Dejlig er den himmel blå

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11.xsd" version="0.11" xml:lang="da">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikisource</sitename>
    <dbname>dawikisource</dbname>
    <base>https://da.wikisource.org/wiki/Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.47.0-wmf.8</generator>
    <case>first-letter</case>
    <namespaces>
      <namespace key="-2" case="first-letter">Media</namespace>
      <namespace key="-1" case="first-letter">Speciel</namespace>
      <namespace key="0" case="first-letter" />
      <namespace key="1" case="first-letter">Diskussion</namespace>
      <namespace key="2" case="first-letter">Bruger</namespace>
      <namespace key="3" case="first-letter">Brugerdiskussion</namespace>
      <namespace key="4" case="first-letter">Wikisource</namespace>
      <namespace key="5" case="first-letter">Wikisource diskussion</namespace>
      <namespace key="6" case="first-letter">Fil</namespace>
      <namespace key="7" case="first-letter">Fildiskussion</namespace>
      <namespace key="8" case="first-letter">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9" case="first-letter">MediaWiki diskussion</namespace>
      <namespace key="10" case="first-letter">Skabelon</namespace>
      <namespace key="11" case="first-letter">Skabelondiskussion</namespace>
      <namespace key="12" case="first-letter">Hjælp</namespace>
      <namespace key="13" case="first-letter">Hjælp diskussion</namespace>
      <namespace key="14" case="first-letter">Kategori</namespace>
      <namespace key="15" case="first-letter">Kategoridiskussion</namespace>
      <namespace key="102" case="first-letter">Forfatter</namespace>
      <namespace key="103" case="first-letter">Forfatterdiskussion</namespace>
      <namespace key="104" case="first-letter">Side</namespace>
      <namespace key="105" case="first-letter">Sidediskussion</namespace>
      <namespace key="106" case="first-letter">Indeks</namespace>
      <namespace key="107" case="first-letter">Indeksdiskussion</namespace>
      <namespace key="710" case="first-letter">TimedText</namespace>
      <namespace key="711" case="first-letter">TimedText talk</namespace>
      <namespace key="828" case="first-letter">Modul</namespace>
      <namespace key="829" case="first-letter">Moduldiskussion</namespace>
      <namespace key="1728" case="first-letter">Event</namespace>
      <namespace key="1729" case="first-letter">Event talk</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>Dejlig er den himmel blå</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1292</id>
    <revision>
      <id>431199</id>
      <parentid>76551</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431199</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6131" sha1="afhlv33d9olrqmdnzr2r87yheq0h2fp" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Thomas Laubs melodi
       | Billed = Dejlig er den himmel blå TL.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1810/1853
       | Komponist = [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]], 1914
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Dejlig er den himmel blå TL.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Dejlig er den himmel blå 
}}{{Sang Infomation
       | Navn = C.E.F. Weyse melodi
       | Billed = Dejlig er den himmel blå CEFW.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1810/1853
       | Komponist = [[w:C.E.F. Weyse|C.E.F. Weyse]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Dejlig er den himmel blå CEFW.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Dejlig er den himmel blå
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = J.G. Meidells melodi
       | Billed = Dejlig er den himmel blå JGM.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1810/1853
       | Komponist = [[w:J.G. Meidell|J.G. Meidell]], 1846
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Dejlig er den himmel blå JGM.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Dejlig er den himmel blå
}}

== Den korte udgave fra 1853 ==
Dejlig er den himmel blå, &lt;br/&gt;
lyst det er at se derpå, &lt;br/&gt;
hvor de gyldne stjerner blinke,  &lt;br/&gt;
hvor de smile, hvor de vinke &lt;br/&gt;
//: os fra jorden op til sig, :// &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Det var midt i julenat, &lt;br/&gt;
hver en stjerne glimted mat, &lt;br/&gt;
men med ét der blev at skue &lt;br/&gt;
én så klar på himlens bue &lt;br/&gt;
//: som en lille stjernesol, :// &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Når den stjerne lys og blid &lt;br/&gt;
sig lod se ved midnatstid, &lt;br/&gt;
var det sagn fra gamle dage, &lt;br/&gt;
at en konge uden mage &lt;br/&gt;
//: skulle fødes på vor jord, :// &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Vise mænd fra østerland &lt;br/&gt;
drog i verden ud på stand &lt;br/&gt;
for den konge at oplede, &lt;br/&gt;
for den konge at tilbede, &lt;br/&gt;
//: som var født i samme stund, :// &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

De ham fandt i Davids hjem, &lt;br/&gt;
de ham fandt i Betlehem, &lt;br/&gt;
uden spir og kongetrone, &lt;br/&gt;
der kun sad en fattig kone, &lt;br/&gt;
//: vugged barnet i sit skød, :// &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Stjernen ledte vise mænd &lt;br/&gt;
til vor Herre Kristus hen; &lt;br/&gt;
vi har og en ledestjerne, &lt;br/&gt;
og når vi den følger gerne, &lt;br/&gt;
//: kommer vi til Jesus Krist, :// &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Denne stjerne lys og mild, &lt;br/&gt;
som kan aldrig lede vild, &lt;br/&gt;
er hans guddoms-ord det klare, &lt;br/&gt;
som han os lod åbenbare &lt;br/&gt;
//: til at lyse for vor fod, ://&lt;br/&gt;&lt;br&gt;

== Den lange udgave fra 1810 ==
Dejlig er den himmel blå, &lt;br&gt;
lyst det er at se derpå, &lt;br&gt;
hvor de gyldne stjerner blinke, &lt;br&gt;
hvor de smile, hvor de vinke &lt;br&gt;
//: os fra jorden op til sig. ://&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Kommer små og hører til! &lt;br&gt;
Jeg for eder sjunge vil &lt;br&gt;
om så lys og mild en stjerne, &lt;br&gt;
jeg det ved, I hører gerne, &lt;br&gt;
//: Himlen eder hører til! :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Det var midt i julenat, &lt;br&gt;
hver en stjerne glimted mat, &lt;br&gt;
men med ét der blev at skue &lt;br&gt;
en så klar på himlens bue, &lt;br&gt;
//: som en lille stjernesol :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Langt herfra i Østerland &lt;br&gt;
stod en gammel stjernemand, &lt;br&gt;
så fra tårnet vist på himlen, &lt;br&gt;
så det lys i stjernevrimlen, &lt;br&gt;
//: blev i sind så barneglad. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Når den stjerne, lys og blid, &lt;br&gt;
sig lod se ved midnatstid, &lt;br&gt;
var det sagn fra gamle dage, &lt;br&gt;
at en konge uden mage &lt;br&gt;
//: skulle fødes på vor jord. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Derfor blev i Østerland &lt;br&gt;
nu så glad den gamle mand; &lt;br&gt;
thi han ville dog så gerne &lt;br&gt;
se den lyse kongestjerne, &lt;br&gt;
//: før han lagdes i sin grav. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han gik til sin konges slot, &lt;br&gt;
kongen kendte han så godt, &lt;br&gt;
hørte og med hjertensglæde, &lt;br&gt;
at det lys var nu tilstede, &lt;br&gt;
//: hvorom gamle spådom lød :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han med søn og stjernemand &lt;br&gt;
fluks uddrog af Østerland, &lt;br&gt;
for den konge at oplede, &lt;br&gt;
for den konge at tilbede, &lt;br&gt;
//: som var født i Jødeland. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Klare stjerne ledte dem, &lt;br&gt;
lige til Jerusalem; &lt;br&gt;
kongens slot de gik at finde, &lt;br&gt;
der var vel en konge inde, &lt;br&gt;
//: men ej den, de ledte om. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Klare stjerne hasted frem, &lt;br&gt;
ledte dem til Bethlehem; &lt;br&gt;
over hytten lav og lille &lt;br&gt;
stod så pludselig den stille, &lt;br&gt;
//: strålede så lyst og mildt. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Glade da i sjæl og sind &lt;br&gt;
ginge de i hytten ind, &lt;br&gt;
der var ingen kongetrone, &lt;br&gt;
der kun sad en fattig kone, &lt;br&gt;
//: vugged barnet i sit skød :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Østerlands de vise mænd &lt;br&gt;
fandt dog stjernen der igen, &lt;br&gt;
som de skued i det høje, &lt;br&gt;
thi i barnets milde øje &lt;br&gt;
//: funklende og klar den sad. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Den var dem et tegn så vist, &lt;br&gt;
at de så den sande Krist, &lt;br&gt;
derfor bøjed de sig glade, &lt;br&gt;
ofrede på gyldne fade &lt;br&gt;
røgelse med søden lugt! &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Vil I små ej også gerne &lt;br&gt;
se den lyse, milde stjerne! &lt;br&gt;
For den konge dybt jer bøje, &lt;br&gt;
som Guds rige har for øje, &lt;br&gt;
og vil lukke jer derind! &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Ser jer til den himmel blå &lt;br&gt;
med de gyldne stjerner på! &lt;br&gt;
Der den stjerne ej I finde, &lt;br&gt;
men den er dog vist derinde: &lt;br&gt;
over Jesu kongestol! &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Thi Han, som var barn på jord, &lt;br&gt;
blevet er en konge stor, &lt;br&gt;
og Han sidder nu deroppe, &lt;br&gt;
over alle stjernetoppe, &lt;br&gt;
//: ved Gud Faders højre hånd! :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Bøjer eder kun, I små, &lt;br&gt;
Han fra Himlen ser derpå! &lt;br&gt;
Sender Ham med hjertensglæde &lt;br&gt;
lov og pris till høje sæde, &lt;br&gt;
det er røgelse for Ham! &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Stjernen ledte vise mænd &lt;br&gt;
til nyfødte konge hen, &lt;br&gt;
I har og en sådan stjerne, &lt;br&gt;
og når I den følge gerne, &lt;br&gt;
komme I til Jesus vist! &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Denne stjerne, lys og mild, &lt;br&gt;
som kan aldrig lede vild, &lt;br&gt;
er Hans guddomsord det klare, &lt;br&gt;
som Han os lod åbenbare &lt;br&gt;
til at lyse for vor fod! &lt;br&gt;
&lt;br&gt;

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:J.G. Meidell komponist]]
[[Kategori: Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori:Thomas Laub komponist]]

[[sv:Härlig är Guds himmel blå]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>afhlv33d9olrqmdnzr2r87yheq0h2fp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jesus lever, Graven brast</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1294</id>
    <revision>
      <id>431362</id>
      <parentid>38127</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431362</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1340" sha1="2v33a5so0pl3d34mxnmpuueaqrxiyus" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Lover Herren! Han er nær.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Johan Nordahl Brun|Johan Nordahl Brun]], 1786, [[Forfatter: Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]]
       | Komponist = Johann Rudolph Ahle, 1664
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Lover Herren! Han er nær.ogg|Lyt her]]
       | MuseScore = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = -
}}
==Note==
'''Følgende salmer bruger samme [[Lover Herren! Han er nær|melodi]]:''' 
*[[Beder, og I skulle få]]
*[[Jesus, som iblandt os står]]
*[[Søndag er vor Herres dag]]
*[[Herre Jesus, vi er her]]
*[[Lover Herren! Han er nær]] 
==Teksten==
Jesus lever, Graven brast,&lt;br&gt; 
Han stod op med Guddoms-Vælde!&lt;br&gt; 
Trøsten nu er klippefast,&lt;br&gt; 
At Hans Kors og Død skal giælde!&lt;br&gt; 
Lynet blinked, Jorden bæved,&lt;br&gt; 
Seierrig sig Jesus hæved!&lt;br&gt; 


For os Alle Jesus vandt,&lt;br&gt; 
Vores Liv er Heltens Seier,&lt;br&gt; 
Lyset Mørkheds Fyrste bandt,&lt;br&gt; 
Fri er den, som Herren eier,&lt;br&gt; 
Aaben har vi Himlen fundet,&lt;br&gt; 
Jesus vandt og vi har vundet!&lt;br&gt;

[[no:Jesus lever, graven brast]]
[[sv:Jesus lever, graven brast]]

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Johan Nordahl Brun forfatter]]
[[Kategori:Johann Rudolph Ahle komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2v33a5so0pl3d34mxnmpuueaqrxiyus</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Gode Raad til Herr Doctor Rothe ved Trinitatis Kirke</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1305</id>
    <revision>
      <id>431287</id>
      <parentid>3680</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431287</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="10948" sha1="c0u0ykcfic2y6dwyr33yfoc1c1rm6sh" xml:space="preserve">{{Udgave}}
&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;'''Gode Raad'''
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;'''til'''
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;'''Herr Doctor Rothe'''
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;'''ved Trinitatis Kirke'''
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;'''fra forhenværende Degn,'''
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;'''[[Forfatter:Martin Dietz|Martin Dietz]].'''
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;&lt;br/&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Motto.&lt;br/&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Vogt Du Dig kun for syndig Daad,&lt;br/&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;For Løgn vil Tiden skaffe Raad.&lt;br/&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;&lt;br/&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Kjöbenhavn 1839.&lt;br/&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Trykt hos Jacobsen.
&lt;/table&gt;


Ved en Hændelse kom mig til Hænde den Berlingske Tidende af 3die September d.A., hvorudi findes indført et Stykke af Præsten Herr Doctor Rothe, der behager at anføre Adskilligt til sin Retfærdiggjørelse angaaende det saakaldte Testamente efter afdøde Glarmester Christopher Hauschild, som var Onkel til den endnu levende Forvalter Frederik Brabandt; men, førend jeg gaaer over til Besvarelse af Stykket, ville Herr Doctor Rothe behage med Eftertanke at gjennemlæse det femte Capitel hos Propheten Sacharias, som taler om det flyvende Brev, som fortiden kan passe sig paa de mange Flyve Blade, der nu roulere, og dernæst bemærke mit Svar, naar han siger:&lt;br/&gt;
,,Medens Brabandt procedere, blev&lt;br/&gt;
,,jeg bestormet med Mæglings-Tilbud mundt-&lt;br/&gt;
,,lig og skriftlig af hans Fuldmægtig, den&lt;br/&gt;
,,afsatte Degn Dietz fra Jylland,&lt;br/&gt;
som var ud kommen af Forbedrings-&lt;br/&gt;
,,huset, og opholdt sig her, og paa&lt;br/&gt;
,,den anden Side med anonyme Breve,&lt;br/&gt;
,,beregnet paa, at sætte mig i Skræk for&lt;br/&gt;
,,Navn og Rygte, hvilke Breve altid sendtes&lt;br/&gt;
, mig, naar jeg skulde gaae i Kirke.&quot;&lt;br/&gt;
Af det Anførte vil enhver Læser tydeligen kunne skjønne, at Herr Rothe har fremsat de benævnte Yttringer, blot for at beskjæmme mig, og om mulig, berøve mig mine Medmenneskers Tro og Tillid; hvorvidt Herr Rothes Anførsel er grundet paa Sandhed, kan skjønnes af Efterfølgende, siden det er mig kjærere, at fremstille Sagen i sit sande Lys, som den virkelig er, end at sophistiske og urigtige Begreber skulle indtage Andre ved Mangel paa urigtig Kundskab; thi den der grunder sine Andragender paa Sandhed, vinder altid, naar disse sættes i et klart Lys for dem, som skal have dermed at bestille, den er kun farlig for dem, som elske Mørket og holde af skjulte Snigveie. At jeg ikke staaer vel anskreven hos Herr Rothe, og hos de krumbøiede Herrer, samt er et Nul i Titulaturregisteret, kan jeg tydeligen mærke af. Herr Rothes Anførsel; men jeg kan alligevel udfylde Hullerne med tørre Sandheder som en levende Almanak, hvorved mangen Een er nærved at faae Ørepine uden at agere Spøgele At jeg bestormede Herr Rothe med Mæglings-Tilbud, medens Brabandt procederede, er en Usandhed; thi Brabandt har aldrig procederet, men det var Herr Procurator Baastrup, som efter Ordre procederede Sagen, og da Brabandt kom her til Staden i October f. A., hævedes Sagen; men at jeg har været tre Gange hos ham og forestillet ham de mange store Feil, som det saakaldte Testament laborerede af, og med skriftlig Beviis fra Adskillige, at Testamentet var affattet efter den Afdødes Død, det er Sandhed, hvortil han svarede: ,,sæt ogsaa, at Brabandt omstyrter Testamentet paa den anførte Grund, saa faaer han alligevel Intet; thi han er ingen Arving;&quot; og den Gang, disse Ord faldt ud af Herr Rothes Mund, da spilte hele Testamentets Troværdighed Bankerot, saa Enhver kunde tydeligt mærke og forstaae, at Testamentet var grundfalskt, siden egen Bekjendelse maa ansees for troværdig. Jeg havde ikke nedskrevet disse Ord, dersom han ikke havde sagt det samme til to andre Personer, og været uforsigtig nok til at udlade sig paa samme Maade (omtrent) i Forligelses Commissionen, og, da han kom ud fra Forliget, faldt han Herr Archivarius Winther om Halsen, og sagde i Vidners Paahør: ,,Her Archivarius, De styrter mig i den største Ulykke,&quot; hvortil Winther svarede: ,,Ak nei! Deres Høiærværdighed, De seer jo, at Manden er gal; jeg skal nok klare Sagen.&quot; Saadanne vare Ordene, hvoraf man skjønnede, at Samvittigheden trykkede Rothe, men ei Winther.

Da jeg nu maatte antage, at Herr Rothe ikke havde forstaaet mit mundtlige Andragende, eller ikke vilde forstaae den, skrev jeg ham til adskillige Gange, med Bøn om at forlige sig med Brabandt, men, da jeg tydeligen kunde mærke, at Herr Rothe ikke vilde, saa taug jeg stille, trak mig tilbage og overlod Sagen til hans egen Raadighed; han kan altsaa ikke have den ringeste Grund til at sige, jeg bestormede ham; thi, fordi jeg raadede ham til Forlig, bestormede jeg ham ikke, og det samme, som jeg gjorde den Gang, gjør jeg endnu, om De saa skal give 40,000 Rbdlr., som Brabandt den Gang forlangte, ved Forligelses Commissionen; thi, vil Vidnerne vedstaae deres skriftlige Erklæring, og beedige samme: at Testamentet er skrevet efter Mandens Død, og at der ingen ''Notarius publicus'' har været i Huset, samt at den Afdøde sagde tre Dage, før han døde, til tre Personer: ,,Skifteretten skal dele mit Bo, og I skal nyde Alle lige;&quot; dersom alt Saadant bliver beediget, saa beklager jeg Herr Rothe og enhver Anden, som har havt med dette Testament at bestille, og kan det vist ikke hjælpe Herr Rothe, at han skyder Skylden paa Herr Winther, ligesom vore første Forældre gjorde; men Krage søger Mage; saameget for det første om Bestormelse til Forliig i den Brabandtske Sag.

Nu maa jeg tale Noget om mig selv. Herr Rothe behager at sige: jeg var en afsat Degn; men dette er en ligefrem Løgn; min Opdragelse og mit Livs Vandel har stedse været pletløs, hvilket mine Attester, som findes i Høiesteret, kunne udvise, og derfor kunde Ingen afsætte mig fra mit Æmbede i Følge Landets gode Love; naar Herr Rothe behager at sige, at jeg var kommet ud af Forbedringshuset, da er det en stor Løgn, da min Livs-Vandel ikke trænger til Forbedring, som maaskee Herr Rothes gjør; thi jeg har stedse levet stille og rolig, ligesom nu, og derfor er det en nederdrægtig Løgn, om Nogen skulde finde for godt at sige, at jeg som Arrestantt foraarsagede Oprør, da jeg troer der er afhøre omtrent 1400 Vidner, uden at kunne bevise mig nogen Brøde, og troer Herr Rothe det ikke, da beder jeg, at han, som en riig Mand, vil udvirke for mig, at Sagen kan blive reasumert, saa vil han tilfulde blive overtydet om min Uskyldighed. Da jeg hører, at Herr Rothe og Winther ville saggive Herr Forvalter Brabandt, saa var det bedst, at mine Breve bleve fremlagte i Retten, saavelsom de foregivne anonyme Breve, saa kunde Retten bedst skjønne, hvorvidt det er sandt, at Brevene bleve ham bragte, naar han stod og skulde i Kirke; thi jeg kan ikke troe Herr Rothes Foregivende saa ligefrem, siden jeg har fundet ham i mange Usandheder. At jeg blev dømt fra mit Æmbede og tre Aar i Tugthuset, er en Sandhed, og da jeg har udstaaet den dicterede Dom, saa veed jeg ikke hvad Rettighed Herr Rothe har til at bebreide mig samme, da jeg Ingen fornærmer, med mindre han vil have Sagen paany foretaget, og da er jeg ham Tak skyldig.

Bliver nu Brabandt stevnet, saa er det en Selvfølge, at han ogsaa vil faae sine Vidner afhørte, da Loven befaler at hvo, som beskylder, skal bevise - eller bøde for Beskyldningen; ligeledes er det Dommerens Pligt, at tillade saadan Beviisførelse med al Upartiskhed, i andet Fald er han underkastet Tiltale for Retsfornægtelse, saaledes er min Anskuelse, og derfor raader jeg endnu til Forliig, at Brabandt kunde blive tilfredsstillet og komme til Tydskland, for ikke at styrte flere i Ulykke og Fortred, da han har ligget her forlænge, og faaet for meget opdaget at man siger - Testamentet er kongelig confirmeret og underskrevet af Notarius publicus, gjør vel Tingen ikke troværdig førend Vidnerne ere afhørte; siden det er bekjendt, hvorledes Kilendal var dristig nok til at faae en Blanket, og hvorpaa fandtes Kongens Segl: men som Kongen aldrig havde underskreven, jeg troer, Summen angik 3 Tønder Guld; kunde nu dette existere imod Regenten, hvad tør da den Snedige ikke giøre, naar han har Penge nok til, at vildlede Retten, og hvorledes er det troligt, at Hauschild, som var en pengegjerrig Mand, skulde være saa tosset, og overlade sin store Formue af omtrent tre Tønder Guld, til to Fremmedes Disposition, og forbigaae de rette Arvinger- især efter det, som er anført af den Afdøde: at Skifteretten skulle dele hans Boe, og de skulle Alle nyde lige. Da det nu er bekjendt, at Lovgivere have befalet: hvo som opretter Testamente eller Gavebrev, og vil have samme kongelig confirmert, skal ikke alene indlevere til Cancelliet bekræftet Gjenpart deraf, men endog indgive allerunderdanigst Ansøgning paa behørigt Stempel-Papiir om Confirmation, som Winther og Rothe vistnok i deres Viisdom have forglemt, mere vil jeg ikke sige; da Landets ophøiede Domstoel vil bedre kunne paaskjønne samme. Siden jeg tydeligen seer, at Herr Rothe gjerne vil være reen for Brabandts Fremførseler, saa vil jeg give ham det samme gode Raad, som Propheten Elisa gav Naman, der læses i Kongernes anden Bog 5te Capitel fra det 10de og saa videre, hvor det hedder - han skulde vaske sig syv Gange udi Jordansflod, saa vilde han blive renset, det han ikke vilde tro; men, efterat han Følge havde overtalt ham dertil, og han havde erfaret Sandheden af Prophetens Ord, vendte han om og takkede, med videre. Naar nu Herr Rothe vil følge mit Raad og vaske sig syv Gange i Peblingesøen, og siden fremstille sig for Brabandt med de Penge, som ham efter Lov og Ret kan tilkomme, da er Herr Rothe ikke alene efter Lovens Bogstav fuldkomment renset, men kan endog ansees som Medbroder af den geistlige Stand, og har desuden sin fuldkomne Regress til Herr Winther. Vel hører jeg fortælle: at Herr Winther har ladet Forvalter Brabandt indstævne for Retten; men jeg formoder, at Herr Rothe er med i Stevnemaalet, siden de begge have været lige gode om Testamentets Affattelse; da Ingen kan indbilde mig, at den Eene vilde saggive Brabandt, og den Anden ikke; thi saa maatte man antage, at de vare blevne uenige. Jeg veed ikke rettere, end, at Loven er for Alle; hvorvidt altsaa en Æmbedsmand kan fritages for, at prøve Forliig, inden Sagen anhængig gjøres, ved Retten, siden det kunde være: at Brabandts Ytringer kunne være fremsagte i Hidsighed og Overilelse, vil Domstolen bedst kunne paaskjønne, der vist ikke vil forbigaae nogen Rets-Former. Slutteligen maa jeg bemærke, da jeg er en fattig Mand, og ikke er kommen saa let til Penge, som Rothe og Winther, saa kan jeg ikke lade dette mit Svar indrykke i den berlingske Tidende eller Almindelig Commissionstidende; siden mit Evne ikke formaaer at udrede Bekostningen som saadant medfører, men lader det udgaae, under Navn af gode Raad til Herr Doctor Rothe, og ønsker, at Samme maatte gjøre godt Indtryk.

::::Dietz

[[Kategori:Personalhistorie]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>c0u0ykcfic2y6dwyr33yfoc1c1rm6sh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Placat angaaende Gotgiørelse af den Kongel. Cassa for gamle Mynter og andet af nogen Rarhed</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1314</id>
    <revision>
      <id>431483</id>
      <parentid>3751</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431483</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2776" sha1="mtwwwbtu8v1tbdg54cyp3ncz4g6a311" xml:space="preserve">&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;Placat&lt;br&gt;
Angaaende&lt;br&gt;
Gotgiørelse af den Kongel.
&lt;br&gt;Cassa for gamle Mynter og
&lt;br&gt;andet af nogen Rarhed, som udi
&lt;br&gt;Danmark og Norge maatte findes og til
&lt;br&gt;Rente-Cammeret indsendes.
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Fredensborg-Slot, den 7de Augusti Anno 1752.
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Kjøbenhavn,&lt;br&gt;
Trykt hos Directeuren over Hans Kongl. Majests. og Univ.&lt;br&gt;
Bogtrykkerie Johan Jørgen Høpffner
&lt;/table&gt;

Vi Friderich den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst. Giøre alle vitterligt, at i hvorvel alt hvad som udi Vort Rige Danmark findes at være needgravet eller forborget udi Jord, Skov, Mark, Huus eller anden Steds, være sig enten Guld, Sølv, Metal og anden Skat, som ingen sig vedkiender, er, som Dannefæ, efter Danske Lovs 5te Bogs 9de Cap. 3die Art. saavelsom den derom under 22de Martii 1737, Allernaadigst udgivne [[Forordning Anlangende Hvorleedis Lovens 5te Bogs 9 Cap. 3 Art. Om Dannefæe Skal forstaaes.|Forordning]], Os alleene tilhørende, med mindre nogen dermed, ved særdeeles Kongel. Benaadning, maatte være forleenet; Og Os ligeleedes efter Norske Lovs 5te Bogs 9de Cap. 3die, 4de, 5te og 6te Art., af hvad Penge eller andet Gods, som udi Jorden befindes, en Andeel er forbeholden; saa have Vi dog af Høy-Kongel. Naade, og til Opmuntring for Vore kiære og troe Undersaatter, som noget saadant opdage, Allernaadigst for got befunden at bevilge, ligesom Vi det og hermed, til alle og enhvers Efterretning Allernaadigst bekiendtgiøre: At hvo som maatte finde gamle Mynter og andet, som, formedelst dets Ælde eller særdeeles Beskaffenhed, af nogen Rarhed kand ansees, skal, imod at samme til Vores Rente-Cammer behørigen indsendes, derfor af Vores Cassa nyde, efter dets Værd, fuldkommen Betaling. I det øvrige forbliver det ved Lovene og forbemelte Forordning, og hvis nogen understaaer sig, det som findes, være sig enten hvad foran melt er, eller andet, som Os i alt eller tildeels tilfalder, at fordølge, skal de derfor være tilbørlig Straf undergiven. Hvorefter de Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. Thi byde og befale Vi hermed Vores Vice-Stadtholder udi Vort Rige Norge, samt Vore Grever, Stiftbefalingsmænd, Friherrer, Amtmænd, Landsdommere, Laugmænd, Præsidenter, Borgemestere og Raadmænd, Fogder og alle andre, som denne Vores Placat, under Vort Cammer-Segl tilskikket vorder, at de den paa alle behørige Stæder, straxen lade læse og forkynde. Givet paa Vort Slot Fredensborg den 7de Augusti Anno 1752.

&lt;center&gt;Under Vores Kongel. Haand og Seigl.

Friderich R.&lt;/center&gt;

[[Kategori:Lovtekst]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>mtwwwbtu8v1tbdg54cyp3ncz4g6a311</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1318</id>
    <revision>
      <id>431169</id>
      <parentid>3975</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431169</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1657" sha1="mnfiq7wrrf3kgo7ma1o3b90qderpdiy" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Jakob Badens Levnet – Forerindring|Forerindring]] →
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Indhold
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=&lt;center&gt;Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;
}}
{{udgave}}

Skyggerne af de Forklarede, Professor Jakob Baden’s Barndoms, Ungdoms, og&lt;br&gt;
Manddoms Velgørere, Understøttere og Forfremmere: &lt;br&gt;
Else Baden, fød From, &lt;br&gt;
Dr. og Professor Theologiæ Peder Holm, &lt;br&gt;
og Biskop Ludvig Harboe. &lt;br&gt;
Helliges denne Biografi med taknemmeligst Erindring, af Gustav Ludvig Baden.

Indhold:

[[Jakob Badens Levnet – Forerindring|Forerindring]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang|Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Baden som Student|Baden som Student]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Baden’s Udenlandsrejse|Baden’s Udenlandsrejse]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Baden’s Hjemkomst|Baden’s Hjemkomst]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Altona|Baden som Rektor i Altona]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Helsingør|Baden som Rektor i Helsingør]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Baden som Professor ved Københavns Universitet|Baden som Professor ved Københavns Universitet]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Fortegnelse over Badens samtlige Skrifter|Chronologisk Fortegnelse over Professor Jakob Badens samtlige Skrifter]]&lt;br&gt;

[[Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>mnfiq7wrrf3kgo7ma1o3b90qderpdiy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jakob Badens Levnet – Baden som Professor ved Københavns Universitet</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1326</id>
    <revision>
      <id>431344</id>
      <parentid>3983</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431344</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="27544" sha1="lbgphtjafy9hypg328og0w1weqcxv8r" xml:space="preserve">{{header
| forrige=← [[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Helsingør|Baden som Rektor i Helsingør]]
| næste=[[Jakob Badens Levnet – Fortegnelse over Badens samtlige Skrifter|Chronologisk Fortegnelse over Professor Jakob Badens samtlige Skrifter]] →
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Baden som Professor ved Københavns Universitet
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=&lt;center&gt;Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;
}}

==Baden som Professor ved Københavns Universitet.==

Baden modtog da i Aaret 1780 sin Lærestol ved Tvillingerigets Højskole som Professor Eloqventiæ ordinarius. Thi hvorvel der ikke strax var noget corpus, han kunde modtage, gik han dog strax ind som Assessor i Konsistorium med en overordentlig Løn af den kongelige Kasse. Hvad han som Professor har gavnet ved sine Kollegier nu over det latinske nu over det danske Sprog, hvorledes han i at gænnemgaa Roms Mesterværker har forstaaet at indpræge Ynglingen de sande Mønster i det Skønne, hvorledes han ved praktiske Øvelser i begge Sprog søger at danne de Unges Smag og Stil – kort hvad han som flittig Dosent ved sit mundtlige Foredrag udretter, derom kunde til sin Tid mange hans agtbare Tilhørere vidne. Men end varigere og tit oprigtigere Vidner ere flere af hans mange Skrifter, som han er vedbleven at berige vor Literatur med i de nu 20 Aar, han har tjent ved Københavns Universitet. Jeg vil af disse kun nævne tvende Arbejder, udgivne i Trykken efter at han mundtlig fra Katedret havde foredraget dem. Heraf er det ene hans Forelæsninger over Horats’s Ars poetica, som efter Kyndiges offentlige Dom viser Baden ikke allene som den lærde Sprogkyndige, men og som den smagfulde Kænder af hvad der i Lasiens og Grækenlands Mønstre er Skønt og Stort og Efterlignelsesværdigt. Disse Forelæsninger allene kunde og hjemle ham den Plads som Sekretær i Sælskabet for de skønne Videnskaber, Carstens’s, Jakobi’s, Malling’s, Suhm’s og Luxdorff’s enstæmmige og ærværdige Dom havde kaldet ham til. Dog Baden havde længe i Forvejen været Medlem i dette af vor skønne Literatur fortjente Sælskab, og længe i Forvejen givet offentlige Prøver paa sine Indsigter i de skønne Videnskaber, og sin gode Smag, fornemmelig ved sine Resensioner i den kritiske Jurnal, som nu ved hans Forfløttelse til København ophørte. Denne Badens kritiske Jurnal have vi og tildels at takke for hans udmærkede Indsigter i det danske Sprog, og det Meget han til dettes Opkomst nu i 40 Aar har gjordt. Afdøde Sporon i Fortalen til den ny Udgave af sit klassiske Værk om de enstydige danske Ord tilstaar og, at han skylder Baden meget for den Smag og Indsigt i Sproget, hvormed i den ny kritiske Jurnal hans Arbejde er igænnemgaaet, at selv de Badens Erindringer, der ikke have kundet bevæget Sporon til at forlade sin Mening, dog vare Anledning for ham til ny Anmærkninger over Sproget. Allerede havde han ved sine første Arbejder, sin Anweisung zur dänischen Sprache, sin Afhandling om Sprogets Berigelse med ny Ord og Vendinger, sin i Sprogets og den gode Smags Morgenrøde hældige Oversættelse af Xenophons Cyropædi vist, at han studerede Modersmaalet. Men endmere Lejlighed til at gøre sig dette Sprog nøje bekændt og selv øve sig i samme, fik han ved sit i 12 Aar daglige Arbejde i hin Jurnal. Saalidet det som Professor i det latinske Sprog var Badens kald at dosere i Modersmaalet, saameget savnedes dog akademiske Forelæsninger, hvorover i en Tid, da vort Sprog ved Hoffets og de Lærdes fælleds Bestræbelser havde som vor hele Literatur naaet en af sine lykkeligste Perioder. Ikke saasnart var derfor Baden kommen til Universitetet, før Fordommene man havde om hans fortrinlige Indsigter i Modersmaalet, opvakte Lyst hos Mange til af ham herover at høre Forelæsninger, hvorom flere hans Venner anmodede ham. Gehejmeraad Guldberg, om hvem man med Sandhed kan sige at han satte sin Stolthed i Alt hvad der kunde beskytte og fremme Videnskaberne, gjorde og sit til at opmuntre Baden til heri at føje sig efter sine Venners, Publikums og Regeringens Ønske. Nu lod da Baden sig overtale til at indbyde til de første Forelæsninger over det danske Sprog, som nogensinde ere holdte ved Københavns Universitet. Som Baden selv tilstaar overgik og Udfaldet langt hans Forventning. Han havde den Fornøjelse i tvende Vintre 1782 og 1783 at foredrage det danske Sprogs Grunde for et af alle Stænder talrigt Auditorium, hvoriblandt Mænd i Værdigheder og Embeder med uafbrudt Flid og Opmærksomhed bivaanede disse Forelæsninger. Det er dem, han et Par Aar efter igænnemsete, forøgede og i visse Materier omarbejdede udgav i Trykken under Titel af: Forelæsninger over det danske Sprog eller resonneret dansk Grammatik. Det er denne Sproglære, som gør en ny Epoke i vort Modersmaals Historie. Vel havde vi en Pontoppidans den ældres, en Syvs, en Højsgaards grammatikalske Arbejder og Anmærkninger over Modersmaalet, men hvem der kænder disse Samlinger ved, at de alle kun vare lidet eller intet almindelig brugbare. En Sporon, eller Abrahamson eller Baden skulle der derfor til at gøre hine flittige Mænds Arbejder almennyttigere ved at ordne, drøfte, rette og udvikle deres Samlinger, og dette for Sprogets Opkomst vigtige Arbejde, blev det vor Badens Lod at udføre. At han til sine Landsmænds Fornøjelse udførte Arbejdet, synes det, da i en Tid mindre end fem Aar 1100 Exemplarer udsolgtes af det første Oplag af denne Grammatik – en stor Sjældenhed for et dansk Skrift der ikke kan være Morskabslæsning, maa læses mere end engang, ofte raadføres, studeres, og bruges. Men hvorledes Baden udførte dette Arbejde, saa han med Grund kan siges at have været den første, der har givet os en brugbar Sproglære, vil Læseren bedst kunde underrette sig om hos den Mand, der i de københavnske lærde Efterretninger har – efter Badens egen Dom – med saamegen Flid, Indsigt i Sproget, og Iver for dets Regelrethed gænnemgaaet og bedømt dette Badens Arbejde. Af denne Resension vil Læseren kunde overbevise sig om hvilket usigeligt møjsommeligt Arbejde det har været for Baden at bringe det saare meget Lys, han først har bragt i Læren om vort Sprogs Konjugasioner. Denne Resension vil gøre Læseren opmærksom paa den Klarhed, den Udførlighed, den Finhed i Distinksioner og Nyhed, som Badens danske Grammatik indeholder nu i Læren om Vokalerne, nu om Artiklerne, nu om Pronomenerne, som overalt paa Badens Styrke i sit Modersmaal, hans modne Bedømmelse og vel fordøjede Læsning, der især viser sig i hans med fortrinlig Flid udarbejdede syntaxiske Del af denne Grammatik. Ogsaa var Baden den allerførste som i det andet Oplag af denne sin danske Sproglære gav os de, for hvo der vil skrive og deklamere rigtig, vigtige Regler om Skilletegnene.

Som doserende Professor opfyldte Baden saaledes allerede i de første Aar efter sin Ansættelse ved Universitetet sine Embedspligter, og mere end disse fordrede. Thi efter sin Bestalling havde han allene med det latinske Sprog at gøre, samme taler hverken om de skønne Videnskaber eller om det danske Sprog. Imidlertid vare hans mangeaarige Bestræbelser for Sprogets og den skønne Literaturs Forfremmelse hos os saa umiskændelige, at mange dels ansaa en egen Lærers Ansættelse i Æsthetiken ved Universitetet for overflødig, saa længe Baden levede, dels ønskede, at siden Regeringen vilde gøre Opofrelse for de skønne Videnskabers Forfremmelse, den da havde betjent sig af denne Lejlighed til at give Baden Bevis paa sit opmuntrende Bifald. Dog – en egen Lærer for de skønne Videnskaber ansattes, som alligevel ikke gjorde nogen Forandring i Badens Undervisning, men nu som før foredrog han fra sit Kateder Roms Poeter og Prosaister, saaledes som disse Æsthetikens Mønstre værdigen bør foredrages. Først da denne ny Lærer forlader Universitetet, og Baden saaledes stod igæn ene tilbage, for ved Højskolen at opretholde hine de skønne Videnskabers Dyrkelse, gjorde han Fordring paa Del i hin afgaaede æsthetiske Lærers Løn. Men uagtet han kunde have behøvet denne Forøgelse i Indkomster, da han først i en Alder af 56 Aar assenderede til fast Løn ved Universitetet, hvor Indretningen er saaledes, at kun Mænd, der i en ung Alder tiltræde en ordentlig Professors Løn, kunde i deres Alderdom vente at faa det rigelige Udkomme, den gamle Mand dobbelt behøver i den kostbare Hovedstad, og efter 40 Aars til Fædrenelandets Ære og Nytte opofrede Tid synes at kunde have Ret til at fordre; uagtet ingen særlig Lærer for de skønne Videnskaber igæn skal ansættes ved Universitetet; uagtet Baden endda kun søgte det Halve af denne Lærers Løn, man nu engang havde Udveje til, saa slog dog ogsaa dette grundede Haab fejl.

Badens øvrige lærde Arbejder, dem hans Stilling som Professor nærmest har foranlediget, findes alle i de af ham udgivne opuscula latina med det til den senere udgivne Anhang. Heri findes foruden nogle ældre Arbejder fra hans Embedstid i Altona og Helsingør, alle de Programmer og Taler han ved Universitetet har som Professor Eloqventiæ, som Sekretær og som Rektor udgivet og holdet. Alle vidne de efter Skønneres Dom om en Forfatter der ved at forbinde et skønt Foredrag med et godt latinsk ciceroniansk Sprog. Thi Cicero, denne det fri Roms Mester i Veltalenhed, var tidlig det Mønster vor Baden under en Gesners og Ernestis Anførsel havde valgt sig for sin latinske Stil, da han tror, man i at vælge Mønster altid bør foretrække det fuldkomneste for det mindre fuldkomne, og derfor Cicero for Plinius, siden man dog oftest bliver staaende nogle Skridt tilbage efter det Mønster, man søger at ligne. Ogsaa ved jeg, at disse Badens Arbejder selv af Fremmede ere optagne med megen Agtelse. Talen over Stampe har en udenlands Resensent saaledes anset som et Mønster paa en Lovtale over en Statsmand, som den over Prindsesse Sofie Frederike udmærker sig ved sin rørende Veltalenhed. Saavel i hin Tale over Stampe som fornemmelig i Biografien over Kofod Ancher, vil den Lovkyndige finde vigtige Bidrag til sin Videnskabs Historie her i Fædrenelandet, den han forgæves søger andensteds. Hans Afhandling de perfecto Theologo viser en liberal tænkende Forfatter, der allerede henved 40 Aar har skildret en oplyst Teolog saaledes, at Teologen endog nu, hans Videnskab har siden den Tid undergaaet saa betydelige Forandringer, tør kænde sig ved dette Skilderi. Afhandlingen er skreven fra Altona som en Lykønskning til Badens Velynder Cramer, da denne var ansat som Professor i det teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. Den allerførste Afhandling i disse opuskula viser med hvad Tænkemaade han tiltraadte sit Skoleembede, og hvor ophøjet en Skolelærer bør være over al ugrundet Daddel og upassende Ros, dens Læsning skal vist derfor ikke fortryde nogen Skolemand.

Hvad angaar Badens mange andre lærde men i fjernere Forhold til hans Pligter som Professor staaende Arbejder – da han endog uden dem kunde have opfyldt alle sine Pligter som Universitetslærer – saa tør jeg ikke ved at erindre dem, da de baade ere i frisk Minde, og desuden alle vil findes anførte i Fortegnelsen paa hans mange Skrifter, som slutter denne Biografi. Hans latinskdanske og dansklatinske Lexikon, et Værk jeg ved, han i mange Aar havde samlet til, og arbejdet paa, hans Oversættelse af alle Horats’s Værker, hans latinske Sproglære, og at tale om hans efter alle Kyndiges Dom mesterlige Oversættelse af Tacitus, som han understøttet af Regeringen og opmuntret af Guldberg havde begyndt paa, og som neppe uden vor Kronprindses Tilskyn var bleven sluttet, foruden hans øvrige Arbejder for det latinske og danske Sprog – skal alle bære Vidne om hans Arbejdsomhed som Universitetslærer. Kun vil jeg til Slutning noget udførligere erindre hans Universitetsjurnal, baade fordi dette Arbejde giver en nøjere hidtil savnet Oplysning og Underretning om Tvillingerigets til Videnskabeligheds og Oplysnings Fremme hos os allervigtigste Stiftelse, saaog fordi det har gjordt megen Opsigt, vel og skaffet sin Forfatter mange ufortjente Uvenner, og endelig fordi det viser vor lærde Baden i sin Embedsførelse som Professor fra samme fordelagtige Side, som vi med Sandhed have vist ham som Rektor ved de latinske Skoler, nemlig som den Mand, der ikke lader det blive ved som Lærer og lærd Skribent at opfylde sit Embede, men som og anser det for hellig Pligt nøje at underrette sig om den Stiftelse og sammes Rettigheder, hvorved han er ansat, og som han derfor tror i Angrebstilfælde at bør forsvare.

Med Ærgrelse havde Baden længe hørt og læst de mange Beskyldninger, som paa Bekostning af Universitetets Ære og dets Læreres Agtelse, gjordes de københavnske Professorers dels Flid som Lærere og Lærde, dels Upartiskhed, Ordentlighed og Nøjagtighed i Administrasionen, af de mange dem til fattige unge Studerendes Understøttelse, ved Regeringens og goddædige Forfædres Tillid  betroede Legater. Disse Beskyldninger bleve hver Dag lydeligere, som man mere og mere afbenyttede sig den Trykkefrihed, der skyldtes vor Kronprinds og hans alt for tidlig bortdøde Ven Tvillingerigets berømte Minister Bernstorff. Beskyldningerne vare saameget mere krænkende, som de tildels syntes ikke at være ny, ikke blot Virkninger af Nogles Misundelse, der kun vil have Raadstuen forandret til de selv komme derind, men endog saameget at have den offentlige Mening for sig, at selv en Suhm ikke tog i Betænkning offentlig at gøre de københavnske Professorer lige Bebrejdelser, og det mange Aar før vor sidste Trykkefriheds Periode. Vel behøvede Baden for sin Person ikke at tage sig af disse Beskyldninger, da han aarlig gav saamange offentlige Beviser paa sin Arbejdsomhed, at selv ikke de største hans Uvenner kunde bebrejde ham Dovenskab. Selv havde Baden i sine unge Aar blottet for alle anbefalende Forbindelser, uden formaaende Familie, uden Venner, kun ved sin Flid og Trang skaffet sig Adgang til Universitetets Stipendier, uden hvilke han aldrig var vorden det han er, som han taknemmelig tilstaar i foranførte sit Cramer tilegnede Skrift. Med Varme forsvarer han derfor altid sin og Kollegers lovlige Ret til disse Stipendiers Administrasion, som det overalt er ham efter sin ærekære Tænkemaade vigtigt, at handthæve mod Enhver sin Embedsmyndighed, sin Embedsindflydelse, sine Embedsrettigheder. Men hvad der fremmede disse Beskyldninger indsaa Baden nok var Mangel af en tilstrækkelig Publisitet, sær i de Universitetets Forhandlinger, der just skal skaffe dets Lærere og Foresatte den varige Tillid hos Publikum, som ingen Førstes Rang, ingen Pladsmands Naade, intet Lehusbrev, og ingen Bestalling magter at tilvejebringe, og uden hvilken Kollegier og Embedsmænd dog kun virke halv Nytte. Denne Publisitet er et saameget vigtigere Palladium for den, der har Mod nok til kækt at forsvare sine Rettigheder, men og derved udsætter sig tit for mægtige Fiender, som, opbragte over at deres vidt udseende Planer dræbtes i Fødselen, ved deres Indflydelse, ved deres Yndlinger, og ved Yndlingers Yndlinger er istand til at faa udspredet, at Forsvaret ikke var grundet paa de reneste Hensigter, er istand til at faa den offentlige Mening drejet derhen, som var den modigste Mand en Aristokrat, en Hærskesyg, ja vel endog en egennyttig og uredelig Mand. Overalt var og er Baden en stor Ven af Publisitet, som flere af hans mange Skrifter bære Vidne om, og hvorpaa og findes Beviser nok i denne hans Universitetsjurnal, hvis Indretning vi nu nøjere vil forelægge.

Det var først med Aaret 1793 Baden begyndte dette nyttige Arbejde, efter at han i 12 Aar som Konsistorialis havde havt Lejlighed til nøje at gøre sig Universitetets baade indvortes og udvortes Forfatning bekændt. Som tildels erindret, var det Kundskab om Stipendierne ved Universitetet og Universitetslærernes lærde Arbejder og Flid, som især skulle være Indholdet af denne Jurnal. Hvorledes den første Del deraf er udført viser Jurnalens Efterretninger om Universitetets baade de større og mindre Stipendier, om Regentsen, om Kommunitetet, om Elertsens, Borchs og Walckendorffs Kollegier, om Legaterne af Friis, Rosenkrands, Foss, Hopner, Skeel, Lasson og mange flere. Ei finder man her igæntaget, hvad allerede om nogle af disse Stipendier kunde læses hos Hofman, Holberg, og andre, men hvad disse enten havde forbigaaet, eller urigtig angivet, findes her udført og rettet. Saaledes havde man i Publikum aldrig læst noget om det Fletscherske Legat, før Universitetsjurnalen herom underrettede. Ejheller kændte man stort til de Legater, f. E. det Arnæmagnæiske, Londemanrosenkronske, Rostgaardske og Liliendalske, hvis Exekusion beror tildels paa Forventninger, som naar de indtræffe, det kan komme til Nytte, at Publikum i Forvejen er underrettet om disse vigtige Legater. Selv om adskillige latinske Skolers Stipendier, f. E. Trondhiems, Odenses, Ribes, giver Jurnalen interessante, i Publikum tilforn ubekændte Efterretninger. Ei glemmes heller i denne Jurnal, at gøre Publikum bekændt med Professorernes Indkomster, Boliger, Emolumenter og øvrige Rettigheder. Altid viser Jurnalens Forfatter sig her som en Mand, der med Varme og uden Sky dog paa en beskeden Maade tør forsvare Universitetets, sine Kollegers og egne Rettigheder mod Yndlinger og yndede Meninger. Man se saaledes hvad han i Jurnalen skriver om et norsk Universitet, mod hvis Indretning han i øvrigt har intet, kun at det ikke skal ske paa det københavnske Universitets Bekostning. Man se og hvor kækt han tør modsætte sig hint for vore Videnskaber skadelige Finansprinsip, visse Yndlinger søge at binde deres Mæsenater paa Ærmet, som havde vore Konger og det kongelige Hus gjordt saameget for Videnskaberne, skænket saa betydelige Gaver til Universitetet, at intet mere tør kræves, intet mere kunde gøres. Vist nok var dette Finansprinsip i vore Tider alt for kærkomment til at Baden kunde overdøve det, vi have og derfor set i deres Fag duelige Universitetslærere – en Thaarup – en Rabbek – at maatte gaa bort, fordi de ikke som Professorer kunde finde det tilstrækkelige og anstændige Udkomme, deres Indsigter og Fortjenester berettigede dem til. Men ogsaa er jeg overbevist om, at den Tid vil komme, da, naar de usle Biomstændigheder, som oftest motivere vore Domme over fortjente Medlevende, ikke længer ere til, man vil sande hvad Baden heri som i mere har yttret, og paaberaabe sig ham som en da saameget mere gældende Autoritet. – Hvad angaar Professorernes Flid da forelægger Jurnalen aarlig deres holdte Forelæsninger, hvori dog disse Læreres Hovedpligter bestaa, tildels opgiver den og deres andre lærde Arbejder og Beskæftigelser. Men ogsaa erindrer Baden de faa Opmuntringer og Anledninger og derimod mange Hindringer, Københavns Professorer have som Skribentere, saa at om den Virksomhed og Drift, som findes ved de fleste tyske Universiteter, savnedes ved vort, er Skylden ikke Lærernes, men maa søges dels i Universitetets munkiske Indretning, dels i denne Stiftelses ufordelagtige Beliggenhed, dels endelig, hvad lærde Arbejder uden for Embedskredsen angaar, i Modersmaalets snævre Grændser. I øvrigt om end Jurnalen ikke afgiver alle de Beviser paa Professorernes Flid og Arbejdsomhed, som Publikum havde ventet at se, saa maa denne Mangel tilskrives hine Lærdes Beskedenhed, der ikke har tilladt dem at meddele Universitetets Jurnalist disse Efterretninger. Men overalt er det vist, at en Professor ved Københavns Højskole kan, uden at være offentlig Skribent, dog være en meget flittig Mand. Thi hvormegen Tid fordrer ikke Administrasionen af denne Stiftelses betydelige Jordegodser, Tiender, Kirker, Skove og mange Stipendier, hvortil især enkelte dertil oplagte Mænd maa opofre sig, og uden hvilke brave Mænd, hvoraf Universitetet til alle Tider har havt nogle, denne vigtige Stiftelse skulle til Tab for Tvillingeriget og dets Videnskabelighed ikke nu have været det den er. Naar derfor en Professor grundig og trolig læser de Kollegier, han kan faa Tilhørere til, naar han som Qvæstor redelig sørger for Universitetets Midler, naar han som Skovindspektør vaager over, at Skovene ikke forhugges, som Kirkepatron at Kirkens Bygning holdes ved Hævd, dens Kapitaler ikke forringes, naar han som Godsejer ikke gør sig Fordele paa sine Eftermænds Bekostning, naar han som Eforus retfærdig distribuerer de ham betroede Stipendier, naar han dertil paa alle mulige Maader skaffer sig Kundskab om Universitetets Rettigheder, saa Stiftelsen og hans Kolleger i ham altid kunde have et kyndigt Forsvar, saa er en saadan Professor en for Universitetet nyttig og flittig Mand. Baden har og derfor paa flere Steder i Universitetets Jurnal bemærket en og anden af dets Læreres Fortjenester i saa Henseende. Saaledes viser hans udførlige Efterretning om det ikke ubetydelige liliendalske Legat, som uden Konferentseraad og Professor Hybners aarvaagne Omsorg havde været tabt for Universitetet, at Hybner dog ikke heller er uden alle Fortjenester af den Stiftelse, han i saamange Aar har tjent ved og dog syntes at leve til ingen Nytte for. – Foruden hine Bidrag til Kundskab om Universitetets nu værende Forfatning, som Badens Jurnal indeholder, findes og flere historiske Efterretninger fra Fortiden vigtige og velkomne for den, som i sin Tid vil skrive vort Universitets Historie, nyttige for vor literære Historie, ja endog for Fædrenelandets Historie i Almindelighed. Saaledes har Badens Ven og værdige Kollega, den af vor Landmaaling som flere Mathematikens Dele fortjente Justitsraad og Professor Bugge, gænnem Universitetsjurnalen skænket Publikum et vigtigt Bidrag til vor Literarhistorie i en omstændelig, lærd, og saaat sige pragmatisk Beretning om Københavns Observatorium og dets Astronomer fra 1636 til 1777. Det havde været at ønske, flere heraf havde ladet sig opmuntre til gænnem Jurnalen at give os ligesaa omstændelige Efterretninger om andre Nasionens Videnskabsmænd. Men Baden har hidtil selv maattet været sig om de fleste Bidrag til sin Universitetsjurnal, hvoraf dog og Mange ere højst interessante og for Historien vigtige. Saaledes har denne Jurnal leveret os en af den berømte Lærde Kansler Cramer i Konsistoriums Navn, under det struenseiske Ministerium opsat Plan til Videnskabernes Flor og Udbredelse hos os. – Det er bekændt at Københavns Universitets Studentere udmærkede sig i forrige Aarhundrede, ved mandelig at forsvare den af de Svenske haardt belejrede Hovedstad. Ogsaa til Historien herom giver Jurnalen flere Bidrag. Flere til vor Kulturs Historie interessante Bidrag findes i Beretningerne om Studenternes Opførsel mod Adelen – om deres Overdaadighed i Klædedragt – om de Gilder som holdtes ved Doktor og Magisterpromosioner – om den Tids akademiske Dissiplin – og flere tildels af den Tids Konsistorialakter uddragne Beretninger, der alle oplyse de Studerendes Tænkemaade og Sædelighed i 17de Sekel. Men jeg behøver ikke at sige her, hvad videre denne for vort Universitet vigtige Dagbog indeholder, hvad flere nyttige pædagogiske Vink den giver, hvad saa interessante som korte og treffende Efterretninger vi her finde om nogle vore i senere Aar bortdøde berømteste Videnskabsmænd – Sporon – Rothe – Holmskjold – Storm – Suhm – Rottbøll – Carstens – og flere, hvorledes vi her læse – en Falsens og Prams grundige Undersøgelser i den norske Universitetssag – en Birckners berømte Skrift om Trykkefriheden – en Samsøes – og flere vore Snilders Arbejder bedømte, og selv der hvor man ikke er af Mening med Resensenten, dog gænkænder den kritiske Jurnals berømte Redaktør, og beundrer at Oldingen endnu skriver med samme Liv og Munterhed, som for 30 Aar siden. Da Universitetsjurnalens Udgiver intet Parti tager i vore politiske Dage, der er saa fuld af Partier, da han hos visse Skribenter tror at finde en Frækhed i at tænke og skrive, og ond Glæde over at finde Fejl, helst hos de i Værdighed og Anseelse Ophøjede, og har Mod nok til alvorligt at afvise og kækt modsætte sig deres Yttringer, som overalt at anke paa Fejl og Uordener i hvor de findes, saa er det intet Under at dette for Universitetets Ære vigtige Arbejde har bragt sin flittige Forfatter Uvenner. Overbevist er jeg om, at sande Videnskabsvenner ønske Baden endnu i mange Aar Liv og Kræfter til at forsætte dette Arbejde, og at naar Baden ikke længer vil eller kan arbejde, denne Universitetets Dagbog ikke med Baden maa ophøre, men fortsættes af en hans værdige yngre Kolleger, der – som Baden – føler for Videnskaberne og Universitetets Ære, som i denne Dagbog altid skal finde et Værn mod uforskyldt Angreb. En yngre Udgiver eller Medarbejder i denne Badens Universitetsjurnal vil da og ikke glemme, at underrette Publikum om den Mængde tildels sjældne og kostbare Haandskrifter, der gæmmes paa Universitetets Bibliotek, hvilken Underretning og hørte til Badens Plan. Men som Kofod Ancher og sagde er gamle Manuskripters Behandling et Ryggen og Øjnene medtagende Arbejde, der fordrer Yngres tro Medhjelp, som Baden derfor maatte opgive, da hans Søn Professor Torkild Baden ansattes ved Universitet. Thi af denne Søns Lyst og Øvelse i at omgaas Haandskrifter, hvorpaa og findes i Universitetets Jurnal Prøver, havde han heri ventet denne tro Medhjelp og nødvendige Understøttelse. I øvrigt bør jeg ved at nævne Professor Torkild Baden ikke undlade ogsaa at bemærke denne vor gamle lærde Badens ikke mindste videnskabelige Fortjeneste, at han i denne sin Søn har dannet os en Mand, hvis saavel æsthetiske som arkæologiske og kritiske Arbejder have saa hos Udlændinger som Landsmænd forskaffet ham en Agtelse, der visser Fædrenelandet og Videnskaberne om engang i ham at se Faderens Afsavn lindret.

Og hermed være da denne lille Biografi sluttet. De der nærmere ønske at kænde vor Baden som Skribent og Lærd, henvises til hans mange i hosfølgende Fortegnelse anførte Skrifter. Kun maa jeg endnu tilføje, at de der veed Professor Jakob Baden nu i flere Aar har været Medlem i den over Universitetet og de lærde Skoler nedsatte kongelige Kommission, ønske sig vel og Underretning om hvad en saa agtet Skolemand her har udrettet, her har gældet. Men da Biografen herom intet ved, fordi han i alle disse Aar kun har sjælden og paa en kort Tid omgaaet Baden, saa kan han heri ikke tilfredsstille Læsernes Nysgerrighed. Oldingen lever endnu, og gid han længe maa leve – leve for Videnskaberne, saalænge han har Kræfter at kunde virke i dem – thi længer ved jeg, han Selv ikke ønsker at leve – men selv denne Biografi tør maaske opmuntre ham til Omsorg for at – naar engang, Gid sildig! Naturen fordrer sin Ret – efterlade hvad der baade kan berigtige og fuldstændiggøre den, og vise hvad han som lærd og praktisk Skolemand har udrettet, eller dog søgt at udrette i hin for Fædrenelandets Videnskabelighed vigtige Kommission.

----
&lt;small&gt;[[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Helsingør|Forrige kapitel]] - [[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Indhold]] - [[Jakob Badens Levnet – Fortegnelse over Badens samtlige Skrifter|Næste kapitel]]&lt;/small&gt;

[[Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>lbgphtjafy9hypg328og0w1weqcxv8r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Freden i Roskilde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1331</id>
    <revision>
      <id>431275</id>
      <parentid>8112</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431275</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="28115" sha1="7lp4hksdk585t32tyr2mg4014kvhyjk" xml:space="preserve">== TRAKTATEN IMELLEM DANMARK-NORGE OG SVERIGE ==
{{wikipedia|Freden i Roskilde}}
Undertegnet i Roskilde den 26. februar 1658 

Dens stormechtigste högborne furste och herres. herr Carl Gustafs medh Gudz nåde Sveriges, Göthes och Wendes konungs, storfurstes till Finlandh, hertig udi Estlandh, Carelen, Bremen, Verden, Stettin, Pommern, Cassuben och Wenden, furstes till Rügen, herres öfver Ingermanlandh och Wismar, så och pfaltzgrefves vidh Rhein i Beyern, till Gülich, Cleve och Bergen hertigs etc., vår allernådigste konungs och herres fullmächtige commissarier, vij underskrefne Corfitz, grefve aff Uhlefeldt, herre till Gratlitz och Hersmannitz, riddare, högstbemälte Kon. Mat.s geheme rådh, Steeno Bielke, frijherre til Korppo, herre till Gäddeholm, Grässön och Tånga, högstbemälte Kon. Mat.s och dess rijkes rådh, admiral och admiralitetzrådh, giöre härmedh vitterligit: Att effter som nu en tidh bortåth någre missförståndh och irringar äre upvuxne emillan högstbemälte Hans Kon. Mat. och Sveriges crono på den ene och den stormechtigste högborne furste och herre, herr Friderich den tridie, Danmarckes, Norges, Wendes och Gottes konung, hertig uthi Slesvig, Holsteen, Stormarn och Ditmarschen, grefve uthi Oldenburg och Delmenhorst, och Danmarcks crono på den andra sidanm hvilcke alle på sidlychtone så vida äre uthbrustne, att de hafve af sigh födt och itändt den nu sväfvande feigde och vapnskifte, Theres Mat. Mat. och thesse låflige rijken emillan till ingen ringa begge rijkernes och deres undersåtares och inbyggiares skada, afsaaknadh, hinder och fordärf, så hafver först den stormechtigste högborne furste och herre, herr Ludvigh den fiorttonde, christligste konung i Franckrijke och Navarra, såsom och sedan den durchleuchtigste herre Protecteuren aff Engelandh, Skottlandh och Irlandh af synnerligh affection till begge sigh emillan stridande konungar och desse låfliga rijken, funnit gått att sökia möyelige medell, därr igenom thenne itände och kringh sigh frätande krigslåga i thesse nordiske rijken kunde släckias och dämpas, och i samma stadh fridh, rooligheet, vänskap och gått förtroende åther stifftas och uprättas igen, där medh all ytterligare olycko att förekomma, till hvilcken ända både Hans Mat. till Franckrijke, som Hans Höghet Protecteuren i Engelandh deres extraordinaries afgesandter till begge deres Mat. Mat. i Sverige och Danmarck affärdat medh ordre att remonstrera begge Deres Mat. Mat. christenheetenes tillståndh och fahran, som af detta indbördas kriget dem kunde öfver hufvudet hängia; till att styrkia så mycket mera och förmana till förlijkning och freedlige consilia, såsom och tillbiudes deres herrers och principalers underhandling och interposition, där medh så mycket mere att kunna befrämia dette låfliga fridzvärckedh. 

Hvarföre och Hans Mat., vår nådigste konung och herre, så väl bevecht af Hans Mat. i Franckrijke och Hans Högheets Protecteuren i Engelandh inrådande, som af sin egen begärligheet och åstundan, att släckia och dämpa denne krigslågan, och att niuta och conservera fridh och rooligheet innom alle dess rijksgräntzer, så och förtrooligh vänskap och gått förståndh medh alle dess naboer och grannar, enkannerligen medh Danmarck och Nårie, som uthi vidlyftige gräntzer och månge andre måttor mycken gemenskap hafve medh Sveriges rijke, hafver låtit sigh dess bundzförvandters vänlige rådh och underhandling behaga. Och såsom nu ändtligen Hans Mat. i Danmarck i lijka måtto sin benägenheet genom Hans Högheets Protecteurens hoos sigh varande extraordinarie affgesandter därtill hafver förklarat, är där på fölgdt, att ett möthe först i Rudköping på Langeland emillan begge rijkernes commissarier och fullmechtige är bevilliat och forafskedat vordet. Men såsom imedlertidh Hans Mat., vår allernådigste konung och herre, fullfölliandes och nyttiandes sine vapens lycka medh hela armeen avancerade öfver Langelandh till Lalandh och Falster, och for den skull de danske commissarier äre förorsakade vordne att tillijka medh Hans Högheets Protecteurens affgesandte mötha Hans Kon. Mat. vidh Vordingborg här på Seelandh; så hafver Hans Kon. Mat. till att bevijsa sin benägenheet til fridh och enigheet icke velat denne lägenheet förbijgå, uthan oss till sine commissarier på sine och sitt rijkes vägnar förordnat och medh tillbörlig fullmacht förseedt hvaruppå vij föreskrefne äre kombne till möthes medh högstbemelte Hans Mat.s och Danmarcks rijkes rådh och fullmechtige commissarier, de edle, välborne och välbyrdige her Jochim Gerstorff till Tundbyholm, riddare, rijkshoffmäster och befallningsman öfver Bornholm, och Christian Skiel till Fusinge, befallningsman öfver Tryggevälde. Och sedan vij hvars annars fullmacht och procuratoria hade öfverseedt, richtige och nöyagtige befunnet och på begge sijdor förväxlat och öfverlefrerat, tå äre vij i then helige Treefaldigheets nampn tillsammanträdda och hafve på sielve tractaten en begynnelse giordt. Och ändoch de danske commissarier, till bättre informera sigh om deres herres villia och ytterligare förklaring öfver aff oss då foreslagne puncter' äre till Kiöpenhampn förreste, så är lijkväl dermedh tractaten icke abrumperadh, emädan de uthlåfvade att vela medh dedh forderligste oss mötha på någon beqvemb orth igen, hvilcked ochså skedde, idedh de sigh först hoos Hans Kon. Mat., vår allernådigste konung och herre, i hufvudqvarteret Torslundamagle och sedan i byen Tostrup därsammastädes medh os begyndte fredzhandelen att continuera infunnit hafve, hvarest vij medh den christligste kongens i Franckrijkes och Navarrens rådh och ordinarie ambassadeur vidh Kon. Mat.s i Sverige hoff, den välborne herre Hugo Terlon, riddare aff St. Johan i Hierusalem, såsom och Hans Högheets Protecteurens commissarius och extraordinarie affgesandter till Hans Mat. i Dannemarck, den välborne herr Philip Medow, medh högste flijt hafve öfverlagdt och examineradt de strijder och tvister, som rijken hafve varit emillan, betänckt all medell ocg vägar dem att bijläggia, och en godh varachtig och förtrolig vänskap igen att stiffta och uprätta, hvaruthinnan åffvanbemelte mediatorer på deres principalers vägnar deres högste flijt, förståndh dexteritet, mödo och arbethe så länge oförtrutet hafve användt, att vij på lychtone oss emillan äre på Deres Mat.s Mat.s, våre allernådigste konungars, deres successorers och cronornes Sveriges och Danmarcks vägnar öfver visse puncter föreente och forlijkte, hvilke nu här i Roskild genom Gudz nåde medh gemen samtycke af begge sijdors commissarier bättre utharbetade, uthi viss form satte och vijdare deducerade äre, där medh all stridh och irringar uthi framtijden att förekomma på sätt och vijss, som effterföllier: 

'''1.''' Först skall emillan begge Deres Mat. Mat., deres sucessorer, rijken, länder, rådh, tiänare, undersåtare och inbyggiare i Sverige, Danmark och Nårie vara en stadigh, evigvarande och oigenkallelig fridh, således att här effter allt missförståndh, ovillia, tvädrächt, oenigheet, fijendskap, krigh och feigde uphäfves och ändas, jemväl och hvadh å begge sijdor så väl förr som uthi varande örlogs tidh kan vara föreluppit, förmedelst en general och till alle sigh sträckiande amnistie alldeles förgäthes och aldrig någonsin mere ihugkommas eller erhållas stadig vänskap, gått förtroende, eenigheet och trogen naboerskap, så att den ene parten dens andres gagn och bästa medh ordh og gerningar lijka som sitt eget befordrar och försvarar, och hvadh som hälst then andres person, regering rejken, landh och undersåtare kan vara för när och till skada, thed sökia att affvända och så mycket möyeligt är förhindra. 

'''2.''' Och på dedh sådant desto bättre måtte skee och godh förtrooligheet underhållas emillan begge Deres Mat. Mat. och rijken Sverige och Danmarck, skole på begge sijdor renuncieras och uphäfvas alle de alliancer och förbundh medh andre potentater, konungar, furstar, estater och republiquer, ehvem the vara kunne, ingångne och opprättade enthera parten till præjuditz och förfång; såsom och effter denne dagh ingen alliance giöres af den ene emoth den andre eller den andres fijende uthi någon måtto eller under hvariehanda prætext och förevandt assisteras och understödias. 

'''3.''' Till samme ände är oss emillan förafskeedat, belefvat och på begge sijdor uthlåfvat, att icke tillstädia någon främmande fijendtlig örlogsflotta, ehvo den och vara kan, att passera och löpa genom Sundet eller Beldt in uthi Östersiöen, uthan dedh sÎkia, hvar å sin sijda, effter all möyeligheet att förhindra och afväria. 

'''4.''' Dedh är och förafskedat och beslutit, att alle the skepp, Hans Kon. Mat. i Sverige, dess undersåtare och the, som byggia och boo i Sverige eller där under sorterande provincier, landh och städher, ingen undantagandes, tillhörige, bevärde och ubevärde, små och store, med hvadh godz de innehafva, uthan åthskillnadh, icke allenast skole vara uthi Öresundh och Beldt frije och exempte för all tull, inquisitioner, visitationer, anhållningar eller andre molester och besvär, de hafva nampn huru de hafva eller erdichtas kunne, uthan och icke vara skyldige eller bundne till att hafva eller vijsa några certificationer på innehafvande varur, allenast dee på Kon. Mat.s af Danmarck tullbodh i Helsingör och Nyborgh richtigt siöpas fremtee och upvijse. Men medh dedh godz och de varur, Hans Kon. Mat., dess successorer, undersåtare och inbyggiare uthi Sverige och alle där underliggiande provincier, länder och städer tillhöre, och uthi fremmande skepp lastade och skeppade äre, förhållas häreffter, hvadh certificationerne vidhkommer, såsom för detta effter Brömsebroes pacters innehåldh, således att när the uppvijsa allenast sine richtige certificationer, då uthan hinder, uppehåldning, förbuudh eller tulltächt i någon måtto genom Öresundh och beldt frije till och ifrån passera skole, men dedh(1) svenske godz, uthi fremmande skepp inlastadt, som icke kan fremvijsa sin rätta certification, skall tulltächten uthi Sundet och Beldt vara underkastadt. 

'''5.''' Efftersom Hans Kon. Mat. i Sverige sigh uthi denne feigde hafver bemächtigat och genom vapnen tillvälladt äthskillige Kon. Mat.s i Danmarck landh, provincier och öyar och derpå varande fästningar och städer och dem jure belli nu besitter, så hafver Kon. Mat. i Danmarck bevilliat och samtycht på sin, sine successorer, Danmarck och Norges kunugars och cronors vägnar, både till satisfaction och vederlagh emoth de occuperade länders restitution, såsom och till vedergällning för den genom detta krigedh Kon. Mat. och cronan Sverige tillfogade skada och förorsakade märckelige omkåstnader, jämväl och att undanvijka större vidlyftigheeter, at afstå och afträda till Hans Kon. Mat., dess successorer, Sveriges konungar och crono, provincierne Hallandh, - som för detta cronan Sverige till försäkring hafver varit inrymbd - Skåne, Blekinge, Bornholm medh alle till bemälte provincier, landh och lähn liggiande städer, slått och fästningar, öyar, skiär, högheeter, herligheeter, jurisdictioner, andelige och verldzlige, skatter, ingiälder, tuller räntor och rättigheeter til landz och vatten, såsom Danmarcks och Nåries konungar them åthniutet och besuttit hafve, att föllia här effter Hans Kon Mat., dess successorer och Sveriges crono till evärdeligh opåtaldt possession och egendomb. 

'''6.''' Sammaledes cederes Kon. Mat. och cronan Sverige aff Kon. Mat. och cronan Danmarck Bahus slått och lähn sampt Trunfhiems gårdh och lähn medh alle underliggiande städer, slått och fästningar sampt andelige och verdzlige godz, lähn och appertinentier, som därtill medh rätte hörer och för detta lydt och hördt hafver, till landz och vattn, att incorporeras Sveriges crono till evärdeligh possession och egendomb, efftersom här uppå så väl som uppå de andre cederade och uthi nästföregående articul oppreppade landh och provincier särdeles författade cessionsbrefven, aff Kon. Mat. och Danmarcks rijkes rådh underskrefne och förseglade, vijdare uthvijse. 

'''7.''' Renuncierar och afstår desslijkes till Kon. Mat., dess successorer och cronan Sverige Hans Kon. Mat., dess successorer och cronan Danmarck all denn jurisdiction och rättigheet, andelige och verldzlig, så vijda han hafver på de godzen i furstendömet Rügen. 

'''8.''' Och skole alle the af adell, som uthi de cederade provincier, landh och lähn godz hafve och där boendes äre, vara plichtige att göra Hans Kon. Mat., dess successorer och Sveriges crono theres huldheets eedh och sigh till lydno, troohet och tiänst obligera, såsom the Danmarcks konungar för detta skyldige varit hafve. I lijka måtto skole alle andre i bemälte provincier boende, andelige och verldzlige, borgare och bönder, effter denne dagh Kon. Mat., dess successorer och cronan Sverige allena och evärdeligen vara förobligerade, och alle probster och prester föllia den biskop eller superintendent och consistorium, som Kon. Mat. i Sverige dem förordnandes varder. 

'''9.''' Deremoth är på Kon. Mat.s och Sveriges cronos vägnar låfvat och tillsagdt, att alle ständer, adell och oadell, andelige och verldzlige, borgare och bönder, uthi the vidh desse tractater cederade länder och lähn i Danmarck och Nåries skole behålla deres godz och egendomb, som dem antem genom arff, kiöp, bythe eller pant för krigedh, antingen aff cronan eller privatis sigh emillan, medh rätta tillkommer, och här effter mechtige vara, dem att besittia, nyttia, bruka och behålla, jemväl dem att försällia och sigh afhända som tillförne, så som och blifva vidh deras vanlige rätt, lagd och gamble privilegier och frijheter oturberade och obehindrade, så vijda de icke löpa eller strida contra leges fundamentales af Sveriges crono, medh hvilcke desse cederade landh och lähn till evärdelig tidh här effter incorporeras skole. Och på dedh man må förnimma Kon. Mat.s i Sverige nådigste benägenheet, snarare deres vilckor att förbättra än förringa, är tillsagdt, att alle, så adell som oadel, hvilcke sigh under Kon. Mat.s och crones Sveriges jurisdiction alldeles begifve, må åthniuta medh de infödde Svenske lijka tillträde till beneficia och honores. 

'''10.''' Thed är och therhoos aftaldt, att nä fästningerne och landen inrymmes Kon. Mat. i Sveriges fullmechtige, att då tillijka hvadh effterrättelse och documenter, som finnas vidh handen om ländernes och däri liggiande godzens lägenheeter, räntor och ingiäldh, så och om gräntzorne, råmärchen och byskillnaden, sampt hvadh justitien angår, sådane skrifter, jordeböcker och underrättelser tillijka öfverantvardas skole. Och sedan medh det förste förordnas visse fullmechtige, två eller tree på både sijdor, som kunne besichtiga, åthskillia och adjustera alle gräntzer, råmärcken och tvister emillan de afträdde och inrymbde och därnäst belägne behäldne provincier och lähn, pä dedh all träta och missförständh desto beqvämare måtte förebyggias, och hvar i roo niuta dedh han är berättigadh till. 

'''11.''' Hans Kon. Mat. af Sverige skall och restitueras alle de landh og platzer, som uthi varande feigde äre blefne occuperade och cronan Sverige afhändigade, ehvar de och kunne vara belägne; så väf som och de tree svenske skiepp, som vidh krigets begynnelse uthi Sundet äre blefne anhåldne, skate effter certifications Iydelse medh deres lading oiler doss billige värde I lijka måtto blifve restituerade. Så är och på begge sijdor bevilliat, att alle the prijser, som förmedelst uthgifne commissioner kunne vara tagne, och för det Torstrupske fördragedh icke äre inbrachte, skate deres ägare igen restitueres. Hvadh annat godz och mobilier effter den tidh ifrån den ene eller andre partens undersåtare till vattn och landh kan afhänd vara, som icke för åfvanbemelte fördragh af Kon. Kon. Mat. Mat. till Sverige och Danmarck kan vara doneradt oiler bortgifvit, skall deslijkest igen gifvas och lefreras. 

'''12.''' Här emoth afstår Kon. Mat., doss successorer och cronan Sverige till Kon. Mat., doss successorer och cronan Danmarck all den rättigheet, som Hans Mat. jure belli kan hafva till alla de fästningar, skantzar, öyar, provincier, sträder och territoria, som Hans Mat. uthi detta krigh förmedelst doss vappn hafver inbekommit mit, särdeles de provincier Seelandh, Lalandh, Falster och Langelandh medh festningen Naschov, item Fühnen, Jütlandh, Schlesvig, Holstein, Stormarn och Ditmarschen medh festningen Friederichsudde, Hallskantz, hused och grefveskapedh Pinnenberg, så och öyarne Als och Arröö medh de furstlige husen Sönderborg och Norborg sampt alle uthi desse tvenne konungerijken Danmarck och Nårie, så väl som uthi bemälte furstendömen och där under hörige provincier och öyer, occuperade strider, fästningar, skantzar, låhn, adelige huusen och territoria, ehwadh nampn de hafva kunne, och icke I detta fördragh per expressum äre undantagne; och skole de, sedan doe effter detta fördrags innehåldh igen äre öfverlefrerade, medh alle deres appertinentier och rättigheeter föllia Kon. Mat., dess successorer och Danmarcks crono, obehindrade I alla måtto. 

'''13.''' I lijka måtto afstår Hans Kon. Mat. for sigh, dess successorer och cronan Sverige alle de rättigheeter och prætensioner, som Hans Kon. Mat. ratione ducatus Bremensis hafver eller kan hafva uppå grefveskaped Delmenhorst och Ditmarschen, och den till Kon. Mat. aff Danmarck, doss successorer och hertigerne aff huset Holstein, kungelige och gottorpische linie, cederar och affträder, så att Kon. Mat. af Sverige och dess successorer aldrig något åtaal där upp vijdare hafva skole. Och där Hans Kon. Mat. till Sverige skulle hafva ratione dicti ducatus Bremensis någon prætension på något adeligit godz I Holsteen, cederes sådant sammalunda här medh och låfves att de documenter, som förhanden och hijthörande äro, skole Hans Kon. Mat. I Danmarck och huset Holstein, konunglige och gottorpische linien, extraderas. 

'''14.''' Och såsom fästningarne på begge sijdor, så väl de som uthi detta krigh äre blefne eröfrade, som andre, som uthi krafft af detta fridzfördraget afståås, blotta och uthan stycken, ammunition och provision öfverlefreras skole, altså fär där vidh förafskeedat och aftaalt, att bönderne uthi de lähn, hvarest sådane fästningar äre belägne, skole plichtige vara samma stycken, munition och provision till stranden att framföra, hvarest de bäst och lägligst kunne blifve inskeppade och afförde. 

'''15.''' Der jämpte är och beslutit, belefvat och aftalt, att uthi fästningarne, som af den ene eller andre parten afståås och inrymmes, visse rum deputerade varde, hvarest den, som fästningen eller orthen afträder, sin ammunition och provision uthi säkert behåldh och förvaring hafva kunde, intill dess det beqämligen dädan kan bortfördt och affhämptadt biifva. 

'''16.''' Och på dedh medh evacuationen och förväxlingen af åfvanbenämbde provincier, strider och fästningar deste richtigare på den ene och andre sijdan kan tillgåå, äre begge parterne däröfver således föreente, att så snart de tu tusende ryttare - som Kon. Mat. I Sverige här medh uthaf Kon. Mat. I Danmarck uthlåfvadt är att öfverlåtes - äro lefrerade, den svenske armée strax uthur Seeland marchera skall, och därpå Helsingborg den 27. Februarij, Landzcrona den 28. ejusdem, Malmö den 1. Martij öfverlefreras, jemväl skall den 4. ejusdem Christianstadh til Kon. Mat-s I Sverige fullmechtige och samma dagh Naschov till Kon. Mat-s I Danmarck commissarier affträdes, på hvilcken tidh den svenske armée af Lalandh, Falster och Langelandh skall utföras. Den 15. Martij skall Christianopel och resten af Blekinge medh Bornholm, såframpt det möyeligit och vederleken tillstädier, så och Bahuus den 18. ejusdem inrymmes. Den 1. May skall Tronhiem, Jemptelandh och Bremervöhrde så väl som alle andre platzer, som Hans Mat. I Danmarck I denne feigde kan hafva occuperat, ehvarest de belägne äre, Kon. Mat-s I Sverige commissarier restitueras, hvar emoth Kon. Mat-s I Sverige hela armée på samma dagh af Fyhnen, Juthlandt, Schlesvig, Holsteen, Stormarn Och Ditmarschen sampt underliggiande öyar, fästningar, skantzar och adelige huuss, ehvadh nampn de hafva kunne, begynna att uthmarchera, och fästningarne Fredrichsudde, Pinnenberg, Hallskantz sampt alle andre platzer, ehvarest de och äre belägne, som uthi Kon. Mat-s I Sverige vå,ldh I denne feigde kunne vara kåmbne, till samma dagh, den 1. May, uthi de kongl. danske fullmechtiges hinder lefreres. Skall och så på samma tidh insulen Als medh Sönnerborg och Norborg(2) deres rätte herre cederes och inrymmes, så och därsom något annat kunde finnas uthi åfvanbemelde rijken, provincier, furstendöme och öyar på enthere sijdan intaget och eröfradt, skall sådant allt quiteras, lijka som dedh här expresse infördt voro, och den, som det tillförenne tillhördt hafver, afträdas och öfverlefreras. 

'''17.''' Och på dedh när uthväxlingen af fästningarne skeer eller krigsfolkedh af städerne och provincierne på bemelte terminer uthföres, invåhnerne ingen gevaldt eller öfvervåldh må vederfaras, skall på begge sijdor commissarier vara tillstädes, som gått inseende där medh hafve, att undersåtarne inthed medh våldh ifrån tages eller något otillbörligt anmodas. Och såsom den svensche arméen, så länge den här uthi landet blifver, nödvändigt underhåldh gifves måste, altså skall den och under godh ordre och disciplin hållas, således att undersåtarne ifrån den dagh, fredhen sluthen är, inthed mera anthen medh brandskattningar eller andre krigsbesvär, ehvadh nampn de hafva kunne, affpressas eller affordras skall, än hvadh krigsfolckedh till deres nödtårfftige underhåldh effter den ordinance, som aff commissarierne på begge sidor därom kan göras, så länge de äre här uthi rijkedh, behöfver. 

'''18.''' Hvad tillförenne förmäldt är om landens restitution och inrymmande på de föreschrefne terminer, skall förståås effter landz lagh, således att de, som lähnen nu bisittia, skole inkåmpsten däraf niuta intill Philippi Jacobi dagh nästkonimande(3), så och restancen däraf uppb6auml;ra ifrån bemelte Philippi Jacobi 1657 till anno 1658; doch så att hvadh, som ey strax kan afläggias, då tidh och respit gifve, dedh på visse terminer att betala. 

'''19.''' Desslijkest skole alle fångar på begge sidor, höge och långe, aff hvadh ståndh och condition de vara kunde, föruthan någon rantzon strax ledige och löse gifvas, doch hvadh theres kåst angår, effter billigheet betala. 

'''20.''' Alla the undersåtare eller inbyggiare, som af åfvanbemelte cederade länder och provincier lust hafve till at flyttia till andres st&amp;aum;dher och orther, dem må sådant ståå fritt, doch att det skeer effter landets lagh och städernes, thedan de flyttie, privilegier. Men hvadh thed godz anlanger, sow I st;auml;derne inflychtadh är vidh desse krigstijder, dedh må ägaren obelastadt och obehindrat åter uthföra. 

'''21.''' Dee förre fördragen, nemligen dedh Stettiniske, Siöredske och Bromsebroiske, som emillan desse låflige konungarijken äre uprättade vordne, skola blifva aldeles och uthi alle deres articlar oförkr6auml;nckte och uthi deres fulla krafft och vigeur, som de för denne feigdens begynnelse varit hafve och lijka som voro de ordh ifrån ordh här införde, så vijda de förmedelst denne tractat express icke förandrade äre. 

'''22.''' Hans Kon. Mat. aff Danmarck skall gifva Hans Furstl. Durchl. aff Schlesvig, Holstein, Gottorp effter billigheet contentament, hvarom begge parters, Hans Kon. Mat-s I Danmarck och Hans Furstl. Durchl.s commissarier tractera skole, doch så att sluthed därpå skeer innan den 2. Maij. 

'''23.''' Der jempte och hvadh uthi denne feigd månde vara händt och förelupit, som emillan Hans Kon. Mat. och cronan Danmarck och Hans Furstl. Durchl. aff Schlesvig, Holstein, Gottorp I een måtto och annan kunde förorsaka något misshaagh och missförståndh, eller af Kon. Mat. I Danmarck och Hans Furstl. Durchl. antingen emoth hvar andra siälfva eller hvars annars ministri, tjänare och undersåtare annorledes än väI uthtydas, alt det samme skall effter denne dagh aldrig till någons förfång och besvär ihugkommit och påörckiat, uthan genom detta fredzfördraget på begge sijdor aldeles bijlagdt, förglömdt och uphävit vara. 

'''24.''' Låfves och här medh, att her Corfitz, grefve af Uhlefeldt, innan den 2. April uthi innevarande år till allt sitt godz både I Danmarck och Nårie, lööse och faste, skall restitueras, jämväl och for all lijdin skada nöyachtig vederlagh och satisfaction innan St. Johannis dagh(4) nästkommande niuta; och honom sampt hans grefvinna, svärmoder, barn, vänner och tiänare fritt skall ståå att byggia och boo uthi Danmarck frij och säker, hvarest honom och dem sielfve lyster och behagar. De lähn, som grefve Uhlefeldt och hans sohn, nemblig Hirsholm, Muncekelin och St. Hans closter uthi Nårie, medh förlähnt hafver varit, hafve de effter förlähningsbrefven att niuta och behålla; och skall I lijka måtto hans gemåhl hennes tillbörlige titul fullkomligen restitueradt varda. 

'''25.''' Hvilcke kongar eller republiquer, potentater eller furstar, som begäre uthi denne fridh att innesluthas, de hafve dedh hoos begge konungar att sökia. 

'''26.''' Är och samtyckt, att dedh Jus feciale och danske manifestedh skall igen affskaffas och icke mera upplagdt eller försåldt blifva. 

'''27.''' Att nu alt detta uthi ordh och gärning, som föreskrifvit står, skall och må på begge sijdor tryggeligen, trooligen, uprichtligen och väl nu och I framtijden hållas och effterkommas, tij är lofvat och tillsagdt, att desse våre vänlige upprättade pacter och fördragh skole af begge rijkernes konungar, konung Carl Gustaf I Sverige og konungh Friederich den tridie I Danmarck, medh egen hand og secret stadfästade och confirmerade, och till yttermere förvaring at begge rijkernes rådh underskrefne och medh deres egne insegel befästade varda. 

'''28.''' Så är och låfvat och föraffskeedat, att een af rixens rådh och een secreterare på hvarie sijda uthi Helsingeör skole möthas åth den 2. April hafvandes medh sigh desse förbemelte pacters ratification, medh begge sijders handh och segel effter den form, som här aftaldt är, stadfästade och bekräfftade, så väl som the Danske hafve medh sigh cessionsbrefven uppå Hallandh, Bleking, Skåne, Bornholm, Bahuus och Trundhiem och dem de svenske commissarier på samma tidh öfverlefrera till fridens och slutne fördragets styrckio, stadfästelse och effterfolgdh.

Till yttermera visso och högre förvaring, att dette således af oss, som förbemält står, I alla sine punchter är giordt, afftaldt, förafskedat och beslutit, och skall på Kon. Mat.s, vår allernådigste konungs och Sveriges crones sida trooligen, fast och oryggeligen hållit och effterkommit varda, och ratificationen därnäst till föreskrefne dagh skaffas tillhanda och öfverantvardas, dij hafve vi detta medh egne händer underskrifvit och våre signeten undertrycht, begärandes där hoos af Hans Kon. Mat-s I Franckrijke och Hans Högheets Protecteuren I Engelandh respective ordinarie ambassadeur och extraordinarie affgesandter som mediateurer vidh denne fridz tractat, att the till mere styrckio och fastare vittnesbördh detta medh oss underskrifva och försägla ville. 

Actum uthi Roskildh den 26. Februarij anno 1658. 

:Le chevalier de Terlon.
:Corfitz greffue
:aff Wllfeldt.
: Ph. Meadowe.
:Sten Bielke.

[[Kategori:Danske fredsaftaler]]
[[sv:Freden i Roskilde]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>7lp4hksdk585t32tyr2mg4014kvhyjk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tre Hundrede af Peder Syvs Ordsprog Til Brug ved humoristiske Forelæsninger</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1359</id>
    <revision>
      <id>431549</id>
      <parentid>28597</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431549</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="33333" sha1="lr36jrqarf9fbphr851gspj3t0x4l5m" xml:space="preserve">&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;
Tre Hundrede af [[Forfatter:Peder Syv|Peder Syvs]] Ordsprog.&lt;br&gt;
Til Brug ved humoristiske Forelæsninger&lt;br&gt;
samlede ved&lt;br&gt;
[[Forfatter:Levin Christian Sander|Levin Christian Sander]], Professor. Første udvalg.
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Kiøbenhavn 1819, trykt hos Boas Brünnich
&lt;/table&gt;

Oldgrandskeren Rasmus Nyerup taknemmeligst helliget.

==Fortale==

&quot;Gunstige Læser! jo visere og skarpsindigere hine gamle Philosophi og lærde Mænd i gamle Dage have været indvortis, des daarligere og kortvilligere kan man læse, at de have anstillet sig udvortis; særdelis i deris Lefnet, særdelis i deris Sæder, Ord og Tale, at man tit og ofte større Aarsag hafde, at dømme slige for Narre og Giække, end for vise eller fornuftige Mennisker at være, naar man saadant vilde udvortis ansee. Men dersom vi ville see hen til Enden, og søge Aarsagen dertil, skulle vi befinde alt saadant at være skeed mere af deris skarpsindige Forstand og indgifne Gesvindighed, end enten af Daarlighed eller anden letfærdig Optænkelse, og de under slige Kortvilligheds Skin have dermed villet lokke og lede Menniskene hen udi Sanheds Forfaring og Kundskab, ja deris Meening saaledis afmale og tilkjendegive. Fordi mand vel med Latter og Tant kan tit udtrykke Sanhed iblandt.&quot;

&quot;Udi lige Maade er ikke heller denne Mands Bog for denne Skyld at foragte, at han undertiden med sine Proverbiis eller Ordsprog sig noget kortvilligt anstiller, ligeviis som han sligt gjorde af Kortvil eller Putzeri. Nei, her er andet i Gryden, end Kokken haver seet. Thi her ligger under hine gode gamle danske Sprog den gode gamle Sandhed forborget, at dersom mand vil randsage Meeningen et sensum verborum, skal man befinde, at disse hans Ordsprog og kortvillig Tale have en langt anderledis Meening, end som Ordene lyde. Thi her er alt meere i Kramboden, end som paa Vinduet staaer. Naar Sækken røstis, faar mand at vide hvad ved Bunden er; derfor læs cum judicio, og med Agtsomhed!&quot;

:Den 1ste Mai 1614.
::Hans Hansen Skaaning.

:Den 1ste Mai 1819.
::L. C. Sander.

==Nogle af Peder Syvs Ordsprog, der indeholde Fabler==

&lt;table&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;1.&lt;td&gt;Peder! sagde Gaasen, jeg ager, da Ræven løb ad Skoven med hende.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Saare vittigt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;2.&lt;td&gt;Jeg kjender vel Karsen, sagde Bonden, da han aad Skarntyde.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Godt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;3.&lt;td&gt;Bedre at skrabe Osten end at skrælle den.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Klogt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;4.&lt;td&gt;Smeden sagde til Præsten: Kjære Herre, kristne mit Barn; jeg smeder dig et Langjern.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;5.&lt;td&gt;Det Barn bliver gjerrigt, som gnaver sin egen Brøddisk.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(De Gamle brugte undertiden en Skive Brød&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;istedet for en Tallerken.)&lt;/small&gt;&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sindrigt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;6.&lt;td&gt;Der vil meget Lammekiød til Persille for 100 Mk.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Jovialsk!
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;7.&lt;td&gt;Det er intet værdt, at være kostfri i Helvede.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Jovialsk!
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;8.&lt;td&gt;Fetting haver tabt sin Tællekniv.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Den dovne Rigmand har mistet sin Formue, og&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;dermed den Evne at ernære sig.)&lt;/small&gt;&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Klogt!
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;9.&lt;td&gt;Det maa være en viis Troldkarl, der kan tage en Ulv, og gjøre et Lam af.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sandt!
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;10.&lt;td&gt;Fri er frels Fremgang.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Et gammelt ved Nedskrivningen aldeles fordærvet&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Ordsprog, der betyder: Frihed er en Træls&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Fremgang, F og T ere forvexlede.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;11.&lt;td&gt;Hvo som stjæler Ærter og saaer, faaer Bønner igjen.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Syv finder dette Ordsprog for dunkelt. Maaskee&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;kan det forklares saaledes: enten Bønne tages&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;figurligt, og betyder, som Skose, Daddel, Spot&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Ulykke; eller gandske simpelt: Tyven høster no-&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;get gandske andet, end han saaede og ventede.)&lt;/small&gt;&lt;br&gt;Det var en Bønne, siger man endnu.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;12.&lt;td&gt;Den skal være klog, der vil stjæle Æg fra Skaden.&lt;br&gt;Lige lege bedst, Grime holde Hest.&lt;br&gt;Kavring er ei Brød, Kjærling er ei Møe.&lt;br&gt;Ost og Brød er godt i Nød,&lt;br&gt;Velling er ondt at føre;&lt;br&gt;Hestekjep gjør ondt ved Ryg,&lt;br&gt;Saa gjør og Pust ved Øre.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;13.&lt;td&gt;Det kommer op i Tøe, man skjuler i Snøe.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;14.&lt;td&gt;De Frommes Raadhuus haver mange Vinduer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;15.&lt;td&gt;Det er godt, at laane Gud og Ageren; de give god Rente.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;16.&lt;td&gt;Heiren laster Vandet, for han kan ei svømme.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;17.&lt;td&gt;Hanen er Bondens Seierverk.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;18.&lt;td&gt;Den, som har skabt Maanen, veed vel, hvor gammel han er.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;19.&lt;td&gt;Unge til Hjelp, Gamle til Raad.&lt;br&gt;De Gamle til Raad, de Unge til Daad.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;20.&lt;td&gt;Unge skulle bruge Ørene hos de Gamle, men ei Munden.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Nu ei mere sandt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;21.&lt;td&gt;Mod Aften mister Solen sin Varme.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;22.&lt;td&gt;Naar der kommer Ild i gamle Huuse, er det farligere end i nye.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;23.&lt;td&gt;Giv en Piber saa, at han bliver en Piber.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;24.&lt;td&gt;Naar Stymperen giver Stakkelen, er der Glæde i Himmelen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;25.&lt;td&gt;Mangen stjæler Oxen, og giver Kallunet til de Fattige.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;26.&lt;td&gt;De fleste Stemmer gjælde meest, om de end vare de værste.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;27.&lt;td&gt;Meget Vand slukker (qvæler) tidt en liden Ild.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;28.&lt;td&gt;Anger er god; dog er det bedre ei at gjøre det, som skal angres.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;29.&lt;td&gt;Sveed efter Bad, og Angergraad efter Syndfald er god.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;30.&lt;td&gt;Hvo der vil æde Kjernen, faaer knække Nødden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;31.&lt;td&gt;Katten vil nok Fisken æde, men dog ikke Kloen væde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;32.&lt;td&gt;Arbeid mens Du est frisk og ung; det gavner, naar Du est gammel og tung.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;33.&lt;td&gt;Hvo, der pløier med Katte, skal harve med Muus.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;34.&lt;td&gt;Det er ei Kæmpens Sæd, sin Styrke paa Stenen at spilde.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Et Hexameter.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;35.&lt;td&gt;Den Syge gjør et galt Raad, der keiser (udkaarer) Lægen til sin Arving.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;36.&lt;td&gt;Kun en halv Arving, der arver Forældrenes Gods; men ei deres Dyd.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;37.&lt;td&gt;Mølleren er aldrig saa drukken, at han glemmer at tolde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;38.&lt;td&gt;For en Sko mister man ofte en Hest.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;39.&lt;td&gt;Man faaer ei andet af Degne og Duer, end fjantede Møer og skidne Stuer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;40.&lt;td&gt;Last ei mig og Mine, gak først til Dig og Dine.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;41.&lt;td&gt;Det er en underlig Strid, naar det ene Æsel skjelder det andet for en Sækkedrager.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;42.&lt;td&gt;Vee Dig, saa sort est Du! sagde Gryden til Jydepotten.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;43.&lt;td&gt;Den der sværter Andre, er derfor ei hvid.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;44.&lt;td&gt;Han har en grov Øxe, og hugger det af Æren, som han ei kan sætte til.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;45.&lt;td&gt;Jo mere man rører i Skarn, jo værre det lugter.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;46.&lt;td&gt;Der ere flere Æretyve end Pengetyve.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;47.&lt;td&gt;Han har Medlidenhed med Gaasen, naar hun giver sig i Vandet, hun ei skal drukne, og om Vinteren, naar hun gaaer barfodet, at hun ei skal fryse.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;48.&lt;td&gt;Ofte kommer en sort Kylling udaf et hvidt Æg.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;49.&lt;td&gt;Der voxer undertiden en kroget Green paa et ret Træe.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;50.&lt;td&gt;Der ere saa mange Kjeppe i Skoven, som Staaddere i Landet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;51.&lt;td&gt;Det er ei hvert Sviin, Kragen vil ride paa.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;52.&lt;td&gt;Hvo ikke kan lyde, kan ikke byde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;53.&lt;td&gt;Han befaler som en Mand, men han agtes som et Barn.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;54.&lt;td&gt;Begyndelsen er i vor, men Enden i Guds Magt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;55.&lt;td&gt;En Daare begynder meget, og ender intet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;56.&lt;td&gt;Hurtig, som en Koe paa en Vindeltrappe.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;57.&lt;td&gt;Soe kan ikke bruge Sadel, thi hun rider kun sjeldent.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Pudseerligt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;58.&lt;td&gt;Piller skal man sluge, ikke tygge.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;59.&lt;td&gt;Den Pung er tom, som Andres Penge ligge i.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;60.&lt;td&gt;Amboltet skjøtter ei Hammerslag.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;61.&lt;td&gt;Naar alle Fugle flyve bort, bliver Kragen igjen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;62.&lt;td&gt;Det Træe, som ofte flyttes, rodfæstes ei.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;63.&lt;td&gt;Vær som Sneglen, langsom i Raad, men, som Fuglen snar i Daad.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;64.&lt;td&gt;Gode Tanker føder gode Gjerninger.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;65.&lt;td&gt;Man kan ei forbyde Fuglen at flyve over Hovedet, men vel, at han ei gjør Rede derudi.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Tankeriigt!&lt;br&gt;Onde Tanker komme, men de bør ei huuses.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;66.&lt;td&gt;Himmelen er dog blaae, om end den Blinde seer det ei.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;67.&lt;td&gt;Den intet har af Blygden (Bluefærdigheden), har ei meget af Dygden (Dyden).
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;68.&lt;td&gt;Møe var blue, som Brud; hun sprang i Seng til Dreng med baade Skoe.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;69.&lt;td&gt;Bøn stiger op, Naade stiger ned.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;70.&lt;td&gt;Bøn og Troe faaer Oxe og Koe.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;71.&lt;td&gt;Hvo, som beder, at have Maitid om Julen, han maae bede, indtil Mai kommer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;72.&lt;td&gt;Du skal ikke attraae, hvad Du ei kanst faae.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;73.&lt;td&gt;Suk gaaer vel til Himmelen, om end Taarerne falde paa Jorden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;74.&lt;td&gt;Laan! og mist baade Penge og Ven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;75.&lt;td&gt;Laant Guld vendes til Blye.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;76.&lt;td&gt;Laant Hest og egne Sporer gjøre korte Miile.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;77.&lt;td&gt;Ild og Vand ere gode Tjenere, men slemme Herrer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;78.&lt;td&gt;Et skident Vand kan og ledske en Brand.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;79.&lt;td&gt;Sølvhammer bryder snart Jern-Dør.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;80.&lt;td&gt;Hvo, som bygger Huus med Andens Skade, samler Steen til sin Grav.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;81.&lt;td&gt;Mangen vil bygge Pallads, og haver kun en Hytte i Pungen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;82.&lt;td&gt;Liden Byrde er langveis tung.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;83.&lt;td&gt;Leger du med Narren i Huset, saa leger han med dig paa Gaden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;84.&lt;td&gt;Stultus og Stolt voxe af et Holt (Træe).
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;85.&lt;td&gt;Herrer og Narre have frit Sprog.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;86.&lt;td&gt;Blandt hundrede Galne skal man ikke finde - en eneste Viis.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;87.&lt;td&gt;En (beundret) Nar gjør flere.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Un sôt trouve toujours un plus sôt, qui l'admire.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;88.&lt;td&gt;Han er ikkun Nar syv Dage om Ugen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;89.&lt;td&gt;Fanden er Vert i Verden, derfor have de Fromme ondt Herberg deri.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;90.&lt;td&gt;Naar den Onde bliver syg, vil han være Munk.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;91.&lt;td&gt;Menneskene krybe til Gud, og løbe til Fanden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;92.&lt;td&gt;Fanden er god at komme i med, men ond at komme af med.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;93.&lt;td&gt;Naar Daaren dømmer, faaer Stakarlen (Stakkelen) Skam.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;94.&lt;td&gt;Dommeren dømmer ikke, men Loven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;95.&lt;td&gt;Som Dommeren dømmer Menneskene, saa dømmer Gud ham.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;96.&lt;td&gt;Faa have Lykke, Alle have Døden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;97.&lt;td&gt;Døde ere død Mands Venner.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Und wenn die Glocke verliert ihren Ton,&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;So haben meine Freunde vergessen mich schon!)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;98.&lt;td&gt;Faar undkomme ofte for Ulven, men ikke for Slagteren.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;99.&lt;td&gt;Frygt for Døden er værre end Døden selv.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;100.&lt;td&gt;Den Levende Fred, den Døde Roe!&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Skaal!)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;101.&lt;td&gt;Vi leve for at døe, og døe for at leve.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;102.&lt;td&gt;Døden haver en bitter Forsmag, men sød Eftersmag.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;103.&lt;td&gt;Døden er bedst, naar en Gammel lider Armod, en Fangen Svaghed, en Æret Foragt, og enhver Landflygtighed.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;104.&lt;td&gt;Frisk Mod er et godt Harnisk.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;105.&lt;td&gt;Det er en dristig Muus, der tør gjøre Rede i Kattens Øre.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;106.&lt;td&gt;I Glasset speiles Legemet, i Vinen Sindet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;107.&lt;td&gt;Naar Øllet gaaer ind, gaaer Videt ud.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;108.&lt;td&gt;Om Aftenen som en Bjørn, om Morgenen som en skudt Ørn.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;109.&lt;td&gt;En Drukken og en Galen, dem skiller ikke uden en Søvn ad.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;110.&lt;td&gt;Sandhed og Daarskab sidde begge i Viinfadet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;111.&lt;td&gt;Det er ei Venskab, naar man faaer en forstandig Ven til sig, og skikker ham som en Nar tilbage.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;112.&lt;td&gt;Maanen er kun engang fuld i fire Uger, men en Drukkenbolt hver Dag.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;113.&lt;td&gt;Der drukne flere i Øll og Viin om Aaret, end i Vand.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;114.&lt;td&gt;Man drikker paa Andens Sundhed, og mister sin egen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;115.&lt;td&gt;Det første Trin til Dyd, er at elske Dyd hos en Anden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;116.&lt;td&gt;Dyd vil have reent Herberg.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;117.&lt;td&gt;Fred med Dyd, og Krig med Synd og Last.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;118.&lt;td&gt;Dyd og Manddom faae allesteds Boe.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Liedermaans Erb' ist in allen Landen.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;119.&lt;td&gt;Til Dyd behøves ei god Vittighed, men god Samvittighed.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;120.&lt;td&gt;Bagtale er Dydens Sæbe.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;121.&lt;td&gt;Guld er ogsaa Guld i en Skalke-Pung.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;122.&lt;td&gt;Ingen Fugl flyver saa høit, at den jo maa søge sin Føde nederligt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;123.&lt;td&gt;Fisken haver godt, han drikker, naar han vil.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;124.&lt;td&gt;Eed og Æg er snart brudt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;125.&lt;td&gt;Een Gud, een Lov, een Konge.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;126.&lt;td&gt;Man skal sig selv ære, om man end eene monne være.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;127.&lt;td&gt;Simplex homo drog til Rom, duplex nequam igjenkom.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;128.&lt;td&gt;Unge Møer maae ei lide, at man seer paa dem med Glarøine &lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Nu kunne de ikke undgaae det.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;129.&lt;td&gt;Gammelt Træe giver god Ild.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;130.&lt;td&gt;I Gamle Gryder kaages ogsaa Lammekiød.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;131.&lt;td&gt;Huusfred er Hunsfryd.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;132.&lt;td&gt;Manden skal være Hovedet, Qvinden Hjertet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;133.&lt;td&gt;Tidt bliver Personer forsynede med Bestillinger, og ikke Bestillinger med Personer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;134.&lt;td&gt;Alting har Ende, uden - Pølsen, den har to.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;135.&lt;td&gt;Gjør nitten Gange vel, og den tyvende ilde, saa faaer Du Utak for det Alt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;136.&lt;td&gt;Jo høiere Kald, jo dybere Fald.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;137.&lt;td&gt;Naar Skyggen er størst, gaaer Solen snart under.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;138.&lt;td&gt;Den mindst søger Æren, faaer hende snarest.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;139.&lt;td&gt;Man ærer ofte Een, som en Gud, og forbander ham, som en Djevel.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Napoleon)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;140.&lt;td&gt;Penge gjælder ei allevegne eens, et Menneske agtes ei allesteds lige.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;141.&lt;td&gt;Æren er det feireste Træe i Skoven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;142.&lt;td&gt;Skaden flyver aldrig saa langt, at Rumpen jo følger med.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;143.&lt;td&gt;Som ei engang roeses i sin Liigprædiken.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;Og naar de endelig vil roeses;&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;Saa skal de døe,&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Saa skal deres Enke&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Betale en Liigprædiken.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Stig (i Niels Ebbesen.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;144.&lt;td&gt;Skam er saa fast en Farve, at den neppe ved Forglemmelse kan afvaskes.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;145.&lt;td&gt;Den Steen bliver vaad, som hver Mand spytter paa.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;146.&lt;td&gt;Man regjerer bedre ved Exempler end ved Love.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;147.&lt;td&gt;Man fanger Qvinder med Penge, Narre med Roes, og Harer med Hunde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;148.&lt;td&gt;Fælleds Fare gjør Venner af Fiender.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;149.&lt;td&gt;Fattig Mand boer tryggest.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;150.&lt;td&gt;Naar Ulykken naaer den Rige til Knæerne, da naaer hun den Fattige til Halsen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;151.&lt;td&gt;Den er dobbelt arm, som haver været riig.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;152.&lt;td&gt;Ofte maa Stuedøren undgjælde, at Stakarlen er vred.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;153.&lt;td&gt;Ondt Land, hvor man har ingen Ven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;154.&lt;td&gt;Enhver bærer sin Fiende i sin egen Barm.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;155.&lt;td&gt;Ingen Hund er Harens Ven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;156.&lt;td&gt;Een Fiende er for meget, og hundrede Venner ere ei nok.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;157.&lt;td&gt;Er din Uven kun som en Myre, saa regn ham dog blandt Elefanterne.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;158.&lt;td&gt;Aabenbar Fiende er bedre end Hykleven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;159.&lt;td&gt;Af sød Viin bliver suur Edike, af bedste Venner største Uvenner.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;160.&lt;td&gt;Man skal kjerne, til man faaer Smør.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;161.&lt;td&gt;Hvo der vil jage en anden over tre Gjerder, maa selv over de to.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;162.&lt;td&gt;Helligdagsklæder bliver engang hver Dags Klæder.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;163.&lt;td&gt;Eens Opgang, en Andens Undergang.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;164.&lt;td&gt;Intet vissere end Forandring i vort Levnet, og intet uvissere, end naar det vil skee.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;165.&lt;td&gt;Hver Dag har sin Nat, hver Glæde sin Sorg.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;166.&lt;td&gt;Lykke og Ulykke ere næste Naboer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;167.&lt;td&gt;Og var der end 24 Børn, saa er dog Faderen ældst.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;168.&lt;td&gt;Forord børje (foraarsage) ei Trætte.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(man har forqvaklet dette Ordsprog: Forord bry-&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;der ei Trætte.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;169.&lt;td&gt;Forsonet Venskab er som et ildelægt Saar.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;170.&lt;td&gt;I Forliig skal agtes, at den Ene ikke faaer Sværdet, den Anden Skeden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;171.&lt;td&gt;Falder Himmelen, da brøste der mange Leergryder.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;172.&lt;td&gt;Jo mere en Brønd øses, des bedre bliver Vandet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;173.&lt;td&gt;Man prøver med Ilden Guldet, med Guldet Qvinder, med Qvinder Mænd.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;174.&lt;td&gt;Der springer mange Strænge, før Een bliver Mester paa Luthen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;175.&lt;td&gt;Den Stund, Hunden pisser, løber Ulven ad Skoven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;176.&lt;td&gt;Tilgiv Andre, men ei Dig selv.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;177.&lt;td&gt;Bedre at have Forsorg end Eftersorg.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;178.&lt;td&gt;Lykken gaaer til Døren, og spørger, om Forsyn (Forsorg) er inde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;179.&lt;td&gt;Der er megen Mad i Guds Kjælder.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;180.&lt;td&gt;Gud giver enhver Fugl sin Føde; men kaster den ei i Reden til ham.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;181.&lt;td&gt;At arbeide hører til Menneskene; at Arbeide lykkes, hører Gud til.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;182.&lt;td&gt;Det dundrer saa lidt, naar Viben dandser paa Engjord (Majord).
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;183.&lt;td&gt;Viben vil værge al Marken, og kan ikke værge sin egen Rede.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;184.&lt;td&gt;Vandet gjør Graad, Vinen Sang.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;185.&lt;td&gt;Sæt Stevne efter Evne, Tæring efter Næring.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;186.&lt;td&gt;Hunden er sagtens Benene værd.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;187.&lt;td&gt;Brød er Borgemester over de andre Retter.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;188.&lt;td&gt;Hvo der gjerne vil spise (æde) Æg, skal hilse Høns.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;189.&lt;td&gt;Guld er ei saa rød, det gaaer jo ud for Brød.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;190.&lt;td&gt;Fred og velbygget Huus kjøbes ei for dyrt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;191.&lt;td&gt;Hold dine Øine fra fremmede Breve, Øren fra fremmed Tale, og Hænder fra fremmede Penge.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;192.&lt;td&gt;I en fri Stad ere frie Tunger.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;193.&lt;td&gt;Intet Sværd er skarpere end det, som strider for Friheden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;194.&lt;td&gt;Det er den rette Frihed, der tjener Gud og Loven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;195.&lt;td&gt;Den største Frihed er en god Samvittighed.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;196.&lt;td&gt;Hvo som er sin egen, er tidt Satans egen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;197.&lt;td&gt;Misbrugt Frihed er værd at mistes.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;198.&lt;td&gt;Ved falske Titler frydes vi:&lt;br&gt;Enhver er Træl og kaldes frie.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;199.&lt;td&gt;Af lidt sig lade skrække, tilhører Børn og Gjække.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;200.&lt;td&gt;Gamle Viser gaae endnu bedst.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;201.&lt;td&gt;Det Gamle har været nyt, og det Nye kan blive gammelt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;202.&lt;td&gt;Koen malker ikke desmere, fordi Bøtten er stor.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;203.&lt;td&gt;Giv saa i Dag, at Du og kanst give i Morgen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;204.&lt;td&gt;Fattig Kone giver Hønseæg, at hun vil have Gaaseæg igjen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;205.&lt;td&gt;Store Fiske fanges kun med store Kroge.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;206.&lt;td&gt;Den giver vel, som giver snart.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;207.&lt;td&gt;Hunden holder meer af et Been, end af en Ædelsteen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;208.&lt;td&gt;Jeg lover alle Gaver, uden - Kjøllehug.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;209.&lt;td&gt;Hvad duer det, at Koen malker vel, og vælter Spanden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;210.&lt;td&gt;Dyd er Jomfruers bedste Hjemgivt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;211.&lt;td&gt;Lyset tjener Andre og tærer sig selv.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;212.&lt;td&gt;Egennyttig, Ingen nyttig.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;213.&lt;td&gt;Hver maa søge sit Gavn uden Andres Skade.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;214.&lt;td&gt;Har a pacem, saa pacer a me sel først, sa Haans Peir i Roagger.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Catholsk Jydsk. Den Korset haver, signer sig selv først.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;215.&lt;td&gt;Den Gjeld er saa vis, som Traneæg om Juelen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;216.&lt;td&gt;Til et godt Gjæstebud hører ei færre end Chariternes, ei flere end Musernes Antal.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;217.&lt;td&gt;Agt mere hos hvem, end hvad Du æder og drikker.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;218.&lt;td&gt;Hvo som ei gjemmer en Penge, faaer aldrig to.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;219.&lt;td&gt;Gjerrig Mand er Ingen god, men sig selv værst.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;220.&lt;td&gt;Hvor Sølv og Guld er i Hjertet, er Troe, Haab, og Kjærlighed udenfor.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;221.&lt;td&gt;Hvad den Gjerrige har, bruger han ei; hvad han higer efter, faaer han ei.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;222.&lt;td&gt;Gjerrighed føder blinde Børn.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;223.&lt;td&gt;Helved, Hav og den Gjerrige faaer aldrig nok.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;224.&lt;td&gt;Bærer Asenet end Guldsæk, det æder dog Tidsel.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;225.&lt;td&gt;Alle Laster tage af omsider, Gjerrighed voxer altid til.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;226.&lt;td&gt;Den Gjerrige faaer ei nok, førend han faaer Munden fuld af Jord.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;227.&lt;td&gt;En Skilling af hans Pung, en Tand af hans Mund.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;228.&lt;td&gt;Han er fød i Skive, vil heller have end give.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;229.&lt;td&gt;Han er født i Kjøbenhavn, og frygter blot for Tab og Savn.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;230.&lt;td&gt;Gjerrig vil leve fattig, for at døe riig.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;231.&lt;td&gt;Forstand skal til Raad, Lykke og Hjerte til Daad.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;232.&lt;td&gt;Snart og vel gjort følges ei gjerne ad.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;233.&lt;td&gt;At tale vel, udretter meget; at handle vel, end nu mere.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;234.&lt;td&gt;Den gjør ondt nok, der gjør intet Godt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;235.&lt;td&gt;Lystigt Mod gjør sundt Blod.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;236.&lt;td&gt;Glæde gjør Sundhed og mildt Ansigt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;237.&lt;td&gt;Lystig som en Loppe i Øre.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(paa en Andens Bekostning.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;238.&lt;td&gt;Det Onde skriver man i Steen, det Gode i Støv.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;239.&lt;td&gt;Man skal ære den Gode og taale den Onde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;240.&lt;td&gt;For et godt Menneske maa man afregne 5 Onde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;241.&lt;td&gt;En god Mand burde aldrig døe, og en Ond fortjener ei at leve.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;242.&lt;td&gt;At give Godt for Godt, er Retfærdighed; at give Godt for Ondt, er Kjærlighed; at give Ondt for Ondt, er Hevngjerrighed; at give Ondt for Godt, er Skalkhed.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;243.&lt;td&gt;Suur Røg og ond Qvinde kommer fattig Mands Øine til at rinde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;244.&lt;td&gt;Sorte Druer ere saa søde, som de hvide.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;245.&lt;td&gt;I et slemt Huus boer undertiden en smuk Vert.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;246.&lt;td&gt;Kroget Træe bærer og god Frugt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;247.&lt;td&gt;En grov Knub, som maa behugges af Tømmermanden, ei af Snedkeren.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;248.&lt;td&gt;Hver for sig, Gud for os Alle.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;249.&lt;td&gt;Dyrk den Gud gjerne, som baade giver Korn og Kjerne.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;250.&lt;td&gt;Guds Raadkammer har ingen Nøgel.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;251.&lt;td&gt;Hvo som til Himmerig er fød, maa vente sig Modgang og Nød.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;252.&lt;td&gt;Herregunst og Fuglesang klinge vel; men er ei lang.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;253.&lt;td&gt;Herregunst er som Solen om Vinteren; den gaaer snart under.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;254.&lt;td&gt;For langt fra Herregunst - fryser; for nær - brænder.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;255.&lt;td&gt;I det Vand man mindst troer, faaer man snarest Fisk.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;256.&lt;td&gt;Hvo som misundes, haver Brød; Hvo som misunder, lider Nød.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;257.&lt;td&gt;Had skal være dødeligt, Venskab udødeligt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;258.&lt;td&gt;Ond mister gjerne sit ene Øie, at hans Naboe kan miste begge sine.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;259.&lt;td&gt;Avind seer ei nedad, men opad til høie Ting.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;260.&lt;td&gt;Avind var aldrig god Talsmand.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;261.&lt;td&gt;Det Sygdom er for Legemet, er Avind for Sjælen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;262.&lt;td&gt;Det er snart gjort, som længe kan skade.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;263.&lt;td&gt;Daaren har Ørnevinger og Ugleøine.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;264.&lt;td&gt;Saalænge jeg tier, er Hemmelighed en Fange, naar jeg har udsagt den, er jeg en Fange.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;265.&lt;td&gt;Ung Kok gammel Stegevender.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;266.&lt;td&gt;To Herrer, to Haner, to Narre i et Huus kunne ei vel forliges.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;267.&lt;td&gt;Selv er den rette Mand.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;268.&lt;td&gt;Store Herrer, der have Alting, fattes dog Eet: Den - som tør og kan sige dem Sandhed.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;269.&lt;td&gt;Herre uden Land er Fadet uden Viin.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;270.&lt;td&gt;Smaa Helgene gjøre og Jertegn.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;271.&lt;td&gt;Herre over Vandet er og Herre over Landet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;272.&lt;td&gt;Hvo stedse vil hevne sin Harm, Han usel døer, forviist og arm.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;273.&lt;td&gt;Hevngjerrighed er Qvindesot.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;274.&lt;td&gt;Forlade er største Hevn.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;275.&lt;td&gt;Ingen kan hjelpe den, som ikke hjelper sig selv.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;276.&lt;td&gt;Haanden hjelper Hovedet mere end Foden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;277.&lt;td&gt;Hjelpen er god saa nær som i - Grødfadet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;278.&lt;td&gt;Druen modnes ei ved Maaneskin.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;279.&lt;td&gt;Det er godt at svømme, naar en anden holder Hovedet op.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;280.&lt;td&gt;Man kan tænde et andet Lys af sit uden Skade.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;281.&lt;td&gt;Naar den Blinde bærer Krøblingen, komme de begge frem.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;282.&lt;td&gt;Der er allevegne Helvede, hvor Himmelen ei er.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;283.&lt;td&gt;Ond Samvittigheds Plage - er Helvede for en levende Sjæl.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;284.&lt;td&gt;Store Ord og liden Magt, haver Fanden sammenbragt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;285.&lt;td&gt;Det Faar, som bræger saa meget, malker saa lidt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;286.&lt;td&gt;Tomme Vogne buldre meest.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;287.&lt;td&gt;Paa Gaden bæres Guldet rød, i Huset ledes efter Brød.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;288.&lt;td&gt;Hoffart er Fornuftens Vatersot.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;289.&lt;td&gt;Hovmodig Lykke staaer aldrig paa faste Been.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;290.&lt;td&gt;Tag sagte paa, Jorden er gammel.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;291.&lt;td&gt;Lugtede Hoffærdighed vel, da var Desmer ei saa dyr.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;292.&lt;td&gt;Vær ei hovmodig i Medgang, thi det gjør Dig utaalmodig i Modgang.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;293.&lt;td&gt;Asenet kommer ikke til Hove, uden for at bære Sækken.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;294.&lt;td&gt;Hoflevnet er ofte Helvedes Gjenvei.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;295.&lt;td&gt;Hofmands Hest kommer og til at harve.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;296.&lt;td&gt;Herredøren er viid ind og trang ud.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;297.&lt;td&gt;Hoffolk ere som Regnepenge, de gjælde nu høit, nu ringe, ligesom de blive satte.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;298.&lt;td&gt;Til Hove gives mange Hænder, men faa Hjerter.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;299.&lt;td&gt;Han ager godt Læs i Gaard, (der) en god Hustru faaer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;300.&lt;td&gt;De Unge kan, de Gamle skal døe.
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;&lt;td Align=center&gt;Døden&lt;br&gt;&lt;small&gt;er her&lt;/small&gt;&lt;br&gt;Enden
&lt;/table&gt;

==Efterskrift==

'''Om Ordsprog.'''

- &quot;Febris est morbus, quem satis bene curare, sed nullo modo definire possum&quot; - sagde en stor Læge i Paris: og vor vittige Tode igjentog en Dag, som Præsident paa det høie Katheder, de selvsamme Ord, da hans Doctorandus kom i en forfærdelig Forlegenhed, fordi Een af Opponenterne ex anditorio forlangte en bestemt Forklaring over Afhandlingens Hovedgjenstand.&lt;br&gt;

&lt;center&gt;Hvad er et Ordsprog? -&lt;/center&gt;

Behøver jeg først at forklare, hvad en Stoel, en Sopha, et Bord o. s. v. er? og alligevel vilde det falde de fleste, ja, selv en Erasmus Montanus vanskeligt nok, at give os en fyldestgjørende Definition. Man prøve derpaa! og man vil finde, at det moxen er lige saa uopnaaeligt, som - at digte en Folkesang, der behager alle Kjendere, og passer ved alle Leiligheder. Skulde det da maaske være en Opgave, liig den om et perpetuum mobile? en Opgave, som ene vor Herre har opløst, da han nemlig skabte vort Universum.

Min Lærer og Veileder, Rasmus Nyerup, meddeler adskillige Forklaringer. At han, saavidt jeg erindrer, lader Johan Christoph Adelnug gjelde, som Authoritæt, gjør mig paa en vis Maade ondt. Thi Agtelse for min Lærer burde nok byde mig Tavshed; og alligevel er min Mening desværre! temmelig afvigende. Adelung var vel en dygtig Sproggrandsker, for saavidt dertil udfordres Hukommelse, Flid, og megen Læsning. Men Selvtænker og Mand af Smag var han mindre, end Eberhard. Hans Forklaring synes mig for indskrænket. Thi den udelukker alt for mange Mundhæld, Lignelser, Pudseerligheder, der vække Erindringens og Vittighedens frie Spil; der fører tilbage til Historier, Parabler, Fabler; og med deres Kjerne skjenke os en selverhvervet - (Thi Nødden skal først knækkes) - en selverhvervet Skat af sunde Tanker. Selv Peder Syv forkaster allerede blotte Lignelser, f. E. riig, som Crøsus; fattig, som Irus o. s. v. Men med Føie? - &quot;Riig, som Crøsus.&quot; Hvor minderiigt er ikke dette Mundhæld! Viser det os ikke den alrige Crøsus paa Baalet? høre vi ikke hans Udraab: O Solon! Solon? overbevises vi ikke om Lykkens Foranderlighed inden for Livets Skranker? Let kunne vi jo udvide den korte Lignelse til en fuldstændig Sætning. Nei! Alt, hvad der fra Arilds Tid af er bleven bevaret i Nationens Hukommelse; Alt, hvad der fra Læbe til Læbe toner igjennem hele Landet; og, vel at mærke, leder os til gavnlige Tanker og Erfaringssandheder; Alt dette bør beholdes. Kun moralsk urigtige, og følgelig skadelige Ordsprog og Mundhæld burde udslættes, om det var mueligt. Især, gode Mænd og Brødre i Litteraturen, især beder jeg om Naade for hine yderst jovialske og vittige Lignelser og Ordsprog, der synes intetsigende, og indeholde saa Meget! Heller vilde jeg f. E. bortskjenke den heele Athene til de Fattige i Aanden, end give Slip paa Jovialismer, som Peder Syvs: nos poma natamus, sagde Hestepæren i Aaen til de svømmende Æbler. Thi hører I ikke her den hele Legion af unge smaae Propheter tilraabe Ewald, og Pram, og Baggesen, og Oehlenschlæger, (og hvad deres Pairs hedde): nos poma natamus!? - Og nu f. E.? &quot;Hurtig som Koen paa en Vindeltrappe!&quot; Saasnart jeg blot hører denne Lignelse, tænker jeg paa den ædle, kraftfulde, men lidt tunge X., der for Spøgs Skyld i den muntre Dreyers Klub blev udnævnet til Hofdandsemester; og - paa de Mange, der for Alvor vælges til upassende Embeder; og - paa den bedrøvelige Erfarings Sandhed, der ligger til Grunde, og den Pille, der her forgyldes ved Pudseerligheden. Kort lader os beholde alle de Omløbssprog, der hverken ere tomme eller skadelige. Adskillige af de kjernefuldeste forstaaes ikke af Alle og Enhver, eller i det mindste ikke strax ved første Skue. Derfor indbyder jeg de Mænd, der ynder Folkets gamle Visdoms Skatkammer, til Forelæsninger, og Samtaler, hvorved vi gjensidigen kunde underholde og belære hinanden. De fleste kunde sikkert berige os ved enkelte, hidtil ubekjendte Almeensprog, der findes i Omløb i deres Fødeegn: og især vilde Herr Professor Finn Magnusen gjøre sig ogsaa af dette Fag fortjent, om Tiden tillod ham, at aabne det islandske Magazin for os Andre! -

&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Himmelfartsdag, 1819.

&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sander.

[[Kategori:Folkeminder]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>lr36jrqarf9fbphr851gspj3t0x4l5m</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1360</id>
    <revision>
      <id>431193</id>
      <parentid>75021</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431193</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="32177" sha1="1s3n8s0k5wmagufa1nc1vl8dkfpkf19" xml:space="preserve">Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gør vitterligt: I overensstemmelse med bestemmelserne i § 94 i [[Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920]] har rigsdagen 2 gange vedtaget, og folketingsvælgerne ved en den 28. maj 1953 afholdt folkeafstemning godkendt, hvorefter Vi nu ved Vort allerhøjeste samtykke stadfæster DANMARKS RIGES GRUNDLOV 

==Kapitel I==

'''§ 1.''' Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 

'''§ 2.''' Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i [[Tronfølgeloven af 27. marts 1953|tronfølgeloven af 27. marts 1953]] fastsatte regler. 

'''§ 3.''' Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. 

'''§ 4.''' Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. 

==Kapitel II==

'''§ 5.''' Kongen kan ikke uden folketingets samtykke være regent i andre lande. 

'''§ 6.''' Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. 

'''§ 7.''' Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18. år. Det samme gælder tronfølgeren. 

'''§ 8.''' Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidelig forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i rigsarkivet. Kan kongen som følge af fraværelse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, føres regeringen, indtil dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger afgivet denne forsikring, tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet regeringen. 

'''§ 9.''' Bestemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov. Er der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger folketinget en konge og fastsætter den fremtidige arvefølge. 

'''§ 10.''' ''Stk. 1''. Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld. 

'''§ 11.''' For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke uden folketingets samtykke nydes uden for riget. 

==Kapitel III==

'''§ 12.''' Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene. 

'''§ 13.''' Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. 

'''§ 14.''' Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen. 

'''§ 15.''' ''Stk. 1''. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse. 

'''§ 16.''' Ministrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager. 

'''§ 17.''' ''Stk. 1''. Ministrene i forening udgør statsrådet, hvori tronfølgeren, når han er myndig, tager sæde. Kongen fører forsædet undtagen i det i § 8 nævnte tilfælde og i de tilfælde, hvor lovgivningsmagten i henhold til bestemmelsen i § 9 måtte have tillagt statsrådet myndighed til at føre regeringen.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' I statsrådet forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger. 

'''§ 18.''' Er kongen forhindret i at holde statsråd, kan han lade sagen forhandle i et ministerråd. Dette består af samtlige ministre under forsæde af statsministeren. Enhver minister skal da afgive sit votum til protokollen, og beslutning tages efter stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over forhandlingerne førte, af de tilstedeværende ministre underskrevne protokol for kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde ministerrådets indstilling eller lade sig sagen foredrage i statsrådet. 

'''§ 19.''' ''Stk. 1''. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov. 

'''§ 20.''' ''Stk. 1''. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler. 

'''§ 21.''' Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger. 

'''§ 22.''' Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse. 

'''§ 23.''' I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse. 

'''§ 24.''' Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe. 

'''§ 25.''' Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før 5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden den tid udgiven lov. 

'''§ 26.''' Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. 

'''§ 27.''' ''Stk. 1''. Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov. Ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af kongen, afgiver en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Om afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd fastsættes regler ved lov, jfr. dog herved § 64.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Uden deres samtykke kan de af kongen udnævnte tjenestemænd kun forflyttes, når de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der gives dem valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler. 

==Kapitel IV==

'''§ 28.''' Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland. 

'''§ 29.''' ''Stk. 1''. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald. 

'''§ 30.''' ''Stk. 1''. Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget. 

'''§ 31.''' ''Stk. 1''. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt.&lt;br&gt;
''Stk. 5.'' Særlige regler om Grønlands repræsentation i folketinget kan gives ved lov. 

'''§ 32.''' ''Stk. 1''. Folketingets medlemmer vælges for fire år.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for folketinget.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted.&lt;br&gt;
''Stk. 5.'' Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør.&lt;br&gt;
''Stk. 6.'' Mister et medlem af folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat.&lt;br&gt;
''Stk. 7.'' Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven. 

'''§ 33.''' Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. 

'''§ 34.''' Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi. 

==Kapitel V==

'''§ 35.''' ''Stk. 1''. Nyvalgt folketing træder sammen kl. 12 den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt det til møde forinden.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes folketinget ved valg af formand og næstformænd. 

'''§ 36.''' ''Stk. 1''. Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' På folketingsårets første dag kl. 12 sammentræder medlemmerne til møde, hvor folketinget sættes påny. 

'''§ 37.''' Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde. I overordentlige tilfælde kan folketinget dog samles andetsteds i riget. 

'''§ 38.''' ''Stk. 1''. På det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' På grundlag af redegørelsen finder en almindelig forhandling sted. 

'''§ 39.''' Folketingets formand indkalder folketinget til møde med angivelse af dagsorden. Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. 

'''§ 40.''' Ministrene har i embeds medfør adgang til folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, når de tillige er medlemmer af folketinget. 

'''§ 41.''' ''Stk. 1''. Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i folketinget.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' To femtedele af folketingets medlemmer kan overfor formanden begære, at tredje behandling tidligst finder sted tolv søgnedage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, forsåvidt angår forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget. 

'''§ 42.''' ''Stk. 1''. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.&lt;br&gt;
''Stk. 5.'' Ved folkeafstemningen stemmes for og mod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.&lt;br&gt;
''Stk. 6.'' Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i §§ 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.&lt;br&gt;
''Stk. 7.'' I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.&lt;br&gt;
''Stk. 8.'' Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland, fastsættes ved lov. 

'''§ 43.''' Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov. 

'''§ 44.''' ''Stk. 1''. Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Om udlændinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fastsættes regler ved lov. 

'''§ 45.''' ''Stk. 1''. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget. 

'''§ 46.''' ''Stk. 1''. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov. 

'''§ 47.''' ''Stk. 1''. Statsregnskabet skal fremlægges for folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Folketinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges folketinget til beslutning. 

'''§ 48.''' Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser vedrørende forretningsgang og ordens opretholdelse. 

'''§ 49.''' Folketingets møder er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde. 

'''§ 50.''' Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen. 

'''§ 51.''' Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private borgere som af offentlige myndigheder. 

'''§ 52.''' Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal. 

'''§ 53.''' Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes forklaring. 

'''§ 54.''' Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer. 

'''§ 55.''' Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning. 

'''§ 56.''' Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. 

'''§ 57.''' Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme. 

'''§ 58.''' Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved valgloven. 

==Kapitel VI==

'''§ 59.''' ''Stk. 1''. Rigsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. For hver af de valgte vælges en eller flere stedfortrædere. Folketingets medlemmer kan ikke vælges til eller virke som medlemmer af rigsretten. Kan i et enkelt tilfælde nogle af den øverste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et tilsvarende antal af de af folketinget sidst valgte rigsretsmedlemmer.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Retten vælger selv sin formand af sin midte.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Er sag rejst ved rigsretten, beholder de af folketinget valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt, udløber.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Nærmere regler om rigsretten fastsættes ved lov. 

'''§ 60.''' ''Stk. 1''. Rigsretten påkender de af kongen eller folketinget mod ministrene anlagte sager.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' For rigsretten kan kongen med folketingets samtykke lade også andre tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles farlige for staten. 

'''§ 61.''' Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 

'''§ 62.''' Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov. 

'''§ 63.''' ''Stk. 1''. Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Påkendelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser kan ved lov henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelser dog skal kunne prøves ved rigets øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov. 

'''§ 64.''' Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder. 

'''§ 65.''' ''Stk. 1''. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager nævninger skal medvirke. 

==Kapitel VII==

'''§ 66.''' Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. 

'''§ 67.''' Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. 

'''§ 68.''' Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. 

'''§ 69.''' De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. 

'''§ 70.''' Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. 

==Kapitel VIII==

'''§ 71.''' ''Stk. 1''. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.&lt;br&gt;
''Stk. 5.'' Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.&lt;br&gt;
''Stk. 6.'' Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.&lt;br&gt;
''Stk. 7.'' Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse. 

'''§ 72.''' Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. 

'''§ 73.''' ''Stk. 1''. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. 

'''§ 74.''' Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov. 

'''§ 75.''' ''Stk. 1''. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. 

'''§ 76.''' Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. 

'''§ 77.''' Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. 

'''§ 78.''' ''Stk. 1''. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.&lt;br&gt;
''Stk. 5.'' Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov. 

'''§ 79.''' Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred. 

'''§ 80.''' Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles. 

'''§ 81.''' Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver. 

'''§ 82.''' Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. 

'''§ 83.''' Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet. 

'''§ 84.''' Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes. 

'''§ 85.''' For forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af de militære loves forskrifter. 

==Kapitel IX==

'''§ 86.''' Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til folketinget til enhver tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov. 

'''§ 87.''' Islandske statsborgere, der i medfør af [[Lov nr. 205 af 16. maj 1950 om ophævelse af Dansk-islansk Fobundslov m.m.|loven om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov m.m.]] nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indfødsret.

==Kapitel X==

'''§ 88.''' Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov. 

==Kapitel XI==

'''§ 89.''' Denne grundlov træder i kraft straks. Dog vedbliver den i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 senest valgte rigsdag at bestå, indtil nyvalg har fundet sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel IV. Indtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 for rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft. 

Så er da nu gældende ret, alle til ubrødelig efterlevelse, &lt;br /&gt;
DANMARKS RIGES GRUNDLOV 

&lt;center&gt;Givet på Christiansborg slot, den 5. juni 1953.&lt;br&gt;
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.&lt;br&gt;
Frederik R.&lt;br&gt;
(L.S.)


&lt;table&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Erik Eriksen.&lt;td&gt;Ole Bjørn Kraft.&lt;td&gt;Thorkil Kristensen.  
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Harald Petersen.&lt;td&gt;Carl Hermansen&lt;td&gt;Jens Sønderup.  
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Aksel Møller.&lt;td&gt;Flemming Hvidbjerg.&lt;td&gt;Poul Sørensen.  
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Helga Pedersen.&lt;td&gt;Knud Ree.&lt;td&gt;Aage L. Rytter.
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Jørgen Jørgensen.
&lt;/table&gt;

&lt;/center&gt;

{{PD-DenmarkGov}}

[[Kategori:Lovtekst|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953]]
[[Kategori:Historiske dokumenter|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953]]
[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1s3n8s0k5wmagufa1nc1vl8dkfpkf19</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Norgesartikkelen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1442</id>
    <revision>
      <id>431424</id>
      <parentid>44225</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431424</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2588" sha1="duloy5hvy3s5qgrj4lz688x1dyr1doz" xml:space="preserve">Vedtatt av Rigsdagen - København oktober 1536

Och efftherthij att Norgis riige nw saa forringget er bode aff magtt och formwæ, och Norgis riigis jndbiggere jcke aldene formwæ att vnderholde thennom ænn herre och konnyng, och samme riige er dog forbundet att bliffue hoes Danmarcks krone till ewiig tiidt, och fleste parthenn aff Norgis riigis raadt, besönnerligenn erchebiscop Oluff, som nw er thet störste hoffuett ther vdj riiget, nw vdj ænn kortte tiidtt er twendne gange mett meste partenn aff Norgis riigis raadt falldne frann Danmarcks riige emodt theres egene forplictellsze, tha haffue vij therefore loffuett och tilsagdt Danmarcks riigis raadt och aadell, att thersom gudt aldmegtiste thet saa forsiett haffuer, att vij samme Norgis riige eller nogre the ledmode, slotte, lande eller sysszell, som ther tiill hörer, kunde bekrefftige eller bekomme vnder vortt hörszom, tha skall thet heer effther weere och bliffwe vnder Danmarcks krone, liige som eth aff the andre lande, Jutland, Fyenn, Sielandt eller Skonæ eere, och her effther jcke weere eller hede jngtet koninge riige for seg, menn eth ledemodt aff Danmarcks riige och vnder Danmarcks krone till ewiige tiidt. dog hues feigde ther aff kan komme, schulle Dan. riigis raadt och jndbiggere wære plictuge mett oss troligenn att hielppe vddraghe.

''K. Helle (red.) Norske middelalderdokumenter, Univ.forl. 1973, s. 512''

&quot;Efterdi at Norges rike nå så forringet er både av makt og formue, og Norges rikes innbyggere ikke alene formår at underholde dem en herre og konge, og samme rike er dog forbundet at blive hos Danmarks krone til evig tid, og flesteparten av Norges rikes råd, besynderlig erkebiskop Olav, som nå er det største hoved der uti riket, nå udi en kort tid er tvende ganger med mesteparten av Norges rikes råd falne fra Danmarks rike mot deres egne forpliktelser, da har vi derfor lovet og tilsagt Danmarks rikes råd og adel, at dersom Gud allmektigste det så forsett har, at vi samme Norges rike, eller noen av dets ledemot (landsdeler), slott (festninger) eller syssel, som dertil hører, kunne bekreftige eller bekomme under vår lydighet, da skal det herefter være og blive under Danmarks krone, likesom et av de andre lande (landsdeler), Jylland, Fyen eller Sjælland er, og herefter ikke være eller hete intet kongerike for seg, men et ledemot av Danmarks rike og under Danmarks krone til evig tid.&quot;
	
''Kilde: Fra Olsen, Songstad og Sølvberg: Historiske kilder før 1850, aschehoug 1986 © sporitid.aschehoug.no''

[[Kategori:Historiske dokumenter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>duloy5hvy3s5qgrj4lz688x1dyr1doz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fader vor</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1445</id>
    <revision>
      <id>431262</id>
      <parentid>35433</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431262</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="837" sha1="n3erqibpwjewgl9f9l96xct1j0blxww" xml:space="preserve">:Fader vor, du som er i himlene!
:Helliget blive dit navn,
:komme dit rige,
:ske din vilje
:som i himlen således også på jorden;
:giv os idag vort daglige brød,
:og forlad os vor skyld,
:som også vi forlader vore skyldnere,
:og led os ikke ind i fristelse,
:men fri os fra det onde.
:For dit er Riget og magten og æren i evighed!
::Amen. 

===Oprindelse===
-------------------------------------
:[http://da.wikisource.org/wiki/Bibelen%281933%29_Matt%C3%A6us-evangeliet#Kapitel_6 Mattæus-evangeliet 6,9]
:[http://da.wikisource.org/wiki/Bibelen%281933%29_Lukas-evangeliet#Kapitel_11 Lukas-evangeliet 11,2]

:[http://old.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?matt6,9 Mattæus-evangeliet 6,9]
:[http://old.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?luk11,2 Lukas-evangeliet 11,2]

[[Kategori:Kristendom]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>n3erqibpwjewgl9f9l96xct1j0blxww</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Norges grundlov af 1814</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1456</id>
    <revision>
      <id>431423</id>
      <parentid>27150</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431423</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="36004" sha1="8683c6y1c13qkr8v3cm0mtzprtc9g5v" xml:space="preserve">==Grunnloven undertegnet på Eidsvoll 17. mai 1814==

===Constitution for Kongeriget Norge.===

'''A. Om Statsformen og Religionen.'''

§ 1. Kongeriket Norge er et frit, uafhængigt og udeleligt Rige. Dets Regjeringsform er indskrænket og arvelig-monarkisk.

§ 2. Den evangelisk-lutterske Religion forbliver Statens offentlige Religion. De Indvaanere, der bekjende sig til den, ere forpligtede til at opdrage sine Børn i samme. Jesuitter og Munkeordener maae ikke taales. Jøder ere fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget.

'''B. Om den udøvende Magt, Kongen og den kongelige Familie.'''

§ 3. Den udøvende Magt er hos Kongen, hvis Tittel er Vi N. N. af Guds Naade og efter Rigets Constitution Norges Konge.

§ 4. Kongens Person er hellig: han kan ikke lastes eller anklages. Ansvarligheden paaligger hans Raad.

§ 5. Arvefølgen er lineal og agnatisk, saaledes, at kun Mand af Mand kan arve Kronen. Den nærmere Linie gaaer for den fjernere, og den Ældre i Linien for den Yngre.

§ 6. Den udvalgte Konges, i lovligt Ægteskab avlede, mandlige Livsarvinger ere arveberettigede i den Orden, forrige § foreskriver, saa at Riget stedse bliver udeelt hos Een; hvorimod de øvrige Prindser, til hvilke Tronen ved Arv kan komme, bør nøies med den dem af Storthinget tilstaaende Apanage, indtil Arveordenen kommer til dem.

§ 7. Naar en, til Norges Krone arveberettiget, Prinds fødes, skal hans Navn og Fødselstid tilkjendegives førstholdende Storthing og antegnes i dets Protocol.

§ 8. Blandt Arveberettigede regnes ogsaa den Ufødte, der strax indtaget sit tilbørlige Sted i Arvelinien, om han end først efter Faderens Død fødes til Verden.

§ 9. Er ingen arveberettiget Prinds til, kan Kongen foreslaae sin Efterfølger for Storthinget, som enten antager eller forkaster Forslaget.

§ 10. Kongen er myndig, naar han har fyldt det 20de Aar. Saasnart han er indtraadt i det 21de Aar, erklærer han sig offentlig at være myndig.

§ 11. Saasnart Kongen, som myndig, tiltræder Regjeringen, aflægger han for Storthinget følgende Eed:
::Jeg lover og sværger at ville regjere Kongeriget Norge i Overensstemmelse med dets Constitution og Love; saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord!
Er intet Storthing paa den Tid samlet, nedlægges Eden skriftlig i Statsraadet og igjentages høitideligen af Kongen paa første Storthing.

§ 12. Kongens Kroning og Salving skeer, efterat han er bleven myndig, i Trondhjems Domkirke paa den Tid og med de Ceremonier, han selv fastsetter.

§ 13. Kongen skal stedse boe inden Rigets nuværende Grændser og maa ikke, uden Storthingets Samtykke, opholde sig udenfor dem længer, end 6 Maaneder af Gangen, medmindre han for sin Person vil have tabt Ret til Kronen.

§ 14. Kongen maa ikke modtage nogen anden Krone eller Regjering uden Storthingets Samtykke, hvortil 2/3 af Stemmerne udfordres.

§ 15. Kongen skal stedse have bekjendt og bekjende sig til den evangelisk-lutterske Religion, haandhæve og beskytte denne.

§ 16. Kongen anordner al offentlig Kirke- og Gudstjeneste, alle Møder og Forsamlinger om Religionssager, og paaseer, at Religionens offentlige Lærere følge de dem foreskrevne Normer.

§ 17. Kongen kan give og ophæve Anordninger, der angaae Handel, Told, Næringsveie og Politie; dog maae de ikke stride mod Constitutionen og de af Storthinget givne Love. De gjelde provisorisk til næste Storthing.

§ 18. Kongen lader i Almindelighed indkræve de Skatter og Afgifter, som Storthinget paalægger.

§ 19. Kongen vaager over, at Statens Eiendomme og Regalier anvendes og bestyres paa den af Storthinget bestemte og for Almeenvæsenet nyttigste Maade.

§ 20. Kongen har Ret til i Statsraadet at benaade Forbrydere, efterat Høiesterets Dom er falden og dens Betænkning indhentet. Forbryderen har Valget, om han vil modtage Kongens Naade, eller underkaste sig den ham tildømte Straf.
I de Sager, som af Odelsthinget foranstaltes, anlagde for Rigsretten, kan ingen anden Benaadning, end Fritagelse for idømt Livsstraf, finde Sted.

§ 21. Kongen vælger og beskikker, efter at have hørt sit Statsraad, alle civile, geistlige og militaire Embedsmænd. Disse sværge Constitutionen og Kongen Troskab og Lydighed. De kongelige Prindser maae ei beklæde civile Embeder.

§ 22. Statsraadets Medlemmer og de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets Comptoirer, Gesandter og Consuler, civile og geistlige Overøvrighedspersoner, Regimenters og andre militaire Corpsers Chefer, Comandanter i Fæstninger og Høistbefalende paa Krigsskibe kunne, uden foregaaende Dom afskediges af Kongen, efterat han derom har hørt Statsraadets Betænkning. Hvorvidt Pension bør tilstaaes de saaledes afskedigede Embedsmænd, afgjøres af det næste Storthing. Imidlertid nyde de 2/3 af deres forhen hafte Gage. Andre Embedsmænd kunne ikkun suspenderes af Kongen, og skulle da strax tiltales for Domstolene, men de maae ei, uden efter Dom afsettes, ei heller mod deres Vilie forflyttes.

§ 23. Kongen kan meddele Ordener til hvem han forgodtbefinder, til Belønning for udmærkede Fortjenester, der offentligen maae kundgjøres; men ei anden Rang og Tittel, end den, ethvert Embede medfører. Ordenen fritager Ingen for Statsborgernes fælleds Pligter og Byrder, ei heller medfører den fortrinlig Adgang til Statens Embeder. Embedsmænd, som i Naade afskediges, beholde deres hafte Embeders Tittel og Rang. Ingen personlige eller blandede arvelige Forrettigheder tilstaaes Nogen for Eftertiden.

§ 24. Kongen vælger og afskediger efter eget Godtbefindende sin Hofstat og sine Hofbetjente. Til at lønne disse og holde sit Hof tilstaaes ham af Storthinget en passende aarlig Sum.

§ 25. Kongen har høieste Befaling over Rigets Land- og Søemagt. Den maa ikke overlates i fremmede Magters Tjeneste, og ingen fremmede Krigsfolk, undtagen Hjelpetropper mod fiendtlige Overfald, maae inddrages i Riget uden Storthingets Samtykke.

§ 26. Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper, begynde Krig og slutte Fred, indgaae og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter.

§ 27. Regjeringen er ikke berettiget til Militairmagts Anvendelse mod Statens Medlemmer, uden efter de i Lovgivningen bestemte Former, medmindre nogen Forsamling maatte forstyrre den offentlige Rolighed, og den ikke øieblikkelig adskilles, efterat de Artikler i Landsloven, som angaae Oprør, ere den trende Gange lydeligen forelæste af den civile Øvrighed.

§ 28. Kongen vælger Selv et Raad af norske Borgere, som ikke ere yngre end 30 Aar. Dette Raad skal i det mindste bestaae af 5 Medlemmer. Til at tage Sæde i Statsraadet kan Kongen foruden dem ved overordentlige Leiligheder tilkalde andre norske Borgere; kun ingen Medlemmer af Storthinget. Forretningerne fordeler han blandt dem, saaledes som han det for tjenligt eragter. Fader og Søn, eller to Brødre maae ei paa samme Tid have Sæde i Statsraadet.

§ 29. Alle Statsraader skulle, naar de ikke have lovligt Forfald, være nærværende i Statsraadet, og maa ingen Beslutning tages der, naar ikke over det halve Antal af Medlemmerne ere tilstæde.

§ 30. Forestillinger om Embeders Besettelse og andre Sager af Vigtighed - diplomatiske og egentlige militaire Commandosager undtagne - skulle foredrages i Statsraadet af det Medlem, til hvis Fag de høre, og Sagerne af ham expederes overensstemmende med Kongens i Statsraadet fattede Beslutning.

§ 31. Forbyder lovligt Forfald en Statsraad at møde, og foredrage de Sager, som henhøre under hans Fag, skulle disse foredrages af en anden Statsraad, som Kongen dertil constituerer. Hindres saa mange ved lovligt Forfald fra Møde i Statsraadet, at ikke flere end Halvparten af det bestemte Antal Medlemmer ere tilstæde; skulle andre Embedsmænd af Kongen constitueres til at tage Sæde i Statsraadet.

§ 32. I Statsraadet føres Protocol over alle de Sager, som der forhandles. Enhver, som har Sæde i Statsraadet, er pligtig til med Frimodighed at sige sin Mening, hvilken Kongen er forbunden at høre. Men det er denne forbeholdt at fatte Beslutning efter sit eget Omdømme. Finder noget Medlem af Statsraadet, at Kongens Beslutning er stridende mod Statsformen eller Rigets Love, eller øiensynligen er skadelig for Riget; er det Pligt at gjøre kraftige Forestillinger derimod, samt at tilføie sin Mening i Protocollen. Den, der ikke saaledes har protesteret, ansees at have været enig med Kongen og er ansvarlig derfor, saaledes som siden bestemmes.

§ 33. Den Statsraad, som forestaaer det udenlandske Departement, bør have en egen Protocol, hvori de Sager indføres, som ere af den Natur, at de ikke bør forlægges det samlede Statsraad. Forøvrigt gjelder i dette Tilfælde de samme Bestemmelser som i 32te § ere fastsatte.

§ 34. Alle Regjeringens Beslutninger og Befalinger udstædes stedse i Kongens Navn.

§ 35. Alle af Kongen udfærdigede Befalinger og officielle Breve - militaire Commandosager undtagne - skulle contrasigneres af den, som ifølge sin Embedspligt har foredraget Sagen, da han bør være ansvarlig for Expeditionens Overensstemmelse med den Protocol, hvori Resolutionen er indført.

§ 36. Nærmeste Tronarving, om han er den regjerende Konges Søn, fører Tittel af Kronprinds til Norge. De Øvrige, som til Kronen ere arveberettigede, kaldes Prindser, og de kongelige Døttre Prindsesser.

§ 37. Saasnart Tronarvingen har fyldt sit 18de Aar, er han berettiget til at tage Sæde i Statsraadet; dog uden Stemme eller Ansvar.

§ 38. Ingen Prinds af Blodet maa forlade Riget, gifte sig eller begive sig i fremmed Tjeneste uden Kongens Tilladelse. Handler han herimod, forbryder han sin Ret til Kronen.

§ 39. De kongelige Prindser og Prindsesser skulle for deres Personer ikke svare for andre, end Kongen, eller hvem han til Dommer over dem forordner.

§ 40. Er Tronarvingen fraværende ved Kongens Død, bør han, hvis uovervindelige Hindringer ei forbyde det, inden 6 Maaneder, efterat Dødsfaldet er ham tilkjendegivet, indfinde sig i Riget, eller for sin Person have tabt Ret til Kronen.

§ 41. Er nærmeste Tronarving ved Kongens Død umyndig, fører Enkedronningen, om hun er Kongens kjødelige Moder, saalænge hun forbliver Enke, Regjeringen i Forening med Statsraadet, indtil Kongen vorder myndig. Er saadan Enkedronning ei til, da fører den nærmeste arveberettigede Prinds, som da er over 25 Aar gammel, Regjeringen paa samme Maade, under Tittel af Regent. Er Regentskabet tilfaldet en Fjernere i Arveordenen, paa Grund af, at den Nærmere ei var fuldmyndig, da skal den Første fravige det for den Sidstnævnte, saasnart denne har opnaaet 25 Aars Alder. I disse Tilfælde affattes Beslutningerne i Statsraadet efter de fleste Stemmer, og har Enkedronningen eller Regenten 2 Stemmer.

§ 42. Er ingen saadan fuldmyndig Prinds til, føres Regentskabet af Statsraadet i Forening med de Mænd, som Storthinget maatte finde fornødent at tilforordne, under Ansvar efter 45de §. Den første af Statsraadets Medlemmer har da Forsædet og 2 Stemmer.

§ 43. De i 42de § fastsatte Bestemmelser gjelde ligeledes i Tilfælde af, at Kongen ved Sinds- eller Legemssvaghed bliver uskikket til Regjeringen, eller er fraværende fra Riget.

§ 44. De, som ifølge Foranførte forestaae Regjeringen medens Kongen er umyndig, fraværende eller paa anden Maade ud af stand til selv at regjere, skulle for Storthinget, hver for sig, aflægge følgende Eed:
&quot;Jeg lover og sværger at ville forestaae Regjeringen i Overensstem-&quot;
&quot;melse med Constitutionen og Lovene; saa sandt hjelpe mig Gud og&quot;
&quot;hans hellige Ord!&quot;

§ 45. Saasnart deres Statsbestyrelse ophører, skulle de aflægge Kongen og Storthinget Regnskab for samme.

§ 46. Ved Kongens Død, eller i de Tilfælde, i hvilke et Regentskab bør beskikkes, skal strax et overordentligt Storthing sammenkaldes af Statsraadet, eller andre Vedkommende. Opfylder Statsraadet ikke denne Pligt inden 4 Uger, besørges Sammenkaldelsen ved Justitiarius og Tilforordnede i Høiesteret.

§ 47. Bestyrelsen af den umyndige Konges Opdragelse bør, hvis hans Fader ei derom har efterladt nogen skriftlig Bestemmelse, betroes til visse, af Storthinget dertil udnævnte, Mænd i Forening med Enkedronningen, om hun er hans kjødelige Moder, med Udelukkelse af den nærmeste Tronarving, hans Livsarvinger, Statsraadet og Regentskabets øvrige Tilforordnede.

§ 48. Er den mandlige Kongestamme uddød, og ingen Tronfølger udkaaren, da sammenkaldes Storthinget strax, paa den i 46de § foreskrevne Maade, for at vælge en nye Kongeæt. Imidlertid forholdes med den udøvende Magt efter 42de §.

'''C. Om Borgerret og den lovgivende Magt.'''

§ 49. Folket udøver den lovgivende Magt ved Storthinget, der bestaaer af 2 Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing.

§ 50. Stemmeberettigede ere kun de norske Borgere, som have fyldt 25 Aar, have været bosatte i Landet i 5 Aar, og enten
:a. ere, eller have været Embedsmænd,
:b. paa Landet eie eller paa længere Tid end 5 Aar have byxlet matriculeret Jord,
:c. ere Kjøbstadborgere, eller i Kjøbstad eller Ladested eie Gaard eller Grund, hvis Værdie i det mindste er 300 Rigsbankdaler Sølvværdie.

§ 51. Inden 6 Maaneder efter denne Constitutions Antagelse skal, i enhver Kjøbstad af Magistraten og i ethvert Præstegjeld af Fogden og Præsten forfattes et Mandtal over alle stemmeberettigede Indvaanere. De Forandringer dette efterhaanden maatte undergaae, anføres ufortøvet deri. Enhver skal, forinden han indføres i Mandtallet, offentligen til Thinge sværge Constitutionen Troskab.

§ 52. Stemmeret suspenderes:

:a. Ved Anklage til Thinge for Forbrydelser,
:b ved Umyndiggjørelse,
:c. ved Opbud eller Fallit, indtil Creditorerne have erholdt fuld Betaling; medmindre Fallitten er foraarsaget ved Ildsvaade, eller andet utilregneligt og bevisligt Uheld.

§ 53. Stemmeret tabes:

:a. ved at have været dømt til Tugthuus, Slaverie eller vanærende Straffe,
:b. ved at gaae i en fremmed Magts Tjeneste uden Regjeringens Samtykke,
:c. ved at erhverve Borgerret i en fremmed Stat,
:d. ved at overbevises om at have kjøbt Stemmer, solgt sin egen Stemme, eller stemt i flere, end een Valgforsamling.

§ 54. Valg- og Districtsforsamlingerne holdes hvert 3die Aar. De skulle være tilendebragte inden December Maaneds Udgang.

§ 55. Valgforsamlingerne holdes paa Landet i Præstegjeldets Hovedkirke, i Kjøbstæderne i Kirken, paa Raadhuset eller et andet dertil beqvemt Sted. De bestyres paa Landet af Sognepræsten og hans Medhjelpere, i Kjøbstæderne af disses Magistrater og Formænd. Stemmegivningen skeer i den Orden, Mandtallet viser. Stridigheter om Stemmeret afgjøres af Forsamlingens Bestyrere, hvis Kjendelse kan indankes for Storthinget.

§ 56. Førend Valgene begynde skal Constitutionen lydelig oplæses, i Kjøbstæderne af den første Magistratsperson, paa Landet af Præsten.

§ 57. I Kjøbstæderne udnævnes een Valgmand for hver 50 stemmeberettigede Indvaanere. Disse Valgmænd samles inden 8 Dage derefter, paa et af Øvrigheden dertil bestemt Sted, og udnævne enten af deres egen Midte, eller blandt de øvrige Stemmeberettigede i deres Valgdistrict 1/4 af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, saaledes, at 3 til 6 vælge Een, 7 til 10 To, 11 til 14 Tre, 15 til 18 Fire, som er det høieste Antal, nogen Bye maa sende. Har en Kjøbstad færre end 150 stemmeberettigede Indvaanere, sender den sine Valgmænd til nærmeste Kjøbstad, for at stemme i Forening med dennes Valgmænd, og ansees da begge Kjøbstæder som eet District.

§ 58. I hvert Præstegjeld paa Landet udnævne de stemmeberettigede vaanere, i Forhold til deres Antal, Valgmænd saaledes, at indtil 100 vælge Een, 100 til 200 To, 200 til 300 Tre, o. s. f. i samme Forhold. Disse Valgmænd samles inden een Maaned derefter paa et, af Amtmanden dertil bestemt Sted, og udnævne da, enten af deres egen Midte, eller blandt de øvrige Stemmeberettigede i Amtet 1/10 af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, saaledes, at 5 til 14 vælge Een, 15 til 24 To, 25 til 34 Tre, 35 og derover Fire, som er det største Antal.

§ 59. De i § 57 og 58 fastsatte Bestemmelser gjelde indtil næste Storthing. Befindes det da: at Kjøbstædernes Repræsentanter udgjøre mere eller mindre end 1/3 af hele Rigets, bør Storthinget til Følge for Fremtiden, forandre disse Bestemmelser saaledes, at Kjøbstædernes Repræsentanter forholde sig til Landets, som 1 til 2, og bør Repræsentanternes Antal i det Hele ikke være mindre, end 75 og ei større end 100.

§ 60. De inden Riget værende stemmeberettigede, der ikke kunne møde formedelst Sygdom, Militairtjeneste eller andet lovligt Forfald, kunne skriftlig sende sine Stemmer til dem, der bestyre Valgforsamlingerne, forinden disse ere tilendebragte.

§ 61. Ingen kan vælges til Repræsentant, medmindre han er 30 Aar gammel og har i 10 Aar opholdt sig i Riget.

§ 62. Statsraadets Medlemmer og de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets Comptoirer, eller Hoffets Betjente og dets Pensionister kunne ikke vælges til Repræsentanter.

§ 63. Enhver, som vælges til Repræsentant, er pligtig at modtage Valget, medmindre han hindres derfra ved Forfald, der kjendes lovligt af Valgmændene, hvis Kjendelse kan underkastes Storthingets Bedømmelse. Den, som to paa hinanden følgende Gange har mødt som Repræsentant paa et ordentligt Storthing, er ikke forpligtet til at modtage Valget til det derpaa følgende ordentlige Storthing. Hindres en Repræsentant ved lovligt Forfald fra at møde paa Storthinget, træder den, som næst ham har de fleste Stemmer i hans Sted.

§ 64. Saasnart Repræsentanterne ere valgte, forsynes de med en Fuldmagt, underskrevet, paa Landet af Overøvrighederne og i Kjøbstæderne af Magistraten, saavelsom af samtlige Valgmænd, til Beviis for, at de, paa den i Constitutionen foreskrevne Maade, ere udnævnte. Disse Fuldmagters Lovlighed bedømmes af Storthinget.

§ 65. Enhver Repræsentant er berettiget til Godtgjørelse af Statskassen for Reiseomkostninger til og fra Storthinget og for Underholdning i den Tid, han der opholder sig.

§ 66. Repræsentanterne ere paa deres Reise til og fra Storthinget, samt under deres Ophold der, befriede fra personlig Heftelse, medmindre de gribes i offentlige Forbrydelser; ei heller kunne de udenfor Storthingets Forsamlinger drages til Ansvar for deres der yttrede Meninger. Efter den der vedtagne Orden er Enhver pligtig at rette sig.

§ 67. De paa forestaaende Maade valgte Repræsentanter udgjøre Kongeriget Norges Storthing.

§ 68. Storthinget aabnes i Almindelighed den første Søgnedag i Februarii Maaned hvert 3die Aar i Rigets Hovedstad, medmindre Kongen, paa Grund af overordentlige Omstændigheder, saasom fiendtlig Indfald eller smitsom Syge dertil bestemmer en anden Kjøbstad. Saadan Bestemmelse maa da betimelig bekjendtgjøres.

§ 69. I overordentlige Tilfælde har Kongen Ret til at sammenkalde Storthinget udenfor den almindelige Tid. Kongen udstæder da en Kundgjørelse, som bør være læst i alle Stiftsstædernes Kirker i det mindste 6 Uger, forinden Storthingets Medlemmer skulle møde paa det bestemte Sted.

§ 70. Et saadant overordentlig Storthing kan af Kongen hæves, naar han forgodtbefinder.

§ 71. Storthingets Medlemmer fungere som saadanne i 3 paa hinanden følgende Aar, saavel ved overordentlige, som ved det ordentlige Storthing, der imidlertid holdes.

§ 72. Holdes et overordentlig Storthing endnu paa den Tid, det ordentlige skal sammentræde, ophører det førstes Virksomhed, saasnart det sidste er samlet.

§ 73. Intet af Thingene kan holdes, medmindre 2/3 af dets Medlemmer ere tilstede.

§ 74. Saasnart Storthinget har constituert sig, aabner Kongen, eller den, han dertil beskikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori han underretter det om Rigets Tilstand og de Gjenstænde, hvorpaa han især ønsker at henlede Storthingets Opmærksomhed. Ingen Deliberation maa finde Sted i Kongens Nærværelse. Storthinget udvælger blandt sine Medlemmer 1/4 Part, som udgjør Lagthinget, de øvrige 3/4 Parter danne Odelsthinget. Hvert Thing holder sine Forsamlinger særskilte og udnævner sin egen Præsident og Secretair.

§ 75. Det tilkommer Storthinget:

:a. at give og ophæve Love, paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ei gjelde længere, end til 1ste Julii i det Aar, da et nyt, ordentlig Storthing er samlet, medmindre de af dette udtrykkeligen fornyes;
:b. at aabne Laan paa Statens Credit;
:c. at føre Opsynet over Rigets Pengevæsen;
:d. at bevilge de, til Statsudgifterne fornødne, Pengesummer;
:e. at bestemme, hvormeget aarligen skal udbetales Kongen til hans Hofstat, og at fastsette den kongelige Families Apanage, som dog ikke maa bestaae i faste Eiendomme;
:f. at lade sig forelægge Statsraadets Protocol og alle offentlige Indberetninger og Papirer, egentlige militaire Comandosager undtagne;
:g. at lade sig meddele de Forbund og Tractater, Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med fremmede Magter, med Undtagelse af hemmelige Artikler, som dog ei maae stride mod de offentlige;
:h. at kunne fordre Enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen og den kongelige Familie undtagne; dog gjelder denne Undtagelse ikke ikke for de kongelige Prindser, forsaavidt de maatte være Embedsmænd;
:i. at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister, og deri gjøre de Forandringer, det finder fornødne;
:k. at udnævne 5 Revisorer, der aarligen skulle gjennemsee Statens Regnskaber og bekjendtgjøre Extracter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer hvert Aar inden 1ste Julii;
:l. at naturalisere Fremmede.

§ 76. Enhver Lov skal først foreslaaes paa Odelsthinget, enten af dets egne Medlemmer, eller af Regjeringen ved en Statsraad. Er Forslaget der antaget, sendes det til Lagthinget, som enten bifalder eller forkaster det, og i sidste Tilfælde, sender det tilbage med tilføiede Bemærkninger. Disse tages i Overveielse af Odelsthinget, som enten henlægger Lovforslaget, eller atter sender det til Lagthinget med, eller uden Forandringer.
Naar et Forslag fra Odelsthinget to Gange har været Lagthinget forelagt, og anden Gang derfra er bleven tilbagesendt med Afslag; træder hele Storthinget sammen og, med 2/3 af dets Stemmer, afgjøres da Forslaget. Imellem enhver saadan Deliberation maae i det mindste 3 Dage hengaae.

§ 77. Naar en, af Odelsthinget foreslaaet Beslutning er bifaldet af Lagthinget, eller det samlede Storthing, sendes den ved en Deputation fra begge Storthingets Afdelinger til Kongen med Anmodning om hans Sanction.

§ 78. Billiger Kongen Beslutningen, forsyner han den med sin Underskrift, hvorved den vorder Lov. Billiger han den ikke, sender han den tilbage til Odelsthinget, med den Erklæring, at han ikke fortiden finder det tjenligt at sanctionere Beslutningen.

§ 79. Beslutningen maa i dette Tilfælde ikke mere af det da samlede Storthing forelægges Kongen, som paa samme Maade kan forholde sig, om næste ordentlige Storthing paa nye foreslaaer samme Beslutning; men bliver den ogsaa af det 3die ordentlige Storthing, efter igjen at være drøftet, atter paa begge Thing uforandret antaget, og den da forelægges Kongen, med Begjering, at Hans Majestæt ikke vil nægte en Beslutning sin Sanction, som Storthinget, efter det modneste Overlæg, anseer for gavnlig; saa vorder den Lov, om end Kongens Sanction ikke paafølger inden Storthinget adskilles.

§ 80. Storthinget forbliver samlet saalænge, det finder det fornødent; dog ikke over 3 Maaneder uden Kongens Tilladelse. Naar det, efterat have tilendebragt sine Forretninger, eller efterat have været samlet den bestemte Tid, hæves af Kongen, meddeler han tillige sin Resolution paa de, ikke allerede forinden afgjorte Beslutninger, ved enten at stadfæste eller forkaste dem. Alle de, som han ikke udtrykkelig antager, ansees som af ham forkastede.

§ 81. Alle Love - de i § 79 undtagne - udfærdiges i Kongens Navn og under Rigets Segl i følgende Udtryk:

::Vi N. N., af Guds Naade og efter Rigets Constitution Norges Konge, gjør vitterligt, at Os er bleven forelagt Storthingets Beslutning af Dato, saalydende: (Her følger Beslutningen) Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage og bekræfte samme som Lov; under vor Haand og Rigets Segl.

§ 82. De provisoriske Anordninger, som Kongen udgiver i den Tid, intet Storthing holdes, saavelsom de øvrige Anordninger og Befalinger, der vedkomme den udøvende Magt allene, affattes saaledes: 

::Vi N. N. etc. gjøre vitterlig, at Vi, i Kraft af den Os ved Rigets Constitution meddelte Myndighed, have besluttet, ligesom Vi herved beslutte o. s. v.

§ 83. Kongens Sanction udfordres ikke til de Storthingets Beslutninger, hvorved:

:a. det erklærer sig samlet som Storthing efter Constitutionen;
:b. det bestemmer sit indvortes Politie;
:c. det antager eller forkaster de tilstedeværende Medlemmers Fuld magter;
:d. det stadfæster eller forkaster Kjendelser om Valgstridigheder;
:e. det naturaliserer Fremmede;
:f. og endelig, til den Beslutning, hvorved Odelsthinget sætter Statsraader eller andre under Tiltale.

§ 84. Storthinget kan indhente Høiesterets Betænkning over juridiske Gjenstænde.

§ 85. Storthinget holdes for aabne Døre og dets Forhandlinger kundgjøres ved Trykken, undtagen i de Tilfælde, hvor det Modsatte besluttes ved Stemmeflerhed.

§ 86. Den, der adlyder en Befaling, hvis Hensigt er at forstyrre Storthingets Frihed og Sikkerhed, gjør sig derved skyldig i Forræderie mod Fædrenelandet.

'''D. Om den dømmende Magt.'''

§ 87. Lagthingets Medlemmer tilligemed Høiesteret udgjøre Rigsretten, som i første og sidste Instans dømmer i de Sager, som af Odelsthinget anlægges, enten mod Statraadets, eller Høiesterets Medlemmer, for Embedsforbrydelser, eller mod Storthingets Medlemmer for de Forbrydelser, de som saadanne begaae. I Rigsretten har Præsidenten i Lagthinget Forsædet.

§ 88. Den Anklagede kan, uden nogen dertil angiven Aarsag, forskyde af Rigsrettens Medlemmer indtil 1/3; dog saaledes, at Retten ei udgjør mindre end 15 Personer.

§ 89. Til at dømme i sidste Instans skal, saasnart mueligt, organiseres en Høiesteret, der ikke maa bestaae af færre, end Justitiarius og 6 Tilforordnede.

§ 90. I Fredstider er Høiesteret tilligemed 2 høie Officierer, som Kongen tilforordner, anden og sidste Instans i alle de Krigsretssager, som angaae enten Liv eller Ære, eller Friheds Tab for længere Tid, end 3 Maaneder.

§ 91. Høiesterets Domme kunne i intet Tilfælde paaankes eller underkastes Revision.

§ 92. Ingen kan beskikkes til Medlem af Høiesteret, førend han er 30 Aar gammel.

'''E. Almindelige Bestemmelser.'''

§ 93. Til Embeder i Staten maa allene udnævnes de norske Borgere, som bekjende sig til den evangelisk-lutterske Religion, have svoret Constitutionen og Kongen Troskab, og tale Landets Sprog, samt

:a. enten ere fødte i Riget af Forældre, der da vare Statens Undersatter;
:b. ere fødte i fremmede Lande af norske Forældre, som paa den Tid ikke vare en anden Stats Undersaatter;
:c. eller som nu have stadigt Ophold i Riget, og ikke have vægret sig for at aflægge den Eed, at hævde Norges Selvstændighed;
:d. eller som herefter opholde sig i Riget i 10 Aar;
:e. eller som af Storthinget vorde naturaliserede.

Dog kunne Fremmede beskikkes til Lærere ved Universitetet og de lærde Skoler, til Læger og til Consuler paa fremmede Stæder. Ingen maa beskikkes til Overøvrighedsperson, førend han er 30 Aar gammel, eller til Magistratsperson, Underdommer og Foged, førend han er 25 Aar gammel.

§ 94. En nye, almindelig civil og criminel Lovbog skal foranstaltes udgivet paa første, eller om dette ikke er mueligt, paa andet ordentlige Storthing. Imidlertid blive Statens nugjeldende Love i Kraft, forsaavidt de ei stride imod denne Grundlov eller de provisoriske Anordninger, som imidlertid maatte udgives. De nuværende permanente Skatter vedblive ligeledes til næste Storthing.

§ 95. Ingen Dispensationer, Protectorier, Moratorier eller Opreisninger maae bevilges, efterat den nye, almindelige Lov er sat i Kraft.

§ 96. Ingen kan dømmes uden efter Lov, eller straffes uden efter Dom. Pinligt Forhør maa ikke finde Sted.

§ 97. Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft.

§ 98. Med Sportler, som erlægges til Rettens Betjente, bør ingen Afgiftter til Statskassen være forbundne.

§ 99. Ingen maa fængslig anholdes uden i lovbestemte Tilfselde og paa den ved Lovene foreskrevne Maade. For ubeføiet Arrest eller ulovligt Ophold staae Vedkommende den Fængslede til Ansvar.

§ 100. Trykkefrihed bør finde Sted. Ingen kan straffes for noget Skrift af hvad Indhold det end maatte være, som han har ladet trykke eller udgive, medmindre han forsetligen og aabenbar enten selv har visst, eller tilskyndet andre til Ulydighed mod Lovene, Ringeagt mod Religionen, Sædelighed eller de constitutionelle Magter, Modstand mod disses Befalinger, eller fremført falske og ærekrænkende Beskyldninger mod nogen. Frimodige Yttringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand ere Enhver tilladte.

§ 101. Nye og bestandige Indskrænkninger i Næringsfriheden bør ikke tilstædes nogen for Fremtiden.

§ 102. Huusinqvisitioner maae ikke finde Sted, uden i criminelle Tilfælde.

§ 103. Fristed tilstædes ikke dem, som herefter fallere.

§ 104. Jord- og Brugslod kan i intet Tilfælde forbryes.

§ 105. Fordrer Statens Tarv, at Nogen maae afgive sin rørlige eller urørlige Eiendom til offentligt Brug, saa bør han have fuld Erstatning af Statskassen.

§ 106. Saavel Kjøbesummer, som Indtægter af det, Geistligheden beneficerede Gods, skal blot anvendes til Geistlighedens Bedste og Oplysningens Fremme. Milde Stiftelsers Eiendomme skulle blot anvendes til disses Gavn.

§ 107. Odels- og Aasædesretten maa ikke ophæves. De nærmere Betingelser, hvorunder den, til største Nytte for Staten og Gavn for Landalmuen, skal vedblive, fastsettes af det første eller andet følgende Storthing.

§ 108. Ingen Grevskaber, Baronier, Stamhuse og Fideicommisser maae for Eftertiden oprettes.

§ 109. Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet i en vis Tid at værne om sit Fædreneland, uden Hensyn til Fødsel eller Formue. Denne Grundsetnings Anvendelse og de Indskrænkninger, den bør undergaae, overlades til første ordentlige Storthings Afgjørelse, efterat alle Oplysninger ere erhvervede ved en Committee, der udvælges inden denne Rigsforsamlings Slutning. Imidlertid vedblive de nugjeldende Bestemmelser.

§ 110. Naar Rigsforsamlingen har antaget denne Constitution, vorder den Rigets Grundlov. Viser Erfaring, at nogen Deel af den bør forandres, skal Forslaget derom fremsettes paa et ordentlig Storthing og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det næste ordentlige Storthing at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted, eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men allene angaae Modificationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Constitutions Aand, og bør 2/3 af Storthinget være enig i saadan Forandring.

Paa Rigsforsamlingens Vegne

C.M.Falsen 	H.M.Krohg 	Christie

Præsident. 	Vice-Præsident 	Secretair.

Vi undertegnede Kongeriget Norges Repræsentanter, erklære herved denne Constitution, som af Rigsforsamlingen er antaget, for Kongeriget Norges Grundlov, hvorefter alle og enhver sig have at rette. Dets til Bekræftelse under vor Haand og Seigl.

      Eydsvold d: 17de May 1814.

:Aggershuus Amts Deputerede. 
:Peder Anker 	C:M:Falsen 	Christensen
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Aggershuske Ridende Jæg. Corps 	Ditto Skarpskytter Regiment 	
:VC:Sibbern 	FWStabell 	ZMellebye
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Arendals Deputation 	Artillerie-Corpset 	
:Alexand: Chr: Møller 	Motzfeldt 	H: Haslum
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Bergen Byes Deputerede WFKChristie 	Fredrik Meltzer 	J: Rolfsen 	JRein
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Søndre Bergenhuus Amt AvWSKoren 	GBJersin 	BASGierager
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Nordre Bergenhuus Amt Irgens 	NNielsen 	PHiermand
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Bergenhusiske Regiment OEHolck. 	NJSLoftesnes
:(L. S.) 	(L. S.)
:Buskeruds Amt F. Schmidt 	Johan Collett. 	Christopher Hoen
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Bratsberg Amt Løvenskiold. 	PJCloumann 	Tallev Olsen Huvestad
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Christiania 		Christiansand 	
:GSverdrup 	Omsen. 	N: Wergeland 	O:C:Mørch
:(L. S.) 		(L. S.) 	(L. S.)
:Christians Amt LWeidemann. 	Stabel. 	ALysgaard
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Christiansund 	Dramen 	Friderichshald
:John Moses. 	Nicolaj Schejtli. 	CADahl
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Friedrichsstad 	Hedemarkens Amt 		
:Andreas Michael Heiberg. 	Bendeke 	A.Kiønig 	OOEvenstad
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Holmestrand 	Jarlsberg Grevskab 		
:H. H. Nysom 	HWedel-Jarlsberg 	GPBlom 	O:R:Apeness
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Ingenieur Brigaden 	Kongsberg 	Kragerøe
:A:Sibbern 	P Steenstrup 	C: Hersleb Horneman
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Laurvig 		Laurvigs Grevskab 	
:Diriks 	I. Hesselberg 	AndGrønneberg 	O. Amundrød
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Lister Amt Gabriel Lund junior 	Erichstrup 	TJLundegaard.
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Mandals Amt Osmund Lømsland 	Erich Jaabech 	Sywert Eeg
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Molde 	Moss
:F:Motzfeldt 	G. Wulfsberg
:(L. S.) 	(L. S.)
:Nedenæs Amt J.Aall junior 	Grøgaard 	Thor R: Lilleholth
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Nordenfjelske Infanteri Regiment 		Norske Jeger Corps 	
:Capitaine Prydz 	Helge Waagard. 	Fleischer 	N: Dyhren
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Oplandske Infanterie Regement 		Porsgrund
:D: Hegermann 	Sergeant Haraldstad 	Jørgen Aall
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Raabøigelaugets Amt Thomas Bryn 	ETSLande 	Ole Knudsen Tvedten
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Romsdals Amt 			Røraas
:HMKrohg 	J:Stub 	Elling Walbøe 	Richard Floer
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Smaalehnenes Amt 		Schien
:PHount 	John Hansen 	Did: Cappelen
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Stavanger Bye 			Stavanger Amt
:PV. Rosenkilde 	Oftedahl. 	C.Mølbach 	ARegelstad
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Søe-Deffensionen J.S.Fabricius 	TKonow 	P:Johnsen 	Even Thorsen
			med ført Pæn
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Søndenfieldske Infanterie-Regiment 		Søndenfieldske Dragon-Regiment 	
:DPetersen 	Ole Svendsen 	P. Ramm 	PBalke
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Tellemarkske Infanterie Regiment 		Trondhjems Bye 	
:E. Høyum 	G.Røed. 	ARogert 	Peter Schmidt jr
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Søndre Trondhjems Amt J:HDarre 	ARambech. 	L:L:Forsæth
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Nordre Trondhiems Amt Christian Midelfart 	Hjeronymus Heyerdahl 	Sivert Bratberg
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Første Trondh. Inf. Regiment 		Andet Trondhjemske Regiment 	
:Wasmuth 	Daniel Schevig 	Jacob Lange 	Helmer Giedeboe
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Trondhiemske Dragon Corps 		Tønsberg
:F:Heidmann. 	PJErtzgaard. 	Carl Stoltenberg
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Westerlenske Inf. Regiment 		Øster Risøer
:Just Ely. 	OB Bercheland 	H:Carstensen
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)

Vi Christian Frederik af Guds Naade, og efter Rigets Constitution Norges Konge, Prinds til Danmark, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg, Giøre vitterligt: At Vi, kaldet til Norges Throne ved Nationens Beslutning, have i Overensstemmelse med den Os underdanigst overrakte Addresse af Rigsfors amlingen paa Eidsvold den 17de May 1814, antaget Norges Krone, og i Dag høytideligen udi Rigsforsamlingen besvoret at regiere Kongeriget Norge overensstemmende med denne af Nationens udkaarede Mænd affattede Grundlov; hvilket herved saaledes af Os paa den originale Constitutions Akt bekræftes.

Under Vor Haand og Rigets Seigl

::Givet paa Eidsvold, d. 19de May 1814

Christian Frederik
________
v: Holten

[[Kategori:Forfatninger]]

[[en:The Constitution of the Kingdom of Norway]]
[[is:Stjórnarskrá Noregs]]
[[no:Kongeriget Norges Grundlov af 17de Mai 1814]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8683c6y1c13qkr8v3cm0mtzprtc9g5v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1459</id>
    <revision>
      <id>431192</id>
      <parentid>80373</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431192</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="23891" sha1="lh8yw95906r74ee47p20ggy26ksh7z9" xml:space="preserve">==Danmarks Riges Grundlov==
af 5te Juni 1849

Vi Frederik den Syvende,

af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gjøre vitterligt for Alle: Efterat Vi af fri Kongelig Magtfuldkommenhed havde besluttet i Overeensstemmelse med Vort troe Folk at lade udgaae en ny Grundlov for Danmarks Rige, og en fuldstændig Overeenskomst lykkeligen er bleven tilvejebragt mellem Os og den for Kongeriget sammentraadte Rigsforsamling om denne Grundlovs Indhold, i Henhold til det Udkast, Vi havde ladet Rigsforsamlingen forelægge som Grundlag for Forhandlingerne, saa have Vi nu - dog med Forbehold af at Ordningen af Alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet Slesvigs Stilling, beroer indtil Freden er afsluttet - vedtaget efterfølgende Danmarks Riges Grundlov, som den af Os og Vore Efterfølgere paa den danske Throne ubrødeligen skal holdes, saalydende: 

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

==I.==

'''§ 1.''' Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig. 

'''§ 2.''' Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene. 

'''§ 3.''' Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten.


==II.==

'''§ 4.''' Den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er fremdeles gjældende. Den kan kun forandres efter Forslag fra Kongen og med den forenede Rigsdags Samtykke, hvortil udfordres tre Fjerdedele af de afgivne Stemmer. 

'''§ 5.''' Kongen kan, uden Rigsdagens Samtykke, ikke være Regent i andre Lande end dem, der høre til det danske Monarki. 

'''§ 6.''' Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke. 

'''§ 7.''' Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. 

'''§ 8.''' Forinden Kongen tiltræder Regjeringen, aflægger han for den forenede Rigsdag følgende Eed: 

&quot;Jeg lover og sværger at holde Danmarks Riges Grundlov; saasandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord.&quot; 

Er Rigsdagen ikke samlet ved Thronskiftet, nedlægges Eden skriftlig i Statsraadet og gjentages siden for den forenede Rigsdag. 

'''§ 9.''' Saafremt Kongen, enten formedelst Bortreise eller Svaghed, finder, at der bør udnævnes en Rigsforstander, sammenkalder han Rigsdagen og forelægger den et Lovforslag herom. 

'''§ 10.''' Bliver Kongen ude af Stand til at regjere, sammenkalder Statsraadet Rigsdagen. Naar da den forenede Rigsdag med tre Fjerdedele af de afgivne Stemmer erkjender Nødvendigheden, udnævner den en Rigsforstander og anordner, om fornødent gjøres, et Formynderskab.

'''§ 11.''' Er der Anledning til at frygte for, at Thronfølgeren ved Kongens Død vil være umyndig eller af anden Grund ude af Stand til selv at regjere, bestemmes ved Lov en Rigsforstander, og et Formynderskab anordnes af Kongen. Rigsforstanderen kan ikke deeltage i Formynderskabet. 

'''§ 12.''' Rigsforstanderen aflægger den for Kongen foreskrevne Eed og udøver, saalænge Rigsforstanderskabet varer, i Kongens Navn alle dennes Rettigheder; dog kan han ikke foreslaae Forandring af Arvefølgen. 

'''§ 13.''' Naar Kongen er død, sammentræder 14de Dagen derefter uden Sammenkaldelse den sidstvalgte Rigsdag. 

'''§ 14.''' Er der ingen Thronfølger, eller kan Thronfølgeren eller Rigsforstanderen ikke strax tiltræde Regjeringen, føres den af Statsraadet, indtil fornøden Bestemmelse er tagen af Rigsdagen. 

'''§ 15.''' Er Thronfølgeren eller Rigsforstanderen fraværende, bestemmer den forenede Rigsdag, inden hvilken Tid han har at vende tilbage. Er Thronfølgeren umyndig, eller af anden Grund ikke i Stand til at regjere, uden at Rigsforstander og Formynderskab er bestemt, udnævner den forenede Rigsdag Rigsforstanderen og beskikker Formynderskabet. Er der ingen Thronfølger, vælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge. 

'''§ 16.''' Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten. 

Civillisten kan ikke behæftes med Gjeld. 

'''§ 17.''' For Medlemmerne af det kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget.


==III.==

'''§ 18.''' Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse. 

'''§ 19.''' Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen. 

'''§ 20.''' Ministrene kunne tiltales for deres Embedsførelse. Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer.

'''§ 21.''' Ministrene i Forening udgjøre Statsraadet; Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt til Premierminister. 

'''§ 22.''' Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret. 

Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overeensstemmelse med Pensionsloven. 

Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved tabe i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler. 

Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, foruden den i § 78 fastsatte, bestemmes ved Lov. 

'''§ 23.''' Kongen har den høieste Myndighed over Land- og Sømagten. 

Han erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstraktater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet, raade over nogen Statsindtægt eller paadrage Staten nogen anden bebyrdende Forpligtelse. 

'''§ 24.''' Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder. 

Forandringer i disse bestemmelser kunne skee ved Lov. 

'''§ 25.''' Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse. 

'''§ 26.''' Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Sammenkomst. 

'''§ 27.''' Kongen kan opløse enten hele Rigsdagen eller een af dens Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet Things Møder udsættes, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Dette skal skee inden 2 Maaneders Forløb efter Opløsningen. 

'''§ 28.''' Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger. 

'''§ 29.''' Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Bekjendtgjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. 

'''§ 30.''' I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maae stride mod Grundloven, og altid bør forelægges den følgende Rigsdag. 

'''§ 31.''' Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene kan han kun med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe. 

'''§ 32.''' Kongen meddeler, deels umiddelbart, deels gjennem vedkommende Regjeringsmyndigheder, saadanne Bevillinger og Undtagelser fra de nugjældende Love, som ifølge hidtil gjældende Regler have været i Brug. 

'''§ 33.''' Kongen har Ret til at lade slaae Mynt i Henhold til Loven.


==IV.==

'''§ 34.''' Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget. 

'''§ 35.''' Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han: 

a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold; 

b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; 

c) er ude af Raadigheden over sit Bo; 

d) ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer. 

'''§ 36.''' Valgbar til Folkethinget er, med de i § 35 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar. 

'''§ 37.''' Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent være efter Forholdet af 1 til 14000 Indvaanere. Valgene foregaae i Valgkredse, hvis Omfang bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet sig til Valg. 

'''§ 38.''' Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 3 Aar. De erholde et dagligt Vederlag. 

'''§ 39.''' Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge § 35 har Valgret til Folkethinget. De Valgberettigede vælge af deres Midte Valgmænd efter de Bestemmelser, som gives i Valgloven. 

'''§ 40.''' Valgbar til Landsthinget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbuds- eller Fallitbehandling, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svaret i directe Skat til Staten eller Communen 200 Rbd., eller godtgjør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd. 

I de Valgkredse, hvor Antallet af Valgbare efter denne Regel ikke naaer det Forhold til Befolkningen, som fastsættes i Valgloven, forøges Antallet af de Valgbare med de høiest Beskattede i Valgkredsen, indtil dette Forhold er naaet. 

'''§ 41.''' Valgene til Landsthinget foregaae i større Valgkredse, der ordnes ved Valgloven. Valgmændene i hver saadan større Valgkreds træde sammen og stemme paa saamange Mænd, som skulle vælges for Valgkredsen, i hvilken idetmindste tre Fjerdedele af de Valgte skulle have havt fast Bopæl i det sidste Aar før Valget. Til et gyldigt Valg udfordres meer end Halvdelen af de afgivne Stemmer. 

'''§ 42.''' Antallet af Landsthingets Medlemmer skal stedse være omtrent Halvdelen af Antallet af Folkethingets Medlemmer. 

'''§ 43.''' Medlemmerne af Landsthinget vælges paa 8 Aar. Halvdelen afgaaer hvert 4de Aar. De erholde samme daglige Vederlag som Folkethingets Medlemmer. 

'''§ 44.''' Naar en ny Communallov er given, kunne Landsthingsvalgene ved Lov gaae over til de større communale (Amts- eller Provinds-)Raad.

==V.==
'''§ 45.''' Den aarlige Rigsdag sammentræder den første Mandag i October, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden. 

'''§ 46.''' Regjeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i Riget. 

'''§ 47.''' Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gjør sig skyldig i Høiforræderi. 

'''§ 48.''' Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit Vedkommende at vedtage Love. 

'''§ 49.''' Ethvert af Thingene kan indgive Adresser til Kongen. 

'''§ 50.''' Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeenvigtige Gjenstande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer. Disse ere berettigede til saavel af offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre Oplysninger meddeelte mundtligen eller skriftligen. 

'''§ 51.''' Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov, eiheller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov. 

'''§ 52.''' Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efter at samme er sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Finantsaar indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter. 

Finantsforslaget behandles først i Folkethinget. 

Forinden Finantsloven er vedtagen, maa Skatterne ei opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i samme. 

'''§ 53.''' Hvert Thing udnævner to lønnede Revisorer. Disse gjennemgaae det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri ere blevne opførte, og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddeelte. Det aarlige Statsregnskab, med Revisorernes Bemærkninger, forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning. 

'''§ 54.''' Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret uden ved Lov. 

'''§ 55.''' Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Thinget. 

'''§ 56.''' Naar et Lovforslag bliver forkastet af et af Thingene, kan det ikke oftere foretages af samme Thing i samme Samling. 

'''§ 57.''' Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Thing; hvis det der forandres, gaaer det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaaer Forslaget paany til det andet Thing. Opnaaes da eiheller Enighed, skal, naar et Thing forlanger det, hvert Thing udnævne et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning over Uovereensstemmelserne. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgjørelse Sted i ethvert Thing for sig. 

'''§ 58.''' Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg. 

'''§ 59.''' Ethvert nyt Medlem aflægger Eed paa Grundloven, naar Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt. 

'''§ 60.''' Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Overbeviisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere. 

'''§ 61.''' Saalænge Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand uden Samtykke af det Thing, hvortil han hører, hæftes for Gjeld, eiheller fængsles eller tiltales, medmindre han er greben paa fersk Gjerning. For sine Yttringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Thingets Samtykke drages til Ansvar uden for samme. 

'''§ 62.''' Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde, der udelukke fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret. Dog skal Ingen tabe sit Sæde i Landsthinget, fordi han i Løbet af den Tid, for hvilken han er valgt, flytter til en anden Valgkreds. 

Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Gjenvalg. 

'''§ 63.''' Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og ere berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen. Stemmeret udøve de kun, naar de tillige ere Rigsdagsmænd. 

'''§ 64.''' Ethvert Thing vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet. 

'''§ 65.''' Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen. 

'''§ 66.''' Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring. 

'''§ 67.''' Intet Andragende maa overgives noget af Thingene uden gjennem et af dets Medlemmer. 

'''§ 68.''' Finder Thinget ikke Anledning til om et Andragende at fatte Beslutning, kan det henvise det til Ministrene. 

'''§ 69.''' Thingenes Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde. 

'''§ 70.''' Ethvert af Thingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse. 

'''§ 71.''' Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folkethinget og Landsthinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Things Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen. Den vælger selv sin Formand og fastsætter iøvrigt de nærmere Bestemmelser, der vedkomme Forretningsgangen.


==VI.==

'''§ 72.''' Rigsretten bestaaer af 16 Medlemmer, der vælges paa 4 Aar, Halvdelen af Landsthinget, Halvdelen af Landets øverste Domstol, blandt disses egne Medlemmer. Den vælger selv sin Formand af sin egen Midte. 

En Lov ordner nærmere Forfølgningsmaaden. 

'''§ 73.''' Rigsretten paakjender de af Folkethinget mod Ministrene anlagte Sager. 

For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folkethinget dertil giver sit Samtykke. 

'''§ 74.''' Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov. 

'''§ 75.''' Den med visse Eiendomme forbundne dømmende Myndighed skal ophæves ved Lov. 

'''§ 76.''' Retspleien bliver at adskille fra Forvaltningen efter de Regler, der fastsættes ved Lov. 

'''§ 77.''' Domstolene ere berettigede til at paakjende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Dog kan den, der vil reise saadant Spørgsmaal, ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbigen at efterkomme Øvrighedens Befaling. 

'''§ 78.''' Dommerne have i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kunne ikke afsættes uden ved Dom, eiheller forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter. 

'''§ 79.''' Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gjennemføres ved hele Retspleien. 

I Misgjerningssager og i Sager, der reise sig af politiske Lovovertrædelser, skulle Nævninger indføres.


==VII.==

'''§ 80.''' Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov. 

'''§ 81.''' Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden. 

'''§ 82.''' Ingen er pligtig til at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen; dog skal Enhver, der ikke godtgjør at være Medlem af et i Landet anerkjendt Troessamfund, til Skolevæsenet svare de til Folkekirken lovbefalede personlige Afgifter. 

'''§ 83.''' De fra Folkekirken afvigende Troessamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov. 

'''§ 84.''' Ingen kan paa Grund af sin Troesbekjendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.


==VIII.==

'''§ 85.''' Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse. 

Den Kjendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende strax særskilt indankes for høiere Ret. 

Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel. 

'''§ 86.''' Boligen er ukrænkelig. Huusundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene skee efter en Retskjendelse. 

'''§ 87.''' Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning. 

'''§ 88.''' Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov. 

'''§ 89.''' Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde. 

'''§ 90.''' De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i Almueskolen. 

'''§ 91.''' Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres. 

'''§ 92.''' Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaa Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regjeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse. 

'''§ 93.''' Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. 

'''§ 94.''' Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun indskride, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles. 

'''§ 95.''' Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver. 

'''§ 96.''' Communernes Ret til, under Statens Tilsyn, selvstændig at styre deres Anliggender vil blive ordnet ved Lov. 

'''§ 97.''' Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet. 

'''§ 98.''' Intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunne overgaae til fri Eiendom. 

'''§ 99.''' For Krigsmagten ere de i §§ 85, 92 og 93 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følge af de militære Loves Forskrifter.


==IX.==

'''§ 100.''' Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende Grundlov fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Vedtages den derom fattede Beslutning i uforandret Skikkelse af næste ordentlige Rigsdag og bifaldes den af Kongen, opløses begge Thingene, og almindelige Valg foregaae baade til Folkethinget og Landsthinget. Vedtages Beslutningen tredie Gang af den nye Rigsdag paa en ordentlig eller overordentlig Samling, og stadfæstes den af Kongen, er den Grundlov.


==Midlertidige Bestemmelser==

'''1.''' Ligesom Reglen i § 16, at Civillisten bestemmes ved Lov, ingen Anvendelse har for den nuregjerende Konge, saaledes vil ikke heller den i § 17 givne forskrift være til Hinder for, at Apanager nydes udenfor Riget, forsaavidt saadant hjemles ved alt bestaaende Contracter. 

'''2.''' Indtil den i § 22 bebudede Pensionslov udkommer, vil enhver Embedsmand, der efter samme Paragraphs Bestemmelse bliver afskediget, erholde Pension efter de hidtil fulgte Regler.

'''3.''' Den i § 78 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ikke kunne afsættes uden ved Dom, eiheller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være anvendelig paa de nærværende Dommere, som tillige have administrative Forretninger.

'''4.''' Indtil en Omordning af den criminelle Proces er iværksat, vil den i § 85 omhandlede Indankning af en Fængslingskjendelse skee som af en privat Sag, dog med Extraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritagen for Brugen af stemplet Papiir og Erlæggelse af Retsgebyrer. Der bør gives ham Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører, og nye Oplysninger kunne fremlægges for Overretten.


Og er da hermed ophævet den af Vor Forgjænger paa Thronen, høisalig Kong Frederik den Tredie, efter den Ham af de danske Stænder dertil meddeelte Fuldmagt, under 14de November 1665 givne Kongelov, alene med Undtagelse af de Bestemmelser, der indeholdes i §§ 27 til 40, om Arvefølgen, hvilke ere stadfæstede i Grundlovens § 4, og de i §§ 21 og 25 om de kongelige Prindser og Prindsesser indeholdte Forskrifter, indtil ved en Huuslov anderledes derom maatte vorde bestemt. 

Givet paa Vort Slot Christiansborg, den 5te Juni 1849. 

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

FREDERIK R.

(L.S.)

A.W. Moltke 

Bardenfleth. Zahrtmann. C.F. Hansen. 

W.C.E. Sponneck. P.G. Bang. J.N. Madvig. H.N. Clausen.

{{PD-DenmarkGov}}

[[Kategori:Lovtekst|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849]]
[[Kategori:Historiske dokumenter|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849]]
[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>lh8yw95906r74ee47p20ggy26ksh7z9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den souveraine Konge-Lov Underskreven den 14. Novemb. 1665</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1460</id>
    <revision>
      <id>431217</id>
      <parentid>2462</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431217</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="30167" sha1="emgzkhkyl3l7lejogxlnl1ubtya4v6z" xml:space="preserve">'''KONGELOVEN'''

LEX REGIA

det er 

den souveraine 

KONGE-LOV

Sat og given af den Stormegtigste 

Høybaarne 

Fyrste og Herre 

Herr Friderich den Tredie 

Af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Wenders og Gothers, Hertug udi Schlesvig, Holsten, Stormarn og Dithmarschen, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, 

og af 

Hans Majestet 

Underskreven den 14. Novemb. 

1665.

Wii Friderich dend Tredie, aff Guds Naade Dannemarckis, Norgis, Wendis och Gottis Konning, Hertug udi Schleszuig, Holsten, Stormarn och Dihtmarschen, Greffue udi Oldenborig och Dellmenhorst, etc., 

Giøre alle Vitterligt, At Efftersom Wii icke alleene aff andres exempel, men endoch aff eygen forfarenhed haffver fornummet og udj gierningen befundet, huor underligen den store og Allmegtige Gud offver alle Konger og Herskaber saavelsom deris underhaffvende Riger og Lande effter sin urandsagelige Viisdombs raad hersker og alting derudj styrer og beskicker, fornemmeligen i det Hans Guddommelige Allmagt den offver Os, Voris Kongelige Huus og disse Vore Kongeriger og Lande udj forgangne Aaringer svæbende fare, ja fast øyensiunlig forestaaende yderste forderff og undergang saaledis faderligen haffver affvendet og till saadann een ende udført, at Wi icke alleene er bleffven reddet og satt udj ynskelig fred og rolighed, mens end ogsaa Voris da værende Rigens Raad og samptlige Stænder, Adel og Uadel, Geistlig og Verdslig dertill bevæget deris forrige Kaar og Wallrettighed at affstaa og begiffve, den tillforne aff Os underskreffne Haandfestning med alle sine Gienparter, puncter og clausuler død, magtesløs og till intet at giøre, Os fra Voris Eed, Vi giorde, der Vi først traade i Regieringen, udj alle maader og uden nogen exception qviit og frii at erklære, og saaledis Os oc de aff Os, saasom Hoffvedet og første Eyere, ved rett lowlig Egteskab needstigende Mand og Qvinde Linier, saa lenge nogen aff dennem i Liffve ere, ArffveRettigheden till disse Vore Kongeriiger danmarck og Norge sampt alle Iura Majestatis, absolute Magt, souverainetet og alle Kongelige Herligheder og Regalier utvungen og uden nogen Voris tillskyndelse, anmoding eller begiering aff eygen frii Villie og fuldberaad Huu allerunderdanigst at andrage og offverantvorde, dislige at renuntiere den aff Os paa Voris Elskl. kiere Søns Printz Christians Veygne anno 1650 den 18 Iunij udgiffne revers sampt Voris provisional disposition dateret anno 1651 den 9 Iunij, saavelsom og alt hvis udj Recessen, Ordinantzen og andre forordninger kunde findes, Haandfestningen gemess, at stride mod denne Voris ArffveRettighed, souverainetet og absolute Regiering, stillende det ogsaa udj Voris eygen Allernaadigste Villie, icke alleeniste paa huad maade Regieringen hereffter skulde indrettes, mens endoch huorledis med successionen og Arffveliniernes ordentligen paa hinanden følgende Rad blant Mand og Qvindekiøn skulde forholdes, og paa huad manneer i den minderaarige Konges unge Alder (om slig minorennitet i fremtiden sig maatte tildrage) Regimentet skulde føres og beskickes og herom effter Voris eygen Naadigste tycke og Velbehag een forordning at giøre, som de da loffvet og med Eed sig forpligtet haffver at skulle være dennem, deris Arffvinger og posteriteten een fundamental, det er uforanderlig GrundvoldsLow og aff dennem udj alle sine puncter og clausuler effterkommes, saa at Vi, Voris Egte LiffsArffvinger og deris descendenter udj ingen maade hemmelig eller aabenbarlig derimod aff dennem eller deris Arffvinger og Effterkommere skulde hindres og foruroliges, mens ydermeere med Eed forbundet sig imod alle og een huer, i huem det være kunde, Indlændske eller udlændiske, som herimod skulde ville handle eller tale, saadant at forsvare, Liff og ære, gods og blod derhos at opsette, og at fra saadan deris pligt og skyldighed dennem, deris arffvinger og Effterkommere ingen Venskab eller Fiendskab, frygt eller fare, gaffn eller Skade, had, Affvind eller nogen menniskelig List og paafund udj ringeste maade skulde affvende, og huad helles ydermeere deris underdanigste Løffter og tilsagn ere, huormed bemeldte Voris kiere og tro undersaatter deris inderlige devotion og kierlighed till Os og deris Hiertelig Attraa till Vores Kongelige Arffvehuses florerende fremvext og tiltagelse og disse Vore ArffveKongerigers allmindelig tryghed og rolig Velstand haffver vildet giffve tilkiende: Da haffve Vi ochsaa saadann den Guddomlige forsiuns synderlige skickning og Voris kiere og tro undersaatters store kierlighed og allerunderdanigste devotion till Os tilbørligen offverveyet og betragtet, og derfor billigen Vore tancker derhen vendet og rettet, saadann Regierings Form og Arffvesuccession at forordne og beskicke, som sligt et EenevoldsArffveKongedømme og Regimente det endeligen fordrer og udkreffver, huilcken Vii ochsaa med og udj denne KongeLow saasom Kongedømmets rette uforanderlige fundamental Low, vill haffve forordnet og beskicket, som skall holdes og agtes aff Voris Arffvinger, deris Effterkommere og descendenter saavelsom og aff meenige Vore Kongerigers og Landes Jndbyggere fra den Høyeste till den Laweste, ingen undertagen, for een fuldkommen uryggelig og uimodsigelig forordning og Low till ævig tiid. 

'''I.''' Den beste begyndelse till alting er at begynde med Gud. Det første derfore, som Vi for alting ville udj denne KongeLow allffvaarligen haffve befalet, er: at Voris Effterkommere, Børn og Børnebørn i tusinde Leed paa Færne og Mørne, EenevoldsArffveKonger offver danmarck og Norge ære, tiene og dyrcke den eene rette og sande Gud paa den maade og manneer, som hand sig i sit hellige og sande ord aabenbaret haffver, og Voris Christelige Troe og bekiendelse klarligen derom formelder effter den form og maade, som den reen og uforfalsket er bleffven foresatt og fremstillet udj den Augsburgiske confession Aar et tusind fembhundrede og trediffve, og ved samme reene og uforfalskede Christelige Troe holde Landsens Jndbyggere og den vældeligen haandhæffve og beskierme i disse Lande og Riger mod alle Kiettere, Sværmere og Guds bespottere. 

'''II.''' Danmarckes og Norges EenevoldsArffveKonge skal være hereffter og aff alle undersaatterne holdes og agtes for det ypperste og høyeste hoffved her paa Jorden offver alle Menniskelige Lowe, og der ingen anden hoffved og dommere kiender offver sig enten i Geistlige eller Verdslige Sager uden Gud alleene. 

'''III.''' Skall derfor ochsaa Kongen alleene haffve høyeste Magt og Myndighed till at giøre Lowe og forordninger effter sin eygen gode Villie og Velbehag, at forklare, forandre, formeere, formindske, ja og slet at opheffve forrige aff hannem sielff eller aff hans Forfædre udgiffne Lowe (denne KongeLow alleene undertagen, huilcken saasom Kongedømmets rette Grund og GrundvoldsLow jo endeligen faar at bliffve uforanderlig og uryggelig), saa og at undertage huad og huem hand lyster udaff Lowens allmindelige befalning. 

'''IV.''' Skall og Kongen eene haffve høyeste Magt og Myndighed at isette og affsette alle Betiente, høye og lawe, være sig huad naffn og titel de haffve kunde, effter sin eygen frii Villie og tycke, saa at alle Embeder og Bestillinger, i huad Myndighed de haffver, skall aff Kongens Eenevoldsmagt saasom af een kilde haffve sin første oprindelse. 

'''V.''' Kongen skall eene haffve Vaabens og VæbningsMagt, at føre kriig, slutte og opheffve forbund med huem og naar hand det got befinder, Told og all anden contribution at paalegge, efftersom een huer vel veed, at Riger og Lande icke tryggeligen kand besiddes uden væbnet Magt, og KriigsMagt kand icke holdes uden besolding, og besolding icke bringes til Veye uden Skatt. 

'''VI.''' Skall og Kongen eene haffve høyeste Magt offver all Clericiet fra den høyeste till den Laweste, at beskicke og anordne all kircke og Gudstieniste; Moder, Sammenkomste og forsamblinger om Religions Sager, naar hand det raadeligt eragter, biude, forbiude; og i allmindelighed, korteligen at sige, skall Kongen eene haffve Magt at bruge alle Regalier og Iur. Majestatis, huad naffn de og haffve kunde. 

'''VII.''' Alle Regieringens ærinder, breffve og forretninger skall udj ingen end udj Kongens naffn og under hans Signete udgaa, og skall hand altid sielff sin haand underskriffve, om hand helles er kommen til sine myndige Aar. 

'''VIII.''' Kongens myndige Aar skall agtes hans Alders fiortende Aar, det trettende fuldendet, det fiortende begyndt, saa at, saa snart hand træder i sit fiortende Aar, skall hand sielff offentlig forklare sig myndig at være og ingen Værge eller Formyndere meer at vilde bruge.

'''IX.''' Kongens Værgemaal og Formynderskab, imedens hand er mindreaaring, skall i alle maade saaledis beskickes, ligesom den nest for hannem Regierende Konge for sin dødelig affgang skrifftligen derom forordnet haffver. Mens dersom ingen saadann forordning eller sidste Villie fandtes, da skall dermed forholdes som effterfølger, nemmeligen: Enckedronningen, som er den minderaarige Konges rette kjødelige Moder, skall være Regiente, og hende till hielp og biistand i formynderskabet tilføyes de siuff høyeste Kongelige Raad og Betiente, og skulle disse samptligen forestaa Regieringen og alting effter de meste vota beslutte, huor da dronningen skall haffve tvende Stemmer og huer aff de andre ickon een stemme; og skulle alle breffve, befalninger og alle Regieringens ærinder altid forrettes og udstedes i Kongens naffn, enddog de aff Regienten og samptlige Regierende Formyndere underskriffves. 

'''X.''' Er Enkedronningen, Kongens Moder, ved døden affgangen eller og træder paa ny i Egteskabs Stand igien, da skall den neste Kongens Frende blant Printzerne aff Blodet aff Voris needstigende Linier, som her i Riget er og altid kand bliffve tilstede, være Regiente (dersom hand helles er kommen till sine myndige Aar, som skall agtes at være hans Alders attende Aar, det syttende fuldendet, det attende begyndt) og iligemaade haffve tvende Stemmers rettighed; og helles videre med alting forholdes, som før er meldet. 

'''XI.''' Men dersom forbeneffnde Printz aff Blodet icke endnu vaar kommen till myndig alder, saa og helles om ingen Printz aff Blodet vaar forhanden, da skulle offvenbemeldte siuff høyeste Kongelige Betiente Alleene forestaa og forvalte Regieringen og Formynderskabet med lige magt og myndighed, og huer Persohn haffve een Stemme, og saa alting fremdeelis effter den maade, som før er sagt. 

'''XII.''' Dersom og nogen aff de Regierende Formyndere fattedes ved dødelig eller anden tilfald, da skall de øffrige strax een anden, som dygtig till bestillingen er, udj hans sted indsette, og huem da er hans Effterkommer i Eembedet, skall og betræde hans sted og besidde hans sæde udj dette Regierende Formynderskab. 

'''XIII.''' Regienten og samptlige Regierende Formyndere skulle strax svære Kongen icke alleene huldskab og troskab, mens endoch i sær belangende deris Formynderskab, at de i Kongens minderaarighed vill saaledis forestaa Regieringen, at Kongens absolute souveraine EenevoldsMagt og ArffveRettighed i alle maade uforkrencket og uformindsket hannem og hans Effterkommere bevares, og helles alting saaledis styre og raade, som de det agter for Gud og Kongen at forsvare. 

'''XIV.''' Og saa snart de haffve giort deris Eed og træder till deris Embedes forretning, da skall det første de tager sig for være, at de strax uforhalet forfatter et rigtig inventarium, det er forteygnelse, paa disse Rigers og underliggende Landes Stæder, Festninger, saa, og Gods, Kleinodier, Penge, Krigsmagt baade till Lands og Vands, saavelsom ochsaa all Kongens Jndtegt og Udgifft, saa at heraff strax kand eragtes, udj huad tilstand de det Regierende Formynderskab antræder, effter huilcken forteygnelse de og foruden nogen paaskud igien haffver at giøre Regnskab og svare Kongen til alting og stande hannem till Rette for all tiltale, saa snart han er kommen til sine Myndige Aar. 

'''XV.''' Skall da derfor og hereffter aldrig disse Riger og Lande holdes for at være foruden Konge, imedens Voris needstigende Linier varer paa Færne og Mørne, saa at, saa snart een Konge ved døden affgaar, er strax virckligen og i gierningen sielff Konge og fører Konge naffn og titel den, som ArffveLinien den neste at være udviiser, og skall hannem strax Kongelige Mayestetes titel og ubundne Eenevoldsmagt arffveligen være til og hiemfalden det samme øyeblick hans Formand Aanden opgiffver. 

'''XVI.''' Og enddog i det alle Stænder, Adel, UAdel, Geistlig, Verdslig, een ubunden EenevoldsKongedømmes Magt Os og de aff Os needstiigende Linier paa Færne og Mørne till ævig tiid Arffveligen haffver eengang offverdraget, hereffter strax, naar een Konge ved døden affgaar, den neste i ArffveLinien Krone, Scepter og EenevoldsArffveKongetitell og Magt det samme øyeblick eygner og tillkommer, saa at ingen videre offverantvordning i nogen maade behøffves, efftersom Kongerne i Danmarck og Norge hereffter till ævig tiid, imedens nogen af Voris Kongelig ArffveStamme er tilloffvers, ere fødde og baarne og icke kaarede eller vallde Konger; icke dismindre, paa det all verden skall vide, at Danmarckes og Norges Konger holder det for deris største høyhed at ydmyge sig for Gyd, og at de agte det for deris høyeste Magt og Vælde at være velsignet aff Gud ved hans Ords Tienere till en lycksalig begyndelse paa deris Regimente, da ville Vi og, at Kongen offentlig i kircken med dertil sømmelige ceremonier lader sig Salve. 

'''XVII.''' Men Kongen skall alldeelis ingen Eed eller nogen forpligt, i huad naffn det og haffve kand, mundtlig eller skrifftlig fra sig giffve, effterdj hand saasom een frii og ubunden EenevoldsKonge icke kand bindes aff sine undersaatter ved nogen Eed eller foreskreffne forpligtelser. 

'''XVIII.''' Kongen kand lade sin Salffvings høytidelige Fest holdes, naar hannem lyster, enddog hand icke er kommen till sine fuldmyndige Aar; og er det jo før jo bedre at annamme og bekomme Guds velsignelse og Herrens krafftige biistand, som følger hans Salffvede; dog alt huad som ceremonier ickon angaar, dermed kand forholdes, efftersom tidens leylighed det beqvemmeligst at være udviiser. 

'''XIX.''' Og effterdj fornufften og den daglige forfarenhed nocksommeligen lærer, at een samblet og sammenknyttet magt er langt sterckere og aff støre krafft og fynd end den, som er adskillt og adspred, og jo større vælde og herredømme een Herre og Konge besidder, jo tryggere leffver hand og hans undersaatter for alle udvortes Fienders anfald: da ville Vi ochsaa, at disse Vore ArffveKongeriger Danmarck og Norge, sampt alle de dertill hørende provincier og Lande, Øer, Festninger, Kongelige herligheder og Rettigheder, Kleinodier, Penge og alle andre mobilier, Krigsmagt og Rustning baade til Lands og Vands, saavelsom ochsaa alt huis Vi nu med sær Eyeres Rett besidde, eller hereffter enten aff Os eller aff Voris Effterkommere med Sverdet vindes eller ved arff og nogen anden lowlig titell og middel forhuerffves kand, altsammen, intet undertaget, skall uskifftet og udeelt være og bliffve under Een Danmarckes og Norges EenevoldsArffveKonge; de andre Printzer og Printzesser aff Blodet lade sig nøye med haabet og bie, indtill radden omsider kommer till dennem og deris Linier, Een effter anden. 

'''XX.''' Og saasom Wi nu i foregaaende haffve anordnet og som een høyestnødvendig artickel i denne KongeLow allffvaarligen ville at skulle ubrødeligen og uden all imodsigelse holdes, at nemmelig disse Vore Riger og alle de Lande, som Vi nu virckligen besidde eller og i fremtiden kunde haffve ArffveRett og billig tiltale till, ingenlunde maa adskillies, skifftes eller deelis, saa ville Vi ogsaa, at da derimod de andre Kongelige Børn med nødvendig og reputeerlig underhold, deris Stand nogenlunde gemess, aff Kongen forsørges, huormed de og i alle maade skulle lade sig nøye, enten de i reede penge eller i Landgods bliffver afflagt, og dersom Landgods, være sig under huad høy æretitell det være kand, dennem forundes og tillegges, skulle de den Aarlige Jndkomst, nytte, brug og frugt alleeniste deraff deris Liffstiid haffve sig at tilleygne, Eyendommen sampt all Kongelig offvermagt stedse hos Kongen forbliffvende; huilcket og i ligemaade om dronningens Liffgedinge er at forstaa. 

'''XXI.''' Jngen Printz aff Blodet, som her i Riget er og udj Voris Gebeet sig opholder, maa giffte sig eller aff Landet reyse eller begiffve sig i fremmede herrers tieniste, med mindre hand aff Kongen forloff dertill erlanger. 

'''XXII.'''De Kongelige døttre og Systre skulle med Fyrstelig underhold forsiunes, indtill de med Kongens Villie og Vidskab træder i Egteskabs Stand, da de med een Fyrstelig Brudskatt i reede penninge skall forsørges effter Kongens eygen milde behag, og derimod fraskriffve sig fra nogen videre underhold hos Kongen for dem eller for deris Børn at søge og begiere, indtil Arffvesuccessionen udj Regieringen dem kunde tilfalde. 

'''XXIII.''' Dersom Kongen ved døden afgaar, og den Neste i Linien till Arffvesuccessionen udj Regieringen er da ude aff Riget, naar Arffven hannem tilfalder, da skall hand strax, alle andre ærinder till side satt, uforhalet her ind i sit Rige dannemarck begiffve sig, at bo og holde hoff, og Regieringen strax antræde. Og dersom samme neste i Linien og da rette EenevoldsArffveKonge icke indstiller sig inden trej maaneders forlob, som er at beregne fra den første dag, hannem forrige Konges dødelig affgang bliffver forkyndet og anmeldet, da skall, med mindre hand ved siugdom eller anden uomgengelig tilfald lowligen vaar forhindret, i hans Sted være Konge den neste effter hannem udj Linien, som helles effter hans død er nest till Arffven. Med Statholderiet og Regimentets forvaltning imidlertid, indtill Kongen kommer, skall forholdes saasom i KongeLoven om det Regierende Formynderskab er anordnet. 

'''XXIV.''' Printzerne og Printzesserne aff Blodet skulle haffve den øffverste sted i Sæde og gang effter Kongen og dronningen og iblant sig sielff haffve præcedentie og offversted, ligesom Linien udviser dem at være nest til Arffvesuccessionen udj Regieringen. 

'''XXV.''' De skulle og for ingen underdommere svare, mens deris første og sidste dommer skall være Kongen, eller huem hand særdeelis dertill forordner. 

'''XXVI.''' Huad som nu udj foregaaende om Kongens Eenevoldsherredømmes Magt og høyhed sagt er, og dersom noget helles kunde være, som icke nu især vaar udtryckeligen forklaret, er tillsammen korteligen begrebet i disse faa, mens fyndige ord, at: Danmarckes og Norges Konge er een frii høyestfuldmegtig EenevoldsArffveKonge, saa at alt, huis om een absolut, souverain, Christen ArffveKonge kand til beste siges eller skriffves, det skall altsammen ochsaa om danmarckes og Norges EenevoldsArffveKonning udj den yndeligste og beste meening forklares og udtydes, huilcket og iligemaade om Danmarckes og Norges EenevoldsArffvedronning er at forstaa, naar Arffvesuccessionen udj Regieringen nogen Printzesse aff Blodet i sin tid skulde tilfalde. Og efftersom den daglige forfarenhed og andre Landes ynckelige exempler nocksom udviiser, huor skadeligt det er, naar Kongers og Herrers mildhed og fromhed saaledis misbruges, at deris Magt og Myndighed aff een eller anden, ja end og undertiden aff deris eygne nærmeste og høyestbetrode Tienere fast usiunligen dennem beskæres, og i saa maade det gemeene beste ligesaavel som Kongerne sielff lider største forfang og affbreck, saa at det mangesteds høyligen haffde været at ynske, at Konger og Herrer med større nidkierhed haffde holdet offver deris myndighed, end tiit og offte skeet er: da ville Vi og allffvaarligen haffve Voris Effterkommere EenevoldsArffveKonger offver Danmarck og Norge befalet, at de med et nidkier og vaagendes øye giffve agt paa at holde deris ArffveRettighed og absolute souveraine, det er EenevoldsMagtes, høyhed uforkrencket, ligesom den nu aff Os her udj denne KongeLow dennem til ævindelig Arff fuldkommen er forestillet, og derfor ogsaa till dens ydermeere bestyrckelse nu hermed strengeligen biude og befale, at dersom nogen, være sig huem det være kunde, skulde understaa sig at udvircke eller forhuerffve noget, som kunde i een eller anden maade være Kongens absolute souveraine Eenevolds Magt til affbreck og forfang, skall dog alt, huis saaledis kand være tilsagt og erlanget, holdes for usagt og ugiort, og de, som sig sligt forhuerffvet eller tilsneget haffver, straffes som de, der Mayesteten beleydiget og imod Kongens Eenevoldsherredømmes høyhed groffveligen sig forgrebet haffver. 

'''XXVII.''' Og som Vi tilforne sagt haffver, at Een alleene skall være EenevoldsKonge og Herre offver disse Riger og alle Os underliggende Lande eller som i fremtiden kunde tillagde vorde, og de andre Kongelige Børn at skulle lade sig nøye med huis Kongen dem till nødvendig underhold, deris Stand nogenlunde gemess, vill forunde, og med det haab, de haffver i sin tiid till Arffvesuccessionen udj Regieringen: Saa ville Vi nu, all tvist og striid at forekomme og at affverge, korteligen her anordne, i huad rad og paa huad maade og manneer Een effter anden i sin tid Arffveligen udj Regieringen haffver at succedere. Skall derfor Sverdsiden udj rett lowlig Egteskab afflet altid først Arffvesuccessionen udj Regieringen tillhøre, og imedens Mand aff Mand er tilloffvers, saa lenge skall huercken Qvinde aff Mand ey heller Mand eller Qvinde aff Qvinde kaldes, og alldeelis ingen af MørneStammen Kronen arffve, saa lenge paa FæderneStammen nogen LifsArffving findes, saa at end och Qvinde aff Mand skall gange for Mand aff Qvinde. 

'''XXVIII.''' Skall og i Arffvetallets Rad at mercke alt Linierne nøye tages i agt, saa at der icke for Alderens skyld springes aff Linie i Linie, mens Sønnen træder strax i Faderens sted, og imedens udj den første Mannlige Linie nogen MandsPersohn findes, skall den anden Mannlige Linie intet kunde arffve, og saa fremdeelis Linie effter Linie. Naar da endeligen Arffvesuccessionen udj Regieringen till Qvindekiønnet falder, da træde først frem de aff Os paa Færnestammen ved Sønnerne needstigende QvindeLinier og dereffter omsider de, som aff Os paa MørneStammen ved Døttrene needstige, alt Linie effter Linie, Een effter anden, og Førsteføddes Rett altid taget i agt, saa at, korteligen, Sverdsiden altid gaar for, de Mannlige Linier altid først, og saa blant dem, som ere lige i Linie og Kiøn, den Eldere stedse foregaar den yngere og niuder Førstefødis Rett. 

'''XXIX.''' Og paa det at jo alting saa klart maa for øyne stilles, at ingen i fremtiden med nogen billigheds skin skal kunde forevende nogen tvistige ords vanskelighed i denne KongeLowens forordning, da ville Vi den med Voris eygen Kongelige Børns naffne i sær, saasom til Exempel, forklare. Naar Vi derfor effter Guds villie og behag denne Jordiske Krone imod den ævige og himmelske afflegge og forbytte, da skall danmarckes og Norges og alle Vore Landes fuldkomne, ubundne, høyestfuldmegtige EenevoldsKongedømme og herskab Voris Førstefødde Søn Printz Christian arffveligen tillhøre, saa at, saa lenge udj de aff hannem needstigende Mannlige Linier (enddog hand sielff kunde være ved døden affgangen, førend Arffvesuccessionen udj Regieringen hannem virckligen vaar hiembfalden) nogen Mannlig Arffving findes, skall huercken Printz Georg og hans Linier eller hans Systre og deris Linier den allerringeste part aff Vore Riger og Lande arffve. 

'''XXX.''' Er da den Manlige Slegt aff Printz Christians Sønner og SønneSønner udj tusinde Leed uddød, da træde først frem Voris anden Søns Printz Georgs Manlige Linier og besidde Vore Rigers og Landes EenevoldsKongedømmes magt till ævindelig arff, alting uskifftet og udeelt, som før er sagt, alt Een effter anden, Mand effter Mand, Linie effter Linie, imedens Mand aff Mand er tilloffvers, Alderen taget i agt alleene blant dem, som ere lige i samme Linie og Kiøn, saa at den Eldere Broder altid foredrages den yngre, om endskiønt den Eldre vaar fød, førend hans Fader bleff Konge, og derimod den yngre afflet aff sin Fader, effterat Arffvesuccessionen udj Regieringen virckligen vaar hannem hiembfalden; Og skall effter foreskreffne maade med alting lige saaledis forholdes, om Gud ydermeere Voris Egteskab med fleere Mannlige Arffvinger velsignede. 

'''XXXI.''' Skulde det da hende sig (huilcket Gud Naadeligen forbiude), at all den Manlig Slegt aff Sverdsiden alldeelis vaar uddød, da skall Arffvesuccessionen udj Regieringen tillhøre den sidste Konges Sønners døttre og deris Linier, om nogen findes, huis icke, da hans eygne døttre, først den Eldste og hendes needstigende Linier, siden de andre og deris needstigende Linier, Een effter anden, Linie effter Linie, og blant dem, som ere lige udj samme Linie, altid Kjønnet først agtes og siden Alderen, saa at Sønnen stedse gaar for daatteren, og siden den Eldere foregaar den yngere, huilcket altid skall tages i agt. 

'''XXXII.''' Lader hand da heller ingen døttre effter sig, da skall den Printzesse aff Blodet, som hannem paa FæderneStammen hører nest till, Arffvesuccessionen udj Regieringen være hiembfalden og hendes Linier, een effter anden, paa den maade, som før er sagt. 

'''XXXIII.''' Dernest skall den sidste Konges neste Frencke og Slegt, som dog er udj de aff Os ved Sønnerne needstigende QvindeLinier, Arffveligen udj Regieringen succedere, og hendes Børn og Børnebørn effter hende, Een efter anden, Linie effter Linie, paa den maade, som før er forklaret. 

'''XXXIV.''' Er da Voris Sønners Linier Mandkiøn og Qvindkiøn gandske uddød, da komme Radden till Printzesserne Vores døttres Linier, og først till Printzessen Anna Sophia saasom den Eldste og hendes Børn og Børnebørn i tusinde Leed; siden till de andre, alt Een efter anden, Linie effter Linie, saa at dog stedse blant dem, som ere lige udj samme Linie agtes Kiønnet først og siden Alderen, Søn for Daatter og siden den Eldre for den yngre; og imedens Een aff Voris Blod er tilloffvers, hører disse Rigers og Landes EenevoldsKongedømme og Herskab samme Printz eller Printzesse arffveligen till, Linie efter Linie, Een efter anden.

'''XXXV.''' Den Eldre daatters daatter i tusinde Leed skall altid foregaa den yngre daatters Søn og daatter, og maa icke springes aff Linie i Linie; men den anden Linie bie effter den første, den tredie effter den anden, den fierde effter den tredie, og saa fremdeelis. 

'''XXXVI.''' Men dersom Arffvesuccessionen udj Regieringen kommer til een Daatters Søn, og hand lader Mannlige Arffvinger effter sig, da skall med de aff hannem needstigende Mannlige Linier alting forholdes, saasom Wi om de aff Os needstigende Manlige Linier forordnet haffver, at alle de aff hannem kommende paa FærneStammen og Sverdsiden skulle da fremfor alle andre arffveligen udj Regieringen succedere, Een effter anden, Linie effter Linie, den Eldre altid for den yngre, saa at, korteligen, Mand aff Mand gaar først for Qvinde aff Mand, og siden Qvinde aff Mand gaar for Mand og Qvinde aff Qvinde, og dernest videre med alting forholdes, som før er sagt. 

'''XXXVII.''' Det er Døttrene og døttrenes Børn og Børnebørn i ævindelig rad, som Arffvesuccessionen udj Regieringen skall tillhøre, og icke døttrenes Mænd, som aldeelis intet med disse Rigers Eenevoldsherskab skulle sig befatte, og i huor høye og megtige de hellers kunde være i deris eygne Lande, skulle de dog, naar de herudj Riget ere, alldeelis ingen magt sig tileygne, mens altid ære Arffvedronningen og hende den høyre haand og ypperste sted giffve. 

'''XXXVIII.''' Blant Børn og Børnebørn regnes endoch fosteret, saa at, om end skiønt det først effter Faderens død fødes till verden, niuder det dog strax sin tilbørlige Sted og Rad i Arffvetallet saavelsom de andre. 

'''XXXIX.''' Og efftersom Vi aff Guds milde og Faderlige velsignelse visseligen haffve at haabe og formode, at Voris Kongelige Arffvehuus og Stamme ævindeligen skall blomstre og mangfoldeligen voxe og formeeres, da paa det i fremtiden formedelst de needstigende og tverstigende Liniers mengde icke nogen tvist og irring udj alderen eller confusion blant Linierne skulde foraarsages, ville Vi saa og hermed alffvaarligen biude og befale, at, naar nogen aff Voris Stamme Søn eller daatter fødes, Forældrene da samme Printzes eller Printzesses naffn og fødselsdag uden forsømmelse lader Kongen anmelde og forkynde, saa frembt de agter nogen ArffveRett til disse Riger og Lande i sin tiid at ville prætendere, og derimod igien aff Kongen et documentum insinuationis, at de nemmelig sligt tilbørligen haffver tilkiende giffvet, begierer, huoraff da Gienparten udj Voris Archivo skall giemmes, og helles ogsaa et rigtig SlegtRegister offver Voris Kongelige Arffvestamme altid holdes og der bevares. 

'''XL.''' Alt det, som hidindtil om Børn og Børnebørn i tusinde Leed er meldet, er altsammen at forklare og udtyde om rette Egtebørn og ingen anden. Rette EgteSønner og Egtedøttre, afflede udj ret lowlig Egteskab aff den aff Os needstigende Kongelige ArffveStamme, ere alleene at forstaa ved de Børn og Børnebørn, som udj KongeLowen omtales. 

Saa haffver Vii nu, saa viit som menniskelig forsigtighed mueligt er, alting paa beste viis og manneer ordnet og stillet, og saasom Os haffver siunet best og beqvemmest all Skade og ulempe at kunde affverges, og Vores inderlig elskede undersaatter at kunde udj fred og rolighed foruden frygt for indvortes tvist og oprør tryggeligen bygge og bo. Menniskens endoch de allerviiseste anslag ere dog udj Guds haand, og i huor viselig een ting begyndt er, saa er det dog Gud, som giør enden og udgangen derpaa effter sin behagelige villie, udj huis Guddommelige forsiun og Faderlige beskermelse Vi Voris Kongelige Arffvehuus og Vore Riger og Lande og deris Jndbyggere til ævig tid befale. Giffvet paa Vort Slott Kiøbenhaffn, den 14. Novemb. Aar 1665. 

Under vort Zignete 

Friderich. 

ad mandatum 

Sæ Regiæ Majestatis 

proprium 

P. Schumacher

[[Kategori:Lovtekst|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849]] [[Kategori:Historiske dokumenter|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>emgzkhkyl3l7lejogxlnl1ubtya4v6z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fámjinserklæringen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1462</id>
    <revision>
      <id>431284</id>
      <parentid>3175</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431284</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3715" sha1="0j7wvbwsls2a5w08485ieztatgwtwkb" xml:space="preserve">[[:w:da:Fámjin|Fámjin]], den 29. marts 2005

== Fælles principerklæring mellem Danmarks Regering og Færøernes Landsstyre om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken ==

Danmarks Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, med forbehold af de danske myndigheders forfatningsmæssige ansvar og beføjelser vedrørende forhandling, indgåelse og opsigelse af folkeretlige aftaler, at lægge følgende politiske principper til grund for Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål:
* I forvaltningen af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af betydning for Færøerne er det naturligt, at Færøerne medinddrages og har medindflydelse.
* Der er tale om en ægte medinddragelse og medindflydelse med sigte på ligeværdighed i alle spørgsmål hvor Danmark og Færøerne i fællesskab er inddraget.
* Når sådanne spørgsmål af særlig interesse for Færøerne måtte kræve internationale forhandlinger, er det naturlige udgangspunkt, at Færøernes Landsstyre deltager i sådanne forhandlinger: sammen med Danmarks Regering for at gøre færøske synspunkter og interesser gældende.
* Det er naturligt, at Færøernes Landsstyre, hvor dette er foreneligt med folkeretlig praksis, kan være medunderskriver sammen med Danmarks Regering, når sådanne internationale forhandlinger fører til indgåelse af folkeretligt bindende aftaler på rigets vegne.
* Danmarks Regering vil støtte, når det drejer sig om fuldt ud overtagne områder, Færøske anmodninger om at opnå associeret medlemskab i mellemfolkeiige organisationer, hvor dette er foreneligt med organisationens grundlæggende regler og ikke rejser særlige statsretlige problemer.
* At denne fælleserklæring og de i bilagene til denne erklæring nedfældede retningslinier for samarbejdet, er forenelig med Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler.

== Bilag 1 ==
I forbindelse med den fælles principerklæring mellem Danmarks Regering og Færøernes Landsstyre om Færøernes inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken fastslås følgende retningslinier for samarbejdet herom:
* Når Udenrigsministeren afgiver redegørelser eller sender dokumenter til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om udenrigs- sikkerhedspolitiske spørgsmål af særlig betydning for Færøerne, gives disse samtidigt til Lagmanden, således at denne under fortrolighed kan orientere Lagtingets Udenlandsnævn herom.
* Når Udenrigsministeriet afgiver redegørelser vedrørende overholdelsen af menneskeretskonventioner til internationale organisationer eller deltager i eksaminationer herom, vil Færøerne i videst muligt omfang bidrage med besvarelse af de dele heraf, der henhører under Færøernes særanliggender og deltage i den danske delegation under møderne i det pågældende internationale forum.
* Med henblik på at sikre samarbejdet om varetagelsen af Færøernes og Kongeriget Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser bedst muligt tilstræbes, at Udenrigsministeren og Lagmanden har regelmæssig kontakt, og at Udenrigsministeren mindst en gang årligt besøger Færøerne med henblik på orientering om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, og drøftelse af varetagelsen af Færøernes udenrigsinteresser.
* I tilknytning til principerklæringen og dette bilag udvides hermed kommissoriet for den i 1997 nedsatte Permanente Embedsmandsgruppe til drøftelse af alle sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål af betydning for Færøerne, og som man fra dansk eller færøsk side måtte ønske at bringe op. Kommissoriet vedlægges.

[[Kategori:Færøerne]]
[[Kategori:Historiske dokumenter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0j7wvbwsls2a5w08485ieztatgwtwkb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den Europæiske Menneskerettighedskonvention</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1463</id>
    <revision>
      <id>431200</id>
      <parentid>5752</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431200</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1278" sha1="ox09x1ppizxf980ny5oyjkr45mmdx5x" xml:space="preserve">&lt;!-- This article needs a TOC without numbering (not possible at this time - 2005-06-24) --&gt;
'''Den Europæiske Menneskerettighedskonvention''' består af to afsnit. Det første afsnit definerer de rettigheder, der er beskyttet af konventionen, det andet opretter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der er desuden vedtaget en række tillægs- og ændringsprotokoller, som ikke alle lande har tiltrådt. Ændringsprotokollerne vedrører konventionens virkemåde, mens tillægsprotokollerne tilføjer nye rettigeheder. Kun tillægsprotokollerne er medtaget her. 

Se også [[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne]].

__TOC__

----

{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Afsnit I}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Afsnit II}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Første tillægsprotokol}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Fjerde tillægsprotokol}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Sjette tillægsprotokol}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Syvende tillægsprotokol}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Tolvte tillægsprotokol}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Trettende tillægsprotokol}}

[[Kategori:Internationale love]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ox09x1ppizxf980ny5oyjkr45mmdx5x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>EU's forfatningstraktat</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1472</id>
    <revision>
      <id>431248</id>
      <parentid>3325</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431248</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="481219" sha1="bfxr4r9ti2le0vt1vsamjt692tb0nl8" xml:space="preserve">== Præambel ==

&lt;P&gt;HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR IRLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN, HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN, PRÆSIDENTEN FOR MALTA, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET SVERIGES REGERING, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;SOM HAR LADET SIG INSPIRERE af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er grundlaget for udviklingen af de universelle værdier: det enkelte menneskes ukrænkelige og umistelige rettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten.&lt;/P&gt; 
&lt;P&gt;SOM ER SIKRE PÅ, at Europa, der nu er genforenet efter smertelige erfaringer, ønsker at fortsætte ad denne civilisationens, fremskridtets og velstandens vej til gavn for alle sine indbyggere, herunder de svageste og de dårligst stillede, at det fortsat vil være et kontinent, der er åbent over for kultur, viden og sociale fremskridt, og at det ønsker at uddybe det offentlige livs demokratiske og åbne karakter og virke for fred, retfærdighed og solidaritet i verden,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;SOM ER OVERBEVISTE OM, at Europas folk, samtidig med at de bevarer stoltheden over deres identitet og nationale historie, er fast besluttede på at lægge tidligere tiders splittelse bag sig og i stadig tættere forening udforme deres fælles skæbne,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;SOM ER OVERBEVISTE OM, at et Europa &quot;forenet i mangfoldighed&quot; giver dem de bedste muligheder for med respekt for den enkeltes rettigheder og i bevidsthed om deres ansvar over for kommende generationer og over for verden at videreføre det store forehavende, der gør Europa til et privilegeret område for menneskenes forhåbninger,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ at fortsætte det arbejde, der er udført inden for rammerne af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og traktaten om Den Europæiske union og samtidig sikre fællesskabsrettens kontinuitet,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;SOM ER medlemmerne af Det Europæiske Konvent TAKNEMMELIGE FOR at have udformet udkastet til denne forfatning på vegne af Europas borgere og stater,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HAR SOM BEFULDMÆGTIGEDE UDPEGET:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR IRLAND&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR MALTA&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;KONGERIGET SVERIGES REGERING&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser: &lt;/P&gt;

== Del 1 (Definition af Unionen og dens mål) ==

&lt;P align=center&gt;&lt;B&gt;DEL I&lt;/B&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT I - DEFINITION AF UNIONEN OG DENS MÅL&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-1&lt;/B&gt;&lt;I&gt;&lt;BR&gt;[Oprettelse af Unionen]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved denne forfatning, der er inspireret af de europæiske borgeres og staters vilje til at skabe en fælles fremtid, oprettes Den Europæiske Union, som medlemsstaterne tildeler kompetencer for at nå deres fælles mål. Unionen samordner de politikker, medlemsstaterne fører for at nå disse mål, og udøver på fællesskabsgrundlag de kompetencer, medlemsstaterne tildeler den.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen er åben for alle europæiske stater, der respekterer dens værdier og forpligter sig til at fremme dem i fællesskab.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-2&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens værdier]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-3 &lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens mål]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser og et indre marked med fri og lige konkurrence.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser. Den bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, navnlig overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Unionen forfølger sine mål med passende midler inden for de beføjelser, der er tildelt den i forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-4&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Grundlæggende friheder og ikke-forskelsbehandling]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen sikrer, at der på dens område er fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed i overensstemmelse med forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet er forbudt inden for forfatningens anvendelsesområde, dog med forbehold af dens særlige bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-5&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forholdet mellem Unionen og medlemsstaterne]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen respekterer medlemsstaternes lighed over for forfatningen samt deres nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre. Den respekterer deres centrale statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet, opretholdelse af lov og orden samt beskyttelse af den nationale sikkerhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I medfør af princippet om loyalt samarbejde respekterer Unionen og medlemsstaterne hinanden og bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af forfatningen eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne bistår Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-6&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EU-retten]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Forfatningen og den ret, der vedtages af Unionens institutioner under udøvelsen af de beføjelser, der er tildelt denne, har forrang frem for medlemsstaternes ret.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-7&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Retlig status]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen har status som juridisk person.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-8&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;[Unionens symboler]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionens flag indeholder en cirkel bestående af tolv gyldne stjerner på blå baggrund.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens hymne er hentet fra &quot;Ode til Glæden&quot; i Ludwig van Beethovens niende symfoni.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens motto er: &quot;Forenet i mangfoldighed&quot;.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens mønt er euroen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-dagen fejres den 9. maj overalt i Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;&lt;U&gt;&lt;/B&gt;&lt;/U&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT II - GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER OG UNIONSBORGERSKAB&lt;BR&gt;&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-9&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Grundlæggende rettigheder]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i chartret om grundlæggende rettigheder, som udgør del II.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Tiltrædelse af denne konvention ændrer ikke Unionens beføjelser som fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. De grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-10&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionsborgerskab]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver, der er statsborger i en medlemsstat, har unionsborgerskab. Unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette.&lt;/P&gt;&lt;U&gt;&lt;/U&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver unionsborger har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i forfatningen. Enhver unionsborger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, som den pågældende er statsborger i, ikke er repræsenteret, beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt til Unionens institutioner og rådgivende organer på et af forfatningens sprog og få svar på samme sprog.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse rettigheder udøves med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i forfatningen og i foranstaltninger vedtaget med henblik på dens gennemførelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT III - UNIONENS BEFØJELSER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-11&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Grundlæggende principper]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Afgrænsningen af Unionens beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling. Udøvelsen af Unionens beføjelser er underlagt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I medfør af princippet om kompetencetildeling handler Unionen inden for rammerne af de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i forfatningen, med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat heri. Beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i forfatningen, forbliver hos medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens institutioner anvender nærhedsprincippet i overensstemmelse med protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De nationale parlamenter sikrer, at dette princip overholdes i overensstemmelse med proceduren i denne protokol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. I medfør af proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikke videre end nødvendigt for at nå forfatningens mål.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens institutioner anvender proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-12&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kompetencekategorier]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når Unionen i forfatningen tildeles enekompetence på et bestemt område, er det kun Unionen, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter, og medlemsstaterne har kun beføjelse hertil efter bemyndigelse fra Unionen eller med henblik på at gennemføre EU-retsakter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Når Unionen i forfatningen på et bestemt område tildeles en kompetence, som den deler med medlemsstaterne, kan Unionen og medlemsstaterne lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter på dette område. Medlemsstaterne udøver deres kompetence, i det omfang Unionen ikke har udøvet sin eller er ophørt med at udøve den.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker efter de nærmere bestemmelser i del III, som Unionen har kompetence til at fastsætte.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Unionen har kompetence til at definere og gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. På visse områder og på de betingelser, der er fastlagt i forfatningen, har Unionen beføjelse til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes indsats, uden at denne beføjelse dog træder i stedet for medlemsstaternes beføjelser på disse områder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Juridisk bindende EU-retsakter vedtaget på grundlag af bestemmelserne i del III vedrørende disse områder kan ikke omfatte harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Omfanget af og de nærmere bestemmelser for Unionens udøvelse af beføjelser fastlægges i de specifikke bestemmelser for de enkelte områder i del III.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-13&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Områder med enekompetence]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen har enekompetence på følgende områder:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) toldunionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) fastlæggelse af de konkurrenceregler, der er nødvendige for det indre markeds funktion&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) den fælles handelspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen har ligeledes enekompetence til at indgå internationale aftaler, når indgåelsen har hjemmel i en lovgivningsmæssig EU-retsakt, eller når den er nødvendig for at give Unionen mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-14&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Områder med delt kompetence]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen deler kompetence med medlemsstaterne, når forfatningen tildeler den en kompetence, der ikke vedrører de områder, der er nævnt i artikel I-13 og I-17.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Der er delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne på følgende hovedområder:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) det indre marked&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) social- og arbejdsmarkedspolitik for så vidt angår aspekterne i del III&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) økonomisk, social og territorial samhørighed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) landbrug og fiskeri, undtagen bevarelse af havets biologiske ressourcer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) miljø&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) forbrugerbeskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) transport&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;h) transeuropæiske net&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) energi&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;j) området med frihed, sikkerhed og retfærdighed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;k) fælles sikkerhedsudfordringer på folkesundhedsområdet for så vidt angår aspekterne i del III.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. På områderne forskning, teknologisk udvikling og rummet har Unionen kompetence til at gennemføre tiltag, navnlig til at fastlægge og iværksætte programmer, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. På områderne udviklingssamarbejde og humanitær bistand har Unionen kompetence til at gennemføre tiltag og føre en fælles politik, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-15&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker i Unionen. Med henblik herpå vedtager Ministerrådet foranstaltninger, navnlig overordnede retningslinjer for disse politikker.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Der gælder særlige bestemmelser for de medlemsstater, der har euroen som valuta.&lt;/P&gt;&lt;U&gt;&lt;/U&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen træffer foranstaltninger med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, navnlig ved at fastlægge retningslinjer for disse politikker.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen kan tage initiativer med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternes social- og arbejdsmarkedspolitik.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-16&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet og respekterer Unionens indsats på dette område. De afstår fra enhver handling, der strider mod Unionens interesser eller kan skade dens effektivitet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-17&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Områder med understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen har kompetence til at gennemføre understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag. De områder, hvor sådanne tiltag på europæisk plan kan gennemføres, er:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) industri&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) kultur&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) turisme&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) uddannelse, ungdom, sport og erhvervsuddannelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) civilbeskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) administrativt samarbejde.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-18&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fleksibilitetsbestemmelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Såfremt en handling fra Unionens side forekommer påkrævet inden for rammerne af de politikker, der er fastlagt i del III, for at nå et af målene i forfatningen, og forfatningen ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, vedtager Ministerrådet med enstemmighed på forslag af Europa-Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse passende foranstaltninger hertil.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europa-Kommissionen gør inden for rammerne af proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet i artikel I-11, stk. 3, de nationale parlamenter opmærksom på forslag, der fremsættes på grundlag af nærværende artikel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Foranstaltninger, der vedtages på grundlag af denne artikel, kan ikke omfatte harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser i tilfælde, hvor forfatningen udelukker en sådan harmonisering.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT IV - UNIONENS INSTITUTIONER OG ORGANER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL I - INSTITUTIONEL RAMME&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-19&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens institutioner]&lt;/I&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen har en institutionel ramme, der tager sigte på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– at fremme dens værdier&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– at forfølge dens mål&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne institutionelle ramme består af:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– Europa-Parlamentet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– Det Europæiske Råd&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– Ministerrådet (i det følgende benævnt &quot;Rådet&quot;)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt Kommissionen&quot;)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved forfatningen, og i overensstemmelse med de procedurer og betingelser, der er fastsat i denne. Institutionerne samarbejder loyalt med hinanden.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-20&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europa-Parlamentet]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europa-Parlamentet udøver sammen med Rådet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Det udøver politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner på de betingelser, der er fastsat i forfatningen. Det vælger Kommissionens formand.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europa-Parlamentet består af repræsentanter for Unionens borgere. Antallet af medlemmer må ikke overstige 750. Borgerne repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat. Ingen medlemsstat tildeles mere end 96 pladser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råd vedtager med enstemmighed på Europa-Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse en europæisk afgørelse om sammensætningen af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med principperne i første afsnit.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Europa-Parlamentets medlemmer vælges ved direkte almindelige, frie og hemmelige valg for en mandatperiode på fem år.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Europa-Parlamentet vælger sin formand og sit præsidium blandt sine medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-21&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Europæiske Råd]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. Det udøver ingen lovgivende funktioner.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af sin formand og Kommissionens formand. Unionens udenrigsminister deltager i dets arbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det Europæiske Råd træder sammen hver tredje måned efter indkaldelse fra sin formand. Når dagsordenen kræver det, kan hver af Det Europæiske Råds medlemmer beslutte at lade sig bistå af en minister og for Kommissionens formands vedkommende af et medlem af Kommissionen. Når situationen kræver det, indkalder formanden til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Europæiske Råd træffer afgørelse ved konsensus, medmindre andet er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-22&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Europæiske Råds formand]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd vælger sin formand med kvalificeret flertal for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg en gang. Hvis formanden får forfald eller har begået en alvorlig forseelse, kan Det Europæiske Råd bringe hans eller hendes mandat til ophør efter samme procedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Råds formand:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) leder Det Europæiske Råds arbejde og giver impulser hertil&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) sikrer forberedelsen og kontinuiteten af Det Europæiske Råds arbejde i samarbejde med formanden for Kommissionen og på grundlag af arbejdet i Rådet for Almindelige Anliggender&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) bestræber sig på at fremme sammenhold og konsensus i Det Europæiske Råd &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) forelægger Europa-Parlamentet en rapport efter hvert møde i Det Europæiske Råd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råds formand varetager i denne egenskab på sit niveau Unionens repræsentation udadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden at dette berører EU-udenrigsministerens beføjelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det Europæiske Råds formand må ikke bestride et nationalt embede.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-23&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ministerrådet]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Rådet udøver sammen med Europa-Parlamentet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Det udøver politikformulerende og koordinerende funktioner på de betingelser, der er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerniveau, der er beføjet til at forpligte regeringen i den medlemsstat, han eller hun repræsenterer, og til at udøve stemmeretten.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, medmindre andet er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-24&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ministerrådets sammensætninger]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Rådet samles i forskellige sammensætninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet for Almindelige Anliggender sikrer sammenhæng i de forskellige rådssammensætningers arbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det forbereder Det Europæiske Råds møder og sørger for opfølgningen heraf sammen med formanden for Det Europæiske Råd og Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet for Udenrigsanliggender fastlægger Unionens optræden udadtil på grundlag af strategiske retningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og sikrer sammenhæng i Unionens indsats.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Europæiske Råd vedtager med kvalificeret flertal en europæisk afgørelse, der fastlægger en liste over de øvrige rådssammensætninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. En komité af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer har til opgave at forberede Rådets arbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Rådets samlinger er offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter. Med henblik herpå er alle samlinger i Rådet opdelt i to dele, der vedrører henholdsvis forhandlinger om Unionens lovgivningsmæssige retsakter og aktiviteter af ikke-lovgivningsmæssig karakter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Formandskabet for rådssammensætningerne bortset fra Rådet for Udenrigsanliggender varetages af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet på grundlag af en ordning med ligelig rotation på betingelser fastsat ved en europæisk afgørelse truffet af Det Europæiske Råd. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med kvalificeret flertal.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-25&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Definition af kvalificeret flertal i Det Europæiske Råd og Rådet]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af Rådets medlemmer, der omfatter mindst femten af disse og repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af Unionens befolkning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal omfatte mindst fire rådsmedlemmer; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren, defineres kvalificeret flertal uanset stk. 1 som mindst 72% af Rådets medlemmer, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af Unionens befolkning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse på Det Europæiske Råd, når det træffer afgørelse med kvalificeret flertal.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Europæiske Råds formand og Kommissionens formand deltager ikke i afstemninger i Det Europæiske Råd.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-26&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europa-Kommissionen]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kommissionen fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med henblik herpå. Den drager omsorg for gennemførelsen af forfatningen og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf. Den fører tilsyn med gennemførelsen af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol. Den gennemfører budgettet og forvalter programmerne. Den udøver koordinerings-, gennemførelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat i forfatningen. Bortset fra den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de øvrige tilfælde, der er nævnt i forfatningen, varetager den Unionens repræsentation udadtil. Den er initiativtager til Unionens årlige og flerårige programmering med henblik på indgåelse af interinstitutionelle aftaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Lovgivningsmæssige EU-retsakter kan kun vedtages på forslag af Kommissionen, medmindre andet er fastsat i forfatningen. Andre retsakter vedtages på forslag af Kommissionen, når dette er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionens tjenesteperiode er fem år.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Kommissionens medlemmer vælges under hensyn til deres almindelige duelighed og europæiske engagement blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Den første Kommission, der udnævnes i henhold til forfatningen, skal bestå af en statsborger fra hver medlemsstat, herunder formanden for Kommissionen og EU-udenrigsministeren, der skal være en af dens næstformænd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Efter udløbet af tjenesteperioden for den første Kommission, jf. stk. 5, skal Kommissionen bestå af et antal medlemmer, herunder formanden for Kommissionen og EU-udenrigsministeren, der svarer til to tredjedele af antallet af medlemsstater, medmindre Det Europæiske Råd med enstemmighed beslutter at ændre dette antal.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionens medlemmer vælges blandt medlemsstaternes statsborgere på grundlag af en ordning med ligelig rotation mellem medlemsstaterne. Denne ordning fastsættes ved en europæisk afgørelse, der vedtages med enstemmighed af Det Europæiske Råd på grundlag af følgende principper:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) Medlemsstaterne behandles fuldstændig ligeligt for så vidt angår fastlæggelsen af rækkefølgen og varigheden af deres statsborgeres medlemskab af Kommissionen; følgelig kan differencen mellem det samlede antal tjenesteperioder varetaget af statsborgere fra to givne medlemsstater aldrig overstige én.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) Hver af de på hinanden følgende Kommissioner sammensættes således, at den demografiske og geografiske spredning i samtlige medlemsstater afspejles på tilfredsstillende måde, jf. dog litra a).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Kommissionen udfører sine opgaver i fuldkommen uafhængighed. Kommissionens medlemmer må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, nogen institution, noget andet organ eller nogen anden organisation, jf. dog artikel I-28, stk. 2. De afholder sig fra enhver handling, der er uforenelig med deres hverv eller udførelsen af deres opgaver.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Kommissionen er samlet ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet kan vedtage et mistillidsvotum til Kommissionen efter artikel III-340. Hvis der vedtages et sådant mistillidsvotum, skal medlemmerne af Kommissionen samlet nedlægge deres hverv, og EU-udenrigsministeren skal nedlægge sit hverv i Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-27&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europa-Kommissionens formand]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet vedtager efter fælles overenskomst med den valgte formand listen over de øvrige personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen. De udvælges på grundlag af medlemsstaternes forslag i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel I-26, stk. 4, og artikel I-26, stk. 6, andet afsnit.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Formanden, EU-udenrigsministeren og de øvrige medlemmer af Kommissionen skal godkendes samlet ved en afstemning i Europa-Parlamentet. På grundlag af denne godkendelse udnævnes Kommissionen af Det Europæiske Råd, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Formanden for Kommissionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fastlægger retningslinjerne for Kommissionens udøvelse af sine hverv&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre, at den optræder sammenhængende, effektivt og som et kollegium&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) udnævner næstformænd, bortset fra EU-udenrigsministeren, blandt Kommissionens medlemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemmer af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden anmoder herom. EU-udenrigsministeren træder i overensstemmelse med proceduren i artikel I-28, stk. 1, tilbage, hvis formanden anmoder herom.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-28&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens udenrigsminister]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd udnævner EU-udenrigsministeren med kvalificeret flertal og med samtykke fra Kommissionens formand. Det Europæiske Råd kan bringe hans eller hendes tjenesteperiode til ophør efter samme procedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. EU-udenrigsministeren varetager Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han eller hun bidrager med sine forslag til udformningen af denne politik og gennemfører den som Rådets bemyndigede. Det samme gælder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. EU-udenrigsministeren er formand for Rådet for Udenrigsanliggender.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. EU-udenrigsministeren er en af Kommissionens næstformænd. EU-udenrigsministeren påser, at der er sammenhæng i Unionens optræden udadtil. Han eller hun varetager i Kommissionen de ansvarsområder, Kommissionen har med hensyn til eksterne forbindelser, samt koordineringen af de andre aspekter af Unionens optræden udadtil. I forbindelse med varetagelsen af disse ansvarsområder i Kommissionen og kun med hensyn til disse er EU-udenrigsministeren underlagt de procedurer, der gælder for Kommissionen, for så vidt dette er i overensstemmelse med stk. 2 og 3.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-29&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den Europæiske Unions Domstol]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den Europæiske Unions Domstol omfatter Domstolen, Retten og et antal specialretter. Den sikrer overholdelse af lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne tilvejebringer den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Domstolen består af en dommer fra hver medlemsstat. Den bistås af generaladvokater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Retten består af mindst en dommer fra hver medlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Til dommere og generaladvokater ved Domstolen og dommere ved Retten vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som opfylder betingelserne i artikel III-355 og III-356. De udnævnes af medlemsstaternes regeringer ved fælles overenskomst for et tidsrum af seks år. Afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den Europæiske Unions Domstol træffer afgørelse i henhold til del III:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) i sager anlagt af en medlemsstat, en institution eller fysiske eller juridiske personer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) i præjudicielle spørgsmål efter anmodning fra de nationale domstole om fortolkning af EU-retten eller om gyldigheden af retsakter vedtaget af institutionerne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) i de øvrige tilfælde, der er nævnt i forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL II - UNIONENS ANDRE INSTITUTIONER OG DENS RÅDGIVENDE ORGANER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-30&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den Europæiske Centralbank]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske System af Centralbanker udgøres af Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker. Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta – som tilsammen udgør eurosystemet – fører Unionens monetære politik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske System af Centralbanker styres af Den Europæiske Centralbanks besluttende organer. Hovedmålet for Det Europæiske System af Centralbanker er at fastholde prisstabilitet. Uden at dette mål herved berøres, støtter systemet de generelle økonomiske politikker i Unionen for at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål. Systemet udøver andre centralbankfunktioner i overensstemmelse med del III samt statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den Europæiske Centralbank er en institution. Den har status som juridisk person. Den har eneret til at bemyndige udstedelse af euro. Den er uafhængig i udøvelsen af sine beføjelser og i forvaltningen af sine finanser. Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaternes regeringer respekterer denne uafhængighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Den Europæiske Centralbank vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for udøvelsen af dens funktioner, i henhold til artikel III-185 til III-191 og artikel III-196 og på de betingelser, der er fastsat i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. I henhold til nævnte artikler bevarer de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og deres centralbanker deres beføjelser på det monetære område.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Den Europæiske Centralbank skal på sine beføjelsesområder høres om ethvert udkast til EU-retsakt og om ethvert udkast til national retsforskrift og kan afgive udtalelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Den Europæiske Centralbanks besluttende organer, deres sammensætning og de nærmere bestemmelser om deres funktion er fastsat i artikel III-382 og III-383 og i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt; 
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-31&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Revisionsretten]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Revisionsretten er en institution. Den varetager revisionen af Unionens regnskaber.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den reviderer regnskaberne for alle Unionens indtægter og udgifter og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den består af en statsborger fra hver medlemsstat. Medlemmerne udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-32&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens rådgivende organer]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et Regionsudvalg og et Økonomisk og Socialt Udvalg med rådgivende funktioner.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Regionsudvalget består af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det Økonomiske og Sociale Udvalg består af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og for organisationer for andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet, navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Regionsudvalgets og Det Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer er ikke bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Reglerne for disse udvalgs sammensætning og udpegelsen af deres medlemmer samt deres opgaver og deres funktion er fastsat i artikel III-386 til III-392.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Reglerne i stk. 2 og 3 om karakteren af udvalgenes sammensætning revideres med jævne mellemrum af Rådet for at tage hensyn til den økonomiske, sociale og demografiske udvikling i Unionen. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske afgørelser herom.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT V - UDØVELSE AF UNIONENS BEFØJELSER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL I - FÆLLES BESTEMMELSER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-33&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens retsakter]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at udøve Unionens beføjelser anvender institutionerne i overensstemmelse med del III følgende juridiske instrumenter: europæiske love, europæiske rammelove, europæiske forordninger, europæiske afgørelser, henstillinger og udtalelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En europæisk lov er en almengyldig lovgivningsmæssig retsakt. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En europæisk rammelov er en lovgivningsmæssig retsakt, der er bindende for enhver medlemsstat, som den er rettet til, med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at vælge form og midler for gennemførelsen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En europæisk forordning er en almengyldig ikke-lovgivningsmæssig retsakt til gennemførelse af lovgivningsmæssige retsakter og visse bestemmelser i forfatningen. Den kan være bindende i alle enkeltheder og gælde umiddelbart i hver medlemsstat, eller den kan være bindende for enhver medlemsstat, som den er rettet til, med hensyn til det tilsigtede mål, men overlade det til de nationale myndigheder at vælge form og midler for gennemførelsen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En europæisk afgørelse er en ikke-lovgivningsmæssig retsakt, der er bindende i alle enkeltheder. Når den angiver, hvem den er rettet til, er den kun bindende for disse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Henstillinger og udtalelser har ikke bindende virkning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Når Europa-Parlamentet og Rådet får forelagt et udkast til lovgivningsmæssig retsakt, kan de ikke vedtage retsakter, der ikke er omhandlet i den lovgivningsprocedure, der gælder på det pågældende område.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-34&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lovgivningsmæssige retsakter]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europæiske love og rammelove vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab på forslag af Kommissionen efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel III-396. Hvis de to institutioner ikke når til enighed, er retsakten ikke vedtaget.&lt;/P&gt; 
&lt;P&gt;2. I de specifikke tilfælde, der er fastsat i forfatningen, vedtages europæiske love og rammelove af Europa-Parlamentet med deltagelse af Rådet eller af Rådet med deltagelse af Europa-Parlamentet efter særlige lovgivningsprocedurer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. I de specifikke tilfælde, der er fastsat i forfatningen, kan europæiske love og rammelove vedtages på initiativ af en gruppe medlemsstater eller af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller efter anmodning fra Domstolen eller Den Europæiske Investeringsbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-35&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ikke-lovgivningsmæssige retsakter]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd vedtager europæiske afgørelser i de tilfælde, der er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet og Kommissionen vedtager navnlig i de tilfælde, der er fastsat i artikel I-36 og I-37, europæiske forordninger eller afgørelser, og det samme gælder Den Europæiske Centralbank i de specifikke tilfælde, der er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager henstillinger. Det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen i alle de tilfælde, hvor det i henhold til forfatningen skal vedtage retsakter på forslag af Kommissionen. Det træffer afgørelse med enstemmighed på de områder, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt. Kommissionen samt Den Europæiske Centralbank i de specifikke tilfælde, der er fastsat i forfatningen, vedtager henstillinger.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-36&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Delegerede europæiske forordninger]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kommissionen kan i europæiske love og rammelove få delegeret beføjelse til at vedtage delegerede europæiske forordninger, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige elementer i europæiske love eller rammelove.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De europæiske love og rammelove afgrænser udtrykkeligt delegationens formål, indhold, omfang og varighed. De væsentlige elementer på et område er forbeholdt de europæiske love eller rammelove og kan derfor ikke være omfattet af delegation. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De europæiske love og rammelove fastlægger udtrykkeligt de betingelser, der gælder for delegationen, og som kan være følgende:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) Europa-Parlamentet eller Rådet kan beslutte at tilbagekalde delegationen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) Den delegerede europæiske forordning kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for den frist, der er fastsat i den europæiske lov eller rammelov.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I de tilfælde, der er nævnt i litra a) og b), træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer, og Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-37&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Gennemførelsesretsakter]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne træffer alle de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Unionens juridisk bindende retsakter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Når ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen eller – i specifikke behørigt begrundede tilfælde samt i de tilfælde, der er fastsat i artikel I-40 – Rådet gennemførelsesbeføjelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Med henblik på stk. 2 fastsættes de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, forud ved europæisk lov.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Unionens gennemførelsesretsakter har form af europæiske gennemførelsesforordninger eller europæiske gennemførelsesafgørelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-38&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fælles principper for Unionens retsakter]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når det ikke er fastsat i forfatningen, hvilken type retsakt der skal vedtages, tager institutionerne i hvert enkelt tilfælde stilling hertil under overholdelse af gældende procedurer og proportionalitetsprincippet som nævnt i artikel I-11.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Retsakter skal begrundes og henvise til de forslag, initiativer, henstillinger, anmodninger og udtalelser, der kræves i henhold til forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-39&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Offentliggørelse og ikrafttrædelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europæiske love og rammelove, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, undertegnes af både formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I de andre tilfælde undertegnes de af formanden for den institution, der har vedtaget dem.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europæiske love og rammelove offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europæiske forordninger og europæiske afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, undertegnes af formanden for den institution, der har vedtaget dem. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europæiske forordninger og europæiske afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Andre europæiske afgørelser end dem, der er nævnt i stk. 2, meddeles dem, de er rettet til, og får virkning ved denne meddelelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL II - SÆRLIGE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-40&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Særlige bestemmelser vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den Europæiske Union fører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der bygger på udvikling af gensidig politisk solidaritet mellem medlemsstaterne, fastlæggelse af spørgsmål af almen interesse og opnåelse af en stadig stigende konvergens i medlemsstaternes optræden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Råd definerer Unionens strategiske interesser og fastlægger målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Rådet udformer denne politik inden for rammerne af strategiske retningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og i overensstemmelse med del III.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det Europæiske Råd og Rådet vedtager de nødvendige europæiske afgørelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemføres af EU-udenrigsministeren og medlemsstaterne under anvendelse af nationale midler og Unionens midler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden i Det Europæiske Råd og i Rådet om alle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som er af almen interesse, med henblik på at fastlægge en fælles tilgang. Den enkelte medlemsstat konsulterer før den træffer foranstaltninger på den internationale scene eller indgår forpligtelser, der kan berøre Unionens interesser, de øvrige medlemsstater i Det Europæiske Råd eller i Rådet. Medlemsstaterne sikrer gennem en konvergent optræden, at Unionen kan gøre sine interesser og værdier gældende på den internationale scene. Medlemsstaterne er indbyrdes solidariske.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. I forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vedtager Det Europæiske Råd og Rådet europæiske afgørelser med enstemmighed, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i del III. De tager stilling på initiativ af en medlemsstat, på forslag af EU-udenrigsministeren eller på forslag af EU-udenrigsministeren med støtte fra Kommissionen. Der kan ikke vedtages europæiske love eller rammelove.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Det Europæiske Råd kan med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse om, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er omhandlet i del III.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Europa-Parlamentet høres regelmæssigt om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det holdes underrettet om udviklingen heri.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-41&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Særlige bestemmelser vedrørende den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den sikrer Unionen en operationel kapacitet, der gør brug af civile og militære midler. Unionen kan anvende disse i forbindelse med opgaver uden for Unionens område med henblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt. Udførelsen af disse hverv bygger på kapaciteter tilvejebragt af medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens politik i henhold til denne artikel berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik; den skal overholde de forpligtelser, der følger af den nordatlantiske traktat for visse medlemsstater, der betragter deres fælles forsvar som omfattet af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), og skal være forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Medlemsstaterne stiller civil og militær kapacitet til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på at bidrage til opfyldelsen af de mål, Rådet har opstillet. De medlemsstater, der opretter multinationale styrker i fællesskab, kan ligeledes stille disse styrker til rådighed for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Der oprettes et europæisk agentur for udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel (Det Europæiske Forsvarsagentur), der skal klarlægge de operationelle behov, fremme foranstaltninger til opfyldelse heraf, bidrage til at påpege og eventuelt iværksætte alle hensigtsmæssige foranstaltninger til styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis, deltage i udformningen af en europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik samt bistå Rådet med at evaluere forbedringen af den militære kapacitet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Europæiske afgørelser om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder afgørelser om iværksættelse af en opgave som omhandlet i denne artikel, vedtages af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af EU-udenrigsministeren eller på initiativ af en medlemsstat. EU-udenrigsministeren kan, eventuelt sammen med Kommissionen, stille forslag om anvendelse af både nationale midler og EU-instrumenter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Rådet kan overdrage gennemførelsen af en opgave på EU-plan til en gruppe af medlemsstater for at bevare Unionens værdier og tjene dens interesser. Gennemførelsen af en sådan opgave er omfattet af artikel III-310.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. De medlemsstater, der opfylder højere kriterier for militær kapacitet, og som har indgået mere bindende forpligtelser på dette område med henblik på mere krævende opgaver, etablerer et permanent struktureret samarbejde inden for rammerne af Unionen. Dette samarbejde er omfattet af artikel III-312. Det berører ikke bestemmelserne i artikel III-309.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 51 i De Forenede Nationers pagt yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen. Dette berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Forpligtelserne og samarbejdet på dette område skal være i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået inden for NATO, som for de stater, der er medlemmer heraf, fortsat er grundlaget for deres kollektive forsvar og organet for dets iværksættelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Europa-Parlamentet høres regelmæssigt om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Det holdes underrettet om udviklingen heri.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-42&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Særlige bestemmelser vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) ved at vedtage europæiske love og rammelove, der om nødvendigt tager sigte på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på de områder, der er nævnt i del III&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) ved at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, især på grundlag af gensidig anerkendelse af retslige og udenretslige afgørelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) gennem operationelt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder politi, toldmyndigheder og andre særlige myndigheder inden for forebyggelse og afsløring af strafbare handlinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De nationale parlamenter kan i forbindelse med området med frihed, sikkerhed og retfærdighed deltage i evalueringsmekanismerne i artikel III-260. De inddrages i den politiske kontrol med Europols aktiviteter og evalueringen af Eurojusts aktiviteter i overensstemmelse med artikel III-276 og III-273.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Medlemsstaterne har initiativret på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager i overensstemmelse med artikel III-264.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-43&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Solidaritetsbestemmelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen og dens medlemsstater handler i fællesskab på et solidarisk grundlag, hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe. Unionen tager alle de instrumenter i brug, der står til dens rådighed, herunder de militære midler, medlemsstaterne stiller til dens rådighed, med henblik på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) – at forebygge terrortruslen på medlemsstaternes område&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– at beskytte de demokratiske institutioner og civilbefolkningen mod et eventuelt terrorangreb&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– at yde bistand til en medlemsstat på dennes område efter anmodning fra dens politiske myndigheder i tilfælde af et terrorangreb&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at yde bistand til en medlemsstat på dennes område efter anmodning fra dens politiske myndigheder i tilfælde af en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel er fastsat i artikel III-329.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL III - FORSTÆRKET SAMARBEJDE&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-44&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forstærket samarbejde]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer, kan anvende Unionens institutioner og udøve disse kompetencer ved anvendelse af de relevante bestemmelser i forfatningen med de begrænsninger og efter de procedurer, der er fastsat i denne artikel og i artikel III-416 til III-423.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et forstærket samarbejde tager sigte på at fremme Unionens mål, beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen. Det er til enhver tid åbent for alle medlemsstater i overensstemmelse med artikel III-418.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den europæiske afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde vedtages af Rådet som en sidste udvej, når det fastslår, at de hermed tilstræbte mål ikke kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed, og på den betingelse, at mindst en tredjedel af medlemsstaterne deltager deri. Rådet træffer afgørelse efter proceduren i artikel III-419.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Alle Rådets medlemmer kan deltage i dets forhandlinger, men kun medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, deltager i afstemningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved enstemmighed tæller kun de deltagende medlemsstaters repræsentanters stemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse stater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren, defineres det nødvendige kvalificerede flertal uanset tredje og fjerde afsnit som mindst 72% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse stater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er kun bindende for de deltagende medlemsstater. De betragtes ikke som gældende ret, der skal accepteres af stater, der søger om optagelse i Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VI - UNIONENS DEMOKRATISKE LIV&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-45&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Princippet om demokratisk lighed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og agenturernes side.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-46&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Princippet om repræsentativt demokrati]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne repræsenteres i Det Europæiske Råd af deres stats- eller regeringschef og i Rådet af deres regeringer, der selv er demokratisk ansvarlige enten over for deres nationale parlamenter eller over for deres borgere.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Politiske partier på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-47&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Princippet om deltagelsesdemokrati]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Institutionerne giver på passende måder borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionen foretager brede høringer af de berørte parter for at sikre sammenhæng og gennemsigtighed i Unionens handlinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af forfatningen. Bestemmelserne om procedurer og betingelser for fremsættelse af et sådant borgerinitiativ, herunder det minimumsantal medlemsstater, som borgerne skal komme fra, fastlægges ved europæisk lov.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-48&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Arbejdsmarkedets parter og den uafhængige sociale dialog]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen anerkender og fremmer arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan under hensyntagen til de nationale systemers forskelligartede karakter. Den letter dialogen mellem dem og respekterer deres uafhængighed. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Sociale trepartstopmøder om vækst og beskæftigelse bidrager til den sociale dialog.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-49&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den Europæiske Ombudsmand]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;En europæisk ombudsmand valgt af Europa-Parlamentet modtager klager over tilfælde af dårlig forvaltning i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer på de betingelser, der er fastsat i forfatningen. Den Europæiske Ombudsmand undersøger klagerne og aflægger beretning herom. Den Europæiske Ombudsmand udfører sit hverv i fuldstændig uafhængighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-50&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Åbenhed i arbejdet i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse arbejder Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer så åbent som muligt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europa-Parlamentets møder er offentlige, og det gælder også Rådets samlinger, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har på de betingelser, der er fastsat i del III, ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, uanset medium.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De generelle principper for samt begrænsninger i aktindsigten af hensyn til offentlige eller private interesser fastsættes ved en europæisk lov.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne fastsætter hver især i deres forretningsordener særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i stk. &lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-51&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskyttelse af personoplysninger]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger om vedkommende selv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Reglerne for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt af medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af EU-retten, og reglerne for den frie udveksling af personoplysninger fastsættes ved en europæisk lov eller rammelov. Overholdelsen af disse regler kontrolleres af uafhængige myndigheder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-52&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kirkers og konfessionsløse organisationers status]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VII - UNIONENS FINANSER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-53&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Budgetmæssige og finansielle principper]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Alle Unionens indtægter og udgifter skal anslås for hvert regnskabsår og opføres på Unionens budget i overensstemmelse med del III.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. De udgifter, der er opført på budgettet, bevilges for et regnskabsår ad gangen i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Før der kan afholdes udgifter på budgettet, skal der vedtages en juridisk bindende EU-retsakt, der giver et retsgrundlag for Unionens tiltag og for afholdelsen af den dertil svarende udgift i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, med de undtagelser, der måtte være fastsat i denne lov.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. For at sikre budgetdisciplin vedtager Unionen ingen retsakter, der kan have betydelig indvirkning på budgettet, uden at afgive forsikring om, at de udgifter, der følger af disse retsakter, kan finansieres inden for rammerne af Unionens egne indtægter og under overholdelse af den flerårige finansielle ramme, der er nævnt i artikel I-55.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Budgettet gennemføres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaterne og Unionen samarbejder med henblik på at sikre, at bevillingerne på budgettet anvendes i overensstemmelse med dette princip.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Unionen og medlemsstaterne bekæmper i overensstemmelse med artikel III-415 svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-54&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens egne indtægter]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionens budget finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved en europæisk lov vedtaget af Rådet fastlægges der bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter. Ved en sådan lov kan der også indføres nye kategorier af egne indtægter, og en eksisterende kategori kan ophæves. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. En sådan lov træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Eventuelle gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med ordningen for Unionens egne indtægter fastsættes ved en europæisk lov vedtaget af Rådet, for så vidt dette er fastsat i den europæiske lov, der er vedtaget på grundlag af stk. 3. Rådet træffer afgørelse efter at have indhentet Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-55&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den flerårige finansielle ramme]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter. Den fastlægger de årlige lofter for bevillingerne til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori i overensstemmelse med artikel III-402.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den flerårige finansielle ramme fastlægges ved en europæisk lov vedtaget af Rådet. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionens årlige budget overholder den flerårige finansielle ramme.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Europæiske Råd kan med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligt for Rådet at vedtage den europæiske lov, der er nævnt i stk. 2, med kvalificeret flertal.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-56&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens budget]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionens årlige budget fastlægges ved europæisk lov i overensstemmelse med artikel III-404.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VIII - UNIONEN OG DENS NÆROMRÅDER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-57&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionen og dens nærområder]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udvikler særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 kan Unionen indgå særlige aftaler med de berørte lande. Disse aftaler kan omfatte gensidige rettigheder og forpligtelser samt muligheden for fælles aktiviteter. Der holdes regelmæssigt samråd om aftalernes gennemførelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt; 
&lt;P align=center&gt;AFSNIT IX - MEDLEMSKAB AF UNIONEN&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-58&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kriterier for medlemskab og procedure for tiltrædelse af Unionen]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen er åben for alle europæiske stater, der respekterer værdierne i artikel I-2 og forpligter sig til at fremme dem i fællesskab.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver europæisk stat, der ønsker at blive medlem af Unionen, retter sin ansøgning til Rådet. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om denne ansøgning. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer. Vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse fastlægges ved en aftale mellem medlemsstaterne og kandidatlandet. Denne aftale forelægges af samtlige kontraherende stater til ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-59&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Suspension af visse rettigheder, der følger af medlemskab af Unionen]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Rådet kan på begrundet initiativ af en tredjedel af medlemsstaterne, på begrundet initiativ af Europa-Parlamentet eller på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse, der fastslår, at der er en klar fare for, at en medlemsstat groft krænker de værdier, der er nævnt i artikel I-2. Rådet træffer afgørelse med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer efter Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Inden Rådet fastslår dette, hører det den pågældende medlemsstat, og det kan efter samme procedure rette henstillinger til den.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet efterprøver regelmæssigt, om de grunde, der har fået det til at fastslå ovennævnte, stadig er gældende.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Råd kan på initiativ af en tredjedel af medlemsstaterne eller på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse, der fastslår, at en medlemsstat groft og vedvarende krænker de værdier, der er nævnt i artikel I-2, efter at have opfordret den pågældende medlemsstat til at fremsætte sine bemærkninger. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis en krænkelse som nævnt i stk. 2 er fastslået, kan Rådet med kvalificeret flertal vedtage en europæisk afgørelse, der suspenderer visse af de rettigheder, der følger af forfatningens anvendelse på den pågældende medlemsstat, herunder stemmerettighederne for det medlem af Rådet, der repræsenterer denne stat. Rådet tager hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Under alle omstændigheder er den pågældende stat fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold til forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Rådet kan senere med kvalificeret flertal vedtage en europæisk afgørelse om ændring eller ophævelse af foranstaltninger vedtaget i medfør af stk. 3 som følge af ændringer i den situation, der førte til, at de blev indført.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Ved anvendelsen af denne artikel deltager det medlem af Det Europæiske Råd eller Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, ikke i afstemningen, og den pågældende medlemsstat tages ikke i betragtning ved beregningen af den tredjedel eller de fire femtedele af medlemsstaterne, der er nævnt i stk. 1 og 2. Hvis medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer dette ikke vedtagelsen af europæiske afgørelser som nævnt i stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I forbindelse med vedtagelsen af europæiske afgørelser som nævnt i stk. 3 og 4 defineres kvalificeret flertal som mindst 72% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Når Rådet som følge af en afgørelse om suspension af stemmerettighederne vedtaget i henhold til stk. 3 træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en af forfatningens bestemmelser, defineres dette kvalificerede flertal på samme måde som i andet afsnit eller, hvis Rådet handler på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren, som mindst 55% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse stater. I sidstnævnte tilfælde skal et blokerende mindretal som minimum omfatte det mindste antal medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus et; er der ikke er sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer, der repræsenterer et flertal af dets medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-60&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Frivillig udtræden af Unionen]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd. På baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer indgår Unionen en aftale med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med Unionen. Denne aftale forhandles i overensstemmelse med artikel III-325, stk. 3. Den indgås på Unionens vegne af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Forfatningen ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 deltager det medlem af Det Europæiske Råd og Rådet, der repræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds eller Rådets drøftelser eller europæiske afgørelser vedrørende denne stat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 72% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Hvis en stat, der er udtrådt af Unionen, på ny anmoder om medlemskab, behandles dens anmodning efter proceduren i artikel I-58.&lt;/P&gt;

== Del 2 (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)==

&lt;P align=center&gt;&lt;B&gt;PRÆAMBEL&lt;/B&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De europæiske folk har med skabelsen af en stadig tættere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen, der er sig sin åndelige og etiske arv bevidst, bygger på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet; den bygger på demokrati- og retsstatsprincippet. Den sætter mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen bidrager til bevarelsen og udviklingen af disse fælles værdier under hensyn til de europæiske folks forskelligartede kulturer og traditioner samt til medlemsstaternes nationale identitet og organisering af deres offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan; den søger at fremme en afbalanceret og bæredygtig udvikling og sikrer fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik herpå er det nødvendigt at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder på baggrund af samfundsudviklingen, de sociale fremskridt og den videnskabelige og teknologiske udvikling ved at gøre disse rettigheder mere synlige i et charter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dette charter bekræfter under hensyn til Unionens kompetencer og opgaver samt nærhedsprincippet de rettigheder, der bl.a. følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og internationale forpligtelser, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, de socialpagter, som Unionen og Europarådet har vedtaget, samt Den Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Chartret vil i den forbindelse blive fortolket af Unionens og medlemsstaternes domstole under behørig hensyntagen til de forklaringer, der blev udarbejdet under præsidiet for den forsamling, der udarbejdede chartret, og ajourført under Det Europæiske Konvents præsidiums ansvar.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse rettigheder medfører ansvar og pligter såvel over for andre mennesker som over for det menneskelige fællesskab og de kommende generationer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen anerkender således nedennævnte rettigheder, friheder og principper.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;B&gt;AFSNIT I - VÆRDIGHED&lt;/B&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;B&gt;ARTIKEL II-61&lt;/B&gt;&lt;/P&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den menneskelige værdighed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-62&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til livet]&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/I&gt;1. Ethvert menneske har ret til livet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-63&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til respekt for menneskets integritet]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I forbindelse med lægevidenskab og biologi skal især følgende respekteres:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) frit og informeret samtykke fra den berørte person i overensstemmelse med lovens bestemmelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) forbud mod racehygiejnisk praksis, navnlig praksis, der har til formål at udvælge mennesker&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) forbud mod kommercialisering af menneskekroppen og dele heraf som sådan&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) forbud mod reproduktiv kloning af mennesker.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-64&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-65&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod slaveri og tvangsarbejde]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Menneskehandel er forbudt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT II - FRIHEDER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-66&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til frihed og sikkerhed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-67&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Respekt for privatliv og familieliv]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-68&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskyttelse af personoplysninger]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag. Enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører ham/hende, og til berigtigelse heraf.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig myndigheds kontrol.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-69&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til at indgå ægteskab og ret til at stifte familie]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie sikres i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-70&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde anerkendes i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-71&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ytrings- og informationsfrihed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Mediefrihed og mediernes pluralisme respekteres.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-72&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forsamlings- og foreningsfrihed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed på alle niveauer, navnlig i forbindelse med politiske og faglige sammenslutninger og medborgersammenslutninger, hvilket indebærer, at enhver har ret til sammen med andre at oprette fagforeninger og at slutte sig hertil for at beskytte sine interesser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Politiske partier på unionsplan bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-73&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Frihed for kunst og videnskab]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der er frihed for kunst og videnskabelig forskning. Den akademiske frihed respekteres.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-74&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til uddannelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne ret omfatter muligheden for gratis at følge den obligatoriske undervisning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Friheden til at oprette uddannelsesinstitutioner under overholdelse af de demokratiske principper samt retten for forældre til at sikre sig, at deres børn undervises i overensstemmelse med deres egen religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning, respekteres i henhold til de nationale love om udøvelsen af denne ret.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-75&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Erhvervsfrihed og ret til at arbejde]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller accepteret erhverv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver unionsborger har frihed til at søge beskæftigelse, arbejde, etablere sig og levere tjenesteydelser i alle medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til at arbejde på medlemsstaternes område, har ret til samme arbejdsvilkår som unionsborgere.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-76&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Frihed til at oprette og drive egen virksomhed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Friheden til at oprette og drive egen virksomhed anerkendes i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-77&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ejendomsret]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom, at anvende den, at træffe dispositioner hermed og at lade den gå i arv. Ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat ved lov, og mod rimelig og rettidig erstatning for tabet. Anvendelsen af ejendommen kan reguleres ved lov, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til almenvellet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Intellektuel ejendomsret er beskyttet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-78&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Asylret]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Asylretten sikres under iagttagelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-79&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kollektiv udvisning er forbudt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ingen må udsendes, udvises eller udleveres til en stat, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT III - LIGESTILLING&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-80&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lighed for loven]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Alle mennesker er lige for loven.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-81&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ikke-forskelsbehandling]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Inden for forfatningens anvendelsesområde og med forbehold af dens særlige bestemmelser er enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet forbudt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-82&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-83&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ligestilling mellem kvinder og mænd ]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Princippet om ligestilling er ikke til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-84&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Børns rettigheder]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel. De kan frit udtrykke deres synspunkter. Der tages hensyn hertil i forhold, der vedrører dem, i overensstemmelse med deres alder og modenhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-85&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ældres rettigheder]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen anerkender og respekterer ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-86&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Integration af mennesker med handicap]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen anerkender og respekterer retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT IV - SOLIDARITET&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-87&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Arbejdstagerne eller deres repræsentanter skal på passende niveauer have sikkerhed for information og høring i god tid i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i EU-lovgivningen og national lovgivning og praksis.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-88&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forhandlingsret og ret til kollektive skridt]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer har i overensstemmelse med EU-lovgivningen og national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på passende niveauer og i tilfælde af interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-89&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til arbejdsformidling]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver har ret til at kunne gøre brug af en gratis arbejdsformidlingstjeneste.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-90&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver arbejdstager har ret til beskyttelse mod ubegrundet opsigelse i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-91&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Retfærdige og rimelige arbejdsforhold]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver arbejdstager har ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og ugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-92&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Børnearbejde er forbudt. Minimumsalderen for adgang til at udføre erhvervsarbejde må ikke være lavere end den alder, hvor skolepligten ophører, dog med forbehold af regler, der er gunstigere for de unge, og af begrænsede undtagelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unge, der udfører erhvervsarbejde, skal sikres arbejdsbetingelser, som er tilpasset deres alder, samt beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og enhver form for arbejde, der kan skade deres sikkerhed, sundhed og fysiske, mentale, moralske eller sociale udvikling, eller som kan gå ud over deres skolegang.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-93&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Familieliv og arbejdsliv]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Der drages omsorg for juridisk, økonomisk og social beskyttelse af familien.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. For at kunne forene familieliv og arbejdsliv har enhver ret til at være beskyttet mod afskedigelse på grund af graviditet og barsel samt ret til betalt barselsorlov og til forældreorlov efter et barns fødsel eller ved adoption af et barn.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-94&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Social sikring og social bistand]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen anerkender og respekterer retten til adgang til sociale sikringsydelser og sociale tjenester, f.eks. i tilfælde af graviditet og barsel, sygdom, arbejdsulykker, plejebehov eller alderdom samt i tilfælde af arbejdsløshed, efter de regler, der er fastsat ved EU-lovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for Unionens område, har ret til sociale sikringsydelser og sociale fordele i overensstemmelse med EU-lovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. For at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer Unionen retten til social bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler, efter de bestemmelser, der er fastsat ved EU-lovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-95&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sundhedsbeskyttelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved medlemsstaternes lovgivning og praksis. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-96&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som fastsat i medlemsstaternes lovgivning og praksis, i overensstemmelse med forfatningen med det formål at fremme social og territorial samhørighed i Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-97&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Miljøbeskyttelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten skal integreres i Unionens politikker og sikres i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-98&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbrugerbeskyttelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT V - BORGERRETTIGHEDER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-99&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han eller hun har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges ved almindelige direkte, frie og hemmelige valg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-100&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Stemmeret og valgbarhed til kommunale valg]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han eller hun har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-101&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til god forvaltning]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne ret omfatter navnlig:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham eller hende, som måtte berøre vedkommende negativt&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører ham eller hende, under iagttagelse af legitime fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) pligt for forvaltningen til at begrunde sine beslutninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Enhver har ret til erstatning fra Unionen for skader forvoldt af institutionerne eller de ansatte under udøvelsen af deres hverv i overensstemmelse med de almindelige principper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Enhver kan henvende sig til Unionens institutioner på et af forfatningens sprog og skal have svar på samme sprog.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-102&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til aktindsigt]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt i dokumenter, uanset medium, fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-103&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den Europæiske Ombudsmand]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-104&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til at indgive andragender]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-105&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fri bevægelighed og opholdsret]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Fri bevægelighed og opholdsret kan i overensstemmelse med forfatningen indrømmes tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-106&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Diplomatisk og konsulær beskyttelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver unionsborger nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, hvori han eller hun er statsborger, ikke er repræsenteret, enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VI- RETFÆRDIGHED I RETSSYSTEMET&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-107&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver, hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler for en domstol under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne artikel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov. Enhver skal have mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Der ydes retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler, hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-108&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Uskyldsformodning og forsvarets rettigheder]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans eller hendes skyld er bevist i overensstemmelse med loven. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Respekt for forsvarets rettigheder er sikret enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-109&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, som ikke udgjorde en forbrydelse efter national ret eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået. Hvis der, efter at en lovovertrædelse er begået, i loven fastsættes en mildere straf, skal denne anvendes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, som på det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse&lt;B&gt; &lt;/B&gt;ifølge de almindelige principper, der er anerkendt af alle nationer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Straffens omfang skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-110&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ingen skal i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for en lovovertrædelse, for hvilken han eller hun allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i en af Unionens medlemsstater i overensstemmelse med lovgivningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VII - ALMINDELIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORTOLKNING&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;OG ANVENDELSE AF CHARTRET&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-111&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Anvendelsesområde]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer&lt;B&gt; &lt;/B&gt;under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. De respekterer derfor rettighederne, overholder principperne og fremmer anvendelsen heraf i overensstemmelse med deres respektive kompetencer og under overholdelse af grænserne for de kompetencer, der er tildelt Unionen i andre dele af forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Dette charter udvider ikke anvendelsesområdet for EU-retten ud over Unionens kompetencer og skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Unionen og ændrer ikke de kompetencer og opgaver, der er fastlagt i andre dele af forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-112&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Rækkevidde og fortolkning af rettigheder og principper]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter, skal være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De rettigheder, der anerkendes i dette charter, og for hvilke der er fastlagt bestemmelser i andre dele af forfatningen, udøves på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt deri.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. I det omfang dette charter indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, har de samme betydning og omfang som i konventionen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at EU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. I det omfang dette charter anerkender grundlæggende rettigheder, således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, skal disse rettigheder fortolkes i harmoni med disse traditioner.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. De bestemmelser i dette charter, der indeholder principper, kan gennemføres ved lovgivningsmæssige retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og ved retsakter vedtaget af medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, under udøvelse af deres respektive kompetencer. De kan kun påberåbes over for en domstol i forbindelse med fortolkning af sådanne retsakter og kontrol af disses lovmedholdelighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Der tages fuldt hensyn til nationale love og national praksis som angivet i dette charter.&lt;/P&gt;&lt;U&gt;&lt;/U&gt;
&lt;P&gt;7. Unionens og medlemsstaternes domstole tager behørigt hensyn til de forklaringer, der er udarbejdet som en vejledning ved fortolkningen af chartret om grundlæggende rettigheder.&lt;/P&gt;&lt;U&gt;&lt;/U&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-113&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskyttelsesniveau]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ingen bestemmelse i dette charter må fortolkes som en begrænsning af eller et indgreb i de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der anerkendes i EU-retten og folkeretten, i de internationale konventioner, som Unionen eller alle medlemsstaterne er parter i, herunder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt i medlemsstaternes forfatninger på disses respektive anvendelsesområder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-114&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod misbrug af rettigheder]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Intet i dette charter må fortolkes, som om det medførte ret til at indlade sig på en aktivitet eller udføre en handling med sigte på at tilintetgøre de rettigheder og friheder, der er anerkendt i dette charter, eller at begrænse disse rettigheder og friheder i videre omfang, end der er hjemmel for i dette charter.&lt;/P&gt;

== Del 3 (Unionens politikker og funktionsmåde) ==

&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT I - ALMINDELIGE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-115&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sammenhæng mellem politikker, princippet om kompetencetildeling (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen sørger for sammenhæng mellem de forskellige politikker og aktiviteter, der er nævnt i denne del, under hensyn til alle sine mål og i overensstemmelse med princippet om kompetencetildeling.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-116&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fremme af ligestilling mellem kønnene (tidl. TEF art. 3 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;I alle de aktiviteter, der er nævnt i denne del, tilstræber Unionen at fjerne&lt;B&gt; &lt;/B&gt;uligheder og fremme ligestilling mellem kvinder og mænd.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-117&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Hensyn til beskæftigelsesniveau, social beskyttelse, social udstødelse, uddannelse, menneskers sundhed (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af de politikker og aktiviteter, der er omhandlet i denne del, tager Unionen hensyn til krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-118&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Bekæmpelse af forskelsbehandling (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved udformningen og gennemførelsen af de politikker og aktiviteter, der er nævnt i denne del, tilstræber Unionen at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-119&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling (tidl. TEF art. 6)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af de politikker og -aktiviteter, der er nævnt i denne del, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-120&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Hensyn til forbrugerbeskyttelse (tidl. TEF art. 153 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af Unionens øvrige politikker og aktiviteter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-121&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Hensyn til dyrevelfærd, respekt for nationale ritualer, traditioner og skikke (tidl. Protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Når Unionens politik på områderne landbrug, fiskeri, transport, det indre marked, forskning og teknologisk udvikling samt rummet fastlægges og gennemføres, tager Unionen og medlemsstaterne fuldt hensyn til velfærden for dyr som følende væsener, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-122&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (tidl. TEF art. 16)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af artikel I-5, III-166, III-167 og III-238 og i betragtning af den plads, tjenesteydelser af almen økonomisk interesse indtager som ydelser, alle i Unionen tillægger værdi, og den rolle, de spiller for den sociale og territoriale samhørighed, sørger Unionen og medlemsstaterne inden for deres respektive kompetenceområder og inden for rammerne af forfatningens anvendelsesområde for, at sådanne tjenester ydes på grundlag af principper og vilkår, navnlig økonomiske og finansielle, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver. Disse principper og vilkår fastlægges ved europæisk lov, uden at dette anfægter medlemsstaternes kompetence til under overholdelse af forfatningen at levere, udlægge og finansiere sådanne tjenesteydelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT II - IKKE-FORSKELSBEHANDLING OG UNIONSBORGERSKAB&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-123&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet (tidl. TEF art. 12)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Det forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, der er nævnt i artikel I-4, stk. 2, kan reguleres ved europæisk lov eller rammelov.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-124&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af køn, race, etnisk oprindelse, religion, tro, handicap, alder, seksuel orientering (tidl. TEF art. 13)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af forfatningens øvrige bestemmelser og inden for rammerne af de beføjelser, som den tildeler Unionen,&lt;B&gt; &lt;/B&gt;kan der ved europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet indføres hensigtsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Uanset stk. 1 kan der ved europæisk lov eller rammelov fastlægges grundlæggende principper for EU-tilskyndelsesforanstaltninger og indføres sådanne foranstaltninger til støtte for aktiviteter&lt;B&gt; &lt;/B&gt;gennemført af medlemsstaterne med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af målene i stk. 1, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af deres love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-125&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;(Ret til at færdes frit og opholde sig frit (tidl. TEF art. 18)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet for at gøre det lettere for alle unionsborgere at udøve deres ret til at færdes og opholde sig frit, jf. artikel I-10, stk. 2, litra a), og forfatningen ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, kan der ved europæisk lov eller rammelov indføres foranstaltninger med henblik herpå.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med samme mål for øje som i stk. 1 kan der, hvis forfatningen ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, ved europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet fastsættes foranstaltninger vedrørende pas, identitetskort, opholdsbeviser eller andre dokumenter, der er sidestillet hermed, samt vedrørende social sikring eller social beskyttelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-126&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Valgret og valgbarhed ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet (tidl. TEF art. 19)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet fastsættes de nærmere bestemmelser for unionsborgernes udøvelse af deres valgret og valgbarhed ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet i en medlemsstat, hvor de har bopæl, men ikke er statsborgere, jf. artikel I-10,&lt;B&gt; &lt;/B&gt;stk. 2, litra b). Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Disse nærmere bestemmelser kan omfatte undtagelser, når særlige problemer i en medlemsstat tilsiger dette.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet udøves med forbehold af artikel III-330, stk. 1, og gennemførelsesbestemmelserne hertil.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-127&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Diplomatisk og konsulær beskyttelse (tidl. TEF art. 20)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne træffer de nødvendige bestemmelser for at sikre unionsborgerne diplomatisk og konsulær beskyttelse i tredjelande, jf. artikel I-10, stk. 2, litra c).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne indleder de nødvendige internationale forhandlinger med henblik på at sikre denne beskyttelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Der kan ved europæisk lov vedtaget af Rådet indføres foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre det lettere at yde denne beskyttelse. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-128&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sprog (tidl. TEF art. 21)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver unionsborger har i medfør af artikel I-10,&lt;B&gt; &lt;/B&gt;stk. 2, litra d), ret til at henvende sig til institutionerne eller organerne på de sprog, der er opregnet i artikel IV-448, stk. 1, og få svar på samme sprog. De institutioner og organer, der er omfattet af artikel I-10, stk. 2, litra d), er de i artikel I-19, stk. 1, andet afsnit, artikel I-30, I-31 og I-32 opregnede institutioner og organer samt Den Europæiske Ombudsmand.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-129&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Rapport om bl.a. unionsborgerskabets udvikling (tidl. TEF art. 22)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg hvert tredje år om gennemførelsen af artikel I-10 og nærværende afsnit II. Denne rapport skal tage spørgsmålet om Unionens udvikling i betragtning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet kan på grundlag af nævnte rapport og med forbehold af forfatningens øvrige bestemmelser supplere rettighederne i artikel I-10. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse. En sådan lov eller rammelov træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT III - INTERNE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL I - DET INDRE MARKED&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - DET INDRE MARKEDS OPRETTELSE OG FUNKTION&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-130&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Oprettelse af det indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital (tidl. TEF art. 14 &amp; art. 15)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen vedtager foranstaltninger med henblik på oprettelse af det indre marked eller sikring af dets funktion i henhold til de relevante bestemmelser i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser,&lt;B&gt; &lt;/B&gt;varer og kapital i overensstemmelse med forfatningens bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser om fastlæggelse af de retningslinjer og betingelser, der er nødvendige for at sikre afbalancerede fremskridt i alle berørte sektorer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Ved udarbejdelse af forslag med henblik på virkeliggørelse af målene i stk. 1 og 2 tager Kommissionen hensyn til omfanget af den indsats, der inden for økonomier på forskellige udviklingstrin må gøres for at oprette det indre marked, og den kan fremsætte forslag om hensigtsmæssige foranstaltninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis disse foranstaltninger tager form af undtagelser, skal de være af midlertidig karakter og medføre de mindst mulige forstyrrelser i det indre markeds funktion.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-131&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Konsultation ved alvorlige indre uroligheder, som kan påvirker det indre markeds funktion (tidl. TEF art. 297)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden med henblik på i fællesskab at træffe de nødvendige forholdsregler for at undgå, at det indre markeds funktion påvirkes af foranstaltninger, som en medlemsstat kan føle sig foranlediget til at træffe i tilfælde af alvorlige indre uroligheder, der forstyrrer den offentlige orden, i tilfælde af krig eller alvorlig international spænding, der udgør en krigstrussel, eller for at opfylde de forpligtelser, som den har indgået med henblik på bevarelse af freden og den internationale sikkerhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-132&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fordrejning af konkurrencevilkårene for det indre marked som følge af særlige nationale foranstaltninger (tidl. TEF art. 298)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Såfremt foranstaltninger, der er truffet i de i artikel III-131 og III-436 nævnte tilfælde, medfører, at konkurrencevilkårene inden for det indre marked fordrejes, undersøger Kommissionen sammen med den pågældende medlemsstat betingelserne for, at disse foranstaltninger kan tilpasses forfatningens bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Uanset proceduren i artikel III-360 og III-361 kan Kommissionen eller en medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger de i artikel III-131 og III-436 fastsatte beføjelser. Domstolen træffer afgørelse for lukkede døre.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER OG TJENESTEYDELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 1 - Arbejdskraften&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-133&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Arbejdskraftens fri bevægelighed (tidl. TEF art. 39)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Arbejdstagerne har ret til fri bevægelighed inden for Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver i nationalitet begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår er forbudt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Arbejdstagerne har med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og folkesundheden, ret til:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at søge faktisk tilbudte stillinger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at bevæge sig frit inden for medlemsstaternes område i dette øjemed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at tage ophold i en af medlemsstaterne for der at have beskæftigelse i henhold til de love eller administrative bestemmelser, der gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at blive boende på en medlemsstats område på vilkår, som Kommissionen har fastsat ved europæiske forordninger, efter at have haft ansættelse der.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Denne artikel gælder ikke for ansættelser i den offentlige administration.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-134&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lovgivning om arbejdskraftens fri bevægelighed (tidl. TEF art. 40)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved europæiske love eller rammelove indføres de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed som fastlagt i artikel III-133. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt; 
&lt;P&gt;Sådanne europæiske love eller rammelove tager navnlig sigte på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at sikre et nært samarbejde mellem de nationale arbejdsmarkedsmyndigheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at ophæve administrative fremgangsmåder og administrativ praksis samt frister for adgang til ledige stillinger, der stammer enten fra indenlandsk lovgivning eller fra tidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne, og hvis opretholdelse ville hindre arbejdskraftens frie bevægelighed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at ophæve alle frister og andre begrænsninger, der er fastsat enten i indenlandsk lovgivning eller i tidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne, og som byder arbejdstagere fra de øvrige medlemsstater andre vilkår for det frie beskæftigelsesvalg end dem, der gælder for indenlandske arbejdstagere&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at iværksætte ordninger, der kan formidle og skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet på en måde, som udelukker alvorlig fare for levestandarden og beskæftigelsen i de forskellige egne og industrier.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-135&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udveksling af unge arbejdstagere (tidl. TEF art. 41)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne fremmer udveksling af unge arbejdstagere inden for rammerne af et fælles program.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-136&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Social sikring, appel til Det Europæiske Råd (tidl. TEF art. 42)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. På området social sikring indføres ved europæiske love eller rammelove de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved indførelse af en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og selvstændige samt deres ydelsesberettigede pårørende:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk lov eller rammelov som nævnt i stk. 1 vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats sociale sikringssystem, herunder anvendelsesområde, omkostninger og økonomisk struktur, eller berøre dette systems finansielle balance, kan medlemmet anmode om, at spørgsmålet forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i artikel III-396. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af proceduren i artikel III-396 til ophør, eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) anmode Kommissionen om at forelægge et nyt forslag; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 2 - Fri etableringsret&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-137&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Retten til fri etablering (tidl. TEF art. 43)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Inden for rammerne af denne underafdeling er der forbud mod restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område. Dette forbud omfatter også hindringer for, at statsborgere i en medlemsstat, bosat på en medlemsstats område, opretter agenturer, filialer eller datterselskaber.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af bestemmelserne i afdeling 4 vedrørende kapital og betalinger har statsborgere fra en medlemsstat ret til på en anden medlemsstats område at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder, herunder navnlig selskaber i den i artikel III-142, stk. 2, anførte betydning, på de vilkår, som i medlemsstatens lovgivning er fastsat for medlemsstatens egne statsborgere.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-138&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lovgivning om etableringsfrihed (tidl. TEF art. 44)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Foranstaltninger til gennemførelse af etableringsfriheden inden for en bestemt erhvervsgren indføres ved europæisk rammelov. Rammeloven vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udfører de opgaver, som er overdraget dem i henhold til stk. 1, navnlig ved:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) i almindelighed i første række at behandle de erhverv, for hvis vedkommende etableringsfrihed i særlig grad vil fremme udviklingen af produktion og handel&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at sikre et nært samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder med henblik på at lære de særlige forhold at kende, der gør sig gældende inden for Unionen på de forskellige erhvervsområder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at ophæve administrative fremgangsmåder og administrativ praksis, der stammer enten fra indenlandsk lovgivning eller fra tidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne, og som ellers ville være en hindring for etableringsfriheden&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at påse, at arbejdstagere fra en medlemsstat, som er beskæftiget på en anden medlemsstats område, kan forblive på dette område for der at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt de opfylder de betingelser, som de skulle opfylde, hvis de kom ind i denne stat på det tidspunkt, hvor de ønsker at påbegynde denne virksomhed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at gøre det muligt for statsborgere i en medlemsstat at erhverve og udnytte fast ejendom, der ligger i en anden medlemsstat, for så vidt dette ikke strider mod principperne i artikel III-227, stk. 2&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) at lade den gradvise fjernelse af hindringerne for etableringsfriheden inden for hver af de pågældende erhvervsgrene gælde både betingelserne for at oprette agenturer, filialer eller datterselskaber på en medlemsstats område og betingelserne for, at personale fra hovedvirksomheden kan indtræde i disses ledende eller kontrollerende organer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) i det nødvendige omfang og med det formål at gøre dem lige byrdefulde at samordne de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i artikel III-142, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;h) at sikre, at etableringsvilkårene ikke fordrejes som følge af støtteforanstaltninger fra medlemsstaternes side.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-139&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udøvelse af offentlig myndighed (tidl. TEF art. 45)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Denne underafdeling finder i en medlemsstat ikke anvendelse på virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i den pågældende stat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Visse erhverv kan ved europæiske love eller rammelove undtages fra bestemmelserne i denne underafdeling.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-140&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Nationale tiltag, der er begrundet i den offentlige orden, offentlig sikkerhed eller folkesundhed (tidl. TEF art. 46)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Denne underafdeling og de foranstaltninger, der vedtages i medfør heraf, udelukker ikke anvendelse af love eller administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der indeholder særlige regler for fremmede statsborgere, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De i stk. 1 omhandlede nationale love og bestemmelser samordnes ved europæiske rammelove.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-141&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Gensidig anerkendelse af kvalifikationer (tidl. TEF art. 47)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Der skabes ved europæiske rammelove lettere adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed. Rammelovene tager sigte på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. For så vidt angår udøvelse af lægegerning eller lignende virksomhed eller af farmaceutisk virksomhed, forudsætter den gradvise ophævelse af restriktionerne en samordning af betingelserne for udøvelse af disse erhverv i de forskellige medlemsstater.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-142&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ligestilling af selskaber med EU-statsborgere (tidl. TEF art. 48)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Unionen, ligestilles for så vidt angår anvendelsen af denne underafdeling med fysiske personer, der er statsborgere i medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved &quot;selskaber&quot; forstås privatretlige selskaber, herunder kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-143&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[National behandling for så vidt angår kapitalanbringelser (tidl. TEF art. 294)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af de øvrige bestemmelser i forfatningen indrømmer medlemsstaterne de øvrige medlemsstaters statsborgere national behandling for så vidt angår kapitalanbringelser i de i artikel III-142, stk. 2, nævnte selskaber.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 3 - Fri levering af tjenesteydelser&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-144&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fri udveksling af tjenesteydelser (tidl. TEF art. 49)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Inden for rammerne af denne underafdeling er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i en anden medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved europæisk lov eller rammelov kan anvendelsen af denne underafdeling udstrækkes til også at omfatte tjenesteydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat inden for Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-145&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Definition af tjenesteydelser (tidl. TEF art. 50)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Som tjenesteydelser i forfatningens forstand betragtes ydelser, der normalt udføres mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne vedrørende fri bevægelighed for personer, varer og kapital.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Tjenesteydelser omfatter især:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) virksomhed af industriel karakter&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) virksomhed af handelsmæssig karakter&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) virksomhed af håndværksmæssig karakter&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) de liberale erhvervs virksomhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af underafdeling 2 vedrørende den frie etableringsret kan tjenesteyderen midlertidigt udøve sin virksomhed i den medlemsstat, hvor ydelsen leveres, på samme vilkår som dem, den pågældende stat fastsætter for sine egne statsborgere.&lt;/P&gt;&lt;B&gt; 
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-146&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Tjenesteydelser vedrørende transport, bank- og forsikringsydelser (tidl. TEF art. 51)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den frie udveksling af tjenesteydelser på transportområdet er omfattet af reglerne i kapitel III, afdeling 7, vedrørende transport.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Liberaliseringen af de bank- og forsikringstjenesteydelser, der er forbundet med kapitalbevægelser, skal gennemføres sideløbende med liberaliseringen af kapitalbevægelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-147&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lovgivning om liberalisering af bestemte tjenesteydelser (tidl. TEF art. 52)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Der indføres ved europæiske rammelove foranstaltninger til gennemførelse af liberaliseringen af bestemte tjenesteydelser. Disse rammelove efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europæiske rammelove som nævnt i stk. 1 skal i almindelighed i første række tage sigte på tjenesteydelser, som direkte påvirker produktionsomkostningerne, eller hvis liberalisering bidrager til at lette vareudvekslingen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-148&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Videregående liberaliseringer af tjenesteydelser (tidl. TEF art. 53)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne bestræber sig på at gennemføre liberaliseringen af tjenesteydelser i videre udstrækning, end de er forpligtet til i henhold til de europæiske rammelove, der er vedtaget i medfør af artikel III-147, stk. 1, hvis deres almindelige økonomiske situation og forholdene i vedkommende erhvervsgren gør det muligt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen retter henstillinger til de pågældende medlemsstater herom.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-149&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overgangsordninger om forbud mod diskrimination baseret på nationalitet eller opholdssted (tidl. TEF art. 54)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Så længe begrænsningerne i den frie udveksling af tjenesteydelser ikke er afskaffet, anvender medlemsstaterne dem over for alle de i III-144, stk. 1, omhandlede tjenesteydere, uanset disses nationalitet eller opholdssted.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-150&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Visse bestemmelser om tjenesteydelser finder tilsvarende anvendelse på etableringsreglerne (tidl. TEF art. 55)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Artikel III-139 til III-142 finder anvendelse på det i denne underafdeling omhandlede sagsområde.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - FRIE VAREBEVÆGELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 1 - Toldunionen&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-151&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Varernes fri bevægelighed (tidl. TEF art. 23-27)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen er bl.a. en toldunion, der omfatter al vareudveksling, og som indebærer forbud mod told ved indførsel fra og ved udførsel til andre medlemsstater, såvel som mod alle afgifter med tilsvarende virkning, samt indførelse af en fælles toldtarif over for tredjelande.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Stk. 4 og underafdeling 3 vedrørende forbud mod kvantitative restriktioner finder anvendelse på varer med oprindelse i medlemsstaterne og på varer fra tredjelande, som frit kan omsættes i medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved varer, der frit kan omsættes i en medlemsstat, forstås sådanne varer fra tredjelande, for hvilke de foreskrevne formaliteter i forbindelse med indførelsen er blevet opfyldt, for hvilke medlemsstaten har opkrævet gældende told og afgifter med tilsvarende virkning, og for hvilke disse told- og afgiftsbeløb ikke er blevet helt eller delvis godtgjort.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Told ved indførsel og udførsel og andre afgifter med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne. Dette gælder også finanstold.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser til fastsættelse af toldsatserne i den fælles toldtarif.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Kommissionen tager under udøvelsen af de hverv, der er betroet den i medfør af denne artikel, hensyn til:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) nødvendigheden af at fremme samhandelen mellem medlemsstaterne og tredjelande&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) udviklingen i konkurrencevilkårene inden for Unionen, i det omfang denne udvikling medfører en styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) Unionens behov for forsyninger med råvarer og halvfabrikata, idet den samtidig bør påse, at konkurrencevilkårene mellem medlemsstaterne med hensyn til færdigvarer ikke fordrejes&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) nødvendigheden af at undgå alvorlige forstyrrelser i medlemsstaternes økonomiske liv og af at sikre en rationel udvikling af produktionen og en forøgelse af forbruget inden for Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 2 - Toldsamarbejde&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-152&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Styrkelse af toldsamarbejdet (tidl. TEF art. 135)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Inden for forfatningens anvendelsesområde indføres der ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger til styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 3 - Forbud mod kvantitative restriktioner&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-153&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod handelshindringer (tidl. TEF art. 28 &amp; art. 29)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kvantitative indførsels- og udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-154&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Undtagelser til forbudet mod handelshindringer (tidl. TEF art. 30)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Artikel III-153 er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-155&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Statslige monopoler (tidl. TEF art. 31)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne tilpasser de statslige handelsmonopoler, således at enhver forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere med hensyn til forsynings- og afsætningsvilkår er udelukket.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne artikel finder anvendelse på ethvert organ, gennem hvilket en medlemsstat, de jure eller de facto, direkte eller indirekte, kontrollerer, leder eller øver mærkbar indflydelse på indførsel eller udførsel mellem medlemsstaterne. Den finder også anvendelse på statskoncessionerede monopoler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne afholder sig fra at indføre nye foranstaltninger, der strider mod de i stk. 1 anførte principper, eller som begrænser rækkevidden af de artikler, der angår forbuddet mod told og kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis et statsligt handelsmonopol indebærer en regulering, der tilsigter at lette afsætningen eller sikre en bedre udnyttelse af landbrugsprodukter, skal der ved anvendelse af denne artikel sikres tilsvarende garantier for de pågældende producenters beskæftigelse og levestandard.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - KAPITAL OG BETALINGER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-156&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fri bevægelighed for kapital (tidl. TEF art. 56)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Inden for rammerne af denne afdeling er restriktioner for kapitalbevægelser og betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-157&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kapitalbevægelser til eller fra tredjelande (tidl. TEF art. 57)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Artikel III-156 berører ikke anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der den 31. december 1993 eksisterede i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning med hensyn til sådanne kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarkeder. For så vidt angår restriktioner, der eksisterer i henhold til national lovgivning i Estland og Ungarn, er den relevante dato den 31. december 1999.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Der indføres ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger om kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarkeder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet og Rådet tilstræber at virkeliggøre målsætningen om fri kapitalbevægelighed mellem medlemsstater og tredjelande i den størst mulige udstrækning, og uden at andre bestemmelser i forfatningen berøres heraf.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Uanset stk. 2 kan der kun ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet indføres foranstaltninger, der er et tilbageskridt i EU-lovgivningen med hensyn til liberalisering af kapitalbevægelser til eller fra tredjelande. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-158&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Nationale regler på bl.a. skatteområdet (tidl. TEF art. 58)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Artikel III-156 griber ikke ind i medlemsstaternes ret til:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning, der sondrer imellem skatteydere, hvis situation er forskellig med hensyn til bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er investeret&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre overtrædelser af deres love og administrative bestemmelser, især på skatte- og afgiftsområdet og i forbindelse med tilsynet med finansielle institutioner, eller til af administrative eller statistiske hensyn at fastlægge procedurer for anmeldelse af kapitalbevægelser eller træffe foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne afdeling griber ikke ind i muligheden for at anvende sådanne restriktioner for etableringsretten, der er forenelige med forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Foranstaltningerne og procedurerne i stk. 1 og 2 må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital og betalinger som defineret i artikel III-156.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Er der ikke vedtaget en europæisk lov eller rammelov som nævnt i artikel III-157, stk. 3, kan Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse, hvorefter restriktive skatteforanstaltninger vedtaget af en medlemsstat over for et eller flere tredjelande skal anses for at være forenelige med forfatningen, hvis de er begrundet ved et af Unionens mål og er forenelige med det indre markeds funktion, og det samme kan Rådet, hvis Kommissionen inden for en periode på tre måneder fra modtagelsen af den pågældende medlemsstats anmodning ikke har vedtaget nogen europæisk afgørelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed på anmodning af en medlemsstat.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-159&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskyttelsesforanstaltninger overfor tredjelande (tidl. TEF art. 59)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Såfremt kapitalbevægelser til eller fra tredjelande under ganske særlige omstændigheder medfører eller truer med at medføre alvorlige vanskeligheder for Den Økonomiske og Monetære Unions funktion, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser om indførelse af beskyttelsesforanstaltninger over for tredjelande for en periode på højst seks måneder, hvis sådanne foranstaltninger er strengt nødvendige. Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-160&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Bekæmpelse af terrorisme i henhold til kapitalbevægelser &amp; betalinger (tidl. TEF art. 60)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Hvis det er nødvendigt for at nå målene i artikel III-257 for så vidt angår forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og dermed beslægtede aktiviteter,&lt;B&gt; &lt;/B&gt;fastsættes der ved europæiske love en ramme for administrative&lt;B&gt; &lt;/B&gt;foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger, herunder indefrysning af midler, finansielle aktiver eller økonomiske gevinster, der tilhører, ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser for at gennemføre de i stk. 1 nævnte europæiske love.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De retsakter, der er nævnt i denne artikel, skal indeholde de nødvendige bestemmelser om retsgarantier.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 5 - KONKURRENCEREGLER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 1 - Regler for virksomhederne&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-161&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod konkurrencebegrænsende adfærd (tidl. TEF art. 81)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det indre marked, er uforenelige med det indre marked og er forbudt, navnlig sådanne, som består i:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) begrænsning af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) opdeling af markeder eller forsyningskilder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Aftaler eller vedtagelser, som er forbudt i medfør af denne artikel, har ingen retsvirkning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Stk. 1 kan dog erklæres uanvendeligt på:&lt;/P&gt;
&lt;DIR&gt;
&lt;DIR&gt;
&lt;P&gt;enhver aftale eller kategori af aftaler mellem virksomheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;enhver vedtagelse eller kategori af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, og&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;enhver samordnet praksis eller kategori deraf&lt;/P&gt;&lt;/DIR&gt;&lt;/DIR&gt;
&lt;P&gt;som bidrager til at forbedre produktionen eller distributionen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrence for en væsentlig del af de pågældende varer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-162&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Virksomheders misbrug af dominerende stilling (tidl. TEF art. 82)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på det indre marked eller en væsentlig del heraf er uforenelig med det indre marked og forbudt, i den udstrækning samhandelen mellem medlemsstater herved kan påvirkes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Misbrug kan især bestå i:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-163&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lovgivning på det konkurrenceretlige område (tidl. TEF art. 83)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger med henblik på anvendelse af principperne i artikel III-161 og III-162. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse forordninger har især til formål:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) ved indførelse af bøder og tvangsbøder at sikre overholdelse af de i artikel III-161, stk. 1, og artikel III-162 nævnte forbud&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at fastlægge de nærmere retningslinjer for anvendelsen af artikel III-161, stk. 3, under hensyntagen til nødvendigheden af dels at sikre et effektivt tilsyn, dels at forenkle den administrative kontrol mest muligt&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) i påkommende tilfælde at træffe nærmere bestemmelse om anvendelsesområdet for artikel III-161 og III-162 inden for de forskellige erhvervsgrene&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at fastlægge opgavefordelingen mellem Kommissionen og Den Europæiske Unions Domstol i forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at bestemme forholdet mellem på den ene side medlemsstaternes lovgivning og på den anden side denne underafdeling samt de europæiske forordninger, der vedtages i medfør af denne artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-164&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overgangsregler om nationale myndigheders midlertidige kompetence (tidl. TEF art. 84)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Indtil de europæiske forordninger, der vedtages i medfør af artikel III-163, er trådt i kraft, træffer medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og artikel III-161, navnlig stk. 3, og artikel III-162 afgørelse om aftalers tilladelighed samt om misbrug af en dominerende stilling på det indre marked.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-165&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissionens beføjelser på det konkurrenceretlige område (tidl. TEF art. 85)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af artikel III-164 påser Kommissionen, at de i artikel III-161 og III-162 fastlagte principper anvendes. På begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger den sammen med medlemsstatens kompetente myndigheder, der skal bistå den, tilfælde af formodet overtrædelse af ovennævnte principper. Finder Kommissionen, at der har fundet en overtrædelse sted, foreslår den passende midler til at bringe denne til ophør.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Bringes en overtrædelse som nævnt i stk. 1 ikke til ophør, vedtager Kommissionen en begrundet europæisk afgørelse, der fastslår, at der foreligger en overtrædelse. Den kan offentliggøre afgørelsen og bemyndige medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe situationen på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionen kan vedtage europæiske forordninger vedrørende de kategorier af aftaler, hvorom Rådet har vedtaget en europæisk forordning i overensstemmelse med artikel III-163, stk. 2, litra b).&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-166&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Konkurrencereglernes anvendelse p offentlige monopoler og koncessioner (tidl. TEF art. 86)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne afstår for så vidt angår offentlige virksomheder og virksomheder, som de indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, fra at træffe eller opretholde foranstaltninger, der er i strid med forfatningens bestemmelser, navnlig artikel I-4, stk. 2, og artikel III-161 til III-169.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, er underkastet forfatningens bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af samhandelen må ikke påvirkes i et omfang, der strider mod Unionens interesse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionen påser, at denne artikel bringes i anvendelse, og vedtager, såfremt det er påkrævet, passende europæiske forordninger eller afgørelser.&lt;/P&gt;&lt;U&gt;&lt;/U&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 2 - Støtte fra medlemsstaterne&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-167&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod statsstøtte (tidl. TEF art. 87)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Bortset fra de i forfatningen hjemlede undtagelser er støtte fra medlemsstaterne eller støtte ydet ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Forenelige med det indre marked er:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes uden forskelsbehandling med hensyn til varernes oprindelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling, i det omfang de er nødvendige for at opveje de økonomiske ulemper, som denne deling har forårsaget. Fem år efter ikrafttrædelsen af traktaten om en forfatning for Europa kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse om ophævelse af dette litra.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Som forenelige med det indre marked kan betragtes:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, samt i de områder, der er nævnt i artikel III-424, under hensyn til deres strukturelle, økonomiske og sociale situation&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et omfang, der strider mod de fælles interesser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) andre former for støtte, som Rådet på forslag af Kommissionen fastlægger ved europæiske forordninger eller afgørelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-168&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissionens kontrol med statsstøtte, Rådets adgang til at dispensere, medlemslandenes oplysningsspligt (tidl. TEF art. 88)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kommissionen foretager sammen med medlemsstaterne en løbende undersøgelse af de støtteordninger, som findes i disse stater. Den foreslår dem sådanne foranstaltninger, som det indre markeds funktion eller gradvise udvikling kræver.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Finder Kommissionen - efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsætte deres bemærkninger - at en støtte, som ydes af en medlemsstat eller med statsmidler, ifølge artikel III-167 ikke er forenelig med det indre marked, eller at denne støtte misbruges, vedtager den en europæisk afgørelse, hvorefter den pågældende medlemsstat skal ophæve eller ændre støtteforanstaltningen inden for den tidsfrist, som Kommissionen fastsætter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt den pågældende medlemsstat ikke retter sig efter denne europæiske afgørelse inden udløbet af den fastsatte frist, kan Kommissionen eller en anden interesseret medlemsstat uanset bestemmelserne i artikel III-360 og III-361 indbringe sagen direkte for Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse, hvorefter en af denne stat ydet eller planlagt støtte uanset artikel III-167 eller de i artikel III-169 nævnte europæiske forordninger skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan afgørelse. Har Kommissionen indledt proceduren i første afsnit i nærværende stykke med hensyn til denne støtteforanstaltning, bevirker den pågældende medlemsstats begæring til Rådet, at sagens behandling udsættes, indtil Rådet har taget stilling til spørgsmålet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen træffer dog afgørelse, såfremt Rådet ikke har taget stilling inden tre måneder efter begæringens fremsættelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger i så god tid, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil. Er Kommissionen af den opfattelse, at det påtænkte er uforeneligt med det indre marked i henhold til artikel III-167, iværksætter den uopholdeligt proceduren i stk. 2 i nærværende artikel. Den pågældende medlemsstat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte procedure har ført til en endelig afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Kommissionen kan vedtage europæiske forordninger vedrørende de former for statsstøtte, som Rådet i overensstemmelse med artikel III-169 har bestemt kan være undtaget fra proceduren i stk. 3 i nærværende artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-169&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Vedtagelse af europæiske forordninger mhp. anvendelse af art. III-167 &amp; III-168 (tidl. TEF art. 89)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger med henblik på anvendelsen af artikel III-167 og III-168 og navnlig for at fastlægge betingelserne for anvendelsen af artikel III-168, stk. 3, samt de støtteformer, der skal være undtaget fra proceduren i nævnte stykke. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 6 - FISKALE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-170&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod diskriminerende eller protektionistiske interne afgifter (tidl. TEF art. 90, art. 91 &amp; art. 92)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1.&lt;B&gt; &lt;/B&gt;Ingen medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Endvidere må ingen medlemsstat pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2.&lt;B&gt; &lt;/B&gt;Ved udførsel af varer fra en medlemsstat til en anden medlemsstats område kan der ikke ydes godtgørelse for interne afgifter ud over det beløb, der har været pålagt dem direkte eller indirekte.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. For så vidt angår andre skatter end omsætningsafgifter, punktafgifter og andre indirekte skatter kan fritagelse for afgiftsbetaling eller godtgørelse af afgifter ved udførsel til andre medlemsstater ikke ydes, og udligningsafgifter ved indførsel fra medlemsstater ikke pålægges, medmindre de påtænkte bestemmelser er blevet godkendt på forhånd for en begrænset periode ved en europæisk afgørelse vedtaget af Rådet på forslag af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-171&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Harmonisering af moms, punktafgifter og andre indirekte skatter (tidl. TEF art. 93)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet indføres der foranstaltninger om harmonisering af lovgivningerne vedrørende omsætningsafgifter, punktafgifter og andre indirekte skatter, i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det indre markeds oprettelse eller funktion og undgå konkurrenceforvridning. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 7 - FÆLLES BESTEMMELSER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-172&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Harmonisering af regler vedrørende det indre marked, miljøgarantien (tidl. TEF art. 95)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medmindre andet er bestemt i forfatningen, finder denne artikel anvendelse med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel III-130 fastsatte mål. Foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af de love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der vedrører det indre markeds oprettelse eller funktion, fastlægges ved europæiske love eller rammelove. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fiskale bestemmelser, bestemmelser vedrørende den frie bevægelighed for personer og bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionen skal i forslag, der forelægges i henhold til stk. 1 inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, bygge på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger. Inden for deres respektive beføjelser bestræber Europa-Parlamentet og Rådet sig også på at nå dette mål.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis en medlemsstat efter vedtagelsen af en harmoniseringsforanstaltning ved en europæisk lov eller rammelov eller ved en europæisk forordning vedtaget af Kommissionen finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, der er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel III-154, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Hvis en medlemsstat endvidere med forbehold af stk. 4 efter vedtagelsen af en harmoniseringsforanstaltning ved en europæisk lov eller rammelov eller ved en europæisk forordning vedtaget af Kommissionen finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, giver den Kommissionen meddelelse om de påtænkte bestemmelser og om begrundelsen for dem.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Inden seks måneder efter meddelelsen som omhandlet i stk. 4 og 5 vedtager Kommissionen en europæisk afgørelse, hvori den bekræfter eller forkaster de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Kommissionen ikke har vedtaget nogen afgørelse inden for dette tidsrum, betragtes de i stk. 4 og 5 omhandlede nationale bestemmelser som godkendt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis det er begrundet i spørgsmålets kompleksitet, og der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen meddele den pågældende medlemsstat, at den i dette stykke omhandlede periode forlænges med en ny periode på indtil seks måneder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Hvis en medlemsstat i medfør af stk. 6 bemyndiges til at opretholde eller indføre nationale bestemmelser, der er en undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning, undersøger Kommissionen omgående, om der er grund til at foreslå en tilpasning af denne foranstaltning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Hvis en medlemsstat rejser et specifikt problem vedrørende folkesundheden på et område, der har været omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger, underretter den Kommissionen, der omgående undersøger, om der bør foreslås passende foranstaltninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;9. Uanset proceduren i artikel III-360 og III-361 kan Kommissionen eller en medlemsstat henvende sig direkte til Den Europæiske Unions Domstol, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger de i nærværende artikel fastsatte beføjelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;10. Harmoniseringsforanstaltningerne som nævnt i denne artikel skal i de tilfælde, hvor det er relevant, indeholde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-økonomiske begrundelser, der er nævnt i artikel III-154, at træffe foreløbige foranstaltninger, der er undergivet en EU-kontrolprocedure.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-173&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Harmonisering af love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der har direkte indvirkning på det indre marked (tidl. TEF art. 94)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Uanset artikel III-172&lt;B&gt; &lt;/B&gt;fastlægges&lt;I&gt; &lt;/I&gt;foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af de love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der direkte indvirker på det indre markeds oprettelse eller funktion, ved europæiske rammelove vedtaget af Rådet. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-174&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Nationale bestemmelser med konkurrenceforvridende effekt (tidl. TEF art. 96)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Finder Kommissionen, at forskelle i medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser forvansker konkurrencevilkårene på det indre marked og fremkalder en fordrejning, som bør fjernes, rådfører den sig med de pågældende medlemsstater herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Fører dette ikke til enighed, fastsættes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at fjerne den pågældende fordrejning ved en europæisk rammelov. Alle andre formålstjenlige foranstaltninger, der har hjemmel i forfatningen, kan vedtages.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-175&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstaternes oplysningspligt (tidl. TEF art. 97)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når der er grund til at frygte, at vedtagelse eller ændring af en lov eller administrativ bestemmelse i en medlemsstat fremkalder en fordrejning som nævnt i artikel III-174, skal den medlemsstat, der ønsker at tage et sådant skridt, rådføre sig med Kommissionen. Efter samråd med medlemsstaterne retter Kommissionen en henstilling til de pågældende medlemsstater om at træffe formålstjenlige foranstaltninger med henblik på at undgå den omhandlede fordrejning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Såfremt den medlemsstat, der vil indføre eller ændre nationale bestemmelser, ikke følger en henstilling, som Kommissionen har rettet til den, kan det ikke i medfør af artikel III-174 kræves af de øvrige medlemsstater, at de ændrer deres nationale bestemmelser med henblik på at fjerne denne fordrejning. Fremkalder en medlemsstat, som ikke har taget hensyn til Kommissionens henstilling, en fordrejning udelukkende til egen skade, finder artikel III-174 ikke anvendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-176&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Som led i det indre markeds oprettelse eller funktion fastsættes der ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger vedrørende indførelse af europæiske beskyttelsesbeviser for at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen samt indførelse af centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Sprogordningen for beviserne fastsættes ved en europæisk lov vedtaget af Rådet. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL II - DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE POLITIK&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-177&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Økonomisk politik, fælles valuta – euroen, principper (tidl. TEF art. 4)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med de i artikel I-3 nævnte mål for øje skal medlemsstaternes og Unionens virke under de betingelser, som er foreskrevet&lt;B&gt; &lt;/B&gt;i forfatningen, indebære gennemførelse af en økonomisk politik, der bygger på tæt samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, på det indre marked og på fastlæggelse af fælles mål, og som føres i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Sideløbende hermed og i overensstemmelse med forfatningens bestemmelser og procedurer skal dette virke indebære en fælles valuta, euroen, og fastlæggelse og gennemførelse af en fælles penge- og valutakurspolitik, der skal have som hovedmål at fastholde prisstabilitet samt, uden at dette mål berøres heraf, at støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne og Unionen skal i deres virke handle i overensstemmelse med følgende principper: stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar&lt;B&gt; &lt;/B&gt;betalingsbalance.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - DEN ØKONOMISKE POLITIK&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-178&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Målsætninger (tidl. TEF art. 98)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne fører deres økonomiske politikker med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af Unionens mål, som fastlagt i artikel I-3, og i forbindelse med de overordnede retningslinjer, der er nævnt i artikel III-179, stk. 2. Medlemsstaterne og Unionen handler i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, der fremmer en effektiv ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel III-177.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-179&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Retningslinier, samordning af de økonomiske politikker, mulitlateral overvågningsprocedure (tidl. TEF art. 99)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne betragter deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordner dem i Rådet i overensstemmelse med artikel III-178.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet udarbejder på grundlag af en henstilling fra Kommissionen et udkast til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker og aflægger beretning herom til Det Europæiske Råd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råd drøfter på grundlag af Rådets beretning en konklusion med hensyn til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker. På grundlag af denne konklusion vedtager Rådet en henstilling, hvori disse overordnede retningslinjer er fastlagt. Det underretter Europa-Parlamentet om sin henstilling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. For at sikre en tættere samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater skal Rådet på grundlag af rapporter fra Kommissionen overvåge den økonomiske udvikling i hver medlemsstat og i Unionen samt de økonomiske politikkers overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i stk. 2, og regelmæssigt foretage en samlet bedømmelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik på denne multilaterale overvågning tilsender medlemsstaterne Kommissionen oplysning om vigtige foranstaltninger, som de har truffet inden for deres økonomiske politik, samt andre oplysninger, som de måtte finde nødvendige.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Viser det sig i forbindelse med proceduren i stk. 3, at en medlemsstats økonomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er nævnt i stk. 2, eller at der er risiko for, at den bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, kan Kommissionen rette en advarsel til den pågældende medlemsstat. Rådet kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen rette de nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat. Rådet kan på forslag af Kommissionen beslutte at offentliggøre sine henstillinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Inden for rammerne af dette stykke træffer Rådet afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Formanden for Rådet og Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet om resultaterne af den multilaterale overvågning. Formanden for Rådet kan opfordres til at give møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg, hvis Rådet har offentliggjort henstillingerne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. De nærmere omstændigheder for den multilaterale overvågningsprocedure, der er nævnt i stk. 3 og 4, kan fastlægges ved europæiske love.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-180&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Foranstaltninger afpasset den økonomiske situation, store vanskeligheder, finansiel støtte (tidl. TEF art. 100)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af de øvrige procedurer i forfatningen kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse om indførelse af foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder i en medlemsstat som følge af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse, der på bestemte betingelser indrømmer den pågældende medlemsstat finansiel støtte fra Unionen. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet herom.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-181&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[ECB og de nationale centralbanker: forbud mod at give overtræk (tidl. TEF art. 101)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det er Den Europæiske Centralbank og medlemsstaternes centralbanker, i det følgende benævnt &quot;de nationale centralbanker&quot;, forbudt at give Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer eller centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne mulighed for at foretage overtræk eller at yde dem andre former for kreditfaciliteter. Den Europæiske Centralbanks og de nationale centralbankers køb af gældsinstrumenter direkte fra disse er også forbudt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Stk. 1 gælder ikke for offentligt ejede kreditinstitutter, som i forbindelse med forsyningen med reserver fra centralbankernes side skal have samme behandling af de nationale centralbanker og Den Europæiske Centralbank som private kreditinstitutter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-182&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod privilegeret adgang til finansielle institutioner (tidl. TEF art. 102)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver foranstaltning eller bestemmelse, der ikke er baseret på tilsynsmæssige hensyn, og hvorved der gives Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer eller centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne privilegeret adgang til finansielle institutioner, er forbudt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-183&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ingen hæfte for forpligtelser indgået af centralregeringer m.v. i andre medlemslande (tidl. TEF art. 103)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen hæfter ikke for og påtager sig ikke forpligtelser indgået af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i en medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for gensidige finansielle garantier for gennemførelsen af et bestemt projekt i fællesskab. En medlemsstat hæfter ikke for og påtager sig ikke forpligtelser indgået af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i en anden medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for gensidige finansielle garantier for gennemførelsen af et bestemt projekt i fællesskab.&lt;/P&gt;&lt;STRIKE&gt;&lt;/STRIKE&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser, der fastlægger definitioner med henblik på gennemførelsen af de forbud, der er nævnt i artikel III-181 og III-182 og i nærværende artikel. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-184&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Uforholdsmæssigt store offentlige underskud, overvågning, henstillinger, sanktioner (tidl. TEF art. 104)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen overvåger udviklingen i medlemsstaternes budgetsituation og i deres offentlige gæld for at identificere alvorlige fejl. Den skal navnlig undersøge, om budgetdisciplinen overholdes på grundlag af følgende to kriterier:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) hvorvidt den procentdel, som det forventede eller faktiske offentlige underskud udgør af bruttonationalproduktet, overstiger en given referenceværdi, medmindre&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) denne procentdel er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et niveau, der ligger tæt på referenceværdien, eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;ii) overskridelsen af referenceværdien kun er exceptionel og midlertidig, og nævnte procentdel fortsat ligger tæt på referenceværdien&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) hvorvidt den procentdel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet, overstiger en given referenceværdi, medmindre denne procentdel mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Referenceværdierne er fastsat i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis en medlemsstat ikke opfylder kravene i forbindelse med et af eller begge disse kriterier, udarbejder Kommissionen en rapport. I Kommissionens rapport tages der ligeledes hensyn til, om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen kan ligeledes udarbejde en rapport, hvis den, selv om kravene efter kriterierne er opfyldt, er af den opfattelse, at der er risiko for et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, der er nedsat i henhold til artikel III-192, afgiver udtalelse om Kommissionens rapport.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Hvis Kommissionen finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, skal den afgive en udtalelse til den pågældende medlemsstat og underrette Rådet herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Rådet fastslår på forslag af Kommissionen, under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra den pågældende medlemsstat og efter en generel vurdering, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Hvis dette er tilfældet, vedtager Rådet uden unødig forsinkelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen henstillinger, som det retter til den pågældende medlemsstat, for at den skal bringe denne situation til ophør inden for en given frist. Disse henstillinger offentliggøres ikke, jf. dog stk. 8.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Inden for rammerne af dette stykke træffer Rådet afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Rådet vedtager på grundlag af en henstilling fra Kommissionen de europæiske afgørelser og henstillinger, der er nævnt i stk. 8-11.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det træffer afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Konstaterer Rådet ved en europæisk afgørelse, at dets henstillinger ikke er fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger inden for den fastsatte frist, kan det offentliggøre sine henstillinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;9. Undlader en medlemsstat fortsat at efterkomme Rådets henstillinger, kan Rådet vedtage en europæisk afgørelse, der pålægger medlemsstaten inden for en bestemt frist at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som Rådet skønner nødvendig for at rette op på situationen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I et sådant tilfælde kan Rådet anmode den pågældende medlemsstat om at forelægge rapporter i henhold til en bestemt tidsplan for at undersøge denne medlemsstats tilpasningsbestræbelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;10. Så længe en medlemsstat ikke efterkommer en europæisk afgørelse, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 9, kan Rådet beslutte at anvende eller forstærke, alt efter situationen, en eller flere af følgende foranstaltninger:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) kræve, at den pågældende medlemsstat offentliggør yderligere oplysninger, der skal specificeres af Rådet, før den udsteder obligationer og andre værdipapirer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) opfordre Den Europæiske Investeringsbank til at tage sin udlånspolitik over for den pågældende medlemsstat op til fornyet overvejelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) kræve, at den pågældende medlemsstat deponerer et ikke-rentebærende beløb af en passende størrelse hos Unionen, indtil Rådet finder, at det uforholdsmæssigt store underskud er blevet korrigeret&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) pålægge bod af en passende størrelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om de foranstaltninger, der er vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;11. Rådet ophæver nogle af eller alle de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 6, 8, 9 og 10, hvis det finder, at det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat er blevet korrigeret. Hvis Rådet tidligere er fremkommet med offentlige henstillinger, fremsætter det, så snart den europæiske afgørelse efter stk. 8 er ophævet, en offentlig erklæring om, at der ikke længere er et uforholdsmæssigt stort underskud i den pågældende medlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;12. Den klageret, der er omhandlet i artikel III-360 og III-361, kan ikke udøves i forbindelse med stk. 1-6 og stk. 8 og 9.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;13. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud indeholder yderligere bestemmelser vedrørende gennemførelsen af den procedure, der er beskrevet i denne artikel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Der fastsættes passende foranstaltninger, der erstatter ovennævnte protokol, ved en europæisk lov vedtaget af Rådet. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette stykke vedtager Rådet på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser om de nærmere regler og definitioner for anvendelsen af ovennævnte protokol. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - DEN MONETÆRE POLITIK&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-185&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Europæiske System af Centralbanker, målsætning og opgaver (tidl. TEF art. 105)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hovedmålet for Det Europæiske System af Centralbanker er at fastholde prisstabilitet. Uden at denne målsætning derved berøres, støtter Det Europæiske System af Centralbanker de generelle økonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål som fastsat i artikel I-3. Det Europæiske System af Centralbanker handler i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel III-177.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De grundlæggende opgaver, der skal udføres af Det Europæiske System af Centralbanker, er:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at formulere og gennemføre Unionens monetære politik&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at foretage transaktioner i udenlandsk valuta i overensstemmelse med artikel III-326&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at besidde og forvalte medlemsstaternes officielle valutareserver&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at fremme betalingssystemernes smidige funktion.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Stk. 2, litra c), berører ikke medlemsstaternes regeringers besiddelse og forvaltning af arbejdsbeholdninger i udenlandsk valuta.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Den Europæiske Centralbank høres&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) om ethvert forslag til EU-retsakt på dens beføjelsesområder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) af de nationale myndigheder om ethvert udkast til retsforskrift på dens beføjelsesområder, men inden for de rammer og på de betingelser, der fastsættes af Rådet efter proceduren i artikel III-187, stk. 4.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Centralbank kan forelægge udtalelser for EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer eller for nationale myndigheder om spørgsmål inden for dens beføjelsesområder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Det Europæiske System af Centralbanker bidrager til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Rådet kan ved en europæisk lov overdrage Den Europæiske Centralbank specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-186&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udstedelse af eurosedler og euromønter (tidl. TEF art. 106)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den Europæiske Centralbank har eneret til at bemyndige udstedelse af eurosedler i Unionen. Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker kan udstede sådanne pengesedler. De pengesedler, der udstedes af Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker, er de eneste, der har status som lovlige betalingsmidler i Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne kan udstede euromønter med forbehold af Den Europæiske Centralbanks godkendelse af omfanget heraf. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger om foranstaltninger med henblik på at harmonisere den pålydende værdi og de tekniske specifikationer for mønter, som er bestemt til at sættes i omløb, i den udstrækning det er nødvendigt af hensyn til mønternes smidige omløb i Unionen. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-187&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[ESCB’s besluttende organer: Styrelsesråd og direktion, statutten (tidl. TEF art. 107)] &lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske System af Centralbanker styres af Den Europæiske Centralbanks besluttende organer, som er Styrelsesrådet og direktionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker er nedfældet i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Artikel 5, stk. 1, 2 og 3, artikel 17 og 18, artikel 19, stk. 1, artikel 22, 23, 24 og 26, artikel 32, stk. 2, 3, 4 og 6, artikel 33, stk. 1, litra a), og artikel 36 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank kan ændres ved europæisk lov:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) enten på forslag af Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) eller på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank og efter høring af Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Rådet vedtager europæiske forordninger og afgørelser om de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 4, artikel 5, stk. 4, artikel 19, stk. 2, artikel 20, artikel 28, stk. 1, artikel 29, stk. 2, artikel 30, stk. 4, og artikel 34, stk. 3, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) enten på forslag af Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) eller på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank og efter høring af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-188&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[ECB og de nationale centralbanker: Uafhængighed (tidl. TEF art. 108)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Under udøvelsen af de beføjelser og gennemførelsen af de opgaver og pligter, som de har fået pålagt ved forfatningen og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, må hverken Den Europæiske Centralbank, de nationale centralbanker eller medlemmerne af disses besluttende organer søge eller modtage instrukser fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, fra nogen regering i en medlemsstat eller fra noget andet organ. Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaternes regeringer forpligter sig til at respektere dette princip og til ikke at søge at øve indflydelse på, hvordan medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks eller af de nationale centralbankers besluttende organer udfører deres opgaver.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-189&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstaternes nationale lovgivnings forenelighed med statutten for ESCB og ECB (tidl. TEF art. 109)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Hver medlemsstat sørger for, at dens nationale lovgivning, herunder statutterne for dens nationale centralbank, er forenelig med forfatningen og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-190&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[ECB: Vedtagelse af europæiske forordninger og europæiske afgørelser (tidl. TEF art. 110)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med henblik på at udføre de opgaver, der er pålagt Det Europæiske System af Centralbanker, skal Den Europæiske Centralbank i overensstemmelse med forfatningen og på de betingelser, der er fastsat i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, vedtage:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) europæiske forordninger, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre de opgaver, der er fastlagt i artikel 3, stk. 1, litra a), artikel 19, stk. 1, artikel 22 eller artikel 25, stk. 2, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, samt i tilfælde, der fastsættes i de europæiske forordninger og afgørelser, der er nævnt i artikel III-187, stk. 4&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) europæiske afgørelser, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er pålagt Det Europæiske System af Centralbanker efter forfatningen og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) henstillinger og udtalelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den Europæiske Centralbank kan beslutte at offentliggøre sine europæiske afgørelser samt sine henstillinger og udtalelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager efter proceduren i artikel III-187, stk. 4, europæiske forordninger om fastsættelse af de grænser og vilkår, inden for hvilke Den Europæiske Centralbank er berettiget til at pålægge foretagender bøder eller tvangsbøder i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens europæiske forordninger og afgørelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-191&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Anvendelsen af euroen som fælles valuta: foranstaltninger (delvis tidl. TEF art. 123 stk. 4)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af Den Europæiske Centralbanks beføjelser indføres der ved europæiske love eller rammelove de foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta. Lovene eller rammelovene vedtages efter høring af Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-192&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, opgaver (tidl. TEF art. 114 stk. 2-4)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med henblik på at fremme en samordning af medlemsstaternes politik i det fulde omfang, der er nødvendigt for det indre markeds funktion, oprettes der et økonomisk og finansielt udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Udvalget har til opgave:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ, til brug for disse institutioner&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at følge medlemsstaternes og Unionens økonomiske og finansielle situation og aflægge regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen, især om de finansielle forbindelser med tredjelande og internationale institutioner&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) med forbehold af artikel III-344 at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde som nævnt i artikel III-159, artikel III-179, stk. 2, 3, 4 og 6, artikel III-180, III-183, III-184, artikel III-185, stk. 6, artikel III-186, stk. 2, artikel III-187, stk. 3 og 4, artikel III-191, III-196, artikel III-198, stk. 2 og 3, artikel III-201, artikel III-202, stk. 2 og 3, artikel III-322 og III-326 og at udføre andre rådgivende og forberedende opgaver, som Rådet har pålagt det&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) mindst én gang om året at undersøge situationen med hensyn til kapitalbevægelser og friheden til at foretage betalinger, som den følger af anvendelsen af forfatningen og af Unionens retsakter; undersøgelsen skal omfatte alle foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger; udvalget aflægger beretning til Kommissionen og Rådet om resultaterne af denne undersøgelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank udnævner hver højst to medlemmer af udvalget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen en europæisk afgørelse om fastlæggelse af de nærmere bestemmelser for sammensætningen af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Det træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank og dette udvalg. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om den pågældende afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Ud over de opgaver, der er anført i stk. 2, følger udvalget, såfremt og så længe der findes medlemsstater med en dispensation som nævnt i artikel III-197, disse medlemsstaters monetære og finansielle situation samt deres generelle betalingssystem og aflægger regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-193&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Anmodninger til Kommissionen (tidl. TEF art. 115)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;For så vidt angår spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel III-179, stk. 4, artikel III-184 undtagen stk. 13, artikel III-191, III-196, artikel III-198, stk. 3, og artikel III-326 kan Rådet eller en medlemsstat anmode Kommissionen om alt efter tilfældet at fremsætte en henstilling eller et forslag. Kommissionen behandler sådanne anmodninger og forelægger straks Rådet sine konklusioner.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - SPECIFIKKE BESTEMMELSER FOR DE MEDLEMSSTATER, DER HAR EUROEN SOM VALUTA&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-194&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning og overvågning af eurolandenes budgetdisciplin, økonomisk-politiske retningslinier (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forfatningen vedtager Rådet efter den relevante procedure blandt dem, der er nævnt i artikel III-179 og III-184, undtagen proceduren i artikel III-184, stk. 13, foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) med henblik på for disse medlemsstater at udarbejde økonomisk-politiske retningslinjer, som skal være i overensstemmelse med dem, der er vedtaget for hele Unionen, samt at sikre overvågningen heraf.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-195&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Eurogruppen, afholdelse af møder (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De nærmere bestemmelser for afholdelsen af møder mellem ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, fastlægges i protokollen vedrørende Eurogruppen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-196&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Euroens plads i det internationale valutasystem (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at sikre euroens plads i det internationale valutasystem vedtager Rådet på forslag af Kommissionen europæiske afgørelser, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetente internationale finansielle institutioner og konferencer. Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage passende foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af de internationale finansielle institutioner og konferencer. Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 5 - OVERGANGSBESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-197&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstater med dispensation, stemmeregler (tidl. TEF art. 122 stk. 1 &amp; art. 122 stk. 3-5)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstater, med hensyn til hvilke Rådet ikke har besluttet, at de opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, benævnes i det følgende: &quot;medlemsstater med dispensation&quot;.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Følgende bestemmelser i forfatningen gælder ikke for medlemsstater med dispensation:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) vedtagelse af de dele af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, der vedrører euroområdet generelt (artikel III-179, stk. 2)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) bindende midler til at afhjælpe uforholdsmæssigt store underskud (artikel III-184, stk. 9 og 10)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) mål og opgaver for Det Europæiske System af Centralbanker (artikel III-185, stk. 1, 2, 3 og 5)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) udstedelse af euro (artikel III-186)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) Den Europæiske Centralbanks retsakter (artikel III-190)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) foranstaltninger vedrørende anvendelsen af euroen (artikel III-191)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) monetære aftaler og andre foranstaltninger vedrørende valutakurspolitikken (artikel III-326)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;h) udnævnelse af medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks direktion (artikel III-382, stk. 2)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) europæiske afgørelser, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetente internationale finansielle institutioner og konferencer (artikel III-196, stk. 1)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;j) foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af internationale finansielle institutioner og konferencer (artikel III-196, stk. 2).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I de i litra a)-j) nævnte artikler forstås derfor ved &quot;medlemsstater&quot; medlemsstater, der har euroen som valuta.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Medlemsstater med dispensation og deres nationale centralbanker er udelukket fra rettighederne og forpligtelserne inden for Det Europæiske System af Centralbanker i overensstemmelse med kapitel IX i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Stemmerettighederne for de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med dispensation, suspenderes i forbindelse med Rådets vedtagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i de i stk. 2 anførte artikler, samt i forbindelse med:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta, som led i den multilaterale overvågning, herunder vedrørende stabilitetsprogrammer og advarsler (artikel III-179, stk. 4)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) foranstaltninger vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for medlemsstater, der har euroen som valuta (artikel III-184, stk. 6, 7, 8 og 11).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-198&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstater med dispensation, beretning, opfyldelse af konvergenskriterierne, ophævelse af en medlemsstats dispensation (tidl. TEF art. 121 stk. 1, art. 122 stk. 2. &amp; art. 123 stk. 5)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Mindst en gang hvert andet år eller på anmodning af en medlemsstat med dispensation aflægger Kommissionen og Den Europæiske Centralbank beretning til Rådet om de fremskridt, der gøres af medlemsstater med dispensation for så vidt angår opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. Disse beretninger skal omfatte en undersøgelse af, hvorvidt hver af de pågældende medlemsstaters nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut, er forenelig med artikel III-188 og III-189 samt med statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. I beretningerne skal det ligeledes undersøges, om der er opnået en høj grad af vedvarende konvergens, ved at hver medlemsstat har opfyldt følgende kriterier:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) en høj grad af prisstabilitet; dette fremgår af en inflationstakt, som ligger tæt op ad inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) holdbare offentlige finanser; dette fremgår af, at medlemsstaten har opnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort underskud som fastslået i henhold til artikel III-184, stk. 6&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) overholdelse af de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme i mindst to år uden devaluering over for euroen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten med dispensation har opnået, samt af dens deltagelse i valutakursmekanismen som afspejlet i de langfristede rentesatser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De fire kriterier, der er nævnt i dette stykke, og de relevante tidsrum, de skal overholdes i, er præciseret nærmere i protokollen om konvergenskriterierne. Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks beretninger skal også omhandle resultaterne af markedsintegrationen, situationen for og udviklingen i betalingsbalancens løbende poster og en redegørelse for udviklingen i enhedslønomkostningerne og andre prisindeks.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Efter høring af Europa-Parlamentet og efter drøftelse i Det Europæiske Råd vedtager Rådet på forslag af Kommissionen en europæisk afgørelse, der fastsætter, hvilke medlemsstater med dispensation der opfylder de nødvendige betingelser på grundlag af kriterierne i stk. 1, og ophæver de pågældende medlemsstaters dispensation.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeret flertal af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta. Disse medlemmer træffer afgørelse inden seks måneder efter, at Rådet har modtaget Kommissionens forslag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det kvalificerede flertal i andet afsnit defineres som mindst 55% af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater. Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis det i overensstemmelse med proceduren i stk. 2 besluttes at ophæve en dispensation, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser, der uigenkaldeligt fastsætter den kurs, til hvilken euroen træder i stedet for denne berørte medlemsstats valuta, og fastlægger de andre foranstaltninger, som er nødvendige for indførelse af euroen som eneste valuta i den pågældende medlemsstat. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, og den berørte medlemsstat efter høring af Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-199&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstater med dispensation og Den Europæiske Centralbanks Generelle Råd (tidl. TEF art. 123 stk. 3 &amp; art. 117 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hvis og så længe der er medlemsstater med dispensation, og med forbehold af artikel III-187, stk. 1, nedsættes Den Europæiske Centralbanks Generelle Råd, jf. artikel 45 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, som&lt;I&gt; &lt;/I&gt;Den Europæiske Centralbanks tredje besluttende organ.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvis og så længe der er medlemsstater med dispensation, har Den Europæiske Centralbank for så vidt angår de pågældende medlemsstater til opgave at&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes centralbanker&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) styrke samordningen af medlemsstaternes monetære politik med henblik på at sikre prisstabilitet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) overvåge valutakursmekanismens funktion&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) afholde konsultationer vedrørende spørgsmål, der falder ind under de nationale centralbankers kompetence, og som berører de finansielle institutioners og markeders stabilitet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) udøve de opgaver, der oprindelig blev udøvet af Den Europæiske Fond for Monetært Samarbejde og dernæst af Det Europæiske Monetære Institut.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-200&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstater med dispensation, valutakurspolitik (tidl. TEF art. 124 stk. 1)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Hver medlemsstat med dispensation behandler sin valutakurspolitik som et spørgsmål af fælles interesse. Den tager i denne forbindelse hensyn til erfaringer fra samarbejdet inden for rammerne af valutakursmekanismen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-201&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstat med dispensation, vanskeligheder mht. betalingsbalancen, gensidig bistand (tidl. TEF art. 119)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Såfremt en medlemsstat med dispensation har vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance, enten som følge af uligevægt på dens globale betalingsbalance eller som følge af arten af den valuta, den råder over, og navnlig når disse vanskeligheder vil kunne bringe det indre markeds funktion eller virkeliggørelsen af den fælles handelspolitik i fare, indleder Kommissionen straks en undersøgelse af situationen i den pågældende stat og af de foranstaltninger, som denne har truffet eller kan træffe i henhold til forfatningen under anvendelse af alle til rådighed stående midler. Kommissionen angiver de foranstaltninger, som den henstiller til den pågældende medlemsstat at træffe.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt de af en medlemsstat med dispensation trufne forholdsregler og de af Kommissionen foreslåede foranstaltninger viser sig utilstrækkelige til at afhjælpe de opståede eller truende vanskeligheder, skal Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg rette henstilling til Rådet om ydelse af gensidig bistand og passende former herfor.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen holder regelmæssigt Rådet underrettet om situationen og dens udvikling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet vedtager europæiske forordninger eller afgørelser om ydelse af gensidig bistand og om fastlæggelse af vilkårene for og den nærmere udformning af denne. Den gensidige bistand kan især gå ud på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fælles optræden over for andre internationale organisationer, til hvilke medlemsstater med dispensation kan henvende sig&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå omlægninger i samhandelen, når den medlemsstat med dispensation, der er i vanskeligheder, opretholder eller genindfører kvantitative restriktioner over for tredjelande &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) ydelse af kreditter i begrænset omfang fra de øvrige medlemsstater under forbehold af deres samtykke.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Godkender Rådet ikke den gensidige bistand, hvorom Kommissionen har rettet henstilling, eller er den ydede bistand og de trufne foranstaltninger utilstrækkelige, bemyndiger Kommissionen den medlemsstat med dispensation, der er i vanskeligheder, til at træffe beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som Kommissionen fastsætter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan tilbagekalde denne bemyndigelse og ændre vilkårene for og udformningen af beskyttelsesforanstaltningerne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-202&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstater med dispensation, betalingsbalancekrise, beskyttelsesforanstaltninger (tidl. TEF art. 120)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Opstår der en pludselig betalingsbalancekrise, og vedtages der ikke omgående en europæisk afgørelse i henhold til artikel III-201, stk. 2, kan en medlemsstat med dispensation i forebyggende øjemed træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal medføre mindst mulig forstyrrelse i det indre markeds funktion og må ikke gå ud over, hvad der er absolut nødvendigt for at afhjælpe de pludseligt opståede vanskeligheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal underrettes om de i stk. 1 nævnte beskyttelsesforanstaltninger senest ved deres ikrafttræden. Kommissionen kan anbefale Rådet, at der ydes gensidig bistand i henhold til artikel III-201.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Efter henstilling fra Kommissionen og høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg kan Rådet vedtage en europæisk afgørelse om, at den pågældende medlemsstat skal ændre, udsætte eller ophæve de i stk. 1 nævnte beskyttelsesforanstaltninger.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL III - POLITIKKER PÅ ANDRE OMRÅDER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - BESKÆFTIGELSE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-203&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordnet strategi for beskæftigelse (tidl. TEF art. 125)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen og medlemsstaterne arbejder i henhold til denne afdeling på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel I-3.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-204&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskæftigelsespolitikker, beskæftigelsesfremme (tidl. TEF art. 126)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne bidrager med deres beskæftigelsespolitikker til at nå de mål, der er nævnt i artikel III-203, på en måde, som er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens&lt;B&gt; &lt;/B&gt;økonomiske politikker, der vedtages i henhold til artikel III-179, stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Under hensyn til national praksis for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar betragter medlemsstaterne beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordner deres indsats i den henseende i Rådet i overensstemmelse med artikel III-206.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-205&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Højt beskæftigelsesniveau, samarbejde mellem medlemsstaterne (tidl. TEF art. 127)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen&lt;B&gt; &lt;/B&gt;bidrager til et højt beskæftigelsesniveau ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og ved at støtte og i nødvendigt omfang supplere deres indsats. Den respekterer i den forbindelse fuldt ud medlemsstaternes kompetence.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Målsætningen om et højt beskæftigelsesniveau skal tages med i overvejelserne ved udformningen og gennemførelsen af Unionens&lt;B&gt; &lt;/B&gt;politikker og aktiviteter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-206&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskæftigelsessituationen, årsrapporter, henstillinger til medlemsstaterne (tidl. TEF art. 128)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd gennemgår hvert år beskæftigelsessituationen i Unionen&lt;B&gt; &lt;/B&gt;og vedtager konklusioner herom på grundlag af en fælles årsrapport fra Rådet og Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. På grundlag af Det Europæiske Råds konklusioner vedtager Rådet hvert år på forslag af Kommissionen retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres egne beskæftigelsespolitikker. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Beskæftigelsesudvalget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der vedtages i henhold til artikel III-179, stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hver medlemsstat forelægger Rådet og Kommissionen en årsrapport om de vigtigste bestemmelser, den har truffet til gennemførelse af sin beskæftigelsespolitik på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse som nævnt i stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. På grundlag af de rapporter, der er nævnt i stk. 3, og efter at have hørt Beskæftigelsesudvalget foretager Rådet hvert år en gennemgang af gennemførelsen af medlemsstaternes politikker på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelsen. Rådet kan efter henstilling fra Kommissionen vedtage henstillinger, som det retter til medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. På grundlag af resultaterne af denne gennemgang forelægger Rådet og Kommissionen Det Europæiske Råd en fælles årsrapport om beskæftigelsessituationen i Unionen og om gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-207&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Tilskyndelsesforanstaltninger, udveksling af oplysninger og bedste praksis (tidl. TEF art. 129)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved europæiske love eller rammelove kan der fastsættes tilskyndelsesforanstaltninger, der skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte deres indsats på beskæftigelsesområdet gennem initiativer, der tager sigte på at udvikle en udveksling af oplysninger og bedste praksis, og som skal sikre komparativ analysevirksomhed og rådgivning samt fremme fornyende metoder og evaluere erfaringer, navnlig ved hjælp af pilotprojekter. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De europæiske love eller rammelove indebærer ikke harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-208&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Rådgivende beskæftigelsesudvalg (tidl. TEF art. 130)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager med simpelt flertal en europæisk afgørelse om nedsættelse&lt;B&gt; &lt;/B&gt;af et beskæftigelsesudvalg af rådgivende karakter, som skal fremme samordningen mellem medlemsstaterne af beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalget har til opgave:&lt;/P&gt;&lt;B&gt;&lt;/B&gt;
&lt;P&gt;a)&lt;B&gt; &lt;/B&gt;at overvåge beskæftigelsessituationen og beskæftigelsespolitikkerne i Unionen og i medlemsstaterne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b)&lt;B&gt; &lt;/B&gt;med forbehold af artikel III-344 at afgive udtalelser på Rådets eller Kommissionens anmodning eller på eget initiativ og at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde som nævnt i artikel III-206.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalget hører under opfyldelsen af sit mandat arbejdsmarkedets parter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer af udvalget.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-209&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål og midler for social- og arbejdsmarkedspolitikken (tidl. TEF art. 136)] &lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, der bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og i fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål fremme af beskæftigelsen, forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en stadig stigende udjævning af disse vilkår, passende social beskyttelse, dialog på arbejdsmarkedet, udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik herpå handler Unionen og medlemsstaterne under hensyn til forskellene i national praksis, særlig på overenskomstområdet, samt til nødvendigheden af at opretholde EU-økonomiens konkurrenceevne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil blive en følge såvel af det indre markeds funktion, der vil fremme en harmonisering af de sociale systemer, som af de i forfatningen foreskrevne procedurer og af den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-210&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samarbejdsområder, foranstaltninger og minimumsforskrifter, arbejdsmarkedets parters gennemførelse af retsakter (tidl. TEF art. 137)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel III-209 fastlagte mål støtter og supplerer Unionen medlemsstaternes indsats på følgende områder:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) arbejdsvilkårene&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) beskyttelse af arbejdstagerne ved ophævelse af en arbejdskontrakt&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) information og høring af arbejdstagerne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse, jf. dog stk. 6&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Unionens område&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;h) integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, jf. dog artikel III-283&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) lige muligheder for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;j) bekæmpelse af social udstødelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;k) modernisering af de sociale beskyttelsessystemer, jf. dog litra c).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 kan der:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) ved europæiske love eller rammelove vedtages foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større viden, udvikle udvekslingen af oplysninger og bedste praksis, fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) ved europæiske rammelove på de i stk. 1, litra a)-i), nævnte områder fastsættes minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne. I disse rammelove skal det undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I alle tilfælde vedtages de europæiske love eller rammelove efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Uanset stk. 2 vedtages europæiske love eller rammelove på de i stk. 1, litra c), d), f) og g), nævnte områder af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;STRIKE&gt;&lt;/STRIKE&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse med henblik på at lade den almindelige lovgivningsprocedure gælde for stk. 1, litra d), f) og g). Det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. En medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre europæiske rammelove, der er vedtaget i henhold til stk. 2 og 3, eller, når det er relevant, at gennemføre europæiske forordninger eller afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel III-212.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I så tilfælde sikrer den sig, at arbejdsmarkedets parter senest på den dato, hvor en europæisk rammelov skal være gennemført, og på den dato, hvor en europæisk forordning eller afgørelse skal være gennemført, har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe de nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i den pågældende rammelov, forordning eller afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Europæiske love og rammelove, som vedtages i henhold til denne artikel,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) anfægter ikke medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger og må ikke i væsentligt omfang berøre den finansielle balance i disse ordninger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er forenelige med forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-211&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Dialog og høring af arbejdsmarkedet parter (tidl. TEF art. 138)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kommissionen fremmer konsultationen af arbejdsmarkedets parter på EU-plan og vedtager alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette dialogen mellem dem, idet den samtidig sørger for en afbalanceret støtte til begge parter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 konsulterer Kommissionen arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en EU-indsats, før den fremsætter forslag på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis Kommissionen efter den i stk. 2 nævnte konsultation finder en EU-indsats hensigtsmæssig, konsulterer den arbejdsmarkedets parter om indholdet af det påtænkte forslag. Arbejdsmarkedets parter afgiver en udtalelse eller om nødvendigt en henstilling til Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. I forbindelse med den i stk. 2 og 3 nævnte konsultation kan arbejdsmarkedets parter meddele Kommissionen, at de ønsker at indlede processen i artikel III-212, stk. 1. Varigheden af denne proces må ikke overstige 9 måneder, medmindre arbejdsmarkedets parter og Kommissionen i fællesskab træffer beslutning om en forlængelse af denne frist.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-212&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overenskomstmæssige forbindelser og aftaler på EU-plan (tidl. TEF art. 139)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan&lt;B&gt; &lt;/B&gt;kan, hvis disse finder det ønskeligt, føre til overenskomstmæssige forbindelser, herunder aftaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Iværksættelsen af aftaler, der indgås på EU-plan, finder sted enten efter de procedurer og den praksis, arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne normalt anvender, eller i spørgsmål under artikel III-210 efter fælles anmodning fra de underskrivende parter ved europæiske forordninger eller afgørelser, som Rådet vedtager på forslag af Kommissionen. Europa-Parlamentet underrettes.&lt;/P&gt;&lt;STRIKE&gt;&lt;/STRIKE&gt;
&lt;P&gt;Når den pågældende aftale indeholder en eller flere bestemmelser, der vedrører et af de områder, hvor der kræves enstemmighed i henhold til artikel III-210, stk. 3, træffer Rådet afgørelse med enstemmighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-213&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samarbejde inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken, Kommissionens rolle (tidl. TEF art. 140)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med henblik på at virkeliggøre de i artikel III-209 fastlagte mål og med forbehold af forfatningens øvrige bestemmelser fremmer Kommissionen samarbejde mellem medlemsstaterne og letter samordningen af deres indsats på samtlige områder inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er omfattet af denne afdeling, navnlig i spørgsmål vedrørende:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) beskæftigelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) arbejdsret og arbejdsvilkår&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) almindelig og videregående faglig uddannelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) social sikring&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) sundhedsforskrifter for arbejde&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik herpå skal Kommissionen i nær kontakt med medlemsstaterne foretage undersøgelser, afgive udtalelser og tilrettelægge samråd både med hensyn til spørgsmål af national karakter og til spørgsmål af interesse for internationale organisationer, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen hører Det Økonomiske og Sociale Udvalg, inden den afgiver de i denne artikel nævnte udtalelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-214&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lige løn til mænd og kvinder, ikke-forskelsbehandling, fordele for det underrepræsenterede køn (tidl. TEF art. 141)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til kvinder og mænd for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved &quot;løn&quot; forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Lige løn uden forskelsbehandling baseret på køn indebærer:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at den løn, der ydes for samme akkordlønnede arbejde, fastsættes på samme beregningsgrundlag&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at den løn, der ydes for tidlønnet arbejde, er den samme for samme slags arbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved europæiske love eller rammelove indføres der foranstaltninger, som skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. For i praksis at sikre fuld ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-215&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Betalt frihed (tidl. TEF art. 142)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne bestræber sig på at opretholde det bestående ligeværd mellem deres ordninger vedrørende betalt frihed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-216&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissionens rapport om gennemførelsen af målene for social- og arbejdsmarkedspolitikken (tidl. TEF art. 143)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen udarbejder hvert år en rapport om udviklingen i gennemførelsen af målene i artikel III-209, herunder om den demografiske situation i Unionen. Den fremsender denne rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-217&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udvalg for social beskyttelse (tidl. TEF art. 144)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager med simpelt flertal en europæisk afgørelse om nedsættelse af et udvalg for social beskyttelse af rådgivende karakter, der skal fremme samarbejdet om social beskyttelse mellem medlemsstaterne og med Kommissionen. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalget har til opgave:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at følge den sociale situation og udviklingen i politikkerne vedrørende social beskyttelse i medlemsstaterne og i Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at fremme udvekslingen af oplysninger, erfaringer og god praksis mellem medlemsstaterne og med Kommissionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) med forbehold af artikel III-344 at udarbejde rapporter, afgive udtalelser eller iværksætte andre aktiviteter på de områder, der hører under dets beføjelser, på Rådets eller Kommissionens anmodning eller på eget initiativ.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Under udøvelsen af sit mandat etablerer udvalget hensigtsmæssige kontakter med arbejdsmarkedets parter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer af udvalget.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-218&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissionens årsberetning: kapitel om sociale forhold (tidl. TEF art. 145)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionens årsberetning til Europa-Parlamentet skal indeholde et særligt kapitel om udviklingen inden for de sociale forhold i Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at afgive redegørelser om særlige spørgsmål vedrørende de sociale forhold.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-219&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europæisk socialfond til forbedring af arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder inden for det indre marked (tidl. TEF art. 146, art. 147 &amp; art. 148)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at forbedre arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder inden for det indre marked og således bidrage til en højnelse af levestandarden oprettes der en europæisk socialfond, der skal lette arbejdskraftens adgang til beskæftigelse og fremme dens geografiske og faglige bevægelighed inden for Unionen samt lette tilpasningen til industrielle ændringer og til ændringer i produktionssystemerne, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen administrerer fonden. Den bistås i dette arbejde af et udvalg, der ledes af et medlem af Kommissionen, og som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende fonden fastsættes ved europæiske love. Disse love vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - ØKONOMISK, SOCIAL OG TERRITORIAL SAMHØRIGHED&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-220&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Målsætninger, fokusområder (tidl. TEF art. 158)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;For at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter denne sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;&lt;/B&gt;
&lt;P&gt;Unionen stræber navnlig efter at mindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveau og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Blandt de berørte områder lægges der særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-221&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Strukturfonde, Kommissionens rapport, øvrige foranstaltninger (tidl. TEF art. 159)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne fører deres økonomiske politik og samordner denne med henblik på tillige at nå de mål, der er fastlagt i artikel III-220. Udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter samt gennemførelsen af det indre marked skal ske under hensyntagen til disse mål og skal bidrage til deres virkeliggørelse. Unionen støtter ligeledes denne virkeliggørelse med den virksomhed, som den udøver gennem strukturfondene (Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling), Den Europæiske Investeringsbank og andre eksisterende finansielle instrumenter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen aflægger hvert tredje år rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og om hvordan de forskellige midler efter denne artikel har bidraget hertil. Rapporten ledsages om nødvendigt af passende forslag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Alle specifikke foranstaltninger ud over fondene med forbehold af de foranstaltninger, der vedtages som led i Unionens øvrige politikker, kan fastsættes ved europæiske love eller rammelove. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-222&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (tidl. TEF art. 160)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Fond for Regionaludvikling skal bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen ved at deltage i udviklingen og strukturtilpasningen af de områder, der er bagefter i udvikling, og i omstillingen af de industriområder, der er i tilbagegang.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-223&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Strukturfondenes opgaver, hovedformål og indretning, samhørighedsfond (tidl. TEF art. 161)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved europæiske love fastlægges strukturfondenes opgaver, hovedmål og indretning, hvilket kan omfatte en sammenlægning af fondene, de almindelige regler, der skal gælde for fondene, samt de nødvendige bestemmelser med henblik på at sikre disses effektivitet og samordningen mellem fondene indbyrdes og med andre eksisterende finansielle instrumenter, jf. dog artikel III-224.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En samhørighedsfond oprettet ved europæisk lov yder finansielle bidrag til projekter inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I alle tilfælde vedtages de europæiske love efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De første bestemmelser om strukturfondene og Samhørighedsfonden, der vedtages efter de bestemmelser, der er gældende på datoen for undertegnelsen af traktaten om en forfatning for Europa, vedtages af Rådet ved europæisk lov. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-224&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, gennemførelsesforanstaltninger (tidl. TEF art. 162)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastsættes ved europæiske love. Lovene vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;For så vidt angår Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, og Den Europæiske Socialfond finder henholdsvis artikel III-231 og III-219, stk. 3, anvendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - LANDBRUG OG FISKERI&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-225&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[En fælles landbrugs- og fiskeripolitik, definitioner (tidl. TEF art. 32 stk. 1, andet punktum)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen fastlægger og gennemfører en fælles landbrugs- og fiskeripolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved &quot;landbrugsvarer&quot; forstås jordbrugsprodukter, husdyrbrugsprodukter og fiskeriprodukter samt varer, der er direkte forbundet med disse produkter, og som har undergået en første bearbejdning. Ved omtale af den fælles landbrugspolitik eller af landbruget og ved anvendelse af udtrykket &quot;landbrugs-&quot; er fiskeri også omfattet under hensyntagen til denne sektors særlige karakteristika.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-226&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det indre marked og landbruget samt landbrugsvarer (tidl. TEF art. 32 stk. 1, første punktum &amp; art. 32 stk. 2-4)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det indre marked omfatter tillige landbruget og handelen med landbrugsvarer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Bestemmelserne vedrørende det indre markeds oprettelse og funktion finder anvendelse på landbrugsvarer, medmindre andet er bestemt i artikel III-227 til III-232.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. De varer, der er opregnet i bilag I, er omfattet af artikel III-227 til III-232.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det indre markeds funktion og udvikling skal for så vidt angår landbrugsvarer ledsages af en fælles landbrugspolitik.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-227&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Formål med den fælles landbrugspolitik (tidl . TEF art. 33)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den fælles landbrugspolitik har til formål:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at stabilisere markederne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at sikre forsyningerne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik og de særlige foranstaltninger, som den kan medføre, tages der hensyn til:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) landbrugserhvervets særlige karakter, der følger af landbrugets sociale struktur og af de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsområder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) nødvendigheden af, at ønskelige tilpasninger gennemføres gradvis&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) den kendsgerning, at landbruget i medlemsstaterne udgør en sektor, som er snævert forbundet med økonomien som helhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-228&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fælles markedsordninger for landbrugsvarer, struktur- og garantifonde (tidl. TEF art. 34)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med henblik på at nå de i artikel III-227 nævnte mål oprettes en fælles ordning for markederne for landbrugsvarer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Alt efter varernes art skal denne markedsordning antage en af nedennævnte former:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fælles konkurrenceregler&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) en tvungen samordning af de forskellige nationale markedsordninger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) en europæisk markedsordning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den fælles ordning under en af de i stk. 1 nævnte former kan omfatte alle foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de i artikel III-227 fastsatte mål, især prisregulering, støtte til såvel produktion som afsætning af de forskellige varer, oplagrings- og udligningsordninger samt fælles ordninger til stabilisering af ind- eller udførsel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den fælles ordning skal begrænses til at forfølge de i artikel III-227 anførte mål og skal udelukke enhver form for forskelsbehandling af Unionens&lt;B&gt; &lt;/B&gt;producenter eller forbrugere.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En eventuel fælles prispolitik skal baseres på fælles kriterier og ensartede beregningsmetoder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Med henblik på at muliggøre, at formålet med den i stk. 1 nævnte fælles ordning nås, kan der oprettes en eller flere struktur- og garantifonde for landbruget.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-229&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning af projekter inden for uddannelse, forskning m.v. (tidl. TEF art. 35)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med henblik på at nå de i artikel III-227 anførte mål kan der inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik navnlig fastsættes bestemmelser om:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) en effektiv samordning af de bestræbelser, der udfoldes inden for faglig uddannelse, forskning og landbrugsfaglig oplysning; denne samordning kan indebære, at projekter eller institutioner finansieres i fællesskab,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) fælles foranstaltninger med henblik på udvidelse af forbruget af visse varer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-230&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Konkurrenceregler (tidl. TEF art. 36)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Afdelingen om konkurrenceregler finder kun anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer i det omfang, der er fastsat ved europæiske love eller rammelove i overensstemmelse med artikel III-231, stk. 2, samt under hensyntagen til målene i artikel III-227.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk forordning eller afgørelse om tilladelse til at yde støtte:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) med henblik på at beskytte bedrifter, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) inden for rammerne af økonomiske udviklingsprogrammer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-231&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Iværksættelse af den fælles landbrugspolitik, afløsning af nationale markedsordninger (tidl. TEF art. 37)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kommissionen fremlægger forslag om udarbejdelse og iværksættelse af den fælles landbrugspolitik, herunder også om afløsning af nationale markedsordninger med en af de i artikel III-228, stk. 1, nævnte former for fælles ordning, og om iværksættelse af de foranstaltninger, der er nævnt i denne afdeling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse forslag tager hensyn til sammenhængen mellem de landbrugsspørgsmål, som er nævnt i denne afdeling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den fælles ordning for markederne for landbrugsvarer, der er nævnt i artikel III-228, stk. 1, samt de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, fastsættes ved europæiske love eller rammelove. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser om fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger samt om fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. På de i stk. 2 anførte betingelser kan&lt;B&gt; &lt;/B&gt;den fælles ordning, der er nævnt i artikel III-228, stk. 1, afløse nationale markedsordninger, såfremt:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) den fælles ordning yder medlemsstater, der modsætter sig en sådan afløsning, og som har en national ordning for vedkommende produktion, tilsvarende garantier for de pågældende producenters beskæftigelse og levestandard, når der tages hensyn til det tempo, hvori den mulige tilpasning og nødvendige specialisering kan gennemføres, og&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) denne ordning sikrer samhandelen inden for Unionen&lt;B&gt; &lt;/B&gt;betingelser svarende til dem, der gælder på et nationalt marked.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Såfremt der er tilvejebragt en fælles ordning for visse råvarer, medens der endnu ikke findes en fælles ordning for de hertil svarende forarbejdede produkter, kan de pågældende råvarer indføres fra lande uden for Unionen, hvis de anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter, som er bestemt til udførsel til tredjelande.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-232&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udligningsafgifter (tidl. TEF art. 38)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Såfremt en vare i en medlemsstat er underkastet en national markedsordning eller en anden indenlandsk regulering med tilsvarende virkning, som i konkurrencemæssig henseende påvirker en lignende produktion i en anden medlemsstat, pålægger medlemsstaterne vedkommende vare en udligningsafgift ved indførslen fra den medlemsstat, i hvilken markedsordningen eller reguleringen findes, medmindre denne medlemsstat pålægger en udligningsafgift ved udførslen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen vedtager europæiske forordninger eller afgørelser om fastsættelse af disse afgifter på det niveau, som er nødvendigt for at genoprette ligevægten. Den kan ligeledes tillade anvendelsen af andre foranstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 5 - MILJØ&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-233&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål, principper, hensyn, samarbejde med tredjelande og internationale organisationer (tidl. TEF art. 174)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens politik på miljøområdet bidrager til at forfølge følgende mål:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) beskyttelse af menneskers sundhed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionens politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I den forbindelse omfatter de harmoniseringsforanstaltninger, der skal iværksættes for at opfylde miljøbeskyttelseskravene, i relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der giver medlemsstaterne bemyndigelse til af ikke-økonomiske miljøhensyn at træffe foreløbige bestemmelser, der underkastes en EU-kontrolprocedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved udarbejdelsen af Unionens politik på miljøområdet tages der hensyn til:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) eksisterende videnskabelige og tekniske data&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) de miljømæssige forhold i de forskellige områder i Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller ved undladelse af at gennemføre den&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) den økonomiske og sociale udvikling i Unionen som helhed og den afbalancerede udvikling i dens områder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Inden for rammerne af deres respektive beføjelse samarbejder Unionen og medlemsstaterne med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende samarbejdet, for så vidt angår Unionen, kan nedfældes i aftaler mellem denne og de pågældende tredjeparter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-234&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Gennemførelse af mål, handlingsprogrammer, finansiering (tidl. TEF art. 175 &amp; art. 176)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved europæiske love eller rammelove fastlægges de foranstaltninger, der skal iværksættes til gennemførelse af de mål, der er anført i artikel III-233. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Uanset stk. 1 og med forbehold af artikel III-172 vedtager Rådet med enstemmighed europæiske love eller rammelove om:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) foranstaltninger, der berører&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) fysisk planlægning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;ii) kvantitativ forvaltning af vandressourcerne, eller som direkte eller indirekte berører disse ressourcers disponibilitet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;iii) arealanvendelse, bortset fra affaldshåndtering&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) foranstaltninger, der i væsentlig grad berører en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen og med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse om, at den almindelige lovgivningsprocedure skal finde anvendelse på de spørgsmål, der er nævnt i første afsnit.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I alle tilfælde træffer Rådet afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Der indføres ved europæiske love generelle handlingsprogrammer med de prioriterede mål, der skal nås. Disse love vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De nødvendige foranstaltninger for disse programmers iværksættelse vedtages efter betingelserne i stk. 1 eller, efter omstændighederne, stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Med forbehold af visse foranstaltninger vedtaget af Unionen finansieres og gennemføres miljøpolitikken af medlemsstaterne. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Med forbehold af princippet om, at forureneren betaler, skal foranstaltninger, der bygger på stk. 1, og som indebærer udgifter, der skønnes uforholdsmæssigt store for en medlemsstats offentlige myndigheder, i en passende form give mulighed for:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) undtagelser af midlertidig karakter og/eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) finansiel støtte fra Samhørighedsfonden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Beskyttelsesforanstaltninger,&lt;B&gt; &lt;/B&gt;som vedtages i henhold til denne artikel, er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger.&lt;B&gt; &lt;/B&gt;Disse foranstaltninger skal være forenelige med forfatningen.&lt;B&gt; &lt;/B&gt;De meddeles Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 6 - FORBRUGERBESKYTTELSE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-235&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål og midler (tidl. TEF art. 153)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at fremme forbrugernes interesser og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bidrager Unionen til at beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser og til at fremme deres ret til oplysning og uddannelse og til at organisere sig for at beskytte deres interesser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen bidrager til at nå målene i stk. 1 ved&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel III-172 som led i det indre markeds oprettelse eller funktion&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) foranstaltninger, som støtter, supplerer og overvåger den politik, medlemsstaterne fører.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, litra b). Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Retsakter vedtaget i medfør af stk. 3 er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesbestemmelser. Disse bestemmelser skal være forenelige med forfatningen. De meddeles Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 7 - TRANSPORT&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-236&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[En fælles transportpolitik, midler (tidl. TEF art. 70 &amp; art. 71)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. På det i denne afdeling omhandlede sagsområde søges&lt;B&gt; &lt;/B&gt;forfatningens mål nået&lt;B&gt; &lt;/B&gt;inden for rammerne af en fælles transportpolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Stk. 1 gennemføres ved europæiske love eller rammelove under hensyntagen til transportspørgsmålenes særlige karakter. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De europæiske love eller rammelove fastsætter:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fælles regler for international transport til eller fra en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at udføre interne transporter i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) alle andre formålstjenlige foranstaltninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. I forbindelse med vedtagelsen af europæiske love eller rammelove som nævnt i stk. 2 tages der hensyn til tilfælde, hvor deres anvendelse i alvorlig grad vil kunne påvirke levestandarden og beskæftigelsen i visse områder samt udnyttelsen af transportmateriellet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-237&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overgangsregler (tidl. TEF art. 72)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Indtil vedtagelsen af de europæiske love eller rammelove, der er nævnt i artikel III-236, stk. 2, kan ingen medlemsstat, uden at Rådet med enstemmighed vedtager en europæisk afgørelse om fravigelse, ændre de bestemmelser, der gjaldt på transportområdet den 1. januar 1958 eller, for tiltrædende staters vedkommende, på datoen for tiltrædelsen, på en sådan måde, at de direkte eller indirekte bliver mindre gunstige for transportvirksomheder fra andre medlemsstater end for indenlandske transportvirksomheder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-238&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Støtteforanstaltninger (tidl. TEF art. 73)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-239&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Transportpriser og – vilkår (tidl. TEF art. 74)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver foranstaltning, der vedtages inden for rammerne af forfatningen vedrørende transportpriser og -vilkår, skal tage hensyn til transportvirksomhedernes økonomiske situation.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-240&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod forskelsbehandling (tidl. TEF art. 75)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. I samfærdselen inden for Unionen forbydes enhver forskelsbehandling, som består i, at en transportvirksomhed for samme transportforbindelse anvender forskellige transportpriser og -vilkår på samme slags gods, alt efter godsets oprindelses- eller bestemmelsesmedlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Stk. 1 udelukker ikke, at andre europæiske love eller rammelove kan vedtages i medfør af artikel III-236, stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser, der sikrer gennemførelsen af stk. 1. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det kan navnlig vedtage de europæiske forordninger og afgørelser, der er nødvendige for at gøre det muligt for institutionerne at påse overholdelsen af den i stk. 1 nævnte regel og for at sikre brugerne den fulde fordel af denne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. På eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat undersøger Kommissionen de i stk. 1 omhandlede tilfælde af forskelsbehandling, og efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende medlemsstater vedtager den de nødvendige europæiske afgørelser inden for rammerne af de europæiske forordninger og afgørelser, der er nævnt i stk. 3.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-241&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod national understøttelse eller beskyttelse til fordel for bestemte virksomheder (tidl. TEF art. 76)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved transport inden for Unionen er det forbudt medlemsstaterne at anvende priser og vilkår, der indebærer nogen form for understøttelse eller beskyttelse til fordel for en eller flere bestemte virksomheder eller industrier, medmindre Kommissionen ved en europæisk afgørelse giver bemyndigelse dertil.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen undersøger på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstat de i stk. 1 nævnte priser og vilkår, idet den på den ene side især tager hensyn til de krav, som en hensigtsmæssig regional økonomisk politik stiller, til de underudviklede områders behov og til problemerne i områder, der er alvorligt berørt af politiske forhold, og på den anden side til virkningerne af disse priser og vilkår på konkurrencen mellem de forskellige transportgrene.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende medlemsstater vedtager Kommissionen de fornødne europæiske afgørelser. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det i stk. 1 omhandlede forbud finder ikke anvendelse på konkurrencetariffer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-242&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Grænsepassage: Afgifter og gebyrer (tidl. TEF art. 77)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Afgifter eller gebyrer, som en transportvirksomhed ved grænsepassage opkræver ud over transportpriserne, må ikke overstige et rimeligt niveau i betragtning af de med passagen faktisk forbundne omkostninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne bestræber sig på at nedbringe disse omkostninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen kan rette henstillinger til medlemsstaterne med henblik på anvendelsen af denne artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-243&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Foranstaltninger truffet i Tyskland (tidl. TEF art.78)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Bestemmelserne i denne afdeling udgør ingen hindring for de foranstaltninger, der er truffet i Forbundsrepublikken Tyskland, for så vidt disse er nødvendige for at opveje de af Tysklands deling forårsagede ulemper for økonomien i visse af Forbundsrepublikkens områder, der berøres af denne deling. Fem år efter ikrafttrædelsen af traktaten om en forfatning for Europa kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse om ophævelse af denne artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-244&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Rådgivende udvalg (tidl. TEF art. 79)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der oprettes et rådgivende udvalg for Kommissionen sammensat af sagkyndige udpeget af medlemsstaternes regeringer. Kommissionen hører dette udvalg i transportspørgsmål, når den skønner det hensigtsmæssigt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-245&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Anvendelsesområde for transportdelen (tidl. TEF art.80)] &lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Denne afdeling finder anvendelse på transporter med jernbane, ad vej og ad sejlbare vandveje.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Der kan ved europæiske love eller rammelove indføres passende foranstaltninger vedrørende sø- og luftfart. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 8 - TRANSEUROPÆISKE NET&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-246&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål, oprettelse og udvikling af transeuropæiske net: transport, telekommunikation og energi (tidl. TEF art. 154)] &lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i artikel III-130 og III-220 og give unionsborgerne, de erhvervsdrivende og de regionale og lokale administrative enheder mulighed for fuldt ud at udnytte de fordele, som etableringen af et område uden indre grænser medfører, bidrager Unionen&lt;B&gt; &lt;/B&gt;til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Inden for rammerne af et åbent og konkurrencepræget markedssystem tager Unionens indsats sigte på at fremme de nationale nets indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet samt adgangen til disse net. I denne indsats tilgodeses især nødvendigheden af at skabe forbindelse mellem på den ene side øområder, indlandsområder og udkantområder og på den anden side Unionens&lt;B&gt; &lt;/B&gt;centrale områder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-247&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Midler, retningslinier og projekter, samordning med medlemsstaterne (tidl. TEF art. 155 &amp; art. 156)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med henblik på virkeliggørelsen af målene i artikel III-246:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) skal Unionen opstille et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de foranstaltninger, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net; i disse retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) skal Unionen iværksætte enhver form for foranstaltning, som måtte være nødvendig for at sikre nettenes interoperabilitet, navnlig inden for harmonisering af tekniske standarder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) kan Unionen støtte projekter af fælles interesse, der støttes af medlemsstaterne, og som fastlægges inden for rammerne af de retningslinjer, der er omhandlet i litra a), navnlig i form af forundersøgelser, lånegarantier eller rentegodtgørelser; Unionen kan også gennem Samhørighedsfonden bidrage til finansieringen af specifikke projekter i medlemsstaterne på transportinfrastrukturområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I Unionens indsats tages der hensyn til projekternes økonomiske levedygtighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De retningslinjer og andre foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, fastsættes ved europæiske love eller rammelove. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Retningslinjer og projekter af fælles interesse, der vedrører en medlemsstats område, kræver den pågældende medlemsstats samtykke.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Medlemsstaterne samordner indbyrdes i kontakt med Kommissionen den politik, der føres på nationalt plan, og som kan få væsentlig indflydelse på gennemførelsen af målene i artikel III-246. Kommissionen kan i nært samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert egnet initiativ for at fremme denne samordning.&lt;/P&gt;&lt;STRIKE&gt;&lt;/STRIKE&gt;
&lt;P&gt;4. Unionen kan samarbejde med tredjelande for at fremme projekter af fælles interesse og sikre nettenes interoperabilitet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 9 - FORSKNING, TEKNOLOGISK UDVIKLING OG RUMMET&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-248&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Et europæisk forskningsrum og støtte til virksomheder, forskningscentre og universiteter (tidl. TEF art. 163)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens indsats har som mål at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, at fremme udviklingen af dens konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, samt at fremme alle de forskningsaktiviteter, der skønnes nødvendige i medfør af andre kapitler i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 opmuntrer den i hele Unionen virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, forskningscentre og universiteter i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling af høj kvalitet. Den støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet den i særdeleshed søger at gøre det muligt for forskerne at samarbejde frit på tværs af grænserne og for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked, især ved at skabe fri adgang til de enkelte landes offentlige kontrakter, ved at fastlægge fælles standarder og ved at fjerne juridiske og fiskale hindringer for dette samarbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Alle Unionens aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstrationsprojekter, vedtages og iværksættes i overensstemmelse med denne afdeling.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-249&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Midler, programmer, samarbejde, formidling, forskeruddannelse og – mobilitet (tidl. TEF art. 164)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med henblik på at nå de mål, der er nævnt i artikel III-248, gennemfører Unionen følgende aktiviteter, som skal supplere de aktiviteter, der iværksættes i medlemsstaterne:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) iværksættelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling og demonstration gennem fremme af samarbejdet med og mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) fremme af samarbejdet vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen med tredjelande og internationale organisationer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) formidling og nyttiggørelse af resultaterne af aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) fremme af uddannelse og mobilitet for forskere i Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-250&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning af Unionens og medlemsstaternes politikker (tidl. TEF art. 165)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen og medlemsstaterne samordner deres indsats inden for forskning og teknologisk udvikling for at sikre den indbyrdes sammenhæng mellem de nationale politikker og Unionens politik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen kan i nært samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert initiativ, der kan bidrage til at fremme den i stk. 1 nævnte samordning, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-251&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Flerårigt rammeprogram, særprogrammer (tidl. TEF art. 166)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Et flerårigt rammeprogram, der omfatter alle aktiviteter finansieret af Unionen, fastlægges ved en europæisk lov. Denne lov vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rammeprogrammet skal:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fastsætte de videnskabelige og teknologiske mål, der skal opnås ved de i artikel III-249 omhandlede aktiviteter, samt prioriteterne i forbindelse hermed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) angive hovedlinjerne for aktiviteterne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) fastlægge det samlede maksimumsbeløb og de nærmere vilkår for Unionens finansielle deltagelse i rammeprogrammet samt de påtænkte aktiviteters respektive andele.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det flerårige rammeprogram tilpasses eller udbygges på baggrund af udviklingen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Der fastlægges ved en europæisk lov vedtaget af Rådet særprogrammer til iværksættelse af det flerårige rammeprogram inden for hver enkelt aktivitet. I hvert særprogram angives de nærmere bestemmelser for programmets gennemførelse, varigheden af dette og de midler, der skønnes nødvendige hertil. Summen af de beløb, der skønnes nødvendige, og som fastsættes i særprogrammerne, må ikke overstige det samlede maksimumsbeløb for rammeprogrammet og for hver enkelt aktivitet. Denne lov vedtages efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Som et supplement til aktiviteterne i det flerårige rammeprogram træffes der ved europæiske love de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske forskningsrum. Disse love vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-252&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Iværksættelse af det flerårige rammeprogram, virksomheder, forskningscentre og universiteters deltagelse, supplerende programmer, samarbejde med tredjelande eller internationale organisationer (tidl. TEF art. 167, art. 168, art. 169, art. 170 &amp; art. 172 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med henblik på iværksættelsen af det flerårige rammeprogram fastsættes ved europæiske love eller rammelove:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) reglerne for formidling af forskningsresultater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse europæiske love og rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der ved europæiske love fastlægges supplerende programmer, hvori der kun deltager visse medlemsstater, som sikrer finansieringen med forbehold af eventuel deltagelse fra Unionens side.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De regler, der skal finde anvendelse på de supplerende programmer, navnlig vedrørende videnformidling og andre medlemsstaters adgang, fastsættes i disse europæiske love. De vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og med de berørte medlemsstaters samtykke.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der ved europæiske love i forståelse med de pågældende medlemsstater åbnes mulighed for deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemførelsen af disse programmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse europæiske love vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Unionen åbne mulighed for et samarbejde vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen med tredjelande eller internationale organisationer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De nærmere bestemmelser for dette samarbejde kan fastlægges ved aftaler mellem Unionen og de pågældende tredjeparter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-253&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Oprettelse af fællesforetagender, korrekt gennemførelse af programmerne (tidl. TEF art. 171 &amp; art. 172 stk. 1)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser, der har til formål at oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-254&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[En europæisk rumpolitik, midler, forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udarbejder en europæisk rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af sine politikker. Med henblik herpå kan den fremme fælles initiativer, støtte forskning og teknologisk udvikling og koordinere den nødvendige indsats for at udforske og udnytte rummet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. For at bidrage til gennemførelsen af de mål, der er nævnt i stk. 1, fastsættes der ved europæiske love eller rammelove de nødvendige foranstaltninger, der kan tage form af et europæisk rumprogram.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen etablerer de relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-255&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissionens årsrapport (tidl. TEF art. 173)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;I begyndelsen af hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport omhandler navnlig de aktiviteter, der har fundet sted det foregående år inden for forskning, teknologisk udvikling og resultatformidling, samt arbejdsprogrammet for det igangværende år.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 10 - ENERGI&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-256&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål og midler (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet sigter Unionens politik på energiområdet mod:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at sikre energimarkedets funktion&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen, og&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De mål, der er nævnt i stk. 1, skal nås gennem foranstaltninger fastsat ved europæiske love eller rammelove, dog således at anvendelsen af andre bestemmelser i forfatningen ikke berøres herved. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse europæiske love eller rammelove berører ikke en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning, jf. dog artikel III-234, stk. 2, litra c).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Uanset stk. 2 fastsættes de deri nævnte foranstaltninger, hvis de er af hovedsagelig fiskal karakter, ved europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL IV - ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-257&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål og midler for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (tidl. art. 29 i TEU &amp; art. 61 TEF)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser, og den udformer en fælles politik for asyl, indvandring og kontrol ved de ydre grænser, der bygger på solidaritet mellem medlemsstaterne, og som er retfærdig over for tredjelandsstatsborgere. I forbindelse med dette kapitel sidestilles statsløse med tredjelandsstatsborgere.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen bestræber sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, racisme og fremmedhad, ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem politimyndigheder, strafferetlige myndigheder og øvrige kompetente myndigheder samt ved gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser og om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes straffelovgivning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Unionen letter adgangen til domstolene, navnlig på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser om civilretlige spørgsmål.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-258&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Europæiske Råd udformer de overordnede retningslinier (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råd udformer strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-259&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[De nationale parlamenters kontrol med nærhedsprincippets overholdelse (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De nationale parlamenter overvåger i forbindelse med lovgivningsforslag og -initiativer, der forelægges inden for rammerne af afdeling 4 og 5, at nærhedsprincippet overholdes i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-260&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Evaluering af medlemslandenes gennemførelse af EU’s politik på området (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser om, hvordan medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen foretager en objektiv og upartisk evaluering af deres myndigheders gennemførelse af Unionens politikker i dette kapitel, især for at fremme den fulde anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse, jf. dog artikel III-360 til III-362. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om indholdet og resultaterne af denne evaluering.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-261&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Stående komité for det operationelle samarbejde (tidl. TEU art. 36)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der nedsættes en stående komité i Rådet, der skal sikre, at det operationelle samarbejde om den indre sikkerhed fremmes og styrkes i Unionen. Uanset artikel III-344 skal komitéen lette samordningen af medlemsstaternes kompetente myndigheders indsats. Repræsentanter for Unionens berørte organer, kontorer og agenturer kan inddrages i komitéens arbejde. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter holdes underrettet om arbejdet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-262&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Opretholdelse af lov og orden i medlemslandene (tidl. TEU art. 33 &amp; TEF art. 64)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Dette kapitel er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udøve deres beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-263&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder (tidl. TEF art. 66)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager europæiske forordninger med henblik på at sikre administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af dette kapitel, og mellem disse myndigheder og Kommissionen. Det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, jf. dog artikel III-264, og efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-264&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Delt initiativret (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Retsakter som nævnt i afdeling 4 og 5 samt europæiske forordninger som nævnt i artikel III-263, der skal sikre administrativt samarbejde på de områder, der er nævnt i disse afdelinger, vedtages:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) på forslag af Kommissionen eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) på initiativ af en fjerdedel af medlemsstaterne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - POLITIKKERNE FOR GRÆNSEKONTROL,&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ASYL OG INDVANDRING&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-265&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol (tidl. TEF art. 62)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udformer en politik, der skal sikre,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at der gradvis indføres et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 fastsættes der ved europæisk lov eller rammelov foranstaltninger på følgende områder:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) personkontrol ved passage af de ydre grænser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) betingelser for tredjelandsstatsborgeres muligheder for frit at rejse inden for Unionen i en kortere periode&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) reglerne om, at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til geografisk afgrænsning af deres grænser i overensstemmelse med folkeretten.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-266&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den fælles asylpolitik (tidl. TEF art. 63 stk. 1, art. 63 stk. 2 &amp; 64 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udformer en fælles politik for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse med henblik på at tilbyde en passende status til enhver tredjelandsstatsborger, der har behov for international beskyttelse, og på at sikre overholdelse af &quot;non refoulement&quot;-princippet. Denne politik skal være i overensstemmelse med Genève-konventionen af 28. juli 1951, protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante traktater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 fastsættes der ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk asylsystem, der omfatter:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) en ensartet asylstatus for tredjelandsstatsborgere, der gælder i hele Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) en ensartet status for subsidiær beskyttelse for tredjelandsstatsborgere, der ikke har opnået europæisk asyl, men har behov for international beskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) et fælles system, der tager sigte på midlertidig beskyttelse af fordrevne i tilfælde af massetilstrømning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) fælles procedurer for tildeling og fratagelse af ensartet status for asyl eller subsidiær beskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) standarder for modtagelse af asylansøgere eller ansøgere om subsidiær beskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) partnerskab og samarbejde med tredjelande for at styre tilstrømningen af personer, der ansøger om asyl eller subsidiær eller midlertidig beskyttelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser vedrørende midlertidige foranstaltninger til fordel for den eller de berørte medlemsstater. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-267&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den fælles indvandringspolitik (tidl. TEF art. 63 stk. 3 &amp; art. 63 stk. 4)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udformer en fælles indvandringspolitik med henblik på at sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i alle faser, en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne, samt forebyggelse og øget bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 fastsættes der ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger på følgende områder:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) betingelser for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik på familiesammenføring&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) definition af rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, herunder betingelserne for fri bevægelighed og ophold i de øvrige medlemsstater&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med ulovligt ophold&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) bekæmpelse af menneskehandel, især handel med kvinder og børn.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen kan indgå tilbagetagelsesaftaler med tredjelande vedrørende tilbagevenden til det oprindelige hjemland eller tidligere opholdsland af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, tilstedeværelse eller ophold i en af medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Der kan ved europæiske love eller rammelove fastsættes foranstaltninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats med henblik på at fremme integration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på deres område, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge et arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-268&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Solidaritet og ansvarsfordeling (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De EU-politikker, der er omhandlet i denne afdeling, samt gennemførelsen heraf er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter. Når det er nødvendigt, skal EU-retsakter vedtaget i henhold til denne afdeling indeholde passende bestemmelser vedrørende anvendelsen af dette princip.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - SAMARBEJDE OM CIVILRETLIGE SPØRGSMÅL&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-269&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Civilretligt samarbejde, herunder familieret (tidl. TEF art. 65)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen etablerer et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 fastsættes der, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion, ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger, der skal sikre:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser samt fuldbyrdelse heraf&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på tværs af grænserne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) samarbejde om bevisoptagelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) effektiv adgang til domstolene&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) fjernelse af hindringer for en tilfredsstillende afvikling af civile retssager, om nødvendigt ved at fremme foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) udformning af alternative metoder til tvistbilæggelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;h) støtte til uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Uanset stk. 2 fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet. Dette træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse om, hvilke familieretlige aspekter med grænseoverskridende virkninger der kan være omfattet af retsakter vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;U&gt;&lt;/U&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-270&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Principper, mål og midler for det strafferetlige samarbejde (tidl. TEU art. 31 stk. 1.)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på de områder, der er nævnt i stk. 2 og i artikel III-271.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Der fastsættes ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger med henblik på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerkendelse af alle former for domme og retsafgørelser i hele Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterne om retternes kompetence&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andet personale i retsvæsenet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og fuldbyrdelse af afgørelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende dimension kan der ved europæiske rammelove fastsættes minimumsregler. Disse minimumsregler tager hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstraditioner og retssystemer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Reglerne vedrører:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) gensidig anerkendelse af bevismidler mellem medlemsstaterne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) kriminalitetsofres rettigheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådet forudgående har fastsat ved en europæisk afgørelse; ved vedtagelsen af denne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dette stykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for personer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk rammelov som nævnt i stk. 2 vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kan medlemmet anmode om, at udkastet til rammelov forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i artikel III-396. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension enten:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af proceduren i artikel III-396 til ophør, eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) anmode Kommissionen eller den gruppe medlemsstater, som udkastet til rammelov stammer fra, om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis Det Europæiske Råd ikke har handlet ved udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 3, eller hvis den europæiske rammelov ikke er vedtaget inden tolv måneder fra forelæggelsen af et nyt udkast i henhold til stk. 3, litra b), og mindst en tredjedel af medlemsstaterne ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af den pågældende rammelov, underretter de Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel I-44, stk. 2, og III-419, stk. 1, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-271&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Minimumsharmonisering af strafbare handlinger og strafferammer (tidl. TEU art. 31.1) Hjemmel til strafferetlige sanktioner på allerede harmoniserede områder (ny)] &lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Der kan ved europæiske rammelove fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes karakter eller konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på fælles grundlag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Der er tale om følgende kriminalitetsområder: terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;På baggrund af udviklingen i kriminaliteten kan Rådet vedtage en europæisk afgørelse om andre kriminalitetsområder, der opfylder de i dette stykke omhandlede kriterier. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Når indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på det strafferetlige område viser sig absolut nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltninger, kan der ved europæiske rammelove fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på det pågældende område. Rammelovene vedtages efter samme procedure som de pågældende harmoniseringsforanstaltninger, jf. dog artikel III-264.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk rammelov som nævnt i stk. 1 eller 2 vil gribe ind i grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kan medlemmet anmode om, at udkastet til rammelov forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i artikel III-396, hvis den finder anvendelse. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension enten:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af proceduren i artikel III-396 til ophør, hvis denne finder anvendelse, eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) anmode Kommissionen eller den gruppe medlemsstater, som udkastet stammer fra, om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis Det Europæiske Råd ikke har handlet ved udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 3, eller hvis den europæiske rammelov ikke er vedtaget inden tolv måneder fra forelæggelsen af et nyt udkast i henhold til stk. 3, litra b), og mindst en tredjedel af medlemsstaterne ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af den pågældende rammelov, underretter de Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel I-44, stk. 2, og III-419, stk. 1, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-272&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kriminalitetsforebyggelse (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der kan ved europæiske love eller rammelove fastsættes foranstaltninger for at fremme og støtte medlemsstaternes indsats inden for kriminalitetsforebyggelse, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-273&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Eurojust (tidl. TEU art. 31 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Eurojusts opgave er at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternes myndigheder og Europol samt oplysninger fra disse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik herpå fastlægges Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver ved europæiske love. Disse opgaver kan omfatte:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) iværksættelse af efterforskning af straffesager samt forslag til de nationale kompetente myndigheder om at indlede retsforfølgning, især vedrørende overtrædelser, der skader Unionens finansielle interesser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) koordinering af efterforskning og retsforfølgning som omhandlet i litra a)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) styrkelse af det retlige samarbejde, herunder gennem løsning af konflikter om retternes kompetence og gennem et tæt samarbejde med Det Europæiske Retlige Netværk.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved europæiske love fastlægges ligeledes de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters tilknytning til evalueringen af Eurojusts virke.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I forbindelse med retsforfølgning som omhandlet i stk. 1, og uden at dette berører artikel III-274, foretager de kompetente nationale personer de formelle handlinger inden for retsplejen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-274&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, kan der ved en europæisk lov vedtaget af Rådet oprettes en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den Europæiske Anklagemyndighed har kompetence til eventuelt i samarbejde med Europol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med gerningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte europæiske lov, samt til at stille dem for en domstol. Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som offentlig anklager ved medlemsstaternes kompetente domstole.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved den europæiske lov, der er nævnt i stk. 1, fastsættes statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for udøvelsen af dens funktioner, procedureregler for dens virksomhed samt regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder under udøvelsen af sit hverv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Europæiske Råd kan samtidig eller efterfølgende vedtage en europæisk afgørelse om ændring af stk. 1 for at udvide Den Europæiske Anklagemyndigheds beføjelser til at omfatte bekæmpelse af grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og som en konsekvens heraf om ændring af stk. 2 for så vidt angår gerningsmænd og medvirkende til grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse og efter høring af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 5 - POLITISAMARBEJDE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-275&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Omfang, mål og midler (tidl. TEU art. 30 stk. 1)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen etablerer et politisamarbejde, der inddrager alle medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder politi, toldmyndigheder og andre særlige retshåndhævende myndigheder inden for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 kan der ved europæiske love eller rammelove fastlægges foranstaltninger vedrørende:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) støtte til uddannelse af personale og samarbejde om udveksling af personale, om udstyr og om kriminalitetsforskning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) fælles efterforskningsteknikker vedrørende afsløring af grove former for organiseret kriminalitet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Der kan ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet fastlægges foranstaltninger vedrørende operationelt samarbejde mellem de myndigheder, der er omhandlet i denne artikel. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-276&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europol (tidl. TEU art. 30 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europols opgave er at støtte og styrke indsatsen hos medlemsstaternes politimyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder og deres indbyrdes samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater, terrorisme og de former for kriminalitet, der skader en fælles interesse, som er omfattet af en EU-politik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved europæiske love fastlægges Europols struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver. Disse opgaver kan omfatte:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger, der fremsendes af bl.a. medlemsstaternes eller tredjelandes myndigheder eller eksterne organisationer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) samordning, tilrettelæggelse og udførelse af efterforskning og operative aktioner, der gennemføres sammen med medlemsstaternes kompetente myndigheder eller inden for rammerne af fælles efterforskningshold, eventuelt i samarbejde med Eurojust.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved europæiske love fastlægges ligeledes de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Alle Europols operative aktioner skal foretages i samarbejde og i forståelse med myndighederne i den eller de medlemsstater, hvis område er berørt. Anvendelse af tvangsindgreb hører udelukkende ind under de kompetente nationale myndigheder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-277&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Myndighedsudøvelse på en anden medlemsstats område (tidl. TEU art. 32)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet fastlægges de betingelser og begrænsninger, hvorunder medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. artikel III-270 og III-275, kan arbejde på en anden medlemsstats område i samarbejde og i forståelse med denne stats myndigheder. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL V - OMRÅDER, HVOR UNIONEN KAN BESLUTTE AT GENNEMFØRE UNDERSTØTTENDE, KOORDINERENDE ELLER SUPPLERENDE TILTAG&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - FOLKESUNDHED&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-278&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Højt beskyttelsesniveau (tidl. TEF art. 152)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed. Indsatsen skal også omfatte:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) bekæmpelse af større trusler mod sundheden ved at fremme forskning i deres årsager, spredning og forebyggelse samt sundhedsoplysning og -uddannelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) overvågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, varsling i tilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen supplerer medlemsstaternes indsats for at begrænse narkotikarelaterede helbredsskader, herunder gennem oplysning og forebyggelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne på de områder, der er omhandlet i denne artikel, og støtter om nødvendigt deres indsats. Den fremmer navnlig samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at få deres sundhedstjenester til at supplere hinanden bedre i grænseregioner.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne samordner indbyrdes og i kontakt med Kommissionen deres politikker og programmer på de i stk. 1 omhandlede områder. Kommissionen kan i nær kontakt med medlemsstaterne tage ethvert passende initiativ for at fremme denne samordning, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejde med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med folkesundhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Uanset artikel I-12, stk. 5, og artikel I-17, litra a), bidrager europæiske love eller rammelove i overensstemmelse med artikel I-14, stk. 2, litra k), til virkeliggørelsen af målene i denne artikel ved indførelse af følgende foranstaltninger for at imødegå de fælles sikkerhedsudfordringer:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) foranstaltninger til fastsættelse af høje standarder for kvaliteten og sikkerheden af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodprodukter; disse foranstaltninger er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at beskytte folkesundheden&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) foranstaltninger til fastsættelse af høje standarder for kvaliteten og sikkerheden af lægemidler og medicinsk udstyr&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) foranstaltninger, der vedrører overvågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, varsling i tilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De europæiske love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Der kan ligeledes ved europæiske love eller rammelove træffes tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden og navnlig bekæmpelse af større grænseoverskridende trusler mod sundheden samt foranstaltninger med direkte henblik på beskyttelse af folkesundheden i forbindelse med tobak og alkoholmisbrug, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Med henblik på denne artikel kan Rådet på forslag af Kommissionen også vedtage henstillinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Unionens indsats respekterer medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet. Medlemsstaternes ansvar omfatter forvaltningen af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet samt fordelingen af de midler, der afsættes hertil. De i stk. 4, litra a), nævnte foranstaltninger berører ikke nationale bestemmelser om donation eller medicinsk anvendelse af organer og blod. &lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - INDUSTRI&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-279&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Industriens konkurrenceevne, målsætninger (tidl. TEF art. 157)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik herpå tager deres indsats i overensstemmelse med et åbent og konkurrencepræget markedssystem sigte på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder overalt i Unionen, navnlig små og mellemstore virksomheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at fremme et klima, der er gunstigt for samarbejde mellem virksomheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden i kontakt med Kommissionen og samordner om nødvendigt deres indsats. Kommissionen kan tage de initiativer, den finder hensigtsmæssige for at fremme denne samordning, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen bidrager til virkeliggørelsen af målene i stk. 1 gennem de politikker og aktiviteter, som den iværksætter i henhold til andre bestemmelser i forfatningen. Der kan ved europæiske love eller rammelove fastsættes specifikke foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes indsats med henblik på virkeliggørelse af målene i stk. 1, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne afdeling danner ikke grundlag for Unionens indførelse af nogen form for foranstaltning, der kan medføre konkurrenceforvridning, eller som indeholder fiskale bestemmelser eller bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - KULTUR&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-280&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Respektere den nationale, regionale mangfoldighed, fremhæve fælles kulturarv (tidl. TEF art. 151)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen bidrager til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats på følgende områder:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) ikke-kommercielle kulturudvekslinger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold, herunder navnlig Europarådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Unionen tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i forfatningen, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i denne artikel:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fastsættes der ved europæiske love eller rammelove tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) vedtager Rådet henstillinger på forslag af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - TURISME&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-281&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fremme af turistsektoren (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen supplerer medlemsstaternes indsats i turistsektoren, især ved at fremme konkurrenceevnen for Unionens virksomheder inden for denne sektor.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik herpå er målene for Unionens indsats:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at tilskynde til tilvejebringelse af et gunstigt klima for udvikling af virksomhederne inden for denne sektor&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig ved udveksling af god praksis.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes der med henblik på at opfylde målene i denne artikel særlige foranstaltninger, der skal supplere medlemsstaternes indsats, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 5 - UDDANNELSE, UNGDOM, SPORT OG ERHVERVSUDDANNELSE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-282&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udvikling af højt uddannelsesniveau, målsætninger og muidler (tidl. TEF art. 149)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejde mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats. Den respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til dens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Målene for Unionens indsats er:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at fremme samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at fremme udveksling af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, som er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at tilskynde til udvikling af udveksling af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) at tilskynde til udvikling af fjernundervisning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes og især de unge sportsudøveres fysiske og moralske integritet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejde med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med uddannelse og sport, herunder navnlig Europarådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i denne artikel:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fastsættes der ved europæiske love eller rammelove tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) vedtager Rådet henstillinger på forslag af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-283&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Erhvervsuddannelsespolitik (tidl. TEF art. 150)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen iværksætter en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes indsats med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Målene for Unionens indsats er:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at lette tilpasningen til den industrielle udvikling, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelsen for at lette den erhvervsmæssige integration og reintegration på arbejdsmarkedet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at stimulere samarbejdet om erhvervsuddannelse mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, der er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejde med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelsesforhold.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i denne artikel&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fastsættes de nødvendige foranstaltninger ved europæiske love eller rammelove, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) vedtager Rådet henstillinger på forslag af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 6 - CIVILBESKYTTELSE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-284&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forebyggelse af og beskyttelse mod katastrofer (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne for at gøre ordningerne for forebyggelse af og beskyttelse mod naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer mere effektive.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Målene for Unionens indsats er:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at støtte og supplere medlemsstaternes tiltag på nationalt, regionalt og lokalt plan med hensyn til risikoforebyggelse, beredskab hos indsatspersonellet på civilbeskyttelsesområdet i medlemsstaterne og indsats i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer i Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at fremme et hurtigt og effektivt operationelt samarbejde i Unionen mellem de nationale tjenester på civilbeskyttelsesområdet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at fremme sammenhængen i internationalt arbejde på civilbeskyttelsesområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De foranstaltninger, der er nødvendige for at bidrage til virkeliggørelsen af målene i stk. 1, fastsættes ved europæiske love eller rammelove, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 7 - ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-285&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Effektiv national gennemførelse af EU-retten (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. En effektiv national gennemførelse af EU-retten i medlemsstaterne er af afgørende betydning for, at Unionen kan fungere tilfredsstillende, og betragtes som et område af fælles interesse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at forbedre deres administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten. En sådan indsats kan omfatte hjælp til udveksling af oplysninger og embedsmænd samt støtte til uddannelsesprogrammer. Ingen medlemsstat er forpligtet til at tage imod en sådan støtte. De foranstaltninger, der er nødvendige med henblik herpå, fastsættes ved europæiske love, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes pligt til at gennemføre EU-retten eller Kommissionens rettigheder og pligter. Den berører heller ikke andre bestemmelser i forfatningen om administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem dem og Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT IV - DE OVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS ASSOCIERING&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-286&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Associeringen med OLT-landene (tidl. TEF art. 182 &amp; art. 188)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. De ikke-europæiske lande og territorier, der opretholder særlige forbindelser med Danmark, Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, er associeret med Unionen. Disse lande og territorier, i det følgende benævnt &quot;lande og territorier&quot;, er opregnet i bilag II.&lt;/P&gt;&lt;I&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Dette afsnit finder anvendelse på Grønland, medmindre andet følger af de særlige bestemmelser i protokollen om den særlige ordning for Grønland.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Formålet med associeringen er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at oprette nære økonomiske forbindelser mellem disse og Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Associeringen skal først og fremmest åbne mulighed for at tjene befolkningernes interesser i disse lande og territorier og øge deres velstand for herved at lede dem frem til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, som de tilstræber.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-287&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samhandel mellem EU og OLT-landene (tidl. TEF art. 183)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Associeringen tilstræber følgende mål:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) Medlemsstaterne anvender i deres samhandel med disse lande og territorier samme regler, som de i henhold til forfatningen anvender indbyrdes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) Hvert land eller territorium anvender i sin samhandel med medlemsstaterne og de øvrige lande og territorier samme regler, som det anvender over for den europæiske stat, med hvilken det opretholder særlige forbindelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) Medlemsstaterne bidrager til de investeringer, som den fremskridende udvikling af disse lande og territorier kræver.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) For så vidt angår de investeringer, der finansieres af Unionen, er deltagelse i licitationer og leverancer åben på lige betingelser for alle fysiske og juridiske personer, som er henholdsvis statsborgere eller hjemmehørende i medlemsstaterne eller i disse lande og territorier.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) I forholdet mellem medlemsstaterne og disse lande og territorier reguleres deres statsborgeres og selskabers ret til at etablere sig af bestemmelserne i afsnit III, kapitel I, afdeling 2, underafdeling 2, om fri etableringsret uden nogen form for forskelsbehandling, ligesom de dér nævnte procedurer finder tilsvarende anvendelse, dog med forbehold af retsakter vedtaget i henhold til artikel III-291.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-288&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Indførsel af varer, forbud mod told (tidl. TEF art. 184)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Varer med oprindelse i disse lande og territorier nyder ved indførsel til medlemsstaterne godt af det forbud mod told mellem medlemsstaterne, der er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved indførsel i hvert af disse lande eller territorier er told, der pålægges varer fra medlemsstaterne og de øvrige lande og territorier, forbudt i overensstemmelse med artikel III-151, stk. 4.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Disse lande og territorier kan dog opkræve sådan told, som er nødvendig for deres udvikling og industrialisering, eller som er finanstold og har til formål af skaffe midler til deres offentlige budgetter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den i første afsnit nævnte told kan ikke være højere end den, der pålægges varer, der hidrører fra den medlemsstat, med hvilken det pågældende land eller territorium opretholder særlige forbindelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Stk. 2 finder ikke anvendelse på de lande og territorier, der som følge af særlige internationale forpligtelser anvender en toldtarif, der ikke hjemler forskelsbehandling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Indførelse eller ændring af toldsatser for varer, der indføres i disse lande og territorier, må hverken retligt eller faktisk føre til direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer fra forskellige medlemsstater.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-289&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Foranstaltninger for varer fra tredjelandene (tidl. TEF art. 185)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Såfremt toldsatsernes niveau for varer med oprindelse i et tredjeland ved indførsel til et land eller territorium, når artikel III-288, stk. 1, finder anvendelse, vil kunne fremkalde omlægninger af samhandelen til skade for en medlemsstat, kan denne begære, at Kommissionen foreslår de øvrige medlemsstater at træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe denne situation.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-290&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fri bevægelighed for arbejdskraften fra OLT-landene (tidl. TEF art. 186)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af bestemmelserne vedrørende folkesundheden, den offentlige sikkerhed og den offentlige orden reguleres den frie bevægelighed for arbejdskraften fra disse lande og territorier inden for medlemsstaterne og for arbejdskraften fra medlemsstaterne inden for disse lande og territorier ved retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel III-291.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-291&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Associering med Unionen (tidl. TEF art. 187)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;På forslag af Kommissionen vedtager Rådet med enstemmighed med udgangspunkt i de resultater, der er opnået i forbindelse med associeringen mellem landene og territorierne og Unionen, europæiske love, rammelove, forordninger og afgørelser vedrørende de nærmere retningslinjer og proceduren for disse landes og territoriers associering med Unionen. Disse love og rammelove vedtages efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;STRIKE&gt;&lt;/STRIKE&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT V - UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL I - ALMINDELIGE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-292&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Principper for Unionens optræden udadtil (tidl. TEU art. 3 &amp; art. 11)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende rettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen bestræber sig på at udvikle forbindelser og skabe partnerskaber med tredjelande samt internationale, regionale eller globale organisationer, der er enige i de i første afsnit nævnte principper. Den vil fremme multilaterale løsninger på fælles problemer, især inden for De Forenede Nationers rammer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen fastlægger og gennemfører fælles politikker og tiltag og arbejder for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser med henblik på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at værne om sine værdier og grundlæggende interesser samt sin sikkerhed, uafhængighed og integritet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettens principper&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med formålene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt samt principperne i Helsingfors-slutakten og målene i Paris-chartret, herunder de principper og de mål, der vedrører de ydre grænser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at tilskynde til alle landes integration i den internationale økonomi, herunder gennem gradvis afskaffelse af hindringer for international handel&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) at bidrage til udarbejdelsen af internationale foranstaltninger med henblik på at beskytte og forbedre miljøkvaliteten og en bæredygtig forvaltning af de globale naturressourcer med det formål at sikre bæredygtig udvikling&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) at bistå befolkninger, lande og regioner, der står over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, og&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;h) at fremme et internationalt system, der bygger på stærkere multilateralt samarbejde og god global styring.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen respekterer de principper og forfølger de mål, der er nævnt i stk. 1 og 2, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af sin optræden udadtil på de forskellige områder, der er omfattet af dette afsnit, samt af de øvrige politikker for så vidt angår deres eksterne aspekter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen påser, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker. Rådet og Kommissionen, der bistås af EU-udenrigsministeren, sikrer denne sammenhæng og samarbejder i den henseende.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-293&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fastlæggelse af Unionens strategiske interesser og mål (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd fastlægger Unionens strategiske interesser og mål på grundlag af de principper og mål, der er nævnt i artikel III-292.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råds europæiske afgørelser om Unionens strategiske interesser og mål vedrører såvel den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som andre områder i forbindelse med Unionens optræden udadtil. De kan vedrøre Unionens forbindelser med et land eller et område eller have en tematisk tilgang. De indeholder bestemmelser om varighed samt om de midler, der skal stilles til rådighed af Unionen og medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter en henstilling fra Rådet, som dette vedtager efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat for hvert område. Det Europæiske Råds europæiske afgørelser gennemføres i overensstemmelse med procedurerne i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. EU-udenrigsministeren kan, for så vidt angår den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og Kommissionen, for så vidt angår andre områder i forbindelse med Unionens optræden udadtil, forelægge Rådet fælles forslag.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL II - DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - FÆLLES BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-294&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Instrumenter til gennemførsel af FUSP (tidl. TEU art. 11 &amp; art. 12)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen fastlægger og gennemfører inden for rammerne af principperne og målene for sin optræden udadtil en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der dækker alle områder af udenrigs- og sikkerhedspolitikken.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet. De afstår fra enhver handling, der strider imod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet som en sammenhængskraft i de internationale forbindelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet og EU-udenrigsministeren påser, at disse principper overholdes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen varetager den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at fastlægge de overordnede retningslinjer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at vedtage europæiske afgørelser, der fastlægger:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) de aktioner, der skal gennemføres af Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;ii) de holdninger, der skal indtages af Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;iii) de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af de europæiske afgørelser, der vedrører nr. i) og ii)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at styrke det systematiske samarbejde mellem medlemsstaterne om deres politik.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-295&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fastlæggelse af de overordnede retningslinier, DER (tidl. TEU art. 13)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd fastlægger de overordnede retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder for anliggender, der har indvirkning på forsvarsområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis den internationale udvikling kræver det, indkalder formanden for Det Europæiske Råd til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd med henblik på at definere de strategiske linjer for Unionens politik i forhold til denne udvikling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet vedtager de europæiske afgørelser, der er nødvendige for fastlæggelse og iværksættelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af de overordnede retningslinjer og de strategiske linjer, som Det Europæiske Råd har fastlagt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-296&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EU-udenrigsministeren og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (tidl. TEU art. 18 &amp; art. 26)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. EU-udenrigsministeren, der er formand for Udenrigsrådet, bidrager med sine forslag til udarbejdelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og sikrer gennemførelsen af de europæiske afgørelser, der vedtages af Det Europæiske Råd og Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. EU-udenrigsministeren repræsenterer Unionen i anliggender vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han eller hun fører på Unionens vegne den politiske dialog med tredjeparter og udtrykker Unionens holdning i internationale organisationer og på internationale konferencer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Under udøvelsen af sit hverv bistås EU-udenrigsministeren af en tjeneste for EU's optræden udadtil. Denne tjeneste arbejder sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenester og omfatter tjenestemænd fra relevante tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samt udstationeret personale fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester. Rådet fastsætter ved en europæisk afgørelse, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere. Rådet træffer afgørelse på forslag af EU-udenrigsministeren efter høring af Europa-Parlamentet og efter Kommissionens godkendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-297&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europæiske afgørelser om operationelle EU-aktioner (tidl. TEU art. 14)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hvis en international situation kræver en operationel aktion fra Unionens side, vedtager Rådet de nødvendige europæiske afgørelser. Disse afgørelser fastsætter mål og rækkevidde, de midler, der skal stilles til rådighed for Unionen, samt betingelserne for gennemførelse af aktionen og om nødvendigt dens varighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis der sker en ændring af forholdene, der har væsentlig betydning for et spørgsmål, der er genstand for en sådan europæisk afgørelse, reviderer Rådet principperne og målene for denne afgørelse og vedtager de nødvendige europæiske afgørelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De i stk. 1 nævnte europæiske afgørelser forpligter medlemsstaterne i deres stillingtagen og handlinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Enhver national stillingtagen eller handling i henhold til en europæisk afgørelse som nævnt i stk. 1 meddeles af den berørte medlemsstat i så god tid, at der om nødvendigt kan holdes forudgående samråd i Rådet. Forpligtelsen til at give forhåndsunderretning gælder ikke foranstaltninger, som alene indebærer gennemførelse af den pågældende afgørelse på nationalt plan.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Gør udviklingen i forholdene det bydende nødvendigt, og revideres den europæiske afgørelse som nævnt i stk. 1 ikke, kan medlemsstaterne under hensyntagen til de almindelige mål for denne afgørelse straks træffe de nødvendige foranstaltninger. En medlemsstat, der træffer sådanne foranstaltninger, underretter omgående Rådet herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Volder iværksættelsen af en europæisk afgørelse efter denne artikel alvorlige vanskeligheder for en medlemsstat, skal denne forelægge sagen for Rådet, der skal drøfte den og søge passende løsninger. Disse må ikke stride imod målene for aktionen eller være til skade for dens effektivitet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-298&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europæiske afgørelser om EU-holdninger (tidl. TEU art. 15)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager europæiske afgørelser, som fastlægger Unionens holdning til et bestemt spørgsmål af geografisk eller tematisk karakter. Medlemsstaterne drager omsorg for, at deres nationale politik er i overensstemmelse med Unionens holdninger.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-299&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forelæggelse af initiativer eller forslag (tidl. TEU art. 22)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver medlemsstat, EU-udenrigsministeren eller EU-udenrigsministeren med støtte fra Kommissionen kan forelægge Rådet alle spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og forelægge det henholdsvis initiativer eller forslag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I tilfælde, der kræver en hurtig afgørelse, indkalder EU-udenrigsministeren enten på egen foranledning eller på anmodning af en medlemsstat inden for 48 timer eller, hvor en afgørelse er uopsættelig, inden for en endnu kortere frist til en ekstraordinær samling i Rådet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-300&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Stemmeregler, konstruktiv afståelse, vetoret, passerelle (tidl. TEU art. 23)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europæiske afgørelser i henhold til dette kapitel vedtages af Rådet med enstemmighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis et medlem af Rådet afholder sig fra at stemme i forbindelse med afstemninger, kan medlemmet kvalificere sin stemmeundladelse ved at afgive en formel erklæring. I så fald er det pågældende medlem ikke forpligtet til at anvende den europæiske afgørelse, men det accepterer, at den forpligter Unionen. Under udvisning af gensidig solidaritet afholder den pågældende medlemsstat sig fra enhver handling, som vil kunne komme i konflikt med eller hindre en handling fra Unionens side på grundlag af den pågældende afgørelse, og de øvrige medlemsstater respekterer dens holdning. Hvis de medlemmer af Rådet, der på denne måde knytter en erklæring til deres stemmeundladelse, udgør mindst en tredjedel af medlemsstaterne med tilsammen mindst en tredjedel af Unionens befolkning, er afgørelsen ikke vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Uanset stk. 1 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) når det vedtager europæiske afgørelser, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning på grundlag af en europæisk afgørelse truffet af Det Europæiske Råd vedrørende Unionens strategiske interesser og mål som nævnt i artikel III-293, stk. 1&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) når det vedtager en europæisk afgørelse, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning, på forslag af EU-udenrigsministeren efter en specifik anmodning fra Det Europæiske Råd fremsat på dettes eget eller på EU-udenrigsministerens initiativ&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) når det vedtager en europæisk afgørelse om iværksættelse af en europæisk afgørelse, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) når det vedtager en europæisk afgørelse om udpegning af en særlig repræsentant i henhold til artikel III-302.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vitale nærmere anførte årsager, der vedrører den nationale politik, agter at stemme imod vedtagelsen af en europæisk afgørelse, der skal vedtages med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. EU-udenrigsministeren søger i tæt samråd med den pågældende medlemsstat at opnå en løsning, som den kan acceptere. Hvis der ikke opnås et resultat, kan Rådet med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske Råd med henblik på en enstemmig europæisk afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. I overensstemmelse med artikel I-40, stk. 7, kan Det Europæiske Råd med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse om, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 2 i nærværende artikel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Stk. 2 og 3 gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-301&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning i Rådet og diplomatisk samarbejde (tidl. TEU art. 19, delvis ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når Det Europæiske Råd eller Rådet har fastlagt en fælles EU-tilgang i henhold til artikel I-40, stk. 5, samordner EU-udenrigsministeren og medlemsstaternes udenrigsministre deres aktiviteter i Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaternes diplomatiske missioner og Unionens delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer samarbejder indbyrdes og bidrager til udformningen og iværksættelsen af den fælles tilgang, der er nævnt i stk. 1.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-302&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EU’s særlige repræsentanter (tidl. TEU art. 18 stk. 5)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af EU-udenrigsministeren udpege en særlig repræsentant med et mandat i forbindelse med særlige politikspørgsmål. Den særlige repræsentant udøver sit mandat under EU-udenrigsministerens myndighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-303&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Internationale aftaler (tidl. TEU art. 24)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen kan indgå aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer på de områder, der hører under dette kapitel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-304&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europa-Parlamentet, høring og underretning (tidl. TEU art. 21)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. EU-udenrigsministeren hører og underretter Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel I-40, stk. 8, og artikel I-41, stk. 8. Han eller hun påser, at der tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter. De særlige repræsentanter kan inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europa-Parlamentet kan stille spørgsmål eller rette henstillinger til Rådet og EU-udenrigsministeren. Det drøfter to gange om året de fremskridt, der er gjort med iværksættelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-305&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning i internationale fora m.v. (tidl. TEU art. 19)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne samordner deres optræden i internationale organisationer og på internationale konferencer. De forsvarer Unionens holdninger i disse fora. EU-udenrigsministeren varetager tilrettelæggelsen af denne samordning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I internationale organisationer og på internationale konferencer, hvori ikke alle medlemsstaterne deltager, forsvarer de deltagende medlemsstater Unionens holdninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I overensstemmelse med artikel I-16, stk. 2, skal de medlemsstater, der er repræsenteret i internationale organisationer eller på internationale konferencer, hvori ikke alle medlemsstaterne deltager, holde disse samt EU-udenrigsministeren underrettet om alle spørgsmål af fælles interesse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De medlemsstater, der også er medlemmer af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, rådfører sig med hinanden og holder de øvrige medlemsstater samt EU-udenrigsministeren fuldt underrettet. De medlemsstater, der er medlemmer af Sikkerhedsrådet, forsvarer i udøvelsen af deres funktion Unionens holdninger og interesser, uden at dette dog berører det ansvar, der påhviler dem i medfør af De Forenede Nationers pagt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Når Unionen har fastlagt en holdning til et emne på dagsordenen for De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, anmoder de medlemsstater, der sidder i Sikkerhedsrådet, om, at EU-udenrigsministeren indbydes til at fremlægge Unionens holdning.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-306&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samarbejde mellem diplomatiske missioner (tidl. TEU art. 20)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner og Unionens delegationer i tredjelande og på internationale konferencer samt deres repræsentationer ved internationale organisationer samarbejder for at sikre, at europæiske afgørelser om fastlæggelse af EU-holdninger og -aktioner, der er vedtaget i medfør af dette kapitel, overholdes og iværksættes. De intensiverer deres samarbejde ved at udveksle oplysninger og foretage fælles vurderinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De bidrager til iværksættelsen af europæiske borgeres ret til beskyttelse på tredjelandes område, jf. artikel I-10, stk. 2, litra c), samt af foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel III-127.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-307&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité (tidl. TEU art. 25)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af artikel III-344 følger en udenrigs- og sikkerhedspolitisk komité den internationale situation på de områder, der henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og bidrager til at fastlægge politikken ved at afgive udtalelser til Rådet på dettes eller EU-udenrigsministerens foranledning eller på eget initiativ. Komitéen følger ligeledes iværksættelsen af den vedtagne politik med forbehold af EU-udenrigsministerens beføjelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Inden for dette kapitels område varetager Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité under Rådets og EU-udenrigsministerens ansvar den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af krisestyringsoperationer som omhandlet i artikel III-309.&lt;/P&gt; 
&lt;P&gt;Rådet kan med henblik på en krisestyringsoperation og for hele dennes varighed, som fastlagt af Rådet, bemyndige komitéen til at træffe relevante foranstaltninger vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af operationen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-308&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forholdet til anvendelse af institutionernes procedurer (tidl. TEU art. 46(f) &amp; art. 47)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik berører ikke anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i forfatningen med henblik på udøvelsen af Unionens kompetencer i artikel I-13 til I-15 samt artikel I-17.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;På samme måde berører gennemførelsen af politikkerne i disse artikler ikke anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i forfatningen med henblik på udøvelsen af Unionens kompetencer i henhold til dette kapitel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - DEN FÆLLES SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK&lt;/P&gt;&lt;I&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-309&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sikkerheds- og forsvarspolitiske opgaver (tidl. TEU art. 17)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. De opgaver, der er omhandlet i artikel I-41, stk. 1, i forbindelse med hvilke Unionen kan anvende civile og militære midler, omfatter fælles aktioner på nedrustningsområdet, humanitære opgaver og redningsopgaver, rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område, konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og postkonflikt-stabiliseringsoperationer. Alle disse opgaver kan bidrage til bekæmpelse af terrorisme, herunder gennem den støtte, som ydes tredjelande til bekæmpelse af terrorisme på deres område.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet vedtager europæiske afgørelser om de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, idet det fastlægger deres mål og rækkevidde samt de overordnede betingelser for deres gennemførelse. EU-udenrigsministeren forestår med reference til Rådet og i nær permanent kontakt med Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité samordningen af opgavernes civile og militære aspekter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-310&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overdragelse af opgaver til en gruppe af medlemsstater (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Rådet kan i medfør af de europæiske afgørelser, det vedtager i henhold til artikel III-309, overdrage gennemførelsen af en opgave til en gruppe af medlemsstater, der ønsker det og råder over den fornødne kapacitet til at udføre en sådan opgave. Disse medlemsstater aftaler indbyrdes sammen med EU-udenrigsministeren, hvorledes opgaven skal forvaltes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De medlemsstater, der deltager i gennemførelsen af opgaven, aflægger regelmæssigt situationsrapport til Rådet på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat. De deltagende medlemsstater forelægger øjeblikkeligt sagen for Rådet, såfremt gennemførelsen af opgaven får væsentlige følger eller nødvendiggør en ændring af målet, rækkevidden eller betingelserne for opgaven, jf. de europæiske afgørelser, der er nævnt i stk. 1. I sådanne tilfælde vedtager Rådet de nødvendige europæiske afgørelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-311&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Europæiske Forsvarsagentur (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Agentur for Udvikling af Forsvarskapaciteter, Forskning, Anskaffelse og Forsvarsmateriel (Det Europæiske Forsvarsagentur), der er oprettet ved artikel I-41, stk. 3, og placeret under Rådets myndighed, har til opgave&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at bidrage til fastlæggelse af målene for medlemsstaternes militære kapacitet og vurdere, om de kapacitetstilsagn, som medlemsstaterne har givet, overholdes&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at fremme harmonisering af de operationelle behov samt vedtagelse af effektive og indbyrdes forenelige procedurer i forbindelse med materielanskaffelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at foreslå multilaterale projekter med henblik på at opfylde målene for militær kapacitet og sikre koordineringen af de programmer, der gennemføres af medlemsstaterne, og forvaltningen af specifikke samarbejdsprogrammer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at støtte forskningen i forsvarsteknologi samt koordinere og planlægge fælles forskningsaktiviteter og undersøgelser af tekniske løsninger, der imødekommer de fremtidige operationelle behov&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at bidrage til at identificere og eventuelt gennemføre alle nyttige foranstaltninger med henblik på at styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis og øge effektiviteten af de militære udgifter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Forsvarsagentur er åbent for alle medlemsstater, der ønsker at deltage. Rådet vedtager med kvalificeret flertal en europæisk afgørelse med henblik på at fastlægge statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for agenturets drift. Denne afgørelse tager hensyn til omfanget af den faktiske deltagelse i agenturets aktiviteter. Inden for agenturet oprettes der specifikke grupper, der omfatter de medlemsstater, som gennemfører fælles projekter. Agenturet udfører efter behov sine opgaver i samråd med Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-312&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Permanent struktureret samarbejde (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. De medlemsstater, der ønsker at deltage i et permanent struktureret samarbejde, jf. artikel I-41, stk. 6, og som opfylder kriterierne og tiltræder forpligtelserne med hensyn til militær kapacitet i protokollen om permanent struktureret samarbejde, underretter Rådet og EU-udenrigsministeren.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Senest tre måneder efter den i stk. 1 nævnte underretning vedtager Rådet en europæisk afgørelse om etablering af et permanent struktureret samarbejde med en liste over de deltagende medlemsstater. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af EU-udenrigsministeren.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Enhver medlemsstat, der på et senere tidspunkt ønsker at deltage i det permanente strukturerede samarbejde, underretter Rådet og EU-udenrigsministeren.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager en europæisk afgørelse, der bekræfter deltagelsen af den pågældende medlemsstat, der overholder kriterierne og tiltræder forpligtelserne i artikel 1 og 2 i protokollen om permanent struktureret samarbejde. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af EU-udenrigsministeren. Kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, deltager i afstemningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis en deltagende medlemsstat ikke længere opfylder kriterierne eller ikke længere er i stand til at overholde forpligtelserne i artikel 1 og 2 i protokollen om permanent struktureret samarbejde, kan Rådet vedtage en europæisk afgørelse om suspension af den pågældende medlemsstats deltagelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, bortset fra den pågældende medlemsstat, deltager i afstemningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Hvis en deltagende medlemsstat ønsker at forlade det permanente strukturerede samarbejde, underretter den Rådet om sin beslutning, og Rådet tager til efterretning, at den pågældende medlemsstats deltagelse ophører.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Rådets europæiske afgørelser og Rådets henstillinger inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 2-5, vedtages med enstemmighed. Med henblik på nærværende stykke tæller i forbindelse med enstemmighed kun de deltagende medlemsstaters repræsentanters stemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - FINANSIELLE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-313&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Finansiering, opstartsfond (tidl. TEU art. 28)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Institutionernes administrationsudgifter som følge af iværksættelsen af dette kapitel afholdes over Unionens budget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Aktionsudgifter til iværksættelsen af dette kapitel afholdes ligeledes over Unionens budget bortset fra udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, og tilfælde, hvor Rådet træffer anden afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt udgifterne ikke afholdes over Unionens budget, afholdes de af medlemsstaterne efter den fordelingsnøgle, der er baseret på bruttonationalindkomsten, medmindre Rådet træffer anden afgørelse. Medlemsstater, hvis repræsentant i Rådet har afgivet en formel erklæring i henhold til artikel III-300, stk. 1, andet afsnit, er ikke forpligtet til at bidrage til finansieringen af udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager en europæisk afgørelse om indførelse af særlige procedurer for at sikre hurtig adgang til bevillinger på Unionens budget til hastefinansiering af initiativer som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig forberedende aktiviteter i forbindelse med en opgave som omhandlet i artikel I-41, stk. 1, og artikel III-309. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Forberedende aktiviteter i forbindelse med opgaver som nævnt i artikel I-41, stk. 1, og artikel III-309, der ikke opføres på Unionens budget, finansieres af en opstartsfond, der består af bidrag fra medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af EU-udenrigsministeren europæiske afgørelser til fastlæggelse af:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) de nærmere bestemmelser for oprettelse og finansiering af opstartsfonden, navnlig de finansielle midler, der tildeles fonden&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) de nærmere bestemmelser for forvaltning af opstartsfonden&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) de nærmere bestemmelser for finansiel kontrol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Når den opgave, der påtænkes i overensstemmelse med artikel I-41, stk. 1, og artikel III-309, ikke kan opføres på Unionens budget, bemyndiger Rådet EU-udenrigsministeren til at anvende denne fond. EU-udenrigsministeren aflægger rapport til Rådet om udøvelsen af dette mandat.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL III - DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-314&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Toldunion (tidl. TEF art. 131)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med oprettelsen af en toldunion i overensstemmelse med artikel III-151 bidrager Unionen i fælles interesse til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, til en gradvis afskaffelse af restriktionerne for den internationale handel og de direkte udenlandske investeringer og til en sænkning af toldskrankerne og andre hindringer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-315&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Principper for handelspolitikken, Kommissionens kompetence (tidl. TEF art. 133)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handel med varer og tjenesteydelser, handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved europæiske love fastsættes foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Skal der føres forhandlinger om og indgås aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer, finder artikel III-325 anvendelse, jf. dog de særlige bestemmelser i nærværende artikel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen retter henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de forhandlede aftaler er i overensstemmelse med Unionens interne politikker og regler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse forhandlinger føres af Kommissionen i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde og inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den. Kommissionen aflægger regelmæssigt beretning til det særlige udvalg og til Europa-Parlamentet om, hvordan forhandlingerne skrider frem.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler som nævnt i stk. 3 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler på områderne handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret samt direkte udenlandske investeringer træffer Rådet afgørelse med enstemmighed, hvis aftalen omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af interne regler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om forhandling og indgåelse af aftaler&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) på området handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen bringes i fare&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) på området handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Forhandling og indgåelse af internationale aftaler på transportområdet er omfattet af afsnit III, kapitel III, afdeling 7, samt af artikel III-325.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Udøvelsen af de beføjelser, som denne artikel tillægger på området den fælles handelspolitik, berører ikke afgrænsningen af beføjelserne mellem Unionen og medlemsstaterne og vil ikke føre til en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, i det omfang forfatningen udelukker en sådan harmonisering.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL IV - SAMARBEJDE MED TREDJELANDE &lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;OG HUMANITÆR BISTAND&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - UDVIKLINGSSAMARBEJDE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-316&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Målsætninger (tidl. TEF art. 177)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Unionens og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde supplerer og styrker gensidigt hinanden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen og medlemsstaterne respekterer de forpligtelser og tager hensyn til de målsætninger, som de har godkendt inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre kompetente internationale organisationer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-317&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Procedure og internationalt samarbejde (tidl. TEF art. 179 &amp; art. 181)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre politikken for udviklingssamarbejde, og som kan vedrøre flerårige samarbejdsprogrammer med udviklingslande eller programmer med en tematisk tilgang.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen kan med tredjelande og kompetente internationale organisationer indgå aftaler, der kan bidrage til at nå målene i artikel III-292 og III-316.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå aftaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den Europæiske Investeringsbank bidrager på de betingelser, der er fastsat i dens statut, til iværksættelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-318&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning af medlemsstaternes politik, internationalt samarbejde (tidl. TEF art. 180 &amp; art. 181)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at styrke komplementariteten og effektiviteten af deres indsats samordner Unionen og medlemsstaterne deres politik med hensyn til udviklingssamarbejde og fører samråd om deres bistandsprogrammer, herunder i internationale organisationer og på internationale konferencer. De kan iværksætte fælles aktiviteter. Medlemsstaterne bidrager om nødvendigt til iværksættelsen af Unionens bistandsprogrammer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen kan tage ethvert passende initiativ for at fremme den i stk. 1 omhandlede samordning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Unionen og medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente internationale organisationer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - ØKONOMISK, FINANSIELT OG TEKNISK SAMARBEJDE MED TREDJELANDE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-319&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samarbejde med tredjelande og internationale organisationer (tidl. TEF art. 181)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i forfatningen, især i artikel III-316 til III-318, iværksætter Unionen samarbejdsforanstaltninger med andre tredjelande end udviklingslande på det økonomiske, finansielle og tekniske område, herunder bistandsforanstaltninger især på det finansielle område. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med Unionens udviklingspolitik og gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Unionens og medlemsstaternes foranstaltninger supplerer og styrker gensidigt hinanden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre stk. 1.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Unionen og medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende Unionens samarbejde kan nedfældes i aftaler mellem denne og de pågældende tredjeparter.&lt;/P&gt;&lt;STRIKE&gt;&lt;/STRIKE&gt;
&lt;P&gt;Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå aftaler.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-320&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Procedure ved akut finansiel bistand (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Når situationen i et tredjeland kræver akut finansiel bistand fra Unionens side vedtager Rådet på forslag af Kommissionen de nødvendige europæiske afgørelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - HUMANITÆR BISTAND&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-321&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Principper for humanitær bistand, procedure, frivilligt europæisk korps (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens aktiviteter på området humanitær bistand gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Formålet med disse aktiviteter er i specifikke situationer at yde bistand, hjælp og beskyttelse til befolkninger i tredjelande, der er ofre for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, med henblik på opfyldelse af de humanitære behov, der opstår i disse forskellige situationer. Unionens og medlemsstaternes aktiviteter supplerer og styrker gensidigt hinanden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionens humanitære bistandsaktiviteter gennemføres i overensstemmelse med principperne i folkeretten og principperne om upartiskhed, neutralitet og ikke-forskelsbehandling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af Unionens humanitære bistandsaktiviteter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Unionen kan med tredjelande og kompetente internationale organisationer indgå aftaler, der kan bidrage til at nå målene i stk. 1 og i artikel III-292.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå aftaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Der oprettes et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand, der kan danne ramme for europæiske unges fælles bidrag til Unionens humanitære bistandsaktiviteter. Statutten og de nærmere bestemmelser om funktionsmåden for et sådant korps fastsættes ved europæiske love.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Kommissionen kan tage ethvert passende initiativ for at fremme samordningen mellem Unionens og medlemsstaternes aktiviteter med henblik på at styrke effektiviteten og komplementariteten af Unionens og de nationale humanitære bistandsforanstaltninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Unionen påser, at dens humanitære bistandsaktiviteter samordnes og hænger sammen med de tiltag, der gennemføres af internationale organisationer og organer, især dem, der indgår i FN-systemet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL V - RESTRIKTIVE FORANSTALTNINGER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-322&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Økonomiske sanktioner over for tredjelande (tidl. TEF art. 301)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Såfremt en europæisk afgørelse, der er vedtaget på grundlag af kapitel II i dette afsnit, tager sigte på helt eller delvis at afbryde eller indskrænke de økonomiske og finansielle forbindelser med et eller flere tredjelande, vedtager Rådet de nødvendige europæiske forordninger eller afgørelser med kvalificeret flertal på fælles forslag af EU-udenrigsministeren og Kommissionen. Det underretter Europa-Parlamentet herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Såfremt en europæisk afgørelse, der er vedtaget på grundlag af kapitel II, giver mulighed herfor, kan Rådet efter proceduren i stk. 1 vedtage restriktive foranstaltninger over for fysiske og juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. De retsakter, der er nævnt i denne artikel, skal indeholde de nødvendige bestemmelser om retsgarantier.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL VI - INTERNATIONALE AFTALER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-323&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Betingelser for indgåelse af aftaler med tredjelande og internationale organisationer (tidl. delvis TEF art. 300 stk. 7)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen kan indgå en aftale med et eller flere tredjelande eller en eller flere internationale organisationer, når der i forfatningen er fastsat bestemmelser herom, eller når indgåelsen af en aftale enten er nødvendig for i forbindelse med Unionens politikker at nå et af de mål, der er fastlagt i forfatningen, eller er foreskrevet i en juridisk bindende EU-retsakt, eller kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De aftaler, som Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne og medlemsstaterne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-324&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Associeringsaftaler med tredjelande (tidl. TEF art. 310)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen kan indgå en associeringsaftale med et eller flere tredjelande eller en eller flere internationale organisationer med henblik på at skabe en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedurer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-325&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Aftaler med tredjelande og internationale organisationer, procedure (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af de særlige bestemmelser i artikel III-315 forhandles og indgås aftaler mellem Unionen og tredjelande eller internationale organisationer efter nedenstående procedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet godkender indledningen af forhandlinger, vedtager forhandlingsdirektiver, bemyndiger undertegnelse og indgår aftalerne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionen - eller EU-udenrigsministeren, når aftalen udelukkende eller hovedsagelig vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - forelægger henstillinger for Rådet, som vedtager en europæisk afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger og, afhængigt af emnet for den påtænkte aftale, om udpegelse af Unionens forhandler eller chefen for Unionens forhandlingsdelegation.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Rådet kan give forhandleren direktiver og udpege et særligt udvalg, som der skal føres samråd med under forhandlingerne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Rådet vedtager på forslag af forhandleren en europæisk afgørelse om bemyndigelse til undertegnelse af aftalen samt eventuelt om midlertidig anvendelse heraf inden ikrafttrædelsen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Rådet vedtager på forslag af forhandleren en europæisk afgørelse om indgåelse af aftalen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medmindre aftalen udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vedtager Rådet den europæiske afgørelse om indgåelse af aftalen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) efter godkendelse fra Europa-Parlamentet i følgende tilfælde:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) associeringsaftaler&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;ii) tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;iii) aftaler, hvorved der etableres en specifik institutionel ramme med samarbejdsprocedurer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;iv) aftaler, som har betydelige budgetmæssige virkninger for Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;v) aftaler, som dækker områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure eller, når der kræves godkendelse af Europa-Parlamentet, den særlige lovgivningsprocedure finder anvendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet og Rådet kan i hastetilfælde aftale en frist for godkendelsen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) efter høring af Europa-Parlamentet i de øvrige tilfælde. Europa-Parlamentet afgiver udtalelse inden for en frist, som Rådet kan fastsætte, alt efter hvor meget sagen haster. Hvis der ikke er afgivet udtalelse ved fristens udløb, kan Rådet træffe afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Uanset stk. 5, 6 og 9 kan Rådet, når det indgår en aftale, bemyndige forhandleren til på Unionens vegne at godkende ændringer af aftalen, hvis disse ændringer ifølge aftalen skal vedtages ved en forenklet procedure eller vedtages af et organ, der nedsættes ved aftalen. Rådet kan knytte særlige betingelser til en sådan bemyndigelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal under hele proceduren.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det træffer dog afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt, samt for så vidt angår associeringsaftaler og de i artikel III-319 nævnte aftaler med stater, der er kandidater til tiltrædelse af Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;9. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren en europæisk afgørelse om suspension af anvendelsen af en aftale og om fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;10. Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om alle faser i proceduren.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;11. En medlemsstat, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen kan indhente udtalelse fra Domstolen om en påtænkt aftales forenelighed med forfatningen. I tilfælde af negativ udtalelse fra Domstolen kan den påtænkte aftale kun træde i kraft, hvis den ændres, eller forfatningen revideres.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-326&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Internationale aftaler om valutakurser i valutakurspolitik (tidl. TEF art. 111)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Uanset artikel III-325 kan Rådet enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, hvor det tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse med målsætningen om prisstabilitet, indgå formelle aftaler om et valutakurssystem for euroen over for tredjelandsvalutaer. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i stk. 3.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, hvor det tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse med målsætningen om prisstabilitet, vedtage, ændre eller ophæve centralkurserne for euroen inden for valutakurssystemet. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om enhver vedtagelse, ændring eller ophævelse af centralkurserne for euroen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Såfremt der ikke findes noget valutakurssystem i forhold til en eller flere tredjelandsvalutaer&lt;STRIKE&gt; &lt;/STRIKE&gt;som nævnt i stk. 1, kan Rådet, der træffer afgørelse enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, udarbejde generelle retningslinjer for valutakurspolitikken i forhold til disse valutaer. Disse generelle retningslinjer berører ikke Det Europæiske System af Centralbankers hovedmålsætning om fastholdelse af prisstabilitet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Såfremt Unionen skal forhandle aftaler om monetære spørgsmål eller spørgsmål vedrørende valutakursordninger med en eller flere stater eller internationale organisationer, fastlægger Rådet, der træffer afgørelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, uanset artikel III-325 arrangementer for forhandling og indgåelse af sådanne aftaler. Disse arrangementer skal sikre, at Unionen udtrykker én enkelt holdning. Kommissionen tilknyttes forhandlingerne fuldt ud.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Med forbehold af Unionens kompetence og aftaler for så vidt angår Den Økonomiske og Monetære Union kan medlemsstaterne forhandle i internationale organer og indgå aftaler.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL VII - UNIONENS FORBINDELSER MED INTERNATIONALE ORGANISATIONER OG TREDJELANDE SAMT UNIONENS DELEGATIONER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-327&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens samarbejde med FN og andre internationale organisationer (tidl. TEF art. 302-304)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen indleder ethvert formålstjenligt samarbejde med De Forenede Nationers organer og særorganisationer, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen opretholder i øvrigt passende forbindelser med andre internationale organisationer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. EU-udenrigsministeren og Kommissionen står for gennemførelsen af denne artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-328&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens delegationer (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer sikrer Unionens repræsentation.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionens delegationer står under EU-udenrigsministerens ansvar. De handler i tæt samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL VIII - GENNEMFØRELSE AF SOLIDARITETSBESTEMMELSEN&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-329&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen, procedure (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe, kommer de øvrige medlemsstater denne medlemsstat til undsætning på anmodning af dens politiske myndigheder. Med henblik herpå foretager medlemsstaterne en samordning i Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De nærmere regler for Unionens gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen i artikel I-43 fastlægges ved en europæisk afgørelse vedtaget af Rådet på fælles forslag af Kommissionen og EU-udenrigsministeren. Når denne afgørelse har indvirkning på forsvarsområdet, træffer Rådet afgørelse i henhold til artikel III-300, stk. 1. Det underretter Europa-Parlamentet herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I forbindelse med dette stykke og med forbehold af artikel III-344 bistås Rådet af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité med støtte fra de organer, der er oprettet som led i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og af den komité, der er nævnt i artikel III-261, der, når det er relevant, forelægger Rådet fælles udtalelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. For at Unionen og dens medlemsstater skal kunne optræde effektivt, foretager Det Europæiske Råd regelmæssige vurderinger af de trusler, som Unionen står over for.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VI - UNIONENS FUNKTIONSMÅDE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL I - BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - INSTITUTIONERNE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 1 - Europa-Parlamentet&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-330&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Direkte valg til Europa-Parlamentet og dets statut (tidl. TEF art. 190)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved en europæisk lov eller rammelov træffer Rådet de foranstaltninger, der er nødvendige for afholdelse af almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet ifølge en i alle medlemsstater ensartet procedure eller efter principper, der er fælles for alle medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet træffer afgørelse med enstemmighed på grundlag af et initiativ fra Europa-Parlamentet og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer. Denne lov eller rammelov træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved en europæisk lov vedtaget af Europa-Parlamentet fastsættes statutten for dets medlemmer og de almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv. Europa-Parlamentet træffer afgørelse på eget initiativ efter høring af Kommissionen og efter Rådets godkendelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om alle bestemmelser og betingelser i forbindelse med beskatningsordningen for medlemmer eller forhenværende medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-331&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Statutten for politiske partier på europæisk plan (tidl. TEF art. 191)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved europæisk lov fastsættes statutten for politiske partier på europæisk plan, jf. artikel I-46, stk. 4, og navnlig reglerne for deres finansiering.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-332&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europa-Parlamentets mulighed for anmodning om retsakter (tidl. TEF art. 192)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet kan med et flertal af sine medlemmer anmode Kommissionen om at fremsætte passende forslag om spørgsmål, som efter dets opfattelse kræver udarbejdelse af en EU-retsakt til gennemførelse af forfatningen. Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den Europa-Parlamentet en begrundelse herfor.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-333&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Midlertidigt undersøgelsesudvalg (tidl. TEF art. 193)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Under udførelsen af sine opgaver kan Europa-Parlamentet efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der, uden at de beføjelser, som forfatningen har tillagt andre institutioner eller organer, derved berøres, skal undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, medmindre de påståede forhold er under retslig behandling, i hvilket tilfælde denne retslige behandling først skal afsluttes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det midlertidige undersøgelsesudvalg ophører med at bestå, når det afgiver sin beretning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved en europæisk lov vedtaget af Europa-Parlamentet fastsættes de nærmere vilkår for udøvelse af undersøgelsesbeføjelsen. Europa-Parlamentet træffer afgørelse på eget initiativ efter Rådets og Kommissionens godkendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-334&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Borgernes ret til at indgive andragender (tidl. TEF art. 194)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;I overensstemmelse med artikel I-10, stk. 2, litra d), er enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre personer at indgive andragender til Europa-Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Unionen beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-335&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ombudsmandens opgaver, udnævnelse og afskedigelse (tidl. TEF art. 195)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europa-Parlamentet vælger en ombudsmand. I overensstemmelse med artikel I-10, stk. 2, litra d), og artikel I-49 skal denne være beføjet til at modtage klager fra enhver unionsborger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ombudsmanden skal i overensstemmelse med sit hverv foretage de undersøgelser, som han eller hun finder berettigede, enten på eget initiativ eller på grundlag af de klager, der forelægges ham eller hende direkte eller gennem et medlem af Europa-Parlamentet, medmindre de påståede forhold er under eller har været under retslig behandling. Hvis ombudsmanden konstaterer, at der foreligger fejl eller forsømmelser, forelægger han eller hun sagen for den pågældende institution eller det pågældende organ, kontor eller agentur, som har en frist på tre måneder til at meddele ham eller hende sin udtalelse. Ombudsmanden sender derpå en rapport til Europa-Parlamentet og til den pågældende institution eller det pågældende organ, kontor eller agentur. Den person, som klagen hidrører fra, underrettes om resultatet af disse undersøgelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ombudsmanden aflægger en årlig beretning til Europa-Parlamentet om resultatet af sine undersøgelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ombudsmanden vælges efter hvert valg til Europa-Parlamentet for dets valgperiode. Ombudsmanden kan genvælges.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Domstolen kan på begæring af Europa-Parlamentet afskedige ombudsmanden, hvis han eller hun ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han eller hun har begået en alvorlig forseelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ombudsmanden udfører sit hverv i fuldstændig uafhængighed. Han eller hun må ved udøvelsen af sine pligter hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen anden institution eller noget andet organ, kontor eller agentur. Ombudsmanden må, så længe hans eller hendes embedsperiode varer, ikke udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Ved en europæisk lov vedtaget af Europa-Parlamentet fastsættes ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans eller hendes hverv. Europa-Parlamentet træffer afgørelse på eget initiativ efter høring af Kommissionen og efter Rådets godkendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-336&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Årlig og ekstraordinær session (tidl. TEF art. 196)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet afholder en årlig session. Det træder uden indkaldelse sammen den anden tirsdag i marts.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet kan ekstraordinært træde sammen til møde på anmodning af et flertal af sine medlemmer, af Rådet eller af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-337&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Europæiske Råds, Rådets og Kommissionens deltagelse i møder (tidl. TEF art. 197 &amp; art. 200)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd og Rådet udtaler sig for Europa-Parlamentet på betingelser fastsat i henholdsvis Det Europæiske Råds og Rådets forretningsorden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen har adgang til alle Europa-Parlamentets møder og til at tage ordet på begæring. Den besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Europa-Parlamentet eller dets medlemmer stiller den.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Europa-Parlamentet drøfter i et offentligt møde den almindelige årsberetning, som Kommissionen forelægger det.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-338&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Generel afstemningsregel (tidl. TEF art. 198)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medmindre andet er fastsat i forfatningen, træffer Europa-Parlamentet sine afgørelser med et flertal af de afgivne stemmer. Dets forretningsorden fastsætter det beslutningsdygtige antal medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-339&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forretningsorden og aktstykker (tidl. TEF art. 199)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet vedtager selv sin forretningsorden med et flertal af medlemmernes stemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentets aktstykker offentliggøres i henhold til forfatningens og dets forretningsordens bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-340&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mistillidsvotum til Kommissionen (tidl. TEF art. 201)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Indbringes forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed, kan Europa-Parlamentet tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets indbringelse og kun ved en offentlig afstemning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedels flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer, skal Kommissionens medlemmer samlet nedlægge deres hverv, og EU-udenrigsministeren nedlægger de hverv, denne udøver i Kommissionen. De fungerer og viderefører dog de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold til artikel I-26 og I-27. I dette tilfælde udløber tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, der er udnævnt til at efterfølge dem, på den dato, hvor tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, der samlet har måttet nedlægge deres hverv, ville være udløbet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 2 - Det Europæiske Råd&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-341&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Stemmeregler og deltagelse af formanden for Europa-Parlamentet (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hvert medlem af Det Europæiske Råd kan kun modtage fuldmagt til at stemme fra ét af de øvrige medlemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de af Det Europæiske Råds afgørelser, der kræver enstemmighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Råd kan indbyde formanden for Europa-Parlamentet til at blive hørt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med simpelt flertal i forbindelse med procedurespørgsmål samt i forbindelse med vedtagelsen af sin forretningsorden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Europæiske Råd bistås af Generalsekretariatet for Rådet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 3 - Ministerrådet&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-342&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Indkaldelse af Rådet (tidl. TEF art. 204)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden på initiativ af denne, af et medlem af Rådet eller af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-343&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Stemmeregler (tidl. TEF art. 205 &amp; art. 206)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hvert medlem af Rådet kan kun modtage fuldmagt til at stemme fra ét af de øvrige medlemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved afgørelser, der kræver simpelt flertal, træffer Rådet afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de af Rådets afgørelser, der kræver enstemmighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-344&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[COREPER, generalsekretariat og forretningsorden (tidl. TEF art. 207)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. En komité sammensat af de faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer er ansvarlig for at forberede Rådets arbejde og udføre de hverv, der tildeles den af Rådet. Komitéen kan vedtage procedureafgørelser i de tilfælde, der er nævnt i Rådets forretningsorden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet bistås af et generalsekretariat, der ledes af en generalsekretær udnævnt af Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet træffer afgørelse om Generalsekretariatets organisation med simpelt flertal.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal i forbindelse med procedurespørgsmål samt i forbindelse med vedtagelsen af sin forretningsorden.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-345&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Anmodning til Kommissionen om undersøgelser (tidl. TEF art. 208)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan med simpelt flertal anmode Kommissionen om at foretage sådanne undersøgelser, som det anser for hensigtsmæssige for at virkeliggøre de fælles mål, og om at forelægge det dertil egnede forslag. Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den Rådet en begrundelse herfor.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-346&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Vedtægter for udvalg (tidl. TEF art. 209)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager europæiske afgørelser om vedtægterne for de udvalg, der er nævnt i forfatningen. Det træffer afgørelse med simpelt flertal efter høring af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 4 - Europa-Kommissionen&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-347&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissærernes uafhængighed (tidl. TEF art. 213 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionens medlemmer afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med deres hverv. Medlemsstaterne respekterer deres uafhængighed og forsøger ikke at påvirke dem under udførelsen af deres hverv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring om, at de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele. Overtrædes disse forpligtelser, kan Domstolen på begæring af Rådet, der træffer afgørelse med simpelt flertal, eller Kommissionen - alt efter omstændighederne - afskedige den pågældende fra hans eller hendes stilling i henhold til artikel III-349 eller fratage ham eller hende retten til pension eller andre tilsvarende fordele.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-348&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ophør af tjeneste (tidl. TEF art. 215)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Bortset fra ordinære nyansættelser og dødsfald ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. For resten af det fratrådte, afskedigede eller afdøde medlems tjenesteperiode udnævner Rådet i forståelse med Kommissionens formand et nyt medlem af samme nationalitet efter høring af Europa-Parlamentet og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel I-26, stk. 4.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionens formand beslutte, at der ikke skal udnævnes nogen efterfølger, navnlig når der kun er kort tid tilbage af det pågældende medlems tjenesteperiode.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald udnævnes der en efterfølger for formanden for resten af dennes tjenesteperiode i henhold til artikel I-27, stk. 1.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald udnævnes der en efterfølger for EU-udenrigsministeren for resten af dennes tjenesteperiode i henhold til artikel I-28, stk. 1.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Hvis alle medlemmer af Kommissionen fratræder frivilligt, fungerer de og viderefører de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt for resten af deres tjenesteperiode i henhold til artikel I-26 og I-27.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-349&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Afskedigelse (tidl. TEF art. 216)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ethvert medlem af Kommissionen kan afskediges af Domstolen på begæring af Rådet, der træffer afgørelse med simpelt flertal, eller Kommissionen, hvis han eller hun ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han eller hun har begået en alvorlig forseelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-350&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissærernes ansvarsområde fordeles af formanden (tidl. TEF art. 217)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionens ansvarsområder struktureres og fordeles mellem dens medlemmer af formanden i henhold til artikel I-27, stk. 3, jf. dog artikel I-28, stk. 4. Formanden kan ændre fordelingen af disse ansvarsområder i løbet af en mandatperiode. Medlemmerne af Kommissionen udøver de hverv, der tillægges dem af formanden, under dennes tilsyn.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-351&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Afstemning (tidl. TEF art. 219)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionens afgørelser træffes af et flertal af dens medlemmer. Dens forretningsorden fastsætter det beslutningsdygtige antal medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-352&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forretningsorden og årlig beretning om EU (tidl. TEF art. 212 &amp; art. 218 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kommissionen vedtager selv sin forretningsorden med henblik på at sikre sin egen og sine tjenestegrenes virksomhed. Den drager omsorg for, at forretningsordenen offentliggøres.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvert år og senest en måned før åbningen af Europa-Parlamentets session offentliggør Kommissionen en almindelig beretning om Unionens virksomhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 5 - Den Europæiske Unions Domstol&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-353&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Nedsættelse af Domstolen (tidl. TEF art. 221)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Domstolen sættes i afdelinger eller i den store afdeling eller i plenum i overensstemmelse med statutten for Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-354&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Generaladvokater (tidl. TEF art. 222)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Domstolen bistås af otte generaladvokater. Hvis Domstolen anmoder herom, kan Rådet med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse om forøgelse af antallet af generaladvokater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, som i henhold til statutten for Den Europæiske Unions Domstol kræver hans eller hendes medvirken.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-355&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udnævnelse af dommere og generaladvokater (tidl. TEF art. 223)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Dommere og generaladvokater ved Domstolen, der vælges blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt, udnævnes af medlemsstaternes regeringer ved fælles overenskomst efter høring af det udvalg, der er omhandlet i artikel III-357.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommer- og generaladvokatembederne sted på de betingelser, der er fastsat i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens præsident. Denne kan genvælges.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Domstolen vedtager selv sit procesreglement. Reglementet skal godkendes af Rådet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-356&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Retten i Første Instans (tidl. TEF art. 224)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Antallet af dommere i Retten fastsættes i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Det kan i statutten bestemmes, at Retten bistås af generaladvokater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Til medlemmer af Retten vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige kvalifikationer til at varetage høje retslige funktioner. De udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst efter høring af det udvalg, der er omhandlet i artikel III-357.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En delvis fornyelse af Retten finder sted hvert tredje år.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år præsidenten for Retten. Denne kan genvælges.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement. Reglementet skal godkendes af Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medmindre andet er fastsat i statutten, finder forfatningens bestemmelser om Domstolen anvendelse på Retten.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-357&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udvalg skal udtale sig om kandidaternes kvalifikationer før udnævnelse (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der nedsættes et udvalg, der skal afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embederne som dommer og generaladvokat ved Domstolen og Retten, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser i overensstemmelse med artikel III-355 og III-356.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalget skal bestå af syv personer, der er valgt blandt tidligere medlemmer af Domstolen og Retten, medlemmer af de højeste nationale retter og jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt, heraf én foreslået af Europa-Parlamentet. Rådet vedtager en europæisk afgørelse om reglerne for dette udvalgs funktionsmåde og en europæisk afgørelse om udpegelse af medlemmerne. Det træffer afgørelse på initiativ af Domstolens præsident.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-358&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kompetencer for Retten i Første Instans (tidl. TEF art. 225)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Retten har kompetence til som første instans at træffe afgørelse i de sager, der er omhandlet i artikel III-365, III-367, III-370, III-372 og III-374, bortset fra sager, der henvises til en af de specialretter, der er oprettet i medfør af artikel III-359, og sager, der i henhold til statutten for Den Europæiske Unions Domstol er forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten har kompetence i andre arter af sager.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De afgørelser, der træffes af Retten i medfør af dette stykke, kan appelleres til Domstolen, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Retten har kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser truffet af specialretterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De afgørelser, der træffes af Retten i medfør af dette stykke, kan på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig risiko for, at EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng kan påvirkes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Retten har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål, som forelægges den i medfør af artikel III-369, inden for særlige områder fastlagt i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Retten finder, at sagen kræver en principafgørelse, der kan påvirke EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng, kan den henvise sagen til Domstolen, for at denne skal træffe afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De afgørelser, der træffes af Retten om præjudicielle spørgsmål, kan på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten, undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig risiko for, at EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng kan påvirkes.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-359&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Oprettelse af specialretter (tidl. TEF art. 225A)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Der kan ved europæiske love oprettes specialretter tilknyttet Retten, der i første instans skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for særlige områder. Disse love vedtages enten på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen eller på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I den europæiske lov om oprettelse af en specialret fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af denne samt omfanget af dens beføjelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Specialretternes afgørelser kan appelleres til Retten, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål samt, hvis dette er fastsat i den europæiske lov om oprettelse af specialretten, spørgsmål vedrørende sagens faktiske omstændigheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Til medlemmer af specialretterne vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige kvalifikationer til at varetage retslige funktioner. De udnævnes af Rådet med enstemmighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Specialretterne fastsætter med Domstolens tiltrædelse deres procesreglement. Reglementet forelægges Rådet til godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Medmindre andet er fastsat i den europæiske lov om oprettelse af specialretten, finder forfatningens bestemmelser om Den Europæiske Unions Domstol og bestemmelserne i statutten for Den Europæiske Unions Domstol anvendelse på specialretterne. Afsnit I i statutten og artikel 64 i denne finder under alle omstændigheder anvendelse på specialretterne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-360&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Traktatkrænkelsesprocedure iværksat af Kommissionen (tidl. TEF art. 226)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Finder Kommissionen, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til forfatningen, fremsætter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Retter den pågældende stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan denne indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-361&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Traktatkrænkelsessag iværksat af medlemsstat (tidl. TEF art. 227)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;En medlemsstat, der finder, at en anden medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til forfatningen, kan anlægge sag ved Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Før en medlemsstat anlægger sag mod en anden medlemsstat på grund af en påstået overtrædelse af de forpligtelser, der påhviler denne i henhold til forfatningen, skal den forelægge sagen for Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Efter at de pågældende stater har haft lejlighed til skriftligt og mundtligt at fremsætte deres bemærkninger i sagen og til det af modparten anførte, afgiver Kommissionen en begrundet udtalelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt Kommissionen ikke har afgivet sin udtalelse inden tre måneder efter sagens forelæggelse, skal dette ikke være til hinder for, at sagen anlægges ved Domstolen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-362&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Opfyldelse af domme og tvangsbøder (tidl. TEF art. 228)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Såfremt Den Europæiske Unions Domstol fastslår, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til forfatningen, skal denne stat træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde Domstolens dom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvis Kommissionen finder, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af den i stk. 1 nævnte dom, kan den indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol efter at have givet denne stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger. Den angiver i denne forbindelse størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde, som den under omstændighederne finder det passende, at den pågældende medlemsstat betaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Domstolen fastslår, at den pågældende medlemsstat ikke har efterkommet dens dom, kan den pålægge den betaling af et fast beløb eller en tvangsbøde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne procedure berører ikke artikel III-361.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Når Kommissionen indbringer en sag for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel III-360, fordi den finder, at den pågældende medlemsstat ikke har overholdt sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltninger til en europæisk rammelov, kan den, når den finder det hensigtsmæssigt, angive størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde, som den under omstændighederne finder det passende, at den pågældende stat betaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Domstolen fastslår en overtrædelse, kan den pålægge den pågældende medlemsstat at betale et fast beløb eller en tvangsbøde, der ikke overstiger det af Kommissionen anførte beløb. Betalingspligten får virkning på den dato, Domstolen fastsætter i sin dom.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-363&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens prøvelse af sanktioner (tidl. TEF art. 229)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der kan ved europæiske love og forordninger vedtaget af Rådet tillægges Den Europæiske Unions Domstol fuld prøvelsesret vedrørende de heri omhandlede sanktioner.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-364&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens mulige kompetence vedr. intellektuelle ejendomsrettigheder (tidl. TEF art. 229A)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af forfatningens øvrige bestemmelser kan Den Europæiske Unions Domstol ved en europæisk lov tillægges kompetence i et omfang, der fastsættes af loven, til at afgøre tvister vedrørende anvendelsen af retsakter vedtaget på grundlag af forfatningen, hvorved der indføres europæiske intellektuelle ejendomsrettigheder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-365&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Annulationssøgsmål fra medlemsstater, EU-institutioner mv. (tidl. TEF art. 230)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den Europæiske Unions Domstol prøver lovligheden af europæiske love og rammelove, af retsakter vedtaget af Rådet, Kommissionen eller Den Europæiske Centralbank, bortset fra henstillinger og udtalelser, samt af de af Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand. Den prøver ligeledes lovligheden af de af Unionens organers, kontorers og agenturers retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med hensyn til stk. 1 har Den Europæiske Unions Domstol kompetence til at træffe afgørelse i sager, der anlægges af en medlemsstat, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af forfatningen eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse samt magtfordrejning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den Europæiske Unions Domstol har på det grundlag, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kompetence til at træffe afgørelse i sager, der anlægges af Revisionsretten, Den Europæiske Centralbank og Regionsudvalget med henblik på at bevare disses prærogativer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Enhver fysisk eller juridisk person kan på det grundlag, der er omhandlet i stk. 1 og 2, anlægge sag til prøvelse af retsakter, der retter sig til ham, eller som berører ham umiddelbart og individuelt, samt over regelfastsættende retsakter, der berører ham umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Retsakter om oprettelse af EU-organer, -kontorer og -agenturer kan fastsætte særlige betingelser og vilkår for sager, som fysiske eller juridiske personer anlægger til prøvelse af retsakter vedtaget af disse organer, kontorer og agenturer, som skal have retsvirkning for dem.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. De i denne artikel omhandlede sager skal anlægges, inden to måneder efter at retsakten alt efter sin art er offentliggjort eller meddelt sagsøgeren, eller i mangel heraf senest to måneder efter at sagsøgeren har fået kendskab til den.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-366&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Retsvirkninger (tidl. TEF art. 231)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Såfremt der gives sagsøgeren medhold i sagen, erklærer Den Europæiske Unions Domstol den anfægtede retsakt for ugyldig.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den angiver dog, dersom den skønner det nødvendigt, hvilke af den annullerede retsakts virkninger der skal betragtes som bestående.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-367&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Passivitetssøgsmål (tidl. TEF art. 232)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Undlader Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen eller Den Europæiske Centralbank i strid med forfatningen at træffe afgørelse, kan medlemsstaterne eller Unionens andre institutioner anlægge sag ved Den Europæiske Unions Domstol for at få fastslået denne overtrædelse af forfatningen. Denne artikel finder på samme betingelser anvendelse på Unionens organer, kontorer og agenturer, hvis de undlader at træffe afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et sådant søgsmål kan kun antages til behandling, hvis den pågældende institution eller det pågældende organ, kontor eller agentur har været opfordret til at handle. Hvis institutionen, organet, kontoret eller agenturet ikke har taget stilling inden to måneder efter denne opfordring, kan sagen anlægges inden for en frist på yderligere to måneder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;På de i stk. 1 og 2 fastsatte betingelser kan enhver fysisk eller juridisk person anlægge sag ved Domstolen over, at en af Unionens institutioner eller et af dens organer, kontorer eller agenturer har undladt at udstede en retsakt til ham, henstillinger og udtalelser dog undtaget.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-368&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Institutionernes pligt til at opfylde domme (tidl. TEF art. 233)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den institution eller det organ, kontor eller agentur, hvorfra en annulleret retsakt hidrører, eller hvis undladelse er erklæret stridende mod forfatningen, har pligt til at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af Den Europæiske Unions Domstols dom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne pligt berører ikke den forpligtelse, som måtte følge af anvendelsen af artikel III-431, stk. 2.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-369&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Præjudicielle spørgsmål (tidl. TEF art. 234)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) om fortolkningen af forfatningen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) om gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt et sådant spørgsmål rejses ved en ret i en af medlemsstaterne, kan denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, har retten pligt til at indbringe sagen for Domstolen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, der vedrører en person, der er frihedsberøvet, træffer Domstolen afgørelse hurtigst muligt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-370&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Søgsmål mod EU vedr. erstatning uden for kontrakt (tidl. TEF art. 235)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i artikel III-431, stk. 2 og 3, nævnte skadeserstatninger.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-371&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens kompetence i forhold til suspension af medlemsstats rettigheder (tidl. TEF art. 46, litra e)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Domstolen har kun kompetence til at udtale sig om lovligheden af en retsakt vedtaget af Det Europæiske Råd eller Rådet i henhold til artikel I-59 efter anmodning fra den medlemsstat, hvorom Det Europæiske Råd eller Rådet har fastslået, at der foreligger en situation som omhandlet i nævnte artikel, og kun for så vidt angår overholdelsen af artiklens procedurebestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Anmodningen skal fremsættes inden for en frist på en måned, efter at Rådet har fastslået, at den pågældende situation foreligger. Domstolen træffer afgørelse inden for en måned fra den dato, hvor anmodningen fremsættes.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-372&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Personalesager (tidl. TEF art. 236)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Unionen og dens ansatte med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for Unionens tjenestemænd og de ansættelsesvilkår, der gælder for dens øvrige ansatte.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-373&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens kompetence vedr. EIB, ECB og ESCB (tidl. TEF art. 237)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med de nedenfor nævnte begrænsninger har Den Europæiske Unions Domstol kompetence til at afgøre tvister, som vedrører:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) opfyldelse af medlemsstaternes forpligtelse ifølge statutten for Den Europæiske Investeringsbank. Bankens bestyrelse har i dette tilfælde de beføjelser, der i henhold til artikel III-360 er tillagt Kommissionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) afgørelser truffet af Den Europæiske Investeringsbanks Styrelsesråd. Hver medlemsstat, Kommissionen og Bankens bestyrelse kan indbringe klage herom på de i artikel III-365 fastsatte betingelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) afgørelser truffet af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse. Klager over disse afgørelser kan kun indbringes af medlemsstaterne eller af Kommissionen på de i artikel III-365 fastsatte betingelser og kun for overtrædelse af de i artikel 19, stk. 2, 5, 6 og 7, i statutten for Banken fastsatte formforskrifter&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) de nationale centralbankers opfyldelse af deres forpligtelser ifølge forfatningen og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank har i dette tilfælde over for de nationale centralbanker de beføjelser, der i henhold til artikel III-360 er tillagt Kommissionen over for medlemsstaterne. Såfremt Den Europæiske Unions Domstol fastslår, at en national centralbank ikke har overholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til forfatningen, skal denne centralbank indføre de nødvendige bestemmelser for dommens opfyldelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-374&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Voldgiftsbestemmelser i EU’s aftaler (tidl. TEF art. 238)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en offentligretlig eller privatretlig aftale, der er indgået af Unionen eller på dens vegne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-375&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Nationale domstoles kompetence, voldgiftssager mellem medlemsstaterne (tidl. TEF art. 239, art. 240 &amp; art. 292)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af den kompetence, der er tillagt Den Europæiske Unions Domstol ved forfatningen, er de tvister, i hvilke Unionen er part, ikke af den grund unddraget de nationale dømmende myndigheders kompetence.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af forfatningen afgjort på anden måde end fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvist mellem medlemsstaterne, der har forbindelse med forfatningens sagsområde, såfremt tvisten forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-376&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens kompetencer vedr. FUSP (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Unions Domstol har ingen kompetence med hensyn til artikel I-40 og I-41, bestemmelserne i afsnit V, kapitel II, vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt artikel III-293, for så vidt den vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Domstolen har dog kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel III-308 og træffe afgørelse i sager anlagt på de betingelser, der fremgår af artikel III-365, stk. 4, vedrørende prøvelsen af lovligheden af europæiske afgørelser om restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiske personer vedtaget af Rådet på grundlag af afsnit V, kapitel II.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-377&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens kompetence vedr. straffesager og politisamarbejde (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende bestemmelserne i afsnit III, kapitel IV, afdeling 4 og 5, vedrørende et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed har Den Europæiske Unions Domstol ingen kompetence til at prøve gyldigheden eller proportionaliteten af operationer, som udføres af en medlemsstats politi eller andre retshåndhævende myndigheder, eller udøvelsen af medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-378&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Almengyldige retsakters anvendelighed (tidl. TEF art. 241)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel III-365, stk. 6, kan hver part i en retstvist, der angår en almengyldig retsakt vedtaget af en institution, et organ, et kontor eller et agentur under Unionen for Den Europæiske Unions Domstol påberåbe sig de i artikel III-365, stk. 2, nævnte grunde og gøre gældende, at retsakten ikke kan finde anvendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-379&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Opsættende virkning og foreløbige forholdsregler (tidl. TEF art. 242 &amp; art. 243)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Indgivelse af søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol har ikke opsættende virkning. Domstolen kan dog, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I sager, der er anlagt ved Den Europæiske Unions Domstol, kan den foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-380&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fuldbyrdelse af domme (tidl. TEF art. 244)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Domme afsagt af Den Europæiske Unions Domstol fuldbyrdes i overensstemmelse med de i artikel III-401 fastsatte regler.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-381&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens statut (tidl. TEF art. 245)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Statutten for Den Europæiske Unions Domstol er fastsat i en protokol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Bestemmelserne i statutten kan ændres ved en europæisk lov, bortset fra afsnit I og artikel 64 heri. Denne lov vedtages enten på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen eller på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt; 
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 6 - Den Europæiske Centralbank&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-382&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Styrelsesråd, direktion og embedsperiode (tidl. TEF art. 112)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd består af medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks direktion og cheferne for de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden dispensation som omhandlet i artikel III-197.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Direktionen består af formanden, næstformanden og fire andre medlemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Formanden og næstformanden samt de øvrige medlemmer af direktionen udnævnes af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal på grundlag af en indstilling fra Rådet og efter høring af Europa-Parlamentet og Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank blandt personer, hvis autoritet og professionelle erfaring inden for monetære forhold eller bankvæsen er almindeligt anerkendt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Deres embedsperiode er på 8 år, og mandatet kan ikke fornyes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være medlemmer af direktionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-383&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Rådets og Kommissionens og ECB’s deltagelse i hinandens møder og ECB’s årsberetning (tidl. TEF art. 113)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Formanden for Rådet og et medlem af Kommissionen kan uden stemmeret deltage i møderne i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Formanden for Rådet kan fremsætte forslag til drøftelse i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Formanden for Den Europæiske Centralbank opfordres til at deltage i Rådets møder, når det behandler spørgsmål vedrørende mål og opgaver for Det Europæiske System af Centralbanker.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den Europæiske Centralbank fremsender en årsberetning om Det Europæiske System af Centralbankers aktiviteter og om den monetære politik i det foregående og det indeværende år til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen. Formanden for Den Europæiske Centralbank forelægger beretningen for Europa-Parlamentet, som kan foranstalte en generel drøftelse på grundlag heraf, og for Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Formanden for Den Europæiske Centralbank og de øvrige medlemmer af direktionen kan på anmodning af Europa-Parlamentet eller på eget initiativ høres af Europa-Parlamentets kompetente organer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 7 - Revisionsretten&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-384&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Revisionsrettens omfang og grundlag, årsberetning og forretningsorden (tidl. TEF art. 248)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige Unionens indtægter og udgifter. Den reviderer endvidere regnskaberne vedrørende samtlige indtægter og udgifter for ethvert organ, kontor eller agentur oprettet af Unionen, for så vidt akten om oprettelse af dette organ, kontor eller agentur ikke udelukker det.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Erklæringen kan suppleres med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Unionens større aktivitetsområder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Revisionsretten efterprøver lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. I forbindelse hermed aflægger den navnlig beretning om eventuelle uregelmæssigheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Revision af indtægterne sker på grundlag af fastlæggelser og indbetalinger af indtægter til Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Revision af udgifterne sker på grundlag af indgåede forpligtelser og afholdte udgifter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Sådan revision kan foretages inden afslutningen af regnskaberne for det pågældende regnskabsår.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Revisionen foretages på grundlag af regnskabsbilag og i fornødent omfang ved undersøgelser på stedet i Unionens øvrige institutioner samt i organer, kontorer og agenturer, der forvalter indtægter eller udgifter på Unionens vegne, og i medlemsstaterne, herunder hos enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet. Revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i forbindelse med de kompetente nationale myndigheder. Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed. Disse institutioner eller myndigheder meddeler Revisionsretten, om de er indforstået med at deltage i revisionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens øvrige institutioner, de organer, kontorer og agenturer, der forvalter indtægter eller udgifter på Unionens vegne, enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet, og de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetente nationale myndigheder afgiver på Revisionsrettens begæring alle dokumenter eller oplysninger, der er nødvendige til gennemførelse af Revisionsrettens opgaver.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I forbindelse med Den Europæiske Investeringsbanks forvaltning af Unionens udgifter og indtægter reguleres Revisionsrettens adgang til oplysninger, som Banken ligger inde med, af en aftale mellem Revisionsretten, Banken og Kommissionen. Hvis der ikke indgås nogen aftale, skal Revisionsretten ikke desto mindre have adgang til oplysninger, der er nødvendige for revisionen af de af Unionens udgifter og indtægter, som Banken forvalter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder Revisionsretten en årsberetning. Denne beretning fremsendes til Unionens øvrige institutioner og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med de nævnte institutioners besvarelser af Revisionsrettens bemærkninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den kan endvidere når som helst fremkomme med bemærkninger, navnlig i form af særberetninger, til særlige spørgsmål og på begæring af en af de øvrige institutioner afgive udtalelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den vedtager sine årsberetninger, sine særberetninger eller sine udtalelser med et flertal af sine medlemmer. Dog kan den af sin midte oprette afdelinger med henblik på vedtagelse af bestemte typer beretninger eller udtalelser på betingelser fastsat i dens forretningsorden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den bistår Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med revisionen af gennemførelsen af budgettet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den vedtager selv sin forretningsorden. Forretningsordenen forelægges Rådet til godkendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-385&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sammensætning, udnævnelse, uafhængighed, afskedigelse m.v. (tidl. TEF art. 247)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Revisionsrettens medlemmer udvælges blandt personer, som i deres respektive hjemlande tilhører eller har tilhørt eksterne kontrolinstitutioner, eller som er særligt kvalificerede til dette hverv. Deres uafhængighed skal være uomtvistelig.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Revisionsrettens medlemmer udnævnes for seks år. De kan genudnævnes. Rådet vedtager en europæisk afgørelse med den liste over medlemmer, der er udarbejdet i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats indstilling. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemmerne af Revisionsretten udpeger af deres midte deres formand for et tidsrum af tre år. Hans eller hendes mandat kan fornyes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved udførelsen af deres pligter må Revisionsrettens medlemmer ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med deres hverv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Revisionsrettens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring om, at de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der følger af deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører tjenesten for et medlem af Revisionsretten ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse, der fastslås af Domstolen i overensstemmelse med stk. 6.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;For resten af den pågældende tjenesteperiode udnævnes en efterfølger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Bortset fra afskedigelse fungerer Revisionsrettens medlemmer, indtil deres efterfølger er udpeget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Revisionsrettens medlemmer kan hverken afskediges eller frakendes retten til pension eller til andre fordele, der træder i stedet herfor, medmindre Domstolen på Revisionsrettens begæring fastslår, at de ikke længere opfylder de nødvendige betingelser eller ikke længere overholder de forpligtelser, der følger med hvervet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - UNIONENS RÅDGIVENDE ORGANER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 1 - Regionsudvalget&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-386&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sammensætning, beskikkelse uafhængighed mv. (tidl. TEF art. 263)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Antallet af medlemmer af Regionsudvalget må ikke overstige 350. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtager en europæisk afgørelse om udvalgets sammensætning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalgets medlemmer samt et tilsvarende antal suppleanter beskikkes for fem år. Genbeskikkelse kan finde sted. Et medlem af udvalget eller en suppleant kan ikke samtidig være medlem af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager en europæisk afgørelse med den liste over medlemmer og suppleanter, der er udarbejdet efter indstilling fra hver enkelt medlemsstat. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved udløbet af det i artikel I-32, stk. 2, omhandlede mandat, som kvalificerede de pågældende til indstillingen, ophører deres mandat i udvalget automatisk, og der beskikkes efter samme procedure en efterfølger for den resterende del af mandatperioden.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-387&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Formand og forretningsorden (tidl. TEF art. 264)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Regionsudvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum af to et halvt år.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det indkaldes af formanden efter Europa-Parlamentets, Rådets eller Kommissionens anmodning. Det kan ligeledes træde sammen på eget initiativ.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det fastsætter selv sin forretningsorden.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-388&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Høring og udtalelse på eget initiativ (tidl. TEF art. 265)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Regionsudvalget høres af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen i de tilfælde, der er nævnt i forfatningen, og i alle andre tilfælde, hvor en af disse institutioner finder det hensigtsmæssigt, især vedrørende grænseoverskridende samarbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de udvalget en frist for fremsættelsen af dets udtalelse; denne frist skal være på mindst en måned fra det tidspunkt, hvor formanden har fået meddelelse herom. Efter fristens udløb kan sagen behandles, selv om udtalelsen ikke foreligger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Når Det Økonomiske og Sociale Udvalg høres, underrettes Regionsudvalget af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen om denne anmodning om udtalelse. Regionsudvalget kan, når det finder, at der er særlige regionale interesser på spil, afgive en udtalelse herom. Det kan desuden afgive udtalelse på eget initiativ.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalgets udtalelser og et referat af forhandlingerne sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 2 - Det Økonomiske og Sociale Udvalg&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-389&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sammensætning (tidl. TEF art. 258)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Antallet af medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg må ikke overstige 350. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtager en europæisk afgørelse om udvalgets sammensætning.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-390&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskikkelse (tidl. TEF art. 259)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Det Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer beskikkes for fem år. Genbeskikkelse kan finde sted.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager en europæisk afgørelse med den liste over medlemmer, der er udarbejdet i overensstemmelse med hver medlemsstats indstilling. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet træffer afgørelse efter høring af Kommissionen. Det kan indhente udtalelser fra europæiske organisationer, der repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale sektorer og civilsamfundet, som berøres af Unionens virksomhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-391&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Formand og forretningsorden (tidl. TEF art. 260)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Det Økonomiske og Sociale Udvalg vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum af to et halvt år.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalget indkaldes af formanden efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen. Det kan ligeledes træde sammen på eget initiativ.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det fastsætter selv sin forretningsorden.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-392&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Høring og udtalelse på eget initiativ (tidl. TEF art. 262)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;I de tilfælde, der er nævnt i forfatningen, høres Det Økonomiske og Sociale Udvalg af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen. Disse institutioner kan høre udvalget i alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt. Det kan desuden afgive udtalelse på eget initiativ.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de udvalget en frist for fremsættelsen af dets udtalelse; denne frist skal være på mindst en måned fra det tidspunkt, hvor formanden har fået meddelelse herom. Efter fristens udløb kan sagen behandles, selv om udtalelsen ikke foreligger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalgets udtalelse og et referat af forhandlingerne sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-393&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Juridisk person, medlemmer og statut (tidl. TEF art. 266)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Investeringsbank har status som juridisk person.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dens medlemmer er medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Statutten for Den Europæiske Investeringsbank er indeholdt i en protokol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Statutten for Den Europæiske Investeringsbank kan ændres ved en europæisk lov vedtaget af Rådet. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed enten på anmodning af Den Europæiske Investeringsbank og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Investeringsbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-394&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EIB’s opgaver (tidl. TEF art. 267)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Investeringsbank har til opgave ved anvendelse dels af midler lånt på kapitalmarkederne, dels af egne midler i Unionens interesse at bidrage til en afbalanceret og gnidningsløs udvikling af det indre marked. I dette øjemed letter den, især ved ydelse af lån og garantier, og uden sigte på fortjeneste finansieringen af nedennævnte projekter inden for alle erhvervssektorer:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) projekter, som har ophjælpning af mindre udviklede områder for øje&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) projekter med sigte på modernisering eller omstilling af virksomheder eller skabelse af nye beskæftigelsesmuligheder foranlediget af det indre markeds oprettelse og funktion, som på grund af deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af de tilstedeværende midler i de enkelte medlemsstater&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) projekter af fælles interesse for flere medlemsstater, som på grund af deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af de tilstedeværende midler i de enkelte medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Under udførelsen af sine opgaver letter Den Europæiske Investeringsbank finansieringen af investeringsprogrammer sammen med støtte fra strukturfondene og andre af Unionens finansielle instrumenter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - FÆLLES BESTEMMELSER FOR UNIONENS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-395&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Rådets ændring af Kommissionens forslag (tidl. TEF art. 250)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når Rådet i medfør af forfatningen træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig vedtagelse, jf. dog artikel I-55, I-56, artikel III-396, stk. 10 og 13, artikel III-404 og artikel III-405, stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit forslag under hele forløbet af de procedurer, der fører frem til vedtagelse af en EU-retsakt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-396&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den almindelige lovgivningsprocedure (tidl. TEF art. 251)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når der i henhold til forfatningen vedtages europæiske love eller rammelove efter den almindelige lovgivningsprocedure, finder nedenstående bestemmelser anvendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Førstebehandling&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Europa-Parlamentet fastlægger sin førstebehandlingsholdning og meddeler Rådet den.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis Rådet godkender Europa-Parlamentets holdning, vedtages den pågældende retsakt i den formulering, der svarer til Europa-Parlamentets holdning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Hvis Rådet ikke godkender Europa-Parlamentets holdning, fastlægger det sin førstebehandlingsholdning og meddeler Europa-Parlamentet den.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Rådet giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til sin førstebehandlingsholdning. Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for sin holdning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Andenbehandling&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder efter meddelelsen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) godkender Rådets førstebehandlingsholdning eller ikke har udtalt sig, anses den pågældende retsakt for vedtaget i den formulering, der svarer til Rådets holdning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) med et flertal af sine medlemmer forkaster Rådets førstebehandlingsholdning, anses den pågældende retsakt for ikke-vedtaget&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) med et flertal af sine medlemmer foreslår ændringer til Rådets førstebehandlingsholdning, sendes den således ændrede tekst til Rådet og til Kommissionen, som afgiver udtalelse om disse ændringer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, inden for en frist på tre måneder efter modtagelsen af Europa-Parlamentets ændringer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) godkender alle disse ændringer, anses den pågældende retsakt for vedtaget&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) ikke godkender alle ændringerne, indkalder formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet inden for en frist på seks uger til et møde i Forligsudvalget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;9. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om de ændringer, som Kommissionen har afgivet negativ udtalelse om.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Forligsprocedure&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;10. Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, har til opgave at skabe enighed om et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer eller disses repræsentanter og et flertal af de medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets andenbehandlingsholdninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;11. Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med sigte på at søge at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;12. Hvis Forligsudvalget inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen ikke godkender noget fælles udkast, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Tredjebehandling&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;13. Hvis Forligsudvalget inden for denne frist godkender et fælles udkast, har Europa-Parlamentet og Rådet hver især en frist på seks uger fra godkendelsen til at vedtage den pågældende retsakt i overensstemmelse med det fælles udkast, idet Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer og Rådet med kvalificeret flertal. Hvis dette ikke sker, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;14. De i denne artikel anførte frister på tre måneder og seks uger forlænges på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ med henholdsvis højst en måned og højst to uger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Særlige bestemmelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;15. Når en europæisk lov eller en rammelov i de tilfælde, der er fastsat i forfatningen, underkastes den almindelige lovgivningsprocedure på initiativ af en gruppe af medlemsstater, efter henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på anmodning af Domstolen, finder stk. 2, stk. 6, andet punktum, og stk. 9 ikke anvendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I disse tilfælde sender Europa-Parlamentet og Rådet udkastet til retsakt samt deres første- og andenbehandlingsholdninger til Kommissionen. Europa-Parlamentet eller Rådet kan anmode om en udtalelse fra Kommissionen under hele forløbet af proceduren, ligesom Kommissionen kan afgive udtalelse på eget initiativ. Den kan, hvis den finder det nødvendigt, deltage i Forligsudvalget i overensstemmelse med stk. 11.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-397&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Interinstitutionelle aftaler (delvis ny, delvis tidl. TEF art. 218 stk. 1)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen holder indbyrdes samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde. Med henblik herpå kan de inden for forfatningens rammer indgå interinstitutionelle aftaler, der kan antage bindende karakter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-398&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Åben, effektiv og uafhængig forvaltning samt overholdelse af ansættelsesvilkår (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Under overholdelse af vedtægten og de ansættelsesvilkår, der vedtages på grundlag af artikel III-427, fastsættes der bestemmelser med henblik herpå i en europæisk lov.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-399&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Aktindsigt (tidl. TEF art. 255)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sikrer åbenhed i deres arbejde og fastsætter i henhold til artikel I-50 i deres forretningsordener særlige bestemmelser om aktindsigt i deres dokumenter. Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank er kun omfattet af artikel I-50, stk. 3, og af nærværende artikel, når de udøver administrative funktioner.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europa-Parlamentet og Rådet sikrer offentliggørelse af dokumenterne vedrørende lovgivningsprocedurerne på de betingelser, der er fastsat i den europæiske lov, der er nævnt i artikel I-50, stk. 3.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-400&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lønninger mv. til personer på udnævnte EU-poster (tidl. TEF art. 210 &amp; art. 247 stk. 8)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Rådet vedtager europæiske forordninger og afgørelser om fastsættelse af:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) lønninger, godtgørelser og pensioner for Det Europæiske Råds formand, for Kommissionens formand, for EU-udenrigsministeren, for Kommissionens medlemmer, for Den Europæiske Unions Domstols præsidenter, medlemmer og justitssekretærer, samt for Rådets generalsekretær&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) arbejdsvilkår, og især lønninger, godtgørelser og pensioner, for Revisionsrettens formand og medlemmer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) alle godtgørelser, der ydes som vederlag, for de personer, der er nævnt i litra a) og b).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet vedtager europæiske forordninger og afgørelser om godtgørelserne for Det Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-401&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Tvangsfuldbyrdelse af Rådets, Kommissionens og ECB’s retsakter (tidl. TEF art. 256)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De af Rådets, Kommissionens eller Den Europæiske Centralbanks retsakter, der indebærer en forpligtelse for andre end medlemsstaterne til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Tvangsfuldbyrdelsen sker efter de civile retsplejeregler i den medlemsstat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den nationale myndighed, som hver af medlemsstaternes regeringer har udpeget, og hvorom de har givet Kommissionen og Den Europæiske Unions Domstol meddelelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Når disse formkrav er opfyldt efter rekvirentens begæring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udføre ved indbringelse direkte for den myndighed, der ifølge den nationale lovgivning er kompetent hertil.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes på beslutning af Den Europæiske Unions Domstol. Prøvelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for de nationale dømmende myndigheders kompetence.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL II - FINANSIELLE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-402&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Flerårig finansiel ramme (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år i overensstemmelse med artikel I-55.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den finansielle ramme fastlægger de årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori og det årlige loft for bevillinger til betalinger. Udgiftskategorierne, hvoraf der er et begrænset antal, svarer til Unionens vigtigste aktivitetsområder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den finansielle ramme omfatter alle andre bestemmelser, der kan medvirke til en problemfri afvikling af den årlige budgetprocedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis Rådet ved udløbet af den foregående finansielle ramme ikke har vedtaget en europæisk lov om en ny finansiel ramme, forlænges gyldighedsperioden for de lofter og andre bestemmelser, der gælder for den foregående finansielle rammes sidste år, indtil denne lov er vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen træffer under hele proceduren frem til vedtagelsen af den finansielle ramme de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette procedurens afvikling.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - UNIONENS ÅRLIGE BUDGET&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-403&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Regnskabsår (tidl. TEF art. 272 stk. 1)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-404&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Vedtagelse af budgettet (tidl. TEF art. 272)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionens årlige budget fastlægges ved en europæisk lov i overensstemmelse med følgende bestemmelser:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Hver institution opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter for det følgende regnskabsår. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et budgetforslag, der kan indeholde afvigende overslag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dette forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag, som indeholder budgetforslaget, senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen kan ændre budgetforslaget under procedurens forløb indtil indkaldelsen af det forligsudvalg, der er nævnt i stk. 5.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager sin holdning til budgetforslaget og sender den til Europa-Parlamentet senest den 1. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører. Det giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til sin holdning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på 42 dage efter modtagelsen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) godkender Rådets holdning, er den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet vedtaget&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) ikke har udtalt sig, anses den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet for vedtaget&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) med et flertal af sine medlemmer vedtager ændringer, sendes det således ændrede forslag til Rådet og Kommissionen. Formanden for Europa-Parlamentet indkalder efter aftale med formanden for Rådet straks til et møde i Forligsudvalget. Forligsudvalget træder imidlertid ikke sammen, hvis Rådet inden for en frist på ti dage efter fremsendelsen meddeler Europa-Parlamentet, at det godkender alle dets ændringer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, har til opgave på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets holdninger inden for en frist på 21 dage efter indkaldelsen at skabe enighed om et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer eller disses repræsentanter og et flertal af de medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med henblik på at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Hvis Forligsudvalget inden for den frist på 21 dage, der er omhandlet i stk. 5, når til enighed om et fælles udkast, har Europa-Parlamentet og Rådet hver især en frist på fjorten dage fra datoen for opnåelsen af denne enighed til at godkende det fælles udkast.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Hvis inden for den frist på 14 dage, der er omhandlet i stk. 6,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) Europa-Parlamentet og Rådet begge godkender det fælles udkast eller undlader at træffe afgørelse, eller hvis en af disse institutioner godkender det fælles udkast, mens den anden undlader at træffe afgørelse, anses den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet for endeligt vedtaget i overensstemmelse med det fælles udkast, eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer, og Rådet begge forkaster det fælles udkast, eller hvis en af disse institutioner forkaster det fælles udkast, mens den anden undlader at træffe afgørelse, forelægger Kommissionen et nyt budgetforslag, eller &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer, forkaster det fælles udkast, mens Rådet godkender den, forelægger Kommissionen et nyt budgetforslag, eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) Europa-Parlamentet godkender det fælles udkast, mens Rådet forkaster den, kan Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer og tre femtedele af de afgivne stemmer, inden for en frist på fjorten dage fra datoen for Rådets forkastelse beslutte at bekræfte alle eller nogle af de ændringer, der er nævnt i stk. 4, litra c). Hvis en ændring foretaget af Europa-Parlamentet ikke bekræftes, bevares den holdning, der er godkendt i Forligsudvalget, med hensyn til den budgetpost, som den pågældende ændring vedrører. Den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet anses for endeligt vedtaget på dette grundlag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Hvis Forligsudvalget inden for den frist på 21 dage, der er omhandlet i stk. 5, ikke når til enighed om et fælles udkast, forelægger Kommissionen et nyt budgetforslag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;9. Når den i denne artikel foreskrevne procedure er afsluttet, fastslår Europa-Parlamentets formand, at den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet er endeligt vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;10. Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel, under iagttagelse af forfatningen og de i medfør af denne udstedte retsakter, navnlig vedrørende Unionens egne indtægter og balancen mellem indtægter og udgifter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-405&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Midlertidigt budget [tolvtedele](tidl. TEF art. 273)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hvis den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet ikke er endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, på grundlag af hvert kapitel afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af de bevillinger, der er opført under det pågældende kapitel i budgettet for det forrige regnskabsår, dog uden mulighed for overskridelse af en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i samme kapitel i budgetforslaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet kan på forslag af Kommissionen og under overholdelse af de øvrige betingelser i stk. 1 vedtage en europæisk afgørelse, som tillader udgifter, der overstiger denne tolvtedel i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412. Rådet sender straks afgørelsen til Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne europæiske afgørelse fastsætter de nødvendige foranstaltninger vedrørende indtægter med henblik på at sikre gennemførelsen af denne artikel under overholdelse af de europæiske love, der er nævnt i artikel I-54, stk. 3 og 4.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den træder i kraft tredive dage efter vedtagelsen, hvis Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer, inden for denne frist ikke beslutter at reducere disse udgifter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-406&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overførsel og opdeling af bevillinger (tidl. TEF art. 271)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;På betingelserne i den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, kan bevillinger, der ikke er beregnet til dækning af personaleudgifter, og som ikke er udnyttet ved regnskabsårets udløb, overføres, men kun til det følgende regnskabsår.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Bevillingerne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udgifterne for:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råd og Rådet, &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen samt &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Unions Domstol&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;opføres i særskilte sektioner i budgettet, dog således at en særlig ordning kan gennemføres for visse fællesudgifter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET OG DECHARGE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-407&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Budgettets gennemførelse (tidl. TEF art. 274)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, gennemfører Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med dette princip.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, fastsættes medlemsstaternes kontrol- og revisionsforpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og det deraf følgende ansvar. Ved denne lov fastsættes det ansvar og de særlige bestemmelser, der gælder i forbindelse med den enkelte institutions medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen kan inden for budgettet med de begrænsninger og på de vilkår, der er fastsat i den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, overføre bevillinger dels fra et kapitel til et andet kapitel, dels fra en konto til en anden konto. &lt;/P&gt;&lt;B&gt; 
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-408&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Regnskab og evalueringsrapport (tidl. TEF art. 275)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen forelægger hvert år Europa-Parlamentet og Rådet regnskabet vedrørende anvendelsen af budgettets poster i det forløbne regnskabsår. Den forelægger endvidere en oversigt over Unionens aktiver og passiver.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen forelægger ligeledes Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået især i forhold til bemærkningerne fra Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel III-409.&lt;/P&gt;&lt;B&gt; 
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-409&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Decharge (tidl. TEF art. 276)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europa-Parlamentet meddeler efter henstilling fra Rådet Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet. Med henblik herpå gennemgår det næst efter Rådet det regnskab, den oversigt og den evalueringsrapport, der er nævnt i artikel III-408, Revisionsrettens årsberetning med tilhørende svar fra de kontrollerede institutioner til Revisionsrettens bemærkninger, den revisionserklæring, der er nævnt i artikel III-384, stk. 1, andet afsnit, samt Revisionsrettens særberetninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Før Europa-Parlamentet meddeler Kommissionen decharge, og når det ellers finder det påkrævet i forbindelse med Kommissionens udøvelse af sine beføjelser med hensyn til gennemførelsen af budgettet, kan det anmode Kommissionen om at redegøre for afholdelsen af udgifterne eller for, hvorledes de finansielle kontrolsystemer fungerer. Kommissionen forelægger alle fornødne oplysninger for Europa-Parlamentet på dettes begæring.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionen træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i afgørelserne om decharge og andre bemærkninger fra Europa-Parlamentet i forbindelse med afholdelsen af udgifterne samt de kommentarer, der ledsager de henstillinger om decharge, som Rådet vedtager.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Kommissionen aflægger efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet beretning om, hvilke foranstaltninger den har truffet på baggrund af disse bemærkninger og kommentarer, navnlig om instrukserne til de tjenestegrene, der varetager budgettets gennemførelse. Sådanne beretninger sendes ligeledes til Revisionsretten.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - FÆLLES BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-410&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Finansiel ramme og budget i euro (tidl. TEF art. 277)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den flerårige finansielle ramme og det årlige budget opstilles i euro.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-411&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Valutatransaktioner og finansielle transaktioner (tidl. TEF art. 278)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Under forudsætning af at Kommissionen underretter de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater, kan den overføre sine tilgodehavender i en medlemsstats valuta til en anden medlemsstats valuta i det omfang, det er påkrævet for at kunne anvende disse tilgodehavender til de formål, der er fastsat i forfatningen. Hvis Kommissionen har disponible tilgodehavender eller tilgodehavender, der kan frigøres, i de valutaer, den har brug for, skal den så vidt muligt undgå at foretage sådanne overførsler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen står i forbindelse med hver af de berørte medlemsstater gennem en myndighed udpeget af medlemsstaten. Ved gennemførelsen af sine finansielle transaktioner anvender den den pågældende medlemsstats seddelbank eller et andet pengeinstitut godkendt af medlemsstaten.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-412&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Finansielle regler, kontrol med finansielle aktører mv. (tidl. TEF art. 279)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved europæiske love fastlægges:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) de finansielle regler, der navnlig fastsætter de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) reglerne for kontrollen med de finansielle aktørers og navnlig de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse love vedtages efter høring af Revisionsretten.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen en europæisk forordning om de nærmere retningslinjer og den procedure, hvorefter budgetindtægter fastsat i ordningen om Unionens egne indtægter stilles til rådighed for Kommissionen, samt om de foranstaltninger, der skal træffes for om nødvendigt at imødekomme likviditetsbehovet. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og Revisionsretten.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed indtil den 31. december 2006 i alle de tilfælde, der er nævnt i denne artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-413&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Tilstrækkelige finansielle midler til EU’s rådighed i relation til tredjemand (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sørger for, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til, at Unionen kan opfylde sine juridiske forpligtelser over for tredjemand.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-414&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EP, Rådet og Kommissionen samarbejder om at lette gennemførsel (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indkaldes på Kommissionens initiativ med jævne mellemrum til møde som led i de budgetprocedurer, der er nævnt i dette kapitel. Formændene træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme samråd og indbyrdes tilnærmelse af deres respektive institutioners holdninger med henblik på at lette gennemførelsen af dette kapitel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 5 - BEKÆMPELSE AF SVIG&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-415&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Bekæmpelse af svig mv. (tidl. TEF art. 280)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen og medlemsstaterne bekæmper svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, ved hjælp af foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med denne artikel. Disse foranstaltninger skal virke afskrækkende og være af en sådan art, at de yder en effektiv beskyttelse i medlemsstaterne samt i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Med forbehold af andre bestemmelser i forfatningen samordner medlemsstaterne deres optræden med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser mod svig. Med henblik herpå tilrettelægger de sammen med Kommissionen et nært løbende samarbejde mellem de kompetente myndigheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. De nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, fastlægges ved europæiske love eller rammelove med henblik på at yde en effektiv og ensartet beskyttelse i medlemsstaterne samt i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Revisionsretten. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Kommissionen aflægger i samarbejde med medlemsstaterne årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL III - FORSTÆRKET SAMARBEJDE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-416&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mulighed for forstærket samarbejde generelt (tidl. TEU art. 43)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Et forstærket samarbejde skal overholde forfatningen og gældende EU-ret.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det må ikke skade det indre marked eller den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Det må ikke indebære begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne og må ikke fordreje konkurrencevilkårene mellem dem.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-417&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ikke-deltagende medlemsstater (tidl. TEU art. 43, litra h &amp; art. 44 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Et forstærket samarbejde respekterer ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser. Disse medlemsstater må ikke hæmme de deltagende medlemsstaters gennemførelse heraf.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-418&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Betingelser for deltagelse (delvis tidl. TEU art. 43 B, delvis ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Et forstærket samarbejde er åbent for alle medlemsstater, når det indføres, forudsat at medlemsstaterne opfylder de eventuelle betingelser for deltagelse, der er fastsat i den bemyndigende europæiske afgørelse. Det er ligeledes åbent for alle medlemsstater når som helst derefter, forudsat at medlemsstaterne foruden ovennævnte eventuelle betingelser efterkommer de retsakter, der allerede er vedtaget i henhold hertil.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, skal tilskynde til det størst mulige antal medlemsstaters deltagelse heri.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen og, når det er relevant, EU-udenrigsministeren underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen inden for forstærket samarbejde.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-419&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Procedure for indførelse af forstærket samarbejde (tidl. TEU art. 27 C)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde på et af de områder, der er nævnt i forfatningen, dog med undtagelse af områder med enekompetence og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, retter en anmodning til Kommissionen, hvori de nærmere angiver anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde og de mål, der tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen kan forelægge Rådet et forslag herom. Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den de berørte medlemsstater en begrundelse herfor.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives i form af en europæisk afgørelse vedtaget af Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, retter anmodning til Rådet. Anmodningen sendes til EU-udenrigsministeren, der afgiver udtalelse om sammenhængen mellem det påtænkte forstærkede samarbejde og Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og til Kommissionen, der afgiver udtalelse, navnlig om sammenhængen mellem det påtænkte forstærkede samarbejde og Unionens øvrige politikker. Anmodningen sendes ligeledes til Europa-Parlamentet til orientering.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives i form af en europæisk afgørelse vedtaget af Rådet med enstemmighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-420&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Procedure for de øvrige medlemsstaters deltagelse (tidl. TEU art. 27 E)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. En medlemsstat, der ønsker at deltage i et igangværende forstærket samarbejde på et af de områder, der er nævnt i artikel III-419, stk. 1, meddeler dette til Rådet og Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Inden fire måneder efter datoen for modtagelsen af meddelelsen bekræfter Kommissionen den pågældende medlemsstats deltagelse. Den anfører om nødvendigt, at betingelserne for deltagelse er opfyldt, og vedtager de overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af retsakter, der allerede er vedtaget inden for rammerne af det forstærkede samarbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Kommissionen imidlertid finder, at betingelserne for deltagelse ikke er opfyldt, angiver den, hvilke bestemmelser der skal træffes for at opfylde disse betingelser, og fastsætter en tidsfrist for fornyet behandling af anmodningen. Efter udløbet af denne tidsfrist tager den anmodningen op til fornyet behandling i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i andet afsnit. Hvis Kommissionen finder, at betingelserne for deltagelse fortsat ikke er opfyldt, kan den pågældende medlemsstat henvise sagen til Rådet, der tager stilling til anmodningen. Rådet træffer afgørelse i henhold til artikel I-44, stk. 3. Det kan ligeledes på forslag af Kommissionen vedtage de overgangsforanstaltninger, der er nævnt i andet afsnit.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. En medlemsstat, der ønsker at deltage i et allerede etableret forstærket samarbejde inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, meddeler dette til Rådet, EU-udenrigsministeren og Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet bekræfter den pågældende medlemsstats deltagelse efter høring af EU-udenrigsministeren og efter eventuelt at have fastslået, at betingelserne for deltagelse er opfyldt. Rådet kan ligeledes på forslag af EU-udenrigsministeren vedtage overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af retsakter, der allerede er vedtaget inden for rammerne af det forstærkede samarbejde. Hvis Rådet imidlertid finder, at betingelserne for deltagelse ikke er opfyldt, angiver det, hvilke bestemmelser der skal træffes for at opfylde disse betingelser, og fastsætter en tidsfrist for fornyet behandling af anmodningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik på dette stykke træffer Rådet afgørelse med enstemmighed i henhold til artikel I-44, stk. 3.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-421&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Finansiering (tidl. TEU art. 44 A)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De udgifter, bortset fra institutionernes administrationsomkostninger, som gennemførelsen af et forstærket samarbejde medfører, afholdes af de deltagende medlemsstater, medmindre Rådet efter høring af Europa-Parlamentet beslutter andet med enstemmighed blandt alle sine medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-422&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Passerelle i forstærket samarbejde (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når Rådet i henhold til en bestemmelse i forfatningen, der kan anvendes i forbindelse med et forstærket samarbejde, skal træffe afgørelse med enstemmighed, kan det med enstemmighed efter reglerne i artikel I-44, stk. 3, vedtage en europæisk afgørelse om, at det skal træffe afgørelse med kvalificeret flertal.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Når Rådet i henhold til en bestemmelse i forfatningen, der kan anvendes i forbindelse med et forstærket samarbejde, skal vedtage europæiske love eller rammelove efter en særlig lovgivningsprocedure, kan det med enstemmighed efter reglerne i artikel I-44, stk. 3, vedtage en europæisk afgørelse om, at det skal træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-423&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sammenhæng i EU’s politikker (tidl. TEU art. 45)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet og Kommissionen sikrer sammenhæng i de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af et forstærket samarbejde, samt sammenhæng mellem disse foranstaltninger og Unionens politikker, og de samarbejder med henblik herpå.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VII - FÆLLES BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-424&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Særlige forhold for Fransk Guyana m.fl. (tidl. TEF art. 299 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;For at tage hensyn til den strukturelle sociale og økonomiske situation i Fransk Guyana samt på Guadeloupe, Martinique, Réunion, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, der forværres af deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, forhold, der er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen europæiske love, rammelove, forordninger og afgørelser, der navnlig tager sigte på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af forfatningen i de pågældende regioner, herunder de fælles politikker. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De retsakter, der er nævnt i stk. 1, vedrører navnlig told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner, landbrugs- og fiskeripolitik, betingelser for levering af råvarer og nødvendige forbrugsvarer, statsstøtte samt betingelser for adgang til strukturfondene og Unionens horisontale programmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager de retsakter, der er nævnt i stk. 1, under hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i forbindelse med regionerne i den yderste periferi uden at underminere EU-rettens, herunder det indre markeds og de fælles politikkers, integritet og sammenhæng.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-425&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ejendomsretten (tidl. TEF art.295)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne berøres ikke af forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-426&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EU’s rets- og handleevne (tidl. TEF art. 282)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Den kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. I denne henseende repræsenteres den af Kommissionen. Unionen repræsenteres dog af hver af institutionerne inden for rammerne af deres administrative autonomi for så vidt angår de spørgsmål, der vedrører deres respektive funktioner.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-427&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Vedtægten for tjenestemænd (tidl. TEF art. 283)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Vedtægten for tjenestemænd i Unionen og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i Unionen fastsættes ved en europæisk lov. Den vedtages efter høring af de berørte institutioner.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-428&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissionens indhentelse af oplysninger (tidl. TEF art. 284)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat ved en europæisk forordning eller afgørelse vedtaget af Rådet med simpelt flertal, indhente alle nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-429&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Statistik (tidl. TEF art. 285)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af artikel 5 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank fastsættes der ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt for, at Unionen kan udøve sin virksomhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Udarbejdelsen af statistikker skal være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed. Den må ikke medføre uforholdsmæssigt store byrder for erhvervslivet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-430&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Tavshedspligt (tidl. TEF art. 287)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemmer af Unionens institutioner, medlemmer af udvalgene samt Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte har - selv efter at deres hverv er ophørt - forpligtelse til ikke at give oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-431&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EU’s ansvar i og uden for kontraktforhold (tidl. TEF art. 288)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionens ansvar i kontraktforhold bestemmes efter de retsregler, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal Unionen i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dens institutioner eller af dens ansatte under udøvelsen af deres hverv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Uanset stk. 2 skal Den Europæiske Centralbank i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af den selv eller af dens ansatte under udøvelsen af deres hverv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De ansattes personlige ansvar over for Unionen fastsættes i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-432&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Institutionernes hjemsted (tidl. TEF art. 289)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Hjemstedet for Unionens institutioner fastlægges ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-433&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sprog (tidl. TEF art. 290)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af statutten for Den Europæiske Unions Domstol vedtager Rådet med enstemmighed en europæisk forordning om den ordning, der skal gælde for Unionens institutioner på det sproglige område.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-434&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Privilegier og immuniteter (tidl. TEF art. 291)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen nyder på medlemsstaternes område de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af dens opgave, på de betingelser, der er fastsat i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-435&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Konventioner vedtaget forud for traktaten eller tiltrædelse af EU (tidl. TEF art. 307)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De rettigheder og forpligtelser, der følger af konventioner, som før den 1. januar 1958 eller før tiltrædelsesdatoen for tiltrædende medlemsstaters vedkommende er indgået mellem på den ene side en eller flere medlemsstater og på den anden side et eller flere tredjelande, berøres ikke af forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I det omfang disse konventioner er uforenelige med forfatningen, bringer den eller de pågældende medlemsstater alle egnede midler i anvendelse med henblik på at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser. Om fornødent bistår medlemsstaterne hinanden i dette øjemed og indtager i givet fald en fælles holdning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved anvendelsen af de konventioner, der omtales i stk. 1, tager medlemsstaterne i betragtning, at de fordele, hvorom de hver især har givet tilsagn i forfatningen, indgår som integrerende dele af Unionen og derfor hænger uløseligt sammen med oprettelsen af institutioner med beføjelser tildelt i forfatningen og med de andre medlemsstaters indrømmelse af identiske fordele.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-436&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser (tidl. TEF art. 296)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Forfatningen er ikke til hinder for følgende regler:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) ingen medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) hver medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel; disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkårene inden for det indre marked for varer, som ikke er bestemt specielt til militære formål.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse om ændring af listen af 15. april 1958 over de varer, hvorpå bestemmelserne i stk. 1, litra b), finder anvendelse.&lt;/P&gt;

== Del 4 (Almindelige og afsluttende bestemmelser) ==

&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-437&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ophævelse af de tidligere traktater (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Denne traktat om en forfatning for Europa ophæver traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union samt på de betingelser, der er fastsat i protokollen om akter og traktater til supplering eller ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, de akter og traktater, der har suppleret eller ændret dem, jf. dog stk. 2 i denne artikel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Traktaterne vedrørende:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) Den Hellenske Republiks tiltrædelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse og&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;ophæves.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dog skal:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– de bestemmelser i de i litra a)-d) nævnte traktater, der indgår eller er nævnt i protokollen om traktaterne og akterne vedrørende Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands, Den Hellenske Republiks, Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals samt Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, forblive i kraft, og deres retsvirkninger bevares i overensstemmelse med denne protokol&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– de bestemmelser i den i litra e) nævnte traktat, der indgår eller er nævnt i protokollen vedrørende tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik, forblive i kraft, og deres retsvirkninger bevares i overensstemmelse med denne protokol.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt; &lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-438&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Succession og retlig kontinuitet (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den Europæiske Union, der oprettes ved denne traktat, træder i stedet for Den Europæiske Union, som oprettet ved traktaten om Den Europæiske Union, og Det Europæiske Fællesskab.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De institutioner, organer, kontorer og agenturer, der eksisterer på datoen for denne traktats ikrafttrædelse, udøver i den sammensætning, de har på denne dato, deres beføjelser som omhandlet i denne traktat, så længe der ikke er vedtaget nye bestemmelser i medfør heraf eller indtil udløbet af deres mandat, jf. dog artikel IV-439.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Retsakter, der er vedtaget af institutioner, organer, kontorer og agenturer på grundlag af de traktater og akter, der ophæves ved artikel IV-437, forbliver i kraft. Deres retsvirkninger bevares, så længe disse retsakter ikke er ophævet, annulleret eller ændret i medfør af denne traktat. Det samme gælder de konventioner, som medlemsstaterne har indgået på grundlag af de traktater og akter, der ophæves ved artikel IV-437.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De øvrige dele af gældende EF- og EU-ret, der eksisterer på tidspunktet for denne traktats ikrafttrædelse, navnlig interinstitutionelle aftaler, afgørelser og aftaler truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, aftaler indgået mellem medlemsstaterne, der vedrører Unionens eller Fællesskabets funktion eller har tilknytning til disses virke, erklæringer, herunder erklæringer i forbindelse med regeringskonferencer, samt resolutioner og andre tilkendegivelser fra Det Europæiske Råd eller Rådet og resolutioner og andre tilkendegivelser, der vedrører Fællesskabet eller Unionen og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles overenskomst, bevares ligeledes, så længe de ikke er ophævet eller ændret.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Den retspraksis, der er fastlagt af Domstolen for De Europæiske Fællesskaber og af Retten i Første Instans vedrørende fortolkning og anvendelse af de traktater og akter, der ophæves ved artikel IV-437, samt af de retsakter og konventioner, der er vedtaget med henblik på deres anvendelse, vil fortsat udgøre en kilde til fortolkning mutatis mutandis af EU-retten og navnlig af de tilsvarende bestemmelser i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Kontinuiteten i de administrative og retslige procedurer, der er indledt inden datoen for denne traktats ikrafttrædelse, er sikret inden for forfatningens rammer. De institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er ansvarlige for disse procedurer, træffer alle nødvendige forholdsregler med henblik herpå.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-439&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overgangsbestemmelser vedrørende visse institutioner (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Overgangsbestemmelserne vedrørende Europa-Parlamentets sammensætning, definitionen af kvalificeret flertal i Det Europæiske Råd og Rådet, herunder i de tilfælde, hvor ikke alle medlemmer af Det Europæiske Råd eller Rådet deltager i afstemningen, og Kommissionens sammensætning, herunder EU-udenrigsministeren, findes i protokollen om overgangsbestemmelser vedrørende Unionens institutioner og organer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-440&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Territorialt anvendelsesområde (tidl. TEF art. 299)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Denne traktat gælder for Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne traktat gælder for Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer i overensstemmelse med artikel III-424.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. De oversøiske lande og territorier, der er opregnet i listen i bilag II, er omfattet af den særlige associeringsordning, som er nærmere fastlagt i del III, afsnit IV.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne traktat finder ikke anvendelse på oversøiske lande og territorier, der opretholder særlige forbindelser med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt i den pågældende liste.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Denne traktat finder anvendelse på de europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Denne traktat finder anvendelse på Ålandsøerne med de undtagelser, der oprindelig blev fastsat i den i artikel IV-437, stk. 2, litra d), nævnte traktat, og som er medtaget i afsnit V, afdeling 5, i protokollen om tiltrædelsestraktaterne og -akterne for Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien og Republikken Portugal samt Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Uanset stk. 1-5 gælder følgende:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) Denne traktat finder ikke anvendelse på Færøerne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) Denne traktat finder kun anvendelse på Akrotiri og Dhekelia, de områder på Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed, i det omfang det er nødvendigt for at sikre anvendelsen af den ordning, der oprindelig blev fastsat i protokollen om de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed, der er knyttet som bilag til tiltrædelsesakten, som udgør en integrerende del af den i forfatningens artikel IV-437, stk. 2, litra e), nævnte traktat, samt er medtaget i del II, afsnit III, i protokollen om tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) Denne traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og Isle of Man, i det omfang det er nødvendigt for at sikre anvendelsen på disse øer af den ordning, der oprindelig blev fastsat i den i artikel IV-437, stk. 2, litra a), nævnte traktat, og som er medtaget i afsnit II, afdeling 3, i protokollen om tiltrædelsestraktaterne og -akterne for Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien og Republikken Portugal samt Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Det Europæiske Råd kan på den berørte medlemsstats initiativ vedtage en europæisk afgørelse om ændring af den status, som de danske, franske eller nederlandske lande eller territorier, der er nævnt i stk. 2 og 3, har i forhold til Unionen. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-441&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Regionale unioner (tidl. TEF art. 306)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Denne traktat er ikke til hinder for, at de regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg og mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene fortsat består og gennemføres, i det omfang disse regionale unioners mål ikke nås ved anvendelsen af denne traktat.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-442&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Protokoller og bilag (tidl. TEF art. 311)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Protokollerne og bilagene til denne traktat, udgør en integrerende del af denne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-443&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Procedure for traktatændring, konventsmetode, regeringskonference (tidl. TEU art. 48, delvis ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan forelægge Rådet forslag til revision af denne traktat. Disse forslag fremsendes af Rådet til Det Europæiske Råd og meddeles de nationale parlamenter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvis Det Europæiske Råd efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen med simpelt flertal vedtager en afgørelse om at behandle de foreslåede ændringer, indkalder formanden for Det Europæiske Råd et konvent sammensat af repræsentanter for de nationale parlamenter, medlemsstaternes stats- og regeringschefer, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Den Europæiske Centralbank skal også høres, hvis det drejer sig om institutionelle ændringer på det monetære område. Konventet behandler udkastene til revision og vedtager ved konsensus en anbefaling til en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer som nævnt i stk. 3.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råd kan med simpelt flertal og efter Europa-Parlamentets godkendelse beslutte ikke at indkalde et konvent, hvis ændringernes omfang ikke berettiger hertil. I så fald fastlægger Det Europæiske Råd mandatet til en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. En konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer indkaldes af formanden for Rådet for efter fælles overenskomst at fastlægge de ændringer, der skal foretages i denne traktat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis fire femtedele af medlemsstaterne to år efter undertegnelsen af traktaten om ændring af nærværende traktat har ratificeret den, og en eller flere medlemsstater er stødt på vanskeligheder i forbindelse med ratifikationen, tager Det Europæiske Råd spørgsmålet op.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-444&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forenklet procedure for traktatændring, passerelle vedr. overgang til kvalificeret flertal (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Når Rådet i henhold til del III træffer afgørelse med enstemmighed på et bestemt område eller i et bestemt tilfælde, kan Det Europæiske Råd vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligt for Rådet at træffe afgørelse med kvalificeret flertal på dette område eller i dette tilfælde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dette stykke gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Når europæiske love og rammelove i henhold til del III skal vedtages af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, kan Det Europæiske Råd vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligt at vedtage sådanne love eller rammelove efter den almindelige lovgivningsprocedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ethvert initiativ, som Det Europæiske Råd tager på grundlag af stk. 1 eller 2, fremsendes til de nationale parlamenter. Hvis et nationalt parlament gør indsigelse inden for en frist på seks måneder efter denne fremsendelse, vedtages den i stk. 1 eller 2 nævnte europæiske afgørelse ikke. Hvis der ikke gøres indsigelse, kan Det Europæiske Råd vedtage den pågældende afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I forbindelse med vedtagelsen af de europæiske afgørelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, træffer Det Europæiske Råd afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-445&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forenklet procedure for ændring af Unionens interne politikker og foranstaltninger (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan forelægge Det Europæiske Råd forslag til revision af alle eller en del af bestemmelserne i del III, afsnit III, vedrørende Unionens interne politikker og foranstaltninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Råd kan vedtage en europæisk afgørelse om ændring af alle eller en del af bestemmelserne i del III, afsnit III. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt Den Europæiske Centralbank i tilfælde af institutionelle ændringer på det monetære område.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Nævnte europæiske afgørelse træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den europæiske afgørelse, der er nævnt i stk. 2, kan ikke udvide de kompetencer, der er tildelt Unionen ved denne traktat.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-446&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Varighed (tidl. TEU art. 51 &amp; TEF art. 312)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Denne traktat er indgået for ubegrænset tid.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-447&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ratifikation og ikrafttrædelse (tidl. TEU art. 52 &amp; TEF art. 313)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Denne traktat ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne traktat træder i kraft den 1. november 2006, forudsat at samtlige ratifikationsinstrumenter er deponeret, eller, hvis dette ikke er tilfældet, den første dag i den anden måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsinstrument.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-448&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Autentiske tekster og oversættelser (tidl. TEU art. 53 &amp; TEF. art. 314)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Denne traktat, der er udfærdiget i ét eksemplar på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster alle har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet genpart til hver af de øvrige signatarstaters regeringer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne traktat kan også oversættes til ethvert andet sprog som fastlagt af medlemsstaterne blandt de sprog, der i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige orden har officiel status på hele eller en del af deres område. En bekræftet genpart af sådanne oversættelser tilvejebringes af de pågældende medlemsstater og deponeres i Rådets arkiver.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne traktat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt; &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udfærdiget i ..., den …&lt;/P&gt;

[[Kategori:Forfatninger]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bfxr4r9ti2le0vt1vsamjt692tb0nl8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Efteraarsnaturen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1483</id>
    <revision>
      <id>431250</id>
      <parentid>39649</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431250</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2036" sha1="cas39d12refcug6u5ba5ungu2wtp3ph" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Til en Veninde]]
| næste=[[Min Musa]]
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Efteraarsnaturen
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter={{Udgave}}
}}

{|
|||&lt;h2 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;'''Efteraarsnaturen.'''&lt;/h2&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Saa vidt mit Øie skuer,
|-
|||Jeg seer en øde Egn,
|-
|||Hvorover Himlen truer
|-
|||Med Storm og med Regn;
|-
|5||Paa Moseranden gyser
|-
|||En Krøbling af en Piil,
|-
|||Mens Aftenrøden lyser
|-
|||Med døende Smiil.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Henover Himlen jager
|-
|10||Et Chaos af Skyer;
|-
|||En Flok af hæse Krager
|-
|||For Uveiret flyer;
|-
|||Den kolde Høstvind visler
|-
|||Blandt tørrede Straa;
|-
|15||Kun Hedegræs og Tidsler
|-
|||Blandt Høiene staae.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Om Mosen Viben svæver
|-
|||Med klynkende Skrig,
|-
|||Og hist og her kun hæver
|-
|20||En Leerhytte sig;
|-
|||Ei Lærken slaaer sin Trille
|-
|||I Aftenens Skjær;
|-
|||Det er saa dødt og stille
|-
|||Bland Tuerne her.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Rundt om mig Heden breder
|-
|||Sit stivnede Hav;
|-
|||Det er mig, som jeg træder
|-
|||Paa Jorderigs Grav;
|-
|||I vilde Bølger formet
|-
|30||Den sørgende staaer,
|-
|||Som over den det stormed'
|-
|||I tusinde Aar.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Dog, blandt de nøgne Banker
|-
|||Jeg vandrer med Lyst,
|-
|35||Med alvorsfulde Tanker
|-
|||De fylde mit Bryst;
|-
|||Som Fuglen fri afryster
|-
|||Hver Lænke jeg her,
|-
|||Og skjælver ei som Kryster
|-
|40||For Smaasorger meer.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Her føler jeg, at Meget
|-
|||Er Daarskab og Tant,
|-
|||Som Verden har udskreget
|-
|||For Stort og for Sandt;
|-
|45||Her seer jeg ned paa Tiden
|-
|||Med seirende Aand,
|-
|||Ei meer er Tommeliden
|-
|||I Lysternes Baand.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Fra oven kan jeg høre
|-
|50||I Stormen en Røst,
|-
|||Den suser for mit Øre
|-
|||Med gysende Lyst,
|-
|||Mens dunkle Drømme farer
|-
|||Paa luftige Sti,
|-
|55&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Som vilde Aandeskarer,
|-
|||Mit Øie forbi.
|}

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cas39d12refcug6u5ba5ungu2wtp3ph</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Skriptoriet</title>
    <ns>4</ns>
    <id>1553</id>
    <revision>
      <id>431594</id>
      <parentid>429296</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T18:22:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Hvordan får vi færdiggjort glemte værker */ Kategorier</comment>
      <origin>431594</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="37258" sha1="dxsmggitpyyja2wg3p1pk0pswic28ce" xml:space="preserve">{|Align=right style=&quot;background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;&quot;
|align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]]
|-
|&amp;nbsp;
|-
|&lt;big&gt;'''Arkiverede debatter'''&lt;/big&gt;
* [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008
* [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013
* [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015
* [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 -
|}

[[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]].

For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du:
#Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen.
#Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive &lt;nowiki&gt;==titel==&lt;/nowiki&gt; umiddelbart før dit indlæg).
#Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive &lt;nowiki&gt;~~~~&lt;/nowiki&gt; eller bruge menuliniens signaturknap).


__TOC__

&lt;div style=&quot;clear: both&quot;&gt;&lt;/div&gt;&lt;noinclude&gt;

__NEWSECTIONLINK__
&lt;!-- Interwiki links --&gt;
&lt;!-- Interwiki links --&gt;

== Standardisering af domsnavngivning ==
Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder:
* Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]])
* Nogen bruger &lt;domstols&gt; dom af &lt;dato&gt; i &lt;sagsnummer&gt; ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]])
* Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]])
* Nogen bruger &lt;domstols&gt; dom af &lt;dato&gt; i &lt;sagsnummer&gt; ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]])
Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre:
; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det &quot;lange format&quot;, enten &lt;domstol&gt;s dom af &lt;dato&gt; i &lt;sagsnummer&gt; eller &lt;domstol&gt;s dom af &lt;dato&gt; i &lt;sagsnummer&gt;, &lt;partsnavne&gt;. 
; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det &quot;lange format&quot; og kaldenavene omdirigerer til disse.
; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det &quot;lange format&quot;, men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet.
Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det &quot;lange format&quot;, der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC)
:Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. 
:Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til &lt;tidskrift fortortelse&gt;.&lt;årgang&gt;.&lt;sidetal&gt;&lt;forkortelse af instans og evt. afgørelsestype&gt; og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. 
:Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. 
:Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen.
:Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet?
:Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? 
:I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: &quot;Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)&quot;
:;Mit forslag til en standard:&lt;kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)&gt;&lt;nowiki&gt;:&lt;/nowiki&gt; &lt;instans&gt;&lt;dom/kendelse/beslutning&gt; af &lt;dato&gt;&lt;sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)&gt;&lt;(evt. supplerende stikord)&gt;.
:Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -&gt; [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -&gt; [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -&gt; [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -&gt; [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]]
:Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC)
::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC)
:::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC)
::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC)

== Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] ==

Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources.
* [[special:centralauth/Wikisource-bot]]
Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC)

:Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC)

== Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 ==
[[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]]
Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et &quot;chapter&quot; af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år.

I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj &quot;låses&quot; listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]])

Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC)

== WMDK-legater til Wikimania 2019 ==
[[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]]
Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. 

[[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens &quot;pre-days&quot; d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne.

Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske.

[[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC)

== Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia ==
Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et &quot;hurtiglink&quot; i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC)

== Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? ==
[[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne.

Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC)

== Hvordan undgår man uønskede linjeskift? ==

Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC)

:[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er &lt;nowiki&gt;{{nop}}&lt;/nowiki&gt; efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC)
::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in &lt;tt&gt;&lt;nowiki&gt;{{nop}}&lt;/nowiki&gt;&lt;/tt&gt; således:
::&lt;tt&gt;Text
::&lt;nowiki&gt;{{nop}}&lt;/nowiki&gt;
::Billed
::&lt;nowiki&gt;{{nop}}&lt;/nowiki&gt;&lt;/tt&gt;
::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC)
:::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i &quot;det korte fremspring på / bagsiden af&quot; og &quot;de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser&quot;. Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC)

== Anatole France: Min vens bog ==

Hej,
Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok
Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK&quot;. Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource?
m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC)

:Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er &quot;autoriseret&quot; i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC)
::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC)
:::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var &quot;autorisert i Danmark&quot; (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC)
::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC)


[[Kategori:Fravalgt at modtage besked]]

== Hallo? admin ==

Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer?


Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3


og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC)

:@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC)
::Selve Indeks siden.  [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC)
:::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC)
::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] 
::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]]
::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC)
:::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC)
::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC)
:::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC)

== Hjælp til layout mv. ==

Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering.

På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]).

Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource).

Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? 

Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC)

: Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC)
:Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC)
::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC)

== Oprettelse af sider med bot ==

Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at &quot;Google OCR&quot; via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]]

Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]].

Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal &quot;kun&quot; lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header.

Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene.

Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC)

: Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC)

Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står:

&lt;pre&gt;
Denne lange tekst er ord-
delt, men det er denne ikke.
&lt;/pre&gt;

Så bliver det til:

&lt;pre&gt;
Denne lange tekst er orddelt,
men det er denne ikke.
&lt;/pre&gt;

Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt.

Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. 

Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC)

:Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC)

== Endre brukergrensesnitt! ==

Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC)

== Oprettelse af en &quot;autopatruljeret&quot; gruppe ==

Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over &quot;seneste ændringer&quot; fyldes med &quot;upatruljerede ændringer&quot;. Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en &quot;autopatruljeret&quot; gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC)

:Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC)
::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC)
:Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC)
* Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke &quot;ok&quot; til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC)
*:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC)
* Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC)

== Aktivering af RCPatrol ==

I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC)
* Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC)

== Drilske kursiv-koder ==

Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller &lt;nowiki&gt;&lt;i&gt; og &lt;/i&gt;&lt;/nowiki&gt; og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC)

== Opløsning ved korrekturlæsning ==

Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC)

== Hvordan skal rettelser vises? ==

Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det:
* [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws)
* [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws)

Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten.

Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws):

{| class=&quot;wikitable&quot;
! Funktion
! daws:Rettelse
! daws:Korrektion
! enwiki:SIC
! enwiki:Errata

|-
! colspan=&quot;5&quot; style=&quot;background:#eef;&quot; | SIDE‑namespace

|-
| Hvilket ord vises?
| Forkert ord
| Forkert ord
| Forkert ord
| Forkert ord

|-
| Hvordan vises ordet?
| Rød tekst + tooltip med rettet ord
| Normal tekst + tooltip med rettet ord
| Blå/stiplet understregning + tooltip
| Gul baggrund + note nederst

|-
| Viser rettelsen tydeligt?
| ✔ (rød farve)
| ✘ (kun skjult tooltip)
| ✔ (understregning)
| ✔ (gul markering + note)

|-
! colspan=&quot;5&quot; style=&quot;background:#eef;&quot; | TRANSKLUSION

|-
| Hvilket ord vises?
| Rettet ord
| Rettet ord
| Forkert ord
| Rettet ord

|-
| Hvordan vises ordet?
| Normal tekst
| Normal tekst
| Blå/stiplet understregning + tooltip
| Normal tekst

|-
| Viser rettelsen tydeligt?
| ✘
| ✘
| ✔ (understregning + tooltip)
| ✘
|}

Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så:
* [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion
* [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion
I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen &quot;printer&quot;, så skal det være noter.

På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for &quot;Rettelse&quot; mens &quot;Korrektion&quot; fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre &quot;aggressivt&quot; end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC)

:Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = &quot;&quot; (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = &quot;&quot; (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er &quot;usynligt&quot; eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC)

== Hvordan får vi færdiggjort glemte værker ==

Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige?

Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]].

Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem.

Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe).

Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx &quot;fjollet&quot; ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og &quot; &quot; osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk.

Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog.

Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC)

: Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en &quot;Titel&quot; (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC)</text>
      <sha1>dxsmggitpyyja2wg3p1pk0pswic28ce</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den athanasianske trosbekendelse</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1625</id>
    <revision>
      <id>431203</id>
      <parentid>75022</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431203</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3628" sha1="f9jv63epipfopqkm3c7rys1hp0u3hcm" xml:space="preserve">[[Wikisource:Anonyme tekster]]

'''Den athanasianske trosbekendelse''':
: Enhver som vil frelses, må frem for alt have den almindelige tro. Enhver som ikke bevarer den hel og uforfalsket, vil uden tvivl gå evig fortabt.
: Men dette er den almindelige tro, at vi ærer én Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet. Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens en for sig, Helligåndens en for sig. Men Faderens Sønnens og Helligåndens guddom er én, deres herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig. Som Faderen er, sådan er Sønnen og sådan er Helligånden. Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt, Helligånden er uskabt. Faderen er umålelig, Sønnen er umålelig, Helligånden er umålelig. Faderen er evig, Sønnen er evig, Helligånden er evig. Og dog er der ikke tre, som er evige, men én som er evig, ligesom der ikke er tre, som er uskabte, eller tre, som er umålelige. I lige måde er Faderen almægtig, Sønnen almægtig, og Helligånden almægtig, og dog er der ikke tre som er almægtige, men én som er almægtig. På samme måde er Faderen Gud, Sønnen Gud og Helligånden Gud, og dog er der ikke tre guder, men én Gud. På samme måde er Faderen Herre, Sønnen Herre og Helligånden Herre, og dog er der ikke tre Herrer, men én Herre. For ligesom vi ifølge den kristelige sandhed nødes til at bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre, således forbyder den almindelige tro os at tale om tre Guder eller tre Herrer. Faderen er ikke dannet eller skabt eller født af nogen. Sønnen er af Faderen alene, ikke dannet eller skabt, men født. Helligånden er af Faderen og Sønnen, ikke dannet eller skabt eller født, men udgår fra dem. Der er altså én Fader, ikke tre fædre, én Søn ikke tre Sønner, én Helligånd, ikke tre Helligånder. Og i denne trehed er intet tidligere eller senere, intet større eller mindre, men alle tre personer er indbyrdes lige evige og lige store, således at i alle ting både treheden, som allerede forhen er sagt, bør æres i enheden, og enheden i treheden.
: Den, som altså vil frelses, må mene således om treenigheden.
: Men det er nødvendigt for den evige frelse, at han også ærligt tror på vor Herre Jesu Kristi menneskevordelse.
: Det er altså den rette tro, at vi tror og bekender, at vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske, Gud, født af Faderens væsen før tiderne, og menneske, født af moderens væsen i tiden, fuldkommen Gud, fuldkomment menneske, bestående af en fornuftig sjæl og menneskeligt kød, Faderen lig efter sin guddommelige natur, ringere end Faderen efter sin menneskelige. Endskønt han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men én Kristus, én, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud, i det hele én, ikke ved væsenets sammenblanding, men ved personens enhed, for ligesom den fornuftige sjæl og kødet er ét menneske, således er Gud og menneske én Kristus, som led for vor frelse, nedfor til helvede, opstod på tredje dag fra de døde, opfor til himlene, sidder ved Gud Faders den almægtiges højre hånd, derfra han skal komme for at dømme levende og døde. Ved hans komme skal alle mennesker opstå med deres legemer, og de skal aflægge regnskab for deres gerninger, og de, som har gjort godt, skal gå ind i det evige liv, men de, som har gjort ondt, til den evige ild.
: Dette er den almindelige tro, og hvis nogen ikke tror den ærligt og fast, vil han ikke kunne blive frelst.

[[Kategori:Bekendelsesskrifter i kristendommen]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>f9jv63epipfopqkm3c7rys1hp0u3hcm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Smeden og Bageren</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1627</id>
    <revision>
      <id>431510</id>
      <parentid>2534</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431510</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2748" sha1="hk5jfhx8jw99stmjdz4c588nnpdzhqj" xml:space="preserve">[[Forfatter:Johan Herman Wessel]]

Der var en liden By, i Byen var en smed,&lt;br&gt;
Som farlig var, naar han blev vred.&lt;br&gt;
Han sig en Fiende fik; (dem kan man altid faa,&lt;br&gt;
Jeg ingen har, det gaa&lt;br&gt;
Min Læser ligesaa!)&lt;br&gt;
Til Uhæld for dem begge to&lt;br&gt;
De træffes i en Kro.
De drak (jeg selv i Kro vil drikke;&lt;br&gt;
For andet kommer jeg der ikke.&lt;br&gt;
Anmerk dog, Læser! dette:&lt;br&gt;
Jeg immer gaar paa de honnette).&lt;br&gt;
Som sagt, de drak,&lt;br&gt;
Og efter mange Skjeldsord, hidsigt Snak,&lt;br&gt;
Slaar Smeden Fienden paa Planeten.&lt;br&gt;
Saa sterkt var dette Slag,&lt;br&gt;
At han saa ikke Dag,&lt;br&gt;
Og har ei siden seet'en.&lt;br&gt;
Strax i Arrest blev Smeden sat.&lt;br&gt;
En Feldskjær faar den Døde fat,&lt;br&gt;
Og om en voldsom Død Attest hensender.&lt;br&gt;
Den Mordere forhøres og bekjender.&lt;br&gt;
Hans Haab var, at han skulle hisset gaa,&lt;br&gt;
Og der Forladelse af sin Modstander faa.&lt;br&gt;
Men hør nu Løier! netop Dagen,&lt;br&gt;
Før Dom skal gaa i Sagen,&lt;br&gt;
Fremtriner fire Borgere&lt;br&gt;
For Dommeren; den mest veltalende&lt;br&gt;
Ham saa tiltalede:&lt;br&gt;
«Velviseste!&lt;br&gt;
Vi ved, paa Byens Vel De altid se;&lt;br&gt;
Men Byens Vel beror derpaa,&lt;br&gt;
At vi vor Smed igjen maa faa.&lt;br&gt;
Hans Død oppvekker jo dog ei den Døde?&lt;br&gt;
Vi aldrig faar igjen saa duelig en Mand.&lt;br&gt;
For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde,&lt;br&gt;
Om han ei hjelpes kan.» &amp;ndash;&lt;br&gt;
«Betænk dog, kjere Ven! der Liv for Liv maa bødes.»&lt;br&gt;
«Her bor en arm udlevet Bager,&lt;br&gt;
Som Pokker snart desuden tager.&lt;br&gt;
Vi har jo to, om man den ældste tog af dem?&lt;br&gt;
Saa blev jo Liv for Liv betalt.» &amp;ndash;&lt;br&gt;
«Ja,» sagde Dommeren, «det Indfald var ei galt.&lt;br&gt;
Jeg Sagen at opsette nødes;&lt;br&gt;
Thi i saa vigtig Fald man maa sig vel betænke,&lt;br&gt;
Gid vores Smed jeg Livet kunde skjenke!&lt;br&gt;
Farvel godt Folk! jeg gjør alt, hvad jeg kan.» &amp;ndash;&lt;br&gt;
«Farvel velvise Mand!» &amp;ndash;&lt;br&gt;
Han bladrer i sin Lov omhyggelig;&lt;br&gt;
Men finder intet der for sig,&lt;br&gt;
Hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager;&lt;br&gt;
Han sin Beslutning tager,&lt;br&gt;
Og saa afsiger denne Dom:&lt;br&gt;
(Hvem, som vil høre den, han kom!)&lt;br&gt;
«Vel er Grovsmeden Jens&lt;br&gt;
For al Undskyldning læns,&lt;br&gt;
Og her for Retten selv bekjendte,&lt;br&gt;
Han Anders Pedersen til Evigheden sendte;&lt;br&gt;
Men da i vores By en Smed vi ikkun have,&lt;br&gt;
Jeg maatte være rent af Lave,&lt;br&gt;
Ifald jeg vilde se ham død.&lt;br&gt;
Men her er to, som bager Brød.»&lt;br&gt;
«Thi kjender jeg for Ret:&lt;br&gt;
Den ældste Bager skal undgjelde det,&lt;br&gt;
Og for det skedte Mord med Liv for Liv bør bøde,&lt;br&gt;
Til velfortjente Straf for sig&lt;br&gt;
Og ligesindede til Afsky og til Skræk.»&lt;br&gt;
Den Bager græd Guds jammerlig,&lt;br&gt;
Da man ham førte væk.

MORAL

Beredt til Døden altid vær!&lt;br&gt;
Den kommer, naar du mindst den tænker nær.

[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>hk5jfhx8jw99stmjdz4c588nnpdzhqj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ørnevisen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1737</id>
    <revision>
      <id>431586</id>
      <parentid>64674</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431586</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2853" sha1="8zcx3haea6ull7mrkpc62wzq8s6hxr0" xml:space="preserve">{{header
|titel=Ørnevisen
|override_forfatter=anonym
|noter=Skrevet cirka 1523–1531. Se også udgaven &quot;[[Alle små fugle i skoven er]]&quot; med melodi af Thomas Laub.
}}

:1.
:Alle de smaa Fugle, i Skoven er,
:de giver paa Høgen stor Klage:
:han river af dem baade Fjer og Dun,
:han vil dem af Skoven jage.
:Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.


:2.
:Saa fløj de sammen i Egetop,
:de lagde deres Raad paa ny,
:hvorledes de kunde en Fuglekonning faa,
:dem kunde fra Høgen fri.


:3.
:Frem da traad den søllige Krage,
:hun var saa sorrigfuld:
:&quot;Kejser vi os den gamle Ørn!
:jeg haaber, han vorder os huld.&quot;


:4.
:Det svarte alle de andre smaa Fugle,
:de svarte ja dertil:
:&quot;Nu er Ørnen Fuglekonning,
:saa længe som Gud han vil.&quot;


:5.
:Dertil saa svarte den stolte Høg:
:&quot;Vi steder det ingenlunde;
:og skal den Ørn være Fuglekonning,
:han lægger os øde i Grunde.&quot;


:6.
:Alt da spurgte den gamle Ørn,
:han blev saa vred udi Hu;
:saa slog han den stolte Høg,
:alt med sin skarpe Klo.


:7.
:Derved da glædtes de andre smaa Fugle
:og synger hver med sin Stemme;
:i Lunden var Fryd og Fuglesang,
:alt der som Ørnen var hjemme.


:8.
:Sammen da sanktes den Høgehær,
:de skjuler baade Skov og Kær:
:&quot;Vi vil os til Lunden,
:og gøre den Ørn et Blær.&quot;


:9.
:Det da hørte den simple Due,
:den fløj til den Ørn og sade:
:&quot;Nu da kommer den Høgehær,
:de agter at gøre dig Skade.&quot;


:10.
:Det da svarte den gamle Ørn,
:og baade hans Øjne de runde:
:&quot;Saa mange Mus de bider en Kat,
:ti maa jeg rømme af Lunde.


:11.
:Bort da fløj den gamle Ørn
:alt med sine Unger smaa:
:de andre smaa Fugle de bleve da vilde,
:de vidste dem ingen Raad.


:12.
:Nu sidder Høgen i Egetop
:og breder ud med sin Vinge;
:de andre smaa Fugle, i Skoven er,
:den monne saa jammerlig tvinge.


:13.
:Nu sidder Kragen paa bare Kvist,
:og svælter hun over sin Klo;
:Uglen skjuler sig i Elleris,
:jeg venter hun har Uro.


:14.
:Viben hun løber i Ageren
:alt med sin høje Top;
:Høgen han kommer her flyvende frem,
:han tager og æder hende op.


:15.
:Nu sidder alle de andre smaa Fugle
:og tier saa kvær som Sten:
:de har nu mist deres dejlige Sang;
:naar Gud vil, saa synger de den igen.


:16.
:Nu er der Sorg udi Lunde,
:som før var Fuglesang;
:de fattig' smaa Fugle dem ynkes mig,
:for Tiden gøres dem saa lang.


:17.
:Hunden ligger under Bordet og sover,
:og Ræven i Gaasesti;
:naar Herre Gud vil, da vaagner han op,
:sine fattige Gæs at fri.


:18.
:Katten hun ligger i Gaarden syg,
:og hver mand vil hende hade;
:og Musen raader selv i fattig Kones Pose,
:den gør hende fuldstor Skade.


:19.
:Gud han da hjælpe den fattige Ørn,
:som flyver over vilden Hede!
:han ved sig hverken Ly eller Læ,
:hvor han tør bygge sin Rede:
:Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8zcx3haea6ull7mrkpc62wzq8s6hxr0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1768</id>
    <revision>
      <id>431403</id>
      <parentid>29539</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431403</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3898" sha1="e5vkiv9s0s2zco8mh3ayofnzby3035f" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|Side III-IX]]
| titel=Mangors Kogebog for smaa huusholdninger
| afsnit=
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;big&gt; &lt;big&gt; Kogebog &lt;/big&gt; &lt;br&gt;
For &lt;br&gt;
Smaa Huusholdninger &lt;/big&gt;


Indeholdende &lt;br&gt;
Anvisning &lt;br&gt;
Til &lt;br&gt;
Forskellige Retters og Kagers Tillavning

Med nøiagtig angiven Maal og Vægt

Af

A. M. Mangor,født Bang

Tyvende forbedrede og forøgede Oplag.

Kjøbenhavn

Forlaget af Boghandler Th. Lind

Graabrødretorv Nr. 11.

1876
&lt;/center&gt;

| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}

----


Naar der ved Angivelse af Vægt findes anført to Tal, angiver det første Beregningen efter Lod; Tallet indenfor Parenthesen angiver Vægten efter den nugjældende Beregningsmaade i Ovint og Ort.

Thieles Bogtrykkeri.


----


*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Tre indenlandske Kryderier|Tre indenlandske Kryderier]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Foreløbige Bemærkninger|Foreløbige Bemærkninger]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Supper|Supper]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Boller til Suppe|Boller til Suppe]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Grød|Grød]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Fisk|Fisk]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Ferskvandsfisk|Ferskvandsfisk]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Saltvandsfisk|Saltvandsfisk]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Hummer, Krebs, Krabber og Reier|Hummer, Krebs, Krabber og Reier]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Forskjellige Retter|Forskjellige Retter]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Crustader|Crustader]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Farce af Oxekjød med Tælle eller Flesk|Farce af Oxekjød med Tælle eller Flesk]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Boller i Sauce|Boller i Sauce]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Høns i Riis|Høns i Riis]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Anvendelse af stegt og kogt Kjød|Anvendelse af stegt og kogt Kjød]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Pølser|Pølser]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Stege|Stege]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Saucer|Saucer]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Gemyser|Gemyser]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Gratin|Gratin]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Rand paa Fad|Rand paa Fad]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Pier|Pier]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Omeletter|Omeletter]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Buddinger|Buddinger]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Kolde Buddinger|Kolde Buddinger]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Kager|Kager]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Smaa Kager|Smaa Kager]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Kager, som bages i Jern|Kager, som bages i Jern]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Kager som koges|Kager som koges]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Kager til The og Chocolade|Kager til The og Chocolade]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Oplagt Melk|Oplagt Melk]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Fromage|Fromage]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Geleer|Geleer]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Fisk i Gelee|Fisk i Gelee]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Hvedebrød|Hvedebrød]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Drikkevarer|Drikkevarer]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Indhold|Indhold]]'''

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>e5vkiv9s0s2zco8mh3ayofnzby3035f</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kongen sender tinget hjem</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1782</id>
    <revision>
      <id>431373</id>
      <parentid>7260</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431373</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1131" sha1="rti5gxzw32b8848evbdgadsdgb4s07k" xml:space="preserve"> FÆRØ AMT
                                   [[:w:da:Tórshavn|Thorshavn]], den [[:w:da:25. september|25. September]] [[:w:da:1946|1946]].
 
 
          [[:w:da:Statsministeriet|Statsministeriet]] har Gaars Dato udsendt saalydende Meddelelse:
          &quot;Paa Statsministerens Indstilling har [[:w:da:Christian 10.|Hans Majestæd Kongen]] i
 Dag bestemt at [[:w:da:Færøerne|Færøerne]]s [[:w:da:Lagting|Lagting]] opløses med øjeblikkelig Virkning og
 at Nyvalg skal finde Sted snarest saaledes, at [[:w:da:Amtmand|Amtmand]]en over Færøerne
 foretager det i saa Henseende videre Fornødne i Overensstemmelse med
 Lagtingsloven af [[:w:da:28. marts|28. Marts]] [[:w:da:1883|1883]].  I de nærmeste Dage vil nogle danske
 Politikere under en Ministers Ledelse rejse til Færøerne for at søge
 Kontakt med færøske Politikere med gensidig Orientering for Øje.&quot;
          Hvilket herved meddeles.
 
                     [[Forfatter:Cai A. Vagn-Hansen|C. A. Vagn-Hansen]].
 
                            kst.
 
 
 Færøernes Lagting.

[[Kategori:Færøerne]]
[[Kategori:Historiske dokumenter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rti5gxzw32b8848evbdgadsdgb4s07k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det er hvidt herude</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1793</id>
    <revision>
      <id>431230</id>
      <parentid>9828</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431230</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1570" sha1="s3yr6jpvxe44e6lbu0b75s3n80wzqyv" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Det er hvidt herude
       | Billed = Det er hvidt herude.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]], 1838 
       | Komponist = [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]], 1914
       | Midi = -
       | Ogg = [[Commons:Image:Det er hvidt herude.ogg | Lyt her]]
       | Lilypond = -
       | violin = -
       | Link = Det er hvidt herude
}}

Det er hvidt herude, &lt;br/&gt;
kyndelmisse slår sin knude &lt;br/&gt;
overmåde hvas og hård, &lt;br/&gt;
hvidt forneden, hvidt foroven, &lt;br/&gt;
pudret tykt står træ i skoven &lt;br/&gt;
som udi min abildgård. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Det er tyst herude, &lt;br/&gt;
kun med sagte pik på rude &lt;br/&gt;
melder sig den små musvit. &lt;br/&gt;
Der er ingen fugl, der synger, &lt;br/&gt;
finken kun på kvisten gynger, &lt;br/&gt;
ser sig om og hvipper lidt. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Det er koldt herude, &lt;br/&gt;
ravne skrige, ugler tude, &lt;br/&gt;
søge føde, søge læ. &lt;br/&gt;
Kragen spanker om med skaden &lt;br/&gt;
højt på rygningen af laden, &lt;br/&gt;
skeler til det tamme kræ. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Hanen sig opsvinger &lt;br/&gt;
på en snemand, sine vinger &lt;br/&gt;
klaskende han sammenslår. &lt;br/&gt;
Krummer halsen stolt og galer - &lt;br/&gt;
hvad monstro han vil, den praler? &lt;br/&gt;
Hvis endda om tø han spår! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Inderlig jeg længes &lt;br/&gt;
efter vår, men vintren strænges, &lt;br/&gt;
atter vinden om til nord! &lt;br/&gt;
Kom, sydvest, som frosten tvinger, &lt;br/&gt;
kom med dine tågevinger, &lt;br/&gt;
kom og løs den bundne jord!

[[Kategori:Vintersange]]
[[Kategori:Steen Steensen Blicher forfatter]]
[[Kategori:Thomas Laub komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>s3yr6jpvxe44e6lbu0b75s3n80wzqyv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Spurven sidder stum bag kvist</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1795</id>
    <revision>
      <id>431519</id>
      <parentid>35375</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431519</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3323" sha1="c3rms7gwoyraf14ayda3a1jelnuroa8" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Carl Nielsens melodi
       | Billed = Spurven sidder stum bag kvist CN.png
       | Forfatter = [[w:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1910
       | Komponist = [[w:Carl Nielsn|Carl Nielsen]], 1926
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Spurven sidder stum bag kvist CN.ogg|Spurven sidder stum bag kvist]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = Thorvald Aagaards melodi
       | Billed = Spurven sidder stum bag kvist.png
       | Forfatter = [[w:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1910
       | Komponist = [[w:Thorvald Aagaard|Thorvald Aagaard]], 1915
       | Midi = se MuseScore
       | Ogg = [[media:Spurven sidder stum bag kvist.ogg|Spurven sidder stum bag kvist]]
       | MuseScore = [http://musescore.com/sheetmusic?text=Spurven+sidder+stum+bag+kvist MuseScore]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Spurven sidder stum bag Kvist;  &lt;br/&gt;
såmænd, om ej det fyger!  &lt;br/&gt;
Kålgårdspilen piber trist  &lt;br/&gt;
for Nordenblæstens Byger.  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken går  &lt;br/&gt;
støt i Moders Stue,  &lt;br/&gt;
og jo mere Vinden slår,  &lt;br/&gt;
des mer får Arnen Lue.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Skarpe Smæld af branket Malt,  &lt;br/&gt;
og Karters kåde Skratten,  &lt;br/&gt;
fjerne Grynt af Husets Galt  &lt;br/&gt;
og Barneleg med Katten —  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken går,  &lt;br/&gt;
flittig Foden træder,  &lt;br/&gt;
kun sålænge Hjulet står,  &lt;br/&gt;
som lille Søster græder.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Far har røgtet Kvæget ind,  &lt;br/&gt;
med Halmen tættet Karmen,  &lt;br/&gt;
gnedet Grisens blanke Skind,  &lt;br/&gt;
at den må holde Varmen.  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken går!  &lt;br/&gt;
Far mod Stuen stiler,  &lt;br/&gt;
Mor en Bugt på Tråden slår,  &lt;br/&gt;
ser op på Far og smiler.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Barnet i sin Mørkningskrog  &lt;br/&gt;
ta'r søvnig til at gabe,  &lt;br/&gt;
snart det vil sin Billedbog  &lt;br/&gt;
af de Småhænder tabe.  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken går!  &lt;br/&gt;
Ild om Gryden slikker,  &lt;br/&gt;
Vejrets Svøb om Gavlen slår,  &lt;br/&gt;
og Hagl mod Ruden klikker.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Mor kan næppe se sit Spind  &lt;br/&gt;
og næppe Tråden mage;  &lt;br/&gt;
hej, da bæres Lyset ind  &lt;br/&gt;
og stilles i sin Stage.  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken går!  &lt;br/&gt;
Tenens rappe Vinge  &lt;br/&gt;
over Fyrrebjælken sår  &lt;br/&gt;
en Skok af Skyggeringe.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Pigen nys fra Gruens Glød  &lt;br/&gt;
svang bort den sorte Gryde,  &lt;br/&gt;
sænked den i Sengens Skjød  &lt;br/&gt;
for Grødens Trods at bryde.  &lt;br/&gt;
Lul, - lul! Rokken går!  &lt;br/&gt;
Nadverbordet samler;  &lt;br/&gt;
Store sidder, Mindre står  &lt;br/&gt;
på Bænk og bitte Skamler.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Far ta'r ned så tung en Bog,  &lt;br/&gt;
med Gud han hvisker sammen,  &lt;br/&gt;
famler lidt ved Spændets Krog  &lt;br/&gt;
og lukker med et: Amen!  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken går,  &lt;br/&gt;
Ensomheden synger,  &lt;br/&gt;
Mulmet tæt om Taget står,  &lt;br/&gt;
og Sneen går i Dynger.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Her ved Moders gamle Rok  &lt;br/&gt;
hun lærte mig at stave,  &lt;br/&gt;
synge om „den hvide Flok“  &lt;br/&gt;
og „al hans Nådegave“  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken står!  &lt;br/&gt;
Men dens Nyn og Sange  &lt;br/&gt;
vemodsfuldt mod Hjertet går,  &lt;br/&gt;
når Kvældene bli'r lange. &lt;br/&gt;


==Se også==
[[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]]

[[Kategori:Vintersange]]
[[Kategori:Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Thorvald Aagaard komponist]]
[[Kategori:Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>c3rms7gwoyraf14ayda3a1jelnuroa8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vær velkommen, Herrens år</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1796</id>
    <revision>
      <id>431582</id>
      <parentid>67922</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431582</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2293" sha1="m0652jvjau6uc60h1ubq4rv75jeqno9" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Vær velkommen, Herrens Aar
       | Billed = Vær velkommen, herrens år.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]], 1849
       | Komponist = [[w:Andreas Peter Berggreen | A.P. Berggreen]], 1852 
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Vær velkommen, herrens år.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Vær velkommen, Herrens år
}}
Grundtvig skrev både en version til det kirkelige nytår (advent), og en til det verdslige nytår.

==Adventssalmen==
Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Julenat, da Vorherre blev fød, &lt;br/&gt;
da tændte sig lyset i mørkets skød. &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, velkommen her! &lt;br/&gt;  &lt;br/&gt;

Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Påskemorgen, da Herren opstod, &lt;br/&gt;
da livstræet fæsted i graven rod. &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, velkommen her! &lt;br/&gt;  &lt;br/&gt;

Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned, &lt;br/&gt;
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed. &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, velkommen her! &lt;br/&gt;  &lt;br/&gt;

Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Herrens år med vor Guds velbehag &lt;br/&gt;
nu bringer os glæde hver Herrens dag. &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, velkommen her!  &lt;br/&gt;  &lt;br/&gt;

==Nytårssalmen==
Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Sandheds Gud, lad dit hellige ord &lt;br/&gt;
oplive, oplyse det høje Nord! &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, velkommen her! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Nådens Gud, lad dit solskin i vår &lt;br/&gt;
os skænke på marken et gyldent år! &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, velkommen her! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Fredens Gud! den livsalige fred &lt;br/&gt;
du skænke vort land til at blomstres ved! &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, velkommen her! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Fader Gud! os til glæde og gavn &lt;br/&gt;
nytåret henskride i Jesu navn! &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, velkommen her!

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Vintersange]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>m0652jvjau6uc60h1ubq4rv75jeqno9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det var en juleaften silde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1807</id>
    <revision>
      <id>431232</id>
      <parentid>10448</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431232</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1752" sha1="0b227btra807em4d4p17ktluth1wb2l" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Du, som vejen er og livet.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Andreas Melchior Glückstad|Andreas Melchior Glückstad]]
       | Komponist = [[w:Hans Christian Lumbye|Hans Christian Lumbye]] 
       | Midi = 
       | Ogg = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Det var en juleaften silde
}}
Det var en juleaften silde, &lt;br/&gt;
jeg sad alene på min kvist, &lt;br/&gt;
og tanken flagred, som den ville, &lt;br/&gt;
mens sindet var så trist. &lt;br/&gt;
Mismodigt stirred jeg i ovnens lue, &lt;br/&gt;
som kasted svagt lidt lysskin i min stue. &lt;br/&gt;
Hvor tungt det er at være ene, &lt;br/&gt;
- hvor tungt det er at være ene! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Og tanken flagred da tilbage &lt;br/&gt;
til barnets kære gamle hjem, &lt;br/&gt;
til fordums glade, skyldfri dage, &lt;br/&gt;
ja Gud velsigne dem! &lt;br/&gt;
Jeg tænkte på min moder, ak på hende, &lt;br/&gt;
jeg følte tåren i mit øje brænde. &lt;br/&gt;
Hvor tungt det er at være ene, &lt;br/&gt;
- hvor tungt det er at være ene! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Jeg blev så inderlig bevæget - &lt;br/&gt;
hvad kærlighed der lå deri. &lt;br/&gt;
Den stue, hvor som barn jeg leged, &lt;br/&gt;
hvad den fik poesi! &lt;br/&gt;
Ak, kunne jeg blot se de gamle smile, &lt;br/&gt;
jeg rejste gerne mange tusind mile. &lt;br/&gt;
Hvor tungt det er at være ene, &lt;br/&gt;
- hvor tungt det er at være ene! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Jeg fatted kærligheden ene, &lt;br/&gt;
hvordan det så i verden går, &lt;br/&gt;
en smule lykke kan forlene. &lt;br/&gt;
Ja nu jeg først forstår, &lt;br/&gt;
kun den kan stille hvad vi alle savne, &lt;br/&gt;
indtil den tid, vi engang sikkert havne! &lt;br/&gt;
Hvor tungt det er at være ene,  &lt;br/&gt;
- hvor tungt det er at være ene!

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:H.C. Lumbye komponist]]
[[Kategori:Andreas Melchior Glückstad forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0b227btra807em4d4p17ktluth1wb2l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ramund</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1811</id>
    <revision>
      <id>431490</id>
      <parentid>20282</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431490</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2411" sha1="pqoq1s4wyyw78bcg748pn08risd0hb3" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
      | Navn = Ramund
      | Billed = Ramund.png
      | Forfatter = Ukendt
      | Komponist = Folkemelodi
      | Midi = [[Commons:Image:Ramund.mid | Lyt her]]
      | Ogg = [[Commons:Image:Ramund.ogg | Lyt her]]
      | Lilypond = [[Ramund/Lilypond | Lilypond noder]]
      | violin = [[Commons:Image:Ramund-violin.png | Noder kan findes her]]
      | Link = Ramund
}}

''Forkortet udgave fra A.P.Berggreens Danske Folkesange og Melodier, 1869.''

Ramund var sig en bedre mand &lt;br/&gt;
om han havde bedre klæder &lt;br/&gt;
Dronningen gav hannem klæder på stand &lt;br/&gt;
af blårgarn, bast og læder &lt;br/&gt;
&quot;Sådan vil jeg ikke ha´&quot;  sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;Sådan står mig ikke bra&quot; &lt;br/&gt;
sagde Ramund hin unge &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Ramund gik sig ved salten søstrand &lt;br/&gt;
der så han syv jætter stande &lt;br/&gt;
&quot;Tager jeg Ramund i min mindste hånd &lt;br/&gt;
og kaster ham langt af lande&quot; &lt;br/&gt;
&quot;Det gør aldrig ene du&quot; sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;komme må i alle syv&quot; &lt;br/&gt;
sagde Ramund hin unge &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Ramund tog til sit gode sværd &lt;br/&gt;
det han kaldte Dymlingen Røde &lt;br/&gt;
Hug han de jætter syv med en færd &lt;br/&gt;
at blodet randt dennem til døde &lt;br/&gt;
&quot;Der ligger alle syv&quot; sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;alt står jeg her endnu&quot; &lt;br/&gt;
sagde Ramund hin unge &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Ramund ladede skibene syv &lt;br/&gt;
med guld og med ædle stene &lt;br/&gt;
sejled så over sø så stiv &lt;br/&gt;
alt ind under kejserens lande &lt;br/&gt;
&quot;nu er jeg kommet her&quot; sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;nu har jeg bedre lært&quot; &lt;br/&gt;
sagde Ramund hin unge &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Kejseren ud af vinduet så &lt;br/&gt;
med angest og sorrigfuld mine &lt;br/&gt;
Vo er den mand som i gården mon stå &lt;br/&gt;
og der så hæsselig grine? &lt;br/&gt;
&quot;Det er mig og jeg har lyst&quot; sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;med dig at vov´&quot; en dyst &lt;br/&gt;
sagde Ramund hin unge &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Kære Ramund du lade mig leve &lt;br/&gt;
jeg så omend aldrig din lige &lt;br/&gt;
Min yngste datter vil jeg dig give &lt;br/&gt;
samt halvparten af mit rige &lt;br/&gt;
&quot;Det tar jeg når jeg vil&quot; sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;Og så din datter til&quot; &lt;br/&gt;
Sagde Ramund hin unge &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Ramund tog til sin store kniv &lt;br/&gt;
den han kaldte Dymlingen dyre &lt;br/&gt;
Skilte da kejseren ved hans liv &lt;br/&gt;
at hovedet det fløj femten mile &lt;br/&gt;
&quot;Jeg mente den ej bed&quot; sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;Alt rinder blodet ned&quot; &lt;br/&gt;
Sagde Ramund hin unge

[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>pqoq1s4wyyw78bcg748pn08risd0hb3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Du spørger, min dreng</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1821</id>
    <revision>
      <id>431242</id>
      <parentid>33594</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431242</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1539" sha1="49h7c1sjmdeymcbh4hx8uwpfuyawm7z" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Du spørger min dreng.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Andreas Melchior Glückstad|Andreas Melchior Glückstad]]
       | Komponist = [[w:Hans Christian Lumbye|H.C. Lumbye]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Du spørger min dreng.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Sangen kendes også under titlen &quot;Violen&quot;.
==Teksten==
Du spørger, min dreng, hvad jeg vil med den visne viol,&lt;br&gt;
hvis blade er tørre som bøgernes i min reol?&lt;br&gt;
Med friske og grønne violer og roser af smukkeste sort&lt;br&gt;
du vil mig belønne, ifald jeg vil kaste den bort.&lt;br&gt;

Se, den ting begriber du ikke, før du bliver stor,&lt;br&gt;
og meget, min lille, du end skal erfare på jord.&lt;br&gt;
Din moder jo rakte med kærlige hænder mig rødmende den,&lt;br&gt;
den dag, da hun sagte fremstammed: Min kæreste ven!&lt;br&gt;

Og når så engang jeg skal samles med hende igen,&lt;br&gt;
da komme vel fremmede folk på mit kammer herhen.&lt;br&gt;
De kaste til side violen, billetter og lokken og kram,&lt;br&gt;
thi ingen kan vide, hvad værd det har ejet for ham.&lt;br&gt;

Thi minderne, ser du, min ven, er vor dyreste skat,&lt;br&gt;
de følge som drømme os selv i den mørkeste nat.&lt;br&gt;
Så læg kun i graven hos mig du den blomst med det visnede løv,&lt;br&gt;
i dødningehaven er jeg som violen blot støv.&lt;br&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori:Livets gang]]
[[Kategori:H.C. Lumbye komponist]]
[[Kategori:Andreas Melchior Glückstad forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>49h7c1sjmdeymcbh4hx8uwpfuyawm7z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der er ingenting i verden så stille som sne</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1824</id>
    <revision>
      <id>431223</id>
      <parentid>49446</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431223</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1283" sha1="jm5mqabu6zhkp5yt5f8lrkciff84i1y" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Der er ingenting i verden TL.png
       | Forfatter = [[w:Helge Rode | Helge Rode]], 1896 
       | Komponist = [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]] 
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Der er ingenting i verden TL.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

==Note==
Der findes også en melodi af [[w:Poul Hamburger|Poul Hamburger]] fra 1939. [[w:Sigurd Lie|Sigurd Lie]] har også komponeret en melodi, som ofte var brugt før. Bodil Ashkenazy har også lavet en melodi i 2012.

==Teksten==
Der er ingenting i verden så stille som sne, &lt;br/&gt;
når den sagte gennem luften daler, &lt;br/&gt;
dæmper dine skridt, &lt;br/&gt;
tysser, tysser blidt &lt;br/&gt; 
på de stemmer, som for højlydt taler. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Der er ingenting i verden af en renhed som sne, &lt;br/&gt;
svanedun fra himlens hvide vinger. &lt;br/&gt;
På din hånd et fnug &lt;br/&gt;
er som tåredug. &lt;br/&gt;
Hvide tanker tyst i dans sig svinger. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne. &lt;br/&gt;
Tys, du lytter, til det tavse klinger. &lt;br/&gt;
O, så fin en klang, &lt;br/&gt;
sølverklokkesang &lt;br/&gt;
inderst inde i dit hjerte ringer.

[[Kategori:Thomas Laub komponist]]
[[Kategori:Helge Rode forfatter]]
[[Kategori:Vintersange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>jm5mqabu6zhkp5yt5f8lrkciff84i1y</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den spillemand snapped fiolen fra væg</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1826</id>
    <revision>
      <id>431218</id>
      <parentid>49427</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431218</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2238" sha1="404h3xtdgtkfj6jdqq69qg6yj5w79p8" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Den spillemand snapped fiolen fra væg.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Holger Drachmann | Holger Drachmann]], 1877
       | Komponist = Sextus Miskow, 1880
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Den spillemand snapped fiolen fra væg.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Holger Drachmann
}}

&lt;poem&gt;
Den spillemand snapped fiolen fra væg
og gik i den grønne skov, 
- og gik i den grønne skov.
Hej, piger små, en dans skal I få, 
den gamle han gi'r vel forlov. 
En fejende dans med Per eller Hans, 
hvordan det bedst kan falde. 
Jeg spiller for én, jeg spiller for to, 
jeg spiller for en og alle! 
Bind dit skørt og flet dit hår, 
læg an dit hovedklæde. 
I præstevænget dansen går 
med fryd og megen glæde. 
 
Den bondemand fingred sig over sit skæg 
og så mod den grønne skov, 
- og så mod den grønne skov. 
Så lunt han lo: Nu ja, min tro, 
så får jeg vel gi' jer forlov. 
Men lad ikke Per jer komme for nær, 
lad Hans jer ikke bestjæle, 
et kys eller to, det lader jeg gå, 
men brug jer forstand med de dele! 
Bind dit skørt og flet dit hår, 
læg an dit hovedklæde. 
I præstevænget dansen går 
med fryd og megen glæde. 
 
Den bondeknøs slog sig over sin læg 
og gik i den grønne skov, 
- og gik i den grønne skov. 
I piger kær, vi danser med jer, 
den gamle han gav jo forlov. 
Vi svinger jer, ret som var I så let 
som dun og spindel for resten. 
Så går vi i skoven to og to 
og snakker om lysning hos præsten. 
Bind dit skørt og flet dit hår, 
læg an dit hovedklæde. 
I præstevænget dansen går 
med fryd og megen glæde. 
 
Så gik da dansen, den var ej træg, 
udi den grønne skov, 
- udi den grønne skov. 
Der stod et spor i den bløde jord, 
hvor fødderne tog sig forlov. 
Og skumringen kom, og pladsen stod tom, 
det hvisket og lo mellem løvet. 
Da morgenen gryed, så gik der to, 
men da var den ene bedrøvet. 
Bind dit skørt og flet dit hår, 
læg an dit hovedklæde. 
I præstevænget dansen går 
med fryd og megen glæde.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Viser]]
[[Kategori:Holger Drachmann forfatter]]
[[Kategori:Sextus Miskow komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>404h3xtdgtkfj6jdqq69qg6yj5w79p8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kommer hid, I piger små</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1866</id>
    <revision>
      <id>431369</id>
      <parentid>66071</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431369</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2839" sha1="eu3e7mc6pmrlu7ljsq3ncdah4uaekgr" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Kommer hid, I piger små.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig | N. F. S. Grundvig]], 1808
       | Komponist = [[w:C.E.F. Weyse|Christoph Ernst Friedrich Weyse]], 1837
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Kommer hid, I piger små.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = N.F.S. Grundtvig
}}

Kommer hid, I piger små! &lt;/br&gt;
strengen vil jeg røre, &lt;/br&gt;
tårer skal i øjet stå, &lt;/br&gt;
når min sang I høre, &lt;/br&gt;
om så bold en ungersvend &lt;/br&gt;
alle fagre pigers ven, &lt;/br&gt;
sørgelig jeg sjunger. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Våren er nu kommen nær, &lt;/br&gt;
dagene sig længe, &lt;/br&gt;
våren har I piger kær, &lt;/br&gt;
blomster gro i enge. &lt;/br&gt;
Dog I skal i sene år &lt;/br&gt;
mindes, at I så en vår &lt;/br&gt;
med bedrøvet øje. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Ak, thi før sig op af jord &lt;/br&gt;
blomsten kunne trænge, &lt;/br&gt;
falmede en blomst i Nord, &lt;/br&gt;
som skal mindes længe: &lt;/br&gt;
Willemoes var blomstens navn, &lt;/br&gt;
og ej glemmes tunge savn &lt;/br&gt;
midt i blomsterflokken. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Han var dreng, men stod som mand, &lt;/br&gt;
medens I var spæde, &lt;/br&gt;
stå og slå for fædreland &lt;/br&gt;
var den unges glæde. &lt;/br&gt;
Strømmen går mod København, &lt;/br&gt;
Kongedyb er strømmens navn, &lt;/br&gt;
der blev helten viet. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Sælsomt i hans ånd det lød: &lt;/br&gt;
Hører du, det dønner! &lt;/br&gt;
Danemark er stedt i nød, &lt;/br&gt;
kalder sine sønner. &lt;/br&gt;
Og som gamle Danmarks søn &lt;/br&gt;
fløj han mod det høje døn, &lt;/br&gt;
fædreland at værge. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Ak! den gæve kom og så &lt;/br&gt;
fædrelandet bløde, &lt;/br&gt;
hvor de stolte snekker lå, &lt;/br&gt;
var så tomt og øde. &lt;/br&gt;
Disse snekker var hans hjem, &lt;/br&gt;
han opvoksed mellem dem, &lt;/br&gt;
stred i deres skygge. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Hist i nord går Odden ud &lt;/br&gt;
mellem høje bølger, &lt;/br&gt;
der blev døn af stærke skud, &lt;/br&gt;
Kristjan ej sig dølger, &lt;/br&gt;
men som gamle Kristian &lt;/br&gt;
står han fast på danske strand, &lt;/br&gt;
skønt hans blod udrinder. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Willemoes! du måtte gå &lt;/br&gt;
andet hjem at finde, &lt;/br&gt;
tårer i vort øje stå, &lt;/br&gt;
men de tør ej rinde. &lt;/br&gt;
Ak! thi ville vi, at du &lt;/br&gt;
skulle vanke her endnu, &lt;/br&gt;
Kristjan overleve? &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Hører det, I piger små! &lt;/br&gt;
I må ikke græde, &lt;/br&gt;
men når over eng I gå &lt;/br&gt;
mellem vårens spæde, &lt;/br&gt;
binder da af dem en krans, &lt;/br&gt;
parrer blomsterne med sans &lt;/br&gt;
til den faldnes ære! &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Hvis det rørte hjertes sang &lt;/br&gt;
hjertet røre kunne, &lt;/br&gt;
sjunger den da mangen gang &lt;/br&gt;
i de stille lunde, &lt;/br&gt;
sjunger den ved breden strand, &lt;/br&gt;
når hen over hviden sand &lt;/br&gt;
voven sagte triller! 

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Historiske sange]]
[[Kategori:Fædrelandssange]]
[[Kategori:Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>eu3e7mc6pmrlu7ljsq3ncdah4uaekgr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bro bro brille</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1873</id>
    <revision>
      <id>431175</id>
      <parentid>31309</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431175</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="800" sha1="59eir73lc5oglmosz893up0u8mdr328" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Bro bro brille.png
       | Forfatter = Gammel dansk sangleg
       | Komponist = Folkemelodi
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Bro bro brille.ogg|Bro, bro brille]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Bro bro brille
}}


Bro, bro, brille!&lt;BR&gt;
Klokken ringer el've,&lt;BR&gt;
kejseren står på sit høje hvide slot.&lt;BR&gt;
Så hvidt som et kridt.&lt;BR&gt;
Så sort som et kul.&lt;BR&gt;

Fare, fare, krigsmand,&lt;BR&gt;
døden skal du lide,&lt;BR&gt;
den, som kommer allersidst,&lt;BR&gt;
skal i den sorte gryde.&lt;BR&gt;

Første gang så la'r vi ham gå,&lt;BR&gt;
anden gang så ligeså,&lt;BR&gt;
tredje gang så ta'r vi ham&lt;BR&gt;
og putter ham i gryden!

[[Kategori: Børnesange]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>59eir73lc5oglmosz893up0u8mdr328</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Het Wilhelmus</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1955</id>
    <revision>
      <id>431313</id>
      <parentid>26348</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431313</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4935" sha1="s2d3y9prvit2n1j6lsump30haxcmi7g" xml:space="preserve">'''Het Wilhelmus''' er den nederlandske nationalsang, der handler om Willem (på dansk Vilhelm) af Oranje-Nassau.
== Teksten ==

&lt;TABLE&gt;
&lt;TR&gt;
&lt;TD&gt;
'''Teksten på nederlandsk:'''

1. Wilhelmus van Nassouwe

ben ik, van Duitsen bloed,

den vaderland getrouwe

blijf ik tot in den dood.

Een Prinse van Oranje

ben ik, vrij onverveerd,

den Koning van Hispanje

heb ik altijd geëerd.


2. In Godes vrees te leven

heb ik altijd betracht,

daarom ben ik verdreven,

om land, om luid gebracht.

Maar God zal mij regeren

als een goed instrument,

dat ik zal wederkeren

in mijnen regiment.


3. Lijdt u, mijn onderzaten

die oprecht zijt van aard,

God zal u niet verlaten,

al zijt gij nu bezwaard.

Die vroom begeert te leven,

bidt God nacht ende dag,

dat Hij mij kracht zal geven,

dat ik u helpen mag.


4. Lijf en goed al te samen

heb ik u niet verschoond,

mijn broeders hoog van namen

hebben 't u ook vertoond:

Graaf Adolf is gebleven

in Friesland in den slag,

zijn ziel in 't eeuwig leven

verwacht den jongsten dag.


5. Edel en hooggeboren,

van keizerlijken stam,

een vorst des rijks verkoren,

als een vroom christenman,

voor Godes woord geprezen,

heb ik, vrij onversaagd,

als een held zonder vrezen

mijn edel bloed gewaagd.


6. Mijn schild ende betrouwen

zijt Gij, o God mijn Heer,
op U zo wil ik bouwen,

Verlaat mij nimmermeer.

Dat ik doch vroom mag blijven,

uw dienaar t'aller stond,

de tirannie verdrijven

die mij mijn hart doorwondt.


7. Van al die mij bezwaren

en mijn vervolgers zijn,

mijn God, wil doch bewaren

den trouwen dienaar dijn,

dat zij mij niet verrassen
in hunnen bozen moed,

hun handen niet en wassen

in mijn onschuldig bloed.


8. Als David moeste vluchten

voor Sauel den tiran,

zo heb ik moeten zuchten

als menig edelman.

Maar God heeft hem verheven,

verlost uit alder nood,

een koninkrijk gegeven

in Israël zeer groot.


9. Na 't zuur zal ik ontvangen

van God mijn Heer dat zoet,

daarna zo doet verlangen

mijn vorstelijk gemoed:

dat is, dat ik mag sterven

met eren in dat veld,

een eeuwig rijk verwerven

als een getrouwen held.


10. Niet doet mij meer erbarmen

in mijnen wederspoed

dan dat men ziet verarmen

des Konings landen goed.

Dat u de Spanjaards krenken,

o edel Neerland zoet,

als ik daaraan gedenke,

mijn edel hart dat bloedt.


11. Als een prins opgezeten

met mijner heires-kracht,

van den tiran vermeten

heb ik den slag verwacht,

die, bij Maastricht begraven,

bevreesde mijn geweld;

mijn ruiters zag men draven

zeer moedig door dat veld.


12. Zo het den wil des Heren

op dien tijd had geweest,

had ik geern willen keren

van u dit zwaar tempeest.

Maar de Heer van hierboven,

die alle ding regeert,

die men altijd moet loven,

en heeft het niet begeerd.


13. Zeer christlijk was gedreven

mijn prinselijk gemoed,

standvastig is gebleven

mijn hart in tegenspoed.

Den Heer heb ik gebeden

uit mijnes harten grond,

dat Hij mijn zaak wil redden,

mijn onschuld maken kond.


14. Oorlof, mijn arme schapen

die zijt in groten nood,

uw herder zal niet slapen,

al zijt gij nu verstrooid.

Tot God wilt u begeven,

zijn heilzaam woord neemt aan,

als vrome christen leven,-

't zal hier haast zijn gedaan.


15. Voor God wil ik belijden

en zijner groten macht,

dat ik tot genen tijden

den Koning heb veracht,

dan dat ik God den Heere,

der hoogsten Majesteit,

heb moeten obediëren

in der gerechtigheid.
&lt;/TD&gt;
&lt;TD valign=&quot;top&quot;&gt;
'''Teksten på dansk:'''

1. Vilhelm af Nassau

er jeg, af tysk blod,

tro til fædrelandet

forbliver jeg til døden

En prins af Oranien

er jeg, noget frygtløs

Kongen af Spanien

har jeg altid æret.


2. I Guds frygt for at leve

jeg har altid udnyttet

derfor er jeg kørt

til land, til højt opladet.

Men min Gud skal herske

som et godt instrument,

jeg vil vende tilbage

i mit regiment.


3. Lider du, mit fag

at oprigtig i naturen,

Gud vil ikke forlade dig,

selvom du nu er belastet.

Hvem inderligt at leve,

beder Gud dag og nat,

han vil give mig styrke,

jeg kan hjælpe dig.


4. Livet og min alle sammen

jeg kan ikke ændre,

mine brødre høj af navne

har 'n også vist:

Grev Adolf forblev

i Friesland i kampen,

hans sjæl i det evige liv

forventer, at den sidste dag.


5. Noble og høj-fødte,

af Imperial stamme,

en prins af imperiet valgte,

som en troende kristen mand,

Guds ord for ros,

jeg, ikke mod,

som en helt uden frygt

min ædle blod matchede.


6. Mit skjold og tillid

er du, Herre min Gud, i dig så jeg ønsker at opbygge,

aldrig forlade mig.

At jeg kan forblive fromme,

t'aller var din Træl,

tyranniet

mig, at gennemborer mit hjerte.


&lt;/TD&gt;
&lt;/TR&gt;
&lt;/TABLE&gt;

== Eksterne links ==
*[http://www.ingeb.org/Lieder/wilhelmu.mid Het Wilhelmus som MIDI-fil]
*[[w:Het Wilhelmus|Het Wilhelmus på da.wikipedia.org]]

[[nl:Het Wilhelmus]]{{Interwiki-info|nl|(original)}}
[[en:Het Wilhelmus]]
[[Kategori:Udenlandske sange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>s2d3y9prvit2n1j6lsump30haxcmi7g</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dronning Dagmars død</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1961</id>
    <revision>
      <id>431235</id>
      <parentid>36516</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431235</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6244" sha1="qy5glbj75jbeivwqbskj2kbzi3peg84" xml:space="preserve">==Den lange version af fortællingen om Dagmar og Valdemar==
{{Sang Infomation
       | Navn =Version 1
       | Billed =
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Dronning Dagmar ligger i Ribe syg,&lt;br&gt;
til Ringsted mon de hende vente,&lt;br&gt;
og alle de Fruer, i Danmark ere,&lt;br&gt;
dem lader hun til sig hente.&lt;br&gt;
''&quot;Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.&quot;''&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;I hente mig fire, I hente mig fem,&lt;br&gt;
I hente mig af de vise,&lt;br&gt;
I hente mig fremfor alle dem&lt;br&gt;
Hr. Karls Syster af Rise!&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Liden Kirsten hun kom ad Døren ind,&lt;br&gt;
hun skinned saa rød af Gulde,&lt;br&gt;
hun kunde ej Lys i Kronen se,&lt;br&gt;
hendes Øjne var taarefulde.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Nu; kanst du læse og skrive med Skel&lt;br&gt;
og løse mig af min Pine,&lt;br&gt;
da skal du slide Skarlagen rød&lt;br&gt;
og ride paa Gangerne mine.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og det var liden Kirstine,&lt;br&gt;
tog Bogen og derudi saa:&lt;br&gt;
&quot;Gud hjælpe, min Dronning, din Pine&lt;br&gt;
er haarder’ end Jærn og Staal.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Læsten&lt;ref&gt;Evangeliebogen&lt;/ref&gt; hun tog og den hellige Bog,&lt;br&gt;
hun læste alt, hvad hun kunde,&lt;br&gt;
og Blad hun vendte saa sørgelig,&lt;br&gt;
saa saare hendes Øjne runde.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
De fulgte Dronning Dagmar ud og ind,&lt;br&gt;
det blev jo længer jo værre.&lt;br&gt;
”Mens der er nu ikke bedre Raad,&lt;br&gt;
I sende Bud efter min Herre!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Vil Gud det have, maa saa det ske,&lt;br&gt;
at Døden han skal mig gæste,&lt;br&gt;
I sende straks Bud til Skanderborg&lt;br&gt;
og hilser fra mig paa det bedste!“&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og det da var den liden Smaadreng,&lt;br&gt;
han lod sig ej længe forlide,&lt;ref&gt;opholde, (tøve, vente)&lt;/ref&gt;&lt;br&gt;
før han rykte Sadel fra Bjælken ned&lt;br&gt;
og lagde paa Hors den hvide.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Ind kom da den liden Smaadreng,&lt;br&gt;
og stedtes han for Borde,&lt;br&gt;
han var saa snild i Tale sin&lt;br&gt;
og saa tog han til Orde:&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Dronning Dagmar har mig til Eder sendt,&lt;br&gt;
hun vilde med Eder samtale,&lt;br&gt;
hun længes saa fast og overbrat,&lt;br&gt;
hun hvener&lt;ref&gt;vaander (klager sig)&lt;/ref&gt; sig lydt i Sale.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Dankonning slog sammen det Tavlebord,&lt;br&gt;
saa alle de Terninger sjunge:&lt;br&gt;
&quot;Forbyde det Gud i Himmerig,&lt;br&gt;
at dø skulde Dagmar hin unge!&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Der Kongen han drog fra Skanderborg,&lt;br&gt;
da fulgte ham hundrede Svende,&lt;br&gt;
men der han kom til Gredstedbro,&lt;br&gt;
kun Dagmars Dreng hin venne.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Der han red over Randbøl-Hed’,&lt;br&gt;
da fulgte ham femten svende,&lt;br&gt;
der han kom over Riber-Bro,&lt;br&gt;
da red den Herre alene.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Der er stor Ynk i Fruerbur,&lt;br&gt;
naar alle Øjne græde.&lt;br&gt;
Dronningen døde i liden Kirstens Arm,&lt;br&gt;
der Kongen red op ad Stræde.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og det var Dannerkonning,&lt;br&gt;
han ind ad Døren tren,&lt;br&gt;
det var liden Kirsten bolde,&lt;br&gt;
hun rakte ham Haand igen.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Og hør I, min Herre og Konge prud!&lt;br&gt;
I tør ikke klage og kvide,&lt;br&gt;
for I har faaet en Søn i Dag,&lt;br&gt;
er skaaret af Dagmars Side!&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Jeg beder eder alle, Jomfruer og Møer,&lt;br&gt;
jeg beder eder hver og alle,&lt;br&gt;
I bede en Bøn for Dagmars Sjæl,&lt;br&gt;
at hun maate med mig tale!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg beder eder, Fruer med høvisk Hu,&lt;br&gt;
saa mange, som her ere inde,&lt;br&gt;
I bede en kristen Bøn for mig,&lt;br&gt;
at jeg maate tale med hende!“&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Saa fulde de ned paa deres Knæ,&lt;br&gt;
saa mange, som der var inde,&lt;br&gt;
for mindelig Bøn og kongelig Graad&lt;br&gt;
lod Dagmar sig levende finde.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Dronning Dagmar rejste sig op paa Baar’,&lt;br&gt;
hendes Øjne var blodig røde:&lt;br&gt;
&quot;Min ædle Herre, Kong Valdemar,&lt;br&gt;
hvi gjorde I mig den Møde?&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Dog ingen tør ved at ræddes for mig,&lt;br&gt;
jeg haver ej andet misgjort,&lt;br&gt;
end at mine Silkeærmer smaa&lt;br&gt;
jeg haver om Søndag snørt.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Den første Bøn, jeg beder nu,&lt;br&gt;
den undres mig, som jeg tænker:&lt;br&gt;
Alle fredløse Mænd, dem give I Fred,&lt;br&gt;
og løs alle Fanger af Lænker!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Den anden Bøn, jeg beder nu,&lt;br&gt;
den er eder selv til Fromme,&lt;br&gt;
I tage ej Bengerd udi Favn,&lt;br&gt;
hun er saa besk en Blomme!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
I tage liden Kirsten til eders Viv,&lt;br&gt;
hun er saa bold en Jomfru,&lt;br&gt;
men falder det anderledes i Haand,&lt;br&gt;
da kommer I mig ihu.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Den første Bøn, I beder mig om,&lt;br&gt;
den under jeg eder saa gerne,&lt;br&gt;
men jeg tager ej liden Kirsten til Viv&lt;br&gt;
eller nogen Verdsens Terne.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Vil ikke I tage liden Kirsten&lt;br&gt;
eller nogen Verdsens Terne,&lt;br&gt;
saa farer I dog til Portugal!&lt;br&gt;
Alt efter saa besk en Verne.&lt;ref&gt;Bregne&lt;/ref&gt;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Min ædle Herre! Nu har jeg talt,&lt;br&gt;
vil mer af mig I vide?&lt;br&gt;
Der sidder Guds Engle i Himmerig,&lt;br&gt;
de maa fast efter mig lide.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Nu er det Tid, jeg farer herfra,&lt;br&gt;
jeg maa ikke længer dvæle.&lt;br&gt;
Himmerigs Klokker de ringer for mig,&lt;br&gt;
mig længes til fromme Sjæle.&quot;&lt;br /&gt;
''&quot;Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.&quot;''&lt;br /&gt;

===Noter===
&lt;references /&gt;

==En forkortet og tillempet version==
{{Sang Infomation
       | Navn =Version 2
       | Billed =Dronning Dagmar.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Dronning Dagmar.ogg|Dronning Dagmar]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg,
til Ringsted lader hun sig vente.
Alle de fruer, i Danmark er,
dem lader hun til sig hente.
Udi Ringsted hviles dronning Dagmar

De ledte hende ud, de ledte hende ind,
det blev jo længer og værre.
”Imedens det kan ej bedre vorde,
I sender bud efter min herre”
Udi Ringsted hviles dronning Dagmar

Der var ynk i fruerstue,
der alle de fruer græde.
Dronning Dagmar døde i liden Kirstens arm,
der kongen red op ad stræde.
Udi Ringsted hviles dronning Dagmar

Kongen ind ad døren tren,
han så den ligbåre stande.
”Herre Gud Fader i himmerig 
da bedre mig denne vånde.”
Udi Ringsted hviles dronning Dagmar

Dronning Dagmar rejser sig af båren op,
hendes øjne er blodige røde.
”O ve, o ve, min ædelig herre,
hvi gjorde i mig den møde?”
Udi Ringsted hviles dronning Dagmar

”Nu er det tid jeg farer herfra
jeg kan ikke længe lide.
Nu ganger himmerigs klokker for mig,
Guds engle efter mig bide.”
Udi Ringsted hviles dronning Dagmar
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Historiske sange]]
[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>qy5glbj75jbeivwqbskj2kbzi3peg84</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd</title>
    <ns>14</ns>
    <id>1967</id>
    <revision>
      <id>431345</id>
      <parentid>3602</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:39:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>[[Kategori:1800]]</comment>
      <origin>431345</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="337" sha1="92qoyeulaj0qaclgdyrq6fgox5kle25" xml:space="preserve">&lt;center&gt;Denne kategori indeholder alle kapitlerne i bogen

'''Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd'''&lt;br&gt;
af [[Forfatter:Gustav Ludvig Baden|Gustav Ludvig Baden]]&lt;br&gt;
Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;

[[Kategori:Biografi]]
[[Kategori:1800]]</text>
      <sha1>92qoyeulaj0qaclgdyrq6fgox5kle25</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den praktiske Dameskrædderinde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1970</id>
    <revision>
      <id>431086</id>
      <parentid>3654</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:15:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431086</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1919" sha1="kx56rkz8ywx1bd9y9zq8bmfqrr4ejim" xml:space="preserve">&lt;center&gt;
==Den praktiske&lt;BR&gt;Dameskrædderinde==
&lt;BR&gt;Fuldstændig Anvisning
&lt;BR&gt;til unden foregaaende Undervisning
&lt;BR&gt;selv at kunne sy og omsy Kjole m. m.
&lt;BR&gt;samt udføre
&lt;BR&gt;Maaltagning, Mønsterridsning
&lt;BR&gt;og
&lt;BR&gt;Tilskæring.
&lt;BR&gt;af
&lt;BR&gt;?ine Andersen,
&lt;BR&gt;Dameskræderinde.
----
Med Træsnit og 2 stentrykte planer.
----
&lt;BR&gt;Kjøbenhavn.
&lt;BR&gt;Boghander ?. ?io's Forlag
&lt;BR&gt;Sall? ?. Salomons Tryk.
&lt;BR&gt;1873

----
Indhold
&lt;/center&gt;
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:5|Måltagning 5]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:7|Livet 7]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:9|Ærmerne 9]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:9|Nederdelen 9]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:10|Mønsterrudsning 10]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:11|Forstykket 11]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:11|Ryggen med sidestykke 11]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:12|Ærmerne 12]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:13|Nederdelen 13]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:13|Tilskæring og syning 13]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:13|Foret 13]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:14|Ydertøjet 14]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:16|Nederdelen 16]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:19|Be?ætning 19]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:21|Om syning i amindelighed 21]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:27|Omsyning af kjoler 27]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:28|Pletter og Vask 28]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:28|Sirts og Boluldstøj 28]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:29|Uldne og halvuldne trøjer 29]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:29|Silketøj 29]]


Image:DameskraedderindeFig5.gif
Image:DameskraedderindeFig6.gif
Image:DameskraedderindeFig7.gif
Image:DameskraedderindeFig8.gif
Image:DameskraedderindeFig9.gif
Image:DameskraedderindeFig10.gif
Image:DameskraedderindeFig11.gif

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kx56rkz8ywx1bd9y9zq8bmfqrr4ejim</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den praktiske Dameskrædderinde:5</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1971</id>
    <revision>
      <id>431087</id>
      <parentid>3704</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:16:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431087</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2191" sha1="1dz5chbv85dbzqtr3jijbrz72adm8xj" xml:space="preserve">&lt;center&gt;Måltagning.&lt;/center&gt;

Skal er klædningsstykke passe efter figuren, må '''måltagningen''' udføres nøgagtigt og med største Omhyggelighed.

Tidliger har man afbebyttet papirmål; dette er nu for en stor Del fortrængt ad '''Båndmål'''. enten inddelt efter danske tomme- eller franske centimeter-mål. Ældre dameskrædderinder have påstået, at båndmålet lader sig [s]række og at brugen af det berøver snittet den for al damepynt nødvendige elegance. Uden at indlade os på en disput herom, tro vi dog, at der kan tages et mindst lige så nøjagtigt mål med båndmål som med papirmålet, og for den, der ikke er dameskræderinde af profesion, må derfor anbefales et båndmål, inddelt i danske tommer.

Papirmålet har den fejl, at det ved hyppig brug let ødelægges i mærkerne for de forskellige mål, hvorved det bliver mindre nøjagtig, om det ikke allerede er det i forvejen ved klipningen. Der udfordres desuden hos begynderen en del hukommelse for ikke at tage fejl af alle disse mærker, der iøvrigt ere aldeles vilkårlige, når kun hvert mål har  et bestemt mærke. Behøver man for at huske mærkernes betydning at ned skrive disse på parpirmålet kan man letter afbenytte et båndmål, og derefter notere de forskelige mål.

Den, der skal tages mål af, bør helst være iført en højhalset kjole med glat liv, der sidder godt. I en sådan dragt iagttages fejl ved figuren lettest, og herpå må opmærksomhen altid være henvendt når man begynder at tage mål, da dette må rettes efter mulige fejl hos den pågjældende person. Tage mål ad sig selv, kan men ikke man må derfor lade en anden gjøre det og da ved hjælp af spejl og fornemmelse overbevise sig om, at dette udgøres rigtig.

[[Image:DameskraedderindeFig1.gif|200px|Fig. 1.]]
[[Image:DameskraedderindeFig2.gif|100px|Fig. 2.]]

Målet lægges fladt og glat på figuren, som vist i fig. 1 og 2;
 alle længdemål og livvidden noters i helt mål, Bredde- og andre ?i?demål derimod kun det halve, da der kun bruges halvt Mønster såvel til ryg som til for- og side-stykke. Den øverste ærmevidde noteres dog i hel længde,

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1dz5chbv85dbzqtr3jijbrz72adm8xj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den praktiske Dameskrædderinde:7</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1977</id>
    <revision>
      <id>431088</id>
      <parentid>3651</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:16:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431088</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="97" sha1="1go5ss8jjlnqgl95kof7ibg6gxhxkv4" xml:space="preserve">[[Billede:DameskraedderindeFig3.gif]]

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1go5ss8jjlnqgl95kof7ibg6gxhxkv4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den praktiske Dameskrædderinde:9</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1978</id>
    <revision>
      <id>431089</id>
      <parentid>3652</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:16:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431089</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="95" sha1="rk3sitvnidueb2lfs9zs1vbikkm0n96" xml:space="preserve">[[Image:DameskraedderindeFig4.gif]]

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rk3sitvnidueb2lfs9zs1vbikkm0n96</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En lille nisse rejste</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2044</id>
    <revision>
      <id>431253</id>
      <parentid>67963</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431253</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="937" sha1="q2ug6lqk3p85ye7z563197jtnljghvd" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = En lille nisse rejste.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Julius Christian Gerson|Julius Christian Gerson]]
       | Komponist = [[w:Johan Christian Gebauer|Johan Christian Gebauer]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:En lillle nisse rejste.ogg|En lille nisse rejste]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = En lille nisse rejste
}}


En lille nisse rejste&lt;br/&gt;
med ekstrapost fra land til land;&lt;br/&gt;
hans agt det var at hilse&lt;br/&gt;
på verdens største mand.

Han kom til stormogulen&lt;br/&gt;
og der, hvor kæmpekålen gror;&lt;br/&gt;
men mellem alle kæmper&lt;br/&gt;
ham tyktes ingen stor.

Da gik han ned til havet&lt;br/&gt;
og stirred' i det klare vand;&lt;br/&gt;
han smilte, - thi nu havde&lt;br/&gt;
han set den største mand!

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Julius Christian Gerson forfatter]]
[[Kategori:J.C. Gebauer komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>q2ug6lqk3p85ye7z563197jtnljghvd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lov om ophavsret</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2045</id>
    <revision>
      <id>431391</id>
      <parentid>44662</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431391</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="93925" sha1="rj3f3retth1wu6lyxpxit8i12hvvu5l" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel= LBK nr 725 af 06/07/2005
| afsnit= Bekendtgørelse af lov om ophavsret
| forfatter= | noforfatter=
| noter={{Gældendelov}}
}}
{{Udgave}}
== Bekendtgørelse af lov om ophavsret ==
LBK nr 725 af 06/07/2005

== Senere ændringer til forskriften: ==

[[LOV Nr. 1402 af 21/12/2005]] &lt;br&gt;
[[LOV Nr. 1430 af 21/12/2005]]

== Forskriftens fulde tekst: ==

&lt;center&gt;'''&lt;font=1&gt;Bekendtgørelse af lov om ophavsret&lt;/font&gt;'''{{ref|1)}}&lt;/center&gt;

:&lt;small&gt;Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 30. juni 2004, med de ændringer, der følger af lov nr. 1440 af 22. december 2004.&lt;/small&gt;


===&lt;center&gt;'''Kapitel 1'''&lt;/center&gt;=== 

&lt;center&gt;''Ophavsrettens genstand og indhold'' 


''Beskyttede værker''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 1.''' Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker. 


&lt;center&gt;''Beskyttelsens indhold''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 2.''' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når 

1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 

2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller 

3) værket fremføres offentligt. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også 

1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og 

2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 3.''' Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket. 


&lt;center&gt;''Bearbejdelser''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 4.''' Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur‑ eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk. 


&lt;center&gt;''Samleværker''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 5.''' Den, som ved at sammenstille værker eller dele af værker frembringer et litterært eller kunstnerisk samleværk, har ophavsret til dette, men retten gør ingen indskrænkning i ophavsretten til de enkelte værker. 


&lt;center&gt;''Fællesværker''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 6.''' Har et værk to eller flere ophavsmænd, uden at de enkeltes bidrag kan udskilles som selvstændige værker, har de ophavsret til værket i fællesskab. Enhver af dem kan dog påtale retskrænkelser. 


&lt;center&gt;''Formodning om ophavsrettens indehaver m.v.''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 7.''' Som ophavsmand anses, når ikke andet er oplyst, den, hvis navn eller alment kendte pseudonym eller mærke på sædvanlig måde er påført eksemplarer af værket eller opgives, når det gøres tilgængeligt for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Er et værk udgivet, uden at ophavsmanden er angivet i overensstemmelse med stk. 1, kan udgiveren, hvis denne er nævnt, og ellers forlæggeren handle på ophavsmandens vegne, indtil denne bliver angivet på et nyt oplag. 


&lt;center&gt;''Offentliggørelse og udgivelse'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 8.''' Et værk anses for offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Et værk anses for udgivet, når eksemplarer af værket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden. 


&lt;center&gt;''Offentlige aktstykker''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 9.''' Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler. 


&lt;center&gt;''Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 10.''' Beskyttelse efter designloven udelukker ikke ophavsret. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Halvlederprodukters udformning (topografi) nyder ikke beskyttelse efter denne lov, men beskyttes efter reglerne i lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).

===&lt;center&gt;'''Kapitel 2'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Indskrænkninger i ophavsretten og forvaltning af rettigheder ved aftalelicens 


Almindelige bestemmelser''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 11.''' Bestemmelserne i dette kapitel gør ikke indskrænkninger i ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over, hvad der følger af § 29. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Når et værk anvendes i henhold til dette kapitel, må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives i overensstemmelse med, hvad god skik kræver. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Når et værk anvendes i henhold til dette kapitel, er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag af en gengivelse af værket i strid med § 2 eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning i strid med § 75 c, stk. 1. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på fremstilling af eksemplarer i medfør af § 16, stk. 5. 


&lt;center&gt;''Midlertidig eksemplarfremstilling''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 11 a.''' Det er tilladt at fremstille midlertidige eksemplarer, som 

1) er flygtige eller tilfældige, 

2) udgør en integreret og væsentlig del af en teknisk proces, 

3) udelukkende har til formål at muliggøre enten en mellemmands transmission af et værk i et netværk mellem tredjemænd eller en lovlig brug af et værk og 

4) ikke har selvstændig økonomisk værdi. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for edb-programmer og databaser. 


&lt;center&gt;''Eksemplarfremstilling til privat brug''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 12.''' Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at 

1) opføre et bygningsværk, 

2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original, 

3) fremstille eksemplarer af edb‑programmer i digitaliseret form, 

4) fremstille eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller 

5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og databaser, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om 

1) musikværker, 

2) filmværker, 

3) litterære værker, såfremt den fremmede medhjælp medvirker i erhvervsøjemed, 

4) værker af brugskunst eller 

5) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder. Det samme gælder for litterære værker, såfremt det tekniske udstyr er stillet til rådighed i erhvervsøjemed. 


&lt;center&gt;''Eksemplarfremstilling inden for undervisningsvirksomhed''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 13.''' Til brug i undervisningsvirksomhed kan der fremstilles eksemplarer af udgivne værker samt ved optagelse foretages eksemplarfremstilling af værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. De nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for undervisningsvirksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse gælder ikke for filmværker, som indgår i biografernes almindelige repertoire af spillefilm, medmindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er benyttet mindre dele af værket. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af udgivne værker gælder ikke for edb-programmer i digital form. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Lærere og elever må som led i undervisningsvirksomhed foretage optagelser af deres egne fremførelser af værker, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Optagelserne må ikke udnyttes på anden måde. 


&lt;center&gt;''Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 14.''' Offentlige eller private institutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit af andre udgivne værker af fagmæssig art, af musikværker samt af illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale. 


&lt;center&gt;''Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 15.''' Sygehuse, plejehjem, fængsler og andre døgninstitutioner inden for social- og sundhedsområdet, kriminalforsorgen og lignende må til kortvarig brug for institutionens beboere m.fl. foretage optagelser af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for den pågældende institution. 


&lt;center&gt;''Arkiver, biblioteker og museer''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 16'''. Offentlige arkiver, offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, samt statslige museer og museer, der er godkendt efter museumsloven, må gengive og sprede eksemplarer af værker til brug i deres virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2-6, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Dette gælder dog ikke for edb-programmer i digital form bortset fra computerspil. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Institutionerne må fremstille eksemplarer i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Såfremt et eksemplar i en institutions samling er ufuldstændigt, må institutionen fremstille eksemplarer af de manglende dele, medmindre værket kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Biblioteker må fremstille eksemplarer af udgivne værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets samlinger, men som ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Ophavsretten er ikke til hinder for fremstilling af eksemplarer i overensstemmelse med bestemmelserne i pligtafleveringsloven. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 3-5 eller afleveret i medfør af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale, må udlånes til brugere. Det samme gælder i særlige tilfælde eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 2. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på billedoptagelser og eksemplarer fremstillet i digital form eller i form af lydoptagelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 7.'' Retten til videre udnyttelse af de eksemplarer, der er fremstillet i medfør af stk. 2-5, afhænger af de i øvrigt gældende regler. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 16 a.''' Offentliggjorte værker kan gøres tilgængelige for enkeltpersoner på de i § 16, stk. 1, nævnte institutioner til personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Eksemplarer, der er fremstillet eller afleveret i medfør af pligtafleveringsloven, må uanset bestemmelsen i stk. 1 kun gøres tilgængelige på Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Det Danske Filminstitut for enkelte personer ad gangen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' De i stk. 2 nævnte institutioner må overføre og udlevere eksemplarer af pligtafleverede værker, der er udsendt i radio og fjernsyn, filmværker og værker, der er offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, til forskningsformål, såfremt værket ikke kan erhverves i almindelig handel. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 16 b.''' Offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, kan på bestilling i digital form gengive artikler fra aviser, tidsskrifter og samleværker, kortere afsnit af bøger og andre udgivne litterære værker samt illustrationer og noder, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udsendelse i radio eller fjernsyn eller tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led. 


&lt;center&gt;''Syns- og hørehandicappede''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 17.''' Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gengivelse eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af litterære værker eller på gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af musikværker. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Lydoptagelser af udgivne litterære værker må gengives og spredes til brug for syns- og læsehandicappede, når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har krav på vederlag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns‑ og hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale. 


&lt;center&gt;''Fremstilling af antologier til brug i undervisningsvirksomhed m.v.''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 18.''' Mindre dele af litterære værker og musikværker eller sådanne værker af ringe omfang må til brug i undervisningsvirksomhed gengives i samleværker sammenstillet af bidrag fra et større antal ophavsmænd, når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev udgivet. I tilslutning til teksten kan også kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, gengives, når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev offentliggjort. Ophavsmanden har krav på vederlag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker, der er udarbejdet til brug i undervisningsvirksomhed, eller såfremt gengivelsen sker i erhvervsøjemed. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3''. Enkelte udgivne sangtekster må gengives i sanghæfter til brug for deltagerne i et møde. Der må dog ikke fremstilles mere end 300 eksemplarer af hvert sanghæfte. 


&lt;center&gt;''Spredning af eksemplarer''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 19.''' Når et eksemplar af et værk med ophavsmandens samtykke er solgt eller på anden måde overdraget til andre inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, må eksemplaret spredes videre. Når det gælder viderespredning i form af udlån eller udlejning, finder bestemmelsen i 1. pkt. også anvendelse ved salg eller anden form for overdragelse til andre uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af værker gennem udlejning. Dette gælder dog ikke for bygningsværker og brugskunst. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af filmværker og eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form gennem udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af et edb‑program i digitaliseret form udgør en del af et litterært værk og udlånes sammen med dette. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen indskrænkning i retten til at modtage afgift m.v. efter lov om biblioteksafgift. 


&lt;center&gt;''Visning af eksemplarer''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 20.''' Når et værk er udgivet, eller når et eksemplar af et kunstværk af ophavsmanden er overdraget til andre, må de udgivne eller overdragne eksemplarer vises offentligt. 


&lt;center&gt;''Offentlig fremførelse''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 21.''' Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller et filmværk, må fremføres offentligt 

1) ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder sted i erhvervsøjemed, og 

2) når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for fremførelse i radio eller fjernsyn samt for fremførelse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed. 


&lt;center&gt;''Citat''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 22.''' Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. 


&lt;center&gt;''Gengivelse af kunstværker m.v.''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 23.''' Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Et offentliggjort kunstværk må gengives i en alment oplysende fremstilling og gengives i en kritisk eller videnskabelig fremstilling i erhvervsøjemed, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke, såfremt ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets gengivelse. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller tidsskrifter. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 24.''' Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af overføring til almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kunstværker må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bygninger må frit afbildes.


&lt;center&gt;''Reportage af dagsbegivenheder''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 25.''' Når fremførelse eller visning af et værk indgår i en dagsbegivenhed og denne gengives i film, radio eller fjernsyn, må værket medtages i det omfang, det sker som et naturligt led i gengivelsen af dagsbegivenheden. 


&lt;center&gt;''Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 26.''' Forhandlinger i Folketinget, kommunalbestyrelserne og andre valgte offentlige myndigheder, i retssager samt på offentlige møder, som afholdes til drøftelse af almene spørgsmål, må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 27'''. Når eksemplarer af værker beskyttet efter denne lov er indgået til en forvaltningsmyndighed eller domstol i forbindelse med dens virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at andre forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger afskrift eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom. Det samme gælder for værker, som er frembragt inden for den pågældende forvaltningsmyndighed eller domstol. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ophavsretten er ikke til hinder for, at arkivalier, der er afleveret til et offentligt arkiv eller en institution, som efter kulturministerens bestemmelse kan sidestilles hermed, gøres tilgængelige for almenheden i overensstemmelse med arkivlovgivningens bestemmelser herom. Der må dog ikke udleveres kopier af private arkivalier. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Retten til videre udnyttelse af værker, hvortil der i henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang, eller hvoraf der er udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i øvrigt gældende regler. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 28.''' Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet, at gengive værker i forbindelse med 

1) retssager og sager i administrative nævn og lignende og 

2) sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, som henhører under Folketinget. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler. 


&lt;center&gt;''Ændring af bygninger og brugsgenstande''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 29.''' Bygninger kan ændres af ejeren uden ophavsmandens samtykke, når det sker af tekniske grunde eller af hensyn til deres praktiske anvendelighed. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Brugsgenstande kan ændres af ejeren uden ophavsmandens samtykke. 


&lt;center&gt;''Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 30.''' DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder kan i radio eller fjernsyn udsende udgivne værker, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker og filmværker. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets udsendelse i henhold til stk. 1. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse på aftaler, der er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når ophavsmanden til et kunstværk har overdraget et eller flere eksemplarer til andre. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på udsendelser i radio og fjernsyn via satellit, medmindre der samtidig af det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende foretages udsendelse over et jordsendenet. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 30 a.''' Offentliggjorte værker, der indgår i DR’s, TV 2/DANMARK A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders egne produktioner, kan af de nævnte radio- og fjernsynsforetagender genudsendes og stilles til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder kun for værker, der indgår i produktioner, som har været udsendt før den 1. januar 1998. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets gengivelse i henhold til stk. 1. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 31.''' Radio- og fjernsynsforetagender må til brug i deres udsendelser optage værker på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive dem, under forudsætning af, at de har ret til at udsende de pågældende værker. Retten til at gøre således optagne værker tilgængelige for almenheden afhænger af de i øvrigt gældende regler. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkårene for at foretage sådanne optagelser og om brugen og opbevaringen af disse. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 32.''' Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn, hvorunder almene spørgsmål drøftes, må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 33.''' (Ophævet) 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 34.''' Radio- og fjernsynsforetagender kan efter anmodning udlevere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser til personer, der har medvirket i de pågældende udsendelser, eller som anser sig for krænket gennem omtale i en bestemt udsendelse eller gennem offentlig omtale af den pågældende udsendelse. Optagelser, der er udleveret i henhold til 1. pkt., må kun benyttes til intern brug. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 35.''' Værker, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, må samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg og på samme måde videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for rettigheder, som indehaves af radio- og fjernsynsforetagender. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 må værker, der indgår i en trådløs radio- eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen antenne, videreudsendes over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2 tilslutninger. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Ejeren af et anlæg som nævnt i stk. 1 er ansvarlig for, at der træffes aftale om videreudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser over anlægget. Er et vederlag, som ejeren skal betale efter en aftale indgået i overensstemmelse med stk. 1 eller en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48, stk. 1, fastsat som et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren et beløb, som svarer dertil. 


&lt;center&gt;''Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 36.''' Den, der har ret til at benytte et edb-program, må 

1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage sådanne ændringer i programmet, som er nødvendige for, at den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder foretage rettelse af fejl, 

2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er nødvendigt for benyttelsen af det, og 

3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at fastslå, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er berettiget til at udføre. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Den, der har ret til at benytte en database, må foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 37.''' Eksemplarfremstilling af et edb-programs kode og oversættelse af kodens form er tilladt, når dette er en forudsætning for at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet mellem et selvstændigt udviklet edb-program og andre edb-programmer, såfremt 

1) handlingerne udføres af licenshaveren eller af en anden person, der har ret til at benytte et eksemplar af et edb-program, eller på disses vegne af en person, der har tilladelse hertil, 

2) de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet, ikke tidligere har været let og hurtigt tilgængelige for de i nr. 1 nævnte personer, og 

3) handlingerne er begrænset til de dele af det oprindelige edb-program, der er nødvendige for at opnå interoperabilitet. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' De oplysninger, der er indhentet i forbindelse med anvendelsen af stk. 1, må ikke 

1) benyttes til andre formål end at gøre det selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt, 

2) videregives til tredjemand, undtagen når dette er nødvendigt for at gøre det selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt, eller 

3) benyttes til udvikling, fremstilling eller markedsføring af et edb-program, der i sin udtryksform i vid udstrækning svarer til det oprindelige, eller til nogen anden handling, som krænker ophavsretten. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges ved aftale. 


&lt;center&gt;''Vederlag for erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 38.''' Ved erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer af kunstværker har ophavsmanden ret til et vederlag på 5 pct. af salgsprisen ekskl. moms. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke bygningsværker. Værker af brugskunst er ikke omfattet, hvis de er fremstillet i flere identiske eksemplarer. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlagets beregning, herunder bestemmelser om mindstebeløb for den salgspris, som skal medføre ret til vederlag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Retten til vederlag består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig. Efter ophavsmandens død falder retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den organisation, som er nævnt i stk. 5. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Retten til vederlag kan kun gøres gældende af en organisation, som er godkendt af kulturministeren. Organisationen forestår opkrævningen og foretager udlodningen til de berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3 år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav fra den berettigede. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Ved erhvervsmæssigt videresalg som nævnt i stk. 1 er sælgeren forpligtet til at fremsende en årlig opgørelse over salget af kunstværker attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor til den organisation, som er nævnt i stk. 5. 


&lt;center&gt;''Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 39.''' Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Administrationen og kontrollen, herunder opkrævningen, udøves af en fællesorganisation, som repræsenterer en væsentlig del af ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder fremstillere af grammofonplader m.v. og fotografer, hvis værker, præstationer m.v. anvendes i Danmark. Organisationen skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysninger om opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Organisationen fastsætter retningslinjer for udbetalingen af vederlaget til de berettigede, så fordelingen i videst muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog anvendes til støtte af formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, som repræsenteres af organisationen, jf. stk. 3. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 40.''' Vederlaget udgør for 2003 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0563 kr. og for analoge videobånd 0,0784 kr. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Vederlaget udgør for 2003 for digitale lydmedier 1,75 kr. pr. stk., for digitale billedmedier 9,41 kr. pr. stk. og for digitale hukommelseskort 4 kr. pr. stk. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' De i stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2004 årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 41.''' Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd, skal anmeldes hos fællesorganisationen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Organisationen udsteder et bevis for anmeldelsen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Anmeldte virksomheder er berettigede til, uden at vederlaget er berigtiget, at indføre eller fra anden anmeldt virksomhed at modtage lyd- eller videobånd, der er vederlagspligtige efter § 39. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 42.''' Vederlagsperioden er måneden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Anmeldte virksomheder skal opgøre det vederlagspligtige antal lyd- og videobånd, der i perioden er udleveret fra virksomheden, samt disses spilletid. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Anmeldte virksomheder, der udtager lyd- eller videobånd til brug i virksomheden, skal medregne forbruget til udleveringen efter stk. 2. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Opgørelsen specificeres efter retningslinjer, som fastsættes af kulturministeren efter forhandling med fællesorganisationen. Kulturministeren kan endvidere efter forhandling med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med den i 1. pkt. nævnte opgørelse. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Kulturministeren kan fastsætte regler, der har til formål at forenkle ordningen med fradrag eller tilbagebetaling af vederlag for lyd- og videobånd m.v., der anvendes til professionelle formål, jf. § 43, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 1, nr. 2. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Enhver, som videresælger lyd- og videobånd m.v., har pligt til efter anmodning fra organisationen inden 4 uger at oplyse, hvem båndene m.v. er købt af. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 43.''' I det vederlagspligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages: 

1) Antallet af lyd- og videobånd, der er udleveret til en anden anmeldt virksomhed efter § 41, stk. 3. 

2) Antallet af lyd- og videobånd, der er udført. 

3) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til professionelle formål, herunder undervisningsformål. 

4) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til fremstilling af optagelser til brug for syns- og hørehandicappede. 

5) Antallet af lyd- eller videobånd, der vil blive anvendt til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kulturministeren kan efter forhandling med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med fradrag efter stk. 1. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 44.''' Vederlaget tilbagebetales ved 

1) erhvervsmæssig udførsel af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd, 

2) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til professionelle formål, herunder undervisning, 

3) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til fremstilling af optagelser, som anvendes af syns- eller hørehandicappede, eller 

4) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for vederlagsgodtgørelse efter stk. 1. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 45.''' Anmeldte virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, indførsel og udlevering m.v. af vederlagspligtige lyd- og videobånd. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for de anmeldte virksomheders regnskabsførelse, herunder udstedelse af fakturaer m.v. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Anmeldte virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 46.''' Anmeldte virksomheder skal efter udløbet af hver vederlagsperiode og senest ved udgangen af den følgende måned til fællesorganisationen angive mængden af udleverede lyd- og videokassettebånd og disses spilletid, jf. §§ 42 og 43. Virksomheden skal senest samtidig med angivelsen indbetale vederlaget til organisationen. Angivelsen skal underskrives af virksomhedens ledelse. 


&lt;center&gt;''Fælles bestemmelser om tvangslicens'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 47.''' Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlag i henhold til § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, § 51, stk. 2, og § 68, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for et af kulturministeren nedsat nævn, Ophavsretslicensnævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for nævnets virksomhed og kan herunder fastsætte bestemmelser om dækning af omkostningerne ved virksomheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af vederlag i henhold til § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, og § 68. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Såfremt brugeren af et værk i henhold til § 68 ikke betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes aftale eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan det ved dom fastslås, at den pågældende værksudnyttelse kun kan foretages med ophavsmandens samtykke, indtil betaling er sket. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 48.''' Nægter en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 3, eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at værker og udsendelser, som udsendes trådløst, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg eller trådløst, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ophavsretslicensnævnets afgørelser efter 1. pkt. har ikke bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets radio- eller fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 4, eller kan der ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring af hver af parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en organisation af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 4. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 49.''' Vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, og § 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det år, i hvilket værksudnyttelsen fandt sted. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Såfremt vederlagskravet gøres gældende af en organisation, gælder bestemmelsen i stk. 1 også for ophavsmandens krav mod organisationen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav. 


&lt;center&gt;''Fælles bestemmelser om aftalelicens''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 50.''' Aftalelicens efter §§ 13, 14 og § 16 b, § 17, stk. 4, § 23, stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke repræsenteres af organisationen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og på de vilkår, som følger af den indgåede aftale med organisationen og af de i stk. 1 nævnte bestemmelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Rettighedshaverorganisationer, som indgår aftaler af den i stk. 1 nævnte karakter, skal godkendes af kulturministeren. Der kan kun godkendes én organisation inden for hver værksart. Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere angivne områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere organisationer, der opfylder kravene efter stk. 1. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 51.''' For værksudnyttelse i henhold til §§ 13, 14 og 16 b, § 17, stk. 4, § 23, stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35 skal de regler, som organisationen har fastsat med hensyn til fordelingen af vederlag mellem de af organisationen repræsenterede ophavsmænd, finde tilsvarende anvendelse over for ikke-repræsenterede ophavsmænd. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan gøre krav på individuelt vederlag, selv om en sådan ret hverken fremgår af aftalen med brugeren eller af organisationens vederlagsregler. Størrelsen af det individuelle vederlag kan fastsættes efter bestemmelsen i § 47, stk. 1. Vederlagskravet kan kun rettes mod organisationen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Vederlagskrav, som de i henhold til § 50, stk. 3, godkendte organisationer ønsker at fremsætte i forbindelse med værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes samtidig over for brugerne. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse på vederlagskrav i henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 52.''' Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i § 13, stk. 1, § 14, § 16 b, § 17, stk. 4, § 23, stk. 2, og § 30 a ikke fører til noget resultat, kan hver af parterne kræve mægling. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Krav om mægling rettes til kulturministeren. Kravet kan fremsættes, når en af parterne har afbrudt forhandlingerne eller afvist et ønske om forhandlinger, eller når forhandlingerne ikke synes at ville føre til noget resultat. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Mæglingen foretages af en forligsmand, der udpeges af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres på parternes eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved udpegningen af voldgiftsmænd. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Forligsmanden kan fremsætte forslag til tvistens løsning og kan kræve, at et sådant forslag forelægges parternes kompetente organer til vedtagelse eller forkastelse inden en af forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden underretter kulturministeren om mæglingens udfald. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive i kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to uger efter, at parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte sådanne forslag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Den, der er eller har været forligsmand, må ikke ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne har fået kendskab til som forligsmand. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 7.'' Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 3'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Ophavsrettens overgang til andre''


''Almindelige bestemmelser''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 53.''' Ophavsmanden kan med de begrænsninger, der følger af §§ 3 og 38, helt eller delvis overdrage sine rettigheder efter denne lov. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke overdragelse af ophavsretten. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Har ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte værket på en bestemt måde eller ved bestemte midler, giver overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på andre måder eller ved andre midler. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelserne i §§ 54‑59 om overdragelse af ophavsret kan fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre andet er fastsat i de enkelte bestemmelser. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 54.''' Erhververen har pligt til at udnytte værket. Ophavsmanden kan hæve aftalen, hvis erhververen ikke har udnyttet værket inden en rimelig tid eller senest inden 5 år efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 55.''' Hvis aftalen ikke udtrykkeligt specificerer enkelte udnyttelsesformer, som omfattes af overdragelsen, kan ophavsmanden med rimeligt varsel opsige overdragelsen af rettighederne til de uspecificerede udnyttelsesformer, der ikke er iværksat af erhververen, inden 3 år er forløbet fra det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side. 


&lt;center&gt;''Ændringer og videreoverdragelse''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 56.''' Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Overdrageren vedbliver at være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt. 


&lt;center&gt;''Afregning og kontrol''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 57.''' Hvis ophavsmandens vederlag afhænger af erhververens omsætning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden kræve, at der sker afregning mindst én gang om året. Ophavsmanden kan ligeledes kræve, at afregningen ledsages af fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har ligget til grund for vederlagsberegningen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ophavsmanden kan kræve, at erhververens regnskaber, bogføring og lagerbeholdning samt attestationer fra den, som har udnyttet værket, ved den årlige afregning efter stk. 1 stilles til rådighed for en af ophavsmanden udpeget statsautoriseret eller registreret revisor. Revisoren må oplyse ophavsmanden om den foretagne afregnings rigtighed og om eventuelle uregelmæssigheder. Revisoren har i øvrigt tavshedspligt om alle andre forhold, som denne bliver bekendt med ved gennemgangen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til skade for ophavsmanden. 


&lt;center&gt;''Særlige bestemmelser om aftaler om indspilning af film''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 58.''' En aftale om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at ophavsmanden ikke kan modsætte sig, at 

1) der fremstilles eksemplarer af filmen, 

2) eksemplarer af filmen spredes til almenheden, 

3) filmen fremføres offentligt eller 

4) filmen forsynes med tekster eller tale på et andet sprog. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på 

1) allerede eksisterende værker, 

2) drejebøger, dialoger og musikværker, som er frembragt med henblik på fremstillingen af filmen, eller 

3) filmens hovedinstruktør. 


&lt;center&gt;''Bestemmelser om uoverdrageligt vederlagskrav ved udlejning af billed- og lydoptagelser''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 58 a.''' Har en ophavsmand til en producent af billed- eller lydoptagelser overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen. Retten til vederlag kan kun udøves gennem organisationer, der repræsenterer de enkelte grupper af rettighedshavere. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale. 


&lt;center&gt;''Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i ansættelsesforhold''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 59.''' Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren. 


&lt;center&gt;''Bestilte portrætbilleder''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 60.''' Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren. 


&lt;center&gt;''Arv og kreditorforfølgning''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 61.''' Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens almindelige regler anvendelse på ophavsretten. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ved testamente kan ophavsmanden med bindende virkning også for ægtefælle og livsarvinger give forskrifter om udøvelse af ophavsretten eller overlade det til en anden at give sådanne forskrifter. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 62.''' Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden eller hos nogen, til hvem retten er overgået ifølge ægteskab eller arv. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kreditorforfølgning i eksemplarer af værket kan heller ikke foretages hos ophavsmanden selv eller hos nogen, til hvem eksemplarer er overgået ifølge ægteskab eller arv, hvis forfølgningen retter sig mod 

1) manuskripter, 

2) stokke, plader, forme eller lignende, hvorved et kunstværk kan udføres, eller 

3) eksemplarer af kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til salg eller på anden måde godkendt til offentliggørelse.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 4'''&lt;/center&gt;===

&lt;center&gt;''Ophavsrettens gyldighedstid''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 63.''' Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer: 

1) Den ledende instruktør, 

2) drejebogsforfatteren, 

3) dialogforfatteren og 

4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Når et værk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk. 1. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 64.''' Når et værk ikke tidligere har været udgivet, har den, som for første gang lovligt offentliggør eller udgiver værket efter udløbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket svarende til de økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk. Beskyttelsen varer, indtil 25 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 5'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Andre rettigheder 


Udøvende kunstnere''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 65.''' En udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke 

1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den, eller 

2) gøres tilgængelig for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Er fremførelsen optaget som anført i stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Hvis en optagelse af en fremførelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' En aftale mellem en udøvende kunstner og en filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 27, 28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og optagelser heraf. 


&lt;center&gt;''Fremstillere af lydoptagelser''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 66.''' Lydoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en lydoptagelse udgives inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse fandt sted. Hvis en lydoptagelse ikke udgives, men på anden måde offentliggøres inden for den i 1. pkt. nævnte periode, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen fandt sted. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 27, 28, 30 a, 31, 34, 39-47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på lydoptagelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 må lydoptagelser, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted. 


&lt;center&gt;''Fremstillere af billedoptagelser''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 67.''' Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 22, 25, 27, 28, 30 a, 31, 32, 34, 47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser, som udsendes trådløst i fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted. 


&lt;center&gt;''Vederlag for brug af lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v.'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 68.''' Uanset bestemmelserne i § 65, stk. 2, og § 66, stk. 1, må udgivne lydoptagelser anvendes til radio‑ og fjernsynsudsendelse og til andre offentlige fremførelser. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på offentlig fremførelse i form af tilrådighedsstillelse af udgivne lydoptagelser på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' De udøvende kunstnere og fremstillerne af lydoptagelser har krav på vederlag. Vederlagskravet kan kun gøres gældende gennem en af kulturministeren godkendt fællesorganisation, som omfatter såvel udøvende kunstnere som fremstillere af lydoptagelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for udsendelse i fjernsyn og andre offentlige fremførelser af filmværker, såfremt lyd og billede udsendes eller fremføres samtidigt. 


&lt;center&gt;''Radio- og fjernsynsforetagender''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 69.''' En radio- eller fjernsynsudsendelse må ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre eller på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Er en udsendelse affotograferet eller optaget som anført i stk. 1, må den ikke uden foretagendets samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da udsendelsen fandt sted. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 15- 16 a, § 17, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, § 27, stk. 1 og 3, og §§ 28 og 31-33 finder tilsvarende anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser. 


&lt;center&gt;''Fremstillere af fotografiske billeder''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 70.''' Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16 b, § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 25, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og 60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende. 


&lt;center&gt;''Fremstillere af kataloger m.v.''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 71.''' Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres gældende. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et arbejde af den nævnte art gøres tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, 2. pkt., §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20-22, 25, 27, 28, 30-32, 34 og 35, § 36, stk. 2 og 3, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1 til et offentliggjort arbejde, er ugyldige. 


&lt;center&gt;''Pressemeddelelser''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 72.''' Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, må ikke uden modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden gennem presse, radio eller på anden lignende måde før 12 timer efter, at de er blevet offentliggjort i Danmark.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 6'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Forskellige bestemmelser 


Titelbeskyttelse m.v.''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 73.''' Et litterært eller kunstnerisk værk må ikke gøres tilgængeligt for almenheden under en titel, et pseudonym eller et mærke, som er egnet til at fremkalde forveksling med et tidligere offentliggjort værk eller dets ophavsmand. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Har offentliggørelsen af det tidligere offentliggjorte værk fundet sted mindre end 3 måneder forud for en udgivelse af det andet værk, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse, medmindre forveksling må antages at være tilsigtet. 


&lt;center&gt;''Signering af kunstværker''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 74.''' På et kunstværk må kunstnerens navn eller mærke ikke anbringes af andre end kunstneren selv, medmindre denne har givet sit samtykke hertil. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kunstnerens navn eller mærke må ikke i noget tilfælde påføres et eftergjort eksemplar, således at det kan forveksles med originalen. 


&lt;center&gt;''Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udløb''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 75.''' Selv om ophavsretten er udløbet, må et litterært eller kunstnerisk værk ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden i strid med § 3, stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved krænkes. 


&lt;center&gt;''Offentlig fremførelse af musikværker''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 75 a.''' Erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en repræsentant for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktmæssig indehaver af denne ret indgår aftaler om offentlig fremførelse af et musikværk, der er beskyttet efter denne lov, skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen. Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Stiller en organisation m.v., der er godkendt i henhold til stk. 1, urimelige vilkår for at meddele tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring fastsætte vilkårene for fremførelsen. § 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 6 a'''&lt;/center&gt;=== 


&lt;center&gt;''Tekniske foranstaltninger m.v.''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 75 b.''' Det er ikke tilladt at omsætte eller i kommercielt øjemed besidde midler, hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som er anvendt til at beskytte et edb-program. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 75 c.''' Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at foretage omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Det er ikke tilladt at fremstille, importere, sprede, sælge, udleje, reklamere for salg eller udlejning af eller i kommercielt øjemed besidde indretninger, produkter eller komponenter, der 

1) er genstand for salgsfremme, reklame eller markedsføring med henblik på omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger, 

2) kun i begrænset omfang har andet kommercielt formål eller anden kommerciel anvendelse end omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger eller 

3) primært er udviklet, produceret, tilpasset eller ydet med henblik på at muliggøre eller befordre omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på tjenesteydelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Ved effektive tekniske foranstaltninger i stk. 1 og 2 forstås enhver form for effektive tekniske foranstaltninger, der under deres normale funktion har til formål at beskytte værker og andre frembringelser m.v., som beskyttes i henhold til denne lov. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke for beskyttelse af edb-programmer. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Bestemmelserne i stk. 1-4 er ikke til hinder for forskning inden for kryptering. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 75 d.''' Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 1, kan på begæring pålægge en rettighedshaver, som har gjort brug af de i § 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage fordel af bestemmelserne i §§ 15 og 16, § 17, stk. 1-3, § 18, stk. 1 og 2, § 21, stk. 1, nr. 2, § 23, stk. 1, og §§ 26-28, 31 og 68. Imødekommer rettighedshaveren ikke pålægget inden 4 uger fra nævnets afgørelse, kan brugeren uanset bestemmelsen i § 75 c, stk. 1, foretage omgåelse af den tekniske foranstaltning. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse i forhold til brugere, som har lovlig adgang til værket eller frembringelsen m.v. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, i det omfang rettighedshaveren ikke ved frivillige foranstaltninger, herunder aftaler med andre involverede parter, har sikret, at brugeren uanset anvendelsen af effektive tekniske foranstaltninger kan drage fordel af de i stk. 1 nævnte bestemmelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker og andre frembringelser m.v., der på kontraktmæssige vilkår stilles til rådighed for almenheden på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 75 e.''' Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at 

1) fjerne eller ændre elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning eller 

2) foretage eksemplarspredning, import med henblik på eksemplarspredning eller overføring til almenheden af værker og andre frembringelser m.v., hvor de elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning er blevet fjernet eller ændret uden samtykke. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis de pågældende handlinger foretages af en person, som ved eller burde vide, at handlingerne foranlediger, muliggør, letter eller skjuler en krænkelse af retten til et værk eller en anden frembringelse m.v., som beskyttes i henhold til denne lov.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 7'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Retshåndhævelse 


Straf'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 76.''' Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 

1) overtræder § 2 eller § 3, 

2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71, 

3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller §§ 72-75, 

4) undlader at fremsende opgørelse efter § 38, stk. 6, 

5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, § 42, stk. 6, og § 46, 1. pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller 

6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Er en overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved forsætligt og under skærpende omstændigheder at gengive de af bestemmelserne omfattede værker eller frembringelser eller blandt almenheden at sprede eksemplarer heraf, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelserne sker erhvervsmæssigt, hvis der fremstilles eller blandt almenheden spredes et betydeligt antal eksemplarer, eller hvis værker og frembringelser gengives på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 77.''' Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt indfører sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem tilgængelige for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på forsætlige overtrædelser af bestemmelsen i stk. 1. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 78.''' Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder §§ 75 b eller 75 c. Med bøde straffes den, som forsætligt overtræder § 75 e. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 79.''' I forskrifter, der udstedes efter § 31, stk. 2, § 42, stk. 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 47, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 80.''' Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 


&lt;center&gt;''Påtale''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 81.''' Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 1, § 77, stk. 1, eller § 79, påtales af den forurettede. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af § 3 og af de i medfør af § 61, stk. 2, givne forskrifter endvidere påtales af ophavsmandens ægtefælle, slægtning i ret op- eller nedstigende linje eller søskende. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §§ 3 og 73-74 endvidere påtales af det offentlige. Ved overtrædelser af § 3 kan offentlig påtale dog kun finde sted, når kulturelle interesser må anses for krænket ved overtrædelsen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 påtales overtrædelser af § 75 af det offentlige. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Overtrædelser, som omfattes af § 78, jf. § 75 b og § 75 c, stk. 2, påtales af det offentlige. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Overtrædelser, som omfattes af § 78, jf. § 75 c, stk. 1, og § 75 e, påtales af den forurettede. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 82.''' Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2, eller § 77, stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale. 


&lt;center&gt;''Erstatning og godtgørelse''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 83.''' Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen samt erstatning for den yderligere skade, som overtrædelsen måtte have medført. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Selv om overtrædelsen er begået i god tro, kan der tilkendes den forurettede vederlag og erstatning efter bestemmelsen i stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt. Vederlaget og erstatningen kan dog ikke overstige den ved overtrædelsen indvundne fortjeneste. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' En ophavsmand, fotograf eller udøvende kunstner, hvis ret er krænket ved retsstridigt forhold, har krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade. 


&lt;center&gt;''Inddragelse m.v.''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 84.''' Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet, indført eller gjort tilgængelige for almenheden i Danmark i strid med denne lov eller med forskrifter givet efter § 61, stk. 2, kan det ved dom bestemmes, at eksemplarerne skal inddrages til fordel for den forurettede eller overdrages til ham mod et vederlag, der ikke overstiger fremstillingsomkostningerne. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' I stedet for inddragelse eller overdragelse kan det bestemmes, at eksemplarerne helt eller delvis skal tilintetgøres eller på anden måde gøres uanvendelige til ulovlig brug. Hvis det under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller økonomiske værdi eller omstændighederne i øvrigt skønnes rimeligt, kan retten tillade, at de fremstillede eksemplarer gøres tilgængelige for almenheden mod erstatning og godtgørelse til den forurettede. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på tryksatser, klicheer, forme og andet, som kan tjene til ulovlig fremstilling eller brug af værket eller frembringelsen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i anvendelse over for den, som i god tro har erhvervet eksemplarer til privat brug, eller som i god tro har fremstillet eksemplarer i strid med § 11, stk. 3. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bygninger kan ikke kræves inddraget eller tilintetgjort i medfør af stk. 1 og 2.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 8'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Lovens anvendelsesområde 


Ophavsret''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 85.''' Lovens bestemmelser om ophavsret gælder for 

1) værker af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, 

2) værker, som er udgivet første gang i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller som er udgivet første gang samtidig i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og i et andet land, 

3) filmværker, hvis producent har sit hovedsæde eller er bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, 

4) bygningsværker, som er beliggende i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

5) kunstværker, som er indføjet i bygninger eller anlæg i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses samtidig udgivelse at have fundet sted, såfremt værket efter udgivelse i et andet land inden 30 dage udgives i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 3, anses, når andet ikke er oplyst, den som producent, hvis navn på sædvanlig måde er angivet på filmen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i § 38 gælder for værker af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelsen i § 64 gælder for offentliggørelser eller udgivelser, som er foretaget af 

1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller 

2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Bestemmelserne i §§ 73‑75 gælder for ethvert værk. 


&lt;center&gt;''Andre rettigheder''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 86.''' Bestemmelsen i § 65 gælder for 

1) fremførelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

2) fremførelser, der er gengivet på lydoptagelser, som er beskyttede i henhold til bestemmelsen i stk. 2. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i § 66 gælder for 

1) lydoptagelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, 

2) lydoptagelser, der er fremstillet af personer, som er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

3) lydoptagelser, der er fremstillet af selskaber, som har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelsen i § 67 gælder for 

1) billedoptagelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, 

2) billedoptagelser, der er fremstillet af personer, som er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

3) billedoptagelser, der er fremstillet af selskaber, som har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i § 69 gælder for 

1) radio- og fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

2) radio- og fjernsynsforetagender, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelsen i § 70 gælder for 

1) fotografier fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

2) fotografier, som er indføjet i bygninger eller anlæg i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Bestemmelsen i § 71 gælder for 

1) kataloger m.v., som er fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

2) kataloger m.v., som er fremstillet af selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 7.'' Bestemmelserne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på pressemeddelelser som nævnt i § 72. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 8.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 gælder bestemmelsen i § 65, stk. 1, om optagelse for alle lydoptagelser af fremførelser. Uanset bestemmelsen i stk. 2 gælder § 66, stk. 1, om eftergørelse for alle lydoptagelser. Uanset bestemmelserne i stk. 1-4 gælder bestemmelserne i § 65, stk. 2, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, og § 69, stk. 2, om spredning af eksemplarer til almenheden for alle fremførelser, lydoptagelser, billedoptagelser samt radio- og fjernsynsudsendelser. 


&lt;center&gt;''Særlige bestemmelser om radio- og fjernsynsudsendelser via satellit''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 87.''' Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit anses for at finde sted i Danmark, hvis de programbærende signaler, som er bestemt til modtagning af almenheden, under et radio- eller fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet indføres i en ubrudt sendekæde, der leder til satellitten og ned mod Jorden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Udsendelser via satellit anses også for at finde sted i Danmark, hvis indførelsen i sendekæden sker i et land, som ikke er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i kapitel II i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, i følgende tilfælde: 

1) Hvis de programbærende signaler sendes til satellitten fra en uplinkstation her i landet. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for den, som driver stationen. 

2) Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat, og et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsæde her i landet, har foranlediget indførelsen i sendekæden. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for foretagendet. 


&lt;center&gt;''Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 88.''' Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter anvendelsen af lovens bestemmelser under forudsætning af gensidighed udvides i forhold til andre lande. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Endvidere kan kulturministeren fastsætte nærmere regler, hvorefter loven gøres anvendelig på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige organisationer, samt på ikke-udgivne værker, som sådanne organisationer har ret til at udgive.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 9'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 89.''' Loven træder i kraft den 1. juli 1995. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Samtidig ophæves 

1) lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1994, og 

2) lov om retten til fotografiske billeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 8. september 1993. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Forslag til revision af §§ 39-46, 75 c og 75 d fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2005-06. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 90.''' Loven gælder også for værker og frembringelser m.v., som er frembragt før lovens ikrafttræden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller frembringelser m.v. kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid finde anvendelse på udlejning og udlån, som foretages efter lovens ikrafttræden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en frembringelse m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end den ville have været efter de hidtil gældende bestemmelser, anvendes de hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen i § 63, stk. 4, skal dog altid finde anvendelse. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 91.''' Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58 finder ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder også anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2, finder ikke anvendelse på aftaler, som er indgået før den 1. januar 1995, førend den 1. januar 2000. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i § 59 gælder ikke for edb-programmer, der er frembragt før den 1. januar 1993. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske billeder, der er fremstillet før den 1. januar 1970. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 92.''' De i henhold til ældre lovgivning givne særlige privilegier og forbud forbliver i kraft. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 93.''' Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

===Lov nr. 295 af 24. april 1996 om ændring af ophavsretsloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse) indeholder ingen ikrafttrædelsesbestemmelse.=== 

  
===Lov nr. 1207 af 27. december 1996 om ændring af ophavsretsloven og om ophævelse af lov om Den Kulturelle fond og om visse bevillinger på ophavsretsområdet (Eksemplarfremstilling m.v. til fordel for handicappede, kabelviderespredning af radio- og fjernsynsudsendelser, uoverdrageligt vederlagskrav ved udlejning af videogrammer og fonogrammer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:===

&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr. 2, 4, 5, 7, 10, 12, 13, 15, 16, 23, 24, 26 og 27, dog først den 1. januar 1998. § 50, stk. 4, i lov om ophavsret, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, træder i kraft den 1. januar 1997. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Den 1. januar 1997 ophæves lov nr. 409 af 13. juni 1990 om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på ophavsretsområdet. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Nægter organisationer, der repræsenterer de i lov om ophavsret §§ 1, 65, 70 og 71 nævnte rettighedshavere, uden rimelig grund at give samtykke til, at værker, fremførelser og frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af den i lov om ophavsret § 35, stk. 5, nævnte karakter, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan det i lov om ophavsret § 48, stk. 1, omtalte nævn (Ophavsretslicensnævnet) på begæring for året 1997 meddele den fornødne tilladelse og fastsætte de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i lov om ophavsret § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21, finder anvendelse på aftaler indgået efter den 19. november 1992. For aftaler indgået før den 1. juli 1994 finder bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21, dog kun anvendelse, såfremt ophavsmænd eller udøvende kunstnere eller repræsentanter for disse inden den 1. januar 1997 over for producenten har fremsat krav herom. 

&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

=== Lov nr. 407 af 26. juni 1998 om ændring af ophavsretsloven (Databaser, digital eksemplarfremstilling til undervisningsbrug m.v., gengivelse af kunstværker m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: ===
 

&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven træder i kraft den 1. juli 1998. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Loven gælder også for værker og frembringelser, som er frembragt før lovens ikrafttræden. Et katalog, en tabel, en database eller lignende, der er fremstillet senest 15 år før den 1. januar 1998, er beskyttet efter ophavsretslovens § 71, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, indtil den 1. januar 2013. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet, før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af arbejder fremstillet efter ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2, skal dog altid finde anvendelse på udlejning af sådanne arbejder, som foretages efter lovens ikrafttræden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige forberedelser til at fremstille eksemplarer af de frembringelser, der er nævnt i ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse, kan eksemplarfremstilling i nødvendig og sædvanlig udstrækning afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest den 1. januar år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af bestemmelsen i 1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt. Bestemmelsen i stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 

&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

=== Lov nr. 472 af 7. juni 2001 om ændring af ophavsretsloven (Digital eksemplarfremstilling til personlig brug, aftalelicens m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: ===
 

&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.{{ref|2)}} 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' For aftaler indgået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende bestemmelser i ophavsretslovens § 50, jf. §§ 13 og 14, § 17, stk. 5, § 23, stk. 2, og §§ 30 og 35 fortsat anvendelse. 

&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

=== Lov nr. 1051 af 17. december 2002 om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: ===
 

&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven træder i kraft den 22. december 2002. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i § 1, nr. 35, finder ikke anvendelse på lydoptagelser, hvor beskyttelsestiden er udløbet ved lovens ikrafttræden. 

&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 

  
=== Lov nr. 997 af 9. december 2003 om ændring af ophavsretsloven (Revision af blankbåndsordningen, kopiering til privat brug m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: ===
 

&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.{{ref|3)}}

&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

=== Lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven ( It-kriminalitet m.v.), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: ===
 

&lt;center&gt;'''§ 5'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven træder i kraft den 1. juli 2004. 

&lt;center&gt;'''§ 6'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' (Udeladt) 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Lovens § 4{{ref|4)}} kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

=== Lov nr. 1440 af 22. december 2004 om ændring af ophavsretsloven (arkiver, biblioteker og museer samt syns- og læsehandicappede m.v.), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: ===
 

&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven træder i kraft den 1. juli 2005. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Anordning nr. 1213 af 17. december 2002, som ændret ved anordning nr. 159 af 17. marts 2004, forbliver i kraft, indtil den afløses eller ændres af regler udstedt i medfør af ophavsretslovens § 88 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997 ophæves. 

&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som den særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 

&lt;center&gt;''Kulturministeriet, den 6. juli 2005''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Brian Mikkelsen&lt;/center&gt;

{| align=&quot;right&quot;
|-
|/Martin Kyst
|}

== Officielle noter: ==

1){{note|1)}} Lov nr. 395 af 14. juni 1995 indeholder bestemmelser, der gennemførerRådets direktiv 92/100/EØF,EF‑Tidende1992 L346, s. 61, direktiv 93/83/EØF,EF‑Tidende1993L 248, s. 15, og direktiv 93/98/EØF,EF‑Tidende1993 L 290, s. 9. Denne lov viderefører bestemmelser fra lov nr. 1010 af 19.december 1992, hvorved Rådets direktiv 91/250/EØF,EF-Tidende1991 L 122, s. 42, blev gennemført. Lov nr. 1207 af 27. december 1996indeholder bestemmelser, der supplerende gennemfører Rådets direktiv92/100/EØF,EF‑Tidende1992 L 346, s. 61, og93/83/EØF,EF‑Tidende1993 L 248, s. 15. Lovnr. 407 af 26. juni 1998 indeholder bestemmelser, der gennemførerEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF,EF-Tidende1996 L 77, s. 20. Lov nr. 1051 af 17. december 2002 indeholder bestemmelser, dergennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF,EF-Tidende2001 L 167, s. 10. Lov nr. 997 af 9. december2003 indeholder en bestemmelse, der supplerende gennemfører Rådets direktiv93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørendeophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio-og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, (EF-Tidende1993 L 248, s. 15).

2){{note|2)}}Loventrådte i kraft den 9. juni 2001

3){{note|3)}}Loventrådte i kraft den 12. december 2003.

4){{note|4)}}Lovens § 4 indeholder en ændring af ophavsretslovens § 76, stk. 2 og § 82.

[[Kategori:Lovtekst]]
[[Kategori:Ophavsretsloven]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rj3f3retth1wu6lyxpxit8i12hvvu5l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu er det jul igen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2056</id>
    <revision>
      <id>431428</id>
      <parentid>66718</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431428</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1955" sha1="ftlgjglbm14lw103w9egbzwatgfuh2q" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu er det jul igen.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Mads Hansen|Mads Hansen]]/anonym
       | Komponist = Svensk/dansk folkemelodi
       | Midi = se MuseScore
       | Ogg = [[media: Nu er det jul igen.ogg| Nu er det jul igen]]
       | MuseScore = [http://musescore.com/sheetmusic?text=Nu+er+det+jul+igen MuseScore]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Nu er det jul igen

}}

'''Dette er den vante version, der er fra en gammel dansk/svensk tradition'''&lt;br&gt;

||:Nu' det jul igen og &lt;br&gt;
nu' det jul igen &lt;br&gt;
og julen varer li' til påske :|| &lt;br&gt;
||:Nej det' ikke sandt, &lt;br&gt;
nej det ikke sandt, &lt;br&gt;
for ind imellem kommer fasten.:|| &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
'''Det følgende er den udvidede tekst, angiveligt skrevet af [[Forfatter:Mads Hansen|Mads Hansen]].''' &lt;br&gt;Den begynder med: &quot;Nu ''har vi'' jul igen&quot; og ikke: &quot;Nu ''er det'' jul igen&quot;.&lt;br&gt;
&lt;poem&gt;
||:Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske. :||
||:Nu har vi slædevej,
og nu kommer du til mig,
og du skal blive her så længe. :||

||:Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske. :||
||:Nu har vi risengrød
og klejner og hvedebrød,
og vi har nok til mange tider. :||

||:Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske. :||
||:Vi har vor juleleg,
og fuglen sit havreneg,
og glæden hun skal vare længe. :||

||:Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske. :||
||:Nu har vi klokkelyd,
og nu har vi julefryd,
og det skal ingen ende have. :||

||:Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske. :||
||:Nu har vi kirkegang,
og nu har vi julesang,
og julen varer ved til påske. :||
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Mads Hansen forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ftlgjglbm14lw103w9egbzwatgfuh2q</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kvinden før og nu</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2068</id>
    <revision>
      <id>431376</id>
      <parentid>6571</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431376</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5935" sha1="1b8wu4lhslksz6dc1ab1s8ogvi2mmg0" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel= KVINDEN FØR OG NU
| afsnit=
| forfatter=Emma Gad
| noter=
}}
{{Udgave}}

AARHUNDREDE efter Aarhundrede kom og gik, uden at Tiden forandrede noget væsentligt i Kvindernes Livsvilkaar og Virkeomraade. Den enkelte fremragende og begavede Personlighed vil altid gøre sig gældende, enten det er en Kvinde eller en Mand, og Overleveringen har skænket os en lang Række berømte Kvindeskikkelser fra henfarne Dage, digtede eller virkelige, blide eller viljestærke, varmhjertede eller ondsindede; særlig er det den store erotiske Begavelse, som hos la grande amoureuse har tiltrukket Menneskeheden og givet uforgængelig Glans til de enkelte Kvinder, for hvem Hjertets Liv var alt.

Hvad der saaledes har formet sig i det Store, har ogsaa præget sig i det Smaa. Indenfor Hjemmene og Familierne har de begavede Kvinder altid været stærke, det være sig som Hustruer og Mødre, som Husmødre eller Verdensdamer. Særlig her i Norden. Naar man følger den nordiske Historie helt tilbage til Sagaernes Tid, vil man se, at Kvinden til alle Tider har været hædret, og at det ligger dybt i den skandinaviske Mands Karakter at betragte Kvinden som sin Ligestillede og sin Værkfælle i alle Livets Forhold.

Men det var kun tilsyneladende, og indenfor Hjemmene, at hendes Stilling var god gennem Tiderne, der gik. I Virkeligheden gik det hende Nord paa som Syd paa; hun var ubeskyttet af Lovene, udelukket fra saa godt som ethvert Erhverv, henvist i sin Virken til de huslige   Sysler  og til de smaa Adspredelser og Triumfer, som det private Selskabsliv kunde byde. Helt op imod vore Dage gik Døtre ikke engang lige i Arv med Sønner, for slet ikke at tale om Moderens totale Mangel paa Ret over sine Børn, naar der var Stridspunkter mellem hende og hendes Husbond. Naar hendes Mening og Opfattelse formaaede at gøre sig gældende, var det kun gennem hendes Personligheds Styrke, ikke gennem hendes lovlige Ret. Og de stærke Personligheder er der aldrig mange af.

Lidt over Midten af det nittende Aarhundrede begyndte et andet Livssyn at gøre sig gældende — ganske — ganske smaat. Hvor kom Lysskæret fra? Var det fra Amerika, fra Norge, fra England? Man kan ikke sige det. Ilden har vel længe ligget og ulmet ved Grunden af Samfundsbygningen, og med eet slog Kvindernes Fordring om Ligestilling med Mændene ud i lys Lue - slog ud allevegne. Saa stærkt og bevidst var deres Krav til Ret og Billighed, at de hidtil lukkede Porte i Løbet af et forholdsvis kort Spand af Aar aabnedes paa vid Gab for dem. Love fremkom, som gav dem Rettigheder og Beskyttelse. Ikke alene blev Hustruens men ogsaa den ugifte Moders retslige Stilling forbedret, og paa et Punkt, hvor ingen Love og Retskendelser kan hjælpe, fordi det beror paa den almene Tænkemaade, skete der en uhyre Fremgang, nemlig ved den fraskilte Hustrus Stilling i Samfundet og  Omgangslivet.

Dog, det allerførste, der var at foretage for at gøre Kvinderne egnede til det større Virkeomraade, der nu laa foran dem som et forjættet Land, det var at sørge for, at de lærte noget mere, end foregaaende Tidsaldre havde ment det nødvendigt. Pigeskolen gennemgik en Udvikling, der næsten maa kaldes en Revolution. Fagskoler oprettedes til den særlige Uddannelse, og politiske og praktisk anlagte Foreninger stiftedes til fælles Belæring og Fremskridt. Resultatet blev, at Universiteterne bød Kvinderne velkomne, og Udviklingen gik i forholdsvis faa Aar fremad med en saa rivende Fart, at Borgerraadene i forskellige Lande nu har optaget dem som Repræsentanter for de kvindelige Interesser som en Forberedelse til Opfyldelsen af det store brændende Ønske: Den politiske Valgret, som næppe lader længe vente paa sig. 

Samtidig gav Erhvervslivet Kvinderne nye og forskelligartede Opgaver. Hvad vilde de bedste Love have hjulpet, hvis Erhvervet var forblevet lukket for dem. De blev Læger og Politikere, Studerende og Pædagoger. Hele det praktiske Liv - Forretninger, Banker, offentlige Institutioner, Telegraf, Telefon og Postvæsen var hurtigt paa det Rene med, hvilken uhyre stor og paalidelig Arbejdskraft der ved Kvindernes Deltagelse i Livet med eet Slag blev ført dem til Nytte. De sagde blot til Kvinderne: „Kom, tag Plads ved vore Pulte og begynd.&quot; Og Kvinderne kom og udførte det nye Arbejde med en Dygtighed og Nøjagtighed, en Flid og Retskaffenhed, som foregaaende Slægtled aldrig vilde have tiltroet dem. Man skal lede efter en uhæderlig Kassererske eller en Bogholderske, der forsømmer sin Gerning. Kvindernes Deltagelse i Forretningslivet er efterhaanden bleven uundværlig.

Hvis man, ud fra et Kvindesags-Synspunkt, skulde bebrejde denne store Hær af kvindelige Funktionærer noget, saa er det, at saa faa af dem endnu ejer Mod til efter endt Læretid hos Andre at grunde noget selvstændigt. Heller end efter Mændenes Sædvane at gøre det store Spring ud i Forretningslivets Malstrøm og kæmpe og lide for at skabe en Virksomhed, som er deres egen, vil de nøjes med en fast Ansættelse hos andre med Udsigt til en karrig Pension i deres Alderdom. Paa det Punkt har de endnu en Grad af Udvikling tilgode hos Fremtiden.

Maaske kunde Mændene, da de aabnede Dørene for Kvinderne, ikke handle anderledes, end de gjorde, fordi Stemningen var dem for stærk. Men i hvert Fald var det ikke alene højsindet set, men ogsaa fremsynet og klogt handlet. Naar man ser Udviklingen eller rettere Stilstanden i de østerlandske Stater, hvor Kvinderne er indespærrede og derfor sidder ørkesløse hen, og man sammenligner dem med de Lande, hvor den kvindelige Halvdel af Befolkningen er med i Arbejdet, saa maa det staa Enhver klart, hvor Fordelen ligger. Et Land i Fremgang har ogsaa dygtige Kvinder.

Det har været vort Slægtled givet at se Kvinderne udvikle sig til Borgerinder, og det er maaske det lykkeligste og det største, vi har set.

[[Kategori:Ligestilling]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1b8wu4lhslksz6dc1ab1s8ogvi2mmg0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Irmelin Rose</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2074</id>
    <revision>
      <id>431341</id>
      <parentid>4010</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431341</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1347" sha1="g9b18q2db0j8iyc5m2cmlgluylrzhrm" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
      | Navn = Irmelin Rose
      | Billed = Irmelin Rose.png
      | Forfatter = [[Forfatter:Jens Peter Jacobsen | J.P. Jacobsen]], 1875
      | Komponist = Carl Nielsen, 1891
      | Midi = [[Commons:Image:Irmelin Rose.mid | Lyt her]]
      | Ogg = -
      | Lilypond = [[Irmelin Rose/Lilypond | Lilypond noder]]
      | violin = [[Commons:Image:Irmelin Rose-violin.png | Noder kan findes her]]
      | Link = Irmelin Rose
}}

Se, der var en Gang en Konge, &lt;BR&gt;
Mangen Skat han kaldte sin, &lt;BR&gt;
Navnet paa den allerbedste &lt;BR&gt;
Vidste hver var Irmelin, &lt;BR&gt;
Irmelin Rose, &lt;BR&gt;
Irmelin Sol, &lt;BR&gt;
Irmelin Alt, hvad der var dejligt.  &lt;BR&gt; &lt;BR&gt;
	 
Alle Ridderhjelme spejled &lt;BR&gt;
Hendes Farvers muntre Pragt, &lt;BR&gt;
Og med alle Rim og Rytmer &lt;BR&gt;
Havde Navnet sluttet Pagt: &lt;BR&gt;
Irmelin Rose, &lt;BR&gt;
Irmelin Sol, &lt;BR&gt;
Irmelin Alt, hvad der var dejligt.  &lt;BR&gt; &lt;BR&gt;
	 
Hele store Bejlerflokke &lt;BR&gt;
Der til Kongens Gaarde foer, &lt;BR&gt;
Bejlede med ømme Lader &lt;BR&gt;
Og med blomsterfagre Ord: &lt;BR&gt;
Irmelin Rose, &lt;BR&gt;
Irmelin Sol, &lt;BR&gt;
Irmelin Alt, hvad der er dejligt!  &lt;BR&gt; &lt;BR&gt;
	 
Men Prindsessen jog dem fra sig &lt;BR&gt;
(Hjertet var saa koldt som Staal), &lt;BR&gt;
Lastede den Enes Holdning, &lt;BR&gt;
Vrænged ad den Andens Maal. &lt;BR&gt;
Irmelin Rose, &lt;BR&gt;
Irmelin Sol, &lt;BR&gt;
Irmelin Alt, hvad der er dejligt!

[[Kategori:Viser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>g9b18q2db0j8iyc5m2cmlgluylrzhrm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Oprop!</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2188</id>
    <revision>
      <id>431477</id>
      <parentid>29596</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431477</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="406" sha1="8sd9o7gihr78z6wociup8ce4n968l5e" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;OPROP! Til Danmarks Soldater og Danmarks Folk!&quot; header=1 prev=&quot;←[[Wikisource:Historiske dokumenter]]&quot; noter=&quot;'''Oprop!''' var et tysk flyveblad som blev nedkastet over Danmark under den tyske invasion i 1940. Teksten er gengivet i det følgende.&quot; from=&quot;Opprop Denmark.PNG&quot; to=&quot;Opprop Denmark.PNG&quot; /&gt;

[[Kategori:Danmarkshistorie]]
[[Kategori:Anden verdenskrig]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8sd9o7gihr78z6wociup8ce4n968l5e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mads Doss</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2300</id>
    <revision>
      <id>431401</id>
      <parentid>66529</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431401</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2367" sha1="tvuctzcjmyn9ri7eo3yptnm6e23iucp" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = H. Cpr. Simonsens melodi
       | Billed =Mads Doss HCS.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]], 1842 
       | Komponist = [[Forfatter:H. Cpr. Simonsen|H. Cpr. Simonsen]]
       | Midi =
       | Ogg = [[media:Mads Doss HCS.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =
       | violin =
       | Link =
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = Folkemelodi
       | Billed =Mads Doss.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]], 1842 
       | Komponist = Folkemelodi
       | Midi =
       | Ogg = [[media:Mads Doss.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =
       | violin =
       | Link =
}}

Denne sang har 2, måske 3 melodier. Den kendte ''folkemelodi'' er anført her, sammen med en melodi af H. Cpr. Simonsen, &lt;br&gt;
og der skulle angiveligt findes en melodi fra 1868 af en ''Jens Kristian Vendt''.
----
&lt;br&gt;
Mads Doss han war en kon Koltringsknæjt,&lt;br&gt;
Han gek mæ Foeren i Hien,&lt;br&gt;
Imell saa slow han Lyng te en Bæjt,&lt;br&gt;
Imell saa band aau Vien&lt;br&gt;
En Liim te hans Muer, aa saa saang han imell,&lt;br&gt;
Di hoer ed saa vit, nær han tow te aa hwell:&lt;br&gt;
La la luh - la la lih - kom! saa skal A bih.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
                           
Mett Kølvro war en kon Stonthostøs, &lt;br&gt;
Gek aasse mæ Foeren i Hien,&lt;br&gt;
Aa somti hun swedt, aa somti hun frøs;&lt;br&gt;
Den Drywwen slet ett hun ku li en.&lt;br&gt;
Hun snøvsed imell, faa hin Dawwen wa laang,&lt;br&gt;
Iwessomda tahrt hun sin Klukker, aa saang:&lt;br&gt;
La la luh, etc.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Aa somti di mødtes saa his aa saa hæhr,&lt;br&gt;
Od Mælmad, aa spraakked saa knøwt da,&lt;br&gt;
Aa let om let fek di hwerranner saa kjæhr:&lt;br&gt;
Jen kam næ den Aahn ga en Hwøwt da.&lt;br&gt;
Aa næ di had edt, gek di hvæ te si Hjaer,&lt;br&gt;
Aa saang, saa de gjall owwe Mosser og Kjaer:&lt;br&gt;
La la luh, etc.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Saaen gek da en Sommer, aa dæ gek flier,&lt;br&gt;
Lieg Kjærrester saa di fann o da.&lt;br&gt;
I Hien kam di no ikki møj mier, &lt;br&gt;
Men hjemm ve hwerranne di lo da.&lt;br&gt;
Aa saa bløw di gywt, aa behøwd ett aa sønng,&lt;br&gt;
Som faer di had gjow, i di baareste Lønng:&lt;br&gt;
La la luh, la la lih, kom! saa skal A bih!&lt;br&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Dialektsange]]
[[Kategori:Steen Steensen Blicher forfatter]]
[[Kategori:Jens Kristian Vendt komponist]]
[[Kategori:H. Cpr. Simonsen komponist]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>tvuctzcjmyn9ri7eo3yptnm6e23iucp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Smaaskitser</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2305</id>
    <revision>
      <id>431509</id>
      <parentid>29500</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431509</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1053" sha1="m2ty4d970tjv77vv521rh7jsyfca0nk" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Tante Dorothea]]
| titel=Smaaskitser
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;big&gt; &lt;big&gt; '''SMAASKITSER''' &lt;/big&gt; &lt;/big&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
AF &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
&lt;big&gt; &lt;big&gt; '''J''' &lt;/big&gt; &lt;/big&gt; &lt;br&gt;
(CORNELIA LEVETZOW) &lt;br&gt; &lt;br&gt;
Tante Dorothea - Sidsel - Et aar - Hedevig &lt;br&gt;
Vor Gjenboerske &lt;br&gt; &lt;br&gt;
_____ &lt;br&gt; &lt;br&gt;
&lt;big&gt; '''TREDIE OPLAG''' &lt;/big&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
'''KJØBENHAVN''' &lt;br&gt;
ANDR. FRED. HØST &amp; SØNS FORLAG &lt;br&gt;
1895
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}


&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Smaaskitser.jpg
Billede:Smaaskitser1.jpg
Billede:Smaaskitser2.jpg
Billede:Smaaskitser3.jpg
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;
&lt;br&gt; &lt;br&gt;

==Indhold==
{| width=60% align=center
|
| align=right | Side
|-
|[[Tante Dorothea]]
| align=right | 1
|-
|[[Sidsel]]
| align=right | 33
|-
|[[Et Aar]]
| align=right | 105
|-
|[[Hedevig]]
| align=right | 141
|-
|[[Vor Gjenboerske]]
| align=right | 195
|-
|}

[[Kategori:Novellesamlinger]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>m2ty4d970tjv77vv521rh7jsyfca0nk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vi elsker vort land</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2333</id>
    <revision>
      <id>431571</id>
      <parentid>430346</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431571</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2685" sha1="mnp3t6wnsllrarurvdnmn9crr5rq5po" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Verses of 'Vi elsker vort land' from the 5th act of 'Der var engang' by Holger Drachmann.jpg
       | Forfatter = [[Forfatter:Holger Drachmann | Holger Drachmann]], 1885
       | Komponist = [[w:Peter Erasmus Lange-Müller|Peter Erasmus Lange-Müller]], 1885
       | Midi = se MuseScore
       | Ogg = [[Fil:Vi elsker vort land.ogg|Lyt her]]
       | MuseScore = [http://musescore.com/sheetmusic?text=Vi+elsker+vort+land MuseScore]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Midsommervisen
}}
&lt;poem&gt;
Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade,
- men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler,
- da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde,
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde,
- vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.

Vi elsker vort land,
og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
på hans eventyr-slot
kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i kærlighed finde!
Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra sagnrige nord
gaar en glans over jord -
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge,
- fra sagnrige nord
gaar en glans over jord -
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Viser]]
[[Kategori:Holger Drachmann forfatter]]
[[Kategori:P.E. Lange-Müller komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>mnp3t6wnsllrarurvdnmn9crr5rq5po</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Se, det summer af sol</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2335</id>
    <revision>
      <id>431498</id>
      <parentid>67239</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431498</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2038" sha1="6ko2olvmqg5aortjw27uandtnrxg0v6" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Paul Hellmuths melodi
       | Billed = Se, det summer af sol over engen PH.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Holger Drachmann | Holger Drachmann]], 1897 
       | Komponist = [[w:Paul Hellmuth|Paul Hellmuth]], 1916
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Se, det summer af sol over engen PH.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Holger Drachmann
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = Stephen Fosters melodi
       | Billed = Se, det summer af sol over engen SF.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Holger Drachmann | Holger Drachmann]], 1897 
       | Komponist = [[w:Stephen Foster|Stephen Foster]], 1856
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Se, det summer af sol over engen SF.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Holger Drachmann
}}
==Noter==
Teksten stammer fra Drachmanns skuespil &quot;Brav Karl&quot;. Den kendte melodi omtales undertiden som en engelsk sømandssang og sommetider som komponeret af  Stephen Foster. Han har i det mindste skrevet en tekst, der synges på denne melodi: ''Thou wilt come no more, gentle Annie''. De forskellige sangbøger er ydermere ikke helt enige om melodiens rytme.

==Teksten==
Se, det summer af sol over engen &lt;br/&gt;
honningbien vil fylde sin kurv &lt;br/&gt;
og der pusles ved bordet og senge &lt;br/&gt;
af den fattigste sisken og spurv &lt;br/&gt;
og der jubles hele dagen, &lt;br/&gt;
men mod kvælden bli´r alting så tyst &lt;br/&gt;
våren synger sin sang, det er sagen &lt;br/&gt;
og mit hjerte bli'r voks i mit bryst. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Der er sølvklang i majbækkens vove &lt;br/&gt;
gyldent skær gennem aftenen lang, &lt;br/&gt;
hver en grøft bliver blomstrende skove &lt;br/&gt;
langs den kornrige, bølgende vang. &lt;br/&gt;
disse bølger, oh, de stiger &lt;br/&gt;
med min sjæl over solskyens rand, - &lt;br/&gt;
rundt i verden er dejlige riger, &lt;br/&gt;
ingen vår som en maj i vort land!

[[Kategori:Forårssange]]
[[Kategori:Holger Drachmann forfatter]]
[[Kategori:Paul Hellmuth komponist]]
[[Kategori:Stephen Foster komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6ko2olvmqg5aortjw27uandtnrxg0v6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Op, al den ting, som Gud har gjort</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2337</id>
    <revision>
      <id>431465</id>
      <parentid>67039</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431465</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1983" sha1="t9jvzz2s1gl4ae5us2a68zx2euzc2i6" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Op al den ting, som Gud har gjort.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Hans Adolph Brorson | Hans Adolph Brorson]], 1734
       | Komponist = Ukendt (Bøhmen, 1549)
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Op al den ting, som Gud har gjort.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Op, al den ting, som Gud har gjort
}}

Op, al den ting, som Gud har gjort, &lt;br/&gt;
hans herlighed at prise, &lt;br/&gt;
det mindste, han har skabt, er stort &lt;br/&gt;
og kan hans magt bevise! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Gik alle konger frem på rad &lt;br/&gt;
i deres magt og vælde &lt;br/&gt;
de mægted ej det mindste blad &lt;br/&gt;
at sætte på en nælde! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Det mindste græs jeg undrer på &lt;br/&gt;
i skove og i dale, &lt;br/&gt;
hvor skulle jeg den visdom få &lt;br/&gt;
om det kun ret at tale? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad skal jeg sige, når jeg ser &lt;br/&gt;
at alle skove vrimle &lt;br/&gt;
de mange fuglesving, der sker &lt;br/&gt;
op under Herrens himle? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad skal jeg sige, når jeg går &lt;br/&gt;
blandt blomsterne i enge &lt;br/&gt;
når fuglesangen sammenslår &lt;br/&gt;
som tusind harpestrenge? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad skal jeg sige, når mit sind &lt;br/&gt;
i havets dybe grunde &lt;br/&gt;
kun dog så lidt kan kige ind &lt;br/&gt;
og ser så mange munde? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad skal jeg sige, når jeg ser &lt;br/&gt;
hvor stjerneflokken blinker, &lt;br/&gt;
hvor mildt enhver imod mig ler &lt;br/&gt;
og op til himlen vinker? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad skal jeg sige, når jeg op &lt;br/&gt;
til Gud i ånden farer, &lt;br/&gt;
og ser den store kæmpetrop &lt;br/&gt;
af blide engleskarer? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad skal jeg sige? Mine ord &lt;br/&gt;
vil ikke meget sige: &lt;br/&gt;
O Gud! hvor er din visdom stor, &lt;br/&gt;
din godhed, kraft og rige! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Op, stemmer alle folk på jord &lt;br/&gt;
med frydetone sammen: &lt;br/&gt;
Halleluja! vor Gud er stor! &lt;br/&gt;
Og Himlen svare: Amen! &lt;br/&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Hans Adolph Brorson forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[sv:Upp, alla verk som Herren gjort]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>t9jvzz2s1gl4ae5us2a68zx2euzc2i6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Her vil ties, her vil bies</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2338</id>
    <revision>
      <id>431308</id>
      <parentid>36931</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431308</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1917" sha1="ppe3mjcee30147q5xgpxofgqc0o6lp7" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Her vil ties, her vil bies.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Hans Adolph Brorson | Hans Adolph Brorson]], 1765
       | Komponist = [[w:A.P. Berggreen|A.P. Berggreen]], 1854
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Her vil ties, her vil bies.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Her vil ties, her vil bies
}}

 
Her vil ties, her vil bies &lt;br/&gt;
her vil bies og svage sind! &lt;br/&gt;
Vist skal du hente, kun ved at vente &lt;br/&gt;
kun ved at vente, vor sommer ind. &lt;br/&gt;
Her vil ties, her vil bies,  &lt;br/&gt;
her vil bies, o svage sind. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Trange tider langsomt skrider &lt;br/&gt;
langsomt skrider, det har den art. &lt;br/&gt;
Dagene længes, vinteren strenges, &lt;br/&gt;
vinteren strenges, og det er svart. &lt;br/&gt;
Trange tider langsomt skrider &lt;br/&gt;
langsomt skrider, det har den art. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Turteldue, kom at skue, &lt;br/&gt;
kom at skue! Bag gærdet hist, &lt;br/&gt;
dér skal du finde forsommers minde, &lt;br/&gt;
forsommers minde, alt grøn på kvist. &lt;br/&gt;
Turteldue, kom at skue &lt;br/&gt;
kom at skue, Bag gærdet hist. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Eha, søde førstegrøde &lt;br/&gt;
førstegrøde af bliden vår! &lt;br/&gt;
Lad det nu fryse, lad mig nu gyse, &lt;br/&gt;
lad mig nu gyse, det snart forgår. &lt;br/&gt;
Eja, søde førstegrøde &lt;br/&gt;
førstegrøde af bliden vår! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Due, kunne du udgrunde, &lt;br/&gt;
du udgrunde, hvad der nu sker! &lt;br/&gt;
Kulden den svækkes, blomsterne dækkes, &lt;br/&gt;
blomsterne dækkes, jo mer det sner, &lt;br/&gt;
Due, kunne du udgrunde &lt;br/&gt;
du udgrunde, hvad der nu sker! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Kom, min due, lad dig skue, &lt;br/&gt;
lad dig skue med olieblad! &lt;br/&gt;
Se, nu er stunden næsten oprunden, &lt;br/&gt;
næsten oprunden, som gør dig glad! &lt;br/&gt;
Kom, min due, lad dig skue, &lt;br/&gt;
lad dig skue med olieblad. &lt;br/&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Hans Adolph Brorson forfatter]]
[[Kategori:A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ppe3mjcee30147q5xgpxofgqc0o6lp7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Aladdins vuggevise</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2340</id>
    <revision>
      <id>431149</id>
      <parentid>42547</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:28:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431149</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1395" sha1="ecvk9q2onug82f9seu1eaotsx9ax4pi" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Aladdins vuggevise.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Adam Oehlenschläger | Adam Oehlenschläger]], 1805
       | Komponist = [[w:Peter Heise|Peter Heise]], ca. 1855
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Aladdins vuggevise.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Visselulle, nu barnlil!
Sov nu sødt og sov nu længe!
skønt din vugge stander stil,
uden dun og uden gænge.

Hører du den dumpe storm
sukke ved hvad jeg forliste?
Mærker du den sultne orm
pikke på din fyrrekiste?

Sov, barnlille! ved min sang
intet skal din glæde mangle.
Hører du den muntre klang,
hist i tårnet af din rangle?

Nattergalen nærmer sig.
Fryder dig dens blide klukke?
Du har ofte vugget mig,
nu skal jeg dig atter vugge!

Hvis dit hjerte ej er sten
mærk, min idræt, moder kære!
Her af denne hyldegren
skal jeg dig en fløjte skære.

Ved dens toner fryd dit sind!
HVod den klager svagt og ene,
som en vildsom nattevind
i de våde vintergrene.

Ak! nu må jeg fra dig gå
der er koldt i dine arme,
og jeg ejer ingen vrå,
hvor jeg mig igen kan varme.

Visselulle da, barnlil!
Sov nu sødt og sov nu længe!
skønt din vugger stander stil,
uden dun og uden gænge.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Adam Oehlenschläger forfatter]]
[[Kategori:Peter Heise komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ecvk9q2onug82f9seu1eaotsx9ax4pi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der står et slot i vesterled</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2342</id>
    <revision>
      <id>431227</id>
      <parentid>43194</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431227</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1388" sha1="i9tnk6t7m2cyaglcgw710wu25oxu337" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Der står et slot i vesterled.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1838
       | Komponist = [[w:Christoph Ernst Friedrich Weyse|C.E.F. Weyse]], 1838
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Der står et slot i vesterled.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = -
}}
Der står et slot i vesterled,&lt;br/&gt;
tækket med gyldne skjolde,&lt;br/&gt;
did går hveraften solen ned&lt;br/&gt;
bag rosenskyernes volde.&lt;br/&gt;
Det slot blev ej med hænder gjort&lt;br/&gt;
mageløst står det smykket&lt;br/&gt;
fra jord til himmel når dets port&lt;br/&gt;
Vorherre selv det har bygget.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Fra tusind tårne funkler guld&lt;br/&gt;
porten skinner som ravet&lt;br/&gt;
med strålestøtter underfuld&lt;br/&gt;
sig borgen spejler i havet.&lt;br/&gt;
Guds sol går i sit guldslot ind&lt;br/&gt;
skinner i purpurklæder.&lt;br/&gt;
I rosensky på borgens tind&lt;br/&gt;
står lysets banner med hæder&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Solenglen svinger lysets flag&lt;br/&gt;
vandrer til fjerne lande&lt;br/&gt;
ham følger liv og lys og dag&lt;br/&gt;
bag natten brusende vande.&lt;br/&gt;
Lig solen farer livet hen&lt;br/&gt;
går til forklaringskysten&lt;br/&gt;
med glans opdukker sol igen&lt;br/&gt;
fra paradiset i østen.&lt;br/&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>i9tnk6t7m2cyaglcgw710wu25oxu337</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fred hviler over land og by</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2343</id>
    <revision>
      <id>431274</id>
      <parentid>35861</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431274</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1930" sha1="6ow90lnc5tjdg6lrocup7zo1jfchg8l" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Thomas Laubs melodi
       | Billed = Fred hviler over land og by TL.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1823
       | Komponist = [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]], 1922
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Fred hviler over land og by TL.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = Rudolph Bays melodi
       | Billed = Fred hviler over land og by RB.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1823
       | Komponist = [[w:Rudolph Bay|Rudolph Bay]], 1827
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Fred hviler over land og by RB.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Der findes også en melodi fra 1987 af Niels la Cour.
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Fred hviler over land og by
ej verden larmer mer
fro smiler månen til sin sky
til stjerne stjerne ser.

Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.

Der er så stille og så tyst
i himmel og på jord
vær også stille i mit bryst
du flygtning, som dér bor.

Slut fred, o hjerte, med hver sjæl
som her dig ej forstår!
Se, over by og dal i kvæld
nu fredens engel går.

Som du han er en fremmed her
til Himlen står hans hu
dog i det stille stjerneskær
han våger her som du.

O, lær af ham din aftensang
Fred med hver sjæl på jord
Til samme himmel går vor gang,
adskilles end vort spor.

Fred med hvert hjerte fjern og nær
som uden ro må slå.
Fred med de få, som har mig kær
og dem, jeg aldrig så!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Aftensange]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Rudolph Bay komponist]]
[[Kategori:Thomas Laub komponist]]
[[Kategori:Niels la Cour komponist]]

[[fo:Nú hvíld er yvir bygd og bý]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6ow90lnc5tjdg6lrocup7zo1jfchg8l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>På Sjølunds fagre sletter</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2348</id>
    <revision>
      <id>431486</id>
      <parentid>67335</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431486</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1453" sha1="b116su1l70zlarbgbyj7m1hqerfbuvv" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = På Sjølunds fagre sletter.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | B.S. Ingemann]], 1816
       | Komponist =[[w:Niels W. Gade|Niels W. Gade]], 1838
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: På Sjølunds fagre sletter.ogg | På Sjølunds fagre sletter]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Paa Sjølunds fagre Sletter
}} 

&lt;poem&gt;
På Sjølunds fagre sletter ved Østersøens bred
hvor skoven kranse fletter om engens blomsterbed
hvor sølverkilden glider nu ved ruinens fod
dér stolt i gamle tider en kongebolig stod.

I borgens gyldne sale sig rørte muntert liv,
der hørtes skæmtsom tale og lystig tidsfordriv.
Kong Valdemar dér bygged så fast sit kongehus
som der hans liv betrygged, til verden sank i grus.

Med lystig jægerskare på hviden ganger fløj
den konge tit med fare hen over stub og høj;
men i den raske glæde, ved jægerhornets klang
de glemte tit at bede og høre messesang.

I muld for længe siden kong Valdemar er lagt
men sælsomt gennem tiden går sagnet om hans jagt.
Tit korser arme bonde sig end på natlig sti,
hvor jægere og hunde ham suse vildt forbi.
&lt;/poem&gt;

==Se også ==
* [[Kong_Valdemars_Jagt|&quot;Kong Valdemars Jagt&quot;]], som er Ingemanns digt i sin helhed.

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Historiske sange]]
[[Kategori: Niels W. Gade komponist]]
[[Kategori: B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>b116su1l70zlarbgbyj7m1hqerfbuvv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu titte til hinanden</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2349</id>
    <revision>
      <id>431442</id>
      <parentid>66973</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431442</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1414" sha1="hjb2sd7xmvrnyqsxaputnqcmcd4u3qi" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu titte til hinanden.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | B.S. Ingemann]], 1837
       | Komponist = [[w:C.E.F. Weyse|C.E.F. Weyse]], 1837
       | Midi = 
       | Ogg = [[File:Nu titte til hinanden.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = B.S. Ingemann
}}

&lt;poem&gt;
Nu titte til hinanden de favre blomster små
de muntre fugle kalde på hverandre
nu alle jordens børn deres øjne opslå
nu sneglen med hus på ryg vil vandre.

Den kære Gud og skaber, den mindste orm er nær
han føder fugl og markens lilje klæder.
Dog menneskenes børn har han allermest kær
Gud ånder på øjet, når det græder.

Guds søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå
hans vugge stod på jord foruden gænge
Guds himmeriges fryd har han lovet de små
og blomster fra Paradisets enge.

Guds søn har os så kær, han er børnevennen stor,
han bærer barnet op til Gud på armen
han storm og hav betvang, da han vandred på jord
men børnene leged' ham ved barmen.

O du, som os velsigned' og tog i favn de små,
en morgen se vi dig i Paradiset
du lærte os til Gud vore øjne opslå,
evindelig være du lovpriset.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Morgensange]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>hjb2sd7xmvrnyqsxaputnqcmcd4u3qi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Stork, stork langeben!</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2350</id>
    <revision>
      <id>431523</id>
      <parentid>67696</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431523</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1052" sha1="o3gmtqzgnfude4p8y7yn79sy9pql6ne" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Stork, stork langeben.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | B.S. Ingemann]]
       | Komponist = [[Forfatter:Johan Peter Emilius Hartmann|J.P.E. Hartmann]],
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Stork, stork langeben.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = B.S. Ingemann
}}


Stork, stork langeben!&lt;br/&gt;
Hvor var du så længe?&lt;br/&gt;
Så du Faraos høje sten?&lt;br/&gt;
Gik du på Nilstrømmens enge?&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Stork, stork langeben!&lt;br/&gt;
med de røde hoser!&lt;br/&gt;
Hvor har du gjort af dit ene ben?&lt;br/&gt;
Blev det i Faraos moser?&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Stork, stork langeben!&lt;br/&gt;
Lykken vil du bringe -&lt;br/&gt;
gemmer du den med dit ene ben&lt;br/&gt;
listelig under din vinge?&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Stork, stork langeben!&lt;br/&gt;
bringer du vor moder-&lt;br/&gt;
er det en søster med øjne blå&lt;br/&gt;
eller en lille kær broder?&lt;br/&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>o3gmtqzgnfude4p8y7yn79sy9pql6ne</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Alle mine længsler</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2351</id>
    <revision>
      <id>431150</id>
      <parentid>14557</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:28:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431150</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1155" sha1="2znhwhbprqpwoy1y4nfldswn99zqkyt" xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1903 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Oluf Ring|Oluf Ring]], 1925

----

Alle mine længsler de smyger sig om dig,&lt;br/&gt;
diddeli, om dig! duddeli, om dig!&lt;br/&gt;
Bare én af dine nu gik den halve vej –&lt;br/&gt;
diddelu og diddeli – til mig!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Alle havens blomster de dufter kun om dig!&lt;br/&gt;
diddeli, om dig! duddeli, om dig!&lt;br/&gt;
Roser og reseda og lind og volverlej –&lt;br/&gt;
diddelu og diddeli – om dig!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Plejer jeg min have, da synger jeg om dig –&lt;br/&gt;
diddeli, om dig! duddeli, om dig!&lt;br/&gt;
Lærken over stranden med sangen hjælper mig,&lt;br/&gt;
diddelu og diddeli – om dig!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Biers nyn og sødme – alt minder mig om dig!&lt;br/&gt;
diddeli, om dig! duddeli, om dig!&lt;br/&gt;
Al min gerning bliver ved dig en blomsterleg,&lt;br/&gt;
diddelu og diddeli – om dig!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Sidder jeg i kirken, jeg titter hen til dig,&lt;br/&gt;
titterli – til dig! tutterli – til dig!&lt;br/&gt;
derfra op til altret, hvor du har stået med mig, –&lt;br/&gt;
diddelu og diddeli – med mig!&lt;br/&gt;

[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori:Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Oluf Ring komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2znhwhbprqpwoy1y4nfldswn99zqkyt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der dukker af disen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2353</id>
    <revision>
      <id>431222</id>
      <parentid>33585</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431222</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2717" sha1="3iq0bgbsvvv3eivofotxz7tajdah6z4" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Carl Nielsens melodi
       | Billed = Der dukker af disen min fædrene jord CN.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1905
       | Komponist = [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]], 1916
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Der dukker af disen min fædrene jord CN.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = -
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = N.K. Madsen-Stensgaards melodi
       | Billed = Der dukker af disen min fædrene jord NKMS.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1905
       | Komponist = [[w:N.K. Madsen Stensgaard|N.K. Madsen Stensgaard]], 1910
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Der dukker af disen min fædrene jord NKMS.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = -
}}


Der dukker af disen min fædrenejord&lt;br/&gt;
med åser og agre og eng;&lt;br/&gt;
med ryggen mod syd og med tåen mod nord&lt;br/&gt;
den redte bag sander sin seng;&lt;br/&gt;
dog ej for at sove retfærdiges søvn,&lt;br/&gt;
thi sjældent er landet i ro,&lt;br/&gt;
men stormene går,&lt;br/&gt;
og brændingen slår&lt;br/&gt;
på kysten med djærveste kno.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Der ruller de bække så tungt gennem dal,&lt;br/&gt;
langmodigt ta´r åen imod&lt;br/&gt;
og skrider til havs i en sindig spiral,&lt;br/&gt;
forinden den drev det til flod.&lt;br/&gt;
Men hvor den kan glitre en sensommerkvæld,&lt;br/&gt;
når laksen går op mod dens strøm,&lt;br/&gt;
når siv og når flæg&lt;br/&gt;
får dugstænk i skæg,&lt;br/&gt;
og dagen går bort som en drøm.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Mørkt stiger en høj over kornhavet op,&lt;br/&gt;
med blåbær og lyng er den klædt;&lt;br/&gt;
blandt risenes ranker en lærke med top&lt;br/&gt;
sig gynger og kvidrer så spædt.&lt;br/&gt;
Det bølger af rug imod kimingens rand,&lt;br/&gt;
i dale, på banker den står,&lt;br/&gt;
får runding og form&lt;br/&gt;
i godtvejr og storm&lt;br/&gt;
som barnet, mens gængerne går.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad var vel i verden det fattige liv&lt;br/&gt;
med al dets fortærende tant,&lt;br/&gt;
om ikke en plet med en dal og lidt siv&lt;br/&gt;
vort hjerte i skælvinger bandt!&lt;br/&gt;
Om ikke vi drog fra det yderste hav&lt;br/&gt;
for bøjet og rynket at stå&lt;br/&gt;
og høre de kluk,&lt;br/&gt;
de mindernes suk&lt;br/&gt;
fra bækken, vi kyssed som små!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Velsignede land, hvor i stormvejret bor&lt;br/&gt;
et folk, som er øvet i savn,&lt;br/&gt;
jeg ejed vel aldrig et gran af din jord,&lt;br/&gt;
som hjemløs jeg kvitted min stavn.&lt;br/&gt;
Du rakte mig ud fra dit stenede krat&lt;br/&gt;
en høstnat så kroget en stav.&lt;br/&gt;
Når staven er brudt,&lt;br/&gt;
og livsgangen slut,&lt;br/&gt;
kanske du da skænker en grav.&lt;br/&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Egnssange]]
[[Kategori:Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:N.K. Madsen-Stensgaard komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>3iq0bgbsvvv3eivofotxz7tajdah6z4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Han kommer med sommer</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2354</id>
    <revision>
      <id>431302</id>
      <parentid>36677</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431302</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1817" sha1="qnrb6ewzjfesgu8nhl9cmasiv8ng8ps" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Han kommer med sommer.png
       | Forfatter = [[w:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1912 
       | Komponist = [[w:Thorvald Aagaard|Thorvald Aagaard]], 1917
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Han kommer med sommer.ogg | Han kommer med sommer]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Han kommer med sommer, han kommer med sol
til kløver og nikkende hvener.
Mens pigen hun sømmer sin blommede kjol'
i læ af de røde syrener.
Han sænker sig ned på det mossede tag
og knebrer fra reden den udslagne dag
en højsommervise om Danmark.

Og børnene stirrer fra tærsklen didop,
hvor løget på mønningen nikker,
og oldingen ranker sin krogede krop
i stuen, hvor slagværket dikker,
og minderne dugger, og læberne be'r
og børnene pludrer og peger og ler:
Se storken er kommen til Danmark.

Velsignede fugl uden høgenes klø'r
med ørnenes mægtige vinge.
Du dukker dig helst mellem græssende køer.
Kun hygge og fred vil du bringe.
Du følger i furen vor bonde så nær
og nikker som han, mens af rugen det drær
med løfte om høst over Danmark.

Hvor engblommen lyser langs åløbets bred,
du skridter så langt gennem engen.
Med halsen i bugt og med øjet på sned
du titter på pigen og drengen.
Du søger din føde til leernes klang,
og høduften følger din higende gang
langs alle de åer i Danmark.

Så lad os da værne den solkære fugl,
der pynter vor vang og vort vænge,
der ruger sit kuld i det ormstukne hjul
til vejrs på den mossede længe.
Hans yngel skal trives i regn og i sol,
hans rede beskyttes om hjemmets symbol,
mens sagnene lever om Danmark!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Sommersange]]
[[Kategori:Thorvald Aagaard komponist]]
[[Kategori:Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>qnrb6ewzjfesgu8nhl9cmasiv8ng8ps</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Her har jeg stået i tusinde år</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2355</id>
    <revision>
      <id>431307</id>
      <parentid>10415</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431307</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1429" sha1="81o0bcefx2mkasyqnd2fxk1cgv0d5wp" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn =
       | Billed = Her har jeg stået i tusinde år.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]] 1905
       | Komponist = [[w:Thorvald Aagaard|Thorvald Aagaard]], 1927
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Her har jeg stået i tusinde år.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}
Her har jeg stået i tusinde år,&lt;br/&gt;
sust for de slægter, der svinder og kommer,&lt;br/&gt;
nikket goddag til den brydende vår,&lt;br/&gt;
viftet farvel til den hastende sommer.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Jeg var den fredløses tilflugt og havn;&lt;br/&gt;
tit har jeg skærmet den sårede hare;&lt;br/&gt;
lærkernes spæde lå trygt i min favn,&lt;br/&gt;
så imod himlen med øjne så klare.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Har jeg ej skærmet, o Jylland, din jord,&lt;br/&gt;
lagt mig som værn om din flyvesands-bringe,&lt;br/&gt;
dæmmet for klitten, hvor uroen bor,&lt;br/&gt;
hvæsser i blæsten sin marehalms-klinge.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
– Sært som min hede er menneskets krav;&lt;br/&gt;
brød skaber ikke hans lykke alene;&lt;br/&gt;
mæt ham med velstand: før nogen ved af,&lt;br/&gt;
skælver hans hjerte i suk efter – stene.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Und mig da fred på min fædrendegrund!&lt;br/&gt;
Lad mig i sandet dog rødderne sprede!&lt;br/&gt;
Brød skal du hente fra muldmarkens bund,&lt;br/&gt;
vidsyn og fred på min drømmende hede.&lt;br/&gt;

[[Kategori:Egnssange]]
[[Kategori:Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Thorvald Aagaard komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>81o0bcefx2mkasyqnd2fxk1cgv0d5wp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hvem sidder der bag skærmen?</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2356</id>
    <revision>
      <id>431327</id>
      <parentid>37312</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431327</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1976" sha1="5i8m393fm7nsouv6rzbof32z6gq9mrh" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Hvem sidder der bag skærmen.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1905
       | Komponist = [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]], 1907
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Hvem sidder der bag skærmen.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Jens Vejmand
}}
Hvem sidder der bag skærmen&lt;br/&gt;
med klude om sin hånd,&lt;br/&gt;
med læderlap for øjet&lt;br/&gt;
og om sin sko et bånd?&lt;br/&gt;
Det er såmænd Jens Vejmand&lt;br/&gt;
der af sin sure nød&lt;br/&gt;
med ham´ren må forvandle&lt;br/&gt;
de hårde sten til brød.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og vågner du en morgen&lt;br/&gt;
i allerførste gry&lt;br/&gt;
og hører ham´ren klinge&lt;br/&gt;
på ny, på ny, på ny -&lt;br/&gt;
det er såmænd Jens Vejmand&lt;br/&gt;
på sine gamle ben,&lt;br/&gt;
som hugger vilde gnister&lt;br/&gt;
af morgenvåde sten.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og ager du til staden&lt;br/&gt;
bag bondens fede spand&lt;br/&gt;
og møder du en olding&lt;br/&gt;
hvis øje står i vand, -&lt;br/&gt;
det er såmænd Jens Vejmand&lt;br/&gt;
med halm om ben og knæ&lt;br/&gt;
der næppe véd at finde&lt;br/&gt;
mod frosten mer et læ.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og vender du tilbage&lt;br/&gt;
i byger og i blæst&lt;br/&gt;
mens aftenstjernen skælver&lt;br/&gt;
af kulde i sydvest&lt;br/&gt;
og klinger hammerslaget&lt;br/&gt;
bag vognen ganske nær,&lt;br/&gt;
det er såmænd Jens Vejmand&lt;br/&gt;
som endnu sidder dér.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Så jævned han for andre&lt;br/&gt;
den vanskelige vej&lt;br/&gt;
men da det led mod julen&lt;br/&gt;
da sagde armen nej&lt;br/&gt;
det var såmænd Jens Vejmand&lt;br/&gt;
han tabte ham´ren brat&lt;br/&gt;
de bar ham over heden&lt;br/&gt;
en kold decembernat.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Der står på kirkegården&lt;br/&gt;
et gammelt, frønnet bræt;&lt;br/&gt;
det hælder slemt til siden&lt;br/&gt;
og malingen er slet.&lt;br/&gt;
Det er såmænd Jens Vejmands&lt;br/&gt;
hans liv var fuldt af sten&lt;br/&gt;
men på hans grav - i døden,&lt;br/&gt;
man gav ham aldrig én.&lt;br/&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Om politik og filosofi]]
[[Kategori:Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5i8m393fm7nsouv6rzbof32z6gq9mrh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg er havren</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2358</id>
    <revision>
      <id>431346</id>
      <parentid>30165</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:39:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431346</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1671" sha1="7o8k7otsjsg9a2jjzf8iuhw3dm8tfxi" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
   | Navn = Jeg er havren, jeg har bjælder på
       | Billed = 
       | Forfatter = [[w:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1916
       | Komponist = [[w:Aksel Agerby|Aksel Agerby]], 1916
       | Midi = 
       | Ogg =
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Melodien==
Aksel Agerby døde i 1942, og derfor kan melodien først vises her efter 2012.

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Jeg er havren, jeg har bjælder på
mer end tyve tror jeg på hvert strå
Bonden kalder dem for mine fold.
Gud velsigne ham den bondeknold.

Jeg blev sået, mens glade lærker sang
over grønne banker dagen lang.
Humlen brumled dybt sin melodi
og et rylefløjt gled ind deri

Mens i dug jeg groede fod for fod
groede sangen sammen med min rod
den, som ydmyg lægger øret til
hører lærkens triller i mit spil.

Det kan kolde hjerner ej forstå
Jeg er lærkesangen på et strå,
livets rytme døbt i sommerdræ
mer end gumlekost for øg og fæ

Jeg er ven med dug og grødevejr
ven med landets lyse bøgetræer
ven med al den danske sæd, der gror
øst for hav og vest for sund og fjord.

Jeg får solens sidste lange blink
før den dukker ned bag gullig brink
og når aftenklokken ringer fred
står jeg på min tå og ringler med.

Jeg skal ringle barnet til dets seng
ringle tågen på af sump og eng
ringle freden over hjemmet ind
ringle bønnen frem i fromme sind

Jeg er havren. Mine bjælder går
over lyse vange år for år
ringler om, hvor sang og kærve gror
herligt sammen på den danske jord
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: viser]]
[[Kategori: Natursange]]
[[Kategori: Aksel Agerby komponist]]
[[Kategori: Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>7o8k7otsjsg9a2jjzf8iuhw3dm8tfxi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu er det længe siden</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2359</id>
    <revision>
      <id>431429</id>
      <parentid>43177</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431429</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2729" sha1="67so0omne9ol83yc0ij2wxlm2bpztj7" xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1906 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Oluf Ring|Oluf Ring]], 1940

---Nu er det længe siden,&lt;br/&gt;
men end det gemmes i mit sind -&lt;br/&gt;
hvordan i barndomstiden&lt;br/&gt;
den kære rug kom ind.&lt;br/&gt;
Hvordan dens kernetunge top&lt;br/&gt;
ved moders svage kræfter&lt;br/&gt;
blev lagt i lugen op.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Først bredte mor et klæde&lt;br/&gt;
så ømt som nogen højtidsdug;&lt;br/&gt;
der måtte ingen træde&lt;br/&gt;
med sko i høstens rug.&lt;br/&gt;
Så fejed hun med limens rest&lt;br/&gt;
hvert snavset strå til side&lt;br/&gt;
som for en hædersgæst.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Den kære rug var gæsten,&lt;br/&gt;
som gjorde hvert et barn så spændt;&lt;br/&gt;
se, far han lægger vesten&lt;br/&gt;
og ser så indadvendt.&lt;br/&gt;
En skælven i et ydmygt sind,&lt;br/&gt;
en bøn til altets skaber,&lt;br/&gt;
før avlen bringes ind.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Så fatter far om spaden&lt;br/&gt;
og graver i den gule klæg&lt;br/&gt;
to huller langs med laden&lt;br/&gt;
foran den hvide væg;&lt;br/&gt;
i dem skal vognens fælger slå&lt;br/&gt;
og stå som i en fælde,&lt;br/&gt;
til væltningen går på.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og vognen værdigt skrider;&lt;br/&gt;
det første læs for lugen står;&lt;br/&gt;
ud fra dets tunge sider&lt;br/&gt;
så dybe skygger slår.&lt;br/&gt;
De varme øg i nip og nap&lt;br/&gt;
af moders milde hænder&lt;br/&gt;
får aks og mule-klap.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og alle hænder jager,&lt;br/&gt;
og alle fødder er i rend;&lt;br/&gt;
i støvet læsset brager&lt;br/&gt;
for brede rygges spænd.&lt;br/&gt;
Højt svinger hjulet som et rat,&lt;br/&gt;
og på dets drejeskive&lt;br/&gt;
har børnene sig sat.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Mor ta'r på neget sæde&lt;br/&gt;
og linner lidt ved båndets skørt;&lt;br/&gt;
&quot;Det er endda en glæde,&lt;br/&gt;
når kornet er så tørt!&quot;&lt;br/&gt;
Og med sin matte spinkle arm&lt;br/&gt;
hun løfter rugens tvilling&lt;br/&gt;
ind ad den lave karm. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og neg for neg forsvinder&lt;br/&gt;
og bliver under bjælken sat;&lt;br/&gt;
og far får røde kinder&lt;br/&gt;
og spindelvæv om hat.&lt;br/&gt;
Men mor er lige hvid og bleg,&lt;br/&gt;
hvor meget hun end stræber&lt;br/&gt;
med rugens tunge neg.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Det går mod aftentide;&lt;br/&gt;
snart skinner månen fuld og rund&lt;br/&gt;
på gavl og vægge hvide&lt;br/&gt;
og ned i vognens bund.&lt;br/&gt;
Mor standser træt og titter ind;&lt;br/&gt;
far kommer hen til lugen&lt;br/&gt;
og klapper hendes kind.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og barnet, som har løbet&lt;br/&gt;
sig træt i dagens muntre leg,&lt;br/&gt;
det er nu stille krøbet&lt;br/&gt;
ind under hjulets eg;&lt;br/&gt;
dér høres dette skarpe knald&lt;br/&gt;
fra vognens fjæl mod sandet&lt;br/&gt;
af ørentvistens fald.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og mellem hjulets eger&lt;br/&gt;
går stjerneblink og måneskin,&lt;br/&gt;
og milde vinde hveger,&lt;br/&gt;
mens barnet slumrer ind - &lt;br/&gt;
Så slutter far i Jesu navn,&lt;br/&gt;
og hjemmet går til hvile&lt;br/&gt;
med høsten i sin favn.&lt;br/&gt;

[[Kategori:Efterårssange]]
[[Kategori:Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Oluf Ring komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>67so0omne9ol83yc0ij2wxlm2bpztj7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Se dig ud en sommerdag</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2361</id>
    <revision>
      <id>431500</id>
      <parentid>36398</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431500</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1643" sha1="7dj3arunxvwe0xlec16ych41w79qy1n" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Se dig ud en sommerdag.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Jeppe Aakjær | Jeppe Aakjær]], 1905
       | Komponist = [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]], 1917
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Se dig ud en sommerdag.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Jeppe Aakjær
}}

&lt;poem&gt;
Se dig ud en sommerdag,
når de bønder tromler:
land æfor og by æbag,
lærkesang og humler.
Byg i skred og bær i blost,
barneleg om frønnet post;
rugens dræ med duft af most,
i drift om brede gårde!

Danmark er et lidet land,
strakt fra nord til sønder,
har dog brød til alle mand,
købstadsfolk som bønder.
Rugen med det svulne knæ
vokser langt i bakkens læ.
Humlekop og pæretræ
får sol mod hvide gavle.

Færgen med det brede bryst,
klædt i stål og plade,
pløjer vej fra kyst til kyst
over bæltets flade.
Kobberspir og tag af tegl
ser sig selv i havets spejl.
Langvejs ude hvide sejl
mod grønne øer bovner.

Toget stønner tungt af sted,
højt sig røgen løfter-
plagen står ved vangeled,
slår sig løs og snøfter.
Hyrden kobler sine kø'r;
aftensuk i siv og rør-
fra den åbne smededør
går lange skumrings-gnister.

– Slider byen, danske mand,
alt for stærkt din trøje,
tag et mål af Danmarks land
fra dets egne høje:
Synet – fjernt af banker lukt –
bliver frit mod bælt og bugt
– stemningsfyldt som hejreflugt
om kvæld, når sol går under.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Sommersange]]
[[Kategori:Fædrelandssange]]
[[Kategori:Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>7dj3arunxvwe0xlec16ych41w79qy1n</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skuld gammel venskab</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2362</id>
    <revision>
      <id>431505</id>
      <parentid>17336</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431505</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1348" sha1="i899nr27eayvdd2hl08balbmirv2mqr" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Skuld gammel venskab.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1927
       | Komponist = Skotsk folkemelodi (Auld Lang Syne)
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Skuld gammel venskab.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
Skuld gammel venskab rejn forgo&lt;br/&gt;
og stryges fræ wor mind?&lt;br/&gt;
Skuld gammel venskab rejn forgo&lt;br/&gt;
med dem daw så læng.læng sind?&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
De skjønne ungdoms daw, åja&lt;br/&gt;
de daw så svær a find!&lt;br/&gt;
Vi´el løwt wor kop så glådle op&lt;br/&gt;
for dem daw så læng læng sind!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og gi så kuns de glajs en top&lt;br/&gt;
og vend en med di kaw´&lt;br/&gt;
Vi´el ta ino en jenle kop&lt;br/&gt;
for dem swunden gammel daw&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Vi tow- hwor hår vi rend om kap&lt;br/&gt;
i´æ grønn så manne gång!&lt;br/&gt;
Men al den trawen verden rundt&lt;br/&gt;
hår nu gjord æ bjenn lidt tång.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Vi wojed sammel i æ bæk&lt;br/&gt;
fræ gry til høns war ind.&lt;br/&gt;
Så kam den haw og skil wos ad.&lt;br/&gt;
Å, hvor er æ læng, læng sind!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Der er mi hånd do gamle swend!&lt;br/&gt;
Ræk øwer og gi mæ dind.&lt;br/&gt;
Hwor er æ skjøn å find en ven,&lt;br/&gt;
en håj mist for læng, læng sind!&lt;br/&gt;

[[Kategori:Livets gang]]
[[Kategori:Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>i899nr27eayvdd2hl08balbmirv2mqr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Stille, hjerte, sol går ned</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2363</id>
    <revision>
      <id>431521</id>
      <parentid>74067</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431521</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1109" sha1="6ni7ademqrstyvojtsgvo7gnss2juod" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Stille hjerte, sol går ned.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1912
       | Komponist = [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]], 1915
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Stille hjerte, sol går ned.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
Stille, hjerte, sol går ned,&lt;br/&gt;
sol går ned på heden,&lt;br/&gt;
dyr går hjem fra dagens béd,&lt;br/&gt;
storken står i reden.&lt;br/&gt;
Stille, hjerte, sol går ned.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Tavshed over hedesti&lt;br/&gt;
og langs veje krumme.&lt;br/&gt;
En forsinket humlebi&lt;br/&gt;
ene høres brumme.&lt;br/&gt;
Stille, hjerte, sol går ned.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Viben slår et enligt slag&lt;br/&gt;
over mosedammen,&lt;br/&gt;
før den under frytlens tag&lt;br/&gt;
folder vingen sammen.&lt;br/&gt;
Stille, hjerte, sol går ned.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Fjerne ruder østerpå&lt;br/&gt;
blusser op i gløden,&lt;br/&gt;
hededamme bittesmå&lt;br/&gt;
spejler aftenrøden.&lt;br/&gt;
Stille, hjerte, sol går ned.&lt;br/&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Aftensange]]
[[Kategori:Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Thomas Laub komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6ni7ademqrstyvojtsgvo7gnss2juod</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hovedaftalen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2367</id>
    <revision>
      <id>431322</id>
      <parentid>6388</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431322</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13814" sha1="2c6s5g5iebgdubxd8k8ls6kxknlmlq2" xml:space="preserve">= Hovedaftalen =

''af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.''

==§1==
Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hovedorganisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationerne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organiserer sig inden for hovedorganisationernes organisatoriske rammer. Som organisationsfjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nærværende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsforholdet og således ikke ud fra faglige motiver.

==§2==
Stk. 1. Nar der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot), medmindre der er hjemmel herfor i &quot;Norm for regler for behandling af faglig strid&quot; eller i kollektiv overenskomst. Sympatistrejke eller sympatilockout kan i øvrigt etableres i overensstemmelse med aftaler og retspraksis.

Stk. 2. Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er vedtaget med mindst 3/4 af de afgivne stemmer af en efter vedkommende organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Undtaget herfra er alene arbejdsstandsninger i de i &quot;Normen&quot;, § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.

Stk. 3. At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejdsstandsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning, mindst 7 dage forinden arbejdsstandsningen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende arbejdsstandsninger nedsættes de ovenfor anførte varsler til henholdsvis mindst 7 dage og mindst 3 dage.

Stk. 4. Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende organisationer samt øvrige af Hovedaftalen bundne organisationer er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, hvis overenskomststridig arbejdsstandsning finder sted, at søge at få den bragt til ophør.

Stk. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værkste der eller arbejdspladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes.

Stk. 6. Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst eller deres medlemmer og udenforstående arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisationer eller virksomheder må støtte til den udenforstående ikke ydes af nogen ved denne overenskomst forpligtet part. Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virksomhed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en under disse organiseret forening, idet det dog er en forudsætning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret arbejdsstandsning, eller at sådan ikke efter forgæves forhandling er klart bebudet.

==§3==
Stk. 1. Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisationerne skal respekteres og efterkommes af alle under dem hørende organisationer under vedkommende hovedorganisations ansvar.

Stk. 2. Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består overenskomst, afgøres af Arbejdsretten, medmindre parterne er enige om at lade spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Uoverensstemmelse om, hvilket område en overenskomst har, afgøres ved faglig voldgift.

==§4==
Stk. 1. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening til enhver tid gældende aftaler.

Stk. 2. Såfremt der uden noget forbehold er antaget arbejdskraft til et bestemt angivet akkordarbejde, kan arbejdsforholdene ikke ændres, uden at vedkommende arbejdsgiver godtgør arbejdstagerne det derved eventuelt opståede økonomiske tab. Uoverensstemmelser herom afgøres ad sædvanlig fagretlig vej.

Stk. 3. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter nedenstående regler. Hovedorganisationerne anbefaler, at sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt af de berørte parter. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

a) Såfremt der foretages afskedigelse af en arbejdstager, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder, har den pågældende arbejdstager ret til at begære skriftlig oplysning om grunden til afskedigelsen.

b) Hvis man fra arbejdstager side hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan afskedigelsen kræves behandlet lokalt mellem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstagere. Den lokale forhandling skal være afsluttet inden for en frist af 14 dage fra underretning om afskedigelse.

Såfremt arbejdsgiveren har afgivet åbentbart urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, som er af væsentlig betydning for sagen, regnes ovennævnte frist fra det tidspunkt, hvor arbejdstagersiden blev eller burde være blevet bekendt med de korrekte oplysninger. Den lokale forhandling skal dog være afsluttet inden 3 måneder fra underretning om afskedigelsen.

c) Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) begærer sagen videreført, omgående optages forhandling mellem organisationerne.

d) Opnås der ikke herved enighed, har det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) ret til at indgive klage til et af hovedorganisationerne nedsat afskedigelsesnævn. Klagen skal være Afskedigelsesnævnets sekretariat og den modstående organisation i hænde inden for en frist af 7 dage efter afslutningen af organisationernes forhandling. Regler om Afskedigelsesnævnets sammensætning og sagsbehandling fastsættes i en forretningsorden for nævnet.

e) Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan nævnet efter pastand herom underkende opsigelsen, medmindre samarbejdet mellem virksomheden og arbejdstageren har lidt væsentlig eller må antages at lide væsentlig skade ved en fortsættelse af ansættelsesforholdet. Finder nævnet, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for en urimelig afskedigelse, jfr. ovenfor, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal betale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og ancienniteten af den uberettiget afskedigede arbejdstager. Godtgørelsen kan ikke overstige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste år.

f) &quot;Såfremt der for Afskedigelsesnævnet indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en anden retsstilling end i henhold til Hovedaftalens bestemmelser, skal Afskedigelsesnævnet efter påstand herom fra klageren lægge den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.&quot;

==§5==
Stk. 1. Funktionærer, som i forholdet over for de øvrige lønmodtagere er arbejdsgivernes tillidsmænd, kan af arbejdsgiveren efter samråd med den pågældende kræves holdt uden for medlemskab af en arbejderorganisation.

Stk. 2. Den arbejdsgiveren i medfør af stk. 1 tillagte ret kan ikke gøres gældende, alene fordi en arbejdstager ansættes på funktionærvilkår.

Stk. 3. De interesserede arbejdslederorganisationer bør have adgang til at være repræsenteret på de møder, der afholdes om uoverensstemmelser angående ovenstående bestemmelser.

PROTOKOLLAT

Parterne er enige om, at såfremt Hovedaftalens § 5 skulle vanskeliggøre organisatoriske ændringer på arbejdsmarkedet, er man indstillet på at drøfte en løsning heraf.

==§6==
Stk. 1. Hovedorganisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af selskabsretslige og andre aftaler eller indehavelse af anparter eller aktier, der ikke gør de pågældende til virkelige medejere af virksomheden.

Stk. 2. &quot;Ved afgørelse af, om der er tale om en virkelig medejer, lægges der ud over ejerskabet vægt på, om den pågældende medejer kan afskediges i henhold til almindelige ansættelsesretslige regler&quot;.

==§7==

Stk. 1. Opsigelsesfristen for overenskomster angående priskuranter og øvrige arbejdsforhold er 3 måneder, medmindre andet er aftalt.

Stk. 2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med regler i § 2.

==§8==

Stk. 1. Hovedorganisationerne er enige om, at der skal indføres tillidsmandsregler i de kollektive overenskomster, hvor arbejdsforholdets karakter gør det muligt.

Stk. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til de herfor gældende bestemmelser i den kollektive overenskomst, kan arbejdsforholdet, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke afbrydes, før dennes organisation har fået lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge og afsluttes hurtigst muligt.

Stk. 3. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, fordi arbejdsmangel giver tvingende grund hertil, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i varselsperioden, jfr. stk. 4, før dennes organisation har haft lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge.

Stk. 4. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den særlige varslingspligt i den kollektive overenskomst, i henhold til hvilken tillidsrepræsentanten er valgt. I sådanne tilfælde har tillidsrepræsentanten krav på det almindelige opsigelsesvarsel, der er gældende ifølge den kollektive overenskomst.

Stk. 5. Agtes en tillidsrepræsentant forflyttet, således at hvervet ikke længere kan varetages, gælder samme retsstilling som ved afskedigelse, jfr. stk. 2, 3 og 4.

==§9==
Stk. 1. Hovedorganisationerne vil fremme et godt samarbejde mellem organisationerne og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i virksomhederne gennem samarbejdsudvalgene eller andre egnede organer.

Stk. 2. Der må ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham.

==§10==
Stk. 1. I tilfælde af påstået brud på denne Hovedaftale såvel som, hvis der påstås at være begået brud på nogen anden kollektiv overenskomst indgået af hovedorganisationerne eller af deres medlemmer, skal der, inden klage indbringes for arbejdsretten, afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken.

Stk. 2. Er det påståede overenskomstbrud en arbejdsstandsning, jfr. § 2, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. I øvrige tilfælde afholdes fællesmøde snarest muligt. Den begærende part kan forlange, at fællesmøde afholdes inden 7 dage.

Stk. 3. Begæringen om fællesmøde skal i videst muligt omfang angive sagens omstændigheder og relevante bilag vedlægges begæringen.

Stk. 4. Såfremt parterne er enige herom, kan det berammede fællesmøde afholdes telefonisk.

Stk. 5. På fællesmødet skal de til grund for uoverensstemmelsen liggende omstændigheder klarlægges og forsøges løst. Der udarbejdes referat af møderne, hvoraf parternes standpunkter fremgår.

==§11==
De under hovedorganisationerne hørende foreninger og virksomheder kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra de forpligtelser, disse ved nærværende hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at stå ved magt, indtil denne hovedaftale er bortfaldet efter opsigelse af en af hovedorganisationerne.

==§12==
Stk. 1. Hovedaftalen er gældende, indtil den med 6 måneders varsel opsiges til en 1. januar, dog tidligst 1. januar 1995. Den af hovedorganisationerne, der matte have ønske om ændringer i Hovedaftalen, skal 6 måneder forud for opsigelsen underrette modparten herom, hvorefter der optages forhandlinger med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af Hovedaftalen.

Stk. 2. Er forhandlingerne om en fornyelse af Hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. januar, gælder Hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye, og den bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden.

PROTOKOLLAT

Der er mellem parterne enighed om, at arbejdsstandsninger bør undgås, og om, at organisationerne aktivt skal bidrage hertil, jfr. herom Hovedaftalen i øvrigt. Hovedorganisationerne er enige om snarest at søge udarbejdet nærmere retningslinjer for afholdelse af fællesmøder.

København, den 1. oktober 1992

For Landorganisationen i Danmark For Dansk Arbejdsgiverforening

Sign. Finn Thorgrimson Sign. Niels L. Thygesen

[[Kategori:Lovtekst]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2c6s5g5iebgdubxd8k8ls6kxknlmlq2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Roselil og hendes moder</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2442</id>
    <revision>
      <id>431495</id>
      <parentid>45480</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431495</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2081" sha1="7x2tzi9fs4384a4udb4kcnom8y9zkv9" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Roselil og hendes moder.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Christian Knud Frederik Molbech|Chr. K.F. Molbech]] 
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Roselil og hendes moder.ogg| Roselil og hendes moder]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Roselil' og hendes moder de sad over bord,&lt;br&gt;
Roselil' og hendes moder de sad over bord,&lt;br&gt;
de taled så mangt et skæmtens ord.&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
De taled så mangt et skæmtens ord.&lt;br&gt;

Før hvert træ skal i haven bære blomster af guld,&lt;br&gt;
før hvert træ skal i haven bære blomster af guld,&lt;br&gt;
før jeg skal vorde nogen ungersvend huld.&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Før jeg skal vorde nogen ungersvend huld.&lt;br&gt;

Hr. Peder stod på svalen og lytted med list,&lt;br&gt;
hr. Peder stod på svalen og lytted med list:&lt;br&gt;
Den ler dog bedst, som ler til sidst!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Den lér dog bedst, som ler til sidst!&lt;br&gt;

Og der de kom ned udi urtegårdens læ,&lt;br&gt;
og der de kom ned udi urtegårdens læ,&lt;br&gt;
da hang der en guldring på hvert et træ.&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Da hang der en guldring på hvert et træ.&lt;br&gt;

Roselille blev rød som et dryppende blod,&lt;br&gt;
Roselille blev rød som et dryppende blod,&lt;br&gt;
hun stirred i græsset ned for sin fod.&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Hun stirred i græsset ned for sin fod.&lt;br&gt;

Da kyssed Hr. Peder hendes læber med lyst,&lt;br&gt;
da kyssed Hr. Peder hendes læber med lyst:&lt;br&gt;
Den lér dog nok bedst, som lér til sidst!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Den lér dog nok bedst, som lér til sidst! 

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Chr. K.F. Molbech forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>7x2tzi9fs4384a4udb4kcnom8y9zkv9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der stode tre skalke og tænkte et råd</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2443</id>
    <revision>
      <id>431225</id>
      <parentid>63481</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431225</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1946" sha1="nb6vb3gu4db259hl49gjnbkbo3qbehi" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Der stode tre skalke.png
       | Forfatter = Dansk skæmtevise
       | Komponist = Dansk folkemelodi
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Der stode tre skalke.ogg| Der stode tre skalke]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}

''Denne sang findes i mange mere eller mindre sangbare variationer. Dette er en af dem.''&lt;br&gt;
''De kursiverede linje skal gentages i hvert vers.''
----

&lt;poem&gt;
Der stode tre skalke og tænkte et råd
 ''tingluti, tangluti, lustudilej''
de ville til møllerens datter gå
 ''Stolten Adelus''. 
 ''Bådsmandshus, krusmusidus,''
 ''tingluti, tangluti, lustudilej,''
 ''kristomani for snurrevurrevip.''
 ''for ceremoni.''

De to tog den tredje og stopped' i en sæk
Så bar de ham over møllerens bæk.

&quot;Og hør du, møller, fager og fin,
og vil du male sækken min?&quot;

&quot;Og hvad har du i sækken din?&quot;
&quot;Jeg har både rug og hvede fin.&quot;

&quot;Du sæt så din sæk ved min datters seng,
der kommer slet ingen rotter frem.&quot;

Og det blev mørkt i hver en vrå,
den sæk begyndte at krybe og gå.

&quot;Og min kære fader, I tænd nu et lys,
her er en tyv udi møllerhus.&quot;

Han klapped hende ved hviden kind:
&quot;Og du skal være allerkæresten min.&quot;

&quot;O min kære fader, I sluk dog det lys,
det var en kat, han bed en mus!&quot;

Det svared' den kælling, i bænken lå:
&quot;Den kat havde støvler og sporer på!&quot;

&quot;O tier du ej, da får du men,
i morgen du skal under møllersten!&quot;

&quot;O ti, du kælling, du få ellers skam,
i morgen du skal i vor møllerdam!&quot;

Den kælling hun sank, og pelsen flød,
der mølleren stod på landet og græd.

Den kælling hun sank, og posen flød,
og alt det mel det blev til grød.

Den møller han havde så kroget en tand.
Den hug han i røven drog hende i land.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Vrøvleviser]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>nb6vb3gu4db259hl49gjnbkbo3qbehi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En dejlig ung ridder</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2444</id>
    <revision>
      <id>431251</id>
      <parentid>65018</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431251</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="955" sha1="5inlwpzxhlh2d573h74xe841k3ts8jl" xml:space="preserve">{{header
|titel=En dejlig, ung ridder
|override_forfatter=anonym
|noter=Folkevise.
}}

En dejlig, ung ridder i lunden mon gå,&lt;br&gt;
en adelsmands datter så tænkte han på.&lt;br&gt;
Han hende ville ægte og tage til sin brud,&lt;br&gt;
for hun var så ung, og så yndig så hun ud,&lt;br&gt;
for hun var så ung, og så yndig så hun ud.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Den ridder til jomfruens fader gik ind:&lt;br&gt;
&quot;Så stærkt eders datter mig ligger på sind.&lt;br&gt;
Kun hende vil jeg ægte og tage til min brud,&lt;br&gt;
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud,&lt;br&gt;
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Herr ridder, herr ridder, I beder en hind,&lt;br&gt;
men fremmede skytter har fanget den ind.&lt;br&gt;
Min datter er trolovet, hun er en hertugs brud,&lt;br&gt;
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud,&lt;br&gt;
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud.&quot;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5inlwpzxhlh2d573h74xe841k3ts8jl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skønjomfru hun drager det røde guldbånd</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2445</id>
    <revision>
      <id>431508</id>
      <parentid>23942</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431508</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2747" sha1="d1iubhg2l08wkmh6k3ygkts0ohs4i6l" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Skønjomfruen går i dansen.png
       | Forfatter = Gammel sangleg (svensk/dansk)
       | Komponist = Folkemelodi 
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Skønjomfruen går i dansen.ogg| Skønjomfruen går i dansen]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Dette er en gammel svensk/dansk sangleg, der anføres i 2 tekstvarianter. &lt;br&gt;
Sangen kendes også i Tyskland med en lignende tekst og melodi.
==Version 1==
||:Skøn jomfruen går i dansen med røde guldbånd.:|| &lt;br&gt;
Så ryster hun op i det røde guldbånd,&lt;br&gt;
det binder hun om sin allerkærestes hånd. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
||:Av av! lille jomfru bind ikke for hårdt!:|| &lt;br&gt;
||:Jeg agter slet ikke at rejse langt bort.:|| &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
||:Nu løser skønjomfru det røde guldbånd.:|| &lt;br&gt;
||:Så hastigt skøn ridder i skoven forsvandt.:|| &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
||:Der triller en tåre på jomfruens kind,:|| &lt;br&gt;
||:fordi hun har mistet allerkæresten sin.:|| &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
||:I skoven han var en dag eller tre,:|| &lt;br&gt;
||:indtil han blev sulten, så lod han sig se.:|| &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og vil du mig noget, så har du mig her. &lt;br&gt;
Og vil du mig intet, så kan du la’ vær’. &lt;br&gt;
||:Til dig står nu al min hjertens begær.:|| &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
||:Se nu er jeg gift og har fået mig en mand.:|| &lt;br&gt;
Den vakreste ridder i hele vort land. &lt;br&gt;
Han synger og danser, ja alt hvad han kan. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
==Version 2==
||:Skønjomfru hun drager det røde guldbånd,:|| &lt;br&gt;
||:det binder hun om sin allerkærestes hånd,:|| &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
||:Av, av! Allerkærest! du binder for hårdt,:|| &lt;br&gt;
||:jeg agter slet ikke at rejse langt bort,:|| &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
||:Skønjomfru går i skoven en dag eller tre,:||&lt;br&gt;
||:og når hun bli'r sulten, så la'er hun sig se,:||&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
||:Ak, se nu, hvor lystig de danser, de to,:||&lt;br&gt;
||:som om de skul' tabe både strømper og sko,:||&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
||:Ja, silkene strømper, baldyrene sko,:||&lt;br&gt;
||:se, det fik skønjomfru for sin ære og tro.:||&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
===Udførsel:===
Deltagerne går i rundkreds og en pige (skønjomfruen) eller dreng (skønridder) står inde i kredsen og holder et guldbånd(tørklæde) i hånden.&lt;br&gt;
Kredsen går rundt mens der synges og skønjomfruen binder guldbåndet om armen på en dreng fra kredsen.&lt;br&gt;
Når drengen synger 2. vers løsner skønjomfruen guldbåndet igen og kaster det uden for kredsen.&lt;br&gt;
I 3. vers går pigen uden for kredsen.
I 4. vers kommer skønjomfruen igen ind i kredsen og danser med drengen fra før(svingtur) også i vers 5.&lt;br&gt;
Man kan også lade en dreng være i midten og så synge skønridder i stedet for skønjomfru. &lt;br&gt;

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>d1iubhg2l08wkmh6k3ygkts0ohs4i6l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Munken går i enge</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2446</id>
    <revision>
      <id>431416</id>
      <parentid>66604</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431416</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1479" sha1="jjlzn5prt7jsqocvoqnlzwg09sg11b7" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Munken går i enge.png
       | Forfatter = Gammel sangleg
       | Komponist = Folkemelodi
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Munken går i enge.ogg| Munken går i enge]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


Munken går i enge&lt;br&gt;
de lange sommerdage,&lt;br&gt;
hvad gør han der så længe,&lt;br&gt;
o ja, hvad gør han der?&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han plukker af de roser,&lt;br&gt;
han sanker af de bær,&lt;br&gt;
han plukker krusemynter&lt;br&gt;
alt til sin hjertenskær.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og munken breder ud sin kappe så blå&lt;br&gt;
og beder skønjomfru at knæle derpå.&lt;br&gt;
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,&lt;br&gt;
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og se, hvor de danser lystig de to,&lt;br&gt;
som om de havde stjålet både strømper og sko.&lt;br&gt;
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,&lt;br&gt;
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!

'''Udførsel:''' &lt;br&gt;
Alle deltagerne står i en rundkreds, Munken er inde i kredsen (iføres en kappe).&lt;br&gt;
1. Kredsen går rundt om munken&lt;br&gt;
2. Munken plukker blomster&lt;br&gt;
3. Munken breder kappen ud på jorden og vinker en pige (skønjomfruen) ind til sig, hun knæler ned på kappen foran munken.&lt;br&gt;
4. Munken og skønjomfruen tager en svingom (tager krydsfatning).&lt;br&gt;
Kan varieres så det er en pige i midten (Nonnen) og man synger så Skønridder i stedet for skønjomfru.

{{PD-anon-expired}}

[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>jjlzn5prt7jsqocvoqnlzwg09sg11b7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2450</id>
    <revision>
      <id>431537</id>
      <parentid>29561</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431537</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1436" sha1="bfi9ulnv00cdg3ltp9oiixqxszvyaq4" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Tidens naturlære/Rum og Tid|Rum og Tid]]
| titel=Tidens naturlære
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;big&gt;&lt;big&gt; '''TIDENS NATURLÆRE''' &lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;

af 

&lt;big&gt; POUL LA COUR &lt;/big&gt; 

KJØBENHAVN&lt;br&gt;
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG&lt;br&gt;
&lt;small&gt;FR. BAGGES BOGTRYKKERI&lt;/small&gt;&lt;br&gt;
1903
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}

==Indhold==
{|width=50%
|
|align=right |Side
|-
|[[Tidens naturlære/Rum og Tid|Rum og Tid]]
|align=right |5
|-
|[[Tidens naturlære/Solen|Solen]]
|align=right |9
|-
|[[Tidens naturlære/Kalenderen|Kalenderen]]
|align=right |22
|-
|[[Tidens naturlære/Jordkloden|Jordkloden]]
|align=right |33
|-
|[[Tidens naturlære/Gamle Uhre|Gamle Uhre]]
|align=right |44
|-
|[[Tidens naturlære/Bevægelseslovene|Bevægelseslovene]]
|align=right |55
|-
|[[Tidens naturlære/Penduluhret|Penduluhret]]
|align=right |65
|-
|[[Tidens naturlære/Uhr med Uro|Uhr med Uro]]
|align=right |77
|-
|[[Tidens naturlære/Tiden og Verdensrummet|Tiden og Verdensrummet]]
|align=right |85
|-
|[[Tidens naturlære/Kronografen|Kronografen]]
|align=right |93
|-
|[[Tidens naturlære/Lyden|Lyden]]
|align=right |100
|-
|[[Tidens naturlære/Telegrafi|Telegrafi]]
|align=right |110
|-
|[[Tidens naturlære/Øjet og Øret|Øjet og Øret]]
|align=right |117
|-
|}

[[Kategori:Tidens naturlære]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bfi9ulnv00cdg3ltp9oiixqxszvyaq4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sang for Danske</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2488</id>
    <revision>
      <id>431496</id>
      <parentid>33588</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431496</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2239" sha1="4cpa750jricpi55zqnirnpnyaottaww" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed =Der er et land, dets sted er høj mod norden.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Caspar Johannes Boye]]
       | Komponist = [[w:C.E.F. Weyse|C.E.F. Weyse]], 1837
       | Midi = -
       | Ogg = [[media:Der er et land, dets sted er høj mod norden.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = - 		
       | violin = -
       | Link = -
}}


&lt;poem&gt;
Der er et Land, dets Sted er høit mod Norden,
og Polens Bjerge svømme nær dets Havn;
men skjøn som det er ingen Plet af Jorden,
og Danmark nævner man dets favre Navn.
I sølvblaa Vesterhav en deilig Have,
med Bøgehegn, hvor Nattergale boe!
og hver en Deel gav Himmelen sin Gave,
paa hver en Plet Velsignelserne groe!

Fra Eid'rens Strøm til Skagens hvide Banker
den jydske Halvø krummer sig mod Nord.
Et herligt Land! Dets Folk sig Velstand sanker,
paa fremmed Strand det henter Guld ombord.
Den muntre Stridshingst over Engen vanker,
og Stimer myldre i den dybe Fjord;
til Stavn og Roer har Skoven Egeplanker,
dets Sønner Kraft, og Snildhed deres Ord.

Mod Øst for denne tvende Have stride
med Sjølunds Bred og Othins ganle Ø;
nær Lolland, Falster, staaer i Klæder hvide,
med Løv om Haaret, Bølgens ranke Mø.
Det raske Folk kan ingen Mangel lide,
thi Agren bølger her sig, som en Sø,
om favre Blomstereng staae Lunde blide;
her er det smukt at leve, tungt at døe!

Og dybt mod Syd, hvor Elbens Bølge gynger
vel tusind Snekker langs den grønne Kyst
i fede Marsk, imellem gyldne Dynger,
de røde Hjorde hvile sig med Lyst.
I østlig Sø, hvor vrede Stormfugl synger,
Bornholm staaer, kraftig, med sit Klippebryst;
og dybt i Stenen er Karfunkelklynger,
og det har Mænd, som lee ad Kampens Dyst!

Saa skille Strøm og Sunde Mark og Stæder;
men et er Danmark, trofast er dets Magt;
en Bro af Malm Samdrægtigheden smeder
fra Bred til Bred, og Ærlighed staaer Vagt.
Vort Held er eet, og fælleds er vor Hæder,
den vogter Sværdet med sin Varetægt!
og een den danske Bøn, hvert Hjerte beder:
„Gud skjærme Kongen og hans hele Slægt!“
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Fædrelandssange]]
[[Kategori:Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori:Caspar Johannes Boye forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4cpa750jricpi55zqnirnpnyaottaww</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Paulus' Brev til Kolosserne</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2495</id>
    <revision>
      <id>431480</id>
      <parentid>6412</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431480</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="11237" sha1="i32nlcdlfuv511zixjpgp1e9zm9782k" xml:space="preserve">; Paulus' Brev til Kolossenserne 1

1 Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus.

2 til de hellige og troende Brødre i Kristus i Kolossæ: Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader!

3 Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, naar vi bede for eder,

4 da vi have hørt om eders Tro paa Kristus Jesus og den Kærlighed, som I have til alle de hellige

5 paa Grund af det Haab, som er henlagt til eder i Himlene, om hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord,

6 der er kommet til eder, ligesom det ogsaa er i den hele Verden, idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det ogsaa gør iblandt eder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Naade i Sandhed,

7 saaledes som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener som er en tro Kristi Tjener for eder,

8 han, som ogsaa gav os eders Kærlighed i Aanden til Kende.

9   	Derfor have ogsaa vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt at bede for eder og begære, at I maatte fyldes med Erkendelsen af hans Villie i al Visdom og aandelige Indsigt

10   	til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,

11   	idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Taalmodighed med Glæde

12   	og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset,

13   	han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige,

14   	i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse,

15   	han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte;

16   	thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og paa Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham;

17   	og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestaa ved ham.

18   	Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting;

19   	thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo,

20   	og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem paa Jorden eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's Blod.

21   	Ogsaa eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger,

22   	har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn,

23   	saa sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade eder rokke fra Haabet i det Evangelium, som I have hørt, hvilket er blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis Tjener jeg Paulus er bleven.

24   	Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der fattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hans Legeme, som er Menigheden,

25   	hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord,

26   	den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slægter, men nu er bleven aabenbaret for hans hellige,

27   	hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom paa Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Haab,

28   	hvem vi forkynde, idet vi paaminde hvert Menneske og lære hvert Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkomment i Kristus;

29   	hvorpaa jeg ogsaa arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, som virker mægtigt i mig.


; Paulus' Brev til Kolossenserne 2
 
1   	Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit Aasyn i Kødet,

2   	for at deres Hjerter maa opmuntres, idet de sammenknyttes i Kærlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus.

3   	i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.
4   	Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende Tale.

5   	Thi om jeg ogsaa i Kødet er fraværende, saa er jeg dog i Aanden hos eder og glæder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders Tro paa Kristus.

6   	Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, saa vandrer i ham,

7   	idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og, stadfæstes ved Troen, saaledes som I bleve oplærte, saa I vokse i den med Taksigelse.

8   	Ser til, at der ikke skal være nogen, som gør eder til Bytte ved den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers Overlevering, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Kristus;

9   	thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig,

10   	og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og Myndighed;

11   	i hvem I ogsaa ere blevne omskaarne med en Omskærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelsen af Kødets Legeme, ved Kristi Omskærelse,

12   	idet I bleve begravne med ham i Daaben, i hvilken I ogsaa bleve medoprejste ved Troen paa Guds Virkekraft, som oprejste ham fra de døde.

13   	Ogsaa eder, som vare døde i eders Overtrædelser og eders Køds Forhud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav os alle vore Overtrædelser

14   	og udslettede det imod os rettede Gældsbrev med dets Befalinger, hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det til Korset;

15   	efter at have afvæbnet Magterne og Myndighederne, stillede han dem aabenlyst til Skue, da han i ham førte dem i Sejrstog.

16   	Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymaane eller Sabbat,

17   	hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Kristi.

18   	Lad ingen frarøve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig paa, hvad han har set i Syner, forfængeligt opblæst af sit kødelige Sind,

19   	og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet det hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Baand, vokser Guds Vækst.

20   	Naar I med Kristus ere døde fra Verdens Børnelærdom, hvorfor lade I eder da paalægge Befalinger, som om I levede i Verden:

21   	&quot;Tag ikke, smag ikke, rør ikke derved!&quot;

22   	(hvilket alt er bestemt til at forgaa ved at forbruges) efter Menneskenes Bud og Lærdomme?

23   	thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og Skaanselsløshed imod Legemet, ikke ved noget, som er Ære værd, kun til Tilfredsstillelse af Kødet.


; Paulus' Brev til Kolossenserne 3
 
1   	Naar I altsaa ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Haand.

2   	Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.

3   	Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.

4   	Naar Kristus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.

5   	Saa døder da de jordiske Lemmer, Utugt, Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;

6   	for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.

7   	I dem vandrede ogsaa I fordum, da I levede deri.

8   	Men nu skulle ogsaa I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhaanelse, slem Snak af eders Mund.

9   	Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger

10   	og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;

11   	hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

12   	Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,

13   	saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!

14   	Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.

15   	Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!

16   	Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Salmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

17   	Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

18   	I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.

19   	I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!

20   	I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.

21   	I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

22   	I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren.

23   	Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,

24   	da I vide, at I af Herren skulle faa Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.

25   	Thi den, som gør Uret, skal faa igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.

4,1   	I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide, at ogsaa I have en Herre i Himmelen.


; Paulus' Brev til Kolossenserne 4
 
2   	Værer vedholdendene i Bønnen, idet I ere aarvaagne i den med Taksigelse.

3   	idet I tillige bede ogsaa for os, at Gud vil oplade os en Ordets Dør til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg ogsaa er bunden,

4   	for at jeg kan aabenbare den saaledes, som jeg bør tale.

5   	Vandrer i Visdom overfor dem, som ere udenfor, saa I købe den belejlige Tid.

6   	Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes I bør svare enhver især.

7   	Hvorledes det gaar mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener og Medtjener i Herren, kundgøre eder alt sammen;

8   	ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lære at kende, hvorledes det staar til med os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter,

9   	tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra eders By; de skulle fortælle eder, hvorledes alt staar til her.

10   	Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas's Søskendebarn, om hvem I have faaet Befalinger — dersom han kommer til eder, da tager imod ham -

11   	og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskaarne ere de eneste Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trøst.

12   	Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu Tjener, som altid strider for eder i sine Bønner, før at I maa staa fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie.

13   	Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Møje for eder og dem i Laodikea og dem i Hierapolis,

14   	Lægen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas.

15   	Hilser Brødrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus.

16   	Og naar dette Brev er oplæst hos eder, da sørger for, at det ogsaa bliver oplæst i Laodikensernes Menighed, og at I ogsaa læse Brevet fra Laodikea.

17   	Og siger til Arkippus: Giv Agt paa den Tjeneste, som du har modtaget i Herren, at du fuldbyrder den.

18   	Hilsenen med min, Paulus's, egen Haand. Kommer mine Lænker i Hu Naade være med eder!

[[Kategori:Kristendom]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>i32nlcdlfuv511zixjpgp1e9zm9782k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Catullus 85</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2496</id>
    <revision>
      <id>431184</id>
      <parentid>11020</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431184</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="776" sha1="2j9p9isy5tm2qocabdms4bonxe598ov" xml:space="preserve">==Digtet==
:Odi et amo. Quare id faciam, fortasse requiris?
::Nescio, sed fieri sentio et excrucior.

==Fri oversættelse==
:Jeg hader og elsker. Hvorfor jeg gør det, spørger du?
:: Jeg ved det ej, men jeg føler det sker og det piner mig.

==Fri oversættelse==

Jeg hader og jeg elsker.

Du spørger måske

hvorfor gør jeg det?

Jeg ved det ikke,

men jeg føler det ske

og jeg pines.

==Oversættelse af Otto Gelsted==
:Dybt jeg hader og elsker. Hvorfor dog? kanhænde du spør mig.
::Ved ikke! Men at det sker føler jeg til min tortur.

==Oversættelse af George Hinge==
:Elsker og hader, det gør jeg. Måske vil du spørge: hvorfor dog?
::Aner det ikke, og dog martrer det hele min krop.

[[Kategori:Gaius Valerius Catullus forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2j9p9isy5tm2qocabdms4bonxe598ov</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Catullus 3</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2498</id>
    <revision>
      <id>431179</id>
      <parentid>27449</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431179</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1522" sha1="0ik0sspqe3d0u2spd21hcyrogaa37pz" xml:space="preserve">==Digt 3==
Lugete, o Veneres Cupidinesque,&lt;br&gt;
et quantum est hominum venustiorum:&lt;br&gt;
passer mortuus est meae puellae,&lt;br&gt;
passer, deliciae meae puellae,&lt;br&gt;
quem plus illa oculis suis amabat.&lt;br&gt;
nam mellitus erat suamque norat&lt;br&gt;
ipsam tam bene quam puella matrem,&lt;br&gt;
nec sese a gremio illius movebat,&lt;br&gt;
sed circumsiliens modo huc modo illuc&lt;br&gt;
ad solam dominam usque pipiabat.&lt;br&gt;
qui nunc it per iter tenebricosum&lt;br&gt;
illuc, unde negant redire quemquam.&lt;br&gt;
at vobis male sit, malae tenebrae&lt;br&gt;
Orci, quae omnia bella devoratis:&lt;br&gt;
tam bellum mihi passerem abstulistis&lt;br&gt;
o factum male! o miselle passer!&lt;br&gt;
tua nunc opera meae puellae&lt;br&gt;
flendo turgiduli rubent ocelli.

==Fri oversættelse==
Sørg, &quot;Venusser&quot; og &quot;Cupider&quot; &lt;bR&gt;
og alle Venus mennesker (dvs. elskende) &lt;br&gt;
Min piges spurv er død &lt;br&gt;
Spurven, min piges glæde &lt;br&gt;
som hun mere end sine øjne elskede. &lt;br&gt;
Thi den var nemlig honningsød, og den kendte &lt;br&gt;
hende så godt som pigens moder &lt;br&gt;
Ikke fra skødet sig den bevægede &lt;br&gt;
men sprang omkring snart her snart der &lt;br&gt;
For fruen alene hele tiden han pippede &lt;br&gt;
Den nu igennem en mørk vej går &lt;br&gt;
Derhen hvorfra de nægter at vende tilbage &lt;br&gt;
Men gid det må gå jer ilde onde mørke &lt;br&gt;
af Orci, som alt smukt opsluger &lt;br&gt;
Min i den grad smukke spurv har du taget &lt;br&gt;
O hvor ondt gjort! O stakkels spurv! &lt;br&gt;
Af dit værk nu min piges&lt;br&gt;
,ved at græde, opsvulmede og røde øjne, er.&lt;br&gt;

[[Kategori:Gaius Valerius Catullus forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0ik0sspqe3d0u2spd21hcyrogaa37pz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tordenskjold</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2537</id>
    <revision>
      <id>431548</id>
      <parentid>66009</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431548</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1878" sha1="6hxw03vgzt4htj3xotswicmubyqhd2h" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Jeg vil sjunge om en helt.png
       | Forfatter = ved [[Forfatter:Gotfred Benjamin Rode|Gotfred Benjamin Rode]]
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Jeg vil sjunge om en helt.ogg | Jeg vil sjunge om en helt]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


Jeg vil sjunge om en helt&lt;br&gt;
vidt berømt ved sund og bælt,&lt;br&gt;
om en herre kæk og bold,&lt;br&gt;
om den tapre Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Mens i vuggen han lå svøbt,&lt;br&gt;
Peder Wessel var han døbt,&lt;br&gt;
på fregattens skansevold&lt;br&gt;
fik han navnet Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Atten børn gik frem på rad&lt;br&gt;
hos hans far i Trondhjems stad,&lt;br&gt;
døtre seks og sønner tolv,&lt;br&gt;
men kun én blev Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Nål i hånd han havde få't,&lt;br&gt;
men det våben var for småt,&lt;br&gt;
på kanoner fik han hold.&lt;br&gt;
De går an, sa'e Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Engang på den svenske strand&lt;br&gt;
gik han med sin flok i land,&lt;br&gt;
da brød frem et rytterhold,&lt;br&gt;
ville fange Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
En dragon stak hånden frem,&lt;br&gt;
men han trak den aldrig hjem,&lt;br&gt;
han ham troede i sin vold.&lt;br&gt;
Den gang ej, sa'e Tordenskjold&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Tordenskjold i søen sprang,&lt;br&gt;
kuglerne omkring ham sang,&lt;br&gt;
gennem bølgen dyb og kold&lt;br&gt;
svømmed Peder Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Tordenskjold han var polisk,&lt;br&gt;
gik omkring og solgte fisk,&lt;br&gt;
fjenden bag sin egen vold&lt;br&gt;
narret blev af Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Rask han voksed op på val&lt;br&gt;
fra matros til admiral.&lt;br&gt;
Ingen æres glimmer gold&lt;br&gt;
dog fordærved Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Skal til kamp på bølgens top&lt;br&gt;
dannebrog i stavnen op&lt;br&gt;
gid der bag dets røde fold&lt;br&gt;
stå en helt som Tordenskjold!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Gotfred Benjamin Rode forfatter]]
[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6hxw03vgzt4htj3xotswicmubyqhd2h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sorrig og glæde de vandre til hobe</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2552</id>
    <revision>
      <id>431518</id>
      <parentid>67628</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431518</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1963" sha1="45uwo23cykj2jnzzioepi5lbqna8wg1" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Sorrig og glæde - Candida.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Thomas Kingo|Thomas Kingo]] (1681)
       | Komponist = anonym (1670)
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Sorrig og glæde - Candida.ogg |Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Samme melodi som [[Candida]]

----

&lt;poem&gt;
Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad;
jorderigs guld
er prægtigt muld,
Himlen er ene af salighed fuld.

Kroner og scepter i demantspil lege,
leg er dog ikke den kongelig dragt,
tusinde byrder i kronerne veje,
tusindfold omhu i scepterets magt;
kongernes bo
er skøn uro,
Himlen alene gør salig og fro.

Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde sin sorrig i barm,
tit er et bryst under dyrebart smykke
opfyldt af sorrig og hemmelig harm;
hver mand har sit,
stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falde dog af og i tiden forgår;
alle ting må
enden opnå,
Himmelens salighed ene skal stå.

Dejligste roser på tornebusk gløde,
skønneste blomster har tærende gift,
under en rosenkind hjertet kan bløde,
for dog at skæbnen så sælsomt er skift!
Farefuldt vand
bruser om land,
Himlen har ene lyksaligheds stand.

Angest skal avle en varende glæde,
kvide skal vinde sin tot ud af ten,
armod skal prydes i rigeste klæde,
svaghed skal rejses på sundeste ben,
avind skal stå
fængslet i vrå,
Himlen kan ene alt dette formå.

Lad da min lod og min lykke kun falde,
hvordan min Gud og min Herre han vil,
lad ikkun avind udøse sin galde,
lad kun og verden fulddrive sit spil!
Sorrig skal dø,
saligheds frø
blomstre på Himmerigs dejlige ø.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Salmer]]

[[sv:Sorgen och glädjen]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>45uwo23cykj2jnzzioepi5lbqna8wg1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Far, verden, far vel</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2553</id>
    <revision>
      <id>431263</id>
      <parentid>29536</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431263</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1984" sha1="1nhyv6coc2zup0j3h9l1a4mk4cyyq1b" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Far, verden, far vel
| afsnit=Folkemelodi
| forfatter=Thomas Kingo
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
Far, verden, far vel,
jeg kedes ved længer at være din træl!
De byrder, som du haver byltet mig på,
dem kaster jeg fra mig og vil dem forsmå,
jeg river mig løs, og jeg kedes nu ved
forfængelighed!

Hvad er det dog alt,
som verden opsminker med fager gestalt?
Det er jo kun skygger og skinnende glar,
det er jo kun bobler og skrattende kar,
det er jo kun iseskrog, skarn og fortræd,
forfængelighed!

Hvad er mine år,
som listende svinder og snigende går?
Hvad er min bekymring, mit grublende sind,
min sorrig, min glæde, mit hovedes spind?
Hvad er dog mit arbejd, min møje, min sved?
Forfængelighed!

O riggom og guld,
du jorderigs afgud i skinnende muld!
Du est dog af verdens de skuffende ting,
som vokser, aftager og veksles omkring,
du est dog i højeste mærke og med
forfængelighed!

Ak, ære, hvad er,
hvad er vel de kroner og kranse, du bær´?
Misundelse sidder dig altid på ryg,
du hemmelig stødes og sjælden er tryg;
du ofte dér snubler, hvor andre de gled;
forfængelighed!

Ak, yndest og gunst,
du hastig opkomne og falende dunst,
oppustende gøgler, henviftende vind,
med tusinde øjne du dog løber blind;
hvad est du, når man dig ved solen har set?
Forfængelighed!

Ak, kødelig lyst,
som mangen med med dødelig læbe har kyss't!
dit fængende tønder, din flyvende gnist
blev mangen til evige luer til sidst;
din skål synes honning, men drikken er led
forfængelighed!

Så far da, far vel!
du skal nu ej længer bedrage mil sjæl,
bedrager'ske verden, jeg takker dig af
og sænker dig ned i forglemmelsens grav;
jeg længes at trøstes for sorrig og nød
i Abrahams skød!

Der skal mine år
begyndes i evigheds dejlige vår,
der skal ikke dagen ved solen opgry,
ej månen tilmåle mig næde og ny;
men Jesus er solen, hvis stråler er strø'd
i Abrahams skød!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1nhyv6coc2zup0j3h9l1a4mk4cyyq1b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Er lyset for de lærde blot</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2555</id>
    <revision>
      <id>431257</id>
      <parentid>35683</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431257</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1753" sha1="jq6axjepfkd9f77bcj7g44wek7gs3mv" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Er lyset for de lærde blot.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S Grundtvig]]
       | Komponist = [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]], 1919
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Er lyset for de lærde blot.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

==Note==
Erling Lindgren skrev i 1984 en melodi til denne sang.

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde.

Er lyset i planeter kun,
som ej kan se og mæle?
Er ikke ordet i vor mund
et lys for alle sjæle?
Det giver os for ånder syn
som solens skin for kroppe,
det slår i sjælen ned som lyn
fra skyerne hist oppe.

Er lys på visse vilkår blot
så halvvejs at ophøje?
Gør det ej alle vegne godt,
er lys ej livets øje?
Skal for misbrugens skyld måske
på åndens himmelbue,
vi heller mulm og mørke se
end solens blanke lue?

Nej, aldrig spørges det fra Nord,
vi lyset vil fordunkle!
Som nordlys i fribårne ord
det sås på himlen funkle,
og ses det skal ved nordens pol,
ej blot i kroppens rige;
midsommerens den bolde sol
vil ej for midnat vige!

Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Livets gang]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Thomas Laub komponist]]
[[Kategori:Erling Lindgren komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>jq6axjepfkd9f77bcj7g44wek7gs3mv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Folkeligt skal alt nu være</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2556</id>
    <revision>
      <id>431266</id>
      <parentid>14568</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431266</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1888" sha1="sqbva190wq0elnbgcnz28fs9vo1pmy8" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Folkeligt skal alt nu være
| afsnit=''Melodi: Ole Risak''
| forfatter=Nikolai Frederik Severin Grundtvig
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
Folkeligt skal alt nu være
trindt om land fra top til tå,
noget nyt der er i gære,
det selv tosser kan forstå;
men kan alt, hvad brister, bødes
med det ny, som først skal fødes?
Véd man også, hvad man vil
mer end »brød og skuespil«?

Folk! hvad er vel folk i grunden?
hvad betyder ´folkeligt´?
er det næsen eller munden,
hvorpå man opdager sligt?
findes, skjult for hvermands øje,
folket kun i kæmpehøje
eller bag hver busk og plov,
i hver kødklump før og grov?

Folk der var i gamle dage,
både store folk og små,
om der end er folk tilbage,
gøres nu her prøver på:
Folkeånder alle vågne,
som de vævre, så de dovne,
hvad de alle kan og vil
er at sætte alt på spil.

Til et folk de alle høre,
som sig regne selv dertil,
har for modersmålet øre,
har for fædrelandet ild;
resten selv som dragedukker
sig fra folket udelukker,
lyse selv sig ud af æt,
nægte selv sig indfødsret.

Rive løs sig rigets stænder
fra den fælles folkeånd,
da går hoved, fødder, hænder
latterlig på egen hånd,
da er riget sønderrevet,
fortidsalderen udlevet,
folket mødigt sover hen,
vågner vanskeligt igen.

Får vi ægte danske love,
danske skoler, splinterny,
danske tanker, danske plove,
rinder op vort gamle ry:
´Dansken, lykkelig begavet,
bor med fred og fryd på havet´;
da er folkets dåd og digt,
da er alting folkeligt.

Folkeligt er her i vangen
endnu ét af hjertens grund,
folkeligt er elskovssangen,
ægte dansk i allen stund,
ej på val og ej på tinge
agtes børn og kvinder ringe,
hvad der end går op og ned,
dansk er immer kærlighed!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Om politik og filosofi]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Ole Risak komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>sqbva190wq0elnbgcnz28fs9vo1pmy8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fuglen har rede, og ræven har grav</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2557</id>
    <revision>
      <id>431282</id>
      <parentid>36011</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431282</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1358" sha1="h8fs7e10fjqs5nb4myprsuuv3vqer7n" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Fuglen har rede, og ræven har grav.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S Grundtvig]], 1856
       | Komponist = [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]], 1921
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Fuglen har rede, og ræven har grav.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Fuglen har rede, og ræven har grav
sneglen bær´ huset på ryggen,
stodderen han har kun pose og stav,
leder om lejet og lykken;
så gå vor Herre med Nådens ords
husvild og fattig på vor jord

Dengang vor Herre gik synlig omkring
kaldte på alle de trætte:
Kommer og slår om Guds nåde en ring,
da får I hvilen den rette!
utak han fik mod al ret og skel,
til han på kortset blev pint ihjel

Men hvor han banker på port og på dør
altrid med ordets guldhammer,
der kommer glæde som aldrig kom før
ind i de mildes lønkammer;
der går til hjerte med englelyd
nåden og freden med Himlens fryd

Fuglen har rede, og ræven har grav
sneglen bær´ huset på ryggen;
verdsligt vor Herre har intet deraf
han har dog livet og lykken,
deler dem ærlig med hver som tror:
Ånden og livet er i hans ord
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Thomas Laub komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>h8fs7e10fjqs5nb4myprsuuv3vqer7n</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hvad er det, min Marie</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2558</id>
    <revision>
      <id>431326</id>
      <parentid>45541</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431326</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1093" sha1="1akdkeubiqrbxt98og0ob1g1gryfk55" xml:space="preserve">{{header
|titel=Hvad er det, min Marie
|forfatter=Nikolai Frederik Severin Grundtvig
|noter=[[w:Evert Taube|Evert Taube]] har skrevet en melodi til teksten.
}}

&lt;poem&gt;
Hvad er det, min Marie!
som gør det, at vi to,
vi tale eller tie,
på færde og i ro,
os føle viet sammen,
som kirken og dens amen,
som præst og menighed!

Det er, at vi vil være
hinanden som vi er,
det er, at vi kan bære
hinanden som vi er,
det er, at vore munde,
vi våge eller blunde,
dog mødes i et kys!

Kun på en egen måde
er vi i grunden ét,
vort liv var os en gåde,
til vi opdaged det.
Men nu har vi opdaget,
i hjerte-favnetaget
vort liv er fælles lyst!

Nu er det kun en gåde
for os at tænke på,
hvordan vi af Guds nåde
kan evig leve så.
Thi uden ny og næde
kun varer liv og glæde,
al synd og død til trods!

Derfor vi os forbinder
i tro og kærlighed,
med dødens overvinder,
som daled til os ned,
som til Gud Faders ære
vil støvet klart hjembære
i Åndens favnetag
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1akdkeubiqrbxt98og0ob1g1gryfk55</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kærligheds og sandheds Ånd</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2561</id>
    <revision>
      <id>431378</id>
      <parentid>66159</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431378</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1623" sha1="6g7ngoeup2lz25c0dbw1ki64olrlq18" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn =
       | Billed = Kærligheds og sandheds ånd.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1837
       | Komponist = [[w:Christian Barnekow (komponist)|Christian Barnekow]], 1868
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Kærligheds og sandheds ånd.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}
&lt;poem&gt;
Kærligheds og sandheds Ånd!
jords og Himmels hjertebånd
knytter du alene;
os forlene dejlig røst,
os opgløde dybt i bryst
dine flammer rene!

Hvor du lyser, mørket flyr,
al uterlighed dig skyr,
spotter med din nåde;
sandhed, som den klare dag,
kranser i dit vennelag
kærlighedens gåde.

I det store sjælebad
og i hjertets drik og mad
du er guddomskraften,
i hver gren og i hver kvist
på det sande vintræ: Krist,
du er leve-saften.

Med en god samvittighed
til de små du daler ned,
skaber rene glæder,
lyser op og renser ud,
til de stå for lysets Gud
i snehvide klæder!

Du, som af den »liden flok«,
svag og bly og bange nok,
gjorde kæmper stærke,
skab nu og af os en hær,
som tør svinge Åndens sværd
under korsets mærke!

Kærlighed til denne jord
ser du, ak, er såre stor,
vildt dens lue brænder;
sluk den ud med duggen mild,
lad os blusse af den ild,
du for Himlen tænder!

På vort eget nat og dag
stirre vi med velbehag,
det forstyrrer freden;
lad os Jesus en og hver
som vort liv og lys få kær!
det går enigheden!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Christian Barnekow komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6g7ngoeup2lz25c0dbw1ki64olrlq18</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til min Marie</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2562</id>
    <revision>
      <id>431540</id>
      <parentid>14565</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431540</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1112" sha1="j6fxotl6lmlp9vheas020b4y90t4f4d" xml:space="preserve">'''Tekst:''' [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]] &lt;br&gt;
'''Melodi:''' [[w:Evert Taube|Evert Taube]]&lt;br&gt;

----
&lt;poem&gt;
Hvad er det, min Marie!
som gør det, at vi to,
vi tale eller tie,
på færde og i ro,
os føle viet sammen,
som kirken og dens amen,
som præst og menighed,
som præst og menighed!

Det er, at vi vil være
hinanden som vi er,
det er, at vi kan bære
hinanden som vi er,
det er, at vore munde,
vi våge eller blunde,
dog mødes i et kys,
dog mødes i et kys!

Kun på en egen måde
er vi i grunden ét,
vort liv var os en gåde,
til vi opdaged' det.
Men nu har vi opdaget,
i hjerte-favnetaget
vort liv er fælles lyst,
vort liv er fælles lyst!

Nu er det kun en gåde
for os at tænke på,
hvordan vi af Guds nåde
kan evig leve så.
Thi uden ny og næde
kun varer liv og glæde,
al synd og død til trods,
al synd og død til trods!

Derfor vi os forbinder
i tro og kærlighed,
med dødens overvinder,
som daled' til os ned,
som til Gud Faders ære
vil støvet klart hjembære
i Åndens favnetag
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>j6fxotl6lmlp9vheas020b4y90t4f4d</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Velkommen igen, Guds engle små</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2563</id>
    <revision>
      <id>431568</id>
      <parentid>79120</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431568</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2454" sha1="4y7yr3d9iiu2ya9peswscl32pjzlql6" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = C.E.F. Weyses melodi
       | Billed = Velkommen igen Guds engle små CEFW.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1824
       | Komponist = [[w:C.E.F. Weyse|C.E.F. Weyse]], 1838
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Velkommen igen Guds engle små CEFW.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = A.P. Berggreens melodi
       | Billed = Velkommen igen Guds engle små APB.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1824
       | Komponist = [[w:Andreas Peter Berggreen|A. P. Berggreen]], 1832
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Velkommen igen Guds engle små APB.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Velkommen igen, Guds engle små,
fra høje himmelsale,
med dejlige solskinsklæder på,
i jordens skyggedale!
Trods klingrende frost godt år I spå
for fugl og sæd i dvale!

Vel mødt under sky på kirkesti,
på sne ved midnatstide!
Udbære vor jul ej nænner I,
derpå tør nok vi lide;
o, ganger dog ej vor dør forbi!
os volder ej den kvide!

Vor hytte er lav og så vor dør,
kun armod er derinde,
men gæstet I har en hytte før,
det drages vi til minde;
er kruset af ler og kagen tør,
deri sig engle finde!

Med venlige øjne himmelblå
i vugger og i senge,
vi puslinger har i hver en vrå,
som blomster gro i enge;
o, synger for dem, som lærker slå,
som hørt de har ej længe!

Så drømme de sødt om Betlehem,
og er det en d forblommet,
de drømme dog sandt om barnets hjem,
som lå i krybberummet;
de drømme, de lege jul med dem,
hvis sang de har fornummet

Da vågne de mildt i morgengry
og tælle mer ej timer;
da høre vi julesang på ny,
som sig med hjertet rimer;
da klinger det sødt i højen sky,
når juleklokken kimer

Da vandre Guds engle op og ned
på salmens tonestige;
da byder vor Herre selv Guds fred
til dem, den efterhige,
da åbner sig Himlens borge-led,
da kommer ret Guds rige!

O, måtte vi kun den glæde se,
før vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders ve,
vor smerte sødt bortvugges!
Vor Fader i Himlen! lad det ske!
lad julesorgen slukkes
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori:Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4y7yr3d9iiu2ya9peswscl32pjzlql6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En yndig og frydefuld sommertid</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2571</id>
    <revision>
      <id>431255</id>
      <parentid>36479</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431255</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1370" sha1="e05vt3z4de8zroowqn0yvw1a3fj3gii" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Kærlighedsrosen
       | Billed = En yndig og frydefuld sommertid.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Folkemelodi
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:En yndig og frydefuld sommertid.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

En yndig og frydefuld sommertid&lt;br&gt;
i al sin herlighed,&lt;br&gt;
den glæder og trøster så mangen en, &lt;br&gt;
alt ved Guds kærlighed.&lt;br&gt;
Den fører blomsterskaren frem,&lt;br&gt;
og rosen rød,&lt;br&gt;
så dejlig og sød.&lt;br&gt;
Den ser du da igen!&lt;br&gt;

Blandt alle disse blommer ved jeg én,&lt;br&gt;
en rose for dem alle!&lt;br&gt;
Udsprungen af en dejlig gren&lt;br&gt;
og af en yndig stamme.&lt;br&gt;
Vel er der mange smukke til,&lt;br&gt;
men jeg for sandhed sige vil:&lt;br&gt;
Han overgår dem alle!&lt;br&gt;

Åh, var jeg nu så lykkelig&lt;br&gt;
jeg kunne rosen få!&lt;br&gt;
Mit hjerte brænder ret inderlig&lt;br&gt;
af længsel, stor attrå.&lt;br&gt;
Mit hjerte ler, &lt;br&gt;
hver gang jeg ham ser,&lt;br&gt;
og det ud af stor kærlighed&lt;br&gt;
la'r ikke ro mig få.&lt;br&gt;

Går jeg om dagen ud eller ind,&lt;br&gt;
ihvor det være må,&lt;br&gt;
da er du stedse i mit sind,&lt;br&gt;
om natten ligeså.&lt;br&gt;
Og når jeg sover sødelig,&lt;br&gt;
om dig jeg drømmer lykkelig,&lt;br&gt;
ret som du hos mig lå.&lt;br&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Viser]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>e05vt3z4de8zroowqn0yvw1a3fj3gii</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skitser af Hverdagslivet</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2576</id>
    <revision>
      <id>431504</id>
      <parentid>29498</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431504</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1107" sha1="srd7j0qsir4qkxvw5ewx3mur2nmcamz" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Den blinde Digter]]
| titel=Skitser af Hverdagslivet
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;big&gt; &lt;big&gt; '''SKITSER AF HVERDAGSLIVET''' &lt;/big&gt; &lt;/big&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
AF &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
&lt;big&gt; &lt;big&gt; '''J''' &lt;/big&gt; &lt;/big&gt; &lt;br&gt;
(CORNELIA LEVETZOW) &lt;br&gt; &lt;br&gt;
Den blinde Digter - Jomfru Bine - Ellen &lt;br&gt;
Tre Aar af mit Liv &lt;br&gt; &lt;br&gt;
_____ &lt;br&gt; &lt;br&gt;
&lt;big&gt; '''TREDIE OPLAG''' &lt;/big&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
'''KJØBENHAVN''' &lt;br&gt;
ANDR. FRED. HØST &amp; SØNS FORLAG &lt;br&gt;
1895
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}


&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Skitser af hverdagslivet.jpg
Billede:Skitser af hverdagslivet1.jpg
Billede:Skitser af hverdagslivet3.png
Billede:Skitser af hverdagslivet4.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;
&lt;br&gt; &lt;br&gt;

==Indhold==
{| width=60% align=center
|
| align=right | Side
|-
|[[Den blinde Digter]]
| align=right | 1
|-
|[[Jomfru Bine]]
| align=right | 61
|-
|[[Ellen]]
| align=right | 83
|-
|[[Tre Aar af mit Liv]]
| align=right | 113
|-
|}

[[Kategori:Novellesamlinger]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>srd7j0qsir4qkxvw5ewx3mur2nmcamz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Under Korset stod med Smerte</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2585</id>
    <revision>
      <id>431560</id>
      <parentid>80366</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431560</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3998" sha1="6wahwnw79111vqrrqp0umypzaory9wk" xml:space="preserve">{{header
|titel=Under Korset stod med Smerte
|override_forfatter=[[Forfatter:Bonaventura|Bonaventura]] eller [[Forfatter:Jacopone da Todi|Jacopone da Todi]] (tilskrevet)
|oversætter=[[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]]
|noter=Den danske tekst er af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]], 1837.

Den er en bearbejdelse af den latinske middelaldersalme [[:la:Stabat Mater|Stabat Mater]], ca. 1300. Ophavet er usikkert, og middelaldersalmen har været tilskrevet både [[w:Bonaventura]] († 1274) og [[w:Jacopone da Todi]] (1236–1306), begge franciskanermunke. Som god protestant flytter Grundtvig fokus bort fra Jomfru Maria, som stod helt centralt i den latinske tekst, over på den korsfæstede Kristus.

Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[Forfatter:Johan Peter Emilius Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860)]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).

Følgende salmer kan bruge de samme melodier:
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]]
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
*[[Zion, pris din saliggører]]
}}

&lt;poem&gt;
1.   
Under Korset stod med Smerte,  
Stod med giennemboret Hjerte,  
Jesu Moder, dødningbleg!  
Solen sortned, da han daaned,  
Sorte Hjerter ham forhaaned,  
Pine hans var dem en Leg.  
    
2.   
Rumme kan en Moders Smerte  
Kun det ømme Moder-Hjerte,  
Som begribes kun af Gud,  
Dog er det kun Djævle-Øie,  
Den kan ei til Taarer bøie,  
Før endnu den bryder ud!  
    
3.   
Kirken, med sit Moder-Hjerte,  
Kiender bedst Marias Smerte,  
Under Kors og Verdens Spot,  
Men Eens Død for Alles Brøde  
Galden nu dog kan forsøde,  
Alting gjorde Jesus godt!  
    
4.   
Grandt han saae sin Moders Smerte,  
Før den knuste hendes Hjerte,  
Saae med Ynk det knakte Rør,  
Har paa Korset hende givet  
Søn, som ei skal miste Livet:  
Den Discipel, som ei døer!  
    
5.   
Ja, for Kirkens Moder-Hjerte  
Fryd i Sorg og Trøst i Smerte,  
Er det Guddoms-Ord især:  
Leve skal, til herlig kommer  
Zions Brudgom, Verdens Dommer,  
Den Discipel, han har kiær!  
    
6.   
Brist da aldrig, Moder-Hjerte!  
Drukne kan du al din Smerte  
I din Frelsers Kiærlighed!  
Hvad end Sønnerne maae lide,  
En Guds Søn er ved din Side,  
Og hans Brødre døe i Fred!  
    
7.   
Saa har i sin Moders Hjerte  
Jesus dulmet Dødens Smerte,  
Med sin dybe Kiærlighed,  
Derfor kun han vilde bløde,  
Derfor stod han op af Døde,  
Efterlod paa Jord sin Fred!  
    
8.   
Freden til sin Moders Hjerte  
Jesus vandt ved Dødens Smerte,  
Den er Kirkens Skat og Priis,  
For den Fred hans Kæmper strede,  
Med den Fred hans Vidner lede,  
Gaae med den til Paradis!  
    
9.   
Vær velsignet, Moder-Hjerte!  
Vær velsignet, Moder-Smerte!  
Vær velsignet, Kvinde-Bryst!  
I for Gud har fundet Naade,  
Vandt, ved Christi Korses Gaade,  
Hvad I savned: evig Trøst!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]

[[cs:Stabat Mater dolorosa]]
[[en:Stabat Mater]]
[[fi:Marian murhe]]
[[it:Stabat Mater (Marchetti)]]
[[la:Stabat Mater]]
[[pt:Poesias de Dom Pedro II/70]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6wahwnw79111vqrrqp0umypzaory9wk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den lindorm han ligger i græsset så grønt</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2587</id>
    <revision>
      <id>431213</id>
      <parentid>8968</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431213</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1046" sha1="aeuvazsxgw4y5ii5vz2h6ls6vefwktj" xml:space="preserve">Tekst: Folkevise&lt;br&gt;
Melodi: Fynsk folkemelodi &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Den lindorm han ligger i græsset så grønt.&lt;br&gt;
- så listelig han monne fremskride -&lt;br&gt;
Han agter at gange til jomfruen i løn.&lt;br&gt;
- så forlader Gud aldrigen sine -&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han banker på døren alt med sit skind:&lt;br&gt;
- så listelig han monne fremskride -&lt;br&gt;
Stat op, min skønne jomfru, du lukke mig ind!&lt;br&gt;
- så forlader Gud aldrigen sine -&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Slet ingen så haver jeg stævne sat,&lt;br&gt;
- så listelig han monne fremskride -&lt;br&gt;
slet ingen lukker jeg i mit kammer om nat!&lt;br&gt;
- så forlader Gud aldrigen sine -&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og vil du ikke lukke mig ind,&lt;br&gt;
- så listelig han monne fremskride -&lt;br&gt;
så skal jeg dit kammer snart kaste omkring.&lt;br&gt;
- så forlader Gud aldrigen sine -&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Hun straks stod op og lukked ham ind,&lt;br&gt;
- så listelig han monne fremskride -&lt;br&gt;
Da lukked hun til sig en lindorm så led.&lt;br&gt;
- så forlader Gud aldrigen sine - &lt;br&gt;

[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>aeuvazsxgw4y5ii5vz2h6ls6vefwktj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Agnete hun stander på højelands bro</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2588</id>
    <revision>
      <id>431148</id>
      <parentid>9165</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:28:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431148</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3700" sha1="6770a6i8ztffjpgtaj7o1zgo8pjcep8" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Agnete, hun stander på højelands bro
       | Billed =Agnete hun stander på højelands bro.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Agnete hun stander på højelands bro.ogg |Agnete hun stander på højelands bro]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


&lt;poem&gt;
Agnete, hun stander på højelands bro,
og op kom den havmand fra bølgen den blå.
- Hå, hå, hå!
og op kom den havmand fra bølgen den blå.

Hans hår det var som det pureste guld,
hans øjne de vare så frydefuld'.
- Hå, hå, hå!
hans øjne de vare så frydefuld'.

&quot;Og hør du, Agnete, så favr og så fin!
og vil du nu være allerkæresten min?&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;og vil du nu være allerkæresten min?&quot;

&quot;O, ja såmænd, det vil jeg så,
når du tager mig med under bølgen den blå.&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;når du tager mig med under bølgen den blå.&quot;

Han stopped hendes øren, han lukte hendes mund,
så førte han hende til havsens bund.
- Hå, hå, hå!
så førte han hende til havsens bund.

Agnete, hun sad over vuggen og sang,
da hørte hun Engellands klokker, de klang.
- Hå, hå, hå!
da hørte hun Engellands klokker, de klang.

Agnete, hun ganger for den havmand at stå:
&quot;Og må jeg mig en gang til kirke gå?&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;Og må jeg mig en gang til kirke gå?&quot;

&quot;O, ja såmænd, det må du så,
når du kommer hjem igen til børnene små.&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;når du kommer hjem igen til børnene små.&quot;

&quot;Men når du kommer på kirkegulv,
så må du ej gå ind til din moder i stol.&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;så må du ej gå ind til din moder i stol.&quot;

&quot;Når præsten han nævner den høje,
da må du dig ikke nedbøje.&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;da må du dig ikke nedbøje.&quot;

Han stopped hendes øren, han lukte hendes mund,
så førte han hende til Engellands grund.
- Hå, hå, hå!
så førte han hende til Engellands grund.

Men der hun nu kom på kirkegulv,
Agnete gik ind til sin moder i stol.
- Hå, hå, hå!
Agnete gik ind til sin moder i stol.

Da præsten han nævned den høje,
hun monne sig dybt nedbøje.
- Hå, hå, hå!
hun monne sig dybt nedbøje.

&quot;Agnete! Agnete! kær datter så blid!
hvor haver du været så lang en tid?&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;hvor haver du været så lang en tid?&quot;

&quot;På havsens bund der stander min bo,
dér haver jeg givet den havmand min tro.&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;dér haver jeg givet den havmand min tro.&quot;

&quot;Og sønnerne syv jeg haver ham født,
den ottende er så liden en mø.&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;den ottende er så liden en mø.&quot;

&quot;Men nu vil jeg blive på grønneste grund,
og aldrig vil jeg mere til havsens bund.&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;og aldrig vil jeg mere til havsens bund.&quot;

Den havmand han tren ad kirkedøren ind,
og alle de små billeder de vendte sig omkring.
- Hå, hå, hå!
og alle de små billeder de vendte sig omkring.

Hans hår det var som det pureste guld,
hans øjne de vare så tårefuld'.
- Hå, hå, hå!
hans øjne de vare så tårefuld'.

&quot;Agnete, Agnete! kom til havet med mig,
for dine små børn de længes efter dig.&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;for dine små børn de længes efter dig.&quot;

&quot;Ja, lad dem længes, mens de længes vil!
dem kommer jeg aldrig mere til.&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;dem kommer jeg aldrig mere til.&quot;

&quot;Og, tænk på de store! og tænk på de små!
og mest på den lille, som i vuggen lå.&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;og mest på den lille, som i vuggen lå.&quot;

&quot;Nej, aldrig vil jeg tænke på store eller små
og mindst på den lille, som i vuggen lå.&quot;
- Hå, hå, hå!
&quot;og mindst på den lille, som i vuggen lå.&quot;
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6770a6i8ztffjpgtaj7o1zgo8pjcep8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg gik mig over sø og land</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2589</id>
    <revision>
      <id>431348</id>
      <parentid>9451</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:39:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431348</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2251" sha1="j96vkjr8nqp8e6dl7jg29ab6jyr6j47" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Jeg gik mig over sø og land.png
       | Forfatter = Gammel sangleg
       | Komponist = Folkemelodi
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Jeg gik mig over sø og land.ogg|Jeg gik mig over sø og land]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Trampeland,&lt;br&gt;
Trampeland, Trampeland,&lt;br&gt;
og alle dem, som trampe kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Trampeland.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Pegeland,&lt;br&gt;
Pegeland, Pegeland,&lt;br&gt;
og alle dem, som pege kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Pegeland.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Hinkeland,&lt;br&gt;
Hinkeland, Hinkeland,&lt;br&gt;
og alle dem, som hinke kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Hinkeland.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Klappeland,&lt;br&gt;
Klappeland, Klappeland,&lt;br&gt;
og alle dem, som klappe kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Klappeland.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Hoppeland,&lt;br&gt;
Hoppeland, Hoppeland,&lt;br&gt;
og alle dem, som hoppe kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Hoppeland.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Nikkeland,&lt;br&gt;
Nikkeland, Nikkeland,&lt;br&gt;
og alle dem, som nikke kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Nikkeland.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Kysseland,&lt;br&gt;
Kysseland, Kysseland,&lt;br&gt;
og alle dem, som kysse kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Kysseland.&lt;br&gt;

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>j96vkjr8nqp8e6dl7jg29ab6jyr6j47</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Højt på en gren en krage</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2590</id>
    <revision>
      <id>431328</id>
      <parentid>37479</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431328</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="994" sha1="5y8s2tazk8bg70e5wwfnicc6hwvp639" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed =Højt på en gren en krage sad.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Johan Ludvig Heiberg|Johan Ludvig Heiberg]]
       | Komponist = Tysk folkemelodi
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Højt på en gren en krage sad.ogg|Højt på en gren en krage sad]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Højt på en gren en krage 
}}


Højt på en gren en krage,&lt;br&gt;
- simsaladim bamba saladu saladim -&lt;br&gt;
højt på en gren en krage sad.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Så kom en hæslig jæger,&lt;br&gt;
- simsaladim bamba saladu saladim -&lt;br&gt;
så kom en hæslig jæger hen.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han skød den stakkels krage,&lt;br&gt;
- simsaladim bamba saladu saladim -&lt;br&gt;
han skød den stakkels krage ned.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Nu er den stakkels krage,&lt;br&gt;
- simsaladim bamba saladu saladim -&lt;br&gt;
nu er den stakkels krage død.&lt;br&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Johan Ludvig Heiberg forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5y8s2tazk8bg70e5wwfnicc6hwvp639</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I en skov en hytte lå</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2591</id>
    <revision>
      <id>431335</id>
      <parentid>9447</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431335</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="872" sha1="cp13erizeqcvjz119lugiqc71lglb80" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = I en skov en hytte lå.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:I en skov en hytte lå.ogg|I en skov en hytte lå]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

I en skov en hytte lå,&lt;br&gt;
nissen gennem ruden så,&lt;br&gt;
haren kom på lette tå,&lt;br&gt;
bankede derpå.&lt;br&gt;
Nisse, hjælp mig i min nød,&lt;br&gt;
skyder jæg'ren er jeg død.&lt;br&gt;
Lille hare kom herind,&lt;br&gt;
ræk mig poten din.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jæg'ren kom til hytten hen:&lt;br&gt;
Sig mig nisse, lille ven,&lt;br&gt;
har du set en hare fin,&lt;br&gt;
her på marken din?&lt;br&gt;
Nej, hr. jæger det har jeg ej,&lt;br&gt;
gå du blot igen din vej.&lt;br&gt;
Jæg´ren vendte sig og gik,&lt;br&gt;
haren ej han fik. &lt;br&gt;

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cp13erizeqcvjz119lugiqc71lglb80</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Op lille Hans</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2592</id>
    <revision>
      <id>431468</id>
      <parentid>65957</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431468</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1188" sha1="n90dfhfivqwtiepiuocmjwwmps9dbnj" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Op lille Hans 2.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Op lille Hans 2.ogg| Op, lille Hans 2]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Op lille Hans 1.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Op lille Hans 1.ogg| Op, lille Hans 1]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


''Der kendes mindst 2 melodier til sangen. De er muligvis variationer af den samme melodi.''&lt;br&gt;
''Læg mærke til rimene: lærken/knærken – skåle/dåle – tråmme/kåmme''&lt;br&gt;

&lt;poem&gt;
Op, lille Hans, op, lille Hans,
hør, nu synger lærken!
Nej, lille mor, nej, lille mor,
det er dørens knirken!

Op, lille Hans, op, lille Hans,
op og gå i skole!
Nej, lille mor, nej, lille mor,
åh, jeg er så dårlig!

Op, lille Hans, op lille Hans,
op og slå på tromme!
Ja, lille mor, ja, lille mor,
ja, nu skal jeg komme!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>n90dfhfivqwtiepiuocmjwwmps9dbnj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tinge-linge-later tinsoldater</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2593</id>
    <revision>
      <id>431545</id>
      <parentid>31479</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431545</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="853" sha1="lwhs14cerxpa4i9q0gpfralhsxyf85f" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Tingelingelater.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Tingelingelater.ogg| Tingelingelater]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

===Den &quot;officielle&quot; version:===
Tinge-linge-later, tinsoldater,&lt;br&gt;
blymatroser, bum-bum-bum.&lt;br&gt;
Se til højre, se til venstre,&lt;br&gt;
hele regimentet vender om.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Nu er klokken blevet mange&lt;br&gt;
nu må vi se at komme hjem,&lt;br&gt;
Ellers bli'r vor moder bange,&lt;br&gt;
hele regimentet om igen. &lt;br&gt;
===-Og så det lidt muntre vers:===
Tingelingelater, to tomater,&lt;br&gt;
tre kartofler og en bøf.&lt;br&gt;
Det skal kongen ha' til middag,&lt;br&gt;
ellers si'r han øf, øf, øf.&lt;br&gt;

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>lwhs14cerxpa4i9q0gpfralhsxyf85f</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den lykkelige Maler</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2689</id>
    <revision>
      <id>431214</id>
      <parentid>5525</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431214</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2852" sha1="2swanzdhkhzj33qo9lrtrkqncsv3l9r" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Den lykkelige Maler
| afsnit=
| forfatter=Sophus Claussen
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;1.
Der er saa længe kriget fælt og pratet.
Nej de, hvis Hjerte rummer Farveskriget,
forstaar: ved Malerkunst fornyes Riget.

Den unge Mester kom til Pensionatet.
Det knejste i sin Vildvin skraas for Banen
med fire vilde Frøkner paa Altanen.

Med fire Frøkner — — — nej! thi en var Enke
og en var fraskilt — alle lidt forraadte,
om ikke fri for Kummer, fri for Lænke.

En Dag de sværmede og musicerede,
sukkede, skæmtede, poetiserede.
Det vared ved den hele Dag i Gaar.

Han friede til Irma og til Inger,
han kyssed Fru Medusas Øjenhaar,
men bed i Ernestines lille Finger.

Og han bed haardt — men hvad er blidt som Piger?
naar de blir smigret med den rette Smiger,
de aabner Buret for en Kongetiger.

Han kyssed Fru Medusas Bryn. Hvem husker
ej den Slags mørke Bryn som Fimretraade
paa Gopler, Sø-Meduser og Mollusker!

Og hvad er ømt som Kys paa Øjelaaget!
et Nu i Blindhed, som for hende selv
gør hendes dybe Skønhed mere broget.

Et Strandbad siden efter! Ud paa Dybet!
Medusas Skønhed er i Slægt med Havet
og Havets Dyr — ej mindste Frygt for Krybet

&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;2.
I Gaar de musicerede og sværmede.
Selv Kokkepigen tabte Smækforklædet.
I Dag er alle Damer smækfornærmede.

I Dag staar Maleren blandt Børn og Hunde
og tegner Husfaçader, Øjne, Munde,
firkantede og flade, cirkelrunde.

For ham har Mur og Gavl Profil og Fjæser,
han ivrer, skønt det regner eller blæser.
Rundt om i Andagt drypper Skarens Næser.

Han maa skitsere, førend han tør sove.
Hvert Hus i Gaden, selv de smaa og grove
staar støttet kækt til Ligevægtens Love.

Han bruger hverken Vinkel eller Passer
og bliver Ven med alle Samfundsklasser,
thi, hvad han gør paa Øjemaal — det passer.

Den unge Kvinde kommer, fin og nettet
med Mildhed og Natur i Talesættet
og ny som Eva — — — længe før Korsettet.

Fra nu hans Skaberhunger tør ej blunde,
thi aarlig skal han mætte nye Munde,
firkantede og søde, cirkelrunde.

&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Slutning.
Mal, danske Maler, medens Verden henter
det Kvantum Blod og Jern som er Formatet,
og Folket triller Tørv, og tror paa Renter.

I Tusind Hjerter stiger Farveskriget.
Fra Visdoms Hal til Vinløvs-Pensionatet.
Ej Krig og Kneb — men Kunst fornyer Riget.

Thi Maleren, med klare Øjne fostret,
saar Verdensfreden, Skønheds-Konkordatet
fra Stalden, Dueslaget og til Klostret.

&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2swanzdhkhzj33qo9lrtrkqncsv3l9r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Livsbilleder</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2703</id>
    <revision>
      <id>431384</id>
      <parentid>29525</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431384</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1131" sha1="myy5bftttm47olk223o1qpbnsrh2to2" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Hvad Farmor fortalte]]
| titel=Livsbilleder
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;'''LIVSBILLEDER'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
AF &lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;'''J'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
(CORNELIA LEVETZOW) &lt;br&gt;&lt;br&gt;
Hvad Farmor fortalte. — Knud Nielsen.&lt;br&gt;
Det gamle Chatol. — Julebesøget.&lt;br&gt;&lt;br&gt;
_____ &lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;3&quot;&gt;'''TREDIE OPLAG'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''KJØBENHAVN''' &lt;br&gt;
REITZELSKE FORLAG (GEORGE C GRØN)&lt;br&gt;
1895
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}


&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Livsbilleder.jpg
Billede:Livsbilleder1.jpg
Billede:Livsbilleder2.png
Billede:Livsbilleder3.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;
&lt;br&gt; &lt;br&gt;


==Indhold==
{| width=60% align=center
|
| align=right | Side
|-
|[[Hvad Farmor fortalte]]
| align=right | 3
|-
|[[Knud Nielsen]]
| align=right | 21
|-
|[[Det gamle Chatol]]
| align=right | 47
|-
|[[Julebesøget]]
| align=right | 64
|-
|[[Livsbilleder/Reklamer|Reklamer for andre bogudgivelser]]
| align=right | 95
|}

[[Kategori:Novellesamlinger]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>myy5bftttm47olk223o1qpbnsrh2to2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ved Juletid og andre Fortællinger</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2737</id>
    <revision>
      <id>431565</id>
      <parentid>29526</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431565</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1155" sha1="8hcvi9348tjzrw6xmhcuagup1fbjrvt" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Ved Juletid]]
| titel=Ved Juletid og andre Fortællinger
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;VED JULETID&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
OG &lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;ANDRE FORTÆLLINGER&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
AF &lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''CORNELIA LEVETZOW'''&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;FORF. TIL EN UNG PIGES HISTORIE M.M.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
KØBENHAVN &lt;br&gt;
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;FR. BAGGES BOGTRYKKERI&lt;/font&gt;&lt;BR&gt;
1901
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}


&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Ved Juletid.jpg
Billede:Ved Juletid1.jpg
Billede:Ved Juletid2.png
Billede:Ved Juletid3.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;
&lt;br&gt; &lt;br&gt;


==Indhold==
{| width=60% align=center
|
| align=right | Side
|-
|[[Ved Juletid]]
| align=right | 1
|-
|[[Tilstaaelsen]]
| align=right | 35
|-
|[[En Mærkedag]]
| align=right | 57
|-
|[[Hjemkomsten]]
| align=right | 81
|-
|[[Værdsat]]
| align=right | 125
|-
|[[Ved Juletid og andre Fortællinger/Reklamer|Reklamer for andre bogudgivelser]]
| align=right | 173
|}

[[Kategori:Novellesamlinger]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8hcvi9348tjzrw6xmhcuagup1fbjrvt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Guds ord det er vort arvegods</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2784</id>
    <revision>
      <id>431295</id>
      <parentid>29538</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431295</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="729" sha1="55gi4cuj194y8c8hoqyb6un79gigog9" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Guds ord det er vort arvegods
| afsnit=Melodi: Vor Gud han er så fast en borg.
| forfatter=Nikolai Frederik Severin Grundtvig
| noter=Salme nr. 359 i Den Danske Salmebog, 25. februar 1953 autoriseret af Hans Majestæt Kong Frederik IX til brug ved gudstjenesterne i landets kirker. Melodien kendes fra en samling udgivet af Klug ca. 1530
}}
&lt;poem&gt;
Guds ord det er vort arvegods,
det skal vort afkoms være;
Gud, giv os i vor grav den ros,
vi holdt det højt i ære!
Det er vor hjælp i nød,
vor trøst i liv og død,
o Gud, ihvor det går,
lad dog, mens verden står,
det i vor æt nedarves!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>55gi4cuj194y8c8hoqyb6un79gigog9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Internationales statut</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2835</id>
    <revision>
      <id>431340</id>
      <parentid>21537</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431340</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="8300" sha1="5rb0icv72dla5hns71qsh7yh7233vrm" xml:space="preserve">'''Den internationale arbejdersammenslutnings''' generelle statutter blev vedtaget på kongressen i London i september 1871. De bygger på ''De foreløbige statutter'', som Karl Marx havde skrevet ved den ''Første Internationales'' oprettelse i 1864. 

Punkt 7a er indføjet på kongressen i Haag i september 1872. Punktet er en forkortet udgave af en udtalelse vedtaget i London i 1871. 

Udover de generelle statutter kunne hver kongres vedtage en forretningsorden, der fungerede som en særlig statut for den pågældende kongres.  


=Første Internationale - september 1864, London=
 
==Generelle statutter for Den Internationale Arbejdersammenslutning==

===I betragtning af:=== 
*at arbejderklassens frigørelse må erobres af arbejderklassen selv; 

*at kampen for arbejderklassens frigørelse ikke er en kamp for klasseprivilegier og monopoler, men for lige rettigheder og pligter og for afskaffelse af ethvert klasseherredømme; 

*at arbejderens økonomiske underkastelse under indehaveren af monopolet på arbejdsmidlerne, dvs. livskilderne, danner grundlaget for trældommen i alle dens former - for al social elendighed, al åndelig fornedrelse og politisk afhængighed; 

*at arbejderklassens økonomiske frigørelse derfor et det store mål, og at enhver politisk bevægelse som et middel må underordnes dette mål; 

*at alle anstrengelser for at nå dette store mål hidtil strandede som følge af manglende solidaritet mellem arbejderne i de mangeartede afskygninger af arbejdet i hvert land og som følge af mangelen på et broderligt forbund mellem arbejderklasserne i de forskellige lande; 

*at arbejdets frigørelse hverken er en lokal eller national, men en social opgave, der omfatter alle lande, i hvilke det moderne samfund eksisterer, og hvis løsning afhænger af et praktisk og teoretisk samvirke mellem de mest fremskredne lande; 

*at det nuværende fornyede opsving i bevægelsen i arbejderklassen i Europas mest fremskredne industrilande vækker nye forhåbninger og samtidig er en manende advarsel mod at falde tilbage til de gamle fejl og gør det nødvendigt ufortøvet at sammenfatte de endnu usammenhængende bevægelser; i befragtning heraf blev Den internationale arbejdersammenslutning dannet. 

===Den erklærer:===
*at alle de sammenslutninger og individer, der slutter sig til den, anerkender sandhed, retfærdighed og moral som grundlaget for deres forhold til hinanden og til alle mennesker uden hensyn til farve, tro eller nationalitet; 

*at den ikke anerkender pligter uden rettigheder, rettigheder uden pligter. 

===Og i denne ånd er følgende statutter affattet:=== 

1. Denne sammenslutning er blevet dannet for at skabe et midtpunkt til forbindelse og planmæssigt samvirke mellem de arbejderforeninger, der eksisterer i forskellige lande og tilstræber det samme mål, nemlig arbejderklassens beskyttelse, fremgang og fuldstændige frigørelse. 

2. Sammenslutningens navn er: »Den internationale arbejdersammeslutning«. 

3. Hvert år træder en almindelig arbejderkongres sammen, bestående af delegerede fra sammenslutningens enkelte afdelinger. Det vil være kongressens opgave at proklamere arbejderklassens fælles bestræbelser, træffe de forholdsregler, der kræves for at Den internationale sammenslutning med fremgang kan udøve sin virksomhed, og indsætte sammenslutningens generalråd. 

4. Hver kongres bestemmer tid og sted for den næste kongres' sammentræden. De delegerede mødes på det fastsatte tidspunkt og på det fastsatte sted uden særlig indbydelse. I nødstilfælde kan generalrådet forandre mødestedet, men ikke udskyde tidspunktet for kongressens sammentræden. Kongressen bestemmer hvert år generalrådets sæde og vælger dets medlemmer. Det således valgte generalråd bemyndiges til at føje nye medlemmer til de valgte. På de årlige møder skal generalrådet aflægge en offentlig beretning for den almindelige kongres om sin forretningsførelse i årets løb. Generalrådet kan i nødstilfælde indkalde den almindelige kongres før den ordinære årlige termin. 

5. Generalrådet sammensættes af arbejdere fra de lande, der er repræsenteret i Den internationale sammenslutning. Det vælger blandt sine egne medlemmer de nødvendige funktionærer - en kasserer, en generalsekretær, de korresponderende sekretærer for de forskellige lande osv. 

6. Generalrådet udgør et internationalt bindeled mellem sammenslutningens forskellige nationale og lokale grupper med det formål bestandig at holde arbejderne i det ene land underrettet om deres klasses bevægelse i alle andre lande; med det formål samtidig og under en fælles ledelse at gennemføre en undersøgelse af de sociale forhold i de forskellige lande i Europa; med det formål at få spørgsmål, der er blevet rejst i en enkelt sammenslutning, og som er af almindelig interesse, undersøgt af alle; samt - i tilfælde af, at umiddelbart praktiske skridt, f.eks. under internationale stridigheder, bliver nødvendige - med det formål at sikre, at de tilsluttede sammenslutningers aktion sker samtidig og ensartet. Ved enhver passende lejlighed må generalrådet tage initiativet til at stille de forskellige nationale eller lokale sammenslutninger forslag. For at lette forbindelsen med de tilsluttede sektioner offentliggør generalrådet periodiske beretninger. 

7. Da arbejderbevægelsens sejr i hvert land kun kan sikres ved den styrke, der ligger i at forene og organisere sig, og da på den anden side det internationale generalråds nytte i høj grad betinges af, at det har at gøre med et lille antal nationale centre for arbejdersammenslutninger i stedet for med et stort antal små og usammenhængende lokale organisationer, må Den internationale sammenslutnings medlemmer af alle kræfter stræbe efter at få de spredte arbejderforeninger i deres respektive lande sluttet sammen til nationale organisationer, der repræsenteres af nationale centralorganer. Det er en selvfølge, at anvendelsen af denne regel må afhænge af de særlige love i hvert land, og at der, bortset fra legale hindringer, ikke skal være noget i vejen for, at uafhængige lokale organisationer står i direkte korrespondance med generalrådet. 

7a. I sin kamp mod de besiddende klassers forenede magt kan proletariatet kun da optræde som klasse, hvis det konstituerer sig selv som et særligt politisk parti, der står overfor alle tidligere partier, dannede af de besiddende klasser. Denne forening af proletariatet til politisk parti er uomgængelig for at sikre den sociale revolutions triumf og dens endelige formål - klassernes afskaffelse. Den sammenslutning af arbejderkræfterne, der allerede er opnået gennem den økonomiske kamp, må i denne klasses hånd tillige blive en løftestang i dens kamp mod dens udbytteres politiske magt. Da jordens og kapitalens herrer bestandig betjener sig af deres politiske privilegier til at beskytte og forevige deres økonomiske monopoler og til at knægte arbejdet, bliver erobringen af den politiske magt proletariatets ophøjede pligt.

8. Hver sektion har ret til at udnævne sin egen sekretær til at føre korrespondance med generalrådet. 

9. Enhver, der anerkender og forsvarer Den internationale arbejdersammensltnings principper, kan optages som medlem. Hver sektion er ansvarlig for, at de medlemmer, den optager, er moralsk uangribelige. 

10. Hvert medlem af Den internationale arbejdersammenslutning vil få de forenede arbejderes broderlige støtte, hvis han flytter fra det ene land til det andet. 

11. Skønt forenede til et evigt forbund til broderligt samvirke, bibeholder de arbejdersammenslutninger, der træder ind i Den internationale arbejdersammenslutning, fuldt og helt deres bestående organisationer. 

12. Disse statutter kan revideres på hver kongres, hvis to tredjedele af de tilstedeværende delegerede udtaler sig for en sådan revision. 

13. Alt, hvad der ikke er forudset i de foreliggende statutter, ordnes ved hjælp af særlige statutter, der skal godkendes af hver kongres. 

[[Kategori:Politik]]

[[de:Provisorische Statuten der Internationalen Arbeiter-Assoziation]]
[[en:General Rules of the International Working Men's Association]]
[[es:Estatutos Generales de la Asociación Internacional de los Trabajadores]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5rb0icv72dla5hns71qsh7yh7233vrm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>De gamle Kalkmalerier i vore Kirker</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2836</id>
    <revision>
      <id>431196</id>
      <parentid>71950</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431196</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="95407" sha1="ho8nzt58uzrbdspcruw1gekta0wbutf" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=De gamle kalkmalerier i vore kirker.
| afsnit=
| forfatter=Julius Magnus Petersen
| noter=Da den  trykte bog indeholder et stort antal billeder, med lange billedtekster, kan den ikke digitaliseres til nettet på en tilfredsstillende måde. Billederne er derfor i stedet samlet under de enkelte afsnit.
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;
&lt;div style=&quot;font-size:large;&quot;&gt;'''DE GAMLE KALKMALERIER'''&lt;br&gt;
'''I VORE KIRKER.'''&lt;/div&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
AF &lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;span style=&quot;font-size:large;&quot;&gt;'''J. MAGNUS-PETERSEN.'''&lt;/span&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
MED 54 BILLEDER.&lt;br&gt;&lt;br&gt;
VED UDVALGET for folkeoplysningens fremme.&lt;br&gt;&lt;br&gt;
KJØBENHAVN. I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD.&lt;br&gt;&lt;br&gt;
1900.
&lt;/div&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}


&lt;gallery class=center&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier.jpg
Billede:De gamle Kalkmalerier1.jpg
Billede:De gamle Kalkmalerier2.jpg
Billede:De gamle Kalkmalerier3.png
Billede:De gamle Kalkmalerier4.png
&lt;/gallery&gt;


==Forord.==
&lt;poem&gt;I Aaret 1895 udgav Forfatteren med Understøttelse af Carlsbergfondet et Værk: »Beskrivelse og Afbildninger af Kalkmalerier i de danske Kirker« med 42 Tavler, hvoraf nogle i Farvetryk. I dette Værk er der Beskrivelser af alle de Malerier, som indtil 1895 vare fremkomne i omtrent 320 Kirker.
Forfatteren har troet, at et Kjendskab til vore gamle Kirkemalerier sikkert vil have nogen Interesse og være velkommen for en videre Kreds af Folket, hvor det nævnte Værk paa Grund af dets Størrelse og Kostbarhed ikke er overkommeligt, og har derfor i dette foreliggende Skrift — til Dels efter det større Værk — i en mere sammentrængt Form søgt at fremstille Hovedtrækkene i Kalkmaleriets Udvikling og dets vexlende Karakter i de forskjellige Tidsrum her i Landet fra det 12te til det 18de Aarhundrede.
Da dette lille Skrift ikke kunde optage Beskrivelser af hvert enkelt af de mange Malerier, som ere fremkomne, henvises der til nævnte større Værk, naar yderligere Oplysninger maatte ønskes om de enkelte Kirkers Billeder.
Billederne i det foreliggende Skrift ere gjengivne efter Tegninger af Forfatteren. Originalerne til disse, der findes i Nationalmuseets Arkiv, ere for største Delen udførte af Forfatteren selv, adskillige dog af Prof. J. Kornerup og andre.
En Liste med Forklaringer af forskjellige Kunstord og fremmede Udtryk, som det i et Skrift af denne Art er umuligt at undgaa, vil Læseren finde bag i Bogen, ligeledes Oplysninger om de Ornamenter, der ere brugte som Prydelser foran og efter Bogens enkelte Afsnit.

Kjøbenhavn i Novbr. 1899.

Forfatteren.&lt;/poem&gt;

==Indledning.==
&lt;poem&gt;Det var et heldigt Tidspunkt, da de første gamle, mærkelige Kalkmalerier for o. 50 Aar siden fremdroges her i Landet. Indtil ind i vort Aarhundrede vare — navnlig i Byerne — mange af vore ældre Kirkebygninger nedrevne og ombyggede, hvori der sikkert har været Billeder af den Art, uden at de bleve agtede eller bevarede; men ved Aarhundredets Midte var Studiet af vor Fortid naaet saa vidt, at man nu paa rette Maade vidste at vurdere disse Fund. For bedre at kunne forstaa dette vil det være nødvendigt at give Læseren en kort Fremstilling af Forholdene i vor Oldtidsforskning i Tidernes Løb, og hvordan den havde udviklet sig, forinden disse Billeder fandtes.
I vort Fædreland rørte der sig tidligere end mange andre Steder en Bevægelse, som havde til Formaal at værne om de Levninger af Minder fra vor Fortid, som endnu fandtes spredte i stor Mængde over hele Landet. Alt for over tre Hundrede Aar siden viste der sig Tegn paa denne Interesse, og mange af den Tids ædle Mænd og Kvinder syslede gjærne med dette Arbejde og viste en alvorlig Stræben efter at samle og bevare, hvad der i Sange, Skrift og Fortællinger var efterladt fra Forfædrene. Denne Interesse maa vi vistnok kunne takke for, at et af vore stolteste Mindesmærker endnu er til, idet Lensmanden paa Koldinghus, Caspar Markdanner, 1586 lod den største af de to bekjendte Runestene i Jellinge, som var sunket ned i Jorden, udgrave og opstille og derved henledede Opmærksomheden paa dette historiske Sted; faa Aar efter, i 1591, fremkom et Skrift om disse Mindesmærker af P. Lindeberg med de første Billeder af Højene og Runestenene, der var udgivet paa Foranstaltning af den lærde Henrik Rantzau. Men mere end én Menneskealder før havde der hos andre ytret sig en lige saa varm, fædrelandsk Følelse for Bevaringen af, hvad der var overleveret fra de hensvundne Tider; om end ikke deres Gjerning er saa synlig, har Historien dog ikke glemt at optegne Navnene paa disse vore første Oldforskere. &lt;ref&gt;Blandt de Mænd, som i 16de Aarh. viste Interesse for vor Fortid og dansk Historie, maa nævnes: Johan Friis (f. 1494, † 1670), Kansler hos Kristian d. 3dje og Frederik d. 2den. Han var én af de første, som tænkte paa en dansk Oversættelse af Saxos Danmarks Historie. Ligeledes Peder Oxe, Hofmester hos Frederik d, 2den (f. 1520, † 1575). End videre Anders Sørensen Vedel (f. 1542, † 1616), Saxos Oversætter, Antonius Bryske (f. 1500, † 1566), hans Fætter Mogens Gyldenstjerne († 1569) og hans Søster Sitzel Bryske († 1573), endelig Bent Bille (f. 1509, † 1555). De fire sidste havde stor Interesse for Runeindskrifter og brugte undertiden selv denne Skrift.&lt;/ref&gt;)
I det følgende Aarhundrede møder os i lyse Træk et Navn, som enhver dansk Fortidsforsker maa mindes med Højagtelse, det er den bekjendte, utrættelige Samler og ivrige Oldforsker Ole Worm (f. 1588, † 1654); han har Æren for, at Studiet af Oldtiden førtes ind i et fast og sikkert Spor. Efter ham fulgte i Midten af 18de Aarhundrede den mangesidige Lærde Erik Pontoppidan, og efter ham den varmtfølende, ikke mindre lærde Langebæk, der fortsatte hans Arbejde lige saa ihærdigt. Men saa kom i Aarhundredets Slutning de store politiske Verdensbegivenheder, der lagde et Tryk paa den hele Udvikling. Vore Oldtidsforskeres Virksomhed blev derved hæmmet, og kun lidet af Betydning fremkom fra dem i den Tid. Saaledes haves fra de allersidste Aar før 1800 kun nogle Forsøg paa at forklare Indskrifterne paa et Par mærkelige historiske Runestene, der vare fundne ved Danevirke.&lt;ref&gt;Evers: Indberetning til Videnskabernes Selskab 19/9 1798 om Runestenenes Fund, som fortælle om Sven Tveskjægs Kampe ved Hedeby (Slesvig). — J. C. Jürgensen og Schultz: »Beschreibung und Erläuterung zweier in der Nähe von Schleswig aufgefundener Runesteine« 1799.&lt;/ref&gt;) I en Del Aar hvilede der saaledes Stilhed paa Oldforskningens Omraade, indtil denne pludselig afbrødes ved Guldsmedden Niels Heidenreichs Udaad, da han stjal de to mærkelige Guldhorn fra Kunstkammeret den 4de Maj 1802. Dette frække Tyveri kaldte Interessen til Live igjen i en saa høj Grad, at alles Tanker drejede sig om denne Begivenhed og om de tabte Horn. Almuen sang Viser om dem paa Gaderne, Digterne besang dem i prægtige Oder, og Videnskabernes Selskab udsatte Præmier for Tydningen af de sælsomme Fremstillinger og Indskrifter paa dem.&lt;ref&gt;Peter Erasmus Müller: »Antikvarisk Undersøgelse over de ved Gallehus fundne Guldhorn«, et af Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn kronet Prisskrift, 1806.&lt;/ref&gt;)
Dette Tyveri og Tilintetgørelsen af Hornene saarede saa alvorligt de fædrelandske Følelser, at det væsentligt bidrog til, at der dannedes en Kgl. Kommission til Varetagelse af vore danske Fortidssager og Mindesmærker, og et af dens Medlemmer, den fortjente Professor Rasmus Nyerup, lagde i 1807 Grunden til Dannelsen af Museet for de nordiske Oldsager, der først havde sin Plads paa Trinitatis Kirkes Loft. Man greb Sagen fat med stor Alvor og Iver for at vække Almenheden og aabne dens Blik for, at her laa en Arv fra Forfædrene, som det hele Folk havde en Pligt at værne om. Skjønt det lykkedes Kommissionen i faa Aar at samle betydelige Bidrag til Museet, magtede den dog ikke at foretage større og vidtgaaende Undersøgelser, og egentlig frugtbringende kunde saadanne heller ikke ventes at ville blive, før Sagkundskaben havde indvundet faste Støttepunkter, hvilket noksom fremgik af den mindre heldige Undersøgelse af Jellingehøjene i 1820; men de Bestræbelser, der for øvrigt gjordes, førte dog til, at et ikke ringe Materiale efterhaanden samledes, hvorved der fremvoxede et Kjendskab til vort Lands tidligere Kultur, som har været et værdifuldt Grundlag for senere Forskeres Arbejde.
Indtil Midten af vort Aarhundrede var Oldforskningens Interesse mest knyttet til, hvad der vedrørte vor fjærne Oldtid, d. v. s. de forhistoriske Tidsrum, der benævnedes Sten-, Bronce- og Jærnalder, og ved den ihærdige Ledelse af vort Oldsagmuseum forøgedes Antallet af Sager fra disse Tidsrum paa en overraskende Maade, saa at Samlingen i lang Tid hævdede sin Betydning og Anseelse som enestaaende i Verden. Interessen for Middelalderens Sager var vel ingenlunde ringe, men Studiet af dem var i mindre Grad fremmet, dels fordi Gjenstande fra dette Tidsrum vare kostbarere og ikke saa let overkommelige, dels fordi de for det meste laa skjulte og upaaagtede i Kirker og paa gamle Borge. De enkelte Stykker, som vare indlemmede i Museet, f. Ex. Relikviegjemmer, Kalke, Monstranser, Daabsfade og andet Kirkeinventar, betragtedes vel med Opmærksomhed, men man var endnu for andre Deles Vedkommende noget ukjendt og vaklende ved Bestemmelsen af deres Alder, Værd og undertiden ogsaa i Tvivl om deres Betydning. De faa Undersøgelser, der tilfældigt vare foretagne af middelalderlige Grave i den første Halvdel af Aarhundredet, havde ikke givet synderligt Udbytte eller bragt videre Oplysning. Dette havde for en Del sin Grund i, at de kristne Gravskikke i en længere Tid af Middelalderen førte det med sig, at Ligene — af religiøse Grunde — nedlagdes i et saa tarveligt Udstyr som muligt, uden Smykker, Vaaben eller Gjenstande, som brugtes i det daglige Liv. Det, man i Almindelighed fandt i saadanne Grave, var kun Skeletter eller Dele af dem, der ofte bar Spor af, at den afdøde kun havde været indhyllet i en simpel Lærreds-Ligskjorte; de eneste Gjenstande, der desuden undertiden fandtes, vare smaa Kors, »Pater-noster-Kjæder« og smaa Blyplader med Navn eller Indskrifter. Kun i nogle fornemmes Grave, navnlig gejstliges, fandtes rigere Klædninger og enkelte kirkelige Gjenstande, som Kalke, Ringe, Bispe- eller Abbed-stave m. m.&lt;ref&gt;Ved Aabningen af Absalons Grav i Sorø 1536 fandtes han liggende i fuldt Ornat. I nogle ukjendte gejstliges Grave i Roskilde Domkirke fandtes (1892) ligeledes Rester af rige Klædninger. Ligesaa fandt man Valdemar den 2dens Lig i Ringsted iført kostbare Klædningsstykker (1861).&lt;/ref&gt;). Middelalderens Grave frembød saaledes kun lidet imod, hvad der var samlet fra Oldtidens, hvorfra der stadig kom mere og mere og end yderligere maatte ventes et rigt Udbytte.
Men i de første Aar af Halvtredserne skete nogle Fund, der vakte en levende Interesse og aabnede Blikket mere for den middelalderlige Kulturtilstand i Danmark og tillige gav os en bedre Forstaaelse af denne. Det traf sig nemlig tilfældigt, at en Del gamle, mærkelige Kalkmalerier fra omtrent Aar 1100 til 1200 opdagedes under Hvidtelagene paa Væggene i nogle af vore Landsbykirker. De første fandtes i Skibby Kirke 1855, og kort efter de i Sæby, Hagested og Hjørlunde Kirker, alle i det nordlige Sjælland.
Tidligere havde man kun truffet paa enkelte raat malede Billeder fra 15de—16de Aarh., f. Ex. i Roskilde Domkirke, hvor der 1829 fandtes en Figur, som længe mentes at være et Billede af Kong Kristian den første, men som senere viste sig at være St. Kristoffer; det ses heraf, hvor lidet man endnu forstod sig paa at forklare den Art Fund. Disse nyfundne Malerier vare derimod af en helt anden Art og oplyste os om, at der her i Landet i tolvte Aarhundrede havde været en tidlig Kunstudvikling, som hidtil havde været os fuldkommen ukjendt, og hvorfra — bogstavelig talt — Dækket nu var fjærnet.
Medens Oldtidens mangeartede Fund havde oplyst os om meget, der var os fremmed i Livsvilkaarene hos Danmarks tidligere Beboere, gav disse ældgamle Malerier os et lignende Indblik i og et klarere Begreb om de middelalderlige Forhold her i Landet, ikke alene ved den Kunstsans, de bære Præg af, men ogsaa ved, at de give os en fyldigere Forstaaelse af det sjælelige Liv og den religiøse Aand, der havde rørt sig hos den Tids Folk, som levede her i de første Aarhundreder efter Kristendommens Indførelse. Dertil gav de os mange Oplysninger om Datidens Forhold, om Klædedragt, Redskaber, Vaaben m. m. Der var noget overraskende ved, at der i disse gamle, smaa Landsbykirker, gjemt under hundredaarige Hvidtelag, skulde findes noget saa mærkeligt og værdifuldt, og det var derfor med Grund, at Opmærksomheden vaktes, og at Forskerne med Iver greb dette ny Felt at arbejde paa, som tidligere savnedes.
Men forinden vi give en nærmere Beskrivelse af disse gamle Kalkmalerier, vil det være nødvendigt at faa en kort Redegjørelse for Kirkebygningsforholdene her i Landet i den første kristne Tid.
Den gamle Historieskriver, Sachseren Adam af Bremen, som opholdt sig en Tid i Danmark hos Kong Svend Estridsøn († 1076), fortæller, at der alt den Gang var en stor Mængde Kirker her; han nævner saaledes, at Antallet i Sjælland og Skaane alene udgjorde o. 450. Om vi end ikke tør sige, at de alle, saa er der næppe Tvivl om, at sikkert største Delen af dem vare byggede af Træ, et Materiale, som man fra Hedenskabets Tid var vant til at bruge til Bygninger, større Gudehuse o. 1. Det er saaledes bekjendt, at der i Æbelholt ved Arresø var en Trækirke, da Klosterkirken opførtes af Sten i Aaret 1210. I Aarhus byggedes en Trækirke endnu ved Aar 1202, der først nedbrødes 1548; i denne blev Liget af den hellige Niels af Aarhus, død 1180 (en Søn af Kong Knud Magnussøn), begravet, hvilket muligt skete ved hans Kanonisation (Optagelse blandt Helgenerne) 1260. St. Albans Kirke i Odense, hvor Knud den hellige blev dræbt 1086, var ligeledes en Trækirke, og flere Fund af Bygningsrester af Træ, som man i den senere Tid er truffet paa, vise, at Trækirkerne have været spredte over hele Landet. Deres Bygningsform kjende vi ikke, og Udstyrelsen af det Indre lige saa lidt; men man har Formodning om, at de i Lighed med de gamle hedenske Gudehuse have været prydede med udskaarne Figurer og Prydelser paa Søjler og i Friser.
Væggene have vistnok staaet med de glatte Plankeflader eller undertiden været behængte med vævede og udsyede Tæpper, som man f. Ex. fandt Rester af i Gorms og Thyres Gravkammer i Jellingehøjene og i Mammengraven ved Viborg. Beskrivelsen i Laxdæla Saga af Olaf Paa's Bolig, ligesom Adam af Bremens Omtale af Upsala-Gudehuset, giver os en Forestilling om den indre Udstyrelse, som sikkert er bleven efterlignet i de første Kirker. At Farver og Maling have været anvendte, er troligt nok; vi have et lille Exempel derpaa i de udskaarne Træstykker fra Jellinge-Gravkammeret og et Stykke af en Planke fra Hørning Kirke ved Randers&lt;ref&gt;Billeder af Hørningplanken og af Jellingetræstykker findes i L. Schrøder: Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje II, 1897 (»Folkelæsning« Nr. 218) Side 196-98.&lt;/ref&gt;); men det maa betvivles, at der i den Tid, da Trækirkerne byggedes, kjendtes noget til det egentlige kunstneriske Maleri. Først da de større Stenkirker opførtes og prydedes med Søjleportaler og kristelige Skulpturbilleder samt rigt smykkede Vinduesomfatninger m. m., ligger det nær at antage, at det med den mere fuldkomne Bygningskunst beslægtede Maleri omtrent samtidigt er kommet her til Landet. Des værre er der hverken i Sagaerne — som dog ofte omtale Kirker og Kirkebygning — eller hos Saxo nævnt noget om malede Billeder. Tidligst er det berørt i et gammelt Haandskrift fra Roskilde-Bispen Arnolds Tid (1088—1124). hvori anføres, at Malerierne i Roskildekloster fornyedes. Hvad det var for et Kloster, vides ikke; men der er med Grund udtalt Formodning om, at det er det samme som St. Lucii Kirke, der opførtes af hans Forgænger Sven Norbagge. Denne Kirke var bygget af tilhugne Kvadre (Fraadsten?) og saaledes af en helt anden Karakter end Træbygningerne. Dens arkitektoniske Anordning og hele Stil har sikkert været hentet fra Udlandet, hvor Bisp Sven oftere færdedes og til sidst døde; de i Haandskriftet omtalte Malinger ere ikke nærmere beskrevne, men have sikkert været af en anden Art end dem, vi formene fandtes i Trækirkerne. Da vi saaledes ikke ere i Stand til at paavise noget, der her i Landet henpeger paa et tidligere Udviklingstrin for det kunstneriske Kalkmaleri, maa vi anse det for givet, at dets Anvendelse først træder frem her ved det Tidspunkt, da Kristendommen har fæstnet sig, og den fremmede Bygningsmaade er ført her ind.
I de større Byer, hvor de højere gejstlige havde Sæde, f. Ex. i Ribe, Roskilde og Lund, blev der alt i Slutningen af ellevte Aarhundrede paabegyndt anselige Kirkebygninger af Sten; da de for det meste stod under Bygning i en Række af Aar, blev der samtidig rundt om dem paa Landet rejst mange mindre Kirker, som efterhaanden traadte i Stedet for Trækirkerne. Dette medførte store Forandringer paa Byggeomraadet; de nye Former og det nye Materiale fordrede erfarne og øvede Arbejdere; og da vi manglede saadanne her, var det en Selvfølge, at man hentede dem fra Udlandet, hvor en stor Del Domkirker og Klosterbygninger alt længe havde staaet fuldt færdige. Kristne Lærere og Klosterbrødre havde man allerede tidligere indkaldt fra fremmede Lande; iblandt dem vare mange betydelige Mænd, som støttede og lagde fast Grund for den ny Lære, og ved deres Indflydelse og Bistand voxede stadigt Kirkernes Antal rundt om i Landet. Lægbrødre og dygtige Haandværkere, der havde modtaget deres Uddannelse i de fremmede Klostres Læreanstalter, fulgte efterhaanden efter dem, og deriblandt sikkert ogsaa Malere, der bragte en mere udviklet Billedkunst hertil. Der blev nemlig megen Brug for disse Kunstnere, eftersom Stenkirkernes Antal voxede; disses store, indre Vægflader, som kun afbrødes af meget faa, smaa, højt oppe siddende Vinduer, maatte ved deres Tomhed gjøre et fattigt Indtryk paa Øjet. Det laa da nær at følge den Skik, som kjendtes fra Udlandet: at pryde Kirkernes Vægge med malede Billeder, der vare langt lettere overkommelige end de kostbare Tæpper, som det fordrede lang Tid og mange Hænders Gjerning at udarbejde.&lt;/poem&gt;

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier or5.png|Indledningsornament fra side 5
Billede:De gamle Kalkmalerier or12.png|Slutningsornament fra side 12
&lt;/gallery&gt;

==Fra hvilket Land kom vore første Kirkemalere?==
&lt;poem&gt;Naar man ser de ældste af vore Kirkemalerier, forbavses man over den rene Stil, den dybe religiøse Aand og den fuldt udviklede Behandlingsmaade, de ere prægede af; dertil røbe de et Kjendskab til Farvesammenstilling, som kun fuldt udlærte Malere kunde sidde inde med. Det Spørgsmaal trænger sig derfor uvilkaarligt frem: Hvorfra ere disse Folk komne? Det er ikke muligt med nogen Sikkerhed at svare paa det. I flere af de sjællandske Malerier og nogle af de jydske — især paa Jellinge Kirkes Korvæg og i Spentrup Kirke ved Randers — er der en ren byzantinsk Karakter (se f. Ex. ovenstaaende Kristushoved fra Jellinge), og der er i Ansigternes Farvenuancer ligesom en Bestræbelse for at efterligne de sydlandske Mosaikbilleder, saa at Tanken uvilkaarlig føres hen paa, om ikke de Forbindelser, der vare tilstede imellem danske og normanniske Slægter i det sydlige Evropa, i Italien og Byzants (Konstantinopel), have haft nogen Betydning og Indflydelse hos os i denne kunstneriske Retning. Men hertil maa bemærkes, at den ejendommelige byzantinske Karakter i kirkeligt Maleri findes i mere eller mindre Grad i alle tidlige middelalderlige Kirkebilleder over hele Syd- og Mellemevropa, saa vi behøve ikke at antage, at nogen Indvandring af Malere er sket umiddelbart til os fra saa fjærnt liggende Steder.
I Frankrig havde der alt i niende og tiende Aarhundrede udviklet sig en stor Kunstkultur, hvis Virkninger traadte frem i en rig Udsmykning med Skulptur og Maleri i Kirker og Klostre. Som bekjendt kom vi i 12te Aarhundrede i nær Berøring med Frankrig, da Medlemmer af franske Munkeordner sendtes hertil. At disse Ordensbrødre medbragte Sans for at udstyre Kirkerne med Billeder, kan ikke betvivles, og i nogle af vore Malerier er det kjendeligt, at franske Forbilleder have været benyttede. Men en vedvarende Paavirkning kan ikke paapeges; muligt er dette begrundet i, at der i Frankrig i Midten af det 12te Aarhundrede er noget, der ligesom hæmmer og bindrer Kirkemaleriet der, vistnok fremkaldt ved den hellige Bernhards († 1153) og Cistersienserordenens Modstand og strænge Forbud mod Anvendelse af Billedkunst i Kirkerne. Ogsaa indvirkede det en Del, at den romanske Stil i de franske Kirker i Løbet af Aarhundredet mere og mere fortrængtes af den gothiske Spidsbuestil, hvor der kun delvis levnedes Plads til større Malerier, da de fra Gulv til Loft eller Hvælving rækkende Søjler og Pilastre brød Væggenes Flader og afdelte dem i mindre Rum, hvilket ikke var Tilfældet ved de romanske Basilikaers store, fortløbende Vægflader.
England, som alt i ellevte Aarhundrede sendte Klosterbrødre til Danmark, havde ved den Tid endnu ikke nogen udpræget Kunst i Retning af Kalkmaleriet, skjønt det siges, at man alt under Kong Alfred († 901) havde begyndt at pryde Kirkerne med Malerier. Men Kunsten der har sikkert været en Aflægger af den rige keltiske eller irske Kunst, som endnu holdt sig og gjorde sig gjældende særlig i Ornamentiken længe efter, at den normanniske Indvandring havde ført Fastlandets Malemaade til England. Denne har synlig indvirket paa den engelske Kunst, hvor det ejendommelig engelske kun er fremtrædende i den nævnte keltiske Ornamentik, som vi ikke finde Spor af i vore ældste Billeder. Ganske uden Paavirkning ere vi dog heller ikke fra England; men det er først i Billeder fra omtrent Aar 1400. Man træffer nemlig i enkelte af dets Kirker&lt;ref&gt;Kalkmalerier med rød Bund om Figurerne findes i følgende engelske Kirker: ''Battle Church'' ved Hastings, ''Stanton Harcourt'' og ''Fishney'' og nogle flere (»Archæologia« 50, Part II, 1887).&lt;/ref&gt;) en rødbrun Baggrund om Figurerne, hvor der hos os og andre Steder almindeligvis er en klar blaa Ultramarinfarve; en saadan rødbrun Baggrund fandtes ogsaa paa et Par — nu tabte — Malerier hos os, det ene i Aarhus Domkirke og det andet i Saxkjøbing Kirke. Anden Lighed med de engelske Billeder kan ikke sikkert paavises.
I de til Frankrig grænsende tyske Lande bøjede man sig mindre for St. Bernhards og Cistersiensernes strænge Love; kun i de würtembergske Landskaber synes man at have været modtagelig for Ordenens Byggeregler, dog mest i Retning af Bygningsstilen i Kirkerne. I det øvrige Tyskland holdt den romanske Bygningsmaade sig noget længere; først efter at der havde udviklet sig en fri Overgangsform i Stilen, afløstes den af Gothiken.
I sidste Halvdel af 11te og i Begyndelsen af 12te Aarhundrede, — hvilket ikke var meget tidligere end i Danmark&lt;ref&gt;Lunds Domkirkes Bygning paabegyndtes i Slutningen af 11te Aarh., indviedes 1131. Samtidig byggedes der paa Ribe Domkirke under Biskop Thore, død 1134. Den ældste af Sven Norbagge byggede Stenkirke i Roskilde og Slesvig Domkirke vare ogsaaa blandt de tidligst opførte Stenkirker.&lt;/ref&gt;) — rejste der sig overalt i Tyskland anselige Domkirker og mange mindre Kirker. I flere af dem er der fundet større Partier af de oprindelige Vægmalerier, som have en paafaldende Lighed med vore, navnlig i de ornamentale Baand og Bordter, og i Figurfremstillingerne træffer man de samme Æmner temmelig ens behandlede. Det nære Naboskab; Sprogslægtskabet og mange forskjellige Interesser knyttede os stærkt til Tyskerne. Næsten ved hvert af deres større Klostre var indrettet Læreanstalter for Lærlinge i forskjellige Kunstretninger, saaledes i Regensburg, Fulda, Reichenau, Paderborn o. a. St.; der er saaledes meget, der taler for, at det er fra Tyskland, at de fleste af vore ældste Kirkemalere ere hentede. Henved hundrede Aar før os havde Tyskerne benyttet Malerkunsten ved Kirkernes indre Udsmykning, ja selv verdslige Herrer satte Pris paa at udstyre deres Borge med Vægmalerier; fra Grækenland og Italien hentede de mange af deres ypperste Malere. Man nævner saaledes en Italiener Johannes, som Biskop Balderich indkaldte o. 1080 for at male Koret i St. Jakobskirken i Lüttich. Kejser Otto d. 2den (973—83) indkaldte en Græker Theophanos fra Byzants, og Ærkebiskop Adalbert af Bremen († 1072) havde en Italiener Transmandus i sin Tjeneste, og mange flere omtales. Disse fremmede Malere havde ogsaa det Hverv at pryde de mange religiøse Haandskrifter med malede Billeder, saaledes anføres dette om den ovennævnte Theophanos; men disse Haandskrifter med bibelske Tegninger vare netop et vigtigt Hjælpemiddel for Kirkemalerarbejdet Man vil let lægge Mærke til, at mange Fremstillinger, f. Ex. Kristus som Himmeldrot, Daaben i Jordans Flod, de tre Vises Tilbeden, Kristus for Dommeren o. s, v., i flere af vore Kalkmalerier ligne hverandre indbyrdes, og disse atter Billeder i udenlandske Kirker. Dette kan ikke alene være begrundet i Meddelelser, som ere gaaede fra Maler til Maler, men maa forklares ved Tilstedeværelsen af Forbilleder, som for Kunstneren fandtes let tilgængelige i de rigt malede Haandskrifter, der i mangfoldige Afskrifter vare spredte over hele den kristne Verden. Et Par af vore ældste Kalkmalerier synes at tyde paa Benyttelsen af et saadant Haandskrift, der i en Gjengivelse maa have været tilstede her i Landet. I St. Peters Stift i Salzburg er der nemlig bevaret et mærkeligt Haandskrift, en Messebog, der menes at være udført ved Aar 1170, nogle antage endnu tidligere. I denne Bog findes over 300 malede Billeder og deriblandt ét, som forestiller ''Ecclesia'' og ''Synagoga'' (den kristelige Kirke og Jødedommen) staaende ved den korsfæstede Kristus (Fig. 1); til højre ses Ecclesia i pragtfuld, byzantinsk Dragt, med Krone paa Hovedet og i de opløftede Hænder en Kalk, hvori den Korsfæstedes Blod optages. Til venstre staar Synagoga med tilhyllet Ansigt, der hentyder til, at Blikket ikke var opladt for den rene Tro og et Aag i Haanden, der ogsaa har en sindbilledlig Betydning. I Spentrup Kirke ved Randers er der et Kalkmaleri, der ligner hint Billede i en paafaldende Grad; den smalle Plads i Korbuens Underflade, hvor Billedet er malet, har ikke tilladt at fremstille Korset med Kristus; men i Stedet derfor er malet ''agnus dei'' d. e. Guds Lam, der meget tidlig blev brugt som Betegnelse for den Korsfæstede og ogsaa ofte træffes i Danmark (se Figuren S. 12). I Maleriet i Spentrup (Fig.2) staar Synagoga i samme Stilling som i Salzburg-Haandskriftet med et Klæde for Øjnene; men i Stedet for Aaget holder hun et Spyd i Hænderne, som hun støder ind i Lammets Bryst. Ecclesia staar iført omtrent samme Dragt, som Haandskriftets Figur bærer, og i samme Stilling opløfter hun Kalken for at modtage det udstrømmende Blod. I Haandskriftet er der et andet Billede, som vel ikke i sin Helhed ligner et Kalkmaleri i Bindslev Kirke ved Hjørring, men som i Kompositionen er det meget ligt. De forestille begge Maria med Jesusbarnet paa Skjødet. Figurerne have i Stilling og Klædedragt meget til fælles; nogen Frihed i Anordningen er vel sket, idet Englene ved hver Side af Gruppen i Haandskriftet ere i Kalkmaleriet anbragte for oven; men begge Billeder ere ens omfattede af en kvadratisk, ornamenteret Ramme.
Der er ikke Tvivl om, at de mange Evangelie-, Bønne-og Messebøger med malede Billeder, som fandtes ved ethvert gejstligt Stift, have været til stor Nytte for Malerne ved Udførelsen af Kirkemalerierne; og de vare godt kjendte med disse Billeder, da — som forhen sagt — mange selv udøvede den Kunst at udstyre saadanne Skrifter eller at eftertegne andre. Malerne vidste, uagtet man maa formode, at de vare fremmede, ogsaa at gjøre det rette Valg af de bibelske Æmner, og de fremstillede kun saadanne, der forstodes af den stedlige Menighed og passede til dens rene og simple Opfattelse af Kristendommen. Det viser sig tydeligt i, at Kunstneren ikke lader sig paavirke af den Helgendyrkelse, der alt begyndte at ytre sig i de sydligere Landes Kirkebilleder og Haandskrifter fra det 11te og 12te Aarhundrede; man ser dette i det omtalte salzburgske og andre Haandskrifter fra den Tid, hvor der findes mange Billeder af Helgenlegender, som lige saa vel kunde være valgte til Forbilleder af de Malere, der udstyrede vore Kirker. Hvorfra vi end have hentet vore ældste Kirkemalere, vidne Billederne fuldt ud om, at de have været besjælede af en sand religiøs Aand og en ren kristelig Tro, idet de vragede at fremstille noget, der ikke endnu forstodes her, og som de maaske ikke selv agtede eller troede paa.
Som ovenfor anført kunne vi ikke med fuld Sikkerhed sige, hvorfra vore første Malere ere komne; men det er os bekjendt, hvor vi kunne søge de tidligste Spor af det kristelige Maleri og tillige af den varige Maade at male paa, som man kan takke for, at saa mange af vore ældste Kalkmalerier endnu ere bevarede. I de underjordiske Begravelser (Katakomber) i Rom og andre sydlandske Byer findes kristelige Grave fra de første Aarhundreder af vor Tidsregning, hvor der paa Væggene er Male­rier med religiøse Fremstillinger udførte paa forskjellige Maader, nogle i Mosaik, men de fleste og ældste malede ''„al fresco&quot;'' —, det vil sige, en Maling med Vandfarve paa den friske, vaade Kalkpuds, hvis Mørtel var tilberedt og blandet efter visse Regler, og som efter at være lagt paa Murfladen glittedes med blanke Staalredskaber, indtil Pudsen havde faaet en glansfuld Overflade. Denne glatte Overflade maatte under Malingen omhyggelig værnes mod Paavirkning af den atmosfæriske Luft ved stadig at holdes fugtig; thi ellers lagde der sig en fin Hinde (Cruste) over den glittede Flade, som hindrede Farvens Indtrængen i Kalken. Til Malingen maatte alene bruges de saakaldte Jordfarver, som ikke angribes eller bortætses af Kalken. Denne Frescomaling har der været særlig god Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med ved Malerierne i de i nyere Tid udgravne Ruiner af Pompeji fra det første Aarhundrede efter Kristus. Mærkeligt nok er det netop denne samme Malemaade, der er anvendt i vore ældste Vægmalerier i Kirkerne, som omtrent ere tusende Aar yngre, og lige saa mærkeligt er det, at den tekniske Behandling synes at have været den samme; thi man finder her en lige saa glat og velbehandlet Pudsflade som paa de pompejanske Vægge. En lille Afvigelse er der dog; paa de sidstnævnte er Pudsen noget tykkere og kan træffes i indtil fem Lag af grovere og finere Blanding ud mod det yderste, glittede Lag. Frescopudsen i vore ældste Billeder er kun fundet i to Lag, et grovere, lagt umiddelbart paa Stenmuren, og over det et tyndt Lag af en finere sammenblandet Mørtel, der ikke staar tilbage for den pompejanske i Hvidhed og er lige saa glat behandlet. Paa Korvæggen i Jellinge fandtes endog kun ét Lag af omtr. 1/3 Tommes Tykkelse, som var udbredt paa selve Fraadstenen, hvis porøse og ujævne Overflade særlig egner sig til at binde Kalken. Man kan anføre som Grund til denne Forskjellighed i Behandlingen, at Sydens varme Klima maatte gjøre et tykkere Underlag fornødent for at kunne holde det yderste Lag længere fugtigt, medens Malingen udførtes, hvorimod færre Underlag vare tilstrækkelige i vort kolde og fugtige Klima. Men denne Forskjel maa her hellere tilskrives en Simplificering i Tekniken i Løbet af de tusende Aar, hvor andre Maader til at fremstille Billeder paa Væggene havde gjort sig gjældende — navnlig Mosaiken, der fra 3dje og 4de Aarhundrede var stærkt benyttet i de sydlige Lande; dog fortrængte de ikke ganske Frescomalingen, som i sin Behandlingsmaade var langt mere anvendelig, hvor det gjaldt at gjengive Enkeltheder i Former og Linier.&lt;/poem&gt;

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier or13.png|Indledningsornament fra side 13
Billede:De gamle Kalkmalerier fig1.png|Fig. 1.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig2.png|Fig. 2.
Billede:De gamle Kalkmalerier or21.png|Slutningsornament fra side 21
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 1. Den kristne Kirke og Jødedommen.&lt;br&gt;Haandskrift fra Salzburg.
*Fig. 2. Den kristne Kirke og Jødedommen.&lt;br&gt;Spentrup.


==Den ældre Middelalders Stil (Aar 1100—1300).==
&lt;poem&gt;Da en fremmed Indflydelse og Paavirkning, saaledes som der her i Korthed er forklaret, i alle Retninger har gjort sig gjældende, er det ikke saa underligt, at den ældre Del af vore Kalkmalerier i saa meget ere overensstemmende med Udlandets eller i hvert Fald kun meget lidt afvigende fra dem. Den fremmede, byzantinske Stil i Figurerne, de alvorlige Ansigter, Draperierne, Ornamenternes omhyggelige Tegning, de rene og fine Linier i Bygninger, Søjler, Kapitæler og Buer gjenfinde vi i vore Malerier. Mest træder Ligheden frem i de mange Fremstillinger af Kristus, der som Himlens Herre sidder paa den mangefarvede Himmelbue. I Enkelthederne ses ogsaa Ligheden ; saaledes er der i ''St. Apollinare nuovo'' i Ravenna et af de ældste Billeder af denne Art (Fig. 3), hvor Ansigtsudtrykket og Formen i Kristushovedet fører Tanken hen til flere af vore danske Kristusbilleder, der synes at have taget hint og lignende til Forbilleder. Samme Kirke bar paa nordre Væg et Mosaikbillede (Fig. 4) af de tre Vise, der frembære deres Gaver for Maria og Jesusbarnet; man ser dem komme i en fremadilende Gang, der mulig skal antyde deres higende Længsel efter at naa deres Maal: at tilbede og bringe deres Offer. Den samme ilende Bevægelse i Figurerne ses i Basrelieffer paa de ældste romerske Sarkofager fra 4de—5te Aarhundrede. Hos os gjenfindes den i Kalkmaterierne paa Væggene i Fjenneslev (Fig. 5) og Slaglille Kirker. En anden Overensstemmelse med de fremmede Billeder viser sig deri, at de Vise nærme sig fra den venstre Side af Mariagruppen, som, paa meget faa Undtagelser nær, ogsaa almindeligt er vist paa de oldkristelige Basrelieffer. I Ravennamosaiken holder den forreste Mager sin Kappeflig imellem Hænderne og Gaven, for ikke umiddelbart at røre ved den, idet han overgiver den til Barnet; det samme ses paa et Vægmaleri fra ellevte Aarhundrede i Lambachs Stiftskirke i Ungarn (Fig. 6). Dette Tegn paa Ærbødighed er ikke nøje vist i de to nævnte danske Malerier, men det træffes paa andre Fremstillinger her, navnlig paa Korbuen i Estvad og paa en Dørsten (Tympanon) i Aalum Kirke (Fig. 7). I den senere Middelalders Billeder hos os er dette Ærbødighedstegn endnu beholdt; thi man ser ofte i Malerier og udskaarne Billeder den hellige Læst blive frembaaren paa denne Maade.
Det betydningsfuldeste Billede; Kristus i sin Herlighed som Himmeldrot — findes altid malet paa den østlige Væg i Koret eller paa Hvælvingen af den med dette forbundne, halvrunde Tilbygning (Absis), saaledes i Hagested Kirke (Fig. 8). Man ser Herren siddende paa en Art Throne eller paa Himmelbuen omgivet af en mandelformet Nimbus. I venstre Haand holder han Evangeliet, Livets Bog, og den højre opløfter han til Velsignelse. Med en gribende, ophøjet Ro i Stilling og Aasyn er han fremstillet som den himmelske, altvelsignende Guddom. I Hjørnerne uden for Nimbusen ses de fire Evangelistsymboler: Ørnen, Løven, Oxen og Englen, og ved Siderne staa Maria, Johannes og Ærkeengle i bedende Stillinger. Endelig ere disse Fremstillinger i Almindelighed omrammede med prægtige farverige Ornamenter.
Korets Sidevægge ere som oftest afdelte i tre Bælter paa langs af Muren, hvoraf det mellemste gjærne har noget over den dobbelte Bredde af det underste og øverste (A. B. C. i Fig. 9). I det brede, mellemste Bælte er malet bibelske Fremstillinger, og i de to smallere — der danne en Art Friser over og under det mellemste — er der malet smukt tegnede Alagrecque-Snoninger og romanske Ornamenter. Korbuen, der spænder over Opgangen fra Kirken til Koret, har i Almindelighed i Toppen en Cirkel med ''agnus dei'' (»Guds-Lammet«) og nedad Siderne Figurer af Evangelister eller Apostle (Fig. 10).
Skibets Vægge ere afdelte paa samme Maade som Korets, med Figurfremstillinger i det brede, midterste Bælte og farverige Ornamenter i de to andre.
Foruden den tekniske Dygtighed i Udførelsen skille Malerierne fra denne ældre Periode sig bestemt fra de følgende Tiders ved den ædle Simpelhed og Alvor i Figurernes Stillinger og Aasyn og ved de overalt med fin Sans sammenstillede Farver. Alt vidner om en fuldt udviklet Kunst, der tillige har været beaandet af en inderlig og ren Opfattelse af den kristne Tro. Med en egen Ærbødighed se vi paa disse Billeder nu; hvor meget mere maa de ikke have virket betagende paa vore tidlige Kristnes uvante Øjne, da Malerierne vare nye og stod i al deres friske Farvepragt og paa en let fattelig Maade fortalte Beskueren Hovedtrækkene af den kristelige Lære!
Ved en nærmere Betragtning af de ældre Malerier træde flere Ejendommeligheder frem, der ere bestemt kjendetegnende for dem; saaledes vil man mærke en paafaldende Tilbageholdenhed i Valget af Figurerne i Fremstillingerne. Maleren indskrænker sig til kun at gjengive de allervigtigste Personer: Kristus, Maria, Johannes, de tre Vise; kun en Gang imellem træffes Maria og Elisabeth, Johannes Døberen, Evangelisterne og andre, som Kristus og Maria komme i Berøring med ved enkelte Lejligheder, som ved Besøget hos Familien i Bethanien og ved Lazarus's Opvækkelse. Billeder af disse Optrin findes i Hjørlunde Kirke i Sjælland og Lyngby Kirke i Jylland. Maleriet i Lyngby (Fig. 11) med den i ægyptisk Mumieklædning omhyllede Lazarus minder paafaldende om et Billede i ''Capella dell'Arena'' i Padua af den italienske Maler Giotto (f. 1266, † 1337), hvor Lazarus ogsaa træder frem af Graven som Mumie. Muligvis er Giottos Billede atter en Efterligning af Fremstillingen paa en Sarkofag fra Katakomberne (nu i Lateranmuseet i Rom), hvor han ligeledes er iført Mumieklædning. En figurlig Fremstilling af Gud-Fader har man endnu ikke dristet sig til at give; dennes Legemliggørelse synes at have ligget for ophøjet for Malerens Tanke; først længere hen i Middelalderen træder Gud-Faders Figur frem i vore Kalkmalerier, og da som oftest med Kristi Korsglorie eller en Pavekrone paa Hovedet. Betegnes Gud-Faders Tilstedeværelse i Billederne, er det i Almindelighed paa en egen tilbageholden Maade ved en fra en Sky fremstrakt velsignende Haand (se Fig. 13). Martyrer og Helgener synes Kunstneren enten fremmed for, eller han finder dem ikke værdige nok til at stilles ved Siden af Frelseren og hans nærmeste. Men ved disse Begrænsninger blive Billederne — hvor tiltalende de end ellers ere — ofte noget ensformige; i forskjellige Kirker ser man saaledes atter og atter det samme gjentaget uden væsentlige Forandringer; i en Gruppe Kirker i det nordlige Sjælland ere Malerierne i hver for sig saa ens, at man skulde tro, at den samme Maler har udført dem, hvilket for øvrigt vel ogsaa tør formodes. Dette falder f. Ex. let i Øjnene, naar man sammenholder de ornamentale Bordter i Slaglille og Fjenneslev Kirker (se Fig. 10 for neden og Fig. 12). Det før omtalte Hovedbillede med Kristus som Himmeldrot findes o. 20 Gange gjentaget her i Landet uden særlige Forandringer med Undtagelse af nogen Forskjel i de prægtige ornamentale Omgivelser. De gamle Malere synes dog selv at have haft Blik for det ensformige i Fremstillingerne og følt Trang til at bringe nogen Afvexling ind i dem. Man ser dette nogle Steder, hvor der indføres Personer i Billederne, der ikke høre til de udvalgte Helliges Kreds, Det er Mænd og Kvinder, som maa antages at have givet Gods og Gaver til Kirkernes Grundlæggelse eller ladet opføre saadanne og lignende Bygninger med religiøst Øjemed, og derved ydet Hjælp til den kristelige Læres Fremme. I flere danske Kirker er der fundet Billeder af denne Art, hvor en Mand eller Kvinde frembærer en lille Kirkemodel til Guds Velsignelse; Gud-Fader Figuren er ikke synlig, men hans velsignende højre Haand kommer frem fra Himlen. Det mærkeligste af disse Billeder, er det, der findes i Fjenneslev Kirke (Fig. 13), med de to Figurer, som antages al skulle forestille Asger Rig og Fru Inge, Esbern Snares og Absalons Forældre, som efter Sagnet lod Fjenneslev Kirke bygge. Fortællingen om, hvorledes Tvillingsønnernes Fødsel gav Anledning til, at Fru Inge under sin Husbonds Fraværelse i Leding lod sætte to Taarne paa Kirken, er vel kjendt fra Øhlenschlægers smukke Digt »De tvende Kirketaarne«, og hermed stemmer, at den lille Kirke, som Hr. Asger paa Billedet holder i sine Hænder, netop ogsaa er fremstillet med to ligedannede Taarne.
I Slaglille, Hagested og Førslev ere lignende Billeder, og paa Slesvig Domkirkes søndre Portal ser man en kronet Figur bære en lille Kirke frem til Velsignelse, som man har ment at skulle forestille Valdemar den store. Et andet Forsøg paa at bryde det ensformige er vist i enkelte jydske Kirker, hvor der i lange Friser under det egentlige Hovedbillede er malet Rytterkampe, navnlig i Aal, Hvejsel og Vellev Kirker; man har udtydet dem som Begivenheder i den bibelske Historie, f. Ex. Makkabæernes Kampe, men muligt er det, at de forestille en eller anden Kamp i vor egen Historie; en nærmere Forklaring af dem dog er endnu ikke lykkedes.
Et andet Særmærke for de ældre Malerier er, at der ikke træffes Billeder af Kristi Ungdomshistorie, som man i de efterfølgende Tidsrum finder saa ofte fremstillet. Kun et eneste Sted i de ældre Billeder ses Kristus som ung Mand staaende i en forklaret Skikkelse med opløftede Hænder. Det er i Billedrækken i Jellinge Kirke (Fig. 9, a), hvor Johannes forbereder de forsamlede Jøder paa hans Komme.
Af Korsfæstelsen er hidtil kun fundet et eneste blandt de gamle Malerier, nemlig i Hjørlunde Kirke. Det synes, som de ældre Malere have villet undgaa at fremstille Kristus som den menneskelig lidende. Naar Korsfæstelsen skulde betegnes, se vi meget ofte Billedet af det blødende Guds-Lam.
Ved Anvendelsen af Glorien om de hellige Personers Hoveder er der ogsaa vist visse Hensyn. Dette er tydeligst fremtrædende i Jellinge-Billedrækken; det spæde Jesusbarn og Elisabeth ere uden Glorier, den unge Kristusfigur ved Siden af Johannes har Glorien, men den er ikke betegnet med Korset (se Figuren S. 13); først da han modtager Daaben, i et Billede paa den østlige Væg i samme Kirke, ses han med Korset i Glorien.&lt;/poem&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier or22.png|Indledningsornament fra side 22
Billede:De gamle Kalkmalerier fig3.png|Fig. 3.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig4.png|Fig. 4.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig5.png|Fig. 5.
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 3. Kristus hoved fra Ravenna.
*Fig. 4. De tre Vise.&lt;br&gt;''St. Apollinare nuovo'' i Ravenna.
*Fig. 5. De tre Vise.&lt;br&gt;Fjenneslev Kirke.

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier fig6.png|Fig. 6.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig7.png|Fig. 7.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig8.png|Fig. 8.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig9.png|Fig. 9.
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 6. De tre Vise.&lt;br&gt;Lambach i Ungarn.
*Fig. 7. De tre Vise.&lt;br&gt;Sten over Indgangsdøren til Aalum Kirke. &lt;br&gt;Til højre: Flugten til Ægypten.
*Fig. 8. Kristus i det himmelske Højsæde.&lt;br&gt;Hagested Kirke.
*Fig. 9. Inddeling af Korets nordlige Væg i Jellings Kirke.&lt;br&gt;I Midterfeltets malede Buer ses Marias og Elisabeths Møde og de 8 Vise, som bringe Gaver til Jesusbarnet. I a er Kristus fremstillet (se Figuren S. 13). i b Johannes, som udraaber hans Komme for Jøderne. Den punkterede Spidsbue antyder et senere tilbygget, men nu fjærnet Kapel, som havde gjennembrudt Væggen og forstyrret 4 af Buefrisens Felter.

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier fig10.png|Fig. 10.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig11.png|Fig. 11.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig12.png|Fig. 12.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig13.png|Fig. 13.
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 10. Maleri paa Underfladen af Korbuen, Slaglille.&lt;br&gt;I stedet for ”Guds-Lammet” er der her et Lykkehjul.
*Fig. 11. Lazarus's Opvækkelse.&lt;br&gt;Lyngby, Aarhus Amt.
*Fig. 12. Ornamental Bordt fra Fjenneslev Kirke.
*Fig. 13. Billede fra Fjenneslev.

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier or32.png|Slutningsornament fra side 32

&lt;/gallery&gt;

==Den yngre Middelalder og Reformationstiden (Aar 1300—1536).==
&lt;poem&gt;De foran omtalte Kjendemærker, som særtegne den ældre Middelalders Kalkmalerier, blive færre og færre og høre ganske op hen mod Aar 1300; fra den Tid og særlig ind i det følgende Aarhundrede have vi i det hele kun et ringere Antal Billeder at fremvise, hvilket muligt maa tilskrives den lange Ufredstid, som da herskede i Landet, der ogsaa har indvirket paa de kirkelige Forhold. Først i den sidste Halvdel af det fjortende Aarhundrede mærkes det, at Interessen for Kirkerne atter er vakt, navnlig under Dronning Margrethe, der som bekjendt stod i et særlig godt Forhold til Gejstligheden. Det mærkelige Maleri i Næstveds St. Peterskirke — med hendes Fader og Moder, der knæle foran den treenige Gud, omgivet af den nye Periodes sammenslyngede Ornamenter — er et karakteristisk Arbejde fra den Tid (o. Aar 1375; Fig. 14), ligeledes et nu tabt Billede i Stubbekjøbing Kirke med 3 Rækker Figurer med Apostle, Engle og Serafer staaende under gothiske Buer. Den byzantinske Stil har man nu ganske forladt, kun sjældent ses et romansk Ornament, og den gothiske Stil er stærkt fremtrædende i de arkitektoniske Former (Fig. 15). Figurerne have ikke mere de overleverede Dragter fra den klassiske Oldtid, men bære Datidens Klædninger. Gud-Fader Figuren har man nu ingen Betænkelighed ved at fremstille; vi se ham saaledes i ovennævnte Billede i Næstved Kirken som en aldrende, langskjægget Mand med Korsglorien om Hovedet holdende den Korsfæstedes Billede foran sig. Overalt ser man, at der hersker en anden Aand og en anden Forstaaelse af det religiøse; Maleren frigjør sig for den tidligere, overleverede Stils noget stive Figurer og højtidelige Ansigtstræk; med den større Frihed i Valget af Æmnerne følger ogsaa en livligere Opfattelse af Handlingen i Billedet, i Figurernes Stillinger og i Grupperingen. Men det stemningsfulde, Skjønheden og den kunstneriske Beaanding, tillige med den inderlige religiøse Tro, der udtalte sig i de ældre Billeder, savnes nu. Farverigdommen er ogsaa langt ringere og Udførelsen mindre omhyggelig, ja, ofte endog raa og skjødesløs. Stærkest træder Forskjellen frem i Billederne med den himmelthronende Kristus, som den nyere Tid optog efter den gamle. Nu er han ikke mere fremstillet som den milde, velsignende Guds Søn, nu se vi ham paa den yderste Dag, med opløftede, blodige Hænder, som den dømmende og straffende Herre, fra hvis Hoved det blottede Sværd og Liliestænglen udgaar, som et Tegn paa Straffen og Naaden, der udtales over Menneskene (Fig. 16). En enkelt Gang ser man ham truende knytte Haanden mod de fordømte. Ved hans højre Side knæler Maria fremvisende sit blottede højre Bryst, hvilket hentyder til Luc. 11 Kap. 37 V.: »Saligt er det Liv, som bar Dig, og det Bryst, Du diede«; til venstre knæler Johannes Apostel, som Malerne nogle Steder forvexle med Døberen, idet de afbilde ham bærende Dyrehuden, der er dennes Særmærke. Under denne Gruppe ses til den ene Side de udvalgte Sjæle fremstige af Gravene og af Engle føres ind i de himmelske Boliger, til den anden Side slæbes de fordømte af Djævle hen til det flammende Helvedssvælg. I dette Billede, der — ligesom Fremstillingerne af den himmelthronende Kristus i det ældre Tidsrum — optager Hovedpladsen i den østlige Del af Kirken, ser man ret, hvor den yngre Tids Malere nu have fri Raadighed over deres Fantasi og et ubegrænset Felt at bevæge sig paa. De himmelske Boliger have de fremstillet som prægtige Bygninger med Taarne, Søjlegange og Altaner, hvor Engle modtage de udvalgte blæsende paa Basuner, medens St. Peter staar ved Hovedindgangen med Nøglen i Haanden. Nogle Steder ser man Englene spille paa andre musikalske Instrumenter (Fig. 17). Med ikke ringere Fantasi er Helvede malet i disse Dommedags-Billeder; Kunstneren har skabt et helt Korps af uhyggelige Djævleskikkelser med Horn og Dyreben med skarpe Kløer, og paa Ryggen Dragevinger; man ser dem paa de mest utænkelige Mander pine de fordømte med grufulde Torturer og til sidst støde dem med lange Gafler ind i Flammegabet. Samtidig med disse Billeder begynde Helgenlegenderne at blive fremstillede; men først i sidste Halvdel af 15de og de første Tiaar af 16de Aarhundrede træffes de i større og større Antal. Malerens Opfindelsesevne fornægter sig heller ikke her. De hellige Mænds og Kvinders Martyrier søger han at gjengive i sine Billeder saa forstaaelige og gribende som muligt, undertiden endog paa en højst frastødende Maade, for at give Beskueren en tydelig Forestilling om, hvad disse Mennesker have maattet lide for Kristendommens Sag (se Fig. 22, St. Simeons Død).
I det 16de Aarhundrede — navnlig ved Slutningen — vare de fleste Landsbykirker blevne forsynede med Hvælvinger, hvorved der vandtes en rigelig Plads til Fremstillingen af de mange Helgenlegender og Helgener, som man netop nu følte Trang til at forherlige. Af Altertavlerne fra den Tid — hvoraf selv mindre Landsbykirker havde to—tre — erfare vi, hvilke Helgener Kirken var indviet til; disses Livshistorie maatte forklares i malede eller udskaarne Billeder, og hvad der ikke fandtes Plads til paa Altertavlen, blev malet paa Kirkens Vægge eller Hvælvinger. Da disse Helgenlegender danne et væsentligt Hovedæmne for den senere Middelalders Kalkmalerier, vil det være for vidtgaaende her at nævne dem alle; men nogle af de vigtigste og mest fremtrædende Helgener, der findes fremstillede i vore Kalkmalerier, fortjene at omtales, tillige med deres Legender i korte Træk.
Den Helgen, vi træffe tidligst og i størst Antal, er St. Laurentius; hele hans Færd betegner ham som den ædle Martyr, der er opfyldt af den sande kristelige Aand. Han viser et urokkeligt Mod ved at optræde som de fattige og forfulgte Kristnes Beskytter og Støtte mod den hedenske Kejser Valerians Forfølgelser. Da Kejserens Høvedsmand affordrede ham Kirkens Skat, hvilken han som Diakon havde at bevare, henviste han ham til de fattige og fromme, som Skatten var brugt til at bespise og hjælpe. Han blev fængslet og dømt til Døden o. Aar 257; med UforL færdethed og Taalmod gik han den pinefulde Død i Møde paa den glødende Rist, og den Maade, paa hvilken han saaledes efterfulgte Kristi Exempel, maa i høj Grad have grebet de troende; thi vi træffe ham ikke mindre end o. 20 Gange i de hidtil fundne danske Malerier, og deriblandt flere, hvor han ses at lide Døden, medens Guds Engel modtager hans Sjæl, Et sjælden smukt Billede af ham fandt Forf. 1890 i Bryndum Kirke ved Varde (Fig. 18); her staar han støttet til Risten, medens to hvidklædte Engle løfte den hvide Martyrkrone over hans Hoved. I samme Kirke er der et andet Billede af ham, hvor han ligger udstrakt paa Baalet, og Kejseren eller Høvedsmanden opmuntrer Bødlerne til med Pustere og Stænger at forstærke Ilden; over Baalet svæver en Engel med udbredte Arme for at modtage hans Sjæl. Efter Stilen i Billederne og de omgivende Ornamenter maa de være malede hen mod Aar 1400.
Et ikke mindre interessant Maleri af St Laurentiuslegenden findes i Draaby Kirke i Sjælland (Fig. 19); her ser man ham i Færd med at uddele Gaver til de fattige; noget derfra staar Kejseren og vinker ad ham, for at han skal komme og gjøre Regnskab for den betroede Skat. I Billedets Midte ses St. Hippolytus bunden til en Hest. Han var Biskop i Rom og led Martyrdøden o. 250. Ifølge hans Navn (''Hippos'', Hest) dømtes han til at ihjælslæbe af Heste. I et andet Billede i samme Kirke (Fig. 20) er St. Laurentius's Martyrdød afmalet; hans afsjælede Legeme ligger paa Baalet bundet til Risten; fra hans Mund udgaar en Seddel, hvorpaa der staar: „in man(us) tuas d(omi)ne (com)mendo sp(iritu)m. meu(m)&quot; (i dine Hænder, Herre, befaler jeg min Aand). Kejseren, med tredobbelt Krone paa Hovedet, staar ved Siden af og støtter sig til et stort Slagsværd, og over Helgenen ser man Englen, der bortfører hans Sjæl. Disse Billeder i Draaby Kirke ere udførte senere end de i Bryndum, omtrent ved 1460-70; men de ere malede med megen Omhu og godt tegnede. Endnu længe efter Reformationen har man holdt St. Laurentius's Minde i Ære; thi i Auning Kirke ved Randers er et Maleri af ham (Fig. 21) med Risten i Haanden og iført en Dragt fra Frederik den 2dens Tid, o. 1562—65.
Af en anden Helgen, den ridderlige St. Georg (Jørgen), have vi et lige saa stort Antal Billeder. Legenden breder sig vidt Om hans kjække Daad ved uopfordret at træde frem som Forsvarer af en værgeløs Kvinde, en Prinsesse, der var udsat for en umættelig Drage, som kun vilde fodres med Menneskekjød. Med sin Lanse dræbte han Uhyret, og Kvinden reddedes, Paa Lansen bærer han ofte en hvid Fane med et rødt Kors, som Sagnet siger, at en Guds Engel havde bragt ham, da han alene overvandt en Skare Hedninger, og det blev troet, at hver den, der kæmpede under dette Kors, skulde have det evige Liv. Den dybere Tanke, der egentlig ligger til Grund for Legenden, nemlig at den underkuede Kristendom nu frigjordes, og at dens fuldt rustede Forsvarere dristig tør træde frem og bekæmpe den lede Hedendom, er selvfølgelig i den tidlige Tid ikke fortaaet af Folket, som kun i Helgenen ser den ridderlige og kjække Helt, der træder i Kamp for Uskyldigheden. Mange mærkelige Billeder af ham findes her hos os; et af de ældste ses paa en Korvæg i Aarhus Domkirke, hvor han med sin Lanse gjennemborer Dragen og befrier Prinsessen. Omkring Borgen, hvor hendes Forældre iagttage Kampen, ser man en Ringmur med en Række Kanoner, der, tillige med Karakteren for øvrigt i Billedet, vidne om, at det er malet ved Aarene 1430—40. I Ballerup er der ogsaa et smukt Billede af Helgenen, men fra noget senere Tid; ligeledes i Vallensbæk i Sjælland, men som nu er udslettet. Længe efter Reformationen malede man ham endnu, hans Anseelse var endnu ikke svækket. Saaledes var der i en Hvælving i Fausing Kirke et meget daarligt Maleri af ham, der var malet 1562— 65; det er nu overhvidtet. I Faxe Kirke er der ogsaa et sildigt Billede af St. Georgs Kamp med Dragen (Fig. 22), hvor man ved Siden af ser St. Simeons Martyrdød (han er ophængt ved Benene og bliver skaaret igjenmem med en Sav). En tredje Helgen træffes ogsaa hyppigt, nemlig den hellige Michael; han forvexles ofte med St. Georg, da han ogsaa fremstilles i Kamp med og dræbende den onde Aand. Men under Kampen er han ikke som St. Georg iført Rustning, derimod bærer han en lang, sid Kjortel, og som Vaaben har han kun en Korsstav. Han er én af de fire Ærkeengle og har ogsaa det Hverv at prøve Sjælenes Værd, før den endelige Dom sker. Vi se ham derfor undertiden i Kamp med Uhyret, men oftest staaende med en Vægtskaal i Haanden, i hvis ene Skaal der sidder én eller to Sjæle, medens flere Djævle ivrigt søge at nedtynge den modsatte Skaal ved at lægge tunge Vægte, Sandposer o. dsl., i den, eller, naar dette ikke strækker til, at klynge dem selv ved Skaalen (Fig. 23). Det ældste malede Billede af Helgenen afdækkede Forf. i Værum ved Randers, efter den gothiske Omfatning at dømme malet ved Aar 1300; det var meget beskadiget, men man saa Figuren temmelig tydeligt staaende paa den hæslige Drage, som han nedstøder med sin Korsstav. I Roskilde, Udby og Ballerup (Fig. 24) i Sjælland, og i Aarhus, Skive og Udbyneder m. m. i Jylland er der ogsaa interessante Billeder af ham, malede i 15de—16de Aarhundrede.
En fjerde Helgen findes lige saa ofte som de foregaaende, det er den stærke Kristoffer. Sagnet om denne Mand, og hvad der fortælles om hans Djærvhed, har levende grebet Krigeren og den menige Befolkning. Denne Kæmpe, der troede sig uovervindelig og mente at kunne underlægge sig alt ved sin Kraft og legemlige Styrke, havde foresat sig kun at ville tjene den mægtigste i Verden. Han tog derfor Tjeneste hos en mægtig og stor Konge; men da han under sit Ophold hos ham mærkede, at hans Herre nærede en stadig Frygt for Djævelen, blev han kjed af at tjene ham og opsøgte denne onde Fyrste. Dog heller ikke her varede det længe, før han lagde Mærke til, at Djævelen skjalv og ængstedes for at møde Kristus eller det hellige Kors, ja, han kunde ikke engang taale at høre disse Navne udtalt. Det var Kristoffer for stærkt, han forlod Tjenesten og drog ud i Verden for at finde hin ukjendte Herre, der var mægtig nok til at indgyde en saadan Frygt. Paa sin Vandring traf han en from Eneboer, som raadede ham til — for at behage hin mægtige Herre — at bruge sine Kræfter til at staa de hjælpeløse bi, og han henviste ham til en nærliggende Strøm, som standsede alle vejfarende. Kristoffer paatog sig her at bære disse over Vandet og kæmpede længe udholdende mod de stride Bølger og førte mangfoldige rejsende over Floden, Endelig kom Kristus selv i et lille Barns Skikkelse og forlangte at bringes over Strømmen; men da Barnet sad paa hans Skulder og Kæmpen var begyndt sin Vandring, syntes han, at han nedtyngedes saa stærkt, som om en langt sværere Vægt, end han nogensinde før havde baaret, var lagt paa hans Skuldre —: »Du er saa tung, som om hele Verden hvilede paa mig«, sagde han til Barnet; men dette svarede: »Du skal vide, at du bærer ikke alene hele Verden, men endog den, der skabte den«. Ved disse Ord trykkede Kristus ham ned under Vandet og gav ham saaledes den hellige Daab. Nu følte Kristoffer, at han endelig havde truffet sin Overmand, og efter dette ofrede han sig ganske til Kampen for den kristelige Læres Udbredelse og led til sidst Martyrdøden omtrent ved Aar 250. At Skippere valgte ham til deres Skytspatron, kan forstaas; men at Skattegravere ogsaa gjorde det, er mindre fatteligt — maaske fordi Helgenen endelig fandt det, han saa længe og møjsommeligt havde søgt. Man havde ogsaa den Tro, at naar nogen i farefuld Færd, navnlig Krigere, saá hans Billede tidligt om Morgenen, forskaanedes de for en brat Død.
Billederne af Helgenen vise ham for det meste som vandrende over Floden med Kristusbarnet paa Skulderen og støttende sig til et Træ med en bladrig Krone, hvilket sindbilledlig hentyder til den kristelige Læres Fremblomstring ved ham. Et sjælden godt Billede findes paa en Væg i st. Hans Kirke i Hjørring (Fig. 25), der tydeligt betegner, hvor stærkt han trykkedes af sin Byrde; et andet godt Billede af ham findes paa en Væg i et Kapel ved Viskinde Kirke, og mange Steder paa Øerne og i Jylland er der mere eller mindre gode Billeder af Helgenen.
Af vore hjemlige, nordiske Helgener: Knud Konge, Knud Hertug og St. Olaf — have vi ogsaa flere Billeder iblandt vore Kalkmalerier. Det er ikke uden Betydning, at der kun kan paavises tre—fire af den førstnævnte; thi det er bekjendt, at han kun var lidet yndet af det menige Folk, og at det derfor varede længe, inden hans Anerkjendelse som Helgen blev fastslaaet (Fig. 26). Af de to andre er der hidtil fundet otte Billeder af hver. Des værre er et af de mærkeligste Malerier af St. Olafs Legenden tilintetgjort; det fandtes i Vallensbæk Kirke i Sjælland og fjærnedes 1867 tillige med alle de andre Billeder, St. Georg m. fl., paa Forlangende af Kjøbenhavns Magistrat, som den Gang var Ejer af Kirketienden. Iblandt disse Billeder var der interessante og morsomme Fremstillinger; i en af dem (Fig. 27) saá man St. Olaf staaende i et Skib, i Færd med at bortmane en Del mandlige og kvindelige Djævleskikkelser, der søge at hindre Skibets Fart, og om Bord paa dette saá man nogle af Skibsfolkene lide haardt af Søsyge under den stærke Søgang, som de onde Aander have rejst.
Af Knud Hertugs Legenden have vi flere lige saa mærkelige Billeder, som alle, paa enkelte nær, ere bevarede. Særligt maa nævnes Maleriet i Vigersted Kirke i Sjælland (Fig. 28), hvor Helgenen knæler barfodet for Kristus, der paasætter ham Helgenkronen, medens der bagved St. Knud optræder en Del Gildesbrødre, der have valgt ham til Skytshelgen. I Hænderne bære Brødrene forskjellige Redskaber, der hentyder til deres Haandteringer, som Skomagere, Skræddere o.s.v.; til venstre staar en mandlig Figur med et rundt Spejl, muligvis et Billede paa Forfængelighed, og til højre St. Martin, der deler sin Klædning med den fattige. I Hvidbjærg ved Skive er Hertugen malet i Legemsstørrelse paa Korbuens ene Side (Fig. 29); han er klædt i en Dragt fra Kong Hans's Tid (o. 1500), og om Hovedet bærer han den for ham egne Krans af tre røde og tre hvide Roser. I højre Haand holder han et stort Sværd og i venstre en Korsfane: ved hans Hoved staar i Munkebogstaver:
S. Kanut(us) Dux (St. Knud Hertug). Iblandt Skivekirkens store Antal Helgener er han ligeledes afmalet med en Fane i Haanden og Kransen om Hovedet (Fig. 30) ved Siden af Knud Konge og St. Olaf. Men ét af de mærkeligste Billeder af ham er i Skivholme Kirke i Jylland, som vil blive omtalt nedenfor i Forbindelse med en anden Helgen.
I vore Kalkmalerier have vi foruden de fire tidligere beskrevne, ansete Helgener andre, der ere kjendte og forherligede over hele den middelalderlige, katholske Verden. En af dem træffes meget ofte afmalet i vore Kirker, det er den hellige Clemens, Biskop i Rom, som døde ved Aar 80—90. Han var de søfarendes Skytspatron, og Aarhus Stift, By og Domkirke have udvalgt ham som deres særlige Helgen. I Kirken findes flere Kalkmalerier af ham, ligesom han har Plads i Byens gamle Segl. Kirkens Altertavle har en prægtig Billedstøtte af ham, og paa Fløjdørene er hele hans Legende og Martyrium afmalet.
Ogsaa i Aarhusegnens Kirker træffe vi paa hans Billeder. Det mest mærkelige afdækkede Forf.(1897)i Udbyneder Kirke ved Hadsund. Maleriet (Fig. 31) fremstiller ham staaende i sit pavelige Ornat med Krumstav i venstre Haand og den højre strakt velsignende mod et fuldrigget Skib, der ved sin knækkede Mast viser, at det er stedt i Havsnød. Paa Skibets Dæk staar en Mand, der bedende folder sine Hænder og synes at anraabe Helgenen om Bistand. Paa Malerierne i Aarhus Domkirke og andre Steder er han altid betegnet ved sit Kjendingstegn, Ankeret, som han støtter sig til eller holder foran sig; i Udbyneder-Maleriet har han det ikke, men vi kan ikke tage fejl af ham, idet vi her træffe ham første Gang i Udøvelsen af det ham af Apostlen Peter betroede Hverv, som Skjærmer af de søfarende at føre dem og Skibet i sikker Havn.
Den store Anseelse, denne Helgen har haft her i Landet, vidner et andet Billede om, som Forf. ligeledes fremdrog i 1896 i Skivholme Kirke (Aarhus Amt). Her staar han i overnaturlig Størrelse i paveligt Ornat med tredobbelt Krone paa Hovedet, og i venstre Haand holder han Ankeret støttet op mod Skulderen. Den højre Haand lægger han paa en foran ham staaende mindre Figur, der er iført en lang, hvid Kjortel. Denne Figurs Hoved er blottet, og i Panden er et stort Saar, hvorfra tre Bloddraaber løbe ned ad venstre Kind. Saaret gaar fra højre Tinding ned til venstre Øjenbryn og henpeger tydeligt til det Hug, som Knud Hertug fik ved Overfaldet i Haraldsted Skov 1131, og som blev hans Bane. Figuren forestiller utvivlsomt St. Knud, og dette støttes ved, at der et Par Alen derfra, i Hvælvingshjørnet, er malet en kronet Figur i ridderlig Dragt med Sværd i højre Haand, og om Panden, under Kronen, ses Kransen med de røde og hvide Roser, der bestemt betegne Figuren som Knud Hertug (se Fig. 29-30). I det modsatte Hvælvingshjørne var der Levninger af en Krigerfigur med et stort Spyd og Sværd, hvilken Figur turde forklares som én af Helgenens Drabsmænd; der er Spor af flere Figurer, men des værre have Nypudsninger i Hvælvingen forstyrret dette Parti, saa intet var at finde der.
At den ansete Stifthelgen her fører den nationale Helgen med det blodige Saar frem for Menigheden, viser, hvilken Betydning St. Clemens har haft endnu ved Slutningen af det 15de Aarhundrede; Dragter, Rustninger hos Krigerne og nogle Vaabenskjolde betegne nemlig Maleriet som udført i det sidste Tiaar af Aarhundredet.
Som foran omtalt vare vore fleste Landsbykirker i Løbet af 15de Aarhundrede blevne forsynede med Hvælvinger; herved vandtes der rigelig Plads til de mange Helgener, som den katholske Religion forherligede. Vi træffe saaledes ofte Fremstillinger — dog i et mindre Antal end de forannævnte — af St. Lucias, Nicolai, Antonius, Martinus (se Fig. 28), Eligius, Dionysius, Severinus, Erasmus m. fl. samt af alle Apostlene, selv Judas Ischariot (i Skive og i Thingsted, sidstnævnte Sted rigtignok hængende i et Træ med Pengepungen om Halsen). I Aarhus Domkirke er der et Billede af St. Antonius (Fig. 32); han holder en Stav med det hellige Taumærke (den ældste Form paa Bispe- og Abbedstave) i Haanden, ved hans Fødder kryber en Gris, der hentyder til et Sagn om, at han i sin Ungdom vogtede Svin. Over hans Hoved læses: ''S. Antoni(u)s an(a)chor(eta)'' (St. Antonius Eneboeren). Undertiden træffes Malerier af mindre kjendte Helgener, saaledes St. Polykarp (Biskop af Smyrna, som led Martyrdøden Aar 166) i Draaby Kirke ved Æbeltoft, hvor man ser ham omfattet af Flammeglorien. — Helgeninder savnes heller ikke; alleroftest møder os Billeder af St. Katharina af Alexandria og Barbara, Veronica, Margaretha, Anna og Maria Magdalena. St. Katharina af Alexandria var en kristen Prinsesse; hun blev i Aaret 307 dømt til Døden paa Marterhjulet, men et Lyn sønderbrød det, da hun skulde lægges derpaa; derefter blev hun halshugget med Sværd (Fig. 33). Paa Grund af hendes Lærdom blev hun Skytshelgeninde for lærde Skoler og Filosoffer. St. Margrethe var Datter af en hedensk Præst som angav hende, fordi hun hyldede den kristne Lære; hun fængsledes og plagedes der af Djævelen, men slog denne ned med et Kors (Fig 34). Sjældnere findes Billeder af Ursula, Agnes og Elisabeth af Thyringen o. s. v. Af den sidstnævnte fandt Forf. dog et interessant Billede i den foran omtalte Udbyneder Kirke (Fig. 35). Hun er malet i noget over naturlig Størrelse med Krone paa Hovedet og bærer i Haanden en Kurv, som efter Sagnet indeholdt Brød og Levnetsmidler til de fattige, hvilke ved et Under forvandledes til Blomster, da hendes raa, hedenske Ægtefælle overraskede hende ved hendes Velgjørenhedsværk; foran hende knæler en lille kvindelig Skikkelse, der synes at anraabe Helgeninden om Hjælp og holder i Haanden de fra Brød forvandlede Blomster. At hun netop er malet her, har dog vist en anden Anledning og Hensigt end hendes Betydning for Kirken. Kirkens Hvælvinger ere malede i Begyndelsen af 16de Aarhundrede, kort før Reformationen, og sikkert paa Foranstaltning af den bekjendte Biskop Niels Clausen af Aarhus (1491-1620); thi hans Vaabenskjold (de Skaders) med to mægtie Vaabenholdere, en Løve og en Enhjørning er malet paa en af Hvælvingskapperne. I den anden, tilstødende Hvælving ses Kong Kristian den 2den og hans Dronning Elisabeths (Isabellas) Vaabener; det sidste er det, hun førte som østerrigsk Prinsesse. I Kappen nærmest dette Skjold er Helgeninden Elisabeths Billede, og det turde forklares som en Forherligelse af den af Gejstligheden yndede, endnu katholske Dronning og en Hentydning til hendes Navn, Elisabeth, som hun her i Landet blev kaldt. I Kirkens næste Hvælving er det før omtalte Maleri af St. Clemens og Skibet i Havsnød (se Fig. 31).
At Maria, Jesu Moder, ikke er nævnt imellem Helgeninderne, er fordi hun alt findes i de allerældste Malerier; men ogsaa i det yngre Tidsrum træffes hun ofte, ja, meget hyppigere end de andre Helgeninder, baade som Enefigur (Fig. 36) og som Bifigur i Grupper, som Korsfæstelsen, Omskærelsen, Hyrdernes og de Vises Tilbeden m. m. Et Sted (Tudse Kirke) se vi hende føre Jesus i Skolen, hvor Læremesteren med Værdighed tager imod dem med Riset i den ene Haand og Perlen i den anden (Fig. 37). I Saxkjøbing var tidligere et Maleri, der nu er tabt, hvor Maria ligger afsjælet paa Lejet omgivet af Disciplene, og imellem dem træder Jesus frem og modtager hendes Sjæl (Fig. 38). Ogsaa som Himmeldronning se vi hende afmalet flere Steder, hvor hun siddende eller knælende modtager Himlens Krone af Gud-Fader og Kristus; disse Billeder ere fra den allersidste katholske Tid og sikkert Efterligninger af de udskaarne Altertavler, hvor denne Gruppe ofte findes fremstillet.
Den interessanteste Samling blandt Kalkmalerierne med bibelske Personer og Helgener er den, der fremdroges af Forf. i Sommeren 1887 i Skive gamle Kirke. Ifølge et Aarstal, der fandtes imellem Billederne, vare disse malede 1522, og i den tælles ikke mindre end o. 70 Figurer. I Korhvælvingens Kapper fandtes en Kreds af Billeder, som vare tærkt medtagne af Tiden, men dog fuldt forstaaelige. Over Alterpladsen i den østlige Kappe var malet Treenigheden: Gud-Fader bærer den tredobbelte Krone paa Hovedet, og i Haanden holder han Verdenskuglen; ved hans Side sidder Kristus med en enkelt Krone paa Hovedet og fremviser sine gjennemstukne Hænder og Bryst; over dem begge svæver den hellige Aand. I de andre tre Kapper findes smukt malede Engle, flyvende parvis, iførte hvide Klæder; i Hænderne holde de en gjennem alle Kapperne fortløbende Skriftseddel, hvorpaa endnu læses enkelte tilbageblevne latinske Ord af Højsangen. I Skibets første (østlige) Hvælving er der Billeder af Maria, Maria Magdalene og Apostlene, parvis fordelte i de forskjellige Kapper; i den anden Hvælving er malet Marias, Josefs og Johannes Døberens Frænder og Slægtninge, samlede i Grupper. I de øvrige Hvælvinger er fremstillet Martyrer og Kirkefædre: St. Sebastian, Vincentius, Martinus, Bonifacius, Peter Martyr, Rocus, Franciscus, Botulf, Laurentius, Stefanus; endvidere: Gregor, Ambrosius, Dionysius, Augustinus, Ansgar, Rimbert, Bernhardt, Georg, de hjemlige Helgener Kjæld og Thøger, Vilhelm, Olaf, Knud o. fl. Peter Martyr ledede Inkvisitionen i Italien i 13. Aarhundrede. Flere Kættere, som han havde forfulgt, overfaldt og dræbte ham ved at kløve hans Hoved (Fig. 39). Rocus er ligeledes en Helgen fra den senere Middelalder. Da Pesten i fjortende Aarhundrede rasede i Italien, drog han dertil, plejede og lindrede de syges Lidelser, indtil han selv blev angreben af Pestbylder. Han lagde sig pint af Smerter i en Skov; en Engel kom og lagde sin Haand paa hans syge Legeme, og han blev da helbredet (Fig. 40).
Der er i hele Ordningen af Billederne i Skive Kirke en smuk, gjennemtænkt Plan, lige fra Korets med Treenigheden og Englekoret, der fortsættes i Skibet med de bibelske Personer, Kirkefædre og Martyrer, helt ned til vore egne hjemlige Helgener; alt er ordnet med Eftertanke, og den kunstneriske Udførelse er bedre, end man ellers træffer den i dette Tidsrum. Disse Malerier af Martyrer og Helgener ere ligesom et sidste Forsøg, en sidste Anstrængelse, Katholicismens Forkæmpere gjøre for at bringe de hellige Mænd i Minde og støtte den paa dette Tidspunkt stærkt vaklende Tro. Mærkeligt nok fremkom omtrent samtidigt — ved 1530 — et lille Skrift: »Peder Smed oc Atzer Bonde«&lt;ref&gt;»Peder Smed oc Atzer Bonde« et dansk Rim fra Reformationstiden, efter det eneste trykte Exemplar fra 1577, der findes i Sverrigs Rigsbibliothek, udgivet af Svend Grundtvig 1880.&lt;/ref&gt;), der indeholdt en Samtale imellem begge og nogle andre om »Monchenis Bedragerier oc Wildfarelser udi Paffuens Kierebe«. I dette Skrift henlægges Handlingen særlig til Skive By, hvilket oplyser os om, at der paa dette Sted har været en levende Bevægelse i de religiøse Forhold kort før Reformationen, med haarde Angreb paa Katholicismen, som dog ogsaa synes her at have haft sine dygtige og intelligente Forsvarere, hvad de malede Billeder i Kirken vidne om.
Det gjærende og urolige i de religiøse Forhold og den Uvilje, der begyndte at rejse sig mod den katholske Lære, affødte mange Uskejelser, som de mere rettænkende gejstlige søgte Midler til at modvirke. Fra tidligere Tid kjendtes den Virkning, de malede Billeder i Kirkerne havde paa Folket; men den senere Tids Fremstillinger af Helgenernes Martyrier vare saa ofte benyttede, at man trættedes ved at se dem. Tvivl og Mistro om Legendernes Troværdighed rørte sig ogsaa. Der trængtes til nye Æmner, der kunde vække Folkets Eftertanke og Forstaaelse af Livet her og hisset. Saaledes se vi nogle Steder Malerier, der henpege til Menneskelivets Forfængelighed og Ubestandighed.
I Tudse Kirke i Sjælland findes et mærkeligt Billede (Fig. 41), hvori man ser tre kronede Herrer, der ride ud til Jagtens Glæder med Falk og Hunde. Men Døden træder dem i Møde i tre uhyggelige Skikkelser, tre kronede Benrade med Slanger hængende ud af Øjenhulerne og slyngede om de ranglende Knogler. Den forreste Rytter vakler i Sadlen og hans Hest synker i Knæ. Det er atter et Billede, der er laant fra sydlige Landes Kirkemalerier. Fremstillingen er den samme — kun mere begrænset — som det bekjendte Maleri »Dødens Triumf« i ''Camgo santo'' i Pisa&lt;ref&gt;''Campo santo'' (den hellige Mark), i Italien et almindeligt Navn paa Kirkegaarde. I Pisa er der et Kapel ved en saadan Kirkegaard, paa hvis Væg der er en Frise med et Maleri: »Dødens Triumf«, som tidligere mentes at være malet af Orcagna (død o. 1370), men nu siges at være udført af Bernardo Daddi ved Aar 1350.&lt;/ref&gt;). I Skibby Kirke er der et noget lignende Maleri fra samme Tidsrum.
Et andet Billede, der ogsaa hentyder til dette Livs Ubestandighed og Omskiftelser, er det saakaldte Lykkehjul, en billedlig Fremstilling, der har sin Oprindelse fra Romernes Hedenskab, hvor deres Gudinde ''Fortuna'' ses staaende paa en Kugle eller et Hjul. I vore Kirker er hidtil fundet 9 Billeder af Lykkehjulet. Det mærkeligste og fuldstændigste er i Thingsted Kirke paa Falster (Fig. 42). Man ser til venstre en ung, fornøjeligt udseende Mand i Færd med at stige op paa Hjulet, og over ham staar: ''regnabo'' (jeg vil komme til at regere); øverst paa Hjulet sidder han, rigt klædt, og løfter triumferende et Glas, og over ham staar: ''regno'' (jeg regerer); til højre ser man ham i simpel Dragt styrte hovedkulds ned, og her staar: ''regnavi'' (jeg har regeret); men under Hjulet ligger en nøgen, hjælpeløs Mand, og over ham staar: ''sum sine regno, sic tra(n)sit gl(ori)a mu(n)di'' (jeg er uden Magt, saaledes forgaar Alverdens Herlighed).
Disse Billeder, der ere fri for al Helgendyrkelse, henpege paa det skrøbelige Liv her, og mane Beskueren til at forsage al verdslig og forfængelig Tanke, og alene søge sin Støtte i den sande Tro, der forjætter ham det evige Liv.
I andre Dele af Landet har man lignende Forsøg paa ved Billeder i Kirkerne at bekæmpe den tvivlende Modvilje og vaklende Tro, der mere og mere begyndte at røre sig mod den katholske Lære. Men det er paa en helt anden — næsten brutal — Maade, at det sker. I Voldby Kirke ved Grenaa fandtes 1891 en Række af Malerier i Hvælvingerne, der i sine Fremstillinger viste de ubundne menneskelige Lidenskabers og Lasters nedværdigende Følger, i Modsætning til Religionens og den frelsende Kirkes Magt. I Sammenligning med de samtidige Billeder i Skive Kirke vare de yderst raa og anstødelige, hvorfor de fleste bleve overhvidtede. I Herstedvester Kirke i Sjælland er et Billede, hvor man ser en krybende Mand, der er trælbunden af sin Lidenskab. I Saltum Kirke ved Hjørring og nogle andre Steder er fundet lignende Malerier. Men disse Bestræbelser bragte ingen Fremgang, den katholske Kirkes Anseelse og Krumstavens mægtige Vælde var brudt. Intet kunde standse den vakte Bevægelse og den rene, nye Læres Udbredelse. Den katholske Kirkes Afladshandel og Fritagelse for Synd og Brøde, der falbødes som en Vare for Penge, viste, hvor dybt det religiøse og sjælelige Liv var sunket, og gav det sidste Stød til Katholicismens Fald, der med alle sine Mangler dog havde løftet den kirkelige Kunst til et smukt Standpunkt her i Landet.&lt;/poem&gt;

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier or33.png|Indledningsornament fra side 33
Billede:De gamle Kalkmalerier fig14.png|Fig. 14.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig15.png|Fig. 15.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig16.png|Fig. 16.
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 14. Kong Valdemar Atterdag og Dronning Helvig knælende for den treenige Gud.&lt;br&gt;St. Peters Kirke i Næstved.&lt;br&gt;Den latinske Indskrift til venstre bag ved Kongen lyder paa Dansk: ”I Aaret et Tusend tre Hundrede og syvti fem paa Dagen før Crispini Fest (d. e. 24. Okt.) da, husk paa det, døde Kong Valdemar; han hviler i Kristo”.&lt;ref&gt;J. Kornerup: Valdemar Atterdags og Dronning Helvigs Billeder i Næstveds St Peders Kirke (Aarb. f. nord. Oldkynd. og Historie, 2. Række 8. Bd.; 1893).&lt;/ref&gt;) – Hvad der har staaet paa de Sedler, som baade Kongen og Dronningen holde i Hænderne, kan ikke mere læses. Ligeledes var Kongens Skjoldmærke udslettet.
*Fig. 15. Gothisk Hvælvings-Maleri.&lt;br&gt;Jerne Kirke ved Esbjerg.
*Fig. 16. Kristus som dømmende Himmeldrot.&lt;br&gt;Aasum Kirke, Fyn.

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier fig17.png|Fig. 17.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig18.png|Fig. 18.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig19.png|Fig. 19.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig20.png|Fig. 20.
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 17. Himmerigs musicerende Engel.&lt;br&gt;Elmelunde. Møen.
*Fig. 18. St. Laurentius modtager Helgenkronen.&lt;br&gt;Bryndum ved Varde.
*Fig. 19. St. Laurentius uddeler Gaver til de fattige.&lt;br&gt;Midt i billedet ses St. Hyppolyts Martyrium.&lt;br&gt;Draaby, Sjælland.
*Fig. 20. St. Laurentius's Martyrdød paa Baalet.&lt;br&gt;Draaby, Sjælland.

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier fig21.png|Fig. 21.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig22.png|Fig. 22.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig23.png|Fig. 23.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig24.png|Fig. 24.
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 21. St. Laurentius.&lt;br&gt; Auning Kirke.&lt;br&gt;I højre Haand holder han en Pung som Tegn paa hans Gavmildhed.
*Fig. 22. St. Georgs (Jørgens) Kamp med Dragen.&lt;br&gt;Lammet, om Prinsessen holder i et Baand, er Sindbillede paa Uskyldigheden. Til højre ses St. Simeons Martyrdød.&lt;br&gt;Faxe.
*Fig. 23. St. Michael vejer en Sjæl.&lt;br&gt;Aarhus Domkirke.
*Fig. 24. St. Michael.&lt;br&gt;Ballerup Kirke.

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier fig25.png|Fig. 25.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig26.png|Fig. 26.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig27.png|Fig. 27.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig28.png|Fig. 28.
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 25. St. Kristoffer bærer Kristusbarnet over Floden.&lt;br&gt;Hjørring St. Hans Kirke.
*Fig. 26. St. Olaf og St. Knud Konge.&lt;br&gt;Skive Kirke.&lt;br&gt;Det er ejendommeligt for Malerierne i Skive Kirke, at alle de mange Helgener ere fremstillede i halv Figur som trædende ud af Blomsterbægre, der i smukt slyngede Grene forene sig med de malede Ornamenter.
*Fig. 27. St. Olaf.&lt;br&gt;Vallensbæk Kirke, Sjælland.
*Fig. 28. St. Knud Hertug modtager Helgenkronen af Kristus.&lt;br&gt;Til højre St. Martin, der deler sin Klædning med den fattige.&lt;br&gt;Vigersted Kirke.

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier fig29.png|Fig. 29.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig30.png|Fig. 30.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig31.png|Fig. 31.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig32.png|Fig. 32.
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 29. St. Knud Hertug.&lt;br&gt;Hvidbjærg ved Skive.
*Fig. 30. St Knud Hertug.&lt;br&gt;Skive Kirke.
*Fig. 31. St. Clemens velsigner og værger om de skibbrudne.&lt;br&gt;Udbyneder Kirke ved Hadsund.
*Fig. 32. St. Antonius Eneboeren.&lt;br&gt;Aarhus Domkirke.

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier fig33.png|Fig. 33.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig34.png|Fig. 34.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig35.png|Fig. 35.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig36.png|Fig. 36.
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 33. St. Katharina.&lt;br&gt;Kongsted Kirke, Sjælland.
*Fig. 34. St. Margaretha.&lt;br&gt;Sulsted Kirke ved Aalborg.
*Fig. 35. Den hellige Elisabeth.&lt;br&gt;Udbyneder Kirke ved Hadsund.
*Fig. 36. Maria med Barnet.&lt;br&gt;Roskilde Domkirke.

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier fig37.png|Fig. 37.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig38.png|Fig. 38.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig39.png|Fig. 39.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig40.png|Fig. 40.
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 37. Maria fører Jesus i Skole.&lt;br&gt;Tudse Kirke i Sjælland.
*Fig. 38. Maria paa Dødssengen. Jesus modtager hendes Sjæl.&lt;br&gt;Saxkjøbing Kirke.
*Fig. 39. St. Peter Martyr (død 1252).&lt;br&gt;Skive Kirke.
*Fig. 40. Englen helbreder St. Rocus's Saar.&lt;br&gt;Skive Kirke.

&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier fig41.png|Fig. 41.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig42.png|Fig. 42.
Billede:De gamle Kalkmalerier or68.png|Slutningsornament fra side 68
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 41. Dødens Triumf.&lt;br&gt;Tudse Kirke, Sjælland.&lt;br&gt;Paa Sedlen oven over de tre Benrade læses: ''Heu qua(n)tus est noster dolor'' (Ak, hvor stor er ikke vor Smerte!), paa de to af de tre andre: ''Qvot sumus hoc eritis'' (Hvad vi ere, skulle I blive til), og ''(Fui)mus aliq{u)ando quod estis'' (Vi have en Gang været det, som I nu ere); den tredje er kun delvis læselig Nederst til højre ses et Stykke af det i Fig. 37 gjengivne Billede.
*Fig. 42. Lykkehjulet. Sindbillede paa Livets Ubestandighed.&lt;br&gt;Thingsted Kirke. Falster.&lt;br&gt;Til højre for neden ses Djævelen friste Pigen til at stjæle af Smørret.

==Kalkmaleriets Tilbagegang efter Reformationen og Ophør (Aar 1536—1700).==
&lt;poem&gt;Mange af de éngang tilvante Former og Skikke ved Kirketjenesten og Kirkerne var man dog ikke i Stand til med ét Slag at faa afskaffede ved Reformationen, og de strænge Kirkeforordninger mod Anbringelse af Helgenbilleder i Kirkerne vilde Folket ikke ganske bøje sig for. Ligesom man mange Steder beholdt Skriftestolen, saaledes tillod man sig endnu i Kong Frederik d. 2dens Tid her og der at male en St. Laurentius, en St. Georg eller Kristoffer; disse Helgener, som man fra ældre Tider træffer i Kalkmalerierne, kunde man ikke frigjøre sig for. Den mærkeligste Omgaaen af Kirkeforordningen fremdrog Forf. i Skjævinge Kirke i Sjælland; her har man, i Stedet for Helgener, fremstillet Holger Danske, der bereder sig til Kamp mod Kristenhedens Fjende, Tyrken Bruher (Fig. 43). Begge Figurer ere af over 5 Alens Størrelse. Tyrken bærer en Rustning fra o. 1540, men paa Hovedet en Turban; han holder en stor Hellebard i Haanden, som en vinget Drage synes at ville bide i, hvilket hentyder til den Drøm, Bruher havde før Kampen —: »at et glubende Uhyre søndersled hans Vaaben«. Ved Holgerfiguren er malet hans Navn: »Holger Dansck«. Imellem begge Kæmperne er en Gruppe af tre Personer, i Midten en Trold, der giver Tyrkens Svend den underfulde Salve, som heler hans Saar; bag ved Trolden staar Holgers Svend, der under Kampen fik fat i Salven, som han lægede sin Herres Saar med; derved lykkedes det Holger at overvinde Tyrken. Oven over Svenden flyver en Engel med en Skriftrulle, hvorpaa er skrevet: »Wid (d. e.: Vid, at) en helig And er med thegh«. Dette Maleri er den eneste Billedfremstilling af Holger-Danske-Sagnet i Danmark; mærkeligt nok har man paa en udskaaren Dørkarm fra Island Billeder af ham og Tyrken, og i Sverrig er der et Par Kalkmalerier, hvor Holger Danske er fremstillet, f. Ex. i Floda Kirke i Södermanland. Det er paafaldende, at der midt oppe i Sverrig skal findes flere Billedfremstillinger af Holger og hans Bedrifter, og kun en eneste i Danmark, og mærkeligt er det, paa et Sted kun et Par Mil fra Helsinge, hvor Kristjern Pedersen boede ved den Tid. Hans Syslen med og Interesse for Holger-Sagnet har muligt givet Anledning til Billedets Udførelse i den nærliggende Kirke&lt;ref&gt;Kristjern Pedersen døde 1554 og boede i de sidste Aar af sit Liv i Helsinge. Under hans Ophold i Frankrig ved Aar 1515 vakte det franske Æventyr om »Ogier le Danois« hans Opmærksomhed, og han oversatte det paa Dansk. Den første Udgave er fra 1534.&lt;/ref&gt;). Billedet er malet o. 1540.
Som det af foranstaaende vil ses, vedblev man at male i Kirkerne efter Reformationen; den nedarvede Trang til at se Billeder paa Vægge og Hvælvinger kunde ikke overvindes. Da man ikke maatte male Helgener, valgte man for det meste Æmner af det gamle Testamente og lagde en symbolsk Betydning i dem: saaledes se vi Abraham, der ofrer Isak, hvilket hentyder til Gud-Fader, som hengav sin Søn for Menneskenes Frelse. Ligeledes se vi den lidende Job afbildet, der henpeger paa Kristi Taalmod under Pinsler og Død, og Jonas, som fremstiger fra Hvalens Svælg, der skal forklares som Kristi Opstandelse, o. a. l. Men disse allegoriske Billeder ere uden kunstnerisk Beaanding; der er noget, der ligesom siger, at Æmnerne ere foreskrevne og ikke fremkomne ved frit Valg.
Endnu ved Slutningen af 16de Aarhundrede og Begyndelsen af 17de er Interessen for at udsmykke Kirkerne ikke helt svækket. Nu træde de formuende Adelsslægter til og lade male gyselige Dommedagsbilleder og i Friserne lange Rækker af deres Ahneskjolde med de mest brogede Farver; adskillige saadanne Friser fandtes vel tidligere f. Ex. i Sorø (Fig. 44), Horsens og Sønderholms Kirker; men i denne Tid blive de særlig hyppige. Skjønt man maa tro, at ædle Bevæggrunde have ledet de adelige til saaledes at pryde Kirkerne, kan man dog ikke frigjøre sig for den Tanke, at en verdslig Forfængelighed ogsaa har gjort sig gjældende her; det maa dog ikke lægges dem for meget til Last, da deres gejstlige, adelige Forfædre under Katholicismen gjorde ligesaa. Næsten alle vore bekjendte Adelsslægter ere saaledes repræsenterede ved Vaabener, undertiden med paaskrevne, kjendte Navne, hvilket mange Gange yder os god Hjælp ved Bestemmelsen af Tiden for andre, i Ornamentik og Karakter samstemmende Maleriers Udførelse.
Fra det syttende Aarhundrede træffer man ogsaa endnu hist og her Malinger i Kirkerne, men Billederne ere af meget ringe Værd; de ere raat og uskjønt malede og uden kunstnerisk eller kulturhistorisk Betydning. Baade i dette og det følgende, attende Aarhundrede viser der sig i det hele kun liden Omhu for Kirkernes indre og ydre Udsmykning; den da herskende pietistiske Aand har ikke nogen Fortjeneste af Kirkernes Udseende i den Retning, snarere det modsatte. Hvidtekosten var det Redskab, der brugtes mest, og uden Naade udslettede man de sidste Rester af, hvad der var levnet — selv af det, der i sin ædle Simpelhed maatte kunne passe for enhver religiøs Retning, og som i Aarhundreder havde prydet Kirkernes Vægge og været til Opbyggelse og Belæring for Menigheden i de forbigangne Tider.

Glemmer et Folk Minderne fra sin Fortid, sin Historie, vil det ikke kunne leve som Nation. Den danske Jord har i Tusender af Aar trofast gjemt de gamles Vaaben og Redskaber. Vore Fædre have med Kjærlighed og Ærbødighed set op til de gamle Kæmpehøje, der pryde vore Aase og Højdedrag. Kirkerne have i de gamle Kalkmalerier bevaret Minder om den Aand, den Virken og det Følelsesliv, der rørte sig her i Middelalderen, Vor Tid vil heller ikke glemme den Pligt, der hviler paa os; det viser sig overalt i den levende Trang til at værne om Fortidens Minder.
De gamle Kalkmalerier ere heller ikke glemte; de, der have særlig Værd, ville nu blive skjærmede mod Tilintetgørelse, idet Staten villigt er traadt til og har givet rigelige Midler til deres Bevaring og Udbedring.&lt;/poem&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:De gamle Kalkmalerier or69.png|Indledningsornament fra side 69
Billede:De gamle Kalkmalerier fig43.png|Fig. 43.
Billede:De gamle Kalkmalerier fig44.png|Fig. 44.
Billede:De gamle Kalkmalerier or73.png|Slutningsornament fra side 73
&lt;/gallery&gt;

*Fig. 43. Holger Danke staar rede til Kamp med Tyrken Bruher (Burmand).&lt;br&gt;Skjælvinge Kirke, Sjælland.&lt;br&gt;Trold med Menneskeansigt foran paa Legemet opfattes om et indbillede paa Arvesynden.
*Fig. 44. Et Stykke af Vaabenfrisen i Sorø Kirke. Indskriften lyder: ''Petrus Dapifer dictus Hosøl'' (Drost Peter kaldet Hoseøl). (Malet i første Halvdel af 14de Aarhundrede).

==Henvisninger.==
&lt;references/&gt;

==Ordforklaringer.==
&lt;poem&gt;'''Absis''', den halvrunde Tilbygning til Korets Gavlvæg.
'''Alagrecque''', »paa græsk Maade«, et i skarpe Vinkler op- og nedad løbende og af krydsende Linier dannet Ornament (se Bordten for neden i Fig. 10 samt Fig. 12).
'''Basilika''', oprindelig græsk Kongehal eller Retssal; de første kristne Kirker byggedes i denne Form, aflang firkantet og paa langs ved Søjler delt i flere Rum (Skibe).
'''Basrelief''', Prydelser og Figurer, der ere halvtfremtrædende fra Bundfladen.
'''Byzantinsk Stil''', en ejendommelig Stil i Kunsten, som udviklede sig i Byzants (Konstantinopel) og i det nordlige Italien (Ravenna) i det 4de til 8de Aarhundrede og efterlignedes i Nord-evropa i Middelalderen til ind i 13de Aarhundrede.
'''Cruste''', Skorpe, Hinde.
'''Frescomaling''', Maling paa vaad Kalkpuds (se Side 20).
'''Glorie og Nimbus''', lysfarvede og gyldne Kredse eller Buer om de helliges Hoveder og Skikkelser.
'''Hvælvingskappe''', en Fjerde- eller Ottendedel af Hvælvingen, eftersom denne deles af Ribberne.
'''Jordfarver'''', d. e. Farvestoffer, som uddrages af jordagtige Mineraler, f. Ex. røde og gule Okkere, Bolus (rød), Grafit (sort), Kridt, Grønjord m. m. Til Frescomaling brugtes ogsaa en Kobberoxyd, samt Kobolt og Ultramarin.
'''Kapitær''', Hovedet eller den øverste Del af en Søjle.
'''Komposition''', Ordning, Sammensætning, Digtning.
'''Monstrans''', et i ædelt Metal kunstnerisk forarbejdet Gjemme, hvori Hostien, »Guds Legeme«, »det Allerhelligste«, det hellige Brød, der i den katholske Tid kun nødes af Præsten, stilledes til Skue for Menigheden og opbevaredes.
'''Mosaik''', en østerIaadsk Maade at fremstille Billeder og Ornamenter paa Gulve og Vægge ved i et klæbrigt Bindemiddel at paalægge ulige formede, smaa farvede Sten og Glasstykker og saaledes danne Linier og Flader i Figurer (Blomster, Dyr, Mennesker m. m.).
'''Nimbus''', se Glorie.
'''Ornament''', Prydelse, Udsmykning.
'''Pater-noster-Kjæder''' — »Fader-vor-Kjæder« — var en Række Kugler samlede paa en Snor; den bedende lod under Bønnens Fremsigelse Kuglerne én for én glide igjennem Fingrene. De brugtes ved flere Slags Bønner, ikke blot ved »Fadervor«.
'''Pilaster''', en fra en Væg halvt fremtrædende Pille eller Søjle.
'''Portal''', pragtfuld Omfatning af Indgangsdøre (især Hovedindgangen).
'''Relikvier''', Helgenlevninger.
'''Sarkofag''', Sten-Gravminde i Form af en stor Ligkiste, hvis Sider og Laag ere udstyrede med udhuggede Billeder og Prydelser.
'''Skulptur''', Billedhuggerarbejde.
'''Tympanon''', halvrund eller firkantet Sten over Kirkeindgange, her i Landet mest paa Bygninger fra 11te og 12te Aarhundrede.&lt;/poem&gt;

==Fortegnelse over Billederne.==
{|width=100%
|
|I Texten:
|align=right|Side
|-
|Fig. 1.
|Den kristne Kirke og Jødedommen (Haandskrift fra Salzburg)
|align=right|17
|-
|» 2.   
|Den kristne Kirke og Jødedommen (Spentrup)
|align=right|18
|-
|» 3.
|Kristushoved fra Ravenna
|align=right|22
|-
|» 4.
|De tre Vise (Ravenna)
|align=right|23
|-
|» 5.
|De tre Vise (Fjenneslev)
|align=right|23
|-
|» 6.
|De tre Vise (Lambach, Ungarn)
|align=right|24
|-
|» 7.
|De tre Vise (Aalum)
|align=right|25
|-
|» 8.
|Kristus i det himmelske Højsæde (Hagested)
|align=right|26
|-
|» 9.
|Inddeling af Korets nordlige Væg i Jellinge Kirke
|align=right|26
|-
|» 10.
|Maleri paa Korbuen (Slaglille)
|align=right|27
|-
|» 11.
|Lazarus's Opvækkelse (Lyngby, Aarhus Amt)
|align=right|28
|-  
|» 12.
|Ornamental Bordt (Fjenneslev)
|align=right|29
|-
|» 13.
|Billede fra Fjenneslev
|align=right|30
|-
|» 14.
|Kong Valdemar Atterdag og Dronning Helvig knælende for den treenige Gud (St Peters Kirke, Næstved)
|align=right|34
|-
|» 15.
|Gothisk Hvælvings-Maleri (Jerne ved Esbjærg)
|align=right|35
|-
|» 16.
|Kristus som dømmende Himmeldrot (Aasum)
|align=right|37
|-  
|» 17.
|Himmerigs musicerende Engel (Elmelunde)
|align=right|38
|-  
|» 18.
|St. Laurentius modtager Helgenkronen (Bryndum)
|align=right|40
|-
|» 19.
|St Laurentius uddeler Gaver til de fattige (Draaby)
|align=right|41
|-
|» 20.
|St. Lanrentius's Martyrdød paa Baalet (Draaby).
|align=right|42
|-
|» 21.
|St. Laurentius med Ristea (Auning)
|align=right|43
|-
|» 22.
|St. Georgs (Jørgens) Kamp med Dragen (Faxe)
|align=right|44
|-
|» 23.
|St. Michael vejer en Sjæl (Aarhus Domkirke)
|align=right|46
|-
|» 24.
|St. Michael (Ballerup)
|align=right|47
|-
|» 25.
|St. Kristoffer bærer Kristusbarnet over Floden (St. Hans Kirke, Hjørring)
|align=right|49
|-
|» 26.
|St Olaf og St Knud Konge (Skive)
|align=right|50
|-
|» 27.
|St Olaf paa Skibet bortmaner Djævlene (Vallensbæk)
|align=right|51
|-
|» 28.
|St. Knud Hertug modtager Helgenkronen af Kristus (Vigersted)
|align=right|52
|-
|» 29.
|St. Knud Hertug (Hvidbjærg ved Skive)
|align=right|53
|-
|
|
|
|-
|
|
|align=right|Side
|-
|Fig. 30.
|St. Knud Hertug (Skive)
|align=right|54
|-
|» 31.
|St. Clemens velsigner og værger om de skibbrudne (Udbyneder)
|align=right|55
|-
|» 32.
|St. Antonius Eneboeren (Aarhus Domkirke)
|align=right|57
|-
|» 33.
|St. Katharina (Kongsted, Sjælland)
|align=right|57
|-
|» 34.
|St. Margaretha (Sulsted)
|align=right|58
|-
|» 35.
|Den hellige Elisabeth (Udbyneder)
|align=right|59
|-
|» 36.
|Maria med Barnet (Roskilde Domkirke)
|align=right|60
|-
|» 37.
|Maria fører Jesus i Skole (Tudse)
|align=right|61
|-
|» 38.
|Maria paa Dødssengen (Saxkjøbing)
|align=right|62
|- 
|» 39.
|St. Peter Martyr (Skive)
|align=right|63
|-
|» 40.
|Englen helbreder St. Rocus's Saar (Skive)
|align=right|63
|-
|» 41.
|Dødens Triumf (Tudse)
|align=right|65
|-
|» 42.
|Lykkehjulet (Thingsted)
|align=right|66
|-
|» 43.
|Holger Danske staar rede til Kamp med Tyrken Bruher (Skjævinge)
|align=right|70
|-
|» 44.
|Et Stykke af Vaabenfrisen i Sorø Kirke (Peter Hoseøls Vaaben)
|align=right|72
|}

==Indlednings- og Slutnings ornamenter:==
{|
|Side 5.
|Romansk Granitornament fra Kirken i Colleville-sur-mer, Calvados (Normandiet i Frankrig); flere Ornamenter i vore Kalkmalerier have nogen Lighed dermed, saaledes en Bordt i Tudse Kirke.
|-
|» 12.
|»Guds-Lam« (agnus dei) fra Tybjærg Kirke.
|-
|» 13.
|Kristushoved i byzantinsk Stil (Jellinge).
|-
|» 21.
|Romansk Ornament (Thorup, Sjælland).
|-
|» 22.
|Ornamental Bordt Fra Hjørlunde; gjenfindes med meget faa Forandringer i flere andre sjællandske Kirke (smlgn. S. 29).
|-
|» 32.
|Helgeninde (Tybjærg Kirke).
|-
|» 33.
|Seraf (Stubbekjøbing).
|-
|» 68.
|Narreskikkelse (Bellinge Kirke, Fyn), malet 1496; Figuren har et af de ældste Haandskydevaaben i Haanden.
|-
|» 69.
|Ornamental Bordt (Tirsted, Laaland).
|-
|» 73.
|Fantastisk Dyrefigur (Hjørring).
|}

==Indhold.==
{|width=100%
|
|align=right|Side
|-
|Forord
|align=right|3
|-
|Indledning
|align=right|5
|-
|Fra hvilket Land kom vore første Kirkemalere?
|align=right|13
|-
|Den ældre Middelalders Stil (Aar 1100-1300)
|align=right|22
|-
|Den yngre Middelalder og Reformationstiden (Aar 1300— 1536)
|align=right|33
|-
|Kalkmaleriets Tilbagegang efter Reformationen og Ophør (Aar 1536—1700)
|align=right|69
|-
|Henvisninger
|align=right|74
|-
|Ordforklaringer
|align=right|76
|- 
|Fortegnelse over Billederne
|align=right|78
|-
|Indhold
|align=right|80
|}

[[Kategori:Kulturhistorie]]
[[Kategori:Danmarkshistorie]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ho8nzt58uzrbdspcruw1gekta0wbutf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>To Fortællinger</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2841</id>
    <revision>
      <id>431547</id>
      <parentid>29493</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431547</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="856" sha1="h7n6sdjz728g05iqnaoxft03siqxa4j" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Elisabeth]]
| titel=To Fortællinger
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;'''To Fortællinger'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
AF &lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;'''J.,'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;Forf. til: &quot;En ung Piges historie&quot; m.m.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
Elisabeth&lt;br&gt;
Professorens Huus&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''Kjøbenhavn'''&lt;br&gt;
Forlaget af Universitetsboghandler Andr. Fred. Høst.&lt;br&gt;
1867
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}


&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:To Fortællinger.jpg
Billede:To Fortællinger2.png
Billede:To Fortællinger1.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;
&lt;br&gt; &lt;br&gt;


==Indhold==
{| width=60% align=center
|[[Elisabeth]]
| align=right |
|-
|[[Professorens Huus]]
| align=right |
|}

[[Kategori:Novellesamlinger]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>h7n6sdjz728g05iqnaoxft03siqxa4j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det var en lørdag aften</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2955</id>
    <revision>
      <id>431233</id>
      <parentid>35325</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431233</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1388" sha1="1zd21rd3zlftojnv7x35yxsen2yqnoa" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Det var en lørdag aften.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg =[[media: Det var en lørdag aften.ogg| Det var en lørdag aften]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
||:Det var en lørdag aften,
jeg sad og vented dig.:||
||:Du loved mig at komme vist,
men du kom ej til mig!:||

||:Jeg lagde mig på sengen
og græd så bitterlig, :||
||:og hver en gang, at døren gik,
jeg troede, det var dig.:||

||:Jeg stod op søndag morgen
og flettede mit hår.:||
||:Så gik jeg mig til kirken hen
og om den kirkegård.:||

||:Men du kom ej til kirke
og ej i kirken ind,:||
||:for du har fået en anden kær
og slaget mig af sind.:||

||:Jeg gik mig hjem så ene
henad den kirkesti,
||:og hvert et spor, på stien var,
der faldt min tåre i.:||

||:De røde bånd og skønne,
som du engang mig gav,:||
||:dem bærer jeg ret aldrig mer,
jeg stunder mod min grav.:||

||:Hvor kan man plukke roser,
hvor ingen roser gror.:||
||:Hvor kan man finde kærlighed,
hvor kærlighed ej bor.:||

||:Jeg ville roser plukke,
jeg plukker ingen fler.:||
||:Jeg elsked dig så inderlig,
jeg elsker ingen mer.:||
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1zd21rd3zlftojnv7x35yxsen2yqnoa</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fremtidsplaner</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2975</id>
    <revision>
      <id>431279</id>
      <parentid>70774</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431279</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="983" sha1="3w18t13afzb8ym622lfwn00wp0luqr7" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Fra Fæstekontoret]]
| titel=Fremtidsplaner
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;font-size:large;&quot;&gt;'''FREMTIDSPLANER'''&lt;/span&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
SKITSER&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
AF&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;span style=&quot;font-size:large;&quot;&gt;'''I.'''&lt;/span&gt;&lt;br&gt;
(CORNELIA LEVETZOW) &lt;br&gt;
&lt;span style=&quot;font-size:x-small;&quot;&gt;Forf. til: &quot;En ung Piges historie&quot; m.m.&lt;/span&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
_____ &lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''KJØBENHAVN''' &lt;br&gt;
C. A. REITZELSKE FORLAG&lt;br&gt;
&lt;span style=&quot;font-size:x-small;&quot;&gt;FR. BAGGES BOGTRYKKERI&lt;/span&gt;&lt;br&gt;
1891
&lt;/div&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}


&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Fremtidsplaner.jpg
Billede:Fremtidsplaner1.jpg
&lt;/gallery&gt;
&lt;/div&gt;
&lt;br&gt; &lt;br&gt;


==Indhold==
{| width=60% align=center
|
| align=right | Side
|-
|[[Fra Fæstekontoret]]
| align=right | 1
|-
|[[Inger]]
| align=right | 97
|}

[[Kategori:Novellesamlinger]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>3w18t13afzb8ym622lfwn00wp0luqr7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Opfindelsernes Bog bind III</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2982</id>
    <revision>
      <id>431473</id>
      <parentid>14332</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431473</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="20444" sha1="c0zis9agnyactbagz3shfs9bxx7yi2j" xml:space="preserve">{{Ikoner
|beskyttelse=u
|tekstkvalitet=25
}}
{{header
| forrige=
| næste=[[Opfindelsernes Bog/Indledning 3.|Indledning.]]
| titel=[[Opfindelsernes Bog]]
| afsnit=Indhold bind III.
| forfatter=André Lütken
| noter=
}}
{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;font size=&quot;5&quot;&gt;'''OPFINDELSERNES BOG.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;EN OVERSIGT&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;OVER&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Menneskets kulturhistoriske Udvikling og Fremskridt paa Videnskabens, Kunstens,'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Industriens  og Handlens Omraade fra tidligste Tid til vore Dage.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;Under Medvirkning af en større Kreds ansete Fagmænd,&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;redigeret af&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;3&quot;&gt;'''ANDRÉ LÜTKEN.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Tredie Bind.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;Med 466 større og mindre i Texten trykte Afbildninger.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;(O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;THIELES BOGTRYKKERI.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;1878.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}

&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Opfindelsernes bog.jpg
Billede:Opfindelsernes bog III 1.jpg
Billede:Opfindelsernes bog III 2.png
Billede:Opfindelsernes bog III 3.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;&lt;br&gt;

==Indhold==

{|width=100% align=center
|width=10% |
|width=80% |
|width=10% |
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Indledning 3.|Indledning.]]''' 
|-
|
|Almindelige Bemærkninger
|align=right | 1.
|-
|
|Loven om Kraftens Uforgængelighed
|align=right | 4.
|-
|
|Fysikens Historie.
|align=right | 9.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Legemernes almindelige Egenskaber.|Legemernes almindelige Egenskaber.]]''' 
|-
|
|Delelighed.
|align=right|16.
|-
| 
|Porøsitet.
|align=right|18.
|-
|
|Elasticitet.
|align=right|19.
|-
|
|Sammentrykkelighed.
|align=right|20.
|-
|
|Mekanisk Kraft.
|align=right|20.
|-
|
|Kræfternes Parallelogram. 
|align=right|22.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Metersystemet.|Metersystemet.]]''' 
|-
|
|Fortidens Maal.
|align=right|26.
|-
|
|Maalsystem.
|align=right|29.
|-
|
|Et internationalt Maalsystem.
|align=right|31.
|-
|
|Gradmaaling.
|align=right|33.
|-
|
|Metermaalsystemet.
|align=right|36.
|-
|
|Maal af Arbejdskraft.
|align=right|39.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Skibsskruen og Møllevingerne.|Skibsskruen og Møllevingerne.]]''' 
|-
|
|Skraaplanet.
|align=right|41.
|-
|
|Skruen.
|align=right|43.
|-
|
|Skibsskruen.
|align=right|45.
|-
|
|Vindmøllen.
|align=right|47.
|-
|
|Vindmøllens Historie.
|align=right|49.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Vægtstangen og Tridsen.|Vægtstangen og Tridsen.]]''' 
|-
|
|Have Ægypterne kjendt til særlige mekaniske Hjælpemidler?
|align=right|50.
|-
|
|Vægtstangen.
|align=right|52.
|-
|
|Vinden.
|align=right|55.
|-
|
|Gnidningsmodstanden.
|align=right|58.
|-
|
|Tridsen og Tridseværket.
|align=right|58.
|-
|
|Kraftens mekaniske Arbejde.
|align=right|61.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Tyngden, Vægten og Flydervægten.|Tyngden, Vægten og Flydervægten.]]''' 
|-
|
|Tyngden.
|align=right|62.
|-
|
|Tyngdepunktet.
|align=right|65.
|-
|
|Vægt og Vægtskaal.
|align=right|66.
|-
|
|Vægtskaalens Konstruktion.
|align=right|67.
|-
|
|Bismeren. Decimalvægten.
|align=right|68.
|-
|
|Den kemiske Vægt.
|align=right|69.
|-
|
|Vægtfylden.
|align=right|73.
|-
|
|Flydevægten.
|align=right|75.
|-
|
|Alkoholometer m. fl.
|align=right|76.
|-
|
|Flydevægtens Opfindelse.
|align=right|78.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Faldet, Pendulet og Centrifugalkraften.|Faldet, Pendulet og Centrifugalkraften.]]''' 
|-
|
|Pendulet.
|align=right|81.
|-
|
|Faldbevægelsen.
|align=right|81.
|-
|
|Pendulets Anvendelse.
|align=right|84.
|-
|
|Sekundpendulet.
|align=right|85.
|-
|
|Metronomen.
|align=right|86.
|-
|
|Reversionspendulet.
|align=right|87.
|-
|
|Foucaults Pendulforsøg.
|align=right|87.
|-
|
|Jordens Fladtrykning ved Polerne.
|align=right|90.
|-
|
|Centrifugalkraften.
|align=right|91.
|-
|
|Centrifugalkraftens Anvendelse.
|align=right|95.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Barometret og Manometret.|Barometret og Manometret.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|98.
|-
|
|Atmosfæren.
|align=right|100.
|-
|
|Højdemaalinger.
|align=right|101.
|-
|
|Barometret.
|align=right|103.
|-
|
|Forskjellige Slags Barometre.
|align=right|104.
|-
|
|Selve Fabrikationen af Barometret.
|align=right|108.
|-
|
|Aneroidbarometret.
|align=right|109.
|-
|
|Manometret.
|align=right|111.
|-
|
|Barometerobservationer.
|align=right|115.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Luftsejladsen.|Luftsejladsen.]]''' 
|-
|
|Flyvemaskiner.
|align=right|118.
|-
|
|Luftballonens Historie.
|align=right|121.
|-
|
|De første Luftballoner.
|align=right|123.
|-
|
|Første Opstigning af Mennesker i Ballon.
|align=right|128.
|-
|
|Første videnskabelige Luftfarter.
|align=right|133.
|-
|
|Den længste Luftfart (fra Paris til Norge).
|align=right|137.
|-
|
|Forskjellige interessante Luftfarter.
|align=right|138.
|-
|
|Muligheden for at styre Ballonen.
|align=right|145.
|-
|
|Faldskærmen.
|align=right|146.
|-
|
|''Ballon camptif.''
|align=right|147.
|-
|
|Ballonens Udrustning.
|align=right|149.
|-
|
|Ballonens Anvendelse i Krigen.
|align=right|151.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Luftpumpen og den atmosfæriske Brevposts Indretning.|Luftpumpen og den atmosfæriske Brevposts Indretning.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|154.
|-
|
|Første Luftpumper.
|align=right|155.
|-
|
|Magdeborgske Halvkugler.
|align=right|157.
|-
|
|Forbedringer ved Luftpumpen.
|align=right|158.
|-
|
|Babinets Hane.
|align=right|161.
|-
|
|Bianchis Luftpumpe.
|align=right|162.
|-
|
|Kviksølvluftpumpen.
|align=right|164.
|-
|
|Forsøg med Luft pumpen.
|align=right|164.
|-
|
|Fortætningspumpen.
|align=right|167.
|-
|
|Den atmosfæriske Jernbane.
|align=right|168.
|-
|
|Den pneumatiske Brev- og Pakkepost.
|align=right|172.
|-
|
|Forskjellige Slags Rørpostledninger.
|align=right|175.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Hydrauliske Maskiner.|Hydrauliske Maskiner.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|176.
|-
|
|Vaterpasset.
|align=right|176.
|-
|
|Forskjellige Slags Vaterpas.
|align=right|177.
|-
|
|Hydrauliske Apparater.
|align=right|178.
|-
|
|Hæverten.
|align=right|179.
|-
|
|Vandhjul.
|align=right|180.
|-
|
|Turbinen.
|align=right|183.
|-
|
|Apparater til at løfte Vand.
|align=right|184.
|-
|
|Pumpen.
|align=right|186.
|-
|
|Pumpeventiler.
|align=right|187.
|-
|
|Sugepumpen.
|align=right|188.
|-
|
|Trykpumpen.
|align=right|189.

|-
|
|Suge- og Trykpumpen.
|align=right|189.
|-
|
|Sækpumpen.
|align=right|191.
|-
|
|Centrifugalpumpen.
|align=right|192.
|-
|
|Pumpeværker.
|align=right|194.
|-
|
|Kjøbenhavns Vandværk.
|align=right|196.
|-
|
|Kristiania Vandværk.
|align=right|197.
|-
|
|Haarlemmerhavets Udtørring.
|align=right|157.
|-
|
|Zuydersøens Udtørring.
|align=right|200.
|-
|
|Brandsprøjten.
|align=right|200.
|-
|
|Vandpressen.
|align=right|203.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Lyset.|Lyset.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|205.
|-
|
|Huyghens Bølgetheori.
|align=right|207.
|-
|
|Newton og Emanationstheorien.
|align=right|208.
|-
|
|Lysets Forplantning.
|align=right|209.
|-
|
|Maaling af Lysets Hastighed.
|align=right|209.
|-
|
|Fizeaus Methode.
|align=right|210.
|-
|
|Intensitet. Polariseret Lys.
|align=right|212.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Spejle og Spejlapparater.|Spejle og Spejlapparater.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|216.
|-
|
|Lysets Reflexion.
|align=right|217.
|-
|
|Aandeaabenbarelser paa Scenen.
|align=right|218.
|-
|
|Kalejdoskopet m. fl. Spejlinstrumenter.
|align=right|219.
|-
|
|Spejling i krumme Flader.
|align=right|222.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Øjet. Panoramaet. Kromatropet.|Øjet. Panoramaet. Kromatropet.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger. Øjets Indretning.
|align=right|226.
|-
|
|Tilsyneladende Størrelse.
|align=right|228.
|-
|
|Perspektivet.
|align=right|229.
|-
|
|Panoramaet.
|align=right|230.
|-
|
|Dioramaet.
|align=right|231.
|-
|
|Lysindtrykkets Hurtighed og Holdbarhed.
|align=right|232.
|-
|
|Farvesnurren.
|align=right|232.
|-
|
|Tryllekortet og Trylletromlen.
|align=right|234.
|-
|
|Kromatropet.
|align=right|234.
|-
|
|Subjektive Lysindtryk.
|align=right|235.
|-
|
|Farveblindhed.
|align=right|237.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Stereoskopet.|Stereoskopet.]]'''
|-
|
|Syn med to Øjne.
|align=right|238.
|-
|
|Stereoskopet.
|align=right|239.
|-
|
|Telestereoskopet.
|align=right|246.
|-
|
|Dobbeltsyn.
|align=right|247.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Prismet og Spektralanalysen.|Prismet og Spektralanalysen.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|248.
|-
|
|Lysets Brydning.
|align=right|248.
|-
|
|Fata Morgana.
|align=right|250.
|-
|
|Atmosfærisk Refraktion.
|align=right|250.
|-
|
|Prismet.
|align=right|251.
|-
|
|Camera lucida.
|align=right|252.
|-
|
|Spektret.
|align=right|253.
|-
|
|De Fraunhoferske Linier.
|align=right|256.
|-
|
|Kontinuerlige Spektra.
|align=right|256.
|-
|
|Spektralanalysen.
|align=right|258.
|-
|
|Spektralapparater.
|align=right|260.
|-
|
|Spektralanalysens Resultater.
|align=right|263.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Camera obscura.|Camera obscura.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|267.
|-
|
|Linser.
|align=right|267.
|-
|
|Linsebilleder.
|align=right|271.
|-
|
|Akromatiske Linser.
|align=right|272.
|-
|
|Slibning af Linser.
|align=right|274.
|-
|
|Camera obscura.
|align=right|276.
|-
|
|Laterna magica.
|align=right|278.
|-
|
|Taagebilleder.
|align=right|281.
|-
|
|Vidunderkamera.
|align=right|282.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Opfindelsen af Teleskopet.|Opfindelsen af Teleskopet.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|283.
|-
|
|Kikkertens Indretning.
|align=right|266.
|-
|
|Den hollandske Kikkert.
|align=right|286.
|-
|
|Den astronomiske Kikkert.
|align=right|287.
|-
|
|Den terrestriske Kikkert.
|align=right|287.
|-
|
|Kikkertens Forstørrelse.
|align=right|288.
|-
|
|Astronomiske Kikkerter.
|align=right|291.
|-
|
|Nonie og Mikrometer.
|align=right|292.
|-
|
|Refraktorer.
|align=right|293.
|-
|
|Spejlteleskoper.
|align=right|294.
|-
|
|Kikkertens Betydning.
|align=right|297.
|-
|
|Hvad vi se i Teleskopet.
|align=right|299.
|-
|
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Mikroskopet.|Mikroskopet.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right| 304.
|-
|
|Det enkelte Mikroskop.
|align=right| 304.
|-
|
|Solmikroskopet.
|align=right| 306.
|-
|
|Det sammensatte Mikroskop.
|align=right| 307.
|-
|
|Mikroskopets Historie .
|align=right| 308.
|-
|
|Mikroskopets Brug.
|align=right| 312.
|-
|
|Hvad ser man i Mikroskopet?
|align=right| 314.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Elektriciteten og Opfindelsen af Elektrisermaskinen.|Elektriciteten og Opfindelsen af Elektriser­maskinen.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|321.
|-
|
|Elektrisk Tiltrækning og Frastødning
|align=right|323.
|-
|
|Positiv og negativ Elektricitet.
|align=right| 324.
|-
|
|Gode og slette Ledere.
|align=right|325.
|-
|
|Den elektriske Fordeling.
|align=right|327.
|-
|
|Elektricitet ved Meddeling.
|align=right|328.
|-
|
|Elektrisermaskinen.
|align=right|328.
|-
|
|Dampelektrisermaskinen.
|align=right|331.
|-
|
|Franklins Tavle.
|align=right|331.
|-
|
|Leydnerflasken.
|align=right|332.
|-
|
|Elektroforet.
|align=right|333.
|-
|
|Fordelingsmaskinen.
|align=right|334.
|-
|
|Elektriske Forsøg.
|align=right|336.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Lynaflederen.|Lynaflederen.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right| 339.
|-
|
|Hvad er et Tordenvejr?
|align=right| 341.
|-
|
|Tordenen.
|align=right| 344.
|-
|
|Lynets Virkninger.
|align=right| 344.
|-
|
|Lynaflederen.
|align=right| 346.
|-
|
|Lynaflederens Indretning.
|align=right| 349.
|-
|
|Lynafledere for Telegrafanlæg.
|align=right| 343.
|-
|
|Lynafledere ombord paa Skibe.
|align=right| 356.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Galvanismen.|Galvanismen.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|358.
|-
|
|Den elektriske Strøm. Galvanismen.
|align=right|359.
|-
|
|Elektromotorisk Kraft.
|align=right|359.
|-
|
|Galvanisk Element.
|align=right|360.
|-
|
|Voltas Søjle.
|align=right|361.
|-
|
|Konstante Batterier.
|align=right|363.
|-
|
|Den konstante Strøms Anvendelse.
|align=right| 367.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Det elektriske Lys.|Det elektriske Lys.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right| 368.
|-
|
|Elektricitetskilden.
|align=right| 368.
|-
|
|Grammes Maskine.
|align=right| 371.
|-
|
|Den elektriske Lampe.
|align=right| 374.
|-
|
|Elektrisk Lys til Krigsbrug.
|align=right| 377.
|-
|
|Udgifterne ved elektrisk Lys.
|align=right| 378.
|-
|
|Jablochkoffs elektriske Lampe.
|align=right| 379.
|-
|
|Forsøg med den elektriske Lampe.
|align=right| 380.
|-
|
|Elektrisk Lys til Theaterbrug.
|align=right| 382.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Galvanoplastiken.|Galvanoplastik.]]'''
|-
|
|Den galvaniske Strøms kemiske Virk­ninger.
|align=right|383.
|-
|
|Galvanoplastiken.
|align=right|385.
|-
|
|Galvanisk Forsølvning og Forgyldning.
|align=right| 390.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Magnetismen.|Magnetismen.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right| 393.
|-
|
|Naturlige Magneter.
|align=right| 394.
|-
|
|Polernes Egenskaber.
|align=right| 395.
|-
|
|Kunstige Magneter.
|align=right| 395.
|-
|
|Magnetismens Theori.
|align=right| 395.
|-
|
|Jordmagnetismen.
|align=right| 397.
|-
|
|Nordlyset.
|align=right| 398.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Elektromagnetismen.|Elektromagnetismen.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|400.
|-
|
|Schweiggers Multiplikator.
|align=right|401.
|-
|
|Ampères Lov.
|align=right|403.
|-
|
|Elektromagnetismen.
|align=right|403.
|-
|
|Induktionsfænomener.
|align=right|404.
|-
|
|Elektromagnetisme og Magnetoelektricitet.
|align=right|405.
|-
|
|Induktionsapparater: Rotationsmaskiner.
|align=right| 406.
|-
|
|Ruhmkorffs Induktionsrulle.
|align=right|409.
|-
|
|Bréguets Induktionsapparat.
|align=right|410.
|-
|
|Telefoner.
|align=right|411.
|-
|
|Elektromagnetiske Motorer.
|align=right|413.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Den elektriske Telegraf.|Den elektriske Telegraf.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right| 414.
|-
|
|Gnidningselektricitet til Telegrafering
|align=right| 414.
|-
|
|De galvaniske Telegrafer.
|align=right| 415.
|-
|
|Den elektromagnetiske Telegraf.
|align=right| 419.
|-
|
|Visertelegrafen.
|align=right| 424.
|-
|
|Steinheils Jordledning.
|align=right| 428.
|-
|
|Morses Telegraf.
|align=right| 428.
|-
|
|Lauritzens Slangeskriftapparat.
|align=right| 432.
|-
|
|Typetryktelegrafen.
|align=right| 435.
|-
|
|Hughes Telegraf.
|align=right| 436.
|-
|
|Olsens Typetelegraf.
|align=right| 437.
|-
|
|Kemiske Telegrafer.
|align=right| 438.
|-
|
|Automatisk Telegraf.
|align=right| 439.
|-
|
|Samtidig Frem- og Tilbagetelegrafering.
|align=right|440.
|-
|
|Ledninger.
|align=right| 441.
|-
|
|Overjordisk og underjordisk Ledning.
|align=right| 443.
|-
|
|Elektricitetens Hastighed i Ledninger.
|align=right|444.
|-
|
|Undersøiske Ledninger.
|align=right| 444.
|-
|
|Spejlgalvanometret.
|align=right| 445.
|-
|
|Fonotelegrafen.
|align=right| 446.
|-
|
|Tonehjulet.
|align=right| 449.
|-
|
|Kronoskopet.
|align=right| 452.
|-
|
|Elektriske Uhre.
|align=right| 456.
|-
|
|Elektriske Ringeapparater.
|align=right| 457.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Lyden.|Lyden.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|458.
|-
|
|Lydbølgernes Forplantning.
|align=right|458.
|-
|
|Lydens Reflexion.
|align=right|460.
|-
|
|Talerør og Hørerør.
|align=right|46l.
|-
|
|Toner.
|align=right|462.
|-
|
|Monokorden.
|align=right|464.
|-
|
|Musikalske Intervaller m. m.
|align=right|465.
|-
|
|Svingningsknuder.
|align=right|467.
|-
|
|Overtoner.
|align=right|469.
|-
|
|Kombinationstoner.
|align=right|470.
|-
|
|Svingende Luftsøjler. Piber.
|align=right| 471.
|-
|
|Øret.
|align=right|473.
|-
|
|Følsomme Flammer.
|align=right|474.
|-
|
|Edisons Talefonograf.
|align=right|474.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/De musikalske Instrumenter.|De musikalske Instrumenter.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|476.
|-
|
|De rhytmiske Instrumenter.
|align=right|476.
|-
|
|De melodiske Instrumenter.
|align=right|480.
|-
|
|Harpen.
|align=right| 480.
|-
|
|Guitaren og Citheren.
|align=right| 485.
|-
|
|Klaveret og de klaverlignende Instru­menter.
|align=right| 487.
|-
|
|Pianofortebygningen.
|align=right| 492.
|-
|
|Mekaniken.
|align=right| 494.
|-
|
|Strengebesætningen.
|align=right| 501.
|-
|
|Violinen; violinlignende Instrumenter.
|align=right| 502.
|-
|
|Violinens Bestanddele og Theori.
|align=right| 508.
|-
|
|Violintilvirkningen i Tyskland.
|align=right| 511.
|-
|
|Blæseinstrumenter.
|align=right| 513.
|-
|
|Trompeten og Hornet.
|align=right| 514.
|-
|
|Valdhorn. Basun.
|align=right| 517.
|-
|
|Ventilhorn.
|align=right| 518.
|-
|
|Klarinetten, Oboen, Fagotten m.m.
|align=right| 520.
|-
|
|Fløjten. Mundharpen. Trækharmonikaen.
|align=right| 525.
|-
|
|Tungeinstrumenter.
|align=right| 527.
|-
|
|Mundharmonikaen. Harmoniet.
|align=right| 528.
|-
|
|Spilleværker. Orkestrion.
|align=right| 529.
|-
|
|Orgelet.
|align=right| 530.
|-
|
|Stemning af Instrumenter.
|align=right| 538.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Varmen.|Varmen.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right| 540.
|-
|
|Hvad er Varme?
|align=right| 541.
|-
|
|Varmens Virkninger.
|align=right| 541.
|-
|
|Hvad er Damp?.
|align=right| 544.
|-
|
|Hygrometret.
|align=right| 544.
|-
|
|Meteorologi og Meteorograf.
|align=right| 547.
|-
|
|Hvorledes Thermometre forfærdiges.
|align=right| 551.
|-
|
|Varmen i Naturens Husholdning.
|align=right|553.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Dampen og Dampmaskinens Opfindelse.|Dampen og Dampmaskinens Opfindelse.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right| 558.
|-
|
|Dampmaskinens Historie.
|align=right| 559.
|-
|
|Dampmaskinens enkelte Dele. Glideren.
|align=right| 579.
|-
|
|Excentriken.
|align=right| 581.
|-
|
|Vuggende Cylinder. Trunk.
|align=right| 582.
|-
|
|Dampmaskinernes Klassifikation.
|align=right|583.
|-
|
|Dampkjedlen.
|align=right| 584.
|-
|
|Sikkerhedsapparater paa Dampkjedlen.
|align=right| 586.
|-
|
|Dampmaskinernes Styrke.
|align=right| 588.
|-
|
|Lokomotiverne.
|align=right| 590.
|-
|
|Første Jernbanelinie.
|align=right| 596.
|-
|
|Lokomotivets Indretning.
|align=right| 599.
|-
|
|Paa et Lokomotiv.
|align=right| 604.
|-
|
|Lokomobilerne.
|align=right| 606.
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Dampmaskinens Medbejlere.|Dampmaskinens Medbejlere.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right|610.
|-
|
|Gaskraftmaskinerne.
|align=right| 611.
|-
|
|De kaloriske eller Varmluftmaskinerne.
|align=right| 614.
|-
|
|Vandkraft og Jerntovstransmissioner.
|align=right| 622.
|}

[[Kategori:Opfindelsernes bog|*3]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>c0zis9agnyactbagz3shfs9bxx7yi2j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Opfindelsernes Bog</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2983</id>
    <revision>
      <id>431469</id>
      <parentid>10998</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431469</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7320" sha1="5la3sj1ct3ds1hxvwiobosbghl3vuho" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Opfindelsernes Bog
| afsnit=Indhold
| forfatter=André Lütken
| noter=
}}
{{Udgave}}
{|width=100% align=center
|width=10% |
|width=80% |
|width=10% |
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog bind I]]''' 
|-
|
|Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling.
|align=right |
|-
|
|De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser.
|align=right |
|-
|
|Bygningskunsten og de tekniske Kunster.
|align=right |
|-
|
|Anlæget af Stæder.
|align=right |
|-
|
|Papirfabrikationen.
|align=right |
|-
|
|Skrivekunsten.
|align=right |
|-
|
|Bogtrykkerkunsten.
|align=right |
|-
|
|Xylografien.
|align=right |
|-
|
|Kobber- og Staalstikkunsten.
|align=right |
|-
|
|Lithografien.
|align=right |
|-
|
|De grafiske Kunster i kombineret Anvendelse.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog bind II]]''' 
|-
|
|Indledning.
|align=right |
|-
|
|Veje før og nu.
|align=right |
|-
|
|Karavanveje og karavanhandel.
|align=right |
|-
|
|Jernbaner.
|align=right |
|-
|
|Poster og Postvæsen.
|align=right |
|-
|
|Postvæsenets Virksomhed under nogle mere extraordinære Forhold.
|align=right |
|-
|
|Kommunikationsmidler i Hovedstæder.
|align=right |
|-
|
|Floder og Kanaler.
|align=right |
|-
|
|Den oceaniske Dampskibsfart.
|align=right |
|-
|
|Dampskibet.
|align=right |
|-
|
|Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste.
|align=right |
|-
|
|Krigsdampskibe.
|align=right |
|-
|
|Søminevæsenet.
|align=right |
|-
|
|Skibe, specielt Sejlskibet i Søen.
|align=right |
|-
|
|Krigsskibet i Søen.
|align=right |
|-
|
|Flag og Signaler tilsøs.
|align=right |
|-
|
|Fyr- og Vagervæsen m. m.
|align=right |
|-
|
|Særlige Foranstaltninger i Søfartens Interesse.
|align=right |
|-
|
|Havne og Dokker.
|align=right |
|-
|
|Skibets Bygning.
|align=right |
|-
|
|Skibets Udrustning.
|align=right |
|-
|
|Telegrafvæsenet.
|align=right |
|-
|
|Felttelegrafvæsenet.
|align=right |
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog bind III]]''' 
|-
|
|Indledning.
|align=right |
|-
|
|Legemernes almindelige Egenskaber.
|align=right |
|-
|
|Metersystemet.
|align=right |
|-
|
|Skibsskruen og Møllevingerne.
|align=right|
|-
|
|Vægtstangen og Tridsen.
|align=right|
|-
|
|Tyngden, Vægten og Flydervægten.
|align=right|
|-
|
|Faldet, Pendulet og Centrifugalkraften.
|align=right|
|-
|
|Barometret og Manometret.
|align=right|
|-
|
|Luftsejladsen.
|align=right|
|-
|
|Luftpumpen og den atmosfæriske Brevposts Indretning.
|align=right|
|-
|
|Hydrauliske Maskiner.
|align=right|
|-
|
|Lyset.
|align=right|
|-
|
|Spejle og Spejlapparater.
|align=right|
|-
|
|Øjet. Panoramaet. Kromatropet.
|align=right|
|-
|
|Stereoskopet.
|align=right|
|-
|
|Prismet og Spektralanalysen.
|align=right|
|-
|
|Camera obscura.
|align=right|
|-
|
|Opfindelsen af Teleskopet.
|align=right|
|-
|
|Mikroskopet.
|align=right|
|-
|
|Elektriciteten og Opfindelsen af Elektrisermaskinen.
|align=right|
|-
|
|Lynaflederen.
|align=right|
|-
|
|Galvanismen.
|align=right|
|-
|
|Det elektriske Lys.
|align=right|
|-
|
|Galvanoplastik.
|align=right|
|-
|
|Magnetismen.
|align=right|
|-
|
|Elektromagnetismen.
|align=right|
|-
|
|Den elektriske Telegraf.
|align=right|
|-
|
|Lyden.
|align=right|
|-
|
|De musikalske Instrumenter.
|align=right|
|-
|
|Varmen.
|align=right|
|-
|
|Dampen og Dampmaskinens Opfindelse.
|align=right|
|-
|
|Dampmaskinens Medbejlere.
|align=right|
|-

|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog bind IV]]''' 
|-
|
|Kredsløbet i Naturen.
|align=right |
|-
|
|De nyttige Bjergarter og Stenbryderen.
|align=right |
|-
|
|Jordbor og de borede Brønde.
|align=right |
|-
|
|Grubedrift.
|align=right |
|-
|
|Grubearbejderen og Grubefelterne.
|align=right |
|-
|
|Saltvindingen.
|align=right |
|-
|
|Vinding af de fossile Brændselsstoffer.
|align=right |
|-
|
|Merskummets Vinding og Bearbejdelse.
|align=right |
|-
|
|Ædelstenene.
|align=right |
|-
|
|Ædelstenenes Slibning.
|align=right |
|-
|
|Vulkaner.
|align=right |
|-
|
|Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade.
|align=right |
|-
|
|Agerjorden og dens Behandling.
|align=right |
|-
|
|Planterne og deres Dyrkning.
|align=right |
|-
|
|Husdyrbruget.
|align=right |
|-
|
|Havekunstens Historie.
|align=right |
|-
|
|Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m.
|align=right |
|-
|
|Skovens Benyttelse.
|align=right |
|-
|
|Jagten.
|align=right |
|-
|
|Vandet og dets Skatte.
|align=right |
|-
|
|Havets Frembringelser.
|align=right |
|-
|
|Det egentlige fiskeri.
|align=right |
|-
|
|Fangst af Hvaler, Sæler og Hvalrosser.
|align=right |
|-
|
|Ferskvandsfiskeriet.
|align=right |
|-
|
|Fiskeavlen (Piscikulturen).
|align=right |
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog bind V]]'''
|-
|
|Kemiens Historie og Methoder.
|align=right|
|-
|
|Ertsernes Opberedning. Hyttemanden. 
|align=right|
|-
|
|Jern- og Jernindustrien.
|align=right|
|-
|
|Zink, Kadmium, Kobolt, Nikkel, Antimon og Vismuth. 
|align=right|
|-
|
|Kobber.
|align=right|
|-
|
|Bly, Tin og Kviksølv. 
|align=right|
|-
|
|De ædle Metaller. 
|align=right|
|-
|
|Aluminium, Magnesium. De kunstige Ædelstene. 
|align=right|
|-
|
|Lervarne og deres Tilvirkning.
|align=right|
|-
|
|Lervareindustrien i de skandinaviske Lande. 
|align=right|
|-
|
|Lervareindustriens Teknik.
|align=right|
|-
|
|Kalk, Cement og Gips. 
|align=right|
|-
|
|Alun, Soda og Salpeter. 
|align=right|
|-
|
|Glasset og dets Forarbejdelse. 
|align=right|
|-
|
|Svolets Industri.
|align=right|
|-
|
|Opfindelsen af Fyrtøj. Fosfor. 
|align=right|
|-
|
|Krudtets Opfindelse.
|align=right|
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog bind VI]]'''
|-
|
|Det daglige Livs Kemi.
|align=right|
|-
|
|Formalning.
|align=right|
|-
|
|Bagning.
|align=right|
|-
|
|Sukkeret.
|align=right|
|-
|
|De Drikke, vi tilberede ved Paagydning.
|align=right|
|-
|
|Tobaken og andre narkotiske Nydelsesmidler.
|align=right|
|-
|
|De gjærede Drikke.
|align=right|
|-
|
|Vinen.
|align=right|
|-
|
|Øllet og Ølbryggeriet.
|align=right|
|-
|
|Krydderier.
|align=right|
|-
|
|Droguer og Medikamenter.
|align=right|
|-
|
|Giftene.
|align=right|
|-
|
|Kjødet og dets Anvendelse som Næringsmiddel.
|align=right|
|-
|
|Sæbefabrikationen.
|align=right|
|-
|
|Lysfabrikationen.
|align=right|
|-
|
|Ætheriske Olier og Parfumer.
|align=right|
|-
|
|Kunstig Belysning. Lamper.
|align=right|
|-
|
|Gasbelysning m. m.
|align=right|
|-
|
|Opvarming og Ventilation.
|align=right|
|-
|
|Harpix, Fernis Og Lak.
|align=right|
|-
|
|Kautschuk og Guttaperka.
|align=right|
|-
|
|Garvning og Limtilvirkning.
|align=right|
|-
|
|Blegning.
|align=right|
|-
|
|Farverne og deres Beredning.
|align=right|
|-
|
|Blæk.
|align=right|
|-
|
|Farvning.
|align=right|
|-
|
|Tøjtrykning.
|align=right|
|-
|
|Tilvirkning af Tapeter og Voxdug.
|align=right|
|-
|
|Tilvirkningen af Voxdug.
|align=right|
|-
|
|Fotografi.
|align=right|
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog bind VII]]'''
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog bind 8|Opfindelsernes Bog bind 8 (Suppleringsbind)]]''' 
|}

[[Kategori:Opfindelsernes bog|*0]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5la3sj1ct3ds1hxvwiobosbghl3vuho</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Opfindelsernes Bog bind II</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2989</id>
    <revision>
      <id>431472</id>
      <parentid>6360</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431472</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="16217" sha1="rkpsv0u3g5tfqe8yqv17tqri0l7mcoz" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Opfindelsernes Bog/Indledning 2.|Indledning.]]
| titel=[[Opfindelsernes Bog]]
| afsnit=Indhold bind II.
| forfatter=André Lütken
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;font size=&quot;5&quot;&gt;'''OPFINDELSERNES BOG.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;EN OVERSGT&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;OVER&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Menneskets kulturhistoriske Udvikling og Fremskridt paa Videnskabens, Kunstens,'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Industriens  og Handlens Omraade fra tidligste Tid til vore Dage.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;Under Medvirkning af en større Kreds ansete Fagmænd,&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;redigeret af&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;3&quot;&gt;'''ANDRÉ LÜTKEN.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Andet Bind.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;Med 299 større og mindre i Texten trykte Afbildninger.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;og 171 kolorerede Flag og Vimpler.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;(O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;THIELES BOGTRYKKERI.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;1877.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}

&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Opfindelsernes bog.jpg
Billede:Opfindelsernes bog II 1.jpg
Billede:Opfindelsernes bog II 2.png
Billede:Opfindelsernes bog II 3.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;&lt;br&gt;

==Indhold==

{|width=100% align=center
|width=10% |
|width=80% |
|width=10% |
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Indledning 2.|Indledning.]]''' 
|-
|
|Før og nu.
|align=right| 1.
|-
|
|Transportmidler.
|align=right |18.
|-
|
|Samfærdslen.
|align=right |27.
|-
|
|Sproget.
|align=right |27.
|-
|
|Familien.
|align=right |29.
|-
|
|Stammen.
|align=right |32.
|-
|
|Handel.
|align=right |33.
|-
|
|Pengehandel.
|align=right |36.
|-
|
|Bankvæsen.
|align=right |37.
|-
|
|Maal.
|align=right |39.
|-
|
|Mønt, Maal og Vægt hos Grækerne i Oldtiden.
|align=right |41.
|-
|
|Mønt, Maal og Vægt hos Romerne i Oldtiden.
|align=right |44.
|-
|
|Religionen som Faktor i Statsudviklingen.
|align=right |45.
|-
|
|Tradition, Saga, Historie.
|align=right |47.
|-
|
|Middelhavets Kyster.
|align=right |50.
|-
|
|Kristendommen.
|align=right |53.
|-
|
|De store geografiske Opdagelser.
|align=right |55.
|-
|
|Videnskabernes Opblomstring.
|align=right |57.
|-
|
|Samfærdslens Opsving.
|align=right |58.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Veje før og nu.|Veje før og nu.]]''' 
|-
|
|De ældste Handelsveje.
|align=right |59.
|-
|
|Oldtidens Veje.
|align=right |60.
|-
|
|Det romerske Riges Vejanlæg.
|align=right |61.
|-
|
|Veje i forskjellige Lande.
|align=right |63.
|-
|
|Selve Anlæget af Veje.
|align=right |64.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Karavanveje og karavanhandel.|Karavanveje og karavanhandel.]]''' 
|-
|
|Karavanhandel i Afrika.
|align=right |69.
|-
|
|Karavanhandel i Asien og Amerika.
|align=right |73.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Jernbaner.|Jernbaner.]]'''
|-
|
|De første Lokomotiver.
|align=right |76.
|-
|
|Jernbanevogne m. m.
|align=right |77.
|-
|
|Lokomotiver nutildags.
|align=right |79.
|-
|
|Jernbaneliniernes Udstikning.
|align=right |81.
|-
|
|Jernbanens Underbygning.
|align=right |82.
|-
|
|Broer og Viadukter.
|align=right |84.
|-
|
|Træbroer.
|align=right |85.
|-
|
|Stenbroer.
|align=right |89.
|-
|
|Jernbroer.
|align=right |90.
|-
|
|Gitterbroer.
|align=right |92.
|-
|
|Hængebroer.
|align=right |96.
|-
|
|Jernbanebroen over Limfjorden.
|align=right |101.
|-
|
|Tunneler.
|align=right |102.
|-
|
|Tunnelen under Themsen.
|align=right |103.
|-
|
|Mont-Cenis Tunnelen.
|align=right |105.
|-
|
|St. Gotthardt Tunnelen.
|align=right |107.
|-
|
|Jernbanen under London.
|align=right |107.
|-
|
|Jernbanen under Stockholm.
|align=right |108.
|-
|
|Jernbanens Overbygning.
|align=right |108.
|-
|
|Optiske Signaler m. m.
|align=right |111.
|-
|
|Brunius' Railway protector.
|align=right |112.
|-
|
|Banegaarde.
|align=right |113.
|-
|
|Semmeringbanen.
|align=right |118.
|-
|
|Brennerbanen.
|align=right |119.
|-
|
|Mont-Cenisbanen.
|align=right |120.
|-
|
|Rigibanen.
|align=right |121.
|-
|
|Pacifikbanen.
|align=right |123.
|-
|
|Pacifikbanens Betydning for Verdenshandelen.
|align=right |131.
|-
|
|Panamabanen.
|align=right |133.
|-
|
|Jernbaner i Sydamerika.
|align=right |136.
|-
|
|Jernbaner i Asien.
|align=right |138.
|-
|
|Jernbaner i Afrika og Australien.
|align=right |139.
|-
|
|Jernbanestatistik.
|align=right |139.
|-
|
|Jernbanevæsenet i de skandinaviske Lande.
|align=right |141.
|-
|
|Jernbanerne og Kapitalerne.
|align=right |142.
|-
|
|En Jernbane med en Skinne.
|align=right |143.
|-
|
|Dampsporvogne og Landevejslokomotiver.
|align=right |143.
|-
|
|Jernbanevæsenet under Krigsforhold.
|align=right |145.
|-
|
|Messer og Markeder.
|align=right |150.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Poster og Postvæsen.|Poster og Postvæsen.]]'''
|-
|
|Postvæsenet hos Perserne.
|align=right |154.
|-
|
|— - Grækerne.
|align=right |155.
|-
|
|— - Romerne.
|align=right |155.
|-
|
|Postvæsenets Udvikling i Frankrig.
|align=right |157.
|-
|
|— — - Tyskland.
|align=right |160.
|-
|
|— — - Rusland.
|align=right |161.
|-
|
|— — - Grækenland.
|align=right |162.
|-
|
|Italien.
|align=right |162.
|-
|
|England.
|align=right |162.
|-
|
|Postvæsenet i Danmark.
|align=right |164.
|-
|
|— - Norge og Sverig.
|align=right |178.
|-
|
|— - de nordamerikanske Fristater.
|align=right |179.
|-
|
|— - Asien.
|align=right |180.
|-
|
|— - Afrika.
|align=right |180.
|-
|
|Londons Postkontor.
|align=right |180.
|-
|
|Den engelsk-ostindiske Overlandspost.
|align=right |180.
|-
|
|Postkontoret paa Booby-Island.
|align=right |181.
|-
|
|Den internationale Postkonvention.
|align=right |181.
|-
|
|Elektrisk Lokalpost.
|align=right |182.
|-
|
|Poststatistik.
|align=right |183.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Postvæsenets Virksomhed under nogle mere extraordinære Forhold.|Postvæsenets Virksomhed under nogle mere extraordinære Forhold.]]'''
|-
|
|Feltpostvæsenet.
|align=right |184.
|-
|
|Ballonpost.
|align=right |186.
|-
|
|Brevduepost.
|align=right |187.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Kommunikationsmidler i Hovedstæder.|Kommunikationsmidler i Hovedstæder.]]'''
|-
|
|Droske- og Omnibusvæsenet.
|align=right |193.
|-
|
|Sporvejsanlæg og underjordiske Jernbaneanlæg.
|align=right |194.
|-
|
|Pneumatiske Jernbaneanlæg.
|align=right |195.
|-
|
|Broanlæg i Byer.
|align=right |196.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Floder og Kanaler.|Floder og Kanaler.]]'''
|-
|
|Floder.
|align=right |200.
|-
|
|Flodfarten i Tyskland før og nu.
|align=right |202.
|-
|
|Bugsering (»Damphaling«).
|align=right |204.
|-
|
|Flodfarten i de ikke-europæiske Lande.
|align=right |205.
|-
|
|Kanaler.
|align=right |209.
|-
|
|Kanaler i Sammenligning med andre Samfærdselsmidler.
|align=right |210.
|-
|
|Kanalvæsenets Udvikling.
|align=right |211.
|-
|
|Amerikanske Kanaler.
|align=right |211.
|-
|
|Hollandske Kanaler.
|align=right |212.
|-
|
|Svenske Kanaler.
|align=right |213.
|-
|
|Kanalvejen mellem Stockholm og Gotheborg.
|align=right |213.
|-
|
|Kanaler i Tyskland.
|align=right |214.
|-
|
|Suezkanalen.
|align=right |217.
|-
|
|Dampfærger.
|align=right |221.
|-
|
|Sluser.
|align=right |222.
|-
|
|Siler.
|align=right |223.
|-
|
|Forbindelsen mellem England og Kontinentet.
|align=right |224.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Den oceaniske Dampskibsfart.|Den oceaniske Dampskibsfart.]]'''
|-
|
|Forskjellige transatlantiske Dampskibsselskaber.
|align=right |226.
|-
|
|Dampskibsfart i det indiske og i det stille Ocean.
|align=right |229.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Dampskibet.|Dampskibet.]]'''
|-
|
|De første Forsøg.
|align=right |231.
|-
|
|Hjuldampskibe.
|align=right |240.
|-
|
|Forskjellige Slags Maskiner.
|align=right |243.
|-
|
|Skruedampskibe. De første Forsøg.
|align=right |245.
|-
|
|Skruens Anbringelse.
|align=right |250.
|-
|
|Skrueskibsmaskinerne.
|align=right |251.
|-
|
|Reaktionsdampere.
|align=right |255.
|-
|
|Brændsel for Dampskibe.
|align=right |258.
|-
|
|»Great Eastern«.
|align=right |259.
|-
|
|»Cigarskibet«.
|align=right |261.
|-
|
|Sammensatte Skibe.
|align=right |262.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste.|Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste.]]'''
|-
|
|Søfarten i Oldtiden.
|align=right |263.
|-
|
|Søfartens Udvikling i Norden.
|align=right |270.
|-
|
|Skibene i Middelalderen.
|align=right |273.
|-
|
|Søvæsenet i Norden i Middelalderen.
|align=right |279.
|-
|
|De store Opdagelsesrejser.
|align=right |281.
|-
|
|Forbedringer i Skibenes Bygning og Udrustning.
|align=right |284.
|-
|
|Krigsskibe.
|align=right |285.
|-
|
|Danmarks og Norges Søvæsen i den nyere Tid.
|align=right |289.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Krigsdampskibe.|Krigsdampskibe.]]'''
|-
|
|Hjulskibe og Skrueskibe.
|align=right |299.
|-
|
|Første pansrede Skibe.
|align=right |303.
|-
|
|Jernskibe.
|align=right |304.
|-
|
|»Merrimac«.
|align=right |306.
|-
|
|Kampen mellem »Merrimac« og »Monitor« paa Hampton Rhed.
|align=right |307.
|-
|
|Forskjellige Slags Panserskibe.
|align=right |308.
|-
|
|De skandinaviske Landes Flaader.
|align=right |318.
|-
|
|Den danske Flaades Panserskibe.
|align=right |319.
|-
|
|Den indre Bygning og Indretning af et Panserskib.
|align=right |321.
|-
|
|Den norske Flaades Panserskibe.
|align=right |324.
|-
|
|Den svenske — —.
|align=right |326.
|-
|
|Slagmanøvre i tidligere Tid og nu.
|align=right |327.
|-
|
|Vædderskibe.
|align=right |328.
|-
|
|Slagordenen i den seneste Tid.
|align=right |329.
|-
|
|Forskjellige Staters Panserflaader.
|align=right |330.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Søminevæsenet.|Søminevæsenet.]]'''
|-
|
|Forsvarsminer.
|align=right |332.
|-
|
|Angrebsminer.
|align=right |335.
|-
|
|Forskjellige aktive Torpedoer.
|align=right |337.
|-
|
|Skydeforsøg med Torpedoer.
|align=right |338.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Skibe, specielt Sejlskibet i Søen.|Skibe, specielt Sejlskibet i Søen.]]'''
|-
|
|Sejlene.
|align=right |341.
|-
|
|Rorets og Sejlenes Benyttelse.
|align=right |342.
|-
|
|Sejlmanøvrer.
|align=right |343.
|-
|
|Afdriften.
|align=right |346.
|-
|
|Strømsætningen.
|align=right |347.
|-
|
|Kompasset. Lokalattraktionen.
|align=right |349.
|-
|
|Misvisende og devierende Nord.
|align=right |350.
|-
|
|Krængningsdeviationen.
|align=right |351.
|-
|
|Kompassets enkelte Dele.
|align=right |351.
|-
|
|Kompassets Ophængning.
|align=right |352.
|-
|
|Kompas med Gradinddeling.
|align=right |353.
|-
|
|Styrkompasset.
|align=right |354.
|-
|
|Azimuth- og Normalkompasset.
|align=right |355.
|-
|
|Magnetnaalens sekulære og daglige Afvigelser.
|align=right |356.
|-
|
|Jordens magnetiske Poler. Isogoner.
|align=right |357.
|-
|
|Inklinationen og Inklinatoriet.
|align=right |358.
|-
|
|Isokliner.
|align=right |359.
|-
|
|Loggen.
|align=right |359.
|-
|
|Logning.
|align=right |360.
|-
|
|Masseys Patentlog.
|align=right |361.
|-
|
|Styrmandskunst.
|align=right |362.
|-
|
|Bestemmelse af Længde og Brede.
|align=right |364.
|-
|
|Oktanten og Sextanten.
|align=right |366.
|-
|
|Prismecirklen.
|align=right |368.
|-
|
|Bestemmelse af Længde og Brede.
|align=right |368.
|-
|
|Kronometret.
|align=right |377.
|-
|
|Loddet.
|align=right |379.
|-
|
|Haandloddet og Dybloddet.
|align=right |380.
|-
|
|Maurys Dybdemaalinger.
|align=right |381.
|-
|
|Brookes Dyblod.
|align=right |382.
|-
|
|Kikkerten.
|align=right |382.
|-
|
|Raaberen.
|align=right |383.
|-
|
|Barometret.
|align=right |383.
|-
|
|Thermometret.
|align=right |383.
|-
|
|Søkort.
|align=right |385.
|-
|
|Havstrømme.
|align=right |385.
|-
|
|Sporadiske og periodiske Havstrømme.
|align=right |386.
|-
|
|Ækvatorialstrømme.
|align=right |387.
|-
|
|Flaskepost.
|align=right |387.
|-
|
|Luftstrømme.
|align=right |388.
|-
|
|Vind- og Strømkort.
|align=right |389.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Krigsskibet i Søen.|Krigsskibet i Søen.]]'''
|-
|
|Skibets Organisation.
|align=right |395.
|-
|
|Tjenesten ombord.
|align=right |397.
|-
|
|Klarskib.
|align=right |399.
|-
|
|Ild i Skibet.
|align=right |401.
|-
|
|Parade.
|align=right |402.
|-
|
|Gudstjeneste og Begravelse ombord.
|align=right |403.
|-
|
|Vindstille.
|align=right |404.
|-
|
|Forberedelse til Storm.
|align=right |405.
|-
|
|Orlogsmanden i fremmed Havn.
|align=right |406.
|-
|
|Etikette.
|align=right |407.
|-
|
|Skibet i Eskadre.
|align=right |408.
|-
|
|Konvojering. Blokade. Indlægning.
|align=right |409.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Flag og Signaler tilsøs.|Flag og Signaler tilsøs.]]'''
|-
|
|Flag.
|align=right |410.
|-
|
|Nat- og Taagesignaler. Signalstationer.
|align=right |412.
|-
|
|Skibslanterner.
|align=right |413.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Fyr- og Vagervæsen m. m.|Fyr- og Vagervæsen m. m.]]'''
|-
|
|Baaker, Varder, Tønder, Bøjer, Prikker.
|align=right |415.
|-
|
|Fyr og Fyrskibe.
|align=right |417.
|-
|
|Telefoner (Sirener).
|align=right |429.
|-
|
|Lodsvæsenet.
|align=right |432.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Særlige Foranstaltninger i Søfartens Interesse.|Særlige Foranstaltninger i Søfartens Interesse.]]'''
|-
|
|Redningsvæsenet.
|align=right |433.
|-
|
|Søassuranceselskaber og Klassificering af Skibe.
|align=right |441.
|-
|
|Meteorologiske Instituter.
|align=right |441.
|-
|
|Sørøveriets Tilintetgjørelse.
|align=right |442.
|-
|
|Dykkervæsenet.
|align=right |446.
|-
|
|Dykkerselskaber.
|align=right |450.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Havne og Dokker.|Havne og Dokker.]]'''
|-
|
|Havne, naturlige og kunstige.
|align=right |452.
|-
|
|Havneanlæget ved Esbjerg.
|align=right |453.
|-
|
|Havne i Danmark og Norge.
|align=right |454.
|-
|
|Dokker.
|align=right |455.
|-
|
|Flydedokker.
|align=right |456.
|-
|
|Ophalingsbeddinger.
|align=right |458.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Skibets Bygning.|Skibets Bygning.]]'''
|-
|
|Træskibsbygning.
|align=right |459.
|-
|
|Kalfaktering.
|align=right |467.
|-
|
|Skibsinventariet.
|align=right |469.
|-
|
|Tiltakling.
|align=right |475.
|-
|
|Sejlene.
|align=right |481.
|-
|
|Staaende og løbende Gods.
|align=right |482.
|-
|
|Blokke.
|align=right |487.
|-
|
|Takling.
|align=right |488.
|-
|
|Jernskibsbygning.
|align=right |489.
|-
|
|Composite Skibe.
|align=right |497.
|-
|
|Panserpladers Anbringelse.
|align=right |497.
|-
|
|Telegrafledninger ombord m. m.
|align=right |498.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Skibets Udrustning.|Skibets Udrustning.]]'''
|-
|
|Ballast. Ankeret.
|align=right |501.
|-
|
|Fartøjer.
|align=right |508.
|-
|
|Stuvning.
|align=right |511.
|-
|
|Drægtighed.
|align=right |512.
|-
|
|Ordfortegnelse.
|align=right |513.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Telegrafvæsenet.|Telegrafvæsenet.]]'''
|-
|
|La Chappes Telegraf.
|align=right |539.
|-
|
|Den elektriske Telegraf.
|align=right |541.
|-
|
|Den transatlantiske Telegraf.
|align=right |542.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Felttelegrafvæsenet.|Felttelegrafvæsenet.]]'''
|-
|
|Elektrisk Felttelegraf.
|align=right |552.
|-
|
|Optisk Felttelegraf.
|align=right |554.
|}

[[Kategori:Opfindelsernes bog|*2]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rkpsv0u3g5tfqe8yqv17tqri0l7mcoz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Opfindelsernes Bog bind 8</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2996</id>
    <revision>
      <id>431470</id>
      <parentid>6108</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431470</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="348" sha1="cr4qmto0ytx96tj8097x91xglsp5281" xml:space="preserve">==Ophavsret==
På grund af manglende data på '''George Lütken''', der er anført som redaktør på titelbladet, er bogens ophavsretlige status endnu uafklaret.

Der bliver derfor ikke tilføjet materiale fra bogen før der kommer flere data, eller alle de andre bøger er færdige.

[[Kategori:Opfindelsernes bog|*8]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cr4qmto0ytx96tj8097x91xglsp5281</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En rose så jeg skyde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>2998</id>
    <revision>
      <id>431254</id>
      <parentid>36526</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431254</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1351" sha1="rlxbmrh9l6dfikfqyar0cvf8zbuz12y" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = En rose så jeg skyde.png
       | Forfatter = [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]], 1920
       | Komponist = Cöln, 1599
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:En rose så jeg skyde.ogg|Lyt her]]
       | MuseScore = [http://musescore.com/sheetmusic?text=En+rose+s%C3%A5+jeg+skyde MuseScore]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}

==Note==
'''Tekst:''' Vers 1-2 er taget fra en udgivelse af [[Forfatter:Michael Praetorius|Michael Praetorius]] 1609, oversat til dansk af Thomas Laub i 1920. Et tredje vers er af Fr. Layritz 1844, oversat til dansk af Uffe Hansen (1894–1994) i 1935.

'''Musik:''' Det har ikke været muligt at opklare om &quot;Cöln&quot; er et sted eller en person, eller om det i så fald er komponisten eller udgiveren.

==Teksten==
En rose så jeg skyde&lt;br&gt;
op af den frosne jord,&lt;br&gt;
alt som os fordum spå'de&lt;br&gt;
profetens trøsteord.&lt;br&gt;
Den rose spired frem&lt;br&gt;
midt i den kolde vinter&lt;br&gt;
om nat ved Betlehem.&lt;br&gt;

For rosen nu jeg kvæder&lt;br&gt;
omkap med Himlens hær:&lt;br&gt;
En jomfru var hans moder,&lt;br&gt;
Maria ren og skær.&lt;br&gt;
I ham brød lyset frem&lt;br&gt;
midt i den mørke vinter&lt;br&gt;
om nat ved Betlehem.&lt;br&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Thomas Laub forfatter]]
[[Kategori:Cöln komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rlxbmrh9l6dfikfqyar0cvf8zbuz12y</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den apostolske trosbekendelse</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3005</id>
    <revision>
      <id>431202</id>
      <parentid>24300</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431202</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="972" sha1="h9zq3xyg00t8ei1dfpogfefd5z3dfij" xml:space="preserve">[[Wikisource:Anonyme tekster]]

'''Den apostolske Trosbekendelse'''
: ''Vi tror på Gud Fader, den Almægtige,himlens og jordens skaber.''

: ''Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.''

: ''Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.''

[[Kategori:Bekendelsesskrifter i kristendommen]]

[[en:Apostles' Creed]]
[[fr:Je crois en Dieu]]
[[id:Pengakuan Iman Rasuli]]
[[it:Simbolo degli Apostoli]]
[[ko:사도신경]]
[[la:Symbolum Apostolicum]]
[[pl:Książka do nabożeństwa/Skład Apostolski]]
[[pt:Credo dos Apóstolos]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>h9zq3xyg00t8ei1dfpogfefd5z3dfij</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den augburske trobekendelse</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3006</id>
    <revision>
      <id>431204</id>
      <parentid>31397</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431204</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="71116" sha1="byx1xrkun9o4316ijv7w1g4ri2pwymi" xml:space="preserve">'''Den augsburgske bekendelse''', ''Confessio Augustana''

Fortale til kejser Karl den Femte.
 
'''De vigtigste trosartikler:'''
Art. 1 - Gud
Art. 2 - Arvesynden
Art. 3 - Guds Søn
Art. 4 - Retfærdiggørelsen
Art. 5 - Det kirkelige embede
Art. 6 - Den nye lydighed.
Art. 7 - Kirken
Art. 8 - Hvad kirken er
'''Sakramenterne:'''
Art. 9 - Dåben
Art. 10 - Nadveren
Art. 11 - Skriftemålet
Art. 12 - Boden
Art. 13 - Om sakramenternes brug
Art. 14 - Den kirkelige orden
Art. 15 - Kirkeskikkene
Art. 16 - De borgerlige forhold
Art. 17 - Kristi genkomst til dommen
Art. 18 - Den frie vilje
Art. 19 - Syndens årsag
Art. 20 - Troen og de gode gerninger
Art. 21 - Helgendyrkelse
'''De artikler, i hvilke de afskaffede misbrug opregnes:'''
Art. 22 - Nadver under begge skikkelser.
Art. 23 - Præsternes Ægteskab
Art. 24 - Messen
Art. 25 - Skriftemålet
Art. 26 - Forskel på spiser
Art. 27 - Munkeløfter
Art. 28 - Den kirkelige myndighed.
Art. 20 - Troen og de gode gerninger

== Artikel 1 - Gud ==
Menighederne lærer os med stor enighed, at den nicænske kirkeforsamlings bestemmelse om det guddommelige væsens enhed og om de tre personer er sand og bør tros uden tvivl, nemlig at der er et guddommeligt væsen, som både kaldes og er Gud, evig, ulegemlig, udelelig, af uendelig magt, visdom og godhed, skaber og opholder af alt, det synlige og det usynlige, og at der dog er tre personer, af samme væsen og magt, og lige evige, nemlig Faderen, Sønnen og Helligånden. Og ordet person bruger de i den betydning, hvori de kirkelige forfattere har brugt det i denne sag, nemlig således, at det ikke betegner en del eller en egenskab ved noget andet, men &quot;det, som består for sig selv&quot;.

De fordømmer alle kætterier, som er opkomne mod denne artikel, såsom manikæerne, der antog to grundvæsener, et godt og et ondt, ligeledes valentinianerne, arianerne, eunomianerne, muhamedanerne og alle deres lige. De fordømmer også samosatenerne, både de gamle og de nye, som med deres påstand om, at der kun er tale om een person, bruger snedige og ugudelige talemåder om ordet og om Helligånden og siger, at de ikke er særkilte personer, men at ordet betyder det hørlige ord, og ånden den bevægelse, som er skabt i verden.

== Art. 2 - Arvesynden ==
Ligeledes lærer de, at alle mennesker som fødes på naturlig måde, efter Adams fald fødes med synd, det vil sige uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begærlighed, og at denne arvelige sygdom eller brøst i sandhed er synd, som virker fordømmelse, og som også nu medfører evig død for dem, der ikke genfødes ved dåben og Helligånden.

De fordømmer pelagianerne og andre, som siger, at arvesynden ikke er synd, og som for at forringe æren af Kristi fortjeneste og hans velgerninger påstår, at et menneske kan retfædiggøres over for Gud ved fornuftens egne kræfter.

== Art. 3 - Guds Søn ==
Ligeledes lærer de, at ordet, det er Guds Søn, har påtaget sig menneskelig natur i den salige Jomfru Marias liv, så at der er to naturer, en guddommelig og en menneskelig, uadskillelig forenede i personens enhed, een Kristus, i sandhed Gud og i sandhed menneske, født af Jomfru Maria, i sandhed pint, korsfæstet, død og begravet for at forsone Faderen med os og for at være offer ikke blot for arveskylden, men også for alle menneskets gerningssynder.

Den samme nedfor til helvede og opstod i sandhed på den tredje dag, opfor dernæst til himlene for at sidde ved Faderens højre hånd og stedse regere og herske over alle skabninger og helliggøre dem, der tror på ham, ved at sende helligånden i deres hjerter til at styre, trøste og levendegøre dem samt forsvare dem mod djævlen og syndens magt.

Den samme Kristus skal åbenlyst komme igen for at dømme levende og døde osv., efter Den apostolske Trosbekendelse.

== Art. 4 - Retfærdiggørelsen ==
Fremdeles lærer de, at menneskene ikke kan retfærdiggøres over for Gud ved egne kræfter, fortjenester eller gerninger, men retfærdiggøres uforskyldt for Kristi skyld ved troen, når de tror, at de bliver taget nåde, og at synderne forlades for Kristi skyld, for hans skyld, som ved sin død gjorde fyldest for vore synder. Denne tro tilregner Gud som retfærdighed for sig. Rom. 3 og 4.

== Art. 5 - Det kirkelige embede ==
For at vi kan nå til denne tro, er der indstiftet et embede til at lære evangeliet og meddele sakramenterne. For gennem ordet og sakramenterne som midler skænkes Helligånden, der virker tro, hvor og når det behager Gud, hos dem, som hører evangeliet om, at Gud ikke for vore fortjenesters skyld, men for Kristi skyld retfærdiggør dem, der tror, at de tages til nåde for Kristi skyld. Gal. 3.14: For at vi kunne få åndens forjættelse ved troen.

De fordømmer gendøberne og andre, som mener, at mennesker kan få Helligånden uden noget ydre ord ved deres egne forberedelser og gerninger.

== Art. 6 - Den nye lydighed ==
Ligeledes lærer de, at denne tro skal frembringe gode frugter, og at vi bør gøre de gode gerninger, Gud har forordnet, af hensyn til Guds vilje, ikke for at stole på ved disse gerninger at kunne fortjene retfærdiggørelse for Gud. For syndernes forladelse og retfærdiggørelsen gribes af troen, således som Kristi ord også vidner: &quot;Når I har gjort alt dette, skal I sige: vi er unyttige tjenere.&quot; Det samme lærer også de gamle kirkelige forfattere. Ambrosius siger nemlig: &quot;Dette er besluttet af Gud, at enhver, som tror på Kristus, er frelst, uden gerning, ved tro alene, idet han uforskyldt modtager syndernes forladelse&quot;.

== Art. 7 - Kirken ==
Ligeledes lærer de, at der stadig vil vedblive at være een hellig kirke. Men kirken er de helliges forsamling, i hvilken evangeliet forkyndes rent, og sakramenterne forvaltes rettelig. Og til kirkens sande enhed er det tilstrækkeligt at stemme overens om evangeliets lære og sakramenternes forvaltning, og det er ikke nødvendigt overalt at have de samme menneskelige overleveringer eller kirkeskikke eller ceremonier, som er indstiftet af mennesker. Som Paulus også siger (Ef. 4.5): &quot;Een tro, een dåb, een Gud og alles Fader&quot; osv.

== Art. 8 - Hvad kirken er ==
Skønt kirken egentlig er de helliges og sande troendes forsamling, så er det dog, eftersom der i dette liv er indblandet mange hyklere og onde mennesker, tilladt at bruge sakramenterne, når de forvaltes af onde mennesker, i følge Kristi ord (Mat. 23.2): &quot;På Mose stol sidder skriftkloge og farisæer&quot; osv. Og sakramenterne og ordet er virksomme på grund af Kristi indstiftelse og befaling, selv om de meddeles af onde mennesker.

De fordømmer donatisterne og deres lige, som sagde, at man ikke måtte bruge de onde menneskers tjeneste i kirken, og mente at de ondes tjeneste var unyttig og uvirksom.

== Art. 9 - Dåben ==
Om dåben lærer de, at den er nødvendig til frelse, og at Guds nåde tilbydes gennem dåben, og at børn skal døbes, for at de ved at frembæres ved dåben for Gud kan blive taget til nåde af Gud.

De fordømmer gendøberne, som misbilliger barnedåben og påstår, at børn frelses uden dåb.

== Art. 10 - Nadveren ==
Om nadveren lærer de, at Kristi legeme og blod i sandhed er til stede og uddeles i nadveren til nadvergæsterne; og de misbilliger dem, der lærer anderledes.

== Art. 11 - Skriftemålet ==
Om skriftemålet lærer de, at den private afløsning bør bevares i menighederne, skønt det ikke er nødvendigt i skriftemålet at opregne alle synder. Det er nemlig umuligt i følge salmen (19.13): &quot;Hvo kender sine synder?&quot;

== Art. 12 - Boden ==
Om boden lærer de, at de, som er faldne efter dåben, kan få syndernes forladelse til hvilken som helst tid, når de omvender sig, og at kirken bør meddele sådanne som vender tilbage til bod, afløsning. Men boden består egentlig af disse to stykker: det ene er sønderknuselsen eller den angst, som indjages samvittigheden, når man er kommet til erkendelse af synden; det andet er troen, som opstår ud af evangeliet eller ved afløsningen, som tror, at synderne forlades for Kristi skyld, og som trøster samvittigheden og frier fra angsten. Dernæst bør der følge gode gerninger , som er bodens frugter.

De fordømmer gendøberne, som siger, at de, der en gang er retfærdiggjorte, ikke kan miste Helligånden; ligeledes dem, der påstår, at nogle kan opnå en sådan fuldkommenhed i dette liv, at de ikke kan synde. Fremdeles fordømmes novatianerne, som ikke ville give dem, der var faldne efter dåben, afløsning, når de vendte tilbage til bod. Også de forkastes, som ikke lærer, at syndernes forladelse opnås ved tro, men som befaler os at fortjene nåden ved vore fyldestgørende gerninger.

== Art. 13 - Om sakramenternes brug ==

Om sakramenternes brug lærer de, at sakramenterne er indstiftede ikke blot for at være bekendelsestegn mellem menneskene, men meget mere for at være tegn og vidnesbyrd om Guds vilje over for os, bestemte til at opvække og styrke troen hos dem, som bruger dem. Derfor skal sakramenterne bruges således, at troen kommer til og fæster lid til de forjættelser, der tilbydes og forkyndes ved sakramenterne.

== Art. 14 - Den kirkelige orden ==

Om den kirkelige orden lærer de, at ingen må lære offentlig eller forvalte sakramenterne i kirken, uden at han er rettelig kaldet dertil.

== Art 15. - Kirkeskikkene ==

Om kirkeskikkene lærer de, at de skikke bør bibeholdes, som kan bibeholdes uden synd, og som tjener til ro og god orden i kirken, såsom bestemte helligdage, festdage og ligende.

Dog påmindes folk angående sådanne ting om, at samvittighederne ikke må besværes, som om en sådan gudsdyrkelse skulle være nødvendig til frelsen.

De påmindes også om, at menneskelige overleveringer, indstiftede til at forsone Gud, til at fortjene nåden og til at gøre fyldest for synderne, strider mod evangeliet og troens lære; derfor er løfter og overleveringer angående spiser og dage osv., indstiftede til at fortjene nåden og gøre fyldest for synderne, unyttige og mod evangeliet.

== Art. 16 - De borgerlige forhold ==

Om de borgerlige forhold lærer de, at de lovlige borgerlige ordninger er Guds gode værk, at det er tilladt de kristne at beklæde øvrighedsposter, at forvalte retsplejen, at pådømme sager efter de kejserlige og andre gældende love, fælde dødsdomme efter lov og ret, føre retfærdig krig, gøre krigstjeneste, slutte handel efter loven, besidde ejendom, aflægge ed på øvrighedens forlangende og tage hustru eller mand til ægte.

De fordømmer gendøberne, som forbyder de kristne disse borgerlige pligter. De fordømmer også dem, som ikke sætter den evangeliske fuldkommenhed i gudsfrygt og tro, men i at forlade de borgerlige pligter, for evangeliet lærer en evig hjertets retfærdighed; imidlertid opløser det ikke stat eller huslige forhold, men kræver netop at bevare dem som Guds ordninger og at øve kærlighed i sådanne ordninger. Derfor bør de kristne absolut adlyde deres øvrigheder og love, med mindre de fordrer, at man skal synde; da bør man nemlig adlyde Gud mere end mennesker (Ap. Gern. 5.29).

== Art. 17 - Kristi genkomst til dommen ==

Ligeledes lærer de, at Kristus skal åbenbare sig ved verdens ende for at holde dom, og han skal opvække alle døde, give de fromme og udvalgte et evigt liv og evindelige glæder, men fordømme de ugudelige mennesker og djævlene til at pines uden ende.

De fordømmer gendøberne, som mener, at der skal være ende på de fordømte menneskers og djævlenes straffe. De fordømmer også andre, som nu udspreder jødiske anskuelser om, at de fromme før de dødes opstandelse skal få herredømmet over verden, efter at de ugudelige overalt er undertrykte.

== Art. 18 - Den frie vilje ==

Om den frie vilje lærer de, at den menneskelige vilje har en vis frihed til at øve borgerlig retfærdighed og vælge i spørgsmål, der falder ind under fornuften. Men den har ikke kraft til uden Helligånden at øve Guds retfærdighed eller den åndelige retfærdighed, fordi &quot;det naturlige menneske ikke fatter de ting, som hører Guds ånd til&quot; (1 Kor. 2.14), men dette sker i hjerterne, når Helligånden modtages gennem ordet. Dette siger Augustin næsten med de samme ord i tredje bog af &quot;Hypognosticon&quot;: Vi tilstår, at alle mennesker besidder en fri vilje, og at denne har et fornuftigt skøn, i kraft af hvilket den imidlertid ikke er i stand til hverken at begynde eller i alt fald fuldende noget i de forhold, som vedrører Gud, uden Guds hjælp, men blot i det nærværende livs foretagender, såvel de gode som de onde. Ved de gode forstår jeg dem, som opstår af det gode i naturen, såsom at ville dyrke jorden, at ville spise og drikke, at ville have en ven, at ville have klæder, at ville bygge et hus, at ville tage sig en hustru, røgte kvæg, skaffe sig indsigt i et eller andet godt foretagende eller ville noget andet godt, som vedrører det nærværende liv. Alt dette trives ikke uden Guds hjælp, ja af ham og ved ham er det til og har det begyndt at være til. Men ved de onde forstår jeg f.eks. at ville dyrke afguder, at ville slå ihjel osv.&quot;.

== Art. 19 - Syndens årsag ==

Om syndens årsag lærer de, at skønt Gud skaber og opholder naturen, så er dog årsagen til synden de ondes, det vil sige djævelens og de ugudeliges, vilje, som, uden at Gud hjælper til, vender sig bort fra Gud, ligesom Kristus siger Joh. 8: &quot;Når han taler løgn, taler han af sit eget.&quot;

== Art. 20 - Troen og de gode gerninger ==

Med urette anklages vore for, at de forbyder gode gerninger, for deres foreliggende skrifter om de ti bud og andre af lignende indhold bevidner, at de har ført nyttig lære om alle livets forhold og pligter, hvilke livsforhold og hvilke gerninger der i et ethvert kald behager Gud. Derom lærte prædikanterne fordum kun lidet og fremhævede kun barnagtige og unødvendige gerninger, såsom bestemte helligdage, bestemte faster, broderskaber, valfarter, helgendyrkelse, rosenkranse, munkevæsen og lignende. Dette vænner vore modstandere sig nu af med efter vor påmindelse og prædiker ikke så meget om disse unyttige gerninger som forhen. Desuden begynder de at omtale troen, om hvilken der forhen var en besynderlig tavshed. De lærer, at vi ikke retfærdiggøres af gerninger alene, men de forener tro og gerninger og siger, at vi retfærdiggøres ved tro og gerninger. Denne lære er tåleligere end den første og kan bringe mere trøst end deres gamle lære.

Da nu læren om troen, som bør være den vigtigste i menigheden, har ligget ukendt så længe, eftersom alle nødvendigvis må tilstå, at der i prædikenerne har været den dybeste tavshed om troens retfærdighed, og at blot læren om gerningerne har været fremme i menighederne, så har vore påmindet menighederne således om troen:

Først, at vore gerninger ikke kan forsone Gud eller fortjene syndernes forladelse, nåde og retfærdiggørelse, men dette opnår vi alene ved troen, når vi tror, at vi tages til nåde for Kristi skyld, han, der alene er sat som midler og forsoning, ved hvem Faderen forsones. Den, som derfor tror, at han ved sine gerninger fortjener nåden, han foragter Kristi fortjeneste og nåden og søger uden Kristus ved menneskelige kræfter vejen til Gud, skønt Kristus har sagt om sig selv (Joh. 14.6): &quot;Jeg er vejen, sandheden og livet.&quot;

Denne lære om troen behandles overalt af Paulus (Ef. 2.8): &quot;Af nåde er I frelste ved troen, og det ikke af eder selv, Guds er gaven, ikke af gerninger&quot; osv.

Og for at ingen skal beskylde os for at udtænke en ny fortolkning af Paulus, så har hele denne sag fædrenes vidnesbyrd. for Augustin forsvarer i mange bind nåden og troens retfærdighed over for gerningernes fortjenester. Og noget ligende lærer Ambrosius i &quot;Hedningenes Kaldelse&quot; og andetsteds. Således siger han nemlig i &quot;Hedningenes Kaldelse&quot;: &quot;Forløsningen ved Kristi blod ville blive agtet ringe, og de menneskelige gerningers fordringer ville ikke bøje sig under Guds barmhjertighed, hvis retfærdiggørelsen, som sker ved nåden, skulle skyldes forudgående fortjenester, så at den ikke var en gave af giveren, men den arbejdenes løn.&quot;

Men skønt denne lære foragtes af de ukyndige, erfarer dog fromme og ængstede samvittigheder, at den bringer den største trøst, fordi samvittighederne ikke kan beroliges ved nogen gerning, men kun ved troen, når de er fuldt overbeviste om, at de for kristi skyld har en forsonet Gud. På samme lærer Paulus (Rom. 5.1): &quot;Retfærdiggjorte ved tro har vi fred med Gud.&quot; Hele denne lære må henføres til hin kamp i den forfærdede samvittighed og kan ikke forstås uden hin kamp. Derfor dømmer ukyndige og verdslige mennesker dårligt om denne sag, når de drømmer om, at den kristelige retfærdighed ikke er andet end den borgerlige og filosofiske retfærdighed.

Forhen plagedes samvittighederne af læren om gerningerne, de plejede ikke at høre trøsten ud fra evangeliet. Nogle dreves af samvittigheden ud i ørkenen, i klostre, idet de håbede, at de der ville kunne fortjene nåden ved deres munkeliv. Andre udtænkte andre gerninger for at vinde nåden og gøre fyldest for synderne. Derfor var der i høj grad trang til at fremsætte og forny denne lære om tro på Kristus, for at de ængstede samvittigheder ikke skulle mangle trøst, men vide, at nåden og syndernes forladelse gribes ved tro på Kristus.

Folk påmindes også om, at det ord tro her ikke alene betegner en sådan kundskab om det historiske, som de ugudelige og djævelen har, men det betegner den tro, som ikke blot tror historien, men også historiens virkning, nemlig denne artikel: syndernes forladelse, at vi nemlig ved kristus har nåde, retfærdighed og syndernes forladelse.

Den, som nu ved, at han ved Kristus har en forsonet fader, han kender i sandhed Gud, han ved, at Gud har omsorg for ham, han påkalder ham, og han er i det hele ikke uden Gud som hedningene. For djævlene og de ugudelige kan ikke tro denne artikel: syndernes forladelse. Derfor hader de Gud som fjende, påkalder ham ikke og venter intet godt af ham. Augustin påminder også sin læser om ordet tro på denne måde og lærer, at ordet tro i skriften ikke tages om kundskab, således som denne findes hos de ugudelige, men om en tillid, som trøster og oprejser de forfærdede sjæle.

Desuden lærer vore, at det er nødvendigt at gøre gode gerninger, ikke for at stole på ved deres hjælp at fortjene nåden, men fordi Gud vil det således. Kun ved tro gribes syndernes forladelse og nåden. Og fordi man ved troen får Helligånden, så fornyes nu hjerterne og ifører sig nye tilbøjeligheder, så at de kan frembringe gode gerninger. Således siger nemlig Ambrosius: &quot;Troen er moder til den gode vilje og den retfærdige handling.&quot; For de menneskelige kræfter er uden Helligånden fulde af ugudelige tilbøjeligheder og for svage til at kunne frembringe gode gerninger for Gud. Tilmed er de i djævelens magt, som driver menneskene til forskellige synder, til ugudelige meninger og til åbenbare forbrydelser, som man kan se hos filosofferne, der, til trods for, at de selv forsøgte at leve hæderligt, dog ikke har formået at udføre det, men blev besmittede med mange åbenbare laster. Således er menneskets svaghed, når det er uden tro og uden Helligånd og kun styrer sig selv ved sine menneskelige kræfter.

Heraf ses det let, at denne lære ikke bør anklages for at forbyde gode gerninger, men at den langt snarere bør roses, fordi den viser, på hvilken måde vi kan gøre gode gerninger. For uden tro kan den menneskelige natur på ingen måde gøre det første eller det andet buds gerninger. Uden tro anråber den ikke Gud, venter intet af Gud, tåler ikke korset, men søger menneskelig hjælp og stoler på menneskelig hjælp. Således hersker alle lyster og menneskelige råd i hjertet, når troen og tilliden til Gud er borte. Derfor har Kristus også sagt: &quot;Uden mig kan I intet gøre&quot;, Joh. 15.5. Og menigheden synger: &quot;Uden din guddomsmagt er der intet i mennesket, intet, som er uden skyld&quot;

== Art. 21 - Helgendyrkelse. ==

Om helgendyrkelsen lærer de, at der højtideligt kan tales til de helliges ihukommelse, for at vi kan efterligne deres tro og gode gerninger, hver efter sit kald, ligesom kejseren kan efterligne Davids eksempel, når han fører krig for at forjage tyrkerne fra fædrelandet; for begge er konger. Men skriften lærer os ikke at anråbe de hellige eller bede de hellige om hjælp, fordi den fremstiller Kristus for os som den eneste midler, forsoning, ypperstepræst og talsmand. Han skal anråbes, og han har lovet at ville høre vores bønner, og den dyrkelse godkender han højlig, at han bliver anråbt i alle vore trængsler (1 Joh. 2.1): &quot;Om nogen synder, da har vi en talsmand hos Gud&quot; osv.

Dette er i det væsentlige hovedindholdet af læren hos os, hvoraf det kan ses, at der ikke er noget, som afviger fra skrifterne eller fra den almindelige kirke eller fra den romerske kirke, forsåvidt man kender denne fra de kirkelige forfattere. Da dette forholder sig således, dømmes der umildt af dem, som påstår, at vore skal betragtes som kættere. Hele uenigheden vedrører nogle få misbrug, som har indsneget sig i menighederne uden nogen sikker hjemmel; og selv om der med hensyn til disse skulle være nogen uoverensstemmelse, sømmede det sig dog for biskopperne at have en sådan mildhed, at de viste overbærenhed med vore på grund af den bekendelse, vi nu har aflagt, fordi ikke engang kirkelovene er så strenge, at de fordrer de samme kirkeskikke overalt, så lidt som alle menigheders skikke nogen sinde har været ens alle vegne. Og dog bevares de gamle kirkeskikke for en stor del omhyggeligt hos os. Det er nemlig en falsk beskyldning, at alle ceremonier og gamle indretninger skulle være afskaffede i vore menigheder. Men der er offentlig blevet klaget over, at visse misbrug hæftede ved de almindelige kirkeskikke. Da disse ikke kunne billiges med en god samvittighed, er de tildels blevet rettede.
De artikler, i hvilke de afskaffede misbrug opregnes

Da menighederne hos os ikke afviger fra den almindelige kirke i nogen trosartikel, men kun opgiver nogle få misbrug, som er nye og optagne imod kirkelovens vilje ved tidernes fejl, anmoder vi om, at Eders kejserlige Majestæt allernådigst vil høre, både hvad der er forandret, og hvilke grunde der har været til, at folket ikke er blevet tvunget til imod samvittigheden at overholde disse misbrug. Og Eders kejserlige Majestæt må ikke fæste lid til dem, der udspreder de mærkeligste bagvaskelser blandt folket for at opflamme folks had mod vore. På denne måde har de fra først af givet anledning til denne splid ved at ophidse gode mænds sind, og ved samme kunstgreb forsøger de nu at forøge stridighederne. For Eders kejserlige Majestæt vil uden tvivl erfare, at det både med lærens og ceremoniernes skikkelse står bedre til hos os, end ubillige og ondsindede mennesker beskriver. I øvrigt kan sandheden ikke indvindes ud fra rygter blandt mængden eller ud fra fjenders onde omtale. Men det kan let skønnes, at intet mere bidrager til at bevare kirkeskikkenes værdighed og til at nære andagt og gudsfrygt i folket, end om kirkeskikkene udføres på rette måde i menighederne.

== Art. 22 - Nadver under begge skikkelser ==

Ved nadveren får lægfolk sakramentet under begge skikkelser, fordi denne skik har Herrens befaling (Mat. 26.27): &quot;Drikker alle heraf.&quot; Her indskærper Kristus tydeligt angående kalken, at alle skal drikke. Og for at ingen skal komme med den udflugt, at dette blot vedrører præsterne, anfører Paulus i brevet til Korinth (1 Kor. 11.26) et eksempel, hvoraf det fremgår, at hele menigheden brugte begge skikkelser. Og denne skik vedvarede længe i menigheden, og det er ikke afgjort, hvornår eller af hvem den første gang blev forandret, skønt kardinal Cusanus anfører, hvornår den blev stadfæstet. Cyprian bevidner flere steder, at blodet blev givet til folket. Det samme bevidner Hieronymus, som siger: &quot;Præsterne forvalter nadveren og uddeler Kristi blod til folkene.&quot; Ja, pave Gelasius forordner, at sakramentet ikke må deles (Dist. II de Consecratione, Cap. Comperimus). Først ved en sædvane, som ikke er meget gammel, er det blevet anderledes. Men det står fast, at en sædvane, som er indført imod Guds befalinger, ikke skal billiges, som kirkelovene bevidner (Dist. VIII, Cap. Veritate og fgl.). Men denne sædvane er indført ikke blot imod skriften, men også imod de gamle kirkelove og kirkens eksempel. Når derfor nogle hellere har villet bruge sakramentet under begge skikkelser, så burde man ikke have tvunget dem til at handle anderledes, til anstød for deres samvittighed.

Og eftersom delingen af sakramentet ikke stemmer med Kristi indstiftelse, plejer man hos os at udelade den procession, der hidtil har plejet at finde sted.

== Art. 23 - Præsternes Ægteskab ==

Der har været ført offentlig klage over de præsters dårlige eksempel, som ikke var kyske. Derfor beretter man også, at pave Pius skal have sagt, at der vel havde været nogle grunde til at berøve præsterne ægteskabet, men at der var langt vægtigere grunde til, at man burde give dem det tilbage. Således beretter nemlig Platina. Da præsterne hos os derfor ville undgå sådanne offentlige forargelser, har de taget sig hustruer og lært, at det stod dem frit for at indgå ægteskab, for det første, fordi Paulus siger (1 Kor. 7.2.9): &quot;Enhver skal have sin egen hustru for utugts skyld&quot; og ligeledes: &quot;Det er bedre at gifte sig end at lide brynde.&quot; For det andet siger Kristus ( Mat. 19.12) &quot;Ikke alle fatter dette ord&quot;, hvor han lærer, at ikke alle mennesker er skikkede til ugift stand, fordi Gud har skabt mennesket til at forplante sig (1 Mos. 1.28). Og det står ikke i et menneskes magt at forandre Guds skabning uden særlig gave eller gerning. De, som derfor ikke er skikkede til ugift stand, bør indgå ægteskab. For ingen menneskelig lov og intet løfte kan ophæve Guds befaling og Guds indstiftelse. Af disse grunde lærer præsterne, at det har stået dem frit for at gifte sig.

Det er også sikkert, at præsterne i den gamle kirke har været gifte. For både siger Paulus (1 Tim. 3.2), at man skal vælge en biskop, som er gift, og i Tyskland blev præsterne først for 400 år siden med magt tvunget til ugift stand, hvilket de satte sig så alvorligt imod, at ærkebiskoppen af Mainz, der skulle kundgøre pavens befaling desangående, nær var blevet dræbt af de forbitrede præster i et opløb. Og man gik så hensynsløst frem i denne sag, at man ikke blot forbød ægteskaber i fremtiden, men endog de forhåndenværende blev opløste, imod al guddommelig og menneskelig ret, ja endog imod selve kirkelovene, der dog var vedtagne, ikke blot af paver, men af de mest ansete kirkeforsamlinger. Og da nu den menneskelige natur lidt efter lidt, alt som verden ældes, bliver skrøbeligere, er det rigtigt at sørge for, at ikke flere laster indsniger sig i Tyskland.

Gud har fremdeles indstiftet ægteskabet, for at det kunne være et middel mod den menneskelige svaghed. Selv kirkelovene siger, at man undertiden i senere tider bør slappe den gamle strenghed på grund af menneskenes skrøbelighed, og det var ønskeligt, at det også kunne ske i denne sag. Det lader også til, at menighederne en gang vil komme til at mangle præster, hvis man længere forbyder ægteskab.
 
== Art. 24 - Messen ==

Med urette anklages vore menigheder for at afskaffe messen, for messen bevares hos os og udføres med den største ærbødighed. Næsten alle de sædvanlige skikke beholdes også, undtagen at man nogle steder ind mellem de latinske sange blander tyske, som er føjede til for at belære folket. For kirkeskikkene er især nødvendige til dette ene at belære de ukyndige. Og ikke blot Paulus (1 Kor. 14) indskærper, at man skal bruge et sprog, som folket kan forstå, i menigheden, men således er det også forordnet efter den menneskelige lov.

Folket er vænnet til at bruge sakramentet i forening, for så vidt de er skikkede dertil; det forøger også ærefrygten og andagten ved de offentlige kirkeskikke, for ingen får adgang, uden at de i forvejen er prøvede og overhørte. Menigmand påmindes også om sakramentets værdighed og brug og om, hvor stor trøst det bringer de ængstede samvittigheder, så at de lærer at tro på Gud, at vente alt godt af Gud og bede ham derom. Denne gudsdyrkelse behager Gud, en sådan brug af sakramentet nærer fromheden over for Gud. Derfor holdes messerne tilsyneladende ikke med større andagt hos modstanderne end hos os.

Men det er en kendsgerning, at alle gode mænd længe har ført offentlig og meget alvorlig klage også over dette, at messerne på en skændig måde vanæredes ved at anvendes til vinding. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, hvor vidt udbredt denne misbrug er i alle kirker, hvilke folk det er, som holder messerne blot for løn eller gave, og hvor mange det er, som holder dem imod kirkelovens forbud. Men Paulus truer alvorligt dem, der omgås uværdigt med nadveren, når han siger (1 Kor. 11.27) &quot;Den, som æder dette brød eller drikker Herrens kalk uværdigt, han er skyldig i Herrens legeme og blod.&quot; Da præsterne hos os derfor blev advarede mod denne synd, er de private messer hos os ophørte, eftersom der næsten ingen private messer holdtes uden for vindings skyld.

Biskopperne har heller ikke været uvidende om disse misbrug, og hvis de havde rettet dem i tide, ville der nu have været mindre splid. Forhen har de ved at se gennem fingre dermed fundet sig i, at mange laster indsneg sig i kirken; nu begynder de noget sent at klage over kirkens ulykker, skønt den nuværende uro ikke har haft nogen anden anledning end de omtalte misbrug, der var så åbenbare, at de ikke længere kunne tåles. Store stridigheder er opstået om messe og om sakramente. Måske straffes nu verden for en så langvarig vanhelligelse af messerne, hvilken vanhelligelse blev tålt af menigheden i så mange århundreder af dem, der både havde kunnet og havde burdet rette den. For i de ti bud (2 Mos. 20.7) står skrevet: &quot;Den, som misbruger Guds navn, skal ikke blive ustraffet.&quot; Men lige fra verdens begyndelse at regne synes der næsten ikke nogen sinde at have været noget guddommeligt, der i den grad er blevet misbrugt til vinding, som messen.

Hertil kom en antagelse, som har forøget de private messer i det uendelige nemlig at Kristus ved sin lidelse har gjort fyldest for arvesynden og indstiftet i messen, for at der den kunne ske et offer for de daglige synder, både dødssynderne og de tilgivelige synder. Heraf opkom den almindelige antagelse, at messen er et foretagende, som udsletter levendes og dødes synder ud af gjort gerning. Så begyndte man da at drøfte, om en messe, der blev holdt for flere, har lige så megen værd som en for hver især. Denne drøftelse har affødt hin uendelige mængde af messer.

Med hensyn til disse antagelser har vore påmindet om, at de afviger fra de hellige skrifter og krænker Kristi lidelses ære. For Kristi lidelse har været et offer og en fyldestgørelse ikke alene for arvesynden, men også for alle andre synder, som der er skrevet i brevet til Hebræerne (10 10.14) &quot;Vi er de helliggjorte ved Jesu Kristi ofring een gang&quot; og fremdeles &quot;Med eet offer har man for stedse fuldkomment forsonet dem, som helliggøres&quot;.

Ligeledes lærer skriften, at vi retfærdiggøres over for Gud ved at tro på Kristus, når vi tror, at vore synder forlades os for Kristi skyld. Hvis nu messen nu udsletter levendes og dødes synder ud af gjort gerning, opnås retfærdiggørelsen ved messens gerning, ikke ved troen, og det tilsteder skriften ikke.

Men Kristus befaler at gøre dette til hans ihukommelse. Derfor er messen indstiftet, for at troen hos dem, der bruger sakramentet, skal ihukomme, hvilke velgerninger den modtager ved Kristus, og tillige oprejse og styrke den ængstede samvittighed. At ihukomme Kristus vil nemlig sige at ihukomme hans velgerninger og at erkende, at de i sandhed skænkes os. Og det er ikke tilstrækkeligt at erindre historien, fordi jøderne og de ugudelige også kan erindre den. Messen skal altså holdes med det formål, at sakramentet her rækkes dem, der trænger til trøst, ligesom Ambrosius siger: &quot;Fordi jeg altid synder, bør jeg altid tage mod lægemiddel.&quot;

Men da messen er en sådan meddelelse af sakramentet, holdes der hos os en almindelig messe på hver enkelt helligdag og også på andre dage, dersom der er nogle, som vil bruge sakramentet, og da rækkes sakramentet til dem, som ønsker det. Denne skik er heller ikke helt ny i kirken, for de gamle før Gregor omtaler ikke nogen privat messe. Des mere taler de om den almindelige messe. Krysostomus siger, at præsten daglig står ved altret og kalder nogle til nadvernydelse, men holder andre borte. Og af de gamle kirkelove fremgår det, at en enkelt har forrettet messen, og at de øvrige presbytere og diakoner har modtaget Herrens legeme af ham. Således lyder ordene nemlig i den nicænske kirkelov: &quot;Diakonerne skal efter orden modtage den hellige nadver efter presbyterne af biskoppen eller af en presbyter.&quot;Og Paulus forordner angående nadveren (1 Kor. 11.33), at den ene skal vente på den anden, så at der bliver almindelig deltagelse.

Eftersom messen hos altså har kirkens eksempel for sig, både ud fra skriften og ud fra fædrene, stoler vi på, at den ikke misbilliges, især da de offentlige skikke for en stor del bevares i lighed med de sædvanlige; Kun antallet af messer er forskelligt, og det har visselig været til gavn at indskrænke dette antal på grund af de store åbenbare misbrug. for tidligere holdtes der ikke engang i de talrigeste menigheder messe hver dag, som Historia tripartital i 9. bogs kap. 38 bevidner: &quot;Men atter i Aleksandria forelæses skrifterne hver onsdag og fredag, og lærerne fortolker dem, og alt forrettes undtagen den højtidelige offerhandling.&quot;
 
== Art. 25 - Skriftemålet ==

Skriftemålet er ikke afskaffet i menighederne hos os. Man plejer nemlig ikke række Herrens legeme til andre end dem, der i forvejen er prøvede og har modtaget afløsningen. Og folket belæres meget omhyggeligt om tro på afløsningen, hvorom der i tidligere tid var dyb tavshed. Menigmand belæres om at skatte afløsningen meget højt, fordi den er Guds stemme og udtales efter Guds befaling. Nøglemagten æres, og der mindes om, hvor stor trøst den bringer de forfærdede samvittigheder, og at Gud kræver tro, nemlig at vi skal tro denne afløsning som hans røst, der lyder fra himlen, og at denne tro i sandhed opnår og modtager syndernes forladelse.

Forhen ophøjede man ganske urimeligt de fyldestgørende gerninger, men troen og Kristi fortjeneste og troens retfærdighed blev ikke omtalte, hvorfor vore menigheder mindst burde dadles i dette stykke. For dette nødes endog modstanderne til at indrømme os, at læren om boden er blevet behandlet og klaret af vore på den omhyggeligste måde.

Men om skriftemålet lærer de, at opregning af overtrædelserne ikke er nødvendig, og at man ikke må besvære samvittighederne med bekymring for at opregne alle overtrædelser, som salmen (19.13) bevidner: &quot;Hvem kender overtrædelserne.&quot; Ligeledes Jeremias (17.9): &quot;Menneskets hjerte er fordærvet og ikke til at udgranske.&quot; Dersom ingen andre synder end de opregnede tilgaves, ville samvittighederne aldrig kunne komme til ro, fordi de hverken kan se eller erindre de fleste synder. Også de gamle forfattere bevidner, at opregningen ikke er nødvendig. For i de kirkelige forordninger anføres Krysostomus, som siger således: &quot;Jeg siger ikke til dig, at du offentlig skal angive dig selv eller anklage dig selv over for andre, men jeg vil have, at du skal adlyde profeten, når han siger (salme 37.5): &quot;Åbenbar din vej for Gud. Bekend altså dine synder for Gud, den retfærdige dommer, under bøn! Fortæl dine overtrædelser, ikke med tungen, men i din samvittigheds erindring osv.&quot;. Og glossen om boden (Dist. V, Kap. Consideret) indrømmer, at skriftemålet er en menneskelig anordning. Alligevel beholdes skriftemålet hos os, dels på grund af afløsningens store velgerning, dels på grund af, at det på den måde gavner samvittighederne.

== Art. 26 - Forskel på spiser ==

Det har været en almindelig overbevisning, ikke blot hos menigmand, men også hos lærerne i menighederne, at forskel på spiser og lignende menneskelige overleveringer er gerninger, som er i stand til at fortjene nåden og gøre fyldets for synderne. Og at verden har tænkt således, fremgår af, at der daglig indførtes nye ceremonier, nye ordener, nye helligdage og nye faster, og at lærerne i kirkerne forlangte disse gerninger som en nødvendig gudsdyrkelse for at fortjene nåden og alvorligt forfærdede samvittighederne, hvis de undlod noget. Ud fra denne overbevisning om overleveringerne er der opstået mange vildfarelser i kirken.

For det første er læren om nåden og troens retfærdighed bleven formørket, og den er dog hovedstykket i evangeliet og bør først og fremmest være tilstede og træde tydeligt frem i kirken, således at Kristi fortjeneste ret kan erkendes, og den tro, der tror, at synderne forlades for Kristi skyld, kan sættes langt over gerningerne. Derfor lægger Paulus også størst vægt på dette punkt, han fjerner loven og de menneskelige overleveringer for at vise, den kristne retfærdighed er noget andet end den slags gerninger, nemlig en tro, som tror, at synderne forlades uforskyldt for kristi skyld. Men denne lære af Paulus er næsten helt undertrykt af overleveringerne, som har fremkaldt den anskuelse, at man skulle fortjene nåde og retfærdighed ved at gøre forskel på spiser og ved lignende dyrkelser. Under boden tales der intet om troen, kun disse fyldestgørende gerninger fremsattes; af dem syntes hele boden at bestå.

For det andet har disse overleveringer fordunklet Guds bud, fordi overleveringerne sattes langt over Guds bud. Hele kristendommen antoges at bestå i iagttagelse af bestemte helligdage, skikke, faster og klædedragt. Disse iagttagelser sad inde med de mest ærefulde benævnelser om, at de var det åndelige liv og det fuldkomne liv. Imidlertid havde Guds befalinger til enhver efter hans kald ingen anseelse; at en familiefader opdrog sine børn, at en moder fødte børn, at en fyrste styrede staten - dette ansås for at være verdslige og ufuldkomne gerninger, langt ringere end de omtalte strålende iagttagelser. Og denne vildfarelse pinte hårdt de fromme samvittigheder, som led under, at de var bundne til en ufuldkommen levevis, i ægteskab, i øvrighedsposter eller i andre borgerlige stillinger; de beundrede munkene og disses lige og antog falskelig, at disses iagttagelser var Gud velbehageligere.

For det tredje har overleveringerne medført store farer for samvittighederne, fordi det var umuligt at holde alle overleveringerne, og dog mente man, at disse iagttagelser var en nødvendig gudsdyrkelse. Gerson skriver, at mange var faldne i fortvivlelse, ja at nogle endog havde taget livet af sig selv, fordi de havde følt, at de ikke kunne gøre fyldest over for overleveringerne, og imidlertid havde de ikke hørt noget trøstende ord om troens retfærdighed og om nåden.

Vi ser summister og teologer samle overleveringer og søge lempelser for at lette samvittighederne; dog er det langt fra, at de udfrier samvittighederne, undertiden lægger de end yderligere snarer for dem. Og skoler og prædikener har været så optagne af at samle overleveringer, at man ikke har haft tid til at komme til skriften og søge en nyttigere lære om troen, om korset, om håbet, om de borgerlige forholds værd, om samvittighedernes trøst under hårde fristelser. Derfor har Gerson og nogle andre teologer alvorlig klaget over, at de ved disse stridigheder om overleveringerne hindredes i at give sig af med en bedre slags lærdom.

Og Augustin forbyder at besvære samvittighederne med den slags iagttagelser og påminder viselig Januarius om, at han jo ved, at iagttagelse af disse ting er noget ligegyldigt; således lyder hans ord.

Derfor må vore ikke anses for at have rørt ved denne sag letsindigt eller af had til biskopperne, som nogle falskelig mistænker dem for. Det var i høj grad fornødent at påminde menighederne om de vildfarelser, der var opstået på grund af overleveringerne, som man havde urigtigt kendskab til. For evangeliet nøder til i menigheden at betone læren om nåden og troens retfærdighed, hvilken dog ikke kan forstås, såfremt folk tror, at de fortjener nåden ved selvvalgte iagttagelser. De har altså lært således, at vi ikke kan fortjene nåden eller gøre fyldest for vore synder ved iagttagelsen af menneskelige overleveringer. Derfor må man ikke mene, at sådanne iagttagelser er en nødvendig gudsdyrkelse.

De tilføjer vidnesbyrd af skriften. Kristus undskylder Mat. 15.3.9 apostlene, som ikke havde iagttaget den almindelige overlevering, der dog syntes at angå en ligegyldig ting og at stå i forbindelse med lovens foreskrevne tvætninger, og siger: &quot;De dyrker mig til ingen nytte med menneskebud.&quot; Derfor kræver han ikke en unyttig dyrkelse. Og lidt senere tilføjer han: &quot;Alt det, som går ind i munden, gør ikke mennesket urent.&quot; Ligeledes Rom. 14.17: &quot;Guds rige er ikke i mad eller i drikke.&quot; Kol. 2.16.20.21: &quot;Ingen dømmer eder i mad eller i drikke, i henseende til sabbatter eller festdage.&quot; Ap. Gern. 15.10 siger Peter: &quot;Hvorfor frister I Gud, idet I lægger et åg på disciplenes nakke, som hverken vi eller vore fædre har formået at bære? Men vi tror, at vi bliver salige ved vor Herre Jesu Kristi nåde, ligesom også de.&quot; Her forbyder Peter at besvære samvittighederne med flere skikke, enten disse stammer fra Moses eller fra andre. Og i 1 Tim. 4.1-3 kalder forbud mod spiser dæmoners lære, fordi det strider mod evangeliet at indstifte eller iværksætte sådanne gerninger, for at vi ved dem skulle fortjene nåden, eller som om en kristelig retfærdighed ikke kunne bestå uden en sådan gudsdyrkelse.

Her indvender vore modstandere, at vore skulle forbyde kødets spægelse og dødelse ligesom Jovinian. Men man vil erfare noget helt andet ud fra vore meningsfællers skrifter. De har nemlig altid lært om korset, at kristne må finde sig i lidelser. Dette er den sande, alvorlige og uskrømtede dødelse, under mangehånde lidelser at øves og korsfæstes med Kristus.

Desuden lærer de, at enhver kristen skal øve sig og holde sig selv i tømme ved legemlig tugt eller ved legemlige øvelser og arbejder på en sådan måde, at ikke overmættelse eller ørkesløshed skal ægge til synd, ikke for at vi ved disse øvelser skal fortjene syndernes forladelse eller gøre fyldest for synderne. Og denne legemlige tugt bør man bestandig, ikke alene på nogle enkelte og anordnede dage, drive på med, som Kristus indskærper Luk. 21.34: &quot;Vogter eder for, at eders hjerter ikke besværes af drukkenskab&quot;, og ligeledes Mat. 17.21: &quot;Denne slags dæmoner uddrives ikke uden ved faste og bøn.&quot; Og Paulus siger 1 Kor. 9.27: &quot;Jeg spæger mit legeme og holder det i trældom.&quot; Her viser han klart, at han spæger sit legeme, ikke for at fortjene syndernes forladelse ved denne tugt, men for at have et underdanigt legeme, skikket til åndelige ting og til at gøre den pligt, som følger med hans kald. Derfor fordømmes ikke faster i og for sig, men overleveringer, som foreskriver bestemte dage og bestemte spiser, med fare for samvittigheden, som om den slags gerninger var en nødvendig gudsdyrkelse.

Dog bibeholdes hos os de fleste overleveringer, som bidrager til, at alt foregår ordentligt i kirken, f.eks. ordningen af læsestykker ved messen, helligdage osv. Folk påmindes imidlertid om, at en sådan gudsdyrkelse ikke retfærdiggør over for Gud, og at man ikke i den slags sager må regne det for synd, om de undlades uden forargelse. Denne frihed i de menneskelige kirkeskikke var ikke ukendt for fædrene. For i østen har de holdt påske på en anden tid end i Rom, og da romerne på grund af denne forskellighed anklagede østen for kirkeligt brud, blev de af andre påmindede om, at sådanne skikke ikke nødvendigvis skulle være ens overalt. Og Irenæus siger: &quot;Forskel i fasten ophæver ikke enighed i tro,&quot; ligesom også pave Gregor (Dist. XII) bemærker, at en sådan ulighed ikke skader kirkens enhed. Og i Historia tripartita, 9 bog, samles mange eksempler på forskellige kirkeskikke, og man kan da læse følgende ord: &quot;Apostlenes hu stod ikke til at træffe bestemmelser om festdage, men til at prædike god omgængelse og fromhed.&quot;

== Art. 27 - Munkeløfter ==

Hvad der hos os læres om munkeløfter, vil man bedre kunne forstå, hvis man erindrer, hvorledes klostrenes tilstand har været, hvor meget der daglig skete imod kirkelovene i selve klostrene. På Augustins tid var de frie samfund; senere, da tugten forfaldt, føjede man alle vegne løfter til, for at tugten kunne genoprettes ligesom ved et kunstigt fængsel. Lidt efter lidt blev der foruden løfterne føjet mange andre iagttagelser til. Og disse bånd blev pålagte mange før den lovlige alder imod kirkelovene. Mange kom ind på denne levevis med ukendskab dertil, idet de manglede, om end ikke år, så dog fuldt skøn over deres egne kræfter. De, som således var besnærede, blev tvungne til at blive, uagtet nogle kunne være blevne udfriede ved indrømmelse fra kirkelovenes side. Og dette skete endogså hyppigere i nonneklostre end munkeklostre, skønt man burde have vist mere skånsel mod det svagere køn. Denne strenghed mishagede mange gode mænd i tidligere tider, da de så, at piger og unge mænd stødtes ind i klostrene for fødens skyld, og så, hvilke ulykkelige følger denne sag havde, hvilke forargelser den avlede, og hvilke snarer den lagde for samvittighederne. De klagede over, at kirkelovenes myndighed aldeles blev sat til side og ringeagtet i en så yderst farlig sag.

Til disse uheldige omstændigheder kom en sådan anskuelse om løfterne, som vitterlig også fordum har mishaget munkene selv, for så vidt de har været lidt mere indsigtsfulde. De sagde, at løfterne stod lige med dåben, lærte, at de ved denne levevis fortjente syndernes forladelse og retfærdiggørelse over for Gud. Ja, de tilføjede, at munkelivet ikke blot fortjente retfærdighed over for Gud, men mere endnu, fordi de iagttog ikke blot buddene, men også de evangeliske råd.

Således fik de folk til at tro, at munkeløftet var langt bedre end dåben, at munkelivet var mere fortjenstfuldt end livet som øvrighedsperson, præst eller ligende, hvilke mennesker tjener i deres kald efter Guds befalinger uden selvgjorte fromhedsøvelser. Intet heraf kan nægtes, det fremgår nemlig af deres bøger.

Hvad foregik der i senere tider i klostrene? Forhen var de skoler til oplæring i de hellige skrifter og andre videnskaber, der er nyttige for kirken, og fra klostrene tog man præster og biskopper. Nu er sagen en anden, men det er unødvendigt at berette kendte ting. Forhen kom man sammen for at lære; nu hitter de på, at denne levevis er indstiftet for at fortjene nåde og retfærdighed, ja de priser den som fuldkommenhedens tilstand og sætter den langt over alle andre livsforhold, som Gud har indstiftet. Dette har vi anført uden nogen hadefuld overdrivelse i den hensigt, at man bedre skulle få indsigt i vore meningsfællers lære om dette spørgsmål.

For det første lærer de hos os således om dem, der indgår ægteskab, at alle, som ikke er skikkede til ugift stand, har lov til at gifte sig, fordi løfter ikke kan omstøde Guds indstiftelse og befaling. og dette er Guds befaling (1 Kor.7.2): &quot;For utugts skyld skal enhver mand have sin egen hustru.&quot; Og ikke befalingen alene, men også naturen og Guds indstiftelse nøder dem, der ikke ved Guds særlige gave er undtagne derfra, til ægteskab i følge hint ord (1 Mos.2.18): &quot;Det er ikke godt for mennesket at være ene.&quot; De, som adlyder denne befaling og indstiftelse af Gud, synder derfor ikke. Hvad kan der vel indvendes herimod? Lad nogen overdrive løftets bindende kraft, så meget han vil, han vil dog aldrig kunne drive det så vidt, at et løfte skulle ophæve Guds befaling.

Kirkelovene lærer, at ved ethvert løfte forbeholdes den højeres ret; derfor har disse løfter langt mindre gyldighed over for Guds bud.

Dersom der ikke gaves nogensomhelst grunde for, at løfternes bindende kraft kunne ophæves, ville paverne heller ikke have givet fritagelse, for intet menneske har lov til at ophæve en forpligtelse, som ligefrem hviler på guddommelig ret. Men paverne har viselig indset, at man ved denne forpligtelse måtte vise eftergivenhed; derfor kan man ofte læse om, at de har givet fritagelse fra løfterne. Historien om Arragonernes konge, der blev kaldt tilbage fra klostret, er vel kendt, og der gives eksempler også fra vor tid.

Dernæst - hvorfor overdriver vore modstandere løftets bindende kraft eller virkning, når de på samme tid tier om selve løftets beskaffenhed, at det nemlig må dreje sig om noget, der er muligt, at det bør være frivilligt, aflagt efter egen tilskyndelse og med overlæg? Men hvorvidt en stadig kyskhed står i et menneskes magt, er ikke ubekendt. Og hvormangen en har vel efter egen tilskyndelse og med overlæg aflagt løftet? Unge piger og drenge overtales, ja tvinges endda undertiden til at aflægge løftet, før end de kan skønne. Derfor er det ikke billigt at holde så stærkt på løftets bindende kraft, når alle indrømmer, at hvad der ikke indgås efter tilskyndelse, hvad der indgås uden overlæg, strider mod løftets natur.

De fleste kirkelove erklærer løfter, som er indgået før det femtende år, ugyldige, fordi der ikke synes at være så megen dømmekraft før den alder, at man kan tage bestemmelse for hele livet. En anden kirkelov, som er mere eftergivende over for menneskenes skrøbelighed, føjer nogle år til, den forbyder nemlig at aflægge noget løfte før det attende år. Men hvilken vi end følger, har den største part en undskyldning for at forlade klostrene, fordi de fleste har aflagt løfterne før den nævnte alder.

Endelig - om det end kunne dadles, at man brød løftet, så synes dog ikke straks deraf at følge, at sådanne personers ægteskaber skulle opløses. Augustin benægter nemlig, at de bør opløses (i XXVII spørgsm. 1. Kap. Ægteskabet), og hans mening er ikke af ringe vægt, skønt andre senere har haft en anden mening.

Men skønt Guds befaling om ægteskabet synes at frigøre de fleste fra løfterne, fremfører vore dog også en anden grund med hensyn til løfterne for, at de er ugyldige, nemlig at enhver gudsdyrkelse, som er indstiftet af mennesker uden Guds befaling og udvalgt til at fortjene retfærdiggørelse og nåde, er ugudelige, som Kristus siger (Mat. 15.9): &quot;De dyrker mig til ingen nytte med menneskebud.&quot; Og Paulus lærer overalt, at retfærdigheden ikke kan søges ud fra vore iagttagelser og dyrkelser, som er udtænkte af mennesker, men at den opnås gennem troen af dem, der tror, at de tages til nåde af Gud for Kristi skyld.

Men det er vitterligt, at munkene har lært, at opdigtede fromhedsøvelser gør fyldest for synderne og fortjener nåde og retfærdiggørelse. Hvad er dette andet end at røve fra Kristi ære og fordunkle den og nægte troens retfærdighed? Heraf følger altså, at disse sædvanlige løfter har været en ugudelig dyrkelse, hvorfor de er ugyldige. Et løfte som er ugudeligt og aflagt imod Guds bud, har nemlig ingen gyldighed, for som kirkeloven siger, et løfte bør ikke være et uretfærdigheds bånd.

Paulus siger (Gal. 5.4): &quot;I har intet med Kristus at gøre, I, som vil retfærdiggøres ved loven, I er faldne ud af nåden.&quot; De, som altså vil retfærdiggøres ved løfterne har intet med Kristus at gøre og falder ud af nåden. For også de, som tilskriver løfterne retfærdiggørelsen, tilskriver deres egne gerninger det, som inderst inde vedrører Kristi ære. Og det kan ikke nægtes, at munkene har lært, at de ved deres løfter og iagttagelser blev retfærdiggjorte og fortjente syndernes forladelse, ja de har opdigtet endnu urimeligere ting, de har rost sig af, at de kunne låne andre deres gerninger. Hvis nogen hadefuldt vil fremhæve dette, hvor meget kunne der da ikke samles sammen, som munkene selv endog ville skamme sig over?

Tillige har de indbildt folk, at de opdigtede fromhedsøvelser er den kristne fuldkommenhedstilstand. Mon det ikke er at tilskrive gerningerne retfærdiggørelsen? Det er ingen ringe forargelse i menigheden at fremsætte for folket en bestemt gudsdyrkelse, udtænkt af mennesker uden Guds befaling, og at lære, at en sådan gudsdyrkelse retfærdiggør mennesker, for troens retfærdighed, som især må føres frem i menigheden, fordunkles, når folks øjne overfyldes af de bekendte mærkværdige engledyrkelser og det falske skin af fattigdom, ydmyghed og ugift stand.

Endvidere fordunkles Guds bud og den sande gudsdyrkelse, når menigmand hører, at munkene er i fuldkommenhedens stand; for den kristelige fuldkommenhed består i alvorligt at frygte Gud og på den anden side at fatte stærk tro og fæste lid til, at vi for Kristi skyld har en forsonet Gud, at bede Gud om hjælp i alt, hvad vi efter vort kald skal udføre, og med vished vente hjælpen, samtidig udadtil omhyggelig at gøre gode gerninger og tjene vort kald. Deri består den sande fuldkommenhed og sande gudsdyrkelse, ikke i ugift stand eller tiggerstand eller i en smudsig dragt. Derfor tilegner folket sig mange fordærvelige anskuelser ud fra hine falske lovprisninger af munkelivet. Det hører den ugifte stand prises over al måde og lever derfor med samvittighedsnag i ægteskab. Det hører, at tiggere alene er fuldkomne og beholder derfor sin ejendom eller driver handel med samvittighedsnag. Det hører, at det er et evangeliske råd ikke at hævne sig, og derfor er nogle ikke bange ikke bange for at hævne sig i det private liv, de hører jo nemlig, at det er et råd og ikke Guds bud. Andre derimod farer endnu mere vild, idet de anser alle øvrighedsposter og alle borgerlige bestillinger for at være uværdige for kristne og for at stride mod det evangeliske råd.

Man kan læse om eksempler på mennesker, der har opgivet ægteskab og opgivet stillinger i staten og så begravet sig i klostre. Det kaldte de at undfly verden og søge en hellig levevis, og de så ikke, at Gud skal tjenes efter de bud, som han selv har givet, ikke efter bud, som er udtænkte af mennesker. En god og fuldkommen levevis er den, som har Guds bud for sig. Derom er det nødvendigt at påminde mennesker. Og i tidligere tid dadler Gerson munkene for deres vildfarelse om fuldkommenheden og bevidner, at det på hans tid havde været en ny tale, at munkelivet er fuldkommenhedens stand.

Så mange ugudelige meninger står i forbindelse med løfterne: at de retfærdiggør, at de er den kristne fuldkommenhedstilstand, at de indbefatter de evangeliske råd og Guds bud, og at de skaffer overskydende gerninger. Da alt dette er falskt og tomt, gør det løfterne ugyldige

== Art. 28 - Den kirkelige myndighed ==

Om biskoppernes myndighed har der forhen været store stridigheder, under hvilke nogle på uheldig måde har sammenblandet den kirkelige magt og sværdets magt. Og på grund af denne forvirring er der opstået de største krige og det største røre, idet paverne i tillid til nøglemagten ikke blot har indført nye dyrkelser og ved forbehold af særlige tilfælde og voldsomme bandlysninger besværet samvittighederne, men de har også forsøgt at overdrage verdensriger fra den ene til den anden og berøve kejsere herredømmet. Disse fejl har fromme og lærde mænd for længe siden dadlet i kirken. Derfor er vore blevne nødte til at påpege forskellen mellem den kirkelige magt og sværdets magt for at belære samvittighederne, og de har lært, at begge magter i følge Guds budskab fromt skal æres og agtes som Guds største velgerninger på jorden.

Således mener de da, at nøglemagten eller biskoppernes magt i følge evangeliet er en magt eller en bemyndigelse fra Gud til at prædike evangeliet, forlade og fastholde synder og forvalte sakramenterne. For med denne bemyndigelse udsender Kristus apostlene (Joh.20.21 fg.). &quot;Ligesom Faderen har udsendt mig, således udsender også jeg eder. Modtager Helligånden! Dem, hvis synder I forlader, er de forladte, og dem, hvis synder I fastholder, er fastholdte.&quot; Mark.16.15: &quot;Går bort og prædiker evangeliet for hele skabningen osv.&quot;.

Denne magt udøves kun ved at lære eller prædike evangeliet og meddele sakramenterne enten til flere eller til enkelte efter ens kald, fordi her ikke skænkes legemlige, men evige ting, evig retfærdighed, helligånden og evigt liv. Dette kan ikke opnås uden ved ordets og sakramenternes betjening, som Paulus siger (Rom.1.16): &quot;Evangeliet er en Guds magt til frelse for enhver, der tror.&quot; Og salme 119.50: &quot;Dit ord har holdt mig i live.&quot; Når den kirkelige magt derfor skænker evige ting og kun udøves gennem ordets tjeneste, står den ikke hindrende i vejen for statsstyrelsen, så lidt som sangkunsten står i vejen for statsstyrelsen. For statsstyrelsen angår ganske andre ting end evangeliet. Øvrigheden værger ikke sjælene, men legemerne og de legemlige ting imod åbenbare forurettelser og tvinger menneskene ved sværdet og ved legemlige straffe. Evangeliet forsvarer sjælene mod ugudelige meninger, mod djævelen og den evige død.

Altså må den kirkelige og den borgerlige magt ikke sammenblandes. Den kirkelige har sin bemyndigelse til at lære evangeliet og forvalte sakramenterne; den må ikke bryde ind på noget andet embedsområde, ikke overdrage verdensriger fra den ene til den anden, ikke afskaffe øvrighedernes love, ikke ophæve den lovmæssige lydighed, ikke lægge hindringer i vejen for retslige undersøgelser angående nogen borgerlig ordning eller overenskomst og ikke foreskrive øvrighederne love om indretningen af statens forfatning, som Kristus siger (Joh.18.36): &quot;Mit rige er ikke af denne verden&quot;, ligeledes (Luk.12.14): &quot;Hvem har sat mig til dommer eller deler over eder?&quot; Og Paulus siger (Fil.3.2): &quot;Vort borgerskab er i himlene&quot;, (2 Kor.10.4): &quot;Vore stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til at forstyrre anslag osv.&quot;. På denne måde skelner vore mellem begge magters pligter og byder, at man skal ære begge og erkende, at begge er en gave og velgerning fra Gud.

Såfremt biskopperne har noget af sværdets magt, da har de den ikke i kraft af bemyndigelse fra evangeliets side, men i kraft af den menneskelige ret som skænket af konger og kejsere til den borgerlige styrelse af deres besiddelsers. Dette er imidlertid en ganske anden bestilling end evangeliets betjening.

Når der altså spørges om bispernes embedsmyndighed, må man skelne mellem den verdslige magt og den kirkelige embedsmyndighed. Endvidere - i følge evangeliet eller, som de siger, efter guddommelig ret tilkommer der biskopperne som biskopper, d.v.s. som dem, hvem ordets og sakramenternes betjening er betroet, den embedsmyndighed at forlade synder, at forkaste den lære, som strider mod evangeliet, og at udelukke de ugudelige, hvis ugudelighed er åbenlys, fra menighedens samfund, uden at anvende menneskelig magt, men ved ordet. På disse punkter bør menighederne nødvendigvis og efter guddommelig ret vise dem lydighed i følge det ord (Luk.10.16): &quot;Den, der hører eder, hører mig.&quot;

Men når de lærer eller fastsætter noget imod evangeliet, da har menighederne en befaling fra Gud, som forbyder lydighed. Mat.7.15: &quot;Vogter eder for de falske profeter.&quot; Gal.1.8: &quot;Hvis en engel fra himlen ville forkynde et andet evangelium, skulle han være en forbandelse.&quot; 2 kor.13.8.10: &quot;Vi formår intet mod sandheden, men for sandheden&quot; og &quot;Os er given magt til at opbygge, ikke til at ødelægge.&quot; Således lærer også kirkelovene (II qu. VII Kap. &quot;præster&quot; og Kap. &quot;får&quot;). Og Augustin siger imod Petilians brev: &quot;Man skal heller ikke give de katolske bisper medhold, når de muligvis på et eller andet punkt farer vild eller har en anskuelse, som strider mod Guds kanoniske skrifter.&quot;

Hvis de har nogen anden magt eller embedsmyndighed til at påkende visse sager som ægteskab eller tiende osv., har de den efter menneskelig ret, og hvor de indsatte myndigheder er efterladne, er fyrsterne pligtige til, selv om det sker mod deres vilje, at holde rettergang over deres undersåtter for at bevare den offentlige fred.

Fremdeles er det et spørgsmål, om bisperne eller præsterne har ret til at indføre kirkeskikke i menigheden og til at give love om spiser, helligdage, kirketjeneres grader eller ordener osv. De, som tilskriver biskopperne denne magt, anfører som vidnesbyrd Joh. 16.12: &quot;Endnu har jeg meget at sige eder, men nu kan I ikke bære det. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede eder til al sandhed.&quot; De anfører også apostlenes eksempel (Ap. gern. 15.20), idet disse påbød, at man skulle afholde sig fra blodet og fra det kvalte. de anfører, at sabbatten blev henlagt til søndagen, skønt det tilsyneladende strider mod de ti bud.

Og intet eksempel gør de så meget ud af som sabbattens forandring. De påstår, at kirkens magt må være stor, siden den har kunnet give fritagelse for noget, som de ti bud foreskriver.

Men angående dette spørgsmål lærer vore således, at biskopperne ikke har magt til at beslutte noget imod evangeliet, som ovenfor er vist.Det samme hævder kirkelovene (IX Dist.) helt igennem. Endvidere er det imod skriften at fastslå overleveringer, for at vi ved at iagttage dem skal gøre fyldest for vore synder eller fortjene at blive retfærdiggjorte. Kristi fortjenestes ære krænkes, når vi mener ved sådanne iagttagelser at fortjene retfærdiggørelsen. Men det er en kendsgerning, at overleveringerne voksede næsten til det uendelige på grund af denne antagelse i kirken, medens læren om troen og troens retfærdighed imidlertid blev holdt nede, fordi der efterhånden blev indført flere helligdage, påbudt faster og indstiftet nye kirkeskikke og nye kirkeordninger, idet ophavsmændene til sligt mente, at de ved disse gerninger fortjente nåden. Således øgedes forhen bodsreglerne, af hvilke vi endnu ser spor i de fyldestgørende gerninger.

Ligeledes handler ophavsmændene til overleveringerne imod Guds bud, når de sætter synden i spiser, i dage og ligende og bebyrder kirken med trældom under loven, som om der hos kristne til at fortjene retfærdiggørelsen nødvendigvis skulle være en gudsdyrkelse i lighed med den levitiske, hvis indretning Gud skulle have betroet apostlene og biskopperne. Således skriver nemlig nogle, og det synes, som om paverne for en del er blevne vildledte ved moselovens eksempel. Herfra stammer disse byrdefulde regler: at det skulle være en dødssynd at arbejde med sine hænder på helligdage, også når det sker uden at forarge andre, at visse spiser skulle besmitte samvittigheden, at faster, ikke naturlige, men med vold påførte, skulle være gerninger, som forsoner Gud, at det skulle være en dødssynd at forsømme de kanoniske tider, at synd i et forbeholdt tilfælde ikke skulle kunne forlades, uden når han, som har forbeholdt sig tilfældet, bemyndiger dertil, skønt selve kirkelovene dog ikke taler om forbehold af syndeskylden, men om forbehold af den kirkelige straf.

Hvorfra har biskopperne ret til at pålægge menighederne disse overleveringer, til at lægge snare for samvittighederne, når dog Peter (Ap.Gern. 15.10) forbyder at lægge åg på disciplene, og når Paulus (2 Kor. 13.10) siger, at magten er givet dem til at opbygge, ikke til at nedbryde? Hvorfor forøger de da syndernes antal ved sådanne overleveringer?

Men der foreligger klare udsagn, som forbyder at fastsætte sådanne overleveringer, for at forsone Gud eller som fornødne til salighed. Paulus siger (Kol. 2.16.20): &quot;Ingen dømme eder i mad eller drikke eller i henseende til festdage eller nymånefester eller sabbatter&quot; og &quot;hvis I er døde bort med Kristus fra verdens børnelærdom, hvorfor besværes I da med anordninger som de, der lever i verden: Rør ikke, smag ikke, tag ikke derpå! Hvilket altsammen forgår ved brugen, og det er menneskers bud og lærdomme, som har skin af visdom.&quot; I brevet til Titus (1.14): &quot;Agter ikke på jødiske fabler og befalinger af mennesker, der vender sig bort fra sandheden.&quot; Kristus siger (Mat. 15.14.13) om dem der lægger vægt på overleveringerne: &quot;Lader dem fare, de er blinde og blindes vejledere.&quot; Og han misbilliger en sådan gudsdyrkelse: &quot;Enhver plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes.&quot;

Såfremt biskopperne har ret til at besvære samvittighederne med sådanne overleveringer, hvorfor forbyder skriften da så ofte overleveringer? Hvorfor kalder den sligt &quot;Dæmoners Lære&quot; (1 Tim. 4.1)? Mon helligånden for intet forud har advaret herimod? Deraf følge altså, at da anordninger, der er indstiftede som nødvendige eller i den tanke at fortjene retfærdiggørelsen, strider mod evangeliet, har ingen biskopper lov til at indfører eller fordre sådanne dyrkelser som nødvendige. Det er nemlig nødvendigt, at man i menighederne fastholder læren om den kristne frihed, at trældom under loven ikke er nødvendig til retfærdiggørelse, som der står skrevet i Galaterbrevet (5.1): &quot;Lader eder ikke atter bringe under trældomsåg!&quot; Det er nødvendigt at holde fast ved evangeliets hovedpunkt, at vi erholder nåden ved tro på Kristus, ikke ved visse iagttagelser eller ved dyrkelser, der er indstiftede af mennesker.

Hvad skal man følgelig mene om søndagen og ligende kirkeskikke? Hertil svarer de, at biskopper eller præster må have lov til at træffe anordninger, for at alt kan gå ordentligt til i kirken, ikke for at vi ved disse anordninger skal gøre fyldest for vore synder, eller for at lægge pres på samvittighederne, eller anse dem for at være nødvendige dyrkelser. Således anordner Paulus, at kvinderne skal tilhylle hovedet i menighedens forsamling (1 Kor. 11.5.6), at de, som fortolker, skal høres efter bestemt orden i kirken (1 Kor. 14.30) osv.

Den slags anordninger bør menighederne følge for kærlighedens og fredens skyld og iagttage dem såvidt, at den ene ikke forstyrrer den anden, men at alt i kirkerne foregår i orden og uden uro, dog således, at samvittighederne ikke presses til at anse sligt for nødvendigt til frelse og til at antage, at de synder, når de overtræder anordningerne uden at forarge andre - på samme måde som ingen vil falde på at sige, at en kvinde begår synd, når hun offentlig viser sig med utildækket hoved, og folk ikke forarges derover.

Således forholder det sig med iagttagelsen af søndagen, af påsken, pinsen og ligende helligdage og kirkeskikke. For de der mener, at overholdelse af søndagen er indført ved kirkens magtfuldkommenhed som nødvendig i stedet for sabbatten, har ikke ret. Skriften har ophævet sabbatten, ikke kirken. Alle mosaiske skikke kan undlades, efter at evangeliet er blevet åbenbaret. Da det imidlertid var nødvendigt at fastsætte en bestemt dag, for at folket kunne vide, når det skulle komme sammen, er det åbenbart, at kirken dertil har bestemt søndagen, som også synes at være falden mere belejligt af den grund, at folk skulle have et eksempel på kristen frihed og vide, at hverken overholdelse af sabbatten eller af nogen anden dag var nødvendig.

Om forandring af loven, om kirkeskikke under den nye lov og om forandring af sabbatten er der ført mærkværdige forhandlinger, hvilke alle har deres oprindelse fra den falske antagelse, at der i kirken skal være en gudsdyrkelse i lighed med den levitiske, og at Kristus skulle have overdraget apostlene og biskopperne at udtænke ceremonier, der skulle være nødvendige for frelsen. Disse vildfarelser har indsneget sig i kirken, da troens retfærdighed ikke blev fremstillet med tilstrækkelig klarhed. Nogle påstår, at overholdelse af søndagen vel ikke ligefrem hviler på guddommelig ret, men dog så godt som; de giver forskrifter angående helligdagene, hvorvidt det er tilladt at arbejde på dem. Hvad er den slags forhandlinger andet end snarer for samvittighederne? Skønt de nemlig forsøger at mildne overleveringerne, kan det dog aldrig opfattes som billighed, så længe forestillingen om deres nødvendighed bliver stående, og den må nødvendigvis blive stående, når man overser troens retfærdighed og den kristne frihed.

Apostlene befalede (Ap. Gern. 15.20), at man skulle afholde sig fra blod. Hvem iagttager nu det? Alligevel syndes der ikke af dem, som ikke iagttager det, fordi ikke engang apostlene selv har villet besvære samvittighederne med en sådan trældom, men kun gav forbudet for en tid og af hensyn til forargelse. Man må nemlig ved denne forordning give agt på evangeliets blivende vilje. Der er næppe nogen kirkelov, som overholdes nøjagtig, og mange går dag for dag af brug, endog hos de mennesker, der allerivrigst forsvarer overleveringerne. Og der kan ikke bringes samvittighederne nogen hjælp, med mindre man viser en sådan eftergivenhed, at vi kan erkende, at overleveringerne iagttages uden påstand om deres nødvendighed, og at samvittighederne ikke krænkes, selv om overleveringerne går af brug.

Biskopperne ville imidlertid let kunne opretholde den lovmæssige lydighed, hvis de ikke lagde vægt på iagttagelse af overleveringer, der ikke kan følges med god samvittighed. Nu påbyder de ugift stand og antager ingen som præst, uden at de sværger, at de ikke vil lære evangeliets rene lære. Vore menigheder begærer ikke, at bisperne skal tilvejebringe enighed med opofrelse af deres værdighed, hvilket det dog sømmede sig for gode hyrder at gøre, de begærer blot, at de uretfærdige byrder skal borttages, da de er nye og pålagte imod den almindelige kirkes sædvane. Muligvis har i begyndelsen disse bestemmelser haft rimelige grunde for sig, men de passer dog ikke for senere tider. Det er også tydeligt, at nogle er vedtagne på grund af fejlsyn, hvorfor det ville stemme med biskoppernes mildhed nu at lempe på dem, fordi en sådan forandring ikke svækker kirkens enhed. Mange menneskelige overleveringer er nemlig blevne ændrede i tidens løb, som selve kirkelovene viser. Dersom vi ikke kan opnå, at de iagttagelser, som ikke kan holdes uden synd, bliver eftergivne, må vi følge den apostolske regel, som byder (Ap. Gern. 5.29) at adlyde Gud mere end mennesker. Peter forbyder (1 Pet. 5.3) biskopperne at tiltage sig magt og myndighed over menighederne. Nu drejer det sig ikke om, at biskopperne skal opgive deres myndighed, men der bedes om dette ene, at de vil finde sig i, at evangeliet læres rent, og at de vil eftergive nogle få iagttagelser, som ikke kan holdes uden synd. Men vil de ikke gøre det, må de selv se til, hvorledes de skal stå Gud til regnskab for, at de ved deres hårdnakkethed giver anledning til et kirkeligt brud.

[[Kategori:Bekendelsesskrifter i kristendommen]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>byx1xrkun9o4316ijv7w1g4ri2pwymi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den nikænske trosbekendelse</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3007</id>
    <revision>
      <id>431215</id>
      <parentid>10603</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431215</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1483" sha1="dyghk9x13zdo97n42e9eq5zrwzzz1nz" xml:space="preserve">'''Den nikænske Trosbekendelse'''

Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige. Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne. Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke. Jeg bekender én dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv.

[[Kategori:Bekendelsesskrifter i kristendommen]]

[[el:Σύμβολο της Πίστεως]]
[[en:Nicene Creed]]
[[es:Credo Niceno]]
[[fr:Je crois en Dieu]]
[[it:Simbolo di Nicea-Costantinopoli]]
[[ja:ニカイア信条]]
[[la:Symbolum Nicænum Costantinopolitanum]]
[[pt:Credo Niceno]]
[[ru:Никео-Цареградский символ веры]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>dyghk9x13zdo97n42e9eq5zrwzzz1nz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Luthers lille katakismus</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3010</id>
    <revision>
      <id>431395</id>
      <parentid>80087</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431395</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="26240" sha1="tlnergw839lvwv9m373dhx4ww4pn04u" xml:space="preserve">{{Ingen kilde}}
'''Luthers lille katekismus'''


== Forord ==
Martin Luther ønsker alle trofaste og fromme sognepræster og prædikanter nåde, barmhjertighed og fred i Jesus Kristus, vor Herre.

Denne katekismus eller kristne lærebog har jeg sat op kort, enkel og ligetil. Det skyldes den nød og skrækkelige elendighed, jeg for nylig oplevede, da jeg var med rundt som tilsynsførende. Du milde Gud, hvor megen jammer har jeg ikke set. Almindelige mennesker kender jo intet til den kristne lære, især ikke på landet. Og desværre er mange sognepræster helt uden evner og indsigt i at undervise.
Alligevel vil alle kaldes kristne, døbes og gå til nadver, selvom de hverken kan Fadervor, Troen eller De Ti Bud. De lever som sorgløse dyr og ufornuftige svin. Men nu hvor evangeliet er kommet, har de alligevel hurtig lært, at misbruge alle frihederne mesterligt.
Åh, I biskopper, hvad vil i dog forsvare jer med over for Kristus. I har ladt hans folk så skændigt i stikken, og ikke et øjeblik passet jeres embede. Man må ikke håbe, at alle ulykker rammer jer. I forbyder den ene del af nadveren og kører frem med jeres menneskebud. Uden at se efter om folk kan Fadervor, Trosbekendelsen og De Ti Bud. Ak og ve over jeres hals for evigt.
Derfor beder jeg for Guds skyld alle jer, mine kære herrer og brødre, som vil være præster og prædikanter, at I tager jeres embede til hjertet. Forbarm jer over de mennesker, der er jer betroet og hjælp os med at lære folk katekismen, især de unge. Og de, der ikke har noget bedre, kan bruge dette skema med forklaringer og gennemgå dem for folk ord for ord, sådan her:

For det første. Den, der underviser, skal for alt i verden undgå at bruge flere eller forskellige metoder og tekster om De Ti Bud, Fadervor, Trosbekendelsen, sakramenterne og så videre. Han skal vælge én metode og så holde fast i den og bruge den år efter år. Unge mennesker og jævne folk skal man undervise med én bestemt tekst og metode, ellers bliver de let forvirrede, hvis man i det ene øjeblik gør det på én måde og året efter bruger en anden, som om der var behov for forbedringer. Så er alle anstrengelser og hele arbejdet spildt.
Det har også de kære kirkefædre forstået, som alle har brugt den samme fremstilling af Fadervor, Trosbekendelsen og De Ti Bud. Derfor skal vi også blandt ungdommen og for almindelige mennesker lærer tingene, så vi ikke ændrer et komma eller fremstiller og forklarer det anderledes end forrige år. Vælg altså lige nøjagtig den form, du vil, men brug den så i al evighed.
Når du derimod underviser de lærde og kloge, så kan du udfolde alt din kunst og vende det hele på hovedet og fremstille det så spraglet og avanceret, som du evner. Men for de unge skal du bruge samme, bestemte metode og tekst. Og lær dem først og fremmest disse stykker: De Ti Bud, Trosbekendelsen, Fadervor og så videre, ord for ord efter teksten, så de gentager det og lærer det udenad.
Og de, der ikke vil lade sig undervise, til dem skal man sige, at de fornægter Kristus og ikke er kristne. Man skal heller ikke give dem lov til at gå til nadver eller være faddere, eller benytte nogen del af den kristne frihed. De skal simpelthen vises bort til paven og hans tjenere, ja, til Djævelen selv. Desuden skal forældre og foresatte nægte dem mad og drikke, så de offentlige myndigheder kan smide sådanne ubehøvlede folk ud af landet.
For selvom man ikke kan eller skal tvinge nogen til tro, så kan man dog forlange af alle, at de véd, hvilke regler og normer, der gælder, dér hvor de bor, arbejder og lever. Den, der vil bo på et sted, må jo kende og holde lovene det sted, han ønsker at leve. Så må Gud se til, om han virkelig tror eller i sit hjerte blot er en svindler og bedrager.

For det andet. Når de først kan teksten godt, så lær dem derefter også betydningen, så de véd, hvad det vil sige. Brug atter denne fremstilling eller en anden kort form, som du ønsker, men bliv ved med at bruge den uden at ændre en tøddel, som det også blev sagt om teksten. Og gå frem langsomt og roligt. Det er ikke nødvendigt, at gennemgå det hele på én gang, men tag et stykke ad gangen. Når de kan det første bud godt, så tag det næste og så fremdeles, ellers bliver de overbebyrdet, så de ikke kan huske noget som helst.

For det tredje. Når du nu har lært dem denne korte katekismus, så kan du tage fat på Den Store Katekismus og således give dem en større og bredere forståelse. Fremhæv hvert bud, bøn og del af trosbekendelsen med alt, hvad der hører til af handlinger, nytte, dyder, farer og ulykker. Du kan finde nok af eksempler i alle de bøger, der er skrevet derom. Og brug især tid på de bud eller trosartikler, der er mest behov for hos jer. For eksempel skal du fremhæve det syvende bud stærkt blandt håndværkere og forretningsfolk, ja også blandt bønder og ansatte, for her foregår alle former for tyveri og svindel i stor stil. På samme måde må du gøre med det fjerde bud over for børn og almindelige mennesker, så de lever stille og roligt, ærligt og lovlydigt. Og inddrag mange eksempler fra Skriften, hvor Gud straffer eller velsigner sådanne mennesker.
Specielt skal du også gøre det samme over for de ansvarlige personer og forældrene, så de styrer landet godt og holder børnene i skole. Påpeg at de har pligt til dette og hvis de ikke gør det, hvilken forfærdelig synd, de da begår. Dermed ødelægger de både Guds rige og det verdslige, som de værste fjender af både Gud og mennesker. Og understreg tydeligt hvilken gruelig ulykke, de anretter, hvis de ikke hjælper til med at uddanne børn til præster, prædikanter, offentligt ansatte og så videre. Gud vil straffe dem på det værste derfor. Her er der virkelig grund til at formane, for forældrene og det offentlige begår på dette punkt så store synder, at det ikke er til at sige. Djævelen må virkelig have noget grusomt i sinde.

Til sidst. Nu da pavens tyranni er forbi, vil folk ikke længere gå til nadver og foragter det. Her er det også nødvendigt at formane. Dog med denne besked, at vi ikke vil tvinge nogen til tro eller til at bruge nadveren, og heller ikke stille bestemte regler op om tid og sted. Men vi skal prædike, så de af sig selv presser på uden vores regler, men tværtimod vil tvinge os præster til at give dem nadveren. Det gør man, når man forkynder, at de, der ikke i det mindste går eller ønsker at gå til nadver én til fire gange årligt, at der er grund til at antage, at de foragter nadveren og ikke er kristne. På samme måde som den ikke er kristen, der ikke tror eller lytter til evangeliet. Kristus siger nemlig ikke: &quot;Gør det ikke&quot; eller &quot;foragt dette&quot;, men derimod: &quot;Gør dette, så ofte som I drikke det, osv.&quot; Han vil så sandelig have at vi gør det, og ikke at vi undlader det eller foragter det. Gør det - siger han.
Den, der ikke sætter nadveren højt, viser dermed, at han ikke er en synder, ikke har noget kød, at der ikke er nogen Djævel, verden, død ulykker eller Helvede. Det vil sige, at han ikke tror det, selvom han sidder i det til op over begge ører og hører Djævelen til to gange. Modsat har han heller ikke brug for nogen nåde, liv, Paradis, Himmerige, Kristus, Gud eller andre goder. For hvis han troede, at han var omgivet af så meget ondt og manglede så meget godt, ville han ikke sådan forsømme nadveren, hvor han kan finde hjælp mod alle disse onder og få så meget godt. Man behøvede heller ikke, tvinge ham til nadver med noget bud, men han ville selv komme spænende og presse dig til at give sig nadveren.
Derfor behøver du ikke opstille regler, som paven gør. Fremhæv blot såvel nytte som skade, nød som gavn, fare som frelse i forbindelse med dette sakramente, så skal de nok selv komme uden dit pres. Og kommer de ikke, så lad dem gå og fortæl dem, at de, der ikke regner eller føler deres store nød og Guds nådige hjælp, hører Djævelen til. Men hvis du ikke forkynder dette, eller laver regler og gift ud af det, så er det din skyld, hvis de foragter nadveren. Hvorfor skulle de ikke være dovne, når du sover og tier? Derfor vogt dig, du præst og prædikant! Vort embede er nu blevet et andet end det var i pavedømmet. Nu er det blevet byrdefuldt, men frelsende. Derfor er der nu megen besvær og arbejde, farer og anfægtelser, dertil en ringe løn og småt med tak fra verdens side. Men Kristus skal selv være vores løn, når vi blot trofast gør vores pligt. Dertil hjælpe os al nådes far! Ham være lov og tak i evighed ved Kristus, vor Herre, Amen.

== De ti bud ==
De ti bud således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand dem.

=== Det første bud: ===
''Du må ikke have andre guder end mig.''

Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.

=== Det andet bud: ===
''Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.''

Det vil sige: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke bander, sværger, øver trolddom, lyver eller bedrager ved hans navn, men i al nød påkalder det, beder, lover og takker.

=== Det tredje bud: ===
''Husk hviledagen og hold den hellig.''

Det vil sige: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke ringeagter prædiken og hans ord, men holder det helligt, gerne hører og lærer det.

=== Det fjerde bud: ===
''Ær din far og din mor.''

Det vil sige: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke ringeagter vore forældre og foresatte eller vækker deres vrede, men holder dem i ære, tjener, lyder, elsker og agter dem.

=== Det femte bud: ===
''Du må ikke begå drab.''

Det vil sige: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke volder vor næste nogen skade på hans liv eller tilføjer ham nogen lidelse, men hjælper ham og står ham bi i al legemlig nød.

=== Det sjette bud: ===
''Du må ikke bryde et ægteskab.''

Det vil sige: Vi skal frygte og elske Gud, så vi lever rent og kysk i ord og gerninger og som ægtefolk elsker og ærer hinanden.

=== Det syvende bud: ===
''Du må ikke stjæle.''

Det vil sige: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke tager vor næstes penge eller ejendom eller tilvender os dem ved falske varer eller anden uredelighed, men hjælper ham at bevare, hvad han ejer, og bedre sine kår.

=== Det ottende bud: ===
''Du må ikke vidne falsk mod din næste.''

Det vil sige: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lyver vor næste noget på, ikke forråder ham, bagtaler ham eller bringer ham i vanry, men undskylder ham, taler godt om ham og optager alt i bedste mening.

=== Det niende bud: ===
''Du må ikke begære din næstes hus.''

Det vil sige: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke med list efterstræber vor næstes arv eller hus eller med skin af ret tilegner os det, men hjælper ham og står ham bi, så han kan beholde det.

=== Det tiende bud: ===
''Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.''

Det vil sige: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lokker eller tvinger hustru, folk eller kvæg fra vor næste eller på anden måde får dem fra ham, men holder dem til at blive og gøre deres pligt.

=== Hvad siger nu Gud om alle disse bud? ===
Han siger således: ''&quot;Jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.&quot;''

Det vil sige: Gud truer med at straffe alle dem, som overtræder disse bud. Derfor skal vi frygte for hans vrede og ikke handle mod dem. Men han lover alle, som holder disse bud, nåde og alt godt. Derfor skal vi også elske ham og stole på ham og gerne gøre efter hans bud.

== Troen ==

Troen således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand den.

=== Den første artikel: Om skabelsen ===
''Jeg tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber.''

Det vil sige: Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabninger; at han har givet mig legeme og sjæl, øjne, øren og alle lemmer, fornuft og alle sanser og endnu opholder alt dette; at han giver klæder og sko, mad og drikke, hus og hjem, hustru og børn, marker, kvæg og alt, hvad jeg ejer; at han rigeligt og dagligt sørger for alt, hvad jeg behøver til næring for dette legeme og liv, skærmer mig mod al fare og vogter og bevarer mig for alt ondt; og alt dette gør han af lutter faderlig og guddommelig godhed og barmhjertighed uden nogen fortjeneste og værdighed hos mig. For alt dette skylder jeg at takke og prise ham og tjene ham og være ham lydig. Det er vist og sandt.

=== Den anden artikel: Om genløsningen ===
''Og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.''

Det vil sige: Jeg tror, at Jesus Kristus, sand Gud, født af Faderen i evighed, og tillige sandt menneske, født af Jomfru Maria, er min Herre, som har genløst mig fortabte og fordømte menneske, erhvervet og vundet mig fra alle synder, fra døden og fra Djævelens magt, ikke med guld eller sølv, men med sit hellige og dyrebare blod og med sin uskyldige lidelse og død, for at jeg skal være hans egen og i hans rige leve under ham og tjene ham i evig retfærdighed, uskyldighed og salighed, ligesom han er opstanden fra de døde, lever og regerer i evighed. Det er vist og sandt.

=== Den tredje artikel: Om helliggørelsen ===
''Jeg tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.''

Det vil sige: Jeg tror, at jeg ikke af egen evne og kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet, har oplyst mig med sine gaver, har helliget og opholdt mig i den rette tro, ligesom han kalder, samler, oplyser og helliger hele den kristne menighed på jorden og bevarer den hos Jesus Kristus i den rette, ene tro. I denne kristne menighed forlader han daglig mig og alle troende al synd rigelig og vil på den yderste dag opvække mig og alle døde og i Kristus give mig med samt alle troende evigt liv. Det er vist og sandt. 

== Fadervor ==
Fadervor således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand det.

''Fader vor, du som er i himlene!''

Det vil sige: Gud vil dermed indbyde os til at tro, at han er vor rette Fader og vi hans rette børn, for at vi trygt og med fuld tillid skal bede ham, som kære børn beder deres kære fader.

=== Den første bøn: ===

''Helliget vorde (blive) dit navn''

Det vil sige: Guds navn er vel helligt i sig selv; men vi beder i denne bøn, at det også må blive helligt hos os.

Hvorledes sker det?
Når Guds ord læres klart og rent, og vi som Guds børn også lever helligt efter det. Hjælp os dertil, kære Fader i Himmelen! Men den, som lærer og lever anderledes, end Guds ord lærer, han vanhelliger Guds navn hos os. Bevar os derfra, himmelske Fader!

=== Den anden bøn: ===

''Komme dit rige''

Det vil sige: Guds rige kommer vel af sig selv uden vor bøn; men vi beder i denne bøn, at det også må komme til os.

Hvorledes sker det?
Når den himmelske Fader giver os sin Helligånd, så vi ved hans nåde tror hans hellige ord og lever gudfrygtigt her i tiden og hisset i evigheden.

=== Den tredje bøn: ===
''Ske din vilje som i himlen således også på jorden''

Det vil sige: Guds gode, nådige vilje sker vel uden vor bøn; men vi beder i denne bøn, at den også må ske hos os.

Hvorledes sker det?
Når Gud bryder og hindrer enhver ond plan og vilje, der ikke vil lade os hellige hans navn og ikke lade hans rige komme, hvad der jo er Djævelens, verdens og vort køds vilje, men styrker og bevarer os faste i hans ord og i troen på ham til vor sidste stund. Dette er hans nådige, gode vilje.

=== Den fjerde bøn: ===
''Giv os i dag vort daglige brød''

Det vil sige: Gud giver dagligt brød, også uden vor bøn, endog til alle onde mennesker; men vi beder i denne bøn, at han vil lade os skønne på det og modtage vort daglige brød med taksigelse.

Hvad forstås da ved dagligt brød?
Alt, hvad der behøves til livets ophold og trivsel, for eksempel mad, drikke, klæder, sko, hus, hjem, marker, kvæg, penge, ejendom, from ægtefælle, fromme børn, fromme medhjælpere, from og retsindig øvrighed, god regering, godt vejrlig, fred, sundhed, tugt og ære, gode venner, trofaste naboer og alt, hvad her nævnes kan.

=== Den femte bøn: ===
''Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere''

Det vil sige: Vi beder i denne bøn, at vor Fader i Himmelen ikke vil se på vor synd og for dens skyld afvise vor bøn. For vi er ikke værdige til noget af det, vi beder om, og har heller ikke fortjent det. Men vi beder, at han vil give os alt af nåde. Thi vi synder daglig meget og fortjener kun straf. Sådan vil vi i sandhed også selv af hjertet tilgive og gøre godt mod dem, der forsynder sig mod os.

=== Den sjette bøn: ===
''Og led os ikke (ind) i fristelse''

Det vil sige: Gud frister vel ingen; men vi beder i denne bøn, at Gud vil vogte og bevare os, for at Djævelen, verden og vort kød ikke skal bedrage os og forføre os til mistro, fortvivlelse og anden stor skam og last, og at vi, dersom vi således angribes, dog til sidst må vinde og beholde sejren.

=== Den syvende bøn: ===
''Men fri os fra det onde''

Det vil sige: Vi beder i denne bøn under ét, at Faderen i Himmelen vil fri os fra alt, hvad der kan skade os på legeme og sjæl, ejendom og ære, og endelig, når vor sidste time kommer, unde os en salig død og i nåde tage os fra denne tåredal til sig i Himmelen.

''Amen.''

Det vil sige: At jeg skal være vis på, at Faderen i Himmelen tager imod vore bønner og hører dem, for han har selv befalet os at bede sådan og lovet, at han vil høre os. Amen, amen, det betyder: Ja, ja, det skal ske således.

== Dåben ==
Den hellige dåbs sakramente således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand derom.

=== For det første: Hvad er dåben? ===
Dåben er ikke vand slet og ret, men den er vandet, indeholdt i Guds bud og forbundet med Guds ord.

''Hvilket er da dette Guds ord?''
Det siger vor Herre Kristus i det sidste kapitel hos Matthæus: &quot;Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.&quot;

=== For det andet: Hvad giver eller gavner dåben? ===
Den virker syndernes forladelse, genløser fra døden og Djævelen og giver alle dem, som tror det, den evige salighed, således som Guds ord og løfte lyder.

''Hvordan lyder da dette ord og løfte?''
Det siger vor Herre Kristus i det sidste kapitel hos Markus: &quot;Den, som tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.&quot;

=== For det tredje: Hvorledes kan vand virke så store ting? ===
Det er så vist ikke vand, der virker det, men Guds ord, som er med og ved vandet, og troen, der stoler på Guds ord forbundet med vandet. Thi uden Guds ord er vandet vand slet og ret og ingen dåb; men med Guds ord er det en dåb, det vil sige: et livets vand, fuldt af nåde, og et bad til genfødelse ved Helligånden, således som apostlen Paulus siger til Titus i det tredje kapitel: &quot;Han frelste os ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.&quot; Det er vist og sandt.

=== For det fjerde: Hvad betyder det da, at der bruges vand ved dåben? ===
Det betyder, at den gamle Adam i os skal druknes ved daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lyster, og at der i stedet for daglig skal fremkomme og opstå et nyt menneske, som skal leve evigt for Gud i retfærdighed og renhed.

''Hvor står det skrevet?''
Apostlen Paulus siger til romerne i det sjette kapitel: &quot;Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at, at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.&quot; 

== Skriftemål ==
Hvorledes man skal lære jævne folk at skrifte.

=== Hvad er skriftemålet? ===
Skriftemålet omfatter to dele. For det første, at man bekender synderne; for det andet, at man modtager absolutionen eller tilgivelsen fra skriftefaderen som fra Gud selv og ikke tvivler på den, men fast tror, at synderne dermed er tilgivet for Gud i Himmelen.

=== Hvilke synder skal man da skrifte? ===
Over for Gud skal man påtage sig skyld for alle synder, også for dem, vi ikke kender, således som vi gør i Fadervor.
Men over for skriftefaderen skal vi kun bekende de synder, som vi ved af og føler i hjertet.

=== Hvad er det for nogle? ===
Betragt i lyset af de ti bud, hvad du er, om du er fader, moder, søn, datter, husfader, husmoder eller tjenende - om du har været ulydig, utro, doven, vred, fræk, kivagtig, om du har gjort ondt ved ord eller gerninger, om du har stjålet, været forsømmelig eller skødesløs eller gjort fortræd.

Giv mig en kort vejledning til at skrifte!

Således skal du sige til skriftefaderen:
&quot;Jeg beder dig om, at du vil høre mit skriftemål og for Guds skyld tilsige mig syndsforladelsen.&quot;
&quot;Sig frem!&quot;
&quot;Jeg stakkels synder bekender mig for Gud skyldig i alle synder. Særlig bekender jeg for dig, at jeg er karl eller pige o.s.v., men desværre ikke tjener mit herskab med troskab; thi her og der har jeg ikke gjort, hvad de påbød mig, jeg har gjort dem vrede og fået dem til at bande, jeg har været forsømmelig og ladet skade ske. Jeg har også været usømmelig i ord og gerninger, har yppet kiv med de andre i min stilling, jeg har knurret og bandet mod min husmoder o.s.v. Alt dette gør mig ondt, og jeg beder om Guds tilgivelse; jeg vil forbedre mig.&quot;
En husfader eller husmoder kan sige som så:
&quot;Særlig bekender jeg for dig, at jeg ikke trofast har opdraget mine børn, husfolk og min hustru til Guds ære. Jeg har bandet, givet et dårligt eksempel med usømmelige ord og gerninger, voldt min nabo skade og talt ondt om ham, jeg har solgt for dyrt, givet forfalskede og ikke fuldvægtige varer&quot; - og hvad mere han har gjort mod Guds bud og den stilling, han er i, o.s.v.
Men om nogen ikke skulle finde sig tynget af sådanne eller af større synder, skal han ikke være bekymret eller søge efter andre synder, ikke heller opdigte nogle og derved gøre en pinebænk ud af skriftemålet, men du skal fortælle en eller to, som du ved af. Altså: &quot;Særligt bekender jeg, at jeg en gang har bandet og ligeså en gang været hensynsløs i mine ord, en gang forsømt at... o.s.v.&quot; Og lad det så være nok.

Men ved du slet ikke af nogen synd (det er dog næppe muligt), så nævn heller ikke noget særligt, men modtag tilgivelsen på det almindelige skriftemål, som du aflægger for Gud over for skriftefaderen.
Så skal skriftefaderen sige: &quot;Gud være dig nådig og styrke din tro. Amen.&quot; Derefter siger skriftefaderen: &quot;Tror du også, at min tilgivelse er Guds tilgivelse?&quot; &quot;Ja.&quot; Derpå skal han sige: &quot;Det skal ske dig, som du troede. Og på vor Herres Jesu Kristi befaling tilgiver jeg dig dine synder i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen! Gå bort med fred.&quot; Men den, som har store samvittighedskvaler eller er bedrøvet og anfægtet, vil en skriftefader nok vide at trøste med flere bibelord og opmuntre ham til troen. Dette skal kun være en sædvanlig måde at skrifte på. 

== Nadver ==
Alterets sakramente således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand derom.

=== Hvad er alterets sakramente? ===
Det er vor Herre Jesu Kristi sande legeme og blod under brødet og vinen, og det er indstiftet af Kristus selv for os kristne til at spise og drikke.

=== Hvor står det skrevet? ===
Således skriver de hellige evangelister Matthæus, Markus og Lukas og apostlen Paulus:
Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: &quot;Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse!&quot;
Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: &quot;Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!&quot; 
I stedet kan anvendes:
Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: &quot;Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!&quot;
Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: &quot;Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!&quot;

=== Hvad gavner det da at spise og drikke således? ===
Det ser vi af disse ord: &quot;Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse,&quot; nemlig, at ved disse ord gives os i sakramentet syndernes forladelse, liv og salighed. Thi hvor syndernes forladelse er, der er også liv og salighed.

Hvorledes kan det, legemligt at spise og drikke, have denne virkning?
Det er så vist ikke at spise og drikke, der gør det, men de ord, der står: &quot;Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse.&quot; Thi disse ord er sammen med det, legemligt at spise og drikke, hovedsagen i sakramentet, og den, som tror disse ord, han har, hvad de siger, og som de lyder, nemlig syndernes forladelse.

=== Hvem modtager da dette sakramente værdigt? ===
Faste og legemlig beredelse er vel en smuk udvortes tugt; men ret værdig og vel skikket er den, som har troen på disse ord: &quot;Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse.&quot; Men den, som ikke tror disse ord eller tvivler, han er uværdig og uskikket; thi ordet &quot;for jer&quot; kræver just troende hjerter.

[[Kategori:Bekendelsesskrifter i kristendommen]]

[[en:Luther's Small Catechism]]
[[sv:D. Martini Lutheri Catechismus]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>tlnergw839lvwv9m373dhx4ww4pn04u</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tekster af pave Pius II om Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3014</id>
    <revision>
      <id>431533</id>
      <parentid>10958</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431533</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="33791" sha1="3omsx3unewc41f5uu08cpvj38hzwuq5" xml:space="preserve">TEKSTER AF [[Forfatter:Pius II|ÆNEAS SILVIUS PICCOLOMINI (PIUS II)]] OM DANMARK

samlet og oversat fra latin til dansk af

Michael v. Cotta-Schønberg,
Vicedirektør (Det Kongelige Bibliotek)

2007


1. Fra brev til ærkebiskop Philippe de Coëtquis om Basel (1434)

Der Briefwechsel des Eneas Silvius Piccolomini. Ed. Rudolf Wolkan. Vols. 1-3. Wien, 1909-1918. (Fontes rerum austriacarum. Diplomatarium et acta 61-62, 67-68). Abt. I, Bd. I, p. 86.

Basilea sicut mihi videtur aut Christianitatis centrum aut ei proxima est. Extremos namque Christianorum Pannonios ad orientem habet, ad meridiem Siculos, taceo Ciprios magis Graece quam Romane sapientes. Occiduam partem vicini gradibus [læs: Gadibus]Hispani colunt, septentriones Daces et Gethae. Nec ultra hos populos recte colitur Christus veraque his finibus clauditur religio.

Efter min opfattelse er Basel enten Kristenhedens centrum eller ligger meget tæt derpå. De yderstliggende af de kristne er nemlig mod øst pannonierne, mod syd sicilianerne (jeg forbigår kyprioterne, der snarere tilhører den græske end den romerske kultursfære). Den vestlige del bebos af spanierne, der grænser op til Cadiz, og de nordlige dele bebos af danskerne og goterne.


2. Fra Historia de duobus amantibus (1444)

Der Briefwechsel des Eneas Silvius Piccolomini. ed. Rudolf Wolkan. Vols. 1-3. Wien, 1909-1918. (Fontes rerum austriacarum. Diplomatarium et acta 61-62, 67- 68). Abt. I, Bd. I, p. 152.

Sed heu, quam veloces horae! Invida nox, cur fugis? Mane, Apollo, mane apud inferos diu. Cur equos tam cito in jugis trahis, sine plus graminis edant. Da mihi noctem ut Alcmene dedisti. Cur tu tam repente Titoni tui cubile relinquis Aurora? Si tam grata illi esses quam mihi Lucretia, haud tam mane surgere te permitteret. Numquam mihi nox visa est hac brevior, quamvis apud Britanos Dacosque fuerim. Sic Euryalus, nec minora dicebat Lucretia.

Men hvor tiden dog flyver! Misundelige nat, hvorfor flygter du? Bliv, Apollo, bliv længe i de nedre riger. Hvorfor spænder du så hurtigt hestene foran vognen? Lad dem dog æde mere foder. Giv mig en nat som den, du gav Alcmene. Og du, Aurora, hvorfor forlader du så hurtigt din Titonus’ kammer? Hvis han elskede dig lige så højt som jeg elsker Lucretia, så ville han næppe lade dig stå så tidligt op. Aldrig har en nat forekommet mig så kort; det er som var jeg hos britterne og danerne. Således sagde Euryalus, og Lucretia talte lige så lidenskabeligt.


3. Fra brev til Giovanni Campisio (december 1445)

Der Briefwechsel des Eneas Silvius Piccolomini. ed. Rudolf Wolkan. Vols. 1-3. Wien, 1909-1918. (Fontes rerum austriacarum. Diplomatarium et acta 61-62, 67- 68). Abt. I, Bd. I, p. 590.

Si Daciam Norvegiamque et ipsam barbararum gentium matrem, Scanticam insulam, ex qua Gothi digressi universam terram invasere, volueris noscere et, quid illic agatur, scire, Guidonem percontare. Non major illi respondendi quam tibi quaerendi labor erit. 

Hvis du vil vide noget om Danmark og Norge og om øen Scantica, moder til barbariske folkeslag og det sted, hvorfra goterne drog ud og angreb hele verden, og hvad der sker i disse egne, så skal du bare spørge Guido. Han vil svare dig med samme lethed som du spørger ham, og han vil have svar på alt.


4. De viris illustribus (1450)

Enee Silvii Piccolominei postea Pii pp. II De viris illustribus. Ed. A. van Heck. (Studi e Testi; 341). Città del Vaticano, 1991, pp. 96-97.

De Erico Stetinensi. Ericus ex domo stetinensi ex fratre matris Sigismundi generis filius admodum juvenis Daciae atque Norvegiae regnum adeptus est. Cumque aliquot annis rexisset, seditionem adversus se nasci sensit volensque furori cedere Jerosolimam ire statuit venitque ad Sigismundum fratrem in Hungaria pluribusque diebus apud eum fuit honorifice receptus. Erat autem corpore pulchro, capillis aureis, oculis grandioribus, facie rufa, cervice longa atque nivea; vestibus utebatur privatis; nam lineo collari, quamvis aureo ligamine, gulam candidam claudebat. Solus ipse e terra sine adjutorio non tactis strepis ascendebat equum, mulieresque omnes, et praesertim imperatricem, in suum spectaculum cum amoris desiderio trahebat. Cum venisset Venetias, admodum honoratus est ivitque Jerosolimam et redivit incolumis. Cumque in Prusciam reversus adhuc seditiones vigere adversus se in regno sensisset, vocatis Fratribus Theutonicis “Ego” inquit “ex Jerosolima nunc redeo devotionemque meam peregi. Sed major adhuc animo instat. Jam mihi nulla saeculi voluptas est, nulla mihi soboles est, uxor mortua est. Quid amplius restat nisi ut Deo serviam? Quod si vos mihi habitum vestesque Ordinis dederitis atque me quasi unum ex Fratribus communi praebenda alueritis, stat mihi mundo cedere. Daciam ego  vobis Norvegiamque Gothiamque relinquo, ut sit religionis; nec enim mihi quisquam est necessariorum, quem regno dignum aestimem. Vos bene haec regna gubernabitis atque illorum hominum proterviam compescetis; nam mihi parum obiedientes sunt.” Ad haec Pruteni dicunt se non velle tantum principem vestire habitu; sed quamdiu apud eos manere voluerit, daturos se sibi victum et provisionem rege dignam. Nam et alii apud eos principes fuerunt (Vitoldumque Lituaniae ducem commemorant) offeruntque sibi in regnum compescendum auxilia. Ille non contentus in regnum revertitur ubi, cum luxuriose vixisset, cum justitiam negligeret, cum virgines ac maritas violaret desidiaeque succumberet, rursus major seditio oritur, scribuntque principes et praelati atque communitates Sigismundo Caesari. Regnum Daciae quamvis ex sui magnitudine archiregnum dici possit (nam quattuor in se continet amplissima), fateri se tamen romano imperio subjectos inquiunt petuntque uti Sigismundus regem eis tradat auctoritate romana; nam quem habent regem inutilem dicunt, regni pessumdatorem. Sed Sigismundum magis vinculum carnis quam imperii decus movit; postponere namque utilitatem imperii, quam cum justitia tueri poterat, voluit quam fratrem relinquere, quem non poterat honeste tueri. Misit igitur oratores in Daciam cumque his fecit, uti principes magis timore quam amore Erico conciliarentur; timebant enim Sigismundum, qui frater ejus erat et imperator. Sicque vivo Sigismundo Ericus regnavit. At eo mortuo, cum vetusta vigerent odia et Erici vitia non essent minora, rursus primates regni ad Albertum Caesarem mittunt novumque regem petunt, cujus opera Christoforus dux Bavariae in regem Daciae assumptus est, Erico proximus sanguine. Sed nec sanguis nec ullum vinculum jura imperii tenet. Ericus igitur, ubi se omnibus videt exosum ac timet impetum, furori cedens in Gothiam navigavit, ubi usque in hanc diem inglorious dies agit.

Om Erik af Stettin

Erik var af huset Stettin. Han var i slægt med Sigismund, idet han var søn af dennes morbror. Medens han endnu var meget ung, blev han konge af Danmark [1396] og Norge.

Da han havde regeret i nogle år, erfarede han, at der var et oprør imod ham i gære. Han foretrak at undvige stormens rasen og besluttede sig for at drage til Jerusalem. Først tog han til sin fætter Sigismund i Ungarn, hvor han blev hæderfuldt modtaget og opholdt sig i nogle dage [februar 1424]. Han var en smuk mand med gyldent hår, ret store øjne, rødmosset ansigt, og en lang hvid hals. Han gik almindelig klædt og dækkede sin hvide hals med et halsdug af linned, men med et gyldent spænde. Alene og uden hjælp sprang han op på sin hest uden at røre stigbøjlerne. Alle kvinder, der så ham, og ikke mindst kejserinden, blev optændt af begær. Da han kom til Venedig [24. august 1424], fik han en overordentlig hæderfuld modtagelse, og drog derefter til Jerusalem, hvorfra han vendte uskadt tilbage.

Da han kom tilbage til Prøjsen [foråret 1425], hørte han, at der stadig var gang i oprøret imod ham i hans rige. Så tilkaldte han brødrene af Den Tyske Orden og sagde: ”Jeg er nu vendt tilbage fra Jerusalem og har fuldført mit fromme ærinde der. Men jeg overvejer noget endnu større. Jeg har ikke længere lyst til denne verden, jeg har ingen efterkommere, og min hustru er død. Hvad står der tilbage andet end at tjene Gud? Hvis I vil give mig jeres ordensdragt og –klædning og underholde mig på fællesskabets bekostning som en af jeres brødre, så vil jeg trække mig tilbage fra verden. Jeg vil give jer Danmark og Norge og Goterland, så de kan tilhøre ordenen. Der er ingen af mine slægtninge, som jeg finder værdig til at regere. I vil styre disse riger godt og holde disse frække mennesker i ave. Mig adlyder de jo ikke.”

Hertil svarede prøjserne, at de ikke ville iklæde så stor en fyrste deres ordensdragt, men så længe som han ville blive hos dem, ville de forsyne ham med fødevarer og andre fornødenheder, som ville være en konge værdige. Thi de havde også haft andre konger på besøg (og huskede endnu hertug Vitout af Litauen). Desuden tilbød de at hjælpe ham med at undertvinge sit rige.

Det var han ikke tilfreds med, så han vendte hjem til riget [24. maj 1425]. Der levede han et tøjlesløst liv, lod hånt om retfærdigheden, voldtog unge såvel som gifte kvinder og forfaldt til lediggang. Der kom så et nyt, større oprør. Fyrsterne og prælaterne og byerne skrev til kejser Sigismund: selvom det danske rige var så stort, at man kunne kalde det et ærkerige (for det omfattede fire meget store dele), så anerkendte de dog, at de var undersåtter under det romerske rige, og de bad Sigismund om at han i sin egenskab af romersk kejser gav dem en ny konge. For han, som de havde, var uduelig og ødelagde riget.

Men Sigismund lagde mere vægt på kødets bånd end på kejserrigets ære. Han ville hellere tilsidesætte kejserrigets interesse, selvom han i dette tilfælde kunne fremme det retmæssigt, end han ville svigte sin fætter, selvom han ikke kunne forsvare ham med rimelighed. Han sendte derfor legater til Danmark og gennem dem udvirkede han, at fyrsterne blev forligt med Erik – mere af frygt end af kærlighed. Thi de frygtede Sigismund, der både var Eriks fætter og kejser.

Således regerede Erik, så længe Sigismund var i live. Men da denne døde [1437], og det gamle had havde holdt sig, og Eriks laster ikke var blevet mindre, så sendte rigets førstemænd atter bud til kejseren, Albrecht, og udbad sig en ny konge. Kejseren sørgede for, at hertug Kristoffer af Bayern blev konge af Danmark [1439]. Denne var ganske vist en nær slægtning af Erik, men hverken familiehensyn eller noget andet bånd begrænser den kejserlige ret. Da Erik indså, at han var forhadt af alle, og da han frygtede for at blive angrebet, så gav han efter for stormen og sejlede til Gotland [1437], hvor han har levet æreløst til den dag i dag.


5. Fra brev til pave Nikolaus V af 19. juni og 12. juli 1453 om forholdene i Ungarn og om Konstantinopels fald

Der Briefwechsel des Eneas Silvius Piccolomini. ed. Rudolf Wolkan. Vols. 1-3. Wien, 1909-1918. (Fontes rerum austriacarum. Diplomatarium et acta 61-62, 67- 68). Abt. III,  p. 190-191.

… qui nunc daci vocantur, quorum rex ad oceanum germanicum inter Sueciam et Saxoniam latissimo regno sed palustri potitur, nam hi Dani melius appellantur …

… dem som nu kaldes ”daci”, de burde snarere kaldes for ”dani”. Deres konge besidder et stort, sumpet rige - ved det tyske hav, mellem Sverige og Sachsen …


6. Fra Historia de ratisponensi dieta (1454)
 
Der Briefwechsel des Eneas Silvius Piccolomini. ed. Rudolf Wolkan. Vols. 1-3. Wien, 1909-1918. (Fontes rerum austriacarum. Diplomatarium et acta 61-62, 67- 68). Abt. III, p. 494

Ex regibus rogati sunt oratores mittere, qui viciniores videbantur: Carolus Franciae, Ladislaus Hungariae ac Bohemiae, Henricus Angliae, Casimirus Poloniae, Jacobus Scotiae et Johannes Daciae. 

Man anmodede kongerne fra de nærmestliggende lande om sende legater, d.v.s.  Karl af Frankrig, Ladislas af Ungarn og Bøhmen, Henrik af England, Kazimir af Polen, James af Skotland og Johannes af Danmark .


7. Fra tale til rigsdagen i Frankfurt, oktober 1454

Citeret efter: Vilho Niitema: Der Kaiser und die Nordische Union bis zu den Burgunderkriegen. (Annales Academiae Scientiarum Fennicae; B, 116). Helsinki, 1960, p. 228

Scoti, dani, sveti, norvegii in ultimis orbis oris siti, nihil est quod extra domum queant.

Skotterne, danskerne, svenskerne og nordmændene bor ved verdens ende og formår intet uden for det hjemlige område.


8. Fra Germania (1457)

Piccolomini, E.S. (1962), Germania . Hrsg. A. Schmidt. Köln, 1962. P. ….

Prope oceani ripam haud parvas civitates memoratu dignas invenias. Sed omnibus praestat Lubicum, altissimis aedibus templisque munitum ornatissimis. Cujus urbis ea auctoritas est, hae opes, ut ad ejus nutum tria maxima regna Daciae, Sveciae atque Norvegiae vel admittere vel excludere consveverint reges. Lunemburga, salinis quondam dives et ornatum oppidum, nunc ad egestatem readactum. Nam dum cleri divitias affectat et diripuit, suas amittit. Est Rostavia et Magnipolis, in mediterraneis civitas Hildesemensis haud comtemnenda. Verdia quoque et Bronsvicum nobile Saxonum sedes atque Ottonum quondam caesarum patria. Bremis, vetus metropolis et Danorum gentis in Christo mater, non sine laude nomen habet.

I nærheden af oceanet finder man flere store og bemærkelsesværdige byer. Lübeck overgår dem alle med sine høje bygninger og prægtige kirker. Denne by har så stor indflydelse og  magt, at tre store riger, Danmark, Sverige og Norge, plejer at indsætte og afsætte deres konger efter dens vink. Lüneburg var engang – på grund af sine saltværker – en rig og prægtig by. Nu er den blevet forarmet. For medens den begærer og tilriver sig gejstlighedens rigdom, så mister den sin egen. Ikke at foragte er Rostock og Mecklenburg og i de indre områder byen Hildesheim, ej heller Verden og Brunswick, sachsernes berømmelige hjemsted og engang de ottonske kejseres sæde. Bremen, den gamle metropol og det danske folks moder i Kristus, bærer sit navn med berømmelse.


9. Fra De Europa (1458)

Enee Silvii Piccolominei postea Pii pp. II de Europa. Ed. A. van Heck. (Studi e Testi; 398). Città del Vaticano, 2001


P. 130

Lubicensium civitas potentissima est, sive cujus auxilio vix umquam Daciae reges continere suos subditos valuere.

Lübeck er en meget mægtig by. Uden dens hjælp har de danske konger næsten aldrig kunnet holde deres egne undersætter i ave.


Pp. 133-136

Hoc loco, quoniam Saxoniae Dania jungitur, priusquam Germaniae reliquas partes absolvo, de ipso Daniae regno vicinisque regionibus in aquilonem versis aliqua referre institui non indigna cognitu. Tria sunt in septentrionem vergentia regna sibi invicem cohaerentia: Danorum, quod hodie Dacum appellant, Sveciorum ac Norvegiorum. Dania (sive Daciam dicere volumus, consuetudini servientes) Germaniae portio est, cheronnesi habens formam. Hanc quondam Cimbri tenuere, unde illa inundatio barbarorum emersit, quam Marius Arpinas Italiam petentem ac res romanas evertere minitantem ad internicionem dedit. Possidonius, ut Strabo refert, conjecturam facit, quod Cimbri latrocinando incertis errabundi sedibus ad paludem usque Meothim militiam agitarint; ab eis enim, Cimerium vocari Bosphorum arbitratur, quasi Cimbricum, cum Graecorum lingua Cimerios Cimbros nominet. Suecia cincta undique mari plures continet insulas, inter quas Scandavia est apud Veteres late memorabilis. Hinc quoque populorum innumerabilis multitudo egressa omnem olim Europam armorum turbine ac procella involvit; nam Gothi, qui Hunnos bello vicere, Pannoniam, Mysiam, Macedoniam et omnem Illiridem occupavere, Germaniam, Italiam ac Galliam vastavere, et demum in Hispania consedere. Hinc fuit origo Norvegiae, quae de ipso septentrone sortita est nomen. Continenti per Ruthenos jungitur et in Arcton protensa incognitae terrae seu structo glacie oceano, ut plerique fabulantur, contermina est. Ad orientis partem ac meridiem baltheo mari alluitur, ad occidentem britannicus finit oceanus. Daciam Theutones hodie Danorum appellant Marchiam, cujus lingua Germanis incognita est. Ex Norvegia venisse putant, qui Cimbrorum occupaverint loca. In hac terra patrum nostrorum memoria Voldimarus regnavit, in Svecia Magnus, Aquinus in Norvegia, quem ferunt divinum fuisse hominem, miro provincialium amore atque obsequio cultum. Huic conjunx Margaretha fuit, Voldimari filia, ex qua natus Olaus patri succedens, brevi tempore vita functus, regnum matri reliquit. Ea et paternum adepta est extincto Voldimaro. At Magno in Svecia hominem exigente Albertus dux magnipolensis vocatu populi diadema suscepit, qui dominatum vicinae feminae contemnens bello Daciam Norvegiamque lacessere cepit. Occurrit ei Margaretha coactis copiis. In campis late patentibus pugnatum est  tamquam ipsa viri, hostis feminae animum induisset. Victus Albertus captusque et in triumphum ductus regnum amisit. Dimissus tandem infame senium in paterna domo finivit. Margaretha clarissima mulier, tribus imperans regnis, ad senectutem usque magnifice ac religiose subditos gubernavit. Demum senio confecta, cum tantum per se ferre nequiret imperium, Henricum Pomeraniae ducem, quattuor et decem annos natum sibi filium adoptavit regnaque illi commisit, et Philippam, Regis Angliae filiam, dedit uxorem. Is, cum conjuge sine prole defuncta nubere ulterius nollet jamque quinque et quinquaginta regnasset annos, ad extremum sub imperio Friderici populari tumultu ex regio solo deturbatus est et Christophorus, Boioariae dux, sibi ex sorore nepos, in ejus locum suffectus, qui avunculum suum decem annis, quibus ipse imperavit, in insula gothica regnare permisit. Christophoro autem ex humanis abeunte Daciae ac Norvegiae coronam Christigernus accepit. Sueci vero in electione Regis discordantes alii Carolum, equestri dignitate insignem, alii Canutum, ejus fratrem natu minorem regno praeficiunt. Pendente adhuc electionis negotio Carolus immissis militibus Stocolmiae oppidum clam occupat, in quo regia sedes habetur. Canutus per amicos arcem invadit. Hinc bellum inter fratres de regno ortum et pugna diu anceps. Occisis utrinque pluribus ea demum lege indutiae pactae, ut potestas eligendi regem exclusa nobilitate plebi fieret, in qua cum Carolus gratiosior esset, majestas regni ad eum defertur. Canutus privatam vitam degit. Carolus vero novo regno tumidus atque insolens armatis navibus Henricum, aetate confectum, nulli noxium, sibi ipsi viventem e Gothia propulsavit, qui etiam hodie in humanis agens apud Pomeraneos, unde illi origo fuit, parvo contentus vitam agere fertur, quam sint incerta mortalia et quam inania suo exemplo docens, qui tribus potentissimis regnis exutus nec parvam insulam, in qua decem annis delituerat, usque ad mortem retinere potuit aetate plenissimus. Sed neque Carolo scelera sua impunita fuere qui, dum Christi ecclesias persequitur, religionem contemnit, sacerdotes dispoliat, festos dies observari prohibet, jura divina et humana confundit, a Joanne Benedicti filio, Upsaliensium praesule, viro cordato et impigro, a quo nobilitas regni excitata est, magno proelio superatus ac regno pulsus in parva insula non longe ab ostio Viscelae exilium agit. Christigernus in locum ejus assumptus, pietate ac justitia melior, iterum tria regna nostro tempore in unum redegit, cui et Gothia paret, Gothorum quondam sedes et patria.

Da Danmark grænser op til Sachsen, vil jeg gerne på dette sted – inden jeg behandler de andre egne af Tyskland – berette forskelligt, som er værd at vide om det danske rige og naboregionerne mod nord. 

Der er tre nordlige riger, som grænser op til hinanden: Danskernes (som man i dag kalder Dacia), svenskernes og nordmændenes.

Danmark (eller Dacia, hvis vi vil følge sædvanen) er geografisk en del af Tyskland og har form som en halvø. Engang blev den beboet af kimbrerne, og derfra kom den strøm af barbarer, som væltede ind over Italien og truede med at omstyrte den romerske stat, og som blev tilintetgjort af arpinateren Marius. Som Strabo nævner, udkastede Posidonius den hypotese, at kimbrerne drog plyndrende fra sted til sted og på deres miltærtogt nåede frem til sumpen Meothis. For han mener, at de kalder Bosphorus for Cimerium, d.v.s. Cimbricum, eftersom kimbrerne på græsk hedder Kimerioi. 

Sverige er på alle sider omgivet af hav og består af en række af øer, blandt hvilke Scandavia er almindeligt kendt af de antikke forfattere. Herfra udvandrede i sin tid en utallig menneskemængde og kastede hele Europa ud i krigens kaos og storm. For Goterne, der besejrede Hunnerne i krig, indtog Pannonien, Moesien, Makedonien og hele Illyrien, hærgede Tyskland, Italien og Frankrig, og til sidst slog de sig ned i Spanien. 

Her har også Norge sin oprindelse. Landet har sit navn efter selve ordet Norden, og er forbundet med fastlandet via Rusland. Det strækker sig ind i det arktiske område og grænser op til et ukendt land eller et ishav, som ikke få har fortalt om. Mod øst og syd afvandes Norge til det baltiske hav og mod vest til det britiske hav.

I dag kalder tyskerne Dacia for Danernes Mark. Deres sprog er dem ukendt. Man mener, at de oprindelig kom fra Norge og overtog kimbrernes område. I vore fædres tid regerede Valdemar i dette land, Magnus i Sverige og Håkon i Norge. Om den sidste fortæller man, at han var et meget fromt menneske, højtelsket og æret af sine landsmænd. Han blev gift [1363] med Margrete, Valdemars datter, som fik sønnen Oluf. Denne efterfulgte sin far, men døde efter kort tid [1387] og efterlod riget til sin mor. Da Valdemar døde [1374], arvede hun også det fædrene rige.

Da Magnus i Sverige var uden mandlige efterkommere, fik hertug Albrecht af Mecklenburg efter folkets ønske kronen. Han foragtede det kvindelige nabostyre og begyndte at hærge Danmark og Norge med krig. Margrete samlede tropper og drog imod ham. Der blev kæmpet over et stort område: hun udviste mandhaftighed og hendes modstander kvindagtighed. Albrecht blev fanget, ført i triumftog og mistede riget. Til sidst blev han sendt hjem og tilbragte en æreløs alderdom i sit fædrene hus. Margrete, denne berømmelige kvinde, herskede over tre riger, og regerede lige til sin alderdom over sine undersåtter med storhed og fromhed. Da hun omsider blev gammel og ikke længere alene kunne styre så stort et rige, adopterede hun Henrik [sic!] af Pommern, der var 14 år gammel. Hun overdrog ham riget og gav ham den engelske kongedatter, Filippa, til ægte [1406]. Da hustruen døde uden at have fået børn [1430], ville han ikke gifte sig igen. Da han havde regeret i 55 år - i den seneste periode var kejseren Frederik [fra 1440] – blev han styrtet fra tronen ved en folkelig opstand og efterfulgt af Kristoffer, hertug af Bayern og hans egen nevø igennem søsteren. I sin 10-årige regeringstid tillod Kristoffer sin onkel at herske over øen Gotland.  Da Kristoffer døde, modtog Kristian Danmarks og Norges krone.

Svenskerne var uenige om valget af en ny konge. Nogle ville have Karl, af fornem ridderstand, andre hans yngre bror, Knut. Medens man forhandlede om valget, førte Karl hemmeligt tropper ind i byen Stockholm med kongesædet og besatte den. Men gennem forbundsfæller fik Knut adgang til fæstningen. Derfor opstod der krig om magten mellem brødrene, og kampen var længe uafgjort. Mange blev dræbt på begge sider, og til sidst blev der indgået våbenhvile på den betingelse, at folket skulle have retten til at vælge kongen uden adelens deltagelse. Da Karl var den mest populære, blev kongemagten overdraget til ham. Knut levede videre som privatmand. Karl var opblæst og overmodig over sin nye magt. Han udrustede skibe og fordrev den alderdomssvækkede Henrik [sic!] fra Gotland, selvom han var uskadelig og førte en isoleret tilværelse.  Han lever stadig i Pommern, hvorfra han stammer, og siges at have en meget enkel livsførelse. Hans eksempel viser menneskelivets usikkerhed og tomhed: han blev fravristet tre mægtige riger og selv ikke den lille ø, hvor han gemte sig hen i 10 år, kunne han få lov til at bevare indtil en død i høj alderdom.  Men Karls forbrydelser forblev ikke ustraffede. Han forfulgte Kristi kirke, foragtede religionen, udplyndrede præsterne, forbød at overholde festdagene, og trådte den guddommelige og den menneskelige ret under fode. Til sidst [1457] rejste Jöns Bengtsson, den forstandige og energiske ærkebiskop af Uppsala, rigets adel imod ham og besejrede ham i et stort slag. Han blev fordrevet fra riget og lever nu i landflygtighed på en lille ø ikke langt fra floden Vistulas munding. Kristian blev indsat i hans sted. Han er en bedre konge både med hensyn til fromhed og retfærdighed, og han har atter i vor tid samlet de tre riger til ét. Også Gotland adlyder ham, det som engang var Goternes hjemsted og fædreland.


10. Fra Historia bohemica (1458)

Aeneae Silvii Historia bohemia. Praha, 1998. 


P. 182

Christoforus Baioariae princeps, qui postea regno Daciae potitus est.

Kristoffer, fyrste af Bayern, som senere blev konge af Danmark.


P. 696-798

Venceslai sanctitati, qua die caesus est, Christum Deum testimonium praestitisse memoriae prodiderunt, qui regi Daciae per visum apparens suo martyri aedem construi mandavit.

Man fortæller, at Gud Herren, Kristus selv, på samme dag som Ventsel blev dræbt, gav vidnesbyrd om ham, idet han i et syn viste sig for Danmarks konge og bød ham bygge en kirke for sin martyr.


112F

König Erich von Dänemark und Peter der Infant, aus der Familie von Portugal, kommen zum Kaiser und helfen seinem Heer mit Truppen und Hilfeleistungen. (cit. I Europa p. 278)


10a. Historia Austrialis (1452-58)

Aeneas Silvius de Piccolomini: Historia Austrialis – Österreichische Geschichte. Herausgegeben von  Jürgen Sarnowsky.  Darmstadt, 2005.


P. 82

… qui a mari Adriatico in Daniam usque et Balteum pelagus mediis regionibus imperabat …

… han [Heinrich der Löwe, hertug af Bayern og Sachsen] som herskede over et område, der strakte sig fra Adriaterhavet til Danmark og Det Baltiske Hav ….


P. 94

In Martinopoli Saxonum urbe Petrum, Guidonem et Valdemarum de regno Danorum contendentes composuit, Guidoni et Valdemaro quibusdam provinciis assignatis, Petro, qui natione suevus esset et vasallum sese regni Romani affirmaret, regni titulo et honore servato.

I den sachsiske by Merseburg udsonede han Peter, Knud og Valdemar, der stredes om kongemagten i Danmark. Knud og Valdemar fik tildelt nogle provinser, medens Peter, der stammede fra det sueviske folk og erklærede sig for det romerske riges vasal, fik titlen og værdigheden som konge.


P. 107

Apud Augustam … Henricumque Danorum regem electum, recepto per procuratorem hominii juramento, confirmavit.

I Augsburg …stadfæstede han også valget af Henrik til danernes konge efter at have modtaget lensed gennem en befuldmægtiget repræsentant.  
 

11. Fra Carmen pro ingenii exercitatione

Enee Silvii Piccolominei postea Pii PPM II Carmina. Ed. A. van Heck. Città del Vaticano, 1994, p. 165.

… Huc pictis concurrunt Saxones armis
Cimbrorumque manus et forti pectore Dacus

Her kommer sakserne løbende til med malede våben,
og kimbrernes skare og dansken med modige bryst


12. Fra Supra decades Blondi epitome (1463)

Aeneae Sylvii Piccolominei postea Pii II. Pont. Maximi Eptitome Decadum Blondi Ab inclinatione Imperii ad Joh. XXIII. Papae tempora. Helmstadii: Impensis Joh. Melchioris Sustermanni, 1700, p. 97

Ipse [Ludovicus Pius, imperator] vero comitante Bernardo rege [Italiae] in Danos ducere statuit, eo quod Eroldum et Ranfredum reges imperio parentes, a filiis Gothofredi regno pulsos reducere intenderet. Sed horrida hiems impedimento fuit, pelago glacie concreto. Himeavit igitur ad Parbruinum, quae est Saxoniae civitas …  Vascones ab imperio defecerunt, et partier Salanius Abderitorum regulus Germanici oceani insulas colens, Gothofredi filiis adversus Eeroldum regem Danorum imperiode fidelem adhærens. Vascones facile domiti sunt. Majus negotium cum Danis fuit, Saxonibus aegre cum illis pugnantibus. Qui tamen postea occasione capta cum Salanio et Gothefredi filiis conflixerunt: illisque praelio fusis, Eroldum in paternum Daniae regnum reduxerunt. 

Selv besluttede han [kejser Ludvig den Fromme] sammen med kong Bernhard [af Italien] at føre sin hær imod danerne. Hans hensigt var at genindsætte kongerne Harald og Reginfred, der lød kejserriget, og som var blevet fordrevet af Gotfred. Men en forfærdelig vinter, hvor havet frøs til, forhindrede hans forehavende. Han overvintrede derfor ved den sachsiske by, Parbruinum … Vaskonerne faldt fra kejserriget, og det samme gjorde Salanius, fyrste over abodritterne, der boede på øer i det tyske hav, og som holdt med Gottfreds sønner imod anernes kong Harald, der var trfofast over for kejserriget. Vaskonerne nedkæmpede han med lethed. Med danerne gik det dog ikke så let, da sachserne kæmpede forbitret sammen med dem. Senere greb de dog en gunstig lejlighed og udkæmpede et slag med med Salanius og Gotfreds sønner. De vandt over disse i slaget og genindsatte Harald i hans fædrene rige. 


13. Fra Commentarii rerum memorabilium (1458-1464)

Pii II Commentarii rerum memorabilium. Editi ab Adriano van Heck. Bd. I-II. Città del Vaticano, 1984. 


P. 96, l. 25

Carolus rex Sveciae, cum saeviret in Christi sacerdotes et avaritiae libidinique serviret, adnitente upsaliensi archiepiscopo, qui duxit exercitum, regno dejectus est et Christigernus ei suffectus, qui usque hodie regnat. 

Da Kong Karl af Sverige rasede imod Kristi præster og lå under for gerrighed og vellyst, så greb ærkebiskoppen af Uppsala ind og første en hær imod kongen, som blev stødt fra tronen. Han blev afløst af den Kristian, som stadig regerer.”


P. 108. l. 23

Ex ultramontanis principibus admodum laetatus est imperator Federicus, ex cujus famulatu Aeneas ad cardinalatum vocatus tandem beati Petri solium ascendisset. Cuncti quoque Hispaniae reges, qui Christum colunt, gaudium ostendere, et Scotus et Danus, Polonus, Francus et Hungarus et Cyprius imperatoris amicum non libenter audivere Christi vicariatum obtinuisse. Bohemus vero apprime indoluit, ut qui nosset haereticum sese pontifici notum esse. Philippo Burgundiae et Ludovico Sabaudiae ducibus Aeneae pontificatus amici veteris acceptissimus fuit. 

Af fyrsterne hinsides alperne glædede kejser Frederik sig overmåde over, at Æneas, som var blevet kaldet direkte fra hans tjeneste til kardinalsværdigheden, nu havde besteget sankt Peters trone. Også alle de kristne spanske konger viste glæde. Men den skotske, den danske, den polske, den franske, den ungarske og den kypriotiske konge hørte kun ugerne, at en ven af kejseren var blevet Kristi stedfortræder. Og den bøhmiske konge ærgrede sig i særlig grad, for han vidste, at paven var helt på det rene med, at han var hæretiker. For hertugerne Filip af Burgund og Louis af Savoyen var valget af Æneas, en gammel ven, særdeles kærkomment. 


P. 238, l. 7

Utinam Dei bene acta sit causa, quamvis meliora concepimus quam invenimus. Non tamen ninil omnino peractum est neque spes omnis cecidt. Dicendum est quo res deductae sint ut sciant omnes quid adsit spei  et qui reges quique populi ad tuendam fidem vel prompti fuerint vel negligentes. Hungari, si adjuventur, summo conatu et universis viribus suis Turcos invadent. Germani exercitum pollicentur duorum et quadraginta milium bellatorum … Anglia civilibus agitata motibus spem nullam pollicetur, neque Scotia in intimo abscondita oceano. Dania quoque Svecia ac Norvegia remotiores provinciae sunt quam milites possint mittere nec, solis contentae piscibus, pecuniam ministrare possunt.

Vi kan nu drage herfra. Vi har gennemført det vi skulle på dette sted. Man må håbe, at Guds sag er blevet behandlet ordentligt. Selvom Vi personligt havde håbet på mere end Vi faktisk opnåede, så er der dog blevet udrettet noget, og der er stadig håb. Lad os nu gøre status for at alle kan vide, hvad man kan håbe på, og hvilke konger og folk, som var beredvillige til at forsvare troen og hvem som var ligeglade. Hvis ungarerne får hjælp, så vil de sætte al deres kraft og stridsmagt ind på at gå imod tyrkerne. Tyskerne lover en hær på 42.000 krigsfolk …England opslides af indre uroligheder og kan ikke give håb om noget. Det kan Skotland heller ikke, bortgemt som det er i det fjerne ocean. Danmark. Sverige og Norge er så fjerntliggende provinser, at de ikke kan sende soldater, og da de har nok i fisk alene, kan de ikke bistå med penge.


P. 794, l. 5 

Publicato apud urbem Romam Pii pontificis  decreto bello contra Turcos gerendi legati per omnem Italiam et ad regiones transalpinas missi sunt, qui ex fidelibus populis ac regibus auxilia impetrarerent … Ad Anglos regius procurator missus est. Scoti et Dani et Svecii per litteras commoniti sunt.

Pave Pius’ dekret om krigstoget imod tyrkerne blev offentliggjort i byen Rom, og der blev sendt legater til hele Italien og egnene nord for Alperne, som skulle bede om hjælp fra de troende folkeslag og fyrster … Til England blev der sendt en kongelig prokurator. Skotland, Danmark og Sverige fik tilsendt invitationsbreve.


P. 807, l. 21 

Upsaliensis archiepiscopus in Svecia potens, cujus armis rex Carolus e regno fuerat ejectus, a Christigerno novo rege in carcerem rapitur praescripta causa quod se quoque conspiratione  popularium, sicut et praedecessorem, statuissse ejicere.

I Sverige har ærkebiskoppen af Uppsala stor magt. Med våben fordrev han kong Karl fra riget [1457], men han blev selv kastet i fængsel af den nye konge, Kristian, med den begrundelse, at han havde planlagt at bruge en folkelig opstand til at fordrive kongen ligesom hans forgænger [1463].


[[Kategori:Danmarkshistorie]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>3omsx3unewc41f5uu08cpvj38hzwuq5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Harpens Kraft</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3020</id>
    <revision>
      <id>431303</id>
      <parentid>23199</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431303</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6431" sha1="997cgf6z26adqtp3cb55661d9frmxsl" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Harpens kraft 1
       | Billed = Villemand og hans væne brud.png
       | Forfatter = Anonym, nedskrevet af adelsdamer i 1500- og 1600-tallet
       | Komponist = Dansk folkemelodi
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Villemand og hans væne brud.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Folkevise
}}

==Note==
Sangen findes i flere versioner.&lt;br&gt;
De kursiverede linjer skal gentages i alle vers.&lt;br&gt;
Melodierne passer ikke umiddelbart til alle linjer, så man må ændre på dem alt efter sprogrytmen.

==Villemand og hans væne brud==
&lt;poem&gt;
Villemand og hans væne Brud,
 ''Strengen er af Guld''
de legte Guldtavel i deres Bur.
 ''Saa liflig legte han for sin Jomfru.''

For hver en Gang Guldtavel paa Bordet randt,
saa mange Taare den Jomfru fælded.

»Hvad heller græder I for Guld saa rød?
heller græder I, for I er bleven min Mø?

Hvad heller græder I, for jeg er ikke rig?
heller I tykkes, det jeg kan ikke være Eders lig'?«

»Jeg græder ikke for Guld saa rød,
det er og med min Vilje, jeg er blevet Eders Mø.

Jeg græder ikke, for I er jo rig,
fuldvel da maa I være min lig'.

Jeg græder langt mere for Blide,
som jeg skal over ride.

Der sank neder min' Søstre to,
den Tid de lod deres Bryllup bo.«

»I skal ikke græde for Blide,
min' Svende skal med Eder ride.

Jeg skal lade gøre en Bro saa bred,
hun koster mig tusind Gylden i Fæ.

Min' Svende skal med Eder ride,
og hundrede ved hver Eders Side.

Det skal jeg lad' gøre Eder til Ære:
tolv Ridder' de skal Eders Ganger føre.«

Han lod lægge under hendes Ganger de røde Guldsko,
og saa rider hun til Blidebro.

Der hun kom der midt paa Bro,
da snaved hendes Gang i røde Guldsko.

Hendes Ganger blev skred med femten Søm,
neder sank den Jomfru for striden Strøm.

Alle toge Ridder' efter Sadelbue,
men ingen kund' hjælpe den skønne Jomfrue.

Jomfru rakt' op sin hvide Hand:
»Min ædelig Herre, hjælper mig til Land.«

»Hjælp dig saa sandt Gud og den Helligaand,
som jeg ikke nu hjælpe kan!«

Hr. Villemand taler til Smaadreng sin:
»Du hente mig hid Guldharpe min.«

Hr. Villemand tog Harpe i Hænde,
han gaar for Strømmen at stande.

Han legte alt saa liste,
der rørtes ikke Fugl paa Kviste.

Han slog Harpen saa saare,
det hørtes over alle de Gaarde.

Barken sprak udaf Egetræ,
og Hornet af den bøvendes Fæ.

Barken sprak udaf Birke,
og Knappen udaf Marikirke.

Saa slog han Harpen af Harme,
hans Brud udaf Troldens Arme.

Saa slog han Harpen til Bunde,
den Trold maatt' op fra Grunde.

Op kom den Trold fra Grunde
med Hr. Villemands Mø i Munde.

Men ikke hans Brud alene,
han havde og baade hendes Søstre saa væne.

»Hr. Villemand, Villemand, tag din Mø!
Du lad mig selv volde mit Vand under Ø.«

»Saa gerne da vil jeg have min Mø,
men aldrig skalt du volde Vand under Ø.«

Hr. Villemand han sit Sværd uddrog,
Gud hjalp hannem, det han Trolden i Stykker hug.

Han slog over sin Brud det Skarlagen smaa,
selv løfte han hende paa Ganger graa.

Han løfte hende selv til Ganger hvid:
»I rider nu, min Kærest, foruden al Kvide.«

Hr. Villemand red sig under Ø,
 ''Strengen er af Guld''
Saa drak han Bryllup med sin Mø.
 ''Saa liflig legte han for sin Jomfru.''
&lt;/poem&gt;

{{Sang Infomation
       | Navn = Harpens kraft 2
       | Billed = Hr. Peder han rider af gaarde.png
       | Forfatter = Anonym, nedskrevet af adelsdamer i 1500- og 1600-tallet
       | Komponist = Dansk folkemelodi
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Hr. Peder han rider af gaarde.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Folkevise
}}


== Hr. Peder han rider af Gaarde ==
&lt;poem&gt;
1. Hr. Peder han rider af Gaarde,
hans unge Brud sukked saa saare.
:''Min Hjærtens-allerkjærest, hvorfor sørger I saa?''

2. &quot;Hvad heller sørger I for Sadel eller Hest?
eller sørger I, for jeg haver eder fæst?&quot;

3. &quot;Intet sørger jeg for Sadel eller Hest,
ej heller sørger jeg, for I haver mig fæst.&quot;

4. &quot;Hvad heller sørger I, for jeg er ikke rig?
eller sørger I, for jeg er ikke jeres Lig'?&quot;

5. &quot;Intet sørger jeg, for I er jo rig,
ej heller sørger jeg, for I er jo min Lig'.&quot;

6. &quot;Hvad heller sørger I, for jer Fader er død?
eller sørger I, for I er ikke Mø?&quot;

7. &quot;Intet sørger jeg, for min Fader er død,
ej heller sørger jeg, for jeg er jo Mø.

8. Jeg sørger, jeg sørger, jeg sørge vel maa:
jeg ved alt, hvad Skæbne jeg skal faa.

9. Jeg sørger fast mere for breden Bro,
thi der faldt ud mine Søskende to.

10. Jeg sørger fast mere for striden Strøm,
thi der faldt ud mine Søskende fem.&quot;

11. &quot;Min Kjærest, I skal hverken sørge eller kvide:
tolv af mine Svende skal hos eder ride.

12. Tolv af mine Svende skal hos eder ride,
selv vil jeg holde i Bidsel og Mile.&quot;

13. Og der de kom udi Rosenlund,
der spilled en Hjort med Guldtavel i Mund.

14. Alle saa toge de paa Hjorten vare,
alle da lod de den unge Brud fare.

15. Der hun nu kom paa breden Bro,
da snubled hendes Gabger paa fire Guldsko.

16. Fire Guldsko og femten Guldsøm,
den Jomfru faldt ud i striden Strøm.

17. Hr. Peder han vendte nu om med Hast,
efter hans Brud han ledte vel fast.

18. Han raabte paa alle hans Svende med Flid:
&quot;I hente mig min Guldharpe snart hid.&quot;

19. Hr. Peder han legte med saadan List,
at alle små Fugle de synged paa Kvist.

20. Den Havmand kom nu op fra Bunde
og havde den unge Brud ved Haande.

21. &quot;Kjære Hr Peder, I lege ikke mer:
her haver I jeres unge Brud kjær.&quot;

22. ”Jeg skjøtter ikke om min Brud alen',
uden jeg faar med hendes Søstre fem.&quot;

23. Hr Peder han legte igjen med List,
at alle små Fugle kom ned af Kvist.

24. Den Havmand kom nu op fra Bunde
og havde de fem Jomfruer ved Haande.

25. &quot;Hr. Peder, Hr. Peder, I lege ej mer:
jeg haver nu ikke Jomfruer fler.&quot;

26. Hr Peder tog Jomfruen hjem med sig,
han legte for hende saa lystelig.

27. Hr. Peder han legte med største Attraa,
til Bryllup gik alle, men ingen gik fra.

28. Hr Peder han legte, til Kvinten sprang,
da fik hans Harpe en anden Klang.

29. Thi Bruden, som før var staalen i Løn,
hun fødte om Aaret Hr. Peder en Søn.

30. Hvilken Ungersvend vel paa Harpen kan slaa,
hab lader ej gjærne sin Kjærest tage sig fra.
:''Min Hjærtens-allerkjærest, hvorfor sørger I saa?''

&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>997cgf6z26adqtp3cb55661d9frmxsl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Berlinerklæringen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3026</id>
    <revision>
      <id>431164</id>
      <parentid>6200</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431164</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4358" sha1="7r98v7ph3ierzyv4kah0djejzf0hns5" xml:space="preserve">'''Berlin-erklæringen''', underskrevet af Angela Merkel på vegne af de 27 medlemslande under det tyske formandskab for EU, 25. marts 2007.

==Erklæringen==
Europa har i århundreder været en idé, et håb om fred og forståelse. Dette håb er blevet til virkelighed. Europæisk enhed har gjort fred og velstand mulig. Enheden har givet en følelse af fællesskab og har overvundet modsætninger. Hver medlemsstat har hjulpet med at forene Europa og til at styrke demokratiet og retsstaten. Takket være de frihedselskende befolkninger i Central- og Østeuropa hører Europas unaturlige deling nu fortiden til. Den europæiske integration viser, at vi har taget ved lære af de smertefulde erfaringer, som en historie mærket af blodig konflikt har givet os. Vi lever i dag sammen, som det aldrig før var muligt.

Vi, borgerne i Den Europæiske Union, er forenet til vor fordel.

'''I.'''

I Den Europæiske Union fører vi vore fælles idealer ud i livet. For os står mennesket i centrum. Menneskets værdighed er ukrænkelig. Menneskets rettigheder er umistelige. Der er ligestilling mellem kønnene.

Vi stræber efter fred og frihed, efter demokrati og retsstat, efter gensidig respekt og delt ansvar, efter velstand og sikkerhed, efter tolerance og deltagelse, efter retfærdighed og solidaritet.

Vi har en enestående måde at leve og arbejde sammen på i Den Europæiske Union. Dette kommer til udtryk i det demokratiske samspil mellem medlemsstaterne og de europæiske institutioner. Den Europæiske Union bygger på ligeberettigelse og på gensidigt understøttende samarbejde. Dette sætter os i stand til at skabe en fair balance mellem medlemsstaternes interesser.

Vi værner i Den Europæiske Union om medlemsstaternes identitet og forskellige traditioner. De mange åbne grænser og en levende mangfoldighed af sprog, kulturer og regioner beriger os. Der er mange mål, vi ikke kan nå hver for sig, men kun hvis vi står sammen. Den Europæiske Union, medlemsstaterne og deres regioner og kommuner deler opgaverne mellem sig.

'''II.'''

Vi står over for store udfordringer, der ikke standser ved nationale grænser. Den Europæiske Union er vort svar på disse udfordringer. Kun sammen kan vi fortsætte med at bevare vort europæiske samfundsideal i fremtiden til gavn for alle Den Europæiske Unions borgere. Denne europæiske model kombinerer økonomisk succes og socialt ansvar. Det indre marked og euroen gør os stærke. Vi kan således forme den stigende indbyrdes afhængighed i den globale økonomi og den stadigt voksende konkurrence på de internationale markeder efter vore egne værdier. Europas rigdom ligger i menneskenes viden og kunnen; dette er nøglen til vækst, beskæftigelse og social sammenhængskraft.

Sammen vil vi bekæmpe terrorisme, organiseret kriminalitet og ulovlig indvandring. Vi forsvarer også frihedsrettighederne og borgernes rettigheder i kampen mod dem, der er modstandere af disse rettigheder. Racisme og fremmedhad må aldrig igen få en chance.

Vi går ind for fredelig løsning af konflikter i verden og stræber mod at sikre, at mennesker ikke bliver ofre for krig, terrorisme og vold. Den Europæiske Union ønsker at fremme frihed og udvikling i verden. Vi ønsker at fortrænge fattigdom, sult og sygdom. Vi ønsker at fortsætte med at spille en ledende rolle i denne indsats.

Vi vil sammen føre an i energipolitikken og klimabeskyttelsen og yde vort bidrag til at afværge den globale trussel fra klimaændringerne.

'''III.'''

Den Europæiske Union vil fortsat hente kraft både via åbenhed og gennem sine medlemsstaters vilje til styrke Unionens interne udvikling. Den Europæiske Union vil fortsætte med at fremme demokrati, stabilitet og velstand uden for sine grænser.

Med den europæiske enhed er tidligere generationers drøm blevet til virkelighed. Vor historie minder os om, at vi må beskytte denne til gavn for kommende generationer. Derfor må vi hele tiden forny Europas politiske udformning, så den stadig er tidssvarende. Det er derfor, vi i dag, 50 år efter undertegnelsen af Rom-traktaterne, er forenet i vort mål om at skabe et fornyet fælles grundlag for Den Europæiske Union inden valget til Europa-Parlamentet i 2009.

For vi ved, at Europa er vor fælles fremtid.&quot; {{wikipedia|Berlinerklæringen}}

[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>7r98v7ph3ierzyv4kah0djejzf0hns5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tronfølgeloven af 27. marts 1953</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3028</id>
    <revision>
      <id>431550</id>
      <parentid>62540</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431550</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1797" sha1="5eqiogm1o3n8nsxkwpr186rx1ay40w9" xml:space="preserve">{{header
|titel=Tronfølgeloven af 27. marts 1953
|noforfatter=
}}

'''§ 1.''' Tronen nedarves indenfor kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt. 
 
'''§ 2.''' Ved en konges død overgår tronen til hans søn eller datter, således at søn går forud for datter, og i tilfælde af, at der er flere børn af samme køn, den ældre går forud for den yngre. Er et af kongens børn afgået ved døden, træder vedkommendes afkom i dets sted efter linealfølgen og de i stk. 1 fastsatte regler. 

'''§ 3.''' Dør en konge uden at efterlade sig til tronen arveberettiget afkom, overgår tronen til hans broder eller søster med fortrin for broder. Har kongen flere søskende af samme køn, eller er nogen af hans søskende afgået ved døden, finder reglerne i § 2 tilsvarende anvendelse. 
 
'''§ 4.''' Er der ingen arveberettigede i henhold til bestemmelsen i §§ 2 og 3, overgår tronen til den derefter nærmeste sidelinie indenfor kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt efter linealfølgen og med tilsvarende fortrin for mænd fremfor kvinder og for ældre fremfor yngre som fastsat i §§ 2 og 3. 
 
'''§ 5.''' Kun børn født i lovligt ægteskab har arveret til tronen. Til kongens indgåelse af ægteskab udfordres rigsdagens samtykke. Indgår en til tronen arveberettiget person ægteskab uden kongens i statsrådet givne samtykke, mister den pågældende arveretten til tronen for sig og de i ægteskabet fødte børn og disses afkom. 

'''§ 6.''' Bestemmelserne i §§ 2-5 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af, at en konge frasiger sig tronen.

'''§ 7.''' Denne lov træder i kraft samtidig med [[Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953]].

{{PD-DenmarkGov}}

[[Kategori:Lovtekst]]
[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5eqiogm1o3n8nsxkwpr186rx1ay40w9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Opfindelsernes Bog bind V</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3034</id>
    <revision>
      <id>431475</id>
      <parentid>6694</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431475</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="14827" sha1="qje8f2d9qr9fi4za9y6tmlobgjym3b9" xml:space="preserve">{{Ikoner
|beskyttelse=u
|tekstkvalitet=25
}}
{{header
| forrige=
| næste=[[Opfindelsernes Bog/Kemiens Historie og Methoder.|Kemiens Historie og Methoder.]]
| titel=[[Opfindelsernes Bog]]
| afsnit=Indhold bind V.
| forfatter=André Lütken
| noter=
}}
{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;font size=&quot;5&quot;&gt;'''OPFINDELSERNES BOG.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;EN OVERSIGT&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;OVER&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Menneskets kulturhistoriske Udvikling og Fremskridt paa Videnskabens, Kunstens,'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Industriens  og Handlens Omraade fra tidligste Tid til vore Dage.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;Under Medvirkning af en større Kreds ansete Fagmænd,&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;redigeret af&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;3&quot;&gt;'''ANDRÉ LÜTKEN.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Femte Bind.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;Med 269 større og mindre i Texten trykte Afbildninger.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;(O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;THIELES BOGTRYKKERI.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;1880.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}

&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Opfindelsernes bog.jpg
Billede:Opfindelsernes bog V 1.jpg
Billede:Opfindelsernes bog V 2.png
Billede:Opfindelsernes bog V 3.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;&lt;br&gt;

==Indhold==

{|width=100% align=center
|width=10% |
|width=80% |
|width=10% |
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Kemiens Historie og Methoder.|Kemiens Historie og Methoder.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |1.
|-
|
|De Gamles kemiske Kjendskab.
|align=right |4.
|-
|
|Alkemiens Tidsalder.
|align=right |6.
|-
|
|Den medicinske Kemis Tidsalder.
|align=right |10.
|-
|
|Den nyere Kemi.
|align=right |15.
|-
|
|Den flogistiske Theori.
|align=right |15.
|-
|
|Den nyere kvantitative Kemi.
|align=right |22.
|-
|
|Kemiske Grundbegreber.
|align=right |31.
|-
|
|Grundstoffer.
|align=right |33.
|-
|
|Apparater og Methoder.
|align=right |37.
|-
|
|Reaktioner og Reagentier.
|align=right |46.
|-
|
|Analyse.
|align=right |48.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Ertsernes Opberedning. Hyttemanden.|Ertsernes Opberedning. Hyttemanden.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |53.
|-
|
|Ertsernes Opberedning.
|align=right |54.
|-
|
|Metallurgiske Processer.
|align=right |67.
|-
|
|Slagger og Flussmidler.
|align=right |70.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Jern- og Jernindustrien.|Jern- og Jernindustrien.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |74.
|-
|
|Jern og Kul.
|align=right |79.
|-
|
|Jernets Tilvirkning.
|align=right |80.
|-
|
|Rujernet.
|align=right |85.
|-
|
|Stang- eller Smedejern.
|align=right |87.
|-
|
|Gammelt Jern.
|align=right |98.
|-
|
|Varm Blæst. Ovngassens Anvendelse.
|-
|
|Fyring med Gas.
|align=right |99.
|-
|
|Staalet.
|align=right |102.
|-
|
|Raastaalet.
|align=right |105.
|-
|
|Cement- eller Brændstaal.
|align=right |105.
|-
|
|Uchatiusstaal.
|align=right |108.
|-
|
|Bessemerstaal.
|align=right |109.
|-
|
|Støbestaal.
|align=right |110.
|-
|
|Creuzot.
|align=right |116.
|-
|
|Indisk Staal.
|align=right |118.
|-
|
|Støbejern.
|align=right |119.
|-
|
|Formning.
|align=right |123.
|-
|
|Jernets Fortinning, Forzinkning, Emaillering.
|align=right |127.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Zink, Kadmium, Kobolt, Nikkel, Antimon og Vismuth.|Zink, Kadmium, Kobolt, Nikkel, Antimon og Vismuth.]]''' 
|-
|
|Zink.
|align=right |135.
|-
|
|Zinkstatistik.
|align=right |138.
|-
|
|Zinkmalmene og deres Behandling.
|align=right |138.
|-
|
|Zinkstøbning.
|align=right |144.
|-
|
|Zinkhvidt.
|align=right |147.
|-
|
|Kadmium.
|align=right |150.
|-
|
|Kobolt.
|align=right |153.
|-
|
|Koboltmalmene og deres Behandling.
|align=right |154.
|-
|
|Nikkel.
|align=right |158.
|-
|
|Nikkelmalmenes Behandling.
|align=right |160.
|-
|
|Fornikling.
|align=right |163.
|-
|
|Nysølv.
|align=right |164.
|-
|
|Antimon.
|align=right |169.
|-
|
|Vismuth.
|align=right |173.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Kobber.|Kobber.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |176.
|-
|
|Kobberets Forekomst i Naturen.
|align=right |177.
|-
|
|Malmenes metallurgiske Behandling.
|align=right |179.
|-
|
|Forarbejdelse af Kobber.
|align=right |184.
|-
|
|Kobberets Legeringer.
|align=right |186.
|-
|
|Bronce.
|align=right |187.
|-
|
|Klokkestøbning.
|align=right |191.
|-
|
|Kanonstøbning.
|align=right |195.
|-
|
|Støbning af Statuer.
|align=right |197.
|-
|
|Formningen.
|align=right |198.
|-
|
|Støbningen.
|align=right |201.
|-
|
|Messing.
|align=right |205.
|-
|
|Messingstøbning.
|align=right |209.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Bly, Tin og Kviksølv.|Bly, Tin og Kviksølv.]]''' 
|-
|Bly.
|
|
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |210.
|-
|
|Blyets Udskilning af Malmene.
|align=right |212.
|-
|
|Sølvets Udskilning af Blyet.
|align=right |215.
|-
|
|Blyets tekniske Anvendelse.
|align=right |218.
|-
|Tin.
|
|
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |222.
|-
|
|Tinmalmene og deres Behandling.
|align=right |224.
|-
|
|Tinnets tekniske Anvendelse.
|align=right |228.
|-
|
|Legeringer.
|align=right |231.
|-
|Kviksølv.
|
|
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right | 233.
|-
|
|Det metalliske Kviksølv.
|align=right |233.
|-
|
|Forekomst og Indvinding.
|align=right |234.
|-
|
|Kviksølvets metallurgiske Behandling.
|align=right |236.
|-
|
|Anvendelsesmaader.
|align=right |238.
|-
|
|Kviksølvets kemiske Forbindelser.
|align=right |239.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/De ædle Metaller.|De ædle Metaller.]]''' 
|-
|1. Sølvet.
|
|
|-
|
|Sølvets Historie.
|align=right |241.
|-
|
|Sølvets Forekomst.
|align=right |243.
|-
|
|Sølvets Udvinding.
|align=right |248.
|-
|
|Sølvets Egenskaber og Forbindelser.
|align=right |252.
|-
|
|Sølvtraad.
|align=right |254.
|-
|
|Forsølvning.
|align=right |255.
|-
|
|Møntprægning.
|align=right |257.
|-
|
|Medailleprægning.
|align=right |265.
|-
|
|De skandinaviske Mønters Bruttovægt og Finholdighed.
|align=right |266.
|-
|2. Guldet.
|
|
|-
|
|Guldets Historie.
|align=right |267.
|-
|
|Guldets Forekomst.
|align=right |268.
|-
|
|Udvinding af Guld af fast Bjerg.
|align=right |280.
|-
|
|Guldets Raffinering.
|align=right |283.
|-
|
|Guldets Anvendelse.
|align=right |286.
|-
|
|Legeringer.
|align=right |289.
|-
|
|Guldslageriet.
|align=right |290.
|-
|
|Forgyldning.
|align=right |292.
|-
|3. Platin.
|
|
|-
|
|Platinets Historie.
|align=right |295.
|-
|
|Platinets Forekomst.
|align=right |296.
|-
|
|Platinets Egenskaber og Anvendelse.
|align=right |297.
|-
|
|Palladium, Osmium, Iridium.
|align=right |300.
|-
|
|Platinlegeringer.
|align=right |301.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Aluminium, Magnesium. De kunstige Ædelstene.|Aluminium, Magnesium. De kunstige Ædelstene.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |303.
|-
|
|Ædelstenfabrikationen.
|align=right |305.
|-
|
|Aluminium.
|align=right |308.
|-
|
|Fabrikmæssig Fremstilling af Aluminium i Frankrig.
|align=right |309.
|-
|
|Aluminiets Egenskaber.
|align=right |311.
|-
|
|Alumiuiumteknik.
|align=right |311.
|-
|
|Legeringer.
|align=right |312.
|-
|
|Magnesium.
|align=right |313.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Lervarerne og deres Tilvirkning.|Lervarerne og deres Tilvirkning.]]''' 
|-
|
|Historisk Indledning.
|align=right |315.
|-
|
|Ægypten. Assyrien.
|align=right |318.
|-
|
|Babylonien. Persien.
|align=right |322.
|-
|
|Grækenland.
|align=right |323.
|-
|
|Etrurien. Rom.
|align=right |325.
|-
|
|Porcellæn. Kina.
|align=right |327.
|-
|
|Japan.
|align=right |332.
|-
|
|Indien. Persien.
|align=right |333.
|-
|
|Lervareindustrien hos Araberne i Spanien.
|align=right |334.
|-
|
|Fajance. Spanien. England.
|align=right |337.
|-
|
|Holland. Italien.
|align=right |338.
|-
|
|Frankrig.
|align=right |344.
|-
|
|Delftfajancen.
|align=right |351.
|-
|
|Stentøj.
|align=right |352.
|-
|
|Kinesisk Porcellæn i Europa.
|align=right |354.
|-
|
|Opfindelsen af haardt Porcellæn. Sachsen.
|align=right |355.
|-
|
|Østrig. Frankrig.
|align=right |358.
|-
|
|England.
|align=right |361.
|-
|
|Worcester.
|align=right |362.
|-
|
|Staffordshire.
|align=right |362.
|-
|
|Wedgwood.
|align=right |364.
|-
|
|»Engelsk« Porcellæn.
|align=right |368.
|-
|
|Engelsk Parian.
|align=right |369.
|-
|
|The potteries.
|align=right |370.
|-
|
|Nutidens Produktion.
|align=right |371.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Lervareindustrien i de skandinaviske Lande.|Lervareindustrien i de skandinaviske Lande.]]''' 
|-
|
|Den danske Lervareindustri.
|align=right |377.
|-
|
|Den svenske Lervareindustri.
|align=right |387.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Lervareindustriens Teknik.|Lervareindustriens Teknik.]]''' 
|-
|
|Lerets Inddeling.
|align=right |391.
|-
|
|Lerblandinger. Glasur.
|align=right |392.
|-
|
|Teglstenfabrikationen.
|align=right |393.
|-
|
|Pottemagervarer.
|align=right|395.
|-
|
|Emailleret Fajance (Majolika).
|align=right |398.
|-
|
|Den fine Fajance.
|align=right |400.
|-
|
|Almindeligt Stentøj. Vandledningsrør.
|align=right |405.
|-
|
|Fransk blødt Porcellæn.
|align=right |406.
|-
|
|Engelsk blødt Porcellæn.
|align=right |406.
|-
|
|Det haarde Porcellæn.
|align=right |407.
|-
|
|Lervarernes Udsmykning.
|align=right |411.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Kalk, Cement og Gips.|Kalk, Cement og Gips.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |418.
|-
|
|Kalkbrænding.
|align=right |419.
|-
|
|Kalkens Læskning.
|align=right |522.
|-
|
|Hydraulisk Kalk. Cement.
|align=right |422.
|-
|
|Gips.
|align=right |425.
|-
|
|Gipsforme.
|align=right |426.
|-
|
|Gipsens Støbning.
|align=right |427.
|-
|
|Stuk.
|align=right |428.
|-
|
|Baryt og Strontian.
|align=right |428.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Alun, Soda og Salpeter.|Alun, Soda og Salpeter.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |430.
|-
|
|Potaske.
|align=right |432.
|-
|
|Kaustisk Kali (Kalihydrat).
|align=right |435.
|-
|
|Fremstilling af Alun.
|align=right |437.
|-
|
|Soda.
|align=right |439.
|-
|
|Leblancs Methode.
|align=right |441.
|-
|
|Det kemiske Forløb.
|align=right |444.
|-
|
|Kryolithmethoden.
|align=right |448.
|-
|
|Salpeter.
|align=right |450.
|-
|
|Salpeterdannelsen i Jorden.
|align=right |451.
|-
|
|Salpeterets Raffinering.
|align=right |454.
|-
|
|Natronsalpeter.
|align=right |455.
|-
|
|Natronsalpeterets Forvandling til Kalisalpeter.
|align=right |456.
|-
|
|Salpetersyre.
|align=right |457.
|-
|
|Fremstilling af Salpetersyre.
|align=right |457.
|-
|
|Kongevand.
|align=right |461.
|-
|
|Saltsyre og Klor.
|align=right |461.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Glasset og dets Forarbejdelse.|Glasset og dets Forarbejdelse.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |464.
|-
|
|Glasmassen.
|align=right |465.
|-
|
|Glassets Historie.
|align=right |470.
|-
|
|Den venetianske Glasindustri.
|align=right |475.
|-
|
|Den tyske Glasmagerkunst.
|align=right |480.
|-
|
|Nederlandenes Glasindustri.
|align=right |482.
|-
|
|Frankrigs og Englands Glasindustri.
|align=right |483.
|-
|
|Arbejdet i Glashytterne.
|align=right |484.
|-
|
|Glasovnene.
|align=right |484.
|-
|
|Glasfabrikationens Teknik.
|align=right |488.
|-
|
|Farvede Glas.
|align=right |491.
|-
|
|Smeltningen.
|align=right |492.
|-
|
|Glasmassens Forarbejdning.
|align=right |493.
|-
|
|Taffel- eller Skiveglas.
|align=right |497.
|-
|
|Støbning af Glasspejlplader.
|align=right |500.
|-
|
|Slibning af Spejlglasskiverne.
|align=right |501.
|-
|
|Spejlskivernes Belægning.
|align=right |503.
|-
|
|Sølvspejle.
|align=right |505.
|-
|
|Glasrør.
|align=right |506.
|-
|
|Glasperler.
|align=right |507.
|-
|
|Millefiori og Petinet.
|align=right |511.
|-
|
|Glaspusteriet.
|align=right |512.
|-
|
|Emailleglas. Mosaik.
|align=right |514.
|-
|
|Glasmaleriet.
|align=right |516.
|-
|
|Hærdet Glas.
|align=right |520.
|-
|
|Glassets videre Bearbejdning og Udsmykning.
|align=right |523.
|-
|
|Glasslibning.
|align=right |525.
|-
|
|Glastilvirkningen i de skandinaviske Lande.
|align=right |530.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Svovlets Industri.|Svolets Industri.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |534.
|-
|
|Udvinding af Svovl.
|align=right |535.
|-
|
|Svovlets Anvendelse.
|align=right |538.
|-
|
|Svovlets Forbindelser med Ilt.
|align=right |539.
|-
|
|Svovlsyrling.
|align=right |539.
|-
|
|Svovlsyre.
|align=right |541.
|-
|
|Fabrikation af engelsk Svovlsyre.
|align=right |543.
|-
|
|Svovlsyrens Anvendelse.
|align=right |550.
|-
|
|Svovllever og Svovlbrinte.
|align=right |551.
|-
|
|Svovlkulstof.
|align=right |552.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Opfindelsen af Fyrtøj, Fosfor.|Opfindelsen af Fyrtøj, Fosfor.]]''' 
|-
|
|Ild og Flamme.
|align=right |555.
|-
|
|Varmekilder.
|align=right |556.
|-
|
|Kompressionsfyrtøjet.
|align=right |557.
|-
|
|Döbereiners Platinfyrtøj.
|align=right |558.
|-
|
|Det elektriske Fyrtøj.
|align=right |559.
|-
|
|Det kemiske Fyrtøj.
|align=right |559.
|-
|
|Fosforet.
|align=right |560.
|-
|
|Fosforets Forekomst.
|align=right |562.
|-
|
|Fosforsyre.
|align=right |562.
|-
|
|Fremstilling af Fosfor.
|align=right |564.
|-
|
|Fosforets Egenskaber.
|align=right |567.
|-
|
|Fosforets Anvendelse til Fyrtøjer.
|align=right |568.
|-
|
|Fosforstrygestikker.
|align=right |569.
|-
|
|Tilvirkningen af Tændstikker.
|align=right |570.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Krudtets Opfindelse.|Krudtets Opfindelse.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |573.
|-
|
|Krudtets Opfindelse.
|align=right |574.
|-
|
|Krudtets Fremstilling.
|align=right |575.
|-
|
|Krudtets Egenskaber.
|align=right |580.
|-
|
|Kunstfyrværkeriet.
|align=right |582.
|-
|
|Bomuldskrudtet.
|align=right |583.
|-
|
|Nitroglycerin.
|align=right |586.
|-
|
|Andre Sprængstoffer.
|align=right |589.
|-
|
|Tændmidler.
|align=right |590.
|-
|
|Fabrikation af Patroner med Randantændelse til Haandskydevaaben.
|align=right |591.
|-
|
|Tilberedningen af Fænghætter.
|align=right |593.
|}

[[Kategori:Opfindelsernes bog|*5]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>qje8f2d9qr9fi4za9y6tmlobgjym3b9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Opfindelsernes Bog bind VI</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3074</id>
    <revision>
      <id>431476</id>
      <parentid>6363</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431476</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="19658" sha1="9hqzyyremj66aouoaj8w98g7nl00lsj" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Opfindelsernes Bog/Det daglige Livs Kemi.|Det daglige Livs Kemi.]]
| titel=[[Opfindelsernes Bog]]
| afsnit=Indhold bind VI.
| forfatter=André Lütken
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;font size=&quot;5&quot;&gt;'''OPFINDELSERNES BOG.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;EN OVERSIGT&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;OVER&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Menneskets kulturhistoriske Udvikling og Fremskridt paa Videnskabens, Kunstens,'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Industriens  og Handlens Omraade fra tidligste Tid til vore Dage.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;Under Medvirkning af en større Kreds ansete Fagmænd,&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;redigeret af&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;3&quot;&gt;'''ANDRÉ LÜTKEN.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Sjette Bind.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;Med 176 større og mindre i Texten trykte Afbildninger.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;(O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;THIELES BOGTRYKKERI.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;1880.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}

&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Opfindelsernes bog.jpg
Billede:Opfindelsernes bog VI 1.jpg
Billede:Opfindelsernes bog VI 2.png
Billede:Opfindelsernes bog VI 3.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;&lt;br&gt;

==Indhold==

{|width=100% align=center
|width=10% |
|width=80% |
|width=10% |
|-
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Det daglige Livs Kemi.|Det daglige Livs Kemi.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |1.
|-
|
|De organiske Elementer.
|align=right |2.
|-
|
|Aarsager til Stoffets Organisering.
|align=right |6.
|-
|
|Organiske Forbindelser.
|align=right |8.
|-
|
|De organiske Syrer.
|align=right |10.
|-
|
|De organiske Baser.
|align=right |13.
|-
|
|Næringsstoffer.
|align=right |16.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Formalning.|Formalning.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |19.
|-
|
|Malning.
|align=right |19.
|-
|
|Møllens Indretning.
|align=right |23.
|-
|
|Møllestenene.
|align=right |28.
|-
|
|Valsemøller.
|align=right |32.
|-
|
|Gryn.
|align=right |33.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Bagning.|Bagning.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |34.
|-
|
|Mel og Brød i kemisk Henseende.
|align=right |35.
|-
|
|Brød bagningen.
|align=right |37.
|-
|
|Bagning med Gjær.
|align=right |38.
|-
|
|Bagerovnen.
|align=right |40.
|-
|
|Æltemaskiner.
|align=right |42.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Sukkeret.|Sukkeret.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |43.
|-
|
|Rørsukkeret.
|align=right |45.
|-
|
|Druesukkeret.
|align=right |47.
|-
|
|Sukkerforbruget.
|align=right |49.
|-
|
|Sukkerets Historie.
|align=right |49.
|-
|
|Sukkerrøret.
|align=right |50.
|-
|
|Roesukkeret.
|align=right |54.
|-
|
|Sukkerroens Sammensætning.
|align=right |58.
|-
|
|Fremstillingen af Roesukkeret.
|align=right |59.
|-
|
|Sukkersaftens Rensning.
|align=right |62.
|-
|
|Filtreringen.
|align=right |63.
|-
|
|Afdampning m. m.
|align=right |65.
|-
|
|Raffineringen.
|align=right |71.
|-
|
|Ahornsukker.
|align=right |72.
|-
|
|Sorghumsukker.
|align=right |73.
|-
|
|Palmesukker.
|align=right |73.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/De Drikke, vi tilberede ved Paagydning.|De Drikke, vi tilberede ved Paagydning.]]''' 
|-
|colspan=3|Kaffe, The og Kakao.
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |75.
|-
|colspan=3|Kaffe.
|-
|
|Kaffens Historie.
|align=right |76.
|-
|
|Kaffetræet.
|align=right |78.
|-
|
|Kaffeplantager.
|align=right |78.
|-
|
|Kaffesorterne.
|align=right |81.
|-
|
|Kaffens Virkninger.
|align=right |82.
|-
|
|Kaffens Tilberedning.
|align=right |83.
|-
|
|Kaffeforbruget.
|align=right |84.
|-
|
|Kaffesurrogater.
|align=right |84.
|-
|colspan=3|The.
|-
|
|Den kinesiske The.
|align=right |85.
|-
|
|Thebuskens Natur og Dyrkning.
|align=right |86.
|-
|
|Bladenes Afplukning og videre Behandling.
|align=right |87.
|-
|
|Thebladets kemiske Sammensætning.
|align=right |90.
|-
|
|Theens fysiologiske Virkninger.
|align=right |91.
|-
|
|Theforbruget.
|align=right |92.
|-
|
|Erstatningsmidler for The i andre Lande.
|align=right |92.
|-
|colspan=3|Kakao og Chokolade.
|-
|
|Kakaotræets Dyrkning.
|align=right |94.
|-
|
|Kakaobønnernes Behandling.
|align=right |95.
|-
|
|Kakaobønnen.
|align=right |96.
|-
|
|Chokolade.
|align=right |97.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Tobaken og andre narkotiske Nydelsesmidler.|Tobaken og andre narkotiske Nydelsesmidler.]]''' 
|-
|colspan=3|Tobak.
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |100.
|-
|
|Kulturhistoriskt.
|align=right |100.
|-
|
|Tobakspiber og Tobaksdaaser.
|align=right |105.
|-
|
|Tobaken og Tobaksavlen.
|align=right |107.
|-
|
|Tobakens kemiske Bestanddele.
|align=right |102.
|-
|
|Tobakens Tilberedning.
|align=right |105.
|-
|
|Røgtobak.
|align=right |106.
|-
|
|Cigarfabrikationen.
|align=right |108.
|-
|
|Snustobaken.
|align=right |100.
|-
|
|Skraatobaken.
|align=right |102.
|-
|
|Tobaksforbruget.
|align=right |102.
|-
|colspan=3|Opium.
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |105.
|-
|
|Opiumets kemiske Bestanddele.
|align=right |108.
|-
|
|Haschisch.
|align=right |109.
|-
|
|Humle.
|align=right |130.
|-
|
|Koka.
|align=right |132.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/De gjærede Drikke.|De gjærede Drikke.]]''' 
|-
|colspan=3 |Brændevinslbrænding og Sprittilvirkning.
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |133.
|-
|
|Alkoholen.
|align=right |138.
|-
|
|Biprodukter ved Spritgjæring.
|align=right |139.
|-
|
|Fuseloliens Sønderdelingsprodukter.
|align=right |140.
|-
|
|Æther.
|align=right |141.
|-
|
|Spritberedningen.
|align=right |142.
|-
|
|Beredning af Malt.
|align=right |144.
|-
|
|Mæskning.
|align=right |144.
|-
|
|Mæskens Gjæring.
|align=right |146.
|-
|
|Destillationsapparaterne.
|align=right |146.
|-
|
|Kolonneapparater.
|align=right |150.
|-
|
|Rektifikation af Sprit.
|align=right |152.
|-
|
|Spritberedning af Ris, Hestekastanier, Roer m. m.
|align=right |153.
|-
|
|Brændevinsforbruget.
|align=right |156.
|-
|
|Likørtilvirkningen.
|align=right |156.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Vinen.|Vinen.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |158.
|-
|
|Vindruen.
|align=right |159.
|-
|
|Druearter.
|align=right |160.
|-
|
|Druens Bestanddele.
|align=right |163.
|-
|
|Presning og Lagring.
|align=right |163.
|-
|
|Vinforøgelse ved Kunst.
|align=right |167.
|-
|
|Vinens Lagring.
|align=right |170.
|-
|
|Vinens Sammensætning.
|align=right |173.
|-
|
|Mousserende Vine.
|align=right |173.
|-
|
|Vinproduktionen.
|align=right |176.
|-
|
|Frugtvin.
|align=right |176.
|-
|
|Bærvine.
|align=right |176.
|-
|
|Kunstige Vine.
|align=right |177.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Øllet og Ølbryggeriet.|Øllet og Ølbryggeriet.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |178.
|-
|
|Ølforbruget.
|align=right |180.
|-
|
|Øllets Tilberedning.
|align=right |180.
|-
|
|Urtens Kogning.
|align=right |184.
|-
|
|Urtens Gjæring.
|align=right |185.
|-
|
|Øllets Bestanddele.
|align=right |188.
|-
|
|Pressegjær.
|align=right |190.
|-
|colspan=3|Eddike.
|-
|
|Eddikefabrikationen.
|align=right |192.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Krydderier.|Krydderier.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |195.
|-
|
|Peber.
|align=right |197.
|-
|
|Muskatnød.
|align=right |199.
|-
|
|Kanel.
|align=right |202.
|-
|
|Kardemomme.
|align=right |203.
|-
|
|Ingefær.
|align=right |204.
|-
|
|Vanilie.
|align=right |204.
|-
|
|Laurbærblade.
|align=right |205.
|-
|
|Opløselige Krydderier.
|align=right |206.
|-
|
|Forfalskninger.
|align=right |206.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Droguer og Medikamenter.|Droguer og Medikamenter.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |208.
|-
|
|Historiske Notitser.
|align=right |209.
|-
|
|Droguernes Indsamling og Beredning.
|align=right |210.
|-
|
|Medikamenter.
|align=right |215.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Giftene.|Giftene.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |218.
|-
|
|Historiskt.
|align=right |218.
|-
|
|De forskjellige Slags Gifte.
|align=right |221.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Kjødet og dets Anvendelse som Næringsmiddel.|Kjødet og dets Anvendelse som Næringsmiddel.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |231.
|-
|
|Kjødets kemiske Bestanddele.
|align=right |234.
|-
|
|Kjødextrakt, hermetisk Henkogning m. m.
|align=right |237.
|-
|
|Anden nyttig Anvendelse af Dyrelegemerne.
|align=right |244.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Sæbefabrikationen.|Sæbefabrikationen.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |248.
|-
|
|Olier og Fedt.
|align=right |249.
|-
|
|Glycerinet.
|align=right |252.
|-
|
|Sæbe.
|align=right |253.
|-
|
|Fremgangsmaaden ved Sæbefabrikationen.
|align=right |254.
|-
|
|Sæbesydningen.
|align=right |255.
|-
|
|Udsaltningen.
|align=right |255.
|-
|
|Undersøgelse af Sæben.
|align=right |257.
|-
|
|Kalisæbe.
|align=right |259.
|-
|
|Olie- og Harpixsæber.
|align=right |259.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Lysfabrikationen.|Lysfabrikationen.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |262.
|-
|
|Lystilvirkningens Historie.
|align=right |262.
|-
|
|Fremstillingen af Stearinsyre.
|align=right |265.
|-
|
|Voxet.
|align=right |269.
|-
|
|Parafinet.
|align=right |270.
|-
|
|Vægen.
|align=right |270.
|-
|
|Lysenes Formning.
|align=right |271.
|-
|
|Voxlys.
|align=right |273.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Ætheriske Olier og Parfumer.|Ætheriske Olier og Parfumer.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |276.
|-
|
|De ætheriske Olier.
|align=right |278.
|-
|
|Fremstillingen af ætheriske Olier
|align=right |279.
|-
|
|De ætheriske Oliers Egenskaber og Sammensætning.
|align=right |281.
|-
|
|Forfalskninger.
|align=right |285.
|-
|
|Parfumetilvirkningen.
|align=right |286.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Kunstig Belysning. Lamper.|Kunstig Belysning. Lamper.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |289.
|-
|
|Fotometrien.
|align=right |289.
|-
|
|Forskjellige Lysstoffers Værdi.
|align=right |291.
|-
|
|Lysende og ikke lysende Flammer.
|align=right |292.
|-
|
|Lamper.
|align=right |293.
|-
|
|Væger.
|align=right |294.
|-
|
|Lampeglasset.
|align=right |295.
|-
|
|Forskjellige Konstruktioner af Lamper.
|align=right |296.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Gasbelysning m. m.|Gasbelysning m. m.]]''' 
|-
|colspan=3|I. Gas i Luftform.
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |304.
|-
|
|Historie.
|align=right |304.
|-
|
|Fremstilling af Belysningsgas.
|align=right |308.
|-
|
|Raamaterialet.
|align=right |308.
|-
|
|Koaks.
|align=right |309.
|-
|
|Belysningsgassens Sammensætning.
|align=right |310.
|-
|
|Gasometret.
|align=right |317.
|-
|
|Gasledningen.
|align=right |318.
|-
|
|Gasmaaleren.
|align=right |319.
|-
|
|Brænderne.
|align=right |319.
|-
|
|Klinkerfues' Gastænder.
|align=right |320.
|-
|
|Gasflammer, der brænde med ren Ilt
|align=right |321.
|-
|
|Gas af Brænde, Tørv m. m.
|align=right |322.
|-
|
|Hir|align=right |els Stenolieapparat.
|align=right |323.
|-
|
|Gasbelysningens økonomiske Betydning
|align=right |325.
|-
|
|Komprimeret Gas.
|align=right |327.
|-
|colspan=3|II. Belysningsgas i fast og flydende Form.
|-
|
|Tilvirkningen af Tjære.
|align=right |331.
|-
|
|Destillation af Tjæreolierne.
|align=right |332.
|-
|
|Parafinet.
|align=right |335.
|-
|
|Naftalinet.
|align=right |335.
|-
|
|Trætjære.
|align=right |336.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Opvarming og Ventilation.|Opvarming og Ventilation.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
310.
|-
|
|Kaminer.
|align=right |342.
|-
|
|Principet for Forbrændingen paa Ildstedet.
|align=right |343.
|-
|
|Skorstenen.
|align=right |344.
|-
|
|Risten.
|align=right |346.
|-
|
|Ovnene.
|align=right |347.
|-
|
|Ovne med langsom Forbrænding.
|align=right |350.
|-
|
|Centralopvarming.
|align=right |356.
|-
|
|Opvarming med Gas.
|align=right |362.
|-
|
|Ventilation.
|align=right |364.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Harpix, Fernis Og Lak.|Harpix, Fernis Og Lak.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |369.
|-
|
|Haarde Harpixer.
|align=right |371.
|-
|
|Kopal.
|align=right |373.
|-
|
|Gummilak.
|align=right |374.
|-
|
|Guajakharpix.
|align=right |375.
|-
|
|Balsamerne.
|align=right |377.
|-
|
|Gummiharpixerne.
|align=right |380.
|-
|
|Gummiarter.
|align=right |380.
|-
|
|Fernisser.
|align=right |383.
|-
|
|Segllak.
|align=right |386.
|-
|
|Kit.
|align=right |389.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Kautschuk og Guttaperka.|Kautschuk og Guttaperka.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |390.
|-
|
|Kautschuk.
|align=right |390.
|-
|
|Forarbejdning af Kautschuk.
|align=right |396.
|-
|
|Vulkaniseret Kautschuk.
|align=right |397.
|-
|
|Kautschuktilvirkningens Omfang.
|align=right |400.
|-
|
|Guttaperka.
|align=right |401.
|-
|
|Guttaperkas Rensning og Forarbejdning.
|align=right |403.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Garvning og Limtilvirkning.|Garvning og Limtilvirkning.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |406.
|-
|
|Dyrehuden.
|align=right |408.
|-
|
|Rød- eller Barkgarvningen.
|align=right |410.
|-
|
|Garvemidler.
|align=right |413.
|-
|
|Garvningen.
|align=right |414.
|-
|
|Hurtiggarvning.
|align=right |416.
|-
|
|Tougning.
|align=right |416.
|-
|
|Ruslæder, Saffian, Marokin m. m.
|align=right |419.
|-
|
|Hvidgarvning.
|align=right |419.
|-
|
|Semsgarvning.
|align=right |420.
|-
|
|Minerallæder.
|align=right |421.
|-
|
|Limkogning.
|align=right |422.
|-
|
|Flydende Lim.
|align=right |425.
|-
|
|Husblas.
|align=right |425.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Blegning.|Blegning.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |426.
|-
|
|Bomuldsblegning.
|align=right |429.
|-
|
|Uforbrændelige Tøjer.
|align=right |439.
|-
|
|Lærredsblegningen.
|align=right |440.
|-
|
|Eng- eller Sommerblegningen.
|align=right |441.
|-
|
|Uldblegning.
|align=right |442.
|-
|
|Blegning af Straa, Svampe m. m.
|align=right |445.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Farverne og deres Beredning.|Farverne og deres Beredning.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |448.
|-
|
|Tilvirkningen af Broncefarver.
|align=right |451.
|-
|
|Jernfarver.
|align=right |452.
|-
|
|Berlinerblaat.
|align=right |453.
|-
|
|Tilvirkning af Blodludsalt.
|align=right |454.
|-
|
|Blyfarver.
|align=right |461.
|-
|
|Blyhvidt.
|align=right |462.
|-
|
|Surrogater for Blyhvidt.
|align=right |466.
|-
|
|Krompræparater.
|align=right |467.
|-
|
|Kobberfarverne.
|align=right |470.
|-
|
|Svovlmetaller som Farvestoffer.
|align=right |474.
|-
|
|Antimoncinober.
|align=right |475.
|-
|
|Ultramarin.
|align=right |476.
|-
|
|Lakfarver. Karmin.
|align=right |479.
|-
|
|Pastelstifter.
|align=right |481.
|-
|
|Blyantspenne.
|align=right |482.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Blæk.|Blæk.]]''' 
|-
|
|Blækkets Hovedbestanddele.
|align=right |486.
|-
|
|Mærkeblæk.
|align=right |488.
|-
|
|Sympathetisk Blæk.
|align=right |489.
|-
|
|Lithografisk Blæk.
|align=right |489.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Farvning.|Farvning.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |490.
|-
|
|Farvekunsten.
|align=right |494.
|-
|
|Farvestoffer fra Dyreriget.
|align=right |494.
|-
|
|Farvestoffer fra Planteriget.
|align=right |496.
|-
|
|Galæble.
|align=right |504.
|-
|
|Mineralske Farvestoffer.
|align=right |505.
|-
|
|Kemiske Farvestoffer.
|align=right |506.
|-
|
|Tjærefarverne.
|align=right |506.
|-
|
|Anilinfarver.
|align=right |507.
|-
|
|Karbolsyrefarver.
|align=right |510.
|-
|
|Naftalinfarver.
|align=right |510.
|-
|
|Anthracenfarver.
|align=right |510.
|-
|
|Murexid.
|align=right |513.
|-
|
|Farvestoffets Forbindelse med Tøjet.
|align=right |513.
|-
|
|Bejtserne.
|align=right |514.
|-
|
|Bejtsernes Befæstelse.
|align=right |515.
|-
|
|Den praktiske Fremgangsmaade ved Farvningen.
|align=right |516.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Tøjtrykning.|Tøjtrykning.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |526.
|-
|
|Tøjtrykningens Historie.
|align=right |526.
|-
|
|Fremgangsmaaderne ved Tøjtrykning
|align=right |530.
|-
|
|Haandtrykning.
|align=right |531.
|-
|
|Perrotintrykning.
|align=right |532.
|-
|
|Valsetryk med Maskine.
|align=right |533.
|-
|
|Trykfarverne.
|align=right |536.
|-
|
|Trykning.
|align=right |537.
|-
|
|Trykning af Uldtøj.
|align=right |540.
|-
|
|Trykning af halvuldent Tøj.
|align=right |541.
|-
|
|Silketrykning.
|align=right |541.
|-
|
|Tøjtrykningens nationaløkonomiske Betydning.
|align=right |542.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Tilvirkning af Tapeter og Voxdug.|Tilvirkning af Tapeter og Voxdug.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |544.
|-
|
|Tapettilvirkningens nuværende Standpunkt.
|align=right |548.
|-
|
|Farvet Papir.
|align=right |554.
|-
|
|Kunstlovene for Tapetmønstrene og Tapetdekorationen.
|align=right |555.
|-
|
|Farverne i Mønstret.
|align=right |559.
|-
|
|Farvernes Forandring ved kunstig Belysning.
|align=right |560.
|-
|
|Tapeter som Dekorationsmiddel.
|align=right |562.
|-
|
|Tapettilvirkningens Teknik.
|align=right |569.
|-
|
|Farver.
|align=right |569.
|-
|
|Mønstrets Trykning.
|align=right |573.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Tilvirkningen af Voxdug.|Tilvirkningen af Voxdug.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |576.
|-
|
|Fremstillingen af Voxdug.
|align=right |577.
|-
|
|Trykningen.
|align=right |578.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Fotografi.|Fotografi.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |581.
|-
|
|Papirets Albuminering.
|align=right |591.
|-
|
|Kopieringsrammer.
|align=right |592.
|-
|
|Klorsølvpapiret.
|align=right |593.
|-
|
|Fremkaldere.
|align=right |594.
|-
|
|Fotografier uden Sølvsalte.
|align=right |596.
|-
|
|Kulfotografi.
|align=right |597.
|-
|
|Fotografiske Trykkemethoder.
|align=right |599.
|-
|
|Fotografien i Xylograflens Tjeneste.
|align=right |605.
|-
|
|Farvefotografier.
|align=right |606.
|-
|
|Uranbilleder.
|align=right |606.
|-
|
|Pannotypi.
|align=right |608.
|-
|
|Emulsion.
|align=right |608.
|-
|
|Kollodiumemulsion.
|align=right |610.
|-
|
|Gelatineemulsion.
|align=right |610.
|-
|
|Fotografien i Videnskabens Tjeneste.
|align=right |612.
|-
|
|Solarapparatet.
|align=right |614.
|}

[[Kategori:Opfindelsernes bog|*6]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>9hqzyyremj66aouoaj8w98g7nl00lsj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Opfindelsernes Bog bind I</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3075</id>
    <revision>
      <id>431471</id>
      <parentid>6359</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431471</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="10741" sha1="1ducrtdubbs43n43uugnjbgab5au7fo" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Opfindelsernes Bog/Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling.|Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling.]]
| titel=[[Opfindelsernes Bog]]
| afsnit=Indhold bind I.
| forfatter=André Lütken
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;font size=&quot;5&quot;&gt;'''OPFINDELSERNES BOG.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;EN OVERSIGT&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;OVER&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Menneskets kulturhistoriske Udvikling og Fremskridt paa Videnskabens, Kunstens,'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Industriens  og Handlens Omraade fra tidligste Tid til vore Dage.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;Under Medvirkning af en større Kreds ansete Fagmænd,&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;redigeret af&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;3&quot;&gt;'''ANDRÉ LÜTKEN.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Første Bind.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;Med 466 større og mindre i Texten trykte Afbildninger.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;(O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;THIELES BOGTRYKKERI.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;1877.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}

&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Opfindelsernes bog.jpg
Billede:Opfindelsernes bog III 1.jpg
Billede:Opfindelsernes bog III 2.png
Billede:Opfindelsernes bog III 3.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;&lt;br&gt;

==Indhold==

{|width=100% align=center
|width=10% |
|width=80% |
|width=10% |
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling.|Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling.]]'''
|-
| 
|Jorden som Opholdssted for levende Væsner.
|align=right | 1.
|-
| 
|Menneskets Oprindelse.
|align=right | 5.
|-
| 
|Menneskeslægtens Alder.
|align=right | 8.
|-
| 
|Menneskeslægtens Hjemsted.
|align=right | 13.
|-
| 
|Arternes Dannelse. Menneskeracer.
|align=right | 14.
|-
| 
|Aktive og passive Folk.
|align=right | 20.
|-
| 
|Den aktive og den passive Races Udbredelse.
|align=right | 23.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser.|De menneskelige Drifter som Anledning til de første Opfindelser.]]'''
|-
| 
|Næringsmidler. Benyttelse af Ilden.
|align=right | 29.
|-
| 
|Jagt.
|align=right | 37.
|-
| 
|Berusende Drikke.
|align=right | 44.
|-
| 
|Boliger.
|align=right | 50.
|-
| 
|Telte.
|align=right | 51.
|-
| 
|Faste Boliger og Pælebygninger.
|align=right | 53.
|-
| 
|Bygningsmaterialet.
|align=right | 58.
|-
| 
|Klædedragt.
|align=right | 60.
|-
| 
|Pynt.
|align=right | 64.
|-
| 
|Tatovering.
|align=right | 68.
|-
| 
|Moden.
|align=right | 75.
|-
| 
|Redskaber og deres Tilvejebringelse.
|align=right | 78.
|-
| 
|Vaaben.
|align=right | 79.
|-
| 
|Stenalderen.
|align=right | 84.
|-
| 
|Broncealderen.
|align=right | 88.
|-
| 
|Jernalderen.
|align=right | 95.
|-
| 
|Værktøj.
|align=right | 106.
|-
| 
|Kar.
|align=right | 106.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Bygningskunsten og de tekniske Kunster.|Bygningskunsten og de tekniske Kunster.]]'''
|-
|
|Indledning.
|align=right | 111.
|-
| 
|Forberedende Skridt i Bygningskunsten.
|align=right | 113.
|-
| 
|Ornament.
|align=right | 119.
|-
| 
|Bygningskunsten hos Folkeslag med mere stabil Natur.
|align=right | 120.
|-
| 
|Bygningskunsten hos Amerikas ældste Indbyggere.
|align=right | 120.
|-
| 
|Kineserne.
|align=right | 123.
|-
| 
|Japaneserne.
|align=right | 124.
|-
| 
|Bygningskunsten hos Folkeslag, hvis Kultur har forplantet sig videre.
|align=right | 124.
|-
| 
|Indisk Bygningsstil.
|align=right | 26.
|-
| 
|Ægyptisk Bygningsstil.
|align=right | 129.
|-
| 
|Babylonisk Bygningsstil.
|align=right | 136.
|-
| 
|Assyrisk Bygningsstil.
|align=right | 137.
|-
| 
|Persisk Bygningsstil.
|align=right | 149.
|-
| 
|De pelasgiske Folk.
|align=right | 144.
|-
| 
|Den græske Bygningsstil.
|align=right | 149.
|-
| 
|Den romerske Bygningsstil.
|align=right | 153.
|-
| 
|Den ældste kristne Bygningsstil.
|align=right | 161.
|-
| 
|Den byzantinske Bygningsstil.
|align=right | 164.
|-
| 
|Sassanidernes Bygningsstil.
|align=right | 165.
|-
| 
|Den romanske Bygningsstil.
|align=right | 166.
|-
| 
|Den islamitiske Bygningstil.
|align=right | 172.
|-
| 
|Den gothiske Bygningsstil.
|align=right | 176.
|-
| 
|Renaissancen.
|align=right | 187.
|-
| 
|Renaissancen udenfor Italien.
|align=right | 194.
|-
| 
|Barokstilen.
|align=right | 195.
|-
| 
|Den franske Revolutions Renaissance.
|align=right | 198.
|-
| 
|Nutidens Bygningskunst.
|align=right | 200.
|-
| 
|Den nyere Tids Ornamentik.
|align=right | 205.
|-
| 
|Bygningskunstens Forhold til Kulturhistorien.
|align=right | 212.
|-
| 
|Bygningskunsten i Danmark.
|align=right | 229.
|-
| 
|Bygningskunsten i Norge.
|align=right | 254.
|-
| 
|Bygningskunstens Teknik.
|align=right | 262.
|-
| 
|Bygningsarbejdernes Virksomhed.
|align=right | 265.
|-
| 
|Nye Materialier og Konstruktionsmaader.
|align=right | 270.
|-
| 
|Indretningen af Vaaningshuset.
|align=right | 274.
|-
| 
|Ventilation.
|align=right | 276.
|-
| 
|Forskjellige Slags Boliger.
|align=right | 282.
|-
| 
|Bygninger i Industriens Tjeneste.
|align=right | 291.
|-
| 
|Bygninger i det offentlige Livs Tjeneste.
|align=right | 293.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Anlæget af Stæder.|Anlæget af Stæder.]]'''
|-
|
|Byernes Oprindelse.
|align=right | 296.
|-
| 
|Gader.
|align=right | 298.
|-
| 
|Pladser.
|align=right | 298.
|-
| 
|Kloaker.
|align=right | 300.
|-
| 
|Vandledninger.
|align=right | 301.
|-
| 
|Gadebelysning.
|align=right | 305.
|-
| 
|Gadernes Brolægning.
|align=right | 305.
|-
| 
|Renholdelse af Gaderne.
|align=right | 308.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Papirfabrikationen.|Papirfabrikationen.]]'''
|-
|
|Papirets Historie.
|align=right | 309.
|-
| 
|Fabrikation af Papir.
|align=right | 318.
|-
| 
|Tilvirkning af Papir ved Haandkraft.
|align=right | 333.
|-
| 
|Maskinpapirfabrikationen.
|align=right | 336.
|-
| 
|Pap.
|align=right | 342.
|-
| 
|Papier-maché.
|align=right | 343.
|-
| 
|Papirfabrikationen i Kina og Japan.
|align=right | 344.
|-
| 
|Papirstatistik.
|align=right | 345.
|-
| 
|Papirfabrikationen i Danmark og Norge.
|align=right | 346.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Skrivekunsten.|Skrivekunsten.]]'''
|-
| 
|Skriftens og Skrivekunstens Historie.
|align=right | 348.
|-
| 
|Skriftens Begyndelse.
|align=right | 350.
|-
| 
|Billedskrift.
|align=right | 352.
|-
| 
|Hällristninger.
|align=right | 358.
|-
| 
|Begrebsskrift.
|align=right | 361.
|-
| 
|Hieroglyfer.
|align=right | 364.
|-
| 
|Lydskrift.
|align=right | 364.
|-
| 
|Bogstavskrift.
|align=right | 365.
|-
| 
|Det ægyptiske Alfabet.
|align=right | 365.
|-
| 
|Ægyptiske Skrivematerialier.
|align=right | 366.
|-
| 
|Semiternes Skrift.
|align=right | 367.
|-
| 
|Kileskrift.
|align=right | 367.
|-
| 
|Runeskrift.
|align=right | 371.
|-
| 
|Latinsk Skrift.
|align=right | 375.
|-
| 
|Den middelalderlige Skrifts Historie.
|align=right | 376.
|-
| 
|Chifferskrift.
|align=right | 380.
|-
| 
|Stenografi.
|align=right | 389.
|-
| 
|Stenografien i Danmark og Norge.
|align=right | 402.
|-
| 
|Blindskrift.
|align=right | 412.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Bogtrykkerkunsten.|Bogtrykkerkunsten.]]'''
|-
|
|Bogtrykkerkunstens Opfindelse.
|align=right | 412.
|-
| 
|Bogtrykkerkunstens Begyndelse.
|align=right | 414.
|-
| 
|Tryk med bevægelige Typer.
|align=right | 418.
|-
| 
|Den gamle Bogtrykkerkunsts Teknik.
|align=right | 430.
|-
| 
|Skriften.
|align=right | 431.
|-
| 
|Skriftstøbningen.
|align=right | 434.
|-
| 
|Korrektur.
|align=right | 442.
|-
| 
|Maskinhjælp ved Sætning og Aflægning.
|align=right | 444.
|-
| 
|Presser.
|align=right | 447.
|-
| 
|Hurtigpressen.
|align=right | 449.
|-
| 
|Satinermaskinen.
|align=right | 464.
|-
| 
|Farven.
|align=right | 465.
|-
| 
|Stereotypi.
|align=right | 466.
|-
| 
|Klicheer.
|align=right | 469.
|-
| 
|Forskjellig Slags Tryk.
|align=right | 469.
|-
| 
|Et Statstrykkeri.
|align=right | 471.
|-
| 
|Bogtrykkerkunsten i Danmark.
|align=right | 474.
|-
| 
|Sørensens Sættemaskine.
|align=right | 477.
|-
| 
|Malling Hansens Skrivekugle.
|align=right | 479.
|-
| 
|Bogtrykkerier i Danmark.
|align=right | 480.
|-
| 
|Bogtrykkerier i Norge og Sverige.
|align=right | 481.
|-
| 
|Felttrykkeri i Danmark.
|align=right | 481.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Xylografien.|Xylografien.]]'''
|-
| 
|Xylografiens Historie.
|align=right | 483.
|-
| 
|Xylografiens Teknik.
|align=right | 486.
|-
| 
|Illustrerede Værker.
|align=right | 491.
|-
| 
|Kinesisk Bogtrykning.
|align=right | 492.
|-
| 
|Surrogater for Xylografien.
|align=right | 495.
|-
| 
|Træsnittet m. m. i Danmark.
|align=right | 499.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Kobber- og Staalstikkunsten.|Kobber- og Staalstikkunsten.]]'''
|-
| 
|Kobber- og Staalstikkunsten.
|align=right | 505.
|-
| 
|Kobberstikkunstens Historie.
|align=right | 508.
|-
| 
|Nielloarbejder.
|align=right | 509.
|-
| 
|Kobberstikkunstens Teknik.
|align=right | 510.
|-
| 
|Liniemaneren.
|align=right | 512.
|-
| 
|Punkteringsmaneren.
|align=right | 515.
|-
| 
|Rader- eller Ætsekunsten.
|align=right | 515.
|-
| 
|Den sorte Kunst.
|align=right | 517.
|-
| 
|Aquatintamaneren.
|align=right | 519.
|-
| 
|Staalstikkunsten.
|align=right | 520.
|-
| 
|Trykningen.
|align=right | 522.
|-
| 
|Surrogater for Kobber- og Staalstik.
|align=right | 523.
|-
| 
|Kobberstikkunsten i Danmark.
|align=right | 525.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Lithografien.|Lithografien.]]'''
|-
| 
|Lithografiens Historie.
|align=right | 528.
|-
| 
|Lithografiske Stene og Presser.
|align=right | 538.
|-
| 
|Lithografiens Kemi.
|align=right | 542.
|-
| 
|Manererne.
|align=right | 545.
|-
| 
|Gravermaneren.
|align=right | 548.
|-
| 
|Ætsemaneren.
|align=right | 548.
|-
| 
|Autografi.
|align=right | 549.
|-
| 
|Zinkografi.
|align=right | 550.
|-
| 
|Fotolithografi.
|align=right | 550.
|-
| 
|Oliefarvetryk.
|align=right | 551.
|-
| 
|Lithografien i Danmark.
|align=right | 552.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/De grafiske Kunster i kombineret Anvendelse.|De grafiske Kunster i kombineret Anvendelse.]]'''
|-
| 
|Maskiner.
|align=right | 555.
|-
| 
|Fabrikation af Værdipapirer.
|align=right | 560.
|}

[[Kategori:Opfindelsernes bog|*1]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1ducrtdubbs43n43uugnjbgab5au7fo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Opfindelsernes Bog bind IV</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3076</id>
    <revision>
      <id>431474</id>
      <parentid>10997</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431474</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13378" sha1="bfarbhwogasrbyzy7dpj1wxfc42g7l7" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Opfindelsernes Bog/Kredsløbet i Naturen.|Kredsløbet i Naturen.]]
| titel=[[Opfindelsernes Bog]]
| afsnit=Indhold bind IV.
| forfatter=André Lütken
| noter=
}}
{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;font size=&quot;5&quot;&gt;'''OPFINDELSERNES BOG.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;EN OVERSIGT&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;OVER&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Menneskets kulturhistoriske Udvikling og Fremskridt paa Videnskabens, Kunstens,'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Industriens  og Handlens Omraade fra tidligste Tid til vore Dage.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;Under Medvirkning af en større Kreds ansete Fagmænd,&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;redigeret af&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;3&quot;&gt;'''ANDRÉ LÜTKEN.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;'''Fjerde Bind.'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;Med 220 større og mindre i Texten trykte Afbildninger.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;(O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;THIELES BOGTRYKKERI.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;2&quot;&gt;1879.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}

&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Opfindelsernes bog.jpg
Billede:Opfindelsernes bog IV 1.jpg
Billede:Opfindelsernes bog IV 2.png
Billede:Opfindelsernes bog IV 3.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;&lt;br&gt;

==Indhold==

{|width=100% align=center
|width=10% |
|width=80% |
|width=10% |
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Kredsløbet i Naturen.|Kredsløbet i Naturen.]]''' 
|-
|
|
|align=right |1.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/De nyttige Bjergarter og Stenbryderen.|De nyttige Bjergarter og Stenbryderen.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |6.
|-
|
|Jordens Udviklingshistorie.
|align=right |7.
|-
|
|De geologiske Formationer.
|align=right |11.
|-
|
|Bjergarternes økonomiske Betydning.
|align=right |15.
|-
|
|Stenbryderens Værktøjer og Arbejdsmaade.
|align=right |17.
|-
|
|Sprængning med Krudt.
|align=right |20.
|-
|
|Tunnelboringer.
|align=right |21.
|-
|
|Boremaskiner.
|align=right |22.
|-
|
|Dagdrift og Grubedrift.
|align=right |23.
|-
|
|De nyttige Bjergarter og deres An­vendelse.
|align=right |25.
|-
|
|Porfyr, Melafyr, Basalt m. m.
|align=right |27.
|-
|
|Kalksten.
|align=right |32.
|-
|
|Serravezza, Massa og Karrara.
|align=right |37.
|-
|
|Gibs og Alabast. Serpentin.
|align=right |42.
|-
|
|Skifer.
|align=right |44.
|-
|
|Sandsten.
|align=right |47.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Jordbor og de borede Brønde.|Jordbor og de borede Brønde.]]'''
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |50.
|-
|
|Jordbor og Jordboring.
|align=right |52.
|-
|
|Interessante Boringer.
|align=right |60.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Grubedrift.|Grubedrift.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |67.
|-
|
|Grubedriftens Historie.
|align=right |68.
|-
|
|Gedigne Metaller. Malmer.
|align=right |74.
|-
|
|Malmernes Dannelse.
|align=right |82.
|-
|
|Malmernes Formforhold.
|align=right |84.
|-
|
|Malmernes Opsøgning og Brydning.
|align=right |87.
|-
|
|Grubebrydningsmethoder. Stoller og Schakter.
|align=right |90.
|-
|
|Afbygninger eller Drifter.
|align=right |94.
|-
|
|Bygninger i Gruber.
|align=right |99.
|-
|
|Markscheideren.
|align=right |100.
|-
|
|Faring og Fordring.
|align=right |101.
|-
|
|Ventilation.
|align=right |105.
|-
|
|Belysningen.
|align=right |109.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Grubearbejderen og Grubefelterne.|Grubearbejderen og Grubefelterne.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |115.
|-
|
|Bjergværker.
|align=right |117.
|-
|
|Statistiske Meddelelser.
|align=right |129.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Saltvindingen.|Saltvindingen.]]''' 
|-
|
|Saltets Betydning.
|align=right |132.
|-
|
|Saltets Forekomst i Naturen.
|align=right |133.
|-
|
|Vinding af Havsalt.
|align=right |138.
|-
|
|Fremstilling af Salt af Saltkilder og Saltsoler.
|align=right |142.
|-
|
|Saltvinding ved Bjergbrydning.
|align=right |146.
|-
|
|Sænkværker.
|align=right |156.
|-
|
|Borehuller til Vinding af Stensalt.
|align=right |157.
|-
|
|Statistiske Meddelelser med Hensyn til Saltproduktionen.
|align=right |158.
|-
|
|Borax og Borsyre.
|align=right |159.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Vinding af de fossile Brændselsstoffer.|Vinding af de fossile Brændselsstoffer.]]''' 
|-
|colspan=&quot;3&quot;|I. Stenkulsbrydningen m. m.
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |165.
|-
|
|Dannelsen af de fossile Brændselsstoffer.
|align=right |166.
|-
|
|Brydningen af de fossile Brændselsstoffer.
|align=right |177.
|-
|
|Statistiske Meddelelser med Hensyn til Kulproduktionen.
|align=right |185.
|-
|
|Svenske Stenkul.
|align=right |185.
|-
|
|Exploderende Gasarter.
|align=right |187.
|-
|
|Grubebrand.
|align=right |189.
|-
|colspan=&quot;3&quot;|II Jordolie og Petroleumsboringer.
|
|
|-
|
|Slamvulkaner.
|align=right |192.
|-
|
|Naftakilder.
|align=right |194.
|-
|
|Jordolie. Petroleumsboringer.
|align=right |195.
|-
|
|Jordoliens Oprindelse.
|align=right |203.
|-
|
|Statistiske Meddelelser med Hensyn til Petroleumsproduktionen.
|align=right |206.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Merskummets Vinding og Bearbejdelse.|Merskummets Vinding og Bearbejdelse.]]''' 
|-
|
|Merskummets kemiske Sammensætning.
|align=right |207.
|-
|
|Merskummets Forekomst.
|align=right |207.
|-
|
|Merskumlignende Naturprodukter.
|align=right |210.
|-
|
|Kunstigt Merskum m. m.
|align=right |210.
|-
|
|Merskumsindustrien.
|align=right |213.
|-
|
|Statistiske Meddelelser med Hensyn til Merskumsindustrien.
|align=right |219.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Ædelstenene.|Ædelstenene.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |220.
|-
|
|Ædelstenenes Forekomst.
|align=right |222.
|-
|
|Diamanten.
|align=right |223.
|-
|
|De største Diamanter.
|align=right |229.
|-
|
|Korund, Rubin, Safir.
|align=right |231.
|-
|
|Spinel.
|align=right |232.
|-
|
|Sirkon, Beryl, Smaragd.
|align=right |233.
|-
|
|Topas, Turmalin.
|align=right |235.
|-
|
|Granat.
|align=right |236.
|-
|
|Kryolit, Tyrkis, Opal.
|align=right |237.
|-
|
|Lasursten.
|align=right |238.
|-
|
|Malakit, Flusspat, Adular, Labrador.
|align=right |239.
|-
|
|Bernsten eller Rav.
|align=right |240.
|-
|
|Bjergkrystal.
|align=right |241.
|-
|
|Agat.
|align=right |244.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Ædelstenenes Slibning.|Ædelstenenes Slibning.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |246.
|-
|
|Diamantslibningen.
|align=right |247.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Vulkaner.|Vulkaner.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |251.
|-
|
|Vulkanernes geografiske Udbredelse.
|align=right |251.
|-
|
|Vulkanernes særlige Ejendommelig­heder.
|align=right |253.
|-
|
|Hovedperioder under vulkanske Udbrud.
|align=right|254.
|-
|
|Springkilder.
|align=right |259.
|-
|
|Bekjendte Vulkaner.
|align=right |260.
|-
|
|Jordskjælv.
|align=right |267.
|-
|
|Kemiske Betegnelser, der ere forskjellige paa Dansk og Norsk.
|align=right |277.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade.|Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade.]]''' 
|-
|
|Jordbruget i Almindelighed.
|align=right |278.
|-
|
|De dyrkede Planters og Husdyrenes Oprindelse.
|align=right |281.
|-
|
|Jordbrugets historiske Udvikling.
|align=right |282.
|-
|
|Landbrugsstatistik.
|align=right |291.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Agerjorden og dens Behandling.|Agerjorden og dens Behandling.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |295.
|-
|
|Agerjordens Bearbejdning.
|align=right |301.
|-
|
|Agerbrugsredskaber og -maskiner.
|align=right |303.
|-
|
|Afgrøftningen.
|align=right |322.
|-
|
|Vanding.
|align=right |325.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Planterne og deres Dyrkning.|Planterne og deres Dyrkning.]]''' 
|-
|
|Planternes Ernæring. Gjødningsstoffer.
|align=right |326.
|-
|
|Landbrugsstatik.
|align=right |333.
|-
|
|Kulturplanterne og deres Dyrkning.
|align=right |335.
|-
|
|Rodfrugter.
|align=right |342.
|-
|
|Olieplanter og narkotiske Planter.
|align=right |344.
|-
|
|Foderavlen.
|align=right |348.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Husdyrbruget.|Husdyrbruget.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |352.
|-
|
|Statistiske Oplysninger.
|align=right |354.
|-
|
|Kreatursygdomme.
|align=right |356.
|-
|
|Husdyrenes Oprindelse, Udbredelse og Forædling.
|align=right |356.
|-
|
|Hesten.
|align=right |358.
|-
|
|Kvæget.
|align=right |365.
|-
|
|Faaret.
|align=right |372.
|-
|
|Svinet.
|align=right |377.
|-
|
|Fjerkræavlen.
|align=right |378.
|-
|
|Biavlen.
|align=right |382.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Havekunstens Historie.|Havekunstens Historie.]]''' 
|-
|
|Haverne før Romerne.
|align=right |385.
|-
|
|Romernes Haver.
|align=right |387.
|-
|
|Middelalderens Haver.
|align=right |391.
|-
|
|Renaissancens Haver.
|align=right |392.
|-
|
|Rokokkotidens Haver.
|align=right |395.
|-
|
|Den franske Havestils Haver.
|align=right |395.
|-
|
|De landskablige Havers Fremkomst.
|align=right |399.
|-
|
|Den danske Havekunst.
|align=right |406.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m.|Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |409.
|-
|
|Skovens Indflydelse paa Sundheds­tilstanden.
|align=right |410.
|-
|
|Skovens Udbredelse; Træarter.
|align=right |411.
|-
|
|Danmarks Skove.
|align=right |414.
|-
|
|Norges Skove.
|align=right |415.
|-
|
|Sverigs Skove.
|align=right |416.
|-
|
|Skovens Forvaltning.
|align=right |417.
|-
|
|Skovens Fornyelse.
|align=right |418.
|-
|
|Skovdriften.
|align=right |420.
|-
|
|Skovens Fjender.
|align=right |422.
|-
|
|Driftsplanen.
|align=right |424.
|-
|
|Træernes Fordeling.
|align=right |425.
|-
|
|Sortering og Opstabling af Træet.
|align=right |426.
|-
|
|Transporten.
|align=right |427.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Skovens Benyttelse.|Skovens Benyttelse.]]''' 
|-
|
|Træets Bearbejdelse.
|align=right |430.
|-
|
|Brænde og Trækul.
|align=right |432.
|-
|
|Biprodukter af Skovbruget.
|align=right |433.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Jagten.|Jagten.]]''' 
|-
|
|Vildtets Inddeling og Forekomst.
|align=right |436.
|-
|
|Vildtets Fredning.
|align=right |437.
|-
|
|Jagthunde m. m.
|align=right |438.
|-
|
|Jagtkunsten.
|align=right |439.
|-
|
|Jagt paa Fuglevildt.
|align=right |451.
|-
|
|Pelsjagt.
|align=right |456.
|-
|
|Jagt paa Søfugle.
|align=right |459.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Vandet og dets Skatte.|Vandet og dets Skatte.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |463.
|-
|
|Havet og dets Kyster.
|align=right |464.
|-
|
|Vandets og Luftens Strømninger. Havstrømninger.
|align=right |466.
|-
|
|Vindene.
|align=right |468.
|-
|
|Stormene.
|align=right |470.
|-
|
|Havvandets Farve.
|align=right |477.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Havets Frembringelser.|Havets Frembringelser.]]''' 
|-
|
|Muslinger, Østers og Østersavl.
|align=right |480.
|-
|
|Perlemuslingen og Perlefiskeriet.
|align=right |487.
|-
|
|Koralfiskeriet.
|align=right |492.
|-
|
|Svampefiskeriet.
|align=right |492.
|-
|
|Vinding af Tang.
|align=right |494.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Det egentlige fiskeri.|Det egentlige fiskeri.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |496.
|-
|
|Havfiskenes Betydning.
|align=right |496.
|-
|
|Sildefiskeriet.
|align=right |497.
|-
|
|Pilcharden, Brislingen, Sardellen.
|align=right |498.
|-
|
|Kabliaufiskeriet m. m.
|align=right |499.
|-
|
|Thunfiskeriet.
|align=right |504.
|-
|
|Krabber og Hummer m. m.
|align=right |506.
|-
|
|Skildpaddefangst.
|align=right |506.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Fangst af Hvaler, Sæler og Hvalrosser.|Fangst af Hvaler, Sæler og Hvalrosser.]]''' 
|-
|
|Hvalerne og Hvalfangsten.
|align=right |508.
|-
|
|Hvalfangerskibets Udrustning.
|align=right |510.
|-
|
|Fangst af Sæler og Hvalrosser.
|align=right |513.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Ferskvandsfiskeriet.|Ferskvandsfiskeriet.]]''' 
|-
|
|Indledende Bemærkninger.
|align=right |514.
|-
|
|Laxefiskeriet.
|align=right |516.
|-
|
|Størfiskeriet.
|align=right |518.
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid GRAY;&quot; | '''[[Opfindelsernes Bog/Fiskeavlen (Piscikulturen).|Fiskeavlen (Piscikulturen).]]''' 
|-
|
|
|align=right |522.
|}

[[Kategori:Opfindelsernes bog|*4]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bfarbhwogasrbyzy7dpj1wxfc42g7l7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Holmens Kirke - Indskrift på bagsiden af altertavlen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3089</id>
    <revision>
      <id>431321</id>
      <parentid>38864</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431321</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4999" sha1="5vko16iz7zztcn6gem0kcvwrtn6e3ie" xml:space="preserve">{{header
| titel=Holmens Kirke - Indskrift på bagsiden af altertavlen
| override_forfatter=ukendt
| noter={{Udgave}}
&lt;i&gt;Note: Indskriften er malet i flere omgange, og de nyere dele er lavet med en mindre skrift end de ældre. Dette er forsøgt gengivet her med forskellige fontstørrelser. Linierne med den lille skrift er desuden meget lange, længere end der er plads til på de fleste skærme, derfor er der brugt dobbelt linieafstand, for at tydeliggøre, hvordan teksten er liniedelt på altertavlen.&lt;/i&gt;
{{Wikipedia|Holmens Kirke}}
}}
[[Billede:Holmens_Kirke_Copenhagen_altar_backside.jpg|thumb|150px|right|Indskriften på altertavlen.]]

&lt;font size=&quot;+2&quot;&gt;&lt;center&gt;Vdi CHRISTIANI QUARTI Tiid&lt;/center&gt;

ANNO 1619 den 5 sept: Er dette sted Induiet til en kirke, Aff superintendenten Docter Hans Resen.

Effter ad den tilforne haffde werrit en smidie Vdi den nordost Ende oc kaltis den Store Smedie som nu er paa

Holmen, oc udi den Sudueste ende haffuer veret en mynt, som nu Coret er. Offuen paa samme mynt vaar en NAVI

GATIONSskole. Vdi samme Aar er Mester NIELS MICHELSØN Aalborrig fordum Sognepræst udi Helsingborg

bleffvet denne Kirkis første præst, oc forbleff indtill hand for allerdom RESIGNEREDE. Som vaar 1639, døde 1645

Oc bleff det første liig i denne kirke.    Anno 1639 Kom Mester ANDES ANDERSØN fra Woer i Judland

oc bleff denne Stedz Sognepræst oc PROVIST offuer Hans Kong:May, skibspræster til 1642: hand bleff Bisp i AALborg.

ANNO 1640 Er denne Kongelige kirke foruidet oc bleff til en Korskirke oc med PULPURTUR Runt om, saa oc med stolle oc

dynnickeuerck, beprydet.     ANNO 1642 Kom Mester Niels Christensøn Spend fra Sæby kald i wendsyszel oc bleff ilige

maade denne stedz Sognepræst og PROVIST.     ANNO 1646 Er Captein Willem Euensen oc Niels Olsøn delleskriffüer paa

holmen bleffüen denne Stedz første kirkeuerger. Vdi FREDERICI TERTI Tiid,    ANNO 1657. In Octobri Er

GABRIEL JACOBSØN forordnit at were denne kirkis forstandere,&lt;/font&gt; huilken døde ANNO 1684 den 14 Desember: og blev Kierkeverger i hans Sted, Hans Svensen Veiermester Ved Holmen Effter

Huis døød Annno 1694: Den 24 FEBRU: Bleve Tuende Kierk vergere, Nicolai Klomand Munstersckriver, og Peter Wartberg, Veiermester Ved Holmen, hvilken sidst tog Kierkevergeriet an allene, Anno 1699, Den 30. Juni indtil 1. JANU: 1705, da

JACOB ANDERSØN INUENTARII Sckriver ved Holmen hannem blev ADIUNGERET.

&lt;font size=&quot;+2&quot;&gt;ANNO 1658. Er dette Choer med Panillet oc dehs stafering beprydet.    Anno 1661 Er denne Altertaulle opsat.&lt;/font&gt;   Anno 1662 Er denne

ny Prækestoel opsat oc til hielp den at betale haffuer Jacob Peitersen Kong: May: offuer Cammertiener giffuen 200 Rix dal: Saa oc Hans Hansen Hindis Dronig: Mays: Høibetrode forualter offuer Laaland oc Falster giffue 200 Rix.

Anno 1664 Ny aars dag Døde Mester Niels Spend, vdi Hans sted bleff Mester Torkild Tuesöen Som da var Sogneprest I Helsingborg fordret aff Hans Mays: at vere igien dette Stetz Sogne Præst oc Prouist, gjorde sin förste Præken her vdi

Kirken Dominica Esto Mihi Anno 1665: I Novembri maanit bleff M: Torkild vduald at vere Bisp vdi Aalborig effter DOCTOR Andersis død, bleff midler tiid Kaldet Herfra oc til Hoffprædicanter, Vdi hans sted bleff Her Hans Hansen Seidelin

da øffuerst Cappelan vdi Helsingor aff Høiestbemelt: Kong: Mays: Forordnet at vere denne Stedz Sogne Prest oc Prouist, gjorde der effter sin første Præken ny Aars dag 1666 her i Kirken. Herre Jesu giff at alting maa Skie dig till ærre.

Anno 1668 den 20 Junij, Døde M: Hans Hanszen SEIDELIN, Oc vdi Hans sted, aff Höiest Bemlte Kong: Mayt. Blef Kaldet M: Nicolaus LUNDT, Da Sogne Præst til St: Peters Kirche vdi Nested att Verre denne sted

Sogneprest oc Proüist gjorde Sin Første Prædichen her, Dominica XI p: Trinit: Den 2 Augusti 1668. Ao. 1676 den 15 Augusti Döde MAG: NICOLAUS LUNDT, oc Blef begrauen I St: NICOLAI Kirchis CHOER Hoes Sine Fædre

Af Gud oc Kongen, bleff Kaldet igien, I Nesby, I Skaane, til att wære denne Steds Sognepræst oc Proust Hr Jens Hansen uinter, Efterat Hand I 13 Aar Haffde været Medtienere til Denne Sted: Indsatt Sig Selff Dom: 16 p: Trin: 10 Sept.

Anno 1686, Den 17. Septem: Döde Magister Jens winter og blev Effter Bisettelse og liigprädicken her i Kierken, Begraven Udi S. NIKOLAI Kierke, i Hans sted blev Mag: Gert Wincke Kaldet fra Christians Hauens Kierke til at Väre Proust og SognePrest Herved Steden og

Holdt Han sin förste Prädicken og satte sig selv in Dom: 18 post TRINIT: som var den 3 October Samme Aar. Anno 1702 Den 3 Februar: Döde Mag: Gert Wineke, og bleff begraven her i Kierken i Hans sted blef kaldet Mag: Iver Brinck, som var

SognePrest til den Danscke Kierke i London udi Engeland Til ad Være Prov og Sognepre her ved Kiirken Hus første Prædicken da hand og indsatte sig selv sckede Dom. Palmarum, den 9 April = 1702. Gud giue dertil Krafft og Velsignelse =.

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Danmarkshistorie]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5vko16iz7zztcn6gem0kcvwrtn6e3ie</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En liden stund</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3092</id>
    <revision>
      <id>431252</id>
      <parentid>67397</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431252</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2765" sha1="l54lz2oyt6de5vtqkn19nwdfhtgdkyn" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Melodi af Johan Friis
       | Billed = En liden stund JF.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S Grundtvig]], 1843
       | Komponist = Johan Friis 1892
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: En liden stund JF.ogg|En liden stund (Johan Friis)]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = Melodi af A.P. Berggreen
       | Billed = En liden stund APB.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S Grundtvig]], 1843
       | Komponist = [[w:A.P. Berggreen|A.P. Berggreen]], 1852
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: En liden stund APB.ogg|En liden stund (A.P. Berggreen)]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = Johannes Rhau 
       | Billed = En liden stund JR.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S Grundtvig]], 1843
       | Komponist = Johannes Rhau 1589
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:En liden stund JR.ogg|En liden stund (Johannes Rhau)]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = &quot;Mainz&quot;
       | Billed = En liden stund M.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S Grundtvig]], 1843
       | Komponist = Anonym komponist 1605
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:En liden stund M.ogg|En liden stund]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

==Noter==
Denne salme har melodier fælles med [[Du, Herre Krist]]&lt;br&gt; og [[Jeg ved en blomst så favr og fin]].&lt;br&gt;
Ydermere findes der 4 melodier til salmen: &lt;br&gt;
en fra 1589 af Johannes Rhau, en fra 1605&lt;br&gt; (tilskrevet &quot;Mainz&quot; hvem eller hvad det så end er?)&lt;br&gt; 
samt melodi af A.P. Berggreen 1852 og Johan Friis 1892.

==Teksten==
&lt;poem&gt;
1
En liden stund
i rosens lund
vi rødme kun og blegne;
af blomstens art
og med en fart
nedsunket snart
er alt i disse egne.

2
En liden stund
skal dødens blund
dog kun for kristne vare;
såkornets art:
af muldet snart
op med en fart,
skal i vort kød sig klare.

3
En liden stund
i verden kun
og evig hos sin Fader,
det er hans art,
som kommer snart
med lynets fart
og Himlen os oplader.

4
En liden stund
i rosens lund
og evig i Guds-haven;
så høsten her
og våren dér
er dog nok værd
en vinternat i graven.

5
En liden stund,
et stille blund,
da skal alt mørket vige;
i morgengry
foruden sky
Guds sol den ny
os hilser i Guds rige.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Johannes Rhau komponist]]
[[Kategori:Anonym komponist]] 
[[Kategori:A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori:Johan Friis komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>l54lz2oyt6de5vtqkn19nwdfhtgdkyn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Edvard 8. af Det Forenede Kongerige. Afskedstale</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3101</id>
    <revision>
      <id>431249</id>
      <parentid>75025</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431249</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3098" sha1="moo2pbqwttfr8cfxj04ykgmjdsf4q9b" xml:space="preserve">[[Image:Edward abdication.png|right|400px]]
OMSIDER er det Øjeblik kommet, hvor jeg selv kan sige nogle Ord. Jeg har aldrig ønsket at lægge Skjul paa noget, men indtil nu har forfatningsmæssige Hensyn forbudt mig at tale. &lt;/BR&gt;
For nogle faa Timer siden udførte jeg min sidste Regeringspligt, og nu, da jeg er blevet efterfulgt paa Tronen af min Broder, [[Hertugen af York]], maa mine første Ord være en [[Troskabserklæring]] til ham. Denne giver jeg af hele mit Hjerte. &lt;/BR&gt;
I kender alle de Grunde, som har bevæget mig til at give Afkald på Tronen. Men jeg ønsker, at I skal forstå, at da jeg traf min Beslutning, &quot; glemte jeg ikke det Land og det Imperium, som jeg har forsøgt at tjene gennem 25 År som [[Prins af Wales]] og nu i den sidste Tid som Konge. Men I må tro mig, når jeg siger Jer, at jeg har fundet det umuligt at bære det tunge Ansvar og at udføre mit Arbejde som Konge, sådan som jeg selv ønskede at gøre det, uden Hjælp og Støtte fra den Kvinde, jeg elsker.&lt;/BR&gt; 
Og jeg ønsker, at I skal vide, at den Beslutning, jeg har truffet, står for min egen Regning og for min Regning alene. Dette var en Sag, hvor jeg selv måtte træffe mit Valg. Den anden Person, hvem Sagen mest angik, har lige til det sidste prøvet at overtale mig til at følge en anden Vej. Når jeg har truffet denne den alvorligste Beslutning i mit Liv, er det sket ene og alene med Tanken på, hvad der i det lange Løb vilde være bedst for alle. &lt;/BR&gt;
Det har gjort min Beslutning mindre vanskelig for mig at træffe, at jeg vidste, at min Broder med sin mangeaarige Erfaring i Landets Sager og sine smukke Karakteregenskaber kunde indtage min Plads med det samme, uden at Rigets Liv og Fremskridt forstyrredes eller led Skade. Han har en uforlignelig Gave, som han deler med mange af Jer, men som ikke er blevet forundt mig - et lykkeligt Hjem med Hustru og Børn. &lt;/BR&gt;
I disse tunge Dage har jeg fundet Trøst hos hendes Majestæt min Moder og hos min Familie. Kronens Ministre, og især Mr. [[Baldwin]], har altid behandlet mig med alt muligt Hensyn. Der har aldrig været nogen Uoverensstemmelse i Forfatningsspørgsmål mellem mig og dem eller mellem mig og Parlamentet. M min Fader er jeg blevet oplært i Forfatningens Traditioner, og jeg vilde aldrig have tilladt, at en sådan Situation opstod. &lt;/BR&gt;
Som Prins af Wales og senere som Konge har jeg altid mødt den største Venlighed hos alle Kasser af Folket, overalt i Riget hvor jeg har levet og færdedes. For dette er jeg dybt taknemmelig. &lt;/BR&gt;
Jeg forlader nu det offentlige Liv og lægger min Byrde fra mig. Der vil maaske gaa nogen Tid, før jeg vender tilbage til mit Fædreland, men jeg vil altid følge det britiske Folks og Riges Skæbne med dyb Interesse, og hvis jeg nogensinde i Fremtiden kan tjene hans Majestæt som Privatperson, skal jeg ikke svigte; &lt;/BR&gt;
Og nu har vi alle en ny Konge. Jeg ønsker ham og Jer, hans Folk, Lykke og Medgang af hele mit Hjerte. &lt;/BR&gt;&lt;/BR&gt;

GUD VELSIGNE JER ALLE.&lt;/BR&gt;
GUD BEVARE KONGEN.

[[Kategori:Historiske dokumenter]]
[[Kategori:Historie]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>moo2pbqwttfr8cfxj04ykgmjdsf4q9b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Santa Lucia</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3176</id>
    <revision>
      <id>431497</id>
      <parentid>35394</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431497</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="809" sha1="abvni7u83eblldtm5l6usfvpzapmbpg" xml:space="preserve">{{Sanginformation2
       | Navn = 
       | Billed = Santa Lucia.png
       | Forfatter = Anonym, nedskrevet af Teodoro Cottrau
       | Komponist = Anonym, nedskrevet af Teodoro Cottrau
       | Midi =
       | Ogg = [[media:Santa Lucia.ogg|Lyt her]]
       | MuseScore = [http://musescore.com/sheetmusic?text=Santa+Lucia MuseScore]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Santa Lucia (sang)
}}

Sangen er en napolitansk folkesang, der er nedskrevet distribueret af komponisten [[w:Teodoro Cottrau|Teodoro Cottrau]] i 1849.

Den danske &quot;for-juls&quot; tekst er af [[w:Alex Garff|Alex Garff]] (1904-1977) og kan ikke vises her.

[[en:Saint Lucy]]

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Alex Garff forfatter]]
[[Kategori:Teodoro Cottrau komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>abvni7u83eblldtm5l6usfvpzapmbpg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til glæden</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3224</id>
    <revision>
      <id>431538</id>
      <parentid>14583</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431538</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3062" sha1="mddti5bapj60ds6eugyc7i1mphdiy5j" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Til Glæden
       | Billed = -
       | Forfatter = [[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]], 1825 
       | Komponist = [[w:Knud Vad Thomsen|Knud Vad Thomsen]], 1938
       | Midi = -
       | Ogg = -
       | Lilypond = -		
       | violin = -
       | Link = -
}}


'''Oprindelig version'''

Hulde Engel! Du min hjerte Ven! &lt;br/&gt;  
Troe Ledsager i de svundne Dage! &lt;br/&gt;  
Sig mig da, hvor er du flygtet hen? &lt;br/&gt;  
Sig mig, naar — naar kommer Du tilbage? &lt;br/&gt;  

    
Skjøn og tro — engang du fulgte mig, &lt;br/&gt;  
Da min Sjæl var fri for Sorg og Smerte; &lt;br/&gt;  
Nu — jeg føler, nu jeg savner Dig, — &lt;br/&gt;  
Og Du bor jo stadig i mit Hjerte? &lt;br/&gt;  

    
Ukaldt var du dengang altid nær, &lt;br/&gt;  
Leged med mig vaagen og i Drømme! &lt;br/&gt;  
Nu, jeg kalder Dig, o Ven saa kjer! — &lt;br/&gt;  
Ubønhørt jeg maae i Taarer svømme. &lt;br/&gt;  
    

Bor Du i det Hus, hvor sidste Gang &lt;br/&gt;  
Du har mine Læber lært at smile? &lt;br/&gt;  
Bor Du paa den løvbekrandste Vang, &lt;br/&gt;  
Hvor Du saa min Morgenstund henile? &lt;br/&gt;  
    

Blev Du i det Hus, som jeg forlod, &lt;br/&gt;  
Da mig Skjæbnen ud i Stormen kasted? &lt;br/&gt;  
Hos den Kilde, som fra Bakkens Fod &lt;br/&gt;  
mellem Blomsterne forbi mig hasted? &lt;br/&gt;  
    

Bor du der blandt hine Stjerners Hær, &lt;br/&gt;  
Som jeg saa paa Himmelbuen tindre? &lt;br/&gt;  
Har ej Himlen da det samme Skjær? &lt;br/&gt;  
Er dens høje Stjernehvælving mindre? &lt;br/&gt;  

    
Er ej nu, som fordum, &quot;Haven&quot; grøn? &lt;br/&gt;  
Kilden klar udi sin Blomsterramme? &lt;br/&gt;  
Er min Ungdoms sjæl ej længer skjøn? &lt;br/&gt;  
Eller — er jeg selv ej mer den samme? &lt;br/&gt;  

    
Milde Engel! kom endnu engang! &lt;br/&gt;  
Fyld min Barm med hine Længsler søde! &lt;br/&gt;  
Tryl mit Hjerte med din blide sang! &lt;br/&gt;  
Qvæg mit Blik med Haabets Morgenrøde! &lt;br/&gt;  

    
Se! jeg søger dig — o kom igjen! &lt;br/&gt;  
Hør! jeg kalder, kom igen tilbage! &lt;br/&gt;  
Før mig til mit gamle Eden hen — &lt;br/&gt;  
Eller til et nyt du skal mig drage! &lt;br/&gt;

'''Forkortet version i tillempet retskrivning'''

Hulde engel, du min barndomsven! &lt;br/&gt;
tro ledsager i de svundne dage! &lt;br/&gt;
sig mig da, hvor est du flygtet hen? &lt;br/&gt;
Sig mig, når, når kommer du tlbage? &lt;br/&gt;


Skønt ukendt - du engang fulgte mig,  &lt;br/&gt;
da min sjæl var fri for sorg og smerte;  &lt;br/&gt;
nu jeg kender, nu jeg sjunger dig,   &lt;br/&gt;
ak! hvi flygter du nu fra mit hjerte? &lt;br/&gt;


Er ej nu, som fordum, lunden grøn?  &lt;br/&gt;
kilden klar udi sin blomsterramme?  &lt;br/&gt;
Er min ungdomsdal ej længer skøn?  &lt;br/&gt;
Eller - er jeg selv ej mer' den samme? &lt;br/&gt;


Milde engel! kom endnu en gang! &lt;br/&gt;
fyld min barm med hine længsler søde! &lt;br/&gt;
tryl mit hjerte med din serafsang! &lt;br/&gt; 
kvæg mit blik med håbets morgenrøde! &lt;br/&gt;


Se! jeg søger dig - o, kom igen! &lt;br/&gt; 
Hør! jeg kalder, kom igen tilbage! &lt;br/&gt; 
før mig til mit gamle Eden hen - &lt;br/&gt; 
eller til det ny du snart mig drage! &lt;br/&gt;
[[Kategori:Livets gang]]
[[Kategori:Steen Steensen Blicher forfatter]]
[[Kategori:Knud Vad Thomsen komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>mddti5bapj60ds6eugyc7i1mphdiy5j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Adolf var af stand velbåren</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3261</id>
    <revision>
      <id>431145</id>
      <parentid>64980</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:28:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431145</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2173" sha1="8y4a8q3yvdrp1j28dtvqj9z0405gac8" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Adolf var af stand velbåren
       | Billed = Adolf var af stand velbåren.gif
       | Forfatter = [[Forfatter:Julius Strandberg|Julius Strandberg]]
       | Komponist = ukendt
       | Midi = [[Media:Adolf_var_af_stand_velbåren.mid|Adolf var af stand velbåren]]
       | Ogg =
       | Lilypond =
       | violin =
       | Link =
}}

'''Adolf var af stand velbåren'''&lt;br/&gt;
''Denne sang er en parodi på skillingsviserne, der var populære gennem 1800-tallet, og som bl.a. handlede om ulykkelig kærlighed og død og ulykke.''


Adolf var af stand velbåren &lt;br/&gt;
men han elsked' Thora uden held &lt;br/&gt;
Så sprang han lige ud fra Rundetårn &lt;br/&gt;
og slog sig rent forskrækkeligt ihjel. &lt;br/&gt;


Thora sad og græd ved nålen &lt;br/&gt;
Da hun fik at vide Adolfs død &lt;br/&gt;
gik hun hen og drak af vitriolen &lt;br/&gt;
og døde af den slemme drik hun nød. &lt;br/&gt;


Adolfs fader tålte ikke &lt;br/&gt;
at hans søn så skrækkelig omkom. &lt;br/&gt;
Traurig hængte han sig i en strikke &lt;br/&gt;
da først han havde drukket flasken tom. &lt;br/&gt;


Moderen fik knap fornummen &lt;br/&gt;
at de andre sådan vandred' bort &lt;br/&gt;
før hun tog en snaps af opiummen &lt;br/&gt;
og sov sig død, ak livets fryd er kort. &lt;br/&gt;


Thoras far var død, men mo'ren &lt;br/&gt;
troede Thora mored' sig på bal. &lt;br/&gt;
Da hun hørte Thora var kreporen &lt;br/&gt;
hun droned' sig i Fredrik'holms kanal. &lt;br/&gt;


Thoras onkel, ham sergenten, &lt;br/&gt;
da han fatted' Thora var ej mer' &lt;br/&gt;
skød han sig og elve børn og tanten &lt;br/&gt;
med røgfrit krudt fra et rep'tergevær &lt;br/&gt;


Deres skrædder var af slagsen, &lt;br/&gt;
da han mærked' Thora var ej mer, &lt;br/&gt;
myrded' han sig samme dag med saksen. &lt;br/&gt;
Da konen så det døde hun af skræk. &lt;br/&gt;


Og en mand der kom fra Fy-en, &lt;br/&gt;
skønt han ingen af dem havde kendt, &lt;br/&gt;
da han så hvor galt det var i byen &lt;br/&gt;
så skød han sig ved Thoras hus omtrent. &lt;br/&gt;
&lt;/br&gt;
Jeg som drejer denne kasse
&lt;/br&gt;
Jeg er træt af livet ser i vel
&lt;/br&gt;
Men jeg vil ikke dø som denne masse,
&lt;/br&gt;
Nej, jeg vil langsomt drikke mig ihjel

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Vrøvleviser]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8y4a8q3yvdrp1j28dtvqj9z0405gac8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der var en gammel gubbe</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3264</id>
    <revision>
      <id>431228</id>
      <parentid>69126</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431228</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1980" sha1="3oyay1b54jncgfvlrqeurx7vpg1ztor" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Der var en gammel gubbe
       | Billed = Der_var_en_gammel_gubbe.gif
       | Forfatter = ukendt 
       | Komponist = ukendt
       | Midi = [[media:Der var en gammel gubbe.mid|Der var en gammel Gubbe]]
       | Ogg = -
       | Lilypond = -		
       | violin = 
       | Link = 
}}

''Sangen er en vrøvlevise, sandsynligvis fra slutningen af 1800-tallet.'' 
----
:Der var en gammel gubbe,
:han havde ingen skæg.
:På ho’det var li’så skaldet
:Som et spejleæg.
::Syng med nu alle mand 
::syng med så godt I kan
::Historien er mægtig god
::hvis bare den var sand


:Så havde han en kone.
:Hun slog ham meget tit.
:Så slog han bare løs igen,
:og så var de jo kvit.


:Hans kone var en kælling.
:Han fik ej anden mad, 
:end sveden risenvælling
:og et årligt brusebad.


:Hans støvle den var hullet.
:Hans hat var meget sløj.
:Han gik i gummifrakke
:og et nyt sæt væggetøj.


:Hans 34 sønner 
:de lavede kommers.
:Den ældste han var 15 år
:den yngste var 70.


:De boede i en hytte
:langt ude i en skov,
:og levede af agerbrug 
:og alt tilfældigt sjov.


:I hytten var en stue,
:den var ikke vid’re stor.
:Når de alle var derinde
:var de halve udenfor.


:På taget var en hane.
:Den galed’ i et væk.
:Det var en værre hane –
:den ku’ ikke lægge æg.


:Nu sidder han derinde
:med kone barn og viv
:og spiser jord og pinde 
:sådan blot for tidsfordriv.


:Men det er længe siden,
:halvfjerde hundred’ år.
:Og op igennem tiden
:har man glemt hvor hytten står.


:På taget sidder hanen,
:Hvis ikke den er fløj’n.
:Og hvis det hele ej er sandt
:Så tror jeg det er løgn.
----
''Den synges også med omkvædet:'' 
::Vi sad ved samme spand, 
::med fingrene i vand. 
::Vi skrælled’ hele dagen 
::og vi var kun otte mand

{{PD-anon-1923}}

[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Vrøvleviser]]
[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>3oyay1b54jncgfvlrqeurx7vpg1ztor</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bonden han spændte sin bøsse på knæ</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3270</id>
    <revision>
      <id>431172</id>
      <parentid>21367</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431172</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3303" sha1="orighn9vu43eifyf3iilbiehcilwxfy" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Bonden han spændte sin bøsse på knæ
       | Billed = Bonden han spændte sin bøsse på knæ.gif
       | Forfatter = ukendt 
       | Komponist = ukendt
       | Midi = [[media: Bonden han spændte sin bøsse på knæ.mid| Bonden han spændte sin bøsse på knæ]]
       | Ogg = -
       | Lilypond = -		
       | violin =
       | Link = -
}}

''Sangen er en vrøvle- og drillevise. Teksten kan godt være meget gammel, fordi skurken i sangen er den grådige biskop, et fænomen, der forsvandt med Reformationen. Til gengæld har bonden en bøsse, hvilket indikerer, at vi mindst er i 1600-tallet. Melodien derimod er noget yngre, tidligst fra 1700-tallet, men sandsynligvis fra ca. 1800.'' 
----
Bonden han spændte sin bøsse på knæ. &lt;br/&gt;  
''Hejsa filuri - fida - lalalera.''&lt;br/&gt;
Så skød han den krage som sad i det træ.&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalaleluri''&lt;br/&gt;
''firajsa - filuri - fida - lalera.''&lt;br/&gt;


Så kom der bud fra bispens gård:&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalalera.''&lt;br/&gt;
Hør hvor er den krage, du skød i går?&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalaleluri''&lt;br/&gt;
''firajsa - filuri - fida - lalera.''&lt;br/&gt;


Af øjnene gjorde jeg spejleglas,&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalalera.''&lt;br/&gt;
af halsen der laved' jeg timeglas.&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalaleluri''&lt;br/&gt;
''firajsa - filuri - fida - lalera.''&lt;br/&gt;


Og kødet jeg salted' i baller og kar,&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalalera.''&lt;br/&gt;
foruden den steg jeg forærte min far.&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalaleluri&lt;br/&gt;
firajsa - filuri - fida - lalera.''&lt;br/&gt;


Og kødet jeg salted' i baller og kar,&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalalera.''&lt;br/&gt;
foruden den steg jeg forærte min far.&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalaleluri''&lt;br/&gt;
''firajsa - filuri - fida - lalera.''&lt;br/&gt;


Med fjerene tækked' jeg femten fag hus,&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalalera.''&lt;br/&gt;
som så kunne skøtte for regn og for rusk.&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalaleluri''&lt;br/&gt;
''firajsa - filuri - fida - lalera.''&lt;br/&gt;


Af ribbe'ne laved' jeg kongen en brig,&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalalera.''&lt;br/&gt;
den største som no'ntid i havene gik.&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalaleluri''&lt;br/&gt;
''firajsa - filuri - fida - lalera.''&lt;br/&gt;


Af tarmene snoed' jeg takkel og tov,&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalalera.''&lt;br/&gt;
som nok kunne tjene til briggens behov.&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalaleluri''&lt;br/&gt;
''firajsa - filuri - fida - lalera.''&lt;br/&gt;


Af skindet der syed' jeg femten par sko,&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalalera.''&lt;br/&gt;
foruden de par tøfler jeg forærte min mor &lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalaleluri''&lt;br/&gt;
''firajsa - filuri - fida - lalera.''&lt;br/&gt;


Af gumpen der gjorde jeg saltmadsfad.&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalalera.''&lt;br/&gt;
Kom hid kammerater og få et styk' mad!&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalaleluri''&lt;br/&gt;
''firajsa - filuri - fida - lalera.''&lt;br/&gt;


Af rumpen der gjorde jeg drikkekrus.&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalalera.''&lt;br/&gt;
kom her kammerater og få jer en rus!&lt;br/&gt;
''Hejsa filuri - fida - lalaleluri''&lt;br/&gt;
''firajsa - filuri - fida - lalera.''&lt;br/&gt;

[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Vrøvleviser]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]

[[sv:Och bonden han körde till furuskog]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>orighn9vu43eifyf3iilbiehcilwxfy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Da jeg kom til verden og fatter blev far</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3273</id>
    <revision>
      <id>431187</id>
      <parentid>8966</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431187</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1784" sha1="ma74svw85tgs3qstg3m9sajkhvcbtjj" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Da jeg kom til verden
       | Billed = Da jeg kom til verden.gif
       | Forfatter = ukendt 
       | Komponist = ukendt
       | Midi = [[media: Da jeg kom til verden.mid| Da jeg kom til verden]]
       | Ogg = -
       | Lilypond = -		
       | violin =
       | Link = -
}}

''Sangen er en vrøvlevise, sandsynligvis fra slutningen af 1800-tallet. Melodien har været anvendt til andre tekster'' 
----

Da jeg kom til verden, og fatter blev far,&lt;br/&gt;
lå mutter i sengen og spilled' guitar. &lt;br/&gt;
Og skønt, at jeg ved, jeg blev taget med tang, &lt;br/&gt;
lå mutter i sengen og spilled' og sang&lt;br/&gt;
tra-la.... &lt;br/&gt;


Når vi sku' ha' middagsmad alle vi små, &lt;br/&gt;
så brændte kartoflerne altid på, &lt;br/&gt;
og grøden blev sveden hver eneste gang, &lt;br/&gt;
for mutter sad bare og spilled' og sang. &lt;br/&gt;
tra..&lt;br/&gt;


Engang i vor kælder et vandrør der spang, &lt;br/&gt;
og vandet fossede dagen lang. &lt;br/&gt;
Vi tro'de, at mutter var død denne gang,&lt;br/&gt;
men nede på vandrøret sad hun og sang.&lt;br/&gt;
tra..&lt;br/&gt;


Min konfirmation var en vældig fest &lt;br/&gt;
med taler af fatter og degn og præst,&lt;br/&gt;
men mutter fandt talen af præsten for lang&lt;br/&gt;
og hopped' på stolen og spilled' og sang.&lt;br/&gt;
tra..&lt;br/&gt;


En dag, da vi tro'de, at mutter var død&lt;br/&gt;
og skulle begraves i jordens skød,&lt;br/&gt;
og toget med kisten sig satte i gang,&lt;br/&gt;
sprang mutter på låget og spilled' og sang.&lt;br/&gt;
tra...


Nu er hun på Vartov, og nu er vi fri&lt;br/&gt;
for al dette hersens guitar-klimperi,&lt;br/&gt;
men skulle det ske, at I kommer forbi,&lt;br/&gt;
så hør, hvor den gamle endnu hænger i.&lt;br/&gt;
tra...

----

[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Vrøvleviser]]
[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ma74svw85tgs3qstg3m9sajkhvcbtjj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der bor en bager</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3276</id>
    <revision>
      <id>431221</id>
      <parentid>35645</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431221</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="686" sha1="ii9u9dfgnhm0l1w6l0ssunxb4t9dcah" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Der bor en bager.gif
       | Forfatter = ukendt 
       | Komponist = ukendt
       | Midi = [[media:Der bor en bager.mid|Der bor en bager]]
       | Ogg = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Der bor en bager på Nørregade
}}

&lt;poem&gt;
Der bor en Bager paa Nørregade,
Han bager Kringler og Julekage;
Og har du Penge, saa kan du faa,
Og har du ingen, saa kan du gaa.
&lt;/poem&gt;

Synges ogsaa saaledes:

&lt;poem&gt;
Han bager store, han bager smaa,
Han bager nogle med Sukker paa
&lt;/poem&gt;

{{PD-anon-1923}}

[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ii9u9dfgnhm0l1w6l0ssunxb4t9dcah</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den lille fyr med den store næse</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3277</id>
    <revision>
      <id>431212</id>
      <parentid>10233</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431212</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="606" sha1="hjhk4615f4r6zgteok4truj4seydzdq" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Den lille fyr med den store næse
       | Billed = Der bor en bager.gif
       | Forfatter = ukendt 
       | Komponist = ukendt
       | Midi = [[media: Der_bor_en_bager.mid‎ | Den lille fyr med den store næse]]
       | Ogg = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Den lille fyr med den store næse &lt;br/&gt;
kan ikke skrive og ikke læse. &lt;br/&gt;
Men drikke brændevin og spille kort&lt;br/&gt;
og drille pigerne - det kan han godt. &lt;br/&gt;

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>hjhk4615f4r6zgteok4truj4seydzdq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Afskedsbrev Marius Fiil</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3296</id>
    <revision>
      <id>431146</id>
      <parentid>31869</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:28:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431146</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1602" sha1="nnr58ls8gg48gz5tfmv4leay7bqfrsu" xml:space="preserve">Kære elskede Gudrun, Bitten, Tulle, Gerda, Ritha og Otto og Stumpen!

Nu har Klokken slaget 11 og snart 12, og vi skal væk herfra, Vorherre kalder os hjem til sig, og vi får det godt alle hjemme hos ham, så godt, som et Menneske kan få det, vi er ved godt Mod allesammen, for vi ved jo, at vi går hjem til den evige Hvile i Herrens Arme.

Og når alle I kære derhjemme holder sammen om vores kære Hjem og arbejder for det, da mødes vi engang i Herrens Hus, hvor der er Fred og ingen Krig, og til den Tid må I stå sammen og holde sammen og arbejde for Hjem og Danmarks Sag, så den Slægt, som skal bære vort Slægtsnavn frem, kan sige:

&quot;Vore Fædre faldt med Ære for Danmark og for vores Konge.&quot;

Husk, der er mange, der faldt før os. Husk danske Sømænd ude i Verden. Danske herhjemme før os, og dem efter os, - alle har vi gjort, hvad vi kunde, om det kun var lidt, men vi skammer os ikke, vi siger som Blicher: &quot;La vos aalti blyv ved de, Faar sit Baan ka kinnes ve.&quot;

Og vi kan være vore Børn bekendt, kære Gudrun, og bliv ved med den samme Opdragelse, så vil de ære dit og mit minde, og det vil blive bevaret i Frem tiden.

Der vil komme sorgfulde Dage for dig, min Elskede, med Kamp og Arbejde, men du må bære det i Herrens Navn og stole på ham, han har hjulpet mig i ,de sidste Dage, læg trygt din Tillid til ham, og han vil hjælpe jer alle, Herren Vil hjælpe jer, Herren vil bevare jer, Herren vil lyse Fred over jer alle og Herren vil alle Dage være med Eder alle, I kære derhjemme.


Jeres Far og din Mand, Marius.

[[Kategori:Breve]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>nnr58ls8gg48gz5tfmv4leay7bqfrsu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Juvenals tredje satire</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3301</id>
    <revision>
      <id>431364</id>
      <parentid>28556</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431364</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="20049" sha1="790m4k63x5t79g9fwx1ncw19yinh546" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Juvenals tredje satire
| afsnit=
| forfatter=Juvenal
| noter=
| oversætter=[[Forfatter:Oluf Worm|Oluf Worm]]
}}

Endskøndt forvirret ved min gamle vens &lt;/br&gt;
afrejse, må jeg dog rose hans beslutning:&lt;/br&gt;
At fæste bopæl i det øde Cumæ,&lt;/br&gt;
og skænke nok en borger til Sibylla.&lt;/br&gt;
Det er døren til Bajæ, og en yndig kyst,&lt;/br&gt;
indviet til den kære Rolighed.&lt;/br&gt;
Endog foretrækker jeg Prochyta fremfor Subura.&lt;/br&gt;
Thi hvilket sted er så usselt og tomt,&lt;/br&gt;
at det ikke er værre, i denne grumme by&lt;/br&gt;
at gyse over for ildebrand, for huses idelige fald,&lt;/br&gt;
for tusind farer og for digterne,&lt;/br&gt;
som reciterer i August?&lt;/br&gt;
Men mens nu pakkes på en vogn &lt;/br&gt;
hele hans indbo, dvæler han lidt &lt;/br&gt;
ved den gamle bue og fugtige Capener-Port.&lt;/br&gt;
Hvor Numa satte natlige veninder i stævne,&lt;/br&gt;
lejes nu den hellige kildes lund og tempel bort&lt;/br&gt;
til jøderne, hvis hele ejendom&lt;/br&gt;
er et bundt hø og kurv af vidje;&lt;/br&gt;
thi hvert et træ må svare folket skat,&lt;/br&gt;
og skoven trygler siden Musens flugt.&lt;/br&gt;
I dalen, helliget Egeria,&lt;/br&gt;
stiger vi ned, og den natur ulige grotte.&lt;/br&gt;
langt mere nærværende var kildens guddom, hvis&lt;/br&gt;
græsset gik ned til vandet ,&lt;/br&gt;
i stedet for at Marmor skæmmede dens egen Sandsteen.&lt;/br&gt;
Her tog Umbricius således nu til orde:&lt;/br&gt;
Da intet ærligt hverv finder sted i byen,&lt;/br&gt;
og flid og møje ingen løn bringer,&lt;/br&gt;
og Ens formue er mindre i dag,&lt;/br&gt;
end den var igår, og dette lidt selv&lt;/br&gt;
i morgen bliver mindre, så er mit forsæt, at&lt;/br&gt;
rejse derhen, hvor Dædalus først lagde&lt;/br&gt;
de trætte vinger af, mens issens sne endnu&lt;/br&gt;
er frisk og alderdommen nylig og oprejst;&lt;/br&gt;
mens Lachesis har noget på sin ten,&lt;/br&gt;
og jeg kan bære mig på fødderne,&lt;/br&gt;
og hånden ikke behøver støttestav.&lt;/br&gt;
Farvel, min fødeby! Der kan Artorius og Catulus&lt;/br&gt;
leve længe nok! der kan de blive,&lt;/br&gt;
som gør sort til hvidt, og har lyst&lt;/br&gt;
til at forpagte Templer, floder, havne, og&lt;/br&gt;
moradsers rensning, og afdødes jordefærd,&lt;/br&gt;
og sælge mennesker ved trommeslag!&lt;/br&gt;
Før i tiden var disse folk kun valdhornister,&lt;/br&gt;
og savsmuldets tro og faste betrædere,&lt;/br&gt;
i byerne bekendte puste-kæver;&lt;/br&gt;
nu giver de selv fægte-lege, og&lt;/br&gt;
på vink fra folkets vendte tommelfingre&lt;/br&gt;
myrder de flink enhver til pøblens lyst;&lt;/br&gt;
Og færdige med dette forpagter de&lt;/br&gt;
lokummerne – og hvorfor ikke alt?&lt;/br&gt;
Det er jo dem, Fortuna løfter op&lt;/br&gt;
til værdighed ud af skammen, når hun vil gøre løjer.&lt;/br&gt;
Hvad skulle jeg i Rom? Jeg har ikke lært at lyve.&lt;/br&gt;
En bog kan jeg ikke rose når den er slet,&lt;/br&gt;
og ikke forlange. Jeg forstår mig ikke&lt;/br&gt;
på stjerners løb; at love fædres død&lt;/br&gt;
kan og vil jeg ikke.  Jeg har aldrig&lt;/br&gt;
ransaget tudsers indvolde.&lt;/br&gt;
At bære elskovs-bud og –gaver til&lt;/br&gt;
nygifte koner fra en elsker,&lt;/br&gt;
må andre gøre. Ingen tyv skal finde&lt;/br&gt;
en hæler i mig; derfor synes ingen &lt;/br&gt;
om mit selskab , og jeg agtes som&lt;/br&gt;
en rent unyttig krøbling med en vissen hånd.&lt;/br&gt;
Hvem elsker nu, som ikke er medvider,&lt;/br&gt;
og hvis beklemte hjerte ikke ængstes af&lt;/br&gt;
en løndom, som for evig bør forties?&lt;/br&gt;
Han tror ikke at være i din gæld,&lt;/br&gt;
og har nødig noget at give dig,&lt;/br&gt;
som dydig løndom har betroet dig.&lt;/br&gt;
Verres synes kun om ham, som Verres, når han vil,&lt;/br&gt;
kan anklage. End ikke skyggefulde Tagus’ sand,&lt;/br&gt;
end ikke alt det guld, der vælter ud i Havet defra,&lt;/br&gt;
agter du så højt, at du derover &lt;/br&gt;
mister din søvn , men du modtager ængstelig&lt;/br&gt;
forkastelige gaver, fra din mægtige ven&lt;/br&gt;
der bestandig er frygtelig.&lt;/br&gt;

Nu hvilket folkeslag&lt;/br&gt;
som er mest velkomment for vore rigmænd,&lt;/br&gt;
og hvilke jeg især nu søger at undgå,&lt;/br&gt;
må jeg skynde mig at fortælle dig,&lt;/br&gt;
og end ikke undseelse mig holde skal tilbage.&lt;/br&gt;
Qviriter! Jeg kan ikke lide denne græske by,&lt;/br&gt;
Skønt bærmens mindste del er achæisk.&lt;/br&gt;
For længst i Tiberen flød syriske Orontes,&lt;/br&gt;
og førte sprog, og sæder, og skalmeier med sig,&lt;/br&gt;
og skjæve hakkebrædder, og udenlandske trommer,&lt;/br&gt;
med skøger, som står tilfals ved Circus&lt;/br&gt;
Afsted, hvem finder smag i syrisk skøge med&lt;/br&gt;
sin brogede hue! Se, Qvirin, den Bonde nu,&lt;/br&gt;
Med Snyltekjole paa, at strippe om,&lt;/br&gt;
Og Bære Seiers-Tegn om sin indsmurte Hals.&lt;/br&gt;
Fra høien Sicyon kom én, en anden fra&lt;/br&gt;
Amydon, én fra Samos, og en Dito&lt;/br&gt;
Fra Andros, Tralles, eller Alabanda,&lt;/br&gt;
Og strømme til Esquiliæ, og Høien, som&lt;/br&gt;
Er kaldet efter sine Vidier, og&lt;/br&gt;
I store Huses Indvold de sig trænge ind,&lt;/br&gt;
For Herre der engang at blive selv:&lt;/br&gt;
Et hurtigt Snille, fræk Dumdristighed,&lt;/br&gt;
Og dygtigt Mundlær til at snakke Fanden selv&lt;/br&gt;
et Øre af. Hvad gier Du mig for saadan Karl?&lt;/br&gt;
Han bragte hid til os alt, hvad Du vil:&lt;/br&gt;
Han er Grammaticus, er Rhetor, Geometer,&lt;/br&gt;
Er Maler, Salvesmører, Fugletyder,&lt;/br&gt;
Er Linedandser, Læge, Hexemester:&lt;/br&gt;
Han Alt forstaaer; og, om Du byder det,&lt;/br&gt;
Til Himmels flux en sulten Grækling farer.&lt;/br&gt;
Kort sagt: Han ikke Maurer var, og ei Sarmat,&lt;/br&gt;
Og Thracer ei, som Vinger lagde an,&lt;/br&gt;
Men født midt i Athen.&lt;/br&gt;

Og disses Purpur jeg&lt;/br&gt;
Ei skulde flye? En saadan Karl nu skulde&lt;/br&gt;
Forsegle forved mig? paa bedre Hynde strakt&lt;/br&gt;
Ved Bordet ligge, som kom hid til Rom&lt;/br&gt;
Med samme Vind, som Figener og Blommer?&lt;/br&gt;
Betyder det da intet, at vor Barndom&lt;/br&gt;
Har aandet Aventiner-Luft, og næret er&lt;/br&gt;
Med de sabiniske Oliven?-&lt;/br&gt;
Den i at smigre ret udlærte Yngel&lt;/br&gt;
Patronens dumme Snak berømmer og&lt;/br&gt;
Hans stygge Ansigt, ja! og ligner Krysterens&lt;/br&gt;
Den lange Storkehals ved Hercules’s,&lt;/br&gt;
Som holdt Antærus oppe langt fra Jorden;&lt;/br&gt;
Hans hæse Stemme roser, skjøndt den er&lt;/br&gt;
Saa fæl, som Mandens er, der bider Hønen.&lt;/br&gt;
At rose dette kunde vi og finde paa&lt;/br&gt;
Men ikkun dem man troer, - ikke sært:&lt;/br&gt;
Kan nogen Gjøgler bedre spille Thais,&lt;/br&gt;
Og Kone-Rollen, eller Doris uden Kyse?&lt;/br&gt;
Man hører Qvinden selv at tale, ikke Masken,&lt;/br&gt;
Og troer Alt under Maven jævnt og tomt,&lt;/br&gt;
Og at man ei en Mand men Qvinde seer.&lt;/br&gt;
Dog ei Antiochus og ei Demetrius,&lt;/br&gt;
Stratocles ei, med kjelne Hæmus, der&lt;/br&gt;
Beundring fandt. Den hele Nation er Gjøgler.&lt;/br&gt;
Du leer? Han skogger høit, og holder paa sin Mave.&lt;/br&gt;
Han knap din Taare seer og svømmer udi Graad,&lt;/br&gt;
Skjøndt han er hjerteglad. Hvis Du om Vinteren&lt;/br&gt;
En Smule Varme fordrer, kryber han i Pelts;&lt;/br&gt;
Og siger Du: hvor det er hedt! han sveder.&lt;/br&gt;
Nei vi maa give tabt; ham Prisen bør,&lt;/br&gt;
Som baade Dag og Nat kan tage Maske paa,&lt;/br&gt;
Og færdig er at kaste Kys med Fingren,&lt;/br&gt;
Med: Bravo, Herr Patron! naar denne ræber høit,&lt;/br&gt;
Og pisser lige ud, og Væden, kastet&lt;/br&gt;
Af Skaalen, klasker i det gyldne Bækken.&lt;/br&gt;
Ham intet helligt er og sikkert for hans Brynde:&lt;/br&gt;
Ei selv Huusmoderen, ei Jomfru Datteren,&lt;/br&gt;
Ei skjægløs Fæstemand, ei forhen kydske Søn:&lt;/br&gt;
Hvor disse ikke ere, der kalfatrer han&lt;/br&gt;
Patronens egen Bedstemoder; thi&lt;/br&gt;
Han Husets skandaløse Krøniker&lt;/br&gt;
Udfritter, for at kunne frygtes siden.&lt;/br&gt;
Og da vi tale nu om Grækerne,&lt;/br&gt;
Gaa deres Høresale kun forbi, og&lt;/br&gt;
Lad Dig en Skurkestreg fortælle, som&lt;/br&gt;
En Mand af Velten har bedrevet.&lt;/br&gt;
Det var en Stoiker, som dræbte Bareas,&lt;/br&gt;
Angiveren sin Ven, sin Lærling gamle Lærer,&lt;/br&gt;
Opdraget paa den Kyst, hvor førstegang&lt;/br&gt;
Gorgonisk Hestes matte Ving sank.&lt;/br&gt;
Nei ingen Romer kan sig nære her.&lt;/br&gt;
Hvor en Protogenes og Crimarch og Diphilus&lt;/br&gt;
Regjere, hvilke, efter dette Folks&lt;/br&gt;
Medfødte Feil, med Ingen en Patron&lt;/br&gt;
Vil dele, men ham altid have heel.&lt;/br&gt;
Thi naar en Draabe de af deres græske Gift&lt;/br&gt;
I Herrens aabne Øre have dryppet,&lt;/br&gt;
Flux jages jeg paa Dør, og spilt er alt&lt;/br&gt;
Mit lange Hoveri. Ei mindre nogensteds&lt;/br&gt;
Man agter Tabet af en tro Client.&lt;/br&gt;
Og for at sige det reent ud: hvad Tjeneste,&lt;/br&gt;
Opvartning er her for den fattige Client,&lt;/br&gt;
Om han end stræber kappeklædt ved Dagens Gry&lt;/br&gt;
At løbe, da nu Prætor driver selv&lt;/br&gt;
Sin Lictor, og befaler ham at ile stærkt,&lt;/br&gt;
Fordi de rige Enker alt for længst er’ oppe,&lt;/br&gt;
At ei Albina eller Modia&lt;/br&gt;
Hans Herr Collega først skal byde en god Morgen?&lt;/br&gt;
Her den Fribaarnes Søn paa venstre Side gaaer&lt;/br&gt;
Af Slaven, thi han er rig; thi denne give kan&lt;/br&gt;
Calvina, hvad en Oberst faaer i Gage,&lt;/br&gt;
For hende en og anden Gang at kramme.&lt;/br&gt;
Men Du, om kappet Skjøges Ansigt Dig anstaaer,&lt;/br&gt;
Betænker Dig, og ikke vove tør&lt;/br&gt;
Chione ned at tage fra sit høie Sæde.&lt;/br&gt;
Fremstil i Rom et Vidne, saa gudfrygtigt som&lt;/br&gt;
Den phrygiske Gudindes Vert; lad Numa selv&lt;/br&gt;
Fremstaae, og han, som reddede den skjælvende&lt;/br&gt;
Minerva ud af Templets Flammer:&lt;/br&gt;
Det første Spørgsmaal bliver om hans Penge,&lt;/br&gt;
Det sidste om hans Dyd og Charakteer:&lt;/br&gt;
Hvormange Slaver føder han? Hvor meget Jord&lt;/br&gt;
Er han vel Eier af? Hvor mange og&lt;/br&gt;
Hvor store Fade sættes paa hans Bord?&lt;/br&gt;
Jo flere Penge En udi sin Kiste har,&lt;/br&gt;
Des større hans Credit. Om Du end svor&lt;/br&gt;
Ved Samothracernes og vore Altere.&lt;/br&gt;
Som fattig Mand Du troes at lee af Guderne,&lt;/br&gt;
Og disse selv Dig at tilgive det.&lt;/br&gt;
Ja fattig Mand enhver her giver stof&lt;/br&gt;
Til Spottegloser, hvis hans Rokelor&lt;/br&gt;
Er sliden eller revet, hvis hans Kappe er&lt;/br&gt;
En Smule sulket, og hans ene Sko&lt;/br&gt;
Med sprukket Læder gaber, eller&lt;/br&gt;
Den nye grove Risp i det tilsyede Saar&lt;/br&gt;
Paa flere Steder hæsligt griner!&lt;/br&gt;
Det værste ved den haarde Fattigdom&lt;/br&gt;
Er, at den Mennesket gjør latterlig.&lt;/br&gt;
Bort, raabes der, med dig, om du har nogen Skam!&lt;/br&gt;
Herop! Herop af Ridder-Hyndet du,&lt;/br&gt;
Hvis kun for Ruffer-Drenge, Kippe-Yngelen.&lt;/br&gt;
Her klappe Trommeslagerens og Fægtemesterens,&lt;/br&gt;
De pyntelige Junkere!&lt;/br&gt;
Saa Otho fandt for godt, den Nar, som skjelned os.&lt;/br&gt;
Naar vælges fattig Mand til Svigersøn,&lt;/br&gt;
Som Pigens Pakkenelliker ei veier op?&lt;/br&gt;
Naar sættes Fattig ind til Arving? Naar&lt;/br&gt;
Blev af Ædilerne i Raad han taget med?&lt;/br&gt;
De fattige Qviriter burde sig for længst&lt;/br&gt;
At vandre ud tilhobe sammensvoret.&lt;/br&gt;
Den sjeldent kim i Veiret, hvis Talent&lt;/br&gt;
Af trange Kaar nedtrykkes. Men i Rom&lt;/br&gt;
Især hans Stræben heftig Modstand finder.&lt;/br&gt;
Dyrt usselt Herberg er, og dyre Slave-Maver,&lt;/br&gt;
Og tarveligste Aftensmaaltid dyrt.&lt;/br&gt;
Af Leer at spise man sig skammer, skjøndt&lt;/br&gt;
I Hast forflyttet hen til Marser og Sabiner&lt;/br&gt;
Fornøiet med en blaa og grov Kasket,&lt;/br&gt;
Ved saadant vilde man ei skamme sig.&lt;/br&gt;
Paa mange Steder i Italien,&lt;/br&gt;
Det kan ei nægtes, ingen kommer i&lt;/br&gt;
Sin Toga, førend han er død. Selv naar&lt;/br&gt;
Paa græsbegroede Skueplads en Fest&lt;/br&gt;
Man helligholder, og bekjendte Efterspil&lt;/br&gt;
Paa Scenen atter kommer frem, og Bondeglut&lt;/br&gt;
Af Skræk sig dukker ned i Moders Barm&lt;/br&gt;
Ved Synet af den blege Maskes Gab:&lt;/br&gt;
Der alle bære en og samme Dragt,&lt;/br&gt;
Man ingen Forskjel seer paa Loger og Paterre:&lt;/br&gt;
For øverst Magistrat den hvide Trøie er&lt;/br&gt;
Som Embeds-Hædersdragt tilstrækkelig.&lt;/br&gt;
I Rom man over Evne pynter sig,&lt;/br&gt;
Og mere end er Nok: man stundom tager af&lt;/br&gt;
En fremmed Casse. Moden nu saa vil.&lt;/br&gt;
Thi her vi alle ere Don Kanuder.&lt;/br&gt;
Med eet Ord sagt: I Rom er alting dyrt.&lt;/br&gt;
Hvad gier Du, for engang at faae den Lykke&lt;/br&gt;
Herr Cossus at opvarte? for et Øiekast,&lt;/br&gt;
Med sammensnærpet Mund, af Herr Vejento?&lt;/br&gt;
En Yndling rager Skjæg, En anden Haaret offrer&lt;/br&gt;
Og Huset vrimler strax af Kager til at sælge:&lt;/br&gt;
Min Herre, vær saa god! forsmaa ei denne Kage!&lt;/br&gt;
Saaledes nødes vi Clienter til at yde&lt;/br&gt;
Til smukke Slaver Skat, og spække deres Pung.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Hvo frygter Huses Fald i kølige Præneste,&lt;/br&gt;
Og i Volsinii blandt skyggefulde Bjerge,&lt;/br&gt;
I simple Gabii, paa Tiburs høie Hald?&lt;/br&gt;
Vi boe udi en By, som staaer pa smalle Fløiter&lt;/br&gt;
For største Deel. – Saaledes Opsynsmanden støtter&lt;/br&gt;
Det ravende, og kliner gamle Sprækker,&lt;/br&gt;
Og derpaa beder os, skjøndt Faldet overhænger,&lt;/br&gt;
At sove i Guds Fred. Nei! der vil jeg leve,&lt;/br&gt;
Hvor ingen Ildebrand forstyrrer Nattero.&lt;/br&gt;
Ucalegon alt raaber Brand, og flytter&lt;/br&gt;
Sit Boskab ud; alt ryger Loftet under dig,&lt;/br&gt;
Og du ved ej deraf. Når Ildens Skræk&lt;/br&gt;
Begynder nedenfra, da brænder sidst&lt;/br&gt;
den, som af blotte Tagsten dækkes&lt;/br&gt;
for regn, hvor kælne duer lægger æg.&lt;/br&gt;
En seng, til Procula for kort; og seks&lt;/br&gt;
små drkkekar, hans skænks pryd; en lille skål&lt;/br&gt;
og Chiron baglæns under samme marmor;&lt;/br&gt;
En gammel kiste fuld af græske skrifter,&lt;/br&gt;
hvor Molbo-mus de skønne digte gnaved: -&lt;/br&gt;
Se det var Codrus’ hele ejendom;&lt;/br&gt;
Og det var såre lidt, hvem kan nægte det?&lt;/br&gt;
Og dette hele intet mistede den stakkel.&lt;/br&gt;
Men hvad som fylder hans ulykkers mål&lt;/br&gt;
er: når han nøgen går for at tigge brød,&lt;/br&gt;
ham ingen gier at bide eller brænde.&lt;/br&gt;
Men hvis Asturicurs palads afbrænder i det samme,&lt;/br&gt;
hver frue skiden går, hver stormand udi flor,&lt;/br&gt;
og prætor selv tingstille straks påbyder.&lt;/br&gt;
Ved sådan lejlighed ynker vi byens skæbne,&lt;/br&gt;
ved sådan lejlighed forbander vi alle ilden.&lt;/br&gt;
Endnu det står i brand, og een alt løber hen,&lt;/br&gt;
og byder marmor til og pengehjælp;&lt;/br&gt;
en anden skænker nøgne hvide støtter af&lt;/br&gt;
Euphranor eller Polykletus; en tredje&lt;/br&gt;
de asiatiske templers gamle prydelser;&lt;/br&gt;
en fjerde bøger, skabe og en halv Minerva;&lt;/br&gt;
en femte penge i massevis.&lt;/br&gt;
Og Persicus, den rige barneløse mand,&lt;/br&gt;
i større velstand kommer nu end før,&lt;/br&gt;
og ikke uden grund mistænkes for,&lt;/br&gt;
at han har svedet sin egen gård af.&lt;/br&gt;
Hvis du fra Circus kan løsrive dig,&lt;/br&gt;
i Sora, Fabrateria og i Frusino&lt;/br&gt;
du kan det bedste hus dig købe for&lt;/br&gt;
det, du i leje gier for mørke i et år.&lt;/br&gt;
Her du en have har, og brønd, men ikke dyb,&lt;/br&gt;
hvor uden vindes hjælp du mageligt øser&lt;/br&gt;
det vand, som du på spæde planter gyder.&lt;/br&gt;
Med spaden udi hånd din smukke have dyrk,&lt;/br&gt;
af hvilken du et måltid rede kan&lt;/br&gt;
for hundred pythagoriker. Det siger noget,&lt;/br&gt;
på hvert et sted, i hver en afkrog sig&lt;/br&gt;
at have gjort til herre af – én firben.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Her mange syge til døde våge,&lt;/br&gt;
men deres sygdom kom af ufordøjet spise,&lt;/br&gt;
som ligger hård og tung i hidsig mave.&lt;/br&gt;
Naar fik man søvn i nogen lejebolig?&lt;/br&gt;
I staden koster søvnen mange penge:&lt;/br&gt;
Det sygdoms årsag er. De mange vognes færdsel&lt;/br&gt;
om snævre gaders hjørner; æsel-stimlen&lt;/br&gt;
og æseldrivere og disses skrig og skænden&lt;/br&gt;
kan bjørnes og søkalves søvn forstyrre.&lt;/br&gt;
Naar en forreting kalder, lader stormand sig&lt;/br&gt;
igennem folkets åbne vrimmel bære,&lt;/br&gt;
og farer over hoveder&lt;/br&gt;
på sin Liburners høje skuldre frem,&lt;/br&gt;
og undervejs han læser, skriver, eller sover;&lt;/br&gt;
thi bærevognens lukkede vinduer&lt;/br&gt;
indbyde ham til søvn; og dog han kommer først:&lt;/br&gt;
En bølge foran standser vores fart;&lt;/br&gt;
og bagved folkets stimmel presser vore lænder.&lt;/br&gt;
Her vanker albuestød, og der et puf&lt;/br&gt;
af bærestængerne. En med en bjælke mig&lt;/br&gt;
for panden render, og en anden med en tønde.&lt;/br&gt;
Til læggen skarnet når; jeg trædes af&lt;/br&gt;
platfodet pøbel, og i mine tæer&lt;/br&gt;
soldatens støvlesøm hænger fast.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Se nu engang, med hvilken røg&lt;/br&gt;
de mange sportelkurven hente sig:&lt;/br&gt;
Vel hundrede gæster, hver hans køkken følger.&lt;/br&gt;
Ej Corbulo såmange store fade bar,&lt;/br&gt;
såmange ting på issen stablede,&lt;/br&gt;
som denne stakkels slave bærer der&lt;/br&gt;
med stiv nakke, ilden viftende&lt;/br&gt;
i løbet op, så mangen lappet trøje splittes.&lt;/br&gt;
Hist skælder på en vogn den lange fyr,&lt;/br&gt;
og på en anden kranen slæbes frem;&lt;/br&gt;
de høje toppe nikke, folket truende.&lt;/br&gt;
Når vognen vælter, som ligurerstene bærer,&lt;/br&gt;
og over skarerne sit bjerg udøser,&lt;/br&gt;
hvad bliver de kroppe til? Hvem samler op&lt;/br&gt;
de ben og lemmer? Hvert et lig er knust,&lt;/br&gt;
forsvundet som et pust. Imidlertid&lt;/br&gt;
det andet tyende i huset ubekymret&lt;/br&gt;
tallerkener skurer, blæser ilden op,&lt;/br&gt;
indsalver skraberne, og fylder sydekanden,&lt;/br&gt;
og laver viskeklæder til. Med dette&lt;/br&gt;
nu tjenerne har travlt. Derimod&lt;/br&gt;
hin sidder alt ved floden skælvende,&lt;/br&gt;
som kylling, for den sorte Færgemand,&lt;/br&gt;
og håber ikke over dyndet Å&lt;/br&gt;
i Charons båd at komme, da han ej,&lt;/br&gt;
den stakkel, i sin mund en skilling har at give.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Betragt nu nattefarer af en anden slags:&lt;/br&gt;
Se himmelhøje huse, fra hvis vinduer&lt;/br&gt;
nedslængte potteskår og brudne kar&lt;/br&gt;
de forbigående på hjerneskallen træffe:&lt;/br&gt;
Se, hvilke dybe sår de slå i stenene.&lt;/br&gt;
Den dorsk må være, som går ud at spise,&lt;/br&gt;
før han sit testamente har gjort.&lt;/br&gt;
Thi Døden truer dig, idet du går forbi,&lt;/br&gt;
af hvert om natten åbent vindue.&lt;/br&gt;
Bær derfor hos dig selv det tarvelige ønske:&lt;/br&gt;
At de vil nøjes med at døbe dig&lt;/br&gt;
med den udslagne kammerpottes lud.&lt;/br&gt;
Den drukne kåde laps, som ingen traf,&lt;/br&gt;
han kunne øve sine næver på,&lt;/br&gt;
går af sit gode skind, og bringer natten hen,&lt;/br&gt;
ligesom Achilles, som sørger over vennen:&lt;/br&gt;
Snart ligger han på mave, snart på ryg.&lt;/br&gt;
Kan han da ikke anderledes sove?&lt;/br&gt;
Nej! Slagsmål visse folk behøver for at sove.&lt;/br&gt;
Men, skønt af vin og ungdom hed, dog lømmelen&lt;/br&gt;
ej kommer den for nær, hvis følgeslæng,&lt;/br&gt;
skarlagenkappe, mange fakler&lt;/br&gt;
og kobberlygte råber: Varsko! Plads!&lt;/br&gt;
Men mig, hvem månen plejer at følge hjem,&lt;/br&gt;
og lygtepråsen, som jeg deler af i tommer,&lt;/br&gt;
foragter han. Hør til vort slagsmål dog&lt;/br&gt;
indledningen, ifald det slagsmål&lt;/br&gt;
kan kaldes, når du prygler mig, og jeg&lt;/br&gt;
kun får prygl. Han stiller sig for mig,&lt;/br&gt;
og byder: Stå! Jeg bliver nødt til at adlyde;&lt;/br&gt;
thi hvad er der at gøre, når en rasende&lt;/br&gt;
og stærkere, end du, vil tvinge dig?&lt;/br&gt;
”Hvor har du været henne?” råber han;&lt;/br&gt;
”Hvis sure vin, hvis bønner er det,&lt;/br&gt;
du strutter af? Med hvilken skrædder har du spist&lt;/br&gt;
dit snitteløg og lammehoveder?&lt;/br&gt;
På øjeblikket svar! hvis ej, du får en hæl.&lt;/br&gt;
Hvor holder du dig op? Du vistnok er en Smaus!”&lt;/br&gt;
Du må nu svare noget, eller tie helt,&lt;/br&gt;
det er det samme; de prygler dig alligevel,&lt;/br&gt;
og næste morgen sender de dig en stævning.&lt;/br&gt;
Så fattig mand er fri. For hug og nævepuf&lt;/br&gt;
han takke må, og ydmygst bede, at&lt;/br&gt;
han derfra slippe må med et par tænder.&lt;/br&gt;
Og endnu mere har du at frygte for:&lt;/br&gt;
Når alle døre er lukkede til,&lt;/br&gt;
når krambodskæderne ej rasler mere,&lt;/br&gt;
da kommer han, som vil udplyndre dig.&lt;/br&gt;
En stimand også ofte pludselig&lt;/br&gt;
mod dig fremspringer med sin dragne dolk.&lt;/br&gt;
Når de pomptinske sumpe og galliner-skoven&lt;/br&gt;
med væbnet magt man holder ryddelig,&lt;/br&gt;
de stimle alle hid som til et hyttefad&lt;/br&gt;.
Hvor er den esse eller ambolt til,&lt;/br&gt;
hvor ikke tunge slavelænker smedes?&lt;/br&gt;
Så meget jern til kæder bruges, at&lt;/br&gt;
det er at frygte for, at det tilsidst&lt;/br&gt;
til plov, til spade og til hakke fattes skal.&lt;/br&gt;
O! lykkelige vore oldefædre!&lt;/br&gt;
Og lykkelige hine oldtidsdage,&lt;/br&gt;
da under fortids konger og tribuner&lt;/br&gt;
af fængsler Rom ej havde mere end et!&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
End flere grunde kunne jeg tilføje;&lt;/br&gt;
men vognen venter, solen daler; jeg må bort;&lt;/br&gt;
Hør! Kusken kalder med sit piskesmæld.&lt;/br&gt;
Lev vel! og tænk på mig! så ofte Rom&lt;/br&gt;
til dit Aquinum giver dig tilbage,&lt;/br&gt;
for at forfriske dig; da lad mig hente fra&lt;/br&gt;
mit Cumæ hen til Eders Ceres og Diana.&lt;/br&gt;
Velstøvlet jeg da skal indfinde mig&lt;/br&gt;
I Eders kolde land, og hjælpe dig,&lt;/br&gt;
hvis du mig ej forsmår, til at satirer skrive.&lt;/br&gt;

Fra ''Juvenals udvalgte Satirer'', oversatte og forklarede af Oluf Worm, København, 1838, s. 10-49.

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Satirer]]
[[Kategori:Romersk litteratur]]

[[en:Satire 3]]
[[fr:Juvénal Satire III (Traduction Raoul)]]
[[it:Satire (Giovenale)/Satira III]]
[[la:Saturae (Iuvenalis)/Liber I/Satura III]]
[[ru:Сатиры Ювенала (Ювенал/Минаев)]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>790m4k63x5t79g9fwx1ncw19yinh546</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 1</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3306</id>
    <revision>
      <id>431445</id>
      <parentid>79134</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431445</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="32174" sha1="2ok8b3oiq4ep07g283h182beh7sxfro" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 2]]
| titel=Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 1
| afsnit=
| forfatter=Salomon Soldin
| noter=
}}

== Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn ==
Tyvende Aargang. No. 1
------------------------------------------
Udgivet, redigeret og forlagt af S. Soldin
------------------------------------------
Forsendes, i Følge Kongel. allernaadigst Tilladelse, med Brevposterne.
------------------------------------------
Løverdagen den 4 Januari 1823
----------------------------------------------------------------------

=== En Formiddag hos en Journalist. ===

Jeg sad en Morgen hos en Restaurateur ved et, under et heelt Hav af tydske og danske Journaler og Blade bugnende Bord. De laae imellem hverandre som Hakkelse, forrevne, tilsølede og overøste med hele Kopper Chocolade eller Glasse Punch, og lignede paa sine Steder Landkort. Og alligevel vare de befæstede med Messinglaase til Bræder, som om det kunde være forbudne Bøger i et Klosterbibliothek, eller som om der kunde gives Folk, der fandt det Umagen værd, at tilvende sig saadanne Sager. Kjed af at blade længer i disse baade elegante og uelegante Tidender, der i alle Henseender syntes at være Skrevne paa Kjøb, henvendte jeg mig til den Mand, som sad paa den anden Side af Bordet, og i hvis Ansigt jeg troede at kunne læse samme Kjedsomhed. &quot;Det er dog en besynderlig Tid, vi leve i&quot; - sagde jeg. &quot;For tredive Aar siden læste folk neppe Adresseavisen - nu er der saa mange Tidskrifter, at man har Ondt ved at huske Titelen paa dem alle.&quot; - &quot;De har ret, min Herre&quot;, svarede den Ubekjendte. &quot;Den, som nuomstunder vil læse alle saadanne Skrifter, faaer neppe Tid til at læse andet. De ere blevne til en sand Landeplage - til en Syndeflod, som snart maa ødelægge den hele øvrige Literatur, hvis den ikke, ligesom Noah, bygger sig i Tide en Ark.&quot; - &quot;Men hvorledes gaaer det da til? Hvorledes kunne saa mange Tidsskrifter fremkomme og holde sig i en Tid, hvor der klages saa meget over Næringsløshed og Fattigdom?&quot; - &quot;De ere netop et Bevis paa Næringsløshed og Fattigdom. Saalænge der var Velstand, og Liv i næringsveiene, kjøbte Embedsmanden, Fabricanten, Kjøbmanden o. fl. Bøger og Værker. Enhver, som kun nogenlunde havde Raad dertil, anskaffede sig et lidet Haandbibliothek, som hin efterhaanden forøgede med ny udkommende Skrifter. Nu kjøbe kun saare Faa Bøger og Værker. Disse laaner eller leier man i alt Fald fra Bibliotheker. Den hele øvrige Læsning er indskrænket til Klubberne, Restaurateurerne, Ølkjelderne og andre saadanne Steder, der maa betragtes som den periodiske Literaturs vigtigste støtter. Det første, en Klub maa have er en Læsesahl, og denne maa forsynes med alle udkommende Maanedsskrifter, Uge- og Dagblade. Det første, en Restaurateur, eller Viin- og Ølhandler anskaffer sig, næst Drikke- og Spisevarer, Kort og Tobakspiber, ere Læsning eller Blade. Som det er her i Hovedstaden er det i Provindserne og tildeels paa Landet. Et Læseselskab hører til en Kjøbstads første Nødvendigheder, næst er Privattheater. Ogsaa paa de fleste Contoirer, hvor ofte Personalet udgjør femten til tyve Personer, forener man sig om at holde, om just ikke alle Blade, saa dog en Deel deraf. Paa denne Maade bliver det mueligt i vore Dage, hvad der ikke var mueligt fordum, at kunne begynde hvilket Blad det end er, og være sikker paa et Antal af 90 til 200 Abonnenter; thi de Lysthavende, jeg har nævnt Dem, kjøbe Alt, om det saa var Keisers Ildebrandshistorie, naar det kun udkommer i Numere, og til en bestemt Tid ugentligen.&quot; - &quot;Men paa denne Maade maa det jo i vore Dage være saare let, at udgive et Maanedsskrift eller Tidsblad?&quot; - &quot;Let og ikke let, alt som Bladet skal være til. Saaledes som adskillige skrives, gives der vel neppe en lettere Haandtering end saadant Skriverie. Det Rigtigste, der udfordres dertil, ere sunde Fingre, men fremfor Alt, en Pande, der just ikke er for blød. Dog, naar et Blad skal vedligeholde en vis Interesse, forene Nytte med Underholdning, Frimodighed og Sandhedskjerlighed med anstændig Tone, saa har det vel aldrig været vanskeligere at udgive et periodisk Skrift, end netop i vore Dage, hvor man møder de besynderligste Modsigelser: Dadlesyge og Æresprippenhed, Forstemthed og Overgivenhed, Overspændthed og Sløvhed, Fordringsfuldhed og Tomhed. Jeg er selv Journalist, og kan derfor bedst dømme herom. Vil De gjøre mig den Ære, at følge hjem med mig og opholde Dem hos mig i nogle Timer, saa skal De snart erfare, hvilket møjsommeligt Kald, det nuomstunder er, at være en samvittighedsfuld Journalist.&quot;

Jeg takkede den Ubekjendte for hans Tilbud, og min Nysgjerrighed var saa stor, at jeg ikke kunde undlade, at følge hjem med. Da vi vare traadte ind i Stuen, bad han mig at tage Plads i Sidekabinettet, hvor jeg bedst kunde igjennem et Glas i Døren, med et Silkegardin for, være Vidne til de Optrin, der snart vilde frembyde sig, og paa det jeg desto tydeligere kunde høre, hvad der blev talet, vilde han lade Døren staae paa Klem. Jeg gjorde, som han befalede. Journalisten satte sig ved sin Pult, og neppe havde han siddet der i fem Minuter, førend det bankede paa Døren, og paa Raabet: kom ind! traadte en Mand ind i Stuen og begyndte følgende Samtale: &quot;Er De, Hr. Qvimper?&quot; - &quot;Til Tjeneste.&quot; - &quot;Jeg har et Stykke, som jeg nok ønskede indrykket i Hvalfisken.&quot; - &quot;Tør jeg spørge om Indholdet?&quot; - &quot;En liden Correr til Mosiø Puf. Jeg havde for to Aar siden kjøbt af ham et Huus paa Landet, og nu vil han tvinge mig til at beholde det.&quot; - &quot;Men det synes jo billigt.&quot;- &quot;Billigt? Har han ikke snydt mig? Huset er jo ikke værdt det Halve af hvad jeg skulde give ham for det?&quot; - &quot;Men i hvilken Hensigt vil De da have dette Stykke indrykket i mit Blad?&quot; - &quot;I hvilken Hensigt? For at sætte ham offentlig i Gabestokken. Jeg vil, at Drengene skal pege Fingre efter ham paa Gaden - Det vil jeg!&quot; - &quot;Naar De vil det, min Herre! saa har De henvendt Dem hos den urette Mand. Mit Blad er ingen Gabestok.&quot; - &quot;Ja, det vidste jeg nok - det har man sagt mig, førend jeg kom herop. Men De burde heller ikke være Redacteur. Saadan en Mand burde det udtrykkeligt være forbudet, at udgive et offentligt Blad.&quot; - &quot;Min Herre! jeg frabeder mig Deres Grovheder.&quot;
- &quot;Men det hjelper Dem ikke - i Morgen eller Overmorgen skal De offentligen faae at vide, hvad De er for en Redacteur. Jeg kan skrive, min Herre - og naar jeg spidser min Pen - &quot; - &quot;Jeg leer ad Deres Trudsler, og naar De ikke inden to Minuter forføjer Dem herfra, saa lader jeg Dem sætte paa Døren. Nu kan De gaae hen og sætte mig ved Siden af Hr. Puf i Deres Gabestok.&quot; - Da den Fremmede var gaaet, kom Journalisten ind til mig, og sagde: &quot;Seer De, det er det første Optrin - De vil snart faae at see flere, der ikke er bedre.&quot; - &quot;Min Gud&quot;, raabte jeg, &quot;er det mueligt, at der fan -&quot; I det samme bankede det igjen paa Døren, og en Figur, som et Beenrad, flaprende med Tænderne, og pustende i begge Hænder, som den kunde have Koldfeber, klædt i en Sommerhabit, uagtet der hang Istapper ned ad Taget, traadte meget ydmygen ind i Stuen, og spurgte, med krumbøjet Ryg og gnidende begge Hænderne: &quot;Er det ikke Udgiveren af Hvalfisken, jeg har den Ære at tale med?&quot; - &quot;Til Tjeneste&quot;, svarede Journalisten. - &quot;Først og fremmest maa jeg allerydmygst tage mig den Frihed, at takke Dem for alle de glade Timer, som Deres almeenagtede, almeenyndede og almeenlæste Blad Hvalfisken hidtil har forskaffet mig. Jeg tør, uden at fornedre mig til Smiger, som altid har været en afsagt Fiende af, og som kunde have gjort mig til en anden Mand end jeg er, forsikkre Dem, at Deres fortræffelige Ugeblad ganske svarer til sin Titel, og er, blandt andre Blade, hvad Hvalfisken er blandt Fiskene, og at de fleste maa betragtes som literaire Sild imod den.&quot; - &quot;Jeg takker Dem, for de gode Tanker, De har om mit Blad; hvad er ellers Deres ønske?&quot; -
&quot;Mit egentlige Ønske og Ærinde er, at faae indrykket i Deres ypperlige og fortræffelige Tidsskrift en liden Revselse. Den er egentligen stilet mod Hr. Redacteurens blodigste og uforsonligste Modstander, Udgiveren af den spanske Flue, som nyligen har vovet at paastaae, at Luxus er skadelig i Staten. Dersom De vil behage at see!&quot; - &quot;Men jeg seer jo allerede paa de første Linier, at De begynder Deres Erindring med rene Invectiver&quot;? - &quot;Jeg beder hundrede tusinde Gange om Forladelse - ikke med Invectiver - men med nogle drøje Sandheder; Sandheden er, som De behageligst veed, ingen Mand for broget.&quot; - &quot;Sandheden selv er nøgen, og kan derfor ikke være broget; men naar man giver den brogede Klæder paa, saa maa den blive hver Mand for broget.&quot; - &quot;Jeg veed ikke, hvad Hr. Redacteuren gunstigst forstaaer ved brogede Klæder&quot;? - &quot;Personligheder, Invectiver, Skjældsord.&quot; - &quot;Jeg beder behageligst ar erindre, at der skal skarp Lud til visse Hoveder.&quot; - &quot;Men saadan Lud taaler ikke mit Blad.&quot; - &quot;Ja, naar min Herre ikke vil modtage min Opsats, saa maa jeg henvende mig til en anden Redacteur, der med Kyshaand tager den imod, og som udtrykkeligen har ombedet mig, at levere Bidrag, endog mod Honorar. Jeg har ønsket den indført i Hvalfisken, fordi den læses meget, og jeg helst vil have at mit Arbeid skal blive saa publik, som mueligt. Men nu maa min Herre heller ikke fortryde, at see det om faa Dage trykt i et andet Blad, med et lidet Postscriptum til Hvalfiskens ærede Udgiver, hvori jeg i al Beskedenhed melder Publicum, at Stykkets Indrykkelse i Hvalfisken er blevet nægtet.&quot; - &quot;Som De behager, og om De ønsker det, skal jeg endog indrykke Deres Postscriptum i mit eget Blad.&quot; - Gjenfærdet bukkede sig og gik; men neppe var det ude af Døren førend en Mand i fuld Fyr og Flamme traadte ind i Stuen, og, uden at sige god Dag, kastede sin Hat paa Sophaen og lagde sin Knortestok paa Bordet. &quot;Min Herre&quot;, spurgte han: &quot;er De Udgiveren af Hvalfisken&quot;? - &quot;Ja, jeg er!&quot; - &quot;Hvad er det for Satans Tøi,
De her har skrevet om en vis Holger?&quot; - &quot;Det er et historisk Stykke.&quot; - &quot;Det er Fanden ikke historisk - det er mig, De har villet skoftisere over.&quot; - &quot;Men Holger kjender jo Enhver, som har læst den danske Historie.&quot; - &quot;Holger, eller Olger, eller Olfer - det er Hip som Hap. Jeg hedder Olger, og det er mig, som De har meent med den stærke Mand, min Svoger Carl Madsen med Kong Carl, og min Svigerfaders Tracteursted, den forgyldte Griis, med Kong Carls Hof. Jeg læser aldrig Deres Blad, men i Klubben blev jeg i Aftes gjort opmærksom paa Stykket. I Fremtiden vil jeg bede Dem, at lade mig være i Fred. Ellers skal jeg vise Dem noget andet.&quot; - &quot;Men styr dog Deres Hidsighed.&quot; - &quot;Nei, jeg styrer ikke min Hidsighed - for denne Gang lader jeg det gaae hen, men kommer De endnu engang, saa lader jeg Dem stevne - forstaaer De mig&quot; - her forlod han Væreslet, skjændende langs ned ad Trappen.

Journalisten aabnede Døren, og raabte til mig: &quot;Nu, min Herre! er det ikke opbyggelige Scener?&quot; men neppe havde han sagt disse Ord, førend man hørte tre Slag paa Døren, omtrent som i Herman von Unna, naar Stevningen fra den hemmelige Ret forkyndes. To Mænd traadte ind med et Papir i Haanden; det var en Requisition. &quot;De behage at læse den op!&quot; sagde Journalisten. &quot;Meget gjerne&quot;, svarede den ene af Mændene, i det han satte Brillerne paa og begyndte at læse: &quot;Herved anmodes de Herrer Crik Olsen og Jesper Hansen, at ville behageligen forføie sig til Hr. Qvimper, Udgiver af Bladet Hvalfisken, og opfordre ham til at opgive Navnet paa Forfatteren af det i No. 36 af samme Blad indrykte Brev fra Humleby, angaaende det derværende Privat-Theater, hvori findes adskillige verbale injurier mod Hr. Fiskebløder og Stadskæmmerer samt Overstraalemester Storks ærbare Hustru, som deri beskyldes for, at have spillet Emilia Galottis Rolle sidste Mortensaften som en gemeen Coquette, og Blanca nogle Dage derefter, som en Fiskerkjerling. Hvad Svar han derpaa maatte give, ville De tegne herpaa saaledes, som De samme i fornødent Tilfælde kunne beedige. Iøvrigt ville De reservere Vedkommendes Ret til ham i alle optænkelige Maader. - Humlebye, den 2 December 1822. - Directionen for det dramatiske Selskab sammesteds.&quot; - &quot;De er saa god at paategne,&quot; sagde Journalisten: &quot;at Requisitionen er mig rigtig foreviist&quot;. - Mændene paategnede hans Erklæring, og gik. - Jeg begyndte at blive noget utaalmodig, og var i Begreb med, at ville gaae ind i Værelset til Journalisten; men førend han endnu havde lukket Døren efter de to Mænd, stod en ny Carricatur for ham. Personen begyndte sin Indledningstale saaledes: &quot;Min Herr Udgiver vil undskylde at jeg kommer saa dristig - jeg er Digteren Blir, uden at rose mig selv, ikke uhæderlig bekjendt i Literaturen, og selv udenlands ei uden Yndere. Der gives kun faa Nytaarsgaver og æsthetiske Tidsskrifter, hvori De ikke finder mit Navn. Jeg har villet give mig den Frihed, at spørge Dem, om vi ei kunne slutte et Slags Accord om en ugentlig Leverance af poetiske Arbeider til Deres yndede Blad, Hvalfisken?&quot; - &quot;Poeter, min Herre, er noget, som jeg ideligen overvældes med. I de sidste Aar er der blevet saa mange Poeter, at Publicum er kjed af Poesie.&quot; - &quot;Det kommer an paa, hvad Herr Udgiveren forstaaer ved Poesie og Poeter. Homers Iliade er Poesie og Brestrups Viser ere Poesie. Shakespear var Poet og Revisionsassistent Gunnerus var Poet. Mine Poesier ere ikke gjorte paa Kjøb - de ere skrevne med Ild og Begejstring. Jeg har hidtil arbeidet for ’ren og Udødeligheden; men med ’ren kan man ikke betale Slagter og Bager, og Udødelighed er vel af uendelig Værd for mig selv, men ikke for min Vært og min Skrædder. Jeg veed rigtig nok, at Ewald døde i Usselhed, Milton og Butler som Prakkere, ja vor Patriarch, den store Homer selv, som en Tigger. Men det har jeg ikke Lyst til. Ligesaa godt som den værste Lirendreier og Biersidler vil i vore Dage have sit Arbeide betalt, ligesaa godt vil jeg ogsaa have nogen Godtgjørelse for min Muses Sveed og
min Harpes Toner. Jeg fordrer ingen ubillig Betaling - naar De giver mig 4 Skilling durch die Bank, som Tydsken siger, for hver Linie, saa leverer jeg Dem alle muelige Slags Vers: Oder, Madrigaler, Sonetter, Clegier, Heroider, Jamber, Herametre, sapphiske Vers o.s.v. -&quot; - &quot;Min Herr Digter, for Øjeblikket kan jeg ikke benytte mig af Deres ærede Tilbud. For det første Halvaar har jeg flere Bidrag, end mit Blad kan rumme. Skulde jeg engang behøve Deres Bistand, saa skal jeg ikke undlade at henvende mig til Dem.&quot;  - Digteren bukkede sig, og gik slukøret bort. - Journalisten saae paa sit Uhr, slog Skudder for Døren, og kom ind til mig. &quot;Min Herre, nu er Audiencetiden ude&quot;, sagde han: &quot;og vi kunne igjen tale sammen ugeneert.&quot; - &quot;Men, kjere Herr Udgiver&quot;, spurgte jeg: &quot;hvorledes kan De udholde et saadant Liv?&quot; - &quot;Meget godt. Mit Kald, som Bestyrer af et offentligt Blad, har jeg altid
betragtet fra den alvorligste Side; men disse Biscener, som uundgaaeligen ere forbundne dermed, fra den meest comiske. De berige min Menneskekundskab og gjøre mig hver Dag mere foretrolig med de menneskelige Taabeligheder og Latterligheder&quot;. - &quot;Men jeg vilde ærgre mig over Sligt.&quot; - &quot;Ærgre mig over Narre og Dummerhoveder? Nei, det skal jeg nok vogte for. Naar Juvenal, Cervantes og Holberg havde villet ærgre sig over de Daarer, som fremstillede sig for deres Palet, saa havde de maattet døe af Galde- eller Guulfeber længe førend deres Tid, og Historien taler dog ikke et Ord om, at de lede af nogen saadan Sygdom. Men Hidtil har De kun seet Scener i Huset - nu skal De see adskillige uden for Huset. Behag at læse denne Avis for i Dag! - her vil De finde mit Blad nævnt over ti Gange - f. Ex. Skaden indeholder: Correr til Udgiveren af Hvalfisken; De fugtige Brødre: Opfordring til Udgiveren
af Hvalfisken; Skrubtudsen: Anmodning til Udgiveren af Hvalfisken; Sladderkrogen: Revselse til Hvalfisken. Jeg behøver aldrig at avertere mit Blad; thi mine Venner sørge broderligen for, at det ikke skrives i Glemmebogen.&quot; - Men det maa jo dog være Dem yderst ubehageligt, saaledes at see Deres Blad uophørligen angrebet?&quot; - &quot;Aldeles ikke; thi for det første
har jeg næsten aldrig Tid, Lyst eller Leilighed til at læse saadanne Blade, da jeg kan anvende min Tid til ganske anden Lecture; for det andet har det meste, der længe blev skrevet imod mit Blad, være forfattet af saadanne Personer, som i Formiddags have besøgt mig, og som ikke vide nogen anden Udvei til at kjølne deres Harme paa, end ved at udkramme alskens Vaas imod mig; for det tredie, ere de Fornuftige blandt mine Læsere alt for bekjendte med Kilderne til og Hensigten af saadanne Angreb, til at de skulle agte dem for andet, end hvad de virkeligen ere: Avindsfostere, eller Fyldekalk i et Blad, som gjerne vil snakke og ikke veed hvad det skal sige. Deres Udgivere tager jeg det ikke ilde op; de have aldeles intet imod mig personligen; men de have som oftest Kone og Børn, og ville leve. Jeg bidrager altsaa umiddelbart, uden at det koster mig noget, til hele Familiens Underhold og til at stille mangen Hungrigs Sult.&quot; - &quot;Men Deres Hvalfisk maa jo lide derved?&quot; - &quot;Min Hvalfisk have allerede saa mange Grønlandsfarere gaaet paa Jagt efter i en Række af Aar, uden at kunne fælde den. Den har saa mange Harpuner i Livet, danske, spanske, arabiske, grønlandske, hudsonbayske, at den allerede for længe siden maatte have creperet, dersom den ikke var af en stærk og fast Natur.&quot; - &quot;Men det maa jo dog gjøre Dem Afbræk i Deres indtægt deraf?&quot; - &quot;Den bryder jeg mig ikke om. Jeg er ugift, har tarvelige Fornødenheder, og er ligegyldig ved, om jeg ogsaa i Morgen den Dag seer min Hvalfisk trækkes op paa Kysten af en Sværm Matroser, sønderhugges til Spek og forvandles til Tran for de mangfoldige Lamper, der haabe at finde Næring derved.&quot;

=== Indenlandske Efterretninger ===

* Ved Aarets Begyndelse er Antallet af de tjenstgjørende Kongel. danske Søeofficierer: 1 Admiral, 1 Vice-Admiral, 7 Contre-Admiraler, 9  Commandeurer, 5 Commandeur-Capitainer, 21 Capitainer, 26 Capitain- Lieutenanter, 42 Premier-Lieutenanter, 34 Second-Lieutenanter. - Ved Søe- Indrolleringen og Lodsvæsenet m. v.: 6 Commandeurer, 2 Capitainer.   Søe-Cadet-Corpset har sin Chef, 4 Subalterne-Officierer, 1 Auditeur, 1 Læge, samt 17 Lærere i de forskjellige Videnskaber og Sprog, og bestaaer af: 10 Cadetter (af hvilke 6 ere Underofficierer) med 100 Rbdlr. Gage, 30 Cadetter med 50 Rbdlr, Gage, 6 uden Gage og 25 Indskrevne.   De under Admiralitets- og Commissariats-Collegium sorterende civile Kongel. Betjente bestaae, foruden 4 Justitsbetjente, af 13 Contoir-Chefer og Forvaltere ved Magazinerne o. s. v., 21 Fuldmægtige og 27 Copiister.   Ved de Kongelige Værfter ere ansatte: 22 Mestere og Mestersvende og 3 Skippere.   Ved Søe-Etatens 2 Divisioner ere ansatte: 2 Divisions-Chirurger, 2 Reserve-Chirurger og 4 Under-Chirurger.

* Fra den 21 December 1821 til den 21 December 1822 er, ifølge en authentisk Fortegnelse, i Residents-Staden: copulerede: 833 Par; fødte: af Mandkjøn 1614, af Qvindekjøn 1568, tilsammen 3182 (af hvilke 892 paa Fødsels- og Pleie-Stiftelsen); døde: af Mandkjøn 1836, af Qvindekjøn 1509, tilsammen 3345 (af hvilke 29 Qvinder og 354 børn paa Fødsels- og Pleie-Stiftelsen, og 455 paa det almindelige Hospital, samt 260 Fattige, som ere døde udenfor Hospitalet). Ere altsaa 163 flere døde end fødte. [I Aaret 1821 vare 813 par copulerede, altsaa 20 Par flere i 1822; i Aaret 1821 fødtes 3219, altsaa 37 færre i 1822; I Aaret 1821 døde 3459, altsaa 114 færre i 1822; i Aaret 1821 vare 240, og i Aaret 1822 ere 163 flere døde end fødte.] - De Døde ere bortrykkede af følgende Svagheder: Afsindighed (Raserie, uroelige Tanker) 2; Alderdom 330 (næstforrige Aar 278, 1820: 238 og 1819: 208); Barselseng 72 (næstf. A. 111); Beenskade 10; Beenedder 1; Betændelsesfeber (Inflammation) 50 (næstf. A. 35); Blodgang 2; Blodstyrtning 4; Brok 4; Brystkrampe (Asthma) 28; Brystsyge (Lungesyge) 617 (næstf. A. 582); Bylder 2; Cacherie 8 (findes ikke angiven i de forrige Aars Fortegnelser); Druknede 32; Dræbt sig selv 25; Durkløb 34; Dødfødte 189 (næstf. A. 171 og 1820: 127); Engelsk Syge 1; Faaresyge 1; Falden til Døde 3; Feber (hidsig Feber, Forkjølelse, Flodfeber) 37; Flod (Saltflod, Fnat, Saar) 11; Forraadnelsesfeber 119 (næstf. A. 92, 1820: 55 og 1819: 42); Forstoppelse (Obstruction) 14; Fundne døde 8; Galdefeber 2; Gigt (Værk, tør Værk) 27; Guulsot (Leversyge) 13; Halvsyge 3; Hastig døde 18; Hjernebetændelse 7; Hoste 32; Hovedpine 1; Hævelse 9; Indvortes Svaghed 42 (næstf. A. 34); Kighoste 16 (næstf. A. 95); Kirtelsvaghed 30; Koldbrand 11; Koldfeber 2; Krampe 314; Kræft 16; Lamhed 5; Langvarig Svaghed 3; Mavekrampe 9; Moersyge 11; Mæslinger 6 (næstf. A 41, og 1820: 269); Nervefeber 87 (næstf. A 124); Nervesygdom 75 (næstf. A. 66); Nyefødte 48; Orm 3; Podagra 2; Pulsaaresvulst 3; Rosenfeber 7 (næstf. A 18); Rygvand 1; Skarlagensfeber 22 (næstf. A. 49 og 1820: 92); Skjørbug 6; Slag (Krampeslag) 182 (næstf. A. 254 og 1820: 268); Slagflod (Upoplerie) 73 (næstf. A. 62); Slimfeber 8; Steen 7; Sting (Pleuris, Sidesting, Hold) 8; Strubehoste 21 (næstf. A. 11 og 1820: 24); Svindsot (Tæring, tærende Syge) 247 (næstf. A. 212); Trødske 36 (næstf. A. 48); Tænder 82; Ulykkelig Hændelse 40 (næstf. A. 20); Vand i Hovedet 16 (næstf. A. 13 og 1820: 5); Battersot 158 (næstf. A. 182); Venerisk Sygdom 5; Uangivne Svagheder 22. 


* Følgende er en fortegnelse over Antallet af samtlige Lauges Interessentere og Mestere i Kjøbenhavn i afvigte Aar 1822, tilligemed en Angivelse af Nogle, ved hvilke Forandring har havt Sted, hvorledes sammes Antal var 1821: Bagere 56 (næstforrige Aar 57); Barbere 12 (næstf. A. 11); Blyetækkere 3; Bogbindere 39 (næstf. A. 44); Brændevinsbrændere 251 (næstf. A. 307); Bundtmagere 9; Bødkere 51 (næstf. A. 53); Dreiere 18 (næstf. A. 16); Dugmagere 29 (næstf. A. 30); Feldberedere 3; Garvere 31; Gjørtlere 9 (næstf. A. 8); Glarmestere 39 (næstf. A. 38); Grov- og Kleinsmede 139 (næstf. A. 120); Guldsmede 88 (næstf. A. 93); Handskemagere 22; Hattemagere 19 (næstf. A. 20); Hjulmagere 20 (næstf. A. 19); Hørkræmmere 33;  Isenkræmmere 22 (næstf. A. 23); Kandestøbere 5; Knapmagere 13; Kobbersmede 26; Lygtemagere 12; Malere 68 (næstf. A. 70); Muurmestere, Gibsere og Steenhuggere 38 (næstf. A 37); Møllere 31 (næstf. A. 30); Naalemagere 12; Nagelsmede 9 (næstf. A. 8); Parykmagere 29 (næstf. A. 35); Posementmagere 8; Rebslagere 21 (næstf. A. 20); Sadelmagere 34 (næstf. A. 28); Seil-, Flag- og Compasmagere 9 (næstf. A. 11); Silke-, Ulden-, og Lærredskræmmere 135 (næstf. A. 130); Silkevævere 3; Skippere 788 (næstf. A. 822); Skoemagere 444 (næstf. A. 450); Skorsteensfeiere 6 (næstf. A. 5); Skrædere 378 (næstf. A. 375); Slagtere 79 (næstf. A. 58); Snedkere 229; Stolemagere 27 (næstf. A. 28); Sværdfegere 3; Tobaksspindere, de priviligerede Fabriker iberegnet, 27 (næstf. A. 38); Tømmermestere 25; Tøimagere 39 (næstf. A. 37); Uhrmagere 23 (næstf. A. 22); Urtekræmmere 172 (næstf. A. 198); Viinhandlere og Fasbindere 41; Vognmænd 49 (næstf. A. 50); Vævere 18 (næstf. A. 17); Ialt 3694, Interessentere og Mestere (næstf. A. 3786 og 1820: 3819); Hos disse vare i Arbeide og Tjeneste 3736 Svende (næstf. A. 3619), og 2376 Drenge (næstf. A. 2132); desuden aparte Arbeidere og faste Folk 1903, samt 228 faste Folk eller Karle, som bruges ved de for nærværende Tid her i Staden i Drift værende 50 Bryggerier.

* Mandagen den 23. December 1822 forsvarede Hr. P. D. C. Paulsen sin for Licentiatgraden i Lovkyndigheden skrevne Afhandling: de antiqui populorum juris hereditarii nexu cum eorum statu civili. De ordentlige Opponenter vare Dhrr. Conferentsraad, Professor, Dr. juris Schlegel, R. a. D., og Professor Thorlacius, R. a. D., og Professor Dr. jur. Bornemann. Respondens var Hr. P. ’. Jacobsen, Candidat. jur. Disputaten, der foregik i Regentskirken, begyndte Kl. 9 Formiddag og vedvarede uafbrudt til Kl. 4 Eftermiddag.

* Mariboe, d. 27 December 1822. Jørgen Brylle i Herrislev, der 2de Gange tilforn havde fristet den haarde Skjebne, at see sine Ejendele forvandlede til Askehobe, maatte atter i afvigte Uge for endeel udtømme Lidelsens bittre Bæger. Dagen førend han med sin Familie agtede at flytte ind i sin nye opbygte Gaard, blev der sat Ild paa den. Blot Udhusene brændte; Indboen og Kreaturene bleve reddede. Da Gaarden var nylig opbygget, og alt endnu temmelig fugtigt, funde Ilden ingen videre Magt faae. - Den 25 dennes faaes her i Mariboe en temmelig stærk Ildebrand i Omegnen ved Nysted. Formodentlig atter i Herrislev. Nærmere og bestemtere Efterretning forventes.   Odense, d. 31 Decbr. 1822. Som en Sjeldenhed maa det ansees, at en levende Odder for nogle Dage siden kom ud fra en Stald her ved Byen, og blev dræbt. Den er ventelig søgt hertil fra Canalen eller Næsbyhoveds Søe. 

=== Udtog af et Brev fra Italien til en Læge i Kjøbenhavn. ===

Paa min Tilbagereise har jeg funden Leilighed til at gjøre Bekjendtskab med den berømte Doctor Valentin, hvis medicinske Beskrivelse over England, Du ifjor fandt særdeles interesant og upartisk. Samme oplyste Iagttager har nu ogsaa udgivet en Beskrivelse over Lægevidenskabens Tilstand i Italien og Frankrig, (Nancy 1822). Dette smukke Skrift skal jeg ved første Leilighed afsende til Dig. Fra min Fætter L. har jeg nyelig modtaget et Udtog af Broussais Examen etc., med hvilket han ikke synes at være saa ganske tilfreds. Han meldte mig tillige, at I danske Læger talede med Lunkenhed om Broussaismen, ja at endog en ikke lægekyndig Poet, havde søgt paa sin Viis, at beskænde baade Forfatteren og Skriftet med Spot. Ved saadanne Angreb, ved Du, Tossen leer, og komme baade vrange og skadelige Ideer i Omløb. Selv Lapsen skraaler tilsidst som Konstdommer: &quot;Je tiens tout cela pour vrai, parceque je l'ai oui dire.&quot; Du yttrede alt for nogle Aar siden din Harme over salig Rosebue, fordi han i en Farce, der, som Du veed, blev opført i Kjøbenhavn, havde railleret Galls Organlære eller Crancoscopie. Og dog tier nu Du, tie Dine Oplyste Colleger til saa uforstandige Angreb paa en Lære, der lover Lægevidenskaben en uberegnelig Tilvert. Du kan troe mig: Den store
italienske Læge Tommasini, skjøndt han er Broussais Rival, fører et heel andet Sprog, end Jeres Poet, naar Talen er om det nye franske System og dets berømte Forfatter. Foromtalte Dr. Valentin siger ogsaa: &quot;La doctrine du professeur Broussais est un flambeu duquel jaillisent mille traits de lumi‚re. - C'est un beau monument ‚lev‚ … la medecine fran‡aise.&quot; Jeg kan
derfor ikke tilbageholde det Ønske: Gid dog en Valentin ogsaa vilde besøge Danmark, for at gjøre vore Lærde og Læge lidt mere varsomme i at bedømme store Mænd og deres Doctriner! Det skulde glæde mig usigeligt, hvis Du eller een af Dine satte Colleger vilde meddele det danske Publicum et Udtog af Fodera's Historie de quelques doctrines medicales compar‚es avec celle du Docteur Broussais, eller dog om Du vilde besørge oversat en Analyse af dette Skrift, hvilken Du finder trykt i Journal Universel des Sciences medicales for December 1821, Pag. 306. Analysen synes især at fortjene en Plads i Dr. Ottos og Repps Sundhedstidende. - At man skaber et nyt Navn, for i Korthed at betegne en ny Lære eller et nyt Middel, har jo alt længe været Skik iblandt agtede Skribenter. Vi skrive jo: Mesmerisme, Galvanisme, Brownianisme, uden Anstød. Med Konstudtrykket Broussaisme kan der altsaa Intet være at invende; men naar man af en høist fortjent Mands Navn danner sig et Verbum, der kun betegner den Deel af hans Doctrin, hvis Værd man ikke har lært at bedømme, og som man derfor finder latterlig; saa handler man, mildest talt, ikke ædelt eller broderligt. Det har derfor smertet mig at see vort Sprog beriget med Verbet at &quot;broussaite&quot;, som synonyme med at sætte Igler. Ei heller lader Iglernes Bønskrift til Lægerne om fremtidig Skaansel sig ganske undskylde. Tilsidst kunne vi vel ogsaa vente et Petitum fra Torsk og Østers til Rokkepigerne.

=== Blandede Efterretninger ===

* Paa Øen Bourbon gaves i forrige Tider Flaggermuus saa store som Høns, der betragtedes som en Lekkerhed, og Skildpadder, der veiede 3 til 400 Pund, bedækkede Sandet ved Strandbredderne.

* Ved Overrumplingen af en Landsby paa Madagascar blev en ung Pige bortført fra hendes Moder, og nogen Tid derefter solgt til en Slavehandler paa Øen Bourbon. Hun var Barnepige. Fjorten til Femten Aar vare forløbne, siden deres Salg til Bourbon. For ikke længe siden kom en anden Negerinde, ligeledes en Slags Goldamme, for at følge sin unge Herre, der skulde udskibe sig til Frankrig, til Havnen. Begge Qvinder møde hinanden paa Bazaren i St. Paul. Efterat have betragtet hinanden opmærksomt, river den Ældre den Yngre hastigen Kjolen op, for at gjenfinde et hende bekjendt Mærke. Begge kaste sig i hinandens Arme, og ere ude af sig selv af Glæde. &quot;Det er min Moder!&quot; &quot;Det er min Datter!&quot; ere de første Ord, de formaae at udstamme. Moderen havde havt fælles Skjebne med Datteren, at bortføres og sælges. Henrykkede af Glæde gik de nu til deres Herrer, to rige Colonister, Prosper Hibon og Malherbe. Begge vare saa menneskelige at tillade dem, at komme saa ofte de vilde til hinanden, fra St. Leu til St. Paul, og fra St. Paul til St. Leu.

* Paa Øen Ny-Providence stødte en Matros midt i afvigte Aar i Nærheden af Strandbredden paa et Stykke Ambra, hvilket han i Begyndelsen antog for en Steen, som han satte sig og sov en Tidlang paa. Men ved Tilbagekomsten paa Skibet, lagde hans Kammerater mærke til den stærke Lugt paa hans Klæder, og raabte ham at vende tilbage og hente den formeentlige Steen. Dette sjeldne Stykke Ambra, blev, efter at være gaaet igjennem adskillige Hænder, nyligen solgt i London for 2300 Pd. St. (omtrent 18,000 Rbdlr. rede Sølv!) eller 86 Sh. Ungen. (Ambra er, som bekjendt, en graa harpixagtig Materie, der for sin særdeles behagelige Lugt tjener til en lige saa kostbar som sjelden Røgelse.)

* I Capstadt er en derværende Præsts Søn dømt fra Livet, fordi han ved en høist umenneskelig Straffemaade har foranlediget sin Slaves Død.

* I London er ankommen en Franskmand, som vil gjøre et Indkjøb af Jagthunde, til Beløb 200,000 Fr., for den nuværende Prinds af Cond‚. (Hertugen af Bourbon gjør, saa vidt man veed, siden hans Faders Død, ikke brug af hans Faders ham tilkommende Titel Cond‚.) 

* En italiensk Læge, G. Brocchi, har udgivet et Skrift, om den physiske Forfatning af Roms Jordbund, med en Undersøgelse af Tilstanden af Luften i denne Stad i Oldtiden.  Han omtaler især deri den bekjendte Smitte Malaria, der aarligen udbreder sig i en ny Deel af Rom, uden tilforn at have været fjende der. Han mener, at dersom det saaledes skal blive længe ved, saa kan den Tid ikke være langt borte, hvor den evige Stad ikke vil være mere, og det nye Babylon, Pladsen af det, der er bygget paa syv Høje, vil blive hvad det store Babylon er nu, en Hule for alle ureenlige og krybende Ting.

* I Quarterly Review for Febr. 1822 læses en meget interessant Afhandling, med Overskrift: Nationens Tilstand, i Anledning af et lidet Skrift: Bemærkninger over Parlamentets sidste Sæde, ved et Øjenvidne 1822. Man seer deraf blandt andet hvad de koste at forvalte og forsvare, og ei bidrage directe til Statens Indkomster. De uhyre Udgivter, som den sidste Krig har krævet, maatte Folket i Engelland og Irland allene bære.

=== Københavns Børs, d. 3 Januari. ===

* Cours. Hamb. 2 M. 244, a vista 247. Amsterdam 2 M. 235. London 2 M. 11- (13/48) Rbdlr. Spec. 250. - Specier solgtes til 15 Rdmf. Obligationer (med Renter fra 11te Dec. 1822) 77-(1/2) a 78. Nationalbank: Obligationer (af Laanet d. 2den Febr. 1820) 101-(1/2) Rbdlr. r. S. (uden Renter) ell. 127 Rbdlr. Sedler pr. 100 Rbd. r. S - Norske Rigsbanksedler 13. - Svenske Sedler 59 B. - Disconto 5 pC. 

----------------------------------
Kjøbenhavn. Trykt hos J. H. Hvede.

[[Kategori:Aviser]]
[[Kategori:Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2ok8b3oiq4ep07g283h182beh7sxfro</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 2</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3307</id>
    <revision>
      <id>431446</id>
      <parentid>7921</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431446</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="30558" sha1="rf548kamxisxfkdkjl8ead3pt8z85er" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 1]]
| næste=[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 3]]
| titel=Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 2
| afsnit=
| forfatter=Salomon Soldin
| noter=
}}

== Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn ==
Tyvende Aargang. No. 2.
----
Udgivet, redigeret og forlagt af S. Soldin.
----
Forsendes, i Følge Kongel. allernaadigst Tilladelse, med Brevposterne
----
Tirsdagen den 7 Januari 1823.
----
=== Noget Mere om og imod det Forslag, at Fæstesystemet maatte ophæves. ===
(Slutning; see No. 105 for 1822.)

Mit Svar kunde være sluttet med det Foregaaende; dog maae jeg tillade mig, endnu at tilføje nogle Bemærkninger angaaende en af Indsenderens Paastande - denne nemlig, at man naar man ønsker Fæstesystemet vedligeholdt, fordi det er til Gavn for en saa vigtig Classe af Statens Borgere, som Fæstebønderne udgjøre, med samme Grund kunde ønske Lotteriet vedligeholdt, fordi det er til Gavn for dem, som vinde deri. Her er dog den Forskjel, at der i Lotteriet ingen kan vinde, uden at andre eo ipfo tabe, hvorimod det Gode, som bemeldte Classe af Statens Borgere nyder ved Fæstesystemet, bliver dem til Deel, uden Tab for andre; thi hvad Jordbrotterne mueligen kunde vinde, naar den Indskrænkning i Eiendomsretten, hvormed deres Bøndergods er bleven dem  overdraget, tilligemed Fæstesystemet bortfaldt, vil man dog vel ikke ansee som Tab for disse. Man maatte jo ellers med samme Grund kunne beregne sig alt det som Tab, hvad man ønsker at besidde, men ikke virkeligen besidder. Hvad Indsenderen siger om, at enhver, hvad Stand eller Classe han end hører til, bør kunne trøste sig ved den Forvisning, at Statsbestyrelsen har ogsaa hans Vel for Øine, og ikke vil tillade sig at fremme andres Gavn paa hans Bekostning, er jeg fuldkommen enig med ham i, og grunder herpaa det Haab, at det Gode, som Fæstesystemet fra Arilds Tid har sikkret en saa vigtig og agtværdig Stand i Borgersamfundet, ikke vil blive den berøvet for de Fordeles Skyld, som andre ved en forandret Indretning mueligen kunde have Udsigt til at vinde. 

---

Saavidt mit Svar paa de Indsigelser, der i Kjøbenhavns Skilderie bleve gjorte imod det, jeg tidligere i samme Blad lod indrykke til Gjendrivelse af det Forslag, at Bøndergaardes Bortforpagtning paa visse Aar og efter fri Cantracter maatte tillades. Da nu Hr. Kammerraad Drewsen i hans Afhandling i Landeconomiske Tidender 5te Binds 1ste Hefte, har  Characteriseret disse mine Øjendrivelser som Misforstaaelser, saasom de var byggede paa Forudsætning af en Tingenes Orden, der, naar Godseierne engang fik Raadighed over deres
Bøndergods, neppe vilde eller kunde finde Sted, saa kan jeg ikke forbigaae at gjøre nogle Bemærkninger over dette hans Omdømme saavelsom de øvrige Ideer og Meningsyttringer, forbemeldte hans Afhandling indeholder. 

Enten Hr. Kammerraad Drewsen har havt Ret eller Uret i at betragte de Indvendinger, som Misforstaaelser, jeg i Kjøbenhavns Skilderie har rettet imod hiint Forslag, at Fæstesystemet burde afskaffes, og Bøndergaardes Bortforpagtning paa visse Aar tillades, dette vil beroe paa Afgjørelsen af det Spørgsmaal, enten den Tingenes Orden, jeg har tænkt mig som Følge af
hiint Forslags Udførelse, eller den Hr. D. har forestillet sig som saadan, rimeligere maa formodes at ville indtræde? Hr. D. antager, at Følgerne af den nuværende Fæsteindretnings Ophævelse ingenlund vilde indskrænke sig dertil, at Godseierne bortforpagtede deres Gaarde paa Aaremaal istedetfor nu paa Livstid, hvilket han endog tilstaaer, paa adskillige Maader kunde blive dem ufordeelagtigere end det nuværende Fæste, men at hist og her et større eller mindre Antal af Bøndergaarde vilde sammenslaaes, og at saaledes en Deel store Avlsgaarde vilde fremstaae, og mange Huse med Jord ved deres Side, og at vore nuværende Bønder lidt efter lidt vilde forvandles til Parcellister, der betalte Leien af deres paa flere Aar dem tilforpagtede Huse og Jorder, samt Skatterne af disse sidste med tre Dages Arbeide ugentligen paa den Hovedgaard, de vare underlagde. Jeg derimod tilstaaer gjerne at være blandt de Kortsynede, som Hr. D. siger ikke engang have anet disse Følger af Fæsteindretningens Ophævelse, han med saa megen Bestemthed forudsiger, tilstaaer gjerne, at have tænkt mig vore Bøndergaarde, omtrent som de nu ere, som oftest bortforpagtede paa overspændte Vilkaar, der vilde have Forpagternes Ødelæggelse til Følge;  Hoveriet, som nu er bestemt, forøget ved mange vilkaarlige Paafund og Tilsætninger; Bønderne, som nu have Boepæl og Ophold paa Livstid, omflakkende fra et Sted til et andet, mange af disse, foruslede og forarmede at blive det Offentlige til Byrde; Jorderne, som saa tidt skiftede Brugere, den ene fattigere og daarligere end den anden og hvoraf desuden ingen havde synderligen Motiver at anvende noget paa deres Forbedring, udpinede og forringede, - alt dette tilstaaer jeg gjerne at have tænkt mig omtrent som den Tingenes Orden, der vilde indtræde, dersom Fæstesystemet ophæves.

Det vil nu komme an paa, hvilken af disse Forudsætninger der er den rigtigere, og jeg vil heri ingenlunde foregribe Læserens Dom; imidlertid troet jeg vist, at flere end jeg allene ville finde det usandsynligt, at ret mange Godseiere vilde benytte den attractive frie Raadighed over deres Bøndergods, om samme skulde blive dem tilstaaet, paa den Maade som Hr. D. har antaget vilde skee, nemlig til af sammenlagte Bøndergaarde at oprette store Avlsgaarde med et større eller mindre Antal af smaae Parceller omkring Opførelsen af de betydelige Bygninger, der udfordredes til at drive Gaarde paa 4 … 500 Tønder Land, saavelsom af de Huse paa hine Parceller, vore nuværende Bønderfamilier skulde beboe og dyrke, Tilveiebringelse af den fornødne Besætning paa hine Gaarde, ligesom ogsaa de nye Opmaalinger eller Omdelinger af Jord, der i saa Fald bleve nødvendige, vilde medrage saadanne Bekostninger, som vist faa Godseiere havde Evne, og endnu færre Lyst til at udrede, om de ned havde Evne; allermindst de, der med betydelige Bekostninger engang have udskiftet deres Bøndergods, og ladet Gaarde udflytte, hvilket jo, ifald hine eller lignende Operationer skulde foretages, gandske og aldeles var spildt Arbeide. Skeete nu ikke det, som Hr. D. formener vilde skee, hvad
andet kan da antages at ville blive Tilfældet end det, hvoraf jeg har fremstillet de rimeligviis indtrædende Følger som Skadelige og fordærvelige? 

Men om nu ogsaa Tingene virkeligen kom i den Gang, Hr. D. antager de vilde komme i, dersom Godseierne fik fri Raadighed over deres Bøndergods, om der af sammenlagte Bøndergaarde opstod store Avlsgaarde, med en Deel smaa Parceller ved Siden, mon dette vilde bringe Godseierne, Bondestanden og Staten de Fordele, som Hr. D. deraf lover sig? Jeg for min Deel troet det neppe. For det første vilde maaskee Staten endda have større Vanskelige ved at faae sine Skatter ind, end den nu hav, aldenstund Erfaringen lærer, at Bønderne, i det mindste paa mange Steder, betale deres Skatter bedre end Godseierne, og at disse sidste have svære Restancer, saavel af egne, som af Bøndernes til dem indbetalte Skatter. At Godseierne vilde have lettere ved at betale Skatterne, naar de selv skulde udrede disse af en stor Deel af deres Bønderjord, end nu, da de for denne sidste bliver contant indbetalt til dem, lader sig neppe
tænke. Man vil uden Tvivl beraabe sig paa den større Indtægt, Godseierne paa denne Maade vilde have af deres Bønderjorder. Jeg maa tilstaae, jeg finder dette noget tvivlsomt. Skulde slige Avlsgaarde, der, vel at mærke, vilde bestaae af Jorder, der ikke allene være tiendepligtige, men ogsaa behæftede med de øvrige paa ufrit Hartkorn hvilende Byrder, bortforpagtes, hvilket vel som oftest blev Tilfældet, da vilde der vist ikke kunne svares ret meget i Afgift af dem. Mig ere flere Tilfælde bekjendte, hvor Gaarde med fri Hovedgaardstart, men uden Hoverie, er bleven bortforpagtet for en aarlig Afgift, der ikke var større, end havd Tienden, der oppebæres til samme, Aar om andet kunde anslaaes til; at altsaa Gaarden med fine Jorder, for sig selv alene, ikke ydede Eieren nogen Indtægt. I det mindste vilde, i Tider som de nærværende, Indtægten af forommeldte Avlsgaarde kun blive ubetydelig. Desuden kunde man med Føie ogsaa finde det betænkeligt, at Staten skulde lade de Præstationer og Bidrag beroe paa een Mand, som tilforn Mange vare om at udrede; thi om denne Ene blev uformuende dertil, vilde dette give en langt føleligere Standsning, end om een eller nogle af hine Mange blev tilbage med sin Andeel. Om de Skatter, der skulde svares af slig en Avlsgaard, de
Friægter, det Veiarbejde, den skulde præstere, de Communeafgivter, den skulde udbrede, formedelst Eierens Uformuenhed, udeblev, vilde dette ikke, paa vedkommende Steder, for at bruge en almindelig Talemaade, gjøre en langt større Brøk i Regningen, end om een af de 12 Fæstebønder, af hvis sammenlagte Gaarde hiin fremstod, havde paadraget sig en Restance, som  maaskee endda sieldnere vilde blive Tilfældet? Man tale kun ikke saa foragteligen om, hvad Fæstebønderne kunne præstere og udrette; naar alt kommer til alt, turde maaskee det, som disse skulle skatte og yde, indkomme rigtigere, end fra de fleste andre Steder. At en Bonde kan rede for sig, ved Hjelp af den samlede Stilling, han kan gjøre ud af en selvtillagt Hest, han hvert andet Aar sælger, eller af de Grise, en frugtbar So aarligen bringer ham, dette skulde Forfatteren ikke lade saa haant om, som han har gjort Pag. 8, og allermindst deraf uddrage den Slutning, at Bonden nok kan sammenholde, men ikke erhverve. Er da den Skilling, som Bonden tager af Kreature, han med tilhørlig Røgt og Pleie har opelsket, ikke ogsaa erhvervet? Og kan et saadant Tillæg af Heste, som hvert andet Aar kan afgive een til Salg, eller en So, som yngler et Par Gange om Aaret, helst naar Grise ere i en høj Priis, med Hensyn til Bondens Kaar og Stilling, ansees for en saadan Ubetydelighed, som Hr. D., med en Slags fornem Medlidenhed, undres over, at en Bonde kan hutle sig igjennem med?

Hvad nu endeligen den Lykke angaaer, hvortil vore Bønder, paa deres Børns og Efterkommeres Vegne, skulde glæde sig, om Fæsteindretningen ophævedes, da skal jeg ikke nægte, at jeg for min Deel ikke finder den misundelsesværdig. Fra en Tilstand, i hvilken man seer sig og Sine Bopæl og Ophold sikkret paa Livstid, at gaae over til et ustadigt og omflakkende Liv, hvor man har Haab om, at den Flid og de Omkostninger, man anvender paa sine Jorders Forbedring, kan komme En selv eller Ens Børn tilgode, at gaae over til en saadan hvor man netop derved forbereder sig tungere Vilkaar; fra en Tilstand, i hvilken pligtmæssige Arbeider og Præstationer een for alle Gange kjendes, og ere nøje bestemte, at gaa over til en saadan, hvor disse fra Tid til anden vilkaarligen kunne forandres og forøges; fra at være selvstændig og bosat Borger i Staten, at blive en Mellemting af precair Eristens (Hr. D. siger selv, at hans Parcellister skulle være Hjul i Maskinen, men ikke fremtræde som selvstændige Væsener) - hvo der vil kalde dette en lykkelig Forandring, vil nok ikke finde mange, som heri ere enige med ham. Man prøve at foreslaae en fornuftig og dygtig Fæstebonde, at forlade sin nuværende Stilling, og at træde ind i en saadan, som de før omtalte Parcellister skulde befinde sig i, mon han ikke vilde takke Gud for det, han har, og bede om at være fri for det andet? Og om endda Bondens Kaar og Tilstand som Parcellist, paa den af Hr. D. foreslaaede Maade, var taalelig, hvo er Borgen for, den allevegne vilde blive saaledes? Kunde ikke Godseierne, ved den Concurrence, som gjerne finder Sted, naar Steder at være paa ere ledige, istedetfor hine tre Dages Arbeide, hvormed Leien af Huus og Jord, og Skatterne af denne sidste, skulde betales, udbetinget sig saa meget Arbeide, saadanne Afgifter og Præstationer, baade i Penge og Naturalier, som slige Parcellister eller Forpagtere nok paatage sig, men i Tiden ikke kunde udrede? Mon de ikke paa mange Steder bleve til rene Slaver, og det gamle Livegenskab, eller dog noget, der ikke var stort bedre end dette, føres tilbage? 

---

Dette er min Anskuelse af fri Forpagtning og dens nærmeste Følger, i Modsætning af den, Hr. Kammerraad Drewsen i Landeconomiske Tidender har meddeelt. Hvo der interesserer sig for Sagen, han prøve nu, og dømme, og beholde det Gode. 

* H. A. Brolund, Sognepræst til Svindinge i Fyen.
----

* Opfordring til S. T. Herr Justitsraad, Postmester Løwe, i Anledning af hans Svar til Forfatteren af det formeentlig ikke uvigtige Ønske om den offentlige Befordrings Forbedring, i Skilderiet No. 104.

Naar Herr Justitsraad Løwe vil behage, i et roligt og passende Sprog, at oplyse og bevise, i hvilken Henseende mit Ønske om den offentlige Befordrings Forbedring, i Skilderiet No. 101, bør ansees at være, som Herr Justitsraaden udtrykker sig, &quot;en ufuldstændig, ufuldkommen, uoverlagt og umoden Idee&quot;, samt, hvad det er &quot;for neppe begyndt Bedre&quot;, hvis Fremme mit Ønske om den offentlige Befordrings Forbedring skulle have hindret, ligesom og paa hvad Grund Herr Justitsraaden spotter over, at jeg med den ’rbødighed, der skyldes de Mænd, H. M. Kongen har sat i Spidsen for Befordringsvæsenet, har indstillet mit Forslag til Sammes gunstige Opmærksomhed; saa skal jeg ufortøvet udførlig og nøiagtigt udvikle Grundene til mit af Herr Justitsraaden saa bittert og haanligt agrebne Forslag, hvis de ikke allerede skulde ligge tydelige nok i Forslaget selv. Jeg benægter imidlertid aldeles, at jeg ved det omhandlede Forslag paa nogen Maade har villet ringeagte eller forkaste de Bestræbelser, der er skeete til at fremme Indretninger i den henseende, som i Europa's største Stater (alt efter Herr Justitsraadens egne Ord) skal have naaet den højeste Fuldkommenhed, men ønsker gjerne at vide, hvor denne højeste Fuldkommenhed i Befordringsvæsenet er opnaaet, og paa hvad Grund de kunne hædres med dette navn. 

----
I anledning af Viborger Samlers senest Anførte om Skole-Programmerne, maatte jeg, til Gjensvar derpaa, tilføje, at Rector Taubers Program ikke er citeret, fordi han formeentes at være Rector, hvilket jeg vel veed, han da ikke var; men fordi jeg ansaae det deri Afhandlede, som en vigtig Gjenstand for de Herrer Rectorernes forventende Programmer fra Jylland, da disse Skolers fausta &amp; infausta ere mindre bekjendte end de øvrige danske Skolers. Naar jeg deri vedbliver Ønsket om at de maatte skrives paa Latin saa skeer dette, fordi jeg troet at det Publikum, der skal finde disse Efterretninger for underholdende, nærmest maae være Studerende eller Lærde, der følgelig maae kunne det latinske Sprog som deres Modersmaal. Det vil desuden give vedkommende Herre en behagelig Leilighed til at vise det lærde Publikum, at Worms og Fibligers classiske Latin endnu herligen trives i vore lærde Skoler, ikke allene i de Hovedstaden nære, men og i de fjernere Provindser. 
----
=== Indenlandske Efterretninger. ===

* I aaret 1822 have i Søe-Etatens Hospital i Nyboder 1163 nydt Cuur og Pleie; af disse ere 1061 udgaaede som restituerede og 54 døde, tilsammen 1115; igjen tilbage i Hospitalet ved Aarets Udgang 48. I Stiftelsen er født 7 Børn. 

* Hr. Justitsraad Winkel-Horn har, til Lettelse ved Beregninger med Tal, udarbeidet en arithmetisk Lommebog, der indeholder 3 Tabeller, og en  Forerindring om deres Indretning, Brug og Anvendelse. Skriftet vil blive 6 Ark stort i Octavformat, og Subskriptionen staaer aaben til Udgangen af Februari Maaned d. A. Prisen for Subskribenterne bliver 20 Rbs. Arket, men skulde Skriftet overstige 6 Ark, betale de dog ikke mere derfor end 7 Mk. 8 S. Der kan og subskriberes paa Tab. 1 særskilt. For denne, med Anvisning til dens Brug og Anvendelse, betales, under eet, 4 Mf. 8 Sk. Subskriptionen modtages hos alle Boghandlere paa Børsen, og hos Forfatteren i Norgesgade (Bredgaden) No. 174 B.

* Gaarden No. 241 i Aabenraa er solgt ved Auction for 3000 Rbdlr. Sølv. Den var assureret for 10,000 Rbdlr. Sølv. 
-----
=== Blandede Efterretninger ===
* I en Bedømmelse over Lord Byrons Sørgespil i Quarterly Review findes følgende korte, men mærkelige Characteristik af Shakespear: Hvilken ædel Række af Characterer, hvilken Frihed for Maneer og Egoisme findes der hos ham! Hvor meget synes han at have studeret Naturen! Hvor lidet at have tænkt paa sig selv; hvor sjeldent at have gjentaget eller skuet tilbage paa sine egne, endog heldigste Opfindelser! Hvorfor skulde han det ogsaa? Naturen var stedse aaben og uudtømmelig for ham, og den Friskhed og Afvexling, der end henrykke hans Læsere, maae have havt en bestandig tiltrækkende Kraft for ham selv. Tag Hamlet f. Ex., hvilken Character er her! - hvor fuld af Tanke og Fiinhed og Phantasie og Individualitet! Hvor uendelig i Kraft, i Form og Bevægelse, hvor udtryksfuld og beundringsværdig! Universets Skjønhed, Skabningernes Mønster. Men luk Stykket, og vi møde den aldrig mere - hverken i Forfatterens egne Værker, eller ellers nogensteds. En almindelig Forfatter, der havde opfundet en saadan Character, vilde draget den frem ved enhver Leilighed, og slidt den til Laser. Sir John Fallstaff er en Verden af Vittighed og Lune i sig selv. Men undtager man de to Dele af Henrik IV., saa vilde man ikke have fundet mere Spor til et saadant Væsen, dersom der ikke var blevet Forfatteren paalagt, at fortsætte samme i de lystige Henseende Benedict, eller Mercution, eller Sir Toby Bulach eller nogen anden af samme Forfatters vittige Personer - heller ikke ligne de hverandre indbyrdes. Othello er een af Skuepladsens meest paafaldene og kraftigste Opfindelser. Men naar Stykket er ude, høre vi intet mere til ham. Digterens Skabning kommer ligesaalidet mere til Live igjen under et opdigtet Navn, som den virkelige Mand vilde gjort det. Lord Byron vilde, i Shakespears Sted, befolket Verden med sorte Othellor. Hvilke Kjendemærker paa une er der i de tidligere Stykker! Hvilke Spor af ham i noget af dem, han skrev siden? Intet. Det kunde være skrevet af hver Anden, saalidet kjender han dertil. Han vender aldrig en eneste Gang tilbage mere til det uhyre Hav af Sorg, men har overladt den til sig selv, uden Kyst og Nærmelsessted. Hvo kunde ellers ikke havt Lyst til at drukne Scenen med Taarer af en saadan Kilde?

=== Slavehandel ===
I Europa holder man Auctioner over Heste, Qvæg og livløse Ting - i America over Mennesker, rigtig nok af Farve sorte, men dog af samme Kjød og Blod som de hvide. Længe ere Negerslaverne blevne af Europæerne betragtede som Kjøbmandsgods. For kun at nævne eet Exempel af mange, ville vi anføre hiin engelske Skibscapitain Luke Collingwood, der, førende Skibet Long, 1783 lod kaste 132 Negere overbord, under det Paaskud, at hans Mandskab kunde komme til at mangle færsk Vand. Da han kom hjem med sit tomme Skib, fordrede Skibsejerne af Assurandeurerne de druknede Slavers fulde Værdie. Der opstod en Proces, hvorved den græsselige Historie kom til offentlig Kundskab. Den ædle Britte Granwille Sharp Esq. fremtraadte og anklagede Collingwood som Morder; men han kunde ikke formaae Dommerne til at betragte Sagen fra den Synspunkt. Den blev regnet blandt Søskader og man stred ene om, enten Rhederne, eller Assurandeurerne skulde bære Tabet. Aug. Billard siger i sin for ikke længe siden udkomne Reise til Isle de France og Øen Bourbon: Noget særdeles Modbydeligt har Slavernes Salg ved offentlig Auction blandt Efterladenskaber. Den hele Flok gaaer sørgmodigen op og ned i Gaarden, hvor Auctionarius sidder, og den ene efter den anden opraabes, og begabes af de
Tilstedeværende. Er det en liden Sort, saa maa han staae op paa en Stoel eller et Bord. 100 Pjastre! 120 Pjastre! hører man raabe. Den Sorte smiler med Velbehag, naar den Bydende er en god Herre, men er han bekjendt som en Tyran, er han fra et meget langt bortliggende Qvarteer, saa har den stakkels Neger Ondt ved at skjule sin ’rgrelse. Imidlertid er Loven dog saa menneskelig, at den har bestemt, at Børn under syv Aar ei maa skilles fra deres Mødre. Manden bryder man sig ikke om at skille fra Konen. Rigtig nok gifte de sig uden Ceremonie, men det giver dog Anledning til hjertetræffende Optrin. Ofte er den, der kjøber Manden, og saa menneskekjerlig, at gjøre en  Opoffrelse, og kjøbe Konen tillige.(Fortsættes No. 4.)

=== J. J. Rousseau. ===
Formey yttrede engang i sit Skrift: &quot;en Borgers Erindringer&quot;, at J. J. Rousseau vilde ikke meget overleve det Aarhundrede, hvori han fødtes. Endnu er den første Fjerdedel af det 19de Aarhundrede ikke forløbet, og allerede er der i samme udkommet fem nye Oplag af de rousseauske Værker, ei at tale om de mange særskilte Aftryk og Udgaver af enkelte af hans Arbeider. Medens der over denne berømte Mands Skrifter og Levnet allerede er skrevet saa mange Bøger, at de allene udgjøre et betydeligt Bibliothek, har man nu ogsaa faaet et af to Bind bestaaende nyt Værk: Histoire de la vie et des ouvrages de J, J, Rousseau, hvis Forfatter er V. P. Musset-Pathay. Man seer heraf, at det gaaer med de literaire Spaadomme, som med de Dietmarske: naar man spaaer en mild Vinter, faaer man sædvanligen en stræng, og naar man spaaer en stræng, faaer man en mild. Forf. erklærer sig for en ivrig tilhænger og Befordrer af
J. J. Rousseaus Skrifter og hans Person. Han paatog sig det møisommelige Kald, at gennemlæse, eller rettere studere, alle de Skrifter, der ere skrevne om ham, og Frugten af hans Grandskninger vare, at Beundringen over Rousseaus Skrifter opstod derved, at man læste dem uden Mellemrum, som et sammenhængende Heelt, og Utilbøjeligheden mod ham, fordi man kjender hans Personlighed kun stykkeviis af de mange Skrifter, hans Venner have udgivet angaaende ham.  Intet, siger Forf., lignede min Forundring, ved at finde Mangel af Oprigtighed paa den ene Side, og falske Anskuelser og Fordom paa den anden; hos alle uden Undtagelse Lidenskabens eller Vildfarelsens Sprog; her Unøiagtighed i de anførte Kjendsgerninger, løse Gisninger; hist Forandringer i Citaterne,  ugrundede Forudsætninger, falske Fortolkninger, overalt vrange Meninger. Forf. har deelt sit Værk i 4 Afdelinger, og i Begyndelsen fulgt Rousseaus berømte Selvbekjendelser (som ogsaa haves paa Dansk, men i en just ikke heldig Oversættelse). I den første Bog af disse Bekjendelser findes Ytringer, der caracterisere dem paa en mærkværdig Maade. &quot;Jeg begynder et Foretagende, siger R., som aldrig har havt sin Mage, og hvis Udførelse ikke vil finde nogen Efterligner. Jeg vil vise mine Lige et Menneske i hele sin Naturs Sandhed; og dette Menneske skal være mig. - Mig selv. Jeg føler mit Hjerte og jeg kjender Menneskene. Jeg er ikke skabt som nogen af dem, jeg har seet; jeg vover at troe, ikke at være skabt som nogen af dem, der ere til. Hvis jeg ikke er bedre, er jeg i det mindste anderledes. Om Naturen har gjort vel eller ilde i at sønderbryde Formen, den støbte mig i, er noget man ikke kan dømme om, førend man har læst mig. - Lad Dommedagens Basun lyde, naar den vil; jeg skal møde; med denne Bog i Haanden skal jeg fremstille mig for den højeste
Dommer.&quot; - Nærværende Forf. tilstaaer, at denne Deel af hans Værk ofte har sat ham i Forlegenhed. Det er vanskeligt at tale til Forsvar for en Beskyldt, der anklagede sig selv for de største Forbrydelser, om hvilke ingen tilforn har vidst noget. Skriftens Rec. i Gdtt. Ang. Sept. 1822, mener, &quot;at denne Forlegenhed forsvinder, naar man betragter hine berømte Bekjendelser, ikke som virkelige Actstykker, men som Productet af en syg Indbildningskraft. Adskillige engelske Philosopher have villet tilskrive hvert Menneske en vis Grad af Galskab, der kun ved visse Foranledninger, og i forskjellige Graduationer yttret sig.&quot; (Nærværende Anmelder erindrer, at have hørt Dr. Gall, paa de Forelæsninger han holdt i Kjøbenhavn, sige: wir sind ja alle nicht recht gescheid, men han havde ogsaa Grund dertil, naar han saae, hvor blindt man forgudede hans Organlære.) &quot;Hvorvidt denne melancholske Idee lader sig bevise, maa vi lade staae ved sit Værd. Men en Kjendsgjerning er det, at Forf. selv ikke fragaaer, at Rousseau allerede i den Periode da han skrev sine Bekjendelser, led af en Melancholie, der grændsede til Afsindighed, og som omsider, saaledes som Forf. ogsaa troer, bragte ham til den Beslutning, frivilligen at gjøre Ende paa sin Tilværelse. Det er noget, der meget almindeligen møder, at Sindssvage, i det sørgelige Udbrud af deres  Aandsforvirring, ligesom finde den højeste Sjelenydelse i at gjøre deres begangne Feil til de største Forbrydelser, ja endog selv beskylde sig for disse, uden nogensinde at have begaaet samme. Det maatte uendeligen smigre Rousseaus Stolthed, at gjøre hvad førend ham endnu ingen havde gjort: at stille sig selv, med alle sine virkes lige og indbildte Feil, blot for Verdens Øine.&quot; (Denne Rec. maa ikke have nogen rigtig Idee om virkelig Sindssvaghed, naar han kan indbilde sig, at et Værk, som Rousseaus Bekjendelser, er Productet af en f o r v i r r e t Hjerne, eller naar han kan troe, at Tungsindighed, der omsider leder til Selvmord, just forudsætter Afsindighed. Om man end vilde indrømme ham, at Selvmorderen, i det Øjeblik, han begaaer Handlingen, befinder sig i et Slags Aandsforvirring, eller rettere i en Kamp, hvor Fornuften maa bukke under for en ham foresvævende mørk og martrende Idee, saa kan man dog umueligen antage, at alle de  Selvmordere, der med største Overlæg og Fornuft have forberedt deres voldsomme Hedengang, vare afsindige, sædvanligen er det en udmærket høi Grad af ’resfølelse, der bringer saadanne Mennesker til at begaae Selvmord. At stille sig blot med alle virkelige og indbildte Feil for Verdens Øine, var desuden noget, som Miguel de Montagne, endskjøndt under en anden Form, allerede havde gjort to Hundrede Aar førend Rousseau. Naar iøvrigt Rousseau var, som Rec. synes at mene, halv afsindig, saa matte man ønske de fleste saakaldte Fornuftige en Deel af samme Afsindighed. Den Paastand, at ethvert Menneske har en vis Grad af Galskab, er mere vittig end sand; Nykker, Luner, Egensindighed, Udmærkelsessyge ere nødvendige Variationer i den menneskelige Natur, afhængige af tusinde udvortes Forhold og indvortes Egenskaber, men endnu langt fra ikke noget Tegn paa Galskab.)   &quot;Men - vedbliver Rec. - om vi end kun kunde ansee &quot;Bekjendelserne&quot; for en Halvroman, saa blive de dog altid et høist mærkværdigt Særsyn i den  literariske verden; de levere fortræffelige Bidrag til Kundskaben om det menneskelige Hjerte. Der gives intet Værk, der har saa megen Lighed med Le Sage Gilblas, som Rousseaus Bekjendelser. Vi see ham som Læredreng, Kobberstikker, Tjener, Kammertjener, Tolk hos en Archimandrit, Skriver hos en Cadaster, Musiklærer, Hofmester hos Børn. (Hvis var Skylden? hans eller den Stats, for hvis Literatur, for hvis Oplysning han opoffrede sig? Han havde intet methodisk Studium, var ingen academisk Borger, var intet Medlem af noget Laug, og vilde leve frit og uafhængigen. Hvad skuld han da gribe til, uden til de anførte Fag, for at kunne leve? Det er meest Skam for Frankrig, at det med
en Statsbankerot paa adskillige Milliarder, ikke kunde afsee nogle Tusinde Fr. til at skaffe et Genie som Rousseau, i T i d e, en for ham passende Virkekreds. Man vil maaske indvende, at han var for sær og egensindige, hypochondriske Mand paa det grusomste? Friedrich den Anden tilbød ham rigtig nog en Pension, som Rousseau nægtede at modtage, fordi han ikke skjøttede om, at nyde en Pension for intet, og mindst af en fremmed Monarks Haand. Friedrich sagde derfor: &quot;Den Karl er en Nar!&quot; - Men var han det og virkeligen? Er det da saa naragtigt, ikke at ville modtage Naadsenspenge, saalænge man endnu kan selv fortjene sit tarvelige Brød som Kobberstikker, Kammertjener, SKriver, Tolk, Musiklærer, Hofmester? - Vist nok hører en saadan Characteer til de sjeldne; thi de færreste Mennesker gide arbeide; de fleste ville heller opoffre deres Frihed, Selvstændighed og Overbevsning. Derfor kaldes den, der følger de modsatte Grundsætninger, en Gilblas - ja endog Nar.) (Fortsættes i No. 4)
----
=== Kjøbenhavns Børs, d. 7 Januari. ===
* Cours. Hamb. 2 M. 244, a vista 247. Amsterdam 2 M. * . London 2 M. 11 26/48 Rbdlr. Spec. 250. - Specier solgtes til 15 Rbmk. Obligationer (med Renter fra 11te Dec. 1822) 77 1/2 a 78. Nationalbank-Obligationer (af Laanet d. 2 Febr. 1820) 10 1/2 a 102 Rbd. r. S. (uden Renter) ell. 127 Rbdlr. Sedler pr. 100 Rbd. r. S. (uden Renter) ell. 127 Rbdlr. Sedler pr. 100 Rbd. r. S. - Norske Rigsbanksedler 13 1/2 - Svenske Sedler 59 1/2 &amp;. - Disconto 5 pC. 
----
=== Til S. T. Hr. Thisted. ===

Der stod Du nys med Kraft og Varme, &lt;/br&gt;
Og talte til den rørte Hjord; &lt;/br&gt;
Du bad til Gud at sig forbarme &lt;/br&gt;
I naade over faldne Jord. &lt;/br&gt;
Dit ord gjød Trøst i hvert et Hjerte; &lt;/br&gt;
Thi Himmel Viisdom var dets Aand, &lt;/br&gt;
Du lærte os at Dødens Smerte &lt;/br&gt;
Vil lindres ved Alfaders Haand! &lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Hvo hørte Dig og følte ikke, &lt;/br&gt;
Paa ny fordoblet Lyst til Dyd? &lt;/br&gt;
Skal vi end Modgangs Kalken drikke, &lt;/br&gt;
Sig Sorg kan vende om til Fryd. &lt;/br&gt;
Du gjød Din Balsam i vor Vunde, &lt;/br&gt;
Og viiste os med Fred at blunde, &lt;/br&gt;
Naar Livets Fakkel slukkes ud. &lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
O hellig! som vor Frelsers Lære, &lt;/br&gt;
Du tolked' for os Herrens Ord! &lt;/br&gt;
Og bød som C h r i s t u s os at bære &lt;/br&gt;
Vort Kors med Taalmod her paa Jord. &lt;/br&gt;
Du lærte os ved Aarets Ende: &lt;/br&gt;
&quot;Engang skal Hjertet stille staae&quot;: &lt;/br&gt;
Vi bør vor Hu mod Graven vende, &lt;/br&gt;
&quot;Men veed ei naar vor Stund skal slaae.&quot; &lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Og endelig - saa lød Din Stemme: &lt;/br&gt;
&quot;Enhver sig her berede maa&quot;, &lt;/br&gt;
Og aldrig C h r i s t i Ord forglemme; &lt;/br&gt;
Engang vi skal for Dommen staae; - &lt;/br&gt;
O fromme Hyrde, leed herneden! &lt;/br&gt;
For Almagts Throne faldne Hjord, &lt;/br&gt;
At vi kan vinde Evigheden &lt;/br&gt;
I Aand og Sandhed ved Dit Ord! &lt;/br&gt;
&lt;/br&gt; 
Leed os for Herrens lyse Throne, &lt;/br&gt;
Engang paa Dommens store Dag! &lt;/br&gt;
At vi maa fange Livsens Krone, &lt;/br&gt;
Naar Larven ei er mere svag. &lt;/br&gt;
Leed Hjorden hist mod Himmelfreden, &lt;/br&gt;
O, fromme Hyrde, hør vor Bøn! &lt;/br&gt;
&quot;Lev længe for Treenigheden, &lt;/br&gt;
&quot;Du Ordets Tjener, Lysets Søn! &lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
H. G. K. Sommer.
----
Kjøbenhavn. Trykt hos J. H. Hvede.

[[Kategori:Aviser]]
[[Kategori:Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rf548kamxisxfkdkjl8ead3pt8z85er</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 3</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3308</id>
    <revision>
      <id>431447</id>
      <parentid>18403</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431447</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="32398" sha1="308e7bl4xhkp849m9w4gyn34ho285ku" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 2]]
| næste=[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 4]]
| titel=Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 3
| afsnit=
| forfatter=Salomon Soldin
| noter=
}}
== Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn ==
----
Tyvende Aargang No. 3.
----
Udgivet, redigeret og forlagt af S. Soldin.
----
Forsendes, i Følge Kongel. allernaadigst Tilladelse, med Brevposterne.
----
Løverdagen den 11 Januari 1823.
----
=== Blik paa Handel og Søfart. ===

I Historiens ældste Aarbøger findes antegne, at Stæder og Lande, som dreve Handel og Søfart tillige. bleve, frem for andre, rige og mægtige. Gjennem alle Tidsaldere har Erfaringen bekræftet, at den ejendommelige Virkning af Søhandelen, hvor denne opmuntres og dyrkes med Iver og Klogskab, er Velstands kjendelige Udbredelse i alle Stænder, og mangefold forøger Productivkraft, hvilken, uden nogensomhelst kostbar Kraftyring, giver Staten en agtelse bydende Stilling imod andre, der kunne have større Udtrækning og Befolkning, men som enten mangle, eller ikke tilbørlig bruger Søfarten: dette Handelens store Hjul. De uimodsigeligste Beviser afgive Storbrittanien og de forrige Nederlande; selv de Søhandeldrivende Fristæder ere i saa Henseende mærkelige; thi hvad enten man seer hen til den mægtige og mangesidige Indfindelse, de udøve over Jordens fjerneste Egne og Folk, eller til de Rigdomme, de besidde,
maa man tilstaae, at ingen af disse Fortrin ere Følger enten af overodentlig Folkemængde, eller af Landenes særegne eller overvætres Frugtbarhed, men allene Virkning af klog Handel og drivtig Søfart, som udvortes Forhold vel kunne svække for en Tid, men aldrig ganske forstyrre. Vore Forfædre pløjede fra de ældste Tider de dem omgivende Have og dyrkede Søfarten, som Vei og Middel til Roes og Magt. De lærte tidligen, i Sømandsskolen, paa Bølgen,  uforsagt at møde, snildt at undvige Faren, og at trodse Døden paa deres Træmure, alle Øers og havomgrændsede Landes sande Værn, til hvilket de sloge deres Lid; men de forsømte Jorddyrkningen, og de overlode Handelen, og med den Velstanden, til Fremmed; disse kunde saaledes i ældre Tider, ikke blot i Skandinaviens Have, oprette Frihandelsstæder, men nedsætte sig i dets eget Skjød, og medens Landenes Marv udtæredes lagdes Spiren til den Tvedragtsjæd, som vorende adskilte Rigerne og løfte Broderbaandet imellem Provindserne, saa at Danmark ofte var en Valplads, og længe en Bold for fremmed Handels  Interesse. Historien har flere Blade, som man, for de Erindringers Skyld, de vække, maatte ønske, det var ligesaa umueligt at oprulle, som det er, at løfte Sløret, der bedækker Fremtiden. 

Naturen nedlagde i Danmarks Jord Kraft til at frembringe Alt, hvad Menneskets virkelige Nødvendigheder kræve, paa Metaller nær; men det store Værk, flere Menneskalderes Digten og Stræben, Befrielsen fra den Afhængighed, at trænge til Fremmede Korn, var det forbeholdent vor Tids Agerdyrknings store Fremskridt, næst Gud, at fuldbringe, saa at vi nu have rige Forraad at kunne sælge. Vi skulle nu ikke, af Trang misunde noget Land dets Jordbunds Frugtbarhed, og, efterdi Naturen omgjærdede alle Danmarks Lande med Have, behøve vi ligesaa lidet at efterstrbe andre Landes og Stæders Handel, naar vi kun ville agte paa vor egen lykkelige Beliggenhed, imellem Nord- og Østersøen, og ved Søhandel drage af disse den Fordeel, som frembyder sig. Benyttes tilbørlig den Vei tillige, som der er aabnet for indenlandske Skibsfart og Handel, ved Anlægget af den slesvig-holsteenske Canal, hvorigjennem Forbindelsen mellem Havene lettes, befordres og sikres, under alle politiske Forviklinger, Staten kunde stedes udi, da kunne vi først erkjende Vigtigheden, og den store Sandhed, dette Værks Varme Talsmand, i sin Tid, forkyndte: at ingen fremmede Love, Navigationsacter og Handelstractater kunne forstyrre dette Fortrin, og ingen Fremmede kan berøve os denne Skibsfarts Fordele, naar ikkun det danske Flag allene skal sees i denne Canal; uden for al Tvivl er det, at ikkun Selvfornægtelse er istand til at forstyrre vore Fortrin, og berøve os Fordelen af Søfarten.

Fastlandsstaterne og Øer af stort Omfang gjennemskjæres i Almindelighed af Floder; disses Forbindelse med hverandre ere høist vigtige for indenlandsk Samfærsel, og til stor Lettelse for Handelen. Anderledes forholder det sig med en af Øer og Halvøer dannet Stat, hvis Gjennemsnit, fra et Hav til det  andet, ikke udgjør over 10 til 12 Mile; dens Tarv og Trang er Søfarten; Canaler og konstige Søveje kunne der, anvendte i andet Øjemed end blot til indenlansk Samqvemhandel og indenlandsk Skibsfart, have skadelige Følger, og noget nær samme Virkning paa den egentlige Søfart, som visse Maskiner, der skulle gjøre Menneskekraften undværlig; de yde vel enkelte Fordele for en Tid, men de betage tillige en stor Mængde Mennesker, hvis Arbeidskraft og og Udvikling forhindres, Leilighed til Erhverv og Underholdning, hvoraf Virkningen paa Samfundsvellet bliver ganske det modsatte af hvad man forestilte
sig eller ventede af Opfindelsen. En Vandfart af den Natur er for nogen Tid siden projecteret, og et Spørgsmaal nyligen fremsat: 

&quot;Om Kjøbenhavn og Danmark overhoved vilde vinde eller tabe derved&quot;?  

Dette besvares saaledes:  at Projectet skulde være Hovedstadens og Danmarks sande Fordeel; det skulde oplive den standsede Handel, og forhindre, at vi i Henseende til Handelen, ikke allene nu, men ogsaa i Fremtiden, bleve afhængige af vore Naboer, Lübekkerne. Men betragter man det nøjere, da vil den sidste Frygt meget formindskes, om ikke bortfalde, siden Lübek, om det end paa egen Bekostning vilde udvide Stekenissercanalen, dog neppe kunde gjøre dette, uden med Samtykke af og efter saadanne Regler, som Laurenborgs Behersker maatte eragte tjenlige til Undersaatternes Tarv at foreskrive, ligesom de under alle Omstændigheder maatte dele med, om ikke aldeles overlade vore Medbrødre Fordelen af en saadan Fart, Strømtolden ubeskadiget. Beqvemmere end selve Lübek ligger, for Handelen med Rusland, Staden Kiel, som ved den sl. h. Canal staaer i saa nær Forbindelse med Elben, at Handelen paa den letteste Maade af Verden kan drives paa Øster- og Nordsøen, Rusland, Tydskland og  Holland, efter Behag, uden at trænge til en ny konstig Vandfart; hvis Handelen ved denne skulde kunne oplives for nogen, da maatte det ufeilbarligt være for Hamborg. Men hvilke fordeelagtige Udsigter skulde det vel aabne for Hovedstaden og Danmarks Handel, om det Øjemed, at aflede Handelen fra Stettin og Lübek, med store Bekostninger opnaaedes, og samme tilvendt Hamborg, satte dette istand til at concurrere og snart at frarive Hovedstaden, saavelsom Kiel og Lübek, Handelen med Østersøen? Til Hamborg gaaer, som bekjendt, meget, og maaskee det bedste, af Holsteens Producter, men hvad Gavn kunde egentligen Hertugdømmet have deraf, at Hamborgs Indvaanere fik dets Producter for lettere Kjøb? Der er ikke Torvet, hvor det egentlige Danmark afsætter sin Agerdyrknings Overflod; til Landets indere Forsyning med tydske Vare, hvoraf kun faa ere Nødvendighedsartikler, behøves ingen ny Canal: Omkostningerne igjennem de sædvanlige Vandveje kunne de nok bære. Neppe ville de, som have Fædrelandets Vel i deres Hænder, finde det Motiv (see Skilderiet No. 97) at Øresunds- eller Strømtolden fordyrer Transporten til og fra Hamborg, overbevisende nok, til at anvende en stor Befolkning i det 
Øjemed, at skille den danske Krone ved een af dens naturlige ejendommelige og erhvervede Rettigheder, den, at hæve Strømtold af gjennemgaaende Varer, der desuden er yderst moderat, i Sammenligning med andre Landes; man see f. Ex. Hollands nyeste Tarif, hvor mange Artikler ere svært belagte med Afgifter, andre aldeles forbudne at føres igjennem deres Strømme. 

Det er bekjendt, at Handelen under, saavelsom efter, og tildeels som følge af, Krigen har undergaaet mærkelige Forandringer; flere Stater ere blevne opmærksomme paa og virksomme i at benytte deres naturlige Fordele; Naboriget har i flere Aar anvendt stor Anstrængelse, for at tilvejebringe en Fart fra Landets Indere til Nordsøen; men dette kan allene, som indenlandsk Forbindelsesvei, have nogen Vigtighed for denne Stat, og har ingen væsentlig Indflydelse paa Fædrelandets Søfart. De Tydske synes nu tilbøjelige til at ville betragte Elbflodens Løb, som en fælleds Færselsvei til Havet, og til egen Fordeel at handle conseqvent; det bør ingen fortryde, og kan kun lidet skade os; men dersom nogen af vore Naboer vilde forlange, at der med stor Bekostning skulde aabnes en ny Vei for dem igjennem Hjertet af Kongens Lande, da ere de vist nok ubillige, og forlange langt mere af Andre, end de have viist at ville gjøre for dem selv, eller nogen tydsk Stat har gjort for egne Undersaatteres Handel. Man tabe sig ikke saa ganske i Ønsker, for at befordre andre Landes Handel, at man derover glemmer, at det egentlige Danmark ogsaa har Krav paa Østersøeshandelen, og at den tilværende, ikke ved egne Midler, bør formindskes. Man erindre tillige, at medens Riget har frembragt en Søfartscanal, til fordeel for Holsteen, findes endnu, paa Sjellands hele Nordkyst, ingen Havn, hvortil Skibe kunde søge Tilflugt og Redning mod Storm og Iis, selv ei, hvor saadant hyppigst behøves, der nemlig, hvor Naturens stærke Haand adksilte Sjelland fra Skaane, og danner ligesom et Grændseskjel imellem Nord- og Østersøen, hvor det herlige Dannevirke hæver sig af Havets dybe Skjød.

Med Ærefrygt bøje alle Folkeslags og Stæders Søskjolde sig for det prægtige Kronborg, der, som en venlig Stjerne, leder og lyser den ængstede Søfarer igjennem det oprørte Havs Bølger, i Nattens Mulm, til Sundet, for at hylde Dannerkongen, som Sundets Herre. End efterat halvtredie Hundrede Aar ere rundne i Tidens Hav, vækker den dristige Tanke, som udkastede, og den 
kraftige Haand, som udførte Værket, fortjent Beundring. Men en Gjenstand for Fremmedes Forundring, er Byens Søside, som dette stolte Værk behersker, naar de, som her tænkte sig en Skov af kneisende Master smykke Strandbredden, finde denne nøgen, som et Fiskerlejes Strand, bedækket af stinkende Tang og Gruus.

Men at Helsingøer, uagtet en lang og dyb Fred, til Fremmedes Forundring, og Byens saavelsom Landets store Skade, mangler en Havn, der kan svare til de paa Østersøen handlende Kjøbmænds, Skibsejeres og Søfarendes Haab, og de til Clarering i Sundet stoppede Skibes Krav paa Nationen: det er Noget, hvis Grund nok maa søges i saadanne Vanskeligheder, som ofte hindre et fælles Nationalgodes Fremme; deels have visse oeconomiske Skribenter dannet sig en Forestilling om, at en Havn i Sundet kunde gjøre Hovedstadens Handel Afbræk, og muligt saaledes i sin Tid bidraget til at standse Udførelsen. Men at denne Frygt er ligesaa ugrundet, som statsskadelig, vil man let overbevises om, ved at lægge Mærke til, at Hovedstadens Beliggenhed ikke egner sig til det Slags Transithandel, som kunde erhverves, men som, af Mangel paa en Havn i Sundet, gaae Danmark forbi, og til hvilken Helsingøer allene har en 
beqvem Beliggenhed. Benyttelsen af denne kan paa ingen Maade skade Hovedstadens Handel, hverken ved Colonierne, Rigets Provindser eller Østersøen. Tilflyder ikke nu den største Deel af Omsætningscapitalen i Sundet, Hovedstadens Kjøbmænd, Værftsejere og Haandværksfolk, og gaaer ikke selve Sundstolden igjennem de førstes Hænder? hvormeget maatte da en Forøgelse af 
Sundets Handel med Fremmede ønskes og befordres af dem, som deres egen Fordeel? de kunde jo paa enhver selvbehagelig Maade tage Deel i samme; eller mon det kan tænkes, at Sundboeren, som saa beredvillig optager Fremmede, ikke med aabne Arme og broderligt Hjertelav vilde modtage den gjeve Hovedstadens Indbygger, som attraaer, for at drive lovligt Erhverv, at bosætte sig iblandt dem og deeltage i de Byen ønskende Fælledsgoder?

Saalænge vi paa en af Naturen saa veldannet Beliggenhed nøies med at være Tilskuere af, at en Mængde fremmede Skibe passere forbi Kysterne eller midt igjennem Landene, og ikke stræbe efter større Samqvem med eller anden Fordeel af Søfarten, end hvad denne er tvungen til at yde os, indseer man lettelig, at dette maa blive lidet, i Sammenligning med, hvad det kunde vorde. Til Exempel: Det er en bekjendt Erfaring, at Kattegattet, endog i strenge Vintre, sjeldent iislægges, og skeer dette end undertiden i Snevringen, da er det kortvarende, efterdi Isen brister snart og bortføres af den rivende Søndenstrøm. Sædvanlig er Skibsfarten til og fra Kattegattet aaben hele Maaneder, medens den faste, eller dog Driv-Iis spærrer Beltet, Drogden og Floderne *). Var der paa saadan Tid, hvor fremmede Skibe ikke tør vove sig til eller fra Østersøen, og danske Skibe kunde være eller frygte for at blive iisbundne, en Havn i Sundet, da skulde mange Skibe, som nu maa flygte til og overvintre i svenske eller norske Havne, hvorfra de vanskeligen kunne komme tilsøes, og ofte ved Forsøget forulykkes, anløbe Havnen i Sundet, og de kande midt i Vinteren fortsætte Reisen til deres Bestemmelse. Var der Oplag i Sundet, da behøvede de Lande, som bleve brødtrængende, ikke, som nu, at oppebie 
Foraarets Komme og Østersøens Aabning, men de kunde, til næsten enhver Tid, eftersom det ene eller andet, Østersøens eller Danmarks, Produkt fandt Søgning i Udlandet, hente samme i Sundet, og fortrinlig kunne danske Skibe, som laae der, tidligere end nogen anden Nations finde Fragt og Fortjeneste, ved at seile til det fordeelagtigste Marked.

Fra Østersøen afsendes især meget Korn og Staver for egen Regning til vestlige og sydlige Lande. Kjøbmanden lokkes ofte dertil ved indbydende Breve, undertiden ved offentlig bekjendtgjorte Markedspriser; men selv disse kunne være pro forma. Han erfarer maaskee allerede inden Skibet er afseilet Skuffelsen, og forudseer det visse Tab, der forestaaer ham, og han skulde gjerne oplægge sit Gods i Sundet, for at oppebie en gunstigere Leilighed til Afsætning, om han kunde. Mangen Skipper indtager i de sydlige Lande istedet for Ballast en Ladning Salt for egen Reging, og seiler dermed til Østersøen, for at søge Fragt. I Sundet underrettes han om Fragterne i Østersøens Havne, men sættes i Forlegenhed, naar han til de Stæder, hvor Fragter findes, enten aldeles ikke tør bringe sit Salt, eller dette der er belagt med Indførselstold, næsten lige saa høi, som selve Varenes Markedspriis der paa Stædet; han maa da opgive Udsigten, at faae en god Fragt, og er tvungen til at seile til de Havne,hvor Salt kan afsættes, men hvor der maaskee ingen Fragter gives, og han foretrak vist gjerne, at oplægge sin Ladning i Sundet, for at kunne have Frihed til at begive sig did, hvor der findes Fragt.  Her er kun nævnt nogle af de mange Fordele, som kunde blive Landet til Deel, og hvorved Handel og Søfart, uden nogens Fornærmelse, kunde opmuntres og fremmes. Flere og vigtige Grunde, som ikke egne sig til offentlig Prøvelse, tale for Nødvendigheden af en Havns Anlæg ved Helsingøer, mod hvilket i det Hele der kun kan gives forudfattede Meninger.

Den 24 December, 1822.

- *) Den 16de d. M. var Eidercanalen belagt med Iis, og den 18de var Elben fuld af Driviis, og Overelben tillagt, medens vi her intet kjendte til Frost.

----
=== Maarslettes Piil. ===

Est Du falden gamle Kjæmpeflamme &lt;/br&gt;
Alt for Ørens centnertunge Slag? &lt;/br&gt;
Hviler end i Arnens lyse Flamme &lt;/br&gt;
Beddet under Hyttens ringe Tag? &lt;/br&gt;

Skalst Du ei om hannem mere minde, &lt;/br&gt;
Han den Ædelmand fra Græve By? &lt;/br&gt;
Som saa mangengang har maattet finde &lt;/br&gt;
Under Dine Grene venligt Ly? &lt;/br&gt;

Skal Du ei ad Bonden mere smile, &lt;/br&gt;
Som fra Kjøge Landevei Dig seer? &lt;/br&gt;
Og skal ingen mødig Vandrer hvile &lt;/br&gt;
Under Dine svale Skygger meer? &lt;/br&gt;

Ak! her sad han, denne gamle Gjæve, &lt;/br&gt;
Naar fra Arelstad han ilte hjem; &lt;/br&gt;
Tænkte paa sit dyrebare Græve, &lt;/br&gt;
Tog en Draabe - vandred' vid're frem. &lt;/br&gt;

Qvæget var den Oldings trætte Lænder, &lt;/br&gt;
Styrket var vor Gamles svage Fod; &lt;/br&gt;
Og med Staven i de matte Hænder &lt;/br&gt;
Han sit kjære Hvilested forlod. &lt;/br&gt;

O! og Du var mig en venlig Stjerne, &lt;/br&gt;
Gamle Piil! naar jeg fra Staden tog; &lt;/br&gt;
Herfra saae jeg Stedet i det Fjerne, &lt;/br&gt;
Hvortil længselfuldt mit Hjerte drog. &lt;/br&gt;

Der, hvor jeg saa mangen Sommer Morgen &lt;/br&gt;
Henrykt sværmed' i Naturens Favn, &lt;/br&gt;
Drømte Glæden, og bortspøgte Sorgen; &lt;/br&gt;
Signed' kjærlig Gjæstfrihedens Havn. &lt;/br&gt;

Ak! til Støv forlængst er han nu vorden, &lt;/br&gt;
Han den Vandringsmand, der bar dit Navn; &lt;/br&gt;
Brat blev og Du rykket bort fra Jorden, &lt;/br&gt;
Og - kun Barden græder ved Dit Savn. &lt;/br&gt;

Ja Børnlille! det er Skjæbnens Følge: &lt;/br&gt;
&quot;Alt hvad lever engang skal forgaae&quot;, &lt;/br&gt;
Og først Tidens underfulde Bølge &lt;/br&gt;
Vil i Evighed sin Grændse naae. &lt;/br&gt;

----
== Indenlandske Efterretninger. ==
* Den 9de d. M. døde i Kjøbenhavn Frederik Carl Gutfeld, Sognepræst ved Holmens Menighed og Provst over Holmens Provstie, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Han var født den 9de October 1761 i Bedtofte, under der Tørninglehuske, hvor hans Fader, der døde 1797, som Sognepræst til Skjærbek i Ribe Stift, da var Præst. Han deponerede 1780 fra Latinskolen i Haderslev, tog 1784 theologisk Examen med bedste Characteer, og blev 1790 Sognepræst for Hirschholms Menighed, 1796 Præst i Corsøer og 1800 Slotspræst ved Fredensborg og Sognepræst til Asminderød. 1811 blev han Provst over Holmens Provstie og tillige Ridder af Dannebrogen. Han regnedes, som bekjendt, blandt Danmarks ypperste geistlige Talere, og hans Foredrag, stedse levende og blomstrende, vidnede om hans poetiske Talent, som han ved sine Digte, fuld af Inderlighed, lagde for Dagen. Disse udkom samlede i 1802. Hans &quot;Historiske Skildringer, Scener og Tildragelser af det virkelige Liv, 1805&quot;, ere vel tildeels Omarbeidelser efter andre Forfattere, men i det Hele skrevne med Digterfølelse og Aand. Af Selskabet for de skjønne Videnskabers Forfremmelse var han Medlem. Hvad han følte for Venskab, det viste han 1799 i Mindetalen over sin hedengangne værdige Embedsbroder Birchner, og det Minde, han tillige satte ham i Forerindringen til sammes efterladte Skrifter, Kbhavn 1800. Hvad han der til Slutningen siger om hiin Trykkefrihedens gjæve Talsmand, vil uden Tvivl hver Dydens Ven istemme ved hans Baare: &quot;Stille Grav! du, ved hvis Bredde jeg ofte dvælede tungsindig og eensom, og tænkde paa Venskab og Dyd og Evighed; sjeldent, maaskee ingensinde, seer jeg dig igjen; men aldrig - aldrig glemmer mit Hjerte den Ædle, der, Sandheden tro, sank hen i dit rolige Skjød.&quot; - Hans sidste Arbeide var: &quot;Andagtsblomster fra Schweiss&quot;, der vandt saa meget Bifald, at et andet Oplag gjordes nødvendigt.
----
== Blandede Efterretninger. ==
=== Om Napoleons Ophold paa St. Helena. ===
(Fortsættelse; see No. 97 forr. A.)
Det er ikke sandt, sagde Napoleon, at min Formæling med Maria Louise var een  af de hemmelige Artikler i den faa Maaneder i Forveien sluttede Tractat. Neppe var det blevet bekjendt, at Frankrigs Interesse havde bevæget mig til at lade opløse min første Ægteskabsforening, saa fandt andre Sider adskillige  Planer Sted, for at forbinde sig ved en Formæling med mig. Ogsaa den - - lod strax kalde Narbonne til sig, og yttrede sin Forundring over, at man endnu ikke havde tænkt paa hans Familie. Den Gang var Talen om en Formæling med  en - Prindsesse. Det Wiener Cabinet sendte angaaende denne Gjenstand Instructioner til Fyrsten af S- Gesandt i Paris. Ogsaa den -ste Gesandt fik Depecher fra - -, hvori denne erklærede sin Beredvillighed til at give mig sin Søster til Gemalinde, hvorved imidlertid den Omstændighed, at man forlangte Indretning af et - Capel i Thuillerierne, lagde nogle Hindringer i Veien for. Der blev sammenkaldt et Geheimeraad, og Stemmefleerheden var for en østerrigsk Prindsesse. Jeg overdrog Prinds Eugen at gjøre en Communication, hvorpaa Ægteskabsartiklen, lig den mellem Ludvig XVI. og Maria Antoinette, blev undertegnet. - var utilfreds, at hans Communication var skeet forgjeves, fordi han troede, han var skuffet, og at der havde fundet to Underhandlinger Sted, hvori han dog tog Feil. Der var ydermere ikke tænkt paa en Forbindelse med Østerrige, førend Narbonnes Depeche indtraf, hvilken meddeelte ham Efterretning om det ham af - - givne Vink.  Formælingen med Maria Lousie var i Geheimeraadet inden 24 Timers Forløb foredraget, besluttet og undertegnet. Adskillige Medlemmer vare af den Mening, at jeg burde tage en fransk Gemalinde, og Grundene for dette Skridt vare for et Øjeblik i Begreb med at beholde Overvægt; men - - Hoffet lod mig tilkjendegive, at hvis jeg afslog det, at 
vælge en Prindsesse af eet af Europas regjerende Huse, saa vilde dette være en stiltiende Erklæring angaaende min Hensigt, at styrte disse Huse, saasnart en Leilighed dertil tilbød sig.  Da Napoleon erfarede af O'Meara, at Prindsesse Charlotte var død, og Aarsagen til hendes Død, yttrede han sin Uvillie over Accoucheuren, og forundrede sig over, at Pøbelen i London ikke havde stenet dem; han bemærkede, at nogle gamle, gifte Koner, som ofte havde været i Barselseng, burde været i Barnsnød hos hende, og disse vilde snart seet, at det ikke gik rigtig til med Forløsningen. Maria Louise, tilføjede han, vilde ved min Søns Fødsel have død samme Død, havde jeg ikke personligen truffet de fornødne Anstalter. Da hun var i Barnsnød befandt jeg mig i et tilstødende Værelse, og gik op og ned. Efterat hun i adskillige Timer havde havt Veer, kom Accoucheur Dubois til mig i Sideværelset og erklærede mig med alle Kjendemærker paa Bekymring, at Keiserinden var i stor Fare, da Barnet laae paa den urette Side. Jeg spurgte ham, om der ikke ellers var mødt ham noget Lignende? - Vel i enkelte Tilfælde, svarede han, dog neppe i e e t blandt tusinde, og det var ham yderst smerteligt, at dette overordentlige Tilfælde netop fandt Sted hos Keiserinden. Glem, sagde jeg, at hun er Keiserinde, og behandl hende ligesom hun kunde være en Kræmmerkone i St. Denis Gaden. Kun dersom beder jeg Dem indstændigst. Hvem skal jeg redde, spurgte Dubois videre, naar enten Moderen eller Barnet maa opoffres? - Uden Betænkning Moderen, svarede jeg. Derpaa ledsagede jeg ham hen til Sengen, opmuntrede og beroligede Keiserinden, og holdt hende, medens Tangen blev anlagt. Barnet syntes, da det var kommet til Verden, i Begyndelsen at være dødt, men ved Gnidning og andre Midler bragtes det til live igjen.

Min Formæling med Maria Louise frembragte ingen Forandring i min Levemaade; hun forbandedes, da hun efter fuldbyrdet Bilager fandt, hvor faa Forsigtighedsregler jeg brugte, for at betrygge mig mod Angreb paa mit Liv; da hun saae, at der kun stod Skildvagter for de yderste Døre af Palladset, og om Natten ingen Hofcavalier opholdt sig uden for Dørene af de indere 
Gemakker, ja, at endog Dørene ikke vare lukkede, og ingen Geværer eller Pistoler vare i Værelserne, hvor de sove, spurgte hun, &quot;hvorledes det gik til, at jeg ikke træffer halv saa mange Forsigtighedsregler, som hendes Fader, der dog intet havde at befrygte?&quot; &quot;Jeg er, svarede jeg hende, for meget Fatalist, til at føje Forsigtighedsanstalter mod Mord.&quot; I Paris pleiede jeg ofte at gaae ud, uledsaget af min Garde, at blande mig blandt Folket, og modtage Ansøgninger; ogsaa trængte man sig saa tæt omkring mig, at jeg neppe kunde bevæge mig. - Med hvilken Ømhed og Hengivenhed, jeg stedse behandlede Maria Louise, derom maa hun selv tale. Efter hendes tvungne Adskillelse fra mig, tilstod hun i de meest rørende Udtryk for - - hendes inderlige Attraa efter at forene sig med mig i min Landsforvisning, og roste mig og min Adfærd imod hende; - en tilstrækkelig Gjendrivelse af den mod mig udbredte modsatte Beskyldning. (Fortsættes.)
----
Af de to mærkværdige Mænd, Bolivar og Morillo, leverer George Laval Chesterton i A Narrative of proceedings in Venezuela, in South America,in the years 1819-20, følgende Skildring:
* B o l i v a r er født i Carraccas, og een af de i Landet Rigeste paa bevægelige og ubebævegelige Ejendomme; han er nu 40 Aar gammel, liden afVæxt, mager, har graa Haar og et ganske hvidt Knebelsbart; med hans store straalende Øine seer han aldrig Nogen lige i Ansigtet; han har intet Forekommende; hans Tale bestaaer af Eenstavelsesord: Ja og Nei. Hans Klædedragt bestod, da Forf. talte med ham, af en kort Trøje, som det brittiske Hestartillerie, Pantalons, besatte med Guld, en Hue med en Fjer, som de brittiske Fodfolk bære, Halskluden omhyggeligen bunden. Han taler godt Fransk, kun faa engelske Ord. Hans Bevægelser ere meget levende; han gaaer med Værdighed og Selvfølelse. Man tiltroer ham kun faa Aandskræfter, men hans Virksomhed og Udholdenhed ere beundringsværdige, saa at Morillo aldrig vidste, hvor han ville møde ham. Paa Fiender blandt Patrioterne mangler der ham ikke; hans tidligere Rigdom virker, som Forf. troer, endnu paa den Agtelse, man bær for ham. Men Paëz er Landets egentlige Yndling, der, hvis han var ærgjerrig, let kunde fortrænge Bolivar. Hevngjerrig og grusom skal han have ladet en colørt Anfører skyde, efter Adskillige, paa Grund af en Sammensværgelse, hvis Hensigt var at myrde de Hvide, efter nogle af Skinsyge. En Anden, der i sine Folks Navn erklærede, at de uden Skoe ikke vilde drage vide, maatte friste samme Skjebne; En, der af Mathed ikke kunde komme videre, skal han have ladet binde ved sin Hests Hale og slæbe afsted. Med Nødvendigheden undskylder han, at han ikke kan holde sit Ord mod de fremmede ankommende Krigere og Kjøbmænd.

* M o r i l l o, nu henved 50 Aar, er en anseelig Mand, med fyldigt Ansigt, sorte Haar og Øine, af krigerisk, men dog behageligt Udseende; han bærer intet Knebelsbart. Fri i sine Samtaler opvækker han Tillid; sine Følelser kan han i det Udvortes ikke skjule. Uden Stolthed taler han med den Ringeste paa lige saa fri en Maade, som med den Fornemste; i Samtalen er han munter og aandrig; han bliver ubeskrivelig heftig og rasende, men skammer sig siden derover. Han holder ei af Prunk, undviger Æresbevisninger paa Reiser, som han, ledsaget af saare Faa og ubevæbnet, gjør, hvilket vidner om, hvormeget han elskes der i Landet, endskjønt Uafhængigheden ogsaa der har sine Venner, hvilke dog foretrække Ordenen iblandt sig for dens Modstanderes vilde Frihed. Megen Omhyggelighed har han for sine Klæder, bærer stedse to Stjerner og andre Ordener; endog til den Ringeste paa Gaden taler han venligen; aldrig har en Anfører været saa elsket af sine Undergivne, som han; hans Nærværelse begeistrer dem og indgiver dem Tillid. Han gider gjerne tale om sine Feldttoge med Britterne i Spanien; beklager de forførte og mod ham kjæmpende Britter i America, men sin Regjerings Befalinger maa han følge; Uslar blev sildigere ført til Døden. Som Gemeen har Morillo begyndt sin Løbebane; han var Sergeant ved Udbrudet af Tingenes Omvæltning i Spanien og Kampen mod Frankrige; som Fændrik samlede han en Hob Bønder, berendte Vigo, som overgav sig, ved hvilken Lejlighed han selv udnævnte sig til Oberstlieutenant: en Ophøjelse, som Regjeringen siden selv stadfæstede. Han oprettede et Regiment Union (der fulgte ham til America, under Navn af Regimentet Valencai), og har saaledes befæstet hans Hæder, at Kongen bestemte ham som den Dueligste til de vanskeligste Foretagender hiin Side Havet; og Stort har han ydet med de ringeste Midler, forladt af Moderlandet; hans Magt bestod, ved Forfatterens Nærværelse, i det Højeste af 8000 Mand. - I Henseende til Venezuelas politiske Stilling yttrer Forf. sig saaledes: Creolerne ere nu frie. Hvorledes de ville forliges med de andre Folkestammer, og hvorvidt, efter det spanske Aags Afrykkelse, sand Frihed vil kunne grundfæstes i hine vidtløftige Lande, vil Fremtiden lære. Nordamerikanerne, befriede for Engellands Herredømme, havde det lettere; her var ingen Kamp blandt forskjellige Stammer, og Folket havde Sands for brittisk Frihed og længst øvet sig deri; ganske det Modsatte af alt dette er Tilfældet i Sydamerica; ved de bedste Ønsker lader det sig ikke tabe af Sigte, hvilken tung Skole, Indbyggerne i Fremtiden have at gjennemgaae.
---
* Den berømte Cuvier fremsætter i Indledningen til sit nyeste Værk Recherches sur les ossemens fossiles &amp;c. T. I. Paris 1821 sine geologiske Anskuelser og Historien om hans Palæologiske Studier. Resultatet deraf er, at den store Catastrophe, hvorved Jordlegemet har faaet sin nuværende Skikkelse, ikke kan være over 5-6000 Aar gammel; selv de gamle folkeslags Sagn, og Historien peger hen derpaa. Hvad Palæodyrene (Oldyrene) angaaer, saa kunne de ikke betragtes som Ur-Dyr af de endnu tilværende Slægter og Arter, hvor nær end adskillige af dem ere beslægtede med samme; heller ikke kunne disse være fremstaaede af hine som Afarter i Tiden. I Henseende til Leiene vise de firføddede Æglæggere sig overalt tidligere end Pattedyrene; Sødyrene tidligere end Landdyrene, de til ubekjendte Arter hørende Landdyr kun i Ferskvandslande; ved Siden af dem, endskjøndt sjeldent, adskillige undergangne Arter af tilværende æglæggende Dyr og Fisk, alle, som det synes, fra fersk Vand. De Slægter, der høre til bekjendte Arter, f. Ex. Elephanter, Næshorne, Flodheste, befinde sig aldrig sammen med Dyr, hørende til tidligere Tider, de i Overgangsbjergland snart med Sø- snart med Ferskvandsmuslinger, men ingensinde i regelmæssige Bjerglag. Bekjendte Specier af endnu tilværende Slægter findes kun i nyligen oversvømmet Land, udtørrede Sumpe, Søer og deslige. Anthropoliter (Menneskeforsteninger) gives der ikke; alle dem, man har antaget derfor, er af nyere Oprindelse, eller aldeles tvivlsomme. Det hele Antal af de hidtil bestemte og ordnede Pælotherier af Pattedyrenes og Æglæggernes Classe udgjør 100. Halvfjerdesindstyve deraf danne aldeles nye Slægter; 11-12 have en afgjort Lighed med de Arter, der end ere til, dog har man endnu ikke kunnet sammenligne fuldstændigen. 40 af hine 70 danne nye Slægter; de øvrige lade sig bringe under de samme Slægter og Underslægter.Den Fjerde Deel af hine 100 ere Æglæggere; de øvrige have tilhørt fiirføddede Pattedyr, og over det halve Antal havde Hove, og vare ikke drøvtyggende.

* I Feodosia i Krim lever en Lastdrager, Soust Oglu, født i Erzerum i Armenien 1702, der er endnu saa rask, at han kan løbe ned ad en Trappe som et ungt menneske og i afvigte Aar endog bar en Sæk Meel op paa et Bjerg. Hans graa Skjæg begynder i Tindingen at blive sort igjen, som Tilfældet ogsaa har været ved andre meget gamle Folk, og efter at han havde fyldt sine 100 Aar fik han tre nye Tænder.

* En D a n s k er for nogen Tid siden fulgt som Tolk med de Herrer Warrington, Woodnich og Clapperton paa deres Expedition til det indere Africa. De skulle have fundet, at Nigerfloden under 40 Gr. S. og 12 N. V. taber sig i den derværende Ørks Sandhav.   

* Det tagne spanske Skib Yeoman med 400 Negre og 16 engelske Matroser skal være blevet opsluget af en Vandhose, og kun 7 af Matroserne reddede sig i en Baad.

* I Trondhjem har d. 7de f. M. en over 60 Aar gammel Chirurg, ved Navn Mohlert, begaaet et gyseligt Mord. Han har skaaret Halsen over paa Pigen i det Huus, han logerede, afskaaret hende begge Armene, og Haanden af den ene Arm, givet hende siden nogle Snit i Maven og hakket det dræbte Legeme i smaae Stykker, som han gav sig til at kaste gjennem Vinduet ud paa Gaden. Hans Gjerning var sandsynligviis en Virkning af Aandsforvirring. Han sidder arresteret og har bekjendt at have tilforn begaaet flere skrækkelige Forbrydelser, som man hidtil intet har vidst af.
----
=== Kjøbenhavns Børs, d. 10 Januari. ===
Cours. Hamb. 2 M. 244, a vista 247. Amsterdam 2 M.  , . London 2 M. 11 11/43 Rbdlr. Spec. 250. - Specier folgtes til 15 Rbmk. Obligationer (med Renter fra 11te Dec. 1822) 77« a 78. Nationalbank-Obligationer (af Laanet d. 2 Febr. 1820) 101« a 102 Rbd. r. S. (uden Renter) ell. 127« Rbd. Sedler pr. 100 Rbd. r. S. - Norske Rigsbanksedler 13«. - Svenske Sedler 59« - 
Disconto 5 pC. 
-----
Kjøbenhavn. Trykt hos I. H. Hvecke.

[[Kategori:Aviser]]
[[Kategori:Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>308e7bl4xhkp849m9w4gyn34ho285ku</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Maanedskriftet Kiøbenhavns Skilderie, 1. årgang nr. 1</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3326</id>
    <revision>
      <id>431400</id>
      <parentid>7908</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431400</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="23786" sha1="mxqr7rza8q4zqzr4go4a075gy7k1z6c" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Maanedskriftet Kiøbenhavns Skilderie, 1. årgang nr. 1
| afsnit=
| forfatter=Niels Ditlev Riegels
| noter=Skrevet og anonymt udsendt af [[Forfatter:Niels Ditlev Riegels|Niels Ditlev Riegels]]
}}
===Maanedskriftet===
==Kiøbenhavns Skilderie==
----
No. 1
----
November 1786
----
Alle store Byer, siger en vis Forfatter, ere det menneskelige Kiøns Skarnkister. Denne Lighed og Overeenstemmelse strekker sig ikke allene til vore, men og til de forbigangne Tiders store Stæder. Alexandrien, beskreven af Adrian og Lucian, har saa meget Lighed med vore Tiders store Stæder, at naar Navnet udslukkedes, skulde man troe, det var Paris, Kiøbenhavn eller en anden Stad, der blev beskrevet. Desuagtet har man givet et Skilderie af Paris, og hvorfor skal Kiøbenhavn mangle sit? Vel bestaaer Forskiellen ikke saa meget i Hovedtrekkene, som i Skyggerne og Skatteringerne;  men derfor har man ikke Ret til at skielde Maleriet for stiaalet eller overflødigt. Den ublidere Himmelegn, den mindre Grad af Forfinelse, vore Selskaber, Sæder, Oplysning, og utallige andre Ting give Kiøbenhavn et saa forskielligt Udseende, at man ikke ved første Øiekast skulde troe, det lignede Paris saa meget som det vrikeligen giør. Lykkes det mig at give Skilderiet den Skygge, som de omtalte Ting fordre, vil det nok blive noget mørkt, men derfor og desto sandere.
Skulde Publikum troe, at Skilderiet kunde fortiene dets Yndest, som man vist tør formode, da det endog vil komme til at forestille dets mest yndede og yndigste Skribentere; vil man have sig udbedet dets Bidrag til at forskaffe endeel fattige Folk Suul  til det Brød, Nunorristerne vist vil skienke dem. Denne store Handling kan iverksettes ved at lade sig tegne hos Bogtrykker Holm for dette Maanedsskrift, der betales med 2 [Skilling] for et halvt Ark, og 4 [Skilling] for et heelt. For at forekomme Bebreidelser og vrange Fortolkninger være det engang for alle gange sagt: at man hverken binder sig til noget vist Antal Ark, Tid eller nogen anden Bestemmelse. Det skulde man troe var ærligere og redeligere, end love meget og holde lidet eller intet.

Megen Umage kunde det ikke koste at skrive, at Nationens mest yndede Skribentere leverte Bidrag til dette Maanedskrift; men da det kan være Publikum ligegyldigt enten een eller flere skrive, vil man end ikke paa den Maade tilsnyde sig Yndest. Den Konst, ved Tryglen at formaae Mænd til at skrive, bramme med deres Navne, og forlede Publikum til at betale Avner, som det selv maae rense for at bekomme de faa gode Korn, som findes der iblant, forudsetter en vis Grad af Uforskammenhed, som synes at være Genier egen.
Skulde nogen finde sit Navn trykt blant Subskribenterne, som ikke har ladet sig tegne, er det ikke skeet for at følge andres Exempel; og skulde det hænde, at Budet paastod, at en eller anden havde ladet sig tegne, vilde man have den Godhed at afvise det. Ved anførte og andre Konster, hvorom i sin Tid skal gives Underretning, vil man ikke søge at forskaffe Maanedskriftet Yndest og Afsætning. Som sagt, for 2 [Skilling] sælges et halvt, og for 4 [Skilling] et heelt Ark. Finder Publikum ikke sin Regning ved at kiøbe, beholder det sin 2 [Skilling], og synes Skribenten ikke om at skrive, holder han op.

Fra min venstre Haand kan man og med det første vente et Blad, under Titel: Kiøbenhavn,  hvorunder trykkes: af denne Tidende udgives ugentligen nogle Stykker, og naar dette Blad andensteds anmeldes, kaldet:  Politisk og Statistisk Tidende.  Heri binder jeg mig aldeles ikke til nogen vis Materie, eller antagen Tidsregning. Ugen f.Ex. gives 8 fulde Dage. Den Brug, jeg især agter at giøre af dette Blad, skal komme til at bestaae deri, at jeg efter Omstændighederne vil forlange Hielp, Understøttelse, Raad o.s.v. af Kiøbenhavns Skilderies Forfatter, og da skal han som en Mand opstaae, og slaae til Lyd med disse Ord: Jeg er offentligen opfordret til at tale hin eller denne Sag. Dette er Aarsagen, hvorfor jeg lader min venstre Haand skrive dette Blad.

Med Tiden skal jeg og sørge for, at mine Blade blive anpriste og udbasunede saa vel her ved en Maskine, som en duelig Konstner arbeider paa, og snart vil blive færdig med, som udenlands i den Hamborgske Journale og Gotaiske lærde Tidende.

Det ærede Publikum vil heraft kunne skiønne, at jeg er alvorlig betænkt paa at vinde dets Yndest. For endnu mere at forsikre mig den, skal jeg troeligen fortælle, naar jeg enten selv skriver eller ved andre lader skrive noget til min Berømmelse, hvad Hensigten var dermed, hvad der bevægede mig dertil, og Udfaldet, for derved efter ringe Evne at samle nogle Malerier til den store Konst, der lærer hvorlunde man uden Fortieneste kan blive berømt. Til Trøst og Husvalelse være det sagt, at jeg allerede er i Besiddelse af adskillige vigtige Bidrag til denne ædle Konst, som jeg dog for det første holder tilbage, indtil jeg ved anstillede Prøver og egen Erfaring har befundet, at de ere probate.
Kiere Publikum! Lad ikke sligt et priseligt Foretagende staae i Stikken, til Skam for vore oplyste Tider. Du seer selv, det gielder meer din egen end Skribentens Fordeel. Beskue nu, om du saa synes, nogle af de Stykker, der samlede skal udgiøre Kiøbenhavns Skilderie, og lad din Yndest saaledes ynde mine svæggede Kræfter, at de kan forvinde deres Svæggelse, og ingen Svæggelsers Svæggelse oftere finde Sted.

===Gader===
Kielderskure, Trapper, BordeStole, Bænker, Gryder, Potter og utallige andre Ting indtage paa mange Steder saa megen Plads af Fortogene, at man nødes til at troe, de ere anlagte ikke for Fodgængere, men for de omtalte Skramlerier. De hugne Steen have og paa mange Steder en saadan Helden mod Rendestenen, at det maae ansees for en Lykke, ikke at styrte deri. At Dragere med Bylter paa Hoved, Skuldre eller Arme tillades at betiene sig af Fortogene, er ikke allene til Lettelse for dem, men og nyttigt og lærerigt for Fodgængere, som derved vænnes til at vogte sig for Stød paa Legemet og Rifter paa Klæderne. Skulde en eller anden bekomme Stød, Rift, eller styrtes i Rendestenen, bør han tilskrive sin egen Ubehændighed det, og glæde sig ved, at han har lært at tage sig i Agt. Trillebørenes Knirken paa Fortogene giver en saa behagelig Lyd, at enhver gierne giver sine Skinnebeen til Pris, for ikke at berøve Øret en saa herlig Harmonie.

Gaderne selv ere, naar Veirliget paa nogen Maade tillader det, saa bløde, at den, der mest plages af Ligtorne, ikke har Aarsag til at klage, og skulde han hist og her blive siddende fast, istemme han en Sang til Renovationens Berømmelse. Den vil være ham ligesaa tienlig som det er den Forbittrede at tælle til Tive, førend han iverksetter Vredens Beslutning.
Plakaterne paa Hiørnerne, der sige os at Gaderne ere feiede og rene, ere ofte selv ikke sikke for at besudles og overstænkes af det Dynd, som de bevidne ikke at være til.
Den udkastede Uhumskhed, de stinkende Aadsler af Hunde, Katte, Rotter o.s.v. fylde Luften med en Damp, der indsues af Lungerne, til megen Fordeel for Libitina, i det mindste for hendes troe Tienere, Lægerne.

===Tiggerie===
Resultatet af anstillede Prøver og Forsøg er oftest heel forskielligt fra det, man ventede; desuagtet paastaae Sagkyndige Mænd, at ethvert, endog  mislykket Forsøg er oplysende. Jeg er ikke langt fra at tiltræde denne Mening. Ved Opmuntring til Vindskibelighed og Arbeidsomhed har man stræbt at hemme Tiggerie. Man befandt, at denne Kraft ikke var stærk nok til at frembringe den ønskte Virkning; man lagde Tvang dertil, og nu frembragte man, i Stedet for et plumt og ubehøvlet Fuskerie, en rar og sindrig Konst. Børnehuset er Høiskolen for denne Konstes Dyrkere. Her samles fra alle Stadens Hiørner en Mængde erfarne Tiggere, der meddele hinanden deres erhvervede Kundskaber og Erfaringer, og som det gaaer i andre Videnskabers-Selskaber, gaaer det og her: Manges forenede Bestræbelser og Arbeider i en og samme Ting bringer den til Modenhed og Fuldkommenhed. Tiggerne have paa denne Maade lært at give deres Stand en ligesaa grundet Fasthed og Varighed, som alle andre politiske Legemer. De have forenet sig, sammenskudt en Capital, oprettet et Compagnie, uddeelt Actier (store Mønstre smitte) og tigge nu med Klem og Eftertryk. Alle store og vigtige Expeditioner paatager Compagniet sig. Det udsender Factorer til de offentlige Pladser, der udrede mindre Skibe, som seile inden Skiers. Saaledes befarer en blind Mand Vingaardstrædet, og forhandle der Jesu Navn og Guds Velsignelse. Flere drægtige Lastdragere, en svanger Kone med et Par Børn ved Siden, en Kone, der i Frost og Kuld giver et Barn Die, i hvis Kølvand adskillige pialtede Glutter seile, krydse op og ned ved Canalen lige ind paa Slotspladsen, og sælge der Hulken, Graad og Nøgenhed med god Fordeel. Stedet, hvor Hovedcontoiret holdes og Hovedcassen forvares, holdes meget hemmeligt. Til Hovedcassen strømmer Gevinsten af alle Expeditioner, og af den udbetales Udbyttet. Deres Børs holdes undertiden paa Kongens Nytorv, undertiden andensteds. Ungt Mandskab til Skibene udsøges med megen Flid blant Lærlingerne i de forskiellige Skoler, der med megen Nidkierhed forestaaes af gamle Kierlinger, og holdes næsten i alle smaae Gader. Med Søerøverne, som dog ikkun til visse Tider løbe ud og giøre Farvandet usikkert, har man for Sikkerheds Skyld sluttet Alliance. Man har beregnet, at det er fordeelagtigere, aarligen at give Foræringer, end ideligen forstyrres i sin lovlige Handel og Seilads. Al denne Klogskab og Forsigtighed uagtet, opbringes dog nu og da en og anden; men ingen uden de, der have forsømt eller ikke bekymret sig om at anskaffe og bruge det priviligerede Flag. 

Da dette Compagnie ingen anden frygtelig Fiende har, end tarvelig og nyttig Vindskibelighed, der aldrig boede eller kommer til at boe i store Stæder, staaer det ikke Fare for at spille Banquerot. Selskabets ved lang Erfaring lærte Forsigtighed og Klogskab havde desuden værnetfor enhver Ting, der kunde tilbringe det Undergang. Dets Direction er ikke saa stor og talrig, og dets Contoir- og andre Betiente ikke i saadan Mængde, at de, efterat have opædt det hele Compagnies Fond, nødes til at bringe Sagerne i Uorden og Forvirring, for paa den Maade at undgaae Tiltale og forskaffe sig Sikkerhed. Foruden at de selv frembringe deres raae Vare, have de i deres Skoler og især paa deres Høiskole lært at give dem en saadan Forædling, at de hyppigen søges. Enhver Skilling altsaa, som de faae ind, har intet med Coursen at giøre; thi de forskrive ikke deres Cargaisoner fra Fremmede. Deres Skibes Casque og Udredning til Søes koster saa lidet og forrettes saa vel, at man tydelighed seer, Nidkierhed for det Almindeliges Vel besieler hele Selskabet.

===Statistisk Viisdom===
Høit oppe paa Ærens Tempels Spir blinke Ærekrandsene, Gratialer og Benaadninger, som hykkelsk Klynken, konstig Klage og Ahnestolte Navne ligesaa ufeilbarligen tiltrekke sig, som Tordenlederen Lynildstraalen.

Ikke Landets egen Mangel, ikke Gield til Fremmede have bragt Vexelcoursen til den Høide, der maatte føde Misundelse, naar Udlændingen ikke besad Ædelmodighed nok, til ikke at misunde os denne Høihed og dette Fortrin.

Naar Papirpengene have skudt Huud, isteden for hvide ere blevne blaae, vil den bortfløine Credit ligesaa vist og tilforladeligen vende tilbage, som Viben indfinder sig paa Engen, der fra hvid er bleven grøn, fordi Sneen bortsmeltede.

Store Ord og høitidelige Løfter om synkende, afbetalende, voxende, forstrekkende, udlaanende Fonds, forskaffe unegteligen en større og almindeligere Credit end rede Penge eller virkelig Gields Betaling, der var en Følge af planmessig varig Sparsomhed.

Den, der ikke kan begribe og fatte, at Crediten nedsænkes i Dyndet af det tunge Sølv og Guld, og hæves i Veiret paa dædaliske Vinger af det lette Papir, han klage ikke over Menneskers ublide Dom, men over Naturens Ublidhed, der negtede ham endog Evne til at begribe og fatte statistiske Sandheder.

===Soleklare Sandheder===
Indsigter, Duelighed og Redelighed følge ligesaa troligen Anciennitet som Skyggen Legemet; Anciennitet har altsaa en ustridig Ret til de høieste Æresposter.
Den Gud giver et Embed, siger Fader Rabener, den giver han og Forstand; den, der gives en Pension, gives Ret til et Embed, hvis Indkomster ere større; den altsaa, der gives en Pension, gives Forstand.

Ofte faaer, ofte seer, ofte fatter og indseer man mere i et Qvarteer, end i mange Aar. Rousseau tog sig paa en Reise, han giorde paa Apostlenes Viis, en kort Hvile under et Træe. Her saae og fattede han alle de Begreber, der have giort ham bekiendt og berømt. Hvo seer da ikke, at den rette Papas og Mecæns Yndest giver større Lærdom, Duelighed og Redelighed i et Qvarteer, end Tænkekraftens ivrigste Anspændelse og Brug under de lærdeste Mænd ved de bedste Akademier i mange Aar?
Det koster ikke et lærvilligt Hoved saa megen Umag at erhverve grundige Kundskaber, som et tomt Hoved at bære sin Stands Dragt i ti eller flere Aar.
Den Konst, at referere af Acterne, eller fortælle Resultatet af det, der foretages i Collegierne, er større end den at tænke, ja saa stor, saa ny, saa vigtig, at man derved kan fortiene en saadan Overflødighed af Credit, at man kan overlade Credit til andre.

===Oplysning===
Skrivefrihed, som Republikker, uden at eie den, bramme af, som Aristokraterne fordømme og udrydde, faldt allene i det med Visdom bestyrede Monarkies Lod. At deb blev os heel og ubeskaaren til Deel, vil den ikke miskiende, der har Øine at see med, og har brugt dem til at giennemløbe vore Tiders Skrifter.
Skrivefrihed og Oplysning staae i saa nøie Forbindelse med hinanden, at hvor hin findes, vil det ikke vare længe, førend denne lader sig see som en klar Soel, der udbreder Lys, Varme og Liv rundt om sig.

Skiønt Tiden har været for kort, til at den kunde slaae dybe Rødder; har den dog allerede frembragt en Stamme, leveret nogle Frugter, og skudt endeel ville Grene. Man seer heraf, at Stammen er frisk, Jorden god, og at den med Tiden vil give gode og moedne Frugter.
Meninger, forskiellige fra de antagne, brændemerke ikke nogens Navn, eller berøve ham hans timelige Velfærd. Alle Secter leve her ligesaa uforstyrrede som nogensinde i hint gamle Rom. Mængden vil vel ansees for og kaldes Rettroende; men da deres Paastand sielden strekker sig videre, har ingen noget at frygte sig af dem uden den, der kunde faae i Sinde at negte dem Navnet.

Skrivefriheden synes endnu ikke at have havt nogen merkelig Indflydelse paa Videnskaber og Konster. Virkningen af den Umag, man giorde sig, at fortrænge Philosophien, for i dens Sted at ophielpe noget, man kaldte Philologie, føles endnu kiendeligen. Det saae derfor maadeligt, endog slet ud med Videnskaber og Konster, naar man ikke besad den Skiønsomhed, at nære og lønne en stor Skare af Folk, som selv kalde sig Genier, selv tiltroe sig Styrke at bedømme alle Videnskaber og Konster, fordi de have udfundet og antaget, at dertil udfordres intet andet, end at betitle sig selvi indbyrdes , med det megen Hæder givende Ord: Vor, som de heller aldrig forsømme at giøre Brug af ved alle forefaldende og af dem selv skabte Leiligheder. Med større Ret kundeman kalde dem Endramatister, Enthusiaster, Lessingister, Empneutister, Cothurnister, Sesqvipedalister, Præconister, Rusister, Rabichister. Endskiønt alle disse Navne ere af vor egen Opfindelse, hvis Værd man sielden slev miskiender, forekommer mig dog intet saa skiønt og passende som det, hvormed Hr. Professor Tode for længe siden har betitlet dem med, nemlig Caliglianer. Hr. Professoren har beviist, at den herlige Keiser Caligula er alle følsomme og skiønne Aanders Stamfader; selv giøre de Paastand paa at være og kaldes følsomme og skiønne Aander, og deres Idrætter vise, at de troligen følge hans Fodspor; der kan altsaa ingen Tvivl være om deres Nedstammelser fra ham, og at de fortiene at kaldes med hans Navn: Caligulianer.

Lette som ætheriske Væsener svæve og flagre de over Videnskabernes og Konsternes grændseløse Ocean, ligerviis som Svalerne, der efterat have nedslugt Myg og andre Insekter, vende tilbage med Nebbene fulde af Dynd til deres Reders Bygning.

Skulde nogen troe det Umagen værd at see et saadant Optog, han opreise et af Punshc rygende Alter, forsyne det med en rummelig, vel tillavet og fuld Punschebolle, sætte Stole deromkring, og saa raabe af fuld Hals: Ra-Ra-Ra! Han skal da i Øieblikket blive vaer en heel Skare, der med samme Begierlighed, som Rovfuglen søger Aadselet, og samme Glæde som Spurven om Foraaret hopper fra Green til anden, trænger sig til at tage Sæde.  Naar alting er bragt i Orden, og Evan lader sig til Syne, seer man dem lidt efter lidt at hæve sig fra Jorden, og strax derpaa med Storkenes Flugt, at flyve om paa Vittigheds, Misundelses, Avinds, Løgns, Satyrens og ikke sielden paa den rene skiere Ondskabs Vinger. Endeligen ganske besielede af Evan, foretage de en nærværende eller fraværende Selskabsbroders Apoteosis, hvilken Act foretages paa Vers, og naar Lovsangen, som de Vanhellige ere uforskammede nok til at kalde en Drikkevise, er afsiunget og helliget den i levende Live Saliges Minde, stigede saa høit, at de blive borte for Tilskuerne i den ætheriske Dunstkreds.

Under adskillige Skikkelser og forskiellige Navne have de bemægtiget sig alle sorte Bret, hvorpaa Skrivter og Bøger opslaaes. Dette har bragt dem paa det ligesaa naragtige som dumme Indfald, at ville indføre et litterariskt Tyrannie. At det er deres fulde Alvor sees tydeligen deraf, at de ved alle Leiligheder beraaber sig paa en Domstoel, der skal være dem overdraget, og paa Domme, som de gierne vilde indbilde andre, at have lovlig Adkomst til at udstæde. Havde de gode Herrer eftertænkt, at Videnskabernes og Konsternes Republik er og maae efter sin Natur være saa fri, at den ikke, om den og vilde, staaer eller kan komme til at staae under anden end Publikums Domstoel, vilde de ikke have begyndt et ligesaa urimeligt som umueligt Foretagende, eller giort en Paastand, der røber ikke mindre dyb Uvidenhed end stolt Dumhed.

Ingen andre Skrivter og Bøger elske og opholde de sig ved, end saadanne, under hvis Læsning de kan synge og giøre Vers. De nyttige, der koste Hovedbrud, forbigaae de enten ganske med Taushed, eller yttre Tanker derom, der bære uudslettelige Præg af Overilelse, Ulyst og Ukyndighed.

I Critik ere de Bærseker, og det skylde de den Viisdom, der lærte dem, at Yndest, Had og alle Lidenskaber ere Critikers Grundvold. Der ligger Syn for Sagen, at den Forfatter, der ikke yndedes af dem, bestandigen lastedes, naar han udgav noget under sit eget Navn, men roesdes ligesaa bestandigen, naar han fra et andet Bogtrykkerie udgav noget uden Navn og ubekiendt. Det kan bevises, og skal, naar man forlanger det, offentligen blive beviist, at den Forfatter, de sige, skriver udansk, barbarisk, grovt, sluderagtigen, og som de derfor inderligen foragte, og ikke mindre hade, fordi han har taget sig den Frihed, at legge deres Nøgenhed og Usselhed for Dagen, finder deres Bifald, og hædres saa høiligen af dem, at ham endog indrømme det første og altsaa hæderfuldeste Sted i de Blade, som de under en Gudindes Navn, Styrelse og Beskyttelse udgive, naar han anonymisk tilsender dem noget.

Heroldkonsten forstaae og udøve de til Fuldkommenhed. Ideligen blæse og støde de i Skarmeien, hvis Lyd man lærer at kiende i Ammestuerne, desuagtet besidde de Dristighed nok til ideligen at giøre Forsøg paa at indbilde Publikum, at Rygtet har laant dem dets Basun. Deres Heroldembed forette de paa Plage, som alle see, ere Plage, og dog raabe de af fuld Hals, at de føres giennem Luften paa Pegasus. Alle disse Naragtigheder uagtet, skulde man gierne lade dem beholde dette Embed uforstyrrede, naar det ikke var at befrygte, at de kunde blive farlige og skadelige, ved, som begyndt, i Bryllups- og andre Vers at udspye deres skidne, nedrige og blasphemiske Vittigheder, der altid medføre noget mephitisk, og de saa meget hastigere forledes til, da de som andre Bier af Mangel paa vel lugtende Blomster og Urter, trekke af Tiere og Dynd, og derved letteligen isteden for Honning levere Divelsdræk.

I Statistik og Politik maae de gierne være Atlanter, som de udgive sig for at være; men naar de i denne Stilling vil indbilde Folk, at de ligesaa grant oversee Jordkloden, som Kierlingen Kuglen, hvormed hun i Skiødet maler Senop; maae og kan de ikke fortryde paa, at man tager til Piben. At der midt imellem deres Vuggeviser findes ting, hvis Udførelse hele Slægter og Provintser ivrigen vente paa, er ikke underligere, end at der af Larver blive Sommerfugle, eller at Bogormen giennemgnaver de dybsindigste Skrivter og vigtigste Sandheder.
At Litteratur og Videnskaber saaledes mishandles, er beklageligt; men ynkeligt er det, at man ikke ved, at Længde til Søes er ligesaa nødvendig som Brede. Hverken dette, den synderlige Tone, hvori det berettes, eller den mystiske Skumlen, der hersker overalt, vidne om den klare Dag. Ideernes Association har en meget forunderlig Virkning.

Saa ubetydelige endog disse Krumspring maatte synes, og lidet værdige at opholde sig ved, indeholde de dog Forsætninger til en Slutning, hvis Sandhed da den viser os vore Forfatning, maae være os vigtig, denne nemlig: at vi see endnu ikkun Oplysnings Morgenrøde, eller med et andet Billede: Oplysning har i det høieste ikkun oplevet sin Ungdom hos os. Jeg slutter saaledes: Havde Mængden besiddet udforderlige Kundskaber og Indsigter til at indsee litterariske Arbeiders Værd, skulde det ikke have været mueligt, at de tilsigtede kunde have vundet Bifald eller Yndest. Beviset for, at der behøves Indsigter til at bedømme Videnskaber og Konster, forlanges ventelig ikke. At de tilsigtede Arbeider ere saa ufuldkomne, at de ikke fortiene Bifald eller Yndest, det er saa ofte og tydeligen lagt for Dagen, at det ikke behøver at gientages. Imidlertid skal dette Maanedskrivt undertiden, naar Leilighed gives, meddele flere Prøver derpaa. At de have vundet Yndest, kan man høre overalt, hvor man kommer. Man skulde altsaa troe, at den anstillede Betragtning ikke var overflødig, eller vil blive anseet for anstødelig, fordi der sagdes nogle Sandheder, der sigte til større Oplysnings Udbredelse; Vi ere alle, som nu leve, enten i vor Barndom, Ungdom, Manddom eller Alderdom. At vredes paa den, der siger os, i hvilken Alder vi ere, er ufornuftigt, og jeg skulde altsaa troe, at det ikke er fornuftigt, at fortørnes paa den, der søger at bestemme den Grad af Oplysning vi have opnaaet. Den, der ikke kan gaae, ham geraader det ikke til Skam, at han bliver staaende. Enhver, der har overveiet vor Forfatning, og beregnet Virkningen, den nødvendigen maatte have paa Videnskaber og Konster, ham vil det ikke falde underligt, at vi ikke ere videre; men dette bør ikke forlede os til at troe, at vi ere komne saa vidt som vi kan komme. Endnu sidder Indbildningen paa den Trone, hvorpaa Fornuften burde sidde. Den er det, der bestemte Minervas og endeel andre Skrivters Værd. Den overdrevne Yndest, man skienker dem, er Indbildningens og tildeels Overraskelsens Foster, som Fornuften ikke paa nogen Maade vedkiender sig. Udforsk og undersøg Aarsagen, og der skal ikke blive mindste Tvivl tilbage derom. Atter et Beviis paa det forhen sagde, at Oplysning allene begynder at frembryde blandt os. Den, der lader sig henrive, er ikke i Stand til at dømme, og han er ikkun lykkelig i de Øieblik, Indbildningen beruser ham.

Nil admirari, prope res est una, Numici, Solaque, quæ possit facere et servare beatum. Mitte igitus res, quas stilte miraris et optas.

[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>mxqr7rza8q4zqzr4go4a075gy7k1z6c</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den danske Tilskuer, nr. 1</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3331</id>
    <revision>
      <id>431206</id>
      <parentid>7944</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431206</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="10907" sha1="sl4akficqoraya60zt202ob612snif5" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Den danske Tilskuer, nr. 1
| afsnit=
| forfatter=Knud Lyne Rahbek
| noter=
}}
==Den danske Tilskuer==
No. 1
----
Mandagen, den 3 Januari 1791.
----
''Hæc ego non credam venusina digna lucerna? &lt;/br&gt;''

''Hæc ego non agitem?''

			Juvenalis

At al Begyndelse er tung, er en almindelig erkiendt Sandhed; mange Mennesker, som vide gandske ypperlig at skikke sig i Selskaber, ere dog forlegne med at træde ind deri; og jeg har selv kiendt et Menneske, der var saa ilde faren med denne første Indtrædelse, at han som oftest listede sig ind i Selskaber med Hatten paa Ryggen, stial sig til at kaste denne i en Krog, og derpaa smuttede hen mellem en eller anden Klynge, der kunde staae og snakke sammen, og lod, som han havde været det længe. Men blandt alle Begyndelser er vel ingen vanskeligere, end den periodiske Skribents, især hvis han har ladet sig mælde i Forveien, thi i manglende Fald kan han gierne liste sig saa gandske sagte ind i Verden,  ligesom det maaskee bliver hans Skiæbne, at liste sig ud af den igien, efter at have omvandret nogen Tid i strængeste Incognito. Efter det første Nummer vil man saa gierne bestemme de Forventninger, man har at giøre sig om Bladets Værd, Indhold og Tone, uden at betænke den store Forskiællighed, som et saadant Skrifts Natur, og Forfatterens eget mindre og større Held i at behandle de valgte Materier maa medføre. Hertil kommer endnu, at Publicum undertiden venter en Indtrædelses Compliment, og hvor vanskelige disse ere, har den udødelige '''Johnson''' i det første Blad af sin Rambler meget rigtigt erindret. Nogle af mine Forgiængere have undveget dette ved at give en Beskrivelse over et opdigtet Selskab, som de tilskrev Bestyrelsen af det begyndte Blad; andre ved at give en ligeledes opdigtet Beretning om deres egen Person; og Johnson i den omtalte Ramber ved at skrive sit Begyndelses Blad om Vanskeligheden af at begynde. Da jeg næsten var færdig til at følge dette sidste Exempel, siden jeg hverken tiltroede mig '''Addisons''', '''Steeles''' eller '''Sneedorfs''' Held til at udføre noget af de foregaaende, fandt jeg en Dag hos min Bogtrykker adskillige Breve, som reddede mig ud af min Forlegenhed, da de vare af den Natur, at de kunde og burde indføres og besvares her. Det først lød saaledes:

Min Herre! &lt;/br&gt;

I Anmældelsen af Deres danske Tilskuer har De bekiendtgiort, at De ingen egentlig politiske eller statistiske Stykker agter at indrykke. Hvis De dermed mener sliger Afhandlinger, som de '''Rothe''', '''Hennings''', '''Tetens''', salig '''Zoega''', og adskillige andre have sat ind i Minerva, har De fuldkommen Ret; til at læse disse med Fornøielse udkræves ikke allene megen Opmærksomhed og Eftertanke, men endog undertiden grundig og vidt udstrakt Kundskab i de behandlede Materier; og hvad Nytte har man saa deraf? Er det af dem, man lærer at politisere i Klubberne, eller ved Giæstebudderne? Jo! Der vilde man komme vel an, med at snakke om den synkende Fond, og Kobberskillemynt og deslige. Nei! Det er ikke den sande Politisering. Den politiske Satire M.H., den politiske Satire! Det er det eeneste, der er værd at skrive, og at læse. Bagtalelse, som '''Bazil''' med saa megen Ret anpriser til almindelig Brig, er dobbelt uundværlig i vor Haandtering; det er det eeneste, Folk kiøbe; det er det, de gider læst; men i Steden for, det hedder paa ovenanførte Sted, at man skal være en stor Mand for at kunde bagtale til Gavns, saa er det nok for os, naar kun den, vi bagtale, er af de Store; enten det saa er ved Stand, eller Byrd, eller Fortienester, eller Talenter, eller Genie, eller om det kunvar ved Galskab, som Reiser, men stor maae han være, hvis det skal lønne Umagen at bagtale ham. See dette Slags Politik, skulde jeg haabe, De kiender Deres egen Fordeel for vel, til at udelukke af Deres Blad; og hertil er det, at jeg her tilbyder Dem min Tieneste, og Anførsel; for, De maae forlade mig, M.H., selv er De en alt for frygtsom Skribent. De har vel hist og her sagt Theatret, og dets Direction nogle haarde Ting; men er det noget? er det Folk, at binde an med? Nei! høiere op, M.H., høiere op, hvis De vil giøre Opsigt! Ogsaa har De endnu en styg Feil, som De endelig maae aflægge; De vil saa gierne holde Dem til Tingen i det, De skrive om; det er galt; det er reent ravgalt! Personen, Personen er det, De maae gaae løs paa. Jeg kan just ikke huske meget af det, jeg lærte i min Skolegang; men det, Cæsar sagde til sine Soldater i det store Slag ved – ja hvor var det nu? – det har altid været mit Valgsprog, og det har jeg befunden mig vel ved indtil denne Dag; ''Os fer!'' Saghde han: slaae dem i Næse og Mund! og det er ogsaa meget mageligere. Ved Hielp af det, har jeg skreven om Myntevæsenet, uden at kiende en reduceret Toskilling, om Landboesagen, endskiønt jeg lige til forleden Dag har troet, at Hartkorn var gammel Rug; om Liturgien, skiøndt jeg ikke har været i Kirke i mange Aar; jeg har seet mine Værker roste i meere end eet af de offentlige Blade, og jeg begriber ikke, hvad det er for en ulykkelig Skiæbne, der giør, at jeg med alt det ikke har det tørre Brød, ikke Kredit hos nogen eeneste Bogtrykker i Byen, og maae endog lade mine Viser sælge i Manuskript for at faae noget til det daglige Brændeviin. Jeg har skrevet for og imod alle Partier og Systemer, jeg har sagt Grovheder om alle Mennesker, og om mig selv med; ja jeg har endog sagt den forfærdeligste Usandhed om mig, at jeg var underkiøbt af somme Store, til at skrive mod andre; jeg har angrebet Store og Smaa, saasnart de bare havde nogen Navnkundighed; Ministre og Sangerinder, Herremænd og Poeter, Fægtmestre og Recensenser; jeg haabede, at jeg tilsidst ved Standhaftighed skulde bøie min Skiæbne, og min Forlegger havde lovet mig alt godt, hvis jeg bare kunde bringe det saavidt, at han for min Skyld blev mulcteret paa 200 Rigsdaler; de skulde have bragt ham og mig mangefold Frugt; men det sidste forbitrede Reskript har da ogsaa betaget mig det Haab, og han vil nu ikke have meere med mig at giøre; De maae tilstaae mig, det er haardt; man mulcterer andre, som – ja jeg veed ikke, hvad de har giort, for jeg har ikke læst noget af det – men det tør jeg dog uden Forfængelighed sige, at de bare ikke Vand mod mig; og mig, hvis eeneste Ønske, hvis utrættelige Bestræbelse der har været, gaaer man forbi. I denne Nød tilbyder jeg Dem min Tieneste. Jeg skal forsyne Dem med dristige Stykker af alle Slags, paa Vers og Prosa, mod alle og enhver, der har den mindste Smule Navnkundighed iblandt os; og skulde jeg end have glemt nogen, behøver De bare at lade mig hans Navn vide, og De skal strax blive forsynet. Skulde De finde noget af de indsendte Stykker saa frit, at De kunde befrygte farlige Følger af at indrykke det; da maae De endelig ikke kassere det derfor. Tvertimod! saadant et Stykke er just en Perle for Bladet; men jeg skal da lære Dem et gandske simpelt Huusraad. De behøver da bare at skrive en liden Forerindrin, hvori De erklærer, at De indrykker følgende Stykke for sin Lumpenheds, eller Nederdrægtigheds, eller Afskyeligheds Skyld – De behøver ikke for min Skyld at være ængstelig i Valgtet af slige Udtryk, mellem Venner regner man ikke saadant saa nøie – saa skal De see, intet Menneske siger eengang Kis til Deres Kat for det.

Skulde De finde det tienligt, da har jeg iligemaade belavet mig paa adskillige Stridsskrifter mod Dem, og Deres Blad, især mod mine egne Stykker deri, for paa denne Maade at skaffe det mere Roulance; disse skal jeg imidlertid sende Dem først til Giennemsyn, fordi der ikke skulde staae noget i dem, som De ikke vilde have sagt. Jeg haaber, De vil finde dem fornøiet med mine Tilbud, og i saa Fald komme vi da vel tilrette om Prisen. Indtil jeg imidlertid erfarer Deres Sindelag i saa henseende, tillader De, at jeg blot underskriver mig
Deres &lt;/br&gt;

Tienstberedvillige &lt;/br&gt;
Anonymus Scandal &lt;/br&gt;

Da Hr. Anonymus Scandal har glemt at lade mig vide, hvordan mit Svar kunde komme ham til Hænde, seer jeg mig nødsaget til, her at lade ham vide, at jeg paa ingen Maade vil kunde benytte mig af hans tienstberedvillige Tilbud. Dersom jeg ikke ønsker mig politisk og statitiske Undersøgelser, da disse deels vilde blive for vidtløftige for mit lidet Blad, og jeg deels ikke seer mig i Stand til at bedømme deres Værd, eller Uværd, da er det endnu meere mit uryggelige Forsæt, at holde det reent for det Uvæsen, Hr. Scandal kalder den politiske Satire. Jeg har den sandeste Ærbødighed for den ædle og kiække Medborger, der uden Menneskefrygt, uden Persons Anseelse siger vigtige og nyttige Sandheder, de mishage faa, hvem de vil! – Jeg after den Forfatter, der tør, som Thomas siger om d’Alembert, være sin Høiagtelse og sit Had bekiendt; jeg kiender intet til den nymodens Barmhiertighed, der ikke vil tillade, at man river falske Skiæg af Dosmeren, der fripostig tager Sæde mellem de Viise; eller advarer sine Medborgere for den rivende Ulv, der sniger sig om i stiaalne Faareklæder; ogsaa jeg tør maaske vove at skildre Laster, at ivre mod Misbrug, at angribe Fordomme; og hvis da de, som finde sig skyldige i disse Laster, disse Misbrug, disse Fordomme, finde sig trufne, lad dem see dertil! men jeg foragter enhver, der, som Forfatterne af '''[[Bager Madses Brev-Taske|Mads Bagers Brevtaske]]''', og den '''billige Anmærkning''', griber Pasqvillens Stilet mod den enkelte Mand, han hader, i Steden for med Juvenal og Lucil at gribe Satirens Sværd mod de seierrige Laster; og af mit gandske Hierte afskyer jeg den, der, som Hr. Scandal, giør sin Ondskab til en Næringsvei, der uden Hensyn til Sag eller Sandhed saarer i Flæng, ja vel endog helst angriber dem, der just burde være ham helligst, de værdigste og meest agtede Mænd, Nations Fædre, og Velgiørere. Desværre er det sandt, hvad meer end een af de Gamle, disse sande Menneskekinedere, har anmærket, at Folk helst høre det, de ikke selv gad have sagt; men i mine Tanker er det lige nedrigt at tilskumle sig Mængdens, og at tilsmiggre sig de Stores Yndest. Dog – Bestemmelsen af dette Blad befrier mig fra at sige videre herom. Vort private Liv, vore Sæder, Sammenkomster, Forlystelser, Modedaarligheder, Modegrundsætninger, vor Børneopdragelse o.d.l. blive, som Juvenal kalder det, nostri farrago libelli; og dette Ævne er for rigt til at kunde nogensinde udtømmes.

Ligesaa lidet kan jeg modtage Hr. Scandals Tilbud om Stridsskrifter. Jeg forlanger ingen flere Stridigheder, end de, jeg hidtil har havt; men skulde jeg end have det Vanhæld at indvikles i ny, skal dog dette Blad aldrig blive misbrugt dertil, eller Krigen ført paa mine Abonnenteres Bekostning. Hr. Scandal ønkser jeg til Tak for hans Tienstvillighed en nyttigere, hæderligere, og meere indbringende Næringsvei.

[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>sl4akficqoraya60zt202ob612snif5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 4</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3363</id>
    <revision>
      <id>431448</id>
      <parentid>7923</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431448</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="30633" sha1="nx3hsbklgejve5bmwuje8oxy28dn7vi" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 3]]
| næste=
| titel=Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 4
| afsnit=
| forfatter=Salomon Soldin
| noter=
}}
==Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn==
-----
Tyvende Aargang No. 4
----
Udgivet, redigeret og forlagt af S. Soldin
----
Forsendes, i Følge Kongel. allernaadigst Tilladelse, med Brevposterne.
----
Tirsdagen den 14 Januari 1823.
----

''Gestern war es nicht, und weder Heute noch Morgen wird es, uns jeder'' &lt;/br&gt;
''verspricht Nachbarn und Freunden es Ja, er verspricht es den Feinden. -'' &lt;/br&gt;
''So edel gehen wir ins neue Säklum hinüber, und leer bleibet die Hand und der Mund.'' &lt;/br&gt;

- Goethe.

Naar den Lidende, som, betynget af Byrder, og kjæmpende med Livets Møie, seer sin Undergang dagligen nærme sig med langsomme, men sikkre Skridt, offentligen yttrer sin grundede Klage, kan det da vel misbilliges? Vil den retsindige, for hvem Sandhedens Stemme er en Vellyd, ikke antage sig disse Klager som egen Sag, og søge at fremme, hvad der sigter til det Gode og den almindelige Tarv? Kan det være ligegyldigt, at mange flittige og gode Borgere efterhaanden forarmes? 

Jeg taler om det asiatiske Compagnie. Hvad der er skrevet og klaget i offentlige Blade, og med Bitterhed yttret i Compagniets Forsamlinger, kunde fylde Folianter, men det har ei hjulpet; hint har skadet den offentlige Opinion, medens hvad enkelte brave, oplyste Sandhedsvenner have sagt, er forbigaaet med Taushed.

Opgaven er den: skulle Interessenterne i Compagniet aldeles gaae til  Grunde, ved at see deres Actier falde til Intet, og Compagniet bestaae? eller skal den Ene række den Anden Haanden, og antage et Medium, passende efter Tiden og Conjuncturerne, saaledes at Alle kunne leve?

Jeg for Exempel, og saaledes kunne mange hundrede Interessenter tale, har arvet mine Actier efter mine Fædre. Dengang var Compagniet i højeste Flor; dets Flag vajede paa alle Have, og med hver en ny Ladning, som kom hjem, forægedes dets Velstand og Credit. Hvor kunde Fædrene troe, at sligt et colossalt Etablissement, der stod paa Jernpiller, kunde undergraves? Med 
hvilken Ro gik de i Graven, da de efterlode deres Børn i Arv en Formue, der var saa vel grundet! Hvor kunde de troe, at andet var mueligt? Med samme Tiltro, som Fædrene efterlode mig Actiebrevene, modtog jeg dem; de første Aar derefter rodfæstedes min Tiltro; jeg forsørgede mig og min Familie, og byggede mit Fremtids Haab paa denne min Formues Tilstand, som skulde værne om mit Livs Ophold og Alderens kommende Dage. Dog, snart svandt disse Blændværker; snart fik jeg kun ringe Udbytte, og omsider udeblev det aldeles. Jeg trøstede mig med Haabet om en bedre Fremtid, og min Tiltro var endnu usvækket; maaskee bedre Tider og heldigere Conjuncturer kunde indtræffe, og udebleve disse, da stolede jeg paa de Mænd, der værnede om mit Vel; sikkert byggede jeg paa det Haab, at de i Tide, naar deres Indsigt bød dem det, vilde udfinde et Middel til at redde enhver Mand Sit, og skulde dette endog skee ved Opofrelse, da er jo Medborgeres Vel, og Bevidstheden at have fremmet dette, den værdigste Erstatning for hver Opoffrelse.

Jeg vil ikke tale om Compagniets Opløsning, og om det er politisk rigtigt, som jeg ei forstaaer at bedømme; men det veed Enhver, at der ved den nuværende Handel intet er at gjøre, og at der intet kan ventes, uden Tab, forenet med Risico. Erfaringen lærer mere end dette, da rige Ladninger ere hjemkomne, der enten sælges med Tab, eller henligge i Pakhusene. Jeg vil 
altsaa blot foreslaae, hvad der kunde gjøres for Interessenterne, for nogenledes at raade Bod paa deres billige Klager og højeste Misfornøjelse, og at garantere disse for aldeles Tab af deres Formue; thi lidt kan bevirke det; den ubetydeligste gode Villie, viist fra Compagniets Side, til at hæve Actierne, der ved Opinion ere faldne langt under deres Værdie, vilde strax vise den heldigste Indflydelse paa dette nu som Pesten hadede og forskudte Papir, og dette kunde vel neppe bedre iværksættes, end naar enten Compagniet tilkjøbte sig Actier til en vis Priis, eller garanterede dem en vis Værdie og tilsvarende deraf Rente; efter hvad Compagniet har opgivet, eier det endnu Formue, og kan altsaa gjøre det. Det eier for Exempel næsten 1 Million i Kongelige Obligationer; hvorfor ei garantere hver Actie med 2 Obligationer, og lade disse nyde Rente deraf; omendskjønt dette kun er lidt for en Actie, saa kunde det dog være tilstrækkeligt, for at tilfredstille Interessenterne, og Bitterheden blev dog formildet; thi at tabe ''Noget'', kan bæres, men at tabe ''Alt'', kan lede endog det gode Menneske til Fortvivelse; - fandt man det tjenligt, kunde man jo gjerne tumle, handle og expedere saa meget man vilde, med de Midler og Kræfter, man endnu besidder; kun maatte undtages den Fond, som skulde sikkre Interessenterne en Rente og et Hypothek for deres Actiers Værd; under denne Priis kunde de da ei falde, men tvertimod hæves ved Haabet af bedre Conjuncturer, der vilde forøge denne Værd. Paa denne Maade kunde jo dette Etablissement bestaae, og Alle leve; men naar det vedbliver som nu, maa nødvendigen Actierne falde til Intet, og Interessenterne, hvoriblandt mange gode Borgere, forarmes og falde Staten til Byrde med dem eller deres Familier, eller af Mangel ledes til uberegnelige Uheld.

Betragter man nærværende Sag, uden Bihensigter, saaledes som den fremstiller sig for den Upartiskes Øine, saa finder man, at der kun ere ''to'' Midler til at frelse Interessenterne fra fuldkomment Tab. Det ene er ''Opløsning'', medens det endnu er Tid; det andet, Compagniets Forvandling til et med Tidsomstændighederne mere overenstemmende Handels-Institut. Mod det første indvende de, der enten ikke ere interesserede i Compagniets sande Tarv, eller som allerede for længe siden have vidst at stille sig ved deres Actier, at et Compagnie, som det asiatiske, Christian den Fjerdes Stiftelse, hvorved saa mange Mennesker sættes i Virksomhed, saa mange Handlende paa forskjellige Maader vinde, aldrig bør opløses.  Det bør staae, sige de, urokkelig som en Klippe. Dog, spørger man dem: men Interessenterne? skulde de lide Tab og bringe dagligen Offere, for at vedligeholde hiin Stiftelse? saa svare de: hvo vil bryde sig om Interessenterne! De maa finde sig i deres Skjebne. Men spørger man disse for Compagniet saa ivrige Talsmænd igjen, om de ville kjøbe Actier, endog kun til 70 Rbd., saa betakke de sig for Tilbudet, og man seer da, at deres Patriotisme mere bestaaer i Ord end Daad. Med al den Agtelse jeg har for Christian den Fjerdes Stiftelse, er jeg dog overbevist om, at hvis denne store Konge levede nu, og blev spurgt om han ønskede, at hans Stiftelse skulde vedblive at være til, paa en Tid, da Handelen paa China, ved forandrede Conjuncturer, er forbunden med Tab; medens Enker og Faderløse sukke og græde over, at deres Capital ikke giver mindste Frugt af sig, saa vilde han upaatvivleligen svare: &quot;opløs min Stiftelse, og lad Enkerne og de Faderløse faae hver for sin Deel saa meget som der, ved Realisationen, kan komme ud af det Hele&quot;, eller og: &quot;opsøger en anden Handelsplads end China, og stræber, ved den endnu levnede betydelige Capital, at forskaffe mit Compagnies Interessentere var det end kun 2 pCt. Udbytte. Jeg har ikke stiftet noget saadant Handelsselskab, i den Hensigt, at dets Interessenter skulde lide Tab, eller deres indskudte Capital blive til Intet, men jeg vilde forene deres Savn med det Almindeliges.&quot; Saaledes vilde Christian, som i saa høi Grad elskede sine Undersaatter, tale; ikke at hans Stiftelse, levende død, skulde fødes paa Interessenternes Bekostning. Alting i Verden er afhængigt af Tiden, følgeligen ogsaa et Handelscompagnie. Nu er eengang Handelsforholdene i Europa saaledes, at der for et ''dansk'' asiatisk Compagnie aldeles intet er at vinde, men meget at tabe. Skulde Handelen paa China drives, som en patriotisk Opoffrelse, paa Interessenternes Bekostning, for at sætte en Deel Mennesker i Drivtighed, og fordi Compagniet, som en Stiftelse af Christian den Fjerde, ikke bør ophøre, saa kunde man jo af samme Grund ogsaa gjenoprette Tapetfabriken i Kjøge, som ligeledes var en af denne Monarks Stiftelser. Rigtig nok vilde man blive nødsaget til at lægge 
Tapeterne fra Kjøge, ligesom nu Theer og andre Varer fra China, paa Pakloftet, men der blev jo derved holdt Liv i en herlig Indretning, og mange Mennesker satte i Arbeid og Virksomhed! Hver upartisk Sandhedsven vil imidlertid indrømme, at et Handelscompagnies Formaal er, at Interessenterne skulle høste F o r d e e l, ikke Tab af dets Foretagender, og at det kun er en ilde Trøst for dem, der see deres Indskud med hver Dag blive mindre, eller deres Actier til Intet, at de af deres sure Sved, af de Penge, hvorved de haabede at kunne forsørge deres Umyndige, sættes en Hob Mennesker i Drivtighed, og holdes en to Hundrede Aars Stiftelse i Live.   Der gives igjen et andet Partie, som vel indrømmer det Ubillige i, at 
Eierne af 4800 Actier skulle roligen være Vidne til, hvorledes der gives et Compagnie, som udsender Skibe til China, holder Vareauctioner og Generalforsamlinger, lønner Betjenter - alt ligesom i de meest blomstrende Tider, uden at de i henved ''fjorten'' Aar have seet en eneste Rigsbankskilling i Udbytte. Men dette Partie trøster de lidende og sukkende 
Actieeiere med det samme, som man trøster den Svindsottige, der ikke har anden Udsigt end den visse Død - med Tid og Taalmodighed. Dog, hvor megen Tid og Taalmodighed vil man da endnu der skal haves? Ere Actiernes Priis ikke allerede sjunkne til 65 Rbd., eller fra 400 Specier til 22? Skal den da synke til Nul? Og hvad troer man Tiden og Taalmodigheden skulle bringe? Kunne de forskaffe os Afsætning paa Varer, som Americanerne, med deres let seilende Skibe og ubekostelige Udredninger kunne sælge til langt billigere Priser? Lad der nu end være for os noget at vinde paa enkelte chinesiske Articler, som Indigo o.s.v.; paa de ''fleste'' er der, som Erfaringen lærer, Tab. Havde Compagniet ikke handlet langt visere, om det havde beholdt sine Kongelige Obligationer, end solgt en saa betydelige Sum af disse, og for de indkomne Penge ladet komme fra China Varer, som det deels maa sælge med Tab, deels slet ikke kan blive af med? - Hvad gjør enhver klog Kjøbmand, naar han seer, at den Handel, han længe har drevet, ikke kan drives mere uden Tab? Enten ophæver han den, eller sætter sin Capital i et andet Fag, som der i det mindste intet ''tabes'' ved.

Jeg veed, at det her er sagt, maaskee er sagt ganske til Unytte. Men den Lidendes Graad og Sukke er ogsaa som oftest til Unytte; hans Lidelse forandres sjeldent derved; men gjøre de intet andet Gavn, saa give de dog hans beklemte Hjerte Luft.
----
=== Ønsker angaaende Theatret ===
* 1. En Fredagsabonnent beder, at man dog ogsaa vil have denne Aftens Skuespilbesøgere i Erindring med nogle af de yndede ny Stykker, især Syngespil, og at de ikke saa ofte maatte faae gamle Stykker at see.

* 2. En Mand, der ikke noksom kan takke Theaterbestyrelsen for de anbragte Aabninger til Luftens Rensning om Foraaret og Efteraaret, beder indstændigt, at disse Aabninger maatte være lukkede om Vinteren, naar det desuden er koldt nok i Skuespilhuset, da de paa saadan Tid af Aaret, uden Nødvendighed, bidrage til at forøge den Trækvind, hvormed man er saa rundeligen forsynet i vort Skuespilhus.
----
=== Spørgsmaal. ===

(Indsendt.)

Man har et saare vittigt Kobber af den berømte Chodowiecki. En rask Rytter paa en rask Hest farer igjennem en Landsbye og har 3 nederdrægtige Kjøtere efter sig. De gjøe ad ham af alle Kræfter, men see ikke engang til et gammelt udslæbt Øg, der staaer ved Siden af et Huus. Underneden findes følgende Indskrift:

&quot;Stürmend bricht der laute Tross &lt;/br&gt;
&quot;Auf den raschen Klepper los &lt;/br&gt;
&quot;Und verschont die träge Mähre. &lt;/br&gt;
&quot;Fällt Dich Schmähsucht wüthend an, &lt;/br&gt;
&quot;Sey gewiss, Du bist ein Mann, &lt;/br&gt;
&quot;Und ihr Bellen macht Dir Ehre!&quot; &lt;/br&gt;

Det Kongelige Steentrykkerie vilde forbinde sig mange bedre Mennesker, ved at foranstalte, som et Nytaarsgave-Billede til Vedkommende, dette Kobber afcopieret og forsynet med dansk Indskrift. I saa Fald staaer det til Tjeneste, naar Steentrykkeriets Foresatte affordre det.

Hjelper end ikke dette paa den overhaandragende slette og uværdige Tone i Literaturen nær saa godt, som hiint i Leipzig udgivne Rescript, der bemyndiger Censorerne til at nægte hver Personlighed i private Klammerier Ret til at trykkes, om den den ''endog ikke indeholder'' nogen lovbestemt Injurie, gjør det dog saa meget, at det viser en slet Sag fra dens aldeles 
rette Side. Allerede derved er en heel Deel vundet. *)

-*) Den ærede Forfatter vil tilgive, at Spørgsmaalet No. 1 ikke er blevet indrykket. Uagtet det indeholder en uomstødelig Sandhed og et billigt Ønske, saa synes dets offentlige Fremsættelse dog let at kunne give Anledning til Mistolkning.
----

== Indenlandske Efterretninger. ==

* I Formiddags Kl. 11 bragtes afdøde Provst Gutfelds jordiske Levninger til deres Hvilested i Holmens Kirkes Capel. Liget bares fra Sørgehuset af Studerende, og blandt det anseelige Følge, der fulgte tilfods, saaes flere af Statens første Embedsmænd og en stor Deel af Geistligheden i Kjøbenhavn.

* Digteren Baggesen har i Paris havt den store Sorg, at miste først sin Ægtemage og nu igjen ganske nyeligen en haabefuld Søn. - Hans Kone var en Genserinde, hvis Fader, navnlig Raybaz, i Begyndelsen af den franske Revolution havde havt en diplomatisk Sendelse til Paris, hvor Baggesen havde gjort Bekendtskab med Datteren. Ogsaa hans første Kone, Sophia Haller, en Sønnedatter af den berømte Haller, havde han den Kummer at miste paa en Udenlandsreise i 1798.

* Boghandler F. H. Nestler i Hamborg har i Dagen ladet bekjendtjøre, at han i adskillige Skrivelser er blevet anmodet om, at afhjælpe enkelte Manuskripter i den af ham kjøbte A. Kallske Bogsamling, og at han er villig til, ifald et, efter Omstændighederne passende, Bud skeer, at sælge den i det Hele under eet, eller den største Deel deraf, for saavidt den angaaer Danmark. Han ventes her til Kjøbenhavn.

* Af det Udtog af Prof. og Ridder Herholdos Observatio de affectibus morbosis virginis havniensis &amp;c., som under Overskrift: En høist mærkværdig Sygehistorie, findes i Skilderiet No. 62 for s.A., læses nu en ordlydende Oversættelse i Morgenblatt für gebildete Stände, No. 221 s.A., under Titel: &quot;Geschichte einer merkwürdigen Krankheit&quot;, men uden at Oversætteren nævner sin sande Kilde. Det er en Skik, som adskillige tydske Journaler, især de i Hamborg kommende Originalier, synes at have Hævd paa, at Stykker, endog originale, optages deri, og udgives for tydske Originalier. Dette kunde nu i Grunden være ligegyldigt, da saa mangen Fader maa see sine Børn vandre, under fremmed Navn, ud i Verden, og det eengang er Manges Vedtægt i Literaturen, at pløie med Andres Kalve. Men den vigtigste Skade, der flyder af en saadan Misbrug, er, at saadanne af Dasnke oversatte Stykker ere paa ny blevne oversatte paa Dansk og aftrykte i danske Tidsskrifter.

* Dr. Lorenzen, fra Oldeslohe i det Holstenske, og Hr. v. Justi, i Arensburg, have vundet den af det Hamburgske Selskab til Konsters og nyttige Haandteringers Befordring udsatte Prisbelønning for en Afhandling om et nyt Canalanlæg til Østersøens Forbindelse med Elben ved Alster og Trave.
----
== Blandede Efterretninger ==
=== Slavehandel. ===
(Fortsættelse; see No. 2.)

Mange Colonister bestemme i deres Testamente, at deres Børn skulle lade de Slaver, der have udmærket sig ved tro Tjeneste, frit Valgt, hvilken af Arvingerne eller hvilken Kjøber, de ville tilhøre. Men det er og bliver dog altid en egen Sag, at udvide Eiendomsretten i saadan Grad til Mennesker, som vel ere vante til Slaveaaget, men som ofte dog aflægge Prøve paa en Hengivenhed og Troskab, der beskjæmmer deres hvide Herrer. Da for adskillige Aar siden en Dame døde i St. Benoit, kastede een af hendes Negere sig, under Vægten af sin Sorg, over hendes Ligkiste, og det var ikke mueligt, at rive ham løs derfra. Da Ligbærerne vilde løfte Kisten op, fandt de, at han var død. Hr. Joseph Hubert befalede, at han som en Fri skulde begraves ved Siden af sin Beherskerinde, og at hans Børn paa Communens Bekosting, skulde frigives: en Beslutning, som Colonialforsamlingen gav sit Samtykke til. Men det Besynderligste er, at hint Menneskehandlere offte ere ulykkeligere end deres Slaver selv. Da der paa de franske Besiddelser ingen Forpagtere gives, saa har den rigeste Mand netop den største Plage, da han, for stedse at kunne høste, maa bestandig styre og bevogte en Hær af Sorte. Den, som har 100,000 Fr. i Indkomster, maa i det mindste holde 500 Slaver. Dertil kommer, at en eneste Orcan kan i faa Timer tilintetgjøre alle Frugterne tilligemed Træerne. - Først i de nyere Tider have de største Stater, opmuntrede ved Danmarks Exempel, begyndt at ville afskaffe Slavehandelen, men, som det synes, mere paa Papiret end i Virkelighed, thi Smughandlerne vide at tillintetgjøre Regjeringernes bedste Hensigter. Denne Handels Forsvarere anføre til dens Undskyldning, at man ved dens Afskaffelse vel ikke forøger Slavernes, men derimod Slagtoffernes Tal, thi de barbariske Nationer i Africa dræbe uden Barmhjertighed hver Krigsfange, de ikke kunde føde eller sælge. - Dog, hvad betyder nøie betragtet, denne Undskyldning? Er da Døden værre end evigt Slaverie, ynder en fjern Himmel? Har man ikke saa mange Exempler paa at de Ulykkelige, der slæbes fra deres Hjem til America, naar det kun er dem mueligt, skille sig selv ved Livet? Bliver Slavehandleren, der behandler de ulykkelige Neger som Qvæg, et bedre Væsen, end den africanske Høvding, der lader dem dræbe? Fordum bragtes Slaverne først til Lazarether, nu derimod søge Slavehandlerne at landsætte dem om Natten, og at naae med dem til Skovene, hvor, efterat de Ulykkelige ved Overfarten have udholdt store Strabadser, endnu Hungeren kommer til. De Sømænd, der gjøre Slavehandelen til Formaal for deres Reise, have sædvanligen kun skrøbelige Skibe at sætte Spil, og deres Beslutning er gjerne at vove Alt, for med Sikkerhed at kunne bringe deres Slaver i Land. Netop i samme Tid, da man forbød Slavehandelen, forøgede man Coloniernes Paalæg, hvis Producter dog vare blevne formindskede ved Berøvelsen af Arme til deres Dyrkelse. Colonisterne, især paa Bourbon, havde tillige store Forpligtelser at opfylde; de maatte med enhverRisico forskaffe sig Slaver, for at kunne udrede de de nye Afgifter, og, for at tilfredstille deres Creditorer, forøge Sukkersyderierne, og endeligen søge at faae Erstatning for de Slaver, som bleve fordrede til de af Regjeringen foretagne Arbeider, hvorved samme unddroges Plantagerne. Men den Deeltagelse, som Europa synes at vise Slaverne, staaer ganske i Modsigelse med den i Juni 1818 indførte Skik, at de Slaver, der ved Landingen paa Colonien, gribes, istedet for at tilbagegives deres Fædreneland eller sættes i Frihed, indbrændes med et gloende Jern de Ord: Au Roi, for derved at betenge dem som Kongelig Eiendom! - Den Overtrædelse, at indføre Slaver, straffes som Toldsvig med Contrebande. Dommerne paa Colonierne ere af den Mening, at de landede Slaver ikke kunne drives ud over de geometriske Skridt, Regjeringen har forbeholdt sig ved Havkysten, naar de ikke ere blevne forfulgte af Douanen. Forvaltningen derimod troer, at den kan fortsætte sine Efterforskninger i det Indere af Landet, selv om Slaverne ere undgaaede dens Opmærksomhed i de Øieblik, de landede. Saadanne Opsøgelser ere skeete paa Bourbon med den bevæbnede Magts Understøttelse, og paa Isle de France har man seet Slaver, der have angivet deres Herrer, som nyeligen havde kjøbt dem, ja løb omkring med brændene Fakler. Sligt maa nødvendigen udstrøe Sæd til Forvirring og lede til Oprør. Enten burde man overlade Colonierne ganske til sig selv eller paabyde Slavernes almindelige Frigivelse. Forfat. mener, at naar man er fast besluttet at ophæve Slavehandelen, saa udruste man Flaader og krydse overalt paa Kysterne, men saasnart Slaven har sat sin Fod paa Colonien, anmasse man sig ingen Ret mere over ham. Angreb paa Slaveriet er endnu farligere end Angreb paa Friheden. Forf. troer, at Følgerne af Humanitetssystemet er, at Colonisten iler med at benytte sig saa meget som mueligt af en usikker Ejendom, og reddende hvad han endnu kan redde, tilbage til Frankrig. Men man troe ikke, at Slavers Kaar derved forbedres. Skulde de engang blive Herrer over Bourbon, skulde de Hvide vorde forjagede af dem, saa vil Landet, som nu ernærer en arbeidsom Befolkning, udtømme sig, blive alt for lidet og for fattigt for 60 til 80,000 Aaget afrystende Dovnere, der uden Tvivl snart vilde synke tilbage igjen i Barbarie. St. Domingo, en Øe af overordentligt Omfang, kan i ingen Henseende komme her i Sammenligning med Bourbon. (Fortsættes.)
----
=== J. J. Rousseau. ===
(Fortsættelse; see No. 2.)
Rousseau erhverved sig et betydeligt Navn i den lærde Verden som Forfatter, men som Borger og Menneske, under et antaget Navn, bandlyst og forfulgt fra eet Tilflugtssted til et andet, og søgte Ro, uden at finde den. Da han under sit Navn fremtraadte i Paris, trængte Nysgjerrige sig omkring ham, og de Caffehuse, han besøgte, vare saa opfyldte med Mennesker, der vilde begabe ham som en vidunderlig Skabning, at man havde Møje ved at kunne komme derind. Han drog sig derfor tilbage i sin Ensomhed, uden at være lykkelig. Allerede dan han først fremtraadte, som Forfatter, spaaede den gamle Fontenelle ham hans Skjebne. &quot;Jeg seer&quot; sagde han, &quot;hvor De vil hen; men husk paa disse Ord. Jeg er eet af de Mennesker, der have meest nydt deres Navnkundighed; den har forskaffet mig Pensioner, Embeder, Æresbevisninger og Anseelse. Med alt det har intet af mine Værker forskaffet mig saa megen Fornøjelse, som det har foraarsaget mig Ærgrelse. Fra det Øjeblik af, De har grebet Pennen, har De mistet Deres Rolighed og Lykke.&quot; - Maatte denne Lære af en Veteran i den franske Literatur - siger Recensenten - lægges vel paa Hjerte af alle dem, der ville betræde Forfatterbanen, saa vilde de for Fremtiden spare sig mange mørke Timer! - At Rousseaus Værker saa meget mere maatte berøve ham hans Rolighed og Lykke, siger Skriftets Rec. i Gött. Anz. endvidere, var en uudeblivelig Følge deraft, at han ikke allene skrev mod sin Tids religiøse og politiske Forfatning, men ved den Lykke, han gjorde, vakte sine lærde Medbrødres Misundelse. Han betraadte sin egen Vei, blev uden maaske selv at vide det, Chef for et meget stort Partie. - Hvo kjender ikke Gellerts Dansebjørn: Narren vil være klgere end vi! - Hvor hersker Misundelsen med hel sit forhadte Slæng mere end blandt de Lærde? Naar noget var istand til at forringe den store Høiagtelse, vi bære for udmærkede Mænd, som hellige videnskabernes og Konsternes udvidelse deres Tid og Talenter, og ved deres Skrifter endnu belære og underholde den sildigste Afkom, saa er det den smaalige Misundelse, de qvindagtige Intriguer, som selv de meest udmærkede iblandt dem ikke kunne frikjendes for.
(Fortsættes.)
----
* I Müllners Litteratur-Blatt anmeldes Dr. Römers &quot;Ausführliche Darstellung einer höchmerkwürdigen Somnabül, nebst dem Versuche einer philosophischen Würdigung der Somnabüle etc., Stuttgart 1821.&quot; &quot;Vi lee, siger Anm., over vore forfædre, at de ganske troskyldigen fortalte os de af Djævelen Besattes Lidelser. Hvor ville Efterkommerne lee over os, naar de læse, hvorlunde vore Somnabüler vandre med Legemt omkring paa Jorden og Aanden i Himlen? Og intet Mindre erfare vi af denne Somnabül. Hun forordner sig, Onklen, Søstrene, Veninderne, alle fornødne Lægemidler, opfinder en meget sammensat Magnetiseermaskine, og spadserer paa samme Tid i Maanen, i hvis Dale hun har de meest henrivende Samtaler med hedengange Venner. Faderen har Taalmodighed nok til at opskrive Alt, og in fidem protocolli giver Hr. Dr. Römer det Publicum til Bedste. Hans Philosophiske Vurderen af magnetismen er en lang Commentar over Hamlets Ord: det gives meget mellem Himmel og Jord, som vor Philosophie intet drømmer om, men hvor rigtig denne Sætning end er, saa let leder den dog til de største Misgreb, naar man derfor vil troe, at Alt, hvad man seer , virkeligen er til.

* Den skotske Lord Kennedy indgik nyeligen et Veddemaal, nemlig 20 mod 1, at han vilde inden 24 Timer, ikke allene skyde 40 Par Sumpfugle paa sit eget Jagtdistrict i det nordlige Skotland, men ogsaa ride fra eet af sine Slotte og tilbage. Den 14de Aug. s.A. udførte Lorden sin Heltegjerning. Han brød op om Natten Kl. 12, red til Sumpene, og Kl. 4 1/4 havde han skudt 80 Fugle. Han hvilede sig en Time, skikkede derpaa sine vadde Klæder, red til Slottet opholdt sig der i tre Timer og spiste Middag, og var Kl. 8 om Aftenen igjen paa SLottet, som han havde forladt om Morgenen, efterat han samme Dag havde tilbagelagt 144 engelske Mile. Til andre naragtige Veddemaale hører følgende: Eieren af en Hund veddede, at denne i 12 Minutter skilde fange 100 Rotter - Rotterne bleve slupne ind paa et hvidt farvet Rum, og inden 7½ Minutter havde Hunden nedlagt sine Offere. Man bød Eieren 50 Pund ofr den, men forgjeves.
----
=== Lovgivning ===
Under 31te December 1822 er igjennem General-Toldkammer- og Commerce-Collegiet udfærdiget en Placat, saa lydende: 

&quot;Ved Hs. Maj. Kongens allerhøieste Resolution af 4de d.M. er det allernaadigst bestemt, at enhver Reqvirent af Vare- og Løsøre-Auctioner i Kjøbenhavn skal, 4 Dage forinden Auctionen, afgive 2de Exemplarer af Cataloget til den Kongelige Toldinspection.&quot;
---
Igjennem Directionen for Statsgjelden og den synkende Fond er, under 11te d.M., udfærdiget en Placat af følgende Indhold: 

&quot;Hans Kongelige Majestæt har under 10de i denne Maaned allernaadigst befalet: 1) at Renterne af de Laan, der i Kongeriget Danmark ere bevilgede af de i Aarene 1818 og 1819 oprettede extraordinaire Laanefonds, skulle, fra 11te December sidstafvigte Aar at regne, nedsættes: af Laanene af Laanefonden for 1818, fra 6 til 5 Procent, og af Lannene af samme Fond for 1819, fra 5 til 4 Procent; og 2) at ligeledes de 5 Procent Renter, der ere betingede i de Panteobligationer, som vedkommende Ejendomsbesiddere i Danmark have, i Overeensstemmelse med Kongelig Resolution af 3die Juni 1818, udstæde til den Kongelige Kasse for resterende Skatter af deres Landejendomme for Aaret 1817, skulle, af hvad der endnu staaer tilbage paa disse Obligationer, fra 11te December forrige Aar, nedsættes til 4 Procent aarligen.&quot;
---
Under 10de d.M. er emaneret en Kongel. allernaadigst Placat for Hertugdommene Slesvig og Holsten, saa lydende: 

Vi Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Danmark etc., etc., gjøre vitterligt: Ligesom Vi allerede ved Vor Anordning af 6te Februari 1821 have havt til Formaal, at bevilge dem blandt Vore Undersaater i Vore Hertugdomme Slesvig og Holsteen, hos hvilke der henstaaer uafgjort en Deel af de Bankrenter, de, for Aarene 1813 til 1818 inclusive, have at erlægge af deres Grundeiendomme, en Henstand med disse Restancers Betaling, saaledes have Vi nu taget i allernaadigst Overveielse, hvorledes til end større Lettelse for disse Vore Undersaatter, en længere til Tidsomstændighederne svarende, Dilation med Afdraget af den desuagtet endnu ikke erlagte Deel af bemeldte tilbagestaaende Bankrenter kan bevilges, uden at dog derved den Sikkerhed, som tilkommer Nationalbanken, bliver svækket. - Thi byde og befale Vi allernaadisgt Følgende: 

§. 1. Samtlige Restancer af Bankrenter i Vore Hertugdomme Slesvig og Holsteen for Aarenr 1813 til 1818 inclusive, som Nationalbanken har at fordre, blive overtagne af Vor Statsgjeldskasses Regning blive at opkræve hos Debitorerne paa den i §. 3 nærmere bestemte Maade. 

§. 2. Til Betryggelse for disse Restancers Betaling af Debitorerne til Vor Statsgjeldskasse, skulle de have samme Fortrinsret, som Vore Skatter og Afgifter. 

§. 3. De paa denne Maade af Vor Statsgjeldskasse overtagne Bankrente-Restancer skulle efterhaanden i Terminder igjen tilbagebetales samme salledes, at i de første tre Aar ikkun erlægges 5 pCt. aarligen, men siden hvert Aar, indtil hele Gjelden er afgjort, 10 pCt. af den oprindelige Restancesumme, alt at betale i halvaarige Terminer. Den første Termin af disse Betalinger, da et halvt Aars Afdrag forfalder, fastsættes til 1ste October 1823; og skulle iøvrigt de Betalingstider fremdels følges, der ved Vor Forordning af 9de Juli 1813 ere bestemte til Bankrenternes Erlæggelse.

§. 4. De adelige Godsbesiddere, og i det Hele de Landeiendomsbesiddere, der ere at ansee lige med hine, hvilke af de under dem hørende Selveiere eller Arvefæstere have oppebaaret de Bankrenter, der af disse skulle betales, uden igjen at have afleveret dem, skulle ikkun forsaavidt deeltage i den allernaadigste bevilgede Dilation, som de, enten strax, eller inden en kort Tid, der af Vore Overretter i Slesvig og Glückstadt nærmere bestemmes, udbetale de oppebaarne Summer; og skulle derfor saadanne Eiere af Godser, under hvilke der høre Selveiere og Arvefæstere, inden 4 Uger fra denne Vor Anordnings Bekjendtgjørelse, for vedkommende Overretter, paa Samvittighed angive, om de af saadanne Undergivne allerede have oppebaaret de tilbagestaaende Bankrenter.

§. 5. Den, Eiendomsbesidderne i det Hele herved allernaadigst bevilgede, Begunstigelse, skal ligeldes komme dem tilgode, som høre under Godserne, enten de ere Selveiere eller Arvefæstere.

Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.
----
=== Kjøbenhavns Børs, d. 14 Januari. ===

Cours. Hamb. 2 M. 244, a vista 247. Amsterdam 2 M. - . London 2 M. 11 13/48 Rbdlr. Spec. 250. - Specier solgtes til 15 Rbmk. Obligationer (med Renter fra 11te Dec. 1822) 78. Nationalbank-Obligationer (af Laanet d. 2den Febr. 1820) 102 a 102 ½ Rbdlr. r. S. (uden Renter) ell. 128 Rbdl. Sedler pr. 100 Rbd. r S. - Norske Rigsbanksedler 13 3/4. - Svenske Sedler 59 skilling. - Disconto 5 pC.
----
Af dette Blad udkomme ugentlig to Numere. I Følge Kgl. allernaadigst Tilladelse, forsendes det med Brevposterne, og kan bestilles paa alle Postcontoirer. Her i Staden modtages Subskriptionen hos Bogtrykker Höecke, i store Helliggeiststrædet No. 144. Enkelte Numere overlades ikke.
----
Kjøbenhavn. Trykt hos J. H. Höecke.

[[Kategori:Aviser]]
[[Kategori:Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>nx3hsbklgejve5bmwuje8oxy28dn7vi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bager Madses Brev-Taske</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3365</id>
    <revision>
      <id>431162</id>
      <parentid>7910</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431162</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="22160" sha1="m6jowwhtc5lb0h1fv381g8zlh0oqmqj" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Bager Madses Brev-Taske
| afsnit=
| forfatter=Niels Ditlev Riegels
| noter=Skrevet af [[Forfatter:Niels Ditlev Riegels|Niels Ditlev Riegels]]. Udsendt anonymt i 1789.
}}
===Bager Madses===

==Brev-Taske==
----
Kiøbenhavn. &lt;/br&gt;
Trykt hos Christian Frederik Holm, &lt;/br&gt;
1789.
----
[side 3] &lt;/br&gt;
'''Brev'''&lt;/br&gt;
'''fra G. O.'''&lt;/br&gt;

Han er saamænd ingen enfoldig Mand, kiere Mads! Han har skrevet ret got jevnt Dansk, som det bør at være, og i en meget beqvem Tone; jeg vil give mig Fanden i Vold, om nogen kan lugte Lunten. Da jeg engang har været saa uforsigtig, at røbe min Hensigt for tidlig, saa har han ret giort mig en stor Tieneste. Som en brav Mand har han talt for Præsidenten og Stadens 32 Mænd, især for Præsidenten, som vist ingen kan beskylde for at have sovet. Det skader heller ikke, at han har været en SMule grov mod Udgiveren af Minerva. Hvad har denne

[side 4] &lt;/br&gt;
med at aabenbare Folkes Hemmeligheder? Lad han nu, kiere Mads! gaae hen og beklage sig for dem, som stode bag ved hans Ryg, og skiøde forgiftede Piile mod brave og redelige Mænd - som vi og vore Venner.

Det er sandt, min kiere Mads er en ganske anden Karl end de Stympere, som skrive mod os. Hvad synes han vel om Pølsesnakket, som Degnen Skrabfoed har rystet af sig? Den Nar vil formane Folket til Fred og Roelighed. Gierne kunde han have sparet sig den Præken til en anden Gang, da Folket, som vi maae erfare, er desværre fredelskende og roelig nok. Han veed, kiere Mads! hvad Umage vi have giort os begge to, for at give det lidt Smag paa Opløb, hvoraf altid siden kunde blive Oprør; men det var jo reent forgieves.

Nogle Løsgiengere kunde vi vel have faaet paa vor Side; men det er dog saa en betænkelig Sag at slippe disse løs. De gaae gierne allene ud paa Plynderie og Mord, og de giøre sielden Forskiel paa Venner og Fien-

[side 5] &lt;/br&gt;
der. Borgeren tænker formeget paa Familier, Gods og Næring; Haandværksvendene ere ikke stort bedre, de elske mere troet og muntert Laug, end vilde og blodige Optrin; de have desuden dumme Fordomme om Ærlighed og den saa kaldte Honnetet. Kort, der er, som sagt, ingen man kunde regne paa, uden Tyver og Skielmer; og af disse er der ikke ret saare mange, da Politiet nu for Tiden alt formeget hader dem.

Imidlertid synes mig dog, at han ikke just saa reent ud skulde have sagt, at Folket ikke var tilbøielig til Urolelighed; skiønt Skielmsmesteren har giort det listigt nok. Det er et got Indfald at han lader hans Kone sige: at de Mægtige destoværre veed, at ikke eengang den danske Pøbel ere Elskere af Oprør. Men det er dog ikke got, at vi selv vide vor svage Side. Man kunde jo vel forsøge paa at giøre de Store lidt bange, eller paa at faae den fredsommelige Borger til at frygte for hvad han eier og har. Skræk virker i Almindelighed voldsomme Foretagender; og hvad got kunde vi altsaa ikke deraf have ventet os? naar hele Staden var

[side 6] &lt;/br&gt;
i Frygt og Allarm, saa kunde det let hende sig, de Store vare blevne kiede af at see sig i Spidsen for et mistænkeligt og utaknemmeligt Folk. Fordeel kunde de ikke have af at staae i Statens Tieneste, saaledes som de bære sig ad; de tænker jo hverken paa Slegt eller Venner? Maaske lade de sig forblyffe og overlode deres Pladse til mig R...., R... og S.. R.... Tænk, allerkiereste Mads, hvilken Lykke! hvad skulde han da blive for en Mand? han skulde saamænd faae - nu, jeg vil ikke love noget! men det skal være vidst, hans gode Kone skal strax have Heste og Vogn.

O! kunde jeg kun bare blive Statsminister. Jeg skulde vist beskiemme alle dem, som tvivle om min Duelighed og Redelighed. Han veed jo, jeg giør alting i Herrens Navn. Ja, jeg giør ogsaa alt hvad jeg kan; men Had og Forfølgelse er min Løn. Det er mig kun alt for vel bekiendt, at man mistænker mig for uredelige Hensigter. Mange skal og bære den yderste Foragt for mig; men dette er et Kors, som Herren paafører sine Udvalgte for at prøve dem. De ere

[side 7] &lt;/br&gt;
blinde, de gode Folk; jeg vil derfor vedblive at være ydmyg og taalmodig. Jeg maae i Herrens Navn forfølge min Plan, der blive saa af mig hvad der vil.

Alligevel kan jeg ikke nægte for ham, min kiere Mads, at jeg er bleven lidt vaklende ved Udfaldet af den anordnede Commission, jeg kunde ikke forestille mig, det skulde saasnart være bleven bekiendt, at der er saa stor Forraad af Korn, at Staden aldrig kunde lide Mangel, om end ingen mere Tilførsel kom. Han veed, jeg havde bygget mit største Haab paa Mangel. Mangel paa Brød er det eneste, som kan sætte Pøbelen i Bevægelse. Lidt Uroelighed først, min kiere Mads, saa kunde man siden have ventet mere. Sandt nok, at Nøden vel ikke kunde afhielpes ved nye Ministre; men Forandring fornøier og beskieftiger Folket. De glemme imidlertid deres sultne Maver, saa got som de kunde.

Jeg maae tilstaae, dette er et meget voldsomt Middel, hvoraf ogsaa stor Ulykke kunde reise sig; Men hvad skal jeg giøre,

[side 8] &lt;/br&gt;
naar jeg ikke kan hitte paa nogen bedre Vei for at blive Minister! Han veed jo, kiere Mads! at man maae opofre alting for at naae sin Hensigt. Vi have jo forsøgt Sagen paa alle Maader. Hvad hialp de bekiendte Sedler, som bleve udstrøde paa Slottet og andre Steder? knap taler Folk derom. Vi maate jo og høre dermed op, thi det var saa temmelig nær ved, at Politiet havde faaet fat paa nogle af vore gode Venner. Havde jeg kun Penge nok til at opkiøbe alt Korn, saa skulde der nok blive dyr Tid. Men jeg faaer ikke eengang mine Revenuer fra Frankrig; det er saa ilde dermed, at i et Land, hvor saadan Uroelighed hersker, er ingens Eiendom sikker. Dette vilde derfor, imellem os, ogsaa af denne Aarsag ikke komme mig ilde tilpas, om jeg noget snart kunde blive Minister. Jeg kunde da sørge for mig og ham, kiere Mads, og øvrige Venner. Det var jo ingen Uret deri, thi Kierligheden begynder fra os selv.

Men nu, siden jeg ingen ret dyr Tid kan giøre, seer jeg ikke heller, det kan nytte noget, at true Folk mere med Hungersnød.

[side 9] &lt;/br&gt;
Det er nu blevet alt for bekiendt, at man ikke har at frygte for nogen Mangel. Vi maae nu holde os en Tid lang roelige; imidlertid blive Sedler og alt det øvrige glemt. Thi sandt at sige, imedens alle Folk endnu erindre vore spilte Roller, kan der ikke være noget at udrette. Jeg vilde ikke troe det, men mine Spioner have berettet, at borgerskabet, ja næsten hele Folket, skal være meget opbragte over, at vi have forstyrret deres Sinds Roelighed.

Man troer i Almindelighed, vi have meget vel vidst, at den hele Fare var opdigtet, og at vi allene vilde spille Ministrene et Puds. Han veed, min kiere Mads, der er noget sandt i dette. Men jeg giorde det i en god Hensigt, da jeg formener, at jeg er særdeles beqvem til selv at være Minister. Jeg kan ikke giøre dertil, at Folk ei kan begribe, at man undertiden ogsaa maae være uretfærdig for at udføre store Planer.

Men nu kunde vi sette vor Velfærd reent paa Spil, om vi vilde trodse hele Staden. Vi faae altsaa vel nu tie om Hungersnød, og tænke paa noget andet.

[side 10] &lt;/br&gt;
Jeg mener derfore, han nu i nogen Tid maae holde sig taus. Siden kan han begynde at skrive om Vexelkours og høie Priser. Lad være at dette ikke er saa egentlig for den menige Mand, saak an det udrette destomere hos Borgerskabet. I det mindste bliver der igien et nyt Skrig, og tilsidst skulde man dog tænke, at Ministrene tabe Modet og gaae sin Vei - og saa fik jeg nok en Haand i med ved Statsroret. Vor gode Ven Ben Israel giver ham nok nøiere Forklaring.

David Skolemester skal han ikke svare noget. Denne Stakkel er en af de Stores Tilhængere. Han søger kun at giøre Sagen latterlig ved at holde sig til Personer. Naar han svarer derpaa, faaer Publikum noget at lee af; og dertil er Sagen for alvorlig.

Paa Søndag Morgen vil jeg see til ham, kiere Mads. Lev imidlertid vel, og hils hans lille Kone. Hun har dog faaet den nye Pelds, jeg sendte hende i Gaar? Det begynder nu at blive koldt; jeg tænker den skal komme ret til Pas.

Kiøbenhavn den 27de Novbr. 1789.

[side 11] &lt;/br&gt;
'''Brev'''&lt;/br&gt;
'''fra J. Q.'''&lt;/br&gt;

Hans Mening, kiere Mads, har været god nok, men han har i mine Tanker ikke forestillet Sagen paa den bedste Maade. Det er reent forgieves, han tænker paa at giøre Folket misfornøiet og uroeligt. Vor Nation er for sindig og sagtmodig til at lade sig opirre. Den almindelige Mand har og heller ikke den mindste Grund til at klage over Regieringen. Det er jo vor Naboes Skyld, at vi maae giøre de store Udrustninger, som tildeels ere Aarsag til den slette Kours og de høie Priser. Det er ikke vel overlagt af ham, at han saa ligefrem stikler paa dem, der ere ved Roeret. Folket er overbeviist om deres redelige Hensigter, og begriber, at det ikke stod i deres Magt at forekomme hine svære Udgifter. Man er fornøiet over, at vi have beholdet Fred, og enhver retskaffen Patriot finder sig i det mindre Onde, da det altid vilde have været meget værre, om vi havde faaet Krig. Regieringen har ogsaa

[side 12] &lt;/br&gt;
givet adskillige Anordninger, som finde Publici Bifald. I Særdeleshed er Kommissionen for Landboesagen meget yndet. Skiønt nye Indretninger tidt kunne være gale nok, saa troer dog Folket just det Modsatte. Det er alt for øiensynligt, at man med alting sigter til Folkets Bedste. De vinde selv derved, at de i ingen Maade indskrænke Skrivefriheden. Enhver tænker, som sandt er, disse Mænd maae ikke begaae nogen synderlig Feil, siden det ikke skader dem, at de saa tidt og saa haardt angribes, uden at nogen tager Pennen til deres Forsvar.

Altsaa seer han nok, min gode Mads, at Regieringen virkelig haver Folket paa sin Side. Jeg er derfor meget misfornøiet med ham, O. og andre, at de søge at opbringe Folket. Hvorledes kan man indbilde sig, at en Nation som lever i Fred og Roelighed kunde lade sig bevæge til selv at forstyrre sin Lykke, naar den ikke vederfares nogen Ureet eller Fornærmelse? I saadanne ulykkelige Begivenheder vinden ingen, uden Vagebonden. Enhver der haver Huus og Hiem tager sig nok i Agt for, at han ikke spilder sin

[side 13] &lt;/br&gt;
Velfærd. Gud skee Lov og Tak! at Folket tænker saaledes, thi ellers var jo ingen sikker paa sit Liv og Gods. Troe mig, jeg kiender Folket bedre end han. Dersom han vilde komme til mine Bønder med saadant Snak, saa gik det ham vist ikke got. Jeg vilde ikke raade ham til at lade sig treffe af dem med saadanne Sedler, som der skrives i Kiøbenhavn. Kan vel være, at der i Kiøbenhavn ere flere Vindposer, som ikke have andet at bestille, end at resonnere om Regieringen, men han kan være vis paa, at han og hans Venner ogsaa der bleve ilde behandlede, dersom man vidste, hvad I havde for. Jeg beder ham for Guds Skyld! tag sig i Agt. Ham maae tilforladelig ikke tale om Opløb og saadant noget; thi Kiøbenhavns Borgere ere saa retsindige, at de let kunde tage Sagen paa en ganske anden Fod.

Det var ogsaa meget eenfoldigt, at man giorde det Skrig om befrygtende Mangel. Herre Gud! ethvert Menneske vidste jo, at Høsten havde været overmaade riig i Sielland, og at Kornet umueligt kunde være udtærsket. Hvad Nytte have vi nu havt af

[side 14] &lt;/br&gt;
den hele Allarm? I Førstningen troede en Deel Borgere, at der var noget i denne Ting, men nu de ere blevne oplyste, ere de kuns opbragte mod dem, som have sadt dem i utidig Angst.

Jeg har jog sagt ham det i Forveien, kiere Mads, hvorfor vilde han ikke lyde? nu det eengang er gaaet saaledes til, er det got nok, at han har ladet trykke hans Brev. Han har rigtig nok beviist, at Præsidenten og Stadens 32 Mænd vare beføiede til at giøre, hvad de have giort; og jeg troer virkelig, det er lykket ham at forekomme al videre Mistanke.

Men jeg ønsker dog, at han herefter maae blive klogere. Han skal begynde Sagen paa en ganske anden Maade, dersom det er ham om at giøre, at der skal skee Forandring. Han veed jo, jeg hader endeel af de Store endnu ivrigere, end han giør. Det er umuelig, at nogen kyndig Proprietaire kan være fornøiet med de nye Indretninger; og hvad vil der nu blive af, naar vi nu først faa en nye Anordning om Hoveriet? saa

[side 15] &lt;/br&gt;
skal vi først see Løier; jeg troer, enhver Jorddrot vil da komme til, hellere at give Bønderne Eiendom. Men med Guds Hielp faae de gode Herrer nok saa meget at bestille, at de ikke kunde tænke paa slige Ting. Vi skal nok moere dem, men ikke med Opløb og oprørske Sedler.

Efter min Mening er S. R. klogere end alle I andre tilhobe; med mindre R'*** og R*** nu skulde have lært af ham. Denne virkelige kloge Mand siger, at man ikke maae giøre andet end viise, at Hensigten med de nye Indretninger ikke opnaaes; saa tabe de Mænd, som haver bragt dem i Forslag, deres Anseelse, og saa blive de kiede af at arbeide forgieves. Dette er den eeneste Maade at fordrive dem paa, til stor Glæde for alle Venner, og dertil maae vi alle søge at bidrage.

Derfor synes jeg, at han, saasnart hans Borgertøi er glemt, skulde skrive om de slette Tider. Men han skal sende mig hans Manuskript, førend han lader det trykke, da jeg vil sætte nogle anmærkninger der-

[side 16] &lt;/br&gt;
til, som skal være fyndige. Vi vil godtgiøre, at Landbruget hindres ved den Frihed, som er given Bønderne, at Landet om kort Tid berøves en heel Deel af det bedste unge Mandskab, at Studshandelen er reent ødelagt, at Proprietairerne forarmes, saa at Kongen siden kan see hvor han faaer sine Skatter. Dog vil vi slet ikke skrive heftig, men i en ærlig og sagtmodig Tone. Vi vil sige, de store Mænd havde de allerbedste Hensigter, men at det var meget at beklage, at de havde taget saa forskrækkelig Feil. Derimod vil vi afmale de slette Tider paa det allerskrækkeligste; og de andre Omstændigheder, som virkelig have stor Deel deri, vil vi allene løsligen nævne, saa at ingen agter derpaa. Naar vore gode Venner iblandt Skribenterne i Kiøbenhavn der hielpe os, saa maatte det være underligt, om vi ikke skulde udrette noget.

I det mindste ville vi giøre saadant Skrig fra alle Kanter, at de Mænd som ere ved Roret, skulle blive bange for at foretage sig det mindste Skridt videre. Kunne vi da ogsaa allene vinde Tiden, og forhindre at de 

[side 17] &lt;/br&gt;
ikke tør udføre deres Planer, saa er allerede meget vundet; maaskee Sagen imidlertid kan forandres ved en ller anden lykkelig Omstændighed, som man ikke forudseer. Med eet Ord, kiere Mads, ikke for hidsig, men varsomt! varsomt! Rom blev ikke bygt paa en Dag. Jeg haaberm at jeg endnu skal opleve den Tid, at vore gode Venner opnaae deres Ønske, og saa bliver han vist ikke glemt.
Q.
den 26de Novbr. 1789.
----
'''Brev'''&lt;/br&gt;
'''fra Svensken.'''&lt;/br&gt;

Tusinde tak, kiæraste Ven, for det tilsendte Brev. Jag har den Æran at tilstille Dem vedlagt en liden Rekreation for Dem ok Deres Kone. Kiæraste Ven hafver giort mykket vel i at forsvare Præsidenten, som De behager at sige, er hufvudsaklig meenat i vederstyggeliga Sted i Minerva. Dok

[side 18] &lt;/br&gt;
synas jag, at kiæraste Ven ikke hafver værat forsktig nok i at tala saa mykket om Lygtepælen ok de bedrøvelige Optrin i Frankrig. Ved saadant nogat skræmmes Folket og blifver end meere tilbøielig til at holde sig roelig. Vi erfare dette: et andet Land, hvor Folket hafver største Aarsag at klage; Men de Misfornøiede yttre ikke engang deres Tankar, saa frygtsomme ere de blefvne formedelst de bedrøvelige Virkningar, som Uroelighederne hafve hafvt i andre Lande. Hvor mykket mindre kunde da Folket sættes i Bevægelse i et Land, hvor det destoværre ikke trykkes eller fornærmes. Jag formoder, at kiæraste Ven ved saadanne Forestillinger alleene svækka den Virkning, som hans listige Paafund ellers skulde hafva.

Jag synes heller ikke got om, at Herren ok øvrige gode Venner skulde forsøge at udsprede Rygtet, at man hafvde at frygte for nogen Misfornøielse iblandt Folkat. Thi dette Rygte er desvlrre alt for lidet troeligt. De Store, som ere mykket vel underrettet derom, lee kuns ofver saadanne Kunstgreeb. Ok mange af Folket blifve opbragte mod vo-

[side 19] &lt;/br&gt;
res Partie, og blifve saa forsigtige, at man siden ei kan udrette nogen Ting.

Derimot skulde jag raade til at sætte Skræmsel uti Ministran, ved at røfva Folkets Tillid fra dem, hvoraf vil flyde, at de ikke kan opnaae deres velmeente Hensigter. Thi de skal, efter Sigende, virkelig søge paa alle Maader at befordre det, som de ansee for at være gavnligt for Landet. Ok derfor troer jag, at de vil blive Kkiæde, naar de see, at Folket er imot dem. Jag synes allerede, at det hafver hafvt mykket god Virkning, at vore Venner hafve skrevet bestandig imot Regieringen. Ministarne ere blefvne meget frygtsomme, og tør ikke begynde paa adskillige Foranstaltninger, som de nok ønskede at see iværksatte til Landets Bedste. Desforutan er det naturligt, at de tabe mykket af deres Mod og Lyst til Arbedet, naar de ideligen bedrøfves ved Klager og Bebreidelser øfver de slette Tider. Denne Vei syne mig altsaa at være den sikkerste og beqvemmeste ofr os at kunne udføre vores veløfverlagte Plan. For det første hindres derved mange Foranstaltninger, hvorved Danmarks Rige let kun-

[side 20] &lt;/br&gt;
de opnaae betydelig Velstand; hvilket jag for min Deel ikke kunna ansee med ligegyldige Øgen. Forutan at Ministarne skræmmes, sættes ogsaa Folket i saadant Sinnelag, at det slet ikke er villig til at bidrage noget fra sin Side til det gode Formaal; hvorved de bedste Foranstaltninger tidt maae blifve ganske unyttige. Dette skulde jag vente tilsidst at blifve Aarsag til den Forandring, som vi alle ønske af Hiertans Grund, og hvortil høistærede Herren ikke vil undlade, æn meere at bidrage af alle Kræfter.

Helsingør den 24de Novbr. 1789.
-----
'''Brev'''&lt;/br&gt;
'''fra Jøden Ben Israel'''&lt;/br&gt;

Efter Befaling af Hoher Hand, har ik den Ære at tilskrive Deres - - om den beste Manier at hindre Ministerium i sine Bestræbelser, at Landets Zustand skulde blive verbessert. Ik troer vitz und varhaftig, at de

[side 21] &lt;/br&gt;
kloge Folk i Kiøbenhavn ok Unsere Leute hier in Hamburk sollen das ding spitz kriegen. Alting kommer allene an paa Forsigtighed, at man ikke overiiler sig, ok um Gottes Willen ikke foretager noget, som er zu gewaltsam. Deres - - kan unmöglich troe, hvorviel vi allerede have verdient ved de excellente Skrifter, som udkomme i Kiøbenhavn over den slette Cours og den bedrøvelige Zustand af die dänishce Finanzen. Denn ik soll sie sagen, at bei der Cours og Handel, det meeste beroer paa Meeningen. Nu giver ik und andre os alle mögliche Umage for at udbrede saadanne Skrifter. Vi lade os vel ogsaa expresse tilskrive fra Kiøbenhavn fra de gode Folk som rose deslige Skrifter. Alle Fremmede, som komme reisende frea Kiøbenhavn ere ogsaa vol af det bestandige Klagen, som de høre i Klubber og andre Selskaber. Saadant fortæller vi paa alle Steder, ok suekke din Schultern, naar man taler om den danske Cours ok Handel. Dette hielper erschrecklick; denn ich soll sie sagen, alle Folk tænke, at det maae være reent galt, naar Skribenter i Hovedstaden selv tale i saadan Tone. Det var ellers ikke möglich, at

[side 22] &lt;/br&gt;
den danske Cours kunde være saa slet; denn de kloge Handelsmænd veed nok at Bankosedlerne ikke ere saa gefärlich mange, som man schreier. Det kan de Deütlich see i den sidste Tid. Deen det var jo nothwendig, at man til die Kriegsrustung maatte bruge mange Bankosedler, som ellers skulde blive kassiret. Men denne Skade var ikke saa stor, da der zugleich indfaldt gode Kornaaringer. Als var Coursen kanskee falden nogle Procent, naar Sagen var naturlich. Men at den er falden inden Jahr und Tag over 12 Procent, det er for en stor Deel en Virkning af den Mistrauen som de excellente Skribenter i Kiøbenhavn søge at udbrede. Ick habe en fuldkommen Samling af alle sulche schöne Skrifter, for at ik dermed diene meine gute Freunde, ok ik veet, naar ein neu Skrift udkommer, strax at drage min Profit deraf. Ik haaber ogsaa at Skribenterne ikke ophøre, sonst vill ik gierne give dem Pension; denn Hambork vinder velsignede Penger ved den Leilighed.

Naar altsaa Deres - - - vil spille Ministerne en rechten Pussen, saa maae de

[side 23] &lt;/br&gt;
skrive ret dygtig om den høie Cours ok den elændige Zustand af Dannemark. Jo galere og grovere det er, jo bedre. Ik forsikkre dem, der ere altid nogel som troe det; ok vi veed nok at giøre det troeligt. De skal kuns see Wunder.l Coursen falder virkelig endnu meget mere, allemeist naar ik veed lidt Beskeed i Forveien, saa kan ik spille med under Dekket, og saa maee tillige Deres - - og alle Freunde tale i Selskaber mod Ministerne og Coursen hvad de kan; især naar Fremmede høre paa. Det hielper varhaftig meget; det kann de mich zutrauen. Disse Fremmede blive siden mere mistroiske, og saa udbreder det sig bestandig videre, at Danmark er i en jammerlig Forfatning, som de ægte Patrioter selv røber. Kan de bringe det saa vidt, at man ogsaa troer, at man har at frygte for Uroelighed - saa er de en unvergleichlich excellente Mand. Saa skal de kuns see, saa har Danmark slet ingen Credit mere, og saa ligger Handelen reent, og saa faae vi vidst en stur Vorandring. Men de skal være gutes Muthes; - Ick skal viise mig generøs for sulch Tieneste, og de sture Freunde glemme dem nok ikke heller.

[side 24] &lt;/br&gt;
Ick veed Sie als ingen bedre Raad, end at de recht svække Regieringens Credit, saa kan den ikke udrette stort. Denn naar man ogsaa giør de bedste Anstalten bei die Finanzen, saa er det en underlig Ting med Kiøbmandens Zutrauen. Naar det hel Publikum schreier, saa faaer ingen Kiøbmand Zutrauen, ok saa bliver alting forgieves. Jo! Jo! Ick soll varhaftig Recht behalten. Naar Deres - - og alle Venner kuns vedbliver saaledes som de have begyndt, saa skal saamænd Danmark aldrig komme paa Fode. Der soll min Siæl aldrig blive noget af, at de faae i Danmark det verteufelte neue Courant, som vi maae betale saa ausverschämt dyrt til Holsteenerne. Ick venter med første paa Deres Svar. Naar De inzwischen behøver nogen Penge, skal ick acceptere Deres Tratter.

Hambork den 21de Novbr. 1789.

[[Kategori:Satirer]]
[[Kategori:Flyveskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>m6jowwhtc5lb0h1fv381g8zlh0oqmqj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>At udpille Egensindighed af Barnet fra 1 til 5 Aar</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3370</id>
    <revision>
      <id>431159</id>
      <parentid>7912</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431159</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="15661" sha1="e5j4xmxfru7j8n34hzg1uxehhpnnvjt" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[At udpille Egensindighed af Barnet|Indholdsfortegnelse]]
| næste=[[At udpille Egensindighed af Barnet fra 5 til 10 Aar]]
| titel=At udpille Egensindighed af Barnet fra 1 til 5 Aar
| afsnit=
| forfatter=Niels Ditlev Riegels
| noter=Skrevet af [[Forfatter:Niels Ditlev Riegels|Niels Ditlev Riegels]]. Udsendt anonymt som en længere artikel serie i ugeskriftet ''Borger-Vennen'' der omhandler opdragelse af barnet fra 1-14 år.
}}
===''Borger-Vennen, nr. 6, Fredagen den 5. September 1788''===

'''At udpille Egensindighed af Børn.'''

Borgervennen kan ikke andet efter sin Bestemmelse, end at ønske af Hiertet, at en med Nationens Orden mere passende Opdragelse maatte snart forjage den herskende, der ikke er bygget paa andre Grundsætninger, end de vaklende Begreber om Anstændighed, om hvad der er smukt og brugeligt, og paa Menneskets Ukyndighed om Foreningen imellem Barnets moralske og physiske Evner, hans egne Luner, hastige og fortredelige Sind, alt dette giver Børnene deres første Opdragelse, siden i en høiere Alder dannes de til Christne efter Skik og Brug. 

Hukommelsen allene anstrenges, Indbildningen bliver ikke ledet, og Tænkekraften endnu mindre forstærket. Lidenskaberne indfinde sig, og ingen fornuftige Grunde kan kan Fornuften brække deres Magt med, thi den lærte aldrig at sætte Bevæggrundene til Dyd i Bevægelse, at prøve deres Styrke eller Svaghed; Barnet lærte Bevæggrundene uden ad, men ikke at bruge dem. Intet er vigtigere i Opdragelsen, end at agte paa Barnets visse Grader i hans physiske Constitutions Styrke, og disse Grader ere bundne til Aarene; moralsk frie handlende Væsen er ikke Barnet, saa længe det ikke kan tale, og denne første Periode udsætter jeg at være til det '''femte Aar'''. Fra det femte til '''tiende Aar''' forener de moralske og physiske Kræfter sig sammen, men disse sidste have stedse Overvægten; fra det Tiende til 18de prøver Sielen paa at erhverve sig Enevælden over de physiske Kræfter, og her er det at Oplæren, Underviisning skal styre og hielpe Sielens Bestræbelser, forsyne den med Bevæggrunde, som Mennesket kan øve sig i at sætte i Værk. Fra hans 18 til 25, i hvilken Tid Lidenskaberne stræber at have Herredømmet. Fra det 25 til Døden er Menneskets mandlige Arbeids-Tid, her hører Opdragelse op, og Mennesket ledes af sin egen Fornuft og frie Villie.

Opdragelsen strækker sig egentlig kuns til Menneskets 18de Aar, thi fra den Tid af skal han ledes ved Raad, Venskab og Fornuftgrunde. Vi vil her tale om '''Gluttens''', '''Barnets''', det '''unge Menneskes''', '''Karlens''' Egensindighed, og hvorledes den i hver Tidspunkt bør udpilles. Strax siger Fornuften, at det er daarligt at behandle Glutten paa samme Maade som Karlen, og dog have Forældrenes Magelighed vedtaget samme Maade; man forbyder, truer, slaaer. 

Glutten skal kunde begribe Befalningen, nei det kan den ikke, men Trudslen frygter den for, skielver og veed ikke hvorfore. Bevisthed om at have handlet Uret, kommer vist ikke hos Barnet, førend naar den kan erindre sig Forbud, og at den er blevet straffet for dets Overtrædelse, saa kan Barnet vide med sig selv, om det haver forseet sig, og om det fortiener Straf, og altsaa taaler det Straf til Forbedring. Men denne Erindring maae ikke søges hos Glutten. 

Vi vilde allene her beskieftige os med Gluttens Egensindighed, betragte hvad det er og hvorledes den udpilles. Vanskeligt er det i alle Tilfælde at kunde sige: nu er Glutten egensindig, og endnu tungere er det at bestemme, hvad er Egensindighed hos  en Glut.

Efter almindelig Talebrug bliver hos Glutten Arrighed forbyttet med Egensindighed, og imod begge bruger den letteste Cuur Prygl og Haardhed. Egensindighed og Arrighed er, at Glutten vil have sin Villie frem, og vil ikke rette sig efter Forældrenes eller Tienestefolkenes. Arrighed er hos Glutten Egensindighed, der viser sig i heftig Graad og Skraal. Glutten skal rette sig efter Forældrenes Villie. Men, kan man spørge, have Forældre overlagt hvad der hører til, endog for dem selv at rette sig efter? En Klogeres Villie, skal denne ikke være fattelig, nyttig og stadig? Tale Forældrene det Sprog for Glutten som den forstaaer? Kan Glutten see, at det, Forældrene fordrer af ham, er ham tienligt, stemmer med hans Ønsker, hans Trang? og endelig er Forældrenes Villie, de foreskriver Glutten, ikke foranderlig, ikke imodsigende? Hvor vanskeligt for Kiøbenhavns flanevurne Forældre at besvare sig selv disse Spørgsmaal, de have aldrig tænkt alvorlig i denne Sag, de have blot befalet deres Glutte og straffet dem, fordi de ikke fulgte det de ikke begreb.

'''Giøre Forældrene sig Umage for at tale det Sprog, Glutten forstaaer?''' Nei til visse ikke, at lære dette Sprog, var en nyttigere Deel af Philologien, end den nu brugelige, hvormed unge Mennesker knækker idel ormstukne Nødder. Vilde Forældre, for at lære dette Sprog ret, blot lægge Mærke til, først hvor saare lidet den spæde Glut begriber, indtil han kan gaae selv, og derfra til hans femte Aar. I de tvende sidste Aar af denne Periode er Gluttens Sprog noget ganske andet end i det første 1½ Aar, og fra 1½ til tre Aar er det atter forskielligt. Hvilket Sprog skal Forældrene da tale til Glutterne i de første 1½ Aar? Ingen menneskelig Sprog, blot Naturens kielne og lokkende Stemme; Glutten maae beriges med idel behagelige Indtryk, alt som opvækker Latter, Glæde, Miner, Lyst til at hoppe, maae ene bydes Glutten, i denne Alder maae man ikke have mindste Mistanke om Egensindighed. At Glutten lader vredladen og vranten, kommer stedse fra indvortes Smerter, som Glutten kuns kan udtrykke med Graad. Lad kuns Glutten i denne Tid faae den Die, der blev til med Fosteret, og naar han er vaagen, da at moere ham, at han brav faaer Lyst til at hoppe og springe, at lade ham kravle selv, thi ved at anstrænge Musklerne, voxe de, og med dem tager det bruskagtige i Benene af, de nødes til at imodtage den Form de skal have, og Glutten ved for megen Stillesidden udsættes ikke for, at Benene groe ud i en unaturlig Direction, siden Musklernes Bevægelse ikke styrer dem, og derved faaes den engelske Syge. Naar vare Dyrenes Unger udsadte for denne Svaghed? og hvori ligger Aarsagen? deri at Dyrenes Unger maae arbeide, for at faae Patte, de maae strax kravle og bevæge sig, de fødes med et Svøb der hverken er dem for hedt, endnu mindre hindrer dem fra at bruge Arme og Been, ei heller haver Dyrenes Unger alt for varmende Vugge-Klæder, eller alt for indsluttet Luft. Og sært nok er det, at Lægerne ikke tilraade Mødrene, at lade deres Børn ligge i den mindst varme Luft der er i Huset, helst de vide af Anatomien, at ikke al Gluttens Blod gaaer igiennem hele Lungen strax, og at Gluttens Blod er derfore mere varmt, mindre afkiølet, end naar det første halve Aar er forbi. Naar man saaledes sørger for, at den diende Glut bliver sulten, bevæger og trætter sig i det Mellemrum han skal mætte, haver sine Ledemod i sin Magt, og sover uden at hedes for meget, saa haver ingen Egensindighed Sted hos Glutten. Skriger da Glutten, saa ligger Aarsagen i Legemets Smerter, disse forbydes ikke af kloge Flok med buldrende Ord, endnu mindre hæves med Haardhed.

Naar Glutten forlader Dien, og hans Mave bliver vandt til stærkere Føde, saa er Tiden, hvori han er vaagen, langt længere, end da han laae ved Patten. I denne Tid skal Sandserne bruges, Musklerne bevæges, kort: Lyst til at løbe, til at blive træt, til at have Forandringer, viser sig alt mere. Naturdrifterne ere Gluttens Veiviser til hans tredie Aar, han er som oftest sulten, kan i det mindste æde ofte, alt, hvad der synes ham spiseligt, attraaer han, heri er ingen Egensindighed, legger man ham skadelige Spiser for, da er det de Fornuftiges Skyld, og ikke Gluttens, at han vil spise dem. Det var Ufornuft at lade dem ligge, og blot forbyde Glutten at han ikke maae røre dem. Glutten kunde ikke forstaae denne Befalning, thi naar Spyttet kom ham i Munden, Maven fordrede Mad, saa følger Glutten sin Naturdrift, og vil have det; ved at prygle Glutten bliver Maven ikke tilfredstillet, og Sulten, forenet med Bedrøvelse og Arrighed, forøger Gallens Løb, og Glutten føler baade Sulten og endnu Kniben i Maven til, skriger altsaa hastigere, faaer endnu flere Prygl. Og Glutten mishandles.
(Mere herom i neste Blad.)

===''Borger-Vennen, nr. 8, fredagen den 19. September 1788''===

'''At udpille Egensindighed af Børn.'''

(See No. 6.)

Forældrene skulde i dette Tilfælde tale Naturens Sprog, tage den skadelige Mad bort, give Glutten det den maae nyde, da er den Egensindighed hævet, eller rettere, denne Naturdrift tilfredstillet, og Forældrene lære herefter at sætte saadan Mad for Glutten som den maae nyde, eller lade ham blive derfra, hvor slig Fristelse er for Gluttens Naturdrifter.

Sulten er ikke den eneste Naturdrift. Naar Glutten er mæt, indfinder sig den anden Naturdrift. Glæde, Lyst til Bevægelse, denne er Følgen af en god naturlig Fordøielse, og denne sidste kan ikke bestaae uden ved Hielp af Glæde og Bevægelse; Glutten attraaer altsaa alt hvad der kan tilfredsstille denne Naturdrift, og Sandsernes behagelige Kildren ere heri hans Veiledere. Seer han noget Glimrende, vil han føle paa det, Øiet glæder sig, og formedelst Sammenbindingen imellem alle Sandserne, vil han, at flere af hans Sandser skal have samme Glæde som hans Øine. Ligeledes haver det sig med behagelige Lyde; Disse ere nu hans Sandsers Fordringer; ligger ham nu noget glindsende i Veien, og han vil gribe efter det, forbydes det ham, forstaaer han det ikke, faaer han Prygl, da er det jo Synd, thi Glutten skal jo følge Naturdrifterne; hvorfor legger man andet glindsende for Glutten end det den tør lege med? de Fornuftige bør vise Skiønsomhed og ikke Glutten; Hans Beens, Hænders, hele Kroppens Muskler skal have Bevægelse, Glutten vil kravle, gaae, løbe, spøge, lee, denne Naturdrift hindret, sætter ham og i Bedrøvelse, som ikke er Egensindighed. Naturdriften Søvn kommer af sig selv, og hindres ikke af Forældre, men skal ofte indfinde sig inden Glutten enten er mæt eller træt nok. Den rolige friske Søvn kan kuns følge paa Mæthed til Maade og Mødighed, og begge Dele er Hovedsagen ved Gluttens Opdragelse; og Glutten til tre Aar kan ikke være egensindig, den er Naturdrifterne troe, kiender hverken Had eller Vrede, thi den føler endnu ingen Kræfter, Glutten vegeterer næsten og en, Blomst straffer man vel ikke for Egensindighed. Skal Gluttene være friske til 3 Aar, maae de stedse have deres Villie, thi vi have seet at det er Naturens Villie,; vi kunde heri dristig følge Dyrenes Exempel, de bide og tugte ikke deres Unger, førend at disse have samlet Kræfter, som de bruge til deres Med-Ungers Skade, da forekommer Moderen denne Skade, ved at tæmme dem stærkere.

Fra Gluttens tredie Aar til hans femte begynder Glimt af Fornuft at brække frem, Hukommelsen viser sig, det nærværendes Magt er ikke saa heftig som før, Glutten kan lidet tæmme sine Naturdrifter, han nyder et lovet Gode, tilfredsstilles ved Løvter, kan ligesom nyde det Gode inden det kommer, forstaae endeel Ord, hvortil han kiender Begreberne; den Mad han før har spiist, den Pidsk han har leiet med, kan han nævne og forstaae naar andre taler om den; er han sulten, skriger han ikke strax, naar ham loves Mad, han veed af Erfarenhed at Maden kommer, Glutten har Erfarenhed, kan styres baade ved Løvter om det Gode og det Onde. Her voxer nu deres Pligter som skal omgaaes med den halv fornuftige Glut, og hvor store ere ikke de Feil her begaaes. Forældrene troer, at fordi Glutten forstaaer nogle Ord, forstaaer han alle; nu heder det i en bydende Tone: vil du være artig, og hvor mange tusende Stilninger, Miner og Bøininger kan ikke dette Ord betyde, hvilket skal Glutten vælge, og han faaer Prygl, hvis han ikke imellem tusende Mueligheder just vælger den, Faderen tænker paa. Hvor ofte love Forældrene deres Glutte tilladelige Ting, glemmer siden Løvterne, eller gav dem paa Skrømt, for at narre Glutten til at tie; herved drages Gluttenes Hierte bort fra Forældrene, thi Vrede opstaaer hos Glutten, naar han bliver narret, Glutten seer blot paa sig selv, Kierlighed til Forældre skal læres ved Forfinelsen. Egenkierlighed er Hovedhiulet hos Gluttene. Gluttene begynder fra deres tredie Aar af at samle Kræfter, de kan brække itu, de kan tage det bort fra den svagere Glut hvad han haver og med disse Kræfters Udøvelse følger Vrede, naar Kræfterne blive hindrede i at yttre sig. Hvor sindig og sparsom skulde ikke Forældre være, i at hindre deres Glutte i at bruge deres Kræfter, for at forekomme Vrede, thi naar denne ved Trudsler bliver hindret i at bryde frem, saa gaaer den hos nogle Glutte, der har megen Galde, over til Arrighed, og kan, ofte igientaget, foraarsage Slag; hos andre og i sig selv svagere Glutte, udarter Vredetil Forstillelse, Glutten er vreed men stiller sig mild an. 

Ufornuftig Opdragelse fremlokker og forstærker Lidenskaberne, endog Godhed og Mildhed til Barnets femte Aar udrydder allerbest Egensindighed, som i denne Alder lader sig mærke, thi Glutten haver Ønsker, Kræfter, som den kan skiule, og skal Løgnen straffes, da maae det ikke være ved Trusler, men ved virkelig smertelig Følelse. Uden nogen Frygt kan Glutten ikke dannes til at vilde det, som de Fornuftigere vil. Men de Fornuftigere skulde heller ikke danne andet end en oprigtig, munter og føielig Glut. Vil han i denne Alder danne Glutten til et fornuftig Barn, da forgriber han Naturens Orden og giør Glutten til en Maskine, hvorved hans Sundhed og Munterhed lider saa overmaade meget. Glutten har Naturdrivter, disse skal tilfredsstilles paa saadan en Maade, at hans physiske Constitution kan voxe og blomstre. Naturdrivternes overdrevne Fordringer, som er Glutten egne, maae kuns Forældrene ene forebygge og det med oprigtig Ømhed, uden Luner og Vrede, og uden Vegelsindighed. Glutten elsker ingen Herredømme over sig, derfor bør han ikke have andre Herrer end sine Forældre, og hvor mange ugudelige Herrer maae ikke Gluttene adlyde i Kiøbenhavn, hvor saa mange Fædre hverken forstaae at opdrage, men det som værre er, elske Adspredelser og Dovenska langt høiere end deres Børn. Glutten danner sig ene efter Exempler, Fornuftgrunde kan den ikke begribe, endnu mindre følge. Forældrenes og Tienestefolkenes Arrighed, Luner, Svinerie, bliver Glutten ønskelige, og denne faaer saa mange slette og vrange Begreber og Ønsker, som man paa en Studs og med Magt vil udpille, ikke tænkende paa deres Udspring, og derfore at handle lempelig med Glutten, overbære, og med det Gode og bedre Exempler at lede Glutten paa den bedre Vei.

Gluttens Egensindighed fra 3 til 5 Aar er endnu ikke farlig, men bliver det ved ufornuftig Haardhed, naar man ikke lidt efter lidt med det Gode vil pille det ud.

Denne Gluttens Alder er saa nær forenet med Barnets, at den udgiør et med den, og altsaa til næste Gang vil vi forbeholde os, at tale mere om Barnets Egensindighed og om Maaden at danne Barnets gode Sindelaug.

Lyst til at komme Sandheden nær, hader Paastaaenhed, fordi det er Modvind der fører den Krydsende bort fra Sandheds Havn; at overbevise om Feil, at berige med Erfaringer, er det største Gode der kan hænde en Sandheds Elsker, og denne Hielp skal jeg udbede mig af mine Læsere, for at kunde skrive desto fatteligere og grundigere om Opdragelsen, hvis usle Tilstand baade den offentlige og huuslige ofte haver nedslaget mit Sind, som en sand Borgerven.
Π...

[[Kategori:Tidsskriftsartikler]]
[[Kategori:Pædagogik]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>e5j4xmxfru7j8n34hzg1uxehhpnnvjt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>At udpille Egensindighed af Barnet fra 5 til 10 Aar</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3371</id>
    <revision>
      <id>431160</id>
      <parentid>7915</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431160</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="21950" sha1="qqbyy3vo54gb1o6ju5onwjrdyo1m3t2" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[At udpille Egensindighed af Barnet fra 1 til 5 Aar]]
| næste=[[At danne unge Menneskers Sindelaug fra 10 til 14 Aar]]
| titel=At udpille Egensindighed af Barnet fra 5 til 10 Aar
| afsnit=
| forfatter=Niels Ditlev Riegels
| noter=Skrevet af [[Forfatter:Niels Ditlev Riegels|Niels Ditlev Riegels]]. Udsendt anonymt som en længere artikel serie kaldet ''[[At udpille Egensindighed af Barnet]]'' i ugeskriftet ''Borger-Vennen'' der omhandler opdragelse af barnet fra 1-14 år.
}}

----
===''Borger-Vennen, nr. 11, Fredagen den 10. October 1788''===

'''At udpille Egensindigheden af Barnet fra 5 til 10 Aar.'''

Vi indbefattede den Tid, i hvilket Mennesket skulde opdrages og oplæres, i fire Perioder, nemlig i Gluttens Alder fra 1 til 5 Aar, i Barnets fra 5 til 10 Aar, i det unge Menneskes fra 10 til 18de Aar, endelig i den unge Karls fra 18 til 25 Aar.

Vi prøvede paa at foreslaae nogle Advarlser, ved hvis Hielp man kunne udpille Egensindigheden af Glutten. Dette Løvte lovede vi at opfylde for enhver af disse Perioder, os paaligger følgelig at fremsætte vore Tanker om Maaden, hvorledes Egensindigheden enten udpilles eller forekommes hos Drenge-Børnene , fra deres 5te til 10 Aar.

Vi have i det foregaaende indskrænket vores Betragtninger til disse Løvters Opfyldelse: 1) at udvikle for Forældre, hvorledes de kunde vaage over, at den forholdsvise Forening, Naturen fordrer, kan have Sted imellem Barnets Legems og Siels Kræfter; 2) at ingen af disse nedtrykke eller qvæle hinanden, og saaledes danne et stærk Barn med et godt Sindelaug.

Den Materie er ligesaa vanskelig som vigtig, derfore beder man om at vilde blot bedømme disse Opdragelses Grundlinier efter Hensigten til at gavne, hvori de bleve skrevne.

Vi have allerede som afgiort Sandhed paastaaet, at Erindring om Forseelse og fortient Straf begynder først fra det 5 til 10de Aar; dernæst at Barnet elsker ingen Herredømme, og vi legge til, at det som vi ansaae for Hovedmaalet i Gluttens Opdragelse, ansee vi og for at være det i Barnets; nemlig: idelig Mæthed og Mødighed, afpassede efter enhvers Legems Kræfter.

Naar disse Sandheder os indrømmes, gielder det blot om at udvikle dem tydeligen, i det man viser deres skadelige eller gavnlige Indflydelse paa Barnets Sindelaug.

Vi standse her ved det meget vigtige Ord '''Sindelaug''', hvad betyder det Ord? hvorledes dannes Sindelauget? og hvorledes kan det stedse blive det samme?

Barnets varige Villie er hans Sindelaug, og Egensindighed er et ondt Sindelaug; at udpille Barnets Egensindighed, er med andre Ord: at bedre hans Sindelaug og Villie, at det bliver fortroeligt og bøieligt.

Ordene Sind, Sindelaug, Gemytsbeskaffenhed, Hierte og Hiertelaug, ere af lige Betydning, og have alle Hensigt til Villien, denne er jo Udførelsen af Sielens Beslutninger, den er det samtlige af de Bevæggrunde, hvorefter Menneskene handle og tænke. Sindelaug bliver altsaa en Færdighed i Sielen til at handle eller tænke efter de Bevæggrunde, der allene lede mig til at fremme mit eget Vel, i det jeg handler med og paa dem, der ere mig nærmest. Barnet seer ene paa sig selv. Egenbøielighed er stærkest, saalænge Legemet endnu voxer og trænger til saa megen Pleie. Det er først, naar Legemet ikke trænger saa meget, naar det er fuldvoxet, at Egenkierlighed kan ved Forfinelse tabe sig i Venskab og almindelig Kierlighed, Velvillie. Hos Dyrene gaaer Egenkierlighed ene over til Forplantelses-Lysten, naar denne er tilfredsstillet, vender Egenkierligheden tilbage til sig selv igien. Der ligger stedse en dyrisk Lyst til Grund, naar Mennesket i en moden Alder elsker sig serlv overdreven. Fraadseren elsker sin Gane, Drankeren sin Suus og Døs; disse ere legemlig Kildren, det Physiske oververveier det Moralske.

At forekomme dette hos Barnet, at vaage over, at Legemets Herredømme, uden selv at svækkes, skridtviis optager og forener sig med de sædelige Dyder og Pligter, er just det meget vanskeligei Opdragelsen, thi til at udføre dette, fordres nøie Kundskab om Legemets Bygning og Sielens skridtvise Udvikling, fra 1 til 10 Aar. Hvor sankes disse hertil passende Erfaringer best? Ved at agte paa hvorledes Dyrene opdrage deres Unger, thi indtil den Alder kan Børnene være vel tiente med, at have Dyrenes Legems Fuldkommenheder og Styrke, og at have erhvervet disse paa samme Maade som Dyrene erhvervede dem.

Intet uden de Fornuftgrunde, Barnets Fornuft kan begribe, kan danne hans Sindelaug, disse skal da lære ham, ikke stedse at have sig selv, sine egne Ønsker til Formaal i sine Handlinger; Opdragelsen skal forsyne Barnet med Regler, hvorefter han skal attraae og nytte de Ting, der omgiver ham. Sindelaug er altsaa Færdigheden, hvormed han attraaer og bruger alt det, der virker paa ham, dette skal Opdrageren give Barnet.

Saaledes siger man, Barnet har et ondt Sindelaug, naar det vil skrabe alting til sig, og ikke vil meddele andre noget deraf, græder og stamper, naar man med Magt frariver det noget. Barnet er ond, naar det med Løgn og Sladdren stræber at vælte Skylden ind paa den Uskyldige; og endelig naar det glædes over, at see andre, enten at lide, eller at udstaae den Straf de selv havde fortient. Det bliver da Egensindighed hos Barnet, naar det, uagtet alle Raad og Paamindelser, vedbliver at handle overeenstemmende med disse onde Færdigheder.
Men mon denne herskende Maade at fastsætte Barnets onde Sindelaug, og derfor at straffe det, er rigtig? jeg tvivler. Barnet fødes hverken med Legems eller Siels Færdigheder, Blodets Omløb opføde Naturdrifter, overdrives disse og blive til onde Vaner, da er det Opdragelsen, som er heri Skyld, og ikke Barnet; at Barnet bliver ond, er en Ældres Skyld i, hans Vane og Fædighed bliver Barnets.
Exempler, Efterlignelseslyst, Befalninger, Trudsler, Straf og Paamindelser, lære først Barnet hvad der er ondt og godt; Barnet følger Glæde og Smerte, uden at undersøge, hvorledes de opvækkes, og om Midlerne, Nydelsen, der forskaffede dem, ere tilladelige. Saaledes afføder det Glæde, at slippe fra fortient Straf, at eie ene det en anden attraaer.

(Mere herom i næste Nummer).

===''Borger-Vennen, nr. 12, Fredagen den 17. October 1788''===

'''At upille Egensindigheden af Barnet fra 5 til 10 Aar.'''

(See forrige Nummer.)

Barnet bør ikke straffes for, at han de første Gange følge disse Legems Følelser, Smerte og Glæde, men Opdrageren skal lede, føre, svække og blande disse legemlige Kræfter med sædelige Kræfter, herved skal han vogte at de physiske Kræfter ikke stedse beholde Overvægten over de moralske, at de opvoxe i et passende Forhold, at Legems Smerte og Glæder kan ledes og føres til de Øiemede, hvortil den fornuftige Opdragelse og Forfinelse søger at føre dem. Opdrageren skal give Barnet det Sindelaug, den Færdighed, i at attraae og nyde retteligen de Ting der omgive Barnet, retteligen at nyde, det er saaledes, at Legemets og Sielens Kræfter ere i et vist Forhold til hinanden. Men dette Barnets Sindelaugs Dannelse kan have Sted, inden at Barnet behøver at lære meget, hvorved hans Legems Væxt og Styrke lider.

Det Barn der er vant til at sladdre til andres Fortred, og osme er blevet fuldvoxen med denne Vane, bliver i den modne Alder bagtalende, lumsk, nedrig og falsk; man behøver jo ikke at lade Barnet lære uden ad Befalninger, tagne af Religion og Sædelære, der forbyder denne lumske Omgang mod sine Medmennesker; Man kan jo, saa ofte det hænder fra fem til til Aar, lade Barnet føle haarde Straffe, som Følgen af hans Sladdren, belønne dem af lige Alder naar de ikke sladdre. Barnet vælger snart Godhed for Haardhed, og aflegger en Vane, ikke fordi han veed det er ond, men fordi den haver onde Følger for ham selv.

Naar Barnets Sindelaug, som, uden at kunde altid bruge det selv, vil eie alt, blot at ikke en anden skal have det, eller som græder, fordi han ikke ene faaer det, hvoraf andre faae lige med ham; eller naar det bliver bedrøvet, fordi han faaer en mindre Portion end den der er lige gammel. '''*)''' Da udarter dette Sindelaug i en moednere Alder til Gierrighed, Niskhed, Misundelse, Herskesyge og Hofmod. Disse Lidenskaber kunde qvæles hos Barnet inden de neppe fremspiredes.

Man maae undres over, at saameget der endnu er skrevet mod Laster og Lidenskaber, haver endnu ingen betragtet dem fra deres Undfangelse, Fødsel og Opvæxt, alle tordne imod dem naar de have naaet mandlig Førlighed.

I dette Arbeide vilde man og raadføre sig med Dyrenes Lidenskaber, og see, hvorledes Sielens Kræfter hos Mennesket giør dem

'''*)''' ''Den offentlige Opdragelse indskrænker jeg til en Samling af 8 til 40 Børn af lige Alder, lige Kræfter om mueligt, og deen er langt at foretrække den huuslige, hvor en Families Børn opdrages; i denne Opdragelse udvikler ikke Sindelauget sig nær saa godt, som i hin, i denne kan ei heller den physiske Opdragelse saa godt lykkes; Mødres Sindelaug hindrer.''

mere skiulte end hos Dyrene, hvor de stedse ere overdrevne Naturdrifter.

Ingen Opdrager vil kunde nægte, at det jo er af yderste Vigtighed at agte paa Barnets Tilbøieligheder, inden de blive Færdigheder, og af disse ofte igientagne danner Sindelaug; at forbedre hele Sindelauget inden man haver opløst det i de enkelte Tilbøieligheder, hvoraf det bestaaer, er et daarligt Arbeide, da hver Tilbøielighed skal rettes og forbedres hver for sig. Barnet er blevet arrig efter Stuepigen, sledsk efter Kammerpigen, løgnefuld efter Tieneren, haard og ubarmhiertig efter Moderen, qvindagtig og feig efter Faderen. Nu siger man til Barnet: du skal være skikkelig, god, dydig, man lader ham lære uden af Guds og Menneskens Befalninger. Barnet lærer det alt, og vedbliver at ligne sine Mønstre, haver Barnet ikke gode Mønstre at danne sig efter, det danner sig selv, trods al den Gudsfrygt det lærer. Det er ulige lettere for retskafne Forældre, at vaage over, hvilke Exempler deres Børn danner sig efter, og hvorledes de onde Tilbøieligheder hver for sig yttrer sig, end at tænke til at opløse et fattet Sindelaug og at forbedre det, thi ikke alt det der er kommet i et Barn kan man lære at kiende, det er lettere at vaage over hvorledes det erhverver sine Begreber, Ønsker og Begierligheder.

(Mere følger)

===''Borger-Vennen, nr. 13, Fredagen den 24. October 1788''===

'''At udpille Egensindigheden af Barnet fra 5 til 10 Aar.'''

(See forrige Nummer)


Stole Opdragerne paa, at de Færdigheder Børn have øvet til deres tiende Aar, nok kan udryddes, naar Fornuftgundene kan virke paa dem i en høiere Alder, da tænke de heri urigtig, for endeel kan de vel forfines og forandres, men ikke hæves; thi besynderlig stærke og næsten uudslukkelige ere Indtrykkende hos Børn fra deres femte til tiende Aar.
De Glæder, som de i denne Alder have føelet, fremstille sig ofte for dem, og den Glæde tit at have kundet tilbringe Tienestefolkene Fortred, kommer igien i det 30 Aar, naar man kan mishandle egne Tienere; Tvang og Underviisning havde vel ligesom qvalt denne Tilbøielighed, dette Sindelaug imod Underhavende. Derimod havde det i de første 10 Aar været reent forebygget, da var Barnet som Mand blevet en mild og retfærdig Herre, helst om han var opvoxet imellem gode Herrer og Hosbonder.
Vi vilde kortelig sammendrage alt dette under den Synspunkt af '''Opdragernes Pligter''' imod Barnet.
Naar Moderen leverer Drengebarnet fra sig paa femte Aar, for at Faderens Opsyn skal følge det, saa fortiener hun al Kierlighed og Ømhed, naar det er frisk, munter og stærk, samt elsker hende, og er bøielig under hendes Villie, betroes Moderen alt, og forlanger af hende alt. Glutten, for at blive saadan, haver da været vandt til idelig Bevægelse, jevn Munterhed, at æde lidt og tidt, og sundes Spiser; at have sovet til rette Tid og roelig, samt holdt til Reenlighed, og ikke at være færdig til at vise Egensindighed og Arrighed ved mindste Modgang.
Paa denne gode Grundvold vedbliver Forældrene at bygge. Faderen sørger for, at denne gode physiske Opdragelse fortsættes til Barnets 10de Aar. Han glemmer aldrig, at de vigtigste Øiemede i Barnets Opdragelse er Munterhed, Mødighed og Mæthed til Maade; disse ere Drivefiedrene i alle Dyrenes Opdragelse, naar disse holdes spendte, i Forhold til Barnets Legemts Kræfter, da opvoxer Barnet med et stærkt Legeme, muntert Sind, og varig Sundhed, er altsaa befriet fra de skrantne enten virkelige eller forstilte Luner, fra megen Kielenhed og Usselhed. Paa en med Naturens Orden saa meget overeensstemmende physiske Opdragelse'''*)''', er det værd at bygge den moralske, eller Oplæren i Videnskaber, Kunster, Haandværker eller i alt hvad der skal forskaffe Udkommet.

'''*)'''''Om nogle Aar kunde man maaskee fremstille vidtløftigere den sande physiske Opdragelse, Naturhistorien, Philosophisk og Physiologisk behandlet, kan fremsætte dennes Regler. Anderledes er det med den moralske, der saameget beroer paa Menneskets vedtagne Begreber, om Anstændighed, Regieringsformer, Staters Flor, Videnskabers Vigtighed og Religioners Sandhed, imellem disse Meninger hersker stedse Ebbe og Flod, altsaa kan de Grundsætninger ei heller være varige, der skal fremsætte disse Sandheder, og ei heller den Opdragelse der skal bibringe dem, kan være altid den samme uforanderlige, Naturlovene derimod ere det, altsaa og Opdragelsen, der bør rette sig efter dem.

Grunden til det givne Raad, at den physiske Opdragelse lidet eller intet maae forstyrres i sin Fremgang af den moralske, indtil Legemet haver faaet en vis Fasthed i det 10de eller 12te Aar, kunde jeg gierne omgierde med Platos, Aristotelis, Galenus, Nemesius’s Myndighed, men jeg vil hellere bevise den med Naturens udtrykkelige Befalning. Hvor let kan ikke en Vextfeber, tilbagedrevet Udslet i Hovedet, giøre, at Barnet glemmer alt, og langsom kan lære igien; hvormange Børn bliver ikke ved overdreven Siels Anstrengelse ligesom vanvittig, og den største Deel maae dyrt betale meget siddende Arbeide, hvorved Muskel-Bevægelserne standses, Munterheden qvæles, med gusten Ansigtsfarve, ussel svag Gang, og med Lidenskaber, bestemte for en modnere Alder, hvorved de blive gamel og udtærede for Tiden, sig selv til Hinder og Staten til Skade.''

Det er jo og begribeligt, naar Anatomien og Physiologien overbeviser os om, hvilket betydeligt Arbeide for Naturen Legemets Væxt er, meget maae den, der er i Væxt, spise af sund Føde, god maae Fordøielsen være, thi Næringen skal ikke allene opholde Legemet, men deraf skal endog tages til Beenbygningens, Musklernes og alle Deles Tilvæxt i Forhold derefter; megen Søvn, Bevægelse, Æden, stedse Sundhed, er nødvendig, til at holde Legemet raskt, imedens det voxer. Liden eller ingen Tid bør der, til det 10de Aar, tages til stillesiddende Arbeide, og naarsomhelst Vexten er stærkest, bør Legemets Arbeide langt overveie Sielens.
Denne Barnet tiltraadte Friehed fra Siels Anstrengelse, og heraf følgende mange ledige Timer, ene tilbragte paa Legemets Pleie, maae dog ikke have Sted uden under Opsigt af Fornuftige, der midt i Leeg og i alle Barnets Foretagender kan agte paa Barnets Sindelaug, Luner og Villie, hvorledes de danne sig efter Exempler, og strax med Opmuntring og Straf at være tilrede, for at rette og lede Barnets Tilbøieligheder. Man komme ikke med den Kierlinge-Ømhed, at de givne Raad, der sigte til at opdrage Barnet blot til at blive et Dyr, da man slet ikke stræber at fremlokke hans Fornuft. Denne Indvending synes at have nogen Grund, hvis man ikke havde lært det, vi i Forveien her i disse Blade have skrevet; vi legge til, at vi blot ønske Barnet den Fornuft, der passer til hans Legems Kræfter, at ikke den 18 Aars Fornuft skal være i den 8te Aars Dreng, hvis saa er, kan Legemet ikke følge Sielen, og al Fornuft, som skal bruges, skal dog stedse have sunde Sandser og ordentlig opvoxet Legeme til Brug, ellers snubler Fornuften som oftest.
Den Fornuft vi ønske Barnet, er den der ikke hindrer hans Legems Væxt, Kræfter eller Sundhed, vi kalde Barnet fornuftigt efter sin Alder, naar det paa sin Viis tænker før det handler; naar det veed at forudsige de Følger, det venter af sine Handlinger, og derefter foretager dem. Slig Fornuft kan Barnet vise i alle sine Lege.
Naar vil man begynde i alt hvor Grækerne slap? De Viiseste iblant dem sadte jo en Ære i at være nærværende ved Børnenes Lege, selv at lege med, her at agte paa Børnenes Tilbøieligheder, Luner og Ønsker, og i Legeme selv at undervise dem, beriige dem med Kundskaber. Skal da den Videnskab, der lærer og at bruge Fornuften, stedse være iført den sure og vigtige skolastiske Mine? skal den stedse læres i Ord og Udtryk, der med deres Barskhed skrækker mange? og var det spildt Arbeide at fremsætte det af Logica, i Skrifter, som Barnet kunde lære ved at leie Trille, drive Tøndebaand, leie Langbolt, bygge Huse, spille Gnav etc.

(Mere følger)

===''Borger-Vennen, nr. 14, Fredagen den 31. October 1788''===

'''At udpille Egensindigheden af Barnet fra 5 til 10 Aar.'''

(See forrige Nummer.)

See vi ikke med Forundring paa Bønderbørnene, som have en meget god physisk Opdragelse, paa Reenlighed nær, hvorledes de inden de ere 10 Aar, vide at bruge deres Fornuft i alt, hvad angaae Heste Pleie, Pløining, Harvning, og hvilken Hukommelse! de kan erindre sig Markstykkernes og Engenes Navne, der til en Bye ofte ere over 300. Sagen er, Bondedrengen faaer ikke et Begreb, uden at samme er bundet til en virkelig Ting. Han lærer ikke Ord uden ad, hvis Virkelighed han ikke kan forestille sig. Vi lægge endnu til, hvor raske ere ikke de, som fra Bondestanden af i deres 16 Aar sættes til Studeringer; deres Legems Kræfter svækkes ikke ved deres Siels Anstrængelse, deres Legeme voxer op efter Naturens Orden.
Jo sundere og bedre Legemet pleies, jo svagere er Egensindigheden, og jo hastigere udpilles den; thi det sunde Barn kan taale Ave, det svage bliver skranten, og han forener snart sin egen Villie med sin Upasselighed, og da er det tungt at udpille det physiske Onde fra det moralske, siden de saa nøie ere forenede.
Børnene vil i Almindelighed knap taale noget Herredømme over sig; Lyst til Frihed voxer med Legems-Kræfternes Tiltagen, des uagtet bringes et sundt og stærkt Barn lettere til at lyde, end en skranten og ussel Skabning. Smerterne, virkelige eller forstilte, lede stedse til at føle og tænke paa sig selv; det raske Barn derimod vil gierne tiene de Ældre, og føie sig efter dem; det giver Leilighed til mere Springen og Tumlen, samt til andre raske Forlystelser, hvilke ere de Beskieftigelser det sunde Barn attraaer over alting. Et sundt Barn veed nok at minde til det, som er det tienligt; det skrantne derimod er forvirret, forstenet i alle sine Drifter og Ønsker; dette ønsker sig snart gloehede Spiser, snart iiskolde, snart Kage, snart Steeg. Den sunde derimod spiser helst koldt Mad, og halv kaagt halv stegt er ham kierest. Naturen ønsker, uden at være sig det bevidst, det som ikke allene lettest fordøies, men som endog indeholder de fleste Nærings-Safter. Den Skrantne er egensindig, naar han skal løbe eller anstrænge sig, den Sunde bliver vranten, naar han skal sidde stille, dennes Legeme arbeider paa at være stærk og blomstrende, hines paa at nedbryde sig selv.
De som da skal være Herrer over Børn, maatte vel agte paa at giøre Forskiel imellem den Vrantnes og Sundes Egensindighed, begge kan ikke behandles paa en og samme Maade; og for at være kort, Børnenes Egensindighed haver sin Grund i de mange vilkaarlige Herrer Børnene maae adlyde, efter disses Luner maae de Uskyldige rette sig, og deres Sindelaug bliver et Aftryk af Originalerne, som de havde at følge; disse ere Skiendegieste, skidne, dovne, bagtalende, løsagtige, lumske. Uagtet altsaa Forældrene lade Tienestefolkene opdrage deres Børn, saa klag de dog over, at de ikke have Børnenes Fortroelighed og Føielighed; mon Forældrene nogensinde have overtænkt, hvorledes disse erhverves og vedligeholdes; mon de have overlagt, at Fortroelighed eller Føielighed, der ere uadskillelige, kan være tvende Slags, den uskrømtede, oprigtige, og den skrømtefulde; denne sidste viser sig strax hos Barnet, fra den spædeste Alder af, imod dem, som føier Barnets Luner, som stedse kieler for det, og over hvilke Barnet stedse fører Herredømmet; hos disse fordærves Barnet i Bund og Grund, her bliver det ubøieligt, egensindigt, vægelsindet, qvindagtigt. Den sande Fortroelighed hos Barnet rodfæster sig allene til dem, som mætte Barnet, hielper det til at lege og fornøie sig, og som tillige aver og straffer det uden Vrede og stedse for Forseelser, som Barnet selv frygtede for at han skulle straffes for, ikke just fordi han endnu haver Samvittighed, blot Erindring af Straf for lige Handling. Ja det er en Hovedregel, at ingen, uden de som dertil ere berettigede, maae straffe Barnet, og det saaledes, at naar Barnet haver bedet om Forladelse, skal alt være glemt, og Barnet skal man forskaffe al den Glæde man kan, det er, stedse at vise sig Barnets Ven.
Allerede fra 5 til 10 Aar er det vigtig, for at kunde kiende Barnets Egensindighed, og at kunde straffe det med forbedrende Straffe, der hverken nedtrykke Fortroelighed, Kierlighed, eller Følelse af Ære, at flere Børn af lige Aldere opdrages sammen, og at Opdragere hertil af det Offentlige betales, det sadte deres Fornøielse i at opdrage Børn.
Da den Konst, at bibringe Børn Følelse af Ære, hører til det unge Menneskes Alder, saa skal derom tales vidtløftigere i næste Afhandling, da vore Tanker skal følge om Maaden at danne de unge Menneskers Sindelaug, fra det 10 til 18 Aar; og vil man vel tilgive, at man, i at tale om Maaden at udpille Egensindighed paa, ogsaa talede om, hvorledes man ved en forbedret Opdragelse skal forebygge, at ikke Egensindighed rodfæstede sig.

[[Kategori:Tidsskriftsartikler]]
[[Kategori:Pædagogik]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>qqbyy3vo54gb1o6ju5onwjrdyo1m3t2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>At udpille Egensindighed af Barnet</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3372</id>
    <revision>
      <id>431158</id>
      <parentid>7911</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431158</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="591" sha1="4k6b4xcqsxqr4bn5x2odk5w0m4411pn" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[At udpille Egensindighed af Barnet fra 1 til 5 Aar]]
| titel=At udpille Egensindighed af Barnet
| afsnit=
| forfatter=Niels Ditlev Riegels
| noter=Artikelserie af [[Forfatter:Niels Ditlev Riegels|Niels Ditlev Riegels]], udsendt anonymt i ugeskriftet ''Borger-Vennen'' over mange numre i 1788-1789.
}}


*[[At udpille Egensindighed af Barnet fra 1 til 5 Aar]]
*[[At udpille Egensindighed af Barnet fra 5 til 10 Aar]]
*[[At danne unge Menneskers Sindelaug fra 10 til 14 Aar]]

[[Kategori:Tidsskriftsartikler]]
[[Kategori:Pædagogik]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4k6b4xcqsxqr4bn5x2odk5w0m4411pn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>At danne unge Menneskers Sindelaug fra 10 til 14 Aar</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3376</id>
    <revision>
      <id>431156</id>
      <parentid>7914</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431156</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="22138" sha1="6x9jveu3xfoyiv9aq1ujg9f0hq9wu0m" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[At udpille Egensindighed af Barnet fra 5 til 10 Aar]]
| næste=
| titel=At danne unge Menneskers Sindelaug fra 10 til 14 Aar
| afsnit=
| forfatter=Niels Ditlev Riegels
| noter=Skrevet af [[Forfatter:Niels Ditlev Riegels|Niels Ditlev Riegels]]. Udsendt anonymt som en længere artikel serie kaldet ''[[At udpille Egensindighed af Barnet]]'' i ugeskriftet ''Borger-Vennen'' der omhandler opdragelse af barnet fra 1-14 år. Fortsættelsen der skulle omhandle opdragelsen af den unge fra det 14. til 18. år udkom aldrig.
}}
===''Borger-Vennen, nr. 22, Fredagen den 26 December 1788''===

'''At danne unge Menneskers Sindelaug fra 10 til 14 Aar.'''

(See Nummer 14.)

Det unge Menneske der haver nydt den i de forrige Nummere ønskte physiske Opdragelse, og som ikke af onde Vaner, Exempler haver rodfæstet hos sig selv, et enten virkelig ondt eller falsk Sindelaug, staaer færdig at skienke sit Hierte, sin Fortroelighed til enhver, der med det Gode stræber at vinde ham, ja lyder den som med Billighed og Retfærdighed viser Strenghed. Den første Legemets spæde Vext er forbi, den sidste Væxt for Legemet er endnu tilbage. Fasthed i Benene skal nærme sig den sidste Grad. Stemmen giør Overgangen fra det mindre Spæde til den Mandlige. Skiægget lader sig see, dog kuns duunagtigt; alt er færdigt til at imodtage den sidste Fuldkommenhed i Styrke, nemlig den mandlige. Ligeledes viser Sielen sine Kræfter, levende Indibildning, graadig Nysgierrighed, en god Hukommelse; men den stadige Tænkekraft hører den mandlige Alder ene til, og er dens Hovedmærke; den kan kun bruges af et fuldvoxet Legeme.

For ret at være tydleig, i at afhandle denne vigtige Materie, om at danne et ungt Menneskes Sindelaug til det Gode, eller som er det samme, at udpille det Onde, eller Egensindigheden, er det ikke allene nødvendigt at forestille os det unge Menneske under tvende Alder, fra 10 Aar til 14, og fra 14 Aar til 18te. Men endog at vedrøre kortelig hans Forstands Dannelse inden vi tale om Hiertets. Vi maae betænke hvor forvildrede nu Menneskenes Følelser og Hierter ere, da Skarer af uphilosophiske Poeter, pibende, klynkende flæbende Syngestykker paa Theaterne have forstenet Hierterne, og med dem det daglige Sprog. Skal Hierte betyde noget hos de Følsomme og Flanevurne, betyder det de første Indtryk, som Glæde eller bedrøvelige Handlinger giøre paa dem. Disse Følelser ere som Aanden paa Speilet, de ere henfarende Flammer. De kildre Forfængeligheden, men slet ikke trænger ind til Forstanden og Villien, endnu mindre overtale disse til at sætte sig i Bevægelse af Fornuftgrunde, hvoraf ene kan ventes varige og planfulde Handlinger.
Saa herlige, som muntre, og naturlige Comedier ere, og med dem sand bedrøvelige Tragedier, saa fordærvelige ere de usle Drengefostere, som uden Grund, til ingen Nytte, uden Handling, blot med Ord og gyselig Fictioner opvække i en kort Tid Foragt, Had, Kierlighed, Bedrøvelse, Erkiendtlighed. Thi om jeg maae bruge den Lignelse, uagtet den er anatomisk falsk, saa klimpre hine i Utide paa Nerve-Strengene, hvis Bevægelse udgiør vore Følelser, Strengene forstemmes, og hele Følelsens Forstemmelse udebliver ikke, og Hiertet forvildres i sit Gehør, hvorefter det skulde sætte Forstanden i Bevægelse, og det som værre er, Nerver, ved ofte at røres, blot efter Indbildningens Vink, tabe deres Følelse, og de der føler ofte og til Utide, føle omsider slet ikke; deres Følelse haver tabt sig i følsom Snak, og om man vil i Nervesvækkelse, og altsaa i en sygelig Tilstand, hvor hverken Hierte eller Forstand kan arbeide til Gavn, enten for den Lidende, eller den Cirkel hvori de leve.

Vi troe, og det ikke uden Grund, at man kan kalde Hierte det samtlige af vore Følelser, som benævnes, eftersom de henhøre til de vedtagne gode eller onde Lidenskaber. At danne det Unges Hierte er da at lede ham til at føle ret, eller med andre Ord, at føle saaledes, at Fornuften efter sine Grunde med Glæde stræber at opfylde de Ønsker, Følelsen opvækker.

Den Unge, hvis Følelser enten ere blevne forvildrede ved idelig at høre følsomme Forældre, og see deres Haardhed, eller som og ved flittig Comoedie-Gang haver ofte grædt og leet i Utide, vilde neppe overlade den sultne Tigger, den Steeg han stod med i Haanden; han vilde ynke Tiggeren, men aad den selv. Derimod det ufordærvede unge Menneske gav Tiggeren sin Steg, og bad om mere til ham; Følelsen opvakte hos Fornuften disse Grunde, fik Du ikke Mad naar Du var sulten, da blev Du bedrøvet, Du faaer nok noget igien, Dine Forældre har aldrig nægtet Dig det, naar Du delede med den Fattige. Da tvertimod den følsomme Moder vel havde sagt til sine Unger, hvad gaaer Tiggerne Din Slyngel an, vi skal ikke føde Tiggerne, nu kan Du sulte til vi skal spise.

Disse forudskikkede Anmærkninger synes tilstrækkeligen at kunde retfærdiggiøre min Afvigelse fra den lagde Plan, at tale først om Forstandens Dannelse og Opklaring hos det unge Menneske, inden jeg taler om hans Hiertes Forbedring. Ja man maae tilgive mig den Særhed, at jeg ikke kan skille Hierte fra Forstanden; de følge sammen i Legemet, som Lys Straalen og Billedet paa Øiet.

(Fortsættelse følger.)

===''Borger-Vennen, nr. 25, Fredagen den 16 Januar 1789''===

'''At danne unge Menneskers Sindelaug fra 10 til 14de Aar.'''

(See Nummer 22.)

At vilde vove at bestemme den ene sande Maade hvorpaa det unge Menneske bør undervises, fra hans 10 til 14de Aar, er et ufornuftigt Foretagende, thi af Quadrillion Mueligheder at bestemme de rigtige, de passende, overgaae langt Menneskets Kræfter. Forældrene eller Opdrageren kunde man blot give nogle Vink, der enten kunde giøre dem varsomme i at vise for megen Haardhed, eller og advare dem, naar de i den Unge vilde proppe for meget, hvorved hverken hans Forstand eller Hierte vandt, ja maaskee og man kunde Raad, der havde Kræfter nok til at opvække Lærere af den Dorskhed og Ligegyldighed, hvormed de Unge i denne vigtige Periode behandles.

Aldrig kunde der skienkes Menneskeligheden en større Gave end Naturens Lovbog, hvori da Lovene for enhver Alders Opdragelse og Opholdelse vilde være tydelige, og disse fulgte vilde giøre Mennesket til det han skulde være, i det mindste indtil den Alder begynder, hvor hans mandlige Kræfter og frie Villie behandlede disse Love enten med Foragt eller Agtelse. Lige indtil Lidenskaberne rase, kunde dog vel Mennesket dannes overeenstemmende med Naturens Orden. Tage vi feil i denne vores Paastand, da skade vi vist ikke vore Medmennesker, at vi efter Naturens Forskrifter indretter de til en bedre Opdragelse sigtende Raad.

Enhver seer let, at Naturens veiledende Haand forlader Mennesket, naar han, indviklet i Selskabet, skal opfylde dets Forpligtelser, thi her er det blot Spørgsmaal at adlyde, og ikke at undersøge, om Selskabets Love ere overeenstemmende med Menneskets Evner. I Selskabet skal disse forfines, det er blot Menneskets forfinede Legems og Siels Kræfter, som Selskabet bruger til sine forskiellige Øiemede. Her hører da Naturens eller den physiske Opdragelse op, her kan Dyrene ikke længere være troe Veiledere.

Men til Menneskets fiortende Aar synes endnu den physiske Opdragelse ikke gandske at kunde tilsidesættes, endnu voxer det unge Menneske, endnu ere ikke Selskabets Fordringer til ham vigtige, han maae endnu anvende paa sig selv al den Pleie han kan faae, han skal ikke øde sine Kræfter paa andre, han er ikke arbeidende; thi det var haardt af Selskabet at fordre Pligter, hvortil han ikke havde Kræfter.

Vi kan nu ikke længere, uden nøiere Bestemmelse, bruge Ordet unge Menneske, uden at have Hensigt til de Øiemede, hvortil han i Verden skal bruges. Hoved-Inddelningen af Stænder bliver vel først i dem, der arbeide ene med Hovedet, og paa denne Maade nytte Staten med deres Granskning. Dernæst i de arbeidende Stænder, som med deres Hænders Gierning, Legems Kræfter opholde og værne om Staten. For det første Slags kan her ikke skrives, de have deres Privilegier, Vaner, Universitets Statuta, Skole-Forordninger, Collegial-Slendrian, hvorefter de skal opdrages. Her have hverken Naturens Advarsler, eller den af dennes Granskning opkomne Fornuft, forenet med Kundskab om Staternes Skiebne, Lovenes Ære eller Foragt, noget at bestille. I denne fine Cirkel er alt rigtigt som er Skik og Brug, og som er befalet. Disse høiere Stænder haver naaet den Grad i Fuldkommenhed, at de ikke kan stige høiere eller falde dybere. Af let antændelig Luft er den Æres-Ballon fyldt, der fører dem op over alle Stænder, nu de ere komne i Ærens lette Luftkreds, kan de hverken komme Himmelen nærmere, ei heller have det mindste med Jorden at bestille, for dem ere Byer Steenhobe, og hele Naturen et grønt Teppe, de kiende dette fordi de oversee det.

For de arbeidende Stænder, der ere Borgervennens oprigtigste Venner, kunde det ikke være spilt, at give nogle Raad, hensigtende til deres Børns Forstands bedre Dannelse, helst naar man forestiller sig, ene at have med Fædre at giøre, hvis Velstand tillader dem, at lade deres Børn lære deres Handtering videnskabelig. Skræderen, Smedden, Dreieren og Instrumentmagen kan ligesaa vel som Snedkeren og Architekten og Billedhuggeren tilligemed Maleren, have fornøden at kiende og føle det Ædle og Smukke, ikke allene i Konstrstykker, men og i Naturen. De kan alle trænge til Anatomie og Mathematik, henegnede til deres Handtering. De kan og bør opdrages til at være kloge, fornuftige smagfulde Mænd, saadan som Grækernes Konstnere vare. Billedhuggeren Phidias eftergiorde efter Natur i Marmor, hvert Stykke for sig, paa det menneskelige Legeme, dette maatte hans Discipler giøre efter ham. Phidias hørte ofte Plato, talede med Theophrast, kiende Naturhistorien, og sit eget Lands Historie. Han havde hverken Examen Artium eller havde promoveret. Og man maae lægge Mærke til, at Oplysningen var i Athenen og Rom meest almindelig, inden man fik offentlig betalte Professorer; og det er langt fra at man bliver fornuftig og smagfuld, at man lærer Videnskabernes Brugbarhed og fælles Trang til hinanden indbyrdes at kiende, fordi man ved Academier efter uphilosophisk Slendrian bliver opdraget til at være lærd.

Borgeren, Haandværksmanden kan blive klog, tænkende videnskabeligen ved alle hans Sysler, uden paa mindste Maade at vandre den skolastiske Vei. Af den søde Drøm henrevet, at vi hos os havde Real-Skoler, hvor Videnskaberne uden al skolastisk og Universitets Pomp og Pral bleve foredragne fatteligen for de arbeidende Stænder, vil jeg da tale om, hvorledes borgerlige Forældre burde opdrage deres Drenge fra 10 til 14 Aar, for at de ret kunde nytte som selvarbeidende og tænkende, den ved Real-Skolerne i Videnskaberne og Haandteringer forenede Underviisning.

Faderen der haver en munter, frisk, og imod ham og Moderen fortroelig Dreng, saadan som de foregaaende Nummere fordrede, som dernæst i al sin Spøg og Leeg var vandt til at handle med det til Alderen passende Overlæg, han skal nu vænnes til en alvorligere Underviisning, efter at have til sit 10de Aar i Spøg lært at læse, tegne, skrive, og som haver med nogle Historier, baade bibelske og verdslige, men sande, beriget sig, og som er vandt til at opskrive Udtog paa egen Haand af det han enten selv haver lært, eller de Sysler han i flere Dage, eller andre i Huset have foretaget sig. Denne alvorlige Underviisning bør aldrig være saaledes indrettet, at Barnet for samme bliver bange, at han frygter Skolegang som en Straf; meget mere bør Lærerens milde og retfærdige Omgang, der afvexle med Belønninger og haarde Straffe, have til Øiemed at knytte Venskabs-Baandet imellem Lærer og Lærling; at opvække hos denne ivrig Kappelyst, saaledes at han føler Glæde ved at overgaae sine Meddiscipler i at lære.

(Fortsættelsen følger.)

===''Borger-Vennen, nr. 26, Fredagen den 23 Januar 1789''===

'''At danne unge Menneskers Sindelaug fra 10 til 14de Aar.'''

(See Nummer 25.)

Enhver seer let, at til slig Underviisning fordres flere Discipler sammen, og en Lærer der med rigelig Udkomme kan med et glad Sind anvende alle sine Kræfter paa Undervisningen, der fordrer den hele Mand, og ingen Ligegyldighed eller Uvillie hos Lærere; thi denne Kulde, dette maschinagtige Slæben, dæmper Lysten hos Lærlingerne, og giør dem tvære og maschinagtige i alt hvad de skal lære.

Naar en retskaffen Lærer veed det ham overantvortede Barns Bestemmelse, saa undersøger han dets Legems Constitution, og dets Nemme; derefter indretter han sin Underviisning, og aldrig glemmer han, at Leeg og Spøg er ligesaa nødvendig for Sielen som for Legemet. En glad og munter Lærling lærer snart og vel.

Seer Læreren, at Indbildningen fører Herredømmet hos den Unge, stræber han ved de grandskende og alvorlige Dele af Videnskaberne at tæmme den; mærker han, at Hukommelsen fører Herredømmet over de andre Siele-Evner, da i alt hvad han ramser af, standser han ham, ved at lade forklare hvert enkelt Ord. Han lader ham flittig regne, udfinde Ordgaaders Betydning, giver ham alvorlige Materier at skrive sine Tanker over. Derimod finder han hos sin Lærling Dybsindighed, og en al for stor og til Alderen upassende Lyst til at lære, da moerer han en saadan med Spil og Leeg, hvortil hører Eftertanke, lader ham læse de uskyldige Poeter, moersomme Fabler, Biographier og Historier. Skulde han derimod forefinde megen Dorskhed, Sygelighed og Egensindighed, da giorte han vel i, først at sørge for, om mueligt, at Legemets Sundhed kunde forbedres, og maaskee deri søge Dorskhedens Kilde; hvis det ikke lykkes, da er intent Menneske saa dorsk, at han jo ved at abe efter, kan lære Haand-Arbeider, helst vores Siel yttrer sig i den vilde Tilstand i Nysgierrighed og Lyst til at efterabe.
Paa denne Maade troer jeg det ofte var mueligt, at bringe en vis Ligevægt ind imellem Siele-Evnerne, uden hvilken, Videnskaberne sielden læres med Lyst, thi naar en af dem er udyrket, yttrer Sielen Uvillie, fordi den af denne standses i sin Videlysts Mættelse.

Naar nu den Unge til sit 14de Aar er underviist saaledes, at han med Glæde arbeider selv, og paa egen Haand, thi stedse at have Lærenes Mening, at vide uden ad alt det han har proppet i, endnu ikke selv have tænkt, er vel Modens Underviisning, men den er høist foragtelig. Et ungt Menneske der selv kan giøre sig Regula detri Stykker, og udregne Tilfælder som hans egen Nysgierrighed fører ham paa, elsker jeg høiere end den Unge, der til Examen faaer Laudabilem for Geometrien og Trigonometrien samt Algebra, dette kan være uden ad lært, hint er fordøiet og selv tænkt.

Egen Grandskning bliver Hovedsagen i alle Underviisninger, og Lærernes Pligt er det af den foredragne Sædelære, af Historien at uddrage det som er brugeligt i det daglige Liv, Dyderne skal foredrages saaledes, at endog den Unge kan øve dem. Fra 10de til 14de Aar forefalde mange Begivenheder, hvor Barnet selv i sin Cirkel kan øve Medlidenhed, Eftergivenhed, Ømhed, Taushed, Oprigtighed og Ædelmodighed. Læreren kan gierne lede den Unge til at føle Bevidstheden over at have handlet vel, og hvilket ubetaleligt Øieblik for en Lærer, naar han erfarer, at en af hans Lærlinge have i Stilhed udøvet en af disse Dyder.

Den gyldne Beskedenhed og fornuftige Tillid til egne Kræfter, kan Læreren just i denne Alder legge Grunde til, som overalt Tiden fra 10de til 14de Aar synes mig at være den beqvemmeste, til at danne det varige og gode Sindelaug; helst den Unge er fortroelig, er venskabelig, kiender ikke Forstillelse; thi man behøver ikke endnu at lære ham, at mange af hans Medbrødre ere Tigre, der lure paa hans Undergang. Endnu, da ikke mindste Tegn til Mandbarhed viser sig, ere Lidenskaberne svage, de ere forovergaaende Følelser som let dæmpes og ledes. Den unge kan fatte og igienkalde Bevæggrunde, han handler vel ikke allene efter Følelse, men endog enten for at behage sin Lærer, som han elsker; eller for at ligne de store Mønstere, Historien haver fremstillet for ham, og af disse Bevæggrunde tilsammentagne, at føle hos sig selv Glæde, at have opfyldt de Pligter, disse Bevæggrunde paalagde ham.

Det unge Menneskes oprindelige Uskyldighed kan ikke have tabt sig, naar den, i det foregaaende, foreslagne Maade er blevet fulgt, stedse omgivet med gode Forældre, gode Tienestefolk, Meddisciple, hvis Leege og Handlinger ere blevne styrede af en god Lærer og Ven, kan Sielens Færdigheder ikke andet end være gode, og tillige de overvægtige hos denne Unge. Han haver endnu ikke kunnet danne sig efter den snedige og brusende Verden; han haver for det meste havt med sine ukunstlede jevnaldrende at giøre. Thi fornuftige Forældre vide at vælge den for deres Børns Alder passende Omgang, de lade dem ikke fra 12 til 14 Aar omgaaes med Gamle, hvis Lyster, Rænker, Laster, Tale, saa let optages af de Unge. Hvilket gyseligt Syn, at see Børn i denne Alder tage Deel i Verdens Adspredelser, at vænnes til den store Verdens Ørkesløshed, og høie Værd den sætter paa Ranglerier. Det unge Menneske fra 14 til 18 Aar kan tids nok blive nødt til at omgaaes med den Verden, hvis Snarer, Krumninger, falsk Glimmer, han af egen Deeltagelse skal lære at kiende; thi naar han skal styre sig selv, da gielder det at kunde vælge det Sande og forkaste det Blændende og Falske.

(Fortsættelsen følger.)

===''Borger-Vennen, nr. 28, Fredagen den 6 Februar 1789''===

'''At danne unge Menneskers Sindelaug fra 10 til 14de Aar.'''

(See Nummer 26.)

Hvor dybt at gode og onde Færdigheder indprenter sig hos de Unge, kan best erfares i Daarekisterne, naar man med grandskende Øie betragte de Gales gode Luner, her viser Mennesket sig i sin Nøgenhed; her brækker det Sindelaug frem, Mennesket imodtog i sin første Ungdom. Den Onde, Arrige, Lumske, er det baade i de gale og kloge Luner; den Gode, Eftergivne, Fortroelige bliver det i de gode Luner, naar den forstemte Maksine efterlader Hvile for Forstanden selv at styre sit Legeme. Jo! kiære Forældre og Ungdoms Ledere, de Eder betroede Børn, have Ret til at takke eller forbande Eder, for det onde eller gode Sindelaug, I til det 14de Aar haver givet dem. Sindelauget bliver hele Livet igiennem saadan som det til denne Alder er. Af Verdens Sysler henrives det ikke gandske, thi Vanerne ere blevne til Natur, Legemet og Sielen ere opvoxne efter disse Vaner.

Skulde det unge Menneske i denne Alder fra 10 til 14 Aar vise Egensindighed, Gienstridighed, Lumskhed, da raader Fornuften til at straffe en fornuftig Skabning, ikke med dyriske men fornuftige Straffe. Hvo skulde glemme at vores hele Underviisning gaaer ud paa at forsyne Sielen med Kræfter, ved hvis Hielp den til alle Tider kan tæmme Sandseligheden eller Legemets Egenraadighed. Man maae, naar der skal straffes, vel undersøge Bevæggrundene som drev den Unge til at forsee sig, for derefter at bestemme Straffens Haardhed. Er han forledet af en Ældre, da kan og bør ikke Ungdoms Uforsigtighed straffes som Ondskab; skulde derimod den Unge ved Løgn og Falskhed forbinde sande Bevæggrunde, og paa denne Maade at vilde unddrage sig Lærernes Opsigt og besnære dem, da er det viiselig, den første Gange dette merkes, høist nødvendigt med det Gode at stræbe efter at udpille Aarsagerne til denne Forstillelse, thi med Haardhed at gaae denne Forstillelse i Møde, er at giøre det Onde værre, fordi at indprente Frygt, afdrager Hiertet fra den der straffer paa denne Maade.

Vilkaarlig Herredømme skyer alle Unge, blind Adlydelse er imod deres Natur; Overmagten erhverves ikke saameget ved Frygt, som ved Fortrin i Siels Kræfter og ved Fortroelighed.

Den dyriske Pryglen, Bitterhed i Straffene, have fordærvet utallige unge Hierter. Der kan jo straffes ved at vise den Unge mindre Fortroelighed, ved at trække hans Medlærlinger frem, at vise dem Kierlighed, Godhed, at give dem flere Belønninger, lade dem vide hvorfore den Unge straffes. Naar i disse Straffe den nøieste Upartiskhed og Billighed bliver iagttaget, vil vist den Unge vogte sig for oftere at udstaae den Sielegræmmelse, som flyder af den Harme, at see sig saaledes fornedret, ja hans Meddisciple selv vil ynke ham. Derimod Prygl qvæler Æren; Legemet giør sig haardfør derimod, og Prygl virke til Forbittrelse, thi hvor koldsindig end Lærerne foretage denne Handling, troer dog Disciplene stedse at han giør det for at stille sin Vrede. Anderledes haver det sig med de Straffe hvorved Sielen lider, helst naar Lærerne, strax efter at de ere overstandne, viser sig den straffede Unges Ven, de forbittre ikke, men afføde Fortrydelse over sig selv, og fører den Unge til at indsee at have handlet Uret. Prygl derimod opvækker sielden hos den Unge kolde Tanker om at have fortient dem. Man kan endog fra Dyrene slutte sig til, hvorledes Prygl opvække Had og Arrighed, helst naar de uddeles i Utide. En afrettet Skydehund bider fra sig, naar han faaer Prygl, og ikke er sig Forseelse bevidst, træffer man ham paa frisk Gierning, tager han taalig imod dem. Prygl Hesten, blot for at tilfredstille egne onde Luner, og Du vil erfare hvor opbragt han bliver, ja Du taber gandske hans Venskab. Lad Finnen sige Dig hvorledes han vilde krybe under sin Slæde, naar han mishandlede sit Rensdyr, vender den sig ikke om for at hevne sig; og dens Puf paa Slæden lærer Finnen at han haver mishandlet Dyret. Dyrene kan ikke skiule deres Hevn, kan ikke giemme og vende Planer længe hos sig, der forsikkre Hevnen, men det kan Mennesket, derfor er det høist strafværdigt, uforskyldt at mishandle den Unge: Du giør ham haard, ond, hevngierrig, og maatte den Unge ikke ønske aldrig at have været i saa grusomme Hænder.

Fortroelighed og Oprigtighed imod Lærerne, Fyrighed og Glæde i at lære, ere Hoved-Øiemedet, som Underviisningen fra 10de til 14de Aar skal tragte efter; naar disse opnaaes, udpilles Egensindigheden let. Næste Periode lærer os den Unge at kiende, naar han selv begynder at handle, og at imodstaae Verdens Anfald paa ham.

[[Kategori:Tidsskriftsartikler]]
[[Kategori:Pædagogik]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6x9jveu3xfoyiv9aq1ujg9f0hq9wu0m</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nova Atlantis</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3506</id>
    <revision>
      <id>431128</id>
      <parentid>79133</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431128</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="31562" sha1="5xcnw74b28vvh3qz5i4zfrsquv3gxif" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Slutningen af Nova Atlantis
| afsnit=
| forfatter=Francis Bacon
| noter=Slutningen af [[Forfatter:Francis Bacon|Francis Bacons]] ''Nova Atlantis'' (Første gang udsendt 1627). Fra ''Politisk og Physisk Magazin'', 2. årgang, februar 1794 (3. bind). Udgivet anonymt, men det er oversat og indledet af [[Forfatter:Niels Ditlev Riegels|Niels Ditlev Riegels]]
}}


==Politisk og Physisk Magazin mest af udenlandsk Læsning.==
'''Anden Aargang. Februarius 1794. s. 212-233.(Tredie Bind)'''

[''212'']

=== Slutningen af Cansler Bacons Nova Atlantis, ===
'''oversadt, med oversætterens Fortale og Dedikation. (''Indsendt'').'''

Du mægtige, allesteds nærværende, usynlige, dog meget sandselige Aristokratisme tilbedes af de fleste Jordens moralske Skabninger, som deres Enehersker, vær og af denne Oversætter hædret, som Oplysningens urokkelige Forfremmer, Frihedens Ven, Dovenskabs Fiende, Slaveriets Udrydder, Egennyttens og Bedrageriets Hævner. Vredes ikke paa denne Tilskrift; ikke et Ord i samme er Smiger. Dit Liv, O! Aristokratisme er idel Sandhed, din Glæde idel Dyd. Hvo kan andet end elske dig? Du haver i alle Lande af dit eget, (thi du eier intet, som du jo med din sure Sved daglig erhverver) opofret store Summer, ikke paa din Ganes Kildren, ikke for at smede Stændernes Lænker, eller for at lønne Legioner af Fangefogeder, eller til at opbygge prægtige Fangehuse, men for at udfinde Naturlovene, for at undervise enhver efter Bacons Plan i at finde og nytte Naturens Skatte. Dig skylder derfor Menneskeligheden de meest uskrømtede Taksigelser. Dine adlede Familier erkiende ingen andre Stamfædre, end denne eller hin Kunstens Opfinder. Saaledes bære Vaabnerne nu en Gied til Tegn, at denne Familiens Stamfader var Faaredyrkningens Opfinder. Andre 

[''213'']

prange med Cirkler og Kugler til Beviis, at Astronomie og Geometrie i dem hædre deres Ophavsmænd og Udvidere; andre igien pryde sig med Harver, River og Hakker, for at godtgiøre, at disse Familiers Stamfædre vare Agerdyrkningens Fædre. Mange have i deres Vaaben heste- og Tyrehoveder, som Heste- og Qvægavlens Velgiørere. En ikke mindre Mængde have Flaader og Strømme i Vaabenerne til Beviis, at deres Stamfædre udtørrede Søer, aabnede for utidigt Vand og raadte Regente til at giøre det samme.

Disse med diplomatiske Beviser forsynede Velgiørenheds Skioldunger vilde nogle Buxeløse, Strømpeløse, Skoeløse og det som værre er, Hierneløse, vove at forfølge, i det de oprette allevegne, hvor de fare frem, Fornuftens Templer, og lader denne lære alle Stænder, hvori den sande Frihed og Lighed bestaaer, samt at virksomt Ansvar er det eneste Baand, der kan holde de Adlydende fast til de Befalende, og at det ene er den redelige og meest oplyste Fornuft, der tilkommer Herredømmet over de mindre Oplyste.

Aristokrater haver der aldrig været i Verden, siden den catholske Religion forlodes, meget mere vrimler der i Kiøbenhavn af Salomons Huse efter Bacons Plan. Af disse ere Universitetet og Charlottenborg rykkede videre frem paa Videnskabernes og Sandhedens Bane, end Baco fordrede. Et vist Collegium Salomonis haver jo ødt over 800,000 Rdlr. paa at frembringe Maschiner til Silke- og Klædefabrikker. Universitet haver i samme Tid forbrugt en større 

[''214'']

Capital for selv at erhverve Kundskab, og at udbrede iblant andre Stænder Kundskab om alle Aarsager, Bevægelser, og indvortes Kræfter i Naturen og saaledes at udvide Menneskets Herredømmes Grændser over alt mueligt.

Et Naturselskab oprettes, hvis Medlemmer med Glæde lade sig bruge af Direkteurerne til at opfylde de Pligter Baco paalægger Medlemmer af Salomons Huus. Man prøve kuns paa at sende Direkteurerne Samlinger af Sandheder, udviklede af Forsøg, giorte i Naturen; langt fra at de lade sligt ligge foragtet og ulæst i flere Maaneder. Nei, de sende Forfatteren Skriftet med deres Tvivl og Modgrunde tilbage, hvorved da Sandhedens urokkeligen fastsættes og igiennem Forsøgenes Vei udledes. Ja dette Selskabs Direktion udgiver med Glæde de Skrifter paa deres egen Bekostning, der kunde oplyse Mængden om Dyrenes Sammensætning, Nytte, Sæder og Opdragelse; ja det som mere er, Direktionen er utrættelig i at forskaffe enhver Naturgrandsker alle muelige Hielpemidler, den beordrer sin Chymicus til at opløse hans Tvivl, lader Electricermaschiner eftergiøre hans Forsøg, kort, sætter sin Ære og Glæde i at hielpe til at Fremme alle muelige Forsøg, være sig med Hestesnives Helbredelse, Syge Dyrs Hospitaler o. s. v., hvilket ogsaa kan med diplomatiske negative Beviser lægges for Dagen. Direktionen kan da lige saa vel som Universitetet bryste sig af lige venskabelig Hielpsomhed imod Naturgrandskere.

[''215'']

Man dømme efterat have læst dette Udkast af Bacon, hvad Universiteter, Videnskabs Selskaber have opfyldt af det han fordrede 1620. Haver da Kiøbenhavns Universitet naaet den Fuldkommenhed Baco fordrede? Men det er sandt, alle ere kaade Drenge, der vove at laste Universitetet, sandelig et hæderfuldt Navn for dem, der ere af Bacons Mening i hans Skrift om Videnskabernes Udvidelse; just denne store Mand foragter og laster Universitetet, saadant som det nu er. O! Hvor let at bevise dette; men hvad var herved vundet? at den hampre Rector kiølede sit Blod paa Skoledrengen Baco og den, der beviste hans Ord og udbrede hans Meninger om Videnskabernes Vished og Værd, eftersom de naae hiin og gavne det Almindelige. O! store Verdens Aristarch, ivre ikke for meget paa Baco, fordi han vovede at tvivle paa den Oplysnings Nytte, Universiteter Stiftede. Vel vidste han, at der med disse fede Legemer fulgte stedse et vist Lys; men og kunde han ikke dølge, at dette Lys var koldt, ufrugtbart, og grændsede som oftest til Forraadnelse. Himmelen vil vel vogte Bacons Oversætter fra at røre ved Universitetet, Nordens Aristarch siger jo til Svar paa alt ugrundet og grundet imod Universitetets fede Ørkesløshed: Fra ham kan ikke udstrømme andet, end Persifflage, Chimære og Pasquiller, jeg vil da lære af Baco at persifflere, som er, at have en anden Mening end Hr Aristarch.

[''216'']

==Slutningen af Bacons opdigtede Land, nova Atlantis. pag. 375.==

En af Salomons Huusets Fædre tiltaler Baco paa følgende Maade.

Den allerhøieste velsigne dig, min Søn! Jeg skienker dig den bedste Edelsteen, jeg eier. Ikke skal det fortryde mig, at kunne aabenbare for dig Salomons Huuses sande Tilstand. Men min Søn, at du kan lære denne ret at kiende, vil vi gaae frem i følgende Orden. Først vil jeg udvikle for dig denne Stiftelses Øiemed, for det andet vil jeg fremsætte Midlerne og Redskaberne, hvorved vi naae dette Maal, for det tredie vil jeg udvikle for dig de bestemte Pligter og Forretninger, der paaligge Huusets Medlemmer. Til Slutningen skal vedrøres de Indvielser og Skikke vi bruge.

===1ste Stiftelsens Øiemed.===

Er Kundskab om alle Aarsager, Bevægelser og udvortes Kræfter i Naturen, og derved at udvide Menneskets Herredømmes Grændser over alt mueligt.

2. Midlerne og Redskaberne ere følgende:

Vi have rummelige dybe Huler af forskiellige Dybheder. De dybeste ere af 1600 Favne. Nogle ere gravne igiennem høie Bierge, saa at naar du lægger Biergenes Hiøde til Hulernes Dybde, vil du 

[''217'']

befinde, at de ere over 3000 Favne dybe. Begge disse Dybheder ere da begge langt fra Solen, Lysstraalerne og Luften. Disse Huler kalde vi de laveste Egne, dem bruge vi til at frembringe Størkning, (coagulatio, Forhærdelse, induratio, Frysning, Afkiøling, refrigeratio, og Vedligeholdelse conservatio; dernæst bruge vi dem til at efterabe Bierggruber og Miner, og ved Kunst at frembringe nye Metaller og forskiellige Materier og Kalkarter, som vi i disse tillave og i mange Aar lade der ligge skiulte.

Vi bruge ogsaa disse Huler, som kunde synes underligt, til at helbrede visse Sygdomme, og at forlænge Livet hos visse Eremitter, som leve der, forsynede med alle Livets Nødvendigheder, friske og vel, af hvilke vi da underrettes om mange Ting.

Vi have andre Begravelser for naturlige Legemer og Materier. Disse ere ikke i nogen Kielder, men i Jorden selv; her giemmes mange Slags Leer og Kalkarter, ligesom Chineserne giemme deres Porcellain. Vi have ogsaa forskiellige Kunstgiødningssteder og Sammensamlinger af forskiellige Materier, der fede Jorden og giør den frugtbar.

Vi have meget høie Taarne, hvoraf nogle i lodret Høide udgiøre 1500 Alen. Nogle af disse ere byggede oven paa de høieste Bierge, saa at Taarnets Høide lagt til Biergets, udgiør fra Jordens OVerflade en høide af næsten 9000 Alen. Disse Steder kalde vi den øverste Egn, og regne vi saaledes Luften imellem de laveste og høieste Egne for Luftens mitterste Egn.

[''218'']

Taarne efter deres forskiellige Høide og Leie, bruge vi til Tørringer, (insolationes), Afkiølinger, Opbevarelser, til at betragte forskiellige Luftsyner, tilligemed Vindene, Regn, Snee, Hagel og de andre Ild, Meteora, øverst paa disse boe og Eremitter *), hvilke vi besøge, og da underrette demo om hvad de nøie skal give Agt paa.

Vi have Søer saavel salte som ferske; vi bruge disse til at forsyne os med Fiske og Vandfugle af alle Slags, vi bruge dem og til deri at begrave visse Naturlegemer, og da bemærke Forskiellen paa den Forandring der foregaae sig i de Legemer, der nedgraves i Jorden i underjordisk Luft og i Vandet.

Iblant Søerne ere nogle, som vi med Kunst kan lade blive fra ferske til salte, og imodsadt. Vi have og Klipper midt ude i Havet, samt steile Steder ved Strandbredderne, for visse Forsøgs Skyld, hvortil udfordres Søe og Luft. Vi have stærke Maal-Strømme og Vandfald til at frembringe mange forskiellige Bevægelser. Vi have ogsaa mange Slags Maschiner som opfange Vindene, forøge og forstærke dem. Vi have lagt Vind paa mange Kunstbrynde og Kilder, for at eftergiøre de naturlige Kilder og Bade. Disse ere enten farvede eller fyldte med Vitriol, Svovel, Kalk,

.*) Disse ere en Cavallo, Marcham, Brydone, Beccaria, Volta, Priestley, Bunntzen med deres electriske apparatus paa Spidsen af disse Taarne og i disse dybe Hulers Bund, de ville meget berige Kundskaberne om Atmosphærens Electricitet og Luftarternes Lag.

[''219'']

Kobber, Blye, Nitrum og andre Metaller. Ogsaa findes der hos os andre Brønde og Cisterner, til deri at fylde forskiellige Legemer med Vand, da og det rindende Vand bedre imodtager Legemernes forskiellige Dele, end det stille staaende i Kar og Glas. Iblant vore Kunstbrønde ere der nogle, i hvilke Paradiss-Vand tillaves efter vores egen Tillavning, som er meget sundt og kraftigt til at befordre Sundheden og forlænge Livet. Vi beflitte os paa egne rummelige Huuse, i hvilke vi eftergiøre Meteora, som Snee, Hagel og Regn, og af andre Legemer, ikke blandede med Vand, frembringe vi Torden, Lynild og Kornmoed.

Vi have ogsaa Sengekammere vi kalde Sundhedsstuer, hvori vi blande og formilde Luften saadan, som vi fomene den tienligst til mange Sygdommes Helbredelse, og til Sundhedens Vedligeholdelse.

Hos os vil du finde mange smukke og rummelige Bade af forskiellige Blandinger, eftet [''sic''] forskiellige Sygdomme indrettede, og til at give de Legemer Kræfter, som enten ere reent fortørrede eller paa andre Maader rent svækkede. Af disse Bade styrke nogle Musklerne og Nerverne, andre Livsaanderne og andre Legemets Safter. (Endnu kiende vi ikke physiologisk Begrebet af Ordet, Styrke. [ ) ''sic'']

Du vil blive vaer hos os forskiellige Frugt- og andre Hauger. I disse have vi ikke holdt Spadseregangenes Skiønhed for Øinene, men snarere have vi seet paa Jordens og Grundens Forskiellighed, egen for hvert Træ i Særdeleshed. Nogle af disse Træer og

[''220'']

Bær ere saaede, for af deres Frugt at lave anden Slags Drikke, end Viin. Her giøre vi da mange Forsøg med Skovavlens og gode Frugttræers Indympning, hvorved vi frembringe mange sære Virkninger. I disse Frugt- og Kunsthauger mage vi det saa at Frugterne og Blomsterne komme tidligere eller sildigere, end efter deres bestemte Tid, samt at de i ringere Tid, spire, grønnes, voxe, bære Frugter, end de efter deres Natur pleie. Vi vide og at giøre Planterne og Træerne større, end de af Naturen ere bestemte til at være. Deres Frugter blive da og større og behageligere, og i Smag, Lugt og Figur forskiellige fra deres Slags. Mange af dem lave vi saaledes til, at de kan bruges i Medicinen. Vi troe ogsaa, ved Jordblandninger at kunde forædle Planterne og frembringe næsten ukiendte Arter, paa denne Maade optække vi nye Planter, ja forandre de gamle til at blive et andet Slags, og lade det ene Slags gaae over i det andet.

Meget vilde vore indhegnede lave Steder hos alle Slags Fugle og Dyr fornøie dig. Disse have vi ikke saa meget for Nyehedens og Sieldenhedens Skyld, som mere til anatomiske Sønderlemmelser og Forsøg, paa det at vi fra disse kunde hente Lys til at forklare det menneskelige Legeme. Ved disses Hielp have vi frembragt mange og store Virkninger. Vi have paaført Dyrene allehaande Sygdomme, lært af dem Diæten, Forsøg af Lægemidlernes Misbrug, holdet ved de opskaarne Dyr Dagbog over Sygdommenes og Helbredelsens skridtvise Fremgang, og derved bragt Vished

[''221'']

og Tydelighed ind i Sygdommenes saa forvirrede sandselige Kiendetegn. Vi have paa Dyrene beundret Naturens Kraft til at vedligeholde Livet, uagtet nogle de Dyrs Dele vare borttagne eller forsvundne, som man holder for høist nødvendige til Livet. Vi have lært mange af de indvortes Deles bestemte Nytte at kiende, ved at lade Dyrene leve efterat de havde mistet dem. Nogle have vi frembragt, hvis Slags syntes uddøde. Vi spare ikke paa Forsøg paa Gifternes og Modgifternes særegne bestemte Virkninger, og stedse gaae vore medicinske og chirurgiske Forsøg ud paa, at skaffe Vished ind i den menneskelige Helbredelses Videnskab. Ved Kunst frembringe vi større og stærkere Dyr, end de efter deres Natur pleie at blive. Andre lade vi blive dvergagtige og skille dem ved den Høide de kunde ellers imodtage. Nogle bruge vi til at føde oftere og flere Unger, end de ellers pleie. Andre Dyr derimod giøre vi ufrugtbare og uduelige til Sammenblandelse. Vi foranstalte ogsaa Sammenblandelse af forskiellige Dyrarter, da de saaledes frembringe nye Arter, dog ikke at disse herved blive ufrugtbare, som den almindelige Mening hidtil haver holdt for.

Endnu have vi forskiellige Arter af Slanger, Orme, Fluer, Fiske, som vi ved Forradnelsens Hielp hastig frembringe, af disse forandre nogle sig til fuldvoxne Arter, som Fugle og visse Fiske, og have Forskiel af Kiøn og forplante sig. Alt dette giøre vi ikke paa Slump, da vi tilfulde vide, af hvilken Sæd hvert Dyr kan frembringes.

[''222'']

I vore Fiskedamme foretage vi paa Fiskene samme Forsøg, som de ovenmeldte paa Dyrene og Fuglene.

Egene Steder have vi indrettet til at frembringe Orme og Fluer, som ere for Eder ukiendte og til megen Nytte; saaledes som  Eders Silkeorme og Bier ere.

Jeg vil ikke opholde dig længere med at fortælle dig, hvilke Huse vi have, for deri at lave adskillige Sorter Drikke, som Viin, Most og Øl, eller til at bage Brød, som og Kiøkkener, hvori tillaves forskiellige Supper og andre sieldne og ukiendte Retter, der kunde frembringe ualmindelige Virkninger. Vores Drikke er ikke ene Viin af Druer, men vi drikke og Frugters Saft, samt den der udbringes ved Rødders og Korns Kogning. Vi skaffe os mange Drikkesorter ved at blande Honning, Sukker, Manna og mange slags Frugters Saft med Rosin-Viin, ogsaa hertil bruge vi Træernes Dug og Gummi, samt den af visse udflydende Saft, Træer og Rørenes Marv. Disse Drikke ere af forskiellige Adre, nogle af dem giemme vi i 40 Aar. Vi glemme ikke Lægedomsdrikke lavede af Blomsters, Kryderiers og forskiellige Rødders Tilsætninger, hvori vi kopmme af og til Kiød, Æg og Melk, samt andre spiselige Ting. De fleste af disse Drikke tiene gamle Folk til Næring, da de bruge meget lidet andet, end dette til Mad og Drikke. Vi giøre os meget Umage for at kunde tillave de allertyndeste Drikke paa det, at det desto lettere kan komme omkring i Legemet. Men da maae de og være befriede fra al Skarphed

[''223'']

og ædende Kraft, hvorfor ogsaa nogle af disse Drikke kan af slev trænge sig hastig ned i Fødderne, uagtet den der drikker deraf ligger stille med Haanden paa Ryggen. Disse Drikke bide hverken paa Tungen eller Ganen. Vi have ogsaa visse Vande, som vi giøre saa fuldkomne, at de blive nærende og til herlige Drikke, hvorfor og mange ikke ville drikke anden Drik end Vand. Vi have Brød af forskiellige Kornsorter, Rødder, Nødder og Agern, og andre lavede af tørret Kiød og Fisk. Vi have mange Slags af Suurdei og Salte, hvomed vi blande vores Brød, af hvilke nogle Sorter i Besynderlighed opvække Madlysten. Adskillige af disse Brødsorter ere saa nærende, at mange leve allene deraf, uden nogen anden Føde. Vi have Spiser, som vi saaledes knuse, fortynde og hensalte, dog uden at de naae for høi Grad af Forraadnelse, saa at en syg Maves Varme lettelig kan forandre dem til Chylus, med samme Magt som en sund Maves Varme arbeider paa de almindelig Spiser. Vi giøre meget af visse slags Spise og Drikke, som, naar de nydes, kan meget længere holde Sulten borte, end de sædvanlige. Andre af vore Spiser derimod giøre, at de, der spise dem jevnlig blive haardere og fastere i Kiødet end ellers, hvorved ogsaa deres Styrke forøges, hvortil de endog ville bruge den.

Vi kunde ikke mangle Dispensatoria og Apotheker - Verksteder, i hvilke det er let at formode, at vi maae have langt flere simplicia, Lægemidler og Apothekersager, end I have i Eders Apotheker i Europa

[''224'']

Siden vi have en langt større Mængde Dyr og Planter, end I have. Hos os findes Læemidler, som vi lade blive meget gamle og ere i langvarig Giering. Vi have da, for at frembringe disse, ikke allene mange Slags udsøgte Destilationer og Opløsninger, men vi bruge endog hertil i Besynderlighed jevne Varmer, Giennemsieninger igiennem forskiellige Slags Linned og Uldene Klæder, igiennem Træer og de haardeste Legemer. Vi vide da saaledes paa den ypperligste Maade at sammenlande de sammensatte Lægemidler, saa at de synes at være simplicia, af Naturen selv frembragte.

Vi kan fremvise mange for Eder ubekiendte mechaniske Kunster, og Materier, ved Hielp af disse frembragte, som Papirer, Lærreder, Silketøier, andre vævede Tøier, samt Klæder af den allerskiønneste Glands. Hertil bruge vi de allersmukkeste Tincturer og besynderderlige [''sic''] Farvers Sammenblandinger. Alle Kunster have deres Verksteder hos os, baade de som bruges i det daglige Liv, saa og de Kunster, vi allene selv bruge. Du maa vide, at af alt det, jeg her haver Opregnet, ere de fleste Ting overalt i Riget i Brug; thi naar vi have udfundet noget, saa bevare vi i vores Huus de første Prøver deraf, til Ære for dem, der have i det daglige Live giort og nyttet vore Erfaringer og Forsøg. Du kan fremdeles see hos os Ovne, der ikke allene kan frembringe, men endog holde hos sig betydelige Grader af Varme; vi have saaledes til Brug til vores Forsøg, ligesom vi ønske, snart en brændnede og hastig Varme, en stærk og vedvarende, snart en

[''225'']

mild og jevn, dernest en aandende, stille staaende, fugtige eller tør Hede. Os Kunde salledes ikke fattes Grader af Varme, der ligne Solens og Himmel-Legemernes, der i en Hast giennemgaaer mange Grader, og det ligesom i Kredse, Afdeelninger og Mellemrum. Heraf flyder naturligen, at vi maae kunde frembringe mange forunderlige Ting. vi kan ogsaa eftergiøre Møgets Varme, ja Dyrenes Mavers Varme, Blodets og Legemernes. Vi eftergiøre ligeledes den Varme, der fremkommer ved det, at Høe og saftfulde Planter dynges oven paa hinanden, samt deb Hedem der følger med udledsket Kalk. Vi kunde og frmebringe Varme ved visse Instrumenters Bevægelse. Saaledes eftergiøre vi den tørrende Varme, som frembringes enten paa høie Steder eller i underjordiske Huler.

Stedse er da den Varme til rede, vi skal bruge til vores Forsøg.

Synets Huus, eller det for Perspectiver, vilde meget moere dig. Her giøre vi Forsøg med alle Slags Lysstraaler og Farver. Vi frembringe da af giennemsigtige og ufarvede Legemer forskiellige Farver, ikke i Regnbueviis, som det skeer ved Prismata og Edelstene, men vi frembringe enkelte, bestandigen de samme Farver. Saaledes vide vi at forøge Straalerne, saa at vi kan udsende Lys fra os i en lang Frastand;  vi vide hermed at forene saa megen Klarhed og Tydelighed, at vi ved dette Lysets Hielp kan see de fineste Linier og Punkter. Vi frembring all Slags farvede Lys, alle Slags

[''226''] 

Blendverk og Gøglerier i Figuere, Størrelser, Bevægelser og Farver. Vi eftergiøre alle de Skygger og Billeder, der svæve i Luften. Vi udfinde mange Midler til at udtrække af mange Legemer det oprindelige Lys. Kunsten lærer os, hvorledes Ting, der ere langt borte fra os enten paa Jorden, Himmelen eller Havet, kan falde os i Øinene, som nær ved, at derimod de, som ere nær ved, kan synes for os, at være langt borte. Vi vide efter Behag, at forandre Frastanden imellem Øiet og det vi vil see, uden at nogen af begge Dele forandre Sted. Vore Hielpemidler til at forøge Synet, overgaae langt eders Kigerter og Speile. Thi vi have kunstige Maschiner og Briller, ved hvis Hielp vi fuldkommen og tydeligen kunde see de mindste Ting og Dele, saasom Lemmerne og Farverne paa de mindste Fluer og Orme, saasom Kiernen og Skieret i Edelstenene, eller ganske usynlige.

Vi see ogsaa mange Tin i Urinen og Blodet for vore Øine usynlige. Kunsten frembringer for os Regnbuer, Ringe om Sol og Maane, Kredse, Lys, Viften og Bevægelse, som Nordlysets. Kunsten hos os lader det ikke blive derved, den udfinder og forøger Objecternes forskiellige Reflection og Refraction, samt Fordobling. De vil finde hos os Edelstene af forskiellige Slag, af disse en Deel meget smukke og for eder ukiendte, dernest Chystaller [''sic''] og forskiellige Glassorter. Iblandt disse ere nogle af Metaller, bragte til Glas, og endu andre Materier, end de I puste

[''227'']

Glas af. Vores Mineralier ere eder for en Deel ubekiendte lige saavel som vores rare og naturlige samt kunstige Stene. Magneter kan vi fremviser af en beundringsværdig Styrke.

Beundringsværdig er vores Lyds-Huus, hovri vi giøre Forsøg med allle Slags Lyde, af os bed Kunst frembragte. Saaledes vilde du høre Harmonier du aldrig havde hørt før. Ikke blande vi allene, som I giøre b mol med alle Toner, men vi blande fulde accorder, som en med enkelte zittrende og behagelige Lyde. Vores musikalske Instrumenter vige ganske af fra eders, de frembringe langt behageligere Toner end eders. Vi have de allerfineste og groveste Lyde, baade i det fine og frove; vi efterabe alle Lydense Bevren, der i deres Begyndelse ere enkelte. Vi efterabe alle artikulerede Lyde og udtalte Bogstaver, samt firbende Dyrs og Fugles Røst og Sang. Vi have Hielpemidler for Hørelsen, som , lagte til Øret, meget forøge Sandsen og Lydens Gienbringelse til Øret. Meget forunderligen og kunstigen vide vi at bruge Røstens Tilbagekastelse, som I kalde Echo. Ikke allene, at de Ting, vi bruge hertil, ere saaledes satte, at de kaste Røsten ofte frem og tilbage, men nogle af dem forøge Røsten, andre formindske den, og andre igien giøre Røsten forskiellige fra den første Røst. Paa forskiellige Maader, som i Raabere, Talerør, dreiede Ruller af Lærreder føre vi vi Røsten langt bort, og det tydelig.

I Røgelsens og Lugtens Huus forene vi, med disses Forsøg, Forsøgene med Smagen. Vi vide

[''228'']

meget at forøge og forstærke Lugtene. Vi efterabe de naturlige Lugte derved, at alle Slags Lugte fremlokke vi af Blandinger af forskiellige Ting, hvilke alle tilsammentagne ligte, som den Ting naturligen skal lugte. Dernæst efterabe vi forskiellige Smage, der kan bedrage ednog den skarpeste Smag. I dette Huus findes og et Confiturier, hvor alle Slags Kager og Slytetøier forfærdiges, og med disse andre tørre og vaade Sager. Vi nedsylte disse med andre søge og behageligere Ting, end Sukker og Honning. Her lave vi de behageligste Viine, Melksorter, Supper, Nedslytninger, meget sunde og behagelige for Smagen, eder vist ubekiendte.

Endelig maae jeg til Slutningen beskrive dig vores Huus, hvor vi giemme vores Maschiner, hvormed vi frembringe forskiellige Bevægelser. Saaledes vide vi at frembringe de hastigste Bevægelser, hastigere end den Sort af Eders Skydegæverer give Kuglen., Med hastigheden forene vi Styrke og Kraft ved flere Hiuls Drift. Til at frembringe en eneste Bevægelse kan vi ogsaa vise Eder en saadan, der langt overgaaer den, I kan frembringe med Eders største Bomber og Kraner. Eders Canoner og Krigsmaskiner i meget vige for vores. Vi have ogsaa nogle gandske egne Krudtsorter, som den Grædske Ild, brændende i Vandet, Løbe-Ild af forskiellige Sorter. Disse ere baade til Fornøielse og Nytte. Ved Maskinerne efterabe vi Dyrenes Flugt, paa Kiøre- og Bære-Tøi føres vi, som Fuglene igiennem Luften. Vi have Skibe og Baade, hvormed vi kan

[''229'']

seile ned i Vandet, de kan taale Oceanets Paabryden. Vi have og Svømmebelter, ja mange udsøgte Uhre; nogle vise os Luftens og Vandets Bevægelser fra den allerumærkeligste til den allerhastigste. Nogle bevæge sig uopholdelig. Vi have Dyrenes Afbildinger, som alle giøre Dyrenes Bevægelser, være sig de firbenede Dyrs, Fuglenes eller Fiskenes.

Endelig kan vore Maskiner efterabe Luftens mest jevne Bølgen, som Solgrannets Svæven.

Endelig vil du see hos os et saa kaldet mathematisk Huus, hvori findes opstillede de meest udsøgte geometriske og astroskomiske [''sic?''] Instrumenter.

Hvad tænker du vel om vores Koglerihuus, hvori vi vise allehaande Blendverk og Koglerier. Nu kan du og let forestille dsig at vi, som saa nøie kiender Naturen og have saa mange naturlige Ting i vores Magt, der maae opvække Forundring, at det var os en let Sag at være Herrer over Menneskenes Sandser, naar vi med vore Mirakler vilde røre dem; men vi hade al Slags Bedragerie og Løgn, hvorfore ogsaa det er paalagt alle dette Huuses Medlemmer, under Æres Tab og stor Mulct, ei at fordriste sig til at vise nogen noget af det, hvortil disse vores Maschiner, Instrumenter eller Kunster skal bruges; men det er dem derimod tilladt at vise alt, som det er, uiden mindste Bedrag eller Mine af Mirakel.

Her haver du, min Søn! Salomons Huuses Rigdomme.

[''230'']

===3die. Medlemmernes Embeder og Forretninger===

Vi have først tolv Medlemmer, der under andre Folkeslags Navne reise i fremmede Lande (vores Land nævne vi ikke for nogen). Disse bringe os Bøger om Forsøg, om Materier til disse, og Beviser for de giorte Forsøg. Vi kalde disse Lysets Kiøbmænd.

Tvende andre Medhielpere have vi, der samle alle de Experimenter, som findes i Bøger, disse kalde vi Capere.

Tvende andre, som samle alle mechaniske Kunsteres Experimenter, samt andre Forsøg i boglige Kunster, i poetsike Videnskaber, der endnu ikke ere bragte ind i Kunstform. Disse kaldes Jægere.

Tvende andre, der give sig af med nye Forsøg, saasnart de have Formodning om at de kan lykkes. Disse kalge [''sic''] vi Gravere eller Biergværksfolk.

Tvende andre have vi, som bringe de giorte Forsøg under visse Titler og i Tabeller, at Forstanden bedre kan nytte dem og udlede deraf Iagttagelser og Sandheder. Disse Arbeidere kaldes Delere, Revisorer.

Tvende andre ere dertil ansatte, at de skal grandske i deres Medhielperes Forsøg, og af dem uddrage og fremsætte de Opfindelser, der kan med Nytte bruges i det daglige Liv, dernæst at uddrage det, som gavner Videnskaber, hvorved disse ikke allene forøges, men desto tydeligere kan læres andre. Dernæst skal de fremsætte tydeligen de sande Aarsager til alt, og lære fra sig Maaden, at giette sig frem til Aarsag og Virkning

[''231'']

i naturlige Ting, at saaledes Maaden kan blive let for enhver, at apdage [''sic''] alle Legemers skiulte Dele og Kræfter. Disse kalde vi Euergetes, Velgiørere.

Tvende andre Medarbeidere have vi, som efterat all Medlemmer have holdt Sammenkomster og Raadslagniner imellem sig, og have nøie grandsket i de foregaanede Arbeider og Samlinger, og ligesom tykket med samme Drøv, er det disse sidstes Sag at tage alle forsøg for sig, og deraf at ledes til at trænge dybere ind i Naturens Hemmeligheder, og udbrede et ukiendt Lys. Disse kalde vi Fakler.

Tvende Medlemmer have ogsaa at eftergiøre alle, dem foreskrevne Forsøg saaledes, som dem befales, og da melde de Udfaldet. Disse kalde vi Plantere, Oculateurs insitores.

De sidste tvende Medhielpere tage for sig de ved Forsøgenes Hielp uldledte Sandheder og Opfindelser, bringe dem ind i større Iagttagelser, Læresætninger og Axiomata. Dog dette giøre de ikke uden efter foregaaende Raadførsel og Samtale, holden med alle Medlemmerne. Disse sidste kaldes Naturens Fortolkere.

Vores Indretning fører det med sig, at vi maae have hos os nogle unge Lærlinger, paa det at Følgen ikke skal slippe af de Mænd, der stedse foretage Forsøg, og deraf udlede Grundsætninger. Foruden disse have vi endnu mange Svenne og Drenge af begge KLiøn om os; dog fra denne Vane vige vi aldrig, først nøie at overveie, hvilke af vore Forsøg der bør giøres bekiendte for alle, og hvilke blive imellem os selv. Vi

[''232'']

have forbundet os til indbbyrdes ved Eed at holde over dette. Dog aabenbare vi efter Fælleds Samtykke et og andet for Kongen og Raadet; men meget bliver ene hos os elv. Hvad vores Ordinationer og Skikke ere angaaende, da have vi tvende store Cupler til Forsale, meget rummelige og smukke. I den ene sætte vi efter Ordenen Prøvestykker af de rareste og sieldneste Opfindelser. I den anden Sal sætte vi de berømmeligste Opfinderes Ærestøtter. Saaledes seer du her Eders Columbus, der først aabnede Veien til Vestindien, som ogsaa den første Skibsbyggers, siden Eders Munks, der opfandt Canoner og Krudt, fremdeles Musiquens, Bogstavernes, Bogtrykkeriets Opfingere [''sic''], samt den der bearbeidede Metaller, den der opfandt Silke, Viindrueplantning, Korns Dyrkning og Brødets Lavning deraf, som ogsaa Sukkerets Opfinder. Alle disse Opfindere kiende vi af en ældre Sagn, end I kan vide. Saa og have vi Ærestøtter for Opfindere hos os, der have opfundet mange vigtige Ting. Da du ikke kan læse Beskrivelserne herover, bliver det for vidtløftigt at opregne. Det allene vil jeg sige dig, at for enhver Opfinder af enhver betydelig Ting opreise vi strax en Ærestøtte, og anvise ham rigelig aarlig Belønning. Nogle af disse Ærestøtter ere af Kobber, andre af Marmor og sort Steen, andre af Ceder Træe og andre af kostbare Træer, forgyldte og meget prydede, andre af Jern, nogle af Sølv og af Guld.

Vi have nogle Sange, og liturgiske Formularer, som vi daglig synge og oplæse, hvori vi opsende

[''233'']

Lov og Jubelsange, samt Taksigelser til Gud for hans store Gierninger. Vi have og Bønner, hvormed vi tilbede os Guids Hielp og Velsignelse, at han vil værdige at styre og oplyse vores Arbeider, og styre dem til et godt og helligt Øiemde.

Til Slutningen er vores Sædvane at reise af og til om i Rigets Byer, og der at aabenbare vore nyttige Opfindelser, vi forudsige ogsaa, førend de indtræffe, smitsomme Sygdomme, Pest, skadelige Dyrs Komme, Hunger, Uveir, Storme, Jordskiælv, Vandoversvømmelser, Cometer, Aarbyger og andre Ting. Vi meddle Raad i disse Begivenheder, og hvad Folket skal giøre for at forekomme disses onde Følger.

----

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5xcnw74b28vvh3qz5i4zfrsquv3gxif</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kong Valdemars Jagt</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3535</id>
    <revision>
      <id>431371</id>
      <parentid>10418</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431371</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3282" sha1="6ur3pujz9jzbx7bunx5cf49evmlmle5" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Kong Valdemars Jagt
| afsnit=
| forfatter=Bernhard Severin Ingemann
| noter=
}}
{{Udgave}}
Tekst: [[w:B.S. Ingemann|B.S. Ingemann]], 1816&lt;br&gt;
Melodi: [[w:Niels W. Gade|Niels W. Gade]], 1838 &lt;br&gt;
Se også [[På Sjølunds fagre sletter]]
----
&lt;br&gt;
&lt;poem&gt;
På Sjølunds fagre sletter
ved Østersøens bred,
hvor skoven kranse fletter
om engens blomsterbed,
hvor sølverkilden glider
nu ved ruinens fod,
dér stolt i gamle tider
en kongebolig stod.

I borgens gyldne sale
sig rørte muntert liv,
der hørtes skæmtsom tale
og lystig tidsfordriv.
Kong Valdemar dér bygged
så fast sit kongehus,
som det hans liv betrygged,
til verden sank i grus.

Der Glædens Kilder fløde
Saa tit med Ornens Blod
Fra Vinteraftenrøde
Til sol i Østen stod;
Men i de lyse Dage,
I Sommer og i Høst,
Led under Bøgetage
Den frie Kongelyst

Med lystig jægerskare
på hviden ganger fløj
den konge tit med fare
hen over stub og høj,
men i den raske glæde,
ved jægerhornets klang
de glemte tit at bede
og høre messesang.

Da rørtes Horn og Bue
Med Kongen Hengsten sprang,
Og fnøs i Solens Lue,
Og sig mod Skoven Svang;
Med lystig Jægerskare
Paa hviden Ganger fløi
Den Konge tit med Fare
Henover stub og Høi.

Som stærke Nordenvinde
De Jægere henfoer,
Da flyede Raaer og Hinde
Som Løv i Stormens Spor;
Men i den raske Glæde
Ved Jægerhornets Klang
De glemte tit at bede
Og høre Messesang.

Tit naar den arme Bonde
Gik over Kirkesti,
De Jægere og Hunde
Foer lysteligt forbi;
De lagde Hegnet øde,
For bange Hind at naae,
Og Agrens gyldne Grøde
Nedtraadt i Støvet laae.

Da sukked arme Bonde,
Og sine Hænder vred;
Men Jægere og Hunde
Ei standsedes derved;
Tit klynked saaret Hare,
Mens Kirkeklokken klang,
Da styrted i den Skare
De Hengste mangengang.

En Hellig Paaskemorgen,
Da Ottesangen lød,
Og af Langfredagssorgen
Den store Fryd frembrød,
Vildt Jægerhornet blanded
Sin Lyd med KLerkers Sang,
Og frygtsom Hare standed
Midt i den Kirkegang.

Da tren mod vilde Skare
Den Biskop, god og from,
Bød i Guds Navn dem fare
Langt fra Hans Helligdom,
Med Kirkens Band dem trued,
Med Gud og Evighed;
Men Kongens Harm oplued,
Han svared stolt og vred:

&quot;Fra mine Fædre raktes
Mig gyldne Krone hen;
Fra Paven Troen bragtes,
Den kan han faae igjen;
Hvis her jeg evig kunde
Ved Jagten fryde mig,
Jeg vilde ei misunde
Vor Herre Himmerig&quot;

&quot;Det Ord du vil fortryde,&quot;
Lød fromme Biskops Røst.
Brat Jægerne bortflyede,
Liig Trækfuglsværm i Høst,
Og stolt af Kongebyrden,
Den hvide Ganger sprang,
Og fnøs ad Sjælehyrden
Og fjerne Ottesang.

I muld for længe siden
Kong Valdemar er lagt,
men sælsomt gennem tiden
går sagnet om hans jagt.
Tit korser arme bonde
sig end på natlig sti,
hvor jægere og hunde
ham suse vildt forbi. 

Længst Sølverkilden glider
Nu ved Ruinens Fod,
Hvor stolt i gamle Tider
Den Kongebolig stod;
Men i de Nætter klare,
I Sommer og i Høst,
Som af en Trækfuglskare,
Fornemmes sælsom Røst.

Paa Gangeren den hvide,
Med luftig Jægerhær,
Man seer da Kongen ride
Saa bleg i Natten der;
Saalunde, mon man sige,
Han bøde maa med Nag,
Og vente paa Guds Rige,
Og Dommens store Dag.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Historiske sange]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Niels W. Gade komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6ur3pujz9jzbx7bunx5cf49evmlmle5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Breve fra Niels Ditlev Riegels</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3541</id>
    <revision>
      <id>431174</id>
      <parentid>8759</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431174</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="76729" sha1="k0g2hgdsux2ui0hbkkl1bc3w6axa9xu" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Breve fra Niels Ditlev Riegels
| afsnit=
| forfatter=Niels Ditlev Riegels
| noter=
}}
===Breve fra Niels Ditlev Riegels===
Alle tidligere trykte breve fra [[Forfatter:Niels Ditlev Riegels|Niels Ditlev Riegels]] (1755-1802) findes her. Undtaget er dog de breve som Riegels selv trykte i diverese skrifter, og som mere har karakter af debatindlæg end personlige tekster. Uddragene og dateringer af udaterede breve er alle foretaget af forfatterne eller udgiverne af de bøger som brevene har været trykt i.

==Til Peter Frederik Suhm, 2. Maj 1778==
(fra C. Bruun 1898, s. 32*)

Høy og Velbaarne Hr. Kammerherre!

Ubeskrivelig er den Glæde, Haabet afmaler mig at Nordens Suhm, ey allene tilgiver mig min dristighed at ieg som fremmedt tør tilskikke ham et ungdoms arbeyde, men at han endog vil med sine skarpseende øyne giennemlæse det – og at ieg da af hans dom kan vente opmuntring, eller varsel. De haver viist verden hvorledes man bør behandle de gamle Kilder, De veed hvor møysommeligt arbeydet er, hvormeget man maae læse, for med overbeviisning intet at tabe, ved at glemme det – Lysten hos mig er stor til saa, at giennemgaa alle Secula liige til det 14 sec: og maaskee ieg kunde bane vey til en Historia dogmatum, den fattes fordi en kiede af paafølgende Slægters arbeyde udfordres dertil. Glad om min heele leve Tiid kan skienke materialia dertil. Petavius tordner, Calow og Chemnitizius fremsætter Kietterierne for at aabne dem selv en vey til at giendrive og viise Iver. Nyere modtager electriske stød af de ældre og sælger os ofte gamle urigtigheder i nye klædninger, og de allernyeste forstaar mesterlig saa at skrive at de ere ganske usporlige. Den store Cramer haver, omendskiøndt ey fuldstændig, dog viist hvorledes Kiettere bør behandles. i hans Bossuet ere Scholastikerne mesterlig afhandlede. Men hvad Ret haver ieg til med mit brev at berøve Deres arbeyder Tiiden?

Forsikkret om, at de tilgiver mig, skal ieg aldrig undlade med ubrydelig Høyagtelse at forblive Deres Velbaarenheds underdanigs Tiener.

Niels Riegels
Kiøbenhavn d. 2. May
1778.
P.S. logerende i Skiibet paa Vestergaden.

==Til Peter Frederik Suhm, 28. februar 1780==
(fra C. Bruun 1898, s. 32*-33*)

Høy og Velbaarne Her Kammer Herre!

Jeg vilde blottet fra Deres Godhed føre et elendigt Liv i Kiøbenhavn. Deres ypperlige Bogsamling giør at jeg ey haver foretrukket mange maaske for min Sundhed mere passende opholds Steder. De maa da nu og tillade mig at aflegge Regnskab for de af Dem saa ofte laante Rigdomme, og hvor lykkelig hvis De troer at ieg haver anvendt dem vel. Ingen haver ieg, hvis Dom ieg anseer for at være af nogen værdie, naar det gielder om Kirkehistorien, Schønheyder lader jo Natalis Alexander være den yderste Grad af Fuldkommenhed i dette fag. Rohte kan gierne philosophere over Beretninger oversadte i frandsk eller tydsk, kort ieg kiender ingen her der overseer Historien i sin fulde Strækning undtagen De  og vore store Schiønning, hvilken maaskee Professor Schlegel allene kan succedere, fordi han tør alt, hvor skal jeg henvende mig? ingen haver ieg at tale med, Jeg var da dristig nok til at sætte en prøve paa om Deres Høy Velbaarnhed vilde paatage sig den umage at siige mig de feyl De fandt i Udkastet til denne Kirkehistorie paa Dansk, ieg vil saa nødig gaa gandske allene – mig fattes ikke paa Collectanea, den skal snart blive færdig, naar Deres Velbaarenhed først biefalder Udkastet. Jeg kan ikke just heri føre lærde beviiser af grædske og latinske Scribentere, minst om Kietterierne, men maa da i Registeret, som kommer senere, henviise til den latinske afhandling som udførligen og critisk skal behandle de 4re første aarhundreder – skulde Tiiden ikke kunde tillade Dem at siige mig Deres Dom, maa ieg skikke det til Cramer i Kiel, der hidtil har ophiulpet mig ved sin opmuntring til at lade det af mig skrevne trykke, men sandelig veed ieg ikke i det Historiske at giøre forskiel paa Dem og Cramer. Jeg er med uryggelig Høyagtelse

Deres Høy Velbaarnheds underdanige Tiener

N.D. Riegels
Kiøbenhavn d. 28 Febr. 1780
Boendes i Strandstrædet Num: 145

Desuden den Kirkehistorie er et underhaanden befalet arbeyde, disse pleyer sielden at lykkes.

==Til Johan Bülow, 25. juni 1784 (uddrag)==
(fra J.H. Bang 1867, s. 4-5)

Ved sidste Samtale med Hs. Excellence Geheime Raad Bernstorff lod det til, som han ikke misbilligede mit forslag at skrive Kron Prindsens Opdragelses Historie lige til den 14de April, og da at sætte den ved siden af Christian d. Ivdes; thi i sig selv imodsadte synes de dog at have frembragt een Virkning, nemlig landets store Haab og Glands. Christian d. Ivdes haver jeg mesten færdig og tvivler ingenlunde paa at jo Etats Raad Berger i Kiel, vist af Venskab for mig vil forsyne mig med sin Tiids Efterretninger. Dette samme skulde man have fra Etats Raad Sporon nu Conference Raad Pralhans. Geheime Raad Numsen talede jeg herom med i Dag og han meente jeg kunde best henvde mig til Deres Høy-Velbaarenhed, som hafde Ret til at forlange det skriftligen af Conference Raad Sporon, og maatte han letteligen kunde give een skriftlig Beretning fra Aar til Aar hvorledes han haver indrettet sin Underviisning med nøye Benævnelse af de brugte Bøger, og dernæst lade medfølge de af ham selv sammenskrevne Compendier i een eller anden Videnskab. Nytten af dette Arbeyde torde maaske blive større, end man i første Øyekast forestiller sig, da Christian d. Ivdes opdragelse er eet Mesterstykke og Guldbergs Nedrighed overalt fremstikker, i Sporons Villighed til at være hans Redskab. Naar disse beretninger bleve mig igiennem Deres Høy Velbaarenhed tilstillede – skulde jeg snart forfærdige Udkastet, og overlevere Dem det til Eftersyn da de allene er i stand til at prøve dets Rigtighed, og trykke Sandheds Stempel derpaa. Det forstaar sig dette Arbeyde skal fra min side blive drevet med yderste forsigtighed og saaledes at det allene skulde komme Hans Kongelige Høyhed og hans fortrolige til Nytte og Eftersyn

Jeg forbliver 
p.p.

P.S. Condillac, Flechier have jo giordt sig een Ære af selv at forelægge den lærde Verden hvorledes de have opdraget de dem betroede Prindser. Sporon bør ogsaa villig giøre det, men længere end trende Ugers tiid bør ham af visse Aarsager ikke gives – han maatte ellers letteligen kunde retfærdiggiøre sig med antidaterede Breve fra Aarhus&lt;ref&gt;J.H. Bangs note:Guldberg&lt;/ref&gt; og flensborg &lt;ref&gt;J.H. Bangs note: Schack&lt;/ref&gt; og fredensborg &lt;ref&gt;J.H. Bangs note: Arveprindsen&lt;/ref&gt;

==Til Johan Bülow, 29. juni 1784 (uddrag)==
(fra J.H. Bang 1867, s. 5-6)

Det var maaske muligt i følge senere Aftale med Grev Bernstorff at jeg inden føye Tiid kunde komme til at giøre een Reyse, for ham ikke uvigtig – den kommende afbrudne Tiid vilde altsaa ikke sætte mig i stand til alvorligen at bearbyde det omtalte æmne, hvis Udførelses Nødvændighed ingen let kan tvivle paa. Jeg vilde derfor ikke nu forlange derom Audience hos Hans Kongelige Høyhed, men opsætte samme indtil intet hindrer mig fra i flere Maaneder at udarbeyde een for flere Slægter saa vigtig Historie – ikke at tale om at mange Kilder vilde stoppes for mig, naar jeg ikke hafde Befalning at forevise, paa denne venter jeg thi den kan best bestemme Øyemedet hvori Beretningen skal ordnes – Min Reyse i Morgen til fyhn og siden til Lolland sigter ikke alene til at bestyrke min paa nogen Tiid vaklende Helbred – men for og at overtyde den Mand om, hvis Segl jeg skar af til Dem at jeg ikke er minde end betydende hos det 14de Apriils Partie – og J[uliane] M[arie] Dr[onningen] for at vise sin indflydelse, hielper mig allerbest, da hun har sagdt til Signetets Herre at paa hendes forbøn var jeg saa vel kommet fra hende;&lt;ref&gt;J.H. Bangs note: Med 1200 Rd. i Pension&lt;/ref&gt; Hvorved da den forønskede Rende Hest beholdes og ved fraværelsen ligesom bestyrkes.

Grev Bernstorff synes mig i Dag ikke gandske Vel, feberen har [i] Dag meldt sig igien, Himmelen selv give ham Kræfter – kuns han kan styre for os i den underlige Giæring, Keyseren synes at sætte Europa i.

p.p.

==Til Johan Bülow, 3. januar 1785 (uddrag)==
(fra J.H. Bang 1867, s. 6-7)

Ikke vil jeg giøre mig Umage for at trænge igiennem de Vildereder der forfølger mig saa underligen, et lidet forsøg i dette nye Aar haver overbeviist mig om, at mine Venner i Nøden, intet ønsker hellere end at jeg var fraværende. Jeg haver ogssa udfundet et Middel hvorved jeg uden at attraae Embede uden megen Møye kan blive sadt i den Stand paa Landet at kunde være mig selv til Nytte uden at ekle Ministrene. Det er forgives at nogen Minister vil overtale mig til at kalde kroget, ret, den Egennytte, familie Aand, Tydskhed, Uorden biefalder og fortier jeg aldrig. Disse vare ikke Vilkaarene der laae til Grunde i forbindelsen indgaaet 1783. Himmel! Hvorofte har man ikke i de forløbne 20 Maaneder glemt landet for bie Hensigters Skyld.

Overladt mine philosophiske Betænkninger paa Landet skal jeg stræbe saa upartisk som mulig at overlevere Hds. Kongelige Høyhed den hele Historie af den 14de April fra 1780 til dato. Her i Byen møder mig al for ofte smertende Uerkendtlighed fra deres Side, hvor jeg mindst fortiente den, heraf flyder en Tungsindighed der ikke kan andet end standse min Pen.

p.p.
==Til Johan Bülow, 30. maj 1786 (uddrag)==
(fra J.H. Bang 1867, s. 8-9)

Halv udmattet hafde jeg i fredags besluttet at gaae paa Landet for at samle Kræfter, men snart samlede jeg disse ved at see det tilsendte. jeg haverlykkeligen til mit Øyemed uddraget hvert Nummers Kierne. Enhver seer at i Guldbergs meest despotiske tiid de sidste 2½ Aar haver han protocolleret en ubetydelig Deel af sine Sottiser – maaske haver Guldberg taget Staatz Secretairats Protocollen med sig?

Jeg haaber det kan tillades mig oppe hos dem at gjennemløbe Reventlovs Annotata.

findes der i Cabinets Papirerne intet hvoraf jeg kunde øse Efterretninger fra 1766 til 1773 den 9. Marty da Guldberg begynder. Uhrkunden eyer jeg de hielpe lidet.

Nu fattes mig Blot een Ting, og heri maae de endelig være mig behielpelig, enten at opsætte Deres Tanker om Kr. Pr. Opdragelse, og sammes forsømmelse, eller og tillade mig at sende dem et Udkast hvilket da af dem efter Hds. K. H. Villie kan forandres, Dette maatte jeg have for ''i'' Historien selv ved Hielp af denne ubedragelige Kilde atr kunde imodsige de løgne Cabinettet lader Kongen i denne Henseende sige.

Om Sex Uger kommer jeg ventelig igien for at overlevere min Kirkehistorie, da skal jeg bringe en Deel med af den hemmelige Historie. for  at skiule dette mit Arbeyde for andre, holder jeg mig til deres Løfte at de forskaffer mig Høyers Frid. IV. Historie, thi da heder det overalt at jeg arbeider for dennes Udgivelse.

Vores 14 Aprils Historie kan ikke allene blive god, men endog retfærdiggiørende for Kr. Pr. Og os.

Jeg begriber nu ret klarligen hvorfor B[ernstorff] og R[eventlow] ikke vil have mig til Historiographus, Sagen er: de vidste naar jeg saae deres Handlinger under Cabinettet bilver de andre folk, end de lykkeligen bildte mig ind at de vare. De Høystærede Hr. Bodendicl og jeg, vi tør see dem alle, Venner og fiender under Øyne, vi skal glædes over at læse vores Idrætter og Handlinger, naar Hine snart maae skielve, snart nedslaae Øynene
p.p.

==Til Johan Christian Bodendick, udateret (sandsynligvis 1786)==
(fra J.H. Bang 1867, s. 10-11)

[J.H. Bang indleder: Han har faaet Lyst til en formuende Enke, og vil have Bülow skal anbefale ham, da]

Callisen, der, som hendes Læge haver hendes Fortrolighed, og han haver sværtet mig, ja paa detr nedrigste afbildet min Nedrighed den 14. April, her kan ingen igien opreise mit Rygte uden Bülow. --- stem Bülow og alt er vundet. At jeg ikke duer til det politiske, vil en Samtale med Grev Bernstorff snart overbevise dem om. Schack Rathlou haver i sit sidst Brev af 19. August paalagt mig helligen, at melde Bernstorff det jeg havde tilskrevet ham, og da det skal skee nødes jeg til at tale reent ud, og sige ham at han langt fra ikke er ligegyldig for Printzen af Hessen og hans Sager. Jeg vil haabe om de efter denne Post taler ham om mig, vil han vel rose mig men i Hiertet brænde mig. Skeer det omskrevne&lt;ref&gt;J.H. Bangs note:dvs faaer han Enken&lt;/ref&gt; moqverer jeg mig over ham og hans hele slæng og jeg skal troligen sige dem Alle deres daglige Sottiser, hielper det ikke til andet, giør det dem varsomme, og de torde vel lade dem, Bülov og mig i Fred som det benstofianske Partie saa ideligen rider paa. Naar saandanne mærke at man ikke trænger til dem, ere de langt føyeligere, helst jeg haver lov til at tale med, jeg haver og sagt til Bernstorff, fædrenelandet gisber Døde i Møde under byrden af de Mange skiønner løfter for den 14. April om finance Plan og finance Regnskab – og denne Maade at love meget drives daglig. slige Sandheder ere drøie. – Bülow kunde jo foregive at han hafde glemt min addresse, kuns erindrende at jeg opholdt mig i hendes Naboe laug, han kunde jo bede hende at overlevere mig enten, Opdragelsens Historie i en pacque eller et Brev hvori Grev Rohdes Brev var. 

p.p.

==Til Bolle Willum Luxdorph, 2. Juli 1785==
(fra Jens Møller 1823, s. 68-72)

Deres Excellence Høi og Velbaarne Hr. Geheimeraad!

Bogtrykkeren haver ladet mig sige, at Deres Excellence haver under mit Navn ladet fordre følgende Skrift til Kiøbs&lt;ref&gt;Jens Møllers note:...et Brev fra Riegels til Luxdorph, hvori han udøser megen Gift imod Balle i Anledning af dennes Hyrdebrev: ‘’Vei til Hæderlighed’’, hvorimod Riegels – da man ei vilde modtage hans Recension til lærde Efterretninger – udgav et Nidskrift [‘’ Breve mellem tvende venner angaaende Vei til Hæderlighed for Gejstlige’’], som uden Tvivl ledsagede dette Brev...&lt;/ref&gt;; Den Vægt Deres Excellences Excellences Fortienester giver dem i den lærde Verden, ja det høye Trind paa hvilket de i samme staar, vare for mig Grunde nok til at antage dem som dette Skrifts milde Dommer; 14ten Aars Forfølgelse af Bispen imod mig kunde gierne anføres som en Undskyldning, uagtet jeg stedse hidtil haver foragter hans Bestræbelser imod mig, jeg kunde som en fornærmelse føye noget til om hans underlige Skumlerier over eet og andet Kietterisk i min trykte Kirkehistorie hvorved dens Afsætning ikke lidet standses – dog paa denne maade at undskylde mit giordte Skridt, var at give hans domme for megen Værd, skulde man røres over dem? Som Videnskabs Elsker troede jeg at skylde mit fædreneland at vise at man ikke biefaldt Bispens Oplysning qvælende Brev; at man endnu mindre biefaldt hans enfoldige Klage over de tyske Høyskoler og det engelske folk; man kunde lægge til: at tie til hans Skrift er at vise fremmede at vi i Oplysning ere tvende Aarhundrede tilbage. Dernæst maatte Deres Excellence naadigst tilgive mig om jeg hist og her synes for skarp; jeg kiender af Kirke Historien for nøye Bispe Rænkerne til at jeg ikke kraftigen skulde advare mine Medlevende imod dem naar jeg opdager dem – Hvorledes blev Bispen sadt af Kongen til at afpæle Oplysnings Grændserne, hertil maa den danske forstand komme og ikke videre – hvortil da? Over Pauli mindre Breve kan man undvære alle Skrifter naar man haver Bispens forklaring. Vil man læse Indvendinger imod Religionen besvarte, strax skal danske Præster holde sig til Bispens Prædikener og latinske Lære Bog; I Veltalenhed vil Bispen og være Mønster, Sandelig han synes at burde læses af dem der ved at vogte sig for feil vilde danne sig efter store Mønstre Chrysostomus, Asterius, Bossuet, Saurin, Zollikofer. Kort Bispen misbruger høyligen sit Embede anseer han det blot for Egoismens Skiul eller eet Middel til at overtale Præster til eene at læse hans Skrifter. Endnu kommer hertil at aldrig er en Medbroder blevet lumskere angrebet end Bastholm i Bispens Brev, og til 32 Provster paa Kirkemødet i Roeskilde uddeler jo Bispen selv dette uhæderlige Brev imod sin Medbroder – denne Rænke opirrede mig allermest. Thi alt det han siger imod Recensentere er latterligt og vidner om hvilket Sindelag der ligger skiult under hans sagtmodige Ord – Jeg haver ofte Renceseret faar derfore mærkelige Hilsener af Bispen, disse sendes ham her tilbage den ene Høflighed er den anden værd. Jeg troede det stedse mildere med Satyre-blandet Stiik at sige sine tanker om end&lt;ref&gt;Jens Møllers note: “end” NB. Ingen Trykfeil.&lt;/ref&gt; Mand end som Bispen først at giøre Modstanderen til Judas og siden at indslutte ham i sine Bønner til Guds Langmodighed – slige Bispe Bønner have i de mørke Tider været pestførende Skyer for mange Riger – tilsidst haver Balle og Bentzon været enige i at nedsætte Bastholms Navn hvorfore skal da ikke efter gradations Lovene Bispen ligesaavel snærtes som Bentzon de ere begge skyldige i lige Forbrydelse – Jeg haver saaledes blottet mit Hiertes Inderste for Deres Excellence – beder skyldigst at dette Brev efter Giennemlæsning maatte strax sønderrives – Jeg haver stedse troet at intet qvælede mere Videnskaberne end menneskelig Anseelse, og En Mands bydende og indvuggende Tone – have Videnskaberne lykkeligen i Pavens og Geistlighedernes Personer brækket Dumhedens Vælde, da undrer man sig ikke over at man strax stræber at qvæle mindste fremspirende Myndigheds Spire i den lærde Verden – Oplysnings Solen kan jo ikke med sine Veldædige Straaler brække igiennem det tykke Mørke der omgiver Bayren; hvo sammenpakker disse Skyer? blot geistlige – denne Materie er for vidløftig, udleende alle Bispens Bestræbelser for at skade mig tager jeg mig den underdanige Frihed at forsikkre at jeg med uryggelig Høyagtelse forbliver 

Deres Excellences
Underdanige Tiener

N.D. Riegels,

Boende i No. 254. lille
Viol Strædet.
Kiøbenhavn d. 2 July 1785.

P.S. Den Preussiske Minister en videnskabs Elsker haver ofte yttret inderlig lyst til at see Deres Excellences rare samling af Autores Class. torde jeg til min tiener udbede mig naadig tilladelse paa hvilken Tiid vi maattte komme i Morgen eller Mandag.

Jeg troede endnu i gaar at kunde have faaet rettet nogle trykfeyl, men forgieves og her er Aarsagen hvorfor Deres Excellence ikke fik Skriftet i Aftes.

==Til Peter Frederik Suhm, 12. August 1788==
(fra C. Bruun 1898, s. 33*-34*)

Høy og Velbaarne

Her Kammerherre!
De Godes Tal her paa Skue Pladsen bliver alt mindre og mindre. Den Almægtige overøse Dem med al Sundhed og Glæde. Oplysningen, hele Fædrenelandet sukker derom. Fru Lysholm skrev mig ret bedrøvet til om Deres Sind, for alting lad det ikke nedslaaes, men det er haardt ar erindre Dem om Deres Tab&lt;ref&gt;C. Bruuns note: Fru Karen Suhm var død den 11. Juli 1788&lt;/ref&gt;.
Viis mig den Godhed og und denne Fortale Deres Opmærksomhed, og tillader Deres Tid Dem det, da sig mig om De ikke finder det rigtigt at tale den physiske Opdragelses Sag som Grundvolden hvorpaa al moralsk Forfinelse skal grundes, alle vore moralske Evner ere jo blot physiske forfinede.
Sommeren er for varm til deri at anatomere, dog giør jeg mange forsøg paa dyr, der alle sigte til dette foresadte Oyemeds Opnaaelse. Naade virkninger, Bønnens Kraft, Catechismi Vælde, Omvendelsens Umulighed er noget underligt, som den philosophiske Anatomicus ikke kan begribe. Just derfore maa han stedse kiempe med Theologerne der  finder alt daarligt, der strider imod deres ensidede vrantne Kundskab uden for deres vedtagne Indsigter. Man haver skrevet mig til at Kongen af Sverrig haver tilbudt Kayserinden Fred endog i en bedende Tone, det er vel ikke sandt. Ahnelser tør man ikke troe, efter disse skulde Rusland og Sverrig ikke have Kræfter til at udholde Krigen med.
Med uryggelig Høyagtelse forbliver jeg Deres Velbaarnheds

Tienstskyldigste Ven og Tiener

N.D. Riegels

Vestensborg pr Nykiøbing
Paa Falster d. 12 August 1788.

==Til Peter Frederik Suhm, 30. november 1790==
(fra C. Bruun 1898, s. 34*-36*)

Høy og Velbaarne
Her Kammer Herre!

Aldrig følte jeg større Glæde, end da Geheime Raad Walmoden forsikkrede mig om Deres Sundhed og Munterhed. Gid disse, Livets sandeste Gode, i en lang Række af Aar aldrig maa forlade Dem. Det er efter Deres Raad at jeg vil give i Trykken hvad jeg haver om Christian den femte og Friderich den fjerde, Vi Danske maa i alting sige Noget er bedre end intet. Med Christian den femtes Historie kan jeg begynde Trykningen til Paaske. Jeg haver i Udarbeydningen lagt Hendrich d. Ivdes Historie af Pierrefixe til Grund. Men hvor vanskeligt at sige noget klogt om Finanzernes Forvaltning, og Videnskabernes Tilstand under en Regiering, hvor Bestyrerne selv ikke kiendte noget til disse Ting. Skulde Deres Velbaarnhed ingen Brev Vexling have enten fra Statholder Ahlfeld, General Ahrensdorff, Geheime-Raad Moht, Geh. Bolle Luxdorf, Stadtholder Güldenlöwe, Dronning Sophia Amalia, eller nogle forordninger fra 1670 til 1683, hvilke af Delene hensigtende til Christian den femtes indvortes Regiering, som enten Skatte Beregning, Told Intraderne eller Antallet af Coffardie Skibene o.s.v. Deres Velbaarnhed maatte have, kunde de sikkert sendes mig med den lollandske Post med Udskrift Trykte Sager.
Min Sal. Fader haver efterladt mig rare Samlinger til den ældre og nyere danske Statistik, hvoraf sees at Magnu Durells Relation til Dronning Christine om Dannemarks Indtægter ere anførte paa Beram for  dog at sige noget. Hans Mantal er derimod rigtigt, siden det efter anstillede Forsøg synes meget troværdigt. Saaledes stemmer det til Punkt og Prikke med det Mantal, Printz Christian 1643 skikkede sin Fader over Falster og Lolland.
Mit Liv haver jeg inddeelt i trende Dele, om formiddagen pusler jeg med den svage, forædte og af Adspredelser fortumlede Christian den femte, om Eftermiddagen træde Rotter, Katte og Hunde i Monarchers, Ministres og Bispers Sted, hvor tørre ere ikke disse imod hine? Den største og bedste Deel er opoffret min Henriette. Det er ikke liden Lettelse for Sielen naar saddan en betydelig Deel af Nerver, som de Kierligheden haver Magt over, staae under en god Kones Herredømme. Det beste Instrument forstemmes, naar for mange spiller paa det.
Jeg kan ret fornøye mig over de mange Skabere Kiøbenhavn er fuld af, alle skabe af usundt Materie eller af intet. Printz Carl vil giøre af en Printz en Admiral. Bernstorf af adelige Holstener dulige Embedsmænd i Dannemark. Schimmelman af Pialter Guld og Sølv. Reventlow af Fæevandte Bønder, kyndige, sædelige og ærekiære Borgere, og det som al Skabning strax, ikke engang bruger 6 dage dertil. Ligeledes agter Colbiørnsen at omskabe Jyder, ney just Jyde-Proprietairerne agte med deres privilegier i Munden og en Bonde i Lotterie, i hver Haand at møde Colbiørnsen med Stevne Maal og Tingsvidne lige for Guds Domstoel. Her vinder vist Colbiørnsen neppe her paa Jorden, hvor Geh. Brandt og Bernstorff ja Reventlow selv tale Adelens Sag. Politiemesteren vil og være med iblandt hine Pottemagere, han vil af forfattere dreye Skiødehunde, der kan slikke Ministrene hvor de vil have det. Ærede jeg ikke Politiemesterens gode hierte, hafde jeg ikke selv trukket ham hiem, hans politiforhør over Julemærkerne skulde blive ham dyr. Manden er svag, ustudered, elsker høyere Ministres Smiil end Sandheds.

Næst min underdanige respect til hendes Naade haver jeg den ære med uryggelig Høyagtelse at forblive

Deres Velbaarnheds underdanige Tiener

N.D. Riegels.
Nykiøbing paa Falster
d. 30te November 1790.

==Til Peter Frederik Suhm, 14. December 1790==
(fra C. Bruun 1898, s. 36*-37*)

Høy og Velbaarne Hr. Kammer Herre!

Inderlig var min Glæde, da jeg af Dem selv erfoer Deres Helbred og at De gik ordentlig i Seng, troe mig Søvnen før Midnat er ulige vigtigere end man forestiller sig. Mange Gietninger kunde anføres om Luftens Electriske Dele, Seige Dele, og uendelige vandagtige tunge Partikler, som Solens længere frastand fra vores Atmosphære er Skyld i, og hvorledes Lungerne der for endeel meddeler vores Blod de for vores Sundhed passende Dele af Atmosphæren just arbeyder herpaa ved Søvnen, og at denne maaske er en Hvile for Lungerne. Saameget tør jeg med Vished raade Dem, at De hafde ingen urolig Søvn at vente, hvis Luften i Deres Sovekammer er tempereret, og om De i en Krog hafde staaende enten en balle vand eller Iis, til alle Aarsens Tider. Var jeg creeret Doctor, talte jeg med Vished, men nu som et uskabt Væsen tumlende mig i mit Intet, kan mine diætetiske Raad ey være af Vægt. Imellem os haver dog Forsøg paa Dyrenes Søvn og Lunger frembragt slige overbeviisninger hos mig.
Naar Canceliet bliver fisker Kierling, nødes snart Kongen til at kysse den første fisker Kierling, Canceliet hver sin og Politiemesteren dem alle. Ildesindet er da Julemærkernes forfatter&lt;ref&gt;C. Bruuns note: Riegels udgav: ‘’Julemærker fra Landet og Byen’’, Kbh. 1790&lt;/ref&gt;, frækhed er den Aand han besieles af. Regieringsringen handler tvertimod Julemærkerne, den sunde fornuft afsiger dommen, ikke jeg, men Canceliet maatte maaske rødme ved at høre den. Hvorfore mon Canceliet ikke taget fat paa mit Brev til Procuratoren og besørger Sag anlagt. Jeg ksal bede Politiemesteren om at indlevere dette Brev i Canceliet. Aldrig haver nogen vovet at sige prosit til et helt Consistorium, uagtet det haver nysset høydt nok under hver Konge.

Min Broder Capitain Riegels, en god mathematicus og virkelig vel belæst Mand, der vis vil æres af Dem, naar De kiender ham, overbringer Dem dette Brev, tillige haver jeg bedet ham om at tage de manuscripter ud, som jeg ønsker mig til Christian 5s Historie.
Dette Arbeyde hafde jeg aldrig paatage mig, hvis ikke en Qvart kaldet Christiani 5te Historie var faldet mig i Hænderne i Manuscript som indeholder gode Materialier. Og nu med Kammer Herrens Hielp skal jeg stræbe at levere noget, der alletider er bedre end intet. Udenlandske Sager agter jeg for Danmark for mindre vigtig end indenlandske, og her møder stedse gode forordninger, men ingen Overholdelse, ingen Execution.
Næst min og min Kones underdanige Respect til fruen, haver jeg den ære, med et oprigtigt Hierte fuld af de varmeste ønsker for Deres Velbaarnheds uafbrudte Vel og Helbred i mange Aar, at forblive

Deres Høy Velbaarnheds underdanige Tiener

N.D. Riegels
Nykiøbing d. 14 December 1790.

==Til Frederik Thaarup, 9. februar 1791 (uddrag)==
(fra Niels Christian Øst 1835, s. 331)

Fra Nyekjøbing paa Falster, d. 9. Febr. 1791.
Saa meget synes dog Oplysningen i vore Tider at have vundet, at den ikke allevegne kastes uhævnet i Lænker. Var den ikke utrættelig i sin Natur, siden den nedstegen fra Himlen allene arbejder for Evigheden, maatte den snart mistvivle i Danmark at kunne gavne. Endog De haver vist allerede ofte følt i stille Ensomhed Oplysningens Vederqvægelse, naar den opmuntrede Dem til, trods alle Vanskeligheder, at arbejde paa dens Forherligelse og Grundfæstelse. Sandelig, jeg haver ikke Barm for Smiger, men Deres Statistisk haver underviist, moret, og qvægnet mig. Deres Kjerlighed for det Sande, for det Heles Vel, fremlyser saa ofte af Deres Skrift, ja Deres Iver for Oplysnings og gode Sæders Udbredelse havder gandske indtaget mig. Lad for Alting ikke Deres Magasin standse. Men, Høistærede! tilgiv mig min Daarlighed, der afskyes af Ministre, at jeg vil anatomere mit Fædreneland, som mine Dyr. Oplysning vil jo, at man ikke maa taale Mysterier. At vide: Hvorfor? er jo Sejersfanen man skal skride under. Nu nogle Spørgsmaal, som De allene kan besvare mig. [...] &lt;ref&gt;Niels Christian Østs bemærkning: Det første af disse Spørgsmaal angik den i Ths. Statistiks 1ste Udgave S. 294 hensatte Liste over Statens Indtægter og Udgifter. Riegels sluttede Spørgsmaalet saaledes: “Eggers veed det, men har faaet den afdøde Kakke-Dues Sukkerbrød hos Grevinde Schimmelmann, og er taus, som hans Svigerfader.” De andre Spørgsmaale angik Christian d. 5tes Finantser.&lt;/ref&gt;

Deres Skrift haver indgydet Fortrolighed til Dem, neppe vil De fortørnes over denne Virkning

==Til Frederik Thaarup, 1. marts 1791 (uddrag)==
(fra Niels Christian Øst 1835, s. 332)

Nyekjøbing, d. 1. Marts 1791.

De slipper mig ikke saa let. Endeligen maa De paa nogle Dage med første Post sende mig: Fortegnelsen over Statens Udgifter for 1691. Det er vist den, som blev brugt til at styrte Overrentemester Brandt med. Ikke kan De nægte en vildfarende Skippet et Søkaart&lt;ref&gt;Niels Chirstian Østs note: Fortegnelsen blev tilstillet Riegels. Det er den som i hans Skrift: ‘’Femte Christians Historie’’, s. 551-587 er indført.&lt;/ref&gt;. Jeg haver kun lovet femte Christians Historie, som en Indledning til fjerde Frederiks, og saadan er min bleven. Danmarks Archiver maae ikke tro, at de ere istand til at forsyne pragmatiske Historikere. Naar ti Aar forløbe med at finde det Sande i Archiverne, saa er Lysten og Alderen borte til at skrive Historier philosophisk. Kuns saare faa Aar haver den mandlige Alder physisk Styrke til at være sand Historiker.

==Til Peter Frederik Suhm, 25. oktober 1791==
(fra C. Bruun 1898, s. 37*-38*)

Høy og Velbaarne Her Kammer Herre!

Ved en Hændelse reddede jeg denne anden Deel af Jacob Sachons ikke almindelige Udgave af Virgilius fra at friste samme Skiebne som Æneidos at foræres af Præste-Konen til Bønder-Konerne for at sættes paa Kiste Lougene. Maaske De vil unde den Plads i Deres Bogsamling. Præsten, der sidst eyede den, kunde ikke andet end opvække Forundring, han havde 400 Vidner paa coitus, han hafde forrettet hele Sognet igiennem. Da disse ikke vare uden enkelte, forblev han som en kydsk ubesmittet Præst i sit Embede.
Torde jeg udbede mig en liden Tieneste, at De vilde gennemløbe nærværende Correctur Ark af femte Christians Historie, men ey at lade nogen Skriftborer eller Skrift Kag Pidsker faa dem at see, og da at sige mig Deres Tanker derom. Af Fortalen vil man erfare, hvorfore jeg ikke citerer Skrift for Skridt mine Kilder. De trykte Bøger ere faa, som kunde fortælle om femte Christian, disse kiende enhver. Af Haandskrifter fortæller jeg en Deel, og hvorledes her citere Lapper, Calendere, Obskrifter i Postiller og Psalm-Bøger, Kirke Bøger etc. Hvorfore kan man ikke have samme Ret som Suetonius, Salustius, helst jeg kun skriver Forsøg til en Historie, der er strax villig til at forandre det Fortaldte, naar bedre Grunde fordre det. Haver jeg skrevet noget friemodig er det begribeligt, siden jeg som Bonde ikke saae at Bonde Standen var ved Souverainiteten nærværende, ey heller af samme høstede mindste godt.

Deres Velbaarnheds Biefald vilde gandske opflamme mig til at fortfare med at arbeyde paa fierde Friderichs, hvor jeg blot er Høyers oversætter og abbreviator.
Næst min Henriettes underdanige respect til Deres Velbaarnhed og Hendes Naade forbliver jeg med uryggelig Høyagtelse

Deres Velbaarnheds underdanige Tiener

N.D. Riegels
Nykøbing paa Falster d. 25 Octob. 1791.

Naar disse Blade mig sendes, skal nogle friske være følgagtige, hvis deres læsning maatte behage.

==Til Peter Frederik Suhm, 16. november 1791==
(fra C. Bruun 1898, s. 38*)

Høy og Velbaarne Hr. Kammer Herre.

Da De yttrede formodning at jeg gik femte Christians Character for nær, da viis mig den Tieneste efter at have læst disse sidste Ark om jeg kunde den historiske Sandhed uskadet lade ham vederfares større Ret.

Jeg er med Høyagtelse
Deres Velbaarnheds underdanige Tiener

N.D. Riegels
Nykiøbing d. 16 November 1791.

Jyden kalder ikke uretteligen flad-luus Præste Krebs, det værste er at deres Nid, Liv, Roes, Bagtalelse er ligesaa ubehagelig, ligesaa vedhængende. Mourier fordrives ikke uden med unguentum Neapolitanum, smør lidt paa Gehren, der fandtes vel og nogle Capellaner der kunde trænge.

==Til Frederik Thaarup, 25. november 1791 (uddrag)==
(fra Niels Christian Øst 1835, s. 332-334)

Nyekjøbing d. 25. Novb. 1791.

Mag det saa, at jeg kommer i Forslag som en af de Commissarier, der skulle eftersee de nu med Bønderne trufne Foreninger om Hoveriet. Tro mig, Bønderne blive ved disse gjorte til meget bundne Slaver; det vilde være let for mig at bevise, naar jeg dertil blev kaldet. Opdraget paa Herregaarde, meget vel bekjendt med disses Underfundigheder, og for Bonden trykkende Rettigheder, føler jeg Kald til at kunne nytte mit Fædreneland. De kan jo ikke tabe ved at bringe mig i Forslag hos deres Venner i Kamret. Jeg skulde lettelig i Trykken kunne bevise min Duelighed til denne Commissions Udførelse. Lyst til at være nyttig opmuntrer mig ene til at bringe mig i Forslag. Alle Landcommissarier, enten selv Proprietairer eller til Proprietairerne gjeldbundne, kunne visselig ikke mandigen og uegennyttigen udføre denne Revision, hvorpaa Nydelsen af den skjenkede Frihed saa meget beroer. 

[...]

Aldrig have Videnskaberne viist sig mere glimrende end i Nord-Amerika; de begynde der som fordum da Aristoteles tog fat paa dem. Frie fra Meninger, Systemer, Vaner, Navnes Myndighed gaae de lige paa Spor, med Frihed og Styrke i Sjelen, efter Sandhed. De søge denne, hvor den er at finde, i Naturen. Min anatomiske Afhandling ''de usu glandularum superrenalium in animalibus, nec non de origine adipis'' haver trængt til Philadelphia. Jeg har lært den store Natur-Philosoph Rush&lt;ref&gt;Dr. Benjamin Rush, medunderskriver af den Amerikanske Uafhængighedserklæring&lt;/ref&gt; der at kjende. Nu haver jeg en Afhandling for: ''de philosophia Erinaceorum''. Denne skal endnu mere aabne mig Vejen for lærd Bekjendtskab i dette lykkelige Land. Sært er det, at man i sit Fædreneland skal miskjendes. Vel skrige Lægerne i Smug imod min Recension i ''Kritik og Antikritik'' (9de Hefte 1791) Nr. 8 s. 116 over Andre. G. Alexander Kølpins Afhandling ''de placenta prævia in partu'', men see om de gjendrive mig offentligen. Aldrig skal jeg meer melde mig hos vores danske Natur-Selskab. Min Afhandling om Sælhunden forglemmes reent&lt;ref&gt;Niels Christian Østs note: Denne Afhandling blev siden trykt i Naturhist. Selskabets Skrifter 2den Deel, rec. I l. Efterr. 1793 Nr. 53&lt;/ref&gt;, og tænk: man vil ikke rette Præste Piatten om Sælhundens indvortes Dele efter min, men heller udgive denne forkortet. Jeg forudseer, at jeg i Tiden nødes til paa Latin, naar jeg udgiver ''Philosophia Phocæ'', at redde min Ære imod dette Selskabs Direction.

[...]

Efterskrift: Svarer De mig intet, er jeg vis paa, at Ingen fandt mig duelig til at være Commissair, ligesom saare faae fandt mig duelig til Bibliothekarius og Historigraphicus, fordi jeg ej forstod mit Modersmaal, Arabisk og Tydsk, og fordi jeg saa inderlig elskede Sandhed, hadede Privilegier, Pensioner, Chatol-Ranerie, og Skjørte-Fortjenester phosphoriske Glands. – Vil De forsikre mig inden tvende Postdage at disse Blade&lt;ref&gt;Niels Christian Østs note: Nemlig af hans ''Christian den 5tes Historie''.&lt;/ref&gt; kan være læste af Dem og den gode Notarius Publicus Schmidt, sendes De dem paa Vilkaar, at ingen anden Dødelig seer dem. Siig mig begge oprigtig, kan vel nogen anfalde mig for det jeg haver skrevet, jeg haver jo ikke skabt den forbigangne Tid? Hvad kan jeg for, at det er galdegrønt for mig, som er glindsende og behageligt for andre? Mit Correctur-Exemplar seer De selv jeg ikke kan undvære, til derefter at giøre Register, Tillæg etc. Gjennemgaae det strængt, deres Dom er mig vigtig.

[Niels Christian Øst: Resten af Brevet er om en Ansøgning fra nogle Bønder angaaende en Udskiftnings-Sag.
I Thaarups Svar paa dette Brev meddeeltes Riegels nogle Betænkeligheder, som han og Schmidt havde ved ''Christian d. 5tes Historie'';f.Ex. ved S. 405, hvor imod Commerce-Collegiet yttres en Beskyldning, der syntes vel saa betænkelig som Heibergs Yttring om Holmen; - ligeledes hvad der S. 421 bemærkedes: “kan vor oplyste Tids Rentekammer endnu lægge Skatter paa efter det urimelige Ord: Hartkorn, da maa Himlen vide, naar Oplysning skal virke paa dette Collegium.” Man gjorde ham og opmærksom paa den Mængde Trykfeil i Skriftet, og deriblandt nogle slemme.]

==Til Peter Frederik Suhm, udateret (sandsynligvis 1794)==
(fra C. Bruun 1898, s. 38*-40*)

Trofaste Velynder!

Tiden haver næsten med Jomfru Maria det eneste tilfælles, at den er evig svanger, føder evig og man veed ikke, hvorfra undfangelsen med, eller uden Stød kom. Utrolige Ting have i vores Taushed udviklet sig. Vi have seet hele folkeslag, før Vellystens forkielede Maddiker, at blive til glubende Tygre og Havheste, - og disse dyr at tale saa ypperligen om friehed og dyd – midt imellem Bajonet Orden og lydighed see vi Konger forjagne og hele drifter af Polakker med deres Heste og oxser at drives til armeerne. Hvor afskyeligt det franske folk der dræber en kronet drukkenbolt – Hvor ærværdigt de trende kronede Hoveder, der med Alliancer kagpidsker Polens Konge og jager ham ud af sit land – I Pohlen fattes der ikke paa Guds Engle Adelige Jorddrotter, de skulde med gloende Sværd vogte at Synderne ikke køre ind i Paradis – Gud veed! hverken Kayserinde Catharina eller den gudfrygtige Kong Wilhelm ere Syndere – De fordre af mig Beskrivelse over Waldemars Rudera ved Wordingborg. Opholdende mig hos Stiftamtmand Juul i Lolland paa nogen Tid, kan jeg ikke gandske opfylde Deres Ønske. Ey heller veed jeg hvorledes De ønskede Efterretningerne. Som en sand Ven af Waldemars Efterfølger Kammer Herre Calmette, kunde jeg i Sommer indhendte der paa Stedet de allerudførligste. Kortelig kan jeg blot melde Dem hvad der er at see ved Wordingborg –

1. Basin for hans Flaade, der var bedækket med Fæstningsværker.

2. Et overmaade stort Vagt Taarn, hvorfra Fienden kunde sees langt ude i Søen.

3. Wordingborgs Slot med alle sine Grave og Udværker.

4. Hans Nyeboder paa Knuds Hoved, eller Matros Baracquer, hvorfra hans faste Søe-Folk hafde frie Huus, Jord og Hauger at dyrke.

5. Hans betydelige Lande Veye.

6. Canalen fra Wordingborg til hans frilles lystslott Gurre, hvori han, plaget af podagra og chiragra, blev i en Baad trukket af en Hest for at faae hos hende fordelende og opvarmende Raad. 

Naar De nu melde mig hvorledes De befale disse Efterretninger Dem meddelte, skal jeg giøre alt hvad jeg kan for at indhente dem.
De Manuscripter jeg ikke uomgiengelig bruger til fierde Friderichs Historie skal visselig med Skibsleylighed blive sendt.

Min Kone og hendes tvende Drenge leve vel og fornøyet. Det er snart svigefuldt med Børn i vore Tider, hvor Egge Stokken er enrolleret eller sadt i Requisition. Glad er jeg ved at have tvende Drenge, den ældste lærer at være Hiulmand – og at flye Præster som Bussemænd. Jeg troer han bliver meget gudfrygtig, siden han begynder saa tidlig med Overtroe.
Noget er bedre end intet, er alt det, der kan siges om fierde Friderichs Historie. Og De have Ret, at de længes efter Fortsættelsen siden Berlingianerne haver afmalet den som Praxiteles’s Venus NB at jeg er Konstneren og fordums Fru Brigaderinde Ros den Venus ieg hafde udarbeydet.

Iøvrigt haver jeg blot tvende Øyemede hvortil jeg med al min Pønsen stræber. Det er til Noorets udgravning og Ret at lære fittets Oprindelse, Nytte, Sygdomme og Helbredelse at kiende – Mine historiske Arbeyder udfylde blot den Tid hine Arbeyder levne mig. Et vist Selskab vilde for min Afhandling om Huudlungerne have mig til Doctor Medicinæ, men da de ikke vilde giøre mig til Doctor philosophiæ animalium, vilde jeg ikke blandes ind mid i Charlatans Hoben. De kan troe mig, Grouvelle er ingen Dumrian, han er ret besielet af Videnskabernes høye Værd og Vigtighed. Balles Psalmer og den nye Lærebog bevise det samme at være den herskende Smag hos os.
Endelig have vi faaet en dansk Zollikopher i Capellanen Clausen, og derfore maa han leve af 200 rd. aarlig, og prædike for Masser. Jeg haver opfundet et Tale Rør igiennem hvilket Jeg kan tale med Masser alen uden at røre Forstanden eller Hiertet. Sproget haver jeg lært mig selv af nye Kooge Bøger, og siden jeg taler dette Sprog, bagtales jeg af ingen Præst. 

Min Kone udbeder sin Respect formeldet til Hendes Naade, og næst at tilønske Dem varig Helbred og uafbrudt glade Dage er jeg med sand høyagtelse

Deres underdanige Tiener

N.D. Riegels

Høyet paa Falster pr. Nykiøbing&lt;ref&gt;C. Bruuns note: 1794?&lt;/ref&gt;.

Jeg helbreder ogsaa Syge – Gaae De med blaadt Bay paa Deres smertefuldeste Steder og lad Dem indrive over gløer, oleum medullæ equin: fortsat med noget calomel og opium, De skal opleve sære Forandringer. Disse ting formaae at helbrede den Syge sit Huude og at rense Huudlungerne ved at fremkalde den i chiragra og podagra saalænge qvalte Huududaanding.
Medicamentet er mit eget Opspind, men sandelig probat, helst naar frisk luft dermed forbindes.

Hvorledes kan man med faa linier forlade en Suhm. Jeg længes ret efter at fordrive behagelige Timer hos Dem. Men Aristocraterne gaae jo efter mig med Mølle Stenen – og Præsteren raabe jo see her er den fra hvilken foragelsen kommer. 

==Til hofboghandler Simon Peter Poulsen, 28. Januar 1794==
(Fra Niels Christian Øst 1824, s. 346-347)

Min Herre!

Deres Iris haver på. 323 fældet en haard Dom over mig. Det er en Vanære for mig at være iblandt de Autorer Baden laster, spotter, overspidser, overspyer, banker, fodser. Vil de bruge medfølgende? Er det dem overladt at gjøre dermed hvad dem lyster. Hvorfor Professor Tode hader mig, begriber jeg ikke. Jeg ærer ham for meget til at spørge ham offendtlig hvorfore han kaster de Castanier efter mig, han haver for Andre taget ud af Ilden. Tale de med ham, da siig ham, at jeg erkiender ingen anden Regent end Sandhed, enten saadanne findes i en Rotte, Pindsvin, blaa Ridder, Kayser, Pitt eller Marat Mirabeau og Robertpierre. Saadan haver jeg nu i 16 Aar viist mig for det danske Folk som Forfatter. Alvorlige Ting lader sig ikke mere trykke, værdige Afhandlinger Om Fidtets Oprindelse, microscopiske Iagttagelser, nævnes end ikke af nogen recenseet. I Naturhistorien, som om Dyrenes Naturphilosophie vil de vel ikke trykke paa Latin og give mig for Arket hvad dem lyster? meget beder jeg Gudenraht at hilse, maatte deres Bud bringe medfølgende hen til Professor Vahl. 

Jeg er med sand Høyagtelse

Deres
Tienstskyldigste Tiener

N.D. Riegels

Høyet d. 28de January 1794.

Det er for mig ubegribeligt at ikke Boghandlere de som handle med indelandske og udenlandske Skrifter ey kan blive indbyrdes enige at sende tvende Lærde de vigtigste nyeste Skrifter til recension, at vi dog kunde faa acta eruditorum hos os. Jeg vilde paatage mig den Historiske og Anatomiske samt philosophiske og pædagogiske Deel. Skrifternes Indhold, ingen Hudfletninger eller Drenge Flaggren.

==Til hofboghandler Simon Peter Poulsen, 5. Februar 1794==
(fra Niels Christian Øst 1824, s. 347-348)

Høystærede!

Erfarenhed lærdte mig, at ikke Tyve Aars Flid anvendt paa at kiende Alderdommen, Naturen, og Cansler Baco, have kundet forskaffe mig Agtelse iblandt danske Skriftdommere. Jeg ved ikke hvorledes de Skrifter skal være for at kunde behage som nu skal skrives. Meld mig om Afhandlingens første Deel som herved sendes er dem til Behag. Lad den sande lærde og skarpsindige Gudenrath gjennemsee, rette og forbedre dem som han lyster – de vilde melde mig med et par Ord om de ønskede fortsættelsen da jeg skal reenskrive den. Overalt slet de selv ud hvad dem ikke synes passende i det jeg sender dem. Brevet til Tilskueren er noget ubehøvlet Bondespøg og derfor gandske vist mishager. Bruges det ikke, ombeder jeg mig Brevet snarest muligt tilbagesendt. Nu er jeg i deres Gield for Iris – og igenre ønskede jeg nogel af de nyere Skrifter , men Aristocraterne forfølge mig uden Lige – og det skal blive lagt for Dagen naar jeg trods dem haver skaffet 100 nye Familier rigelig Ophold af Land vundet fra Havet. Naar jeg da faaer mine udlagde Penge til dette Store forehavendes Begyndelse, kan jeg nok betale. Lev vel og tro mig

Deres
Hengivne Ven og Tiener

N.D. Riegels.

Høyet den 5te February 1794.

==Til hofboghandler Simon Peter Poulsen, udateret (sandsynligvis marts 1794)==
(fra Niels Christian Øst 1824, s. 349-350)

Høystærede!

Jeg sender dem Quintessencen af 24 Aars Flid. De sende mig ikke en Skilling, i hvor meget jeg just i denne Tid trænger.
Dannemarks Ulykke er stor, kiende de nogle af de forudlykkede da meld mig noget hvis de skrive&lt;ref&gt;Talen er sandsynligvis om Christiansborgs brand 26. februar 1794.&lt;/ref&gt;. Spørg efter Conference Raad Nielsens og Hr. Bodendicks Skiebne samt Politie Mesterens, her sige man dem qvalte af Røgen.

Lev vel og tro mig uforandret
deres hengivne

N.D. Riegels.

==Til hofboghandler Simon Peter Poulsen, 9. April 1794==
(fra Niels Christian Øst 1824, s. 350)

Høystærede!

Hvis ikke Ildebranden havde reent forvildet den Kongelige Casse der skulde opfylde sit Løfte til mig, skulde jeg ikke anmode dem om med første Post at sende mig nogle Penge. Folkelønninger forestaae mig, og i denne Skynding veed jeg ingen andenstedst at tye hen end til dem. Vil de have godt af Min Pen maa de hielpe mig denne Gang – Hvis ikke taber jeg reent lysten til at bruge den, naar den ikke engang formaar at redde mig af en saa liden ulejlighed. Min Brev Vexling med franske Lærde ligger til Grund i denne Oversættelse og det efterfølgende er vigtigt – som og dette er det. Sandelig uvigtigt skal de ikke faa fra min Haand, Natuur Sandheder og ikke Smaaheder fængsle min Granskning.

Altid deres
Hengivne Ven.

N.D. Riegels.

Høyet den 9de April 1794.

Ombedes Brevene til Politie Mester og Bogtrykker Holm saasnart muligt Venligst besørgede.

==Til hofboghandler Simon Peter Poulsen, 8. Juli 1794==
(fra Niels Christian Øst 1824, s. 351. Brevets original findes på Tartu Universitetsbibliotek som har indscannet det i PDF-form [http://www.utlib.ee/ekollekt/autograafid/r/riegels.pdf her])

Høystærede!

For 4 Rdlr. Arket kunde jeg ikke sætte mine Livs Kræfter til. Grandskning lider mere paa Nerverne end Oversættelse, og hverdags Tale og Snak indførdt i Skrifter. Andre Boghandlere vilde give mig 7 Rdlr. for Arket. Altsaa hvis de vil have mere fra mig faaer jeg dog noget til Gode. Hr. Wolf beder jeg meget takket for hans gode Correctur. Naar han er vejledet af nærværende latinske Afhandling udbeder jeg mig den tilbagesendt. Det er ingen Tab for Danne Mark, at de kan ringeagte mine Skrifter, da de have bedre Skribenteres Arbeyder at vælge imellem.

Altid deres
hengivne Ven

N.D. Riegels.

Høyet den 8de July 1794.

==Til Peter Frederik Suhm, 29. oktober (sandsynligvis 1794)==
(fra C. Bruun 1898, s. 41*-42*)

Sande Velynder!

Ikke mindes jeg nogensinde, at have med saa megen Glæde læst, ja atter læst et Brev som Deres. Af Deres Siels Munterhed slutter jeg til Deres Legems Sundhed. Udødelig er De, mens at De maatte vandre mange Aar iblandt os. Med Dem nedstyrter al Oplysning i Danmark i evig ligegyldighed. De allene holder den i Veyret. Her have nogle Bisse-Kræmmere bragt følgende Rygter: At Sorøs Acadamie burde forlegges til Exerceer Huuset i Gothersgaden, at hele Universitetet skulde indlemmes i Guld Huuset. Man fik da til Priis Materier i Mathematiken. Hvor mange triangler gaar der til et Par Buxer. I Medicinen. Er ikke Frottering med Hassel Stokke det sundeste for hele absorptions Systemet. I Physiologien. Om ikke Hiernen kunde saaledes med Traade fra Ungdommen omgives, at man kunde ved Hielp af disse regiere den blot ved at sige om igien og at trække i Traadene. Men Spøg tilside sadt, saa haver vores kiere Fædreneland aldrig været barbariet nærmere end nu man taler i hver en Vraa om Oplysning. Man sagde mig engang, den Conference Raad er en oplyst Mand, jeg kom ikke længere end i Forstuen, der skinnede nogle gamle Silde Hoveder og jeg hafde nok. Ingen bedømmer min Mening om fittets Oprindelse, ingen læser min Afhandling ‘’de inspiratione et expsiratione cellulosa’’. Ingen vil have min grandskende Dyr Beskrivelse i Trykken. Alle Naturphilosophiers Arbeyder hvile, uden i Breve til Lærde, de moere sig dog med mig. Fierde Friderich er den triste sire, giver jeg ham ledebaand vil han gaae end og falder over sine egne tombede Been. Giver jeg ham faldehat paa, troer han det er Nordens tredoppelte Krone og da er han selvklog, uregierlig og stedse gnisk. Naar jeg undtager Høyers fortieneste af de Holsteenske Stridigheders Historie, er hans Historie om Fierde Friederich høyst mager. Lidet haver han om landvæsenet, intet om Videnskaberne, jeg maa være glad ved min fader og de haandskrifter jeg selv nu i 9 aar haver kundet rapse fra Urtekræmmere etc. I de som De sendte mig vare dog nogle Perler. Jeg skal skrive den saa godt jeg kand. Smiger skal vist ikke være Haarene i min Pen.

Alt tilsendte og laante skal rigtig blive erkiendtligen tilbagesendt. Tael nu et godt Ord for mig hos Kal, jeg skrev ham paa deres Ord til om at laane mig Høyer. Var Bülow den han lod til at være? Maaske Bonden i Høyet kiendte ham. At han foragtede og forfulgte mig, moerede mig stedse ligesaa meget som at Baden nu paa engang tog mig op fra 3die lectie og giør mig til dux i Mesterlectie, lærer mig Rhetorica, logica verborum, Æstetik paa en advarende Maade for hele lection, som ikke allene baske sig træt paa mig med sin og Kones ferle, harker og spytter paa mig, slaar Hatten af mig og siger omsider nu kan I have lov. Ikke agter jeg at svare denne værdige Olding noget, det glæder mig oprigtigen, at han ved at læse mig sparer at kiøbe squilla. Vil De kiøbe Chimærer for godt Kiøb, sælges de indbundne i november Maaned hos Boghandler Malling.

Borgia haver sendt mig Systema Brahmanicum, dette med alphabetum tibetanum, sammenlignet og eftersporet i Manichismum, kunde bevise hvor underlig Traditionen kan blive ukiendelig. Jeg gad skrevet Systema Bamamnnicum Lutheranense. Jeg haver en Brahmaner, der haver 150 Gies inde at fede, hvilket herligt ævnesystem.

Franzosen blev endnu ikke opædt: ney det gik hastigere at æde Polakker, disse drak man fordum, nu fortæres de paa alle maader. Smuk ligevægt at eye de ¾ af Verden. Bernstorfs Erklæring giør os ingen Skam. Siig nu, at De skrev en Bonde til, han sendte Dem sludder nok.

Min beste Jette og raske Drenge hilse, og er jeg med Høyagtelse, beste Velynders

underdanige Tiener

N.D. Riegels

Høyet d. 29 October&lt;ref&gt;C. Bruuns note: 1794?&lt;/ref&gt;

Hvorfor Natur Directionen er vred paa mig, begriber jeg ikke. En Rotte giordte jeg geyl ved at electrisere hans testiculer. Jeg gider knap mere talt om naturphilosophie. Naar Chymie og electricitet ey vil hielpe mig, bliver jeg med alle anatomister blot ved Skalle. Det er sandt, jeg skal sige Glose Kundskab, prosit Hr. Tacitus der tog feyl af Julius Agricola og Bisp Harboe. Prosit Hr. Lexicopgraphus der glemte den herlige Høst der findes af glemte Bemærkelser i Miscellanea Lipsiensia. Det er sandt Amberg er ikke Menckenius. Prosit Hr. Editor Virgilii, som om Heyne aldrig hafde giort det samme. Prosit Hr. Journal Skriver, der kaster Publicum Støv i Øynene og kalder alt det pamphlets som beder Professorerne om at regne rigtig.

==Til hofboghandler Simon Peter Poulsen, udateret (sandsynligvis sidste halvdel af 1794)==
(fra Niels Christian Øst 1824, s. 351-352)

Høystærede!

Jeg haver vel før merket at 14 Timers daglig Arbeyde foraarsager omsider Hoved Svindel, denne sidste hindrer mig fra at sende dem Slutningen af denne Afhandling der vist vil udgjøre endnu 6 Ark. Kirke Vanens Historie&lt;ref&gt;’’Oplysning og Ansvar stærkere end Vanen, denne stærkere end Enkeltes Viisdom’’ &amp; ‘’Vanen eller Dyriskhed, ingensteds hos Grækerne, Romerne, i Kirken efter Reformationen, brækket af lyse Fornuft-Grunde, sidder paa Folkeslagenes Throner og er langt mægtigere end enkelte Borgeres Viisdom’’, i: ‘’Statistisk, juridisk og litterært Bibliothek, III 1794, s. 38-87 &amp; 150-193.&lt;/ref&gt; er vigtig, thi det er den som endnu holder os nedsenket i Ufrieheds, Hof Smigers og Vanedorskheds Dynd. Neppe kunde de afslaae mig at sende mig nogle Penge for mit Arbeyde. Jeg er med sand Høiagtelse.

Deres sande Ven
N.D. Riegels.

Jeg kiender ikke dagens Smag, derfor lad alt hvad jeg sender dem hvile.

==Til hofboghandler Simon Peter Poulsen, udateret (sandsynligvis sidste halvdel af 1794)==
(fra Niels Christian Øst 1824, s. 352)

Høystærede!

Ikke hverdags og leyligheds Sager, sender jeg dem. Det synes fornedrende at slige originale Arbeyder skal betales lige med Prædikene, som giøres gabende, og ikke pønsende. Begge mine senere Afhandlinger om Grundenes udvandning, og denne om Jordens Figur, have forskaffet mig store lærdes Høyagtelse, og disse Arbeyder skal i fædrenelandet intet betyde. Sandelig de viiste mig en Tieneste at sende mig med denne Post nogle Penge ellers overbevise de mig om at jeg er en ussel Medarbejder for deres physiske Samling, og at de intet mere vil have fra mig.

N.D. Riegels.

==Til Peter Andreas  Heiberg, 25. marts 1795==
(fra Birket Smith 1884, s. 107-109)

Høystærede!

Hvad man kan bevise, tør man mindst sige. Jeg vilde ellers sige, at det nye Testaments Tider vare endnu ikke komne. Der skabes daglig hos os af uhumsk Materie eller et Intet Ypperligheder, med Moses’s Kiep eller en Tomme Stok opløfter man Havene. Eseler perorere og recensere, Præster ligesaavel som Propheter ligge hos Horer. Naar Stormænd Josvaiter byde Solen at staae, staar den, og Havene reyse sig og vige for deres Aasyn. Præsterne tage endnu det fedeste af Kirkens Gods, de 7 mavre Kiør Leverandeurene opæde endnu de 7 fede. Ved Hoffet som i Ægypten fattes ikke paa Frøer og utøy. Morder Englen Adelsbanden gaar hveer Nat om og dræber den førstefødte, det er den fortiendte og dulige Borger, at ingen af hans Idrætter skal komme frem, og endelig ere vi begge Patrioter jo det Danske Folks Forsonings Buk, der skal bære dets Synder og af Aristocrater og Præster jages ud i Ørknen.  – Men Spøg vil jeg lade fare. Hermed sendes Dem et latinsk Brev fra Videnskabernes Selskab i Stockholm, som jeg udbeder mig af Dem paa Embeds Vegne oversadt paa Dansk in forma notariali og da give det til Her Boghandler Soldin, som skal indføre det i det Uge Blad, jeg vil udgive under Titel af Archiv for Sund Fornuft og Menneskeligheders Rettigheder&lt;ref&gt;Birket Smiths note: Udkom under Titel; Fornuftens og Menneskehedens Rettigheders Archiv. Nr. 1-8 Kbh. 1795-97.&lt;/ref&gt;. Vilde De vise mig den Tieneste at besørge dette første Nummer, naar Oversættelsen er tilføyet, til Hr. Soldin, da han kunde lade tvende Nummere følge med Subscriptions Planen strax, da Læserne strax kunde see, hvad de i Fremtiden hafde at vente. Vil de være MedArbeyder, skal de have Tak, og vil De læse Haandskrifterne igiennem, inden de trykkes, vises mig en sand Tieneste. Hilse Deres gode Svigerfader, og troe mig stedse Deres sande Ven

N.D. Riegels

Høyet d. 25 Martij 1795

Torde jeg udbede mig indlagdte Brev befordret til Hr. Soldin. Finde De det fornødent, følger mit Brev med til Oversættelse. Maaske er det best, at de begge aftrykke in originali; i mit er vist Skriver Feyl, thi currente calamo tager jeg Extract af slige Breve. Jeg vil snart byde Dem noget Fransk fra den offendtlige Underviisnings Comission i Frankrig, der mishandles jeg ikke for mine videnskabelige Opdagelser til Nytte for det borgerlige Liv, hos os udpibes jeg for sligt – vale et fave. De maae nok være paa Raad med hos Soldin, at alt i det første Nummer af Archivet kan komme paa sit rette Sted.

==Til Peter Andreas Heiberg, 22. april 1795==
(fra Birket Smith 1884, s. 109-110)

Høystærede!

En canonisk Helt maatte omtales i det canoniske Sprog. De er Aristocraternes kierest Barn, Dem tugte de tidlig, mig derimod seypine de, lige til at true med Indførsel, slet ikke vil tage imod 4 doppelt Pant, og sligt er galt nok, hvor alt ligger af Penges Værd i Korn, og ingen rige Venner haver jeg. Tænk, man vil klæde mig nøgen af for 400d., da ja kan afbetale 50 d. Quartaliter og stille Pant. Hvilken Hiramsk Menneske Kierlighed! I en kold Biørns&lt;ref&gt;Birket Smiths note:Ordspil på: Colbiørnsen.&lt;/ref&gt; Barm kan ikke slaae et varmt Hierte. Naar Tiden tillod Dem det, kunde De vel tilskrive mig Dommene over min fierde Friderichs Historie&lt;ref&gt;Birket Smiths note: Første Hefte af dette Værk var udkommet 1794.&lt;/ref&gt;, den legger mig i Graven, og det skyndelig, det er alt det, jeg veed om den. Det forekommer mig selv, som Christian den Anden ey er slet forsvart&lt;ref&gt;Birket Smiths note: Formodentlig i Riegels’s ‘’Skilderie af Christian den Anden’’, som er den første Afhandling i 1ste Del af R.s ‘’Smaa historiske Skrifter’’. Dette Værk udkom rigtignok først ved Nytårstid 1796, men Riegels kunde jo gjerne tidligere have sendt Heiberg de rentrykte Ark af sin Afhandling, som iøvrigt allerede i 1789 væsentlig havde været trykt i ‘’Borger-Vennen’’.&lt;/ref&gt;, endog den bliver vist i Consistorium udpebet, siden trisser Baden som Samsons Ræve om med den bag i Buxerne antændt som en Brand og foraarsager blot en slem Stank. Mon Soldin ey er Aristocrat, mon han ey af disse lader mit Haandskrift først læses? Hvad han bier efter, forstaar jeg ikke. Gak til ham og beed ham at trykke det første Nummer af Archivet, bestaaende 1) af Brevet om Midlerne at forekomme, at Folk ey levende begraves, 2) det Manuscript med Selskabets Brev, De have. Skynd paa ham, thi det er mig vigtigt, at dette sidste Brev af alle læses.

Tænk, hvorledes Patrioten er i Dannemark den spedalske. Kammer Presidenten sagde, Østersøen syntes ikke fra Nooret&lt;ref&gt;Birket Smiths note: Talen er om et Nor, vistnok på Falster, som Riegels vilde have udtørret.&lt;/ref&gt;. Dette haver ingen Fald. Handtlangeren Capitain Recke siger det samme, thi han haver over 2000 d. Aarlig ved at yndes af Presidenten. Nu passer Recke paa, at jeg ingen Land-Maaler kan faae til at nivellere, at jeg ey heller kan faa Instrumenter, at hvor jeg vender mig til Mathematici&lt;ref&gt;Birket Smiths note: Noget er glemt.&lt;/ref&gt;. Recke er mægtig, han haver vist ikke Uret. 

Galilæus sagde, Jorden var rund, den hele rettroende Kirke var mægtig, hafde Ret – Hvo haver nu ret? Lev vel og tro mig stedse Deres sande Ven.

Høyet d. 22 April 1795. N.D. Riegels.

De vilde vise mig den Tieneste strax at besørge dette Brev.

==Til Peter Frederik Suhm, 6. April 1796==
(fra C. Bruun 1898, s. 43*)

Høy og Velbaarne Her Kammer Herre!

Zen-Vesta, alcoran, Sibyllæ-Bøger, Gammel og Nye Testamenter maae dog nok ikke være komne i lige linie ned fra Himmelen, siden de ikke kan føre deres dyrkere lige dertil. I det mindste haver Bispens fristerinde den høyfornemme Dame vist ikke fundet det i Biblen og Bibellæsningen, hun søgdte&lt;ref&gt;Jvnfr. Morten Petersen, ‘’Oplysningens gale hund – en biografi om Niels Ditlev Riegels’’, Aschehoug, 2003, s. 215-221&lt;/ref&gt;. Hun siger vist, skal Guds Ord være nyttige til alting, maa de apocryphiske Bøger ikke glemmes.
Hvilken Tænkefærdighed! Canoner styre Comedie Smagen – oven paa Bomber og Granater hviler hele landets Bogsamling, der styres af en Jesuit, der ikke værdiger at svare paa danske Breve. Det er en lykke for Skribentere, at Artilleriet kan bruge deres Skrifter til Carduuser – og at Banquen og elsker Trykkerie, ellers vilde i Monarkierne Bogtrykker Konsten snart tabe sig – forordninger, Psalme-Bøger og Cathecusmusser eller Excelleencerne iblandt disse lære Bøgerne, ere jo de eneste Skrifter, Canonerne ynde – Saare faae Videnskaber behøves der og til at holde disse i Gang.

Hermed sendes Dem noget af det der kan erfares fra Wordningborg, vilde De opgive mig Spørgsmaale skulde jeg stræbe at skaffe dem besvarede.
Lad Dem give af den unge Apoteker Manthey oleum Medullæ equinæ cum opio albo saturatum, giør det varm over Ild og gnie dermed Deres pinefuldeste og stiveste Steder, og De skal vist finde lindring. Lad aldrig nogen dødelig vide, at De have dette uhørdte Middel fra et Intet, fra en upromoveret Bønhas – min underdanige Respect fra min Jette og mig til Hendes Naade, forbliver jeg med den sandeste Hengivenhed

Deres underdanige Tiener

N.D. Riegels

Høyet pr. Nykiøbing paa Falster d. 6. April 1796.

Slottet er mærværkdig deraf, at V. Friderich som Kronprinds lærdte her at drikke, og at han forærede det til v. Osten. Det vilde moere Dem at besee Wordingborg selv, vidste jeg Deres Komme, skulde jeg vist skaffe Dem alt at see.

==Til Peter Frederik Suhm, 1. oktober 1796==
(fra C. Bruun 1898, s. 44*)

Høy og Velbaarne Her Kammerherre!

Ikke haver jeg længe følt større Glæde, end at være et Øyenvidne til Deres Siels og Legems Sundhed. Himmelen selv forlænge Deres for den sande Oplysning saa vigtige Dage indtil det sidste Maal og menneskelige leve aar – hvorfra den skyldfrie Siel saa glad flyver over i hine salige Egne, og træt af at kiempe med Tiden gierne overlader denne det Rov den søger.
De laante mig, beste Velynder af Deres Bibliotheck i Aarene 1787-88-89-90 nogle faa Bøger og en Deel Haandskrifter til femte Christians og fierde Friderichs Historie, De laante mig disse som ven og kyndig Historieskriver, der vilde lette mig Arbeydet, ved at lade mig beholde Alt dette til laan indtil jeg med begge disse Kongers Historie var færdig. Jeg maae da bede Dem om forladelse at jeg ikke haver sendt Dem disse historiske Hielpemidler før, men maa endog udbede mig denne Godhed lagdt til alt det øvrige gode De i 24 Aar have viist mig, at de vilde melde mig, om det ikke var Deres fulde Mening, da jeg laante disse Papirer, som De nu paa nye stadfæster, at jeg maa beholde dette laan indtil jeg er færdig med femte Christians og fierde Friderichs Historie. Vist vil tvende Aar endnu medgaae inden jeg reent kan henlegge fierde Friderich.

Nu veed jeg ingensteds mere at laane Bøger som arbeydsom lærd, thi chicaner, formaliteter, tydsk hovent Væsen, theologisk Hofmod, jesuitisk lumskhed, aristokratisk Dumhed, nedrig Snuhed for denne ere ikke de liflige Træer det Academie skal være beplantet med, hvor lærde samle lyst og mod til at grandske og meddele Borgerne nyttige Grandskninger.
Revisor Andersens Skatte bør ikke være for Dem ubekiendte, thi hvor De finde en Perle, er den ægte.
Næst tusend Tak for sidst og min underdanige Respect til Hendes Naade forbliver jeg

Deres Velbaarenheds underdanige Tiener

N.D. Riegels

Høyet pr. Nykiøbing paa Falster

d. 1ste October 1796.

==Til Peter Andreas Heiberg, 26. oktober 1796==
(fra Birket Smith 1884, s. 111-112)

Høystærede!

Det ene Ord skal kome Dem dyrt at staae. De sagde, jeg skrev en læselig Haand. Mine Krage Tær skal forfølge Dem vaagende og sovende, Endtil De komme i Touren med at sende efter Aftale med Grouwelle&lt;ref&gt;Birket Smiths note:Den franske Republiks Minister i Kjøbenhavn, til hvem Heiberg stod i fortroligt Forhold.&lt;/ref&gt; de franske Journaler og lærde Blade, der flyve omkring paa Deres Borde; send dem blot i en Convolut hver Løverdag Formiddag enten til Soldin i Myntergaden eller til Bogtrykker Holm. Tænk paa Araberens Ordsprog: den, som nægter en fortørket Vandrings Mand Vand, er en doppelt Manddraber – han dræber hin og sin egen Erindring af en forsømt Menneske Kierligheds Pligt. Er denne Sag ugiørlig, maa jeg tigge his Andre, og skielv for mit af Tørst forstenede Aasyn, naar jeg kommer til Kiøbenhavn. Jeg skal electricere min Kone, hun Deres, og De skal da vist føle Stød eller Ovidius’s ignis subter cutem, der hos David kaldes Kraft fra det Høye.

Megen Bedrøvelse haver strømmet ind i min Barm, siden jeg saae Dem sidst. Døden frarev mig voldsom en fiire Aars deylig Dreng. Min Kone, indhyllet i Tungsindighedens mørke Skye, syntes næsten at følge sin elskte Glut i Graven. – Jeg haver i mange Dage maattet holde Sengen og haver saare faa Kræfter til at fuldføre dette Brev. Phebus er ikke min Ven, saadan som han er Adelens, han er deres accoucheur og beviser sin Ubiquitet, at han boer i Stiernerne, de bære paa Brystet, for dem smile alt, for mig næsten intet.
Om De lagde Deres bekiendte Patriotiskheden (sic) for Dagen ved at samle Subscribentere til Noor Udgravningen? Deres Svigerfader tegner sig vist. Sæt andre gode Patrioter i Gang med samme Arbeyd. En heel Provinds som Amager vinder ved denne ene Udgravning, og kommer Udgravnings Compagniet i Stand, vare der i Lolland og Falster over trende saadanne Provindser endnu at vinde.

Dog, hvor daarligt at vilde med Spaden vinde Lande – disse skal indtages med Bajonetten, thi denne er Viisdommens og Almagtens Finger – men vist ikke Algodhedens.
Her have De Subscriptions Lister; betegn Grouwelle og de andre Franzoser deres Indhold, og de tegne sig snarere til Noorets Udtapning end hele danske Adelskab. Tael med Seidelin, med Land Inspecteur Zelmer, de kan som gode Mathematiker sige Dem, hvor let dette Foretagende er. Lev vel og tro mig stedse

Deres sande Ven

N.D. Riegels

Høyet d. 26 October 1796.

==Til Rasmus Nyerup, 27. december 1796==
(fra Birket Smith 1884, s. 255-256)

Høystærede!

En vis D.G. Moldenhauer&lt;ref&gt;Birket Smiths note: Riegels vidste naturligvis meget vel, at Moldenhawer var Overbibliothekar ved det kongelige Bibliotek, i hvilket Suhm’s Bibliothek kort i Forvejen var indlemmet.&lt;/ref&gt; tilsendte mig en trykt Kiøbmands Notice, hvori han tvært imod Forordningen af 1773 dristigen beraaber sig paa, at Kongen selv, uden at lade det gaae igiennem Canceliet eller Stats Raadet, haver befalet ham ved Øvrighedens Biestand at indkræve de fra det Suhmisk Bibliotheck laante Bøger. Denne illegale og i Bülows Handtering (sic) saa dadlede Fremgangs Maade kunde jeg ikke som Underssat adlyde. Men af Efterskriften finder jeg mig forpligtet til at tilsende Dem for at aflevere paa det Kongelige Bibliothek ikke allene Sibbern og Hoyer, men endog Voyage dans le Dannemarck par Vernon. Skulde man ellers ved Bibliotheket vilde tvinge mig til at aflevere det, Suhm haver laant mig til femte Christians og fierde Friderichss (sic) Histories Forfærdigelse, da skyder jeg mig ind under følgende skriftlige Tilladelse fra Kammerherre Suhm, der først af en Dommer skal underkiendes. Min Hensigt var, ere Suhms Ord i sit Brev til mig, da jeg laante Dem nogle Bøger og endeel Haandskrifter til Deres historiske Arbeyde, at De maatte beholde dem saalænge, indtil De var færdig med de Kongers Christ. 5. og Friderich. Historier, da det vilde blive for vidtløftigt og besværligt for Dem at udskrive dem, og de fleste neppe kan faaes hos nogen anden. Og da Doctor Moldenhauer er en Videnskabs Mand, saa troer jeg gandske vist, at han efter sin bekiendte Nidkierhed for Studeringerne lader Dem begolde disse Sager til Brug, saa længde De dem behøve, helst naar han faar at vide, at det var min Hensigt, De skulde beholde dem saalænge, da jeg udlaante dem. Saavidt Kammerherren.
Professor Moldenhaur haver jeg engang tilskrevet, og han haver ikke værdiget mig Svar. De vilde da for gammel Kiendskabs Skyld rette paa denne Sag, Men for alting betegne den Moldenhauer, der taler saa umiddelbar i Kongens Navn, at jeg dog haver meget paa min Side, naar jeg troer, at leye gaar for eye, og at ene Despotisme kan byde mig at aflevere det af Suhm laante, inden fierde Friderichss Historie er færdig. – Aldrig aandede Videnskaberne friere end i vore Dage, aldrig var Musernes Tempel yndigere end ovenpaa Canoner, Bomber og Bajonetter – o, Himmelske Oplysning, der ikke kan andet end udvælde af dette saa uudtømmelige aristocratiske Kilde Væld.

Min Helbred er svækket, mine Dage kan ikke være mange. Min usle Forfatter Pen skal ikke mere forurolige Despotismens Drabantere. See De Seidelin, hils ham fra mig, denne sieldne Danne Mand, og troe mig stedse Deres

Hengivne

N.D. Riegels.

Høyet pr. Nykiøbing paa

Falster. 1796 d. 27 Decbr.

==Til Peter Andreas Heiberg, 26. december 1797==
(fra Birket Smith 1884, s. 112-114)

Gode Ven!

I min slemme Giikt maa jeg ofte bruge Draaber; send De mig nu og nogle; jeg er gandske vis paa, at Deres Lægemidler vist vilde sætte mit Blod i Bevægelse. Tænk paa jeg endnu intet haver læst af alt, Commissionen over Tanker, Ord og Gierninger i Dannemark&lt;ref&gt;Birket Smiths note: Den i 1797 nedsatte Kommission, som skulde gjøre et Udkast til en Trykke-Anordning.&lt;/ref&gt; vedkommende. Disse Guder paa Jorden rane fra Alherren alle hans Egenskaber, lader ham blot til eget Brug beholde Retfærdigheden og Viisdommen. Quaternioniterne eller de, som antoge 4e Personer i Guddommen, bleve fordum haardt behandlede, maaske fordi de ey hafde Bestalning paa at træde sammen i en Commission. I en Commission af trende Personer blev jo Verden skabt, i en Commission af 6 – Treenigheden, Adam, Eva og Slangen – blev jo Syndefaldet decreteret, atter i en Commission af fem – Treenigheden, Maria, Tømmer Svenden Joseph – blev Forløsningen jo decreteret, den samme Treenighed, Pilatus, Bødlerne etc. blev jo den, der fortsadte sine Commissions Forhandlinger over Lidelsenog Korsfæstelsen og skal jo, Pilatus undtagen, komme igien til Domme Dag og udgiøre et med vores Commission over Skrivefrieheden og dømme det Menneskelige Kiøns Ord og Gierninger samt Tanker. See, hvor Guddommelig og ypperlig er ikke Commissions Indretningen.

Min Autor Pen er for evig henlagt. Scalpeller vil jeg føre i dens Sted og giøre mine Anmærkninger med Blyant, dennes Brug er jo ikke forbudet.
Om jeg kommer i Nærheden af Dem, skal vi dog have nogle muntre Øyeblik sammen.
Send mig nu en heel Pacqve pièce, De kan jo faae dem ligesaa gode igien.

Med sand Høyagtelse er jeg Deres

Oprigtige Ven

N.D. Riegels.

Høyet d. 26 December 1797.

Intet glæder mig mere end at komme Dem og Deres Svigerfader saa nær, at vore Begreber kan electriseres; den Lysning, deraft opkommer i vennehuld Omgang, er for mig den eneste Glæde, jeg attraaer i denne sublunariske Myre Tue, hvor en Hof Snog kan giøre saa megen Tummel.

==Til Peter Andreas Heiberg, 17. januar 1798==
(fra Birket Smith 1884, s. 114-116)

Et glædeligt Nye Aar!

Det kan man vel ønske sine Venner hver Time paa Dagen, thi da dette Aarhundred er en Maaneds Due med at udklække Stater, kan man jo ikke vide, naar Nye Aar begynder midt inde i Aaret, og er De da meget vred over mit sildige Ønske, da giv 12 Dr. 3 Sk. Ud til det Danske Cancelie, og den 17 January, Guds Doms Dag, bliver strax giordt til den første, den faar Rang, Gang og Sæde med Nye Aars Dage. Er dette vanskeligere for Cancelie Almagten at byde Tidens Strøm gaa tilbage end at befale over Naturens Kræfter, at der skal være Jomfruedom, hvor der ingen var i Mands Minde, at der skal være Lærdom, Gudsfrygt, Dyd, hos den Stand, hvor det er lige saalænge siden, at der var noget sligt, ja hvor det er beviist, at der aldrig kan komme, saalænge Standen skal være hellig, besieles af den hellig Aand og ikke af sund, oplyst Fornuft. Nær hafde jeg ventet Dem herover for at oversætte nogle Skibs Papirer ved et Strandet Skib, hvis Ladning lod heel contraband, det var ladt fra Tetens med Finanz Regnskaber for at føres over til Canalen og Digerne, at stoppe Huller med der, siden de saalænge have stoppet dem i Kiøbenhavn. Tak skal De have for tilsendte mange Bøger, og Tak skal De have, om De vil i dette Tilfælde være min Postmester og besørge denne Pacque efter sin Addresse til Utreckt. Mere end 1 D. Kan den vel ikke koste derhen, jeg vilde gierne betale den franco til Stedet, med Skibsleylighed kan den vel ikke komme fra Helsingør af. Lad Deres gode Svigerfader læse, hvorom Her Brez og jeg brevvexler. Her Brez, Secretair ved Natur Historie Selskabet i Utreckt, mener, at Luften kommer ikke videre ind i de dyriske Legemer fra Overfladen af, end at den blot berører NerveEnderne og saaledes opvække[r] Følelse af Kulde og Varme. Jeg derimod haver med anatomiske Grunde godtgiordt, at den varme Luft trækker i Damp indsvøbt ud af Legemet, og at den koldere udvændige Luft igien trænger sig ind. Nu er Spørgsmaalet, om denne Friction af varm og kold Luft, som stedse haver Sted i Legemernes HuudHuller, ey gierne kunde opkomme en sagte electrisk Strøm, og om electrisk Materie kan kaldes andet end Ilden opkommet af den koldere Lufts Gniening paa den varmere. Kold, paastaar jeg, er al Luft – dennes Gniening og Giæring frembringer allene Ild og Varme. Gaz-azote, Gaz acide carbonique, Gaz oxygène ere alle i deres rolige Tilstand kolde, ja endog meddele Blodet indaandet af Lungerne meget Kulde. Hvor gierne ønskede jeg herom at kunde tale med Deres Svigerfader. Sidst i May Maaned haaber jeg at kunde slip[p]e desangaaende. Hollænderen skal dog stride med Natuur Grunde, ikke med Bog Grunde, hentede hos Boerhave og Gaubius, der begge vare Bog Helte, men ikke Dyr Granskere.
Nu til Slutningen et alvorligt Nye Aar. Jeg ønsker Dem Lykke til at erhverve sig Balles Ærlighed og Hellig Væver Aand med tilhørende Gewant af phosphorisk Glands.
Jeg ønsker Dem Moldenhauers Trofasthed, Foragt for alt Stort og Smiger, hans og Kones Kydskhed.
Jeg ønsker Dem Hornemanns Dybskuenhed og Iver for Videnskaberne.
Himmelen sende Dem Münters ordentlige StudereMaade, mandige Siel og af de foragteligste Ting Honning trækkende Kraft.
Guderne giøre Dem deelagtig i Eggers’ Blyefærdighed over egen Roes, hans varme Følelse af hans Kundskabers Ringhed og ubetydelige Vægt i Europas’s (sic) Bestyrelse.
De underjordiske Incubusser sende Dem SkibsPapirer i Mængde, og omsider 50000 rdr. Lad Naturens Orden tildele Dem varig Sundhed og et fornøyet Sind, der er Aristocraternes Rotte Krudt, og troe De mig med uryggelig Høyagtelse Deres

Hengivne Ven

N.D. Riegels

Høyet d. 17 Janu. 1798. 

==Til hofboghandler Simon Peter Poulsen, 11. Februar 1799==
(fra Niels Christian Øst 1824, s. 348-349)

Høystærede!

Hermed sendes dem Afhandlingens Anden Deel. Den tredie haster det vel ikke med, den kan gierne komme for sig selv. Iblandt mine excerpter haver jeg meget at gaa igiennem for at fuldføre den, og hertilv vil mere end fiorten dages Tid. For Alting formaa enten, den herlige Gudenraht til at læse mine Arbeyder igiennem, han bortfiile og sætte til hvad ham lyster. Skulde han ikke kunde, saa overtal den gode Odin Wolff, hans latinske Læsebog behager mig meget. Siig ham fra mig han kunde nok have ladet et logikalsk Ord Lexicon følge med paa Festuss Viis, uden sligt, læres og bruges ingen Sprog ret. Jeg gad være med at oversætte visse Bogstaver af Nonius Marcellus og Festus samt Plutarchi philosophiske Lexicon, tilligemed Dictionaire de l’academie Francoise. Dannemark trænger haardt til denne Hielp. Baden haver blot handlet og skagret med Cellarius, Stubeliuss, og Gesners gamle Klæder farver dem op og lader dem bæres endnu engang&lt;ref&gt;Niels Christian Østs note: Riegels’s Vrippenhed imod afg. Prof. Baden maa man tage for hvad den er: hypochondriske “Tak for sidst ;” thi Baden foer ikke lempeligen med ham.&lt;/ref&gt;.

Gierne ønskede jeg at de vilde paatage dem Udgaven af dette Ugeblad for Land Almuen. Jeg haver Cuurer og Dissectioner i Forraad vist til mere end trende Aargange. Lad og dette for Canceliets Hilsen Skyld ogsaa blive læst af en Ven inden det trykkes udelad det som dem lyster. Aristokraternes forfølgelse imod mig skal diplomatisk blive naar Tiden kommer lagt for Dagen. De have just nu vidst at sætte mig i Forlegenhed, forlangt de Summer strax betalte de havde lovet mig credit paa. Kunde de, sendte de mig vist med næste Post nogle Penge til Afdrag paa de Ark jeg leverer dem. Noget skulde jeg dog have for min Umage helst jeg paa offendtlig Auction haver solgt 160 Ark af mine Værker til Macculatur for 1 Mk. 8 Sk. Hielp om de kan og tro mig

Deres hengivne

N.D. Riegels.

Høyet den 11te February 1799.

Nogle Nyheder kunde de vel melde mig. Indlagdte Correctur beder jeg Hr. Holm strax tilstillet.

==Henvisninger==
&lt;references/&gt;

==Kilder==
*J.H. Bang, ''Anden fortsættelse af Meddelelser fra den Bülowske Manuskriptsamling i Sorø Akademis Bibliothek'' i: ''Indbydelsesskrift til den offentlige Examen i Sorø Akademis Skole i Juni og Juli 1867'', 1867.
*C. Bruun, ''P. F. Suhm – en levnetsbeskrivelse'', 1898.
*Jens Møller, ''Nyt theologisk Bibliothek'', 3. Årgang 1823.
*S. Birket Smith, ''Til Belysning af literære Personer og Forhold i Slutningen af det 18de og Begyndelsen af det 19de Århundrede – en Samling Breve'', Andr.  Fred. Høst &amp; Søns Forlag, 1884.
*Niels Christian Øst, ''Archiv for Psychologie, Historie, Literatur og Kunst'', 1. Årgang 1824.
*Niels Christian Øst, ''Materialier til et dansk biographisk-literarisk Lexicon, indeholdende: Fortsættelser af, Tillæg til, Rettelser i de indtil 1835 udkomne Lexica, om Danske, Norske og Islændere'', nr. 42, 1835.

[[Kategori:Breve]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>k0g2hgdsux2ui0hbkkl1bc3w6axa9xu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Voltaires Epistel til Kongen af Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3543</id>
    <revision>
      <id>431577</id>
      <parentid>79138</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431577</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="11431" sha1="hbm3m7kuofyut38aj3wisklwysunnf1" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Voltaires Epistel til Kongen af Danmark
| afsnit=
| forfatter=Voltaire
| noter=Voltaires digt fra 1771 til ære for Christian d. 7. efter at Johann Friedrich Struensee havde ophævet censuren 4. september 1770. Denne version af digtet er oversat fra dens oprindelige franske af [[Forfatter:Knud Lyne Rahbek|Knud Lyne Rahbek]], og stammer fra tidsskriftet ''Minerva'', October, 1797, s. 75-83. Anledningen var den nedsatte Trykkefrihedskommission som skulle formulere en ny, og, frygtedes det med rette i oplysningskredse, strammere censurlovgivning i Danmark. Noterne og fremhævelserne er Rahbeks egne, og især de sidste skal sandsynligvis anses som hans egne indirekte oplæg i trykkefrihedsdebatten. 
}}
=== Voltaires Epistel til Kongen af Danmark &lt;ref&gt;For at oversætte Corneille godt, maae man kunde giøre bedre Vers, end han selv, siger Lessing eet Steds; hvilken mageløs Versificateur burde i Følge denne Sætning ikke den være, der torde oversætte Voltaire! Men der gives Sandheder, som endog uden hans Indklædning ikke kunde forfeile deres Virkning: Sandheder, som det, i nærværende Øieblik, er nyttigt, blive sagte, og at en Død fra Graven staaer frem at sige dem; disse har det været mig vigtigere at bevare, end at tragte efter hans uopnaaelige Versification.&lt;/ref&gt; ===
'''i Anledning af Trykkefriheden, der blev tilladt i alle hans Stater 1771.'''&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
O Konge, Dyden huld, endskiøndt despotisk fød!&lt;/br&gt;
Troer du dig min Regent fra Østersøens Skiød? &lt;/br&gt;
Er jeg din Undersaat? Som dem du handler mig; &lt;/br&gt;
Mig skienker Livet Trøst, og giør mig lykkelig. &lt;/br&gt;
Kun sielden en Monark de Skranker overskrider, &lt;/br&gt;
Som for hans høie Magt Naturen ordnet har; &lt;/br&gt;
Til Chinas Keiser jeg dog skriver sommetider, &lt;/br&gt;
Men ei endnu har faaet det mindste Vennesvar. &lt;/br&gt;
Jeg bedre er tilfreds med høien Amazone, &lt;/br&gt;
Som nylig rokkede den drøie Sultans Trone; &lt;/br&gt;
Den viise Stanislaus &lt;ref&gt;Ex-Konge i Polen, da Herre af Lotthringen.&lt;/ref&gt;, den store Frederik, &lt;/br&gt;
Med hvem jeg dog engang en Kurr paa Traaden fik, &lt;/br&gt;
Mig i mit ringe Hiem en Godhed stundom viser, &lt;/br&gt;
Hvormed strax Schweizerne udsmykker hans Aviser. &lt;/br&gt;
Hans Hellighed og jeg er ei saa gode Venne, &lt;/br&gt;
Slet Christen troer han mig, for jeg til Preusen tog; &lt;/br&gt;
Ufeilbar, som han er, den Pave sig bedrog. &lt;/br&gt;
Uundersøgt, hvad Agt vel Bibelen fortiener; &lt;/br&gt;
Om Pave, om Monark paa Jorden bedst det har, &lt;/br&gt;
Om ukiendt Liv, som it, ei endnu bedre var, &lt;/br&gt;
Fra Juras Ørkener en rolig Olding sig&lt;/br&gt;
Din viise Ungdom at tilraabe her formaster, &lt;/br&gt;
Og frie med Ærefrygt, diærv, ei forfængelig, &lt;/br&gt;
I Menniskslægtens Navn han for din Fod sig kaster, &lt;/br&gt;
Den taler ved hans Røst, din Mildhed signer den, &lt;/br&gt;
'''At tænke du tillod, du gavst dens Ret igien;''' &lt;/br&gt;
'''Physik, Sang, Præk, Roman, Historie, Syngespil, '''&lt;/br&gt;
'''Enhver kan skrive alt, og pibe, hvo der vil.''' &lt;/br&gt;
Pegas man andensteds har stækket Vinger paa. &lt;/br&gt;
En Phrasekiger mig tør i Paris fortælle: &lt;/br&gt;
“I er saa god, at først paa mit Contor jer mælde; &lt;/br&gt;
“I uden Kongelig Forlov ei tænke maae. &lt;/br&gt;
“Hvis I vil have Klygt, gaae til vort Politie, &lt;/br&gt;
“Saa giøre Tøsene, og see ei Skam deri; &lt;/br&gt;
“Der’ Dont er nok saa god, og blidere end jeres; &lt;/br&gt;
“Af oplyst Publikum de, frem for jer, bør æres.” &lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Saaledes, o Monark! Behandles da Parnass, &lt;/br&gt;
Og dine haante Børn, Plutarchus, og Horatz! &lt;/br&gt;
Man ikke i Paris tør trykke Belisair, &lt;/br&gt;
Hvis med Hr. Ribaljer&lt;ref&gt;Dr. Af Sorbonne, udødelig for at have forfulgt Belisair.&lt;/ref&gt; han ei af Mening er. &lt;/br&gt;
Ak! Ingensinden dog Bogtrykkeriet&lt;/br&gt;
En farlig Konst for Fædrelandet var. &lt;/br&gt;
Voitures falkse Vid, og Storondbrammeriet&lt;ref&gt;Skribenter fra Ludvig den 14des Dage.&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Som Balzac lovlig i Utide ødslet har, &lt;/br&gt;
Scarrons Romaner ei forstyrred’ Jordens Fred, &lt;/br&gt;
Og Frondekrigen ei en Chapelain optændte; &lt;/br&gt;
Hos modige Sarmat der Tvedragts Rasenhed, &lt;/br&gt;
Som under from Monark nys Rædsler vidt omsendte, &lt;/br&gt;
Og ottomanske Ports fordunklet Herlighed, &lt;/br&gt;
Dens Kraft af Moskaus Ørn til Jorden kaster ned! &lt;/br&gt;
Mon vel et usselt Digt, en dunkel Commentair&lt;/br&gt;
Har voldet alle de Omveltninger? &lt;/br&gt;
Nei! til Partieaand naar sig Folket overgiver, &lt;/br&gt;
Naar Blodet strømmer her, en Bog ei Aarsag bliver. &lt;/br&gt;
Hvad kan en arm Skribent da giøre for Fortred? &lt;/br&gt;
Jo! sin Forlægger arm, sin Læser keed, &lt;/br&gt;
Udpibes overalt for sine Drømmerier&lt;/br&gt;
Og sit Markskrigerie og galne Theorier. &lt;/br&gt;
'''Er Bogen slet, kan til Undskyldning intet gielde,''' &lt;/br&gt;
'''God, kan den trodse alle Kongers Vælde. '''&lt;/br&gt;
Hvad Rom har undertrykt i London, hædrer man, &lt;/br&gt;
Europa læse vil, hvad Paven sat i Band. &lt;/br&gt;
En vis Markskriger&lt;ref&gt;Van Swieten Livmedicus og Censor i Wien, som – i Noten til Voltaires Digt – paastaaes at have været ligesaa stor en Mand i at redde Siæle, som stor Stymper i at helbrede Legemer.&lt;/ref&gt;, der sig selv har bragt for Orde, &lt;/br&gt;
Paastaar, at hver, som han, ei Klygt besidde borde; &lt;/br&gt;
Galenske Apostat! Det skal du aldrig naae, &lt;/br&gt;
Før med min Miltsot Bugt du skulde faae. &lt;/br&gt;
Hold op at pine levende og døde, &lt;/br&gt;
Mit Legems Morder, Tankernes Tyran, &lt;/br&gt;
Du dine Syge vel ved Livet skille kan, &lt;/br&gt;
Dem kan du slaae ihiel, men eet godt Skrift ei døde, &lt;/br&gt;
Du brænder dem, Jerom! Og Luen af de brændte&lt;/br&gt;
Din Næse sværtede, men mig til Lysning tiente. &lt;/br&gt;
De Udtryk – siger du – de klinge haardt og ondt, &lt;/br&gt;
Har philosophisk Lugt; ja selv ad Sandhed stunde! &lt;/br&gt;
Nu vel, giendriv dem! Er det ei din Dont? &lt;/br&gt;
Mon du da ei, som jeg, Papiir besmøre kunde? &lt;/br&gt;
Sit Gavn har Publikum af hver en saadan Tvist, &lt;/br&gt;
Naar Flint mod Flinten slaaer, udgaaer der mangen Gnist. &lt;/br&gt;
Deraf kan vorde Lys; de største lærde Mænd, &lt;/br&gt;
Kun have oplyst os, fordi de maatte krige; &lt;/br&gt;
Frit piber ad mig, jeg giør samme Skiel igien. &lt;/br&gt;
Hvo man ei drøvte tør og ei modsige, &lt;/br&gt;
Alt smægter som i Rom, hvor otte Hundredaar&lt;/br&gt;
En trolig Trældom hvert Talent til Jorden slaaer. &lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Dog vil du ei, Monark! retfærdig, mild, &lt;/br&gt;
At Frækhed Friheden her maae udarte til; &lt;/br&gt;
Og alle Tænkende det samme Ønske nære, &lt;/br&gt;
Det er vort fælles Tarv, at Sæder er i Ære, &lt;/br&gt;
'''Og lumpne Skribler skeer altid sin Ret af dem.''' &lt;/br&gt;
'''Det flaue Flyveblad, som Sulten bragde frem,''' &lt;/br&gt;
'''De Skamløshedens Børn, opdragne hos Marteau'''&lt;ref&gt;Marteau en Nidskrifthøker i Cöln, hos hvem tryktes næsten alt mod Ludvig den 14de.&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
'''Strax der i Fødselen i evig Grav nedgaae. '''&lt;/br&gt;
'''Et Nidskrift vise man mig dog paa hele Jorden,''' &lt;/br&gt;
'''Med evig Skiendsel som ei er bedækket vorden, '''&lt;/br&gt;
'''Saafremt det fængslet ei blev holdt af dybest Glem,''' &lt;/br&gt;
'''Paa Bunden af den Pøl, hvorfra det spired frem.''' &lt;/br&gt;
Dog stundom straffes baade Mund og Pen, &lt;/br&gt;
En Helvedandagt af Oprøreren, &lt;/br&gt;
En Mordbrands-Prædiken af Bourgoing, Guignard, &lt;ref&gt;Guignard var en Jesuit, der blev hængt; Bourgoing en Jacobinermunk, der blev radbrækket; begge af den fanatiske hellige Ligues Kongemords Prædikanter.&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
I Jesu Christi Navn som Satan præket har. &lt;/br&gt;
Men hvad, om end en Haand med Blod besudlet er, &lt;/br&gt;
Er det da derfor dig forbudt at bære Sværd? &lt;/br&gt;
Om ved strafværdig Snak man sig end kan forbryde, &lt;/br&gt;
Skal man da Talens Brug derfore reent forbyde? &lt;/br&gt;
En Smører paa sit Loft et Nidskrift smøre kan; &lt;/br&gt;
Borttager det min Ret at tænke og at skrive? &lt;/br&gt;
Hver Misbrug straffe man! men Brugen tilladt blive! &lt;/br&gt;
De skumle Fiender af den hellige Forstand, &lt;/br&gt;
Tidt mod den nyttige Opfinder Klager føre; &lt;/br&gt;
Der støbte i Metal et rørligt Alphabet, &lt;/br&gt;
Og under Trykkerpresser ordned’ det, &lt;/br&gt;
Og vidste derved at mangfoldiggiøre&lt;/br&gt;
Alt, hvad vor Aand Papiret kan betroe. &lt;/br&gt;
Den Kunst – Boyer&lt;ref&gt;Boyer, Theatinermunk, Biskop af Mirepoix, i stor Anseelse under Ludvig den 15des hellige og liderlige Regiering.&lt;/ref&gt; har sagt – forstyrred’ Slægters Roe, &lt;/br&gt;
For kloge giør den baade Dreng og Pige. &lt;/br&gt;
Kan være! men hvad Gavn har den ei giort igien? &lt;/br&gt;
Hvert Folk, undtagen Rom, har følt Velgierningen. &lt;/br&gt;
Før denne tydske Mand opfandt Bogtrykningen, &lt;/br&gt;
I hvilken Skiændsels Pøl laae ei mit Fædrerige! &lt;/br&gt;
Hvad Skiændsel, gode Gud! da fattigt Folk løb hen&lt;/br&gt;
Til Fods ad Rom med sin den stakkels Skilling, &lt;/br&gt;
Og kom tilbage, ved vor Frue glad, &lt;/br&gt;
Og sang sit Litanie, og om Almisse bad. &lt;/br&gt;
Da unge Ægtemand behøvede Bevilling&lt;/br&gt;
For Ægtestandens Fryd, og yded’ Klærken Skat. &lt;/br&gt;
Da, hvo i Testament ei satte Sancte Peder, &lt;/br&gt;
Ei kunde opnaae Christenjordens Hæder, &lt;/br&gt;
Ja, da en heel, fordømt og bandlyst, Stat&lt;/br&gt;
Tilfaldt den første, der den atr indtage kom; &lt;/br&gt;
Naar Kongen paadrog Guds og Pavens Straffedom, &lt;/br&gt;
Og sin Gudsøster tog, og ei betalte Rom. &lt;/br&gt;
Monarker! hvo har knust de Baand, I sukked i? &lt;/br&gt;
Fra ældet Fordom hvo giort os og eder frie? &lt;/br&gt;
Hvad gunstig Haand for eders stolte Troner&lt;/br&gt;
Har paa Tiaren hævnet hundred’ Kroner? &lt;/br&gt;
Hvo har af Brøndens Dyb fremdraget Sandheden, &lt;/br&gt;
Og gav et sløvet Folk igien en Aand, et Hierte? &lt;/br&gt;
Alt giorde Bøgerne, og hvad man siger end, &lt;/br&gt;
I Konger herske kun, fra man at læse lærte. &lt;/br&gt;
O vær da skiønsom! hav den ædle Autor kiær! &lt;/br&gt;
Man bør dog ikke plage sin Veldæder! &lt;/br&gt;
Og regne I da ei den Fryd, de skienke eder! &lt;/br&gt;
De rene angerfrie Forlystelser! &lt;/br&gt;
Var en Thalias Smiil, og hendes Søsters Taarer, &lt;/br&gt;
Da aldrig Lægedom, naar onde Luner saare? &lt;/br&gt;
En Konge keedes tidt, ham læses over Bord&lt;/br&gt;
En Carls og Ludvigs sandrue Levnet for. &lt;/br&gt;
Har hellig Censor da Skribenten havt i Aag, &lt;/br&gt;
Siig! dømmer  du da ei: Skribenten var et Drog? &lt;/br&gt;
Han skrive maae i Mag; den stolte Ørn maae svinge&lt;/br&gt;
Sig frit i høien Luft paa diærve Vinge; &lt;/br&gt;
En aagvant Stud jeg ei beklage kan, &lt;/br&gt;
At bøie ydmyg Hals af Himlen skabtes han. &lt;/br&gt;
Den Hest, som bærer dig, maae Tøile have; &lt;/br&gt;
Af sine Løfter er en Munk en villig Slave. &lt;/br&gt;
Men Frihed Tænkeren kan kræve, som en Gield. &lt;/br&gt;
Er da Parnasset, med enhver dets Sanggudinde, &lt;/br&gt;
Et Munkekloster under Priorinde, &lt;/br&gt;
Som signes af en Bisp, og skriftes af Grizel.&lt;ref&gt;En bekiendt Geistlig, der snød sine Skriftebørn.&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Dem sigesn ingentid: “Min Søster! see vel til, &lt;/br&gt;
Du aldrig tænker uden Skriftefader! &lt;/br&gt;
Om Luttichs Almanak hvis du end skrive vil, &lt;/br&gt;
Tal ei om Aarsens Tid, før Øvrighed tillader!” &lt;/br&gt;
Hvad sagde vel til sligt den himmelske Camene? &lt;/br&gt;
Ei Helgen, ei Tyran erkiendes her; &lt;/br&gt;
En evig Republik Parnasset er; &lt;/br&gt;
Thelemes &lt;ref&gt;Et Abbedie hos Rabelais, hvis Lov var: giør hvad du vil!&lt;/ref&gt; Love hyldes der allene. &lt;/br&gt;
Saa frit som det er ei den tappre Schweitzers Land, &lt;/br&gt;
Ei sindrigt Genf, og ei Venedigs Adelsmand; &lt;/br&gt;
Fra Pol til Pol udstrækker det sit Rige, &lt;/br&gt;
Og efter Borgerret der alle, alle hige. &lt;/br&gt;
Vi Søstre! o Monark! vi stedste hædre her&lt;/br&gt;
Den Liigheds Ret, hvorad ved Hofferne man giækkes; &lt;/br&gt;
Men vor Regiering, saa uliig den andres er, &lt;/br&gt;
Endda maae ligne din, fordi den alle tækkes. &lt;/br&gt;

===Noter===
&lt;references /&gt;

[[Kategori:Hyldestdigte]]
[[Kategori:Danmarkshistorie]]
[[Kategori:Trykkefrihedstidens skrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>hbm3m7kuofyut38aj3wisklwysunnf1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Septemberforliget</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3583</id>
    <revision>
      <id>431132</id>
      <parentid>29842</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431132</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="9841" sha1="oiizmu43d6cy27kck4o6ligoo0mmy2s" xml:space="preserve">==Overenskomst mellem Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og De samvirkende Fagforbund==
&lt;poem&gt;
Alle Overenskomster vedrørende Arbejdstid, Lønforhold, Priskuranter, Voldgifts-
regler m. m., som vare gjældende ved arbejdsstandsningens Begyndelse, vedbliver frem-
deles at være i Kraft, dog med de Modifikationer, som resultere af efterfølgende Be-
stemmelser. –
Dansk Arbejdsgiver og Mesterforening og De samvirkende Fagforbund erkjende
herved hinandens Berettigelse til henholdsvis at dekretere eller godkjene Arbejdsstands-
ning; dog maa ingen Lock-out eller Strejke af hvilken som helst Grund eller Omfang dekrete-
res eller godkjenes af nogen af Parterne, forinden den er vedtaget med mindst ¾ af de 
afgivende Stemmer af en efter vedkommende Organisations Love dertil komptent For-
samling. At man agter at forlægge en saadanne Forsamling Forslag om Arbejdsstandsning
skal tilkjendegives den anden Hovedorganisations Forretningsudvalg ved særlig og anbe-
falet Skrivelse mindst 14 dage, før Arbejdsstandsningen efter Forslaget agtes iværksat, og der
skal paa samme Maade gives den anden Part Meddelelse om Forsamlingens Beslutning
mindst 7 Dage, forinden Arbejdsstandsningen iværksættes. Enhver af Parterne forpligter
sig til ikke at godkjende eller understøtte nogen Strejke eller Lock-out, saafremt den er 
etableret i Strid med ovenstaaende Bestemmelser. Som Strejke eller Lock-out betragtes 
det, hvis Værksteder eller Arbejdspladser systematisk affolkes eller efterhaanden lukkes 
under Hovedorganisationens eller nogen under den hørende Organisation Medvirkning 
eller under dens udtalte eller stiltiende Godkjendelse, efter at den fra Modpartens Side er
gjort bekjent dermed. Det vedtages derhos at det skal betragtes som Brud paa denne
Overenskomst, hvis Arbejder- eller Arbejdersgiverorganisationer, der staa udenfor de to 
nævnte Hovedorganisationer eller have udmeldt sig af de, under Strid med nogen af
disse eller af de under dem kørende Organisationer understøttes af nogen ved nærværende 
Overenskomst forpligtet Part. – 
Overenskomster, der maatte blive afsluttede imellem de to Hovedorganisationer,
skulle respekteres og efterkommes af alle under dem hørende Organisationer under ved-
kommende Hovedorganisations Ansvar.  –
Arbejdsgivenes Ret til at lede og fordele Arbejdet, samt til at anvende den efter
deres Skøn til enhver Tid passende Arbejdskraft anerkjendes, eventuelt støttes, af arbejdernes
Hovedorganisation. Overfor Arbejdere, en eller flere, hvem et bestemt Arbejde mod aftalt Veder-
lag (Akkord) uden noget Forbehold er overdraget, og som gjøre deres Skyldighed, ere Arbejds-
givere dog ikke berettigede til at forandre de Forhold, under hvilke saadant Arbejde ud-
føres, til Tab for Arbejderne, uden samtidig at godtgjøre dem det derved lidte økonomiske
Tab. Er der Uenighed i saa henseende, afgjøres den ved faglig Mægling, eventuelt Vold-
gift, som ogsaa afgjør Klager fra Arbejdsvigere eller Arbejdere over Brud paa Hovedreglen
eller misbrug af den. – 
Fastlønnede Formænd eller Arbejdsledere skulle, saalænge de beklæder saadan Stil-
ling, have fuld Frihed til ikke at være Medlemmer af Arbejderorganisationer. Ved fast-
lønnede Formænd og Arbejdsledere forstaas saadanne, der i Forholdet overfor Arbejderne ere
Arbejdsgivernes Tillidsmænd, ikke deltage i Akkorder og ikke ere interesserede i Akkord-
overskud. –
Opsigelsesfristen for Overenskomster angaaende Priskuranter og øvrige Arbejdsfor-
hold fastsættes herefter til mindst 3 Maaneder, medens Opsigelsesterminen vil være af fast-
sætte i hvert enkelt Tilfælde i den paagjældende Overenskomst. Bestaaende Overens-
komster forblive uberørte af denne Bestemmelse indtil deres Udløb efter vedtagen Opsigelse. –
Efter Konfliktens Afslutning maa der ikke paa nogen af Siderne finde nogen Art
af Boyecotting Stede hverken overfor Arbejdsgivere eller Arbejdere. –
Ved Konfliktens Ophør gaa samtlige Arbejdere i Arbejde paa de samme Arbejds-
steder, hvor de vare beskjæftigede ved Konfliktens Begundelse. Ligesom det er en Selv-
følge, at samtlige Arbejdssteder aabnes samtidig og saa vidt muligt i samme Omfang som
ved Arbejdets Ophør, saaledes skulle samtlige Arbejdere ogsaa, saavidt Forholdene tilstede
det, gaa i Arbejde paa de samme Steder, hvor de vare beskjæftigede før Logk-out’en. –
Iøvrigt forudsætter det som selvfølgeligt, at De samvirkende Fagforbund vil være
villige til at al Magt sammen med Arbejdsgiverforeningen at virke for rolige, stabile og
gode Arbejdsforhold, først og fremmest derved, at der ikke under nogen Omstændighed fra
nogensomhelst Organisations Side lægges Hindringer i Vejen for nogensomhelst Arbejder for at
benytte sin naturlige Ret til at udføre saa meget og saa godt Arbejde, som hans Evner og
Uddannelse tillader ham, ligesom det ogsaa maa betragtes som særligt vigtigt, at Hoved-
organisationerne samvirke til at hæmme overdreven Nydelse af spirituøse Drikke, hvor
saadan muligt maatte finde Sted. En opsigelsesfrist mellem Arbejdsgivere og Arbejdere
erkjendes tillige i adskillige Fag for at være i begge Parters Interesse. Det samme gjælder
med Hensyn til Ordningen af Betalingen for Overarbejde, Ordningen af Lærlingenes Løn-
ningsforhold under Akkordarbejde og Oprettelse af nogenlunde ensartede Volgiftsregler i
alle Fag for Afgjørelse af faglig Strid. Hovedorganisationerne ere derfor enige om at sam-
virke til en for begge Parter tilfredsstillende Løsning af disse Forhold. –
I Tilfælde af, at nogen underordnet Organisation eller nogen enkelt Arbejder eller
arbejdsgiver formenes at have gjort Brud paa nærværende Overenskomst, skal Spørgs-
maalet – hvis der ikke i de bestaaende Overenskomster eller i nærværende Overenskomst
findes andre Regler, eller hvis Anvendelsen af disse Regler ikke har ført til nogen Ord-
ning – først gjøres til Gjenstand for Behandling af Hovedorganisationernes Forretningsud-
valg. Opnaas ikke derved en tilfredsstillende Ordning, kan enhver af Hovedorganisationerne
gjennem Forretningsudvalget bringe Spørgsmaalet ind for Kjøbenhavns Landsover- samt 
Hof og Stadsret som vedtaget Værnething ved Søgsmaal mod den anden Hovedorgani-
sation paa den Vegne, som formenes at have gjort Brud paa Overenskomsten.
Saafremt en af Hovedorganisationerne formenes at have gjort Brud paa Overens-
komsten, kan Spørgsmaalet herom af den anden Hovedorganisations Forretningsudvalg
ligeledes indbringes for den nævnte Ret. –
Foranstaaende Overenskomst underskrives af Forretningsudvalget for De samvir-
kende Fagforbund paa samtlige derunder hørende Organisationers Vegne og eventuelt de
enkelte uden for dette staaende Arbejderorganisationers paa den ene Side, med bindende
virkning for samtlige nævnte Organisationer, og af Forretningsudvalget for Dansk Arbejds-
giver- og Mesterforening paa samtlige under denne hørende foreningers og Virksomheders
Vegne paa den anden Side, med bindende Virkning for samtlige disse Foreninger og Virk-
somheder.
De under de to Hovedorganisationer hærende Foreninger eller Virksomheder skulle
ikke ved – før eller efter Overenskomstens Afslutning – at træde ud af Hovedorganisa-
tionen kunne løse sig fra de Forpligtelser, disse ved nærværende Overenskomst ere
gaaede ind paa. De vedblive at staa ved Magt, indtil Overesnkomsten for disses Ved-
kommende opsiges af nogen af Hovedorganisationerne.
&lt;/poem&gt;
=Midlertidige Bestemmelser=
&lt;poem&gt;
Samtlige nu eksisterende Konfliktpunkter indenfor Snedkerfaget (herunder indbe-
fattet den ved Skrivelse af 10de April d. A. fra Snedkerlavets Afdeling for Bygningssned-
kere i Kjøbenhavn fremsatte og paa Fællesmødet den 13de s. M. refererede, men ikke be-
handlede Klage) behandles og afgjøres af et Udvalg, hvortil de to Hovedorganisationers
Forretningsudvalg hver udnævner 4 Delegerede, under Ledelse af en af de Delegerede i 
Fællesskab valgt sagkyndig Mand.
Eventuel Forhandling skal omfatte samtlige under Konglikten hørende Arbejder-
Organisationer uanset om disse henhøre under Arbejdernes Hovedorganisation eller ej.
Lock-out’en hæves senest tre Dage efter at Overenskomsten, derunder ogsaa om den
indenfor Snedkerfaget eksisterende Konglikt, er tilvejebragt
&lt;/poem&gt;

''Kjøbenhavn, den 5te September 1899''

=Bilag=
&lt;poem&gt;
I Tilslutning til ovenstaaende under D.D. underskrevne Overenskomst har Forret-
ningsudvalget for henholdsvis Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og De samvirkende
Fagforbund endvidere vedtaget med bindende Virkning for de nævnte Hovedorganisationer:
1) At der ved Ordningen af praktiske Arbejdsforhold ikke fra nogen af Hovedorganisa-
tionernes Side maa fastsættes eller godkendes nogen Bestemmelse, der staar i Modstrid
med Bestemmelserne i ovenstaaende Overenskomst.
2) Saafremt nogen af Hovedorganisationerne formener, at der er gjort brud paa denne
Regel, kan den indbringe Spørgsmaalet for Hof- og Stadsretten i Kjøbenhavn, indtil 
det kan henvises til en permanent Voldgiftdomstol, overfor hvilken der ved Lov er 
fastsat samme Vidnepligt som overfor Landets almindelige Domstole. Denne Vold-
giftsdomstol skal bestaa af 7 Medlemmer, af hvilke hver af Parterne vælger 3 uden-
for vedkommende Organisations Bestyrelse, og Formanden vælges af disse 6 i Forening
blandt landets Jurister. Saasnart denne Voldgiftsdomstol er oprettet, træder den 
straks i Stedet for Hof og Stadsretten i alle Forhold vedrørende ovenstaaende Over-
enskomst (jfr. dennes 10. og 11. stykke).
3) Nu bestående skriftlige Overenskomster mellem Arbejdsgivere og Arbejdere vedrørende
Arbejdsordningen i de respektive Fag forbliver uberørte af Bestemmelserne i oven-
staaende Overenskomst, 4de Stykke, og kunne kun bortfalde ved lovlig Opsigelse.
&lt;poem&gt;
''Kjøbenhavn, den 5te September 1899.''

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>oiizmu43d6cy27kck4o6ligoo0mmy2s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historiske Studier</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3588</id>
    <revision>
      <id>431317</id>
      <parentid>8372</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431317</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="268" sha1="6pc779l3a4knmac39eg6i72cwwa2wrq" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Historiske Studier
| afsnit=
| forfatter=Frederik Schiern
| noter=
}}
== Indhold ==

*''[[Historiske Studier Første Deel]]'' (1856)
*''[[Historiske Studier Anden Deel]]'' (1857)

[[Kategori:Historie]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6pc779l3a4knmac39eg6i72cwwa2wrq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historiske Studier Anden Deel</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3589</id>
    <revision>
      <id>431108</id>
      <parentid>7898</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431108</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1120" sha1="2bwp5heg4erl869qajsbvbr2pbbng45" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Historiske Studier]]
| næste=
| titel=Historiske Studier Anden Deel
| afsnit=
| forfatter=Frederik Schiern
| noter=
}}

=== Historiske Studier ===


af


'''Frederik Schiern'''


'''Anden Deel'''


Kjöbenhavn

Forlagt af C.G. Iversen

Thieles Bogtrykkeri

1857


== Indhold ==
* [[Absolutismens historiske Udvikling]] side 1-30
* [[Den nyere Nationalitetsbevægelse]] side 31-47
* En historisk Parallel side 48-77
* [[Humanitetens Indflydelse paa den ældre romerske Keiserlovgivning]] side 78-94
* Skaanes politiske og nationale Forening med Sverrig side 95-163
* Den gamle kognatiske Arvefølgelov i Spanien, dens grundlovstridige Afskaffelse under Philip V., og dens Gjenopstandelse og nye Anerkjendelse side 164-201
* Om Beliggenheden af Westerfold side 202-207
* Om Dronning Dagmar side 208-279
* Vestmagterne mod Rusland i Østersøen side 280-412
* [[Nationalkonventets Stemninger med Hensyn til den høiere Underviisning]] side 413-439
* Om den slaviske Oprindelse til nogle Stedsnavne paa de danske Smaaøer side 440-475

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2bwp5heg4erl869qajsbvbr2pbbng45</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Absolutismens historiske Udvikling</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3590</id>
    <revision>
      <id>431071</id>
      <parentid>8381</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:09:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431071</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="58350" sha1="gyx6ev3zy3jelhwh9hw1ipd2bye3n1i" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Historiske Studier Anden Deel|Indholdsfortegnelse]]
| næste=[[Den nyere Nationalitetsbevægelse]]
| titel=Absolutismens historiske Udvikling
| afsnit=
| forfatter=Frederik Schiern
| noter=
}}

== Absolutismens historiske Udvikling ==
(1847)

''[1]''

Jeg frygter ikke for at modsiges af Nogen, der formaaer at afsee fra et forhaanden værende Standpunkt og at sætte sig tilbage paa et ældre, tilbagelagt, naar jeg her paastaaer, at de gjængse Forestillinger om den Revolution, der fandt Sted i Danmark i Aaret 1660, under den sidste Tid ere blevne meget forandrede. Endnu under de sidste Aar af Frederik den Sjettes Regjering var Intet almindeligere, end at forestille sig Souverainetetens Indførelse som en isoleret, i sit Slags eneste Begivenhed, hvad enten nu disse Forestillinger hos nogle, som jeg troer man har kaldet de Gammel-Danske, tillige maatte tjene som en af Grundene for noget sværmeriske Lovprisninger af det danske Folks »mageløse« Historie, eller hos andre, der vare mindre gunstigen stemte mod Absolutismen, blandede sig med, jeg veed ikke hvilke Ideer om formeentlige Intriguer, omtrent lige med dem, som Schiller saa dramatisk har fremstillet i sin Wallenstein.

Først i de senere Aar have klarere Forestillinger vidst at gjøre sig almindelig gjældende, og dette er især skeet deels ved en vistnok ikke ringe Indflydelse af den hegelske Philosophies Principer,  og  deels  ved  det nu ikke længer saa saare

 
''[2]''
 
sjeldne, men temmelig almindelige Bekjendtskab med Frankrigs nyeste historiske Litteratur. Det er blevet anerkjendt, at det moderne Autokrati overhoved udviklede sig naturligen af Middelalderens feudale Monarki; at dets Skabelse har en Tanke til Grundlag; at det hviler paa den gjenvundne Idee om Staten, der paa sin lange Vandring gjennem Middelalderens »Lehr-und Wandeljahre« endelig var kommen til en klarere Bevidsthed om sig selv, for nu, befriet fra de Partikulariteter,. der hidtil havde dannet den, at opstille sig i en aldeles ukjendt Eenhed.

Efterat de germanske Folk havde ødelagt Romerriget, og nye Stater havde hævet sig paa dettes Ruiner, vare de germanske Begreber om Ret og Frihed blevne ganske almindeligen herskende i hele det occidentalske Europa. Fyrsterne og de politisk berettigede Individer stode nu der allevegne i et Kontraktsforhold til hverandre. Fyrsten kunde næsten intet uden Folkets Medvirken: ikke beslutte Krig, ikke indgaae Fred, ikke give Love, ikke styre Retten, og Folket lovede Fyrsten Lydighed, naar han opfyldte de Pligter, som man fordrede af ham; hvis ikke, var man, som Arragoniernes berømte Eedsformular især saa energisk indskjærper, uden videre løst fra al Troskab. Den samme Ret til Modværge og Opstand for det Tilfælde, at Fyrsten ei holdt sine givne Løfter, findes ligeledes i Frankrig allerede udtrykkelig anerkjendt ved den af Kong Carl den Skaldede indgaaede Forpligtelse, i Ungarn ved Kong Andreas IIs gyldne Bulle, i Nederlandene ved den brabantske Grundlov af Aaret 1312, i Danmark i Kong Hans's Haandfæstning, i Kong Christiern II's Haandfæstning og i Kong Frederik I's Haandfæstning, i Bøhmen i det saakaldte Majestætsbrev, der af Keiser Rudolf II. udstødtes som det slaviske

''[3]''
 
Lands Konge'''(1)'''. Disse Exempler kunne vistnok let forøges, og det almindelige Forhold holdt sig, om endog hist og her noget modificeret, dog i sit Princip væsentligen ukrænket lige indtil Middelalderens Slutning, da, især efter de klassiske Videnskabers saakaldte Gjenfødelse, de gamle Traditioner om de romerske Keiseres Magtfylde blandede sig med den tilsidst altfor anarkiske Forfatnings Trængsler, for endeligen at frembringe det moderne Autokrati.

Allerede ved Overgangen fra det femtende til det sextende Aarhundrede havde dette mærkelige Repræsentanter. I fiere af de italienske Smaastater var Magten allerede bleven usurperet af hine ''tirannelli'', der i Virkeligheden handlede efter de fleste af de Principer, som Macchiavelli opstillede i Bogen om Fyrsten. Paa samme Tid reiste Monarkiet sig myndigen paa den pyrenæiske Halvø, i Portugal under Johan den Anden, den Fuldkomne, og i Arragonien og i Castilien under Ferdinand den Anden, den Katholske, og hans navnkundige Minister, Richelieus Forgjænger, Ximenez de Cisneros; og da efter begges Død Valladolids kjække Cortes endnu engang havde vovet at minde om, at »Kongen kun er sine Undersaatters Tjener«'''(2)''',  og da derefter,   da denne Erindring viste sig frug-

'''(1)''' &lt;small&gt;Idet Hvitfeldt (Danmarckis Rigis Krønike, fol. II, 1207) skrider til at fortælle den tilsidst ved den danske Adels Opstand afsatte Kong Christiern II's Historie, undlader han ikke forinden udferligen at gjennemgaae, hvorledes det har „været lirug udi andre lovlige Riger og Nationer, udi Frankrig, Spanien, England, Polen, Skotland og Portugal, at naar de have været beladte med nogle tyranske og urolige Regenter, da have de befriet dem fra saadanne Tyranner og igjenbragt deres Fædreneland udi forrige Friheder, Privilegier og Tilstand ved saadant Middel&quot;. Der kan, siger han (II, 1209), „ingen Tvivl&quot; være om, at jo „saadan Rettighed er hos os danske Mænd, saavel som udi andre Lande&quot;. &lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;„Acuerdese V. M. que un rey es mercenario de sus subditos&quot;. Viardot, Etudes sur l'histoire des institutions en Espagne. p. 57.&lt;/small&gt;
 
''[4]''

tesløs, ''los communeros'' havde gjort deres ulykkelige Opstand under Juan de Padilla, bevirkede denne kun, at Carl den Femte end yderligere fortærede Castiliens gamle Friheder. I Frankrig maatte Rigets Store, trods deres ''ligue pour le bien public'', allerede nu bøie sig for Ludvig den Ellevte, hiin den tredie Stands Repræsentant, hvis Karakteer nyligen er bleven sat i et nyt Lys af Michelet'''(1)''', hiin forunderlige, grusomme Konge, der tog en Lakai til sin Herold, en Barbeer til sin Kammerherre, og som kaldte Profossen Tristan sin Kammerat. Og medens Kong Frants den Første derefter allerede turde sætte sig aldeles ud over at sammenkalde Rigets Stænder, see vi ligeledes i England, efter Kampen mellem den hvide og røde Rose, der ikke endte med at udrydde enten Huset York eller Huset Lancaster, men med at svække Feudalaristokratiet, hvorledes Greven af Warwick, der ifølge Hume dagligen fødte tredive tusinde Mennesker paa sine Godser, allerede nu, skjønt noget for tidligen, kunde blive kaldet »den sidste af Baronerne«, medens derimod Kongerne Henrik den Syvende og Henrik den Ottende vise sig i Besiddelse af en i alt væsentligt uindskrænket Magt. I de skandinaviske Riger forsøgte Christiern den Anden at træde i sine Samtidiges, i Ferdinand den Katholskes, Frants den Førstes og Henrik den Ottendes Spor, og i Vinteren 1519—20 sendte han endog en Bog, der med Grund antages at have været Macchiavellis fem Aar tidligere skrevne Bog om Fyrsten, til Paulus Eliæ med Anmodning om at oversætte den paa Dansk; men ligesom denne vægrede sig derved, fordi »hun mere lærte at gjøre Synd, end. at bedre og aflægge«'''(2)''', saaledes er det bekjendt nok, at Kongens vold-

'''(1)''' &lt;small&gt; Michelet, Histoire de Trance. Tome sixiéme. Paris. 1844.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Olivarius, De vita et scriptis Pauli Eliæ. Hauniæ. 1741. p. 48, 159.&lt;/small&gt;
 
''[5]''

somme Reformforsøg ogsaa i Virkeligheden viste sig her at komme over et Aarhundrede for tidlig.

Men om det dog, som anført, allerede ved Overgangen fra det femtende til det sextende Aarhundrede var lykkedes enkelte Fyrster tildeels at opnaåe deres Hensigt, vare dog de Fordele, de havde vundet, ikke retligen anerkjendte, men bestode kun faktisk. Det var først Reformationen, der skaffede dem en Retstitel'''(1)'''.

Thi vel laa den uindskrænkede Ophøielse af Fyrsternes Magt ingenlunde i Reformationens inderste Væsen; at denne overhoved vilde Frihed i enhver Retning, viste ikke blot Ulrik Huttens og hans Venners Forhaabninger, ikke blot Bøndernes radikale Foretagender, men i Særdeleshed den paa republikansk Jordbund udsprungne Calvinisme, der tog til Valgsprog, at man bør adlyde Gud mere end Menneskene, og som til alle de Egne, hvorhen den fra Schweitz naaede, ved Siden af det religiøse, forplantede et stærkt Frihedselement, til Nederlandene nemlig, til det huguenottiske Frankrig, til England og Skotland. Men for den anden Halvdeel af den protestantiske Verden uddroge Reformatorerne, med Luther i Spidsen, allerede tidligen for at tilbagevise Hierarkiets Anmasselse over den verdslige Magt, og senere for at modstaae Bøndernes farlige Bevægelser, den Grundsætning af Biblen, at Øvrigheden er indsat af Gud, og at Enhver, der sætter sig op imod den, derfor handler imod Gud'''(2)'''. Dengang Luther opstillede denne

'''(1)''' &lt;small&gt;Molesworth, der allerede meget træffende efterviser den Rolle, som Theologien har spillet ved Absolutismens Oprindelse og Udvikling, bemærker fuldkomment rigtig: „For this notion of jus divinum of kings and princes was newer known in these northern parts of the world till these latter ages of slavery.&quot; Molesworth, An account of Denmark as it was in the year 1692. The third Edition. London. 1694. Preface.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Luther fordømte saaledes Opstanden i Norden mod Kong Christiern II.&lt;/small&gt;
 
''[6]''

Sætning paa den stærke Maade, der var ham egen, tænkte han vel neppe paa de uhyre Følger, som man kunde udlede deraf;

'''(note fortsat fra forrige side)''' &lt;small&gt;Da han til Ridder Asche von Kramm fra Braunschweig, en Prydelse for den protestantiske Adel, der under Kong Frants I. havde deeltaget i Slaget ved Marignano, der senere havde udmærket sig i den tydske Bondekrig, og som fægtende for Kong Christian den III's Sag blev saaret i Slaget ved Øxnebjerg, stilede sin „Bedenken, ob Kriegsleute auch in einem seligen Stande seyn konnen&quot; (Samtliche Schriften. Halle. 1744. 4°. X, 570-623), udtalte han sig saaledes om Lübeckerne og de Danske: „Und weil es hie eben trift das Exempel mit dem König zu Dannemark, den die von Lübeck und Seestädte samt den Dänen vertrieben haben, will ich auch meine Antwort dazu sagen, um derer willen, die vielleicht ein falsen Gewissen hierinn haben, ob etliche sich mochten bas besinnen und erkennen. Wolan, es sey allerdings also, der Konig ist ungerecht vor Gott und der Welt, und das Recht stehet ganz und gar auf der Danen und Lübecker Seiten. Das ist ein Stück fur sich. Ueber dieses ist nun das andere Stück, das die Dänen und Lübecker sind zugefahren als Richter und Oberherren des Kdniges, und haben solch Unrecht gestraft und gerochen, damit sich des Gerichts und der Rache unterwunden.

Hie gehet nun Frage und Gewissen an. Wenn die Sache vor Gott kommt, so wird er nicht fragen, ob der König ungerecht oder sie gerecht sind, denn solches ist offenbar worden; sondern so wird er fragen: Ihr Herren zu Dännemark und zu Lübeck, wer hat solche Rache und Strafe euch befohlen zu thun? Hab ichs euch befohlen oder der Kayser oder Oberherr: so legt Briefe und Siegel auf und beweiset es. Können sie das thun, so stehen sie wohl; wo nicht, so wird Gott also urtheilen: Ihr aufrührischen Gottesdiebe, die ihr mir in mein Amt greift, und aus Frevel euch der gottlicheu Rache unterwunden habt, seyd schuldig laesae Majestatis divinae, das ist, Dir habt euch an göttlicher Majestat versündigt und verwirkt.
Denn es sind zwey Dinge, unrecht seyn und unrecht strafen, jus et executio juris, justitia et administralio justitiae. Recht und Unrecht haben ist jedermann gemein, aber Recht und Unrecht geben und austheilen, das ist desz, der über Recht und Unrecht Herr ist, welcher ist Gott alleine, der es der Obrigkeit an seiner Statt befihlet. Darum soli sichs niemand unterwinden, er sey denn gewisz, das er es von Gott oder von seiner Dienerin, der Obrigkeit, Befehl habe.

Wenns so sollte gehen, dasz ein jeglicher, der da Recht hatte, mochte den Ungerechten selbst strafen, was wollte daraus in der Welt werden? Da würde es gehen, dasz der Knecht den Herrn, die Magd die&lt;/small&gt;
 
''[7]''

og da senere hans Modstandere anvendte denne Grundsætning mod ham selv, da navnligen en af Tydsklands katholske Fyrster forekastede ham den uærbødige, ja oprørske Maade, hvorpaa han selv saa ofte skrev mod denne af Gud indsatte Øvrighed, gjorde han endog — i et af sine mindre Skrifter »wieder Hans Wurst« o: Hertug Henrik den Yngre af Brunsvig'''(1)''' — Forsøg paa at modificere sin Sætning og at skjelne mellem Forholdet til den gode og den slette Øvrighed. Men denne Adskillelse kom for sildig; Fyrsterne havde allerede optaget Principet i dets strængeste Form, og i hiin Tidsalder, der fortrinsviis maa kaldes religiøs, og for hvilken Biblen længe blev en Kilde for al Viden, ikke blot i aandelige, men ogsaa i verdslige Ting, vidste de efterhaanden at gjøre det gjældende paa en Maade, hvorved de tilsidst traadte i et aldeles nyt Forhold til deres Undersaatter'''(2)'''.    Og dette gjælder, i det Hele taget, ikke alene

'''(note fortsat fra forrige side)''' &lt;small&gt;Frauen, Kinder die Eltern, Schüler den Meister schlüge; das sollte eine lobliche Ordnung werden,. was dürfle man denn Richter und weltlicher Obrigkeit von Gott eingesetzt? Laszt sie es selbst, die Dänen und Lübecker bedenken, ob sie es billig achten, dasz ihr Gesinde, Bürger, Unterthanen sich wider sie setzen sollten, so oft ihnen Unrecht geschiehet&quot;. Under Kong Frederik I. forbødes Indførelsen i Danmark af dette Skrift af Luther, eller, som man udtrykte sig, af de Bøger, „der lyde om Krigsmænd kunde vorde salige&quot; — „paa det alle Aarsager, der Konning Christiern kunde give nogen. Indgang til Riget, maae aldeles nedslaaes og aflægges&quot;. (N. danske Magazin. V, 290.)&lt;/small&gt;

'''(1)'''&lt;small&gt;Sammtl. Schriften. XVII, 1045—1734.&lt;/small&gt;

'''(2)'''&lt;small&gt;Det nye politiske Princips Sanktionering af Biblen er i Danmark især i et i sin Tid berømte Skrift bleven forsvaret af Professor Theologiæ Hans Wandal, der, protegeret af Gabel, senere blev Sjællands Biskop, og som saadan døde i Åaret 1675. Han betegner den Lære, ifølge hvilken Magten oprindeligen hviler hos Folket, og først fra dette er Fyrsten overdragen, som et „pestiferum, perniciosuni et portentosum dogma&quot; (Juris regii solutissimi lib. I, p. 108), og forbyder ubetinget at modsætte sig endog den meest tyranniske og rasende Øvrighed (1. c. V,  791). Kongerne staae Gud nærmere, end alle andre („deo&lt;/small&gt;
 
''[8]''
 
om de lutheranske Fyrster, men ogsaa om de katholske, for hvilke hiin Grundsætning ikke heller kunde andet end være velkommen, og hos hvem det katholske Kleresi, vel vidende, at det uden Understøttelse af den verdslige Magt ikke kunde bestaae Rampen, om endog ei i andet, saa dog i ''dette'' Punkt, snart lige saa ivrigen fulgte Tidens nye Retning, som det tidligere havde bekjæmpet den lige over for de i religiøs Henseende ikke orthodoxe Fyrster'''(1)'''.

I Midten af det sextende Aarhundrede staaer Philip den Ånden som Absolutismens fornemste Repræsentant i det occidentalske Europa. Efter den af hans krænkende Vilkaarlighed fremkaldte Opstand, som Mignets sidste Årbeide om Antonio Perez saa fortrinligen har opklaret'''(2)''', knækkede han Arragoniens Friheder, som hans Fader, efter Opstanden af ''los communeros'', havde knækket Castiliens, og paa samme Tid gjennemførte han, efter Landets Underkastelse, sit autokratiske Princip i Portugal, saa at paa hele Halvøen de baskiske Provindser fra nu af — og lige indtil vore Dage — alene beholdt deres gamle ''fueros'' ukrænkede. Den spanske Absolutisme satte sig ogsaa fast i de Besiddelser, som dengang i Italien tilhørte den spanske Krone, i Mailand, Neapel og Sicilien, og de Oprør mod Philip den Åndens Efterfølgere paa den spanske Throne, som i det følgende Aarhundrede betegnedes ved Devisen paa
 
'''(note fortsat fra forrige side)''' &lt;small&gt;proximi intimeque ipsi devineli&quot;. II, 173), og kaldes endog ligefremt Jordens Guder („reges sunt dii terrestres&quot;. V, 873). Han gaaer især ud fra den 1ste Samuels Bog, C. 8, V. 11—17.&lt;/small&gt;

'''(1)''' &lt;small&gt;Saaledes havde navnlig Jesuiterne i Begyndelsen meget ivrig søgt at holde paa Middelalderens gamle Lære om Folkesouveraineteten og dens Bet. See Ranke, Fursten und Volker von Siideuropa. Berlin. 1836. III, 185-88.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Mignet, Antonio Perez et Philippe II. Paris. 1845.&lt;/small&gt;

''[9]''

de spanske Kongers Mønter,: ''Todos contra nos, y nos contra todos'', Oprørerne af Catalonierne (1639), Portugiserne (1640), Neapolitanerne under Masaniello (1647) og af Sicilianerne i Messina (1674), disse Oprør, der ligesaa meget fremkaldtes af den gamle Frihedsaand, som af nationale Følelser, mislykkedes alle, trods deres Understøttelse af Fremmede, kun med Undtagelse af Portugals, der imidlertid ogsaa alene opnaaede en national Selvstændighed, hvorimod dets nye Fyrster af Huset Braganza i absolutistisk Aand gik den samme Vei, som de spanske Philiper tidligere, saa at ogsaa de lamegiske Cortes for sidste Gang bleve samlede i Aaret 1697. Af alle de Undersaatter, som i det sextende Aarhundrede vare det store spanske Monarki underkastede, vare saaledes Nederlænderne de eneste, der seirede i det, hvorom Kampen egentligen dreiede sig. Thi at hverken Nationaliteten eller Religionen havde været det især Afgjørende i deres Opstand, beviste de, som det synes, tilfulde, dengang de valgte tvende fremmede, katholske Herrer til Fyrster — først Erkehertug Mathias og senere Hertugen af Alencon —; og naar man læser de Artikler, som den østrigske Erkehertug maatte besværge, føler man, hvad det var, de egentligen vilde, nemlig en Skyggefyrste uden Magt og en Forfatning omtrent som den ældre venetianske'''(1)'''.
 
 
'''(1)''' &lt;small&gt;Opstandens Udgangspunkt betegnes ogsaa allerede klart i den af Wilhelm af Oranien, den Tause, imod Philip den Anden udgivne „Apologie,&quot; hvori det hedder: „On respondra, qu'il est roi, et je dis au contraire, que ce nom de roi m'est incognu. Qu'il le soit en Castille, en Aragon, á Naples, aux Indes et partout, ou il commande a plaisir; qu'il le soit, s'il veut, en Jerusalem; paisible dominateur en Asie et Afrique, tant y a que je cognus en ce pays qu'un duc et un comte, duquel la puissance est limitée selon nos priviléges, lesquels il a jurez à sa joyeuse entrée.&quot; Jfr, Gachard, Varietés historiques, i Bulletins de l'Ac. royale des sciences, lettres et des beaux-arts de Belgique. Tome XIX. Bruxelles. 1852. p. 171.&lt;/small&gt;
 
''[10]''

Den Udvikling, som Absolutismen altsaa i det sextende Åarhundrede, i det Hele taget, tilvandt sig i det store spanske Monarki, overgikkes endnu ved den, som i det syttende blev den til Deel i Frankrig, hvor det nye Monarki ogsaa brød den af Middelalderens Magter, som i det spanske undtagelsesviis — dog kun ved af al Magt at identificere sine Interesser med Kongedømmets — havde holdt sig nogenlunde, det vil sige, Hierarkiet. I Frankrig fortsattes den allerede af Ludvig den Ellevte paabegyndte Bygning, efter at være bleven noget standset under Religionskrigen, først under Henrik den Fjerdes Regjering, »den gode Konges«, ved hvem Nationen tilsidst sorgløs hang med sit hele Hjerte, og derefter under Ludvig den Trettendes, under hvem Richelieu erhvervede sig sit store Navn i Historien som den europæiske Absolutismes fornemste Grunder. Med en grusom Konsekvents og med en Bevidsthed, om hvis sjeldne Klarhed hans saakaldte »politiske Testament« afgiver det mærkeligste Vidnesbyrd '''(1)''', brød han baade Hugueuotternes Magt, der dannede en Stat i Staten, og Rigets Stores, og det katholske Kieresies, og selve den tredie Stands; den ringere Adel lænkede han til Thronen, og ved Hjælp af det af ham i Aaret 1635 grundede Akademi forsøgte han endog det Umulige, engang for alle ogsaa at flxere enhver Bevægelse af Sproget; vilkaarligen lovgivende skulde hans absolutistiske Institut ignorere og udrydde ethvert Udtryk og enhver Vending, om de endog stode i organisk Sammenhæng med Sprogets Bygning, naar de kun ikke gjaldt ved Hoffet og paa dettes Theatre. Efter Richelieus og Ludvig den Trettendes Død afbrødes vel,  under Anna af Østrigs  og Mazarins Styrelse, det

'''(1)''' &lt;small&gt;Dets Ægthed maa nu ansees for beviist af Martin, Histove de France. XII, 174 sq.&lt;/small&gt;
 
''[11]''

store Værk for en kort Tid atter af Frondens Uroligheder; men disse, der, for at anvende en mathematisk Sprogbrug, reducerede til deres simpleste Udtryk, kun betegne Middelalderens sidste Opblussen i Frankrig, gik dog ogsaa snart sporløst forbi, saa at Ludvig den Fjortende allerede i sit syttende Aar med Ridepidsken i Haanden kunde irettesætte Parlementet i Paris, og for sin hele lange Regjering forblive selve Absolutismens Jeg, dens Inkarnation, dens verdenshistoriske Udtryk'''(1)'''.

Paa samme Tid, som Tydskland adopterede den Smag, hvormed den franske Absolutismes strænge Regelmæssighed ogsaa lagde sig for Dagen i den nye Arkitektur, der først udmærkede de kongelige Slotte, og i den nye Havekunst, hvorved endog Naturens Frihed blev indskræket og beskaaren, stiftede Ludvig den Fjortendes monarkiske Lovgivning tillige der ligesaa mange Kolonier, som der gaves tydske Residentsstæder og Fyrster. Vore sydlige Naboer vente iøvrigt endnu, trods  deres  overdrevne Skrivesyge,   paa  en virkelig historisk

'''(1)''' &lt;small&gt;Ludvig XIY's egen Opfattelse af Kongemagten, som man i Almindelighed pleier at betegne ved at anføre Udtrykket „l'état c'est moi&quot;, lægger sig ogsaa klart for Dagen i de af ham for hans Son Dauphinen skrevne „Mémoires&quot;. Han meente saaledes: „Les rois sont seigneurs absolus et ont naturellement la disposition pleine et entiére de tous les bieens, qui sont possédés aussi bien par les gens d'église, que par les séculicrs.&quot; (Mémoires de Louis XIV. T. II, p. 121). Ligeledes: „Celui, quia donnédes rois aumonde, a voulu, qu'onles respectât comme ses lieutenants, se réservant à lui seul le droit d'examincr leur conduite. Sa volonté est, que quiconque pst né sujet obéisse sans discernement.&quot; ibid. II, 336. At saaledes Ludvig XIV. ogsaa af sin Familie fordrede den samme uindskrænkede, orientalske Hyldest, vidner det følgende Uddrag af et ham helliget Skrift, der kan kaldes officielt: „Quand les grandes dames, surtout les princesses du sang, passent dans la chambre du roi, elles font une grande révérence au lit de Sa Majesté.&quot; Tra-bouillet, L'état de le France, année 1699, dedié au Roi. p. 298.&lt;/small&gt;
 
''[12]''

Forfatter, som Lærdom og Skarpsindighed vil sætte i Stand til, baade med Hensyn til det sønderlemmede Lands katholske og protestantiske Stater, Skridt for Skridt&quot; at forfølge og fremhæve de afgjørende Momenter i Absolutismens Udvikling. At denne dog ikke heller i Tydskland fandt Sted uden heftig Modstand, sees allerede tydeligen af Bøhmernes Opstand, der endte med deres Nederlag paa det hvide Bjerg, og som unegteligen, lige saa lidet som Nederlændernes, kan siges blot at have havt religiøse Grunde. Havde man dengang spurgt en Raadsherre i Nürnberg eller Ulm, hvorfor de endeligen til deres egen Skade vilde sende saa mange Penge til Keiserens Fjender i Bøhmen, vilde de udentvivl kun have svaret, at de &quot;handlede saaledes, for at »det populariske Regimente« maatte blive styrket.

Fra Tydskland naaede de absolutistiske Ideer ogsaa ud over hele Skandinavien. I Dedikationen til den Udgave af Hvitfeldts Krønike, som Joachim Moltken udgav i Aaret 1652, siger denne til Kong Frederik den Tredie : »Dog have de europæiske, men allermeest de tydske og nordiske Nationer frem for alle andre elsket og efterstræbt altid en redelig Frihed, og imod Intet saa hart stræbt som Ufrihed, hvilken Berømmelse dem alle Skribenter samdrægteligen give«; og endnu i Aaret 1657 skrev en Adelsmand, Oluf Daa til Holmegaard, i en fransk Billet'''(1)''' til Kongen: »Sire! Man har seet en Pericles fortabes, fordi han ikke havde en Eneste, der vovede at sige ham Sandhed. Vogt Dig, Pericles, Du byder over et frit Folk, Du har at gjøre med Athenienser«. Men allerede tre Aar efter grundfæstede  den blodløse Revolution  i Aaret 1660 Enevoldsregje-

'''(1)''' &lt;small&gt;Den  findes  aftrykt hos F. Hammerich, Christiern II. i Sverrig og Carl S. Gustav i Danmark. Kbhyn. 1847. S. 262.&lt;/small&gt;

''[13]''

ringen baade i Danmark og Norge, og tyve Aar senere fandt, under Carl den Ellevtes Regjering, en aldeles tilsvarende Omvæltning Sted i det tredie af de nordiske Broderriger, kun at man her ikke har kaldt den Omvæltning, der grundede den nye Kongemagt, en Revolution, men derimod ''Reduktionen'', fordi man efter den i Sverrig, som tidligere tildeels i Danmark, reducerede eller indløste de forhen, tildeels for en Spotpriis, i Adelens Hænder overgangne Krongodser. Allerede førend Rigsdagen i Stockholm traadte sammen i Aaret 1680, gik det Rygte i Kjøbenhavn, »at flere blandt de svenske Stænder, i Særdeleshed Præster og Bønder, ved næste Rigsdag agte at tilbyde Kongen Souveraineteten«'''(1)''', og efter at Carl XI. havde udnævnt Friherre Claes Hermansson Fleming til Landdagsmarskalk og andre af sine Tilhængere til Talemænd i de andre Stænder, overdroges ham virkeligen et Diktatur til Reduktionens Gjennemførelse. Skjønt iøvrigt Reduktionens og Diktaturens Indførelse ogsaa her fik Skin af Lovlighed, blev Ridderhuset dog i Virkeligheden intimideret ved en Slags Hædersvagt, der opstilledes foran Adelens Forsamlingsværelse, og ved den Underretning, som man erholdt om, at Garden, der udgjorde 2,000 Mand, og der befaledes af Friherre Hastfehr, der havde udmærket sig i Slagene ved Lund og Landskrona, og af andre tydske Officerer fra de til Sverrig hørende østersøiske Provindser, paa hvilke Kongen ligeledes blindt kunde stole, var beredt til at lyde hans mindste Vink. Vel forsvandt Stændernes gamle Maskineri ikke i Sverrig saa fuldstændigen som i Danmark, men ogsaa i Sverrig erklæredes dog Kongen senere udtrykkeligen for »en envålds allom bjudande och rådande,
 
'''(1)''' &lt;small&gt;Fryxell, Handlingar rörande Sverges historia ur utrikes arkiver. Stockholm. 1836—43. I, 400.&lt;/small&gt;
 
''[14]''

souverain Konung, der ingen på jorden vore for sine actioner responsabel, utan hade makt och våld efter sit behag och som en christlig Konung at styra sitt rika« '''(1)'''. Hvor fuldkomment man havde tilegnet sig Tanken om Regentens og Rigets Identitet viser sig ogsaa betegnende i den Sprogbrug, som nu kun kjendte »Kongelige Raader« i Stedet for »Rigsraader«, der endog nævnte Præstegaardene som »Kongelig Majestæts Præstegaarde«, og som alene tillod Kongen at sige »vort Land,« »vor Armee«, medens alle Andre nødvendigviis skulde sige »Kongelig Majestæts Land«, »Kongelig Majestæts Armee.« Men skjønt den Diktatur, hvortil Reduktionen havde givet Anledning, ogsaa i Sverrig blev bibeholdt langt ud over det afgjørende Øieblik, skjønt Enevældet holdt sig baade under Karl den Ellevtes Regjering og under Karl den Tolvtes, der under sit Ophold i Tyrkiet yttrede, at han kun behøvede at sende en af sine Støvler hjem, for at præsidere i Raadet, gav dog senere det Skud, som i Aaret 1718 fældede Heltekongen, atter Aristokratiet Anledning til at reise Hovedet, og den saakaldte «Frihedstid«, under hvilken i en af vore Kongers, Christian den Sjettes, Breve Sverrig ligefrem findes nævnt som ''en Republik'' '''(2)''', varer nu, lige til Kong Gustav den Tredie ved Revolutionen i Aaret 1772 paany udvidede Kongemagten, og derpaa ved Sikkerhedsakten opnaaede en væsentligen absolut Magt i det samme Aar, da den nye, store Kamp mod det autokratiske Princip begyndte sin Bane i Syden. Nye Ideer blandede sig da ogsaa i Sverrig med de gamle, aristokratiske Frihedsideer, og ligesom begge Retninger havde deres Repræsentanter blandt de med Anckarström mod Gustav den
 
'''(1)''' &lt;small&gt;Cronholm, Teckning af de samhallsforhållanden, som foranledde reduction och envälde i Sverige under Carl XI. Brage og Idun. I, 545.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;J. Møller, Mnemosyne. III, 206.&lt;/small&gt;
 

''[15]''

Tredie sammensvorne Mænd, saaledes fremkaldte de endeligen ogsaa i Forening Revolutionen i Aaret 1809, som styrtede Kong Gustav Adolf og gav Sverrig dets nuværende Konstitution, der er en saa forunderlig Blanding af Gammelt og Nyt.

Allerede i Slutningen af det syttende Aarhundrede var altsaa det store Kredsløb foreløbigen blevet sluttet. Absolutismen herskede vældigen i Spanien, Portugal, Italien, Frankrig, Tydskland, Danmark, Norge og Sverrig, for ikke at tale om det barbariske Rusland, hvori det var Peter Czar forbeholdt at omklæde det slaviske Despoti i det occidentalske Europas nye, autokratiske Former. I Stedet for Middelalderens Princip, der bestandigen satte Regjering og Folk i et indbyrdes Kontraktsforhold, og der endnu udtaltes af alle Statsretslærere i Nederlandene, fra Languet (Junius Brutus) og indtil Hugo Grotius, og ligeledes af Milton og alle Retsphilosopher i England — kun med Undtagelse af den stuartisk sindede Hobbes —, i Stedet for dette Princip herskede nu i den største Deel af Europa et nyt Princip, ifølge hvilket Ludvig den Fjortende kunde sige: ''L'état c'est moi''; ifølge hvilket Frederik Wilhelm den Første turde erklære: »Wir sind Herr und König und konnen thun, was wir wollen,« eller: »Ich stabiliere die ''souveraineté'' wie einen ''rocher von bronze''« '''(1)'''; et Princip, ifølge hvilket Kongelovens anden Artikel turde byde, at »Danmarks og Norges Enevolds Arvekonge skal være herefter og af alle Undersaatter holdes og agtes for det ypperste og høieste Hoved her paa. Jorden, over alle menneskelige Love, og der ingen anden Hoved og Dommer kjender over sig, enten i geistlige eller verdslige Sager, uden Gud alene«.
 
'''(1)''' &lt;small&gt;Forsler, Friedrich Wilhelm. I, 253. II, 1G3.&lt;/small&gt;
 
''[16]''
 
Absolutismens Sol er nu dalet; siden et nyt Princip fra Slutningen af det attende Aarhundrede begyndte at gjøre sig gjældende, siden den franske Revolution udbrød, have vi næsten bestandigen seet Autokratiet i Aftagende. Men om endog de sørgelige, demoraliserende Følger, hvortil Absolutismen i det forrige Aarhundrede tilsidst førte, nu ere anerkjendte nok; endskjønt Autokratiets Forfald er fremgaaet af det samme Jeghedens Princip, der havde hjulpet til at begrunde det; skjønt dets Skjæbne afgiver et meer end almindelig anskueligt Exempel paa Verdenshistoriens dialektiske Væsen, der bestandigen i de samme Midler, som opreise og opbygge, indeslutter Ødelæggelsens nedbrydende Kræfter; — ville vi dog ikke lukke Øinene for Absolutismens Fortjenester. Thiers har engang yttret: ''Savez vous, comment commencent les gouvernemens? Ils commencent tons par avoir raison''; og disse Ord gjælde i Sandhed ikke mindst om Begyndelsen af den absolutistiske Periode. Den har, om endog vistnok paa en mere ydre, end indre Maade, ophævet Middelalderens uforsonlige Modsigelser, Kampen mellem den verdslige og geistlige Magt, den uafladelige Strid mellem de forskjellige Stænder; den har af Foreningen af disse i Oprindelse og Aand forskjellige Elementer skabt de moderne Stater, og i dem afgivet et Overgangsstadium, hvorpaa den europæiske Menneskehed skulde udhvile sig fra Middelalderens altfor anarkiske Væsen og trække Aande til en ny Tids Begyndelse og nye Kampes Komme. Og naar det endelige Resultat i alle Menneskehedens store Udviklinger overhoved afgiver et guddommeligt Vidnesbyrd, da synes Historien ogsaa selv forlængst at have udtalt sin Gudsdom til Fordeel for det moderne Autokrati, som et til en vis Grad nødvendigt Moment i den europæiske Udvikling.

''[17]''

Sees der nemlig hen til de civiliserede Stater, i hvilke Absolutismens sammenfattende Kraft ikke vidste at gjøre sig gjældende, da ere disse, ved Siden af Sverrig, hvor Geijer ved sin Skildring af »Frihedstiden« og ved sin Polemik mod Fryxell har oplyst de aristokratiske Perioders dybe Skyggesider, desuden England, Polen, Ungarn, de tydske Rigsstæder, Nederlandene, Schweitz, Genua, og Venedig. Dette er ingen aldeles ny Systematiseren; jeg har ikke vilkaarligen opfundet den. Lord Molesworth, hvis hele Skildring af Danmarks Forfatning efter Autokratiets Indførelse er gjennemtrængt af den Frihedsaand, som ''the revolution'' havde grundfæstet hos den bedre Deel af Englands aristokratiske Ungdom, der, ligesom Locke og Addison, stræbte efter at indskjærpe sine Landsmænd ''the value of civil and religions freedom'', og som ikke kan finde Ord, stærke nok for sit Had til Tidens almindelige Retning i de fleste kontinentale Stater, troede allerede i Modsætning til disse at maatte sammenstille Polen med England '''(1)''', og med begge disse Stater finder jeg ligeledes de fleste af de andre ovennævnte udtrykkeligen stillede i een Linie i en Memoire af Grev Frants Rzevuski, der i Slutningen af det forrige Aarhundrede var Polakkernes Gesandt i Rusland '''(2)'''. Men hvorledes blev nu disse Staters Skjæbne? Bepublikerne i Nederlandene, Schweitz, Genua og Venedig, der saa længe bevarede deres gamle, oligarkiske Institutioner, formaaede ikke at bringe disse Levninger fra Middelalderen til at trives i den nyere Tids Atmosphære; de hang tilsidst kun som visne Blade paa hentørrede

'''(1)''' &lt;small&gt;Molesworth, An account of Denmark as it was in the year 1692. p. 39.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Et Udtog af denne Memoire meddeles afVarnhagen von Ense i: Denkwiirdigkeiten des Freiherrn v. d. Asseburg. S. 152 fg.&lt;/small&gt;
 
''[18]''

Stammer; de henveiredes sporløst, da den franske Revolution fremstormede allevegne. Det samme er Tilfældet med Hensyn til Tydsklands Rigsstæder; disse, der tidligere havde været Tydsklands Salt, vare tilsidst, efter Niebuhrs træffende Udtryk '''(1)''', livløse som Mumier, og ogsaa de forsvandt næsten lydløst under Revolutionen, medens de absolutistiske Stater derimod under denne udviste en saa heel forskjellig, udholdende Kraft. I det gamle Polen, hvor Middelalderens isolerede Subjektivitet ved det absolute ''veto'' blev opstillet som formeligt Princip og ligefrem erholdt Lovskraft, ligesom i Ungarn, hvis Historie har saa megen Lighed med Polens, kunde de ubændige Magnater ingensinde bringes til at bøie sig for Autokratiet, men gjorde derimod en Modstand, der i sin Form var lige saa heltemodig, som den ifølge sit Indhold ofte viser sig ufornuftig. Følgerne af denne Modstand blev, hvad Polen angaaer, Rigets Sønderlemmelse og Deling, og, for Ungarns Vedkommende, Tyrkernes Oversvømmelser og en uendelig Række af Lidelser, hvorefter Massen af Folket indtil den nyeste Tid holdtes i en Forfatning, der kun havde hævet sig temmelig lidet over Middelalderens Livegenskab. Hvad endelig det stolte ''Gammel-England'' angaaer, da er det bekjendt, at Huset Stuart, hvis Opgave det havde været aldeles at gjennemføre Absolutismens endnu under Henrik den Ottendes Døttre seierrige Sag, ikke havde Kraft nok til at blive Mester over de, som det tilsidst viste &quot;sig, dog altfor dybt rodfæstede Partikulariteter; at Stuarterne efter en langvarig Kamp styrtedes ved Revolutionen i Aaret 1688, og at den Understøttelse, som de erholdt
 
'''(1)''' &lt;small&gt;B. G. Niebuhr, Gesch. des Zeitalters der Revolution. Vorlesungen an der Universitat zu Bonn, im Sommer 1829 gehalten. Hamburg. 1845. I, 80.&lt;/small&gt;

''[19]''

af Autokratiet i Frankrig, ikke formaaede at tilbagevinde dem det Tabte; det er bekjendt, at England beholdt sine gamle Friheder, at det foretrak Middelalderens offentlige og private Institutioner for det syttende Aarhundredes nye Indretninger; det er endelig bekjendt nok, at medens England derfor er Hegel og hans historiske Skole en Torn i Øiet, pleie omvendt de, der ikke formaae at erkjende eller at troe paa nogensomhelst Adkomst for Autokratiet, triumpherende at henvise til dette Land. Men ligesom det dog ikke lader sig negte, at Absolutismen, uagtet Stuarterne maatte ligge under, ei forlod England, uden der at have efterladt varige Indtryk, saaledes bør man, hvorledes man endog ellers maatte dømme om den nuværende engelske Forfatnings Lys- eller Skyggesider, i alt Fald vistnok vel vogte sig for, som saa ofte er Tilfældet, at sammenblande denne med Forfatningen, saaledes som den endnu viser sig under en Deel af det forrige Aarhundrede, da endog nogle af Landets berømte Statsmænd ikke toge i Betænkning at yttre, at Friheden maatte begrundes paa Massens Uvidenhed. Man maa ikke glemme, at det først var samtidigen med den ældre franske Revolutions Periode og derpaa efter Julirevolutionen, at den engelske Konstitution, paavirket af den nyere Udvikling paa Kontinentet, undergik de store Forandringer, som hvis Kulmination Reformbillen kan betragtes, og som man, ihvorvel man i England ikke har villet indrømme det, vel ogsaa ikke upassende kunde sammenligne med en Revolution '''(1)'''.
 
'''(1)''' &lt;small&gt;Ved Parlementets Aabning i Aaret 1842 yttrede Lord Brougham med Hensyn til Kongen af Preussens Besøg: „Since his former visit to our shores great changes had taken places in the constitution of this country; a very large increase of the privileges of the people had been effected; a very ample extension of the representative system had been consum-&lt;/small&gt;
 
''[20]''

Af det ovenfor Anførte vil det tilstrækkeligen sees, hvorledes Souverainetetens Indførelse i Danmark og Norge i Virkeligheden ingenlunde udgjør en i sit Slags aldeles enestaaende Begivenhed i Historien, og deraf vil man ogsaa allerede kunne slutte, at denne Begivenhed ikke paa nogen enkelt Dag pludseligen er falden ned fra Himlen, som Danebrog, ifølge Legenden, skal være neddalet i Slaget ved Volmer. Det Modsatte er Tilfældet; vor Revolution var, som alle andre betydningsfulde Omvæltninger, allerede meget længe bleven forberedet, og i denne Henseende synes de af Dr. P W. Becker udgivne Samlinger '''(1)''' især at meddele nye Vink eller i alt Fald at kunne stille det allerede Bekjendte i et noget andet Lys. Da det var kommet saa vidt, at »alle Undersaatter vare desperate«, og da Kong Frederik den Tredie — om hvem det hedder i en Skrivelse fra den svenske Resident Gustav Duvall til det svenske Rigsraad, at ''han är för sin person stilla och retiré af humeur, öffver all måtta vindicatif, förgäter intet gerna eller aldrig'' '''(2)''' — tilsidst »kun havde to Stemmer mod 22 eller 23 Rigsraader, saa at Hans Majestæt egentligen blot var en ''administrator alienæ reipubliece''«, da maatte, under Tidens almindelige Retning, hos Kongen og hans nærmeste Omgivelser

'''(note fortsat fra forrige side)''' &lt;small&gt; mated — an extension, which some had called a revolution. He denied and always should deny the accuracy of that expression.&quot; The Morning Chronicle. 4 Febr. 1842. Nr. 22, 531.&lt;/small&gt;

'''(1)''' &lt;small&gt;P. W. Becker, Samlinger til Danmarks Historie under Kong Frederik den Tredies Regjering af udenlandske Arkiver. Første Deel. Kjebenhavn. 1847. Disse Gesandtskabsberetninger ere Udbyttet af Efterforskninger, som Udgiveren under en Udenlandsrejse i Aarene 1836—38 fandt Lejlighed til at anstille i Sverrigs, Hollands og Englands Arkiver og kunne nærmest sammenstilles med de tilsvarende Samlinger, som Professor Fryxell har meddeelt i sine „Handlingar rörande Sverges Historia ur utrikes Arkiver.&quot;&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;P. W. Becker, Samlinger til Danmarks Historie. I, 145, 431.&lt;/small&gt;
 
''[21]''

aldeles naturligen udvikle sig Tanken om en ''transitus ex extremo ad extremum''. Kongen styrtede først, ved Hjælp af nogle af Rigsraadernes personlige Jalousi, det Parti af Christian den Fjerdes Børn og Svigersønner (''Naturales''), der ved hans Tronbestigelse vare i Besiddelse af den største Magt, og allerede iAaret 1651 kunde saaledes den svenske Resident Magnus Durel melde Rigsdrosten Peter Brahe, at »Kongen har derved faaet mere Luft« '''(1)'''. Sex Aar efter var det, at Odense saa den skjæbnesvangre Rigsdag samlet, der besluttede Krigen mod Sverrig. Paa denne Rigsdag, hvorom de Beckerske Samlinger give de bedste Oplysninger, lededes vistnok de Fleste kun af det nationale Had mod Sverrig og af en patriotisk Iver efter til Danmarks Krone at tilbagevinde de tolv Aar tidligere ved Freden i Brømsebro tabte Provindser og af disse især det gammeldanske Halland; men at ogsaa heelt andre Hensigter ved Siden deraf gjorde sig gjældende, synes aabenbart, hvor bestemt endog nogle Forfattere, og navnligen Holberg, har erklæret det for Hjernespind, at man allerede førend Rigsdagen i Kiøbenhavn skulde have næret Tanke om nogen Regjeringsforandring. I en Memorial af Magnus Durel til det svenske Rigsraad, af 31te Decbr. 1656, hvori han opregner de Grunde, som kunde tilskynde Danmark enten til Krig eller til Fred, anføres blandt de sidstnævnte: »Adelens Frygt for, at Kongen i Krigstider vil gjøre sig absolut, om han kunde faae Armeen i Hænder, er ikke den sidste Aarsag, som tilskynder Danmark til Fred. Denne Konge er, mere end nogen af hans Formænd, saaledes bunden ved sin Haandfæstning, at man troer, han vil gribe den første Leilighed til at skaffe sig friere Hænder. Den bedste Leilighed vilde det være, om han kunde faae Danmark

'''(1)''' &lt;small&gt;P. W. Becker, Samlinger til Danmarks Historie. I, 42, 43, 45.&lt;/small&gt;
 
''[22]''

i Harnisk og erholde Befalingen over Armeen« '''(1)'''. Under 21de Februar 1657 skriver Durel ligeledes til Kong Carl Gustav: »Man er ei uden Mistanke om, at Kongens egen Interesse stikker herunder; at Hans Majestæt vil skaffe sig Armeen i Hænderne og til sin Devotion, og saaledes gjøre sig mere konsiderabel hos Adelen« '''(2)'''. Og et Par Maaneder senere hen, under 11te April 1657, melder den Samme endnu bestemtere og mere truende: »Mig berettes, at Adelen i Almindelighed skal være imod disse ''consilia'' og mod Armatur til Offension, og at ''caussa regis'' skal spille herunder, nemlig ved denne Leilighed at skaffe sig under og ved Krigen større Auktoritet hos Adelen. Men røres denne Stræng, veed jeg ikke, om Alt vil gaae vel. — Efter min Forstand er det en vanskelig Sag at praktisere, hvis Adelen mærker det« '''(3)'''.

Det maa her være tilladt at tilføie, at ligesom Frankrig ogsaa ellers nærmest har været det Land, hvorfra heller ikke Danmark undlod at modtage sine ledende Ideer — ligesom dette til Exempel var Tilfældet under Valdemarernes Periode, da dennes fornemste Repræsentanter fra Universitetet i Paris tilbagebragte Tidens eiendommelige Aand, og ligesom dette ogsaa nu saa længe har været Tilfældet, lige siden de franske Encyklopædisters Tid, ja lige siden Holberg, under sit første Besøg i Paris, gaaende fra sin Bopæl i Faubourg St. Germain langs med Quaierne, faldt i Tanker ved at blive Vidne til, hvorledes en stor Mængde unge Franskmænd ventede paa, at Porten til det store mazarinske Bibliothek skulde aabnes, for da at slaaes om, hvo der først skulde naae Læsesalen, og der erholde Biblio-

'''(1)''' &lt;small&gt;P. W. Becker, Samlinger til Danmarks Historie. I, 142.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;P. W. Becker, Samlinger til Danmarks Historie. I, 163.&lt;/small&gt;

'''(3)''' &lt;small&gt;P. VY. Becker, Samlinger til Danmarks Historie. F, 188.&lt;/small&gt;

''[23]''

thekets Exemplarer af Bayles Lexikon '''(1)''' —, saaledes fandt det samme Forhorn aabenbart ogsaa Sted under Absolutismens Udvikling i det syttende  Aarhundrede. Dengang Grev Corfitz Ulfeldt, i Aaret 1647, stod i Louvres Pragt, over for Regentinden, Ludvig den Fjortendes Moder, Enkedronningen Anna, sagde han ligefrem til hende, at der i Frankrig ikke  længer gaves nogen Adelsmand, og da hun nu viste ham den store Mængde, som var tilstede i Salen, udbrød Danmarks Riges Hofmester: »Hvilken Adel er der i Frankrig, hvor Kongen, naar han finder for godt, sender de Allerstørste i Bastillen! Nei, i Danmark ere Adelsmænd; der har Kongen ingen Magt til at bringe en eneste Adelsmand til at gaae ud af sin Gaard, uden ad Rettens Vei.« '''(2)'''. Og at Rigets myndige Hofmester vistnok ikke var den eneste danske Adelsmand, der med Uvillie blev Vidne til Absolutismens Herredømme, saaledes som det allerede nu var etableret i Frankrig, er hævet over al Tvivl; ogsaa Gunde Rosenkrands, Rigens Raad, der ligeledes tidligere personligen havde lært Frankrig at kjende, indskjærper endnu i »sin trohjertede Erindring og Betænkning om fire vigtige og fornødne Spørgsmaal«, at, hvad der kan være fortræffeligt for et Land, passer ofte slet ikke for et andet, og Richelieus Planer og Raad, som hævede Frankrig saa høit, kunde meget let styrte Sverrig og Danmark i Fordærvelse '''(3)'''. Men heelt forskjellige vare de Indtryk og Ideer, som Reisende  af de andre Stænder dengang bragte hjem med sig fra Frankrig.

'''(1)''' &lt;small&gt;Ludvig Holbergs Levnet, forfattet af ham selv i tre Breve til en fornem Herre. Oversatte af Latin ved K. L. Rahbek. Kbhvn. 1814. S. 60. Bibliothéque Mazarine var allerede siden Aaret 1688 aabent for Publikum. Belin et Pujol, Histoire civile, morale et monumentale de Paris. Paris. 1843. p. 374.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Aitzema, Historie of verhael van saken van staet en oorlogh. In's Graven-hage. 1661. VI, 698.&lt;/small&gt;

'''(3)''' &lt;small&gt;T. Becker, Gunde Rosenkrands den Lærde, i Orion. II, 92—108.&lt;/small&gt;
 
''[24]''

Derpaa afgiver i Særdeleshed Griffenfeldt et mærkeligt Exempel; og allerede da Dr. Christopher Dybvad i Aaret 1620 var hjemkommen fra Frankrig, lod han sig med ungdommelig Uforsigtighed offentligen forlyde med, at »Kongen af Danmark ikkun var Konge af Navn, ikke til Gavn, efterdi han ikke havde de syv ''Jura majesstatis'', som Bodin omtaler i sin Bog om Staten og som Kongen af Frankrig besad&quot;, at »Regjeringsformen i Danmark skulde være som i Frankrig, da var den rigtig«, at »Kongen skulde efter Ludvig den Ellevtes Exempel i Frankrig pludseligen afsætte Rigsraadet« '''(1)'''. Det er bekjendt nok, hvorledes Dybvad kom for tidligen frem med disse Ideer, hvorledes han for sine Yttringer blev anklaget af det overmægtige Aristokrati og dømt til det Fængsel, hvori han omkom; men vi vide jo ogsaa, hvorledes disse Ideer allerede tyve Aar senere vandt den meest fuldendte Seier '''(2)'''.

'''(1)''' &lt;small&gt;Pontoppidan, Annales ecclesiæ Danicæ. III, 716—23.&lt;/small&gt;
'''(2)''' &lt;small&gt;Ogsaa Molesworlh betragtede bestandigen den danske Absolutisme ligefrem som en Efterligning af den franske. Derom vidne flere Steder i hans berømte Skrift, og især hans Ord i Fortalen om det mærkelige Sammenstod mellem Algernon Sidney og Terlon, i Anledning af Danmarks Overgang til det franske Princip: „That kingdom has often had the misfortune to be governed by French counsels. At the time when Mr. Algernon Sidney was ambassador at that court, Monsieur Terlon, the French ambassador, had the confidence to tear out of the book of Motto's in the King's library, this verse, which Mr. Sidney (according to the liberty allowed to all noble strangers) had written in it:&lt;/br&gt;
''. . . manus hæc inimica tyrannis'' &lt;/br&gt;
''Ense petit placidam sub libertate quietem.'' &lt;/br&gt;
Though Monsieur Terlon understood not a word af Latin, he was told by others the meaning of that sentence, which he considered as a libel upon the French government, and upon such as was then a setting up in Denmark by French assistance or example&quot;. An account of Denmark as it was in the year 1692. Preface.&lt;/small&gt;

''[25]''

Ligesom det saaledes kan siges nærmest at have været franske Ideer, der triumpherede i vort Fædreland i Aaret 1660, ligesom Ordet ''Souverainetet'' dengang vel lød ligesaa fransk og fremmed i mange Gammeldanskes Øren, som Ordet Konstitution oprindelig gjorde det i vore egne Dage, saaledes var det dengang fortrinsviis Fremmede, der her gjennemførte de nye Ideer. Det var næsten udelukkende ''Tydskere'', der bleve den danske Absolutismes første Bærere, og det er derfor høist forunderligt, naar endog ellers ikke ubegavede tydske Forfattere, forvirrede af Sympathier for deres saakaldte Schleswig-Holstein, i de senere Aar have pleiet med en vis fornem Ringeagt, ja stundom med den meest ubetingede Foragt at omtale det autokratiske Princips Seier her i Landet som en i sit Slags aldeles enestaaende og dybt vanærende Plet i vor Historie '''(1)'''. De skulde dog erindre, at Autokratiet for sin Tid, som deres egen philosophiske Skole jo saa stærkt har indskjærpet, ingenlunde mangler enhver fornuftig Adkomst, erindre, at den tillige vandt Seier paa saamange andre Steder, og deriblandt ogsaa i Tydskland; de burde vide, at de nyere konstitutionelle Ideer dengang endnu ikke havde udviklet sig, og fremfor Alt burde de i det Mindste ikke glemme, at det netop var Tydske, der under Frederik den Tredie i Danmark opfødte det nye autokratiske Princip, paa samme Maade, som de senere under og efter Peter Czar ogsaa fortrinsviis pleiede det i Rusland. Om Hoffets store Begunstigelser af de Fremmede, der bleve dets villige Redskaber, vidne allerede førend Revolutionen, blandt flere Andre,

'''(1)''' &lt;small&gt;Jeg kan for Øieblikket som Exempel kun erindre at anføre en Artikel af Heinrich Wuttke, „Die danische Revolution und das Koniggesetz&quot;, der er bleven meddeelt i Monatsblalter zur Ergånzung der Algemeinen Zeitung. 1847. Marz. S.  103—115.&lt;/small&gt;
 
''[26]''

de tvende Rigsraader Gunde Rosenskrands og Christen Skeel. Med Føie harmedes den førstnævnte, i sin 1659 affattede »Betænkning om Rigets forvirrede Tilstand«, over at man, da Freden i Roeskilde lovede de Svenske Udleverelsen af to tusinde Ryttere, hertil havde valgt ikke nogle af de hvervede, tydske Regimenter, men derimod, uden Rigsraadets og Adelens Minde, saadanne ''Danske'', der paa egen Bekostning havde tjent som Frivillige; Aarsagen til de ulykkelige Forhold søger han for en stor Deel i den Mængde Fremmede, hvormed Kongen omgav sig, da de hverken kjendte Landets Sprog, Sæder eller Skikke; og han vilde endeligen, at man burde tage et Exempel af Sverrig, hvor den Lov gjaldt, at Ingen, som ikke var bosat inden for Sverrigs og Finlands Grændser, havde Stemme paa Rigsdage, i Møder og Raadsforsamlinger '''(1)'''. Ligeledes klager den ærlige Christen Skeel i hans »Skrivelse til de andre Rigens Raad, der han laa paa sin Sotteseng, den 24de Novbr. 1658«, bitterligen over, at »ikke aleneste Rigens Raad, men ''den hele danske Nation'' ikke agtes, som de burde, og i forrige Tider pleiede at skee, men gaaes forbi og forglemmes; Andre, som det aldeles Intet vedkommer, og haver Intet dermed at tabe eller tilsidesætte, de søge en Part sig at indtrænge, og give allehaande Nyt og Skadeligt fore, som siden sættes i Exekution, Hans Kgl. Majestæt med det Kgl. Huus og det hele Land til Fordærvelse og Ødelæggelse« '''(2)'''. Han minder sine Kolleger om, hvorledes »det tidt er skeet, at Andre uden Raadet ere komne derind, endog Fremmede, som hviske til Rigens Hofmester alene og undertiden skamme sig ikke ved at fordre ham. slet ud fra Bordet, og tage ham ved Ærmet aparte«, og om

'''(1)''' &lt;small&gt;T. Becker, Gunde Rosenkrands den Lærde, i Orion. II, 84, 89, 90.&lt;/small&gt;
'''(2)''' &lt;small&gt;Suhms Nye Samlinger til den danske Historie. I, 299.&lt;/small&gt;

''[27]''

nogle af disse Fremmede anfører han, at de »gjøre det saa grovt og blive saa kjække og dristige, at de tør sige os i Øinene, at »de agte Intet om Rigens Raad«, »de ere saa gode som de«, »def kommer dem Intet ved«, hvorfor alle Stænderne og gode Patrioter sukke og sørge, eftersom  de vel kan see, hvad paa saadant vil følge«. Det gamle Medlem af Rigsraadet foreslaaer derfor sine »Medbrødre«, at de gjennem to af deres Midte »Hs. Kongelige Majestæt saadan vores retmæssige Klage og Besværing paa ''Nationens'' og vores egne Vegne ville underdanigst forebringe, eller og, at vi samtlig og eendrægtelig et underdanigt Indlæg  derom til Hs.  Majestæt  under alle vores Hænder indgive, thi det er høi Tid og ''periculum in mora''. Dersom det ikke skeer, da fordrer min Eed og min Pligt, at jeg det alene gjør, og som en lydig og trofast Tjener varer Hs. Kongel. Majestæt ad sin Skade; thi jeg kan hverken  for min Samvittigheds Skyld see mit Fædreneland saaledes af Mangel paa gode Raad og Exekution at undergaae, da Gud vil hjælpe os, om vi selv vil;  ei heller kan jeg paa min Person længer taale at gaae her med Spot og Fortræd, være en Rigens Raad til Navn, og foragtet og mistroet i Gjerningen; thi jeg haver dét ikke forskyldt og vil svare og staae til Rette for alle mine Aktioner; Gud dømme mig, eftersom jeg haver meent og endnu mener min Konge og mit Fædreneland, som jeg udi saa mange Aar har tjent med stor Bekostning, at mine Børn det skal føle«. Og i den Skrivelse til Kong Frederik den Tredie, som Christen Skeel derefter under den 27de Februar 1659 paa sit Yderste virkelig dikterede sin dengang otteaarige Søn Mogens, søger han førend sin Død (den 30te Marts 1659) at frelse sin for Fædrelandets Fremtid bekymrede Samvittighed, ved ligefrem at erklære Kongen, »at Eders Majestæt, mere end Eders lovlige Forfædre, foragter og gaaer Eders Rigens Raad
 
''[28]''

og ''de Danske'' forbi; og i deres Sted betroer sig til ''Fremmede'', som veed Intet af vores Lands Lov«, hvorfor han besværger Kongen om at see til, at »''de Danske'' af alle Stænder ikke udelukkes, mod Retten, fra al Employ og Fædrenelandets Tjeneste«, bønfalder ham om at gaae frem »paa de gamle fremfarne Kongers Viis, at ''den danske Nation'' ikke skal foragtes og undertrykkes«, og overhovedet »vil have Eders Majestæt, som udi Guds Aasyn, endnu formanet og ombedet, at I holder Eder til ''Eders egne Danske''« '''(1)'''.

Naar man undtager Hannibal Sehested og Biskop Svane — og paa en Maade Borgermester Nansen, forsaavidt denne, skjønt han havde faaet en aldeles tydsk Opdragelse, dog var født i Flensborg — vare de Tydske, der ved Revolutionens Gjennemførelse spillede de betydeligste Roller: Dronningen Sophie Amalie, Gabel, Schack, Lenthe, Korbitz, Tscherning '''(2)'''.    Om

'''(1)''' &lt;small&gt;Suhms Nye Samlinger til den danske Historie. I, 308, 309, 310.&lt;/small&gt;
'''(2)''' &lt;small&gt;Paul Tscherning, af den bekjendte tydske Digter Andreas Tschernings Slægt, opnaaede i Danmark ved sin Yndest hos den ligeledes tydske Feltmarskalk Schack her at blive Generalauditeur. I Aaret 1663 udgav han i Amsterdam, i de nye Magthaveres Diteresse, sin anonyme „Epistola de ordine subditorum in regno Daniæ&quot;, som fremkaldte Ole Rosenkrands's Gjenmæle, „Nobilitatis Responsum ad famosum factiosi calumniatoris libellum de ordine subditorum in regno Daniæ.&quot; Til disse mange Absolutismen i Danmark tjenende Tydskere kan man vel ogsaa feie Hollænderen Henrik Riise, der blev de danske Rusensteeners Stamfader, og hvis Liv nyligen er blevet gjort til Gjenstand for en biographisk Fremstilling. (Henrik Riise. Fra det Hollandske oversat af E. P. Rosendahl. Nykjøbing paa Falster. 1846). Om denne vidt omtumlede Krigsmands Fortifikationer i Kjøbenhavn, hvor hans Navn endnu bæres af Rusensteens Bastion, og især om hans Opførelse af Citadellet Frederikshavn, hvori Kjøbenhavns Borgere med stor Frygt og Misfornøjelse saae en mod dem rettet Zwingburg eller Bastille, tales der i flere af de af Dr. Becker meddeelte Breve fra den svenske Resident Gustav Duvall. Under den 8de Februar 1662 skriver denne saaledes til Kong Karl den Ellevte: „Det Citadel, der bygges&lt;/small&gt;

''[29]''

disse Tydskeres hele Væsen, om deres principmæssige Fortrængen af de Danske — allerede i Aaret 1662 nævnes Oberst Eiler Holk som »den eneste danske Adelsmand, der endnu er i dansk Krigstjeneste« '''(1)''' —, om deres indbyrdes Jalousier og om de Rygter om nye Krigsfarer fra Sverrig, som de længe vedbleve at udsprede, for at bevare deres Betydning og for at forebygge en Reduktion af de tydske Tropper, tales i flere af de fremmede Gesandters Beretninger, der ogsaa tilstrækkeligen røbe, hvorledes Hadet mod dem længe blev bevaret af de indfødte Danske. Gabel kan i denne Henseende her anføres som et Exempel. Da denne Tydsker, om hvem det snart meldes, at »han er den rette ''Mignon du Roi''« '''(2)''', snart, at »han alene forestaaer nu, til Manges Klage, hele Værket« '''(3)''', efter Frederik den Tredies Død endelig mistede sin Kredit og fjærnedes fra Statsstyreisen, skriver den svenske Minister Gustav Liliekrona, under den 21de April 1670: »I Gaar spurgtes her ved Hoffet den Forandring, at Statholder Gabel, der i den gamle Konges Tid var den fornemste Minister, har anholdt Hs. M. om en naadig Afsked og faaet denne. Dette bestyrker den af Alle, ''især de indfødte Danske'', nærede Forhaabning om en mildere Regjering« '''(4)'''. Og da Christian Ulfeldt, en Søn af Corfitz Ulfeldt, i Brugge var stødt sammen med en af den nye Regjerings Haandlangere og hans Faders Plageaander, den tydske General 

'''(note fortsat fra forrige side)'''&lt;small&gt; i Kiøbenhavn, giver de Flesle heelt selsomme Tanker. Man vil sige, at der til Kongens Sikkerhed skal være gjort Forslag om at anlægge et andet Kastel ved den kongelige Residents med Grave omkring, omtrent som Engelsborg i Rom.&quot; P. W. Becker, Samlinger til Danmarks Historie. I, 276.&lt;/small&gt;

'''(1)''' &lt;small&gt;P. W. Becker, Samlinger til Danmarks Historie. I, 281.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;P. W. Becker, Samlinger til Danmarks Historie.  I, 239.&lt;/small&gt;

'''(3)''' &lt;small&gt;P. W. Becker, Samlinger til Danmarks Historie. I, 298.&lt;/small&gt;

'''(4)''' &lt;small&gt;P. W. Becker, Samlinger til Danmarks Historie. I, 298.&lt;/small&gt;
 
''[30]''

Fuchs, der i en privat Sag var reist fra Danmark til Flandren, og da paa Gaden, ved høilys Dag, med et Dolkestød havde dræbt denne, idet han kjørte i sin Vogn '''(1)''', følte endog hele Partiet her hjemme sig selv truffet. Den svenske Resident Gustav Duvall skriver saaledes, under 22de November 1662, til sin Regjering, at flere Tydskere her i den Anledning havde forestillet Kongen, ''huruledes dhe altydh hähr effter wahra y den fahran, att dhe på ingen fremmande orth kunna betro sig såkre för en Dansk''&quot; '''(2)'''.

'''(1)''' &lt;small&gt;Jvfr. Efterretninger  om Generaladjutant Mikkel Skov. Danske Magazin. Tredie Bække. I. 263—206. &lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;P. W. Becker, Samlinger til Danmarks Historie. I, 315.&lt;/small&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>gyx6ev3zy3jelhwh9hw1ipd2bye3n1i</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den nyere Nationalitetsbevægelse</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3591</id>
    <revision>
      <id>431085</id>
      <parentid>8382</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:15:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431085</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="31134" sha1="1h7qaravn90oupn9vaautnoa3mrvqtj" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Absolutismens historiske Udvikling]]
| næste=[[Humanitetens Indflydelse paa den ældre romerske Keiserlovgivning]]
| titel=Den nyere Nationalitetsbevægelse
| afsnit=
| forfatter=Frederik Schiern
| noter=
}}

== Den nyere Nationalitetsbevægelse ==
(1849)

''[31]''
 
Der ere Mange, der allerede mene, at det nu er forbi med de nationale Bevægelser i Europa. Italiens Sværd føres ikke længer af Carl Albert, Raabet »ud med Barbarerne« er forstummet i de italienske Stæder, og Kongens Ord gik endnu ingenlunde i Opfyldelse, at Italien selv skulde afgjøre sin Sag, ''l'Italia farà da se''. Den magyariske Sags Forkjæmpere ere faldne, eller henrettede, eller Flygtninge i Tyrkiet. De af Tydskerne, der længst søgte at opretholde Frankfurterforsamlingens Eenhedstanke, bleve for en Deel skudte eller fængslede i Baden, og for en Deel smage de nu Landflygtighedens Brød i Schweitz eller i Amerika. I Sønderjylland er Vaabenkampen foreløbig endt.

Der ere derfor de, der mene, at det nu er forbi med de nyere, nationale Bevægelser. Her skal nu aldeles ikke yttres nogen Mening om, hvorvidt Spaadommen i Almindelighed er rimelig eller ikke, her skal ikke følge nogensomhelst ny Prøvelse af Nationalitetsideernes Værd og Betydning overhoved, hvorom de Fleste vel, hver paa sin Maade, tør antages allerede at have sin Dom færdig. Derimod vilde jeg, idet jeg her skal søge at henlede danske Læseres Opmærksomhed paa
 
 
''[32]''

et fransk Skrift '''(1)''', i al Korthed modsige en Paastand, hvortil ikke blot dette giver ligefrem Opfordring, men som overhoved endnu meget ofte atter og atter møder allevegne, nemlig denne, at den europæiske Nationalitetsbevægelse, blandt saa mange andre hurtig kommende og hurtig svindende Tidens Lygtemænd, først skal have lagt sig for Dagen i de allersidste Aaringer.

Denne Paastand er historisk urigtig. Uden Hensyn til Nationalitetsfølelsernes nærmeste Fremtid, og afseet fra enhver Dom om 'Ideens Ret eller Uret overhovedet, vil enhver faktisk Besindelse dog ufeilbarligen strax vise, at den allerede har en Historie af et Par Menneskealdere bag ved sig.

Indtil henimod Slutningen af det forrige Aarhundrede vare de af Encyklopædisterne saa ivrigen forfægtede, nivellerende Grundsætninger til den Grad eneherskende, at, som bekjendt, Keiser Joseph den Anden endnu troede, til Trods for alle nationale Forskjelligheder, at kunne gjøre et Forsøg paa at gjennemføre eller i det mindste forberede en fuldstændig Nivellering af alle sine Undersaatter, om end paa en fra den noget forskjellig Maade, hvorpaa Forsøget nu atter i større Maalestok gjentages i Østrig. Ogsaa i Frankrig udelukkede, da den store Revolution begyndte sin Bane, hiin kosmopolitiske Retning i Begyndelsen enhver anden, og en mærkelig Aabenbaring havde den endnu i Aaret 1790, ved den store og skjønne Fest paa Marsmarken, hvor en halv Million Menne-sker vare mødte som Repræsentanter for Frankrigs gamle, dengang af Departementerne afløste Provindser, og hvor, som en fransk Forfatter har sagt, Bretagne dandsede med Bour-

'''(1)''' &lt;small&gt;Les guerres d'idiome et de nationalité. Tableaus, esquisses et souvenirs d'histoire contemporaine. Par M. Paul de Bourgoing. I—II Partie. Paris. 1849.&lt;/small&gt;
 
''[33]''

Flandern omfavnedes af Pyrenæerne. Thi ved denne Leilighed indførtes i Nationalforsamlingen en Deputation af Fremmede, der, tildeels i deres Nationaldragter, repræsenterede europæiske Nationer og Folk i andre Verdensdele; den indførtes af den senere guillotinerede, preussiske Baron Anacharsis Cloots, der selv kaldte sig »Menneskeslægtens Taler«, i hvis Skrifter man allerede gjenkjender Arnold Ruges og andre Beslægtedes antinationale Synsmaader, og som ved denne Leilighed, i et halvt mystisk Sprog, og næsten i Anelse om Dampskibenes, Jernveienes og Fredskongressernes kommende Tid, tog Anledning til offentlig at yttre ogsaa disse Ord:

»Hvorfor har Naturen vel stillet Paris i lige Afstand fra Polen og Ækvator, uden for at det skulde være en Vugge, en Hovedstad for Menneskenes almindelige Konfoederation? Her skulle Jordens Stænder forsamles ... Da vil der ikke. længer gives Provindser eller Armeer, Overvundne eller Seierherrer. Man vil gaae fra Paris til Peking, som fra Bordeaux til Strasburg; Oceanet vil, brolagt med Skibe, forene sine Strande. Østen og Vesten ville omfavnes paa Foederationens Mark. Rom var Verdens Hovedstad ved Krigen, Paris skal blive det ved Freden. Ja, jo mere jeg overveier det, desmere fatter jeg Muligheden af en eneste Nation, og den Lethed, hvormed en Universalforsamling herfra vil kunne styre Menneskeslægtens Vogn. Vitruvius's Medbeilere! hører Fornuftens Stemme: dersom Borgerdyd opvarmer Eders Genius, ville I vide at skabe et Tempel, skikket til at omfatte hele Jordens Repræsentanter. Der behøves dog neppe mere end ti Tusinder, og Menneskene ville dog aldrig være, hvad de skulle, førend Enhver kan sige: hele Verden er mit Fædreland« '''(1)'''.

'''(1)''' &lt;small&gt;Michelet, Histoire de la revolution francaise.   II, 354.&lt;/small&gt;
 
''[34]''

Men længe varede det dog ikke, førend man kom tilbage fra den propagandistiske Bestræbelse efter, uden andre Hensyn end til den abstrakte Frihed, at nivellere hele Menneskeheden. Neppe truedes Frankrig udenfra, førend man atter maatte tye til Nationalfølelsen, og denne yttrede sig nu paa en Maade, som var ukjendt siden de hellenske Oldtidsdage. Snart blandede sig i de Taler, hvori ''la liberté'' og ''l'égalité'' bleve priste, Ordene ''la nation'' og ''les patriotés'', der, som Niebuhr har sagt, havde været den foregaaende Tid ukjendte, og som nu skulde begynde at øve en næsten berusende Virkning. Da Landfolket i Frankrigs gamle Erobringer fra Tyd.sk-land, hvor det tydske Sprog endnu ikke var nedsunket til dets nuværende, kummerlige Dødstegn, i Masse havde taget Parti for deres tydske Frænder, og endog i Tusindviis som Flygtninge ledsagede disse paa deres Tilbagetog fra Frankrig, kom første Gang en Sprogsag paa Bane i en repræsentativ Forsamling, idet Barére, i Velfærdskomiteens Navn, den 21 de Januar 1794, efter en udførlig Motivering, foreslog, at man ved Hjælp af Ansættelsen af franske Skolelærere skulde udrydde det tydske Sprog, og ikke taale noget andet Sprog end det franske i hele Republikens Omraade '''(1)'''. I sin udførlige Motivering yttrede Barére blandt Andet: »Hvo er det vel, som i Departementerne Øvre- og Nederrhin, i Forening med Forræderne, har hidkaldt Preusserne og Østrigerne mod vore Grændser? Hvo Andre end Landmanden, der taler det samme Sprog, som vore Fjender, og som derfor mere troer sig deres Broder og Medborger, end en Broder og Medborger af de Franske, der tale et forskjelligt Sprog«.   Og fremdeles: »Magten af Sprogets

'''(1)''' &lt;small&gt;Baréres Foredrag findes i Réimpression de l'ancien Moniteur. Paris. 1840—45. Tome deuxiéme, p. 317—320.&lt;/small&gt;
 
''[35]''

Fælledsskab har været saa stor, at ved Tydskernes Tilbagetog ere fra Landskaberne ved Nederrhinen over fem og tyve tusinde Mennesker udvandrede. Sprogets Herredømme og den Forstaaelse, det skabte mellem vore tydske Fjender og vore Medborgere i Departementet Nederrhin, er saa uomtvistelig, at de ikke ere blevne afholdte fra deres Udvandring ved alt det som ellers er Menneskene kjærest, ved Jorden, som har seet dem fødes, ved deres Arner og ved de Agre, som de havde dyrket«. Efter Bareres Foredrag bifaldt Konventet Velfærdskommissionens Forslag den 27de Januar 1794.

En fornyet Nationalitetsbevidsthed ledsagede det franske Folk, da det gik ud af den ældre Bevolutions Storme. Det havde lært ret at kjende .sig selv som et eget Folk, som ''den store Nation'', og dets Fordring paa at gjøre sig gjældende som saadan blev af Napoleon gjort til Virkelighed. I Spidsen for den store Nation overvandt Napoleon med Lethed de gamle Fyrstehuse, der segnede som Korthuse, saalænge de ikke havde Keiserens Talisman til Hjælper. Men denne kom. Medens Napoleon allevegne bidrog til, at en større Lighed fremkaldtes i Folkenes borgerlige Rettigheder, frakjendte han dem dog tillige, lige over for den store Nation, al eiendommelig, national Betydning, og denne Modsigelse blev den egentlige Aarsag til Heltens Fald. Da hans Stjerne endelig dalede, var dette ikke Fyrsternes Værk, nei, det var Spanierne som Nation, Russerne som Nation, Tydskerne som Nation og Englænderne som Nation, der nedsloge den franske Nations Krav paa en formeentlig uretmæssig Overvægt. Napoleon ind-saa ogsaa selv senere, at det var med de paa ny oplivede Nationalitets - Ideer, at de allierede Monarker havde vundet »Folkeslaget« ved Leipzig, men har tillige paastaaet, at det havde været hans Hensigt til sin Tid at gjøre  det igjen godt,

''[36]''
 
som Forholdene havde nødt ham til at foretage sig imod de nationale Ideer, idet han nemlig, efter hans egen Forsikkring i mærkelige Ord, som han har udtalt paa St. Helena, havde havt til Hensigt at gjøre disse Fyldest, ved at samle Europas udstykkede og adskilte Folk til store og mægtige Eenheder '''(1)'''. 

Men endskjønt altsaa Nationaliteten siden den franske Revolution, da Troen paa Folkesouveraineteten afløste den ældre Tro paa Fyrsternes absolute Magt, og i Napoleons Dage, da det franske Folks Overvægt fremkaldte Liv hos de andre døde Folk, var fremtraadt som en Magt, der havde Krav paa de Stores Opmærksomhed, blev en saadan den dog paa ingen Maade tildeelt, da man paa ny ordnede det gamle, opløste Statssamfund og lavede det nuværende Kaart over Europa. Paa Kongressen i Wien gik vel den polske Nationalitets Spørgsmaal omkring som et Spøgelse, og ligesom Cavaignac, under den slesvigske Krigs Omtale i den franske Nationalforsamling, bevidnede, at have seet et Frankfurterforsamlingen forelagt Kaart over Tydskland, hvorpaa Elsas henregnedes til samme, saaledes vare ogsaa Vogeserne allerede betegnede som en Grændse for Frankrig paa et Kaart, der var udkastet efter Hardenbergs Tanke, og som af Keiser Alexander, der især

'''(1)''' &lt;small&gt;„Une de mes plus grandes pensées avait été l'agglomération, la concentration des mémes peuples géographiques, qu'ont dissous, morcelés les revolutions et la politique. Ainsi l'on compte en Europe, bien qu'épars, plus de trente millions de Francais, quinze millions d'Espagnols, quinze millions d'Italiens, trente millions d'Allemands; j'eusse voulu faire de chacun de ses peuples un seul et méme corps de nation. — ''Quoiqu'tl en soit, cette agglomération arrivera tôt ou tard, par la force des choses, l'impulsion est donnée, et je ne pense pas, qu'aprés ma chute et la disparition de mon système il y alt en Europe d'autre grand équilibre possible que l'agglomération des grands peuples''&quot;. Mém. de Sainte-Héléne. Par le Comte de las Cases. VII, 168.&lt;/small&gt;

''[37]''

blev denne Tankes Modstander, senere gaves til Hertugen af Richelieu. Men videre kom man ikke heller. Ved Siden af Hensynet til den politiske Ligevægt, og endog i langt større Grad end hertil, tog man Hensyn til Fyrstefamiliernes private Interesser, der især vare rettede paa Herredømmet over det størst mulige Antal af »Sjæle«; over disse Hensyn glemte man i mere end een Henseende at tage de tilbørlige Hensyn til selve Folkenes ved Oprindelse og Historie forskjelligen dannede Sjæle. Man fandt saaledes ingen Betænkelighed for Fremtiden véd, uden nøiagtige Bestemmelser, at sammenknytte ikke blot Tydskere og Danske, men ogsaa Tydskere og Franske, eller Slaver og Tydskere, eller Italienere og Tydskere, og over Polakkerne forblev Herredømmet udstykket mellem tre forskjellige Fyrster.

Wienerkongressen tog intet Hensyn til den nationale Retning, der tidligere havde gjort sig gjældende, men denne hævnede sig ved senere ikke heller at tage videre Hensyn til Kongressen. I Tidsrummet fra 1815 til 1848 forsvandt Nationalitetsideerne ikke, de voxede. I videnskabelig Henseende lagde de sig især for Dagen ved den eiendommelige Retning, som de sproglige og historiske Studier toge; Niebuhrs og Thierrys berømte Arbeider fulgtes af mange lignende, der til Exempel søgte at knytte Guelfernes og Ghibellinernes Modsætninger til forskjellige nationale Elementer, eller som forklarede Merovingemes, Garolingernes og Capetingrenes hidtil gaadefulde Omvexlinger ved Hjælp af de forskjellige Nationaliteters Dalen eller Stigen, medens der derhos overhoved stedse mere og mere fremtraadte en Tilbøielighed til i Stedet for Landes Historie at nævne Folkenes, idet man til Exempel stedse sjeldnere hørte »Tydsklands Historie«, men stedse hyppigere »det tydske Folks«. Sproget blev med  større Bevidst-
 
''[38]''

hed end nogensinde anerkjendt for at være og benyttet som et Sværd. Medens det attende Aarhundrede kunde lade Buffon sige, ''le style c'est l'homme'', saa det nittende Flamingerne tage sig de Ord til Valgsprog, at ''de tael is gansch het volk''. Baggesen, den dog saa tungenemme, erkjendte, at »Sproget er Folkets Sjæl«; Weber skrev i Tydskland, at »fra Kjærlighed til Modersmaalet ligger Kjærlighed til Fædrelandet ikke mere fjærnt, end Hjertet fra Tungen«; og ogsaa den slesvigske Stænderforsamling indpræntede i Aaret 1842 i sin Betænkning til Kongen, at »Sproget ikke blot karakteriserer Mennesket ud efter, men at det ogsaa, idet det virker tilbage paa hans Indre, paatrykker ham det nationale Præg, som han ikke kan unddrage sig«.

I Særdeleshed aabenbarede sig dog den nationale Retning under det nævnte Tidsrum i den Tanke, der stedse mere udbredte sit Herredømme over Aanderne, at Staternes og Statssamfundenes Grændse efter Ideen saavidt muligt burde falde sammen med Folkenes og Folkesamfundenes, en Tanke, der fandt Bistand i de mindre Staters naturlige Misfornøielse over at føle sig som politiske Proletairer lige over for de saakaldte store Magter, og der ikke kunde andet end tilsidst paa mange Steder sætte Fyrstehusenes Interesser i mere eller mindre aabenbar Strid med Folkenes nationale Længsler. Thi de nationale Bevægelser begyndte nu paa een Gang at fremvise en sympathisk og en antipathisk Side, og medens Sympathien viste sig i en Stræben efter større Eenhed, hvorved Lige søgte Lige, i en Tilbøielighed til at samle de beslægtede Smaastater til Statssamfund med mindre Mangfoldighed, men større Kraft, yttrede derimod Antipathien sig i en Higen efter at løsrive sig fra et for nært Samfund med dem, hvormed man ei følte sig beslægtet.
 
''[39]''

Det første Exempel paa en Kamp for en undertrykt Nationalitet saa Europa efter Wienerkongressen, ved de af denne Kongres forglemte Nygrækeres Opstand, der ikke blot havde religiøse Forudsætninger til Grund. Hvad de romanske Lande angaaer, gjorde Italien paa samme Tid Forsøg paa at befrie sig fra det østrigske Herredømme, og skjønt Forsøget mislykkedes, og kun hengav Silvio Pellico, Gonfalonieri, og deres Ulykkesbrødre til navnkundige Lidelser, er der dog senere ikke hengaaet noget eneste Aar, uden at Tanken om at gjenvinde den nationale Uafhængighed ogsaa i Italien fandt sine Martyrer. I Tyrol fandtes der i Aaret 1842, som de tydske Blade dengang med Fortørnelse maatte bevidne, allerede dem, der ikke bleve trætte i at indskjærpe, at hele Tyrol Syden for Brenner var velsk og burde tilhøre et stort Italien, og, skjønt man hos os har negtet det, have i det mindste Schweitzere selv anerkjendt, at Kampen mellem det tydske Overwallis og det franske Nederwallis i Aaret 1844, og ligeledes Kampen mellem Tydske og Franske i Freiburg i Aaret 1847, altsaa i tvende forskjellige Kantoner, væsentligen havde Karakteren af Nationalkrige. Mere iøinefaldende blev dog tidligere den Maade, hvorpaa de wallonske Belgier, der ved Wienerkongressen vare blevne forenede under eet Scepter med Hollænderne, vedligeholdt deres gamle, nationale Opposition imod disse, indtil Julirevolutionen gav dem Leilighed til fuldstændigen at løsrive sig; og da de ved denne Leilighed tillige førte de gamle flanderske Provindser bort med sig, fremkaldtes herved atter en ny Rivning, idet de nævnte Provindser søgte at danne en Dæmning mod den over dem sig nu ubændigen fremvæltende Franskhed. Og medens Germanismen saaledes i disse Egne blev udsat for de samme store Tab, hvorefter den ligeledes i Elsas og Lothringen   forlængst ligger forsvarsløs under, og
 
''[40]''

medens den i de russiske, østersøiske Provindser ligeledes en Tid lang maatte bøie sig for den raaere, men af Keiser Nicolaus kraftigen fremtvungne Slavisme, saaes Tydskheden til Gjengjæld af alle Kræfter, og uden større Betænkelighed i Valget af Midler, at arbeide paa Forkuelsen og Udryddelsen af det slaviske Element i Bøhmen og Posen, og af det nordiske i Slesvig. Her kan ogsaa nævnes Spaniernes haardnakkede Kamp mod Baskerne, der, ved sit Udbrud, i det øvrige Europa blev Gjenstand for saa megen Misforstaaelse, denne mærkelige Kamp, der ikke var en Meningskrig, ikke en Borgerkrig, men en Nationalkrig; og andre Exempler paa den antipathiske Side af det fornyede, nationale Liv fandtes ligeledes allerede i de første Rivninger mellem Magyarerne og Slaverne i Ungarn, efter at det latinske Sprog var afskaffet, i Valakkernes Stræben efter at hævde deres nedarvede, romanske Eiendommelighed, i den ivrige Pleien af det gamle Sprog hos de sidste keltiske Folkelevninger — hos hvilke der i Aaret 1841 fra Wales gjordes indstændige Anmodninger til den engelske Regjering om Oprettelsen af Lærestole for det keltiske Sprog ved Universiteterne i Oxford og Cambridge, medens paa den anden Side Blade i Bretagne heraf toge Anledning til at fremsætte lignende Anmodninger til den franske Regjering —, i Finlændernes Haab om at kunne uddanne og holde sig som et eiendommeligt Mellemled mellem Norden og Østen, ja endog i det nordligste Europa, det norske Finmarken, begyndte der i de sidste Aar førend den store Rystelse hos de ved deres Fædrenesprog med Kjærlighed hængende Kvener at vise sig den karakteristiske Bestræbelse efter at faae Præster og Lærere i deres eget Sprog '''(1)'''.

'''(1)''' &lt;small&gt;Den Konstitutionelle. 1844. Nr. 169 og 170. Jfr. Stockfleth, Bidrag til Kundskab om Kvenerne i Norge. Christiania. 1848. S. 39, 40.&lt;/small&gt;

''[41]''

Overalt, hvor saaledes de folkelige Antipathier aabenbarede sig, gjorde de moderne Nationaliteters modsatte, sympathiske Side sig ogsaa gjældende. Saaledes saaes de emanciperede Grækere, strax efter deres Uafhængighedsanerkjendelse, at hige efter, hvad man i Athenen har kaldt de græske Rhingrændser, efter de Dage nemlig, der, som de haabe, engang skal forene dem til eet Folk med deres Brødre, som man har ladet blive tilbage under det tyrkiske Herredømme, og med dem, hvis Underdanighed for Englænderne paa de joniske Øer man baade der og i det øvrige Grækenland stedse finder mere. unaturlig. Medens et samlet Italien ligeledes kun existerede paa Kaartet og i nogle faa Troendes Hjerter, vedblev Tanken bestandig at vaage søvnløs over en Forening af det, som nærmest kun af privat Egoisme syntes at holdes adskilt;  at Tanken havde faaet Liv  maatte ved de italienske Naturforskeres første Møde i Pisa vise sig klart for Enhver, der blev Øienvidne til, hvorledes Deeltagerne i denne første Sammenkomst af Italiens saa længe adskilte Sønner med sydlandsk Heftighed gave deres Følelser Luft i Taarer, og om Tankens Liv vidnede ligeledes allerede Opstandsforsøget af Admiral Bandieras ulykkelige Sønner, der ved Siden af Ordene ''liberta e independenza'' ogsaa havde skrevet Ordet ''unita'' i Spidsen for deres Opraab. I Spanien fandtes allerede under Esparteros Styrelse et stærkt Parti, der gjerne vilde tilveiebringe en Forening mellem det gamle Lusitanien og den øvrige Halvø; blandt Høf-kens Skildringer  af Spanien  er en helliget denne »Union af den iberiske Halvø og dens Kolonier« '''(1)'''. Og medens der baade i det romanske Sehweitz og det wallonske Belgien løde Stem-

'''(1)''' &lt;small&gt;Hofken, Die Union der iberischen Halbinsel und ihrer Colonien i: Tirocinium eines deutschen Officier in Spanien. Stuttgard. 1841. IV, 209—324.&lt;/small&gt;
 
''[42]''

mer for en saa nær som  mulig Tilslutning til Frankrig, saaledes havde der, trods alle mindre Misforstaaelser og Jalousier, mellem alle de romanske Folk overhovedet viist sig en Begyndelse til at udvikle en i Følelsen af Stammeforbindelsen hvilende Sympathi, som Cyprien-Robert kaldte Panlatinisme, hvis Tilstedeværelse  endog Thiers anerkjendte i sin Historie af Keiserriget, hvorfra endog de fjærne Valakker ikke vilde udelukkes, og hvorved de samtligen dannede en Modsætning mod Europas ikke-romanske Folk. Blandt disse opstillede Tydskerne siden Befrielseskrigen, siden det tydske Forbunds Stiftelse og især siden Wartburgerfesten bestandig  som deres høieste Formaal for Fremtiden at forberede en »Tydsklands Eenhed«; de uddroge ikke uden al Grund Forhaabninger for Fremtiden af den Retning mod større Samling og Eenhed, som en Række Kaart over deres Lands forskjellige Udseender i de sidste hundrede Aar maatte være nok til at vise; og alle Skridt, der syntes at kunne fremme Maalet, som Tankerne om Toldforbundet eller den tydske Flaade, bleve af de skrivesyge Mennesker gjorte til Gjenstand for uendelige Afhandlinger. I Skandinavien fremdeles, i det skandinaviske Norden er der Ingen, der har glemt Dagene ved Fyrisaaen og Øresund, hvis Lige ikke forhen fandtes, Ungdommens Møder, hvor selve den nordiske Histories Genius syntes saa Mange at være tilstede.  En saadan Aabenbaring vidste Nationalitetsbevægelsen endnu ikke at tilegne sig hos Slaverne, men Eenhedstanken lagde sig dog ogsaa hos dem for Dagen  i den hos alle Stammens Folk saa stor Sympathi vækkende »Panslavisme«, for hvis Idee  endog de landflygtige Polakkers meest ansete Repræsentanter vare villige til at opoffre noget af deres fjendske Stemning  mod Rusland. At endelig denne nationale Magnetisme, der i Tids-

''[43]''

rummet fra Wienerkongressen til Februarrevolutionen saaledes var i Færd baade med at frastøde og at sammentrække, i denne Henseende ikke heller lod de keltiske Folkelevninger aldeles urørte, viste den kymriske Folkefest, der i Aaret 1839 blev feiret i Wales af Walliserne i Forening med de af dem dertil indbudne og over Havet seilede armoriske Indvaanere fra Bretagne, en Fest, hvorunder alle Klokkerne i Abargavenny ringede, alle Husene vare beklædte med Blomster, og Præsidentskabet førtes af Hr. Morgan Ivor ab Ivor, nedstammende fra de gamle Fyrster, en Fest endelig, der, hvis Flere paa Fastlandet i sin Tid havde lagt Mærke til den, vistnok allerede kunde givet nogen Grund til at anstille Betragtninger over Forholdet mellem Drøm  og Virkelighed '''(1)'''.

Hvad der her er blevet anført, vil være tilstrækkeligt, maaskee meer end tilstrækkeligt til at gjendrive den Mening, at de nationale Rivninger først skulde have viist sig som en Frugt af de allersidste Aaringer. Derfor kan man imidlertid gjerne med Paul de Bourgoing, imod hvem jeg har stillet denne Oversigt, være enig i at indrømme, at det stygge Nationalhad først opflammede ret efter Februarrevolutionen. Hvorledes man endog bedømmer denne, vil dog Ingen kunne negte, at den i den nationale Retning kun har virket saaledes, som naar man vilde udrive modne Frugter af Knopper. Lamartine, der i sin Tid i ''Marseillaise de la paix'' havde yttret sig saaledes: ''Nations! mot pompeux pour dire la barbarie'', den samme Lamartine bidrog mere end nogen anden Enkelt til at sætte de umodne Tanker i Bevægelse ved hiint Manifest til Europa '''(2)''',

'''(1)''' &lt;small&gt;En Skildring af Festen findes i Indledningen til første Bind af Villemarqué's Samling: Contes populaires des anciens Bretons. Paris et Leipzig. 1839.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Han yttrede heri: „Ainsi, nous le disons hautement: si l'heure de la reconstruction de quelques nationalités opprimées en Europe, ou ailleurs,&lt;/small&gt;
 
''[44]''

hvori han lovede de forskjellige Nationaliteters Uafhængighed en Beskyttelse fra Frankrig, som det først senere blev den romerske Expedition forbeholdt nærmere at fortolke. Eenhedstankerne naaede deres Toppunkt i Frankfurterforsamlingen, der talte Befuldmægtigede for hele Tydskland, i Kongressen i Prag, hvor endog en Busser, forinden Kongressen sprængtes, vovede at slutte sig til de talrige Repræsentanter for alle de andre slaviske Folk, og i Mazzinis Opraab til alle Italiens Landskaber om at sende Deputerede til Bom, til et fælleds, nationalt Koncilium i Vaticanet. Samtidigen kulminerede den modsatte, antipathiske Side i de mange Deliugstanker. Trods Polakkernes Modstand og stærke Baab, der betegnede en saadan Fremfærd som Polens fjerde Deling, drog man en Demarkationslinie i Posen saaledes, at de tydsktalende Distrikter skulde indlemmes i det paatænkte store Rige, og de andre derimod overlades til sig selv for at danne en egen, lille Stat; først i Aaret 1851 er man i Berlin atter kommen tilbage fra denne Demarkationslinie, idet man under Polakkernes endnu stærkere Protester foretrak heller igjen at tiltage sig det hele Land. Paa samme Tid som Posens Deling bestemtes, androge de Deputerede fra det velske Tyrol, der havde Plads i Frankfurt, paa at deres Hjem maatte udsondres for at knyttes til Syden, et Andragende, som af den tydske Nationalforsamling forkastedes og derpaa fulgtes af de tyrolske Italieneres uheldige Reisning. Sommeren 1848 saa ogsaa den store Forsamling i Eger, der vilde sætte igjennem, at de tydsktalende Egne af Bøhmen, i Modsætning til de slaviske, alene skulde

'''(note fortsat fra forrige side)''' &lt;small&gt;nous paraissait avoir sonné dans les décrets de la providence; ---la république francaise se croirait en droit d'armer elle-même ponr protéger ces mouvemens legitimes de croissance et de nationalité des peuples&quot;. Lamartine, Histoire de la revolution de 1848. II, 39.&lt;/small&gt;

''[45]''

forblive hos Tydskland, og Delingstanken med Hensyn til Slesvig behøver endelig her kun at nævnes.

Af de virkelige Krige, som Nationalitetsbevægelsen frembragte i Aarene 1848 og 1849, gives der fra et nærmest militairt Standpunkt en Fremstilling i Bourgoings lille Skrift, hvilket denne Oversigt for saa vidt kun har skullet rette, som Forfatteren, ligesom saamange Andre, ikke selv har vidst at tillægge Nationalitetsbevægelsen den samme i Virkeligheden tilkommende Alder og Udstrækning. Over Kampen i Ungarn, der længe nærmest kun gjennem magyariske Kilder blev bekjendt for det vestlige Europa, meddeler Forfatteren adskillige nye, ogsaa i almindelig historisk Henseende interessante Enkeltheder, og navnligen om Modsætningen mellem Magyarerne og Vallakerne, som den gamle, blinde Veszelenyi i Pesth forgjæves  søgte at forekomme ved sine Cassandraanelser, men som, da Kossuth og hans Venner modsatte  sig enhver Tanke om en Ligeberettigelse af begge Folk, derefter udartede til den Brydning, hvorunder Magyarerne gave Befaling til at udrydde »de romanske Intelligentser«, medens derimod »Præfekter, Centurioner og Dekurioner« reiste Vallakerne under Faner, der førte Keiserne Trajans og Aurelians  Billeder, og under Vaabenmærker, der vare betegnede med Senatets og Bomer-folkets ''S. P. Q. R.'' Medens iøvrigt Forfatteren yttrer sin Glæde over, at det franske Sprog under alle Krigene som det diplomatiske har havt Mæglerens Rolle, bryder han selv aldeles Staven over den nationale  Bevægelses nærmeste Fremtid og almindelige Værd, men i denne Henseende skal jeg, efter hvad jeg ovenfor har anført, hverken billigende eller misbilligende følge hans Bemærkninger med noget eneste Ord. Men netop fordi Forfatteren ene og alene seer Vanvid i det hele Sprogkorstog, og endskjønt han ogsaa  maa anerkjende, at
 
''[46]''

den danske Kamp væsentligen har havt Karakteren af en Sprogkrig, netop derfor fortjener det at fremhæves, at han, om endog med noget diplomatisk Knaphed, yttrer sin Interesse for et nærmere Forbund mellem vore nordiske Stater, hvis et saadant nogensinde maatte synes gjørligt, og at han med øiensynlig Forkjærlighed har antaget sig vor slesvigske Krig, saa at der oven paa et ethnograpbisk Kaart over Landene mellem Elben og Øresund, der er tilføiet Skriftet, paa Dansk er trykt: »Gud velsigne Danmark«, og saa at Forfatteren ogsaa, kun ombyttende Ordet Britter med Teutoner, til Motto foran sit Skrift har valgt nogle danske Linier af en af vore mange Sange  fra Aaret 1801.

Disse Linier lede til at slutte med nogle Ord om Forfatteren selv, saameget mere, som han selv ikke forklarer, hvorfra han har sit for en ældre Franskmand usædvanlige Kjendskab til det danske Sprog. Hr. Paul de Bourgoing er af en gammel fransk Familie og en Søn af Baron Jean Francois de Bourgoing, der i den franske Litteratur har havt et Navn som Forfatter af et stort Værk over Spanien og af Memoirer over Pave Pius den Sjettes Regjering, og som Udgiver af Voltaires Brevvexling med Kardinal Bernis; der en Tid lang blev en Yndling af den første Konsul, og der i Begyndelsen af Aarhundredet var den franske Republiks Minister i Kjøbenhavn. Revolutionens Rystelse af saa mange gamle Fordomme var dengang endnu ikke glemt, og medens Louis Philippe som Flygtning blev Professor i Mathematik, satte Baron Bourgoing sin næstældste Søn, der havde ledsaget ham til Danmark, i Christiani's Institut udenfor Vesterport, hvor den franske Dreng, under det Opsving, som den danske Folkefølelse tog ved Englands Angreb og Slaget paa Rheden, lagde en ungdommelig Begeistring for Dagen, der endnu vil mindes

''[47]''

at flere af hans Samtidige. Efterat være forbleven i den nævnte, i hiin Tid vidt ansete Pensionsanstalt endnu nogle Aar, efterat Faderen var bleven forflyttet og i Danmark afløst af General, senere Marschal Macdonald, forlod Paul de Bourgoing Kjøbenhavn, som ikke skulde gjensee ham, førend han havde ombyttet Institutets grønne Trøie med en fransk Husaruniform og Æreslegionens Kors. Meget ung indtraadte han i de franske Hære, hvor han som Adjutant hos Hertugen af Treviso udmærkede sig under Keiserdømmets sidste Felttog. Efter Napoleons Fald skrev han i Aaret 1816 en Roman, »Les prisonniers en Russie«, der dengang vakte Opsigt, og hvortil han havde taget Motiverne af hans ældre Broders Skjæbne, der som Ney's Adjutant paa Tilbagetoget fra Rusland var falden i Fjendernes Hænder. I samme Aar blev han som Legationssekretair hos General Laferronaye ansat ved det franske Gesandtskab i Kjøbenhavn, hvorfra han, efter et nyt, længere Ophold, som Minister kom til München og Petersborg. I de sidste Aar har han levet i Frankrig, hvor han, saavidt vides, blev Lithophaniens Opfinder og, under Louis Philippes Regjering, Pair af Frankrig. For den Følelse, som han saa længe har vidst at bevare for sit Barndoms Land, skulle ogsaa disse Linier, hvis de komme ham for Øie, tolke en Erkjendtlighed, der ikke blev mindre, om endog Nogen troede at turde, kalde selve den antinationale Forfatters særegne Medfølelse for den danske Strid en Smule national.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1h7qaravn90oupn9vaautnoa3mrvqtj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Humanitetens Indflydelse paa den ældre romerske Keiserlovgivning</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3592</id>
    <revision>
      <id>431110</id>
      <parentid>27441</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431110</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="33224" sha1="es2szunqr3j4osu6ni8lc2ye1lo55ri" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Den nyere Nationalitetsbevægelse]]
| næste=[[Nationalkonventets Stemninger med Hensyn til den høiere Underviisning]]
| titel=Humanitetens Indflydelse paa den ældre romerske Keiserlovgivning
| afsnit=
| forfatter=Frederik Schiern
| noter=
}}

== Humanitetens Indflydelse paa den ældre romerske Keiserlovgivning ==
(1852)

''[78]''

De encyklopædistiske Forfattere, der havde saa stor Indflydelse paa Forberedelsen af den ældre franske Revolution, og som alle, med større eller mindre Fjendskab, fornegtede den kristne Kirkes Lære, lode det ikke beroe ved at forfægte, at barbariske Tiders Overtro fra Begyndelsen af havde vidst at klæbe Levninger af sig faste til denne Lære; men de gik endog saa vidt, at de yttrede Tvivl om, hvorvidt de udvortes Virkninger af de Kristnes eiendommelige Tro overhovedet af Historien overvejende burde kaldes heldbringende. Paa den samme Tid, som de i Almindelighed, og stundom ikke utræffende, ironiserede den ældre Maade, hvorpaa atten Aarhundreders gode og store Frugter uden videre Sigtelse bleve tagne til udelukkende Indtægt for Kristendommen, alene fordi de fleste af dem havde viist sig indenfor »Kristenhedens« geographiske Grændser, — paa den samme Tid foreholdt de derhos en Række Skrække-billeder af Kirkens Historie, saasom Kristendommens Forhold til Naturvidenskaberne og den Modtagelse, som Videnskabens ædleste Fremskridt baade førend og efter Galilæi saa ofte
 
''[79]''

maatte nyde af Kirken, Kjætterudryddelserne og Religionskrigene, de uendelige Forfølgelser af Jøder og Vantroe, det kristne Roms Tilstande under Pave Alexander VI. og Borgiaerne, Mexikanernes   og Peruanernes   forfærdelige  Mishandling  af deres »rettroende« Erobrere, Torturens kirkelige Uddannelse i Middelalderen eller den hellige Inkvisitions »Troesgjerninger« (''autos-da-fe''), der, som man gjerne oplyste, i en eneste af Spaniens Provindser, i Løbet af sexten Aar, kunde brænde tyvetusinde Mennesker. Tilsvarende Virkninger af Reformatorernes Tro glemtes ikke heller over Katholicismens mørke Sider: At en Troende, som Calvin, lod Servet brænde, og at en ellers saa mild Karakteer, som Melanchthon, maatte troe dette rigtigt, ere Træk, som Encyklopædisterne sjeldent have glemt at tage med. Og de samme Træk er det da, der senere, da Revolutionen endelig var udbrudt, maatte afgive Texten for alle de talrige Taler i antikristelig Retning, som endnu vedbleve at lade sig høre, efterat Revolutionens Saturnalier vare overstaaede, efterat Bevægelsen var bleven mattere, og efterat Reaktionen af det Gamle nu atter var begyndt at komme frem med nye Petitioner om Gjennemførelsen  af den katholske Kultus og af Fædrenes Religion.   »Deres Fædres Gud«, udbrød Lamarque endnu i de Femhundredes Raad, i sin Tale om Kristendommens Virkninger, »deres Fædres Gud! det var Philip den Åndens, Carl den Niendes, Catharine af Medicis Gud; det er i hans Navn, at man har besluttet  og  udført Korstogene, den sicilianske Vesper, Bartholomæusnatten og Dragonaderne« '''(1)'''.

Den samme Takt, der saaledes lod Encyklopædisterne fortrinsviis hente deres Vaaben fra Kirkens sildigere Tider,

'''(1)''' &lt;small&gt;Lamarque's Ord den 18de Juli 1797 i de Femhundredes Raad, i Réimpression de l'ancien Moniteur. XXVIII, 744.&lt;/small&gt;
 
''[80]''

har omvendt oftere bragt Apologeter af Kristendommen til helst at gaae tilhage til dens første Åarhundreder. Thi medens den afskyelige Intolerance, om den endog ogsaa allerede i denne Periode ei har undladt at skjæmme den kristne Regjerings Lovgivning, dog her fremtræder langt sjeldnere og mindre afskrækkende, kom paa den anden Side deels Kristendommen netop her i Berøring med en under en ualmindelig politisk Overgangstid og særegne Forhold overordentlig løsnet Sædelighed, og deels er der vel, som man endog kan see antydet af Gajus selv, overhoved neppe blevet fundet et andet hedensk Folk, hos hvilket Fædrenemagten (''patria potestas'') nogensinde har været i den Grad overdreven, som hos Romerfolket.
En æret Forfatter, hvis Oplysninger af Kirkens Historie i dens første Åarhundreder '''(1)''' have fremkaldt de her følgende Betragtninger, har indenfor den nævnte Tidsgrændse ikke villet fremstille Kristendommens Virkninger i Almindelighed; han har forbigaaet dens Indflydelse paa Videnskabens og Konstens Skjæbne, paa Romerrigets Forsvar og nationale Karakteer, og i andre Henseender, hvorimod han har bestræbt sig for saa klart og fuldstændigt som muligt at paavise Kristendommens Indvirkning paa den »sociale« Forfatning fra dens Stiftelse til Justinian. Ved den »sociale« Forfatning forstaaer Forfatteren særligen Forholdet til Barnet, til Kvinderne, til Tjenerstanden, og til Ulykkelige, hvorhos han har tilføiet nogle Bemærkninger om Forholdet mellem Regent og Undersaatter.

'''(1)''' &lt;small&gt;Lind, Kristendommens Indflydelse paa den sociale Forfatning, fra dens Stiftelse til Justinian, oplyst af Kiikefædrenes Skrifter, Konciliebestemmelserne og de keiserlige Love. Et Bidrag til Sundskab om Kristendommens Virkninger i Almindelighed. Kbh. 1852.&lt;/small&gt;
 
''[81]''

Forfatteren siger selv om sit Skrift: »Det drager saa meget for Lyset, der er værdt at kjende, at jeg tør gjøre Regning paa, at det vil finde nogen Paaskjønnelse«, og han slutter Bogens Fortale med disse Ord til sine Læsere: »de kunne, som jeg har antydet, finde Mangler ved den; men de ville ikke lægge den hen uden Tilfredsstillelse«.

Naar der dog, med al Paaskjønnelse af Forfatterens Tendents, maatte findes Læsere, der, efter at have gjennemgaaet Bogen, ikke aldeles have opnaaet den Tilfredsstillelse, som Fortalen lover, da turde Grunden neppe saameget være at søge i Formen, skjønt denne vistnok tildeels maa kaldes noget afskrækkende og trættende, som deri, at Skriftet mindre synes at kunne ansees for »et Forsøg i en ny Betning«, end den velærværdige Forfatter selv har antaget. Den Tanke, der ligger til Grund for hele Skriftet, er at tilveiebringe et Beviis for den kristne Troes heldige Indflydelse paa de sociale Forhold, ved at sammenholde de keiserlige Loves Bestemmelser med Skriftstederne, Kirkefædrene og Koncilierne; men denne Tanke kan neppe kaldes aldeles ny, i det mindste naar man ogsaa vil see ud over vor egen Litteraturs Omraade. Den er i England ikke bleven forbigaaet i nyere, dog mere populaire Skrifter '''(1)''', og har andetsteds allerede forlængst fremkaldt lærde Monographier af forskjellige fremmede Forfattere, af Rhoer '''(2)''', af Meysenbug '''(3)'''

'''(1)''' &lt;small&gt; Jvnfr. The temporal beneflts of Christianity exemplified in its iniluence on the social constitution of mankind. By Bobert Blakey. Lond. 1849. — On the state of Man before and subsequent to the promulgation of Christianity. Lond. 1851.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Bhoer, Dissertationes de effectu religionis christianæ in juris prudentiam Bomanam. Groningæ. 1766.&lt;/small&gt;

'''(3)''' &lt;small&gt;Meysenbug, De christianæ religionis vi et effectu in jus civile. Gottingæ. 1824. 4.&lt;/small&gt;
 
''[82]''

og af Troplong '''(1)''', af hvilke Monographier den sidstnævnte dog ikke er forbleven ukjendt af vor Forfatter, men i større Grad end dennes, holder sig til Skriftstederne alene. Derimod ere sildigere og mere i det Enkelte gaaende Frembringelser af Frankrigs historiske Litteratur, der efter Troplongs Afhandling have berørt forskjellige Sider af denne samme Sag, og som i enkelte Henseender vilde have kunnet lette og fuldstændiggjøre Forfatterens Studier, blevne fremmede og ubenyttede for hans Arbeide. Det maa være nok her at minde om Pelletans forskjellige Afhandlinger om Lighedslæren og Lighedsbestræbelsen hos Kirkens Fædre, om Wallons store Priisskrift om Slaveriet i Oldtiden og om dets Afskaffelse, om Biots Undersøgelser af de  forskjellige  Grunde, der konkurrerede ved Slaveriets Afskaffelse i Occidenten, om Naudets Fremstilling af de offentlige Fattigunderstøttelser førend Constantin, om Moreau-Christophes Sammenligning af Miseren hos Oldtidens og Nutidens Folk '''(2)'''. Der skal iøvrigt herved ingenlunde forringes den danske Forfatter den fortjente Ære af ogsaa at have fremdraget forskjelige Bestemmelser, navnlig af Koncilierne, som ellers ikke af Andre findes tagne med, men »et Forsøg i en ny Retning« turde hans Arbeide neppe kunne kaldes.

Medens der vistnok ikke kan være Tvivl om, at den christne Kirkes Virksomhed har bidraget til forskjellige ædle Menneske-

'''(1)''' &lt;small&gt;Troplong, De l'influence du christianisme sur le droit civil des Romains. Paris. 1843.&lt;/small&gt;

'''(2)''' Til disse Værker og Afhandlinger ere senere komne to Priisskrifter, der i det samme Aar, som det danske Skrift udkom, bleve kronede ex æquo af Académie francaise, nemlig C. Schmidts Essai historique sur la société civile dans le monde Romain et sur sa transformation par le christianisme (Strasbourg. 1853), og E. Chastels Etudes historiques
sur l'influence de la charité durant les prémiers siécles chrétiens. (Paris. 1853.)&lt;/small&gt;
 
''[83]''

rettigheders Anerkjendelse i den keiserlige Lovgivning efter Constantin, er der imidlertid et andet, hertil sig knyttende Spørgsmaal, som næsten er ladet udenfor Omtale. Der kan nemlig spørges om den Aand, der aabenbarer sig i Lovgivningen efter Constantin, og som er saa forskjellig fra Republikens haarde Ret, skal betragtes som en ny og ukjendt Frugt af en Humanitet, hvorom de hedenske Lovgivere inden Kristendommens Antagelse ikke havde havt nogen Anelse, eller, om den billigere og humanere Retning ikke allerede tidligere findes betegnet i Lovgivningen, og nu kun fortsattes og fuldkommedes. Og det sidste turde da, hvad Hugo allerede lærte i Retshistorien, uden dog videre at motivere sin Dom, vistnok antages at være Tilfældet. Ligesom der endnu i alle, i Navn eller i Virkeligheden, kristne Lande finder en Kamp Sted mellem de bestaaende Lovgivninger og høiere Retsideer, der stræbe at gjøre sig gjældende, saaledes havde det Samme ogsaa været Tilfældet længe førend Keiser Constantins Regjering. Længe, meget længe havde den gamle Ret allerede tabt en Grund, som den høiere Billighed indvandt for sig, den gamle civile Ret veg stedse mere tilbage for de dog endnu altid hedenske Prætorers Edikter og hiin naturlige Ret, som endog kunde lade Ulpian udsige, at alle Mennesker ere lige.

Og denne nye mildere og humanere Retning viser sig ogsaa ''førend'' Constantins Tid i de samme Kredse af Keiserlovgivningen, hvortil Forfatterens Skrift indskrænker sig. Ligesom det er den, der har udvidet Retten til at testere til Kvinderne, og befriet dem fra ''tutela legitima'' af Agnaterne, hvis Myndighed beskjæres til alle Sider, saaledes var det ogsaa den, der tillod de myndige Sønner selv at bestyre og at borttesta-mentere deres særlige Eiendomme, og forbandt Familiefædrene til ikke at testere saaledes,  at de derover glemte deres Børn,

''[84]''

medens   den   tillige lod de forældede Rettigheder bortfalde, ifølge hvilke  Børnene kunde afhændes, bortgives og i Tilfælde af Forseelser endog straffes paa Livet af deres Forældre. Det er den samme Aand, som senere møder i Lovgivningen efter Constantin, der allerede lod ''lex Petronia'' forbyde vilkaarligen at sælge Slaver til Kamp mod de vilde Dyr, selv om de ikke havde forbrudt sig; der allerede paa Neros Tid overdrog Øvrigheden at anstille Forhør over Slavers mulige Mishandling af deres Herrer, og paalagde den at sætte Skranker for Grusomhed, Vilkaarlighed  og Gjerrighed  med Hensyn til deres Underholdning; der derpaa lod Hadrian forbyde Herrerne at udøve nogensomhelst vilkaarlig Halsret over deres  Slaver, et Forbud, som af Antoninus Pius senere skjærpedes; der ogsaa bragte Hadrian til at afskaffe de underjordiske Fængsler; der lod Domitian erklære Kastration for en Forbrydelse  mod det Offentlige; der under forskjellige Keisere tillod Slavernes Optagelse i den frie Mands hæderligste Stilling, i Krigerstanden, medens en Slaves Indskrivelse blandt Soldaterne tidligere havde kostet ham Livet; og som lod en Præskriptionstid med Hensyn til Herrens Rettighed  over Slaver, som i længere Tid havde været skilte fra ham,   fastsættes  af Diocletian, af den Keiser altsaa, der selv, ifølge Aurelius Victor, havde været slavefødt, og hvis Ophøielse paa Keiserthronen, under denne Forudsætning, bedst betegner Frigjørelsen fra de gamle Fordomme. Til de samme Tider begunstigedes Slavernes Frigivelse ved andre keiserlige Love, saasom ved Claudius's Lov, der bød, at de syge eller gamle Slaver, der vare forladte af deres Herrer, ''ipso jure'' skulde være frie; ved Vespasians Lov, ifølge hvilken en Slavinde, hvis Kydskhed uretteligen var bleven krænket af Kjøberen, ''ipso jure'' skulde være  fri, og betragtes  som  en ''liberta'' af Sælgeren; ved Trajans Lov, ifølge hvilken en Slave, naar blot
 
''[85]''

hans Herre  havde appelleret til Prætoren i Anledning af hans Frigivelse, men  senere ikke havde indstillet sig, ikke destomindre skulde være fri; ved Antoninus Pius's Bestemmelse om Tvangssalg af de Slaver, der mishandledes af deres Herrer; ved Marcus Aurelius's Love, ifølge hvilke en under Betingelse af Frigivelse solgt Slave, allerede efter Udløbet af den aftalte Tid ''ipso jure'' skulde være fri og en ''libertus'' af Kjøberen, medens en Slave, hvem Frihed engang var lovet, under Betingelse af en Sums Erlæggelse, senere ikke skulde kunne miste denne Frihedsret. Og saa talrige bleve overhovedet nu Frigivelserne, at man, som Niebuhr har bemærket, paa Gravminderne fra de første halvtredie Aarhundreder af vor Tidsregning næsten træffer ti ''libertini'' nævnte for een ''ingenuus'' '''(1)'''. Der udkom fremdeles lige fra Augustus's, Tiberius's  og Domitians's Regjeringstider og indtil  Keiser Philippus og hans Efterfølgere, en Række af keiserlige Forordninger imod Tidernes Ukydskhed, for at vanskeliggjøre Skilsmisser, at standse Ægteskabsbrud, at forebygge Børns Fordærvelse og at tilintetgjøre unaturlige Udsvævelser, Love, der ligefrem svare til de senere kristne Regjeringers Forsøg paa ved Befalinger og Straffe fra oven at bekjæmpe Usædelighed. Og endelig — naar Marcus Aurelius allerede søgte at indskrænke de blodige Gladiatorkampe, naar Fattigforsørgelserne reguleredes, og Keiserregjeringen oftere tilbød de Uformuende rentefrie Laan, naar der, ved Siden af den store Mængde af offentlige Bade for Uformuende, under Hadrian, Antoninus Pius, Marcus Aurelius og Alexander Severus paa Regjeringens Bekostning oprettedes of-

'''(1)''' &lt;small&gt;Vorträge über römische Gesch. an der Universität zu Bonn gehalten von B. G. Niebuhr. Herausgegeben von M. Isler. Berlin. 1846—48. III, 273.&lt;/small&gt;
 
''[86]''

fentlige Skoler i Rom og rundt omkring i Provindserne; naar allerede Alexander Severus, eller maaskee Sjælen i hans Regjering, Ulpian, derhos grundede Legater for Børn af uformuende Forældre, der ønskede at benytte hine; naar de keiserlige Regjeringer deels selv grundede milde Stiftelser for hele Italien, deels opmuntrede til at testamentere Kommunerne Legater til Underholdning af gamle udlevede Folk, eller til Børns Opdragelse og Underviisning — saaledes som Plinius allerede havde bidraget dertil for sin Hjemstavn Como —; naar vi finde syge Soldater satte i Pensioner af den keiserlige Regjering, der betaler for deres Pleie og Underhold; naar Alt dette vides og betænkes retteligen, synes det dog vistnok rigtigst at maatte anerkjendes, at den Humanitet, som fremvises af Lovgivningen efter Constantin, og som ikke har noget Sidestykke i Republikens Tider, derimod ikke kan siges at aabenbare nogen sær uventet eller synderlig paafaldende Modsætning til den Retning, der i den nærmest foregaaende, hedenske Deel af selve Keiserregjeringen allerede var kommen tilsyne.

Hvad nu hele dette Phænomen angaaer, der lige saa vel lader os see humane Love under Fordærvelsen ''førend'' Constantin, som under Fordærvelsen ''efter'' hans Tid, da synes det for en fordomsfri Betragtning ikke at behøve synderlig Forklaring. Thi ei at tale om, at jo ogsaa Tidsrummet førend Constantin kjendte ædle Fyrster, og at paa den anden Side han selv og flere af hans »guddommelige« Efterfølgere vare nogle underlige Kristne, er det en besynderlig Opfattelse, naar selve Keiserne overhovedet, uden videre Indskrænkning, stundom endnu tænkes som Forfattere af hele Lovgivningen. Under fiere af de slettere eller sløve Fyrster kunde Statsmænd og Jurister dengang fortsætte og forbedre Lovgivningsarbeidet paa den samme Maade, hvorpaa  det Samme, under tilsvarende Forhold, har været,
 
''[87]''

eller endnu er Tilfældet i saa mange kristne Stater. Og naar vi — længe førend den stoiske Phiiosophi, i »den for Menneskehedehen lykkeligste Epoke af Roms Historie« '''(1)''', i Antoninernes Tidsalder, selv sees at bestige Keiserthronen — med positiv Sikkerhed vide, hvorledes endog under en Neros Tyranni en Stoiker og Retskyndig som Thrasea Pætus, den »helligste« '''(2)''', „den mildeste Mand« '''(3)''', kunde seire paa Lovgivningens Omraade og i den offentlige Morals Interesse '''(4)''', kan det overhoved ikke undre, at Tilhængerne af den ædle og faste, stoisk dannede Opposition, der allerede under Julier og Flavier bestandigt gik ved Siden af Fordærvelsen, for hvilken Thrasea, efter Tacitus's Udtryk, var et Forbillede af »den personificerede Dyd« '''(5)''', og som »troede sig født, ikke for sig alene, men for hele Verden«, ei heller som Statsmænd og Jurister forlode Skuepladsen uden at have efterladt een eller anden Frugt af den praktiske Reformtendents, der kun af Ministre som Tigellinus og Mucianus lagdes dem til Last.

Denne Humanitetens kjendelige Fremgang allerede i den ældre Deel af den romerske Keiserlovgivning har aabenbart generet nogle af de nyere Forfattere, der tidligere have dvælet ved Kristendommens Forhold til Lovgivningen efter Constantin, og til hvilke ogsaa vor danske Forfatter maa henføres. Det er ikke uden Interesse at see, hvorledes man har søgt at rede sig ud af Sagen ved at opstille flere forskjellige, ja man

'''(1)''' &lt;small&gt;Hegewisch, Uber die fur die Menschheit gliicklichste Epoche in der Romischen Geschichte. Hamburg. 1800.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Sueton. Dom. c. 10.&lt;/small&gt;

'''(3)''' &lt;small&gt;Plin. Ep. VIII, 22.&lt;/small&gt;

'''(4)''' &lt;small&gt;Tac. Ann. XV, 20.&lt;/small&gt;

'''(5)''' &lt;small&gt; „Virtutem ipsam&quot;. Tac. Ann. XVI, 21. Jvnfr. W.A.Schmidt, der Stoiker und Staatsmann Thrasea Pätus, i samme Forfatters Gesch. der Denk- und Glaubensfreiheit im ersten Jahrhundert der Keiserherschaft und des Christenthums. Berlin. 1847. S. 352—377.&lt;/small&gt;
 
''[88]''

kan sige stik modsatte Forklaringer. Den ene bestaaer deri, at medens den vil, at Retfærdighed og Kjærlighed bør forbeholdes som Motiver for Lovgivningen efter Constantin, skal derimod Humaniteten i de hedenske Keiseres Love i Reglen kun tænkes fremkaldt ved forskjellige materielle Hensyn. Medens vi kun vilde være tilbøielige til ogsaa at benytte en slig Forklaringsmaade i de Tilfælde, hvor udtrykkelige Data talte for den, som t. Ex. ved ''Lex Julia et Papia Poppæa'', lader denne Betragtningsmaade omvendt kun Formildelserne gjælde som isolerede Undtagelser, hvor der kan tilveiebringes et positivt Beviis for deres ædlere Motiver. Det tør saaledes antages, at Ingen vil finde, at saadanne manglede, da Kamplegene i Viennæ definitivt undertryktes under Trajan, da Junius Mauricus ledsagede sit Votum med Ønsket om, at de ogsaa maatte kunne ophæves i Rom, og da et andet af Raadets Medlemmer, C. Plinius, udtrykkelig som Motivet anfører deres demoraliserende Karakteer '''(1)'''. Men jeg formoder derhos, at ogsaa, hvor et sligt Beviis vistnok er umuligt, efterdi Motiverne ei ere blevne opbevarede, vil hiin humane Retning i den hedenske Tid dog hos Flere finde billigere Øine. Naar det t. Ex. under Marcus Aurelius forbydes at bruge andre end sløvede Sværd ved Gladiatorkampene ; naar en italiensk Matrone under Hadrian straffes med fem Aars Forviisning for at have mishandlet sine Slavinder; naar Trajan grunder sin store Stiftelse for fattige Børn, i hvilken Anledning han paa en af Mønterne fremstilles togaklædt

'''(1)''' &lt;small&gt;„Quum sententiæ perrogarentur, dixit Junius Mauricus, quo viro nihil firmius, nihil verius, non esse restituendum Viennensibus agona. Adjecit: Vellem etiam Romæ tolli passet.&quot; —„Placuit agona tolli, qui mores Viennensium infecerat, ut noster hic omnium&quot;. Plin. Epist. IV, 22.&lt;/small&gt;
 
''[89]''

rækkende Kornax til Smaadrenge i en Kvindes Arme; naar Antoninus Pius til Minde om sin Hustru, den ældre Faustina, grundede et nyt Legat for de fattige »faustinske Drenge og Piger«; naar Marcus Aurelius i Anledning  af sin Gemalindes Død oprettede en lignende Stiftelse for »de nye faustinske Piger«; naar Alexander Severus opkalder en tilsvarende Stiftelse for »de mammæiske Børn« efter sin Moder; hvorfor skulde man da herved blot see »materielle Hensyn« som Motiver, og ikke snarere den samme humane Aand, som i de kristne Tider? Naar talrige Indskrifter paa Gravminderne fra de tre første Aarhundreder vidne for os, baade om mange Slavers Pietet mod deres gode Herrer, og tillige om Herrers milde Ihukommelse af deres afdøde  Slaver, naar vi endnu have et eget Brev, hvori en bekjendt romersk Forfatter saa smukt som muligt tolker sin uegennyttige Sorg ved forskjellige   Slavers Dødsfald, hvorfor skulle vi da ei troe, at den Humanitet, der ei lod private Mænd glemme de Døde, ogsaa kan have besjælet den offentlige Lovgivning ved dens udisputeerlige Formildelser mod de Levende?

Den anden Maade, hvorpaa de Forfattere, der have beskjæftiget sig med Kristendommens Indvirkning paa den romerske Keiserlovgivning, have villet bortforklare den Humanitet, der allerede viser sig førend Constantin, er endnu mere karakteristisk. Den bestaaer lige omvendt i et Postulat, hvorefter de hedenske Jurister allerede skulle have været halve Kristne. Fremgangsmaaden er her væsentligen den samme som den, hvorefter en tydsk Forfatter endog har phantaseret over »det Kristelige hos Tacitus«'''(1)''', eller som den, hvorefter en anden

'''(1)''' &lt;small&gt;Bötticher, Prophetische Stimmen aus Rom oder das Christliche im Tacitus. Hamburg. 1840. B. I—II.&lt;/small&gt;
 
''[90]''

i det forrige Aarhundrede i en egen Undersøgelse har drømt om at kunne stemple Epictet som Kristen '''(1)''', ikke saa meget, fordi hans Herres Navn ogsaa i Skriften findes nævnet blandt Kristendommens første Adepter '''(2)''', som paa Grund af hans forædlede Moral, eller som den, ifølge hvilken efter flere ældres Exempel en nyere tydsk Forfatter i en egen Afhandling ogsaa har antaget Seneca for at have været vunden for Kristendommen af Apostlen Paulus '''(3)''', ikke saa meget af Hensyn til de ydre Berøringspunkter, der kunne tænkes at have sat dem i aandelig Berøring med hinanden '''(4)''',  eller af Hensyn til den

'''(1)''' &lt;small&gt;Muller, De Epicteti christianismo. Chemnitii. 1724. 4.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;„Broderen Epaphroditus, min Medarbejder og Medslrider&quot;. Phil. II, 25. IV, 18.&lt;/small&gt;

'''(3)''' &lt;small&gt;Gelpke, De familiaritate, quæ Paulo apostolo cum Seneca philosopho intercessisse iraditur verisimillima. Lipsiæ. 1812. 4.&lt;/small&gt;

'''(4)''' &lt;small&gt;Det er bekjendt, i hvor nær Forbindelse Seneca levede med det keiserlige Hof, og i Pauli Brev til de Philippenser hedder det (IV, 22), at „alle Hellige hilse Eder, men meest de af ''Keiserens'' Huus&quot;. Præfectus prætorio, Burrhus, kjende vi som en Ven af Seneca, og om Pauli Ankomst til Kom hedder det netop, at „der vi kom til Rom overantvordede Hovedsmanden Fangerne til ''Øversten'' for ''Livvagten''&quot; (Aet. Apost. XXVIII, 16). Senecas ældre Broder, til hvem han helliger sine Afhandlinger ''de ira'' og ''de vita beata'', som han i Brevet ''de consolatione'' til deres Moder Helvia i Almindelighed omtaler som en Mand, der ved sin Flid havde banet sig Vei til ansete Embedsposter (honores), og om hvem han vidner (Nat. quæst. 1. IV, præf.): „Nemo enim mortalium tam dulcis est, quam hic omnibus&quot;, heed Junius Annæus Gallio, og i Apostlernes Gjerninger hedder det (XVIII, 12—16): „Men der ''Gallion'' var Landshøvding i Achaia, stode Jøderne samdrægteligen op imod Paulus, og forte ham for Domstolen og sagde: „Denne vil overtale Folket til en Gudsdyrkelse mod Loven&quot;. Og der Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallion til Jøderne: „Dersom det var nogen Uretfærdighed eller Misgjerning, I Jøder, vilde jeg, som billigt er, anhøre Eder. Men er det en Strid om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da seer selv til, thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting&quot;. Og han drev dem fra Domstolen&quot;. Et nyere Værk af Amédée Fleury (Saint Paul et Sénéque, Recherches sur les rapports du philosophe avec l'apôtre&lt;/small&gt;
 
''[91]''

kristne Betydning, hvori Seneca bruger enkelte Ord, som »Kjødet«, »den hellige Aand«, »den evige Salighed« '''(1)''', som paa Grund af den Analogi mellem Senecas Ideer og mange Skriftsteder især hos Paulus, der allerede i Kirkens første Aar-hundreder var saa paafaldende, at den dengang gav Anledning til at opdigte en formelig Brevvexling mellem Philosophén og Apostlen '''(2)''', og at senere Senecas Ord endog findes paaberaabte af det andet Koncilium i Tours '''(3)'''. Paa lignende Maade gjør, efter Forgjængernes Exempel, især Troplong en Anskuelse gjældende, som ligeledes gives Medhold af den danske Forfatter, og hvorved man søger at sætte i Rette, at ved Siden af den kristne Troes direkte Indvirkning paa den romerske Lovgivning fra Constantins Dage, skulde den allerede tidligere have vidst ogsaa at gjøre sig indirekte gjældende paa samme. Da Hedningenes gode Sider ikke længer turde gjøres til Laster, laa det nær at døbe  dem ved Hjælp  af en nyere Opfattelse,

'''(note fortsat fra forrige side)'''&lt;small&gt;et sur l'infiltration du christianisme naissant à travers le paganisme. Paris. 1853. T. I—II), der gaaer i samme Retning som Gelpkes Afhandling, lægger ogsaa Vægt paa, at et af Senecas Breve (Epist. CIV) udtrykkeligen omtaler en „''Domini Gallionis''&quot; Ophold i Achaia; men Tillæget ''Herren'' synes dog i alt Fald bedre at passe paa en anden end Broderen, maaskee paa den Rhetor af Navnet Gallion, der blev viist i Landflygtighed under Tiber (Tac. Annal. VI, 3), og til hvem Ovid har stilet en af sine Elegier (Ep. ex Pont. IV, 11).&lt;/small&gt;

'''(1)''' &lt;small&gt;„Illi (scil. animo) cum hac carne grave certamen est, ne abstrahatur&quot;. Consol, ad Marc. c. 24. — „Non est summa felicitatis nostræ in carne ponenda&quot;. Ep. 74. — „Sacer intra nos spiritus sedet, malorum bonorumque nostrorum observator et custos&quot;. Ep. 41. — „Quæramus, quid nos in possessione felicitatis æternæ constituat&quot;.   De vita beata. c. 2.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Disse Breve ere trykte hos Fabricius, Codex apocryphus Novi Test. Hamburgi. 1703. p.&amp;nbsp;880 sq.&lt;/small&gt;

'''(3)''' &lt;small&gt;„Aliqui laici, dum diversa perpetrant adulteria, hoc quod de se sciunt, in aliis suspicanlur, sicut ait Seneca, pessimum in eo vitium esse, qui in id, quo insanit, ceteros putat furere&quot;. Sacro-sancta concilia. Ed. a Ph. Labbeo et G. Cossartio. Venet. 1728. VI, 538.&lt;/small&gt;
 
''[92]''

der i Virkeligheden dog maa siges at staae tilbage for den gamle hos Baldus, naar denne yttrede, at Ediktet ''quod metus causa'' maatte være indgivet Prætoren af den Helligaand selv. Thi endog uden Hensyn til, at de hedenske Jurister, som bekjendt, netop forfulgte de Kristnes eiendommelige Tro med de samme Dødsstraffe, som de kristnede Lovgivere snart skulde anvende mod Hedningerne, — har Amédée Thierrys fortræffelige Meddelelser til det samme franske Akademi, hvori Troplong i sin Tid oplæste sin Afhandling, forme entligen efterviist, hvorledes den Lighedsbevægelse, som havde bragt hele den gamle Verden til imod Roms Republikanere at tage Parti for Keiserregjeringen, lige fra Begyndelsen af stedse blev denne mere klar og bevidst; og han har aabenbart godtgjort, hvorledes navnlig det uhyre Fremskridt, der tilsidst kunde lade Caracallas Regjering erklære hele den frie Menneskeslægt for romerske Borgere, gjennemførtes uden nogen Paavirkning af Kristendommen i kirkelig Forstand '''(1)'''. Naar man ikke vil blive staaende ved hele denne Tidens Retning mod Lighed i Almindelighed, kan Æren for de endnu hedenske Lovgiveres humane Fremskridt vistnok kun tillægges hine formildede Stoikere '''(2)''', der allerede  pristes  af den hellige Hieronymus '''(3)''', og som Stats-

'''(1)''' &lt;small&gt;Amédée Thierry, Histoire de la Gaule sous la domination Romaine. Paris. 1840.Vol. I, Introduction. p.&amp;nbsp;21—350.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Ortloff, Ueber den Einfluss der stoischen Philosophie auf die römische Jurisprudenz. Erlangen. 1797. Jfr. Girands Ord: „Je ne chercherai done pas, quelle a pu élre pendant les trois premiers siécles l'influence du christianisme sur le droit; on a souvent confondu, à cet égard, l'anthropologie des stoiciens avec la doctrine chrétienne, et cette anthropologie élait elle-méme hostile à l'idée chrétienne telle qu'on la comprenait alors, quoiqu' aujourd'hui, à quinze siécles de distance, on puisse s'y méprendre&quot;. Histoire du droit francais au moyen âge. Tome I. Paris. 1846. p.&amp;nbsp;294.&lt;/small&gt;

'''(3)''' &lt;small&gt;„Stoici nostro dogmati in plerisque concordant&quot;. Comment. in Isaiam. cap. XI.&lt;/small&gt;
 
''[93]''

mænd og Jurister af Skjæbnen fandt sig stillede snart ved gode og snart ved slette Regenters Side, men der aldrig tillode at glemme Lighedsretningen, og derved have gjort ogsaa den hedenske Keiserregjering lige saa karakteristisk ved en »humanere« Lovgivning for det Almindelige, som ved dens slette og tyranniske Handlinger imod Enkelte '''(1)'''. Naar det hedder under den hedenske Keiserlovgivning, at »Trældom er imod Naturen«, at »Naturen stiftede et Slægtskab mellem os», at »efter Naturretten ere alle Mennesker lige«, at »ifølge Naturretten fødes alle frie«, da er dette vistnok et&quot; mærkværdigt Fremskridt fra hine Tider, da Aristoteles erklærede, at »det er indlysende, at Nogle ere af Naturen frie, og Andre af Naturen Trælle« '''(2)'''; men dette Fremskridt i Retsphilosophien kan ligefrem udledes af tilsvarende Steder hos Seneca og de andre yngre Stoikere, ligesom de tidligere fremhævede humane Træk af den hedenske Keiserlovgivning have godtgjort, at disse nye Ligheds- og Friheds-Ideer ikke heller blot forbleve tomme Theorier.

De, der ikke formaae at anerkjende nogen skarp Grændse mellem en inhuman og en human Periode af Keiserlovgivningen, kunde iøvrigt derfor dog gjerne antage, at de bedre Love i Virkeligheden førend Gonstantin havde havt en relativt ulige ringere Indflydelse, end de bedre Love fra Tiden efter hans Regjering. Dette kan have været Tilfældet, men Beviset er neppe nogensinde blevet ført. Naar det overhoved hører til de vanskelige Problemer at konstatere Lovenes virkelige Indvirkning paa den objektive Sædelighed, da gjælder dette allerhelst om hine ældre Tider, om hvilke vi nu maae savne saa mange Oplysninger. At ogsaa Keiserne efter Constantin saa

'''(1)''' &lt;small&gt;„Humanitatis intuitu&quot;. Dig. 1. XL, tit. 4. 1. 4. „Humanior interpretatio&quot; Dig. 1. XXVIII, tit. 4. 1. 3. &lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Aristot. Polit. I, 2.&lt;/small&gt;
 
''[94]''

ofte ere nødte til at gjentage deres Love; at det indtil langt ind i Middelalderen vedblivende fandtes nødvendigt at fremkomme med nye Rækker af Lovbestemmelser mod de forfærdeligste Udsvævelser og Forbrydelser '''(1)'''; at ogsaa kristne Herrer vedbleve at kalde paa deres Slaver ved, som endnu stundom i Nordamerika, at pibe eller at smælde med Fingrene, eller alle lignende Træk tyde imidlertid dog ikke paa nogen ualmindelig Fremgang, og skjønt det vistnok tør ansees for altfor stærkt, naar Niebuhr kaldte det det ulykkeligste for Verden og for Kristendommen selv, at allerede Constantin gjorde den til Statsreligion, er det dog altid mærkeligt, at en Mand med hans Læsning kunde vove at dømme saaledes: »In den frühern Zeiten hatte das Christenthum allerdings auf viele Einzelne sehr vortheilhaft gewirckt, seitdem es aber in Masse angenommen wurde, hörte die auserwählte Gemeinschaft auf, und es hatte gar keinen Einfiuss mehr auf die Sitten. Es ist merkwürdig wie leichtfertig damals ganze Ortschaften christlich wurden, geråde wie wenn man einen andern Regenten proclamirte, durch und durch bleiben die Leute so schlecht wie zuvor« '''(2)'''. Af de kirkelige Forfattere troede i det mindste Salvian i Sædelighed at maatte sætte de kristne Romere dybt under de indvandrende Germaner, aldeles paa samme Maade, hvorpaa Tacitus med Indignation tre Aarhundreder tidligere havde fordømt de hedenske Romeres Sæder i Sammenligning med deres germanske Naboers.

'''(1)''' &lt;small&gt;Bedolliére,  Histoire de la vie privée des Francais. Paris. 1847—49. I, 315 sq„ II, 77 sq., III, 317 sq.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;B. G. Niebuhr, Vortrage über römische Geschichte.   III, 337.&lt;/small&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>es2szunqr3j4osu6ni8lc2ye1lo55ri</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nationalkonventets Stemninger med Hensyn til den høiere Underviisning</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3593</id>
    <revision>
      <id>431127</id>
      <parentid>8384</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431127</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="49064" sha1="jbrlhwb54m6y9dw4h9ri41trn0qn1lw" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Humanitetens Indflydelse paa den ældre romerske Keiserlovgivning]]
| næste=
| titel=Nationalkonventets Stemninger med Hensyn til den høiere Underviisning
| afsnit=
| forfatter=Frederik Schiern
| noter=
}}

== Nationalkonventets Stemninger med Hensyn til den høiere Underviisning ==
(1855)

''[413]''

Det er bekjendt, hvorledes den ældre franske Revolution i fiere Retninger lod sig forlede til Overdrivelse under dens retfærdige Uvillie imod de Misbrug og Feil, som enten havde fremkaldt den eller fremskyndede dens Udvikling. Den nye Tid var oprunden, hvori Folkeslagene ikke længer viste sig tilbeielige til at betragte sig selv blot som et Agregat af Undersaatter, hvori den under Absolutismen fordunklede nationale Bevidsthed, gjenopvakt til fornyet Liv, ikke længer uden videre tillod at identificere Tanken om Fædrelandet med Monarkens Person. Men da man i Frankrig fandt, at Kongen og hans Slægt konspirerede med Udlandet mod Revolutionen, lod »den store Nation« det ikke beroe ved at omstyrte Thronen, men den grebes en Tidlang ogsaa af den vilde Lyst efter voldsomt at tilintetgjøre Alt, hvad der nok saa fjærnt kunde minde om det kongelige Navn. Ligeledes kom man under Revolutionens Overdrivelser fra Hadet imod det ældre katholske Kirkeregimente til Vantroens Intolerance, fra Religionsfrihedens Forkyndelse  til hine atheistiske Optog, der lode Deputationer af
 
''[414]''

Lærere møde i Nationalkonventet med deres Elever, hvor da et af Børnene overrakte Lovgiverne Petitionen om, at de i Stedet for at lære at bede i en »saakaldet« Guds Navn, herefter maatte modtage en praktisk, til Lighedens og Konstitutionens Grundsætninger passende Underviisning. Saaledes formaaede ei heller Hadet mod Adelsvæsenet, hverken mod det emigrerende eller det tilbageblivende, at finde sin Begrændsning.

Disse Overdrivelser fremtraadte saa stærke, at ingensomhelst Fremstilling af den franske Revolution har kunnet fordølge dem. Dette gjælder ogsaa om. de sidste Udsmykkelser af Revolutionens Historie, der for endnu kun faa Aar siden paa een Gang i Form af Bøger, Skuespil og Melodramer fremmylrede i Frankrig. Ligesom den ædleste og bedst forsvarlige af alle den nyere Tids Revolutioner havde forudskikket et Slags Program i de mange franske Skrifter om den engelske Historie i det syttende Aarhundrede, der udkom i Tiden nærmest førend Julidagene i Aaret 1830 — Guizots historiske Værker over den engelske Revolution, Yillemains Historie af Cromwell, Armand Carrels Historie af Kontrarevolutionen i England, Mazures Historie af Jacob Ils Regjering, o. s. v. —, saaledes forudforkyndtes ogsaa Februarrevolutionen, der saa snart skulde gjøre Frankrig til en Politistat, ved den Mængde Historier af den første franske Revolution, der som en Skare af Stormfugle paa een Gang viste sig i Aaret 1847. Hvormeget disse falske Historier endog ellers skadede, bleve imidlertid de anførte Overdrivelser i den ældre Revolution langt mindre fordulgte end tilslørede ved Lamartines rhetoriske Phraser, ved Louis Blancs sophistisk finere Bestræbelser efter at rense Robespierre, ved Michelets Forskjønnelser af Danton og Maillard, ved Esquiros's Idealisering af Marat, eller ved de
 
''[415]''

andre tilsvarende Forfatteres lignende Forsøg. Dog savner man i alle disses Skrifter en nøiere Oplysning om den ikke , mindre karakteristiske Overdrivelse i den ældre Revolutions Historie, der en Tid lang aabenbarede sig i et eget Fjendskab mod den høiere Videnskabelighed og i en afgjort Uvillie imod enhver Understøttelse og Fremme af samme fra Statens Side. Hvorledes der lagdes Haand paa Monarkiets og Aristokratiets Monumenter, eller hvorledes de katholske Kirkers Malerier og Billedstøtter paa de meest urolige Dage udsattes for den Medfart, som Kjøbenhavn allerede blev Vidne til under Reformationen ved Billedstormen i Frue Kirke, — alt Sligt kan man tildeels finde omtalt, men den heraf uafhængige, for en heel Periode af Revolutionen saa karakteristiske, aldeles abstrakte Uvillie ligeoverfor Videnskaben, selv er forbigaaet.

For at forstaae, hvorledes man kunde blive saa tilbøielig til at berøve den høiere Videnskabelighed al Omhu, ja endog gjøre dens Fremme- til Gjenstand for en saa afgjort Uvillie, maa det fastholdes, hvor Magtens Tyngdepunkt var at finde under Nationalkonventet. De konstituerende Stænder, der havde gjort Revolutionen, havde givet Plads for andre Repræsentationer, efter at have ladet Frankrig see en Nationalforsamling, hvorom Thiers endnu i Aaret 1850 i den lovgivende Forsamling kunde yttre, at ikke en Eneste vilde negte, at med Hensyn til Kundskabernes Soliditet hørte en lignende Forsamling nu ikke længer til de politiske Muligheder i Frankrig '''(1)'''. Den kortvarige lovgivende Forsamling, der umiddelbart afløste Nationalforsamlingen, havde allerede staaet dybt under denne,

'''(1)''' &lt;small&gt;„Mais, sous le rapport de finstruction solide, on ne ferait pas aujourd'hui en France une assemblée constituante de 1789; cela n'est contesté par personne&quot;.    Le JMoniteur Universel. 14 Févr. 1850. p. 527.&lt;/small&gt;
 
''[416]''

og i Nationalkonventet, der traadte sammen ved Republikens Indførelse, kom de kortsynede Girondister, der havde udgjort den saakaldte venstre Side i den lovgivende Forsamling, forsaavidt de ikke strandede af Mangel paa Dygtighed til de smaa Valgmanoeuvrer, til at udgjøre den saakaldte høire Side. Det moderate konstitutionelle Parti havde afholdt sig fra Valgene, eller faldt igjennem ved dem; den stærke Agitation af Ligheds- og Frihedsvennernes Selskab, som det kaldte sig selv, eller Jacobinerne, som man havde kaldt det efter dets Forsamlingers bekjendte Lokale, og ligeledes af dets mangfoldige Filialafdelinger i Departementerne vandt allerede ved Valgene omtrent Majoriteten; Selskabets Formænd, de meest terroristiske Karakterer i Frankrig, opnaaede for største Delen at vælges, og bleve saaledes ved deres dobbelte Stilling, som Medlemmer af Konventet og som Ledere af Selskabet, Situationens egentlige Herrer. Mellem dem og Girondisterne, eller i »Moradset«, som hine Dages politiske Jargon udtrykte sig, sad en Skare af for største Delen ubekjendte og uvidende, ubetydelige eller intetbetydende Medlemmer, der fattedes politisk Selvstændighed. 

Paa Listen over Repræsentanterne, der vare valgte i det civiliserede Europas Hovedstad, og som ved Siden af de terroristiske Celebriteter tæller flere rene Ubetydeligheder, staaer ogsaa den altfor navnkundige Dr. Marat. Hadet mod den høiere Videnskabelighed, der frembrød med saa stor Kraft, efter at Girondisternes Indflydelse var ophørt, talte mange Forfægtere, men ingen, som overgik Marat. Mandens tidligere Historie er først i de allerseneste Aar bleven nærmere oplyst, og giver et nyt Exempel paa, at hvormeget Uvidenheden endog blev exploiteret og vildledt, udgik dog Uvillien mod Lærdommen oprindelig ei fra Almuen, men fra de halvstuderede Terrorister. Født i Omegnen af Neufchatel, var han kun ti
 
''[417]''

Aar gammel, da hans berømte Landsmand fra Généve, dér midt i Paris spillede Diogenes's Rolle, ved sine aandrige Paradoxer »om Aarsagerne til Ulighederne mellem Menneskerne«, begyndte at grundlægge sit store Navn, og kun tyve Aar gammel, da Rousseau selv en Tid lang drog sig tilbage til Neufchatel, efterat være bleven den offentlige Menings Konge ved de mange Skrifter om Naturmennesket og Naturtilstanden, som, trods de enkelte herlige Lynglimt, dog i det Hele taget fuldkomment ligne de sildigere græske Sophisters fra al virkelig Historie løsrevne Deklamationer. Marats Fader og Moder vilde gjøre Sønnen til en anden Rousseau, og han blev en Rousseau »i anden Potents«, en Abe af Rousseau. Den utrættelige Arbeidslyst, som selv hans Fjender have maattet tilstaae ham, gjorde allerede tidligt hans Hoved til et Magasin for de meest forskjelligartede og slettest ordnede Kundskaber, og denne over-fladiske Dannelse lod ham igjen bestandig glemme Grændsen mellem, hvad han vidste, og hvad han ikke havde lært at for-staae. »Jeg troer«, skrev Universalgeniet engang under Revolutionen, »at jeg har udtømt alle den menneskelige Aands Kombinationer om Moralen, Philosophien og Politiken«. »Dersom jeg«, skrev han senere, før sit Valg til Medlem af Konventet, »nu var Folkets Tribun, og blot blev understøttet af et Par Tusinde bestemte Mænd, indestaaer jeg for, at Konstitutionen skulde blive fuldkommen, at den politiske Maskine skulde gaae saa fortræffelig, at ingen Skjælm skal kunne forstyrre den; jeg indestaaer for, at Nationen skal blive fri og lykkelig, at den inden et Aar skulde være blomstrende og stærk, og at den skulde vedblive at være det, saalænge jeg lever«.

Det systematiske Had mod »de Lærde«, mod Akademierne og hele den høiere Underviisning, hvorfor Dr. Marat blev den første og rette Leder, var gammelt hos ham. Som saa mange
 
''[418]''

Schweitzere havde ogsaa han begyndt sin Løbebane med at være Lærer i Fransk hos Englænderne. Under sit Ophold i Edinburgh udgav han blandt flere Skrifter, længe før Revolutionens Udbrud, ogsaa et engelsk Skrift, som han senere paany lod trykke paa Fransk, under Titel: »Om Mennesket, eller om Principerne og Lovene for Sjælens Indflydelse paa Legemet og Legemets paa Sjælen '''(1)'''«. Den principløse Eklektisme, som overhovedet karakteriserer ham, findes ogsaa i dette Forsøg til en ny Physiologi og Psykologi. Han kunde her synes spiritualistik, forsaavidt han begynder med, at Sjælen og Legemet ere to særegne Substantser; men hans Skrift unddrog sig dog ikke for den temmelig almindelige materialistiske Retning, som allerede dengang lod den yngste Afdeling af Encyklopædisterne fremstille Tankerne som en Sekretion af Hjernen, der skulde udskille, dem, ligesom Leveren udskiller Galden, som alene kjendte en Naturudvikling efter blinde Love, kun Nødvendighed og Betagethed, men ingen Frihed og frivillig Livsdannelse. Marat erklærer, at saavel Sjælens moralske, som intellektuelle Egenskaber, ikke ere Egenskaber, der tilhøre den som saadan, men ikkun Tilstande i Sjælen, der fremkaldes af de legemlige Organer. Da han i dette Skrift, hvori han ogsaa med dyb Ringeagt omtaler Descartes, Hovedanføreren for den nyere Spiritualisme, tillige havde vovet at angribe Voltaire, fandt denne endnu førend sin Død Tid til at svare ham og hans Skrift i en bidende Artikel, hvori han fremstiller Bogen som et Potpourri Og Marat som en literair Charlatan. »Allevegne«, skriver Voltaire, »seer man Harlekin gjøre Kaprioler for at fængsle Parterret«.   »Intetheden er et stort Rige; det være dit

'''(1)''' &lt;small&gt;De l'homme ou des principes et des lois de l'influence de l'âme sur le corps et du corps sur l'âme. Vol. I—III. Par J. P. Marat, Docteur en médecine. Amsterdam. 1775.&lt;/small&gt;
 
''[419]''

Herredømme« '''(1)'''. Da Marat fra England havde begivet sig til Frankrig, hvor han antog Titel af Dr. medicinæ, og en Tid lang solgte sine Lægemidler paa de parisiske Pladser, opnaaede han tilsidst en beskeden Ansættelse som Læge ved Greven af Artois's, senere Kong Carl X's Staldetat, og han befandt sig hos den samme Fyrste som Læge ved hans ''Gardes du corps'', da Revolutionen begyndte. I Mellemtiden havde hans kritiske Aand, der ikke havde været heldig mod Philosopherne og Voltaire, taget fat paa Newton; han forsøgte at tilintetgjøre Newtons Optik, og da det franske Videnskabernes Akademi ikke tog noget Hensyn til ham, indbød han Franklin, der dengang opholdt sig i Paris som Repræsentant for de nordamerikanske Fristater, til at overvære sine Forsøg. Misfornøiet med Franklins Yttringer, gav han sig til at arbeide paa at ødelægge den franklinske Theori om Elektriciteten. For at støtte sin egen modsatte Theori, anmodede han Volta om at dømme. Han fandt ikke Voltas Bifald.

Dr. Marats Stilling til Videnskaberne var givet, da den franske Revolution udbrød. Gik han endog uden Strømper i Skoene, med tilsølet Skjorte og med lange Negle, var dog Cynismen heller ikke hos ham fri for Forfængeligheden. Han havde udgivet tyve Bind over physiske Materier og otte over metaphysiske, uden, som han selv skrev, »at stige til sin Plads«. Den franske Regjering havde ikke behøvet at begaae den Uforsigtighed, hvorved den ved Begyndelsen af Revolutionen opfordrede »alle Rigets lærde og instruerede Mænd« til at indkomme med Oplysninger om den ældre Konstitution, for at faae Marat til at meddele sine Ideer. I Aaret 1789 udgav han sin  »Plan til en retfærdig, viis og fri Konstitution«, og i

'''(1)''' &lt;small&gt;Oeuvres complétes de Voltaire.   De Pimprimerie de la société littéraire-typographique. (Kehl. 1784). XLVI1I, 229, 234.&lt;/small&gt;

''[420]''

i Aaret 1790 sin »Plan til en Kriminallovgivning«. I begge disse Brochurer viser han sig endnu monarkisk og kirkelig, hvad der dog ikke forhindrede ham fra saa kort Tid efter at optræde som Thronens og Kirkens afgjorteste Fjende og med Ustyrlighed at forfægte den samme Forfatning, som han tidligere hverken havde anseet for ønskelig eller mulig. Dette gjorde han i det Blad, som det ikke uden store Opoffrelser lykkedes ham at stifte, og hvortil han havde fundet et kun altfor ædelt Navn: »Folkevennen, et politisk og upartisk Dagblad«'''(1)'''. Revolutionen havde allerede fremkaldt mangfoldige nye Blade, der hver Dag dømte og kontrolerede Alt; men hvad den herskende, offentlige Mening havde vundet i Udstrækning, havde den for en stor Deel tabt i Rigtighed og finere Opfattelse. »Folkevennens« hele herostratiske Væsen kunde ikke gjøre den bedre; Bladets hule Phraser om Eiendomsretten, der tiltalte den Slags Socialisme, som dengang laa i Luften, kunne forbigaaes, men Dr. Marat havde nu ogsaa faaet et populairt Organ for sin uafladelige Forfølgelse af, hvad han først døbte som »det lærde Aristokrati«. Det blev snart Mode at sige: »Vogt Dig for ham; thi han har skrevet en Bog«. Videnskabernes Akademi maatte nu bøde, fordi det havde gjort sig skyldigt i Ringeagt mod det, som Dr. Marat kaldte sine Opdagelser. Det angrebes paa een Gang i Bladet og ved særskilte Aftryk af dets Angreb. De Penge, saaledes hed. det, som Staten giver til Akademiet, bruges kun af dets Medlemmer til at svires op. De fredeligste og berømteste Videnskabsmænd bleve gjorte til Gjenstand for et utrætteligt og farligt Had. Dette rammede saaledes ikke blot Condorcet, men ogsaa La-

'''(1)''' &lt;small&gt;L'Ami du peuple, ou le publiciste Parisien, journal politique  et impartial.&lt;/small&gt;

''[421]''

place, Lalande, Monge og især Lavoisier, hvis store Revolution i Kemien netop i Tiden falder sammen med den store politiske Revolution. Da den sidstnævnte Akademiker senere paa Grund' af de Beskyldninger, som man havde troet at kunne gjøre mod . ham som en af Generalforpagterne, var bleven domfældt og havde ønsket at maatte forundes nogle Uger for at fuldføre sit sidste Arbeide over Kemien, blev der gjennem den endnu dengang mægtige Dumas svaret, at Staten ikke havde nogen Trang til slige Naturforskere. ''Nous n'avons plus besoin des chimisles!'' Det lød som et Echo af »Folkevennens« Artikler '''(1)'''.

Paavirkningen ikke blot af Rousseaus Ideer, men ogsaa af de maratiske Stemninger fremlyste øiensynlig under Behandlingen af Underviisningssagen. Baade Nationalforsamlingen og den lovgivende Forsamling havde allerede anerkjendt, at underviisningsvæsenet trængte til en Reorganisation, men de vare af Mangel paa Tid ikke komne videre end til at modtage to Forslag eller Lovudkast i denne Retning, det ene af Biskop Talleyrand, den senere saa bekjendte Udenrigsminister, det andet af Girondisten og Philosophen Condorcet. Nu blev Sagen atter fremtagen og samtidigen foretagen baade i Nationalforsamlingens og i Lighedsvennernes Selskab. Medens imidlertid Behandlingen af Spørgsmaalet om den offentlige Underviisning under Juliregjeringen, i Gousins, i Villemains og Guizots Dage, hvorunder Frankrig fik Tusinder af nye offentlige Skoler, senere hører til de lærerigste parlamentariske Forhandlinger i Frankrig, viste Nationalkonventet, hvis Ære er at have kjæmpet for Frankrigs nationale Selvstændighed og Uafhængighed lige overfor Udlandet, sig ingenlunde dette Spørgs-
 
'''(1)''' &lt;small&gt;Michelet, Histoire de la revolution frangaise. II, 375—409.&lt;/small&gt;
 
''[422]''

maal voxen. I Førstningen stod endog Sagens Behandling i Nationalkonventet, i det Hele taget, ikke synderlig høiere end i Lighedsvennernes Møder, hvor de ældste og farligste Vildfarelser producerede sig som en ny Aands aldrig forhen kjendte Frugter, og de meest æventyrlige Yttringer og Forslag mødtes. Ogsaa i Konventet gjentog Chabot ideligen, hvorledes han ikke elskede »de Lærde«, et Ord, som ogsaa han og hans Venner havde gjort synonymt med Aristokrater, og Lacroix vilde, at en Soldat skulde kunne opnaae alle Grader uden at kunne skrive sit eget Navn. Overhoved krydsedes ogsaa i Konventet de meest modsatte Anskuelser, lige fra deres, der ikke blot vilde have Underviisningen understøttet af Staten, men ogsaa, som i nogle af Oldtidens Stater, vilde gjøre Opdragelsen til en Statssag, og indtil deres, der omvendt vilde, at Staten kun skulde bekymre sig om Veie, Kanaler og deslige, og at man »med Hensyn til Underviisningen kun skulde overlade Alt til Naturens Udvikling, da Kunsten skader mere, end den gavner«. Det Fremskridt i den europæiske Menneskeheds Historie, der ikke i Formen, men i Principet betegnes ved Tiendens Indførelse, dette store Fremskridt, hvorved det blev anerkjendt, at Staternes Indbyggere ogsaa bør yde noget til de aandelige, »upraktiske« Formaal, og som det allevegne havde kostet saa store Kampe at faae gjennemført, kunde synes truet, naar man hørte dem, der talte, som om de ikke vare i Frankrig, men levede enten i Staterne i Nordamerika — ikke i de østlige , men i de vestlige, eller i Ny-Syd-Wales -— ikke i det nuværende, men i det, som Cook havde forefundet. Her hjalp imidlertid Forholdets egen Magt. Den i sig selv kun ringe Census, som Nationalforsamlingen i sin Tid havde fastsat, var bleven bortskyllet ved Republikens Indbrud; at være Franskmand  var bleven den eneste Betingelse  baade  for Valgretten
 
''[423]''

og Valgbarheden, saa at den Første den Bedste kunde sendes som Lovgiver; alle Franskmænd skulde herefter udgjøre »et Folk af Konger«. Selv for den meest afgjorte Eensidighed, selv for dem, der aldrig trættedes i at fremhæve, at den kyndigere og den ukyndigere Borger kunde være lige ædle, maatte det dog, og i det forrige Aarhundredes Frankrig i endnu høiere Grad, end i det nærværende, være aldeles indlysende, at, dersom Republiken ellers skulde blive sikkret, maatte det nye og store politiske Folk modtage en bedre Underviisning. For Enhver, der virkelig vilde holde paa den nye Tingenes Orden, kunde Millioner her ei synes for meget. Det blev dekreteret, at Underviisningen skulde understøttes af det Offentlige.

Dekretet af den 5te Nivose (o: den 26de December), i Republikens andet Aar, fastsatte Bestemmelserne for Folkeskolerne eller de saakaldte »primaire« Skoler, der kun skulde meddele de for Borgernes Dannelse »absolut uundværlige Kundskaber«. Hvorledes Lighedstendentsen ogsaa kan overdrives i Underviisningslovgivningen, viste sig allerede her. Den offentlige Underviisning blev saaledes fri, at enhver Borger og Borgerinde kun behøvede at melde sig hos Municipal-autoriteterne med Vidnesbyrd om deres gode Sindelag og Opførsel, eller, som Udtrykkene lyde, med et Certifikat for deres Civisme, for derefter at ansættes ved Folkeskolen. Det gode Sindelag, der er uundværligt til Alt, skulde ogsaa være tilstrækkeligt til Alt. Ligeledes bortfaldt enhver egentlig Overbestyrelse. Imod en saadan var en stærk Opposition bleven reist i Konventet; i en fælleds Styrelse, der kunde samle de forskjellige Skoler om eet Centrum og lede dem i en vis Retning, havde man øinet Spiren til en ny Korporation, »der kunde blive faretruende for den Frihed, der havde saa mange Grunde  til  at  være  mistænksom  og ængstelig«. Overtilsynet
 
''[424]''

med Skolerne blev kun i Almindelighed overladt til Medlemmerne af Municipalraadene, til Forældre, Formyndere, Værger eller hvem det ellers kunde interessere; over Folkeskolen skulde, som Lovgiverne udtrykke sig, Alle vaage, den skulde være ''sous la surveillance de lous les citoyens''. Det Forslag, der oprindeligen havde været stillet om, at enhver Folkeskolelærer skulde lønnes med en aarlig Indtægt af 1200 Livres, var ogsaa blevet forkastet, deels nemlig, fordi Folkeskolens Lærere paa denne Maade »i flere Kommuner vilde blive de rigeste Borgere, og ved den Indflydelse, der knytter sig til deres Stilling, saaledes snart vilde blive en ny Slags Sognepræster«, deels ogsaa, fordi Ligheden ikke kunde finde sig i, at Lærerne lønnedes paa nogen anden Maade, end i direkte Forhold til det Tal, hvortil deres Elever beløbe sig. En ligefrem Tarif bliver derfor fastsat. Lønnen for en Drengs aarlige Underviisning i Folkeskolen skulde udgjøre tyve Livres, for en Pige femten Livres, og Lønnen udbetales kvartalsviis efter verificerede Attester om Antallet af de Børn, der benyttede de forskjellige Skoler '''(1)'''. Hvilken egen Art af Skoleindustri man netop paa denne Maade fremelskede, trænger ei til at udvikles.

Men den samme falske Lighedsaand, der allerede lægger sig for Dagen ved den hele Indretning af de primaire Skoler, skulde dog aabenbare sig endnu tydeligere ved Spørgsmaalet om den høiere Underviisnings Fremtid.

Nationalforsamlingen, der uforsigtig testamenterede saa mange ufuldendte Reformer til sine umodne Efterfølgere, havde provisorisk opretholdt alle de ældre, høiere Underviisnings-anstalter.   Ogsaa den lovgivende Forsamling vilde bevare dem,
 
'''(1)''' &lt;small&gt;Réimpression de l'ancien Moniteur. XVIII, 646-47, 653, 662. XIX, 146-147.&lt;/small&gt;

''[425]''

og understøttede særligt dem, der havde tabt ved Tiendens Afskaffelse. Nationalkonventet havde derimod begyndt sin Virksomhed i denne Retning, idet det efter et Forslag af Fouché, ogforeløbigen alene med Undtagelse af Bygningerne, lod alle de Eiendomme sælge, der tidligere, havde tilhørt hine Anstalter, hvorpaa, efter Girondistemes Fortrængelse, senere et nyt Dekret aldeles afskaffede alle de ældre Kollegier og Akademier.

Hvad skulde træde i Stedet for dem? Ogsaa dette blev et af Konventets store Spørgsmaal, og ogsaa i denne Henseende rettede mange Blik sig snart paa Robespierre, der ved Siden af sine andre Funktioner, tillige var Medlem af den i Konventet nedsatte Komitee for Underviisningsvæsenet. Robespierre, der havde tilegnet sig nogle af den myrdede Michel Lepelletier elterladte Ideer om den offentlige Opdragelse, og i Overensstemmelse med disse helst havde villet, at hele Ungdommen ikke blot fik eens Underviisning i Folkeskolen, men ogsaa kunde faae eens Klæder og Fødemidler, der specielt interesserede sig for, at alle Drenge uden Undtagelse skulde lære at kunne dyrke Jorden, og betegnede enhver Underviisning ud over det tolvte Aar som en »Chimaire, der under et bedragerisk Skin af Fuldkommenhed kun vilde tjene til at lamme Arbeidskræfterne, tilintetgjøre Industrien, udmagre Samfundet og hidføre dets Opløsning«, — Robespierre vedkjendte sig, at han ikke kunde vente Meget af sekondaire Skoler, Kollegier og Lyceer, der kun kunde blive nyttige for et meget indskrænket Antal af Individer'. Herved var allerede ikke lidet afgjort. Det fortjener dog som en Modsætning at fremhæves, at Danton ved denne Leilighed troede at maatte indskjærpe, at »Republiken allerede  havde været tilstede i Aanderne i tyve Aar, førend
 
'''(1)''' &lt;small&gt;Réimpression de l'ancien Moniteur. XVII, 134—137.&lt;/small&gt;
 
''[426]''

den blev proklameret«, og at burde minde om de Steder, hvorfra den hele Oplysning og Tænkemaade i Almindelighed, som i den nyere Tidsalder var optagen af Folket, havde havt sit Udspring. Han vovede endog her at gaae saavidt, at han ikke blot omtalte Ludvig XIV s Tidsalder som den, »hvori Menneskene vare store ved deres Kundskaber«, men endog havde Ord tilovers for Jesuiternes og Munkenes klassiske Studier '''(1)'''. Men en almindeligere og storartet Overskriden af hele det Maximum, der blev fastsat for de primaire Skoler, fandt dog altfor mange Hindringer. Den ældre Lære af Helvetius, ifølge hvilken alle Mennesker ved Fødslen medbringe aldeles lige Anlæg, som kun den forskjellige Opdragelse senere modificerer saa meget, denne Sætning, som allerede Struensee havde optaget efter sit Bekjendtskab med Helvetius og i saa stor en Maalestok anvendt paa sig selv '''(2)''', men som i vore Dage kun har beholdt Tilhængere mellem de faa philosopherende Forfattere i Nordamerika, beherskede endnu en stor Mængde af Konventets Medlemmer, og allerede fra dette Standpunkt kunde Spørgsmaalet om de Skoler, hvortil der alene kunde blive Adgang for en Deel, kun stille sig lidet gunstigt. Mange antoge de offentlige Blade for aldeles tilstrækkelige for en høiere Dannelse. Manglerne og Misbrugene ved de ældre Kollegier og Akademier bleve ei heller glemte, og Koteri-væsenet, hvorfor Videnskabsselskaberne saa sjeldent holde sig frie, fremhævedes navnlig ofte, som om noget saadant dog kunde overgaae det »Kammeraderi«, der beherskede Konventet

'''(1)''' &lt;small&gt;Réimpression de l'ancien Moniteur.    XVII, 393.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Münter, Bekehrungsgeschichte des vormaligen Grafen und Kdnigl. Dänischen Geheimen Cabinetsminister Joh. Friederich Struensee. Zweite Auflage. Kopenhagen und Leipzig. 1772. S. 67.&lt;/small&gt;
 
''[427]''

i Republikens første Aar. De rastløse Bevægelsesmænd, der daglig formaaecle baade at holde Foredrag i Konventet og i Lighedsvenncrnes Selskab, havde ogsaa Vanskelighed ved at finde en nogenlunde retfærdig Maalestok for at bedømme Arbeidet til den akademiske Underviisning, der ved Sammenligningen maatte synes saa ubetydelig. At de opløste Skarer fylde større Plads end det opstillede Regiment, kom kun sjeldent i behørig Betragtning.

At alle de ældre høiere Underviisningsanstalter vare gaaede til Grunde eller i alt Fald kun aldeles undtagelsesviis havde efterladt et Par ynkelige og faldefærdige Ruiner, føltes intetsteds mere end i Paris. Staden Paris indgav derfor, omtrent en Maaned efter Akademiernes Ophævelse, en Petition til Nationalkonventet om, at der ved Siden af Primairskolerne ogsaa maatte oprettes saavel Mellemskoler, som ogsaa høiere Underviisningsanstalter. Det hændte sig, at denne Sag netop kom for i et Aftenmøde paa en Søndag, hvor mange Medlemmer vare fraværende, og saaledes skete det, at Konventet som Princip vedtog, at der i Overeensstemmelse med Petitionen skulde være offentlige Skoler af tre Grader. Men i det næste Møde, den paafølgende Mandag Morgen, reiste sig en af de ivrigste af Lighedsvennerne, Couppé (de l'Oise) og androg paa, at Beslutningen skulde gjøres om. »Der er«, saaledes begyndte han, »igaar blevet fravristet Konventet et Dekret, der skaber et nyt Aristokrati. Jeg sigter herved til det Dekret, der er blevet vedtaget i Overeensstemmelse med en af de vedkommende Autoriteter i Paris indgiven Petition, og som fastsætter tre forskjellige Grader for Underviisningen, medens det aldeles ikke siger noget om den folkelige Opdragelse, der bør blive Arbeiderne, Viingaardsmændene, Agerdyrkerne, med eet Ord, hele den mere ugunstigt stillede Klasse til Deel«.
 
''[428]''

Couppé's Andragende blev understøttet af hele Partiet, hvorfor ved denne Leilighed især Chabot og Cambon førte Ordet. Den første yttrede: »Jeg understøtter Couppé's Andragende. Det Dekret, der blev Eder frarevet igaar henimod Mødets Slutning, da kun meget faa Medlemmer vare tilstede i Salen, gaaer ud paa at gjenoplive alle Misbrugene ved ''l'ancien régime''; det gaaer ud paa at skabe et nyt Aristokrati af Lærde, medens vi have tilintetgjort alle de andre; det er den brissotinske Hordes (o: Girondisternes) Plan; thi ogsaa den vilde oprette et Aristokrati af Phiiosopher, medens vi kun ville have Sansculotternes Demokrati. Der skal efter dette Dekret findes tre Grader i Undervisningen; dette Spørgsmaal er saa indgribende, at det fordrer en storartet Undersøgelse; vi ville faae at see, om man virkelig bør give Byerne et Privilegium ligeoverfor Landdistrikterne, eller om man ikke tvertimod bør skabe een Familie af hele Nationen; om det ikke er muligt, naar vi faae en Lovbog indrettet efter alle Borgeres Fatteevne, at kunne undvære Prokuratorer, Advokater og Lærde. Ogsaa jeg andrager paa Dekretets Tilbagetagelse. Glemmer ikke, at det Forslag, som var blevet forelagt af Monsieur de Condorcet, i sin Tid er blevet forkastet, fordi det var altfor sprænglærdt«. Cambon tilføiede under Bifald i Forsamlingen: »Det igaar vedtagne Dekret fornyer Akademierne under et andet Navn; man vil endnu have os til at troe, at man ikke kan forsolde en Sko uden med Passer i Haanden og i et Akademi, medens Skoen ikkun bør gjøres i Skomagerens Boutik«. Den svage Modstand røber allerede Manglen paa Haab. Prieur (de la Marne) tillod sig kun den Bemærkning, »at det er fuldkomment sandt, at der i de tre Artikler, der indgaves fra de vedkommende Autoriteter i Paris, aldeles ikke er Tale om Agerdyrkernes saa interessante Klasse, men vi vide ogsaa Alle, at
 
''[429]''

denne Klasse  af Medborgere  ikke findes i Paris«. Fourcroy fremførte kun Almindeligheder om, hvorledes det ikke syntes, som om de foregaaende Talere havde forstaaet den Diskussion, der havde fundet Sted  den foregaaende Aften, og hvorledes Konventet, fordi det opretholdt Dekretet, gjerne kunde forandre Redaktionen. Hans Tale blev kun holdt under Forsamlingens Afbrydelser og fik til Slutningen kun som Løn det Udraab af den ivrige Lighedsven Bourdon (de l'Oise): »Er det da umuligt at faae en Ende paa disse akademiske Diskussioner?« Ikkun Bazire vidste træffende at benytte den med Udlandet udbrudte Krig til en Formaning, som han lagde Lovgiverne paa Hjerte. Man maatte ikke smigre sig med, at naar Frankrig opgav Omhuen for den høiere Videnskabelighed, der havde været dets Ære, vilde dets farlige Naboer ogsaa følge Exemplet; tvertimod vilde deres truende Magt derved kun gjøres aldeles overlegen. »Er det ikke Mathematikens Studium, der gjør gode Tngenieurer og gode Artillerister? er det ikke ved Hjælp af Astronomien, at vi kunne finde Veien over Havene?« »Lad kun Frankrig«, saaledes sluttede han med Hensyn til Cambons Ord om Skomageren, »lad kun Frankrig synke i Barbariet; en Ærgjerrig vil aldrig udeblive, og sandeligen, han vil ikke finde Vanskelighed ved at lænkebinde den Skomager, der alene for-staaer sig paa sine Sko, eller den Bonde, der aldrig har vidst at styre Andet end sin Plov. De fremmede Magter, og England fremfor alle, ønske Intet hellere, end at see os antage den ulykkelige Vildfarelse, som man udvikler paa dette Sted; de lykønske sig allerede forud ved at see os forberede dem de Midler, hvorved de en Dag kunne underkue  os«. Men ogsaa Bazire kunde  dog ikke fordølge sig Frugtesløshedén af sine Ord. Dekretet, der allerede havde fastsat, at der ogsaa
 
''[430]''

skulde være Mellemskoler og høiere Undervisningsanstalter, blev taget tilbage '''(1)'''.

Medens alle Mellemskolerne ogsaa senere forbleve forkastede, indkom efter lang Tids Forløb Konventets Komitee for den offentlige Underviisning med sit Lovforslag om den Maade, hvorpaa den ved de primaire Skoler grundede Underviisning skulde suppleres. Ved disse Skoler var der blevet sørget for Individernes uundværlige Kundskaber; nu skulde der sørges for de Kundskaber, der vare nødvendige for Samfundet. Lovforslagets første Afdeling handler i Almindelighed om Midlerne til at udbrede Underviisning, og anfører som saadanne Folkerepræsentanternes Forhandlinger, Valgforsamlingerne, de folkelige Selskabers Forhandlinger, de nationale Fester, hvorpaa der lagdes megen Vægt, og Theatrene, »hvor Ungdommen, saa at sige, uden Arbeide vil kunne erhverve Kundskab om sine Rettigheder og Pligter«. Journalliteraturen, hvorpaa man ellers dengang lagde saa overordentlig Vægt, nævnes her, underligt nok, aldeles ikke. Den anden Afdeling handler om Videnskaber og Kunster, hvis Underviisning skulde lønnes af Staten. I ti Stæder skulde der oprettes »Sundhedsskoler« og i elleve Stæder Veterinairskoler. I fire Stæder skulde der oprettes Observatorier, hvis Astronomer skulde være pligtige til at undervise i astronomiske og meteorologiske Iagttagelser og i kronologiske Beregninger. Een Lærer i Ingenieurvidenskaben og een i Artillerividenskaben skulde ansættes i Statens ni største Land- og Søfæstninger. Een Hydrograph skulde ansættes i Frankrigs Havne, for at lære de Søfarten vedkommende Videnskaber. Een Lærer i Mineralogi og een i Metallurgi  skulde ansættes i Paris. Den tredie Af-

'''(1)''' &lt;small&gt;Réimpression de l'ancien Moniteur. XVII, 674—675, 679—680.&lt;/small&gt;

''[431]''

deling af Lovforslaget handler om Maaden, hvorpaa disse offentlige Lærere skulde udvælges, og her aabenbarer sig fremdeles den samme Aand, der allerede havde lagt sig for Dagen i Lovgivningen om de primaire Skoler. Lærerne i Ingenieur- og Artillerividenskaben skulde i de forskjellige Fæstninger vælges af alle de Ingenieurer og Artillerister af enhver Grad, som i dem laae i Garnison, og Lærerne for de medicinske og Veterinairskolerne endog med relativ Stemmefleerhed af Borgerne i de Distrikter og Kommuner, hvori Skolerne oprettedes'''(1)'''. Lovforslaget maatte vistnok kaldes demokratisk nok, men Konventet ajournerede det dog, og Sagen blev senere slet ikke forelagt førend Thermidorrevolutionen. I Ligheds- og Frihedsvennernes Selskab havde Planen i det Hele taget ikke fundet Sympathi; da Spørgsmaalet der var for, havde Hassenfratz reist sig for at erklære, hvorledes han »saa med Smerte, at skjønt man havde sagt, at man ikke vilde lade Staten beskjæftige sig med Videnskaberne, optog man dog nu atter under den offentlige Underviisning Astronomi o. s. v.« '''(2)'''.

En særegen Bestemmelse i Lovforslaget havde udtrykkelig fastsat, at Underviisning i alle de Videnskaber og Kunster, der ikke nævnedes i dette Dekret, vedkom ikke det Offentlige. Der blev saaledes ikke blot slaaet en Streg over de klassiske, historiske og philosophiske Studiers Understøttelse, men ogsaa over de juridiske Fakulteter. Underviisningskomiteens Motiver, der foredroges af Bouquier som Ordfører, ere i denne Henseende betegnende. »Tanken om at oprette sekondaire Skoler eller Middelskoler, Skoler helligede til Underviisning om Lovene og jeg  veed ei hvilke andre Videnskaber, hvorfor det synes,
 
'''(1)''' &lt;small&gt;Réimpression de l'ancien Moniteur. XX, 215—216.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Réimpression de l'ancien Moniteur. XVIII, 651.&lt;/small&gt;
 
''[432]''

at de Lærde de ''l'ancien régime'' endnu bevare en særegen Forkjærlighed, har allerede flere Gange været fremsat; en saadan Idee, der upaatvivleligen er udsprungen af en eller anden forhenværende Universitetsprofessors Hjerne, er imidlertid forekommen os, for ikke at sige mere, uforsonlig med de republikanske Institutioner, hvis simple Grunde bør søges i Naturen«.

»At fremsætte et saadant Forslag, er det ikke ubestridelig at ville gjenoprette disse gothiske Anstalter, hvor en umoralsk Ungdom tabte en kostbar Tid for møisommeligen i sin Hjerne at opdynge altid tomme og ofte upaalidelige Kundskaber, Kundskaber, som den var nødt til at glemme, saasnart dens Interesse eller Smag gav den Lyst til at erhverve sig nyttige Kundskaber? er det ikke at ville organisere nye akademiske Korporationer, at oprette nye Huler af Lærde, for at spekulative Egoister ustraffet kunde isolere sig fra Samfundet og opføde et pædagogisk Aristokrati, der er fuldkomment lige saa skadeligt, som Absolutismens, Fødselens og Rigdommens«.

»At foreslaae Oprettelsen af Læreskoler for Retsvidenskaben, betyder kun at ville gjenopvække Chikanen og dens Slæng, som Fornuften, Philosophien og Friheden have knuust med deres tredobbelte Kølle. Det betyder kun at ville oprette en ny Sorbonne af Jurister,  hvis Doktorer snart vilde opnaae
at sætte deres egne sære Meninger i Stedet for Lovene .... Lovene bør være simple, klare, og i et saa ringe Antal, at enhver Borger kan bære dem hos sig. Det er derfor saa langt fra, at Nationalkonventet bør oprette Retsskoler, at det tvertimod, under haard Straf, bør forbyde enhver Art af Paraphras, Fortolkning, Glose og Kommentar«'''(1)'''.

'''(1)''' &lt;small&gt;Réimpression de l'ancien Moniteur. XX, 213.&lt;/small&gt;
 
''[433]''

Naar Ordføreren for Komiteen for den offentlige Underviisning kunde afgive en saadan Betænkning.,   naar en saadan Aand kunde komme til Orde i Paris, kan det ikke forundre, at Forholdene tillige maatte stille sig misligt i Departementerne. Det var i denne Periode ikke blot Kunstsamlingerne og Museerne, der lede saa meget, men overalt forfaldt ogsaa de videnskabelige Samlinger og Stiftelser, der nu ikke længere fandt nogen Støtte i Staten, eller den Sikkerhed, der er den første Betingelse for alt videnskabeligt Væsens Blomstring. Nogle af dem forsvandt aldeles, andre gik Opløsningen imøde. Kommunerne, i hvis Lod Varetægten over disse Stiftelser foreløbig var falden, havde deels ingen Interesse for dem,  deels overgik ogsaa Vedligeholdelsens og Bestyrelsens Omkostninger deres Kræfter. Den botaniske Have i Montpellier blev sløifet, og i Versailles vidste man paa en nem Maade, ved at dræbe Dyrene i dets forhenværende zoologiske Have, at spare paa de Udgifter, som Haven ellers vilde kostet. Fra Tanken om at slaae Bibliothekerne sammen, gik man en Tid lang over til aldeles at opgive dem. De efter den nye Maade valgte Munieipalitetsraader mødte i Bibliothekerne, lode Læseværelserne rømme og satte Segl uden for Dørene. Dette blev atter en Hovedgrund til, at alle strængt videnskabelige Tidsskrifter, ''Journal des Savants'', ''Annales de Chimie'', ''Journal encyclopédique'' o. s. v.  maatte gaae ind. Videst i Ligegyldighed og Uvillie gik dog Chefen for den parisiske  Nationalgarde, den bekjendte General Hanriot, idet han stillede sig i Spidsen for Agitationen mod det dengang saakaldte   nationale, det nuværende store keiserlige Bibliothek. Medens Adsplittelsen af Bibliothekernes Værker dog vilde have tilladt enkelte Skatte at komme i private Hænder, bestod den korte Proces, som hans Raahed anbefalede, ikke i mindre end at brænde den kostbare

''[434]''

Bogsamling. Sagen syntes at blive alvorlig, da hans Forslag fandt Medhold udenfor Paris og navnlig ogsaa understøttedes ved en Motion fra Marseille. Det europæiske Kontinents Hovedstad var i Færd med at høre en virkelig Debat om en Fremfærd, lig den, som kun af et urigtigt Sagn er bleven tillagt Kalifen Omar i Alexandria. Det store Bibliothek blev først sikkret ved Thermidorrevolutionen, der styrtede Hanriot tillige med hans politiske Venner. Thermidorrevolutionen borttog tillige Seglene fra de andre Bibliotheker og gjorde atter deres Læsesale tilgjængelige. Et af dem opbevarer endnu et Trophæ fra den Seier, der ved denne Revolution blev vunden. En af de meest ivrige Lighedsvenner i Strasburg, en Hr. Teterel, havde nemlig tidligere ikke kunnet faae det i sit Hoved, hvortil Strasburgs Münster egentligen »nyttede«, og havde derfor foreslaaet at det store Taarn burde nedrives, saa at Materialierne kunde anvendes gavnligere. Det viste sig imidlertid snart, at det ikke var saa let at nivellere den høieste Kirke i Europa, hvorpaa Middelalderens Tro havde bygget i henved tre hundrede Aar. Da man imidlertid i alle Tilfælde fandt, at Høiden haanede det nivellerende Lighedsprincip, havde man i sin Tid ladet forfærdige en saakaldet Lighedshue af rødmalet Blik, der blev anbragt paa Spidsen af Taarnet. Tegnet nedtoges efter Thermidorrevolutionen, paa samme Tid, som man borttog det Segl, som af den foregaaende Kommunalbestyrelse, med Mairen Hr. Bonnet i Spidsen, ogsaa var blevet sat uden for det offentlige Bibliothek i Strasburg. Bibliotheket, et af de største og meest besøgte i Frankrig, opbevarer nu som et Minde om sin egen samtidige Emancipation det fra Taarnet nedtagne Pragtstykke.

Med Thermidorrevolutionen begyndte nu ogsaa for den høiere Underviisning og sammes Fremme en ny Periode i
 
''[435]''

Frankrig. Materialismens og Vandalismens Magt havde kulmineret, og begyndte nu efterhaanden at gaae nedad. Nationalkonventet, der atter optog de af det tidligere udtraadte Medlemmer, søgte allerede i sine sidste Aar, endnu førend den nye Forfatning, at indføre hvad den selv havde forsømt eller forbrudt. Forfølgelsen af »de Lærde« ophørte strax, og fulgtes, trods den store Pengenød, gjentagne Gange af foreløbige Understøttelser til Videnskabsmænd, Forfattere og Kunstnere, for at formilde deres øieblikkelige Stilling; til otte og tyve Navne gaves saaledes paa een Gang Portioner paa tre tusinde Livres, til to og halvtredsindstyve Navne Portioner paa to tusinde Livres og til otte og tredive Navne Portioner paa femten hundrede Livres'''(1)'''. Konventets Komitee for den offentlige Underviisning, der fik friske Kræfter, begyndte forfra, og forgjæves søgte nogle faa Repræsentanter for  den tidligere Retning at holde igjen. Ligesom en ny Tankegang, der iøvrigt her ei skal forfølges videre, strax efter Thermidorrevolutionen begyndte at gjøre sig gjældende ved Omdannelsen af Folkeskolen, saaledes oprettedes ogsaa allerede i Konventets sidste Aar Slag i Slag en Læreanstalt for de orientalske Sprog, der strax fik Professorater i Tyrkisk, Arabisk, Persisk og Malaiisk, Frankrigs i sit Slags eneste Nationalinstitut, hvori de tidligere Akademier skulde forene sig, og hvortil allerede Talleyrand og Condorcet havde havt Ideen,  den polytekniske Skole,  Bureau des Longitudes, Normalskolen i Paris, som Forløber for de høiere Centralskoler, hvoraf een oprettedes i hvert Departement, ved Siden af Kantonernes primaire Skoler, o. s. fr. Nationalbibliothekel i Paris fik sin nye Organisation, Thibaudeaus Forslag om Forbud mod farlige Magasiners eller Værksteders Oprettelse ved

'''(1)''' &lt;small&gt;Réimprcssion de l'ancien Moniteur. XXV, 669, 670.&lt;/small&gt;

''[436]''

Siden af Bibliotheker blev hævet til Lov, og Nationalkonventet lod blandt Andet nu, karakteristisk nok, paa offentlig Regning trykke og i mangfoldige Exemplarer fordele Condorcets efterladte »historiske Fremstilling af den menneskelige Aands Fremskridt«'''(1)'''. I Stedet for de Komplimenter, der tidligere vare blevne ydede til de Taageaander, der stedse pleiede at anmelde sig selv som Alt aabenbarende Lys og Evidentsens Sendebud, kunde man nu, naar Spørgsmaal vedkommende Underviisningsvæsenet vare for, høre Fréron betegne Robes-pierre som »den nye Omar, der havde villet brænde Bibliothekerne«, eller Fourcroy minde om de Tider, da hans Foredrag »med en grusom Kunst sønderreve, bagvaskede og med Væmmelse og Bitterhed opfyldte alle dem, der havde gjort større Studier og besad udstrakte Kundskaber«. »Robespierre«, yttrede den samme ligeledes senere i Konventet, »betragtede aldrig Videnskabsmændene uden med skelende Øine, med Raseriets og Misundelsens Øine, ikke blot fordi han selv Intet vidste, men fordi han følte, at de oplyste Mænd aldrig vilde bøie Knæ for ham«. »En af de Vesirer, som vi kaldte Ministre«, saaledes siger Lakanal, »smigrede sig med, at maa, snart i Frankrig ikke skulde trykke Andet end Almanaker«. »Uvidenhedens Herredømme«, hedder det i en Tale af Villars, »er nu forbi. Det er endelig muligt at tale Videnskabsmændenes, Forfatternes og Kunstnernes Sag i Lovenes Helligdom«. Grégoire paastaaer, at der aldrig fandtes nogen Periode af Historie, hvori „''de Halvstudeertes Jalousi''&quot; havde lagt. sig for Dagen paa en saa raa Maade, som under den forrige Periode, hvori Robespierres Tyranni havde ledet Alt, og lægger den nye

'''(1)''' &lt;small&gt;Esquisse d'un tableau historique des progrés de l'esprit humain.  Ouvrage posthume de Condorcet. 1795.&lt;/small&gt;

''[437]''

Majoritet paa Hjertet:  »Hvad vi vide, er en Ubetydelighed mod alt det, som vi ikke vide, og som det var godt at kjende. Lader os da fremme Udviklingen af alle Ideerne, lader os, saavidt det staaer til os, bidrage til at formindske Lakunerne paa de menneskelige Kundskabers Tavle«'''(1)'''. Det er betegnende for Omsvinget, at denne nye Tone ogsaa istemmedes af flere af dem,   der tidligere havde udtalt sig i den materialistiske Retning, hvad enten de nu tankeløst havde glemt deres egen politiske Fortid, eller de for enhver Priis vilde søge at beholde Andeel i Magten. ''Voulez vous conserver le pouvoir'',   siger allerede Kardinal Retz i sine Memoirer, ''changez souvent d'opinion''. Nationalkonventet havde  overdraget sin Komitee for  den offentlige Underviisning at indkomme med Beretning om de videnskabelige Tab og den Tilbagegang, som den overvundne Materialisme og Vandalisme havde kostet Frankrig, og den 14de Fructidor (o: den 1ste September) i Republikens andet Aar, ligesom derefter den 8de Brumaire (o: den 29de Oktbr.) og den 24de Frimaire (o: den 14de December) i Republikens tredie Aar, afgaves tre vidtløftige Betænkninger herom'''(2)'''.  Biskop Grégoire,  der var Ordfører, som havde benyttet Leiligheden til tillige at meddele en lang Liste over de »Lærde«, der blot som saadanne i sin Tid havde været Gjenstand for Forfølgelse, og der antager, at hans Beretninger maae »vidne for Efterverdenen om, at vi vare paa Bredderne  af en Afgrund«, samler det hele Indtryk i disse Ord: »Udtag af Historien den menneskelige Aands Forvildelser, og  der bliver kun et lille Bind tilbage; men selve Historien om disse Vildfarelser, og de Mindesmærker, der gjenkalde dem i Erindringen, ere ei

'''(1)''' &lt;small&gt;Béirapression de l'ancien Moniteur. XXI, 645. XXII, 367. XXV, 675.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Réimpression de l'ancien Moniteur. XXII, 85 — 92, 379-88, 751—74.&lt;/small&gt;
 
''[438]''

unyttige; det er ved disse Fald, at Fornuften sikkrer sig mod nye Fald og vinder en fastere Gang«'''(1)'''. Hvorledes nogen Fristelse til en Falden i en lignende Retning overhovedet kan fremspire i Demokratiet, er klart blevet, efterviist af Tocqueville og af Cherbuliez i deres bekjendte Skrifter'''(2)'''. Men naar det overhoved er Fordelen ved den franske Revolution, at den fremtræder saa tydelig, bestemt, plastisk, at den bliver lærerig for alle Partier, gjælder det ikke mindst om den her omtalte Retning. Denne ligner et flammende Fyrtaarn, som fra sin Afstand advarer mod at nærmes. Da Februarrevolutionen indtraf, da en halv Snees Millioner Franskmænd pludselig igjen kaldtes til at være Vælgere, og da den kortvarige Republik i saa mange Retninger kopierede den ældre, undlod den det viselig i denne. Man priste den Liberalitet, hvormed det engelske Folk netop paa den Tid, hvorunder Underviisningssagen var for i den lovgivende Forsamling, baade i Moderstaten og i Kolonierne efter forøget Maalestok lod det Offentlige understøtte den høiere Underviisning'''(3)'''. Forholdet mellem den ældre og den nye Republik viste sig nu saa besynderlig forandret, at Reaktionen især holdt paa Naturvidenskaberne, medens den

'''(1)''' &lt;small&gt;„Otez de l'histoire les erreurs de l'espéce humaine, il vous restera un petit volume: mais l'histoire méme de ces erreurs, et les monumens qui les retracent, ne sont pas inutiles: c'est par elles que la raison se prémunit contre de nouvelles chutes, et qu' elle affermit sa marche&quot;. Réimpression de l'ancien Moniteur. XXII, 751, 753.&lt;/small&gt;

'''(2)''' &lt;small&gt;Tocqueville, De la démocratie en Amérique. Treiziéme edition. Paris. 1850. II, 57—65. Cherbuliez, De la démocratie en Suisse. Généve. 1843. II, 321-340.&lt;/small&gt;

'''(3)''' &lt;small&gt;„Fædrelandet&quot; meddeelte i Aargangen for 1850, i Nr. 86, Oplysninger om de af det lovgivende Kammer i Ny-Syd-Wales voterede Midler til Oprettelse af et Universitet i Sidney, og, i Nr. 111, om Forøgelsen af Statens Understøttelse til Universiteterne i Skotland og Irland og i det Hele taget til de høiere videnskabelige Anstalter.&lt;/small&gt;

''[439]''

philosophisk-historiske Underviisning var Gjenstand for den venstre Sides Yndest. Dens overdrevne Fordringer om Statens Understøttelse af Underviisningen kunde iøvrigt allermindst tilfredsstilles paa en Tid, hvor den franske Statsgjælds Rente alene i Aaret 1848 var bleven forøget med betydeligt mere end det Dobbelte af det Beløb, hvormed den var voxet under hele Juliregjeringens Periode. Men det bør dog erindres til Ære for Februarrevolutionens ulykkelige, nu for en stor Deel omkomne, fængslede eller landflygtige Mænd, at de vilde alt Andet end formindske Understøttelsen af den høiere Under-viisning, hvortil de helst ikke blot havde aabnet Adgangen for Alle, men ønsket virkeligen at kunne drage Alle.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>jbrlhwb54m6y9dw4h9ri41trn0qn1lw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Freden i Wien (1864)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3618</id>
    <revision>
      <id>431276</id>
      <parentid>8452</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431276</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5105" sha1="aqjin3dvgi6owvj8kvn14o60zi4wjlk" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Freden i Wien (1864) Våbenstilstand#Våbenstilstandsforhandlinger|Våbenstilstandsforhandlinger &gt;&gt;]]
| titel=Aktstykker fra Freden i Wien (1864) mellem [[w:Danmark|Danmark]] og det [[w:Tyske Forbund|Tyske Forbund]]
| afsnit='''''Samlet indholdsfortegnelse'''''
| noforfatter= 
}}
{{wikipedia|Freden i Wien (1864)}}

==[[Freden i Wien (1864) Våbenstilstand|Våbenstilstandsforhandlinger]]==
====[[Freden i Wien (1864) Våbenstilstand#Bluhme til Bismarck-Schönhausen (Rechberg)|Bluhme til Bismarck-Schönhausen (Rechberg), 12. juli 1864]]====
====[[Freden i Wien (1864) Våbenstilstand#Bismarck-Schönhausen til Bluhme|Bismarck-Schönhausen til Bluhme, 15. juli 1864]]====
====[[Freden i Wien (1864) Våbenstilstand#Rechberg til Bluhme|Rechberg til Bluhme, 16. juli 1864]]====
===[[Freden i Wien (1864) Våbenstilstand#Våbenstilstandsaftale|Våbenstilstandsaftale, 18. juli 1864]]===
===[[Freden i Wien (1864) Fredspræliminarier#Fredspræliminarier|Fredspræliminarier, 1. aug. 1864]]===
====[[Freden i Wien (1864) Fredspræliminarier#Protocole concernant les conditions de l'armistice|Les conditions de l'armistice]]====

==[[Fredslutning af 30. oktober 1864#Fredslutning, 30. okt. 1864|Fredslutning, 30. okt. 1864]]==
===[[Fredslutning af 30. oktober 1864#Au nom de la très-Sainte et Indivisible Trinité!|Au nom de la très-Sainte et Indivisible Trinité!]]===
====[[Fredslutning af 30. oktober 1864#Annexe. Protocole concernant l'évacuation du Jutland par les troupes alliées|L'évacuation du Jutland par les troupes alliées]]====
====[[Freden i Wien (1864) Berlin 1865#Protokol af 1. april 1865|Berlin, 1. apr. 1865]]====

===[[Freden i Wien (1864) Grænsereguleringskommissionen#Udskrift af den protokol, der i henhold til §§ V og VI i fredstraktaten af 30te oktober 1864 blev optaget af grænsereguleringskommissærerne.|Grænsereguleringskommission]]===

====[[Freden i Wien (1864) Haderslev#Beilage Nr. 3|Haderslev, 10. feb. 1865]]====
====[[Freden i Wien (1864) Haderslev#Beilage Nr. 4|Haderslev, 6. mar. 1865]]====
=====[[Freden i Wien (1864) Haderslev#Taxation|Toftlund, 22. feb. - 2. mar. 1865]]=====
====[[Freden i Wien (1864) Haderslev#Beilage Nr. 5|Haderslev, 4. mar. 1865]]====
====[[ Freden i Wien (1864) Haderslev#Beilage Nr. 6|Haderslev, 20. apr. 1865]]====
====[[Freden i Wien (1864) Haderslev#Beilage Nr. 7|Haderslev, 17. apr. 1865]]====

===[[Freden i Wien (1864) Finanskommission#Den internationale finanskommission|Den internationale finanskommission]]===
====[[Freden i Wien (1864) Finanskommission#Slutningsprotokol optaget d. 17. apr. 1866 af den i henhold til artiklerne XIV, XV og XVI i fredstraktaten af 30. okt. 1864 sammentrådte internationale finanskommission|Slutningsprotokol, 17. apr. 1866]]====
=====[[Freden i Wien (1864) Finanskommission#Angående udleveringen af de i artikel XIV af fredstraktaten omhandlede fonds etc.|Udlevering af fonds]]=====
=====[[Freden i Wien (1864) Finanskommission#Angående fordelingen af pensionsbyrden og udgifterne til pensioneringen af de militære underklasser|Fordelingen af pensionsbyrden]]=====
=====[[Freden i Wien (1864) Finanskommission#Angående apanagerne, Den almindelige Enkekasse og Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842 samt Livsforsikkringsanstalten i København|Apanagerne mm. i København]]=====
====[[Freden i Wien (1864) Finanskommission#Bemyndigelser|Bemyndigelser]]====
=====[[Freden i Wien (1864) Finanskommission#Berlin, den 6ten April 1866|Berlin, 6. apr. 1866]]=====
=====[[Freden i Wien (1864) Finanskommission#Wien, am 10ten April 1866|Wien, 10. apr. 1866]]=====
=====[[Freden i Wien (1864) Finanskommission#København, 14de April 1866|København, 14. apr. 1866]]=====

==Overenskomst og Pragerfreden==
===[[Freden i Wien (1864) Gasteineroverenskomsten#Gasteineroverenskomsten, 14. aug. 1865|Gasteineroverenskomsten, 14. aug. 1865]]===
====[[Freden i Wien (1864) Gasteineroverenskomsten#Cirkulæreskrivelse, 29. aug. 1865:|Cirkulæreskrivelse]]====

===[[Freden i Wien (1864) Prag 1866#Pragerfreden|Pragerfreden]]===
====[[Freden i Wien (1864) Prag 1866#Präliminär-Friedensvertrag, 26. juli 1866|Präliminär-Friedensvertrag, 26. juli 1866]]====
====[[Freden i Wien (1864) Prag 1866#Im Namen der Allerheiligsten und Untheilbaren Dreieinigkeit!|Fredslutning, 23. aug. 1866]]====
=====[[Freden i Wien (1864) Bismarck|Grev Bismarcks bemærkning]]=====

&lt;HR&gt;
{{Tekstinformation
|Aktstykker vedkommende den dansk-tydske Strid.
|[[http://tidsskrift.dk/visning.jsp?id=80107 Historisk Tidsskrift. Bind 3, række 5. (1866)]]
|[[w:Det Kongelige Bibliotek|Det Kongelige Bibliotek]]s  portal ''[http://tidsskrift.dk tidsskrift.dk]'' for danske videnskabelige tidsskrifter og ''[[bruger:Ribe]]''.
|[[Image:50%.png]]
|[http://tidsskrift.dk tidsskrift.dk] er en dansk parallel til den amerikanske portal [http://www.jstor.org JSTOR]. Portalens materialer kan frit læses, udskrives og downloades til privat brug, samt til studie- og forskningsformål.
|[[Bruger:Ribe| Ribe]]
}}
[[Kategori:Danske fredsaftaler]]
[[Kategori:Tidsskriftsartikler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>aqjin3dvgi6owvj8kvn14o60zi4wjlk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Freden i Wien (1864) Fredspræliminarier</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3620</id>
    <revision>
      <id>431099</id>
      <parentid>70419</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431099</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7141" sha1="30n6w9rrbiwsoipoeh0n7is2dwnx1oq" xml:space="preserve">{{Oversæt}}
{{wikipedia|Freden i Wien (1864)}}
===Fredspræliminarier===
{{header
| forrige=[[Freden i Wien (1864) Våbenstilstand#Våbenstilstandsforhandlinger|&lt;&lt; Våbenstilstand]]
| næste=[[Fredslutning af 30. oktober 1864#Fredslutning, 30. okt. 1864|Fredslutning, 30. okt. 1864 &gt;&gt;]]
| titel=[[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien (1864)]]
| afsnit='''''Fredspræliminarier'''''
| noforfatter=
}}
&lt;div style=&quot;text-align:right&quot;&gt;Vienne, le 1 Août 1864.&lt;/div&gt;
MM. les Plénipotentiaires de l'Autriche, du Danemark et de la Prusse s'étant réunis aujourd'hui en conférence à l'hôtel du Ministère des affaires étrangères, après avoir produit leurs pleins-pouvoirs respectifs qui ont été trouvés en bonne et due forme, sont convenus des Préliminaires de paix suivants:
&lt;ol type=&quot;I&quot;&gt;&lt;li&gt;
Sa Majesté le Roi de Danemark renonce à tous ses droits sur les Duchés de Slesvig, Holstein et Lauenbourg en faveur de Leurs Majestés le Roi de Prusse et l'Empereur d'Autriche en S'engageant à reconnaître les dispositions que Leurs dites Majestés prendront à l'égard de ces Duchés.
&lt;/li&gt;&lt;li&gt;	
La cession du Duché de Slesvig comprend toutes les îles appartenant à ce Duché aussi bien que le territoire situé sur la terre ferme.

Pour simplifier la délimitation et pour faire cesser les inconvénients qui résultent de la situation des territoires Jutlandais enclavés dans le territoire du Slesvig, Sa Majesté le Roi de Danemark cédé à Leurs Majestés le Roi de Prusse et l'Empereur d'Autriche les possessions Jutlandaises situées au Sud de la ligne de frontière méridionale du district de Ribe indiquée sur les cartes géographiques, telle que le territoire Jutlandais de Mögeltondern, l’île d'Amrom, les parties Jutlandaises des îles de Foehr, Sylt et Roemoe &amp;c.

Par contre, Leurs Majestés le Roi de Prusse et l'Empereur d'Autriche consentent à ce qu'une portion équivalente du Slesvig et comprenant outre l'île d'Arroe des territoires servants former la contiguité du district susmentionné de Ribe avec le reste du Jutland et à corriger la ligne de frontière entre le Jutland et le Slesvig du côté de Kolding, soit détachée du Duché de Slesvig et incorporée dans le Royaume de Danemark. L'ile d’Aeroe n'entrera dans la compensation qu'en raison de son étendue géographique.

Le détail de la délimitation des frontières sera réglé par le traité de paix définitif.
&lt;/li&gt;&lt;li&gt;
Les dettes contractées pour le compte spécial soit du Royaume de Danemark, soit d'un des Duchés de Slesvig, Holstein et Lauenbourg resteront respectivement à la charge de chacun de ces pays.

Les dettes contractées pour le compte de la Monarchie Danoise seront réparties entre le Royaume de Danemark d'une part et les Duchés cédés de l'autre part, d'après la proportion respective de la population des deux parties.

De cette répartition seront exceptés:
:1) &amp;nbsp; L'emprunt contracté en Angleterre par le Gouvernement Danois au mois de Décembre 1863 et qui restera à la charge du Royaume de Danemark.
:2) &amp;nbsp; Les frais de guerre encourus par les Puissances alliées dont les Duchés assumeront le remboursement.
&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;
Les hautes Parties contractantes s'engagent à établir un armistice sur la base de l'Uti-possidetis militaire à dater du 2 Août dont les conditions se trouvent spécifiées dans le protocole ci-annexé.
&lt;/li&gt;&lt;li&gt;
Aussitôt après la signature de ces préliminaires de paix les hautes Parties contractantes se réuniront à Vienne pour négocier un traité de paix définitif.
&lt;/li&gt;
&lt;/ol&gt;
:Fait à Vienne, le 1 Août 1864.
&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;(L. S.)     &lt;I&gt;Rechberg.     Brenner.     Quaade.     Kauffmann.     Bismarck.     Werther.&lt;/I&gt;&lt;/div&gt;

===Annexe=== 
====Protocole concernant les conditions de l'armistice====
En exécution de l'article IV des Préliminaires de paix signés aujourd'hui entre S. M. le Roi de Danemark d'une part et Leurs Majestés le Roi de Prusse et l'Empereur d'Autriche de l'autre, les soussignés Plénipotentiaires réunis en conférence sont convenus des dispositions suivantes.
# A dater du 2 Août prochain il y aura une suspension complète d'hostilités par terre et par mer laquelle durera jusqu'à la conclusion de la paix.&lt;BR&gt;Pour le cas que, contre toute attente, la négociation de paix n'aboutirait pas jusqu'au 15 Septembre prochain, les hautes Parties contractantes auront, à partir de ce terme, la faculté de dénoncer l'armistice avec un délai de six semaines.
# S. M. le Roi de Danemark s'engage à faire lever définitivement les blocus à dater du 2 Août.
# Leurs Majestés le Roi de Prusse et l'Empereur d'Autriche tout en maintenant l'occupation du Jutland dans les conditions actuelles de l'Uti-possidetis, se déclarent prêts à ne conserver dans ce pays que le nombre de troupes que d'après les considérations purement militaires Leurs dites Majestés jugeront nécessaire.
# La perception des contributions pour autant qu'elle n'a pas encore été effectuée, est suspendue.&lt;BR&gt;Les marchandises ou autres objets qui ont été saisis à titre de ces contributions de guerre et qui n'auront pas été vendus avant le 3 Août, seront relâchés.&lt;BR&gt;De nouvelles levées de contributions ne seront pas ordonnées.
# L'approvisionnement des troupes alliées aura lieu aux dépens du Jutland conformément aux règlements d'approvisionnement Prussien et Autrichien en vigueur pour chacune des deux armées alliées sur pied de guerre.&lt;BR&gt;Le logement des troupes et des employés à la suite de l'armée ainsi que les moyens de transport à l'usage de l'armée seront également fournis aux dépens du Jutland.
#L'excédant des revenus ordinaires du Jutland, qui se trouvera dans les caisses publiques de ce pays après que les différentes fournitures et prestations précitées auront été payées par ces mêmes caisses aux communes chargées de donner suite aux réquisitions militaires, et après que les dépenses nécessaires à la marche de l'administration auront été défrayées également par les dites caisses, sera restitué, soit en espèces, soit en liquidation, au Gouvernement Danois au moment de l'évacuation du Jutland.
# La paye des troupes alliées, la paye extraordinaire de guerre (Kriegszulage) y comprise, est exclue des dépenses mises à la charge du Jutland.
# Les prisonniers de guerre et politiques seront mis en liberté contre l’assurance que les prisonniers de guerre ne serviront plus dans l’armée Danoise avant la conclusion de la paix.&lt;BR&gt;La remise en liberté des prisonniers aura lieu le plus tôt possible dans les ports de Swinemunde et Lübeck.
# Les soldats Danois, licenciés pour se rendre en Jutland pendant l'armistice, pourront sans obstacles quelconques retourner à l'armée Danoise pour le cas de la reprise des hostilités, dès qu'ils auraient été rappelés sous les drapeaux.
:Fait á Vienne, le 1 Août 1864.
&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;(L. S.)     &lt;I&gt;Rechberg.     Brenner.     Quaade.     Kauffmann.     Bismarck.     Werther.&lt;/I&gt;&lt;/div&gt;
&lt;/LI&gt;&lt;/OL&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>30n6w9rrbiwsoipoeh0n7is2dwnx1oq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fredslutning af 30. oktober 1864</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3621</id>
    <revision>
      <id>431105</id>
      <parentid>8476</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431105</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="30717" sha1="94gilvxo90em4aksdwn5eh7hbm1el5c" xml:space="preserve">{{Oversæt}}
{{wikipedia|Freden i Wien (1864)}}
===Fredslutning, 30. okt. 1864===
{{header
| forrige=[[Freden i Wien (1864) Fredspræliminarier#Fredspræliminarier|&lt;&lt; Fredspræliminarier]]
| næste=[[Freden i Wien (1864) Berlin 1865#Protokol af 1. april 1865|Berlin 1. april 1865 &gt;&gt;]]
| titel=[[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien (1864)]]
| afsnit='''''Fredslutning af 30. oktober 1864'''''
| noforfatter= 
}}
====&lt;div style=&quot;text-align:center&quot;&gt;Au nom de la très-Sainte et Indivisible Trinité!&lt;/div&gt;====
Sa Majesté le Roi de Danoise, Sa Majesté l'Empereur d'Autriche et Sa Majesté le Roi de Prusse ont résolu de convertir les Préliminaires signés le 1 Aout dernier en Traité de paix définitif.

A cet effet Leurs Majestés ont nommé pour Leurs Plénipotentiaires:
:Sa Majesté le Roi de Danemark, le Sieur George Joachim de Quaade, Commandeur de l'ordre du Danebrog et décoré de la Croix d'honneur du même Ordre, Chevalier de l'Ordre de l'Aigle rouge de première Classe et de celui de la Couronne de Fer de seconde Classe etc., Chambellan et Ministre sans portefeuille etc. etc., et le Sieur Hendric Auguste Theodor de Kauffmann, Commandeur de l’Ordre du Danebrog et décoré de la Croix d'honneur du même Ordre etc. etc., Chambellan et Colonel d'Etat major etc. etc.
:Sa Majesté l'Empereur d'Autriche, le Sieur Jean Bernard Comte de Rechberg Rothenlowen, Chevalier de la Toison d'Or, Grand' Croix de l'Ordre de Saint-Etienne de Hongrie, Chevalier de la Couronne de Fer de premiere Classe, Chevalier de l'Ordre de l'Aigle noir en brillants etc., Chambellan et Conseiller intime actuel etc. etc., et le Sieur Adolphe Marie Baron de Brenner-Felsach, Commandeur de l'Ordre Imperial de Léopold et de celui du Danebrog etc., Chambellan actuel, Envoyé extraordinaire et Ministre plénipotentiaire etc. etc.
:Sa Majesté le Roi de Prusse, le Sieur Charles Barois de Werther, Chevalier de l'Ordre de l'Aigle rouge de première Classe, Grand Croix de l'Ordre Imperial de Léopold et de celui du Danebrog etc. etc., Chambellan et Conseiller intime actuel, Envoyé extraordinaire et Ministre plénipotentiaire prés la Cour d'Autriche etc. etc., et le Sieur Armand Louis de Balan, Chevalier de l'Ordre de l'Aigle rouge de seconde Classe avec la plaque et les feuilles de chêne, Commandeur de l'Ordre de la Maison de Hohenzollern, de l'Ordre Imperial de Léopold et de celui du Danebrog etc., Conseiller intime actuel, Membre du Conseil d'État, Envoyé extraordinaire et Ministre plénipotentiaire etc. etc. etc.
lesquels se sont réunis en conférence á Vienne, et après avoir échangé leurs pleins-pouvoirs trouvés en bonne et due forme, sont convenus des articles suivants :

=====Article I.=====
Il y aura á l'avenir paix et amitié entre Sa Majesté le Roi de Danemark et Leurs Majestés l'Empereur d'Autriche et le Roi de Prusse ainsi qu'entre Leurs héritiers et successeurs, Leurs Etats et sujets respectifs á perpétuité.

=====Article II.=====
Tous les traités et conventions conclus avant la guerre entre les Hautes Parties contractantes sont rétablis dans leur vigueur en tant qu'ils ne se trouvent pas abrogés ou modifies par la teneur du présent Traité.

=====Article III.=====
Sa Majesté le Roi de Danemark renonce á tous Ses droits sur les Duchés de Slesvic, Holstein et Lauenbourg en faveur de Leurs Majestés l'Empereur d'Autriche et le Roi de Prusse, en S'engageant á reconnaitre les dispositions que Leurs dites Majestés prendront á l'égard de ces Duchés.

=====Article IV.=====
La cession du Duché de Slesvic comprend toutes les iles appartenant á ce Duché aussi bien que le territoire situé sur la terre ferme.

Pour simplifier la délimitation et pour faire cesser les inconvénients qui résultent de la situation des territoires jutlandais enclaves dans le territoire du Slesvic, Sa Majesté le Roi de Danemarc cédé á Leurs Majestés l'Empereur d'Autriche et le Roi de Prusse les possessions jutlandaises situées au Sud de la ligne de frontière méridionale du district de Ribe, telles que le territoire jutlandais de Moegeltondern, l'ile d'Amrom, les parties jutlandaises des iles de Foehr, Sylt et Roemoe etc.

Par contre, Leurs Majestés l'Empereur d'Autriche et le Roi de Prusse consentent á ce qu'une portion équivalente du Slesvic et comprenant, outre l'ile d'Aeroe, des territoires servant á former la contiguïté du district susmentionné de Ribe avec le reste du Jutland, et á corriger la ligne de frontière entre le Jutland et le Slesvic du coté de Kolding, soit détachée du Duché de Slesvic et incorporée dans le Royaume de Danemarc.

=====Article V.=====
La nouvelle frontiére entre le Royaume de Danemark et le Duché de Slesvic partira du milieu de l'embouchure de la baie de Heilsminde sur le petit Belt, et aprés avoir traverse cette baie, suivra la frontiére méridionale actuelle des paroisses de Heils, Veistrup et Taps, cette derniére jusqu'au cours d'eau qui sé trouve au Sud de Geilbjerg et Branore, elle suivra ensuite ce cours d'eau á partir de son embouchure dans la Fovs-Aa, le long de la frontiére méridionale des paroisses d'Ödis et Vamdrup et de la frontiére occidentale de cette derniére jusqu'á la Konge-Aa (Königs-Au) au Nord de Holte. De ce point le Thalweg de la Konge-Aa (Königs-Au) formera la frontiére jusqu'á la limite orientale de la paroisse de Hjortlund. A partir de ce point le tracé suivra cette méme limite et son prolongement jusqu'á d’angle saillant au Nord du village d'Obekjár, et ensuite la frontiére orientale de ce village jusqu'á la Gjels-Aa. De lá la limite orientale de la paroisse de Seem et les limites méridionales des paroisses de Seem, Ribe et Vester-Vedsted formeront la nouvelle frontiére qui, dans la mer du Nord, passera á distance egale entre les iles de Manoe et Roemoe.

Par suite de cette nouvelle delimitation sont declares éteints, de part et d'autre, tous les titres et droits mixtes, tant au séculier qu'au spirituel qui ont existé jusqu'ici dans les enclaves, dans les iles et dans les paroisses mixtes. En consequence le nouveau pouvoir souverain, dans chacun des territoires séparés par la nouvelle frontiére, jouira á cet égard de la plenitude de ses droits.

=====Article VI.=====
Une Commission internationale composée de Représentans des Hautes Parties contractantes sera chargée, immédiatement aprés l'écharge des ratifications du present traité, d'opérer sur le terrain le tracé de la nouvelle frontiére conformément aux stipulations du precedent article.

Cette Commission aura aussi á répartir entre le Royame de Danemarc et le Duché de Slesvic les frais de construction de la nouvelle chaussée de Ribe á Tondern proportionuellement á l'étendue du territoire respectif qu'elle parcourt.

Enfin la méme Commission présidera au partage des biens-fonds et capitaux qui jusqu'ici ont appartenu en comunun á des districts ou des communes séparés par la nouvelle frontiére.

=====Article VII.=====
Lee dispositions des articles XX, XXI et XXII, du Traité conclu entre l'Autriche et la Russie le 3 Mai 1815
&lt;ref&gt;Disse Artikler er sålydende:
Art I.
Les propriétaires, dont les possessious sont coupées par la frontiére, seront traités, relativement á ces possessions, d'aprés les principes les plus libéraux.
Ces propriétaires mixtes, leurs domestiques et les habitans auront le droit de passer et repasser avec leurs instrumens aratoires, leurs bestiaux, leurs outils etc. etc. d'une partie de la possession, ainsi coupée par la frontiére, dans l'autre, sans égard á la difference de souveraineté; de transporter de méme, d'un endroit á l'autre, leurs moissons, toutes les productions du sol, leurs bestiaux et tous les produits de leur fabrication, sans avoir besoin de passeports, sans empéchement, sans redevance et sans payer de droit quelconque.
Cette faveur est restreinte toutefois aux productions naturelles ou industrielles dans le territoire ainsi coupé par la ligne de démarcation.
De méme ellene s'étend qu'aux terres appartenantes au méme propriétaire dans l'espace déterminé d'un mille, de quinze au d’agré, de part et d'autre, et qui auraient été coupées par la ligne de frontiére.

Art. XXI.
Les sujets de l'une et de l'autre des deux Puissances, nommément les conducteurs de troupeaux et pátres, continueront á jouir des droits, immunités et priviléges dont ils jouissaient par le passé.
II ne sera également mis aucun obstacle á la platique journaliére de la frontiére entre les limitrophes, en allemand: Grenz- Verkehr.

Art. XXII.
La jurisdiction du domicile sera aussi celle qui décidera entre particuliers des questions provenant du chef de ces territoires.
Mais c'est le forum du territoire, dans lequel est située la propriété en litige, qui fera exécuter la sentence.
Cette disposition sera vu vigueur pendant l'espace de six ans, au bout desquels les deux hautes Cours se réservent de convenir, s'il y a lieu, d'une autre régle.
&lt;/REF&gt; 
qui fait partie intégrante de l'acte general du congrés de Vienne, dispositions relatives aux propriétaires mixtes, aux droits qu'ils exerceront et aux rapports de voisinage, dans les propriétés coupées par les frontiéres, seront appliquées aux propriétaires, ainsi qu'aux propriétés qui, en Slesvic et en Jutland, se trouveront dans les cas prévus par les susdites dispositions des actes du congrés de Vienne.

=====Article VIII.=====
Pour atteindre une repartition equitable de la dette publique de la Monarchie Danoise en proportion des populations respectives du Royaume et des Duchés, et pour obeier en méme terns aux difficultés insurmontables que présenterait une liquidation détaillée des droits et prétentions réciproques, les Hautes Parties contractantes ont fixe la quote part de la dette publique de la Monarchic Danoise qui sera mise á la charge des Duchés, á la somme ronde de vingt-neuf millions de Thalers (monnaie Danoise).

=====Article IX.=====
La partie de la dette publique de la Monarchie Danoise qui, conformément á d’article precedent, tombera á la charge des Duchés, sera acquittée, sous la garantie de Leurs Majestés l'Empereur d'Autriche et le Roi de Prusse, comme dette des trois Duchés susmentionnés envers le Royaume de Danemarc, dans le terme d'une année, ou plus tot si faire se pourra, á partir de l'organisation definitive des Duchés.

Pour l'acquittement de cette dette, les Duchés pourront se servir, au total ou en partie, de l'une ou de l'autre des maniéres suivantes:

:1° &amp;nbsp; payement en argent comptant (75 Thalers de Prusse = 100 Thalers monnaie Danoise);

:2° &amp;nbsp; remise au trésor Danois d'obligations non remboursables portant intérét de 4 p. c. et appartenant á la dette iutérieure de la Monarchie Danoise;

:3° &amp;nbsp; remise au trésor Danois de nouvelles obligations d'Etat á émettre par les Duchés, dont la valeur sera énoncée en Thalers de Prusse (au taux de 30 la livre) ou en Marks de banque de Hambourg, et qui seront liquidées moyennant une annuité semestrielle de 3 p. c. du montant primitif de la dette, dont 2 p. c. représenteront l'intérét de la dette du á chaque terme, tandis que le reste sera payé á titre d'amortissement.

Le payement susmentionné de l'annuité semestrielle de 3 p. c. se fera tant par les caisses publiques des Duchée que par des maisons de banque á Berlin et á Hambourg.

Les obligations mentionnées sous 2 et 3 seront recues par le trésor Danois á leur taux nominel.

=====Article X.=====
Jusqu'á l'époque ou les Duchés se seront définitivement charges de la somme qu'ils auront á verser conformément á l'article VIII du present Traité au lieu de leur quote-part de la dette commune de la Monarchie Danoise, ils payeront par semestre 2 pour cent de la dite somme, c'est-á-dire 580,000 Thalers (monnaie Danoise). Ce payement sera effectué de maniére que les intéréts et les á-compte de la dette Danoise qui ont été assignés jusqu'ici sur les caisses publiques des Duchés, seront aussi dorénavant acquittés par ces mémes caisses. Ces payemens seront liquidés chaque semestre, et pour le cas ou ils n'atteindraient pas la somme susmentionnée, les Duchés auront á rembourser le restant aux finances Danoises en argent comptant; au cas contraire il leur sera remboursé l'excédant de méme en argent comptant.

La liquidation se fera entre le Danemarc et les autorites chargées de l'administration supérieure des Duchés d'aprés le mode stipulé dans le present article, ou tous les trimestres, en tant que de part et d'autre cela serait jugé nécessaire. La premiere liquidation aura spécialement pour objet tous les intéréts et á-compte de la dette commune de la Monarchie Danoise payés aprés le 23 Décembre 1863.
&lt;ref&gt;
Denne Artikels Fuldbyrdelse begyndte først den 1ste Juni 1866, da der betaltes 8# 840,000. Den 8de Juli 1866 betaltes B#T 1,730,008, 31te Jan. 1867 Pr. Thal. 343,080. 
&lt;/ref&gt;
=====Article XI.=====
Les Sommes représentant l'équivalent dit de Holstein-Ploen, le restant de l'indemnité pour les ci-devant possessions du Duc d'Augustenbourg, y compris la dette de priorité dont elles sont grevées, et les obligations domaniales du Slesvic et du Holstein, seront mises exclusivement á la charge des Duchés.

=====Article XII.=====
Les Gouvernements d'Autriche et de Prusse se feront rembourser par les Duchés les frais de la guerre.

=====Article XIII.=====
Sa Majesté le Roi de Danemarc S'engage á rendre immédiatement aprés l'échange des ratifications du present Traité, avec leurs cargaisons, tous les navires de commerce Autrichiens, Prussiens et Allemands amenés pendant la guerre; ainsi que les cargaisons appartenant á des sujets Autrichiens, Prussiens et Allemands saisies sur des bátimens neutres; enfin tous les bátimens saisis par le Danemarc pour un motif militaire dans les Duchés cédés.

Les objets précités seront rendus, dans l'état ou ils se trouvent, bona fide, á l'époque de leur restitution.

Pour le casque les objets á rendre n'existassent plus, on en restituera la valeur et s'ils ont subi depuis leur saisie une diminution notable de valeur, les propriétaires en seront dédominagés en proportion. De méme il est reconnu comme obligatoire d'indemniser les fréteurs et l'équipage des navires et les propriétaires des cargaisons de toutes les dépenses et pertes directes qui seront prouvées avoir été causées par la saisie des bátimens, telles que droits de port ou de rade (Liegegelder), frais de justice et frais encourus pour l'entretien ou le renvoi á domicile des navires et des equipages.

Quand aux bátimens qui ne peuvent pas étre rendus en nature, on prendra pour base des indemnités á accorder la valeur que ces bátimens avaient á l'époque de leur saisie. En ce qui concerne les cargaisons avariées ou qui n'existent plus, on en fixera l'indemnité d'aprés la valeur qu'elles auraient eue au lieu de leur destination á l'époque ou le bátiment y serait arrive d'aprés un calcul de probabilité.

Leurs Majesté l'Empereur d'Autriche et le Roi de Prusse feront également restituer les navires de commerce pris par Leurs troupes ou Leurs bátimens de guerre, ainsi que les cargaisons, en tant que celles-ci appartenaient á des particuliers.

Si la restitution ne peut pas se faire eu nature, l'indemnité sera fixée d'aprés les principes sus indiqués.

Leurs dites Majestés S'engagent en mérae tems á faire entrer en ligne de compte le montant des contributions de guerre prélevées en argent comptant par leurs troupes dans le Jutland. Cette somme sera déduite des indemnités á payer par le Danemarc d'aprés les principes établis par le present article.

Leurs Majestés le Roi de Danemarc, l'Empereur d'Autriche et le Roi de Prusse nommeront une Commission speciale qui aura a fixer le montant des indemnités respectives et qui se réunira a Copenhague au plus tard six semaines aprés l'échange des ratifications du present Traité.

Cette Commission s'efforcera d'accomplir sa táche dans l'espace de trois mois. Si, aprés ce terme, elle n'a pu se mettre d'accord sur toutes les reclamations qui lui auront été présentées, celles qui n'auront pas encore été réglées seront soumises á une decision arbitrale. A cet effet Sa Majesté le Roi de Danemarc et Leurs Majestés l'Empereur d'Autriche et le Roi de Prusse S'entendront sur le choix d'un arbitre.
&lt;ref&gt;
I kommissionens slutningsmøde d. 27 Juni 1865 vedtoges som endelig opgørelse af de fra begge sider i henhold til art. XIII fremsatte erstatningskrav, at Danmark skulle betale 134,834 Rd. 12 fi, Preussen-Østerrig 52,659 Rd. 32 fi (hvoraf 17,245 Rd. 83/3 for de i rede penge eller værdipapirer oppebårne krigskontributioner). 
&lt;/ref&gt;
Les indemnités seront payees au plus tard quatre semaines aprés avoir été définitivement fixées.

=====Article XIV.=====
Le Gouvernement Danois restera chargé du remboursement de toutes les sommes versées par les sujets des Duchés, par les communes, établissemens publics et corporations dans les caisses publiques Danoises á titre de cautionnement, depot ou consignations.

En outre seront remis aux Duchés:
# Le dépót affecté á l'amortissement des bons du trésor (Kassenscheine) holsteinois;
# Le fonds destine a la construction de prisons;
# Les fonds des assurances contre incendie;
# La Caisse des depots;
# Les capitaux provenant de legs appartenant á des communes ou des institutions publiques dans les Duchés;
# Les fonds de Caisse (Kassenbehalte) provenant de recettes speciales des Duchés, et qui se trouvaient bona fide dans leurs Caisses publiques á l'époque de l'exécution federale et de l'occupation de ces pays.

Une Commission internationale sera chargée de liquider le montant des sommes susmentionnés en déduisant les dépenses inhérentes á l'administration speciale des Duchés.
&lt;ref name=&quot;B4&quot;&gt;
Se B Nr. 4. 
&lt;/REF&gt;
La collection d'antiquités de Flensbourg qui se rattachait á l'histoire du Slesvic, mais qui a été en grande partie dispersée lors des derniers événemens, y sera de nouveau réunie avec le concours du Gouvernement Danois.

De méme les sujets Danois, communes, établissemens publics et corporations qui auront versé des sommes á titre de cautionnemens, depots ou consignations dans les caisses publiques des Duchés, seront exactement remboursés par le nouveau Gouvernement.

=====Article XV.=====
Les pensions portées sur les budgets spéciaux soit du Royaume de Danemarc, soit des Duchés, continueront d'etre payees par les pays respectifs. Les titulaires pourront librement choisir leur domicile soit dans le Royaume, soit dans les Duchés.

Toutes les autres pensions tant civiles que militaires, y compris les pensions des employes de la liste civile de feu Sa Majesté le Roi Frédéric VII, de feu Son Altesse Royale Monseigneur le Prince Ferdinand et de feu Son Altesse Royale Madame la Landgrave Charlotte de Hesse, née Princesse de Danemarc, et les pensions qui ont été payees jusque ici par le Secretariat des graces (Naades-Sekretariat) seront réparties entre le Royaume et les Duchés d'aprés la proportion des populations respectives.

A cet effet on est convenu de faire dresser une liste de toutes ces pensions, de convertir leur valeur de rente viagére en capital et d'inviter tous les titulaires á declarer, si, á l'avenir, ils désirent toucher leurs pensions dans le Royaume ou dans les Duchés.

Dans le cas, ou, par suite de ces options, la proportion entre les deux quote-parts, c'est-á-dire, entre celle tombant á la' charge des Duchés et celle restant á la charge du Royaume, ne serait pas conforme au principe proportionnel des populations respectives, la difference sera acquittée par la partie que cela regarde.

Les pensions assignees sur la Caisse générale des veuves et sur le fonds des pensions des militaires subalternes, continueront d'etre payees comme par le passé en tant que ces fonds y suffisent. Quant aux sommes supplémentaires que l'Etat aura á payer á ces fonds, les Duchés se chargeront d'une quotepart de ces supplémens d'aprés la proportion des populations respectives.

La part á l'institut de rentes viagéres et d'assurances pour la vie, fonde en 1842 á Copenhague, á laquelle les individus originaires des Duchés ont des droits acquis, leur est expressément conservée.

Une Commission internationale, composée de représentans des deux parties, se réunira á Copenhague immédiatement aprés l'échange des ratifications du present Traité pour regler en detail les stipulations de cet article.
&lt;ref name=&quot;B4&quot;/&gt;

=====Article XVI.=====
Le Gouvernement Royal de Danemarc se chargera du payement des apanages suivans:
:de Sa Majesté la Reine Douariére Caroline Amélie,
: de Son Altesse Royale Madame la Princesse héréditaire Caroline,
: de Son Altesse Royale Madame la Duchesse Wilhelmine Marie de Glucksbourg,
: de Son Altesse Madame la Duchesse Caroline Charlotte Marianne de Mecklenbourg-Strelitz,
: de Son Altesse Madame la Duchesse Douairiére Louise Caroline de Glücksbourg,
: de Son Altesse Monseigneur le Prince Frederic de Hesse,
: de Leurs Altesses Mesdames les Princesses Charlotte, Victoire et Amélie de Slesvic-Holstein-Sonderbourg-Augustenbourg.
La quotepart de ce payement tombant á la charge des Duchés d'aprés la proportion de leurs populations, sera remboursée au Gouvernement Danois par celui des Duchés.

La Commission mentionnée dans l'article precedent sera également chargée de fixer les arrangemens nécessaires á l'exécution du present article.
&lt;ref name=&quot;B4&quot;/&gt;

=====Article XVII.=====
Le nouveau Gouvernement des Duchés succéde aux droits et obligations resultant de contrats réguliérement stipules par l'administration de Sa Majesté le Roi de Danemarc, pour des objets d'intérét public concernant spécialement les pays cedes.

Il est entendu que toutes les obligations resultant de contrats stipules par le Gouvernement Danois par rapport á la guerre et á l'exécution federale, ne sont pas comprises dans la précédente stipulation.

Le nouveau Gouvernement des Duchés respectera tout droit légalement acquis par les individus et les personnes civiles dans les Duchés.

En cas de contestation les Tribunaux connaitront des affaires de cette catégorie.

=====Article XVIII.=====
Les sujets originaires des territoires cédés, faisant partie de l'armée ou de la marine Danoises, auront le droit d'étre immédiatement libérés du service militaire et de rentrer dans leurs foyers.

Il est entendu que ceux d'entreux qui resteront au service de Sa Majesté le Roi de Danemarc, ne seront point inquiétés pour ce fait, soit dans leurs personnes, soit dans leurs propriétés.

Les mémes droits et garanties sont assures de part et d'autre aux employes civils originaires du Danemarc ou des Duchés qui manifesteront l'intention de quitter les fonctions qu'ils occupent respectivement au service soit du Danemarc, soit des Duchés, ou qui préféreront conserver ses fonctions.

=====Article XIX.=====
Les sujets domiciliés sur les territoires cedes par le present Traité jouiront pendant l'espace de six ans, á partir du jour de l'échange des ratifications, et moyennant une declaration préalable á l'autorité compétente, de la faculté pleine et entiére d'exporter leurs biens meubles en franchise de droits, et de se retirer avec leurs families dans les Etats de Sa Majesté Danoise, auquel cas la qualité de sujets Danois leur sera maintenue. Ils seront libres de conserver leurs immeubles situés sur les territoires cédés.

La méme faculté est accordée réciproquement aux sujets Danois et aux individus originaires des territoires cédés et établis dans les Etats de Sa Majesté le Roi de Danemarc.

Les sujets qui profiteront des présentes dispositions ne pourront étre, du fait de leur option, inquiétés de part ni d'autre dans leuis personnes ou dans leurs propriétés situées dans les Etats respectifs.

Le délai susdit de six ans s'applique aussi aux sujets originaires soit du Royaume de Danemarc, soit des territoires cédés qui, á l'époque de l'échange des ratifications du present Traité, se trouveront hors du territoire du Royaume de Danemarc ou des Duchés. Leur declaration pourra etre refue par la Mission Danoise la plus voisine, ou par l'autorité supérieure d'une province quelconque du Royaume ou des Duchés.

Le droit d'indigénat, tant dans le Royaume de Danemarc que dans les Duchés, est conserve á tous les individus qui le possédent á l'époque de l'échange des ratifications du present Traité.

=====Article XX.=====
Les titres de propriété, documents administratifs et de justice civile, tiré civile, concernant les territoires cédés, qui se trouvent dans les archives du Royaume de Danemarc seront remis aux commissaires du nouveau Gouvernement des Duchés aussitot que faire se pourra.

De mérne toutes les parties des archives de Copenhague qui ont appartenu aux Duchés cédés et ont été tirées de leurs Archives, leur seront délivrées avec les listes et registres y relatifs.

Le Gouvernement Danois et le nouveau Gouvernement des Duchés s'engagent á se communiquer réciproquement, sur la demande des autorites administratives supérieures, tous les documents et informations relatifs á des affaires concernant á la fois le Danemarc et les Duchés.

=====Article XXI.=====
Le commerce et la navigation du Danemarc et des Duchés cédés jouiront réciproquement dans les deux pays des droits et privileges de la nation la plus favorisée, en attendant que des traités spéciaux réglent cette matiére.

Les exemptions et facilités á l'égard des droits de transit qui, en vertu de l'article II du Traité du 14 Mars 1857, ont été accordées aux marchandises passant par les routes et les canaux qui relient ou relieront la mer du Nord á la mer Baltique, seront applicables aux marchandises traversant le Royaume et les Duchés par quelque voie de communication que ce soit.

=====Article XXII.=====
L'évacuation du Jutland par les troupes alliées sera effectuée dans le plus bref délai possible, au plus tard dans l’espace de trois semaines aprés l'échange des ratifications du present Traité.

Les dispositions speciales relatives á cette evacuation sont fixées dans un Protocole annexe au present Traité. 

=====Article XXIII.=====
Pour contribuer de tous leurs efforts á la pacification des esprits, les Hautes Parties contractantes déclarent et promettent qu'aucun individu compromis á l'occasion des derniers événemens, de quelque classe et condition qu'il soit, ne pourra étre poursuivi, inquiété ou trouble dans sa personne ou dans sa propriété á raison de sa conduite ou de ses opinions politiques.

=====Article XXIV.=====
Le present Traité sera ratifié et les ratifications en seront échangées á Vienne dans l'espace de trois semaines ou plus tot si faire se peut.

En foi de quoi les Plenipotentiaires respectifs l'ont signe et y ont apposé le sceau de leurs armes.

Fait á Vienne le 30iéme jour du mois d'Octobre de l'an de gráce Mil huit cent soixante-quatre.
&lt;ref&gt;
Ratifikationerne udveksledes i Wien den 16de November 1864.
&lt;/ref&gt;

(L. S.) signe: ''Quaade''
(L. S.) signe: ''Rechberg''
(L. S.) signe: ''Kauffmann''
(L. S.) signe: ''Brenner''
(L. S.) signe: ''Werther''
(L. S.) signe: ''Balan''

====Noter====
&lt;references/&gt;

====Annexe. Protocole concernant l'évacuation du Jutland par les troupes alliées====

Conformément à l'article XXII du Traité de paix conclu aujourd'hui entre Sa Majesté le Roi de Danemarc d'une part, et Leurs Majestés l'Empereur d'Autriche et le Roi de Prusse d'autre part, les Hautes Parties contractantes sont convenues des dispositions suivantes:
&lt;OL TYPE=&quot;I&quot;&gt;&lt;LI&gt;L'évacuation du Jutland par les troupes alliées s'effectuera au plus tard dans l'espace de trois semaines, de manière qu'à la fin de la première semaine seront évacuées: les bailliages de Hjørring, Thisted, Viborg, Aalborg et Randers, à la fin de la deuxième semaine, outre les baillages susmentionnés, ceux d’Aarhuus, Skanderborg et Ringkjøbing, et à la fin de la troisième semaine sera évacué tout le territoire du Jutland.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Le jour de l'échange des ratifications du present Traité, le Gouvernement militaire actuel du Jutland cessera ses fonctions. Toute l'administration du pays passera dès lors aux mains d'un Commissaire nommé par le Gouvernement Royal de Danemarc, qui se trouvera pendant toute la durée de l'évacuation dans le même endroit que le quartier géneral du Commandant en chef des troupes alliées en Jutland.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Les autorités Danoises du Jutland fourniront sans contestation tout ce dont les troupes alliées auront besoin pour leur logement, leur approvisionnement et leurs moyens de transport (Vorspann), aussi longtemps que ses troupes se trouveront sur le territoire jutlandais.
Le Gouvernement Royal de Danemarc rendis son Commissaire responsable de l'execution de la précédente stipulation.
Les prestations mentionnées dans le présent article seront limitées au plus strict nécessaire.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;
Tous les lazarets, postes de campagne et lignes télégraphiques, établis actuellement pour les troupes alliées, continueront de servir jusqu'à ce que l'évacuation des baillages respectifs soit complètement effectuée, et sans préjudice pour les etablissements analogues de l'administration Danoise.
Le Gouvernement Royal de Danemarc garantit expressément qu'il ne sera mis aucune entrave á l'exécution ponctuelle du present article.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;
Dans le cas que, lors de l'évacuation du Jutland, des malades ou des blessés de l'armée alliée dussent être laissez en arrière, le Gouvernement Royal de Danemarc s'oblige d'avoir soin qu'ils soient convenablement traités et soignés, et de les faire transporter moyennant &quot;Vorspann&quot; après leur guérison jusqu'à la plus prochaine station militaire des troupes alliées.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;
A dater du jour de l'échange des ratifications du présent Traité tous les frais occasionnés par les prestations susdites pour le logement, l'approvisionnement, le traitement des malades et les moyens de transport (Vorspann), seront remboursés par les troupes alliées d'après les stipulations du règlement d'approvisionnement en vigueur pour l'armée de la Confédération Germanique sur le territoire federal.
&lt;/LI&gt;&lt;/OL&gt;
(signé) ''Quaade''
(signé) ''Rechberg''
(signé) ''Werther''
(signé) ''Kauffmann''
(signé) ''Brenner''
(signé) ''Balan''

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>94gilvxo90em4aksdwn5eh7hbm1el5c</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Freden i Wien (1864) Berlin 1865</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3622</id>
    <revision>
      <id>431096</id>
      <parentid>8477</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:16:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431096</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3083" sha1="fy9tp6y0oa0djt5slca4qs1fchuvw5n" xml:space="preserve">==Protokol af 1. april 1865==
{{header
| forrige=[[Fredslutning af 30. oktober 1864#Fredslutning, 30. okt. 1864|&lt;&lt; Fredslutning, 30. okt. 1864]]
| næste=[[Freden i Wien (1864) Grænsereguleringskommissionen#Grænsereguleringskommissionens protokol|&lt;&lt; Grænsereguleringskommissionens protokol &gt;&gt;]]
| titel=[[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien (1864)]]
| afsnit='''''Protokol af 1. april 1865'''''
| noforfatter= 
}}
Les puissances signataires du traité de paix du 30 Octobre 1864, ayant reconnu la nécessité de préciser le sens de quelques unes des stipulations du dit traité de paix, les Plénipotentiaires soussignés, savoir:
:pour Sa Majesté le Roi de Danemarc:
le Sieur Chrétien Jacques Cosmus Bræstrup, Conseiller intime des Conférences et Président de la Municipalité de Copenhague,
:pour Sa Majesté l'Empereur d'Autriche:
le Sieur Aloys Comte Karolyi de Nagy Karoly, Chambellan actuel, Envoyé Extraordinaire et Ministre plénipotentiaire,
:pour Sa Majesté le Roi de Prusse:
le Sieur Othon Edouard Léopold de Bismarck-Schönhausen, Président du Conseil des Ministres et Ministre des affaires étrangéres,
se sont réunis aujourd'hui et sont convenus des points suivants:

====Article 1.====
Les ci-devant possessions du Duc d'Augustenbourg, qui n'ont pas été revendues avant le 16 Novembre 1864 ainsi que les revenus consignés au cadastre (Erdbuch-Einnahmen) des fermes données en bail héréditaire et appartenant autrefois aux possessions Augustenbourgeoises, appartiennent aux Duchés aussi bien que les Domaines de l'Etat situés dans les Duchés.

====Article 2.====
Les sommes dues sur le prix des possessions du Duc d'Augustenbourg, les possessions Gravensteinoises et dépendances y comprises, revendues avant le 16 Novembre 1864 reviennent au Danemarc.

Il en est de même des intérêts de ces sommes ainsi que des à-compte qui auraient été payés sur le capital, en tant qu'ils n'ont pas été déjà versés dans le trésor Danois.

====Article 3.====
L'indemnité pour les ci-devant possessions du Duc d'Augustenbourg mentionnées à l'Article 11 du traité de paix ne tombe à la charge des Duchés qu'en tant qu'elle est devenue payable après le 16 Novembre 1864. Il en est de même des intérêts et des à-compte, qui auraient été payés sur le capital de la dette de priorité.

====Article 4.====
Les sommes dues au trésor Danois par des employés ou des particuliers des Duchés et provenant tant de prêts faits par la couronne Danoise à des communes ou à des charges publiques (Beamtenstellen) des Duchés, que des ventes de propriétés de l'État situées dans ces Duchés, ainsi que les intérêts et les capitaux payés sur ces créances depuis le commencement de l'exécution fédérale resp. depuis le commencement des hostilités, en tant que les intérêts et capitaux ne sont pas déjà rentrés dans le trésor Danois, reviennent au Danemarc.

Ainsi fait à Berlin, le 1 Avril 1865.

(signé) ''Bræstrup'', (signé) ''Karolyi'', (signé) ''v. Bismarck''

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>fy9tp6y0oa0djt5slca4qs1fchuvw5n</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Freden i Wien (1864) Haderslev</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3623</id>
    <revision>
      <id>431102</id>
      <parentid>8398</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431102</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="38885" sha1="fnkwvwu2efz6e3luys42ugswrn1gbiz" xml:space="preserve">{{Oversæt}}
{{wikipedia|Freden i Wien (1864)}}
===Bilag fra grænsereguleringskommissionen===
{{header
| forrige=[[Freden i Wien (1864) Grænsereguleringskommissionen#Grænsereguleringskommissionens protokol|&lt;&lt; Grænsereguleringskommissionens protokol]]
| næste=[[Freden i Wien (1864) Finanskommission#Den internationale finanskommission|Den internationale finanskommission &gt;&gt;]]
| titel=[[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien (1864)]]
| afsnit='''''Bilag fra grænsereguleringskommisionen'''''
| noforfatter= Hans Peter
}}
====Beilage Nr. 3====
&lt;div style=&quot;text-align:center; font-size:medium&quot;&gt;
Actum Hadersleben den 10ten Februar 1865.
&lt;/div&gt;
Nachdem in der heutigen Sitzung der internationalen Grenzregulierungscommission von den damit unterm 3ten d. M. Beauftragten, dem ehemaligen Hausvogt Heuckendorff, dem Kammerrath, Amtsverwalter Huss und dem Amtsverwalter Ritter Vorschläge für die Auftheilung der dem Amte Hadersleben gehörigen Fonds, Geldmittel, Immobilien und Inventarienstücken vorgelegt waren, wurden folgende Gegenstande unter Verhandlung genommen:
&lt;OL type=&quot;A&quot;&gt;&lt;LI&gt;
A. Die Auftheilung des Amtsrepartitionsfonds. In Erwagung, dasz dieser Fond durch eine jährliche Ausschreibung der zu verschiedenen Communezwecken, als Militairkosten, Criminal- und Polizei Kosten, Unterhaltung der Gefangenhäuser, Gehalt an Communalbeamte etc. nothigen Geldmittel aufgebracht und die ausgeschriebene Summe nach der Pflugzahl repartirt wird, und dasz die zu verzinsenden Schulden und das zinsentragende Capital dieses Fonds bis auf ein Minimum gleich grosz sind, ward beschlossen:
&lt;OL type=&quot;I&quot;&gt;&lt;LI&gt;Der Kassebehalt, welcher sich ultimo März 1864 nach der Rechnung pro 1863/64 vorfand, ist so zu theilen, dasz den abgetretenen und zurückbleibenden Theilen des Amts der Antheil nach der Criminalpflugzahl gleich aus der Kasse ausgezahlt wird.

Es wird hier ausdrücklich bemerkt, dasz die ganze Criminalpflugzahl mit 887 Pflügen, namentlich auch die Pflugzahl der nicht zum Amte Hadersleben gehörigen aber zu dessen Criminalkosten beitragspflichtigen Grundstücke, sowohl für das ganze Amt als für die Theile desselben der Berechnung überall bei dieser Auseinandersetzung zu Grunde zu legen ist.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Von der Ausschreibung für das Jahr 1864/65 ist den an Dänemark abgetretenen Theilen des Amts von der auf sie pro 1864/65 repartirten Summe 5/i25/12 gleich aus der Kasse auszuzahlen.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die festen und zufalligen Einnahmen des Amtsrepartitionsfonds pro 1864/65, doch mit Ausnahme der Ausschreibung für dieses Jahr und des vom Norderland Römö geleisteten Beitrags zu den Strafanstalten wird nach Criminalpflugzahl vertheilt und den abgetretenen Districten des Amts 7/12 des auf diese Weise auf sie fallenden Theils gleich aus der Kasse ausgezahlt, wahrend der Rest dieser Einnahmen gleich dem bei Schleswig verbleibenden Theile des Amts aus der Kasse ausgekehrt wird.

Der Kassebehalt, welcher sich dann nach Abhaltung aller budgetmaszigen Ausgaben pro 1864/65 am lsten April 1865 vorfindet, wird nach Criminalpflugzahl getheilt event. ein mögliches Deficit in derselben Art gedeckt. Selbstverständlich haben die abgetretenen Districte aus den ihnen nach Vorstehendem zufallenden Summen selbst ihre Ausgaben für die Zeit nach dem 30ten October 1864 abzuhalten, doch ist der Lohn für drei Kirchspielvogte in diesen Districten, welche ihren Lohn pro 1864 nicht erhalten haben, der Beitrag an die Irrenanstalt in Schleswig für die dort unterhaltenen 6 Kranken aus diesen Districten bis zum lsten April und der Beitrag dieser zu der Summe, welche für die Stellung der 21 National-pferde ultimo März d. J. zu zahlen ist zugleich mit den obenerwähnten budgetmaszigen Ausgaben des bei Schleswig verbleibenden Theils des Amts auch für die Zeit vom 30sten October 1864 bis zum lsten April 1865 für die abgetretenen Districte aus der Kasse abzuhalten.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Es werden den abgetretenen Districten am lsten April ihre sich in der Irrenanstalt in Schleswig befindlichen Kranken überwiesen.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die dem Amte gehörigen Gebäude und Ländereien, nebst Inventarienstücke sind zu taxiren und den abgetretenen Districten deren Antheil daran nach der Criminalpflugzahlen zu rechnen und auszuzahlen. Zu diesen Immobilien und Inventarienstücken gehören:

Das Gefangenhaus bei Hadersleben, das Gefangenhaus in Toftlund, ein Theil des Gefangenhauses in Rödding und die zu diesen gehörigen Grundstücke und Inventarienstucke, resp. in Betreff des Letzteren ein Theil derselben.

Mit Beziehung auf das Gefangenhaus in Rödding ist zu bemerken und gehdrig zu berücksichtigen, dasz, da die Staatskasse für die Guter Gram und Nyböl zu der Anschaffung und Unterhaltung dieses Gefangenhauses cum pertinent, nach dem Verbältnisse der Volkszahl der Güter Gram und Nybol zu der Volkszahl der Frös und Kalslund Harden beigetragen hat, so ist der der Staatskasse nach demselben Verhaltnisse gehörige Antheil von der sich durch die Taxation ergebenden Summe abzuziehen und nur der Rest derselben zur Vertheilung zwischen dem bei Schleswig verbleibenden und dem abgetretenen Theile des Amts zu bringen, wobei dem Ersteren mögliche Ansprüche die Staatskasse vorbehalten sind.

Das Dinghaus in Aller gehört der Tyrstrup Härde und musz daher nicksichtlich dessen eine solche Auseinandersetzung zwischen dem abgetretenen und dem bei dem Amte verbleibenden Theile dieser Härde nach der Pflugzahl Statt finden.

Was die Amtsbotenwohnung und das dazugehörige Land betrifft, so ist es mit Rücksicht darauf, dasz die frühere Wohnung derselben und die dazu gehörigen Landereien, für welche die jetzige Dienstwohnung und das Land eingetauscht ist, vermeintlich Staatseigenthum gewesen und den Amtsboten vom Staate als Emolument beigelegt worden, einstweilen noch unentschieden gelassen, inwieweit dieselben einer Taxation und Theilung zu unterziehen.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die zu verzinsenden Schulden dcs Amtsrepartitionsfonds übernimmt der bei Schleswig verbleibende Theil des Amts allein und verbleiben diesem als Ersatz dafür auch die als Baucapital für die Dienstwobnungen des Hardesvogts und des Gerichtsschreibers in Rödding und des Gerichtschreibers in Toftlund verwandten, von diesen Beamten abzutragenden und zu verzinsenden Capitalien ungetheilt und ist auch der pro 1864 an die Amtskasse eingezahlte Abtrag von diesen Capitalien als ein Theil derselben zu betrachten.
&lt;/LI&gt;&lt;/OL&gt;
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die Amtswegekasse. In Erwägung, dasz den an Dänemark abgetretenen Districten des Amts Hadersleben mir eine unbedeutende Strecke der auf Rechnung dieser Kasse grundverbesserten Wege verbleibt, ist die ganze Schuld der Wegekasse von dem bei Schleswig verbleibenden Theile des Amts zu übernehmen und verbleiben diesem auch alle Active der Kasse mit Einschlusz des vollen pro 1864/65 ausgeschriebenen Beitrags aus den an Dänemark abgetretenen Districten, und sind in Folge dessen die in den Letzteren noch ausstehenden Restanten zu erheben und an die Wegekasse einzuzählen, oder bei der Auseinandersetzung, welche rücksichtlich des Amtsrepartitionsfonds Statt fin det, zu liqvidiren.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die Taxation der dem Amte gehörigen Gebäude. Das Haderslebener Amtshaus wurde schriftlich ersucht einen Baukundigen und einen Landmann für die nach V vorzunehmende Taxation der Gebäude, Grundstücke und des Inventariums der Gefangenhäuser zu committiren und ernannte ebenfalls der Königlich dänische Commissarius einen Baukundigen und einen Landmann. Diese vier Taxatoren werden zu dem Ende am 20sten d. M. Vormittags 11 Uhr auf dem Haderslebener Amthause zusammentreten und demnächst unter Leitung eines dazu vom Amthause committierten Beamten und des Herrn Heuckendorff die Taxation vornehmen.
&lt;/LI&gt;&lt;/OL&gt;
Schlieszlich wurden Herr Heuckendorff, Kammerrath Huss und der Amtsverwalter Ritter beauftragt mit Beziehung auf die Amtsbotenwohnung und die dazu gehörigen Dienstlandereien, sowie in Betreff der Christine Friederica Stiftung und der Kirchenkasse die Acten herbeizuschaffen und in der nächsten Sitzung der Commission diese und event. Vorschläge für eine Auseinandersetzung vorzulegen.
:Heuckendorff. Huss. Ritter.

Einverstanden mit A und dem §§ I, II, III und IV mit dem Bemerken, dasz die Ausgleichung stellenweise wohl nicht ganz rationell erscheint, dessen ungeachtet aber angenommen wird, weil die eingehaltene Lösung sich einfacher durchführen läszt und selbe auf Grund der vor ausgestellten Kasse-Abschlüsse keinen Nachtheil für einen der beiden Theile involvirt. Einverstanden mit den §§ V und VI. In Betreff des Schlusses von § V (die Amtsbotenwohnung betreffend) wird die Entscheidung vorbehalten.
&lt;ref&gt;
Die Entscheidung findet sich im Protokol vom 6ten März 1865. Nr. I (Beilage Nr. 4 ad Art. III).
&lt;/ref&gt;
Einverstanden mit B und C.

Hadersleben den 17ten Februar 1865.
:''G. F. Schöller. von Poppenheim. von Stedingk.'' (L. S.)

====Beilage Nr. 4====
&lt;div style=&quot;text-align:center; font-size:medium&quot;&gt;
Actum Hadersleben den 6ten März 1865.
&lt;/div&gt;
In der heutigen Sitzung der Commission wurden folgende Gegenstände zur Verhandlung gebracht:
&lt;OL type=&quot;I&quot;&gt;&lt;LI&gt;In Betreff der nach dem Protokoll vom 10ten Februar 1865 A. V. unentschieden gelassenen Frage, ob die Dienstwohnung der Amtsboten und die dazu gehörigen Landereien einer Theilung zu unterziehen sein möchten, ist diese, nachdem der Kgl. Dänische Herr Commissär Major von Schöller auf eine Theilung der gedachten Amtsboten-Wohnung dazu gehörigen Landereien verzichtet hat, nun mehr dahin erledigt, dasz diese Wohnung und die dazu gehörigen Landereien dem Amte Hadersleben ungetheilt verbleiben. Die gedachte Verzichtleistung ist dadurch motiviert, das die Amtsbotenwohnung ehemals Staatseigenthum gewesen, der Herr Major von Schöller aber auszer Stande ist, den Übergang derselben ins Gemeindeeigenthum entmäszig darzuthun und schlieszlich durch die Erwartung, dasz obige Concession bei der Theilung der Christine-Friederike Stiftung eine entsprechende Gegenseitigkeit findet.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;In der Taxationssumme des Ding- und Gefangenhauses in Rödding (siehe Protokoll vom 10ten Februar 1865 A. V.) nebst Inventar und Ländereien, welche nach dem eingelieferten Taxations-Instrumente vom 24de Februar 1865 7,802 % betragt, ist der Antheil der Güter Gram und Nyböl in Abzug zu bringen mit 2,401. Dieser Abzug hat seinen Grund darin, dasz die Staatskasse fur die Güter Gram und Nyböl zu der Erbauung dieses Gebäudes einen Zuschusz geleistet hat, welcher im Verhältnisz zu der Volkszahl der gedachten Güter und der Frös und Kalvslunder Harden stand. Bei der letzten Berechnung wurde jedoch die letzte Taxation zu Grund gelegt. Die nach obigen Abzug einbrigenden 5,401 $. 4 $ (Mark Courant) sind nach Maszgabe der Criminal-Pflugzahl zwischen den an das Königreich Danemark abgetretenen Gebietstheilen und dem Amte Hadersleben zu theilen.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Das Krankenhaus zu Gram nehst dem Inventar und dem Bauplatze ist nach dem eingelieferten Taxations-Instrumente vom 23ten Februar 1865 zu 23,310 % 6 (Mark Courant) taxirt worden. Da indesz der Besitzer des Gutes Gram Eigenthümer des Grundes ist und derselbe dafür eine jährliche Abgabe von 15 % (Mark Courant) bezieht, und auszerdem die Berechtigung genieszt, die Kranken aus den Gütern Gram und Nyböl in die gedachte Heil-Anstalt einzulegen, so ist die Taxationssumme für das betreffende Grundstück mit 650 $ 6 fi (Mark Courant) in Abzug zu bringen, und die übrigen 22,660 (Mark Courant) sind nach Maszgabe der Criminalpflugzahl zwischen den an das Königreich Dänemark abgetretenen Gebietstheilen und dem Amte Hadersleben zu theilen.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die Gebäude der „Christine-Friederike Stiftung&quot; in Hadersleben (eine Krankenanstalt) ist nächst der Badeeinrichtung und dem Inventar nach dem eingesandten Taxationsinstrumente vom lsten Marz 1865 zu ... 32,538 2/? (Mark Courant) taxirt worden. Diese Summe, sowie das nach Ablegung der Rechnung für 1864/65 sich ergebende Capitalvermögen der Stiftung ist nebst dem Kassebehalt und den Restanten zwischen den abgetretenen Gebietstheilen und dem Amte Hadersleben dergestalt aufzutheilen, dasz die Volkszahl des Amtes vom Jahre 1860 der Theilung zu Grunde gelegt wird. Das von Seiten des Amtes zu dieser Stiftung angeschaffte Inventar nebst Bauplatz und das daran grenzende, dem Amte gehörige Landstück, der sogenannte „Toldertoft&quot; ist nach demselben Taxationsinstrumente zu 3,367 % 3 /? (Mark Courant) taxirt worden. Diese Summe ist in Übereinstimmung mit der seiner Zeit geschehenen Beitragsweise nach der Criminal-Pflugzahl zwischen den abgetretenen Gebietstheilen und dem Amte Hadersleben zu vertheilen.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Nach dem Taxationsbefund vom 22sten Februar 1865 wurde das Gefangenhaus zu Toftlund mit 12,338 % (Mark Courant) 2 / Schillinge, und nach dem Taxationsbefund vom lsten Marz 1865 das Gefangenhaus zu Hadersleben mit 12,346 $ 14 (Mark Courant) geschätzt. Im Sinne des Additionalprotokolls vom 10ten Februar 1865 A. V. (Beilage Nr. 3 ad Art. III.) werden obige beiden Betrage zwischen den abgetretenen Districten und dem Arnte Hadersleben getheilt nach Verhältnisz der Criminalpflugzahl und den Ersteren ausbezahlt.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Nach dem Taxationsbefund vom 2ten März 1865 wurde das Dinghaus zu Aller mit 1,312 % 8 Ji(Mark Courant) geschätzt. In Sinne des Additionalprotokolls vom 10’ten Februar 1865 A. V. (Beilage Nr. 3 ad Art. III.) wird der Werth desselben nach der Pflugzahl, der Tyrstruper Härde zwischen den abgetretenen Theilen dieser Härde und dem beim Amte Hadersleben verbleibendem Theile derselben getheilt.
&lt;/LI&gt;&lt;/OL&gt;
Der Taxationsbefund liegt in Abschrift bei.
:''G. F. Schöller. von Poppenheim. von Stedingk.'' (L. S.)

=====Taxation=====
{|align=&quot;center&quot; border=1 width=&quot;90%&quot;
|+Actum Toftlund den 22de Februar 1865.
|rowspan=2|Ifølge Skrivelse fra Grænsereguleringscommissionen af 10de dennes var følgende Commission, bestående af: Herr Tømmermester, Architect Holm fra Haderslev og Herr Gårdmand Mikkel Eriksen Damgård fra Ostorp som Sagkyndige fra dansk Side, og Herr Bygmester Christiansen fra Haderslev og Herr Sognefoged Dbmd. Degn fra Astrup som Sagkyndige for Hertugdømmet Slesvigs Side, samt medundertegnede Huusfoged Vogt for Haderslev Vesteramt som Protokolfører, trådt sammen, for på Grundlag af den under 20de dennes på det høie Amthuus i Haderslev optagne Protokol at taxere forskjellige i Haderslev Amt beliggende Realiteter og begyndtes idag med Thing- og Arresthuset i Toftlund.
!colspan=2|Rigsmønt!!colspan=2|Courant
|-
|Rd.||ß.||D.||ß.
|-
|Efter at bygningerne såvel udvendig som indvendig nøjagtig var efterset, blev taksatorerne enige om at ansætte dem til en værdi af
|5.500||  ||10.312|| 8
|-
|Transport
|5.500||  ||10.312|| 8
|-
|colspan=5|Hermed sluttedes Forretningen for idag og underskreves Protokollen af Commissionen.
|}
A. u. s.
:''C. F. Holm. M. E. Damgaard. Paul Christiansen. S. N. Degn. H. R. Vogt.''

{|align=&quot;center&quot; border=1 width=&quot;60%&quot;
|+Continuatum Gram den 23de Februar 1865.
|rowspan=2|Forretningen fortsattes som den foregående Dag af de samme Personer og begyndtes ved Sygehuset i Gram.
!colspan=2|Rigsmønt!!colspan=2|Courant
|-
|Rd.||ß.||D.||ß.
|-
|Efter at først samtlige bygningerne såvel udvendig som indvendig nøjagtig var efterset, blev taksatorerne enige om at ansætte dem til en værdi af
|10.975|| ||20.578|| 2
|-
|Transport
|10.975|| ||20.578|| 2
|-
|colspan=5|Hermed sluttedes Forretningen for idag og underskreves Protokollen af Commissionen.
|}
A. u. s.
:''C. F. Holm. M. E. Damgaard. Paul Christiansen. S. N. Degn. H. R. Vogt.''

{|align=&quot;center&quot; border=1 width=&quot;60%&quot;
|+Continuatum Rødding den 24de Februar 1865.
|rowspan=2|Forretningen fortsattes som i går af de samme personer og begyndtes ved Ting- og Arresthuset i Rødding
!colspan=2|Rigsmønt!!colspan=2|Courant
|-
|Rd.||ß.||D.||ß.
|-
|Efter at først samtlige bygninger såvel udvendig som indvendig nøjagtig var efterset, blev taksatorerne enige om at ansætte dem til en værdi af
|3.500|| ||6.562|| 8
|-
|Inventargenstande forelagdes taksatorerne efter inventarlisten og takseredes af disse stykvis. Ved opsummeringen viste det sig, at de tilsammen var takserede til
|  114||80||  215|| 5
|-
|Jorderne ansattes efter indkøbsprisen, for 4 tdr. land 1&lt;sup&gt;3¼&lt;/sup&gt;/&lt;sub&gt;16&lt;/sub&gt; skpr. land á 320 □ roder
|  546||53||1.024||12½
|-
|Summa Rødding Ting- og Arresthus
|4.161||37||7.802||  9½
|-
|colspan=5|Hermed sluttedes Forretningen for idag og underskreves Protokollen af Commissionen.
|}
A. u. s.
:''C. F. Holm. M. E. Damgaard. Paul Christiansen. S. N. Degn. H. R. Vogt.''

{|align=&quot;center&quot; border=1 width=&quot;60%&quot;
|+Continuatum Haderslev den Iste Marts 1865.
|rowspan=2|Forretningen fortsattes som de foregående Dage og begyndtes ved Fangehuset i Haderslev:
!colspan=2|Rigsmønt!!colspan=2|Courant
|-
|Rd.||ß.||D.||ß.
|-
|Efter at først samtlige bygninger såvel udvendig som indvendig nøjagtig var efterset, blev taksatorerne enige om at ansætte dem til en værdi af
|6.400|| ||12.000|| 
|-
|Transport
|6.400|| ||12.000|| 
|-
|colspan=5|Hermed sluttedes Forretningen for idag og underskreves Protokollen af Commissionen.
|}
A. u. s.
:''C. F. Holm. M. E. Damgaard. Paul Christiansen. S. N. Degn. H. R. Vogt.''

{|align=&quot;center&quot; border=1 width=&quot;60%&quot;
|+Continuatum Haderslev den 2den Marts 1865.
|rowspan=2|Forretningen fortsattes som den foregående Dag af de samme Personer og begyndtes ved Amtsboligen&lt;ref&gt;Amtsbudboligen&lt;/ref&gt; i Gammel Haderslev:
!colspan=2|Rigsmønt!!colspan=2|Courant
|-
|Rd.||ß.||D.||ß.
|-
|Efter at først samtlige bygninger såvel udvendig som indvendig nøjagtig var efterset, blev taksatorerne enige om at ansætte dem til en samlet værdi af
|1.600|| ||3.000||  
|-
|På grund af sneen kunne jorderne ikke nøjagtig takseres, dog blev taxatorerne enige om at anslå det stykke land hjemme ved huset &quot;Breening&quot; kaldet, til
|2.000|| ||3.750|| 
|-
|Med hensyn til det omtrent ½ miil fra amtsboligen beliggende stykke land &quot;Nyehave&quot; kaldet, kunne taksatorerne ikke enes, idet M. E. Damgaard anslog samme til
|3.000|| ||5.625|| 
|-
|mens Degn kun anslog det til
|2.750|| ||5.156||4
|-
|colspan=5|Hermed sluttedes Forretningen og underskreves Protokollen af Commissionen.
|}
A. u. s.
:''C. F. Holm. E. M. Damgaard. Paul Christiansen. S. N. Degn. H. R. Vogt.''
Gjenpartens Rigtighed bevidnes af
:''C. Huss.'' Kammerråd og Amtsforvalter.

====Beilage Nr. 5====
&lt;div style=&quot;text-align:center; font-size:medium&quot;&gt;Actum Hadersleben den 4ten März 1865.&lt;/div&gt;
Am heutigen Tage wurde die Behandlung der Kirchenkasse der Probstei Hadersleben vorgenommen und die Grundsätze, wonach die Mittel derselben zwischen dem zurückbleibenden Theile dieser Probstei und den nach dem Friedenstractaten das Königreich Dänemark abgetretenen 8 Kirchspielen der selben aufzutheilen, nach den diesfälligen Vorlagen der Localbehörden in Erwagung gezogen und festgestellt, wobei das Erforderliche mit Rücksicht auf die jenigen Institute und öffentlichen Einrichtungen, welche aus der gedachten Kirchenkasse Zuschüsse empfangen näher bestimmt wurde. Es wird hier die Bemerkung vorausgeschickt, dasz die Einnahmen der Kirchenkasse hauptsächlich aus dem Ertrage des zum groszten Theile festgesetzten Kornzehnten aus den 33 Kirchspielen der Probstei Hadersleben bestehen, welcher nach einer jährlich von den Kirchenvisitatoren zu bestimmenden Taxe mit Gelde bezahlt wird. Die Einkünfte der Kasse werden zu Reparaturen der gedachten Kirchen, zum Neubau derselben und zu verschiedenen andern kirchlichen Zwecken verwandt. Über die Einnahmen und Ausgaben jeder einzelnen Kirche wurde früher eine besondere Rechnung geführt, doch so, dasz die Mittel aller Kirchen gemeinschaftlich verwaltet wurden; durch die Königliche Resolution vom 16ten Juli 1847 aber eine völlige Gemeinschaft der Kirchenmittel angeordnet, so dasz seitdem nur eine Rechnung über das gesammte Kirchenvermögen, sowie über die Einnahmen und Ausgaben sammtlicher Probstei Kirchen geführt Behufs der Auftheilung der Kirchenmittel wurden demnach folgende Beschlüsse gefaszt:
&lt;ol type=&quot;I&quot;&gt;&lt;LI&gt;Die wirkliche Auftheilung des Kirchenvermögens ist erst nach Ablegung der Rechnung für das Jahr 1864 vorzunehmen und sind die Rechnungen der Kirchenjuraten der abgetretenen Kirchspiele für das gedachte Rechnungsjahr bei dem Kirchenkassirer einzuliefern, auch die Einzahlung der danach abzuliefernden Gelder zu beschaffen.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Das am Schlusse des Rechnungsjahres 1864 vorbandene Capital nach Abzug der Capitalschulden ist nebst dem verbliebenen Kassebebalt und den Restanten aufzutheilen. Die Vertheilung geschieht nach der Zahl der Kirchen, wobei bemerkt wird, dasz zur Unterhaltung und zum Ausbau der 8 abgetretenen Kirchen während der Jahre 1847 bis 1863 eine den Betrag der von den abgetretenen Kirchspielen aufgebrachten Zehnten übersteigende Summe verwandt ist.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die nach der Rechnung pro 1864 etwa vorhandenen Restanten in den abgetretenen Kirchspielen werden in der Vergütungssumrne gekurzt.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die bisher an verschiedene Kirchenbediente in den abgetretenen Kirchspielen getretenen Kirchspielen aus der gemeinschaftlichen Kirchenkasse bezahlte Vergütung z. B. an Balgentreter, sowie etwaige andre Ausgaben, die diese Kirchen allein betreffen, werden künftig selbstverständlich aus den eignen Mitteln derselben abzuhalten sein. Gleichfalls ist es eine Selbstfolge, dasz die abgetretenen Kirchspiele künftig nicbt mehr zu den bisher gemeinschaftlichen Ausgaben der Kirchenkasse beizutragen haben.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die früher von dem Kirchspiel Bjert an den Hospitalprediger in Hadersleben prästirte von jahrlich 6 Schipp Roggen und 8 Schipp Gerste, wofür der Geldbetrag bisher aus der gemeinschaftlichen Kirchenkasse an die Hospitalskasse einbezahlt worden, ist, damit das Hospital keine Einbusze erleidet, nach dem Durchschnittspreise der Kirchen-Korntaxe der Haderslebener Probstei für die letzten 5 Jahre zu capitalisiren und der zu 400 % (Mark Courant) dafür sich ergebende Capital Betrag in der auszuzahlenden Summe zu kürzen.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die bisher an den Probst der Probstei Hadersleben aus der Kirchenkasse ausbezahlte Vergütigung fik eine Kornlieferung aus den abgetretenen Kirchspielen Öddis, Bjert und Heils bestehend in 19 Schipp Roggen und 25 Schipp Gerste wird mit Rücksicht darauf, dasz die Funktion des gedachten Probstes in den abgetretenen Kirchspielen aufgehört hat, künftig von diesen Kirchspielen nicht mehr zu leisten sein.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die unter dem Namen von Trabengeldern aus der gemeinschaftlichen Kirchenkasse an die Gelehrten Schule in Hadersleben jahrlich bezahlte Summe, fällt, was diese abgetretener Kirchen betrifft, für die Zukunft weg, und ist von denselben nicht mehr zu entrichten. Ebenfalls wird die Erlegung der Trabengelder an die Gelehrtenschule in Hadersleben aus den von Torning- Lehen an das Königreich Dänemark abgetretenen Districten künftig analoger Weise wegfallen.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die gleichfalls aus der gemeinschaftlichen Kirchenkasse an die Gelehrtenschule in Hadersleben bezahlte Summe fur eine Kornlieferung von 1 Tonne Roggen und 1 Tonne Gerste nebst 6 $. (Mark Courant) an Geld von jedem Kirchspiele wird von den 8 Abgetretenen für ihren Theil künftig nicht mehr zu entrichten sein.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Der Beitrag der abgetretenen 8 Kirchspiele zu dein der Gelehrtenschnle in Hadersleben zu gehörigen Stipendienfond für Studirende ist von diesen Kirchspielen künftig nicht mehr zu erlegen. Der bisherige Beitrag des jetzt an das Königreich Dänemark abgetretenen Kirchspiels Vester-Vedsted zu dem Stipendienfond von 3 fy- (Mark Courant) ist ebenfalls künftig nicht mehr an die gedachte Schule zu enrichten. An den vorhandenen Geldmitteln des Stipendienfonds, soweit dieselben aus Beitragen von den Kirchen der Haderslebener Probstei und Torning-Lehen herrühren, musz sammtlichen vom Amte Hadersleben abgetretenen Theilen ein entsprechender Theil zugesprochen werden und ist dieser Antheil nach Verhältnisz der Einwohnerzahl des Amtes und der Stadt Hadersleben zu ermitteln, wobei die Volkszählung von 1860 zu Grunde zu legen ist. Sollte es sich herausstellen, dasz die abgetretenen Districte noch auf anderweitige Zuschüsse dieses Fonds Anspruch hatten, so würde ihnen auch hiervon ein ensprechender Antheil zuflieszen.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Der fernere Beitrag der abgetretenen 8 Kirchspiele zu dem Schulfond, welcher seine Mittel aus jährlichen Beiträgen aus der Kirchenkasse erhält, fallt weg. Von dem Vermögen dieses Fonds, welches nach der bereits aufgemachten Rechnung für das Jahr 1864 nur 91 Mark Courant und 14 Schillinge betragt, ist den vorgedachten Kirchspielen deren Antheil nach der Kirchenzahl.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Das dem Schullehrerpensionsfond gehörige Capital-Vermögen, welches mit Ausnahme eines den Schulen der Probstei Hadersleben verbleibenden Legates des Küsters Iwersen zu Steppinge, 7,725 (Mark Courant) betragt, ist nebst dem nach der bereits aufgemacbten Rechnung für das Jahr 1864 verbliebenen baaren Kassenbehalte von 1,236 (Mark Courant) nach Verhältnisz der Kirchenzahl aufzutbeilen und den abgetretenen 8 Kirchspielen deren Antheil anzurechnen. Dagegen übernehmen diese vom lsten Januar 1865 an die Pensionirung der Wittwe des Küsters Schmidt in Öddis mit jährlich 60 (Mark Courant), jener des abgegangenen Schullehrers Ravn in Veistrup mit 60 % (Mark Courant) und jener des abgegangenen Schullehrers Arsenholm in Tagkjærhaus mit 60 $. (Mark Courant). In Zukunft hören die Beiträge der abgetretenen Kirchspiele zu dem gedachten Schullehrerpensionsfond auf.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;An dem bei der Kirchenkasse belegten Legat der Pastorin Krahl aus Tyrstrup von 3000 % (Mark Courant), welches zur Anschaffung von Schulbüchern für die Landschulen der Probstei Hadersleben bestimmt ist, haben die Schulen in den abgetretenen 8 Kirchspielen Theil zu nehmen, und ist der denselben zukommende Theil nach Verhältnisz der Kirchenzahl zu berechnen.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Das den einzelnen Kirchen zugehörige, durch Erbschaft oder Gabe erworbene Vermögen, welches nach dem § 20 des Regulativs für die Verwaltung der gemeinschaftlichen Kirchenmittel der Probstei Hadersleben vom 18ten Juli 1853 in die Kirchenrechnung nicht aufgenommen ist, und vorüber die Kirchenjuraten Rechnung ablegen, verbleibt denselben und ist nicht Gegenstand der Theilung.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Alle Ausgaben, die aus der Zeit vor dem 30ten October 1864 herrühren, werden in den Rechnung pro 1864 aufgenommen und gemeinschaftlich getragen; dahin gehören nämentlich die Kosten für die Erbauung einer Orgel in der Tyrstruper Kirche und die Rechnung des Architekten für seine Mühewaltung bei dem Tyrstruper Kirchenbau. Etwaige Arbeiten, die erst nach dem 30ten October 1864 in Angriff genornmen sein möchten, werden als gemeinschaftliche Kosten nicht mehr berechnet, selbst wenn sie früher projectirt gewesen, wohin nämentlich die Planirung des Tyrstruper Kirchhofes gehört.
&lt;/LI&gt;&lt;/OL&gt;
:''G. F. Schöller. von Poppenheim. von Stedingk.'' (L. S.)

====Beilage Nr. 6====
&lt;div style=&quot;text-align:center; font-size:medium&quot;&gt;Actum Hadersleben den 20ten April 1865.&lt;/div&gt;
In Betreff der Theilung der Objecte jener Kirchspiele, welche durch die neue Grenze getrennt werden, wird Folgendes
&lt;OL type=&quot;I&quot;&gt;&lt;LI&gt;In dem durch die neue Grenzlinie getheiltem Kirchspiele Kalvslund verbleibt das Kirchengebäude ohne weitere Abrechnung demjenigen Theile, auf dessen Gebiet dasselbe gelegen ist.

Das in Ländereien, Renten, Feste-Abgaben und Capitalien bestehende Vermögen der Kirche und das Pastorats des Kirchspiels Kalvslund, sowie die vorhandenen Armenhäusser und die dem Armenwesen gehörigen Capitalien, respt. die durch Taxation zu ermittelnden Werthe, werden nach Maszgabe der Contribution und der zur Ausgleichung zwischen Contribution und Hartkorn im Kirchspiel angenommenen Norm unter die Kirchspielstheile getheilt.

Die im Kirchspiel Kalvslund belegenen Schulgebäude und Schulgrundstücke werden, sofern deren Districte durch die neue Grenzlinie getheilt sind, je nachdem die Schule auf dem Königreich Dänemark zugefallenen Theil oder auf dem bei dem Herzogthum Schleswig verbliebenem Theil belegen ist, nach Bestimmung der Stifts-Obrigkeit in Ribe oder das Kirchen-Visitatoriums für Torninglehn entweder verkauft oder geschätzt und wird dem von der Schulcommune abgetrennten Theile entweder vom Verkaufswerth oder vom Taxationswerth der zur Schule gehörigen Grundstücke der nach Maszgabe der Norm fur den Beitrag zu den Realschullasten ihnen gebührende Theile ausgezahlt.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;In Kirchspiel Hygum verbleibt das Kirchengebäude ohne weitere Abrechnung demjenigen Theile, auf dessen Gebiete dasselbe belegen ist. Von dem Kirchenvermögen und dem durch Schätzung zu ermitteln dem Werth der Pastorat Ländereien wird dem durch die neue Grenzlinie vom übrigen Kirchspiel abgetrenntem Gebiete der nach Maszgabe der Volkszahl ihm gehöhrende Theil ausgezahlt. Das Gebäude und die Landereien der zum Kirchspiel gehörigen Fädsted-Kamtrup-Harrebyer Schule werden je nach Bestimmung des Kirchen-Visitatoriums der Probstei Torninglehn entweder verkauft oder geschätzt und wird den durch die neue Grenzlinie vom Schuldistrict abgetrennten Gebieten von der Verkaufs- oder Schätzungssumme der nach Maszgabe der Contribution zu den Realschullasten ihnen gebührende Theil ausgezahlt.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Zum Behufe der Auseinandersetzung zwischen den bisher von Einem Prediger verwälteten durch die neue Grenzlinie von einander getrennten Pastoraten der Kirchspiele Aller und Taps wird das in Aller belegenen Pastorat-Wohnhaus geschätzt und wird dem Kirchspiel Taps der ihm gehöhrende Antheil nach der Schatzungssumrne ausgezahlt.

Das in dem Pastoratgebäude stehende, dem Prediger als zinsfreie Anleihe überlassene, aus einer früheren Vacanzherrührende Capital im Betrage von 4,203 $. (Mark Courant) 12½ S. C., sowie ein bei Andreas Reimers in Hökelbjerg ausstehendes Capital, von welchem das Pastorat die jährlichen Zinsen mit 5 Reichsthaler 70 dänischer R. M. genossen hat, werden zwischen dem Pastorate zu rate zu Aller und Taps nach Maszgabe des Betrages der Prediger zehnten der Kirchspiele getheilt.

Von den Pastorat Ländereien verbleiben die innerhalb der Grenzen des Kirchspiels Aller gelegenen, sowie die in der Dorfschaft Hökelbjerg (Kirchspiel Tyrstrup) belegenen mit Holz bestandenen Landstücke Skoveruphave und Knek dem Aller Pastorat, während dem Tapser Pastorat die im Kirchspiel Taps belegenen Prediger Ländereien sowie das in der Dorfschaft Hökelbjerg (Kirchspiel Tyrstrup) belegene Pastoratland Rödemark zufallt. Die Prediger-Festen im Kirchspiel Aller und in der Dorfschaft Hökelbjerg (Kirchspiel Tyrstrup) sowie die von diesen eingekommenen Capitalien verbleiben dem Aller-Pastorate, während die Prediger-Festen im Kirchspiel Taps, sowie die davon und für die Abtretung von Tapser-Pastoratland an die Chaussee eingekommenen Gelder dem Tapser-Pastorat verbleiben.

Die von den Pastorate Aller und Taps zu leistenden Wittwen Pensionen sind nach Maszgabe des Prediger Zehnten künftig von den einzelnen Pastoraten zu leisten.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die vom Kirchspiel Taps ausscheidende Dorfschaft Skoverup erhält nach Maszgabe der Contribution ihren Antheil an allen, dem Tapser-Pastorate gehörigen Grundstücken, Renten und Capitalien. Das Kirchengebände jedoch und der auf das Kirchspiel Taps fallende Antheil an dem Vermögen der gemeinschäftlichen Kirchenkasse, verbleibt dem Territorium auf welchem die Kirche belegen ist, ohne weitere Abrechnung. Von dem durch Taxation zu ermittelndem Werthe der zur Tapser Schule gehörigen Grundstücke, erhält die Dorfschaft Skoverup ihren Antheil nach Maszgabe der Beitragspflicht zu den Realschullasten. 
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die vom Kirchspiel Frörup ausscheidende Dorfschaft Brænore erhalt ihren Antheil von dem Werthe aller dem Pastorate für Frörup und dem Kirchspiel Frörup gehörigen Grundstücke, Renten und Capitalien nach Abzug der darauf baftenden Schulden, und sind für diese Auseinandersetzung die sammtlichen in Betracht kommenden Grundstücke einer Taxation zu unterlegen.
	Die Theilung des Werthes der Pastorat Gebäude und der dem Kirchspiel Frörup gehörigen Pastorat Landereien, Renten und Capitalien erfolgt nach der lur die Beitragspflicht zu den Kosten des Neubaues der Pastorat Gebäude angenommenen Norm, die Theilung des Werthes der Steppinge und Frörup gemeinschaftlichen Armen Arbeitsanstalt nach der für den Neubau dieser Anstalt angenommenen Contributionsnorm, die Theilung des Werthes des alten Armenhauses nach bonitirten Tonnen, und die Theilung des Werthes der Gebäude und Landereien der Schule nach Maszgabe der Beitragspflicht zu den Realschullasten. Das Kirchengebäude und der auf das Kirchspiel Frörup fallende Antheil an dem Vermögen der gemeinschaftlichen Kirchenkasse verbleibt dem Gebiete auf welchem die Kirche gelegen ist ohne weilere Abrechnung. 
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die Ober-Lerdte Schule nebst dem dazu gehörigen Schullande wird nach Bestimmung des Kirchen Visitatoriums der Probstei Hadersleben entweder geschätzt oder verkauft und wird den in Ödis Bramdrup belegenen von der Schulcommune durch die neue Grenzlinie abgetrennten Theilen entweder vom Taxationswerthe oder vom Verkaufswerthe der zur Schule gehörigen Grundstticke und Gebäude der nach Maszgabe ihrer Beiträge ihnen gehöhrende Theil ausgezahlt. Die im Rückstand gelassenen Beitrage zur Schule sind vorher zu berichtigen. 
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die den Kirchspielen Aller, Taps, Vonsild und Hjerndrup gemeinschaftlich gehörende, im Kirchspiel Taps belegene neu erbaute Armen Arbeitsanstalt verbleibt den Kirchspielen Taps und Vonsild und scheiden die Kirchspiele Aller und Hjerndrup von der Gemeinschaft aus. Die Kirchspiele Taps (excl. Skoverup) und Vonsild übernehmen demgemäsz auch die sämmtlichen auf der Anstalt haftenden Schulden und zahlen an jeden der ausscheidenden Districte den nach der bereits von den 4 Kirchspielen festgesetzten Vertheilungsnorm ihnen gehöhrenden Antheil an den, theils in baarem Gelde und theils in Natural-Prästationen und Lieferungen geleisteten Einschüssen, welche zum Betrage von 2,000 Rd. dänischer Reichsmünze angenommen werden, nach Abzug von 10 % von Betrage der Einsehmse zurück. 
&lt;/LI&gt;&lt;/OL&gt;
:''G. F. Schöller. von Stedingk. von Poppenheim.'' (L. S.)

====Beilage Nr. 7====
&lt;div style=&quot;text-align:center; font-size:medium&quot;&gt;Actum Hadersleben den 17ten April 1865.&lt;/div&gt;
&lt;OL type=&quot;A&quot;&gt;&lt;LI&gt;
In Betreff der Auftheilung des Amts-Repartitionsfonds des Amtes Ribe wird bestimmt:
Nach den bei der Theilung des Amtsrepartitionsfonds des Amtes Hadersleben festgesetzten Grundsätzen ist auch der Amtsrepartitionsfond zwischen dem Amte Ribe und den von demselben abgetrennten, jetzt zum Herzogthum Schleswig gehörigen Districten folgender maszen zu theilen.
&lt;OL&gt;&lt;LI&gt;Der Kassebehalt, welcher sich ultimo März 1864 nach den Rechnungen pro 1863-64 vorfand, ist so zu theilen, dasz den abgetretenen Districten und den zuruckbleibenden Theilen des Amtes ihr verhältniszmäsziger Antheil nach Hartkorn angerechnet und aus der Kasse ausgezahlt wird. 
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Von der Ausschreibung für das Jahr 1864-65 ist den an das Herzogthum Schleswig abgetretenen Theilen von der auf sie pro 1864-65 repartirten Summe für die Zeit vom 1sten Nowember 1864 bis 31sten März 1865 mit 5/i25/12 gleicb aus der Kasse auszuzahlen. 
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Die festen und zufülligen Einnahmen des Amtsrepartitionsfonds pro 1864-65, doch mit Ausnahme des in diese Rechnung übertragenen Kassebehalls aus dem Jahre 1863-64 und der Ausschreibung für das Jahr 1864-65, werden nach Hartkorn vertheilt und den abgetretenen Districten 7/i97/19 des auf diese Weise auf sie fallenden Theils gleich aus der Kasse ausgezahlt, während der Rest dieser Einnahmen dem beim Amte Ribe verbleibenden Theilen anzurechnen ist.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Der Kassebehalt, sowie die Restanten und etwaige Vorschüsse, welche sich dann nach Abhaltung aller budgetmäszigen Ausgäben pro 1864-65 am 1sten April 1865 vorfindet werden nach Hartkorn getheilt, eventuell ein mögliches Deficit in derselben Art gedeckt.
	Die in den abgetretenen Districten verbliebenen Restanten werden in der Vergütungssumme gekürzt und sind jetzt von den schleswigschen Behörden zu erheben.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Der Lohn an die Kirchspiel-Vogte in den abgetretenen Districten ist für das Jahr 1864 und der Beitrag an die Irrenanstalt für die Gemüthskranken aus diesen Districten ist bis zum 1sten April 1865 aus der bisher gemeinschaftlichen Kasse abzuhalten.
&lt;/LI&gt;&lt;/OL&gt;
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Hinsichtlich der Theilung der Heil-Anstalten wird festgesetzt:
Die Krankenhäuser zu Ribe und Varde werden zum Werthe von respt. 2000 Rthlr. und 4000 Rthlr. dänisch Reichsmünze angenommen und erhalten die vom Amte Ribe abgetrennten, dem Herzogthum Schleswig einverbleibten Gebiete den nach Verhältnisz des Hartkorns ihnen gebührenden Antheil an den gedachten Gebäuden in Geld ausgezahlt. 
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Hinsichtlich der Vertheilung des Schulfonds wird festgesetzt: 
Die aus der Loh-Harde-Probstei herrührenden seither aus dem Ribener Amtsschulfond abgehaltene Pensionen an Schullehrer und Schullehrer Wittwen bestehen nach einer vom Königlich dänischen Grenz-Regulirungs Commissär, Herrn Major von Schöller vorgelegten Liste in folgenden Posten fur das Halbjahr vom 1sten Juli 1864 bis 31sten December.
{|border=1 align=&quot;center&quot;
! No.
! Namen des Pensionisten.
! colspan=2 | Pensionen in&lt;BR&gt;dänisch R. M.
|-
|||||| &amp;nbsp;Rd.||&amp;nbsp;ß.
|-
| &amp;nbsp;1.||Fallesen in Medolden|| &amp;nbsp;95|| 91
|-
| &amp;nbsp;2.||Hansens Wittwe in Visby|| &amp;nbsp;33|| 23½
|-
| &amp;nbsp;3.||Jappen auf Föhr|| 120|| 93½
|-
| &amp;nbsp;4.||Keysen in Emmerlev|| &amp;nbsp;73|| &amp;nbsp;3½ 
|-
| &amp;nbsp;5.||Petersens Witwe in Mögeltönder|| &amp;nbsp;24|| 25|
|-
| &amp;nbsp;6.||Rickner auf Föhr|| &amp;nbsp;55||
|-
| &amp;nbsp;7.||Stuck auf Amrum|| &amp;nbsp;91|| 51½
|-
| &amp;nbsp;8.||Thamsens Wittwe in Visby 31 Rd.&lt;BR&gt;Zulage für ein unconfirmirtes Kind 2 Rd. 48 ß.|| &amp;nbsp;33|| 48
|-
| &amp;nbsp;9.||Jacobsen in Toftum|| &amp;nbsp;88|| 77
|-
| 10.||Bunde Degn auf Römö||&amp;nbsp;11|| 24
|-
|||align=&quot;center&quot;|Zusammen|| 627|| 53
|}
Diese Posten sind, soweit diese Pensionen seitber aus communalen Mitteln abgebalten wurden, von der Loh-Harde-Probstei zu übernehmen, welcher dagegen ihre in den im Jahre 1856 errichteten Ribener Amts-Schulfond geleisteten Einschüsse, sowie der ihr gehöhrende Antheil an den etwaigen Überschüssen des Rechnungsjahres 1864-65 ausgezahlt werden. Die Pensionen sind aus dem Ribener Amts-Schulfond bis 31sten December 1864 ausbezahlt und hat hierüber eine Liquidation statt zu finden. Der seither aus der Königlich Dänischen Staatskasse ausgezahlte Beitrag zu diesen Pensionen wird von der Herzoglich Schleswigschen Staatskasse übernommen. 
&lt;/LI&gt;&lt;/OL&gt;
:''G. F. Schöller. von Stedingk. von Poppenheim.'' (L. S.)

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>fnkwvwu2efz6e3luys42ugswrn1gbiz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Freden i Wien (1864) Finanskommission</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3624</id>
    <revision>
      <id>431098</id>
      <parentid>8348</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:16:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431098</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="24546" sha1="4wjxmskdz7cqq1x3l3qmse80kxn2g3s" xml:space="preserve">{{wikipedia|Freden i Wien (1864)}}
===Den internationale finanskommission===
{{header
| forrige=[[Freden i Wien (1864) Haderslev#Bilag fra grænsereguleringskommissionen|&lt;&lt; Bilag fra grænsereguleringskommissionen]]
| næste=[[Freden i Wien (1864) Gasteineroverenskomsten#Gasteineroverenskomsten|Gasteineroverenskomsten &gt;&gt;]]
| titel=[[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien (1864)]]
| afsnit='''''Den internationale finanskommission'''''
| noforfatter= 
}}
====Slutningsprotokol optaget d. 17. apr. 1866 af den i henhold til artiklerne XIV, XV og XVI i fredstraktaten af 30. okt. 1864 sammentrådte internationale finanskommission====
Undertegnede medlemmer af den internationale commission, som det er overdraget at tilvejebringe en endelig ordning af det i artiklerne XIV, XV og XVI i fredstraktaten af 30te oktober 1864 omhandlede finansielle mellemværende imellem kongeriget Danmark på den ene side og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg på den anden side, nemlig:
:på den kongelig danske regerings vegne, herr etatsråd, dr. med. Carl Emil Fenger og herr etatsråd, departementsdirekteur Julius Thorvaldsen Schovelin;
:på den kejserlig kongelig Østerrigske regerings vegne: herr ministerialråd Eduard von Lakenbacher; 
:på den kongelig preussiske regerings vegne: herr heheime-over-finansråd Johan Gustav Rudolph Meinecke
have udført det dem overdragne hverv ved at vedtage følgende bestemmelser og anordninger, og i henhold til den dem af deres resp. høje regeringer meddelte specielle bemyndigelse udfærdiget nærværende slutningsprotokol. 

====Angående udleveringen af de i artikel XIV af fredstraktaten omhandlede fonds etc.====
=====Artikel 1.=====
Den danske Regering har i Overensstemmelse med Fredstraktatens Artikel XIV udleveret til Hertugdømmernes Regering af Kautioner, Deposita, Legater og andre Fonds de i de vedlagte Fortegnelser (Bilag 1, 2 og 3) anførte Dokumenter, Værdipapirer og Pengebeløb, som de i Afskrift vedlagte Kommissions forhandlinger af 1ste September f. A., 2den December f. A. og 27de Marts d. A. nærmere udvise.

Forsåvidt en sådan Udlevering ikke har fundet Sted, enten fordi et Forlangende derom ikke er blevet stillet eller fordi dets Opfyldelse er bleven nægtet, forbeholdes det de vedkommende Private, Kommuner, offentlige Institutioner og Korporationer at forfølge deres Retskrav. 

Samtlige den almindelige Brandkasse for Kjøbstæderne i Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen, Pensionsfonden for det slesvig-holstenske Brandforsikringskontors Personale, Pensionsfonden for afskedigede Branddirektører og Fængselsbygningsfonden tilhørende Effekter ere rigtig og fuldstændig udleverede, og der kan med Hensyn til dem ikke stilles yderligere Fordringer af Hertugdømmernes Regering til den danske Regering. 

=====Artikel 2.=====
For Udleveringen af de hos den danske Regering deponerede Embedskautioner ere følgende Regler blevne fastsatte:

:&quot;Kautionerne for de Embedsmænd, der ere forblevne i Hertugdømmernes Tjeneste, udleveres ufortøvet til Hertugdømmernes Regering. Såfremt imidlertid Kautionerne ere blevne stillede af en Anden end Embedsmanden selv, udfordres hertil Eiermandens Samtykke. Hertugdømmernes Regering udfærdiger Depositbeviser, som udleveres til de Personer, der have stillet Kautionerne, imod Tilbagelevering af de af den danske Regering i sin Tid udfærdigede Depositbeviser; disse blive af Hertugdømmernes Regering tilstillede den danske Regering. Kautionerne for de Embedsmænd, der ere blevne afskedigede fra deres Embede i Hertugdømmerne, udleveres ikke til Hertugdømmernes Regering, men direkte til de Personer, der have stillet Cautionerne. Dette skeer ufortøvet, medmindre den danske Regering og Hertugdømmernes Regering blive enige om, at en eller anden af disse Kautioner helt eller delvis skal holdes tilbage til Dækning af mulige Defekter.&quot;

Disse Regler ville ligeledes komme til Anvendelse ved Udleveringen af de endnu tilbagestående Kautioner. 

De af Sukkerraffinadeur Charles de Yoss &amp; Comp. i Itzehoe for tilstået Toldkredit deponerede Kautionseffekter udleveres ufortøvet til Hertugdømmernes Regering, som derimod skal afgive til den danske Regering 63 %, Tredsindstyve og Tre Procent af det Beløb, som indkommer ved Forfølgelsen af den pågældende Fordring i Anledning af Toldrestancen. 

De Renter af Kautionerne, der ere betalte eller fremdeles endnu ville blive betalte af Hertugdømmernes Kasser, på de af den danske Regering udstedte Gældsforskrivninger, ville af den danske Regering blive tagne i Afregning ved den Liqvidation, som skal foretages i Henhold til Fredstraktatens Artikel X. 

I de Tilfælde, i hvilke Kautionen er bleven indbetalt i rede Penge, vil Beløbet ved den pågældende Gældsforskrivnings Indløsning blive tilbagebetalt kontant, og hvor dette udtrykkelig er betinget, i Speciesdalere. 

=====Artikel 3.=====
Forsåvidt der blandt de hidtil deponerede Obligationer findes sådanne, som af den danske Finantsbestyrelse ere indkaldte til Ombytning, skulle deres Eiere hverken med Hensyn til den senere Ombytning eller med Hensyn til Rentebetalingen komme til at lide Tab ved forsømt Indsendelse af Obligationerne til Finantsministeriet. 

Flere af de hidtil deponerede Værdipapirer ere forsynede med Påtegning om, at der ikke kan disponeres over dem uden Samtykke af de pågældende danske Ministerier eller af andre Autoriteter. Det forbeholdte Samtykke vil herefter være at meddele af Hertugdømmernes Regering i alle de Tilfælde, hvor den ifølge Fredstraktaten er trådt i Stedet for de danske Ministerier eller Autoriteter. Det danske Statsgældskontor vil nøie påsee dette ved alle forefaldende Noteringer, Ombytninger og Uddragninger af Indskrivningsbøgerne og vedkommende Autoriteter i Hertugdømmerne ville forsyne de omhandlede Obligationer med Påtegning om, at der til Disposition over samme for Fremtiden udfordres deres Samtykke i stedet for det tidligere fornødne Samtykke af vedkommende danske Autoriteter. En Undtagelse fra denne Fremgangsmåde finder imidlertid Sted med Hensyn til Indskrivningsbeviserne; disse kunne kun af det danske Finantsministerium forsynes med Påtegninger; men når Hertugdømmernes Regering ved Indskrivningsbevisernes Indsendelse til Finantsministeriet opgive, hvad der for Fremtiden skal gælde om Overtilsynet eller Overbestyrelsen, vil en Bemærkning herom blive optaget såvel i Indskrivningsbøgerne som på Indskrivningsbeviserne. 

=====Artikel 4.=====
Den af de forhenværende Ministerier for Hertugdømmet Slesvig og for Hertugdømmerne Holsteen og Lauenborg bestyrede Halvdel af det Schütz-Grønlandske Legat for trængende Embedsmænds Enker og Børn vil af den danske Regering ufortøvet blive udleveret til Hertugdømmernes Regering. 

Med Hensyn til det Stistrupske Legat til Biblers Uddeling skal den danske Regering være forpligtet til at tilstille Hertugdømmet Slesvigs Regering hvert Års 1ste Juni en Syvendedeel af de for Legatets Regning indkjøbte Bibler og andre Bøger til Uddeling i de dansktalende Distrikter i Hertugdømmet 

På Hertugdømmernes Vegne opgives herved Fordringen på Udbetaling af Kapitalværdien af de i vedlagte Fortegnelse 4 nævnte Renter til Kirker og Skoler p. p. imod Indrømmelsen af en Affindelssum af 60,000 Rd., Tredsindstyve Tusinde Rigsdaler, som kommer til Afdrag på den Danmark fra Hertugdømmerne ifølge Artikel 11 tilkommende Aversionalsum. 

=====Artikel 5.=====
På de den 2den December d. A. udleverede, de slesvigske og holsteenske Lodspensionskasser tilhørende Fonds og på Hertugdømmernes Andele af det Schütz-Grønlandske Fond hvile de i de vedlagte Fortegnelser (Bilag 5 og 6) anførte Pensioner og Understøttelser, der fremdeles ville være at afholde af samme. 

=====Artikel 6.=====
På Pensionsfonden for det forhenværende slesvig-holsteenske Brandforsikkrings-Kontors Personale og for afskedigede Branddirektører hvile de i den vedlagte Fortegnelse 7 angivne Pensioner, som Hertugdømmernes Regering vil foranstalte udbetalte fra den Iste April 1866 at regne. 

Huuseierne i den tidligere til Hertugdømmet Slesvig, nu til Kongeriget Danmark hørende Kjøbstad Ærøeskjøbing have Andeel i Kjøbstædernes Brandkassefond i samme Forhold, hvori deres Bygningers Brandforsikkringssum ståer til Brandforsikkringssummerne af samtlige de Bygninger, som tilhøre de øvrige Interessenter i Hertugdømmerne Slesvig og Holsteens Kjøbstæders Brandkasse. De have fremdeles Krav på af denne Brandkasse at erholde den reglementerede Godtgjørelse for de inden den 30te Oktober 1863 på deres Bygninger indtrufne Brandskader. Derimod ere de forpligtede til at udredede for Tiden fra Iste Juli 1863 indtil ult. Juni 1864 udskrevne Brandkassebidrag med en fjerdedel Procent af deres Bygningers Generalbrandforsikkringssum og Brandkassebidragene for Tiden fra Iste Juli til 31te Oktober 1864 med det Beløb, som nærmere vil blive fastsat. De vedkommende Autoriteter i Kongeriget og Hertugdømmerne ville komme overeens om Størrelsen af disse Beløb og foranledige, at den fremkommende Saldo derefter ufortøvet afgjøres ved kontant Betaling. Fra den 30te Oktober 1864 træder Byen Ærøeskjøbing ud enhver Forbindelse med Kjøbstædernes Brandkasse i Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen. De forhen til Hertugdømmet Slesvig hørende, ved Fredstraktaten i Kongeriget Danmark indlemmede Landdistrikter træde fra 30te September 1864 af at regne ud af det Fællesskab, som med Hensyn til Immobiliar-Brandforsikkringsvæsenet indtil da har fundet Sted imellem dem og de øvrige Landdistrikter i Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen. Indtil dette Tidspunkt have de at udrede de i Overeensstemmelse med Anordningerne fastsatte Bidrag til de slesvigske og holsteenske Landdistrikters Brandforsikkringsvæsen, hvorimod der tilkommer dem den reglementerede Godtgjørelse for indtrufne Brandskader. Om den nærmere Fastsættelse heraf ville de pågældende Autoriteter i Kongeriget og Hertugdømmerne komme overeens. 

=====Artikel 7.=====
Det til Amortisation af de holsteenske Kasseanvisninger bestemte Depositum udgjør 308,276 Rd. 53 ¾ sk., Tre Hundrede og Otte Tusinde, To Hundrede Halvfjerdsindstye og Sex Rigsdaler, tre og halvtredsindstyve og tre fjerdedel Skilling, og er indbefattet i de Kassebeholdninger, hidrørende fra Hertugdømmernes særlige Indtægter, som befandtes i de offentlige Kasser på den Tid, Forbundsexecutionen og Besættelsen af disse Lande foregik. Totalbeløbet af disse Kassebeholdninger med Tillæg af Kasseanviisnings-Amortisationsfonden og efter Fradrag af de Hertugdømmernes Specialforvaltning påhvilende Udgifter, er i rund Sum fastsat til en Million Rigsdaler. 

====Angående fordelingen af pensionsbyrden og udgifterne til pensioneringen af de militære underklasser====
=====Artikel 8.=====
Af Kongerigets og Hertugdømmernes tidligere særlige Pensioner udredes fremdeles de i den vedlagte Fortegnelse A (Bilag 8) anførte Pensioner til et årligt Beløb af 164,346 Rd. 69 sk., Eet Hundrede, Tredsindstyve og Fire Tusinde, Tre Hundrede, Fyrgetyve og Sex Rigsdaler, ni og tresindstyve Skilling, af Kongeriget, og de i den vedlagte Fortegnelse C (Bilag 9) anførte Pensioner til et årligt Beløb af 56,467 Rd. 84 sk., Halvtredsindstyve og Sex Tusinde, Fire Hundrede, Tresindstyve og Syv Rigsdaler, fire og firsindstyve Skilling, af Hertugdømmerne. 

Af de øvrige Pensioner overtages de i den vedlagte Fortegnelse B (Bilag 10) anførte Pensioner til et årligt Beløb af 1,471,968 Rd. 31 sk., Een Million, Fire Hundrede, Halvfjerdsindstyve og fjerdsindstyve og Eet Tusinde, Ni Hundrede Tredsindstyve og Otte Rigsdaler, een og tredive Skilling, af Kongeriget, og de i den vedlagte Fortegnelse D (Bilag 11) anførte Pensioner til et årligt Beløb af 208,962 Rd. 46 $, To Hundrede og Otte Tusinde, Ni Hundrede Tredsindstyve og To Rigsdaler, sex og fyrgetyve Skilling af Hertugdømmerne til Udredelse fra den Iste April 1865 at regne. 

=====Artikel 9.=====
Af Pensionerne til Personer af de militaire Underklasser overtage Hertugdømmerne fra Iste April 1865 de i den vedlagte Fortegnelse (Bilag 12) anførte Pensioner til Beløb 28,467 Rd. 13 sk., Tyve og Otte Tusinde, Fire Hundrede Tredsindstyve og Syv Rigsdaler, tretten Skilling; alle øvrige Pensioner til de militaire Underklasser betales af Kongeriget. 

Christians-Pleiehuus i Eckernførde tilfalder Hertugdømmernes Regering; de øvrige Aktiver ved de til Forsørgelse af de militaire Underklasser bestemte Fonds vedblive at tilhøre Kongeriget. 

=====Artikel 10.=====
De eventuelle Pensioner til pensionerede Embedsmænds Efterladte afholdes af det Land, som har overtaget Mændenes Pensioner. 

=====Artikel 11.=====
For den i Forhold til Kongerigets Folkemængde for store Byrde af årlige Pensionsudbetalinger, som det ved Artiklerne 8, 9 og 10 har overtaget, erholder det af Hertugdømmerne udbetalt en Aversionalsum af 4,800,000 Rd., Fire Millioner Otte Hundrede Tusinde Rigsdaler. Herved bortfalde tillige alle gjensidige Fordringer på Godtgjørelse for Afholdelsen af Pensionsudgifter før den Iste April 1865.
:{|border=1
|I denne aversionalsum af||4.800.000||Rd.
|-
|colspan=3 align=center|''bringes forud til afdrag'':
|-
|1. det i artikel 7 fastsatte beløb af hertugdømmernes kassebeholdninger med 1.000.000 Rd.&lt;br&gt;2. den i artikel 4 nævnte godtgørelse af 60.000 Rd||1.060.000|| 
|-
|Restbeløbet||3.740.000||Rd.
|-
|colspan=3 align=center|''forrentes fra 1. april 1865 at regne med 4 % og afbetales på følgende måde'':
|-
|Renterne fra 1. april 1865 til 31. marts 1866 udgør||  140.600|| 
|-
| ||3.889.600||Rd.
|-
|Senest 6 uger efter nærværene slutningsprotokols underksrift afdrages||1.500.000|| 
|-
| ||2.389.600||Rd.
|-
|colspan=3 align=center|''og desuden renterne af 1.500.000 Rd. til 4% fra 1. april 1866 indtil betaling sker''.
|-
|Renterne fra 1. april 1866 til 31. marts 1867||   95.584|| 
|-
| ||2.485.184||Rd.
|-
|Den 1. april 1867 afdrages||  500.000|| 
|-
| ||1.985.184||Rd.
|-
|Renterne fra 1. april 1867 til 30. sep. 1867||    39.704|| 
|-
| ||2.024.888||Rd.
|-
|Den 1. okt. 1867 afdrages||  500.000|| 
|-
| ||1.524.888||Rd.
|-
|Renterne fra 1. okt. 1867 til 31. marts 1868||    30.497|| 
|-
| ||1.555.385||Rd.
|}
Betalingen af de fornævnte Beløb skeer ved Finantshovedkassen i Kjøbenhavn.

=====Artikel 12.=====
De i andet Stykke af Artikel 8 og i Artikel 9 omhandlede Pensioner kunne inddrages eller nedsættes i Overensstemmelse med Bestemmelserne respective i Pensionsloven af 24de Februar 1858 og Loven af 9de April 1851, uden at det ene Land derved erholder nogen Fordring på Godtgjørelse af det andet Land. Dog skal Samtykke af den Regering, som udreder Pensionen, ikke være nødvendigt for at Pensionister af den nævnte Kategori, hvis Pensioner afholdes af Kongeriget, modtage Ansættelse i Hertugdømmerne og omvendt.

I Tilfælde af sådan Gjenansættelse bliver den fastsatte- Pension fremdeles at udbetale, og det vil komme til at beroe på Overeenskomst imellem Pensionisten og den Regering, som ansætter ham, hvorvidt Pensionen skal medregnes ved Fastsættelsen af den nye Embedsindtægt eller på anden Måde komme i Betragtning ved Betingelserne for hans Ansættelse.

=====Artikel 13.=====
Hertugdømmernes Regjering vil lade udbetale for den danske Regerings Regning de Kongeriget ifølge det Foranstående påhvilende Pensioner til Personer, der tage Bopæl i Hertugdømmerne, ved Hovedkassen og Amtstuerne i Hertugdømmerne, når den danske Regering derom fremsætter Begjæring. Ligeledes vil den danske Regering, når Hertugdømmernes Regering derom fremsætter Begjæring, for denne Regjeriugs Regning udbetale de ifølge det Foranstående Hertugdømmerne påhvilende Pensioner til Personer, der tage Bopæl i Kongeriget, ved Finantshovedkassen og Amtstuerne i Kongeriget. Over de udbetalte Summer bliver inden 14 Dage efter hvert Qvartals Slutning en Fortegnelse at tilstille de respective Regeringer, og den Regering, som herefter bliver den anden et Beløb skyldig, vil inden Udløbet af de næste 4 Uger tilstille den anden Beløbet. Eventuelle Berigtigelser afgjøres ved Liqvidationen for det næste Qvartal. 

====Angående apanagerne, Den almindelige Enkekasse, Livrente- og forsørgelsesanstalten af 1842, samt Livsforsikkringsanstalten i København====
=====Artikel 14.=====
De i Fredstraktatens Artikel XVI nævnte fyrstelige Personer oppebære følgende Apanager: 
:{| border=1
|Hendes majestæt enkedronning Caroline Amalie||120.000||Rd.
|-
|Hendes kongelige højhed arveprinsesse Caroline|| 42.000
|-
|Hendes kongelige højhed hertuginde Wilhelmine Marie af Glücksborg|| 54.000
|-
|Hendes højhed hertuginde Caroline Charlotte Marianne af Mecklenborg-Strelitz|| 16.000
|-
|Hendes højhed enkehertuginde Louise Caroline af Glücksborg||  5.060
|}
Af disse Apanager udredes 63%, Tredsindstyve og Tre Procent af Kongeriget og 37% , Tredive og Syv Procent af Hertugdømmerne fra den 30te Oktober 1864 at regne. For de Apanager, som ere udredede for Tidsrummet indtil den 30te Oktober 1864 have hverken Hertugdømmerne at tilsvare Kongeriget eller Kongeriget Hertugdømmerne nogen Godtgjørelse.

Ligeledes udreder Kongeriget 63%, Tredsindstyve og Tre Procent og Hertugdømmerne 37%, Tredive og Syv Procent af det Statstilskud, som udfordres til Dækning af den almindelige Enkekasses årlige Underbalance. 

=====Artikel 15.=====
Apanager og Enkekassepensioner til Personer, eom ere bosatte i Hertugdømmerne, ville, når den danske Regering begjærer det, blive udbetalte af Hertugdømmernes Regering ved Hovedkassen og Amtstuerne i Hertugdømmerne. 

En Fortegnelse over de således betalte Beløb bliver inden 14 Dage efter hvert Qvartals Udløb af Hertugdømmernes Regering at tilstille den danske Regering, som inden Udløbet af de næste 14 Dage har at meddele Hertugdømmernes Regeringen Fortegnelse over de Apanager og Enkekassetilskud, som ere udbetalte af den danske Regering i Qvartalets Løb. Derhos meddeler den sidstnævnte Regering en Fordeling af den hele af begge Regeringer udgivne Sum efter Forholdstallet 63:37 og en Opgjørelse af, hvormeget derefter den ene Regering er bleven den anden skyldig. Dette Beløb bliver at udbetale inden Udløbet af de derefter følgende 14 Dage, forsåvidt den danske Regering har et Beløb tilgode, ved Finantshovedkassen i Kjøbenhavn, og forsåvidt Hertugdømmernes Regering har et Beløb tilgode, ved sammes Hovedkasse. Eventuelle Berigtigelser afgjøres ved Liqvidationen for det næste Qvartal.

Den danske Regering tilstiller inden Udløbet af 2 Måneder, efter at denne Protokol er undertegnet, Hertugdømmernes Regering en Meddelelse om, hvilke Beløb den danske Statskasse indtil Udgangen af Finantsåret 1865-66 har måttet tilskyde for at dække Enkekassens Underbalance. Ligeledes meddeler den, hvilket Beløb den efter 30te Oktober 1864 har udbetalt af de ovenfor nævnte Apanager. Inden samme Frist tilstiller Hertugdømmernes Regering den danske Regering en Meddelelse om, hvilke Beløb den har udbetalt for Enkekassens Regning uden at disse endnu ere salderede, og hvilket Beløb den efter den te Oktober 1864 har udbetalt af de ovenfor nævnte Apanager. Den danske Regering opgjør derpå efter Forholdstallet 63:37, hvormeget den ene Regering er den anden skyldig, og dette Beløb bliver at betale inden Udløbet af de derefter følgende 14 Dage, forsåvidt den danske Regering har et Beløb tilgode, ved Finantshovedkassen i Kjøbenhavn, og forsåvidt Hertugdømmernes Regering har et Beløb tilgode, ved sammes Hovedkasse. 

=====Artikel 16.=====
Med Hensyn til Forholdet imellem Livsforsikkringsanstalten i Kjøbenhavn samt Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842 og Interessenterne i Hertugdømmerne bestemmes: 
&lt;OL type=&quot;a&quot;&gt;&lt;LI&gt;Udbetalinger fra Livsforsikkringsanstalten finde kun Sted i Kjøbenhavn; Indbetalinger dertil kunne skee til de af Direktionen ansatte Agenter, sålænge sådanne findes. 
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Livrente- og Forsørgelsesanstaltens Udbetalinger til Interessenterne i Hertugdømmerne besørges af Hovedkassen og Amtstuerne i Hertugdømmerne efter Anvisninger, som den danske Regering tilstiller Hertugdømmernes Regering senest 8 Dage, førend Udbetalingerne skulle finde Sted. Hertugdømmernes Regering tilstiller inden 14 Dage efter hvert Qvartals Udløb den danske Regering en Fortegnelse over de for Livrente- og Forsørgelsesanstaltens Regning i Qvartalets Løb afholdte Udgifter, som derpå bringes til Afdrag i det Beløb, som Hertugdømmernes Regering har at tilsvare som Bidrag til de i samme Qvartal udbetalte Enkekassetilskud. 
	Indbetalingerne til Livrente- og Forsørgelsesanstalten måe i Almindelighed gjøres direkte til Anstaltens Kasse; for de af Anstalten udstedte Policers Vedkommende, med Hensyn til hvilke Hertugdømmernes Regering afgiver den Erklæring, at den vil indeståe for Præmiernes Betaling i rette Tid, har Anstalten at betragte Præmierne som betalte til Forfaldstiden. De i hvert Qvartal forfaldne Præmier blive af Hertugdømmernes Regering at indbetale til den danske Regering samtidig med Hertugdømmernes Bidrag til de i samme Qvartal udbetalte Enkekassetilskud. 
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Dersom Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842 eller Livsforsikkringsanstalten i Kjøbenhavn nogensinde skulde blive ude af Stand til at opfylde deres planmæssige Forpligtelser imod de Interessenter i Hertugdømmerne, der forinden den 30te Oktober 1864 ere indtrådte i Anstalterne, vil det påhvile Kongeriget Danmarks Statskasse, som Anstalternes Garant, at tilskyde det Manglende. 
&lt;/LI&gt;&lt;/OL&gt;

=====Artikel 17=====
De Betalinger, som ifølge denne Overenskomst skulle udredes af Kongeriget til Hertugdømmerne eller omvendt, skee i dansk Rigsmønt eller i Hamborger Banco, 2 Rigsdaler dansk lig 3 Mark Banco. 

Dets til Bekræftelse vore egenhændige Underskrifter og hostrykte Segl. 

Kjøbenhavn, den 17de April 1866.
:(undert.) ''Fenger'' (L. S.)
:(undert.) ''Schovelin'' (L. S.)
:(undert.) ''Lakenbacher'' (L. S.)
:(undert.) ''Meinecke'' (L. S.) 

====Bemyndigelser====
=====&lt;div style=&quot;text-align:right&quot;&gt;Berlin, den 6ten April 1866&lt;/div&gt;=====
Euere Hochwohlgeboren ermächtige ich hiermit, das Schluss- Protokoll der internationalen Finantz-Commission, dessen Entwurf in der Sitzung vom 29sten März d. J. vereinbart wurde und mit dessen Inhalt und Wortlaut ich einverstanden bin, Narnens der Königlichen Regierung endgiltig und mit der Wirkung zu unteszeichnen, dass durch die vollzogene Unterschrift der betheiligten Commissare die in diesem Protokolle entbaltenen Verbindlichkeiten und Festsetzungen gegenseitig in Kraft treten. 

Der Königlich Preussische Minister der auswärtigen Angelenheiten. 
:(undert.) ''v. Bismarck.''


An den Königlichen Geheimen Ober-Finanzrath Herrn Meinecke 

Hochwohlgeboren 

Kopenhagen.

----
=====&lt;div style=&quot;text-align:right&quot;&gt;Wien, am 10ten April 1866&lt;/div&gt;=====
Wohlgeborner Herr! 

Euer Wohlgeboren werden hiermit ermächtigt, das Schlussprotocoll der internationalen Finanzcommission, dessen Entwurf in der Sitzung vom 29sten Marz d. J. vereinbart wurde, und dessen Inhalt und Wortlaut die Kais. Kön. österreichische Regierung genehmigt hat, Namens derselben endgültig und mit der Wirkung zu unterzeichnen, dass durch die vollzogene Unterschrift der betheiligten Commissäre die in diesem Protocoll enthaltenen Verbindlichkeiten und Festsetzungen gegenseitig in Kraft treten. 

Empfangen Dieselben die Versicherung meiner vollkommenen Hochachtung. 
:(undert.) ''Mensdorff. ''


Sr. des Herrn Ritters von Lackenbacher

Wohlgeboren 

Copenhagen.

----
=====&lt;div style=&quot;text-align:right&quot;&gt;København, 14de April 1866&lt;/div&gt;=====
Herved bemyndiger jeg Dem til at undertegne den internationale Finantskommissions Slutningsprotokol, hvortil Udkastet er blevet vedtaget i Mødet den 29de Marts d. A. og mod hvis Indhold og Ordlyd jeg Intet har at erindre, på den Kongelig Danske Regerings Vegne endelig og med den Virkning, at ved samtlige Kommissairers Underskrift træde de i denne Protokol indeholdte Forpligtelser og Bestemmelser gjensidig i Kraft. 

Udenrigsministeriet, Kjøbenhavn den 14de April 1866.
:(undert.) ''C. E. Juel-Vind-Frijs.''


Til
De Herrer
:Etatsråd, Dr. med. Fenger, Commandeur af Danebrogen og Danebrogsmand, 
:og Etatsråd, Departementsdirecteur Schovelin, Ridder af Danebrogen og Danebrogsmand, 
som den Kongelig Danske Regerings Kommissairer ved den internationale Finantskommission.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4wjxmskdz7cqq1x3l3qmse80kxn2g3s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Freden i Wien (1864) Gasteineroverenskomsten</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3625</id>
    <revision>
      <id>431100</id>
      <parentid>8399</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431100</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="12088" sha1="in378yf7h8nutczuw95cjpcsdfccq50" xml:space="preserve">{{Oversæt}}
{{wikipedia|Freden i Wien (1864)}}
===Gasteineroverenskomsten===
{{header
| forrige=[[Freden i Wien (1864) Finanskommission#Den internationale finanskommission|&lt;&lt; Den internationale finanskommission]]
| næste=[[Freden i Wien (1864) Prag 1866#Pragerfreden|Pragerfreden 1866&gt;&gt;]]
| titel=[[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien (1864)]]
| afsnit='''''Gasteiner-overenskomsten 14. aug. 1865'''''
| noforfatter= 
}}
====Gasteineroverenskomsten, 14. aug. 1865====
{{wikipedia|de:Gasteiner Konvention|Gasteiner Konvention (på tysk)}}
Ihre Majestäten der König von Preussen und der Kaiser von Österreich haben sich überzeugt, dass das bisher bestandene Condominium in den von Dänemark durch den Friedensvertrag vom 30. October 1864 abgetretenen Ländern zu Unzukommlichkeiten führt, welcbe gleichzeitig das gute Einvernehmen zwischen Ihren Regierungen und die Interessen der Herzogthümer gefährden. Ihre Majestäten sind deshalb zu dem Entschlusse gelangt, die Ihnen aus dem Artikel 111 des erwähnten Tractates zufliessenden Rechte fortan nicht mehr gemeinsam auszuüben, sondern bis auf weitere Vereinbarung die Ausübung derselben geographisch zu theilen.

Zu diesem Zwecke haben: 
:Seine Majestät der König von Preussen Allerhöchst Ihren Präsidenten des Staats-Ministeriums und Minister der auswartigen Angelegenheiten Otto von Bismarck-Schönhausen, Ritter des Schwarzen Adler-Ordens; Groskreuz des St. Stephans-Ordens u. s. w. 

:Seine Majestät der Kaiser von Österreich Allerhochst Ihren wirklichen Kammerer, ausserordentlichen Gesandten und bevolltnächtigtigten Minister am Königlieh Bayerischen Hofe Gustav Grafen von Blome, Ehrenritter des souverainen Johanniter-Ordens u. s. w. 
zu Ihren Bevollmachtigten ernannt, welche nach Auswechslung ihrer in gehöriger Form befundenen Volhnachten über die nachfolgenden Artikel übereingekommen sind.

=====Artikel 1.=====
Die Ausübung der von den hoben vertragschliessenden Theilen durch den Art. 111 des Wiener Friedenstractates vom tractatesvom 30. October 1864 gemeinsam erworbenen Rechte, wird unbeschadet der Fortdauer dieser Rechte beider Mächte an der Gesammtheit beider Herzogthümer, in Bezug auf das Herzogthum Schleswig auf Seine Majestät der König von Preussen, in Bezug auf das Herzogthum Holstein auf Seine Majestät den Kaiser von Österreich übergehen.

=====Artikel 2.=====
Die hohen Contrahenten wollen am Bunde die Herstellung einer Deutschen Flotte in Antrag bringen, und für dieselbe den Kieler Hafen als Bundeshafen bestimmen. Bis zur Ausführung der desfallsigen Bundesbeschlüsse benutzen die Kriegsschiffe beider Mächte diesen Hafen, und wird das Commando und die Polizei über denselben von Preussen ausgeübt. Preussen ist berechtigt, sowohl zur Vertheidigung der Einfahrt Friedrichsort gegenuber die nothigen Befestigungen anzulegen, als auch auf dem Holsteinischen Ufer der Bucht die dem Zwecke des Kriegshafens entsprechenden Marine-Etablissements einzurichten. Diese Befestigungen und Etablissements stehen gleicbfalls unter Preussischem Commando, und die zu ihrer Besatzung und Bewachung erforderlichen Preussischen Marinetruppen konnen in Kiel und Umgegend einquartirt werden. 

=====Artikel 3.=====
Die hohen contrahirenden Theile werden in Frankfurt beantragen, Rendsburg zur Deutschen Bundesfestung zu erheben.

Bis zur bundesgemassen Regelung der Bezatzungsverhältnisse dieser Festung wird deren Garnison aus Königlich Preussischen und Kaiserlich Österreichischen Truppen bestehen, mit jährlich am 1. Juli alternirenden Commando.

=====Artikel 4.=====
Während der Dauer der durch Art. 1 der gegenwartigen Übereinkunft verabredeten Theilung wird die Königlich Preussische Regierung zwei Militar-Strassen durch Holstein, die eine von Lübeck auf Kiel, die andere von Hamburg auf Rendsburg, behalten.

Die näheren Bestimmungen über die Etappenplätze der Truppen, so wie über den Transport und Unterhalt der Truppenwerden ehestens dureheine besondere Convention geregelt werden. Bis dies geschehen, gelten die für die Preussischen Etappenstrassen durch Hannover bestehenden Bestimmungen.

=====Artikel 5.=====
Die Königlich Preussische Regierung behält die Verfügung über einen Telegraphendraht zur Verbindung mit Kiel und Rendsburg, und das Recht, Preussische Postwagen mit ihren eigenen Beamten auf beiden Linien durch das Herzogthum Holstein gehen zu lassen.

Insoweit der Bau einer directen Eisenbahn von Lübeck über Kiel zur Schleswigschen Grenze noch nicht gesichert ist, wird die Concession dazu auf Verlangen Preussens für das Holsteinische Gebiet unter den üblichen Bedingungen ertheilt werden, ohne das ein Anspruch auf Hoheitsrechte in Betreff der Bahn von Preussen gemacht werden wird.

=====Artikel 6.=====
Es ist die übereinstimmende Absicht der hohen Contrahenten, dass die Herzogthümer dem Zollvereine beitreten werden. Bis zum Eintritt in den Zollverein, respective bis zu anderwertiger Verabredung, besteht das bisherige, beide Herzogthümer umfassende Zollsystem unter gleicher Theilung der Reveuiien desselben fort. In dem Falle, dass es der Königlich Preussischen Regierung angemessen erscheint, noch während der Dauer der im Art. 1 der gegenwärtigen Übereinkunft verabredeten Theilung Unterhandlungen Behufs des Beitritts der Herzogthümer zum Zollvereine zu eröffnen, ist Se. Majestät der Kaiser von Österreich bereit, einen Vertreter des Herzogthums Holstein zur Theilnahme an solchen Verhandlungen zu bevollmächtigen.

=====Artikel 7.=====
Preussen ist berechtigt, den anzulegenden Nord-Ostsee-Canal, je nach dem Ergebniss der von der Königlichen Regierung eingeleiteten technischen Ermittelungen, durch das Holsteinische Gebiet zu führen. In so weit dies der Fall sein wird, soli Preussen das Recht zustehen, die Richtung und die Dimensionen des Canals zu bestimmen, die zur Anlage erforderlichen Grundstücke im Wege der Expropriation, gegen Ersatz des Werthes, zu erwerben, den Bau zu leiten, die Aufsicht über den Canal und dessen Instandhaltung zu führen, und das Zustimmungsrecht zu alien denselben betreffenden reglementarischen Bestimmungen zu üben. Transitzolle oder Abgaben von Schiff und Ladung, ausser der für die Benutzung des Canals zu entrichtenden, von Preussen für die Schiffe aller Nationen gleichmassig zu normirenden Schiffahrtsabgabe, dürfen auf der ganzen Ausdehnung des Canals nicht erhoben werden.

=====Artikel 8.=====
An den Bestimmungen des Wiener Friedensvertrages vom 30. October 1864 über die von den Herzogthumern sowohl gegenüber Dänemark als gegenüber Österreich und Preussen zu übernehmenden finanziellen Leistungen wird durch die gegenwartige Übereinkunft nichts geändert, doch soll das Herzogthum Lauenburg von jeder Beitragspflicht zu den Kriegskosten befreit bleiben. Der Vertheilung dieser Leistungen zwischen den Herzogthümern und Schleswig wird der Bevolkerungsmasstab zu Grunde gelegt werden. 

=====Artikel 9.=====
Seine Majestät der Kaiser von Österreich überlässt die in mehrerwähnten Wiener Friedensvertrage erworbenen Rechte auf das Herzogthum Lauenburg Sr. Majestät dem Könige von Preussen, wogegen die Königlich Preussische Regierung sich verpflichtet, der Kaiserlich Österreichischen Regierung die Summe von zwei Millionen und Fünf Hunderttausend Dänischen Thalern zu entrichten, in Berlin zahlbar in Preussischem Silbergelde vier Wochen nach Bestätigung gegenwartiger Übereinkunft durch Ihre Majestäten den König von Preussen und den Kaiser von Österreich. 

=====Artikel 10.=====
Die Ausführung der vorstehend verabredeten Theilung des Condominiums wird bald möglichst nach Genehmigung dieses Abkommens durch Ihre Majestäten den König von Preussen und den Kaiser von Österreich beginnen und spätestens bis zum 15. September beendet sein.

Das bis jetzt bestehende gemeinschaftliche Ober-Commando wird nach vollendeter Räumung Holsteins durch die Königlich Preussischen, Schleswigs durch die Kaiserlich Österreichischen Truppen spätestens am 15. September aufgelost werden.

=====Artikel 11.=====
Gegenwärtige Übereinkunft wird von Ihren Majestäten dem König von Preussen und dem Kaiser von Österreich durch Austausch schriftlicher Erklärungen bei Allerhöchst deren nächster Zusammenkunft genehmigt werden.

Zu Urkund dessen haben beide Eingangs genannte Bevollmacntigte diese Vereinbarung in doppelter Ausfertigung am beutigen Tage mit ihrer Namens-Unterschrift und mit ihrem Sieges versehen.

So geschehen: Gastein, den 14. August Eintausend Achthundert Fünf und Sechsig.
&lt;ref&gt;Jvfr. den Danske Udenrigsministers Circulæreskrivelse til de franske Gesandter d. 29. Aug. 1865:
:Les journaux nous ont apporté le texte de la Convention de Gastein. Je n'ai pas la pensée d'en examiner les stipulations en détail, mais il n'est pas sans intérét de rechercher quels sont les mobiles qui ont guide dans ces négociations les deux grandes Puissances allemandes.
:Ont-elles entendu consacrer le droit des anciens traités? 
::Assurément non: les traités de Vienne avaient réalé les conditions d'existence de la monarchie danoise. Ces conditions sont renversées.
::Le traité de Londres était un nouveau témoignage de la sollicitude de l'Europe pour la durée de l'intégrité de cette monarchie: il est déchiré par deux Puissances qui l'avalent signe.
:Est-ce pour la défense d'un droit de succession méconnu que l'Autriche et la Prusse se sont concertées?
::Au lieu de restituer un prétendant le plus autorisé l'hérltage en litige, elles se le pariagent entre elles.
:Consultent-elles l'intérét de l'Allemande?
::Mais leurs confédérés n'ont appris que par les feuilles publiques les arrangements de Gastein.
::L'Allemagne voulait un Etat indivisible de Slesvig-Holstein, séparé du Danemark, et gouverné par un Prince dont elle avait épou-é les prétentions Ce candidat populaire est mis de coté aujourd'hui, et les Duchés, séparés au lieu d'étre unis, passenl sous deux dominations diHerentes.
:Est-ce l'intérét des Duchés eux-mémes qu'ont voulu garantir les deux Puissances?
::Mais l'union indissoluble des territoires était, disait-on, la condition essentielle de leur prospérité.
:Le partage a-t-il au moins pour but de désagréger deux nationalités rivales, et de faire cesser leurs discussions intérieures, en assurant á chacune d'elles une existence indépendente?
::Il n'en est pas ainsi, car nous voyons que ]a ligne de separation, ne tenant aucun compte de la distinction de races, laisse confondus les Danois avec les Allemands.
:S'est-on préoccupé du væu des populations?
::Elles n'ont été consultées sous aucune forme, et il n'est pas méme question de réunir la Diéte Slesvig-Holsteinoise.
:Sur quel principe repose done la combinaison austro-prussienne?
::Nous regrettons de n'y trouver d'autre fondement que la force, d'autre justification que la convenance réciproque des deux co-partageants.
::C'est lá une pratique dont l'Europe actuelle était déshabituée, et il en faut chercher les précédents aux áges les plus funestes de l'histoire.
::La violence et la conquéte pervertissent la notion du droit et la consoience des peuples.
::Substituées aux principes qui réglent la vie des sociétés modernes, elles sont un element de trouble et de dissolution, et ne peuvent que bouleverser l'ordre ancien, sans édifier solidement aucun ordre nouveau.
:Telles sont, Monsieur, les considérations qu'inspirent au Gouvernement de l'empereur les événements dont l'Allemagne est en ce moment le théátre.
:En Vous faisant part de ces impressions, mon intention n'est pas de Vous inviter á adresser des observations á ce sujet á la cour auprés de laquelle Vous étes aeerédité, mais de Vous indiquer settlement le langage que Vous devrez tenir, lorsque l'occasion se présentera pour Vous de faire connaitre Votre opinion.

:''Recevez'', etc. etc.
:''Drouyn de Lhuys.''
&lt;/ref&gt;

(L. S.) ''v. Bismarck.'' (L. S.) ''v. Blome.''

====Cirkulæreskrivelse, 29. aug. 1865:====
&lt;references/&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>in378yf7h8nutczuw95cjpcsdfccq50</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Freden i Wien (1864) Prag 1866</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3626</id>
    <revision>
      <id>431103</id>
      <parentid>75358</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431103</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="17059" sha1="kx2hdk4tluls7o8g213exq9g2b22ksf" xml:space="preserve">{{Oversæt}}
{{wikipedia|Freden i Wien (1864)}}
===Pragerfreden===
{{header
| forrige=[[Freden i Wien (1864) Gasteineroverenskomsten#Gasteineroverenskomsten|&lt;&lt; Gasteineroverenskomsten]]
| næste=[[Freden i Wien (1864) Bismarck#Pragerfredens artikel V|Grev Bismarcks bemærkninger &gt;&gt;]]
| titel=[[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien (1864)]]
| afsnit='''''Pragerfreden 1866'''''
| noforfatter= 
}}
&lt;div style=&quot;text-align:justify;&gt;
{{wikipedia|Pragfreden}}
====Präliminär-Friedensvertrag, 26. juli 1866====
:Ihre Majestäten der Kaiser von Österreich und der König von Preußen, beseelt von dem Wunsche, Ihren Länder die Wohlthaten des Friedens wiederzugeben, haben zu diesem Ende und behufs Feststellung von Friedenspräliminarien zu Ihren Bevollmächtigten ernannt: 
{{wikipedia|de:Prager Frieden (Deutscher Krieg)|Prager Frieden (på tysk)}}
::Se. Majestät der Kaiser von Österreich: 
:::Ihren wirklichen geheimen Rath und Kammerer, ausserordentlichen Gesandten Ordentlichen Gesandten und bevollmächtigten Minister Alois Grafen Karolyi von Nagy Karolyi, und Ihren wirklichen geheimen Rath und Kaminerer, ausserordentlichen Gesandten und bevollmächtigten Minister Adolf Freiherrn von Brenner-Felsach; 
::Se. Majestät der König von Preußen: 
:::Ihren Ministerpräsidenten und Minister der auswärtigen Angelegenheiten, Otto Grafen von Bismarck-Schönhausen, welche, nachdem ihre Vollmachten ausgetauscht und in guter und richtiger Form befunden, über folgende Grundzüge als Basis des demnächst abzuschließenden Friedens übereingekommen sind: 
=====Artikel I.=====
:Der Territorialbestand der Österreichischen Monarchie, mit Ausnahme des Lombardisch-Venetianischen Königreiches, bleibt unverändert. Se. Majestät der König von Preußen verpflichtet Sich, Seine Truppen aus den bisher von denselben okkupirten Österreichischen Territorien zurückzuziehen, sobald der Friede abgeschlossen sein wird, vorbehaltlich der im definitiven Friedensschlusse zu treffenden Maaßregeln wegen einer Garantie der Zahlung der Kriegsentschädigung. 
=====Artikel II.=====
:Se. Majestät der Kaiser von Österreich erkennt die Auflösung des bisherigen deutschen Bundes an und gibt Seine Zustimmung zu einer neuen Gestaltung Deutschlands ohne Betheiligung des Österreichischen Kaiserstaates. Ebenso verspricht Se. Majestät das engere Bundesverhältniß anzuerkennen, welches Se. Majestät der König von Preußen nordlich von der Linie des Mains begründen wird, und erklart Sich damit einverstanden, dass die südlich von dieser Linie gelegenen deutschen Staaten in einen Verein zusammentreten, dessen nationale Verbindung mit dem norddeutschen Bunde der näheren Verständigung zwischen beiden vorbehalten bleibt.
=====Artikel III.=====
:Se. Majestät der Kaiser von Österreich überträgt auf Se. Majestät den König von Preußen alle Seine im Wiener Frieden vom 30. Oktober 1864 erworbenen Rechte auf die Herzogthümer Holstein und Schleswig, mit der Maaßgabe, dass die Bevölkerungen der nordlichen Distrikte von Schleswig, wenn sie durch freie Abstimmung den Wunsch zu erkennen geben, mit Dänemark vereinigt zu werden, an Dänemark abgetreten werden sollen.
=====Artikel IV.=====
:Se. Majestät der Kaiser von Österreich verpflichtet Sich, behufs Deckung eines Theiles der für Preußen aus dem Kriege erwachsenen Kosten, au Se. Majestät den König von Preußen die Summe von 40 Millionen Thaler zu zahlen. Von dieser Summe soll jedoch der Betrag der Kriegskosten, welche Se. Majestät der Kaiser von Österreich laut Art. 12 des gedachten Wiener Friedens vom 30. Oktober 1864 noch an die Herzogthümer Schleswig und Holstein zu fordern hat, mit fünfzehn Millionen Thalern und als Aequivalent der freien Verpflegung, welche die Preußische Armee bis zum Friedensschlusse in den von ihr okkupirten Österreichischen Landestheilen haben wird, mit fünf Millionen in Abzug gebracht werden, so dass nur zwanzig Millionen baar zu zahlen bleiben.
=====Artikel V.=====
:Auf den Wunsch Sr. Majestät des Kaisers von Österreich erklärt Se. Majestät der König von Preußen Sich bereit, bei den bevorstehenden Veränderungen in Deutschland den gegenwärtigen Territorialbestand des Königreichs Sachsen in seinem bisherigen Umfange bestehen zu lassen, indem er Sich dagegen vorbehält, den Beitrag Sachsens zu den Kriegskosten und die künftige Stellung des Königreichs Sachsen innerhalb des Norddeutschen Bundes durch einen mit Sr. Majestät dem Könige von Sachsen abzuschließenden besondem Friedensvertrag näher zu regeln.
:Dagegen verspricht Se. Majestät der Kaiser von Österreich, die von Sr. Majestät dem Könige von Preußen in Norddeutschland herzustellenden neuen Einrichtungen, einschließlich der Territorialveränderungen, anzuerkennen.
=====Artikel VI.=====
:Se. Majestät der König von Preußen macht Sich anheischig, die Zustimmung Seines Verbündeten, Sr. Majestätdes Königs von Italien, zu den Friedenspräliminarien und an dem auf dieselben zu begründenden Waffenstillstande zu beschaffen, sobald das Venetianische Königreich durch Erklärung Sr. Majestät des Kaisers der Franzosen zur Disposition Sr. Majestät des Königs von Italien gestellt sein wird.

=====Artikel VII.=====
:Die Ratifikationen der gegenwartigen Übereinkunft werden binnen längstens zwei Tagen in Nikolsburg ausgetauscht werden.
=====Artikel VIII.=====
:Gleich nach erfolgter und ausgetauschter Ratifikation der gegenwärtigen Übereinkunft werden Ihre beiden Majestäten Bevollmächtigte ernennen, um an einem noch näher zu bestimmenden Orte zusammenzukommen und auf der Basis des gegenwärtigen Präliminarvertrages den Frieden abzuschließen und über die Detailbedingungen desselben zu verhandeln.
=====Artikel IX.=====
:Zu diesem Zwecke werden die kontrahirenden Staaten, nach Feststellung dieser Präliminarien einen Waffenstillstand für die Kaiserlich Österreichischen und Königlich Sächsischen Streitkräfte einerseits und die Königlich Preußischen anderseits abschließen, dessen nähere Bedingungen in militärischer Hinsicht sofort geregelt werden sollen. Dieser Waffenstillstand wird am 2. August beginnen und die im Augenblicke bestehende Waffenruhe bis dahin verlängert.
:Der Waffenstillstand wird gleichzeitig mit Bayern hier abgeschlossen und der General Freiherr v. Manteuffel beauftragt werden, mit Württemberg, Baden und Hessen-Darmstadt einen am 2. August beginnenden Waffenstillstand auf der Grundlage des militärischen Besitzstandes abzuschließen, sobald die genannten Staaten es beantragen.
:Zu Urkund des Gegenwärtigen haben die gedachten Bevollmächtigten diese Übereinkunft unterzeichnet und ihr Siegel beigedrückt. 

Nikolsburg, den 26. Juli 1866. 

:''Karolyi'' m. p. ''v. Bismarck'' m. p. ''Brenner'' m. p.

====Fredslutning, 23. aug. 1866====
&lt;div style=&quot;text-align:center;font-size:medium;&quot;&gt;Im Namen der Allerheiligsten und Untheilbaren Dreieinigkeit!&lt;/div&gt;
:Seine Majestät der König von Preußen und Seine Majestät der Kaiser von Österreich, beseelt von dem Wunsche Ihren Ländern die Wohlthaten des Friedens wiederzugeben, haben beschlossen, die zu Nikolsburg ara 26. Juli 1866 unterzeichneten Präliminarien in einen definitiven Friedens-Vertrag umzugestalten.
:Zu diesem Ende haben Ihre Majestäten zu ihren Bevollmächtigten ernannt und zwar: 
::Seine Majestät der König von Preußen
:::Ihren Kammerherrn, Wirklichen Geheimen Rath und Bevollmächtigten, Carl Freiherm v. Werther, Großkreuz des Königlich Preußischen Rothen Adler Ordens mit Eichenlaub und des Kaiserlich Österreichischen Leopold-Ordens u. s. w. 
::und Seine Majestät der Kaiser von Österreich
:::Ihren Wirklichen Geheimen Rath und Kämmerer, außerordentlichen Gesandten und bevollmächtigten Minister, Adolph Maria Freiherrn v. Brenner-Felsach, Kommandeur des Kaiserlich Österreichischen Leopold-Ordens und Ritter des Königlich Preußischen Rothen Adler-Ordens erster Klasse u. s. w. 
:welche in Prag zu einer Konferenz zusammengetreten sind und, nach Auswechselung ihrer in guter und richtiger Form befundenen Vollmachten, über nachstehende Artikel sich vereinigt haben: 
=====Artikel I.=====
:Es soll in Zukunft und für beständig Friede und Freundschaft zwischen Seiner Majestät dem König von Preußen und Seiner Majestät dem Kaiser von Österreich, sowie zwischen Deren Erben und Nachkommen und den beiderseitigen Staaten und Unterthanen herrschen.
=====Artikel II.=====
:Behufs Ausführung des Artikels VI. der in Nikolsburg am 26. Juli dieses Jahres abgeschloßenen Friedens-Präliminarien und nachdem Seine Majestät der Kaiser der Franzosen durch Seinen bei Seiner Majestät dem Könige von Preußen beglaubigten Botschafter amtlich zu Nikolsburg am 29. Juli eusdem hat erklären lassen : „qu'en ce qui concerne le Gouvernement de l'Empereur, la Vénétie est acquise á l'ltalie pour lui étre remise á la paix&quot;, - tritt Seine Majestät der Kaiser von Österreich dieser Erklärung auch Seiner Seits bei und giebt Seine Zustimmung zu der Vereinigung des Lombardo- Venetianischen Königreichs mit dem Königreich Italien ohne andere lastige Bedingung, als die Liquidirung derjenigen Schulden, welche als auf den abgetretenen Landestheilen haftend, werden anerkannt werden, in Übereinstimmung mit dem Vorgange des Traktats von Zürich.
=====Artikel III.=====
:Die Kriegsgefangenen werden sofort freigegeben.
=====Artikel IV.=====
:Seine Majestät der Kaiser von Österreich erkennt die Auflösung des bisherigen Deutschen Bundes an und giebt Seine Zustimmung zu einer neuen Gestaltung Deutschlands ohne Betheiligung des Österreichischen Kaiserstaates. Ebenso verspricht Seine Majestät, das engere Bundes-Verhältniß anzuerkennen, welches der König von Preußen nördlich von der Linie des Mains begründen wird, und erklärt Sich damit einverstanden, dass die südlich von dieser Linie gelegenen Deutschen Staaten in einen Verein zusammentreten, dessen nationale Verbindung mit dem Norddeutschen Bunde der näheren Verständigung zwischen beiden vorbehalten bleibt, und der eine internationale unabhängige Existenz haben wird.
=====Artikel V.=====
:Seine Majestät der Kaiser von Österreich überträgt auf Seine Majestät den König von Preußen alle Seine in Wiener Frieden vom 30. Oktober 1864 erworbenen Rechte auf die Herzogthümer Holstein und Schleswig mit der Maßgabe, dass die Bevölkerungen der nördlichen Distrikte von Schleswig, wenn sie durch freie Abstimmung den Wunsch zu erkennen geben, mit Dänemark vereinigt zu werden, an Dänemark abgetreten werden sollen.&lt;ref&gt;
[[Freden i Wien (1864) Bismarck]]&lt;/ref&gt;
=====Artikel VI.=====
:Auf den Wunsch Seiner Majestät des Kaisers von Österreich erklärt Seine Majestät der König von Preußen Sich bereit, bei den bevorstehenden Veränderungen in Deutschland den gegenwärtigen Territorialbestand des Königreichs Sachsens in seinem bisherigen Umfange bestehen zu lassen, indem Er Sich dagegen vorbehält, den Beitrag Sachsen's zu den Kriegskosten und die künftige Stellung des Königreichs Sachsen innerhalb des norddeutschen Bundes durch einen mit Seiner Majestät dem Könige von Sachsen abzuschließenden besonderen Friedensvertrag näher zu regeln. 
:Dagegen verspricht Seine Majestät der Kaiser von Österreich, die von Seiner Majestät dem Könige von Preußen in Norddeutschland herzustellenden neuen Einrichtungen einschließlich der Territorial-Veränderungen anzuerkennen.

=====Artikel VII.=====
:Behufs Auseinandersetzung über das bisherige Bundeseigenthum wird binnen längstens sechs Wochen nach Ratifikation des gegenwärtigen Vertrages eine Kommission zu Frankfurt a. M. zusammentreten, bei welcher sämmtliche Forderungen und Ansprüche an den Deutschen Bund anzumelden und binnen sechs Monaten zu liquidiren sind. Preußen und Österreich werden sich in dieser Kommission vertreten lassen, und es steht allen übrigen bisherigen Bundes-Regierungen zu, ein Gleiches zu thun.

=====Artikel VIII.=====
:Österreich bleibt berechtigt, aus den Bundesfestungen das Kaiserliche Eigenthum, und von dem beweglichen Bundeseigenthum den matrikularmäßigen Antheil Österreichs fortzuführen, oder sonst darüber zu verfügen; dasselbe gilt von dem gesammten beweglichen Vermögen des Bundes.

=====Artikel IX.=====
:Den etatsmäßigen Beamten, Dienern und Pensionisten des Bundes werden die ihnen gebührenden, beziehungsweise bereits bewilligten Pensionen pro rata der Matrikel zugesichert; jedoch übernimmt die Königlich Preußische Regierung die bisher aus der Bundes-Matrikularkasse bestrittenen Pensionen und Unterstützungen für Offiziere der vormaligen Schleswig Holsteinischen Armee und deren Hinterlassenen.

=====Artikel X.=====
:Der Bezug der von der Kaiserlich Österreichischen Statthalterschaft in Holstein zugesicherten Pensionen bleibt den Interessenten bewilligt.
:Die noch im Gewahrsam der Kaiserlich Österreichischen Regierung befindliche Summe von 449,500 Rthlr. Dänische Reichsmünze in vierprozentigen Dänischen Staats-Obligationen, welche den Holsteinischen Finanzen angehört, wird denselben unmittelbar nach der Ratifikation des gegenwärtigen Vertrages zurückerstattet.
:Kein Angehöriger der Herzogthümer Holstein und Schleswig, und kein Unterthan Ihrer Majestäten des Königs von Preußen und des Kaisers von Österreich wird wegen seines politischen Verhaltens während der letzten Ereignisse und des Krieges verfolgt, beunruhigt oder in seiner Person oder seinem Eigenthum beanstandet werden.

=====Artikel XI.=====
:Seine Majestät der Kaiser von Österreich verpflichtet Sich, Behufs Deckung eines Theils der fur Preußen aus dem Kriege erwachsenen Kosten, an Seine Majestät den König von Preußen die Summe von Vierzig Millionen Preußischer Thaler zu zahlen. Von dieser Summe soll jedoch der Betrag der Kriegskosten, welche Seine Majestät der Kaiser von Österreich, laut Artikel XII des gedachten Wiener Friedens vom 30. Oktober 1864, noch an die Herzogthümer Schleswig und Holstein zu fordern hat, mit Fünfzehn Millionen Preußischer Thaler und als Aequivalent der freien Verpflegung, welche die Preußische Armee bis zum Friedensschlusse in den von ihr occupirten Österreichischen Landestheilen haben wird, mit Fünf Millionen Preußischer Thaler in Abzug gebracht werden, so dass nur Zwanzig Millionen Preußischer Thaler baar zu zahlen bleiben.
:Die Hälfte dieser Summe wird gleichzeitig mit dem Austaussche der Ratifikationen des gegenwärtigen Vertrages, die zweite Hälfte drei Wochen später zu Oppeln baar berichtigt werden.
=====Artikel XII.=====
:Die Räumung der von den Königlich Preußischen Truppen besetzten Österreichischen Territorien wird innerhalb drei Wochen nach dem Austausche der Ratifikationen des Friedensvertrages vollzogen sein.
:Von dem Tage des Ratifikations-Tausches an werden die Preußischen General-Gouvernements ihre Funktionen auf den rein militairischen Wirkungskreis beschränken.
:Die besonderen Bestimmungen, nach welchen diese Räumung stattzufinden hat, sind in einem abgesonderten Protokolle festgestellt, welches eine Beilage des gegenwärtigen Vertrages bildet.

=====Artikel XIII.=====
:Alle zwischen den hohen vertragschließenden Theilen vor dem Kriege abgeschlossenen Vertrage und Übereinkünfte werden, insofern dieselben nicht ihrer Natur nach durch die Auflösung des Deutschen Bundesverhältnisses ihre Wirkung verlieren müssen, hiermit neuerdings in Kraft gesetzt. Insbesondere wird die allgemeine Kartell-Konvention zwischen den Deutschen Bundesstaaten vom 10. Februar 1831, sammt den dazu gehörigen Nachtragsbestimmungen ihre Gültigkeit zwischen Preußen und Österreich behalten.
:Jedoch erklärt die Kaiserlich Österreichische Regierung, dass der am 24. Januar 1857 abgeschlossene Münzvertrag durch die Auflösung des Deutschen Bundes-Verhältnisses seinen wesentlichsten Werth für Österreich verliere und die Königlich Preußische Regierung erklart sich bereit, in Verhandlungen wegen Aufhebung dieses Vertrages mit Österreich und den übrigen Theilnehmern an demselben einzutreten. Desgleichen behalten die hohen Kontrahenten Sich vor, über eine Revision des Handels- und Zoll-Vertrages vom 11. April 1865, im Sinne einer größeren Erleichterung des gegenseitigen Verkehrs, sobald als möglich in Verhandlung zu treten. Einstweilen soll der gedachte Vertrag mit der Maaßgabe wieder in Kraft treten, dass jedem der hohen Kontrahenten vorbehalten bleibt, denselben nach einer Ankündigung von sechs Monaten außer Wirksamkeit treten zu lassen.

=====Artikel XIV.=====
:Die Ratifikationen des gegenwärtigen Vertrages sollen zu Prag binnen einer Frist von acht Tagen, oder, wenn möglich, früher ausgewechselt werden. Urkund dessen haben die betreffenden Bevollmächtigten gegenwärtigen Vertrag unterzeichnet und mit dem Insiegel ihrer Wappen versehen. 

So geschehen in Prag, am 23. Tage des Monats August im Jahre des Heils Achtzehn Hundert sechzig und sechs. 
:(L. S.) ''Werther'' (L. S.) ''Brenner''

'''Noter.''''
&lt;references/&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kx2hdk4tluls7o8g213exq9g2b22ksf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bibelen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3628</id>
    <revision>
      <id>431165</id>
      <parentid>63958</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431165</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="372" sha1="na59qfpst2h1mou4gqi6olbmp4xymvm" xml:space="preserve">{{udgaver}}

*[[Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk]] (oversættelse fra 1903 af det Det Nye Testamente udført af Thomas Skat Rørdam)
*[[Bibelen(1933)|Bibelen 1933 udgaven]] (Det Gamle Testamente er en oversættelse fra 1931 og Det Nye Testamente er en oversættelse fra 1907.)

[[Kategori:Bibelen| ]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>na59qfpst2h1mou4gqi6olbmp4xymvm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Freden i Wien (1864) Bismarck</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3632</id>
    <revision>
      <id>431097</id>
      <parentid>27439</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:16:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431097</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="21867" sha1="t6wob4w7xkd5l7hn88f0dll6yzav93v" xml:space="preserve">{{wikipedia|Otto von Bismarck}}
=====Pragerfredens artikel V=====
{{header
| forrige=[[Freden i Wien (1864) Prag 1866#Pragerfreden|&lt;&lt; Pragerfreden 1866]]
| næste=[[Freden i Wien (1864)|Samlet indholdsfortegnelse]]| titel=[[Freden i Wien (1864)]]
| afsnit='''''Grev Bismarcks bemærkninger til Pragerfredens artikel 5.'''''
| noforfatter=
}}
Grev Bismarck udtalte sig under forhandlingerne om Slesvigs og Holstens indlemmelse i Preussen d. 20. dec. 1866 på følgende måde med hensyn til Pragerfredens artikel 5:

Der Herr Abgeordnete (Twesten) stimmt für die Annexion.
Ich bedaure, dass über den Zweck hinaus, diese Abstimmung zu motivieren, seine Rede hauptsächlich eine versuchte Beweisführung gewesen ist, dass die Schleswig-Holsteiner Grund hatten, übler Laune zu sein über alles, was ihnen von Preußen widerfahren ist.
Ich erlaube mir zunächst einige unrichtige Tatsachen, auf welche der Herr Redner diese Beweisführung begründete, nochmals zu berichtigen.
Ich erkläre es für positiv falsch, dass der Prinz von Augustenburg jemals die preußischen Februarbedingungen angenommen hat, und wir wurden genötigt sein, die Briefe, welche darüber vorliegen, wenn diese unwahren Behauptungen ferner aufrecht erhalten werden sollten, zu veröffentlichen, obwohl sie ursprünglich nicht dazu bestimmt gewesen sind.
Er hat sie stets nur so angenommen, dass er sich eine Hintertür offen gehalten, er hat in uns die Überzeugung geweckt, dass die vor behaltene ständische Zustimmung von ihm zu diesen Bedingungen nicht gesucht werden werde, dass er vielmehr im Einzelnen, vermöge der ständischen Weigerung, loszukommen suchen werde, und gerade von dem Wichtigsten.
Bei der bekannten, oft erwähnten Unterredung, die der Herr Redner nochmals angeführt hat, obschon ich nicht weiß, was sie mit dem heutigen Zweck zu tun hat, muss ich zunächst bestreiten, dass der Prinz in einem gereizten Zustande gewesen ist.
Die Unterredung dauerte drei Stunden, von 9 Uhr bis Mitternacht.
Am Schlusse derselben hat sich der Prinz in vollkommen freundlicher Beziehung von mir verabschiedet und gesagt, er werde sich die Sache in Doltzig weiter überlegen und von dort aus schreiben.
Ich muss der Behauptung des Herrn Vorredners in meinem persönlichen Interesse entgegentreten.
Ich habe nicht die Gewohnheit, in meinem eignen Hause und unter vier Augen unhöflich zu sein und bei politischen Verhandlungen glaube ich mich immer so verhalten zu haben, dass mein Gegenpart nicht ohne sachlichen Anlass in einen gereizten Zustand versetzt wird.
Hätte ich gewusst, dass diese Details heute von der Tribüne vorgebracht werden würden, so würde ich mich aus den Akten vergewissert haben, wie sie damals lagen.
Ich kann nicht Alles behalten, was in drei Jahren geschieht, aber dessen erinnere ich mich ganz genau, dass die Forderung, welche ich dem Prinzen jemals in Aussicht stellte, hinter den Februar-Bedingungen sehr weit zurückstand.
Es handelte sich um ein Hafengebiet und um feste Stellungen au den beiden Endpunkten des Nordostseekanals.

Die militärischen Beziehungen konnten zwischen uns damals gar nicht so genau diskutiert werden, in allen anderen waren unsere Anspruche damals sehr viel gemäßigter, als später in den Februarbedingungen; und ich glaube versichert zu sein, dass ich mich dem entsprechend geäußert habe.
Ich erinnere mich sicher, dass, als ich von dem Hafengebiet sprach, der Prinz darauf hinwies, das konnte sich ja gar 'um Quadratmeilen' handeln, woraus Sie eben den Maßstab dessen, was er zu bewilligen bereit war, entnehmen können.

Dass ich in früheren Zeiten zu irgendjemand gesagt haben solle, ich zöge die Personalunion der Einsetzung der Familie Augustenburg vor, muss ich stark bezweifeln.
Ich kann natürlich, wie schon gesagt, nicht jedes Wort im Gedächtnis behalten, was ich zu den vielen hundert Deputationen, die ich gesehen, gesprochen habe; dieses aber kann ich nicht gesagt haben, denn es ist nie meine Meinung gewesen, und warum sollte ich gerade diesen Leuten in dieser Richtung das Gegenteil meiner Meinung sagen!
Ich habe stets an dem Klimax festgehalten, dass die Personalunion besser war, wie das, was existierte, dass ein selbstständiger Fürst besser war, als die Personalunion, und dass die Vereinigung mit dem preußischen Staate besser war, als ein selbstständiger Fürst.
Welches da von das Erreichbare war, das konnten allein die Ereignisse lehren.
Wäre Personalunion das Maximum des Erreichbaren gewesen, so hatte ich mich vor der Hand bei der damaligen Lage der Dinge im Interesse Deutschlands nicht berechtigt und berufen gehalten, diese Abschlagszahlung zurückzuweisen.
Aber es ist ja nicht zweifelhaft, dass im ganzen Laufe des Jahres 1864 eine für uns irgend annehmbare Verständigung mit dem Prinzen von Augustenburg nicht zu ereichen war, und dass der Prinz die Bedingungen, die Se. Majestät und Sr. Majestät Minister für annehmbar hielten, nicht eingegangen ist.
Ich kann noch weiter gehen, wenn wir einmal auf Persönlichkeiten kommen.

Noch im vorigen Jahre, kurz vor den Gasteiner Verhandlungen, habe ich den Königlich bayerischen Minister Freiherrn von der Pfordten gebeten, ob er nicht seine Vermittelung dahin eintreten lassen wolle, dass zur Verhütung eines Konfliktes, der ganz Deutschland ergreifen konnte, Unterhandlungen geführt wurden, durch welche der Prinz von Augustenburg bewogen werde, einen für Preußen annehmbaren Frieden mit Sr. Majestät zu machen, wobei ich erklärte, dass ich dem Prinzen zu diesem Behufe an dem Königlichen Hofe eine günstige Aufnahme vermitteln würde, wenn der Prinz sich dorthin begeben wolle.
Herr Freiherr von der Pfordten übernahm sehr bereitwillig diese Vermittelung; er hat sich demgemäß an den Prinzen, ob an dessen Räte ebenfalls, weiß ich nicht, gewendet; er hat jedoch darauf zuerst mehrere Wochen lang gar keine Antwort bekommen und später eine kühle und vornehme Ablehnung. Hierfür habe ich Zeugen. Wenn ferner behauptet worden ist, dass sich ein Unterschied in dem Eroberungs-Verhältnis von Schleswig-Holstein und dem von Hannover behaupten ließe, so ist dies nur so zu akzeptieren, dass unser Eroberungsrecht an den Herzogtümern jedenfalls ein noch stärkeres ist; es ist ein doppeltes!
Wir haben sie zuerst den Dänen und zweitens sie dem mit unsern kriegerischen Feinden verbündeten Prinzen von Augustenburg abgenommen.
Nehmen Sie an, der Prinz wäre wirklich legitimer Regent gewesen, so ist er eben so sehr der Bundesgenosse unserer kriegerischen Gegner gewesen, als der König von Hannover oder der Kurfürst von Hessen.
Er ist es aber mit mehr Besonnenheit gewesen, mit mehr Berechnung und mit weniger Offenheit.
Wäre unser Vorgehen in der Mitte Juni dieses Jahres weniger schnell erfolgt, so würden wir es erlebt haben, dass auf der Basis des Bundesbeschlusses vom 14. Juni a. c. sich in Hannover, an dem Kristallisationspunkte des Gablenzschen Korps, hannoversche und augustenburgische Truppen bei Stade gesammelt hätten, um gegen uns im Felde zu operieren und eine Diversion gegen Berlin zu machen.

Ich bedaure, dass der Herr Vorredner von der Höhe der politischen Auflassung, die ihn sonst kennzeichnet, herabgestiegen ist, um Persönlichkeiten auf der Tribüne in diesem Augenblicke vor die Öffentlichkeit zu bringen.
Ich kenne nicht die einzelnen untergeordneten Beamten in der Verwaltung von Schleswig-Holstein; ich habe in diesem Augenblick auch nicht die Zeit, mich darum zu bekümmern.
Ich muss mein volles Vertrauen auf den Baron v. Scheel-Plessen setzen, und er genießt es im vollsten Maße.
Er ist der erste Schleswig-Holsteiner, der schon im Jahre 1864 in Schönbrunn mir den festen Entschluss aussprach, für nichts Anderes als für den Anschluss an Preußen zu wirken, und die Verdächtigung, dass er dänischen Interessen diene, ist eine solche, die er nicht verdient und die ich auf das Bestimmteste zurückweise: ich baue auf seine Treue eben so fest, wie auf die irgend eines andern Dieners Seiner Majestät des Königs.

Dass die Königliche Staatsregierung ihn in diesem Momente mit einer gewissen Freiheit schalten lassen muss, dass ein so schneidiger und entschiedener Charakter, wie der des Herrn v. Plessen, der sich viele Jahre lang im Kampfe für sein Land gegen Dänemark bewährt hat, seine unbequemen, seine rauen Seiten hat, die ihn mitunter über das Ziel hinausschießen lassen mögen und Freunde verletzen, anstatt den Gegner, das mag sein, dergleichen ist von einer kräftigen und männlichen Natur oft unzertrennlich.
Ich habe aber so viel im Amte gelernt, dass man es mit in den Kauf nehmen muss; man muss bei einer starken und sonst zuverlässigen Persönlichkeit auf solche kleine Reibungen gefasst sein und daraus keine Ursache zum Bruch oder zu einer Anklage machen.
Ich habe nicht Zeit und halte es nicht für zweckmäßig, die Geschäfte dergestalt zu zentralisieren, das man gewissermaßen in jedem Gendarm persönlich drinsitzen will; es ist ja ein gerechter Vorwurf gegen die preußische Verwaltung, dass jede Brücke im Lande vom Ministerium selbst gebaut wird, und dass jede kleine rechthaberische Lokalbeschwerde von verletzten Gemütern gleich an die große Glocke gehängt wird, mit dem Verlangen, dass man deshalb die höchsten Beamten und gleich ganze Systeme wechselt.

Ich komme zu einem anderen schwerer wiegenden Vorwurf, den der Herr Vorredner unserer Politik macht und zu dessen Besprechung ich etwas weiter ausholen muss, ich meine den wegen der Möglichkeit der ''Abtretung eines Teiles von Nordschleswig''.
Der Herr Vorredner hat auch diesen Punkt und, wie mir scheint, die ganze Weltlage aus dem ausschließlich schleswig-holsteinschen Standpunkte aufgefasst.
So können wir die Frage nicht beurteilen.
Wären wir mit Schleswig-Holstein und mit Dänemark allein auf der Welt, so würde ein solcher Friedensparagraph nicht existieren.
Ich muss um Verzeihung bitten, wenn ich hierbei weitläufiger werde, als sonst meine Gewohnheit ist, oder wenigstens doch weiter ausholen muss, um Ihnen die Gründe klar zu legen, welche die Königliche Staatsregierung bestimmt haben, einen dem öffentlichen Gefühle widerstrebenden und mit den reichen Erfolgen Preußens anscheinend im Widerspruch stehenden Artikel in den Frieden aufzunehmen.

Die politische Gestaltung, welche Europa im Jahre 1815 erhalten hat, die Beziehungen der Kabinette zu einander von da ab bis zum Jahre 1840, geben das Bild eines großen europäischen Defensivsystems gegen Frankreich.
Es war dies die natürliche Rückwirkung der Eroberungskriege des ersten französischen Kaiserreichs.
Dieses System gewährte seinen Teilnehmern eine Sicherheit, aber eine abhängige, wenigstens für Preußen.
So lange Preußen ihm angehörte, musste es auch den unglücklichen Zuschnitt, der ihm im Jahre 1815 zu Teil geworden war, ertragen, mit seinem Kommissbrot eben zufrieden sein.

Es hatte dafür Schutz und Sicherheit. Die früheren Regierungen haben es nicht für zweckmäßig gehalten, Gelegenheiten, die zur Abwerfung dieses Systems sich boten, zu benutzen. Dieses System ist gefallen ohne Preußens Zutun. Wäre also durch seinen Fall die Sicherheit in zu hohem Grade beeinträchtigt, so wäre Preußen selbst daran unschuldig; es ist gefallen durch das Jahr 1848, durch die Politik, die seit dem Jahre 1848 oder besser seit dem Jahre 1850 von Österreich gegen Preußen betrieben wurde, und die es sehr schwer machte, das frühere Vertrauen zu Österreich wieder zu erzeugen. Den letzten Stoss hat die heilige Allianz bekommen durch den orientalischen Krieg, durch das Verhalten Österreichs gegen Russland, und der Zerfall dieser Allianz hinterließ einen Zustand, in dem Preußen mit Recht oder Unrecht von dem Auslande und zum großen Teil von seinen eigenen Angehörigen als permanent hilfsbedürftig gegen Frankreich angesehen und diese angebliche Hilfsbedürftigkeit zur Basis der Spekulation auf unsere Nachgiebigkeit und Bescheidenheit gemacht wurde. Diese Spekulation ist in dem letzten Jahrzehnte namentlich von Österreich und von einem Teile unserer deutschen Bundesgenossen sehr weit getrieben worden. War sie eine berechtigte, fragt man sich? Die Interessen Preußens tragen an und für sich nichts in sich, was uns nicht den Frieden und ein freundlich nachbarliches Verhältnis zu Frankreich wünschenswert machte; wir haben bei einem Kriege mit Frankreich, selbst bei einem glücklichen, nichts zu gewinnen. Der Kaiser Napoleon, im Widerspruch zu andern französischen Dynastien, hat in seiner Weisheit erkannt, dass Frieden und gegenseitiges Vertrauen im Interesse beider Nationen liege, dass sie von der Natur nicht berufen seien, sich gegenseitig zu bekämpfen, sondern, als gute Nachbarn die Bahn des Fortschritts in Wohlfahrt und Gesittung mit einander zu wandeln. Zu solchen Beziehungen mit Frankreich ist nur ein selbstständiges Preußen befähigt, eine Wahrheit, die vielleicht nicht von Untertanen des Kaisers gleichmäßig erkannt wird. Wir aber haben es amtlich nur mit der französischen Regierung zu tun. Ein solches Nebeneinandergehen bedingt eine wohlwollende gegenseitige Schonung der Interessen beider Völker. Welches sind nun im großen Ganzen, ohne den zufälligen Stoß vorübergehender Ereignisse in Ansatz zu bringen, die Interessen Frankreichs in Bezug auf Deutschland? Betrachten wir sie ganz ohne deutsches Vorurteil; suchen wir uns auf den französischen Standpunkt zu setzen; es ist das die einzige Art, fremde Interessen mit Gerechtigkeit zu beurteilen. Es kann für Frankreich nicht erwünscht sein, dass in Deutschland eine Übermacht entsteht, wie sie sich darstellen würde, wenn man sich ganz Deutschland unter österreichischer Leitung geeinigt dächte, ein Reich von 75 Millionen, ein Österreich bis an den Rhein; selbst ein Frankreich bis an den Rhein würde kein ausreichendes Gegengewicht bilden. Es ist für ein Frankreich, welches mit Deutschland in Frieden leben will, ein Vorteil, wenn Österreich an diesem Deutschland nicht beteiligt ist, indem die österreichischer Interessen mit den französischen mannichfach kollidieren, sei es in Italien, sei es in dem Orient. Zwischen Frankreich und einem von Österreich getrennten Deutschland sind dagegen die Berührungspunkte, die zu feindlichen Beziehungen führen können, viel weniger zahlreich; und dass Frankreich den Wunsch hegt, zum nächsten Nachbarn einen solchen zu haben, mit dem es Aussicht hat, in Frieden zu leben, einen solchen, dem 35 oder 36 Millionen Franzosen im defensiven Kampfe vollständig gewachsen sind, ist ein natürliches Interesse, das kann man ihm nicht verargen. Ich glaube, dass Frankreich, in richtiger Würdigung seiner Interessen, weder zugeben konnte, dass die preußische Macht, noch dass die österreichische verschwände.

Welches sind weiter die Interessen Frankreichs bei der europäischen Entwickelung, namentlich unter der jetzigen Dynastie? Es ist die Berücksichtigung der Nationalitäten. Diesem System entsprechend hat Frankreich die dänische Frage von Anfang an aufgepasst; die französische Regierung hat schon auf der Londoner Konferenz und in der Zeit vor und nach ihr eine weniger schroffe Stellung gegen die deutschen Ansprüche Dänemark gegenüber eingenommen, so weit diese Ansprüche mit der Idee der Nationalität zusammenfielen. Die vollständige Durchführung des Nationalitäts- Principes ist bekanntlich auf der dänischen Grenze ganz unmöglich, weil die Nationalitäten so gemischt sind, dass sich nirgends eine Grenze, die sie vollständig von einander sondert, ziehen lässt; aber es war das Prinzip im Grossen, welches Frankreich vertreten hat, und welches es Frankreich möglich machte, den deutschen Bestrebungen nicht mit der Schärfe gegenüber zu treten, wie es von andern Mächten geschah. In der Zwischenzeit ist man in vertraulichen Besprechungen mit Dänemark, mit andern Mächten häufig auf diese Frage zurückgekommen; wir haben niemals die Initiative dazu ergriffen, weil sie uns keine bequeme war.
Ich bin stets der Meinung gewesen, dass eine Bevölkerung, die wirklich in zweifellos und dauernd manifestiertem Willen nicht preußisch oder nicht deutsch sein will, die in zweifellos manifestiertem Willen einem unmittelbar angrenzenden Nachbarstaate ihrer Nationalität angehören will, keine Stärkung der Macht bildet, von welcher sie sich zu trennen bestrebt ist. Man kann zwingende Gründe haben, dennoch auf ihre Wünsche nicht einzugehen, die Hindernisse können geographischer Natur sein, die es unmöglich machen, solche Wünsche zu berücksichtigen. Es fragt sich, ob und inwieweit dies hier zutrifft. Die Frage ist eine offene, wir haben jederzeit bei ihrer Erörterung hinzugefügt, dass wir uns niemals dazu herbeilassen können, unsere militärische Sicherheitslinie durch irgend ein Arrangement zu kompromittieren, dass wir wohl aber zweifellos und unabhängig ausgesprochene Wünsche, deren Beharrlichkeit und ehrliche Konstatierung klar wäre, an dieser geographischen Stelle, unter Umstanden berücksichtigen könnten. So ungefähr hat eine Anzahl vertraulicher Besprechungen in der Zwischenzeit gelautet.

So lag die Sache, als Frankreich durch die Ereignisse im Juli d. J. in die Lage kam, seine eigenen Wunsche mit einem ungewöhnlich starken Gewichte zu accentuiren. Ich brauche Ihnen die Situation nicht zu schildern, sie ist bekannt genug, und Niemand hat Preußen zumuten wollen, zwei große europäische Kriege gleichzeitig zu führen, oder in dem Momente, wo es den einen führte und die Früchte desselben noch nicht gesichert hatte, seine Beziehungen zu anderen Großmächten zu kompromittieren.

In dieser Lage der Dinge wurde Frankreich von Österreich zum Vermittler der Streitigkeiten berufen, also vollkommen legitim durch einen der streitenden Teile berufen, seine Meinung geltend zu machen. Dass Frankreich die Erfordernisse seiner Politik berücksichtigte, kann ihm Niemand verdenken; darüber, dass es sie mit Mäßigung geltend gemacht hat, ist es, glaube ich, für das Publikum noch zu früh, zu urteilen, und ich möchte Sie bitten, dies der Appreziation der Regierung zu überlassen. An uns trat die Frage heran, nicht ob wir es den Wünschen der Schleswig-Holsteiner entsprechend hielten, sondern die, ob wir in der europäischen Lage, in der wir uns vor Wien befanden, die Gesamtheit dessen, was uns von Österreich unter französischer Vermittelung geboten wurde, annehmen oder ablehnen wollten. Die Materialien zur Entschließung waren nicht eben in der wünschenswerten Vollständigkeit gegenwärtig, Detailverhandlungen unmöglich; unsere Kommunikationen waren unterbrochen, die Telegramme brauchten drei, mitunter sechs Tage, bevor sie aus den europäischen Residenzen, ins Hauptquartier gelangten, weil die Linien auf dem Kriegsschauplatz vielfach abgeschnitten waren. Es waren also nur die allgemeine europäische Lage und die eigene augenblickliche Stimmung als Motiv zur Entscheidung Sr. Majestät des Königs zu nehmen.

Wir hatten eine starke Anlehnung an der unerschütterlichen Vertragstreue Italiens, die ich nicht genug rühmen und deren Werth ich nicht hoch genug anschlagen kann. Die italienische Regierung hat der Versuchung, sich durch ein Geschenk Österreichs, des gemeinschaftlichen Feindes, von dem Bunde abziehen zu lassen, mit großer Entschiedenheit widerstanden, und wir knüpfen an diese Tatsache gegründete Hoffnungen auf die zukünftigen freundschaftlichen und natürlichen Beziehungen zwischen Deutschland und Italien. Aber ungeachtet dieser in der Diplomatie und auf dem Schlachtfelde wertvollen Bundesgenossenschaft, entnahmen wir der Gesamtlage die Überzeugung, dass wir den Bogen nicht zu straff spannen durften, dass es nicht angemessen sei, durch Verwerfung von Einzelheiten die Gesamtheit des Errungenen wieder in Frage zu stellen und ihre Sicherstellung vielleicht von weiteren europäischen Komplikationen abhängig zu machen. Es ist sehr schwer, von Hause aus zu übersehen und zu ermessen, wie weit eine Diskussion angebotener Bedingungen führt, oft von kleinen Ausgangspunkten zu schweren Differenzen; ich habe selbst Sr. Majestät unumwunden dazu geraten, wie die Vermittlungsvorschläge vor uns gelegt wurden, ''á prendre ou á laisser'', einzuschlagen und anzunehmen und nicht wie ein verwegener Spieler das Ganze nochmals aufs Spiel setzen.

Diese Verhältnissen, meine Herren, verdankt diese Klausel in dem Vertrage ihre Entstehung. Die vage Fassung, die sie erhalten hat, lässt uns eine gewisse Latitude der Ausführung; ich halte aber für nötig anzuführen, dass, wenn wir auch der Amendirung des Kommission nicht widersprechen, wir uns doch unmöglich durch die Kommission und die Beschlüsse des Landtages von Verpflichtungen entbinden lassen können, die wir eingegangen sind, sondern wir müssen sie halten, aber wir werden sie so zur Ausführung bringen, dass über die Abstimmung, auf deren Grund wir verfahren, über deren Freiwilligkeit und Unabhängigkeit und über den definitiven Willen, der dadurch kundgegeben wird, kein Zweifel bleibt.

Ich weiß nicht, ob die Diskussion weiter fortgeführt wird, oder ob ein baldiger Schlussantrag bevorsteht. Sollte ersteres der Fall sein, so möchte ich die Herren darum bitten, die Diskussion in diesem Momente doch nicht zur Ablagerung von mehr oder weniger feindseligen Parteiansichten zu benutzen, sondern in diesem Augenblicke den Blick nur nach Außen zu richten und die Notwendigkeit im Auge zu behalten, dass wir Rücken an Rücken stehen und das Gesicht dem Auslande zuwenden müssen um gemeinschaftlich unsere Interessen zu wahren. Es würde mir umso lieber sein, als ich leider nicht im Stande bin, der Diskussion bis zu Ende beizuwohnen, indem ich um diese Zeit notwendig bei den Verhandlungen der norddeutschen Bevollmächtigten werde zugegen sein müssen.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>t6wob4w7xkd5l7hn88f0dll6yzav93v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Freden i Wien (1864) Grænsereguleringskommissionen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3638</id>
    <revision>
      <id>431101</id>
      <parentid>8453</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431101</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="15205" sha1="4ihxfbaf2p671og7ld03foaduujizmz" xml:space="preserve">{{wikipedia|Freden i Wien (1864)}}
===Grænsereguleringskommissionens protokol===
{{header
| forrige=[[Freden i Wien (1864) Berlin 1865#Protokol af 1. april 1865|&lt;&lt; Berlin 1. april 1865]]
| næste=[[Freden i Wien (1864) Haderslev#Bilag fra grænsereguleringskommissionen|Bilag fra grænsereguleringskommissionen &gt;&gt;]]
| titel=[[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien (1864)]]
| afsnit='''''Grænsereguleringskommissionens protokol'''''
| noforfatter= 
}}
====Udskrift af den protokol, der i henhold til §§ V og VI i fredstraktaten af 30. okt. 1864 blev optaget af grænsereguleringskommissærerne====
Tilstedeværende vare:

:Major i det Kgl. Danske Infanteri Frederik Carl Gustav von Schöller.
:Kgl. Preussisk Major ved det Magdeburgske Dragonregiment Nr. 6 Adolph von Stedingk.
:Keis. Kgl. Østerrigsk Oberstlieutenant i Generalstaben Wilhelm Popp Edler von Poppenheim.

=====Artikel I.=====
::Angående Grænsereguleringen efter Art. V i Fredstraktaten.

:§ 1
::Grænsen mellem Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs Søterritorium i Nordsøen er bestemt ved en Linie, dragen fra Midtpunktet af Afstanden mellem Øerne Manø og Rømø i Retning af Ribe Domkirkes Tårn. I ringe Afstand fra Kysten forlader Grænsen denne Linie for at møde Landgrænsen ved Grænsepælen Nr. 1.

:§ 2
::Landgrænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig begynder ved Nordsøen ved Grænsepælen Nr. 1 på det Punkt af Kysten, hvor den sydlige Grænse af Vester Vedsted Sogn ender, løber herfra, fornemlig i østlig Retning og langs med en større Vandgrøft på den sydlige Grænse af Vester Vedsted, Ribe og Seem Sogne, indtil Grænsepælen Nr. 22; herfra følger Grænsen i mere nordøstlig Retning den østlige Sognegrænse af Seem By og nåer ved Grænsepælen Nr. 26 Gjels-Å ved Gjelsbro. Herfra danner Gjels-Å Grænsen indtil det Punkt, hvor samme forener sig med Flads-Å.

:§ 3
::Fra Foreningspunktet af Gjels-Å og Flåds-Å løber Grænsen langs den høire Bred af Flads Å og langs med Obekjær Byes sydlige Grænse til Grænsepælen Nr. 27; herfra langs Obekjær Byes østlige Grænse til den i den nordlige Deel af bemeldte By fremspringende Vinkel ved Grænsepælen Nr. 36.
::Herfra gjennemskjærer en ved Grænsepælene Nr. 37 til 42 angivet lige Grænselinie et Hede- og Mosedrag indtil det Punkt af Hjortvad-Å, hvor denne skjæres af den i Fredstractaten nævnte lige Linie mellem Sydøstpunktet af Hjortlund Byes østlige Grænse og den i den nordlige Deel af Obekjær By fremspringende Vinkel.

:§ 4
::Fra sidstnævnte Punkt løber Grænsen langs Hjortvad-Å indtil det Punkt (Grænsepælen Nr. 43), hvor Kalslund Byes østlige Grænse træffer Åen, og gåer derpå videre langs bemeldte Grænse mellem Byerne Kalslund og Villebølle mod Vest og Hjortvad, Bavnegård og Ravning mod Øst indtil Kongeåen ved Grænsepælen Nr. 54.

:§ 5
::Fra Grænsepælen Nr. 54 ved Kongeåen danner Midten af det nævnte Vandløb Grænsen indtil det Punkt (Grænsepælen Nr. 59), hvor den vestlige Grænse af Vamdrup Sogn træffer Vandløbet Nord for Holte.

:§ 6
::Fra Grænsepælen Nr. 59 løber Grænsen i sydlig Hovedretning mellem Skodborg og Vamdrup Sogne indtil Grænsepælen Nr. 73; herfra i sydøstlig Retning mellem Jarls og Vamdrup Sogne indtil Grænsepælen Nr. 79, videre i sydlig Retning til Grænsepælen Nr. 80 ved det Punkt, hvor Jarls, Ødis og Steppinge Sognes Grænser støde sammen; fra Grænsepælen Nr. 80 i østlig Hovedretning og mellem Steppinge og Ødis Sogne indtil Grænsepælen Nr. 91 ved Favs-Å; følger herfra det nævnte Vandløb mellem Steppinge og Frørup Sogne på den ene Side og Ødis Sogn på den anden Side indtil Grænsepælen Nr. 94; herfra følger Landgrænsen Brænore Byes sydlige Grænse indtil Grænsepælen Nr. 99.

:§ 7
::Fra Grænsepælen Nr. 99 gåer Grænsen mellem Frørup og Taps Sogne indtil Grænsepælen Nr. 101.

:§ 8
::Fra Grænsepælen Nr. 101 gåer Grænsen først i østlig, derpå i sydlig Retning indtil Grænsepælen Nr. 104 ved Skoverup Byes nordvestlige Grænse.

:§ 9
::Fra Grænsepælen Nr. 104 løber Grænsen på den nordlige Grænse af Skoverup By indtil Grænsepælen Nr. 110 ved Taps-Å; herfra langs det nævnte Vandløb i sydlig Retning indtil Grænsepælen Nr. 111; herfra i østlig Retning over Grænsepælen Nr. 112 til Grænsepælen Nr. 113 ved den gamle Landevei.

:§ 10
::Fra Grænsepælen Nr. 113 følger Grænsen den gamle Chaussee mod Nord indtil Grænsepælen Nr. 114; herfra gåer den i østlig Retning mellem Tyrstrup og Taps Sogne indtil Grænsepælen Nr. 116; videre mellem Tyrstrup og Veistrup Sogne indtil Grænsepælen Nr. 120; herfra mellem Aller og Veistrup Sogne indtil Grænsepælen Nr. 124; derpå mellem Aller og Heils Sogne indtil Grænsepælen Nr. 126, gåer herfra videre gjennem Midten af Heils-Minde-Bugt og nåer mellem de 2 Grænsepæle Nr. 127 og 128 (den første på dansk, den sidste på slesvigsk Grund) Midten af Heils-Mindebugtens Munding ved Lille Belt.

:§ 11
::Med Hensyn til Istandsættelsen og Vedligeholdelsen af Kongeåen på Grænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig og af de øvrige Vandløb, som danne Grænsen, er det vedtaget, at samme vil være at anordne og varetage i Fælledsskab af de Commissioner, der ere eller eventuelt ville blive udnævnte for Vandafledningsvæsenet henholdsviis i Ribe Amt og Veile Amt på den ene Side og i Haderslev Amt på den anden Side, og at der til Afgjørelse af eventuelle Differentser mellem de pågældende fra begge Sider førnævnte Commissioner af vedkommende Amthuse i Kongeriget og i Slesvig, efter forud truffen Overeenskomst i så Henseende, vil være at beskikke en Opmand, der har at afgjøre Tvisten ved at tiltræde den ene eller den anden Commissions Anskuelse.
::I Tilfælde af Appellation af Commissionernes, resp. af Opmandens Kjendelse bliver Sagen at afgjøre af en af den pågældende kongerigske og slesvigske Overøvrighed i Forening beskikket Domstol.
::De under Commissionernes Ledelse afsluttede Forlig såvelsom de retskraflige Kjendelser ere såvel i Kongeriget Danmark som i Hertugdømmet Slesvig at anerkjende og at exeqrere af de pågældende Øvrigheder. Fastsættelsen af Forretningsgangen mellem Øvrighederne og af Reglerne for Kjendelsernes Retskraft er det nærmest forbeholdt vedkommende Amtmænd at træffe Overeenskomst om.
:§ 12
::Hvad angåer de 3 på Grænsen liggende offentlige Broer, hvoraf 2 føre over Kongeåen henholdsviis ved Foldingbro og ved Skodborghuus, og 1 på den gamle Landevei fra Haderslev til Kolding fører over den til Kjer-Mølle flydende Bæk, vil hele Vedligeholdelsen af Broen ved Foldingbro påhvile Hertugdømmet Slesvig, medens Kongeriget Danmark vil have at overtage den fuldstændige Vedligeholdelse af Broen ved Skodborghuus og af Broen på den gamle Landevei fra Haderslev til Kolding.
::Det af Malt Herred til Vedligeholdelsen af Broen ved Foldingbro hidtil årligt betalte Æqvivalent for det såkaldte Brokorn til Beløb af = 100 % (Mark Courant) tilligemed 3 £. Skrivekjendelse bliver, såvidt det for Tiden resterer, at efterbetale til Hertugdømmet Slesvig, og for Fremtiden at afløse med det 25-dobbelte Beløb, og som Følge heraf bliver eengang for alle den Sum 2,575 % (Mark Courant) at udbetale til Hertugdømmet Slesvig af Kongeriget Danmark. Tillige med Broerne ere også Rækværkerne på begge Sider af samme at vedligeholde, medens de til Broerne førende Veidæmninger med tilhørende Rækværker ikke høre til Broerne og derfor ere at vedligeholde af det Gebeet, på hvilket de ligge.
::Angående Vedligeholdelsesmåden og den Construction, der bliver at anvende ved eventuelle Ombygninger, ere ingen Regler vedtagne, og er det i denne Henseende alene bestemt, at Broerne stedse skulle holdes i god, farbar Stand.
:§ 13
::De Øer, som for Tiden findes i Kongeåen, forblive ved den Stat, til hvis Gebeet de hidtil have hørt.
::De Øer, der i Fremtiden måtte danne sig ved Forandringer i Kongeåens Løb, tilhøre den Stat, fra hvis Gebeet de ere løsrevne.
=====Artikel II.=====
::Angående Fordelingen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig af Omkostningerne ved Anlæget af den nye Vei fra Ribe til Tønder i Forhold til Udstrækningen af det Gebeet, gjennem hvilket den gåer i begge Stater.
:§ 1
::Som det fremgåer af den derover optagne Additionalprotocol 'ag har Hertugdømmet Slesvig til den Iste Juli 1865 at tilbagebetale Kongeriget Danmark et Beløb af 290,126 Mark 4 Skilling Courant.
:§ 2
::Såfremt imidlertid Beboerne af de til Hertugdømmet Slesvig overgåede Enclaver ifølge § 3 i den danske Lov af 30te December 1858 allerede ganske eller tildeels måtte have erlagt deres Indbetalinger, kommer Summen af disse Indbetalinger til Afkortning i det Kongeriget Danmark tilkommende.
=====Artikel III.=====
::Angående Fordelingen af de faste Eiendomme og Capitaler, der hidtil have henhørt til sådanne Districter eller Communer, som ved den nye Grænse blive overskårne.
:§ 1
::Haderslev og Tønder Amter bleve af Commissionen opfordrede til at lade en Bekjendtgjørelse udgåe til Indvånerne i de ifølge Fredstractaten af 30te October 1864 fra Ribe Amt aftrådte og med Haderslev og Tønder Amter forenede Districter, hvorefter de havde at anmelde eventuelle Fordringer, der hidrørte fra deres tidligere Forbindelse med Ribe Amt. I Lighed hermed bleve ved den Kgl. Danske Grænseregulerings Commissair, Hr. Major v. Schöllers Mellemkomst de Kgl. Danske Amter Ribe, Veile og Svendborg opfordrede til at gjøre eventuelle Krav gældende, som de fra Haderslev Amt eller Nordborg Amt til Ribe, Veile eller Svendborg Amter aftrådte Districter måtte have at fremsætte.
::Den derefter i Henhold til de indløbne Anmeldelser af Commissionen foretagne Deling af de tidligere fælles Eiendomme eller Capitaler fremgåer af det Følgende.
:§ 2
::Haderslev Amts Repartitionsfond deles således, som Additionalprotocollen m. Nr. I, II, III og IV udviser.
:§ 3
::Haderslev Amts Veikasse. Med Hensyn hertil gælder, hvad der er fastsat i Additionalprotocollen.
:§ 4
::De Haderslev Amt tilhørende Bygninger og Jordeiendomme. Fortegnelsen over disse findes i Additionalprotocollen... Som det nævnte Bilag under Litr. C udart Art... viser, blev Taxationen af samme foranstaltet ved en blandet Commission, og denne Fremgangsmåde blev også udvidet til Christine Frederikke Stiftelsens Sygeanstalt. Additionalprotocollen angiver Regler, der bleve fulgte ved Delingen af de Haderslev Amt tilhørende Gjenstande, nemlig:
::{|
&lt;OL type=&quot;I&quot;&gt;&lt;LI&gt;Amtsbudets Bolig.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Ting- og Arresthuset i Rødding.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Sygehuset i Gram.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Christine Frederikke Stiftelsen.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Arresthuset i Toftlund.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Tinghuset i Aller. *
&lt;LI&gt;&lt;/OL&gt;
|}
:§ 5
::Delingen af Haderslev Provsties Kirkekasse fremgåer af Additionalprotocollen.
:§ 6
::Additionalprotocollen angiver Delingsmåden med Hensyn til efternævnte Formuegjenstande, tilhørende de ved den nye Grænselinie overskårne Sogne, nemlig:
::{|
&lt;OL type=&quot;I&quot;&gt;&lt;LI&gt;Kalvslund Kirkes Formue.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Hygum Kirkes Formue.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Den Præsteembedet for Aller og Taps Sogne tilhørende Eiendom.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Taps Pastorats Jorder for Skoverups Vedkommende.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Frørup Pastorats Jorder for Brænores Vedkommende.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Skolen i Over-Lerdte.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Aller, Taps, Vonsild og Hjerndrup Sognes fælles Fattig-Arbeidsanstalt.
&lt;/li&gt;&lt;/OL&gt;
|}
:§ 7
::Additionalprotocollen udviser den Deling, der blev fulgt med Hensyn til efternævnte Kasser og Formuegjenstande, tilhørende det Kgl. Danske Amt Ribe, nemlig:
::{|
&lt;OL type=&quot;A&quot;&gt;&lt;LI&gt;Amtsrepartitionsfondet.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Sygehusene i Ribe og Varde.
&lt;/LI&gt;&lt;LI&gt;Skolefondet.
&lt;/LI&gt;&lt;/OL&gt;
|}
=====Artikel IV.=====
::Normen for Afløsningen af de på Fæstesteder, Arveforpagtningssteder og andre Jordeiendomme hvilende Afgifter.
:§ 1
::Alle under milde Stiftelsers og andre juridiske Personers Overeiendomsret hørende Privat-Arvefæstesteder og Arveforpagtningssteder (tvende forskjellige Arter af ufuldkommen Eiendomsret), hvis Overeiere og Fæstebesiddere eller Arveforpagtere ved den nye Grænselinie ere bragte ind under forskjellige Landshøiheder, skulle for Fremtiden også uden Overeierens Samtykke kunne indløses af Fæstebesidderne eller Arveforpagterne til Eiendom under de samme Betingelser, på hvilke Afløsningen af de under Domainerne hørende Fæste eller Arveforpagtningssteder i den Landsdeel, til hvilken Fæsteeller Arveforpagtningsstedet indtil Fredsslutningen af 30te October 1864 har hørt, er bleven bevilget.
::De på sådanne Jordeiendomme hvilende Penge- og Naturalydelser til Overeieren hefte også på dem efter deres Indløsning til Eiendom. Dog kunne disse og alle lignende på Jordeiendomme heftende Ydelser til juridiske Personer, - når den beheftede Eiendom og den til Ydelsens Modtagelse berettigede juridiske Person ved den nye Grænselinie ere blevne skilte, - også uden den Berettigedes Samtykke afløses mod Indbetaling een Gang for alle af Ydelsens 25-dobbelte Beløb eller af dens Værdi, beregnet efter Gjennemsnitsindtægten i de sidste 5 År.
::Hvor der har bestået autoriserede Taxter for Naturalydelserne, blive disse at lægge til Grund for Beregningen af Ydelsernes Værdi, og have, når de Pågældende ikke skulde kunne forenes om Indløsnings- eller Afløsningssummens Beløb, begge Parter at underkaste sig Afgjørelse af Regjeringen i den Stat, på hvis Gebeet den beheftede Eiendom er beliggende.
::Den med Hensyn til enkelte eller alle Afgifter til Staten muligen endnu bestående solidariske Forpligtelse mellem de pågældende ved den nye Grænselinie fra hinanden skilte Overeiere og Fæste- eller Arveforpagtningssteder bliver, også uden foregående Afløsning af Fæste- eller Arveforpagteqvaliteten, strax ophævet, så at for Fremtiden alle på de pågældende Jordeiendomme heftende Statsafgifter ere at hæve directe uden Mellemkomst af Overeieren.
=====Artikel V.=====
::Den gjensidige Udbetalingsmåde.
:§ 1
::De Pengebeløb, der efter stedfunden Afregning blive at præstere af Kongeriget Danmark til Hertugdømmet Slesvig og omvendt, udbetales ikke de enkelte Sogne eller Communer, men tilstilles derimod de pågældende Regeringer.
=====Artikel VI.=====
::Extraordinaire Omkostninger ved Grænsereguleringen.
:§ 1
::De extraordinaire Omkostninger, der ere påløbne deels ved den af tvende Kgl. Danske Guider udførte á la vue Optagelse af Grænsestrækningen, deels ved Anskaffelsen og Transporten af de 128 Grænsepæle samt ved den af 1 Corporal og 6 Kgl. Danske Sapeurer foretagne Nedramning af samme, bæres lige af Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig. Da det samlede Beløb af forberørte Udgifter, der efter de af Hr. Major v. Schöller fremlagte Regninger have udgjort 1,330 Rd. Dansk Rigsmønt, er blevet afholdt af denne af de af den Kgl. Danske Regering til hans Disposition stillede Forskud, har Hertugdømmet Slesvig ved Liqvidationen af de øvrige Beløb endnu at godtgjøre Kongeriget Danmark en Sum af 665 Rd. Dansk Rigsmønt.

Haderslev, den 22de april 1865.

:''F. Schöller. von Stedingk. von Poppenheim.''
&lt;references/&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4ihxfbaf2p671og7ld03foaduujizmz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Freden i Wien (1864) Våbenstilstand</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3648</id>
    <revision>
      <id>431104</id>
      <parentid>70418</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431104</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7242" sha1="j72tpojgofw7ps1r0vu881e197xzxo0" xml:space="preserve">{{Oversæt}}
{{wikipedia|Freden i Wien (1864)}}
===Våbenstilstandsforhandlinger===
{{header
| forrige=[[Freden i Wien (1864)|&lt;&lt; Samlet indholdsfortegnelse]]
| næste=[[Freden i Wien (1864) Fredspræliminarier#Fredspræliminarier|Fredspræliminarier &gt;&gt;]]
| titel=[[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien (1864)]]
| afsnit='''''Våbenstilstandsforhandlinger'''''
| noforfatter= 
}}
====Bluhme til Bismarck-Schönhausen (Rechberg)====
&lt;div style=&quot;text-align:right&quot;&gt;Copenhague, le 12 Juillet 1864.&lt;/div&gt;
Je soussigné, President du Conseil et Ministre des affaires étrangères de Danemarc, a l'honneur, d'après l'ordre du Roi son maitre, d'adresser à S. E. Mr. de Bismarck (le Comte de Rechberg) la communication suivante.

S. M. le Roi ayant résolu de chercher les voies et moyens propres à aplanir les différends actuels, et s'étant en même temps entouré de nouveaux conseillers, charge le soussigné de faire sans délai, auprès des Gouvernements de Sa Majesté le Roi de Prusse et de S. M. l'Empereur d'Autriche, les démarches nécessaires pour arriver á ce but.

En remplissant ce devoir, le soussigné a la conviction que le Roi son maitre n'aura pas en vain mis toute sa confiance dans les sentiments élevés et dans la justice de sa Majesté le Roi de Prusse (Sa Majesté l'Empereur d'Autriche), et en conséquence, il croit pouvoir se borner à demander la bienveillante intervention de S. E. Mr. de Bismarck-Schönhausen (le Comte de Rechberg), pour qu'on prépare les voies à la conclusion d'un armistice et aux préliminaires des négociations de paix, en faisant des deux côtés cesser inamédiatement les hostilités sur terre et sur mer.

En ajoutant qu'il a adressé une note identique au Cabinet Autrichien (Cabinet Prussien), et qu'il espère que l'acceptation de sa proposition ne rencontrera pas de difficultés, le soussigné se flatte de recevoir une prompte réponse, et profite de cette occasion pour donner à S. E. Mr. de Bismarck-Schönhausen (le Comte de Rechberg) l'assurance de sa considération la plus distinguée.

&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;&lt;I&gt;Bluhme.&lt;/I&gt;&lt;/div&gt;

====Bismarck-Schönhausen til Bluhme====
&lt;div style=&quot;text-align:right&quot;&gt;Berlin, le 15 Juillet 1864.&lt;/div&gt;
Le soussigné, Président du Conseil et Ministre des affaires étrangères de Prusse, a eu l'honneur de recevoir la note en date du 12 cette, par laquelle S. E. le Président du Conseil et Ministre des affaires étrangères de Danemark, Mr. Bluhme, le prévient de la résolution prise par Sa Majesté le Roi de Danemark de chercher les voies et moyens propres á aplanir les différends actuels.

Le soussigné n'a pas manqué de porter sans délai cette communication á la connaissance de S. M. le Roi, son auguste Souverain, et Sa Majesté, dans son désir sincère de voir la paix se rétablir, et d'accord avec son haut allié l'Empereur d'Autriche, a d’aigué l'autoriser à déclarer que le Gouvernement de Sa Majesté recevra avec empressement les communications que le Gouvernement de S. M. le Roi de Danemark a l'intention de lui faire à ce sujet.

Pour faciliter l'ouverture de ces négociations, et répondre au vœu exprimé dans la note en question, S. M. le Roi a en même temps ordonné la suspension des hostilités sur terre et sur mer jusqu'au 31 cette, et prescrit au commandant des armées alliées de se mettre en rapport avec le général en chef de l'armée Danoise, et de s'entendre avec lui à ce sujet.

On doit supposer qu'un ordre semblable a été donné à ce dernier.
Le soussigné profite de cette occasion pour exprimer à S. E. Mr. Bluhme l'assurance de sa considération la plus distinguée.

&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;de &lt;I&gt;Bismarck.&lt;/I&gt;&lt;/div&gt;

====Rechberg til Bluhme====
&lt;div style=&quot;text-align:right&quot;&gt;Vienne, le 16 Juillet 1864.&lt;/div&gt;
Le soussigné, Ministre de la maison impériale et des affaires étrangères, a l'honneur d'accuser réception à S. E. le Président du Conseil et Ministre des affaires étrangères de Danemark, Mr. Bluhme, de sa note du 12 cette, et s'empresse, d'accord avec Sa Majesté l'Empereur, son auguste Maître, d'y faire la réponse suivante.

Le Cabinet Imperial est animé d’un désir non moins sincère que le Cabinet Danois de terminer les tristes démêlés qui divisent les deux nations, et, pour répondre au vœu émis à ce sujet par S. E., il a immédiatement donné l'ordre, après s'être entendu avec son allié le Gouvernement Prussien, que les hostilités fussent suspendues sur terre et sur mer jusqu'au 31 de ce mois, dans la supposition que le blocus sera levé en même temps.

Le Gouvernement Imperial se prêtera volontiers à la conclusion d'un armistice et à l'ouverture de négociations directes pour le rétablissement de la paix, mais il ne le fera qu'à la condition expresse que le Roi Chrétien IX renoncera en faveur des Puissances alliées à tous le droits que Sa Majesté a possédés ou fait valoir sur les pays situés au sud du Kongeaa, et que le Danemark reconnaîtra les dispositions définitives que les deux Puissances alliées prendront relativement aux trois Duchés du Slesvig, de Holstein et de Lauenbourg, ainsi qu'aux enclaves du Jutland dans le Slesvig.

Si le Gouvernement Danois est disposé à ouvrir des négociations pour la paix sur la base qui précède, le soussigné invite S. E. le Président du Conseil à envoyer sans délai dans ce but un Plénipotentiaire à Vienne.
Le soussigné saisit avec plaisir cette occasion pour exprimer à S. E. le Président du Conseil, Mr. Bluhme, l’assurance de sa considération la plus distinguée.

&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;&lt;I&gt;Rechberg.&lt;/I&gt;&lt;/div&gt;

==Våbenstilstandsaftale==
&lt;div style=&quot;text-align:right&quot;&gt;Christiansfeld, den 18 Juli 1864. 3 Uhr früh.&lt;/div&gt;
=====§ 1.=====
:Alle Feindseligkeiten zwischen der alliierten königlich preußischen und kaiserlich königlich österreichischen Armee und Flotte einerseits und der Königlich dänischen Armee und Flotte andererseits hören zu Lande und zu Wasser mit Inbegriff der Blokaden auf am 20. d. M. mittags 12 Uhr.
:Sollte die betreffende Ordre bis zu dem genannten Zeitpunkte an entfernter Abteilungen der Armeen oder Flotten, resp. an einzelne Schiffe nicht gelangen können, so verpflichten sich beide Teile, alle nach 12 Uhr mittags des 20. d. M. gemachten Gebietsbesetzungen resp. Wegnahmen wieder rückgängig zu machen.

=====§ 2.=====
:Die Waffenruhe lauft ohne vorherige Aufkündigung ab am 31. d. M. 11 Uhr abends.

=====§ 3.=====
:Beide Armeen und Flotten verbleiben im Besitz der militärischen Positionen, welche sie am 20. d. Mittags 12 Uhr inne haben. Die Demarkationslinie während der Waffenruhe läuft auf Kanonenschussweite von den okkupierten Küsten und Inseln entlang; wo Meeresarme von geringerer Breite beide Armeen trennen, bleiben diese Gewässer für Kriegsfahrzeuge, zum Kriegszweck bestimmte Fahrzeuge und für Fahrzeuge mit Truppen verschlossen.
:Jeder Verkehr zwischen den beiderseits besetzten Gebietsteilen bleibt unterbrochen.

:Zur Bekräftigung dieser Übereinkunft ist dieselbe von den beiden Bevollmächtigten unterschrieben und untersiegelt worden.

&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;&lt;I&gt;von Stiehle.          Kauffmann.&lt;/I&gt;&lt;/div&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>j72tpojgofw7ps1r0vu881e197xzxo0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bibelen(1933) Apostlenes Gerninger</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3665</id>
    <revision>
      <id>431166</id>
      <parentid>31839</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431166</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="129531" sha1="hwq7o9n7i6gqqdarqltq4zo9803fglu" xml:space="preserve">{{header
| forrige= [[Bibelen(1933) Johannes-evangeliet|Johannes-evangeliet]]
| næste= [[Bibelen(1933) Paulus brev til Romerne|Romerbrevet]]
| titel= [[Bibelen(1933)|Bibelen 1933 udgaven]]
| afsnit= Apostlenes Gerninger
| noforfatter=
| noter=
}}
==Kapitel 1==

1. Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus begyndte både at gøre og lære,

2. indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligånd;

3. for hvem han også, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.

4. Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke måtte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse, 'hvorom,' sagde han, 'I have hørt af mig.

5. Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med den Helligånd om ikke mange Dage.'

6. Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: 'Herre! opretter du på denne Tid Riget igen for Israel?'

7. Men han sagde til dem: 'Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.

8. Men I skulle få Kraft, når den Helligånd kommer over eder; og I skulle være mine Vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende.'

9. Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de så derpå, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.

10. Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,

11. og de sagde: 'I galilæiske Mænd, hvorfor stå I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen på samme Måde, som I have set ham fare til Himmelen.'

12. Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.

13. Og da de kom derind, gik de op på den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.

14. Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.

15. Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brødrene og sagde: (og der var en Skare samlet på omtrent hundrede og tyve Personer):

16. 'I Mænd, Brødre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den Helligånd forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev Vejleder for dem, som grebe Jesus;

17. thi han var regnet iblandt os og havde fået denne Tjenestes Lod.

18. Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud,

19. hvilket også er blevet vitterligt for alle dem, som bo i Jerusalem, så at den Ager kaldes på deres eget Mål Hakeldama, det er Blodager.

20. Thi der er skrevet i Salmernes Bog: 'Hans Bolig blive øde, og der være ingen, som bor i den,' og: 'Lad en anden få hans Tilsynsgerning.'

21. Derfor bør en af de Mænd, som vare sammen med os i hele den Tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,

22. lige fra Johannes's Dåb indtil den Dag, da han blev optagen fra os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse.'

23. Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn Justus, og Matthias.

24. Og de bade og sagde: 'Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to

25. til at få denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas forlod for at gå hen til sit eget Sted.'

26. Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt på Matthias. og han blev regnet sammen med de elleve Apostle.
==Kapitel 2==

1. Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.

2. Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.

3. Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.

4. Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige.

5. Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.

6. Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål.

7. Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: 'Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?

8. Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor vi ere fødte,

9. Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Happadokien. Pontus og Asien,

10. i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,

11. Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemål?'

12. Og de forbavsedes alle og vare tvivlrådige og sagde den ene til den anden: 'Hvad kan dette være?'

13. Men andre sagde spottende: 'De ere fulde af sød Vin.'

14. Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: 'I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord!

15. Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time på Dagen;

16. men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:

17. 'Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.

18. Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Ånd, og de skulle profetere.

19. Og jeg vil lade ske Undere på Himmelen oventil og Tegn på Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.

20. Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.

21. Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens Navn, skal frelses.'

22. I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,

23. ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden var bleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet og ihjelslået.

24. Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.

25. Thi David siger med Henblik på ham: 'Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes,

26. Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, også mit Kød skal bo i Håb;

27. thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse,

28. Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Åsyn.'

29. I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er både død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.

30. Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone,

31. talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller så hans Kød Forrådnelse.

32. Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.

33. Efter at han nu ved Guds højre Hånd er ophøjet og af Faderen har fået den Helligånds Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I både se og høre.

34. Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: 'Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,

35. indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.'

36. Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort både til Herre og til Kristus,'

37. Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: 'I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?'

38. Men Peter sagde til dem: 'Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle få den Helligånds Gave.

39. Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde.'

40. Også med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: 'Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!'

41. De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.

42. Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.

43. Men der kom Frygt over en hver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.

44. Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.

45. Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.

46. Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,

47. idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
==Kapitel 3==

1. Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.

2. Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev båren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.

3. Da han så Peter og Johannes, idet de vilde gå ind i Helligdommen, bad han om at få en Almisse.

4. Da så Peter tillige med Johannes fast på ham og sagde: 'Se på os!'

5. Og han gav Agt på dem, efterdi han ventede at få noget af dem.

6. Men Peter sagde: 'Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn stå op og gå!'

7. Og han greb ham ved den højre Hånd og rejste ham op.

8. Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.

9. Og hele Folket så ham gå omkring og love Gud.

10. Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at få Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.

11. Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslagent sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.

12. Men da Peter så det, talte han til Folket: 'I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I på os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gå?

13. Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener' Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.

14. Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder måtte skænkes eder.

15. Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.

16. Og i Troen på hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Påsyn af eder alle.

17. Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom også eders Rådsherrer.

18. Men Gud har således fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.

19. Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder må blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider må komme fra Herrens Åsyn,

20. og han må sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,

21. hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage.

22. Moses sagde: 'En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.

23. Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket.'

24. Men også alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, så mange som talte, have også forkyndt disse Dage.

25. I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: 'Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes.'

26. For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for at velsigne eder, når enhver af eder vender om fra sin Ondskab.'
==Kapitel 4==

1. Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,

2. da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.

3. Og de lagde Hånd på dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.

4. Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet på Mændene blev omtrent fem Tusinde.

5. Men det skete Dagen derefter, at deres Rådsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,

6. ligeså Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.

7. Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: 'Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?'

8. Da sagde Peter, fyldt med den Helligånd, til dem: 'I Folkets Rådsherrer og Ældste!

9. Når vi i Dag forhøres angående denne Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredt;

10. da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne står rask her for eders Øjne,

11. Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.

12. Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.'

13. Men da de så Peters og Johannes Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.

14. Og da de så Manden, som var helbredt, stå hos dem, havde de intet at sige derimod.

15. Men de bøde dem at træde ud fra Rådet og rådførte sig med hverandre og sagde:

16. 'Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er åbenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.

17. Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.'

18. Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.

19. Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: 'Dømmer selv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.

20. Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.'

21. Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.

22. Thi den Mand, på hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve År gammel.

23. Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.

24. Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: 'Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

25. du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: 'Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Råd?

26. Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.'

27. Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer

28. for at gøre det, som din Hånd og dit Råd forud havde bestemt skulde ske.

29. Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,

30. idet du udrækker din Hånd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.'

31. Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de talte Guds Ord med Frimodighed.

32. Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.

33. Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Nåde over dem alle.

34. Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne

35. og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.

36. Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født på Kypern

37. som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
==Kapitel 5==

1. Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom

2. og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.

3. Men Peter sagde: 'Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?

4. Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.'

5. Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.

6. Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.

7. Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.

8. Da sagde Peter til hende: 'Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?' Og hun sagde: 'Ja, til den Pris.'

9. Men Peter sagde til hende: 'Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.'

10. Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.

11. Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.

12. Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.

13. Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,

14. og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,

15. så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.

16. Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.

17. Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.

18. Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.

19. Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:

20. 'Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!'

21. Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.

22. Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:

23. 'Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.'

24. Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem, hvad dette skulde blive til.

25. Men der kom en og meldte dem: 'Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket.'

26. Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.

27. Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:

28. 'Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!'

29. Men Peter og Apostlene svarede og sagde: 'Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.

30. Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.

31. Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.

32. Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham.'

33. Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.

34. Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.

35. Og han sagde til dem: 'I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.

36. Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.

37. Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.

38. Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;

39. men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!'

40. Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.

41. Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.

42. Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
==Kapitel 6==

1. Men da i de Dage Disciplenes Antal forøgedes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebræerne', fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.

2. Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: 'Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.

3. Udser derfor, Brødre! iblandt eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fulde af Ånd og Visdom; dem ville vi så indsætte til denne Gerning.

4. Men vi ville holde trolig ved i Bønnen og Ordets Tjeneste.'

5. Og denne Tale behagede hele Mængden; og de udvalgte Stefanus. en Mand fuld af Tro og den Helligånd, og Filip og Prokorus og Nikaiior og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra Antiokia;

6. dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde Hænderne på dem.

7. Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal forøgedes meget i Jerusalem; og en stor Mængde af Præsterne adløde Troen.

8. Men Stefanus, fuld af Nåde og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket,

9. Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus.

10. Og de kunde ikke modstå den Visdom og den Ånd, som han talte af.

11. Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: 'Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud.'

12. Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Rådet;

13. og de fremstillede falske Vidner, som sagde: 'Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven.

14. Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os.'

15. Og alle de, som sade i Rådet, stirrede på ham, og de så hans Ansigt som en Engels Ansigt.
==Kapitel 7==

1. Men Ypperstepræsten sagde: 'Forholder dette sig således?'

2. Men han sagde: 'I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.

3. Og han sagde til ham: 'Gå ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.'

4. Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.

5. Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.

6. Men Gud talte således: 'Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede År.

7. Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig på dette Sted.'

8. Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og så avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.

9. Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,

10. og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Nåde og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.

11. Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanán og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.

12. Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.

13. Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev åbenbar for Farao.

14. Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.

15. Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,

16. og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.

17. Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,

18. indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.

19. Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, så de måtte sætte deres små Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.

20. På den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Måneder i sin Faders Hus.

21. Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.

22. Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.

23. Men da han blev fyrretyve År gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.

24. Og da han så en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.

25. Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Hånd; men de forstode det ikke.

26. Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: 'I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?'

27. Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: 'Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?

28. Vil du slå mig ihjel, ligesom du i Går slog Ægypteren ihjel?'

29. Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.

30. Og efter fyrretyve Års Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.

31. Men da Moses så det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:

32. 'Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.' Da bævede Moses og turde ikke se derhen.

33. Men Herren sagde til ham: 'Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du står på, er hellig Jord.

34. Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!'

35. Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: 'Hvem har sat dig til Hersker og Dommer,' ham har Gud sendt til at være både Hersker og Befrier ved den Engels Hånd, som viste sig for ham i Tornebusken.

36. Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve År.

37. Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: 'En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.'

38. Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham på Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;

39. hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:

40. 'Gør os Guder, som kunne gå foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.'

41. Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.

42. Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: 'Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve År i Ørkenen?

43. Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.'

44. Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.

45. Dette toge også vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Åsyn indtil Davids Dage,

46. som vandt Nåde for Gud og bad om at måtte finde en Bolig for Jakobs Gud.

47. Men Salomon byggede ham et Hus.

48. Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:

49. 'Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?

50. Har ikke min Hånd gjort alt dette?'

51. I hårde Halse og uomskårne på Hjerter og Øren! I stå altid den Helligånd imod; som eders Fædre, således også I.

52. Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,

53. I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!'

54. Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.

55. Men som han var fuld af den Helligånd, stirrede han op imod Himmelen og så Guds Herlighed og Jesus stående ved Guds højre Hånd.

56. Og han sagde: 'Se, jeg ser Himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre Hånd.'

57. Men de råbte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind på ham.

58. Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.

59. Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: 'Herre Jesus, tag imod min Ånd!'

60. Men han faldt på Knæ og råbte med høj Røst: 'Herre, tilregn dem ikke denne Synd!' Og som han sagde dette, sov han hen.

61. (Kap.8) 1. Men Saulus fandt Behag i hans Mord.
==Kapitel 8==

1. Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.

2. Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.

3. Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.

4. Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.

5. Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.

6. Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.

7. Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse fore ud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.

8. Og der blev en stor Glæde i denne By.

9. Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.

10. På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: 'Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.'

11. Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.

12. Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.

13. Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.

14. Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,

15. og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;

16. thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.

17. Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.

18. Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:

19. 'Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd.'

20. Men Peter sagde til ham: 'Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.

21. Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

22. Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.

23. Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.'

24. Men Simon svarede og sagde: 'Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.'

25. Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.

26. Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: 'Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.'

27. Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.

28. Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.

29. Men Ånden sagde til Filip:'Gå hen og hold dig til denne Vogn!'

30. Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: 'Forstår du også det, som du læser?'

31. Men han sagde: 'Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?' Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.

32. Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: 'Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.

33. I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?'

34. Men Hofmanden talte til Filip og sagde: 'Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?'

35. Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.

36. Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: 'Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?'

37. (Men Filip sagde: 'Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske.' Men han svarede og sagde: 'Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.')

38. Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham

39. Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.

40. Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.
==Kapitel 9==

1. Men Saulus, som endnu fnøs med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepræsten

2. og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mænd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde føre dem bundne til Jerusalem.

3. Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstrålede et Lys fra Himmelen ham pludseligt.

4. Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: 'Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?'

5. Og han sagde: 'Hvem er du, Herre?' Men han svarede: 'Jeg er Jesus, som du forfølger.

6. Men stå op og gå ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre.'

7. Men de Mænd, som rejste med ham, stode målløse, da de vel hørte Røsten, men ikke så nogen.

8. Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, så han intet. Men de ledte ham ved Hånden og førte ham ind i Damaskus.

9. Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak.

10. Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: 'Ananias!' Og han sagde: 'Se, her er jeg, Herre!'

11. Og Herren sagde til ham: 'Stå op, gå hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.

12. Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne på ham, for at han skulde blive seende.'

13. Men Ananias svarede: 'Herre! jeg har hørt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.

14. Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, som påkalde dit Navn.'

15. Men Herren sagde til ham: 'Gå; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem både for Hedninger og Konger og Israels Børn;

16. thi jeg vil, vise ham hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld.'

17. Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne på ham og sagde: 'Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig på Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligånd.'

18. Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt.

19. Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.

20. Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn.

21. Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: 'Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der påkaldte dette Navn, og var kommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?'

22. Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.

23. Men da nogle Dage vare forløbne, holdt Jøderne Råd om at slå ham ihjel.

24. Men Saulus fik deres Efterstræbelser at vide. Og de bevogtede endog Portene både Dag og Nat, for at de kunde slå ham ihjel.

25. Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.

26. Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel.

27. Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren på Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn.

28. Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem

29. og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at slå ham ihjel.

30. Men da Brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte ham videre til Tarsus.

31. Så havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligånds Formaning voksede den.

32. Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han også kom ned til de hellige, som boede i Lydda.

33. Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte År til Sengs og var værkbruden.

34. Og Peter sagde til ham: 'Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; stå op, og red selv din Seng!' Og han stod straks op.

35. Og alle Beboere af Lydda og Saron så ham, og de omvendte sig til Herren.

36. Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig på gode Gerninger og gav mange Almisser.

37. Men det skete i de Dage, at hun blev syg og døde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenpå.

38. Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, da de hørte, at Peter var der, to Mænd til ham og bade ham: 'Kom uden Tøven over til os!'

39. Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i Salen ovenpå, og alle Enkerne stode hos ham, græd og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som 'Hinden' havde forarbejdet, medens hun var hos dem.

40. Men Peter bød dem alle at gå ud, og han faldt på Knæ og bad; og han vendte sig til det døde Legeme og sagde: 'Tabitha, stå op!' Men hun oplod sine Øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op.

41. Men han gav hende Hånden og rejste hende op, og han kaldte på de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.

42. Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede på Herren.

43. Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.
==Kapitel 10==

1. Men en Mand i Kæsarea ved Navn Konelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,

2. en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,

3. han så klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time på Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: 'Kornelius!'

4. Men han stirrede på ham og blev forfærdet og sagde: 'Hvad er det, Herre?' Han sagde til ham: 'Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.

5. Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.

6. Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.'

7. Men da Engelen, som talte til ham, var gået bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham.

8. Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.

9. Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op på Taget for at bede ved den sjette Time.

10. Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,

11. og han så Himmelen åbnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned på Jorden;

12. og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.

13. Og en Røst lød til ham: 'Stå op, Peter, slagt og spis!'

14. Men Peter sagde: 'Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.'

15. Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: 'Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!'

16. Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen.

17. Men medens Peter var tvivlrådig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, måtte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.

18. Og de råbte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde Herberge der.

19. Men idet Peter grublede over Synet, sagde Ånden til ham: 'Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;

20. men stå op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.'

21. Så steg Peter ned til Mændene og sagde: 'Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Årsagen, hvorfor I ere komne?'

22. Men de sagde: 'Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har at en hellig Engel fået Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.'

23. Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.

24. Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede på dem og havde sammnenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.

25. Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.

26. Men Peter rejste ham op og sagde: 'Stå op! også jeg er selv et Menneske.'

27. Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.

28. Og han sagde til dem: 'I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgås med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.

29. Derfor kom jeg også uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Årsag I hentede mig?'

30. Og Kornelius sagde: 'For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et strålende Klædebon,

31. og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.

32. Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, når han kommer.

33. Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Åsyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.'

34. Men Peter oplod Munden og sagde: 'Jeg forstår i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;

35. men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;

36. det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.

37. I kende det, som er udgået over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Dåb, som Johannes prædikede,

38. det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligånd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;

39. og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort både i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de også sloge ihjel, idet de hængte ham på et Træ.

40. Ham oprejste Gud på den tredje dag og gav ham at åbenbares,

41. ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.

42. Og han har påbudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.

43. Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror på ham, skal få Syndernes Forladelse ved hans Navn.'

44. Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligånd på alle dem, som hørte Ordet.

45. Og de troende af Omskærelsen, så mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, af den Helligånds Gave var bleven udgydt også over Hedningerne;

46. thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.

47. Da svarede Peter: 'Mon nogen kan formene disse Vandet; så de ikke skulde døbes, de, som dog havde fået den Helligånd lige så vel som vi?'

48. Og han befalede, af de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
==Kapitel 11==

1. Men Apostlene og de Brødre, som vare rundt om i Judæa, hørte, at også Hedningerne havde modtaget Guds Ord.

2. Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskærelsen med ham og sagde:

3. 'Du er gået ind til uomskårne Mænd og har spist med dem.'

4. Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng og sagde:

5. 'Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg så i en Henrykkelse et Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.

6. Jeg stirrede på den og betragtede den og så da Jordens firføddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.

7. Og jeg hørte også en Røst, som sagde til mig: Stå op, Peter, slagt og spis!

8. Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget vanhelligt eller urent i min Mund.

9. Men en Røst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!

10. Og dette skete tre Gange; så blev det igen alt sammen draget op til Himmelen.

11. Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Kæsarea.

12. Men Ånden sagde til mig, at jeg skulde gå med dem uden at gøre Forskel. Men også disse seks Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus.

13. Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen stå i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente!

14. Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses.

15. Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligånd på dem ligesom også på os i Begyndelsen.

16. Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbte med Vand, men I skulle døbes med den Helligånd.

17. Når altså Gud gav dem lige Gave med os, da de troede på den Herre Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?'

18. Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: 'Så har Gud også givet Hedningerne Omvendelsen til Liv.'

19. De, som nu vare blevne adspredte på Grund af den Trængsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jøder alene.

20. Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte også til Grækerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus.

21. Og Herrens Hånd var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren.

22. Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og de sendte Barnabas ud til Antiokia.

23. Da han nu kom derhen og så Guds Nåde, glædede han sig og formanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren.

24. Thi han var en god Mand og fuld af den Helligånd og Tro. Og en, stor Skare blev ført til Herren.

25. Men han drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og da han fandt ham, førte han ham til Antiokia.

26. Og det skete, at de endog et helt År igennem færdedes sammen i Menigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først i Antiokia bleve kaldte Kristne.

27. Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia

28. Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden, at der skulde komme en stor Hungersnød over hele Verden, hvilken også kom under Klaudius.

29. Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;

30. hvilket de også gjorde, og de sendte det til de Ældste ved Barnabas og Saulus's Hånd.
==Kapitel 12==

1. På den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,

2. og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.

3. Og da han så, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod også Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.

4. Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert på fire Stridsmænd, da han efter Påsken vilde føre ham frem for Folket.

5. Så blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.

6. Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.

7. Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strålede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: 'Stå op i Hast!' og Lænkerne faldt ham af Hænderne.

8. Og Engelen sagde til ham: 'Bind op om dig, og bind dine Sandaler på!' Og han gjorde så. Og han siger til ham: 'Kast din Kappe om dig, og følg mig!'

9. Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn.

10. Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.

11. Og da Peter kom til sig selv, sagde han: 'Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hånd og al det jødiske Folks Forventning.'

12. Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.

13. Men da han bankede på Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.

14. Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at åbne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.

15. Da sagde de til hende: 'Du raser.' Men hun stod fast på, at det var således. Men de sagde: 'Det er hans Engel.'

16. Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de ham og bleve forbavsede.

17. Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: 'Forkynder Jakob og Brødrene dette!' Og han gik ud og drog til et andet Sted.

18. Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.

19. Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.

20. Men han lå i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.

21. Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem,

22. Og Folket råbte til ham: 'DeterGudsRøstog ikke et Menneskes.'

23. Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udåndede.

24. Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.

25. Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.
==Kapitel 13==

1. Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.

2. Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligånd: 'Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.'

3. Da fastede de og bade og lagde Hænderne på dem og lode dem fare.

4. Da de nu således vare udsendte af den Helligånd, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.

5. Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde også Johannes til Medhjælper.

6. Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.

7. Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attråede at høre Guds Ord.

8. Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.

9. Men Saulus, som også kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligånd, så fast på ham og sagde:

10. 'O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?

11. Og nu se, Herrens Hånd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen.' Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.

12. Da Statholderen så det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.

13. Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.

14. Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen på Sabbatsdagen og satte sig.

15. Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: 'I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!'

16. Men Paulus stod op og slog til Lyd med Hånden og sagde: 'I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!

17. Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.

18. Og omtrent fyrretyve År tålte han deres Færd i Ørkenen.

19. Og han udryddede syv Folk i Kanåns Land og fordelte disses Land iblandt dem,

20. og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve År gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.

21. Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve År.

22. Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han også vidnede, og sagde: 'Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie.'

23. Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,

24. efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Dåb for hele Israels Folk.

25. Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: 'Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse.'

26. I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.

27. Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Rådsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.

28. Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han måtte blive slået ihjel.

29. Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.

30. Men Gud oprejste ham fra de døde,

31. og han blev set i flere Dage af dem, som vare gåede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.

32. Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;

33. som der også er skrevet i den anden Salme: 'Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.'

34. Men at han har oprejst ham fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: 'Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.'

35. Thi han siger også i en anden Salme: 'Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrådnelse.'

36. David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rådslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og så Forrådnelse;

37. men den, som Gud oprejste, så ikke Forrådnelse.

38. Så være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;

39. og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.

40. Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:

41. 'Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.'

42. Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord måtte blive talte til dem på den følgende Sabbat.

43. Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Nåde.

44. Men på den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.

45. Men da Jøderne så Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, både sagde imod og spottede.

46. Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: 'Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, så vende vi os til Hedningerne.

47. Thi således har Herren befalet os: 'Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.'

48. Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, så mange, som vare bestemte til evigt Liv,

49. og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.

50. Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.

51. Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.

52. Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligånd.
==Kapitel 14==

1. Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte således, at en stor Mængde, både af Jøder og Grækere, troede.

2. Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.

3. De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Nådes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.

4. Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.

5. Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne med samt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem,

6. og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,

7. og der forkyndte de Evangeliet.

8. Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gået.

9. Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:

10. 'Stå ret op på dine Fødder!' Og han sprang op og gik omkring.

11. Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde på Lykaonisk: 'Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os.'

12. Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.

13. Men Præsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.

14. Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,

15. råbte og sagde: 'I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere også Mennesker, lige Kår undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;

16. han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,

17. ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde.'

18. Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.

19. Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.

20. Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

21. Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia

22. og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive i Troen og om, at vi må igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige.

23. Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.

24. Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.

25. Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.

26. Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Nåde til den Gerning, som de havde fuldbragt.

27. Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde åbnet en Troens Dør for Hedningerne.

28. Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.
==Kapitel 15==

1. Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: 'Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.'

2. Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmål.

3. Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.

4. Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.

5. Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: 'Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.'

6. Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.

7. Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: 'I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.

8. Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligånd lige så vel som os.

9. Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.

10. Hvorfor friste I da nu Gud, så I lægge et Åg på Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formået at bære?

11. Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nåde på samme Måde som også de.'

12. Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.

13. Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: 'I Mænd, Brødre, hører mig!'

14. Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.

15. Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:

16. 'Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,

17. for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.'

18. Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger.

19. Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,

20. men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.

21. Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne.'

22. Da besluttede Apostelene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.

23. Og de skreve således med dem: 'Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.

24. Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,

25. så have vi endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,

26. Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.

27. Vi have derfor sendt Judas og Silas, der også mundtligt skulle forkynde det samme.

28. Thi det er den Helligånds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at pålægge eder uden disse nødvendige Ting:

29. At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Når I holde eder derfra, vil det gå eder godt. Lever vel!'

30. Så lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.

31. Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.

32. Og Judas og Silas, som også selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.

33. Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.

34. (Men Silas besluttede at blive der.)

35. Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.

36. Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: 'Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det går dem.'

37. Men Barnabas vilde også tage Johannes, kaldet Markus, med.

38. Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.

39. Der blev da en heftig Strid, så at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.

40. Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Nåde.

41. Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.
==Kapitel 16==

1. Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.

2. Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.

3. Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

4. Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,

5. Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.

6. Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.

7. Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.

8. De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

9. Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: 'Kom over til Makedonien og hjælp os!'

10. Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

11. Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

12. og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

13. Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested', og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

14. Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.

15. Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: 'Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!' Og hun nødte os.

16. Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.

17. Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: 'Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.'

18. Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: 'Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.' Og den for ud i den samme Stund.

19. Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.

20. Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: 'Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.

21. og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.'

22. Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

23. Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

24. Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

25. Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.

26. Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.

27. Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.

28. Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: 'Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.'

29. Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.

30. Og han førte dem udenfor og sagde: 'Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?'

31. Men de sagde: 'Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus.'

32. Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.

33. Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.

34. Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.

35. Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: 'Løslad de Mænd!'

36. Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: 'Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!'

37. Men Paulus sagde til dem: 'De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!'

38. Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

39. Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.

40. Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.
==Kapitel 17==

1. Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.

2. Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og på tre Sabbater samtalede han med dem ud fra Skrifterne,

3. idet han udlagde og forklarede, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde, og han sagde: 'Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.'

4. Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde at de gudfrygtige Grækere og ikke få af de fornemste Kvinder.

5. Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne på Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.

6. Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og råbte: 'Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere også komne hid;

7. dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus.'

8. Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.

9. Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.

10. Men Brødrene sendte straks om Natten både Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.

11. Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig således.

12. Så troede da mange af dem og ikke få af de fornemme græske Kvinder og Mænd.

13. Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte også der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.

14. Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men både Silas og Timotheus bleve der tilbage.

15. Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have fået det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.

16. Medens nu Paulus ventede på dem i Athen, harmedes hans Ånd i ham, da han så, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.

17. Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og på Torvet hver Dag til dem, som han traf på.

18. Men også nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ''Hvad vil denne Ordgyder sige?'' men andre: ''Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;'' fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.

19. Og de toge ham og førte ham op på Areopagus og sagde: ''Kunne vi få at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?

20. Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.''

21. Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.

22. Men Paulus stod frem midt på Areopagus og sagde: ''I athemiensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Måder ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.

23. Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg også et Alter, på hvilket der var skrevet: ''For en ukendt Gud.'' Det, som I således dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.

24. Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,

25. han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Ånde og alle Ting.

26. Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod på hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,

27. for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;

28. thi i ham leve og røres og ere vi, som også nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo også hans Slægt.

29. Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.

30. Efter at Gud altså har båret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.

31. Thi han har fastsat en Dag, på hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.'

32. Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: 'Ville atter høre dig om dette.'

33. Således gik Paulus ud fra dem.

34. Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke også var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
==Kapitel 18==

1. Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth

2. Der traf han en Jøde ved Navn Akvila, født i Pontus, som nylig var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius havde befalet, at alle Jøderne skulde forlade Rom. Til disse gik han.

3. Og efterdi han øvede det samme Håndværk, blev han hos dem og arbejdede; thi de vare Teltmagere af Håndværk.

4. Men han holdt Samtaler i Synagogen på hver Sabbat og overbeviste Jøder og Grækere.

5. Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Paulus helt optagen af at tale og vidnede for Jøderne, at Jesus er Kristus.

6. Men da de stode imod og spottede, rystede han Støvet af sine Klæder og sagde til dem: 'Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg er ren; herefter vil jeg gå til Hedningerne.'

7. Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn Justus, som frygtede Gud, og hvis Hus lå ved Siden af Synagogen.

8. Men Synagogeforstanderen Krispus troede på Herren tillige med hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som hørte til, troede og bleve døbte.

9. Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: 'Frygt ikke, men tal og ti ikke,

10. eftersom jeg er med dig, og ingen skal lægge Hånd på dig for at gøre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By.'

11. Og han slog sig ned der et År og seks Måneder og lærte Guds Ord iblandt dem.

12. Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode Jøderne endrægtigt op imod Paulus og førte ham for Domstolen og sagde:

13. 'Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven.'

14. Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til Jøderne: ' Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt var, tålmodigt høre på eder.

15. Men er det Stridsspørgsmål om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting.'

16. Og han drev dem bort fra Domstolen.

17. Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge ham lige for Domstolen; og Gallio brød sig ikke om noget af dette.

18. Men Paulus blev der endnu i mange dage; derefter tog han Afsked med Brødrene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og Akvila, efter at han havde ladet sit Hår klippe af i Kenkreæ; thi han havde et Løfte på sig.

19. Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jøderne.

20. Men da de bade ham om at blive i længere Tid, samtykkede han ikke;

21. men han tog Afsked og sagde: ' (Jeg må endelig holde denne forestående Højtid i Jerusalem; men) jeg vil atter vende tilbage til eder, om Gud vil.' Og han sejlede ud fra Efesus

22. og landede i Kæsarea, drog op og hilste på Menigheden og drog så ned til Antiokia.

23. Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien og styrkede alle Disciplene.

24. Men en Jøde ved Navn Apollos, født i Aleksandria, en veltalende Mand, som var stærk i Skrifterne, kom til Efesus.

25. Denne var undervist om Herrens Vej, og brændende i Ånden talte og lærte han grundigt om Jesus, skønt han kun kendte Johannes's Dåb.

26. Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla og Akvila hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej nøjere.

27. Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Brødrene til Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var kommen derhen, var han ved Guds Nåde de troende til megen Nytte;

28. thi han gendrev Jøderne offentligt med stor Kraft og beviste ved Skrifterne, at Jesus er Kristus.
==Kapitel 19==

1. Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus

2. og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: 'Fik I den Helligånd, da I bleve troende?' Men de sagde til ham: 'Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligånd.'

3. Og han sagde: 'Hvortil bleve I da døbte?' Men de sagde: 'Til Johannes's Dåb.'

4. Da sagde Paulus: 'Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro på den, som kom efter ham, det er på Jesus.'

5. Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.

6. Og da Paulus lagde Hænderne på dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.

7. Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.

8. Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.

9. Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.

10. Men dette varede i to År, så at alle, som boede i Asien, både Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.

11. Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,

12. så at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Ånder fore ud.

13. Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: 'Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.'

14. Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,

15. Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: 'Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?'

16. Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.

17. Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, både Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,

18. og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.

19. Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.

20. Så kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.

21. Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Ånden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, og han sagde: 'Efter at jeg har været der, bør jeg også se Rom.'

22. Og han sendte to af dem, som gik ham til Hånde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.

23. Men på den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.

24. Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.

25. Disse samlede han tillige med de med sådanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: 'I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.

26. Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.

27. Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Håndtering skal komme i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.'

28. Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: 'Stor er Efesiernes Artemis!'

29. Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.

30. Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.

31. Men også nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.

32. Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen.

33. Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.

34. Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med een Røst i omtrent to Timer: 'Stor er Efesiernes Artemis!'

35. Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: 'I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?

36. Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.

37. Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.

38. Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!

39. Men have I noget Forlangende om andre Sager, så vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.

40. Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab.'

41. Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
==Kapitel 20==

1. Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.

2. Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.

3. Der tilbragte han tre Måneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.

4. Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.

5. Disse droge forud og biede på os i Troas;

6. men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.

7. Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.

8. Men der var mange Lamper i Salen ovenpå, hvor vi vare samlede.

9. Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen så længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.

10. Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: 'Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.'

11. Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.

12. Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.

13. Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv vilde gå til Fods.

14. Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.

15. Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige udfor Kios; Dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.

16. Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem på Pinsedagen, om det var ham muligt.

17. Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.

18. Og da de kom til ham, sagde han til dem: 'I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,

19. idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Tårer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;

20. hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,

21. idet jeg vidnede både for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen på vor Herre Jesus Kristus.

22. Og nu se, bunden af Ånden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,

23. kun, at den Helligånd i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.

24. Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har fået af den Herre Jesus, at vidne om Guds Nådes Evangelium.

25. Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.

26. Derfor vidner jeg for eder på denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;

27. thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Råd.

28. Så giver Agt på eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligånd satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.

29. Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.

30. Og af eders egen Midte skal der opstå Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.

31. Derfor våger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre År, Nat og Dag, at påminde hver enkelt med Tårer.

32. Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Nådes Ord, som formår at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.

33. Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.

34. I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.

35. Jeg viste eder i alle Ting, at således bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: 'Det er saligere at give end at tage.'

36. Og da han havde sagt dette, faldt han på sine Knæ og bad med dem alle.

37. Og de brast alle i heftig Gråd, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.

38. Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Så ledsagede de ham til Skibet.
==Kapitel 21==

1. Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.

2. Og da vi fandt et Skib, som skulde gå lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede.

3. Men da vi havde fået Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Synen og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.

4. Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Ånden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.

5. Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet på Strandbredden og holdt Bøn

6. toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.

7. Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste på Brødrene og bleve een Dag hos dem.

8. Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.

9. Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.

10. Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus.

11. Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: 'Dette siger den Helligånd: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde således i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder.'

12. Men da vi hørte dette, bade såvel vi som de der på Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.

13. Da svarede Paulus: 'Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men også at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.'

14. Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: 'Herrens Villie ske!'

15. Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.

16. Og også nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.

17. Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.

18. Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.

19. Og da han havde hilst på dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.

20. Men da de hørte dette, priste de Gud og de sagde til ham: 'Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.

21. Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.

22. Hvad er der da at gøre? Der må sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville få at høre, at du er kommen.

23. Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte på sig.

24. Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem,, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; så ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget på sig, men at du også selv vandrer således, at du holder Loven.

25. Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet sådant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt.'

26. Da tog Paulus Mændene med sig næste dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.

27. Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Hånd på ham

28. og råbte: 'I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han også ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;'

29. de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen.

30. Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede.

31. Og da de søgte at slå ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.

32. Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de så Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slå Paulus.

33. Da trådte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.

34. Da råbte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde få noget pålideligt at vide på Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen,

35. Men da han kom på Trappen, gik det således, at han måtte bæres af Stridsmændene på Grund af Skarens Voldsomhed;

36. thi Folkemængden fulgte efter og råbte: 'Bort med ham!'

37. Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: 'Er det mig tilladt at sige noget til dig?' Men han sagde: 'Forstår du Græsk?

38. Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?'

39. Men Paulus sagde: 'Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!'

40. Og da han tilstedte det, stod Paulus frem på Trappen og slog til Lyd med Hånden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:
==Kapitel 22==

1. ' I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit forsvar over for eder!'

2. Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:

3. 'Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.

4. Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde både Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,

5. som også Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsterådet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for også at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de måtte blive straffede.

6. Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrålede mig.

7. Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?

8. Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.

9. Men de, som vare med mig, så vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.

10. Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Stå op og gå til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.

11. Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Hånden af dem, som vare med mig, og kom således ind i Damaskus.

12. Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,

13. kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg så op på ham i samme Stund.

14. Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.

15. Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.

16. Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du påkalder hans Navn!

17. Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse

18. og så ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gå hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.

19. Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede på dig,

20. og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod også jeg hos og havde Behag deri og vogtede på deres Klæder, som sloge ham ihjel.

21. Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.'

22. Men de hørte på ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: 'Bort fra Jorden med en sådan! thi han bør ikke leve.''

23. Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,

24. befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde få at vide, af hvad Årsag de således råbte imod ham.

25. Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstående Høvedsmand: 'Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?'

26. Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: 'Hvad er det, du et ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.'

27. Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: 'Sig mig, er du en Romer?' Han sagde: 'Ja.'

28. Og Krigsøversten svarede: 'Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum,' Men Paulus sagde: 'Jeg er endog født dertil.'

29. Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev også han bange, fordi han havde bundet ham.

30. Men den næste Dag, da han vilde have noget pålideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Rådet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
==Kapitel 23==

1. Da så Paulus fast på Rådet og sagde: 'I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.'

2. Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham på Munden.

3. Da sagde Paulus til ham: 'Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås.'

4. Men de, som stode hos, sagde: 'Udskælder du Guds Ypperstepræst?'

5. Og Paulus sagde: 'Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod.'

6. Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: 'I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.'

7. Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.

8. Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Ånd; men Farisæerne hævde begge Dele.

9. Men der opstod en stærk Råben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: 'Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Ånd eller en Engel har talt til ham!'

10. Men da der blev stærk Splid frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gå ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.

11. Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: 'Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom.'

12. Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slået Paulus ihjel.

13. Og de, som havde indgået denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.

14. Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: 'Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slået Paulus ihjel.

15. Så giver nu I tillige med Rådet Krigsøversten Meddelelse, for at han må føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slå ham ihjel, førend han kommer derhen.'

16. Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.

17. Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: 'Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.'

18. Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: 'Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.'

19. Men Krigsøversten tog ham ved Hånden, gik hen til en Side og spurgte: 'Hvad er det, som du har at melde mig?'

20. Men han sagde: 'Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Rådet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.

21. Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure på ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slået ham ihjel; og nu ere de rede og vente på dit Tilsagn.'

22. Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: 'Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.'

23. Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: 'Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; '

24. og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.

25. Og han skrev et Brev af følgende Indhold:

26. 'Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.

27. Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slået ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.

28. Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd

29. og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.

30. Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.'

31. Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.

32. Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.

33. Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de også Paulus for ham.

34. Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:

35. 'Jeg vil forhøre dig, når også dine Anklagere komme til Stede.' Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
==Kapitel 24==

1. Men fem Dage derefter drog Ypperstepræsten Ananias ned med nogle Ældste og en Taler, Tertullus, og disse førte Klage for Landshøvdingen imod Paulus.

2. Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde:

3. 'At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg, mægtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed.

4. Men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du efter din Mildhed vil høre os kortelig.

5. Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en Oprørsstifter iblandt alle Jøderne hele Verden over, samt er Fører for Nazaræernes Parti,

6. ja, han har endog forsøgt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe ham da også og vilde have dømt ham efter vor Lov.

7. Men Krigsøversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hænder

8. og bød hans Anklagere komme til dig. Af ham kan du selv, når du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham.'

9. Men også Jøderne stemmede i med og påstode, at dette forholdt sig således.

10. Og Paulus svarede, da Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: 'Efterdi jeg ved, at du i mange År har været Dommer for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag,

11. da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem.

12. Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i Færd med at vække Folkeopløb, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkring i Staden.

13. Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for.

14. Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de kalde et Parti, tjener vor fædrene Gud således, at jeg tror på alt det, som står i Loven, og det, som er skrevet hos Profeterne,

15. og har det Håb til Gud, som også disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse både af retfærdige og af uretfærdige.

16. Derfor øver også jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.

17. Men efter flere Års Forløb er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre,

18. hvad de fandt mig i Færd med, da jeg var bleven renset i Helligdommen, og ikke med Opløb og Larm; men det var nogle Jøder fra Asien,

19. og de burde nu være til Stede hos dig og klage, om de have noget på mig at sige.

20. Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for Rådet,

21. uden det skulde være dette ene Ord, som jeg råbte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes i Dag af eder for dødes Opstandelse.'

22. Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen, og sagde: 'Når Krigsøversten Lysias kommer herned, vil jeg påkende eders Sag.'

23. Og han befalede Høvedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men med Lempelse, og at han ikke måtte forbyde nogen af hans egne at gå ham til Hånde.

24. Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og lod Paulus hente og hørte ham om Troen på Kristus Jesus.

25. Men da han talte med ham om Retfærdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forfærdet 6g svarede: 'Gå for denne Gang; men når jeg får Tid, vil jeg lade dig kalde til mig.'

26. Tillige håbede han også, at Paulus skulde give ham Penge; derfor lod han ham også oftere hente og samtalede med ham.

27. Men da to År vare forløbne, fik Feliks Porkius Festus til Efterfølger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af Jøderne, lod han Paulus blive tilbage i Lænker.
==Kapitel 25==

1. Da Festus nu havde tiltrådt sit Landshøvdingembede, drog han efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.

2. Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,

3. idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede på at slå ham ihjel på Vejen.

4. Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derned.

5. 'Lad altså,' sagde han, 'dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden.'

6. Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig på Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.

7. Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemål, som de ikke kunde bevise,

8. efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: 'Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke.'

9. Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: 'Er du villig til at drage op til Jerusalem og der stå for min Domstol i denne Sag?'

10. Men Paulus sagde: 'Jeg står for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som også du ved helt vel.

11. Dersom jeg så har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren.'

12. Da talte Festus med sit Råd og svarede: 'Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren.'

13. Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste på Festus.

14. Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: 'Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange;

15. imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.

16. Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og får Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.

17. Da de altså kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag på Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.

18. Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen sådan Beskyldning, som jeg havde formodet;

19. men de havde nogle Stridsspørgsmål med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i Live.

20. Men da jeg var tvivlrådig angående Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag pådømme.

21. Men da Paulus gjorde Påstand på at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren.'

22. Da sagde Agrippa til Festus: 'Jeg kunde også selv ønske at høre den Mand.' Men han sagde: 'I Morgen skal du få ham at høre.'

23. Næste Dag altså, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens ypperste Mænd, blev på Festus's Befaling Paulus ført frem.

24. Og Festus siger: 'Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, råbende på, at han ikke længer bør leve.

25. Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.

26. Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, når Undersøgelsen er sket.

27. Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden også at angive Beskyldningerne imod ham.'
==Kapitel 26==

1. Men Agrippa sagde til Paulus: 'Det tilstedes dig at tale om dig selv.' Da udrakte Paulus Hånden og forsvarede sig således:

2. 'Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angående alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!

3. navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmål; derfor beder jeg dig om, at du tålmodigt vil høre mig.

4. Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;

5. thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.

6. Og nu står jeg her og dømmes for Håbet på den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,

7. og som vort Tolvstammefolk håber at nå frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Håbs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!

8. Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?

9. Jeg selv mente nu også at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,

10. og det gjorde jeg også i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde fået Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og når de bleve slåede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.

11. Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.

12. Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,

13. så jeg undervejs midt på Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstråle mig og dem, som rejste med mig.

14. Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig hårdt at stampe imod Brodden.

15. Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.

16. Men rejs dig og stå på dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkåre dig til Tjener og Vidne, både om det, som du har set, og om mine kommende Åbenbaringer for dig,

17. idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig

18. for at oplade deres Øjne, så de må omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne få Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen på mig.

19. Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;

20. men jeg forkyndte både først for dem i Damaskus og så i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.

21. For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slå mig ihjel.

22. Det er altså ved den Hjælp, jeg har fået fra Gud, at jeg har stået indtil denne Dag og vidnet både for små og store, idet jeg intet siger ud over det, som både Profeterne og Moses have sagt skulde ske,

23. at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys både for Folket og for Hedningerne.'

24. Men da han forsvarede sig således, sagde Festus med høj Røst: 'Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende.'

25. Men Paulus sagde: 'Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.

26. Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis på, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vrå.

27. Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem.'

28. Men Agrippa sagde til Paulus: 'Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.'

29. Men Paulus sagde: 'Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men også alle, som høre mig i Dag, måtte blive sådan, som jeg selv er, på disse Lænker nær.'

30. Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.

31. Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: 'Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker.'

32. Men Agrippa sagde til Festus: 'Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren.'
==Kapitel 27==

1. Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de både Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.

2. Vi gik da om Bord på et adramyttisk Skib, som skulde gå til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.

3. Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt. tilstedte ham at gå hen til sine Venner og nyde Pleje.

4. Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.

5. Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.

6. Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.

7. Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe nåede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.

8. Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes 'Gode Havne', nær ved Byen Lasæa.

9. Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, såsom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:

10. 'I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene på Ladning og Skib, men også på vort Liv.'

11. Men Høvedsmanden stolede mere på Styrmanden og Skipperen end på det, som Paulus sagde.

12. Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde nå hen og overvintre i Føniks, en Havn på Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest,

13. Da der nu blæste en Sønden: vind op, mente de at have nået deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.

14. Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den såkaldte 'Eurakvilo'.

15. Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.

16. Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formåede vi med Nød og næppe at bjærge Båden.

17. Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig således drive.

18. Og da vi måtte kæmpe hårdt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.

19. Og på den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.

20. Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Håb om Redning os betaget.

21. Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, så stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: 'I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.

22. Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgå, men alene Skibet.

23. Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg også tjener, og sagde:

24. 'Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig.'

25. Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske således, som der er blevet talt til mig.

26. Men vi må strande på en Ø.'

27. Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.

28. Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.

29. Og da de frygtede, at vi skulde støde på Skær, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det måtte blive Dag.

30. Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg på at flygte fra Skibet og firede Båden ned i Søen under Påskud af, at de vilde lægge Ankre ud fra Forstavnen,

31. da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: 'Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes.'

32. Da kappede Stridsmændene Bådens Tove og lode den falde ned.

33. Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: 'Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.

34. Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Hår på Hovedet skal gå tabt for nogen af eder.'

35. Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.

36. Da bleve de alle frimodige og toge også Næring til sig.

37. Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.

38. Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.

39. Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind på.

40. Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Råsejlet til for Vinden, holdt de ind på Strandbredden.

41. Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.

42. Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.

43. Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,

44. og de andre bjærge sig, nogle på Brædder, andre på Stykker af Skibet. Og således skete det, at alle bleve reddede i Land.
==Kapitel 28==

1. Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.

2. Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.

3. Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.

4. Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: 'Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.'

5. Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.

6. Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han var en Gud.

7. Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage.

8. Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham.

9. Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.

10. De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.

11. Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.

12. Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.

13. Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.

14. Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så droge vi til Rom.

15. Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod.

16. Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.

17. Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: 'I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,

18. og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.

19. Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.

20. Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.'

21. Men de sagde til ham: 'Hverken have vi fået Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.

22. Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.'

23. Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.

24. Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.

25. Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: 'Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:

26. 'Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;

27. thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem.'

28. Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre.'

29. Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.

30. Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,

31. idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.

[[Kategori:Bibelen (1933)]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>hwq7o9n7i6gqqdarqltq4zo9803fglu</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>431167</id>
      <parentid>431166</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:30:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>Fjerner version 431166 af [[Speciel:Bidrag/MGA73bot|MGA73bot]] ([[Brugerdiskussion:MGA73bot|diskussion]])</comment>
      <origin>431167</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="129502" sha1="cfc03ufw3xpfngt5se9frsgw8i7q4q0" xml:space="preserve">{{header
| forrige= [[Bibelen(1933) Johannes-evangeliet|Johannes-evangeliet]]
| næste= [[Bibelen(1933) Paulus brev til Romerne|Romerbrevet]]
| titel= [[Bibelen(1933)|Bibelen 1933 udgaven]]
| afsnit= Apostlenes Gerninger
| noforfatter=
| noter=
}}
==Kapitel 1==

1. Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus begyndte både at gøre og lære,

2. indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligånd;

3. for hvem han også, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.

4. Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke måtte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse, 'hvorom,' sagde han, 'I have hørt af mig.

5. Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med den Helligånd om ikke mange Dage.'

6. Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: 'Herre! opretter du på denne Tid Riget igen for Israel?'

7. Men han sagde til dem: 'Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.

8. Men I skulle få Kraft, når den Helligånd kommer over eder; og I skulle være mine Vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende.'

9. Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de så derpå, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.

10. Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,

11. og de sagde: 'I galilæiske Mænd, hvorfor stå I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen på samme Måde, som I have set ham fare til Himmelen.'

12. Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.

13. Og da de kom derind, gik de op på den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.

14. Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.

15. Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brødrene og sagde: (og der var en Skare samlet på omtrent hundrede og tyve Personer):

16. 'I Mænd, Brødre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den Helligånd forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev Vejleder for dem, som grebe Jesus;

17. thi han var regnet iblandt os og havde fået denne Tjenestes Lod.

18. Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud,

19. hvilket også er blevet vitterligt for alle dem, som bo i Jerusalem, så at den Ager kaldes på deres eget Mål Hakeldama, det er Blodager.

20. Thi der er skrevet i Salmernes Bog: 'Hans Bolig blive øde, og der være ingen, som bor i den,' og: 'Lad en anden få hans Tilsynsgerning.'

21. Derfor bør en af de Mænd, som vare sammen med os i hele den Tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,

22. lige fra Johannes's Dåb indtil den Dag, da han blev optagen fra os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse.'

23. Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn Justus, og Matthias.

24. Og de bade og sagde: 'Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to

25. til at få denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas forlod for at gå hen til sit eget Sted.'

26. Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt på Matthias. og han blev regnet sammen med de elleve Apostle.
==Kapitel 2==

1. Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.

2. Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.

3. Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.

4. Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige.

5. Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.

6. Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål.

7. Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: 'Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?

8. Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor vi ere fødte,

9. Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Happadokien. Pontus og Asien,

10. i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,

11. Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemål?'

12. Og de forbavsedes alle og vare tvivlrådige og sagde den ene til den anden: 'Hvad kan dette være?'

13. Men andre sagde spottende: 'De ere fulde af sød Vin.'

14. Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: 'I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord!

15. Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time på Dagen;

16. men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:

17. 'Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.

18. Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Ånd, og de skulle profetere.

19. Og jeg vil lade ske Undere på Himmelen oventil og Tegn på Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.

20. Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.

21. Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens Navn, skal frelses.'

22. I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,

23. ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden var bleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet og ihjelslået.

24. Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.

25. Thi David siger med Henblik på ham: 'Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes,

26. Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, også mit Kød skal bo i Håb;

27. thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse,

28. Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Åsyn.'

29. I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er både død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.

30. Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone,

31. talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller så hans Kød Forrådnelse.

32. Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.

33. Efter at han nu ved Guds højre Hånd er ophøjet og af Faderen har fået den Helligånds Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I både se og høre.

34. Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: 'Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,

35. indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.'

36. Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort både til Herre og til Kristus,'

37. Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: 'I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?'

38. Men Peter sagde til dem: 'Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle få den Helligånds Gave.

39. Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde.'

40. Også med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: 'Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!'

41. De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.

42. Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.

43. Men der kom Frygt over en hver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.

44. Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.

45. Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.

46. Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,

47. idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
==Kapitel 3==

1. Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.

2. Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev båren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.

3. Da han så Peter og Johannes, idet de vilde gå ind i Helligdommen, bad han om at få en Almisse.

4. Da så Peter tillige med Johannes fast på ham og sagde: 'Se på os!'

5. Og han gav Agt på dem, efterdi han ventede at få noget af dem.

6. Men Peter sagde: 'Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn stå op og gå!'

7. Og han greb ham ved den højre Hånd og rejste ham op.

8. Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.

9. Og hele Folket så ham gå omkring og love Gud.

10. Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at få Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.

11. Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslagent sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.

12. Men da Peter så det, talte han til Folket: 'I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I på os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gå?

13. Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener' Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.

14. Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder måtte skænkes eder.

15. Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.

16. Og i Troen på hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Påsyn af eder alle.

17. Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom også eders Rådsherrer.

18. Men Gud har således fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.

19. Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder må blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider må komme fra Herrens Åsyn,

20. og han må sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,

21. hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage.

22. Moses sagde: 'En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.

23. Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket.'

24. Men også alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, så mange som talte, have også forkyndt disse Dage.

25. I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: 'Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes.'

26. For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for at velsigne eder, når enhver af eder vender om fra sin Ondskab.'
==Kapitel 4==

1. Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,

2. da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.

3. Og de lagde Hånd på dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.

4. Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet på Mændene blev omtrent fem Tusinde.

5. Men det skete Dagen derefter, at deres Rådsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,

6. ligeså Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.

7. Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: 'Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?'

8. Da sagde Peter, fyldt med den Helligånd, til dem: 'I Folkets Rådsherrer og Ældste!

9. Når vi i Dag forhøres angående denne Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredt;

10. da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne står rask her for eders Øjne,

11. Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.

12. Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.'

13. Men da de så Peters og Johannes Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.

14. Og da de så Manden, som var helbredt, stå hos dem, havde de intet at sige derimod.

15. Men de bøde dem at træde ud fra Rådet og rådførte sig med hverandre og sagde:

16. 'Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er åbenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.

17. Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.'

18. Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.

19. Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: 'Dømmer selv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.

20. Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.'

21. Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.

22. Thi den Mand, på hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve År gammel.

23. Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.

24. Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: 'Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

25. du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: 'Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Råd?

26. Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.'

27. Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer

28. for at gøre det, som din Hånd og dit Råd forud havde bestemt skulde ske.

29. Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,

30. idet du udrækker din Hånd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.'

31. Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de talte Guds Ord med Frimodighed.

32. Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.

33. Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Nåde over dem alle.

34. Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne

35. og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.

36. Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født på Kypern

37. som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
==Kapitel 5==

1. Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom

2. og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.

3. Men Peter sagde: 'Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?

4. Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.'

5. Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.

6. Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.

7. Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.

8. Da sagde Peter til hende: 'Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?' Og hun sagde: 'Ja, til den Pris.'

9. Men Peter sagde til hende: 'Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.'

10. Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.

11. Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.

12. Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.

13. Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,

14. og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,

15. så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.

16. Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.

17. Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.

18. Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.

19. Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:

20. 'Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!'

21. Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.

22. Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:

23. 'Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.'

24. Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem, hvad dette skulde blive til.

25. Men der kom en og meldte dem: 'Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket.'

26. Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.

27. Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:

28. 'Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!'

29. Men Peter og Apostlene svarede og sagde: 'Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.

30. Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.

31. Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.

32. Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham.'

33. Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.

34. Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.

35. Og han sagde til dem: 'I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.

36. Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.

37. Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.

38. Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;

39. men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!'

40. Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.

41. Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.

42. Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
==Kapitel 6==

1. Men da i de Dage Disciplenes Antal forøgedes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebræerne', fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.

2. Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: 'Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.

3. Udser derfor, Brødre! iblandt eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fulde af Ånd og Visdom; dem ville vi så indsætte til denne Gerning.

4. Men vi ville holde trolig ved i Bønnen og Ordets Tjeneste.'

5. Og denne Tale behagede hele Mængden; og de udvalgte Stefanus. en Mand fuld af Tro og den Helligånd, og Filip og Prokorus og Nikaiior og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra Antiokia;

6. dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde Hænderne på dem.

7. Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal forøgedes meget i Jerusalem; og en stor Mængde af Præsterne adløde Troen.

8. Men Stefanus, fuld af Nåde og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket,

9. Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus.

10. Og de kunde ikke modstå den Visdom og den Ånd, som han talte af.

11. Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: 'Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud.'

12. Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Rådet;

13. og de fremstillede falske Vidner, som sagde: 'Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven.

14. Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os.'

15. Og alle de, som sade i Rådet, stirrede på ham, og de så hans Ansigt som en Engels Ansigt.
==Kapitel 7==

1. Men Ypperstepræsten sagde: 'Forholder dette sig således?'

2. Men han sagde: 'I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.

3. Og han sagde til ham: 'Gå ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.'

4. Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.

5. Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.

6. Men Gud talte således: 'Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede År.

7. Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig på dette Sted.'

8. Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og så avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.

9. Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,

10. og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Nåde og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.

11. Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanán og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.

12. Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.

13. Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev åbenbar for Farao.

14. Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.

15. Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,

16. og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.

17. Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,

18. indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.

19. Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, så de måtte sætte deres små Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.

20. På den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Måneder i sin Faders Hus.

21. Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.

22. Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.

23. Men da han blev fyrretyve År gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.

24. Og da han så en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.

25. Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Hånd; men de forstode det ikke.

26. Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: 'I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?'

27. Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: 'Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?

28. Vil du slå mig ihjel, ligesom du i Går slog Ægypteren ihjel?'

29. Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.

30. Og efter fyrretyve Års Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.

31. Men da Moses så det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:

32. 'Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.' Da bævede Moses og turde ikke se derhen.

33. Men Herren sagde til ham: 'Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du står på, er hellig Jord.

34. Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!'

35. Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: 'Hvem har sat dig til Hersker og Dommer,' ham har Gud sendt til at være både Hersker og Befrier ved den Engels Hånd, som viste sig for ham i Tornebusken.

36. Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve År.

37. Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: 'En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.'

38. Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham på Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;

39. hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:

40. 'Gør os Guder, som kunne gå foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.'

41. Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.

42. Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: 'Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve År i Ørkenen?

43. Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.'

44. Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.

45. Dette toge også vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Åsyn indtil Davids Dage,

46. som vandt Nåde for Gud og bad om at måtte finde en Bolig for Jakobs Gud.

47. Men Salomon byggede ham et Hus.

48. Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:

49. 'Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?

50. Har ikke min Hånd gjort alt dette?'

51. I hårde Halse og uomskårne på Hjerter og Øren! I stå altid den Helligånd imod; som eders Fædre, således også I.

52. Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,

53. I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!'

54. Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.

55. Men som han var fuld af den Helligånd, stirrede han op imod Himmelen og så Guds Herlighed og Jesus stående ved Guds højre Hånd.

56. Og han sagde: 'Se, jeg ser Himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre Hånd.'

57. Men de råbte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind på ham.

58. Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.

59. Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: 'Herre Jesus, tag imod min Ånd!'

60. Men han faldt på Knæ og råbte med høj Røst: 'Herre, tilregn dem ikke denne Synd!' Og som han sagde dette, sov han hen.

61. (Kap.8) 1. Men Saulus fandt Behag i hans Mord.
==Kapitel 8==

1. Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.

2. Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.

3. Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.

4. Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.

5. Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.

6. Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.

7. Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse fore ud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.

8. Og der blev en stor Glæde i denne By.

9. Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.

10. På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: 'Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.'

11. Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.

12. Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.

13. Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.

14. Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,

15. og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;

16. thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.

17. Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.

18. Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:

19. 'Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd.'

20. Men Peter sagde til ham: 'Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.

21. Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

22. Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.

23. Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.'

24. Men Simon svarede og sagde: 'Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.'

25. Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.

26. Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: 'Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.'

27. Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.

28. Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.

29. Men Ånden sagde til Filip:'Gå hen og hold dig til denne Vogn!'

30. Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: 'Forstår du også det, som du læser?'

31. Men han sagde: 'Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?' Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.

32. Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: 'Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.

33. I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?'

34. Men Hofmanden talte til Filip og sagde: 'Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?'

35. Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.

36. Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: 'Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?'

37. (Men Filip sagde: 'Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske.' Men han svarede og sagde: 'Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.')

38. Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham

39. Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.

40. Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.
==Kapitel 9==

1. Men Saulus, som endnu fnøs med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepræsten

2. og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mænd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde føre dem bundne til Jerusalem.

3. Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstrålede et Lys fra Himmelen ham pludseligt.

4. Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: 'Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?'

5. Og han sagde: 'Hvem er du, Herre?' Men han svarede: 'Jeg er Jesus, som du forfølger.

6. Men stå op og gå ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre.'

7. Men de Mænd, som rejste med ham, stode målløse, da de vel hørte Røsten, men ikke så nogen.

8. Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, så han intet. Men de ledte ham ved Hånden og førte ham ind i Damaskus.

9. Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak.

10. Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: 'Ananias!' Og han sagde: 'Se, her er jeg, Herre!'

11. Og Herren sagde til ham: 'Stå op, gå hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.

12. Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne på ham, for at han skulde blive seende.'

13. Men Ananias svarede: 'Herre! jeg har hørt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.

14. Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, som påkalde dit Navn.'

15. Men Herren sagde til ham: 'Gå; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem både for Hedninger og Konger og Israels Børn;

16. thi jeg vil, vise ham hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld.'

17. Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne på ham og sagde: 'Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig på Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligånd.'

18. Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt.

19. Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.

20. Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn.

21. Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: 'Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der påkaldte dette Navn, og var kommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?'

22. Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.

23. Men da nogle Dage vare forløbne, holdt Jøderne Råd om at slå ham ihjel.

24. Men Saulus fik deres Efterstræbelser at vide. Og de bevogtede endog Portene både Dag og Nat, for at de kunde slå ham ihjel.

25. Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.

26. Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel.

27. Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren på Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn.

28. Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem

29. og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at slå ham ihjel.

30. Men da Brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte ham videre til Tarsus.

31. Så havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligånds Formaning voksede den.

32. Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han også kom ned til de hellige, som boede i Lydda.

33. Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte År til Sengs og var værkbruden.

34. Og Peter sagde til ham: 'Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; stå op, og red selv din Seng!' Og han stod straks op.

35. Og alle Beboere af Lydda og Saron så ham, og de omvendte sig til Herren.

36. Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket udlagt betyder Hind; hun var rig på gode Gerninger og gav mange Almisser.

37. Men det skete i de Dage, at hun blev syg og døde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenpå.

38. Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, da de hørte, at Peter var der, to Mænd til ham og bade ham: 'Kom uden Tøven over til os!'

39. Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i Salen ovenpå, og alle Enkerne stode hos ham, græd og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som 'Hinden' havde forarbejdet, medens hun var hos dem.

40. Men Peter bød dem alle at gå ud, og han faldt på Knæ og bad; og han vendte sig til det døde Legeme og sagde: 'Tabitha, stå op!' Men hun oplod sine Øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op.

41. Men han gav hende Hånden og rejste hende op, og han kaldte på de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.

42. Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede på Herren.

43. Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.
==Kapitel 10==

1. Men en Mand i Kæsarea ved Navn Konelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,

2. en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,

3. han så klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time på Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: 'Kornelius!'

4. Men han stirrede på ham og blev forfærdet og sagde: 'Hvad er det, Herre?' Han sagde til ham: 'Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.

5. Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.

6. Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.'

7. Men da Engelen, som talte til ham, var gået bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham.

8. Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.

9. Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op på Taget for at bede ved den sjette Time.

10. Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,

11. og han så Himmelen åbnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned på Jorden;

12. og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.

13. Og en Røst lød til ham: 'Stå op, Peter, slagt og spis!'

14. Men Peter sagde: 'Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.'

15. Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: 'Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!'

16. Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen.

17. Men medens Peter var tvivlrådig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, måtte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.

18. Og de råbte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde Herberge der.

19. Men idet Peter grublede over Synet, sagde Ånden til ham: 'Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;

20. men stå op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.'

21. Så steg Peter ned til Mændene og sagde: 'Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Årsagen, hvorfor I ere komne?'

22. Men de sagde: 'Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har at en hellig Engel fået Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.'

23. Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.

24. Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede på dem og havde sammnenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.

25. Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.

26. Men Peter rejste ham op og sagde: 'Stå op! også jeg er selv et Menneske.'

27. Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.

28. Og han sagde til dem: 'I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgås med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.

29. Derfor kom jeg også uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Årsag I hentede mig?'

30. Og Kornelius sagde: 'For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et strålende Klædebon,

31. og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.

32. Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, når han kommer.

33. Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Åsyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.'

34. Men Peter oplod Munden og sagde: 'Jeg forstår i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;

35. men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;

36. det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.

37. I kende det, som er udgået over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Dåb, som Johannes prædikede,

38. det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligånd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;

39. og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort både i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de også sloge ihjel, idet de hængte ham på et Træ.

40. Ham oprejste Gud på den tredje dag og gav ham at åbenbares,

41. ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.

42. Og han har påbudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.

43. Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror på ham, skal få Syndernes Forladelse ved hans Navn.'

44. Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligånd på alle dem, som hørte Ordet.

45. Og de troende af Omskærelsen, så mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, af den Helligånds Gave var bleven udgydt også over Hedningerne;

46. thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.

47. Da svarede Peter: 'Mon nogen kan formene disse Vandet; så de ikke skulde døbes, de, som dog havde fået den Helligånd lige så vel som vi?'

48. Og han befalede, af de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
==Kapitel 11==

1. Men Apostlene og de Brødre, som vare rundt om i Judæa, hørte, at også Hedningerne havde modtaget Guds Ord.

2. Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskærelsen med ham og sagde:

3. 'Du er gået ind til uomskårne Mænd og har spist med dem.'

4. Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng og sagde:

5. 'Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg så i en Henrykkelse et Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.

6. Jeg stirrede på den og betragtede den og så da Jordens firføddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.

7. Og jeg hørte også en Røst, som sagde til mig: Stå op, Peter, slagt og spis!

8. Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget vanhelligt eller urent i min Mund.

9. Men en Røst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!

10. Og dette skete tre Gange; så blev det igen alt sammen draget op til Himmelen.

11. Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Kæsarea.

12. Men Ånden sagde til mig, at jeg skulde gå med dem uden at gøre Forskel. Men også disse seks Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus.

13. Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen stå i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente!

14. Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses.

15. Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligånd på dem ligesom også på os i Begyndelsen.

16. Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbte med Vand, men I skulle døbes med den Helligånd.

17. Når altså Gud gav dem lige Gave med os, da de troede på den Herre Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?'

18. Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: 'Så har Gud også givet Hedningerne Omvendelsen til Liv.'

19. De, som nu vare blevne adspredte på Grund af den Trængsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jøder alene.

20. Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte også til Grækerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus.

21. Og Herrens Hånd var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren.

22. Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og de sendte Barnabas ud til Antiokia.

23. Da han nu kom derhen og så Guds Nåde, glædede han sig og formanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren.

24. Thi han var en god Mand og fuld af den Helligånd og Tro. Og en, stor Skare blev ført til Herren.

25. Men han drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og da han fandt ham, førte han ham til Antiokia.

26. Og det skete, at de endog et helt År igennem færdedes sammen i Menigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først i Antiokia bleve kaldte Kristne.

27. Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia

28. Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden, at der skulde komme en stor Hungersnød over hele Verden, hvilken også kom under Klaudius.

29. Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;

30. hvilket de også gjorde, og de sendte det til de Ældste ved Barnabas og Saulus's Hånd.
==Kapitel 12==

1. På den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,

2. og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.

3. Og da han så, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod også Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.

4. Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert på fire Stridsmænd, da han efter Påsken vilde føre ham frem for Folket.

5. Så blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.

6. Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.

7. Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strålede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: 'Stå op i Hast!' og Lænkerne faldt ham af Hænderne.

8. Og Engelen sagde til ham: 'Bind op om dig, og bind dine Sandaler på!' Og han gjorde så. Og han siger til ham: 'Kast din Kappe om dig, og følg mig!'

9. Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn.

10. Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.

11. Og da Peter kom til sig selv, sagde han: 'Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hånd og al det jødiske Folks Forventning.'

12. Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.

13. Men da han bankede på Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.

14. Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at åbne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.

15. Da sagde de til hende: 'Du raser.' Men hun stod fast på, at det var således. Men de sagde: 'Det er hans Engel.'

16. Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de ham og bleve forbavsede.

17. Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: 'Forkynder Jakob og Brødrene dette!' Og han gik ud og drog til et andet Sted.

18. Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.

19. Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.

20. Men han lå i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.

21. Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem,

22. Og Folket råbte til ham: 'DeterGudsRøstog ikke et Menneskes.'

23. Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udåndede.

24. Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.

25. Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.
==Kapitel 13==

1. Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.

2. Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligånd: 'Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.'

3. Da fastede de og bade og lagde Hænderne på dem og lode dem fare.

4. Da de nu således vare udsendte af den Helligånd, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.

5. Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde også Johannes til Medhjælper.

6. Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.

7. Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attråede at høre Guds Ord.

8. Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.

9. Men Saulus, som også kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligånd, så fast på ham og sagde:

10. 'O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?

11. Og nu se, Herrens Hånd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen.' Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.

12. Da Statholderen så det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.

13. Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.

14. Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen på Sabbatsdagen og satte sig.

15. Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: 'I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!'

16. Men Paulus stod op og slog til Lyd med Hånden og sagde: 'I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!

17. Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.

18. Og omtrent fyrretyve År tålte han deres Færd i Ørkenen.

19. Og han udryddede syv Folk i Kanåns Land og fordelte disses Land iblandt dem,

20. og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve År gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.

21. Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve År.

22. Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han også vidnede, og sagde: 'Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie.'

23. Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,

24. efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Dåb for hele Israels Folk.

25. Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: 'Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse.'

26. I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.

27. Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Rådsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.

28. Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han måtte blive slået ihjel.

29. Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.

30. Men Gud oprejste ham fra de døde,

31. og han blev set i flere Dage af dem, som vare gåede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.

32. Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;

33. som der også er skrevet i den anden Salme: 'Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.'

34. Men at han har oprejst ham fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: 'Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.'

35. Thi han siger også i en anden Salme: 'Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrådnelse.'

36. David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rådslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og så Forrådnelse;

37. men den, som Gud oprejste, så ikke Forrådnelse.

38. Så være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;

39. og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.

40. Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:

41. 'Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.'

42. Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord måtte blive talte til dem på den følgende Sabbat.

43. Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Nåde.

44. Men på den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.

45. Men da Jøderne så Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, både sagde imod og spottede.

46. Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: 'Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, så vende vi os til Hedningerne.

47. Thi således har Herren befalet os: 'Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.'

48. Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, så mange, som vare bestemte til evigt Liv,

49. og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.

50. Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.

51. Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.

52. Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligånd.
==Kapitel 14==

1. Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte således, at en stor Mængde, både af Jøder og Grækere, troede.

2. Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.

3. De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Nådes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.

4. Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.

5. Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne med samt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem,

6. og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,

7. og der forkyndte de Evangeliet.

8. Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gået.

9. Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:

10. 'Stå ret op på dine Fødder!' Og han sprang op og gik omkring.

11. Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde på Lykaonisk: 'Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os.'

12. Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.

13. Men Præsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.

14. Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,

15. råbte og sagde: 'I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere også Mennesker, lige Kår undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;

16. han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,

17. ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde.'

18. Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.

19. Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.

20. Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

21. Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia

22. og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive i Troen og om, at vi må igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige.

23. Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.

24. Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.

25. Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.

26. Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Nåde til den Gerning, som de havde fuldbragt.

27. Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde åbnet en Troens Dør for Hedningerne.

28. Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.
==Kapitel 15==

1. Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: 'Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.'

2. Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmål.

3. Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.

4. Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.

5. Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: 'Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.'

6. Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.

7. Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: 'I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.

8. Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligånd lige så vel som os.

9. Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.

10. Hvorfor friste I da nu Gud, så I lægge et Åg på Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formået at bære?

11. Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nåde på samme Måde som også de.'

12. Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.

13. Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: 'I Mænd, Brødre, hører mig!'

14. Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.

15. Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:

16. 'Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,

17. for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.'

18. Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger.

19. Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,

20. men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.

21. Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne.'

22. Da besluttede Apostelene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.

23. Og de skreve således med dem: 'Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.

24. Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,

25. så have vi endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,

26. Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.

27. Vi have derfor sendt Judas og Silas, der også mundtligt skulle forkynde det samme.

28. Thi det er den Helligånds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at pålægge eder uden disse nødvendige Ting:

29. At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Når I holde eder derfra, vil det gå eder godt. Lever vel!'

30. Så lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.

31. Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.

32. Og Judas og Silas, som også selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.

33. Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.

34. (Men Silas besluttede at blive der.)

35. Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.

36. Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: 'Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det går dem.'

37. Men Barnabas vilde også tage Johannes, kaldet Markus, med.

38. Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.

39. Der blev da en heftig Strid, så at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.

40. Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Nåde.

41. Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.
==Kapitel 16==

1. Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.

2. Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.

3. Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

4. Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,

5. Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.

6. Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.

7. Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.

8. De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

9. Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: 'Kom over til Makedonien og hjælp os!'

10. Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

11. Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

12. og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

13. Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested', og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

14. Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.

15. Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: 'Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!' Og hun nødte os.

16. Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.

17. Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: 'Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.'

18. Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: 'Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.' Og den for ud i den samme Stund.

19. Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.

20. Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: 'Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.

21. og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.'

22. Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

23. Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

24. Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

25. Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.

26. Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.

27. Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.

28. Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: 'Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.'

29. Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.

30. Og han førte dem udenfor og sagde: 'Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?'

31. Men de sagde: 'Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus.'

32. Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.

33. Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.

34. Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.

35. Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: 'Løslad de Mænd!'

36. Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: 'Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!'

37. Men Paulus sagde til dem: 'De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!'

38. Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

39. Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.

40. Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.
==Kapitel 17==

1. Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.

2. Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og på tre Sabbater samtalede han med dem ud fra Skrifterne,

3. idet han udlagde og forklarede, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde, og han sagde: 'Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.'

4. Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde at de gudfrygtige Grækere og ikke få af de fornemste Kvinder.

5. Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne på Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.

6. Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og råbte: 'Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere også komne hid;

7. dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus.'

8. Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.

9. Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.

10. Men Brødrene sendte straks om Natten både Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.

11. Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig således.

12. Så troede da mange af dem og ikke få af de fornemme græske Kvinder og Mænd.

13. Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte også der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.

14. Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men både Silas og Timotheus bleve der tilbage.

15. Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have fået det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.

16. Medens nu Paulus ventede på dem i Athen, harmedes hans Ånd i ham, da han så, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.

17. Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og på Torvet hver Dag til dem, som han traf på.

18. Men også nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ''Hvad vil denne Ordgyder sige?'' men andre: ''Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;'' fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.

19. Og de toge ham og førte ham op på Areopagus og sagde: ''Kunne vi få at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?

20. Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.''

21. Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.

22. Men Paulus stod frem midt på Areopagus og sagde: ''I athemiensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Måder ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.

23. Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg også et Alter, på hvilket der var skrevet: ''For en ukendt Gud.'' Det, som I således dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.

24. Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,

25. han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Ånde og alle Ting.

26. Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod på hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,

27. for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;

28. thi i ham leve og røres og ere vi, som også nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo også hans Slægt.

29. Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.

30. Efter at Gud altså har båret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.

31. Thi han har fastsat en Dag, på hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.'

32. Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: 'Ville atter høre dig om dette.'

33. Således gik Paulus ud fra dem.

34. Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke også var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
==Kapitel 18==

1. Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth

2. Der traf han en Jøde ved Navn Akvila, født i Pontus, som nylig var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius havde befalet, at alle Jøderne skulde forlade Rom. Til disse gik han.

3. Og efterdi han øvede det samme Håndværk, blev han hos dem og arbejdede; thi de vare Teltmagere af Håndværk.

4. Men han holdt Samtaler i Synagogen på hver Sabbat og overbeviste Jøder og Grækere.

5. Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Paulus helt optagen af at tale og vidnede for Jøderne, at Jesus er Kristus.

6. Men da de stode imod og spottede, rystede han Støvet af sine Klæder og sagde til dem: 'Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg er ren; herefter vil jeg gå til Hedningerne.'

7. Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn Justus, som frygtede Gud, og hvis Hus lå ved Siden af Synagogen.

8. Men Synagogeforstanderen Krispus troede på Herren tillige med hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som hørte til, troede og bleve døbte.

9. Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: 'Frygt ikke, men tal og ti ikke,

10. eftersom jeg er med dig, og ingen skal lægge Hånd på dig for at gøre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By.'

11. Og han slog sig ned der et År og seks Måneder og lærte Guds Ord iblandt dem.

12. Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode Jøderne endrægtigt op imod Paulus og førte ham for Domstolen og sagde:

13. 'Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven.'

14. Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til Jøderne: ' Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt var, tålmodigt høre på eder.

15. Men er det Stridsspørgsmål om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting.'

16. Og han drev dem bort fra Domstolen.

17. Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge ham lige for Domstolen; og Gallio brød sig ikke om noget af dette.

18. Men Paulus blev der endnu i mange dage; derefter tog han Afsked med Brødrene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og Akvila, efter at han havde ladet sit Hår klippe af i Kenkreæ; thi han havde et Løfte på sig.

19. Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jøderne.

20. Men da de bade ham om at blive i længere Tid, samtykkede han ikke;

21. men han tog Afsked og sagde: ' (Jeg må endelig holde denne forestående Højtid i Jerusalem; men) jeg vil atter vende tilbage til eder, om Gud vil.' Og han sejlede ud fra Efesus

22. og landede i Kæsarea, drog op og hilste på Menigheden og drog så ned til Antiokia.

23. Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien og styrkede alle Disciplene.

24. Men en Jøde ved Navn Apollos, født i Aleksandria, en veltalende Mand, som var stærk i Skrifterne, kom til Efesus.

25. Denne var undervist om Herrens Vej, og brændende i Ånden talte og lærte han grundigt om Jesus, skønt han kun kendte Johannes's Dåb.

26. Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla og Akvila hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej nøjere.

27. Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Brødrene til Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var kommen derhen, var han ved Guds Nåde de troende til megen Nytte;

28. thi han gendrev Jøderne offentligt med stor Kraft og beviste ved Skrifterne, at Jesus er Kristus.
==Kapitel 19==

1. Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus

2. og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: 'Fik I den Helligånd, da I bleve troende?' Men de sagde til ham: 'Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligånd.'

3. Og han sagde: 'Hvortil bleve I da døbte?' Men de sagde: 'Til Johannes's Dåb.'

4. Da sagde Paulus: 'Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro på den, som kom efter ham, det er på Jesus.'

5. Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.

6. Og da Paulus lagde Hænderne på dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.

7. Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.

8. Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.

9. Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.

10. Men dette varede i to År, så at alle, som boede i Asien, både Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.

11. Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,

12. så at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Ånder fore ud.

13. Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: 'Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.'

14. Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,

15. Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: 'Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?'

16. Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.

17. Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, både Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,

18. og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.

19. Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.

20. Så kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.

21. Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Ånden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, og han sagde: 'Efter at jeg har været der, bør jeg også se Rom.'

22. Og han sendte to af dem, som gik ham til Hånde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.

23. Men på den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.

24. Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.

25. Disse samlede han tillige med de med sådanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: 'I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.

26. Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.

27. Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Håndtering skal komme i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.'

28. Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: 'Stor er Efesiernes Artemis!'

29. Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.

30. Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.

31. Men også nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.

32. Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen.

33. Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.

34. Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med een Røst i omtrent to Timer: 'Stor er Efesiernes Artemis!'

35. Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: 'I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?

36. Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.

37. Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.

38. Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!

39. Men have I noget Forlangende om andre Sager, så vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.

40. Vi stå jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Årsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre regnskab.'

41. Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
==Kapitel 20==

1. Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.

2. Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.

3. Der tilbragte han tre Måneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.

4. Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.

5. Disse droge forud og biede på os i Troas;

6. men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.

7. Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.

8. Men der var mange Lamper i Salen ovenpå, hvor vi vare samlede.

9. Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen så længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.

10. Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: 'Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.'

11. Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.

12. Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.

13. Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv vilde gå til Fods.

14. Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.

15. Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige udfor Kios; Dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.

16. Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem på Pinsedagen, om det var ham muligt.

17. Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.

18. Og da de kom til ham, sagde han til dem: 'I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,

19. idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Tårer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;

20. hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,

21. idet jeg vidnede både for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen på vor Herre Jesus Kristus.

22. Og nu se, bunden af Ånden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,

23. kun, at den Helligånd i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.

24. Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har fået af den Herre Jesus, at vidne om Guds Nådes Evangelium.

25. Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.

26. Derfor vidner jeg for eder på denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;

27. thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Råd.

28. Så giver Agt på eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligånd satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.

29. Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.

30. Og af eders egen Midte skal der opstå Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.

31. Derfor våger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre År, Nat og Dag, at påminde hver enkelt med Tårer.

32. Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Nådes Ord, som formår at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.

33. Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.

34. I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.

35. Jeg viste eder i alle Ting, at således bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: 'Det er saligere at give end at tage.'

36. Og da han havde sagt dette, faldt han på sine Knæ og bad med dem alle.

37. Og de brast alle i heftig Gråd, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.

38. Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Så ledsagede de ham til Skibet.
==Kapitel 21==

1. Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.

2. Og da vi fandt et Skib, som skulde gå lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede.

3. Men da vi havde fået Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Synen og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.

4. Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Ånden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.

5. Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet på Strandbredden og holdt Bøn

6. toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.

7. Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste på Brødrene og bleve een Dag hos dem.

8. Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.

9. Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.

10. Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus.

11. Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: 'Dette siger den Helligånd: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde således i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder.'

12. Men da vi hørte dette, bade såvel vi som de der på Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.

13. Da svarede Paulus: 'Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men også at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.'

14. Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: 'Herrens Villie ske!'

15. Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.

16. Og også nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.

17. Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.

18. Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.

19. Og da han havde hilst på dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.

20. Men da de hørte dette, priste de Gud og de sagde til ham: 'Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.

21. Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.

22. Hvad er der da at gøre? Der må sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville få at høre, at du er kommen.

23. Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte på sig.

24. Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem,, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; så ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget på sig, men at du også selv vandrer således, at du holder Loven.

25. Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet sådant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt.'

26. Da tog Paulus Mændene med sig næste dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.

27. Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Hånd på ham

28. og råbte: 'I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han også ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;'

29. de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen.

30. Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede.

31. Og da de søgte at slå ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.

32. Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de så Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slå Paulus.

33. Da trådte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.

34. Da råbte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde få noget pålideligt at vide på Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen,

35. Men da han kom på Trappen, gik det således, at han måtte bæres af Stridsmændene på Grund af Skarens Voldsomhed;

36. thi Folkemængden fulgte efter og råbte: 'Bort med ham!'

37. Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: 'Er det mig tilladt at sige noget til dig?' Men han sagde: 'Forstår du Græsk?

38. Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?'

39. Men Paulus sagde: 'Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!'

40. Og da han tilstedte det, stod Paulus frem på Trappen og slog til Lyd med Hånden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:
==Kapitel 22==

1. ' I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit forsvar over for eder!'

2. Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:

3. 'Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.

4. Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde både Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,

5. som også Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsterådet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for også at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de måtte blive straffede.

6. Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrålede mig.

7. Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?

8. Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.

9. Men de, som vare med mig, så vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.

10. Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Stå op og gå til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.

11. Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Hånden af dem, som vare med mig, og kom således ind i Damaskus.

12. Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,

13. kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg så op på ham i samme Stund.

14. Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.

15. Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.

16. Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du påkalder hans Navn!

17. Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse

18. og så ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gå hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.

19. Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede på dig,

20. og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod også jeg hos og havde Behag deri og vogtede på deres Klæder, som sloge ham ihjel.

21. Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.'

22. Men de hørte på ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: 'Bort fra Jorden med en sådan! thi han bør ikke leve.''

23. Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,

24. befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde få at vide, af hvad Årsag de således råbte imod ham.

25. Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstående Høvedsmand: 'Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?'

26. Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: 'Hvad er det, du et ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.'

27. Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: 'Sig mig, er du en Romer?' Han sagde: 'Ja.'

28. Og Krigsøversten svarede: 'Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum,' Men Paulus sagde: 'Jeg er endog født dertil.'

29. Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev også han bange, fordi han havde bundet ham.

30. Men den næste Dag, da han vilde have noget pålideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Rådet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
==Kapitel 23==

1. Da så Paulus fast på Rådet og sagde: 'I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.'

2. Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slå ham på Munden.

3. Da sagde Paulus til ham: 'Gud skal slå dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slås.'

4. Men de, som stode hos, sagde: 'Udskælder du Guds Ypperstepræst?'

5. Og Paulus sagde: 'Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk må du ikke tale ondt imod.'

6. Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: 'I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.'

7. Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.

8. Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Ånd; men Farisæerne hævde begge Dele.

9. Men der opstod en stærk Råben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: 'Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Ånd eller en Engel har talt til ham!'

10. Men da der blev stærk Splid frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gå ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.

11. Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: 'Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom.'

12. Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slået Paulus ihjel.

13. Og de, som havde indgået denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.

14. Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: 'Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slået Paulus ihjel.

15. Så giver nu I tillige med Rådet Krigsøversten Meddelelse, for at han må føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slå ham ihjel, førend han kommer derhen.'

16. Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.

17. Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: 'Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.'

18. Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: 'Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.'

19. Men Krigsøversten tog ham ved Hånden, gik hen til en Side og spurgte: 'Hvad er det, som du har at melde mig?'

20. Men han sagde: 'Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Rådet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.

21. Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure på ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slået ham ihjel; og nu ere de rede og vente på dit Tilsagn.'

22. Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: 'Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.'

23. Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: 'Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; '

24. og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.

25. Og han skrev et Brev af følgende Indhold:

26. 'Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.

27. Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slået ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.

28. Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd

29. og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.

30. Men da jeg har fået Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter også at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.'

31. Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.

32. Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.

33. Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de også Paulus for ham.

34. Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:

35. 'Jeg vil forhøre dig, når også dine Anklagere komme til Stede.' Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
==Kapitel 24==

1. Men fem Dage derefter drog Ypperstepræsten Ananias ned med nogle Ældste og en Taler, Tertullus, og disse førte Klage for Landshøvdingen imod Paulus.

2. Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde:

3. 'At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg, mægtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed.

4. Men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du efter din Mildhed vil høre os kortelig.

5. Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en Oprørsstifter iblandt alle Jøderne hele Verden over, samt er Fører for Nazaræernes Parti,

6. ja, han har endog forsøgt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe ham da også og vilde have dømt ham efter vor Lov.

7. Men Krigsøversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hænder

8. og bød hans Anklagere komme til dig. Af ham kan du selv, når du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham.'

9. Men også Jøderne stemmede i med og påstode, at dette forholdt sig således.

10. Og Paulus svarede, da Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: 'Efterdi jeg ved, at du i mange År har været Dommer for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag,

11. da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem.

12. Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i Færd med at vække Folkeopløb, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkring i Staden.

13. Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for.

14. Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de kalde et Parti, tjener vor fædrene Gud således, at jeg tror på alt det, som står i Loven, og det, som er skrevet hos Profeterne,

15. og har det Håb til Gud, som også disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse både af retfærdige og af uretfærdige.

16. Derfor øver også jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.

17. Men efter flere Års Forløb er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre,

18. hvad de fandt mig i Færd med, da jeg var bleven renset i Helligdommen, og ikke med Opløb og Larm; men det var nogle Jøder fra Asien,

19. og de burde nu være til Stede hos dig og klage, om de have noget på mig at sige.

20. Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for Rådet,

21. uden det skulde være dette ene Ord, som jeg råbte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes i Dag af eder for dødes Opstandelse.'

22. Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen, og sagde: 'Når Krigsøversten Lysias kommer herned, vil jeg påkende eders Sag.'

23. Og han befalede Høvedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men med Lempelse, og at han ikke måtte forbyde nogen af hans egne at gå ham til Hånde.

24. Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og lod Paulus hente og hørte ham om Troen på Kristus Jesus.

25. Men da han talte med ham om Retfærdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forfærdet 6g svarede: 'Gå for denne Gang; men når jeg får Tid, vil jeg lade dig kalde til mig.'

26. Tillige håbede han også, at Paulus skulde give ham Penge; derfor lod han ham også oftere hente og samtalede med ham.

27. Men da to År vare forløbne, fik Feliks Porkius Festus til Efterfølger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af Jøderne, lod han Paulus blive tilbage i Lænker.
==Kapitel 25==

1. Da Festus nu havde tiltrådt sit Landshøvdingembede, drog han efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.

2. Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,

3. idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede på at slå ham ihjel på Vejen.

4. Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derned.

5. 'Lad altså,' sagde han, 'dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden.'

6. Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig på Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.

7. Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemål, som de ikke kunde bevise,

8. efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: 'Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke.'

9. Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: 'Er du villig til at drage op til Jerusalem og der stå for min Domstol i denne Sag?'

10. Men Paulus sagde: 'Jeg står for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som også du ved helt vel.

11. Dersom jeg så har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren.'

12. Da talte Festus med sit Råd og svarede: 'Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren.'

13. Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste på Festus.

14. Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: 'Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange;

15. imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.

16. Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og får Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.

17. Da de altså kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag på Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.

18. Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen sådan Beskyldning, som jeg havde formodet;

19. men de havde nogle Stridsspørgsmål med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i Live.

20. Men da jeg var tvivlrådig angående Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag pådømme.

21. Men da Paulus gjorde Påstand på at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren.'

22. Da sagde Agrippa til Festus: 'Jeg kunde også selv ønske at høre den Mand.' Men han sagde: 'I Morgen skal du få ham at høre.'

23. Næste Dag altså, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens ypperste Mænd, blev på Festus's Befaling Paulus ført frem.

24. Og Festus siger: 'Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, råbende på, at han ikke længer bør leve.

25. Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.

26. Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, når Undersøgelsen er sket.

27. Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden også at angive Beskyldningerne imod ham.'
==Kapitel 26==

1. Men Agrippa sagde til Paulus: 'Det tilstedes dig at tale om dig selv.' Da udrakte Paulus Hånden og forsvarede sig således:

2. 'Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angående alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!

3. navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmål; derfor beder jeg dig om, at du tålmodigt vil høre mig.

4. Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;

5. thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.

6. Og nu står jeg her og dømmes for Håbet på den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,

7. og som vort Tolvstammefolk håber at nå frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Håbs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!

8. Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?

9. Jeg selv mente nu også at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,

10. og det gjorde jeg også i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde fået Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og når de bleve slåede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.

11. Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.

12. Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,

13. så jeg undervejs midt på Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstråle mig og dem, som rejste med mig.

14. Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig hårdt at stampe imod Brodden.

15. Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.

16. Men rejs dig og stå på dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkåre dig til Tjener og Vidne, både om det, som du har set, og om mine kommende Åbenbaringer for dig,

17. idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig

18. for at oplade deres Øjne, så de må omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne få Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen på mig.

19. Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;

20. men jeg forkyndte både først for dem i Damaskus og så i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.

21. For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slå mig ihjel.

22. Det er altså ved den Hjælp, jeg har fået fra Gud, at jeg har stået indtil denne Dag og vidnet både for små og store, idet jeg intet siger ud over det, som både Profeterne og Moses have sagt skulde ske,

23. at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys både for Folket og for Hedningerne.'

24. Men da han forsvarede sig således, sagde Festus med høj Røst: 'Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende.'

25. Men Paulus sagde: 'Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.

26. Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis på, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vrå.

27. Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem.'

28. Men Agrippa sagde til Paulus: 'Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.'

29. Men Paulus sagde: 'Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men også alle, som høre mig i Dag, måtte blive sådan, som jeg selv er, på disse Lænker nær.'

30. Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.

31. Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: 'Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker.'

32. Men Agrippa sagde til Festus: 'Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren.'
==Kapitel 27==

1. Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de både Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.

2. Vi gik da om Bord på et adramyttisk Skib, som skulde gå til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.

3. Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt. tilstedte ham at gå hen til sine Venner og nyde Pleje.

4. Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.

5. Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.

6. Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.

7. Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe nåede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.

8. Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes 'Gode Havne', nær ved Byen Lasæa.

9. Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, såsom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:

10. 'I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene på Ladning og Skib, men også på vort Liv.'

11. Men Høvedsmanden stolede mere på Styrmanden og Skipperen end på det, som Paulus sagde.

12. Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde nå hen og overvintre i Føniks, en Havn på Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest,

13. Da der nu blæste en Sønden: vind op, mente de at have nået deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.

14. Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den såkaldte 'Eurakvilo'.

15. Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.

16. Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formåede vi med Nød og næppe at bjærge Båden.

17. Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig således drive.

18. Og da vi måtte kæmpe hårdt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.

19. Og på den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.

20. Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Håb om Redning os betaget.

21. Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, så stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: 'I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.

22. Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgå, men alene Skibet.

23. Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg også tjener, og sagde:

24. 'Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig.'

25. Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske således, som der er blevet talt til mig.

26. Men vi må strande på en Ø.'

27. Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.

28. Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.

29. Og da de frygtede, at vi skulde støde på Skær, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det måtte blive Dag.

30. Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg på at flygte fra Skibet og firede Båden ned i Søen under Påskud af, at de vilde lægge Ankre ud fra Forstavnen,

31. da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: 'Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes.'

32. Da kappede Stridsmændene Bådens Tove og lode den falde ned.

33. Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: 'Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.

34. Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Hår på Hovedet skal gå tabt for nogen af eder.'

35. Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.

36. Da bleve de alle frimodige og toge også Næring til sig.

37. Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.

38. Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.

39. Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind på.

40. Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Råsejlet til for Vinden, holdt de ind på Strandbredden.

41. Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.

42. Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.

43. Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,

44. og de andre bjærge sig, nogle på Brædder, andre på Stykker af Skibet. Og således skete det, at alle bleve reddede i Land.
==Kapitel 28==

1. Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.

2. Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.

3. Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.

4. Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: 'Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.'

5. Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.

6. Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han var en Gud.

7. Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage.

8. Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham.

9. Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.

10. De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.

11. Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.

12. Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.

13. Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.

14. Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så droge vi til Rom.

15. Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod.

16. Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.

17. Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: 'I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,

18. og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.

19. Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.

20. Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.'

21. Men de sagde til ham: 'Hverken have vi fået Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.

22. Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.'

23. Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.

24. Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.

25. Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: 'Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:

26. 'Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;

27. thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem.'

28. Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre.'

29. Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.

30. Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,

31. idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.

[[Kategori:Bibelen (1933)]]</text>
      <sha1>cfc03ufw3xpfngt5se9frsgw8i7q4q0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hil dig, frelser og forsoner</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3672</id>
    <revision>
      <id>431314</id>
      <parentid>37281</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431314</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1946" sha1="kqtkxnpelyvoct1qc9w6vpewiz79cce" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Hil dig, frelser og forsoner.png
       | Forfatter = [[w:N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1837
       | Komponist = Caspar Christian Hoffmann, 1878
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Hil dig, frelser og forsoner, Casper Christian Hoffman, Erik Damskier, 2010-05-05.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Hil_dig,_frelser_og_forsoner
}}

&lt;poem&gt;
Hil dig, frelser og forsoner!
verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!

Hvad har dig hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hél?

Kærligheden, hjertegløden,
stærkere var her end døden,
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted!

Ak! nu føler jeg til fulde
hjertets hårdhed, hjertets kulde!
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værdt, til at gengælde,
frelsermand, din kærlighed?

Dog jeg tror, af dine vunder
væld udsprang til stort vidunder,
mægtigt til hver sten at vælte
til isbjerge selv at smelte,
til at tvætte hjertet rent!

Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blod-skyld tvætte af!

Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!

Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold!

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
ræk mig hånd, når øjet brister!
sig: vi gå til Paradis!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Caspar Christian Hoffmann komponist]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kqtkxnpelyvoct1qc9w6vpewiz79cce</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historiske Studier Første Deel</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3683</id>
    <revision>
      <id>431109</id>
      <parentid>8385</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431109</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1120" sha1="8h663bsqbsk6krwgg92ge8tgsmkzxij" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Historiske Studier]]
| næste=
| titel=Historiske Studier Første Deel
| afsnit=
| forfatter=Frederik Schiern
| noter=
}}

=== Historiske Studier ===


af


'''Frederik Schiern'''


'''Første Deel'''


Kjöbenhavn

Forlagt af C.G. Iversen

Thieles Bogtrykkeri

1856


== Indhold ==
* [[Historiske Studier Første Deel/Forord|Forord]]
* [[Spanierne i Danmark]] side 1-39
* Et nordisk Sagns Vandringer, fornemmelig med Hensyn til Sagnet om Wilhelm Tell side 40-109
* [[Danmarks sidste katholske Biskop]] side 110-127
* Bondekrigen under Reformationen side 128-144
* Et polsk Bidrag til Danmarks Historie side 145-164
* [[Struensees og det saakaldte guldbergske Ministeriums historiske Forhold]] side 165-191
* [[Om den bevæbnede Neutralitet]] side 192-206
* Historieskrivningens Udvikling side 207-259
* Nationalitet og Sprogkamp i Belgien side 260-290
* Om Sverrigs Thronfølgervalg i Aarene 1809 og 1810 side 291-349
* Udvandringerne fra Normandiet til Italien og Normannernes første Erobringer i Neapel og Sicilien side 350-394

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8h663bsqbsk6krwgg92ge8tgsmkzxij</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Spanierne i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3685</id>
    <revision>
      <id>431134</id>
      <parentid>8376</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431134</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="73551" sha1="0hjkd1zibiljxg8om72fqb8ayo787sk" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Historiske Studier Første Deel/Forord|Forord]]
| næste=[[Danmarks sidste katholske Biskop]]
| titel=Spanierne i Danmark
| afsnit=
| forfatter=Frederik Schiern
| noter=
}}

== Spanierne i Danmark ==
(1835.)

''[1]''

Rundt omkring i det spanske Riges Provindser, i det forrige spanske Amerika og paa Manilla træffer den danske Reisende endnu stundom enkelte af de Spaniere, der i Aaret 1808 gjæstede vort Fædreland. Disse undlade sjeldent med stor Deeltagelse at spørge til deres fjærne Gjæstevenner, om de endnu ere i Live, og om deres hele Skjæbne; med stor Interesse pleie de at fortælle om de fremmede Indtryk, som de modtoge i det kolde Norden, om de Længsler og Savn, som de her følte, og om de æventyrlige Begivenheder, der ledsagede deres Flugt. »Dengang vi vare i Norden« (''cuando estuvimos en el Norte''), er et Udtryk, hvoraf de hyppig betjene sig, og hvormed de næsten betegne en særegen Æra, hvorefter de beregne Tiden.

Ogsaa i Danmark erindres Spanierne endnu af Folket; og af de mange fremmede Tropper, der i Tidernes Løb have besøgt vort Fædreland, gives der vel, med Undtagelse af Polakkerne i Carl Gustavs Feide, ikke andre, som her have efterladt et stærkere Indtryk. Men medens Sagnene kun med Afsky tale om hine polske Krigere, mindes de spanske Tropper rundt omkring i Landet med en venlig Deeltagelse. Som Relikvier bevares endnu paa adskillige Steder de Foræringer,
 
''[2]''

der af Spanierne bleve givne ved deres Afreise, som en eller anden  af de Amuleter, som næsten alle Spanierne bare paa Brystet, indsvøbte i Silke; for adskillige Ældre gav Spaniernes Ophold Anledning til at stifte Bekjendtskab med deres herlige Sprog, med det Sprog, hvori Calderon og Cervantes skreve; og  overalt veed man at fortælle om de   usædvanlige, hvide Uniformer, som bares af Fodfolket, og om de andalusiske Heste, som redes af Rytterne, om de mørke Ansigter, hvoraf mange vare af en fuldendt mandlig Skjønhed,   om den gravitetiske Værdighed og den alvorlige, stolte Holdning, der udgjød en vis Fornemhed  over hele Regimenter, som om alle Soldaterne vare af Adel, om de talrige Guitarer,  der ledsagede Romanzer, som havde tonet ved Ebros og Guadalqvivirs Bredder, om de mange Muulæsler, der vare spændte for Kanonerne, om det lige siden den antike Tid i de romanske Lande udbredte Fingerspil (''la morra''), der først nu naaede til Norden, om den evige Rygen af Cigarer, der sammenrulledes i Papir, og om saa mange andre fremmede Skikke. Hvor Spanierne laae sammen med Bernadottes franske Tropper, forefaldt ofte Stridigheder, der fra Spaniernes Side ikke sjeldent endtes med Knivstik; lige over for de Danske forholdt de sig næsten overalt meget rolige, og endog de simpleste Soldater syntes at beflitte sig paa at falde deres Værter saa lidet til Byrde som muligt, hvorved de dannede en skarp Modsætning til de fleste, her ilde lidte franske Tropper, navnligen til de hos os saa berygtede Chasseurs à Cheval. Naar Kirkerne her vare aabnede, gik de spanske Soldater ofte enkeltviis derind, knælede paa de Steder, hvor de fandt Noget, der kunde ligne Helgen-billeder, og forrettede saaledes deres Andagt, medens Regimenterne i Almindelighed holdt deres Gudsdyrkelse paa Torvene i Stæderne. Endelig prises Spaniernes eiendommelige

''[3]''

Godmodighed allevegne; naar de droge gjennem Gaderne paa deres Muulæsler, hvorpaa de sad paa Kvindeviis med begge Benene til een Side, udsatte de sig gjerne og uden Fortrydelse for de jublende Drenges Glædesyttringer, og hvor der var smaa Børn, kunde de aldrig blive kjede af at kjærtegne og lege med disse, saa at de snart bleve som Medlemmer af Familierne. I enkelte Egne af Landet, hvor man hyppig mødte sorte Øine og mørke sydlandske Ansigtstræk, vilde man senere stundom sætte dette i Forbindelse med Spaniernes Ophold. Baade i Syden og i Norden lever Mindet om Spaniernes Ophold, forskjønnet ved den romantiske Glands, som Tidens Afstand stedse skjænker. Baade i Syden (Mérimée) og i Norden (Blicher) have Digtere benyttet det poetiske Stof, som Spaniernes Flugt tilbyder. Begivenhedernes virkelige Sammenhæng synes imidlertid endnu at være de Fleste temmelig ubekjendt, og dette tør maaskee retfærdiggjøre Meddelelsen af den følgende Skildring'''(1)'''.

&lt;small&gt;'''(1)''' Denne Skildring blev efter mundtlige Efterretninger, som i Fyen i min Barndom vare blevne mig meddeelte af øienvidner til de omhandlede Begivenheder, oprindelig offentliggjort i Aaret 1835, men gjengives her efter en syv Aar senere trykt Omarbejdelse, der ogsaa er fulgt i Carstens's Oversættelse i 3die Aargang af Falcks Archiv für die Gesch. u. s. w. der Herzogthümer Schleswig, Holstein u. Lauenburg, og ved hvilken tillige toges Hensyn til følgende Kilder og Hjælpemidler: Toréno, Histoire du soulévement, de la guerre et de la revolution d'Espagne. Paris. 1835. II, 61 sq. Touchard-Lafosse, Histoire de Charles XIV. (Jean Bernadotte). Paris. 1838. II, 10 sq. (Fririon), Relation de l'insurrection des troupes espagnoles détachées dans l'isle de Séeland, i Le Spectateur militaire. Paris. 1828. IV, 271 sq. Mémoires sur les operations de l'armce espagnole en Danemark. Traduits sur le manuscrit original par M. de la Roquette. Paris. 1824. p. 50 sq. Mémoires du prince de la paix, Don Manuel Godoy. Traduits en francais d'aprés le manuscrit espagnol par L. G. d'Esmenard. Paris. 1836. IV, 255 sq. Brenton, Naval History of Great Britain.    London. N. E. 1837. 11, 229. Napier,&lt;/small&gt;
 
''[4]''

Da Napoleon havde undfanget sin kjæmpemæssige Idee om Kontinentalsystemet, dengang han, brændende af Had mod Storbritannien, vilde lukke alle det europæiske Fastlands Havne for de engelske Skibe, var den pyrenæiske Halvø et af de Lande, hvorpaa han først og fremmest kastede sine Øine. Ludvig den Fjortendes berømte Ord skulde gaae i Opfyldelse: »der skulde ikke længer gives pyrenæiske Bjerge«. Allerede i Aaret 1807 havde Huset Braganza ophørt at regjere i Portugal, hvor Junot, efter den kongelige Families Bortreise, holdt sit Indtog i Lissabon, og i samme Aar havde Keiseren forberedet Udførelsen af sine Planer imod Spanien ved at forlange 14,000 Mand Hjælpetropper af Kabinetet i Madrid for dermed at forstærke den franske Hær, der stod i Preussen mod Russerne. Den berygtede  Fredsfyrste,  Don Manuel Godoy,  be-

&lt;small&gt;'''(note fortsat fra forrige side)''' History of the war in the peninsula. See. E. London. 1822. 1, 331. Southey, History of Ihe peninsular war. N. E. London. 1828. II, 339 sq. Schepeler, Geschichte der Revolution Spaniens und Portugals. . Berlin, Posen und Bromberg. 1842. I, 540 f. Xylander, Beitrag zur Geschichte des schwedischen Krieges in den Jahren 1808 und 1809. Berlin u. Posen. 1825. S. 36 f. Materialien zu einer Chronik fur die Herzogthümer Schleswig und Holstein, i Carstens's og Falcks Statsbürgerliches Magazin. Schleswig. 1823. III, 592 f. Hansen und Wolf, Chronik des Landes Dithmarschen. Hamburg. 1833. S. 389 f. Varnhagen v. Ense, Denkwürdigkeiten. Mannheim. 1838. III, 44 f. Steffens, Was ich erlebte. Breslau. 1842. V, 326 f. Schumacher, Genrebilder aus dem Leben eines siebenzigjährigen Schulmannes. Schleswig. 1841. S. 396 f. Rahbek, Erindringer af mit Liv. Kjøbenhavn. 1829. V, 345. Fibiger, De spanske Tropper i Sjælland, i Militairt Repertorium. Kjøbenhavn. 1837. III, 306 f. With, Danske og norske Søheltes Bedrifter. Kjøbenhavn. 1819. S. 72 f. Dahlerup, Linieskibet Prinds Christians sidste Campagne, i Archiv for Søevæsenet. Kjøbenhavn. 1840. XII, 179 f. Nogle enkelte Angivelser ere her endnu tilføiede efter sildigere Skrifter, nemlig efter den iøvrigt uklare Fremstilling hos Ræder, Danmarks Krigs- og politiske Historie. II, 158 f., der ikke har kjendt nærværende Skildring, og efter de dog i det Hele mere brede, end rige Meddelelser hos Roh-mann, Skildringer af den danske Historie. S. 202 f. og hos Mumme, Begivenhederne i Fyen i Aaret 1808.&lt;/small&gt;

''[5]''
 
virkede, at Carl den Fjerde indvilligede i denne Begjæring, og 9,000 Mand, der udgjorde Kjærnen af den spanske Armee, brøde op imod Nordsøen; i Tydskland bleve de forstærkede med 5,000 Mand, der allerede tidligere, ifølge den franske Keisers Villie, fra Spanien vare blevne sendte til Etrurien. Tilsammen dannede de, under Overbefaling af Generallieutenant Romana, to Divisioner, hvoraf den ene kommanderedes af Generalmajor de Kindelan, en Schweitzer, der i mange Aar havde staaet i spansk Tjeneste, den anden af Generalmajor de Salcedo. Oberst O'Neill, en Dansk, der var født paa St. Croix og opdragen i Kjøbenhavn, var Generaladjutant og Chef for Generalstaben. Et stort Følge af Kvinder og Børn ledsagede disse Tropper.

Imidlertid forligede Napoleon  og Keiser Alexander sig  i Tilsit den 7de Juli 1807,  og saaledes kom Spanierne ikke til at kjæmpe imod Russerne. Men i Efteraaret bleve de forenede med tre andre Divisioner, nemlig  een  hollandsk under den franske Generallieutenant Gratien og to franske under Divisions-generalerne Boudet og Dupas. Hver af disse Divisioner udgjorde omtrent 6,000 Mand, hele Armeekorpset, der altsaa bestod af 32,000 Mand, som førte 6,200 Heste med sig, var af Keiseren betroet til den franske Marschal Bernadotte, Fyrste af Pontecorvo, der i Forening med danske Tropper var bestemt til at gjøre et Indfald i Sverrig. Dette Land befandt sig nemlig endnu i Krig med Frankrig, da Gustav den Fjerde ikke havde tiltraadt Freden i Tilsit, og derfor trængte nu, ifølge en mellem Keiser Alexander og Napoleon truffen Overeenskomst, russiske Tropper ind i Finland, paa samme Tid, som Danmark og Holland tillige erklærede Sverrig Krig, paa Grund af Kongens vedvarende Alliance med England.
 
''[6]''

Indmarschen i Holsteen begyndte den 5te Marts med den franske Division Dupas, men senere dannede Spanierne Avantgarden af Rernadottes Armeekorps, og en Deel af dem ankom allerede i Marts Maaned 1808 til Pyen, hvorfra de stode i Begreb med at gaae over til Sjælland. Vinteren 1807—1808 havde været meget haard; ligesom Sundet en kort Tid var tillagt, saaledes vare Bælterne fulde af Iis, Thermometret viste endnu i Begyndelsen af Marts Maaned stadig  9 til 10 Grader Reaumur under Nul. Den danske Regjering havde ogsaa truffet alle i dens Kræfter staaende Foranstaltninger, for at kunne iværksætte Overgangen,  saa at ifølge en Skrivelse af 9 Marts fra Kronprinds Frederik til den i Norge befalende Prinds Christian August af Augustenborg »4 a 5000 Mand i een Transport kunde passere Store Bælt, og 20,000 Mand og 3000 Heste i een Transport føres fra Sjælland til Skaane«.  Da mødte en uventet Hindring. Saasnart nemlig Efterretningen om Bernadottes Indrykken i Danmark var ankommen til Gotheborg, vare nogle af de der indefrosne engelske Skibe, ifølge Kong Gustavs Opfordring og ved Landshøfding, Friherre Carpelans Anstrængelse, med stor Møie blevne udisede af Havnen, og saaledes kunde en engelsk Korvet og Brig lægge sig mellem Nyborg og Korsør ved Sprogø, paa en Tid af Aaret, hvorpaa man med Vished havde troet, at endnu ingen fjendtlig Seiler vilde vove sig til dette Farvand. Det var for at bortrydde denne Hindring, at Kapitain Jessen fik Befaling  at seile til Bæltet med Linieskibet Prinds Christian, det sidste Led af den stærke Kjæde, der i Aarhundreder havde bundet to Riger til hinanden. Men Jessen forhindredes fra at rense Store Bælt, da Prinds Christian om Aftenen den 22de Marts under Sjællands Odde blev angrebet og ødelagt af de engelske Linieskibe, the Stately, Kapitain George Parker, og Nassau (for-

''[7]''

hen Holsteen), Kapitain Robert Campbell. Passagen vedblev saaledes at være spærret, og derfor maatte Bernadotte, der selv allerede den 15de Marts var ankommen til Kjøbenhavn — den samme Dag, da Efterretningen indløb til Frederik VI om hans kongelige Faders Død i Rendsborg — og som havde opholdt sig paa Frederiksberg Slot indtil den 21de Marts, over Vordingborg og Smaaøerne vende tilbage til Als og Jylland'''(1)'''. Imidlertid benyttede man sig dog i April, Mai og Juni Maaned af heldige Øieblikke til om Nætterne at sætte adskillige Afdelinger af de spanske Tropper over Store Bælt, som de enten passerede, ved fra Nyborg, hvor der dengang fandtes ligesom en Skov af Transportskibe, at bringes lige til Korsør, eller ved først at bringes til Langeland, og derefter til Laaland, hvorfra de da gjennem Falster kom til Sjælland. De Fleste bleve imidlertid tilbage i Jylland og Fyen.
I Jylland bleve Infanteriregimentet Zamora og Kavalleri-regimenterne ei Rey, ei Infante og Algarve, i Alt 3,000 Mand. Disse Tropper vare endeligen fordeelte saaledes, at Infanteriregimentet Zamora stod i Veile, Fredericia og Kolding, Dragonregimentet Algarve i Tønder, Husum og Tønning, Dragon-

&lt;small&gt;'''(1)''' Fyrsten af Pontecorvo ankom den 29de Marts ti] Koldinghuus, hvor Kong Christian den Syvende kort Tid tilforn havde opholdt sig. forend han førtes til Rendsborg, og hvor nu en Deel af de spanske Tropper vare indkvarterede. Natten efter Bernadottes Ankomst udbred der Ild paa Slottet, som fra om Morgenen Kl. fire til henad Eftermiddagen stod i lys Lue. Ligesom Polakkerne gave Anledning til Koldinghuus's Ødelæggelse under Carl Gustavs Feide saaledes har man ladet Spanierne antænde Slottet, for at indebrænde Bernadotte og Prinds Oscar (jvnfr. Carl Baggers Digt „Koldinghuus Brand&quot; i Nytaarsgave for danske Digtere. IV, 441); men dette Sagn er, ifølge troværdige Vidnesbyrd, blottet for historisk Sandhed. Senere havde Bernadotte en Tid lang sit Hovedkvarteer paa Odense Slot og i Flensborg, forinden han vendte tilbage til Holsteen og Hamburg.&lt;/small&gt;
 
''[8]''

regimentet el Rey i Horsens, Skanderborg og Aarhuus, og Dragonregimentet el Infante i Randers og Mariager. Generalmajor Don Juan Kindelan kommanderede dem.

I Fyen befandt sig det prægtige Infanteriregiment Princesa, en Bataillon af det lette Infanteriregiment Barcellona, Kavalleri-regimenterne Almanza og Villaviciosa, endvidere Sapeurerne og den største Deel af Artilleriet, i Alt 4,500 Mand. Disse Tropper vare adspredte rundt omkring paa Øen. I og omkring Nyborg og Kjerteminde fandtes Artilleriet, Sapeurerne og den første Bataillon af Regimentet Princesa; i og omkring Svendborg den lette Bataillon Barcellona, i og omkring Faaborg Dragonregimentet Villaviciosa, i og omkring Assens den anden Bataillon af Regimentet Princesa, i og omkring Middelfart den tredie Bataillon af Regimentet Princesa; endelig stod i den sidste af Kjøbstæderne paa Kysten, i Bogense, en Eskadron af Dragonregimentet Almanza, hvoraf tre andre Eskadroner fandtes i Odense'''(1)'''. Den øverstkommanderende General Romana, havde sit Hovedkvarteer i Nyborg, hvor han boede paa Postgaarden.

Paa Langeland stode 2,000 Mand, nemlig en Bataillon af det lette Infanteriregiment Catalonien, samt en Deel af Artilleriet, under den franske Oberstlieutenant Gauttier.
Til Sjælland kom Infanteriregimenterne Asturien og Gua-dalaxara, der dannede Fyrsten af Pontecorvos Avantgarde, tilsammen udgjorde henved 4,000 Mand, og hver for sig bestod af tre Batailloner. Disse Tropper koncentreredes i og omkring

&lt;small&gt;'''(1)''' Smaa Haandbøger til Vejledning i det spanske Sprog vare dengang udbredte over Øen. Paa det store kongelige Bibliothek findes endnu et Hjælpeblad til at forstaae de almindeligste spanske Ord og Talemaader i Omgangssproget (med Anviisning til Udtalen). Syvende Oplag. Udgivet og trykt ved S. Hempel. Odense 1808.&lt;/small&gt;

''[9]''

Roeskilde saaledes, at een Bataillon indkvarteredes i Byen selv, en anden kantonnerede imellem Roeskilde og Holbek; og en tredie imellem Roeskilde og Kjøge; endelig stode de tre øvrige Batailloner i Leir paa Bidstrupgaards Hovmark udenfor Roeskilde. Overbefalingen over begge Regimenter betroede Fyrsten af Pontecorvo til den franske Brigadegeneral, Baron Fririon, der hidtil havde kommanderet en Brigade af Divisionen Boudet, og som nu tilligemed sin Stab fik Kvarteer paa Palaiet i Roeskilde.

Hele Korpsets Depots, 500 Mand, vare under Brigadeer Hermosillas i Altona og Hamburg og i disse Stæders Omegn. De to franske og den hollandske Division laae Syd for de spanske Tropper i Slesvig og Holsteen, saa at de samlede Udgifter til alle disse fremmede Tropper af den danske Regjering for hver Dag beregnedes til 20,000 Rdl. dansk Kourant.
Marschal Bernadotte, der tilligemed sin Stab under Generallieutenant Gérard i Almindelighed havde Hovedkvarteer i Rainvilles Hotel ved Altona, søgte paa alle mulige Maader at fængsle. Spanierne til sin Person, og understøttedes herved ikke lidet af den Lethed, hvormed han formaaede at tiltale dem i deres eget Sprog, og af sit ægte spanske Udseende, der gjorde, at mange af Soldaterne i Begyndelsen antoge ham for en Landsmand. Han havde bestandig en Æresvagt af spanske Grenaderer omkring sig; han var forekommende imod alle Officererne og venlig mod Soldaterne, og opnaaede virkelig for en Deel sin Hensigt at vinde deres Hengivenhed.

Medens Spanierne stode i Danmark, skete det, at Kong Carl den Fjerde ved Revolutionen i Aranjuez blev tvungen til at overlade Regjeringen til sin Søn, Prindsen af Asturien, der antog Navnet Ferdinand den Syvende. Den franske Keiser lokkede Fader og Søn til at begive sig til Bayonne, og bevir-
 
''[10]''

kede her, at Carl afstod ham sin Ret til Spanien. Ferdinand maatte finde sig i at erkjende Gyldigheden heraf, og Napoleon udnævnte sin Broder Joseph, der hidtil havde hersket i Neapel, til Konge over Spanien og sendte ham med en fransk Hær over Pyrenæerne. Da var det, at de stolte Spaniere opflammedes deels af Kjærlighed til Kongehuset, deels ved det katholske Kleresies Tilskyndelse, og deels ved det indgroede Had imod Udlændingerne; Juntaen i Sevilla erklærede de Fremmede Krig; Palafox, Cuesta, Castarios, Reding og Blake hævede i forskjellige Egne Frihedens Banner, og snart udbredte Insurrektionen sig over hele Halvøen.

Da Efterretningen om Kongernes Resignation til Fordeel for Napoleon ankom til Danmark, udstedte Romana en Proklamation, hvori han gjorde sine Undergivne bekjendte med de Begivenheder, der havde fundet Sted i Spanien, og med levende Farver gav en Udsigt til Cortes's Gjenopkomst og en skjønnere Fremtid for Fædrelandet. Slutningen af denne Dagsbefaling, der er dateret »Nyborg den 2den Juni 1808« og stilet til Cheferne, minder om, at Fædrelandet vilde ødelægges ved Borgerkrig, og ikkun kunde blive blomstrende ved Enighed og Samdrægtighed.

Den 24de Juni erholdt Romana en Skrivelse fra Bernadotte, hvori Marschallen meddeelte ham, at Joseph var bleven udnævnt til Konge. Denne Efterretning bekjendtgjorde Romana ligeledes for Spanierne, og endnu samme Dag lykønskede han ved en Skrivelse den nye Konge, og anbefalede sig og sine Tropper til ham som troe Undersaatter.
Da derpaa Gjæringen i Spanien begyndte, anvendte det franske Politi alle Midler, for at ingen Efterretninger fra Spanien skulde komme til Korpset, førend den, som man troede, korte  Revolution var tilende. Breve fra Spanien kunde ei
 
''[11]''

naae frem, Napoleon lod endog ved en særegen Ordre fra Bayonne Befaling udgaae til Fyrsten af Pontecorvo om saa længe som mulig at holde selve Moniteurens Efterretninger om de spanske Forhold hemmelige for Spanierne i Norden, og i Overeensstemmelse hermed gik Forsigtigheden endog saa vidt, at Fyrsten her yttrede lydelig Utilfredshed, naar et dansk Blad som »Dagen« af engelske Aviser optog Efterretninger om spanske Anliggender. Selv Romana vidste Intet. En Følge heraf blev det imidlertid, at man nu ikke længere troede selve Sandheden, men fæstede Lid til det Usandsynligste og Urimeligste. Den Mængde Rygter, der cirkulerede blandt Soldaterne, vakte større Uro, end authentiske Efterretninger vilde have forvoldt, og tilsidst bleve disse Rygter saa almindelige, at Romana fra Nyborg udstedte en Formaning til Cheferne, hvori det blev dem paalagt, af al Magt at forhindre foruroligende Samtaler og i Særdeleshed med Strænghed at afholde Officererne fra saadanne. Men Generalens Villie afholdt ikke hans Officerer fra at tænke paa Spanien; og at de spanske Tropper vare i en meget farlig Stemning og kun behøvede en tilfældig Anledning for at gjøre Oprør, viste sig snart.

Det kan ikke Andet end vække Forundring, at Romana, der endnu syntes med Iver at virke for den franske Interesse, og som i Juli Maaned tilligemed Generalmajor Kindelan blev udnævnt til Storofficeer af Æreslegionen, kort efter saa aldeles forandrede sin Opførsel. Dog lader dette sig forklare paa en Maade, der, langt fra at nedsætte ham, viser hans Karakteer i dens hele Reenhed.

Don Pedro Caro y Sureda, Marques de la Romana, var født i Aaret 1761 i Palma, Hovedstaden paa Øen Mallorca. Hans Familie hørte til de fornemste paa denne Ø, og hans Fader forhøiede Navnets Hæder, idet han, under den spanske
 
''[12]''

Expedition imod Algier (1775), i Spidsen for Regimentet Al-manza, fandt en Heltedød, der senere blev priist i Romanzer, som endnu ere populaire i Spanien. Den unge Romana blev i sit tiende Aar sendt til Frankrig, hvor han i et Kollegium i Lyon modtog sin første Dannelse, som han senere fortsatte først ved Universitetet i Salamanca og derefter ved det adelige Seminarium i Madrid. Efter derpaa at have besøgt det spanske Marineakademi deeltog han som Søofficeer med Udmærkelse i Gibraltars Beleiring, hvorpaa han, da Freden i Versailles var sluttet, reiste udenlands og især opholdt sig i Wien og Berlin for at studere fremmede Sprog. Da han kom tilbage til sit Fædreland, gik han atter til Søes og tjente under den berømte Admiral Gravina, indtil han bragte det til Fregatkapitain (Capitan de Fregata); derpaa foretrak han at. ansættes ved Armeen og deeltog med Udmærkelse i den franske Revolutionskrig, idet han først var ansat ved Armeen i Biscaya, der befaledes af hans Onkel Don Venturo Garo, og senere blev forsat til Armeen i Catalonien, i hvilken han efterhaanden tjente under Greven de la Union, Marquien. de las Amarillas og Don Joseph Urrutia. Da Spanien i Freden til Basel havde forsonet sig med Frankrig, drog han sig som Generallieutenant tilbage til Alicante for igjen at overgive sig til sine lærde Studier; men imidlertid havde han, uden at gjøre sig skyldig i nogen Halvhed, havt det sjeldne Held paa eengang at opnaae stor Yndest hos Don Manuel Godoy og den høieste Popularitet hos Nationen. Dette Held skyldte han sin Karakteers ualmindelige Reenhed og Adel; man oversaa hans Svagheder — blandt hvilke hans store Distraktion endnu mindes i Fyen som i høi Grad karakteristisk —; man lagde kun Mærke til hans mange lysende Egenskaber, til hans personlige Tapperhed, hans vidtudbredte Kundskaber, hans Klogskab og Ret-

''[13]''

sindighed og til den sjeldne Ligefremhed, der indgjød hans Undergivne ubegrændset Tillid til ham. Da han i Aaret 1807, paa Grund af sine Reiser udenfor Spanien, paa Grund af sin Færdighed i de fleste levende Sprog og især paa Grund af Fredsfyrstens Yndest, udnævntes til Anfører for de Hjælpetropper, der sendtes Napoleon, gaves der neppe Nogen i hele Spanien, der i høire Grad end han elskede Fædrelandet med Liv og Sjæl. Det var denne hans Fædrelandskærlighed, i Forening med hans i Udlandet modtagne Dannelse der bevirkede, at han betragtede den gamle Kongefamilies Fortrængelse af et nyere og friskere Dynasti, paa Grund af de deraf opstaaende Kulturfordele, som gavnlig for Spanien, og at han slog sig til Kong Josephs Parti, saalænge han ei saa Nationen i Vaaben for Frihed og Uafhængighed. Da dette siden skete, antog han sig. kraftigen Nationens Sag, og blev den tro indtil sin Død. Han var endnu i Begyndelsen af Juli Maaned i fuldkommen Uvished om, hvad der egentlig var foregaaet i Spanien. Imidlertid havde Castaiios, da han umiddelbart efter Fjendtlighedernes Udbrud satte sig i Forbindelse med Sir Hew Dalrymple, dengang engelsk Øverstkommanderende i Gibraltar, forestillet denne Vigtigheden af, at de spanske Tropper i Danmark fik Underretning om Tingenes virkelige Stilling i deres Hjem. Den engelske Regjering indsaa tilfulde det Rigtige heri og gjorde allerede i Juni Maaned adskillige Forsøg i dette Øiemed, men de mislykkedes alle paa Grund af det strænge Opsyn, som man paa fransk Side førte over den spanske General. Tilsidst fandtes dog en dristig Mand, der vovede at udføre det farlige Værk. En katholsk Geistlig, ved Navn Robertson, tilbød at gaae til Danmark, for at aabne en Forbindelse med Romana, og hans udbredte Sprogkundskaber syntes saa fortrinlig at kvalificere ham dertil, at man antog hans Forslag. Da det
 
''[14]''

imidlertid befrygtedes, at en ordentlig Fuldmagt let kunde have skadelige Følger, medgav man ham blot et spansk Vers, der skulde minde Romana om en Tildragelse, der havde fundet Sted imellem ham og den forrige engelsk Gesandt i Spanien'''(1)'''. Robertson afsendtes derpaa til Helgoland — der dengang, som Stapelplads for Englændernes nordtydske Handel, var af en Vigtighed, som Øen  hverken før eller  senere nogensinde har besiddet —, og i Forening med ham afskikkede den engelske Regjering en dristig Emissair Mr. Mackenzie, der skulde sørge for, at Robertson blev landsat paa Fastlandet, og iøvrigt træffe alle de Anstalter, som Omstændighederne maatte fordre. Efterat være  ankommen til Helgoland, gjorde Mackenzie først et Forsøg paa at landsætte  Robertson uden Pas, men efter i tre Dage i en Baad at have krydset langs med Vestkysten af den jydske Halvø, kom Robertson tilbage, overbeviist om Umuligheden af at skuffe Kystmilitsens dengang i høi Grad strænge Aarvaagenhed. Men imidlertid var et Skib, der hørte hjemme i Bremen, af en engelsk Krydser blevet taget og opbragt til Helgoland, og Mackenzie tilbød nu Skibets Fører, der havde en nær Slægtning blandt Øvrigheden i den nærmeste Stad, at han vilde løsgive ham og hans Skib, saafremt han til Gjengjæld vilde forpligte sig til i sin Hjemstavn at skaffe Robertson et sikkert Pas. Dette Tilbud blev modtaget, den indgaaede Forpligtelse fra begge Sider nøiagtigen opfyldt, og Robertson, der ikke havde noget karakteristisk engelsk Udseende,

&lt;small&gt;'''(1)''' Da den engelske Gesandt Frere under sit Ophold i Madrid vilde gjøre sig bekjendt med den spanske Litteratur, havde Romana i Særdeleshed anbefalet Digtet om Cid til hans Opmærksomhed, og da han nogen Tid efter besøgte Gesandten, meddeelte Frere ham en Konjektur om en forbedret Læsemaade, der i høi Grad tiltalte Romana. Det var V. 2348, hvor der i Almindelighed læses: Aun ves el hora que vos merezca dos tanto, men hvor Frere foreslog at læse merezcades.&lt;/small&gt;

''[15]''

fandt omsider ved Hjælp af et Pas, der lød paa, at han var en tydsk Skolelærer, Leilighed til at trænge sig frem til Romana, der dog i Førstningen ikke vilde fæste Lid til ham, men ansaa ham for en fransk Spion. Dog endelig overbevistes han, og i en Samtale, der i det latinske Sprog blev ført paa Postgaarden, i Nyborg, erholdt han fuldkommen Underretning om Halvøens sande Forfatning og om Englændernes Begjærlighed efter paa hvilkensomhelst Maade at sætte de af ham kommanderede Tropper i Stand til at medvirke til deres Fædrelands Befrielse. Romana blev inderlig bevæget og besluttede at vove Alt for at komme Fædrelandet til Hjælp.  Den 17de Mai var Sir John Moore, der i det Følgende blev saa navnkundig ved sit uheldige Felttog i Spanien og ved sin Heltedød i Slaget ved Corruna, landet ved Gotheborg med 10,000 Mand, for i Forening med de Svenske at operere enten imod Norge eller imod Russerne. Med disse Tropper, der paa Grund af Misforstaaelse mellem Kong Gustav og den engelske General stode uvirksomme, ønskede Romana at understøttes, da han kun ved Hjælp af dem troede sig i Stand til med Sikkerhed at indskibe sine Tropper paa en engelsk Flaade. Dette Romanas Ønske blev af Robertson mundtlig overbragt til Mackenzie, og en Uge efter at denne fra Helgoland havde meddeelt den engelske Regjering Underretning derom, erholdt han allerede Brev til Sir John Moore, der befalede denne at bruge sine Tropper til den ommeldte Tjeneste. I Stedet for at afsende disse Depescher, troede Mackenzie det bedre selv personlig at overbringe dem, men da han ankom til Gotheborg, erfarede han med Smerte, at Sir John Moore tre Dage tidligere havde forladt Sverrig og med sine Tropper var vendt tilbage til England. Med Sorg maatte Romana opgive sit Haab om at undslippe, og endnu en Tid finde sig i at adlyde Undertrykkerne. 

''[16]''

Saaledes var Tingenes Stilling, da Bernadotte den 27de Juli oversendte Romana Efterretning om Josephs Ankomst til Vittoria, med Befaling til at lade hele Divisionen sværge den nye Konge Troskab, hvilket allerede den 21de Juli alle spanske Depots havde gjort paa Sletten imellem Altona og Hamburg, efterat Brigaderen Hermosillas havde forelæst dem Konstitutionen. En saadan Befaling kunde ikke andet end i høi Grad være ubehagelig for Romana. Med Hensyn til de Tanker om Flugt, som han i Stilhed nærede, maatte det nemlig nødvendigviis forekomme ham betænkeligt og usømmeligt, hvis Spanierne uden Forbehold aflagde den afæskede Eed, og paa den anden Side syntes det altfor farligt at aftage Masken, saalænge Englænderne endnu ikke havde rakt ham Haanden. Han tøvede derfor med at adlyde og svarede derimod Marschallen, at han kjendte sine Tropper saaledes, at han troede at burde tilraade at behandle dem, som om de allerede havde svoret; »kun i dette Tilfælde«, skrev han, »kan jeg indestaae for Orden og Subordination«. Men da Marschallen ikke desto mindre med Bestemthed gjentog sin tidligere Opfordring, og da der paa samme Tid indløb en dermed overeensstemmende Skrivelse fra Kong Josephs Minister, Don Mariano Luiz de Urquijo, der desuden forlangte at underrettes, om Nogen skulde sære dumdristig nok til at vægre sig ved at efterkomme den givne Befaling, — da vovede Romana ikke længer at tøve. Den 1ste August udstedte han fra Nyborg Ordres til Cheferne om at lade deres Undergivne sammenkalde, for at aflægge Eden.

Denne Befaling modtoges overalt i Fyen og paa Langeland med den største Uvillie af de i Romanas umiddelbare Nærhed staaende Tropper. Da Officererne opfordrede Soldaterne til at afgive Eden, hørtes allevegne fra de spanske Rækker Raabene: »Nei Herre, leve Spanien, jeg giver den ikke« (no
 
''[17]''

señor, viva Espaiia, no daré), og nogle franske Officerer, der vare afsendte af Bernadotte, bleve Vidner til, hvorledes det herved allevegne kom til tumultuariske Optrin. Og dog aflagdes Eden baade i Fyen og paa Langeland — upaatvivlelig ifølge Romanas Inflydelse — kun under denne betydningsfulde Reservation: »Som Medlemmer af den spanske Nation, med hvilken vi ville leve og døe, og i Forudsætning af/at Nationen ved sine retmæssige Repræsentanter med fuldkommen Frihed har svoret den sammen Eed, som man affordrer os, sværge vi Joseph Napoleon Troskab«.

Imidlertid havde Fyrsten af Pontecorvo, dengang han andengang tilskrev Romana angaaende Spaniernes Eedfæstelse, tillige, med Tilsidesættelse af de sædvanlige Former, i samme Anledning skrevet til Generalerne Kindelan og Fririon. Den fransksindede General Kindelan svor selv ufortøvet Troskabseden og bevægede tillige Tropperne i Jylland til nogenlunde roligen at gjøre det Samme. Derimod gjorde i Sjælland Regimenterne Asturien og Guadalaxara aabenbart Oprør. Baron Fririon og de faa franske Officerer, der udgjorde hans Stab, havde efter deres Ankomst til Roeskilde øvet disse Regimenter i Vaabenbrug efter det franske Reglement, og i kort Tid bragt dem vidt, saa at Prinds Christian Frederik (senere Christian VIII.), efterat have bivaanet en Revue af Tropperne, tildeelte dem stor Roes. Men da Fririon nu ved Troppernes Forsamling om Aftenen Søndagen den 31te Juli lod dem underrette om, at den foreskrevne Eed den næste Mandag Morgen vilde blive dem afæsket, gjorde den paa Torvet i Roeskilde opstillede første Bataillon af Regimentet Asturien pludseligen Oprør. Med høie Skrig erklærede Soldaterne ikke at ville aflægge Eden, og, forstærkede ved tilstrømmende Skarer af de udenfor Staden staaende

''[18]''

Batailloner, droge de under Trommeslag og med flyvende Faner ind i Palaiets Gaard, hvor de løsnede deres Geværer mod Vinduerne, saasnart nogen af de franske Officerer kom tilsyne indenfor disse. De faa danske Officerer, der vare ansatte som Pladskommandanter i Roeskilde, eller til Hjælp for disse, og fremfor alle Kapitain d'Origny — der paa Grund af sin  Adfærd ved denne Ledighed af Napoleon erholdt Æreslegionens Kors - formaaede ikkun med megen Møie at afværge Sprængningen af Palaiets i Hast tilsluttede Døre, men de kunde ikke forhindre, at, da to af General Fririons Adjutanter, Lieutenanterne Marabail og Lalay. som havde været ude paa en Spadseretour og ved deres Hjemkomst erfarede, hvad der foregik, ved Efterretningen om den deres General truende Fare vare ilede til Palaiet, blev den unge Marabail dræbt ved et Par Musketskud og et Bajonetstik i Brystet, medens Lieutenant Lalay kun undkom til Slottet, efterat have erholdt flere betydelige Saar. Først langt ud paa Aftenen lykkedes det den spanske Oberst for Regimentet Asturien, den gamle Brigadeer Dellevielleuse, omsider at faae Gaarden ryddelig ved at lade slaae Generalmarsch, hvorefter den største Deel af Spanierne begave sig tilbage til Leiren og deres Kvarterer, medens ikkun nogle faa bleve tilbage for at bevogte Palaiet, Da det maatte befrygtes, at Spanierne næste Morgen vilde fornye Angrebet, blev Tiden af de danske Officerer hurtig benyttet til i al Stilhed at føre de Franske til en Hvælving i den tæt hosliggende Domkirke, med hvilken Palaiet ved en Gang staaer i umiddelbar Forbindelse. Vel sendte de Spaniere, der endnu vare paa Benene, ogsaa enkelte Kugler her ind igjennem Kirkevinduerne, men snart ophørte dog ogsaa denne Skydning heelt, og efterat have iført sig danske Uniformer, der i dette Øiemed vare  Indbragte, undkom Fririon og hans Officerer, uantastede

''[19]''

af de  spanske Poster, fra Roeskilde, hvorpaa de endnu den samme Nat ilede til Kiøbenhavn.

I denne Stad var Alt i Bevægelse. Da man faa Dage tidligere havde seet en Mængde engelske Skibe forlade den svenske Kyst, og da man endnu var uvidende om Moores Tilbagereise til England, satte man hine Skibes Bevægelse i Forbindelse med Opstanden i Roeskilde, og frygtede for et forenet Anfald af Spaniere og Englændere. Generalmarsch blev slaaet midt om Natten, og et tilstrækkeligt Troppekorps stod rede til at marschere mod Roeskilde, ligesom Tropperne i Kjøge og Hirschholm allerede havde erholdt Befaling til at sætte sig i Bevægelse i samme Retning. Men da de franske Officerer ankom henad Morgenstunden, og da man havde erholdt Forvisning om, at Spanierne efter hines Flugt ikke gjorde nogen videre Bevægelse, blev Alt kontramanderet, og Kapitain d'Origny afsendtes alene til Roeskilde med mundtlig Ordre fra Kongen til Brigadeer Dellevielleuse, at han indtil videre skulde overtage Overbefalingen over de spanske Regimenter i Sjælland, hvorhos det blev ham paalagt at føre de urolige Tropper fra Roeskilde til Ringsted og Slagelse.

Trods den truende og tildeels voldsomme Adfærd, som de spanske Tropper havde udviist, da man afæskede dem Eden, paastode de franske Journaler, at Spanierne i Danmark »med ubeskrivelig Enthusiasme« havde svoret Kong Joseph Troskab. Men i Virkeligheden var man langt fra at foregjøgle sig et saadant Blændværk. Derfor maatte danske Tropper under Generallieutenant Castenskjold om Middagen den 9de August omringe Ringsted og Slagelse, og de i og ved disse Byer indkvarterede spanske Batailloner, der havde deeltaget i Voldsomhederne i Roeskilde, nødtes til at udlevere 113 Soldater som Hovedmændene for Oprøret, hvilke derefter som Fanger under Kaval-
 
''[20]''

leri-Eskorte førtes til Citadellet i Kiøbenhavn. Og allerede tidligere havde Fyrsten af Pontecorvo yderligere skrevet til Romana og udtrykkeligen forlangt, at de spanske Tropper i Fyen og Langeland ufortøvet og uden nogensomhelst Reservation skulde aflægge den samme Eed, som Cortes i Bayonne havde svoret Kong Joseph. Deraf blev imidlertid Intet.
Romana havde for det Første opgivet Tanken om at undkomme, men han var ikke den Eneste, som havde tænkt derpaa. Endskjønt enhver Forbindelse med de engelske Skibe, som sværmede omkring Kysterne, ved de strængeste Forbud og de Danskes store Paapassenhed, næsten blev gjort umulig, traadte dog i de fleste Regimenter de unge Officerer sammen for at iværksætte en saadan og derved Tilbagekomsten til Spanien. »Allerede fra August Maaneds Begyndelse«, saaledes fortæller en dansk Samtidig, hvis Forældre dengang eiede en Gaard i Odense, »bemærkede vi en kjendelig Forandring hos vore spanske Venner. De bleve tilbageholdne, ordknappe, hemmelighedsfulde, og søgte, skjønt med kjendelig Undseelse, at undgaae at komme i Berøring med os. Præsten Don Quadra beboede Salen, og Don Pedro Berico Stuen underneden. Flere Aftener indfandt sig saa mange spanske Officerer, som Værelset kunde rumme, og skiltes ikke ad førend henad Morgenstunden. Mine to Brødre og jeg hjalp undertiden Opvarterne Martin, Emmanuel og Francisco at rulle Papircigarer, men ingen Lyd kom over deres Læber under Arbeidet. Hvilken Forandring var der ikke foregaaet med disse ellers saa muntre og livsglade Mennesker! Med stor Omhyggelighed passede de paa, at vi ikke kom for nær til Døren af de Værelser, hvori Officererne opholdt sig«. Ogsaa Officererne paa Langeland søgte at udføre en saadan Plan, og begge Cheferne, Major Don Ambrosio de la Quadra og Major  Don Francisco de Vives, vare meer eller mindre i Forstaaelse

''[21]''
 
med dem. Lieutenant Don Juan Antonio Fabregues af Bataillonen Catalonien, der i Slutningen af Juli var reist fra Langeland med Depescher til Romana i Nyborg, fik paa Tilbagereisen den 1ste August den Tanke, at gjøre et Forsøg paa, om han ikke fra den fyenske Kyst kunde komme til de i Bæltet liggende engelske Skibe. Han havde i Stokkebæk paa Kysten ved Hesselager faaet en Baad, der førtes af et Par fyenske Fiskere, og som skulde sætte ham med Oppasser over til Langeland. Da de allerede vare komne under Kysten af Langeland, saae de flere engelske Fartøier i Søen. Da trak Fabregues sin Sabel og befalede de tvende danske Sømænd, der førte Baaden, at styre mod de engelske Fartøier, idet han i modsat Fald truede dem med Døden. Den spanske Soldat, der ledsagede ham, hjalp ham imidlertid med at fastgjøre et langt Stykke hvidt Lærred paa Enden af en Aare, som reistes i Veiret, og strax efter heisedes da ogsaa et hvidt Flag paa et af de engelske Fartøier, der vare blevne afsendte fra Kapitain McNamara paa det af Slaget paa Kjøbenhavns Rhed berømte Edgar. Dette Fartøi nærmede sig nu hurtig til Fiskerbaaden, Fabregues kunde snart med sin spanske Oppasser stige over i det, og kort Tid efter stod han for den engelske Øverstkommanderende i Store Bælt.
Denne var Kontreadmiral, Sir Richard Keats. Han befandt sig i Bæltet netop i samme Hensigt som Fabregues, nemlig for at befrie Spanierne. Thi efter at Romanas Plan, at undkomme ved en Forening med Sir John Moore, var strandet, havde den engelske Emissair Mackenzie ikke været uvirksom. Da han vilde vende tilbage fra sin frugtesløse Reise til Sverrig, var det lille engelske Skib, som førte ham, i Kattegattet blevet angrebet af en dansk Kaper og saa ilde medtaget, at det, for at udbedres, igjen maatte søge ind til Gotheborg. Nu bestemte
 
''[22]''

Mackenzie sig til at benytte Tiden til at opsøge den i Østersøen mod Russerne stationerede engelske Flaade, og efter over Land at være reist til Ystad og der at have fragtet et svensk Fartøi, var han saa heldig at træffe den Øverstbefalende, Viceadmiral Sir James Saumarez, som han underrettede om, hvor tilbøielig Romana havde viist sig til Flugt, og tillige anmodede om at lade den Deel af Flaaden, der var stationeret i Store Bælt, her søge at komme i Forbindelse med den spanske General. Uden at vente paa nærmere Instruktioner fra England, gik Sir James Saumarez villig ind paa dette Forslag, og gav i Overeensstemmelse hermed de fornødne Forholdsregler til Kontreadmiral, Sir Richard Keats, Chefen for den i Aaret 1808 til Bæltet sendte Eskadre. Til denne ankom omtrent paa selv samme Tid, som Fabregues naaede til den, den engelske Brig Mosquito, der gik til Østersøen med Depescher til Sir James Saumarez, men som tillige bragte Duplikater af dem til Sir Richard Keats, desuden medhavende den spanske Marineofficeer Don Rafael Lobo, der som Sekretair havde ledsaget de Deputerede, Don Juan Ruiz de Apodaca og Don Adrian Jacome til London, og som af dem nu var bleven afsendt for, om muligt, at tilstille Romana Breve fra Juntaerne i Andalusien og Gallicien.

Den unge Fabregues blev glædeligen overrasket ved at træffe sammen med sin Landsmand og ved de uventede Efterretninger, som han bragte. De dristigste Anelser, som han, ligesom saa mange af hans Landsmænd, havde næret om Forholdene i Hjemmet, viste sig nu at være langt under selve Virkeligheden. Gjerne lod han sig bevæge til ikke alene at meddele Officererne paa Langeland, men ogsaa Generallieutenant Romana hine Efterretninger; thi han tvivlede ikke om, at denne Sidste vilde lade sig bevæge til Alt ved hans Beskrivelse over

''[23]''
 
Sagernes egentlige Stilling. Admiral Keats skrev et Brev til Romana, hvori han foreslog denne, at de spanske Tropper paa Sjælland skulde bane sig Vei til Halvøen Halskov ved Korsør og forsvare denne Halvø i nogle Dage, indtil de kunde blive satte over til Sprogø, og at de i Jylland værende spanske Tropper skulde bemægtige sig Skibe, for at gaae over til Fyen, og i Forening med Spanierne paa denne Ø sætte sig fast paa Halvøen Hindsholm ved Kjerteminde, hvorfra de derefter skulde sættes over til Samsø.

Natten før den 6te August landsaltes Fabregues paa Langeland, hvorfra hans Chefer sendte ham forklædt, i Forening med Lieutenant Carreras, til Nyborg. Her ankom begge Officerer Natten imellem den 6te og 7de August, og deres bestemte Efterretninger, i Forening med Generaladjutanten O'Neill's kraftige Opmuntringer, bevægede Romana. Endnu midt om Natten sammenkaldtes et Krigsraad, der blev holdt i Salen paa Postgaarden i Nyborg; begge Juntaernes Skrivelser oplæstes, og det blev eenstemmig besluttet, at bevare Spanien saa mange Tropper som muligt. Dog forkastede Romana Admiralens Forslag, at sætte sig fast paa Nordkysten af Øen, da han befrygtede, at Tropperne i Jylland og Sjælland derved vilde komme i. Fare. Derimod udkastede han selv en ny Plan, som han ved Fabregues meddeelte den engelske Admiral, der havde lagt sig paa Høiden af Nyborg, og da denne billigede den og lovede al mulig Hjælp, skred han til Udførelsen, som fastsattes til den 9de August. 

Førend Romana bevægedes til dette Skridt, havde han ikke truffet Anstalter for et sligt Tilfælde; saaledes vare endog adskillige Officerer afreiste til Hamburg, da Marschallen havde forlangt, at Officerer af alle Regimenter skulde være tilstede ved det store Gjæstebud, han vilde give paa Keiserens Fødselsdag den
 
''[24]''

15de August. Han søgte derfor nu ved Hurtighed at indhente det Forsømte, og virkelig var der heller ikke Tid til at tøve; thi i Fyen udbredte sig allerede det Rygte, at Bernadotte, der paa denne Tid brugte Badene ved Trawemünde, havde faaet Nys om, hvad der var i Gjære; ja man lagde endog til, rigtignok alt for hastig, at Franskmændene vare i Anmarsch. Romana afsendte Artillerikapitain Don Jose Guerrero med et Brev til Fyrsten af Pontecorvo; Brevet var blot et Paaskud; hans egentlige Hensigt var derimod at holde Øie med de Franskes Bevægelser. Paa samme Tid ilede Officerer til Regimenterne i Jylland, og angave dem, hvorledes de havde at forholde sig; de skulde nemlig bemægtige sig alle ved Aarhuus, Randers og Fredericia liggende Skibe og med dem seile til Fyen, Kavalleriet skulde efterlade sine Heste, saafremt de ikke, uden at bevirke Ophold, kunde medtages. Tropperne i Fyen, der laae adspredte rundt omkring paa Øen, deels i Kjøbstæderne og deels paa Landet, erholdt Befaling til af forene sig i Nyborg og Svendborg, for herfra at gaae til Langeland, hvor hele Korpset skulde oppebie de engelske Transportskibe. Endelig skulde de to Regimenter, der stode i Sjælland, forcere deres Marsch til Korsør og forsvare den derværende Landtunge, indtil man ogsaa kunde sætte dem over til Langeland. Til enhver af Cheferne meddeelte Romana de Efterretninger fra Spanien, som han selv nylig havde erholdt; enhver af dem blev af ham besværget om nu at høre det betrængte Fædrelands Røst.

Romana lod den 8de August Tropperne, der laae i Kjerteminde og i Omegnen af Nyborg, rykke ind i denne Fæstning, og samlede saaledes her hele den første Bataillon af Regimentet Princesa, Sapeurerne og Artilleriet. Samme Dag brøde fra Svendborgegnen to Kompagnier af Bataillonen Barcellona, fra Assens den anden Bataillon af Regimentet Princesa og fra

''[25]''

Bogense en Eskadron af Dragonregimentet Almanza op fra deres Kvarterer, saa at denne Styrke den næste Morgen kunde naae til Nyborg. I Spidsen for disse Tropper bemægtigede Romana sig da nu den 9de August Fæstningen og de omkring den liggende Batterier. Den danske Garnison syntes for svag til at prøve Modstand mod Romana, der angav at handle i Bernadottes Navn, og Kommandanten, den gamle Generalmajor, Baron Gyldenkrone overleverede Nøglerne til Fæstningen og Arsenalet. Nu gav Chefen for det udenfor Nyborg Fjord ankrede, engelske Linieskib Brunswick, Kapitain Greaves, der var bleven landsat og sendt til Byen, ved Hjælp af Telegrafen Admiral Keats det aftalte Signal, hvorpaa denne med sin Eskadre nærmede sig Slipshavn.

I Fjorden ved Nyborg laae dengang, foruden den store Mængde Transportskibe, den danske Krigsbrig Fama paa 14 Kanoner, under Premierlieutenant Rask, og Kutteren Søormen paa 8 Kanoner, under Sekondlieutenant Rosenørn. Romana bad Lieutenant Rask om at laane ham Matroser til at bemande de forefundne Transportskibe med, for at han kunde sætte over til Langeland. Rask, der gjerne havde villet opholde Spanierne, indtil franske og danske Tropper kunde ile til, vægrede sig dog ikke alene herved, men truede endog med at fyre paa ethvert Fartøi, der vovede at løbe ud imod hans Villie. Nu skrev Admiral Keats til Kommandanten i Nyborg, at han, uagtet Krigen imellem England og Danmark, ifølge General Romanas Ønske, vilde afholde sig fra alle Fjendtligheder, saafremt man lovede, ikke at lægge de spanske Tropper nogen Hindring i Veien ved deres Indskibning; i modsat Tilfælde saa han sig, skjønt ugjerne, nødt til at træffe Forholdsregler, der vilde have Stadens Ødelæggelse til Følge. For at give disse Trudsler større Vægt, vendte Spanierne nogle af Kanonerne paa Volden imod Staden. Den
 
''[26]''

danske Kommandant føiede sig strax efter Omstændighederne, og befalede de danske Søofficerer at lade de spanske Tropper uhindret passere; han vedføiede en kongelig Skrivelse,  ifølge hvilken Krigsskibene, der vare stationerede ved Nyborg, skulde staae under Kommandantskabet sammensteds. Men Rask, der vel indsaa, at Gyldenkrone havde ladet sig bevæge af Frygt, vægrede sig bestemt ved at adlyde. Da løb det engelske Bombeskib Hound, Bombeskibet Devastation, Briggen Kite og en Deel armerede Fartøier, alle tilsammen under Befaling af Kapitain McNamara af Skibet Edgar, ind i Fjorden og begyndte Klokken syv om Aftenen paa Pistolskuds Distance  en heftig Ild mod de to smaa Skibe. Disse forsvarede sig med Kjækhed;  men da de tillige beskjødes  af Spanierne fra Nyborgs Volde og fra Batteriet ved Holkenhavn, og derved kom i Fare for at bores i Sænk, maatte de efter en halv Times Forløb stryge.  De Danske havde to Døde og fjorten Saarede; Engellænderne beklagede især Tabet af Lieutenant Harvey, en af Linieskibet Superbes Officerer. For udviist Tapperhed ved denne Fægtning bleve de to danske Sølieutenanter, tilligemed Søkadet Diechmann, ved Ordensfesten i det følgende Aar udnævnte til Riddere af den nylig stiftede Dannebrogsorden.

Englænderne, over hvilke Admiral Keats selv overtog Styrelsen, idet han den 10de August om Morgenen, medens det slette Veir forhindrede de engelske Linieskibe fra at komme ind i Fjorden, heisede sit Flag paa Bombeskibet Hound, gjorde de ved Byen liggende 57 Koffardiskibe seilklare og bragte dem Natten mellem den 10de og 1lte August til Slipshavn, medens Spanierne med det Gode og Onde opdrev Levnetsmidler, Vandtønder og alt Nødvendigt'''(1)'''. For Alt, hvad der

&lt;small&gt;'''(1)''' Af disse Skibe kom, trods Kampen i Nyborg Fjord, 15 Galeaser og Jagter, førte af engelske Søfolk, tilbage fra Gotheborg i Efteraaret 1809.&lt;/small&gt;

''[27]''

toges fra Borgerne, blev der imidlertid givet Betaling, og den 10de August lod Romana, i Overeensstemmelse med en Skrivelse fra Admiral Keats, som denne selv ved et personligt Besøg overbragte den danske Kommandant, udraabe i Gaderne, at han paa sit Æresord lovede uhindret at ville tilbagesende de Skippere og Matroser, som frivillig indfandt sig paa deres Skibe, tillige med disse, fra den nærliggende Ø, hvorhen han begav sig. Den fjendtlige Adfærd imod de danske Krigsskibe havde imidlertid indgivet alle de danske Søfolk forøget, Dvillie og Mistro, saa at det blev umuligt at faae dansk Mandskab til de mange Koffardiskibe, der nu alene modtog engelsk Besætning. Samme Dag ankom den tredie Bataillon af Regimentet Princesa og Infanteriregimentet Zamora til Nyborg. Det sidste Regiment, der laa i Kantonnement i Fredericia, Veile og Kolding, kom den 8de August til Lille Bælt, som det passerede ved Snoghøi, og forenede sig om Aftenen i Middelfart med den derværende Bataillon af Regimentet Princesa. Efter at have bivouakeret om Natten og den følgende Dag, den 9de August, paa Gaderne i Middelfart, for at oppebie og dække det fra det Slesvigske ventede Dragonregiment Algarves Overgang over Lille Bælt, turde det spanske Infanteri ikke vente længere, men afmarscherede den følgende Nat. Om Middagen den 10de August hørte Odense de spanske Trommer, men Ingen spurgte nu om Indkvartering, — Soldaterne lagde sig kun til kort Hvile op til Husene paa Torvet og i de større Gader — og om Eftermiddagen naaede Regimentet Zamora og den samme ledsagende Bataillon af Princesa endelig Maalet, efter at have under en skyllende Regn tilbagelagt de ti Mile fra Middelfart til Nyborg i 21 Timer. Sildig om Aftenen rykkede de Eskadroner af Regimentet Almanza, der havde staaet i Odense og derfra som Arrieregarde havde dækket de ovennævnte Troppers
 
''[28]''

Marsch, ind i Staden, og den næste Morgen saa endelig Kavalleriregimenterne el Rey og el Infante, der havde staaet i Aarhuus Stift og derfor vare for langt borte til at kunne naae Fyen over Snoghøi, ankomme til Søes. De vare i Forening-rykkede ind i Aarhuus, havde bemægtiget sig de der liggende Koffardiskibe, og solgt, bortskjænket aller dræbt deres Heste. Efterat have indskibet sig og seilet over Kattegattet, havde de først paatænkt at lande ved Kjerteminde; men da de den 10de August ankom udenfor Staden og fandt samme besat af nogle danske Tropper, Infanteri og Artilleri, som den paa Fyen kommanderende Generallieutenant, Baron Rantzau, havde kunnet samle her, opgave de denne Tanke og kom endnu tidsnok til Slipshavn, for her at kunne optages af Admiral Keats.

I Nyborg var allerede Artilleriet og Bagagen bragt ombord i Skibene, hvorimod det bestemtes, at Tropperne skulde gaae ombord ved Slipshavn, hvor Indskibningen kunde gaae for sig i Sikkerhed, under Beskyttelse af de engelske Skibe; thi Romana vilde paa ingen Maade gaae fjendtlig tilværks mod de ikke afvæbnede danske Tropper, hvilket vilde være uundgaaeligt, dersom han forblev i Nyborg, da han maatte vente, at de danske Tropper vilde gjøre fælleds Sag med de Franske, som ventedes hvert Øieblik. Den begyndende Mangel paa Levnetsmidler var ligeledes en Grund til saa snart som muligt at skaffe Korpset over til Langeland, hvorimod der aldeles ikke er Aarsag til at antage, at Romanas Beslutning, allerede nu at forlade Fæstningen — en Beslutning, der ikke billigedes af alle hans Officerer —, skulde være fremkaldt af Frygt for, at Tropperne, naar Bernadotte selv kom i deres Nærhed, ikke vilde kunne modstaae dennes lokkende Ord.

Den 11te August forlode Spanierne Nyborg, hvis Kanoner fornagledes, og Tropperne  marscherede i to Divisioner, til

''[29]''

Slipshavn,  hvor de  strax begyndte at indskibe sig. Det var umuligt at faae Plads ombord til de skjønne audalusiske Heste, 1,100 i Tallet, som man førte med sig; men Romana kunde ei bringe det over sig, at give Befaling til at dræbe dem, da han selv var en stor Elsker af Heste, og vidste, hvor dybt det vilde smerte enhver Spanier at dræbe et ædelt Dyr, der saa længe trofast havde baaret ham. Han befalede derfor at sætte Hestene i Frihed, og disse, der ikke før havde været  sig selv overladte, galopperede vrindskende bort i den vildeste Karriere. I nogen Afstand græssede en stor Deel af Nyborgernes Heste, og da de spanske Hingster bleve disse vaer, angreb de dem eskadronsviis, iagttagende den vante Disciplin, og huggede dem ned med Forbenene. Men derpaa begyndte de at bides indbyrdes, og inden et Kvarteers Forløb var hele Strandbredden bedækket med lemlæstede Heste. Bevæget af Medlidenhed gav Romana nu Befaling til at dræbe Dyrene; men dette Foretagende blev kun  ufuldkomment udført, og de Spaniere, der sidst forlode Landet, saae endnu ikke faa Heste vedvarende sysselsatte med deres gjensidige Ødelæggelse. Først efterat Spanierne vare dragne bort, udsendte Øvrigheden i Nyborg nogle Skytter, der ihjelskjøde de saarede Dyr, som endnu vare i Live'''(1)'''. Om Aftenen vare alle Spaniere velbeholdne ombord, og Romana udstedte en Proklamation, hvori han gjorde Indvaa-

&lt;small&gt;'''(1)''' Saaledes fortælles denne Begivenhed baade i Fyen og i en engelsk Journal (The plain Englishman, I. 294), hvis Beretning grunder sig paa en Meddelelse af Sir Richard Keats, der fra Linieskibet Superbe i sin Kikkert betragtede Dyrenes Rasen. Ifalge en under 20de August indsendt officiel Liste efterlodes iøvrigt ved Spaniernes Afgang fra Nyborg 304 Heste og 105 Muulæsler uskadte i Staden. Ligesom de Heste, der af Spanierne bortgaves eller efterlodes i Aarhuus, Svendborg eller paa Langeland, bleve ogsaa disse Dyr senere tagne i Besiddelse fra fransk Side.&lt;/small&gt;
 
''[30]''

nerne  i Fyen bekjendte  med Begivenhederne paa den pyrenæiske Halvø og med de  spanske Troppers Beslutning. Den 12te dreiede Vinden sig, og den 13de kastede Flaaden Anker paa Østsiden af Langeland, ved Spodsbjerg, hvis Batteri Major Don  Ambrosio de la Quadra havde bemægtiget sig. Samme Dag nemlig, da Romana overrumplede Nyborg (9de August), havde  Spanierne paa Langeland sat sig i Besiddelse af de derværende Skandser, uden at den danske  Kommandant paa Øen, Generalmajor Grev Ahlefeldt, troede at kunne gjøre nogen Modstand.    Spanierne bleve kort efter forstærkede med to Kompagnier af Bataillonen Barcellona og med Kavalleriregimentet Villa-viciosa, der havde forenet sig i Svendborg. Vel var det ikke lykkedes Spanierne at bemægtige sig de derliggende Kanonbaade, som i rette Tid havde lagt ud paa Strømmen, og Spaniernes Uro forøgedes, da man tillige begyndte at fjærne alle Fartøier og Baade fra den fyenske Kyst og føre dem over til Thorseng, men de bemægtigede sig da det danske Batteri ved Færgestedet, og skulle ogsaa have truet med at tænde Byen i Brand, dersom man ikke lod Fartøierne og Baadene komme tilbage til  den fyenske Kyst. Dette virkede. Kanonbaadene gik op ad Sundet vester paa, og gjorde Overgangen fri, Fartøierne  kom tilbage, og paa dem gik Spanierne, der tillige fandt Plads til at medtage  et Par Hundrede  af Dragonernes Heste — de øvrige bortskjænkedes til Byens unge Damer — den 9de  August over til Thorseng og derfra til Langeland. Efter disse Troppers Ankomst og Forening med den paa Øen allerede værende lette Bataillon »Catalonien« var den spanske Styrke paa Langeland voxet til omtrent 3,000 Mand, og den danske Kommandant sluttede nu den 10de August med Kommandeuren for Regimentet Villaviciosa, Oberst, Baron Armendaris, der havde taget Overbefalingen over Spanierne, en Over-

''[31]''

eenskomst, ifølge hvilken alle Fjendtligheder skulde undgaaes. Fra dansk Side gaves det Løfte, at forskaffe Spanierne Levnetsmidler og alt Nødvendigt, hvorimod det paa den anden Side tilstodes de danske Tropper paa Langeland, der beløb sig til omtrent tusind Mand, her ligesom i Nyborg, at beholde deres Vaaben og bevæbnede at drage sig tilbage til Tranekjær Slot og til Nordsiden af Øen.

Major la Quadra havde arresteret den franske Befalingsmand, Oberstlieutenant Gauttier; men Ahlefeldt udbad sig hans Frigivelse, og at han maatte forblive hos ham paa Tranekjær, idet han gav sit Ord paa ikke at lade ham forlade Øen, førend la Quadra, som havde skrevet derom til Generallieutenant Romana, selv bevilgede det. Han tilbød to danske Officerer, ja sin egen Person til Gidsel. Spanieren lod sig nøie med hans Ord, og udleverede den franske Officeer, der imidlertid faa Dage efter undkom fra Øen'''(1)'''. Fortørnet herover, og maaskee tillige af noget Hensyn til, at de danske Tropper paa Øen kunde forene sig med Franskmændene, hvis disse kom over, brøde Spanierne ogsaa fra deres Side Overeenskomsten, idet Romana den 14de August lod Tranekjær Slot besætte, og Grev Ahlefeldt arrestere. Man fik ham til at udstede en Befaling til de danske Tropper om at nedlægge deres Vaaben. Men Mandskabet, der bestod af den fyenske, ridende Artilleridivision, en Eskadron af de fyenske Dragoner, den langelandske Infanteribalaillon og Jægerkompagniet af det andet jydske Infanteriregi-

&lt;small&gt;'''(1)''' Ifølge den spanske Fremstilling  af Sagen, rakte Grev Ahlefeldt selv Haanden til Gauttiers Flugt. I den danske Beretning, dateret Hovedkvarteret Kjøbenhavn den   16de August, siges blot, at „ved Generalmajor Ahlefeldts sindige og faste Adfærd befriedes den franske Oberstlieutenant Gauttier, som var arresteret af Spanierne.&quot;&lt;/small&gt;
 
''[32]''

ment, erklærede eenstemmig, at de hellere vilde værge sig, idet de unge Officerer deelte denne Stemning. Det blev vedtaget at indtage en hensigtsmæssig Stilling ved Steensgaards  Mølle, medens de ved Lohals liggende Baade bragtes i Søen, for med dem om Natten at kunne prøve en Overfart til Fyen. Om Aftenen forlodes Stillingen, Kanonerne kastedes af Lavetterne og forvaredes i en Grøft i Skoven, Lavetterne og Ammunitionen kjørtes længere ind i samme, hvor de vanskeligen kunde findes, Stranden blev  naaet og Indskibningen var tildeels  allerede fuldført da Adjutanten, Major, Grev Christian Ahlefeldt ankom fra Tranekjær for atter gjentagende og indtrængende at indskjærpe Lydighed, som uundgaaelig nødvendig, ikke blot til Generalens Sikkerhed, men for at frie Øen fra Ødelæggelse. Da lode Tropperne sig endelig overtale til at gaae tilbage og overleverede deres Vaaben til  Spanierne, som dog tilbagelode dem ved deres paafølgende Afreise'''(1)'''.

Da Spanierne forlode Fyen, vare de meget bekymrede over aldeles ingen Efterretninger at have fra Regimenterne Asturien, Guadalaxara og Algarve. Paa Langeland fik de først Underretning om disse Regimenters Skjæbne. Efter at de spanske Tropper i Sjælland paa Grund af Oprøret imod General Fririon vare blevne forlagte fra Roeskilde, befandt

&lt;small&gt;'''(1)''' Over denne Troppernes naturlige Uvillie til strax at underkaste sig deres anholdte Befalingsmands Bud klagede baade Generalmajor Grev Ahlefeldt og Eskadronskommandeuren, Major Fabritius de Tengnagel til Kong Frederik den Sjette, og Kongens Begreber om militair Subordination lode ham i denne Anledning ved Reskript af 28de August 1808 befale, at den paa Langeland stationerede Eskadron af det fyenske Dragonregiment skulde opløses og stikkes ind under de tre andre Eskadroner. Tre unge Officerer bleve idømte nogle Maaneders Arrest i Nyborg Fæstning.&lt;/small&gt;
 
''[33]''

sig siden den 9de August, som ovenfor anført, et dansk Troppekorps i deres Nærhed, og da man derpaa i Sjælland erholdt Kundskab om Romanas Overrumpling af Nyborg, lykkedes det ikke  de her værende Spaniere at naae Korsør, hvor de vilde have kunnet være blevne reddede ombord i de engelske Skibe. Den øverste spanske Befalingsmand i Sjælland, Chefen for Regimentet Asturien, Brigadeer Dellevielleuze, var en Mand paa fire og halvfjerdsindstyve Aar, og baade med Hensyn til ham og til Chefen for Regimentet Guadalaxara, Oberst Martorell, kan det desuden maaskee ansees tvivlsomt, hvorvidt de have faaet  de af Romana afsendte Efterretninger i rette Tid. Uden at gjøre Modstand  bleve begge Regimenter den 11te August afvæbnede af de danske Tropper. Officererne forbleve under Pladskommandanternes Opsigt i de Byer, hvori, de havde været indqvarterede, Underofficererne og de Menige bleve af det castenskjoldske Korps den 13de August førte til Kjøge, hvorfra de i de følgende Dage i mindre Skarer eskorteredes til Roeskilde Kro, hvorfra de atter af Afdelinger af den kjøbenhavnske Garnison afhentedes til Hovedstaden, hvor de Syge indlagdes paa Gammelholm, de Friske paa Nyholm. Heldigere end disse Regimenter var ikke heller i Jylland Dragonregimentet Algarve. Dets Officerer kunde ikke  strax blive enige om ufortøvet at følge Romanas Tilskyndelse, et Par angave Sagen for Bernadotte, de andre nølede, og Følgen blev, at Regimentet senere blev afvæbnet af de Franske og ført til Rendsborg. Ikkun een Eskadron var brudt op under Ritmester Don Antonio la Costas Befaling. Men da la Costa i Dagbrækningen den 10de August ankom til Snoghøi, faa Timer efterat de spanske Tropper vare afmarscherede  fra Middelfart, traf han samtlige Skibe i Lille Bælt, ifølge en efter Regimentet Zamoras Overgang indtruffen Befaling, henlagte under Kanonerne af Vøgermosebatteriet paa

''[34]''

den jydske Side af Bæltet, med Undtagelse af tre ved Lyngs-odden liggende Fartøier, som Vind og Strøm forbøde for Øieblikket at henbringe under Batteriet. La Costa red med sin Eskadron hen til disse Fartøier, men havde neppe naaet Lyngs-odden, førend han blev indhentet af den franske Oberst Ameil med et Korps, der bestod af en Eskadron af det fjortende franske Regiment Chasseurs à cheval, en Eskadron af det jydske Regiment lette Dragoner, nogle danske og franske Infanteriekompagnier, der vare blevne befordrede paa Vogne, og et dansk Batteri ridende Artilleri. La Costa søgte at indlede et Slags Kapitulation, men der blev ham svaret, at dersom han ikke ufortøvet overgav sig, vilde alle Officererne blive skudte og Soldaterne decimerede. Da ilede han hen til den franske Oberst Biaunié og anbefalede ham sine Tropper, som han undskyldte med, at de kun havde viist ham, deres Befalingsmand, Lydighed. For sin Person foretrak han Død for Fangenskab; han tog Tøilen i den høire Haand, greb en Pistol med den venstre og gjorde ved et Skud igjennem Hovedet Ende paa sit Liv.'''(1)'''

&lt;small&gt;'''(1)''' La Costa, hvis egentlige Navn var Coste, ligger begraven paa den katholske Kirkegaard i Fredericia; han var født i St. Laurent de Cerda, tæt ved Perpignan, og var fransk Emigrant fra Begyndelsen af Revolutionen. — Regimentet Aigarve, som bestod af 500 Mand, samtlige spanske Depots og de to i Sjælland afvæbnede Regimenter, i Alt 5000 Mand, bleve ifelge Napoleons udtrykkelige Befaling, uden Undtagelse, behandlede med stor Strenghed. Medens Officerer og Soldater, og de samme ledsagende Kvinder og Bern, af de to i Sjælland afvæbnede, spanske Regimenter, paa Grund af Frederik den Sjettes menneskekjærlige Sind, havde nydt godt af en stor Mildhed baade under deres Fangenskab i Kjebenhavn, og da de senere under danske Eskorter førtes tilbage gjennem Sjælland og Fyen, bleve de derimod strax ved deres Ankomst til Snoghøi, hvor de overleveredes til de Franske, uden Hensyn til Grad, Gjenstand for en heel anden Behandling, idet Officerer, Underofficerer og Menige, fire og fire, bleve satte paa Bendervogne, med Armene paa&lt;/small&gt;

''[35]''

Den franske Styrke, der havde standset La Costa, dannede Spidsen  af Bernadottes Tropper, som  havde  erholdt Befaling til ufortøvet i Iilmarscher at bryde op mod Lille Bælt fra deres Kvarterer i Holsten og Slesvig. Da  nemlig Romanas Breve ankom til Spanierne i Jylland, havde Don Juan de Kindelan forstilt sig, som om ogsaa han vilde følge med Regimentet Zamora til Fyen, men han  benyttede Leiligheden til ubemærket at forlade Tropperne  og ilede til Bernadotte, som han med sine fuldstændige Oplysninger traf i Rendsborg, efter at nogle Vink af et Par Officerer af Regimentet Aigarve, der ikke heller deelte deres Landsmænds Sindelag, Dagen i Forveien allerede iilsomt havde kaldt Fyrsten tilbage fra Badene ved Trawemünde. Fyrsten arresterede  strax den af Romana til ham afsendte Artilleriekapitain, Don Jose Guerrero — som dog senere, paa Grund af Fyrstens personlige Godhed for ham, fandt Leilighed til at undslippe af sit Fangenskab — og fremskyndte af al Magt Divisionerne Dupas og Boudet, der allerede havde begyndt at sætte sig i Marsch, efter at Kindelan, da han ilede til Bernadotte, underveis havde underrettet de franske Generaler i Sønderjylland om Romanas Hensigt  og formanet dem til øieblikkelig Opbrud.  Tusinder af Bøndervogne  bleve requirerede for at kjøre  de  franske Tropper fra Flensborg  til Aabenraa, fra Aabenraa til Haderslev, fra Haderslev til Kolding og fra Kolding til Snoghøi. Allerede den 11te  August gik Brigadegeneral de Veaux med det 19de franske Linieregiment og det 14de Regiment Chasseurs à cheval over Lille Bælt til

&lt;small&gt;'''(note fortsat fra forrige side)'''paa enhver af dem tvungne tilbage paa Ryggen med et Toug, og dernæst fastsurrede baade indbyrdes og til Vognene, hvoraf hver desuden førte en fransk Bevogter med sig. I Efteraaret 1808 naaede Spanierne, under stærk Bedækning af Gensdarmer, til Frankrig, hvor de benyttedes til at arbeide paa Kanalen ved St. Quintin, og hvor de fleste af dem for-bleve siddende i Fæstningerne i det Nordlige lige indtil Aaret 1814.&lt;/small&gt;
 
''[36]''

Fyen, hvorhen snart andre franske Regimenter skulde følge dem, saa at man paa denne Tid endnu i Hamburg ventede, at Bernadotte vilde overrumple Romanas Korps, førend den engelske Flaade kunde redde det. Men da Marschallen selv den 12te August, omgiven af franske Generaler, ankom til Odense, erfarede han, at Spanierne havde forladt Fyen, og at det ikke var muligt, trods de imidlertid ved Svendborg samlede 140 Koffardiskibe, at overbringe de imidlertid til denne Stad ilende franske og danske Tropper til Langeland. Otte Kanonbaade og fire Bombeslupper, som udgjorde den danske Søstyrke her, kunde ikke beskytte en Overgang mod de store engelske Skibe. Nogle Bomber, som man lod de danske Bombarderer kaste over paa den syv Mile lange og een Miil brede Ø, formaaede ikke heller at have anden Virkning, end at ødelægge nogle af Beboernes Huse. Man maatte altsaa vælge andre Midler, og derfor udbredtes ved Hjelp af de danske Kanonbaade og paa alle andre mulige Maader flere Proklamationer fra Bernadotte og General Kindelan iblandt Spanierne. I disse Proklamationer, der vare daterede »Hovedkvarteret Odense, den 14de August 1808», gaves Soldaterne gyldne Løfter om Tilgivelse og Hjemreise til Spanien, saafremt de vendte tilbage i Bernadottes Arme, hvorimod Romana med stor Bitterhed angrebes som den, »der havde solgt dem til deres Religions Fjender, af hvilke de vilde blive førte til Canada og Indien.«

Bernadottes og Kindelans Opraab til Spanierne frembragte en Virkning, aldeles modsat den, der havde været tilsigtet med dem. Det fortælles, at flere af Regimenterne paa Langeland med sydlandsk Heftighed plantede deres Faner i Jorden og knælede omkring den, og at de, som Oldtidens af Xenophon priste Hellener, under Taarer svore, at foragte ethvert nok saa lokkende Tilbud  og  at bevare Fædrelandet Troskab. Romana
 
''[37]''

besvarede selv Fyrsten af Pontecorvos Opraab med en Proklamation til Soldaterne, der, med Udeladelse af nogle faa, med Rolighed mod Bernadottes Angreb stilede Linier, lyder saaledes: »Soldater! Juntaerne i Andalusien og Gallicien have i alle Provindsers Navn, der, som de forsikkre,  handle ligesom de, eller, om muligt, ville gjøre det Samme, tilsendt os Skrivelser, og anraabt mig, som Eders Anfører, om at ile, for at redde og hævne Fødelandet. Hele Spanien har grebet til Vaaben, for  at ydmyge  sine  Undertrykkeres Overmod,   der imidlertid have tilbageholdt disse  Efterretninger, ja  endog have villet tvinge os til at sværge en ubetinget Eed, som om vi ikke vare Sønner af det Fædreland, der nu kalder os til sig. Regimenterne i Sjælland modsatte sig denne Befaling; de bleve omringede, afvæbnede og behandlede som Fiender; deres Skjæbne var ogsaa beredt os. Under disse Omstændigheder og paa Grund af Eders Villie, at leve og døe forenede med Fædrelandet, har jeg ikke længere taget i Betænkning at høre dets Stemme og at gribe de Hjelpekilder, som vore forrige Fjender, men nuværende Venner, tilbyde os. Erindrer, Soldater, at det er den retfærdigste og ædleste Sag, saa snart som muligt at bruge vore Arme til Fædrelandets Forsvar, i Stedet for at misbruge dem som Leiesvende  til at undertrykke Andre. Skulde det derfor være nødvendigt, da ville vi tilkæmpe os Veien til vor Hjemstavn med vort Blod. Thi der, Spaniere I  lønne os almindelig Beundring og Fædrelandets evige Taknemmelighed, her derimod Skjændsel og Fornedrelse, der ere den spanske Kriger lige saa utaalelige, som en hæderlig Død er ham velkommen«.

Paa den samme Dag, hvorpaa Romana udstedte denne Proklamation, der er dateret »Hovedkvarteret Rudkjøbing, den 16de August 1808«, sendte han fra Langeland ved en engelsk

''[38]''

Parlementair en Skrivelse til den spanske Gesandt i Kjøbenhavn, Don Alfonzo d'Aguirre et Gadea, Greve af Yoldi, hvori han anmodede denne om at udvirke de i Sjælland afvæbnede Regimenters Frigivelse; men Grev Yoldi havde efterfulgt Ministeren Don Pedro Ceballos Befaling og Exempel og adlød Kong  Joseph. Paa den samme Tid og i samme Hensigt afsendte den spanske General ogsaa et Brev direkte til Kong Frederik den Sjette; men fra dansk Side, hvor man ikke var uden grundet Frygt for, at Englændernes Tog skulde blive  efterfulgt af en fransk Okkupation, vovede man endnu mindre  at foretage et Skridt, der kunde udsætte Landet for den franske Keisers farlige Vrede. Flere, af de spanske Officerer raadede nu deres Chef til at tage Repressalier paa Langeland, hvor dog adskillige Egne, efter Afvæbningen  af de danske Tropper, allerede vare blevne saaledes medtagne af den stærke spanske  Indqvartering, at Frederik den Sjette senere ved en Skrivelse til Rentekammeret af 31te August fandt sig foranlediget til  at forebygge  Indbyggernes Ruin ved paa eet Aar at fritage  dem fra alle Skatter til den kongelige Kasse. Men Romana, der selv paa Langeland strengt havde villet overholde Krigstugten, og som havde befalet,at man af Krigskassen skulde godtgjøre Indvaanerne, hvad Spaniernes Ophold maatte koste dem, tilbageviste med ædel Uvillie disse Forslag. »Jeg vil«, gjentog han ofte, »efterlade  det spanske Navn i venlig Erindring i det uvenlige Norden.«

Den 19de August ankom Viceadmiral, Sir James Saumarez, der i Carlscrona ved en Skrivelse fra Sir Richard Keats var bleven underrettet om Fabregues's Ankomst til den engelske Eskadre og om Spaniernes Planer, med en Deel af den engelske Flaade fra Østersøen til Kysten af Langeland, og Romana aflagde Admiralen et Besøg  ombord paa Nelsons berømte Skib
 
''[39]''

Victory, der hilste Romana med Spaniens Flag paa Toppen af Stormasten og med een og tyve Kanonskud. Efter at Kanonerne paa de  danske Batterier, som fandtes paa Øen, vare blevne fornaglede, indskibedes den 21de August alle Spanierne, der beløb sig til omtrent 9,000 Mand, foruden 230 Kvinder og Børn, ved Steengade Strand. Kun et Par hundrede spanske Heste bleve ogsaa efterladte paa Langeland, hvorfra de senere overførtes og overgaves til de franske Tropper i Svendborg. Om Aftenen den 21de August lettedes Anker, og medens Sir James Saumarez strax med nogle af de engelske Krigsskibe vendte tilbage til Østersøen imod Russerne, kunde man i de tvende følgende Dage, under Vindstille, fra de danske Kyster see Transportfiaaden, der førte Spanierne, gaae langsomt gjennem Store Bælt nordpaa, konvoieret af Sir Richard Keats med tre Linieskibe, fire Fregatter og syv Brigger. Den 27de ankom Konvoien til Gotheborg, og her udskibedes Spanierne, for at forfriske sig. Efter selv at være ankommen til Gotheborg, overlod Romana Befalingen over Tropperne til Greven af San-Roman, og begav sig, for at underhandle med det engelske Ministerium, til London, hvor han blev modtagen med den høieste Enthusiasme, og hvorfra han, i Forening med den engelske Gesandt, Sir John Hookham, vendte tilbage til Spanien. Hans Tropper vare allerede den 5te September af en ny Flaade engelske Transportskibe blevne afhentede i Gotheborg og overførte til St. Ander  og Coruna, hvor de landede den 9de Oktober, for strax at deeltage i Kampen mod Napoleon.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0hjkd1zibiljxg8om72fqb8ayo787sk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sex Observationer om Lære-Kunstens rigtige og frugtbare Øvelse i Ungdommens Undervisning</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3687</id>
    <revision>
      <id>431501</id>
      <parentid>8387</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431501</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="51441" sha1="ezaunvy4ihgt8h8qf668itmc870yzxz" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Sex Observationer om Lære-Kunstens rigtige og frugtbare Øvelse i Ungdommens Undervisning, samt deris Application til Studere-Kunsten i den syvende Observation tilsat dem til Tieneste, som sine egne Studeringer lykkeligen og vel agter at indrette
| afsnit=
| forfatter=Hans Whitte
| noter=
}}

&lt;center&gt;Hans Whittes&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''Sex Observationer'''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Om&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''''Lære-Kunstens'''''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''Rigtige og frugtbare'''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''Øvelse'''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;I&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''Ungdommens Undervisning,'''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Samt&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''Deris Application'''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Til&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''Studere-Kunsten'''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;I den syvende Observation&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Tilsat dem til Tieniste , som sine egne Studerin-&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;ger lykkeligen og vel agter at indrette.&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;''Horatius:''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;In vitium ducit culpæ fuga, si caret arte.&lt;/center&gt;

Imprimatur&lt;/br&gt;
C. Bartholin

----

&lt;center&gt;KJØBENHAVN, Trykt udi Kongel. Majests. og Universit. Priviligerede Bogtrykkerie, 1707.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Paa Christian Gertsons Bekostning.&lt;/center&gt;
----

== Dedikation ==
''[i]''

&lt;center&gt;'''Velædle og Velbyrdig'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Jacob Frantz'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Von Osten ,'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Til Voldenborg og Plate,'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Kongel. Majests. Cammer-Junker'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Og Kiøgemester,'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Sin Høi-gunstige Befordrer.'''&lt;/center&gt;

Eders Velbyrdighed tage ikke ilde op, at jeg ved følgende smaa Observationer tager mig Anledning, at opvarte Eder. Thi ved det I mig u-bekiendte en Tid efter anden har bevist store Velgierninger, har I selv givet mig Aarsag til, at jeg Eder nu igien saa dristelig besværer. For at bekiende, at jeg haver Eders store odhed at takke for min og mine Sagers Conservation, som, det Gud veed, sigter til det gemen Beste. Jeg haver intet derimod at tilbage give uden allerydmygste Taksigelse. Vil derfore underdanigst bede Eders Velbyrdighed, at I dermed af de U-taknemmeliges Liste gunstig vil udslette mig. Saasom det i Philosophia, som

''[ii]''

Hos Eder er i største Priis, agtes god Betalning for Velgierninger, at kiende sig skyldig. Dog tilstaaer jeg, at mig for over-raabende Avindsyghed, Misundelse og Sladder ej tillades at lukke Munden op, for at fremsige Eders Velgierninger: at og de flere, til hvilke de og kunde strække sig, kand vide, hvor meget de Eders Velbyrdighed ere pligtige. Men som det gandske Fæderne-Land til Eders ævig-varende Hukommelse taknemmeligst erkiender, at det er i en stor Gield hos Eder, har I nok af slig Betalning. Saa jeg paa det allerydmygste begierer, at I med mig i paatrængende Fornødenhed haver Taalmodighed, til Avind faar ædt sig selv op, og Bagvaskere Munde nogenlunde stoppes. Kiedes dog ikke ved her efter at giøre vel, Velbyrdig Herre, og hindre fremdeles, at Misundelse i sin Furie og Forbittrelse ej stiger for højt op, at forstøde og undertrykke u-afvidende og u-forhørt
&lt;center&gt;Eders Velbyrdigheds&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Allerydmygste Tienere&lt;/center&gt;
Og tro Forbedere

Kiøbenhavn 10. Jun. 
1707.

'''Hans Whitte'''

''[iii]''

== Fortale til Læseren ==
&lt;center&gt; '''Fortale til Læseren,'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Som ej selv kand dømme paa vore i det Latinske Sprog forarbejdede og udgangne Tractater.&lt;/center&gt;

Værdes at hidkaste Øjnene, gunstige Læsere, som hidindtil med andres Øjne har seet, og med andres Øjne hørt, hvad jeg af Guds Naade til det gemene Beste om Ungdommens Undervisning skrevet og disputeret haver. Skrækkes ikke der ved, at jeg formedelst misundelig Bagvaskelse ilde staar afmalet hos Eder. Efter den falder aldrig, om mand de Allerbestes Exempler vil eftersee, nogen retmessig Kiendelse. Thi i det ringeste skal begge Parter høres, inden den rette Dom kand vorde afsagt. Vel er det mig en ringe Ting, at jeg dømmes af eders eller nogen menniskelig Dom. Men som jeg i min Samvittighed befinder, at Guds Æres Udbredelse og det gemene Beste der ved hindres og tager Skade, skal det være langt fra mig, Gud give fremdeles der til Kraft og Styrke! at udlade noget, som hielper til at fremme det Forsæt, hvorudi Gud selv allene hidindtil med Raad og Daad mod mange ja mægtige og listige Efterstræbere og Avindsmænd har giort Bistand. Vel har jeg nu paa syvende Aar anvendt ald muelig Flid paa de Unges Undervisning, ja og tilforn beflittet mig paa, at opsøge iblant saa mange den rette og jenneste Vej. Hvor ved jeg også mangt og meget har observeret, som hid intdil endogsaa efter offentlig Opbydelse ved magt er blevet staaende. Men som Gud

''[iv]''

Er allene den, der til samme Forsæt at begynde for syv Aar siden mod mange Fra-raadere har skyndet mig, i det samme af mange Vanskeligheder udreddet og i at tiene det Gemene der ved, synderligen styrket, da bør Ham allene Ære for alt hvad, som der af videre kand komme Guds Menighed og Fæderne-Landet til Gavn og Beste. Saasom jeg og i mit Hierte er forsikkret paa, at Gud, som har begyndt den gode Gierning, skal og fuldkomme den; Saa mig aldrig i det Kald, som jeg af Gud og den Høje Øvrighed er sat udi, skal feile Villie, Raad og Midler til at fremme Ungdommens og det gemene Beste. Videre vil jeg ikke der om denne Sinde tale, saasom der dog, maa skee, skulle findes de, der paa min Bag, som hidtil, skulle bieffe derimod, at jeg ej har eller kand i Gierningen holde det, jeg i Ordene har ladet mig forlyde med. Hvilket jeg saaledes optager, som jeg for Svig og Bedrægerie blev beskyldt. Hvorudinden jeg en hver paa det allerydmygste vil have ombedet, at hand først efterseer, hvad jeg har sagt (til hvilken Ende alt hvad jeg har skrevet efterhaanden Ord fra Ord i det Danske Sprog skal komme ud) og saa, om det ikke hidindtil til yderste Prikke er efterkommet. Jeg dømmer ikke selv, men siger bart ud, at jeg har en god Samivttighed, og det saa meget mere, som jeg veed, at alle de, hvis Børn fra første Tid hid til er kommen fra min Haand, har været og endnu er, med min Flid fornøjede. Hvor paa jeg holder det for et fast Bevis, at ej allene Vel-ædle og Høy-fornemme, men endogsaa Hæderlige og Høj-Lærde Mænd, hvilket mit Levnet og Lærdom hos dem i tre Aars Tid noksom var bekiendt,

''[v]''

Sender deres Børn fra Tronhiemb i Norge, to hundrede Mile her fra liggende, hid til mig i Kiøbenhavn, hvor det koster dennem fire gange saa meget, som, om de vare hiemme hos dem selv eller i Nærværelsen. Skulle nogen af dem blevet fixered, da troer jeg nok, at den eenes Skade advarede den anden. Men, som nu de samme, hvis Børn jeg for min Bort-rejse til Kiøbenhavn mod deres Ønske og mange Løfter var nød til at qvittere for tre Aar siden, begierer, at de her i Kiøbenhavn maa komme under samme Information, kand jeg jo billigen tænke, gunstige Læsere, at den var dem fornøjelig, ja jeg kunde og der ved have Aarsag at sige, at den var god nok, hvis jeg ikke viste, at den af længere Erfarenhed meget er forbedret. Dog undrer jeg ikke paa, at I af saa hæftig Misundeligheds Øre-tuden Over-ilede, først vil see Eder for, hvorledes Folk her paa Stæden bliver fornøjede: Men vil derimod ydmygst bede, at I, naar det skeer, ej vil undre paa, at jeg ogsaa saaledes seer mig for, at saa mange Aars Arbejde, Sved og Bekymring, som jeg ved Guds Naade har udstaaet uden ringeste Lettelse af Publico, nogenledes vordes erlagt. Saasom Guds Ord tilholder, at en Arbejdere er sin Løn værd. Hvorved Skylden gandske henfalder fra mig paa mine af Avindsyghed befængede Bagvaskere: naar det, maa skee, vil falde en deel af dem besværligt, som der ved for længe har ladet sig opholde. Hvad sig ellers disse faa Blade anbelanger, da beder jeg en hver paa det allerydmygste, hand dem i den Mening vil optage, som en hver fornuftig, der ej af Avind er forgivet, kand see, at jeg dem selv med-

''[vi]''

deeler det almindelige. De indeholde ikkun et gandske kort Indhold paa Lære-Kunstens Bud, hvor efter alt det mere retter sig, som til videre Oplysning Tid efter anden, nest Guds naadige Bistand, i Moders Maalet skal komme for Lyset. I midlertid skal mit ønske være, at Guds sande Kundskab, gode Sæder og nyttige Videnskaber i de Unges Hierter og Sind saaledes maa fæste Rødder, voxe og tiltage, at Guds Meninghed kand blomstres, og det gandske Fæderne-Land opkomme i fuldkommen Flor og Velstand.
 
== Den første Observation ==
''[1]''

'''Det hielper allermest til Lære-Kunsten lykkeligen og med Frugt at øve i de unges Undervisning, at baade Læreren og Discipelen først og med skyldig Ærbødighed ærer og dyrker den meget gode og store Gud, som er alle gode Tings Fremmer, dernæst indbyrdes mod hin anden efterkommer deres Pligt og Skyldighed.'''

Som disse tvende Ting ere de beste Behielpninger til Lære-Kunstens lykkelige og frugtbare Øvelse, saa beflitter en god Skolemester sig paa af ald Magt ej allene selv at frygte Gud med et oprigtigt Hierte, og i alle Maader forholde sig mod sin Discipel efter sin Pligt og Skyldighed, men giør og sin yderste Flid for, at indplante en sand Gudsfrygt i Discipelen, og komme ham til at efterleve hans Pligt

''[2]''

og Skyldighed imod sin Lærere. Saasom hand vel veed at intet til Nytte kand udrettes uden Guds Hielp, hvilken baade styrer Skolemesteren og giør Discipelen beqvem, flittg og dygtig til at fatte: og at den kand ikke vente sig nogen Hielp oven fra, som ikke idelig paakalder Gud, og efter hans Befalning i sit Kald giør sit Embede. Skolemesteren og Discipelen maa endelig med sammenføyed Flid stræbe, dersom alting skal gaa vel til. Men efterdi den er vankundig i alle Ting som intet har lært, da skal den unge Siæl i Tide i Guds sande Frygt oplæres. Thi i den Jord, som endnu er foruden Ukrud eller dermed ej synderlig begrod, oppipper best den levende Gudsfrygtes Sæd. Jeg siger Levende: Det er ikke nok, at mand idelig fører til Erindring det ypperlige: Frygt Gyd. Thi der ved kand den, der ikke har lært det, dog ingenlunde vide hvad hand skal giøre. Den unge skal i Tide lære at kiende sin Elendighed og Guds Naade, at hand dreven af hin henflyer til denne, af hin fatter Had til Synden, af denne Kiærlighed til Gud, som er den beste Rod, hvor af alle Dyder voxer. Hand skal lære at betænke Guds Nærværelse, saa skal hand skye det onde. Hand skal lære at erkiende at alt got gives ham af Gud ald Godheds villige og mægteige Givere, paa det hand ej med Munden allene (som hand skulle giøre, dersom hand ej var oplært) men end og af Hiertet kand takke den meget gode og store Gud for alt got, og retteligen bede ham om alle gode Ting saa vel aandelige som legemlige. Hand skal lære at overveje Guds Viisdom og Menniskens Daarlighed, at hand af den første kand lære at temme sin Attraa, af den anden at adlyde Guds Villie, af begge Dee-

''[3]''

le at hænge ved den Gud, som saaledes opvækker, fremmer, styrer og ender de Gudfrygtiges Idrætter og Lykke, at de Ting, som synes at være dem fordervelige, fører til en god Ende, naar alle Ting tiener dem til gode, som frygter Herren. Men at de smaa Gudsfrygtes Gnister, som ved denne Gudelige Undervisning og hellige Sagers idelige Læsning og Forklaring ere antendte, ikke skal udslykkes, maa en Skolemester tage sig vare for, at Barnet ikke forderves ved ond Omgængelse, (hvor af lettelig meget ont kand drages) og flittig inqvirere efter hans Forhold, hvor om paa et andet Stæd vidtløftigere handles.

Hvad sig det andet er angaaende, da hielper det usigelig meget til Lære-Kunstens lykkelige og frugtbare Øvelse, at Skolemesteren og Discipelen forholder sig mod hin anden, som deres Pligt og Skyldighed tilsiger paa begge Sider. Thi hvad giør ikke Discipelens Ærbødighed og Lydighed mod Skolemesteren, dersom den paa Kiærlighed og Frygt, ligesom de beste Støtter, er fæstet og grundet? Qvintilianus taler her om meget herligen i den II. Bog IX. Cap. om Undervisningen. ''Denne Pietetet'', siger hand, ''hielper meget til Studering, thi saa skal de baade gierne høre og troe det, som bliver sagt, og tragte efter at være lige; ja derforuden glade og fyrige komme sammen i Skolen. Naar de bliver rettede, skal de ikke vredes; naar de blive rosede skal de glæde sig: med Flid skal de fortiene, at de høit elskes. Thi ligesom det er Skolemesterens Pligt at lære, saa er det Discipelernes at vise sig lærvillige: ellers er det ene intet uden det andet''. Hvilken Myndighed at en Skolemester kand have, skal han

''[4]''

og selv giøre hvad ham tilkommer. Hand maa være Gudfrygtig, flittig og ærbar, at Discipelerne kand have et Exempel at efterfølge, af hans Adstadighed anledigede. Hand maa være from, taalmodig og beleven, at de, af hans Høflighed bevægede, kand disbedre efterfølge ham og være lydig, naar hand byder. Thi af Adstadighed kommer Frygt, og af Høflighed foraarsages Kiærlighed. Her taler igien meget vel den berømmelige Mestere Qvintilianus i den II. B. om Underv. II. Cap. ''Hand maa'', siger hand om Skolemesteren, ''tage en Faders Hierte imod sine Discipler, og tænke at hand kommer i deres Stæd, af hvilke Børnene antvordes hannem. Hand maa hverken selv have Laster, ej heller taale dem. Hand maa ej være haard i sin Strænghed, ej heller i sin Belevenhed gemeen; ikke heller maa der af det første avles Had og af det andet Foragtelse. Hand skal tale meget om det, som er got og skikkeligt. Thi jo tiere hand paaminder, jo rarere kommer hand til at straffe. Hand maa ingenlunde være hastig, dog skal hand ikke dølge de Ting, som bør rettes. Enfoldig i at lære, taalig i Arbejde, heller idelig end umaadelig. Hand skal gierne svare dem, som spørge ham. Dem, som ikke spørge, skal hand af sig selv tilspørge. Hverken skal hand være avindsyg, ikke heller giøre formeget af det, naar hand skal rose Disciplernis Stil: fordi det ene føder Kiedsomhed til Arbeide, det andet Sikkerhed. I at bedre det, som skal rettes, maa hand ikke være bitter og ingenlunde megen til at spotte; thi det jager mange fra sit Forsæt i Studeringer, at nogle saaledes skielder, som de bar et Had.''

''[5]''

== Den anden Observation ==

'''Lære-Kunstens fornemste Forretninger ere at oppollere Nemmet, Judicium og Hukommelsen; thi den giør først, at Disciplerne begriber hvadsomhelst der læres: for det andet, at de beholder, hvad de har begrebet.'''

De fleste Kunster og Videnskaber tager en stor Skade af en deel forhen fattede Indbildninger, hvilke mærkeligen hindrer, at Sandhed ikke lykkeligen kand opspores. Fra samme onde er ikke heller den ædle Lære-Kunst undtagen: thi den plejer gemeenligen betages sin rette Function, hvoraf kommer, at, efterdi den af Frugten ikke skilles fra noget Fuskerie, en meget stor deel lader sig nøje med Navnet, og naar de (efterdi de ikke har Tingen i sig selv, jeg mener Kunstens rette og fuldkommen Videnskab, uden hvilken den ikke er nogen Kunst) intet kand udrette, da skylder de paa det kleine Nemme, det u-beqvemme Judicium og den svage Ihukommelse. Dette er den vrange Opinion, som har ført meget ont over det gandske menniskelige Kiøn. Thi hvor mange har den vel jaget fra Boglige Kunster? Hvor mange har den ladt efter sig i Drek og Mørke? Vi vil derfore ej lade os af den videre fixere; eftersom ingen, der har sin Fornuft, har saa seent et Nemme, at hand jo kand fatte Videnskaberne, og ingen er saa dum og taabelig, at hand jo ved Lære-Kunsten saaledes kand

''[6]''

rettes, at hand bliver meget artig. Hvilket endskiønt det paa et andet Stæd vidtløftelig bevises, saa vil jeg dog paa dette Stæd udskrive Qvintiliani herlige Erindring, som findes i hans II. Bog om Undervisningen i det andet Cap. ''Det er et falsk Klagemaal, at faa Mennisker har faaet Magt at begribe de Ting, som læres, men at de fleste spilder sin Møje og Tid ved Nemmets Seenhed. Thi tvertimod skal mand finde mange, som ere baade gesvinde til at optænke og færdige til at lære, fordi det er Mennisket naturligt, at ligesom Fuglene fødes til Flyven, Hestene til Løben og de vilde Dyr til Grumhed; saa er og Sindets Drift og Vindskibelighed os egentlig tilhørende: hvor af mand troer at det himliske Sind haver sin Oprindelse. Men efter Naturen fødes ikke Menniskene mere dumme og u-beqvemme til at lære end u-sædvanlige og vanskabte Legemer: men disse ere gandske faa. Det kand være en Bevisning, at det tegner sig meget hos Børn, hvilket, naar det døer ved Alderen, da er det klart nok, at Naturen har ikke feilet, men Fliden''. Jeg kand ikke heller forbigaae den gyldene Plutarchi Erindring om Børne-Tugten, hvilken hand dog selv applicerer til Sæderne: ''Jorden'', siger hand, ''er af Naturen god, men, naar den ikke i Agt tages, bliver den ufrugtbar: og jo bedre den er af Naturen, jo slemmere bliver den, naar den af Forsømmelse ej dørkes. Men er nogen haard og ubeqvem mere end tilbørligt, da giver den dog herlig Frugt, naar den bliver dørket''. Men at den, som giør Profession af Lære-Kunsten, kand oppolere Nemmer, Judicium og Hukommelsen, da bær hand mest Omsorg for, at Disciplen kand begribe det, som læres, og beholde det, hand har begrebet, samt føre det til Brug. Thi de, der snarligen fatter det, som bliver sagt, siges at have et skarpt Nemme, men de, som troeligen beholder det, de har fatted, siger mand at have en

''[7]''

ypperlig Hukommelse; hvoraf, naar der til kommer Øvelse, Judicium fødes. Thi naar Tingenes klare Idea er indtrykt i Hiernen, da kand Sindet selv om dennem letteligen dømme. Men efterdi den fierde, femte og siette Observation udtrykkeligen viser, paa hvilken Maade de Ting som bliver sagte, kand begribes, beholdes i Hukommelsen og falde under Judicium; da giøres ey videre fornøden at sige, end at det samme kommer tit igien saa vel i Sprogene, som Videnskaberne (hvilket dersom Discipelen engang ret har lært, da kand hand siden det allevegne) og at Forstanden selv formaar mere, naar den ikkun haver med saa u-bekiendte Ting at giøre. Hvor af det kommer u-feilbarligen, at saa vel Nemmet i at fatte, som Hukommelsen i at beholde, og Judicium i en hver Ting at bringe for og føre til Brug, tager til og forøges, naar de u-bekiendte Tings Tal tager af og fomindskes. Jeg vil ej tale om, hvor stor Færdighed og Klygtighed Nemmet, Hukommelsen og Judicium af den idelig Brug bekommer.

== Den tredie Observation ==

'''At de Ting, hand lærer, kand begribes, fremsætter den, som rigtig kand Lære-Kunsten, faa Ting hver gang, og lader Discipelen selv igientage det samme, indtil saa længe hand faar begrebet det, dog troer hand ikke, at det er begrebet, med mindre Discipelen færdig kand'''

''[8]''

'''Giøre Regenskab derfor en liden Tid, efter at det blev sagt.'''

Til Begribelsen udkræves først at faa Ting fremsættes hver gang. Der om taler Antonius le Grand meget vel Inst. Philosoph. part. I. cap. XX. 3. ''Hvad sig det første'', siger hand, ''er angaaende, da udkræves der, at mand sætter ald Hastighed til side, giver Agt paa den foresatte Ting og beskuer den ligesom med indvortes Øjne.Til hvilket hielper, dersom vi betragte en Ting allene paa en Tid, at vores Forstand ikke skal splittes ad de forekommende Tings Mængde, og, naar den giver Agt paa mange Ting, blive mindre til en hver i sær: Thi naar der kommer mange Ting fore, da bliver mand confunderet. Og ligesom de, der kaste deres Øjne paa Engene, hvor der ere adskillige Farver, fornemmer ikke Farvernes Underskiedlighed, som finders der udi, men beskuer alle Ting under en Farves Skin; saa kand de ikke, som paa en Tid betænker adskillige forekommende Ting, give Agt paa en hver, men det er fornøden, at alle Ting udi deres Sind i fleng forblandes''. Hidhen hører de Lærdes fornødentlig Erindring om at lære først de Enfoldige Sager, hvilken skal flitteligen i agt tages. Thi i de sammensatte er der, med mindre mand først har lært de Enfoldige, flere u-kiendte Ting, end Discipelen kand fatte.

For det andet udkræves til Begribelsen, at de samme faa u-bekiendte Ting fremføres med levende Røst. Her om taler Plinius i sin anden Bogs tredie Epistel saaledis: ''Den levende Røst, som den gemeenlig kaldes, har langt større Kraft, thi endskiønt de Ting, som mand læser, ere skarpe, saa sidder de dog dybere i Sindet, hvilke den Talendis Udsigelse, Aasyn, Gebærder og Fagter tilfæster''. Saa og Qvintilianus om

''[9]''

Undervisningen i den første Bog det tredie Capitel: ''Den levende Røst, som den gemenlig kaldes, søder bedre, og fornemmelig Skolemesterens, hvilken Disciplerne, dersom de ere ret underviste, baade elsker og frygter''. Derfore skal de Ting, hvorudi er nogen Sammenhæng og Orden, med levende Røst læres, at de tilfulde begribes, før Discipelen bemødes med at lære dem uden ad. Herimod plejer mand gemenligen grovelig at forsee sig, i det at Børnene, naar ikkun gandske faa Ting i Lectiens foregaaende Forklaring ere begrebede, fatter ikkun det blotte Ord, saa vel i de Regler, der høre til Sprog-Kunsten, som Videnskaberne. Hvilket er en stor Forsinkelse i deres Studeringer. Men at enhver Ting klarligen kand fattes, udkræves.

For det tredie, at de greenligen tilkiende gives: Hvilket med saa stor Agtsomhed bør i Agt tages, at, om endskiønt Disciplerne ikke strax kand fatte Tingene selv, sa skal dog en hver Betydelighed, som der ved bør agtes, flitteligen itygges. Thi i Sandserne gaae alle Ting langsom frem, hvilke, naar de rigtig kommer Forstanden fore, hasteligen opspores: Saa at den gandske Ting bliver kundbar, naar en hver Tings Betydelighed omsider er itygget. Saa vel til en hver Betydeligheds u-fuldkommen Fattelse, som den ganske Tings fuldkommen Begribelse hielper.

For det fierde, at mand igientager 1. en hver Udsigelse, nemlig, dersom den bemærker noget, som er Discipelen u-bekiendt, omendskiønt intet vist kand af den allene samles. Thi saadanne Udsigelser skal alleneste beholdes i Hukommelsen, indtil saa længe den gandske

''[10]''

Ting kand begribes: thi da, om noget tilforn feiler, udslukker lettelig det større Lys det mindre, jeg mener den u-fuldkommen Sententzernes Fattelse, ved hvilken den gandske Ting er bleven kundbar. Derfore skal Discipelen igientage enhver Udsigelse, som Skolemesteren fremfører om u-bekiendte Ting, indtil han færdig udsiger den; hvilket de straxen giøre, som ret ere øvede, endskiønt mange Udsigelser fremføres. 2. Skal hand flere Udsigelser, som saaledes er i tygget, efter haanden føye sammen, indtil saa længe hand kand udsige dem tilhobe, til den betegnede Tings fuldkommen Begribelse. 3. Skal dog ikke Skolemesteren troe at Tingen er begrebet, med mindre Discipelen efter en liden Tid, naar noget andet er kastet imellem, selv kand opregne en hver Ting redelig.

Sandelig inte er saa vanskeligt end og i de vanskeligste Videnskaber, dersom ikkun Sproget, som de læres i, er bekiendt, hvilket en flittig Skolemester paa denne Maade jo kand itygge et Barn, end og det dummeste. Her kand beqvemmelig erindres, at de ere grove og gandske u-forfarne i Lære-Kunsten, som ere formeget hastige, og tillader ikke, at Disciplerne fremsiger fuldkommeligen de Ting, som ere sagte, men lader sig nøje med, at de saaledes har lært Tingene, at de kand oplæse een eller to Stavelser og nogle Ord, naar mand siger dem Resten. Thi de har intet til Nytte begrebet, uden hvad de kand giøre rigtig Regenskab for, saa vel i det sidste som første; ikke heller skal noget Svar antages for got, med mindre det er uden ald Stønnen, saa vel i det først som sidste.

''[11]''

Gloserne samt Declinationerne og Conjugationerne, som ikke har nogen naturlig sammenhæng, bør baade af Discipelen, imedens hand læser over, og Skolemesteren, imedens hand hører, og fuldkommeligere med levende Røst itygger dem, nestendeel paa samme Maade handles, om hvilket der tales vidtløftigere paa et andet Stæd.

== Den fierde Observation ==

'''At det kand beholdes i Hukommelsen, som Skolemesteren veed at Discipelen har begrebet, lader hand ham ikke alleniste læse det samme over i Bogen, men hand fordrer ogsaa (ikke saa meget, som det kand oplæses efter en Bog Ord for Ord, men mest, som det er i Lectiens foregaaende Forklaring foresat) Regenskab der for, to gange, eller, om det giøres fornøden, tiere, og det hver Dag, indtil saa længe hand er vis paa, at Discipelen fuldkommeligen har lært det.'''

Det, som har nogen naturlig Sammenhæng, bør, ikke at det skal læres, men at det, siden det er lært ved den levende Røst, kand beholdes i Hukommelsen, overlæses i Bøger. Lad det læres Ord fra Ord uden ad. Jeg samtykker det med visse Vilkor: thi det er

''[12]''

Meget nyttigt, dersom Sproget, som det læres i, er bekiendt (ikke heller skal mand altid troe sit eget Moders Maal) dersom Discipelen har lært den rette Maade at lære uden ad paa, og dersom Judicium ved Spørgsmaal, som om den samme Ting paa adskillige Maader giøres, bliver skærpet: at Barnet ikke, naar det ikkun eftertænker de blotte Ord, skal sinkes og i Meningen forvirres. Eller vilde jeg gierne, at Senecæ Ord maatte eftertænkes, som af hans anden Epistel saaledes lyder: ''Den Mad gavner ikke og kommer ikke til Legemet, som strax efter den er taget, spyes ud igien. Intet forhindrer mere Sundheden, end Medicamenternes idelig Forandring. Det Saar kand ikke heeles, hvor til adskillige Medicamenter forsøges. Den Plante fæster sig ikke, som tit omsættes etc''. Derfore raader Qvintilianus i sin første Bog om Undervisningen det første Capitel saaledes. ''Ikke heller maa mand være saa daarlig, at mand lider paa den første Hukommelse, at igientage og tit itygge skulle nok være saa tienligt. Og strax derefter sig hand: Det er u-troligt hvor stor Ophold Læsningen lider ved formegen Hastighed''. Men da først er en Skolemester vis paa, at Discipelen det, som hand har lært, beholder i Hukommelsen, naar hand kand efter nogle Dage, siden hand sidst har læst og hørt det, giøre rigtig Regenskab derfor.

== Den femte Observation ==

'''Foruden dette, saa snart en Skolemester kand vide, at det, som er sagt og lært, retteligen er begrebet og fæstet i Hukommelsen'''

''[13]''

'''giør hand sit beste med, at Discipelen kand judicere og dømme om de Ting, hand har lært, det er, føre dem til Brug, saa tit fornøden giøres, hvilket hand udretter med Spørgsmaal, som paa adskillige Maader om den samme Ting giøres, og andre til Brugen hørende Øvelser.'''

Her anseer jeg ikke alleniste Judicii Øvelse, saa vidt, naar nogle Ting klarligen ere fattede, da andre som ikke ere kiendte, hvis Maade er den samme, ved fremsatte Spørgsmaal kiendes samt ved Brugen (for Exempels skyld: Versionens og den Grammtiske Analysis i Sprogene) fuldkommeligen plantes i Hukommelsen og bliver til en Vane. Hvilken Judicii Øvelse Begribelsen u-feilbarlig maa foregaae. Men jeg agter ogsaa den Judicii Brug (thi her gielder den Bemærkelse mest) af hvilken Discipelen kand om de Ting, hand tilforn har lært, endskiønt nogen Tid er gaaen imellem, dømme, hvad som beqvemmeligst kand svares til Spørgsmaal, som kunde foresættes, men i Stil hvad som helst kand bruges. Hvor til fornødentlig udkræves, at det beholdes i Hukommelsen, som Discipelen har lært, den Ting angaaende, i hvilken Judicium er occuperet. Thi efterdi Judicium hænger af de Tings agtsom Eftertænkelse, som der handles om, da maa saa vel det, som bør vides om de samme Tings Væresle og Beskaffenhed, som deres Omstændigheder af Fornødenhed være bekiendte. For Exempels

''[14]''

Skyld: Et Barn har begrebet eller haver rigtig i Hukommelsen, hvad for Kiendemerke der er paa Declinationerne i det Latinske Sprog (nemlig Genitivi og Dativi Endelser) og at det Ord puer haver i Genitivo pueri. Naar der nu spørges, til hvilken Declination det Ord puer henhører, da spørger jeg, desom hand ikke kand svare, hvad hand efter tænker, naar jeg spørger, hvad fro Declination et Nomen er, og paaminder ham, at hand seer hen til Genitivi og Dativi Endelse. Naar hand derfore seer hen til Genitivi Endelse i det Ord pueri, da seer hand lettelig, at det er den anden Declination, fordi det endes i Genitivo paa i. Efter at der er bekiendt, at de Endelser A. AS. ES. IS. X hos de Latiner hør genus fæmininum til, og at det Ord pietas endes paa AS (thi dette maa ogsaa et Barn lære) naar der spørges, hvad genus det Ord pietas henhører til? Dersom hand ikke kand svare, da spørger mand hvad hand eftertænker, naar mand spørger om, hvad genus et Nomen er, og minder ham, at han seer hen til Ordets Endelse, og agter efter, om der er nogen Endelse, som hør genus fæmininum til. Naar det er eftertænkt, seer hand letteligen, at det Ord pietas er fæminini generis. Ligeledes: Mand har lært i Natur-kynderie-Kunsten, at Lyset føres til Øjet, naar et skinnende Legeme kommer Himmel-Luften, hvis Partikler ere trinde, til at bevæges, saa at, naar disse smaa trinde Partikler nest hos det skinnende Legeme bevæges, saa bevæger straxen den eene den anden (saasom de over alt rekker paa hin anden) indtil dem, som ere nest vort Øye, af hvilke den Seene, som gaar fra Øjet til Hiernen, og fornemmelig foraarsager Sy-

''[15]''

nens Sands, og saa bliver bevæget, og med det samme meddeeler Siælen, som i henseende til Sandsen har sit Sæde i Hiernen, den Bevægelse. Mand veed ogsaa at Lyden ved Luftens Hielp hart ad paa samme Maade kommer til Øjet [sic]. Herforuden veed mand og, at naar et Stykke skydes af, da seer mand før Ilden og Røgen, end mand hører Lyden af Skudet. Vil mand nu, at Disciplen, som veed dette tilsammen, skal dømme enten Lyden føres ved Himmel-Luften eller Luften, da minder mand ham, at hand eftertænker Lyden og Lyset, samt den Maade, paa hvilken de føres, naar et Stykke bliver løset, af hvilket der kommer baade Lys til Øjnene, og Lyd til Ørene. Der af seer hand, at der maa endelig, fordi mand seer før Lyset, end mand hører Lyden, være en hastigere Materie, som fører Lyset, end den, som fører Lyden: thi det skeer ligesom i samme Øjeblik, men ikke denne. Her vilde jeg gierne, at hand ledsaget af disse Bevægelsers flittige Eftertænkning skulle komme frem med saadan Instantz, at den hastigere Lysets Bevægelse rettere tilskrivis den Hastighed, som de Instrumenter der i Øjet giør Synen, haver frem for Hørelsens Redskab. Hvilken Instantz hand selv løser, naar hand med Agtsomhed eftertænker Synens og Hørelsens Redskabs Beskaffenhed og den Underskiedlighed, som er i de Bevægelser, ved hvilke Lyset og Lyden kommer for Øjnene og Ørene. Vil jeg igien såørge om den tykkere eller tyndere Luft fører Lyden, da paaminder jeg ham, om fornøden giøres, at hand betænker hvad den tykkere Luft er, nemlig Damp, som stiger op af Jorden, hvilken ikke saa lættelig trænger sig igiennem de mindste Huller i Lege-

''[16]''

merne, og at Lyden igiennem de mindste og u-synlige Huller i Veggen uden Ophold til os kand føres. Hvor af hand letteligen slutter, at den tykke Luft, som ikke trænger sig igiennem de mindste Huller, ikke kand føre Lyden, som der igiennem trænger sig.

Men at Discipelen kand føre sig til Brug det, hand har lært, naar hand læser, for at forstaae Tingene fuldkommeligen, og naar hand skriver, for at give Meningen rigtig tilkiende, da skal Judicium øves ved Analysi efter Sprog-Kunsten og Oversættelse, saa vel af det Latinske Sprog paa Moders Maalet, som af Moders Maalet paa det Latinske. Saa at hand ikke alleneste eftertænker Tingene (som er højligen fornøden) men end og Ordene: ikke alleneste, som de blive fremsatte (thi saaleds, maa skee, Discipelen ikke har lært dem før) men og saasom de ere kiendte i de Eenfoldige og andre, som er af lige Beskaffenhed, og saasom deres rette Mening og beqvemme Brug af Sammenhængen kand fornemmes.
At en Discipel kand lære, naar hand taler, at føre sig til Brug det, hand har lært, og discurrere vel om alting, skal hand ledsages til en hver Tings nøje Eftertænkelse ved adskillige Spørgsmaal, som paa adskillige Maader om den samme Ting giøres. En Skolemester maa ikke være fornøjed, om Discipelen saaledes har lært en Ting, at hand alleneste kand svare til et Spørsmaal, som om samme Ting fremsættes: thi hand bør vide af alle Spørsmaal, paa hvad Maade de blive foresatte, at kunde udrede sig. For Exempel skyld: Jeg er er [sic] ikke fornøyet med, at jeg saaledes har lært Barnet, hvad Beskaffenhed der er

''[17]''

ved genus, at det, naar mand spørger, hvad for nogle Ord ere masculini generis, fæminini, neutrius, da kand svare: ''De som bemærker en Mands Person eller endes paa ER. IR. OR. OS. US. IL. OL. UL. AN. IN. ON. Ere masculini generis &amp;c''. Men jeg øver ham derforuden til at svare uden Stønnen til alle saadanne Spørsmaal: Hvorledes endes masculina? hvorledes fæminina? hvorledes neutra? hvor af kand mand see hvad for nogle ere masculini generis, hvad for nogle fæminini, og hvad for nogle neutrius? Hvilke Endelser høre masculinum, hvilke fæmininum, og hvilke neutrum genus til? Hvad Forskiel er der imellem genera? Hvor paa kiender mand, hvad genus det eller det Ord er? det Ord pater cujus generis? liber, cujus generis &amp;c. Saaledes skal en hver Regel i alle Videnskaber handles. Men at Discipelen i slig tilfælde skal med Agtsomhed eftertænke de Ting, som tilforn ere blevne ham bekiendte, da maa hand selv til det, hand har svart, fremføre Aarsagen af de Ting, som hand har lært, hvor ved hand kand styrkes, dersom hand svarer ret: hvis ikke, kand ham overbevises U-eftertænksomhed, saa hand der ved foraarsages med større Agtsomhed at udsøge og udfinde det rette. Her til hielper meget de Regler, som plejer læres i Discurrere-Kunsten om den Stæd af Beskrivelsen; Dersom en hver Ting i Reglerne, Beskrivelserne og dislige accurat, som sagt blev, vorder giennemgaaet.

Efterdi Judicium herligen ved ovenmælte midler kand dannes, da vil jeg forbigaae andre Maader, som det kand øves paa, nemlig Analysin efter Discurrere-

''[18]''

Kunsten, sampt Øvelser udi Tale-Kunsten, og alleniste erindre, at som Nemmet, Ihukommelsen og Judicium ere indviklede og sammenbundne med hinanden, da, som Judicium hielper Begribelsen og Hukommelsen, skal og Begribelsen og Hukommelsen saaledes hielpe Judicium, at hvad som Skolemesterne nøddes til at sige sine Discipler, naar de ej selv veed det, enten det er i Spørsmaal eller Oversættelse, det skal de med en flittig Igientagelse itygge, som i den tredie og fierde Observation blev viist. Thi dersom Discipelen af sig selv ej kand udfinde, hvad hand skal judicere om Tingene, da kommer hand paa den Maade ihu, hvad og hvorledes Skolemesteren der om har judiceret: saa at hand det kand lære, og, naar fornøden giøres, selv føre sig det til Nytte, og efterfølge hans Maade at judicere paa.

== Den siette Observation ==
'''Ikke heller er en god Skolemester fornøjet med, at hand saa grundelig har lært Discipelen en hver Ting for sig selv; thi alle Ting, som et Barn har lært, og troligen lagt paa Hukommelsen, kræver hand tit, dog med Mildhed, Regenskab for.'''

Som saadan Examen kand bringe Barnets Nemme, Judicium og Hukommelse til god Fuldkommenhed, saa er der intet, som hindrer, at den jo aldsom tiist kand holdes. Thi paa en Maaneds Tid læres ikke mere til gavns, end det paa en eniste Time kand

''[19]''

Læses op, med mindre meget der af, fordi det ikke ret nok er fattet og indplantet i Hukommelsen, behøver Igientagese [sic]. Og omendskiønt det, som Discipelen har lært (hvilket dog, naar alting er ret lavet, meget Skiælden skeer) undertiden, naar nogen Tid er gaaen imellem, synes ligesom det var borte; saa bliver det dog alligevel kundbart, saa snart det ikkun engang tilkiende gives. Saa at det, naar det ikkun to gange igientages, ganske og aldeles er bekiendt. Disciplerne bør derfore en Time om Ugen saaledis examineris, at de kand synes at have lært Videnskaberne fuldkomne, og ikke lippet af en hver af dem noget lidet. Her maa Barnet vænnes til at svare fuldkommeligen til det, som spørges, og, naar et eniste Spørsmaal giøres, fremføre alt hvad der henhører til Tingens Forklaring. For Exempels skyld; Efter at Barnet har har [sic] lært Nominis Natur og dets Forretning i Talen, samt Deeling til Adjectivum og Substantivum og disses Beskrivelse: da skal hand vide, saa snart der spørges ad hvad Nomen er? eller: hvad mand bør agte om Nomen? at føre greelig og færdig frem alt hvad der er at agte om Nominis almindelige Beskrivelse, dets Deeling til Adjectivum og Substantivum samt disses Beskrivelser, Egenskaber etc. Hvilket hand lettelig naaer, dersom hand altid føjer de u-bekiendte Ting, som hand nyligen har lært, med de bekiendte. Ved slig Øvelse sparer mand ikke alleniste Tiden, ved det mand for mange Spørsmaal forskaanes, men Barnet vænnes og til at føre en god Discurs om alle Ting.

''[20]''

== Den syvende Observation ==
'''Det, som i Lære-Kunsten ved andres Studeringer at dirigere af Fornødenhed agtes, udkræves ogsaa i Studere-Kunsten for dem, som sine egne Studeringer retteligen til Guds Ære, det gemene beste og sin egen Nytte og bestandig Fornøjelse, agter at indrette.'''

At det er en Kunst rettelig at studere, skal vel neppe nogen kunde negte, som ikkun maadeligen vil hensee til den ved Studeringernis rigtige Indrettelse følgende Vanskelighed. Formedelst hvilken en Deel maa søge andres Raad, en Deel giør sig vel Umage, kommer dog silde og vanskeligen, ja alsomtiest aldrig til nogen grundig og fuldkommen Lærdom, en Deel sætter sine Studeringer gandske til side. Da dog den gode Gud har givet saa vel den eene, som den anden, Fornuft og Forstand til at lære det, som tiener til sin Æres Udbredelse samt sin Menigheds Opbyggelse: og Boglige Kunsters Lys, Gud være Ære! i vore Tider saa klarligen er optændt, at vi uden ald Hinder paa en Times Tid kand komme efter det, som andre i mange Aar ikke uden megen Sved og Møje har opfundet. Hvad er derfore Aarsag til, at, dog en god og fuldkommen Lærdom endogsaa i disse Tider ej allevegne er at finde? Monne det ikke komme deraf, at faa kand studere rettelig, naar dog de fleste ere i den Tanke, at det ej er saa stor Kunst, de jo kand vide den.

''[21]''

Men da er Sygdommen paa det hæftigste, naar Patienten ej finder Smerten, og da er der ej stor Forhaabning tilbage, naar hand ej holder fornøden at bruge Midler. Videre tillader mig ej mit Forsæt at tale her om paa denne Tid, nu det ikkun er gandske kortelig at vise hvorledes det, som i Lære-Kunsten agtes, ogsaa haver sit Stæd i Studere-Kunsten.
Hvad sig de i den første Observation om Lære-Kunsten forekommende Erindringer, til Studere-Kunsten at applicere, anbelanger, da tviler jeg vel ikke paa, at jo den største Deel er vitterligt, at intet til Nytte, besynderligen i saa vanskeligt og ypperligt et Verk, kand udrettes, med mindre Gud med sin Naade kommer vor Skrøbelighed til Hielp, og vi selv dernæst af ald Magt stræber efter, at efterkomme vor Pligt og Skyldighed i vore Studeringer. Ikke dismindre er vor Natur i det gode at efterkomme, og os selv at styre saa  skrøbelig og forsømmelig, at det onde, før vi veed Ord der af, gandske har indtaget os, og vor onde Attraa og Begierlighed aldeles har faaet Overhaand, saa vi blive saa forblindede og i det gode magteløse, at vi silde seer vor egen Ulykke, og alsomtiest aldrig kand redde os derfra. Best er det derfore fra Begyndelsen at holde sig i sit Kald og Embede, og ej lade U-stadighed, formegen Omængelse, Forsømmelse, Dovenhed, Drik, Dobbel og andre derved følgende U-Dyder faa ringeste Indpas. Thi raadner Kiødet først, at der kommer Orme udi, da duer det ikke meget siden. Enhver holde sig til sine Studeringer stille og indgetaagen fra Selskab, hvor af følger intet got, men tit meget ont. Og i det ringeste forsættes derved den

''[22]''

dyrebare Tid, som ej for Guld kand tilbage kiøbes, paa adskillige u-nyttige Besøgelser at imodtage og erlægge. Hvad sig ellers Gemytter at kiende angaar, det kand mand med mindre Skade lære, end mand skulle blande sig i manges Omgængelse, om mand ikkun ellers nøje vil eftersee daglig Forfarenhed. Hvilket jeg, som det falder for vidløftigt, denne Tid vil forbigaae, og alleniste erindre: at, dersom mand ej forsømmer i hver Morgen og Aften Bøn, som i stadig Troe udøses, at tage Gud til Raad og Hielp, da kand mand være vis paa en god og ønskelig Fremgang i sine Studeringer. Hernest skal mit Raad, den første Observation angaaende, være til alle dem, som sine Studeringer rettelig vil indrette. 1. At de i det ringeste hver Morgen og Aften læser et Capitel i Bibelen, fornemmelig hvor Historien beskrives, og dennem saaledes, at de, hvad de har læst, fuldkommeligen lærer, som i følgende Observationer vises klarligen. Thi ved Guds Ords flittige og idelige Læsning virker den Hellige Aand i os Troen og en sand Gudsfrygt, som er Visdoms Begyndelse. 2. At de altid holde Regenskab med sig selv, og forud sammenregner Tiden med det, de skal lære, og saa fuldkommeligen holder over sig selv, som det var over andre, at de rigtig giør hvad de sig for hver Dag, uge og Maaned forud retteligen, som affølgende sees, har foreskrevet. De skal lidet profitere ved, at de ere blevne fri fra Skole-Disciplinen, dersom de saaledes ved Ledighed og sit Kalds Forsømmelse giver den os arme Mennisker medfødte Selvraadighed Tømmen, at de under U-dyders Tyrannie henslæbes.
Af den anden Observation tager den som legger sig ef-

''[23]''

ter Studere-Kunsten dette til Efter-Tanke, at hand ingenlunde lader Modet falde, om et eller andet i hans Studeringer i førstningen falder hannem vanskeligt. Thi ved stadig Flittighed overvindes alting. Var der i Studeringer ingen Vanskelighed, da var der ej heller for de Studerende nogen Ære og Berømmelse at forvente. Ingen indbilde sig, at hand ej kand overvinde den Vanskelighed, for sit Nemmes, Ihukommelses eller Judicii Svaghed, thi jo mere mand lærer, jo mere forøges og tiltager de, naar mand ikkun lærer rettelig. Mand kand vel ikke negte, at jo mangt og meget for een er vanskeligt at begibe og beholde, som for en anden er let: men jeg har ej kundet finde og troer ikke heller, at andre skal kunde finde anden Aarsag til den store Underskiedlighed, end at een ikke saa vel har lært de fornødne Sager, som en anden, eller ogsaa ej har lige Flid og Agtsomhed. Men lad ikkun den, som alting falder saa vanskeligt, lære Fundamenterne, fatte Lyst og Stadighed til sit Tøy, og med Flid efterleve Lære-Kunstens Bud, saa hand begriber det hand læser, og beholder det hand har begrebet. Det er: altid lærer og ladrig glemmer (thi det er alle Kunsters Egenskab, at de slet intet giør forgieves, naar de ere rigtige) hvad gielder, alting skal falde ham lige saa let, som en anden. Skulle nogen finde sig u-beqvem for sine slette Fundamenter at komme fort i Studeringer, da kand ham intet bedre Raad gives, end at hand i Tide lader sig af andre undervise (med mindre hand, som jeg meget tviler paa, naar hand intet har lært i Ungdommen, tiener til andre Professioner og vil slae sig fra Bogen) paa det at Guds Menighed og Fæderne-Landet i sin Tid ej med ham, til hans

''[24]''

Egen største Skade og Fordærvelse, skal blive bedraget.

Ved den tredie Observation om Lære-Kunsten, agtes i Studere-Kunsten. 1. At det er u-forbigængelig fornøden for den, der studerer paa en Videnskab, tilforn rigtig at kunde det Sprog, hvorudi Videnskaben fremsættes, om hand vil tænke til at giøre nogen Forfremmelse. Som derfor det Latinske Sprog er det, hvorudi Videnskaberne paa Academiet læres, da maa mand derudi, om mand ej tilforn er, giøre sig perfectioneret. Hvor til mand, om ej alt formeget feiler, beqvemmelig kand komme, dersom mand rigtig antegner de Ord og Meninger, hvorudi mand ej strax kand finde sig, naar mand læser i en Auctore, og dem rigtig lærer og i rette Tid igientager, samt derforuden ej gaar fra et Capitel, førend mand det tilfulde forstaar, og fuldkommen har lært, hvad mand derudi ved første Læsning ej fandt sig i. I de Videnskaber, hvorudi mand før har lært noget, agter mand ligeledes de u-bekiendte Ting, og lærer nogel af dem til gavns, før mand gaar til de andre. I de Sprog og Videnskaber, som mand ej har lært noget udi tilforne, skal mand agte det selvsamme, og derfor ikke blive kiede, at mand ej paa en Tid kand sluge alle Ting. Hvorom jeg med Tiden videre skal erindre ved en anden Leilighed. 2. Som den levende Røst har saa stor Kraft, maa de, der ved Studere-Kunsten agter at komme til Fuldkommenhed, ingenlunde forsømme Professorernes Lectier: ej heller maad de blues ved hos andre at spørge sig for om det, de selv ej saa vel kand finde sig udi. Det er skammeligt og flux skadeligere at blive et Drog og en Sinke, hvad heller

''[25]''

Undseelse eller Storagtighed der til er Aarsage. 3. Det er en overmaade stor Hinder i at begribe de Ting, hvorved mange u-bekiendte Betydeligheder skal agtes, at mand vil lære alt sammen paa een gang. Der kand tit og ofte forekomme et eller andet, gandske u-bekiendt, hvilket paa en heel Side, ja et heelt Blad i de Bøger, mand læser, foresættes. Vil mand nu læse det tilsammen igiennem paa en gang, og ikke ret observere og legge paa Hukommelsen en hver Betydelighed, da glemmer mand een imedens mand seer paa en anden, og kand saa u-mueligen ikke begribe den heele Ting, saasom mand ikke veed tilsammen rigtig alle Betydeligheder, som der ved er at agte. Det er derfore højlig fornøden. 4. At mand med Agtsomehd igientager alle ubekiendte Ting saaledes at mand kand fatte enhver Betydelighed for sig selv, og den gandske ting tilsammen, som den tredie Observation om Igientagelsen lærer. Dog skal nøje agtes, at mand ej saa meget repeterer Ordene, som sagte ved sig selv mediterer paa, og langsom eftertænker de Ting, som ved Ordene betegnes. Det kand ikke noksom udsiges hvad Fordeel saadan rigtig Meditation tilbringer i Studeringer. Det gielder ikke at læse heele Blade, ja sluge heele Bøger op, men at eftertænke en hver Ting grandgivelig, og med Agtsomhed og Langsomhed overveje det mand læser, er ligesaa nyttig for den der vil voxe og tiltage i Lærdom og Viisdom, som at tygge og fordøje Maden, for den, der vil have et friskt og ført Legeme. Af alt dette sluttes lettelig, at mand ej paa een Tid bør studere paa mere end een Videnskab og det i en god Auctor, indtil mand den vel og til gavns har fordøjet.

Ved den fierde Observation er det, efter de Studerendes adskillige Capacitet, adskillige Ting at agte i Studere-

''[26]''

Kunsten. De som i Skolen udi Sprogene og Videnskaberne grundelig og vel ere oplærte, har ej saa megen Møje for at beholde i Hukommelsen det, de læser: saasom de tilforn der af haver den største Deel borte, endskiønt de selv ej kand mærke eller vide det. Ikke dis mindre er det for en hver gandske nyttigt, at hand efter Observationens Tilhold eftertænker alt hvad hand tilforn har læst. Kand hand det, da udkræves der ikke stor Tid, som dog ej er forgieves spilt. Thi jo mere hand mediterer paa det, hand veed, jo dybere Rødder fæster det, og jo grundigere bliver hans Lærdom. Jeg vil ikke tale om adskillige ny og nyttige Observationer, hvilke slig Meditation tit og ofte kand foraarsage. Mand bør derfore ej alleniste hver Aften eftertænke hvad mand har lært om Dagen, som Peripatetici og Cicero har giort, hvilket jeg en anden Stæd beviser, men endogsaa tage sig nogle visse Timer om Dagen, paa hvilke mand saaledes efterseer og betænker det, som mand nyssen har begrebet, at mand det anden Dagen, uden at see i Bogen, rigtig kand erindre: og nolge andre, i hvilke mand saaledes pønser paa det, som paa bemælte Maade, uden at see i Bogen, anden Dagen forekom Hukommelsen, saa at det igien rigtig uden Bogen forekommer, naar fire Dage ere forbi, siden det sidst blev læst eller hørt. Saa haver mand da tre visse Tider fornemmelig at studere i hver Dag. Den første for at begribe og lære det mand ej har læst tilforn. Den anden at legge det paa Hukommelsen, som mand har begrebet. Den tredie at plante det fuldkommelig og beholde i Hukommelsen, som mand nylig nogenledes har bragt der til. Naar mand saaledes indretter sine Sager og alting herudinden, som sagt er, gaar rigtig til, da kand mand altid lære

''[27]''

noget: og vil mand derforuden agte den siette Observation, hvorom straxen videre, da skal mand aldrig glemme det, som er lært. Det har derofre aldres intet at sige, om alting i førstningen synes at gaa langsom frem; thi paa den Maade bliver der, jo længere mand kommer frem, jo mindre Vanskelighed: Saasom meget af det forige tit igienkommer, og er da til ingen Hinder, naar det paa een Stæd vel er lært. Foruden dette bør mand vel betænke, at, naar lidt legges til lidt, og intet tages fra, da bliver der af paa det sidste en stor Mængde. Naar den der har samlet meget og intet vel forvaret, staar en arm Stakkel blot og ælendig tilbage.
I  den femte Observation om Judicii Øvelse ved Brugen, ere flere Ting for den Studerende at agte, end mit Forsæt hos disse faa Observationer om Lære-Kunsten tilstæder at opregne: hvorfore jeg ikkun saa kortelig vil erindre: 1. At de Øvelser, hvorved den Studerende exercerer sit Judicium, ere fornemmelig Declamationes, Disputationes saa vel Opponendo som Defendendo, saa og Discurser i andre Tilfælde, Studeringer angaaende. 2. At som Judicium bestaar i Tingenes og Omstændighedernes nøje Eftertænkelse, da maa alt det, som er at agte ved den Ting, mand haver for, tilforn rigtig være i Hukommelsen, saa at ingen god Declamation og rigtig Disputatz af nogen kand skrives og holdes, som ej haver Grund i de fornødne Videnskaber. 3. At mand hvad som foretages saa Maade, rigtig overvejer og vel betænker Tingene, før mand for Ordene giør sig nogen Tanke, og ej agter det nok, at mand i slig fald kand lappe noget sammen af det, mand fra en eller anden Bog etc. kand faa sammnenraget. 4. At mand altid ikke allene eftertænker, naar mand kommer

''[28]''

for sig selv, hvad mand har hørt af andre paa Disputatzer i Discurser eller andre Tilfælde, og legger det, som er nyttigt der af paa Hukommelsen, samt overvejer, om det ikke kunde være bedre, nættere og beqvemmeligere: men endsaa hver gang efter mand selv har opponeret eller responderet paa Communitetet eller andre Stæder, nem talet eller discurreret med nogen, eftertænker alle Ting og nøje efterseer, hvad den, mand hafde med at bestille, og mand selv sagde og svarede, hvorledes et eller andet kunde paa een eller anden eller begge sider bedre og beqvemmeligere været sagt og svaret. Thi paa denne Maade skal mand til en anden gang lære letteligen at udfinde de samme Ting og andre dislige, som der efter igien kand forekomme. Det samme bør i ald Omgængelse nøje observeres, saasom det mere, end nogen skulle troe, hjelper til Forsigtighed.
Ved den siette Observation erindre sig den Studerende, at hand to eller i det ringeste een gang om Ugen recolerer og igien mediterer paa det, hand tilforn har læst og studeret paa. Hvor ved hand fuldkommelig kand beholde alt det, hand har lært. Vel betænkende, at vi veed ikke mere end vi haver i Hukommelsen. Det er en gandske let Sag, naar mand kommer ikkun der ved i Vane. Saasom mand i een Times Tid meget vel kand oversee det, som en heel Maanet er indsamlet. Naar alting ikkun
i sin rette Orden er henlagt og
forvaret.

&lt;center&gt;'''Saa meget paa denne Tid.'''&lt;/center&gt;

[[Kategori:Pædagogik]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ezaunvy4ihgt8h8qf668itmc870yzxz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Struensees og det saakaldte guldbergske Ministeriums historiske Forhold</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3688</id>
    <revision>
      <id>431137</id>
      <parentid>8869</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431137</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="52129" sha1="tkr1jn8blka4t42f7d2uw5fhb6but56" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Danmarks sidste katholske Biskop]]
| næste=[[Om den bevæbnede Neutralitet]]
| titel=Struensees og det saakaldte guldbergske Ministeriums historiske Forhold
| afsnit=
| forfatter=Frederik Schiern
| noter=
}}

== Struensees og det saakaldte guldbergske Ministeriums historiske Forhold ==
(1842.)

[165]

Efterat Autokratiet i det syttende Aarhundredes anden Halvdeel var blevet den normale Form for de europæiske Stater og derefter overalt havde udviklet sig paa samme Maade, afgav det i Midten af forrige Aarhundrede et meer end almindelig anskueligt Exempel paa hiint Verdenshistoriens dialektiske Væsen, der bestandig i de samme Magter, der opbygge og opreise, indeslutter Ødelæggelsens ophævende Kræfter. At der i Autokratiets Grundprincip allerede laa den samme Skrøbelighed, der senere fremkaldte dets Forfald, hvorledes de samme Midler, der havde bevirket dets Stigen, ogsaa bleve Aarsagerne til dets Dalen, hvorledes det ved sit eget Bryst havde opammet de Slanger, af hvis Braad det senere blev stukket, dette er især af Eduard Gans -- til hvis »Vorlesungen über die Geschichte der letzten funfzig Jahre« i denne Henseende henvises — blevet udviklet saaledes, at det ikke her er nødvendigt at ledsage Absolutismen gjennem en Række af Kongeslægter og derved Skridt for Skridt at vise, hvorledes den efterhaanden stedse blev svagere. En ny Tid, Oplysningens Tidsalder, begyndte, da »den nye Philosophi« plantede sit Banner i Frankrig. I dette Land,
 
[166]
 
hvor Ideens Strømning allermindst kunde standses eller forstenes, indtraf et Moment, hvori Individerne, der saa længe havde været udelukkede fra enhver umiddelbar Indvirkning paa Staten, pludselig følte sig først fremmede lige over for den, derpaa fjendtligsindede imod den, og endelig den langt overlegne. Paris blev det Centrum, hvorom Europa dreiede sig; Madame Tencin, Madame Geoffrin, Marquise du Deffand og Demoiselle l'Espinasse aabnede deres Saloner for »Philosopherne;« og for mere end een af Europas Fyrster og Fyrstinder blev det snart som en Samvittighedssag at skaffe sig regelmæssig Underretning om, hvad der hver Uge foregik i de parisiske bureaux d'esprit.

Det bør nemlig bemærkes, at »den nye Philosophi« allerede meget tidligt skiltes til tvende forskjellige Sider. For den første Skole af den nye Philosophi var ikkun Negationen karakteristisk; først den andens Virken blev forholdsviis langt mere positiv. Den ældste Afdeling af Philosopherne brugte con amore kun de nye Vaaben imod Kirken og Staternes Forvaltning; den yngre gik først ud paa tillige at omdanne Staternes Forfatning. Den ene Sektion lod det være nok at angribe de Privilegeredes Begunstigelser, Adelens fortrinlige Adgang til de høieste Embeder, den fordærvelige »Laquaismus,« den vidtudbredte Rangsyge, de lavere Stænders, og navnligen Bondestandens, oprørende Undertrykkelse; med sønderknusende, ofte Maalet overskridende Spot at bekjæmpe den orthodoxe Geistligheds Overtro og Intolerants med alle deraf flydende Følger; heftigen at ivre mod Juristernes Rigorismus, imod Torturen, og de endnu stedse, almindelige Hexeprocesser; med en Utrættelighed uden Lige at kjæmpe for »Oplysningens« Udbredelse iblandt Folkenes Masser. Derimod undlod denne Skole — idet den kun grundede Staternes Velvære paa mægtige,

[167]

rastløst virkende Herskere — at anfalde selve Autokratiets Princip, hvorimod Philosopherne af den yngre Skole, uden at lade sig opholde ved nogetsomhelst Punkt af underordnet Vigtighed, stilede deres&quot; Angreb lige imod Autokratiets inderste Væsen, og efterhaanden saaledes gjennemfilede Roden af de Stammer, hvorpaa det hvilede, al snart kun et eneste kraftigt Ryk udfordredes til at fremkalde dets Styrten. I Spidsen for den første Afdeling stod Voltaire, hvis Principat i den europæiske Litteratur er afgjort ved Midten af det forrige Aarhun-drede; blandt hans Tilhængere fremtræde La Mettrie, Helvetius, Diderot og d'Alembert, der alle skjøde Religionen tilside og nærmest kun udledte den menneskelige Tilværelse og Handlen af reent materialistiske Principer. I Spidsen for den anden Afdeling stod den alvorligere Montesquieu, der tidligere med sine lettres persanes havde betraadt den samme lettere Oppositions Bane som Voltaire, men senere ved sit udødelige Værk over Pesprit des loix vendte sig bort fra hiins blot negerende Retning. Blandt, de Forfattere, der knyttede sig til Montesquieu, udmærkede sig kjendeligen Raynal, Condorcet, Mably og Duclos, og af disse oplevede Condorcet den franske Revolution, hvor fornemmeligen Gironden dannedes af ham i Forening med Montesquieus øvrige Venner og Disciple.'''(1)'''

'''(1)''' &lt;small&gt;J.J.Rousseau, der var i Strid med hele Verden, sig selv ikke undtagen, knyttede sig ikke til nogen af de philosophiske Skoler. I politisk Henseende beroer hans Virksomhed hovedsagelig deels derpaa, at han gjorde det til en Katekismus for Folket, der tidligere af den nye Philosophi kun var blevet foredraget for de hoiere Stænder, og deels og fornemmeligen paa den Maade, hvorpaa han i Modsætning til det saakaldte konstitutionelle Princip hyldede Republiken. Rousseaus Afhandling om le contrat social forholder sig til Montesquieus Undersøgelser om l'esprit de loix paa samme Maade, som den franske Konstitution af Aaret 1793 forholder sig til Konstitutionen af Aaret 1791.&lt;/small&gt;
 
[168]

Den ældre Skole af Philosopherne — der ikke, saaledes som den yngre, syntes farlig for Autokratiet — havde allerede tidligere paa meer end eet Sted seet sine Disciple ved Roret. Det forholder sig imidlertid neppe rigtigt, naar man allerede har villet betragte »Philosophen paa Sanssouci,« Frederik den Anden, som en med kongelig Magt udstyret Repræsentant for »den nye Philosophi.« Thi vel er det saa, at den store Konge vidste at skatte baade de franske Philosopher og de franske Ideer — han undsaa sig jo ikke engang ved at give Voltaire et Haandkys, han erklærede sig jo selv ikkun for »Statens første Tjener,« ja han sagde jo døende: »Jeg er træt af at herske over et Folk af Slaver« —; men ikke destomindre var dog han, Autokratiets ypperste Repræsentant i det forrige Aarhundrede, en altfor selvstændig Individualitet til i Eet og Alt at sværge til den nye Tids Fane; hans Brud med Voltaire og hans sildigste Forholdsregler mod Pressen røbe ikke utydeligt hans isolerede Stilling, og selv urgerer han udtrykkeligt, i de af Preusz udgivne Bidrag til hans Historie, at Eet var det i Theorien at ynde Philosopherne, men et ganske Andet i Praxis at befordre deres Ideer. Derimod finde vi senere ivrige og trofaste Disciple af »den nye Philosophi« styrende Roret i de forskjelligste Stater: Keiser Joseph den Anden i de østerrigske Arvelande, Scipio Ricci under Erkehertug Leopold i Toscana, Ministeriet du Tillot (til 1769) under den ubetydelige Don Philip i Parma, Ministeriet Tanucci (til 1776) under den barnagtige Ferdinand den Fjerde i Neapel, Ministeriet Choiseul (til 1770) under den enerverede Ludvig den Femtende i Frankrig, Ministeriet Aranda (til 1773) under den kun for Jagt og Skyden levende Carl den Tredie i Spanien, Ministeriet Pombal (til 1777) under den letsindige Joseph Emanuel i Portugal og Ministeriet Struensee (til 1772) under den sindssvage Christian den Syvende
 
[169]

i Danmark. Alle disse havde ivrigen studeret »den nye Philosophi« og i Særdeleshed Voltaires Skrifter; alle havde de levet i Paris og der havt Omgang med Philosopherne af den ældre Skole; alle søgte de, efter at være komne til Roret, ved Hjælp af de samme Midler at befordre baade de materielle og aandelige Interesser.
Hvad de materielle Interesser angaaer, aabenbare den nye Tids Sønner sig paa alle Steder som Tilhængere af det samme statsoekonomiske System ved de Midler, hvilke de vælge for at ophjælpe Handel og Agerdyrkning, ved deres varme Understøttelse af den overalt underkuede Landbostand, ved deres undertiden altfor eensidige Stræben efter paa enhver Maade at fremme Befolkningens Tilvæxt. Med Hensyn til de aandelige Interesser fremtræder Higen efter »Oplysningens« Udbredelse fornemmelig karakteristisk. Saaledes blive Skolerne reformerede »philantropisk« i ethvert af de ovennævnte Lande med Undtagelse af Danmark, hvor Struensee kun fik Tid til at aabne Sorø Akademi for Uadelige, og til at kalde Biskop Gunnerus fra Throndhjem for at forestaae den tilsigtede Reform af Underviisnipgsvæsenet. Af Universiteterne gjenfødtes de tvende toscanske i Pisa og Siena; Universitetet i Neapel fik nye Lærestole, flere udmærkede Lærere og et prægtigt Lokale i Jesuiter-kollegiet Salvatore; i Portugal rensede Pombal Universitetet i Coimbra med saa megen Kraft, at Antallet af de portugisiske saakaldte Studenter i et Nu sank fra 5,000 til 600; i Norden stod Struensee i Begreb med at oprette et norsk Universitet i Christianssand og med at reformere det kjøbenhavnske Universitet, ved hvilket det theologiske Fakultet skulde miste sin Overvægt, Examinerne fratages Professorerne, og de Videnskaber efter Tidens Aand »især ophjælpes, som havde en nærmere Indflydelse paa Menneskets Næringsdrift  og paa den
 
[170]

offentlige og private Oekonomi.« Ikke en eneste af »den nye Philosophies« mægtige Sønner undlod kraftigen at forbedre den slette, af Hensyn til Høire og Venstre influerede Retspleie, og Indflydelsen af Beccarias ved Studium af Encyklopædisterne udviklede Ideer (''dei delitti e delle pene'') viser sig aabenbart deels ved Torturens fuldstændige Afskaffelse i Danmark, Østerrig og Toscana, og betydelige Modifikation i  de  øvrige Stater, og deels ved Dødsstraffens Ophævelse i Toscana. Censuren blev i det danske Monarki  ophævet af Struensee ved Reskriptet af 14de September 1770, der fra den gamle Voltaire, »den nye Philosophies« Fader fremkaldte en epître à Sa Majesté le Roy de Dannemark  sur  la  liberté de presse, accordée dans ses etats; Struensees Exempel efterfulgtes senere af Joseph den Anden i hans berømte saakaldte Censuredikt; i Portugal,   Spanien  og Neapel blev Censuren  fratagen Geistligheden og overordentlig formildet, saa at.t. Ex. nu endog mangfoldige Exemplarer af den imidlertid af Diderot og d'Alembert udgivne Encyklopædi (1751 fg.) kunde udbredes over hele den pyrenæiske Halvø, hvorhen Eftertiden tilstrækkeligt har viist, at de ikke ere komne forgjæves.'''(1)'''   Fra alle de katholske Stater bleve Jesuiterne fordrevne, og overalt i Syden foretoges gjen-nemgribende  Reformer af Kirke- og Munkevæsenet. Hertil kunde i Følge Forholdets Natur intet Analogon ligefremt svare i Danmark, men derimod mangle ikke andre Indicier, der ogsaa i denne Retning røbe Struensees Slægtskab med Statsstyrerne i Syden.   Ligesom nemlig Forordningen af 26de Oktbr. 1770 i det

'''(1)''' &lt;small&gt;Ligesom den bebudede Oversættelse af Leiden des jungen Werthers blev undertrykt under det saakaldte guldbergske Ministerium, saaledes forpurredes ogsaa en i Aaret 1770 averteret dansk Oversættelse af Encyklopædien, der havde fundet talrige Subskribenter. Baden, Christian den Syvendes Regjerings Aarbog. S. 259.&lt;/small&gt;
 
[171]

danske Monarki — ikke uden skjørhovedede Theologers Misfornøjelse — indskrænkede Antallet af de mangfoldige Festdage, saaledes finde vi ogsaa, tildeels i selvsamme Aar, aldeles lignende Lovbestemmelser i Frankrig, Spanien og Neapel; og ligesom Struensee i Norden paadrog sig det evangeliske Or-thodoxies Had ved Begunstigelsen af fremmede Religionssekter, navnligen de mähriske Brødre, saaledes see. vi den samme Tolerance, trods det katholske Kleresies zelotiske Modstand, kraftigen fremtræde i Syden, hvor de ikke-katholske Menigheder erholdt Tilladelse til at holde offentlig Gudstjeneste i Lissabon, Oporto og Livorno, hvor Choiseul ivrigen stræbte efter at til— intetgjøre enhver Forskjel mellem de franske Reformeertes og Katholikernes borgerlige Rettigheder, og hvor Joseph den Anden derefter gav sit berømte »Toleranceedikt« til Fordeel »for alle kristelige Hovedkonfessioner;« det var jo ogsaa paa samme Tid, at de første svage Skridt gjordes baade i Frankrig og i Østerrig til Jødernes Emancipation, det var ved denne Tid, at Scipio Ricci søgte at indføre et strængt episkopalt System i Toscana, og at Tanucci i Neapel vægrede sig ved efter gammel Skik til Paven at oversende. »Chinea,« og det var i Aaret 1775, at Pombal endog gik saa vidt, at aabne Underhandlinger med andre katholske Stater om af al Magt at fremkalde Valget af en Pave, af hvem man kunde vente Kraft og Villie til at stifte en Forsoning mellem den spaltede Kristenhed. Overalt bemærke vi en Opgivelse af den Begunstigelse, der tidligere var bleven Adelen tildeelt, overalt møde vi Ringeagt for de overantvordede, servile Former — man tænke paa Keiser Josephs Foragt for Etiketten! —, og overalt træffe vi, i Stedet for den gamle, i det mindste i Principet overdrevent strænge Afholdenhed, en ganske modsat, noget frivol Livsanskuelse, der især aabenbarer sig i Magthavernes Stræben
 
[172]

efter saa meget som muligt at aabne Mængden  Adgang  til Adspredelser og Nydelser. Saaledes blev det i Aaret 1767, efter en heftig Kamp med Erkebispen af Toledo, af Aranda sat igjennem, at det kongelige Theater i Madrid aabnedes for de nyligen i Paris i Mode komne Carnevals  og Maskerader; saaledes blev Tartuffe i Aaret 1768  opført paa det kongelige Theater i Lissabon, ved hvilken Leilighed Tartuffe i Kongens, den kongelige Families og Pombals Nærværelse fremtraadte i en Jesuits Dragt; saaledes blev det under det struenseeske Ministerium tilladt Alle, baade Ridende og Gaaende, om Aftenen at betjene sig af Fakler, de hidtil lukkede Kvarterer i Rosenborg Have bleve  aabnede, Publikum  erholdt Tilladelse til at benytte det kongelige Ridehuus, Falkejagter anstilledes paa Nørrefælled, Regimenternes Hoboister fik Befaling til »hver Søndagaften« at opføre Musik paa Kjøbenhavns Torve, og paa Hoftheatret og det kongelige Theater opførtes afvexlende franske Komoedier og italienske Operaer. Og alle disse Analogier staae ikke alene; ved at gjennemgaae Samlingen af de dansknorske Forordninger og Reskripter for den struenseeske Periode og dermed sammenligne den samtidige Lovgivning i de øvrige ovennævnte Lande, vil Enhver kunne finde flere andre Exempler paa en paafaldende Overeensstemmelse mellem hine Statsstyreres og Lovgiveres almindelige Grundsætninger.

At Encyklopædisternes Disciple under deres Statsstyrelse i flere Henseender virkede til Velsignelse, kan neppe benegtes af en Tid, der har optaget saa mange af de Forholdsregler, hine først vovede at gjøre gjældende. De vare de første Repræsentanter for den moderne Liberalisme med alle dens gode og alle dens svage Sider. De optraadte med ædel Varme og med priselig Iver imod Misbrug af enhver Art, men de forstode ikke altid at modificere  deres abstrakte  Grundsætninger efter
 
[173]

de konkrete Forhold, de glemte hyppigen ved Tilpasningen af den Normalkultur, hvortil Folkene skulde opdrages, at tage tilbørligt Hensyn til de Hindringer, der laae i Nationernes forskjellige Karakterer. De vilde gjøre alt for meget paa een Gang, og sprang derfor, idet Alt gik ad Forordningernes let færdige Vei, ikkun altfor hastigen fra det Ene til det Andet. Den struenseeske Lovgivning afgiver, hvor fortrinlig den endog ellers i flere Henseender maatte være, meer end eet Exempel paa deslige Saltomortaler, og Anlæggesen af den wienske »Augarten,« som Joseph den Anden ikke lod beplante med unge, let flyttelige Træer, men med allerede stærke, ved Vintertid med Møie af den frosne Jord optagne Stammer, afgiver overhovedet en sindbilledlig Fremstilling af den hele Virksomhed, der udvistes af de ældste Disciple af »den nye Philosophi.« De stødte Adelen og de Privilegerede, idet de unddroge disse den tidligere Begunstigelse; de fortørnede Embedsstanden ved den Strænghed, hvormed de bekjæmpede dens tidligere Slendrian; ved deres frie religiøse Anskuelser forbittrede de den orthodoxe Geistlighed, og derfor blandede ikke blot de katholske Præster i Syden, efter de myndige Magthaveres Fald, deres Taksigelser til den Høieste med Bagvadskelsens Løgne, men ogsaa i Norden forhaanede den danske og tydske Geistlighed i den Syndflod af Takkeprædikener, der udkom i Anledning af Revolutionen den 17de Januar, paa den usømmeligste Maade Struensee og hans Tilhængere som »Guds og hans Salvedes Fjender.« Da endelig de politiske Repræsentanter for »den nye Philosophi« troede at maatte virke for den størst mulige Eenhed i Styrelsen af det absolute Monarki, blev det nødvendigt, at de ogsaa der, hvor de ikke vare Fyrster, koncentrerede Magten i deres egne Hænder, og saaledes kunde de høiere Stænders Insinua-
 
[174]

tioner saa meget lettere finde Indgang hos de endnu stedse næsten stærblinde Masser, saa at disse ikke blot i Danmark, men ogsaa i Syden med Forbittrelse klagede over, »at Ministrene spærrede Veien til Thronerne.«

Keiser Joseph II. døde nedbøiet af dyb Bekymring over den truende Stilling, som den konservative Opposition allevegne indtog mod ham, opfyldt med martrende Smerte over de Oprørsflammer, som den fanatiske Deel af Geistligheden havde antændt i en Deel af hans Stater. Under Leopold II. og Frants II. ombyttedes det Bevægelses-System, som Joseph havde fulgt, med det gamle Stillestaaens-System — ikke blot i de østerrigske Arvelande, men ogsaa i Toscana, hvor Scipio Ricci blev fjærnet fra Roret. I Parma maatte du Tillot vige i Aaret 1769, da Don Fernando havde besteget Thronen og, trods sin Opdragelse af Condillac, kastede sig i Munkenes Arme; og i Neapel fortrængtes Tanucci, der altfor uforsigtigt havde spottet den hellige Rosalias Fest, i Aaret 1776 af Dronning Maria Caroline, hvorpaa den nye Reaktion især fremtræder kjendelig i den Straf af tre Aars Arbeide paa Galeierne, der blev fastsat for Læsningen af Voltaires Skrifter. I Frankrig maatte Hertugen af Choiseul, der forvistes til Chanteloup, allerede i Aaret 1770 vige for Triumviratet Aiguilion, Terray og Maupou, der understøttedes af den hos Ludvig XV. alt formaaende Kvinde. I Spanien faldt Aranda i Aaret 1773 for Geistlighedens vedholdende Angreb; selv slap han imidlertid med at gaae til Paris, men den berømte Olavides, der havde været hans Sekretair og derpaa ved Hjælp af fremmede Kolonister havde forestaaet Opdyrkelsen af, Sierra Morena, dømtes til »som Kjætter og Philosoph« i otte Aar at gjøre Bodsøvelser i et Kloster, hvorfra det imidlertid ved hans Venners Understøttelse lykkedes ham
 
[175]

at undkomme til Frankrig.'''(1)''' I Portugal styrtedes Pombal i Aaret 1777 ved Joseph Emanuels Død, da den nye bigotte Dronning Maria I. og hendes ligesindede Gemal og Onkel i alle Maader misbilligede den forrige Regjering, og kun vilde regjere Staten efter et vel indrettet Klosters Mønster. Pombal slap imidlertid med Forviisning fra Hoffet, hvorhos det dog betydedes ham, at det kun var. af ufortjent Naade, at man undlod at drage ham til Ansvar. I Danmark blev derimod Struensee ikke blot styrtet, da Enkedronning Juliane Marie, Guldberg og de øvrige Sammensvorne fuldførte Revolutionen den 17de Januar 1772, men her gik Forbittrelsen mod den forrige Styrelse endog saa vidt, at Struensees Hoved maatte falde paa det »under Musik opførte« og »af ærlige Slaver nedrevne« Skafot paa Østerfælled. Under det saakaldte guldbergske Ministerium fremtræder derpaa den forandrede Stemning imod Pressen og Landbostanden i Særdeleshed karakteristisk, og allerede tidligt aabenbarer den nye Retning sig ved flere Bestemmelser, saasom ved Plakaten af 10de Februar 1772, hvorved det befaledes, at Kjøbenhavns Porte, ligesom tilforn, skulde lukkes alle Søn- og Festdage, saalænge Gudstjenesten varede, ved Forordningen af 27de Februar 1772, der ophævede Forordningen af 13de Juni 1771, for saavidt denne havde eftergivet Straffen for Leiermaal, ved Reskriptet af 6te Februar 1772, der ophævede den struenseeske Bestemmelse, som havde berøvet Politiet dets Myndighed inde  i Husene (''my house is''

'''(1)''' &lt;small&gt;Den som philosophisk og historisk Forfatter bekjendte, daværende Etatsraad og Kommitteret i General-Landoekonomi- og Kommerce-Kollegiet, August Hennings, blev næsten i lige saa høi Grad forkjættret af den orthodoxe Geistlighed i Danmark, da han under det saakaldte guldbergske Ministerium udgav sit Skrift „Olavides mit einigen Anmer-kungen über Duldung und Vorurtheile begleitet&quot;.&lt;/small&gt;
 
[176]

''my castle''), ved Reskriptet af 29de Oktober 1772, der igjen indførte den skarpe Examination ved Inkvisitionskommissionen, ved Resolutionen af 9de Juli 1772, der ophævede den af Struensee ved Resolutionen af 21de September 1771 aabnede Adgang til adelige Rettigheders Erhvervelse for Godseiere, der hverken vare af Adel eller lige med Adel Privilegerede, ved den Be-stemmelse i Resolutionen af 12te Decbr. 1772, ifølge hvilken der i ethvert af de nye Departementer skulde træffes saadanne Indretninger, hvorved unge Mennesker af Adel eller lige med Adel Privilegerede kunde gjøre sig habile til Embeder.

Saaledes mislykkedes de Revolutioner, der udgik fra selve Thronerne. De revolutionaire Magthavere strandede og maatte strande, efterdi de stødte de høiere Klasser, og efterdi de derhos, endnu blottede for enhver Anelse om den konstitutionelle Frihed, undlode at erhverve sig et sikkert Grundlag ved af Folkene at opdrage sig mægtige Forbundsfæller. Men deres revolutionaire Forsøg havde ikke været frugtesløse; paa enkelte Steder (især i Toscana) bevaredes trods den paafølgende Reaktion enkelte Frugter af den forrige Styrelse ukræn-kede, og overalt vare Nationerne, som ved Feberanfald, blevne vækkede af deres lange Uvirksomhed. Folkene vaagnede pludseligt, følte, at de havde hvilet længe nok, sloge Øinene op og begyndte at see sig omkring. Da de revolutionaire Magthavere, trods den bebudede Gjenfødelse af Verden, forholdsviis kun havde bragt lidet i Stand, og da de paafølgende Reaktioner, langt fra igjen at tilveiebringe Sundhed, kun havde drevet Sygdommen til andre Dele af Statslegemet, begyndte senere den endnu stedse karakteristiske Tendents, hvorefter Frelsen ikke længer sættes i Personer, men i Former: i Stedet for Revolutionerne fra oven begyndte Revolutionerne fra neden.

[177]

Den ovenstaaende Sammenstilling af Struensee med de med ham aandsbeslægtede Statsstyrere er her bleven forudskikket, fordi jeg har troet derved sikkrest at kunne paapege det struen-seeske Ministeriums universalhistoriske Betydning, og efterdi jeg har meent derved tillige lettest at kunne bidrage til en rigtigere Bedømmelse af detpaafølgende, saakaldte guldbergske Ministerium.. Jeg har søgt at vise, hvorledes Struensee og de ligesindede politiske Magthavere i Syden vare de første Repræsentanter for den moderne Liberalisme, og at det saakaldte guldbergske Ministerium i Danmark kim repræsenterer den efter de forskjellige Steder modificerede Reaktion. Det vil da saaledes blive forstaaeligt, hvorledes hine revolutionaire Statsstyrere af de saakaldte liberale Forfattere ere blevne hævede til Skyerne, medens de paa den anden Side af strængt konservative Historikere, som Niebuhr og Leo, ere blevne altfor eensidigen og uretfærdigen fordømte; det vil forstaaes, hvorfor Striden paa samme Maade har dreiet sig om de paafølgende, reaktionaire Styrelser. Paludan-Müller har i et særegent lille Skrift'''(1)''' fremført den Mening, at det karakteristiske ved det saakaldte guldbergske Ministerium, eller, som han udtrykker sig, ved »Arveprindsens Regjering,« maa udledes deraf, at denne Regjering ifølge Omstændighederne »kom til at ligne en Formynderregjering, der efter sin Natur maa være konservativ,« og at »denne Forholdenes Magt, mod hvilke Personerne Intet formaae, maatte give hans Administration Karakteren af Utilbøielighed til at indlade sig paa vidtudseende Reformer.« Jeg kan imidlertid ikke fravige den Overbeviisning, at det saakaldte guldbergske Ministerium af sin inderste Natur var reaktionairt, og der turde vel være god Grund til at antage, at den nye Styrelse  ogsaa da vilde

'''(1)''' &lt;small&gt;Bemærkninger om Ove Høegh-Guldberg som Statsmand. Af Dr. C. Paludan-Muller. Odense. 1841.&lt;/small&gt;

[178]

have bevaret sin eiendommelige Karakteer, naar Arveprindsen som Fyrste havde indtaget en mere selvstændig Stilling, j dette Tilfælde vilde nemlig Guldbergs Indflydelse være bleven endnu mere overveiende, end den i Virkeligheden var, men denne Indflydelse vilde upaatvivleligen være bleven af stræng konservativ Natur. Thi Guldberg var jo, som hans Søn udtrykkelig har vidnet, i Et og Alt en stræng Repræsentant for de gamle Ideer, »han var meget meer en Frembringning (sic) af Tidsaanden fra 1660, end af den Aand, der i det 18de Aarhundrede saa gjennemgribende gjorde sig gjældende,« »han yttrede den Overbeviisning, at hvad der kunde vindes ved en ubetinget Trykkefrihed, ikke stod i noget Forhold til det, der kunde tabes,« »han udtalte den Overbeviisning, at enhver offentlig Dadel af — Regjeringen, dens Anskuelser og Handlinger løsnede de Baand, der sammenholdt Konge og Folk o.s.v.« '''(1)''' Ligesom altsaa Danskheden hos den i Horsens fødte Guldberg i national Henseende dannede en Kontrast til Tydskheden hos den i Halle fødte Struensee, og ligesom en lignende Modsætning møder med Hensyn til de udvortes Forhold, idet Struensee søgte at nærme sig Sverrig og yttrede: »es sey die Russische Allianze nicht die einzige Ressource für Dänemark, und nicht gut alle übrige Considerationen dieser allein auf-zuopfern,« medens Guldberg derimod paastod, at »Rusland er os den bedste Bundsforvant, thi den er for Sverrig, vor Arvefjende, forskrækkelig,« — saaledes staae ogsaa Struensee og Guldberg med Hensyn til den hele encyklopædistiske Retning som fuldkomne Antipoder.
Den ærede Forfatter af det ovennævnte lille Skrift har iøvrigt den Fortjeneste, i flere Henseender — og især med

'''(1)''' &lt;small&gt;Et Par om Ove Høegh-Guldberg, af C. Høegh-Guldberg, hans Søn. Odense. 1841. S. 4, 7, 6.&lt;/small&gt;

[179]

Hensyn til Forholdsreglerne med Pressen — at have bidraget til at rense det saakaldte guldbergske Ministerium for enkelte uretfærdige Beskyldninger. Lignende Fortjeneste tilkommer allerede Gustav Ludvig Baden og især Peter von Kobbe, men ingen af disse ere gaaede ind paa selve Sagen med den Nøi-agtighed som Paludan-Müller, hvorvel der ogsaa hos denne Forfatter turde savnes en udførligere Udvikling og Oplysning af adskillige Punkter.

Paludan-Müller bemærker meget rigtigt, at de fleste ugunstige Skildringer af det saakaldte guldbergske Ministerium i sidste Instants grunde sig paa d'Yves's »Geheime Hof- und Staats-Geschichte des Königreichs Dänemark,« og paa det i sin Tid meget omtalte Skrift »Authentische und höchstmerk-würdige Aufklärungen über die Geschichte der Grafen Struensee und Brandt,« for hvis Forfatter Landgrev Carl af Hessen-Cassel, Fader til Dronning Marie Sophie Frederikke, længe blev anseet. Begge disse Skrifter recenseres af Paludan-Müller, hvorefter han fælder en meget ugunstig Dom om dem. Hvad nu det første Skrift angaaer, hvis Forfatter i sine yngre Aar var keiserlig-romersk og østerrigsk Gesandt i Danmark, da har Paludan-Müller deri paaviist flere positive Feil, men det er vistnok et Spørgsmaal, om disse ville være tilstrækkelige til at fælde det aldeles. Ligesom der nemlig overhovedet neppe gives noget, i det Hele taget nok saa paalideligt fremmed Skrift, hvori ikke lignende Feil lade sig paavise, saaledes kunne navnligen en fremmed Ministers Memoirer være meget forkastelige som »Staats-Geschichte,« men derfor dog ei upaalidelige som »Hof-Geschichte.« Men ogsaa i denne sidste Henseende svækkes Tilliden noget til d'Yves, idet Paludan-Müller ikke uden Grund antager, at han har været noget indtagen mod Schimmelmann og Guldberg, paa Grund af disses
 
[180]
 
borgerlige Herkomst, og mod den Sidstnævnte desuden forsaavidt han betragtedes som Ophavsmand til Indfødsretten. At denne maatte være en tydsk Diplomat en Torn i Øiet, vil man forstaae, naar man erindrer, hvor mange fremmede Tydskere der dengang bleve danske Ministre. Jeg skal saaledes her erindre om Bernstorfferne, om Baron Gleichen, der i Aaret 1807 døde som Privatmand i Regensburg, om Friherre Achatz Ferdinand von der Asseburg, der først var dansk Minister i Sverrig og senere i Rusland, om Baron Diede von Fürstenstein, der blev dansk Gesandt i Berlin og derefter i London, om Hr. v. d. Wense, der først var dansk Minister i Spanien og senere, da Grev von der Osten kaldtes tilbage til at forestaae det udelandske Departement, i hans Sted blev sendt som Minister til Neapel.

Anderledes forholder det sig med det andet af de ovennævnte Skrifter. At »Authentische Aufklärungen« ere forfattede af Sturz, er allerede tidligere blevet antaget. Den samme Mening forfægtes af Paludan-Müller, og der synes ikke længer at være Grund til at betvivle dette. Men dette taler da meget til Fordeel for Skriftet, efterdi Sturz var en trofast Tilhænger af den ældre Bernstorff, ogsaa efter denne Ministers Fald, og ingenlunde var blind for Struensees Feilgreb; at Sturz, ganske uskyldig, blev indviklet i den struenseeske Katastrophe, berettiger ikke til som Paludan-Müller at paastaae, at »hans Vidnesbyrd kunde ikke være upartisk.&quot; Paludan-Muller berigtiger overhovedet ikke saa meget »Authentische Aufklärungen,« som han paastaaer, at deri meddeles Fakta, som Forf. »ikke kan have kjendt.« Forsaavidt han imidlertid nævner den Skildring, der i »Authentische Aufklärungen« gives af Hoffets Forskrækkelse, faa Dage efter Revolutionen, en Forskrækkelse, der foranledigedes ved en tilfældig Alarm i Theatret,

[181]

da er det vistnok sandt, at denne Skildring er given med overdrivende Farve; men at der dog ligger et sandt Faktum til Grund derfor, fremgaaer umiskjendeligen af en Bekjendt-gjørelse af Hofmarschal Bjelke, der er indrykket i Nr. 12 af Adresseavisen for Aaret 1772. Paludan-Müller urgerer fremdeles de Efterretninger, der i det oftnævnte Skrift gives af Scenerne den 17de Januar, om hvilke han bemærker, at Forfatteren alene kunde have havt dem »fra nogen af de Handlende, dem han dog alle fremstiller saa nederdrægtige eller saa foragtelige, at de maatte have været af en anden Natur end andre Mennesker, om de havde forsynet Forfatteren med. Trækkene til Maleriet.« Der kan imidlertid i det Mindste nævnes een Person, der ikke hørte til de Handlende, og fra hvem dog Efterretningerne om hine Scener for en Deel kunde være komne, nemlig Kammertjeneren Brieghel, og det maa i alt Fald ikke oversees, at hine Scener dengang vistnok aldeles almindeligen ere fortalte i Kjøbenhavn paa samme Maade; naar saaledes t. Ex. Sturz lader Caroline. Mathilde udbryde i de Ord: Ich erkenne an dieser Handlung die Verräther und den König, da stemmer dette paafaldende overeens med den franske Ministers Beretning fra Kjøbenhavn af 28de Januar 1772: La Reine, aprés avoir lu l'ordre du Roi, dit: „Cela est digne du Roi ei lui ressemble bien&quot;'''(1)'''. Det fortjener overhovedet at anføres, at Sturz i flere Punkter, som vi kunne kontrolere, viser sig troværdig; hans Efterretninger om de overmodige russiske Ministre Saldern og Filosoffow bestyrkes fra mange forskjellige Kanter'''(2)''',

'''(1)''' &lt;small&gt;F. v. Raunier., Beitrage zur neueren Gcschichte aus dem brittischen und französischen Reichsarchive. Leipzig. 1839. III. 1. 196. Det maa beroe paa en Forvexling, naar Raumer tillægger den bekjendte Ogier denne Beretning i Stedet for hans Eftermand, Marquis de Biosset. &lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
'''(2)''' &lt;small&gt;Kong Frederik den Anden af Preussen skriver i Oeuvres posthumes, V. 24: „Mr. de Saldern, mécontent d'avoir trouvé un prince si peu&lt;/small&gt;
 
[182]

og i flere Henseender stemme de ugunstige Domme, der indeholdes i »Authentische Aufklärungen,« overeens med Falkenskjolds Memoirer, der ere skrevne med en saa kold Rolighed og med en saa udtrykkelig Anerkjendelse af Guldbergs gode Sider, at det vistnok maa beklages, at den ærede Forfatter ikke har indbefattet ogsaa denne Kilde under sin Kritik. Jeg troer altsaa, at den Karakteristik, der af Sturz leveres af Revolutionen den 17de Januar, i sin Almindelighed maaskee neppe fjærner sig meget fra Sandheden; jeg troer, at den ærede Forfatter altfor strængt kalder »Authentische Aufklärungen« løgnagtige, endskjønt jeg villig indrømmer, at de i flere Henseender kunne være skrevne med en friere Phantasi, end den strænge Historieskrivning tilsteder.

Men selv om det var rigtigst aldeles at ignorere ikke blot d'Yves's, men endog Sturz's, ja selv Falkenskjolds ugunstige Vidnesbyrd, vilde man dog feile meget ved at antage, at det saakaldte guldbergske Ministerium i Virkeligheden ikke havde været upopulairt, ved at antage, at det ugunstige Lys, hvori det nu almindeligen betragtes, var Frugten af en sildigere Tids Fordreielse. D'Yves er ikke den Eneste, der vidner, at »das Misvergnügen keimte schon damahls überall.« At der allerede kort Tid efter Struensees Fald herskede almindelig Utilfredshed og Misfornøielse baade i de lavere og høiere Klasser, bevidnes meget udtrykkeligen  af den  engelske Minister i Kjøbenhavn i

'''(note fortsat fra forrige side)''' &lt;small&gt;soumis à ses commandemens, se rendit de Berlin à Copenhague, ou étalant à son aise son despotisme et ses prétentions illimitées, il sub-jugua tellement I'esprit du Roi de Dannemarc, qu'il chassa les ministres et les généraux, qui lui déplaisaient et les remplaca par ses créatures.&quot; I Overensstemmelse hermed melder den engelske Minister fra Kjøbenhavn den 5te December 1766, at Saldern sagde: „He would talk here to the ministers, le bâton à la main.&quot; Jvfr. ogsaa Denkwürdigkeiten des Freiherren A. F. v. d. Asseburg. Mit einem Vorwort von K. A. Varnhagen von Ense. Berlin. 1842.&lt;/small&gt;
 
[183]

en Beretning af 17de Oktbr. 1772, og det samme vidnede den svenske Enkedronning Louise Ulrike, i Følge en Beretning i det engelske Rigsarkiv, i de allerstærkeste Udtryk'''(1)'''. Ogsaa Carsten Niebuhr, der var saa stor en Ven af den ældre Bernstorff, der ledsagede den faldne. Minister til Roeskilde, der afskyede det struenseeske Ministerium, hvori han ikke uden Grund saa et Forspil for den ham saa forhadte franske Revolution, og som stod sig saa godt med Guldberg, at denne endog tilbød ham Adelskab, — ogsaa Carsten Niebuhr var meget langt fra at fælde, en gunstig Dom over det nye Regimente'''(2)'''. At det saakaldte guldbergske Ministerium ogsaa senere vedblev at være upopulairt, derom vil man bl. A. kunne finde meget troværdige Vidnesbyrd baade hos Steffens i »Was ich erlebte« og hos Rahbek, der paa sin Udenlandsreise fik Efterretning om Ministeriets Fald, der »af Glæde over den herlige Statsforandring havde givet et lidet Traktement i Prag,« og som ligefrem erklærer, at »den daværende Bestyrelse var saa upopulair, at man alt længe ikke blot med Forventning, men med Forlængsel havde seet dens Fald imøde.«'''(3)'''

'''(1)''' &lt;small&gt;Raumer 1. c. S. 199.&lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
'''(2)''' &lt;small&gt;Jvfr. Carsten Niebuhrs Leben i: B. G. Niebuhrs Kleine histor. und philolog. Schriften. I. 42.&lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
'''(3)''' &lt;small&gt;Rahbek, Erindringer af mit Liv. II. 218. Rahbek bemærker kort ovenfor S. 210: „Strax efter min Ankomst fik jeg, med Junger, to og det meget mærkelige Breve. Det ene af disse var skrevet i Begejstringens fulde Ruus faa Dage efter fjortende April, og kan jeg ikke negte mig at afskrive en Deel deraf som et sanddru umistænkeligt Billed af hine mærkelige Dages Almeensind: „„Ven! det lader, som Gjengjældelsens søde Time er kommen for vor Kronprinds; jeg maa fortælle Dig Alt, da jeg veed det vil glæde Dig; i Onsdags var det første Gang, han var i Konseilet, og i Torsdags var det *****s sidste Regjeringsdag! — De havde bedraget sig i vor unge Mands fine og kloge Forhold, og troede sig lige saa sikkre, som da Struensee laae paa Fælleden og Mathilde sad paa Celle.&quot;&quot;   Han fortæller nu Begivenheden&lt;/small&gt;
 
[184]

Spørges der om Aarsagerne til det saakaldte gnldbergske Ministeriums Upopularitet, der ved det Ovenanførte vel tør ansees konstateret, maa Svaret vistnok henvise til dets reaktionaire Karakteer, der umulig kunde tilfredsstille Aanderne under den uhyre Udvikling, hvori disse i hele Europa befandt sig i de den franske Revolution nærmest foregaaende Decennier. Man har ogsaa i denne Henseende ikke uden Grund anført Forordningen af 27de Februar 1772, Reskriptet af 6te Februar 1772, Reskriptet af 29de Oktober 1772, Resolutionen af 9de Juli 1772, Reskriptet af 12te Decbr. 1772 og Forordningen af 14de Decbr. 1775, ligesom man har erindret om Regjeringens Forhold lige over for det asiatiske Kompagni, der fremkaldte den stormende, til langt ud paa Natten varende Generalforsamling den 11te Septbr. 1773, om det Misbrug, der undertiden gjordes af Kabinetsordrer, t. Ex. i Anledning af Bruhns »Fritimer«, og i Særdeleshed om Regjeringens Forhold i Landbosagen, der neppe nogensinde lader sig forsvare '''(1)'''. Der er imidlertid Grund til at antage, at det ugunstige

'''(note fortsat fra forrige side)''' &lt;small&gt;selv, saaledes omtrent, som de offentlige Blade meddele den, kun med nogle Anmærkninger om de nye Statsministre (o: C. L. Stemann og Guldberg), der ikke havde havt andel at bestille end at tage mod deres Afsked, og de øvrige, der vare stegne saa høit paa 17de Januars Ruiner, og nu vare alle paa Døren. Han fortæller endvidere, hvorledes den herlige, kjække, unge Prinds, efter at have ladet dette forkynde i Stats-raadet, videre fortsatte det begyndte Værk, hvorledes Kabinet og Kabinets-ordrer hævedes, hvorledes Bernstorff var kaldet tilbage paa sin Post, hvorfra han til Almeenmisnøie nogle Aar tilforn var fortrængt.&quot; — Rahbek forsikkrer slutteligen: „At Ovenstaaende ikke leverer noget nyt Bidrag til denne uforglemmelige Dags Historie, føler jeg meget vel, men det er en tro Gjenklang af den almene Tone, saaledes t. Ex. som denne i Dreyers Klub, den Tid en Sammelplads for ypperlige Hoveder og frisindede Mænd, udtalte sig.&quot; Man jevnføre ogsaa Slutningen af et Brev fra Kjerulf, skrevet fra Borchs Kollegium den 21de August 1784, hos Rahbek 1. c. S. 338. &lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
'''(1)''' &lt;small&gt;Jvfr. dog Paludan-Müller. S. 27-29.&lt;/small&gt;
 
[185]

Lys, hvori hiin Styrelse er bleven betragtet, især hidrører fra den vistnok i høieste Grad uforsvarlige Opførsel, der udvistes mod adskillige af de ved Revolutionen af 17de Januar 1772 styrtede Mænd, og fra de Forhold, der fremkaldte Revolutionen af 14de April 1784.

Man vil, under Forudsætning af Caroline Mathildes Brøde, kunne finde sig i den Strænghed, der udvistes imod den unge, ved de sørgeligste Forhold undskyldte, ulykkelige Dronning. Man vil, under den samme Forudsætning, kunne finde den strænge Konklusion i Struensees Dom lige saa lovmedholdelig, som de fleste af Præmisserne løse og utilfredsstillende. Men man vil aldrig med Rette kunne billige den vilkaarlige Kabi-netsjustits, der ved Reskriptet af 18de Mai 1772 udvistes mod adskillige af de Personer, — t. Ex. imod Sturz '''(1)''', — der vare blevne indviklede i den struenseeske Katastrophe, og hos hvilke end ikke den strænge Inkvisitionskommission havde kunnet finde den allerringeste Brøde. Og i Særdeleshed vil man ei kunne undlade at fordømme Grev Brandts Domfældelse og Henrettelse som grusomme og oprørende Begivenheder.

Paludan-Müller, — der vel fordømmer Brandts Henrettelse '''(2)''',  men derimod ikke troer at kunne laste hans Dom-

'''(1)''' &lt;small&gt;Kobbe, der i flere Henseender har givet en retfærdigere Bedømmelse af det saakaldte guldbergske Ministerium, Bemærker med Føie: „Das Verfahren gegen den ganz schuldlosen Mann (o: Sturz) war emporend.&quot; Han fortæller ogsaa, hvorledes Sturz faa Aar efter døde af a broaken heart. Schleswig-holsteinische Geschichte vom Tode des Herzogs Christian Albrecht bis zum Tode Konig Christian VII. Altona. 1834. S. 232.&lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
'''(2)''' &lt;small&gt;Den ærede Forfatter udbryder saaledes: „Og nu Brandts Henrettelse! den er en Plet i Christian den Syvendes Historie, der ikke kan afvadskes; thi Kongen tilkom det at tage alle de Hensyn i Betragtning, som Dommerne ikke kunde lade gjælde.&quot; Her indrømmes saaledes at Grev&lt;/small&gt;
 
[186]

fældeise, — bemærker: »Brandt er ikke i en Leg kommen til at bide Kongen i Fingeren; men for at skaffe sig Satisfaktion og Fred for vistnok lidet kongelige Drillerier, er han gaaet ind til Kongen, har der opfordret ham til Kamp og i Slagsmaalet saaret hans Person.« Men denne Fremstilling af den tilsigtede Begivenhed turde maaskee for den mindre vel underrettede Læser være lige saa vildledende, som den, der af den ærede Forfatter her korrigeres. Det maa nemlig paa ingen Maade oversees, at Kongen først gjentagne Gange havde opfordret Brandt til paa de tidligere Mignoners Viis at vise Kourage, og at det først var efter mange saadanne først anmodende og tilsidst bydende Opfordringer, at Brandt endelig-gav efter, og opbød Kongen, som da »strax admitterede ham til Haandgemæng, saa at Kongen selv begyndte de fem à sex første Attaquer.« Ved denne Leilighed var det, at Kongen fik en Finger ind i Brandts Mund og derved blev bidt; »det skete altsaa ei animo nocendi, men det var en naturlig Bevægelse at lukke Munden, naar man gribes paa Tungen, og da jeg-blev det vaer, bad jeg om Forladelse, hvorpaa Kongen klappede mig paa Kinden og sagde: det skader ikke.« Saaledes var den Tiltaltes Forklaring, og hans Defensor, Kammeradvokat Bang, bemærkede dertil ikke uden Føie, at »denne Grev Brandts Tilstaaelse, som det eneste Beviis i denne Sag, maa derfor tages til Troende, ligesaavel den er til hans Frelse, som isaavidt den synes at være ham imod.« Da imidlertid Greven skulde styrtes, blev denne forlængst passerede Begivenhed — efter Brandts Opfattelse aldrig andet end »et Spøgeri, Ungdommens og Sælsomhedens Værk« — tagen som en heel

'''(note fortsat fra forrige side)''' &lt;small&gt;Brandts Henrettelse er en uudslettelig Plet paa det saakaldte guldbergske Ministerium, da Skylden naturligviis ikke ligefrem kan paabyrdes den sindssvage Konge.&lt;/small&gt;

[187]
 
alvorlig Sag, og Brandt, der endnu den 14de April fra sit Fængsel havde tilsendt Inkvisitionskommissionen en Ansøgning til Kongen om som Amtmand at maatte trække sig tilbage til en af Provindserne (et mærkeligt Indicium!), afgav derpaa, efter den farlige Vending, Sagen havde taget, gjennem sin Defensor den rørende Erklæring: »at dersom Hans Majestæt allernaadigst behager at tage denne Sag serieux, som det synes ved den af Kammerjunker Schack i Kongens allerhøieste Navn skete. Deklaration, anseer han sig forloren, og vil fra det Øieblik af ei søge at retfærdiggjøre sig, men ene og alene kaste sig for Kongens Fødder og søge sin Frelse i hans Naade, vovede dog i allerunderdanigst fuld Tillid til hans kongelige Majestæts Clemence at kalde tilbage de anførte Omstændigheder.« Men naar nu dette forholder sig saaledes, synes man &quot;ikke uden en Forvirring af almindelige Betsbegreber, at kunne undlade at fordømme Grev Brandts Domfældelse, og hans Henrettelse synes ikke at stemples alt for strængt af den forsigtige Raumer, naar han ikke tager i Betænkning at kalde den et Justitsmord.

Ligesom den. Opførsel, der udvistes af Magthaverne mod de ved Revolutionen af 17de Januar 1772 Styrtede, i flere Henseender med Rette har bidraget til at sætte den nye Styrelse i et ugunstigt Lys, saaledes opklares ogsaa Grundene til det saakaldte guldbergske Ministeriums Upopularitet, naar man seer hen til de Handlinger og Forhold, der fremkaldte Revolutionen af 14de April 1784. Det maa beklages, at hverken Paludan-Müller eller Generalmajor Høegh-Guldberg have oplyst denne i saa mange Henseender betydningsfulde Begivenhed, om hvis Foranledning og Detail der existerer interessante haandskrevne Beretninger af flere høitstillede Mænd, men hvis Historie endnu stedse ikke er skreven. Saa meget

[188]

tør imidlertid siges og saa meget er allerede af de trykte Beretninger — t. Ex. af Steffens's — baade bekjendt og rigtigt, at der den 14de April 1784 forefaldt en Revolution  lige  saa vel som den 17de Januar 1772, en Revolution,  hvorved man var beredt til, om fornødent gjordes, at benytte den væbnede Magt. Saafremt nu den saakaldte  »Formynderregjering« godvillig havde draget sig tilbage, efter at Kronprindsen var kommen til Skjelsaar og Alder,  maa det.indrømmes, at man, uden at gjøre sig skyldig i Inkonsekvents, paa een Gang kunde rose det saakaldte guldbergske Ministerium og Kronprindsens nye Styrelse. Men naar det staaer fast, at der den 14de April forefaldt en Revolution, synes det klart, at man kun kan vælge mellem disse Alternativer, enten  at holde  paa det saakaldte guldbergske Ministerium og at fordømme den unge Kronprinds's derimod stiftede Sammensværgelse, eller at slutte sig til hele Folkets, og i Særdeleshed Kjøbenhavns Indvaaneres, Jubel over Revolutionen af 14de April 1.784, saaledes som den fuldførtes  af den  unge Kronprinds, af Andreas Peter Bernstorff, af Christian Reventlov til Christianssæde og af saa mange andre af Landets Notabler.

Saafremt man nu efter det Foranførte maatte være villig til at indrømme, baade at det saakaldte guldbergske Ministerium allerede af Samtiden blev ugunstigen bedømt, og at denne Ugunst ikke var ubeføiet, vilde det her være Stedet at undersøge, hvorvidt hiint Ministerium med Rette er blevet kaldt det guldbergske, eller med andre Ord at undersøge Guldbergs Virksomhed og Indflydelse som Statsmand. Men destoværre maa det tilstaaes, at Kilderne endnu ikke ere af den Beskaffenhed, at en saadan Undersøgelse kan lede til noget ret sikkert eller tilfredsstillende Resultat. Det synes .afgjort, at den umis-kjendelige Fortjeneste, som det saakaldte guldbergske Ministerium
 
[189]

havde af den danske Nationalitet, fornemmelig hidrører fra Guldberg; men det lader sig endnu ikke i de enkelte Tilfælde med Sikkerhed afgjøre, hvorvidt Guldberg maatte bære Skylden for hiin Styrelses Vildfarelser og Udskeielser; det maa saaledes til Exempel indrømmes, at der mangler ethvert Beviis, ethvert Tegn paa, at det var ham, »der førte Kongens Haand til at underskrive Dommene over Struensee og Brandt,« hvilket ogsaa vilde have været altfor indignerende, da det i Sandhed synes betænkeligt nok, at Guldberg baade var en af de fornemste Deeltagere i Revolutionen den 17de Januar 1772, og og at den samme Guldberg tillige var den eneste af de Sammensvorne, der ikke tog i Betænkning at tage Plads mellem Struensees og Brandts Dommere.

At Guldberg spillede en større Rolle ved Revolutionen den 17de Januar 1772, end enkelte Forfattere have antaget, kan neppe betvivles '''(1)'''; at han lige fra Begyndelsen af, paa Grund af den unge Arveprinds's fuldkomne Hengivenhed til ham, maatte have overveiende Indflydelse, synes ubestrideligt; at hans Betydning senere ikke aftog, derom vidner hans uafbrudte Stigen, lige indtil han blev Geheime-Statsminister.

'''(1)''' &lt;small&gt;I Øst's „Archiv for Psychologi, Historie, Literatur og Konst,&quot; Kbb. 1824. II. 182, læses følgende Notits: „Guldberg boede dengang hos Udgiverens Morfader, afgangne Stadshauptmand Jürgensen, paa Hjørnet af Vimmelskaftet og Badstustræde. — Flere Gange ud paa Aftenen, nogen Tid far den 17de Januar, blev med et vist Signal ringet paa Huusklokken, Guldberg gik da ud, steg i en Kareth, som almindeligen holdt henimod Helliggeistes Kirke (Petersens Kloster ligger ligeoverfor), og med de i Karethen værende Personer raadsloges kjørende omkring paa Gaderne. Revolutionsnatten gik Fru Guldberg i den største Ængstelighed og ventede paa nogle af hendes Mand angivne Tegn, som skulde tilkjendegive hende et heldigt eller uheldigt Udfald af Foretagendet. Et af Signalerne var, naar hun paa visse Tider saa en eller flere Trop Ryttere komme forbi. I et af Geheimeraaden betegnet Tilfælde skulde hun flux brænde en Deel af hans Papirer.&quot;&lt;/small&gt;
 
[190]

Men om han endog saaledes havde været Sjælen i det efter ham kaldte Ministerium, var hans Magt dog vistnok ikke uindskrænket. I Begyndelsen, men ogsaa kun i denne, synes hans Hænder især at have været noget bundne ved Statsraadet, fornemmelig ved Schack-Rathlou, til hvem den gamle Otto Thott sluttede sig, besjælet af Traditioner fra »Geheime-Konseilet.« Derom vidner d'Yves, og hans Vidnesbyrd faaer Vægt, deels ved en Yttring i et Brev fra Christiania af 22de Marts 1773, skrevet af Landgrev Carl af Hessen-Cassel til Friherren af Asseburg — c'est aprés le Prince et sous lut, que Mr. de Schack a le plus grand crédit dans l'état —, deels ved en Notice i Falkenskjolds Memoirer, ifølge hvilken denne efter sin Løsladelse af Arveprinds Frederik blev forsikkret om, at det kun var Schack-Rathlou, der tidligere havde forhindret hans af Prindsen foreslaaede Løsladelse, og deels endelig derved, at baade Schack-Rathlou og Otto Thott havde Nys om Revolutionen den 14de April 1784, i hvilken de neppe vilde have ladet sig indvie, saafremt deres tidligere  Indflydelse ikke dengang var ophørt. Af de øvrige Medlemmer af det nye Statsraad blev den af alle Partier hadede Grev Ranzau-Ascheberg tidligen styrtet, og den populaire Admiral Rømeling døde faa Aar efter. Derimod synes Arveprinds Frederik og General Eichstedt i Almindelighed at have holdt sammen i Forening-med Guldberg og Enkedronningen.  Eichstedt skildres af d'Yves som en retskaffen, men svag  og udannet Mand, og denne Karakteristik bestyrkes fra forskjellige Sider, t. Ex. af Landgrev Carl af Hessens ovenanførte Brev — Le general Eichstedt, un bien honnête et digne homme — og især i Et og Alt af Baden, der selv havde kjendt ham meget nøie, der fortæller, at hans kjæreste Adspredelse var Jagt og Riden, hvori han var saa færdig, at han endnu i sit 78de Aar kunde sætte over
 
[191]

Grøfter og Gjærder, for at skyde en Hare i Løbet, og som paa sin Viis udtrykker sig saaledes, at » Guldberg kunde gaae ind i ham med Støvler og Sporer'''(1)'''.« At imidlertid Eichstedt undertiden kunde handle selvstændig, uafhængigen baade at Enkedronningen og Guldberg, derpaa anfører d'Yves Exempler, som der neppe er Grund til at forkaste som utroværdige,'''(2)''' og dette var vel ogsaa Aarsagen, hvorfor han faa Dage førend Revolutionen den 14de April 1.784 afgik som Statsminister. At endelig Enkedronning Juliane Marie ikke blot undtagelsesviis, som Eichstedt, men i Almindelighed havde baade en bestemt Mening og kraftig Villie, og at hun, endog i Opposition mod Guldberg, vidste at sætte sin Mening igjennem, derom minde allerede nu fiere neppe forkastelige Traditioner, hvilke det imidlertid først vil være Fremtiden forbeholdt at bringe til fuldkommen Lys og Klarhed.

'''(1)''' &lt;small&gt;Østs Archiv. II. 218, 219, 231.&lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
'''(2)''' &lt;small&gt;D'Yves. S. 50, 93. Forsaavidt d'Yves saaledes anfører Eichstedts Forhold ved Köller-Banners Fald, skal jeg tillade mig at henlede Opmærksomheden paa de Ord hos d'Yves, i Følge hvilke Køller-Banner ,,begehrte seine Entlassung zum zweitenmal und bezeichnete sein Bittschrift mit einem Tage, der einen besonderen Bezug auf ihn hatte, nähmlich mit dem 17ten Janner.&quot; Med Hensyn til den Betydning, som Køller-Banner saaledes sees at have tillagt Revolutionsdagen, findes nemlig en mærkelig, i Almindelighed, som det synes, overseet Notice i Falcks „Neues Staatsbürgerliches Magazin.&quot; Schleswig. 1838. I. 626. Heraf erfares nemlig, at Køller-Banner døde i Altona den 30te April 1811, af Følgerne af et Saar, som han, nedsunken i dyb Fortvivlelse, nogle Dage i Forveien som Selvmorder havde bibragt sig selv, og hvis Forbinding han forsætligen oprev. Man erindre nu, at Struensees og Brandts Henrettelse fandt Sted den 28de April.&lt;/small&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>tkr1jn8blka4t42f7d2uw5fhb6but56</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>II. Odins Eventyr</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3692</id>
    <revision>
      <id>431113</id>
      <parentid>8414</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431113</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="12255" sha1="007j9glw0urhurx127zsi1trduca3rh" xml:space="preserve">=== Odins ølrus ===

Ei er saa godt som godt det kaldes
Øl for Ætternes Sønner;
thi mindre veed jo mer han drikker
af sit Mod en Mand.

Glemsels Heire over Gilder svæver,
l den stjæler Mandens Mod;
med den Fugls Fjedre blev i Fjedre jeg lagt
udi Gunløds Gaard.
Drukken jeg blev, blev død-drukken
alt hos Fjalar hin Frode;
da er Øl bedst, naar Alle derefter
hjembringe Mande-Modet.

=== Odin og Billings mø ===

Paa Møers Ord ei meget du stole
og ei paa hvad Kone kvæder;
thi paa svingende Hjul deres Hjerter skabtes,
og dem lagdes Bratsind i Bryst.

Det jeg sanded, da i Siv jeg sad
og efter min Lyst længtes;
Blod og Hjerte var mig den blide Mø,
endda jeg ei hende eier.

Billings Mø paa Bolstre fandt jeg
solhvid at sove;
Jarls Herlighed Jammer mig tyktes,
naar ei han med den Lyse leved.

»Silde mod Aften skal Odin du komme,
om du vi! med Mø mæle;
ilde sig ssmmer om ei sammen ene
slig en Synd vi kjende.«

Bort jeg gik og at gilje haabed,
viis Villie foruden;
vist jeg vented, at vinde jeg skulde
al hendes Gunst og Gammen.

Dernæst kom jeg, da var det kjække,
væbnede Folk vaagen;
med brændende Lys og med baarne Blus,
saa vistes mig Vinterveien.

Og ud paa Morgen, da atter jeg kom,
sov Huskarle i Hallen;
en Hund jeg fandt, som den hulde Pige
havde ved Leiet lænket.

Mangen huld Mø, - naar meget forskes -
svigfuld er mod Svend;
det har jeg sandet, da jeg den snilde
Kvinde til Lyst lokked.
[Alskjøns Haading hos den Elskte jeg høsted
og vandt hende ei til Viv.]

=== Odin og Suttungs mjød ===

Maalstærk være Mand, som meget vil vide,
tidt skal om Godt han tale;
»Erketaabe« hedder hvo lntet kan sige,
det er Uvises Art.

Urjætten jeg søgte, nu kom jeg atter,
Lidt fik hos Thursen jeg tavs;
Mange Ord jeg mælte mig til Fromme
udi Suttungs Sale.

Borets Mund lod jeg bryde Rum
og i Graasten gnave;
over og under gik Jætters Veie,
da voved jeg Hals og Hoved.

Gunlød gav mig paa Gyldenstol
Drik af den dyre Mjød;
ilde Løn jeg lod hende have
for hendes fuldtro Villie,
[for hendes svare Savn.]

Vexlet Skikkelse skaffed mig Nytte,
Lidet den Snilde savner;
Thi er Odrerer op nu kommen
Til Jord-Slægternes Hjem.

Tvivlsomt det er mig, om jeg atter var kommen
ud af Jætters Gaarde,
havde ei Gunlød den gjæve jeg nyttet,
der lagde om mig sin Arm.

Dagen derefter droge Rimthurser
til den Høies Hal: -
om Bølværk var kommen tilbage til Guder
eller var af Suttung slagen?

Ring-Ed har Odin aflagt - tykkes mig -
hvo vil hans Tilsagn tro?
Svegen lod fra Gilde han Suttung gaa
og græmmet Gunløde.

=== Loddfafnesmál ===

Tid er at tale fra Talerstolen!
Alt ved Urdas Brønd
saae jeg og tied, saae jeg og tænkte,
hørte den Høies Tale.

Jeg raader dig, Loddfafner, og Raad du tage!
nyde du skal, om du nemmer,
Lykke du faar, om du lærer!
Staa ei op om Natten, uden for at speide
eller søge afsides ude.

Jeg raader dig Loddfafner, og Raad du tagge!
nyde du skal, om du nemmer,
Lykke du faar, om du lærer: -
seidkyndig Viv du i Favn ei sove,
lig ei i hendes Lemmers Lukke.

Saa hun det føier, at føie du agter
Thing eller Drots Tale;
ei glædes ved Mad eller Mænds Gammen
og gaar sorgfuld at sove.

Jeg raader dig Loddfafner, og Raad du tage!
nyde du skal, om du nemmer,
Lykke du faar, om du lærer: -
Andens Viv du aldrig vinde
Elskovs-Yndest af!

Jeg raader dig Loddfafner, og Raad du tage!
nyde du skal, om du nemmer,
Lykke du faar, om du lærer: -
Lyster dig at fare paa Fjeld eller Fjord
sørge du vel for Veikost.

Jeg raader dig Loddfafner, og Raad du tage!
nyde du skal, om du nemmer,
Lykke du faar, om du lærer: -
om Ven du eier, som vel du troer,
far ham tidt at finde;
Ris der groer og høit Græs
paa Vei, som Ingen vandrer.

Jeg raader dig Loddfafner, og Raad du tage!
nyde du skal, om du nemmer,
Lykke du faar, om du lærer: -
Lok af god Mand Gammens-Runer
og lær dig Lægedoms-Galder.

Jeg raader dig Loddfafner, og Raad du tage!
nyde du skal, om du nemmer,
Lykke du faar, om du lærer: -
overfor Ven være du aldrig
først til Forhold at bryde;
Sorg æder Hjertet, naar sige du kan
til Ingen din din hele Hu.

Jeg raader dig Loddfafner, og Raad du tage!
nyde du skal, om du nemmer,
Lykke du faar, om du lærer: -
Aldrig skulde Ord du skifte
med en usnild Abe;
thi ond Mand monne aldrig
Løn for Godt give;
men god Mand mægter ganske
at gjøre dig lifllig ved Lov.

Det er Fostbroder-Sind, naar sige man tør
til En sin hele Hu;
Intet er værre end Vankelmod,
Ven taler ei altid til Villie.

Jeg raader dig Loddfafner, og Raad du tage!
nyde du skal, om du nemmer,
Lykke du faar, om du lærer: -
ei trende Ord splid i Trætte med en Slet..
Ofte den Bedre bier,
naar den Slette slaar.

Fortsættes ...

=== Vafthrudnesmál ===

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
vide jeg vil, hvor i Vafthrudners
Sals-Bolig det staaer.

Frigg kvad:
Held din Bortgang, held din Hjemkomst,
held dig vorde paa Vei!
Dit Vid due,    naar du, Slægt-Fader,
mæler jævne Jætten.

Foer da Odin Ordkløgt at friste
med hin alvise Jætte.
Til Hallen han kom, Ims Fader havde,
flux gik Ygg der ind.

Odin kvad:
Hil dig, Vafthrudner! Til Hal kom jeg
for dig selv at skue.
Først vil jeg vide,  om viis du er
eller alt-vidende, Jætte.

Vafthrudner kvad:
Hvilken Mand er det, som i mine Sale
om sig kaster med Ord?
Levende ei du lukkes af Hal,
viger dit Vid for vort.

Odin kvad:
Gangraad jeg hedder, min Gang har ført mig
tørstig til Thurse-Sale;
Gjæste-Venskab - vidt jeg vandred -
venter jeg af dig, Jætte.

Vafthrudner kvad:
Hvi vil da, Gangraad! fra Gulv du mæle?
gak til Sæde i Sal!
Kappes vi vil,  hvo kyndigst kaldes,
Gjæst eller den gamle Taler.

Odin kvad:
Ringe Mand, som til rig kommer,
tale til Tarv eller tie.
Ord-Gyden gavner ham ilde,
naar han til en Koldsindet kommer.

Vafthrudner kvad:
Siig mig, Gangraad! - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Hest hedder, paa Himlen drager
Dag over Drot og Folk.

Odin kvad:
Skinfaxe han hedder, som drager den skjære
Dag over Drot og Folk;
Ypperst af Heste agte ham Redgother;
høit lyser Hingstens Man.

Vafthrudner kvad:
Siig det, Gangraad - da paa Gulv
du vil Kundskab lade kjende -:
hvad det Ørs hedder, som østfra drager
Nat over naadige Magter.

Odin kvad:
Rimfaxe han hedder, paa Himlen
drager Nat over naadige Magter;
Mile-Draaber hver Morgen han fælder,
deden kommer Dugg i Dale.

Vafthrudner kvad:
Siig det, Gangraad - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Aa hedder, som mellem Jætter
og Guder Grund deler.

Odin kvad:
Ifing hedder Aa, som mellem Jætter
og Guder Grund deler;
aaben hun rinder gjennem alle Dage,
ei kommer is paa Aa.

vafthrudner kvad:
Siig det, Gangraad! -- da paa Culv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Slette hedder, hvor til Strid skal stevne
Surt og de gode Guder.

Odin kvad:
Vigrid hedder Sletten, hvor til Strid skal stevne
Surt og de gode Guder;
hundred Røster holder den hver Led -
slig blev dem Sletten tilmaalt.

Vafthrudner kvad:
Bravt har du svaret; bænk dig nu hos Jætten
og tale vi siddende sammen!
Hoved vort skal i Hal vi vædde,
Gjæst! - udi god Kundskab.

Odin kvad:
Siig mig da først - om dit Vid duer
og du, Vafthrudner! veed det: 
Hveden mon Jord og den hvalte Himmel
kom, du kloge Jætte!

Vafthrudner kvad:
Af Ymers Kjød blev Jorden skabt, og af Knoglerne Klipper;
af den rimkolde Jættes Hjerneskal Himlen,
og af Saar-Sveden Sø.

Odin kvad:
Siig for det andet - om dit Vid duer
og du, Vafthrudner! veed det: 
Hveden Maane kom, over Mænd at fare,
ligesaa og Sol?

Vafthrudner kvad:
Mundilfare han hedder, er Maanes Fader
ligesaa og Sols:
Himmel-Veien de hver Dag vandre,
Mænd til Aare-Maal.

odin kvad:
Siig for det tredie,    da de snild dig nævne,
og om du, Vafthrudner! veed det: -
Hveden Dag farer    over Drot og    Folk
saa og Nat med Næde?

Vafthrudner kvad:
Delling han hedder, er Dags Fader,
og Nat blev avlet af Nørr;
Ny og Næde skabte naadige Magter
Mænd til Aare-Maal.

Odin kvad:
Siig for det fjerde, da hin Frode du nævnes,
og om du, Vafthrudner, veed det: 
hveden Vinter kom og den varme Sommer
længst blandt Livets Magter?

Vafthrudner kvad:
Vindsval han hedder, han er Vintrens Fader,
og Sommerens er Svaasud;
af Vaasad var Vindsval avlet,
koldsindet er alt det Kuld.

Odin kvad:
Siig for det femte, da hin Frode du nævnes,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hvo er af Aser eller Ymers Ætter
ældst i Oldtid skabt?

Vafthrudner kvad:
Talløse Vintre før Jorden var,
da blev Bergelmer baaren;
Thrudgelmer var Thursens Fader,
og Fa'r-Fader Aargelmer.

Odin kvad:
Siig for det sjette, da de snild dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hveden [[Aurgelmer]] kom blandt Jætters Ssnner
først, den fremvise Jætte?

Vafthrudner kvad:
Faa Elivaager Edderdryp stænked,
det voxed og Jætten var;
deden alle    vore Ætter komme,
fordi er de alle onde.

Odin kvad:
Siig for det syvende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hvorlunde fik Børn den barske Jætte
foruden Gyges Gammen?

Vafthrudner kvad:
Under Thursens Arm tro de der voxed
Mø og Mand sammen; Fod med Fod
fødte for Jætten sexhovedet Ssn. -

Odin kvad: 
Siig for det ottende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner! veed det: 
hvad først du mindes og fremmest veed, thi alvis er du, o Jætte!

Vafthrudner kvad:
Talløse Vintre, før Jord blev til,
da var Berggelmer baaren;
det mindes jeg først, da Jætten, hin frode,
blev i Baad bænket.

Odin kvad:
Siig for det niende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner! veed det:
hveden kommer Vind, over Vove farer,
aldrig den selv man ser.

Vafthrudner kvad:
Hræsvelg han hedder, ved Himlens Rand
sidder i Ørns Ham Jætten;
fra hans Vinger, kvædes der, Vinden kommer,
over alle Mænd.

Odin kvad:     
Siig for det Tiende, da alt hvad times
Guder du veed, o Vathrudner!
hveden kom Njord blandt Aser at nævnes,
skjøndt ej han af Aser avledes.

Vafthrudner kvad:
Vanehjem skabte ham vise Magter
og gav ham Guder til Cidsel.
Ved Aldrenes Ende atter han kommer hjem til vise Vaner.

Odin kvad:
Siig for det Ellevte, da snild du nævnes,
og om du, Vafthrudne, veed det:
hvor Mænd paa Thun . . . . . . . . .
mødes hver Dag i Dræbning.

Vafthrudner kvad:
Alle Einherjer paa Odins Thun
mødes hver Dag i Dræbning.
Val de kaare, fra Kamp de ride,
sidde de sonede sammen.

Odin kvad:
Siig for det Tolvte, hvi alt hvad times
Cuder du veed, o Vafthrudner!
om Jcetters Runer og alle Guders
du det Sandeste siger.

Vafthrudner kvad:
Om Jcettens Runer og alle Cuders
kan jeg Sandt sige; 
ni Verdner saae jeg, nederst Niflhel,
didned Mennesker dø.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
hvilke Mennesker leve, naar ledet er
den frygtelige Fimbulvinter?

Vafthrudner kvad:
Liv og Livthraser lønlig mon leve
i Hoddmimers Holt;
Morgen-Dugg til Mad de have,
af dem Ætterne avles.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
Hveden kommer Sol paa Himmel-Sletten,
naar Ulven har denne dræbt?

Vafthrudner kvad:
Eneste Datter Alfrødul føder,
før hende Ulven æder;
hin Mø skal, naar Magterne dø,
Moderens Veie vandre.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
hvad hedde de Møer, over Hav haste?
viise fare de vide.

Vafthrudner kvad:
Trende Flokke - over Torp de falde -
af Møgthrases Møer:
ei andre Fylgier findes i Verden,
endog de blandt Jætter avledes. 

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvilke Aser raade for Guders Eie,
naar sluknet er Surts Lue?

Vafthrudner kvad:
Vidar boer med Vale i Borg,
naar sluknet er Surts Lue,
Mode og Magne skulle Mjølner have,
naar Vingthor er veiet.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvad lægger Odins Alder øde,
naar Guderne gaa til Grunde?

Vafthrudner kvad:
Ulv skal sluge Slægters Fader,
ham mon Vidar hævne;
i Kamp kløver kjækt han Kjæven
paa den onde Ulv.

Odin kvad:
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvad mælte Odin i Øret paa Balder,
før han paa Baal bares?

Vafthrudner kvad:
Ingen det veed, hvad i aarle Old
du sagde i Sønnens Øre;
med feig Mund jeg mælte om Runer
og om Skabernes Skjæbne.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>007j9glw0urhurx127zsi1trduca3rh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Trosartikler (Metodistiske)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3696</id>
    <revision>
      <id>431551</id>
      <parentid>38954</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431551</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13974" sha1="4ku46xv7hz70now8eeiadgucmty6ym8" xml:space="preserve">{{header
 | titel    = [[Trosartikler (Metodistiske)]]
 | forfatter = John Wesley
 | oversætter = en wikisource-bruger
 | section  =
 | previous =
 | next     =
 | noter    = Også kaldet de metodistiske religionsartikler. Fra §103 i ''The United Methodist Church Book of Discipline'', se også [[w:De Metodistiske Trosartikler|De Metodistiske Trosartikler]] på wikipedia.
}}

'''Artikel I - Om troen på den Hellige Treenighed''' 
Der er kun en levende og sand Gud, evig, uden legeme eller legemsdele, af uendelig magt, visdom og godhed; skaberen og opretholderen af alle ting, både de synlige og usynlige. Og i enheden af denne guddom er der tre personer, af samme væsen, magt og evighed -Faderen, Sønnen og Helligånden. 

'''Artikel II - Om Ordet, eller Guds Søn, der blev sandt Menneske'''
Sønnen, som er Ordet fra Faderen, den sande og evige Gud, af samme væsen som Faderen, tog menneskeskikkelse i den hellige jomfrus liv, således at to hele og perfekte naturer, det vil sige, guddommen og manddommen, blev sluttet sammen i én person, for aldrig at blive opdelt; hvorfor det er én Kristus, sand Gud og helt menneske, der virkelig led, blev korsfæstet, døde og blev begravet, for at forsone sin Fader med os, og for at være et offer, ikke kun for den oprindelige skyld, men også for menneskets personlige synder. 

'''Artikel III- Om Kristi opstandelse'''
Kristus er virkelig opstået fra de døde, og iklædte sig igen sit legeme, med alle de ting, der henhører til menneskets natur, hvorefter han for op til himlen, og sidder der indtil han vender tilbage for at dømme alle mennesker på den yderste dag. 

'''Artikel IV - Om Helligånden'''
Helligånden, der kommer fra Faderen og Sønnen, er af samme væsen, majestæt og herlighed som Faderen og Sønnen, sand og evig Gud. 

Artikel V - Om tilstrækkeligheden af de hellige skrifter for Frelsen 
Den Hellige Skrift indeholder alle ting, der er nødvendige for frelse; derfor skal det, der overhovedet ikke læse deri og ej heller kan bevises derved, ikke kræves af noget menneske, så det skal tros på som en trosartikel, eller regnes påkrævet eller nødvendigt for frelse. Under navnet '''Den Hellige Skrift''' anerkender vi de kanoniske bøger i Det gamle og Det nye Testamente, hvis myndighed aldrig er blevet betvivlet i kirken. Navnene på de kanoniske bøger er: 

De fem Mosebøger, Josua, Dommerne, Ruth, de to Samuelsbøger, de to Kongebøger, de to Krønikebøger, Ezras bog, Nehemias bog, Esters bog, Jobs bog, Salmerne, Ordsprogene, Prædikerens bog, Solomos højsang, de fire store profeter, de tolv små profeter. 

Alle bøgerne i Det Nye Testamente, som de er almindeligt anerkendt, anerkender vi og regner for kanoniske. 

'''Artikel VI - Om Det Gamle Testamente'''
Det Gamle Testamente er ikke i strid med den nye, for både i Det gamle og Det nye Testamente tilbydes menneskeheden evigt liv ved Kristus, der er den eneste Mægler mellem Gud og mennesket, som værende både Gud og menneske. Derfor skal de ikke høres, som hævder, at de gamle fædre kun så forbigående løfter. Selv om loven givet fra Gud ved Moses som vedkommende, skal ceremonier og ritualer ikke binder de kristne, ej heller behøver de civile forskrifter heri nødvendigvis blive indarbejdet i verdslig lovgivning; ingen kristne er dog fri for lydighed mod bud som kaldes moralske. 

'''Artikel VII - Om Original eller Arvet Synd'''
Arvesynd består ikke i efterfølgelse af Adam (som pelagianerne forgæves hævder), men det er en korruption af ethvert menneskes natur, som nedarves ved naturlig undfangelse hos Adams efterkommere, hvor mennesket er meget langt væk fra den originale retfærdighed, og af sin egen natur hælder til det onde, og forsat er det [Jesus er ikke undfanget på naturlig vis og er derfor ikke besmittet af arvesynden].

'''Artikel VIII - Om den Fri vilje'''
Menneskets tilstand efter Adams fald er sådan, at han ikke kan omvende og forberede sig, ved sin egen naturlige styrke og gerninger, til tro på og påkaldelse af Gud, hvorfor vi ikke er i stand til at gøre gode gerninger, behagelige og acceptable for Gud , uden Guds nåde til os ved Kristus, der forekommer os [er kommet os i forkøbet], så vi kan have en god vilje, og som arbejde sammen med os, når vi har dem gode vilje. 

'''Artikel IX - Om menneskets retfærdiggørelse'''
Vi er kun regnet retfærdige for Gud pga. vor Herre og Frelser Jesu Kristi fortjeneste, ved troen [alene], og ikke pga. vore egne gerninger eller fortjenester. Derfor er, det at vi retfærdiggøres ved troen alene, en meget fuldkommen lære, som er fyldt med megen trøst. 

'''Artikel X - Om Gode Gerninger'''
Selv om gode gerninger, som er frugten af tro, og følge af retfærdiggørelsen, ikke kan fjerne vores synder, og modstå påtrængenheden af Guds dom, er de dog glædelige og acceptable for Gud i Kristus, og udspringer af en ægte og levende tro, endog så meget at på dem kan en levende tro kendes lige så tydeligt, som et træ er kendes på sin frugt. 

'''Artikel XI - Om Supererogative Gerninger'''
Frivillige gerninger - højerer, udover eller ved siden af Guds befalinger - som de kalder supererogative gerninger, kan ikke undervises uden arrogance og manglende pietet. For ved dem erklærer mennesker, at de ikke kun gør så meget for Gud som de er forpligtet til at gøre, men at de gør mere for hans skyld end af bunden pligt er nødvendig; eftersom Kristus siger klart: »Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere[, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre (Luk. 17,10)].«

'''Artikel XII - Om Synd Efter Retfærdigggørelsen''' 
Ikke enhver synd der med vilje begås efter retfærdiggørelsen er synd mod Helligånden og [dermed] utilgivelig. Derfor skal tilsigelsen af syndsforladelse ikke nægtes den, som falder i synd efter retfærdiggørelsem. Efter vi har modtaget Helligånden, kan vi forlade den givne nåde og falde i synd, og ved Guds nåde, rejse os igen og ændre vores liv. Og derfor skal de fordømmes, der siger, de kan ikke mere kan synde, så længe de lever her, eller nægter tilgivelsens mulighed for som virkelig angrer. 

'''Artikel XIII - Om Kirken '''
Den synlige kirke i Kristus er en menighed af troende mennesker, hvor Guds det rene ord prædikes, og sakramenterne behørigt forvaltes efter Kristi forordning, i alle de ting, som af nødvendighed er redskaber herfor [usikker oversættelse]. 

'''Artikel XIV - Om skærsilden'''
Den Romerske lære om skærsilden, aflad samt tilbedelse og ophøjelse, såvel af billeder som af relikvier, og også påkaldelse af helgener, er et forfængeligt påhit, der forgæves er opfundet, og den har ingen begrundelse i Guds ord, men er i strid med hermed. 

'''Artikel XV - Om at tale et sprog i menigheden som folk forstår'''
Det er klart frastødende mod Guds ord, og praksis i den enkle kirke, at have offentlig bøn i kirken, eller forvalte sakramenter i en sprog, der ikke forstås af menigheden [; vedrørende den latine messe, ikke tungetale ved Helligånden].

'''Artikel XVI - Om Sakramenter'''
Sakramenter forordnet af Kristus er ikke kun mærkater eller udtryk for kristne menneskers praksis, men de er sikre tegn på nåden og Guds gode vilje over for os, ved hvilke han arbejder usynligt i os, og ikke blot fremskynder, men også styrke og bekræfter vores tro på ham. 

Der er to Sakramenter ordineret af Kristus vor Herre i Evangeliet; det vil sige, Dåb og Herrens Nadver. 

Disse fem, der normalt kaldes sakramenter, det vil sige, konfirmation, bodsøvelse, ordener, ægteskab, og den sidste olie, skal ikke regnes for evangeliske sakramenter, og de er delvis vokset ud af korrupte efterfølgelse af apostlene, og dels er forhold i livet, der er tilladt i Skriften, men dog ikke har samme karakter som Dåb og Herrens Nadver, fordi de ikke har nogen synlige tegn eller ceremonier forordnet af Gud.

Sakramenter blev ikke forordnet af Kristus at være til beskuelse, eller blot for at fbææres rundt, men for at vi lydigt skulle bruge dem. Og på den måde er set kun dem, der værdigt modtage dem, der får en fyldestgørende virkning eller værk, men de, der modtager dem uværdigt, bringer sig selv fordømmelse, som St. Paulus siger. 

'''Artikel XVII - Om Dåben'''
Dåben er ikke blot et praksistegn og et forskelsmærke, hvorved de kristne adskiller sig fra andre, der ikke er døbt, men det er også et tegn på genfødelse eller det nye fødslen. Dåb af små børn, skal bevares i kirken. 

'''Artikel XVIII -Om nadveren'''
Herrens nadver er ikke kun et tegn på den kærlighed, som kristne burde have indbyrdes, den ene til den anden, men snarere et sakrament på vores benådning ved Kristi død; så meget så, at for den som på rette vis, værdigt og med tro modtage den, er brødet, som vi bryder, en deltagelse i Kristi legeme , og ligeledes er velsignelselsens bæger er en deltagelse i Kristi blod [Ved at dele brødet tages del i menighedsfællesskabet og gennem indtagelsen af brødet og vinen tages del i Jesu lidelse og død og nåden modtages]. 

Transubstantiation, eller en forvandling af brødets og vinens substans i Vorherres Nadver, kan ikke bevises ved den Hellige Skrift, men er i modstrid med skriftens klare ord, borttager sakramentets sande natur, og har givet anledning til megen overtro. 

Kristus legeme gives, tages, og spises i Nadveren, kun på en himmelsk og åndelig måde. Og midlet hvorigennem Kristi legeme modtages og spises i Nadveren er tro. 

Sakramentet Herrens Nadver blev efter Kristi forordning ikke reserveret, båret rundt, løftet op eller tilbedt. 

'''Artikel XIX - Om begge skikkelser'''
Herrens bæger skal ikke nægtes til lægpersoner, for begge dele af Herrens Nadver bør efter Kristi bekendtgørelse og bud gives til alle kristne ligeligt. 

'''Artikel XX - Om Kristi eneste Sonoffer, Fuldbragt på Korset'''
Kristi sonoffer, én gang [for alle] fuldbragt, er den fuldendte benådning, betaling og dækning for alle verdens synder, både arvede og personlige; og der er ingen andre dækning for synd, end dette alene. Derfor er offeret i messerne, i hvilke det almindeligvis hævdes, at præsten ofrer Kristus for at de raske og de døde, kan få eftergivelse af smerter eller skyld, en blasfemisk fabel og et farligt bedrag. 

'''Artikel XXI - Om præsters ægteskab'''
Kristus præster er ikke befalet ved Guds lov til enten at tilsværge singlelivet tilstand, eller at afholde sig fra ægteskab, og derfor er det lovligt for dem, som for alle andre kristne, til at gifte sig efter eget skøn, for de skal dømme selv for bedst at tjene til gudsfrygt. 

Artikel XXII - Om visse af kirkens ritualer og ceremonier''' 
Det er ikke nødvendigt at ritualer og ceremonier alle steder er de samme, eller ensartede, for de har altid været forskellige, og kan ændres i henhold til landes, tiders, og menneskelige formers forskellighed, dog således at intet er forordnet mod Guds Ord. Den, der ved sin private dømmekraft, villigt og overlagt åbent bryder ritualer og ceremonier tilhørende den kirke, som han tilhører, og som ikke strider mod Guds ord, og som er forordnet og godkendt af fælles myndighed, burde bebrejdedes åbenlyst, så andre kan vare sig for at gøre det samme, som en at forbryder sig imod kirkens almindelige orden, og sårer svage brødres samvittighed. 

Hver enkelt kirke må fastsætte, ændre eller afskaffe ritualer og ceremonier, så alle disse ting kan gøres til understøttelse. 

'''Artikel XXIII - Om Danske øvrigheder'''
Dronningen, Regeringen, Folketinget, regions- og kommuneråd, politi og domstole er, som folkets delegerede, Danmarks styring, i henhold til magtens tredeling jævnfør Grundloven. Og den danske stat er en suveræn og uafhængig nation, og bør ikke være underlagt nogen fremmed magt. 

'''Artikel XXIV - Om Kristnes mænds ejendom''' 
Kristnes rigdomme og varer er ikke fælleseje, ej heller retten til, ejerskabet over og besiddelse af heraf, som nogle falsk påstår. Uanset dette, bør ethvert menneske af de ting, som han ejer, frivilligt give almisse til de fattige, efter sin evne. 

Artikel XXV - Om en kristen Man's ed'''
Som vi bekender at forfængelig og ugennemtænkt sværgen er forbudt kristne mennesker ved Vorherre Jesus Kristus og Jakob hans apostel, så vurderer vi, at den kristne religion ikke forbyder, men at en mand må aflægge ed når en embedsmand forlanger det, med grund i tro og god gerning, så det sker efter profetens undervisning, i retfærdighed, dom, og sandhed. 

[''Følgende artikel fra Methodist Protestant Discipline er placeret her ved Uniting konferencen (1939).''] 

'''Om Helliggørelse'''
Helliggørelse er, den fornyelse af vores faldne karakter ved Helligånden, der modtages gennem troen på Jesus Kristus, hvis forsoningsblod renser fra al synd, hvor vi ikke kun befries fra syndeskyld, men får bortvasket dens forurening, bliver frelst fra dens magt, og ved nåden bliver i stand til at elske Gud af hele vores hjerte, og til uden bebrejdelse at vandre efter hans hellige befalinger. 

[''Følgende bestemmelse blev vedtaget af Uniting konferencen (1939). Denne erklæring har til formål at fortolke trosartikel XXIII for vores kirker i fremmede lande. Denne udføres efter lokal lovgivning, ikke jævnfør USAs forfatningen. (Se Judicial Council Decisions 41, 176, and Decision 6, Interim Judicial Council.)''] 

'''Om den kristnes pligt til Civil Myndighed 
Det er en pligt for alle kristne, og især for alle kristne præster, at iagttage og overholde love og befalinger fra regeringen eller øvrigheden i det land, hvor de er statsborgere, undersåtter, eller i hvilket de bor, og til at benytte alle prisværdige midler til at tilskynde til og tilslutte sig lydighed mod de stedseværende myndigheder.

{{Licens for oversættelse
|originaltekst={{PD-old-70-1923}}
|oversættelse={{CC-BY-SA-3.0}}
}}

[[Kategori:Kristendom]]

[[en:Articles of Religion (Methodist)]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4ku46xv7hz70now8eeiadgucmty6ym8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danmarks sidste katholske Biskop</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3699</id>
    <revision>
      <id>431079</id>
      <parentid>8472</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:15:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431079</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="32056" sha1="shawub8niqgeydc34a1luwr03dbk277" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Spanierne i Danmark]]
| næste=[[Struensees og det saakaldte guldbergske Ministeriums historiske Forhold]]
| titel=Danmarks sidste katholske Biskop
| afsnit=
| forfatter=Frederik Schiern
| noter=
}}
== Danmarks  sidste katholske Biskop ==
(1840.)

''[110]''

I Danmark, hvor Aarhundreder hengik som Indledninger til de egentlig historiske Begivenheder, var det kun i faa og i forholdsviis korte Perioder, at Folkeaanden rørte sig stærkt. Det var Tilfældet i Oldtiden, der just derfor fortrinsviis har fængslet saa Mange, i den Oldtid, der i Norden karakteriseres ved Edda og Sagaerne, ved Islands Bebyggelse og den nye Verdens Opdagelse, som hos os nærmest betegnes ved Normannertogene og Englands Erobring. Men efterat Hierarkiet og Adelsaristokratiet vare blevne grundlagte under Knud den Store, efterat Præsternes Vælde altfor eensidigen var bleven fremmet siden den hellige Knud, der i Geistlighedens Venskab troede at skulle finde en Støtte imod de øvrige Stænder, og efterat uheldbringende Bestemmelser i Lovene for Aarhundreder havde grundlagt Adelstandens utilbørlige Overmagt og Bondestandens dybe Fornedrelse, da begyndte Rigets menige Indbyggere lidt efter lidt at dysses i den langvarige Søvn, der neppe forstyrredes ved Valdemarernes, de danske Hohenstauffers, Vaabenlarm, men først ophørte, efterat Middelalderens tætte og trykkende Taager havde maattet vige for den nyere Tids Morgenrøde. Ender Reformationstiden  og Grevens Feide kjæmpede Danmarks op-

''[111]''

vaagnede Almue baade for kirkelig og politisk Frihed med en iver der havde været en bedre Skjæbne værdig. Men efter at Geistlighedens Vælde ikkun var bleven styrtet, for at de adelige Svøber senere kunde blive dobbelt tunge, henfaldt Folket atter til hiin afmægtige Slummer, der kun afbrødes undtagelsesvis i faa Dage, som ved Folkebevægelsen under den blodløse Revolution i Aaret 1660, men iøvrigt vedvarede uafbrudt lige indtil det attende Aarhundredes anden Halvdeel. Under dette lange Tidsrum var den Æt, der hviler under Kjæmpehøiene, bleven afløst af en vantreven Slægt; i Stedet for Hedenolds Helteliv træffe vi nu det politiske Kandestøberi og den øvrige af Holberg med hogarthsk Sandhed skildrede Spidsborgerlighed; den stolte Oldtids karakteristiske Kjærlighed til Frihed og Higen efter udødelig Hæder var hos Epigonerne bleven fortrængt af den vordnede Trældomsaand og den smaalige Rangsyge; Nationaliteten sygnede under fremmede Sprogs Indtrængen, og Frelsen viste sig ikke. Imidlertid begyndte atter de voldsomme Bevægelser i Syden, og Folket, der før var blevet vækket ved Reformatorernes Tordentaler, vaagnede nu anden Gang ved den Bevægelse, hvorved tilsidst den franske Throne faldt, i sit Fald rystende hele Europa. I Slutningen af det attende Aarhundrede møde vi paany det oplivende Syn af en sig rørende Folkeaand, hvis historiske Udvikling nyligen Skridt for Skridt er bleven paapeget og karakteriseret. '''(1)''' En frisk og mægtig Impuls gives ved den yngre franske Revolution i Aaret 1830, med stedse stigende Styrke veed det opvaagnende Folkeliv at gjøre sig gjældende, og vi betvivle ikke,

'''(1)''' &lt;small&gt;Indbydelse til Sørgefesten for Høisalig Kong Frederik den Sjette paa Sorø Akademie d. 28de Januar 1840. Af C. F. Wegener. Kbhvn .1840. 4.&lt;/small&gt;
 
''[112]''
 
at det, fornuftigen ledet og frit for Overdrivelser, vil kunne berede Fremtiden et rigt Stof til historisk Bearbeidelse.

Reformationstiden var blandt de Perioder, i hvilke vi især finde&quot; det danske Folk aandeligen bevæget. Ogsaa i Danmark havde Tusinder følt sig trufne af Reformatorernes Tanker, og, lige saa lidet som i Tydskland, savnedes hos os de, der vare beredte til at offre Liv og Blod for ogsaa i Staten at gjennemføre de af Tiden frembaarne, friere Ideer. Under Grevens Feide stred Folkepartiet ikke alene mod den faldefærdige Papisme, men det kjæmpede tillige for at gjenindsætte »Folkevennen Christiern»; idet Adelens Borge sank i Gruus eller gik op i Luer, blev det tydeligt, at det ikke blot var Kirken, man vilde reformere. Derfor strakte ogsaa Virkningerne af Grevens Feide sig ikke alene til det hele skandinaviske Norden, men under hiin Kamp var Danmark tillige Gjenstand for Udlandets mægtigste Fyrsters, for Henrik den Ottendes, for Frants den Førstes og for Carl den Femtes høieste Opmærksomhed. Naar vi nu desuden tage Hensyn til, at Christopher af Oldenborg i hiin Feide nærmest kun er at betragte som en af Tidens leiede Condottieri, hvorimod Krigen egenlig førtes af Hansestædernes i Reformationens Foraarsluft gjenoplivede Demokrater;'''(1)''' naar vi bemærke, hvorledes de fornærmede Patricier (die Herren) bestandig lure i Baggrunden for at benytte det mindste Uheld til at styrte løs over Modpartiet, og naar vi hertil føie, at vi finde mærkværdige Karakterer ikke alene i den af de fleste danske Forfattere tidligere uanstændigen karikerede Wullenwever,

'''(1)''' &lt;small&gt;Af den gamle Kantzows pommerske Krønike sees fornemmelig, hvilke gigantiske Planer Hansaen den Gang nærede om at gjøre Lübeck til Hovedet for det demokratiserede Norden. „Var Stædernes Haab gaaet i Opfyldelse, vilde der ikke bleven nogen Fyrste eller Adelsmand i den hele Verden.&quot;&lt;/small&gt;

''[113]''

men ogsaa i næsten alle de øvrige Ledere af de forskjellige Faktioner, da maa det vel indrømmes, at Grændseskjellet mellem Danmarks ældre og nyere Historie ikke blot er rigt paa interessante Partier, men endog skikket til at forarbeides til et ægte historisk Værk, et Værk, der vilde kunne tilfredsstille den aristoteliske, af Polybius gjentagne Fordring om sammenhængende Eenhed, uden at man behøvede at søge denne enten i en enkelt Personlighed eller en blot tilfældig Begivenhed.

Det er imidlertid først i den allernyeste Tid, at vi have begyndt at kunne tænke os Tilblivelsen af et saadant Værk, der med Rette vilde kunne fortjene Navn af historisk. De, der tidligere have givet sig til at skildre Kulminationen af den danske Reformationstid, have ikke været synderlig heldigere end den, der under frugtesløse Forsøg paa at trænge igjennem et Vildnis kun opnaaer at rives paa Tornene eller af Grenene at slaaes i Ansigtet. Grunden hertil laa vistnok for en stor Deel hos hine Forfattere selv, forsaavidt de nemlig, som næsten alle Danmarks Historikere, altfor udelukkende beskjæftigede sig med en, undertiden endog kun tam og smaalig Kritik; de glemte, at det kun er Aanden, der levendegjør; Fortiden laa for dem som et Lig udstrakt paa Baaren, men istedetfor at gjenopvække Liget fra de Døde, som da fordum Pygmalion besjælede sin kolde Statue, lode de det oftest beroe ved at bemale det livløse Legeme med tvivlsomme Spørgsmaalstegn, med Gisninger om Læsemaader og med kritiske Noter. Dog paahviler Skylden ikke Forfatterne alene. Først efter at vi i det sidste Decennium, især fra det nordlige Tydsklands Hansestæder, have modtaget saa mange, hidtil utrykte Kildeskrifter, er det blevet os muligt at betragte Danmarks Historie paa Reformationstiden i et heelt andet Lys, end de ældre og fattigere
 
''[114]''

Kilder formaaede at yde; først efter at vi i hine Forarbeider have stødt paa saa mange indholdsrige Partier, ere vi blevne stemte som ved karakteristiske Steder i en Ouverture: vi have begyndt at ane, hvad der venter, naar Scenearrangementet engang er blevet færdigt, og Tæppet kan flyve op.

Til hine Skrifter, der kun kan erkjendes som nødvendige Forarbeider, hører ogsaa den Skildring af Joachim Rønnow, hvis Resultater vi her skulle søge at fremhæve og sammenstille. '''(1)'''

De adelsbaarne Rønnower indvandrede i Slutningen af det fjortende Aarhundrede fra Holsten til Danmark, hvor de snart kom i Slægtskabsforbindelser med de mægtigste Familier og i Besiddelse af Rigets fornemste Embeder og Æresposter. Under saaledes af Lykken begunstigede Forhold fødtes Joachim Rønnow paa det fyenske Herresæde Hvidkilde i en af Danmarks skjønneste Egne. Hans Moder var den velbyrdige Frue Mette Hardenberg; hans Fader var den ærlige Mand og strænge Ridder, Hr. Marquard Rønnow,. der i Aaret 1497 havde ført det danske Hovedbanner paa Toget imod Steen Sture den Ældre, der senere havde deeltaget i den ulykkelige Krig imod Dithmarskerne, og som især er bleven berømt ved sin heftige Strid med den fyenske Biskop Jens Andersen Beldenak. Joachim Rønnows Barndomsaar henglede ubemærkede; men som Yngling finde vi ham efter Datidens Skik tidlig paa en Udenlandsreise, for ved fremmede Universiteter og fremmede Hoffer at erhverve den høiere Dannelse, der ei ansaaes for opnaaelig under et bestandigt Ophold i Fædrelandet. Af et af hans Breve sees,   at han paa denne Reise baade maa have gjæstet
 
'''(1)''' &lt;small&gt;Joachim Rønnow, udvalgt Biskop til Roeskildc, et Bidrag til Oplysning af Fædrelandets Historie i Reformationstiden. Ved Hans Knudsen. Kiøbenhavn. 1840.&lt;/small&gt;

''[115]''

Italien (''Vallandt'') og Frankrig; og fra det sidste Land seilede han tilligemed Broderen Eiler Rønnow paa et Skib fra Dieppe (''Dype'') tilbage  til Danmark. Hjemkommen blev han af Frederik den Første udseet til at forrette forskjellige diplomatiske Ærinder. Da nemlig Kongen vilde bevidne Frants den Førstes Moder, Regentinden i Frankrig, Louise af Angoulérne, sin Deeltagelse i Anledning af hendes Søns Nederlag i Slaget ved Pavia, paalagdes  det Rønnow at udføre  dette Hverv, og faa Aar efter, da Krigen paany var udbrudt mellem Keiser Carl og hans Modstander, blev han atter sendt til Frankrig, for der at tilbyde Frants den Første en lignende Understøttelse, som den Kongen i Aaret 1519 havde ydet Danmark ved Afsendelsen af de franske Hjælpetropper under Gaston de Brézé. Efter sin Tilbagekomst fra denne Sendelse opholdt Rønnow sig ved Frederik den Førstes Hof, indtil Roeskilde Stifts berømte Biskop Lage Urne  døde i Aaret 1529, og ved sin Død aabnede ham Adgang til en langt høiere Virkekreds. Thi nu blev Rønnow af Domkapitlet i Roeskilde   udvalgt til Biskop, for en stor Deel paa Grund af Frederik d'en Førstes Anbefaling, som han havde vidst at forskaffe sig ved at indgaae forskjellige Forpligtelser og fornemmeligen ved  at love Kongen, al han ikke voldeligen vilde forfølge Reformationens Tilhængere eller de af Stiftets Munke og Præster, som i Fremtiden maatte yttre Lyst til at indgaae Ægteskaber. Paa samme Tid opnaaede Rønnow ogsaa at komme i Besiddelse af den ligeledes ved Lage Urnes Død ledigblevne Post som Rigens Kantsler, og som saadan at blive den første Mand i Staten  næst efter Kongen.

Ved denne Tid stode de religiøse og politiske Partier, hvori Danmark den Gang var deelt, skarpt sondrede og fjendtlig stemte   lige   overfor   hverandre.     Reformationens   Tilhængere

''[116]''
 
bestode af Borgere og Bønder og et ikke ringe Antal Adelsmænd; det andet eller katholske Parti dannedes af Geistligheden og den øvrige Deel af Adelen. I politisk Henseende stode Borger- og Bondestanden paa den ene, og Geistligheden med den hele Adelstand paa den anden Side. Med alle disse Partier søgte Rønnow i hiin heftig bevægede Tid at bevare en uforstyrret god Forstaaelse, men ogsaa ham skulde der ei fattes Leilighed til at erfare, hvor umuligt det er, selv for det meest forsigtige ''juste milieu'', under Storm og Uveir baade at undgaae Scylla og Charybdis.

At Rønnow, allerede medens Kong Frederik den Første levede, ikke har villet hindre enhver Fremgang for Reformationen, er der tilstrækkelig Grand til at antage. Vel havde han under Religionsforhandlingerne mellem de danske Reformatorer og det katholske Parties Overhoveder og Forfægtere paa den i Juli Maaned 1530 i Kjøbenhavn afholdte Herredag, som Kongen havde udskrevet i Haab om allerede paa den at faae Kirkereformationen bragt til Endelighed, som katholsk Biskop i det Hele taget gjort Fælledsskab med Prælaterne, men særligen havde han dog ogsaa til Kongen og Rigsraadet indgivet et eget Reformations-Forslag, hvormed Reformationen ikke vilde have været ilde tjent; at Forslaget ikke fandt Bifald, havde ikke saa meget ligget i dets Mangler, som deri, at det ei var Kirkens Forbedring i og for sig, men vel de timelige Fordele, den havde til Følge, der laae de fleste af hiin Tids Mægtige paa Hjerte, eller med andre Ord, det var Kirkens Gods og Formue, de tragtede efter, medens Forslaget stræbte at bevare dette ubeskaaret for Kirken. Senere indvilligede Rønnow, der ifølge det Revers, han havde givetKongen, allerede havde maattet finde sig i, at Frederik den Første kaldte Kirkeforbedringens nidkjære Talsmand, Hans Tausen, til Hovedstaden, i den store Raadighed ogsaa over vor Frue Kirke,

''[117]''

som det evangeliske Parti opnaaede ved Siden af Katholikerne, og det var først, efter at de evangeliske Præster havde begyndt at prædike mod den katholske Helgen- og Billeddyrkelse, og derved fremkaldt Billedstormen i Frue Kirke, tredie Juledag 1530, der igjen foranledigede Kirkens Lukning efter kongelig Befaling for begge Partier, at Rønnow senere formaaede de i Kjøbenhavn værende Rigsraader til at give »de Rettroende« eller Katholikerne udelukkende Besiddelse af Kirken. Da efter Frederik den Førstes Død den nye Herredag i Kjøbenhavn begyndte sin Virksomhed, og det katholsksindede Fleertal havde benyttet sig af sin Overmagt til ved den kjøbenhavnske Reces af 3die Juli 1533 at berøve de evangeliske Prædikanter Lærefriheden, deeltog Rønnow tilligemed de øvrige Bisper og Prælater i at sagsøge Tausen ad Rettens Vei, fordi han i et trykt Skrift havde brugt Ukvemsord imod dem og »skrevet og sagt det høiærværdige Alters Sakrament for nær«, ligesom Rønnow særligen klagede over, at Hans Tausen havde »befattet sig« med alle Kirker i Kjøbenhavn og tiltalt ham personlig med haanlige og hovmodige Ord. Men skjønt Udfaldet af den paa Kjøbenhavns Raadhuus den 14de Juli 1533 fældede Dom gik Tausen imod, skjønt den Dom, hvorved Herredagen kjendte, at han burde straffes efter Kjøbenhavns Stadsret, ikkun, under Borgerskabet Sammenrotteise paa Torvet, efter de verdslige Raadsherrers Forbøn af Prælaterne formildedes derhen, at han havde at forlade Sjælland og Skaane, og at det blev ham forbudt at skrive og udgive Bøger, og skjønt Kjøbenhavns Indvaanere i denne Anledning bleve saa forbittrede paa Rønnow, hvem de ansaae som den egentlige Ophavsmand til deres Prædikants Forviisning, at de vilde have mishandlet ham, da han med Biskopperne og Munkene gik fra Raadhuset, hvis ikke Tausen havde dæmpet deres Raseri ved at ledsage ham til Bispegaarden, saa viste dog Rønnows Forhold mod

''[118]''

Tausen, at dennes Domfældelse i Virkeligheden neppe har været ham selv saa magtpaaliggende, om han endog for Øieblikket var nødt til at gjøre fælleds Sag med sine Standsfæller. Thi neppe en Maaned efter Dommens Afsigelse, da Tausen allerede havde forladt Kjøbenhavn og opholdt sig hos Reformationens ivrige Ven, Rigens Hofmester, Hr. Mogens Gjøe, lod Rønnow sig bevæge til atter at give ham Tilladelse til at vende tilbage til Hovedstaden, efter at Mogens Gjøe i et den 16de August 1533 udstedt Brev havde lovet, at dersom Tausen handlede mod sit Løfte »at prædike det hellige Evangelium og Guds Ord uden al Skjændsord og Tale paa Bisper, Prælater og nogen Anden, ydermere og videre end hvad den hellige Skrift indeholder og medgiver«, da skulde Gjøe være pligtig at hjælpe Rønnow til at faae Tausen tilbørligen afstraffet.

I Førstningen havde imidlertid Rønnows kloge Opførsel, og fornemmelig det umiskjendelige Maadehold, som Biskoppen længe havde viist lige over for Reformationen, bevirket, at hans Navn var steget i Ære og Anseelse. Selv om vi forkaste det som en tom Opdigtelse, at han skal have sendt Keiser Carls Søster, Regentinden i Nederlandene, Enkedronning Maria af Ungarn, sit Portrait og anholdt om hendes Haand, finde vi ham dog beskjæftiget med Planer, der ikke utydelig røbe, at endog et Maal som det ovenmeldte ikke vilde have været ham meget for høit. Det synes i det Mindste aabenbart, at han, efter Kong Frederiks Død og efter at Interregnets Fødselsveer vare indtraadte , har vovet at udstrække sine Hænder efter et Rigsforstanderskab over Danmark, eller, — for at anføre Christian den Tredies egne Ord — »at han haver understaaet sig at ville have Regimentet over Riget«. Det af Gustav Vasa opstillede Forbillede, svævede vistnok levende for ham; hvad der i Sverrig var. lykkedes for hiin hans

''[119]''

nære Frænde, kunde ei heller synes uopnaaeligt i Danmark, hvor en stor Deel af Folket endnu kun var den tydske Kongeslægt lidet hengiven,, hvor Alt var sønderrevet i Partier, og hvor Rønnow allerede som Rigens Kantsier var i Besiddelse af det høieste Embede i hele Staten.

Men disse stolte Planer svandt, som Skum paa Havet, da Christopher af Oldenburg i Natten mellem den 22de og 23de Juni 1534 pludselig iværksatte sin bekjendte Landgang ved Skovshoved. Nu var det forbi med Drømmenes Sirenesang; han, der nyligen havde kunnet; tænkt sig som Danmarks Rigsforstander, blev nu ikke alene afsat fra sin høie Værdighed, men da han var ilet til Kjøbenhavn for at bringe Borgerne i Vaaben mod Greven, kom han endog i den yderste Livsfare, som han alene undgik ved at søge Redning i hemmelig Flugt. Ikke uden Møie og kun ved at udrede store Summer, lykkedes det Biskoppen at forsones med Greven og atter at komme i Besiddelse af Stiftet, hvis Forlehninger og Privilegier han under alle Omstændigheder troede at burde redde. Rønnow ledsagede derpaa Christopher af Oldenburg, da denne drog til Skaane, for paa Lybers-Høi at lade sig hylde i Christiern den Andens Navn. Men efter begges Tilbagekomst til Sjælland, og efterat Adelen i Skaane havde opsagt Christopher Huldskab og Troskab, begyndte Greven at give de voldsomme Bønder Hals- og Haandsret over deres forhadte Undertrykkere, og nu tyede Sjællands fortvivlede Adelsmænd enten til de befæstede Borge eller til Christian den Tredie, der imidlertid af Forsamlingen i Rye var bleven kaaret til Konge. Blandt de Sidste var ogsaa Joachim Rønnow, der over Seierø undkom til Jylland, medens de biskoppelige Slotte af de til dem flygtede Adelige tappert bleve forsvarede imod Grevens Krigsfolk. Hjortholm, der laa ved Fuursøen ikke langt fra Frederiksdals Mølle, blev af Peder
 
''[120]''

Godske først overgivet, efter at hele den ene Side af Slottet var sunken i Gruus, og Eiler Hardenberg, Biskoppens Lehnsmand paa Dragsholm (det nuværende Adlersborg), kuldkastede alle Fjendernes Anstrængelser, indtil Christian den Tredie, efter Lybekkernes Nederlag i »Øxnebjergets hvide Sand,« med sin Hær ankom til Sjælland og ved sin Ankomst forandrede alle Forholdene.

Paa samme Tid vendte ogsaa Rønnow tilbage til sit Stift, hvor han faa Dage efter sin Tilbagekomst erholdt Befaling til at drage Omsorg for, at de kongelige Tropper under Hovedstadens Beleiring bleve forsynede med de nødvendige Levnetsmidler. Den 29de Juli 1536 overgaves Kjøbenhavn, hvori man tilsidst ikke havde formaaet at stille den skrækkeligste Hungersnøds Kvaler ved Trøstegrunde som den, at det dog endnu ikke var kommet saa vidt som »i Jerusalem, hvor de havde maattet fortære deres  egne Børn.« Nu oprandt Dommens Dag over de danske Bisper. De skjøre Baand, der endnu før Borgerkrigen havde sammenknyttet Menighederne med den katholske Kirke, vare sprungne, og Christian den Tredie kunde saaledes uden Fare, »i et hemmeligt Raad og inden lukte Døre,« bestemme sig til at indføre Reformationen over hele Riget. Paa een og samme Tid blev der givet Befaling til at fængsle alle Biskopperne; og ogsaa Rønnow, som den Gang opholdt sig i Kjøbenhavn paa Bispegaarden, der hvor nu Universitetet er, blev tagen til Fange, efter at han, da de Bevæbnede om Aftenen opbrøde Porten, forgjæves havde søgt Bedning ved at lægge sig i Skjul. Imidlertid gav Kongen, der ikke desto mindre var meget ængstelig for, at Biskoppens Lehnsmænd ikke  godvillig vilde underkaste sig, Befaling til Brun Buck  og Arvid Ulfstand, at de uopholdeligen skulde tage Stiftets Slotte og Gaarde i Besiddelse, og Diderik Hemmingsen, der i Eiler Hardenbergs
 
''[121]''

raværelse befalede paa Dragsholm, blev af Kongen tilskrevet om ufortøvet at overgive Slottet, under Tilføielse af den fyndige Trudsel, at »dersom han det ikke gjøre vil, og kgl. Majestæt nødiges til at sende der noget Skyt fore, da skal han forlade sig til, at kgl. Majestæt vil ikke have gjort det forgjæves.« Men Biskoppens Venner, der tidligere med oprakte Hænder havde svoret af yderste Magt og Formue at ville afværge hans Fortrængelse fra Stiftet, selv om det var en Konge, der vilde gjøre Forsøg herpaa, og selv om de herved skulde tilsætte baade Liv og Gods, undlode at ile til Hjælp, og de imidlertid til Kjøbenhavn sammenkaldte Stænder billigede, for en stor Deel upaatvivleligen af Hensyn til egen Fordeel, Alt, hvad der af Kongen og Rigsraadet var blevet foretaget imod Bisperne. Rønnow blev fra Kjøbenhavns Slot bragt som Fange til Dragsholm, men da man heller ei fandt dette Opholdssted, hvor han før havde pleiet at holde Indtog som Herre, passende for ham, blev han ført gjennem Sjælland til Krogen (Kronborg). Det var her, at han, da man allerede havde begyndt at sætte de øvrige Biskopper i Frihed, skal have ladet falde de stolte Ord, at »dersom han havde været paa fri Fod, vilde han skaffet alle de andre Biskopper deres Frihed: det var derfor en stor Skam, at de alle tilsammen ikke kunde hjælpe ham alene af sit Fængsel.« Disse Ord kan have bidraget deres til, at han blev sat paa et Skib og fra Krogen bragt til Gulland, hvor Visborg nu var blevet indrettet til hans Modtagelse. Paa dette Sted vedblev Danmarks sidste katholske Biskop senere gjennem en lang Aarrække at sidde fængslet; thi Christian den Tredie havde paa Grund af Fortiden, hvis gaadefulde Slør vi dog ei tilfulde formaae at opløfte, imod Rønnow fattet et hemmeligt Nag, som selv Gustav Vasa ei formaaede at fordrive
 
''[122]''

fra sin kongelige Svoger. For at formilde hans mægtige Slægts Klager over »Elendigheden paa Gulland,« og maaskee tillige fordi Frihedens Time nu ogsaa har være ham tiltænkt, blev Biskoppen endelig i Aaret 1544 ført tilbage til Kjøbenhavn. Men kort Tid efter sin Ankomst hertil døde han paa Slottet, den 1ste Mai 1544. '''(1)'''

Saaledes var den Mands Skjæbne og Fald, hvis Biographi i det ovennævnte Skrift er bleven behandlet med umiskjendelig Flid og en ikke almindelig Lærdom. Og da det ikke blot fuldstændigen har sammenstillet og kritisk prøvet de ældre Kilder, men ogsaa har benyttet det kongelige Geheimearkivs Skatte til at meddele mange vigtige, hidtil ukjendte og ubenyttede Brevskaber, frygte vi ikke for at skuffes, naar vi haabe, at dette Skrift ikke blot strax vil møde fortjent Paaskjønnelse, men ogsaa da vil indtage en hæderlig Plads i vor historiske Litteratur, naar den Middelmaadighed, som den nyeste Tid saa, forlængst er forgaaet eller forglemt. ''A lupinis  distant æra''.

I vore historiske Haandbøger p!eiede man hidtil at skildre Rønnow som en ærgjerrig og fanatisk Munk, der var Protestanternes argeste Fjende, men Forfatteren efterviser, som det synes, tydelig nok, at Biskoppen »altid havde Guds Sandhed og Christi Evangelium kjært,« og at hans Modstand mod Reformatorerne egentlig ikkun bestod i Nødværge imod den usømmelige Skjælden og Smelden, hvorfra disse hverken i

'''(1)''' &lt;small&gt; Tidens sædvanlige Mistanke om Snigmord udeblev ikke. Rønnows Søstersøn, Christoffer Urne til Rygaard, blev senere i Aaret 1548, Mandagen efter Allehelgensdag, domfældt ved en paa Nyborg Slot afsagt Rigsraadsdom, som den, der havde beskyldt Kong Christian III. og hans Kantsler Johan Friis til Hesselager for at have forgivet Rennovv, og som den, der havde truet med, at „derfor skulde Ild og rød Lue gaae over Danmark.&quot;&lt;/small&gt;

''[123]''

trykte Skrifter eller paa Prædikestolen formaaede at afholde sig. Overhoved bortfalder efter Forfatterens Arbeide den Slethed og Nederdrægtighed, som Krønikeskrivernes eensidige Partiskhed ikke har undladt&quot; at paadigte den mægtige Biskop. Derimod turde det vel være tilladt at betvivle det Fyldestgjørende i de Grunde, hvormed Forfatteren imod den ældre Mening søger at godtgjøre, at Rønnow oprindelig var af verdslig Stand og først efter sin Udnævnelse til Biskop indtraadte blandt Geistligheden. Dette udledes væsentligen deraf, at Rønnow ifølge Hvitfeldt »tjente udi Kongens Gaard for en Hofsinde«, at han paa samme Tid underskriver sig »Væbner«, og at det ellers synes uforklarligt, hvorledes han kunde have været forlovet med Birgitte Gjøe, Datteren af den af Munkene som »Djævlens Drabant og Tjener« forbandede Rigshofmester Mogens Gjøe. Men at den første Omstændighed er aldeles irrelevant, fremgaaer allerede af Claus Bergs Beretning om sin Fæderne-Herkomst, hvor Udtrykket »at være udi Hoffue-Tjeniste« bruges om Tjeneste i et geistligt Kancelli;'''(1)''' og forsaavidt Forfatteren dernæst forkaster den ældre Mening om Rønnows verdslige Stand som aldeles ugrundet, »førend man skulde kunne finde et eller andet Exempel paa, at nogen. Geistlig før Reformationen har havt Titulaturen Væbner«, vil det være tilstrækkeligt at bebemærke, at ikke blot den i selve Forfatterens Skrift omtalte Kannik i Roeskilde, Bent Bille, forekommer under Benævnelsen »aff wapn«, men at Kanniken i Aarhuus, Mester Knud Daae, ogsaa udtrykkelig benævnes »Væbner«. Hvad endelig det Argument angaaer, der hentes fra Rønnows Forlovelse med Herluf Trolles senere saa berømte Hustru, da maa det nu ansees for

'''(1)''' &lt;small&gt;Claus Bergs Beretning om sin Fæderneherkomst.   Dansk Magazin. I, 20,&lt;/small&gt;
 
''[124]''

tilstrækkelig oplyst, at en saadan Forlovelse i Virkeligheden aldrig har fundet Sted; thi Birgitte Gjøe blev allerede som Barn i Aaret 1515 af sin strænge Stedmoder, Fru Margrethe Sture, tvungen til at indgaae Trolovelse med Jesper Daae til Enggaard (Gyldensteen i Fyen), og denne Forbindelse vedvarede endog efter at Birgitte Gjøe, der »altid før hendes Stedmoders Død beklagede samme Vold og Trængsel lønligen for hendes Venner, og for dem, hun turde det klage for, at hun skulde nødes og trænges til at have den, som hendes Hjerte aldrig havde eller kunde holde sig til«, var bleven Hofdame og lige indtil 1540, da de Trolovede endelig opnaaede Skilsmissedom af Universitetet i Kjøbenhavn.'''(1)''' Ogsaa i den i Begyndelsen af Skriftet meddeelte Genealogi af Slægten Rønnow vilde upaatvivlelig baade Ufuldstændigheder og Urigtigheder kunne lade sig paavise; men for at udføre dette vilde det være nødvendigt at indlade sig i en Detail, der ikke blot her vilde være mindre passende, men ogsaa ellers vilde være betænkeligt, da genealogiske Undersøgelser, hvor nødvendige de endog undertiden maatte være, af de fleste Læsere vistnok betragtes som et non plus ultra af trættende Kjedsomhed.

Iblandt de mange vigtige Bilag og Tillæg til Skriftet fortjene at nævnes Joachim Rønnows rørende Breve fra Fængslet paa Gulland, Gustav Vasas Skrivelser til Christian den Tredie angaaende Biskoppens Løsladelse, Syns- og Taxationsforretningen over Gurre Slot med Tilliggende og Peder Svaves Be-

'''(1)''' &lt;small&gt;Dommen er af Kall Rasmussen bleven meddeelt i Dansk Magazin. Tredie Række. I. 173—176. Uden paa Originalen findes følgende Ord skrevne med Herluf Trolles egen Haand: „Vniuersitetets dom y kjøbennhaffn y mellem Jesper daa och Myn herre Husfrv Bygitte göye, och paa thenn tiid ther thenne Dom gick, var det wtenck aff hennde och mech, at wij aff gudz forsynn skulle komme sammens.&quot;&lt;/small&gt;

''[125]''
 
retning om Rønnows første Gesandtskab til Frankrig. Det sidste Dokument er især interessant, forsaavidt som det afgiver et træffende Bidrag til at vise Sandheden af Dr. Paludan-Müllers Bemærkning, at Danmarks Historie i hiin Tid, da det europæiske Statssystem begyndte at danne sig, nødvendigviis maa betragtes i Forbindelse med de almindelige politiske Forhold i Udlandet.'''(1)''' Ethvert Held, som Christiern den Andens mægtige Svoger, Keiser Carl, tilkjæmpede sig, forfærdede Frederik den Første og det danske Rigsraad, men bragte Blodet til at rulle raskere i den fangne Konges Tilhængere. Søren Norbyes Angreb paa Skaane fremkaldtes øiensynlig af Slaget ved Pavia, og Rønnows Gesandtskab til Louise af Angouléme havde aabenbart ingen anden Hensigt, end i Frankrig at søge en Støtte imod den Ødelæggelse, der efter hiin keiserlige Seir truede med at ville bryde løs fra Tydskland. Endnu maa det kun være tilladt at henlede Opmærksomheden paa de om Bispens Medbeilere til Roeskilde Stift meddeelte Oplysninger, ved hvilke det forklares — hvad der hidtil var en Gaade —, hvorfor Joachim Rønnow, der bestandig underskriver sig »udvalgt Biskop« (episcopus electus), aldrig formaaede at opnaae pavelig Konfirmation paa Stiftet. Grunden var denne, at Paven havde givet Stiftet til den med Christiern den Anden bortflygtede lundske Erkebiskop Johannes Weze eller Vesalius. Da iøvrigt Forfatteren saaledes omtaler Johannes Weze, blev det mig en Glæde her at have faaet en passende Leilighed til at gjøre Vennerne af Fædrelandets Historie opmærksomme paa Tilværelsen af en vigtig Kilde, der, som jeg haaber,  snart vil kunne forelægges  danske Læsere.

'''(1)''' &lt;small&gt;Paludan-Müllers Anmeldelse af Munchs Norges, Sverrigs og Danmarks Historie i F. C. Petersens Tidsskrift for Litteratur og Kritik. III, 205.&lt;/small&gt;
 
''[126]''

Det har ikke været ubekjendt, at Vesalius, efter at Kong Christiern havde mistet sin Frihed, traadte i Carl den Femtes Tjeneste, at han af Keiseren blev brugt i diplomatiske Ærinder i Nederlandene, i Tydskland og i Ungarn, og at han endelig ved sin nye Herres Indflydelse opnaaede at blive Fyrst-Biskop i Constanz;'''(1)''' men det var hidtil uanet, at vi fra denne Prælats Haand kunde vente vigtige Oplysninger om Danmarks Historie i Reformationstiden. Imidlertid var det allerede i de Efterretninger, som den franske Republiks Minister, Borgeren Grouvelle, i sin Tid forskaffede Biskop Munter, med temmelig stor Sikkerhed blevet spaaet, at vi fra Belgiens Arkiver kunde vente os Bidrag til hiin Tids Historie, og denne Spaadom er nu endelig gaaet i Opfyldelse, idet Dr. Coremanns i Brüssel, blandt andre Aktstykker, har opdaget en i Aarene 1532—35 angaaende Skandinaviens Anliggender mellem Johannes Weze og Carl den Femte ført Korrespondance. Det er iøvrigt ikke her Stedet til nøiere at omtale den værdifulde Opdagelse; jeg skal kun gjentage en Yttring af Ranke om, at »ved disse Dokumenter sættes den danske Reformationskamp i et heelt andet Lys.«

Det blev anmærket, at Danmarks Historie paa Reformationstiden vilde kunne afgive Stof til et historisk, med episk Eenhed fremtrædende Værk, naar de forskjellige Partier sammenførtes om Reformationens Kulminationspunkt, ligesom Straalerne samles omkring Solen, og ogsaa den her omhandlede Forfatter har leveret værdifulde Materialier til et saadant, uden dog selv i nogen Henseende  at have lagt Haand derpaa.   &quot;Naar vi der-

'''(1)''' &lt;small&gt;En Biographi af Johannes Vesalius meddeler Münter, Vermischte Beyträge zur Kirchengeschichte. Kopenhagen. 1708. S. 108 fg.&lt;/small&gt;

''[127]''

imod over Reformationstiden ville erholde en Skildring, der ikke blot skulde være et Aggregat af interessante Enheltheder, men som skulde kunne tilfredsstille en videnskabelig Histories Fordringer, vide vi ikke. Men det vide vi, at det ei vil skee, førend at selve Forskjellen mellem den vulgaire og en mere spekulativ Empiri overhoved med tilstrækkelig Klarhed er opgaaet for vore historiske Forfattere; vi vide, at disse baade maae have gjort æsthetiske og philosophiske Felttog, hvis det engang skal lykkes dem at trænge frem til den »Musen med den ædle Pande« viede Helligdom.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>shawub8niqgeydc34a1luwr03dbk277</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Om den bevæbnede Neutralitet</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3700</id>
    <revision>
      <id>431131</id>
      <parentid>8475</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431131</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="28621" sha1="syo0pws4vtjk5in8lrtmzzjt8rlqmsy" xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Struensees og det saakaldte guldbergske Ministeriums historiske Forhold]]
| næste=
| titel=Om den bevæbnede Neutralitet
| afsnit=
| forfatter=Frederik Schiern
| noter=
}}
== Om den bevæbnede Neutralitet ==
(1842.)

[192]

I sine Oplysninger om  Slaget den 2den April 1801 yttrer Zahrtmann '''(1)''', at »det er desværre sandt, at Danmark for de sidstforløbne halvfjerdsindstyve Aar ikke besidder nogen Historie ; dette Savn kan ikke  andet end medføre  stor og almindelig Uvidenhed i saa Henseende, der atter har den sørgelige Følge, at enhver Skildring af en Deel  af denne Epoke (o: Periode) bliver greben med Gridskhed og troes uden videre Kritik;« Der er Sandhed i disse Ord; om man endog ved Historie blot vil forstaae den endnu almindelige,  annalistiske og pragmatiske Skildring af Begivenhederne, maa det dog indrømmes, at vor nyere Historie ogsaa i denne Henseende kun har nydt en meget maadelig Behandling. Med Hensyn til Perioden efter 1815 dele vi imidlertid for saa vidt kun Skjæbne med de øvrige europæiske Folk, og det er jo overhoved med nogen Grund betvivlet, at en tilfredsstillende Historie om en saa nær Tid kan skrives; derimod er det os vistnok tilregneligt, at den ovenanførte Anke ikkun altfor meget træffer

'''(1)''' &lt;small&gt;Zahrtmann, Gjenlyd fra 1801. Nyt Archiv for Søvæsenet. Første Bind. Kbhvn. 1842. S. 168—198.&lt;/small&gt;
 
[193]

vor nyere Historie  lige  indtil Aaret 1815 og fra — jeg veed ikke hvilken Tid.

Endskiønt det iøvrigt vel tør paastaaes, at en fuldkomment tilfredsstillende  og nøiagtig Fremstilling af vor nyere Historie i den Overgangsperiode, der begyndte omtrent samtidigen med Kong Frederik den Femtes Regjeringstiltrædelse, ikke vil kunne skrives, førend der er tilstedet Adgang til og gjort Brug af de vigtigste, endnu utrykte og ubenyttede Kilder, - lader det sig dog ikke negte, at et ikke blot den store Hob, men ogsaa videnskabelige  Læsere tilfredsstillende Værk betydeligen vilde kunne forberedes  ved en kritisk og fuldstændig Benyttelse af de allerede trykte Hjælpemidler. Og det var i denne Henseende vistnok at ønske, at vi efterhaanden maatte erholde Monographier om det saakaldte guldbergske Ministerium; om Revolutionen i Aaret 1784 og de  derpaa følgende store Reformer; om den politiske Gjæringstid i Decenniet fra Aaret 1789 til Udgangen af Aaret 1799 og den paafølgende Reaktion; om Danmarks Forhold til de fremmede Magter under Revolutionskrigene og det franske Konsulat og derunder især om den bevæbnede Neutralitets Historie og Slaget paa Rheden; om den svage Fredstid indtil Englændernes Tog til Sjælland og den paafølgende Guerillakrig i vore Farvande; om den første Krig mod Sverrig; om Forholdet til Sverrig, Rusland og Frankrig under og efter Carl Augusts og senere Carl Johans Valg til svensk Thronfølger; endelig om den anden Krig mod Sverrig indtil Tvillingrigernes Adskillelse ved Freden i Kiel og indtil Kongressen i Wien. Saafremt saadadanne Monographier bleve forfattede ikke blotmedNøiagtighed, men ogsaa med den behørige Fuldstændighed, vilde allerede Meget være vundet; og naar Reklamationer alligevel reiste sig og paaviste Feil, vilde de kun komme Historien til Gode og ikke træde Forfatterne for nær, hvor Feilene ikke maatte være

[194]

af den Natur, at de kunde undgaaes ved Benyttelse af de allerede foreliggende Hjælpemidler.

Den bevæbnede Neutralitets Historie kunde ikke andet end særdeles indbyde til en saadan monographisk Behandling, ikke blot fordi den afgiver et sjeldent Exempel paa en herlig Rørelse af Folkelivet, og fordi Slaget paa Rheden, saaledes som Wegener allerede har antydet, betegner et vigtigt Moment i Nationens nyere Udvikling, men ogsaa fordi de trykte Hjælpemidler her ere af en saadan Beskaffenhed, at man ved en omhyggelig Benyttelse af dem neppe vilde være meget udsat for at feile. Der er nemlig ikke blot i Danmark blevet udgivet talrige Smaaskrifter om Slaget paa Rheden og de nærmeste i Forbindelse dermed staaende Begivenheder, men til disses Historie kunne vi ogsaa hente betydeligere Bidrag fra forskjellige fremmede Lande og især fra England, hvor t. Ex. Southey nyligen i sit fortræffelige Skrift Life of Nelson har givet en saa livlig og udførlig Skildring af den engelske Flaades Expedition i Aaret 1801.

Dansk Folkekalender for 1842 har meddeelt en Skildring af den bevæbnede Neutralitets Historie og af Slaget paa Rheden '''(1)''', men denne Skildring synes dog ikke aldeles at tilfredsstille de Fordringer, der ovenfor ere blevne fremsatte med Hensyn til en saadan Monographi. I det Mindste har Zahrtmann med Hensyn til Allens Fremstilling gjort ikke faa Udsættelser, der vel kunne have Interesse for en større Kreds. Naar det saaledes i Folkekalenderen hedder: at »langs den fjendtlige Linie løb en Deel Fregatter og Brigger, som anbragte deres Ild overalt, hvor der viste sig en Aabning, og beskjøde de

'''(1)''' &lt;small&gt;Allen, Slaget paa Kjøbenhavns Rhed den 2den April 1801. Dansk Folkekalender for 1842. Kbhvn. S. 41—84.&lt;/small&gt;

[195]
 
Danske baade for og agter ind,&quot; anmærker Zahrtmann: »Vinden var S. S. O.; Fjendens Fregatter og Brigger kunde derfor ikkun een Gang, saaledes som Bardenfleth ogsaa fortæller, løbe langs Linien, sydfra nordefter, og skyde i Aabningerne, og denne Ild kunde umuligen komme agter og for ind paa de danske Skibe.« Naar det i Folkekalenderen siges: »Den danske Ild begyndte nu at sagtnes, og ophørte efterhaanden sønder-efter«, hvorpaa det anføres, at Prøvestenen og Vagrien havde fægtet noget længere end de nordligere Blokskibe, bemærker Zahrtmann: »Dette modsiges af Kommandeur Fischers officielle Rapport, der udtrykkeligen anfører, at den danske Ild successivt ophørte søhderfra og nordefter. Ligesaa bestemt anfører Southey, at den danske Linies Ild Kl. 2½ havde ophørt sønden for Nelsons Flagskib, men derimod ikke nordenfor, og han nævner udtrykkeligen, at Sjælland var det af de danske Skibe, som sidst strøg.« Naar Folkekalenderen lader Michael Bille være Lassens Næstkommanderende paa det mageløse »Prøvesteen«, indvender Zahrtmann herimod, at der gjøres Kapitainlieutenant Rasmus Rafn Uret, ved aldeles at tie om ham, skjønt dog denne Officeer, men ikke Bille, var Lassens Næstkommanderende, ligesom begge Officerers Opførsel ifølge Lassens Beretning var lige udmærket. I Folkekalenderen hedder det fremdeles: »Som Parlementair fra dansk Side med Fuldmagt til at slutte en foreløbig Vaabenstilstand sendtes nu Generaladjutant Lindholm, en Hofmand, der ingen Kundskab havde til, hvad Modstand der endnu kunde gjøres.- - Snildere  end sine Fjender og ligesom for at vise dem, hvorledes de burde have baaret sig ad, indlod Nelson sig slet ikke med Lindholm,  men viste ham ud til Parker.« Det er især den Maade, hvorpaa Lindholm her omtales, der har fremkaldt Zahrtmanns Anker. Maaskee lægger han for meget i hine

[196]

Ord i Folkekalenderen, og maaskee har han ei fuldkomme Ret, naar han negter, at det tilkommer en Parlementair som saadan at bedømme, hvad Modstand der endnu kan gjøres; han viser i alt Fald, at Sigtelsen mod Lindholm for Mangel paa Kundskab er ubeføiet, ligesom det af hans Kritik fremgaaer, at Lindholm oprindelig kun blev sendt til Nelson for at erkyndige sig om Meningen af dennes i Land sendte, men i en altfor ubestemt Tone affattede Skrivelse »til den danske Regjering«, at Nelson nu skrev et Brev til Kronprindsen, og derefter bad Lindholm at gaae ombord til Parker, men at Lindholm tog iland og bragte Brevet til Kronprindsen, som først nu befalede ham at gaae ombord til Parker og at indlede Underhandlingerne om Vaabenstilstanden. Medens Folkekalenderen dividerer Tallet af vore Skibes Kanoner med to, fordi de laae ubevægelige, paastaaer Zahrtmann, at her gjøres Fjenden Uret, for saa vidt man ikke tillige halverer Antallet af dennes Kanoner, skjønt de »lige saa lidet havde Lejlighed til at doublere, som vi.« Ligeledes bliver Folkekalenderens Plan over Slaget angrebet af Zahrtmann paa Grund af Unøiagtighed, der vilde have kunnet være undgaaet ved en Sammenligning med den i Aaret 1840 fra Søkaartarkivet udgivne Plan over Rheden. Endelig bemærker Zahrtmann, med Hensyn til de 12 Kanonbaade, der henregnes til den bevægelige Eskadre under Steen Billes Befaling, at disse ingen Besætning havde, men kun Chefer og Regnskabsførere, han retter Tallet ombord paa Dannebroge og Vagrien, saaledes som det er angivet i Folkekalenderen, og berigtiger Fortællingen med Hensyn til Alt, Linieskibet Sjælland angaaende, hvorhos han imidlertid indrømmer, at Kilderne tidligere ikke have tilladt at undgaae disse Feil.

[197]

Ihvorvel Slaget paa Rheden allerede nu saa mange Gange blevet skildret, mener jeg dog, at det endnu ikke vilde være &quot;for sildigt&quot;, naar en kyndig Forfatter atter derover vilde give en baade livlig, nøiagtig og fuldstændig Skildring. I en saadan kunde da flere af de Træk, der meddeles hos Southey, vel fortjene at optages. Endskjønt nemlig Allen med Føie har optaget forskjellige af hiin Forfatter anførte Træk, t Ex. Fortællingen om Rious Død, har han dog forbigaaet flere andre, og der turde saaledes i en ny Skildring nødigen savnes nogle Ord om den Maade, hvorpaa Nelson tilbragte Natten før Slaget, om Kapitain Hardys dristige Rekognoscering i den samme Nat tæt forbi Prøvesteens Kanoner, om Nelsons Plan, ifølge hvilken Oberstlieutenant Stewart og Kapitain Freemantle med det 49de Regiment og flere Hundrede Matroser skulde storme Batteriet Trekroner o. s. v. Det fortjener vel ogsaa i en Skildring af hiin minderige Skjærtorsdag at anføres, at Gudstjenesten i Kjøbenhavn allerede var begyndt, da Kanontordenen lød, og Alle styrtede ud af Kirkerne, for, medens Røgen i tykke Masser drog over Staden, ad alle Veie at ile imod Stranden.

Da iøvrigt en tilfredsstillende Skildring af Slaget paa Rheden vistnok ikke vil kunne gives, uden at der, ligesom i Folkekalenderen, forudskikkes en Fremstilling af den bevæbnede Neutralitets Historie, skal jeg tilføie nogle Anmærkninger, der maaskee ved Affattelsen af en ny Skildring kunde komme i Betragtning, og hvorved jeg skal paavise nogle Feil og formeentlige Mangler i denne Deel af Afhandlingen.

Først og fremmest troer jeg da at kunne beklage, at der lige fra Begyndelsen gives en mod England altfor uretfærdig Bedømmelse af Striden overhoved, hvilket især i en Folkekalender synes betænkeligt. Her gaaes nemlig ud fra Troen
 
[198]

paa, at Sætningen »frit Skib, frit Gods« skulde kunne ladet sig hævde ved den almindelige Folkeret. Jeg skal nu ikke om de store Misbrug, der baade under den nordamerikanske Krig og Revolutionskrigen gjordes af det danske Flag; jeg vil ikke her urgere Englands Traktater med Sverrig og Danmark af Aarene 1661 og 1670, der staae i ligefrem Strid med den af de sidstnævnte Magter senere fulgte Politik; men om man endog vil vove sig ud paa den almindelige Folkerets Territorium, frygter jeg ikke for at modsiges af nogen Kyndig vej at paastaae, at ligesom hiin Sætning allerede længe praktisk blev opgiven, saaledes blev den ogsaa ved de nyere Bearbeidelser af Folkeretten theoretisk overvunden, i hvilken Henseende jei her kun skal henvise til den klare og slaaende Kritik i Mannings ''Commentaries on the law of nations'' '''(1)'''.

Forsaavidt det i Folkekalenderen hedder: »Da var det, at Andreas Peter Bernstorff fuldførte sit store politiske Mesterstykke, den væbnede Neutralitets-Akt, som afsluttedes 1788 mellem Danmark,   Sverrig og Rusland, og siden tiltraadtes af

'''(1)'''&lt;small&gt;Manning, Commentaries on the law of nations. London. 1839. A. S. Ørsted, udtaler ligeledes, idet han i en Artikel, skreven i Aaret 1843, og genoptagen i 3die Bind af hans Skrift: „Af mit Livs og min Tids Historie,&quot; paa en for mig meget smigrende Maade har henholdt sig til den nærværen* Betragtning af den bevæbnede Neutralitets Forhold, om alle de Sætninger, som vare opstillede i. den bevæbnede Neutralitets-Traktat, „at der ere ingenlunde urigtige Retsgrunde, som tale imod hine Sætningers uindskrænkede Gyldighed&quot; (S. 94), og at „naar Sætningen: „frit Skib frit Gods&quot; forbindes med det Paahæng, hvorfra man neppe kan gjøre den fri: „fjendtligt Skib, fjendtligt Gods&quot; eller det mere indbefattende Udtryk: „ufrit Skib, ufrit Gods&quot;, hvilket en krigførende Magt vel gjerne vil lægge ind i hiin Sætning, kan den og under visse Omstændigheder blive nok saa forstyrrende for den neutrale Handel, som hiin ældre Grundsætning,&quot; (S. 108). Det vil imidlertid erindres, at i en Deklaration, tilføiet Pariserfreden i Aaret 1856, opstilledes atter den bevæbnede Neutralitets Sætning, uden at England denne Gang fandt sig foranlediget til at yttre sig afvigende.&lt;/small&gt;

[199]
 
Preussen, Østerrig og Portugal,« bibringe disse Ord vistnok den mindre vel underrettede Læser den Mening, at det var Bern storff, der stiftede den bevæbnede Neutralitet. Men dette forholder sig ikke saaledes. Vel er det saa, at Bernstorff under den  nordamerikanske Krig fremsatte forskjellige Forslag om at betrygge Handelen, men Kabinettet i St. Petersborg gik, som Eggers's Skrift viser, ikke ind derpaa '''(1)'''. Derimod var det den russiske Minister, den berømte Grev Nikita Panin, som optog den gamle og bekjendte Ide om en bevæbnet Neutralitet, og som - efter en haardnakket Kamp, fuld af Intriguer, mod den engelsksindede Potemkin —  endelig bragte det saa vidt, at Catharina den Anden den 28de Februar 1780 udstedte Indbydelsen til en saadan. Derfor bliver Æren for Fuldendelsen af hiint saakaldte »politiske Mesterstykke« med Rette vindiceret Panin af Grev Goertz, der i Aaret 1780 var Frederik den Andens Minister i St. Petersborg. Det bør ogsaa bemærkes, at Grev Goertz, der overalt viser sig saare troværdig, udtrykkelig forsikkrer, at den dengang meget engelsksindede Bernstorff gjorde Alt, hvad der stod i hans Magt,  for at Danmark ikke skulde tiltræde den bevæbnede Neutralitet, og om Peter Christian Schumacher, dengang dansk Chargé d'Affaires i Petersborg, ligeledes anfører, at han paa een Gang førte en Korrespondence med Bernstorff og en anden hemmelig med Arveprinds Frederik og Guldberg'''(2)'''. Det var jo ogsaa Guldberg, og ikke Bernstorff, der paa Grund af Danmarks Tiltrædelse til den bevæbnede Neutralitet erholdt Daasen med den betydningsfulde Paaskrift til »Daniens Mentor«.

'''(1)''' &lt;small&gt;Eggers, Denkwürdigkeiten aus dem Leben des Königl. danischen Staatsminister Andreas Peter Grafen von Bernstorff. Kopenhagen. 1800. Zweyte Abtheilung. S. 81.&lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
'''(2)''' &lt;small&gt;Goertz, Mémoire ou précis  historique sur la neutralitée armée et son origine, suivi de piéces justicatives. Basles. p. 46, 51.&lt;/small&gt;
 
[200]

Goertz's Fremstilling bekræftes tillige fuldkomment baade af Dohm, der har benyttet utrykte Kilder '''(1)''', af samtidige engelske Depescher fra Petersborg '''(2)''', og af Maria Theresias Yttringer hos Flassan '''(3)'''.

Ligesom det er unøiagtigt, naar Folkekalenderen kun lader Preussen, Østerrig og Portugal tiltræde Forbundet, efterdi det samme var Tilfældet baade med de forenede Nederlande og med Kongeriget begge Sicilierne, saaledes er det urigtigt, naar det siges, at Danmark og Sverrig ved det i Aaret 1794 stiftede Forbund forpligtede sig til at udruste Skibe, der skulde krydse i Vesterhavet og Østersøen for at beskytte den nordiske Handel og Skibsfart. I Traktaten, der blandt andre Steder ogsaa er aftrykt i Schouws Samling af Forordninger, findes  Intet om,

'''(1)''' &lt;small&gt;Dohm, Denkwürdigkeiten meiner Zeit. Hannover. 1815. II. 100—154&lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
'''(2)''' &lt;small&gt;Raumer, Beiträge zur neueren Geschichte aus dem britischen und französischen Reichsarchive. V. 413—430. De fuldstændigste engelske Efterretninger om den bevæbnede Neutralitets Stiftelse findes nu i det første Bind af Diaries and Correspondence of James Harris, first Earl of Malmesbury. Edited by his Grandson, the third Earl. London. 1845. Han bemærker udtrykkeligen i en Depesehe fra St. Petersborg af 9de Juni 1780; „I cannot think, after the very sensible and sound reasoning of Mr.de Bernstorff, and after his having opposed the completion of this general league by every argument, he could venture to use, that he will ever be prevailed upon to sign a treaty in direct contradiction to his principles and avowed opinion.&quot;  Diaries. I. 273.&lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
'''(3)''' &lt;small&gt;Flassan, Histoire générale et raisonnée de la diplomatie francaise. A Paris. 1811.  VII. 272. I Overensstemmelse med den her forfægtede Mening siger senere ogsaa  A. S. Ørsted (Af mit Livs og min Tids Historie. III.  98) om den bevæbnede Neutralitet, at „skjønt det hos os har været antaget med Stolthed at nævne Andreas Peter Bernstorff som Skaber af dette Værk,  hvilket man  ikke  troede noksom at kunne prise, saa finder jeg det dog utvivlsomt, at det er udgaaet fra Rusland, ja jeg har endog Anledning til at troe, at Bernstorff ikke med ganske let Hjerte er gaaet ind paa samme,&quot; og Ørsted har derefter, især i Henhold til Dohms Erindringer, udviklet (III. 101—108) „de Grunde, hvorfor jeg maa afvige fra den blandt mine Landsmænd herskende Mening.&quot;&lt;/small&gt;

[201]
 
at de forenede Skibe skulde krydse enten i Vesterhavet eller i Østersøen, hvorimod Østersøen ved den 10de Paragraph i Traktaten udtrykkelig erklæres for et lukket Hav. I Virkeligleden laae ogsaa Flaaderne i de Aar, hvori de vare samlede, aldeles rolige i Sundet, hvorfra kun nogle smaa Eskadrer sendtes til Nordsøen.

Om den engelske Expedition, der aftvang Danmark Konventionen af 29de August 1800, hedder det: »En overordentlig Gesandt Whitworth blev sendt til Kjøbenhavn i Aaret 1800, og snart efter ankom en engelsk Flaade paa syv Linieskibe under Admiral Dickson, der lagde sig for Anker i Sundet. En dansk Eskadre under Kommando af Kontreadmiral Lütken lagde sig ligeoverfor den for at iagttage dens Bevægelser.« Den anførte Angivelse af Viceadmiral Dicksons Flaade, hvorfor ingen gyldig Autoritet vilde kunne citeres, er ikke rigtig; af Lord Whitworths Levnetsbeskrivelse '''(1)''' sees, at Flaaden, foruden fire Bombeskibe og fem Kanonbaade, bestod af ni Linieskibe. Om Viceadmiral Dicksons Expedition vil man iøvrigt kunne finde temmelig detaillerede Efterretninger i Runges samtidige Breve fra Kjøbenhavn '''(2)''' og i en samtidig »Dagbog over Admiral Dixons Expedition.« '''(3)'''

Med Hensyn til den hele Skildring af den bevæbnede Neutralitet, antager jeg det for en væsentlig Mangel, at deri ikke med et eneste Ord blot er henpeget til den store Rolle, Frankrig spillede ved hiin Begivenhed. Det er bekjendt, at Keiser Paul i Slutningen af sin Regjering beherskedes af et stedse stigende had til England, der især næredes ved Englændernes

'''(1)''' &lt;small&gt;Ann. Biography. London. 1826. p. 97-120. Den danske Eskadre blev befalet af Kommandeur Otto Lütken.&lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
'''(2)''' &lt;small&gt;Hinterlassene Schriften von Ph. O. Runge. Hamburg. 1841. II. 54 f.&lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
'''(3)''' &lt;small&gt;Physisk-politisk Magasin for Aaret 1800. S. 365 f&lt;/small&gt;
 
[202]

Vægring ved at overgive Malta til Johannitterridderne, af hvilken Orden han var bleven valgt til Stormester, og ved at udvexle deres franske Fanger mod de russiske Soldater, der vare Krigsfanger i Frankrig. Af denne Stemning benyttede Bonaparte sig. Kort Tid efter Slaget ved Marengo sendte han Keiseren den Kaarde, som Pave Leo den Tiende havde skjænket Stormesteren l'Isle-Adam paa Grund af hans Forsvar af Rhodus og senere løsgav han alle de russiske Krigsfanger,  der beløb sig til 8 til 10,000 Mand,  lod  dem beklæde og bevæbne fortrinligen, inddele i Batailloner og Regimenter, og af russiske Officerer føre tilbage til Hjemmet. »Snart blev,« skriver Napoleon selv, »Brevvexlingen mellem Keiseren (o: Paul 1.) og den Sidstnævnte (o: den første Konsul) daglig; de forhandlede direkte om de høieste Interesser og om Midlerne til at ydmyge Englands   Magt«. '''(1)''' Napoleon triumpherede; han nærede det stolte Haab, at Nederlaget ved Abukir nu fuldkomment skulde erstattes ved Nordens forenede Flaader, og han siger selv hos Bourienne - der gjør sig til af, at Korrespondencen mellem Keiser Paul og den første Konsul gik igjennem hans Hænder —: »Jeg var vis paa, i Forening med Czaren, at føre et dræbende Slag mod Englands Magt i Indien.« '''(2)''' Da indtraf  Keiser Pauls Mord, der forstyrrede Alt. Napo-

'''(1)''' &lt;small&gt;„Bientôt la correspondance entre l'empereur (o: Paul I.) et ce dernier (o: le premier consul) devint journaliére; ils traitaient directement des plus grands intéréts et des moyens d'humilier la puissance anglaise.&quot; Mémoires p. s. à l'hist. de France sous le règne de Napoleon.  Paris 1829. III. 335.&lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
'''(2)''' &lt;small&gt;„J'étais  sur  de porter, de concert avec le czar, un coup mortel à la puissance anglaise dans l'Inde.&quot; Mémoires de M. de Bourienne, nistre d'Etat. A Paris. IV. 263. 1829. Jvnfr. især Hoffmanns Mémoire de Leibnitz à Louis XIV, sur la conquéte de l'Egypte, suivi d'un projet d'expedition dans l'Inde par terre, concerté entre le premier consul et l'empereur Paul I. Paris. 1840.&lt;/small&gt;

[203]

leons Harme  fremtræder  strax i Moniteuren, i hvis officielle Artikel Englænderne ikke utydelig beskyldes for Deeltagelse i Pauls Mord, og det var forgjæves, at Napoleon sendte sin Adjutant Duroc til Petersborg, for at bevare Ruslands fjendtlige Forbold mod England, og at han paa samme Tid gjorde lignende Bestræbelser i Kjøbenhavn '''(1)'''.

Det vil let sees, at det ovenfor berørte Forhold mellem Bonaparte og Keiser Paul, hvorom England meget tidlig erholdt Underretning, er af stor Vigtighed. Afseet fra selve Dissensen med Hensyn til Sætningen »frit Skib, frit Gods«, og fra Konventionen af 19de August 1800, kunde det vistnok ikke andet end forekomme den engelske Regjering i høieste Grad paafaldende og betænkeligt, at Danmark indgik en bevæbnet Neutralitet med Rusland paa en Tid, da Keiser Paul ikke blot havde lagt Embargo paa alle engelske Skibe, ikke blot havde ladet et engelsk Skib i Narvas Havn opbrænde, fordi tvende andre

'''(1)''' &lt;small&gt;Af et engelsk Skrift (A Tour in Zealand in the year 1802 with an historical sketch of the battle of Copenhagen. London. 1803.. p. 4) sees, at Lauriston, dengang Adjutant hos Bonaparte, var i Kjøbenhavn i April 1801; men da jeg kun kjender hiint Skrift af en Afhandling i Engelstofts Universitets-Annaler for 1808 („Aktmæssig Beretning om de akademiske Borgeres Væbning ved Kjøbenhavns Universitet i Foraaret 1801.&quot; S. 177—229), veed jeg ikke, om Lauriston maaskee var sendt til Kjøbenhavn i samme Ærinde, som Duroc til Petersborg. At Frankrig iøvrigt dengang i Kjøbenhavn af al Magt stræbte at modvirke et Forlig mellem Danmark og England, fremgaaer ikke blot af Generaladjutant Lindholms Ord til Parker, „at dersom Danmark gik ind paa dette Forslag,&quot; da udsatte det sig for meget farligere Fjender, end det nu havde, da nemlig Rusland, Preussen, Sverrig og Frankrig vilde blive dette&quot; (Zahrtmann 1. c. S. 175), men en saadan Betragtning synes ogsaa at ligge til Grund for følgende Ord i et af Nelsons Breve til Lindholm: „Jeg tvivler ingenlunde om, at vi nu skulle gjøre en varig Fred til Trods for de franske Republikaneres Bestræbelser, der søge at forstyrre alle Lande.&quot;&lt;/small&gt;
 
[204]

sammesteds liggende engelske Skibe ved Flugt havde unddraget sig Embargoen, ikke blot havde ladet 2000 engelske Sømænd føre til Grændserne af Siberien, men endog havde kastet sig i Armene paa Bonaparte, Englands argeste Fjende, og befalet at en russisk Hær fra det kaspiske Hav, understøttet af franske Tropper, skulde gjøre sig beredt til at angribe Indien. Her skal iøvrigt med Hensyn til denne Sag fortrinsviis henvises til Bignon, den Forfatter, om hvem Napoleon skrev i sit Testament paa St. Helene: ''Je l'engage à écrire l'histoire de la diplomatie francaise de 1792 à 1815'', og som her er saa meget vigtigere, som han fra 1800 til 1804 var sendt til Berlin, altsaa til Centrumet for alle mod England rettede Makinationer. Ligeledes vil jeg ikke forbigaae, at man i ''Mémoires écrits à Sainte-Helene'' vil kunne finde en, af en Plan over Slaget paa Rheden ledsaget, Afhandling af Napoleon selv, der under Overskriften »Neutres« meddeler flere interessante Oplysninger '''(1)'''.

I Skildringen i Folkekalenderen hedder det, at »Sverrig, der havde været udsat for de samme Krænkelser, som Danmark, greb Pauls Forslag med begge Hænder, og dets Konge, Gustav den Fjerde, ilede personlig til Petersborg. Her afsluttedes den 20de December 1800 en ny Neutralitetsakt. — — — Preussen tiltraadte strax denne Forening; Danmark tøvede og havde dertil høist vægtige Grunde.« Forsaavidt Gustav den Fjerde siges med begge Hænder at have grebet Pauls Forslag, fortjene Martens's Ord at anføres: Envain le Roi de Suede s'était il rendu en personne å Pétersbourg pour obtenir quelques modifications.   Og det er urigtigt, naar Kon-

'''(1)''' &lt;small&gt;Mémoires p. s. à l'hist. de France sous le regne de Napoleon, écnts à Sainte-Heléne, par les généraux qui ont partagé sa captivité. Tome deuxiéme, écrit par le general Gourgaud. Paris. 1823. p. 91-161.&lt;/small&gt;

[205]

ventionen mellem Sverrig og Rusland anføres at være afsluttet den 20de December, efterdi selve Traktaten, der findes i Martens's Samling, viser, at Konventionen allerede den 16de December 1800 blev afsluttet af Grev Stedingk og den berømte Grev Rostophschin. Ligeledes er det unøiagtigt, naar Folkekalenderen ved denne Leilighed lader Preussen komme Danmark i Forkjøbet. Konventionen mellem Danmark og Rusland afsluttedes af Niels Rosenkrands og Rostophschin samme Dag som Konventionen mellem Sverrig og Rusland, nemlig den 16de December, hvorimod Konventionen, mellem Preussen og Rusland først afsluttedes den 18de December 1800.

Med Hensyn til de Beskyldninger, der forlængst ere blevne gjorte mod Gustav den Fjerde for at have forraadt Sundet til Englænderne, fortjener det at anmærkes, at hiin ulykkelige Konge selv har søgt at tilbagevise hine Sigtelser i et lille fransk Skrift '''(1)'''. Det turde ogsaa med disse Sigtelser for ''mala fides'', der saa ofte fremsættes i Anledning af Begivenhederne i Aaret 1801, ikke staae sig synderlig bedre end med dem, der lade Kongen fra Landskrones Kyst glæde sig over Kjøbenhavns Bombardement, skjønt Arndt har erindret om, at Kongen dengang ikke kunde være tilstede. Kongens Ærlighed i Aaret 1801 synes at fremlyse ikke blot af, at den svenske Flaades Øverstkommanderende af Gustav den Fjerde blev overøst med Bebreidelser, fordi Flaaden ei i rette Tid var udløben, men ogsaa af den Skrivelse, der findes i Martens's Samling, og som Kongen lod Viceadmiral Cronstedt sende Parker som Svar paa dennes Opfordring til Sverrig om at frafalde Konventionen om den bevæbnede Neutralitet. Det er iøvrigt maaskee ikke fuldkomment rigtigt, naar det anføres, at den

'''(1)''' &lt;small&gt;Memorial du Colonel Gustafson.  Leipzig. 1829. p. 16-19.&lt;/small&gt;
 
[206]

svenske Flaade bestandig forblev aldeles uvirksom. I det Mindste løb senere en Eskadre af 7 Linieskibe og 3 Fregatter under Kontreadmiral Rudolf Cederstrøm virkelig ud fra Carlskrona og frelstes kun ved et særeget Tilfælde fra at støde sammen med den overlegne engelske Flaade '''(1)'''.

Endelig synes det i en ny Skildring af de oftnævnte Begivenheder ikke aldeles at burde forties, at ogsaa Danmark var traadt i et bestemt fjendtligt Forhold til England, førend Parker og Nelson passerede Kronborg. For overalt at overskjære den engelske Handels Nerver, blev nemlig Hamburg allerede den 29de Marts, til Indvaanernes store Forbittrelse besat af et betydeligt dansk Troppekorps under Landgreve Carl af Hessen, hvorpaa Prinds Frederik af Hessen faa Dage efter okkuperede Lubeck paa samme Tid, som Preusserne satte sig i Besiddelse af de hannoveranske Lande og af Bremen (2).

'''(1)''' &lt;small&gt;See Cederstrøms Levnet i Biographiskt Lexicon ofver namnkunnige svenska man, hvormed Southey bør jevnføres. I det nævnte svenske Værk findes ogsaa, i den berømte Grev Clas Fredrik Horns Biographi, en interessant Oplysning om den Sammenkomst, Kronprinds Frederik førend Krigens Udbrud havde i Helsingborg med Gustav den Fjerde.&lt;/small&gt;&lt;/br&gt;
(2)&lt;small&gt;Herom findes især udførlige Efterretninger i Statsbürgerliches Magazin. II. 388—409 og i de mange der citerede Skrifter. &lt;/small&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>syo0pws4vtjk5in8lrtmzzjt8rlqmsy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ribeborgernes Privilegier 1480</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3708</id>
    <revision>
      <id>431492</id>
      <parentid>80935</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431492</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3260" sha1="rjwzbezbdmt4xk0016qdmljocz9anw4" xml:space="preserve">'''Kongebrev''' fra kong Christian I, som giver Ribe bys borgere uindskrænket tilladelse til at rejse omkring og sælge deres varer til enhver tid og på ethvert sted.
&lt;ref&gt;
Originalen findes i Ribe bys rådstue-arkiv.
&lt;/ref&gt;
&lt;ref&gt;
''Ribe bys Historie og Beskrivelse'', bind 1, side 383-384, af '''J. F. Kinch''', 1884.
&lt;/ref&gt;

Wij Christiern meth guds nade Danmarcks Sweriges Noriges Wendes oc Gothes Koning Hertugh i Sleswiig oc i Holsten Stormarn oc Dithmerschen Hertug Grewe i Oldenborg oc Delmenhorst Göre alle witherlicht at wore elskelige Borgemestere oc radh i Ribe hawe nw ladet læse her fore oss theres bys privilegia som wore forfætre koninge i Danmarck oc hertuger aff hertugdömet thennem wnt oc giwet hawe, meth mange store kostelige previlegia oc friiheder, i huilke the thennem meth begifftiget hawe meth flere article at the motte søge theres bierging oc næring meth theres købmantzschab j Judland oc annersteds j wort Rige Danmarck huor thennem thet behoff göres kwnde, efter thi forne wor oc kronens købstæd Ribe er beleyen yderst i Riget mod hertugdömet oc fore swodan sagh skyld megen swarheed ock tynge paa kommer Ock æn serdeles fore stor flod oc watnsøgning skyld som offte paa kommer meth storm, swo at bode skiib hws oc dam ther fore byn oc omkring byn forderwes oc till inthtet göres, byn og indbyggere til forderuelig skade vden the ydermere friihed oc previlegia nyde motte æn andre købstæder, som ey sodan skade oc forfang paa kommer Tha fore sodane sagher skyld oc sammenledes kostelige preuilegia oc friiheder som the meth begifftige ære aff wore forfætre koninge oc hertuger Oc vppa thet at forne wor købstæd Ribe maa thes ydermere bliffue bygd oc forbætret, Oc wore borgere sammensteds wid macht, Riget oc hertugdömet till nytte bestand, oc oss oc kronen till thieneste hawe wij vnt og tilladet ock meth thette wort opne breff vnne oc tillade at forscreffne wore borgere j Ribe mwe søge oc faræ effter theres næring oc biergning allesteds j wort land Judland oc annersteds j wort Rige Danmarck meth theres købmantzschab oc ighen købe øxn oc annet effter thi som the til tilforen pleye at göre Thi bede oc biwde wij ether alle wore fogede oc embitzmen Borgemestere oc radhmen oc alle andre vdi hwes læn forne wore borgere j Ribe meth theres købmantzschab komende worde Ati forde oc fremme thennem meth thet bæste wdi hwad made behoff görs Oc ey tilstæder thennem at hindres eller i nogre made vforrettes Ock forbiwde wij alle ether oc hwer serdeles strengelige forne wore borgere her emod at hindre eller hindre lade, möde vmage eller i nogre made vforrette vnder wor koningslige heffnd oc wrede.

Datum i castro nostro Ripensi feria quarta proxima post festum beati Michaelis archangeli Anno dni. millesimo quadringentesimo octuagesimo. Nostro sub Secreto presentibus appenso. Ad propium dni. regis mandatum. Presente dno. Petro episcopo Ripensi.
&lt;ref&gt;
Oversættelse: ''Givet på vort slot Riberhus onsdagen efter St. Mikael ærkeengels dag (d. 4. okt.) i herrens år 1480. Under vort segl, som er hængt ved nærværende. Efter vor herre kongens egen befaling, i nærværelse af hr. Peder, biskop i Ribe.''
&lt;/ref&gt;
==Noter==
&lt;references/&gt;

[[Kategori:Lovtekst]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rjwzbezbdmt4xk0016qdmljocz9anw4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Søndag morgen fra de døde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3785</id>
    <revision>
      <id>431531</id>
      <parentid>10302</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431531</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1771" sha1="kror3igcrff9t1nog5kvja95oy0yvlk" xml:space="preserve">==Note==
Teksten er af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1837.&lt;br&gt;
Der findes 5 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:Johann Crüger|Johann Crüger (1649)]], af Johann Balthasar König (1738), af [[w:Heinrich von Nutzhorn|Heinrich von Nutzhorn (1866)]], af [[w:Knud Jeppesen|Knud Jeppesen (1930)]] og af [[w:Leif Kayser|Leif Kayser (1975)]].&lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier: '''
*[[Bøj, o Helligånd, os alle]] (Knud Jeppesen 1930)
*[[Dybe, stille, stærke, milde]] (se Königs melodi) 
*[[Helligånd, hør, hvad vi bede]] 
*[[Herre, jeg har handlet ilde]] (se Crügers melodi) 
*[[Herren god, som uden grænser]] 
*[[Jesus, dødens overvinder]] 
*[[Jesus, se til os i nåde]] 
*[[Stod med Krist vi op af døde]]
*[[Øjne, I var lykkelige]] (se Nutzhorns melodi) (Leif Kayser 1975)

==Teksten==
Søndag morgen fra de døde&lt;br&gt;
Jesus sejerrig opstod!&lt;br&gt;
Hver en søndags morgenrøde&lt;br&gt;
bringer nu for døden bod,&lt;br&gt;
kalder underfuldt tilbage&lt;br&gt;
alle Herrens levedage.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Tusindtunget Herrens tale&lt;br&gt;
da genfødes vidt om land:&lt;br&gt;
Vågn nu op af søvn og dvale,&lt;br&gt;
øre hvert, som høre kan!&lt;br&gt;
Stander, sjæle, op af døde,&lt;br&gt;
hilser påske-morgenrøde!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Hver en søndag døden gyser,&lt;br&gt;
mørket skælver under jord,&lt;br&gt;
for med glans da Kristus lyser,&lt;br&gt;
kæmpe-røst har livets ord;&lt;br&gt;
sejersalig de bekrige&lt;br&gt;
dødens drot og mørkets rige.&lt;br&gt;

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Johann Crüger komponist]]
[[Kategori: Knud Jeppesen komponist]]
[[Kategori: Johann Balthasar König komponist]]
[[Kategori: Leif Kayser komponist]]
[[Kategori: Heinrich von Nutzhorn komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori: 1837]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kror3igcrff9t1nog5kvja95oy0yvlk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bella ciao</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3807</id>
    <revision>
      <id>431075</id>
      <parentid>79166</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:14:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431075</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1938" sha1="rgzmpeotjnmnuq6k5d79pp42wje7zjo" xml:space="preserve">== Sangens tekst på italiensk ==
:Una mattina mi son svegliato, 
:o bella, ciao! bella, ciao! bella, ciao, ciao, ciao! 
:Una mattina mi son svegliato 
:ed ho trovato l'invasor. 

:O partigiano, portami via, 
:o bella, ciao! bella, ciao! bella, ciao, ciao, ciao! 
:O partigiano, portami via, 
:ché mi sento di morir. 

:E se io muoio da partigiano, 
:o bella, ciao! bella, ciao! bella, ciao, ciao, ciao! 
:E se io muoio da partigiano, 
:tu mi devi seppellir. 

:E seppellire lassù in montagna, 
:o bella, ciao! bella, ciao! bella, ciao, ciao, ciao! 
:E seppellire lassù in montagna 
:sotto l'ombra di un bel fior. 

:E le genti che passeranno 
:o bella, ciao! bella, ciao! bella, ciao, ciao, ciao! 
:E le genti che passeranno 
:Mi diranno «Che bel fior!»

:«È questo il fiore del partigiano», 
:o bella, ciao! bella, ciao! bella, ciao, ciao, ciao! 
:«È questo il fiore del partigiano 
:morto per la libertà!»

== Sangens tekst på dansk ==
:En tidlig morgen før dagen gryede
:o bella ciao, bella ciao,
:bella ciao ciao ciao
:En tidlig morgen før dagen gryede
:var fjenden standset ved vor by.

:Åh partisaner, åh tag mig med jer
:o bella ciao, bella ciao, 
:bella ciao ciao ciao
:Åh partisaner, åh tag mig med jer
:for jeg tror jeg snart skal dø.

:Og hvis jeg falder, åh partisaner
:o bella ciao, bella ciao
:bella ciao ciao ciao
:Og hvis jeg falder, åh partisaner
:så skal I finde mig en grav.

:I bjergets side der vil jeg hvile
:o bella ciao, bella ciao,
:bella ciao ciao ciao
:I bjergets side der vil jeg hvile
:i skyggen af en dejlig blomst.

:Og børn, der løber så tæt forbi mig
:o bella ciao, bella ciao,
:bella ciao ciao ciao 
:Og børn, der løber så tæt forbi mig
:vil sige: &quot;Se en dejlig blomst&quot;.

:Og denne rose er partisanens
:o bella ciao, bella ciao,
:bella ciao ciao ciao
:Og denne rose er partisanens
:som gav sit liv for vores sag.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rgzmpeotjnmnuq6k5d79pp42wje7zjo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skirnismál</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3808</id>
    <revision>
      <id>431133</id>
      <parentid>8682</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431133</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7811" sha1="moqv8hmgh0r84azsww5nz2fvlu3c619" xml:space="preserve">== Hele folkevisen ==
[[Frej]], [[Njord]]s Søn, havde sat sig i [[Hlidskjalv]] og skuede alle Verdener. 
Han saa ind i Jættelandet og saa der en fager Kvinde, da hun gik fra 
sin Faders Hus til Forraadskammeret. Siden nagede Tungsind ham meget.
Skirner hed Frejs Skosvend. Njord bad ham søge Frej op.

Da kvad [[Skade (nordisk mytologi)|Skade]]:

* 1. »Rejs dig nu, Skirner,&lt;br&gt;
og gaa skyndsomt Vejen&lt;br&gt;
hen at se vor Søn,&lt;br&gt;
om ham at fritte,&lt;br&gt;
som den frodigstærkes&lt;br&gt;
Vrede kan vække.«&lt;br&gt;

Skirner kvad:&lt;br&gt;

* 2. »Iltre Ord&lt;br&gt;
er vist alt mit Udbytte,&lt;br&gt;
gaar jeg at søge Eders Søn,&lt;br&gt;
om ham at fritte,&lt;br&gt;
som den frodigstærkes&lt;br&gt;
Vrede kan vække.&lt;br&gt;

* 3. Sig du mig, Frej,&lt;br&gt;
Fylker blandt Guder,&lt;br&gt;
det, jeg vel gad vide om,&lt;br&gt;
hvorfor i øde Hal&lt;br&gt;
ensomt du sidder,&lt;br&gt;
min Drot, hele Døgn?«&lt;br&gt;

* 4. »Hvorfor sige dig,&lt;br&gt;
snilde Yngling,&lt;br&gt;
Trang, der tungt kendes?&lt;br&gt;
Alvstraalen&lt;br&gt;
lyser alle Dage,&lt;br&gt;
men aldrig mig den mig mindes.«&lt;br&gt;

* 5. »Kan mon Sorgen&lt;br&gt;
være saa svær at udholde,&lt;br&gt;
at den ej mig kan meldes?&lt;br&gt;
for unge sammen&lt;br&gt;
var vi i Urtiden,&lt;br&gt;
vi bør have tryg Tillid.«&lt;br&gt;

* 6. »I Gymers Gaard&lt;br&gt;
saa jeg gaa&lt;br&gt;
en Kvinde, jeg fik kær;&lt;br&gt;
Arme lyste,&lt;br&gt;
og eet Skær&lt;br&gt;
fik Vejr og Vand.&lt;br&gt;

* 7. Mig har en Mø daaret,&lt;br&gt;
og mere Kval&lt;br&gt;
aldrig en ung nemmed;&lt;br&gt;
ingen i [[Aser]]s&lt;br&gt;
og i Alvers Flok&lt;br&gt;
under mig som Hustru hende. «&lt;br&gt;

* 8. »Giv mig saa en [[Hest]],&lt;br&gt;
den, som med mig højt kan krydse&lt;br&gt;
mægtig Mulmlue,&lt;br&gt;
og det Sværd,&lt;br&gt;
der selv strider&lt;br&gt;
mod [[Jætte]]rs Æt.«&lt;br&gt;

* 9. »En Hest viljeg dig give,&lt;br&gt;
som med dig højt kan krydse&lt;br&gt;
mægtig Mulmlue,&lt;br&gt;
og det Sværd,&lt;br&gt;
der selv vil stride,&lt;br&gt;
hvis blot en Helt det har.«&lt;br&gt;

Skirner talte til Hesten:&lt;br&gt;

* 10. »Natten mørkner,&lt;br&gt;
nu er Tid at ride&lt;br&gt;
over fugtblankt Fjeld,&lt;br&gt;
over Jætters Hjem;&lt;br&gt;
begge naar vi Maalet,&lt;br&gt;
eller os begge griber&lt;br&gt;
han den umilde Jætte.«&lt;br&gt;

Skirner red til Jættelandet og til Gymers Gaard. Der stod bidske &lt;br&gt;
[[Hund]]e bundne foran Porten i Bjælkehegnet, som var om Gerds Sal. &lt;br&gt;
Han red hen, hvor en Kvæghyrde sad paa Højen, og hilste ham:&lt;br&gt;

* 11. »Sig du mig, Hyrde,&lt;br&gt;
som paa Højens Top&lt;br&gt;
ved Vejen sidder Vagt,&lt;br&gt;
hvordan jeg faar Ord skiftet&lt;br&gt;
med den unge Pige&lt;br&gt;
for Hallens Hunde?«&lt;br&gt;

* 12.»Er du mon død,&lt;br&gt;
eller er du dødsviet&lt;br&gt;
. . . . . . ?&lt;br&gt;
Aldrig skal her&lt;br&gt;
blot et Ord skifte&lt;br&gt;
du og Gymers Datter.«&lt;br&gt;

* 13. »Klogere Udvej&lt;br&gt;
ved jeg end Klynk og Flæb,&lt;br&gt;
naar ens Lyst er Langfærd;&lt;br&gt;
indtil een Dag&lt;br&gt;
blev min Alder tilmaalt&lt;br&gt;
og mit Livsløb lagt.«&lt;br&gt;

Gerd kvad:&lt;br&gt;

* 14. »Hør, hvilken dump Dundren,&lt;br&gt;
hvor mon den kommer fra&lt;br&gt;
her i Jætters Hus?&lt;br&gt;
Marken bæver,&lt;br&gt;
dog mest af alt&lt;br&gt;
skælver Gymers Gaard.«&lt;br&gt;
Tjenestekvinden kvad:&lt;br&gt;

* 15. »Her staar en Helt ude&lt;br&gt;
stegen af sin Hests Ryg,&lt;br&gt;
Græs nu hans Ganger nipper.«&lt;br&gt;
Gerd kvad:&lt;br&gt;

* 16. »Byd du ham velkommen&lt;br&gt;
til vort og bed ham&lt;br&gt;
at drikke en Mundfuld [[Mjød]];&lt;br&gt;
dog maa jeg ængstes,&lt;br&gt;
at her udenfor&lt;br&gt;
min Broders Bane staar.&lt;br&gt;

* 17. Er du mon Alvers,&lt;br&gt;
mon Asers Slægtning&lt;br&gt;
eller vise [[Vaner]]s Søn?&lt;br&gt;
Hvorfor brød ene Mand&lt;br&gt;
Ildens Magt du&lt;br&gt;
vor Slægtsbolig at se?«&lt;br&gt;

* 18. »Ikke er jeg Alvers,&lt;br&gt;
ej Asers Slægtning&lt;br&gt;
eller vise Vaners Søn;&lt;br&gt;
og dog brød ene Mand&lt;br&gt;
Ildens Magt jeg&lt;br&gt;
Eders Slægtsbolig at se.«&lt;br&gt;

* 19. »Elleve Æbler&lt;br&gt;
har jeg, hvert eet gyldent,&lt;br&gt;
dem vil jeg give dig, Gerd;&lt;br&gt;
Frej du kalde,&lt;br&gt;
naar jeg din Fred køber,&lt;br&gt;
vakrest blandt Venner.«&lt;br&gt;

* 20. »Elleve Æbler&lt;br&gt;
tager jeg aldrig mod,&lt;br&gt;
hvem der end vil det;&lt;br&gt;
ikke skal Frej,&lt;br&gt;
lever vi end længe,&lt;br&gt;
faa til Frue Gerd.«&lt;br&gt;

* 21. »Armring skal du få,&lt;br&gt;
som paa Ild brændtes&lt;br&gt;
med [[Odin]]s unge Søn;&lt;br&gt;
otte falder jævntunge&lt;br&gt;
fra Armringen&lt;br&gt;
hver niende Døgnets Nat.«&lt;br&gt;

* 22. »Armring jeg vil ej,&lt;br&gt;
skønt paa Ild brændt&lt;br&gt;
med Ødins unge Søn;&lt;br&gt;
intet Guld skal jeg&lt;br&gt;
i Gyrners Gaarde&lt;br&gt;
saa lidt som min Far fattes.«&lt;br&gt;

* 23. »Kan dette Sværd du se,&lt;br&gt;
smidigt, smykket,&lt;br&gt;
som jeg holder i Haanden her?&lt;br&gt;
Hovedet hugger&lt;br&gt;
jeg dig af Halsen straks,&lt;br&gt;
lover du mig ikke alt.«&lt;br&gt;

* 24. »Trusler taaler&lt;br&gt;
jeg og Tvang aldrig,&lt;br&gt;
hvem der end vil det;&lt;br&gt;
men det tror jeg,&lt;br&gt;
at hvis Jætten ser dig,&lt;br&gt;
svært krigslystne&lt;br&gt;
vil I slaas begge.«&lt;br&gt;

* 25. »Kan dette Sværd du se,&lt;br&gt;
smidigt, smykket,&lt;br&gt;
som jeg holder i Haanden her?&lt;br&gt;
For denne Æg&lt;br&gt;
segner den oldgraa Jætte,&lt;br&gt;
den skal din Far fælde.«&lt;br&gt;

* 26. Med Tamstav slaar jeg dig,&lt;br&gt;
og jeg skal tæmme dig,&lt;br&gt;
saa du vil, som jeg vil;&lt;br&gt;
der skal du ældes,&lt;br&gt;
hvor ingen Mand&lt;br&gt;
siden skal dig se!&lt;br&gt;

* 27. Ensomt skal du sidde&lt;br&gt;
paa en [[Ørn]]s Tinde&lt;br&gt;
med din Bag mod Verden,&lt;br&gt;
med dit Blik mod [[Hel (dødsrige)|Hel]];&lt;br&gt;
mer' du ved Mad ledes,&lt;br&gt;
end Mand og Kvinde&lt;br&gt;
den skællede [[Slange]] skyr.&lt;br&gt;

* 28. Et sært Skue du blive,&lt;br&gt;
naar du ses ude,&lt;br&gt;
ad dig Mørkfjæs plirre,&lt;br&gt;
paa dig Mennesker stirre,&lt;br&gt;
videre skal du kendes&lt;br&gt;
end Vagten blandt Guder,&lt;br&gt;
glan fra Gitret du!&lt;br&gt;

* 29. Brøl og Vanvid,&lt;br&gt;
Brynde og Afsind,&lt;br&gt;
vokse dig Taare med Trang!&lt;br&gt;
Sæt dig ned,&lt;br&gt;
saa skal jeg sige dig&lt;br&gt;
svære Sorgplager&lt;br&gt;
og tvefold Trang!&lt;br&gt;

* 30. Pine [[Trold]]e&lt;br&gt;
dig hver plagsom Dag&lt;br&gt;
i dit eget Hus!&lt;br&gt;
Til [[Rimturser]]s Bolig&lt;br&gt;
skal du rokke daglig,&lt;br&gt;
vakle viljeløs,&lt;br&gt;
vakle viljelam!&lt;br&gt;
Graad for Gammen&lt;br&gt;
skal da Gerd finde&lt;br&gt;
og væde med Taarer sin Trang!&lt;br&gt;

* 31. En Turs med tre Hoveder,&lt;br&gt;
Tøs, skal du ægte&lt;br&gt;
eller mangle Mand!&lt;br&gt;
Dig Brunst brænde,&lt;br&gt;
din Trang tære!&lt;br&gt;
Vær du som Tidslen,&lt;br&gt;
den, som laa trykket,&lt;br&gt;
da Korn kørtes ind.&lt;br&gt;

* 32. Jeg søgte Skoven&lt;br&gt;
og et saftfyldt Træ&lt;br&gt;
at tage en Tryllestav,&lt;br&gt;
jeg tog en Tryllestav.&lt;br&gt;

* 33. Vred er dig Odin,&lt;br&gt;
vred er dig Asers Drot,&lt;br&gt;
du faar Frejs Fjendskab!&lt;br&gt;
Du fule lede Tøs,&lt;br&gt;
din Frækhed rammer&lt;br&gt;
store Guders Straf!&lt;br&gt;

* 34. Hør mig, Jætter!&lt;br&gt;
Hør mig, Rimturser!&lt;br&gt;
[[Suttung]]s Slægt alle!&lt;br&gt;
Selve Asfolket!&lt;br&gt;
Hør, jeg forbander,&lt;br&gt;
hør, jeg forbyder&lt;br&gt;
Kvinden alt kærligt,&lt;br&gt;
Kvinden hvert Kærtegn!&lt;br&gt;

* 35. Graafjæs er en Turs&lt;br&gt;
hans Gunst skal du faa:&lt;br&gt;
bag Lig-Gitrets Lukke!&lt;br&gt;
Der ved Trærødder&lt;br&gt;
skal Trælle byde&lt;br&gt;
Gedepis Gerd!&lt;br&gt;
Ædlere Drik&lt;br&gt;
skal du aldrig faa,&lt;br&gt;
det var, som du vilde,&lt;br&gt;
det var, som jeg vilde.&lt;br&gt;

* 36. Turs rister jeg dig&lt;br&gt;
og tre Stave:&lt;br&gt;
Aeg og Ukysk&lt;br&gt;
og Opgejlet!&lt;br&gt;
Dem kan jeg ud riste,&lt;br&gt;
som jeg dem ind risted&lt;br&gt;
hvis der er Trang dertil.«&lt;br&gt;

* 37. »Ræk mig saa din Haand, Yngling,&lt;br&gt;
og drik af Rimkalken&lt;br&gt;
gammel, god Mjød!&lt;br&gt;
Men tænkt har jeg aldrig,&lt;br&gt;
at mig skulde times at faa&lt;br&gt;
en blandt Vaner til Ven!«&lt;br&gt;

* 38. »Svar maa jeg have&lt;br&gt;
paa min Sendefærd,&lt;br&gt;
før jeg vender om atter:&lt;br&gt;
Hvornaar vil den stolte&lt;br&gt;
Njordssøn du møde&lt;br&gt;
og ham Elskov unde?«&lt;br&gt;

* 39. »Barre nævnes,&lt;br&gt;
som vi begge ved,&lt;br&gt;
en Lund lunt stille;&lt;br&gt;
der om ni Nætter&lt;br&gt;
skal Njords Søn&lt;br&gt;
glad favne Gerd.«&lt;br&gt;
Da red Skirner hjem. Frej stod ude og hilste ham og spurgte om Tidender:&lt;br&gt;

* 40. »Sig du mig, Skirner,&lt;br&gt;
før du tager Sadlen af Hesten,&lt;br&gt;
og du flytter en Fod,&lt;br&gt;
hvad du udretted&lt;br&gt;
i Jættelandet,&lt;br&gt;
blev det, som vi det vilde?«&lt;br&gt;

* 41. »Barre nævnes,&lt;br&gt;
som vi begge ved,&lt;br&gt;
en Lund lunt stille;&lt;br&gt;
der om ni Nætter&lt;br&gt;
skal Njords Søn&lt;br&gt;
glad favne Gerd.«&lt;br&gt;

* 42. »Lang er en Nat,&lt;br&gt;
længere to,&lt;br&gt;
kan jeg tøve tre?&lt;br&gt;
For mig Natten&lt;br&gt;
en Maaned synes,&lt;br&gt;
jeg vandt kun halvt hende.«&lt;br&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>moqv8hmgh0r84azsww5nz2fvlu3c619</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Brev til Kongen 1772</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3811</id>
    <revision>
      <id>431173</id>
      <parentid>16416</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431173</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7064" sha1="0fe6u8w58n5ntl1fbyiwrhdmhws0s7j" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Til Kongen af Peter Frederik Suhm
| afsnit=
| forfatter=Peter Frederik Suhm
| noter=Åbent brev udgivet af Suhm straks efter Struensees fald med en opfordring til kong Christian 7. Fra Suhms ''Samlede Skrifter'' bind 16, 1799 (tallene i klammer henviser til sidetallene i denne bog). Note skrevet af udgiveren Rasmus Nyerup: &quot;Under denne Titel udkom nogle Dage efter Regjeringsforandringen den 17 Januar 1772 det berømte Brev til Kongen, der ved den Mængde Afskrifter og Aftryk, i Original og i Oversættelse, blev mangfoldiggjort vel million Gange, og hvis Værd, paa samme Tid det saaledes af de Fleste blev ligesom forgudet, af Somme blev alt fordybt nedsat. Blant dem som nu siden efter, da man mere upartisk og med mere koldt Blod kan ansee Tingene, synes at have været alt for meget indtagne imod Brevet, hører Forfatteren [Tyge Rothe] af Udsigten over Suhms Levnet og Skrifter, (See S. 58); men han havde dengang endnu ikke læst det mærkelige Document i Sagen, som under No. II her strax efter fremlægges for Publicum.&quot;
}}

[3]

Længe nok have Religion og Dyd været hos os traadde under Fødder; Retsindighed, Ærbarhed alt for længe forviste fra vore Grændser. Dog er Du, o Konge, uskyldig herudi. En skammelig Sammenrottelse af nedrige Folk havde bemestret sig Din Person; gjort Adgangen til Dig umulig for alle Retskafne; Du saae og hørte kun igjennem deres Øjne og Ører. Imedens dit Land svemmede i Taarer; Frygt, Forskrækkelse, Angest herskede allevegne; imedens det Danske Navn var blevet til en Vanære, og man udenlands ej torde bekjende sig til det; imedens Patrioterne stode forbausede, Rigerne udsuedes, det Kongelige Huses Sol formørkedes, og Alting var til Pris for Æreskjændere, for Røvere, for Guds-Bespottere, for Dyds og Menneskelighedens Fiender; imedens alt dette skeede, 

[4]

Da var Du fornøjet, fordi Du tænkte, at Alle vare fornøjede, at Undersatternes Lyksalighed fremmedes.
Velsignet være Juliane! Ophøjet være Prinds Friderich! Takket være alle de Patrioter, alle de som af rene Hensigter have revet det Baand fra Dine Øjne, som hindrede Dig i at see; som have hævnet Dig og Riget; som have vovet deres Liv for vor Frelse; som have igjen givet Dig Din rette og væsentlige Magt. Og sandelig det var paa høj Tid, thi jeg saae Borger hvæsse sit Sværd mod Borger, forhen fredelige Folk at ophidses til Mord. Maaskee havde Din Residence-Stad inden faa Dage bleven et Offer for Luen, kun været en ynkelig Stenhob; og Dannemark og Norge ulyksalig under den Konge, som ivrigst ønsker deres Vel.
See Konge, Glæden af Dine Undersaaters Øjne! Besku med Eftertanke deres Fryde-Ild, deres frivillige Fryde-Ild. Lad saa mange Kongers Blod, som rinder i Dine Aarer, opvarme Dit Hjerte til selv at see til Dit Folk. Saa gjorde Christian den Fjerde; saa gjorde Friderik den Fjerde; forevigede

[5]

Navne! Lad Smigrere ej indbilde Dig, at Du er alerede dem, men stræb at blive som de. Af Gud og Dit Folk har Du Enevolds-Magten; Du er ogsaa Gud og det Regnskab skyldig, hvorledes Du bruger den. En forfærdelig Magt, Enevolds-Magt! Jo større Magt, jo større Pligter. Sæt selv Skranker for denne Magt, ved at erkjende Gud over Dig, ved at tilsee sit Folks Beste, ved at udvælge værdige Mænd, og Du har den værdigste i Din Broder, ved ej at dømme og afsætte Nogen uden efter Lovene, ved at ophøje mest Dine egne Undersaatter. Lad os igjen i Dine Befalinger høre vort eget kjære Sprog, Du er jo Dansk, og jeg veed at Du kan Dansk. Lad det fremmede Sprog være et Kjendemærke paa den nedrige Forræder, som var for doven til at lære vort Sprog, for spodsk over os, til at nedlade sig saavidt. Læg Tømme paa Egenraadige, og land Ingen forurettes, allermindst ved aabenbare Bold, endog om den traf de allersletteste Mennesker. Lad de med Uret afsatte og Forviste komme tilbage; Lad nyttige Mænd iblandt dem igien beklæde Embeder; Gjør ej formange og hastige Forandringer, at ej den til-

[6]

kommende Tid skal blive lig den forbigangne. Lad ej ældgamle Ting undersøges og oprippes, men undersøg nøje de sidste; revs lemfældig dem, som det er muligt at behandle med Naade, men straf retfærdig uden Skaansel dem, som have vanæret Dig og os. Afværg, at Din Faders Monumenter ej forfalde. Indskrænk de bekostelige Lystigheder. Undersøg nøje Landets Gjeld, og betal den retmæssige. Lad Norge, det tro og tappre Norge, faae sin Mønt igjen; Lad dets Helte aldrig mere blive forjagede fra Thronen, Helte, som ere Thronens sikkerste Stytte. Glem ei Banquens, Handelens Tilstand, og lad den sidste ej mere være et Maal for nogle Egennyttige. Er det mueligt da afskaf de haarde Skatter, som betynge Dine Undersaatter, og i det mindste uddel dem ligere; med Glæde skal jeg efter Ævne bære den Del, som forhen laae paa den Usle. Da skal Enevolds-Magtens Land være Friheds, Glædes, Overflødigheds, Trygheds Land, mere end det fri Engelland selv, hvor egennyttige og nedrige Ministre vel ej kunne hindre Folkets Raab at komme før Kongen, men hvor de dog hindre Virkningen deraf,

[7]

hvor de tør understaae sig at fængsle Folkets Forsvarere, dem som tale en hellig Sag.
Danmark Norge og Fyrstendømmene tale gjennem min Mund til Dig, o Konge! Hverken Hykleri, Smiger, Haab eller Frygt drive min Pen. Ikke har jeg nedrig eller flittig gjort Opvartning for de forrige Ministre; Aldrig har jeg engang besøgt, hilset paa, eller bukket for de sidste Afskum; Alridg har jeg som en Betler nærmet mig Din Throne; Forsynet og min Kone takker jeg for, at de have sat mig i Stand ej at bede om Noget. Hør derfor Sandheden af min Mund, en Sandhed, som ej kan være mistænkt, Sandhed, som fast altid udelukkes fra Kongens Sæde: Frygt Gud, elsk Dit Folk, regjer selv, tro Din Broder. Da ville vi og Eftetiden kalde Dig Kong Christian den Store, den Vise, den Gode. Vor Formue, vore Børn, vort Blod staae til Din Tjeneste; for Dig, for Juliane, for Friderich, for Fædrenelandet flyder det. Dit Konge-Hus, det Danske og Norske Rige ville da staae til Verden falder.
Den, som ej tænker saa, er ingen Dansk, ingen Normand; men hvo tænker anderledes,

[8]

Uden de, som ere solgte til Laster. Hvo ærer og ophøjer ej den farlige, men ærefulde Nat, som sønderbrød vore Lænker, som gjorde os igjen til et Folk. Herlige Nat! Tilkommende Homerer og Virgiler skulle besjunge Dig. Saa længe danske og norske Helte ere til skulle Julianes, Friderichs, Ros vedvare, men ej forøges, thi det er umuligt; Verden vil atlsaa før blive til intent, end deres Ære forgaae.
Evige Gud! Du som hersker over Konger, over Mennesker og Verdener; Du som med Dit Vejrs Aande haver bortspredet de Ugudelige, og gjort deres Anslag til intet; giv os Forstand og hjerter til at indsee Din vise Bestyrelse, til at erkjende Din Almagt, til at følge Dine hellige Love! Giv vor Konge Kraft til at hænge fast ved Dig, lad Ham indsee, at Du er Hans Konge, og Han er vor Fader! Det skee! det skee!

[[Kategori:Flyveskrifter]]
[[Kategori:Danmarkshistorie]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0fe6u8w58n5ntl1fbyiwrhdmhws0s7j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Udkast til en ny Regjeringsform – Et Fragment</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3812</id>
    <revision>
      <id>431556</id>
      <parentid>8692</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431556</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="9382" sha1="1oeogrlugs96tevao76ifw0kctovvig" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Udkast til en ny Regjeringsform – Et Fragment.
| afsnit=
| forfatter=Peter Frederik Suhm
| noter=Ufærdigt manuskript skrevet af Suhm kort efter Struensees fald fra magten der foreslår indførelsen af et konstitutionelt kongedømme med stænderforsamlinger i Danmark. Suhm leverede manuskriptet til den ny magthaver Ove Høegh-Guldberg som dog forkastede dets idéer. Jens Møller i ''Historisk Tidsskrift'' [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0006-PDF/hto_12rk_0006_78546.pdf 12. række Bind VI Hæfte 1-2 1972] er den nyeste gennemgang af Suhms politiske idéer. Fra Suhms ''Samlede Skrifter'' bind 16, 1799 (tallene i klammer henviser til sidetallene i denne bog). Note skrevet af udgiveren Rasmus Nyerup: &quot;Dette Project er ogsaa, ligesom de trende foregaaende Nummere, en Følge af den Gjæring, som havde bemestret sig alle Gemytter i hine struenseske revolutionaire Dage. Det har ikke før været trykt, men leveres her efter et temmelig ulæselig Haandskrift, som Autor et Aars Tid før sin Død overleverede til Udgiveren. Det afgiver et ikke uvigtigt Bidrag til sal. Suhms politiske Meningers Historie.&quot;
}}

[79]

Souverainiteten bør sættes paa en fast Fod, saa den ej kan rykkes, og heller intet Indgreb gjøres i Undersaatternes Velfærd. Til den Ende bør alle Gratialia blive i Kongens Magt, men Ingen afsættes uden efter Stændernes Samtykke ved Lov og Dom; ingen Skat paalægges uden dem; ingen Hovedforandring gjøres i Landets Oeconomie og indvortes Bestyrelse uden dem.
Et Parlament af 48 Personer, samlet i Kjøbenhavn, som efter tre Aars Forløb skulde fornyes, og de samme Personer ej igjen vælges førend efter ni Aar, skulde forestille Stænderne.
Dannemark skulde inddeles i sex Portioner; Kjøbenhavn være den ene, Sjelland den anden, Fyen den tredie, hertil regnes Langeland; Øerne Lolland, Falster, Møen, Bornholm etc. den fjerde; Aarhus og Aalborg den femte; Ribe og Viborg den sjette. Fyrstendømmene deles i tre Portioner, Slesvig i to, Holsten og Oldenborg i een, saaledes at een Person af de tre

[80]

skulde altid være fra det Oldenborgske eller Delmenhorstiske. Norge skulde inddeles i sex. Christiania Stift i to; Christiansand i een; Bergens i een; Throndhjems i to, saaledes at Throndhjems og Romedals Amter skulde bestaa af een, og Nordlandene og Finmarken af een. Island skulle have een. Hver Portion skulde bestaa af tre Personer. Hertil maatte vælges Adelige og Uadelige, saa og Gejstlige, dog ingen uden Bisper eller Præster. Ingen maatte vælges paa Landet, uden han havde faste Ejendele, og ingen i Byerne uden han var en anseelig Embedsmand. I hver Portion maatte i det mindste een være fra Landet, og ligeledes een fra Byerne.
Vælgerne skulde være i det Gejstlige alle Præster i hver Portion. For Byerne to Deputerede af Magistraten fra hver Bye, og to Borgere af de anseligste Byer, men af de smaa Byfogden og een Borger. Paa Landet Fogderne, Sorenskriverne, og een Bonde af hvert Fogderi. Christiania Stift  skulde inddeles saaledes, at Byerne udgjorde den ene Portion og Landet den anden. Ligeledes skulde Slesvig inddeles.
Paa Island skulde vælges af Sysselmændene, Amtmændene, Fogderne, Bisperne, Præsterne og een Bonde af hvert Syssel. Alting skulde gaa efter de fleste Stemmer. I Dannemark og Fyrstendømmene skulde vælges ligesom i Norge, undtagen at paa Landet skulde være een

[81]

Herremand af hvert Amt iblant Vælgerne, og i hele Kjøbenhavn den hele Magistrat, og de 32 Mænd, som igjen burde indsættes.
Udi Parlementet burde i alle almindelige Ting gaa efter de fleste Stemmer og ligeledes i alle vedkommende hver Province, hver Stand for sig. De skulle alle bestaa af Bystanden, Landstanden og Gejstligstanden. Kom Tvist imellem Portionerne, da skulle alle Provincer i Dannemark efter de fleste Stemmer afgjøre Sagen, og ligeledes i Norge etc. Kom Tvist imellem Stænderne i hvert Rige, skulle alle tre Riger, hvorunder jeg forstaaer Fyrstendømmene, afgjøre den efter de fleste Stemmer. Kom Tvist imellem Rigerne, som Gud forbyde, da skulde det tredie Riges Stemme give Udslaget.
Samlingen skulde holdes paa Kongens Palais.
Hver Deputeret skulle aarlig have 500 Rdlr., at udrede af hver Portion. De fra Island og Nordlandene skulde salareres af hele Landets Cassa.
Naar Nogen blev tiltalet paa sit Embede, da skulde Parlementet træde sammen med Højesteret og dømme tilhobe uden Appel.
I Parlementet maatte Ingen sættes, som havde Betjening til Hove, eller var i Conseillet. Og blev det befundet, at Nogen af Parlementet

[82]

tog Salarium af Hoffet, da maatte hans Vælgere i hvert Rige strax kunne votere ham ud.
Kongen har Magt at afsætte sine egne Hofbetjentere efter eget Behag.
Conseillet skulle bestaa af otte Personer. Derudi maatte ingen sidde, som havde Forestilling. De skulde conferere med Kongen og tilligemed Parlamentet i at afgjøre Landets almindelige Sager. Intet maatte deri besluttes uden Kongen og Parlementet vare enige. Alle Ting, som ej vedkomme det Hele og Store, lader Kongen expedere ved Conseillet og Collegierne. Hver Conseils-Minister skulde have 3000 Rdlr. Thott og Schak skulde sættes deri. Ministeren af de udenlandske Affairer er den eneste af dem der har Forestilling, som bør være deri.
De Artikler om Successionen og den augsborgske Confession staa ved Magt.
Dette bør Kongen nu strax besværge, og siden hver Konge ved Regjeringens Tiltrædelse. Prinds Friderich bør være den første i Conseillet og Stadtholder i Dannemark, ligesom Prindsen af Hessen i Fyrstendømmene, og Benzon, der igjen bør indsættes, i Norge.

[83]

Magistraten i Byerne og Borgernes Formænd komme sammen, og ved Kugler udvælge den ene Repræsentant. De Gejstlige i den Portion, som skal indbegribe al Søkysten indtil ........ møder og i Christiania 16 i Tallet, tilligemed Bispen og Rector, og udvælge den gejstlige Representant. Den Del af Stiftet, som ligger inde i Landet, samles paa Hedemarken, og handler paa samme Maade, undtagen at Bispen maa og være det tilstede i den gejstlige Forsamling. Ligeledes handles i Dannemark.
Valget kan i Dannemark skee i Junii Maaned. I Norge i Februarii og Martii. Repræsentanterne bør være samlede i Kjøbenhavn til Mikkelsdag. Alle Valg skee ved Kugler. Befindes nogen at have søgt ved Penge eller anden Fordel at kjøbe sig Stemmer til, være for evig udelukt fra at komme paa noget Valg.
Kongen udgiver strax en Declaration, at han, for at sætte Souverainiteten paa en fast Fod, og bevise den Kjærlighed, han bær for sine Undersaatter, har besluttet at kalde Stænderne sammen. Dette underskrives ogsaa af Prinds Friderich, at han samtykker dette. Siden ud-

[84]

gives en nærmere Declaration, hvorudi Stændernes Rettigheder fastsættes, efter Dette og Mere, som efter videre Overlæg kan tillægges fratages og forandres. Denne Declaration underskrives ogsaa af Kongen og Prindsen for dem og deres Arvinger, og bliver en Grundlov.
Naar Stænderne ere samlede, aflægge alle Embedsmænd Borgere og Militien en ny Eed, at de ville vedligeholde Souverainiteten og Regjeringsformen paa den Maade, som den er fastsat i Grundloven, navnlig, at Kongen og alle Friderik den 3des Desendentere vedblive, efter den Orden, som er fastsat i Kongeloven, at regjere Riget, og det med en Enevolds-Magt overdraget dem af Stænderne, og fastsat paa den Maade, som der nu er bestemt i den sidste Grundlov, navnlig at ingen Skatter maa paalægges, ingen Formering eller Forandring skee i Krigshæren til Lands og Vands, ingen Betjent afsættes, uden Stændernes og Kongens overenstemmende Villie, og at disse Stænder forestilles ved en Samling af 48 Personer, som stændig opholder sig i Kjøbenhavn, og hvilke 48 Personer sidde i 3 Aar,

[85]

da de afløses ved andre 48, og saa videre, som kan sees af Grundloven.
En Province eller Portion maa ej udvælge andre end dem, som bo og stadig opholde sig i deres egen Province. Naar Parlamentet skal støde til Højeste-Ret, da udvælger det ved Kugler 12 eller 16 af sine Lemmer, at det ej skal hindres i sine øvrige Forretninger.
Kongen lader ved een eller to af Conseillet proponere i Parlementet.
Ingen Skatformering eller Forandring af Milicen eller andre saadanne vigtige Ting maa gjælde inden derom er bleven voteret tre Gange efter hinanden paa adskilte Dage i Parlementet, og Tingene da alle tre Gange haver faaet de fleste Stemmer. Men har den kun een eller to Gange havt det, da maa den ej igjen proponeres førend et Fjerding Aar. Bliver den rent tre Gange efter hinanden afslaaet, da maa den ej proponeres førend efter et Aar.
Ingen Parlementslem kan udstødes eller fængsles, uden han overbevises om Bestikkelse. Skulde han forsee sig med usømmelige Ord mod Kongen eller det kongelige Hus, da kan han af

[86]

Parlementet forenet med Højeste-Ret dømmes i Bøder, afsættes fra sit andet Embede etc.
Skulde, som Gud forbyde, enten Kongen eller Parlementet gjøre Indgreb i hverandres Rettigheder, da viser Grundloven hvo der haver forurettet hinanden, og da ere alle Collegier, Militaire etc forpligtede til, efter deres Eed, at holde Grundloven ved Magt.
Ingen Undersaat maa fængsles eller skee nogen Ulempe, uden efter Lov og Dom. Skeer det enten af Kongen eller Parlementet, da har den ene af dem Magt at søge dette rettet paa en god Maade.

[[Kategori:Danmarkshistorie]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1oeogrlugs96tevao76ifw0kctovvig</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tilbageblik</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3825</id>
    <revision>
      <id>431543</id>
      <parentid>8711</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431543</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4492" sha1="adtjhwm8ige13iga0ett4hxxelghzlx" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=&quot;Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid&quot;&lt;br /&gt;i&lt;br /&gt;''Festskrift i Anledning af Musikforeningens Halvhundredaarsdag''.&lt;br /&gt;Udgivet af [[w:Musikforeningen|Musikforeningen]], Kjøbenhavn 1886.
| afsnit=&lt;!--Afsnittet &quot;Sammenfatning&quot;--&gt;
| forfatter=Vilhelm Carl Ravn
| noter=Sidste afsnit &quot;'''Tilbageblik'''&quot;, side 214-215
}}
&amp;nbsp; &amp;nbsp; Når vi samle Resultaterne af det foregaaende, faa vi et temmeligt trøstesløst Totalbillede af Koncertvæsenets Tilstand omkring Aaret 1830. Vi have set, hvorledes de musikalske Selskaber, der forhen udøvede stor Indflydelse paa Musiklivets Udvikling, enten opløstes eller mistede al Betydning. Den økonomiske Misère, der var en Følge af Krigen, ødelagde baade Musikhandelen og Koncertbesøget, hvilket atter virkede paa Produktionen. Samtidig aftog Interessen for al god Musik og Evnen til at følge en gjennemført musikalsk Tankegang, hvorimod det potpourriagtig sammenblandede og alt Slags Klingklang fandt et villigt Øre. Oratoriet og snart alt, hvad der kom ind under Begrebet &quot;alvorlig Musik&quot;, formaaede ikke længer at samle noget Publikum. Symfonien gik det ligesaa. Man kastede Vrag paa de gamle, men havde paa den anden Side hverken Mod eller Kraft til at holde Skridt med det virkelig nye. Haydn og Mozart betragtedes som forældede, ikke at tale om de endnu ældre. Beethoven blev opgiven paa Halvvejen. Som paavist, stod Sangkunsten længe paa et tarveligt Standpunkt, og da der omsider indtraadte en Forandring heri til det bedre, kom Forbudet mod Teatersangernes Assistance ved Koncerterne. Følgen heraf var, at Aftenunderholdningerne florerede paa de egentlige Koncerters Bekostning. Smagens ensidige Udvikling i Retning af det virtousmæssige gjorde derhos Publikum vanskeligere og vanskeligere at tilfredsstille. En Koncertanmelder skildrer 1829 sin Samtid som en Periode, hvori der &quot;hersker saa saare liden Interesse for offentlige Koncerter, at selv de mest udmærkede af vore indenlandske Kunstnere og mangen hæderlig kjendt Fremmed trods al publik og privat Anbefaling ved Opførselsen af en Koncert kun se det visse pekuniære Tab i Møde, og ene en Catalanis eller Paganinis verdensberømte og udbasunerede Navne turde være i Stand til at vække den lethargisk slumrende Sans&quot;. Dertil kom nu yderligere, at saavel Kammer- som Orkestermusikken ramtes af særdeles følelige Tab. Kuhlau døde 1832, Frøhlich, til hvem der knyttede sig store Forventninger, fik en uheldbredelig Sygdom at kæmpe med, og Schall maatte paa Grund af Alderdom nedlægge Takstokken. Orkestret havde allerede i hans senere Aar tabt sig ikke lidet; men værre blev det efter hans Afgang. I Dagspressen fremsættes 1835 det Spørgsmål: &quot;Hvilken Regeringsform er den herskende i det kgl. danske Kapel?&quot; og det besvares, med en Allusion til de politiske Forhold, paa følgende Maade: &quot;ikke den monarkiske, hverken den uindskrænkede eller den ved raadgivende Stænder indskrænkede, det maatte da være ved indskrænkede Raad; snarere derimod den demokratiske, men laborerende af saa mange med dette Regimente følgende Onder, at den allersnarest maatte betragtes som opløst i et fuldkomment Anarki&quot;.

&amp;nbsp; &amp;nbsp; Det gamle sank i Ruiner; men der gryede dog også et Haab om nye og bedre Tider. Saarene fra Fortiden lægedes, og Nationen begyndte, understøttet af Frihedsideerne fra 1830, atter at hæve sig op fra den Tilstand af materiel og aandelig Fortrykthed, som gav Frederik VI's Tid dens mest iøjnefaldende Præg. For Musiklivets Udvikling i en ny Aand blev det af særlig Betydning, hvad der samtidig foregik i Tyskland på dette Område. Ligesom det erkjendtes, at Smagen Forfald ikke udelukkende skyldtes Forholdene her hjemme, men at vi deri havde &quot;fulgt vore sydlige Naboers Exempel, Tidens og Modens Strøm&quot;, saaledes maa der ogsaa indrømmes Tysklands Exempel en ikke uvæsentlig Del i det kommende Opsving. Rob. Schumanns program, hvormed han aabnede Aargangen 1835 af det unge Tysklands musikalske Organ, var: med alt Eftertryk at minde om den gamle Tid og dens Værker og at gjøre opmærksom paa, hvorledes nye Kunstskjønheder alene kunne styrkes ved en saa ren Kilde &amp;mdash; dernæst at bekæmpe som ukunstnerisk den nærmest forudgangne Tid, der kun gik ud paa at fremme ydre Virtuositet &amp;mdash; endelig at forberede og hjælpe til at fremskynde en ny poetisk Tid. Dette blev også her den følgende Slægts Opgave.

[[Kategori:Musikhistorie]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>adtjhwm8ige13iga0ett4hxxelghzlx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lettre de Mr. de Voltaire au Roi Chretien VII 4. Fevr. 1767</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3836</id>
    <revision>
      <id>431381</id>
      <parentid>10961</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431381</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4743" sha1="ew8hqt71l1sifxggxkm7157d8u2k3bn" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Lettre de Mr. de Voltaire au Roi Chretien VII 4. Fevr. 1767
| afsnit=
| forfatter=Voltaire
| noter=Da Voltaire i 1764 tog sagen om justitsmordet mod familien Calas, der var blevet uretfærdigt dømt for et mord, sandsynligvis på grund af deres protestantiske tro, var Christian 7. af Danmark en af de mange kongelige som gav økonomisk støtte til sagen. Christian 7. bidrog også til den lignende Sirven-sag som Voltaire også anførte.(Ulrik Langen, ''Den afmægtige'', 2008. s. 131ff). Brevet her stammer fra tidsskriftet ''Kiøbenhavnske Efterretninger om lærde Sager'', nr. 13, Torsdag 26. marts 1767. En dansk oversættelse af brevet og digtet foretaget af kancelliråd (senere justitsråd), byfoged i Arendal og rektor ved Kristiansand skole Niels Femmer (1724-1787) blev bragt i nr. 24, torsdag d. 11. juni 1767 s. 400-401 i samme tidsskrift. Denne er indsat under den franske tekst.}}

'''Lettre de Mr. de Voltaire au Roi Chretien VII. à l’occasion d’un Présent, que Sa Majesté avoit fait à l’infortunée famille de Calas, du 4 Fevr. 1767.'''

Sire

La lettre dont vôtre Majesté m’a honoré m’a fait repandre des larmes de tendresse &amp; de joye. Vôtre Majesté donne de bonne heure des grands exemples. Ses bienfaits penetrent dans des pays presque ignorés du reste du monde. Elle se fait des sujets de tous ceux qui entendent parler de Sa générosité bienfaisante. C’est dans le Nord, qu’il faudra voyager pour apprendre à penser &amp; à sentir. Si ma caducité &amp; mes maladies me permettioient de suivre les mouvements de mon cæur, je vientdrois me jetter aux pieds de vôtre Majesté. Du tems que j’avois de l’imagination, Sire, je n’aurois fait que trop de vers pour repondre à vôtre charmante prose. Pardonnés aux efforts mourans d’un homme qui ne peut plus exprimer l’étendue des sentimens, que vos bontés font naitre en lui. Je souhaite à vôtre Majesté autant de bonheur, qu’elle aura de veritable gloire.

J’ai l’honneur d’être &amp;c.

Pourquoi, généreux Prince, Ame tendre &amp; sublime, &lt;/br&gt;
Pourquoi vas-Tu chercher dans nos loiutains climats, &lt;/br&gt;
Des cæurs infortunatés, que l’injustrice opprimé? &lt;/br&gt;
C’est qu’on n’en peut trouver au sein de Tes états, &lt;/br&gt;
Tes vertus ont franchi par ce bienfait auguste &lt;/br&gt;
Les bornes des pays gouvernés par res mains: &lt;/br&gt;
Et partout, où le Ciel a placé des humains, &lt;/br&gt;
Tu veux, qu’on soit heureux, Tu veux qu’on soit juste. &lt;/br&gt;
Hélas! Assés de Rois que l’histoire a fait grands, &lt;/br&gt;
Chès leurs tristes voisins ont porté les allarmes. &lt;/br&gt;
Tes bienfaits vont plus loin que n’ont été leurs armes. &lt;/br&gt;
Ceux, qui font des heureux sont les vrais conquerans. &lt;/br&gt;
Vers du Comté O.M. Rantzau, à l’occasion des précédens &lt;/br&gt;
Ce favori du Dieu, qu’à Delos on revere, &lt;/br&gt;
Ne chante Tes vertus, qu’en chantant nôtre bien, &lt;/br&gt;
S’il Te peint des humains le monarque &amp; le pere, &lt;/br&gt;

'''Oversættelse''':

Stormægtigste Konge!

Det Brev, hvormed Deres Majestæt har værdiget mig, kom mig til at græde af Følelse og Glæde. Deres Majestæt giver tidligen store Exempler. Deres Velgierninger trænge igiennem til næsten ubekiendte Lande af den øvrige Verden. De giøre til Underdanere alle dem, som høre tale om Deres godgiørende Ædelmodighed. Det er i Norden, hvor man bør reyse for at lære at tænke og blive følelig. Dersom min Affældighed og mine Svagheder tillode mig at følge mit Hiertes Drift og Tilskyndelse, saa skulde jeg komme at nedkaste mig for Deres Majestæts Fødder. Den Tid, da jeg havde Geist og Indbildnings-Kraft, skulde jeg havde giort Vers nok, for at svare til Deres Majestæts indtagende ubundne Stiil. Antag i Naade disse magtesløse og ligesom døende Bemøyelser af et Menneske, som ikke bedre kan udtrykke den Vidtløftighed af Tanker og Følelser, som Deres Dyder opvækker i hans Hierte. Jeg ønsker Deres Majestæt ligesaa stor Lyksalighed, som De skal have en sand og virkelig Ære. 

Jeg forbliver etc.

O ædelmodig Prints! o høyt og ømt Gemytte! &lt;/br&gt;
Hvi vil Du udenlands saa hielpsom understytte &lt;/br&gt;
De Stakler, som Uret saa voldsom fældede? &lt;/br&gt;
Jo! blant Dit eget Folk er Ingen slig at see. &lt;/br&gt;
Saa stor Velgierning vil forplante allevegne &lt;/br&gt;
Din' Dyders store Lys til Jordens sidste Egne. &lt;/br&gt;
Du ønsker, at enhver, hvor Folke befinde sig, &lt;/br&gt;
Vil øve Ret, og hver maa leve lykkelig. &lt;/br&gt;
Historien har giort os nok af slige Helte, &lt;/br&gt;
Som paa Naboer sig med Sverd og Ild indvelte: &lt;/br&gt;
Din Godhed vinder meer', end de ved Krig og Felt: &lt;/br&gt;
Hvo Folk Lyksaliggiør, han er en ægte Helt.

[[Kategori:Hyldestdigte]]
[[Kategori:Danmarkshistorie]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ew8hqt71l1sifxggxkm7157d8u2k3bn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Struensees Skrivelse til en Deel Skribentere og Bogtrykkere, som har skrevet og trykt om ham i disse Hans kritiske Tider</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3844</id>
    <revision>
      <id>431526</id>
      <parentid>8782</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431526</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="12949" sha1="5kd4hy6ly84u38535wbpxwfzujglvsg" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Struensees Skrivelse til en Deel Skribentere og Bogtrykkere, som har skrevet og trykt om ham i disse Hans kritiske Tider
| afsnit=
| forfatter=Martin Brun
| noter=Skrevet og udsendt anonymt af [[Forfatter:Martin Brun|Martin Brun]] i 1772. Et skrift der angiver at være skrevet af Struensee, og som omhandler den store mængde af Struensee-kritiske skrifter der kom ud især efter kuppet mod denne. Skriftet findes i de luxdorphske samlinger, bind 8, nr. 22 (se [http://www.kb.dk/export/sites/kb_dk/da/publikationer/online/fund_og_forskning/download/luxdorph-sml.pdf bibliografien]). Tallene i [] henviser til originalskriftets paginering.
}}

[''1'']

'''Struensees'''

'''Skrivelse'''

til

en Deel

Skribentere

og 

Bogtrykkere,

som har skrevet og trykt om ham

i disse

Hans kritiske Tider.

Kiøbenhavn, 1772.

Trykt hos L.N. Svare i Skindergaden i No. 76.

[''3'']

De danske Skribentere ere nu paa nærværende Tid blevne forskrækkelig oprømmede, og besynderlig i disse Dage; nu faaer man først at see de mange store Hoveder og prægtige Genier; som saa længe har lagt i Dvale; nu piiper Forstand og Klygt frem, nu spiller Fornuften.

Men hvad er det for Skribentere, jeg taler om? Det er dem, som paa en nedrig Maade vil vise deres Klygt; dem, som vil lade see deres dumme Indsigt; dem, som paa en slet og uanstændig Maade vil tage sig fore at beskrive en Persons Qvaliteter, som de har liden eller ingen Kundskab om, men alene tænker og skriver efter et blindt Rygte; de tager sig for at dømme om ham af nogle blinde Gisninger de giør sig selv i Hovedet om hans Forbrydelser, og derefter slutter de deres Domme; en skriver saa, en anden saa, alle bilder sig ind de skriver rigtig og gietter rigtig; men de fleste tager dog Feil.

[''4'']

Men Hillemæn! hvor har de gode Bogtrykkere dog ikke faaet travlt siden den 17de Januarii! Jeg har faaet at høre, at de er færdig at kiøbe sig arm i bare Manuscripter, uagtet de kan faae dem for got Kiøb, ja somme for slet intet; de trykker daa de er færdig at trykke Halsen over paa sig, og hvor maae nu ikke Presserne gaae for Alvor! at de deilige Skrifter kan komme ud iblant Folk, hvis Titler ere saa hierterørende, saa bevægelige, at en Kat i hvor haarhiertet han end er, maae græde derover.
Hvor maae nu ikke Penene løbe? Ja de løber saa stærk, at jeg selv synes jeg i mit Fængsel kan høre en Mængde af dem rasle paa Papiret; nu kan Folk faae Nyt nok at læse og høre læse som kan kildre deres Øren.

Hvor fornøier nu ikke den Danske gemene Pøbel sig over de de [sic] smukke Viiser, de behagelige Arier, de prægtige og skiønne Skrifter og Afhandlinger, og de

[''5'']

Fortræffeligste Skilderier af diverse Sorter og Smag, som nu kommer ud, der allerede ere saa mange, at en maadelig velhavende Borger gierne kan kiøbe sig arm paa dem.
O hvor er dog ikke alle Ting i Bevægelse! Penene løber, Presserne gaaer, og Folket læser.

Men I gode Bogtrykkere! det var nok saa got I trykte Bønnebøger og aandelige Viiser, i det Sted I nu trykker syndefulde Skrifter og skiendefulde Arier, men det er sandt, jeg kan troe, I profiterer maaskee kun lidet ved de første, da de er ei saa opmuntrende, ei heller saa behagelig skrevet som de sidste, følgelig er hine mindre afsetlige, hvorfore det og er best I bliver ved disse.

Men jeg haaber det vil nok engang faae Ende; thi vil I saa blive ved, som

[''6'']

I har begyndt, vil I vel snart om kort Tid komme til at mangle Papiir, med mindre der bliver anlagt flere Papiirsmøller, og saa kommer nok de til, som nu ere nysgierrige, at læse for Tidsfordriv i deres gamle Bønnebøger igien.

Men at komme til eder I gode Skribentere, igien, da kunde I gierne spare nogle af Eders Klygter, naar I i saadan veltalende, dog paa mange Steder grov og nedrig Stiil søger at inhylle mig i de allerskammeligste Laster og groveste Forseelser med Eders forhaanende Bebreidelser og skammelige Udtryk, det er ei en Konst at bagtale een naar han ei hører det, ei Konst at beskylde ham for opdigtede Forseelser, naar han ei kan staae ved Siden og svare til dem eller for dem, men jeg kan troe, I skal have nogen at skrive om, I skal have noget Nyt at skrive om; tilforn skrev I under opdigtede Navne af Træer, Fugle, Abekatte, Gedebukke, Skoebørster, og saa videre, nu skriver I Bøger, nu siunger I Viiser, snart grædende, snart leende om visse Per-

[''7'']

soner, hvis egne Navne I udtrykkelig nu nævner.

En Deel af Eder, som har fundet Behag i at skrive om min Person, glemmer ikke heller at nævne mit Navn, just til min største Spot og Forhaanelse, I skriver alle paa forskiellige Maader om mig, I siunger snart i høie, snart i lave Toner om mig og mine Medfengslede, I dissecerer meget fra hverandre, men det eneste I kommer overeens i, er i at beskiemme mig.
En Deel af Eder skriver ei saa meget af Had til mig, som for egen Interesse Skyld, I skriver ei saa meget af Kierlighed eller Nidkierhed for Føderne-Landet, som for at fortiene Eder nogle Skillinger, hvorfor I smører nogle Linier op i en Hast, gaaer hen til en Forlægger med dem, og saa bliver der en Bog strax færdig.

[''8'']

En Deel af Eder kierer Eder ikke om hvorledes I skriver, I mener det er got nok, naar det kuns er om Struensee.

Det, at jeg nu er i et stærk Fængsel, har jeg allerede i Forveien sluttet at ville staae mig fore, naar mit Foretagende ei gik lykkelig af, jeg saae nok jeg havde Mod nok til at sette det i Verk, men jeg saae og forud at løb det slet af, blev Lønnen desværre, den Indsigt havde jeg, saaledes dømte jeg, og dømte rigtig; de som tænker andet, kan jeg ei andet end dømme om at de tænker dumt og pøbelagtig, og deres Slutninger blive ligesom de har Indsigt til.

En Deel af Eder har uden nogen Medlidenhed, og med den største Dumdristighed beskrevet paa en skammelig Maade mine Feil og Forbrydelser, og med de fæleste Farver afmalet dem, men en Deel af Eder vil jeg svare: havde I siddet i mit Sted og paa den Post jeg sad, havde I haft de Fordele som jeg er bleven tilbudet

[''9'']

og jeg har nydet, havde I haft den Magt og Myndighed jeg besad og kom til at besidde, jeg vilde have seet hvorledes en Deel af Eder vilde have opført sig, og vilde have benyttet sig af Leilighederne, I havde maaskee allerede siddet i et mørk Fængsel for lang Tid siden og tudet, i det Sted I nu kan siunge og være lystig, i det Sted I glæder Eder over mig, burde I glæde Eder over Eder selv, at I ikke har været udsat, paa saa slibrig en Vei, eller for saa glimrende en Lykke som jeg.

Nogle af Eder har været saa alviidende, at I allerede har vidst mine og Medfengsledes Tanker i vort Fengsel, I har allerede vidst dem førend vi kunde tænke dem, I har udgrundet dem efter Eders Begreb, og har opskrevet dem, og just for I har dømt urigtig, har I og skrevet urigtig.

Nogle af Eder raisonerer om mig som om en Frietænker, da i knap selv veed hvad en Frietænker er, I siger, jeg ere [e]i

[''10'']

overbeviisende om at der er en Gud til, og derihar I Uret; jeg er opdraget af en Luthersk Fader, en geistlig og oplyst Mand, som har indprentet mig fra spæde Ungdom af de rette overbevisende Grunde baade i Naturen, som og af Aabenbaringen at der er en Gud og en Forsonere til, det er artig nok de sig om mig at jeg som en Frietænker skulde søge at giøre min Stand fuldkommen, men dette er jo det første Bud i Naturens Lov, som alle og enhver bør tragte efter, af hvad Stand og Alder de end være kan; der er jo et Bud som enhver, der er fornuftig bør adlyde.

Men da vi alle ere Mennesker, og Skrøbeligheder underkastede, saa kan vi og ofte som Mennesker forsee os i Maaden at adlyde dette Bud paa. Hvor ofte kan ikke den glimrende Lykke fortrylle Øiet naar det seer den, og et smigrende Haab om en større Fuldkommenhed i vor Stand, kan betage Fornuften, saa vi ei kan sandse eller see hvad Vei vi gaaer paa, da vi ere Mennesker og skrøbelige Mennesker.

[''11'']

Men de af Eder som har været saa artige paa det prægtigste og nydeligste, at opsette mit Testamente, og allerede publiceret det for min Død, den Umage kunde de gierne have sparet, da jeg ei endnu har i sinde at døe, ei heller er betænkt paa hvad Tid jeg skal døe, man kan ei heller vide hvad Tanker der kan falde mig ind for jeg døer, de har været saa artige (som jeg hører man siger) at sette mit Billede foran paa det; de skal have Tak, men det ligner mig slet intet, de har for Ziirligheds Skyld sat en Dievel til som holder mig, da de ei veed hvor mange Dievle der allerede holder dem; de har behaget at give mig  et Jernbaand om min Hals men uvidende om hvor mange Baand og Lænker han allerede har indsluttet dem med.

Hvad Testamentet i sig selv er angaaende, da kunde jeg maaskee approbere noget af det første, men de mange Gader de har sat deri, hvori jeg aldrig har været, følgelig ei heller har kiendt de Personer hvis Navne der nevnes; og de galante Tilnavne de har behaget at nobilitere dem med,

[''12'']

men havde de tillige sat deres og deres Medbrødres Navne, til som havde besøgt disse Huse, saa havde Skriftet blevet større (men det er sandt, de tænkte nok, der blev intet testamenteret til dem og derfor har de ladet dem ude) denne Umage kunde de ellers gierne have sparet, men de har maaske haft tvende Hensigter, som jeg gietter mig til, som ere: Deels for at finde paa noget som kunde oprippe og fornøie den gemene Pøbel, deels og fornemmelig for i en Hast at komme til nogle Skillinger derved, som de nok saae ei gik an, uden at de kunde hitte paa en nye Maade at skrive paa, en Maade, som var nedrig, og kunde divertere de nedrige Gemytter.

De har og haft den Umage at incomodere Lucifer paa mine Vegne at bekræfte Testamentet, uvidende om, hvor mange af dem der allerede staaer paa hans Liste, og paa hvor mange af deres Siele han allerede har Confirmation.

Nogle har fundet for got, men af hvad Aarsag veed jeg ei tilvisse, da jeg ei

[''13'']

kiender dem, at skrive om mig paa den gode Side, jeg skulde vel takke dem i Fald de mener noget got dermed, de har været saa arrige paa en bedrøvet og rørende Maade at skrive i mit Navn ved visse Begivenheder, de har i mit Navn beklaget min Nød og Hiertens Angest, de har været saa medlidende at de har bedet for mig om Mildhed i min Straf, om Naade i mit Fengsel og om liden Lettelse for mig i mine Lænker og Baand; men De skal have Tak i Fald De mener noget dermed, dog troer jeg det ikke, siden jeg ei har bedet dem derom, og mine troe og oprigtige Venner, som skulle have trøstet mig i mine Lænker, er nu borte, og deres Friehed betagen til at skrive, hvad de mener af Hiertet; jeg skulde takke dem, som paa en saa øm og rørende Maade skriver og udstæder Skrifter i mit Navn, men da de maaskee, som jeg nok troer, skriver for Forandrings Skyld, og for at unde dem og Bogtrykkerne en Skilling, og derved og fornøier en nysgerrig Verden, saa troer jeg nok de mener kuns lidet med hvad de skriver, hvorfore jeg og vil spare min Umage med at takke dem. I kunde

[''14'']

gierne have sparet Eders Umage endnu lidet med at græde og sukke over mig, I giør mig til en angergiven Syndere, som stærk beklager sine Forseelser, som inderlig begræder og fortryder dem, men det skader dog ei saa meget, det giver dog ei saa stor Forargelse fra sig.

Men jeg seer det vilde blive alt for vidtløftig at nævne og opregne alle de Maader der skrives paa, og at besvare alle de Skrifter der i denne Tid ere udkomne, jeg forvirres kuns ved at læse dem, og jeg gider intet mere høre tale om dem.

Men hører engang:

Stod det nu i min Magt, og maate jeg kuns et eneste halv Qvarteer sidde i Cabinettet og have noget at sige; de første Ordres jeg skulde give, og de første Domme jeg i største Iver skulde underskrive, skulde være disse følgende:

[''15'']

1) Alle de Bogtrykkere, som har udstædet og trykket de mest foragteligste og forargeligste Skrifter om mig, skulde efter foregaaende Forhør og Dom, miste Livet NB. naar de selv ere Forlægger, da de er Middel til at Skrifterne ere bleven bekiendt for alle og enhver, og selv har approberet dem. Dog skal de miste det paa forskiellig Maade efter Skrifternes forskiellige Betydenhed.

2) De, som paa adskillige Maader have aftegnet og udskaaret NB. nogle Billeder, som skal forestille min Person og sat mit Navn neden under, paa dem alle skal Hænderne reent afskiæres, saa de aldrig skal komme til at skiære mere.

[''16'']

3) De, som paa en slet og nedrig Maade have skrevet om min Person og mine Forbrydelser alleneste for at fornøie den gemene og ildetænkende Pøbel, de skulle alle personlig møde for mig, og jeg skulde selv lade afhugge deres 3 første Fingre paa den høire Haand, saa siden, inden at de faaer lært at skrive med Keiten, eller at bruge de 2 øvrige Fingre paa den høire Haand, skal de nok lære at skrive bedre.

'''Struensee'''.

[[Kategori:Trykkefrihedstidens skrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5kd4hy6ly84u38535wbpxwfzujglvsg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Om autoritet</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3848</id>
    <revision>
      <id>431130</id>
      <parentid>8796</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431130</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="8584" sha1="jx47rmkwuxj1p1k3sgo3zzyj5inyp0b" xml:space="preserve">Skrevet af [[Forfatter:Friedrich Engels|Friedrich Engels]], januar/februar [[1873]]. Trykt i Almanacco Repubblicano per l'anno 1874.

På dansk i Marx-Engels: Udvalgte Skrifter, bind I, s. 633-36. 


----

Nogle socialister har i den sidste tid indledet et regelret korstog mod det, de kalder autoritetsprincippet. De behøver blot at sige, at den og den handling er autoritær, for at fordømme den. Med denne summariske fremgangsmåde drives der et sådant misbrug, at det er nødvendigt at se lidt nærmere på problemet. I den betydning af ordet, det drejer sig om her, betyder autoritet så meget som: en fremmed viljes overordning over vor; autoritet forudsætter på den anden side underordning. Da nu disse to ord har en dårlig klang, og det forhold, de udtrykker, er ubehageligt for den underordnede part, er spørgsmålet, om der ikke findes et middel til at klare sig på anden måde; om vi ikke – under de nuværende samfundsforhold - kan skabe en anden social tilstand, under hvilken denne autoritet ikke har noget formål og følgelig må forsvinde. Hvis vi undersøger de økonomiske – industrielle og landøkonomiske - forhold, som udgør det nuværende borgerlige samfunds grundlag, så konstaterer vi, at de har en tendens til mere og mere at erstatte den isolerede aktion med individernes kombinerede aktion. I stedet for de isolerede producenters små værksteder har vi fået den moderne industri med store fabriker og værksteder, i hvilke hundreder af arbejdere fører tilsyn med komplicerede dampdrevne maskiner; køretøjerne på de store landeveje er blevet afløst af jernbanetog, og de små robåde og sejlskibe af dampbåde. Lidt efter lidt lægger maskinerne og dampen endog landbruget ind under deres herredømme, idet de langsomt, men sikkert erstatter de små ejere med store kapitalister, der dyrker store arealer ved hjælp af lønarbejdere. Overalt afløses individernes uafhængige aktion af kombineret aktion, af komplicerede, indbyrdes afhængige processer. Men når man siger kombineret aktion, siger man organisation. Spørgsmålet er så, om organisation er mulig uden autoritet. 

Lad os engang antage, at en social revolution afsætter de kapitalister, hvis autoritet nu om stunder bestemmer rigdommenes produktion og cirkulation. Lad os endvidere antage, for helt at stille os på autoritetsfjendernes standpunkt, at jorden og arbejdsredskaberne derefter ejes kollektivt af de arbejdere, der udnytter dem. Er autoriteten så forsvundet eller har den kun skiftet form? Lad os engang se. 

Lad os tage et bomuldsspinderi som eksempel. Bomulden må gennemgå mindst seks på hinanden følgende operationer, før den er forvandlet til garn, operationer, som for største delen foregår i forskellige sale. For at holde maskinerne i gang har man desuden brug for ingeniører, der fører tilsyn med dampmaskinen, mekanikere, der udfører de løbende reparationer, og mange ufaglærte arbejdere, der skal transportere produkter fra den ene sal til den anden osv. Alle disse arbejdere, mænd, kvinder og børn, er tvunget til at påbegynde og afslutte deres arbejde på et tidspunkt, der fastsættes af dampens autoritet, som er ganske ligeglad med den individuelle autonomi. Arbejderne må altså først og fremmest blive enige om arbejdstiden; så såre den er fastlagt, må alle uden undtagelse rette sig efter den. Dernæst optræder der i hver sal og hvert øjeblik detailproblemer vedrørende produktionsmåden, materialernes fordeling osv., problemer, som må løses omgående, hvis ikke hele produktionen skal gå i stå i samme øjeblik, og hvad enten de nu løses ved, at en tillidsmand, der er sat i spidsen for hver arbejdsgren, træffer sin afgørelse, eller, hvor dette er muligt, ved en flertalsbeslutning, så må hver enkelts vilje alligevel altid underordne sig; det vil sige, at problemerne løses autoritært. En stor fabriks automatiske mekanisme er langt mere tyrannisk, end små kapitalister, der beskæftiger arbejderne, nogensinde har været. I hvert fald hvad arbejdstiden angår kan man skrive over indgangen til disse fabrikker: Lasciate ogni autonomia, voi che entrate!   Når mennesket ved videnskabens og opfinderåndens hjælp har gjort sig til herre over naturkræfterne, så hævner de sig på ham, idet de, i samme grad som han udnytter dem, underkaster ham et sandt despoti, der er uafhængigt af enhver social organisation. At ville afskaffe autoriteten i storindustrien betyder at ville afskaffe selve industrien, at tilintetgøre dampspinderiet for at vende tilbage til spinderokken. 

Lad os som et andet eksempel tage jernbanen. Også her er en mængde individers samvirke absolut nødvendigt: et samvirke, der må finde sted til ganske bestemte tider, hvis der ikke skal ske ulykker. Også her er den første betingelse for driften en dominerende vilje, der afgør ethvert underordnet problem, hvad enten denne vilje repræsenteres af en enkelt tillidsmand eller af en komité, hvis opgave det er at udføre interessenternes flertalsbeslutninger. I begge tilfælde har vi at gøre med en udpræget autoritet. Ja, hvad ville der ikke ske med det første afgående tog, hvis banefunktionærernes autoritet over d'herrer passagerer blev afskaffet! 

Men nødvendigheden af en autoritet, og tilmed en bydende autoritet, ses tydeligst på et skib i rum sø. I farens stund er alles liv her afhængig af, at alle straks og ubetinget adlyder en enkelts vilje. 

Hver gang jeg fremfører den slags argumenter over for de mest fanatiske autoritetsfjender, kan de ikke finde på andet at svare end: &quot;Ja, det er sandt, men her er der ikke tale om en autoritet, som vi giver tillidsmændene, men om et hverv!&quot; Disse herrer tror, at de har forandret sagen, når de forandrer dens navn. Sådan gør disse dybsindige tænkere grin med verden. 

Vi har altså set, at på den ene side en vis autoritet, uanset hvordan den er overdraget, og på den anden side en vis underordning er noget, der påtvinges os uafhængigt af al social organisation, sammen med de materielle forhold, under hvilke vi producerer og lader produkterne cirkulere. 

På den anden side har vi set, at de materielle produktions- og cirkulationsforhold uvægerligt udvides af storindustrien og storlandbruget og har en tendens til mere og mere at udvide denne autoritets område. Det er følgelig absurd at tale om autoritetsprincippet som et absolut dårligt og om autonomiprincippet som et absolut godt princip. Autoritet og autonomi er relative ting, og deres anvendelsesområde varierer med samfundsudviklingens forskellige faser. Hvis autonomitilhængerne nøjedes med at sige, at fremtidens samfundsorganisation ville indskrænke autoriteten til det område, hvor produktionsforholdene gør den uundgåelig, kunne man komme på talefod med dem, men de er blinde for alle de kendsgerninger, som gør autoriteten nødvendig, og kastet sig over ordet.

Hvorfor nøjes autoritetsfjenderne ikke med at ivre mod den politiske autoritet, mod staten! Alle socialister er enige om, at den politiske stat og dermed den politiske autoritet vil forsvinde i den næste sociale revolutions kølvand, og det betyder, at de offentlige funktioner vil miste deres politiske karakter og forvandles til simple administrative funktioner, der tager vare på de sande sociale interesser. Men autoritetsfjenderne kræver, at den autoritære politiske stat bliver afskaffet med eet slag, endnu før de sociale betingelser, der har fremkaldt dem er tilintetgjort. De kræver, at den sociale revolutions første handling skal være autoritetens afskaffelse. Har disse herrer aldrig set en revolution! En revolution er afgjort det mest autoritære, der findes; den er en handling, hvorved den ene del af befolkningen påtvinger den anden sin vilje ved hjælp af geværer, bajonetter og kanoner, altså de mest autoritære midler, man kan tænke sig; og hvis kampen ikke skal være forgæves, må det sejrende parti hævde sit herredømme ved hjælp af den skræk, som dets våben indgyder de reaktionære. Kunne Pariserkommunen have holdt sig ved magten bare een dag, hvis ikke den havde gjort brug af denne autoritet, det væbnede folks autoritet over for bourgeois'erne! Kan vi tværtimod ikke dadle, at den ikke i tilstrækkelig grad gjorde brug af den! 

Altså, eet af to: enten ved autoritetsfjenderne ikke, hvad de siger, og i så fald spreder de forvirring; eller de ved det, og i så fald begår de forræderi mod proletariatets bevægelse. I begge tilfælde tjener de reaktionen. 
Federico Engels

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>jx47rmkwuxj1p1k3sgo3zzyj5inyp0b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Teser om Feuerbach</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3862</id>
    <revision>
      <id>431534</id>
      <parentid>27438</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431534</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4756" sha1="4zlli5a85kmyzj4vz3uofm7qsu9p1yr" xml:space="preserve">Teser om Feuerback handler om filosofi og religion, og hvad Karl Marx tænkte herom, han skrev Teserne i 1844. Marx selv havde ikke tænkt sig at udgive Teserne, og de blev først fundet efter hans død og af hans nære ven Engels udgivet i 1888.

----

'''1.'''

Hovedmangelen ved al hidtidig materialisme — Feuerbachs medregnet — er, at tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig praksis, ikke subjektivt. Dette var grunden til, at den virksomme side, i modsætning til materialismen, blev udviklet af idealismen — men kun abstrakt, da idealismen selvfølgelig ikke kender den virkelige, sanselige virksomhed som sådan. Feuerbach sigter til sanselige objekter, der virkelig er forskellige fra tankeobjekterne; men han opfatter ikke selve den menneskelige virksomhed som genstandsvirksomhed. Han betragter derfor i &quot;Kristendommens væsen&quot; kun den teoretiske indstilling som ægte menneskelig, mens praksis opfattes og fastholdes i sin smudsig-jødiske udtryksform. Han forstår derfor ikke betydningen af den &quot;revolutionære&quot;, den praktisk-kritiske virksomhed. 

'''2.'''

Spørgsmålet om, hvorvidt det tilkommer den menneskelige tænkning objektiv sandhed, er ikke et teoretisk, men et praktisk spørgsmål. Det er i praksis, mennesket må bevise sin tænknings sandhed, dvs. dens virkelighed og magt, dens dennesidighed. Striden om, hvorvidt en tænkning, der isolerer sig fra praksis, er virkelig eller ej, er et rent skolastisk spørgsmål. 

'''3.'''

Den materialistiske lære, at menneskene er produkter af omstændighederne og opdragelsen, at forandrede mennesker altså er produkter af andre omstændigheder og forandret opdragelse, glemmer, at omstændighederne netop forandres af menneskene, og at opdrageren selv må opdrages. Den fører derfor nødvendigvis til, at den skiller samfundet i to dele, af hvilke den ene er ophøjet over samfundet. (F.eks. hos Robert Owen.) 

At forandringen af omstændighederne falder sammen med den menneskelige virksomhed, kan kun opfattes og forstås rationelt som revolutionerende praksis. 

'''4.'''

Feuerbach tager som udgangspunkt, at verden religiøst gøres til fremmed for sig selv, fordobles til en religiøs indbildt verden og en virkelig verden. Hans arbejde består i at opløse den religiøse verden i dens verdslige grundlag. Han overser, at efter at dette arbejde er gjort, er hovedsagen endnu ugjort. Den kendsgerning nemlig, at det verdslige grundlag løsner sig fra sig selv og fikserer sig i skyerne som selvstændigt rige, kan netop kun forklares udfra dette verdslige grundlags sønderrevethed og selvmodsigende karakter. Det verdslige grundlag må altså først forstås i sin modsigelse og dernæst praktisk revolutioneres ved fjernelse af modsigelsen. Altså f.eks., efter at den jordiske familie er opdaget som den hellige families hemmelighed, må nu den førstnævnte selv kritiseres i teorien og revolutioneres i praksis. 

'''5.'''

Ikke tilfreds med den abstrakte tænkning appellerer Feuerbach til den sanselige beskuen; men han opfatter ikke sanseligheden som praktisk, menneskelig-sanselig virksomhed. 

'''6.'''

Feuerbach opløser det religiøse væsen i det menneskelige væsen. Men det menneskelige væsen er ikke noget abstraktum, det enkelte individ iboende. I sin virkelighed er det indbegrebet af samfundsforholdene. 

Feuerbach, der ikke går ind på kritikken af dette virkelige væsen, er derfor tvunget til: 

1. at abstrahere fra det historiske forløb og fastholde det religiøse sind for sig, og at forudsætte et abstrakt — isoleret — menneskeligt individ. 

2. af den grund kan det menneskelige væsen hos ham kun opfattes som &quot;art&quot;, som en indre, stum almindelighed, der blot med naturbånd forbinder de mange individer. 

'''7.'''

Feuerbach ser derfor ikke, at det &quot;religiøse sind&quot; selv er et samfundsprodukt, og at det abstrakte individ, som han analyserer, i virkeligheden tilhører en bestemt samfundsformation. 

'''8.'''

Samfundslivet er væsentlig praktisk. Alle mysterier, der forleder teorien til mysticisme, finder deres rationelle løsning i den menneskelige praksis og i forståelsen af denne praksis. 

'''9.'''

Det højeste, den beskuende materialisme driver det til, dvs. den materialisme, der ikke forstår sanseligheden som praktisk virksomhed, er at beskue de enkelte individer i det &quot;borgerlige samfund&quot;. 

'''10.'''

Den gamle materialismes standpunkt er det &quot;borgerlige&quot; samfund; den nye materialismes standpunkt er det menneskelige samfund eller den samfundsdannende menneskehed. 

'''11.'''

Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den.

[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4zlli5a85kmyzj4vz3uofm7qsu9p1yr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Magazin for moersom Læsning</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3865</id>
    <revision>
      <id>431402</id>
      <parentid>8851</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431402</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="21511" sha1="89t5ha1e2j93ah9ojnt43foj02np3yc" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Magazin for moersom Læsning, meest Opdragelse og Skolevæsenet angaaende.
| afsnit=
| forfatter=Niels Ditlev Riegels
| noter=Skrevet og udsendt anonymt af [[Forfatter:Niels Ditlev Riegels|Niels Ditlev Riegels]] i 1790. Indbydelsesplan for et tidsskrift omhandlende opdragelse og andet tilhørende. Tidsskriftet udkom aldrig. Tallene i [] henviser til originalskriftets paginering.
}}


&lt;center&gt;'''Magazin for moersom Læsning,'''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''meest'''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''Opdragelse og Skolevæsenet'''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''angaaende.'''&lt;/center&gt;


----
&lt;center&gt;Kiøbenhavn.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Trykt hos Christian Friderich Holm. 1790.&lt;/center&gt;
----

''[3]''

&lt;center&gt;'''Subskriptions Plan i Steden for en Indledning.'''&lt;/center&gt;

Det er en unægtelig Sandhed, at aldrig var den lærde Verden større end i vore Dage, aldrig frembragtes flere Skrifter, og endelig aldrig vandt Videnskaberne mindre, og aldrig var den lærde Verden mindre tient med Sværmen af Skrifter end i vore Dage. Ja vi kunde føie denne Sandhed til: At den største Deel, som ikke gider, eller kan læse, raaber stedse: Alt det der skrives nytter jo slet intet, ingen Staats-Styrer følger de sundeste Raad ham gives i Skrifter. Af denne Imodsigelse synes Aristocraternes Slutningsfølge at vinde megen Vægt, naar de [4] paastaae: Efterdi den lærde Verden ikke tient med de mange Skrifter, og disse ingen Nytte stifte, at det da var bedre at forbyde enhver Forfatter at lade trykke, inden at visse Collegier havde undersøgt, om hans Skrift kunde gavne den lærde Verden, eller Staten.

Hvorfore opholde Læserne med at giendrive denne Adels-Aandens hemmelige Anfald paa Tænkefriheden? Vi tør snarere love os vore tænkende Læseres Biefald, naar vi forsvare følgende Mening: At det er meget gavnligt for Menneskeligheden, at Almuen bliver Borgere i den lærde Fristat, og at dennes Borgere herefter ikke behøve videre for at faae Borgerskab, end at kunne videnskabeligen i alle deres Sysler bruge den sunde Fornuft. Heraf følger, at Videnskaberne maae arbeide for Almuen, søge deres Pauluner, baade i Haandværksstederne og i Academierne. Paa denne Maade betaler Videnskaberne den Gield de staae i til de arbeidende Stænder, der med deres Sveed forsikkrede dem Vellevnet og Rolighed, og den Fordom forjages, og Videnskaber kuns høre til Statens Pragt og udvortes Anseelse. ''[5]'' Denne almindelige Oplysning kan Videnskaberne ikke udbrede og stadfæste, uden ved Hielp af Skrive og Trykke-Frihed. En Deel af Præstestandens Vane-Tro, uphilosophiske Indsigter, heraf flydende blind Iver og Frygt for at tabe i Anseelse og Indkomster, samt i Udøvelsen af det arvede Samvittigheds Herredømme over afrettede Christne, skiule sig under Religionens Ære, Omhyggelighed for at fremme dennes Sag, naar Fornuftigtænkende bevise med uforkastelige Grunde, at hverken Luthers Catekismus, eller hvis det er, eller Præstestand, oplært som den nu er, kan og bør ene vaage over alle Stænders Opdragelse.

Naar hertil kommer Collegiers Ligegyldighed for Videnskabernes Fremme og ders Dyrkeres Hæder; Frygt at tabe Præstestandens Agtelse, saa affødes lettelig Forestillinger, mundtlige Aftalelser med Ministre, hvor de elendigste Skingrund have Gang og Sæde med Axiomata, hvorefter da den Lovgivende Magt bestemmer sig, og skrider til Foranstaltninger, der standse hele Folkeslags Oplysning og Forædling for mange Aar. 

''[6]''

Det er alene ved Hielp af Trykke-Frihed, at slige Mørkhedens Krumninger kan komme for Lyset, og af den sunde Fornuft veies, rettes og forkastes. Langt fra at vi hermed meene, at Collegierne med Glæde lode trykke deres til Regieringen indgivne Forestillinger om Opdragelsens Forandring, for at faae dem ordnede, forbedrede efter almindelig Oplysnings Fordringer. Nei, sex eller flere Collegii Herrer indsee Tingene langt bedre, end flere Hundrede Fornuftige. Det er Collegial rigtigere at tusende tænker det, sex enkelte vil have, end at af hines Meeninger burde udledes det sande og nyttige. Ved Commisssioner, satte over Opdragelsen, kan det dog vel hænde, at Commissions Herrerne lade trykke deres Meeninger, og den sunde Fornuft faaerf da Lov til at forkaste eller biefalde det vedtagne. Opdragelsen kan ikke vente sig al Fuldkommenhed af den første Commission, men nu klog ved dennes Feiltrin kan vel Eftertiden foreslaae det sande. Tænkefriheden arbeider ikke alene for det nærværende, den bearbeider Jorden, saaer bestandig, overlader Efterslægten at høste.

Man bør, i at bedømme Skriveriets Nytte for Staten, stedse giøre Forskiel imellem ''[7]'' den borgerlige og lærde Staat, hin kan foragte Advarslerne, denne voxer, gaaer langsom frem, og tvinger dog omsider den Borgerlige at rette sig efter den. Bliver Menneskelighedens Friheds Tøihuus ikke færdig strax, saa kan det aldrig fortryde en Videnskabs Dyrker at han slæber Materialier sammen til dettes Opbyggelse. Paa dette vigtige Huus arbeider i hver Staat en stor Mængde uden at kiende hinanden. Ikke kan de Fornuftige og Oplyste i enhver Nation komme sammen for at aftale det nyttige, og hvad de til Statens Gavn vil stedse som det ene rigtige forsvare og see fremmet. Efter visse Staters Regierings Former, hvor Tingenes Form er Væsenet, vilde slig Sammenkomst kaldes Oprør. I Skrifter mødes disse Oplyste, enhver fremsætter sin Meening, og den rigtige finde Biefald. Der hersker paa denne Maade en hemmelig Eenighed og Forstaaelse imellem alle Oplyste i en Staat. Den opklarede Fornuft vinder daglig flere og flere Tilhængere, den vover at stride imod Vaner, Privilegier, ufornuftige Planer, udrydder Fordomme, ja selv sætter sig paa Folkeslagenes Troner, thi kuns denne kan være den evige Viisdoms Statholder og Billede paa Jorden. [8] Det er naturligt, at Aristocraterne enten i eller uden for Collegier maae hade Skrivefrihed og en friere Opdragelse, der ene værner om Tænkefriheden; thi ligesom de Oplystes Antal voxer i alle Stænder, beleer man alt mere og mere de fødte Stores Paastand, at deres Meening er ene rigtig og følgværdig, fordi det er deres.

Fornuftens Armee voxer daglig ved Hielp af Skrive- og Trykke-Frihed, den vinder i de fleste Skiermydsler, slaaer ofte Adels, Vaners og Hierarkiets smaae Troppe paa Flugten. Og man mærker i flere Stater at en Fiende kan mærkelig svækkes, om ikke just hans Hoved Armee paa engang slaaes. Denne er Taabernes Paastand, naar de sige, at Skriverie intet gavner Menneskeligheden, de kan ikke beregne, at Oplysning og Frihed haver Klogskab til Anfører, der stedse raader til at gaae langsomt, men sikkert. Hvor Oplysnings Armeen først rodfæster sig kan den sielden drives tilbage, den finder Magasin af alt det, den forlanger, i ædle fritænkende Borgeres Barm, der aldrig stod aaben for Aristocraterne og deres Finanz–Mørke og Oplysnings qvælende Idrætter. Vores kiære Fødeland haver over i Aartusende været jammerlig ''[9]'' trykket af stærke Indqvarteringer af Adelens og Hierarkiets Tropper. En Armee af 20000 Mand haver det ikke alene maattet fede og føde, men endog dertil under Trudsel af timelig og evig Velfærds Forliis, haver det lovet dem Lydighed. I de sidste 139 Aar ere forskiellige Skiermydsler gaaet lykkelig af. Nogle Stæder tør dog Tænkefriheden hos os nedsætte sig som Borger. Ja endog Aristokraternes tilbudne Freds-Forslage ere taalelige. De paastaae ikke mere at eie Bønderne, men at de som Borgere kan indgaae Contracter, kan arve i Roe, og kaste sig ind under Lovenes Beskyttelse imod sin Jord-Eier. Menneskene der skal med Creaturerne dyrke Jorden, have nu Lov til at være frie Pagtere. I Holsteen derimod er Aristokraternes Hoved-Armee samlet, den maae adspredes af sig selv, den oplyste Egennytte lærer dem, at Frihed giver sikkre og bedre Indtægter end Slaverie, og med dennes Fremme kommer uformærkt en bedre Opdragelse, og Armeen splitter sig ad af sig selv.

Hierarkiets Armee uden Hoved-Anfører, er uden Taktik, haver Magasiner i Mængde, synes hellere at ville døe i disse velfyldte, end at forsvare dem, uden med Anskrig om Pest, Op- ''[10]'' rør, Kietterie, Landeplager, hvor de kuns see Oplysnings og Friheds blide Følger.

Ingen Steder mane Præsterne Dievelen mere, ei heller læse over Sygdomme, fordrive dem hos Mennesker eller Qvæg ved at støbe Kirkeblye over dem, kuns sparsomt hist og her tiene de en Haandskilling ved at vise stiaalet igien. Og Fritænkere, i den blinde Rettroenheds-Sprog, eller fornuftige Christne findes der rundt om i alle Meenigheder, der lære at Troe og opklaret Fornuft ikke børe adskilles, ja som trætte Præsterne nok med at forlange forklaret de udenad lærte Gudstienstlig-dogmatiske  Ord, hvis Udvikling tydelig og fattelig fordre langt bedre oplærdte Præster, end vore examinerende Universitet skiøtter om at frembringe. De tænkende Christne hænge ikke ved Præste Troe, de vil vide, hvorfore Troen skal begynde hvor Fornuften slipper. Præsterne derimod vil, at man ikke maae prøve hvorvidt Fornuftens Kræfter strække til at giøre Folk oplyste, og dydige, og naar disse første ere brugte, da som et stærkere Middel at bruge Troen.

Ofte nok bliver det Præsterne sagt, at de skulle overlægge, hvorfore de saavel betales af Staten. Om de kan svare til de Fordrin-''[11]'' ger enhver Huusfader i deres Meenigheder haver til dem? Om de fordi de ere ordinerede, nyde Tiender, Offer o. s. v. eller om det er som Betaling for det Gode de stifte i det Moralske, at de oplyste og forbedre de unge Hierter, at deres egen Vandel er et Beviis paa, hvilke Dyder og Handlinger, opklaret Fornuft forenet med Religion kan frembringe? Vi kiende en stor Deel værdige Præster, der ere deres Menigheders Venner og Raadgivere, og som i Stilhed klage over, at de mistde Ære og Embede, om de vovede at indføre en mere tænkende Opdragelse, og begyndte med at lære Bønderne igiennem Naturhistorien at kiende Skaberen, og de Sysler, hvorved de skulle erhverve deres Udkomme. Slige Præster burde Skole-Commissionen udmærke, og tage dem i Beskyttelse imod de rettroende Bisper, og de Collegier, hvorpaa de have Indflydelse. Ingen anden Tieneste ønskede disse Præster, maatte dem bevises, ja intet andet behøvedes for at fremme den mere tænkende Opdragelses Sag, end at lade alle Bispernes Erklæringer for Catechismus Opdragelsen trykke. Magasinet tilbyder Plads. Den sunde Fornuft skulde snart udpille det ugrundede og Hierarkiske i disse Mænds Grunde for en Sag, hvorved deres Personlige Agtelse, der længe [12] var Kierkens og Troens Beskytter, gandske vilde tabe sig. For nærværende Tid fører jo endnu ofte Bispe Stolens Tiender, Magt over Præsterne og Skoleholderne al Agt med sig over paa Personen, der Collegialiter vælges til Bisp, hans egen Fortieneste kommer jo slet ikke i Betragtning.

Sært var det, skulde 13 Bisper, 2000 Sognepræster kunde blot med deres Uvillie hindre en bedre Opdragelse. Denne deres Uvillies Grund maatte de dog vel lade bedømme af Fornuften; vandt her Catechismus Seier, desto prægtigere blev dens Triumph, tabte den Slaget, maatte og vel den friste de Overvundnes Skiebne.

Det er ikke Tid længere at lade en Sag af den Vigtighed, som det Spørgsmaal om Præsternes Magt over Opdragelsen er, ene beroe paa Præsteskabets ensidede dom og Betænkning. Formedelst den Sammenhold, den Forstaaelse, der hersker imellem alle Oplyste i Europa, kan man jo benytte sig af alle Nationers Advarsler, og da overbevise sig om, at alle Stænder trænge i alle Stater til en mere philosophisk Opdragelse, end den Hierarkiet har skienket Menneskeligheden i 1600 Aar, der i sig selv stedse liig, har fra Alder til Alder afrettet Christne, som meget sielden vovede at ''[13]'' nytte Videnskabernes Lys, og endnu mindre i Børne–Opdragelsen at blande det med Religionen.

I Frankrigs Optoge finder den Tænkende noget meget lærerigt, der giør en tænkende Opdragelse alt mere og mere nødvendig. Her er jo Striden imellem Oplysning og Dumhed, imellem Frihed og Herske-Syge, imellem Menneskeligheden og dens Slave-Fogder. Heraf bliver Følgen vist en rolig, vindskibelig, frie, og mere oplyst Almue end før. Man skulde i Roe arbeide paa det, som disse igiennem saadanne græsselige Udbrud af Ulykker komme til. Vi kunne qvæle denne Ueenigheds Sæd ved at indføre en tænkende Opdragelse, og en oplyst Almue vil da let rette de Feil, der nedtrykke den.

Frankeriges Rolighed skal i dette Magasin, naar den indtreffer, blive bemærket. Man vil da vist see, naar Geistligheden er sadt hvor den bør staae, at man vil indføre en sand philosophisk Opdragelse.

Philosophisk Opdragelse og Læren, vil vel nogle Bisper og af Rettroenhed nedbøiede Præster skrige, er ikke andet end Religionens Ringeagtelse, den opblæste menneskelige Forstands Tant. Hvor denne Opdragelse hersker, der vil det vanartede Menneske blive salig ved ''[14]'' egne Kræfter, han vil intet vide af Christo, af Forsoningen, af den Hellig Aands Naade Virkninger etc.

O! kiere Geistlige, værer ikke saa ivrige, spild ei saa mange intet betydende Ord, naar de rives ud af deres Sammenhæng; betænke først at Eders Guds Sag er og Fornuftens Sag, tænker tilbage paa Eders Oprindelse og ikke paa den vældige og rige Stand, I nu udgiøre. Vandre for et Øieblik med Paulus i Haanden, forstaae hinanden kan I ikke, thi ingen haver ene lagt sig efter det platte jødiske Grædsk, sidder da ned ved hans Side paa Væver-Bænken, lærer af ham, at den Troe han udbredte, rettede sig efter den Oplysning, den Vinskibelighed der skaffede de Circler velstand og Udkomme, hvori han levede. Han vilde gierne at Tapet-Magerne i Tarsus skulde bringe bedre Tapeter til Rom end de fra Tyrus, han sagde ikke til Haandværkerne, Søefolkene, Kiøbmændene, med hvilke han levede: Indtil I have fyldt 15 Aar skal Eders Tid alene anvendes paa at lære uden ad Jerusalem Tempels Indretning, at kunne opramse det hele gamle Testamente, og de Prædikener jeg holder eller lader skrive; tvertimod ingen vilde han maatte æde, uden det han med sit Arbeide havde fortient. Ja den Vindskibe- ''[15]'' lighed Paulus prædiker for Thesalonikerne fordrede ikke liden videnskabelig Oplysning. Uden Smag i Arbeidets kunne dette ikke føres til de store Stæders Marked i det romerske Rige, at efterabe vel græske Mesterstykker lærdtes ikke i det gamle Testamente. Paulus selv giør Forskiel paa Religion og Oplysning. Han fordrede Troe af en oplyst Mand. De vare alle opdragne, oplærdte, som Paulus omgikkedes med. I Grunden have de hellige Skribentere ikke givet os deres Tanker om Børne-Opdragelse, uden alene om Sindelaugets Dannelse. Hvad enhver skulde lære passende til Tidernes Smag, kunde ikke foreskrives Menneske-Slægten, da Oplysning beroer for meget paa tilfældige Opdagelser, der saa meget udvide Menneskenes Videkreds, og hans Maade, derefter at nytte Naturens Producter. Paulus har i alle sine huuslige og offentlige Prædikener, og de første Christne efter ham, lidet havt med Menneskenes Oplæren at giøre, de overtalede alle til at være gode dydige Mennesker. Man lode de hedenske Skoler oplære dem, Her gik Tiden ikke bort med Catechismus. En Billedhugger havde meget andet at lære sine Discipler, de skulde kiende Historien, Poeterne, den menneskelige Bygning, inden at de kunde blive Billedhuggere. Mathematiken [15] maatte de være fortrolige med. Vilde saadanne Discipler, der kunde arbeide i et græsk Konst Værksted, være Isis Dyrkere, Jøder eller Christne kunde det være Mesteren det samme; men det var ikke ligegyldigt, at de fordærvede hans Arbeide, med skiødesløs og smagløs Arbeide, og derved berøvede hans Værksted dets Ære og Rygte. Endog da, i det andet og tredje Aarhundrede de Christne selv havde Skoler, vil man med Forundring erfare, at de ikke sielden vare det imodsatte til vore nærværende Skoler. Vel oplærdte man de Unge i Christendommen, men paa en tænkende og philosophisk Maade, og herom en egen Afhandling i dette Magasin. Det blinde Hierarkie have vi alene at takke for nærværende slette Opdragelse. Naar man da viser dennes afskyelige og paa Sæderne, samt almindelig Oplysning skadelige Indflydelse, vil det vist meget bidrage til, at man forander samme og ikke længere giver den en Vigtighed, som alene Overtroe og Dumhed kan billige.

Af disse Grandskninger, anstillede over de første Christnes Skoler kunde en Afhandling være Følgen, og Præsternes forgieves Arbeide paa Landet at danne sædelige og til Oplysning skikkede Meenigheder, vilde da og blive beskueligen fremsadt, helst naar man tillige viste, at den evige Dogmatiseren, Homiletiseren, ''[17]'' egennyttig Aarvaagenhed over Kaldets Indkomsters Forbedring, hverken forfine eller forbedre Bønderne. - Vi troe ikke andet, end at de jo maatte moere Læserne her i Magasinet at læse flere af Fædrelandets latinske og danske Skoler saaledes behandlede, som Nakskovs Skole i det første Bind skal unægtelig fremsættes, - vil det være meget gavnligt, at flere Tænkende bleve mere bekiendte med Skole-Væsenets forfaldne Tilstand i Dannemark, hvorom man i Almindelighed veed meget lidet. Magasinet vil prøve paa at afhielpe denne Trang. Af og til maa Magasin-Samleren hiemsøge Læsernes Taalmodighed med Recensioner over Opdragelses Skrifter, der stedse skal være saa beskedne og grundige, som Lyst til at gavne og Anstændighed fordrer. Udbedende sig derfore Undsætning hos Læserne, om man for denne Maade skulde blive ilde behandlet af Berlingianer, Minervianer etc. Ordene paa aner kan ikke andet end være behagelige i vore Ahne-Tider. Det var en meget lykkelig Hændelse, om Fyhrbøderne i Skole-Commissionen skulde torde vove at sige, hvorvidt Skole Commissionen kommer hver gang den samles; unægtelig vilde Landet være meget glad over at kunne erfare dens Fremgang, da flere Familier, i Foreening med Skolelærere kunde giøre adskil- ''[18]'' lige gode Indretninger og Forberedelser, til at imodtage en forbedret Opdragelse – Det Skridtviis pleier dog at være bedre end det meget Hovedkulds. Saaledes vilde det være meget gavnligt om, Læserne her i dette Magasin kunde læse Afhandlinger, der havde til Formaal at udrydde den uhyre Mængde Fordomme og Vildfarelser, der udmærke den herskende physiske Opdragelse, som ikke fortiener at kaldes andet, end enten forkielende Væsen, eller utidig, egensindig, lunefuld Adfærd. Dyrenes Physiologie og Sæder indeholde mangfoldig nyttige Raad og Advarseler til Fædre og Mødre, der arbeide paa i de første 12 Aar at give deres Børn en med deres Legemskræfter passende physisk Opdragelse, for paa denne Grundvold med Vished at kunde bygge forbedret Sædelighed. Endelig, skulde Skolelærere have billige Klager at føre imod Bisper, Skole-Inspecteurer eller Patroner, da skal deres beskedne Klager her i Magasinet finde Sted. Uagtet Magasinet ikke kan andet end henvise dem til Lands Lov og Ret, saa kan dog Fornuftige dømme, om man ikke burde mage det saa, at den Ringere kunde faae Ret imod den Mægtigere uden ved Rettergang saa underlig som den nu er. En Fortælning haves færdig, der viser at en god og lærd Skolelæ- ''[19]'' rer maae henvrie sin sidste Levetid i Pialter, fordi Cancelliet i hans Sag var af den Meening, at der var intet ved hans gode Sag at giøre. Man giennemlæse disse her giordte Løfter, og skulde nogen have Lyst at biedrage til disses Opfyldelse ved at være Magasinets Subskribent, da kan de melde sig hos Forlæggeren Bogtrykker Holm i store Fiolstrædet.

Vel er Magasinet ikke gandske fuldt, men man veed dog, hvor Forraadet er, og behøver ikke at skikke Opkiøbere ud paa Landet, for at fordyhre Vahrene.

Magasinet haaber nok at skulle kunne vedligeholde Læsernes Nyde-Lyst. - Det følelige Tab, der hidindtil haver været forbunden med Forlaget af Opdragelses Skrifter, kunde ikke andet end overtale kam som Forlægger at foretrække det mindre Tab for det større. Biefaldet, hvormed Indbydelses-Planen til Opdragelses Magasinet bliver optaget, bestemmer Magasin-Arbeiderne til at udgive deres Forraad, og ham til at være deres Forlægger.

Frimodigheden, hvormed dette Magasin skal udarbeides, kunde ikke mishage dem der vide, at Sandhed skyer den smigrende og pralende Tone. Hvo kaster sin Yndest paa en sledsk og skiden Trygler? Hvo venter sig Underviisning fra de Praleres Hænder, der daglig ''[20]'' ere beskieftigede med, at bygge Stilladser til de fødte Store? Fordommes Udrydelse, Sandheds Stadfæstelse? Dyders Udbredelse, og almindelig Oplysnings-Fremme, ere vigtigere Pligter at opfylde for Skribentere, der meene det vel med deres Fædreneland, end at vise feig Overbærenhed imod Mænd, som Hierarchiet kaldte hellige bisper, mod Collegier som de grumme Lehnstider oprettede midt inde i Dispotismens Mørke, ja imod love der sielden have sand philosophisk Kundskab om Naturen og Mennesket til Grund.

Her er Pligterne, Magasin-Samleren skal stræbe efter at kunde opfylde. Bogtrykkeren vil ei heller glemmer sin, naar Læserne ei glemme deres, at betale Arket med 2 sk. Trykpapiir og 4 sk. Skrivpapiir, og hvo det lyster at arbeide efter denne Plan, da at indsende til Forlæggeren Afhandlinger i Skole- og Opdragelses-Væsenet; blive de ikke brugte, skal Magasinet indeholde Grundene til deres Forkastelse. Kuns for femhundrede faste Subskribentere, kan Udsalget skee af Magasinet; for et mindre Antal begyndes ingen Trykning.

[[Kategori:Subskriptionsindbydelser]]
[[Kategori:Pædagogik]]
[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>89t5ha1e2j93ah9ojnt43foj02np3yc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ingeborg Stuckenberg</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3872</id>
    <revision>
      <id>431339</id>
      <parentid>8885</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431339</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2055" sha1="4rt5qnbzgj7t075p16zwg1en5gne3z0" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Ingeborg Stuckenberg
| afsnit=
| forfatter=Sophus Claussen
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
Til dine Øjnes Aandemusik
i Skumringstimen vi lytted sørgmodig.
Din tavse Mund stod smertelig modig
i Drømmepagt med dit Tungsinds Blik.
 
Du fulgte med søvngænger-festlige Skridt
en vaad Allé, som var høstafbleget,
med Hjertet stort af fortvivlende meget,
hvoraf der skal huskes saa bitterlig lidt.
 
Hvor kan en Kvinde med trofast Sir
— skønt selvfortæret af Smerten og Haanen —
bygge sig Slotte i Solen og Maanen
og klippe Stjerner af Guldpapir!
 
Men du var opfyldt af Klokkespil,
som drog dig fjernt over Hav og Bølge
med deres uhørlige Tonefølge
til Eventyrland, som for dig var til.
 
I dine Øjnes Aandemusik
det kæmper og haaber, det hvirvler og spøger
som Genfærd fra tusinde Tider og Bøger,
du vilde ej taale, at Livet forgik.
 
Ej har dine Søstre paa tyve Aar
med Læberne røde af Kys og Løgne —
den Ro i to Uro-store Øjne,
den Straaleglans af usigelig Vaar.
 
Din Mund var en Gaade med lukkede Segl.
Men Øjnene stirred saa blanke og kolde,
som skulde du dyste med Drager og Trolde
og blive ført bort under Sørøversejl.
 
Som skulde et Sted paa den sorte Jord,
du vinde den Sandhed, hvorefter vi spejde,
og lykkelig frelse fra Livets Fejde
en Fabelblomst og et gyldent Flor.
 
... Det greb dig som Skændsel, at Dødens Le
vil fælde hver Drøm, som gøgler og kogler,
og blotte de stakkels blufærdige Knogler,
som Kvinden skjulte med hvileløs Vé.
 
Naar Blæsten vendte det brogede Løv
til Side fra Træernes øde Skeletter,
du huskede mørke, forglemte Nætter,
hvor dine blodfyldte Savn blev til Støv.
 
Saa gik du bort. Men den Livets Drik,
du søgte, blev dig til Bærme i Munden.
Vor Ungdoms frimodige Søster forsvunden
og tabt i Taagen dit Tungsindsblik!
 
Da dine Haandtryk og Spor forgik,
vi saa din Stolthed, som aldrig har sveget.
Der bliver fortvivlende lidt af saa meget:
 
kun Aandemusik.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Poesi]]
[[fr:À Ingeborg Stuckenberg]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4rt5qnbzgj7t075p16zwg1en5gne3z0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I alle de riger og lande</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3885</id>
    <revision>
      <id>431334</id>
      <parentid>78105</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431334</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1202" sha1="kwa2uk4nkep231r0eq6ys0q0xaynlm6" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = I alle de riger og lande
       | Billed = I alle de riger og lande.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|B.S. Ingemann]], 1837
       | Komponist = [[w:Johan Christian Gebauer|Johan Christian Gebauer]], ca. 1845
       | Midi = [[media:I alle de riger og lande.mid|I alle de riger og lande]]
       | Ogg = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

I alle de riger og lande, &lt;br/&gt;
hvorhen jeg i verden fór, &lt;br/&gt;
jeg fægted med åben pande &lt;br/&gt;
for, hvad jeg for alvor tror. &lt;br/&gt;

En ørn var mit hjelmemærke, &lt;br/&gt;
på brynjen stod korsets tegn, &lt;br/&gt;
på skjold bar jeg løverne stærke &lt;br/&gt;
i hjerternes milde hegn. &lt;br/&gt;

Når mænd jeg kasted min handske, &lt;br/&gt;
opslog jeg min ridderhjelm, &lt;br/&gt;
de så, jeg var Holger Danske &lt;br/&gt;
og ingen formummet skælm. &lt;br/&gt;

Vil dansken i verden fægte, &lt;br/&gt;
men dølger åsyn og navn, &lt;br/&gt;
jeg véd, hans ånd er ej ægte,&lt;br/&gt;
jeg tager ham ej i favn. &lt;br/&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Fædrelandssange]]
[[Kategori:Historiske sange]]
[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:J.C. Gebauer komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kwa2uk4nkep231r0eq6ys0q0xaynlm6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Og hør, lille mor, hvad har du i din kurv i dag?</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3919</id>
    <revision>
      <id>431460</id>
      <parentid>66059</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431460</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1625" sha1="f6df6o1zq7syxhy0r38pqjpovsbnl08" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Og hør, lille mor, hvad har du i din kurv i dag?
       | Billed = Og hør lille mor.png
       | Forfatter = N.E. Petersen
       | Komponist = N.E. Petersen
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Og hør lille mor.ogg ‎|Og hør, lille mor, hvad har du i din kurv i dag?]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


||: Og hør, lille mor, &lt;br/&gt;
hvad har du i din kurv i dag? :|| &lt;br/&gt;
||: Kyllinger, kyllinger, gæs og høns :|| &lt;br/&gt;
og en dejlig hane med sporer. &lt;br/&gt;
Hvad siger kylling? &lt;br/&gt;
Pip, pip, pip! &lt;br/&gt;
Hvad siger gåsen? &lt;br/&gt;
Rap, rap, rap! &lt;br/&gt;
Hvad siger hønen? &lt;br/&gt;
Kluk, kluk, kluk! &lt;br/&gt;
Hvad siger hanen, &lt;br/&gt;
hanen med sporer? &lt;br/&gt;
Kykliky! &lt;br/&gt;


||: Og hør, studedriver, &lt;br/&gt;
hvad har du i dit reb i dag? :|| &lt;br/&gt;
||: Fedekø’r, fedekø’r, grise og får :|| &lt;br/&gt;
og et gammelt æsel med ører. &lt;br/&gt;
Hvad siger koen? &lt;br/&gt;
muh, muh, muh! &lt;br/&gt;
Hvad siger grisen? &lt;br/&gt;
Øf, øf, øf! &lt;br/&gt;
Hvad siger fåret? &lt;br/&gt;
Mæh, mæh, mæh! &lt;br/&gt;
Hvad siger æslet, &lt;br/&gt;
æslet med ører? &lt;br/&gt;
I-a, i-a, ia! &lt;br/&gt;


||: Og hør, fuglefænger, &lt;br/&gt;
hvad har du i dit net i dag? :|| &lt;br/&gt;
||: Vildænder, vildænder, krager og stær :|| &lt;br/&gt;
og en lystig gøg hist fra skoven. &lt;br/&gt;
Hvad siger anden? &lt;br/&gt;
Rap, rap, rap! &lt;br/&gt;
Hvad siger kragen? &lt;br/&gt;
Kra, kra, kra! &lt;br/&gt;
Hvad siger stæren? &lt;br/&gt;
(der fløjtes 3 gange)! &lt;br/&gt;
Hvad siger gøgen, &lt;br/&gt;
gøgen fra skoven? &lt;br/&gt;
Kuk, kuk, kuk! &lt;br/&gt;

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:N.E. Pedersen komponist]]
[[Kategori: N.E. Pedersen forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>f6df6o1zq7syxhy0r38pqjpovsbnl08</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Søskende jeg kender fem</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3924</id>
    <revision>
      <id>431532</id>
      <parentid>67724</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431532</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1471" sha1="gps9y86fbe3244ux0bxml5txllhm469" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Søskende jeg kender fem.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolaj Ulrik Krossing|Nikolaj Ulrik Krossing]]
       | Komponist = [[W:Johan Christian Gebauer|Johan Christian Gebauer]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Søskende jeg kender fem.ogg | Søskende jeg kender fem]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
Søskende jeg kender fem, &lt;br/&gt;
stakkel, som ej kender dem, &lt;br/&gt;
ved hinandens side sat &lt;br/&gt;
blev de mennesket en skat. &lt;br/&gt;

Tommeltot er patriark, &lt;br/&gt;
lille, buttet, rørig knark, &lt;br/&gt;
styrer flokken som regent, &lt;br/&gt;
ellers var det slet bevendt. &lt;br/&gt;

Slikkepot har tyvs natur, &lt;br/&gt;
sidder fremmest og på lur. &lt;br/&gt;
Han er barnets pegepind, &lt;br/&gt;
når det får sin fibel ind. &lt;br/&gt;

Langemand højst rækker op &lt;br/&gt;
midt i klyngen med sin krop, &lt;br/&gt;
når til væds han trækker krog, &lt;br/&gt;
gavner godt det store skrog. &lt;br/&gt;

Guldbrand har sin søde rang, &lt;br/&gt;
bærer ringen gyldentrang. &lt;br/&gt;
Om hans lykke tier sang, &lt;br/&gt;
ellers visen blev for lang. &lt;br/&gt;

Lille Peter Spillemand, &lt;br/&gt;
ikke meget højner han. &lt;br/&gt;
Morer sig så jævnt og godt &lt;br/&gt;
som en stakkels Askepot.

Rækker jeg dig alle frem, &lt;br/&gt;
giver du mig dine fem, &lt;br/&gt;
er et tryk: Farvel min ven! &lt;br/&gt;
Og til velkomst et igen. &lt;br/&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori: J.C. Gebauer komponist]]
[[Kategori: N.U. Krossing forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>gps9y86fbe3244ux0bxml5txllhm469</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hist, hvor vejen slår en bugt</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3933</id>
    <revision>
      <id>431316</id>
      <parentid>37292</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431316</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1631" sha1="dvbczneff3uhnnyfphxzo9wtzjjmb69" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Hist, hvor vejen slår en bugt
       | Billed = Hist hvor vejen slår en bugt.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H. C. Andersen]], 1829
       | Komponist = [[W:Johann Christian Gebauer|Johann Christian Gebauer]], 1846
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Hist hvor vejen slår en bugt.ogg | Hist, hvor vejen slår en bugt]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Hist, hvor vejen slår en bugt, &lt;br/&gt;
ligger der et hus så smukt - &lt;br/&gt;
hist, hvor vejen slår en bugt, &lt;br/&gt;
ligger der et hus så smukt, &lt;br/&gt;
væggene lidt skæve stå, &lt;br/&gt;
ruderne er ganske små, &lt;br/&gt;
døren synker halvt i knæ, &lt;br/&gt;
hunden gøer, det lille kræ, &lt;br/&gt;
under taget svaler kvid're, &lt;br/&gt;
solen synker og så vid're. &lt;br/&gt;

I den røde aftensol &lt;br/&gt;
sidder moder i sin stol - &lt;br/&gt;
i den røde aftensol &lt;br/&gt;
sidder moder i sin stol, &lt;br/&gt;
kinden luer dobbelt rød, &lt;br/&gt;
barnet har hun på sit skød, &lt;br/&gt;
drengen er så frisk og sund, &lt;br/&gt;
æblekinden rød og rund, &lt;br/&gt;
se, hvor hun i spøg ham banker &lt;br/&gt;
på de søde pusselanker! &lt;br/&gt;

Katten står og krummer ryg, &lt;br/&gt;
men forstyrres af en myg - &lt;br/&gt;
katten står og krummer ryg, &lt;br/&gt;
men forstyrres af en myg, &lt;br/&gt;
barsk han den med poten slår &lt;br/&gt;
og igen som hofmand står, &lt;br/&gt;
moder klapper barnets kind, &lt;br/&gt;
se, hvor sødt det sover ind, &lt;br/&gt;
drømmer om de engle smukke &lt;br/&gt;
i sin lille, pæne vugge. &lt;br/&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Viser]]
[[Kategori:J.C. Gebauer komponist]]
[[Kategori:H.C. Andersen forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>dvbczneff3uhnnyfphxzo9wtzjjmb69</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Pandeben, godt det gror</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3936</id>
    <revision>
      <id>431479</id>
      <parentid>67321</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431479</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1741" sha1="4taulunlf32mdxqqyb4hr4mpp8cg20k" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Pandeben, godt det gror
       | Billed = Pandeben godt det gror.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]], 1845
       | Komponist = [[w:Johann Christian Gebauer|J.C. Gebauer]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Pandeben godt det gror.ogg | Pandeben godt det gror]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Pandeben! Godt det gror! &lt;br/&gt;
Bag ved det forstanden bor. &lt;br/&gt;
Den vil læse, den vil lære, &lt;br/&gt;
bringe dig i agt og ære, &lt;br/&gt;
sidde som en holden en &lt;br/&gt;
bag det stolte pandeben. &lt;br/&gt;

Øjesten! Nej, hvor klar! &lt;br/&gt;
Tror jeg ikke, to du har! &lt;br/&gt;
Se dog bare, hvor de klares, &lt;br/&gt;
jeg kan se dig - o bevares! &lt;br/&gt;
lige ind i hjerteben, &lt;br/&gt;
du, min egen øjesten! &lt;br/&gt;

Næsetip! - Hvilken hest! &lt;br/&gt;
Et par briller rider bedst. &lt;br/&gt;
Når du ikke vejen kender, &lt;br/&gt;
rider de, hvor tippen vender. &lt;br/&gt;
Hvilken lille stumpet snip! &lt;br/&gt;
Hesten hedder næsetip! &lt;br/&gt;

Mundelip! - Frisk og rød! &lt;br/&gt;
Er det sandt, du er så sød? &lt;br/&gt;
Kan jeg ganske på dig lide, &lt;br/&gt;
vil ej tænderne mig bide? &lt;br/&gt;
Jeg vil tage kysset - svip! &lt;br/&gt;
Det tog jeg fra mundelip. &lt;br/&gt;

Hageflip! - Det er vist, &lt;br/&gt;
hageflippen kommer sidst. &lt;br/&gt;
Men i kløften, som jeg hører, &lt;br/&gt;
er der nok en luks, der kører, &lt;br/&gt;
det går over næsetip, &lt;br/&gt;
mundelip og hageflip. &lt;br/&gt;

Dikkedik' - Hvad er det! &lt;br/&gt;
Vil du sidde rank og ret, &lt;br/&gt;
så skal jeg nok luksen finde; &lt;br/&gt;
thi jeg ved, han er derinde. &lt;br/&gt;
O, nu har jeg ham, den strik! &lt;br/&gt;
Dikke, dikke, dikke, dik! &lt;br/&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:J.C. Gebauer komponist]]
[[Kategori:H.C. Andersen forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4taulunlf32mdxqqyb4hr4mpp8cg20k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg lægger mig så trygt til ro</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3941</id>
    <revision>
      <id>431356</id>
      <parentid>65889</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431356</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="988" sha1="bbe0iitm75pcnnt4c9aotg0er4mkolv" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Jeg lægger mig så trygt til ro
       | Billed = Jeg lægger mig så trygt til ro.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Christian Winther|Christian Winther]]
       | Komponist = [[W:Carl Nielsen|Carl Nielsen]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Jeg lægger mig så trygt til ro.ogg | Jeg lægger mig så trygt til ro]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Jeg lægger mig så trygt til ro &lt;br/&gt;
som fuglen hist i skove, &lt;br/&gt;
thi du min Gud, du våger jo &lt;br/&gt;
for mig når jeg vil sove! &lt;br/&gt;

Hav tak for dagen lys og klar &lt;br/&gt;
for hver dens lys og glæde! &lt;br/&gt;
Hjælp alle dem som smerter har, &lt;br/&gt;
trøst alle dem som græde! &lt;br/&gt;

Hold i din varetægt, o Gud! &lt;br/&gt;
mig selv og mine kære &lt;br/&gt;
og styrk mig, så jeg dine bud  &lt;br/&gt;
kan tro og lydig være! &lt;br/&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:Christian Winther forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bbe0iitm75pcnnt4c9aotg0er4mkolv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Pjerrot sa' til månen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3946</id>
    <revision>
      <id>431482</id>
      <parentid>68050</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431482</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="852" sha1="a98qv4o1mrrzvy7mij419p2dkialfil" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Pjerrot sa' til månen.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Jean-Baptiste Lully (Giovanni Battista Lulli) 1632-1687
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Pjerrot sa' til månen.ogg | Pjerrot sa' til månen]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Pjerrot sa´ til månen: &quot;Lys nu hvid og klar, &lt;br/&gt; 
indtil dette brev jeg færdig skrevet har &lt;br/&gt;
Husk det er Pierette, jeg nu skriver til &lt;br/&gt;
om min lille kone hun nu være vil.&quot; &lt;br/&gt;

Og ved månens stråler Pjerrot skrev og skrev. &lt;br/&gt;
Han var fjorten dage om det halve brev. &lt;br/&gt;
Inden han blev færdig, kan du nok forstå, &lt;br/&gt;
så var månen borte - sådan kan det gå. &lt;br/&gt;

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori: Jean-Baptiste Lully]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>a98qv4o1mrrzvy7mij419p2dkialfil</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I skoven skulle være gilde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3949</id>
    <revision>
      <id>431336</id>
      <parentid>38610</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431336</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2465" sha1="07ag8geoe1d6ztf30v1s2u24kcqc8z2" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = I skoven skulle være gilde
       | Billed = I skoven skulle være gilde.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: I skoven skulle være gilde.ogg | I skoven skulle være gilde]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

I skoven skulle være gilde &lt;br/&gt;
alt hos den gamle ørn, &lt;br/&gt;
som jo så gerne ville &lt;br/&gt;
fornøje sine børn. &lt;br/&gt;
Og alle fugle sjunge &lt;br/&gt;
og røre deres tunge, &lt;br/&gt;
||: så snart som lærken gi'r signal &lt;br/&gt;
af næbbets futteral. :|| &lt;br/&gt;

At byde gæster mange &lt;br/&gt;
den hane skulle gå, &lt;br/&gt;
han havde ben så lange &lt;br/&gt;
med krumme sporer på. &lt;br/&gt;
Han råbte: &quot;Kykliky!&quot; &lt;br/&gt;
tre gange i hver by, &lt;br/&gt;
||: at byde alle fugle små &lt;br/&gt;
til ørnens gilde så. :|| &lt;br/&gt;

Den tømmermand, hr. spætte, &lt;br/&gt;
han skulle bygge hus, &lt;br/&gt;
og svalen taget tætte &lt;br/&gt;
med skovens grønne mos. &lt;br/&gt;
Og salen skulle pyntes, &lt;br/&gt;
hvor gildet skulle stå, &lt;br/&gt;
||: med røde sneglehuse &lt;br/&gt;
og fine bolstre blå. :|| &lt;br/&gt;

Og ravnen skulle også &lt;br/&gt;
være deres præst, &lt;br/&gt;
hans sorte kjole viste, &lt;br/&gt;
at han var kaldet næst. &lt;br/&gt;
Han var en højlærd Mand, &lt;br/&gt;
klog over al forstand, &lt;br/&gt;
||: han holdt den bedste prædiken, &lt;br/&gt;
der hørtes i vort land. :|| &lt;br/&gt;

Og stæren skulle også &lt;br/&gt;
være deres degn, &lt;br/&gt;
han kan så dejlig synge, &lt;br/&gt;
skønt han er meget klejn. &lt;br/&gt;
Hans sang den er en lyst, &lt;br/&gt;
han har en dejlig røst, &lt;br/&gt;
||: han er jo ren i mælet &lt;br/&gt;
og dertil let for bryst. :|| &lt;br/&gt;

De havde og to spillemænd, &lt;br/&gt;
og de var meget små, &lt;br/&gt;
det var den lille nattergal &lt;br/&gt;
og så den lærke grå. &lt;br/&gt;
De spilled menuet, &lt;br/&gt;
og det gik nok så net, &lt;br/&gt;
||: til alle udi dansen &lt;br/&gt;
var bleven ganske træt. :|| &lt;br/&gt;

Og uglen var til gilde, &lt;br/&gt;
hun drak sig ganske fuld, &lt;br/&gt;
om aftenen så silde &lt;br/&gt;
hun faldt i græs omkuld. &lt;br/&gt;
Hun råbte med stor klage: &lt;br/&gt;
&quot;I alle mine dage, &lt;br/&gt;
||: ja alle mine dage &lt;br/&gt;
stor nød jeg lide må. :|| &lt;br/&gt;

Og ørnen gik til hende &lt;br/&gt;
og sagde: &quot;Hør, min ven, &lt;br/&gt;
når mener du, at du vel &lt;br/&gt;
kan komme dig igen?&quot; &lt;br/&gt;
&quot;O ve, o ve, o plage, &lt;br/&gt;
jeg kan det godt forstå, &lt;br/&gt;
||: at mine levedage, &lt;br/&gt;
de er nu ganske få. :|| &lt;br/&gt;

{{PD-anon-1923}}

[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>07ag8geoe1d6ztf30v1s2u24kcqc8z2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Syv arbejdsvante dværge</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3955</id>
    <revision>
      <id>431530</id>
      <parentid>67698</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431530</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1310" sha1="79qrif9jpsxkfxue9wxbw65li6tqxu3" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
      | Navn = 
      | Billed = Syv arbejdsvante dværge.png
      | Forfatter = [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1926
      | Komponist = Anonym
      | Midi = 
      | Ogg = [[Fil: Syv arbejdsvante dværge.ogg | Syv arbejdsvante dværge]]
      | Lilypond = 		
      | violin =
      | Link = 
}}

Syv arbejdsvante dværge til skovs mon gå, &lt;br/&gt;
de fælder stammer store og stammer små. &lt;br/&gt;
Hvem skal koge grøden mør? &lt;br/&gt;
Hvem skal malke vore køer? &lt;br/&gt;
Hvem skal vi som hjælper i huset få? &lt;br/&gt;

Prinsesselil Snehvide, så træt, så træt, &lt;br/&gt;
hun kommer sky fra skoven til denne plet. &lt;br/&gt;
Hvem kan bo i hytten her? &lt;br/&gt;
Nej, hvor sengen dog er kær! &lt;br/&gt;
Her skal snart jeg hvile så blødt og let. &lt;br/&gt;

Den væne glut Snehvide gør hytten ren, &lt;br/&gt;
hun skrubber, og hun skurer hver flisesten, &lt;br/&gt;
reder seng og koger mad, &lt;br/&gt;
dækker bord med skål og fad, &lt;br/&gt;
går så trygt til lejet på unge ben. &lt;br/&gt;

De trætte dværge kommer fra skovs, jo vist! &lt;br/&gt;
Men knap de kender stuen igen fra sidst. &lt;br/&gt;
Hvem har dog redt sengen her? &lt;br/&gt;
Hvem lagt dug på bordet der? &lt;br/&gt;
Det har små Snehvide, som sover hist! &lt;br/&gt;

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>79qrif9jpsxkfxue9wxbw65li6tqxu3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Solen er så rød, mor</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3957</id>
    <revision>
      <id>431514</id>
      <parentid>67226</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431514</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="677" sha1="gwgs7qcd0fymnvbb91c2pkghd6qkbnn" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Solen er så rød, mor
       | Billed = Solen er så rød, mor.png
       | Forfatter = [[w:Harald Bergstedt|Harald Bergstedt]]
       | Komponist = [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Solen er så rød, mor.ogg | Solen er så rød, mor]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Solen er så rød, Mor
}}

Harald Bergstedts tekst kan ikke vises her,&lt;br/&gt;idet rettighederne tilhører Bergstedts arvinger,&lt;br/&gt;men den optræder i talrige sangbøger for børn.

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:Harald Bergstedt forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>gwgs7qcd0fymnvbb91c2pkghd6qkbnn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Solen synker nok så smukt</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3966</id>
    <revision>
      <id>431516</id>
      <parentid>67587</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431516</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="918" sha1="lzrg6w1zdgbgorcsz5bzacmbw5quy67" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Solen synker nok så smukt.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Julius Christian Gerson|Julius Christian Gerson]], 1844
       | Komponist = [[W:Johann Christian Gebauer|J.C. Gebauer]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Solen synker nok så smukt.ogg | Solen synker nok så smukt]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
Solen synker nok så smukt &lt;br/&gt;
ned bag grønne linde, &lt;br/&gt;
og i uforstyrret flugt &lt;br/&gt;
danse lette vinde. &lt;br/&gt;

Kornet leger tit-og-skjul, &lt;br/&gt;
gynger sig i vover, &lt;br/&gt;
vifter om den lille fugl, &lt;br/&gt;
som i reden sover. &lt;br/&gt;

Solen synker ned i glans, &lt;br/&gt;
rundt om bækkens kanter &lt;br/&gt;
skyller vandet op en krans, &lt;br/&gt;
fuld af diamanter. &lt;br/&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori: J.C. Gebauer komponist]]
[[Kategori: Julius Christian Gerson forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>lzrg6w1zdgbgorcsz5bzacmbw5quy67</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Velkommen til koncerten her</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3969</id>
    <revision>
      <id>431569</id>
      <parentid>9493</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431569</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1558" sha1="rgracrca4egy0lstznnzuoxms4ljo2j" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Velkommen til koncerten her.png
       | Forfatter = Anonym 
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Velkommen til koncerten her.ogg | Velkommen til koncerten her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Velkommen til koncerten her! &lt;br/&gt;
Det koster ingen penge. &lt;br/&gt;
Nu vil vi spille på klaver, &lt;br/&gt;
vi piger og vi drenge &lt;br/&gt;
Klim-bim-bim-bim &lt;br/&gt;
Klim-bim-bim-bim &lt;br/&gt;
Klim-bim &lt;br/&gt;
Klim-bim-bim-bim. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og violin vi spille kan, &lt;br/&gt;
det er ej svært at lære, &lt;br/&gt;
Men hold blot takten alle mand &lt;br/&gt;
vil spillemænd I være. &lt;br/&gt;
Fidel-dum-dum-dum &lt;br/&gt;
Fidel-dum-dum-dum &lt;br/&gt;
Fidel-dum &lt;br/&gt;
Fidel-dum-dum-dum. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvem kommer der? Nej hør nu blot, &lt;br/&gt;
trompeterne skal blæse. &lt;br/&gt;
Det er ej let at blæse godt, &lt;br/&gt;
når man skal noder læse. &lt;br/&gt;
Trate-ra-ra-ra &lt;br/&gt;
Trate-ra-ra-ra &lt;br/&gt;
Trate-ra &lt;br/&gt;
Trate-ra-ra-ra. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Til sidst vi synge vil en sang, &lt;br/&gt;
den bedste, som vi kender. &lt;br/&gt;
Den er nu ikke meget lang, &lt;br/&gt;
og derfor snart den ender. &lt;br/&gt;
La-la-la-la-la &lt;br/&gt;
La-la-la-la-la &lt;br/&gt;
La-la-la &lt;br/&gt;
La-la-la-la-la &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Nu er koncerten da forbi, &lt;br/&gt;
men før I hjemad vender &lt;br/&gt;
I klappe vil – det håber vi, &lt;br/&gt;
som tak i jeres hænder. &lt;br/&gt;
Klappe-klap-klap-klap &lt;br/&gt;
Klappe-klap-klap-klap &lt;br/&gt;
Klappe-klap &lt;br/&gt;
Klappe-klap-klap-klap. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rgracrca4egy0lstznnzuoxms4ljo2j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Og det var en skærsommerdag</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3972</id>
    <revision>
      <id>431458</id>
      <parentid>67037</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431458</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1922" sha1="owuwhl47pn775d86mw9gqtlu0hk8chj" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Og det var en skærsommerdag
       | Billed = Og det var en skærsommerdag.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Gotfred Benjamin Rode|Gotfred Rode]] i 1866
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Og det var en skærsommerdag.ogg | Og det var en skærsommerdag]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Og det var en skærsommerdag&lt;br/&gt;
da blev der mylder på gade, &lt;br/&gt;
da skulle børnene i skoven ud&lt;br/&gt;
at se de grønne blade. &lt;br/&gt;
||: For da var skoven grøn, grøn.:|| &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Så gik der bud til den milde sol&lt;br/&gt;
om straks at komme og skinne; &lt;br/&gt;
så gik der bud til den sorte sky&lt;br/&gt;
om helst at lukke sig inde. &lt;br/&gt;
||: For da var skoven grøn, grøn.:|| &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Så gik der bud til den blomsterflok&lt;br/&gt;
om tæt at samles i klynge, &lt;br/&gt;
så gik der bud om de fugle små&lt;br/&gt;
ville øve sig i at synge. &lt;br/&gt;
||: For da var skoven grøn, grøn.:|| &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Så gik der bud til det fæle støv&lt;br/&gt;
om ej at ligge på veje, &lt;br/&gt;
så gik der bud til det bløde græs&lt;br/&gt;
om tørt at rede sit leje. &lt;br/&gt;
||: For da var skoven grøn, grøn.:|| &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Så gik der bud til det kildevæld&lt;br/&gt;
om kølig drik at skænke, &lt;br/&gt;
så gik der bud til den jordbærbusk&lt;br/&gt;
om på lidt bær at tænke. &lt;br/&gt;
||: For da var skoven grøn, grøn.:|| &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og der blev travlt i den bøgeskov, &lt;br/&gt;
og der var liv på færde, &lt;br/&gt;
og dengang børnene kom derud, &lt;br/&gt;
var alt, som det skulle være. &lt;br/&gt;
||: For da var skoven grøn, grøn.:|| &lt;br/&gt;


Og aldrig var der mere lysteligt&lt;br/&gt;
forneden og foroven, &lt;br/&gt;
og aldrig gaves der en bedre dag&lt;br/&gt;
end sommerdagen i skoven. &lt;br/&gt;
||: For da var skoven grøn, grøn.:|| &lt;br/&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Sommersange]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Gotfred Benjamin Rode forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>owuwhl47pn775d86mw9gqtlu0hk8chj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Abraham sad i Mamrelund</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3979</id>
    <revision>
      <id>431144</id>
      <parentid>9432</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:28:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431144</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1968" sha1="2zpqff3xcrprp8cpihsfexw3km4xokj" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Abraham sad i Mamrelund.png
       | Forfatter = [[W:N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]]
       | Komponist = [[W:Thorvald Aagaard|Thorvald Aagaard]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Abraham sad i Mamrelund.ogg | Abraham sad i Mamrelund]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Abraham sad i Mamrelund, &lt;br/&gt;
han var en hyrdekonning, &lt;br/&gt;
salvet af Gud med egen mund &lt;br/&gt;
og Sara hed hans dronning. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Rig på kameler, kø’r og får, &lt;br/&gt;
det var den drot med ære, &lt;br/&gt;
gammel derhos, snart hundred’ år! &lt;br/&gt;
og hvis skal det så være? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Gud havde sagt: ”Jeg sandelig &lt;br/&gt;
vil i din æt velsigne &lt;br/&gt;
menneskens køn på jorderig!” &lt;br/&gt;
Og løgn kan ham ej ligne. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Abraham sukked’ dog i løn: &lt;br/&gt;
”Til graven brat nu vi stunder, &lt;br/&gt;
føder mig Sara nu en søn, &lt;br/&gt;
det er et stort vidunder!” &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Dagen var hed, men Herrens ven &lt;br/&gt;
sad svalt i egeskygge, &lt;br/&gt;
hisset da kom tre vandringsmænd, &lt;br/&gt;
at ønske ham til lykke. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Gæstmild er og den hyrdedrot, &lt;br/&gt;
vil rejsen dem forsøde, &lt;br/&gt;
byder dem til sit grønne slot &lt;br/&gt;
at hvile sig af møde. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Herren det var med engle to, &lt;br/&gt;
de lod sig det behage &lt;br/&gt;
hyrden at gæste, som var tro, &lt;br/&gt;
og jordens brød at smage. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Herren da siger til sin ven, &lt;br/&gt;
alt som han bryder brødet: &lt;br/&gt;
”Når om et år vi ses igen, &lt;br/&gt;
har Sara søn på skødet.” &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Sara hun stod bag dør og lo, &lt;br/&gt;
så faldt det hende fremmed. &lt;br/&gt;
Abraham tog det ord med tro, &lt;br/&gt;
hans håb ham ej beskæmmed’. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Ordet udgik af kongens mund, &lt;br/&gt;
som haver alt at råde, &lt;br/&gt;
Abraham sad i Mamrelund &lt;br/&gt;
med sønnen af Guds nåde. &lt;br/&gt;

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Bibelhistoriske sange]]
[[Kategori: Thorvald Aagaard komponist]]
[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2zpqff3xcrprp8cpihsfexw3km4xokj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kain pløjed' rask i vår</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3985</id>
    <revision>
      <id>431365</id>
      <parentid>9113</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431365</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1662" sha1="idfqum821ak7q032sp0vwnralptycnf" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Kain pløjede rask i vår
       | Billed = Kain pløjede rask i vår.png
       | Forfatter = [[W:N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]] 1839
       | Komponist = [[W:Thomas Laub|Thomas Laub]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Kain pløjede rask i vår.ogg | Kain pløjede rask i vår]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Kain pløjed rask i vår, &lt;br/&gt; 
tænkte på det næste, &lt;br/&gt;
Abel gik og vogted får, &lt;br/&gt;
tænkte på det bedste! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Begge, takkende i høst &lt;br/&gt;
Gud for vinterføde, &lt;br/&gt;
ofrede med lovsangsrøst &lt;br/&gt;
hver sin førstegrøde. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Kain ofrede sin neg, &lt;br/&gt;
Abel dæggelammet; &lt;br/&gt;
Kains tak var tungeleg, &lt;br/&gt;
Abels hjerte flammed! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Herren så af Himlen ned, &lt;br/&gt;
strålen kyssed lammet; &lt;br/&gt;
Kain blegned harm og vred, &lt;br/&gt;
skulle rød sig skammet! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Abel gik og vogted får, &lt;br/&gt;
skued solen dale: &lt;br/&gt;
Kain gav ham banesår &lt;br/&gt;
under vennetale! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Kain! Kain! sagde Gud, &lt;br/&gt;
hvor er nu din broder, &lt;br/&gt;
du gik med på marken ud, &lt;br/&gt;
sønnen af din moder! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvor du pløjer, klinte gro &lt;br/&gt;
mer end byg og hvede! &lt;br/&gt;
Trindt på jord om sjælero &lt;br/&gt;
du forgæves lede! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Uden anger, uden bod  &lt;br/&gt;
Kain gik til grunde, &lt;br/&gt;
flygtende fra Gud til Nod; &lt;br/&gt;
han var af den onde! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Abel slumrer sødt i løn  &lt;br/&gt;
Gud ej glemmer sine, &lt;br/&gt;
håbets lund er immergrøn, &lt;br/&gt;
dér er ingen pine! &lt;br/&gt;


[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Bibelhistoriske sange]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>idfqum821ak7q032sp0vwnralptycnf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>O, du dejlige grønne træ</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3992</id>
    <revision>
      <id>431454</id>
      <parentid>66930</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431454</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="551" sha1="h5dxd9hpgnq8bi5cv3j2dt9xotdj2bf" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn =
       | Billed = O, du dejlige grønne træ.png
       | Forfatter = Hans Ahlmann
       | Komponist = [[W:Ludolf Nielsen|Ludolf Nielsen]], 1922
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: O, du dejlige grønne træ.ogg | O, du dejlige grønne træ]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


Teksten af Hans Ahlmann (1881-1952) er beskyttet og kan derfor ikke vises her.

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Ludolf Nielsen komponist]]
[[Kategori:Hans Ahlmann forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>h5dxd9hpgnq8bi5cv3j2dt9xotdj2bf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Stæren fryser på bladløs gren</title>
    <ns>0</ns>
    <id>3999</id>
    <revision>
      <id>431527</id>
      <parentid>9131</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431527</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1196" sha1="hsqbswa2w3pdc0izm089rkdqkw77vvq" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Stæren fryser på bladløs gren
       | Billed = Stæren fryser på bladløs gren.png
       | Forfatter = [[W:B.S. Ingemann|B.S. Ingemann]] 
       | Komponist = [[W:Poul Schierbeck|Poul Schierbeck]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Stæren fryser på bladløs gren.ogg |Stæren fryser på bladløs gren]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


Stæren fryser på bladløs gren &lt;br/&gt;
han putter bag vingen sit nøgne ben, &lt;br/&gt;
isen blinker på vågen. &lt;br/&gt;
Stakkels stær kom for tidligt i år, &lt;br/&gt;
han fløjter ej om den grønne vår  &lt;br/&gt;
i skoven. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Skønne toner jeg lytter til. &lt;br/&gt;
Det klang som harmonika-klokkespil. &lt;br/&gt;
Isen klirrer i voven. &lt;br/&gt;
Ret så bølge, opløft nu dit bryst &lt;br/&gt;
og spræng dit panser og syng med lyst &lt;br/&gt;
i skoven. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Vinterjætte, nu skal du fly. &lt;br/&gt;
Det klinger, det suser i trækfuglsky. &lt;br/&gt;
Skyen fløj over voven. &lt;br/&gt;
Søen spiller, hvor sangværket går, &lt;br/&gt;
nu fløjter stæren om grønne vår &lt;br/&gt;
i skoven. &lt;br/&gt;

[[Kategori:Forårssange]]
[[Kategori:Poul Schierbeck komponist]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>hsqbswa2w3pdc0izm089rkdqkw77vvq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Poul sine høns</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4006</id>
    <revision>
      <id>431484</id>
      <parentid>9473</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431484</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="764" sha1="qkw79nfzblb3ou4z0da0y8szgh4qafd" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Poul sine høns i haven lod flyve.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Poul sine høns i haven lod flyve.ogg | Poul sine høns i haven lod flyve]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Poul sine høns i haven lod flyve, &lt;br/&gt;  
hønen så let ud af gården sprang. &lt;br/&gt;
Poul kunne let på hønen begribe, &lt;br/&gt;  
ræven var ude med halen så lang. &lt;br/&gt;  
||:&quot;Kluk! Kluk! Kluk!&quot; skreg hønen i haven.:|| &lt;br/&gt;
Poul han sprang og slog sig på maven: &lt;br/&gt;  
&quot;Nu tør jeg ikke komme hjem til min mor!&quot; &lt;br/&gt;  

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>qkw79nfzblb3ou4z0da0y8szgh4qafd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Prinsessen sad i højeloft</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4021</id>
    <revision>
      <id>431485</id>
      <parentid>67334</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431485</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4301" sha1="jhcnq1eef1kkrypb6j1w8xy2ao6w2wv" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Prinsessen sad i højeloft
       | Billed = Prinsessen sad i højeloft.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Prinsessen sad i højeloft.ogg | Prinsessen sad i højeloft]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Prinsessen sad i højeloft
med hånden under kind,
der kom så favr en gangerpilt
og tittede derind.
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;Og hør, du favre gangerpilt,
leg tavlebord med mig!&quot;
&quot;Men jeg har intet røden guld
at sætte ind med dig.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;Så sæt du ind din gode hat,
om også den er grå,
så sætter jeg min perlesnor,
tag den, om du kan få!&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

Den første gang, guldterningen
på tavlebordet randt,
den gangerpilt han tabte glat,
og jomfruen hun vandt.
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;Og hør, du favre gangerpilt,
leg tavlebord med mig!&quot;
&quot;Men jeg har intet røden guld
at sætte ind med dig.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;Så sæt du ind din kjortel god,
om også den er grå!
så sætter jeg mit hovedguld,
tag det, om du kan få!&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

Den anden gang, guldterningen
på tavlebordet randt,
den gangerpilt, han tabte glat,
og jomfruen, hun vandt.
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;Og hør, du favre gangerpilt,
leg tavlebord med mig!&quot;
&quot;Men jeg har intet røden guld
at sætte ind med dig.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;Så sæt du dine hoser ind
og dine vandresko!
så sætter ind jeg derimod
min ære og min tro.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

Den tredje gang, guldterningen
på tavlebordet randt,
da jomfruen, hun tabte glat,
den gangerpilt, han vandt.
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;Og hør, du usle gangerpilt,
skynd du dig brat fra mig!
og sølverbundne knive to
dem vil jeg give dige.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;De sølverbundne knive to,
dem får jeg, om jeg kan,
men jeg vil ha' den jomfru fin,
jeg med guldterning vandt.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;Og hør, du usle gangerpilt,
skynd du dig brat fra mig!
og silkesy'de skjorter to,
dem vil jeg give dig.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;De silkesy'de skjorter to,
dem får jeg, om jeg kan,
men jeg vil ha' den jomfru fin,
jeg med guldterning vandt.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;Og hør, du usle gangerpilt!
skynd du dig brat fra mig!
og med guldsadel hesten hvid,
den vil jeg give dig.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;Guldsadlen og den hvide hest,
dem får jeg, om jeg kan,
men jeg vil ha' den jomfru fin,
jeg med guldterning vandt.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;Og hør, du usle gangerpilt,
skynd du dig brat fra mig!
guldborgen med den grønne skov,
den vil jeg give dig.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

&quot;Guldborgen med den grønne skov,
den får jeg, om jeg kan,
men jeg vil ha' den jomfru fin,
jeg med guldterning vandt.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

Prinsessen stander i sit bur
og fletter sine hår:
&quot;Gud bedre mig, guldlokket mø,
for fæstemand, jeg får!&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

Den gangerpilt i gården står
med hjelm og skjold og sværd:
&quot;Alt får du bedre fæstemand,
end du var nogen tid værd.
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

For jeg er ingen gangerpilt,
om end jeg synes så:
jeg er den bedste kongesøn,
som solen skinned på.&quot;
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning.

Prinsessen ser for gangerpilt
den kongesøn i gård,
med røde roser fletter nu
hun sine gule hår.
For de spillede,
for de spillede,
for de spillede guldterning. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>jhcnq1eef1kkrypb6j1w8xy2ao6w2wv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til sagn og sange</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4024</id>
    <revision>
      <id>431542</id>
      <parentid>67375</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431542</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="964" sha1="1xc4ae47u82rnk12zhc3nhexcm7irc1" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Til sagn og sange og eventyr
       | Billed = Til sagn og sange.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|B.S. Ingemann]]
       | Komponist = [[Forfatter:Thorvald Aagaard| Thorvald Aagaard]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Til sagn og sange.ogg | Til sagn og sange og eventyr]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Til sagn og sange og eventyr
jeg lytted’ da jeg var lille.
Ret aldrig den gamle sangfugl flyr
fra min skov, min dal og min kilde.

Endnu så ganger her sagn om ø,
og sangen er ej forstummet,
som eventyr over land og sø
flyver sandhed endnu formummet.

Fuld gerne går jeg i hytten ind,
jeg hviler hos gamle og unge,
hvor sangen trænger til barnets sind
og genklinger på folkets tunge.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Livets gang]]
[[Kategori:Thorvald Aagaard komponist]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1xc4ae47u82rnk12zhc3nhexcm7irc1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ved Lejre græsse nu får på vold</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4027</id>
    <revision>
      <id>431566</id>
      <parentid>67796</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431566</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1403" sha1="83r8hs2hddccpqej5itf414pikk2kwl" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Ved Lejre græsse nu får på vold
       | Billed = Ved Lejre græsse nu får på vold.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|B. S. Ingemann]] 1837
       | Komponist = [[W:Niels W. Gade|Niels W. Gade]] 1863
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Ved Lejre græsse nu får på vold.ogg | Ved Lejre græsse nu får på vold]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Ved Lejre græsse nu får på vold,
hvor fordum kæmperne drukke.
På Lejre stod der et gammelt skjold,
det blev Holger Danskes vugge.

Det gamle skjold var der lykke ved:
det var med runer indgravet,
det bar som vugge til Sjølunds bred
kong Skjold på båd over havet.

I vuggen så jeg på bøg og eg,
de sused ved borgens rude.
Fra marken tog de den gule neg,
den blev Holger Danskes pude.

I vuggen hørte jeg harpers klang
og sang om kæmpernes sejre:
det var de danske skjalde, der sang
om kæmpedrotter på Lejre.

I vuggen smelted en sang mit bryst,
lig havfruestemmer fra voven:
det var de danske jomfruers røst
fra fruersalen i skoven.

Jeg glemmer aldrig den danske sang,
som kæmper og jomfruer synge.
Og hver gang jeg hørte skjoldets klang,
jeg hørte min vugge gynge. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Historiske sange]]
[[Kategori:Niels W. Gade komponist]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>83r8hs2hddccpqej5itf414pikk2kwl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danmark, dejligst vang og vænge</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4032</id>
    <revision>
      <id>431189</id>
      <parentid>33571</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431189</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2496" sha1="q6egdvd27a3uo6u65hhil7t3t5tqivf" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Danmark, dejligst vang og vænge
       | Billed = Danmark dejligst vang og vænge.png
       | Forfatter = Laurids O. Kock, omkr. 1685
       | Komponist = P. E. Rasmussen, 1811
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Danmark dejligst vang og vænge.ogg | Danmark, dejligst vang og vænge]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Danmark, dejligst vang og vænge,
lukt med bølgen blå,
hvor de voksne danske drenge
kan i leding gå
mod de sakser, slaver, vender,
hvor man dem på togt hensender,
én ting mangler ved den have:
ledet er af lave.

Ved Guds nådig forsyn hegnes
dog det meste land,
og hvad under Danmark regnes,
nyder værn af vand.
Ingen nabo, som vil vinde,
tør på Danmark gå i blinde,
blev kun ledet hængt til rette,
skulle vel det tætte.

Melfarsund os Fyn beskytter,
tryg står Møens Klint,
indtil Gedser ingen rytter
ride skal for svindt.
Guldborgsund for Lolland genner.
Øresund vort Sælland tjener,
hvert land har sit eget lukke,
alt må Jylland sukke.

Holster, vagrer, lyneborger
som en farlig flod
gør os Jylland mange sorger,
tørster efter blod.
Lægges af må slig uvane,
skam det var at lade rane
fra vor mark den mindste tue,
pil vi har og bue.

Sådan talte Dronning Tyre,
ret kaldt Danebod:
I, som står for Danmarks styre,
fatter frejdigt mod!
Gabet kan vi vel tillukke,
så vi os ej lader plukke
af hver fremmed løbeskytte,
der får lyst til bytte.

Fra den østre Danmarks side
kom den skåning skrap,
sjællandsfaren her gad slide,
køre rask om kap,
fynbo, lollik kom til jyden,
ingen hjemme blev ved gryden,
ingen danemand sad hjemme,
alle værket fremme.

Fra moradset vest ved strande
til Mysund ved Sli
vi vil os en vold bemande,
gøre snæver sti.
Om forlov skal hver mand bede,
hvis han agter ind at træde,
nødig skal han atter fare
hjem med stjålen vare!

Efter ønske vokste volden,
Danevirke kaldt,
som har mangen tørning holden,
før den slet forfaldt.
Ledet, sagde Dronning Tyre,
har vi hængt, Gud vangen hyre,
at den ingen fremmed bryder
eller hovbud byder!

Danemark vi nu kan ligne
ved en frugtbar vang,
hegnet rundt omkring, - Gud signe
den i nød og trang!
Gid som korn opvokse knægte,
der kan frisk mod fjenden fægte
og om Danebod end tale,
når hun er i dvale! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Historiske sange]]
[[Kategori:Fædrelandssange]]
[[Kategori:P.E. Rasmussen komponist]]
[[Kategori: Laurids O. Kock forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>q6egdvd27a3uo6u65hhil7t3t5tqivf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kong Vermund den gamle</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4034</id>
    <revision>
      <id>431372</id>
      <parentid>66135</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431372</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2136" sha1="2r9xevuimhrftuli86qepsrr4sl2ujv" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Kong Vermund den gamle
       | Billed = Kong Vermund den gamle.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1848.
       | Komponist = [[Forfatter:Thorvald Aagaard|Thorvald Aagaard]], 1929
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Kong Vermund den gamle.ogg | Kong Vermund den gamle]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
1. Kong Vermund den gamle, af alderdom blind,
men klog på de fremfarne dage,
ved Ejderen sad med bekymring i sind,
han sørged for Uffe hin Spage.

2. Han havde ej mer end den eneste søn,
og ham kaldte alle den dumme,
et mandighedsord, som han nemmed i løn,
var dog faret ud af den stumme.

3. Og Uffe, han stod nu mod tyskere to
i holmgang, hvor Ejderen strømmer,
og Vermund den gamle, han græd og han lo
som barnet, der underfuld drømmer.

4. Den gamle, han sad på den yderste kant
af Danemarks rige det gæve,
og det var hans forsæt, om tyskerne vandt,
han ville det ej overleve.

5. Han hørte det fløjte i luften som stær,
han hørte det knitre som lynet,
da kendte han Skræp, sit opgravede sværd,
trods skaden, han havde på synet.

6. Velkommen igen fra de døde! sa' han
og indad sig flytted en tomme,
han tænkte: skønt ej på den yderste rand
tids nok kan i graven du komme.

7. Han hørte det fløjte i luften på ny,
han hørte det knitre som lynet,
da han sprang han fra tue, da kvad han i sky:
Nu sagnet hos mig går for synet!

8. Nu tyskerne begge lå døde som sild,
og Uffe stak sværdet i skede,
og rygtet om sejren, det fór som en ild
fra Ejder i nnør over hede.

9. Og Danemark jubled fra hav og til hav,
så bladet sig underligt vender,
og Uffe til tronen, som Frode til grav,
hans bondemænd bare på hænde.

10. Så gik det ved Ejder i ældgammel tid,
for lang er med tysken vor trætte,
og der immer så, når os lykken er blid,
med tysken vi komme til rette.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Historiske sange]]
[[Kategori:Fædrelandssange]]
[[Kategori:Thorvald Aagaard komponist]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2r9xevuimhrftuli86qepsrr4sl2ujv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>På Tave bondes ager</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4039</id>
    <revision>
      <id>431487</id>
      <parentid>67358</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431487</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1623" sha1="i5143j2z6pbi1pm5ep0zb5x9naykr4o" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = På Tave bondes ager.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|B. S. Ingemann]] 1843
       | Komponist = Anonym 
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:På Tave bondes ager.ogg | På Tave bondes ager]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
På Tave bondes ager ved Birkende by,
der gik en lille plovdreng og sang under sky.
Han messed' som klerken og drev på treven hest:
&quot;Gud give, Hans Plovkøring kunne blive præst!&quot;

Bag ploven nikked bonden, han lytted dertil:
&quot;Hver purk kan blive bisp, når Vorherre kun vil.
Løb ej Morten Børup fra plov og bondehors?
Nu tugter han pilte til lærde mænd i Års.&quot;

Det var hin lille plovdreng fra Birkende by,
hans navn fløj over Danmark med folkeligt ry,
en dansk Morten Luther, han stred med ordets sværd
og sejred med ånden i hjertefolkets hær.

Ret aldrig nogen plovkøring drev det så vidt,
han stoled på sin Gud, på sig selv dog kun lidt.
Den dag, han ej kæmped med modgang eller nød,
han frygted, Guds nåde som før ej til ham flød.

Den dag, de stolte bisper i fængsel blev bragt,
Guds ord var på Guds alter af bondehånd lagt.
Da folket var frelst og udslukt det bitre had,
Hans Tavsen i Ribe på bispestolen sad.

Men mer end alle bisper i Dannemarks land
hin bondesøn han sørged for kvinde og mand.
Ret aldrig hans navn skal i danske hjerter dø,
så længe der ringer en klokke over ø. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Historiske sange]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori: B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>i5143j2z6pbi1pm5ep0zb5x9naykr4o</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forår, forår kom nu snart</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4047</id>
    <revision>
      <id>431272</id>
      <parentid>77533</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431272</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1421" sha1="kypoc8g84lfr4lkosjjh0bpee0hf990" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Forår forår kom nu snart.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Margrethe Marstrand|Margrethe Marstrand]]
       | Komponist = [[Forfatter:Margrethe Marstrand|Margrethe Marstrand]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Forår forår kom nu snart.ogg | Forår, forår kom nu snart]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Forår, forår kom nu snart.
Vi har ventet længe.
Vi vil ud at tumle os 
i de grønne enge. 
I de grønne enge

Plukke, plukke blomster små
røde, blå og gule.
Synge, synge forårssang
med de glade fugle.
Med de glade fugle.

Lytte, lytte til en bæk,
som i skoven synger.
Se musvitten på sin gren
over bækken gynger.
Over bækken gynger.

Summe, summe bier små
tumle ud i solen.
Kravle ind i blomster blå
og få støv på kjolen.
Og få støv på kjolen.

Himlen er så blå så blå,
dejligt solen skinner.
Luften er så frisk og let,
vi får røde kinder.
Vi får røde kinder.

Løbe, løbe rask afsted
under grønne blade.
Forårsvinden løber med
åh hvor er vi glade.
Åh hvor er vi glade.
&lt;/poem&gt;

[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1413/origin/170/ Læs om Margrethe Marstrand i Dansk kvindebiografisk Leksikon]

{{Not-PD-US-old-70}}

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Forårssange]]
[[Kategori:Margrethe Marstrand komponist]]
[[Kategori: Margrethe Marstrand forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kypoc8g84lfr4lkosjjh0bpee0hf990</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Når kommer våren vel?</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4052</id>
    <revision>
      <id>431450</id>
      <parentid>66558</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431450</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2006" sha1="kq1iy4ildc9cz89556lh7gpxb02nsay" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Når kommer våren vel.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Carl Bagger| Carl Bagger]], 1845
       | Komponist = [[w:Johann Christian Gebauer| J. C. Gebauer]], ca. 1850
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Når kommer våren vel.ogg | Når kommer våren vel?]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Når kommer våren vel?
Når den sortblå svale kommer
og bebuder nære sommer,
når den kvidrende ta'r myggen,
der vil tumle sig i skyggen,
da kommer våren, da kommer våren!

Når kommer svalen da?
Når den lille frø i kæret
strækker halsen op i vejret
og med tungen slår på trommen:
&quot;Nu er tykke frømand kommen!&quot;,
da kommer svalen, da kommer svalen!

Når kommer frøen da?
Når den lange stork er kommen
for at putte frø'r i vommen
og står med de røde hoser
fiskende i brune moser,
da kommer frøen, da kommer frøen!

Når kommer storken da?
Når først sneppen hid er fløjet
og står over isen bøjet,
borende sig der et bæger,
hvoraf den med vand sig kvæger,
da kommer storken, da kommer storken!

Når kommer sneppen da?
Når først kommer blot de dage,
at i Odense på tage
stæren bygger højt sin rede,
hvor godtfolk ham plads berede,
da kommer sneppen, da kommer sneppen!

Når kommer stæren da?
Det kan du jo nok begribe,
først der komme må en vibe!
Først når viben som en blinker
til armeen &quot;Fremad!&quot; vinker,
da kommer stæren, da kommer stæren!

Når kommer viben da?
Når først efter vintertide
vintergæk af sneen hvide
rejser sig med sine blade
og gør alle hjerter glade,
da kommer viben, da kommer viben!

Når kommer gækken da?
Når Gud Fader det behager,
vinker han den frem af ager.
Først når hans befaling falder,
først når han på blomsten kalder,
da kommer gækken, da kommer gækken! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:forårssange]]
[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:J.C. Gebauer komponist]]
[[Kategori:Carl Bagger forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kq1iy4ildc9cz89556lh7gpxb02nsay</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den lille bi, den store sol</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4058</id>
    <revision>
      <id>431211</id>
      <parentid>33985</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431211</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="812" sha1="nekcg6i1he2dpur9tqwhzgykvjqvqbr" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Den lille bi den store sol.png
       | Forfatter = [[w:Christian Richardt | Christian Richardt]] 
       | Komponist = [[w:Fini Henriques | Fini Henriques]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Den lille bi den store sol.ogg | Den lille bi, den store sol]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Den lillle bi, den store sol 
de kan stikke,
og bøgen og den blå viol
de kan nikke. 

Og buske her og båden hist
de kan gynge,
og bølgen og hver fugl på kvist
de kan synge.

Og dårligt vejr og dårlig vej
de kan drille,
og hvad kan både du og jeg?
Tie stille.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Fini Henriques komponist]]
[[Kategori:Christian Richardt forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>nekcg6i1he2dpur9tqwhzgykvjqvqbr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg vil gerne lege</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4072</id>
    <revision>
      <id>431359</id>
      <parentid>66183</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431359</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="490" sha1="ts0p03syrxgh95isam969wa6jspnp65" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Jeg vil gerne lege.png
       | Forfatter = P. N. Bondesen
       | Komponist = [[W: Johann Abraham Peter Schulz|J.A.P. Schulz]] 
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Jeg vil gerne lege.ogg | Jeg vil gerne lege]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Noter==
Sangteksten vises ikke, da ophavsretten ikke er afklaret.

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:J.A.P. Schulz komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ts0p03syrxgh95isam969wa6jspnp65</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Og aldrig stemmes en sjæl så glad</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4079</id>
    <revision>
      <id>431457</id>
      <parentid>67255</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431457</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1024" sha1="9iswiepx3k2hf28o8q09ll7v8rubvk9" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Og aldrig stemmes en sjæl så glad.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]] (1906)
       | Komponist = [[Forfatter:Thorvald Aagaard | Thorvald Aagaard]] (1919/1920)
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Og aldrig stemmes en sjæl så glad.ogg | Og aldrig stemmes en sjæl så glad]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Og aldrig stemmes en Sjæl saa glad, 
det være sig Mands eller Kvindes, 
som naar det dufter af Myntens Blad, 
og Negene samles og bindes.

Og aldrig puster en Vind saa blødt, 
som naar det lysner i Østen; 
og aldrig kysser en Mund saa sødt, 
som naar det dugger om Høsten.

Og aldrig jeg mindes en Mark saa grøn 
som den om mit Hjemlands Haver; 
og ingen Sol har jeg set saa skjøn 
som den, der gik ned mellem Traver.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Efterårssange]]
[[Kategori:Thorvald Aagaard komponist]]
[[Kategori:Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>9iswiepx3k2hf28o8q09ll7v8rubvk9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vort modersmål er dejligt</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4088</id>
    <revision>
      <id>431579</id>
      <parentid>67884</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431579</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2243" sha1="efak12o4ak9umpanpt6cttx8h2f6zzu" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Vort modersmål er dejligt.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Edvard Lembcke|Edvard Lembcke]], 1859
       | Komponist = Anonym (folkemelodi)
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Vort modersmål er dejligt.ogg | Vort modersmål er dejligt]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang,
hvormed skal jeg ligne og prise det i sang?
En højbåren jomfru, en ædel kongebrud,
og hun er så ung, og så yndig ser hun ud,
og hun er så ung, og så yndig ser hun ud!

Hun lægger os på læben hvert godt og kraftigt ord
til elskovs sagte bønner, til sejrens stolte kor.
Er hjertet trangt af sorgen, og svulmer det af lyst,
hun skænker os tonen, som lette kan vort bryst,
hun skænker os tonen, som lette kan vort bryst.

Og om i øst og vest vi har sværmet og søgt
de svundne tiders visdom, de fjerne landes kløgt,
hun lokker, og hun drager, vi følger hendes bud,
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud,
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud.

De fremmede, de tænkte at volde hende sorg,
de bød hende trældom i hendes egen borg,
men just som de mente, hun var i bånd og bast,
da lo hun så hjertelig, at alle lænker brast,
da lo hun så hjertelig, at alle lænker brast.

Og alle de skjalde, hun skænked ordets magt,
de blev om hendes sæde en stærk og trofast vagt.
Hver sang, som folket kender og lytter til med lyst,
den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst,
den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst.

Hver kraftig skæmt, som lokker på læben frem et smil,
den blev i hendes kogger en hvas og vinget pil,
hvert ord, der kom fra hjertet, og som til hjertet når,
der blev en sten i muren, der hegner hendes gård,
der blev en sten i muren, der hegner hendes gård.

Og årene, de rulle og skiftes om på jord,
og vore navne glemmes som sne, der faldt i fjor,
og slægt efter slægt segner hen på nornens bud,
men hun er så ung, og så yndig ser hun ud,
men hun er så ung, og så yndig ser hun ud! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Fædrelandssange]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Edvard Lembcke forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>efak12o4ak9umpanpt6cttx8h2f6zzu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bin Laden video september 2009</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4090</id>
    <revision>
      <id>431171</id>
      <parentid>16233</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431171</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="19194" sha1="8rtzxqgsarpq5r23m7p3yr3u8anmpp6" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=[[Redigerer Bin Laden video september 2009|Bin Laden video (still-billede m. audio)]]
| afsnit=September 2009
| forfatter=Osama Bin Laden
| noter=
}}

Æret være Gud, Som skabte folk til at tilbede Ham, bød dem at være retfærdige og tillod de forledte at uddele retfærdig straf til forøveren.

Amerikanske folk: Denne henvendelse til jer er en genopfriskning af baggrunden for 11. (september) og de krige og konsekvenser som fulgte, og en måde at forlige alting en gang for alle. Jeg nævner i særdeleshed familierne til de som blev ramt af begivenhederne, og som for nylig har opfordret til at iværksætte en undersøgelse for at kende årsagerne. Dette er et første og vigtigt skridt i den rigtige retning ud af mange andre skridt, som bevidst er gået i den forkerte retning i løbet af de sidste otte trøstesløse år, som I har oplevet.

Hele det amerikanske folk skulle slutte op bag, eftersom forsinkelsen i at kende grundene har kostet jer dyrt, uden at den har givet nogen nævneværdig fordel.

Hvis Det Hvide Hus' administration, som er en af de to parter i striden, havde gjort det klart for jer i de sidste år, at krig var nødvendigt for at bevare jeres sikkerhed, så ville kloge folk være ivrige efter at høre på de to parter i striden, for at kende sandheden, så hør efter hvad jeg har at sige.

Allerførst vil jeg sige, at vi har gjort det klart så mange gange i de sidste to årtier, at grunden til striden med jer er jeres støtte til jeres israelske allierede, som har besat vort land, Palæstina. Denne jeres stillingtagen, sammen med andre ting som vi er vrede over, er hvad som fik os til at udføre begivenhederne 11. september. Hvis I havde kendt omfanget af vore lidelser som følge af den uretfærdighed som jøderne udøver mod os, med støtte fra jeres administration, så ville I have vidst at begge vore nationer er ofre for de politikker som udgår fra Det Hvide Hus, som i realiteten er et gidsel i hænderne på pressionsgrupper, specielt større selskaber og Israel-lobbyen.

En af de bedste til at forklare årsagerne bag d. 11. for jer, er en af jeres egne borgere, en tidligere CIA-agent, hvis samvittighed blev vakt i hans firsindstyvende år, hvorefter han besluttede at fortælle sandheden på trods af truslerne, og at fortælle jer om budskabet bag d. 11. Så med dette formål for øje foretog han sig visse handlinger, herunder udgivelsen af bogen &quot;Apology of a hired Assassin&quot;.

Hvad angår det palæstinensiske folks lidelse, så har Obama fornylig i sin tale i Kairo anerkendt lidelsen for vore frænder dér, som lever under besættelse og belejring. Ting og sager vil stå mere klart for jer hvis I læser hvad jeres tidligere præsident, Carter, skrev om den racisme, som israelerne forøver mod vore frænder i Palæstina, og også hvis I lyttede til hans vidnesbyrd for nogle uger siden under hans besøg i den ødelagte og belejrede Gaza-stribe. Han sagde i det vidnesbyrd, at befolkningen i Gaza behandles mere som dyr end som mennesker. For os rækker Gud, og Han er den bedste forvalter af sager.

Her bør vi holde en længere pause. Enhver med blot et gran af barmhjertighed i sit hjerte kan ikke andet end føle med de undertrykte ældre, kvinder, og børn som lever under den dødelige belejring. Ydermere bliver de beskudt af zionisterne med amerikansk-fremstillede fosforbomber. Livet dér er tragisk hinsides enhver beskrivelse, i en grad så børn dør i deres forældres eller i lægers arme på grund af mangel på mad og medicin og af strømafbrydelser. Det er i sandhed en stor skam for verdens-politikere, at de er tilfredse med dét, og for deres tilhængere, som handler med forhåndsviden og fuldt overlæg og under indflydelse fra Israel-lobbyen i Amerika. Disse detaljer er skildret af to af jeres landsmænd. De er John Mearsheimer og Stephen Walt i deres bog &quot;The Israel Lobby in The United States&quot;.

Når I har læst de to foreslåede bøger vil I kende sandheden og I vil blive alvorligt chokeret over omfanget af forstillelse som er blevet udført over for jer. I vil også lære, at de som i dag fremkommer med udtalelser inde fra Det Hvide Hus, og som hævder at jeres krige mod os er nødvendige for jeres sikkerhed, i realiteten arbejder ud fra samme udgangspunkt som Cheney og Bush, og de slår til lyd for de tidligere politikker med intimidering, for at markedsføre interesserne fra de relevante større selskaber, alt sammen til en pris af jeres blod og jeres penge. Det er faktisk dem som leder jer ind i krige, ikke mujahedinerne. Vi forsvarer blot vores ret til at befri vort land.

Hvis I nøje gennemtænker jeres situation, vil I forstå at pressionsgrupper har okkuperet Det Hvide Hus. I skulle have anstrengt jer for at befri det, i stedet for at kæmpe for at befri Irak, som Bush hævdede. Lederen i Det Hvide Hus, er under disse omstændigheder, og uanset hvem han er, at ligne med en togfører som ikke kan andet end at følge jernbanesporene, som disse pressionsgrupper har lagt. Ellers vil hans vej være blokeret og han vil frygte at hans skæbne vil blive den samme som tidligere præsident Kennedy og hans broder.

I en nøddeskal, så er det tid til at befri jer selv for frygt og for den intellektuelle terrorisme, som udføres imod jer fra de neokonservative og Israel-lobbyen. I bør lægge alliancen med israelerne på bordet til fri diskussion. I bør stille jer selv følgende spørgsmål, sådan at I kan beslutte jer: Synes I om israelernes sikkerhed, sønner, økonomi, og rygte mere end jeres egen sikkerhed, blod, sønner, penge, jobs, hus, økonomi, og rygte? Hvis I vælger jeres egen sikkerhed og stopper krigene - og dette er noget som opinionsundersøgelser viser - så kræver dette at I handler for at stoppe de, som skalter og valter med jeres sikkerhed hos jer. Vi er parat til at svare på dette ud fra det sunde og fair udgangspunkt, som er nævnt tidligere.

Her er et vigtigt punkt som vi bør holde for øje, når det drejer sig om krig og hvordan man stopper den. Da Bush kom til magten og udpegede en forsvarsminister [Donald Rumsfeld], som var den, der ydede det største bidrag til drabene på mere end to millioner forfulgte landsbyboere i Vietnam, forudså forstandige folk at Bush forberedte nye massakrer i sin æra. Det var hvad der skete i Irak og Afghanistan. Da Obama kom til magten og beholdte Bush og Cheney's mænd - nemlig alle de højeste embedsmænd i forsvarsministeriet, som Gates, Mullen, og Petraeus - forstod forstandige folk at Obama var en svag person, som ikke vil være i stand til at stoppe krigen, som han havde lovet og at han ville trække tiden i langdrag så meget som muligt. Hvis det var ham der besluttede, så ville han overlade kommandoen til de generaler, som er imod denne formålsløse krig, såsom den tidligere øverstkommanderende for tropperne i Irak, General Sanchez, og kommandanten fra Central Command, som blev tvunget af Bush til at træde tilbage kun på grund af sin modstand mod krigen, kort før Bush forlod Det Hvide Hus. Han udpegede i stedet for en person som ville eskalere krigen. Under dække af sin vilje til at samarbejde med republikanerne, lavede Obama sit største trick, da han beholdt den vigtigste og mest farlige minister af Cheney's mænd for at fortsætte krigen. De kommende dage vil gøre det klart for jer, at I kun har udskiftet ansigterne i Det Hvide Hus. Den bitre sandhed er at de neokonservative stadig udgør en stor byrde for jer.

Endnu engang: Hvis I stopper krigen, så er det fint. Hvis I vælger ikke at stoppe krigen, så har vi intet andet valg end at fortsætte udmattelseskrigen mod jer på alle mulige fronter, akkurat som vi gjorde med Sovjetunionen i 10 år indtil det faldt fra hinanden, med Guds nåde. Fortsæt krigen så længe I ønsker. I kæmper en desperat krig, som I er ved at tabe, og som er til gavn for andre. Der synes ikke at være udsigt til nogen ende på denne krig.

Russiske generaler, som lærte lektien fra slagene i Afghanistan, har forudset resultatet af denne krig før den begyndte, men I synes ikke om de som giver jer råd. Dette er en krig I taber, Guds vilje ske, eftersom den er financeret med penge som er lånt til eksorbitante renter, og den udkæmpes af soldater hvis moral er nede og som begår selvmord dagligt for at slippe for krigen.

Denne krig var medicineret af to doktorer, Cheney og Bush, som en kur efter begivenhederne 11. september. Men bitterheden og tabene forårsaget af denne krig er større end bitterheden efter selve begivenhederne. Den akkumulerede gæld som er ophobet som resultat af denne krig har næsten gjort det af med hele den amerikanske økonomi. Det er blevet sagt at sygdommen kan være mindre slem end visse mediciner.

Takket være Gud bærer vi vores våben på vore skuldre og har kæmpet mod de to ondskabens poler i Øst og i Vest i 30 år. Gennem hele denne periode har vi ikke set nogen tilfælde af selvmord blandt os, på trods af den internationale forfølgelse af os. Vi takker Gud for dette. Dette viser sundheden i vor anskuelse og tro og retfærdigheden af vor sag. Hvis Gud vil det vil vi fortsætte med at befri vort land. Vort våben er tålmodighed. Vi søger sejren fra Gud. Vi vil ikke opgive Al-Aqsa moskeen. Vi holder fast i Palæstina mere end vi holder fast i vore sjæle. Fortsæt krigen så længe I ønsker, vi vil aldrig slå en handel af over det (Palæstina).

:''Krig uden ende vil ikke trætte mig''
:''For jeg er nu voksen og stærk''
:''Til dette min moder mig fødte''
:''Fred være med de som følger vejledning''

________________________

&lt;small&gt;''Oversat fra engelsk af [[Bruger:Nick Anfinsen|Nick Anfinsen]]''&lt;/small&gt;

== Engelsk version ==

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
|&lt;small&gt;Praise be to God, Who created people to worship Him, ordered them to be just, and permitted the wronged to mete out fair punishment to the wrongdoer.

American people: This address to you is a reminder of the causes of 11 (September) and the wars and consequences that followed and the way to settle it once and for all. I mention in particular the families of those who were hurt in these events and who have recently called for opening an investigation to know its causes. This is a first and important step in the right direction among many other steps that have deliberately gone in the wrong direction over eight barren years that you have experienced.

The entire American people should follow suit, as the delay in knowing those reasons has cost you a lot without any noteworthy benefit.

If the White House administration, which is one of the two parties to the dispute, has made it clear to you in the past years that war was necessary to maintain your security, then wise persons should be eager to listen to the two parties to the dispute to know the truth, so listen to what I am going to say.

At the beginning, I say that we have made it clear and stated so many times for over two decades that the cause of the quarrel with you is your support for your Israeli allies, who have occupied our land, Palestine. This position of yours, along with some other grievances, is what prompted us to carry out the 11 September events. Had you known the magnitude of our suffering as a result of the injustice of the Jews against us, with the support of your administrations for them, you would have known that both our nations are victims of the policies of the White House, which is in fact a hostage in the hands of pressure groups, especially major corporations and the Israeli lobby.

One of the best persons to explain to you the causes of the events of the 11th is one of your citizens, a former veteran CIA agent, whose conscience awoke in his eighth decade and decided to tell the truth despite the threats, and to explain to you the message of the 11th. So he carried out some activities for this purpose in particular, including his book Apology of a Hired Assassin.

As for explaining the suffering of our people in Palestine, Obama has recently acknowledged in his speech from Cairo the suffering of our kinfolk there, who are living under occupation and siege. Things will become clearer if you read what your former president, Carter, wrote about the racism of the Israelis against our kinfolk in Palestine, and also if you listened to his statement weeks ago during his visit to the destroyed and besieged Gaza Strip. He said in that statement that the people of Gaza are treated more as animals than human beings. For us God suffices, and He is the best disposer of affairs.

We should have a lengthy pause at this point. Any person with an iota of mercy in his heart cannot but sympathize with those oppressed elderly, women, and children living under the deadly siege. Above that, the Zionists pound them with US-made incendiary phosphorous bombs. Life there is tragic beyond limits, to the point that children die b etween the arms of their parents and doctors due to the lack of food and medicine and the power outages. It is indeed a disgrace for world politicians who are content with that, and their loyalists, who are behaving as such with prior knowledge and premeditation, and under the influence of the Israeli lobby in America. The details of that are explained by two of your fellow citizens. They are John Mearsheimer and Stephen Walt in their book The Israel Lobby in the United States.

After reading the suggested books, you will know the truth and you will be severely shocked at the magnitude of deception that has been practiced against you. You will also know that those who make statements from inside the White House today and claim that your wars against us are necessary for your security are in fact working along the same line of Cheney and Bush, and propagating the former policies of intimidation to market the interests of the relevant major corporations, at the expense of your blood and economy. Those in fact are the ones who are imposing wars on you, not the mujahidin. We are just defending our right to liberate our land.

If you thoroughly consider your situation, you will know that the White House is occupied by pressure groups. You should have made efforts to liberate it rather than fight to liberate Iraq, as Bush claimed. The White House leader, under such circumstances, and regardless of who he is, is like a train driver who cannot but travel on the railways designed by these pressure groups. Otherwise, his way would be blocked and he would fear that his destiny would be like that of former President Kennedy and his brother.

In a nutshell, it is time to free yourselves from fear and intellectual terrorism being practiced against you by the neoconservatives and the Israeli lobby. You should put the file of your alliance with the Israelis on the table of discussion. You should ask yourselves the following question so that you can determine your position: Do you like the Israelis’ security, sons, and economy more than your security, blood, sons, money, jobs, houses, economy, and reputation? If you choose your security and stopping the wars — and this has been shown by opinion polls — then this requires that you act to stop those who are tampering with our security on your end. We are prepared to respond to this option on sound and fair foundations that have been mentioned before.

Here is an important point that we should pay attention to with regard to war and stopping it. When Bush assumed power and appointed a defense secretary [Donald Rumsfeld] who had made the biggest contribution to killing more than two million persecuted villagers in Vietnam, sane people predicted that Bush was preparing for new massacres in his era. This was what took place in Iraq and Afghanistan. When Obama assumed power and kept the men of Cheney and Bush — namely, the senior officials in the Defense Department, like Gates, Mullen, and Petraeus — sane people knew that Obama is a weak person who will not be able to stop the war as he had promised and that he would procrastinate as much as possible. If he were to decide, then he would hand over command to the generals who oppose this aimless war, like the former commander of troops in Iraq, General Sanchez, and the commander of the Central Command who was forced by Bush to resign shortly before leaving the White House due to his opposition to the war. He appointed instead of him a person who would escalate the war. Under the cover of his readiness to cooperate with the Republicans, Obama made the biggest trick as he kept the most important and most dangerous secretary from Cheney’s men to continue the war. The days will show you that you have changed only faces in the White House. The bitter truth is that the neoconservatives are still a heavy burden on you.

Once again, if you stop the war, then that is fine. If you choose not to stop the war, then we have no other option but to continue the war of attrition against you on all possible axes, just as we did with the Soviet Union for 10 years until it disintegrated, with the grace of God. Continue the war for as long as you wish. You are fighting a desperate, losing war that is in favor of others. There seems to be no end in sight for this war.

Russian generals, who learned lessons from the battles in Afghanistan, had anticipated the result of the war before its start, but you do not like those who give you advice. This is a losing war, God willing, as it is funded by money that is borrowed based on exorbitant usury and is fought by soldiers whose morale is down and who commit suicide on a daily basis to escape from this war.

“This war was prescribed to you by two doctors, Cheney and Bush, as a cure for the 11 September events. However, the bitterness and losses caused by this war are worse than the bitterness of the events themselves. The accumulated debts incurred as a result of this war have almost done away with the US economy as a whole. It has been said that disease could be less evil than some medicines.

Praise be to God, we are carrying our weapon on our shoulders and have been fighting the two poles of evil in the East and the West for 30 years. Throughout this period, we have not seen any cases of suicide among us despite the international pursuit against us. We praise God for this. This proves the soundness of our belief and the justice of our cause. God willing, we will continue our way to liberate our land. Our weapon is patience. We seek victory from God. We will not give up the Al-Aqsa Mosque. We hold on to Palestine more than we hold on to our souls. Continue the war as long as you wish, we will never bargain over it (Palestine).

:''“Endless war will not tire me
:''For I am now fully grown and strong''
:''For this, my mother begot me'' (lines of poetry)
:''Peace be upon those who follow guidance.''

_______________________

''Dette er en oversættelse fra arabisk foretaget af &quot;The USG Open Source Center&quot;''.
*Hentet fra [http://www.juancole.com/2009/09/bin-laden-message-us-gov-translation.html Juan Cole.com]&lt;/small&gt;

|}

[[Kategori:Osama Bin Laden]]
[[Kategori:Taler|Osama Bin Laden]]

[[en:Bin Laden Statement (13 September 2009)]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8rtzxqgsarpq5r23m7p3yr3u8anmpp6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg lægger mig i læet her ved storrugens rod</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4095</id>
    <revision>
      <id>431355</id>
      <parentid>14592</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431355</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1128" sha1="qwomscee0pa3q7i2ucmfus9gkcbw5mq" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
   | Navn = Jeg lægger mig i læet her ved storrugens rod
       | Billed = Noden må offentliggøres i 2032
       | Forfatter = [[w:Jeppe Aakjær| Jeppe Aakjær]] 
       | Komponist = [[w:Emilius Bangert| Emilius Bangert]] (1883-1962)
       | Midi = 
       | Ogg =
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Jeg lægger mig i læet her ved storrugens rod,
jeg lytter, og jeg lytter, til det synger i mit blod;
den hvide rug, den blide rug, som mod min tinding slår
- det er som tusind fingre små på sølvtangenter går.

Det lyder som af leg i en spændbuet hal,
hvor dansen lokker ringlelyd af lampernes krystal.
Det lokkespil, det klokkespil fra sommerrugens top,
det er den kære danske lyd, hvorved vi voksed’ op.

Den driver som en hymne over lyngtages egn,
den toner som af fløjter om de levende hegn;
og bag om bæk og brombærhæk og kjær og dyrket jord
den møder bølgesangen fra den vindrørte fjord.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: viser]]
[[Kategori: Natursange]]
[[Kategori: Emilius Bangert komponist]]
[[Kategori: Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>qwomscee0pa3q7i2ucmfus9gkcbw5mq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vipper springe over klinge</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4101</id>
    <revision>
      <id>431576</id>
      <parentid>67850</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431576</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1120" sha1="79prb8rwmsdyecxbvb99ix6yewqbc5y" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Vipper springe over klinge.png 
       | Forfatter = original: [[Forfatter:Ludwig Christoph Heinrich Hölty|Ludwig Christoph Heinrich Hölty]], 1771/dansk oversættelse: [[Forfatter:Rasmus Frankenau|Rasmus Frankenau]], 1799
       | Komponist = [[w:C.E.F. Weyse| C.E.F. Weyse]], ca. 1790
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Vipper springe over klinge.ogg|Vipper springe over klinge]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Vipper springe
over klinge
under leers lyd.
Brune piger danse,
spøge, flette kranse,
overalt er fryd.

Alt sig glæder,
munter kvæder
hver, så godt han kan.
Tæt om fiskedammen
spise davren sammen
dreng og bondemand.

Hans og Tyge
leen stryge,
meje skår på skår.
Pigerne begynde
sæden op at binde,
alt så lystigt går.

Fro i klynge
piger synge
under leers klang.
Ja, til dagen viger,
og til månen stiger,
lyder munter sang. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: viser]]
[[Kategori: Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori: Rasmus Frankenau forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>79prb8rwmsdyecxbvb99ix6yewqbc5y</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I Danmark ligger der hus ved hus</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4103</id>
    <revision>
      <id>431333</id>
      <parentid>14572</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431333</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2073" sha1="cdpoa3gw6d1egsg3zv8m5my8d0ygbdp" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = I Danmark ligger der hus ved hus
       | Billed = 
       | Forfatter = [[w:Edvard Søderberg| Edvard Søderberg]]
       | Komponist = [[w:Charles Kjerulf| Charles Kjerulf]], 1900
       | Midi = 
       | Ogg =
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

{{Sang Infomation
       | Navn = I Danmark ligger der hus ved hus
       | Billed = 
       | Forfatter = [[w:Edvard Søderberg| Edvard Søderberg]]
       | Komponist = [[w:Oluf Ring|Oluf Ring]]
       | Midi = 
       | Ogg =
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


&lt;poem&gt;
I Danmark ligger der hus ved hus,
vel tusind små huse i rad,
med røde tage og skorstensrøg,
der dufter af middagsmad.
Vel tusind små haver med blomsterbed,
hvor levkøjer og asters gror -
med kirketårne bag bakkehæld,
og små bitte sejl over fjord,
- med kirketårne bag bakkehæld,
og små bitte sejl over fjord.

I Danmark løber der sti ved sti
og mødes ved alfarvej.
Der lærken synger, og droslen slår,
og gøgen kukker i maj.
I Danmark suser den grønne skov
og skinner den klare sol,
den skinner på herskabets liberi
og på luvslidt fattigmandskjol',
- den skinner på herskabets liberi
og på luvslidt fattigmandskjol'.

I Danmark ligger der hus ved hus,
vel tusind små huse på rad,
med røde tåge og skorstensrøg,
der dufter af middagsmad.
Jeg elsker alle de tage på rad
og alle de kålgårde små,
den susende skov og den blanke fjord
og solen, som skinner derpå,
- den susende skov og den blanke fjord
og solen, som skinner derpå.

Jeg elsker folket, de tusind små,
som i Danmark bygger og bor, -
fattigmandsrønne ved alfarvej
og fiskerbåden i fjord.
De tusinde små, der stredes i strid
og vinder kun fod for fod,
spe over dem, der vil folket til livs
og kue og knægte dets mod,
- spe over dem, der vil folket til livs
og kue og knægte dets mod. 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Fædrelandssange]]
[[Kategori: Charles Kjerulf komponist]]
[[Kategori: Oluf Ring komponist]]
[[Kategori: Edvard Søderberg forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cdpoa3gw6d1egsg3zv8m5my8d0ygbdp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vi kommer fra dalenes fred</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4106</id>
    <revision>
      <id>431572</id>
      <parentid>23166</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431572</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="928" sha1="goce6fse6364feffau2wfen6ovpwfn8" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Vi kommer fra dalenes fred
       | Billed = 
       | Forfatter = [[w:Jeppe Aakjær| Jeppe Aakjær]]
       | Komponist = [[w: Finn Høffding | Finn Høffding]] 
       | Midi = 
       | Ogg =
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


&lt;poem&gt;
Vi kommer fra dalenes fred
Og faner af havre har vi med.
Den skal høstens gerning sande,
smykke vore pigers pande.
Når vi går gennem landsbyens led.

Vor le får nu hvil for i år
thi klinter med aks er lagt på bår'.
Alle skræntens bær er fundne,
alle ag'rens neg er bundne.
Og lagt ud på de vældige skår.

Vi mejed' vor mark under sang
så langt rækker strygespånens klang.
Når blandt havens kål den klinger,
man os mjød og kage bringer.
Mens det dufter af mynte over vang.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Sommersange]]
[[Kategori:Finn Høffding komponist]]
[[Kategori: Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>goce6fse6364feffau2wfen6ovpwfn8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Høvlen gik: galant! gelik!</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4108</id>
    <revision>
      <id>431331</id>
      <parentid>23164</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431331</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="841" sha1="52abadqsqgjvqt4evm3g3ys41tdw3bq" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Høvlen gik: galant, gelik!
       | Billed = 
       | Forfatter = [[w:Jeppe Aakjær| Jeppe Aakjær]]
       | Komponist = [[w: Otto Mortensen | Otto Mortensen]] 
       | Midi = 
       | Ogg =
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


&lt;poem&gt;
Høvlen gik: 
galant, gelik!
så bænkens planker sukked’.
Frem og frem 
mod brættets bræm,
der stod en knast og mukked’.

”Jeg er fast,
for jeg er knast,
mig tør du ikke bide.
Jeg gi’r skår,
som stedse står
i æggens blanke side.”

Høvlen bed,
den blev så vred
ved disse hovmods-finter.
Jernet klang,
og planken sang,
og knasten røg i splinter.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Livets gang]]
[[Kategori: Om politik og filosofi]]
[[Kategori: Otto Mortensen komponist]]
[[Kategori: Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>52abadqsqgjvqt4evm3g3ys41tdw3bq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nord fra og syd fra</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4112</id>
    <revision>
      <id>431422</id>
      <parentid>286903</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431422</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1297" sha1="agobmcs8zpck0thpi7kipwbdrhcec6u" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Nord fra og syd fra
       | Billed = 
       | Forfatter = L.C. Nielsen
       | Komponist = [[w:Oluf Ring|Oluf Ring]]
       | Midi = 
       | Ogg =
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


&lt;poem&gt;
Nord fra og syd fra,
fra øst og fra vest,
fyger hen over Danmark den farende blæst.
Hvor vi så går, hvor vi så går,
stryger dens fingre igennem vort hår,
våde af vinter eller varme af vår,
gennem vort solblonde hår!
Så stemmer vi i, mens vi stævner mod vest
en sang for den farende blæst.

Nord på og sydpå
mod øst og mod vest,
følger vi fra Danmark den farende blæst.
Den har vi hørt, den har vi hørt,
siden vor vugge af moder blev rørt,
råbe i regnen eller brumme så tørt,
den har vor udlængsel rørt.
Så stemmer vi i, mens vi stævner mod vest
en sang for den farende blæst.

Nord fra og syd fra,
fra øst og fra vest,
bærer os mod Danmark den hjemlige blæst.
Hvor vi så for, hvor vi så for,
fløjted' i riggen dens festlige kor,
sange fra syden eller hilsen fra nord,
altid var blæsten om bord.
Kammerater stem i, mens vi stævner mod vest
en sang for den farende blæst.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Natursange]]
[[Kategori: Oluf Ring komponist]]
[[Kategori: L.C. Nielsen forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>agobmcs8zpck0thpi7kipwbdrhcec6u</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Alle små fugle i skoven er</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4117</id>
    <revision>
      <id>431151</id>
      <parentid>76552</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431151</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5574" sha1="duyv55a0jmlj7fbodb27fzt6xbqtss4" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn =
       | Billed = Alle små fugle i skoven er.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = [[w:Thomas Laub| Thomas Laub]], 1921
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Alle små fugle i skoven er.ogg|Alle små fugle i skoven er]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

''Teksten er sandsynligvis skrevet i 1530’erne som et politisk indlæg i kampen om tronen mellem Christian 2. og hans efterfølgere. Denne version stammer fra Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen: Danske Folkeviser i Udvalg, Kbh., 1899''


&lt;poem&gt;
Alle de smaa Fugle, i Skoven er,
de giver paa Høgen stor Klage:
han river af dem baade Fjer og Dun,
han vil dem af Skoven jage.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Saa fløj de sammen i Egetop,
de lagde deres Raad paa ny,
hvorledes de kunde en Fuglekonning faa,
dem kunde fra Høgen fri.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Frem da traad den søllige Krage,
hun var saa sorrigfuld:
&quot;Kejser vi os den gamle Ørn!
jeg haaber, han vorder os huld.&quot;
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Det svarte alle de andre smaa Fugle,
de svarte ja dertil:
&quot;Nu er Ørnen Fuglekonning,
saa længe som Gud han vil.&quot;
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Dertil saa svarte den stolte Høg:
&quot;Vi steder det ingenlunde;
og skal den Ørn være Fuglekonning,
han lægger os øde i Grunde.&quot;
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Alt da spurgte den gamle Ørn,
han blev saa vred udi Hu;
saa slog han den stolte Høg
alt med sin skarpe Klo.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Derved da glædtes de andre smaa Fugle
og synger hver med sin Stemme;
i Lunden var Fryd og Fuglesang,
alt der som Ørnen var hjemme.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Sammen da sanktes den Høgehær,
de skjuler baade Skov og Kær:
&quot;Vi vil os til Lunden,
og gøre den Ørn et Blær.&quot;
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Det da hørte den simple Due,
den fløj til den Ørn og sade:
&quot;Nu da kommer den Høgehær,
de agter at gøre dig Skade.&quot;
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Det da svarte den gamle Ørn,
og baade hans Øjne de runde:
&quot;Saa mange Mus de bider en Kat,
ti maa jeg rømme af Lunde.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Bort da fløj den gamle Ørn
alt med sine Unger smaa:
de andre smaa Fugle de bleve da vilde,
de vidste dem ingen Raad.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Nu sidder Høgen i Egetop
og breder ud med sin Vinge;
de andre smaa Fugle, i Skoven er,
den monne saa jammerlig tvinge.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Nu sidder Kragen paa bare Kvist,
og svælter hun over sin Klo;
Uglen skjuler sig i Elleris,
jeg venter hun har Uro.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Viben hun løber i Ageren
alt med sin høje Top;
Høgen han kommer her flyvende frem,
han tager og æder hende op.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Nu sidder alle de andre smaa Fugle
og tier saa kvær som Sten:
de har nu mist deres dejlige Sang;
naar Gud vil, saa synger de den igen.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Nu er der Sorg udi Lunde,
som før var Fuglesang;
de fattig' smaa Fugle dem ynkes mig,
for Tiden gøres dem saa lang.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Hunden ligger under Bordet og sover,
og Ræven i Gaasesti;
naar Herre Gud vil, da vaagner han op,
sine fattige Gæs at fri.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Katten hun ligger i Gaarden syg,
og hver mand vil hende hade;
og Musen raader selv i fattig Kones Pose,
den gør hende fuldstor Skade.
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.

Gud han da hjælpe den fattige Ørn,
som flyver over vilden Hede!
han ved sig hverken Ly eller Læ,
hvor han tør bygge sin Rede:
Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.
&lt;/poem&gt;


''Her er den forkortede og tillempede version, som Thomas Laub skrev sin melodi til:''

&lt;/br&gt;
Alle små fugle, i skoven er,&lt;/br&gt;
over høgene føre de klage,&lt;/br&gt;
de rive af dem både fjer og dun&lt;/br&gt;
og vil dem af skoven jage.&lt;/br&gt;
Men ørnen han bygger i fjeldet ud.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Så fløj de op i et egetræ&lt;/br&gt;
om råde at spørge og søge,&lt;/br&gt;
hvordan de skulle en konge få,&lt;/br&gt;
der kunne dem fri af de høge.&lt;/br&gt;
Men ørnen han bygger i fjeldet ud.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Derom da sang en lille fugl,&lt;/br&gt;
det var den usle krage:&lt;/br&gt;
”Vi kejse til konge den gamle ørn,&lt;/br&gt;
da få vi kronede dage.”&lt;/br&gt;
Men ørnen han bygger i fjeldet ud.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Derover glædtes de fugle små,&lt;/br&gt;
de sang med hver sin stemme.&lt;/br&gt;
I lunden var fryd og fuglesang,&lt;/br&gt;
mens ørnen selv var hjemme.&lt;/br&gt;
Men ørnen han bygger i fjeldet ud.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Men sammen da for den ørnehær,&lt;/br&gt;
de skjulte både mark og enge.&lt;/br&gt;
Nu lade os fare i flok til lund&lt;/br&gt;
at lyse den ørn til senge.&lt;/br&gt;
Men ørnen han bygger i fjeldet ud.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Fra skoven da fløj den gamle ørn,&lt;/br&gt;
det timedes ham så ilde,&lt;/br&gt;
og alle de arme fugle små,&lt;/br&gt;
de fore om råd så vilde.&lt;/br&gt;
Men ørnen han bygger i fjeldet ud.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Nu høgen sidder i egetop&lt;/br&gt;
og breder vidt ud sin vinge,&lt;/br&gt;
men alle de andre fugle små,&lt;/br&gt;
dem sorrig og nød mon tvinge.&lt;/br&gt;
Men ørnen han bygger i fjeldet ud.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Der er nu sorrig og gråd i lund,&lt;/br&gt;
hvor før var fuglesange:&lt;/br&gt;
mig ynkedes over de fugle små,&lt;/br&gt;
de dage dem gøres så lange.&lt;/br&gt;
Men ørnen han bygger i fjeldet ud.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;
Gud hjælpe og ham, den gamle ørn,&lt;/br&gt;
som flyver på vilden hede,&lt;/br&gt;
han ved sig hverken ly eller læ,&lt;/br&gt;
hvor han kan bygge sin rede.&lt;/br&gt;
Men ørnen han bygger i fjeldet ud.&lt;/br&gt;
&lt;/br&gt;

[[Kategori: Folkeviser]]
[[Kategori: Historiske sange]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>duyv55a0jmlj7fbodb27fzt6xbqtss4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vift stolt på Kodans bølge</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4132</id>
    <revision>
      <id>431574</id>
      <parentid>67831</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431574</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1968" sha1="flg676t251akvgpwl98r56li1locr2q" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Vift stolt på Kodans bølge.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|B.S. Ingemann]], ca. 1807
       | Komponist = [[w:Rudolph Bay|Rudolph Bay]], 1817
       | Midi = 
       | Ogg =[[Fil:Vift stolt på Kodans bølge.ogg|Vift stolt på Kodans bølge]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Vift stolt på Kodans bølge
blodrøde Dannebrog!
Din glans ej nat skal dølge,
ej lynet dig nedslog.
Du over helte svæved,
som sang i dødens favn,
dit lyse kors har hævet
til himlen Danmarks navn.

Fra himlen er du faldet,
du Danmarks helligdom!
Did har du kæmper kaldet,
som verden leder om.
Så længe rygtet svinger
sig over land og sø,
mens Nordens harpe klinger,
din ros skal ej uddø.

Sus højt i kampens bulder
om Juel, din kæmpe bold!
Når tordnen om dig ruller,
du sjunge: Tordenskjold!
Og flyver du mod himlen
i stolte luers favn,
da nævn for stjernevrimlen
din høje Hvidtfeldts navn!

Hver gang en stjerne funkler,
en helt du nævne kan,
men ingen, som fordunkler
din store Kristian.
På lysets kyst han stander
i sejersklædebon,
hver gang en kæmpe lander
hos Rud og Absalon.

Med palmen Kristjan vinker,
når, Dannebrog, han ser
dit hvide kors, som blinker
i kampens flammeskær,
Vift højt for alle vinde,
kald dine sønner frem!
mens havets bølger rinde,
din glans omstråle dem!

Vaj stolt ved Danmarks strande!
Vaj stout ved indisk kyst!
Og ved barbarens lande
lyt stolt til bølgens røst!
den toner om din hæder,
om dine kæmpers pris,
og heltene det glæder
i deres paradis.

Se dem, du har tilbage,
de blusse ved dit navn,
vil for din hæder drage
med lyst i dødens favn,
uplettet skal du svinge
dig over verdens sø,
til Nordens brynjer springe,
og Danmarks hjerter dø! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Fædrelandssange]]
[[Kategori:Rudolph Bay komponist]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>flg676t251akvgpwl98r56li1locr2q</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Snart er natten svunden</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4140</id>
    <revision>
      <id>431512</id>
      <parentid>67495</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431512</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1108" sha1="o3h5tejo0s6cb1awvxi37i0t2b15ylh" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Snart er natten svunden.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Johan Ludvig Heiberg|Johan Ludvig Heiberg]], 1840
       | Komponist = [[Forfatter:Johan Peter Emilius Hartmann|J.P.E. Hartmann]], 1840
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Snart er natten svunden.ogg|Snart er natten svunden]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Snart er natten svunden,
dagen bryder frem.
Fra vor jagt i lunden
alt vi drage hjem.
Borgens haners galen
lyder over vang,
snart vil Gurre-svalen
kvidre morgensang.

End i vesten glimter
matte stjerners hær,
mens i øst man skimter
svage morgenskær.
Mod de tavse strande
søen vugger sig,
stjernen i dens vande
spejles blidelig.

Nu afsted til borgen,
til vor rede hen!
En lyksalig morgen
snart bestråler den.
Veget er det dunkle,
som den mørknet har.
Nu skal solen funkle
for Kong Valdemar. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Natursange]]
[[Kategori:Historiske sange]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Johan Ludvig Heiberg forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>o3h5tejo0s6cb1awvxi37i0t2b15ylh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lykken er ikke gods eller guld</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4144</id>
    <revision>
      <id>431396</id>
      <parentid>66510</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431396</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1180" sha1="76m0tz6bfhp9pu65dszqqaauen4nv9v" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Lykken er ikke gods eller guld.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Charles Gandrup|Charles Gandrup]]
       | Komponist = [[w:P.E. Lange-Müller|P.E. Lange-Müller]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Lykken er ikke gods eller guld.ogg|Lykken er ikke gods eller guld]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Lykken er ikke gods eller guld,
lykken er ikke storhed og ære,
lykken kan selv i den ringeste vrå
arbejdets frugter på bordet bære.

Lykken har rod i det ærlige sind,
lykken er nøjsomheds rige broder,
lykken er altid: at være sig selv,
aldrig trælbundet af livets goder.

Lev ej i tomme ønskers rus!
Drik ej misundelsens bitre bæger!
Rigere fryd vil du fange, når ret
andres glæde dit hjerte kvæger.

Lykkeligst den, som har fred med sig selv,
fred med sin gud, og fred med sin næste!
Går det i verden så op eller ned,
han har af lykken dog fundet det bedste. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Livets gang]]
[[Kategori:Om politik og filosofi]]
[[Kategori: P.E. Lange-Müller komponist]]
[[Kategori: Charles Gandrup forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>76m0tz6bfhp9pu65dszqqaauen4nv9v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Du danske mand af al din magt</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4149</id>
    <revision>
      <id>431240</id>
      <parentid>35398</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431240</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1309" sha1="gh7t526m8ttgqsgarjgjizudlm5vsz2" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Du danske mand af al din magt.png
       | Forfatter = [[w:Holger Drachmann|Holger Drachmann]], 1906
       | Komponist = [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]], 1906
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Du danske mand af al din magt.ogg| Du danske mand af al din magt]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Du danske mand! af al din magt
syng ud om vor gamle mor!
En krans af hav og fjord blev lagt
om huset, hvor hun bor:
Mod grønne, side strande
går stærke, stride vande,
og over kornets guldglans
står vikingestenen vagt,
- står vikingestenen vagt.

Syng ud, - og sorg fra fortids nat
bli'r smil på hver glædesdag,
vor himmel skifter farve brat,
men aldrig folkets flag.
Som Danmarks blide kvinder
har røde-hvide kinder,
så lyser livets friskhed
fra frihedens dyre skat,
- fra frihedens dyre skat.

Vort gamle land! af al vor magt
vi øger din rigdoms ring,
går fremad sejgt og uforsagt,
om ej i store spring.
Og furer ploven landet,
så skurer kølen vandet:
Støt står den danske sømand
på havet sin vikinge-vagt,
- på havet sin vikinge-vagt. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Fædrelandssange]]
[[Kategori:Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:Holger Drachmann forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>gh7t526m8ttgqsgarjgjizudlm5vsz2</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>431591</id>
      <parentid>431240</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T18:06:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Fjernede [[Kategori:Årstal mangler]]; Tilføjede [[Kategori:1906]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]]</comment>
      <origin>431591</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1298" sha1="4wpgj8e5scn45qhjcsp37vjxf90zbht" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Du danske mand af al din magt.png
       | Forfatter = [[w:Holger Drachmann|Holger Drachmann]], 1906
       | Komponist = [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]], 1906
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Du danske mand af al din magt.ogg| Du danske mand af al din magt]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Du danske mand! af al din magt
syng ud om vor gamle mor!
En krans af hav og fjord blev lagt
om huset, hvor hun bor:
Mod grønne, side strande
går stærke, stride vande,
og over kornets guldglans
står vikingestenen vagt,
- står vikingestenen vagt.

Syng ud, - og sorg fra fortids nat
bli'r smil på hver glædesdag,
vor himmel skifter farve brat,
men aldrig folkets flag.
Som Danmarks blide kvinder
har røde-hvide kinder,
så lyser livets friskhed
fra frihedens dyre skat,
- fra frihedens dyre skat.

Vort gamle land! af al vor magt
vi øger din rigdoms ring,
går fremad sejgt og uforsagt,
om ej i store spring.
Og furer ploven landet,
så skurer kølen vandet:
Støt står den danske sømand
på havet sin vikinge-vagt,
- på havet sin vikinge-vagt. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Fædrelandssange]]
[[Kategori:Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:Holger Drachmann forfatter]]
[[Kategori:1906]]</text>
      <sha1>4wpgj8e5scn45qhjcsp37vjxf90zbht</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dengang jeg drog af sted</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4153</id>
    <revision>
      <id>431220</id>
      <parentid>34252</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431220</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2710" sha1="bq814isycatsvic59mylgqqejnh0yh0" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Dengang jeg drog af sted.png
       | Forfatter = [[w:Peter Faber| Peter Faber]], 1848
       | Komponist = [[w:Emil Horneman| Emil Horneman]], 1848
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Dengang jeg drog af sted.ogg| Dengang jeg drog af sted]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Dengang jeg drog af sted,
dengang jeg drog af sted,
min pige ville med,
ja, min pige ville med.
Det kan du ej, min ven,
jeg går i krigen hen,
og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igen.
Ja, var der ingen fare, så blev jeg her hos dig,
men alle Danmarks piger, de stole nu på mig.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

Min fader og min mor,
min fader og min mor,
de sagde disse ord,
ja, de sagde disse ord:
&quot;Når dem, vi stole på,
i krigen monne gå,
hvem skal så pløje markerne, og hvem skal græsset slå?&quot;
Ja, det er netop derfor, vi alle må af sted,
for ellers kommer tysken og hjælper os dermed.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

Når tysken kommer her,
når tysken kommer her,
beklager jeg enhver,
ja, beklager jeg enhver.
Til Peder og til Povl
han siger: &quot;Du bist faul&quot;,
og skælder man ham ud på dansk, så siger han: &quot;Hols maul!&quot;
For folk, som taler alle sprog, er det nu lige fedt,
men Fanden heller inte for den, som kun har ét.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

Om Dannebrog jeg ved,
om Dannebrog jeg ved,
det faldt fra himlen ned,
ja, det faldt fra himlen ned.
Det flagrer i vor havn
og fra soldatens favn,
og ingen anden fane har som den sit eget navn.
Og den har tysken hånet og trådt den under fod.
Nej, dertil er vor fane for gammel og for god!
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

Vi byde fjende trods,
vi byde fjenden trods,
når kongen er med os,
ja, når kongen er med os.
Med draget sværd han står,
han snakker ej, men slår,
så dansk som han var ingen konge her i mange år.
De lader, som de tror, at han inte mer er fri,
og selv vil de dog ha' ham i det tyske slaveri.
Se, derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

For pigen og vort land,
for pigen og vort land
vi kæmper alle mand,
ja, vi kæmper, alle mand.
Og vé det usle drog,
der elsker ej sit sprog
og ej vil ofre liv og blod for gamle Dannebrog!
Men kommer jeg ej hjem til min gamle far og mor,
Kong Frederik vil trøste dem med disse hersens ord:
&quot;Sit løfte har han holdt, den tapre landsoldat&quot;.
Hurra, hurra, hurra! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Fædrelandssange]]
[[Kategori: Emil Horneman komponist]]
[[Kategori:Peter Faber forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bq814isycatsvic59mylgqqejnh0yh0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Han Ole bor på heden</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4157</id>
    <revision>
      <id>431301</id>
      <parentid>10413</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431301</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2113" sha1="r3lhliwvugq4pk5b0p93rprs7xbr892" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Paul Hellmuths melodi
       | Billed = Han Ole bor på heden 2.png
       | Forfatter = [[w: Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1906
       | Komponist = [[w:Paul Hellmuth|Paul Hellmuth]], 1916
       | Midi = 
       | Ogg = [[Media:Han Ole bor på heden 2.ogg|Han Ole bor på heden]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

{{Sang Infomation
       | Navn = K. Steensens melodi
       | Billed = Han Ole bor på heden.png
       | Forfatter = [[w: Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1906
       | Komponist = K. Steensen
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Han Ole bor på heden.ogg| Han Ole bor på heden]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Han Ole bor på heden
med sand og al forneden,
med rugen svang og sveden
og spergelhøst for byg.
Ved sliddet tungt og treven
med spaden og med greben
er Oles mundheld bleven:
Endnu et bitte nyk!

Går stud i stå for ploven,
og emmer den på kloven,
mens kragen tyr mod skoven,
og solen går i syk, -
er barnet lagt til puden,
blev pråsen tændt bag ruden,
det lyder end til studen:
Endnu et bitte nyk!

Og kvinden ved hans side
fik også tit at vide,
hvor solens brand kan svide
en gammel kroget ryg.
Man hører hakkers klingen,
men knurren hører ingen,
de enes godt om tingen:
Endnu et bitte nyk!

Og sumpens siv fortrækker,
og vidjen våben strækker,
hvor Ole alen brækker
med stålets plumpe pløk.
Og hønen går og skralder,
og studen næsten falder,
mens Oles stemme kalder:
Endnu et bitte nyk!

O, I, som bo og bygge
i tavse bøges skygge
og føle jer så trygge
mod hedemandens tryk,
husk på, at fædrelandet,
at Danmark blev et andet
på mulden som på sandet
ved slige bitte nyk.

Vort land skal gro og grønnes,
dets hvide kyst forskønnes,
selv lyngens søn skal lønnes
for tusind tunge ryk,
blot længe det må lyde,
fra by- som landsbygyde,
fra øbo som fra jyde:
Endnu et bitte nyk!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Egnssange]]
[[Kategori: K. Steensen komponist]]
[[Kategori: Paul Hellmuth komponist]]
[[Kategori: Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>r3lhliwvugq4pk5b0p93rprs7xbr892</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Når vinteren rinder i grøft og i grav</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4228</id>
    <revision>
      <id>431452</id>
      <parentid>67224</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431452</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1317" sha1="qjnydjbwy2v0eu38s4e3vs9ew4jgn4a" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Når vinteren rinder i grøft og i grav.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Johan Skjoldborg|Johan Skjoldborg]], 1897
       | Komponist = Johannes Torrild, 1907
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Når vinteren rinder i grøft og i grav.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Når vinteren rinder i grøft og i grav,
og rugens krøllede blade
sig ranker i solen, som spejles i hav,
jeg griber med længsel, knap ved jeg deraf,
min hakke, min skovl og min spade.

Jeg hvæsser på stenen den rustnede æg
og retter den bøjede plade.
Så springer jeg uden for mur og for væg,
hvor marken har klumper og mosen har klæg
med min hakke, min skovl og min spade.

Jeg lytter til vårens syngende kor,
til lærken, den jublende glade.
Vi kender hinanden fra somren ifjor,
den kvidrer, jeg grøfter og graver min jord
med min hakke, min skovl og min spade.

Når solen går ned i et luende bål
bag lynghedens vidtstrakte flade,
jeg retter min ryg, og jeg skimter et mål.
Da blåner og blinker det blanktslidte stål
i min hakke, min skovl og min spade.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Forårssange]]
[[Kategori:Johan Skjoldborg forfatter]]
[[Kategori:Johannes Torrild komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>qjnydjbwy2v0eu38s4e3vs9ew4jgn4a</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Storken sidder på bondens tag</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4231</id>
    <revision>
      <id>431524</id>
      <parentid>67697</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431524</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1171" sha1="bju4n9wea13puxwbx3rjlhu8h6wlqm2" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed =Storken sidder på bondens tag.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann |B.S. Ingemann]], 1837
       | Komponist = [[w:C.E.F. Weyse| C.E.F. Weyse]], 1837
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Storken sidder på bondens tag.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = B.S. Ingemann
}}

&lt;poem&gt;
Storken sidder på bondens tag,
han ser over mark og enge.
Det bliver så dejlig en forårsdag,
nu kommer den favre tid, jeg vented' så længe.

Storken klaprer på bondens tag,
og gøgen kukker i skoven.
Med majløv nu kommer skøn Valborgs dag,
nu stiger der pinseglans med sol over voven.

Storken flyver fra bondens tag,
han spanker i grønne enge.
Han kommer som gæst til skøn Valborgs dag,
han bringer den favre tid, jeg vented så længe.

Storken flyver til høsten bort,
han kommer igen ad åre.
Du sommerens gæst, dvæl ikke for kort!
Velkommen, du favre tid, jeg elsker så såre! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Sommersange]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori: Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bju4n9wea13puxwbx3rjlhu8h6wlqm2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Når egene knoppes</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4241</id>
    <revision>
      <id>431449</id>
      <parentid>40774</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431449</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1855" sha1="7ssbfsfvlyvoegrx5brnh9saxyxegfk" xml:space="preserve">Den mest kendte melodi til denne sang er skrevet af Oluf Ring i 1922, men også [[w:P.A. Heise|P.A. Heise]] og [[w:Adolf Riis-Magnussen|Adolf Riis-Magnussen]] har skrevet melodi til teksten.

----


{{Sang Infomation
       | Navn = Når egene knoppes
       | Billed = 
       | Forfatter = [[forfatter:Christian Ernst Richardt | Christian Richardt]], 1874
       | Komponist =[[w:Oluf Ring|Oluf Ring]], 1922
       | Midi = 
       | Ogg = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Christian Richardt
}}

&lt;poem&gt;
Når egene knoppes,
og granerne duppes,
og skræpperne kante den støvede vej.
Når frøen fortæller,
mens guldregnen hælder
sig over syrenen i hviskende leg,
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
farvel og på gensyn, du liflige maj! 
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
farvel og på gensyn, du liflige maj! 

Når rugen alt bølger,
og kornblomsten dølger
sin blå lille kyse bag gitter af strå.
Når føllene tumle,
mens køerne gumle,
og viben sig soler med ungerne små,
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
og derom alt fløjter den nattergal grå. 

Når skoven har skygge,
og bien gør lykke,
og bøgen har mørknet sit lyseste blad.
Når roser udspringe
blandt torne, som stinge,
lig luende elskov af truende had,
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
den er der, og gør selv den tungeste glad. 

O, fly ej for snarlig,
men bring os lidt varlig
fra nætternes lyse til tusmørkets stund!
Vi vented så længe
på blommende enge,
på duften fra rosernes svulmende mund, –
men bedst som du kommer,
du favre skærsommer,
så hastigt du flyr som et drømmerigt blund! 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Christian Richardt forfatter]]
[[Kategori:Sommersange]]
[[Kategori:Oluf Ring komponist]]
[[Kategori:Peter Heise komponist]]
[[Kategori:Adolf Riis-Magnussen komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>7ssbfsfvlyvoegrx5brnh9saxyxegfk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sneen dækker mark og mose</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4243</id>
    <revision>
      <id>431513</id>
      <parentid>67496</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431513</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1373" sha1="o8vxx30xblstux5zxgv45ej9nyyxq7u" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Sneen dækker mark og mose TL.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Christian Winther|Christian Winther]], 1828
       | Komponist =[[w:Thomas Laub|Thomas Laub]], 1924
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Sneen dækker mark og mose TL.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Den bedst kendte melodi til denne sang er af [[w:Adolf Riis-Magnussen|Adolf Riis-Magnussen]] (1883-1950), men også [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]] og angiveligt [[w:N.K. Madsen-Stensgaard|N.K. Madsen-Stensgaard]] har skrevet musik til teksten.
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Sneen dækker mark og mose, 
skoven står så mørk og brun, 
blank i vest går dagens rose 
bort af vintrens blå pavlun. 
 
Tavshed bor på eng og høje, 
stjernen tindrer klart i luft; 
hver en busk har lukt sit øje, 
hver en stilk har gemt sin duft. 
 
Alle blomsterbørn derude 
sove nu så sødt og tæt; 
ej den hvide vuggepude 
trykker deres åndedræt. 
 
Poppelpilens hoved hælder 
tankefuldt, med sne belagt, 
ak, den drømmer vist - hvad gælder? 
om sin rige sommerdragt.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Christian Richardt forfatter]]
[[Kategori:Vintersange]]
[[Kategori:Thomas Laub komponist]]
[[Kategori:Adolf Riis-Magnussen komponist]]
[[Kategori:N.K. Madsen-Stensgaard komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>o8vxx30xblstux5zxgv45ej9nyyxq7u</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu skinner sol i haver</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4247</id>
    <revision>
      <id>431439</id>
      <parentid>66949</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431439</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="887" sha1="8wcbbi14pnclt9bjeqexek9a24n0bjr" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu skinner sol i haver LN.png
       | Forfatter = Johannes Jørgensen ca. 1890
       | Komponist =[[w:Ludolf Nielsen| Ludolf Nielsen]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Nu skinner sol i haver LN.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Johannes Jørgensen
}}
==Noter==
[[w:Johannes Jørgensen|Johannes Jørgensen]] (1865-1956) skrev denne lille sang ca. 1890. Den er ophavsretsbeskyttet til og med 2026, og teksten kan derfor ikke vises her.

Den bedst kendte melodi til sangen er af [[w:Ludolf Nielsen|Ludolf Nielsen]] (1876-1939), men også [[w:Harald Balslev|Harald Balslev]] (1867-1952) har skrevet musik til teksten.

[[Kategori:Johannes Jørgensen forfatter]]
[[Kategori:Forårssange]]
[[Kategori:Ludolf Nielsen komponist]]
[[Kategori:Harald Balslev komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8wcbbi14pnclt9bjeqexek9a24n0bjr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der er så travlt i skoven</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4252</id>
    <revision>
      <id>431224</id>
      <parentid>40771</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431224</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1936" sha1="orp3rbw5j2ng73x8mrorq1biuh3g25l" xml:space="preserve">Til sangen findes mindst 4 melodier. Den kendteste er af ''N.K. Madsen-Stensgaard'' (1850-1927), men også ''Heinrich von Nutzhorn'' (1833-1925), ''[[w:Ejnar Jacobsen|Ejnar Jacobsen]]'' (1897-1970) og angiveligt ''[[w:Niels W. Gade|Niels W. Gade]]'' har skrevet melodi til denne tekst.
----

{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Der er så travlt i skoven HvN.png
       | Forfatter = Christian Richardt, 1861
       | Komponist =Heinrich von Nutzhorn
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Der er så travlt i skoven HvN.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Christian Richardt
}}

{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Der er så travlt i skoven NKMS.png
       | Forfatter = Christian Richardt, 1861
       | Komponist =N.K. Madsen Stensgaard, 1877
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Der er så travlt i skoven NKMS.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Christian Richardt
}}
&lt;poem&gt;
Der er så travlt i skoven 
forneden og foroven; 
thi nu skal solens bryllup stå, 
og bruden har alt kransen på. 
Kom ud, kom ud! 
Thi bøgen er så køn en brud. 
 
Og vielsen og talen 
besørger nattergalen, 
og alle de violer blå 
er hendes brudepiger små. 
Kom ud, kom ud! 
Thi bøgen er så køn en brud. 
 
Den snegl på sorte sokker 
han møder nok som klokker; 
men gøgen han er organist 
og spiller med fra først til sidst. 
Kom ud, kom ud! 
Thi bøgen er så køn en brud. 
 
Og fuglekoret sjunger, 
så højt i hal det runger; 
da suser der en aftenvind, 
og solen kysser brudens kind. 
Kom ud, kom ud! 
Thi bøgen er så køn en brud. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Christian Richardt forfatter]]
[[Kategori:Forårssange]]
[[Kategori:N.K. Madsen-Stensgaard komponist]]
[[Kategori:Niels W. Gade komponist]]
[[Kategori:Heinrich von Nutzhorn komponist]]
[[Kategori:Ejnar Jacobsen komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>orp3rbw5j2ng73x8mrorq1biuh3g25l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu lyser løv i lunde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4260</id>
    <revision>
      <id>431435</id>
      <parentid>15223</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431435</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="561" sha1="a84kydfg1jwq202xmksn7qgtsikcwhb" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu lyser løv i lunde.png
       | Forfatter = Johannes Jørgensen, 1891
       | Komponist =[[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]], 1920
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Nu lyser løv i lunde.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Johannes Jørgensen
}}
Da Johannes Jørgensen først døde i 1956, vil hans digte være beskyttede indtil 2026

[[Kategori:Johannes Jørgensen forfatter]]
[[Kategori:Sommersange]]
[[Kategori:Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>a84kydfg1jwq202xmksn7qgtsikcwhb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vi vandrer ad den brede vej</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4266</id>
    <revision>
      <id>431573</id>
      <parentid>25094</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431573</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="514" sha1="onkzcq0lsz4ym02f22qwp5bapu9tp3r" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Vi vandrer ad den brede vej.png
       | Forfatter = [[w:Finn Høffding|Finn Høffding]] (1899-1997)
       | Komponist = [[w:Johann Abraham Peter Schulz|J.A.P. Schulz]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Vi vandrer ad den brede vej.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Christian Richardt
}}

[[Kategori:Danske sange]]
[[Kategori:Finn Høffding forfatter]]
[[Kategori:J.A.P. Schulz komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>onkzcq0lsz4ym02f22qwp5bapu9tp3r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Gud ske tak og lov</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4272</id>
    <revision>
      <id>431293</id>
      <parentid>36477</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431293</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1176" sha1="cax8xof275bgvoi34tjfa9myv8591j4" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Gud ske tak og lov.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|B.S. Ingemann]], 1837
       | Komponist = [[w:C.E.F. Weyse|C.E.F. Weyse]], 1837
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Gud ske tak og lov.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = B.S. Ingemann
}}

&lt;poem&gt;
Gud ske tak og lov!
Vi så dejligt sov!
Barnet lå med varme kind på puden.
Nu som fuglen frisk!
Rask som havets fisk!
Morgensolen titter gennem ruden.

Med hin glans fra sky
kom der lys i by,
kom der glimt af sol i alle sjæle.
Alle haner gol,
hilsed glad Guds sol,
alle vævre tunger små fik mæle.

Ej den mindste mus
savner tag og hus,
fattigst spurveunge har sin rede.
Ej den mindste fugl
savner ly og skjul,
vi skal heller ej om fristed lede.

Lystig hanen gol,
hilsed glad Guds sol,
for hver sjæl er lys og lyst oprundet.
Nu, som fuglen frisk!
Rask som havets fisk!
Vi har kærlighedsasylet fundet. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Morgensange]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cax8xof275bgvoi34tjfa9myv8591j4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Morgenstund har guld i mund (B.S. Ingemann)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4282</id>
    <revision>
      <id>431415</id>
      <parentid>66636</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431415</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="995" sha1="bqe5azwvw6loqbefp0bqk1l8m2iecnm" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Morgenstund har guld i mund CEFW.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | B.S. Ingemann]], 1837
       | Komponist = [[w:C.E.F. Weyse|C.E.F. Weyse]], 1837
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Morgenstund har guld i mund CEFW.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = B.S. Ingemann
}}

&lt;poem&gt;
Morgenstund har guld i mund:
morgensol Guds rigdoms væld oplukker;
glad i gyldne morgenstund
fattigst Fugl i Straalehavet dukker.

Morgenglød gør kinden rød;
morgenluft Guds sundhedsbrønd omsuser:
livets væld i morgenglød
strømmer ud igennem himmelsluser.

Op i friske morgenstund!
Fryd dig, sjæl, som fuglen i det høje!
Fattigst sjæl er rig og sund
med Guds rige herlighed for øje.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Morgensange]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori: Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bqe5azwvw6loqbefp0bqk1l8m2iecnm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Et lidet barn så lysteligt</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4344</id>
    <revision>
      <id>431260</id>
      <parentid>35726</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431260</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1239" sha1="ousem92p81cxlt8zhztg54ocfnmhuz9" xml:space="preserve">Melodien til denne julesalme er den samme som til [[I denne søde juletid]].
----

{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Et lidet barn så lysteligt.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S Grundtvig]], 1843
       | Komponist = [[w:Carl Christian Nicolaj Balle|C. Balle]], 1855
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:I denne søde juletid.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Et lidet barn så lysteligt
}}


&lt;poem&gt;
Et lidet barn så lysteligt
blev af en jomfru båret,
ej før, ej siden hørtes sligt,
men kun i jubelåret,
i tidens fylde, da Guds Søn
på jord sig fandt en moder skøn,
lod uden synd sig føde,
fornedrede sig til de små,
så de kan ham til broder få,
den Himlens morgenrøde.

Højlovet i al evighed
skal Jesus Kristus være,
og når for ham vi knæle ned,
det er Gud Faders ære,
og når vor lovsang, altid ny,
fra jord sig svinger let i sky
med glade juletoner,
vort fattige halleluja
med salig fryd istemmes da
af engles millioner. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Carl Christian Nicolaj Balle komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ousem92p81cxlt8zhztg54ocfnmhuz9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg ved en blomst så favr og fin</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4373</id>
    <revision>
      <id>431357</id>
      <parentid>65980</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431357</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1613" sha1="1tpfs2qhdusr5owyiwwc1cwx5ulqosq" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Jeg ved en blomst så favr og fin.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S Grundtvig]], 1843
       | Komponist = [[w:Christian Barnekow (komponist)|Christian Barnekow]], 1879
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Jeg ved en blomst så favr og fin.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = -
}}

==Noter==
Denne salme har melodier fælles med [[Du, Herre Krist]] og [[En liden stund]].

==Tekst==
&lt;poem&gt;
Jeg ved en blomst så favr og fin,
dens duft gør hjerter glade,
dens saft er som den klare vin,
så liflig fin
som rosens er dens blade.

Den favre blomst er kærlighed,
et kunstværk af Guds finger,
den vokser op, før støv det ved,
i lønlighed,
til dejlig den udspringer.

Den vokser vildt dog kun på jord,
undtagen i Guds Eden,
kun dér, ved livets flod, den gror
og står i flor
med duft for evigheden.

Ved brudeblus i Jesu navn
dog gode råd vi finde,
thi Paradis er i hans favn:
sin fødestavn
skal blomsten atter vinde.

Velsignelsen af Jesu mund,
hvor kærlighed er inde,
omplanter i en salig stund
på hellig grund
den blomst hos mand og kvinde.

De to da vorder ét på ny
ved kærligheds vidunder,
som kun forklares over sky,
hvor lysets by
på kærlighed sig grunder.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Christian Barnekow komponist]]
[[Kategori:Johannes Rhau komponist]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori:Johan Friis komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1tpfs2qhdusr5owyiwwc1cwx5ulqosq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lover Herren! Han er nær</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4413</id>
    <revision>
      <id>431392</id>
      <parentid>66200</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431392</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1117" sha1="4klsp7n4rfid8ol53gxrgrt85m2ihtw" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Lover Herren! Han er nær.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Bernhard Severin Ingemann|B.S. Ingemann]], 1822
       | Komponist = Johann Rudolph Ahle, 1664
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Lover Herren! Han er nær.ogg|Lyt her]]
       | MuseScore = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}
==Note==
Følgende salmer bruger samme melodi som denne: 
*[[Jesus lever, Graven brast]]
*[[Jesus, som iblandt os står]]
*[[Søndag er vor Herres dag]]
*[[Herre Jesus, vi er her]]
*[[Beder, og I skulle få]] 
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Lover Herren! han er nær,
når vi sjunge, når vi bede;
samles i hans navn vi her,
er han midt blandt os til stede.
Pris ham, gamle, pris ham, unge!
Pris hans navn, hver barnetunge!

Herre, vær os evig nær!
Vær os nær, når sol oprinder,
og når sol og stjerneskær
i den dybe nat forsvinder!
Lad din Ånd ej fra os vige,
til vi ser dig i dit rige!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Johann Rudolph Ahle komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4klsp7n4rfid8ol53gxrgrt85m2ihtw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Herre Jesus, vi er her</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4417</id>
    <revision>
      <id>431311</id>
      <parentid>10260</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431311</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1280" sha1="66tv2p6ldzd6k86c6sr6cmxgbky3y0e" xml:space="preserve">==Note==
I følge [http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/417 Den Danske Salmebog Online] har teksten følgende historie: Tobias Clausnitzer 1663, anonym dansk oversættelse 1740, [[w:N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]] 1837, [[w:B.S. Ingemann|B.S. Ingemann]] 1854 og anonym bearbejdelse 1947.&lt;br&gt;[[Lover Herren! Han er nær|Melodien er af Johann Rudolph Ahle 1664]]&lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''Disse salmer bruger den samme melodi:''' 
*[[Jesus lever, Graven brast]]
*[[Jesus, som iblandt os står]]
*[[Søndag er vor Herres dag]]
*[[Beder, og I skulle få]] 
*[[Lover Herren! Han er nær]] 
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Herre Jesus, vi er her
i dit hus dit ord at høre;
vær du selv i Ånden nær,
dan vort hjerte og vort øre,
at vi må i sjæl og sinde
lukke dig og Himlen inde!

Vor forstand i mørkets bånd
kan jo ikke sandhed kende,
uden din den gode Ånd
vil sit lys i os optænde;
godt at tænke, tale, gøre,
dertil må din Ånd os føre.

O du herlighedens glans,
lys af lys, Guds hjertes tale,
træng dig gennem sind og sans,
væk os af al tungheds dvale!
Bøn og sang lad liflig klinge,
ordet frugt mangfoldig bringe!

[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Johann Rudolph Ahle komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>66tv2p6ldzd6k86c6sr6cmxgbky3y0e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Herre, jeg har handlet ilde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4423</id>
    <revision>
      <id>431309</id>
      <parentid>64994</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431309</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2786" sha1="a2q175hdlgqbxtpi4ziamkdu57kuv2c" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Johann Crügers melodi
       | Billed = Herre, jeg har handlet ilde.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Johann Franck|Johann Franck]] (1646), oversættelse [[Forfatter:Bertel Christian Ægidius|Bertel Christian Ægidius]] (1717).
       | Komponist = [[w:Johann Crüger| Johann Crüger]], 1649
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Herre, jeg har handlet ilde.ogg|Lyt her]]
       | MuseScore = [http://musescore.com/sheetmusic?text=Herre%2C+jeg+har+handlet+ilde MuseScore]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = -
}}
==Note==
Teksten er af Johann Franck, 1646 og oversat til dansk af B.C. Ægidius i 1717.&lt;br&gt;
Der findes 5 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:Johann Crüger|Johann Crüger (1649)]], af Johann Balthasar König (1738), af [[w:Heinrich von Nutzhorn|Heinrich von Nutzhorn (1866)]], af [[w:Knud Jeppesen|Knud Jeppesen (1930)]] og af [[w:Leif Kayser|Leif Kayser (1975)]].&lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier: '''
*[[Bøj, o Helligånd, os alle]] (Knud Jeppesen 1930)
*[[Dybe, stille, stærke, milde]] (se Königs melodi) 
*[[Helligånd, hør, hvad vi bede]] 
*[[Herren god, som uden grænser]] 
*[[Jesus, dødens overvinder]] 
*[[Jesus, se til os i nåde]] 
*[[Stod med Krist vi op af døde]]
*[[Søndag morgen fra de døde]] 
*[[Øjne, I var lykkelige]] (se Nutzhorns melodi) (Leif Kayser 1975)


==Teksten==
&lt;poem&gt;
Herre, jeg har handlet ilde,
syndens byrde er så svar,
ej den vej jeg vandre ville,
som du mig befalet har;
sønderknust jeg ser tilbage
på mit livs henfarne dage.

Ak, jeg kan dig ej undvige
thi du alle vegne står;
vil jeg ud på havet stige,
om jeg ind i jorden går,
om jeg fløj til verdens ende,
du mig dog kan se og kende.1 

Jeg bekender for dig, Herre,
at jeg gjorde skam og synd,
jeg dit barn ej ville være,
ak, din nåde mig forkynd!
o, at mine synder lede
ej optænde må din vrede!

O, hvad kan den byrde lette,
som så dybt mig trykker ned?
Angers gråd kan ej udslette
syndernes mangfoldighed;
trøst og håb og mod forsvinde,
hvor, ak, hvor er hjælp at finde?

O min Jesus, dine vunder,
ja, en dråbe af dit blod
gøre kan det nådens under,
at min skade vorder god;
derfor hen til dig jeg haster,
mig for dine fødder kaster.

Dig jeg al min synd vil give,
sænk i havets dyb den ned,
at jeg ren som sne kan blive,
klædt med din retfærdighed;
lad din gode Ånd mig drive,
at jeg fast hos dig må blive!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Bertel Christian Ægidius forfatter]]
[[Kategori:Johann Crüger komponist]]
[[Kategori:Knud Jeppesen komponist]]
[[Kategori:Johann Balthasar König komponist]]
[[Kategori:Leif Kayser komponist]]
[[Kategori:Heinrich von Nutzhorn komponist]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>a2q175hdlgqbxtpi4ziamkdu57kuv2c</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bøj, o Helligånd, os alle</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4426</id>
    <revision>
      <id>431176</id>
      <parentid>65898</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431176</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1511" sha1="d5wn2207xu6tskosb2puh3f0ov6t8bn" xml:space="preserve">==Note==
Teksten er af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1834.&lt;br&gt;
Der findes 5 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:Johann Crüger|Johann Crüger (1649)]], af Johann Balthasar König (1738), af [[w:Heinrich von Nutzhorn|Heinrich von Nutzhorn (1866)]], af [[w:Knud Jeppesen|Knud Jeppesen (1930)]] og af [[w:Leif Kayser|Leif Kayser (1975)]].&lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier: '''
*[[Dybe, stille, stærke, milde]] (se Königs melodi) 
*[[Helligånd, hør, hvad vi bede]] 
*[[Herre, jeg har handlet ilde]] (se Crügers melodi) 
*[[Herren god, som uden grænser]] 
*[[Jesus, dødens overvinder]] 
*[[Jesus, se til os i nåde]] 
*[[Stod med Krist vi op af døde]]
*[[Søndag morgen fra de døde]] 
*[[Øjne, I var lykkelige]] (se Nutzhorns melodi) (Leif Kayser 1975)
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Bøj, o Helligånd, os alle,
som du døbte med Guds ord,
så vi på vort ansigt falde,
takke Gud for nåde stor,
som os gav, før vi det vidste,
livet, vi skal aldrig miste!

Styrk os, så vi stå i pagten,
vige ej fra troens grund,
og bevis med skabermagten
i vort hjerte og vor mund,
at i ordet, som du fører,
Herrens liv og Ånd sig rører!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Johann Crüger komponist]]
[[Kategori: Knud Jeppesen komponist]]
[[Kategori: Johann Balthasar König komponist]]
[[Kategori: Leif Kayser komponist]]
[[Kategori: Heinrich von Nutzhorn komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>d5wn2207xu6tskosb2puh3f0ov6t8bn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dybe, stille, stærke, milde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4427</id>
    <revision>
      <id>431243</id>
      <parentid>65908</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431243</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2015" sha1="c9opgy5i044xfbd0zihei6oog207yuh" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Johann Balthasar Königs melodi
       | Billed = Dybe, stille, stærke, milde.png
       | Forfatter = Theodor Wilhelm Oldenburg, 1840
       | Komponist = Johann Balthasar König, 1738
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Dybe, stille, stærke, milde.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Teksten er af Theodor Wilhelm Oldenburg, 1840.

Der findes 5 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:Johann Crüger|Johann Crüger (1649)]], af Johann Balthasar König (1738), af [[w:Heinrich von Nutzhorn|Heinrich von Nutzhorn (1866)]], af [[w:Knud Jeppesen|Knud Jeppesen (1930)]] og af [[w:Leif Kayser|Leif Kayser (1975)]].

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier: '''
*[[Bøj, o Helligånd, os alle]] (Knud Jeppesen 1930)
*[[Helligånd, hør, hvad vi bede]] 
*[[Herre, jeg har handlet ilde]] (se Crügers melodi) 
*[[Herren god, som uden grænser]] 
*[[Jesus, dødens overvinder]] 
*[[Jesus, se til os i nåde]] 
*[[Stod med Krist vi op af døde]]
*[[Søndag morgen fra de døde]] 
*[[Øjne, I var lykkelige]] (se Nutzhorns melodi) (Leif Kayser 1975)

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Dybe, stille,
stærke, milde
Guddoms-ord fra Himmel-havn,
blidt de kalde
hjerter alle
i den gode hyrdes navn,
vidne om, hvad os er givet:
Jesus er vor vej til livet.

Frelser kære!
Tak dig være
for din nåde mod vor jord!
Tiden rinder,
verden svinder,
evig dog består dit ord.
Med dit ord din nåde varer,
er vort værn mod alle farer.

Drag de mange
sjæle bange
til dig ved din Helligånd!
Alle vegne
døden segne
for din stærke frelserhånd!
Før os an på livets veje,
før os ind til livets eje!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori: Theodor Wilhelm Oldenburg forfatter]]
[[Kategori: Johann Crüger komponist]]
[[Kategori: Knud Jeppesen komponist]]
[[Kategori: Johann Balthasar König komponist]]
[[Kategori: Leif Kayser komponist]]
[[Kategori: Heinrich von Nutzhorn komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>c9opgy5i044xfbd0zihei6oog207yuh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Helligånd, hør, hvad vi bede</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4430</id>
    <revision>
      <id>431306</id>
      <parentid>65920</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431306</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1404" sha1="f7nhmczd985rdgyzzfy3f8q9bcm6fyi" xml:space="preserve">==Note==
Teksten er af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1837 efter et forlæg af William Hiley Bathurst 1831.&lt;br&gt;
Der findes 5 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:Johann Crüger|Johann Crüger (1649)]], af Johann Balthasar König (1738), af [[w:Heinrich von Nutzhorn|Heinrich von Nutzhorn (1866)]], af [[w:Knud Jeppesen|Knud Jeppesen (1930)]] og af [[w:Leif Kayser|Leif Kayser (1975)]].&lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier: '''
*[[Bøj, o Helligånd, os alle]] (Knud Jeppesen 1930)
*[[Dybe, stille, stærke, milde]] (se Königs melodi) 
*[[Herre, jeg har handlet ilde]] (se Crügers melodi) 
*[[Herren god, som uden grænser]] 
*[[Jesus, dødens overvinder]] 
*[[Jesus, se til os i nåde]] 
*[[Stod med Krist vi op af døde]]
*[[Søndag morgen fra de døde]] 
*[[Øjne, I var lykkelige]] (se Nutzhorns melodi) (Leif Kayser 1975)

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Helligånd, hør, hvad vi bede
trøstig nu i Jesu navn:
Over os du vinger sprede,
råde bod på alle savn,
vække liv med lys og styrke,
hvor kun før var død og mørke!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Johann Crüger komponist]]
[[Kategori: Knud Jeppesen komponist]]
[[Kategori: Johann Balthasar König komponist]]
[[Kategori: Leif Kayser komponist]]
[[Kategori: Heinrich von Nutzhorn komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>f7nhmczd985rdgyzzfy3f8q9bcm6fyi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Herren god, som uden grænser</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4432</id>
    <revision>
      <id>431312</id>
      <parentid>65922</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431312</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1882" sha1="j64yrhfwqpqg6qv2268sp6p7yp3camo" xml:space="preserve">==Note==
Teksten er af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1833. &lt;br&gt;
Der findes 5 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:Johann Crüger|Johann Crüger (1649)]], af Johann Balthasar König (1738), af [[w:Heinrich von Nutzhorn|Heinrich von Nutzhorn (1866)]], af [[w:Knud Jeppesen|Knud Jeppesen (1930)]] og af [[w:Leif Kayser|Leif Kayser (1975)]].&lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier: '''
*[[Bøj, o Helligånd, os alle]] (Knud Jeppesen 1930)
*[[Dybe, stille, stærke, milde]] (se Königs melodi) 
*[[Helligånd, hør, hvad vi bede]] 
*[[Herre, jeg har handlet ilde]] (se Crügers melodi) 
*[[Jesus, dødens overvinder]] 
*[[Jesus, se til os i nåde]] 
*[[Stod med Krist vi op af døde]]
*[[Søndag morgen fra de døde]] 
*[[Øjne, I var lykkelige]] (se Nutzhorns melodi) (Leif Kayser 1975)

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Herren god, som uden grænser
elsker dem, han haver kær,
ingen forskel hos dem ænser,
ønsker sig dem lige nær;
lige dristig fri og trælle
tør sig blandt hans venner tælle.

Det er stort, hvad Herren byder:
del i alt, hvad der er hans,
i hans byrd og i hans dyder,
i hans død og i hans glans;
men det så ham bedst behager,
heller giver han end tager.

Derfor tusindfold velkommen,
du, som med din egen hånd
naglede til korset dommen1 
og opgav for os din ånd,
bar vort kød og blod til graven,
medens dit blev nytårsgaven.

Det var nåde over nåde,
at du med os bytted så,
det er kærlighedens gåde,
at det bytte lod sig nå;
og kun kærlighed oplader
øje vort for Søn og Fader.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Johann Crüger komponist]]
[[Kategori: Knud Jeppesen komponist]]
[[Kategori: Johann Balthasar König komponist]]
[[Kategori: Leif Kayser komponist]]
[[Kategori: Heinrich von Nutzhorn komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>j64yrhfwqpqg6qv2268sp6p7yp3camo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jesus, se til os i nåde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4434</id>
    <revision>
      <id>431361</id>
      <parentid>65928</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431361</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2720" sha1="cs9chjvwz4daf4d1dc4e4fguncl0alh" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Johann Crügers melodi
       | Billed = Herre, jeg har handlet ilde.png
       | Forfatter = [[w:N.F.S. Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1834.
       | Komponist = [[w:Johann Crüger| Johann Crüger]], 1649
       | Midi = Se MuseScore
       | Ogg = [[media: Herre, jeg har handlet ilde.ogg|Lyt her]]
       | MuseScore = [http://musescore.com/sheetmusic?text=Herre%2C+jeg+har+handlet+ilde MuseScore]
       | Lilypond = 		
       | violin = 		
       | Link = 		
}}
==Note==
Teksten er af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1834.&lt;br&gt;
Der findes 5 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:Johann Crüger|Johann Crüger (1649)]], af Johann Balthasar König (1738), af [[w:Heinrich von Nutzhorn|Heinrich von Nutzhorn (1866)]], af [[w:Knud Jeppesen|Knud Jeppesen (1930)]] og af [[w:Leif Kayser|Leif Kayser (1975)]].&lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier: '''
*[[Bøj, o Helligånd, os alle]] (Knud Jeppesen 1930)
*[[Dybe, stille, stærke, milde]] (se Königs melodi)
*[[Helligånd, hør, hvad vi bede]]
*[[Herre, jeg har handlet ilde]] (se Crügers melodi)
*[[Herren god, som uden grænser]]
*[[Jesus, dødens overvinder]]
*[[Stod med Krist vi op af døde]]
*[[Søndag morgen fra de døde]]
*[[Øjne, I var lykkelige]] (se Nutzhorns melodi) (Leif Kayser 1975)

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Jesus, se til os i nåde,
Herre ved Guds højre hånd!
Løs dog snart den store gåde,
at dit ord er liv og ånd!
Hos de få, som for dig græde,
vis, at du er selv til stede!

Ser vi til vort eget hjerte,
templet for din Ånd på jord,
fluks vi føle må med smerte,
dånet dér er livets ord,
dine løfter, skygger lige,
flagrer i de dødes rige.

Rører i vort hjertekammer
livet stundom sig endnu,
rører læben sig og stammer:
»Jesus, i dit ord er du,«
skogrende os fjenden håner,
lyden dør, og læben blåner.

Se, dit ord er lagt i graven,
muret ind med kalk og sten,
trindt omkring i dødninghaven
smuldrer helgenfolkets ben;
vover seglet vi at bryde,
romerspyd os spidsen byde.

Derfor lad en engel dale,
alt som stråler fra en sol,
lægge vagten dybt i dvale,
gøre stenen til sin stol,
mens sig brat på lynets vinger
ordet fra sin grav udsvinger!

Ja, lad opstå fra de døde
ordets tugt og ordets trøst,
og lad hjertet i os gløde,
mens vi lytter til din røst!
Lad os, når du brødet bryder,
se, det er, som ordet lyder!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Johann Crüger komponist]]
[[Kategori:Knud Jeppesen komponist]]
[[Kategori:Johann Balthasar König komponist]]
[[Kategori:Leif Kayser komponist]]
[[Kategori:Heinrich von Nutzhorn komponist]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cs9chjvwz4daf4d1dc4e4fguncl0alh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Stod med Krist vi op af døde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4435</id>
    <revision>
      <id>431522</id>
      <parentid>65969</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431522</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2366" sha1="papmnr8c2xtjtzzaaucwtkz0axcxetq" xml:space="preserve">==Note==
Teksten er af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1836.&lt;br&gt;
Der findes 5 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:Johann Crüger|Johann Crüger (1649)]], af Johann Balthasar König (1738), af [[w:Heinrich von Nutzhorn|Heinrich von Nutzhorn (1866)]], af [[w:Knud Jeppesen|Knud Jeppesen (1930)]] og af [[w:Leif Kayser|Leif Kayser (1975)]].&lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier: '''
*[[Bøj, o Helligånd, os alle]] (Knud Jeppesen 1930)
*[[Dybe, stille, stærke, milde]] (se Königs melodi) 
*[[Helligånd, hør, hvad vi bede]] 
*[[Herre, jeg har handlet ilde]] (se Crügers melodi) 
*[[Herren god, som uden grænser]] 
*[[Jesus, dødens overvinder]] 
*[[Jesus, se til os i nåde]] 
*[[Søndag morgen fra de døde]] 
*[[Øjne, I var lykkelige]] (se Nutzhorns melodi) (Leif Kayser 1975)

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Stod med Krist vi op af døde,
did opsvinge sig vor ånd,
hvor opstandnes førstegrøde1 
sidder ved Guds højre hånd;
altid svæve os for øje
trods det lave, kun det høje!

Selv i dåben vi er døde,
men vort liv er skjult i Gud,
skjult med Himlens morgenrøde,
bryder brat i stråler ud,
dages under stjernekransen
med Guds Søn i soleglansen.

Bort med gamle Adams klæder!
Vandre vil i os den ny,
som kun lysets vej betræder
under sol som over sky;
i Guds billed vi, nyskabte,
vise skal, hvad Adam tabte.

Lad os da som Guds udkårne,
elskelige helgenkuld
klædes op med den Enbårne,
ydmyg, god og nådefuld,
som med ynk, med hjælp til rede,
englemild, kun sen til vrede!

Over alt lad kærligheden
som fuldkommenhedens bånd
os omslynge, så Guds-freden
i vort hjerte som vor ånd
kan med sejerskranse bolde
med triumf sit indtog holde!

Rigelig bo Kristi tale
med al visdom i vort bryst!
Lad os lære og husvale
som med ynde, så med lyst,
varsle, minde, love, prise
smukt med salme, kvad og vise!

Lad da Jesus Kristus være
ét og alt for os på jord,
Herren til Gud Faders ære,
som hans billed, så hans ord!
Da i Jesu navn Gud Fader
os sin borg og favn oplader.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Johann Crüger komponist]]
[[Kategori: Knud Jeppesen komponist]]
[[Kategori: Johann Balthasar König komponist]]
[[Kategori: Leif Kayser komponist]]
[[Kategori: Heinrich von Nutzhorn komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>papmnr8c2xtjtzzaaucwtkz0axcxetq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Øjne, I var lykkelige</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4436</id>
    <revision>
      <id>431585</id>
      <parentid>67376</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431585</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2792" sha1="kht082514kzrgqgu40c69pw72r8cgi3" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Heinrich von Nutzhorns melodi
       | Billed = Øjne, I var lykkelige.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Nikolai Frederik Severin Grundtvig]], 1864/1868
       | Komponist = [[Forfatter:Heinrich von Nutzhorn|Heinrich von Nutzhorn]], 1866
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Øjne, I var lykkelige.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}

==Note==
Teksten er af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1864/1868.

Der findes 5 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:Johann Crüger|Johann Crüger (1649)]], af Johann Balthasar König (1738), af [[Forfatter:Heinrich von Nutzhorn|Heinrich von Nutzhorn (1866)]], af [[w:Knud Jeppesen|Knud Jeppesen (1930)]] og af [[w:Leif Kayser|Leif Kayser (1975)]].

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier: '''
*[[Bøj, o Helligånd, os alle]] (Knud Jeppesen 1930)
*[[Dybe, stille, stærke, milde]] (se Königs melodi) 
*[[Helligånd, hør, hvad vi bede]] 
*[[Herre, jeg har handlet ilde]] (se Crügers melodi) 
*[[Herren god, som uden grænser]] 
*[[Jesus, dødens overvinder]] 
*[[Jesus, se til os i nåde]] 
*[[Stod med Krist vi op af døde]]
*[[Søndag morgen fra de døde]] 

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Øjne, I var lykkelige,
I, som så Guds Søn på jord.
Øren, I blev hovedrige,
da I lytted til hans ord,
for hvis tunge sammen råde
kun Guds sandhed og Guds nåde.

Konger og profeter mange
længtes efter eders kår,
hjertesuk og englesange
spåed om det gyldenår,
da Guds lys og liv med styrke
sejrer over død og mørke.

Held os, kristne på det jævne!
Nådens tid er ej forbi;
som oplyst på kirkestævne
lykkens skødebørn er vi:
øjne ser, og øren høre
ham, som har Guds ord at føre.

Han, som liv og lys uddeler
med sin Ånd og med sit ord,
han, som alt det brudte heler
i sit bad og ved sit bord,
Jesus Kristus, med vor glæde
er lyslevende til stede.

Han, skønt verden ser ham ikke,
troen dog for øje står,
og i alle øjeblikke
ordet hans til hjerte går,
tænder lys i gravens mørke,
planter Paradis i ørke.

Blindfødt var det ømme hjerte,
ser dog nu hans Guddoms-glans;
død var sjælen til vor smerte,
lever nu i Ånden hans,
igenfødte til Guds rige
vi det ser i lys tillige.

Øjne, I er lykkelige,
I, som ser Guds Søn på jord!
Øren, I blev hovedrige,
da I hørte livets ord!
Hjerte, da du ordet tro'de,
livets træ randt op af rode!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Johann Crüger komponist]]
[[Kategori: Knud Jeppesen komponist]]
[[Kategori: Johann Balthasar König komponist]]
[[Kategori: Leif Kayser komponist]]
[[Kategori: Heinrich von Nutzhorn komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kht082514kzrgqgu40c69pw72r8cgi3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Du, som vejen er og livet</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4443</id>
    <revision>
      <id>431239</id>
      <parentid>65906</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431239</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2066" sha1="1097n7epa9f89hb4hvefii4iexryzym" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = A.P. Berggreens melodi
       | Billed = Du, som vejen er og livet.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Christian Ernst Richardt|Christian Richardt]] 1885.
       | Komponist = [[w:A.P. Berggreen|A.P. Berggreen]], 1849
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Du, som vejen er og livet.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = -
}}
==Note==
Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]] 
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
*[[Zion, pris din saliggører]]

==Teksten==

&lt;poem&gt;
Du, som vejen er og livet,
dig vi har vort håndslag givet,
Jesus, dig, på hvem vi tror;
mellem alle verdens røster
din er ene den, som trøster;
led os i dit hyrdespor!

Giv, at dig vi følger efter,
nær de små, de svage kræfter,
bøj vor vilje, smelt vor trods!
Lad dit navn i hjertet brændes,
så ved dig vi her må kendes,
at du hist må kende os!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori: Christian Richardt forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1097n7epa9f89hb4hvefii4iexryzym</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Aftenstjernen hisset tindrer</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4446</id>
    <revision>
      <id>431147</id>
      <parentid>41005</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:28:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431147</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1922" sha1="eazzbnsnlhqqt3apzkmzbzdbwbjy0vu" xml:space="preserve">{{header
|titel=Aftenstjernen hisset tindrer
|forfatter=Thomas Kingo
|noter='''Teksten''' er af Thomas Kingo 1684.

Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
*[[Zion, pris din saliggører]]
}}

&lt;poem&gt;
Aftenstjernen hisset tindrer.
Hvad er det, som dig forhindrer,
søde sjæl, at ej din bøn
står i andagts lys og lue
oppe ved Guds himmelbue
og hans nådetrone skøn?

Du, min sol, mit liv og lykke,
Jesus, sjælens Himmel-smykke,
dig, med Fader, Helligånd
evig lov og ære blive,
for i dag du ville give,
at mig alting gik til hånd!

Lad mig da, o Jesulille,
ej i mørket lide ilde,
giv mig søvn og sagte ro.
Men når dødens nat tilstunder,
skjul mig da i dine vunder,
lad mig dø i salig tro!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori: Thomas Kingo forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>eazzbnsnlhqqt3apzkmzbzdbwbjy0vu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dagen nu sin afsked tager</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4447</id>
    <revision>
      <id>431188</id>
      <parentid>49451</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431188</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1863" sha1="3loz10vsn91xd286ah9dj4i8364toa4" xml:space="preserve">==Note==
'''Teksten''' er af Thomas Kingo 1677.&lt;br&gt;
Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).&lt;br&gt;&lt;br&gt;

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]]
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
*[[Zion, pris din saliggører]]

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Dagen nu sin afsked tager,
natten ham af lande jager;
jeg vil knæle, Jesus sød,
og mit suk op til dig sende,
at du til mig ville vende
fred og sundhed, liv og brød.

Giv din kirke ro og glæde,
lad i kongens sal og sæde
ingen modgangs skygge gå!
Lad ethvert bedrøvet hjerte
og hver kristen i sin smerte
lys og lindring fra dig få!

Lad mig og, o Jesus, hvile
fri fra synds og dødsens pile,
tag mig i din' arme fat,
så vil jeg i morgen sjunge
denne lovsang med min tunge:
Jesus var min sol i nat!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Thomas Kingo forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>3loz10vsn91xd286ah9dj4i8364toa4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Du, som freden mig forkynder</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4448</id>
    <revision>
      <id>431237</id>
      <parentid>65904</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431237</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1541" sha1="04tqpqgcbwyikmdm6xztxa1bx4a2jd0" xml:space="preserve">==Note==
'''Teksten''' er af Chr. Richardt 1880.&lt;br&gt;
Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).&lt;br&gt;&lt;br&gt;

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]]
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
*[[Zion, pris din saliggører]]
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Du, som freden mig forkynder,
du en frelser, jeg en synder,
du med amen, jeg med bøn,
du med nåden, jeg med skammen,
- ak, hvor vi to passer sammen,
du Guds Salvede, Guds Søn!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Christian Richardt forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>04tqpqgcbwyikmdm6xztxa1bx4a2jd0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Herre, jeg vil gerne tjene</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4449</id>
    <revision>
      <id>431310</id>
      <parentid>65921</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431310</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1715" sha1="f3p96zfaokfnkts79me7ucaxcvo5tcl" xml:space="preserve">==Note==
'''Teksten''' er af Kristian Østergaard 1891.&lt;br&gt;
Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).&lt;br&gt;&lt;br&gt;

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]]
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
*[[Zion, pris din saliggører]]
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Herre, jeg vil gerne tjene,
tjene dig, og dig alene,
tag og brug mig, som du vil!
Hvad jeg ejer, har du givet,
hver en evne, selve livet,
dig det hele hører til.

Led mig, Frelser, ved din nåde,
også når jeg selv vil råde
og vil gå min egen vej;
sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne,
o, men lad mig aldrig savne
vished, at jeg tjener dig!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Kristian Østergaard forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>f3p96zfaokfnkts79me7ucaxcvo5tcl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Morgenrøden sig udstrækker</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4453</id>
    <revision>
      <id>431414</id>
      <parentid>49452</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431414</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2185" sha1="bj8u5nwxi0xv4o7fenhmk5c4pm55ik9" xml:space="preserve">==Note==
'''Teksten''' er af Thomas Kingo 1684.&lt;br&gt;
Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).&lt;br&gt;&lt;br&gt;

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]]
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
*[[Zion, pris din saliggører]]
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Morgenrøden sig udstrækker,
solens stråle hoved rækker
over skove, mark og eng,
som i aftes gik til hvile.
Op, min sjæl, til Gud at ile,
op fra nat og søvn og seng!

Gode Gud, min lyst og glæde,
nåde-solens rette sæde,
tak og ære være dig,
at du dog i nattens tåge
med dit øje ville våge,
lyse freden over mig!

Styrk mig, lær mig, lad mig blive
tålig, trøstig her i live,
bedre mig hver dag og stund!
Jesus mig alt godt tilføje,
gid jeg har et vagtsomt øje
på det mig betro'de pund!

Hør dem alle, som dig beder,
trøst dem, som i angest sveder,
glæd de bange, gør dem fro,
som er fast i sorgens snare;
Gud os alle vel bevare
fra samvittigheds uro!

Tænk på mig og alle mine,
gid vi frem i tiden trine
med en hjertens syndebod!
Kom så, Jesus, kom at ende
tidens møje og elende
med en time, som er god!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Thomas Kingo forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bj8u5nwxi0xv4o7fenhmk5c4pm55ik9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Var I ikke galilæer</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4454</id>
    <revision>
      <id>431563</id>
      <parentid>65974</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431563</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2721" sha1="osvw154k2ktvqut5y3h5fygvweeyb7s" xml:space="preserve">==Note==
'''Teksten''' er af N.F.S. Grundtvig 1836 og 1850.&lt;br&gt;
Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).&lt;br&gt;&lt;br&gt;

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]]
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Zion, pris din saliggører]]
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Var I ikke galilæer
kaldte eder farisæer
ej med hån ulærde mænd,
I, som bragte først på tale
ham, som lå i dødens dvale,
men stod herlig op igen!

Jødelands apostelskare!
Hvad i verden kan forklare
kraften i dit gamle ord,
som endnu gør underværker,
har til stolte mindesmærker
kirker alle trindt på jord!

Ja, hvor kan, skønt sproget døde,
eders ord på tunger gløde,
trodse vid og blok og bål!
Hvor kan eders ånd i Norden,
i hver stad og vrå på jorden,
tale folkets modersmål!

Påskemorgen, pinsedagen,
ikkun de forklarer sagen,
gav jer alle tungers Ånd:
Ånden, som kan alt udvirke,
som i Jesu Kristi kirke
løser alle tungebånd.

Ikke jer det er, som tale,
siger han, som kan befale,
men det er min Faders Ånd;
derfor, skønt I tidlig døde,
eders taler evig gløde,
smelter alle sjælens bånd.

Sandelig, det var Guds finger,
som gav bruden ørnevinger,
midt i ørken hus og gård,1 
som gav korsets ord fra Østen
sangerstemmen, kæmperøsten
her hos os i tusind år.

Derfor gløder vore tunger,
derfor sødt det i os sjunger,
når vi priser Jesu navn,
og vor sjæl i kirkeordet,
smeltende ved nådebordet,
synker sødt i Jesu favn.

Modersmålet dybt sig bøjer,
let og lifligt det sig føjer
efter Herrens tankegang;
yndigt selv, men blødt derefter,
låner ånd og ild og kræfter
det af Zions heltesang.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>osvw154k2ktvqut5y3h5fygvweeyb7s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Zion, pris din saliggører</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4455</id>
    <revision>
      <id>431584</id>
      <parentid>65977</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431584</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2253" sha1="64f2dz2mogakixew0d00sv2ywg67snz" xml:space="preserve">==Note==
'''Teksten''' er af M.B. Landstad 1861 efter Thomas af Aquino 1264.&lt;br&gt;
Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).&lt;br&gt;&lt;br&gt;

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]]
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Zion, pris din saliggører,
pris din hyrde, som dig fører,
sig ham tak i syngekor!
Se nu til, hvad du kan evne;
dog hans pris kan ord ej nævne,
som dig dækker her sit bord.

Dette bord i aftenstunden
viser, tiden er udrunden,
Lovens påske er nu endt;
sagen følger nu på skygge,1 
Herren selv vil hos os bygge,
har sit lys i natten tændt.

Dette er vor grund til glæde:
Kristus selv er her til stede,
thi hans kød for sandt er mad,
og hans blod for sandt er drikke;
tro det, tag det, tvivl slet ikke,
spis og drik, og vandre glad!

Kristus er for alle givet,
vil for alle være livet,
alle byder han sig hel,
vil med sig os fast forene,
han er vinstok, vi er grene
og har alle i ham del.

Du, som alt formår at virke,
samler os udi din kirke
ved din Ånd og ved dit ord,
gør os dine helgen lige,
brødre med dem i Guds rige,
søskend hist om Himlens bord!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: M.B. Landstad forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>64f2dz2mogakixew0d00sv2ywg67snz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kommer, sjæle, dyrekøbte</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4459</id>
    <revision>
      <id>431368</id>
      <parentid>66072</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431368</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2912" sha1="bckw2p4zh6mbz97hww46ksbf3pk0ic6" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Thomas Laubs 1. melodi
       | Billed = Kommer, sjæle, dyrekøbte.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig, 1837]]
       | Komponist = [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]], 1915
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Kommer, sjæle, dyrekøbte.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = -
}}

==Note==
Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).&lt;br&gt;&lt;br&gt;

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]]
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
*[[Zion, pris din saliggører]]

==Teksten==

&lt;poem&gt;
Kommer, sjæle, dyrekøbte
og til mer end engle døbte,
søskende til Davids Søn!
Lad os med Guds engleskare
og med ham til Himmels fare,
se den frommes store løn!
2
Trindt det lyder ham i møde:
Vær velkommen fra de døde,
alle djævles skræk og gru!
Over dem går flammebølger,
folket igenløst dig følger,
før fortabt, men fundet nu.
3
Kæmper, I, som borgen værne,
borgen over sky og stjerne,
åbner brat den høje port!
Sejerrig fra dybet kommer
verdens frelser, verdens dommer,
navnet hans er evig stort.
4
Møder ham med gyldne kroner,
ham og mange millioner,
dyrekøbte med hans blod,
stigende fra jammerdale
nu med ham til frydesale!
Takker ham, for han er god!
5
Mellem engle mænd nu tælles,
har med Herren alt tilfælles:
ånd og støv og liv og blod,
troen, håbet, kærligheden,
lyset, glansen, glæden, freden,
livets træ og livets flod.
6
Vælge kan igen og vrage
jordens slægter alle dage,
vælge mellem liv og død,
dagens lys og nattens mørke,
Paradis og vilde ørke,
Helved hedt og Himmel sød.
7
Ære være Frelsermanden,
med et navn som ingen anden,
løseren af dødens bånd!
Lov og tak og evig ære
i Treenigheden være
Fader, Søn og Helligånd!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bckw2p4zh6mbz97hww46ksbf3pk0ic6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Døden er den sidste fjende</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4462</id>
    <revision>
      <id>431245</id>
      <parentid>65910</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431245</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2335" sha1="ejj47q582awpavxuflljl6cr07m22ov" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Rued Langgaards melodi
       | Billed = kan ikke vises fordi den er opretshavligt beskyttet
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig 1851.]]
       | Komponist = [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], 
       | Midi = 
       | Ogg = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = -
}}
==Note==

Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).&lt;br&gt;&lt;br&gt;

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]]
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
*[[Zion, pris din saliggører]]
==Teksten==
&lt;poem&gt;
1
Døden er den sidste fjende,
vi med Gud skal overvinde,
Gud med os skal træde på.
O min sjæl, gid kun du vidste
tonen, som det ord »den sidste«
skal i Himlen synges på!
2
Døden selv må vist nok grue
for den sidste banetue,
for sit eget banesår;
det må alt på dødens side,
som kun lystes ved at stride,
synger kun om banesår.
3
Men vor frelser, som os givet
har sig selv og dermed livet
nu og i al evighed,
ham det fryder, at dødsstriden
er den sidste, så vi siden
fred har i al evighed.
4
I Guds engle, som kan tonen
på den sang, som er livskronen:
Evigheds halleluja!
hjælper os til at begynde
på den sidste sang at nynne:
Evigheds halleluja.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ejj47q582awpavxuflljl6cr07m22ov</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Naglet til et kors på jorden</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4463</id>
    <revision>
      <id>431417</id>
      <parentid>66668</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431417</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2921" sha1="dj6fit4g6rfhyh1yizli77jb2v04wd6" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Norsk folkemelodi
       | Billed = Naglet til et kors på jorden.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig 1837]]
       | Komponist = Norsk folkemelodi
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Naglet til et kors på jorden.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).&lt;br&gt;&lt;br&gt;

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]]
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
*[[Zion, pris din saliggører]]

==Teksten==

&lt;poem&gt;
1
Naglet til et kors på jorden
hænger under Lovens torden
Himlens Herre og Guds Søn.
Selv den evig gode Fader
ham i bitrest kval forlader,
hører tavs hans angestbøn.
2
Ak, hvor ængstet, trøst berøvet
og til døden dybt bedrøvet
er vor frelsers hu og sjæl!
Vredens fulde kalk uddrikke
må han, skal han, ellers ikke
frelses kan min arme sjæl.
3
For al verdens fejl og brøde
måtte Jesus grusomt bøde
nagelfast med fod og hånd;
skille ad sig måtte, ville
livets flod og livets kilde,1 
og Guds Søn opgav sin ånd.
4
O, lad aldrig nogen sinde
korsets træ mig gå af minde,
som dig, frelsens fyrste, bar;
men lad kors og død og smerte
tale, råbe i mit hjerte,
hvad min frelse kostet har!
5
Hjælp, at jeg min synd begræder
og mig stedse varsomt glæder
ved min fred og salighed:
købt jeg blev, dit navn ske ære!
dyrekøbt; ak, lad det være
mig til varsel ved hvert fjed!
6
Giv mig hjertelag og kræfter,
så jeg skikker mig derefter,
elsker, følger, lever dig!
Daglig hendø synder-livet,
vokse det, du mig har givet,
det, som glad opofrer sig!
7
Ja, Forsoner, lad mig være
ofret dig til tak og ære,
leve dig til velbehag!
Da jeg smile skal ad døden,
thi jeg skuer morgenrøden
af en evig højlys dag.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>dj6fit4g6rfhyh1yizli77jb2v04wd6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tiden skrider, dagen rinder</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4466</id>
    <revision>
      <id>431536</id>
      <parentid>67734</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431536</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2556" sha1="7kizbmjb2g2x24iroqmyxojir5h5xh8" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Laubs melodi 1916
       | Billed = Tiden skrider, dagen rinder.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Thomas Kingo|Thomas Kingo]], 1684.
       | Komponist = [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]], 1916
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Tiden skrider, dagen rinder.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}
==Note==
Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).&lt;br&gt;&lt;br&gt;

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]]
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Under dine vingers skygge]] (se Hartmanns melodi)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
*[[Zion, pris din saliggører]]
==Teksten==
&lt;poem&gt;
1
Tiden skrider, dagen rinder,
solen daler, mørket blinder
lyset med en aftensky.
Sjæl og hjerte, møder begge,
takker Gud, I kan nedlægge
eder under Herrens ly!

2
Tak, min søde Gud og Fader,
som fra sjæls og legems skader
har mig friet med din hånd!
Lad endnu din store nåde
fri mig ud fra nattens våde
ved dit øje og din Ånd!

3
Viger bort, I syndedrømme,
flyder ind, I glæde-strømme
fra Guds Himle i mit sind!
Våg, min sjæl, og lad dig ikke
drage ind i Satans strikke,
når at søvnen gør mig blind!

4
Gak så hen, min krop, at slumme,
dog, mens søvn din sans vil dumme,
skal din Jesus stå dig bi,
lyse på dig fred og frelse,
give rolig søvn og helse
og dig fra ulykke fri.

5
Sov da, sov i Jesu arme,
viger, alle verdens larme,
jeg er i min Jesu skød!
Han mig skal af mørket føre,
han min sidste søvn vil gøre
salig, rolig, sagte, sød.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Thomas Kingo forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>7kizbmjb2g2x24iroqmyxojir5h5xh8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Under dine vingers skygge</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4469</id>
    <revision>
      <id>431561</id>
      <parentid>67794</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431561</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2583" sha1="0c3ogkbhzgs08z2r7k1tfabdh5ryxri" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = J.P.E. Hartmanns melodi
       | Billed = Under dine vingers skygge.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Herman Andreas Timm|Herman Andreas Timm]], 1852
       | Komponist = [[Forfatter:Johan Peter Emilius Hartmann|J.P.E. Hartmann]], 1860
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Under dine vingers skygge.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen (1849)]], af [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann (1860]], 2 af [[w:Thomas Laub| Thomas Laub (1915 + 1916)]],  af [[w:Rued Langgaard| Rued Langgaard (1938)]], af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).&lt;br&gt;&lt;br&gt;

'''Følgende salmer kan bruge de samme melodier:'''
*[[Aftenstjernen hisset tindrer]]
*[[Dagen nu sin afsked tager]] 
*[[Du, som freden mig forkynder]]
*[[Du, som vejen er og livet]] (se Berggreens melodi) 
*[[Døden er den sidste fjende]] (se Rued Langgaards melodi) 
*[[Herre, jeg vil gerne tjene]] 
*[[Kommer, sjæle, dyrekøbte]] (se Laub 1915)
*[[Morgenrøden sig udstrækker]]
*[[Naglet til et kors på jorden]] (se norsk folkemelodi) 
*[[Tiden skrider, dagen rinder]] (se Laub 1916)
*[[Under Korset stod med Smerte]] (se Peter Møllers melodi)
*[[Var I ikke galilæer]]
*[[Zion, pris din saliggører]]
==Teksten==
&lt;poem&gt;
1
Under dine vingers skygge,
Herre, lad mig bo og bygge,
til du vil hjemkalde mig,
til mit øje træt sig lukker,
til i dødens stund jeg sukker:
Herre, tag min ånd til dig!
2
Under dine vingers skygge,
dér, kun dér er livets lykke,
Åndens barnehjem på jord,
hvor, hvad vi af Paradiset
har ved Adams fald forliset,
atter spirer frem og gror.
3
Under dine vingers skygge
som i barndomshjemmet trygge
vandrer vi trods storm og slud;
fries vi end ej for fare,
dog fra mørkets magt og snare
du bevarer os, vor Gud.
4
Under dine vingers skygge
lad kun korsets byrde trykke,
klage lyde på vor gang!
Fader! dine visdomshænder
kors til sejrens palme vender,
klageråb til jubelsang.
5
Under dine vingers skygge
lad mig hjertets tempel smykke
med min tro, min kærlighed,
lys og renhed, kraft og varme,
at til sidst i dine arme
jeg må slumre ind i fred!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Thomas Kingo forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Rued Langgaard komponist]] 
[[Kategori: Peter Møller komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0c3ogkbhzgs08z2r7k1tfabdh5ryxri</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vil du, vil du</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4507</id>
    <revision>
      <id>431575</id>
      <parentid>10503</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431575</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="562" sha1="1gkjzvdo7isaom6p5he9ykwcxd5xdt2" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = 
       | Forfatter = 
       | Komponist = 
       | Midi = 
       | Ogg = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}


Vil du, vil du, vil du, vil du, vil du&lt;br/&gt;
med mig ud i marken gå;&lt;br/&gt;
ja men, ja men, ja men, ja men, ja men&lt;br/&gt;
der skal tredive streger stå.&lt;br/&gt;


Se nu, se nu, se nu, se nu, se nu&lt;br/&gt;
det vil ikke rigtig gå.&lt;br/&gt;
Ja så, ja så, ja så, ja så, ja så&lt;br/&gt;
må du passe bedre på.

[[Kategori:Børnesange]]
[[Kategori:Sangleg]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1gkjzvdo7isaom6p5he9ykwcxd5xdt2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Stilk og Co</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4529</id>
    <revision>
      <id>431136</id>
      <parentid>44368</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431136</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="446914" sha1="n7olk54c6mupv3aoxe0y08tzcwrewxz" xml:space="preserve">Forfatter: [[Forfatter:Rudyard Kipling|Rudyard Kipling]] (1865-1936), Udgivet: 1927

Indskannet og redigeret af Jens Guld i 2006.


==Oversætterens forord==

At oversætte Kipling er aldrig let. At oversætte denne bog, hvis sprog er fyldt med slang- og jargonudtryk, og som jævnlig handler om ting og forhold, til hvilke intet dansk ækvivalent findes, har været særlig vanskeligt. Jeg har kun indladt mig på det efter direkte opfordring fra forskellige sider.

Jeg har så vidt muligt undgået at belemre bogen med kedsommelige oplysende anmærkninger. Jeg tror ikke, at der findes noget i den, som en opmærksom læser ikke umiddelbart vil kunne forstå, selv om han er fuldstændig ukendt med engelske skoleforhold. Og drengenes ravgale latin og fransk ville ganske tabe sin pudsighed ved at blive oversat og forklaret i en anmærkning.

Med hensyn til hovedpersonens øgenavn, som giver bogen dens titel, ønsker jeg kun at bemærke følgende:

I et indledningskapitel, som ikke blev medtaget, da &quot;Stalky &amp; Co.&quot; udkom i bogform, men som findes trykt i Windsor Magazine for december 1898, har forfatteren selv defineret ordet &quot;Stalky&quot; således: &quot;Stalky&quot; betød i skolens sprog fiffig, velovervejet, snedig, og brugtes om slagplaner. &quot; Det er altså et selvlavet slangord og måtte på dansk gengives med et lignende. Om jeg har været heldig i mit valg, derom vil man jo altid kunne tviste. Men det forekommer mig, at en sætning som: &quot;Den er stilket&quot; eller lignende ikke ville lyde unaturligt i en dansk skoledrengs mund.

A. Halling.

==Indskannerens forord==

Retskrivningen i denne e-udgave er opdateret og sproget strammet op her og der. Desuden er visse oversætterfejl rettede. Jeg har brugt de originale engelske vers, da der teoretisk kunne være ophavsretlige problemer med den danske oversættelse.

På trods af at Kipling hører til både den engelske og den indiske nationallitteratur, læses han ikke ret meget i Danmark nu om stunder. Og det gælder også skoleromanen &quot;Stilk&quot;, der er helt oppe på siden af Scherfigs &quot;Det forsømte Forår&quot;. Jeg håber at denne e-udgave kan lokke lidt husarer til, selv om den autoritære skole, der beskrives, ikke findes længere.

Oversætteren Halling fremstillede ikke noget noteapparat, men et sådan findes i denne udgave. Det vil være mest nyttigt i HTM-versionen, men med et godt søge/læseprogram (Wanyword anbefales) kan noterne i RTF-versionen også udnyttes. Noteapparatet er meget ufuldstændigt, men de utilfredse kan google lidt på nettet. Det skulle ikke tage mere end ti minutter, før der er bid, for Kipling har sin menighed og den har lagt ting og sager frem til behagelig og gratis nedhentning. Det kan absolut anbefales at læse Stilk på originalsproget og ægte kiplomaner bør også stifte bekendtskab med de romaner (især &quot;Handley Cross&quot; af Surtees), som drengene hele tiden citerer. De kan i mange tilfælde nedhentes gratis fra nettet. Bibelen er også nyttig.

Ophavsretten for den oprindelige danske udgave af bogen er udløbet. Denne opdaterede udgave af oversættelsen er under den form for ophavsret, der hedder Creative Commons. Det betyder i dette tilfælde at al ikke-kommerciel brug er tilladt og at kommerciel brug af teksten er tilladt, hvis der deles videre på samme vilkår. Det hedder &quot;some rights reserved&quot;. Den oprindelige engelske tekst kan findes på Project Gutenberg.

Jens Guld

==Indledning==

Tilegnet CORMELL PRICE

Headmaster, United Services College Westward Ho! Bideford, North Devon 1874-1894.

Let us now praise famous men&quot;--

Men of little showing--

For their work continueth,

And their work continueth,

Greater than their knowing.

Western wind and open surge

Tore us from our mothers;

Flung us on a naked shore

(Twelve bleak houses by the shore!

Seven summers by the shore!)

'Mid two hundred brothers.

There we met with famous men

Set in office o'er us.

And they beat on us with rods--

Faithfully with many rods--

Daily beat us on with rods--

For the love they bore us!

Out of Egypt unto Troy--

Over Himalaya--

Far and sure our bands have gone--

Hy-Brasil or Babylon,

Islands of the Southern Run,

And cities of Cathaia!

And we all praise famous men--

Ancients of the College;

For they taught us common sense---

Tried to teach us common sense--

Truth and God's Own Common Sense

Which is more than knowledge!

Each degree of Latitude

Strung about Creation

Seeth one (or more) of us,

(Of one muster all of us--

Of one master all of us--)

Keen in his vocation.

This we learned from famous men

Knowing not its uses

When they showed in daily work

Man must finish off his work--

Right or wrong, his daily work-

And without excuses.

Servants of the staff and chain,

Mine and fuse and grapnel--

Some before the face of Kings,

Stand before the face of Kings;

Bearing gifts to divers Kings--

Gifts of Case and Shrapnel.

This we learned from famous men

Teaching in our borders.

Who declare'd it was best,

Safest, easiest and best--

Expeditious, wise and best--

To obey your orders.

Some beneath the further stars

Bear the greater burden.

Set to serve the lands they rule,

(Save he serve no man may rule)

Serve and love the lands they rule;

Seeking praise nor guerdon.

This we learned from famous men

Knowing not we learned it.

Only, as the years went by--

Lonely, as the years went by--

Far from help as years went by

Plainer we discerned it.

Wherefore praise we famous men

From whose bays we borrow--

They that put aside Today--

All the joys of their Today--

And with toil of their Today

Bought for us Tomorrow!

Bless and praise we famous men

Men of little showing!

For their work continueth

And their work continueth

Broad and deep continueth

Great beyond their knowing!

Copyright, 1899, by Rudyard Kipling

==Et baghold==

(1897)

Om sommeren byggede alle rettænkende drenge hytter på den tornbladklædte bakke bag skolen. Små velskjulte tilflugtssteder, som de møjsommeligt havde hugget og snittet midt inde blandt de tornede buske, fulde af stubbe, rødder og tjørn. Men såsom de var strengt forbudte, blev de i drengenes øjne næsten eventyrslotte. Nu var det femte sommer i træk, at Stilk, M'Turk og Beetle (inden de endnu havde opnået den værdighed at bebo et studereværelse) som bævere havde bygget sig et fristed, hvor de kunne tænke og ryge i fred.

Så vidt Hr. Prout - deres husforstander - skønnede, var de hinsides al velanstændighed. Foxy, den snedige, rødhårede skolepedel og forhenværende sergent, stolede heller ikke på dem. Det var hans bestilling her på jord at liste rundt på tennissko bevæbnet med en kikkert og slå ned som en høg på ulydige drenge. Var han draget i marken alene, ville hytten snart være blevet jævnet med jorden, for Foxy var en jæger, som kendte sit vildts vaner. Men forsynet gav Hr. Prout, kendt som &quot;Hovdyret&quot; på grund af hans skonummer, den indskydelse, at han skulle anstille undersøgelser på egen hånd, og således hændte det, at den forsigtige Stilk fandt sin lærers fodspor på gulvet i hulen en fredelig eftermiddag, da han allerhelst ville have forjaget tanken om Prout og alle hans gerninger ved hjælp af en roman af Surtees og en ny shagpibe. Robinson var ikke hurtigere til at handle, da han fandt de vildes fodspor, end Stilk var. Han gemte piberne, fejede alle afbrændte tændstikker sammen og forsvandt for at advare Beetle og M'Turk.

Men det var karakteristisk for drengen, at han ikke opsøgte sine forbundsfæller, førend han havde truffet og talt med lille Hartopp, formanden for skolens naturhistoriske forening, en institution, som Stilk foragtede. Hartopp blev mere end overrasket, da drengen i den ydmyge tone, som han så godt forstod at anslå, bad om, at han selv, Beetle og M'Turk måtte blive optaget som medlemmer, tilstod at nære en længe dulgt interesse for tidligtblomstrende planter, vårsommerfugle og trækfugles liv. Han ville meget gerne straks begynde et nyt og bedre levned, hvis Hr. Hartopp ikke fandt det påtrængende. I sin egenskab af lærer var Hartopp naturligvis mistænksom, men han var tillige begejstret naturdyrker, og hans blide lille sjæl var mere end én gang blevet skrammet af bemærkninger, som han tilfældigvis havde hørt de tre og navnlig Beetle komme med. Derfor tog han nådigt imod den angrende synder og indførte de tre navne i sin bog.

Da, og først da, opsøgte Stilk Beetle og M'Turk i klasseværelset. De var netop i færd med at lægge deres bøger til side og gøre sig i stand til en fredelig eftermiddag ude i tjørnekrattet - som i deres slang hed busklandet.

&quot;Nu er det bal forbi,&quot; sagde Stilk alvorligt. &quot;Jeg har lige været ude ved hytten og fundet spor af Heffys alfefødder. Gud være lovet, at de er så store.&quot;

&quot;Fy fa&quot;en! Du gemte vel piberne?&quot; udbrød Beetle.

&quot;Vel gjorde jeg ej. De blev naturligvis liggende midt i hytten. Du er en værre kraftidiot, Beetle! Tror du, ingen andre end du selv kan tænke? Nå, den hytte kan vi ikke bruge mere. Hovdyret holder naturligvis øje med den.&quot;

&quot;Æv! Og også øf!&quot; sagde M'Turk tankefuldt, idet han halede de bøger frem, som han havde stoppet ind på brystet. Drengene havde deres biblioteker mellem bæltet og kraven. &quot;Det er en nydelig historie! Det vil sige det samme som, at vi er mistænkte hele resten af semesteret.&quot;

&quot;Nej, hvorfor? Alt, hvad Heffy har fundet, er en hytte. Nu vil han og Foxy holde øje med den. Det har ikke noget med os at gøre, vi må bare ikke lade os se i den retning foreløbig.&quot;

&quot;Jamen hvor skal vi da gå hen?&quot; spurgte Beetle. &quot;Det er dig, der har valgt stedet, og - og - jeg ønskede at læse her i eftermiddag!&quot;

Stilk sad på en pult og trommede med hælene på bænken.

&quot;Du er et fejt bæst, Beetle. Jeg tænker virkelig undertiden på, at lade dig sejle din egen sø helt og holdent. Har du nogen sinde oplevet, at onkel Stilk glemte dig? _His rebus infectis -_ da jeg havde set Heffys spor rundt om vor hytte, gik jeg hen og fandt lille Hartopp - _destricto ense -_ svingende et sommerfuglenet. Jeg gjorde mig gode venner med Hartopp. Fortalte ham, at du ville holde foredrag for billejægerne, hvis han ville optage dig som medlem, Beetle. Jeg sagde, at du elskede sommerfugle, Turkey. På den måde fik jeg Hartoffles i godt humør, og nu er vi billejægere.&quot;

&quot;Hvad skal det hjælpe?&quot; spurgte Beetle.

&quot;Åh, Turkey, spark ham!&quot;

I videnskabens interesse var skolereglementets bestemmelse om, hvor langt drengene måtte fjerne sig fra skolen, delvis ophævet for den naturhistoriske forenings medlemmer. Når de blot holdt sig borte fra alle huse, kunne de, så at sige, strejfe om, hvor de lystede. Hr. Hartopp påtog sig ansvaret for deres gode opførsel.

Beetle var netop nået til denne erkendelse, da M'Turks spark begyndte at ankomme til deres bestemmelsessted.

&quot;Jeg er et kvaj, Stilk!&quot; sagde han og dækkede sin angrebne legemsdel. &quot;Hold op, Turkey! Jeg indrømmer, at jeg er et fæ.&quot;

&quot;Bliv bare ved, Turkey. Er onkel Stilk ikke en Stor Mand?&quot;

&quot;Stor Mand,&quot; sagde Beetle.

&quot;Det er nu lige fedt, billejagt er og bliver en beskidt forretning,&quot; mente M'Turk. &quot;Hvordan pokker skal vi fange an?&quot;

&quot;Sådan,&quot; svarede Stilk og vendte sig mod nogle af &quot;de smås&quot; skabe bagved sig. &quot;Små skoledrenge er altid ivrige naturforskere. Her har vi lille Braybrookes botaniserkasse.&quot; Han hældte et virvar af tørre planterødder ud og lukkede låget. &quot;Den giver en et voldsomt videnskabeligt udseende, ikke sandt? Her har vi Clay minors geologhammer, den kan Beetle tage. Turkey, få fat i et sommerfuglenet et eller andet sted.&quot;

&quot;Nej, nix, nul,&quot; sagde M'Turk stille, men inderligt, &quot;Beetle, giv mig hammeren.&quot;

&quot;Værsgo'. Jeg er ikke fin på det. Lang mig det net deroppe på skabet, Stilk.&quot;

&quot;Her har du det. Det er oven i købet til at folde sammen lissom en medestang. Det er skrækkeligt, som de små flotter sig. Nu ligner vi saftsuseme snart rigtige billejægere! Hør nu et øjeblik, hvad onkel Stilk siger. Vi går en tur langs med skrænterne for at fange sommerfugle. Det er meget sjældent, at nogle af drengene kommer den vej. Og vi tager benene på nakken. I gør bedst i at lade bøgerne blive herhjemme.&quot;

&quot;Ikke på vilkår!&quot; svarede Beetle bestemt. &quot;Jeg vil ikke lade mig snyde for min fornøjelse for nogle beskidte sommerfugles skyld.&quot;

&quot;Så får du en ordentlig svedetur, men så kan du for resten lige så godt tage min _Jorrocks_ med, det bliver du såmænd ikke varmere af.&quot;

De svedte bravt alle tre, for Stilk førte dem i rask trav vestpå langs skrænterne nedenfor busklandet og tværs gennem den ene kratbevoksede kløft efter den anden. De brød sig pokker om de mange flygtende kaniner og flagrende sommerfugle. Turkeys bemærkninger om geologi lader sig umuligt gengive.

&quot;Skal vi til Clovelly, Stilk, for hede hule?&quot; pustede han endelig, og de kastede sig ned på det tætte, smidige grønsvær. De hørte havets brusen for deres fødder og den lette sommerbrises leg med raslende løv længere inde i landet. De så ind i en kløft, halvt fyldt af gamle, høje tornbladbuske i den pragtfuldeste blomstring. Kløften endte i et brombærkrat og tæt skov med allehånde træer og kristtorn. Det så ud, som om halvdelen af kløften var fuld af gylden ild helt op til skræntens rand. Den nærmeste skråning var åben, græsbevokset og ligefrem propfuld af opslagstavler.

&quot;Det er en svært hidsig herre ham her,&quot; sagde Stilk, mens han læste det nærmeste opslag. &quot;_Vil blive tiltalt efter lovens yderste strenghed. G.M. Dabney, oberst og fredsdommer_&quot; og så videre. Oven på sådan en opsang skulle man ikke tro, at noget fornuftigt menneske ville trænge ind på hans ejendom, vel?&quot;

&quot;Man må føre bevis for markskade, førend man kan tiltale nogen. Man kan ikke straffe en mand, bare fordi han går på ens mark,&quot; sagde M'Turk, hvis far var stor godsejer i Irland. &quot;Det er det rene vrøvl!&quot;

&quot;Glæder mig at høre, for det her ser ud til at være noget, vi kan bruge. Ikke lige tværs over, Beetle, dit blinde asen! Ellers kan Gud og hvermand se os på en halv mils afstand. Denne vej, og slå det forbandede sommerfuglenet sammen.&quot;

Beetle tog hylsen af, stak nettet i lommen, foldede stangen sammen til en to fod lang stok og smøgede spanskrørsringen ned om sit liv. Stilk gik i forvejen hen imod skoven, som begyndte omkring fem hundrede yards fra stranden med et tæt brombærkrat.

&quot;Nu kan vi gå lige ned gennem tornbladene, uden at nogen får kig på os,&quot; sagde taktikeren. &quot;Beetle, gå i forvejen og spejd. Pyh! Her stinker forbandet af ræve!&quot;

Beetle borede sig ind mellem buskene på alle fire, undtagen når han måtte have en hånd op for at redde sine briller, og kunne snart under idelige klager oplyse, at han havde fundet et brugeligt rævespor. Det var et held for Beetle, for Stilk kneb ham bagi. Ned gennem tunnelen kravlede de. Den var øjensynligt alfarvej for kløftens beboere og endte til deres usigelige glæde lige ved skræntens rand med nogle få kvadratfod tørt grønsvær. Vægge og tag dannedes af uigennemtrængelige tornbladbuske.

&quot;Nådadada! Vi behøver ikke at gøre noget som helst andet end ganske simpelt at lægge os ned,&quot; sagde Stilk og stak sin kniv i lommen igen.

&quot;Se her!&quot;

Han bøjede de seje grene til side, og det var, som om et vindue blev åbnet med udsigt til Lundy-øen i det fjerne og det dybe hav, der langsomt sleb småstenene frem og tilbage på stranden et par hundrede fod under dem. De kunne høre allikeungerne kvække på skræntens afsatser og en skræppende hvæsen fra en usynlig høgerede. Stilk spyttede en kaninunge på ryggen, mens den solede sig langt nede på et sted, hvor kun en klippekanin kunne finde fodfæste. Store grå og sorte måger skreg om kap med allikerne. De stærktduftende, svovlgule buske rundt om dem var fulde af fuglereder, hvis beboere kvidrede eller tav, alt som skyggerne af kredsende høge gled forbi eller vendte tilbage. Og på den åbne græsmark hinsides kløften tumlede kaniner legende omkring.

&quot;Puh! Her er storartet! Det her kalder _jeg_ naturhistorie,&quot; sagde Stilk og stoppede sig en pibe, &quot;er her ikke pragtfuldt? Det kære gamle hav!&quot;

Han spyttede igen tilfreds og tav.

M'Turk og Beetle havde fået bøgerne frem og lå på maven med hagen i hånden. Havet snorkede og gurglede. Fuglene, som straks var flygtet til alle sider ved synet af disse nye dyr, vendte tilbage til dagens dont. Drengene læste og læste i den herlige, varme, søvndyssende stilhed.

&quot;Halløj, der kommer en vildtfoged,&quot; sagde Stilk, lukkede forsigtigt _Handley Cross_ og spejdede gennem krattet. En mand med en bøsse var kommet til syne mod den østlige horisont. &quot;Pokker ta&quot; ham, jeg tror, han vil sætte sig ned!&quot;

&quot;Så tror han selvfølgelig, vi er ude for at stjæle æg,&quot; sagde Beetle. &quot;Men hvad glæde har man af fasanæg? De er altid rådne.&quot;

&quot;_Jeg_ tror, vi gør klogest i at søge op i skoven,&quot; mente Stilk. &quot;Det er da ikke meningen, at G.M. Dabney, oberst og fredsdommer skal have ulejlighed med os sådan lige med det samme. Op i busklandet med jer, og hold bøtte! Det kan jo være, han er fulgt efter os.&quot;

Beetle var allerede langt oppe i tunnelen. De hørte ham udstøde et ubeskriveligt gisp, så lød der støj af et tungt legeme, der for af sted gennem krattet.

&quot;Aha, din lille, røde slubbert! Jeg har set dig kan du tro!&quot; råbte vildtfogeden, kastede bøssen til kinden og affyrede begge løb imod dem. Haglene piskede de tørre grene, mens en stor ræv for mellem Stilks ben og løb ud over randen af skrænten.

Ingen af dem sagde noget, førend de nåede skoven - forrevne, forpjuskede, glohede, men usete.

&quot;Det var nærved og næsten,&quot; sagde Stilk. &quot;Jeg vil sværge på, at jeg mærkede nogle af haglene suse gennem mit hår.&quot;

&quot;Så du den?&quot; sagde Beetle. &quot;Jeg var lige ved at røre ved den. Sikken tamp det var! Og hvor den stank! Hov, Turkey, hvad er der i vejen med dig? Er du blevet ramt?&quot;

M'Turks magre ansigt var kridhvidt. Hans mund, der i reglen stod halvt åben, var fast sammenbidt og hans øjne flammede. Kun én gang tidligere, under en usalig borgerkrig, havde de set ham se sådan ud.

&quot;Er I rigtig klare over, at det her grænser til overlagt mord?&quot; spurgte han med hæs stemme, mens han pillede torne ud af sit hår.

&quot;Nåh, han traf os jo ikke,&quot; svarede Stilk. &quot;Jeg synes nærmest, det var sjov. Hov, hvor skal du hen?&quot;

&quot;Jeg skal op til huset, hvis der er et hus,&quot; svarede M'Turk, mens han banede sig vej gennem kristtornkrattet. &quot;Jeg vil fortælle det her til oberst Dabney.&quot;

&quot;Er du gal? Han vil bande på, at vi fik, hvad vi havde fortjent. Og så melder han os, og det bliver til klø i hele skolens påsyn. Turkey, lad være med at spille fjols! Tænk på os andre!&quot;

&quot;Idiot!&quot; sagde M'Turk og vendte sig rasende imod ham. &quot;Tror du, det er _os_, jeg tænker på? Nej, det er vildtfogeden!&quot;

&quot;Han er skruptosset,&quot; sagde Beetle i en ynkelig tone, mens de fulgte efter ham. Dette var en helt ny Turkey - en stejl, storsnudet og afvisende Turkey - som de traskede bag efter gennem en have, hvor en gammel, hvidskægget herre inde på græsplænen afvekslende pirkede til en bold med en golfkølle og bandede eftertrykkeligt.

&quot;Er De oberst Dabney?&quot; begyndte M'Turk med sin nye, underligt skærende stemme.

&quot;Ja - ja, jeg er, og -&quot; hans øjne målte drengen - &quot;hvem - hvad Fanden vil De mig? De har skræmt mine fasaner. Prøv ikke at nægte det. Der er ingenting at le af.&quot; (M'Turks ikke alt for yndige træk havde fordrejet sig til et frygteligt hånsmil ved ordet &quot;fasaner&quot;). &quot;De har været ude efter fuglereder. De behøver ikke at skjule Deres hat. Jeg kan se, at De hører til skolen. Prøv ikke at nægte det. De er afsløret. Må jeg bede om Deres navn og nummer, og det straks! De ønsker at tale med mig - hvad? Har De set mine opslag? Det kan De ikke have undgået! Prøv ikke at nægte det. De har set dem! De forbandede! De infame!&quot;

Hans stemme knækkede over af hidsighed. M'Turk trampede i græsset med hælen og stammede en smule - to sikre tegn på, at arrigskaben var ved at tage magten fra ham. Men hvilken grund havde han, den skyldige part, til at være vred?

&quot;Hø-hør nu, Hr. Oberst. Sky-skyder De ræve? For hvis De ikke gør det, så gør Deres vildtfoged. Vi har selv set det! Jeg er ligeglad med, hvad De siger til os - men det er forfærdeligt. Det ødelægger enhver form for godt naboskab. Man må have rene linjer. De må på alle punkter overholde Deres anskuelser om vildtpleje. Det her er værre end mord, for det kan ikke påtales efter loven.&quot;

M'Turk citerede imellem hinanden brudstykker af, hvad han havde hørt sin far sige, mens den gamle herre stod og hvæsede.

&quot;Véd De, hvem De taler til?&quot; gurglede han til sidst.

Stilk og Beetle rystede.

&quot;Nej jeg ved ikke, og om De så er fra Castle Dublin, vil jeg være ligeglad. Svar mig nu, som én gentleman svarer en anden. Skyder De ræve, eller skyder De ikke ræve?&quot;

Nu talte M'Turk irsk! Og for fire år siden havde Stilk og Beetle omhyggeligt sparket hvert eneste spor af dialekt ud af ham! Han var sikkert nok gået fra forstanden eller havde fået solstik, og lige så sikkert ville han blive myrdet - først af den gamle herre og så af rektor. Klø i hele skolens påsyn til dem alle tre var vel nok det mindste, de kunne vente. Og alligevel - hvis de kunne tro deres øjne og øren - lod det til, at den gamle herre var i færd med at give sig. Måske det kun var et havblik før stormen, men alligevel -

&quot;Nej jeg gør ikke.&quot; Han gurglede endnu.

&quot;Så må De fyre Deres vildtfoged. Han er ikke værdig til at leve i nærheden af en hæderlig ræv. Og det var en tæve oven i købet - på denne tid af året!&quot;

&quot;Gik De herop ene og alene for at fortælle mig det?&quot;

&quot;Ja, naturligvis, dumpap,&quot; sagde M'Turk med en stampen i jorden. &quot;Ville De måske ikke have gjort det samme, hvis De havde set noget lignende finde sted på _min_ ejendom?&quot;

Skolen og den ærbødighed, man skylder ældre folk var ganske glemt! M'Turk vandrede atter på den regnfulde vestkysts nøgne, røde klipper, hvor han i ferierne herskede over fire tusind acres øde land, eneste søn af en tre hundrede år gammel familie, ejer af en skrøbelig fiskerbåd og afgud for sin faders forarmede fæstebønder. Det var jorddrotten, der talte til sin ligemand, og den gamle herre hørte det, begreb det og bøjede sig for det.

&quot;Jeg gør Dem en undskyldning,&quot; sagde han. &quot;Jeg gør Dem en uforbeholden undskyldning - Dem og vort fælles fædreland. Og vil De så være så venlig at fortælle mig historien?&quot;

&quot;Vi lå nede i en kløft på Deres grund,&quot; begyndte M'Turk og fortalte sin historie snart som en skoledreng og snart, når tanken om forbrydelsen overvældede ham, som en indigneret herremand. Han sluttede med følgende ord: &quot;De forstår altså, at han må være vant til det. Jeg - vi - man holder jo aldrig af at anklage sin nabos tjenestefolk, men i dette tilfælde tog jeg mig den frihed -&quot;

&quot;Javel. Naturligvis. De havde god grund dertil. Nederdrægtigt! Nederdrægtigt!&quot;

De to gik nu side om side op og ned på plænen, og oberst Dabney talte, som en voksen mand taler til en anden.

&quot;Det kommer der af at forfremme en fisker - en fisker - fra hans hummertejner. Det er jo tilstrækkeligt til at ødelægge en ærkeengels gode navn og rygte. Nej, De skal ikke sige mig imod. Det er det! Deres far har givet Dem en god opdragelse. Det har han. Det ville glæde mig meget at gøre hans bekendtskab. Overmåde meget. Og de andre unge herrer? De er englændere. Prøv ikke at nægte det. De gik herop sammen med Dem? Mærkværdigt! Virkelig mærkværdigt! I betragtning af undervisningsvæsenets nuværende tilstand havde jeg virkelig ikke ventet, at tre drenge kunne være så sikre i deres dømmekraft ... Men af børn og - nej - nej! Ikke på nogen måde! Prøv ikke at nægte det. Det er I ikke! Jeg tør ikke drikke sherry for min levers skyld, men - et glas øl, hvad? Hvad siger De til et glas øl og en bid mad?

Det er længe siden jeg selv var dreng - og de fleste drenge er nogle nederdrægtige små lømler, men undtagelserne bekræfter regelen. Og så var det oven i købet en tæve!&quot;

En gråhåret husholderske bragte dem mad ud på terrassen. Stilk og Beetle spiste i tavshed, men M'Turks øjne strålede, mens han vedligeholdt en livlig, utvungen samtale med den gamle herre, der hele tiden behandlede ham som en broder.

&quot;Min kære, unge ven, _naturligvis_ må De gerne komme igen. Jeg sagde jo, at undtagelserne bekræfter reglen. Den nedre kløft? Hvor De vil, kære ven, når De blot ikke skræmmer mine fasaner. De to ting er på ingen måde uforenelige. Prøv ikke at nægte det. Det er de ikke! Jeg vil aldrig mere tillade nogen af mine folk at gå med gevær. Kom og gå, aldeles som De lyster. Jeg skal ikke se Dem, og De behøver ikke at se mig. Et glas øl til? Fisker var han, siger jeg Dem, og fisker skal han blive igen inden aften. Det skal han! Gid jeg kunne drukne ham. Nu skal jeg følge Dem ned forbi portneren. Mine folk er just ikke - hm - vante til drenge, men _jer_ vil de nok kunne kende igen.&quot;

Under mange høflighedsudvekslinger tog han afsked med dem ved den høje port i parkhegnet og de blev stående en stund målløse. Selv Stilk, der havde spillet anden violin (eller rettere slet ikke spillet med), stirrede på M'Turk, som var han et væsen fra en anden verden. De to glas stærkt, hjemmebrygget øl havde gjort drengen meget melankolsk, da han lidt efter langsomt slentrede af sted med hænderne i lommen, nynnede han:

Oh, Paddy dear, and did ye hear the news that's goin' round?

Under andre omstændigheder ville Stilk og Beetle have styrtet sig over ham, for den sang var absolut forbudt - anatema - lige så stor en dødssynd som hekseri. Men i betragtning af, hvad han lige havde udrettet, dansede de i tavshed omkring ham og ventede, indtil det måtte behage ham at komme ned på jorden igen.

Klokken ringede til te, da de endnu var en halv mil fra skolen. M'Turk for sammen og vågnede op af sine drømmerier. Stråleglansen fra hans feriedages godsejerliv var forsvunden. Han var atter skoledreng og talte engelsk.

&quot;Turkey, det var mageløst!&quot; sagde Stilk beundrende. &quot;Det havde jeg ikke tiltroet dig. Du har skaffet os en hytte for resten af dette semester, hvor vi ganske simpelt ikke kan blive opdagede. Herligt! Herligt! Herligt! Jeg jubler! Hør min jubel!&quot;

De snurrede rundt på hælene og jodlede på den en gang vedtagne måde, der kaldtes &quot;jubel&quot;, og som var temmelig nært beslægtet med det primitive menneskes triumfsange. Så skyndte de sig ned ad bakken langs stien fra gasbeholderen og kom lige i rette tid til at møde deres husforstander, som havde tilbragt eftermiddagen med at overvåge deres forladte hytte i krattet.

Uheldigvis gik Hr. Prouts indbildningskraft altid i retning af livets mørkere sider og han havde et temmelig stort horn i siden på disse englebørn med de uskyldige øjne. Drenge, som han forstod sig på, deltog i skolens cricketkampe og man vidste altid, hvor man havde dem. Men han havde hørt M'Turk åbenlyst spotte cricket - endogså matcher mellem to huse. Beetles anskuelser om husets ære var oprørske, det vidste han, og han var aldrig sikker på, om den blide og smilende Stilk ikke gjorde nar af ham. Altså - da menneskenaturen nu en gang er uforanderlig - måtte disse drenge have gjort gale streger et eller andet sted. Han ville håbe, at det ikke var noget meget alvorligt, men ...

&quot;_Ti-ra-la-la-i-tu! Hør min jubel!_&quot; og Stilk jublede rundt på hælene som en dansende dervish ind i spisesalen.

&quot;_Ti-ra-la-la-i-tu! Hør min jubel!_&quot; Beetle hvirvlede bagefter med udstrakte arme.

&quot;_Ti-ra-la-la-i-tu! Hør min jubel!_&quot; skingrede M'Turks stemme.

Var der eller var der ikke en tydelig lugt af øl, da de for forbi Hr. Prout?

Hans samvittighed som husforstander bød ham at søge råd hos en kollega, men han valgte en forkert rådgiver. Var han med sin pibe og sine bekymringer gået til lille Hartopps lejlighed, havde han måske undgået at få sine begreber forvirrede, for Hartopp troede på drenge og forstod sig til en vis grad på dem. Men skæbnen førte ham til King, en af de andre husforstandere, som ikke var Prouts ven, men Stilk &amp; Co.'s oprigtige fjende.

&quot;Aha!&quot; sagde King og gned sig i hænderne, da han havde hørt historien. &quot;Mærkværdigt! Den slags ting kunne drengene i _mit_ hus aldrig finde på.&quot;

&quot;Men jeg har jo egentlig ingen beviser, ser De.&quot;

&quot;Beviser? Når talen er om vor fortræffelige ven Beetle! Som om det gjordes behov! For resten vil det sikkert ikke være umuligt for pedellen at skaffe os dem. Foxy har ord for at kunne tage det op med en hvilken som helst løgnagtig dreng i mit hus. Ja, naturligvis har de røget og drukket et eller andet sted. Det gør den slags drenge altid. De tror det er mandigt.&quot;

&quot;Men de har ingen tilhængere i skolen, og de er absolut - hm - brutale mod de mindre drenge,&quot; sagde Prout, som på afstand havde set Beetle levere sommerfuglenettet tilbage til den grædende ejermand - med renter.

&quot;Ja, de betragter sig som hævede over almindelige fornøjelser. Små selvglade bæster! Der er noget i M'Turks irske hånsmil, som nok kunne irritere mig en smule. Og så undgår de omhyggeligt alle åbenlyse forseelser. Det er den rene, skære, beregnede uforskammethed. Som De måske véd, er jeg højst utilbøjelig til at blande mig i andre huses affærer, men de knægte trænger virkelig til en lektion, Prout. De trænger til en skarp lektion, ikke mindst for at kue deres anmassende indbildskhed. Hvis jeg var i Deres sted, ville jeg anvende en uges tid på at våge over deres små bedrifter. Drenge af den kaliber - jeg har måske for høje tanker om mig selv, men jeg tror dog, at jeg forstår mig på drenge - melder sig ikke ind i den naturhistoriske forening af kærlighed til sagen. Sig til pedellen, at han skal passe på, og naturligvis skal jeg på mine udflugter også ved lejlighed gøre, hvad jeg formår.&quot;

&quot;_Ti-ra-la-la-i-tu! Hør min jubel!_&quot; skingrede det langt nede i korridoren&quot;

&quot;Modbydeligt!&quot; sagde King. &quot;Hvor lærer de bæster dog den slags uanstændigt spektakel? En skarp lektion er, hvad de trænger til!&quot;

Drengene tænkte hverken på lektioner eller lektier i de nærmeste dage. De havde hele Oberst Dabneys gods til legeplads og de gennemsøgte det med indianeres hemmelighedsfuldhed og indbrudstyves nøjagtighed. De kunne enten gå ind ad porten ved den øvre landevej - de sørgede omhyggeligt for at gøre sig gode venner med portneren og hans kone - smutte ned i kløften og vende hjem langs skrænterne. Eller de kunne begynde med kløften og kravle op gennem den og ud på landevejen.

De passede nøje på ikke at træffe obersten - han havde gjort sin nytte, og de havde ikke lyst til at gøre sig mindre velkomne - de optrådte heller aldrig på åben mark, når de kunne finde dækning. Grønsværen nær klintens rand, hvor stride tjørne gav læ og ly for storm og solbrand var deres yndlingssted. Beetle døbte det Lyksalighedens Ø, fordi det var fredeligt og gemt. Desuden blev opholdet her på enhver vis lovliggjort, da de først fik piber og tobak gemt i en bekvem sprække en armslængde nede ad klippen.

Thi det må man vel lægge mærke til: Oberst Dabney havde ikke indbudt dem til at betræde hans hus. Følgelig behøvede de ikke at bede om særlig tilladelse til at aflægge besøg og på dette punkt var skolens regler strenge. Han havde slet og ret givet dem tilladelse til at færdes på hans grund og da de var godkendte billejægere, havde de i forvejen lov til at færdes lige op til opslagstavlerne i kløften og parklågen oppe på bakken.

De var selv helt forbavsede over deres dyd.

&quot;Og selv om det ikke var sådan,&quot; sagde Stilk, der lå fladt på ryggen og stirrede op i den blå himmel, &quot;selv om vi havde overskredet grænsen med mange mil, kunne dog ingen få fat i os her i krattet, medmindre han kendte tunnelen. Er det her måske ikke bedre end at ligge på bakken lige bagved anstalten - og ryste og bæve, hver gang vi tænder os en pibe? Er jeres onkel Stilk ikke -?&quot;

&quot;Nej!&quot; sagde Beetle, der lå udstrakt ved skræntens rand og spyttede tankefuldt ned. &quot;Det er Turkey, vi kan takke for det her. Det er Turkey, der er en Stor Mand. Kæreste Turkey, du volder Heffles megen sorg.&quot;

&quot;Det gamle, gnavne fæ!&quot; brummede M'Turk fordybet i en bog.

&quot;De har nu alligevel sigt på os,&quot; vedblev Stilk, &quot;Hovdyret er så mistænksom og Foxy gør hver eneste af sine spadsereture til en slags - slags -&quot;

&quot;Skalpejagt,&quot; sagde Beetle. &quot;Foxy er en ren Chingangook.&quot;

&quot;Den arme Foxy,&quot; sagde Stilk. &quot;Han agter at nappe os en af dagene. Han sagde i går aftes til mig nede i gymnastiksalen: 'Jeg holder øje med Dem, Hr. Corkran. Jeg advarer Dem for Deres eget bedste.' Men jeg sagde bare til ham: 'Så vil jeg råde Dem til at skåne øjnene, ellers bliver det værst for Dem selv. Jeg advarer Dem for Deres eget bedste.' Foxy blev smækfornærmet.&quot;

&quot;Jamen Foxy gør nu alligevel ikke andet end sin forbandede pligt,&quot; sagde Beetle. &quot;Det er Hefflelinga, der har en beskidt tankegang. Skulle ikke undre mig, om han troede, at vi pimpede.&quot;

&quot;Jeg har kun én gang været kæfereret - det var i en ferie,&quot; sagde Stilk tankefuldt, &quot;og jeg blev smaddersyg. Men der er pinedød grund nok til at slå sig på flasken med sådan et bæst som Hovdyret til husforstander.&quot;

&quot;Hvis vi var med til cricketmatcherne og hylede: 'Godt truffet, Hr. Prout&quot;, og stod på ét ben og grinede, hver gang Heffy sagde: 'Hallo, drenge! Er det sådan, det skal være?' og sagde: 'Ja, Hr. Prout' og 'Næ, Hr. Prout' og 'Åh, Hr. Prout' og 'Undskyld, Hr. Prout' som en bande beskidte små unger - så ville Heffy være henrykt for os,&quot; snerrede M'Turk med et hånligt smil.

&quot;Det er for sent nu.&quot;

&quot;Vel er det så. Heffelinga mener det godt. _Men_ han er et æsel. _Og_ vi lægger ikke skjul på, at vi anser ham for et æsel. Og _derfor_ holder Heffelinga ikke af os. Han sagde i går efter aftenbønnen, at han var mig _in loco parentis,&quot;_ brummede Beetle.

&quot;Fy Fa&quot;en!&quot; udbrød Stilk. &quot;Det betyder så meget som, at han går og brygger på en eller anden ualmindelig forbandet nederdrægtighed. Sidste gang han fortalte mig det, gav han mig tre hundrede linjer, fordi jeg havde danset cachuca på sovesal ti. _In loco parentis!_ Men skidt være med det hele, så længe vi er lykkelige? Vi er jo dydige.&quot;

Det var de, og det var deres uforklarlige dyd, som forbløffede Prout, King og pedellen. Når drenge har en dårlig samvittighed, kan de ikke skjule det. De lusker skyndsomst over gården og smiler nervøst, når der rettes et spørgsmål til dem. De kommer forpjuskede hjem lige tids nok til at svare ved navneopråbet. De nikker og blinker og fniser til hinanden og spredes for alle vinde, når en lærer nærmer sig. Men Stilk og hans forbundsfæller var for længe siden ude over alle disse ungdommeligheder. De slentrede ubekymret af sted og kom tilbage i største ro efter en let forfriskning bestående af jordbær med fløde i portnerboligen.

Portneren var blevet forfremmet til vildtfoged i stedet for den mordlystne fisker og hans kone gjorde megen stads af drengene. Manden selv gav dem et egern, som de skænkede til den naturhistoriske forening og derved stoppede munden på lille Hartopp, der havde spurgt dem om, hvad de udrettede i videnskabens tjeneste. Foxy undersøgte omhyggeligt nogle dybe hulveje bag ved en ensom landevejskro. Prout og King, der ellers ikke var særlig fine venner, foretog mærkeligt nok fælles spadsereture i samme retning - det vil sige mod nordøst. Men Lyksalighedens Ø lå stik sydvest.

&quot;De er snedige - djævelsk snedige,&quot; sagde Stilk. &quot;Hvad mon de leder efter derovre?&quot;

&quot;Efter mig,&quot; svarede Beetle elskeligt. &quot;Jeg spurgte Foxy, om han nogensinde havde smagt øllet i den kro. Det var tilstrækkeligt for Foxy og det opmuntrede ham en smule. Han og Heffy havde nu snuset så længe om vor gamle hytte, at jeg mente, de kunne have godt af en lille forandring.&quot;

&quot;Nå ja, det kan jo ikke vare evigt,&quot; sagde Stilk. &quot;Heffy ligner et optrækkende uvejr, mens King, det bæst, går og gnider sig i hænderne og griner som en hyæne. Det tager skrækkeligt på King. Han revner en skønne dag.&quot;

Og dagen kom, før de ventede det. En eftermiddag var pedellen, hvis pligt det var at indfange de udeblevne, ikke til stede ved navneopråbet.

&quot;Han er nok blevet ked af krosjov og er gået op på bakken med sin kikkert for at glo efter os,&quot; sagde Stilk. &quot;Bare mærkeligt, at han ikke har tænkt på det noget før. Så I gamle Heffy skæve til os, da vi svarede på navneopråbet? Heffy har en finger med i spillet. _Ti-ra-la-la-i-tu! Hør min jubel!_ Kom så!&quot;

&quot;Til Lyksalighedens Ø?&quot; spurgte Beetle.

&quot;Naturligvis, men jeg ryger ikke _aujourd'hui. Parce que_ je næstendels _crois,_ at de vil _suivre_ efter os. Lad os gå ganske langsomt langs med klinten, så Foxy får god tid til at komme på højde med os ovenfor.&quot;

De slentrede ned mod badehusene og indhentede snart King.

&quot;Lad jer endelig ikke genere af mig,&quot; sagde han. &quot;I er naturligvis optagne af videnskabelige undersøgelser? God fornøjelse, mine unge venner!&quot;

&quot;Der kan I se,&quot; sagde Stilk, da de var ude af hørevidde. &quot;Han er ikke mand for at holde på en hemmelighed. Han følger os for at afskære vor tilbagetogslinje. Nu venter han her ved badehusene, til Heffy kommer. De har prøvet hvert eneste forbandet sted her i omegnen undtagen langs med klinten, og nu tror de, at de har os. Vi behøver ikke at jage.&quot;

De vandrede i ro og mag gennem kløfterne, indtil de nåede rækken af opslagstavler.

&quot;Prøv, om I kan høre noget. Foxy er derovre og kommer ned ad bakken med fuld fart på. Når I hører ham rasle i buskene, så gå lige over til Lyksalighedens Ø. De vil helst gribe os _in flagrante delicto.&quot;_

De dukkede ind i krattet vinkelret på tunnelen, gik åbenlyst hen over grønsværen og lagde sig ned på Lyksalighedens Ø.

&quot;Hvad sagde jeg?&quot;

Stilk gemte omhyggeligt piberne og tobakken. Pedellen stod åndeløs og lænede sig til leddet, mens han ransagede tornbladkrattet med sin kikkert, men han kunne lige så godt have forsøgt på at se tværs igennem en pose sand. Lidt efter kom Prout og King til syne bagved ham. Alle tre rådslog.

&quot;Aha! Foxy kan ikke lide opslagene og han er heller ikke varm på tornene. Lad os nu stikke op gennem tunnelen og gå over til portnerboligen. Halløj! Nu har de sendt Foxy ind i krattet.&quot;

Pedellen vadede til midt på livet i de bragende, svajende tornbladbuske og kunne umuligt høre andet end støjen af sin egen fremtrængen. Drengene nåede skoven og kiggede ud gennem et bælte af kristtjørn.

&quot;Satan til spektakel!&quot; sagde Stilk kritisk. &quot;Jeg tror ikke, oberst Dabney vil synes om det. Jeg foreslår, at vi går op til portnerboligen og får noget at spise. Vi kan lige så godt se resten af løjerne.&quot;

Pludselig passerede vildtfogeden dem i fuldt løb.

&quot;Vorherre bevares! Hvem er det, der er nede i kløften?&quot; råbte han. &quot;Herren bliver rasende.&quot;

&quot;Vildttyve, antager jeg,&quot; svarede Stilk i den brede devondialekt, som var hans _langue de guerre._

&quot;Jeg skal vildttyvte dem!&quot;

Han forsvandt ned i den snævre kløft, som snart efter fyldes af støj. Navnlig King råbte op:

&quot;Fremad, pedel! Lad ham gå, De dér. Han adlyder mine ordrer.&quot;

&quot;Hvor vover De at give ordrer her, rødskæg? - (henvendt til pedellen) Kom ud af krattet dér og følg med op til gården. Ja, Gu' kender vi drengene, I er ude efter. De har to lange ører og hår på maven og I putter dem i lommerne, når de er døde. Følg med op til herren! Han skal nok give Dem drenge, min herre, mere end De bryder Dem om måske. I andre kan vente uden for leddet.&quot;

&quot;Forklar godsejeren sagen. Fortæl, hvordan det hænger sammen, pedel,&quot; råbte King. Foxy havde øjensynligt strakt våben for overmagten.

Beetle lå, så lang han var, i græsset bagved portnerboligen og bed bogstavelig talt i jorden i et henrykkelsesanfald.

Stilk sparkede ham, til han rejste sig. Stilk og M'Turk var fuldkommen alvorlige. Kun nu og da dirrede en muskel i kinden.

De bankede på portnerboligens dør, hvor de altid var velkomne.

&quot;Kom indenfor og sid ned, kære børn,&quot; sagde konen. &quot;De gør såmænd ikke min mand nogen fortræd. Han skal nok lære dem at holde fingrene fra vildtet. Her skal I se! Friske jordbær og fløde. Vi folk fra Dartmoor tænker altid på vore venner. Vil I have sukker på? Min mand har for resten gravet en grævling ud til jer. Den står derude i en kasse.&quot;

&quot;Så tager vi den med os, når vi går. Men De har vist travlt - det er jo Deres vaskedag,&quot; sagde Stilk. &quot;De kan godt lade os sidde alene her. De behøver ikke at holde os med selskab. Bryd Dem bare ikke om os. Jo tak, der er fløde nok.&quot;

Konen gik, mens hun tørrede sine røde hænder i forklædet, og lod dem blive alene i dagligstuen. Der lød fodtrin på grusgangen udenfor de små, blyindfattede ruder, og derpå oberst Dabneys stemme, ikke så lidt mere gjaldende end en trompet: &quot;De kan vel læse. De har vel øjne i hovedet! Prøv ikke at nægte det. Det er tydeligt nok!&quot;

Beetle snappede en hæklet antimakassar fra den blanke hestehårssofa, proppede den i munden og trillede ind under sofaen.

&quot;De har set mine opslag. Deres pligt? Hvad Fanden mener De med Deres uforskammetheder? Deres pligt var at holde Dem borte fra min ejendom. Hvad skal det betyde, at De kommer og snakker om pligt til _mig_? De - De - De vanartede krybskytte. Det næste er vel, at De vil lære mig min abc. Og så render De og brøler som en tyr i krattet dernede! Drenge? Drenge? Drenge? Så kan De holde Deres drenge hjemme! Jeg er ikke ansvarlig for Deres drenge! Men jeg tror det ikke - jeg tror ikke et muk af det. De har et væmmeligt lumsk udtryk i ansigtet. Et lumsk, lurende slyngelfjæs, infamt nok til at ødelægge en ærkeengels gode navn og rygte. Prøv ikke at nægte det! Det har De! Har De været sergent, siger De? Så meget større skam for Dem! Det har da været den dårligste handel, som Hendes Majestæt nogensinde har gjort. En sergent, som render rundt i landet og stjæler vildt - og oven i købet en pensioneret sergent. Skandaløst! Skandaløst! Men jeg vil være hensynsfuld. Jeg vil Fanden tage mig være den personificerede barmhjertighed! Har De eller har De ikke set mine opslagstavler? Prøv ikke at nægte det! De har set dem. Ret!&quot;

En og tyve års tjeneste i hæren havde sat sit stempel på Foxy. Han lystrede.

&quot;Omkring - march!&quot;

Den høje gitterport faldt klirrende i.

&quot;Min pligt! At en sergent skulle belære mig om min pligt!&quot; pustede oberst Dabney. &quot;Vorherre bevares! Flere sergenter!&quot;

&quot;Det er King! Det er King!&quot; gispede Stilk med ansigtet skjult i sofapuden. M'Turk gnavede på kludetæppet foran den pæne, rene kamin og sofaen skjalv under Beetles sindsbevægelse. Igennem det tykke glas syntes skikkelserne udenfor blågustne, vanskabte og truende.

&quot;Jeg - jeg protesterer mod denne fornærmelse.&quot; King havde øjensynlig løbet op ad bakken. &quot;Manden var fuldstændig indenfor sin pligts grænser. Må - må jeg give Dem mit visitkort.&quot;

&quot;Han er i skjorteærmer!&quot; og Stilk begravede hovedet igen.

&quot;Uheldigvis - ved et _overmåde_ uheldigt tilfælde - har jeg det ikke hos mig, men mit navn er King, husforstander ved skolen, og jeg er rede - fuldstændig rede til at svare for, hvad denne mand har gjort. Vi har set tre -&quot;

&quot;Har De set mine opslagstavler?&quot;

&quot;Ja, vi har, det indrømmer jeg. Men under de foreliggende omstændigheder -&quot;

&quot;Jeg står dem _in loco parentis,&quot;_ afbrød Prouts dybe stemme diskussionen. De kunne høre ham stønne.

&quot;Hvad for noget?&quot; Oberst Dabneys udtale blev mere og mere irsk.

&quot;Jeg er ansvarlig for de drenge, der er under mit opsyn.&quot;

&quot;Nå, så det er De? Ja, så kan jeg ikke sige andet end, at De giver Dem et dårligt eksempel - et Fandens dårligt eksempel, om jeg må sige. Jeg har ikke gemt Deres drenge. Jeg har ikke set Deres drenge, og jeg siger Dem rent ud, at selv om der sad en dreng og grinte i hver eneste busk her på ejendommen, så havde De alligevel ikke skygge af ret til at komme sådan brasende op gennem kløften og skræmme hvert levende dyr i den. Prøv ikke at nægte det. Det gjorde De! De skulle være kommet herop til porten og have henvendt Dem til mig som et anstændigt menneske, i stedet for at jage efter Deres forbandede drenge over hele min vildtbane. Nå, så De er dem _in loco parentis? J_a, jeg har heller ikke glemt mit latin, og jeg vil sige Dem: '_quis custodiet ipsos custodes'._ Når lærerne begår den slags overgreb, hvordan kan man så vente sig andet af drengene?&quot;

&quot;Men hvis jeg blot måtte få en privat samtale med Dem,&quot; sagde Prout.

&quot;Jeg vil ikke have noget som helst privat med Dem at gøre! De kan være så privat, De være vil, på den anden side af porten. Farvel, mine herrer.&quot;

Atter klirrede porten. Drengene ventede, indtil oberst Dabney var vendt tilbage til hovedbygningen, og faldt så i hinandens arme, stønnende og snappende efter vejret.

&quot;Åh, min sjæl! Åh, King! Åh, Heffy! Åh, Foxy! _Iver, lutter iver, Hr. Easy_.&quot; Stilk tørrede sine øjne. &quot;Åh! Åh! Åh! Så tog Fanden alligevel fogeden. Men vi må hellere stikke af, ellers kommer vi for sent til te.&quot;

&quot;He - he - hent grævlingen og gør lille Hartopp glad. Gø - gø - gør dem alle sammen glade,&quot; hulkede M'Turk, mens han famlede efter døren og sparkede den aldeles sammensunkne Beetle af sted foran sig.

De fandt dyret i en ildelugtende kasse, lagde to halfcrowns på bordet som betaling og vaklede hjemad. Men grævlingens grynten lignede i en vidunderlig grad oberst Dabneys stemme og to eller tre gange måtte de slippe den og hyle af hjælpeløs latter. De var ikke engang kommet helt til sig selv, da Foxy mødte dem i skolegården med ordre til, at de skulle begive sig op på deres sovesal og vente dér, indtil der blev sendt bud efter dem.

&quot;Godt. Bring så denne kasse over i Hr. Hartopps lejlighed. Vi har i alt fald udrettet noget for den naturhistoriske forening,&quot; sagde Beetle.

&quot;Jeg er bange for, at det ikke vil hjælpe Dem ret meget, mine unge herrer,&quot; svarede Foxy med frygtelig røst. Hans sindsligevægt var blevet alvorligt skrammet.

&quot;Tag den med ro, Foxybus.&quot; Stilk havde nået hikke-stadiet. &quot;Vi - vi skal nok stå Dem bi, Foxy. En hund, som tager en ræv i lejet, duer ikke til noget, vel? ... Nej, De har ret. Jeg - jeg har det ikke rigtig godt.&quot;

&quot;De er gået en smule for vidt denne gang,&quot; sagde Foxy til sig selv. &quot;De er meget langt ude, så vidt jeg kan se, skønt de lugtede rigtig nok ikke af spiritus. Og alligevel - det ligner dem ikke. Nå, King og Prout fik deres overhaling lige så godt som jeg. Det er da en trøst.&quot;

&quot;Nu må vi tage os sammen,&quot; sagde Stilk og rejste sig fra sengen, som han straks ved sin indtræden havde måttet smide sig på. &quot;Vi er forfulgte uskyldigheder - som sædvanlig. _Vi_ aner ikke, hvorfor vi er blevet sendt herop, vel?&quot;

&quot;Vi har ingen forklaring fået. Vi har ingen te fået. Vi er blevet offentligt vanærede,&quot; sagde M'Turk og tørrede øjnene. &quot;Det er en _meget_ alvorlig historie.&quot;

&quot;Godt, så holder vi fast ved det, indtil King taber hovedet,&quot; sagde Beetle. &quot;Han har en beskidt kæft og vil være fuldkommen frådendes. Prout er alt for nederdrægtig forsigtig. Pas på King, og hvis han giver os en lejlighed, så appellerer vi til rektor. Det kan de aldrig lide.&quot;

De blev kaldt ned i deres husforstanders studereværelse, hvor de fandt King og Foxy rede til at støtte Prout. Foxy havde tre spanskrør under armen. King skævede triumferende til dem, for på drengenes kinder så han tårer, utørrede glædestårer. Så begyndte forhøret.

Jo, de var gået langs klinterne. Jo, de var gået ind på oberst Dabneys ejendom. Jo, de havde set opslagstavlerne (her spruttede Beetle hysterisk). Hvorfor de var gået ind på oberst Dabneys ejendom? &quot;Jo, Hr. Prout, der var en grævling.&quot;

Nu kunne King, der hadede den naturhistoriske forening, fordi han ikke kunne lide Hartopp, ikke længere dy sig. Han bad dem om ikke at føje løgn til åbenlys uforskammethed. &quot;Jamen, Hr. King, grævlingen er i Hr. Hartopps bolig.&quot; Pedellen havde været så venlig at bære den derop for dem. Dermed var grævlingens eksistens bevist og dette lille nederlag bragte Kings humør op på kogepunktet. De kunne høre hans fod stampe i gulvet, mens Prout langsomt konstruerede sine vægtige spørgsmål. Selv var de nu kommet rigtig godt i gang. Deres øjne strålede ikke længere, deres ansigter var udtryksløse, deres hænder hang slapt ned. De lærte her på landsmænds bekostning angelsakserens store kunst: At frigøre sig for al sindsbevægelse og i rette øjeblik få fjenden til at gå i fælden.

Det gik efter ønske. King blandede sig mere og mere i forhøret, for han var hævngerrig, hvor Prout kun var såret. Om de kendte straffen for uden tilladelse at betræde en anden mands grund? Med en ypperlig spillet usikkerhed indrømmede Stilk, at han ganske vist havde hørt et og andet, som måske nok angik den ting, men han troede - og han trak sætningen ud så langt som muligt, for han ønskede endnu ikke at spille trumf ud overfor denne modstander. Hr. King havde ikke forlangt men'ner, og ej heller var han interesseret i Stilks udflugter. På den anden side ville muligvis hans anskuelser kunne interessere _dem_. Drenge, som sneg sig - som stjal sig - som luskede sig udenfor de tilladte grænser, endogså udenfor den naturhistoriske forenings højst liberalt angivne grænser, efter falskeligt at have indmeldt sig i denne forening for at bruge den som skalkeskjul for deres misgerninger - deres laster - deres slyngelstreger - deres umoralske handlinger -

&quot;Om et øjeblik går han over stregen,&quot; sagde Stilk til sig selv, &quot;og så farer vi på ham, inden han får tid til at knibe ud.&quot;

&quot;Sådanne drenge, sådanne rå børster, sådanne moralsk defekte&quot; - hans egen ordstrøm var i færd med at rive ham med sig - &quot;bagvaskere, løgnere, skulkere - for ikke at sige drukkenbolte -&quot;

Han var i virkeligheden blot i færd med at arbejde sig op til en smuk afslutning på sin prædiken, og det vidste drengene godt, men M'Turk skar igennem hans frådende sætning, og de andre fulgte trop:

&quot;Jeg appellerer til rektor.&quot;

&quot;Jeg appellerer til rektor.&quot;

&quot;Jeg appellerer til rektor.&quot;

De var uimodsigeligt i deres gode ret. Drukkenskab betød afbankning i hele skolens påsyn og derpå bortvisning. Og nu var de blevet beskyldt derfor. Det var en sag, som rektor og ingen anden kunne fælde dom i.

&quot;I har påkaldt Cæsar. For Cæsar skal I blive stillet.&quot; Det var en sentens, som de havde hørt et par gange før i deres liv. &quot;Ikke desto mindre,&quot; vedblev King lidt uroligt, &quot;ville I gøre klogest i at slå jer til tåls ved vor afgørelse, mine unge venner.&quot;

&quot;Er det os tilladt at omgås vore kammerater, indtil vi har talt med rektor, Hr. Prout?&quot; sagde M'Turk til sin husforstander uden at tage notits af King. Dermed anbragte han med et slag affæren i et ganske andet og særlig ophøjet plan. Desuden betød dette fritagelse for arbejde, for moralsk råddenskab blev strengt isoleret og rektor straffede aldrig førend fire og tyve timer efter dommen, når begge parter havde haft lejlighed til rolig eftertanke.

&quot;Nåja - hvis I hårdnakket vedbliver at indtage denne trodsige holdning,&quot; sagde King med et kærligt blik til spanskrørene under Foxys arm, &quot;er der jo intet alternativ.&quot;

Ti minutter efter havde nyheden spredt sig over hele skolen. Stilk &amp; Co. var endelig faldet - faldet på grund af drukkenskab. De havde sviret. De var kommet berusede hjem fra en hytte. De lå for øjeblikket døddrukne på sovesalens gulv. Et par af de dristigste elever listede derop for at kigge, men forbryderne kastede støvler i hovedet på dem.

&quot;Nu har vi ham - nu har vi ham på ristegaflen!&quot; sagde Stilk, efter at de nysgerrige havde forstået vinket og trukket sig tilbage. &quot;King bliver nødt til at bevise sine beskyldninger ord til andet.&quot;

&quot;Du kilde meget, så ham til sidst revne,&quot; citerede Beetle efter en bog, han havde læst. &quot;Sagde jeg ikke nok, at han ville eksplodere, når vi bare lod ham blive ved?&quot;

&quot;Og ingen lektielæsning, I ungdommelige drankere,&quot; sagde M'Turk, &quot;og vi har oven i købet trigonometri i morgen. Hov, der kommer vor kære ven Foxy. Er der mere tortur i luften, Foxybus?&quot;

&quot;Her har I noget mad, unge herrer,&quot; sagde pedellen, der kom med en belæsset bakke. Deres indbyrdes skærmydsler var aldrig blevet ført med had og Foxy havde en mistanke om, at drenge, der lod sig spore så let, måske havde et eller andet i baghånden. Foxy havde i sin tid været med i det store indiske oprør og vidste fra den tid, at hurtige og sikre oplysninger er meget værd.

&quot;Jeg lagde mærke til, at I ikke fik noget at spise, og så talte jeg med Gumbly om det. Han sagde, at der var ingen grund til at I sultede. Og derfor kommer jeg med dette. Denne dåse henkogt skinke er jo Deres, ikke sandt, Hr. Corkran?&quot;

&quot;Men Foxybus, De er jo en knop,&quot; sagde Stilk. &quot;Jeg troede såmænd ikke, at De havde så meget - hvad er det, det hedder, Beetle?&quot;

&quot;Hjerte,&quot; svarede Beetle rask. &quot;Tak skal De have, sergent. Det er for resten lille Carters skinke, denne her.&quot;

&quot;Der stod et C på dåsen, så jeg troede, det var Hr. Corkrans. Det er en meget alvorlig historie, denne her, unge herrer. Det er sikkert nok. Jeg kan naturligvis ikke vide det, men jeg tænker mig, at der måske kunne være noget, som talte til gunst for jer, og som De muligvis ikke havde sagt til Hr. King eller Hr. Prout.&quot;

&quot;Det er der. Masser af ting, Foxybus,&quot; svarede Stilk med munden fuld.

&quot;Ja, ser De, i så fald synes jeg, at jeg kunne meddele rektor det i al stilhed, om jeg så må sige, når han spørger mig om det. Jeg skal nemlig bringe ham anklagen i aften, og - og den ser jo slem ud ved første øjekast.&quot;

&quot;Forfærdelig slem, Foxy. Syv og tyve rap i gymnastiksalen i hele skolens påsyn og derefter offentlig bortvisning. '_Vin narrer mennesket, og stærk drik volder fortræd_',&quot; citerede Beetle.

&quot;Det er ikke noget at gøre løjer med, unge herrer. Jeg skal overbringe rektor anklagen. Og - ja, I véd måske ikke, at jeg fulgte efter jer i dag. Jeg havde nemlig en mistanke.&quot;

&quot;Så De opslagstavlerne?&quot; kvækkede M'Turk med en nøjagtig efterligning af oberst Dabneys irske dialekt.

&quot;De har øjne i hovedet. Prøv ikke at nægte det. Det har De?&quot; sagde Beetle.

&quot;En sergent, som render rundt i landet og stjæler vildt, og oven i købet en pensioneret sergent! Skandaløst! Skandaløst!&quot; fortsatte Stilk ubarmhjertigt.

&quot;Vorherre bevares!&quot; udbrød pedellen og satte sig tungt ned på en seng. &quot;Hvor - hvor i alverden var I henne? Jeg kunne jo have sagt mig selv, at det var rævestreger.&quot;

&quot;De er en klog idiot, Foxy!&quot; vedblev Stilk. &quot;Tror De ikke vi vidste, at De fulgte efter os? De bildte Dem nok ind, at _De_ fulgte efter _os_, hvad? Nej, det var _os_, der fik _Dem_ ud at soppe! Hvordan med oberst Dabney - synes De ikke, han er en rar mand, Foxy? - oberst Dabney er vores ganske specielle og intime ven. Vi har besøgt ham i adskillige uger. Han har selv indbudt os. De med Deres pligt! Hvad skal det betyde, at De kommer og snakker om pligt? Deres pligt var at holde Dem borte fra hans vildtbane.&quot;

&quot;De vil aldrig mere kunne gå med oprejst pande, Foxy. De små vil grine ad Dem,&quot; sagde Beetle. &quot;Tænk på Deres vaklende prestige!&quot;

Sergenten grundede dybt.

&quot;Hør en gang her, unge herrer,&quot; sagde han alvorligt, &quot;Det er da vel ikke Deres alvor? Blev Hr. Prout og Hr. King også narrede?&quot;

&quot;Ja, de blev, Foxybusculus. I en ganske ualmindelig uhyggelig grad. De fik en endnu værre overhaling end Deres. Vi hørte hvert eneste ord af den. For resten slap De forholdsvis billigt. Hvis jeg havde været i Dabneys sted, havde jeg pinedød ladet Dem sætte i brummen. Jeg tror, jeg vil foreslå ham det i morgen.&quot;

&quot;Og alt det får rektor at vide. Vorherre bevares!&quot;

&quot;Hver eneste ord af det, min rare Chingangook,&quot; sagde Beetle og dansede. Og hvorfor ikke? _Vi_ har ikke gjort noget galt. _Vi_ er ikke vildttyve. _Vi_ går ikke omkring og ødelægger stakkels uskyldige drenges rygte - og siger, at de er fulde.&quot;

&quot;Det har jeg ikke sagt,&quot; protesterede Foxy. &quot;Jeg - jeg sagde kun, at I opførte jer ualmindelig løjerligt, da I kom hjem med den grævling. Men det kan jo være, at Hr. King misforstod mig.&quot;

&quot;Det kan De være muggen på, og når han opdager, at han har taget fejl, vil han ganske sikkert give Dem hele skylden. Vi kender vel nok King, bedre end De. Jeg skammer mig over Dem, Foxy. De duer ikke til at være pedel,&quot; sagde M'Turk.

&quot;Ikke hvor man har at gøre med tre sådanne durkdrevne sataner. I har snydt mig, har I. Jeg er faldet i baghold. Ved Gud i den højeste himmel - jeg er slået ud og - og - jeg får aldrig styr på de små klasser efter denne forestilling. Desuden vil rektor sende mig med et brev til oberst Dabney for at spørge, om det er sandt, at han har indbudt jer.&quot;

&quot;Ja, men De må hellere gå ind ad porten denne gang i stedet for at jage efter Deres forbandede drenge - nej, det er sandt, det var den omgang, King fik - javel. Nå, Foxy, hvad mener De nu?&quot;

Og Stilk støttede hagen på hænderne og betragtede sit offer med inderlig fryd.

&quot;_Ti-ra-la-la-i-tu! Hør min jubel!_&quot; sang M'Turk. &quot;Foxy bragte os te, skønt vi var moralsk rådne. Foxy har hjerte og Foxy har stået i hæren.&quot;

&quot;Bare jeg havde haft jer i mit kompagni, unge herrer,&quot; sagde den forhenværende sergent af et oprigtigt hjerte. &quot;Sikke en vals, I så havde fået.&quot;

&quot;Må jeg bede om ro i krigsretten,&quot; vedblev M'Turk. &quot;Jeg møder som fangens forsvarer og desuden er denne historie alt for god til at fortælle alle de asener her i skolen. De ville _aldrig_ kunne forstå den. De spiller cricket og siger: 'Ja, Hr. Prout' og 'Åh, Hr. Prout' og 'Næ, Hr. Prout' -&quot;

&quot;Sagen uvedkommende. Videre,&quot; sagde Stilk.

&quot;Nå ja - Foxy er såmænd meget sød og rar, når han ikke går rundt med tvangstanker om egen snedighed.&quot;

&quot;'_Lad kobbelet blive hjemme, når blæsten er så stærk_',&quot; stemte Stilk i. &quot;Jeg har ikke noget imod at lade ham slippe.&quot;

&quot;Jeg ikke heller,&quot; tilføjede Beetle. &quot;Heffy er min store kærlighed - Heffy og King.&quot;

&quot;Jeg var jo nødt til at gøre det,&quot; sagde pedellen undskyldende.

&quot;Javel. Forført af slet selskab til at gøre sin pligt - eller sådan noget kan vi kalde det. De løslades med en advarsel, Foxy. Vi skal nok lade være med at sladre. Det sværger jeg,&quot; sluttede M'Turk. &quot;Det ville være ødelæggende for disciplinen her på skolen. Overordentligt ødelæggende.&quot;

&quot;Ja,&quot; sagde pedellen og tog tebakken, &quot;Jeg kender jo de sat - de unge herrer her på skolen og er derfor meget glad for, at I vil tie stille. Men hvad skal jeg sige til rektor!&quot;

&quot;Hvad De vil, Foxy. Det er ikke _os_, der er forbryderne.&quot;

Det ville være alt for mildt og misvisende, hvis man påstod, at rektor blev knotten, da pedellen efter middag afleverede listen over dagens syndere.

&quot;Nå, sådan, Corkran, M'Turk &amp; Co. Som sædvanlig på forbudt område. Halløj! Hvad pokker er det her? Mistænkte for drukkenskab. Hvem har fremført den beskyldning?&quot;

&quot;Hr. King, sir. Jeg traf dem udenfor de tilladte grænser, sir. Sådan så det i det mindste ud. Men der stikker adskilligt bagved.&quot;

Pedellen var øjensynligt ilde til mode.

&quot;Videre,&quot; sagde rektor. &quot;Lad os høre Deres beretning om sagen.&quot;

Han og pedellen havde arbejdet sammen i omtrent syv år og rektor vidste, at Hr. Kings udsagn i høj grad afhang af Hr. Kings humør.

&quot;Jeg troede, at de var gået langs med klinten udenfor det tilladte område. Men det var de alligevel ikke, sir. Jeg så dem gå ind i oberst Dabneys skov, og - så kom Hr. King og Hr. Prout til - og - rent ud sagt, sir, oberst Dabneys folk antog os for vildttyve - Hr. King, Hr. Prout og mig. Der faldt temmelig stærke ord fra begge sider. Så lykkedes det de unge herrer at smutte hjem, hvordan véd jeg ikke, og de lod til at være i strålende humør. Oberst Dabney var meget ubehagelig mod Hr. King - for oberst Dabney er, om jeg så må sige, noget skrap. Og så foretrak de at gå lige til dem, sir, på grund af hvad - hvad Hr. King måske bagefter inde på Hr. Prouts værelse sagde om deres vaner. Jeg havde bare sagt, at de var overstadigt lystige og lo og fniste og var temmelig fjantede. De har senere på deres humoristiske måde fortalt mig, at oberst Dabney selv havde indbudt dem til at strejfe om i hans skove.&quot;

&quot;Javel, nu forstår jeg det. Men det fortalte de naturligvis ikke deres husforstander noget om.&quot;

&quot;De sagde, at de ville appellere, lige så snart Hr. King gav sig til at tale om deres - vaner. Sagde det lige straks og bad om at blive sendt op på sovesalen for at afvente deres dom. De har siden på deres grinagtige måde forklaret mig, at de har hørt hvert eneste ord, som oberst Dabney sagde til Hr. King og Hr. Prout, da han troede, at de to herrer var vildttyve. Jeg - jeg kunne jo have sagt mig selv, da de fik mig på glatis, at de naturligvis havde ryggen dækket. Hvis De spørger om _min_ mening, sir, så - så har de fået os til at gå grundigt i vandet, og nu sidder de oppe på sovesalen og jubler.&quot;

Rektor forstod, hvad der var sket - forstod selv de mindste detaljer - og det trak lidt i mundvigene under hans overskæg.

&quot;Send dem over til mig straks, sergent,&quot; sagde han. &quot;Der er ingen grund til at vente i dette tilfælde.&quot;

&quot;God aften,&quot; sagde han, da de tre kom marcherende under eskorte. &quot;Må jeg udbede mig jeres udelte opmærksomhed i et par minutter. I har kendt mig i fem år og jeg har kendt jer i - fem og tyve. Jeg tror, vi forstår hinanden fuldstændigt. Nu har jeg i sinde at gøre jer en umådelig kompliment. - Ja, tak, pedel, det brune spanskrør. Tak. De kan godt gå. - Jeg har i sinde at straffe jer, uden mindste grund eller årsag, Beetle. Jeg véd, at når I besøgte oberst Dabneys vildtbane, var det, fordi han havde indbudt jer. Jeg vil ikke en gang sende pedellen over til ham med et brev for at spørge, om jeres fremstilling er sandfærdig, for jeg er overbevist om, at I har holdt jer nøje til sandheden. Jeg véd også, at I ikke var fulde - lad være med at sætte det dydige ansigt op, M'Turk, ellers tror jeg, at du ikke helt forstår mig - I er alle tre absolut pletfri karakterer. Og derfor et det, at jeg nu om et øjeblik begår en himmelråbende uretfærdighed. Jeres gode navn og rygte har lidt skade, ikke sandt? I er blevet vanærede i hele husets påhør, ikke sandt? I har en ualmindelig fin følelse for jeres hus&quot; ære, ikke sandt? Nu skal I have en dragt prygl.&quot;

Seks slag per mand var rationen.

&quot;Og hermed synes jeg,&quot; - rektor stillede spanskrøret tilbage på dets plads og kastede den skriftlige anklage i papirkurven - &quot;at denne sag er slut. Når man træffer på noget usædvanligt, skal man altid møde det med noget usædvanligt. Det er en leveregel, som vil komme jer til nytte senere hen i livet. Og det minder mig for resten om en ting. Der står en stak paperbacks i reolen dér. I må gerne låne dem, hvis I blot vil huske at stille dem på plads igen. Jeg tror ikke, at de vil tage skade af at blive læst i fri luft. De lugter temmelig stærkt af tobak. I deltager i lektielæsningen i aften som sædvanlig. Farvel,&quot; sagde denne mærkelige mand.

&quot;Farvel, Hr. Rektor, og tak.&quot; -

&quot;Jeg vil bede for rektor i aften, det sværger jeg,&quot; sagde Beetle. &quot;De to sidste slag var tjat, der bare ramte min krave. Der står en _Monte Christo_ på den nederste hylde, det så jeg. Den hugger _jeg_, næste gang vi skal til Lyksalighedens Ø.&quot;

&quot;Fin fyr!&quot; sagde M'Turk. &quot;Ingen stuearrest. Ingen strafarbejder. Ingen ubehagelige spørgsmål. Alt afgjort. Halløj! Hvad skal det betyde, at King går over til ham - King og Prout?&quot;

Af hvilken natur end deres samtale med rektor var, hjalp den i hvert fald ikke til at glatte hverken Kings eller Prouts forpjuskede fjer, for da de vendte tilbage fra rektors bolig, lagde seks øjne mærke til, at den ene var skoldende rød lige til sin blånende næsetip af bare sindsbevægelse og at den anden svedte stærkt. Dette syn var dem rigelig erstatning for den kolossale udskældning, som de to lærere beærede dem med. Det var øjensynligt - og hvem var så forbavsede derover som de? - at de havde fortiet vigtige kendsgerninger. At de havde gjort sig skyldige både i _suppressio veri_ og i _suggestio falsi -_ velkendte guder, som de ofte forbrød sig imod - fremdeles at de havde slette tilbøjeligheder, at deres karakterer var upålidelige, deres indflydelse på kammeraterne fordærvelig og nedbrydende for mandstugten, og de selv hjemfaldne til genstridighedens, overmodets og en aldeles utålelig indbildskheds lede djævle. For det niende og sidste skulle de tage sig i agt og være meget forsigtige.

De var så forsigtige, som kun drenge kan være det, når de vil ramme en fjende. Skønt de var nær ved at kvæles, ventede de en hel uge, indtil Prout og King igen var blevet sig selv. Ventede, indtil der blev afholdt en cricketmatch mellem to huse - deres eget var oven i købet et af dem - i hvilken Prout spillede med. Ventede indtil han havde spændt sine benskinner på inde i pavillonen og var klar til at begynde spillet. King sad ved vinduet og førte regnskab, og de tre sad på en bænk udenfor.

Så sagde Stilk til Beetle: &quot;Hør, Beetle, _quis custodiet ipsos custodes?&quot;_

&quot;Tal ikke til mig,&quot; svarede Beetle. &quot;Jeg vil ikke have noget som helst privat med dig at gøre. Du kan være så privat, du være vil, på den anden ende af bænken her. Farvel.&quot;

M'Turk gabede.

&quot;I skulle være kommet til porten som anstændige mennesker, i stedet for at jage efter jeres - hm drenge over hele min vildtbane. Jeg mener nu, at disse cricketkampe er det bare humbug. Lad os hellere gå over til oberst Dabney og se, om han har fanget flere vildttyve.&quot;

Den eftermiddag var der fryd på Lyksalighedens Ø.

==Lampens ånder. Første del==

(1897)

Musikværelset på etagen over Nummer Fem var fyldt af skuespillerselskabet, der holdt prøve på _Aladdin_. Dickson quartus, almindeligt kendt under navnet Dick Firtal, var Aladdin, regissør, balletmester, det halve orkester og for en stor del også forfatter til dramaets tekst, for &quot;stykket&quot; var blevet skrevet om og fyldt med lokale hentydninger. Skuespillet skulle opføres den følgende uge i det studereværelse nedenunder, som beboedes af Aladdin, Abanazar og Kejseren af Kina. Lampens Ånd tillige med prinsesse Balroubadur og enkemadam Twankey boede i studereværelse Nummer Fem på samme afsats, så selskabet kunne let samles. Gulvet rystede under balletkorpsets dans, mens Aladdin, iført blegrødt bomuldstrikot, blå jakke med pailletter og hat med fjerbusk, skiftevis klimprede løs på klaveret og sin banjo. Han var primus motor i hele morskaben, som det sømmede sig for en af de store, der allerede havde taget sin adgangseksamen til officersskolen og håbede på at komme ind på Sandhurst til foråret.

Aladdin fik omsider sin fortjente løn, Abanazar lå forgiftet på gulvet, enkemadam Twankey dansede sin dans og hele selskabet var enige om, at det &quot;ville nok gå storartet ved forestillingen.&quot;

&quot;Jamen nu slutningssangen?&quot; sagde kejseren, en høj, lyshåret knøs med svage spor af overskæg, som han mandigt halede i. &quot;Vi må have en rigtig sjov, gammeldags melodi.&quot;

&quot;_John Peel_? eller _Drink, Puppy, Drink_?&quot; foreslog Abanazar og glattede på sine blå underbenklæder, der slog folder. &quot;Kis&quot; Abanazar så altid ud, som om han halvsov, men han havde et elskeligt og diskret smil, der passede godt til den onde onkels rolle.

&quot;De er forslidte,&quot; svarede Aladdin. &quot;Så kunne vi lige så gerne tage _Grandfather's Clock_. Men hvad var det for en, du nynnede i går aftes under lektielæsningen, Stilk?&quot;

Stilk, Lampens Ånd, i sort trikot og domino, med en halvmaske af sort silke over panden, fløjtede dovent oven på flygelet, hvor han lå. Det var en iørefaldende varietémelodi.

Dick Firtal lagde kritisk hovedet på skrå og skævede ned ad sin lange, røde næse.

&quot;En gang til, så har jeg den,&quot; sagde han og begyndte at klimpre. &quot;Syng ordene med.&quot;

&quot;Arrah, Patsy, mind the baby! Arrah, Patsy, mind the child!

Wrap him up in an overcoat, he's surely going wild!

Arrah, Patsy, mind the baby! Just you mind the child awhile!

He'll kick and bite and cry all Night! Arrah, Patsy, mind the child!&quot;

&quot;Fino! Fino!&quot; sagde Dick Firtal. &quot;Men vi har jo ikke noget klaver ved forestillingen. Vi må hænge i med banjoerne - spille og danse på én gang. Prøv en gang, Tertius.&quot;

Kejseren smøg sin stadsdragts ærtegrønne ærmer op og akkompagnerede Dick Firtal på en stor, nikkelbeslået banjo.

&quot;Jamen jeg ligger og er død hele tiden. Lige midt på scenen oven i købet,&quot; sagde Abanazar.

&quot;Det bliver Beetles sag,&quot; sagde Dick Firtal. &quot;Skynd dig nu at lave om på teksten, Beetle. Vi kan ikke sidde og glo hele natten. Du må se at få Kis væk fra scenen og os alle sammen ud at danse til slut.&quot;

&quot;Javel. Giv den en gang til, I to,&quot; svarede Beetle, som spillede enkemadam Twankey med gråt skørt og en paryk af kastaniebrune proptrækkerkrøller på sned over et par briller, hvis stel var repareret med et gammelt skobånd. Han svingede det ene ben i takt med det klimprede omkvæd, og banjoerne blev mere og mere højrøstede.

&quot;Hm! Æh! Hm - '_Aladdin now has won his wife_',&quot; sang han, og Dick Firtal gentog det.

&quot;'_your emperor is appeased_.'&quot; Tertius brystede sig, idet han afleverede sin linje.

&quot;Så springer du op, Kis, og synger: '_I think I'd better come to life_!' hvorefter vi alle sammen tager hinanden i hænderne og træder frem: '_we hope you've all been pleased_.' _Twiggez-vous?&quot;_

&quot;_Nous twiggons._ Det er meget godt. Men så var det koret til slutningsballetten? Det er fire spark og en pirouette,&quot; sagde Dick Firtal.

&quot;Hm æh -

John Short will ring the curtain down.

And ring the prompter's bell.

We hope you know before you go

That we all wish you well.

&quot;Fint! Fint! Så skulle vi prøve enkens scene med prinsessen. Skynd dig lidt, Turkey.&quot;

M'Turk, i violet silkeskørt og en koket blå turban, kom luskende som en, der skammer sig grundigt over sig selv. Lampens Ånd kravlede ned fra klaveret og sparkede ham sindigt.

&quot;Spil nu løs, Turkey,&quot; sagde han. &quot;Det her er alvor.&quot;

Men i det samme lød der en myndig banken på døren. Det viste sig at være King, i kappe og firkantet universitetshat, der var ude på et lørdagsaftens-togt rundt i skolen før middagsmaden.

&quot;Låsede døre! Låsede døre!&quot; snærrede han skulende. &quot;Hvad betyder dette? Og hvad, om jeg tør spørge, er hensigten med dette - dette hermafroditiske kostume?&quot;

&quot;Pantomime, sir. Rektor har givet os lov,&quot; svarede Abanazar som den eneste tilstedeværende af sjette klasse. Dick Firtal stod rolig i bevidstheden om, at hans trikot sad godt, men Beetle søgte at forsvinde bag flygelet. Et gråt skørt, lånt af en dagelevs mor, og et spraglet bomulds kjoleliv, udstoppet hist og her med stilebogspapir, gør en latterlig. Desuden havde Beetle også i andre henseender en dårlig samvittighed.

&quot;Som sædvanlig!&quot; hånede King. &quot;Flove tåbeligheder, netop på et tidspunkt, da jeres fremtidige livsbane - hvordan den nu end måtte blive - netop skal lægges. Se-se! Se-se! Den gamle forbryderbande - al uordens tro riddervagt - Corkran&quot; - Lampens Ånd smilede høfligt - &quot;M'Turk&quot; - irlænderen smilede - &quot;og naturligvis den unævnelige Beetle, vor ven Gigadibs.&quot; (Abanazar, kejseren og Aladdin havde et nogenlunde godt rygte, derfor forbigik King dem i tavshed.) &quot;Kom frem fra det instrument, din blækkede bajads! Du leverer formodentlig rimerierne til denne forlystelse? Du anser vel dig selv for, om jeg så må sige, digter?&quot;

&quot;Han har fundet et af dem,&quot; tænkte Beetle, der lagde mærke til rødmen på Kings kindben.

&quot;Jeg har netop haft den fornøjelse at læse en af dine udgydelser, der var henvendt til mig, tror jeg - en udgydelse, der vistnok var beregnet på at skulle se ud som vers. Nå, så du foragter mig, Master Gigadibs, så det gør du? Jeg véd meget vel - du behøver slet ikke at forklare mig det - at det _ikke_ var meningen at bemeldte udgydelse skulle komme mig for øje. Men jeg lo, da jeg læste den, - ja, jeg lo. Den slags papirkugler fra blækkede drenge - for vi er endnu en dreng, Master Gigadibs - forstyrrer ikke min sindsligevægt.&quot;

&quot;Gad vide, hvilket af dem det var,&quot; tænkte Beetle. Siden han havde opdaget, at han kunne udtrykke sine følelser i rytmer og rim, havde han udsendt mange smædevers, der havde fundet et taknemmeligt publikum.

Som tegn på sin uforstyrrelige ro gav King sig dernæst til at flå Beetle, hvem han kaldte Gigadibs, i stumper og stykker, langsomt, lem for lem. Han gennemheglede ham lige fra hans løse skobånd til hans reparerede brillestel (en digters liv i en stor skole er drøjt) og stillede ham nøgen for kammeraternes latter - med det sædvanlige resultat. Hans egne vildtblomstrende talemåder - for King havde en hvas tunge - bragte ham til sidst i godt humør. Han udkastede et trist billede af Beetles endeligt - hvorledes han som foragtelig skandskriver døde på et kvisthummer - beærede M'Turk og Corkran med et par spredte komplimenter, mindede Beetle om, at straffens sværd svævede over hans hoved, og gik derefter over i lærernes fælles spisestue, hvor han atter triumferede over sine ofre.

&quot;Og det værste af det hele er,&quot; forklarede han med høj røst, mens han spiste sin suppe, &quot;at jeg spilder sådanne perler af sarkasmer på deres tykke hoveder. De går milevidt over deres horisont, er jeg sikker på.&quot;

&quot;Tja-a,&quot; sagde skolens præst langsomt, &quot;jeg véd ikke, om Corkran er i stand til at værdsætte Deres retoriske stil, men unge M'Turk læser Ruskin for sin fornøjelses skyld.&quot;

&quot;Åh snak! Det gør han bare for at blære sig. Jeg mistror sorte keltere.&quot;

&quot;Nej, på ingen måde. Jeg aflagde forleden aften et uanmeldt besøg på deres værelse og fandt M'Turk i færd med at klistre fire løse numre af _Fors Clavigera_ sammen i ryggen.&quot;

&quot;Jeg kender ikke noget til deres privatliv,&quot; sagde en matematiklærer heftigt, &quot;men bitter erfaring har lært mig, at man gør klogest i at lade beboerne af Nummer Fem skøtte sig selv. De er tre unge samvittighedsløse sataner.&quot; Og han rødmede, mens de andre lo.

Men i musikværelset var der vrede og knubbede ord. Kun Stilk, Lampens Ånd, lå uforstyrrelig på flygelet.

&quot;Det lille svin Manders minor må have vist ham dine vers. Han render altid og fedter for King. Gå hen og myrd ham,&quot; drævede han. &quot;Hvad var det for et, Beetle?&quot;

&quot;Véd ikke,&quot; svarede Beetle, kæmpende for at komme ud af skørtet. &quot;Der var et om, hvordan han jager efter popularitet hos de små drenge, og et andet skildrede ham i Helvede, hvor han fortalte Djævelen, at han har studeret i Balliol. Rimene i dem begge var ganske rigtige, det tør jeg bande på. Død og pine! Måske Manders minor har vist ham dem begge to. Så skal jeg minsandten rette hans rim!&quot;

Han forsvandt ned ad trapperne, overrumplede en lille knægt i en af klasserne ved siden af Kings studereværelse (der i parentes bemærket lå lige under hans eget) og jog ham op ad korridoren ind i et værelse, som tredje klasse brugte til legestue. Derfra vendte han meget forpjusket tilbage til sit eget sted, hvor han fandt M'Turk, Stilk og resten af selskabet midt i et overdådigt ædegilde - kaffe, kakao, boller, friskt, varmt brød, sardiner, pølse, postejer med skinke og tunge, ansjoser, tre slags syltetøj og mindst lige så mange potter devonshirefløde.

&quot;Død og kridte!&quot; udbrød han og kastede sig over banketten. &quot;Hvem trakterer, Stilk?&quot; Der var kun en måned til semesterets ende og den sørgeligste hungersnød havde i mange uger hersket i studereværelserne.

&quot;Du,&quot; svarede Stilk uforstyrreligt.

&quot;Gid Fanden have dig! Du har vel ikke stampet mine søndagsbukser?&quot;

&quot;Tag den med ro. Bare dit ur.&quot;

&quot;Mit ur! Det har jeg jo tabt - for lang tid siden. Det var ude på kæmpehøjene, den dag, da vi prøvede på at skyde den gamle vædder - den dag, da vores pistol sprang.&quot;

&quot;Ja, du tabte det ud af lommen - du er så rædsomt ligegyldig med alt muligt, Beetle - og M'Turk og jeg gemte det til dig. Jeg har gået med det i den sidste uge og du har ikke en eneste gang lagt mærke til det. Så i eftermiddags bragte jeg det ind til Bideford og fik tretten shilling og syv pence for det. Her har du lånesedlen.&quot;

&quot;Det er sgu ret koldblodigt,&quot; sagde Abanazar bag en tallerken fuld af fløde og syltetøj, da Beetle beroliget med hensyn til sine søndagsbuksers sikkerhed, ikke en gang viste overraskelse, langt mindre harme. Det var tværtimod M'Turk, der blev vred og udbrød:

&quot;Og så giver du ham sedlen, Stilk? Du har altså pantsat det? Din totale øf! I forrige måned solgte du og Beetle mit og jeg fik ikke spor af seddel!&quot;

&quot;Jamen det var, fordi du havde låst din kuffert, og vi spildte en halv eftermiddag med at brække den op. Hvis du havde opført dig som en god lille kristen, Turkey, ville vi også have pantsat det.&quot;

&quot;Nåda!&quot; sagde Abanazar, &quot;I er da vist kommunister. Men jeg synes alligevel, vi skal sige Beetle tak for mad.&quot;

&quot;Det er højst uretfærdigt,&quot; sagde Stilk, &quot;for det er mig, der har haft hele ulejligheden med at pantsætte det. Beetle vidste ikke engang, at han havde et ur. Det er for resten sandt, Kanin-Æg lod mig køre med til Bideford i eftermiddags.&quot;

Kanin-Æg var den lokale fragtmand - et levn fra Devons ældre geologiske lag. Det var Stilk, som havde givet ham dette yndefulde navn.

&quot;Han havde en lille blæser på, ellers ville han aldrig have gjort det. Kanin-Æg er nemlig lidt bange for mig. Men jeg svor på, at der skulle være fred imellem os og gav ham en shilling. Han holdt ved to kroer på vejen til byen, så i aften vil han være plørefuld. Nej, lad nu være med at sætte dig til at læse, Beetle. Vi holder krigsråd. Hvad pokker er der i vejen med dit kravetøj?&quot;

&quot;Jeg rendte efter Manders minor ind i tredie klasses legestue og alle de små asener, hans kammerater, faldt over mig,&quot; svarede Beetle bag en dåse sardiner og en bog.

&quot;Din idiot! Ethvert fæ kunne da sige sig selv, hvor Manders ville løbe hen,&quot; sagde M'Turk.

&quot;Jeg tænkte ikke over det,&quot; svarede Beetle ydmygt og fiskede sardiner op med en ske.

&quot;Nej naturligvis. Det gør du aldrig.&quot; M'Turk rettede på Beetles krave med et arrigt ryk. &quot;Lad være med at spilde olie på min Ruskin, ellers kværker jeg dig!&quot;

&quot;Åh, hold kæft, din - irlændertamp! Det er ikke din fjollede Ruskin. Det er en af mine egne.&quot;

Bogen var et tykt, brunrygget bind fra slutningen af tresserne, som King en gang havde kastet i hovedet på Beetle, for at Beetle kunne se, hvorfra han havde navnet Gigadibs. Beetle havde ganske stille nuppet bogen og lært adskilligt. De næppe halvforståede vers levede med ham - navnlig ved måltiderne, hvad de tilsølede blade til overflod viste. Med den i hånden gled han bort fra den virkelige verden i selskab med vidunderlige mænd og kvinder - indtil M'Turk daskede ham i hovedet med sardinskeen og snerrede: &quot;Beetle! Du bliver kujoneret og fornærmet og tyranniseret af King. Føler du det ikke selv?&quot;

&quot;Lad mig være i fred! Hvis jeg bliver det, så kan jeg vel skrive flere niddigte om ham.&quot;

&quot;De er skøre! Skrupskøre!&quot; sagde Stilk til gæsterne i en tone som en, der fremviser sælsomme dyr. &quot;Beetle læser et fæ, der hedder Browning, og M'Turk læser et fæ, der hedder Ruskin, og -&quot;

&quot;Ruskin er ikke noget fæ,&quot; afbrød M'Turk. &quot;Han er næsten lige så god som _Opiumspiseren_. Han siger, at 'vi er ætlinge af ædle racer, oplærte af de os omgivende kunstværker'. Det hentyder til mig og den måde, hvorpå jeg har dekoreret værelset her, mens I to grævlinge ville slå hylder op og pynte med julekort. Barn af en ædel race, oplært af de dig omgivende kunstværker, hold op med at læse, eller jeg putter en sardin ned på ryggen af dig!&quot;

&quot;Det er to stemmer mod én,&quot; sagde Stilk advarende, og Beetle lukkede sin bog, lydig mod den lov, under hvilken han og hans kammerater nu havde levet i seks begivenhedsrige år.

Gæsterne så henrykte til. Beboerne af Nummer Fem havde ry for at kunne præstere mere livligt og afvekslende vanvid end resten af skolen tilsammen, og så vidt deres uskrevne lov tillod venskab med udenforstående, var de høflige og åbenhjertige overfor deres genboer på samme trappeafsats.

&quot;Hvad for noget pip har I nu fundet på?&quot; spurgte Beetle.

&quot;Krig mod King!&quot; svarede M'Turk og nikkede henimod væggen, hvor der hang en lille vestafrikansk krigstromme, en gave til M'Turk fra en søfarende onkel.

&quot;Så bliver vi smidt ud af værelset igen,&quot; sagde Beetle, som elskede sine kødgryder. &quot;Mason smed os ud, bare fordi vi slog en lille hvirvel.&quot;

Mason var den matematiklærer, som netop havde sagt sin mening om drengene ovre på lærerværelset.

&quot;Nå, det kalder I en lille hvirvel? - Gud fri og frels os!&quot; sagde Abanazar. &quot;Vi kunne ikke høre, hvad vi selv sagde, ovre i vort værelse, da I dundrede løs på det Fandens instrument. Hvad glæde kan I for resten have af at blive smidt ud af jeres værelse?&quot;

&quot;Vi boede i klasseværelserne en hel uge,&quot; sagde Beetle tragisk. &quot;Og vi frøs nederdrægtigt.&quot;

&quot;Åh ja, men Masons lejlighed var fuld af rotter hver eneste dag, efter at han havde smidt os ud. Det tog ham en uge at drage en logisk slutning,&quot; sagde M'Turk. &quot;Han hader rotter. Så snart han lod os komme tilbage, forsvandt rotterne. Mason er lidt bange for os nu, men han havde ingen beviser.&quot;

&quot;Nej, de ville også have været bandsat svære at skaffe,&quot; sagde Stilk, &quot;for jeg krøb ud på taget og lod bæsterne falde ned gennem hans skorsten. Men hør nu - spørgsmålet er, om vort rygte for øjeblikket er godt nok til, at vi tør starte en større ballade?&quot;

&quot;Mit skal du ikke bryde dig om,&quot; sagde Beetle. &quot;King bander på, at det overhovedet ikke eksisterer.&quot;

&quot;Jeg tænker heller ikke på dig,&quot; svarede Stilk hånligt. &quot;Du skal jo ikke være officer, din gamle flagermus. Men jeg har ikke lyst til at blive jaget ud af skolen - og rektor er også begyndt at blive noget bange for os.&quot;

&quot;Vrøvl!&quot; sagde M'Turk. &quot;Rektor jager aldrig nogen væk undtagen for uanstændige tilnærmelser eller tyveri. Men det er sandt! Jeg glemte, at du og Stilk jo _er_ tyve - rigtige indbrudstyve.&quot;

Gæsterne gispede, men Stilk forklarede dem sagen med et bredt grin.

&quot;Jo ser I, det lille asen Manders minor så Beetle og mig brække M'Turks kuffert op på sovesalen, den gang vi tog hans ur i forrige måned. Naturligvis sladrede Manders til Mason, og Mason behandlede alvorsfuldt sagen som et tyveri for at sige os tak for rotterne.&quot;

&quot;Og netop derved lagde Mason sig selv i vore små, skælvende hænder,&quot; sagde M'Turk blidt. &quot;Vi var ikke slemme ved ham, for han var jo en ny lærer og ville gerne vinde drengenes tillid. Men desværre drager han slutninger. Stilk gik til hans værelse og lod, som om han flæbede, og lovede Mason at begynde et nyt og bedre levned, hvis Mason bare ville lade ham slippe denne gang, men det ville Mason ikke. Han sagde, at det var hans pligt at melde ham til rektor.&quot;

&quot;Hævngerrige svin!&quot; sagde Beetle. &quot;Det var bare på grund af rotterne. Og så flæbede _jeg_ med, og Stilk tilstod, at han regelmæssigt havde begået tyverier i de sidste seks år, lige så længe han havde været her i skolen, og at jeg havde lært ham det - _á la_ Fagin. Mason blev helt bleg af glæde. Han troede, at han rigtig havde os ved vingebenet.&quot;

&quot;Storartet! Pragtfuldt!&quot; udbrød Dick Firtal. &quot;Det har vi aldrig hørt noget om.&quot;

&quot;Nej naturligvis. Mason skal nok holde kæft med det. Han noterede hvert ord vi sagde i en stilebog. Der var ikke den ting, vi ikke kunne bilde ham ind,&quot; sagde Stilk.

&quot;Og så sluttede han med en improviseret bøn inden han sendte hele historien op til rektor. Den fyldte omtrent fyrretyve sider,&quot; sagde Beetle. &quot;Jeg hjalp ham med en hel del af det.&quot;

&quot;Og hvad så, I lalleglade idioter?&quot; spurgte Abanazar.

&quot;Ja, så sendte rektor bud efter os og Stilk bad om at få vidneforklaringerne oplæst og rektor smak ham på hovedet i papirkurven. Og så fik vi otte af spanskrøret hver - ualmindeligt kraftige - for at have taget os uhørte friheder med en ny lærer. Da vi forlod stuen, så jeg hans skuldre ryste af grin. Men kan I tænke jer,&quot; sagde Beetle eftertænksomt, &quot;at Mason den dag i dag ikke kan se på os uden at rødme? Sommetider glor vi alle tre på ham, til sveden ligefrem hagler af ham. Han er et forfærdelig sart stykke skidt.&quot;

&quot;Han læste _Eric eller Lidt efter lidt_,&quot; sagde M'Turk. &quot;Derfor spillede vi _St. Winifred eller skoleliv_ for ham. I St. Winifred tilbragte de hele deres fritid med at stjæle, når de da ikke bad eller drak sig fulde i kroer. Nå, det er ikke længere end en uge siden og rektor er blevet en lille smule ængstelig for os. Han kaldte det overlagte nederdrægtigheder. Det var Stilk, der hittede på det alt sammen.&quot;

&quot;Det kan heller ikke nytte spor at lave grin med en lærer, hvis man ikke kan få ham til at dumme sig,&quot; sagde Stilk, som lå mageligt udstrakt på kamintæppet. &quot;Hvis Mason ikke kendte Nummer Fem - _bien,_ så kender han os nu, det er det hele. Og nu, mine inderligt elskede tilhørere,&quot; Stilk satte sig over ende med korslagte ben og henvendte sig til forsamlingen, &quot;nu skal vi i lag med hin stærke og udholdende mand kaldet King. Han har anstrengt sig betydeligt for at fremkalde en konflikt.&quot; (Her kastede Stilk den sorte silkedomino og påtog sig dommermine.) &quot;Han har tyranniseret Beetle, M'Turk og mig _privatim et seriatim,_ hver for sig, når han kunne træffe os. Men nu har han fornærmet Nummer Fem oppe i musikværelset og i nærværelse af disse - disse herrer ossiferer af det tre og halvfemsindstyvende, der ligner frisørsvende. Binjimin, vi må få ham til at sige &quot;_Capivi&quot;_!&quot;

Stilk læsning indbefattede hverken Browning eller Ruskin.

&quot;Og desuden,&quot; tilføjede M'Turk, &quot;er han filister og kummeophænger. Han går med spraglede slips. Og Ruskin siger, at enhver, som bærer spraglede slips, utvivlsomt bliver evigt fordømt.&quot;

&quot;Bravo, M'Turk!&quot; udbrød Tertius. &quot;Jeg troede kun han var et bæst.&quot;

&quot;Det er han begribeligvis også, men han er det, der er værre. Han er kummeophænger. Han har en porcelænsskål med en blegrød kattekilling på hængende i sit vindue i blå bånd og lægger hyacintløg i den. I husker nok den gang jeg fik alt det gamle udskårne egetræ fra kirken i Bideford, da den blev restaureret - Ruskin siger, at det menneske, der restaurerer en kirke, er en uhelbredelig sjofelist - og klistrede det op her? Jo, så kom King en dag herind og spurgte, om vi selv havde lavet det med en løvsav! Hæ! Han er den værste af alle kummeophængere!&quot;

M'Turk holdt sin blækkede tommelfinger nedad over en indbildt arena fuld af besejrede King'er.

&quot;_Placetne,_ barn af en ædel race!&quot; råbte han til Beetle.

&quot;Tja,&quot; begyndte Beetle usikkert, &quot;han har jo som bekendt studeret i Oxford, men jeg vil dog give bæstet en chance. I forstår nok, jeg kan altid drille ham med flere niddigte. Han kan ikke melde mig til rektor, for det ville være at gøre sig latterlig, Stilk har fuldstændig ret. Men han skal få sin chance.&quot;

Beetle tog bogen fra bordet, åbnede den på lykke og fromme, lod fingrene løbe ned ad siden og begyndte:

â€œOr who in Moscow toward the Czar

With the demurest of footfalls,

Over the Kremlin's pavement white

With serpentine and syenite,

Steps with five other generals--&quot;

&quot;Duer ikke. Prøv et andet sted,&quot; afbrød Stilk.

&quot;Vent lidt, jeg véd, hvad der kommer,&quot; svarede M'Turk, som læste over Beetles skulder.

&quot;That simultaneously take snuff,

For each to have pretext enough

And kerchiefwise unfold his sash,

Which--softness' self--is yet the stuff

(Nåda, sikken en sætning!)

To hold fast where a steel chain snaps

And leave the grand white neck no gash.

Punktum.&quot;

&quot;Jeg forstår ikke et muk af det,&quot; sagde Stilk.

&quot;Det er, fordi du er et fæ! Kan du ikke analysere?&quot; sagde M'Turk. &quot;De seks kanutter kværkede czaren og efterlod ingen beviser. _Actum est_ med King.&quot;

&quot;Han gav mig oven i købet selv den bog,&quot; sagde Beetle og slikkede sig om munden.

&quot;There's a great text in Galatians,

Once you trip on it entails

Twenty-nine distinct damnations,

One sure if another fails.&quot;

Og han vedblev på må og få:

Setebos! Setebos! and Setebos!

Thinketh he liveth in the cold of the moon.&quot;

&quot;Han er lige kommet tilbage fra middagen,&quot; sagde Dick Firtal, som så ud af vinduet, &quot;og Manders minor er gået ind til ham.&quot;

&quot;Det er såmænd også det sikreste sted, Manders minor kan befinde sig for øjeblikket,&quot; mente Beetle.

&quot;Ja, så er det vist bedst, at I forsvinder,&quot; sagde Stilk høfligt til gæsterne. &quot;Det ville ikke være rigtigt, om vi trak jer ind i vore skærmydsler. Og desuden har vi ikke råd til vidner.&quot;

&quot;Vil du da begynde med det samme?&quot; sagde Aladdin.

&quot;På øjeblikket, om ikke før,&quot; svarede Stilk og slukkede gassen. &quot;Han er en stærk og udholdende mand, er King. Men vi vil få ham til at sige &quot;_Capivi&quot;_. Farvel Binjimin.&quot;

Gæsterne trak sig forventningsfulde tilbage til deres eget smukke, rummelige værelse.

&quot;Når Stilk spiler næseborene ud ligesom en hest,&quot; sagde Aladdin til Kejseren af Kina, &quot;så er han på krigsstien. Gad vist, hvad de vil gøre ved King.&quot;

&quot;Gi&quot; ham kam til sit hår,&quot; svarede kejseren, &quot;Nummer Fem betaler altid fuldt ud.&quot;

&quot;Jeg tænker på, om jeg i grunden ikke burde tage officiel notits af sagen,&quot; bemærkede Abanazar, hvem det netop var faldet ind, at han var præfekt.

&quot;Det kommer ikke dig ved, Kis. Og desuden, hvis du gjorde det, ville de føre krig mod os, og så fik vi aldrig noget bestilt,&quot; sagde Aladdin. &quot;Så, nu begynder de.&quot;

Den vestafrikanske krigstromme var bygget til at kunne høres tværs over flodmundinger og deltaer. Det var Nummer Fem forbudt at bruge den inden for hørevidde af skolen. Men korridorerne fyldtes af en dyb, gennemtrængende brummen, da M'Turk og Beetle behændigt gav sig til at gnide dens skind. Så skiftede lyden til trompetgny - vilde, jagende trompeter. Derpå daskede M'Turk på trommens ene side, der var besmurt med blod fra ældgamle menneskeofringer, og larmen blev til korte, bjæffende hyl, sådanne, som den sårede gorilla i sin hjemstavns skove udstøder. Nu brød Kings vrede løs. Han kom farende op ad trappen, tre trin ad gangen, og de hørte hans kappes tørre raslen. Aladdin og de andre, der lyttede, stønnede af spænding, da døren blev slået op med et brag. King for ind i mørket og bandede trommeslagerne ved alle fredens og Balliols guder.

&quot;Smidt ud for en uge,&quot; sagde Aladdin, som holdt deres værelses dør på klem. Nøglen skal bringes ned til ham inden fem minutter. &quot;'Dyr! Barbarer! Vildmænd! Børn!' Han er svært hidsig. _Arrah, Patsy, mind the baby_!&quot; sang han hviskende, mens han klyngede sig til dørhåndtaget og dansede en lydløs krigsdans.

King gik nedenunder igen, mens Beetle og M'Turk tændte gassen for at rådslå med Stilk. Men Stilk var forsvundet.

&quot;Det bliver sgu en yndig historie,&quot; sagde Beetle, mens han samlede sine bøger og sit tegnebestik. &quot;Vi kan da ikke have nogen fornøjelse af at leve en uge i klasseværelserne.&quot;

&quot;Jamen kan du da ikke se, at Stilk er væk, din ugle?&quot; svarede M'Turk. &quot;Bring nøglen ned og se sønderknust ud, så slipper du med en halv times prædiken af King. Jeg sætter mig ned i klasseværelset i stuen og læser.&quot;

&quot;Jamen hvorfor skal det altid være mig?&quot; jamrede Beetle.

&quot;Vent, til vi får at se, hvad det bliver til,&quot; svarede M'Turk forhåbningsfuldt. &quot;Jeg véd lige så lidt som du, hvad Stilk har i sinde, men noget er der i gære. Gå ned og tag imod Kings første salve. Du er vant til det.&quot;

Næppe havde nøglen drejet sig i dørlåsen, førend låget på kulkassen, som stod i vinduesbænken, åbnede sig. Der havde været kneben plads, selv for den slanke Stilk, som havde siddet med hovedet mellem knæene og maven under det højre øre. Fra en bordskuffe tog han en velbrugt slangebøsse, en håndfuld dyrehagl og en ekstra nøgle til værelsets dør. Lydløst åbnede han vinduet og lagde sig på knæ på vinduesbænken med ansigtet vendt imod landevejen, de vindpiskede træer, den mørke slette med kæmpegravene og den hvide række af brådsøer, der ni i rad skyllede hen over stenrevet. Langt nede i hulvejen med de stejle sider hørte han de hæse hyl af fragtmandens horn. Der var en anelse af melodi i dem. Det lød, som om blæsten forsøgte at synge _It's a way we have in the Army_ i en brændevinsflaske.

Stilk smilede med sammenbidte læber og åbnede ild på yderste skudhold. Den gamle hest gjorde halvt omkring med vognen.

&quot;Hvor skal du hen?&quot; hikkede Kanin-Æg. Nok et hagl fløj gennem vognens rådne sejldugstelt med et arrigt smæk.

&quot;_Habet_!&quot; mumlede Stilk, da Kanin-Æg bandede ud i den tavse nat og erklærede, at han meget godt så den 'Satans dreng', som angreb ham.

*** *** ***

&quot;Altså,&quot; sagde King med sin høje falset til Beetle, hvem han havde beholdt for at håne ham i Manders minors påhør, for han vidste meget godt, hvor sårende det er for en dreng i femte klasse at blive ålet i &quot;de smås&quot; nærværelse, &quot;altså, Master Beetle, til trods for alle vore vers, som vi er så stolte af, bliver vi jaget ud af vort værelse, når vi vover at komme i direkte konflikt med selv så ringe en repræsentant for autoriteten som mig, for eksempel. Ikke sandt?&quot;

&quot;Ja, Hr. King,&quot; svarede Beetle med et fåret smil på læberne og mordlyst i sit hjerte. Han havde næsten opgivet alt håb, men han klyngede sig til en på gode grunde støttet tillid til, at Stilk aldrig var så farlig, som når han var usynlig.

&quot;Jeg ønsker ingen kommentarer fra dig, ellers tak. Jaget ud af vort værelse bliver vi, akkurat som om vi ikke var mere end lille Manders minor. Vi er ikke andet end blækkede skoledrenge og må behandles som sådanne.&quot;

Beetle spidsede øren, for Kanin-Æg bandede rasende ude på landevejen, og noget af, hvad han råbte, kunne høres gennem det øverste vindue, der stod åbent, fordi King satte pris på frisk luft. King gik hen til vinduet, kappeklædt og majestætisk, tydeligt synlig i gaslyset.

&quot;Jeg ser ham! Jeg ser ham!&quot; brølede Kanin-Æg, som nu havde fundet en synlig fjende. Nok et skud fra mørket deroppe ramte ham. &quot;Ja, det er dig, jeg mener, din langnæsede, glasøjede, rødskæggede laban! Du er alt for gammel til den slags narrestreger. Hæ! Læg et grødomslag på din næse, siger jeg! Læg et grødomslag på din lange tud!&quot;

Beetles hjerte bankede af fryd. Han vidste, at det var Stilk, der på en eller anden måde stod bag. Der var håb og udsigt til hævn. Han ville omsætte forslaget om næsen til udødelige vers. King åbnede vinduet og irettesatte Kanin-Æg strengt. Men fragtmanden var hinsides frygt og smiger. Han var stået af vognen og bøjede sig nu ned mod landevejens kant.

Det hele gik så hurtigt som en drøm. Manders minor løftede hånden op til hovedet med et skrig, mens en kantet flintesten rikochetterede videre mod nogle smukke vælskbind på reolen. Nok en sten kom susende langs skrivebordet. Beetle gjorde med forstilt iver et forsøg på at standse den, hvorved det lykkedes ham at vælte en studerelampe, hvis petroleum flød ud over Kings papirer og yndlingsbøger og dryppede fedtet ned på et persisk tæppe. Der lå mange glasskår på vinduesbænken. Porcelænskummen, som M'Turk hadede, var slået i stumper og stykker. Hyacintplanten med tilhørende jord var drysset ud over de røde reppshynder. Manders minor blødte stærkt af et sår på kindbenet og King var, med mærkelige ord på læberne - Beetle gemte dem alle i sin hukommelses skatkammer - styrtet bort for at finde skolepedellen og øjeblikkelig lade Kanin-Æg arrestere.

&quot;Stakkels fyr!&quot; sagde Beetle med forstilt medfølelse. &quot;Lad det bare bløde lidt. Det forhindrer apopleksi.&quot; Og han holdt behændigt det tåreblændede hoved hen over bordet og papirerne, mens han førte den skrålende Manders hen til døren.

Da Beetle så var blevet alene midt i ødelæggelsens vederstyggelighed, gengældte han ondt med godt. Hvordan det gik til, at alle bindene af Gibbons værk blev kradsede tværs over ryggen som med en flintesten; hvoraf det kom, at så meget sort og blåt blæk blandede sig med Manders blod på bordtæppet; hvorfor den store gummiflaske havde tabt sin prop og var trillet rundt i en halvkreds på gulvet og hvorledes det hvide porcelæns dørhåndtag farvedes af endnu mere af Manders' unge blod - det var ting, som Beetle ikke gav nogen forklaring på, da den rasende King vendte tilbage og fandt ham stående nok så artig på dét petroleumsstinkende kamintæppe.

&quot;De havde ikke sagt, at jeg skulle gå, Hr. King,&quot; sagde han med en uskyldsren mine, og King forviste ham til det ydre mørke.

Men det var til et støvleskab under trappen i stueetagen, at han skyndte sig for at slippe lidt af den munterhed løs, der truede med at kvæle ham. Han havde imidlertid endnu ikke fået trukket vejret til et første triumfhyl, da to hænder greb ham om halsen og kvalte hver lyd.

&quot;Gå op på sovesalen og hent mit tøj,&quot; hvæsede Stilk, som havde sat sig på hans hoved. &quot;Bring det så ned til Nummer Fems badekammer. Jeg er endnu i trikot. Løb ikke. Gå.&quot;

Men Beetle vaklede ind i klasseværelset ved siden af og overdrog sit hverv til den endnu uvidende M'Turk, hvem han derpå gav en hysterisk beretning om felttogets gang. Det blev altså den udtryksløse M'Turk, der hentede tøjet på sovesalen, mens Beetle lå stønnende på en bænk. Derefter begav de sig til Nummer Fems badeværelse, åbnede alle hanerne, fyldte rummet med damp og lagde sig grådkvalte i badekarrene, hvor de gav sig til at drøfte krigens gang i detaljer.

&quot;Moi! Je! Ich! Ego!&quot; gispede Stilk. &quot;Jeg ventede, til jeg ikke kunne høre mig selv tænke, mens I bearbejdede trommen! Gemte mig i kulkassen - og så bombarderede jeg Kanin-Æg - og Kanin-Æg stenede King. Var det ikke yndigt? Hørte I ruderne?&quot;

&quot;Han - han - han -&quot; hylede M'Turk og pegede med en rystende finger på Beetle.

&quot;Jeg - jeg - jeg var med til det alt sammen,&quot; skrålede Beetle. &quot;Jeg var inde på hans værelse for at blive skældt ud!&quot;

&quot;Du glade verden!&quot; udbrød Stilk med et hvin og forsvandt under vandet.

&quot;Ru - ruderne var det mindste af det. Men Manders minors hoved blev slået i smadder. La - la - lampen væltede over hele kamintæppet. Blod på bøgerne og papirerne. Gummiet! Gummiet! Gummiet! Blækket! Blækket! Blækket! Åh, Gud fri og frels os!&quot;

Så sprang Stilk, rød som en kogt krebs over hele kroppen, op af badekarret og ruskede Beetle, indtil han fortalte sin historie nogenlunde sammenhængende, men ved at høre den faldt de igen sammen.

&quot;Jeg hoppede ind i støvleskabet i samme sekund, som jeg hørte King komme ned ad trappen. Beetle trimlede ind oven på mig. Reservenøglen er gemt bag det løse bræt. Der er ikke skygge af bevis,&quot; sagde Stilk, hvorefter de alle tre sang triumfhymner i munden på hinanden.

&quot;Og han har selv - _selv - selv_ smidt os ud!&quot; lød det fra M'Turk. &quot;Han kan ikke mistænke os. Åh, Stilk, det er det skrappeste, vi nogen sinde har lavet.&quot;

&quot;Gummi! Gummi! Masser af gummi!&quot; brølede Beetle, hvis brilleglas skinnede midt i et hav af sæbeskum. &quot;Blæk og blod i én pærevælling. Jeg holdt det lille asens hoved helt hen over de latinske versioner til på mandag. Vorherre bevares, hvor den petroleum stank! Og Kanin-Æg sagde til King, at han skulle lægge grødomslag på sin tud! Ramte du Kanin-Æg, Stilk?&quot;

&quot;Om jeg gjorde? Snertede ham over hele kroppen. Hørte du, hvor han bandede? Åh, hvis jeg ikke holder op, bliver jeg sgu dårlig, inden der er gået et minut.&quot;

Men det gik langsomt med påklædningen, for M'Turk følte sig nødsaget til at danse, da han hørte, at porcelænskummen var gået itu, og desuden gentog Beetle omhyggeligt alt, hvad King havde sagt, med forbedringer og gloende indskydelser.

&quot;Skrækkeligt!&quot; sagde Stilk og sank sammen i et kaos af halvknappede bukser. &quot;Forfærdeligt at høre på for artige drenge som os! Gad nok vide, hvad de ville have sagt til det i _St. Winifred eller skoleliv_. Død og plage! Det minder mig om, at vi skylder tredje klasse en omgang, fordi de overfaldt Beetle, da han løb efter Manders minor. Kom! Det er et alibi, Samivel! Og desuden, hvis vi lader dem slippe nu, bliver de bare værre næste gang.&quot;

Tredje klasse havde haft vagtposter udstillede uden for klasseværelset i en stiv klokketime, hvad der svarer til noget i retning af en menneskealder for en dreng. Nu havde de travlt med deres weekend fornøjelser - stege spurve over gassen med rustne penne som spid, brygge mærkværdige drikkevarer i salvekrukker, flå muldvarpe med lommeknive, fodre silkeorme på papstykker eller drøfte de stores forsyndelser med en frimodighed, veltalenhed og bidende satire, der ville have forbavset deres forældre. Angrebet overrumplede dem fuldstændigt. Stilk væltede en hel bænk fuld af smådrenge og kogeredskaber. M'Turk ryddede de uordentlige skabe, som en terrier renser et kaninhul og Beetle hældte blæk på de hoveder, som han ikke kunne nå at dunke med Smiths latinske leksikon. Tre raske minutter gjorde kål på en mængde silkeorme, yndlingslarver, franske stile, skolehuer, halvpræparerede knogler og kranier og en halv snes krukker hjemmelavet slåensyltetøj. Det var en mægtig ødelæggelse og klasseværelset så ud, som om tre forskellige storme havde kæmpet med hverandre i det.

&quot;Pyh!&quot; sagde Stilk og trak vejret dybt, da han var kommet udenfor døren, mens der indefra lød råb som: &quot;I væmmelige labaner! I tror vist, I er morsomme&quot; og så fremdeles. &quot;Nu er den sag klaret. Man skal aldrig lade solen gå ned over sin vrede. Det er for resten nogle underlige væsener, de små. De har ikke begreb skabt om fælles optræden.&quot;

&quot;Seks af dem satte sig på mit hoved, da jeg gik derind efter Manders minor,&quot; sagde Beetle. &quot;Men jeg advarede dem mod følgerne.&quot;

&quot;Alle har fået deres betaling fuldt ud - det er en herlig følelse,&quot; bemærkede M'Turk åndsfraværende, mens de slentrede hen ad korridoren. &quot;Men jeg tror forresten, vi gør klogest i ikke at tale for meget om King. Hvad mener du, Stilk?&quot;

&quot;Nej, bevares. Vi er naturligvis forfulgte uskyldigheder - ligesom den gang, da gamle Foxybus meldte os som mistænkte for at have røget i sandgraven. Hvis jeg ikke havde fået den idé at købe peber og drysse det over vore klæder, ville han have lugtet os. King var voldsomt humoristisk i den anledning, kaldte os fugleudstoppere en hel uge igennem.&quot;

&quot;Ja, King hader den naturhistoriske forening, fordi lille Hartopp er formand. Alt hvad der sker her i skolen, skal være til hæder og ære for King alene,&quot; sagde M'Turk. &quot;Men det kunne da også kun falde en kraftidiot som ham ind at tro, at vi i vor alder ville give os til at udstoppe fugle ligesom de små.&quot;

&quot;Den arme King!&quot; sagde Beetle. &quot;Han er svært upopulær på lærerværelset, og de vil åle ham skrækkeligt i anledning af den historie med Kanin-Æg. Åh, Gud bevares, hvor det var dejligt! Hvor var det yndigt! Hvor var det skønt! I skulle have set hans ansigt, da den første sten røg igennem vinduet! _Og_ da jorden dryssede ned fra skålen!&quot;

Og så fik de nok et anfald, der gjorde dem hjælpeløse i fem minutter.

Til sidst begav de sig til Abanazars værelse, hvor de blev modtaget med ærefrygt.

&quot;Hvad er der på færde?&quot; sagde Stilk, som var hurtig til at mærke den nye atmosfære.

&quot;Det véd I meget godt,&quot; svarede Abanazar. &quot;I bliver smidt ud af skolen, hvis I bliver opdagede. King er splittertosset.&quot;

&quot;Hvem? Hvad? Hvorledes? Hvorfor skulle vi smides ud? Vi har ikke gjort andet end lade krigstrommen lyde. Og til straf er vi blevet smidt ud af vort værelse.&quot;

&quot;Tør I virkelig påstå, at I ikke har drukket Kanin-Æg fuld og bestukket ham til at kaste sten ind i Kings lejlighed?&quot;

&quot;Bestukket ham? Nej, det vil jeg sværge på, at vi ikke har gjort,&quot; svarede Stilk lettet, for han løj ugerne. &quot;Sikke en beskidt fantasi du har, Kis! Vi har været nede og taget et bad. Nå, så Kanin-Æg har kastet sten efter King? Den stærke og udholdende mand kaldet King? Det var da græsseligt!&quot;

&quot;Ja, det kan du tro. King fråder om munden. Nå, nu ringer det til aftenbøn. Kom så.&quot;

&quot;Jamen vent et øjeblik,&quot; sagde Stilk, som fortsatte samtalen med høj og munter stemme, mens de gik ned ad trapperne. &quot;Hvorfor bombarderede Kanin-Æg King?&quot;

&quot;Det kan jeg fortælle dig,&quot; svarede Beetle, idet de passerede Kings åbne dør, &quot;for jeg var inde i hans værelse.&quot;

&quot;Hys, din torsk!&quot; hviskede Kejseren af Kina.

&quot;Åh, han er gået ned til aftenbønnen,&quot; sagde Beetle, som meget godt så husforstanderens skygge på væggen. &quot;Kanin-Æg var bare en smule fuld og bandede af sin hest, og så skældte King ham ud fra sit vindue, og så stenede han naturligvis King.&quot;

&quot;Forsøger du at sige,&quot; spurgte Stilk, &quot;at det var King, der begyndte?&quot;

King var bagved dem og hvert eneste velovervejet ord fløj op ad trappen som en pil.

&quot;Hvad jeg kan sværge på, er,&quot; sagde Beetle, &quot;at King bandede som en tyrk. Det var ligefrem modbydeligt. Jeg vil skrive til min far om det.&quot;

&quot;Meld det hellere til Mason,&quot; foreslog Stilk. &quot;Han ved, hvordan sådan noget støder os. Vent et øjeblik. Mit skobånd er gået op.&quot;

De tre fra det andet værelse skyndte sig videre, de brød sig ikke om at optræde i den slags satyrspil. Det blev derfor M'Turk, der kom til at drage konklusionen af det hele lige under fjendens kanoner.

&quot;Jo, ser I,&quot; sagde irlænderen og lænede sig til gelænderet, &quot;han begyndte med at kanøfle de små drenge, så kanøflede han de store drenge og til sidst kanøflede han en, som slet ikke hørte til skolen, og så fik han svar på tiltale. Det har han for resten rigtig godt af ... Undskyld, Hr. King. Jeg så ikke, at De kom ned ad trappen!&quot;

Den sorte kappe susede forbi som en tordensky og bagefter den kom skuespillerselskabet marcherende, tre mand høj og arm i arm, hen ad den store korridor, mens de med uskyldig hensigt sang:

Arrah, Patsy, mind the baby! Arrah, Patsy, mind the child!

Wrap him up in an overcoat, he's surely goin' wild!

Arrah, Patsy, mind the baby; just ye mind the child awhile!

He'll kick an' bite an' cry all night! Arrah, Patsy, mind the child!

==Et uappetitligt mellemspil==

Stilks ugifte tante havde sendt ham begge bøgerne med påskriften: &quot;Til min kæreste Arthur på hans sekstende fødselsdag&quot;. M'Turk havde beordret deres pantsættelse. Det var Beetle, som kom tilbage fra Bideford og kastede dem hen i værelse Nummer Fems vindueskarm med den besked, at Bastable ikke ville udlåne mere end ni pence på dem begge to, for _Eric eller lidt efter lidt_ var næsten lige så usælgelig som _St. Winifred_. &quot;Og jeg må sige, jeg har ikke megen fidus til din tante. Er du klar over - 'Kæreste Arthur' - at vi næsten ikke har flere patroner?&quot;

Stilk sprang op for at tage ham i nakken, men M'Turk satte sig på Stilks hoved og kaldte ham 'rettænkende dreng', indtil freden var genoprettet. Eftersom de var sørgeligt bagud med latinsk version, eftersom det var en glohed eftermiddag i juli og eftersom de burde have været nede ved cricketspillet, satte de sig til at genopfriske det indgående og fordærvelige bekendtskab med de to bøger.

&quot;Her har vi det!&quot; sagde M'Turk. &quot;'Legemsstraf havde altid den uheldigste virkning på Eric. Han brændte, _ikke_ af anger eller ruelse' - læg vel mærke til det, Beetle - 'men af skam og voldsom harme'&quot;. Han stirrede - &quot;Åh, slemme, uartige Eric! Lad os finde det sted, hvor han slår sig på druk.&quot;

&quot;Stop en halv. Her er en anden prøve. 'Sjette klasse', siger forfatteren, 'er alle offentlige skolers palladium'. Men denne bande&quot; - Stilk slog i den guldsnittede bog - &quot;kan ikke forhindre de andre i at drikke, stjæle og kaste de små ud af vinduerne om natten og - og gøre, hvad de har lyst til. Gudfader bevares, hvor er vi gået glip af meget ved ikke at gå i skole i St. Winifred!&quot;

&quot;Det gør mig ondt, at drenge fra mit hus har så ringe interesse for cricketkampene.&quot;

Hr. Prout kunne gå meget sagte, når han ville, men i en drengs øjne er dette egentlig ingen dyd hos en lærer. Han havde åbnet studereværelsets dør uden at banke på - nok en forsyndelse - og betragtede dem mistænksomt.

&quot;Det gør mig oprigtigt ondt at se jer sidde og mule på værelset.&quot;

&quot;Vi har været ude lige siden i middags, Hr. Prout,&quot; svarede M'Turk i en træt tone. Den ene cricketkamp lignede nøjagtigt den anden, desuden var det deres yndlingsforlystelse i den uge at skyde kaniner med salonpistoler.

&quot;Jeg kan ikke se bolden, når den kommer, Hr. Prout,&quot; sagde Beetle. &quot;Jeg har fået mine vognlygter masede, så jeg er undskyldt. For resten har jeg aldrig været god til det, ikke engang da jeg var mindre.&quot;

&quot;Nej! Det eneste, I tre interesserer jer for, er slik og ædegilder. Hvorfor kan I ikke interessere jer lidt for husets ære?&quot;

Den frase havde de hørt så ofte, at de var ved at brække sig over den. &quot;Husets ære&quot; var Prouts svage side, og de forstod at snerte ham på hans ømme sted.

&quot;Hvis De befaler os at gå ned, Hr. Prout, så gør vi det naturligvis,&quot; sagde Stilk irriterende høfligt.

Men Prout var fornuftigere end som så. Det eksperiment havde han prøvet én gang ved en stor match, og de tre havde stået for sig selv i retstilling en halv time, lige for øjnene af samtlige tilskuere, for hvem nogle af de små - mod betaling - havde udpeget dem som ofre for Prouts tyranni. Og Prout var en følsom natur.

Under de ubeskriveligt smålige sammensværgelser, der skabtes i lærerværelset, havde King og Macrea, husforstandere ligesom han selv, bibragt Prout den overbevisning, at sport og spil var det eneste saliggørende. Drenge, som man ikke stadig tog sig af og holdt til ilden, gik rabundus. De måtte disciplineres. Hvis Prout havde fået lov at være sig selv, ville han være blevet en vellidt husforstander. Men det fik han aldrig lov til og med ungdommens djævelske skarpsyn forstod drengene, hvem de havde at takke for hans iver.

&quot;_Skal_ vi så gå ned, Hr. Prout?&quot; spurgte M'Turk.

&quot;Jeg vil ikke befale jer at gøre, hvad rettænkende drenge hellere end gerne ville gøre af sig selv. Men det gør mig ondt.&quot;

Og han luskede af sted med en dunkel fornemmelse af, at han havde sået den gode sæd på klippegrund.

&quot;Hvad mon han egentlig tror, han får ud af det?&quot; spurgte Beetle.

&quot;Åh, han er skør,&quot; svarede Stilk. &quot;King prædiker for ham ovre på lærerværelset om, at han ikke holder os tilstrækkeligt til ilden, og Macrea pludrer om 'disseplin', mens gamle Heffy sidder midt imellem dem og sveder tran. Jeg hørte Oke&quot; - lærerværelsets hovmester - &quot;tale med Richards&quot; - Prouts husoppasser - &quot;om det forleden dag nede i kælderen, da jeg var gået derned for at negle noget brød.&quot;

&quot;Hvad sagde Oke?&quot; spurgte M'Turk og kastede _Eric_ fra sig.

&quot;'Åh', sagde han, 'de skræpper op værre end en rede fuld af alliker, akkurat, som om vi, der serverer for dem, ingen ører havde. De snakker om gamle Prout - hvad han gør og hvad han ikke gør med sine drenge. Og at deres drenge er dejlige drenge og hans nogle forbandet slemme kanutter'. Sådan noget i den retning var det, Oke sagde, og Richards blev svært gnaven. Han har et horn i siden på King af en eller anden grund. Jeg gad vide, hvorfor.&quot;

&quot;Jo, King taler om Prout i klasserne - kommer med hentydninger og så videre - men halvparten af drengene er så store idioter, at de ikke forstår, hvad han mener. Og kan I huske, hvad han sagde om 'Tilfældighedernes Hus&quot; i tirsdags? Det var os, han talte om. Det hedder sig, at han siger ligefrem forargelige ting til sit eget hus, når han gør grin med Prouts,&quot; sagde Beetle.

&quot;Nå ja, vi er jo ikke her for at blande os i deres skænderier,&quot; sagde M'Turk harmfuldt. &quot;Hvem går med i vandet efter navneopråbet? King besørger det i dag nede på cricketpladsen. Kom så.&quot;

Og Turkey greb sin stråhat og gik i forvejen.

De gik ad vejen langs den grå rullestensbanke og nåede pavillonen, hvis maling skallede i solheden, netop da navneopråbet begyndte. De behøvede ikke at spørge om spillets gang, for Kings stemme og væsen røbede med al ønskelig klarhed, at hans hus stod i begreb med at vinde.

&quot;Aha!&quot; sagde han og vendte sit åsyns stråleglorie imod dem. &quot;Der har vi endelig de bærende kræfter i Tilfældighedernes Hus. I betragter jer som hævede over cricket, så vidt jeg véd&quot; - den sportsklædte skare grinede - og efter hvad jeg har set i eftermiddag, skulle jeg tro, at mange af jeres husfæller nærer den samme anskuelse. Må det være mig tilladt at spørge, hvad I agter at divertere jeres ophøjede legemer med indtil te tid?&quot;

&quot;Vi vil gå i vandet, Hr. King,&quot; svarede Stilk.

&quot;Og hvoraf opstår denne pludselige trang til renlighed? Der er intet ved jer, der giver nogen særlig forklaring på fænomenet. Rent ud sagt, så vidt jeg erindrer - jeg kan naturligvis tage fejl - men synes dog, at for kort tid siden -&quot;

&quot;For fem år siden, Hr. King,&quot; afbrød Beetle heftigt.

King skulede.

&quot;Var en af jer, hvad man kalder en vandskrækker. Ja, en vandskrækker. Og nu vil I gerne vaskes? Det er godt. Renlighed har aldrig skadet en dreng - ej heller et hus. Og så vil vi skride til forretningerne,&quot; hvorefter han begyndte navneopråbet.

&quot;Hvorfor hede hule svarede du ham, Beetle?&quot; sagde M'Turk vredt, mens de slentrede hen mod de store, åbne badehuse.

&quot;Det var ikke fair - at minde mig om, at jeg har været vandskrækker. Det var oven i købet i mit første semester. Det er så mange drenge, når de ikke kan svømme.&quot;

&quot;Det véd vi nok, dit fæ. Men han kunne se, at han ramte dig. Du skal aldrig svare King.&quot;

&quot;Jamen det var ikke fair, Stilk.&quot;

&quot;Du glade verden! Nu har du været her på skolen i seks år, og så forventer du retfærdighed! Nej, du er dog den største kraftidiot!&quot;

En flok af Kings drenge, som også var på vej til badehusene, prajede dem og tryglede dem om at vaske sig - for husets æres skyld.

&quot;Der har vi følgerne af Kings sludder og vrøvl. Det ville de unger aldrig været faldet på, hvis han ikke havde sat dem det i hovedet. Nu siger de vittigheder om det i flere uger,&quot; mente Stilk. &quot;Lad, som om I ikke hører det.&quot;

Drengene kom nærmere og råbte skældsord. Til sidst trak de sig til luvart og holdt sig demonstrativt for næsen.

&quot;Det går jo lysteligt,&quot; bemærkede Beetle. &quot;Det næste bliver, at de siger, at Prouts hus stinker.&quot;

Da de kom hjem fra badet, våde i håret, dorske, fredeligt stemte mod hele verden, gik Beetles spådom kun alt for bogstaveligt i opfyldelse. En af de små mødte dem i korridoren - oven i købet en fra anden klasse - og overrakte dem i armslængde et omhyggeligt indpakket stykke sæbe &quot;Med venlig hilsen fra Kings Hus&quot;.

&quot;Stop,&quot; sagde Stilk og forhindrede et øjeblikkeligt overfald. &quot;Hvem sagde, at du skulle give os det, Nixon? Rattray? White?&quot; Det var tre af de førende i Kings Hus. &quot;Tak. Der er intet svar.&quot;

&quot;Nej, det er minsandten uudholdeligt, hvis vi skal generes med sådan noget bræk,&quot; udbrød M'Turk. &quot;Hvad mening er der i det? Hvad morskab er der i det?&quot;

&quot;De bliver ved med det hele semesteret.&quot; Beetle rystede sørgmodigt på hovedet. Han havde selv brugt mange vittigheder, indtil de var luvslidte.

I løbet af få dage blev det en trosartikel på hele skolen, at beboerne i Prouts Hus ikke vaskede sig under kraven og over håndleddene og lugtede derefter. Hr. King behagede at smile fedtet, da en af hans drenge under undervisningen trak sig tilbage fra Beetle med visse tegn på ildebefindende.

&quot;Der synes at være et eller andet ubehageligt ved dig, ven Beetle, hvorfor skulle ellers Burton major drage, om jeg så må sige, sømmen af sin kjortel til sig? Jeg må indrømme, at jeg er uvidende om grunden. Vil nogen være så rar at fortælle mig det?&quot;

Naturligvis belærte den halve klasse ham.

&quot;Mærkværdigt! Højst mærkværdigt! Nå, men hvert hus har jo sine traditioner, som jeg ikke for alt i verden vil blande mig i. Vi i vort hus nærer den fordom, at man bør vaske sig. Gå videre Beetle - fra 'J_ugurtha tamen' -_ og dersom du kan, så undgå de mest oplagte former for gætteri.&quot;

Prouts Hus var rasende, fordi Macreas og Hartopps huse forenede sig med Kings om at fornærme dem. De sammenkaldte et husmøde efter middagen - et ophidset og harmfuldt møde, hvori alle husets beboere deltog undtagen præfekterne, hvis værdighed ikke tillod dem at være med, skønt de sympatiserede med mødets formål. Der blev læst talrige ugrammatikalske resolutioner og holdt taler, som begyndte med &quot;Mine herrer, vi har forsamlet os ved denne lejlighed for at&quot; og endte med &quot;Det er en nederdrægtig skam&quot; - kort sagt, drengene bar sig ad, som drenge altid har gjort siden tidernes morgen og skolers begyndelse.

Nummer Fems beboere overværede mødet med deres sædvanlige, mildt patroniserende udtryk. Til sidst bemærkede M'Turk med det lange, magre fjæs:

&quot;I sludrer og I vrøvler og I bavler, og det er sådan omtrent alt, hvad I kan gøre. Hvad kan det hjælpe? Kings Hus vil bare juble, fordi de har fået jer på glatis, og King selv vil juble med. Desuden er Orrins resolution så smækfuld af grammatiske brølere, at King også vil juble over _det_.&quot;

&quot;Jeg havde tænkt mig, at du og Beetle måske ville rette på den, og - og så kunne vi slå den op i korridoren,&quot; bemærkede resolutionens forfatter spagfærdigt.

&quot;_Pas si je le connais._ Jeg har ikke i sinde at blande mig i den sag,&quot; svarede Beetle. &quot;Det får bare Kings Hus til at juble endnu vildere. Turkey har fuldstændig ret.&quot;

&quot;Men vil Stilk da ikke?&quot;

Stilk pustede sine kinder op og skelede ned ad næsen _á la_ Panurge, og alt, hvad han sagde, var: &quot;I lavpandede skvadderhoveder!&quot;

&quot;I er tre infame skruebrækkere!&quot; lød demokratiets øjeblikkelige svar, og de forlod mødet fulgt af onde ord.

&quot;Det bliver til det bare vrøvl alt sammen,&quot; sagde M'Turk. &quot;Lad os hellere hente vore knallerter og gå ud og skyde kaniner.&quot;

Tre salonpistoler samt et forråd af kuglepatroner lå godt gemt i Stilks kuffert og kufferten stod oppe på deres sovesal og deres sovesal var et kvistkammer med tre senge, der stødte op til en sal med ti senge, og denne stod atter i forbindelse med den lange række sovesale, der strakte sig gennem det meste af skolebygningen. Ved siden af Prouts Hus lå Macreas, efter Macreas fulgte Kings, og på den anden side af det igen lå Hartopps. Omhyggeligt låste døre skilte de enkelte huse fra hinanden, men i sin indre indretning var hvert hus en nøjagtig kopi af det foregående. Oprindeligt havde skolen været et rækkehus med tolv store huse. Alle fire huse lå i en og samme bygning og et og samme flade tag dækkede dem alle.

De fandt Stilks seng trukket ud fra væggen til venstre for kvistvinduet og Richards' ben og underkrop stikkende ud af et vægskab to fod i kvadrat.

&quot;Hvad er den af? Det har jeg aldrig før set. Hvad er det, De bestiller, Tykke?&quot;

&quot;Fylder vandfade, Hr. Corkran,&quot; svarede Richards' stemme hult og dæmpet. &quot;Det er lavet for at spare mig ulejlighed.&quot;

&quot;Ja, det ser sådan ud,&quot; sagde M'Turk. &quot;Hov! Pas på, ellers bliver De siddende fast.&quot;

Richards trak sig pustende tilbage.

&quot;Jeg ka'tte nå den. Ja, det er en vandhane, Hr. M'Turk. Vandrørene er blevet lagt en etage højere i alle husene - helt op under tagskægget. Det blev gjort sidste ferie. Men jeg ka'tte nå hanen.&quot;

&quot;Lad mig forsøge,&quot; sagde Stilk og smuttede ind gennem åbningen.

&quot;Så må De dreje til venstre, Hr. Corkran. Drej til venstre og føl Dem for i mørket.&quot;

Stilk drejede til venstre og så et langt vandrør, som forsvandt hen gennem en trekantet tunnel, hvis loft var spærene og plankerne i skolens tag, hvis gulv var skarpkantede tværbjælker og hvis side var listerne og den ujævne gipsning under kvistvinduet.

&quot;Det ser besynderligt ud. Hvor langt går det?&quot;

&quot;Hele vejen, Hr. Corkran - lige fra den ene ende af bygningen til den anden. Røret løber lige under tagskægget. Har De ikke fundet hanen endnu? Det var Hr. King, der fik det lavet. Han ville spare os for at bære vand op nedefra til vandfadene. Men det er ikke noget rart sted for en tyksak som gamle Richards. Jeg fylder for meget til at lege fritte. Tak skal De have, Hr. Corkran.&quot;

Vandet sprudlede ud gennem en tud lige indenfor vægskabets dør. Richards fyldte vandfadene og traskede væk med mange taksigelser.

Drengene sad på deres senge med store øjne og overvejede, hvilke muligheder dette fund åbnede for dem. To etager under dem kunne de høre det harmfulde husmødes summen, for intetsteds er der så stille, som på sovesalen en sommereftermiddag.

&quot;Den har været dækket af tapetpapiret lige indtil nu,&quot; sagde M'Turk, som undersøgte den lille dør. &quot;Havde vi bare vidst det noget før!&quot;

&quot;Jeg stemmer for, at vi kryber ind og undersøger det. Der kommer ingen herop på denne tid af dagen, så vi behøver ikke at holde vagt.&quot;

Med Stilk i spidsen krøb de ind, trak døren til og begav sig af sted på alle fire hen ad en mørk og snavset vej fuld af kalkbrokker, høvlspåner og alt det roderi, som bygningshåndværkere lader ligge i de ubeboede rum af et hus. Tunnelen var omtrent tre fod bred og næsten bælgmørk, undtagen hvor der faldt svage lysstråler ind gennem dørsprækkerne. Der var en dør for hver sovesal.

&quot;Her har vi Macreas Hus,&quot; sagde Stilk med øjet ved den tredje dørs sprække. &quot;Jeg kan se Barnes' navn på hans kuffert. Lad være med at lave sådan et spetakkel, Beetle! Vi kan krybe lige hen til enden af bygningen. Kom så! - nu er vi i Kings Hus, jeg kan se den ene ende af Rattrays kuffert. De forbandede bjælker gør ondt i knæene!&quot;

De hørte ham skrabe med neglene på gipsen.

&quot;Det er loftet til etagen nedenunder. Pas på! Maser vi det gipslag, så falder det lige ned i den nedre sovesal,&quot; sagde Beetle.

&quot;Lad os!&quot; hviskede M'Turk.

&quot;Og øjeblikkeligt blive taget i kraven! Nixenbixen. Se her, jeg kan få hånden ind mellem disse bjælker, lige så langt det skal være.&quot;

Stilk stak hele underarmen ind mellem gulvliggerne.

&quot;Nå, men det er jo ingen nytte til at blive her. Jeg stemmer for, at vi kryber tilbage og drøfter sagen. Det er et beskidt sted. Jeg må tilstå, at jeg er taknemmelig mod King for hans blikkenslageri.&quot;

De kravlede ud igen, børstede hinanden rene, stak hver en salonpistol i det ene bukseben og skyndte sig af sted til en dyb og ensom hulvej, på hvis skrænter en dreng stundom kunne få held til at nedlægge en kaninunge. Her kastede de sig under de frodige hyldebuske og begyndte at tænke højt.

&quot;Det ville et godt sted at skjule vore knallerter,&quot; sagde Stilk endelig og sigtede på en spurv langt borte.

&quot;Hø!&quot; Beetle fnyste, prustede og gurglede. Han havde været tavs lige siden de forlod sovesalen.

&quot;Har I nogen sinde læst en bog, der hedder _Et hus' historie_ eller sådan noget? Jeg lånte den i skolebiblioteket forleden dag. Den er skrevet af en fransk dame, som hedder Violet et eller andet, men den er oversat og den er gevaldig interessant. Den handler om, hvordan et hus bliver bygget.&quot;

&quot;Ja, hvis du er så hidsig efter at få det at vide, så skulle du gå ned og se på de nye huse, der bliver bygget til toldbetjentene.&quot;

&quot;Manner ja! Det gør jeg.&quot;

Han følte i sine lommer.

&quot;Stik mig to pence, en af jer.&quot;

&quot;Vrøvl! Bliv nu her og lad være med at rende rundt i solskinnet.&quot;

&quot;Giv mig to pence.&quot;

&quot;Hør, Beetle, du er vel ikke blevet underlig på dine gamle dage?&quot; spurgte M'Turk og rakte ham kobberslanterne. Hans tone var alvorlig, for skønt Stilk ofte og M'Turk af og til handlede på egen hånd, havde Beetle aldrig i hele fostbroderskabets tid gjort det.

&quot;Nej, jeg er ikke. Jeg tænker.&quot;

&quot;Nå ja, så går vi med,&quot; sagde Stilk med en generals mistro til sine adjudanter.

&quot;Ikke brug for jer.&quot;

&quot;Åh, lad ham være i fred. Han går og kløjs i et digt,&quot; sagde M'Turk. &quot;Nu går han ned til stenrevet og bavler og når han kommer hjem, gylper han det hele op på vores værelse.&quot;

&quot;Jamen hvorfor ville han så have de to pence, Turkey? Han begynder at blive alt for forbandet uafhængig. Hej! Der er en kanin. Nej, det er ikke. Det er en kat, den onde lyne mig. Plaf du først.&quot;

Tyve minutter efter stod en dreng med stråhatten langt bag i nakken og hænderne i bukselommerne og stirrede på nogle murere, der arbejdede på et halvfærdigt hus. Han bød dem noget skrækkelig tobak og blev vist fra gården ind i huset, hvor han stillede mange spørgsmål.

&quot;Nå, lad os så høre dit forbandede epos,&quot; sagde Turkey, da de trådte ind i studereværelset og fandt Beetle dybt hensunket i Viollet-le-Ducs bog og nogle tegninger. &quot;Du kan tro, vi har moret os.&quot;

&quot;Epos? Hvaffort epos? Jeg har været nede ved toldbygningen.&quot;

&quot;Nul epos? Så slår vi dig ihjel, kære Beetle,&quot; sagde Stilk og skred til angreb. &quot;Du har noget oppe i ærmet. Jeg kender dig, når du taler i den tone!&quot;

&quot;Jeres onkel Beetle,&quot; begyndte Beetle med et forsøg på at efterligne Stilks kampråb, &quot;er en Stor Mand.&quot;

&quot;Nej, vel er han ej. Du lider af tvangstanker, Beetle. Kværk ham, Turkey!&quot;

&quot;En Stor Mand,&quot; gurglede Beetle på gulvet. &quot;_I_ derimod er tomhjernede - pas på mit slips! - tomhjernede sludrechatoller. _Jeg_ er en Stor Mand. Hør min - av - jubel!&quot;

&quot;Sødeste Beetle,&quot; sagde Stilk og faldt tungt ned på Beetles bryst, &quot;Vi elsker dig og du er digter. Hvis jeg nogen sinde har påstået, at du gør i knækprosa, så undskylder jeg. Men du véd lige så godt som vi, at du ikke kan gøre noget alene uden at spolere det hele.&quot;

&quot;Jeg har fået en idé.&quot;

&quot;Og du ødelægger den helt og holdent, skattebasse, hvis du ikke fortæller din onkel Stilk, hvad det er. Spyt ud, lille ven, og lad os se, hvad vi kan få ud af den ide, din forædte svindler! Jeg tænkte nok, at du havde en idé, den gang du gik fra os. Turkey troede, at det var et digt.&quot;

&quot;Jeg har fundet ud af, hvordan man bygger et hus. Lad mig komme op for pokker. Gulvbjælkerne i et værelse er loftsbjælker for værelset nedenunder.&quot;

&quot;Hold op med at være så skide teknisk.&quot;

&quot;Sådan sagde mureren. Gulvet lægges ovenpå gulvliggerne - de kantede bjælker, som vi kravlede over - men gulvet ender med en skillevæg. Hvis man altså kommer bag om den skillevæg, ligesom vi gjorde oppe på kvisten, så forstår I nok, at man kan skubbe, hvad man vil, ind under gulvet mellem gulvbrædderne og gipsloftet nedenunder? Se her. Jeg har tegnet det.&quot;

Han fremviste en tegning, løseligt skitseret, men dog tilstrækkelig til at give forbundsfællerne de fornødne oplysninger. Bygningskunst er ikke noget fag i nutidens skoleundervisning og ingen af drengene havde nogen sinde skænket det spørgsmål en tanke, om gulv og loft var hule eller massive. Uden for sine egne umiddelbare interesser er en dreng lige så uvidende som den vildmand, han i så høj grad beundrer. Men han har også vildmandens snarrådighed.

&quot;Javel,&quot; sagde Stilk. &quot;Jeg stak hånden derind. Og hvad så?&quot;

&quot;Og hvad så? ... De har kaldt os stinkdyr, véd du nok. Vi kunne skubbe et eller andet derind - svovl eller noget andet, som lugter rigtig forbandet - og stinke dem ud. Jeg véd, det må kunne lade sig gøre.&quot;

Beetle så på Stilk, som sad med tegningen i hånden.

&quot;Stinke?&quot; gentog Stilk spørgende. Så strålede hans ansigt pludseligt af fryd. &quot;Død og plage, nu har jeg det! Græsselig stank! Turkey!&quot; Han for løs på irlænderen. &quot;I eftermiddag - lige efter at Beetle var gået fra os! _Hun_ kan bruges!&quot;

&quot;Kom i min favn, min velsignede dreng!&quot; sang M'Turk, hvorpå de styrtede i hinandens arme og dansede rundt. &quot;Oh herlige dag! Hurra, hurra! Den kan! Den kan!&quot;

&quot;Stop lidt,&quot; sagde Beetle. &quot;Jeg forstår jer ikke.&quot;

&quot;Du er en skat, Beetle! Du skal nok komme til at forstå. Oh Arthur, du retsindige yngling, lad os fortælle vor elskede Reggie om den Ådselduftende Stinkadore.&quot;

&quot;Ikke før efter navneopråbet. Kom med ned!&quot;

&quot;Hør, I dér,&quot; sagde Orrin noget stift, da de masede sig på plads langs gymnastiksalens væg. &quot;Huset agter at holde nok et møde.&quot;

&quot;Hold væk,&quot; svarede Stilk, der tænkte på ganske andre ting.

&quot;Jamen denne gang er det om jer tre.&quot;

&quot;Godt, sig jeg elsker dem... _Her sir_!&quot; og dermed for han ned ad korridoren.

Dansende som legende gedekid, med hop og kåde spjæt, med krumspring og piruetter, førte de Beetle, der var ved at revne af nysgerrighed, ud til hulvejen og fremdrog det friske kattelig fra en dynge sten. Da forstod Beetle deres dunkle tales dybere mening og han opløftede sin røst til taksigelse, fordi verden rummede krigere og vismænd som Stilk og M'Turk.

&quot;En rigtig pæn, velnæret, gammel dame, ikke sandt?&quot; sagde Stilk. &quot;Hvorlænge tror I, det vil vare, inden hun begynder at dufte, når hun ligger i et snævert rum?&quot;

&quot;Begynder at dufte! Hvor du er rå, dit svin!&quot; sagde M'Turk. &quot;Kan en stakkels missekat ikke krybe ind under gulvet i Kings sovesal og lægge sig til at dø dér, uden at du skal forfølge den med dine sjofle hentydninger?&quot;

&quot;Jamen hvorfor har den lagt sig til at dø under gulvet?&quot; sagde Beetle, som tænkte på fremtiden.

&quot;Åh, det spekulerer de ikke på, når de endelig finder den,&quot; svarede Stilk.

&quot;En kat har vel lov til at se på en konge.&quot; M'Turk trillede ned ad skrænten i henrykkelse over sit eget vid. &quot;Åh, mis, du aner ikke, hvor nyttig du bliver for tre retsindige, højsindede drenge.&quot;

&quot;De kommer til at tage gulvet op, akkurat lissom de gjorde i Nummer Ni, da der var rotter. Stærk tobak! Puh! Åh, Gud, bare jeg kunne holde op med at grine,&quot; sagde Beetle.

&quot;Stank! Stank! Græsselig stank!&quot; gispede M'Turk, mens han kravlede op til de andre. &quot;Og så at tænke sig&quot; - det uendeligt humoristiske i denne tale fik dem alle tre til at rutsche ned igen i en spjættende klump - &quot;at det alt sammen er for husets ære!&quot;

&quot;Og lige nu holder huset et nyt møde - om os!&quot; stønnede Stilk, på knæ i grøften og med ansigtet skjult i det lange græs. &quot;Nå, lad os så se at få kuglen ud af den hedenfarne og komme af sted. Jo før vi får hende lagt i seng, desto bedre.&quot;

Ved fælles hjælp udførte de en temmelig snasket operation inden projektilet kom for dagens lys. Det kirurgiske instrument var i al beskedenhed en lille lommekniv. Ved fælles hjælp (spørg ikke om, hvem der knappede sin vest til over det) fik de skyndsomst bragt liget hjem. Stilk lagde slagplanen, mens de løb.

Eftermiddagssolen, som kastede brede lysstriber på sengetæpperne, så tre drenge og en paraply forsvinde ind i vægskabet på en sovesal. Fem minutter efter kom de ud igen og børstede sig af over hele kroppen, vaskede hænderne, redte deres hår og gik ned.

&quot;Er du sikker på, at du skubbede den langt nok ind?&quot; sagde M'Turk pludselig.

&quot;Javist er jeg sikker. Jeg skubbede den så langt ind, som min arm og Beetles paraply kunne nå. Det må være sådan noget som seks fod. Den ligger lige midt under Kings store øverste ti-sengs sal. En fortræffelig central beliggenhed, vil jeg mene. Den vil stinke hans drenge ud af huset, og Hartopps og Macreas med, når den først rigtigt begynder at ose. Jeres onkel Stilk er minsandten en Stor Mand. Forstår du rigtigt, hvor stor en mand han er, Beetle?&quot;

&quot;Jeg fik ideen først, ikke? Men-&quot;

&quot;Men du kunne ikke bringe den til udførelse uden din onkel Stilk, vel?&quot;

&quot;Nu har de kaldt os stinkdyr en hel uge,&quot; sagde M'Turk. &quot;Nåda, hvor de får det betalt!&quot;

&quot;Stinkdyr! Æh! Stinkdyr!&quot; lød det ned gennem korridoren.

&quot;Og nu ligger den der,&quot; sagde Stilk og lagde en hånd på hver kammerats skulder. &quot;Nu - ligger - den - der, og gør sig klar til at overraske dem. Snart begynder den at hviske til dem i deres drømme. Og så giver den sig til at dufte. Gud Fader bevares, hvor den vil ose! Gør mig den tjeneste at tænke på det i to minutter.&quot;

De begav sig temmelig tavse til deres værelse, men da de først var der, begyndte de at grine - som kun drenge kan. De lo med panden på bordet, eller liggende på gulvet. De lo fladt udstrakte, sammenbøjede over stolerygge, eller klyngende sig til en bogreol. De lo, indtil de blev helt slatne.

Og midt under latteren trådte Orrin ind som befuldmægtiget gesandt for hele huset.

&quot;Bryd dig ikke om os, Orrin. Sæt dig ned. Du har ingen anelse om, hvor vi højagter og beundrer dig. Der er noget ved din rene, høje, unge pande, fuld af barndommens uskyldsdrømme, som er vanvittigt bedårende. Det er der virkelig.&quot;

&quot;Huset har sendt mig for at overbringe jer dette.&quot; Han lagde et sammenfoldet ark papir på bordet og trak sig tilbage med strengt afvisende værdighed.

&quot;Det er en resolution! Åh, tag og læs den, en af jer. Jeg er alt for ødelagt til at kunne se,&quot; sagde Beetle.

Stilk åbnede papiret med en forsigtig snøften.

&quot;Pyh! Pyh! Hør nu bare: _'Huset har med smerte og foragt bemærket den indiferente holdning-'_ hvor mange f'er skal der i 'indifferent', Beetle?&quot;

&quot;Helst to.&quot;

&quot;Her er kun ét.. ' - _som beboerne af studereværelse Nummer Fem på det nylig i klasseværelse Nummer Tolv afholdte møde indtog overfor de imod Hr. Prouts Hus fremsatte fornærmelser, og huset udtaler herved sin misbilligelse af bemeldte studereværelses beboeres holdning_'. Det er det hele.&quot;

&quot;Og den blødte helt ned ad min skjorte!&quot; sagde Beetle.

&quot;Og jeg lugter af kat over hele kroppen,&quot; sagde M'Turk, &quot;skønt jeg har vasket mig to gange.&quot;

&quot;Og jeg havde nær knækket Beetles gamle møgparaply, da jeg anbragte madammen der, hvor hun får de bedste udviklingsmuligheder!&quot;

Situationen var hinsides ord, men ikke hinsides latter. Samme aften blev der på sovesalen gjort et forsøg på at demonstrere mod de tre kammerater, hvorfor de nedlod sig til at forklare et og andet.

&quot;Ser I,&quot; begyndte Beetle blidt, mens han spændte sine seler løs, &quot;vanskeligheden ved at have med jer at gøre består i, at I er en bande tankeløse æsler. I har ikke mere hjerne end et kålhoved. Det har vi sagt jer masser af gange, ikke sandt!&quot;

&quot;Vi vil give jer alle tre en omgang høvl her på sovesalen,&quot; råbte en. &quot;I bruger altid mund imod os, som om I var præfekter.&quot;

&quot;Nej I vil ikke,&quot; svarede Stilk, &quot;for I véd meget godt, at hvis I gjorde det, kom det før eller senere til at gå ud over jer selv. _Vi_ har ikke hastværk. _Vi_ kan udmærket vente med en lille hævn. Men I har opført jer som patentidioter, og det vil nok gå op for jer i morgen, så snart King får fat på jeres dejlige resolution. Hvis I ikke er meget nedgjorte og ynkelige i morgen aften, så vil jeg - så vil jeg æde min hat.&quot;

Men endnu før middagsklokken ringede næste dag, var beboerne af Prouts Hus kommet til en sørgelig erkendelse af deres fejlgreb. King mødte nogle medlemmer af huset og modtog dem med en overdreven frygtsom holdning. Havde de i sinde at forårsage hans afskedigelse fra skolen ved deres enstemmige resolution? Ville de ikke være så venlige at meddele ham deres anskuelser om skolens ledelse, for at han skyndsomst kunne føje sig efter dem? Ikke for alt i verden ville han støde deres følelser. Men han var bange - han var alvorligt bange for, at beboerne af hans eget hus, som ikke vedtog resolutioner - men vaskede sig - måske ville være noget mindre imødekommende.

King var helt og ubetinget lykkelig og huset solede sig i hans strålende smil og gjorde hele eftermiddagen til en lang tortur for de ulyksalige Prout'er. Og Prout selv, med mørkt og gnavent ansigt, søgte at udspekulere, hvad der var rigtigt og hvad der var galt i hele historien, men sank blot dybere og dybere i forvirringens malstrøm. Hvorfor kaldtes hans drenge &quot;stinkdyr&quot;? Det var jo ganske vist en bagatel, men Prout havde nu en gang vænnet sig til at tro, at halmstrå viser, hvad vej vinden blæser, og at der ikke går røg af en brand, hvis der ikke er ild i den. På lærerværelset henvendte han sig til King med en følelse af at være blevet forurettet, men King behagede netop i det øjeblik at være fuld af æterisk ondskabsfuldhed og dansede i strålende, dialektiske ringe omkring Prout.

&quot;Nå,&quot; sagde Stilk ved sengetid, mens han vandrede gennem sovesalene, førend præfekterne kom op, &quot;lad os så høre, hvad I har at bemærke. Foster, Carton, Finch, Longbridge, Marlin, Brett! Jeg hørte King åle jer - han gjorde grundigt kål på jer - og alt, hvad I kunne gøre, var at vride og vende jer og sige: 'Ja, Hr. King' og 'Næ, Hr. King' og 'Åh, Hr. King' og 'Undskyld, Hr. King'! I med jeres resolution! Urk!&quot;

&quot;Åh, hold nu mund, Stilk!&quot;

&quot;Nej vel vil jeg ej! I er en nydelig bande resolutionsmænd, er I! I har lavet en værre gang lort. Men nu har I måske erhvervet jer tilstrækkelig sømmelighedsfølelse til at lade os være i fred næste gang.&quot;

På dette punkt i dialogen blev huset gnavent og forkyndte flerstemmigt, at denne dumhed aldrig ville være blevet begået, hvis studereværelse Nummer Fem havde hjulpet dem fra først af.

&quot;Men I er så forbandet storsnudede - I kom slentrende til mødet med en mine, som om vi andre var en flok idioter,&quot; brummede Orrin, resolutionens forfatter.

&quot;Jamen det er netop, hvad I er, og det er jo det, vi hele tiden har prøvet at banke ind i jeres tykke hoveder,&quot; svarede Stilk. &quot;Nå, skidt med det, vi tilgiver jer. Frisk mod. I kan jo ikke gøre for, at I er underbegavede.&quot; Og efter således behændigt at have afvist fjendens flankeangreb, hoppede Stilk i seng.

Det blev den første sorgens nat for de overmodige beboere i Kings Hus. På grund af en eller anden uberegnelig trækvind under gulvet begyndte katten at genere ikke den sovesal, den lå under, men salen til højre derfor. Dog var det endnu snarere som en generende kæfertsmag i luften end nogen egentlig direkte stank. Men den blotte anelse af ilde lugt er nok for ungdommens fine næse og rene tunge. Simpel anstændighed kræver, at vi drager adskillige karbolvædede lagener over, hvad sovesalens beboere sagde til Hr. King, og hvad Hr. King svarede. Han var virkelig stolt af sit hus og nøjeregnende med alt, hvad der angik dets velfærd. Han kom, han snuste, han sagde adskillige ting. Næste morgen betroede en dreng fra den sovesal sin bedste ven, en smådreng fra Macreas Hus, at der i Kings rige hændte et og andet, som King meget nødig ville udtale sig om.

Men Macreas dreng havde også en fortrolig ven i Prouts Hus, en lille, ondskabsfuld fyr med kruset hår, og da han havde fået pumpet den anden for hemmeligheden, fortalte han den i en høj, skingrende diskant, der gav genlyd i korridoren som en flagermus' piben.

&quot;Og - og de har kaldt os stinkdyr hele ugen og Harland minor siger, at det er ligefrem umuligt at sove på hans sovesal for stank. Kom!&quot;

Med et brøl styrtede Prouts små ud til kamp og i hele frikvarteret mellem første og anden time var der på pladsen udenfor Kings vinduer et virvar af tolvårige, som tumlede sig til en sang, hvis ledemotiv var ordet &quot;stinkdyr&quot;.

&quot;Lyt til salutskuddene ude fra havet!&quot; citerede Stilk. De var oppe på deres værelse, i færd med at samle bøger til anden time - latin med King. &quot;Jeg syntes nok, at hans pandes himmelhvælv var en smule skyet ved morgenbønnen.

She is comin', sister Mary.
She is--'&quot;

&quot;Hvis de laver sådan en ballade nu, hvad tror du så, de vil gøre, når den rigtigt udvikler sig og begynder at tage del i forhandlingerne?&quot;

&quot;Ingen vulgære bemærkninger, Beetle. Det eneste, vi ønsker, er som pæne mennesker at holde os uden for dette spektakel.&quot;

&quot;'Det er kun en liden, vissen blomst'. Hvor er min Horats blevet af? Hør, jeg forstår ikke, hvad den mener med først at stinke i Rattrays sovesal. Vi puttede den jo ind under Whites, gjorde vi ikke?&quot; spurgte M'Turk med rynket pande.

&quot;Den er sådan et livligt lille væsen. Den hopper formodentlig rundt i hele huset.&quot;

&quot;Nåda! King er sikkert henrykt i dag. Og jeg har slet ikke læst på min Horats,&quot; sagde Beetle. &quot;Kom så!&quot;

De stod nu udenfor klasseværelsets dør. Klokken manglede fem minutter i, at timen skulle begynde, og King kunne komme hvert øjeblik.

Turkey albuede sig ind i en gruppe kæmpende smådrenge, slog klo i Thornton tertius (det var ham, der var Harlands ven), og bød ham fortælle sin historie. Den var meget enkel og afbrødes af gråd, for adskillige beboere af Kings Hus havde allerede tævet ham for bagvaskelse.

&quot;Åh, er det noget at snakke om!&quot; råbte M'Turk. &quot;Han siger bare, at Kings Hus stinker. Det er det hele.&quot;

&quot;Det lugter overgemt!&quot; brølede Stilk. &quot;Det har vi vidst i mange år, men _vi_ valgte ikke at rende rundt og skråle &quot;stinkdyr&quot;! _Vi_ har pli. Det er mere, end de har. Fang en af de små, Turkey, så vi kan blive sikre i vor sag.&quot;

Turkeys langs arm slog ned på et flygtende og ængsteligt medlem af anden klasse.

&quot;Åh, M'Turk, slip mig. Jeg stinker ikke - det garanterer jeg for!&quot;

&quot;Dårlig samvittighed!&quot; brølede Beetle. &quot;Hvem sagde at du stank?&quot;

&quot;Hvad mener du?&quot; spurgte Stilk og puffede den lille dreng i armene på Beetle.

&quot;Snf! Snf! Jo vel stinker han. Jeg tror, det er spedalskhed - eller trøske. Måske begge dele. Tag det væk!&quot;

&quot;Sandelig, Master Beetle&quot; - King plejede altid at komme et minut eller to, før klokken ringede - &quot;vi er dig højlydt forbunden for din diagnose, der synes at kaste et næsten lige så skarpt lys over din medfødte åndelige usundhed som over din ynkværdige uvidenhed med hensyn til de to sygdomme, som du taler så flydende om. Vi vil imidlertid prøve dine kundskaber i andre retninger.&quot;

Det blev en lystig time. Men i sit hastværk med at mishandle Beetle glemte King fuldstændigt at give ham strafarbejde og da han på samme tid forsynede ham med mange kostelige adjektiver til senere brug, var Beetle veltilfreds og arbejdede i hele tredje time (algebra hos lille Hartopp) med stor iver på et digt kaldet _De spedalskes hus_.

Efter middagen førte King sit hus ned til et strandbad på den anden side af stenrevet. Han opfyldte derved et gammelt løfte, men han ønskede, at han kunne have ladet være med at opfylde det, for alle Prouts drenge dannede espalier i gården og råbte hurra i ond hensigt. I hans fravær besøgte ikke mindre end halvdelen af skolen den angrebne sovesal for at få lejlighed til at danne sig en personlig mening om sagen. Katten havde udviklet sig på det halve døgn, men selv en slagmark på femtedagen kunne ikke have været så vanvittigt ildelugtende, som spionerne berettede.

&quot;Den gør det godt,&quot; sagde Stilk. &quot;Har I nogensinde lugtet mage? Og den er slet ikke under Whites sovesal endnu.&quot;

&quot;Men den kommer nok. Giv tid, giv tid,&quot; sagde Beetle. &quot;Den vil bane sig vej overalt som en skide kaprifolium. Sikke nogle pesthuslemmer de er! Intet hus har ret til at stinke så ubeskriveligt i næsen på anstændige -&quot;

&quot;Højsindede, retsindige drenge! Er I ikke sønderknuste af angers ruelse?&quot; spurgte M'Turk, mens de skyndte sig af sted for at møde de badende på hjemvejen. King havde taget flugten, så ordet var frit. Foran den hjemdragende skare løb en flok friskytter - af alle huse imellem hverandre - som opløste sig, atter formerede trop og udhylede fornærmelser. Langs de forpinte flanker marcherede hoplitterne - drenge i de højere klasser, som udslyngede den ene vittighed efter den anden - tarvelige og primitive vittigheder fra stenalderens dage. Til disse tropper sluttede de tre venner sig, med et roligt, ophøjet, næsten sørgmodigt ansigtsudtryk.

&quot;Og så ser de ud, som om der slet ingenting var i vejen med dem,&quot; sagde Stilk. &quot;Det kan vel ikke være Rattray? Vel, Rattray?&quot;

Intet svar.

&quot;Nå, søde Rattray! Man lader til at være i dårligt humør over et eller andet. Op med hovedet, gamle dreng, vi er slet ikke vrede på dig, fordi du sendte os det stykke sæbe i forrige uge. Er vi vel? Op med humøret, Rat. Det her går nok over, skal du se. Jeg er vis på, at det kun er nogle af de små. Men jeres hus er rigtignok nederdrægtig sjusket.&quot;

&quot;I vil da vel ikke tilbage til huset?&quot; spurgte M'Turk. Der var intet, ofrene hellere ville. &quot;I kan slet ikke tænke jer, hvor det kvalmer derinde. Naturligvis, så længe I gik og var beskidte, lagde I ikke mærke til det, men efter det rare bad og den rene, friske luft vil selv I føle jer generede af det. I skulle meget hellere campere herude på kæmpehøjene. Vi kan skaffe jer noget halm. Skal vi?&quot;

Kings Hus skyndte sig ind til tonerne af _John Brown's Body_, afsunget af kærlige skolekammerater, og barrikaderede sig i deres klasseværelse. Omgående malede Stilk med kridt et stort kors og &quot;Herre, vær os nådig!&quot; på døren og overlod det til King at tyde tekstens nærmere mening.

Den nat sprang vinden om og førte ådsellugten ind i Macreas sovesale, så at drenge i natskjorter dundrede på den låsede dør mellem husene og bad og bønfaldt king'erne om at vaske sig. Nummer Fems beboere mødte til anden time med højst et halvt pund kamfer hver i lommerne, og King, der var for klog til at bede om forklaringer, skældte dem ud og jog dem bort. Således kunne Beetle i ro og mag fuldende nok et digt oppe på studereværelset.

&quot;Nu bruger de karbolvand. Det fortalte Malpas mig,&quot; sagde Stilk. &quot;King tror, at det er kloakken, der er noget i vejen med.&quot;

&quot;Der skal meget karbolvand til,&quot; mente M'Turk. &quot;Men det er vel ingen skade til at forsøge. Det giver King noget at bestille.&quot;

&quot;Jeg forsikrer jer, jeg troede, at han ville slå mig ihjel, da jeg snuste før. Men det anfægtede ham overhovedet ikke, at Burton major snuste til mig forleden dag. Og han forhindrede heller ikke Alexander i at skråle &quot;stinkdyr!&quot; ind i vort klasseværelse, førend - førend vi medicinerede dem. Han grinede bare,&quot; sagde Stilk. &quot;Hvorfor blev han så frådendes på dig, Beetle?&quot;

&quot;Åh, det var bare et subtilt drilleri. I véd nok, at han altid har så travlt med den lærde Lipsius.&quot;

&quot;'Som i en alder af fire år' - er det ham, du mener?&quot; sagde M'Turk.

&quot;Ja. Den får jeg, hver gang han hører, at jeg har skrevet et digt. Nå, lige idet jeg satte mig ned, hviskede jeg til Burton major: 'Hvorledes har vor lærde Lipsius det?' Burton grinede fjollet, han forstod ikke, hvor jeg ville hen. Men King forstod det for dem begge, og det var egentlig grunden til, at han hev os ud. Er I ikke taknemmelige? Men tag nu og hold kæft. Jeg skal skrive '_Balladen om den Lærde Lipsius'_.&quot;

&quot;Jamen så må du ikke være vulgær,&quot; sagde Stilk. &quot;Jeg vil ingen platheder have ved denne glædelige lejlighed.&quot;

&quot;Ikke for alt i verden. Vil en af jer stikke mig et rim på 'stank'?&quot;

Ved frokosten på lærerværelset holdt King en hvas tale til Prout om ondsindede drenge, som anvendte deres vildledte og tarvelige begavelse til ødelæggelse af disciplinen og forførelse af deres jævnaldrende. Drenge, hvis fantasi var mere end beskidt og hvis hele opførsel var en hån mod al mandstugt og orden.

&quot;Men det tænkte De ikke på, den gang Deres hus kaldte os for - hm - stinkdyr. Hvis De ikke havde forsikret mig om, at De aldrig blander Dem i andre huses sager, kunne jeg næsten fristes til at tro, at det er et par tilfældige bemærkninger af Dem selv, der er den egentlige årsag til dette vrøvl.&quot;

Prout havde måttet finde sig i meget, for King gav altid sit dårlige lune frit løb ved måltiderne.

&quot;De sagde jo selv noget til Beetle, ikke sandt? Noget om, at han ikke badede og var en vandskrækker?&quot; indskød skolens præst. &quot;Jeg førte regnskabet i pavillonen den dag.&quot;

&quot;Det er muligt, at jeg har sagt sådan noget lignende - i spøg. Jeg giver mig virkelig ikke ud for at kunne huske hver eneste bemærkning, som jeg lader falde blandt smådrenge. Og jeg ved meget godt, at Beetle ikke er i besiddelse af nogen som helst bedre følelse, som kunne stødes.&quot;

&quot;Måske, men han - eller de, det kommer ud på ét - har en ligefrem djævelsk evne til at finde ens svage sider. Jeg tilstår, at jeg selv gør, hvad jeg kan, for at holde mig gode venner med beboerne af studereværelse Nummer Fem. Det er måske fejt, men jeg tror, at jeg er den eneste af de tilstedeværende, som de ikke har drevet ud af deres gode skind med deres - lad os kalde det _opmærksomheder_.&quot;

&quot;Det kommer da for pokker ikke sagen ved. Jeg smigrer mig med, at jeg kan tage det op med dem alene, hvis lejligheden byder sig. Men dersom de føler sig moralsk støttede af mænd, der burde udøve absolut og streng retfærdighed, da må jeg sige, at min lod unægtelig er tung. Blandt alt det jeg afskyr, må jeg tilstå at bristende loyalitet indenfor vor egen kreds er så langt det værste.&quot;

Lærerne skottede til hinanden og Prout rødmede.

&quot;Den sigtelse tilbageviser jeg absolut,&quot; sagde han. &quot;Rent ud sagt - æh - jeg indrømmer, at jeg for mit personlige vedkommende ikke kan udstå nogen af de tre. Men derfor er det ikke retfærdigt at -&quot;

&quot;Hvor længe har De i sinde at tillade det?&quot; afbrød King.

&quot;Men hør nu,&quot; begyndte Macrea, som denne gang svigtede sin sædvanlige forbundsfælle, &quot;hvis nogen er at dadle, så må det da være Dem, King. De kan ikke gøre tre drenge ansvarlige for - ja, De foretrækker jo de gode, gamle, ægte engelske ord, så vidt jeg ved - for stanken i Deres hus. Nu begynder mine drenge også at beklage sig over den?&quot;

&quot;Hvad kan man forvente? De ved jo, hvordan drenge er. Naturligvis benytter de sig af en lejlighed, der for dem må være en himmelsendt gave,&quot; sagde lille Hartopp. &quot;Men hvad _er_ der i vejen med Deres sovesale, King?&quot;

King erklærede, at da han havde gjort det til sin eneste leveregel aldrig at blande sig i andre huses affærer, ventede han, at andre ikke alt for åbenlyst ville blande sig i hans. Det kunne måske interessere dem at høre - her sukkede præsten træt - at han havde truffet alle de forholdsregler, som efter hans ringe skøn gjordes fornødne i det foreliggende tilfælde. Han havde endogså selv, uden tanke på at få sine udlæg godtgjorte, anvendt summer, hvis beløb han ikke ville specificere, til anskaffelse af desinficerende midler. Dette havde han gjort, fordi han af bitter - af overmåde bitter - erfaring vidste, at skolens ledelse var slap, sendrægtig og uvirksom. Han kunne endogså tilføje: Lige så slap som styrelsen af visse huse, der nu anså det for passende at sætte sig til doms over hans handlinger. Med en kortfattet gennemgang af sin universitetskarriere og en opremsning af sine kvalifikationer, deriblandt samtlige eksaminer, trak han sig tilbage og knaldede døren i.

&quot;Ak ja!&quot; sagde præsten. &quot;Det liv, vi fører, kuer os i væksten - gør os åndeligt små, kære kolleger. Gud hjælpe alle skolelærere! De har det behov.&quot;

&quot;Jeg kan ikke lide de drenge, det indrømmer jeg&quot; - Prout stak arrigt i borddugen med sin gaffel - &quot;og jeg påstår ikke at have store herskerevner. Men jeg må tilstå, at jeg ikke ser nogen grund til at skride ind imod Stilk og de andre, fordi King nu tilfældigvis er ked af, at - at -&quot;

&quot;At han er faldet i den grav, han grov for andre,&quot; sagde lille Hartopp. &quot;Nej naturligvis, Prout. Der er ingen, der beskylder _Dem_ for at sætte splid mellem husene af ren og skær ørkesløshed.&quot;

&quot;Dette liv gør os små - dette liv gør os små.&quot; Præsten rejste sig. &quot;Nu skal jeg til at rette franske stile. Når vi mødes igen til middagsmaden, har King i mellemtiden vundet en sejr over en eller anden ulykkelig trettenårig. Så vil han gentage for os hvert eneste ord af de brillante svar, han har givet, og så vil alt være godt igen.&quot;

&quot;Men nu de tre drenge. Er de virkelig så ondsindede?&quot;

&quot;Vist ikke nej,&quot; sagde lille Hartopp. &quot;Hvis De vil tænke Dem om et øjeblik, Prout, vil De selv indse, at den 'alt for tidligt udviklede og skidne fantasi', som King beklager sig over, ene og alene er et lån fra King selv. Han 'opelskede den fugl, hvis vingefjer drev pilen frem'. Naturligvis synes han ikke om det. Kom med ind i rygeværelset et minut. Man bør ikke udspionere drenge, men jeg antager, at de nu er i færd med at mobbe Kings Hus derude. Små ting glæder små sjæle.&quot;

Den skumle tobakshule indenfor lærerværelset blev aldrig brugt til andet end garderobe for overtøj. Dens vinduer var af mat glas, så at man ikke kunne se ud gennem dem, men man kunne høre næsten hvert ord, der blev talt på pladsen udenfor. Lette og forsigtige fodtrin nærmede sig fra Nummer Fem.

&quot;Rattray!&quot; lød en sagte stemme - vinduet i Rattrays værelse vendte ud til pladsen. &quot;Ved du, om Hr. King er i nærheden? Jeg har nemlig en -&quot; M'Turk undlod kløgtigt at slutte sætningen.

&quot;Nej, han er gået ud,&quot; svarede Rattray uforsigtigt.

&quot;Aha! Så den lærde Lipsius er ude at lufte sig, hvad? Hans kongelige højhed er gået hen for at lade sig svovldampe.&quot;

M'Turk kravlede op på rækværket og gav sig til at skræppe som en utrættelig råge.

&quot;Og det begav sig, at der i den ganske skole ikke var nogen stank som stanken i Kings Hus, for det stank mægtigt, og ingen vidste, hvad der var at gøre. Undtagen King. Og han vaskede de små _privatim et seriatim._ I Hesbons fiskedamme vaskede han dem, med et forklæde om sin lænd.&quot;

&quot;Hold kæft, din gale irlænder!&quot; Og de hørte en golfkugle falde på gruset.

&quot;Det nytter ikke at blive vred, Rattray. Vi er kommet herhen for at slå en sludder af med dig. Kom her, Beetle. De er hjemme alle sammen. Man kan lugte dem.&quot;

&quot;Hvor er Pomposo Stinkadore henne? Det er ikke sikkert i disse tider for en retlinet, højsindet dreng at lade sig se i nærheden af hans hus. Er han gået ud? Ja, ja, lige meget. Jeg skal gøre mit bedste, Rattray. Jeg er dig _in loco parentis_ for øjeblikket.&quot;

(&quot;Den var til Dem, Prout,&quot; hviskede Macrea. Det var nemlig Prouts yndlingsfrase.)

&quot;Jeg har et par ord at sige dig, unge ven. Lad os tales ved en stund.&quot;

Her spruttede den lyttende Prout, for Beetle, som talte med høj stemme, havde valgt en af Kings kæreste indledninger.

&quot;Som sagt, Master Rattray, vi vil tales ved, og emnet for vor drøftelse skal ikke være stank, for det er et modbydeligt obskønt ord. Vi vil derimod med din tilladelse - som du forhåbentlig giver, Master Rattray, som du forhåbentlig giver - undersøge dette skabrøse udbrud af latent demoralisation. Hvad der forfærder mig mest, er ikke så meget den himmelråbende usømmelighed, hvormed I vandrer om med løftet pande under jeres byrde af råddenskab&quot; - man må tænke sig denne prædiken afbrudt af golfkugler, men Rattray sigtede nu altid dårligt - &quot;som den kyniske umoralitet, hvormed I fryder jer over jeres afskyelige aroma. Det være mig langt fra at blande mig i et andet hus' affærer -&quot;

(&quot;Vorherre bevares!&quot; sagde Prout. &quot;Det _er_ King op ad dage.&quot;

&quot;Linie for linie, bogstav for bogstav,&quot; svarede lille Hartopp. &quot;Hør efter.&quot;)

&quot;Men at sige, at I stinker, som visse udannede personer af en tarveligere art påstår, er at sige intet - mindre end intet. I jeres elskede husforstanders fravær - og for ham kan ingen nære højere agtelse end jeg - vil jeg med jeres tilladelse forklare jer, hvor uhøvisk - hvor mageløst uhyrlig - hvor forfærdende smudsig den stank er - jeg sætter pris på de gode, gamle, ægte engelske ord - den stank, som I har anset det for passende at inficere jeres hus med ... Åh, nu kan jeg ikke mere. Jeg har glemt resten. Men det var nydeligt. Er I os ikke taknemmelige, fordi vi opdrager jer, Rattray? Der er mange drenge, som ikke ville have gjort sig den ulejlighed, men vi er jer tak skyldig, Rattray.&quot;

&quot;Ja, vi er forfærdelig taknemmelige,&quot; brummede M'Turk. &quot;Vi har ikke glemt det stykke sæbe. Vi er høflige. Hvorfor er du ikke høflig, Rat?&quot;

&quot;Halløj!&quot; Stilk kom galoperende med huen på snur. &quot;Formaner I lugtedåserne? Jeg er bange for, at de er for langt ude til at kunne angre. Rattray! White! Perowne! Malpas! Ingen svarer. Det er sørgeligt, det her. Det er virkelig sørgeligt. Bær jeres lig herud, I kirtelsyge spedalske!&quot;

&quot;I tror vist, I er morsomme, hvad?&quot; sagde Rattray, som ikke længere kunne bevare værdigheden efter den sidste bemærkning. &quot;Det er ikke andet end en rotte eller sådan noget under gulvet. Det skal tages op i morgen.&quot;

&quot;Prøv ikke på at skyde skylden på et stakkels umælende dyr, som oven i købet er dødt. Jeg kan ikke fordrage udflugter. Minsandten, Rattray -&quot;

&quot;Stop! Hartoffles har aldrig i sit lille liv sagt 'minsandten',&quot; bemærkede Beetle kritisk.

(&quot;Aha!&quot; sagde Prout til lille Hartopp.)

&quot;På ære, da. På ære, jeg havde ventet mig noget bedre af dig, Rattray. Hvorfor kan du ikke vedkende dig dine gale streger som et mandfolk? Har jeg måske nogensinde vist mangel på tillid til _dig_?&quot;

(&quot;Det er ikke ondskabsfuldhed,&quot; mumlede lille Hartopp, som om han besvarede et spørgsmål, ingen havde stillet. &quot;Det er drengestreger, ikke andet end drengestreger.&quot;)

&quot;Og det var dette hus,&quot; - Stilk slog fra hånende ordfyrværkeri over i tragisk alvor - &quot;det var denne - denne - åbne slamkiste, som fordristede sig til at kalde os stinkdyr. Og nu - nu prøver de at søge ly bag en død rotte. Du gir&quot; mig kvalme, Rattray. Jeg får kvalme af at høre på dig! Du irriterer mig usigeligt! Gud ske tak, at jeg har lært beherskelsens svære kunst ...&quot;

(&quot;Den er til Dem, Macrea,&quot; sagde Prout.

&quot;Jeg er bange for det - jeg er bange for det.&quot;)

&quot;Ellers ville jeg næppe kunne betvinge mig selv, når jeg ser dit spotske ansigt.&quot;

&quot;Stormvarsel!&quot; udbrød Beetle sagte, han havde set King komme sejlende ned ad korridoren.

&quot;Hvad mon I bestiller her, mine unge venner?&quot; begyndte husforstanderen. &quot;Jeg har en utydelig erindring om - korriger mig, hvis jeg skulle tage fejl -&quot; (her fik lurerne alle som én et kvælningsanfald) &quot;at jeg har sagt, at hvis jeg traf jer uden for mit hus, ville jeg hjemsøge jer med bod og hård straf.&quot;

&quot;Vi ville netop gå os en tur, Hr. King,&quot; sagde Beetle.

&quot;Og så standsede I _en route_ for at tale med Rattray?&quot;

&quot;Ja, Hr. King. Vi kastede med golfkugler,&quot; sagde Rattray, som kom ud fra sit værelse.

(&quot;Rat er mere diplomat, end jeg havde troet. Han holder sig strengt til sandheden,&quot; sagde lille Hartopp. &quot;Læg mærke til etikken i det, Prout.&quot;)

&quot;Nå, så du legede med dem? Jeg må sige, jeg misunder dig ikke de legekammerater, du har valgt. Jeg tænkte, at de måske havde indladt sig i en af de gemene samtaler, som de i den senere tid har været så beklagelsesværdigt hengivne til. Jeg vil oprigtigt råde jer til at være overmåde forsigtige i jeres optræden for fremtiden. Saml de golfkugler op.&quot;

Og han gik videre.

*** *** ***

Næste dag fik Richards, der havde været tømmermand i marinen og hvem alle sådanne tilfældige arbejder blev betroet, ordre til at tage gulvet op i en af sovesalene, for Hr. King mente, at et eller andet dyr måtte være kreperet under det.

&quot;Vi behøver ikke at forsømme alt vort arbejde for en ubetydelig begivenhed af denne art. Skønt jeg ved meget vel, at små ting glæder små sjæle. Ja, jeg har givet ordre til, at gulvbrædderne skal tages op efter frokost under Richards' auspicier. Jeg tvivler ikke om, at det vil være højligt interessant for en vis type med en vis art af såkaldt intelligens. Men en hvilken som helst dreng af mit hus, eller af et andet, som antræffes på trappen op til sovesalene, vil _ipso facto_ have idømt sig selv et strafarbejde på tre hundrede linjer.&quot;

Drengene samledes ikke på trappen, men størsteparten af dem ventede udenfor Kings Hus. Richards havde måttet love at udråbe nyheden fra kvistvinduet og om muligt fremvise liget.

&quot;Det er en kat, en død kat!&quot;

Richards' ansigt var helt purpurrødt, da han viste sig ved vinduet. Han havde ligget på knæ i dødsværelset i nogen tid.

&quot;Kat - sludder og vrøvl!&quot; skreg M'Turk. &quot;Det er en død dreng, som er blevet glemt forrige semester. Længe leve Kings døde dreng!&quot;

Glade hurraråb.

&quot;Vis den! Vis den! Lad os se den!&quot; hylede de små. &quot;Giv den til billejægerne.&quot; (Således kaldtes den naturhistoriske forening.) &quot;Katten, som så på kongen - og døde af det! Hurræh! Æh! Mjav! Ftzz!&quot; var nogle af de efterfølgende råb.

Richards kom atter til syne.

&quot;Den er blevet&quot; - han tog sig pludselig i det - &quot;har været død i lang tid.&quot;

Skolen brølede af grin.

&quot;Nå, kom så og lad os gå en tur,&quot; sagde Stilk, der benyttede sig af en pause. &quot;Det er en ualmindelig modbydelig historie og jeg vil oprigtigt håbe, at Spedalskhedshospitalet aldrig gør det mere.&quot;

&quot;Gør hvad for noget!&quot; råbte en af Kings drenge rasende.

&quot;Slår en stakkels uskyldig kat ihjel, hver gang I vil være fri for at vaske jer. Det er såmænd ikke for let i forvejen at kende forskel på jer. Men jeg må dog sige, at jeg foretrækker katten. Den lugter ikke slet så ramt. Hvor skal du hen, Beetle?&quot;

&quot;Je vais jubler. Je vais jubler tout le velsignede eftermiddag. Jamais j'ai juble comme je jublerai aujourd'hui. Nous sandgraverons au sandgraven.&quot;

Og den ide syntes dem god.

*** *** ***

Nede i kælderen, hvor gasblusset flimrer og støvlerne står opstillet, holdt Richards midt iblandt sine skobørster foredrag for Oke fra lærerværelset, Gumbly fra spisesalene og den skønne Lena fra vaskekælderen.

&quot;Ja, den så farlig ud. Jeg var lige ved at brække mig over den, vil jeg bare sige jer. Men jeg fik den da pirket ud og det hele bragt i orden igen, skønt den lugtede som bundvand.&quot;

&quot;Den er nok død på musejagt, det arme kræ,&quot; sagde Lena.

&quot;Så har den jaget anderledes end alle andre katte på Guds grønne jord, Lena. Da jeg tog brættet op, lå den på ryggen og da jeg vendte den med kosteskaftet, så jeg at dens ryg var helt oversmurt med kalk. Ja, og under dens hoved lå der, om jeg så må sige, en lille pude af kalk, som den havde skubbet foran sig, da den rutschede af sted på ryggen. Der er endnu aldrig født en kat, som er gået på musejagt på ryggen, Lena. Nej, der var nogen, som havde skubbet den ind under gulvet, så langt som de kunne nå. Katte laver sig ikke hovedpuder og lægger sig til at dø på dem. Den var blevet skubbet derind, inden den endnu var helt kold.&quot;

&quot;Åh, du er alt for klog for denne verden, Tykke. Du skulle hellere gifte dig og lære fornuft,&quot; sagde Lena, som var forlovet med Gumbly.

&quot;Jeg lærte adskillige ting, førend visse pigebørn blev født. Jeg har tjent i marinen, har jeg, og der lærer man at bruge sine øjne. Pas du dine egne sager, Lena.&quot;

&quot;Er det nu også rigtig sandt, hvad du siger?&quot; spurgte Oke.

&quot;Stiller du ingen spørgsmål, får du ingen løgne. Der var et kuglehul lige tværs igennem den fra den ene side til den anden, og to brækkede ribben. Det så jeg, da jeg vendte den om. Ja, de er fiffige, de er fiffige, men de er ikke så fiffige, at de kan narre gamle Richards! Jeg var lige på nippet til at røbe det, men ... Han sagde, at vi aldrig vaskede os, gjorde han. Han lod sine forbandede drenge kalde os stinkdyr, gjorde han. Så jeg syntes, at han ærligt og redeligt fortjente det!&quot;

Og Richards spyttede igen på en støvle og kilede på med et grin.

==Impressionisterne==

En lørdag eftermiddag var alle fire husforstandere forsamlede i præstens arbejdsværelse for at få sig en mundfuld røg. De tre piber og den ene cigar, som dampede i al venskabelighed, var et bevis på pastor John Gilletts store taktiske dygtighed. Efter historien med katten havde King været alt for tilbøjelig til at se fornærmelser, hvor ingen var tilsigtede, og pastoren, som var den almindelige stødpude og alles fortrolige, havde haft en hel uges arbejde med at genoprette den gode forståelse. Han var tyk, glatraget - når undtages et kraftigt overskæg - besad et uforstyrreligt godt humør, og var - sagde de, der elskede ham mindst - en durkdreven jesuit. Han smilede velvilligt ad sit værk - fire hårdt prøvede mænd, der talte sammen uden synderligt nag.

&quot;Husk vel på,&quot; sagde han, da samtalen tog den retning, &quot;jeg beskylder ikke nogen for noget. Men hver gang nogen er skredet direkte ind mod beboerne af værelse Nummer Fem, er udfaldet blevet mere eller mindre ydmygende for vedkommende selv.&quot;

&quot;Det kan jeg ikke indrømme,&quot; svarede King. &quot;Jeg pulveriserer hver eneste dag den fortræffelige Beetle for hans sjæls frelses skyld, og de andre med.&quot;

&quot;Ja, ja, tænk nu på, hvad der er hændet Dem selv, King, og gå et par år tilbage i tiden. Kan De huske, den gang Prout og De var på spor efter drengene - for hyttebyggeri og indtrængning på forbudt område var det vist? Har De glemt oberst Dabney?&quot;

De andre lo. King holdt ikke af at blive mindet om sin karriere som krybskytte.

&quot;Det var ét eksempel. Fremdeles, den gang De boede nedenunder dem - jeg sagde altid, at det var at vove sig ind i løvens hule - smed De dem ud af deres værelse.&quot;

&quot;Fordi de lavede et modbydeligt spektakel. Men Gillett, De vil da vel ikke undskylde -&quot;

&quot;Jeg siger ikke andet end, at De smed dem ud. Samme aften blev Deres værelse ødelagt.&quot;

&quot;Af Kanin-Æg - som var plakatfuld - ude på vejen,&quot; svarede King. &quot;Men hvad har det -?&quot;

Pastoren vedblev:

&quot;Til sidst får de den opfattelse, at deres personlige renlighed bliver draget i tvivl - et overmåde kildent punkt hos alle drenge. Meget vel. Læg nu mærke til, hvorledes straffen i hvert enkelt tilfælde svarer til brøden. En uge efter at Deres hus, King, er begyndt at kalde dem stinkdyr, bliver Deres hus, for at tale uden omsvøb, forjaget af stanken fra en død kat, som har valgt at lægge sig til at dø netop på det sted, hvor den kunne genere Dem mest. Igen et højst mærkeligt sammentræf! _Summa summarum:_ De beskylder dem for overgreb på anden mands ejendom. Ved en absurd række af begivenheder - som drengene måske og måske ikke foranlediger - kommer det til at se ud, som om det er Dem og Prout, der begår overgreb. De smider dem ud af deres værelse og Deres eget værelse bliver gjort ubeboeligt for en tid. Hvad det sidste tilfælde angår, har jeg allerede påvist parallelismen. Hvad siger De til det?&quot;

&quot;Katten lå lige midt under Whites sovesal,&quot; svarede King. &quot;Dér er dobbelte gulvbrædder for at dæmpe støj. Det var umuligt for en dreng om han så boede i mit eget hus, at få taget de brædder op uden at efterlade spor. Og hvad det andet tilfælde angår, så var Kanin-Æg fænomenalt fuld den aften.&quot;

&quot;Ja, de er i en mærkelig grad begunstigede af lykken. Det er alt, hvad jeg nogensinde har sagt. For mit personlige vedkommende holder jeg uhyre meget af dem og jeg tror, at jeg har lidt af deres fortrolighed. Jeg må tilstå, at jeg godt kan lide at blive kaldt Pater. Der hersker fred imellem os og som følge deraf trakterer de mig ikke med falske tilståelser om tyverier.&quot;

&quot;De mener den historie med Mason?&quot; sagde Prout alvorligt. &quot;Den har altid forekommet mig ganske særlig skandaløs. Jeg synes, at rektor burde være skredet alvorligere ind i den sag. Mason begik måske et fejlgreb, men han var i det mindste fuldstændig oprigtig og mente det godt.&quot;

&quot;Jeg må tilstå, at jeg ikke kan være enig med Dem, Prout,&quot; bemærkede pastoren. &quot;Han greb straks en eller anden dum historie om et tyveri, de skulle have begået, troede på en anden drengs vidnesbyrd uden, så vidt jeg kan se, at forhøre sig nærmere, og - ærligt talt, jeg synes, han fik løn som fortjent.&quot;

&quot;Det var en bevidst krænkelse af Masons bedste følelser,&quot; svarede Prout. &quot;Havde de bare sagt et ord til mig, var det hele blevet undgået. Men de foretrak at lokke ham på glatis - at benytte sig af hans ukendskab til deres karakterer -&quot;

&quot;Meget muligt,&quot; sagde King. &quot;Men jeg kan ikke lide Mason. Jeg ynder ham ikke, netop af den grund, som Prout anfører til fordel for ham: Han mener det godt.&quot;

&quot;Vor traditionelle forbrydelse er for resten ikke tyveri, i hvert fald ikke inden for skolens område,&quot; sagde lille Hartopp.

&quot;Er det ikke temmelig dristigt sagt af forstanderen for et hus, der en gang bortførte syv stykker kvæg fra Northams sagesløse vælgere?&quot; sagde Macrea.

&quot;Jo, ganske rigtigt,&quot; svarede Hartopp uden at lade sig kujonere. &quot;Men netop det, forstår De, og så at aftage markled og en smule ulovlig jagt på skrænterne er vores redning.&quot;

&quot;Det gør skolen langt mere skade udadtil -&quot; begyndte Prout.

&quot;End nogen neddysset skandale kunne? Det har De ganske ret i. Vort ry blandt omegnens landmænd er overmåde fælt. Men jeg vil hellere have at gøre med nok så mange snedige forbrydelser af den slags end med - visse andre forsyndelser.&quot;

&quot;Det kan godt være, at der ikke er noget i vejen med dem, men de er ikke som andre drenge. De er underlige og gør efter min mening skade,&quot; påstod Prout. &quot;Den moralske virkning af deres bedrifter kan ikke andet end bane vejen for andre og større udskejelser. Jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv om, hvordan jeg skal behandle dem. Jeg kunne jo skille dem ad.&quot;

&quot;Det kunne De naturligvis, men nu har de været sammen her på skolen i seks år. _Jeg_ skulle ikke have noget af at gøre det,&quot; svarede Macrea.

&quot;De bruger det redaktionelle 'vi',&quot; indskød King. &quot;Det irriterer mig. 'Hvor er din version, Corkran?' - 'Vi er ikke rigtig færdige med den, sir, men vi kommer med den om et øjeblik', og så fremdeles. Og på samme måde med de andre to.&quot;

&quot;Dette 'vi' gør stor gavn,&quot; sagde lille Hartopp. &quot;Jeg har dem i trigonometri, som De ved. M'Turk har muligvis en smule begreb om det, men Beetle er som et umælende bæst med hensyn til sinus og cosinus. Han skriver gladeligt af efter Stilk, for hvem matematik er en ren fryd.&quot;

&quot;Hvorfor sætter De ikke en stopper for det?&quot; sagde Prout.

&quot;Det retter sig ved eksamen. Så afleverer Beetle en blank besvarelse og stoler på, at hans engelsk skal redde ham fra at dumpe. Jeg tror, at han tilbringer størstedelen af mine timer med at skrive vers.&quot;

&quot;Gud give, han ville overføre en smule af sin energi i den retning på de latinske elegier.&quot; King rettede sig i sædet. &quot;Når jeg lige undtager Stilk, er han den elendigste fabrikant af 'barbariske heksametre', som jeg nogensinde har haft med at gøre.&quot;

&quot;Arbejdet er fordelt i det studereværelse,&quot; sagde præsten. &quot;Stilk besørger matematikken, M'Turk latinen og Beetle tager sig af deres engelsk og fransk. I det mindste fandt jeg, den gang han lå på sygestuen i forrige måned-&quot;

&quot;Han simulerede,&quot; indskød Prout.

&quot;Meget muligt. Jeg fandt en meget tydelig tilbagegang i deres oversættelser af _Le Roman d'un Jeune Homme Pauvre.&quot;_

&quot;Jeg finder, det er i allerhøjeste grad umoralsk,&quot; sagde Prout. &quot;Jeg har altid været modstander af dette system med studereværelser.&quot;

&quot;Det ville være vanskeligt at finde et studereværelse, hvor drengene ikke hjælper hinanden, men i Nummer Fem er sagen rimeligvis blevet sat i system,&quot; sagde lille Hartopp. &quot;De er systematiske med det meste.&quot;

&quot;De indrømmer det selv,&quot; sagde pastoren. &quot;Jeg har set M'Turk blive jaget op ad trapperne for at oversætte _Kirkegårdselegien_ på latinske vers, mens Beetle og Stilk gik ud for at spille fodbold.&quot;

&quot;Det er jo ligefrem organiseret svindel,&quot; sagde Prout, hvis stemme blev dybere og dybere.

&quot;Jeg er uenig,&quot; svarede lille Hartopp. &quot;Man kan nu en gang ikke lære en ko at spille violin.&quot;

&quot;Teoretisk set er det bedrageri.&quot;

&quot;Men vi har jo talt under skriftemålets segl, ikke sandt?&quot; sagde præsten.

&quot;De siger, at De har hørt dem fordele deres arbejde på denne måde, Gillett,&quot; vedblev Prout.

&quot;Vorherre bevares! Gør mig endelig ikke til kronvidne, kære ven. Hartopp er lige så skyldig. Hvis de nogensinde opdagede, at jeg havde sladret, ville det gode forhold imellem os snart være forbi - og jeg sætter nu en gang pris på det.&quot;

&quot;Det forekommer mig, at De tager noget valent på denne sag,&quot; sagde Prout og så sig om efter støtte. &quot;Det ville virkelig være bedre at fratage dem retten til at have eget værelse - for en tid - ville det ikke?&quot;

&quot;Jo, gør det endelig,&quot; svarede Macrea. &quot;Så får vi se, om Gillets teori holder stik.&quot;

&quot;Vær nu fornuftig, Prout. Lad dem være i fred, ellers hænder der Dem en ulykke. Og hvad værre er, de bliver sure på mig. Jeg er desværre alt for tyk til at kunne optage kampen mod skolens uartige drenge. Hvor skal De hen?&quot;

&quot;Åh snak! Det tør de ikke - men nu går jeg min vej for at tænke over sagen,&quot; svarede Prout. &quot;Den trænger til eftertanke. De har snydt med fuldt overlæg, og jeg må tænke over, hvad der er min pligt.&quot;

&quot;Han kan være tosset nok til at afkræve drengene deres æresord. Hvor er jeg en gammel idiot.&quot; Præsten så sig angergivent om. &quot;Jeg skal aldrig mere glemme, at en lærer ikke er et menneske. Men læg Dem mine ord på sinde,&quot; sagde pastoren. &quot;Der bliver ballade.&quot;

*** *** ***

&quot;But by the yellow Tiber

Was tumult and affreight.&quot;

Hr. Prout var dumpet ned i Nummer Fem som et lyn fra en klar himmel - de frydede sig endnu over kattekrigen - havde holdt en prædiken for dem om det forfærdelige i at snyde og befalet dem igen at begive sig ned i klasseværelserne om mandagen. Hele den fredelige søndag havde de raset, solo og i kor, for deres synd hørte mere eller mindre til dagens orden i alle studereværelserne.

&quot;Hvad kan det hjælpe, at vi bander i vilden sky?&quot; sagde Stilk til sidst. &quot;Vi er alle i samme båd. Nu er vi nødt til at gå tilbage og leve sammen med resten af huset. Ét skab i klasseværelset og én plads ved lektielæsningen i Nummer Tolv.&quot;

Han så sig sørgmodigt om i det hyggelige studereværelse, som M'Turk, der gav tonen an i alt, hvad der angik kunst, havde dekoreret med panelværk, en skabelon og cretonne-festons.

&quot;Ja, og så lusker Heffy rundt i klasseværelserne som en gammel snavset støver for at se, om vi ikke har fundet på noget. I ved nok, at han aldrig mere lader sit hus være i fred,&quot; sagde M'Turk. &quot;Det kan sgu blive dejligt!&quot;

&quot;Hvorfor går I ikke ned og ser på cricketspillet? Jeg holder af, at drenge er robuste og sunde. I må ikke sidde og mule i et klasseværelse. Hvorfor interesserer I jer ikke for jeres hus? Æh!&quot; citerede Beetle.

&quot;Ja, hvorfor gør vi det egentlig ikke? Lad os! Vi vil interessere os for huset. Vi vil interessere os ganske gevaldigt for huset! Han har ikke haft os nede i klasseværelserne i et år. Vi har lært en hel del i den tid. Vi vil gøre det til et ny-de-ligt hus, inden vi bliver færdige med det! Kan I huske ham i _Eric_ eller _St. Winifred_ - Belial et eller andet? Nu vil jeg være Belial,&quot; sagde Stilk med et lokkende grin.

&quot;Det er godt!&quot; svarede Beetle. &quot;Og så vil jeg være Mammon. Jeg vil låne penge ud til ågerrenter - det gør de i alle skoler, efter hvad _Boys Own Paper_ siger. 'En penny om ugen for hver shilling.' Det vil virke stimulerende på Heffys svage forstand. Du kan være Lucifer, Turkey.&quot;

&quot;Hvad skal jeg så lave?&quot; smilede M'Turk.

&quot;Sammensværgelser - og onde anslag - og boycotninger. Læg dig efter de 'skjulte intriger', som Heffy altid snakker om. Kom så!&quot;

Huset medtog dem i anledning af deres fald med den blanding af spøgefuldhed og medfølelse, som altid vistes overfor drenge, der blev jaget ud af studereværelset. De tre venners velkendte tilbøjelighed til at holde sig andre tre skridt fra livet gjorde dem interessantere.

&quot;Akkurat ligesom i gamle dage, ikke sandt?&quot; Stilk valgte sig et skab og smed sine bøger ind i det. &quot;Vi er kommet herned for at muntre os med jer for en stund, mine unge venner, fordi vor elskede husforstander har verfet os ud af hulen.&quot;

&quot;Det har I godt af,&quot; sagde Orrin, &quot;I snydetampe!&quot;

&quot;Nej, det her går ikke,&quot; sagde Stilk. &quot;Vi kan ikke bevare vores vaklende prestige, sødeste Orrin, hvis du kommer med den slags bemærkninger.&quot;

De klyngede sig kærligt til drengen, puffede ham hen til det åbne vindue og trak vinduesrammen ned over hans nakke. Lige så behændigt bandt de med en stump hyssing hans tommelfingre sammen bag på ryggen. Derpå trak de skoene af ham, fordi han sparkede som en rasende.

Således fandt Hr. Prout ham nogle få minutter efter, guillotineret og hjælpeløs, omgivet af en skare, der vred sig af latter og ikke ville hjælpe ham.

Stilk havde begivet sig til et klasseværelse ovenpå og samlet forbundsfæller imod hævnen. Lidt efter kom Orrin farende op i spidsen for en flok entregaster og værelset fyldtes af en støvtåge, hvori drenge brødes, trampede, råbte og hylede. En pult væltede under tumulten, en klynge krigere vaklede over mod en dørfylding og splintrede den, et vindue blev knust og en gasarm faldt ned. Dækkede af forvirringen slap de tre venner ud i gangen, hvor de hidkaldte forbigående og sendte dem op til kampen.

&quot;Til hjælp, king'er! king'er! king'er! Klasse Nummer Tolv! Til hjælp, prout'er - prout'er! Til hjælp macrea'er! Til hjælp, hartop'per!&quot;

De små stormede ud som sværmende bier uden at spørge om noget, buldrede op ad trapperne og styrtede sig ind i virvarret.

&quot;Slet ikke så galt gjort i betragtning af, at det er første aften,&quot; sagde Stilk og rettede på sin flip. &quot;Jeg er bange for, at Prout bliver noget ked af det. Vi må vist hellere se at skaffe os et alibi.&quot;

Og derfor blev de siddende på Hr. Kings rækværk lige til lektielæsningstid.

&quot;Jo, ser I,&quot; sagde Stilk, mens de slentrede op til lektielæsning sammen med den gemene hob, &quot;når bare man får husene rodet rigtig godt sammen til slåskamp, så kan man vædde på, at der altid er en eller anden idiot, der begynder et _rigtigt_ slagsmål. Hov, Orrin! Du ser mig noget mystificeret ud.&quot;

&quot;Det er jeres skyld alt sammen, dit bæst! Det var jer, der begyndte. Vi har fået to hundrede linjer hver og Heffy leder efter jer. Her kan du se, hvordan Malpas, det asen, har spoleret mit øje!&quot;

&quot;Du er sød, når du påstår, at _vi_ begyndte. Hvem var det, der kaldte _os_ snydere? Kan din pattebarneforstand endnu ikke skelne mellem årsag og virkning? Det vil nok en gang gå op for dig, at det ikke betaler sig at pisse på Nummer Fem.&quot;

&quot;Hvad bliver det så til med den shilling, du skylder mig?&quot; sagde Beetle pludseligt.

Stilk kunne ikke se Prout bagved sig, men optog uden tøven tråden.

&quot;Jeg skylder dig ikke mere end ni pence, din gamle ågerkarl.&quot;

&quot;Du glemmer renterne,&quot; indskød M'Turk. &quot;En halv penny om ugen for hver shilling, det er Beetles sædvanlige forlangende. Du må være nederdrægtig rig, Beetle.&quot;

&quot;Jamen Beetle lånte mig seks pence.&quot; Her standsede Stilk og lod, som om han regnede efter på fingrene. &quot;Seks pence - den nittende, ikke sandt?&quot;

&quot;Jo, men du har glemt, at du ikke betalte renter af den anden shilling - den, jeg havde lånt dig i forvejen.&quot;

&quot;Jamen du fik mit ur i pant.&quot;

Spillet udviklede sig næsten af sig selv.

&quot;Ja, det er lige meget. Betal mig mine renter, ellers beregner jeg rente og rentes rente. Husk på, at jeg har din forskrivning,&quot; råbte Beetle.

&quot;Du er en klam jøde,&quot; stønnede Stilk.

&quot;Hys!&quot; sagde M'Turk meget højt og for sammen, idet Prout kom hen imod dem.

&quot;Jeg så ikke noget til jer i det modbydelige spektakel i klasseværelset for lidt siden,&quot; sagde han.

&quot;Jeg forstår ikke, Hr. Prout? Vi er lige kommet op nede fra Hr. King,&quot; svarede Stilk. &quot;Men undskyld, hvad skal jeg nu gøre ved lektielæsningen! Den pult, som De sagde, jeg skulle sidde ved, er blevet slået i stykker og bænken svømmer af blæk.&quot;

&quot;Find dig en anden plads - find dig en anden plads. Jeg kan virkelig ikke være barnepige for dig. Jeg ville gerne vide, om du, Beetle, plejer at forstrække dine kammerater med penge?&quot;

&quot;Nej, Hr. Prout. Ikke i almindelighed.&quot;

&quot;Det er en i højeste grad dadelværdig trafik. Jeg havde troet, at mit hus i det mindste var fri for den. Selv med den mening, jeg har om dig, havde jeg dog næppe troet, at du også var behæftet med den last.&quot;

&quot;Men der er da vel ikke noget ondt i at låne penge ud, er der vel, Hr. Prout?&quot;

&quot;Jeg agter ikke at drøfte moral med dig. Hvor meget har du lånt Corkran?&quot;

&quot;Jeg - jeg véd ikke rigtig -&quot; svarede Beetle. Det har sine vanskeligheder at skulle strikke en forretningsmodel sammen med øjebliks varsel.

&quot;For et minut siden lod du til at vide det særdeles godt.&quot;

&quot;Jeg tror, det er to shilling og fire pence,&quot; bemærkede M'Turk og sendte Beetle et blik fuldt af kold hån.

I Nummer Fems uhyre indviklede finanser var der netop en sådan sum, som både M'Turk og Beetle gjorde krav på som andel i, hvad der var indvundet ved at pantsætte Stilks næstbedste søndagsbukser. Men Stilk havde nu i to semestre hævdet, at pengene var hans gebyr, fordi han have besørget pantsættelsen, og han havde naturligvis brugt dem til et gilde på studereværelset.

&quot;Vil du nu behage at forstå, hvad jeg siger: Du fortsætter ikke din trafik som ågerkarl. Det var to shilling og fire pence, sagde du, Corkran?&quot;

Stilk havde intet sagt og det blev han ved med.

&quot;Din slette indflydelse er såmænd tilstrækkelig stærk til, at du ikke behøver at købe dig magt over kammeraterne.&quot;

Han stak hånden i lommen og - oh fryd! - fremtog et toshillingstykke og fire pence.

&quot;Bring mig, hvad du kalder Corkrans forskrivning, og vær taknemmelig for, at jeg ikke gør mere ved sagen. Pengene tilbageholdes af dine lommepenge, Corkran. Kvitteringen bringes straks ned på mit værelse.&quot;

Det brød de sig pokker om! To shilling og fire pence på én gang opvejer fuldt ud og når som helst seks ugentlige kvartshillings.

&quot;Men hvad hulen _er_ en forskrivning egentlig?&quot; sagde Beetle. &quot;Jeg har kun læst om det i en bog.&quot;

&quot;Nu bliver du sgu nødt til at lave en,&quot; svarede Stilk.

&quot;Jamen - vores blæk bliver ikke sort før der er gået en dag. Sæt nu, at han opdager det?&quot;

&quot;Nej, vel gør han ej. Han er alt for gal i hovedet,&quot; sagde M'Turk. &quot;Skriv dit navn på et stykke stilebogspapir, Stilk, og sæt så ovenover: 'Jeg skylder dig to shilling og fire pence'. Er I mig ikke taknemmelige, fordi jeg fik dem lirket ud af Prout? Stilk ville aldrig have betalt ... Åh, din idiot!&quot;

Beetle havde helt mekanisk rakt pengene til Stilk, der var værelsets skatmester. Åringers vane brydes ikke let.

Til gengæld for dokumentet udviklede Prout for Beetle, hvor forfærdeligt det var at låne penge ud. Ligesom alt andet, undtagen tvungen cricket, ødelagde det huse og tilintetgjorde det gode forhold mellem drenge indbyrdes, gjorde ungdommen kold og beregnende og åbnede døren for alt ondt. Og til syvende og sidst, kendte Beetle muligvis andre tilfælde? Hvis så var, ville det være hans pligt som tegn på sin anger at meddele sin husforstander dem. Navnene behøvede ikke at nævnes.

Beetle vidste ikke - han var i det mindste ikke ganske sikker. Hvordan kunne han vidne imod sine venner? Det kunne jo naturligvis være - her anstillede han sig, som om han var besjælet af ængstelig sarthed - at huset var fyldt af det. Han så sig desværre ikke i stand til at kunne sige det. Han havde ikke stødt på nogen åbenlys konkurrence i sine forretninger. Men dersom Hr. Prout mente, at det var en sag, som berørte husets ære - ja, det var netop, hvad Hr. Prout mente - så ville det måske være bedst, om huspræfekterne ...

Sådan spandt han det ud, indtil lektielæsningstiden var halvvejs omme.

&quot;Og,&quot; sagde amatør-shylock&quot;en, da han kom tilbage til klasseværelset og tog plads ved siden af Stilk, &quot;hvis han ikke tror, at hele huset er angrebet af moralsk råddenskab, er jeg en hollænders onkel ... Jeg har været nede på Hr. Prouts værelse.&quot; (Dette var henvendt til den inspektionshavende lærer.) &quot;Han sagde, at jeg kunne sætte mig, hvor jeg ville ... Åh, han skrupsveder ligefrem af sindsbevægelse ... Jo! Jeg beder bare Corkran, om jeg må dyppe i hans blækhus.&quot;

Efter aftenbønnen, da de var på vej til sovesalene, blev de standsede af Harrison og Craye, de ældste huspræfekter, der var ivrige i tjenesten og meget vrede.

&quot;Hvad har du nu gjort ved Heffy, Beetle? Han har prædiket for os hele aftenen.&quot;

&quot;Hvad har hans Durchlauchtige Gennemskinnelighed generet jer med?&quot; spurgte M'Turk.

&quot;Det var fordi Beetle havde lånt Stilk penge,&quot; begyndte Harrison, &quot;og så er Beetle gået hen og har bildt ham ind, at der foregår et gevaldigt pengelåneri i hele huset.&quot;

&quot;Nej, hold op med den,&quot; sagde Beetle og satte sig på en støvlekurv. &quot;Det er netop, hvad jeg _ikke_ fortalte ham. Jeg sagde nok så pænt sandheden. Han spurgte mig, om der var meget af det i huset, og jeg svarede, at det vidste jeg ikke.&quot;

&quot;Han tror, I er en bande gemene shylock&quot;er,&quot; sagde M'Turk. &quot;Vær I glade for, at han ikke tror, I er indbrudstyve. I véd nok, at han aldrig får en idé ud af sit samvittighedsfulde gamle hoved, når han først har fået den derind.&quot;

&quot;Manden mener det godt. Gjorde det alt sammen i den bedste hensigt,&quot; sagde Stilk, som hang i en yndefuld bøjning over trappegelænderet. &quot;&quot;Hovedet i et drænrør. Fuldstændig tilståelse i den venstre støvle.&quot; Slemt for husets ære - meget slemt.&quot;

&quot;Hold kæft,&quot; sagde Harrison. &quot;I fyre opfører jer altid, som om I skulle skælde os ud, når vi kommer for at skælde jer ud.&quot;

&quot;I er alt for forbandet frække,&quot; tilføjede Craye.

&quot;Jeg kan egentlig ikke se, at der kan være tale om frækhed, undtagen fra jeres side, når I blander jer i en privat sag mellem mig og Beetle, _efter_ at Prout har afgjort den.&quot; Stilk blinkede gemytligt til de andre.

&quot;Det er det værste ved kloge og flittige duksedrenge,&quot; bemærkede M'Turk, henvendt til gasblusset. &quot;De bliver gjort til præfekter uden først at have lært pli, og så generer de andre, som virkelig kunne hjælpe dem med at våge over husets ære.&quot;

&quot;Det skal vi såmænd ikke ulejlige jer med!&quot; udbrød Craye hidsigt.

&quot;Hvorfor plager I os da?&quot; sagde Beetle. &quot;Efter hvad I selv siger, har I været så forbandet sløje til at holde opsyn med huset, at Prout tror, det er en ågerkarlerede. Jeg har sagt ham, at jeg har lånt Stilk penge og ingen andre. Jeg véd ikke, om han tror mig, men det kan i øvrigt aldrig komme den sag ved. Resten er _jeres_ affære.&quot;

&quot;Og nu opdager vi&quot; - Stilk hævede stemmen - &quot;at det ser ud til, at der er en organiseret sammensværgelse i huset. Det kan meget vel tænkes, at de små låner og handler langt ud over, hvad de har råd til. Men det er _vi_ ikke ansvarlige for. Vi er kun almindelige skoledrenge og ikke præfekter.&quot;

&quot;Kan det så undre jer, at vi ikke ønsker at blive for intime med huset?&quot; spurgte M'Turk værdigt. &quot;Vi har holdt os for os selv på vort værelse, indtil vi blev jaget ud, og nu finder vi, at vi er kommet midt ind i - i den slags ting. Det er simpelthen en skandale.&quot;

&quot;Og så vælter I jer ind på os og skælder os ud på trappen,&quot; vedblev Stilk, &quot;og det for ting, som udelukkende er jeres egen beskidte affære. I véd jo meget godt, at vi ikke er præfekter.&quot;

&quot;I truede os for et øjeblik siden med prygl af præfekterne,&quot; sagde Beetle, dristigt improviserende ved synet af fjendens rådvildhed.

&quot;Og hvis I tror, at I kan vinde noget ved at henvende jer til os på den måde, så tager I forbandet fejl. Det vil jeg bare sige jer. God nat.&quot;

De klaprede op ad trappen med krænket dyd prentet på hver tomme af deres rygge.

&quot;Men - men hvad pokker har _vi_ gjort?&quot; sagde Harrison forbavset til Craye.

&quot;Jeg ved ikke. Men sådan går det altid, når man har med dem at gøre. De er så forbandet overbevisende.&quot;

Og Hr. Prout kaldte på ny de artige drenge ind på sit værelse, hvor det lykkedes ham at nedsænke både sin egen og deres uskyldige sjæle ti favne dybere i blindet forvirring. Han talte om skridt og forholdsregler, om tone og loyalitet i huset og overfor huset, og lagde dem på sinde at tage taktfuldt på sagen.

Altså spurgte de Beetle, om han stod i forbindelse med nogen anden låneforretning. Beetle gik med det samme til sin husforstander og udbad sig forklaring på, med hvilken ret Harrison og Craye havde rippet op i én sag, der allerede var afgjort mellem ham og hans husforstander. Blandt drenge kunne ingen overgå Beetle i rollen som forfulgt uskyldighed.

Så faldt det Prout ind, at han måske ikke havde handlet rigtigt overfor forbryderen, der jo ikke havde forsøgt at benægte eller besmykke sin brøde. Han sendte bud efter Harrison og Craye og bebrejdede dem meget stilfærdigt den tone, de havde anslået overfor en angrende synder, og da de vendte tilbage til deres studereværelse, talte de fortvivlelsens sprog.

Så styrtede de sig i en hovedkulds undersøgelse hele huset igennem, drev de små til randen af hysteri og afslørede med brask og bram det naturlige og uundgåelige system af smålån, der altid findes blandt drenge.

&quot;Jo, ser du, Harrison, Thornton minor lånte mig en penny i lørdags, fordi jeg måtte betale den rude, jeg havde slået ud, og så gav jeg den penny ud hos Keyte. Jeg vidste ikke, at der var noget ondt i det. Og Wray major lånte to pence af mig, den gang min onkel sendte mig en postanvisning på fem shilling - jeg lod Keyte få dem, men han betaler mig dem igen inden ferien. Vi vidste ikke, at der var noget galt i det.&quot;

I timevis vadede de i den slags ting uden at finde åger eller noget, der nærmede sig Beetles kolossale renteskala. De store - det hørte ikke til skolens traditioner at vise præfekterne ærbødighed, undtagen i de tvungne spil - bad dem kort og godt om at passe sig selv. De ville overhelehovedet ikke aflægge vidnesbyrd. Harrison var en idiot og Craye var det samme, men den største af alle, sagde de, var deres husforstander.

Når et hus er kommet rigtigt i sindsoprør, vil det, hvor god dets samvittighed end er, opløse sig i klynger og kliker - småforsamlinger i tusmørket, udvalgsmøder på pulterkamrene og grupper ude i korridoren. Og når tre ondskabsfulde drenge lusker om fra gruppe til gruppe, stiller en uhyre hemmelighedsfuldhed til skue, udbryder: &quot;Pas på!&quot; når der ingen forsigtighed behøves, og hvisker: &quot;Fortæl det ikke til nogen!&quot; efter at have betroet kammeraterne en eller anden improviseret røverhistorie, så kan et sådant hus blive omgivet af en rigtig rar atmosfære af komplotter og intriger.

Efter få dages forløb begyndte det at gå op for Prout, at han bevægede sig mellem stadige baghold. Mysterierne omgav ham på alle sider, advarsler løb forud for hans tunge fødder og feltråb hviskedes bag hans ryg. M'Turk og Stilk opfandt en mængde meningsløse og dumme fraser - slagord, der spredte sig over huset som ild på en stubmark. Det var herlige løjer og det eneste praktiske resultat af Ågerkommissionens virksomhed var, at en dreng nu og da med uhyggelig alvor kunne sige til en ven: &quot;Tror du, at der går meget af den slags for sig her i huset?&quot; Hvortil den anden svarede: &quot;Tja - man kan jo aldrig være forsigtig nok.&quot; Man kan tænke sig, hvilken virkning alt dette måtte gøre på en husforstander med humane anskuelser og gode hensigter. Fremdeles holder en mand, som oprigtigt bestræber sig for at vinde sine disciples agtelse, ikke af, selv om det sker på afstand, at høre sig kaldt &quot;Popularitets-Prout&quot; af en mørkhudet, rapkæftet, skulende irlænder. En sådan mand kommer i sindsbevægelse ved rygtet om, at der i mørkningen bliver fortalt historier - mærkværdige historier - i klasseværelserne af en dreng, til hvem han ikke har tillid. Og hans sindsro genoprettes ikke engang af overdreven og elskværdig høflighed - for Stilk behandlede Prout med den courtoisi, som kloge voksne mænd viser mod et vildført barn.

&quot;Tonen i huset forekommer mig forandret - forandret til det værre,&quot; sagde Prout til Harrison og Craye. &quot;Har I ikke lagt mærke til det? Jeg vil ikke et øjeblik insinuere -&quot;

Han insinuerede aldrig noget, men på den anden side gjorde han aldrig andet, og med de bedste hensigter af verden havde han bragt huspræfekterne i en tilstand, der grænsede så nært til nervøst sammenbrud, som sunde drenge kan komme. Og hvad der var værst af det hele, de begyndte af og til at spekulere på, om der ikke var noget sandt i Stilk &amp; Co.'s ofte gentagne erklæringer, om at Prout var &quot;et melankolsk æsel&quot;.

&quot;Som I véd, er jeg ikke den mand, der kommer i harnisk for enhver bagatel, jeg hører. Jeg holder det for rigtigst at lade huset råde sig selv - med en let, styrende hånd på tømmerne naturligvis. Men der er en øjensynlig mangel på ærbødighed - en dårligere tone i ting, som berører husets ære, en slags forhærdelse -&quot;

Oh, Prout he is a nobleman,

a nobleman, a nobleman!

Our Heffy is a nobleman--

He does an awful lot,

Because his popularity 

Oh, pop-u-pop-u-larity--

His giddy popularity

Would suffer did he not!

Værelsets dør stod på klem, og sangen, båret af en snes klare stemmer, lød svagt ovre fra et klasseværelse. Det var en melodi, som de små syntes om. Ordene var Beetles.

&quot;_Det_ er noget, som intet fornuftigt menneske tager sig af,&quot; sagde Prout med et syrligt smil. &quot;Men I véd nok, at halmstrå viser, hvad vej vinden blæser. Kan I spore det tilbage til nogen direkte indflydelse? Jeg taler nu til jer som til husets ledere.&quot;

&quot;Der er ikke spor af tvivl om, hvor det stammer fra,&quot; svarede Harrison vredt. &quot;Jeg véd godt, hvad De mener, Hr. Prout. Det begyndte alt sammen, da beboerne af studereværelse Nummer Fem kom ned i klasseværelserne. Det er ingen nytte til at lukke øjnene for det, Craye. Du véd det lige så godt som jeg.&quot;

&quot;De gør det undertiden noget vanskeligt for os,&quot; sagde Craye. &quot;Det er mere deres væsen end noget andet, det er det Harrison mener.&quot;

&quot;Generer de jer da i udførelsen af jeres pligter?&quot;

&quot;Åh nej. De ser bare til og griner - og stikker i reglen næsen i sky.&quot;

&quot;Aha,&quot; sagde Prout medfølende.

&quot;Jeg tror, Hr. Prout,&quot; gik Craye dristigt til bunds i sagen, &quot;at det ville være en hel del bedre, om de blev sendt tilbage til deres studereværelse - bedre for huset. De er lovlig gamle til at drive omkring i klasserne.&quot;

&quot;De er yngre end Orrin og Flint og en halv snes andre, så vidt jeg véd.&quot;

&quot;Jo, men det er nu alligevel en anden sag. De har temmelig megen indflydelse. De har et infamt tag på at bringe uorden i tingene på en stilfærdig måde, som man ikke kan lave vrøvl over. Eller hvis man gør det -&quot;

&quot;Og I mener, at dét ville være bedre, om de kom tilbage til deres eget værelse igen?&quot;

Harrison og Craye var absolut af den mening. Som Harrison bagefter sagde til Craye: &quot;De har svækket vores myndighed. De er for store til prygl. De har gjort os til grin med denne ågerhistorie og vi er til grin for resten af skolen. Jeg skal ind (hvorved underforstodes &quot;på Sandhurst officersskole&quot;) til næste semester, og de har allerede slået min læsning halvvejs ud af trit med deres - deres sindsyge. Hvis de kommer tilbage til deres eget værelse, får vi måske en smule fred.&quot;

&quot;Nå, Harrison!&quot; M'Turk kom slentrende rundt om hjørnet og holdt forsigtigt øje med omgivelserne i alle mulige retninger. &quot;Går det godt med humøret, gamle ven? Det var ret. Ikke forknyt! Ikke forknyt!&quot;

&quot;Hvad mener du?&quot;

&quot;Du ser en smule tankefuld ud,&quot; sagde M'Turk. &quot;Ja, det er trættende at våge over husets ære, ikke sandt? A propos, har du gjort flere mærkværdige opdagelser?&quot;

&quot;Nu skal jeg sige dig noget,&quot; begyndte Harrison i håb om øjeblikkelig belønning. &quot;Vi har anbefalet Prout at lade jer få studereværelset igen.&quot;

&quot;Nå det har I! Hvem i al verden er _I_, at I trænger jer ind imellem os og vores husforstander? I to optræder minsandten ikke så lidt anmassende efterhånden - knageme! Vi kan naturligvis ikke vide, i hvor høj grad I misbruger jeres stilling til at skade os hos Hr. Prout. Men når I ganske koldblodigt standser mig for at fortælle, at I har truffet aftaler bag vores ryg - i al hemmelighed - med Prout - så - ja så véd jeg virkelig ikke, hvad vi bør gøre.&quot;

&quot;Nej nu går det for vidt!&quot; udbrød Craye.

&quot;Ja det gør det!&quot; M'Turk havde påtaget sig en ulykkessvanger højtidelighed, der klædte hans lange, magre ansigt godt. &quot;For Fanden! En præfekt er ét og en lærer noget andet, men det lader til, at I forener begge dele i jeres personer. I anbefaler dit - I anbefaler dat! I siger, hvordan og hvornår vi skal få vort værelse igen?&quot;

&quot;Jamen - jamen - vi troede, at I ville synes om det, Turkey. Det gjorde vi virkelig. I vil jo have det meget hyggeligere dér.&quot;

Harrison havde næsten gråden i halsen.

M'Turk vendte sig bort som for at skjule sine følelser.

&quot;De har givet sig!&quot; han styrtede ind i pulterkamret, hvor Stilk og Beetle sad. &quot;De kan ikke mere! De har tigget Heffy om at lade os komme tilbage til Nummer Fem. De arme bæster! De arme små bæster!&quot;

&quot;Det er oliegrenen,&quot; lød Stilks bemærkning. &quot;Det er det hvide flag. Ved nærmere eftertanke tror jeg nok, at vi har bragt stor forvirring i deres sjæle.&quot;

Samme dag lige efter te sendte Hr. Prout bud efter dem for at sige, at hvis de foretrak at ødelægge deres fremtid ved at forsømme arbejdet, blev det udelukkende deres egen sag. Han ønskede imidlertid, at de skulle forstå, at deres nærværelse i klasserne ikke kunne tåles én time længere. Han for sit vedkommende havde ikke lyst til at tænke på hvor lang tid, han måtte bruge til at udslette sporene af deres dårlige indflydelse. I hvor høj grad Beetle havde nået at besmitte de andre elevers ungdommelige fantasi, ville han senere undersøge. Og Beetle kunne være sikker på, at hvis Hr. Prout traf på sjælsfordærvende følger - &quot;

&quot;Følger af hvad, Hr. Prout?&quot; udbrød Beetle, der denne gang virkelig ikke forstod ham, og M'Turk sparkede ham i al stilfærdighed på anklen, fordi Prout havde fået ham til at forløbe sig.

Beetle, vedblev husforstanderen, forstod meget godt hans mening. Kort, men vederstyggeligt havde deres levned været, og da han var deres endnu ubesmittede kammerater _in loco parentis,_ var det hans pligt at tage sine forholdsregler. Prædikenen endte med tilbageleveringen af nøglen til studereværelset.

&quot;Men hvad var det med besmittelsen af den ungdommelige fantasi?&quot; sagde Beetle på trappen.

&quot;Aldrig har jeg kendt mage til bæst! Altid skal du undskylde dig,&quot; svarede M'Turk. &quot;Jeg vil oprigtigt håbe, at jeg sparkede hul på din ankel. Hvorfor lader du dig også overrumple af alle og enhver?&quot;

&quot;Skidt med overrumplingen! Jeg må have ærgret ham med et eller andet, som jeg ikke véd af. Hvis jeg bare havde haft en anelse om det før, kunne jeg naturligvis have gjort mere ud af det. Nu er det for sent. Det er synd! Besmittelse af fantasi. Hvad mon han egentlig mente?&quot;

&quot;Skidt med det,&quot; sagde Stilk. &quot;Jeg vidste, at vi kunne gøre det til et fornøjeligt lille hus. Jeg sagde det, som I vil huske - men jeg sværger på, at jeg ikke anede, at vi kunne gøre det så hurtigt.&quot;

*** *** ***

&quot;Nej,&quot; sagde Prout meget bestemt på lærerværelset. &quot;Jeg fastholder, at Gillett har uret. Ganske vist lod jeg dem få deres værelse tilbage -&quot;

&quot;Og det gjorde De med Deres bekendte anskuelser om snyderi?&quot; sagde lille Hartopp blidt. &quot;Det var da en umoralsk gåen på akkord!&quot;

&quot;Stop en halv,&quot; sagde pastoren. &quot;Jeg - vi - alle har vi udvist en aldeles overvældende diskretion i de sidste ti dage. Men nu må vi have at vide, hvordan det er gået. Tilstå, har De oplevet et eneste lykkeligt øjeblik siden-&quot;

&quot;Med hensyn til mit hus, nej,&quot; svarede Prout. &quot;Men De har ganske og aldeles uret i Deres bedømmelse af de drenge. Af retfærdighed mod de andre - som selvforsvar -&quot;

&quot;Hm! Jeg sagde jo nok, at det ville ende sådan,&quot; mumlede pastoren.

&quot;- blev jeg nødt til at sende dem tilbage. Deres moralske indflydelse var gruopvækkende - ligefrem ubeskrivelig.&quot;

Og så fortalte han sin historie stump for stump - begyndte med Beetles åger og endte med huspræfektens anmodning.

&quot;Beetle i Shylocks rolle er noget nyt for mig,&quot; sagde King og undertrykte et smil. &quot;Jeg hørte for resten rygter om det -&quot;

&quot;Tidligere?&quot; udbrød Prout.

&quot;Nej, efter at De havde taget dem under behandling. Men jeg tog mig vel i agt for at undersøge sagen. Jeg blander mig aldrig i -&quot;

&quot;Jeg for mit vedkommende,&quot; sagde Hartopp, &quot;ville med fornøjelse give ham fem shilling, hvis han kunne udregne én eneste simpel opgave i rentes rente uden at lave tre grove bommerter.&quot;

&quot;Hvad - hvad - hvad!&quot; stammede Mason, matematiklæreren, med vild glæde i ansigtet. &quot;De blev taget ved næsen - akkurat ligesom jeg!&quot;

&quot;De holdt altså forhør?&quot; Lille Hartopps stemme overdøvede Masons, førend Prout havde opfattet indholdet af dennes ord.

&quot;Drengen antydede, at der gik en hel del af den slags for sig her i huset,&quot; svarede Prout.

&quot;Ja, sådan noget er han god til,&quot; sagde præsten. &quot;Men med hensyn til husets ære - &quot;

&quot;Sænkede de niveauet i løbet af en uge. Jeg har kæmpet i årevis for at hæve det. Mine egne huspræfekter bad og bønfaldt mig om at blive af med dem - og drenge holder ikke af at beklage sig over hverandre. De siger, at De besidder deres tillid, Gillett. Måske de vil fortælle Dem historien på en anden måde. Hvad mig angår, så kan de gå ad helvede til på deres egen manér. Jeg er led og ked af dem,&quot; sagde Prout bittert.

Men det blev pastoren, som smilende gik ad helvede til, umiddelbart efter, at Nummer Fems beboere havde taget af bordet efter et rigtig hyggeligt lille gilde (det kostede dem to shilling og fire pence) og satte sig til ro for at tage fat på lektielæsningen.

&quot;Kom indenfor, Pater, kom indenfor,&quot; sagde Stilk og skød den bedste stol frem. &quot;Vi har kun truffet Dem i embeds medfør i de sidste ti dage.&quot;

&quot;I udstod jeres straf,&quot; svarede pastoren. &quot;Jeg omgås ikke ugerningsmænd.&quot;

&quot;Ja, men nu har vi fået oprejsning,&quot; sagde M'Turk. &quot;Hr. Prout har ladet sig formilde.&quot;

&quot;Der er ikke den mindste plet på vort rygte,&quot; tilføjede Beetle. &quot;Det var en pinlig episode, Pater, overmåde pinlig.&quot;

&quot;Hold nu tankerne samlede og tænk jer et øjeblik om, _mes enfants._ Det er netop i anledning af jeres rygte, at jeg er kommet herop i aften. Hvad hulen - for at bruge et skoleudtryk - er det, I har lavet med Hr. Prouts hus? Det er ikke noget at le af. Han siger, at I har spoleret tonen i huset i den grad, at han blev nødt til at sende jer tilbage til jeres værelse. Er det sandt?&quot;

&quot;Hvert ord, Pater.&quot;

&quot;Ikke næsvis, Turkey. Nu skal jeg sige jer noget. Jeg har mange gange sagt jer, at ingen drenge i hele skolen har større indflydelse enten til det gode eller til det onde, end I tre. I véd, at jeg ikke snakker om etik og moralkodekser, for jeg tror, at unge menneskedyr må være adskillige år ældre end I for at kunne forstå, hvad det er for noget. Ikke desto mindre vil jeg nødig tro, at I skulle have forført de små på fordærvelig vis. Ingen afbrydelser, Beetle! Hør efter, hvad jeg har at sige. Hr. Prout tror fuldt og fast, at du har korrumperet dine omgivelser på en eller anden måde.&quot;

&quot;Hr. Prout har så mange idéer, Pater,&quot; sagde Beetle i en træt tone. &quot;Hvad går nu den her ud på?&quot;

&quot;Jo, han har fortalt mig, at du en eftermiddag stod og hviskede en eller anden historie i klasseværelset. Og netop som han åbnede døren, sagde Orrin. 'Ti stille, Beetle! Det er alt for ækelt'. Hvad siger du til det?&quot;

&quot;Kan De huske _Den belejrede by_ af fru Oliphant, som De lånte mig i fjor?&quot; spurgte Beetle.

Pateren nikkede.

&quot;Jeg fik idéen fra den. Men i stedet for en by gjorde jeg det til skolen i tåget vejr - belejret af gengangere af døde drenge, som trak eleverne ud af deres senge på sovesalen. Alle navnene i historien er virkelige. Man skal fortælle den hviskende, forstår De - og nævne navnene. Det kunne Orrin ikke rigtigt lide - for resten har ingen af dem nogensinde ladet mig fortælle den færdig. Den bliver nu også frygtelig sådan hen imod slutningen.&quot;

&quot;Men hvorfor i al verden forklarede du ikke Hr. Prout det, i stedet for at lade ham beholde et galt indtryk -&quot;

&quot;Pater Sahib,&quot; sagde M'Turk, &quot;det nytter ikke det mindste at forklare Hr. Prout noget. Har han ikke det ene indtryk, så har han ganske sikkert det andet.&quot;

&quot;Og det er altid ud fra bedste bevæggrunde. Han er _in loco parentis,&quot;_ spandt Stilk.

&quot;I djævleunger!&quot; sagde pastoren. &quot;Vil I påstå, at den - den ågerhistorie også var et af jeres husfaders indtryk?&quot;

&quot;Tja - dér hjalp vi ham nu lidt,&quot; sagde Stilk. &quot;Jeg skyldte virkelig Beetle to shilling og fire pence - i det mindste siger Beetle, at jeg gjorde det, men det har aldrig været min mening at betale ham. Så kom vi op at skændes om det på trappen, og - og Hr. Prout kom helt tilfældigt til. Sådan skete det, Pater. Prout betalte kontant som en anden hertug - men trak det for resten alligevel fra i mine lommepenge - og Beetle gav ham nok så pænt min forskrivning. Hvad der senere skete, kender jeg ikke noget til.&quot;

&quot;Jeg var alt for sanddru,&quot; sagde Beetle. &quot;Det er jeg altid. Forstår De, Pater, han havde fået et indtryk, og jeg burde formodentlig have hjulpet ham af med det igen, men jeg kunne naturligvis ikke være fuldstændig sikker på, at der ikke i hans hus gik åger i svang, kunne jeg vel? Jeg mente, at huspræfekterne måske vidste mere end jeg. Det burde de i hvert fald. De er de offentlige skolers palladium.&quot;

&quot;De vidste det også - da de blev færdige,&quot; sagde M'Turk. &quot;De er et så voldsomt tiltalende par samvittighedsfulde, velmenende, hæderlige, retlinede drenge, som man vel kan ønske sig at se, Pater. De satte huset på den anden ende - gjorde Harrison og Craye - og det ud fra de bedste bevæggrunde af verden.&quot;

&quot;Det sagde de selv.

They said it very loud and clear.

They went and shouted in our ear,&quot;

sagde Stilk.

&quot;Mit eget private indtryk er, at I alle tre usvigelig sikkert ender med at blive hængt,&quot; erklærede pastoren.

&quot;Jamen vi har jo ikke gjort noget,&quot; svarede M'Turk. &quot;Det var hele tiden Hr. Prout. Har De nogen sinde læst om japanske brydere? Min onkel - han er i marinen - gav mig en gang en nydelig bog om dem.&quot;

&quot;Nu skal du ikke forsøge på at skifte emne, Turkey.&quot;

&quot;Det gør jeg heller ikke. Jeg taler bare i lignelser - ligesom i en prædiken. Disse brydere har et eller andet kneb, hvorved de kan lade modstanderen gøre hele arbejdet. Så gør de en lille drejning og så falder han af sig selv. Det kaldes _shibbuwichi_ eller _tokonoma_ eller sådan noget lignende. Hr. Prout er sådan en _shibbuvicher_. Det kan vi da ikke gøre for.&quot;

&quot;Troede De virkelig, at vi gik rundt og fordærvede purkenes små sjæle?&quot; sagde Beetle. &quot;For det første har de ingen og selv om de havde, så var de såmænd fordærvede for længe siden. Jeg har selv været en af de små, Pater.&quot;

&quot;Jeg bildte mig virkelig ind, at jeg kendte jeres misgerningers normale rækkevidde. Men når I gør jer så megen ulejlighed med at ophobe indicier mod jer selv, kan I ikke bebrejde nogen, at -&quot;

&quot;Vi bebrejder ikke nogen noget, Pater. Vi har ikke sagt et ondt ord om Hr. Prout, har vi vel?&quot; Stilk så til de andre. &quot;Vi elsker ham. Han gør sig ikke begreb om, hvor meget vi elsker ham.&quot;

&quot;Hm! I skjuler jeres kærlighed overmåde godt. Har I nogen sinde tænkt over, hvem det var, der oprindelig fik jer jaget ud af værelset?&quot;

&quot;Det var Hr. Prout, der jog os ud,&quot; sagde Stilk med eftertryk.

&quot;Nej, det var såmænd mig. Det var ikke med vilje, men jeg er bange for, at noget, som jeg sagde, gav Hr. Prout det indtryk -&quot;

Nummer Fem brast i latter.

&quot;Der kan De se, det er akkurat det samme med Dem, Pater,&quot; sagde M'Turk. &quot;Han _er_ lidt for rask til at modtage indtryk, ikke sandt? Men De må ikke tro, at vi ikke holder af ham, for det gør vi. Der er ikke spor af ondt i ham.&quot;

Der lød en banken på døren.

&quot;Studereværelse Nummer Fem har straks at stille i rektors kontor,&quot; lød Foxys, skolepedellens, stemme.

&quot;Oho!&quot; sagde pastoren. &quot;Jeg har en anelse om, at visse unge herrer snart vil komme ud for alvorlige ubehageligheder.&quot;

&quot;Død og pine! Nu har Hr. Prout sladret til rektor,&quot; udbrød Stilk. &quot;Det er for resten ikke ærligt spil at trække rektor ind i en historie, der kun angår huset.&quot;

&quot;Jeg vil anbefale en stilebog på - hm - på et trygt og sikkert sted,&quot; sagde pastoren uegennyttigt.

&quot;Hæ! Han slår over skuldrene og dér ville det skralde som en ladeport,&quot; svarede Beetle. &quot;Farvel, Pater. Nu er vi i fedtefadet.&quot;

Så stod de atter for rektor - Belial, Mammon og Lucifer. Men her havde de at gøre med en mand, der var snildere end dem alle tre. Hr. Prout havde talt til ham en halv time med tungt og sorgfuldt hjerte, og rektoren havde set alt, hvad der var skjult for husforstanderen.

&quot;I har plaget Hr. Prout,&quot; sagde han eftertænksomt. &quot;Husforstandere er ikke her for at blive plaget af drenge mere end nødvendigt. Jeg holder ikke af at blive blandet ind i den slags sager. Det er jeg blevet, altså plager I _mig_. Det er en meget alvorlig forseelse. Forstår I?&quot;

&quot;Javel, sir.&quot;

&quot;Se, nu har jeg i sinde at plage jer, af personlige og private grunde, fordi I har spildt min tid. I er alt for store til at få prygl, så jeg kommer formodentlig til at tilkendegive mit mishag på anden vis. Lad os sige, tusind linjer hver, en uges udgangsforbud og et par ting til af samme slags. Alt for store til prygl - er I ikke?&quot;

&quot;Nej aldeles ikke, sir,&quot; sagde Stilk muntert, for en uges udgangsforbud om sommeren er en ubehagelig historie.

&quot;Me-get vel. Så vil vi gøre, hvad vi kan. Gid I ville lade være med at plage mig.&quot;

Det var kraftige, velrettede, sikkert førte slag med et lille ryk. Men dybest følte de den uretfærdighed, at han standsede for at tale mellem slagene. Som følger:

&quot;Blandt de - lavere klasser ville dette udsætte mig for at blive anklaget for - vold. I burde være mere taknemmelige for jeres - privilegier, end I er. Der gives en grænse - man finder den gennem erfaringen, Beetle - hinsides hvilken det aldrig er sikkert at

forfølge en privat vendetta, fordi - stå stille - man før eller senere kommer - i kollision med den - højere myndighed, som har studeret racen. _Et ego -_ kom så, M'Turk - _in arcadia vixi._ Der er en vis skamløs uretfærdighed ved dette her, som burde tiltale - jeres temperament. Nå, det var det! Vil I sige til jeres husforstander, at I har fået en officiel dragt prygl af mig.&quot;

&quot;Død og pine!&quot; sagde M'Turk og skuttede sine skulderblade hele vejen ned ad korridoren. &quot;Det var alvor! Preusser Bates har et forbandet sikkert blik.&quot;

&quot;Var det ikke snedigt af mig at bede om klø,&quot; sagde Stilk, &quot;i stedet for de strafarbejder?&quot;

&quot;Sludder! Kløene var tiltænkt os lige fra begyndelsen - jeg kender ham, når han kniber øjnene i,&quot; svarede Beetle. &quot;Jeg var for resten lige ved at tude.&quot;

&quot;Jeg vil heller ikke sige, at jeg egentlig grinede,&quot; tilstod Stilk.

&quot;Lad os gå ned i badeværelset og se på skaden. En af os kan holde spejlet og de andre kan skele.&quot;

Det gjorde de en halv snes minutter. Strimerne var meget røde og meget ensartede. Der var næsten ingen forskel på dem med hensyn til gennemførthed, virkningsfuldhed og en vis tydelighed i omridset, der kendetegner kunstnerens værk.

&quot;Hvad bestiller I dernede?&quot;

Hr. Prout stod ved den øverste ende af trappen til badekamret. Støjen af deres plasken havde hidkaldt ham.

&quot;Vi har bare fået prygl af rektor, Hr. Prout og nu vasker vi blodet af. Rektor sagde, at vi skulle sige Dem det. Vi ville være kommet om et øjeblik for at melde os.&quot; - sotto voce - &quot;Det var en sejr for Heffy!&quot;

&quot;Åh ja, han fortjener en lille sejr, det arme asen,&quot; sagde M'Turk og trak sin skjorte på. &quot;Han er gået 20 pund ned i vægt, siden vi begyndte.&quot;

&quot;Jamen hør en gang, hvorfor er vi ikke vrede på rektor? Han sagde, at det var en skamløs uretfærdighed. Og det er det også!&quot; sagde Beetle.

&quot;Fin fyr,&quot; sagde M'Turk, men andet svar gav han ikke.

Stilk derimod lo, indtil han måtte holde sig ved kanten af et badekar.

&quot;Du _er_ da en mærkelig torsk! Hvad griner du nu af?&quot; sagde Beetle.

&quot;Åh, jeg tænker på den skamløse uretfærdighed!&quot;

==Moralreformatorerne.==

Nederlaget lod sig ikke skjule. Sejren var Prouts, men de undte ham den. Ganske vist havde han overtrådt spillets regler ved at kalde rektor til hjælp, men de havde til gengæld moret sig storartet.

Pastoren greb snarest muligt lejligheden til at snakke om sagerne. Lærere i en skole kan, når de er ugifte og deres værelser med vilje er anbragte hist og her mellem drengenes studere- og klasseværelser, hvis de da vil, se en hel del til eleverne. Nummer Fem havde i flere år forsigtigt afprøvet pastoren. Han var i høj grad en gentleman. Han bankede på et studereværelses dør, før han trådte ind. Han opførte sig som en gæst og ikke som en vildfarende strisser. Han prækede aldrig og han misbrugte aldrig i det officielle liv, hvad man havde betroet ham i ledige timer. Prout var og blev en utålelig plageånd. King kom kun som blodhævner. Og selv når lille Hartopp snakkede naturhistorie, glemte han sjældent sit embede. Men pastoren var en kærkommen og elsket gæst i Nummer Fem.

Betragt ham så, som han sidder i deres eneste lænestol, med en gammel shagpibe i munden og hagen i tre folder ned over det klerikale hundehalsbånd prustende som en elskelig hvalfisk, mens Nummer Fem drøfter livet i almindelighed, således som det så ud i deres øjne, og i særdeleshed deres sidste sammenkomst med rektor i anledning af ågersagen.

&quot;I ville have uendelig godt af en dragt prygl én gang om ugen,&quot; sagde han med et blink i øjet. Han store krop rystede af stille latter. &quot;Og, som I siger, I havde retten fuldstændigt på jeres side.&quot;

&quot;Ja, mon ikke, Pater! Vi kunne have bevist det, hvis han bare havde ladet os komme til orde,&quot; svarede Stilk. &quot;Men det gjorde han ikke. Rektor er en snedig ka'l.&quot;

&quot;Han forstår jer til bunds. Ho! Ho! Nå, I havde såmænd været godt nok ude om det.&quot;

&quot;Men han er umådelig retfærdig. Han tæsker ikke én om morgenen og prædiker for én om eftermiddagen,&quot; sagde Beetle.

&quot;Det kan han ikke. Han er heldigvis ikke ordineret,&quot; sagde M'Turk.

Nummer Fem nærede meget bestemte anskuelser om gejstlige rektorer og var altid oplagt til en diskussion med deres præst.

&quot;Næsten alle andre skoler har gejstlige rektorer,&quot; sagde pastoren stilfærdigt.

&quot;Det er ikke godt for drengene,&quot; svarede Stilk. &quot;Det gør dem tvære. Det er naturligvis en anden sag med Dem. De hører til skolen - akkurat ligesom vi. Jeg mener almindelige præster.&quot;

&quot;Jeg er virkelig en ganske almindelig præst og Hr. Hartopp er også ordineret.&quot;

&quot;Ja-a, men det blev han, efter at han var kommet her til skolen - jeg kan godt huske, da han rejste ind til byen for at tage sin eksamen. Så det gør ingen fortræd,&quot; svarede Beetle. &quot;Men tænk bare, om rektor gik hen og lod sig ordinere!&quot;

&quot;Hvad ville der så ske, Beetle?&quot;

&quot;Åh, skolen ville gå helt i fisk i løbet af et år. Det er både sikkert og vist.&quot;

&quot;Hvor kan du nu vide det?&quot; smilede pastoren.

&quot;Nu har vi været her næsten seks år. Der er meget få ting om skolen, som vi ikke véd,&quot; svarede Stilk. &quot;Om det så er Dem, så kom De først et halvt år efter mig. Jeg kan godt huske, da De i den første time spurgte om vore navne i klassen. Hr. King, Hr. Prout og så naturligvis rektor, er de eneste lærere, som er ældre end os - i den henseende.&quot;

&quot;Ja, vi har haft en del udskiftninger på lærerværelset.&quot;

&quot;Hø!&quot; gryntede Beetle. &quot;De andre kom bare hertil for at rejse bort og gifte sig. Godt, at vi slap af med dem!&quot;

&quot;Er vor kære Beetle ingen ven af ægtestanden?&quot;

&quot;Nej, Pater, lad nu være med at le ad mig. Jeg har i ferierne truffet drenge, som havde gifte husforstandere. Det er ligefrem skrækkeligt! De har pattebørn og ondt for tænder og mæslinger og den slags ting lige midt inde i skolen. Og lærernes fruer holder teselskaber - teselskaber, Pater! - og inviterer drengene til frokost.&quot;

&quot;Det gør ikke så meget,&quot; sagde Stilk. &quot;Men husforstanderne lader deres huse skøtte sig selv og overlader alting til præfekterne. I en skole, fortalte en dreng mig, var der tykke filtdøre og en gang på næsten en mil mellem huset og forstanderens lejlighed. De kunne opføre sig akkurat, som de ville.&quot;

&quot;Nu taler Fanden da vist forarget om synden - hva&quot;?&quot;

&quot;Åh, lidt sjov gør ingen fortræd, men De véd nok, hvad vi mener, Pater. Efter nogen tids forløb bliver det værre og værre og så kommer der stor skandale og ballade, som man skriver om i aviserne, og en hel del drenge bliver vist bort fra skolen.&quot;

&quot;Og det er aldrig de rigtige, glem ikke det. Vil De have en kop kakao, Pater?&quot; spurgte M'Turk med kanden i hånden.

&quot;Nej tak, jeg ryger. Nå, så det er aldrig de rigtige? Videre, Stilk.&quot;

&quot;Og så,&quot; vedblev Stilk, der efterhånden talte sig varm, &quot;siger alle mennesker: 'Hvem skulle have tænkt sig det? De skrækkelige drenge! De afskyelige unger!' og alt det kommer efter min mening af at have gifte husforstandere.&quot;

&quot;Du er en ren Daniel!&quot;

&quot;Jamen det er rigtigt,&quot; afbrød M'Turk. &quot;Jeg har truffet drenge i ferierne og de har fortalt mig akkurat det samme. Det ser så uhyre smukt ud, når ens familie kommer - et nydeligt hus for sig selv med en nydelig dame til at lede det og så videre. Men det er slet ikke så rart. Det tager husforstanderne bort fra deres arbejde og det giver præfekterne alt for megen magt, og - og - det ødelægger alting. For det er jo nemlig ikke, som hvis vi var en almindelig skole. Vi optager affaldet fra de private manuduktører lige så vel som artige små drenge som Stilk dér. Det må vi naturligvis gøre for at hævde vort ry. Og vi skaffer dem ind på Sandhurst på den ene eller den anden måde, ikke sandt?&quot;

&quot;Sandt, oh Turkey. Du taler som en bog, Turkey.&quot;

&quot;Og derfor skal vi også have lærere, der er anderledes end dem, de har andre steder. Er De ikke af samme mening? Vi er ikke som andre skoler.&quot;

&quot;Og det fører desuden til al slags tyranni, var der en, der fortalte mig,&quot; tilføjede Beetle.

&quot;Ja, I kan unægtelig lægge beslag på størsteparten af en ugift mands tid, må jeg indrømme.&quot; Pastoren betragtede sine værter med et kritisk blik. &quot;Men har I aldrig en følelse af, at verden - jeg mener lærerne - undertiden er for meget hos jer?&quot;

&quot;Åh nej - i det mindste ikke om sommeren.&quot; Stilks blik gled med et tilfreds udtryk hen imod vinduet. &quot;Vort terræn er jo temmelig stort, og de overlader os en hel del til os selv.&quot;

&quot;For eksempel, her sidder jeg på jeres værelse og er jer i høj grad i vejen, ikke sandt?&quot;

&quot;Nej, vel er De ej, Pater. Bliv dog endelig siddende. De må ikke gå. De véd godt, at vi er glade, hver gang De kommer.&quot;

Det var umuligt at tvivle på oprigtigheden i deres stemmer. Pastoren rødmede let af glæde og stoppede sin pibe.

&quot;Og vi véd i reglen, hvor lærerne er,&quot; sagde Beetle triumferende. &quot;Kom De måske ikke gennem vore nederste sovesale i går aftes klokken lidt over ti?&quot;

&quot;Jo, jeg ville over for at ryge en pibe hos jeres husforstander - nej, jeg gav ham ingen indtryk - og så skød jeg genvej gennem sovesalene.&quot;

&quot;Ja, jeg lugtede en smule tobaksrøg i morges. Den, De ryger, er stærkere end Hr. Prouts. Jeg vidste det jo nok,&quot; sagde Beetle og nikkede.

&quot;Vorherre bevares!&quot; sagde pastoren åndsfraværende.

Det varede flere år, før Beetle forstod, at dette udbrud snarere gjaldt forbløffelse over hans naivitet, end det var en anerkendelse af hans iagttagelsesevne. De lange, lyse sovesale, uden rullegardiner og mellemdøre, gennemkrydsedes på alle tider af natten af lærere, som besøgte hinanden, for ungkarle sidder længere oppe end gifte mænd. Det var aldrig faldet Beetle ind, at denne stadige patruljeren kunne have et formål.

&quot;Men siden vi taler om tyranni,&quot; begyndte pastoren igen, &quot;så havde I det nok alle sammen temmelig drøjt, dengang I var små, ikke sandt?&quot;

&quot;Vi må have været nogle forfærdelige små asener,&quot; svarede Beetle og skuede tankefuldt ud over kløften mellem elleve og seksten. &quot;Du store kineser, sikke nogle tyranner de var den gang - Fairburn og Tykke Maunsell og hele den bande!&quot;

&quot;Kan I huske, den gang Tykke kaldte os De Tre Blinde Mus og tvang os til at sidde på skabene og synge, mens han smed blækhuse efter os?&quot; sagde Stilk. &quot;Ja, de var minsandten tyranner!&quot;

&quot;Men det er der ikke mere noget af,&quot; sagde M'Turk beroligende.

&quot;Der tager du fejl. Vi er alle tilbøjelige til at sige, at der ingenting er i vejen, så længe det ikke går ud over os selv. Jeg tænker undertiden på, om det virkelig ikke eksisterer mere - tyrannisering.&quot;

&quot;De små mobber hinanden på det frygteligste, men de højere klasser er sikkert for optagne af eksamenslæsning - de har andet at tænke på,&quot; sagde Beetle.

&quot;Hvad er der, Pater? Hvad tror De?&quot; spurgte Stilk, som havde holdt øje med præstens ansigt.

&quot;Jeg har en vis tvivl.&quot; Så brød han løs: &quot;Milde himmel! Når man tager i betragtning, at I er nogenlunde intelligente drenge, så udmærker I jer ikke ved nogen skarp iagttagelsesevne. Men I har vel haft for travlt med at gøre jeres husforstander helvede hedt til at kunne se, hvad der foregik lige for næsen af jer, da I i forrige uge var forviste til klasseværelset?&quot;

&quot;Hvad mener De? Jeg - jeg forsikrer Dem, at vi så ikke noget,&quot; sagde Beetle.

&quot;Så skulle I prøve at bruge øjnene. Når en lille fyr står og klynker i en krog med klæderne i laser og han aldrig bestiller noget og han vitterligt er den mest beskidte lille korridorrotte i hele skolen, så er der noget galt fat.&quot;

&quot;Det er Clewer,&quot; sagde M'Turk sagte.

&quot;Ja, Clewer. Jeg har fransk med ham. Det er hans første semester, og han er næsten lige så fuldstændigt et vrag, som du var, Beetle. Han er ikke særlig velbegavet af naturen, men han har fået tærsk, til han næsten er idiot.&quot;

&quot;Åh nej, de spiller bare idiot for at slippe for flere klø,&quot; sagde Beetle. &quot;Det kender _jeg_.&quot;

&quot;Jeg har for resten aldrig set nogen slå ham,&quot; sagde pastoren.

&quot;Den ægte vare gør det ikke i andres nærvær,&quot; svarede Beetle. &quot;Fairburn rørte mig aldrig, når nogen så det.&quot;

&quot;Pral ikke, Beetle,&quot; sagde M'Turk. &quot;I de dage fik vi alle vores del.&quot;

&quot;Jamen, jeg havde det værre end nogen anden,&quot; svarede Beetle. &quot;Hvis De har brug for en autoritet i tyrannisering, så kom til mig. Proptrækkere - børsteture - nøgler - nødder - armvridning - vugning - Ag Ag'er - og hele resten.&quot;

&quot;Ja. Jeg har brug for jer som autoritet, eller rettere sagt, jeg ønsker, at I med jeres autoritet sætter en stopper for det - alle tre.&quot;

&quot;Var det ikke bedre at bruge Abana og Parpar, Pater - jeg mener Harrison og Craye? De er Hr. Prouts yndlinge,&quot; sagde M'Turk en smule bittert. &quot;Vi er ikke en gang minipræ'er.&quot;

&quot;Det havde jeg oprindelig tænkt mig, men på den anden side, da den meste tyranniseren ikke er andet end tankeløshed -&quot;

&quot;Nej, på ingen måde, Pater,&quot; faldt M'Turk ind. &quot;Tyranner holder af at tyrannisere. De går op i det. De opfinder det i timerne og praktiserer det i frikvartererne.&quot;

&quot;Ja, det er jo for den sags skyld lige meget. Men hvis sagen bliver lagt i præfekternes hænder, laver de igen ballade hele huset over. Den har I lavet én gang. Lad være med at le. Hør efter. Jeg beder jer - min egen Tiende Legion - om at tage jer af sagen i al stilfærdighed. Jeg ønsker, at lille Clewer skal være renlig og ordentligt påklædt -&quot;

&quot;Jeg vil lade mig hænge, om _jeg_ vasker ham,&quot; hviskede Stilk.

&quot;Ordentligt påklædt og have agtelse for sig selv. Hvad den anden dreng angår, hvem han så er, kan I bruge jeres indflydelse - der kom et meget verdsligt glimt i præstens øjne - &quot;ganske som I selv vil, til at - til at overtale ham. Så har jeg ikke mere at bemærke. Jeg vil overlade sagen til jer. God nat, _mes enfants.&quot;_

*** *** ***

&quot;Ja, hvad skal vi gøre?&quot;

Nummer Fem stirrede på hinanden.

&quot;Lille Clewer ville give hvad som helst for et fristed. Det kender _jeg_,&quot; sagde Beetle. &quot;Hvad mener I, om vi gjorde ham til vor kammerslave?&quot;

&quot;Nej!&quot; svarede M'Turk bestemt. &quot;Han er et beskidt lille asen og ville lave svineri med alting. Og desuden skal vi ikke have idioti _á la_ _Eric_. Eller har du måske lyst til at spadsere rundt med armen om hans hals?&quot;

&quot;Han kunne i alt fald bruges til at skylle syltetøjsglas og skrabe bunden af grødkasserollen - den er fæl for øjeblikket.&quot;

&quot;Duer ikke,&quot; sagde Stilk og smak hælene op på bordet med et brag. &quot;Kan vi bare finde den gemytlige spøgefugl, som har tyranniseret ham, og glæde hans sjæl, så er sagen bøf. Hvorfor lagde vi dog ikke mærke til ham, da vi var nede i klasseværelset?&quot;

&quot;Måske en hel bande af de små har slået sig sammen om at mule Clewer. Det gør de undertiden.&quot;

&quot;Så må vi tampe samtlige lavere klasser i vort hus - på lykke og fromme. Kom så,&quot; sagde M'Turk.

&quot;Tag den med ro! Vi må ikke spolere tegningen ved at være for ivrige. Hvem det end er, så er han gået stilfærdigt til værks, ellers havde vi set ham,&quot; sagde Stilk. &quot;Lad os snuse rundt, indtil vi er sikre i vor sag.&quot;

De gennemsøgte husets klasseværelser, forvissede sig om tilstedeværelsen af enhver yngre og ældre kammerat, til hvem de havde mistanke - ransagede efter Beetles forslag badeværelserne og pulterkamrene, men uden resultat. Det lod til, at alle var til stede, undtagen Clewer.

&quot;Det er sært!&quot; sagde Stilk og standsede uden for døren til et studereværelse. &quot;Død og pine!&quot;

En spæd, klynkende sang, blandet med gråd, lød dæmpet ud gennem den lukkede dør.

&quot;'As beautiful Kitty one morning was tripping--'&quot;

&quot;Højere, din Satans unge, eller jeg smider en bog i hovedet på dig!&quot;

&quot;'With a pitcher of milk--'

Åh, Campbell, la&quot; vær&quot;!

'To the fair of--'&quot;

En bog ramte noget blødt med et klask og der lød hvin.

&quot;Det var nu aldrig faldet mig ind, at det var en med eget værelse. Det forklarer, at vi ikke lagde mærke til ham,&quot; sagde Beetle. &quot;Sefton og Campbell er et par temmelig drøje fyre at tage det op med. Og desuden kan man ikke uden videre gå ind i deres studereværelse, som om det var et klasseværelse.&quot;

&quot;Sikke nogle skiderikker!&quot; M'Turk lyttede. &quot;Hvad morsomt kan der være i det? Clewer er formodentlig deres kammerslave.&quot;

&quot;De er ikke præfekter, det er én god ting,&quot; sagde Stilk med sit krigssmil. &quot;Sefton og Campbell! Um! Campbell og Sefton! Ah! Den ene af dem er manuduktørhvalp.&quot;

Det var to ynglinge mellem sytten og atten med alt for tidlig udviklet skægvækst, som deres forældre i fortvivlelse havde sendt til skolen i det håb, at et halvt års grundig propning med visdom muligvis kunne hjælpe dem ind på Sandhurst. Nominelt hørte de til Hr. Prouts Hus, men i realiteten stod de under rektors umiddelbare opsyn og da han var omhyggelig med aldrig at udnævne fremmede drenge til præfekter, følte de sig forurettede. Sefton havde tilbragt tre måneder i London hos en manuduktør og historierne om hans oplevelser dér blev ikke mindre spændende, når han gentog dem. Campbell, som havde megen smag med hensyn til klæder og desuden besad en flydende tunge og et rigt ordforråd, fulgte Seftons eksempel i at se overlegent ned på resten af verden. De var nu her på andet semester, og skolen, der var vant til, hvad der i dens uhøflige sprog kaldtes &quot;manuduktørhvalpe&quot;, havde behandlet dem med en noget irriterende tilbageholdenhed. Men deres kindskæg - Sefton var ejer af en virkelig barberkniv - og overskæg var unægteligt imponerende.

&quot;Skal vi gå ind og overtale dem?&quot; spurgte M'Turk. &quot;Jeg har aldrig haft synderligt med dem at gøre, men jeg tør vædde på, at Campbell er fej.&quot;

&quot;Næh! Det ville være _oratio directa,&quot;_ sagde Stilk og rystede på hovedet. &quot;Jeg holder mere af _oratio obliqua._ Og desuden, hvad så med vor moralske indflydelse. Tænk på det!&quot;

&quot;Sludder! Hvad vil du da gøre?&quot; spurgte Beetle og gik ind i klasseværelse Nummer Ni, der lå ved siden af studereværelset.

&quot;Jeg?&quot; Der gled et skær af kamplyst over Stilks ansigt. &quot;Åh, jeg vil muntre mig lidt med dem. Hold bøtte et øjeblik!&quot;

Han stak hænderne i lommerne, stirrede ud af vinduet over havet og fløjtede mellem tænderne. Så begyndte hans ene fod at stampe i gulvet. Hans ene skulder løftede sig, han drejede sig om og begyndte en kort, hurtig hopsa - Stilks sædvanlige krigsdans, når han lagde planer. Tre gange dansede han igennem det tomme værelse med sammenbidte tænder og opspilede næsebor, svajende og svansende. Så gjorde han holdt foran den tavse Beetle og gav ham et par blide nødder i hovedet. Beetle bøjede sig under slagene. M'Turk havde slået hænderne om det ene knæ og rokkede frem og tilbage. De kunne høre Clewer hyle, som om hans hjerte skulle briste.

&quot;Beetle skal være offeret,&quot; sagde Stilk endelig. &quot;Det gør mig ondt for dig, Beetle. Kan I huske Galtons _Kunsten at rejse_&quot; (en af klasserne havde studeret dette interessante værk) &quot;og kiddet, hvis brægen æggede tigeren?&quot;

&quot;Fy fa&quot;en!&quot; sagde Beetle uroligt. Det var ikke første gang, at han gjorde tjeneste som offer. &quot;Kan du ikke klare dig uden mig?&quot;

&quot;Nej kære Beetle. Beklager. Du skal tyranniseres af Turkey og mig. Jo mere du hyler, desto bedre naturligvis. Turkey, gå hen og hug en stok og en stump reb et eller andet sted, så binder vi ham som lokkemad - _á la_ Galton. Kan I huske, den gang &quot;Misse&quot; Fairburn lod os holde hanekamp uden sko på og med sammenbundne knæ?&quot;

&quot;Jamen det gjorde forbandet ondt.&quot;

&quot;Ja, begribeligvis gjorde det ondt. Som du dog er velbegavet, Beetle! Nu skal Turkey sparke dig rundt i hele stuen. Husk vel på, at vi har haft et stort skænderi og at jeg har narret jer til det her. Giv mig dit lommetørklæde.&quot;

Så blev Beetle bastet og bundet til hanekamp. En stok blev stukket ind mellem albuer og knæhaser, hænder og fødder blev bundne, og desuden blev hans knæ snøret sammen med et reb. I denne stilling fik han et puf og trillede sidelæns om på gulvet, så at han blev helt tilstøvet.

&quot;Pur op i hans hår, Turkey. Sæt du dig nu ned, 'kiddets brægen ægger tigeren'. I to er så lynende gale på mig, at I ikke gør andet end at bande. Husk vel på det. Jeg vil sætte liv i jer med en stok. Du skal flæbe, Beetle.&quot;

&quot;Jaja, nu kommer jeg,&quot; svarede Beetle.

&quot;Begynd så - og husk på kiddets brægen.&quot;

&quot;Hold kæft, asener! Lad mig komme op! I har næsten snøret mine ben over. I to nederdrægtige bøller! Hold nu op. Det er slet ikke morsomt!&quot;

Beetles protest var med hensyn til tonen et komplet kunstværk.

&quot;På ham, Turkey! Spark ham! Vælt ham! Myrd ham! Du skal ikke være så fej, Beetle, dit bæst. Giv ham et spark til, Turkey.&quot;

&quot;Han flæber ikke rigtigt. Tril rundt, Beetle, eller jeg sparker dig ind over kamingitteret,&quot; brølede M'Turk.

De gjorde et frygteligt spektakel og maddingen lokkede byttet til.

&quot;Hov! Hvad går spøgen ud på?&quot; Sefton og Campbell trådte ind. De fandt Beetle liggende på siden med hovedet på kamingitteret og tudbrølende, mens M'Turk prikkede ham i ryggen med sine tæer.

&quot;Det er bare Beetle,&quot; forklarede Stilk. &quot;Han lader som om det gør ondt på ham. Jeg kan ikke få Turkey til at kile rigtig løs på ham.&quot;

Sefton sparkede øjeblikkeligt begge drengene og hans ansigt strålede.

&quot;Det er godt, nu skal jeg tage mig af dem. Op med jer og på den igen. I to slapsvanse. Giv mig stokken, så skal jeg sætte liv i dem. Det er sgu sjov! Kom her, Campbell, lad os give dem en omgang.&quot;

Men nu vendte M'Turk sig til Stilk og skældte ham bælgen fuld.

&quot;Du sagde, at du også ville være med til hanekampen, Stilk. Kom nu!&quot;

&quot;Og du var dum nok til at tro mig! hylede Stilk.

&quot;Har I været oppe at skændes?&quot; spurgte Campbell.

&quot;Skændes?&quot; svarede Stilk. &quot;Åh, gå væk! Jeg er bare i færd med at opdrage dem. Forstår du dig på hanekamp, Seffy?&quot;

&quot;Om jeg gør? Hos MacLagan, den manuduktør, jeg læste med i London, plejede vi at holde hanekamp i dagligstuen, og lille MacLagan turde ikke sige et muk. Men dér blev vi naturligvis betragtede som voksne mennesker. Om jeg forstår mig på det? Det skal jeg vise dig.&quot;

&quot;Lad mig komme op,&quot; stønnede Beetle, idet Stilk satte sig på hans skulder.

&quot;Hold mund, dit tykke vrøvl. Du skal slås med Seffy.&quot;

&quot;Han slår mig ihjel!&quot;

&quot;Åh, slæb dem ind på vort værelse,&quot; sagde Campbell. &quot;Dér har vi det så rart fredeligt. Så vil jeg slås med Turkey. Det her er bedre end lille Clewer.&quot;

&quot;Javel! Jeg foreslår, at de tager skoene af og vi beholder vore på,&quot; sagde Sefton fornøjet, og de to blev smidt på studereværelsets gulv. Stilk trillede dem om bag en lænestol.

&quot;Nu vil jeg binde jer to og lede hele tyrefægtningen,&quot; sagde han. &quot;Død og plage, sikke nogle håndled, du har, Seffy! De er alt for tykke til et lommetørklæde. Du skulle vel ikke have et kuffertreb?&quot;

&quot;Der ligger masser henne i krogen dér,&quot; svarede Sefton. &quot;Skynd dig lidt! Hold op med den flæben, dit asen, Beetle. Det bliver et gemytligt felttog. De tabende skal synge for de vindende - synge oder til ære for sejrherren. Du bilder dig jo ind, at du er en skide digter, ikke sandt, Beetle? Du kan tro, jeg skal digte dig.&quot;

Han vrikkede sig i stilling ved siden af Campbell.

Hurtigt og behændigt blev stokkene stukket ind i de naturlige øskener og håndleddene bundne sammen med godt strakte kuffertreb. Mens dette stod på, leverede M'Turk, bunden, forrådt, men veltalende, et akkompagnement af eder og forbandelser henne bag ved stolen.

Stilk skød Campbell og Sefton til side og gik over til sine forbundsfæller. På vejen låsede han døren af.

&quot;Se, nu er det hele i orden,&quot; sagde han i ganske anden tone.

&quot;Hva&quot; Satan?&quot; begyndte Sefton. Beetles krokodillegråd var hørt op. M'Turk var kommet på benene og smilede. Ved fælles hjælp bandt de fjendens knæ og ankler endnu strammere.

Stilk satte sig i lænestolen og betragtede scenen med sit blideste smil. Et menneske, der er bundet sammen til en hanekamp, er vistnok det mest hjælpeløse væsen i verden.

&quot;Kiddets brægen ægger tigeren. Åh, I enorme æsler!&quot;

Han lænede sig bagover og lo, til han ikke kunne mere. Ofrene fattede kun langsomt situationen.

&quot;Vi vil give jer den mest regulære dragt prygl, I nogen sinde i jeres unge liv har fået, når vi kommer op!&quot; buldrede Sefton på gulvet. &quot;I vil le i en anden toneart, før vi bliver færdige med jer. Hvad i hede hule helvede skal det her betyde?&quot;

&quot;Det skal du snart få at se,&quot; svarede M'Turk. &quot;Men lad være med at bande sådan. Vi kunne godt lide at få opklaret, hvorfor I to store svinebæster har tyranniseret Clewer?&quot;

&quot;Det rager ikke jer!&quot;

&quot;Hvorfor tyranniserede I Clewer?&quot;

Spørgsmålet blev gentaget med fløjtekedlers tålmodighed af dem alle tre, én efter én. De forstod deres gerning.

&quot;Fordi det passede os,&quot; lød svaret endelig. &quot;Lad os komme op.&quot;

Selv nu forstod de ikke, hvad det hele gik ud på.

&quot;Godt, så vil vi nu tyrannisere jer, fordi det passer os. Vi vil være lige så fair over for jer, som I var over for Clewer. Han kunne ikke gøre noget mod jer. I kan ikke gøre noget mod os. Pudsigt, ik&quot;?&quot;

&quot;Kan vi ikke? I kan bare vente jer.&quot;

&quot;Ja, der ser man,&quot; sagde Beetle eftertænksomt. &quot;Det viser, at I aldrig før er blevet ordentligt kælet for. Offentlig afbankning er den rene svir sammenlignet med, hvad I nu får serveret. Jeg tør holde en shilling på, at I vil græde og love hvad som helst.&quot;

&quot;Se her, lille Beetle: Vi slår dig halvt fordærvet, når vi kommer op. Det kan du være evigt forbandet på.&quot;

&quot;Men først bliver _I_ slået halvt fordærvede. Har I givet Clewer nødder?&quot;

&quot;Har I givet Clewer nødder?&quot; gentog M'Turk. Ved den tyvende gentagelse - ingen dreng kan udholde den tortur, som består i et eneste uafladeligt spørgsmål og dette er netop tyranniseringens kvintessens - kom tilståelsen.

&quot;Ja, vi har. Gid Fanden havde jer!&quot;

&quot;Så vil vi give jer nødder.&quot;

Og nødder fik de, af den rigtig gode, gamle slags. Det var ingen bagatel. Selve &quot;Misse&quot; Fairburn fra de gamle dage kunne ikke have gjort det bedre.

&quot;Har I givet Clewer børsteture?&quot;

Denne gang blev spørgsmålet hurtigere besvaret og de fik en børstetur på fem minutter efter Stilks ur. De var så stramt bundne, at de ikke en gang kunne vride sig. Der anvendes ingen børste til en børstetur.

&quot;Har I givet Clewer nøgler?&quot;

&quot;Nej, vi har ikke. Jeg sværger det!&quot; svarede Campbell, der trimlede rundt af smerte.

&quot;Så vil vi give jer nøgler, for at I kan prøve, hvordan det ville have smagt, hvis I havde.&quot;

Den tortur, der kaldes &quot;nøglen&quot; - og til hvilken der slet ikke anvendes nogen nøgle - gør nederdrægtig ondt. De måtte udholde den i flere minutter, og de brugte et sprog, som nødvendiggjorde anbringelsen af knebler.

&quot;Har I givet Clewer proptrækkere?&quot;

&quot;Ja. Åh, gid Satan havde jer, I idioter! Slip os, I feje bæster!&quot;

De blev proptrukket, og proptrækkeren - som intet har med proptrækkere at gøre - er endnu mere smertefuld end nøgletorturen.

Den metodiske og stiltiende måde, hvorpå angrebene blev foretaget, tog på nerverne. Mellem hver ny tortur kom den ubønhørlige, bedøvende regn af spørgsmål, og når de ikke svarede klart og bestemt, blev isabellafarvede lommetørklæder stukket i munden på dem.

&quot;Er det nu alt, hvad I har gjort ved Clewer? Tag kneblen ud, Turkey, og lad dem svare.&quot;

&quot;Ja, ved Gud i Himlen. Åh, I myrder os, Stilk!&quot; udbrød Campbell.

&quot;Ak-ku-rat det samme, som Clewer sagde til jer. Jeg hørte ham. Nu skal vi vise jer, hvad vi forstår ved rigtig tyrannisering. Der er en ting, jeg ikke kan lide ved dig, Sefton, og det er, at du kommer her til skolen med dine høje flipper og lakstøvler og tror, at du kan lære os noget med hensyn til tyrannisering. _Tror_ du virkelig, at du kan lære os noget som helst af den slags? Tag kneblen ud og lad ham svare.&quot;

&quot;Nej,&quot; lød det heftigt.

&quot;Han siger nej. Vug ham i søvn. Campbell kan se til.&quot;

Der skal tre drenge og to boksehandsker til at vugge en dreng i søvn. Denne operation svarer lige så lidt som de foregående til sit navn. Sefton blev _vugget_, indtil øjnene stod stive i hovedet på ham. Han stønnede og snappede efter vejret, svimmel og elendig.

&quot;Milde moster!&quot; sagde Campbell rædselsslagen i sin krog og blev bleg.

&quot;Fjern ham,&quot; sagde Stilk. &quot;Træk Campbell frem. Se, _det_ her er tyrannisering. Åh, det er sandt! Hør, Campbell, hvorfor tyranniserede I Clewer? Tag hans knebel ud og lad ham svare.&quot;

&quot;Jeg - jeg véd ikke. Åh, lad mig være! Jeg lover, at jeg ikke vil hævne mig. Men I må ikke vugge mig!&quot;

&quot;'Kiddets brægen ægger tigeren'. Han siger, at han véd ikke. Bring ham i stilling, Beetle. Giv mig handsken og stik kneblen ind.&quot;

I tavshed blev Campbell vugget fire og tresindstyve gange.

&quot;Jeg tror, jeg dør!&quot; gispede han.

&quot;Han siger, at han dør. Fjern ham. Nå, Sefton! Åh, det er sandt! Sefton, hvorfor tyranniserede I Clewer?&quot;

Svaret lader sig ikke gengive på tryk, men det bragte ikke den svageste rødme op i Stilks dunede kind.

&quot;Gør ham til Ag Ag, Turkey!&quot;

Og han blev gjort til Ag Ag. Det var næsten atten års dyrekøbt erfaring, som blev stillet til hans disposition, men han syntes ikke at sætte pris på det.

&quot;Han siger, at vi er skiderikker. Fjern ham. Nå, Campbell! Åh, det er sandt! Hør Campbell, hvorfor tyranniserede I Clewer?&quot;

Så kom tårerne - hede tårer - bønner om nåde og krybende løfter om fred. Hvis bare de ville holde op med pinslerne, skulle Campbell aldrig løfte en hånd imod dem. Spørgsmålene begyndte igen - til akkompagnement af pinligt overtalende midler.

&quot;Det lader til, at det gør ondt på dig, Campbell. Gør det ondt?&quot;

&quot;Ja. Frygteligt!&quot;

&quot;Han siger, at det gør ondt. Gi'r du dig?&quot;

&quot;Ja, ja! Det forsikrer jeg. Åh, hold op!&quot;

&quot;Han siger, at han gi'r sig. Er du ydmyg?&quot;

&quot;Ja!&quot;

&quot;Han siger, at han er ydmyg. Er du Satans ydmyg?&quot;

&quot;Ja!&quot;

&quot;Han siger, at han er Satans ydmyg. Vil du tyrannisere Clewer mere?&quot;

&quot;Nej. Ne-e-ej!&quot;

&quot;Han siger, at han ikke vil tyrannisere Clewer. Og heller ingen andre?&quot;

&quot;Nej. Det lover jeg!&quot;

&quot;Og heller ingen andre. Men så de prygl, som du og Sefton ville give os?&quot;

&quot;Jeg vil ikke! Jeg vil ikke! Det lover jeg!&quot;

&quot;Han siger, at han ikke vil prygle os. Anser du dig selv for at have den mindste smule forstand på tyrannisering?&quot;

&quot;Nej, jeg gør ikke!&quot;

&quot;Han siger, at han ikke har den mindste smule forstand på tyrannisering. Har vi ikke lært dig en hel del?&quot;

&quot;Jo - jo!&quot;

&quot;Han siger, at vi har lært ham en hel del. Er du ikke taknemmelig?&quot;

&quot;Jo!&quot;

&quot;Han siger, at han er taknemmelig. Fjern ham. Åh, det er sandt! Hør, Campbell, hvorfor tyranniserede du Clewer?&quot;

Han græd på ny, hans nerver var helt ødelagte.

&quot;Fordi jeg var en tyran. Det er formodentlig det, du vil have mig til at sige?&quot;

&quot;Han siger, at han er en tyran. Det har han ret i. Sæt ham hen i krogen. Så kan Campbell slippe. Nå, Sefton!&quot;

&quot;Djævle! Satans yngel!&quot;

Dette og meget mere råbte Sefton, mens behændige knæ puffede ham henover tæppet.

&quot;'Kiddets brægen ægger tigeren'. Nu vil vi gøre dig smuk. Hvor gemmer han sit barbergrej?&quot;

Campbell fortalte dem det.

&quot;Beetle, hent noget vand. Turkey, lav sæbeskum. Vi vil barbere dig, Seffy, så du gør klogest i at ligge rigtig stille, for at vi ikke skal komme til at skære dig. Jeg har aldrig før barberet nogen.&quot;

&quot;Nej, lad være! Lad være! Åh, I må endelig ikke!&quot;

&quot;Nå, så du begynder at blive høflig, hva&quot;. Jeg vil bare tage det ene fine lille kindskæg af -&quot;

&quot;Jeg - jeg vil slutte fred, hvis I vil lade være. Jeg lover ikke at prygle jer, når jeg kommer op!&quot;

&quot;Og så halvdelen af det overskæg, som vi er så stolte af. Han siger, at han ikke vil prygle os. Er han ikke sød?&quot;

M'Turk lo over den forniklede sæbekop og anbragte Seftons hoved mellem Stilks knæ, der holdt fast som en skruestik.

&quot;Stop lidt,&quot; sagde Beetle, &quot;du kan ikke barbere lange hår. Du må først klippe hele overskægget kort og så skrabe ham.&quot;

&quot;Jeg gider virkelig ikke give mig til at lede efter en saks. Kan vi ikke bruge en tændstik? Smid tændstikæsken herover. Han er et svin, forstår I, så vi kan lige så godt svide børsterne af ham. Lig stille!&quot;

Han strøg en tændstik, men standsede igen.

&quot;Men jeg vil egentlig kun tage det halve af.&quot;

&quot;Det kan godt lade sig arrangere,&quot; svarede Beetle og svang barberkosten. Nu sæber jeg det ind til midt på - sådan, ser du, og så kan du svide resten af.&quot;

Det ungdommelige, første overskægs fine hår blussede op indtil sæbeskumsstriben midt på læben, og Stilk gned de brændte stubbe væk med sin tommelfinger. Det var ingen varsom barbering, men den opfyldte sit formål.

&quot;Og så kindskægget på den anden side. Vend ham om!&quot;

Ved hjælp af tændstik og barberkniv blev også det fjernet.

&quot;Giv ham hans barberspejl. Tag kneblen ud. Det kunne more mig at høre, hvad han vil sige.&quot;

Men der kom ikke et ord. Sefton stirrede med rædsel og fortvivlelse på ødelæggelsens vederstyggelighed, og to store tårer rullede ned ad hans kinder.

&quot;Åh, det er sandt! Hør, Sefton, hvorfor tyranniserede I Clewer?&quot;

&quot;Lad mig være i fred! Åh, I forbandede tyranner, lad mig være i fred! Har jeg ikke fået nok!&quot;

&quot;Han siger, at vi skal lade ham være i fred,&quot; sagde M'Turk.

&quot;Han siger, at vi er tyranner, og så er vi ikke en gang begyndt endnu,&quot; sagde Beetle. &quot;Du er utaknemmelig, Seffy. Manner, som du ser ud!&quot;

&quot;Han siger, at han har fået nok,&quot; sagde Stilk. &quot;Der tager han fejl!&quot;

&quot;Til værket, til værket!&quot; sang M'Turk og svang en stok. &quot;Kom så, Narcissus. Gå ikke hen og forelsk dig i dit eget spejlbillede!&quot;

&quot;Lad ham nu have fred,&quot; sagde Campbell i sin krog. &quot;Han flæber også.&quot;

Sefton græd som en tolv års dreng af smerte, skam, såret forfængelighed og fuldstændig hjælpeløshed.

&quot;Slut fred, Sefton, hører du? Du kan ikke stå dig mod disse Satans unger -&quot;

&quot;Ikke grov, sødeste Campbell,&quot; sagde M'Turk, &quot;ellers får du mere!&quot;

&quot;Jamen I _er_ virkelig nogle sataner,&quot; svarede Campbell.

&quot;Hvoff&quot;? Fordi vi har tyranniseret jer en smule - ligesom I har gjort ved Clewer! Hvor længe har I moret jer med ham?&quot; spurgte Stilk. &quot;Hele semestret?&quot;

&quot;Vi har da ikke tæsket ham hele tiden.&quot;

&quot;I har gjort det, når I kunne få fingre i ham,&quot; sagde Beetle, som sad med korslagte ben på gulvet og fra tid til anden lod sin stok falde tværs over Seftons vrist. &quot;Tror I ikke, jeg véd det?&quot;

&quot;Jeg - det kan godt være, for resten.&quot;

&quot;Og I gjorde, hvad I kunne for at få fingre i ham. Tror I ikke, jeg véd det? Fordi han var et nederdrægtigt lille asen, ikke sandt? Tror I ikke, jeg véd det? Men ser I, nu er det _jer_, der er nederdrægtige asener, og nu får I, hvad han fik - fordi han var et asen. Ene og alene fordi det passer _os_.&quot;

&quot;Vi har aldrig tyranniseret ham rigtigt - sådan som I har gjort ved os.&quot;

&quot;Hæ!&quot; svarede Beetle. &quot;Man tyranniserer aldrig rigtigt - det gjorde &quot;Misse&quot; Fairburn heller ikke. Man giver dem bare et par lussinger. Det siger man selv. Man banker bare sjælen ud af kroppen på dem, så at de går op på pulterkammeret og flæber. Eller gemmer deres hoved i en overfrakke og flæber. Skriver hjem tre gange om dagen - ja, møgunge, det har jeg gjort - og beder om at blive taget ud af skolen. Nej, Campbell, du er aldrig blevet ordentligt tyranniseret. Jeg er ked af, at du har bedt om fred.&quot;

&quot;Det er jeg nu ikke!&quot; svarede Campbell, der var humorist på sin vis. &quot;Pas på, du slår Sefton ihjel!&quot;

I sin ophidselse havde Beetle brugt stokken uden at tænke over, hvor hårdt han slog til, og Sefton brølede nu om nåde.

&quot;Og du!&quot; udbrød Beetle og drejede sig om imod ham. &quot;Du er heller aldrig blevet tyranniseret. Hvor var du, før du kom hertil?&quot;

&quot;Jeg - jeg havde en huslærer.&quot;

&quot;Hæ! Det kunne jeg næsten tænke mig. Du har aldrig i dit liv flæbet. Men nu flæber du, minsandten. Flæber du ikke?&quot;

&quot;Kan du ikke se det, dit blinde bæst?&quot;

Sefton faldt om på siden, mens tårernes spor dannede furer i det indtørrede sæbeskum. Svup! faldt stokken på hans stramme bagdel.

&quot;Nå, så jeg er blind,&quot; sagde Beetle, &quot;og et asen? Kæft, Stilk! Jeg vil muntre mig med vor ven, _á la_ &quot;Misse&quot; Fairburn. _Jeg_ tror nemlig, at jeg ser ganske godt. Kan jeg ikke se, Sefton?&quot;

&quot;De rammer hvor de skal,&quot; sagde M'Turk, som betragtede stokkens arbejde. &quot;Du må hellere sige, at han kan se, Seffy.&quot;

&quot;Ja - ja, du kan! Jeg forsikrer, at du kan!&quot; hylede Sefton, tvunget af stærke argumenter.

&quot;Har jeg ikke et par dejlige øjne?&quot;

Stokken hævede sig og faldt uafbrudt under hele denne afhøring.

&quot;Jo -&quot;

&quot;Blide og nøddebrune, ikke sandt?&quot;

&quot;Jo - jo!&quot;

&quot;Løgnhals! De er himmelblå. Er de ikke himmelblå?&quot;

&quot;Jo - jo!&quot;

&quot;Du véd jo ikke, hvad du selv mener, fra det ene minut til det andet. Det må du lære - det må du lære.&quot;

&quot;Det er svært, som du er arrig,&quot; sagde Stilk. &quot;Slap af, Beetle.&quot;

&quot;Sådan er jeg selv blevet behandlet,&quot; svarede Beetle. &quot;Nå, med hensyn til om jeg er et bæst.&quot;

&quot;Hold op - hold op!&quot; skreg Sefton. &quot;Lad os slutte fred! Jeg gi'r mig! Lad mig være! Jeg er færdig! Jeg kan ikke holde det ud!&quot;

&quot;Hø! Netop som vi begyndte at komme i gang,&quot; brummede M'Turk. &quot;De lod ikke Clewer slippe, det er jeg vis på.&quot;

&quot;Tilstå - bed om forladelse - skynd dig!&quot; kommanderede Stilk.

Liggende på gulvet overgav Sefton sig på nåde og unåde, endnu mere krybende end Campbell. Han ville aldrig mere røre nogen. Han ville være skikkelig alle sine livsens dage.

&quot;Vi kommer vel til at tage imod fredstilbudet?&quot; sagde Stilk. &quot;Ja, så er det godt, Sefton. Du gi'r dig? Meget vel. Hold bøtte, Beetle! Men før vi lader jer komme op, vil du og Campbell være så venlige at synge _Kitty of Coleraine_ - _á la_ Clewer.&quot;

&quot;Det er ikke ærligt spil,&quot; indvendte Campbell. &quot;Vi har jo overgivet os.&quot;

&quot;Vist så. Og nu gør I, hvad vi siger til jer - akkurat ligesom Clewer måtte. Hvis I ikke havde overgivet jer, ville I være blevet rigtig tyranniserede. Men da I har overgivet jer - er du med, Seffy? - skal I synge oder til ære for sejrherrerne. Skynd jer!&quot;

De kastede sig mageligt hver på sin stol. Campbell og Sefton så på hinanden, og da ingen af dem fandt nogen trøst i den andens ansigt, istemte de _Kitty of Coleraine_.

&quot;Elendigt sunget,&quot; bemærkede Stilk, da den ynkelige klagesang var forbi. &quot;Hvis I ikke havde overgivet jer, ville det have været vor smertelige pligt at smide bøger i hovedet på jer, fordi I sang falsk. Nå, kom så.&quot;

Han befriede dem for deres bånd, men det varede flere minutter, før de kunne rejse sig. Campbell var den første, der kom på benene med et usikkert smil. Sefton vaklede hen til bordet og begravede hovedet i armen, mens en hulken gennemrystede ham. Der var ikke spor af kamplyst i nogen af dem - kun forbløffelse, forknythed og skamfuldhed.

&quot;Ka&quot; - kan han ikke få lov til at barbere sig før te tid?&quot; sagde Campbell. &quot;Klokken ringer om ti minutter.&quot;

Stilk rystede på hovedet. Det var hans hensigt at eskortere den halvt barberede Sefton ned til te.

M'Turk gabede i sin stol og Beetle tørrede sit ansigt. De var alle tre drivvåde af ophidselse og anstrengelse.

&quot;Hvis jeg vidste hvordan, ville jeg pinedød holde en moralprædiken for jer,&quot; sagde Stilk strengt.

&quot;Præk ikke, de _har_ overgivet sig,&quot; sagde M'Turk. &quot;Den slags moralske overtalelser er noget trættende.&quot;

&quot;Indser I ikke, hvor overbærende vi har været? Vi kunne have kaldt Clewer ind for at se på jer,&quot; sagde Stilk. &quot;'Kiddets brægen ægger tigeren'. Men det gjorde vi ikke. Vi behøver kun at fortælle denne historie til et par af drengene her i skolen, så bliver I grinet ud, overalt hvor I viser jer. Jeres liv vil ikke være værd at leve. Men det vil vi ikke. Vi holder os udelukkende til moralske overtalelser, Campbell. Så hvis du og Seffy ikke sladrer, sladrer ingen.&quot;

&quot;Du er pinedød en knop,&quot; svarede Campbell. &quot;Jeg har vel nok egentlig båret mig ad som et bæst imod Clewer.&quot;

&quot;Det så sådan ud,&quot; sagde Stilk. &quot;Men jeg tror ikke, at Seffy behøver at komme ned i spisesalen med det skeløjede skæg. De små ville ikke have godt af at se ham. Han må gerne barbere sig. Er du ikke taknemmelig, Sefton?&quot;

Hovedet løftedes ikke. Sefton sov dybt.

&quot;Det var sært,&quot; sagde M'Turk, da der lød en blanding af snorken og hulken. &quot;Jeg ville nærmest kalde det uforskammet, eller måske han bare stiller sig sådan an.&quot; .

&quot;Nej, han gør ikke,&quot; svarede Beetle. &quot;Når &quot;Misse&quot; Fairburn havde muntret sig med mig en times tid, plejede jeg undertiden lige på stedet at falde i søvn på en bænk. Det arme asen! Men han kaldte mig faktisk skide digter.&quot;

&quot;Nå, kom så.&quot; Og med lavere stemme tilføjede Stilk: &quot;Farvel, Campbell. Husk på, holder I kæft, holder alle kæft.&quot;

Der skulle være opført en krigsdans, men alle tre var så dødtrætte, at de næsten faldt i søvn over tekopperne og sov på deres værelse lige til lektielæsningstid.

*** *** ***

&quot;Et højst mærkværdigt brev. Er _alle_ forældre uhelbredelige idioter? Hvad mener De om det?&quot; sagde rektor og rakte pastoren otte tætskrevne sider.

&quot;'Sin moders eneste søn, og hun var enke'. Den slags er altid de værste at komme tilrette med.&quot;

Pastoren læste med fremskudte læber.

&quot;Hvis halvdelen af disse beskyldninger er sande, måtte han jo være på sygestuen, men han befinder sig tværtimod irriterende godt. Ganske vist har han taget skægget af. Det har jeg lagt mærke til.&quot;

&quot;Tvunget dertil, som hans mor fremhæver. Hvor henrivende! Hvor sundt!&quot;

&quot;Det er ikke _Dem_, der skal svare hende. Det indtræffer meget sjældent, at jeg ikke véd, hvad der sker på skolen, men dette går over min forstand.&quot;

&quot;Hvis De spørger mig, vil jeg sige: Forsøg ikke at forsone hende. Når man er nødt til at tage imod manuduktørhvalpe -&quot;

&quot;Han var fuldstændig rask i morges, da jeg læste en ekstratime med ham,&quot; sagde rektor åndsfraværende. &quot;Opførte sig oven i købet ualmindelig velopdragent.&quot;

&quot;- så opdrager de enten skolen, eller også, som i dette tilfælde, opdrager skolen dem. Jeg foretrækker vore egne metoder,&quot; sluttede præsten.

&quot;Tror De, det er grunden?&quot; rektor trak det ene øjenbryn i vejret.

&quot;Det er jeg sikker på! Og intet kan undskylde, at han har forsøgt at give skolen et dårligt ry.&quot;

&quot;Det er et tema, jeg agter at udvikle over for ham,&quot; svarede rektor. Augurerne blinkede til hinanden.

*** *** ***

Nogle dage senere aflagde pastoren besøg i Nummer Fem.

&quot;Hvorfor har vi ikke set Dem så længe, Pater?&quot; sagde de.

&quot;Jeg har holdt øje med tider og stunder og begivenheder og mænd - og drenge,&quot; svarede han. &quot;Jeg er tilfreds med min Tiende Legion. Jeg gør den min kompliment. Clewer kastede papirskugler dyppede i blæk rundt i klassen i stedet for at passe sine ting. For øjeblikket er han i færd med de halvhundrede linjer, som han blev idømt for - uhørt frækhed.&quot;

&quot;Det kan De ikke bebrejde os,&quot; sagde Beetle. &quot;De sagde selv, at vi skulle fjerne det - æh - tryk, der hvilede på ham. Men sådan er det altid med de små.&quot;

&quot;Jeg har set drenge, fem år ældre end han, kaste med papirskugler, Beetle. En sådan synder har jeg idømt to hundrede linjer - for ikke længe siden. Og nu jeg tænker over det, blev de linjer nogen sinde afleverede?&quot;

&quot;Blev de, Turkey?&quot; sagde Beetle uden at rødme.

&quot;Synes De ikke, at Clewer ser lidt renere ud, Pater?&quot; afbrød Stilk.

&quot;Vi er nogle storartede moralreformatorer,&quot; sagde M'Turk.

&quot;Det var Stilk, der hittede på det alt sammen, men sjovt var det,&quot; sagde Beetle.

&quot;Jeg har lagt mærke til moralreformen på adskillige steder. Sagde jeg jer ikke, at I havde mere indflydelse end hvilke som helst andre drenge i skolen, hvis blot I ville benytte den?&quot;

&quot;Den er lidt trættende, når den skal benyttes hyppigt - vor form for moralsk overtalelsesevne. Og desuden, ser De, så er resultatet kun, at Clewer bliver næsvis.&quot;

&quot;Jeg tænkte ikke på Clewer, Stilk. Jeg tænkte på - de andre.&quot;

&quot;Åh, vi tog såmænd ikke meget hensyn til de andre,&quot; sagde M'Turk. &quot;Gjorde vi vel?&quot;

&quot;Men det gjorde _jeg_ - lige fra begyndelsen af.&quot;

&quot;De vidste altså -?&quot;

En røgsky blev pustet nedad.

&quot;Drenge opdrager hinanden, hedder det sig, mere end vi kan eller tør. Hvis jeg havde anvendt halvdelen af den moralske overtalelse, som I måske og måske ikke har brugt -&quot;

&quot;Ud fra de bedste motiver af verden. Glem ikke vore fromme hensigter, Pater,&quot; indskød M'Turk.

&quot;- så ville jeg formodentlig for øjeblikket hensmægte mine dage i Bideford arrest, ikke sandt? Nå, for at citere, hvad rektor en gang sagde i en lille sag, som vi er blevet enige om at glemme, så forekommer det mig at være en skamløs uretfærdighed ... Hvad ler I af, I forbryderspirer? Er det ikke sandt, hvad jeg siger? Jeg vil ikke sidde her og være til grin. Jeg kiggede kun indenfor i denne lastens hule, for at høre, om der var nogen, som havde lyst til et bad udenfor revet. Men nu ser jeg, at I ikke vil.&quot;

&quot;Om vi vil! Vent bare et øjeblik, Pater Sahib, til vi får fat i vore håndklæder, så _sommes nous avec vous!&quot;_

==Lektielæsning==

Qui procul hinc - the legend's writ

The frontier grave is far away;

Qui ante diem periit,

Sed miles, sed pro patriâ.

Påskesemesteret havde kun varet en måned, da Stettson major, en dagelev, fik difteritis, og rektor blev meget vred. Han udstedte bestemmelser om nye og snævrere grænser for drengenes udflugter fra skolen - smitten var nemlig blevet sporet til en fjerntliggende gård - pålagde præfekterne på det strengeste at tampe alle ulydige og lovede desuden, at han selv ville give forbryderne efterbehandling. Man kunne ikke bruge for stærke ord om Stettson major, der for øjeblikket var i karantæne hjemme hos sin mor, fordi han havde ødelagt skolens sundhedsstatistik. Det sagde rektor selv nede i gymnastiksalen efter morgenandagten. Og så skrev han et par hundrede breve til lige så mange ængstelige forældre og værger og bad skolen fortsætte sit arbejde. Sygdommen bredte sig ikke, men en aften kørte en gig frem for rektors dør og næste morgen var han borte og havde overdraget ledelsen af det hele til Hr. King som ældste husforstander. Rektor tog jævnligt til London, hvor han efter drengenes overbevisning tilbragte tiden med at bestikke embedsmænd til at give sig de første korrekturer på eksamensopgaverne til officersskolens optagelsesprøve. Men denne gang blev han usædvanligt længe borte.

&quot;Den gamle krudtugle!&quot; sagde Stilk til sine forbundsfæller en regnfuld eftermiddag i studereværelset. &quot;Han er nok gået på sold og bagefter røget lige i spjældet under falsk navn.&quot;

&quot;Hvorfor har de nappet ham?&quot; Beetle gik henrykt ind på bagvaskelsen.

&quot;Fyrretyve shilling eller en måneds simpelt fængsel for at sparke en varietéudsmider på skinnebenene. Bates går altid på vulkaner, når han kommer til byen. Jeg ville for resten ønske, at han var hjemme igen. Jeg er led og ked af Kings 'svøber og skorpioner' og foredrag om ånden i de offentlige skoler - æh bæh - og lærdom!&quot;

&quot;'Middelklassens grove og materialistiske vulgaritet - de læser kun for karakterernes skyld. Ikke en eneste person i hele skolen med interesse for lærdom&quot;,&quot; citerede M'Turk tankefuldt, mens han med en glødende ildrager borede huller i kaminhylden.

&quot;Det her er sgu en bedrøvelig måde at tilbringe en eftermiddag på. Og så stinker her oven i købet. Lad os gå ud og ryge. Her skal I se sager.&quot;

Stilk holdt en lang indisk cerut i vejret.

&quot;Den huggede jeg fra min gamle sidste gang jeg var hjemme på ferie. Jeg er ikke helt varm på den. Stærkere tobak end en pibe. Vi må hellere kvæle den på indianerfacon - lade den gå rundt, altså. Vi kan nok finde et godt sted bag ved den gamle harve på Abegårdsvejen.&quot;

&quot;Det er udenfor grænserne og dem tager de temmelig tragisk på nu for tiden. Desuden kommer vi til at brække os på det brækkeligste.&quot; Beetle snusede mistroisk til cerutten. &quot;Det er en rigtig stinkadorus.&quot;

&quot;Ja, du vil, men jeg ikke. Hvad siger du, Turkey?&quot;

&quot;Tja - det kan vi jo lige så godt.&quot;

&quot;Så tag din hue. Der er to stemmer mod én, Beetle. Herut med dig!&quot;

De fik øje på en gruppe drenge ved opslagstavlen ude i gangen, og lille Foxy, skolepedellen, stod midt i klyngen.

&quot;Mere grænsepip,&quot; sagde Stilk. &quot;Hov, Foxybus, hvem bærer De sorg for?&quot;

Foxy bar en bred stribe sørgeflor omkring armen.

&quot;Han stod ved mit gamle regiment,&quot; svarede Foxy og nikkede hen imod opslagstavlen, hvor et avisudklip var fæstet med en tegnestift mellem navnelisterne.

&quot;Død og pine!&quot; sagde Stilk og tog huen af, mens han læste. &quot;Det er gamle Duncan - &quot;Fatso&quot; Duncan - som er faldet ved Kotal et eller andet, '_medens han med glimrende dødsforagt søgte at bringe orden blandt mandskabet_'. Ja, naturligvis. '_liget blev reddet_'. Det var heldigt. Undertiden lemlæster de ligene, ikke sandt, Foxy?&quot;

&quot;Frygteligt,&quot; svarede pedellen kort.

&quot;Stakkels gamle Fatso! Jeg hørte endnu til de små, da han gik ud af skolen. Hvor mange er det nu af vore, Foxy?&quot;

&quot;Hr. Duncan er den niende. Da han kom hertil, var han ikke større end lille Grey tertius. Og så mit gamle regiment. Ja, Hr. Corkran, det er foreløbig ni herfra.&quot;

Drengene gik ud i regnvejret. De sjoskede hurtigt af sted.

&quot;Gud véd, hvordan det mærkes - at blive skudt og så videre,&quot; sagde Stilk, mens de sjaskede gennem en hulvej. &quot;Hvor var det, det skete, Beetle?&quot;

&quot;Åh, et eller andet sted ovre i Indien. Dér er der jo altid ballade. Men hør nu, Stilk, hvad fornøjeligt er der ved at sidde under en hæk og brække sig? Det er Fandens koldt og nederdrægtigt vådt og vi bliver nappet så sikkert som amen i kirken.&quot;

&quot;Hold kæft! Har du nogen sinde oplevet, at onkel Stilk har bragt dig i fedtefadet?&quot; Som så mange andre hærførere indrømmede Stilk ikke gerne fortidens nederlag.

De banede sig vej gennem en dryppende hæk, kom ind på en sølet pløjemark og satte sig på en rusten harve. Cerutten osede og spruttede af salpeter. De røg den forsigtigt og rakte den til hinanden mellem tommel- og pegefinger.

&quot;Det er sgu godt, vi ikke har én hver, hvad?&quot; sagde Stilk med sammenbidte tænder og skælvende over hele kroppen. For at understrege ordene udgød han et øjeblik efter sit hele indre for dem, og de fulgte hans eksempel...

&quot;Det sagde jeg dig jo,&quot; stønnede Beetle og svedte koldsved. &quot;Åh, Stilk, dit forfærdelige høved!&quot;

&quot;Je me brecque, tu te brecques, il se brecque. Nous nous brecquerons!&quot;

M'Turk afleverede sit bidrag og lå hjælpeløs på det kolde jern.

&quot;Der var noget i vejen med den forbandede tingest. Hør, Beetle, du har vel ikke spildt blæk på den?&quot;

Men Beetle var ikke i stand til at svare. Slatne og tomme lå de tværs over harven, hvis rust tegnede røde firkanter på deres frakker, mens cerutstumpen, som de havde sagt så pludseligt farvel, lå og røg lige under deres iskolde næser, og så - uden at de havde hørt noget - stod selveste rektor foran dem - rektor, som burde være i London for at bestikke eksaminatorer - rektor, fantastisk påklædt i gammelt tøj og jagtkasket!

&quot;Ja så!&quot; sagde han og strøg sit overskæg. &quot;Nå sådan foregår det. Jeg kunne have tænkt mig, hvem det var. Vil I nu lige med det samme gå hjem til skolen, hilse Hr. King fra mig og anmode ham om at give jer en særlig udsøgt endefuld. Desuden skriver I hver fem hundrede linjer til mig. Jeg kommer tilbage i morgen. Fem hundrede linjer, som afleveres i morgen klokken fem. Endvidere har I en uges udgangsforbud. For tiden er det ikke rigtig heldigt at gå udenfor de tilladte grænser. _Særlig_ udsøgt, glem ikke det.&quot;

Han forsvandt gennem hækken lige så lydløst, som han var kommet. Der lød mumlen af kvindestemmer i den dybe hulvej.

&quot;Åh, dit prøjserbæst,&quot; sagde M'Turk, da lyden af stemmerne døde bort. &quot;Stilk, det er også din skyld, din idiot.&quot;

&quot;Myrd ham! Myrd ham!&quot; gispede Beetle.

&quot;Jeg ka-ka-kan ikke. Jeg skal brække mig igen ... Det kan jeg endda finde mig i, men King vil juble forfærdeligt. Særlig udsøgt, uha uha!&quot;

Stilk svarede ikke - ikke engang med en undskyldning.

De gik tilbage til skolen og fik det, som de var blevet sendt hjem efter. Det var en stor nydelse for King, for på grund af deres alder var drengene fritagne for prygl af ham undtagen efter særlig ordre. Heldigvis var han ingen mester i den ædle kunst.

&quot;_Sælsomt, hvor attråen overgår værket_,&quot; bemærkede Beetle uærbødigt med et citat fra et shakespearesk skuespil, som de læste i det semester. De gik op på deres værelse og gav sig i lag med strafarbejdet.

&quot;Du har fuldstændig ret, Beetle,&quot; sagde Stilk i en blid og forsonlig tone. &quot;Se, hvis rektor havde sendt os til en præfekt, ville vi have fået noget mindeværdigt.&quot;

&quot;Hør nu,&quot; begyndte M'Turk med kold giftighed, &quot;vi vil ikke tæve dig for denne her historie. Den er for slem til at kunne sones med høvl, men vi vil bede dig venligst få ind mellem ørerne, at du er sat i band, Stilk. Du er hundrede procent dummere end snot.&quot;

&quot;Hvordan kunne jeg vide, at rektor ville snuppe os? Og hvad bestilte han i det skrækkelige kluns?&quot;

&quot;Lad være med at skifte emne,&quot; brummede Beetle strengt.

&quot;Åh, det var jo Stettson majors skyld alt sammen. Hvis han ikke var gået hen og havde raget sig den difteritis til, ville det aldrig være sket. Men synes I egentlig ikke, at dét var noget mystisk - at rektor sådan ganske tilfældigt løb på os?&quot;

&quot;Hold kæft, Stilk! Du er færdig!&quot; sagde Beetle. &quot;Vi har hugget sporerne af dine elendige hæle. Vi har slæbt dit skjold i skarnet, og jeg synes ikke, du skal dele bord med os andre den første måneds tid.&quot;

&quot;Åh, hold nu op med det vrøvl. Jeg vil -&quot;

&quot;Holde op? Men - men vi har jo fået en uges udgangsforbud!&quot; hylede M'Turk, overvældet af tanken om den mere end pinlige situation. &quot;Klø af King, fem hundrede linjer, _plus_ husarrest. Stilk, din svinepels, forventer du, at vi kysser dig?&quot;

&quot;Hold nu op med det pjank et øjeblik. Jeg vil vide, hvordan det gik til, at rektor fandt os. Hvad skulle han der?&quot;

&quot;Hvorfor, Stilk, du ved jo han var der, er det ikke nok? Du traf ham i bedste velgående. Traf ham i færd med at gøre kur til Stettson majors mor. Det var hende ude på vejen - jeg kunne kende hendes stemme. Og _derfor_, forstår du, fik vi ordre til at stille til klø, mens en dagelevs mor hørte på det. En ranglet gammel enke oven i købet,&quot; sagde M'Turk. &quot;Er der mere, du ønsker at vide?&quot;

&quot;Ja, det er nu lige meget. Jeg skal pinedød nok gengælde ham det en gang,&quot; brummede Stilk.

&quot;Ja, sikkert,&quot; hånede M'Turk. &quot;Særlig udsøgt, en uges husarrest og fem hundrede ... Og så vil du oven i købet lave ballade! Hjælp mig med at kværke ham, Beetle.&quot; Stilk havde kastet sin Æneide efter dem.

Rektor kom hjem næste dag uden at sige, hvor han havde været. Han fandt de fem hundrede linjer ventende på sig og skoletugten en smule slappet under Hr. Kings regimente. Hr. King havde gang på gang holdt foredrag, der gik over elevernes hoveder og forbi deres ører, om ånden i de offentlige skoler og gamle lærdomssæders traditioner, for han lod aldrig en god lejlighed gå fra sig. Men når der ses væk fra, at han i halvtredje hundrede unge hjerter havde vakt et levende had til alle andre skoler, havde han kun opnået lidt - så lidt, at da han to dage efter rektors hjemkomst tilfældigvis traf Stilk &amp; Co, der til trods for husarresten altid kunne hitte på noget at fordrive tiden med, optagne af at spille med marmorkugler i korridoren, sagde han, at det forbavsede ham ikke - forbavsede ham ikke i mindste måde. Det var, hvad han havde ventet sig af personer med deres åndelige habitus.

&quot;Jamen at spille med marmorkugler er ikke forbudt, Hr. King. Det er et overmåde interessant spil,&quot; sagde Beetle, hvis knæ var hvide af kalk og støv. Så fik han to hundrede linjer for uforskammethed og desuden ordre til at opsøge den nærmeste præfekt og bede om dom og eksekution.

Følgende ord veksledes bag den lukkede dør i Flints studereværelse - Flint var på den tid fører for skolens crickethold:

&quot;Hør Flint, King har sendt mig til dig, fordi jeg spillede med marmorkugler i korridoren og brugte spilleudtrykkene.&quot;

&quot;Hvad tror han, det kommer mig ved?&quot; lød svaret.

&quot;Det véd jeg ikke.&quot; Beetle grinede ondskabsfuldt. &quot;Hvad skal jeg svare ham. Han er temmelig gal i hovedet.&quot;

&quot;Hvis rektor hænger et opslag op i korridoren om, at spil med marmorkugler er forbudt, så kan jeg gøre noget, men jeg kan ikke tage mig af det, blot fordi en husforstander laver vrøvl. Det véd han lige så godt som jeg.&quot;

Indholdet af dette orakelsvar overbragte Beetle King uden at mildne form og indhold og King skyndte sig at opsøge Flint.

Nu havde Flint været halvottende år i skolen, når man medregner et halvt år, som han tilbragte hos en manuduktør i London og fra hvem han, lidende af hjemve, var vendt tilbage til rektor og nu fik den sidste afslibning inden officersskolen. Der var en fire-fem andre i ældste klasse, som havde gennemløbet omtrent de samme stadier, for ikke at tale om nogle drenge, som andre skoler havde bortvist på grund af overvættes livlighed og som rektor havde fået sat rimelig skik på. Det var i det hele taget en sjette klasse, som man måtte tage på med fløjlshandsker, og det fik King at mærke.

&quot;Må jeg spørge, om det er din hensigt at tillade den slags gadedrengespil lige udenfor dit studereværelse, Flint? I så fald kan jeg kun sige -&quot;

Han sagde en hel del, og Flint lyttede høfligt.

&quot;Ja, Hr. King, hvis rektor anser det for rigtigt at sammenkalde et præfektmøde, er det vor pligt at tage sagen op til behandling. Men det er skolens tradition, at præfekterne ikke kan foretage sig noget i sager, der angår hele skolen, uden direkte ordre fra rektor.&quot;

Der blev sagt overmåde meget endnu og begge parter blev en smule hidsige.

Efter te fortalte Flint begivenheden ved et uofficielt præfektmøde på hans værelse.

&quot;Det her har han været ude om i en hel uge og nu har han fået det. I véd lige så godt som jeg, at hvis han ikke havde hældt vand ud af ørerne, som han gjorde, ville den lille bavian til Beetle aldrig have drømt om at spille med marmorkugler.&quot;

&quot;Det véd vi godt,&quot; svarede Perowne, &quot;men det drejer sig ikke om det. Efter hvad Flint siger, har King brugt udtryk om præfekterne, som mere end retfærdiggør en alvorlig ballade. Manuduktøraffald, sjuskevorne lømler - var det ikke sådan? Nu er det umuligt for præfekter -&quot;

&quot;Vrøvl,&quot; sagde Flint. &quot;King er skolens bedste lærer i klassiske sprog og det ville ikke være pænt at plage rektor med dette vrøvl. Han sidder allerede til op over ørene i ekstratimer og forberedelser til officersskolen. Og desuden, som jeg sagde til King, er vi ikke nogen offentlig skole. Vi ejes af et aktieselskab, som betaler sine fire procent. Min far er aktionær.&quot;

&quot;Hvad kommer det sagen ved?&quot; spurgte Venner, en rødhåret knøs på nitten år.

&quot;Jo, det forekommer mig, at bliver ris til egen røv. Vi skal enten ind i hæren eller også - ud af skolen, ikke sandt? King er ansat af bestyrelsen til at undervise os. Alt andet er hverken her eller der. Er I med?&quot;

Det var muligvis fordi han anede, at der var en smule torden i luften, at rektor med sin eftermiddagscigar gik til Flints værelse. Men han begyndte så ofte eftermiddagen i en præfekts værelse, at ingen anede mistanke, da han kom slentrende ind efter den høflige banken på døren, som etiketten forlangte.

&quot;Et præfektmøde?&quot; Det ene kloge øjenbryn trak sig i vejret.

&quot;Nej, egentlig ikke, sir, men vi sidder og drøfter nogle ting. Vil De ikke tage plads i lænestolen?&quot;

&quot;Tak. I er nogle overdådige unge mennesker, er I.&quot;

Han lod sig falde ned i Flints store, magelige lænestol og dampede en stund i tavshed. &quot;Ja, da I nu alle sammen er her, kan jeg lige så godt tilstå, at jeg kommer som den stumme slave med buestrengen.&quot;

De unge ansigter blev alvorlige. Den frase betød, at nogle af dem måtte opgive al sport og klemme på med ekstratimer. Det betød måske fremtidigt held på Sandhurst, men i øjeblikket var det katastrofalt for senior-rugbyholdet.

&quot;Ja, jeg kommer efter mit skålpund kød. Jeg burde egentlig have pillet jer ud før Exeterkampen, men det er vor hellige pligt at slå Exeter.&quot;

&quot;Er oldboyserkampen ikke også hellig?&quot; spurgte Perowne. Kampen med oldboyserne - de forhenværende elever - var påskesemestrets store begivenhed.

&quot;Lad os håbe, at de ikke har trænet ordentligt. Men så var det listen. For det første må jeg have Flint. Det er geometrien, det kniber med. Jeg kommer til at gennemgå læresætninger med dig. Perowne, ekstra teknisk tegning. Dawson går til Hr. King for at læse latin og Venner til mig med sit tysk. Har jeg så gjort seniorholdet megen fortræd?&quot;

Han smilede elskværdigt.

&quot;Ødelagt det, sir,&quot; svarede Flint. &quot;Kan vi ikke få lov til at slippe til slutningen af semestret?&quot;

&quot;Umuligt. Det bliver vanskeligt nok at komme ind på Sandhurst i år.&quot;

&quot;Og al den umage gør man sig, bare for at blive hugget sønder og sammen af de nederdrægtige afghanere,&quot; sagde Dawson. &quot;Man skulle ikke tro, at der ville være så megen kappestrid om det, vel sir?&quot;

&quot;Åh, det er for resten sandt - Crandall kommer herned med oldboyserne. Jeg har indbudt tyve af dem, men så vidt jeg kan se, bliver det et svagt hold. Jeg véd for resten ikke, om han duer til noget. Han fik nogle alvorlige knubs, da han bjergede stakkels Duncans lig.&quot;

&quot;Er det Crandall major - artilleristen?&quot; spurgte Perowne.

Nej, minor - &quot;Toffee&quot; Crandall - står ved et indfødt infanteriregiment. Han er vist næsten før din tid, Perowne.&quot;

&quot;Aviserne nævnte ham ikke. Vi læste naturligvis om Fatso. Hvad gjorde Crandall?&quot;

&quot;Her har jeg en indisk avis, som hans mor sendte mig. Det var et temmelig - et knippelgodt, tror jeg, I kalder det - stykke arbejde. Skal jeg læse det for jer?&quot;

Rektor forstod at læse højt. Da han var færdig med den korte, petittrykte beretning, takkede de ham alle høfligt.

&quot;En ære for den gamle skole!&quot; sagde Perowne. &quot;Men det var sørgeligt, at han ikke kom i rette tid til at frelse Fatso. Det er ni af vore i de sidste tre år, ikke sandt?&quot;

&quot;Jo ... Og det er netop fem år siden, at jeg pillede Duncan bort fra alt boldspil og gav ham ekstratimer,&quot; sagde rektor. &quot;Hvem skal for resten afløse dig som leder af skolens sport, Flint?&quot;

&quot;Har endnu ikke tænkt over det. Hvem vil De anbefale, sir?&quot;

&quot;Nej tak. Jeg har af og til hørt nogen hviske bag min ryg, at Prøjser Bates er en snedig herre, men han har ikke i sinde at påtage sig ansvaret for udnævnelsen af en ny sportsleder. Det må I selv afgøre. God nat.&quot;

&quot;Og det er den mand,&quot; sagde Flint, da døren var lukket, &quot;som I vil plage med tøseskolesludder!&quot;

&quot;Det var bare noget, jeg sagde for sjov,&quot; svarede Perowne hastigt. &quot;Du er så let at provokere, Flint.&quot;

&quot;Nå, lige meget med det. Rektor har slået seniorholdet i smadder og vi må samle stumperne sammen, ellers får de gamle drenge en alt for let sejr. Lad os forfremme hele juniorholdet. Der er masser af talent i det og vi har tid nok til at pille de bedste ud, inden slaget skal stå.&quot;

Sagen blev fremstillet for skolen så indtrængende, at selv Stilk og M'Turk, der ellers dybt og inderligt foragtede rugby, deltog i et spil. De blev øjeblikkelig forfremmede, inden deres iver havde fået tid til at kølnes, og den nye værdighed krævede, at de i det mindste tilsyneladende hængte i. Der blev arbejdet med holdet mindst fire dage om ugen, og skolen så fortrøstningsfuldt fremtiden i møde.

*** *** ***

I semesterets sidste uge begyndte de gamle drenge at komme og den modtagelse, de fik, var nøje afstemt efter deres fortjenester. Officerselever fra Sandhurst og Woolwich, som først havde forladt skolen for et år siden, men var umådelig storsnudede, hilstes med et muntert: &quot;Hov! Hvordan er skolen?&quot; Militsløjtnanter blev høfligere behandlede, men det blev dog stadig underforstået, at de ikke helt var af den rette støbning. Frafaldne, som ikke havde kunnet komme ind i hæren, men var blevet noget på et kontor eller i en bank, blev budt velkommen for gammelt bekendtskabs skyld, men der blev ikke på nogen måde gjort stads af dem. Men da de rigtige løjtnanter, virkelige officerer og gentlemen, som havde været ude på alle kanter af jordkloden og derfor ikke var storsnudede - da de viste sig på scenen og slentrede omkring sammen med rektor, delte skolen sig til højre og venstre og dannede espalier i beundrende tavshed. Og da en af dem greb fat i Flint, i selve sportslederen, og udbrød: &quot;Vorherre bevares, hvad skal det betyde, at du vokser sådan? Du var jo en lille elendig hvalp, da jeg forlod skolen!&quot; - omgaves Flint af synlige glorier. De spadserede frem og tilbage i korridoren med den lille, rødhårede skolepedel og fortalte nyheder om gamle regimenter. De for ind i klasseværelser og snusede til den velkendte lugt af blæk og hvidtekalk. De fandt nevøer og fætre i de lavere klasser og skænkede dem stor rigdom, eller de trængte ind i gymnastiksalen og fik Foxy til at vise dem, hvad de nuværende elever kunne præstere.

Men hovedsageligt talte de med rektor, som var skriftefader og formynder for dem alle. For hvad de i deres tankeløse ungdom havde råbt, fik de beviser på i deres lige så tankeløse manddom - nemlig, at Preusser Bates var &quot;en klog mand&quot;. En eller anden havde rodet sig ind i en historie med en konditordatter i Plymouth. Den mere erfarne, der havde fået en lille arv, men ikke stolede på sagførere. Den ærgerrige, der var standset ved en skillevej og helst ville slå ind på den, der kunne føre ham videst. Den ødsle, som ågerkarlen forfulgte. Den arrogante, der var kommet på kant med officersmessen. Alle kom de med deres bekymringer til rektor, og i et sprog, der slet ikke passede for smådrenges øren, fandt Chiron en eller anden diskret og sikker løsning. Derfor overfyldte de hans hus, røg hans cigarer og drak hans skål, som de havde drukket den overalt på jorden, når to eller tre fra den gamle skole havde mødt hinanden.

&quot;Bliv bare ved at ryge,&quot; sagde rektor. &quot;Jo mere I er ude af træning, desto bedre for os. Jeg har ødelagt vort seniorhold med ekstratimer.&quot;

&quot;Jamen vi er et morderligt svagt hold. Har De sagt dem, at vi må have en stedfortræder, selv om Crandall kan spille?&quot; spurgte en ingeniørløjtnant, der var dekoreret for god tjeneste i felten.

&quot;Han skrev til mig, at han ville spille med, så han kan ikke være blevet _så_ hårdt såret. Han kommer i morgen tidlig.&quot;

&quot;Det er Crandall minor, som reddede stakkels Duncans lig?&quot;

Rektor nikkede.

&quot;Hvor vil De gøre af ham? Vi har allerede jaget Dem fra hus og hjem, Rektor Sahib,&quot; sagde en ritmester ved de bengalske lansenerer, der var hjemme på orlov.

&quot;Jeg er bange for, at han kommer til at ligge på sin gamle sovesal. I véd, at det er et privilegium, som gamle drenge kan gøre krav på. Ja, jeg tror, at den små Crandall minor kommer til at sove deroppe en gang igen.&quot;

&quot;Bates Sahib&quot; - en artilleriløjtnant lagde en kraftig arm om rektors hals - &quot;De har en ræv bag øret. Tilstå! Jeg kender det blink i øjet.&quot;

&quot;Kan du ikke begribe det, din odder?&quot; afbrød en sømineingeniør. &quot;Crandall skal op på sovesalen som et stykke anskuelsesundervisning, for den moralske virknings skyld og så videre. Er det ikke rigtigt, Rektor Sahib?&quot;

&quot;Jo, det er. Du er alt for klog, Purvis. Det tampede jeg dig for i '79.&quot;

&quot;Det gjorde De, og det er min private mening, at De havde smurt spanskrøret ind med kridt for at kunne ramme på samme sted hver gang.&quot;

&quot;N-nej. Men jeg har et sikkert øje. Det er måske det, der har forledt dig til slig overtro.&quot;

Dermed var sluseportene åbnede for flere erindringer og alle gav sig til at fortælle historier fra deres skoledage.

Da den forhenværende Crandall minor - nu løjtnant R. Crandall i et regulært indisk regiment - ankom fra Exeter om morgenen på den dag, da kampen skulle stå, blev han modtaget med hurraer langs hele skolens facade, for præfekterne havde genfortalt indholdet af den artikel, rektor havde læst for dem på Flints værelse. Da Prouts Hus hørte, at han ville gøre krav på sin rettighed som gammel elev til at sove en nat på deres sal, løb Beetle ind i Kings Hus ved siden af og opførte en vild triumfdans i fjendens store klasseværelse, hvorefter han forsvandt i en sky af blækhuse.

&quot;At du gider beskæftige dig med de hvalpe,&quot; sagde Stilk, der optrådte som stedfortræder i oldboyserholdet og kroede sig i sort jerseyskjorte, hvide knæbukser og sorte strømper. &quot;Jeg talte med _ham_ oppe på sovesalen, mens han klædte sig om. Trak hans uldtrøje ned for ham. Han har en mængde ar tværs over armene - uhyggeligt røde. Han vil fortælle os om det i aften. Jeg bad ham om det, mens jeg snørede hans støvler.&quot;

&quot;Nå, _du_ er sgutte forknyt,&quot; sagde Beetle misundeligt.

&quot;Det røg ud af mig, inden jeg vidste af det. Men han blev slet ikke vred. Han er en mageløs fyr og jeg skal pinedød gå til makronerne under kampen. Advar Turkey!&quot;

Den fodboldkamps teknik var ganske fortidig. Der var hidsige og langvarige slagsmål, der blev angrebet direkte og kraftigt og rundt om banen stod skolen og råbte: &quot;Ned med hovedet og gå på!&quot; Hen imod slutningen af spillet mistede alle enhver form for sømmelighed, og dagelevers mødre, der stod tæt ved snoren, hørte et sprog, som i hvert fald ikke benyttedes i skolens officielle meddelelser. Ingen måtte ligefrem bæres bort, men begge parter var glade, da spillet sluttede, og Beetle hjalp Stilk og M'Turk overfrakkerne på. De to var stødt sammen midt i virvarret af ben og havde, som Stilk sagde, gjort &quot;hinanden stolt af hinanden&quot;. Mens de værkbrudne humpede af sted bagved deres hold - stedfortrædere regnes ikke for voksnes ligemænd - kom de forbi en ponyvogn tæt ved muren og en hæs stemme råbte:

&quot;Godt spillet! Godt spillet!&quot;

Det var Stettson major, blegnæbbet og huløjet, der havde banet sig vej til kamppladsen under eskorte af en utålmodig kusk.

&quot;Er det dig, Stettson?&quot; sagde Stilk og standsede. &quot;Er det ufarligt at komme i nærheden af dig?&quot;

&quot;Ja, nu er jeg rask igen. Jeg har ikke måttet komme ud før, men jeg ville med til kampen. Din mund ser noget svullen ud.&quot;

&quot;Turkey kom heldigvis desværre tilfældigvis med vilje til at træde på den. Nå, det glæder mig, at du har det bedre, for vi har lige et par ting, vi skal have snakket med dig om. Du og dine elendige stemmebånd bragte os i en nydelig klemme, min unge ven.&quot;

&quot;Jeg hørte lidt om det,&quot; svarede drengen grinende. &quot;Rektor fortalte mig det.&quot;

&quot;Nå dét gjorde han! Hvornår?&quot;

&quot;Åh, kom nu op med til skolen. Mit ben bliver helt stift, hvis vi bliver stående her og sludrer.&quot;

&quot;Kæft, Turkey. Jeg må have en ordentlig forklaring på det her. Nå?&quot;

&quot;Han boede hjemme hos os hele tiden, mens jeg var syg.&quot;

&quot;Hvorfor det? Hvor kunne det falde ham ind at forsømme skolen på den manér? Vi troede, han var i London.&quot;

&quot;Jo, jeg var i vildelse, forstår du, og de siger, at jeg blev ved med at kalde på ham.&quot;

&quot;Nej, det var dog en uhørt frækhed! Du er kun dagelev!&quot;

&quot;Han kom alligevel, og man kan godt sige, at han frelste mit liv. En nat var min hals helt tilstoppet - jeg var lige ved at kvæles, sagde doktoren - og så stak de et rør eller sådan noget ned i den, og rektor sugede skidtet ud.&quot;

&quot;Fy føj. Jeg vil lade mig hænge, om _jeg_ havde gjort det!&quot;

&quot;Han burde have fået difteritis selv, sagde doktoren. Derfor blev han hjemme hos os i stedet for at tage tilbage til skolen. Hvis han ikke havde gjort det, var jeg kreperet i løbet af tyve minutter, siger doktoren.&quot;

Her piskede kusken, som havde fået strenge ordrer med hjemmefra, på hesten, så han nær havde kørt de tre venner over.

&quot;Død og pine!&quot; sagde Beetle. &quot;Det er lige ved at være heltedåd.&quot;

&quot;Lige ved!&quot; M'Turk satte sit knæ i krydset på ham og sendte ham hovedkulds over mod Stilk, der puffede ham tilbage. &quot;Du burde hænges!&quot;

&quot;Og rektor burde have Victoriakorset,&quot; tilføjede Stilk. &quot;Han kunne jo være både død og begravet nu. Men det er han ikke. Ho! Ho! Han smuttede gennem hækken så kvik som en drossel. Særlig udsøgt, fem hundrede linjer og en uges husarrest - kold som en istap!&quot;

&quot;Jeg har læst om noget lignende i en bog,&quot; sagde Beetle. &quot;Gud Fader bevares, sikket menneske! Tænk bare!&quot;

&quot;Jeg tænker,&quot; svarede M'Turk og han udstødte et vildt irsk hyl, der fik fodboldholdet til at vende sig om.

&quot;Hold din dumme kaje i,&quot; sagde Stilk og dansede af utålmodighed. &quot;Lad onkel Stilk om det, så skal han nok få rektor på ristegaflen. Hvis du siger et ord, Beetle, før jeg giver dig lov til det, så slår jeg dig ihjel, det sværger jeg. _Habeo capitem crinibus minimis._ Jeg har ham i kravetøjet. I skal bare lade som ingenting.&quot;

Der var ingen grund til at spille komedie. Skolen havde alt for travlt med at råbe hurra i anledning af, at spillet endte uafgjort. Drengene samlede sig omkring badeværelserne uden at bryde sig om de snavsede støvler, mens holdet vaskede sig. De råbte hurra for Crandall minor, når som helst de fik øje på ham, og efter aftensang råbte de hurra endnu vildere end nogensinde før, fordi de gamle drenge overværede den, selskabsklædte og åbenlyst snoende deres overskæg, og i stedet for at stille sig hen blandt lærerne stod i geled langs væggen lige foran præfekterne. Ved navneopråbet læste rektor også deres op - med de gamle tilnavne, major, minor og tertius.

&quot;Ja, det kan være meget dejligt alt sammen,&quot; sagde han til sine gæster efter middagen, &quot;men drengene begynder at blive lidt uregerlige. Jeg er bange for, at det ender med sorg og bod. Du gør bedst i at gå tidligt til ro, Crandall. Hele sovesalen sidder naturligvis oppe og venter på dig. Jeg véd ikke, til hvilke svimlende højder du måske kan stige på din livsbane, men det véd jeg, at du aldrig vil opnå en så næsegrus tilbedelse som den, du nu nyder.&quot;

&quot;Blæse med tilbedelsen. Jeg vil ryge min cigar færdig, sir.&quot;

&quot;Dyrkelsen, du møder, Crandall, er hjertefølt - purt guld. Gak did, hvor hæderen venter, Crandall - minor.&quot;

Rammen for guddommeliggørelsen var en ti sengs sovesal på kvisten, en sal, der stod i forbindelse med tre andre ved døråbninger uden døre. Gasblusset flimrede over de umalede vaskeborde af fyrretræ. Der var en stadig piben af trækvind og uden for de gardinløse vinduer buldrede søen mod stenrevet.

&quot;Samme gamle seng - samme gamle madras, tror jeg såmænd,&quot; sagde Crandall med en gaben. &quot;Hele den samme gamle butik. Åh, hvor jeg er halt! Jeg havde ingen anelse om, at I kunne spille så hårdt.&quot; Han kælede for et forslået skinneben. &quot;I har givet os alle sammen huskekager.&quot;

Der gik nogle minutter, før de følte sig trygge, og af en eller anden grund, som de ikke kunne gøre rede for, følte de sig bedre tilpas, da Crandall vendte sig om i sengen og bad sin aftenbøn - noget han ikke havde gjort i adskillige år.

&quot;Åh, undskyld. Nu glemte jeg at slukke gassen.&quot;

&quot;Bryd dig endelig ikke om det,&quot; sagde sovesalens præfekt. &quot;Det gør Worthington.&quot;

En natskjorteklædt tolvårig, som kun havde ventet på denne lejlighed til at vise sin behændighed, hoppede fra sin seng op til gasarmen og tilbage igen over et vaskebord.

&quot;Hvad gør I, hvis han er faldet i søvn?&quot; spurgte Crandall og smålo.

&quot;Stikker en kold golfkølle ned på halsen af ham.&quot;

&quot;Den gang jeg var yngste dreng, var det en våd svamp ... Halløj! Hvad er der på færde?&quot;

Mørket fyldtes af hvisken, lyden af tæpper, der slæbtes hen ad gulvet, bare fødder på nøgne brædder, protester, dæmpet latter og trusler, som for eksempel:

&quot;Stille, dit fæ! ... _Squattez-vous_ på gulvet! ... Du får pinedød ikke lov til at sidde på _min_ seng ... Pas på tandbørsteglasset!&quot; og så videre.

&quot;Sti - Corkran sagde,&quot; begyndte præfekten, i en tone, der viste, at han havde den rette opfattelse af, hvor fræk Stilks opfordring havde været, &quot;at du måske ville fortælle os om den begivenhed med Duncans lig.&quot;

&quot;Ja - ja - ja,&quot; lød en ivrig hvisken, &quot;fortæl os det.&quot;

&quot;Der er ikke noget at fortælle. Hvorfor i al verden hopper I drenge rundt i kulden?&quot;

&quot;Bryd dig ikke om os,&quot; svarede stemmerne. &quot;Fortæl om Fatso.&quot;

Altså vendte Crandall sig om på sin hovedpude og talte til den nye og usynlige generation.

&quot;Ja - for en tre måneders tid siden førte han en lønningskonvoj - en vogn fuld af rupier til at betale tropperne med - fem tusind rupier i sølv. Han var på vej til et sted, der hedder Fort Pearson, i nærheden af Kalabagh.&quot;

&quot;Der er jeg født,&quot; kvækkede en af de små. &quot;Det er opkaldt efter min onkel.&quot;

&quot;Hold mund - du med din onkel! Bryd dig ikke om _ham_, Crandall.&quot;

&quot;Nå, det gør ikke spor. Afridierne havde opdaget, at disse her penge var undervejs, og de lavede et baghold for hele selskabet, et par mil inden han nåede fortet, og mishandlede eskorten. Duncan blev såret og eskorten stak af. Der var ikke mere end tyve sepoyer i det hele og afridierne var simpelthen talløse. Nu lå det sådan, at jeg var ældste officer i Fort Pearson. Jeg var netop blevet opmærksom på skydningen og ville ud at se, hvad der var i vejen, da Duncans folk kom løbende. Så fulgtes vi ad tilbage. De fortalte mig noget om en officer, men jeg kunne ikke rigtigt forstå, hvad de mente, førend jeg så en fyr ligge ude på åben mark inde mellem hjulene på en vogn. Han støttede sig på den ene arm og plaffede løs med en revolver. Forstår I, eskorten var stukket af fra vognen, og afridierne - en værre, mistroisk bande - troede, at tilbagetoget var en fælde - lavet for at narre dem, forstår I - og at vognen var lokkemaden. Derfor havde de ladet stakkels Duncan i fred. I samme øjeblik de opdagede, hvor få _vi_ var, blev der et væddeløb hen over den åbne mark, om hvem der først kunne nå Duncan. Vi løb og de løb, men vi kom først og efter en smule slagsmål trak de sig tilbage. Jeg vidste slet ikke, at det var en af os fra skolen, førend jeg var helt henne hos ham. Der er masser af Duncan'er i hæren, så navnet kunne naturligvis ikke fortælle mig noget. Han var næsten slet ikke forandret. Han havde fået en kugle gennem lungerne, det skind, og han var svært tørstig. Jeg gav ham noget at drikke og satte mig ned ved siden af ham, og - sjovt nok - så sagde han: &quot;Er det dig, Toffee?&quot; og jeg sagde: &quot;Er det dig, Fatso? Du er da forhåbentlig ikke blevet hårdt såret&quot;, eller sådan noget lignende. Men han døde et par minutter efter - ikke så meget som løftede hovedet fra mit skød .... Hør, I drenge dér, I fryser jer fordærvet. Gå nu hellere i seng.&quot;

&quot;Javel. Om et øjeblik. Men dine ar - dine ar. Hvordan blev du såret?&quot;

&quot;Det var mens vi bar liget tilbage til fortet. Så røg de på os igen og der var lidt håndgemæng.&quot;

&quot;Dræbte du nogen?&quot;

&quot;Ja. Formentlig. God nat.&quot;

&quot;God nat. Tak, Crandall. Tusind tak, Crandall. God nat.&quot;

De usynlige skarer forsvandt. Hans egen sovesals beboere krøb i seng og lå tavse en stund.

&quot;Hør, Crandall -&quot;

Der var en hidtil ukendt klang af ærefrygt i Stilks stemme.

&quot;Nå, hvad er der?&quot;

&quot;Sæt nu, at man fandt et andet menneske nær ved at kvæles af difteritis - halsen helt lukket, forstår du - og der så blev stukket et rør ned i den, og man sugede hele skidtet ud - hvad ville du sige til det?&quot;

&quot;Hm,&quot; sagde Crandall eftertænksomt. &quot;Jeg har kun hørt om ét tilfælde af den slags, og det var en læge. Han gjorde det for at frelse en kvinde.&quot;

&quot;Nej, det var ikke en kvinde. Det var kun en dreng.&quot;

&quot;Så er det endnu bedre. Det er noget nær det modigste, et menneske kan gøre. Hvorfor spørger du?&quot;

&quot;Åh, jeg hørte bare om en, der havde gjort det.&quot;

&quot;Han er en modig mand.&quot;

&quot;Ville _du_ være bange for det?&quot;

&quot;Jo da. Det ville enhver. Tænke sig, sådan med overlæg at gå hen og lægge sig til at dø af difteritis.&quot;

&quot;Ja for - det er nemlig sådan at ...&quot;

Sætningen endte i et grynt, for Stilk var sprunget ud af sengen og havde sammen med M'Turk sat sig på hovedet af Beetle, der lige skulle til at røbe alt.

Næste dag, som var semesterets sidste og på hvilken der kun fandt nogle få ganske ligegyldige eksaminationer sted, begyndte med harme og holmgang. Hr. King havde opdaget, at næsten hele hans hus - det lå, som læseren véd, ét hus væk fra Prouts i den lange bygning - havde åbnet de låsede døre mellem sovesalene og var gået ind for at lytte til en historie, som Crandall havde fortalt. Han gik til rektor - højrøstet, såret og appellerende - for han fandt det aldrig heldigt, at unge såkaldte verdensmænd fik lov til at bringe smitstof ind i drengenes moral.

&quot;Meget vel&quot;, sagde rektor, han skulle tage sig af sagen.

&quot;Det gør mig virkelig forfærdelig ondt,&quot; sagde Crandall brødefyldt. &quot;Jeg tror ikke, at jeg fortalte dem noget, som de ikke havde godt af at høre. De må da ikke lade dem få ubehageligheder for min skyld.&quot;

&quot;Hys!&quot; svarede rektor med den svagest mulige blinken. &quot;Det er ikke drengene, der laver vrøvlet, det er lærerne. Men alligevel, Prout og King holder ikke af forsamlinger på sovesalene efter denne målestok, og man må jo støtte husforstanderne. Desuden er det håbløst at straffe kun to huse så sent på semestret. Vi må være retfærdige og tage alle med. De har noget ferielæsning, som skal besørges i påsken, men som ingen af dem naturligvis nogen sinde vil kaste et blik på. Vi vil lade hele skolen, med undtagelse af præfekter og drenge med eget værelse, have normal lektielæsning i aften. Og lærerne må vælge en af deres midte til at tage inspektionen. Vi må være retfærdige mod alle.&quot;

&quot;Lektielæsning på semestrets sidste aften - nåda!&quot; sagde Crandall og tænkte på sine egne drengeår. &quot;Det bliver livligt, skulle jeg tro.&quot;

Skolen, som holdt sjov mellem pakkede kufferter, hujede i korridoren og &quot;jublede&quot; i klasseværelserne, modtog efterretningen vantro og rasende. Ingen andre steder i hele verden læste man lektier aftenen før en ferie. Det var naturstridigt, tyrannisk, samfundsødelæggende, antikristent og umoralsk. De skulle nok gå ned i klasseværelserne og de skulle nok tage deres nedværdigende ferielæsning med, men - her smilede de og begyndte at regne ud, hvem af lærerne man ville sende imod dem.

Opgaven tilfaldt Mason, som elskede drenge, troede på dem og var nidkær i sit kald. Ingen af de andre lærere havde været slikne efter at påtage sig inspektionen ved denne lejlighed, for skolen savnede traditionens beroligende indflydelse og mænd, der var vante til de gamle skolers orden og rutine, fandt den undertiden noget oprørsk. De fire lange klasseværelser, hvori alle de arbejdede, der ikke endnu var nået så vidt i alder og værdighed, at de havde eget værelse, modtog ham med tordnende bifald. Førend han havde rømmet sig to gange, glædede de ham med en versificeret oversigt over de i Storbritannien gyldige lovbestemmelser om ægteskab, fremsatte af israelitternes ypperstepræst og forsynede med kommentarer af hærskarernes anfører. De små klasser mindede ham om, at det var sidste dag, og at han derfor måtte &quot;huske på, at det var løjer alt sammen&quot;. Da han for af sted for at røfle dem, begyndte tredje og fjerde klasse alle som én at få brækfornemmelser, højrøstet og realistisk. Mason gjorde det tåbeligste, han overhovedet kunne finde på: Han forsøgte at tale dem tilrette, og en fræk laban ved en af de bageste pulte idømte ham i cockney-dialekt &quot;halvtreds linjer, fordi han ikke havde haft hånden oppe, før han talte&quot;. Dette var en følelig fornærmelse for Mason, der var meget stolt af sit korrekte sprog, og mens han forsøgte at opdage forbryderen, slukkede anden klasse, tre værelser derfra, gassen og bombarderede hinanden med blækhuse. Det var ret en hyggelig og fornøjelig lektielæsning. Drengene med eget værelse og præfekterne hørte genlyden deraf langt borte, og Hr. Masons kolleger, som sad ved desserten på lærerværelset, smilede.

Stilk ventede med uret i hånden, til klokken blev halv ni.

&quot;Hvis det fortsætter ret meget længere, kommer rektor op,&quot; sagde han. &quot;Nu vil vi først fortælle det på studereværelserne og så i klasseværelserne bagefter. Let røven!&quot;

Han gav ikke Beetle tid til at være dramatisk eller M'Turk til at dræve. De for ind i det ene studereværelse efter det andet, fortalte deres historie og forsvandt igen uden at vente på yderligere bemærkninger, så snart de så, at den var forstået og imens dette skete blev larmen fra den usalige lektielæsning værre og værre. Ved døren til Flints værelse mødte de Mason, der flygtede ned ad korridoren.

&quot;Nu henter han rektor. Skynd jer! Kom!&quot;

Stønnende og pustende styrtede de alle tre på én gang ind i klasseværelse Nummer Tolv.

&quot;Rektor! Rektor! Rektor!&quot;

Dette råb fik tumulten til at standse et øjeblik og Stilk sprang op på en pult og brølede:

&quot;Han sugede difteritisen ud af Stettson majors hals, den gang vi troede, at han var i London. Stop med det pjat, I snoaber! Stettson major var kreperet, hvis rektor ikke havde gjort det. Rektor kunne selv være døet af det. Crandall siger, at det er det modigste, noget levende menneske kan gøre, og&quot; - her knækkede hans stemme over - &quot;rektor aner ikke, at vi véd det!&quot;

M'Turk og Beetle sprang fra pult til pult og fik de mindre klasser til rigtig at forstå historien. Der blev stilhed, og i dette øjeblik trådte rektor ind med Mason bagved sig.

Det hørte til den fastslåede skoleorden, at ingen dreng talte eller rørte sig i rektors nærværelse, og han ventede derfor en ærbødig tavshed. Men han modtoges med hurraråb - stadige og uafladelige hurraråb. Han var en klog mand og gik sin vej, mens klasserne sad tavse og en smule forskrækkede tilbage.

&quot;Bare rolig,&quot; sagde Stilk. &quot;Han kan ikke gøre ret meget. Det er ikke, som om I havde væltet pultene, sådan som vi gjorde, da gamle Carlton havde inspektion. Bliv ved! Hør, hvor de råber i studereværelserne!&quot;

Han for af sted med et hyl og fandt Flint og de andre præfekter ude i korridoren, hvor deres råben var nær ved at sprænge loftet.

Når rektor i en skole, som tilhører et aktieselskab med begrænset ansvarlighed og fire procents dividende, på sin hellige vej til aftenandagten modtages med hurraråb, ikke blot af fire klasseværelser fulde af drenge, som afventer straf, men også af sine præfekter, kan han enten udbede sig en forklaring eller også værdigt fortsætte sin gang, mens ældste husforstander glor som en arrig kat og forklarer en bleg og skælvende matematiklærer, at visse metoder - Gud være lovet ikke hans - som regel fører til visse resultater. Af finfølelse overværede de gamle elever ikke navneopråbet den aften, men da skolen var forsamlet i gymnastiksalen, talte rektor til den i en iskold tone:

&quot;Det hænder ikke ofte, at jeg ikke forstår jer. Men jeg tilstår, at i aften kan jeg ikke. Nogle af jer synes, efter jeres idiotiske opførsel at dømme, at tro, der er grund til at råbe hurra for mig. Nu har jeg i sinde at vise jer, at I tog sørgeligt fejl.&quot;

En - to - tre - rungede det tredobbelte hurra, der modbeviste hans ord, og rektor stod under gaslampen med ansigtet stivnet i vrede.

&quot;Det er tilstrækkeligt. I vinder ikke noget ved det. De små&quot; - de lavere klasser holdt ikke af den tiltaleform - &quot;idømmes tre hundrede linjer hver i ferien. Dermed vil de få lov at slippe. De højere klasser idømmes ét tusinde linjer i ferien. Strafarbejderne skal afleveres den dag, I kommer tilbage til skolen. Fremdeles -&quot;

&quot;Nåda, sikken han solder!&quot; hviskede Stilk.

&quot;- for jeres opførsel imod Hr. Mason agter jeg at gennemprygle samtlige højere klasser i morgen, når jeg udbetaler jer jeres rejsepenge. Dette gælder også de tre drenge med eget værelse, som jeg fandt dansende på klasseværelsets pulte, da jeg kom derop. Præfekterne bliver her efter navneopråbet.&quot;

Skolen marcherede ud i tavshed, men samlede sig i grupper udenfor gymnastiksalens dør og afventede, hvad der ville ske.

&quot;Og nu, Flint, vil du måske være så god at give mig en forklaring på jeres opførsel.&quot;

&quot;Ja, sir,&quot; svarede Flint desperat, &quot;når De redder en drengs liv med fare for Deres eget, mens han ligger for døden af difteritis, og skolen opdager det, hva&quot; - hvad _kan_ De så vente Dem?&quot;

&quot;Nå således. Det spektakel var altså ikke et udslag af - hm - uforskammethed. Jeg kan se gennem fingre med bristende moral, men jeg kan ikke døje uforskammethed. Det undskylder imidlertid ikke deres frækhed mod Hr. Mason. Jeg vil for denne ene gangs skyld - husk vel på det - eftergive strafarbejderne, men pryglene skal de ha&quot;.&quot;

Da denne meddelelse blev offentliggjort, stirrede skolen hensunken i forbavselse og beundring på rektor, mens han gik tilbage til sin bopæl. Det var da en mand, som man måtte nære ærefrygt for! Når han en sjælden gang brugte spanskrøret, gjorde han det med stor dygtighed, og afstraffelsen af hundrede drenge på én gang ville være episk - kolossal.

&quot;Det er all right, Rektor Sahib. _Vi_ véd det hele,&quot; sagde Crandall, da rektor med en brummen tog sin kappe af inde i rygeværelset. &quot;Jeg har lige nu hørt det af vor reserve i fodboldkampen. Han spurgte mig om hvordan jeg så på Deres bedrift i går aftes oppe på sovesalen, men den gang vidste jeg ikke, at det var Dem, han talte om. Det lille lumske bæst. Det er en fregnet fyr med et par brillante øjne - Corkran tror jeg, han hedder.&quot;

&quot;Jo tak, jeg kender ham,&quot; svarede rektor. Så tilføjede han eftertænksomt: &quot;Ja - jeg ville have taget dem med - alle tre - selv om jeg ikke havde set dem.&quot;

&quot;Hvis skolen ikke allerede var i lovlig løftet stemning, ville vi bære Dem i guldstol ned ad korridoren,&quot; sagde ingeniøren. &quot;Åh, Bates, hvor kunne De dog gøre det? Sæt nu at De selv var blevet smittet, hvad ville der så være blevet af os?&quot;

&quot;Jeg har altid vidst, at De er mere værd end tyve af os andre, og nu er jeg endnu mere sikker på det,&quot; sagde ritmesteren, der så sig om for at konstatere, om nogen ville modsige ham.

&quot;Jamen han duer skam ikke til at lede en skole. De må love, at De aldrig vil gøre det mere, Bates Sahib. Vi - vi kan ikke rejse vor vej med sindsro, når De udsætter Dem for den slags risiko,&quot; sagde artilleriofficeren.

&quot;Bates Sahib, det er da vel ikke Deres alvor, at De vil prygle alle de højere klasser, er det vel?&quot; spurgte Crandall.

&quot;Jeg kan se igennem fingre med bristende moral, som jeg har sagt, men jeg kan ikke døje uforskammethed. Masons liv er såmænd drøjt nok, selv når jeg støtter ham. Desuden har medlemmerne af golfklubben hørt dem synge '_Aron og Moses_', og det får jeg nok klager over fra dagelevernes forældre. Man må holde på anstændigheden.&quot;

&quot;Så vil vi hjælpe Dem,&quot; sagde alle gæsterne.

*** *** ***

Drengene i de højere klasser fik deres prygl, mens de stod med overfrakken på armen, vognene, der skulle køre dem til stationen, ventede på vejen udenfor, og deres rejsepenge lå på bordet. Rektor begyndte med Stilk, M'Turk og Beetle. Han lagde ikke fingrene imellem.

&quot;Og her har I jeres rejsepenge. Farvel, og mor jer godt i ferien.&quot;

&quot;Farvel. Tak, sir. Farvel.&quot;

De gav hånden.

&quot;Attråen overgik ikke værket - ret meget - denne gang. Vi fik det første og det bedste,&quot; sagde Stilk. &quot;Vent nu, til der kommer et par af kammeraterne ud, så skal vi give ham et hurra for alvor.&quot;

&quot;I må endelig ikke vente for vor skyld,&quot; sagde Crandall som ordfører for de gamle drenge. &quot;Vi begynder nu.&quot;

Det kunne gå an, så længe hurraråbene holdt sig til korridoren, men da de bredte sig til gymnastiksalen, og da drengene, der ventede på deres tur til at få prygl, begyndte at råbe med, opgav rektor det hele i fortvivlelse og resten af synderne styrtede sig over ham for at trykke hans hænder.

Og så gav de sig til at råbe hurra for ramme alvor, indtil der med gebærder måtte gives vognene tegn til snarest muligt at køre bort.

&quot;Sagde jeg ikke, at jeg ville gengælde ham det?&quot; spurgte Stilk oppe på bukken, idet de drejede ned ad Northams smalle gade. &quot;Stem nu i, alle mand - og se nøje på onkel Stilk, for han slår takt:

It's a way we have in the Army,

It's a way we have in the Navy,

It's a way we have at the Public Schools,

Which nobody can deny!

==Deres fædrelands flag==

Det var vinter og bidende koldt om morgenen. Som følge deraf blev Stilk og Beetle - M'Turk hørte til den utålelige menneskeart, der under alle omstændigheder gør omhyggeligt toilette - liggende og snuede lige til sidste øjeblik inden navneopråbet i den gasbelyste gymnastiksal. Heraf fulgte atter, at de jævnligt kom for sent og da enhver upræcished indbragte dem en sort streg og tre streger i løbet af en uge betød straffeeksercits, blev resultatet naturligvis, at de tilbragte adskillige timer under den forhenværende sergents kommando. Foxy eksercerede de forsømmelige lige så grundigt og reglementstro, som da han i gamle dage stod på paradepladsen.

&quot;I må endelig ikke tro, at det morer mig,&quot; lød hans bestandige indledning. &quot;Jeg ville meget hellere sidde i min egen stue og ryge en fredelig pibe - nå, men jeg ser, at det er det sædvanlige kompagni, vi skal arbejde med i eftermiddag. Bare jeg havde Dem som menig, Hr. Corkran,&quot; sagde han, da geleddet stod i retstilling.

&quot;De har haft mig i næsten seks uger, begærlige mandfolk. Fra højre fløj - del ind!&quot;

&quot;Ikke _helt_ så hastig! Det er _mig_, der har kommandoen. Venstre - om! March!&quot;

Femogtyve forhærdede sovetryner marcherede i gåsegang ind i gymnastiksalen.

&quot;De forsyner Dem uden støj med de fornødne håndvægte og går derefter stadig uden støj på plads igen. Fra højre fløj - del ind! Ikke for højrøstet! Et'erne et skridt fremad - gå! Hofter - bøj! - Se på mig!&quot;

Håndvægtene steg og sank, klirrede og faldt til ro alle på én gang. Drengene var eksperter i denne åndsfortærende form for idræt.

&quot;Det var godt. Det vil gøre mig oprigtigt ondt, hvis nogen af Dem en gang skulle gå hen og møde til tiden. Så vil vi prøve nogle simple evolutioner.&quot;

&quot;Fy for pokker! Dem kender vi efterhånden.&quot;

&quot;Det ville være skandaløst, hvis De ikke gjorde det, Hr. Corkran. Alligevel, det er ikke så let, som det ser ud til.&quot;

&quot;Jeg tør holde en shilling på, at jeg kan kommandere lige så godt som De, Foxy.&quot;

&quot;Det prøver vi siden. Forestil jer nu, at dette ikke er en stroppetur, men at I er et halvkompagni til parade og at jeg er jeres foresatte. Der er ikke noget at grine af. Hvis I ellers er heldige, vil de fleste af jer komme til at holde eksercits halvdelen af jeres liv. Lad mig nu få lidt ære af jer. I har såmænd været længe nok med til det, det skal Vorherre vide.&quot;

De formerede sektioner, marcherede, svingede og lavede opmarch bagom til højre. Den tryllekraft, der ligger i ordnet bevægelse, beherskede dem ganske. Foxy havde ret, de havde megen øvelse.

Gymnastiksalens dør åbnedes og M'Turk førte en gammel herre ind. Sergenten, som var i færd med at lede en svingning, så dem ikke.

&quot;Ikke så galt,&quot; brummede han. &quot;Slet ikke så galt. Fløjmanden marcherer på stedet, når der svinges, Hr. Swayne. Nå, Hr. Corkran, De siger, at De kan kommandere. Vil De nu være så venlig at overtage kommandoen og føre troppen tilbage til den første formation, idet De gentager mine kommandoer i omvendt orden.&quot;

&quot;Hvad er dette? Hvad er dette?&quot; udbrød den besøgende myndigt.

&quot;En - en smule eksercits,&quot; stammede Foxy uden at nævne årsagssammenhænge.

&quot;Fortræffeligt - ganske fortræffeligt. Jeg ville kun ønske, at der var mere af det,&quot; kurrede den gamle herre. &quot;De må ikke lade Dem afbryde af mig. De stod netop i begreb med at overgive kommandoen til en af deltagerne, ikke sandt?&quot;

Han satte sig ned og hans ånde dampede i den kolde luft.

&quot;Det går helt i hakkelse. Det er jeg sikker på,&quot; hviskede Stilk uroligt, og han blev ikke bedre tilpas ved at høre bageste geled hviske, at den gamle herre var general Collinson, medlem af bestyrelsen for det selskab, som ejede skolen.

&quot;Hvad - hvad for noget?&quot; udbrød Foxy.

&quot;Collinson - kommandør af Bath ordenen - han havde Pompadour-regimentet - min fars gamle regiment,&quot; hviskede Swayne major.

&quot;Tag det blot med ro,&quot; sagde gæsten. &quot;Jeg kender nok den fornemmelse. Det er første gang, De kommanderer, ikke?&quot;

&quot;Javel,&quot; svarede Stilk med et fortvivlet suk. &quot;Trop - ret! Ret ind!&quot; Lyden af hans egen stemme gengav ham selvtilliden. Der blev svinget ud med sektioner, brudt af med roder til højre og venstre og opmarcheret med indsvingning af sektioner, alt uden vaklen. Den officielle straffetime var for længe siden forbi, men det var der ingen, der skænkede en tanke. De hængte i for Stilks skyld - Stilk, som var dødsensangst for, at hans stemme skulle knække over.

&quot;Han gør Dem ære, sergent,&quot; bemærkede gæsten. &quot;Godt ekserceret - og godt materiale til at eksercere med. Men det er dog ganske mærkværdigt: Jeg har netop spist frokost hos Deres rektor og han sagde ikke et ord om, at der var et kadetkorps her på skolen.&quot;

&quot;Det har vi heller ikke, Hr. general. Det er kun sådan en smule eksercits,&quot; svarede sergenten.

&quot;Men hvor de er begejstrede for det, ikke sandt?&quot; sagde M'Turk, som nu talte for første gang, med et blink i de dybtliggende øjne.

&quot;Hvorfor er _du_ ikke med, Willy?&quot;

&quot;Åh, det er noget med upræcished,&quot; svarede M'Turk. &quot;Sergenten tager ikke alle og enhver.&quot;

&quot;Træd af!&quot; råbte Foxy, som frygtede en eksplosion i geleddet. &quot;Jeg - jeg burde vist have sagt Dem, Hr. general, at -&quot;

&quot;Men De burde have et kadetkorps,&quot; vedblev generalen der fulgte sin egen tankerække. Og De _skal_ også få et kadetkorps, hvis min anbefaling har noget at sige i bestyrelsen. Det er længe siden, jeg har været så tilfreds med, hvad jeg har set. Drenge, der besjæles af en ånd som deres, burde være forbillede for hele skolen.&quot;

&quot;Det er de også,&quot; sagde M'Turk.

&quot;Men du gode Gud! Hvor kan klokken være blevet så mange? Jeg har ladet min vogn vente en halv time. Nå, så må jeg nok se at komme af sted. Der er intet så belærende som selvsyn. Hvor kommer man ud af salen? Vil du vise mig vej, Willy? Hvem var den dreng, som tog kommandoen?&quot;

&quot;Jeg tror, han hedder Corkran.&quot;

&quot;Ham burde du kende. Det er den slags drenge, du skal slutte dig til. Han er åbenbart ikke af den almindelige slags! Et mærkeligt syn! Fem og tyve drenge, som ganske sikkert meget hellere ville spille cricket&quot; - det var midvinter, men voksne, især folk, der har levet længe i varme lande, begår den slags små fejltagelser, og M'Turk rettede ham ikke - &quot;eksercerer udelukkende af kærlighed til sagen. Det ville være en skam at lade så meget godt materiale gå til spilde. Men jeg tænker nok, at jeg kan sætte min vilje igennem.&quot;

&quot;Hvem var din ven med det hvide kindskæg?&quot; spurgte Stilk, da M'Turk vendte tilbage til deres værelse.

&quot;General Collinson. Han besøger undertiden min far for at gå på jagt med ham. For resten en rigtig flink gammel støder. Han sagde, jeg burde slutte mig til dig, Stilk.&quot;

&quot;Gav han dig noget?&quot;

M'Turk fremviste en hel dejlig sovereign.

&quot;Oho!&quot; udbrød Stilk og snappede den, for han var finansminister. &quot;Nu skal vi holde en knippel fest. Du er for resten temmelig fræk, Turkey, sådan som du kæftede op om vores begejstring og punktlighed.&quot;

&quot;Vidste den gamle fyr ikke, at vi var straffegaster?&quot; spurgte Beetle.

&quot;Vel gjorde han ej. Han var kommet herned for at spise frokost hos rektor. Jeg fandt ham snusende rundt på egen hånd bagefter og så syntes jeg, at jeg ville vise ham den skide eksercits. Og da jeg opdagede, hvor glad han var for den, skulle jeg jo ikke svale ham ned. Hvis jeg havde fortalt den pinlige sandhed, havde han måske ikke givet mig den sovereign.&quot;

&quot;Foxy var møgbegejstret. Så I, han blev helt rød bag ved ørene?&quot; spurgte Beetle. &quot;Det var en fjer i hatten for ham. Og vi støttede ham bravt, ikke sandt? Hør, lad os gå ned til Keyte og købe noget kakao og pølse.&quot;

De indhentede Foxy, der også var på vej ned for at fortælle historien til Keyte, som i sin tid havde været stabssergent i et kavalleriregiment og nu som krigsveteran var stedets postmester og delikatessehandler.

&quot;De står i gæld til os, Foxy,&quot; sagde Stilk betydningsfuldt.

&quot;Jeg er Dem overmåde taknemmelig, Hr. Corkran. Jeg har jo af og til i embeds medfør haft nogle temmelig hårde sammenstød med Dem, men det vil jeg sige, at bortset fra det - altså med at overskride grænserne og ryge og den slags ting - skal jeg aldrig ønske mig nogen anden ung herre til at hjælpe mig ud af en knibe. Den måde, De klarede eksercitsen på, var nydelig, når jeg selv skal sige det. Og hvis De nu for fremtiden bare vil komme hver dag -&quot;

&quot;Jamen så skal han jo komme for sent tre gange om ugen,&quot; afbrød Beetle. &quot;Det kan De ikke forlange, man skal gøre - bare for at glæde Dem, Foxy.&quot;

&quot;Nej, det er sandt nok. Men alligevel, hvis De kunne overkomme det - og De med, Hr. Beetle - så ville det give Dem et vældigt forspring, når kadetkorpset bliver oprettet. For jeg tror, at generalen vil anbefale det.&quot;

De endevendte Keytes butik, ganske som de havde lyst, for den gamle mand, som kendte dem godt, var helt optaget af sin samtale med Foxy.

&quot;Efter min udregning har vi taget for syv shilling og seks pence,&quot; råbte Stilk til sidst over disken, &quot;men De må hellere selv se efter.&quot;

&quot;Nej - nej. Jeg stoler på Deres ord, Hr. Corkran. - Nå, så han var chef for Pompadourerne, siger De, sergent? Vi lå en gang i garnison sammen med dem - i Ambala, tror jeg, det var.&quot;

&quot;Jeg véd ikke, om den her dåse skinke og tunge koster atten pence eller seksten.&quot;

&quot;Lad os sige seksten, Hr. Corkran. - Ja, naturligvis, sergent, hvis det kunne være til nogen nytte, at jeg ofrede lidt tid på det, ville det selvfølgelig være mig en fornøjelse, men jeg er for gammel. Jeg kunne pokkers godt lide atter at se lidt eksercits.&quot;

&quot;Nå, kom nu, Stilk,&quot; råbte M'Turk. &quot;Han hører ikke efter, hvad du siger. Giv ham pengene.&quot;

&quot;Jamen jeg skal have den sovereign slået i stykker, dit fæ. Keyte! Menig Keyte! Korporal Keyte! Stabssergent Keyte! Kan De give igen på en sovereign?&quot;

&quot;Ja - ja, naturligvis. Det var syv shilling og seks.&quot;

Han stirrede åndsfraværende frem for sig, skød sølvmønterne over til Stilk og forsvandt ind i bagværelsets mørke.

&quot;Nå, nu diskuterer de to det indiske oprør hele eftermiddagen,&quot; sagde Beetle.

&quot;Gamle Keyte var med ved Sobraon,&quot; sagde Stilk. &quot;Du skulle høre ham fortælle om det! Det stikker sgu Foxy.&quot;

*** *** ***

Rektors ansigt, uudgrundeligt som altid, bøjede sig over en dynge breve.

&quot;Hvad mener De?&quot; sagde han endelig til pastor John Gillett.

&quot;Det er en god idé. Det lader sig ikke nægte - en fortræffelig idé.&quot;

&quot;Indrømmet. Og så?&quot;

&quot;Tja - jeg tror ikke rigtig på, at det går. Jo mere jeg lærer drenge at kende, desto mindre tiltror jeg mig evne til at følge deres tanker og stemninger. Men jeg tilstår, at jeg vil blive meget overrasket, hvis denne plan gør lykke - den passer ikke til skolens temperament. Vi forbereder vore drenge til hæren.&quot;

&quot;Min pligt - i denne sag - er at gøre, hvad bestyrelsen ønsker. Bestyrelsen ønsker et frivilligt kadetkorps. Så laver vi et frivilligt kadetkorps. Jeg har imidlertid henstillet, at vi ikke sætter os i udgift til uniformer, førend eksercitsen er indøvet. General Collinson sender os halvtredsindstyve mordvåben - kasserede sniderrifler, kalder han dem - alle omhyggeligt forsynede med prop.&quot;

&quot;Ja, det er nødvendigt i en skole, hvor der bruges ladte salonpistoler i den grad som her,&quot; smilede pastoren.

&quot;Der bliver derfor ingen udgifter undtagen til sergenten for hans ledelse.&quot;

&quot;Men hvis det går dårligt, får De skylden.&quot;

&quot;Selvfølgelig. Nu i eftermiddag slår jeg en meddelelse op i korridoren, og -&quot;

&quot;Ja, lad os se, hvad resultatet bliver.&quot;

*** *** ***

&quot;Hold venligst fingrene væk fra det nye geværstativ!&quot;

Foxy kæmpede med en oprørsk hob i gymnastiksalen.

&quot;Selv en kasseret snider har ikke godt af, at der stadig bliver smækket med hanen, Hr. Swayne. - Javel, uniformerne kommer senere, når vi har lært noget mere. Foreløbig indskrænker vi os til eksercitsen. Må jeg bede om navnene på dem, der vil melde sig. - Lad den snider stå, Hr. Hogan!&quot;

&quot;Hvad mener du, Beetle?&quot; sagde en stemme.

&quot;Tak, jeg har fået tilstrækkelig eksercits her på jorden.&quot;

&quot;Hvad for noget? Du, som har lært så meget! Kom nu! Du kan ikke være bekendt at pjække. Du bliver korporal, inden der er gået en uge,&quot; råbte Stilk.

&quot;Jeg skal ikke ind i hæren,&quot; svarede Beetle og pegede på sine briller.

&quot;Vent et øjeblik, Foxy,&quot; sagde Hogan. &quot;Hvor skal vi eksercere?&quot;

&quot;Herinde i salen, indtil I er så flinke, at man kan tage jer ud på landevejen,&quot; svarede den forhenværende sergent og brystede sig.

&quot;Så alle Northams labaner kan glo på os? Nej, den går ikke, Foxybus.&quot;

&quot;Nå ja, det kan vi nu altid tale om. Lær først Deres eksercits, så kan vi snakke om resten.&quot;

&quot;Halløj,&quot; sagde Ansell fra Macreas Hus, idet han puffede sig vej gennem hoben. &quot;Hvad er alt det for noget vrøvl om et kadetkorps?&quot;

&quot;Det vil spare Dem en hel del tid på Sandhurst,&quot; svarede sergenten omgående. &quot;De slipper snart for eksercitsen dér, hvis De har et godt grundlag i forvejen.&quot;

&quot;Hm! Jeg har ikke noget imod at lære eksercits, men jeg vil ikke fjotte rundt i fædrelandet med et legetøjsgevær. Perowne, hvad mener du? Hogan vil være med.&quot;

&quot;Véd ikke, om jeg har tid,&quot; svarede Perowne. &quot;Jeg har en masse ekstratimer allerede.&quot;

&quot;Ja, vi kan jo også kalde det her ekstratimer,&quot; sagde Ansell. &quot;Det vil ikke tage os lang tid at lære eksercitsen.&quot;

&quot;Nej, det er skam rigtigt nok, men de her marchture på offentlig vej?&quot; sagde Hogan, som ikke anede, at han tre år efter skulle dø under Burmas sol ved Fort Minhla.

&quot;Er du bange for, at uniformen ikke vil klæde din sarte teint?&quot; spurgte M'Turk med et ondt grin.

&quot;Kæft, Turkey. Du skal jo ikke ind i hæren.&quot;

&quot;Nej, men nu skal jeg sende jer en stedfortræder. Hej! Morrell og Wake! I to små derhenne ved geværstativet, vil I værsgo' melde jer som frivillige.&quot;

Dybt rødmende - de havde været for undselige til at melde sig før - listede de to drenge hen imod sergenten.

&quot;Men jeg vil ikke have de små - ikke til at begynde med,&quot; sagde sergenten ærgerlig. &quot;Jeg vil - jeg vil helst have nogle af den gamle brigade - af straffegasterne - til at danne kernen i korpset.&quot;

&quot;Vær nu ikke utaknemmelig, sergent. De er næsten lige så store som dem, man finder i hæren nu til dags.&quot;

M'Turk læste aviser i de år og vidste mange ting, som han plejede at drille andre med. Men han kunne jo ikke vide, at Wake minor ville blive bimbaschi i den ægyptiske hær, inden han var fyldt de tredive.

Hogan, Swayne, Stilk, Perowne og Ansell stod fordybede i rådslagning henne ved hesten og som sædvanlig var det Stilk, der førte ordet. Sergenten holdt uroligt øje med dem, for han vidste, at mange afventede deres beslutning.

&quot;Foxy synes ikke om mine rekrutter,&quot; sagde M'Turk i en krænket tone til Beetle. &quot;Skaf du ham nogle.&quot;

Beetle slog med stor fornøjelse klo i to til af de små - ingen af dem længere end en rytterkarabin.

&quot;Værsgo', Foxy. Her har De kanonføde. Kæmp for hjem og arne, I hvalpe, og lad det gå lidt kvikt.&quot;

&quot;Han er stadig ikke fornøjet,&quot; sagde M'Turk.

For the way we have with our Army

Is the way we have with our Navy.

Her stemte Beetle i. Det var en parodi, som de havde fundet i et gammelt bind af _Punch_, og den forekom dem at passe til situationen:

An' both of 'em led to adversity,

Which nobody can deny!

&quot;Vær stille, unge herrer! Hvis De ikke vil hjælpe, så undlad at sabotere.&quot;

Foxys blik hang stadig ved rådslagningen henne ved hesten. Carter, White og Tyrrell, alle tre drenge med stor indflydelse, havde sluttet sig til den. De øvrige fingererede tvivlrådige ved geværerne.

&quot;Øjeblik,&quot; udbrød Stilk. &quot;Kan vi ikke smide disse vrøvlehoveder ud, før vi begynder?&quot;

&quot;Jo, vist så,&quot; svarede Foxy. &quot;Enhver, der ønsker at træde ind i korpset, bliver her. De, som ikke vil være med, forsvinder uden støj og lukker døren efter sig.&quot;

En halv snes af de ivrige styrtede løs på Beetle og M'Turk, der lige nåede at slippe ud i korridoren.

&quot;Hvorfor vil du ikke være med?&quot; spurgte Beetle og rettede på sin krave.

&quot;Ja, hvorfor vil _du_ ikke?&quot;

&quot;Til hvad nytte? Vi skal jo ikke ind i hæren. Desuden kender jeg hele eksercitsen - undtagen geværgrebene naturligvis. Gad vide, hvad de bestiller derinde?&quot;

&quot;Tegner kontrakt med Foxy. Hørte du ikke, Stilk sagde, 'Ja, sådan skal det ordnes, og synes han ikke om det, så kan han rende og hoppe.' De vil bruge Foxy til manuduktør. Kan du ikke begribe det, kraftodder? De skal ind på Sandhurst eller Woolwich, inden der er gået et år. Så lærer de eksercitsen nu, og får så ikke mere med den at gøre. Tror du måske, at fyre med så mange ekstratimer melder sig som frivillige for fornøjelsens skyld?&quot;

&quot;Det véd jeg ikke. Jeg har tænkt på at skrive et digt om det - åle dem, forstår du - _Balladen om hundemorderne_ - hvad synes du om det?&quot;

&quot;Det synes jeg ikke, du skal, for King vil slå ned på korpset som en høg. Han er ikke blevet spurgt. Der står han og snuser henne ved opslagstavlen. Lad os gå hen og lokke ham lidt.&quot;

De slentrede ligegyldigt hen til husforstanderen - et overmåde uskyldigt par.

&quot;Hvad for noget?&quot; udbrød King og for tilbage i forstilt overraskelse. &quot;Min tro var, at I var i færd med at indøve kampen for fædrelandet.&quot;

&quot;Jeg tror, kompagniet er fuldtalligt, sir,&quot; svarede M'Turk.

&quot;Det er meget kedeligt,&quot; sukkede Beetle.

&quot;Nå, så har vi altså fyrretyve kække forsvarere? Hvor ædelt! Hvilken overordentlig begejstring for den gode sag! Jeg er kun bange for muligheden af, at et ønske om at unddrage sig de dem under normale forhold påhvilende pligter ligger bag al denne iver. Der vil utvivlsomt blive tilstået dem særlige privilegier, ligesom de, der allerede er tildelt sangkoret og den naturhistoriske forening - man må jo ikke sige billejægerne.&quot;

&quot;Ja, rimeligvis, sir,&quot; svarede M'Turk fornøjet. &quot;Rektor har ikke sagt noget om det endnu, men det kommer naturligvis.&quot;

&quot;Ja, helt sikkert.&quot;

&quot;Der er en svag mulighed for, gode Beetle,&quot; vendte King sig til den sidst talende, &quot;at husforstanderne - en nødvendig men noget overset faktor i vor beskedne tilværelse - vil få et ord at sige i den sag. Livet, i det mindste for de unge, er ikke lutter krudt og kugler. Opdragelse er tilfældigvis også et af vore formål.&quot;

&quot;Hvor er han dog en forudsigelig idiot,&quot; kurrede M'Turk, da de var udenfor hørevidde. &quot;Man véd altid, hvordan man skal tage ham. Lagde du mærke til, hvor han for på den madding om rektor og de særlige privilegier?&quot;

&quot;Pokker ta&quot; ham! Han kunne godt have været så skikkelig at støtte planen. Jeg kunne have skrevet sådan en dejlig vise for at gøre grin med den, og nu er jeg nødt til at være begejstret. Nå, vi kan jo altid mobbe Stilk på vort eget værelse, ikke?&quot;

&quot;Jo, men i andres påhør må vi være enormt begejstrede. Kan du ikke lave et epigram _á la_ Catullus om, at King ikke kan lide det?&quot;

Beetle sled voldsomt med denne ædle opgave, da Stilk kom svedende tilbage efter sin første time i eksercits.

&quot;Nå, geværpumper!&quot; begyndte M'Turk. &quot;Hvor har du hundeliget. Er det angreb eller forsvar?&quot;

&quot;Angreb,&quot; svarede Stilk og for løs på ham. &quot;Hør nu, Turkey, du må ikke gøre grin med korpset. Vi har arrangeret det hele nydeligt. Foxy har lovet ikke at føre os ud i det fri, før vi selv siger, at vi ønsker det.&quot;

&quot;Mod-by-de-lig stillen til skue af umodne småbørn, som efteraber de voksnes idiosynkrasier. Pyh!&quot;

&quot;Har du fået King til at udtale sig om sagen, Beetle?&quot; spurgte Stilk under en pause i slagsmålet.

&quot;Nej, ikke rigtigt, men det er hans elskværdige stil.&quot;

&quot;Ja, hør nu, hvad onkel Stilk har at sige jer - han er en Stor Mand. Fremdeles og desuden vil Foxy lade os kommandere korpset efter tur - _privatim et seriatim -_ så at vi alle lærer at tumle en deling. _Ergo_ og _propter hoc_ vil vi slippe let fra eksercitsen, når vi kommer ind på officersskolen. Og sålunde, mine elskede tilhørere, forener vi nytte og fornøjelse.&quot;

&quot;Jeg vidste, at du ville få det gjort til en slags ekstratimer, din koldblodige skurk,&quot; sagde M'Turk. &quot;Vil du ikke gerne dø for dit fine fædreland?&quot;

&quot;Sgu ikke, hvis jeg kan undgå det. Men derfor må I alligevel ikke svine korpset.&quot;

&quot;Det enedes vi om for en menneskealder siden,&quot; svarede Beetle overlegent. &quot;King besørger svineriet.&quot;

&quot;Så kommer du til at svine King, min rare digter. Skriv en kvik, lille limerick og lad de små synge den.&quot;

&quot;Ja, pas du nu bare dit hjemmeværneri og lad være med at puffe til bordet.&quot;

&quot;Han får ikke noget at se, som han kan håne os for bagefter,&quot; sagde Stilk skummelt.

Hvad han mente hermed, forstod de ikke, førend de nogle dage efter fik lyst til at se korpset eksercere. De fandt gymnastiksalens dør aflåst og en af de små på vagt udenfor.

&quot;Det er da frækt,&quot; sagde M'Turk og bukkede sig.

&quot;Du må ikke kigge ind gennem nøglehullet,&quot; sagde skildvagten.

&quot;Nå, det var jo rart. Men Wake, dit lille asen, det var jo mig, der gjorde dig til frivillig.&quot;

&quot;Det er lige meget. Jeg har ordre til at forhindre enhver i at glo.&quot;

&quot;Men sæt nu, at vi gør det alligevel?&quot; sagde M'Turk. &quot;Sæt nu, at vi myrder dig?&quot;

&quot;Jeg har ordre til at melde enhver, der generer mig på min post, til korpset, så vil korpset efter eksercitsen behandle ham efter krigslovene.&quot;

&quot;Sikket bæst Stilk er!&quot; sagde Beetle. De tvivlede ikke et øjeblik på, hvem der var ophavsmand til den bestemmelse.

&quot;Du bilder dig nok ind, at du er en skide centurion, hvad?&quot; sagde Beetle, der lyttede til geværernes drøn og raslen, mens de blev taget ved fod derinde.

&quot;Jeg har ordre til ikke at tale med nogen undtagen for at sige, hvad jeg har ordre til - og jeg får klø, hvis jeg ikke lystrer.&quot;

M'Turk så på Beetle. Begge rystede på hovedet og vendte sig bort.

&quot;Stilk _er_ minsandten en Stor Mand,&quot; sagde Beetle efter en længere pause. &quot;En trøst er det da, at sådan noget, der smager af hemmelige foreninger, vil gøre King splittergal.&quot;

Der var mange flere end King, der følte sig ilde berørte, men korpsets medlemmer var tavse som graven, når de blev udspurgte. Foxy derimod, som ikke var under tavshedsløfte, gik til Keyte med sine sorger.

&quot;Aldrig i mit liv har jeg set mage til pip. De sætter dørvogtere ud ligesom i en frimurerloge, indre og ydre vagt og hele baduljen, og så kiler de på, så ivrige at det halve kunne være nok.&quot;

&quot;Jamen hvad er meningen med det hele?&quot; spurgte den forhenværende stabssergent.

&quot;At lære deres eksercits. De har aldrig set mage, stabssergent. De begynder på deres hundekunster, når jeg har ladet dem træde af, men ud i det fri vil de ikke - ikke for aldrig det. Hele historien er meningsløs. 'Hvis I er et kadetkorps', siger jeg, 'så skal I også være et kadetkorps og ikke gå her og gemme jer bag låsede døre.'&quot;

&quot;Men hvad siger de højere magter til det?&quot;

&quot;Ja, det er det, jeg heller ikke kan begribe,&quot; svarede sergenten gnavent, &quot;jeg er gået til rektor, men han vil ikke hjælpe mig. Somme tider tror jeg, at han gør grin med mig. Jeg har aldrig været sergent i et frivilligt korps, Gud ske lov for det - men jeg har altid haft medlidenhed med dem, der var det. Og det er jeg glad for.&quot;

&quot;Det kunne more mig at se korpset,&quot; sagde Keyte. &quot;Efter hvad De fortæller, sergent, forstår jeg ikke, hvad det er, de vil.&quot;

&quot;Spørg ikke mig, stabssergent! Spørg den fregnede fyr Corkran. Han er deres generalissimus.&quot;

Man siger ikke nej til en helt fra Sobraon, lige så lidt som man giver den eneste kagesælger i skolens nærhed afslag. Altså kom Keyte efter særlig indbydelse, støttet på en stok, rystende af alderdom, og satte sig i en krog og så til.

&quot;De holder fin retning - overmåde fin retning,&quot; hviskede han under korpsets evolutioner.

&quot;Åh, det er slet ikke det, de vil. Vent til jeg lader dem træde af.&quot;

Da kommandoen: &quot;Træd af!&quot; lød, blev geledderne stående. Perowne trådte frem, vendte sig om mod kammeraterne og gav sig til at eksercere dem en halv snes minutter, idet han af og til opfriskede sin hukommelse ved at kigge i en bog med rødt bind og metalspænder. Det var den samme Perowne, der senere blev skudt i Ækvatorial-Afrika af sine egne folk.

Efter ham fulgte Ansell og efter Ansell kom Hogan. Alle tre blev ubetinget adlydt.

Så lagde Stilk sin sniderriffel fra sig, trak vejret dybt og beærede kompagniet med en regulær skideballe.

&quot;Stop, Hr. Corkran!&quot; afbrød Foxy. &quot;Det hører ikke hjemme i noget eksercerreglement.&quot;

&quot;Det er lige meget, sergent. Man véd aldrig, hvad man kan blive nødt til at sige til sine folk. - Så prøv da for Satan i Helvede på at stå oprejst uden at læne jer til hinanden, I bælgøjede møgunger. Det er ingen fornøjelse for mig at sætte facon på jer. Det burde være sket, før I kom hertil, I - I skulle Fanden ta' mig have holdt jer til spejderture med et kosteskaft - I...&quot;

&quot;Den gamle klang - den gamle klang. Vi kender den,&quot; sagde Keyte og tørrede sine rindende øjne. &quot;Men hvor har han den fra?&quot;

&quot;Fra sin far eller sin onkel. Spørg ikke mig! Halvdelen af dem må være født inden for hørevidde af en kaserne.&quot; Foxy havde ikke så ganske uret i denne formodning. &quot;Jeg har hørt flere grovheder efter at dette frivillig-nonsens begyndte, end jeg nogen sinde har hørt i et helt år i tjenesten.&quot;

&quot;Der er en mand i andet geled, der ser ud, som om han havde pantsat navlen. Ja, det er Dem, jeg mener, menig Ansell,&quot; og Stilk snertede offeret en gros og en detail i tre minutter.

&quot;Halløj!&quot; slog han pludselig over i sin normale tone. &quot;Den sad! Du rødmede, Ansell. Og du rørte dig.&quot;

&quot;Jeg kan ikke gøre for, at jeg rødmede,&quot; lød svaret, &quot;men jeg tror ikke, at jeg rørte mig.&quot;

&quot;Ja ja, nu er det din tur.&quot;

Og Stilk genindtog sin plads i geleddet.

&quot;Åh Gud, åh Gud, det er lige så godt som en komedie,&quot; grinte Keyte, der hørte opmærksomt efter.

Ansell var også begavet med slægtninge i hæren og begyndte nu langsomt og med en dorsk dræven, i en mere reflekterende stil end Stilks, at stige ned i de personlige bemærkningers bundløse dybder.

&quot;Dér traf jeg!&quot; råbte han triumferende. &quot;Du kunne heller ikke stå for det.&quot;

Stilk var blodrød i hovedet og sniderriflen skælvede synligt i hans hånd.

&quot;Jeg troede, at jeg kunne,&quot; sagde han og bestræbte sig for at synes rolig, &quot;men da der var gået lidt tid, blev jeg lynende gal i hovedet. Mærkeligt, ikke?&quot;

&quot;Det er godt for selvbeherskelsen,&quot; sagde den langsomme Hogan, mens de stillede geværerne tilbage på stativet.

&quot;Har De nogen sinde -?&quot; sagde Foxy håbløst til Keyte.

&quot;Jeg kender ikke ret meget til frivillige, men det er den grinagtigste forestilling, jeg nogen sinde har set. Jeg forstår nu alligevel ikke rigtigt, hvad det er, de vil. Åh, Vorherre bevares, når jeg tænker på de mange gange jeg er blevet kaldt frem og har fået en overhaling i mine dage! De arbejder godt - de arbejder overmåde godt.&quot;

&quot;Hvis bare jeg kunne få dem ud i det fri, så kunne jeg få dem til at lave, hvad det skulle være. Men måske de skifter sind, når uniformerne kommer.&quot;

Det var unægteligt på tide, at korpset gjorde skolens nysgerrighed nogle indrømmelser. Tre gange var vagtposten blevet mishandlet og tre gange havde korpset behandlet forbryderne efter krigslovene. Skolen rasede. Hvad kunne det hjælpe, spurgte de, at have kadetkorps, som ingen måtte se? Hr. King ønskede skolen til lykke med dens usynlige forsvarere og eleverne kunne ikke give igen på hans ondskabsfuldheder. Foxy var ved at blive tvær og stædig. Et par medlemmer af korpset udtalte sig rent ud tvivlende om, hvorvidt deres handlemåde var forsvarlig, og spørgsmålet om uniformer begyndte at blive kritisk. Hvis der blev leveret uniformer, ville de blive nødt til at bære dem.

Men som det så ofte går i dette liv, blev sagen pludseligt afgjort udefra.

Rektor havde meddelt bestyrelsen, at dens forslag var blevet fulgt, og at, efter hvad han havde hørt, drengene nu eksercerede.

Han sagde ikke noget om, under hvilke ydre omstændigheder denne eksercits gik for sig. Naturligvis blev general Collinson henrykt og fortalte sine venner det. En af hans venner havde en ven, der var medlem af parlamentet - en ivrig, intelligent og frem for alt fædrelandskærlig mand, hvis ønske var at udrette så meget godt som muligt på den kortest mulige tid. Men vi kan desværre ikke indestå for vore venners venner. Hvis Collinsons ven havde præsenteret ham for generalen, ville denne have kunnet se, hvad han var for et menneske, og ville derefter have skånet mange for meget. Men vennen talte kun om sin ven og da der ikke gives to mennesker i verden, som ser aldeles ens på tingene, blev det indtryk, som Collinson fik, ukorrekt. Desuden var manden jo parlamentsmedlem, en konservativ af det reneste vand, og generalen havde den engelske soldats hemmelige respekt for ethvert medlem af landets politiske højesteret. Manden skulle netop ud i de vestlige provinser for at sprede lys i en eller anden formørket valgkreds. Ville det ikke være en god idé, om han, forsynet med generalens anbefaling, benyttede dette beundringsværdige og nyoprettede kadetkorps som tekst og sagde et par ord - &quot;Bare holdt en lille tale til drengene, hvad? Noget som rigtigt kunne begejstre dem. Han ville netop være den rette mand dertil. Sådan en tale, som drenge forstår.&quot;

&quot;Der blev ikke holdt mange taler til drenge i min tid,&quot; sagde generalen mistroisk.

&quot;Nej, men tiderne skifter - dannelsen breder sig, og så videre. Vor tids drenge er fremtidens mænd. Et ungdomsindtryk kan få betydning for hele livet. Og i disse tider, forstår De, hvor landet er ved gå i hundene -&quot;

&quot;De har fuldstændig ret.&quot;

Landet var den gang netop begyndt på fem år af Gladstones regering og generalen syntes ikke om, hvad han havde set af den. Han ville ganske afgjort skrive til rektor, for det var uomstødeligt sandt, det med vor tids drenge og fremtidens mænd. Det var, om han så måtte sige, et ualmindelig heldigt valgt udtryk.

Rektor svarede, at det ville være ham en fornøjelse at modtage parlamentsmedlem Hr. Raymond Martin, om hvem han havde hørt så meget, at give ham nattelogi og lade ham holde foredrag for skolen om et hvilket som helst emne, som han mente ville kunne interessere drengene. Dersom Hr. Martin endnu ikke havde stået ansigt til ansigt med en tilhørerkreds af denne særlige klasse af Englands ungdom, tvivlede rektor ikke om, at det ville blive en interessant oplevelse for ham.

&quot;Jeg tror ikke, jeg tager synderligt fejl i så henseende,&quot; betroede han pastoren. &quot;Kender De tilfældigvis noget til en mand, der hedder Raymond Martin?&quot;

&quot;Jeg læste på universitetet sammen med et menneske af det navn,&quot; svarede præsten. &quot;Han var uden form og uden indhold, så vidt jeg erindrer, men tog frygtelig tungt på tingene.&quot;

&quot;Han vil holde et foredrag om 'fædrelandskærlighed' for skolen på lørdag.&quot;

&quot;Hvis der er noget, som vore drenge hader mere end alt andet, så er det at få lørdag aften spoleret. Fædrelandskærlighed kan ikke konkurrere med ædegilder.&quot;

&quot;Kunst ikke heller. Kan De huske vores Shakespeare-aften?&quot; rektor blinkede. &quot;Eller den humoristiske herre med laterna magica'en?&quot;

*** *** ***

&quot;Hvem i alverden er det parlamentsmedlem Raymond Martin?&quot; spurgte Beetle, da han læste opslaget om foredraget ude i korridoren. &quot;Hvorfor skal de banditter altid komme om lørdagen?&quot;

&quot;Oh! Rrrromeo, Rrrromeo, hvi er du Rrrromeo?&quot; citerede M'Turk efter Shakespeare-recitatoren fra forrige semester. &quot;Nå, jeg vil da håbe, at han ikke bliver helt så slem som hun. Stilk, er du rigtig fædrelandskærlig? For ellers vil denne her fyr hurtigt få dig omvendt.&quot;

&quot;Bare han ikke går hen og spolerer hele aftenen. Vi er vel nødt til at høre på ham.&quot;

&quot;Jeg ville ikke undvære det for meget godt,&quot; sagde M'Turk. &quot;Der var mange, der syntes, at hende Romeo-Romeo-kvindfolket var kedelig. Det gjorde _jeg_ ikke. Jeg kunne morderlig godt lide hende. Kan I huske, da hun begyndte at hikke midt under hele forestillingen? Måske han også vil hikke. Den, der først kommer ned i gymnastiksalen, tager plads til de to andre.&quot;

*** *** ***

Der var ikke spor af nervøsitet, men en livlig og munter elskværdighed over parlamentsmedlemmet Hr. Raymond Martin, da han, iagttaget af mange øjne, kørte frem for rektors bolig.

&quot;Han ser lidt labanagtig ud,&quot; var M'Turks bemærkning. &quot;Det skulle ikke undre mig, om han var radikaler. Han skændtes med kusken om betalingen. Det hørte jeg.&quot;

&quot;Det er bare fædrelandskærlighed,&quot; forklarede Beetle.

Efter te tid sluttede de sig til de andre, der stormede ind for at få pladser, sikrede sig en privat og usynlig krog og begyndte at brokke.

Alle gasblus var tændte. På den lille forhøjning for enden af salen stod rektors officielle pult, ved hvilken Hr. Martin skulle holde sit foredrag, samt en halvkreds af stole til lærerne.

Ind tren Foxy med højtidelig mine og stillede noget, der så ud som et stykke tøj rullet om en stok, op imod pulten. Der var endnu ingen af myndighederne til stede, derfor klappede skolen og råbte: &quot;Hvad er det for noget, Foxy? Hvorfor har De stjålet den fremmede herres paraply? Vi bruger ikke ris her, vi bruger spanskrør! Tag det juks væk! - fra højre fløj - del ind!&quot; - og så fremdeles, indtil rektors og lærernes indtræden gjorde ende på alle demonstrationer.

&quot;Det er da en god ting, at lærerne er lige så lede og kede af det her som vi andre. Se, hvor King vrider og vender sig for at få plads et sted, hvor det ikke trækker.&quot;

&quot;Hvor bliver den raymondifikalske Martin af? Punktlighed, mine elskede tilhørere, er de vundne slags hemmelighed -&quot;

&quot;Åh, hold kæft. Der kommer hans højhed. Vorherre bevares, sikken fedtballe!&quot;

Hr. Martin, som optrådte selskabsklædt, havde unægteligt dobbelthage. Han var en høj, svært bygget, stuebleg mand. Men derfor havde Beetle da ikke behøvet at være grov.

&quot;Se nu på hans ryg, mens han taler til rektor. Det er nederdrægtig uhøfligt at vende ryggen til tilhørerne. Han er en filister - en laban - en jebusiter og en hiviter - og han skriver utvivlsomt i drengeblade.&quot;

M'Turk lænede sig tilbage og snøftede hånligt.

Med nogle få intetsigende ord introducerede rektor foredragsholderen og satte sig derpå under bifaldsklap. Da det viste sig, at Hr. Martin opfattede bifaldet som henvendt til sig, klappede de naturligvis mere end nogen sinde. Det varede temmelig længe, inden han kunne begynde. Han havde intet kendskab til skolen - til dens traditioner og anskuelser. Han vidste ikke, at det sidste elevskrift viste, at firsindstyve procent af drengene var fødte uden for landets grænser - i lejr, garnison eller i rum sø - eller at fem og halvfjerdsindstyve procent var sønner af officerer og bar navne som Willoughby, Paulet, de Castro, Mayne, Randall og agtede at følge i fædrenes spor. Dette og meget mere kunne rektor have fortalt ham, men efter at have siddet en time ved middagsbordet i hans selskab havde rektor besluttet slet ikke at fortælle ham noget. Hr. Raymond Martin lod til at vide så meget i forvejen.

Han begyndte sin tale med et langtrukkent, skrattende: &quot;Nå, drenge,&quot; som, skønt de ikke selv var sig det bevidst, fik alle de unge nerver til at krympe sammen. De vidste formodentlig, hvorfor han var kommet hertil - ikke sandt? Det var ikke ofte, at han havde lejlighed til at tale til drenge. Han antog, at drenge var så noget nær den samme slags personer - visse folk mente, at de var temmelig grinagtige personer - som de havde været i hans egne unge dage.

&quot;Denne mand,&quot; sagde M'Turk med overbevisning, &quot;er selve det gadarenske svin.&quot;

Men de måtte huske på, at de ikke altid ville vedblive at være drenge. De ville vokse op til mænd, for vor tids drenge var fremtidens mænd, og det var dem fædrelandets stolte ry afhang af.

&quot;Hvis dette ikke snart holder op, mine elskede tilhørere, vil det være min smertelige pligt at gøre skandale,&quot; sagde Stilk og trak vejret dybt gennem næsen.

&quot;Det kan du ikke,&quot; svarede M'Turk. &quot;Han tager ingen betaling for sin _Romeo_.&quot;

Og derfor burde de tænke på pligten og ansvaret i det liv, der åbnede sig for dem. Livet var ikke lutter - han opregnede nogle lege, og, som for at gøre sig rigtig grundigt umulig, tilføjede han &quot;spil med marmorkugler&quot;. &quot;Ja livet var ikke,&quot; sagde han, &quot;lutter marmorkugler.&quot;

Der lød én eneste spændt gispen - blandt de yngre næsten et hyl - af dirrende rædsel. Han var en hedning - et udskud - hinsides fordragelighedens yderste grænse - havde dømt sig i alles påhør! Stilk bøjede hovedet og skjulte ansigtet i hænderne. M'Turk inddrak hvert ord med strålende, glade øjne og Beetle nikkede højtidelige bifaldsnik.

Nogle af dem ventede utvivlsomt inden mange år at opnå den ære at blive udnævnte til officerer af dronningen og komme til at bære sabel. Nu havde han selv som major i et frivilligt regiment nogen erfaring i en officers pligter, og det glædede ham at høre, at de havde oprettet et frivilligt korps i deres midte. En sådan institution førte til en sund og god ånd, og når denne blev næret, ville den være til stor gavn for det fædreland, som de elskede og var så stolte af at tilhøre. Han tvivlede ikke om, at nogle af de tilstedeværende ventede - at nogle af dem ivrigt skuede frem imod den tid, da de skulle føre deres mænd mod fjendens kugler og betræde slagmarken i al deres unge manddoms stolthed.

Nu er en drengs blufærdighed tifold dybere end en ung piges, for den blinde natur har kun skabt hende til ét formål, men manden til adskillige. Med bred og kraftig hånd rev han alle disse slør ned og trampede dem under sin velmente veltalenheds fødder. Med skrattede røst råbte han højt om småting som håb om ære og drøm om hæder, ting, som drenge ikke engang drøfter med deres fortroligste, jævnaldrende venner. Idet det ikke faldt ham ind, at de kunne have overvejet disse ting, gjorde han dem opmærksom på dem. Han pegede på strålende mål for dem med fingre, som tilsølede al stråleglansen. Han profanerede deres sjæles hemmeligste afkroge med råb og gestikulationer. Han bad dem betænke deres forfædres bedrifter, og det på en sådan måde, at de rødmede helt ud i ørene, hvor blodet prikkede. Nogle af dem - den skurrende stemme skar gennem en iskold tavshed - havde måske haft slægtninge, som var faldet i kampen for fædrelandet. (Ikke så få af dem tænkte på en gammel sabel, som hang i en korridor eller på en spisestuevæg, og som de havde betragtet og stjålet sig til at røre ved, lige siden de lærte at gå.) Han besvor dem til at kappes med disse berømmelige forbilleder, og de vidste ikke, hvor de skulle gøre af deres øjne, så yderst pinligt forekom det dem.

Deres alder gjorde, at tankerne ikke formede sig helt klart for dem. De følte kun, i sviende raseri, at de blev fornærmede af en tyk mand, der troede, at det var sport at spille med marmorkugler.

Og således arbejdede han sig frem mod talens slutning - som han, i parentes bemærket, senere brugte og gjorde kolossal lykke med ved et vælgermøde - mens de sad, røde i hovederne og urolige, i gnaven væmmelse. Efter mange, mange ord greb han den i tøj indhyllede stok og stak den anden hånd ind på brystet. Dette - dette var deres fædrelands håndgribelige symbol - som enhver burde se op til med ærefrygt og stolthed. Ingen dreng burde beskue dette flag, hvis ikke det var hans hensigt på værdig måde at bidrage sit til at forhøje dets uforgængelige stråleglans. Han svang det foran dem - et stort Union Jack, skinnende i alle tre farver, og ventende på den bifaldstorden, der skulle lønne hans anstrengelser.

De så til i tavshed. De havde ganske vist set den tingest før - nede på toldstationen, eller gennem en kikkert, hejst på halv, når en brig strandede på Braunton-banken; også på golfklubbens tag og i Keytes vindue, hvor en vis slags kulørt sukkergodt havde et billede af dette flag uden på æsken. Men det vajede aldrig over skolen. Det spillede ingen rolle i deres liv. Rektor havde aldrig nævnt det. Deres fædre havde ikke forklaret dem dets betydning. Det var et lukket spørgsmål - noget helligt, noget for sig selv. Hvad i alle skamløse gemenheders forbandede navn mente da dette menneske med at svinge den rædsel for øjnene af dem? Måske han var fuld? Det var en beroligende tanke!

Rektor reddede situationen ved at rejse sig for at takke, og ved hans første bevægelse følte skolen sig lettet og klappede som rasende.

&quot;Og jeg er sikker på,&quot; sluttede han, med ansigtet fuldt belyst af gassen, &quot;at I alle vil forene jer med mig i en meget hjertelig tak til Hr. Raymond Martin for det overmåde nydelsesrige foredrag, han har holdt for os.&quot;

Hvad der egentlig skete, vil vi aldrig kunne blive sikre på. Rektor påstår, at han ikke gjorde det, eller at hvis han gjorde det, må han have fået noget i øjet, men de tilstedeværende er overbeviste om, at han blinkede, én gang, åbenlyst og højtideligt, efter ordet 'nydelsesrig'.

Hr. Raymond Martin fik sit bifald i fuldt mål. Som han selv sagde: &quot;Uden at være forfængelig tør jeg vel tro, at det par ord, jeg sagde, gik dem til hjerte. Jeg har aldrig vidst, at drenge kunne råbe sådanne hurraer.&quot;

Da klokken nu ringede til aftenandagt, forlod han salen, og drengene stillede sig i række langs væggen. Flaget lå stadig på pulten og Foxy betragtede det med stolthed, for han var blevet grebet af Hr. Martins veltalenhed. Rektor og lærerne, som var trådt tilbage på forhøjningen, kunne ikke se den skrækkelige tingest, men en af præfekterne trådte ud af rækken, rullede det hurtigt sammen og smed det lige så hurtigt ind i et skab, til deres fægtehandsker og fleuretter.

Og som om han havde udtalt et magisk ord frembrød en sagte tilfredshedsmumlen, som gik over i en rask salve af håndklap.

Foredraget blev drøftet på sovesalene. Der var fuldstændig enstemmighed. Hr. Raymond Martin var utvivlsomt født i en rendesten og opdraget i en skole, hvor de spillede marmorkugler. Endvidere var han - jeg giver kun et meget ringe uddrag af et stort forråd - en gemen svinepels, et gennemført stinkdyr, en laskemavet flagdasker - dette udtryk var Stilks bidrag - og adskillige andre ting, som det ville være upassende at nedskrive.

Det frivillige kadetkorps trådte an næste mandag i dårligt humør og med skamfulde ansigter. Selv da ville imidlertid fornuftig tavshed have kunnet redde situationen. Men Foxy sagde:

&quot;Efter sådan en smuk tale, som den De hørte i forgårs aftes, kan man vel vente, at De vil tage fat på eksercitsen med fornyet iver. Jeg indser ikke, hvordan De nu kan undgå at komme ud og marchere i det fri.&quot;

&quot;Kan vi da ikke slippe for det, Foxy!&quot; Stilks elskelige tone burde have advaret Foxy.

&quot;Nej, De kan ikke, efter at han har været så ædelmodig at forære Dem flaget. Han sagde til mig, førend han tog bort i morges, at der ikke var noget i vejen for, at korpset betragtede det som sin ejendom. Det er et nydeligt flag.&quot;

I dybeste tavshed satte Stilk sit gevær tilbage på stativet og trådte ud af geleddet. Hogan og Ansell fulgte hans eksempel.

Perowne tøvede. &quot;Hør en gang,&quot; begyndte han, &quot;skulle vi ikke -&quot;

&quot;Nu skal jeg straks tage det frem fra skabet,&quot; sagde sergenten, som vendte ryggen til. Og så kan vi -&quot;

&quot;Kom så!&quot; brølede Stilk. &quot;Hvad Dælen nøler I efter? Træd af!&quot;

&quot;Men - hvad - hvor i -?&quot;

Sniderriflernes raslen, mens de hastigt blev sat tilbage på stativet, overdøvede hans stemme, og den ene dreng efter den anden trådte ud af geleddet.

&quot;Jeg - jeg véd ikke, om jeg ikke bliver nødt til at melde dette til rektor,&quot; stammede han.

&quot;Meld ad helvede til - idiot!&quot; råbte Stilk med hvide læber og styrtede ud.

*** *** ***

&quot;Det var mærkeligt!&quot; sagde Beetle til M'Turk. &quot;Jeg sad oppe på vort værelse i færd med et ganske yndigt digt om den laskemavede flagdasker, og så kom Stilk ind, og jeg sagde: 'hej!' og han gav sig til at bande som en matros, og så begyndte han at tudbrøle. Lagde sit hoved på bordet og flæbede. Vi burde gøre et eller andet&quot;

M'Turk blev bekymret.

&quot;Måske han har lavet en eller anden forfærdelig dumhed.&quot;

De fandt ham med meget blanke øjne og fløjtende mellem tænderne.

&quot;Snød jeg dig, Beetle? Ja, jeg tænkte det nok. Var det ikke fint lavet? Troede du ikke, at jeg virkelig flæbede? Gjorde jeg det ikke godt? Åh, din gamle, forædte idiot!&quot;

Og han gav sig til at trække Beetle i ørene og kinderne på den måde, som kaldtes &quot;malkning&quot;.

&quot;Jeg véd, at du flæbede,&quot; svarede Beetle roligt. &quot;Hvorfor er du ikke nede ved eksercitsen?&quot;

&quot;Eksercitsen? Hvad for en eksercits?&quot;

&quot;Spil ikke dum. Eksercitsen i gymnastiksalen.&quot;

&quot;Fordi der ingen er. Det frivillige kadetkorps er færdigt - ophævet - dødt - fordærvet - råddent - stinkende. Og hvis du ser sådan på mig, Beetle, slår jeg også dig ihjel ... Og ja, jeg skal meldes til rektor for at have bandet.&quot;

==Sidste semester.==

Der var kun nogle få dage til ferien, til den halvårlige eksamen, og hvad der var uligt vigtigere, til udgivelsen af skolebladet, som Beetle redigerede. Han var blevet lokket til at påtage sig dette hverv af Stilks og M'Turks smiger og den overordentlige strenghed, hvormed studereværelsets love håndhævedes. Men da han først var kommet i lag med det, opdagede han, som andre havde gjort før ham, at det var hans pligt at gøre arbejdet, mens hans venner kritiserede. Stilk døbte bladet _Swillingford-Patrioten_ i from erindring om Sponge, og M'Turk drog lidet smigrende sammenligninger mellem dets indhold og Ruskin og de Quincey. Kun rektor interesserede sig for bladet og hans metoder var ejendommelige. Han gav Beetle fri adgang til sin bruntindbundne, tobaksduftende bogsamling - uden at forbyde noget og uden at anbefale noget. Dér fandt Beetle en stor lænestol, et sølvskrivetøj samt penne og papir, så meget han lystede. Der var gamle dramatiske forfattere i snesevis, der var Hakluyts rejsebeskrivelser, franske oversættelser af russiske forfattere som Pushkin og Lermontoff, små fortællinger af en mærkværdig og forbløffende slags, blandede med ejendommelige digte - Peacock hed digteren - der var Borrows _Lavengro_, en underlig bog, som udgav sig for at være en oversættelse af noget der kaldtes _Rubàiyàt_ - rektor sagde, at det var noget som endnu ikke skattedes efter fortjeneste - der var hundreder af digtsamlinger - Crashaw, Dryden, Alexander Smith, L.E.L., Lydia Sigourney, Fletcher og _Purpurøen_, Donne, Marlowes _Faust_, _Ossian_ - som i tre dage ganske berusede M'Turk, som Beetle genlånte den til - _Det jordiske paradis_, _Atalanta i Calydon_ og Rossetti - for kun at nævne nogle få. Og så kom rektor af og til slentrende ind under påskud af at ville være bladets censor og læste et vers hist og et andet vers her af disse digtere og åbnede således udsigter til ukendte egne. Mens han dampede på sin cigar og halvt lukkede øjnene for røgen fortalte han om store nulevende mænd og om forlængst hedengangne blade, som de havde udgivet i deres stormfulde vår, fortalte om de tider, da alle de store stjerner var små, nytændte blus, der søgte at finde deres pladser i det ufølende, tomme rum, og han, rektor, kendte dem, som unge mænd kender hinanden. Derfor gik det regelmæssige arbejde i spåner, for Beetle havde hovedet fuldt af andre sager og vers, som han gemte som hemmelige skatte og kun gengav for M'Turk om eftermiddagen, når de spadserede nede på stranden forbi den strandede spanske Armada-galleon, hvor han råbte og deklamerede ud mod de lange bølger.

Hovedsagelig på grund af deres husforstanders på lang erfaring grundede mistillid var de tre venner i tre samfulde semestre blevet forbigåede ved forfremmelsen til præfekts rang. Det var en værdighed, der uddeltes efter fortjeneste og som medførte det privilegium, at man måtte gå med stok og, med visse indskrænkninger, bruge den.

&quot;_Men_&quot; sagde Stilk, &quot;ved nærmere eftertanke har vi lavet mere sjov med sjette klasse i den tid vi er blevet forbigåede, end nogen andre i de sidste syv år.

Han pegede stolt på sin hals. Den var omgivet af den stivest mulige høje flip, der ifølge traditionen kun måtte bæres af sjette klasse. Og sjette klasse så den flip og sagde ikke et muk. &quot;Kis&quot; Abanazar eller Dick Firtal af forrige årgang ville have sørget for, at den blev taget af, inden fem minutter var gået _eller osse_... Men den nuværende sjette klasse bestod for størstedelen af unge, meget velbegavede elever, som var deres husforstanderes yndlinge og for ømskindede over deres værdighed til at turde indlade sig i åben kamp med de tre opfindsomme venner. Og derfor satte de alle tre deres huer helt bag i nakken, i stedet for en lille smule på sned over det ene øje, som femte klasse burde, og flottede sig med lakstøvler om hverdagen og vidunderlige slips om søndagen, uden at nogen sagde et kvidder. M'Turk skulle til foråret ind på Cooper's Hill og Stilk på Sandhurst, og rektor havde sagt dem begge, at medmindre de helt faldt fra hinanden i løbet af ferien, var de sikre nok. Som øvet dressør tog rektor sjældent fejl i sin dom.

Han havde taget Beetle til side samme dag og givet ham mange gode råd, men Beetle huskede ikke et ord af dem, da han styrtede ind i studereværelset bleg af sindsbevægelse og busede ud med en vidunderlig historie. Den var næsten ikke til at tro på.

&quot;Og du skal begynde med hundrede pund om året?&quot; sagde M'Turk uden at vise synderlig interesse. &quot;Sludder!&quot;

&quot;Og gratis overrejse! Det er afgjort altsammen. Rektor siger, at han har trænet mig dertil i grumme lang tid, og jeg har ikke haft anelse om det - ikke en anelse! Man begynder ikke straks med at skrive artikler forstår I. Begynder med at sætte telegrammer sammen og klippe ud af andre aviser med saksen.&quot;

&quot;Hæ, saksen!&quot; sagde Stilk. &quot;Sikke noget forbandet roderi, du vil lave. Men så bliver dette jo i alt fald også dit sidste semester. Syv år, mine inderligt elskede tilhørere - skønt ikke præfekter.&quot;

&quot;De år har nu alligevel ikke været så gale endda,&quot; sagde M'Turk. &quot;Det vil gøre mig ondt at forlade den gamle skole. Siger I ikke det samme?&quot;

De stirrede ud over havet, som skummede langs stenrevet i den klare vinterdag.

&quot;Hvor mon vi er henne ved denne tid om et år?&quot; sagde Stilk åndsfraværende.

&quot;Ved denne tid om fem år,&quot; sagde M'Turk.

&quot;Hør, for resten,&quot; udbrød Beetle, &quot;fortæl ikke videre, at jeg skal ud af skolen. Rektor har ikke sagt det til nogen. Det véd jeg, for Prout gryntede til mig i dag, at hvis jeg tog mig lidt sammen - hæ! - kunne jeg måske blive præfekt i næste semester. Det kniber formodentlig for ham at få præfekter.&quot;

&quot;Lad os slutte af med en kamp mod sjette,&quot; foreslog M'Turk.

&quot;De beskidte, små skoledrenge!&quot; sagde Stilk, der allerede så sig selv som officerselev på Sandhurst. &quot;Hvad fornøjelse kan vi have af det?&quot;

&quot;Moralsk virkning,&quot; sagde M'Turk. &quot;Det vil efterlade en uforgængelig tradition og alt det der.&quot;

&quot;Lad os hellere gå til Bideford og betale vores gæld,&quot; sagde Stilk. &quot;Jeg har slået min far for tre sovereigns - _ad hoc_. Og jeg skylder ikke mere end 30 shilling. Stik af, Beetle, og bed rektor om lov. Sig, at du gerne vil ind og læse korrektur på _Swillingford-Patrioten_.&quot;

&quot;Det vil jeg virkelig også,&quot; svarede Beetle. &quot;Det bliver mit sidste nummer og jeg vil gerne have, at det skal se ordentligt ud. Jeg vil fange ham, før han går til frokost.&quot;

Ti minutter efter marcherede de af sted på geled, af særlig nåde fritagne for at møde ved navneopråbet klokken fem, så de havde hele eftermiddagen for sig. Desværre havde de også King for sig og han kunne aldrig gå forbi dem uden at sige vittigheder. Men hele brigader af King'er kunne ikke have forstyrret Beetles humør den dag.

&quot;Aha! Ude for at nyde studiet af lettere litteratur, mine venner?&quot; sagde han og gned sig i hænderne. &quot;Almindelig matematik er ikke noget for opadstræbende ånder som jeres, vel?&quot;

&quot;Hundrede pund om året,&quot; tænkte Beetle og smilede ud i rummet.

&quot;Vor åbenbare evneløshed søger tilflugt på den mindre lovbundne digtekunsts blomsterstrøede stier. Men der nærmer sig en regnskabets dag, gode Beetle. Jeg har selv forberedt en lille ubetydelig og tarvelig latinsk version, som selv du med din øvelse i skulkeri næppe kan slippe udenom. Ja, latinsk version. Jeg tror, om jeg så må sige - men nu får vi at se ved den skriftlige eksamen - at, '_Ulpian er, hvad du trænger til_.' '_Aha! Elucescebat som vor ven sagde'_. Vi får at se! Vi får at se!&quot;

Beetle gav stadig ikke en lyd fra sig. Han var på en damper med rejsen betalt ud i den store vidunderlige verden - tusind mile hinsides Lundy-øen.

Med en snærren lod King ham gå.

&quot;Han forstår det ikke. Han vil blive ved med at rette stile og præke og slå sig til helt på små drenge næste semester - og det næste og det næste med.&quot;

Beetle skyndte sig efter sine kammerater op ad den stejle sti på den tornbladklædte bakke bagved skolen.

De morede sig med at kaste småsten op på gasbeholderen, og den snavsede gasmand, der havde tjeneste, bad dem lade være. De så til, mens han smurte en stor hane, der stak op af jorden mellem to tornbladbuske.

&quot;Hvad er den til, Koks?&quot; sagde Stilk.

&quot;Den er til gasledningerne ned til køkkenerne,&quot; svarede koksbrænderen. Og hvis jeg glemte at lukke op for den, så måtte I unge herrer læse lektier ved stearinlys.&quot;

&quot;Hm,&quot; sagde Stilk og tav mindst et minut.

&quot;Hov! Hvor skal I hen?&quot;

En drejning af vejen bragte dem ansigt til ansigt med Tulke, ældste præfekt i Kings Hus - en lavstammet, hvidhåret dreng, af den slags, der forfremmes på grund af deres boglige intelligens og bagefter altid appellerer til rektor om støtte for deres myndighed, når tjenstiveren har været større end forstanden.

De tre venner tog ingen notits af ham. De havde lovlig udgang. Tulke gentog hidsigt sit spørgsmål, for han havde døjet mange forhånelser af Nummer Fems beboere og troede nu, at han endelig havde grebet dem på fersk gerning.

&quot;Hvad dælen rager det dig?&quot; spurgte Stilk med sit elskværdigste smil.

&quot;Hør jeg vil ikke - jeg vil ikke finde mig i, at femte klasse bander ad mig!&quot; spruttede Tulke.

&quot;Nå, så pil af og sammenkald et præfektmøde,&quot; sagde M'Turk, som kendte Tulkes svage side.

Præfektens svar var usammenhængende af raseri.

&quot;Du må ikke skråle op på den manér, når du taler til femte klasse,&quot; sagde Stilk. &quot;Det er meget uhøfligt.&quot;

&quot;Spyt ud, honninggris!&quot; sagde M'Turk roligt.

&quot;Jeg - jeg vil have at vide, hvad I bestiller uden for grænserne?&quot;

Og han viftede truende med sin stok.

&quot;Aha!&quot; sagde Stilk. &quot;Nu kommer vi til sagen. Hvorfor spurgte du ikke om det før?&quot;

&quot;Jeg spørger om det nu. Hvad bestiller I?&quot;

&quot;Vi beundrer dig, Tulke,&quot; svarede Stilk. &quot;Vi synes, du er en mageløs prægtig fyr. Gør vi ikke?&quot;

&quot;Jo! Jo!&quot;

En jagtvogn med nogle unge piger i drejede netop om hjørnet og Stilk knælede øjeblikkelig foran Tulke i en bedende stilling. Tulke blev rød i hovedet.

&quot;Jeg har grund til at tro -&quot; begyndte han.

&quot;Hallo! Hallo! Hallo!&quot; råbte Beetle _á la_ den offentlige udråber i Bideford. &quot;Tulke har grund til at tro! Længe leve Tulke!&quot;

Tre hurraer rungede.

&quot;Det er lutter beundring,&quot; sagde Stilk. &quot;Du véd hvor meget, vi holder af dig, Tulke. Vi holder så meget af dig, at vi synes, du burde gå hjem og lægge dig til at dø. Du er alt for god til denne verden, Tulke.&quot;

&quot;Ja,&quot; tilføjede M'Turk, &quot;du må _endelig_ gøre os den tjeneste at dø. Tænk, hvor sød du vil se ud i udstoppet tilstand!&quot;

Tulke for hen ad landevejen med et ubehageligt udtryk i øjnene.

&quot;Det betyder et præfektmøde - det er sikkert og vist,&quot; sagde Stilk. &quot;Sjette klasses ære på spil og så videre. Tulke vil skrive notater hele eftermiddagen og Carson vil kalde os op efter teen. De tør ikke lade det passere.&quot;

&quot;Jeg tør holde en shilling på, at han følger efter os!&quot; sagde M'Turk. &quot;Han er Kings yndling, og det er en skalp til dem begge, hvis de kunne gribe os i noget. Vi må være dydige.&quot;

&quot;Så foreslår jeg, at vi går til Mutter Yeo og propper os for sidste gang. Vi skylder hende en halv snes shilling og Mary vil græde bitterligt, når hun hører, at vi skal rejse,&quot; sagde Beetle.

&quot;Hun gav mig en ordentlig en på torsken sidste gang,&quot; sagde Stilk.

&quot;Det gør hun altid, når man ikke dukker sig,&quot; svarede M'Turk. &quot;Men hun plejer at kysse igen. Lad os gå til Mutter Yeo.&quot;

De opsøgte et lille, to hundrede år gammelt hus med grønne vinduesruder og fremspringende bjælkehoveder, halvt mejeri, halvt gæstgiversted, som lå for enden af en snæver sidegade. De havde patroniseret det lige fra de første år og var i høj grad velkomne.

&quot;Vi kommer for at betale vor gæld, Mutter,&quot; sagde Stilk og lagde armen om husfruens seks og halvtredsindstyve tommers midje. &quot;For at betale, hvad vi skylder og sige farvel - og - og vi er skrupsultne.&quot;

&quot;Nåda!&quot; sagde Mutter Yeo, &quot;gør han kur til mig? Jeg skammer mig over jer.&quot;

&quot;Vi ville sgu heller ikke gøre det, hvis Mary havde været her&quot; sagde M'Turk i den brede norddevonske dialekt, som drengene brugte, når de var på togt.

&quot;Hvem tager mit navn forfængeligt?&quot;

Inderdøren gik op, og Mary, lyshåret, blåøjet og æblekindet, trådte ind med en skål fløde i hænderne. M'Turk kyssede hende. Beetle fulgte hans eksempel med beundringsværdig ro. Begge drenge fik omgående ørefigner.

&quot;Man skal aldrig kysse pigen, når man kan kysse fruen,&quot; sagde Stilk med en skamløs blinken til Mutter Yeo, mens han undersøgte en hylde med syltekrukker.

&quot;Det glæder mig, at der er en af jer, der ikke vil ha&quot; hug på hovedet?&quot; sagde Mary indbydende til ham.

&quot;Hø! Jeg kan vel få lige så mange kys, jeg vil have,&quot; svarede Stilk med ryggen til.

&quot;Ikke af mig - dit lille pragteksemplar!&quot;

&quot;Har aldrig bedt dig. Der er også pigebørn i Northam. Ja - og i Appledore.&quot; En ubeskrivelig snøften, der rummede både foragt og søde minder afrundede dette svar.

&quot;Ja, du kommer nok galt af sted en gang. Hvad er der nu? Hvorfor snuser du til fløden?&quot;

&quot;Den er sur,&quot; sagde Stilk. &quot;Lugt en gang.&quot;

Mary var uforsigtig nok til at gøre det.

&quot;'_Bidevoor kiss_

_Niver amiss_'&quot; sagde Stilk og tog sig ustraffet et.

&quot;Din - din - din -&quot; begyndte Mary spruttende af grin.

&quot;De er nu alligevel bedre i Northam - smager ligesom af mere - og så får vi dem tilbage igen,&quot; sagde han, mens M'Turk højtideligt valsede med Mutter Yeo, indtil vejret gik helt fra hende, og Beetle fortalte Mary den sørgelige nyhed om rejsen. Og så satte de sig til bords til tyk fløde, syltetøj og friskt brød.

&quot;Ja, du får os aldrig mere at se, Mary. Vi skal være præster og missionærer.&quot;

&quot;Stille i stuen!&quot; udbrød M'Turk, som kiggede ud gennem jalousiet. &quot;Tulke er ganske rigtigt fulgt efter os. Dér kommer han.&quot;

&quot;De har aldrig erklæret os for forbudt område,&quot; sagde Mutter Yeo. &quot;Bliv ganske roligt siddende, kære børn.&quot;

Og dermed trillede hun ind i det indre værelse for at gøre deres regning op.

&quot;Mary,&quot; sagde Stilk pludselig med tragisk inderlighed, &quot;elsker du mig, Mary?&quot;

&quot;Jøsses, ja! Det har jeg jo fortalt dig, lige fra du var _så_ stor!&quot; svarede den unge dame.

&quot;Kan du se ham, der kommer hen ad gaden der?&quot; Stilk pegede på den intetanende Tulke. &quot;Han har aldrig i sine livsens dage fået et eneste kys af noget som helst slags pigebarn, Mary. Er det ikke rædsomt?&quot;

&quot;Hvad angår det mig? Det kommer såmænd nok med tiden,&quot; nikkede hun kløgtigt. &quot;For du vil da vel ikke have _mig_ til at kysse ham?&quot;

&quot;Jeg vil give dig en halfcrown, hvis du gør det,&quot; sagde Stilk og holdt mønten frem.

En halfcrown var meget værd for Mary Yeo, og en spøg var endnu bedre, men -

&quot;Du _tør_ ikke,&quot; sagde M'Turk i det psykologiske øjeblik.

&quot;Nej, du tør ikke!&quot; istemte Beetle, der kendte hendes svage side. &quot;Der er ikke et pigebarn i hele Northam, der ville betænke sig to gange. Og du, som er sådan en køn pige!&quot;

M'Turk plantede sin ene fod fast imod inderdøren, for at Mutter Yeo ikke skulle komme tilbage i et ubelejligt øjeblik, for på Marys ansigt stod at læse, at hun havde taget sin beslutning.

Og sådan begav det sig, at Tulke fandt sin vej spærret af en grandvoksen datter af Devon - grevskabet, hvor kyssene gror frodigt, de bedste kys under solen. Han smuttede høfligt til side. Hun tænkte sig om et øjeblik, så lagde hun en stor hånd på hans skulder.

&quot;Hvor skal du hen, lille ven?&quot; sagde hun.

Stilk, som havde proppet et lommetørklæde i munden, kunne se drengen blive ildrød i hovedet.

&quot;Giv mig et kys! Lærer du ikke gode manerer i skolen?&quot;

Tulke gispede og gjorde omkring. Højtideligt og samvittighedsfuldt kyssede Mary ham to gange og den usalige præfekt flygtede.

Hun trådte ind i huset igen med øjnene fulde af forundring.

&quot;Kyssede du ham?&quot; spurgte Stilk og rakte hende pengene.

&quot;Jøsses, ja! Men man skulle rigtignok ikke tro, at han var fra skolen. Han var lige ved at græde.&quot;

&quot;Jamen det gør vi ikke. Du kan ikke få _os_ til at græde på den manér,&quot; sagde M'Turk. &quot;Prøv engang.&quot;

Hvorpå Mary gav dem alle tre ørefigner.

Da de gik deres vej med svidende ører, sagde Stilk ud i luften:

&quot;Jeg tror ikke, det bliver til noget videre med det præfektmøde.&quot;

&quot;Jo vist gør det så!&quot; svarede Beetle. &quot;Hør nu: Når han kyssede hende - hvad vi naturligvis påstår - er han et kynisk, umoralsk svin og hans opførsel er himmelråbende uanstændig. _Confer orationes regis furiosissimi,_ som King kom med, da han greb mig i at læse _Don Juan_.&quot;

&quot;Selvfølgelig kyssede han hende,&quot; sagde M'Turk. &quot;Midt på gaden. Og med sin skolehue på!&quot;

&quot;Klokken 3.57. Noter tidspunktet. Hvad mener du Beetle?&quot; sagde Stilk.

&quot;Åh, han er sådan en sanddru lille idiot. Det ku&quot; gerne falde ham ind at sige, at det var hende, der kyssede ham.&quot;

&quot;Og hvad så?&quot;

&quot;Og hvad så?&quot; Beetle dansede ved den blotte tanke. &quot;Følgeslutningen af disse præmisser er, at sjette klasse ikke er i stand til at beskytte sig selv imod overfald og voldtægt. De må have barnepiger til at passe på sig! Vi behøver bare at hviske et ord om det i skolen. Skidt for sjette, godt for os, uanset hvad!&quot;

&quot;Død og kridte!&quot; sagde Stilk. &quot;Vort sidste semester ender fint. Men stik du nu af og se at få dit skaldede blad gjort færdig. Turkey og jeg skal hjælpe dig. Vi kan gå ind ad bagvejen, så behøver vi ikke at gøre Randall ulejlighed.&quot;

&quot;Men så må I ikke lave for meget sjov.&quot;

Beetle vidste, hvad vennernes hjælp var værd, men han havde på den anden side ikke noget imod at vigte sig over for dem. Det lille loft bagved Randalls trykkeri var hans eget territorium, hvor han allerede i ånden så sig selv lede _Times_. Her havde han, vejledet af den sværtede lærling, ad større eller mindre omveje lært at finde sig tilrette i skriftkassen og betragtede sig selv som en udlært sætter.

Skolebladet lå i samlede forme på et bord med stenplade og et korrekturark ved siden af. Men ikke for alt i verden ville Beetle have korrigeret efter aftrykket. Væbnet med en træhammer og en tang slog han nogle mystiske trækiler løs, så formen løsnedes, pillede et bogstav ud hist og satte et andet i her, læsende mens han arbejdede, jævnligt standsende i værket for at godte sig over sine egne artikler.

&quot;Du vil ikke være så vigtig af det,&quot; sagde M'Turk, &quot;når du skal gøre det for at tjene dit brød. På hovedet og baglæns, ikke sandt? Lad mig se, om jeg kan læse det.&quot;

&quot;Pil af!&quot; sagde Beetle. &quot;Gå hen og læs de forme på hylden dér, siden du er så klog.&quot;

&quot;Forme på en hylde! Hvad er det for noget? Lad være med at komme med de forbandede tekniske udtryk.&quot;

M'Turk og Stilk gav sig til at rumstere i trykkeriet. De lod ikke meget urørt.

&quot;Kom herhen et øjeblik, Beetle. Hvad er det her for noget?&quot; spurgte Stilk et par minutter efter. &quot;Det ser mig så bekendt ud.&quot;

Beetle kastede et blik på det og svarede: &quot;Det er Kings latinske eksamensversion. _In-In verrem: actio prima._ Det var sgu sjovt!&quot;

&quot;Tænk bare, hvor mange retlinede, højsindede drenge, der ville give meget for at få lov til at kaste et blik på den!&quot; sagde M'Turk.

&quot;Nej, sødeste Willie,&quot; sagde Stilk. &quot;Det ville være urigtigt og desuden volde vore kærlige lærere sorg. Du ville da vel ikke snyde, Willie, ville du vel?&quot;

&quot;Jeg kan sgu ikke læse det skidt,&quot; var svaret. &quot;Desuden vi skal jo ud af skolen, når semestret slutter, så det kan være os lige meget.&quot;

&quot;Kan I huske, hvad den betænksomme Bloomer gjorde ved Spraggons beretning om Puffingtons hunde? Vi må komme sukker i Kings mælk,&quot; sagde Stilk, som strålede over hele ansigtet af djævelsk glæde. &quot;Lad os se, hvad Beetle kan gøre med den tang, som han er så stolt af!&quot;

&quot;Jeg kan ikke se, hvordan man kan gøre latinsk prosa stort mere fjollet, end den er i forvejen, men vi kan jo prøve,&quot; sagde Beetle og ombyttede et _aliud_ og et _Asiæ_ i to forskellige sætninger. &quot;Lad os se! Vi vil rykke det punktum lidt længere frem og begynde sætningen med det næste store bogstav. Hurra! Her er tre linjer, som kan løftes op på én gang.&quot;

&quot;'En af de videnskabelige adspredelser, for hvilke denne fremragende jæger med rette er så berømt'.&quot;

Stilk kunne sin Puffington udenad.

&quot;Stop lidt! Her står et _vol - voluntate quidnam_ ganske alene,&quot; sagde M'Turk.

&quot;Jeg skal straks være der. _Quidnam_ flytter vi hen efter _Dolabella.&quot;_

&quot;Den rare gamle Dolabella,&quot; mumlede Stilk. &quot;Pas på, at han ikke går i stykker. Det var et værre sprog Cicero skrev, synes du ikke? Han burde være os taknemmelig, fordi -&quot;

&quot;Halløj!&quot; udbrød M'Turk ved en anden form. &quot;Her har vi minsandten en ode! _Qui - quis -,_ åh, det er _Quis multa gracilis,_ naturligvis.&quot;

&quot;Kom her med den.&quot;

&quot;Vi har puttet tilstrækkelig meget sukker i denne mælk,&quot; sagde Stilk efter nogle minutters ivrigt arbejde. &quot;Man skal aldrig prygle hundene unødigt.&quot;

&quot;Q_uis munditiis?_ Det er pinedød ikke så dårligt,&quot; begyndte Beetle, som brugte sin tang. &quot;Tager det spørgsmålstegn sig ikke nydeligt ud? _Heu quoties fidem!_ Det lyder, som om fyren var ængstelig og ked af det. _Cui flavam religas in rosa_ - hvem flaben regalerer med en rose. _Mutatosque Deos flebit in antro.&quot;_

&quot;Mutte guder, som flæber i en hule,&quot; foreslog Stilk. &quot;Horats trænger på ære lige så meget til en barnepige som - som selve Tulke.&quot;

Og de &quot;redigerede&quot; ham troligt, indtil det blev for mørkt til at se.

*** *** ***

&quot;Aha! _Elucescebat,_ som vor ven sagde! Nå, så jeg trænger til Ulpian? Hvis King kan hitte rede på det her, må I kalde mig, hvad I vil,&quot; sagde Beetle, da de krøb ud gennem loftsvinduet og ned i en baggyde, som de kendte godt, og gav sig til at løbe de tre mil til skolen.

Men deres revision af klassikerne havde sinket dem for meget. Forpustede og åndeløse gjorde de holdt mellem tornbladbuskene bag gasbeholderen og så lysene blinke nede i skolen. De ville komme mindst ti minutter for sent til te og portlukning.

&quot;Det nytter ikke,&quot; stønnede M'Turk. &quot;Jeg tør vædde en shilling på, at Foxy står under lygten i gården og venter på dem, der kommer for sent. Og det er nederdrægtigt ærgerligt, for rektor gav os lang orlov, og den holder man jo ikke af at overskride.&quot;

&quot;'Lad mig nu fra mine kundskabers magasiner -',&quot; begyndte Stilk.

&quot;Åh, hold nu op med det Jorrock. Skal vi ikke sætte fart på?&quot; snerrede M'Turk.

&quot;'Fjederstøvler frarådede Radcliffe ligeledes, hvorimod han ivrigt anbefalede kravestøvler blankede med champagne og abrikosgelé'. Hvor er den tingest henne, som gasmanden rodede med i eftermiddag?&quot;

De hørte ham famle mellem de våde blade og straks efter så de et stort mirakel. Lysene i toldvæsenets huse nede ved søen gik ud. Golfklubbens strålende oplyste vinduer forsvandt og de to hotelfacader fulgte straks efter. Det flimrede lidt i de spredte villaer og så slukkedes der også i dem. Til sidst døde skolens lys hen. Der stod de i den blæsende vinteraftens bælgmørke.

&quot;'Ved min ridderære, det er frostvejr. Georginerne er visnede!'&quot; citerede Stilk videre. &quot;Let røven!&quot;

De brasede gennem de våde buske, mens skolen summede som en vred bisværm, og der lød et kor af &quot;Gas! Gas! Gas!&quot; fra spisestuerne. Endelig nåede de randen af hulvejen, der skilte dem fra deres værelse. De lod sig uden videre falde ned i den, fløj op igen på den anden side med drenges spændstighed, styrtede ind i deres værelse, fik på mindre end to minutter tørre bukser og trøjer på og sluttede sig - demonstrativt med morgensko på fødderne - til hoben i spisesalen, der lignede stormcentret i en sydamerikansk revolution.

&quot;'Satans mørkt, og så lugter her af ost',&quot; citerede Stilk, mens han albuede sig frem i trængselen og lystigt råbte på gas. &quot;Koks må være gået sig en tur. Foxy kommer til at lede efter ham.&quot;

Prout, der var den nærmeste husforstander, prøvede at genoprette ordenen, for uartige drenge kastede smørklumper omkring i kaoset, og M'Turk havde drejet hanen på de smås temaskine om, så at mange skoldede sig og græd af oprigtig smerte. Tredje og fjerde klasse istemte skolesangen _Vive la compagnie_ med akkompagnement af knivskafter, og de yngste klasser udstødte skingrende flagermusehvin og plyndrede hinandens tallerkener. Halvtredje hundrede sunde og livlige drenge, som kæmper for lys over land, er ivrige i deres strid.

Da en afskyelig lugt af gas underrettede dem om, at den rigtige hane atter var åbnet, sad Stilk med opknappet vest og pustede mæt over hvad der lod til at være hans fjerde kop te.

&quot;Det her kan jeg lide,&quot; sagde han. &quot;Halløj! Der har vi Pomponius Ego!&quot;

Det var Carson, skolens duks, en naiv men bundhæderlig natur og en af seniorrugbyholdets hovedkræfter, som kom gående henne fra præfekternes bord og i en dæmpet, officiel tone opfordrede de tre venner til at møde på hans værelse om en halv time.

&quot;Præfektmøde! Præfektmøde!&quot; hviskedes der fra alle bordene og man hørte en barbarisk efterligning af spadserestokkens brug og virkninger.

&quot;Hvordan skal vi nu bedst muntre os med dem?&quot; spurgte Stilk og vendte sig halvt om mod Beetle. &quot;Det er dig, der arrangerer det hele denne gang.&quot;

&quot;I skal bare lade være med at grine. Jeg har i sinde at tage mig af unge Tulkes umoral - _à la_ King, og det bliver en alvorlig historie. Hvis I ikke kan holde jer, må I ikke se på mig, for så eksploderer _jeg_.&quot;

&quot;Javel, udmærket,&quot; svarede Stilk.

M'Turks smækre skikkelse stivnede i alle muskler og hans øjenlåg sank halvt ned. Dette sidste var et tegn på, at han var i krigshumør.

*** *** ***

Otte, ni af de ældste drenge, med meget stramme og alvorlige ansigter, sad på stole i Carsons yderst tarveligt udstyrede studereværelse. Tulke var ikke populær iblandt dem og et par stykker, der før havde haft med Stilk &amp; Co. at gøre, havde en anelse om, at han havde trådt i spinaten. Men sjette klasses værdighed måtte hævdes. Altså begyndte Carson hurtigt:

&quot;Hør, drenge, jeg har - vi har sendt bud efter jer for at sige jer, at I er lovlig frække overfor sjette - det har I været i nogen tid - og - og nu vil vi ikke længere finde os i det. Det lader til, at I har svoret og bandet ad Tulke i eftermiddags på Bidefordvejen, og nu vil vi bare vise jer, at det går ikke.&quot;

&quot;Det er forfærdelig venligt af jer,&quot; svarede Stilk, &quot;men vi har tilfældigvis også vore rettigheder. I kan ikke, bare fordi I tilfældigvis er blevet gjort til præfekter, kalde drenge af de ældre klasser op på jeres værelse og skælde dem ud efter behag, som om I var husforstandere. _Vi_ hører ikke til de små, Carson. Den slags ting kan måske lade sig gøre med Davies tertius, men ikke med os.&quot;

&quot;Det er udelukkende Prouts sindssyge, der er skyld i, at vi ikke for længe siden er blevet præfekter. Det véd I godt,&quot; sagde M'Turk. &quot;Men I mangler pli.&quot;

&quot;Vent lidt,&quot; sagde Beetle. &quot;Et præfektmøde skal meldes til rektor. Må jeg spørge, om Tulke har rektors støtte i denne sag?&quot;

&quot;Ja, ser I - det er ikke sådan noget egentligt præfektmøde,&quot; sagde Carson. &quot;Vi har kun kaldt jer herop for at advare jer.&quot;

&quot;Men alle præfekterne er til stede,&quot; hævdede Beetle. &quot;Hvor er forskellen?&quot;

&quot;Hvad Fanden!&quot; udbrød Stilk. &quot;Er det din mening, at du kun har kaldt os herop for at skælde os ud - efter at du kom til os i hele skolens påsyn og gav alle det indtryk, at det drejede sig om et præfektmøde. Ved Gud i Himlen, Carson, det her ender med en forskrækkelse for dig.&quot;

&quot;Lumskeri - lumskeri,&quot; sagde M'Turk og rystede på hovedet. &quot;Det ser ikke godt ud.&quot;

Sjette klasse så uroligt til hinanden. Tulke havde sammenkaldt tre præfektmøder i to semestre, så at rektor til sidst havde ladet sjette vide, at de forventedes at kunne opretholde disciplinen uden stadig at ty til hans autoritet. Nu lod det til, at de havde begået en dumhed lige i begyndelsen, men enhver rettænkende dreng ville have ladet spørgsmålet om forsamlingens lovlighed fare og være blevet passende imponeret af domstolen. Beetles protest var ren og skær frækhed.

&quot;I fortjener en dragt prygl!&quot; udbrød Naughten uforsigtigt.

Da fyldtes Beetles sind af herlig inspiration.

&quot;Fordi vi har generet Tulke i hans kærlighedshistorier, hvad?&quot;

Tulke blev mørkerød i hovedet.

&quot;Nej, I kan tro nej!&quot; vedblev Beetle. Nu har I haft frit slag. Vi er blevet hentet herop, fordi vi har bandet ad jer, og nu vil I lade os slippe med en advarsel! Nå, så det vil I? Nej, nu skal I høre en anden snak.&quot;

&quot;Jeg - jeg - jeg -&quot; begyndte Tulke. &quot;Stop munden på den slubbert!&quot;

&quot;Hvis du har noget at bemærke, Beetle, må du sige det på en anstændig måde,&quot; sagde Carson.

&quot;På en anstændig måde? Det skal jeg! Hør nu en gang. Da vi var på vej til Bideford, mødte vi denne pryd for sjette klasse - er det anstændigt nok? - som drev omkring på landevejen med et fælt udtryk i ansigtet. Den gang vidste vi ikke, hvorfor han var så ivrig efter at standse os. _Men_, klokken fem minutter i fire, da vi sad inde hos Yeos, så vi Tulke ved højlys dag _med_ sin skolehue på hovedet kysse og kramme et fruentimmer ude på gaden. Er det anstændigt nok for jer?&quot;

&quot;Det gjorde jeg ikke - det er ikke sandt -&quot;

&quot;Vi så dig!&quot; svarede Beetle. &quot;Og nu - jeg skal nok være anstændig, Carson - nu lister du dig tilbage, mens dine læber endnu gløder af hendes kys&quot; - ikke for intet havde Beetle læst adskillige nyere digtere - &quot;og sammenkalder præfektmøder, som ikke er præfektmøder, for at hævde sjette klasses værdighed.&quot; En ny og himmelsk sti åbnede sig i dette øjeblik for ham.

&quot;Og hvordan kan vi vide,&quot; råbte han, &quot;hvordan kan vi vide, hvor mange af sjette, der er rodede ind i denne afskyelige sag?&quot;

&quot;Ja, det er netop det, vi ønsker at få besked på,&quot; sagde M'Turk med rolig værdighed.

&quot;Det var vor hensigt at tale med dig i al stilfærdighed om sagen, Carson, men du ville jo absolut have et møde,&quot; sagde Stilk medfølende.

Sjette var alt for forbløffet til at svare. Altså forfulgte Beetle den vundne sejr, idet han omhyggeligt kopierede Kings specielle form for veltalenhed til han overgik og overraskede sig selv.

&quot;Det er ikke så meget sagens kyniske umoral, som dens himmelråbende uanstændighed, der er så forfærdelig. Så vidt vi kan forstå, vil det være os umuligt at gå til Bideford uden at løbe på en eller anden præfekts erotiske griserier. Der er ikke noget at fnise af, Naughten. Jeg praler ikke af at forstå mig synderligt på sligt, men det forekommer mig rigtignok, at en dreng må være temmelig forhærdet i synden&quot; - det var et af skolepræstens udtryk - &quot;når han giver sig til at favne sine elskerinder&quot; - det lånt fra Hakluyt - &quot;i hele byens påsyn&quot; - en reminiscens af Milton - &quot;han burde dog i det mindste have anstændighedsfølelse nok - I er jo, så vidt jeg véd, autoriteter på anstændighedens område - til at vente, indtil det blev mørkt. Men det gjorde han ikke. Det gjorde du ikke! Åh Tulke, din - din liderlige hvalp!&quot;

&quot;Hov, klap i et øjeblik. Hvad skal det her betyde, Tulke?&quot; spurgte Carson.

&quot;Jeg - hør nu - jeg er meget ked af det - jeg havde aldrig tænkt mig, at Beetle ville køre frem på den måde.&quot;

&quot;Fordi du ingen anstændighedsfølelse har, troede du, at jeg heller ingen havde!&quot; råbte Beetle omgående.

&quot;Og så forsøgte du at dække det hele med et komplot, ikke sandt?&quot; sagde Stilk.

&quot;Direkte fornærmelse af os alle tre,&quot; sagde M'Turk. &quot;Du er dog en skrækkelig gemen ka'l, Tulke.&quot;

&quot;Hvis I bliver ved på denne måde, smider jeg jer ud,&quot; sagde Carson vredt.

&quot;Der har vi beviset for, at det er et komplot,&quot; sagde Stilk med en mine som en jomfruelig martyr.

&quot;Jeg kom gående hen ad gaden - det forsikrer jeg,&quot; råbte Tulke, &quot;og - og jeg er rædsom ked af det - der kom et fruentimmer, som kyssede mig. Jeg forsikrer, at jeg ikke kyssede hende.&quot;

Der blev en pause, som Stilk fyldte med en lang, velklingende fløjten af foragt, forbavselse og hån.

&quot;På ære!&quot; gylpede den forfulgte Tulke. &quot;Åh, stop munden på ham!&quot;

&quot;Meget vel,&quot; bemærkede M'Turk. &quot;Vi er naturligvis nødt til at acceptere din forklaring.&quot;

&quot;For syv sytten!&quot; brølede Naughten. &quot;Du er ikke førstepræfekt her, M'Turk.&quot;

&quot;Bevares,&quot; svarede irlænderen, &quot;I kender Tulke bedre end vi. Jeg taler kun for vort eget vedkommende. Vi tror Tulke på hans æresord. Men alt, hvad jeg kan sige, er, at hvis jeg var blevet grebet i en lige så forargelig situation og havde givet den samme forklaring, som Tulke har givet, så - ja, så gad jeg nok vide, hvad I ville have sagt. Det lader imidlertid til, nu da vi har accepteret Tulkes æresord -&quot;

&quot;Og Markus Tulkus - om forladelse, _kys_ naturligvis - Tulkys er en hædersmand,&quot; indskød Stilk.

&quot;- at sjette ikke kan beskytte sig mod at blive kyssede, når de spadserer!&quot; råbte Beetle, som fortsatte M'Turks ord. &quot;Det er yndigt, synes I ikke? En gemytlig historie at fortælle de små, ikke sandt? Vi er ikke præfekter, naturligvis, men vi bliver ikke kysset ret meget. Jeg tror ikke, den slags ting nogen sinde er faldet os ind, vel, Stilk?&quot;

&quot;Nej, bevares,&quot; svarede Stilk og vendte sig bort for at skjule sine følelser. M'Turks ansigt udtrykte kun ophøjet foragt og en smule lede.

&quot;Det lader da til, at I kender det ganske godt,&quot; indskød en præfekt.

&quot;Det kan vi vel ikke undgå, når I stikker det lige op i næsen på os.&quot; Beetle slog over i en drævende parodi på Kings mest bidende præketone - den jævne regn, der fulgte efter tordenvejret. &quot;Nå, hele historien er afsløret som fuldstændig tilstrækkelig gemen og skandaløs, ikke sandt? Jeg véd ikke, hvem der er sluppet værst fra den: Tulke, som er blevet grebet på fersk gerning, eller de andre, som ikke er det. Og vi&quot; - her drejede han sig rasende om mod de to andre - &quot;vi skal stå og lade os skælde ud af dem, fordi vi har forstyrret deres intriger!&quot;

&quot;For pokker, jeg ville jo bare give jer en advarsel,&quot; sagde Carson og lagde derved sig selv i fjendens hænder.

&quot;Advarsel? Du?&quot; lød svaret med et udtryk, som når et menneske finder skarn i sit skab. &quot;Carson, vil du være så elskværdig at sige os, hvad i al verden der kan berettige _dig_ til at give _os_ advarsler efter _denne_ afsløring? Advarsel? Nej, det er dog et stift stykke. Lad os komme bort fra denne lastens mødding!&quot;

Og døren faldt i med et brag bag deres krænkede uskyld.

&quot;Åh Beetle! Beetle! Beetle! Dejlige Beetle!&quot; hulkede Stilk og kastede sig til Beetles gispende bryst, så snart de var kommet ind på deres eget værelse. &quot;Hvor kunne du dog holde dig alvorlig så længe?&quot;

&quot;Fin fyr!&quot; sagde M'Turk, omfavnende Beetles hoved med begge arme og rokkede det frem og tilbage i takt med den gamle vise:

Pretty lips--sweeter than--cherry or plum.

Always look--jolly and--never look glum;

Seem to say--Come away. Kissy!--come, come!

Yummy-yum! Yummy-yum! Yummy-yum-yum!

&quot;Pas på! Du maser mine vognlygter,&quot; pustede Beetle og dukkede frem. &quot;Var det ikke storartet? Det var rigtig St. Winifred-stil - hvad? Lagde I mærke til mine citater fra King? - øv øv!&quot; han blev pludselig lang i ansigtet. &quot;Det var ét ord, jeg ikke brugte - obskøn. Jeg kan ikke begribe, hvordan jeg kunne glemme det. Det er oven i købet et af Kings yndlingsord.&quot;

&quot;Skidt med det. Om et øjeblik sender de os et gesandtskab for at bede os om ikke at fortælle skolen historien. Det er en Fandens alvorlig sag for dem,&quot; sagde M'Turk. &quot;Stakkels sjette - stakkels gamle sjette!&quot;

&quot;Umoralske lømler!&quot; fnyste Stilk. &quot;Sikket eksempel at give retlinede drenge som jer og mig!&quot;

Men sjette klasse stod bestyrtet i Carsons værelse og skulede til den grædefærdige Tulke.

&quot;Nå!&quot; sagde første præfekt surt. &quot;Der har du sgu lavet en rigtig nydelig frikadelle, Tulke.&quot;

&quot;Hvorfor - hvorfor tampede du ikke den slubbert Beetle, før han begyndte at snakke?&quot; jamrede Tulke.

&quot;Jeg vidste, at der ville blive ballade,&quot; sagde en præfekt fra Prouts Hus. &quot;Men du ville jo med djævelens vold og magt have et møde, Tulke.&quot;

&quot;Ja, og det har vi sgu haft glæde af,&quot; tilføjede Naughten. &quot;Her kommer de og skælder os bælgen fuld, skønt det var os, der skulle skælde dem ud. Beetle taler til os, som om vi var en bande sjovere og - og så videre. Og efter at have sat os til vægs går de deres vej og knalder døren i som en anden husforstander. Og det er din forbandede fejl, Tulke.&quot;

&quot;Men jeg kyssede hende ikke.&quot;

&quot;I-di-ot!&quot; svarede Naughten. &quot;Hvis du havde sagt, at du gjorde det, og holdt fast ved det, ville det have været ti gange bedre end dette pip. Nu fortæller de det til hele skolen - og Beetle laver en masse infame vers og øgenavne.&quot;

&quot;Men for pokker, det var hende, der kyssede mig!&quot;

Når det ikke drejede sig om lektier, arbejdede Tulkes ånd i lavt tempo.

&quot;Jeg tænker ikke på dig. Jeg tænker på os andre. Jeg vil gå op på deres værelse og se, om jeg ikke kan få dem til at holde kæft.&quot;

*** *** ***

&quot;Tulke er forfærdelig ked af denne historie,&quot; fedtede Naughten, da han fandt Beetle.

&quot;Nå, hvem har nu kysset ham?&quot;

&quot;- og jeg er kommet for at bede jer, og især dig, Beetle, om ikke at lade sagen blive kendt i hele skolen. Naturligvis kan drenge, der har været her så længe som I, let forstå hvorfor.&quot;

&quot;Hm!&quot; sagde Beetle med kold tøven, som når man står over for en ubehagelig pligt mod samfundet. &quot;Jeg kommer formodentlig til at gå ned og tale til sjette klasse igen.&quot;

&quot;Det behøves aldeles ikke, kære ven, det forsikrer jeg dig,&quot; svarede Naughten hastigt. &quot;Jeg skal overbringe en hvilken som helst besked, du vil have sendt.&quot;

Men lejligheden til at supplere sin sidste tale med det glemte adjektiv var alt for fristende. Og derfor vendte Naughten tilbage til det endnu ikke opløste møde med Beetle - bleg, isnende og utilnærmelig - i hælene på sig.

&quot;Der synes,&quot; begyndte han med en omhyggelig og skarp udtale, &quot;der synes at herske en vis uro iblandt jer med hensyn til de skridt, som vi vil anse det for rigtigst at foretage i anledning af denne sidste åbenbarelse af det - hm - obskøne. Hvis det kan være nogen trøst for jer at vide det, så er vi enige om - for skolens æres skyld, forstår I - at tie om disse - hm - obskøniteter. Så - hm - nu har I denne trøst.&quot;

Han gjorde omkring, med hovedet oppe mellem stjernerne, og spankulerede hovmodigt tilbage til sit værelse, hvor Stilk og M'Turk lå side om side tværs over bordet og tørrede tårerne af øjnene - alt for opløste til at kunne røre sig.

***

Den latinske version blev en succes, som overtraf deres vildeste drømme. Stilk og M'Turk deltog naturligvis ikke i denne eksamen (de havde ekstratimer med rektor), men Beetle var der og deltog med begejstring.

&quot;Dette bliver da formodentlig for dit vedkommende et venstrehåndsarbejde,&quot; sagde King, mens han uddelte papirerne. &quot;En afskedshymne, inden du føres bort til højere sfærer? Et sidste angreb på klassikerne? Det synes allerede at forvirre dig.&quot;

Beetle studerede det trykte blad papir med rynket pande.

&quot;Jeg kan hverken finde hoved eller hale på det,&quot; mumlede han. &quot;Hvad betyder dog det her?&quot;

&quot;Nej, nej,&quot; sagde King med skolastisk koketteri. &quot;Vi stoler på, at _du_ vil sige _os_, hvad det betyder. Dette er en eksamen, gode Beetle, og ikke en gættekonkurrence. Du skal se, dine kammerater vil ikke have nogen vanskelighed ved -&quot;

Tulke rejste sig fra sin plads og lagde papiret på pulten. King så, læste og blev fælt grøn i ansigtet.

&quot;Stilk går glip af meget,&quot; tænkte Beetle. &quot;Gad vidst, hvordan King kommer ud af det her?&quot;

&quot;Der synes,&quot; begyndte King med en synkebevægelse, &quot;at være et vist gran af sandhed i vor ven Beetles bemærkninger. Jeg er - hm - tilbøjelig til at tro, at den fortræffelige Randall har været lidt formfri, da han kom teksten i formen - hvis I forstår, hvad det udtryk betyder. Beetle, du anser jo dig selv for redaktør. Måske du kan oplyse klassen om, hvad en form er.&quot;

&quot;Hvad behager, sir? Hvis form. Jeg kan slet ikke se, at der overhovedet er noget verbum i denne sætning, og - og - den er ganske anderledes, end den plejer at være.&quot;

&quot;Jeg stod i begreb med at sige, førend du uopfordret afgav dit kritiske skøn, at der må være hændt et uheld med satsen til dette papir, og at bogtrykkeren har sat den om igen efter sit eget hoved. Nej,&quot; - han holdt papiret ud i armslængde - &quot;vor gode Randall er ingen autoritet med hensyn til Cicero eller Horats.&quot;

&quot;Hvor er det tarveligt at give Randall skylden,&quot; hviskede Beetle til sin sidemand. &quot;King må have været fuld som en allike, da han skrev det.&quot;

&quot;Men vi kan jo råde bod på fejlen ved at diktere teksten.&quot;

&quot;Nej, sir!&quot; lød svaret øjeblikkeligt fra en halv snes munde på én gang. &quot;Det indskrænker arbejdstiden. Vi har kun to timer. Det er ikke ærligt spil. Vi skal have vore opgaver leveret trykte. Hvorfor skal vi lide under det? Det er Randalls skyld alt sammen. Det er i alt fald ikke vor skyld. Eksamen er eksamen,&quot; o.s.v. o.s.v.

Naturligvis mente King, at dette var et forsøg på at undergrave hans autoritet, og i stedet for straks at begynde på diktaten holdt han et foredrag om den ånd, man skulle være besjælet af til eksamen. Da stormen lagde sig fik Beetle den på ny til at blusse op.

&quot;Hvad? Hvad? Hvad var det, du sagde til MacLagan?&quot;

&quot;Jeg sagde bare, at jeg syntes, at papirerne burde være gennemset, inden de blev uddelt.&quot;

&quot;Hør! Hør!&quot; lød det fra bageste bænk.

King ønskede at vide, om Beetle ville påtage sig personligt at lede skolens traditioner. Hans ønske om at få dette oplyst spildte nok et kvarter, i løbet af hvilket præfekterne viste umiskendelige tegn på kedsomhed.

&quot;Åh, det var storartet,&quot; sagde Beetle bagefter oppe på Nummer Fem, hvor man allerede var begyndt at holde flyttedag. &quot;Han ævlede og jeg fik ham til at blive ved med at ævle. Til sidst dikterede han omtrent halvdelen af Dolabella &amp; Co.&quot;

&quot;Den rare gamle Dolabella! Min specielle ven,&quot; sagde Stilk kærligt. &quot;Og så?&quot;

&quot;Ja, så måtte vi naturligvis spørge ham, hvordan hvert andet ord skulle staves, og han ævlede en hel masse igen. Han bandede over mig og MacLagan - Mac opførte sig som en knop - og Randall og 'de ulærde middelklassers materialistiske uvidenhed' og 'den blotte stræben efter gode karakterer' og alt det øvrige. Det var, hvad man kunne kalde en afskedshymne - et sidste angreb - et venstrehåndsarbejde.&quot;

&quot;Men naturligvis har han været edderdrukken, da han skrev den version. Jeg vil da håbe, at du forklarede dem det?&quot; sagde Stilk.

&quot;Ja bevares. Jeg sagde det til Tulke. Jeg sagde, at en umoralsk præfekt og en drukken husforstander var en logisk kombination, det ene passede til det andet. Tulke var lige ved at brøle. Han er svært bange for os siden den historie med Mary.&quot;

Tulke holdt sig i ærbødig afstand fra dem lige til det sidste øjeblik - til rejsepengene var udbetalte og drengene var i færd med at kravle op i de vogne, der skulle køre dem til stationen. Da lykkedes det de tre venner at få ham til at vente et øjeblik.

&quot;Ser du, Tulke, det er meget muligt, at du er præfekt,&quot; sagde Stilk, &quot;men jeg er gået ud af skolen. Forstår du, kære Tulke?&quot;

&quot;Ja, jeg gør. Du må ikke bære nag, Stilk.&quot;

&quot;Stilk? Hvad bilder du dig ind, din uforskammede hvalp?&quot; brølede Stilk, der flottede sig med høj hat, stive flipper, gamacher og brun overfrakke. &quot;Må jeg bede dig huske på, at _jeg_ er Hr. Corkran, og _du_ er en beskidt lille skoledreng.&quot;

&quot;Og skrækkelig umoralsk oven i købet,&quot; tilføjede M'Turk. &quot;Det undrer mig, at du ikke generer dig for at påtvinge retlinede drenge som os dit selskab.&quot;

&quot;Kom så, Tulke!&quot; råbte Naughten fra præfekternes vogn.

&quot;Ja, nu kommer vi. Klem jer sammen og gør plads, I skoledrenge. I skal alle sammen tilbage igen til næste semester med jeres 'Ja, sir' og 'Åh, sir' og 'Næ, sir' og 'Undskyld, sir'. Men før vi rejser, skal vi fortælle jer en lille historie. Kør så, Dickie,&quot; (det var til kusken) &quot;vi er klar. Spark den hatteæske ind under sædet og lad være med at sidde låret af onkel Stilk.&quot;

&quot;En så prægtig skare af højsindede unge mennesker, som man kan ønske sig,&quot; sagde M'Turk og så sig om med venlig beskyttermine. &quot;En smule umoralske, men hvad kan man sige - drenge er nu en gang drenge. Det nytter ikke at være fornærmet, Carson. Nu vil _Hr._ Corkran divertere med historien om Tulke og Mary Yeo!&quot;

==Lampens ånder. Anden del.==

Det begav sig, at Stumpen - den samme &quot;Stump&quot;, som fortalte forfatteren Eustace Cleaver historien om Boh Na-ghees tilfangetagelse - arvede en baronettitel samt mange godser og kolossale indtægter, hvisårsag han tog sin afsked og blev herremand, mens hans mor trak på vagt for at sikre, at han giftede sig med den rette. Men, ny i stillingen som han var, skænkede han den lokale skytteforening en skydebane på to mils længde lige tværs over godset. Det resulterede i, at omegnens familier, som levede i fanatisk ensomhed blandt fasanrige skove, betragtede ham som et udbrudt dårekistelem. Støjen af skuddene skræmte deres fjervildt og Stumpen blev udelukket fra fredsdommeres og andre anstændige menneskers selskab, indtil den stund måtte komme, da en af egnens ungmøer ville lokke ham tilbage til dydens smalle sti. Han hævnede sig ved at fylde sit hus med ypperlige udvalg af gamle skolekammerater, der var hjemme på orlov - fattige og tiltrækkende ungkarle, som omegnens unge cyklende damer kun fik lov til at betragte på afstand. Når et troppeskib var kommet i havn, fik jeg det altid at vide gennem en indbydelse fra Stumpen. Undertiden var det jævnaldrende venner, han havde fundet, til andre tider unge, rødmende giganter, som var ganske små fyre langt nede i anden klasse, da jeg forlod skolen og for dem holdt nu Stumpen og de andre seniorer foredrag om en officers pligter.

&quot;Jeg har været nødt til at træde ud af tjenesten,&quot; sagde Stumpen, &quot;men det er ingen grund til, at mine uhyre righoldige erfaringer skulle gå tabt for efterverdenen.&quot; Han var lige fyldt de tredive. Samme sommer modtog jeg et kort, bydende telegram, der kaldte mig til hans herresæde:

&quot;Fisket et godt dræt _Tamar_. Kom straks!&quot;

Det var et ualmindelig godt dræt, udelukkende samlet til gavn og glæde for mig. Der var en skaldet, medtaget kaptajn af det indfødte infanteri, rystende af malaria og med iøjnefaldende rød næse - og de kaldte ham kaptajn Dickson. Der var en anden kaptajn, også af det indfødte infanteri, med blondt overskæg. Hans ansigt var som hvidt glas og hans hænder var udtærede, men han adlød gladeligt navnet Tertius. Der var en umådelig tyk og velkonserveret mand, som øjensynligt ikke havde ligget i bivuak i mange år, glatraget, lavmælt og katteagtig, men stadig Abanazar, skønt nu en pryd for Indiens _Political Service_. Og der var en mager irlænder med et ansigt, der var næsten sortbrændt af den sol, en telegrafingeniør nødvendigvis må udsætte sig for. Det var et held, at de klædesbetrukne døre i de ugifte gæsters fløj sluttede tæt, for vi gjorde toilette imellem hinanden i korridoren eller i hinandens værelser, snakkende, sludrende, råbende og til sidst valsende med hinanden til sange, som Dick Firtal selv digtede.

Der var tilsammen tresindstyve års forskelligt arbejde, som vi skulle diskutere, og da vi fra tid til anden var truffet sammen to og to under Indiens hyppige sceneskift - snart ved en middag, i en lejr eller ved et væddeløb, snart i en dak-bungalow eller på en jernbanestation oppe i landet - havde vi aldrig tabt hinanden helt af syne. Stumpen sad på trappegelænderet og inddrak det alt sammen begærligt og misundeligt. Han var meget glad ved sin baronetværdighed, men hans hjerte længtes efter de gamle dage.

Det var et lystigt virvar af personlige, provinsielle og nationale spørgsmål, stumper af gamle navneopråb og ny politik, indtil det hele blev afbrudt af en burmesisk gongong og vi gik ned ad over tusind fod trapper for at møde Stumpens mor, der havde kendt os alle sammen som skoledrenge og hilste os, som om vi havde været voksne en uges tid. Og dog var det femten år siden hun, med tårer i øjnene af latter, havde lånt mig et gråt skørt til en dilettantforestilling.

Det var en middag som i _Tusind Og Én Nat_, serveret som den blev i en firs fod lang sal fuld af anebilleder og blomstrende rosentræer og - hvad der gjorde endnu mere indtryk på os - opvarmet med damp. Da den var forbi og den lille mor havde trukket sig tilbage - &quot;I drenge længes efter at snakke sammen, derfor vil jeg sige god nat nu&quot; - samledes vi omkring et bål af æbletræ, der brændte bag en kolossal poleret stålrist under en ti fod høj kamingesims, og Stumpen omgav os med sælsomme likører og den slags cigaretter, der er de bedste som indledning til ens egen pibe.

&quot;Oh salighed!&quot; gryntede Dick Firtal fra en sofa, hvor han var blevet pakket lunt ind med et rejsetæppe over sig. &quot;Det er første gang, at jeg har været varm siden hjemkomsten.&quot;

Vi sad alle sammen næsten helt inde i ilden, undtagen Stumpen, som havde været længe nok hjemme til at motionere, når han frøs. Det er en blandet fornøjelse, ganske vist, men englændere i deres eget land sætter stor pris på den.

&quot;Hvis du siger et muk om kolde bade og raske spadsereture, slår jeg dig ihjel, Stump,&quot; drævede M'Turk. &quot;Der er også noget i vejen med min lever. Kan I huske, den gang vi syntes, det var morsomt at stå op en søndag morgen - i elleve graders varme, hvis det var om sommeren - og gå i vandet på den anden side af stenrevet? Uha!&quot;

&quot;Jeg kan ikke begribe,&quot; sagde Tertius, &quot;hvordan man overlever den måde, vi drenge plejede at bade på - skolde os højrøde i baderummene og så komme op med alle porer åbne og gå ud i en rask snestorm eller bidende frost. Og dog døde ingen af os, så vidt jeg husker.&quot;

&quot;Nu vi taler om badeværelser,&quot; sagde M'Turk og smålo, &quot;kan du så huske Nummer Fems bad, Beetle, den aften, da Kanin-Æg stenede King? Jeg véd ikke, hvad jeg ville give for at se gamle Stilk nu! Han er den eneste fra de to studereværelser, som ikke er her.&quot;

&quot;Stilk er sit århundredes Store Mand,&quot; bemærkede Dick Firtal.

&quot;Hvor véd du det fra?&quot; spurgte jeg.

&quot;Hvor jeg véd det fra?&quot; svarede Dick Firtal hånligt. &quot;Hvis du nogen sinde havde været i knibe med Stilk ved din side, ville du ikke spørge.&quot;

&quot;Jeg har ikke set ham siden i lejren ved Pindi i '87,&quot; sagde jeg. &quot;Han var stadig i voksealderen - sådan noget som syv fod høj og fire bred.&quot;

&quot;Tilfredsstillende fyr. Satans tilfredsstillende,&quot; sagde Tertius, mens han snoede sit overskæg og stirrede ind i ilden.

&quot;Han var forbistret nær ved at blive stillet for en krigsret og smidt ud af hæren i Ægypten i '84&quot;, oplyste Stumpen. &quot;Jeg rejste ud med samme transportskib som han - og var lige så grøn som han. Men det kunne ses på mig og ikke på Stilk.&quot;

&quot;Hvad var der i vejen?&quot; spurgte M'Turk og bøjede sig åndsfraværende frem for at rette på mit hvide slips.

&quot;Åh, ikke noget. Hans oberst havde betroet ham at føre tyve menige i bad eller til kamelstrigling eller sådan noget lige uden for Suakin, og Stilk kom op at nappes med nogle fuzzier fem mil inde i landet. Han udførte et mesterligt tilbagetog og gjorde kål på otte af dem. Han vidste meget godt, at han ikke havde lov til at gå så langt væk, så derfor slog han først og sendte sin frådende oberst et brev, hvori han beklagede sig over 'den ringe støtte, som han havde fået under sine operationer'. Det var sgu akkurat, som om én brigadegeneral skældte en anden ud! Så kom han til generalstaben.&quot;

&quot;Det - er - Stilk - op - ad - dage,&quot; lød det fra Abanazars lænestol.

&quot;Har du også truffet på ham?&quot; spurgte jeg.

&quot;Ja,&quot; svarede han i sin blideste tone. &quot;Jeg havde fat i den ene ende af det - det epos. Har I ikke hørt om det?&quot;

Det havde hverken Stumpen, M'Turk eller jeg, og vi udbad os meget høfligt om nærmere oplysninger.

&quot;Det var såmænd ikke noget særligt,&quot; sagde Tertius. &quot;Vi kom i fedtefadet oppe i Khye-Kheen-bjergene for et par år siden, og Stilk hjalp os ud af det. Det er det hele.&quot;

M'Turk stirrede på Tertius med en irlænders hele foragt for den fåmælte angelsakser.

&quot;Gud Fader bevares!&quot; sagde han. &quot;Og du og dine lige hersker over Irland! Tertius, skammer du dig ikke?&quot;

&quot;Jeg kan ikke spinde en ende. Jeg kan give mit besyv med, når en anden begynder at fortælle. Spørg ham der.&quot;

Han pegede på Dick Firtal, hvis næse skinnede hånligt over rejsetæppet.

&quot;Jeg vidste, at du ikke ville,&quot; sagde Dick Firtal. &quot;Giv mig en whisky og soda. Jeg har drukket citronsquash med kinin, mens I andre svømmede i champagne, og det synger i mit hoved som en bisværm.&quot;

Han tog en slurk og tørrede sit tjavsede overskæg, og så begyndte han, mens tænderne klaprede i munden på ham af feber:

&quot;I har vel nok hørt om ekspeditionen mod khye-kheenerne og malôterne, og om hvordan vi gav dem en alvorlig forskrækkelse ved at sende så stor en styrke i marken, at de ikke turde tage kampen op med os? Nå, begge stammer - de havde nemlig indgået et forbund imod os - faldt til føje uden at affyre et skud, og en flok langskæggede slyngler, som ikke havde mere magt over deres folk, end jeg havde, lovede og svor alt muligt. Støttet på disse meget skrøbelige vidnesbyrd, kære Kis -&quot;

&quot;Jeg var i Simla den gang,&quot; indskød Abanazar hurtigt.

&quot;Uden betydning, du har en rem af huden. Støttet på disse aldeles værdiløse fredstraktater erklærede dine idioter af politiske embedsmænd, at landet var bragt til ro, og regeringen, der var barnagtig og dum som sædvanlig, begyndte at anlægge veje - i tillid til, at man ville finde brugbar arbejdskraft på stedet. Kan du huske det, Kis? Resten af vore fyre, som ikke havde haft nogen videre fornøjelse af felttoget, mente, at der ikke ville komme mere ud af det, og længtes bare efter at komme tilbage til Indien. Men jeg havde været med til to af den slags små historier før og jeg tænkte mit. Jeg sørgede _summo ingenio_ for at få kommandoen over et vejpatruljekorps - nul skovlsvingeri, jeg skulle bare marchere stilfærdigt frem og tilbage. De havde trukket så mange tropper tilbage, som de kunne, men jeg dannede en kerne af omkring fyrretyve pathanere, for størstedelen rekrutter fra mit regiment, og holdt mig i ro i den lejr, der var vor basis, mens vejbyggerne gik i gang med arbejdet.&quot;

&quot;Vi havde nogle dejlige sangaftener i den lejr,&quot; sagde Tertius.

&quot;Min hvalp&quot; - således omtalte Dick Firtal sin løjtnant - &quot;var et gudfrygtigt lille asen. Han holdt ikke af de koncerter og derfor gik han hen og lagde sig med lungebetændelse. Jeg så mig om i lejren og fandt Tertius, der tussede rundt som assisterende bydreng hos generalkvartermesteren - noget som slet ikke ligger for ham, det skal Vorherre vide. I lejren var der en seks, otte stykker fra skolen - vi møder altid mandsstærkt op til grænsekrig - men jeg havde hørt, at Tertius skulle være en støt gammel fyr, og jeg sagde til ham, at han skulle trække adjudantbukserne af og hjælpe _mig_. Tertius greb til med begge hænder, vi ordnede sagen med de højere magter og så marcherede vi af sted - fyrre pathanere, Tertius og jeg - for at kigge efter vejbyggerkommandoerne. Macnamara - kan I ikke huske gamle Mac, sappøren, ham som vi traf i Ambala og som spillede så forbandet dårligt på violin? - Macs kommando var det næstyderste. Det yderste var Stilks. Han var helt ude ved vejens ende med nogle af sine yndlingssikher. Mac sagde, at så vidt han vidste, havde Stilk det rigtig godt.&quot;

&quot;Stilk _er_ en sikh,&quot; sagde Tertius. &quot;Han lader sine folk bede ved Durbar-Sahib'en i Amritsar, så regelmæssigt som et urværk, når han kan.&quot;

&quot;Lad nu være med at afbryde mig, Tertius. Jeg var kommet omtrent fyrre mil på den anden side af Macs post, førend jeg fandt ham, og mine folk fremhævede blidt men bestemt, at befolkningen samlede sig til oprør. Hvad det var for en slags terræn, siger du, Beetle? Tja, ordmaleri ligger heldigvis ikke til mig, men _du_ ville vel kalde det et helvedes terræn! Når vi ikke stak i sne til halsen, trillede vi ned ad skrænterne. De venligtsindede indbyggere, som skulle levere arbejdskraft til vejbygningen - husk det til en anden gang, søde Kis - sad bag klippeblokke og skød til måls efter os. Den ældgamle historie! Vi tog alle sammen benene på nakken for at lede efter Stilk. Jeg havde på fornemmelsen, at vi ville finde ham i en stærk stilling og ved tusmørketid fandt vi ham og hans kommando. De havde det som lus i en skindpels i et af malôternes gamle stenforter med et vagttårn i det ene hjørne. Det hang ud over vejen, som de havde sprængt i klippen et halvhundrede fod nede, og under vejen fortsatte klippevæggen meget stejlt, en fem seks hundrede fod til en kløft på omtrent en halv mils bredde og to til tre mils længde. På den anden side af den kløft sad der nogle fyre, der langsomt fik geværerne indskudte, og derfor dundrede jeg på porten, sprang ind og snublede over Stilk, der sad på jorden med en gammel, beskidt og fedtet læderfrakke over skuldrene og holdt måltid med sine folk. Jeg havde kun set ham et halvt minut en tre måneder i forvejen, men det var, som om vi havde truffet hinanden dagen før. Han slog ud med hånden og hilste - ganske uanfægtet.

'Da', Aladdin! Da', Kejser!' sagde han, 'I kommer lige i rette tid til at se på forestillingen.'

Jeg lagde mærke til, at hans sikher så lidt udbrændte ud.

'Hvor er dit kommando? Og hvor er din løjtnant?' spurgte jeg.

'Her - alt hvad der er tilovers af det', svarede Stilk. 'Men hvad Everett angår, så er han død, hans lig ligger oppe i vagttårnet. De overrumplede os nede på vejen en gang i forrige uge og slog ham og syv af folkene ihjel. Vi har været belejrede her i fem dage. Formodentlig lod de jer slippe igennem for at være sikre på jer. Hele landet er på tæerne. Det slår mig, at I er gået i en rigtig nydelig fælde.'

Han grinede, men hverken Tertius eller jeg fattede komikken. Vi havde ingen proviant til vore folk og Stilk havde kun fire dages rationer til sine. Det kommer der af at stole på dine underbegavede æsler fra _Political Service_, søde Kis, som havde fortalt os, at indbyggerne var venligtsindede.

For at gøre os rigtig vel til mode førte Stilk os op i vagttårnet, for at vi kunne se stakkels Everetts lig, der lå i en stor snedrive. Han så ud som et femten års pigebarn - ikke et hår havde det lille menneske på ansigtet. Han havde fået kuglen i tindingen, men malôterne havde efterladt deres mærke på ham. Stilk knappede frakken op og viste os det - et underligt, seglformet hug over brystet. Kan du huske den hvide sne i hans øjenbryn, Tertius? Kan du huske, da Stilk bevægede lampen, og det så ud, som om han var levende?&quot;

&quot;Ja,&quot; sagde Tertius og gøs. &quot;Men kan du huske det grimme udtryk i Stilks ansigt - næseborene helt udspilede - akkurat som i gamle dage, når han plagede en af de små? Ja, det var en yndig aften.&quot;

&quot;Vi holdt et krigsråd deroppe ved Everetts lig. Stilk sagde, at både malôterne og khye-kheenerne havde rejst sig og foreløbig opgivet deres indbyrdes stridigheder for at gøre kål på os. De fyre, vi havde set på den anden side af kløften, var khye-kheener. De var omtrent en halv mil fra os i lige linie og de havde bygget en række stenvolde under bjergkammen som opholdssted og som middel til at sulte os ud. Malôterne, sagde han, var foran os hist og her. Der var ingen ordentlig dækning bagved fortet, ellers ville de også have været dér. Stilk var ikke halvt så bange for malôterne som for khye-kheenerne. Han sagde, at malôterne var nogle feje køtere. Hvad jeg ikke kunne forstå, var, hvorfor i al verden de to bander ikke sluttede sig sammen og stormede fortet. Der må have været mindst fem hundrede af dem. Stilk sagde, at de stolede ikke synderligt på hinanden, fordi der var ældgammelt fjendskab mellem dem, når de var hjemme, og den eneste gang, de havde forsøgt et stormløb, havde han smidt et par dynamitpatroner ud til dem og det havde svalet dem lidt.

Da vi endelig var færdige med vor palaver, var det mørkt, og Stilk sagde, stadig ganske uanfægtet: 'Nu har du kommandoen her. Du har vel ikke noget imod, at jeg træffer de forholdsregler, som jeg måtte anse for nødvendige, til at skaffe flere levnedsmidler til fortet?' Jeg svarede: 'Nej, naturligvis&quot;, og så gik lampen ud. Altså måtte Tertius og jeg kravle ned ad tårntrappen - vi havde ikke lyst til at blive oppe hos Everett - og gå tilbage til vore folk. Stilk var forsvundet - gået hen for at se, hvor meget forråd vi havde, antog jeg. For alle tilfældes skyld skiftedes Tertius og jeg til at sidde oppe lige til om morgenen for det tilfælde at der skulle komme et stormløb - for de plaffede hele tiden efter os, forstår I.

Morgenen kom, men væk var Stilk. Sporløst forsvundet. Jeg rådførte mig med hans ældste indfødte officer - en prægtig, hvidskægget gammel fyr - Rutton Singh, fra Jullundur-egnen. Han grinede bare og sagde, at der ikke var noget i vejen. Efter hvad han forklarede, havde Stilk to gange tidligere været et eller andet sted henne uden for fortet. Han sagde, at Stilk ville komme uskrammet tilbage, og lod mig forstå, at Stilk var en usårlig _guru_ eller sådan noget. Ikke desto mindre satte jeg hele kommandoet på halv ration og lod dem arbejde med at lave skydeskår i murene.

Omtrent ved middagstid rejste der sig en forrygende snestorm og fjenden indstillede skydningen. Vi havde besvaret hans ild meget sparsomt, for det kneb forfærdeligt med ammunition. Jeg tror ikke, vi affyrede fem skud i timen, men vi ramte i reglen, hvad vi sigtede på. Nå, mens jeg stod og talte med Rutton Singh, så jeg Stilk komme ned fra vagttårnet med øjenlågene noget posede og sin læderfrakke helt overtrukket med mørkerød is.

'Man kan aldrig stole på de snestorme&quot;, sagde han. 'Stik ud i en fart og snup, hvad I kan få. Der er en vis uenighed mellem khye-kheenerne og malôterne lige nu.'

Jeg sendte Tertius ud med tyve pathanere, og de trampede rundt i sneen en stund, indtil de traf på en slags lejr otte hundrede yards borte, med kun nogle få mænd på vagt og halv snes får ved et bål. De gjorde kål på mændene, snuppede fårene og så meget korn, som de kunne bære, og vendte tilbage. Der blev ikke fyret et eneste skud mod dem. Der lod slet ikke til at være nogen i nærheden, men sneen faldt også temmelig tæt.

'Det er ikke så galt&quot;, sagde Stilk, da vi havde fået lavet middagsmad og han sad og gnavede lammekebab, som vi ristede på enden af en viskestok. 'Der er ingen mening i at solde med sine folk. Khye-kheenerne og malôterne holder stor palaver oppe for enden af kløften. Jeg tror ikke, at disse såkaldte forbund er synderligt holdbare.'

Véd I så, hvad det gale menneske havde gjort? Tertius og jeg fik det lidt efter lidt presset ud af ham. Der var en underjordisk kornkælder under vagttårnet og da Stilk sprængte vejen ud i klippen, var han kommet til at sprænge et hul ind gennem kælderens ene væg. Da han nu engang _var_ Stilk og ingen anden, havde han ladet det hul stå åbent til eget brug, og han havde lagt stakkels Everetts lig lige over den trappe, der førte ned i kælderen fra vagttårnet. Han måtte fjerne liget og lægge det på plads igen, hver gang han benyttede den vej. Sikherne ville naturligvis ikke nærme sig stedet. Nå, så var han krøbet ud af dette hul og ned på vejen. Og så havde han, om natten _og_ i en forrygende snestorm, ladet sig glide ud over skræntens kant, var klatret ned til bunden af kløften, vadet igennem den halvfrosne bæk, klavret til vejrs på den anden side ad en sti, han havde opdaget, og kommet op på khye-kheenernes højre flanke. Derpå havde han - ja hør nu bare! - overskredet en bjergkam, der løb parallelt med bagsiden af deres stilling, spadseret en halv mil bagved den og var så nået til venstre for deres linje, hvor kløften ender, og hvor der var en forbindelsessti mellem malôternes og khye-kheenernes lejre. Det var omtrent klokken to om morgenen og her var der en mand, som fik kig på ham, en khye-kheen. Altså gjorde Stilk det ganske stille af med ham og lod ham ligge med malôternes mærke på brystet, akkurat ligesom Everett havde det.

'Jeg var virkelig nødt til det&quot;, forklarede Stilk. 'Hvis han havde råbt, ville jeg være blevet dræbt. Jeg har aldrig før måttet lave den slags ting undtagen én gang, og det var første gang jeg prøvede den sti. Den er for resten fuldstændig fremkommelig for fodfolk.'

&quot;Hvordan gik det da til første gang?&quot; spurgte jeg.

&quot;Åh, det var natten efter, at de havde dræbt Everett. Jeg gik ud for at finde en tilbagetogslinje for mine folk. Så var der en mand, der fandt mig. Jeg gjorde ende på ham - _privatim_ - kværkede ham. Men ved nærmere eftertanke faldt det mig ind, at hvis jeg kunne finde liget igen - jeg havde nemlig hevet det ud over nogle klippestumper - kunne jeg dekorere det med malôternes mærke og overlade til khye-kheenerne at drage deres slutninger. Så gik jeg ud igen næste nat og gjorde det. Khye-kheenerne er forargede over, at malôterne har begået disse to feje forbrydelser, skønt de havde svoret på at indstille alle blodfejder. Jeg lå bag ved deres befæstninger tidligt i morges og udspejdede dem. De gik alle sammen op til enden af kløften for at rådslå om det. Forfærdeligt gale i hovedet er de. Hvad der ikke undrer mig.' - I kender jo den måde, Stilk afleverer sætningerne på, én for én.&quot;

&quot;Vorherre bevares!&quot; busede Stumpen pludselig ud, da den fulde forståelse af krigspudset begyndte at gå op for ham.

&quot;Fin fyr!&quot; brummede M'Turk henrykt.

&quot;Stilk stilkede,&quot; sagde Tertius. &quot;Det er det hele.&quot;

&quot;Nej, han gjorde ikke,&quot; svarede Dick Firtal. &quot;Kan du ikke huske, hvordan han fuldt og fast holdt på, at han kun havde benyttet sig af sit held? Og kan du huske, hvordan Rutton Singh omfavnede hans støvler og krøb for ham i sneen, og hvordan vore folk råbte?&quot;

&quot;Ingen af vore pathanere ville tro, at det var held,&quot; sagde Tertius. &quot;De bandede på, at Stilk burde have været født pathaner, og - kan du huske, at der var lige ved at blive slagsmål i fortet, da Rutton Singh sagde, at Stilk var en sikh? Gud bevares, hvor den gamle fyr var rasende på min pathan-jemadar! Men Stilk truede bare ad dem med fingeren, og så holdt de mund.

Gamle Rutton Singh havde for resten sablen halvt ude af skeden og han svor på, at han ville opbrænde alle de khye-kheener og malôter, han fik slået ihjel. Det gjorde jemadaren lynende gal i hovedet, for ganske vist havde han ikke noget imod at kæmpe mod folk af sin egen tro, men han ville ikke spolere en anden muhammedaners udsigter til at komme i paradis. Men så gav Stilk sig til at snakke pushtu og punjabi på skift.&quot;

&quot;Hvor hulen har han lært pushtu, Beetle?&quot;

&quot;Skidt med hans sprogkundskaber, Dick,&quot; sagde jeg. &quot;Fortæl os indholdet af det.&quot;

&quot;Jeg smigrer mig med, at jeg om nødvendigt kan holde en tale til de snedige pathanere, men jeg kan Fanden tage mig ikke sige brandere på pushtu eller afslutte mine argumenter med en uartig historie, sådan som han gjorde. Han ligefrem spillede på de to gamle krigere som på - som på en harmonika. Stilk sagde - og de to andre bekræftede hans kendskab til østerlændingenes natur - at khye-kheenerne og malôterne ville udføre et samlet overfald på os den nat, som et bevis på god forståelse. De ville imidlertid ikke gå rigtig alvorligt til værks, fordi ingen af parterne stolede på den anden på grund af, hvad Rutton Singh kaldte de små ulykkestilfælde. Nu havde Stilk fået den ide, at han ved tusmørketid ville kravle ud med sine sikher, manøvrere dem op ad den Satans gedesti, som han havde fundet, og om bag khye-kheenernes stilling, og når så angrebet var i fuld gang, ville han sende malôterne et par skud på langt hold.

'Det vil give dem en smule adspredelse og hjælpe med til at sætte humør i dem&quot;, sagde han. 'Og så kan I komme ud og feje stumperne sammen, og vi kan mødes ved enden af kløften. Når det er besørget, vil jeg foreslå, at vi går tilbage til Macs lejr og får os noget at spise.'&quot;

&quot;Jamen, _du_ var jo kommanderende officer?&quot; spurgte Stumpen.

&quot;Jeg havde omtrent tre måneders større anciennitet end Stilk og to måneder mere end Tertius,&quot; svarede Dick Firtal. &quot;_Men_ vi var jo alle sammen fra den gamle skole. Jeg skulle næsten tro, at denne lille affære var den eneste, hvor ingen af officererne var jaloux på nogen af de andre.&quot;

&quot;Nej, det var vi ikke,&quot; faldt Tertius ind, &quot;men der blev ballade en gang til mellem Gul Sher Khan og Rutton Singh. Vor jemadar sagde - og han havde fuldstændig ret - at der ikke levede den sikh, der forstod sig den mindste smule på at bevæge sig usete i terrænet, og at Koran Sahib hellere måtte føre pathanerne ud, for de havde forstand på den slags bjergarbejde. Rutton Singh sagde, at Koran Sahib meget godt vidste, at enhver pathaner var en født desertør og enhver sikh var en gentleman, selv om han ikke kunne kravle på maven. Stilk faldt ind med et ordsprog eller sådan noget, som gjorde den virkning, at begge mændene lå flade af grin. Han sagde, at sikherne og pathanerne bagefter kunne afgøre deres krav på khye-kheenerne og malôterne, men han ville tage sine sikher med til dette bjergkravleri, fordi sikher kunne skyde. Og det kan de. Giv dem en mulddyrslast ammunition per mand, så er de i den syvende himmel.

Og ud kom han,&quot; fortsatte Dick Firtal. &quot;Så snart det var mørkt og han havde fået sig en lille lur, gik han og tredive sikher ned ad trappen i tårnet, og hver eneste én af dem saluterede for lille Everetts lig, som stod stillet op imod muren. Det sidste, jeg hørte ham sige, var: _'Kubbadar! Tumbleinga!'_ (pas på, I falder). Og så tumbleingaede de ud over randen ned i det sorte, tomme rum. Lidt før klokken ni om aftenen begyndte det kombinerede angreb. Khye-kheenerne på den anden side af dalen og malôterne foran os plaffede løs på langt hold og hylede til hinanden om at gå på og skære halsen over på de vantro. Så sneg de sig helt op til porten og begyndte på den gamle leg med at kalde vore pathanere for overløbere og opfordre dem til at slutte sig til den hellige krig. En af vore folk, en ung fyr fra Dera Ismail, sprang op på muren for at give dem svar på tiltale, og hoppede ned igen, flæbende som et barn. Han havde fået en kugle lige midt i hånden. Jeg har aldrig set en mand blive ramt i hånden, uden at tudbrøle. Det ryster hele nervesystemet. Så tog Tertius hans bøsse og gav sig til at daske de andre i hovedet for at få dem til at blive roligt ved skydeskårene. De kære børn ville absolut have porten op og gå på med det samme, men det var nu ikke efter vor kogebog.

Endelig hen imod midnat hørte jeg knaldene af Stilks martinirifler ovre på den anden side af dalen og en almindelig banden mellem malôterne, hvis hovedstyrke var skjult for os bag en krumning af bjergsiden. Stilk plaffede lystigt løs på dem, og ganske naturligt gjorde de halvt højre om og begyndte at beskyde deres troløse forbundsfæller khye-kheenerne - rigtige salver sendte de dem. Ikke ti minutter efter at Stilk havde begyndt sin aftenunderholdning, kløede de løs på hinanden af alle kræfter på begge sider af dalen. Da det blev lyst nok til, at vi kunne se, var hele dalen kaos. Khye-kheenerne var strømmede ud af deres lejr ovenfor kløften for at tugte malôterne, og Stilk - jeg holdt øje med ham gennem min kikkert - var smuttet frem bagved dem. Den var morderlig fin. Khye-kheenerne måtte kile af sted langs bjergsiden til kløftens ende, hvor de kunne komme over til malôterne, som var mere end henrykte ved at se, at khye-kheenerne blev angrebne i ryggen.

Så faldt det mig ind, at jeg burde trøste khye-kheenerne. Altså lod jeg hele styrken rykke ud. Vi kom i ilmarch og sønderrev på vejen, hvad vi kunne kalde malôternes venstre fløj. Selv da kunne de have ædt os levende, hvis de blot havde opgivet deres uenighed. Men nu havde de skudt på hinanden den halve nat og det blev de ved med. Det var det mærkværdigste, jeg i mine livsskabte dage har set! Så snart vore folk stormede løs på malôterne, plaffede de efter khye-kheenerne mere ivrigt end nogen sinde før for at vise, at de var på vor side, løb så et nogle få hundrede yards op ad dalen og gjorde holdt for at fyre igen. Så snart Stilk så vor taktik, gjorde han det samme på sin side af kløften, og khye-kheenerne bar sig minsandten ad akkurat ligesom malôterne.&quot;

&quot;Ja,&quot; sagde Tertius, &quot;men du glemmer, at han blæste på signalhorn, _'Arrah, Patsy, mind the baby_', for at skynde på os.&quot;

&quot;Gjorde han?&quot; brølede M'Turk.

Jeg véd ikke, hvordan det gik til, men vi begyndte alle sammen at synge den, og der blev en afbrydelse i fortællingen.

&quot;Ja,&quot; sagde Tertius, da vi igen faldt til ro. Ingen af Aladdin-selskabet kunne nogen sinde glemme den melodi. &quot;Ja, han blæste _Patsy_. Videre, Dick.&quot;

&quot;Det endte med,&quot; fortsatte Dick Firtal, &quot;at vi drev begge flokke i armene på hinanden på et stykke flad mark ved enden af dalen og så hele banden hvirvle af sted, kæmpende og stikkende og bandende i en forrygende snestorm. De var en bande tunge og langskæggede herrer og vi fulgte ikke efter dem.&quot;

&quot;Stilk havde taget en fange - en gammel, pensioneret sepoy, som havde tjent fem og tyve år i hæren og viste os sit afskedspas - en rigtig durkdreven gammel slyngel. Han havde søgt at få sine folk til at storme os tidligere om morgenen. Han var gnaven - vred på sine kammerater for deres kujoneri, og Rutton Singh ville spidde ham - sikher kan nu ikke lide dem, der kæmper imod regeringen efter at have tjent den redeligt - men Stilk reddede ham og holdt ham hele tiden i sin umiddelbare nærhed - formodentlig havde han visse fremtidsplaner. Da vi kom tilbage til fortet, begravede vi Everett - Stilk ville ikke høre tale om at sprænge fortet i luften - og så pilede vi af. Vi havde kun mistet ti mand i alt.&quot;

&quot;Kun ti - af halvfjerds. Hvordan gik det til, at I mistede dem?&quot; spurgte jeg.

&quot;Åh, fortet blev angrebet tidligt på natten og nogle malôter kravlede ind over porten. Det så lidt betænkeligt ud et minut eller to, men rekrutterne tog det nydeligt. Et held var det, at vi ingen hårdtsårede havde at bære på, for der var fyrre mil til Macnamaras lejr. Nåda, hvor vi brugte skankerne! Da vi var halvvejs, sank gamle Rutton Singh sammen, og så lagde vi ham på fire bøsser og Stilks kappe, og Stilk, hans fange og et par sikher bar ham. Så faldt jeg i søvn. Man kan godt sove på marchen, véd I nok, når ens ben er helt døde. Mac forsikrer, at vi alle sammen marcherede snorksovende ind i hans lejr og drattede om på stedet, hvor vi gjorde holdt. Hans folk slæbte os ind i teltene som var vi fodersække. Jeg kan huske, at jeg vågnede og så Stilk ligge og sove med hovedet på gamle Rutton Singhs bryst. _Han_ sov i fire og tyve timer. Jeg sov kun sytten, men jeg var også ved at få et anfald af dysenteri.&quot; -

&quot;Bagefter! Sludder! Han havde det allerede, før vi opsøgte Stilk i fortet,&quot; sagde Tertius.

&quot;_Du_ skulle nødig snakke! Du smed din sabel efter Macnamara og forlangte en standret nedsat på stedet, hver gang du så ham. Det eneste, der kunne berolige dig, var at blive arresteret hver halve time. Du lå i vildelse i tre dage.&quot;

&quot;Husker intet,&quot; svarede Tertius fredsommeligt. &quot;Husker kun, at min ordonnans gav mig mælk.&quot;

&quot;Og hvordan havde Stilk det?&quot; spurgte M'Turk og trak hårdt på sin pibe.

&quot;Stilk? Så storartet som en brahmins okse. Stakkels Mac var skrækkeligt i vinden. Forstår I, jeg var ødelagt af dysenteri, Tertius var gået fra vid og sans, halvparten af folkene havde fået forfrysninger, og Macnamara havde ordre til at bryde op og vende næsen hjemad inden vinteren. Derfor overtog Stilk, der var så frisk som en havørn, halvdelen af hans levnedsmidler for at spare ham den ulejlighed at slæbe dem ned til slettelandet igen, og al den ammunition, som han kunne få fingre i, og moverede sig så, _consilio et auxilio Ruttonis Singhi,_ tilbage til sit fort med alle sine sikher og sin værdifulde fange, _samt_ en tvivlsom bande, som han og fangen havde lokket i hans tjeneste. Han havde tresindstyve mand af forskellige slags - og sin uforskammede frækhed. Mac var nær ved at græde af glæde, da han drog bort. Forstår I, Stilk havde nemlig ikke nogen udtrykkelig ordre til at vende hjem, inden passene blev spærrede. Mac lægger megen vægt på ordrer og Stilk lægger også megen vægt på ordrer - når de passer i hans kram.&quot;

&quot;Han fortalte mig, at han ville rejse til Engadine,&quot; sagde Tertius. &quot;Sad på min seng og røg en cigaret og fik mig til at le, så at jeg fik tårer i øjnene. Macnamara sendte os alle sammen ned på slettelandet næste dag. Vi var et omvandrende hospital.&quot;

&quot;Stilk fortalte mig, at Macnamara var en ren guldgrube for ham,&quot; sagde Dick Firtal. &quot;Jeg så ham flere gange i Macs telt lytte til værtens violinspil og imellem stykkerne liste hakker og skovle og dynamitpatroner fra ham. Nå, det var det sidste, vi så til Stilk. Efter en uges tid eller så var passene spærrede af sne, og jeg tror ikke, at Stilk var særlig opsat på at blive fundet lige med det samme.&quot;

&quot;Det var han ikke,&quot; sagde den blonde og tykke Abanazar. &quot;Det var han ikke. Ho ho!&quot;

Dick Firtal løftede sin magre, tørre hånd med de blå årer på bagsiden. &quot;Vent et øjeblik, Kis. Jeg skal nok lade dig få ordet i rette tid. Jeg tog ned til mit eget regiment, og næste forår, fem måneder efter, afmarcherede jeg med et par kompagnier som detachement - officielt for at holde øje med nogle af vore venner på den anden side af grænsen, i virkeligheden naturligvis for at søge efter rekrutter. Det var lidt uheldigt, for i den bjergegn havde et fæ af en ung naik netop begyndt en frivol blodfejde, som han havde arvet efter en tante. Derfor ville ingen der på egnen indtræde som frivillige i mit korps. Naturligvis havde naiken taget en kort orlov for at ordne affæren - så den side af sagen var i orden - men han havde dræbt min yndlingsordonnans' onkel. Det var nederdrægtigt øv, for jeg vidste, at Harris, der stod ved Ghuznierne, ville komme til den samme egn tre måneder senere, og så ville han naturligvis snuppe alle de fyre, som jeg havde kig på. Vi var alle sammen knotne på naiken, fordi vi syntes, at han burde have haft takt nok til at holde sine - sine modbydelige lyster i tømme, indtil vore kompagnier var fuldtallige.

Alligevel havde slynglen visse rester af militær anstændighed i sig. Han sendte en fra sin tantes klan til mig ved nattetid for at lade mig vide, at hvis jeg ville tage imod hans lejde, ville han føre mig et sted hen, hvor jeg kunne finde en flok fortræffelige rekrutter. Jeg benede naturligvis over grænsen, og to, tre mil på den anden side, nede i et flodleje viste røvertampen mig omkring halvfjerds mand med alskens våben, men med en holdning som gamle soldater. Så trådte en af dem ud af geleddet og halede et gammelt horn frem med en bevægelse akkurat lissom - hvad er det, han hedder? - Bancroft, ik&quot;? - når han leder efter sin monokel i en farce, og så gav han sig til at blæse _'Arrah, Patsy, mind the baby! Arrah, Patsy, mind the child_!' men længere kom han ikke.&quot;

Længere kom Dick Firtal heller ikke, for vi følte os forpligtede til at synge den gamle sang to gange, og så én gang til, og én gang endnu, og én til at slutte af med.

&quot;Han forklarede, at hvis jeg kunne resten af sangen, havde han et brev til mig fra den mand, hvis sang det var. Hvorpå jeg, kære børn, blæste den gamle melodi til ende på hornet og fik det her. Jeg vidste, at det ville glæde jer at se det. Ikke rive i det.&quot; - Vi sloges med hinanden for at få den velkendte, skødesløse håndskrift at se. - &quot;Nu skal jeg læse det højt.&quot;

Fort Everett, 19. Februar.

Kære Dick eller Tertius!

Overbringeren af dette har kommandoen over 75 rekrutter, alle sammen garanterede sataner, men længselsfulde efter at begynde et nyt og bedre levned. De har fået en smule politur og når de kommer under grundig behandling, kan der blive noget ud af dem. Jeg vil bede dig give tredive af dem til min adjudant, der ganske vist er et rædsomt høved, men som kommer til at mangle folk nu til foråret. Resten kan du selv beholde. Det vil vistnok interessere dig at høre, at jeg har fortsat anlægget af min vej til den anden ende af malôternes land. Alle høvdinge og præster, der havde en finger med i spillet i affæren sidste september, arbejdede en måned hver og leverede skærver af stenene i deres egne huse. Everetts grav er dækket af en fyrre fods gravhøj, som vil kunne gøre god nytte som fikspunkt for fremtidige triangulationer. Rutton Singh sender sin bedste salaam. Jeg står i begreb med at afslutte nogle traktater og jeg har udnævnt min fange - som ligeledes sender sin salaam - til lokal khan bahadur.

A. L. Corkran

&quot;Ja, det er det hele,&quot; sagde Dick Firtal, da brølene, råbene, latteren, og jeg tror tårerne, havde lagt sig. &quot;Jeg gelejdede banden over grænsen, så hurtigt jeg kunne. De led noget af hjemve, men det opmuntrede dem at genkende nogle af mine folk, der havde været med i slagsmålet mod khye-kheenerne, og de blev til fortræffelige soldater. Der er noget mere end tre hundrede mil fra Fort Everett til det sted, hvor jeg fandt dem. Nå, Kis, nu kan du fortælle slutningen på Stilks historie, sådan som du selv har set den.&quot;

Abanazar lo en lille nervøs, vildledende, officiel latter.

&quot;Åh, det var ikke noget videre. Jeg var i Simla det forår, da vor ven Stilk fra sine snedriver begyndte at korrespondere direkte med regeringen.&quot;

&quot;Akkurat som en konge,&quot; mente Dick Firtal.

&quot;_Jeg_ har ordet nu, Dick. Han havde gjort en hel masse ting, som han ikke skulle have gjort, og følgelig forpligtet regeringen til at foretage sig alt muligt.&quot;

&quot;Pantsat statens lommeur, hvad?&quot; sagde M'Turk og nikkede til mig.

&quot;Ja, sådan noget, men det irriterende ved det var, at det alt sammen passede så forbandet godt - var så glimrende udtænkt, forstår I. Det slog til så nøje, som om han havde haft adgang til alle slags fortrolige oplysninger - hvad han naturligvis ikke kunne have haft.&quot;

&quot;Pyt!&quot; sagde Tertius. &quot;Jeg holder på Stilk imod hele udenrigsministeriet, hvad dag i ugen det skal være.&quot;

&quot;Han havde gjort næsten alt, hvad han kunne komme i tanke om, undtagen lige netop at slå mønt med sit eget billede og omskrift, alt sammen under påskud af at anlægge denne forbandede vej og være blevet spærret inde af sneen. Hans rapport var rent ud sagt forbløffende. Von Lennaert rev sig først i håret over den, og så stønnede han: 'Hvem i alverden er denne ubekendte Warren Hastings? Han må slagtes. Han må slagtes officielt! Vicekongen vil ikke på nogen måde finde sig i det. Det er uhørt. Han må slagtes af hans excellence i egen person. Giv ham ordre til at komme herop og send ham en røffel med det samme'. Nå, så sendte jeg ham en overmåde grundig officiel røffel, og på samme tid et uofficielt telegram.&quot;

&quot;Du?&quot; lød det forundret fra Stumpen, for Abanazar lignede mest af alt en lodden perserkat.

&quot;Ja - jeg,&quot; svarede Abanazar. &quot;Der var ikke meget ved det, men efter hvad du har fortalt, Dicky, var det et ganske pudsigt sammentræf, for jeg telegraferede nemlig:

Aladdin now has won his wife,

Your Emperor is appeased.

I think you'd better come to life:

We hope you've all been pleased.

Sjovt nok, at den gamle vise faldt mig ind. Men den kompromitterede ingen og var opmuntrende. Det eneste gale var, at hans kejser var absolut utilfreds. Stilk rev sig altså løs fra sine bjergforter og kom i ro og mag drivende op til Simla, hvor han blev lagt på alteret som offer.&quot;

&quot;Jamen,&quot; begyndte jeg, &quot;den øverstkommanderende er da den rette -&quot;

&quot;Hans excellence havde den tro, at når han skældte en enkelt ung kaptajn ud - akkurat ligesom King plejede at skælde os ud - holdt han rigets tøjler i sin hånd, og så længe han havde den tro, bestyrkede von Lennaert ham naturligvis i den. Jeg er ikke sikker på, at det ikke netop var von Lennaert, der havde sat ham det i hovedet.&quot;

&quot;Så må de have skiftet folk siden min tid,&quot; sagde jeg.

&quot;Kan være. Stilk måtte stille til klø ligesom en uartig lille dreng. Jeg har grund til at tro, at hans excellence rejste børster. Han gennemheglede Stilk en stiv klokketime, mens Stilk stod ret midt på gulvet, og - det bandede han på - von Lennaert gjorde pantomimer i baggrunden og lod, som om han ville glatte hans excellences stride børster med kærlige strøg. Stilk turde ikke se op for ikke at briste i latter.&quot;

&quot;Men hvorfor blev Stilk ikke offentligt myrdet?&quot; spurgte Stumpen med et bredt og strålende grin. &quot;Ja, hvorfor?&quot; svarede Abanazar. &quot;For at give ham mulighed for at genoprette sin ødelagte karriere og for ikke at knuse hans fars hjerte. Stilk havde ingen far, men det gjorde ikke noget. Han var så artig som - som et vajsenhus, og hans excellence viste ham den nåde at skåne ham. Derefter kom han over på mit kontor og sad lige over for mig i ti minutter med udspilede næsebor. Så sagde han: 'Kis, hvis jeg troede, at den kummeophænger -'&quot;

&quot;Aha! Han huskede King og hans potteplante i den blå skål,&quot; sagde M'Turk.

&quot;'at den elendige kummeophænger styrede Indien, ville jeg pinedød tage til Rusland og lade mig naturalisere den dag i morgen. Jeg er en _femme incomprise._ Denne begivenhed har knust mit hjerte. Jeg må have et halvt års orlov til at gå på jagt her i Indien for at gøre det godt igen. Tror du, jeg kan få den, Kis?'

Halvfjerde minut efter havde han sin orlov og sytten dage efter var han atter i Rutton Singhs arme, i dybeste unåde og med ordre til at overdrage sit kommando og så videre til Cathcart MacMonnie.&quot;

&quot;Læg mærke til det!&quot; sagde Dick Firtal. &quot;En oberst fra det Politiske Departement i spidsen for tredive sikher på en bjergtop. Spids øre, kære børn!&quot;

&quot;Da Cathcart ikke er noget fæ, skønt han _er_ i det Politiske Departement, lod han naturligvis Stilk besørge sin jagt i det næste halve år i Fort Everetts umiddelbare nærhed, og jeg har hørt sige, at de og Rutton Singh og fangen var perlevenner. Derefter drev Stilk tilbage til sit regiment, tror jeg. Jeg har ikke set ham siden.&quot;

&quot;Men det har jeg,&quot; sagde M'Turk, bristefærdig af stolthed.

Vi vendte os alle som én om imod ham.

&quot;Det var i forsommeren. Jeg lå i lejr oppe i flodlandet ved Jullundur, og dér rendte jeg lige bardus på Stilk i en sikhlandsby. Han sad på deres hædersplads og halvdelen af befolkningen krøb i støvet foran ham, en halv snes sikh-unger havde han på skødet, en gammel heks stod og klappede ham på skulderen og en blomsterkrans havde han om halsen. Han fortalte mig, at han var ude efter rekrutter. Vi spiste til middag sammen, men han sagde ikke et muk om historien med fortet. Derimod sagde han, at hvis jeg trængte til levnedsmidler, gjorde jeg bedst i at sige, at jeg var Koran Sahibs broder. Og det gjorde jeg også, og så ville sikherne ikke tage imod penge af mig.&quot;

&quot;Ja så! Det må have været en af Rutton Singhs landsbyer,&quot; sagde Dick Firtal, hvorefter vi røg en stund i tavshed.

&quot;Hør,&quot; sagde M'Turk, hvis tanker gled tilbage gennem årene, &quot;har Stilk nogensinde fortalt jer, hvordan det gik til, at Kanin-Æg fik det indfald med at bombardere King den aften?&quot;

&quot;Nej,&quot; svarede Dick Firtal.

Så fortalte M'Turk dem det.

&quot;Javel,&quot; sagde Dick Firtal og nikkede. &quot;Det var altså i virkeligheden det samme puds, som han anvendte igen. Ja, Stilk har ikke sin lige.&quot;

&quot;Jo, min ven, der tager du fejl,&quot; sagde jeg. &quot;Indien er fuld af Stilks ligemænd - fyre fra Cheltenham og Haileybury og Marlborough - som vi ikke kender noget til, ikke før der kommer en rigtig alvorlig krig, så vil overraskelserne begynde.&quot;

&quot;Hvem bliver overrasket?&quot; sagde Dick Firtal.

&quot;Modparten. De herrer, som kører til fronten i første klasses kupéer. Forestil dig Stilk sluppet løs på sydsiden af Europa med tilstrækkeligt mange sikher og rimelig udsigt til bytte. Kan du se det rigtigt for dig.&quot;

&quot;Der kan være noget i det, men du er alt for meget optimist, Beetle,&quot; sagde Stumpen.

&quot;Jamen det har jeg ret til at være. Er jeg måske ikke ansvarlig for hele historien? Det skal I ikke grine af. Må jeg spørge, hvem har skrevet _Aladdin fundet har sin ven_ - hvad?&quot;

&quot;Hvad har det med den ting at gøre?&quot; sagde Tertius.

&quot;Alt,&quot; svarede jeg.

&quot;Bevis det,&quot; sagde Stumpen.

Og det har jeg gjort.

==Noter==

Abana og Parpar : _Anden Kongebog_ 5-12. 'Er ikke Damaskus' floder Abana og Parpar fuldt så gode som alle Israels vande. Kunne jeg ikke blive ren ved at bade mig i dem?'

Actum est : &quot;Han er færdig&quot;.

 Afridierne : Afghanerne.

Aladdin : Pantomime, hvis første version er fra 1788. Den moderne udgave er baseret på Henry J. Byron _Aladdin, or The Wonderful Scamp_ fra 1861. Pantomimen er løseligt baseret på historien fra _1001 Nat_. Enken Twankey er Aladdins mor - som spilles af en mandlig skuespiller - og Abanazar er hans onde onkel. Efter adskillige eventyr bliver Aladdin gift med prinsesse Balroubadour, datter af Kejseren af Kina. På grund af Disneys udgave af _Aladdin_ kaldes hun nu normalt Jasmine.

Aron og Moses : Teksten til denne sang er ukendt, men rettænkende drenge formodedes åbenbart ikke at kende den.

Augurer : Romerske præster og spåmænd. Den romerske politiker Cato den Ældre sagde engang, at han ikke forstod, hvordan augurer kunne mødes på gaden uden atsmile til hinanden.

Bahadur : Kriger eller helt.

Balliol : Balliol College, Oxford. Hvis man skal tro englænderne, har Fanden studeret i Oxford.

 Barbariske heksametre / barbarous hexameters : Citat fra Tennysons _On Translations of Homer_.

Belial : Henvisning til _St. Winifred_. Belial, Mammon og Lucifer er personer i Miltons _Paradise Lost_.

 Besmittelsen af den ungdommelige fantasi : Prout mistænker Beetle for homoseksuelle tendenser. I følge Kiplings erindringer eksisterede homoseksualitet ikke på skolen. Beetle begriber derfor ikke, hvad det er Prout snakker om.

Bideford : Havneby i Devon.

 Bimbaschi : Tyrkisk kaptajn eller højerestående officer. Her bruges ordet i betydningen &quot;engelsk officer i ægyptisk tjeneste&quot;.

Bloomer : En henvisning til R.S. Surtees' _Mr. Sponge's Sporting Tour_. 'Puffington' er også fra denne roman. Bogen kan nedhentes fra Project Gutenberg.

Boh Na-ghees tilfangetagelse: Se fortællingen &quot;Fra andre sfærer&quot; i &quot;Soldaterhistorier&quot;. En â€œboh&quot; er en burmesisk røverhøvding (dacoit).

Boys Own Paper : Et drengeblad udgivet af Religious Tract Society. Trioen har ikke høje meninger om det.

But by the yellow Tiber was tumult and affright : Fra Macaulays _Horatius_ i _Lays of Ancient Rome_.

Capivi : Skjult citat fra _Handley Cross_ af Surtees. Det er hovedpersonen Jorrocks, der siger det (Binjimin, we must make him cry 'Capivi!' we must make him admit his fault). Formentlig forveksler han ordet med 'peccavi' - jeg har syndet.

Castle Dublin : Det irske regeringssæde.

 Chingangook : Egentlig Chingachgook. Fiktiv person i fire af J.F. Coopers fem romaner om Læderstrømpe.

Chiron : Chiron var en centaur, der underviste de unge centaurer. Han var berømt for sit kendskab til skydning, medicin og musik. Han underviste også de græske heroer, Akilles, Jason, Æskulap, Herkules, Æneas osv.

Clovelly : Landsby i Devon.

 Confer orationes Regis furiosissimi : Kiplings eget latin: Compare the speeches of the very furious King : Sammenlign med den yderst vrede konges udgydelser (konge = king).

Consilio et auxilio : med råd fra og hjælp af.

 Cooper's Hill : Kaldenavn for Royal Indian College of Civil Engineering.

Dak-bungalow : Gæstehus.

 De er næsten lige så store : De engelske arbejdsgivere undte ikke deres arbejdere føden, og derfor var de menige engelændere ikke høje af vækst.

'Det er kun en liden, vissen blomst' / 'Tis but a little faded flower' : Sang af Ellen Clementine Howarth, amerikansk forfatter, 1827-99

Du er en ren Daniel : Fra Shakespeares _Købmanden i Venedig_ 4. akt, 1. scene. 'A Daniel come to judgment'

En kat har vel lov til at se på en konge : Engelsk ordsprog.  'King' betyder 'konge'.

Engadine : Svejtsisk område med kursteder. St. Moritz var et af dem.

 Englands gamle møntsystem :
1 pund = 20 shilling.
1 shilling = 12 pence
1 Florin = 2 shilling
1 Halfcrown = 2 shilling og 6 pence
1 Sovereign = 21 shilling

_Eric eller Lidt efter lidt_ og _St. Winifred eller skoleliv_ : Meget victorianske kostskoleromaner af F.W. Farrar.: De var meget berømte og stod på danske skolebiblioteker så sent som i 1950'erne. Originalerne hed _Eric; or, Little by Little_ (1858) og _St. Winifred's; or, The World of School_ (1862).

Et ego ... in Arcadia vixi : Også jeg har levet i Arcadien. Rektor mindes sine egne ungdomssynder.

Fagin : Henvisning til _Oliver Twist_ af Charles Dickens. Fagin oplærer gadedrenge som lommetyve.

Femme incomprise : En meget misforstået kvinde.

Fort Minhla : Fortet lå nær Theebaw og Mandalay i Burma. Den første officer, der blev dræbt i Burma-felttoget i 1887, var R.A.T. Duty, som var elev på United Services College 1878-81.

Fuzzi-Wuzzy'erne var et øgenavn for hadendowastammen, som var del af Beja folket. De boede i Sudan ud mod det Røde Hav og voldte englænderne besvær i forbindelse med nedkæmpningen af dervish-oprøret i slutningen af det 19. århundrede. De fik vistnok navnet på grund af deres frisurer.

 Gadarenske svin : Se _Markus_ kapitel 5 vers 1-14

Gigadibs : En person i Brownings digt _Bishop Blougram's Apology_. 'So you despise me, Mr Gigadibs' kommer tidligt i digtet (linje 13); King ændrer det til 'Master Gigadibs'. At Kiplings øgenavn i skolen var 'Gigger', har måske også spillet ind.

Habeo capitem crinibus minimis : I have him by the short hairs : Undersættelse: Jeg har ham i hoved og røv.

Habet : &quot;Han har det&quot;. Det var hvad de romerske tilskuere råbte, når en gladiator var overvundet i arenaen. Hvis tilskuerne så rakte hænderne frem med tommelfingeren opad, fik gladiatoren normalt lov at leve. Vendte tommelfingrene nedad, plejede han at blive dræbt

Handley Cross : Roman af R.S. Surtees. Stilk &amp; Co. kunne Surtees' romaner på fingrene. Bogen kan nedhentes på www.jorrocks.com/books.

 Herrer ossiferer af det tre og halvfemsindstyvende, der ligner frisørsvende / These ossifers of the Ninety-third, wot look like hairdressers. Skjult citat fra _Handley Cross_ af R.S. Surtees, hvor hovedpersonen cocknyen Jorrocks tiltaler en moustacheprydet uheldig jagtrytter i selskabet med et: &quot;You hossifer in the ninety-fust regiment, who looks like an 'airdresser'&quot;.

 Hovedet i et drænrør : Se _The Pickwick Papers_ kapitel 2.

 In flagrante delicto : Med hænderne nede i kagedåsen.

In loco parentis : I forældres sted.

In Verrem : En af Ciceros taler. En af Verres' kumpaner hed Dolabella.

 Indiske oprør : Det brød ud i 1857 og gav englænderne en alvorlig forskrækkelse. At de indiske herskere ikke var glade for at blive frataget deres lande, kunne englænderne til nød forstå, men at sepoyerne - indiske lejesoldater i engelsk sold - gjorde mytteri, tog dem med bukserne nede.

Iver, lutter iver : 'Zeal, all zeal Mr. Easy'. Fra Captain Marryats roman _Mr. Midshipman Easy_.

Jemadar : Indisk officer, svarer nærmest til løjtnant.

Jorrocks : Hovedpersonen fra London i tre af R.S. Surtees' romaner, som den terrible trio kunne på fingrene.

Kammerslave/fag : Kipling siger, at på skolen var ingen tvunget til at være kammerslaver. Man måtte forhandle om sagen og de ældres modydelser bestod enten af mad eller beskyttelse mod bøller. Udtrykket 'fag' blev brugt, men det betød blot smådreng eller snothvalp.

Kanin-Æg, Rabbit's-Eggs : Fik øgenavnet, fordi han havde forsøgt at sælge seks fasanæg som kaninæg. Stilk (Stalky = L. C. Dusterville) fortæller i sine erindringer, at manden var i god tro. Kanin-Æg var gået forbi nogle buske, da en kanin løb ud af dem. Kanin-Æg kiggede ind i buskene og så seks æg, som selvklart måtte være blevet lagt af kaninen.

Khye-Kheen bjergene : Et opfundet navn på et ikke-eksisterende sted. Men historien er delvis baseret på forsvaret af Chitral i 1895.

 Kirkegårdselegien : Thomas Grays _Elegy in a Country Churchyard_.

Koran Sahib : Corkran Sahib udtalt på indisk.

Kunsten at rejse : Sir Francis Galton: _Art of Travel_. Det var en håndbog for opdagelsesrejsende. Den kan nedhentes fra Project Gutenberg.

Lipsius : Vidunderbarn og berømt humanist (1547-1606).

Lundy : Ø der ligger små 20 km ud for Norddevons kyst.

Marmorkugler : Spil med marmorkugler blev betragtet som et spil for meget meget små drenge.

Mil : En engelsk mile er lidt over 1,6 km.

Naik : Indisk korporal.

Oh, Paddy dear . . .' første linje i den irske nationalistsang _The Wearin' o' the Green_.

Oliphant : Mrs. Oliphants _Beleaguered City_ var en occult roman - altså fantasy - fra 1880. Den fortæller, hvordan de døde stiger op af deres grave og en tid fordriver indbyggerne i byen . J P Jacobsen læste hende.

 Opiumspiseren : Thomas de Quincey (1785-1859): _Confessions of an English Opium-Eater_.

 Or who in Moscow toward the Czar : Fra Brownings digt _Waring_.

Oratio directa : Oratio directa = direkte tale; oratio obliqua = indirekte tale.

Panurge : Panurge fra Rabelais' _Gargantua og Pantagruel_ lavede groteske grimasser.

Placetne : &quot;Behager det dig&quot; eller &quot;er du enig&quot;.

 Political Service : Englænderne i Indien shanghajede de bedst begavede unge englændere og anbragte dem i denne tjeneste. Det var i høj grad en elite og indere blev også ansat. I arbejdstiden herskede der total lighed mellem racerne. Da Indien blev selvstændigt, blev denne tjeneste bevaret.

 Pompadour-regimentet : Kipling opfandt dette regiment til lejligheden.

 Pomponius Ego : Sportsjournalist fra romanen _Handley Cross_. ( Aftegnet efter virkelighedens Nimrod alias Charles James Apperley fra The Sporting Magazine). Mandens navn siger alt.

Preusser Bates : Cormell Price (i romanen kaldet Bates) havde været huslærer for en russisk adelsmands søn. Derfor tilnavnet 'Rooshian' som i Stalky &amp; Co. ændres til 'Prooshian' eller Preusser.

Privatim et seriatim : Middelalderlatin. Betyder privat og en efter en.

Rubàiyàt : Edward Fitzgerald, 1809-83, oversatte _Rubaiyat_ af Omar Khyyám, en persisk digter og astronom som døde omkring 1122. Oversættelsen er stadig populær og der citeres stadig fra digtet.

 Samivel : Citat fra _The Pickwick Papers_ af Charles Dickens. Bogen var inspireret af Surtees' skildringer af jagt.

Sepoy : Indisk soldat i engelsk tjeneste.

Setebos : Fra Brownings digt _Caliban upon Setebos_.

Shylock : Ågerkarl. Shylock er titelpersonerne i Shakespeares _Købmanden i Venedig_.

'Sin moders eneste søn, og hun var enke' : Se _Lukas_ 7,12.

Sobraon : Slaget fandt sted i 1846 under den første sikh-krig. Sikh'erne tabte.

Sorte keltere, dark kelts : Sort/dark har intet med hudfarve at gøre i dette tilfælde.

 Sponge : Fra Surtees' roman _Mr. Sponge's Sporting Tour_.

 Stærke og udholdende mand / strong, perseverin' man : Skjult citat fra _Mr. Facey Romford's Hounds_ af R.S. Surtees. Romford averterer efter en stærk og udholdende mand til at strigle heste. Surtees' romaner hører til Nummer Fems yndlingslekture.

Summo ingenio : Med største snedighed.

Surtees : Robert Smith Surtees skrev en række ætsende og underholdende romaner om hovedpersonen - Jorrocks - er en selfmade cockny grosserer i lidt af hvert, som fra sin ungdom var dybt fascineret af rævejagt. Som ældre blev han leder af et jagtselskab (Master of Foxhounds). Han har i romanerne mange oplevelser, og interesserede i det engelske samfund, da jernbanerne var meget nye (den første bog om Jorrock udkom i 1838), kan læse Surtees med fordel.

Nogle af romanerne findes på danske biblioteker, på Project Gutenberg og på www.jorrocks.com/books.

 Svøber og skorpioner : Se _Første Kongebog_ 12, 11. 'har min far tugtet jer med svøber, vil jeg tugte jer med skorpioner.' En skorpion var en pisk med jernhager.

Tamar : Tamar var et troppeskib.

 There's a great text in Galatians : Fra Brownings digt _Soliloquy of the Spanish Cloister_.

 Tiende Legion : Cæsars yndlingslegion.

They said it very loud and clear. They went and shouted in our ear : Fra Lewis Carrolls _Bag spejlet_, kapitel 6.

 Trøske : En smertelig, smitsom men ufarlig lidelse. &quot;Spedalskhed eller trøske?&quot; var en gængs engelsk vits i de dage.

Twig on : &quot;Er det feset ind&quot;.

 Uanstændige tilnærmelser : Homoseksualitet, i den engelske original 'beastliness', som var det forsigtige ord der brugtes i kostskoleromaner i de dage. Kipling hævdede i sine memoirer, at homoseksualitet ikke fandtes på skolen, fordi rektor helt bevidst ikke gav eleverne nok at spise, hvilket medførte, at de ikke havde overskud nok til &quot;beastliness&quot;.

Ulpian : 'Ulpian er, hvad du trænger til' - 'Aha! Elucescebat som vor ven sagde' To citater fra Brownings _The Bishop orders his tomb at St Praxed's church_.

Unge cyklende damer : I de dage var cyklen et statussymbol.

Violet et eller andet : Eugène Emmanuel Viollet-le-Duc. Fransk arkitekt og _hun_ var altså en _han_.

Warren Hastings : Meget dygtig engelsk guvernør i Indien. Efter sin hjemkomst til England blev han sat under anklage, men frikendt.

Woolwich : I den engelske tekst 'the Shop'. Royal Military Academy i Woolwich. Her uddannedes kadetter, der skulle være artillerister eller ingeniører. I Sandhurst uddannedes de kadetter, der skulle være officerer i fodfolket og rytteriet.

Qui procul hinc : Den latinske tekst betyder: 'Som døde langt borte, i utide, men som soldat for sit land.'

 Ødelæggelsens vederstyggelighed - Se _Daniels Bog_ 12, 11.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>n7olk54c6mupv3aoxe0y08tzcwrewxz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nissa la bella</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4538</id>
    <revision>
      <id>431420</id>
      <parentid>65044</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431420</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2398" sha1="0jn02257f001cev87fe0q3dbhebw0zz" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Nissa la bella
       | Billed =
       | Forfatter = [[Forfatter:Menica Rondelly|Menica Rondelly (François-Dominique Rondelly)]]
       | Komponist = [[Forfatter:Menica Rondelly|Menica Rondelly (François-Dominique Rondelly)]]
       | Midi = 
       | Ogg =
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Nissa la bella
}}

'''Nissa la bella''' er byen [[:w:Nice|Nices]] uofficielle hymne på skrevet på nissart af den franske poet [[Forfatter:Menica Rondelly|Menica Rondelly]] i 1912.

{|width=70%
|-valign=top
|width=50%|
=== Den originale tekst på ''nissart'' ===
  	 
:Viva, viva, Nissa la Bella

:O la miéu bella Nissa
:Regina de li flou
:Li tiéu viehi taulissa
:Iéu canterai toujou.
:Canterai li mountagna
:Lou tiéu tan rique decor
:Li tiéu verdi campagna
:Lou tiéu gran soulèu d'or

:'''Refrain'''
:Toujou iéu canterai
:Souta li tiéu tounella
:La tiéu mar d’azur
:Lou tiéu cièl pur
:E toujou criderai
:en la miéu ritournella
:Viva, viva, Nissa la Bella

:Canti la capelina
:La rosa e lou lilà
:Lou Pouòrt e la Marina
:Paioun, Mascouinà !
:Canti la soufieta
:Doun naisson li cansoun
:Lou fus, la coulougneta,
:La miéu bella Nanoun.

:Canti li nouòstri gloria
:L’antic e bèu calèn
:Dòu doungioun li vitoria
:L’oudou dòu tiéu printemp !
:Canti lou vielh Sincaire
:Lou tiéu blanc drapèu
:Pi lou brès de ma maire
:Dòu mounde lou plus bèu
|width=50%|
=== Tekst i dansk oversættelse ===
:Leve leve smukke Nice

:Åh mit smukke Nice
:Blomsternes dronning
:Om dine gamle tage
:Vil jeg altid synge
:Jeg vil synge om bjergene
:Om de smukke landskaber
:Det grønne land
:Om dit gyldne solskin

:'''Omkvæd'''
:Jeg vil altid synge
:Under dine pergolaer
:Dit hav så blåt
:Din himmel så ren
:Og altid vil jeg proklamere
:I mit omkvæd
:Leve leve smukke Nice

:Jeg synger om solhatten
:Om rosen og syrenen
:Om havnen og havet
:Om Paillon og Mascoïnat
:Jeg synger om loftet
:Hvor sangene bliver født
:Jeg synger om rokken og spindlen
:Om min smukke Nanon

:Jeg synger om vores ære
:Om den antikke romerske lampe
:Om slottets sejre
:Om duften af forårets komme
:Jeg synger om den gamle Sincaire
:Om dit hvide flag
:Min moders vugge
:Om den smukkeste verden 
|}

{{Licens for oversættelse
|originaltekst={{PD-old-70-1923}}
|oversættelse={{CC-BY-SA-3.0}}
}}

[[Kategori:Udenlandske sange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0jn02257f001cev87fe0q3dbhebw0zz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den flyvende Kuffert</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4544</id>
    <revision>
      <id>431207</id>
      <parentid>68234</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431207</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="11284" sha1="lln6fkrhkhgbwwbw1w60axc1etnneiz" xml:space="preserve">{{header
|forfatter=Hans Christian Andersen
|titel=Den flyvende Kuffert
}}

Der var engang en Kjøbmand, han var så riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men det gjorde han ikke, han vidste anderledes at bruge sine Penge, og gav han en Skilling ud, fik han en Daler igjen; sådan en Kjøbmand var han - og så døde han.

Sønnen fik nu alle disse Penge, og han levede lystigt, gik på Maskerade hver Nat, gjorde Papirsdrager af Rigsdaler-Sedler og slog Smut hen over Søen med Guldpenge, istedetfor med en Steen, så kunde Pengene sagtens gåe, og det gjorde de; tilsidst eiede han ikke mere end fire Skilling, og havde ingen andre Klæder end et Par Tøfler og en gammel Sloprok. Nu brød hans Venner sig ikke længer om ham, da de jo ikke kunde gåe på Gaden sammen, men een af dem, som var god, sendte ham en gammel Kuffert og sagde: &quot;pak ind!&quot; ja, det var nu meget godt, men han havde ikke noget at pakke ind, så satte han sig selv i Kufferten.

Det var en løierlig Kuffert. Så snart man trykkede på Låsen, kunde Kufferten flyve; det gjorde den, vips fløi den med ham op igjennem Skorstenen, høit op over Skyerne, længer og længer bort; det knagede i Bunden, og han var så forskrækket, for at den skulde gåe i Stykker, for så havde han gjort en ganske artig Volte! Gud bevar' os! og så kom han til Tyrkernes Land. Kufferten skjulte han i Skoven, under de visne Blade og gik så ind til Byen; det kunde han godt gjøre, for hos Tyrkerne gik jo alle ligesom han i Sloprok og Tøfler. Så mødte han en Amme med et lille Barn. &quot;Hør du Tyrke-Amme!&quot; sagde han, &quot;hvad er det for et stort Slot her tæt ved Byen, Vinduerne sidde så høit!&quot;

&quot;Der boer Kongens Datter!&quot; sagde hun, &quot;der er spået hende, at hun skal blive så ulykkelig over en Kjæreste, og derfor må der ingen komme til hende, uden Kongen og Dronningen er med!&quot;

&quot;Tak!&quot; sagde Kjøbmandssønnen, og så gik han ud i Skoven, satte sig i sin Kuffert, fløi op på Taget og krøb ind af Vinduet til Prindsessen.

Hun låe i Sophaen og sov; hun var så deilig, at Kjøbmandssønnen måtte kysse hende; hun vågnede og blev ganske forskrækket, men han sagde, han var Tyrkeguden, som var kommen ned igjennem Luften til hende, og det syntes hun godt om.

Så sad de ved Siden af hinanden, og han fortalte Historier om hendes Øine: de vare de deiligste, mørke Søer, og Tankerne svømmede der som Havfruer; og han fortalte om hendes Pande: den var et Sneebjerg med de prægtigste Sale og Billeder, og han fortalte om Storken, som bringer de søde små Børn.

Jo, det var nogle deilige Historier! så friede han til Prindsessen, og hun sagde strax ja!

&quot;Men De må komme her på Løverdag,&quot; sagde hun, &quot;da er Kongen og Dronningen hos mig til Theevand! de ville være meget stolte af, at jeg fåer Tyrkeguden, men see til, De kan et rigtigt deiligt Æventyr, for det holder mine Forældre særdeles meget af; min Moder vil have det moralsk og fornemt og min Fader lystigt, så man kan lee!&quot;

&quot;Ja, jeg bringer ingen anden Brudegave end et Eventyr!&quot; sagde han, og så skiltes de, men Prindsessen gav ham en Sabel, der var besat med Guldpenge, og den kunde han især bruge.

Nu fløi han bort, kjøbte sig en ny Sloprok og sad så ude i Skoven og digtede på et Eventyr, det skulde være færdigt til om Løverdagen, og det er ikke så let endda.

Så var han færdig, og så var det Løverdag.

Kongen, Dronningen og hele Hoffet ventede med Theevand hos Prindsessen. Han blev så nydeligt modtaget!

&quot;Vil De så fortælle et Eventyr!&quot; sagde Dronningen, &quot;eet, som er dybsindigt og belærende!&quot;

&quot;Men som man dog kan lee af!&quot; sagde Kongen.

&quot;Ja nok!&quot; sagde han og fortalte: det må man nu høre godt efter.  &quot;Der var engang et Bundt Svovlstikker, de vare så overordentligt stolte på det, fordi de vare af høi Herkomst; deres Stamtræ, det vil sige, det store Fyrretræ, de hver var en lille Pind af, havde været et stort gammelt Træ i Skoven. Svovlstikkerne låe nu på Hylden mellem et Fyrtøi og en gammel Jerngryde, og for dem fortalte de om deres Ungdom. &quot;Ja, da vi vare på den grønne Green!&quot; sagde de, &quot;da vare vi rigtignok på en grøn Green! hver Morgen og Aften Diamant-Thee, det var Duggen, hele Dagen havde vi Solskin, når Solen skinnede, og alle de små Fugle måtte fortælle os Historier. Vi kunde godt mærke, at vi også vare rige, for Løvtræerne de vare kun klædt på om Sommeren, men vor Familie havde Råd til grønne Klæder både Sommer og Vinter. Men så kom Brændehuggerne, det var den store Revolution, og vor Familie blev splittet ad; Stamherren fik Plads som Stormast på et prægtigt Skib, der kunde seile Verden rundt, dersom det vilde, de andre Grene kom andre Steder, og vi have nu det Hverv at tænde Lyset for den nedrige Mængde; derfor ere vi fornemme Folk komne her i Kjøkkenet.&quot;

&quot;Ja jeg har det nu på en anden Måde!&quot; sagde Jerngryden, som Svovlstikkerne låe ved Siden af. &quot;Lige fra jeg kom ud i Verden er jeg skuret og kogt mange Gange! jeg sørger for det Solide og er egentlig talt den Første her i Huset. Min eneste Glæde er, sådan efter Bordet, at ligge reen og pæn på Hylden og føre en fornuftig Passiar med Kammeraterne; men når jeg undtager Vandspanden, som engang imellem kommer ned i Gården, så leve vi altid inden Døre. Vort eneste Nyhedsbud er Torvekurven, men den snakker så uroligt om Regjeringen og Folket; ja, forleden var der en gammel Potte, som af Forskrækkelse derover faldt ned og slog sig i Stykker! den er frisksindet, skal jeg sige dem!&quot; - &quot;Nu snakker du for meget!&quot; sagde Fyrtøiet, og Stålet slog til Flintestenen, så den gnistrede. &quot;Skulde vi nu ikke have en munter Aften?&quot;

&quot;Ja lad os tale om, hvem der er meest fornemme!&quot; sagde Svovlstikkerne.

&quot;Nei, jeg holder ikke af at tale om mig selv,&quot; sagde Leerpotten, &quot;lad os fåe en Aftenunderholdning! jeg vil begynde, jeg skal fortælle sådant noget, Enhver har oplevet; det kan man så rart sætte sig ind i, og det er så fornøieligt: &quot;Ved Østersøen ved de danske Bøge!&quot;

&quot;Det er en deilig Begyndelse!&quot; sagde alle Talerknerne, &quot;det bliver bestemt en Historie, jeg kan lide!&quot;

&quot;Ja, der tilbragte jeg min Ungdom hos en stille Familie; Møblerne bleve bonede, Gulvet vasket, der kom rene Gardiner hver fjortende Dag!&quot;

&quot;Hvor De dog fortæller interessant!&quot; sagde Støvekosten.

&quot;Man kan straks høre, at det er et Fruentimmer, som fortæller; der gåer sådant noget Reenligt derigjennem!&quot;

&quot;Ja det føler man!&quot; sagde Vandspanden, og så gjorde den af Glæde et lille Hop, så det sagde Kladsk på Gulvet.

Og Potten blev ved at fortælle, og Enden var ligeså god som Begyndelsen.

Alle Talerknerne de raslede af Glæde, og Støvekosten tog grøn Petersille af Sandhullet og bekrandsede Potten, for den vidste, det vilde ærgre de Andre, og: &quot;bekrandser jeg hende idag,&quot; tænkte han, &quot;så bekrandser hun mig imorgen.&quot;

&quot;Nu vil jeg dandse!&quot; sagde Ildklemmen, og dandsede; ja, Gud bevar' os, hvor den kunde sætte det ene Been i Veiret. Det gamle Stolebetræk henne i Krogen revnede ved at see på det! &quot;Må jeg så blive bekrandset!&quot; sagde Ildklemmen, og det blev hun.

&quot;Det er dog kun Pøbel!&quot; tænkte Svovlstikkerne.

Nu skulde Theemaskinen synge, men den var forkjølet, sagde den, den kunde ikke uden den var i Kog; men det var af bar Fornemhed, den vilde ikke synge, uden når den stod på Bordet inde hos Herskabet.

Henne i Vinduet sad en gammel Pennefjer, som Pigen pleiede at skrive med; der var ikke noget mærkværdigt ved den, uden at den var dyppet alt for dybt i Blækhuset, men deraf var nu den stor på det. &quot;Vil Theemaskinen ikke synge,&quot; sagde den, &quot;så kan den lade være! udenfor hænger i et Buur en Nattergal, den kan synge, den har rigtignok ikke lært noget, men det vil vi ikke tale ondt om i Aften!&quot;

&quot;Jeg finder det høist upassende,&quot; sagde Theekjedelen, der var Kjøkkensanger og Halvsøster til Theemaskinen, &quot;at sådan en fremmed Fugl skal høres! Er det patriotisk? Jeg vil lade Torvekurven dømme!&quot;

&quot;Jeg ærgrer mig kun,&quot; sagde Torvekurven, &quot;Jeg ærgrer mig så inderlig, som Nogen kan tænke sig! er det en passende Måde at tilbringe Aftenen på, vilde det ikke være rigtigere at sætte Huset på den rette Ende? Enhver skulde da komme på sin Plads, og jeg vilde styre hele Codillen. Det vil blive noget andet!&quot;

&quot;Ja lad os gjøre Spektakel!&quot; sagde de Allesammen. I det samme gik Døren op. Det var Tjenestepigen, og så stode de stille, Ingen sagde et Muk; men der var ikke en Potte, uden den jo nok vidste, hvad den kunde gjøre, og hvor fornem den var; &quot;ja, når jeg havde villet,&quot; tænkte de, &quot;så skulde det rigtignok blevet en munter Aften!&quot;

Tjenestepigen tog Svovlstikkerne, gjorde Ild med dem - Gud bevar' os, hvor de spruttede og brændte i Lue.

&quot;Nu kan da Enhver,&quot; tænkte de, &quot;see at vi ere de Første! hvilken Glands vi have! hvilket Lys!&quot; - og så vare de brændt ud.&quot;

&quot;Det var et deiligt Eventyr!&quot; sagde Dronningen, &quot;jeg følte mig så ganske i Kjøkkenet hos Svovlstikkerne, ja, nu skal du have vor Datter.&quot;

&quot;Ja vist!&quot; sagde Kongen, &quot;du skal have vor Datter på Mandag!&quot; for nu sagde de du til ham, da han skulde være af Familien.

Brylluppet var nu bestemt, og Aftenen forud blev hele Byen illumineret; Boller og Kringler fløi i Grams; Gadedrengene stode på Tæerne, råbte Hurra og peb i Fingrene; det var særdeles pragtfuldt.

&quot;Ja, jeg fåer vel også see til at gjøre Noget!&quot; tænkte Kjøbmandssønnen, og så kjøbte han Raketter, Knaldperler og alt det Fyrværkeri, der tænkes kunde, lagde det i sin Kuffert, og fløi så med det op i Luften.

Rutsch, hvor det gik! og hvor det futtede.

Alle Tyrkerne hoppede i Veiret ved det, så deres Tøfler fløi dem om Ørene; sådant et Luftsyn havde de aldrig seet før. Nu kunde de da forståe, at det var Tyrkeguden selv, som skulde have Prindsessen.

Såsnart Kjøbmandssønnen igjen med sin Kuffert kom ned i Skoven, tænkte han: &quot;jeg vil dog gåe ind i Byen, for at fåe at høre, hvorledes det har taget sig ud!&quot; og det var jo ganske rimeligt, han havde Lyst til det.

Nei, hvor dog Folk fortalte! hver evige Een, han spurgte derom, havde seet det på sin Måde, men deiligt havde det været for dem Allesammen.

&quot;Jeg såe Tyrkeguden selv,&quot; sagde den Ene, &quot;han havde Øine, som skinnende Stjerner og et Skjæg som skummende Vande!&quot;

&quot;Han fløi i en Ildkåbe,&quot; sagde den Anden. &quot;De deiligste Englebørn tittede frem fra Folderne!&quot;

Jo, det var deilige Ting, han hørte, og Dagen efter skulde han have Bryllup.

Nu gik han tilbage til Skoven, for at sætte sig i sin Kuffert - men hvor var den? Kufferten var brændt op. En Gnist fra Fyrværkeriet var blevet tilbage, den havde tændt Ild, og Kufferten var i Aske. Han kunde ikke mere flyve, ikke mere komme til sin Brud.

Hun stod hele Dagen på Taget og ventede, hun venter endnu, men han gåer Verden rundt og fortæller Eventyr, men de ere ikke mere så lystige, som det han fortalte om Svovlstikkerne.

[[Kategori:Eventyr]]
[[Kategori:H.C. Andersen forfatter]]

{{PD-old-70-expired}}

[[cs:Létací vak]]
[[en:The Flying Trunk]]
[[eo:Fabeloj de Andersen/II/Ĉapitro 15 — Fluganta kofro]]
[[fr:Le Coffre volant (Andersen-Soldi)]]
[[pl:Latający kufer]]
[[ru:Сундук-самолёт (Андерсен/Ганзен)]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>lln6fkrhkhgbwwbw1w60axc1etnneiz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dødningen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4545</id>
    <revision>
      <id>431247</id>
      <parentid>68249</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431247</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="44716" sha1="n97a0x414ei3dysgaxx8pxz1o811a55" xml:space="preserve">{{header
|forfatter=Hans Christian Andersen
|titel=Dødningen
}}

Omtrent en Miil fra Bogense finder man på Marken i Nærheden af Elvedgård, en ved sin Størrelse mærkværdig Hvidtjørn, der kan sees fra selve den jydske Kyst. I gamle Dage skal der have været to, og man fortæller, at Frederik den Anden har besøgt dette Sted, for at see denne Mærkelighed, og at de i denne Anledning vare udskårne i Form af to Kroner.

Som ganske unge Spirer voxte disse Hvidtjørne i en lille Hauge, som låe der bag et fattigt Bondehuus; dengang var Elvedgård et Nonnekloster rundtomkring omgivet med Voldgrave, hvoraf endnu en stor Deel er vedligeholdt.

Det var en smuk August-Aften, Myggene opførte deres luftige Françaiser, og Frøerne sade som fugtige Spillemænd og qvækkede et lystigt Chor i deres dybe Orchester, Nonnerne havde just endt den fromme Aftensang og hver begav sig til sin Celle. Omkrandset af Skoven låe den lille Indsøe så stille og speilklar ved Klosteret, kun når en Fisk slog op forstyrredes den rolige Flade; men imellem Elverkrattet, såe man ved Fuldmånens Skin, hvorledes Elverpigerne som lette Tåger svingede sig i lystige Dandse, Elverkongen stod med en Sølv-Krone på Hovedet, der skinnede med blåligt Skjær i Månelyset; dybt nede i Mosen legede Løgtemændene Tagfat om en lille Høi, hvor engang en hellig Munk havde nedmanet en Natteånd, men han måtte vist ikke have forstået Kunsten ret, thi den Nedmanede fløi hver Midnat, i store Kredse, som en kulsort Ravn og skræmmede Egnens Beboere ved sit hæse Skrig.

Der var allerede ganske mørkt i Klosteret, men fra den lille Hytte i hvis Have Hvidtjørnene vare plantede, flammede endnu Lampelyset gjennem de småe Ruder. Indenfor de nøgne Leervægge låe en gammel Bonde på Dødsleiet; hans Søn Johannes sad ved Sengen hos ham og trykkede den Døendes kolde, klamme Hånd fast til sine Læber. Fårekyllingen peeb så varslende i Krogen, Lampen var næsten udbrændt; den Gamle såe endnu engang med store, stive Blikke på Sønnen, knuede krampagtigt hans Hånd og sov.hen i Herren 

Johannes græd høit, nu følte han sig med eet så ganske ene i Verden; vel havde han mange Ligealdrende og Bekjendte der i Egnen, men der var jo ingen han ganske kunde slutte sig til, ingen, der ganske kunde dele hans Følelser.

Dagen skinnede alt ind i Hytten og fandt Johannes sovende foran Faderens Dødsleie; han holdt endnu den Dødes kolde Hånd fast i sin, og deilige, brogede Billeder fløi i Drømme forbi hans Sjæl. Han såe sin Fader frisk og sund; alt var lyst og smukt rundtomkring, og en deilig, men bleg og liigklædt Pige satte ham en Krands på Hovedet; hans gamle Fader lagde Pigens Hånd i hans; - han vågnede, og følte nu kun Faderens kolde Dødninghånd, og så den Dødes brustne Blikke, der uden Seekraft stirrede på ham.

Det var en Fredagmorgen de førte den Døde til sit sidste Hvilested; Johannes fulgte langsomt efter den sorte Kiste der gjemmede ham hans kjære Fader; Munken læste en latinsk Bøn og kastede Jord på Kisten, da var det, som hans Hjerte skulde briste, men da Chor-Drengene sang og svingede Røgelseskarrene, så den blålige Røg hvirvlede op imellem de grønne Hække, da smeltede han hen i Gråd; han syntes i de spæde Stemmer at høre Guds Engle der sang hans Fader imøde. Han såe op imod Himlen, såe rundt omkring sig; Alt åndede et frodigt Sommer-Liv; da blev det ham klart i Sjælen, at Døden ikke kunde være Tilintetgjørelse; Fuglene sang så smukt rundtom i de høie Kastanietræer, og høit oppe under den blå Himmel seilede de lette Skyer langtbort til fremmede Lande. Da vågnede en mægtig Længsel hos ham efter at see sig om i Verden. Skaren drog tilbage til Sørgehuset hvor et rigeligt Gilde ventede den; man roste den Afdøde og hans velbryggede Most, og alt som de drak for den Døde bleve de selv mere levende; en mædsket Munk, der lignede den hogartske, havde påtaget sig en Harlequins lystige Rolle, drak og sagde dumme Vittigheder så godt som nogen monarkisk Skolemester, men Johannes sneeg sig fra det lystige Selskab; han havde skåret og sammenføiet et stort Trækors, det bar han hen på Kirkegården og satte på Faderens Grav, som alt nogle af Byens Piger havde bestrøet med Sand og Blomster.

Tidlig den næste Morgen pakkede han sig en lille Byldt sammen, gjemte i sit Belte hele sin Arvepart, der bestod i 50 Rdlr., og med denne og en lille Pung, hvori var nogle Sølvskillinger, forlod han Huset for at drage ud i den vide Verden. - Veien gik over Kirkegården hvor han først tog Afsked med sin Faders Grav, en Lærke sad på Trækorset og sang, men flagrede strax bort mellem de duftende Hyldetræer, da Johannes nærmede sig.

Det var en deilig Morgen, den duggede Kornmark strålte som et Hav af Guld i Morgensolen; langsomt steeg Tågerne fra Engen, og alle Blomsterne nikkede i den friske Morgenvind, som de vilde ønske Johannes Velkommen i den frie Natur. Endnu engang dreiede han sig om på Høien for at see den gamle, bekjendte Kirke, hvor han var døbt, og hvor han hver Søndag med sin gamle Fader havde bedet til Christus og alle de Hellige; da såe han høit oppe i et af Hullerne i Tårnet, Kirke-Nissen ståe med sin lille røde, spidse Hue, han skyggede for sit Ansigt med den bøiede Arm, da ellers Morgensolen skar ham i Øinene; Johannes nikkede ham sit Levvel, og den lille Nisse svingede sin røde Hue, lagde Hånden på Hjertet og kyssede mange Gange på Fingrene for at vise ham sine varme Ønsker om at Reisen måtte blive lykkelig.

Med Hovedet fuldt af brogede Drømme om den store deilige Verden han nu først ret skulde see, fjernede han sig alt mere og mere det kjære Barndoms Hjem. Gjenstandene blev snart nyere og fremmede Ansigter hilsede ham. Den første Nat indlogerede han sig i en Høestak på Marken, og sov der som en persisk Fyrste i sit strålende Sovkammer. Den grønne Mark var hans Gulvteppe, Hyldebuskene og de vilde Rosenhække vare hans Blomstervaser, og som Vandfad havde han den hele Aae med sit friske rindende Vand. Månen hang som en stor argantisk Lampe under det hvælvede Loft og brændte med en stadig Flamme. Uden nu at være i Frygt for at Lyset der, skulde brænde ned i Stagen eller vælte, og tænde Ild i det blåe Loft og de lette Sky-Gardiner sov Johannes, til et Chor af vingede Spillemænd vækkede ham den næste Morgen.

Fra den nære Landsby ringede Klokkerne, det var Søndag; Folk gik til Kirke og hilsede alle så venligt den fremmede Vandringsmand med det åbne ærlige Ansigt; snart tonede Messesangen, og Lysene brændte på Altarbordet, men Johannes stod allene på Kirkegården, såe de mange sjunkne Grave, der vare overgroede med høit Græs, da tænkte han på sin Faders Grav, der nok også snart vilde synke således sammen, da han ikke var og pyntede og lugede den. - Taus sadde han sig ned og rykkede Græsset af een af de nærmeste Grave, reiste de sorte Kors der vare faldne om, og lagde Krandsene, som Vinden havde revet bort fra de friske Grave, igjen på deres Sted, i det han tænkte, at også en kjærlig Hånd vilde tage sig af hans Faders Grav, nu da han ikke kunde det.

Ved Kirkegårdsporten stod der en gammel Tigger med et fromt ærværdigt Ansigt og lenede sig til sin Krykke, med ham deelte han den lille Rest han endnu havde af Sølvpengene i sin Pung, og gik så roligt og fornøiet videre frem i den vide Verden.

Ved Stranden fandt han en Skipper der låe seilfærdig, og for den lille Rest af sine Sølvpenge fik han ham til at tage sig med. Snart svulmede de hvide Segl for den friske Søevind; den deilige danske Kyst med sine Skove og Bakker fjernede sig mere og mere; Bølgerne væltede sig skumhvide mod Skibets Forstavn, og let som en Fugl fløi det hen over Havet til fremmede Lande; henimod Aften viste sig en ny Natur-Scene for ham. Havet blev med eet roligt, Fladen var glat som et Speil, men langtborte suuste det i Luften som et Forbud på det kommende Uveir; sorte tunge Skyer hævede sig på Horizonten, og de hvide Måger flagrede ængsteligt med hæse Skrig henimod Kysten som man øinede i nogen Afstand. Før Skibet endnu nåede Land, var Uveiret kommet nærmere; Johannes stod ved Masten og såe henrykt ud i den oprørte Natur. Solen gik just stor og rund ned i Havet og alle Bølgerne spillede med en underlig Blanding af Rødt og Grønt. Over Havet hvælvede sig en deilig Regnbue og under denne stod den store Uveirsskye, ikke sort og truende, men farvet med et mildt Rosenskjær af den synkende Sol, og midt i dette blegrøde, spillede de blåhvide Lynstråler. Med ganske underlige Følelser betrådte Johannes Kysten; han stod jo nu i et fremmet Land, og Havet låe imellem ham og Hjemmet. Men snart forjog Synet af de mange nye Gjenstande det øieblikkelige Mismod; Uveiret syntes at drage bort over Havet, Aftenen var så kjølig og smuk, han besluttede derfor strax at vandre videre; men efter nogle Timers Forløb, havde Uveiret vendt sig, og vor kjære Ungersvend måtte fordoble sine Skridt for at komme under Tag før Regnen brød løs. Det blev alt mørkere og mørkere omkring ham; endelig såe han en Kirke, der låe eensom på en skovbegroet Høi; han stræbte der hen og fandt Døren til Våbenhuset på Klem. Rigtignok blev han ved Indtrædelsen lidt underlig om Hjertet ved at see sig i Selskab med en Død; thi på Løibænken låe Liget af en midaldrende Mand med foldede Hænder og Svededugen over Ansigtet.

&quot;Jeg vil ikke forstyrre den Dødes Ro,&quot; tænkte han, &quot;kun låne Tag til Uveiret er draget over.&quot; Stille sadde han sig i Krogen, og var nær falden i Søvn, men da Regnen hørte op og Stormen sagtnedes, hørte han det pusle ganske underligt ved Døren og to store mørke Skikkelser trådte ind, de nærmede sig den Døde og loe fælt i det de voldsomt toge fat på ham.

&quot;I Jesu-Navn hvem er I!&quot; råbte Johannes og trådte frem imod dem. &quot;Hvorfor vil I forstyrre den Dødes Fred?&quot;

Mændene studsede, men efter nogle Øieblikke begyndte den ene ganske hæsligt at lee og sagde med råe Stemme:

&quot;Hævn, min Broder! Hævn! - denne Døde skylder os 50 Rdlr., som vi lånte ham for nogle Dage siden; det var på Speculation, og han var da frisk som en Fugl i Luften, men så gik han os igår hen og vilde trække en lurvet Tigger-Dreng op, der var faldet i Aaen, og blev der så selv lidt for længe. Nu kan vi skyde en hvid Pind efter Pengene! os har han narret, og gjælder dog hos alle gamle Kjærlinger for en Guds Mand, men når vi nu har kradset ham lidt, så vil nok Bladet vende sig, og man vil ryste på Hovedet og vidske om Satan og hans Engleskare; forståer Du mig?&quot;

&quot;Men om jeg nu træder frem i Morgen,&quot; svarede Johannes, &quot;og fortæller hvad I nu så åbenhjertigt har sagt mig, hvad så?&quot;

&quot;Hvad så!&quot; svarede Manden, &quot;ja, når vi frygtede det, så kneb vi Dig nu strax i Halsen, så Øinene skulde ståe ud af Hovedet på Dig som på en kogt Krebs! men det frygte vi ikke for; thi til Gavn kan det aldrig blive Dig, og en Ulykke vilde Du være vis på!&quot;

Således talede Manden og greb nu atter fat i Liget for at mishandle det; men Johannes trådte dristigt imellem og søgte med al sin Veltalenhed at forhindre det, men uden Nytte.

&quot;Min Vei gåer ud i den vide Verden,&quot; sagde han tilsidst, &quot;jeg har hverken Fader eller Moder, og min hele Rigdom er 50 Rdlr.; såmeget er det jo den Døde skylder Eder? Vil I nu ved Gud og alle Helgene love mig, ikke oftere at forstyrre hans Fred, så vil jeg gjerne give Eder min lille Eiendom!&quot;

&quot;I vil betale den Dødes Gjæld?&quot; spurgte den ene og såe på ham med store Øine.

&quot;Ja,&quot; svarede Johannes, &quot;når jeg kun kan være vis på at I vil forunde hans arme Legeme Ro, og ikke søge at forringe hans ærlige Rygte. Her er Pengene, men gjør først Eed over den Døde, og læg Eders Hånd på hans kolde Hoved!&quot;

Mændene adløde og forføiede sig snart veltilfredse hjem med Pengene; men Johannes lagde først Liget tilrette igjen på Løibænken, og foldede dets kolde Hænder før han greb til Vandringsstaven og sagde den Døde Farvel.

&quot;See nu er jeg lettet for den Byrde!&quot; tænkte han, &quot;ingen Røver skal nu slåe mig ihjel for mine Penges Skyld, og jeg har ærligt betalt mit Nattely; vor Herre vil nu nok sørge for hvad der videre skal komme!&quot; Rolig og tilfreds forlod han Våbenhuset; Uveiret var draget over og Fuldmånen skinnede hvid og klar fra den blå Himmel. Natten var så mild og kjølig og alle Buske og Træer i Skoven hvor han gik duftede så friskt og kvægende; lystigt legede de små Alfer i Krattet, og lode sig ikke forstyrre af den Fremmede der gik forbi og såe på deres Lege, thi han var et godt, uskyldigt Menneske. - Nogle af Alferne vare ikke større end en Finger og havde deres lange gule Hår opheftet med Guldkamme; andre vare kun en Tomme i Høiden, det var vistnok de mindre Børn, og de morede sig med at seile i store Blomsterblade der gyngede på Duggen i det høie Græs; væltede sådan en lille Båd så Alfen faldt på Hovedet ned og blev borte i Græsset, da blev der en Latter og Støi af de andre Små-Puslinger. - Fra Hæk til Hæk måtte store brogede Ædderkopper med Guldkroner på Hovedet, spinde dem flere Alen lange Hænge-Broer og Paladser, der, besprængte med de fine Dugdråber, såe ud som de vare indvirkede med Diamanter. Hele Skarer af luftige Alfer hoppede nu om på disse Broer og Slotte til den lyse Morgen, da forsvandt de allesammen, og Vinden førte deres deilige Bygninger bort, der nu kun flagrede hen i Luften som store Spindelvæve og forsvandt reent, da Solen kom høiere på Himlen. I det Johannes således vandrede fremad i levende Drømme, hørte han en stærk Mandsstemme råbe bagved sig: &quot;Holla Kammerat! hvorhen gjelder Reisen?&quot; Han vendte sig om, og såe en rask Mand på omtrent 30 Aar, han var velklædt, havde en lille Randsel på Ryggen og støttede sig på en stor Knortekjæp.

&quot;Jeg gåer ud i den vide Verden,&quot; sagde Johannes, &quot;min Fader er død, og jeg er kun en fattig Knøs, men vor Herre, tænker jeg, hjælper mig nok! Fuglen synger og har dog hverken Korn eller Penge, og det gåer mig ligesådan.&quot;

&quot;Min Vei gåer også ud i den vide Verden,&quot; sagde den Fremmede; &quot;skal vi da ikke gjøre Følgeskab? To slåe sig altid bedre igjennem end een!&quot; Rask gled Talen ham fra Tungen, Johannes følte sig underligt draget til ham, og snart vare de ret fortrolige og bekjendte med hinanden.

Den Fremmede besad sjeldne Kundskaber, havde seet sig meget om i Verden; Johannes lyttede forundret til hans Tale, en heel ny Verden viste sig for ham, og Alt hvad han før kjendte, trådte nu frem i en ny og klarere Skikkelse. Han beskrev ham så levende de uendelige, høie Bjerge med deres evige Iis og Snee; hvorledes Skyerne hang dybt nede under Vandringsmanden; hvor reen Luften der var, så at Himlen hvælvede sig i det mørkeste Blåe, og Solen stod uden blændende Stråler i det stærkeste Ildrødt. Hvor skjønt der var imellem disse Bjerge, hvor Iispyramider vexle med Blomstertæpper og gyldne Kornmarker; og hvor man fra den høieste Spidse skuer ud i det Uendelige; og hvor da de lavere Bjerge med deres Gletscher og Snee see ud som et oprørt Hav, der i et Nu er stivnet med sine uhyre Bølger. Han fortalte ham også om Bjergenes Indre, hvor det blinkende Ærts slyngede sig som Bække og Floder i uendelige Bugter; om de store Have med deres Koralklipper og store Uhyrer; og om uendelige mange Riger og Lande på denne Jord.

Aldrig havde Johannes tænkt sig Verden så stor; jo mere den Fremmede fortalte, desto større blev den for ham; men som han meest undrede sig over dens Storhed, pegede den Fremmede mod Himlen, viste ham Solen, og udviklede hvorledes enhver Stjerne, der tindrede ham om Natten kun som en lille Prik, var en Klode, større og måskee skjønnere end denne Jord her; da svimlede Johannes ved Tanken om det store Uendelige, men rystede derpå med Hovedet og trykkede smilende den Fremmedes Hånd idet han takkede ham for det deilige Eventyr, thi andet kunde det jo ikke være. -

Solen stod allerede høit da de gjorde Rast under et stort Træ; den Fremmede deelte sit lille Forråd med ham, der bestod i Brød og Viin; en sådan Drik havde han endnu aldrig smagt; det var ret en fornem Frokost i det Grønne. Skoven hvælvede sig som en Riddersal, og høit oppe i Galleriet, der var betrukket med ægte Grønt der ikke gik af i Vadsken, sang Fuglene, som de største Sangere, smukt fra Bladet, og ikke een slog en falsk Trille.

Vore Vandringsmænd havde næsten fortæret deres Frokost, da der nærmede sig en gammel, af Alderen krumtbøiet Kone; hun bar på sin Ryg et Knippe Brænde, som hun havde samlet sig i Skoven, og støttede sig med den ene Hånd på en Krykkestok, men holdt med den anden tre store Riis af Bregner og Vidier. Langsomt og stønnende skred hun fremad, men som hun var nærved dem begge sank hun til Jorden og udstødte et smerteligt Skrig; de sprang strax op for at hjælpe hende, men hun havde i Faldet brukket sit ene Been. Hun jamrede høit af Smerte, og bad dem føre hende til sin Hytte, som kun låe et lille Stykke Vei derfra. Johannes greb hende strax i sine Arme, men den Fremmede bad ham at lade hende ligge i Græsset, tog så en Krukke frem af sin Randsel og forsikkrede at den gjemte en kostbar Salve, der ikke alene strax kunde hele Beenbrudet, men endogså gjøre hende det Been langt raskere end det før havde været, men til Belønning forlangte han de tre Riis hun bar i Hånden. Den Gamle stirrede forundret på ham og mumlede sært med de tandløse Gummer: 

&quot;Kold og hvid, varm og rød,

&quot;Kongekrone eller Død&quot; -

og rakte ham de tre Riis. Neppe havde han nu besmurt Benet med sin Undersalve, før den Gamle reiste sig, og forsikrede at hun endnu aldrig havde været så let på det Been før, og bad ham, dog endelig at smøre det andet lidt med, for at hun ikke skulde komme til at hinke, men kunde blive lige rask på begge Benene; neppe havde han opfyldt hendes Ønske, før begge Pusselankerne gik på hende som nogle Trommestikker, hun knixede og forsvandt i den grønne Skov.

&quot;Hvad vil Du med de Riis?&quot; spurgte Johannes den Fremmede, som gjemte dem omhyggeligt i sin Randsel.

&quot;Bruge dem når jeg bliver Kjærtesvend og skal ledsage min Dame;&quot; svarede han, &quot;o det var en ganske fortræffelig Fangst!&quot;

Henimod Aften trådte de ud af Skoven, og en stor viid Udsigt låe foran dem.

&quot;Hvilke sorte Skyer trække ikke op derude!&quot; sagde Johannes, &quot;det bliver vist Uveir til Natten.&quot;

&quot;Sorte Skyer;&quot; afbrød den Fremmede ham, &quot;nei det er Bjerge, imorgen ville vi kunde være der.&quot;

Med hvilken Længsel stirrede ikke Johannes der hen og ønskede endnu i denne Aften at kunde være der, men den Fremmede fandt det rigtigst at de udhvilede sig i det nære Værtshuus, for at de med fornyede Kræfter den næste Morgen kunde begynde deres Bjerg-Reise.

I Krostuen var der en stor, broget Forsamling, thi en Marionetspiller havde her på nogle Tønder opreist sit lille Theater, og vilde give Dronning Esters deilige Historie. Johannes og den Fremmede toge sig Plads imellem de andre Tilskuere, hvoraf nogle røge Tobak, og andre sladdrede ganske lystigt. En tyk Slagter som lod til at være den fornemste i Selskabet sad nærmest Theateret med sin store Bulbider ved Siden, der gloede omkap med det øvrige Publicum på den kongelige Herlighed der nu viste sig.

Kong Ahasverus havde allerede ophøiet Ester til Dronning; Mardochæus var ført om på en deilig hvid Hest og Haman hængt; nu kom den sidste Act hvor Jøderne skulde ihjelslåe alle deres Fjender; hu! hvor der var en Ødelæggen; Kongen og Dronning Ester sad midt på Torvet på en deilig Trone og de havde begge Guldkroner på Hovedet og lange røde Kapper som de småe Jøde-Drenge bare Slæbet på. Hvergang der faldt et Regiment Hedninger nikkede Ester og hoppede op og ned på sit Sæde, så det var en Lyst at see på, men med eet, Gud må vide hvad den store Bulbider tænkte, da den tykke Slagter nu af Interesse for Stykket glemte at holde på ham, foer han i eet Spring op på Theatret, væltede alle Drabanterne og tog Dronning Ester midt i hendes tynde Liv. &quot;Knik, knak! hvor gik hun i Stykker, og den arme Marionetspiller jamrede sig gyseligt, thi det var jo hans første Prima-Donna, Hunden havde bidt Hovedet af. Comedien var da nu forbi for dene Gang, og enhver begav sig til sit; da tog den Fremmede den stakkels Dronning Ester i sine Hænder, og smurte hende med den kostelige Salve han eiede, og strax blev hun heel, og hvad der endnu var mere underligt, hun bevægede sine Lemmer af sig selv, og gjorte en dyb Compliment og slog ud både med Arme og Been. Da blev Marionetspilleren så glad i sit Hjerte, thi nu kunde hun selv røre sig, uden at han behøvede at trække i Snorene, og manglede alene Mælet for at være en fuldkommen Dame.

Efterat have holdt et tarveligt Aftensmåltid, lagde de sig til Ro, men de kunde ikke sove for en underlig Sukken og Stønnen, der syntes at komme fra Theatret; Marionetspilleren løftede Forhænget tilside, der låe alle Ridderne og Damerne, Kongen og Drabanterne, imellem hverandre og sukkede så det skar ham i Hjertet, de stirrede på ham med deres store Glas-Øine, og det var som de bade om, at blive smurt lidt, ligesom Dronningen, for at også de kunde bevæge sig af sig selv. Dronning Ester knælede også ned og udstrakte sin Guldkrone, ligesom hun vilde sige: &quot;tag den! men smør min Gemal og mine Hoffolk!&quot; da kunde Marionetspilleren ikke længer modståe, han lovede den Fremmede, at give ham hele Indtægten for denne Aften og mere til, når han kun vilde smøre nogle af de andre Marionetter med, men den Fremmede forlangte allene det store Slagsværd han bar ved sin Side, og da han havde erholdt det, gned han snart Liv i de fornemste Træmænd.

Ved næste Dag-Gry forlode de Værtshuset, for at begynde deres Bjergreise; det gik bestandigt Bakke op ad, gjennem Krat og Buske; snart antog Alt rundtom et vildere Præg; høie Fjeldstykker hang truende ud over deres Hoveder; Fodstien var så snever, at Johannes svimlede og var styrtet ned i den frygtelige Kløft under sig, havde ikke den Fremmede understøttet ham. Udsigten blev nu friere, Solen stod op og skinnede med sine røde Stråler på de hvide Bjergtinder, men dybt nede låe Dalen i en blålig Tåge, der dunstede bort i Morgensolen. Johannes var hensjunken i Beskuelsen af denne Pragt; han såe og anede kun Gud i den store Uendelighed, da lød der ganske underlige, himmelske Toner over hans Hoved; underligt smæltede de hen med hans Hjertes Følelser; han såe i Veiret, en stor, hvid Svane svævede i Luften, dens Sang hendøde i smeltende Harmonier, og som båren af Vinden, sank Fuglen med bøjet Hoved ned for hans Fødder og var død; da greb den Fremmede det store Slagsværd, som han havde fået af Marionetspilleren, og nu bar ved sin Side, huggede i to stærke Slag de store Svanevinger af, og gjemte dem under sin Randsel.

Johannes var så forundret over alt det Nye han såe og hørte, at han ikke kunde sige et Ord, men den Fremmede greb hans Hånd og sagde: &quot;see! kom ikke Sværdet mig nu ret til Pas? for disse Vinger skal vi fåe Guld, og for Guldet et lystigt Måltid!&quot;

Således vandrede de nu fremad mellem Bjergene, &quot;hvor Alt er stort og deiligt,&quot; sagde Johannes, &quot;hvad mon der ikke være for deilige Lande på hin Side af Bjergene?&quot;

&quot;Der ligger Phantasiens Verden!&quot; sagde den Fremmede, &quot;jeg tænker at vi næste Morgen skal kunne see dens glimrende Diamant Bjerge!&quot;

Da de nu havde reist mange Mile fremad, såe de dybt nede i en Dal mellem Bjergene, en stor Stad med mange Tårne der glindsede deiligt i det klare Solskin, og midt i Byen låe der et prægtigt Marmorslot tækket med Sølv og Guld, og her residerede Kongen. Omtrent en Miil fra Staden låe der et stort Krohuus, og alle vare her i Arbeide med at opreise en Æreport, som Pigerne behang med Blomster og Krandse. Af Verten erfarede vore Vandringsmænd, at de var i Hjerterkonges Rige, en fortræffelig Regent, og nær beslægtet med Silvio Ruderkonge, der er noksom bekjendt af Carlo Gozzi's dramatiske Eventyr &quot;de tre Pommeranzer&quot;.

&quot;Ak!&quot; sagde Verten, &quot;vor allernådigste Hjerterkonge er en fortræffelig Mand, ret en Hjertens Mand, og derfor male de ham også altid af med to Hjerter, men hans Datter - ak! ak!&quot;

Her begyndte den gode Gamle, så bitterligt at græde, så han ikke kunde fåe et Ord mere frem; da han siden havde fattet sig erfarede de, at Kongedatteren var skjøn som Solen, men var tillige en ond og arrig Hex, der var Skyld i mange deilige Prindser og mandhaftige Ridderes Død. Enhver, ligefra Kongesønnen til Betleren, var det tilladt at beile til hende, men kunde han ikke svare på tre givne Spørgsmål, eller rettere, gjætte tre Ting, da lod hun, som en anden Turandot, ham uden Nåde og Barmhjertighed henrette. Den gamle Konge var færdig at gåe af Sorg i Graven over sin ugudelige Datter, og over at have givet hende et helligt Løfte, ikke at blande sig i hendes Kjærlighedshandel. Ja, der var endogså forordnet eengang om Aaret en stor Bededag, hvor da Kongen med hele Folket låe på Knæ og bad om, at Prindsessen måtte vende om på den rette Vei, og fåe et nyt og bedre Hjerte; Sorgen var så stor, at selv de gamle Kjærlinger i Byen farvede deres Brændeviin sort, for også selv ved dette, at vise deres Bedrøvelse.

&quot;Men er hun da så smuk?&quot; spurgte den Fremmede.

&quot;Ak ja,&quot; svarede Verten, &quot;vor Herre har givet hende en skjøn Skabilon! men hvad nytter det? Et Æsel er dog et Æsel, bære det endogså et gyldent Dække! og Adel uden Dyd er en Løgte uden Lys! ak, når de først klappe med Skovlen på hendes Grav, så har den Herlighed en Ende; så skal hun sove i de røde Lagener, hvor Sengene er hede uden Varmebækken! Gud bevare os alle sammen! - Om en Stund kommer hun her forbi, derfor har jeg måttet lade reise denne Æreport; hun skal nu besee det nye Marmorbad! o Gud give hun måtte drukne deri, den lede Satan! men hun drukner ikke! hun drukner ikke!&quot;

Johannes og den Fremmede sadte sig imidlertid til Bords i Gjæstestuen for at nyde lidet, da de pludseligt bleve afbrudte ved larmende Hurraråb; de gik til Vinduet; der stod Verten udenfor og svingede med sin hvide Hue, og Piger og Karle holdte Krandse i Veiret for Prindsessen der med sit Følge reed igjennem den med Blomster og Grønt pyntede Æreport. Foran såe man to unge Riddersvende, ganske klædte som Hjerterknægt i Spillekortene; hendes Terner rede på sorte Heste, vare iførte røde og blå Kjoler, og holdte hver en deilig Guld-Tullipan i Hånden, men Prindsessen selv sad på en hvid, arabisk Hest, og hendes himmelblåe Kappe flagrede i Vinden; på Hovedet bar hun en Krone af funklende Ædelstene, og de brune Lokker fløde i store, fyldige Ringe ned over hendes Barm og den tynde, hvide Kjortel der forrådte Legemets yndige Former. Hendes Pande var høi og ædel, og under de fiint tegnede Øienbryen funklede to store, sorte Øine, der måtte kunde skyde Pile gjennem det hårdeste Hjerte; Munden, Kinderne, Halsen ... dog, hun var allerede forbi Huset, men hendes Blik havde hvilet på Johannes, der stod som forstenet og stirrede ud efter Prindsessen, i hvem han troede at see det skjønne Drømmebillede der havde svævet for ham ved hans Faders Dødsleie.

Han fortalte den Fremmede sin Drøm, hvorledes Faderen havde lagt den smukke Piges Hånd i hans, hvor lykkelig han havde følt sig, og hvor levende det Hele endnu stod for ham, da han vågnede op og holdt, istedet for Pigens, sin Faders iiskolde Dødninghånd fast i sin.

&quot;Men,&quot; sagde den Fremmede og rystede på Hovedet, &quot;læg Mærke til det ulykkelige Varsel, vågn i Tide op af dette ulykkelige Kjærligheds Blund, og ikke siden, når Dødens kolde Hånd griber Dig! tænk på de mange deilige Prindser og mandhaftige Riddere, der ere dræbte før Dig, og lad mig ikke så tidlig, og på en sådan Måde, miste en kjær Reisekammerat!&quot;

Men Johannes kastede sig til hans Bryst, og smeltede hen i Gråd; han kunde ikke løsrive sig fra sit deilige Drømmebillede, som han nu havde seet svæve sig lyslevende forbi; det var som usynlige Magter reve ham med sig, han måtte see og tale med den deilige Prindsesse; hvad skjønnere kunde han finde i den hele vide Verden? Det var som om han nylig havde læst Werther og Siegwarth, han kunde kun elske og døe.

Efter vel at have børstet sine Skoe og sin Kjole, vadsket Hænder og Ansigt, og kæmmet sit gule Hår til een Side, gik han ene ind i Byen, op til det store Slot, der glimrede af Sølv og Guld i Sol-Lyset. Med stærke Slag bankede han på Kobberporten, men ingen åbnede den, han bankede atter, men først da han slog med Hammeren for tredie Gang, knagede den på sine massive Hængsler; det var den gamle Hjerterkonge der selv kom og lukkede op; han var i Schlafrock og Tøfler, men på sit ærværdige Hoved bar han, om de hvide Sølvlokker, den tunge Guldkrone og holdt Scepteret og Æblet under Armen, medens han med en stor Guldnøgle åbnede Porten.

Da han hørte at Johannes var en ny Beiler til hans kongelige Datter, brast den Gamle i Gråd, så at Scepter og Æble faldt til Jorden; han løftede begge Hænder imod Himlen og tørrede sine Øine i den kostbare Schlafrosk. Derpå tog han Johannes ved Hånden og førte ham ind i Prindsessens Lysthauge. I hvert Træ hang der tre, fire kongelige Beilere, hvis Beenrade ranglede med de tørre Knokler og skræmmede alle Sangfuglene bort fra Haugen. Blomsterbedene bestod af Menneskebeen, og rundt om på Terrasserne grinede fæle Dødninghoveder, og i Marmorbassinet legede Fiskene med de Dræbtes blødende Hjerter.

&quot;Ak min Søn,&quot; sagde den gamle Konge, &quot;her seer Du hvad der venter Dig! læg ikke mere Blod på mit og min Datters Hoved, vend om, eller Du mister snart Dit unge Liv!&quot;

Johannes trykkede med Ærbødighed den gamle Konges Hånd til sine Læber, men forsikrede tillige, at hans Beslutning var urokkelig. Da larmede det i Slotsgården; Prindsessen kom tilbage, steeg af Hesten og var snart i Haugen hos dem begge. Johannes talte, men han vidste ikke selv hvad han sagde, thi Prindsessen smilede så saligt til ham og rakte ham sin hvide Hånd til et Kys; hans Læber brændte, han følte sit hele Indre electriseret; intet kunde han nyde af de Forfriskninger Pagerne frembare for ham, han såe kun sit skjønne Drømmebillede, og det eneste han hørte var, at hun bød ham møde på Slottet næste Morgen, da Dommerne og Rådet vilde være forsamlet til hans første Prøve.

Ude af sig selv af Glæde kom han tilbage til Kroen, faldt den Fremmede om Halsen og fortalte ham sin Lykke; denne rystede lidt med Hovedet, men smilte derpå ret fornøiet, idet han trykkede Johannes fast i sine Arme, og sagde: &quot;Du stakkels, kjære Knøs! i Grunden burde jeg græde over, at jeg således skal miste Dig; men jeg vil dog ikke forstyrre Dig den sidste Dag Du har at leve i; lad os være ret lystige i Dag! jeg gjør Dit Grav-Øl i Aften, men lad os troe det er Dit Jaord! - Imorgen er det tidsnok for mig at græde over Dig!&quot;

Som en Løbe-Ild havde Rygtet imidlertid udbredt sig i Byen, at der var kommen en ny Beiler til Prindsessen; Komoediehuset var blevet lukket; Kongen havde befalet, at anlægge Hofsorg, og i alle Kirkerne bad Præsterne for den nye Beiler.

Da Solen var gået ned, sad begge vore Vandringsmænd i det lille Kammer, i Værtshuset; to Lys brændte i Armstager, og en stor Bolle Punsch dampede på Bordet. Den Fremmede var uhyre lystig, næsten overgiven; med tusinde morende Indfald forkortede han Tiden og nødte Johannes bestandig til, at tømme det fyldte Glas. Den stærke Drik, som var ham ganske uvant, virkede snart; Johannes nikkede med Hovedet og sov ind. Den Fremmede lagde ham stille hen i Sengen, tog imod Midnat sin Randsel frem, bandt sig de to store hvide Svanevinger på Ryggen, tog det ene Riis i Hånden, åbnede Vinduet, og fløi nu ind over Byen til det kongelige Slot, hvor han satte sig bag en Søile, udenfor Prindsessens Sovekammer-Vindue.

Alt var så stille i Byen; kun en enkelt Gang hørte man Skildvagternes og Vægternes Snorken; Klokken slog tre Qvarteer til Tolv; da åbnede sig Vinduet til Prindsessens Sovekammer, og let svævede hun i et stort hvidt Gevant og på store Ørnevinger, ud over Byen til det nærliggende Bjerg; men den Fremmede gjorde sig usynlig, fløi bagefter og pidskede ret lystigt på Prindsessen med sit Riis, så at hendes røde Blod faldt som Dugdråber ned på Markens Græs og Blomster. Uh, hvor det var en underlig Tour igjennem den skarpe Luft! Vinden tog i hendes lange hvide Gevant, og Månen skinnede derigjennem.

&quot;Hvor det hagler! hvor det hagler!&quot; sukkede Prindsessen ved hvert Slag hun fik af Riset. Endelig nåede hun Bjerget, og bankede på; da drønede det underligt derinde, som om tusinde Jernkjæder faldt i en Afgrund; Fjeldvæggen brast, og Prindsessen med sin usynlige Ledsager, steeg ind i den dybe, hvalte Klippegang. Med samme Brag igjen lukkede Bjerget sig, og utallige småe Nisser, der tjente den mægtige Trold som her boede, bare den deilige Prindsesse ind i den store Thronsal. Over tusinde Søilegange strakte sig herfra gjennem Bjerget, og alle strålede af Ærts og Glimmerstene, hvis Stråler brødes i de deiligste Farver; en kunstig Sol og Måne lyste høit oppe under Hvælvingen, og Gulvet var indlagt med brogede Stene og Blomster. Høit på en Throne af det pure Guld, sad Bjergets Konge med en Krone på Hovedet, der bestod af een eneste Rubin; hans sorte, filtrede Marelokker hang ham ned om det vanskabte, violetblåe Ansigt; han kyssede Prindsessen på Panden og lod hende tage Plads ved sin Side; snart begyndte der en stor Lystighed, Troldens hele Hof kom i Bevægelse; hvor der var et Summen og Brummen! småe Frøkener, neppe en Alen lange, dandsede med pene Krigsmænd, der heller ikke vare større, så at man skulde troe at Uniformen, Sabelen og den lille Hat med de vaiende Fjer, alt var kun en Maskerade. Ingen såe den Fremmede der havde stillet sig bagved Thronen, men han hørte og såe desbedre Alt. Således opdagede han, at de fleste opvartende Kavalerer og de som lukkede Dørene op, ikke vare virkelige Trolde, men kun nogle Træ-Klodse, som deres mægtige Herre, Trolden, havde hexet Liv i, og ladet fåe de prægtige Klædninger de bare. Hist hoppede en af Hoffets skjønne Aander, men det var, når han ret betragtede ham, kun et Kosteskaft med et Kålhoved på Spidsen, som de selv havde skabt til deres Genie og behængt med en gyldenstykkes Kjole. Efterat der nu var dandset, og fremfor alt sagt mange Dumheder, vilde Prindsessen bryde op, men først fortalte hun Trolden, at en ny Beiler havde indfunden sig, og spurgte ham derfor til Råds, om hvad hun skulde tænke på denne Nat, for at forelægge sin Beiler det, når han næste Morgen indfandt sig på Slottet.

&quot;Hør,&quot; sagde Trolden, &quot;jo simplere Tingen er, des vanskeligere er den ham at gjette; tænk derfor på Eders Skoe - Jeg håber ellers vi sees igjen næste Nat, og en langt mere glimrende Fest, end denne, vil da vente Dem.&quot;

Prindsessen neiede, og alle de småe Kavalerer bare hende på deres Hænder til Udgangen af Bjerget, hvorfra hendes egen Kavaleer, på samme Måde som før, ledsagede hende til Slottet, hvor hun steeg ind af Vinduet, klagende over det stærke Hagl-Veir.

Da den Fremmede kom tilbage til Kroen, sov Johannes endnu; han løste i Hast sine Vinger af, og lagde sig til Ro ved hans Side. Ved Daggry vågnede Johannes, den Fremmede sprang også op fra Leiet, fortalte ham, at han havde drømt ganske underligt om Prindsessen og hendes Skoe i Nat, og bad ham derfor ret inderligt at spørge Prindsessen, om hun ikke skulde have tænkt på sine Skoe!

&quot;Jeg kan ligeså godt spørge om det ene, som om det andet,&quot; sagde Johannes, &quot;thi jeg er vist lige langt fra det. Jeg veed jeg må døe; men jeg fåer hende dog engang endnu at see, tør endnu engang tale med hende!&quot; O det var rørende at høre! det arme unge Menneske, der før var så naturlig, så elskelig, talte nu ganske som en claurensk Bog; men hvad gjør ikke Kjærlighed?

Grædende kastede han sig om Vennens Hals, testamenterede ham sin lille Eiendom, og gik nu med bankende Hjerte op på Slottet. Salen var allerede opfyldt med Mennesker, Dommerne sad på deres Sæde, og den gamle Konge stod og tørrede sine Øine i et hvidt Lommetørklæde. Snart trådte Prindsessen ind; o, hun var endnu langt skjønnere end Dagen forhen! Trompeterne blæste, Prindsessen vinkede ad Johannes der nu trådte hen foran hende og knælede ved Thronens Fod. Med huldsaligt, fyrsteligt Smiil spurgte hun ham om, hvad hendes Tanker havde dvælet ved sidste Nat; o dette Smiil, dette Smiil kunde have gjort Lykke både i en Roman og på Theatret, men det forsvandt idet Ordet: &quot;Skoe&quot; kom fra hans Læber; hun beed sig i sine, blev bleg som et Liig og sittrende af Harme tilstod hun, at han havde gjettet rigtigt. Hille den! hvor blev ikke den gamle Konge glad; han hoppede Salen rundt på det ene Been, medens hele det forsamlede Folk klappede i Hænderne for ham og den lykkelige Beiler, der nu havde gjettet første Gang.

Jublende kastede Johannes sig om den Fremmedes Hals, da han kom tilbage til Kroen; fortalte hvorledes Himlen så underligt ved hans Drøm havde frelst og hjulpet ham; og med barnlig Tillid stolede han på, at den gode Gud også vilde hjælpe ham de to følgende Gange; den næste Morgen var han atter tilsagt at møde på Slottet. Aftenen gik omtrent som den foregående. Da Johannes sov, spændte den Fremmede igjen sine Vinger på, og ledsagede atter Prindsessen til og fra Bjerget, men brugte denne Aften begge Risene, så hun havde Mærke deraf på sin lilliehvide Ryg. Denne Gang tænkte hun på sin Handske, og Johannes, underrettet af den Fremmede, der atter foregav at have drømt det, gjettede rigtigt, til Kongen og det hele Folks Glæde. Den gamle Konge begyndte allerede at fåe lidt Couleur igjen, og de gamle Koner farvede ikke længer Brændevinet sort, thi de vare næsten visse på, at den guullokkede Ungersvend, som de kaldte Johannes, nok vilde seire og vinde Prindsessens Hånd. Men nu nærmede den tredie og afgjørende Prøve sig. Såsnart Johannes var falden i Søvn om Natten, bandt den Fremmede sig igjen Vingerne på Ryggen, tog alle tre Riis i Hånden og hængte det store Slagsværd ved sin Side. Det var en mørk og stormende Nat; Prindsessen svingede sig høit i Luften, hendes lange, sorte Hår flagrede i Vinden, Lynene glimtede Blink i Blink om hende, og man såe at hun var bleeg som Døden, men hun loe høit, og hendes Latter blandede sig underligt med Stormen; tre Gange svingede hun sig over sin Blomsterhave, hvor Beenradene af de mange Beilere hang i Træerne; og syntes at dandse til Vindens lystige Musik. Udmattet kom hun til Bjerget og sank næsten besvimet i Armene på de småe Nisser, der strax bare hende ind i Salen til Trolden, deres Konge.

&quot;En sådan Nat som denne,&quot; sagde hun, &quot;har jeg aldrig oplevet; det hagler og stormer, og den hele Himmel er en brændende Ild!&quot;

Lystighed og Dandse begyndte i Bjerget, men hun kunde ingen Deel tage deri; hun stirrede stivt hen for sig, greb derpå Troldens Hånd, og fortalte hvorledes den nye Beiler også anden Gang havde gjættet, og at det var at frygte, at det tredie Gang kunde gåe ham ligeså hældigt, og at hun da aldrig mere kunde komme her ud i Bjerget, at hendes Kraft da lidt efter lidt vilde svinde hen, og tilsidst ganske tabe sig.

&quot;Nei, det skal ikke skee!&quot; sagde Trolden, &quot;hvad jeg nu vil give Dig at tænke på, skal han ikke kunne udfinde, uden at han er en langt større Mand, end os tilsammen; men lystige ville vi være i denne Midnat og tumle os lidt i Bjergets hvælvede Sale!&quot; Og nu greb han hende ved Hånden, og begge hvirvlede sig hen i lystige Dandse; men da Tiden kom at hun måtte hjem, for ikke at savnes på Slottet, besluttet Trolden selv at ledsage hende.

Den Fremmede sled sine tre Riis op på dem, og Trolden måtte bekjende, at han aldrig før havde været ude i sådant et Hagelveir, som dette. Da de kom til Slottet, trykkede han et Kys på hendes Læber, i det han vidskede: &quot;tænk på mit Hoved!&quot; men den Fremmede hørte det, og da Prindsessen var smuttet gjennem Vinduet ind i sit Sovekammer, og Trolden vilde vende tilbage til Bjerget, greb han ham i hans sorte filtrede Marelokker, og skilte ved eet Hug med sit Slagsværd, hans stygge Hoved fra Kroppen, hvilken han kastede ned, langt ude i det oprørte Hav, men Hovedet tog han hjem, vadskede Blodet af, og bandt det så ind i et stort, blåtærnet Lommetørklæde, hvilket han den næste Morgen gav til Johannes, hvem han på det strængeste pålagde, ikke at åbne det, før Prindsessen den sidste Nat spurgte ham om, hvad hun havde tænkt på. Der var ikke Plads på Slottet for den Menneske-Masse som strømmede til, mange bleve klemt fordærvet, og de fleste bleve grusomt trådte på deres Liigtorne. Rådet var samlet; den gamle Hjerterkonge, stod i al sin Pragt og Herlighed, med Æble og Scepter i Hånden, og den tunge Guldkrone på sit gamle Hoved. Prindsessen sad dødningbleg i en kulsort Kjole, og vinkede med strængt Alvor af Johannes; han nærmede sig Thronen, en dyb Taushed herskede i Salen; hurtigt åbnede han Tørklædet, og med et Skrig styrtede Prindsessen tilbage; alle bleve forfærdede for det i Døden nu langt hæsligere Hoved, Johannes tabte det af Hånden, og bøiede sig taus over Prindsessen; langsomt hævede hun sig i Veiret, rakte ham Hånden, og erklærede nu med sittrende Stemme, at han var hendes udkårne Brudgom, da han nu så lykkeligt havde udholdt sine tre Prøver.

O hvilken Glæde blev der ikke nu i hele Byen og i den gamle Konges Hjerte. - Overalt lød Musik og Lystighed, tre hele, stegte Oxer fyldte med Gjæs og Høns, bleve givne til Priis for Almuen; på Torvene sprang kostbare Vine i dertil indrettede Vandspring. Theatret blev åbnet med et ganske nyt Stykke, der alt havde ligget i sex Aar, og ventet på denne Fest-Leilighed, det handlede om Ingenting, Enhver kunde altså strax begribe det, Folk var godt stemt, og det gjorte en rasende Lykke. Om Aftenen var hele Byen illumineret; der var Dands og Lystighed på Slottet, og Brudekammeret stod pyntet med Krandse og Blomsterguirlander; den gamle Konge omfavnede Johannes, lagde sin Datters Hånd i hans og skjænkede ham strax det halve Kongerige. Men Prindsessen var jo endnu en Hex og elskede ikke Johannes; alt dette havde den Fremmede tænkt på, og derfor givet ham tre Fjer af Svanevingerne og en Flaske med nogle kostelige Dråber, i det han tillige bød ham lade sætte ved Brudesengen, et stort Kar fyldt med Vand; og når Prindsessen vilde stige op i Sengen, da give hende et lille Stød så hun faldt ned i Vandet, hvor han skulde dykke hende tre Gange, efterat have kastet Fjerene og Dråberne deri, da vilde hun ganske løses fra sin Troldom, og snart ret af Hjertet elske ham ligeså høit som han nu elskede hende. Johannes iagttog nøiagtigt hvad den Fremmede havde foreskrevet ham; Prindsessen skreeg høit, i det han dykkede hende under Vandet, og sprællede ham under Hænderne som en stor, kulsort Svane, af hvis Øine de gloende Funker spillede; men da hun anden Gang hævede sig over Vandet igien, var Svanen hvid på en eneste sort Ring nær, som den bar om Halsen, da han med inderlig Bøn til Gud, lod Vandet tredie Gang spille høit over Fuglen, hævede den sig rask i Veiret, Svanehammen faldt af, og han holdt Prindsessen i sine Arme. Hun var endnu langt skiønnere end før, og takkede ham med Tåre i sine deilige Øine, fordi han havde hævet hendes Fortryllelse. -

Næste Morgen kom den gamle Konge med hele sin Hofstat, og der var en Gratuleren til langt op på Dagen; men først da de alle havde gjort deres Complimenter, indfandt den Fremmede sig, han var reiseklædt, havde sin Stok i Hånden og Randselen på Ryggen. Johannes kastede sig i hans Arme, og bad ham, dog ikke at drage bort, men blive hos ham og dele hans Lykke, hvis Skaber han jo ene og allene var. Men han rystede med Hovedet, smilede og sagde: &quot;Nei, nu er min Tid omme! jeg har kun betalt en gammel Gjæld; husker du Natten i Våbenhuset? den Døde Du frelste fra at blive mishandlet? Jeg er Dødningen!&quot;

Johannes studsede, vilde tale til ham, men han var forsvunden.

Bryllups Festen varede endnu en heel Måned, og den gamle Konge nød nu mange glade Dage og frydede sig ved sine Børns Lykke; snart red småe Hjerterknægter og Hjerterdamer Ranke på hans Knæe, og han lod dem lege med sit Scepter, og fortalte dem mange deilige Eventyr i de lange Vinteraftener, til selv hans eget Eventyr var ude.

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Eventyr]]
[[Kategori:H.C. Andersen forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>n97a0x414ei3dysgaxx8pxz1o811a55</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Itilleqerklæringen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4561</id>
    <revision>
      <id>431342</id>
      <parentid>10790</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431342</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2075" sha1="gr5y589jqcj55gn0y2tlgq1nj0ks4mk" xml:space="preserve">[[:w:da:Itilleq|Itilleq]], den 14. maj 2003

== Fælles principerklæring mellem Regeringen og Grønlands Landsstyre om Grønlands inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken ==

Regeringen og Grønlands Landsstyre er enige om, at de med udgangspunkt i den tætte inddragelse af Grønland bl.a.a spørgsmålet om missilforsvar, herunder senest USA's anmodning om opdragering af Thule-radaren og med forbehold af rigsmyndighedernes beføjelser og ansvar efter grundloven vil lægge følgende bredere politiske principper til grund for Grønlands medinddragelse i forhandlingerne om modernisering om forsvarsaftalen af 1951 samt aftale om teknisk og økonomisk samarbejde med USA og andre udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål:

* I forvaltningen af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af betydning for Grønland er det naturligt, at Grønland med inddrages og har medindflydelse for Grønland.
* Der er tale om en ægte medinddragelse og medindflydelse med sigte på ligeværdighed mellem to rigsdele i alle spørgsmål, hvor Danmark og Grønland i fællesskab er inddraget.
* Når sådanne spørgsmål af særlig interesse for Grønland måtte kræve internationale forhandlinger er det naturlige udgangspunkt, at Landsstyret deltager i sådanne forhandlinger sammen med regeringen for at gøre grønlandske synspunkter og interesser gældende.
* Det er naturligt, at Landsstyret, hvor dette er foreneligt med folkeretlig praksis, kan være medunderskriver sammen med regeringen, når sådanne internationale forhandlinger fører til indgåelse af folkeretligt bindende aftaler på rigets vegne.
* At denne fælleserklæring er uden præjudice for det forhandlingsforløb omkring Grønlands udenrigspolitiske forhold, som skal finde sted i forbindelse med selvstyrekommissionens betænkning. Fælleserklæringen forbliver i kraft, indtil dette forhandlingsforløb er afsluttet.

Itilleq, den 14/5 2003

Udenrigsminister Per Stig Møller Landsstyreformand Hans Enoksen

[[Kategori:Grønland]]
[[Kategori:Historiske dokumenter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>gr5y589jqcj55gn0y2tlgq1nj0ks4mk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Liste over danske BBS'er</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4597</id>
    <revision>
      <id>431121</id>
      <parentid>79142</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431121</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="87580" sha1="1ewqvcgezzzsw8i06tdenuvt4l3njuj" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Liste over danske BBS'er
| afsnit=
| forfatter=Anders Wegge Jakobsen
| noter=''Liste over danske BBS'er'' (eller blot ''LODB'') var en samlet liste - en slags telefonbog - over de [[w:BBS|Bulletin Board Systems]] der eksisterede i starten af 90'erne i Danmark. Dokumentet er et rent historisk dokument og har ingen aktuel relevans, da alle disse BBS'er givetvis er nedlagte i dag.
}}

&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;          ----------------------------------------------------------
          ----------------  __     ______ ____   ____     ----------
          ---------------  / /    / __  // __ \ / __ \   -----------
          --------------  / /    / / / // / / // /_/ /  ------------
          -------------  / /    / / / // / / // __  /  -------------
          ------------  / /___ / /_/ // /_/ // /_/ /  --------------
          -----------  /_____//_____//_____//_____/  ---------------
          ----------                                ----------------
          ----------------------------------------------------------

                                       
                           Liste Over Danske BBS'er

                   Copyright (C) 1994, Anders Wegge Jakobsen


&lt;===========BBS Navn===========&gt; &lt;=====Tlf======&gt; PF &lt;==Hverdag===Weekend==&gt; &lt;M†lgruppe&gt; &lt;MBd&gt; &lt;Pr&gt; &lt;=================Sysop========&gt; &lt;=================Kort beskrivelse===============&gt; &lt;==Fido-addr=&gt;

(List starts here)   

1st Avenue BBS                   44 97-9486       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          19200 ZYX  Thomas Larsen                    Dos-utils/Doom/Emulatorer/win95 og OS/2 1.6 giga   2:236/43.38   

A.J elektronik &amp; data            48 24-2374       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 V34  Ernst Jensen                     Fri DL/Elektronik/Prisliste/EDB/Sat/Driver/Prøv se -             

A&amp;S Engros BBS                   86 25-8562       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC CD-ROM   28800 VFC  Bjarne Hansen                    Support for A&amp;S Engros ApS * CD-ROM &amp; Multi Media  2:238/21      

A Night Dreams BBS               55 34-0404       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 PC. &lt;ASP&gt;   14400 V32B Thomas Jensen                    Night Dreams BBS Associations of Shareware Proff.  2:236/14      

A Wolf BBS                       36 30-4770       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC-ONLY     28800 VFC  Peter Froerup                    FREE DOWNLOAD - Game UPDATES/HINTS/CRACKS          2:234/77      

A34BBS/Sputnik BBS               45 76-3004       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle/Packet 28800 VF34 Ulrik Brinck                     Fri adgang for alle til 27 MHz packet BBS-nettet   2:235/300.42  

ABC-Klubbens BBS                 32 96-1764       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Kim Loefqvist                    Computer klub.                                     2:235/300     

ABSOLUTE TECHNO BBS              44 92-8200       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 PC (Amiga)  28800 V34  Morten Brørup                    400MB+CD-ROM. Elektronik/Cyber/Okkult/Doc. H/P/A.  -             

After Dark BBS                   43 71-5544       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          19200 ZYX  Michael Jensen                   Game hints, solutions, cheat &amp; patches             2:234/208     

Albatros BBS                     86 48-3261       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 PC/Amiga    14400 V32B Christian Eskesen                800 MB online. VGAPlanets. Meal Master.            2:238/824.21  

Alcon bbs                        46 15-4125       J? 00:00-24:00 00:00-24:00 AMIGA UNL   14400 V32B Jan Thomsen                      -                                                  2:235/326.10  

ALEXIE BBS, MHFX-NET/HQ DK       98 14-0537       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 RoboFX      28800 UVFC Alex Henriksen                   ALT TIL ROBOFX,BBS,MAILER                          2:238/928     

Alien Staircase                  31 57-5188       NI 20:00-15:00 20:00-15:00 Kun PC      28800 V34  Ulrich Nielsen                   Alt til PC. Specielle Demo-Conferencer.            2:235/224.9   

Aliens BBS                       47 77-1080       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 UV34 Henrik Pedersen                  Little bit of this and that                        2:236/23      

ALIVE-BBS                        54 69-1111       JA 00:00-23:59 00:00-23:59 PC-ONLY     64000 IZ34 Flemming Danielsen               WINDOWS 95 - GIFS - POINT - PascalNet/Euronet      2:236/33      

Allright BBS                     75 62-2326       JA 00:00-00:00 00:00-00:00 Alt/Alle    28800 VFC  Jesper Jørgensen                 1.2 GB online                                      2:238/138     

ALL'N'MORE #1                    36 48-0904       JI 00:00-24:00 00:00-24:00 -           28800 UV34 Thomas Hedberg                   DOS/OS2/Windows/EROTIK_PIC,TEXT,ANIM/2GB ONLINE!!  2:234/73      

AMIGA CORNER                     56 71-4421       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 AMIGA       16800 DS   Henrik S. Nielsen                AMIGA PD ALT NYT!                                  2:236/516     

Amiga Aarhus                     86 10-9876       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga       28800 UV34 Stig Poulsen                     Amiganet Host. Kun Amiga relateret BBS             2:238/24      

AmigAls BBS                      74 43-5285       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga       14400 V32B Peter Kaersaa                    Amiga bbs                                          2:238/49      

Amiga Denmark  node #1           39 66-4624       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 AMIGA       28800 V34  Morten Irve                      The Nice'st BBS in Denmark                         2:235/313     

Amiga Denmark  node #2           39 66-4623       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 AMIGA       28800 VFC  Morten Irve                      The Nice'st BBS in Denmark                         2:235/312     

Amiga Denmark                    39 55-1978       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga       64000 IX75 Morten Irve                      The Nice'st BBS in Denmark                         2:235/313     

AmiStation BBS 1                 87 47-5071       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga-crew. 28800 UV34 Mikkel Hansen                    AlphaNET Backbone, Amiga BBS, 1.74Gb, InterNet!    2:238/113     

AmiStation BBS 2                 87 47-5073       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga-crew. 64000 ISDN Mikkel Hansen                    AlphaNET Backbone, Amiga BBS, 1.74Gb, InterNet!    2:238/1007    

ANIMAL BBS.                      86 46-9555       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Gif/Dos/win 19200 V32T Karsten Andersen                 2,5 GB blandet.                                    2:238/13.20   

Archway 666                      31 31-9493       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Ulrik Dornonville de la Cour     UFO, Filosofi, Loger, Historier, Poesi, Okkultisme 2:234/223     

Asgaard BBS                      86 17-6232       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 PC/Prog m.m 14400 V32B Per Holm                         FidoNet ans DK vest, HFDN/PDN/SDN/SDS/UTIL m. m.   2:238/22      

ASIAN CONTACT BBS                42 34-7026       NI 22:00-03:00 22:00-03:00 ALLE        28800 VFC  Per Nielsen                      Kontakt BBS og Nyheder fra Filippinerne            -             

AstroBBS                         74 42-6307       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Astro-folk  14400 V32B Mogens Winther og Torben Krogh   Naturm†lestation med observatrium og CCD-Kikkert   -             

BABU BBS                         45 66-4073       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 ZV34 Jan Hallbæck                     Mest PC-files - mange on-line konferencer          2:236/447     

Baby Paradise                    43 62-8100       NL 00:00-23:59 00:00-23:59 Alle        28800 VFC  Nicolai Lang                     Sex i alle afskygninger + Internet utilities       2:235/208.36  

BackDoorBBS                      89 44-9272       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 UV34 Mikkel Hyde                      OS/2 GIF's                                         2:238/150     

BAMSE BBS AALBORG                98 26-0225       NI 00:24-00:24 00:24-00:24 KUN PORNO.  19200 ZYX  KAI KANSTRUP                     GIF/DL/GL/FLI/GAME/UTIL/WIN/SOUND/ANS/6,5GB * 6+CD 2:238/922     

BBS Solution #3                  75 36-2631       JI 00:00-24:00 00:00-24:00 PC-Alle     28800 VFC  Kim Skare                        Der er hele tiden mere end 1.5 GB Online           2:238/89.8    

BBS Solution #5                  98 98-6032       JL 21:00-07:00 21:00-07:00 -           14400 V32B Finn ?stervig                    -                                                  2:238/136     

BBS Solution #7                  31 41-0099       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Brugere     14400 DS   Flemming Hyldgaard               Altid de nyeste programmer og Shareware ude.        2:238/72.11   

BBS Solution #11                 98 21-1621       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 VF34 Michael B Olesen                 Bunker af filer online, bla. ogs† slægtforskning   2:238/89      

BBS WorkShop [1]                 57 64-5050       JA 07:00-02:00 07:00-02:00 Alle        19200 ZYX  Richard Hansen                   BBS FrontDoor Help Denmark                         2:236/64      

BBS WorkShop [2]                 57 64-5187       JA 07:00-02:00 07:00-02:00 Alle        33600 V34+ Richard Hansen                   BBS FrontDoor Help Denmark                         2:236/65      

BBS WorkShop [ISDN]              57 65-0010       JA 07:00-02:00 07:00-02:00 Alle        64000 ISDN Richard Hansen                   BBS FrontDoor Help Denmark                         2:236/1064    

Begin-End BBS                    86 28-9807       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC/Prog.    28800 UV34 Brian Vind                       Programmering, DOS, OS/2, Windows, HAM mm.         2:238/141     

Behind the Compiler              62 22-2245       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga/HP-48 14400 V32B Thomas Veber Jensen              Masser af HP-48 programmer og Amiga programmering  2:237/36      

BETASOFT Amiga BBS               36 72-5013       JI 00:00-24:00 00:00-24:00 AMIGA       16800 UTER Bjarne Christesen                CNet v3.05c, 1.1gb hd, CD ROM, 7mb ram. Alt nyt PD 2:235/211     

Beware of The Lepard             31 42-0859       NL 00:00-07:00 00:00-07:00 Alle        14400 V32B Bjørn Falch Petersen             OS/2, Text                                         2:238/888.15  

Black Adder BBS                  42 22-4275,,,#11 NL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          19200 ZYX  Sune Larsen                      * DOS - OS/2 - Windows - Games - Modules *         2:235/339.34  

BMP BBS                          98 58-9012       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        14400 V32B Soren Thygesen                   Support for BMP's Produkter                        2:238/67.10   

BOID SNAKE BBS                   97 40-3168       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC only     14400 V32B Kim Meineche                     Slangehold/opdræt. Scanner service for alle!       2:238/35.60   

BORNHOLM BBS                     56 44-2037       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 HAMS +      64000 IZ34 Preben O. Pedersen               HAMS, PAcket, PC-stoff                             2:236/527     

BORNHOLM BBS 2                   56 44-2038       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC-stoff    28800 VF34 Preben O. Pedersen               HAMS, PAcket, PC-stoff                             2:236/537     

BRONI-DABBS                      66 12-8769       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 HAM/OFFICE  19200 ZYX  H. Bro-Nielsen                   HAM &amp; BUSINESS &amp; OFFICE related files.             2:237/29      

BSM ComputerBørsen               53 66-9793       NI 00:00-23:59 00:00-23:59 PC og PBM   28800 V34  Birger Mortensen                 Pollux Babel Play by Maild                         2:236/156     

BORDERLINE BBS                   74 72-6409       NI 24:00-00:00 00:00-24:00 PC/Alle     14400 V32B LARS HOEJLAND                                                                       2:238/119     

BYENS BBS                        98 14-7265       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 ALLE        28800 UV34 OLE KROGH                        PROBOARD,GIF,GAMES                                 2:238/12.7    

Caps Lock BBS                    35 82-6069       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC ONLY     28800 VFC  Torben Hansen                    Fri Download PDN/SDN/SDS/GIF                       2:235/429     

Cassiopeia                       56 99-0070       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        33600 UV34 Preben Kristensen                For astronomi- og rumfartsinteresserede            2:236/555     

CHEERS BBS                       98 18-2683       NI 20:00-24:00 20:00-24:00 Alle        14400 V32B Lars Andersen                    1GB Online, 700MB GIF, Masser af utilites &amp; Opgave 2:238/18.21   

Chaos Creations                  32 84-9797       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Søren Skou                       Mest musik.. DooM/Heretic, fri DL                  2:235/79      

Colosseum BBS                    86 94-1525       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle/Børn   14400 V32B Ilja Christensen / Gitte Jensen  Vi gør en del i børneprogrammer                    2:238/825     

COMPACT BBS                      97 16-8062       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 VFC  Henrik Jensen                    Over 2Gb til download. Gif/WinNet/RaNet/DoorNet    2:238/75      

Complete Data Service            36 72-5463       JA 06:00-02:00 06:00-02:00 Udviklere   14400 V32B Peter H. Larsen                  System udvikling og databaser                      2:235/134     

ComputerLand BBS                 44 97-1621       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 -           14400 V32B Gorm Jørgensen                   -                                                  2:236/26      

Control Room BBS                 43 71-8992       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          14400 V32B Jens Vaaben                      -                                                  2:236/11      

Cows In Space                    74 52-1913       NI 21:30-06:30 21:30-06:30 PC          14400 V32B Ronni H Hansen                   Patch/MOD/TXT/GIF/CoC/KEY/C64/UHS/BBS A lot else.  2:238/51.43   

Crack Central BBS                98 11-0096       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 All         19200 ZYX  Michael Dahl                     Demo/Music/Text/+ masser af andet guff             2:238/16      

Crazy Byte BBS #1                39 66-9774       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC only     19200 ZYX  Carsten Bargholz                 *** Windows / GIF / MODS / GAMES / UTILITIES ***   2:235/159     

Crazy Byte BBS #2                39 66-9717       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC only     19200 ZYX  Carsten Bargholz                 ***             Over 2.5GB online            ***   2:235/160     

Crossroads #1                    86 75-2181       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 V34  Thorfinn Rasmussen               FidoNet/GridNet/FooNet/NTN/OS2Net/UseNet/SniNet    2:238/52      

Crossroads #2                    86 75-3809       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 V32T Thorfinn Rasmussen               Txt Cyber AI OS/2 Cult Anarchy Security            2:238/151     

Crossroads #3                    86 74-2517       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 V34  Thorfinn Rasmussen               Crossroads #3 BBS Only, Crossroads #1 #2 BBS/Mail  2:238/52.1    

Curse Curse                      46 59-1034       JI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 V34  Andre Welin Nielsen              MOD-filer &amp; GIF'er                                 2:236/358     

CyberDyne                        98 43-4851       JA 00:00-00:00 00:00-00:00 Amiga Users 28800 V34  Kim Borbjerggaard                1.5Gb ren underholdning                            2:238/165     

CyberNOiSE                       75 65-5888       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 PC only     14400 V32B Jesper Groth                     MOD &amp; Demo Scene, PcBoard, Windows95               2:238/90.6    

PC Cheaters Board                74 52-7795       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC Cheaters 28800 V34  Ka Sui Shaken Shinobi            IN NeeD oF a CHeaT, FReaK? Look No MoRe            2:238/136.13  

CyberSpace BBS                   42 52-2778       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 RPG         16800 ZYX  Claus Ekstrøm                    Alt indenfor rollespil                             2:235/128     

DAN BBS Linie  1 (Ringdown 1-19) 43 62-3990       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !------------------------------------------------! 2:236/111     

DAN BBS Linie  2 (ZyXEL 19200)   43 62-8230       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !     * DANMARKS ST?RSTE OG VENLIGSTE BBS *      ! 2:236/111     

DAN BBS Linie  3 (ZyXEL 19200)   43 62-7750       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !------------------------------------------------! 2:236/111     

DAN BBS Linie  4 (ZyXEL 19200)   43 62-5880       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !                                                ! 2:236/111     

DAN BBS Linie  5 (ZyXEL 19200)   43 62-5230       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !     Mere end 120.000 filer online 12+ GIGA     ! 2:236/111     

DAN BBS Linie  6 (ZyXEL 19200)   43 62-4939       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !         Størst med Windows, OS/2, DOS          ! 2:236/111     

DAN BBS Linie  7 (ZyXEL 19200)   43 62-5572       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !                                                ! 2:236/111     

DAN BBS Linie  8 (ZyXEL 19200)   43 62-5905       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !   Forhandler af:                               ! 2:236/111     

DAN BBS Linie  9 (ZyXEL 19200)   43 62-6602       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !     Terminate, The Final Terminal              ! 2:236/111     

DAN BBS Linie 10 (ZyXEL 19200)   43 62-3450       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !     ZyXEL, Hornet modems                       ! 2:236/111     

DAN BBS Linie 11 (ZyXEL 19200)   43 62-9886       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !     Online ordre system 24h                    ! 2:236/111     

DAN BBS Linie 12 (ZyXEL 19200)   43 62-4755       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !                           !------------------! ! 2:236/111     

DAN BBS Linie 13 (ZyXEL 19200)   43 62-8913       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      ! Masser af lokale aktive   ! DAN BBS ApS      ! ! 2:236/111     

DAN BBS Linie 14 (ZyXEL 19200)   43 62-8354       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      ! post-omr†der, som du kan  ! Kastanie alle 14 ! ! 2:236/111     

DAN BBS Linie 15 (ZyXEL 19200)   43 62-9446       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      ! deltage i med det samme.  ! 2620 Albertslund ! ! 2:236/111     

DAN BBS Linie 16 (ZyXEL 19200)   43 62-7756       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !                           ! Giro: 437 0716   ! ! 2:236/111     

DAN BBS Linie 17 (ZyXEL 19200)   43 62-7153       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      ! Fri download 192,- pr. †r ! Fax:  43627178   ! ! 2:236/111     

DAN BBS Linie 18 (ZyXEL 19200)   43 62-6488       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !     (incl moms.)          !------------------! ! 2:236/111     

DAN BBS Linie 19 (ZyXEL 19200)   43 62-5613       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !      Vi tager data-kommunikation alvorligt     ! 2:236/111     

DAN BBS Linie 20 (v34,VFC 28800) 42 64-3827       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !------------------------------------------------! 2:236/111     

DAN BBS Linie 21 (Hornet 28800)  43 62-1655       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !     * DANMARKS ST?RSTE OG VENLIGSTE BBS *      ! 2:236/111     

DAN BBS Linie 22 (ISDN2 Teles)   43 66-1070       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bo Bendtsen                      !------------------------------------------------! 2:236/2000    

DanaSoft BBS #1                  49 22-3670       NI 20:00-08:00 20:00-08:00 -           28800 VFC  Kim Ell                          -                                                  2:238/72.23   

Danlink BBS                      42 52-8240       NA 22:00-08:00 22:00-08:00 Alle Enlige  2400 V22  Vina &amp; Bjorn Madsen              Dansk-Filipinsk Kontakt BBS - Nonprofit            -             

Darkland BBS                     45 97-4344       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Subculture  19200 V32T Darkman / Fading Nimbus          Techno, Computer, Subculture and Underground       -             

DarkWing Duck BBS                98 25-8023       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Kun PC      28800 UV34 Thomas Jensen                    RA - FD - Echomail soft . many JPEG  files         2:238/157     

DDI BBSystem                     58 85-3844       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 ZV34 Elmo Jensen                      Fri dwnl. &gt; 650 Mb. Mange Fidokonferencer!         2:236/35      

DDS-BBS                          43 43-7774       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC Only     19200 ZYX  Thomas Kraft                     FFS-Distribution site 1-4 MB new stuff DAILY !!    2:234/58      

DDS spejder BBS                  75 60-1923       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 SPEJDER     14400 V32B LARS SKOV                        ALT HVAD DER HAR MED SPEJDER AT G?RE               2:238/154     

Demon's Eye                      98 43-9922       NI 22:00-08:00 22:00-08:00 Alle        14400 V32B Søren Forup                      PROF MIDI musik, special GIFS, 2000 MB p† request  -             

DEN BETTE BBS                    98 18-9938       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC.         14400 V32B LEIF MORTENSEN                   BBS + SHAREWARE BIBLIOTEK                          2:238/55      

DanaSoft BBS                     49 70-4655       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        14400 V32B Thomas Lerche                    Jeg er en YDERST omg†elig fyr :-)                  2:236/430.40  

Danish Key Board (12 Noder i *)  33 25-5600       JI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle!       19200 ZYX  DKB Service                      DOS/WIN/OS2/GAME/QWK-MAIL/RIP/CHANNEL#1            2:235/334     

Dazzle BBS                       75 61-7669       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC/Prog.    28800 V34  Jan Andersen                     Primært Pascal og Assembler relaterede filer       2:238/51      

DeezerBBS                        86 27-7409       NI 00:00-07:00 00:00-07:00 Alle        14400 V42B Morten R. Jensen                 Electronics and more, no GIF &amp; DOOM, FREE DOWNLOAD 2:238/45.17   

Denmark BBS System               42 34-7773       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 VFC  Martin P. Larsen.                -                                                  2:235/335.20  

DGA-BBS                          86 10-7677       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        14400 V32B Flemming Jorgensen               DenGrønneAvis køb-salg-bytte (privat/erhverv)      2:238/109     

Dhiin BBS #1                     86 99-3322       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 V32T Erik Dhiin                       OS/2 &amp; 10.000 GIF - 3,5 GB Online                  -             

Dhiin BBS #2                     86 99-3289       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 V32T Erik Dhiin                       OS/2 &amp; 10.000 GIF - 3,5 GB Online                  -             

Disaster Area #1                 36 77-1855       JA 08:00-02:00 08:00-02:00 Alle/RPG    19200 ZYX  Michael Wolthers                 RPG stuff! &gt;55Mb Hints/Cracks/Docs/Trainers Online 2:235/22      

Disaster Area #2                 36 34-1800       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle/RPG    64000 ISDN Michael Wolthers                 RPG stuff! &gt;55Mb Hints/Cracks/Docs/Trainers Online 2:235/2222    

Discovery BBS                    35 26-2881       JA 00:01-23:59 00:01-23:59 -           14400 HST  Kim Edeltorp                     Specielle Net's: Elnet/SniNet/InfoNet mfl.         2:235/326     

Doom Amiga BBS Linie 1           36 48-6883       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 amiga + pbm 28800 UV34 Bjarke Oerbeck                   amigabrugere + pbm-spillere                        2:235/419     

Doom Amiga BBS Linie 2           36 48-7883       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 amiga + pbm 14400 V32B Bjarke Oerbeck                   amigabrugere + pbm-spillere                        2:235/420     

Downstairs                       98 18-8132       JI 00:00-24:00 00:00-24:00 PC Demos    19200 ZYX  Rene Christensen                 DK's biggest &amp; fastest demoscene board, no PD junk 2:238/44      

Dragons Lair BBS                 75 93-1321       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 RPG/Skak    14400 V32B Dan Wulff                        Rollespil, Skak som hovedomr†der                   2:238/57      

DREAM ON                         97 91-0668       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 alle med pc 28800 VFC  Klaus Valsted                    allfiles bbs                                       -             

Dynamic Bbs                      97 71-0601       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 Pc'er       28800 VFC  Lars Jensen                      Home of Games                                      2:238/97      

ElektronikTeknikernes BBS        38 34-7730       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Elektronik  14400 HST  Kim Rundblad                     -                                                  -             

Epistula BBS                     74 53-5390       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        14400 V32B Finn T. K. Jensen                Mest til udveksling af textfiler                   2:238/135.18  

Et-Soft                          66 14-0557       NA 07:00-02:00 07:00-02:00 PC/Pascal   19200 ZYX  Lars Ladingkaer                  Pascal programmering                               2:237/13      

European Libertarian BBS no. 1   39 63-9132       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Thomas Holmstr”m Frandzen        Liberalisme, Litteratur, Classical Liberal Net     2:235/127     

FARPOINT BBS                     55 81-0017       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 alle        19200 ZYX  Jens Galsgaard                   700 Mb &quot;fri&quot; DL                                    2:234/199     

FalckNet                         36 70-3771       JA 23:00-20:00 23:00-20:00 -           14400 V32B Erik Stoustrup                   600MB online                                       2:235/67      

Fire Eye BBS                     31 41-0099       JA 21:00-08:00 21:00-08:00 BBS-brugere 14400 V32B Flemming Hyldgaard               ?bent for alle.Fri Dwl.                            2:238/72.11   

Flaming Moon BBS                 86 30-0306       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          14400 V32B Morten Søndergaard               Over 20 Mb Doom filer + en masse andet.            2:238/20      

Flux Point Amiga BBS             35 26-2527       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga Only  28800 V34  Peter Klein                      Masser af utilities til Amiga..                    2:235/202     

Flying Disc                      31 87-9836       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga CDROM 28800 V34  Kenneth Fribert                  CD-ROM til Amiga, sponsoreres af Fribert Consult   2:235/317     

Flying Fox BBS                   53 78-5014       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga - PC  28800 VFC  Rene Joergensen                  Lot's of modules, Dirty's, And usefull utilities   2:236/34      

Flying Fox BBS/2                 53 78-5014       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 VFC  Allan Joergensen                 Amiga, Demo, Mod, Pic, OS/2, DOS, WIN, X-FILES     2:236/113     

Force BBS                        32 50-0284       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Game Consol 16800 ZYX   Henrik Rathje                   PC/BBS UTILS/MAILER/DIV GAME CONSOLS/              2:235/309     

Formula II Amiga BBS             43 43-2463       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga       28800 UV34 Flemming Lindeblad               SHI Support BBS. Kun AMIGA Filer Online            2:236/116     

Frantic Vision                   86 93-0225       NI 22:00-08:00 22:00-08:00 PC-users    14400 ZYX  Frank Thorsted                   Cyber,Docs,faq,win,dos,OS/2,games,sound,hints      2:238/116     

Freedom BBS                      36 72-2320       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 ALLE        19200 ZYX  Søren Løkkegaard                 2.7gb = GIF/JPG/MPG/DL/GL/RA/CRACKS/MOD            2:235/60      

Freeside                         31 22-3119       JA 00:00-23:59 00:00-23:59 Alle        19200 ZYX  Thomas Horsten                   Politik, Videnskab og meget mere                   2:234/150     

Freud BBS                        31 58-9655       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        14400 V32B Rene Rasmussen                   Music/Games/Demos etc. You name it - I get it.     -             

Frog Data &amp; BBS Service          45 96-1003       JL 00:00-23:59 00:00-23:59 PC          64000 IZ34 Kai Hoffmann                     Slægtsforskning, PC, GIF, Windows, OS«, virus &amp;    2:236/151     

Frog Data &amp; BBS Service          45 96-1004       JA 00:00-23:59 00:00-23:59 PC          64000 IZ34 Kai Hoffmann                     en del Fidokonferencer on-line                     2:236/400     

FrontLine BBS                    49 26-0656       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Everybody   14400 DS   Henrik Hoexbroe                  Wargaming Strategy Programming Graphics Sound      2:236/78      

Gay BBS                          74 43-5220       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Homoseksuel 19200 ZYX  Benny Kjærg†rd                   BBS for Bøsser og Lesbiske, info om AIDS og lign   2:238/86      

GifOS BBS                        74 43-0277       NI 23:00-07:00 23:00-07:00 Alle        19200 ZYX  Ole J Strandlyst                 Borgm. Andersens Vej 43D 13, 6400 Sønderborg       2:238/83.7    

Glud BBS                         75 68-3971       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Jesper Bagh                      ProBoard DHQ, 200Mb BBS Utils, CINDY CRAWFORD!     2:238/705     

GUANCHE BBS                      98 10-1924       JL 00:00-24:00 00:00-24:00             33600 UV34 Jorgen Hartz                     Danmarks største samling af Pascal, C, Asm &amp; Basic 2:238/12      

GUANCHE BBS                      96 30-2122       JL 00:00-24:00 00:00-24:00             33600 UV34 Jorgen Hartz                     Tager mange nye filer hjem: Windows 3.x &amp; 95, DOS, 2:238/212     

GUANCHE BBS                      96 30-2123       JL 00:00-24:00 00:00-24:00             19200 ZYX  Jorgen Hartz                     Programmering, Lyd og m.m. Optager nye points.     2:238/213     

GraveYard BBS                    86 81-1296       NA 23:00-07:00 23:00-07:00 alle        14400 V32B Jens Simonsen                    vi har en del&gt;&gt; os/2 og MOD filer og gode porno bi 2:238/136.5   

Greve BBS #1                     33 91-9363       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC + GIF    33600 UV34 Henrik Mejdal                    10.000+ GIFs - 7 * CD-ROM                          2:234/39      

Greve BBS #2                     33 91-9364       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC + GIF    16800 ZYX  Henrik Mejdal                    10.000+ GIFs - 7 * CD-ROM                          2:234/114     

Greve BBS #3                     33 91-9365       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC + GIF    14400 DS   Henrik Mejdal                    10.000+ GIFs - 7 * CD-ROM                          2:234/115     

Greve BBS #4                     33 36-2260       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC + GIF    64000 IZ34 Henrik Mejdal                    10.000+ GIFs - 7 * CD-ROM                          2:234/1001    

Greve BBS #5                     33 36-2261       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC + GIF    28800 ZZ34 Henrik Mejdal                    10.000+ GIFs - 7 * CD-ROM                          2:234/244     

H N Group BBS                    35 82-7698       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 VFC  Poul Henrik Nielsen              Windows, File-viewers &amp; Gif's,                     -             

HAVDRUP HAM BBS                  46 18-6930       NI 00:00-23:59 00:00-23:59 HAMS / ALL  28800 VF34 Søren Dyrsted                    SW: Portal+Bfe Front - Remote Access - Robo/Fx mm. 2:234/39.94   

Holmen BBs Vejle                 75 72-1612       NI 22:30-06:30 22:30-06:30 Alsidig     14400 V32B Casper Holm Kristiansen          Pc-BBs                                             2:238/17.3    

HSBBS                            53 84-7074       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 GRAFIK      19200 ZYX  Joern Lund                       The Professionel CAD and Graphics Network          2:236/512     

HUS BBS Linie 1                  56 96-4988       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle PC     19200 ZYX  Mikael Engset                    Points/VirNet/Sni-Net/Masser af filer              2:236/164     

HUS BBS Linie 2                  56 96-5379       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 VFC  Mikael Engset                    Points/VirNet/Sni-Net/Masser af filer              2:236/165     

HUS BBS Linie 3                  56 96-5100       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          14400 V32B Mikael Engset                    Points/VirNet/Sni-Net/Masser af filer              2:236/166     

Husum's Teleboard                98 48-9256       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 -           14400 V32B Hans Boetker                     -                                                  2:238/58      

Hawaii BBS                       44 64-8100       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC-brugere. 28800 VFC  Ole Jensen.                      2 GB.shareware online DOOM/Os2/Windows/Dos.        2:236/30      

Heavy Montebello BBS             62 22-9300       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC-Only     14400 V32B Tonny Nielsen                    DOS/OS/Pascal/C/C++/                               2:237/32      

Hedeg†rdens Dataklub             44 68-5410       NI 23:00-20:00 00:00-24:00 PC/Amiga     2400 V22  Carsten Bøgelund                 Kvalificeret hjælp inderfor alle omr†der           -             

Horsens BBS                      75 61-1849       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC-only     14400 V32B Ole Rasmussen                    RIP Online, Kun ratio check, 2Gb online            2:238/73      

Hysteria                         56 21-4322       NA 20:00-08:00 20:00-08:00 -           28800 VRF34Allan Johansen                   masser af ting og sager                            2:238/101.10  

IAE Information BBS              45 87-1866       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 IAE-intr.   28800 V34  Mikael Pedersen                  Info om/fra IAE. Kun f† filer.                     13:450/4      

Infomania                        53 48-0345       JA 17:00-06:00 17:00-06:00 Amiga       28800 UV34 Toke Godiksen                    SNADNet, fri download, 640 MB HD, Kun Amiga filer  2:236/51      

IceCube BBS                      75 92-4337       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC Only     28800 UV34 Peter Jensen                     DOS/WIN/QuickBBS/Portal Of Power                   2:238/114     

Ikast BBS #1                     97 25-0041       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 UV34 John Kristensen                  SatNet HOST Danmark, alt om satellit TV mv.        2:238/907     

Ikast BBS #2                     97 25-2841       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 UV34 John Kristensen                  SatNet HOST Danmark, alt om satellit TV mv.        2:238/908     

Image BBS                        35 43-0993       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Kim Loefqvist                    Mere end 40000 filer                               9:451/178     

Jennum Parkens BBS               86 44-7968       NL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC Only     19200 ZYX  Jesper Ostergaard                -                                                  2:238/13      

JH Headquarters                  62 20-2823       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        16800 ZYX  Jakob Rasmussen                  SniNet og Disney-filer                             2:237/23      

JNI-BBS                          45 85-2845       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          14400 V32B Jan Nielsen                      OS/2, BBS, GIF, diverse software                   2:236/110     

JOSTI-BBS linie 1                47 38-0524       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        16800 DS   Jørgen ?llg†rd                   1000 nye PC-filer om m†neden                       2:236/200     

JOSTI-BBS linie 2                47 38-0120       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Jørgen ?llg†rd                   1000 nye PC-filer om m†neden                       2:236/201     

JOSTI-BBS linie 3 + 8            47 38-0501       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Bettina ?llg†rd                  1000 nye PC-filer om m†neden                       2:236/1111    

JOSTI-BBS linie 4 + 6            90 13-2525       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        16800 DS   Jørgen ?llg†rd                   Kr. 1,50 pr. minut                                 -             

JOSTI-BBS linie 5 + 7            90 23-2828       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        16800 DS   Jørgen ?llg†rd                   Kr. 2,90 pr. minut                                 -             

Jumpin' Jack BBS                 31 59-1001       NL 19:00-08:00 19:00-08:00 PC          28800 V34  Klaus Aagaard                    Alt muligt ragelse + Maximus utils                 2:234/62      

KC BBS                           56 73-0201       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC og Amiga 19200 V32T Claus I. Christensen             Mange Gif'er, onlinespil og Shareware              2:236/95      

KHJSoft BBS                      55 45-3697       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 ALLE PC     33600 UV34 Kenneth Jørgensen                1.4 Gb Online - Fri Download - RaUtils/GIF/JPG mv  2:236/17      

Kivi BBS                         64 81-3821       NL             00:00-00:24 Alle        14400 V32B Peter Hansen                     Over 650 MB. fri download                          -             

Kilian BBS                       98 12-6120       JA 22:30-16:30 22:30-10:00 Alle        28800 VF34 Henrik Kilian Eck                DOS, OS2, WINDOWS samt JPG/GIF                     2:238/167     

Korsør BBS                       58 35-1404       NI 21:00-08:00 21:00-08:00 alle        19200 V32T HENRIK J?RGENSEN                 FREE DOWNLOAD                                      -             

KriPsy BBS                       31 68-3486       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Post &amp; OS/2 19200 ZYX  Karsten Madsen                   Bluewave offline reader, masser af post og OS/2    2:235/125     

Lemming's ROOM                   31 80-0881       N? 00:00-24:00 00:00-24:00 ?           14400 V32B Lars Klit Jensen/The Lemming     Lille board med en chatvillig SysOp :)             -             

LùiùFùE                          53-651960        JA 22:00-07:00 22:00-07:00 PHReaKZ     14400 HST  CaPTaiN CHaoS                    ù RuNNiN' PB2.12 ù No NUP ù No VoTiN' ù JuST FuN ù 2:236/72      

LINIE-BBS                        53 73-2643       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Steen Højengaard                 Almindeligt BBS samt special service til DSB folk. 2:236/108     

Alcatraz                         59 30-2326       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Pc          28800 UV34 Keld Broe                        SW-PD-GIF FREE DOWNLOAD                            -             

#1 Lost Souls BBS                87 34-0440       NL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC dos/win  64000 IZ34 Ole Aggerholm                    PDN, SDS, APG, NovLib, WinNet, BFDS, SDN, PasNet   2:238/11      

LOVE BBS Network &lt;tm&gt; Line 5     39 61-9075       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC - OS/2   28800 ZV34 Mads Volsted                     Primært OS/2 relateret                             2:235/17      

LSD iNSTiTUTE, The               75 46-8737       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Underground 14400 V32B Henrik/Martin Overgaard          |.E-text.|.E-information.|.E-'zines.|.XTC.|        2:238/197     

Land of Confusion BBS            74 43-5263       JL 21:00-07:30 21:00-07:30 Alle        14400 V32B Peter Krogsgaard                 OS/2 Prog &amp; utils. Lidt DOS og Amiga. GIF pics.    2:238/83      

&gt;&gt; Lavender Blue &lt;&lt;              35 86-1079       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        64400 IZ34 Bjarke V. Lindberg               Over 1 Gigs of OS/2 Share- and Freeware            2:235/335      
&gt;&gt; Lavender Blue &lt;&lt;              35 86-1089       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 VFC  Bjarke V. Lindberg               Danish Concord BBS Register and support site       2:235/336     

LAZY BBS                         43 53-0658       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        33600 UV34 Erik B. Buhl                     Masser af utilities til Amiga og PC                -             

Lion BBSystem                    53 56-9465       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        64000 IZ34 Eric Johannesen                  BBS med vægt p† konferencer og antivirus           2:236/130     

M.A.D. Mail And Data             35 82-1305       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 Point/Inter 14400 V32B Stig Darr‚                       Foreningen Mail And Data af 1993/InterNet-offline  2:235/333     

MEONIA BBS                       55 81-6469       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle + HJV  19200 ZYX  Søren Schr”der                   Almindeligt BBS samt special service til HJV folk. 2:234/140     

Mak Soft-System                  43 55-2220       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC/Novell   64000 IZ34 Michael Andersen                 Har skiftet telf.nr fra 43-715220                  2:236/141     

Mister O's BBS                   33 11-1169       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga       28800 UV34 Thomas Olsen                     A lot of thing's to your amy, incl. Aminet4        2:235/332     

MONTANA BBS                      86 18-0320       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        33600 UV34 Carsten john Frandsen            Why ANSI if There is RIP Graphics...               2:238/41      

Moral Decay                      98 18-0119       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          19200 V32T Kasper Andersen                  /Gif/Games/Win-Dos util/Cheats/update/upgrades/    -             

Mountain BBS                     58 85-3727       JL 00:00-23:59 00:00-23:59 PC          28800 V34  Bruno Olsen                      rip/coding/mod/15+nets/500+mail-konfs/300+filekonf 2:236/42      

MaLa BBS                         42 24-0484       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Modules     19200 ZYX  Mads Loose &amp; Lars Kiemer         FREE DOWNLOAD-Bemærk ?bningstiden-Modules &amp; Utils  -             

Manhattan Project BBS            42 25-5849       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 VFC  Martin Andresen                  TXT/MOD/S3M/MID/DOS/OS2 for PC                     2:236/16.13   

Marcus BBS / Draft Communication 86 46-2297       JA 21:00-07:00 21:00-07:00 Alle        21600 V32T Jan Marcus Nielsen               Communication,Ham,Elektronik,Demoer,Patches,Mod    2:238/85      

McBears Cave BBS                 86 51-0356       JA 08:00-24:00 08:00-24:00 Selvbyggere 33600 UV34 Jens Holm                        Elektronik, Byg selv, gode tips, apps. USENET!     2:238/888     

Mercury System                   35 82-4499       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Jesper Gødvad                    Astrologi, Numerologi, Tarot, Oiuja, Okkult        2:235/95      

MYTH                             86 96-8135       NI 00:00-23:59 00:00-23:59 Amiga       28800 V34  C.A.T.                           Legalt Amiga. Tools, Demos, Mods, Gfx &amp; More...    -             

N.Aa.K Trimning                  96 98-0099       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00             19200 ZYX  N.Aa.K                           Zyxel 19200/ISDNB,ISDNC (Teles, Lasat)             2:238/94      

N.Aa.K Trimning                  96 98-0099       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00             64000 ISDN N.Aa.K                           Zyxel 19200/ISDNB,ISDNC (Teles, Lasat)             2:238/94      

NYSTED by NIGHT                  53 87-3418       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC Brugere  19200 ZYX  Jan Lassen                       RAR Regsite DK  Massere af Norton relateret stuff  2:236/526     

Natteraunens Rede                65 90-8464       NL 00:00-23:59 00:00-23:59 ERFA &amp; INFO 19200 ZYX  Erik Juel Raun                   OS/2 mail ð NO GIF! ð Fido software/-support ð 24h 2:237/16      

Natuglen BBS                     86 96-8347       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 UV34 Allan Nielsen                    2 Gb Online - Lidt af hvert, Bl.a. Slægtsforskning 2:234/233     

Nemesis Amy BBS                  75 35-3726       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga-ejere 33600 UV34 Erik Børsting                    Kører med CNet! Masser af gode/nye Amiga filer     2:238/43      

Net2 BBS                         44 53-1084       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          14400 V32B Jesper Birch                     Your Support BBS. Only Drivers and Utilities       2:236/431     

NetLock BBS                      48 24-1330       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC-Only     14400 V32B Kasper Bergholt Kristiansen      Hack/Crack/Phreak+DOS/Games/Patches/ASM/PAS/C      2:236/444     

NetWare Central Node 1           98 27-2288       JI 00:00-24:00 00:00-24:00 Netværk     19200 ZYX  Søren Bæk                        Fixes, 3rd party applic, drivers, utilities        2:234/170     

NEXT GENERATION  BBS             38 79-4599       NA 00:00-23:59 00:00-23:59 PC          28800 UV34 SeCReT                           Just fun BBS. 8+Gb online. Ikke noget GIF shit     -             

NightCall/1                      63 12-1074       NA 08:00-03:30 08:00-03:30 OS/2 og DOS 33600 UV34 Kaare Olsen                      --&gt; NightCall er flyttet til Odense.               2:237/10      

NightCall/2                      63 12-1174       NA 08:00-02:30 08:00-02:30 DOS og OS/2 64000 IZ34 Kaare Olsen                      ---&gt; OS/2, DOS, programmering, slægtsforskning.    2:237/11      

Nisses MiCrO BBS.                42 39-3184,0     NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga users 14400 V32B Rene Jensen                      Indtil videre er basen gratis at benytte.          2:235/314.42  

No Limit BBS                     86 18-9992       NI 21:30-08:00 22:00-08:00 Alle        14400 V32B Lennert Nielsen                  FRI DOWNLOAD                                       2:238/45.36   

Noble House BBS                  98 28-6054       JA 22:00-06:00 22:00-06:00 Alle         9600 V32  Henrik Vixø                      -                                                  2:238/211     

Olsen/2 BBS                      39 27-1627       NI 00:00-08:00 00:00-08:00 OS/2-freaks 14400 V32B Thomas Olsen                     Blandede OS/2-filer + en smule DOS og Windows.     2:236/100.37  

Olympus                          65 93-2132       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 UVFC Mogens Svendsen og Mads Bach     GIF/MOD/TXT/UTILS                                  2:237/28      

OpgaveCentralen                  86 60-2692       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Studerende  28800 V34  Henrik Back                      DK's Største Opgave BBS. Alt i Stile og Opg.       2:238/54      

OpgaveCentralen                  86 60-2632       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Studerende  14400 V32B Henrik Back                      Find &quot;Inspiration&quot; hos OpgaveCentralen.            -             

Orion BBS                        53 68-8308       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        14400 V32B Jan Frøslev                      -                                                  2:236/105     

Our World                        75 87-2579       NI 00:00-23:59 00:00-23:59 Amiga       28800 UV34 Søren Wind / Peter Rahbek        Demoer,grafik &amp; moduler fra demoscenen             -             

PACMIGA                          75 50-6054       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 AMIGA / PC  33600 UV34 Teddy Bonde                      Amiga/Pc soft, lots of JPG pix online, try it!!    2:238/115     

PatchInn                         33 25-4240       JI 00:00-23:59 00:00-23:59 PC          28800 VFC  Andreas Jurgensen                Gamers Hangout, 1 Gig games &amp; Patches              2:234/151     

PC Aarhus BBS                    86 75-2272       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC folket   14400 V32B Stig Larsen                      PC Aarhus BBS er brugernes; de bestemmer indholdet 2:238/131     

PC Link BBS                      86 78-6150       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          14400 HST  Arne Gravers                     Games/Tech/QWK Mail/Midt i ?rhus                   -             

PC-NORD BBS                      98 19-0471       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC only     28800 UV34 Per Rasmussen                    Spil, Utility, WIN, OS/2 m.v. 3 GB Online          2:238/18      

PC-Viborg                        86 60-1769       JI 00:00-24:00 00:00-24:00 -           19200 V32T Henrik Trangbaek                 Kun PC. Fri adgang                                 2:238/880     

Photo Shop BBS                   98 39-2718       NI 20:00-24:00 20:00-24:00 PC          28800 UV34 Thomas Estrup                    Nu masser af gifs                                  2:238/18.25   

PHANTASIA BBS                    31 85-4495       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC / PROGR. 14400 V32B Henrik Uffe Jensen               &gt;1 GB Programmering/Txt/spil, FRI DOWNLOAD         2:236/104     

Phobos                           75 45-0814       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 UV34 Kaj Vorbeck                      Pics(jpg), mods, utilities, pc-stuff               -             

PiccyBank BBS                    38 88-1736       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Adults only 33600 UV34 Lennert Holmberg                 Previously 'Da Team BBS'                           2:235/21      

Pioneers BBS                     43 53-5753       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 VF34 Michael Salomonsen               HomeShopping, Mange mail-nets, bliv point GRATIS   2:236/103     

Planet 21 BBS                    45 97-7321       NA 22:00-08:00 22:00-08:00 VGAPlanets  28800 UV34 Bo B. Lund                       Utilities til VGAPlanets, Play By Email VGAPlanets 2:236/210     

PPN20F, Privatradio Packet Net   38 88-0981       J? 00:00-24:00 00:00-24:00 Packet      14400 V32B John Petersson                   BBS med mulighed for at skrive p† packet p† 27 Mhz 2:236/32.29   

PSN BBS                          97 52-7125       NI 19:30-08:00 19:30-08:00 -           14400 V32B POUL NIELSEN                     KUN PCFILER FRI DL                                 2:238/907.11  

PSY                              98 82-5651       NI 22:00-06:00 22:00-06:00 Linuxers    14400 V32B Bent Wagner                      3 Linux maskiner i net.                            2:236/39.5    

Psykologi, BBS                   86 94-8557       JP 22:00-18:00 00:00-00:00 Psyk.int.    9600 V32  Jan Bach-Hansen                  Drømmetydning, hjælp, terapi og snak               2:238/141.10  

ParaDize 9oo9 Line1              48 47-5695       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC / GIF    19200 ZYX  Rene Rasmussen                   1.8Gb til Fri DL, Fri Tid, Fri F.req, Sound/MOD    2:236/423     

ParaDize 9oo9 Line2              48 47-5694       JA 00:00-10:00 00:00-10:00 PC / GIF    14400 V32B Rene Rasmussen                   Game-Docs/Cracks/Cheats/Hints/sol,GIF/JPG,DosUtil  2:236/453     

Perto's Asshole AmigaMacPC BBS#1 87 37-0502       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga - PC  28800 V34  Kenneth Perto                    Amiga/Mac/Pc Files and a BOUNCH of JPEG's          2:238/60      

Perto's Asshole AmigaMacPC BBS#2 87 37-0010       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga - PC  64000 IX75 Kenneth Perto                    Amiga/Mac/Pc Files and a BOUNCH of JPEG's          2:238/1001    

Perverted Bits - Amiga BBS       86 92-1569       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Fanatikere  28800 V34  Michael Busse                    Much movie related stuff, UFO Cult Demos Nostalgia 2:238/128     

Peter's MailService              49 17-0250       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 DOS -Window 28800 ZV34 Steffen Capell                   DOS - Windows - OS/2                               2:236/430     

PointBreak BBS                   44 92-2447       NI 22:00-07:00 22:00-07:00 Alle        19200 ZYX  Gert Tibirke                     Fri Download,Dos,Windows,Games,Gif,Cracks 1 Gb.    2:236/25.8    

PowerLink Amiga BBS              97 22-4228       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Filer/Post  14400 V32B Bjarne Jorgensen                 Over 8000 filer online og snart CD-ROM             2:238/53      

Programmer's Resort #1           98 38-0575       JA 07:00-06:45/07:00-06:45 Amiga       28800 V34  Alex Holst                       Programmering/Mail/SHI Support                     2:238/127     

Programmer's Resort #2           96 86-9090       JA 07:00-06:45/07:00-06:45 Amiga       64000 ISDN Alex Holst                       Programmering/Mail/SHI Support                     2:238/1006    

RAGE!                            43 69-2443       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 ALLE        19200 ZYX  Carsten Sieber                   Music / .MODs / MID / Trainers / Patches / Cracks  2:234/135     

Ragnarok BBS                     36 70-1401       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 RPG         14400 V32B Lasse Mark Pedersen              Rollespil areas                                    2:235/201     

Ranger BBs #1                    62 28-1767       JA 08:00-02:00 08:00-02:00 PC          19200 ZYX  Allan Christiansen               txt/docs/patches/div/SAT files!                    2:237/15      

Ranger BBs #2                    62 28-1787       JA 07:00-02:00 07:00-02:00 PC          14400 V32B Jens Jensen                      txt/docs/patches/div/SAT files!                    2:237/12      

RBJSOFT BBS Linie #1             55 77-1261       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle/Pc     28800 VFC  Rene Jensen                      Fri Dl, ca 1.4 Gb Online,          Ringdown ÄÄÄÄ¿  2:236/520     

RBJSOFT BBS Linie #2             55 77-1201       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle/Pc     19200 ZYX  Rene Jensen                      Optager Point's, Fidonet/Virnet       t     &lt;ÄÄÄÙ  2:236/540     

RFK's BBS                        55 77-1216       JA 00:00-23:59 00:00-23:59 Alle        28800 V34  Lars Kr”ger                      Special BBS for brand, redning &amp; ambulance tj.     2:236/522     

Renoz #1                         56 86-1380       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC/Lyd      64000 IZ34 Lars Jakobsen                    Programmering, Network, 0.5 GB MODs, Demos         2:236/501     

Renoz #2                         56 86-1380       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC/Lyd      64000 IZ34 Lars Jakobsen                    Over 1.2 GB online, growing rapidly                2:236/501     

RodNet Syd                       74 42-2689       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Græsrødder  19200 ZYX  Jesper Nielsen                   En del forsk. DK/Tyske/Int konferencer CT.GER Dist 2:238/93      

Rødding BBS                      74 84-1177       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC/DOS/WIN  28800 VFC  Johnny Niemann                   Altid mere 2.5 GB online og 6.8 GB OFF line        2:238/77      

SAGA AmigaBBS                    31 16-3217       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga only! 16800 DS   Per Hansen                       Mest Amigaprogrammering. ZeeTerm support           2:235/84      

Scorpion BBS                     65 96-4261       NN 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        14400 V32B Søren Hedegaard                  Int.&amp;DK Hjælp/Selvhj. v/misbrug, Alkohol, Narko m  -             

SKYLINE BBS                      46 15-4209       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga       28800 VFC  Jimmie Andersen                  c00l rations, always the newest amiga files        -             

NightGuard BBS                   58 50-1189       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 BBS Utils   28800 UV34 Gorm Jørgensen                   Ra Utils / Lots of Gif / Antivirus / ProgrammingRa Utils / Lots of Gif / Antivirus / ProgrammingRa Utils / Lots of Gif / Antivirus / Programming        2:236/32      

Snubi bbs Horsens DK             75 60-2816       NI 20:00-07:00 20:00-07:00 Alle        14400 V32B Gunnar Kanstrup                  PIC/JPG/GIF/UTIL/M.M                               2:238/17.2    

SoftBank BBS #1                  45 82-0351       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 alle        28800 V34  Uffe Nielsen                     WINDOWS, SPIL, PROGRAMMING &amp; MASSER AF GIFFER.     2:236/117     

SoftBank BBS #2                  45 94-1070       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 alle        14400 V32B Uffe Nielsen                     WINDOWS, SPIL, PROGRAMMING &amp; MASSER AF GIFFER.     2:236/118     

SoftBank BBS #3 *ISDN*           45 94-1070       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 alle        64000 I110 Uffe Nielsen                     WINDOWS, SPIL, PROGRAMMING &amp; MASSER AF GIFFER.     2:236/1112    

Solar BBS                        45 930472,#19    NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle/PC     28800 UV34 Martin Dyring                    GIF/DEMO/PRGM/BBS/MOD - Free DL!                   -             

SpecTroMania BBS                 75 36-7980       NA 22:00-06:00+22:00-06:00 Alle        14400 V32B Carsten Lervad                   +Man-Fre 9-15 Mainly (but not only) for emulator   2:234/39.70   

Spejder BBS                      43 69-2992       JL 00:00-23:59 00:00-23:59 Spejdere    14400 V32B Erik Jensen                      Spejder BBS drives af KFUM-spejdere, men er for al 2:236/57      

STJERNE BBS                      86 12-8570       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 UV34 Frank Stjerne                    Dos, Windows, SDN, WinNet, Novell Library          2:238/824     

Symbioteket                      59 56-0801       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 V32T Michael Eklund                   Musik/Grafik/Programmering/Undervisning            2:236/513.7   

Virus Help BBS - Team Denmark    36 72-6867       NA 00:05-24:00 00:05-24:00 PC &amp; Amiga  16800 UTER Jan Andersen                     AntiVirus BBS, Fri Download Af VirusKillere        2:235/112     

Salling BBS                      97 59-1002       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 OS/2 &amp; DOS  28800 VF34 Hans Kristensen                  OS/2, DOS og datakommunikation f†r hele armen her  2:238/107     

Sapphire Public Network BBS#1    36 72-8139       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 ZV34 Henrik Dahm                      PC/MAIL/KOMMUNIKATION                              2:235/339     

Sapphire Public Network BBS#2    36 72-8147       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 ZV34 Henrik Dahm                      PC/MAIL/KOMMUNIKATION                              2:235/340     

Satellitten                      31 59-9920       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Graeme Perrin                    Udvalte qvalitets filer.Dos/OS2.Sm†t men godt ;-)  2:236/164.41  

Sertech BBS                      44 44-4453       JI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 VFC  Erik Andersen                    Alt i legale adult billeder/CDROM salg             2:236/600     

ScumSoft Scandinavia #1          35 26-4765       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Michael Reiler                   -Fri Download-1Gb online-PascalNet-OS/2Net         2:235/360     

ScumSoft Scandinavia #2          35 26-4766       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 UV34 Michael Reiler                   -Fri Download-1Gb online-PascalNet-OS/2Net         2:235/361     

Sirius Cybernetics               86 75-5253       JA 07:40-00:20 07:40-00:20 Amiga       33600 UV34 Anders Wegge Jakobsen            Optager nye points. NetWorkingùLaTeXùGNU           2:238/28      

Skippers BBS line 1              86 14-4188       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC           9600 V32  Martin Bjerrum                   Aaben for alle. Udvidet adgang for abonnenter      2:238/120     

Skippers BBS line 2              86 14-4145       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          14400 V32B Birgit Bjerrum                   SDN/SDS/SBC/VIR/UTILNET/WINNET Distrib.            2:238/121     

SoundWare BBS                    43 53-2948       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Musik       19200 ZYX  Lars Nyby                        Midi &amp; Lyd BBS                                     2:236/360     

StarLine #1                      97 32-4435       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Tomas Dybdahl                    2.0 Gb. Software &amp; GIF                             2:238/123     

StarLine #2                      97 32-4437       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Tomas Dybdahl                    2.0 Gb. Software &amp; GIF                             2:238/124     

studie 12                        42 95-6565       NI 22:00-10:00 22:00-10:00 alle        14400 V32B henrik winter                    pvivate pigebilleder                               2:238/134.30  

SUBMANIA                         68 75-5010       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 AMY SCENEN  28800 V34  Mikkel K. Andersen               Amiga Scene, mods, gfx, demos, etc.                2:238/100     

SUBMANIA                         68 25-7576       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 AMY SCENEN  14400 V32B Mikkel K. Andersen               Amiga Scene, mods, gfx, demos, etc.                2:238/190     

SUiCiDAL CYBER                   31 63-1793       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 VFC  ROLLiNS                          HPA/DOOM/BBS/ANTiViRUS/DOS/ANSi                    -             

Sunrise BBS                      98 38-4550       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Harley Jensen                    Fri Download, masser af OS/2, Windows og BBS util. 2:238/917     

Super Sergeant BBS               44 66-3350       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 Pc brugere  14400 V32B Jørgen Lund                      Start the habit of af lifetime !                   2:234/221     

Supra BBS #1                     64 81-2815       NA 21:00-06:00 21:00-06:00 Only Pc.    14400 V32B Jan Andersen                     Tirs. tors. lør. †ben 24 timer                     -             

Swimsuit Safari                  42 13-8807       JA 00:00-23:59 00:00-23:59 Pc          19200 ZYX  Leif Neland                      Dutchie support                                    2:234/49      

Syntax Amiga BBS                 64 88-1945       JA 00:00-23:59 00:00-23:59 Amiga       28800 V34  Franz Eckert                     Et BBS der forsøger at gøre alt for sin bruger!!   2:237/40      

Systime BBS                      86 13-5848       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        14400 V32B Ole Chr. Sørensen                forlaget systime a/s, fri download                 -             

Lucifer Domain                   58 50-1824       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 RA/SS/DOS   28800 VFC  martin staael                    SysOp statistics HQ                                2:236/59      

TAASTRUP BBS                     43 71-8208       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 ALLE        14400 V32B Ivan Fink Olsen                  ONLINELEKSIKON OVER BBS, MODEM OG KOMMUNIKATION    2:236/435.35  

TBSM's Linie 1                   64 82-4206       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle+LAN    14400 DS   Thorbjørn Stegelmann             Novell Netware, Game Hints, GIF + meget andet      2:237/33      

TBSM's Linie 2                   64 82-4207       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle+LAN    19200 ZYX  Thorbjørn Stegelmann             2.5 GB software til download                       2:237/34      

The ArmPit                       39 66-9900       JP 00:00-24:00/00:00-24:00 Alle        14400 V32B Thomas Olsson                    Quercus, Dansk Acorn og BBC Brugergruppe           2:234/181     

THE CHOICE BBS                   98 14-1793       NL 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 V34  Ove Nielsen                      -                                                  2:238/177     

The Clue BBS                     31 57-1026       NA 19:00-13:00 19:00-13:00 Amiga og Li 14400 V32B Kjeld Andersen                   Amiga &amp; Pc docs, texts, solves, FREE DWL            2:235/310    

The coDRIVER                     86 14-6097       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 V34  Kaare Markussen                  Drivere til PC tilbehør.                           2:238/92      

The Garden Of Eden               48 47-6656       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        33600 UV34 Rastlin                          Alt i FW/SW/PD/HPA/GIF/JPG/SND/WIN                 2:236/423.17  

The Gateway                      98 43-2501       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 RPG, Cyber  19200 V32T Michael Heilemann                Rollespil, Cyberpunk, Sci-Fi, HPA We've got it :)  -             

The HeadBangers BBS              53 43-3664       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 ALLE        14400 V32B Kim Monberg                      Amiga BBS, Meget upload Plads, Proev det.          -             

Attraction Point                 35 26-7717       NI 22:00-06:00 22:00-06:00 Alle,       14400 V32B Casper Frederiksen               Hovedsagelig filosofi, psykologi, etik, AI o.l     2:235/251     

The JAM BBS                      45 80-6383       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 OS/2 folk   19200 ZYX  Jan Meldtoft                     Stort set alt til OS/2                             2:236/100     

The Dark Sun#1 BBS               36 77-5454       J? 00:00-24:00 00:00-24:00 ALLE        28800 VFC  The Dark Knight                  Unlimited for: HPA/Patch/D00M/BBSing/ANSi          2:235/215     

The Dark Sun#2 BBS               31 49-9586       J? 22:30-18:00 22:30-12:00 ALLE        14400 V32B The Dark Knight                  Unlimited for: HPA/Patch/D00M/BBSing/ANSi          2:235/216     

The Dark Sun#3 BBS               31 49-6623       JA 22:00-14:00 22:00-14:00 ALLE        14400 V32B PSYCH0                           Unlimited for: HPA/Patch/D00M/BBSing/WIN/OS2/DOS   2:235/217     

The Dark Sun #4                  54 84-1329       NJ 00:00-24:00 00:00-24:00 ALLE        64000 IZ34 Michael Laursen                  Mere end 5 GigaBytes online, Alt til PC            2:234/235     

The Dungeon BBS                  86 77-0960       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 V32T Peter Zinck Wulff                Diverse Pc-filer &amp; lidt Amiga. INGEN GIFFER!!!!    2:238/171     

The Glittering Caves             49 18-1790       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 OS/2, Post  28800 UV34 Peter Jacome                     Primært OS/2. OS2Net, VirNet, FidoNet, Internet    2:236/174     

TSS SUPER BBS                    44 92-1977       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga &amp; Pc  19200 ZYX  Timo Schaufuss                   Fri download 2Gb hd 6 CDRom'er                     2:236/71      

The Ham Spirit BBS               86 93-3477       JA 08:00-24:00 08:00-24:00 Amatørradio 14400 DS   Karsten Jyhne                    -                                                  2:238/87      

The Hotel                        86 22-9474       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 UVFC Jack Olesen                      Demos/Spil/Anims/Fred Fish/Tekster/Onlinegames     2:238/40      

The Illusion                     97 15-4903       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 ALLE!       16800 DS   Stefan Kaczor                    Kun Amiga filer                                    2:238/69      

The Incredible Machine I         36 73-1662       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 RA/CRK/PATC 19200 ZYX  Tim Liljendahl ^ HiTech          Danmarks absolut førende inden for RA utils,HQ for 2:235/212     

The Incredible Machine ][        36 72-4669       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 RA/CRK/PATC 64000 IZ34 Tim Liljendahl ^ HiTech          tRAp,RAT,FATAL!,SUKURA,NAILBOMB,HOST 4A kewl RANET 2:235/213     

The KOFO BBS #1                  36 48-0211       JA 00:00-24:00 00:00-24:00             19200 ZYX  Gert Andersen                    Over 2GB filer, kører med ialt 3Gb plads til filer 2:235/150     

The KOFO BBS #2                  36 75-1350       JA 22:00-08:00 21:00-08:00 Alle        14400 V32B Gert Andersen                    S† kører vi s† her, og med over 1GB filer. Husk †b 2:235/151     

The Last Call #1                 43 42-8252       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          19200 ZYX  Brian Jensen                     Games and Solution/hints                           2:236/435     

The Last Call #2 * ISDN *        43 46-1188       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          64000 ISDN Brian Jensen                     Games and Solution/hints                           2:236/1435    

The Matrix                       75 77-3333       JI 23:00-08:00 23:00-08:00 Alle        14400 V32B Geert Lund                       Mange præmier /3DS/Pascal/BBS/ PKZip Support Site  -             

The Mighty BBS                   43 71-0818       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC-brugere  28800 VFC  Ole Dahlmann-Hansen              Mange helt nye Windows og OS/2 filer samt CD-ROM   2:236/533     

The New Dummy Load               46 32-8763       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 -           28800 ZV34 Peter Rasmussen                  Danmarks mest dovne SysOp                          2:236/407     

The Outer Limit                  97 46-4134       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        14400 V32B Rasmus Brosbøl                   Online: MUSIK - BBS - GRAFIK - UTILS               -             

The Programmer's Inn             75 12-9057       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Kun PC      14400 DS   Søren Ager                       Programmering, OS/2, PascalNet, 1.3GB, Fri DL      2:238/64      

The Programmer's Inn, Night Line 75 12-4222       NA 23:00-07:00 23:00-07:00 Kun PC       2400 V22  Søren Ager                       Programmering, OS/2, PascalNet, 1.3GB, Fri DL      2:238/65      

THE SATELLITE BBS                86 61-4140       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 UV34 Johnny Damtoft                   Specialicer sig i Satellit Software og Meget mere  2:238/240     

The Shrine                       35 26-0826       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC...ALLE   28800 VF34 Saxon                            Lidt af det ene..og lidt af det andet, Tjeck IT    -             

The Source!                      36 30-5533       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC and more 28800 UV34 Ask Bjørn Hansen                 Source code &lt;PAS,ASM&gt;, Quality Mod's, utilities..  2:235/224     

The Terror Site                  86 68-2056       NI 22:00-07:00 22:00-07:00 Alle        28800 VFC  Søren Lund Jensen                BBS'et hvor DU kan f† medbestemmelse :))           2:238/54.33   

The Total Perspective Vortex     63 12-0200       JL 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga - PC  64000 IZ34 Kent Hansen                      Mail &amp; filer - Nye amynet-filer hjemtages!         2:237/30      

The Twilight Zone                56 21-7192       NI **:**-**:** 06:00-18:00 Adult Only  28800 V34  Henrik Laursen                   Kun †ben Søndag. Indeholder kun erotiske filer     2:236/501.17  

The War Zone BBS                 98 21-1621       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 VF34 Michael B Olesen                 Bunker af filer online, bla. ogs† slægtforskning   2:238/89      

The Warlocks Home                86 22-8634       NI 22:00-07:00 22:00-07:00 Alle        28800 VFC  Kristoffer Lippert               Alt i GIF/CRACKS/PATCHES/DOX/MUSIK                 -             

Thyholm BBS                      97 87-2501       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          19200 ZYX  Dennis Helligsø                  HQ for The Hovgaard Klan                           2:238/198     

TheZoo/Dark                      31 24-1872       JI 00:00-24:00 00:00-24:00 !!!ALLE!!!  19200 ZYX  Kim Hvidkjaer                    !L0TSAFiLESMAiL/HPA/TEXT/ASMCPAS/D0S/PACKETONLINE! 2:235/193     

ThunderCrack                     98 15-5703       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 PC-ONLY     14400 V32B Michael Mikkelsen                -þ[H/P/A]þùþ[PATCHES]þùþ[TXT]þþ[GAMES]þùþ[GIF]þ-  2:236/532.10  

Thunderbolt CBCS                 38 79-1855       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC-only     19200 ZYX  Rolf Thomassen                   Spil, OS/2                                         2:235/11      

TREKANTENS PC Line #1 (Ringdown) 75 91-1234       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 ALL FOR ALL 28800 V34  Jan Halvor                       DK'S STAR NO. 1! FRI DOWNLOAD! ALT FOR ALLE ALTID! 2:238/108     

TREKANTENS PC Line #2            75 91-5678       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 ALL FOR ALL 28800 V34  Jan Halvor                       NEWS-INFO-DEMOS-SPIL-UTILS-COMM-DOC-GIF-POST-MIDI- 2:238/144     

TREKANTENS PC Line #3            76 20-0432       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 ALL FOR ALL 28800 ZV34 Jan Halvor                       JOKES-GALLERI-CHAT-SUPPORT-PASCAL-NETV’RK-WINDOWS! 2:238/145     

TREKANTENS PC Line #4 &amp; #5 ISDN2 76 20-0123       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 ALL FOR ALL 64000 ISDN Jan Halvor                       KIG IND! SE OGS? VORES ONLINE SHOP MED PC-UDSTYR!  2:238/1009    

TREND BBS                        44 53-4556       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 ALLE        28800 VFC  Steven F. Volff                  Indeholder TXT Filer, SW/PD, GIF, MODS, Ialt 3 GB+ -             

Phrentic                         86 23-0636       NI 22:00-07:00 22:00-07:00 alle        28800 V34 Lars Andresen                    PC, dos,windows,games,music,demos.                 2:238/112     

TimeSpot                         86 19-1463       NI 21:00-08:00 21:00-08:00 3DS,Grafik  14400 V32B Henrik B. Rasmussen              Grafik, RayTrace, 3DS, VB ....                     2:238/10.58   

TULLAMORE BBS                    98 98-6032       JL 21:00-07:00 21:00-07:00 Alle        14400 V32B Finn Ostervig                    SuperBBS Ver.1.17                                  2:238/136     

Tune BBS                         42 13-9414       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        14400 V32B Claus Toftlund                   dBASE samt DOS og Windows rutiner                  -             

TURBO II ?RHUS V                 86 24-0383       JL 23:00-06:00 20:00-09:00             14400 V32B Kim Svensson                     Div. Nodeliser, Spil, Modemprogrammmer og pakkere  2:238/185     

TurboWin                         75 22-1280       JA 22:00-07:00 22:00-07:00 PC-Only     19200 ZYX  Jens Gotthardsen                 Pascal til alle form†l. Fri Download for alle      2:238/162     

Ultra Amiga BBS                  59 56-0303       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 Amiga       33600 UV34 Christian Jensen                 Fri Download for alle                              2:236/513     

&quot;Underlivet&quot; i Denmark           75 77-2268       NA 24:00-14:00 24:00-14:00 Alle        14400 V32B Per Vinding                      BBS'et for folk med en anderledes tankegang        2:238/142     

Valhalla  #1                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)           ====-====-====-====-====-====-====-====-====-====  -             

Valhalla  #2                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)           Velkommen til Valhalla - Det ildeste sted du kan   -             

Valhalla  #3                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)           komme med dit modem! P† Valhalla bliver du en del  -             

Valhalla  #4                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)           af en helt speciel eventyrverden hvor du kan g†    -             

Valhalla  #5                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)           p† opdagelse sammen med nogen af de andre som er   -             

Valhalla  #6                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)           p† Valhalla. ALLE er velkomne og vi hjælper igang  -             

Valhalla  #7                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)            * Online verden med andre spillere ogatmosf`re    -             

Valhalla  #8                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)            * 15 linier 28.800 baud - automatisk omstilling.  -             

Valhalla  #9                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)            * Enest†ende avanceret verden.                    -             

Valhalla #10                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)            * Mød nye mennesker p† Danmarks mest populære     -             

Valhalla #11                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)              chat-system. Ring hele døgnet!                  -             

Valhalla #12                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)                    \  | /\ || ||_|| /\ || ||  /\             -             

Valhalla #13                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)                     \  /&lt;&gt;\||_| _ |/&lt;&gt;\||_||_/&lt;&gt;\            -             

Valhalla #14                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)                      \/____\__|| ||____\__|__|___\           -             

Valhalla #15                     45 93-0044       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Spillere    28800 V34  Mikael Vinding (Ravan)           ====-====-====-====-====-====-====-====-====-====  -             

VES-BBS                          75 36-7585       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 AMIGA/PC    14400 V32B Jesper Jensen, Peter Biro        Big collection of Imagine obj, Many PC/AMIGA files -             

Vest BBS                         97 32-5036       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC-Only     28800 VFC  Lars Henrik Andersen             Officiel DK BBS for SUFOI, MUFONet Host Denmark    2:238/101     

VESTBJERG BBS                    98 29-6991       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Blandet     14400 V32B Benny Mortensen                  Kun Pc                                             -             

Team VGC Danmark #1              33 25-4725       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC Brugere  19200 ZYX  Lars Rye                         Alt i Norton guides Og game patch.                 2:235/90      

Team VGC Danmark #2              36 45-1534       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC Brugere  19200 ZYX  Eddie Hansen                     Alt i Hints,Games And Elektronik                   2:235/91      

Team VGC Danmark #3              38 79-1955       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC Brugere  19200 ZYX  Rolf Thomassen                   Alt i Maximus,Opus,binkley And D&amp;D Games           2:235/11      

Team VGC Danmark #4              33 26-1300       JA 00:00-24:00 00:00-24:00 PC Brugere  19200 ZYX  Lars Rye                         Alt i Norton guides Og game patch.                 2:235/90      

Viper BBS                        98 19-0313       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 Dos brugere 14400 V32B Bo Gundersen                     &quot;Alt&quot; til dos, gif, games, RA                      2:238/146     

Vision BBS                       75 46-0341       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 3D STUDIO   28800 VFC  Søren Maigaard                   &gt;&gt;&gt;&gt;&gt;&gt;&gt;&gt;&gt;&gt; 3 D  S T U D I O &lt;&lt;&lt;&lt;&lt;&lt;&lt;&lt;&lt;&lt; &amp; Ray/Demos 2:238/152     

Wall Street BBS                  98 10-9446       JL 22:00-06:30 22:00-06:30 Alle        14400 V32B Kenneth Nygaard                  -                                                  2:238/36      

Wildmandens Wienergryde          66 12-8336       NA 23:00-07:00 23:00-07:00 PC / OS/2   19200 ZYX  Per Wille                        OS/2 filer --&gt;BEM’RK ?BNINGSTIDEN!&lt;--              2:237/39      

Wolf BBS                         97 15-3471       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        19200 ZYX  Benny Kragelund                  DOS, Windows, Programmer, Util, Spil, Kommunikatio 2:238/194     

X-Files BBS                      86 81-6813       NA 23:00-06:00 23:00-06:00 Alle med in 14400 V32B Bjørn Mikkelsen                  DONT'T TRY THIS AT HOME!  Games,Cheats,Demoer,OS2  -             

WarDragon                        86 81-1296       NA 23:30-06:00 23:30-06:00 -           14400 V32B Jens Simonsen                    OS/2, Games, Demoer og Windows                     -             

WIN-CD BBS                       86 75-5076       ?A 00:00-24:00 00:00-24:00 PC brugere  19200 ZYX  Kim Nørrebo                      DOS/Windows &amp; RemoteAccess - EASTtag DK RegSite    2:238/74      

WinBoss BBS  #1                  31 18-3639       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Windows     14400 V32B Henrik Aalling                   ******* WINBOSS BBS ********                       2:235/235     

WinBoss BBS  #2                  31 18-3684       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Windows     14400 V32B Henrik Aalling                    Danmarks største og eneste                        2:235/236     

WinBoss BBS  #3                  31 18-3689       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Windows     14400 V32B Henrik Aalling                        Windows-ONLY BBS                              2:235/237     

WinBoss BBS  #4                  31 18-3659       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Windows     14400 V32B Henrik Aalling                        Nu ogs† via ISDN                              2:235/238     

WinBoss BBS  #5                  31 18-3695       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Windows     14400 V32B Henrik Aalling                    Alt til Windows i SW og PD                        2:235/239     

WinBoss BBS  #6                  31 18-3642       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Windows     19200 ZYX  Henrik Aalling                    Fonte, drivere, utilities,                        2:235/240     

WinBoss BBS  #7                  31 18-3693       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Windows     19200 ZYX  Henrik Bess                         grafik, forums og WinNews.                      2:235/241     

WinBoss BBS  #8                  31 18-3679       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Windows     19200 ZYX  Henrik Aalling                    Langt over 300 konferencer                        2:235/242     

WinBoss BBS  #9                  31 18-3652       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Windows     19200 ZYX  Henrik Aalling                    Nu ogs† Internet-opkobling                        2:235/243     

WinBoss BBS #11                  31 18-3631       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Windows     19200 ZYX  Henrik Aalling                        OG ISDN opkobling...                          2:235/316     

WinBoss BBS #12                  39 16-1600       ?? 00:00-24:00 00:00-24:00 Windows     64000 ISDN Henrik Aalling                   ****************************                       2:235/1316    

Windsurfers Paradise             86 29-5968       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 PC          28800 VFC  Thomas Hansen                    HQ GIF &amp; PC Shareware &amp; Prog(PAS/C/ASM)  FREE DL   2:238/824.25  

WiskiSoft Musik BBs              62 51-5617       NI 00:00-24:00 00:00-24:00 Musik.      14400 V42B Finn Hansen                      MUSIK only...Musik. Midi Programmer til musik.     2:237/15.32   

Zitech BBS #1 Omst. nr.          45 82-0909       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 UV34 Jonas Egebart                    Drivere - Support - Online bestilling - Prisliste  2:234/138     

Zitech BBS #2                    45 82-6231       NA 00:00-24:00 00:00-24:00 Alle        28800 UV34 Jonas Egebart                    1.5 GB - Fri download - Masser af nyt SW og PD     2:234/195     

(List ends here)

--------------------------------------------------------------------------------

  Bemærk at †bningstiderne skal tages med et vist forbehold. Alle BBS'er med

nodenummer er Mail-Only i ZMH (03:30 - 04:30, sommertid 04:30 - 05:30).

Derudover kan der være reserveret kortere eller længere tidsrum i løbet af

natten, hvor der ligeledes er lukket. Jeg arbejder p† en metode til at angive

disse perioders placering.

--------------------------------------------------------------------------------

  Formatet for denne liste kan ændre sig. For at dette ikke skal afholde nogen

fra at lave værktøjer der kan bruges til søgning i denne liste, er der en

formatstreng i bunden af denne liste. Den er opbygget s†ledes:


&quot;~VERSION DATO~ID+L’NGDE, ... ~&quot;


Dato refererer til versionsstrengen, ikke til selve listen. Alle

linier er afsluttet med CR+LF.

--------------------------------------------------------------------------------

  Betydningen af ID er:

%id,1,1,41

 N - BBS Navn                            T - Telefon

 P - Optager Points                      R - FREQ muligheder

 H - ?bningstider                        E - M†lgruppe

 V - Max. hastighed                      L - Modem protokol(ler)

 S - SysOp                               B - Beskrivelse

 F - Fidonet adresse                     X - Space (Imellem de enkelte felter)

--------------------------------------------------------------------------------

  Modem protokollerne skal læses efter følgende tabel:

%modem,4,1,41

 V22  - Ingen fejlkorrektion eller komprimering.

 V42  - Med fejlkorrektion, ingen komprimering.

 V42B - Med fejlkorrektion og komprimering.

 V32  - Inkluderer ofte V42B             V32B - Inkluderer ogs† V32 og V42B

 HST  - USRobtics HST og V42B            DS   - HST og V32B

 ZYX  - ZYXEL og V32B                    ZV34 - ZYXEL og V34                    

 UTER - V32T, HST og V32B                V32T - V32.terbo og V32.bis

 VFC  - Rockwell V.FC og V32B            UVFC - VFC, V32T, HST og V32B

 UV34 - VFC, V32T, HST, V34 og V32B      IX75 - ISDN X/75        16k Buffer      

 ISDN - ISDN X/75 &amp; v.110 2k Buffer      I16K - ISDN X/75 &amp; v.110 16k Buffer

 I110 - ISDN v.110        2k Buffer      V34  - V.34, V32.bis 

 VF34 - V.34, V.Fast og V32.bis          IZ34 - ZYX, V34, V32B og ISDN

--------------------------------------------------------------------------------

  FREQ kan antage følgende værdier:

%freq,1,1,41

 A - Alle                                L - Listede noder og points

 N - Kun noder                           P - Kun points

 I - Ingen                               ? - Ikke oplyst

--------------------------------------------------------------------------------
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1ewqvcgezzzsw8i06tdenuvt4l3njuj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lokasenna</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4602</id>
    <revision>
      <id>431122</id>
      <parentid>10953</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431122</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13785" sha1="1g2t4osc2ipp1x4f1h1tyi46ja4lmxh" xml:space="preserve">'''Lokasenna''' eller '''Lokes skænderi''' er et kvad i den Ældre Edda.

== Lokes skænderi ==

Ægir, som med et andet navn blev kaldt Gymer, havde gjort ølgilde for aserne, da han havde fået den store kedel som fortalt. Til dette 
gilde kom Odin og hans kone Frigg. Thor kom ikke, for han var østpå. Sif, Tors kone, var der, og Brage og hans kone Idun. Tyr var der, han var enarmet, Fenrisulven rev hånden af ham da den blev bundet. Så var der Njord og hans kone Skade, Frej og Freja, Odins søn Vidar; Lok] var der, og Freys tjenere, Byggvir og Beyla. Der var mange aser og alfer. Ægir havde to tjenere, Fimafeng og Eldir. Der var selvlysende guldlygter (morild?), og øllet serverede sig selv; det var et meget fredhelligt sted. Ægirs gode tjenere blev lovprist. Loke gad ikke høre på det, og dræbte Fimafeng. Da truede aserne med deres skjolde og skreg rasende efter Loke og jog ham bort i skoven; så genoptog de gildet. Loke kom tilbage og mødte Eldir udenfor.

'''Loke''':&lt;br /&gt;
Eldir, sig mig
inden du sætter&lt;br /&gt;
din fod et skridt frem,&lt;br /&gt;
hvad de sejrrige guder
nu sludrer om&lt;br /&gt;
over Ægirs øl.
 
'''Eldir''':&lt;br /&gt;
Om stærke våben 
og store bedrifter&lt;br /&gt;
sludrer sejrrige guder;&lt;br /&gt;
af aser og alfer
taler ingen godt om dig&lt;br /&gt;
her i Ægirs hal.
 
'''Loke''':&lt;br /&gt;
Jeg vil ind og hilse
i Ægirs hal,&lt;br /&gt;
lad mig se på stadsen,&lt;br /&gt;
gavmildt udstrør jeg
gift og intriger,&lt;br /&gt;
blander uhumskhed i øl.

'''Eldir''':&lt;br /&gt;
Altså, hvis du
går til Ægirs drikkegilde&lt;br /&gt;
med sjofelheder og sladder,&lt;br /&gt;
hver ækelhed du hælder
ud over høje magter,&lt;br /&gt;
får du selv i synet igen.&lt;br /&gt;
 
'''Loke''':&lt;br /&gt;
Hvis du, Eldir
dristede dig til ordstrid&lt;br /&gt;
os to imellem,&lt;br /&gt;
se, da fik du 
din sag for,&lt;br /&gt;
snart fik du svar på tiltale.&lt;br /&gt;
 
''Derpå gik Loke ind i hallen. Da de, der sad derinde, så, hvem der var kommet, tav de alle.''
 
'''Loke''':&lt;br /&gt;
Loke er tørstig, 
lang var turen&lt;br /&gt;
her til hallen.&lt;br /&gt;
Oh aser, en enkelt
lille øltår&lt;br /&gt;
er temmelig tiltrængt.&lt;br /&gt;
 
Så stille I sidder,
sure guder,&lt;br /&gt;
har I mistet mælet?&lt;br /&gt;
Skaf mig sæde
og skænk mig guldøl,&lt;br /&gt;
eller vis mig væk.

'''Brage''':&lt;br /&gt;
Skaffe dig sæde?
Skænke dig guldøl?&lt;br /&gt;
Det gør aserne aldrig.&lt;br /&gt; 
Aserne véd vel
for hvem de skal øse&lt;br /&gt;
gylden gudedrik.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
[[Odin (guddom)|Odin]], du glemmer
vel ikke en gammel&lt;br /&gt;
blod-beseglet broderlig ed?&lt;br /&gt;
Du sagde, du aldrig
ville smage på øllet&lt;br /&gt;
hvis der ikke var bryg til os begge.

'''[[Odin (guddom)|Odin]]''':
Rejs dig, [[Vidar]],
vig pladsen&lt;br /&gt;
for [[Fenrisulven]]s fader,&lt;br /&gt;
hellere end at lytte
til hån fra Loke&lt;br /&gt;
ved Ægirs ølgilde.

''Da stod [[Vidar]] op og skænkede for Loke; før han drak sagde han til aserne:''

'''[[Loke]]''':
Vær hilset, [[aser]],
vær hilset, [[asynje]]r&lt;br /&gt;
og alle glimrende guder,&lt;br /&gt;
altså undtagen
en enkelt af jer,&lt;br /&gt;
[[Brage]], dér på bænken.

'''[[Brage]]''':&lt;br /&gt;
En hest vil jeg gi' dig,
en herlig guldring,&lt;br /&gt;
et skønt sværd vil Brage skænke,&lt;br /&gt;
men hold mund
med din misundelse,&lt;br /&gt;
væk ikke gudernes vrede.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Ædel ganger,
armbånd af guld,&lt;br /&gt;
hvor sku' du få det fra, Brage?&lt;br /&gt;
Blandt alle jer guder er du, Brage, 
den største bangebuks,&lt;br /&gt;
du spæner hurtigst
ved synet af et hævet spyd. 

'''[[Brage]]''':&lt;br /&gt;
Jeg si'r dig, hvis ikke
jeg sad hér inde&lt;br /&gt;
i Ægirs fredhellige hal,&lt;br /&gt;
så stod jeg straks
med dit hoved i hånden,&lt;br /&gt;
så blev vi Lokes løgne kvit.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Du er kvik til det kolde bord
men knap så rap når det rigtig gælder,&lt;br /&gt;
Brage [[bænkepynt]].&lt;br /&gt;
Hvis du er vred
så vis du kan slås,&lt;br /&gt;
du ser temmelig tam ud. 

'''[[Idun]]''':
Brage, jeg ber dig,
behersk dig,&lt;br /&gt;
for familiefredens skyld,&lt;br /&gt;
last ikke Loke,
lad ham i fred&lt;br /&gt;
her i Ægirs hal.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Ti du, Idun,
af alle kvinder&lt;br /&gt;
kalder Loke dig liderligst;&lt;br /&gt;
villigt lagde du
[[hvide arme]]&lt;br /&gt;
om manden der myrdede din bror.

'''[[Idun]]''':&lt;br /&gt;
Jeg laster
ikke Loke&lt;br /&gt;
her i Ægirs hal;&lt;br /&gt;
jeg ber kun Brage
styre sin brandert,&lt;br /&gt;
jeg vil ingen voldsom tvekamp.

'''[[Gefion]]''':&lt;br /&gt;
Hvorfor skal I to aser
absolut skændes&lt;br /&gt;
her i hallen?&lt;br /&gt;
Loke fatter ikke
at legen er ude&lt;br /&gt;
og ingen elsker ham.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Ti du, Gefion,
jeg tror du glemmer&lt;br /&gt;
men heldigvis husker jeg:&lt;br /&gt;
den hvide svend,
et sejl gav han dig, og vupti&lt;br /&gt;
gled lår over lystig lænd.

'''[[Odin (guddom)|Odin]]''':
Du er ør, Loke,
og afsindig,&lt;br /&gt;
at du snakker grimt om [[Gefion]],&lt;br /&gt;
hun der skuer
slægters [[skæbne]]&lt;br /&gt;
ganske så godt som jeg.

'''[[Loke]]''':
Ti du, Odin, 
tit og ofte&lt;br /&gt;
har du kludret i det som krigsgud,&lt;br /&gt;
sejr har du givet
til sløve gutter&lt;br /&gt;
som slet ikke sku' ha' haft den.

'''[[Odin (guddom)|Odin]]''':&lt;br /&gt;
Vist har jeg kludret
med visse krige&lt;br /&gt;
og givet sløve gutter sejr,&lt;br /&gt;
men otte vintre
var du under jorden&lt;br /&gt;
som malkekone, som mor,&lt;br /&gt;
du [[arg|tåbelige transvestit]].
 
'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Snak for dig selv,
du Samsøs [[vølve]],&lt;br /&gt;
du, kender af heksenes kunster.&lt;br /&gt;
Forklædt som [[vølve]]
færdedes du i verden,&lt;br /&gt;
du [[arg|tåbelige transvestit]].

'''[[Frigg]]''':&lt;br /&gt;
Hold jeres historier
helt for jer selv,&lt;br /&gt;
det rager ikke andre.&lt;br /&gt;
Gamle sager
glemmes snart,&lt;br /&gt;
drop nu det [[oldnordisk]]e ævl!

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Ti du Frigg,
du, [[Fjørgyn]]s datter,&lt;br /&gt;
du er mildt sagt vild efter mænd,&lt;br /&gt;
både [[Ve]] og [[Vile]]
lå i en vis kvindes favn,&lt;br /&gt;
begge din ægtemands brødre.

'''[[Frigg]]''':&lt;br /&gt;
Jeg si'r dig, hvis der sad
en søn i hallen&lt;br /&gt;
så brav som [[Balder]],&lt;br /&gt;
da slap du ikke ud
i ét stykke;&lt;br /&gt;
voldsom er gudernes vrede.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Du siger det selv, Frigg,
mine slyngelstreger&lt;br /&gt;
skal jeg gerne genfortælle:&lt;br /&gt;
jeg har besørget
at du aldrig siden&lt;br /&gt;
skal se Balder ride til salen.

'''[[Freja (gudinde)|Freja]]''':&lt;br /&gt;
Loke, du er drukken, 
du ler af dine&lt;br /&gt;
ækle adfærdsforstyrrede streger.&lt;br /&gt;
Frigg véd jo alt,
selvom hun ikke&lt;br /&gt;
siger det hele selv. 
 
'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Ti du, Freja,
din fremfærd&lt;br /&gt;
er alt andet end eksemplarisk,&lt;br /&gt;
det véd hver [[aser|as]] og [[alf]]
i Ægirs hal,&lt;br /&gt;
du har jo [[bolle]]t med hele bundtet.

'''[[Freja (gudinde)|Freja]]''':&lt;br /&gt;
Din tunge er syg,
tankeløst snakker du,&lt;br /&gt;
du ævler dig en ulykke til.&lt;br /&gt;
[[Aser]]ne vredes,
og [[asynje]]rne,&lt;br /&gt;
vi slår dig til krøbling snart.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Ti du Freja,
du fælt fordærvede&lt;br /&gt;
giftige gimpe;&lt;br /&gt;
dengang guderne greb dig
i gang med din bror,&lt;br /&gt;
sikke du da kunne fjærte, Freja.

'''[[Njord]]''':&lt;br /&gt;
Det er småting
at smukke kvinder&lt;br /&gt;
muntrer sig med mænd;&lt;br /&gt; 
utroligt at den ækle
kvinde-karl er sluppet ind,&lt;br /&gt;
fy føj! en mand der føder børn!

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Ti du, Njord,
natpottemand,&lt;br /&gt;
sendt til guderne som gidsel;&lt;br /&gt;
[[Hymer]]s tøser
havde dig som tissetrug,&lt;br /&gt;
og lod deres vand i din mund.

'''[[Njord]]''':&lt;br /&gt;
Godt, det er sandt,
engang blev jeg sendt&lt;br /&gt;
til guderne langvejs fra som gidsel,&lt;br /&gt;
men da fik jeg en dreng,
uden fjender, dejlig,&lt;br /&gt;
den ædleste blandt aserne.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Hold op, Njord,
opfør dig ordentligt.&lt;br /&gt;
Din skam kan ikke mere skjules.&lt;br /&gt;
Du [[blodskam (nordisk mytologi)|avlede den søn med din egen søster]],&lt;br /&gt;
der findes dog ingen værre udåd.

'''[[Tyr (krigsgud)|Tyr]]''':&lt;br /&gt;
Blandt alle aser
er [[Frej|Frey]] alene&lt;br /&gt;
ridderligst blandt riddere;&lt;br /&gt;
Er hun gift eller ugift,
over ham græder ingen kvinde,&lt;br /&gt;
han bryder alle trange bånd.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Ti du, Tyr,
det er trist du aldrig&lt;br /&gt;
kan forlige folk.&lt;br /&gt;
Din højre hånd,
jeg husker endnu&lt;br /&gt;
da [[Fenrisulven|Fenris]] sled den fra dig.

'''[[Tyr (krigsgud)|Tyr]]''':&lt;br /&gt;
Jeg savner min hånd,
du savner din [[Fenrisulven|helveds-hund]],&lt;br /&gt;
det er jo trist for os begge to;&lt;br /&gt;
bæstet er uglad,
bundet må den vente&lt;br /&gt;
på [[Ragnarok (nordisk mytologi)|verdens undergang]].

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Ti du, Tyr,
det traf sig at din kone&lt;br /&gt;
fik en dreng med farmand hér;&lt;br /&gt;
du usling fik aldrig
uretten erstattet,&lt;br /&gt;
børnepengene blev borte.

'''[[Frej|Frey]]''':&lt;br /&gt;
Jeg ser ulven ligge
ved åens udløb&lt;br /&gt;
indtil gudernes store strid,&lt;br /&gt;
Det kan gå dig selv
så galt som dén&lt;br /&gt;
med mindre du straks holder mund.
 
'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
For guld har du købt
Gymers datter,&lt;br /&gt;
selv dit sværd har du solgt;&lt;br /&gt;
men når [[Muspel]]s sønner
rider over mørke skove,&lt;br /&gt;
står du uden våben, usling.

'''[[Byggvir]]''':&lt;br /&gt;
Åh, gid jeg var ædel
som [[Frej|Yngve-Frey]]&lt;br /&gt;
og lige så stor og stærk,&lt;br /&gt;
øretæver sku' jeg uddele
til ulykkesfuglen,&lt;br /&gt;
jeg sku' knuse alle hans knogler.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Hvem er det lille væsen
der logrer så vildt&lt;br /&gt;
og snippe-snapper?&lt;br /&gt;
Altid lurer du
bag Frejs ører,&lt;br /&gt;
altid klakker du under kværnen.

'''[[Byggvir]]''':&lt;br /&gt;
Jeg hedder Byggvir,
jeg regnes for brav&lt;br /&gt;
blandt godtfolk og guder;&lt;br /&gt;
Hvilket herligt gilde,
her drikker guderne&lt;br /&gt;
alle øl med Odin.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Ti du, Byggvir,
du har aldrig forstået&lt;br /&gt;
at give mættende mad til mænd;&lt;br /&gt;
når kække mænd
kæmpede modigt,&lt;br /&gt;
forsvandt du straks i [[strådød|sengehalmens strå]].

'''[[Heimdal]]''':&lt;br /&gt;
Ør er du, Loke,
afsindig fuld,&lt;br /&gt;
hold nu op med dit ævl,&lt;br /&gt;
stop dit bavl,
styr din brandert,&lt;br /&gt;
før den koster dig livet, Loke.
 
'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Ti du, Heimdal,
dit liv er hæsligt,&lt;br /&gt;
et trist job fik du tildelt;&lt;br /&gt;
med våd ryg
våger du i regnen,&lt;br /&gt;
du, gudeverdens gamle vogter.

'''[[Skade (nordisk mytologi)|Skade]]''':&lt;br /&gt;
Du gør dig lystig, Loke,
men inden længe&lt;br /&gt;
skal dit sladder være slut;&lt;br /&gt;
knap så kæphøj blir du
når guderne kanthaler dig&lt;br /&gt;
med din rimkolde søns tarmremme.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Selvom jeg blir knap så kæphøj
når guderne kanthaler mig&lt;br /&gt;
med remme fra min rimkolde søn,&lt;br /&gt;
forrest og fremmest
var jeg i felten,&lt;br /&gt;
da vi dræbte [[Tjasse]], din far.
 
'''[[Skade (nordisk mytologi)|Skade]]''':&lt;br /&gt;
Nå så du var forrest
og fremmest i felten,&lt;br /&gt;
da I dræbte Tjasse, min far.&lt;br /&gt;
Iskolde råd
kan du altid&lt;br /&gt;
hente fra mine [[helligsted]]er.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Mere muntert lokkede du
for [[Laufey|Løv-ø]]'s søn,&lt;br /&gt;
da du bød mig om bord i din seng,&lt;br /&gt;
nu må det røbes,
når der skal redegøres&lt;br /&gt;
for vores væmmelige laster.

''Da gik [[Sif]] frem, skænkede mjød i Lokes glasbæger og sagde:''

'''[[Sif]]''':&lt;br /&gt;
Godt helbred, Loke,
grib dit glasbæger&lt;br /&gt;
fyldt med ædelt øl;&lt;br /&gt;
hende hér
må du hellere&lt;br /&gt;
indrømme er ulastelig.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Så sku' du også
være den eneste&lt;br /&gt;
kyske gudinde jeg kender;&lt;br /&gt;
dog tror jeg der kom
hos Tors kone&lt;br /&gt;
en enkelt elsker,&lt;br /&gt;
og det var ham her, lumske Loke.

'''[[Beyla]]''':&lt;br /&gt;
Fjeldene skælver,
skyerne buldrer,&lt;br /&gt;
nu tror jeg [[Thor]] kommer hjem,&lt;br /&gt;
han sætter slut
på hånlig sladder&lt;br /&gt;
om godtfolk og guder.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Ti du, Beyla,
du er [[Byggvir]]s kone&lt;br /&gt;
og godt fyldt med giftigheder,&lt;br /&gt;
fler og fler fjolser
kommer i guders flok,&lt;br /&gt;
du, øldunstende dulle.

'''[[Thor]]''':&lt;br /&gt;
Ti du, misfoster,
du skal få mærke&lt;br /&gt;
[[Mjølner]]s hårde hug:&lt;br /&gt;
jeg skal skille dine skuldres
klippeknold fra din hals,&lt;br /&gt;
du kommer a' med knoppen.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Jordens søn
er just kommet ind;&lt;br /&gt;
hvorfor truer du sådan, Tor?&lt;br /&gt;
du der ikke tør kæmpe
når [[Fenrisulven|ulven]] kommer&lt;br /&gt;
og æder [[Odin]] i ét haps.

'''[[Thor]]''':&lt;br /&gt;
Ti du, misfoster,
du skal få mærke&lt;br /&gt;
[[Mjølner]]s hårde hug:&lt;br /&gt;
Jeg kaster dig op
og kyler dig østpå&lt;br /&gt;
så man aldrig siden ser dig.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Du sku' ellers
ikke snakke&lt;br /&gt;
om dine [[øst-udflugter]];&lt;br /&gt;
du, helt, der tog tilflugt
i [[Skrymers handske|handskens]] tommel,&lt;br /&gt;
man sku' ikke tro du var Tor.
 
'''[[Thor]]''':&lt;br /&gt;
Ti du, misfoster,
du skal få mærke&lt;br /&gt;
Mjølners hårde hug:&lt;br /&gt;
jeg rammer dig
med [[Rungner|Hrungner]]-dræberen,&lt;br /&gt;
så dine knogler knækker grimt.

'''[[Loke]]''':&lt;br /&gt;
Jeg tænker jeg lever
en tid lang endnu&lt;br /&gt;
skønt du truer med hamren, Tor;&lt;br /&gt;
[[Skrymers snore]]
var dig for stramme,&lt;br /&gt;
du fik aldrig åbnet madposen,&lt;br /&gt;
da kom du slemt på slankekur.
 
'''Thor''':&lt;br /&gt;
Ti du, misfoster,
du skal få mærke&lt;br /&gt;
[[Mjølner]]s hårde hug:&lt;br /&gt;
dræberhamren
sender dig durkt&lt;br /&gt;
hinsides [[Hel (dødsrige)|Hels]] dødningegærde.

'''Loke''':&lt;br /&gt;
Jeg har givet
guderne besked&lt;br /&gt;
om alt som faldt mig ind,&lt;br /&gt;
men for dig alene
går jeg ud,&lt;br /&gt;
for jeg véd du bruger vold.
 
Øl gjorde du, Ægir;
du skal aldrig mere&lt;br /&gt;
brygge den drik igen;&lt;br /&gt;
alt hvad du ejer
her inde i salen&lt;br /&gt;
går op i luer;&lt;br /&gt;
og din ryg bli'r ristet.

=== Hvad der siden hændte Loke ===

Herefter gemte Loke sig i Fránangs fos i skikkelse af en laks. Dér fangede aserne ham. Han blev bundet med sin søn Nares 
tarme, idet hans søn Narfe blev til ulv. Skade tog en giftslange og fæstnede ovenover Lokes ansigt; dérfra dryppede gift. Sigyn, Lokes 
kone, satte sig der og holdt en drikkeskål under giften. Men når drikkeskålen var fuld, bar hun giften væk; imens dryppede der gift på 
Loke. Så vred og vendte han sig så voldsomt, at hele jorden skælvede af det; det kaldes jordskælv.
 
Overs. Ole Nielsby, 1993. Må gerne kopieres. Hvis du ændrer i oversættelsen, bør du læse den norrøne tekst først.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1g2t4osc2ipp1x4f1h1tyi46ja4lmxh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Catullus 5</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4617</id>
    <revision>
      <id>431180</id>
      <parentid>68454</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431180</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="849" sha1="o6fsv0024s7qfdgoo9xfhl6y35mqiov" xml:space="preserve">{{header
|titel=Catullus 5
|forfatter=Gaius Valerius Catullus
}}

Lad os leve, min Lesbia, og lad os elske, &lt;br /&gt;
og lad os ikke regne de strenge gamle &lt;br /&gt;
mænds rygter for én as værd. &lt;br /&gt;
Sole kan gå ned og stå op:&lt;br /&gt;
Når vores korte lys én gang er slukket,&lt;br /&gt;
vil vi have én evig nat at sove i.&lt;br /&gt;
Giv mig tusind kys og hundred til,&lt;br /&gt;
så tusind til og atter hundred,&lt;br /&gt;
derpå endnu tusind og derefter hundred til. &lt;br /&gt;
Når vi så har regnet mange tusinder sammen,&lt;br /&gt;
skal vi slette resulatet, så vi ikke kender det,&lt;br /&gt;
og ingen ondsindet kan blive misundelig,&lt;br /&gt;
når han ved, at der er så mange kys til.

{{licens for oversættelse
|originaltekst={{PD-old-70-expired}}
|oversættelse={{CC-BY-SA-3.0}}
}}

[[Kategori:Gaius Valerius Catullus forfatter]]
[[Kategori:Digte]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>o6fsv0024s7qfdgoo9xfhl6y35mqiov</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Catullus 13</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4618</id>
    <revision>
      <id>431178</id>
      <parentid>36591</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431178</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1356" sha1="d0ba20oi1rq55iszc3z8f1xyo0gjjpw" xml:space="preserve">== Digt 13 ==
Cenabis bene, mi Fabulle, apud me &lt;br /&gt;
paucis, si tibi di favent, diebus, &lt;br /&gt;
si tecum attuleris bonam atque magnam &lt;br /&gt;
cenam, non sine candida puella &lt;br /&gt;
et vino et sale et omnibus cachinnis. &lt;br /&gt;
Haec si, inquam, attuleris, venuste noster, &lt;br /&gt;
cenabis bene; nam tui Catulli &lt;br /&gt;
plenus sacculus est aranearum. &lt;br /&gt;
Sed contra accipies meros amores, &lt;br /&gt;
seu quid suavius elegantiusve est: &lt;br /&gt; 
nam unguentum dabo, quod meae puellae &lt;br /&gt;
donarunt Veneres Cupidinesque; &lt;br /&gt; 
quod tu cum olfacies, deos rogabis &lt;br /&gt;
totum ut te faciant, Fabulle, nasum. &lt;br /&gt;

== Fri oversættelse ==
Du skal spise godt hos mig, min Fabul &lt;br /&gt;
om nogle få dage, hvis guderne står dig bi &lt;br /&gt;
hvis du med dig bringer et godt og stort &lt;br /&gt;
måltid, ikke uden en smuk pige &lt;br /&gt;
og vin og salt og anden morskab &lt;br /&gt;
Hvis, siger jeg, du det medbringer, min elskværdige,&lt;br /&gt;
skal du spise godt; thi din Catuls &lt;br /&gt;
pung er nemlig fyldt med spindelvæv &lt;br /&gt;
Men til gengæld skal du modtage ren kærlighed &lt;br /&gt;
eller noget der er mere behageligt og elegant&lt;br /&gt;
Thi jeg vil give dig parfume, som min pige har fået af Venusser og Cupider &lt;br /&gt;
og når du lugter det, vil du bede guderne&lt;br /&gt;
om at gøre dig, Fabul, til en hel næse.

[[Kategori:Gaius Valerius Catullus forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>d0ba20oi1rq55iszc3z8f1xyo0gjjpw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Catullus 58</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4619</id>
    <revision>
      <id>431181</id>
      <parentid>63608</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431181</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="534" sha1="c0ndh12dthyx3fxafzhknfi18ptseht" xml:space="preserve">== Digt 58 ==
Caeli, Lesbia nostra, Lesbia illa. &lt;br /&gt;
illa Lesbia, quam Catullus unam &lt;br /&gt;
plus quam se atque suos amavit omnes, &lt;br /&gt;
nunc in quadriviis et angiportis &lt;br /&gt;
glubit magnanimi Remi nepotes. &lt;br /&gt;

== Fri oversættelse ==
Cælius, vores Lesbia, den Lesbia &lt;br /&gt;
Den Lesbia, som Catul ene &lt;br /&gt;
mere end sig selv og sine egne elskede, &lt;br /&gt;
nu på korsveje og i gyder &lt;br /&gt;
river barken af [[w:Remus|Remus]]' store børnebørn.&lt;br /&gt;

[[Kategori:Gaius Valerius Catullus forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>c0ndh12dthyx3fxafzhknfi18ptseht</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Catullus 70</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4620</id>
    <revision>
      <id>431182</id>
      <parentid>11018</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431182</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="551" sha1="6ztd7rlp4u7aqls3rqmearjizqzf77v" xml:space="preserve">== Digt 70 ==
Nulli se dicit mulier mea nubere malle &lt;bR&gt;
quam mihi, non si se Iuppiter ipse petat. &lt;br /&gt;
dicit: sed mulier cupido quod dicit amanti, &lt;br /&gt;
in vento et rapida scribere oportet aqua. &lt;br /&gt;

== Fri oversættelse ==
Ingen, siger min kvinde, at hun hellere vil giftes med &lt;br /&gt;
end mig, end ikke hvis Jupiter selv spurgte. &lt;br /&gt;
Det siger hun, men det som kvinden til sin trængende elsker siger &lt;br /&gt;
bør man skrive i vinden og det hurtigt rindende vand.

[[Kategori:Gaius Valerius Catullus forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6ztd7rlp4u7aqls3rqmearjizqzf77v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Catullus 8</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4621</id>
    <revision>
      <id>431183</id>
      <parentid>79296</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431183</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1997" sha1="cb0n91zjscgi5gcrl8z7r5a32uww4gw" xml:space="preserve">== Digt 8 ==
Miser Catulle, desinas ineptire, &lt;br /&gt;
et quod vides perisse perditum ducas. &lt;br /&gt;
Fulsere quondam candidi tibi soles, &lt;br /&gt;
cum ventitabas quo puella ducebat &lt;br /&gt;
amata nobis quantum amabitur nulla. &lt;br /&gt;
Ibi illa multa cum iocosa fiebant, &lt;br /&gt;
quae tu volebas nec puella nolebat, &lt;br /&gt;
fulsere vere candidi tibi soles. &lt;br /&gt;
Nunc iam illa non vult: tu quoque impotens noli, &lt;br /&gt;
nec quae fugit sectare, nec miser vive, &lt;br /&gt;
sed obstinata mente perfer, obdura. &lt;br /&gt;
Vale puella, iam Catullus obdurat, &lt;br /&gt; 
nec te requiret nec rogabit invitam. &lt;br /&gt; 
At tu dolebis, cum rogaberis nulla. &lt;br /&gt; 
Scelesta, uae te, quae tibi manet uita? &lt;br /&gt; 
Quis nunc te adibit? cui videberis bella? &lt;br /&gt; 
Quem nunc amabis? Cuius esse diceris? &lt;br /&gt; 
Quem basiabis? Cui labella mordebis? &lt;br /&gt; 
At tu, Catulle, destinatus obdura. &lt;br /&gt;

== Fri oversættelse ==

Stakkels Monke, du skal holde op med at opføre dig som en tåbe &lt;br /&gt;
og det som du ser er ødelagt skal du anse for tabt. &lt;br /&gt;
Engang strålede de lysende sole for dig&lt;br /&gt;
når du kom hvor pigen dig førte &lt;br /&gt;
Elsket af os som ingen anden vil blive elsket&lt;br /&gt;
Der skete dengang de mange sjove ting &lt;br /&gt;
som du ønskede, og som pigen ikke afslog.&lt;br /&gt;
I sandhed strålede de lysende sole for dig &lt;br /&gt;
Nu vil hun ikke mere, og du skal også holde op, afmægtig som du er&lt;br /&gt;
Jag ikke hende, der flygter fra dig, lev ikke ulykkeligt &lt;br /&gt;
men med stædigt sind hold ud, gør dig hård. &lt;br /&gt;
Farvel pige, allerede nu er Catul hård &lt;br /&gt;
og han vil ikke bede dig der er uvillig.&lt;br /&gt;
Men du vil smertes, når du ikke bliver inviteret ud af nogen&lt;br /&gt;
Forbryderske, ve dig, hvilket liv er tilbage for dig? &lt;br /&gt;
Hvem skal nu opsøge dig? For hvem synes du smuk? &lt;br /&gt;
Hvem vil du elske? Hvis er du nu? &lt;br /&gt;
Hvem vil du kysse? Hvis læber vil du bide? &lt;br /&gt;
Men du, Catul, gør dig hård med fastsat sind.&lt;br /&gt;

[[Kategori:Gaius Valerius Catullus forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cb0n91zjscgi5gcrl8z7r5a32uww4gw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Thor hos Udgårdsloke</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4622</id>
    <revision>
      <id>431535</id>
      <parentid>31870</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431535</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7711" sha1="e2eidqlstmpzrovng28704q7n8hrwdw" xml:space="preserve">{{wikipedia}}
== Skrymers handske ==

På grund af en halt buk foran vognen besluttede Thor sig for at fortsætte mod øst til fods. Da det igen blev [[tusmørke]], og det var på tide at slå sig ned for natten, stødte de på et besynderligt hus med en indgang som fyldte hele gavlen i den ene ende. Huset rummede fem værelser med det ene indrettet som sidegemak og de fire resterende som aflange rum bagerst i hytten. 

Thor kaldte sine rejsefæller hen til det første rum, hvor de alle gik ind med Thor yderst med hånden på [[Mjølner]]. Få øjeblikke efter at de havde søgt ly i hytten begyndte det at buldre kraftigt, en buldren som varede hele natten og gjorde Thor mere og mere irriteret da han ikke kunne sove. Det var derfor at han, så snart dagen gryede, gik rask ud af hytten for at se hvad der buldrede. 

Der - lidt ved siden af hytten lå en kæmpe og snorkede så jorden rystede, og Thor blev rasende og strammede grebet om Mjølner, men før han fik kastet hammeren vågnede kæmpen. Han hed [[Skrymer]] og &quot;hytten&quot; var hans handske. Skrymer foreslog at de skulle slå følge den kommende dag og da han også foreslog at de skulle være fælles om maden slog Thor straks til da Skrymer havde MEGET mere mad end de. Da det var tid til at gå til ro sagde Skrymer at Thor blot kunne tage hans madpose for han selv var ikke sulten, men ville blot hvile. Uanset hvor meget Thor sled kunne han ikke binde knuden op og endnu engang kogte Thor af raseri og ventede blot på at Skrymer skulle falde i søvn. 

Da det endelig skete svang Thor Mjølner som ramte Skymer lige i panden, men Skrymer vågnede blot, kiggede på Thor og sagde: &quot;jeg tror minsandten en flue lige landede på min pande&quot; og faldt straks i søvn igen. Thor, nu sydende af raseri, strammede [[Megingjord]] en smule mere og slog atter Skrymer i panden med Mjølner som denne gang sank ind i panden. Skrymer vågnede atter og sagde: &quot;jeg tror da minsandten et blad faldt ned i hovedet på mig&quot; og faldt i søvn lidt efter. Thor strammede Megingjord til det absolutte og kastede af al kraft Mjølner som forsvandt ind i hovedet på Skrymer. Atter vågnede han og sagde: &quot;jeg tror minsandten et agern faldt ned i hovedet på mig, men vi skal vel også videre nu&quot;. Thor som slet ikke havde bemærket at natten var ovre indvilligede og sammen begav de sig videre østpå.

Det var ved en korsvej at Skrymer sagde: &quot;her må vore veje skilles da jeg selv skal mod nord og I vel ikke skal længere mod øst&quot;. &quot;Og hvorfor skal vi så ikke det&quot; spurgte Thor og Skrymer svarede: &quot;For lidt længere mod øst er [[Udgård]] og der ligger [[Udgårdsloke]]s gård og folkene der er ikke glade for små fremmede som jer for de er meget større end mig&quot;. Thor ignorede advarslen og han selv, Loke, Tjalfe og Røskva begav sig videre uden Skrymer.

== Lue ==

Ikke længe efter stødte de på gården og ganske som Skrymer havde sagt var den enorm, men de blev alligevel budt indenfor. Udgårdsloke sagde da at alle i hans sal var bedre end andre og at de derfor også måtte bevise deres værd i en disciplin efter eget valg. Loke sagde da at han kunne æde hurtigere end nogen anden i Udgårdslokes sal. Et stort trug blev sat frem og Lue udvalgt til at kæmpe mod Loke. Loke åd hurtigt og mødtes med Lue på midten af truget, men hvor Loke havde spist alt kødet og suttet knoglerne rene havde Lue ædt både kød, knogler og truget med. Lue måtte derfor anses som vinder.

== Hu ==

Tjalfe blev da spurgt hvad han var god til og Tjalfe svarede: &quot;at løbe&quot;. &quot;Det skal komme an på en prøve&quot; sagde Udgårdsloke så. &quot;Dette her er [[Hu]] og han er den hurtigste dreng i min borg&quot;. Banen blev aftalt, Tjalfe og Hu for af sted med Tjalfe kun ét skridt efter da Hu kom i mål. &quot;Bedst af tre&quot; brølede Udgårdsloke og drengene stillede op igen. Denne gang var Tjalfe et pileskud efter Hu og tredje gang var han kun halvvejs rundt om banen da Hu løb i mål. Tjalfe havde tabt.
Hu var tanken som aldrig stoppede.

== Drikkehornet ==

Kun Thor manglede da at blive prøvet og han mente at ingen andre kunne drikke som han. Udgårdsloke rakte da Thor et horn fyldt med væske og sagde: &quot;de fleste her i salen kan tømme dette horn i ét drag, vi plejer dog at gøre det i to, men der er INGEN som ikke kan gøre det i tre. Thor satte da hornet for munden og drak, men da han kiggede ned i hornet var det næsten lige så fyldt som før. Thor drak igen, nu mere end før, og gispede efter vejret da han havde drukket, men så til sin forbløffelse at væsken var faldet en smule mindre end før. Udgårdsloke sagde da: &quot;jeg synes du levner lovlig meget til sidste drag&quot; og endnu engang blev Thor rasende og drak som aldrig før. Han drak til det sortnede for øjnene, men hornet blev end ikke halvtømt.
Der var ingen jætte der drak imod ham. 
Men da Loke ikke måtte sige noget, 
kunne han ikke sige, at han var blevet snydt.

== Katten ==

Thor udbrød da at hjemme i [[Asgård]] ville man ikke kalde det små slurke, men om ikke Udgårdsloke havde en anden udfordring. &quot;Det er dog ikke noget vi her i salen plejer at gøre, det er mest ungerne, men jeg har da en kat du kan prøve at løfte&quot; sagde Udgårdsloke. Thor spændte Megingjord og løftede op i katten som blot skød ryg og ikke løftede sig fra jorden. Thor, nu pinligt berørt spændte bæltet det han kunne og løftede af alle kræfter, men katten slap kun med den ene pote. 

== Elle ==

BRYDNING, BRYDNING DET KAN JEG brølede Thor og så sig om efter den nærmeste modstander. &quot;ja brydning må du gerne prøve, men mine mænd er vidst for store for dig. Du kan brydes med min gamle mor, [[Elle]]&quot; sagde Udgårdsloke. Thor tog fat i den gamle kone, men uanset hvor meget han anstrengte sig kunne han ikke rokke hende. Faktisk var det således at jo flere kræfter han brugte desto bedre fast stod Elle, og endelig måtte han gå ned i knæ og Elle havde vundet.

== Udgårslokes forklaring ==

Da erkendte Thor nederlaget og forlod straks salen, og Udgårdsloke fulgte dem alle ud. Da de skulle til at skilles sagde Udgårdsloke. &quot;Nå Thor har du her mødt dine overmænd?&quot; og Thor svarede at han ikke brød sig om at de her i Udgård skulle tænke om ham at han var et skrog. &quot;Så skal du lære sandheden at kende for jeg har forblændet og fordrejet dit syn fra første færd i skoven, og havde vi kendt din styrke var du aldrig blevet lukket ind&quot; sagde Udgårdsloke.

&quot;Madposen havde jeg forhekset med trylleknuder så ingen andre end jeg kunne løse dem, og de klipper der, dem med de tre dale - dem holdt jeg op foran hovedet da du kastede din hammer i skoven&quot;.

&quot;Loke åd godt, med Lue var selve ilden og den kan ingen hamle op med når det gælder kunsten at fortære.&quot;

&quot;Og Tjalfe.. Han er den bedste løber jeg endnu har set, men Hu er ingen andre end mine tanker og ingen kan løbe hurtigere end dem&quot;.

&quot;Hvad angår dig selv, så var enden af hornet du drak af sat ud i havet, og som du selv kan se er vandstanden faldet betydeligt. Katten er ingen anden end [[Midgårdsormen]] i forklædning og vi blev i sandhed rædselsslagne da vi så dig løfte dens ene ben. Og endelig var den gamle kone ikke min mor, men alderdommen selv og den kan ingen kæmpe imod uanset hvor stærke de er.&quot;

Nu da du har lært sandheden at kende skilles vor veje og jeg sørger for de ikke mødes igen. Skulle du opsøge mig skal jeg sikre mit hus med samme kunster, så du aldrig får magt over mig.&quot; Da Thor havde hørt disse ord greb han Mjølner og ville slå Udgårdsloke til jorden, men inden han nåede så langt var borgen og Udgårdsloke selv, forsvundet. Thor traskede da, sammen med sine fæller, tilbage til Asgård.

[[Kategori:Nordisk mytologi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>e2eidqlstmpzrovng28704q7n8hrwdw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Svend i Rosengaard</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4623</id>
    <revision>
      <id>431528</id>
      <parentid>11022</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431528</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="408" sha1="58zkwngfqa0utxtqs1qttnw4w1tb6r6" xml:space="preserve">&lt;blockquote&gt;1.&lt;br /&gt;
Hvor har du været så længe,&lt;br /&gt;
Svend i Rosengaard?&lt;br /&gt;
Jeg har været i enge,&lt;br /&gt;
Kære moder vor,&lt;br /&gt;
I vente mig sent eller aldrig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
2.&lt;br /&gt;
Hvorfor er dit sværd så blodigt,&lt;br /&gt;
Svend i Rosengaard?&lt;br /&gt;
For jeg har dræbt min broder,&lt;br /&gt;
Kære moder vor,&lt;br /&gt;
I vente mig sent eller aldrig.&lt;/blockquote&gt;

[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>58zkwngfqa0utxtqs1qttnw4w1tb6r6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Drømte mig en drøm i nat</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4624</id>
    <revision>
      <id>431236</id>
      <parentid>45558</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431236</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="675" sha1="dx3ipkn3md839tdxx5zw4go547ec4tz" xml:space="preserve">{{header
|titel=Drømte mig en drøm i nat
|override_forfatter=anonym
}}

1.&lt;br /&gt;
Drømte mig en drøm i nat,&lt;br /&gt;
om silke og ærlig pæl,&lt;br /&gt;
bar en dragt så let og glat,&lt;br /&gt;
i solfaldets strålevæld&lt;br /&gt;
-nu vågner den klare morgen&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
2.&lt;br /&gt;
Til de unges flok jeg gik,&lt;br /&gt;
jeg droges mod sang og dans,&lt;br /&gt;
trøstigt mødte jeg hans blik,&lt;br /&gt;
og lagde min hånd i hans&lt;br /&gt;
-nu vågner den klare morgen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
3.&lt;br /&gt;
Alle andre på os så,&lt;br /&gt;
de smilede og de lo,&lt;br /&gt;
snart gik dansen helt i stå,&lt;br /&gt;
der dansede kun vi to&lt;br /&gt;
-nu vågner den klare morgen.

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>dx3ipkn3md839tdxx5zw4go547ec4tz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Morgenhanen atter gol</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4647</id>
    <revision>
      <id>431413</id>
      <parentid>66648</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431413</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1549" sha1="fx8pl7wze5me9e4y1464s94lubs0vyt" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Carl Nielsen melodi
       | Billed = Morgenhanen atter gol.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]] 1833.
       | Komponist = [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]] 1926.
       | Midi = 
       | Ogg = [[Media:Morgenhanen atter gol CN.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Til denne salme findes mindst 4 melodier: [[w:Oluf Ring| Oluf Ring]] (1884-1946), [[w:Hakon Andersen|Hakon Andersen]] (1875-1959), [[W:Jens Laursen Emborg|Jens Laursøn Emborg]] (1876-1957) og [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]] (1865-1931).

==Teksten==

&lt;poem&gt;
Morgenhanen atter gol,
slog med dugget vinge,
lykke os den gyldne sol
vil med lyset bringe,
når vi takke ham i løn
over alle sole,
som gør morgenrøden skøn,
signer livets skole! 

Dagen har han skabt til dåd,
skumringen til hvile,
ingen målte livets tråd,
derfor lad os ile:
gøre gavn, mens dagen går,
prøve vore kræfter,
visse på, at gode kår
rette sig derefter! 

Ord i mund og skrift i bog
skal vor ungdom lære:
ret at bruge kraft og sprog,
livet til Guds ære;
da vor manddom, klog og stærk,
svare skal til navnet,
krone skolens ungdomsværk,
vise, det har gavnet! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori: Hakon Andersen komponist]]
[[Kategori: Oluf Ring komponist]]
[[Kategori: Jens Laursøn Emborg komponist]] 
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori: Morgensange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>fx8pl7wze5me9e4y1464s94lubs0vyt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg er træt og går til ro</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4650</id>
    <revision>
      <id>431347</id>
      <parentid>38246</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:39:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431347</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="965" sha1="7faa2xd33ecweeyeb6ra6t2tba7cqd6" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Jeg er træt og går til ro.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Kristian Arentzen|Kristian Arentzen]]
       | Komponist = [[w:Jørgen Malling|Jørgen Malling]] 1869.
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Jeg er træt og går til ro.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Jeg er træt og går til ro,
lukker mine øjne to.
Fader, se med kærlighed
til mit ringe leje ned.

Har i dag jeg, kære Gud,
syndet imod dine bud,
vær mig nådig, vær mig god,
slet det ud for Jesu blod.

Se, o Herre, til os ind,
os, som har det samme sind,
sæt, o Gud, din englehær
om al verden fjern og nær.

Stå de syge hjerter bi,
luk de trætte øjne i,
giv os alle fred og ro
i vor Herres Jesu tro. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Aftensange]]
[[Kategori:Jørgen Malling komponist]]
[[Kategori:Kristian Arentzen forfatter]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>7faa2xd33ecweeyeb6ra6t2tba7cqd6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu vågne alle Guds fugle små</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4656</id>
    <revision>
      <id>431444</id>
      <parentid>67009</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431444</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1213" sha1="k8xwdyvrkvohrh37ry7hdk62v0qvd83" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu vågne alle Guds fugle små.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|B.S. Ingemann]], 1837
       | Komponist = [[w:C.E.F. Weyse| C.E.F. Weyse]] 1837.
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Nu vågne alle Guds fugle små.ogg |Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Nu vågne alle Guds fugle små,
de flyve fra reden og sjunge.
De prise Vorherre, så godt de formå:
De takke for livet og lyset med fløjtende tunge.

Nu kvidrer svalen på kirketag,
og spurven ved menneskers huse.
De synge: God morgen! De synge: God dag!
De synge: Guds fred! Gud ske lov! Og i luften hensuse.

Småfuglens sang Vorherre forstår,
han kender hver sjæl i sit rige.
De fattiges lovsang han ikke forsmår,
han ser, hvad de målløse skabninger alle vil sige.

Os ser du også, du kære Gud!
du hører vor røst i din himmel.
Når fuglene flagre af rederne ud,
du hører småbørnenes pris i din jublende vrimmel.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori: Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori: Morgensange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>k8xwdyvrkvohrh37ry7hdk62v0qvd83</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Gør døren høj, gør porten vid</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4666</id>
    <revision>
      <id>431297</id>
      <parentid>36676</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431297</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1466" sha1="6q7m3tn6ig03dkul2a1grjm6knl8tj2" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Gør døren høj, gør porten vid.png
       | Forfatter = N.J. Holm 1829
       | Komponist = anonym 1500-tallet
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Gør døren høj, gør porten vid.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Salmens tyske tekst er skrevet Georg Weissel (1590-1635)

==Tekst==
&lt;poem&gt;
Gør døren høj, gør porten vid,
den ærens konge kommer hid.
Han hersker over alle land
og er alverdens frelsermand.

Retfærdig kommer han herned
og bringer liv og salighed.
Sagtmodig er med hjælp han nær,
barmhjertighed hans scepter er.

Han os bebuder glædens år,
vor nød ved ham en ende får,
derfor af stemmer uden tal
en frydesang ham møde skal.

O, salig er den stad for vist,
hvis konge er den Herre Krist,
så vel det hvert et hjerte går,
hvor denne konge indgang får.

Han er den rette glædesol,
som lyser fra Guds nådestol,
ved ham, Guds Søn, det lysne må
udi vort hjertes mørke vrå.

Jeg hjertets dør vil åbne dig,
o Jesus, drag dog ind til mig!
Ja, ved din nåde lad det ske,
at jeg din kærlighed må se!

Og ved din Helligånd os led
på vejen frem til salighed,
at her vi dig lovsynge må,
indtil vi for dit ansigt stå! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:N.J. Holm forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Julesange]]

[[sv:Gör porten hög, gör dörren bred]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6q7m3tn6ig03dkul2a1grjm6knl8tj2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Opstanden er den herre Krist</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4670</id>
    <revision>
      <id>431478</id>
      <parentid>67290</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431478</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1548" sha1="dgflgoo2i5nsf027s7h24m9bvhbqxs1" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Opstanden er den Herre Krist
       | Billed = Opstanden er den herre Krist.png
       | Forfatter = Latin 14. årh., anonym oversættelse 1620, bearbejdet af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]] 1815 og 1845
       | Komponist = Førreformatorisk melodi / Michael Weisse 1531
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Opstanden er den herre Krist.ogg]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Salmen er oprindelig skrevet på latin i 1300-tallet og oversat til dansk omkring 1620.

==Tekst==
&lt;poem&gt;
Opstanden er den Herre Krist,
halleluja, halleluja!
til alle slægters trøst for vist.
Halleluja!

På graven lå en kæmpesten,
halleluja, halleluja!
den vælted bort en engel ren.
Halleluja!

Der kom til graven kvinder tre,
halleluja, halleluja!
Guds engel klar de fik at se.
Halleluja!

Som morgenlærkens var hans røst,
halleluja, halleluja!
og hvert hans ord en himmelsk trøst.
Halleluja!

I kvinder, som så bange stå,
halleluja, halleluja!
i denne grav vor frelser lå.
Halleluja!

Men han stod op i stråledragt,
halleluja, halleluja!
lyslevende, som han har sagt.
Halleluja!

Som solen klar og morgenrød,
halleluja, halleluja!
stod Jesus op af jordens skød.
Halleluja!

Som han opstod, skal vi opstå,
halleluja, halleluja!
og fare til ham i det blå.
Halleluja!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori: Påskesange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>dgflgoo2i5nsf027s7h24m9bvhbqxs1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kvindelil, din tro er stor</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4674</id>
    <revision>
      <id>431375</id>
      <parentid>66151</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431375</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1484" sha1="n7cf7c11n6as8zpjs9z9gus17avaxpy" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Kvindelil, din tro er stor.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1853
       | Komponist = [[w:de:Johann Horn (Theologe)|Johann Horn]], 1544
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Kvindelil, din tro er stor.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Kvindelil, din tro er stor,
ske dig, som du ville.
I det rige nådens ord
sprudler livets kilde.

Det var Herrens ord engang
til den hedningkvinde,
som, mens klokkerne har klang,
aldrig går af minde.

Det er stadig Herrens ord
til hvert hjerte lille,
når han ser, dets tro er stor
til hans øjne milde.

Gerne det ved hunde små
sig som kvinden ligner,
når kun smuler det kan få
af, hvad Gud velsigner.

Smuler af det livets brød,
som fra Himlen kommer,
det er lægedom for død,
sæd til evig sommer.

Syng da, hjerte hvert, som tror
på Guds Søn den lille,
evig tak for trøstens ord:
Ske dig, som du ville!

Når det sker, hvad hjertet vil,
som er livets sæde,
da er sorg og død ej til,
men kun liv og glæde.

Det vil og vor frelsermand,
sorg og død han hader,
liv og glæde lover han
evig hos sin Fader.

Selv er han det livets brød;
hvem deraf vil æde,
skal indgå, trods synd og død,
til vor Herres glæde.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Johann Horn komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>n7cf7c11n6as8zpjs9z9gus17avaxpy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu falmer skoven trindt om land</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4680</id>
    <revision>
      <id>431430</id>
      <parentid>66725</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431430</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2246" sha1="b0031y0h67yz2y9tz9oqvrgteoqn9mj" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Nebelongs melodi
       | Billed = Nu falmer skoven trindt om land Nebelong.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1844
       | Komponist = [[w:J.H. Nebelong (organist)|Johan H. Nebelong]], 1889
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Nu falmer skoven trindt om land Nebelong.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Nu falmer skoven trindt om land
}}

{{Sang Infomation 
       | Navn = Anonym tysk melodi
       | Billed = Nu falmer skoven trindt om land tysk.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1844
       | Komponist = anonym tysk, ca. 1640
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Nu falmer skoven trindt om land tysk.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Nu falmer skoven trindt om land
}}

==Note==
Der findes 2 kendte melodier til denne salme.

==Tekst==
&lt;poem&gt;

Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.

Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

Men i vor lade, på vor lo,
der har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.1 

Og han, som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper. 

Ham takker alle vi med sang
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.

Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kerne.

Og når engang på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.

Da høste vi, som fugle nu,
der ikke så og pløje;
da komme aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.

For høsten her og høsten hist
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville være!

Hans Ånd, som alting kan og ved,
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til Himlen os ledsage!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: J.H. Nebelong komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>b0031y0h67yz2y9tz9oqvrgteoqn9mj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Giv mig, Gud, en salmetunge</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4683</id>
    <revision>
      <id>431286</id>
      <parentid>36043</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431286</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1925" sha1="euppldj0ys5pvgnak1i83ftidzzhwsm" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Giv mig, Gud, en salmetunge.png
       | Forfatter = [[w:N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1836
       | Komponist = anonym fra 1500-tallet bearbejdet af [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]], 1896
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Giv mig, Gud, en salmetunge.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Giv mig, Gud, en salmetunge,
så for dig jeg ret kan sjunge
højt og lydelig!
så jeg føle kan med glæde,
sødt det er om dig at kvæde
uden skrømt og svig!

Himlene din glans forkynde,
lad hver morgen mig begynde
dagen med din pris!
og når aftenklokken ringer,
lad min sang på lærkevinger
stige ligervis!

Aldrig noksom dig kan love
mand på mark og fugl i skove
for din miskundhed,
lige god i ny og næde,
gør du, os til gavn og glæde,
mer end engle véd!

Hvert dit værk er stort vidunder,
i din visdom ingen bunder,
som af den har øst,
kun en dåre tør det nægte,
at hos dig er alting ægte,
alting mageløst!

Græsset lig er hver en synder,
ender, før han ret begynder,
visner i sin vår,
himle selv forgå af ælde,
men i grundfast guddomsvælde
evig du består!

Dine fjender gå til grunde,
ja, som avner skal de onde
hvirvles, vejres hen,
mens i alderdommens dage
herlig kræfterne tiltage
hos din gode ven!

Fjender styrte, før de rave.
Glade over deres grave
høre vi dit ord:
Som en palme, som en ceder
rank opgror og sig udbreder
retvished på jord!

Se, fra dine drivehuse
i det fri, hvor storme suse,
poder plantes ud!
Og når de som sne er hvide,
finest frugt om vintertide
bære de for Gud!

Om end gennem dage hårde,
blomstre skal i dine gårde
hvert et hjerteskud,
bære frugt på gamle dage,
medens bjerg og skov gentage:
Ejegod er Gud! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Thomas Laub komponist]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>euppldj0ys5pvgnak1i83ftidzzhwsm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Op dog, Zion! ser du ej</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4686</id>
    <revision>
      <id>431467</id>
      <parentid>67256</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431467</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1236" sha1="g2vk1wvnwwr6swuay3zc2907khs8o2a" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Op dog, Zion, ser du ej.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1851
       | Komponist = [[Forfatter:Johan Peter Emilius Hartmann| J.P.E. Hartmann]] 1860
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Op dog, Zion, ser du ej.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Op dog, Zion! ser du ej
sejrens palmestrøede vej
til Guds hus i Himmerig!
Den er og beredt for dig.

Korset vel for øje står,
langs med svælget vejen går,
men hvor Herren har sin gang,
dér er englevagt og sang.

Klippegrund gør foden fast,
frygten flyr for håb i hast,
troen står, hvor tvivlen faldt,
kærlighed forsøder alt.

Troens ord med sandheds Ånd
os ledsager hånd i hånd;
Åndens glød og Herrens røst
skænker os en evig trøst.

Paradisets vin og brød
styrker os i liv og død,
kæmpeskridt vi gør opad
til den hellige Guds stad.

Dér er gammen, fred og ro,
dér vi skal for evig bo,
gå, som under grønne lind,
til vor Herres glæde ind.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>g2vk1wvnwwr6swuay3zc2907khs8o2a</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Guds menighed, syng for vor skaber</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4691</id>
    <revision>
      <id>431294</id>
      <parentid>36502</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431294</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1294" sha1="5vn9af3v3w7aso289qf5z3e3y8m8rh5" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Berggreens melodi
       | Billed = Guds menighed Berggreen.png
       | Forfatter = [[w:N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1847
       | Komponist = [[w:A.P. Berggreen|A.P. Berggreen]], 1852
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Guds menighed Berggreen.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = Folkemelodi
       | Billed = Guds menighed gammel.png
       | Forfatter = [[w:N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1847
       | Komponist = dansk/svensk folkemelodi, før 1814
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Guds menighed gammel.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Guds menighed, syng for vor skaber i løn!
- engle synge med -
Han gav os til frelser sin enbårne Søn.
Så liflig lege vi for vor Herre!

Slå harpen, du fromme salmist på jord,
- strengen er af guld -
for Jesus, vor konge, Guds levende Ord!
Så liflig lege vi for vor Herre!

Da høres de glødende tungers røst,
- Ånden er os nær -
som bringer os altid den evige trøst.
Så liflig lege vi for vor Herre!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5vn9af3v3w7aso289qf5z3e3y8m8rh5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Frelseren er mig en hyrde god</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4694</id>
    <revision>
      <id>431277</id>
      <parentid>35961</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431277</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1172" sha1="j2flgq2bb7fyffsrlli4slmcccx9lju" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Frelseren er mig Barnekow.png
       | Forfatter = [[w:B.S. Ingemann|B.S. Ingemann]] 1840.
       | Komponist = [[w:Christian Barnekow (komponist)|Christian Barnekow]] 1858
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Frelseren er mig Barnekow.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Frelseren er mig en hyrde god,
hos ham skal jeg intet savne:
Lammet hviler ved hyrdens fod,
nævnes med kærlige navne.

Såret jeg flyed fra ulvens tand,
mit blod til hans fod er rundet.
Selv han bar mig til kildens rand,
dér har jeg lægedom fundet.

Hovedet hviler jeg i hans skød,
jeg læskes af livets vande.
Palmen køler mig dagens glød,
svaler min brændende pande.

Skal jeg end vandre til ormes land
og gå gennem dødens skygger,
hos mig vandrer i skyggen han,
lyser, hvor rædselen bygger.

Ud fra forrådnelsens hjem jeg går,
forbarmelsens hånd mig kvæger:
Hos mig kærligheds fyrste står,
rækker mig saligheds bæger.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Christian Barnekow komponist]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>j2flgq2bb7fyffsrlli4slmcccx9lju</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dybt hælder året i sin gang</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4697</id>
    <revision>
      <id>431244</id>
      <parentid>65909</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431244</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1491" sha1="c8zkqjmyu6prjwe8jccayhnsxscfbgk" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Dybt hælder året i sin gang.png
       | Forfatter = Caspar Johannes Boye, 1833
       | Komponist = [[w:Johann Crüger|Johann Crüger]] 1653
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Dybt hælder året i sin gang.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Denne melodi bruges også til: [[Min Jesus, lad mit hjerte få]].
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Dybt hælder året i sin gang,
snart ødes eng og lund,
farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund!

Snart sukker vinterstormens røst:
Alt visner og forgår!
Lad visne kun, jeg ved den trøst,
som ligefuldt består.

Lad solen korte af sin vej
og natten vokse til,
Guds vældes arm forkortes ej,
hans visdom for ej vild.

Lad gulne hvert et blad på kvist,
lad falme alle strå,
Guds kærlighed, jeg ved for vist,
omskiftes ikke så.

Jeg ved, hvor glæden har sit hjem,
når øde mark står hvid,
hint frydekor fra Betlehem
forstummer ingen tid.

Jeg ved, hvor håbet grønnes da,
når alting falmer her,
min frelsers træ på Golgatha
en evig krone bær'.

Lad synke kun med løvets fald
hver markens blomst i rad,
min tro på ham bevare skal
sit friske hjerteblad.

Han lover mig en evig vår
trods vinterstorm og død,
thi livet frem af graven går,
som Kristus gennembrød.

&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori: Caspar Johannes Boye forfatter]]
[[Kategori: Johann Crüger komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>c8zkqjmyu6prjwe8jccayhnsxscfbgk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Krist stod op af døde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4700</id>
    <revision>
      <id>431374</id>
      <parentid>66136</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431374</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1548" sha1="3vhupz89837jztfxwvge7uxl29p2w44" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Krist stod op af døde.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1815
       | Komponist = ved [[w:de:Joseph Klug|Josef Klug]], 1533
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Krist stod op af døde.ogg|Lyt her]] 
       | MuseScore = [http://musescore.com/sheetmusic?text=Krist+stod+op+af+d%C3%B8de MuseScore]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note== 
Også Henrik Rung og A.P. Berggreen har skrevet melodier, der kan bruges til denne salme. Teksten er skrevet efter et latinsk forlæg og revideret flere gange. [[w:de:Joseph Klug|Josef Klug]], der står som komponist, udgav en af de tidligste trykte salmebøger i Tyskland. Den kom i flere udgaver og denne salme findes i en af disse. Han var altså ikke musiker, men bogtrykker.

==Tekst==
&lt;poem&gt;
Krist stod op af døde
i påske-morgenrøde!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

Krist stod op af døde,
afsonet er vor brøde!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

Krist stod op af døde,
i Himlen vi ham møde!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

Halleluja!
Halleluja! Halleluja!
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori: Påskesange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>3vhupz89837jztfxwvge7uxl29p2w44</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vor gud han er så fast en borg (Mynster)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4706</id>
    <revision>
      <id>431578</id>
      <parentid>67271</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431578</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2246" sha1="g26g06krnum0u3kacpafhzn7q7ijrt0" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Vor Gud han er så fast en borg.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Martin Luther|Martin Luther]], 1528
       | Komponist = anonym, før 1533
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Vor Gud han er så fast en borg.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Martin Luther
}}
==Note==
Martin Luther skrev den tyske tekst i 1528 og allerede 1533 forelå en (anonym) dansk gendigtning. Teksten er siden bearbejdet 1798 (anonym), 1840 (P. Hjort) og 1845 ([[Forfatter:Jacob Peter Mynster|Jacob Peter Mynster]]). Denne udgave er baseret på Mynsters tekst. For andre danske udgaver af salmen, se [[Vor gud han er så fast en borg]].

Melodien kendes fra salmebog 1533, udgivet af Josef Klug, som var bogtrykker og ikke musiker eller komponist.

==Tekst==
&lt;poem&gt;
Vor Gud han er så fast en borg,
han kan os vel bevare,
han var vor hjælp i al vor sorg,
vort værn i al vor fare;
den gamle fjende led
er nu for alvor vred,
stor magt og argelist
han samler mod os vist,
ej jorden har hans lige.

Vor egen magt ej hjælpe kan,
let kan os fjenden fælde;
men med os står den rette mand,
omgjordet med Guds vælde.
Det er den Herre Krist,
og sejer får han vist,
hærskarers Herre prud,
der er ej anden Gud,
han marken skal beholde.

Og myldred djævle frem på jord
og os opsluge ville,
vi frygter dog ej fare stor,
de deres trusler spilde;
lad rase mørkets drot
med løgn og mord og spot,
han har dog få't sin dom,
da Krist til jorden kom,
et ord ham nu kan fælde.

Guds Ord de nok skal lade stå
og dertil utak have,
thi Herren selv vil med os gå
alt med sin Ånd og gave;
og tage de vort liv,
gods, ære, barn og viv,
lad fare i Guds navn!
Dem bringer det ej gavn,
Guds rige vi beholder.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Martin Luther forfatter]]
[[Kategori: Jacob Peter Mynster forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Salmer]]

[[de:Ein feste Burg ist unser Gott]]
[[cs:Hrad přepevný jest Pán Bůh náš]]
[[en:A Mighty Fortress Is Our God (Hedge)]]
[[en:A Mighty Fortress Is Our God (Lutheran Church Book)]]
[[hu:Erős vár a mi Istenünk]]
[[fi:Davidin 46:s Psalmi]]
[[sv:Vår Gud är oss en väldig borg]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>g26g06krnum0u3kacpafhzn7q7ijrt0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til himlene rækker din miskundhed, Gud</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4711</id>
    <revision>
      <id>431539</id>
      <parentid>67735</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431539</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1131" sha1="q7sbx5chcx3yyojbsfjd8vwyhlejaq7" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Til himlene rækker din miskundhed.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|B.S. Ingemann]], 1847
       | Komponist = [[Forfatter:Johan Peter Emilius Hartmann| J.P.E. Hartmann]] 1852
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Til himlene rækker din miskundhed.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Til himlene rækker din miskundhed, Gud!
din trofasthed når dine skyer.
Din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.

Som himlenes favn er din kærlighed, Gud!
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.

Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud!
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærligheds-vingen bredt ud,
vi skjule os under dens skygge.

Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori: J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>q7sbx5chcx3yyojbsfjd8vwyhlejaq7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Som forårssolen morgenrød</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4714</id>
    <revision>
      <id>431517</id>
      <parentid>67626</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431517</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1164" sha1="p4ze27bt1s9q9yybm4yutnhc5kpfrgb" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Som forårssolen morgenrød.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1846
       | Komponist = [[w:Emil Hartmann|Emil Hartmann]] 1860
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Som forårssolen morgenrød.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Kan også synges på melodien [[Alt, hvad som fuglevinger fik]]
==Tekst==
&lt;poem&gt;
Som forårssolen morgenrød
stod Jesus op af jordens skød
med liv og lys tillige;
derfor, så længe verden står,
nu efter vinter kommer vår
livsalig i Guds rige.

Som fuglekor i mark og lund
lovsynger vår i allen stund
med deres toner søde,
så alle tunger, trindt om land,
lovsynge dødens overmand
i påske-morgenrøde!

Som blomster alle står i flor,
som skoven grønnes, kornet gror
ved vårens kræfter milde,
så blomstrer alt i Jesu navn
og bærer frugt til folkegavn,
som årle, så og silde.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Emil Hartmann komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Påskesange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>p4ze27bt1s9q9yybm4yutnhc5kpfrgb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Op, min sjæl, thi sol er oppe</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4718</id>
    <revision>
      <id>431466</id>
      <parentid>67258</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431466</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1261" sha1="9jgpi92j934lc01e4mq72fhbrly0b71" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Op min sjæl thi sol er oppe.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Thomas Kingo | Thomas Kingo]], 1684.
       | Komponist = [[Forfatter:Johann Anastasius Freylinghausen|Johann Anastasius Freylinghausen]], 1704
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Op min sjæl thi sol er oppe.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
1
Op, min sjæl, thi sol er oppe,
strålerne på huset ler!
Tænk, at du på Zions toppe
Herrens nåde-stråler ser,
som dit hjerte skal oplyse,
klare dig fornuftens mørk,
alle sorte trolde kyse
til den fæle Helved-ørk!
2
Søde Jesus, hold min tanke
til dit rene bud og ord,
lad i dag min sjæl opsanke
nåde-smuler ved dit bord!
Trøst mig, styrk mig, tag mig vare
ved din egen gode Ånd,
verdens lyster, Satans snare
blive fra min hu og hånd!
3
Lad dit åsyns blide stråle
skinne på din kirke ned!
Du for kongen fuldt imåle
lykke, liv og salighed!
Sign vort land, og lad mig svale
synd og sorg i Jesu blod,
og når livets sol vil dale,
gør da dødens time god!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Thomas Kingo forfatter]]
[[Kategori: Johann Anastasius Freylinghausen komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>9jgpi92j934lc01e4mq72fhbrly0b71</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Med strålekrans om tinde</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4722</id>
    <revision>
      <id>431407</id>
      <parentid>66528</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431407</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1651" sha1="n87438htjb93o7p0uve82karx0a0fc7" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Med strålekrans om tinde.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1836
       | Komponist = [[w:Melchior Vulpius| Melchior Vulpius]] 1609
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Med strålekrans om tinde.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Med strålekrans om tinde
forklaret Jesus stod,
det varmer os herinde,
ved dybest hjerterod.
2
Thi når han åbenbares
i støvets egn på ny,
skal vi med ham forklares,
ham møde højt i sky.
3
Han stod på Tabors høje,
den Guds og Davids søn,
som solen var hans øje,
som lys hans klædning skøn.
4
Med venner fra Guds bolig
vor frelser skifted ord
om kors og død fortrolig,
om seng i sorten jord.
5
O, hør mig, drot, du kære!
udbrød da Peder glad,
her er så godt at være,
ej mer vi skilles ad!
6
Vi sidder i det lave,
vor frelser over sol,
vi sidder mellem grave,
han på Guds kongestol.
7
Dog godt er her at være,
det volder Herrens ord,
som Ånden, til hans ære,
os trøster med på jord.
8
Som venner i Guds bolig
med ham vi skifter ord
om kors og død fortrolig,
om seng i sorten jord.
9
Vort kors er uden jammer,
vor død er uden brod,
vor grav et sovekammer,
vor Herres liv vor lod.
10
Hans Ånd er i vor kæde,
hans ord er i vor mund,
ham selv vi ser med glæde
nu om en liden stund.
11
Til Jesu Kristi ære
det tone højt i sky:
Her er så godt at være
i Herrens kirkeby!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Melchior Vulpius komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>n87438htjb93o7p0uve82karx0a0fc7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu takker alle Gud</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4729</id>
    <revision>
      <id>431441</id>
      <parentid>66958</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431441</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1179" sha1="6vhozwrvnb7wn623m7snst1qrppymdw" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu takker alle Gud.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Martin Rinckart|Martin Rinckart]] omkring 1630, oversætter anonym. 
       | Komponist = [[w:Johann Crüger| Johann Crüger]], 1647 
       | Midi = 
       | Ogg = [[File:Nu takker alle Gud.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Den anonyme danske tekst kendes fra 1740, men er siden revideret flere gange. 
==Tekst==
&lt;poem&gt;
1
Nu takker alle Gud
med hjerte, mund og hænder,
som overflødigt godt
os uforskyldt tilsender,
som os fra moders liv
og første barndomsstund
i alt vort levneds tid
velsigned mangelund!
2
Den evig rige Gud,
han os fremdeles give
fred og frimodighed,
mens vi er her i live,
så vi i nåde stå
hos ham og på vor bøn
få hjælp i nød og død,
til sidst hans nådeløn!
3
Gud Fader med Guds Søn
og Helligånd tillige
ske tak og lov og pris
i høje Himmerige!
Treenig Gud, som var
og er og bliver, dig
vort takke-offer frem
vi bær' ydmygelig.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Johann Crüger komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6vhozwrvnb7wn623m7snst1qrppymdw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lyksalig, lyksalig, hver sjæl, som har fred</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4732</id>
    <revision>
      <id>431398</id>
      <parentid>66514</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431398</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1577" sha1="4ir34k0syzlbj9unqfigxxl4mv277v3" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Lyksalig, lyksalig, hver sjæl, som har fred.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|B.S. Ingemann]], 1839
       | Komponist = [[w:A.P. Berggreen| A.P. Berggreen]] 1841
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Lyksalig, lyksalig, hver sjæl, som har fred.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Lyksalig, lyksalig, hver sjæl, som har fred!
dog ingen kender dagen, før solen går ned.

God morgen! God morgen! sang fuglen på kvist,
tit så den aftensolen bag fængselets rist.

Tit dufted, tit nikked småblomster ved gry,
før aften lå de knust under haglvejrets sky.

Tit leged småbarnet i morgensol rød,
ved kvæld det lå på lejet så stille og død.

På jorden ej lever så salig en sjæl,
jo lykken kan omskiftes fra morgen til kvæld.

Lyksalig dog sjælen, som kender Guds fred,
skønt ingen kender dagen, før solen går ned!

God morgen! vi sjunge med fuglen helt fro,
skal selv i mørke fængsel til natten vi bo.

Guds børn kan sig glæde som blomster ved gry,
skal selv de ligge knust under aftenens sky.

Som barn kan jeg frydes i morgensol rød,
om også jeg før aften er stille og død.

Guds fred og god aften! vi sjunge ved kvæld:
Vorherre selv bevare hver flygtende sjæl.

Lyksalig, lyksalig, hver sjæl, som har fred!
Guds fred er sjæle-solen, som aldrig går ned. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4ir34k0syzlbj9unqfigxxl4mv277v3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fryd dig, du Kristi brud</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4735</id>
    <revision>
      <id>431280</id>
      <parentid>65913</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431280</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1962" sha1="qal86wmbq395ihp5a2q0kav54acp4nd" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Fryd dig, du Kristi brud.png
       | Forfatter = Anonym, 1632
       | Komponist = Jacob Regnart, 1576
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Fryd dig, du Kristi brud.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Noter==
*Den danske tekst fremkom 1632, men forfatteren/oversætteren kendes ikke. 
*Teksten er derefter revideret/gendigtet af [[w:N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]] i 1832, af [[w:Peder Hjort|Peder Hjort]] i 1840, af [[w:Jacob Peter Mynster|J.P. Mynster]] i 1845 og af ukendte i 1889 og 1951. 

==Tekst==
&lt;poem&gt;
Fryd dig, du Kristi brud,
og mød din Herre Gud!
Forhånden er hans nåde,
som dig profeten spå'de.
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!

Gak ud af dit paulun,
og se et glædens syn!
Her rider ærens konning,
glæd dig, du Zions dronning!
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!

Et asen hannem bær',
dog er det herrefærd;
hans pragt er såre ringe,
dog kan han døden tvinge.
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!

Sagtmodig, from og god
er han i sind og mod;
han nåde har at føre,
den skal hans brud tilhøre.
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!

Lad op din port så vid!
Din Jesus kommer hid,
han agter dig at gæste
din salighed til bedste.
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!

Strø grene på hans vej,
spar dine klæder ej!
Alt folket bære palmer
og sjunge højtidssalmer!
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!

Umyndige og små
lad gøre ligeså!
Den hele folkeskare
med fryd og jubel svare:
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Peder Hjort forfatter]]
[[Kategori: Jacob Peter Mynster forfatter]]
[[Kategori: Jacob Regnart komponist]]
[[Kategori: Salmer]]

[[sv:Gläd dig, du Kristi brud]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>qal86wmbq395ihp5a2q0kav54acp4nd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu ringer alle klokker mod sky</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4740</id>
    <revision>
      <id>431437</id>
      <parentid>66838</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431437</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1435" sha1="fzyebpfwbgj7fhqyaxnx2fmk0znkt55" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu ringer alle klokker mod sky.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann| B.S. Ingemann]], 1837
       | Komponist = [[w:C.E.F. Weyse| C.E.F. Weyse]], 1837
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Nu ringer alle klokker mod sky.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Nu ringer alle klokker mod sky,
det kimer i fjerne riger.
Hver søndag morgen højt på ny
stor glæde mod himlen stiger.

Det toner med lov og pris og bøn
fra jord mod paradishaven:
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.

For os han vandred i graven ned,
han gik til de dødes rige,
til livet med stor herlighed
han ville for os opstige.

Al verdens glæde begravet lå,
nu frydes vi alle dage:
Den glæde, søndags-solen så,
den har i verden ej mage.

Der sad en engel på gravens sten
blandt liljer i urtehaven,
han peged med sin palmegren,
hvor Jesus stod op af graven.

Og der blev glæde på jorderig,
lig glæden i engles himmel:
livskongen løfter op med sig
til livet sin børnevrimmel.

Guds børn skal holde med engle bøn
med jubel i paradishaven:
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori: Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori: Påskesange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>fzyebpfwbgj7fhqyaxnx2fmk0znkt55</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Er Gud for mig</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4743</id>
    <revision>
      <id>431256</id>
      <parentid>65911</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431256</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2407" sha1="ewl3d62lso3m8ztxzrk8j9pt2dpsnbh" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Er Gud for mig.png
       | Forfatter = [[w:Hans Adolph Brorson| Hans Adolph Brorson]] 1735. 
       | Komponist = [[w:Hardenack Otto Conrad Zinck |H.O.C. Zinck]], 1801
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Er Gud for mig.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

==Note==
*Alle de følgende salmer kan synges på samme melodi og også på [[w:Hans Leo Hassler|Hans Leo Hasslers]] melodi til [[Befal du dine veje]]: 
*Befal du dine veje + På alle dine veje + Hvor stor er dog den glæde + Guds kirkes grund alene + Vel mødt, I kristne fromme + Igennem nat og trængsel + Hvor lystig, sød og yndig + Der er et helligt værge + Den grund, hvorpå jeg bygger + Jeg ved, på hvem jeg bygger
*Den oprindelige tyske tekst er af [[w:Paul Gerhardt| Paul Gerhardt]], 1651.

==Tekst==
&lt;poem&gt;
Er Gud for mig, så træde
mig, hvad der vil, imod!
Jeg kan i bønnens glæde
det trine under fod;
vil Gud mig gerne høre,
har Faderen mig kær,
hvad kan mig Satan gøre
med al sin Helved-hær?
2
Det kan jeg trøstig sige,
det tror jeg fast og ved,
at Gud i Himmerige
er ikke mere vred;
hans kærlighed mig følger,
hvor jeg går ud og ind,
og dæmper alle bølger,
som bruser mod mit sind.
3
Hans Ånd er i mit hjerte
og styrer selv mit sind,
fordriver al min smerte
og bringer lys derind,
befæster der sit rige
og nådens stærke pagt,
at jeg kan Abba sige
af ganske sjælemagt.
4
Når frygt og fare pukke
i sorgens mørke stand,
da virker Ånden sukke,
som ej udsiges kan,
som munden ej kan finde,
og ingen sans forstå,
kan Gud dog overvinde,
som ser sin lyst derpå.
5
Hans Ånd min sjæl opretter
med mangt et trøstigt ord,
at Gud dem ej forgætter,1 
som på hans nåde tror,
hvor sødt et Himmerige
Gud sine har bered,
hvor godt det er at stige
nu snart derind i fred.
6
Dér er for Guds udvalgte
den rigdom, som består;
lad mig kun dø og falde,
min Himmel ej forgår!
Og skal jeg her da væde
min gang med øjnevand,
min Jesu trøst og glæde
det alt forsøde kan.
7
Mit hjerte lystig springer
i salighedens trin,
og frydesangen klinger
ved nådens blide skin;
den sol, som sjælen fryder,
det er, o Jesus, dig,
og al min sang betyder:
mit hjem er Himmerig.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori: Hans Adolph Brorson forfatter]]
[[Kategori: H.O.C. Zinck komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ewl3d62lso3m8ztxzrk8j9pt2dpsnbh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lovet være du, Jesus Krist</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4746</id>
    <revision>
      <id>431394</id>
      <parentid>66508</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431394</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2001" sha1="76gwikew4jeoctp49e25prbqwfustk5" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Lovet være du, Jesus Krist.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Martin Luther|Martin Luther]] 1523, oversættelse [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]] 1837 
       | Komponist = [[w: Johann Walter | Johann Walter]], 1524
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Lovet være du, Jesus Krist.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

==Note==
*Melodien er en bearbejdelse ved [[w:Johann Walter|Johann Walter]] efter en tidligere anonym version.
*Teksten af [[Forfatter:Martin Luther|Martin Luther]] fra 1523 baserer sig også delvis på en tidligere version. 
*Den første danske version er muligvis af [[w:Claus Mortensen Tøndebinder|Claus Mortensen]], 1528, men er senere bearbejdet af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]] i 1837 og 1845.
*Melodien til &quot;[[Lille Guds barn, hvad skader dig]]&quot; benyttes også til denne tekst.

==Tekst==

&lt;poem&gt;
1
Lovet være du, Jesus Krist!
at du menneske vorden est,
født af en jomfru ren og skær,
gladelig hilst af Himlens hær.
O, Gud ske lov!
2
Du, Gud Faders enbårne Søn,
mand i lys, men dog Gud i løn,
underlig klædt i kød og blod,
kom på vor brøst at råde bod.
O, Gud ske lov!
3
Verden går i dit ledebånd,
dig dog svøbte en kvindes hånd,
du, som har skabt og styrer alt,
blev dog på skød barnlille kaldt.
O, Gud ske lov!
4
Himlens lys kom i dig til jord,
skinner til ny oplysning stor,
godt kan vi nu ved nattetid
kende som børn vor Fader blid.
O, Gud ske lov!
5
Fattig kom du til jorden ned,
adlede armod og usselhed,
fattig du gjorde dig med flid,
rige blev vi til evig tid.
O, Gud ske lov!
6
Konning er du blandt konger bedst;
ånders konge blev støvets gæst,
fører os op fra skyggedal
hjem til sin lyse kongesal.
O, Gud ske lov!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Johann Walter komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>76gwikew4jeoctp49e25prbqwfustk5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jesus, dine dybe vunder</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4750</id>
    <revision>
      <id>431360</id>
      <parentid>66010</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431360</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2768" sha1="ewv2lc2h21jvbtgbt5n8exiuv0dsxym" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Jesus, dine dybe vunder.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]] 1837 
       | Komponist = Anonym (Geneve 1551)
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Jesus, dine dybe vunder.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

==Note==
*Den tyske tekst er af [[:w:en:Johann Heermann|Johann Heermann]] 1644. 
*En dansk tekst blev lavet af [[w:no:Niels Christensen Arctander|Niels Christensen Arctander]] i 1689 og bearbejdet af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]] 1837.
*En lang række tekster synges på den samme melodi: Alle ting er underfulde + Søde Jesus, jule-fyrste + Hører til, I høje Himle + Over Kedron Jesus træder + Sover I? Hvor kan I sove + Mørket skjuler jorderige + Længe haver Satan spundet + Ingen højhed, ingen ære + Rettens spir det alt er brækket + Hvorr er lammet, offerlammet + Jesus, jeg dit kors vil holde + Skriv dig, Jesus, på mit hjerte + Hjerte, lad dig ej indbilde + Lov og tak og evig ære ske dig + Hvo vil med til Himmerige + Gud er Gud, før jorden skabtes + Aftensukket, nattegråden + Året, som i dag oprinder.

==Tekst==
&lt;poem&gt;
1
Jesus, dine dybe vunder
og din smertefulde død
som din kærligheds vidunder
trøster mig i al min nød;
og når synd mig falder ind,
straks den støder i mit sind
på din pine, som forbyder
mig at skæmte med udyder.
2
Vil i synden sig fornøje
mit forvendte kød og blod,
straks dit kors mig står for øje,
hjertet angrer og gør bod.
Sætter Satan an på mig,
som mit skjold jeg viser dig,
dine sår og blodestrømme;
straks må han da marken rømme.
3
Vil mig verdens ånd udlokke
på sin rosenstrø'de vej,
hvor man under blomsterflokke
ser de skjulte slanger ej,
om mit sind til verden står,
da jeg ser til dine kår,
og når kun på dig jeg tænker,
straks sig blotter fjendens rænker.
4
Ja, mod alting, som mig krænker,
giver dine vunder kraft;
når i dem sig hjertet sænker,
finder jeg ny levesaft;
din den trøsterige død
vender al min angst og nød;
saligheden du mig bragte,
da du døden for mig smagte.
5
På dit kors mit håb er grundet,
i din grav jeg hvile får,
thi din død har døden bundet,
den har lægt mit banesår;
del i dig er evig trøst,
freden bor i dines bryst;
og med dig det os er givet
at stå op til lys og livet.
6
Har jeg dig udi mit hjerte,
du al godheds kildespring,
jeg da finder ingen smerte
selv i dødens sidste sting;
ingen fjende skader mig,
når jeg skjuler mig hos dig;
døden jeg i dig har fundet
sødt af livet overvundet.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ewv2lc2h21jvbtgbt5n8exiuv0dsxym</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Gud planted en have</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4756</id>
    <revision>
      <id>431292</id>
      <parentid>65915</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431292</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3705" sha1="jnuk6zcf6gv6wxm58qz69r2nf3duues" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Gud planted en have.png
       | Forfatter = [[w:N.F.S. Grundtvig | N.F.S. Grundtvig]] 1839
       | Komponist = [[w: Ludvig Mathias Lindeman | L.M. Lindeman]] 
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Gud planted en have.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Lindemans melodi bruger ikke den sidste linje: ''Ak! hvorlænge var Adam i Paradis!''

==Tekst==
&lt;poem&gt;
Gud planted en Have fra Øst til Vest, 
Til Jordklimpe-Folket herneden, 
Der Roserne duftede først og bedst, 
Med alle Smaablomster i Eden. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

Den Have sig strakde fra Hav til Hav, 
Hvor Jævndøgn og Vaar haver hjemme, 
Og Floderne fire den Kvægning gav 
Med Yndighed ei at forglemme. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

En Kjæde af Bjerge paa hver en Leed 
Vel tjende for Mure og Volde; 
Var Sommeren stundom lidt lummerheed, 
Gik Vaaren til Bjergene kolde. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

De Træer at tælle, som der Man saae, 
Det tør jeg slet ikke forsøge, 
Paa Sletten dog fandtes ei Palmer faa, 
Paa Bjergene Cedre og Bøge. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

Og midt i den Have stod Livsens Træ , 
Paa det var Guds Mildhed at kiende, 
Han vil ei, at Folk de skal døe som Fæ, 
Men leve med Ham uden Ende. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

Men Kundskabens Træ paa Godt og Ondt, 
Desværre, faldt deiligst i Øie; 
Et lysteligt Syn, det er tit usundt, 
Det Lækkreste haardt at fordøie. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

De Fugle at nævne, som Nat og Dag 
For Jorddrotten sang under Himlen, 
Det mægter slet Ingen, men Lærke-Slag 
Sig hæved dog høit over Vrimlen. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

Da tænker jeg, Lærken var rød og guul, 
Saa deilig som Phønix at sige, 
End graa synger kiønt dog den lille Fugl, 
Naar Soel monne dale og stige. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

Hvert Dyr at opregne, sig skikked bedst 
For ham, der dem alle gav Navne, 
Saalidt dog som Løven, den raske Hest 
I Eden har været at savne. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

Paa Brinkerne mylred de hvide Faar, 
I Engen gik Køerne røde, 
I Skoven sprang Hjorte og brune Raa'r, 
Paa Marken holdt Dands de og Møde. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

Der groed ei Havre, ei Byg og Rug, 
End sige da Klinte og Heire, 
Men høit over Kornet, som vi har nu, 
Som Rør groed Hveden hin feire. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

Hvor Eden var deilig, slet Ingen veed, 
De Lærde har Kiv om dens Leie, 
For nu er paa Alting vendt op og ned, 
I Midten gaae Hvalernes Veie. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

I Palmernes Hjem kun, som her tillands, 
Er Levninger fine tilskue, 
I Skyen kun Glimt af den første Glands, 
Naar Tordneren spænder sin Bue. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

Det kommer deraf, at den Jordklimp fin, 
Gud livede op med sin Aande, 
Har Levninger nu kun af Lykken sin, 
Nedsunket i Vee og i Vaande. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

For Sølv fik vi Staalet og Bly for Guld, 
Det Ene maa ligne det Andet, 
Saa speiler sig Lykken for Mand af Muld 
I Sky som i Hav og paa Landet. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

For Synden er kommet i Verden ind, 
Har meer vi af Ørk end af Eden, 
Men bedst ogsaa bære kan nu vort Sind 
Det Ringe og Grimme herneden. 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis! 

Saa lad os i Verden om Edens Lyst 
Ei speide fra Bjergenes Toppe, 
Men elske det Billed, vi har i Bryst, 
Og Paradis søge histoppe! 
Ak! hvorlænge var Adam i Paradis!
&lt;/poem&gt;
[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: L.M. Lindeman komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori: Bibelhistoriske sange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>jnuk6zcf6gv6wxm58qz69r2nf3duues</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fra himlen højt kom budskab her</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4763</id>
    <revision>
      <id>431273</id>
      <parentid>35738</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431273</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2147" sha1="b7s603lgvutflhiz96mzvvugy3ez526" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Fra himlen højt kom budskab her.png
       | Forfatter = [[w:Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge |J.L.A. Kolderup-Rosenvinge]], 1845
       | Komponist = Valentin Schumann, 1539
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Fra himlen højt kom budskab her.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
*Den tyske tekst skyldes [[w:Martin Luther|Martin Luther]] 1535. 
*[[w:Hans Tausen| Hans Tausen]] gendigtede i 1544 salmen på dansk. Den findes også i en version fra 1569, men den nuværende tekst af [[w:Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge|Kolderup-Rosenvinge]] er den eneste af ham forfattede salmetekst.
==Tekst==
&lt;poem&gt;
1
Fra himlen højt kom budskab her
med nyt til alle fjern og nær,
godt budskab os nu føres til,
derom vi evig sjunge vil.
2
I dag et lidet barn er fød
til bod for verdens synd og nød;
det er den Herre Jesus Krist,
som frelse bringer os for vist.
3
Så lad os mærke tegnet ret:
i stalden hist, i krybbe slet,
dér vil vi finde barnet lagt,
som har al verden i sin magt.
4
Så gå vi da så hjerteglad
med hyrderne til Davids stad
og se den julegave skøn,
Guds egen elskelige Søn.
5
O, vær velkommen, ædle gæst!
For syndres skyld du kommen est
i verdens jammer ned til mig.
Jeg aldrig kan fuldtakke dig.
6
På hø og strå du ligger der
i klude svøbt, o Herre kær;
dog stråler ingen trone så
som her din armods ringe strå.
7
Var verden nok så vid og lang,
dig var den dog en vugge trang
og dig ej værd, var den end fuld
af perler, ædelsten og guld.
8
Således det behaged dig
den sandhed at forkynde mig,
at verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld.
9
Min kære Herre Jesus Krist,
gør dig en vugge i mit bryst,
tag herberg i mit hjerte der,
at jeg dig aldrig glemmer mer!
10
Pris være Gud i sang og bøn,
som skænked os sin egen Søn!
Så vil vi glemme sorg og savn
og holde jul i Jesu navn!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:J.L.A. Kolderup-Rosenvinge forfatter]]
[[Kategori:Valentin Schumann komponist]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>b7s603lgvutflhiz96mzvvugy3ez526</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu kom der bud fra englekor</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4768</id>
    <revision>
      <id>431433</id>
      <parentid>66764</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431433</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1903" sha1="du3xnhl4vmzopotut4e966mqm9ujncx" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu kom der bud fra englekor.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Thomas Kingo| Thomas Kingo]], 1689.       
       | Komponist = [[w: Hardenack Otto Conrad Zinck|H.O.C. Zinck]], 1801
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Nu kom der bud fra englekor.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
[[Forfatter:Thomas Kingo|Thomas Kingo]] skrev teksten i 1689, men den er siden blevet revideret af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]] i 1837 og [[Forfatter:Frederik Hammerich|Frederik Hammerich]] i 1852.

==Tekst==
&lt;poem&gt;
1
Nu kom der bud fra englekor,
at Gud herned vil stige;
hans Søn, som i det høje bor
og ejer ærens rige,
han sig vort kød vil tage på
og blandt os gå;
det nyt er uden lige.
2
Til Nazaret det budskab går,
som Gud sin engel byder,
Maria dér en hilsen får,
vidunderlig den lyder;
som lyn indtræder Gabriel
med et hilsæl,
som skrækker, skønt det fryder.
3
Livsaligste blandt Evas køn!
Gud så til dig i nåde,
du føde skal Guds egen Søn,
som haver alt at råde,
som strækker ud sin kongestav
fra hav til hav,
til alle slægters både.1
4
Guds kraft dig overskygge skal,
og Ånden fra det høje
med nåde uden mål og tal
sig over dig skal bøje;
og Jesus er hans søde navn,
som du i favn
skal se med moderøje!
5
O Herre Jesus, lad din Ånd
mig kraftig overskygge,
bered mit hjerte ved din hånd,
at du deri kan bygge,
at også jeg kan åndelig
undfange dig
og aldrig fra dig rykke!
6
Så skal din Himmel i mig her
ved Åndens kraft begynde,
mit hjerte, sjæl og al begær
sig op til Gud skal skynde,
indtil jeg bliver engle lig
i Himmerig
og aldrig mer skal synde!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Thomas Kingo forfatter]]
[[Kategori: H.O.C. Zinck komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori: Julesange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>du3xnhl4vmzopotut4e966mqm9ujncx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kimer, I klokker</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4771</id>
    <revision>
      <id>431366</id>
      <parentid>40962</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431366</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1101" sha1="3yv5v6sac8abpkmwh76axe0jnqhcfgr" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Kimer, I klokker.png
       | Forfatter = [[w:N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1856.       
       | Komponist = [[w:Henrik Rung|Henrik Rung]], 1857
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Kimer, I klokker.ogg|Lyt her]] 
       | MuseScore = [http://musescore.com/sheetmusic?text=kimer+i+klokker MuseScore]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Kimer, I klokker, ja, kimer før dag i det dunkle!
Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle!
Fred kom til jord,
Himmelens fred med Guds ord.
Æren er Guds i det høje!

Julen er kommen med solhverv for hjerterne bange,
jul med Gudsbarnet i svøb under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
Æren er Guds i det høje!

Synger og danser og klapper i eders småhænder,
menneskebørnene alle til jorderigs ender!
Født er i dag
barnet til Guds velbehag.
Æren er Guds i det høje! 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Henrik Rung komponist]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>3yv5v6sac8abpkmwh76axe0jnqhcfgr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hør vi synger</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4774</id>
    <revision>
      <id>431330</id>
      <parentid>43882</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431330</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="569" sha1="ton72nr33j5n1qgza19iuurzrae102m" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Hør vi synger.png
       | Forfatter = Anonym      
       | Komponist = [[w:Johann Abraham Peter Schulz|J.A.P. Schulz]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Hør vi synger.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Hør vi synger.
Kom og slut jer til vor sang.
Ja vi synger.
Hør vor kanon er i gang.
Ja vi synger.
Frydes ved den skønne sang.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: J.A.P. Schulz komponist]]
[[Kategori: Kanon]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ton72nr33j5n1qgza19iuurzrae102m</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mester Jacob</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4778</id>
    <revision>
      <id>431408</id>
      <parentid>64979</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431408</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3169" sha1="8cs6cgrd0vj4iwlm81ax0pagw5as5k5" xml:space="preserve">{{oversæt}}
{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Mester Jacob.png
       | Forfatter = Anonym      
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Mester Jacob.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Mester Jakob
}}

==Noter==
Rigtigheden af både transkribering og ortografi kan ikke garanteres. Vær venlig at rette eventuelle fejl og urigtige versioner.
==Tekster==
&lt;poem&gt;
'''Berberisk'''
Khou ya Hassan
Naas mezian?
Fiksbah bakri
Khalik men lemsah.

'''Dansk'''
Mester Jakob
Sover du? 
Hører du ej klokken?
Bim, bam, bum

'''Grønlandsk'''
Piitaq uumaa 
Makigit 
sianerpaluppoq 
arfineq

'''Engelsk'''
Are you sleeping
brother John
Morning bells are ringing, 
Ding dang dong,

'''Estisk'''
Sepapoisid, sepapoisid
teevad tööd.
Taovad tulist rauda, 
päeval - ööl!

'''Finsk'''
Jaakko kulta
herää jo (eller herååjo)
Kellojasi soita
Ding ding dong (eller Piu pau pou )

'''Færøsk'''
Dovni Jákup
svevur tú?
klokkan hon er átta
bim, bam, bum

'''Indonesisk?'''
Bapak Jakob
Masih tidur?
Dengar lonceng bunji
Bim, bam, bum

'''Islandsk'''
Meistari Jakob
sefur þú?
Hvað slær klukkan?
Hún slær þrjú.

'''Italiensk'''
Fra Martino, campanaro 
dormi tu?
Suona le campane
Din don dan.

'''Japansk'''
Nemuimo (eller Neuimo)
Okinasai
Asano Kane ga, natte iruyo
Kin, Kon, kan

'''mandarin''' (Kinesisk)
liang zhi lao hu
pao de kuai 
yi zhi mei you er duo, yi zhi mei you wei ba
hen qi guai

'''Kroatisk'''
Bratec Martin,
kaj josh spish,
vech ti vura tuche
bim-bam-bom.

'''Latin'''
Quare dormis, o Iacobe,
Etiam nunc, etiam nunc?
Resonant campanae
Din din dan

'''Norsk'''
Fader Jakob
sover du?
Hører du ei klokken?
Bim bam bom.

'''Polsk'''
Panie Janie! Panie Janie!
Rano wstań! Rano wstań!
Wszystkie dzwony biją
Bim, bam, bum.

'''Portugisisk'''
Irmaj Jorge, 
dorme tu?
Ja' soam ossinos.
Ding dang dong.

'''Rumænsk'''
Frate Ioane
Oare dormi tu?
Suna clopotelul 
Ding dang dong.

'''Rumænsk'''
Tu dormi inca, tu dormi inca,
frate íon, frate íon?
Clopotelul suna, clopotelul suna.
Clinc clinc clinc, clinc clinc clinc.

'''Spansk'''
Martinillo, martinillo 
Donde esta, donde esta 
Toca la campana
Din, don , dan, din, don, dan

'''Spansk'''
Martinillo, Martinillo,
¿dónde estás?¿dónde estás?
Suenan las campanas.
Ding dang dong 

'''Swahili'''
Malam Jacob, Malam Jacob
Tår si dej, Tår si dej
Oka kudi woldi, Oka kudi woldi,
Tjam, tjam, tjam.

'''Svensk'''
Broder Jacob
sover du?
Väckarklockan ringer, 
Ding dang dong.

'''Svensk'''
Broder Jakob,
sover du?
Hör du inte klockan?
Ding dang dong.

'''Thai'''
Puak tur yu nai,
yu nai camp?
Tam mai ma sanuk kan, 
Din dan don.

'''Tjekkisk'''
Bratfe Kubo
Jesté spis?
Venku slunce zåri, ty j si nå polståfi,
vståvej jiz, vståvej jiz.

'''Tysk'''
Bruder Jakob,
schläfst du noch?
Hörst du nicht die Glocken?
Ding dang dong.

'''Tyrkisk'''
Uyuyor mursun,
kordes John?
Sabah Çanlari Çaliyor.
Ding dang dong.

'''Vietnamesisk'''
Kià con buom vàng,
xoe doi cành?
Buom buom bay tren cao vong.
Ra mà xem.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Kanon]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8cs6cgrd0vj4iwlm81ax0pagw5as5k5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>London brænder</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4781</id>
    <revision>
      <id>431385</id>
      <parentid>65935</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431385</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="642" sha1="nvpw732dym9z0dmnw2dj71q8m7eiuca" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = London brænder.png
       | Forfatter = Anonym      
       | Komponist = Anonym engelsk
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: London brænder.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
London brænder, London brænder
Kald på sprøjten, kald på sprøjten.
Brand - brand, brand - brand.
Kom med vand, kom med vand.

London's burning, London's burning
Look yonder, look yonder.
Fire - fire! Fire - fire!
And we have now water.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Kanon]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>nvpw732dym9z0dmnw2dj71q8m7eiuca</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lev da vel</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4784</id>
    <revision>
      <id>431382</id>
      <parentid>66181</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431382</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="475" sha1="am224o4kcjqpx10myijt6kkditzm44c" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Lev da vel.png
       | Forfatter = Anonym      
       | Komponist = Anonym tysk
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Lev da vel.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Lev da vel.
Lykke med dig.
Rejser du bort,
så tænk på mig.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Kanon]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>am224o4kcjqpx10myijt6kkditzm44c</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Pige fra den gamle bro</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4787</id>
    <revision>
      <id>431481</id>
      <parentid>65959</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431481</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="617" sha1="tvqpchpf5ps4mqz5hscctkhv382dytg" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Pige fra den gamle bro.png
       | Forfatter = Anonym      
       | Komponist = Anonym ungarnsk
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Pige fra den gamle bro.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Pige fra den gamle bro
vil du over å mig ro?
Vær nu go', vær nu go'!
Vil du over å mig ro?

Hvis du ror mig over å,
skal et kys du gerne få.
Hvis du må, hvis du må,
skal et kys du gerne få.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Kanon]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>tvqpchpf5ps4mqz5hscctkhv382dytg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu dagen gik bort</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4792</id>
    <revision>
      <id>431426</id>
      <parentid>65944</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431426</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="578" sha1="09ra00o9dkwp8k2fxzr20y91227yxiu" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu dagen gik bort.png
       | Forfatter = Anonym      
       | Komponist = Anonym tysk
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Nu dagen gik bort.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Stregerne - i ordene antyder hvor man skal synge flere noder på samme stavelse.
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Nu dagen gik bort
til nat-tens land
På velgjort gerning- du- hvile kan.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Kanon]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>09ra00o9dkwp8k2fxzr20y91227yxiu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ro, ro, ro din båd</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4795</id>
    <revision>
      <id>431494</id>
      <parentid>65962</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431494</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="734" sha1="f5wkma6uzyhzt2nmed50rwun6kgp4ap" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Ro, ro, ro din båd.png
       | Forfatter = Anonym      
       | Komponist = Anonym engelsk
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Ro, ro, ro din båd.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Ro, ro, ro din båd
kysten skal vi nå.
Vuggende, vuggende, vuggende, vuggende,
over bølgen blå.

Row, row, row your boat,
Gently down the stream.
Merrily, merrily, merrily, merrily.
Life is but a dream.

Chew, chew, chew your food,
Gaily through your meal.
The more you laugh, the less you eat,
The better you will feel.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Kanon]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>f5wkma6uzyhzt2nmed50rwun6kgp4ap</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hejsa øg! brug skankerne</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4798</id>
    <revision>
      <id>431305</id>
      <parentid>121324</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431305</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="590" sha1="qr4by5bav39i7rawhkzcu1mol6pzp7w" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Hejsa øg! brug skankerne.png
       | Forfatter = Anonym      
       | Komponist = Anonym ungarsk
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Hejsa øg! brug skankerne.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Hejsa øg! brug skankerne.
Er du lam i flankerne?
Hejsa øg! brug skankerne.
Er du lam i flankerne?
Hej! vor sang
er en dansesang.
Ingen sørger ved den muntre klang.

&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Kanon]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>qr4by5bav39i7rawhkzcu1mol6pzp7w</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg har stået på mindets høje</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4804</id>
    <revision>
      <id>431351</id>
      <parentid>65870</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:39:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431351</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3361" sha1="strb0blcef820m6ilmit0ztmlk7w68p" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Kæmpehøjen
       | Billed = Jeg har stået på mindets høje.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Jeppe Aakjær| Jeppe Aakjær]], 1926     
       | Komponist = [[w:Thorvald Aagaard| Thorvald Aagaard]], 1936
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Jeg har stået på mindets høje.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
'''Kæmpehøjen.'''

Jeg har stået på mindets høje,
følt dets vemodsdybe lyst
med en tåre i mit øje,
med en jubel i mit bryst.
Jeg har kastet dagens tynge,
jeg har kvittet byens støj –
hjælp mig, lærke, nu at synge
om den danske kæmpehøj!
  
Thi fra landets ældste tider
du har kendt den, lærkelil,
flagret om dens brune sider,
viet den dit strubespil.
Bag dens oltidsgroede ranke
mod en sten, forvitret, grå,
lå du lavt med øjne blanke
for at skytte dine små.
  
Høj og lærke hører sammen
i den danske sommerdag:
Oltids-alvor, lærkegammen
tvandt sig i vort hjertes slag,
duggens fald mod aftentide
over højens brune ris,
lærkens triller, fyldigt blide,
gennem nedgangssoles dis!
  
Vi fik intet bjerg i gave,
intet fjeld for svimmelhed,
men vi skuer fra det lave
mellem rugens vipper ned.
Agres fylde, dales grøde
lyser langs vor barndoms jord.
Her på højen for den døde
skelnes varmest livets flor.
  
Lave høj, jeg tør dig sætte
mod al fremmed herlighed,
hvor på verdens vide slette
Jordens sol går op og ned.
Thi på bjergets kolde vidder
langs dets svimle afgrundsvej,
der var intet lærkekvidder,
intet minde mødte mig.
  
Barndomshøj, du var vor glæde
fjernt fra verdens landevej;
måtte ingen se os græde,
skjulte vi vor kind mod dig.
Mangen glut med tunge blikke
hvisked sig sin drøms forlis.
Dine ranker sladrer ikke;
sorgfuldt suser højens ris!
  
Som du var den høje skammel,
hvorfra først jeg verden så,
skal jeg, når jeg snart er gammel,
mindeblid på højen stå.
Hvad jeg svigted, hvad jeg tabte,
hvad der ingen trivsel fik,
hvad af karsken sjæl jeg skabte
står da for mit tåreblik.
  
Søg derop i søndagsfreden,
når de tunge klokker går
med en røst fra Evigheden,
som kun sjælen mat forstår.
Søen ler med barneøjne,
sol-land tindrer milevidt,
hvide tårne, sommerstrøgne,
rankt i luften, fjernt og frit!
  
Aldrig så vi kornmod blamre,
midnatsmildnet, højtidsfuld,
som fra Evighedens kamre
over oltidshøjens puld.
Oldingen fra sengen rokked,
gik til ruden, mørkesky,
så’, mens minderne sig skokked,
blegt i øst det tændte ny.
  
Tak for glade hvilestunder
med min nakke mod din rod!
Gamle hors hun står og blunder
kodekrum ved højens fod.
Ned ad skræntens runde sider
stritter svinglen strid og grå;
skyer hvide glider, glider, -
mine drømme ligeså.
  
Danske bonde, højens frænde,
med din rod i samme grund,-
har du hænder som tør skænde
højens runeviede rund?
Nej, lad stadig rugens kerne
rundes på din fædregård,
mens fra højens midnatsstjerne
signende den sødmen får!
  
Bondehøj på bondeager –
det var Danmark hidindtil;
sådan var os marken fager
under somrens lærkespil.
Om end hagl dens lyngpuld pisker,
slægters sol går op og ned, -
rug og høj dog sammen hvisker
Danmarks navn i evighed!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori: Thorvald Aagaard komponist]]
[[Kategori: Om politik og filosofi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>strb0blcef820m6ilmit0ztmlk7w68p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Solen ler så godt og mildt</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4807</id>
    <revision>
      <id>431515</id>
      <parentid>65967</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431515</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1302" sha1="e53kd7l01b21grfzz0hdlbwcpjhr2jq" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Solen ler så godt og mildt.png
       | Forfatter = [[w:Jeppe Aakjær| Jeppe Aakjær]], 1908    
       | Komponist = [[w:Thorvald Aagaard| Thorvald Aagaard]], 1927
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Solen ler så godt og mildt.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Solen ler så godt og mildt,
den stryger Sæden frem,
lokker ud den lyse Filt
om Bøgebladets Bræm -
Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
men Solen i din egen Sjæl den ler dog allerbedst.

Solen duner Knøsens Kind,
gi'r Rugen blanke Knæ,
varmer Lammets myge Skind
i Digets Søndenlæ -
Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
men Solen over Hjemmets Dør går brave Hjerter næst.

Solen er så elskovsfuld,
den favner Jorden bred,
kysser Lærkens spæde Kuld,
så Duggen triller ned -
Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
men Sol på Minders Myggesværm gav mangen Drøm sin Rest.

Solen tænder Blomsterblus,
hvor Engen før var grå,
Iris og Ranunkulus
og Brudelys ved å -
Sydsol og Østsol og Solen af Nordvest;
men Solen ved en Brudgoms Barm hun skænker skønnest Fest.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori: Thorvald Aagaard komponist]]
[[Kategori: Forårssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>e53kd7l01b21grfzz0hdlbwcpjhr2jq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu hænger højt over Danmarks have</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4810</id>
    <revision>
      <id>431432</id>
      <parentid>65946</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431432</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1184" sha1="dnbpd2d51q1c6laiwdau0mt3dgwmgjx" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Danmarks have
       | Billed = Nu hænger højt over Danmarks have.png
       | Forfatter = L.C. Nielsen   
       | Komponist = [[w:Thorvald Aagaard| Thorvald Aagaard]], 1936
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Nu hænger højt over Danmarks have.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
'''Danmarks have - Morgensang'''

Nu hænger højt over Danmarks have
som klokker skjult i det skære gry
de klingre lærker, og lifligt kimer
det årle kor under gylden sky.
Med sang velsigner det dagens timer,
at de må skride med sang på ny.

Nu tindrer duggen i Danmarks have
som diamanter på blomsterbryst
som glædeståre på grønne blade,
der glimter fro af livsalig lyst.
Guds sol gør morgenens øjne glade,
og smilet stråler fra kyst til kyst.

Og du som bærer i Danmarks have
din mismods byrde med bøjet ryg,
bad dig i morgenens klare vande,
når mosekonen har endt sit bryg.
Dens skønne renhed befrier din pande,
med sang den signer dig karsk og tryg.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: L.C. Nielsen forfatter]]
[[Kategori: Thorvald Aagaard komponist]]
[[Kategori: Morgensange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>dnbpd2d51q1c6laiwdau0mt3dgwmgjx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vi, som er født i hyttens ringe ly</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4813</id>
    <revision>
      <id>431570</id>
      <parentid>65976</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431570</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2505" sha1="peowyrv9xkjpddubuwmj4ufkwhll22e" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Vi, som er født i hyttens ringe ly.png
       | Forfatter = [[w:Thøger Larsen|Thøger Larsen]], 1927   
       | Komponist = [[w:Thorvald Aagaard|Thorvald Aagaard]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Vi, som er født i hyttens ringe ly.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Vi, som er født i Hyttens ringe Ly, 
vi rykker frem mod Livets rige Gry; 
vi føler det med Tak: vor Far og Mor 
har skænket os den hele nye Jord. 
   Vor Far og Mor 
har skænket os den hele nye Jord. 
  
De stred og har saa mangt et Offer bragt, 
at bane Vej for os mod Lysets Pragt 
den Sol, som gylden over Dagen staar, 
den kalder op til Vækst og Folkevaar, 
   den gylden staar 
og kalder op til Vækst og Folkevaar. 
  
Vi kommer nu fra Spade, Høvl og Tang 
med Sjælen fyldt af Rigdom, Haab og Sang. 
Et bedre Land, en bedre Jord skal gro 
af Armens Kraft, i Glansen af vor Tro; 
   ja, alt skal gro 
af Armens Kraft, i Glansen af vor Tro. 
  
Vi, som er født, hvor lavt man Bjælken drog, 
saa hævet Hoved stundom Panden slog, 
vil se en Gry, hvor Sol for alt staar op, 
vil se vor Jord en Gang fra Bakkens Top, 
   fra Bakkens Top, 
vil se en Gry, hvor Sol for alt staar op. 
  
Om født paa Slottets Puder, Hyttens Straa, 
ser Barnet lige nøgent mod det Blaa, 
og Himlen smiler ens til høj og lav, 
og Lys og Fryd er alle Hjerters Krav. 
   Hos høj og lav 
er Lys og Lykke hele Hjertets Krav. 
  
Vi klager ej, om Roser ej blev strøet
paa Vuggen, da vi var til Verden født;
jo dybere vor Rod i Jordens Muld,
des mer er Himlen høj og underfuld.
Med Rod i Muld
vi gror mod Himlen, høj og underfuld.


Og vi vil aabne Dør og fjerne Slaa
og søge Sang og Straaler i det blaa;
er Sjælen stænget, aabner vi dens Bur
og nøjes ikke med en halv Kultur.
Vi kræver klart
i Slægtens Evneskat vor fulde Part.

Men naar vi højt og ser vi viden om
vi husker til vor Død, hvorfra vi kom,
vor Far og Mor, vor Barndoms simple Kaar,
hvorfra dog Solskin om vor Barndom staar, 
   de simple Kaar, 
hvorfra dog Solskin om vor Barndom staar. 
  
Thi det er Liv for Hjerte som for Hjem 
at spænde Evner og at vinde frem, 
og højnes sundt vor egen Trang og Tarv, 
vi øger hele Slægtens Fædrearv. 
   I Trang og Tro 
mod større Lykke Livets Træ skal gro. 

&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Thøger Larsen forfatter]]
[[Kategori: Thorvald Aagaard komponist]]
[[Kategori: Om politik og filosofi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>peowyrv9xkjpddubuwmj4ufkwhll22e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg gik mig ud en sommerdag</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4816</id>
    <revision>
      <id>431115</id>
      <parentid>41912</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431115</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="419" sha1="5wy24urscpbgdre5giwotjo7dxdh33r" xml:space="preserve">{{udgaver}}
*[[Jeg gik mig ud en sommerdag (Hertz)|Jeg gik mig ud en sommerdag]], [[Forfatter:Henrik Hertz|Henrik Hertz]]' udgave, der nærmest er en kærlighedssang.
*[[Jeg gik mig ud en sommerdag (Grundtvig)|Jeg gik mig ud en sommerdag]], [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Nikolai Frederik Severin Grundtvig]]s nationalpolitiske tekst fra 1847.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5wy24urscpbgdre5giwotjo7dxdh33r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fuglevisen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4820</id>
    <revision>
      <id>431283</id>
      <parentid>36014</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431283</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="12107" sha1="cl671ym1c244kydy5uvz0w8wbx9yq1b" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Vi ville gaa at spadsere
       | Billed = Fuglevisen.png
       | Forfatter = [[w:Hieronymus Justesen Ranch|Hieronymus Justesen Ranch]], 16. århundrede
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Fuglevisen.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Hieronimus Justesen Ranck var præst og digter og skrev bl.a. skuespil til eleverne på Viborg Katedralskole. Denne vise handler om menneskelivet beskrevet gennem de forskellige fugle.

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Vi ville gaa at spadsere
ved Skov, Mark og Kære 
og ljude paa Fuglesang, 
som nu saa lystig sjunger, 
at Luften derved klinger 
efter hun Vinters Tvang. 
  
Og sjunge om Fuglen's Art og Dyd, 
saavel som om deres Last og Lyd, 
som mangen Mand vitterligt er; 
det godt dermed at fremme, 
det onde dermed at beskæmme, 
hvad det er fjern eller nær. 
  
Allerførst saa ville vi prise, 
den smukke Lærkens Vise, 
hun er saa frydefuld, 
som lover Gud saa aarlig, 
det vi forsove daarlig, 
naar rømt er Frost og Kuld. 
  
Hun vækker op den Avelsmand, 
at han sig nære og bjærge kan 
udi sit Ansigts Sved; 
at bede og trælle giver Rigdom nok, 
men fattig bliver en Søvnestok, 
det sker saa mangen Sted. 
  
Hernæst da kommer den lystig Stær, 
at kvidre smukt, som før tav kvær, 
mig lyster at lyde derpaa; 
med Sorrig laa hun i Dvale, 
kunde hverken sjunge eller prale, 
med Glæde nu sjunger hun saa. 
  
Saa ere vi alle i Angest og Nød, 
og midt i Livet er vor Død, 
vi fange vel Livet igen; 
naar vi opstaar af Støv og Muld, 
og Døden bliver kast omkuld, 
saa glædes vi uden Men. 
  
Og saa da kommer Hedelov, 
naar Bonden driver med sin Plov, 
raaber fast: »Køhy, Køhy!« 
Man skal forsigtig være, 
den sig vil føde med Ære, 
det gamle skal naa det ny. 
  
Kast du ej det gamle, 
før du det ny kan samle, 
tag Vare paa Olsmiskrog; 
i Tide hold vel til Raade, 
det kan dig meget baade, 
saa bliver du viis og klog. 
  
Hernæst saa kukker Gøgen 
og sætter sig paa Bøgen, 
kvæder som han haver lært; 
ingen maa hannem spotte, 
kvad bedre om han aatte, 
enhver lad njude sin Værd. 
  
Han kan ikke kvinkelere, 
sin Sang paa ny staffere, 
han bruger sin gamle Pas; 
det hans Forældre holdt i Ære, 
det holder han ved og lader saa være, 
skøtter lidet om Kvint eller Bas. 
  
Vilt du en anden foragte 
og efter Ære tragte 
og braske med stor Pral: 
vi kunne ikke alle være Høge, 
men somme hin ringe Gøge, 
du est ingen Nattergal. 
  
Rørdrummen sidder iblandt de Rør, 
han maa jo ingen Mand Uro gøre, 
brummer ikkun sødelig; 
det samme gør og en ærlig Mand, 
er venlig og tjenlig, hvor han kan, 
tænk, at du est dødelig. 
  
Duen sidder paa Lindekvist, 
hun sukker, hun haver sin Mage mist; 
saa gør en dydig Viv; 
det samme gør og en ærlig Mand, 
han elsker og ærer sin Liljevand, 
saa lever de uden Kiv. 
  
En Turteldue i Sorrig og Tvang 
bruger slet ingen større Bang 
i Tide at sukke og tie; 
det er en Christens ret Hovværk 
i Haab og Stilhed at være stærk, 
at taale, lid' og bie. 
  
Du Nattergal, forglemmer jeg dig, 
da vredes du visselig paa mig, 
dig bør den største Ære; 
Christe, dit Ord mig sødest er, 
blandt alle Sang baade fjern og nær, 
det er min største Begære. 
  
Trøst mig dermed i Hjerte og Sind, 
at jeg kan føle din Naade derind, 
det er din glædelig Røst; 
et sorrigfuld Hjerte efterstaar, 
en angerfuld Aand her efter traar, 
det giver min Sjæl stor Trøst. 
  
Vor Krage den varer Høgen paa, 
om han os Hønnen vil stjæle fra; 
det bør en fuldtro Ven 
at vare hinanden ad Skade, 
det kommer dem begge til Baade, 
man gør det samme igen. 
  
Foragt ikke hin brogede Krage, 
hun sjunger vel med sin Mage, 
foragt ikke Bonden graa; 
vi kunne ikke alle Basuner blæse, 
nogle skal skrige og nogle hvæse, 
saa plejer det til at gaa. 
  
Ravnen er en Tyran og Tyv, 
berøver saa mangt et Kvæg sit Liv, 
naar det er hjælpeløs; 
naar Vognen begynder at hælde, 
saa skyder en Skalk med Vælde 
og gør sig meget bøs. 
  
Kunde Ravnen tie over sin Mad, 
beholdt vel ene sin Fad og Brad, 
han haver saa aaben en Mund; 
vær du ikkun stille over dit Bord 
uden al Raab og franke Ord, 
det er den bedste Grund. 
  
Skaden er en Skvalderpose, 
hende kan jeg ikke meget rose, 
hun haver Bagvaskers Sind: 
i ærlige Folkes Ære at hakke, 
paa hver Mands Ryg at prakke og makke, 
her skaanes ej Mand eller Kvinde. 
  
Æd ikke for mange Skadeæg, 
at Blommen ej sidder dig i Skæg, 
ak, Tand for Tunge er god: 
at høre og tie gør Ære og Gammen, 
men Skaden sætter Folk tilsammen 
og gør stor Vedermod. 
  
Tranen med sine lange Ben 
hovmodig og stolt i Gang og Tren, 
saa sjunes han at være; 
kan ske det er ikke som sjunes kan, 
han tør dog være en frommer Mand, 
uden han dig træder for nær. 
  
Hans Hue er af rød Karmesi 
og sjunes en Kardinal saa fri 
af Jesuiters Art; 
i Kæren agter han ingen sin Lige 
at kurl' og danse, for ingen vil vige, 
han haver en fredig Fart. 
  
Døm du om ingen letfærdelig, 
lad du enhver blive for sig, 
Gud dømmer om Hjerte og Sind, 
udvortes Skik, baade Gang og Lader, 
se til, at det dig ej forraader, 
det gør saa mangen blind. 
  
Vor Stork er duelig om sin Føde 
og lægger saa meget Ukrudt øde 
at føde sine Unger med Flid; 
sin Ægteskab han holder ren, 
det skulde vi gøre hver og en 
og vare paa vor Tid. 
  
Vor Tid skulde vi jo vare paa, 
som Skriften os forviser saa, 
Guds Naades Tid jeg men; 
forsømmer du den ædle Tid, 
da slar du Lid til stor Ulid, 
den Tid kommer ikke igen. 
  
Vildgaasen er ustadig i Tro, 
flytter fra en til en anden Bo, 
hos Varmen vil hun være; 
det gør en Hykler nær og fjern, 
sin egen Fordel søger gerne, 
ringe agter Ed eller Ære. 
  
Var du dig vel for saadan Vaane, 
naar Vildgaasen lover for hin Trane, 
de rømme begge af Land; 
Herrehuld og Love er draget hen 
og Vildgaasetro er kommen igen, 
det klager saa mangen en Mand. 
  
Tag Pant for Gæld raader jeg dig, 
thi Landet er fuldt af Falsk og Svig, 
vi gaa paa Vildgaasebro; 
naar Munden taler sødelig, 
og Haand klapper blødelig, 
ak ja, du skalt mig tro! 
  
En Svanesang er meget sød 
og allermest imod hendes Død, 
saa gaar det i Vesten til; 
vi sjunger og springer i Lyst og Glæde, 
agter ikke at Døden er tilstede 
og vil snart bruge sin Pil. 
  
Tænk du ikkun paa din søde Sang, 
naar du skalt gaa den lange Gang, 
at du kan fare i Fred; 
med Fryd og Glæde fare derhen 
i Troen stærk, i Aanden ren, 
og kommer til din Sted. 
  
Hine Ørne og Høge bruger Vold 
og Tyranni saa mangefold; 
den fattig; som mindst formaa, 
stødes til Side fra al sin Ret, 
naar han mod Magten fører Trætte, 
saa maa han undergaa. 
  
Viben hun er omhyggelig 
og varer paa med største Fig, 
langt mere end hun tør ved; 
de fremmede Tuer tager hun Vare, 
hendes egen Tue stander i Fare, 
det gør hendes Daarlighed. 
  
Saa gør en Gæk i fremmede Sag 
den at forsvare med Umag, 
sin egen lader han staa; 
ihvor det gaar med fremmede Trætte, 
din egen Sag du ej forgætte, 
saa kommer du vel derfra. 
  
Hin sortebrune Natteravn, 
af hvilken gaar saa vide Savn, 
om Dagen ved han sin Sted; 
om Nattertide han ser sig om, 
dog er han mod ingen ufrom, 
om han maa nyde Fred. 
  
Stor Spot og Skrig kan han ej lide, 
han holder sig ellers til en Side, 
ak, Fred er god at nyde; 
lad Hver Mand være den han er, 
skrig efter ingen fjern eller nær, 
du kan det selv fortryde. 
  
Vilt du paa Gaden huje og skrige, 
du kant vel snart finde din Lige, 
Natravne ere flere end en; 
naar du est drukken, modig og kæk, 
dig møder vel saa stor en Gæk, 
det koster Hud og Ben. 
  
Hin Ugle sidder i Mørke og Mur, 
om Natten flyver hun paa Lur, 
Lyset hun ej kan lide; 
den hader Lyset, som ilde haver gjort, 
om Dagen bliver det vel spurt, 
naar Solen oprinder saa vide. 
  
Hin Hejre med sin søde Ben 
lokker smaa Fiske til sig hver en, 
det er en Doblers Vis; 
først snapper hun en, saa snapper hun to, 
en Dobler vinder Hoser til Sko 
og sætter Ungdommen paa Is. 
  
Aalkragen er en ret Søhane, 
for Bytte Skyld vel sig ej skaane, 
han frister hin dybe Vand; 
det gør Fribytter i vilden Strand, 
røve og stjæle fra Kvinde og Mand, 
naar ingen dem hjælpe kan. 
  
Falken han flyver saa højt ved Sky, 
vil sig ej stjæle til nogen By, 
det er en Krigsmands Ære; 
oprigtig og ærlig bruger sin Magt, 
og holder altid sin Ære udi Agt, 
vil han sig redlig nære. 
  
Min kære Husfugel, du lille Svale, 
din Tid opvækker dig af Dvale, 
kom hjem, min liden Gæst; 
nu ville vi sjunge og kvidre smukt 
og drive tilhobe vor lystig Tugt, 
den rette Hjem er bedst. 
  
Musvaagen er af en ringe Magt, 
thi bruger han en ringe Jagt, 
han hjælper sig hvor han kan; 
en Mus er hannem bedre i Klov 
end Hjort og Hind af Kongens Skov, 
saa nøjes en fattig Mand. 
  
Glenten skøn Sommerfuglen er, 
ustadig i Farve og alle Gebær, 
saa er og manges Vis: 
i Klæder, Farve, i Dans og Tale, 
nu kort Svans, nu lange Hale, 
det giver en passelig Pris. 
  
Vor Fuglekonge er en liden Herre, 
gid at her ingen bliver des værre, 
Muts ist genug, ich mein: 
ingen foragt en liden Tue, 
hine store Læs kan hun vel kue, 
die Person aber ist klein. 
  
Sisik', Stillids og Fugle i Kram 
og Papegøje med al sin Bram 
sjunger for daglig Brød; 
des Brot ich iss', des Lied ich sing', 
des Wein ich trink', des Sprung ich spring', 
jeg haver vel ingen Nød. 
  
Det er de Gækkes og Hyklers Ord, 
som flytter fra en til andens Bord, 
og farer med Løgen og Snak: 
det hver Mand gerne høre vil 
og bruge idel Narrespil, 
dermed at tjene Tak. 
  
Aarkokken skogrer til sin Tid, 
naar det lider mod Sommeren blid, 
vi skulle ikke altid tie: 
nu Sorrig, nu Glæde, nu Fuglesang, 
nu Lyst, nu Graad gaar i sin Svang, 
nu Hjertens Fryd og Kvide. 
  
Du maatt' ikke altid skogre 
og i din Svendetid logre, 
thi alting haver sin Tid; 
hold op, hold op med Ære, 
tag dig en Hustru kære 
og skogre saa, men du gid. 
  
Skovknarren og hin grønne Spæt', 
maa vi for ingen Del forgæt', 
du skriv det ikke i Glemme; 
kan du ikke sjunge, da kan du knarre, 
du kan og gøre fuld ondt et Blarre, 
naar du kommer drukken hjem. 
  
Kalkun, Hærfugle og Paafugle, 
af Brask og Hovmod ere de fulde 
og intet andet end Bram; 
naar vi os selv beskuer bedst, 
vor Pral er en fattig, skiden Nest, 
i al vor Fjereham. 
  
Vor Hønne kan vel holde Bo, 
hun klukker, skraber og ser til Klo 
alt for sine Unger smaa; 
ak, ak, en Hjertens Omhyggelighed, 
som Christus selv sig ligner ved, 
sine Vinger vil over os slaa. 
  
End er vor Gaas vel stille og from, 
saa mange Gæsling løbe derom, 
vi monne dem fuldvel nyde; 
at fare sagt og sædelig, 
uden hun er alt for taabelig, 
er ingen Dannekones Lyde. 
  
Saa snadrer Anden med Næbbet sit 
og snapper op, hvad hun kan hitt', 
er det ikke end saa godt; 
saa gør en Snyltgæst, hvor han gaar, 
det far i hannem, hvad han faar, 
om det end sker med Spot. 
  
Flagermusen er baade Djur og Fugl, 
at skikke sig mod begge hugl 
ved han ret gode Raad; 
saa er en Hykler i sin Art, 
han vendes om og om saa snart, 
ved han ikkun sin Baad'. 
  
Den Struds han haver en Mave saa hed 
med skønner Fejre end han tør ved, 
og Jern kan han fortær'; 
sit Gods en Fyldevom destiller' 
samt mured Gaard og andet mer; 
omsier han trygle lær'. 
  
Bruskokken vil sig farlig gøre, 
naar han i Kæret Krig vil føre, 
sine Fejre mon han opsætt': 
saa sætte og højt op deres Top 
hine unge Lækrer til stor Spot 
og gør sig selv til Gæk. 
  
De Spurre af Bækken drikke en Taar, 
til Herrens Lovsang saa fremgaar 
at takke Gud for sin Gave; 
vi slemmer og demmer Nat og Dag 
med Guds Fortørnelse og Umag 
at fylde baade Kro og Krave. 
  
Og sjunger saa hos hin Viborg Skald: 
»Ørnen sidder paa højen Hald,« 
»Fru Gundel« og »Svend Felding«; 
naar Vin og Øl er drukken af, 
og Tønden stubbes ned paa Rav, 
saa drikke vi af Helding. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Hieronimus Justesen Ranck forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Viser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cl671ym1c244kydy5uvz0w8wbx9yq1b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Moders navn er en himmelsk lyd</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4824</id>
    <revision>
      <id>431412</id>
      <parentid>65087</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431412</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1539" sha1="4pppx9e02f9ivlntrk7uupkk93pus16" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Moders navn en en himmelsk lyd.png
       | Forfatter = [[w:N.F.S. Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1837
       | Komponist = [[w:Henrik Rung| Henrik Rung]], 1846
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Moders navn er en himmelsk lyd.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
Sangen har oprindeligt 20 vers.
&lt;poem&gt;
Moders navn er en himmelsk lyd,
så vide som bølgen blåner,
moders røst er den spædes fryd
og glæder, når issen gråner.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!

Modersmål er det kraftens ord,
som lever i folkemunde,
som det elskes i syd og nord,
så sjunges det sødt i lunde.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!

Modersmål er det rosenbånd,
som store og små omslynger,
i det lever kun fædres ånd,
og deri kun hjertet gynger.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!

Modersmål er vort hjertesprog,
kun løs er al fremmed tale,
det alene i mund og bog
kan vække et folk at dvale.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!

Modersmålet ved Øresund
og trindt i de grønne lunde
dejligt klinger i allen stund,
men dejligst i pigemunde.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!  
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Henrik Rung komponist]]
[[Kategori: Fædrelandssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4pppx9e02f9ivlntrk7uupkk93pus16</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Almindelig Handelsvidenskab</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5777</id>
    <revision>
      <id>431074</id>
      <parentid>12935</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:11:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431074</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="233" sha1="ecgtth61ti4yd6bsgurz8sfpwgvlrnc" xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;margin-left:5em&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Almindelig Handelsvidenskab.djvu&quot; from=1 to=1 header=1/&gt;
&lt;pages index=&quot;Almindelig Handelsvidenskab.djvu&quot; from=316 to=323/&gt;
&lt;/div&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ecgtth61ti4yd6bsgurz8sfpwgvlrnc</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>431592</id>
      <parentid>431074</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T18:07:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Fjernede [[Kategori:Årstal mangler]]; Tilføjede [[Kategori:1869]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]]</comment>
      <origin>431592</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="222" sha1="1y8laz3mte03q4ezqra95f6d3sumui6" xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;margin-left:5em&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Almindelig Handelsvidenskab.djvu&quot; from=1 to=1 header=1/&gt;
&lt;pages index=&quot;Almindelig Handelsvidenskab.djvu&quot; from=316 to=323/&gt;
&lt;/div&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:1869]]</text>
      <sha1>1y8laz3mte03q4ezqra95f6d3sumui6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fondsbørsen i Kjøbenhavn</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6144</id>
    <revision>
      <id>431094</id>
      <parentid>13291</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:16:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431094</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="191" sha1="hyj36zf10x2zh8oh00fj4q89mv0m1aa" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Fondsbørsen i Kjøbenhavn.djvu&quot; from=3 to=3 header=1/&gt;
&lt;pages index=&quot;Fondsbørsen i Kjøbenhavn.djvu&quot; from=9 to=9 /&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>hyj36zf10x2zh8oh00fj4q89mv0m1aa</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dansk Handelsbrevbog</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6207</id>
    <revision>
      <id>431080</id>
      <parentid>13409</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:15:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431080</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="216" sha1="41h8q308xnsbbj3z4iy4ac3rnf7rfip" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Dansk Handelsbrevbog.djvu&quot; from=2 to=3 header=1/&gt;
&lt;div style=&quot;margin-left:5em&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Dansk Handelsbrevbog.djvu&quot; from=7 to=20/&gt;
&lt;/div&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>41h8q308xnsbbj3z4iy4ac3rnf7rfip</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danmark-Norges indre Historie under Enevælden fra 1660 til 1720. Første Del</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6430</id>
    <revision>
      <id>431078</id>
      <parentid>13840</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:15:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431078</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="359" sha1="0nbwhgk2zdunba1ymkqk15vet78xezs" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu&quot; from=3 to=3 header=1/&gt;
&lt;pages index=&quot;Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu&quot; from=21 to=21 /&gt;
&lt;div style=&quot;margin-left:5em&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu&quot; from=9 to=15 /&gt;
&lt;/div&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0nbwhgk2zdunba1ymkqk15vet78xezs</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ravnen han flyver (Valravnen)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6977</id>
    <revision>
      <id>431491</id>
      <parentid>67373</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431491</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2900" sha1="mk34w017rk34rbm8siixoi1vw39skn1" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Ravnen han flyver (Valravnen).png
       | Forfatter = folkevise
       | Komponist = folkevise
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Ravnen han flyver (Valravnen).ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
1. Ravnen han flyver om aftenen,
om dagen han ikke må.
Den skal have den kranke lykke,
den gode kan ikke få.
Men ravnen han flyver om aftenen.

2. Og det var jomfru Hermelin,
hun alt ud af vinduet så.
Hun da så der den vilde valravn,
han flyver så højt ved sky.

3. &quot;Hør mig, nu hør mig, du valravn vild,
og flyv du alt ned til mig,
al min store og lønlig sorrig,
den vil jeg nu sige dig.

4. Fader min gav mig en fæstemand,
han kunne vel vær' min lige.
Min stedmoder hun ham forskabte,
sendt' hannem til fjerne riger.

5. Stedmoder min hannem sendte bort,
så langt udi fremmed' land,
hun vill' giv' mig sin søstersøn,
langt liger en trold end mand.&quot;

6. &quot;Hør du nu, jomfru Hermelin,
og kæreste søster min, 
hvad vil du mig for gave give 
at fly dig til fæstemand din?&quot;

7. &quot;Sølvet det hvide og røden guld,
det vil jeg dig gerne give,
jeg dig beder, du vilde valravn,
du skiller mig ved den kvide.&quot;

8. &quot;Sølvet det hvide og røden guld
det vil jeg af dig ej have.
Den første søn, du ved hannem får,
og hannem skal du mig give.&quot;

9. Hun tog da fat om den ravnefod
og lagde på hviden hånd,
svor da ved hendes kristne tro,
han fik hendes første søn.

10. Så tog han jomfru Hermelin 
og satte op på sin bag, 
fløj så over det vilde hav, 
sig selver til stor umag.

11. Det var sig da den valravn vild, 
han satte sig på den tind: 
&quot;Glæd jer nu, jomfru Hermelin, 
her er alt hr. Nielaus ind.&quot;

12. Ud kom da bolde hr. Nielaus gæv 
med sølvkar på hviden hånd: 
&quot;Vær vel mødt, jomfru Hermelin, 
i dette her fremmed' land.&quot;

13. Tak have bolde hr. Nielaus gæv, 
han holdt alt så vel sin tro,
månedsdagen, derefter var,
han lod da sit bryllup bo.

14. Det var ej længer derefter da 
end måneder uden fem, 
jomfru Hermelin går i bure, 
hun føder en søn så væn.

15. Det var sig da den valravn vild, 
han satte sig på den tind: 
&quot;Mindes I, jomfru Hermelin, 
hvad I mig har given?&quot;

16. &quot;Tag I nu her min lille søn
og svøb udi hviden lin,
hannem giv så til vilden valravn;
han ser aldrig moder sin.&quot;

17. Ravnen udhugged' hans højre Øje, 
drak ud alt hans hjerteblod, 
han blev da til så gæv en ridder, 
som kunne på jorden gå.

18. Alle de folk, som så derpå, 
faldt på deres bare knæ, 
bad Gudfader i Himmerige, 
at barnet fik liv igen.

19. Nu har alt skønne fru Hermelin
forvundet sin angst og kvide,
nu har hun både søn og broder
og sover ved Nielaus' side.
Men ravnen han flyver om aftenen. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Folkeviser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>mk34w017rk34rbm8siixoi1vw39skn1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Og det var om en løverdag (Tyge Hermansøn)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6980</id>
    <revision>
      <id>431459</id>
      <parentid>67038</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431459</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2671" sha1="6prnm6lrucurqb2bbjkiauygirocjhk" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Og det var om en løverdag (Tyge Hermansøn).png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]] 1847, bearbejdet/gendigtet folkevise
       | Komponist = folkevise 
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Og det var om en løverdag (Tyge Hermansøn).ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

Folkevisen kendes også under navnet ”Den ømskindede brudgom”. Teksten er bearbejdet/gendigtet af Grundtvig i 1847

----

&lt;poem&gt;
Og det var om en løverdag,
det regned under ø,
og det var Tyge Hermansøn, 
skulle hente sin fæstemø.
Jeg vil ride ud imod så væn én.

Den herre ud af vindvet så, 
de bække løb så stride:
»Ej køber jeg så dyrt en mø, 
jeg rider mig til kvide.

Men hør du, Nilaus Bendiksøn 
alt med de lange skanker,
rid du i dag min brud imod, 
sig hende mine tanker!«

Og det var Nilaus Bendiksøn, 
han sagde ej ordene flere:
»Og skal jeg ride for dig i dag, 
jeg gør for dig vel mere.«

De klædte dem i silke fin 
og så i gyldenskrud,
og så drog de til kirke brat 
alt med den unge brud.

Og bruden stod for kirkedør 
alt som en rosensblomme, 
og hun bad dem til vandet se, 
om brudgommen ej mon' komme.

Det svared Nilaus Bendiksøn: 
»Det nytter ej at bie, 
hr. Tyge kommer ej i dag, 
de bække løb så stride.

Men er her intet bedre råd, 
så er jeg fluks til rede, 
hr. Tyge har dertil mig sendt, 
jeg i hans sted skal træde.«

Han trådte i hr. Tyges sted, 
i kirken og på bænken, 
og så tog han den unge brud 
såvel som brudeskænken.

Og det var onsdag næst derpå, 
der bækkene mon' falde, 
da kom hr. Tyge Hermansøn 
med sine brud'mænd alle.

Han kom da til den bryllupsgård 
og til det skønne gilde, 
det svared da den unge brud:
»Rid hjem! du kom for silde. «

»Og hør du, stolte Sidselil', 
det er dog alt for meget 
at ride langt for ingen ting, 
og stygt har du mig sveget.«

»Og hør du, Tyge Hermansøn, 
det måtte du vel vide, 
at ingen mø den svend er huld, 
som ej i regn tør ride.

Var du en ærlig jornfrusvend 
og havde haft mig kær, 
du havde brudt den bølge blå 
alt med dit blanke sværd.«

»Ja, så vil jeg i kloster gå, 
en munk så vil jeg være, 
såmænd, vid, stolten Sidselil', 
I ser mig aldrig mere.«

»Men falder dog din vej forbi, 
når vand er lavt i bækken, 
har jeg af oste fler end to, 
da får du en i sækken.«
Jeg vil ride ud imod så væn én.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6prnm6lrucurqb2bbjkiauygirocjhk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skammel han bor (Ebbe Skammelsen)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6983</id>
    <revision>
      <id>431503</id>
      <parentid>67491</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431503</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5810" sha1="h5nx68j2p85go2ndwgsmjr7dv14b7he" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Skammel han bor (Ebbe Skammelsen).png
       | Forfatter = folkevise
       | Komponist = folkevise
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Skammel han bor (Ebbe Skammelsen).ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Skammel han bor sig nør i Thy,
han er både rig og kåd,
så væne har han sønner fem,
de to fores ilde ad.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Ebbe han tjener i kongens gård
både for guld og ære,
hjemme sidder Peder, hans broder,
han lokker hans hjertenskære.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

&quot;Hil sidder I, stalten Adelus,
og syr hr. Ebbe klæder!
Ebbe han tjener i kongens gård,
han spotter eder og hæder.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

&quot;Så grant da kender jeg Ebbe,
og Ebbe kender grant sig:
han spotter ingen stalt jomfru,
halv mindre spotter han mig.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

&quot;Hør I, stalten Adelus,
vil I være min fæstemø?
det vil jeg for sanden sige:
Ebbe, min broder, er død.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Drukke de det fæstens-øl
end den samme nat,
brylluppet end før månedsdag,
de rådte det i-så brat.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,
han vågned om midjenat,
talte han for sin næste svend
af sin drøm så brat.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

&quot;Mig tyktes, at min stenstue
stod al i lysen lue,
der brændte inde Peder, min broder,
og så min skønne jomfrue.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

&quot;Det I tykte, jer stenstue
stod al i brændende glød,
det er: Peder, jer broder,
holder bryllup med jer fæstemø.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,
han bandt sig sværd ved side,
så bad han sig orlov
hjem til sin fader at ride.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,
han kom så vel i lag:
han kom til sin faders gård
en første bryllupsdag.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Ud kom Ebbes søstre to
med guldkar på hviden hånd:
&quot;Velkommen, Ebbe, vor broder,
hjem til vort eget land.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

&quot;Hør I det, mine søstre to,
hvad jeg spør' eder ad:
hveden er dette møgle folk,
her er samlet i dag?&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Svared hans yngste søster
udaf så megen nød:
&quot;Det er Peder, din broder,
holder bryllup med din fæstemø.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Sin ene søster gav han guldbrase på bryst,
den anden guldring på hånd:
&quot;Dem havde jeg agtet min fæstemø,
førte dem af fremmed land.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Den ene søster bad ham hjemme være,
den anden bad ham heden ride:
&quot;Tøver du her i denne nat,
det bliver os alle til kvide.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Ebbe han vendte sin ganger omkring,
han ville af gården ride,
hans moder fik i tøjlen og holdt,
hun bad ham hjemme bide.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Hans moder fik ham hynde og stol,
at sidde på de øverste bænke,
hans fader fik ham kande i hånd,
bad, han skulde gå at skænke.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Skænked han den brune mjød
og så den klare vin,
hver sinde han til bruden så,
da randt ham tår' på kind.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Silde om den aften
rimen han faldt på,
det da var den unge brud,
hun skulde til senge gå.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Fulgte de den unge brud
alt til det brudehus,
for går Ebbe Skammelsøn,
han bær' for hende blus.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Ledte han den unge brud
alt ad den højeloftsbro:
&quot;Mindes I det, stalten Adelus
I gav mig eders tro?&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

&quot;Al den tro, jeg eder gav,
den har Peder, eders broder,
alle de dage, jeg leve må,
jeg vil eder være for moder.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

&quot;Jeg loved jer ikke til min moder,
jeg loved jer til min viv!
derfor skal Peder Skammelsøn
lade sit unge liv.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Hør I, stalten Adelus,
I rømmer med mig af lande!
jeg vil slå Peder, min broder, ihjel,
og tåle for eder den vånde.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

&quot;Slår I Peder, eders broder, ihjel,
siden skal I mig miste!
så må I sørge jer selv til døde
som vilden fugl på kviste.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit sværd uddrog,
det var stalten Adelus,
han til jorden vog.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Så tog han det blodige sværd
alt under sit skarlagenskind,
så gik han i stenstuen
for Peder, sin broder, ind.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

&quot;Hør du, Peder Skammelsøn,
du tøver alt for længe,
bruden længes fast efter dig
udi sin brudeseng.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Mælte det Peder, hans broder,
svared han alt så brat:
&quot;Så gerne vil jeg dig unde
at sove hos bruden i nat.&quot;
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit sværd uddrog,
det var Peder, hans broder,
han til jorden vog.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.

Hans fader gjorde han ilde sår,
hans moder misted en hånd,
fordi træder Ebbe Skammelsøn
så mangen vild sti om land.
- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. &lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Folkeviser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>h5nx68j2p85go2ndwgsmjr7dv14b7he</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hr. Oluf han rider</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6986</id>
    <revision>
      <id>431324</id>
      <parentid>37338</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431324</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1786" sha1="9og92lab2kmf2b4n25kvp66wxiayd91" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Hr. Oluf han rider.png
       | Forfatter = folkevise
       | Komponist = folkevise
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Hr. Oluf han rider.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Historien om ungersvenden, der lokkes i uføre af elverpigernes dans, findes i mange udgaver.
Se f.eks: [[Jeg lagde mit hoved til Elverhøj]]

==Teksten==

&lt;poem&gt;
Hr. Oluf han rider så vide om land,
og til sit bryllup så byder han.
Men dansen den går så let gennem lunden.

Men alt som han kom ud i lunden så grøn,
en elverdans går der let og skøn.
Men dansen den går så let gennem lunden.

Der dansede fire, der dansede fem,
den elvermø rækker hånden frem:
Men dansen den går så let gennem lunden.

&quot;Og hør du, hr. Oluf! træd dansen med mig,
så fagre gaver jeg giver dig!&quot; -
Men dansen den går så let gennem lunden.

&quot;Slet ikke jeg tør, og slet ikke jeg må,
i morgen så skal mit bryllup stå.&quot; -
Men dansen den går så let gennem lunden.

&quot;Og vil du ikke træde i dansen med mig,
så ond en sot skal da følge dig!&quot;
Men dansen den går så let gennem lunden.

Så slog hun ham over hans hærde så god,
så slaget gjaldt i hans hjerterod.
Men dansen den går så let gennem lunden.

&quot;Du ride nu hjem til din fæstemø kær,
og glem nu ikke din bryllupsfærd!&quot; -
Men dansen den går så let gennem lunden.

Det skete, før dagen blev lys udi gård:
bleg lå hr. Oluf på sorten bår.
Men dansen den går så let gennem lunden.

Hr. Oluf og hans fæstemø huld,
de to kom sammen i sorten muld.
Men dansen den går så let gennem lunden.  
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>9og92lab2kmf2b4n25kvp66wxiayd91</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg ved mig så dejlig en urtegård</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6989</id>
    <revision>
      <id>431358</id>
      <parentid>66000</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431358</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1182" sha1="4hqj9in7nw54ihq8ob20fega2v6h2tw" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Jeg ved mig så dejlig en urtegård.png
       | Forfatter = anonym
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Jeg ved mig så dejlig en urtegård.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Jeg ved mig så dejlig en urtegård, 
en urtegård, 
på hver en side i roser hun står 
om sommeren, om sommeren. 
 
Hun er alt som det stolteste kloster, 
det stolteste kloster, 
derinde vokser så mangen små blomster 
om sommeren, om sommeren. 
 
Derinde vokser så fager en lind, 
så fager en lind, 
derinde spiller både hjort og hind 
om sommeren, om sommeren. 
 
Der rinder ej vand, men den klareste vin, 
den klareste vin, 
i aften går jeg til kæresten min 
om sommeren, om sommeren. 
 
Derinde vokser en rose så rød, 
en rose så rød, 
derinde synger en nattergal 
om sommeren, om sommeren. 
 
Den vise, jeg her for Eder kvæder, 
for Eder kvæder. 
er om den jomfru, mit hjerte glæder 
om sommeren, om sommeren. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Viser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4hqj9in7nw54ihq8ob20fega2v6h2tw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg kan se på dine øjne</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6992</id>
    <revision>
      <id>431352</id>
      <parentid>65476</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:39:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431352</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="731" sha1="0irtc1y1wp1znz61zejyo1gqmmlg0ny" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Jeg kan se på dine øjne.png
       | Forfatter = anonym
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Jeg kan se på dine øjne.ogg |Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Jeg kan se på dine øjne,
at du har en anden kær,
- jeg kan se på dine øjne,
at du har en anden kær.
Min sødeste veninde,
sig mig dog, hvem det er!

Dine sorte brune øjne
og din røde rosenmund
- dine sorte brune øjne
og din røde rosenmund
de har lagt op på mit hjerte
en byrde så tung. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Viser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0irtc1y1wp1znz61zejyo1gqmmlg0ny</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg går i tusind tanker</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6995</id>
    <revision>
      <id>431350</id>
      <parentid>65820</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:39:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431350</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1492" sha1="sn9jhqbyztluzxb4293jjhtberfvpz3" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Jeg går i tusind tanker.png
       | Forfatter = anonym
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Jeg går i tusind tanker.ogg |Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Jeg går i tusind tanker,
jeg elsker den, jeg ej kan få. 
Når hun i glæden vanker, 
jeg ensom sørge må 
alene for den, jeg ej fik, 
som jeg har haft så kær. 
De mennesker så falske 
dertil årsagen er.

O ve, for hård en skæbne, 
mit hjerte er af sorgen klemt. 
Den ven, jeg mig udvalgte, 
hun har mig nu forglemt. 
Jeg finder ingen anden ven, 
som dæmpe kan min kval. 
Jeg sørger og studerer,
og jeg er næsten gal.

Jeg så vel mange andre,
men det kan ikke nytte mig. 
Hvor jeg i verden vandrer, 
min tanke er hos dig.
Om natten, når jeg hviler mig, 
du for mig svæver om.
O ve, for en ulykke,
at jeg til verden kom.

Se blomsterne de skønne, 
hvor dejligt de på marken stå,
jeg sørger mig til døde
for den, jeg ej kan få.
Ja, om jeg må i døden gå, 
da bliver sorgen din.
Ret aldrig udi verden
går du ud af mit sind.

Langt heller vil jeg vandre 
den lange vej med stort besvær, 
end som jeg ville leve
blandt falske mennesker.
Til øde mark jeg rejse vil,
og der mit telt opslå;
for hvert et ord, jeg taler,
af skoven svar jeg få.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Viser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>sn9jhqbyztluzxb4293jjhtberfvpz3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der står en lind i min faders gård</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7001</id>
    <revision>
      <id>431226</id>
      <parentid>70228</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431226</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1803" sha1="dkbhoe4m6g70ntqt0vefc366jhx9ynk" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Der står en lind i min faders gård/ kærlighedstræet
       | Billed = Der står en lind i min faders gård.png
       | Forfatter = anonym
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Der står en lind i min faders gård.ogg |Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Der står en lind i min faders gård, 
den har så dejlige grene,
og kan jeg ikke blive gift i år, 
så vil jeg være alene.
''De røde roser og de hvide blad''
''de smukke piger holder jeg lidt a''' 
''helst når jeg ser den jeg vil ha','' 
''med stor fornøjelse på jorden.''

Og havde jeg mig et kammer haft 
med nøgle og lås derfore,
da ville jeg mig en kærest' ha', 
om jeg det ellers turde vove.
''De røde roser ...''

Og gik jeg mig udi højenloft,
det var en aften så silde,
der kom min kæreste bankende på. 
Jeg lukkede ham straks inde.
''De røde roser ...''

Oh hør nu, allerkærest' min, 
og må jeg hos dig sove?
I morgen tidlig tit op på dag 
så vil jeg eder trolove.
''De røde roser ...''

Om morg'nen tidlig, da det blev dag, 
jeg tænkte min kærest' at finde,
da var han lønligen taget bort,
jeg så ham aldrig mere.
''De røde roser ...''

Ja, skam få den, som falskhed bær' 
og den som falskhed ejer,
de tage fra mig min kæreste,
jeg havde ikkun den ene.
''De røde roser ...''

Og æblet er både gul og grøn, 
og rusten sidder derinde,
og karlen er både vakker og skøn, 
enddog han er falsk i sinde.
''De røde roser og de hvide blad''
''de smukke piger holder jeg lidt a''' 
''helst når jeg ser den jeg vil ha','' 
''med stor fornøjelse på jorden.''

&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Viser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>dkbhoe4m6g70ntqt0vefc366jhx9ynk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Candida</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7009</id>
    <revision>
      <id>431177</id>
      <parentid>67964</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431177</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2117" sha1="fkm96pd1o289465pjr1ci5h30amyu0n" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Sorrig og glæde - Candida.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Thomas Kingo|Thomas Kingo]] 
       | Komponist = anonym (1670)
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Sorrig og glæde - Candida.ogg |Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
Samme melodi som salmen: [[Sorrig og glæde de vandre til hobe]].

----

&lt;poem&gt;
Candida hviler i hjertekær gemme, 
som diamanten indsluttet i guld. 
Candida har i mit hjerte sit hjemme, 
og som en perle i støven fordulgt. 
Vennerissøn
dejlig og skøn,
gør det således, min tanke får bøn.

Se mig, når våren tar sommergrøn trøje, 
luften afkaster sit isegrå skørt,
himlen med skyer besmykket til nøje, 
mulden med grønne jordklæde iført. 
Fuglen går hen,
tar sig en ven,
ene jeg, Candida! sidder igen.

Ser jeg til floder og bølgeblå flammer, 
hver af indbyggerne leger med sin. 
Ser jeg til dyrenes løvklædte kammer, 
een tager denne, en anden tar hin. 
Jeg er vel til
på artig spil,
ak, jeg i busken må ligge dog stil.

Liflig musik-sang jeg allesteds hører 
og resonerende ekko ved strand. 
Kvinten på lutten den nattergal rører, 
drosselen er ved tenoren opvant. 
Rørdrummens hvas
gør brummen-bas.
Stillidsen flittig slår alten på pas.

Strømme begyndte af hule-klar øje 
hastig at stride på falmende kind. 
Ak! har man fået hver lige til nøje: 
råen sin mage og hjorten sin hind. 
Venus, min skat,
hvor er det fat,
men du din tjener har ingen tilladt?

Straks da fremtråde af elskovens telte 
Candida dejlig, som gråden afbrød, 
glæded mit hjerte og sorgen afvælte, 
dog melankoliske tanker indskød.
Udi mit sind
trængte sig ind,
hun var mig bedre, end hjorten sin hind.

Himmelblå hvælving har stjerner ej flere, 
end du har dyder, min dukke, min rå! 
Hvad vil din tjener da mere begære, 
end dig at nyde og engang at få?
Venus snart kom,
luk op din bom,
fly mig i Candidæ hjerte lidt rum.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Thomas Kingo forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Viser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>fkm96pd1o289465pjr1ci5h30amyu0n</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Gojawten</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7012</id>
    <revision>
      <id>431288</id>
      <parentid>36049</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431288</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1395" sha1="0oaqrc1dc3vs8jqy9ze9zfp72yjiofe" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Gojawten.png
       | Forfatter = [[W:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]], ca. 1840
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Gojawten.ogg |Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
Teksten findes i flere udgaver. Denne version menes at være skrevet af Steen Steensen Blicher, ca. 1840. Sangen kendes også i Tyskland med en lignende tekst og melodi, bl.a. indsunget af Hermann Prey.
----

&lt;poem&gt;
Gojawten, gojawten tilsammens i en slump,
gojawten, gojawten tilsammens i en slump.
Så manne I er, både piger å kåle,
hej spilmand! spil op mæ di fiol!
Å stræw så, å kom så, a vi ka få de vals.
Tra la la ...

Å hwa var de, å hwa var de, du spielt den hier gång,
å hwa var de, å hwa var de, du spielt den hier gång?
A ka it hør musikken for næwren å knæwren,
å dans mæ di piger det vil a så gjaern.
Å stræw så, å kom så, a vi ka få de vals.
Tra la la ...

O Staffen, o Staffen, di pols, di ka a it,
o Staffen, o Staffen, di pols, di ka a it.
A vil sidde mej ne å vil tål mæ di søster,
I anne ka dans li så læng som I lyster.
Å stræw så, å kom så, a vi ka få de vals.
Tra la la ... 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Steen Steensen Blicher forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Viser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0oaqrc1dc3vs8jqy9ze9zfp72yjiofe</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>At samles, skilles ad</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7015</id>
    <revision>
      <id>431157</id>
      <parentid>65896</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431157</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1089" sha1="79wemkb7h4zcsm2106c1n7zqogiwrqk" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = At samles, skilles ad.png
       | Forfatter = anonym
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: At samles, skilles ad.ogg |Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Sangen er angiveligt en &quot;afskedssang&quot; fra Fanø.

==Teksten==
&lt;poem&gt;
At samles, skilles ad, velkommen og farvel
at blive kendt og glemt, ja, det er livets spil.
||: At nyde vennelag og savne det igen,
og frem at finde sig på ny en trofast ven.:||

Det er nu engang så, jeg rejse skal min ven 
til fjerne land og til fremmed selskab hen.
||: Men glem dog ej så snart, hvor du har været glad, 
da du blandt muntre venner her i aften sad.:||

Løft glasset venner da til munden på en gang, 
lad høres lyden af vor muntre fællessang.
||: I gravens mørke jeg langt hel're være vil,
end leve her på jorden hvis ej venskab var til.:||
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Viser]]
[[Kategori: Festsange]]
[[Kategori: Egnssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>79wemkb7h4zcsm2106c1n7zqogiwrqk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg lukte op min kiste</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7019</id>
    <revision>
      <id>431354</id>
      <parentid>65888</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431354</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2207" sha1="cnk9ytbebc4w5p49yzymnh09foz5omp" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Jeg lukte op min kiste.png
       | Forfatter = anonym
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Jeg lukte op min kiste.ogg |Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Melodien spilles undertiden i 4/4.&lt;br&gt; 
Følgende ekstra linjer er set tilføjet:&lt;br&gt; 
:Der findes så mange piger, på skæve ben de gå,&lt;br&gt;
:men man kan ikke se dem, for de har skørter på.&lt;br&gt;

==Teksten==

&lt;poem&gt;
Jeg lukte op min kiste, hvor mine klæder lå,
tog mine nye bukser med stiklommer på,
min grønne modefrakke, min pæne fløjelsvest,
så havde jeg mig pyntet, alt som jeg kunne bedst.

Så så jeg mig i spejler: Jeg synes jeg var pæn;
så gik jeg hen at bejle til min allerbedste ven.
Det var Hans Nielsens Sidse, for hun var køn og rig;
så syntes jeg det passede ret godt, om hin fik mig.

Hans Nielsen var ej hjemme, da jeg til gården kom;
men Sidse ene hjemme, det syntes jeg skam om.
&quot;God aften, lille Sidse!&quot; &quot;God aften, store Per&quot;
Så smilede i skægget hun, den poliske mær.

&quot;Hør er Hans Nielsen hjemme; jeg tale skal med ham;
jeg ville gerne købe et tillægs-gimmerlam.&quot;
&quot;Min far er ikke hjemme, men vil du følge med,
så kan du se på lammene og sige mig besked.&quot;

Så fulgtes vi da sammen i fårefolden ind;
der skulle jeg probere min søde Sidses sind:
&quot;Jeg vil slet ikke købe din faders gimmerlam,
jeg vil kun dig begære til ægteviv af ham.

Jeg trænger ej til penge, grundmuret er min gård:
af uldent og af linned de kister fulde står.
Jeg trænger til en kone, de ene står mig an.
Du kan godt være tjent med at tage mig til mand.&quot;

&quot;Ja, til de fulde kister er godt at drage ind.&quot;
så talte min Sidse med smil på mund og kind.
&quot;Og det er godt at bo i en gård af brændte sten,
men det er dog forbandet, Per, med dine skæve ben!&quot;

Så sprang jeg ud af folden; jeg havde fået nok.
Bag efter mig så brægede den hele fåreflok.
Hvad nytter det at bo i en gård af brændte sten,
når piger ej kan lide de folk med skæve ben!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Viser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cnk9ytbebc4w5p49yzymnh09foz5omp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det var en aften på Tivoli</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7029</id>
    <revision>
      <id>431231</id>
      <parentid>65902</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431231</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1882" sha1="1xyunq7h6kedl8n4x1fvvhlfkze6h30" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Det var en aften på Tivoli.png
       | Forfatter = [[w:Erik Bøgh| Erik Bøgh]], 1850 
       | Komponist = [[w:Erik Bøgh| Erik Bøgh]], 1850
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Det var en aften på Tivoli.ogg |Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Det var en aften på Tivoli,
endnu i Carstensens dage.
Der skulle være fyrværkeri,
og det var netop tilbage.
Vi stod og vented på herligheden,
da kom en byge, og hele glæden
den blev til vand - til bare vand.

Og regnen strømmede ned fra sky,
der blev en jammer at høre!
Min hat var blegrød og ganske ny,
tænk blot - hvad skulle jeg gøre?
Og skilt fra tante jeg blev i vrimlen,
da kom en herre, som sendt fra himlen,
med paraply - med paraply.

Han var jo fremmed, men herregud!
Man ved, at nød bryder love.
Han så så god og så ærlig ud,
og noget må man jo vove.
Og den, der kender de røde hatte,
hvor lidt de tåler, kan sagtens fatte,
at jeg blev glad - ja rigtig glad.

Han sagde: &quot;Jomfru, det er så vådt!&quot;
Jeg svarte kort: &quot;Ja det er'et&quot;.
Han sagde: &quot;Undskyld, jeg mener blot,
at De får tøjet fordær'et,
men må jeg låne Dem paraplyen,
så kan De dog komme tør til byen.
Tillader De? - Tillader De?&quot;

Men straks at takke, det syntes jeg,
var ikke rigtig anstændigt,
og derfor svarte jeg også nej,
så længe det var nødvendigt.
Men så forsikred han, at vi ha'de
just begge hjemme i samme gade.
Tænk, sikket held! - Tænk sikket held!

På vejen talte vi op og ned,
om vejret først det sig drejed.
Men siden blev det om kærlighed,
og om så gruelig meget!
Og da så efter den passiar vi
kom hjem til porten, så, ja, så var vi
forlovede - forlovede!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori: Erik Bøgh forfatter]]
[[Kategori: Erik Bøgh komponist]]
[[Kategori: Viser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1xyunq7h6kedl8n4x1fvvhlfkze6h30</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>431593</id>
      <parentid>431231</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T18:08:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Fjernede [[Kategori:Årstal mangler]]; Tilføjede [[Kategori:1850]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]]</comment>
      <origin>431593</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1871" sha1="9dsukm752xx0oxf372l9of9tfekrl74" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Det var en aften på Tivoli.png
       | Forfatter = [[w:Erik Bøgh| Erik Bøgh]], 1850 
       | Komponist = [[w:Erik Bøgh| Erik Bøgh]], 1850
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Det var en aften på Tivoli.ogg |Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Det var en aften på Tivoli,
endnu i Carstensens dage.
Der skulle være fyrværkeri,
og det var netop tilbage.
Vi stod og vented på herligheden,
da kom en byge, og hele glæden
den blev til vand - til bare vand.

Og regnen strømmede ned fra sky,
der blev en jammer at høre!
Min hat var blegrød og ganske ny,
tænk blot - hvad skulle jeg gøre?
Og skilt fra tante jeg blev i vrimlen,
da kom en herre, som sendt fra himlen,
med paraply - med paraply.

Han var jo fremmed, men herregud!
Man ved, at nød bryder love.
Han så så god og så ærlig ud,
og noget må man jo vove.
Og den, der kender de røde hatte,
hvor lidt de tåler, kan sagtens fatte,
at jeg blev glad - ja rigtig glad.

Han sagde: &quot;Jomfru, det er så vådt!&quot;
Jeg svarte kort: &quot;Ja det er'et&quot;.
Han sagde: &quot;Undskyld, jeg mener blot,
at De får tøjet fordær'et,
men må jeg låne Dem paraplyen,
så kan De dog komme tør til byen.
Tillader De? - Tillader De?&quot;

Men straks at takke, det syntes jeg,
var ikke rigtig anstændigt,
og derfor svarte jeg også nej,
så længe det var nødvendigt.
Men så forsikred han, at vi ha'de
just begge hjemme i samme gade.
Tænk, sikket held! - Tænk sikket held!

På vejen talte vi op og ned,
om vejret først det sig drejed.
Men siden blev det om kærlighed,
og om så gruelig meget!
Og da så efter den passiar vi
kom hjem til porten, så, ja, så var vi
forlovede - forlovede!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori: Erik Bøgh forfatter]]
[[Kategori: Erik Bøgh komponist]]
[[Kategori: Viser]]
[[Kategori:1850]]</text>
      <sha1>9dsukm752xx0oxf372l9of9tfekrl74</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>De vår en daw i høstens ti</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7040</id>
    <revision>
      <id>431198</id>
      <parentid>36427</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431198</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1727" sha1="9m0vcpj4py6irdxv362pu7149cctscv" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Det var en dag i høstens tid.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Karsten Thomsen|Karsten Thomsen]] 
       | Komponist = anonym 
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Det var en dag i høstens tid.ogg |Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
De vår en daw i høstens ti, 
da Pærs slow row for fuld', 
der var inne hjemm undtejn Mari, 
som kogh e unnen skuld'. 
:Tria-ra, tria-ra, tria-ria hopsasa. 
:Tria-ra, tria-ra, tria-ria-ra. 
 
Hun haj e sopgry øwwerhæhn 
ò tørt e sved å e kinne; 
hun pust lidt aw ò gik et væhn
hen ò se ud a e vinne. 
 
Men hva vår de? hun bløw så hop 
ò rød i e hoj som en rohs'; 
hun pynte sæ, ò strøg så op 
hin hår, ò mædt en hohs. 
 
Ja hillemind! der kom en mand 
med tværsæk, stok ò pihf, 
ò lig op å e bro kom han, 
no vår de let ò begrihf. 
 
For de vår Jens, der kom frå kri, 
han så e lidt bedrøwwe; 
men da han fik sigt å Mari, 
kan nok væe, de vår øwwer. 
 
Han kom derind; »goddaw Mari!« 
- soj han vel nok så glæjle, - 
»hwo hæ do bløwwen køhn den ti, 
law æ vår henn, ja dejle!« 
 
»Men kjærre Jens, do hæ dò it 
rend frå din kammeråter! 
for der vår nok, der dowt kuns lidt 
iblahn vor kongs soldåter.« 
 
- »Nej kjærre, søde lill Mari, 
hvor kan do tro så tombe, 
te æskuld øw forræderi 
ò føhr mæ op så lompe?« 
 
Mari bløw glaj, te det gik vidt, 
ò rådt hin hahn så jøwwer; 
- men hva så mer? - de véd æ it, -
e sopgry den kogt øwwer. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Karsten Thomsen forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Viser]]
[[Kategori:Dialektsange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>9m0vcpj4py6irdxv362pu7149cctscv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til rosengården gik jeg</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7058</id>
    <revision>
      <id>431541</id>
      <parentid>67736</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431541</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1301" sha1="9ji0osuh6ere447qmgzzcx4j9j21c8v" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Til rosengården gik jeg.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | B.S. Ingemann]], 1837
       | Komponist = [[w: Niels W. Gade | Niels W. Gade]], 1863
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Til rosengården gik jeg.ogg | Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
»Det skjønneste« fra digtcyklus'en »Holger Danske«. B. S. Ingemann, 1837 
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Til rosengården gik jeg i jomfruens bånd; 
der stod roser og liljer på enge. 
Mer skøn dog end liljen var jomfruens hånd, 
når fingrene dansed på strenge. 
 
I rosengården kvidred småfugle med lyst, 
der var lifligt i sangfuglevrimlen. 
Mer skøn dog var jomfruens smeltende røst 
end fuglenes sang under himlen. 
 
På Tiber-strømmen så jeg, når dagen blev varm, 
på dens bølger dvæled mit øje. 
Mer skøn dog var jomfruens bølgende barm, 
når tankerne fløj mod det høje. 

I natten stod jeg ene, når månen opgik, 
og i floden småstjernerne glimted. 
Mer skønt dog var jomfruens tindrende blik 
end alle de stjerner, jeg skimted. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori: Niels W. Gade komponist]]
[[Kategori: Kærlighedssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>9ji0osuh6ere447qmgzzcx4j9j21c8v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det var en sommermorgen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7077</id>
    <revision>
      <id>431234</id>
      <parentid>65903</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431234</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2269" sha1="je0979ycdn6t8pm115fh39kw60i9q5b" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Det var en sommermorgen.png
       | Forfatter = [[w: N.F.S. Grundtvig | N.F.S. Grundtvig]], 1850
       | Komponist = [[w: Peter Heise|Peter Heise]], 1864
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Det var en sommermorgen.ogg | Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Det var en sommermorgen,
endnu før det blev dag,
da yppedes på heden
et Holger-Danske-slag.
Da sol stod op i øster,
den næppe var at se,
og alle fuglerøster,
i struben kvaltes de.

Det var på Isted Hede
og så i Øvre-Stolk,
for gamle Danmarks ære
da stred det danske folk,
ja, for den danske tunge
og for det danske land
stred heltene de unge
som gamle Hildetan!

Dér faldt den gamle nordmand,
den djærve Schleppegrell,
han regned mer ej kugler,
end hagl det hårde fjeld!
Dér faldt den bolde Læssøe
i helte-manddoms-år,
og for den danske løve
det var et hjertesår!

Der faldt i ungdoms blomster
så mangen modig svend,
at tysken tror det næppe,
vi mange har igen.
Dog synger danske drenge,
de slår i vænget top:
som blomsterne i enge
hvert år de vokser op!

Tak være danske piger,
som græde nu i løn
for broder og for bejler,
som moder for en søn!
de holdt dem ej tilbage
med bange suk og gråd,
men sang for dem med Brage:
Vågn op til heltedåd!

Guds fred med vore døde
i Danmarks rosengård!
Guds fred med dem, som bløde
af dybe hjertesår!
vor kærlighed med alle,
de store og de små,
som ville stå og falde
med løven askegrå!

Gud gav en herlig sejer
den lange sommerdag,
fra morgengry til middag
det tordned slag i slag,
men da i middagsstedet
man så den gyldne sol,
da vundet var guldsædet
til Danmarks dronningstol!

Fra Als til Danevirke,
fra Sli til Ægirs dør
skal Danmarks løver springe
på gyldengrund som før.
Hos angler og hos friser
i genfødt vennelag
skal synges kæmpeviser
om sejrens julidag!

Og hver gang Danmark græder
guldtårer med guldklang,
og hver gang øjet perler
ved liflig vemodssang,
da hvælve rosentelte
dem selv ved havets bred,
hvor Danmarks julihelte
fik deres lejested! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Peter Heise komponist]]
[[Kategori:Fædrelandssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>je0979ycdn6t8pm115fh39kw60i9q5b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fordum var der fred på gaden</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7103</id>
    <revision>
      <id>431268</id>
      <parentid>41060</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431268</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="643" sha1="hs6x15jwglkwbt85vye7lc8gmz5613s" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Fordum var der fred på gaden.png
       | Forfatter = [[w: Vilhelm Andersen | Vilhelm Andersen]], 1905
       | Komponist = [[w: Carl Nielsen | Carl Nielsen]], 1905
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Fordum var der fred på gaden.ogg | Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Denne sang stammer fra operaen [[w:Maskarade|”Maskarade”]]
==Teksten==
til denne sang kan ikke vises, idet den er beskyttet.

[[Kategori: Vilhelm Andersen forfatter]]
[[Kategori: Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:Sange fra operaer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>hs6x15jwglkwbt85vye7lc8gmz5613s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tit er jeg glad</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7112</id>
    <revision>
      <id>431546</id>
      <parentid>67737</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431546</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1354" sha1="932hf81ssvyu7e23typecwvp0ryl0ai" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Tit er jeg glad.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|B.S. Ingemann]], 1812
       | Komponist = [[w: Carl Nielsen | Carl Nielsen]], 1917
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Tit er jeg glad.ogg | Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Tit er jeg glad og vil dog gerne græde, 
thi intet hjerte deler helt min glæde. 
Tit er jeg sorrigfuld og må dog le,
at ingen skal den bange tåre se.

Tit elsker jeg, og vil dog gerne sukke; 
tit hjertet må sig tavst og strengt tillukke. 
Tit harmes jeg, og dog jeg smile må; 
thi det er dårer, som jeg harmes på.

Tit er jeg varm, og isner i min varme; 
thi verden favner mig med frosne arme. 
Tit er jeg kold - og rødmer dog derved; 
thi verden slukker ej min kærlighed.

Tit taler jeg - og vil dog gerne tie, 
hvor ordet ej må tanken oppebie.
Tit er jeg stum - og ønsker tordenrøst, 
for at udtømme det beklemte bryst.

O du, som ene dele kan min glæde!
Du ved hvis barm jeg turde frit udgræde! 
O, hvis du kendte, hvis du elsked' mig, 
jeg kunne være, som jeg er - hos dig.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori: Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori: Kærlighedssange]]
[[Kategori: Om politik og filosofi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>932hf81ssvyu7e23typecwvp0ryl0ai</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Du kære blide danske bæk</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7134</id>
    <revision>
      <id>431241</id>
      <parentid>65907</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431241</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1833" sha1="sw8ow22967efoodrptcv7gqbb5ac9zx" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = 
       | Forfatter = [[w: Jeppe Aakjær | Jeppe Aakjær]], 1910
       | Komponist = [[w: Poul Schierbeck | Poul Schierbeck]], 1918
       | Midi = 
       | Ogg = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Da Poul Schierbeck døde i 1949, vil hans melodi være offentlig ejendom efter 2019
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Du kære blide danske bæk, 
som bag om hegn og hybenhæk 
mod salte fjorde glider, 
dit vandrevand, din puslestrøm 
har nynnet i vor folkedrøm 
og pyntet Danmarks kjolesøm
fra landets ældste tider.
 
Det går som sagn i slægtens mund, 
at over paradisets grund 
Gud gød dig som sin gave. 
Da Herren stænged Edens sti, 
du kom hans flammevagt forbi. 
Hvor nu du går, du syndefri, 
der bli'r en Edens have. 
 
Hver sjæl, som slipper ned til dig, 
han vandrer langs din blomstervej 
med smil i øjets kroge; 
han er ej helt, som han var før, 
men som han fik bag dine rør 
et glimt af tabte himle s dør 
og paradisets låge. 
 
Her bandt hvert år min kære mor 
en kost af pinsens blomsterflor 
og sang så ømt bedrøvet. 
En blomst var rød med stænglen hul, 
og en som æggeblommen gul. 
Den kost hun gemte langt bag jul 
og værged den mod støvet. 
 
Du lille muntre danske bæk 
bag hyld og hegn og hybenhæk 
og midt i lave enge, 
du gav mit sprog dets sølverklang; 
det bløde nyn ved vuggens gang 
og rytmen i vor folkesang 
er lån fra dine strenge. 
 
Så værn da ømt om Danmarks land, 
dets blide kyst, dets bløde strand 
og mejsens bo i hækken, 
lys over haren markens fred, 
giv ly og læ og rugested 
for alt, hvad hjertet hænger ved; 
men værn dog mest om bækken! 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori: Poul Schierbeck komponist]]
[[Kategori: Natursange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>sw8ow22967efoodrptcv7gqbb5ac9zx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7140</id>
    <revision>
      <id>431259</id>
      <parentid>65912</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431259</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1526" sha1="76l6djunpwgr5k0xpgxev17xfg59il7" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord.png
       | Forfatter = [[w: N.F.S. Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1839
       | Komponist = [[w: Thomas Laub | Thomas Laub]], 1920
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord
som det, jeg ville ej med kongers bytte,
opklaret gang i ædle fædres spor,
med lige værdighed i borg og hytte,
med øjet, som det skabtes, himmelvendt,
lysvågent for alt skønt og stort herneden,
men med de dybe længsler vel bekendt,
kun fyldestgjort af glans fra evigheden.

Et sådant liv jeg ønsked al min æt
og pønsed på med flid at forberede,
og når min sjæl blev af sin grublen træt,
den hviled sig ved &quot;fadervor&quot; at bede.
Da følte jeg den trøst af sandheds ånd,
at lykken svæver over urtegården,
når støvet lægges i sin skabers hånd,
og alting ventes i naturens orden:

Kun spiren frisk og grøn i tidlig vår,
og blomsterfloret i den varme sommer,
da modenhed i møde planten går
og fryder med sin frugt, når høsten kommer!
Om kort, om langt blev løbebanen spændt,
den er til folkegavn, den er til grøde;
som godt begyndt er dagen godt fuldendt,
og lige liflig er dens aftenrøde.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Thomas Laub komponist]]
[[Kategori:Om politik og filosofi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>76l6djunpwgr5k0xpgxev17xfg59il7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kær est du, fødeland</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7141</id>
    <revision>
      <id>431377</id>
      <parentid>65933</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431377</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1422" sha1="1hdkqn3kpswnliznk2oc5k23fdtnx5l" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Kær est du, fødeland
       | Billed = 
       | Forfatter = [[w: Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]], 1814
       | Komponist = [[w: Oluf Ring | Oluf Ring]], 1922
       | Midi = 
       | Ogg = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Da Oluf Ring døde i 1946, vil hans melodi kunne vedføjes med udgangen af 2016
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Kær est du, fødeland, sødt er dit navn, 
til dig står dine sønners stærke længsel, 
med lønlig magt vi drages til din favn, 
hvert andet land mod dig er kun et fængsel. 
 
Kun dér er våren i sin fulde pragt, 
kun dér i al sin ynde somren smiler, 
og skøn er selve vintrens hvide dragt, 
når den på vore barndomsegne hviler. 
 
Ja, skøn er fjeldet med sin top af is, 
skøn er den dal, som fossens bølge væder, 
den gule ørken er et paradis, 
når den har skuet barnets første glæder. 
 
Min fødestavn er lyngens brune land, 
min barndoms sol har smilt på mørken hede, 
min spæde fod har trådt den gule sand, 
blandt sorte høje bor min ungdoms glæde. 
 
Skøn er for mig den blomsterløse vang, 
min brune hede er en edens have. 
Dér hviler også mine ben engang 
blandt mine fædres lyngbegrode grave. 
 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:  Steen Steensen Blicher forfatter]]
[[Kategori: Oluf Ring komponist]]
[[Kategori: Fædrelandssange]]
[[Kategori: Egnssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1hdkqn3kpswnliznk2oc5k23fdtnx5l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hun er sød, hun er blød</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7142</id>
    <revision>
      <id>431325</id>
      <parentid>65923</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431325</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1087" sha1="s7lqkybko32xxdw094x3u6j5s9hdohz" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Hun er blød, hun er sød
       | Billed = 
       | Forfatter = [[w: Christian Winther (digter)| Christian Winther]], 1840
       | Komponist = [[w:Otto Mortensen| Otto Mortensen]], 1937
       | Midi = 
       | Ogg = 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Hun er sød,
hun er blød,
hun er smal om sit liv.
Hun er bøjelig
og føjelig
og rank som et siv.
Hendes kind
er så lind,
og som rosens så varm -
hun er nysselig
og kysselig
på mund, hånd og arm.

Ak, hvor net,
og hvor let
som et svævende fnug,
kan hun neje sig
og dreje sig
på foden så smuk.
Hvor hun stod
på sin fod,
hvor hun gik og hun sprang,
var hun nydelig
og frydelig
som fløjternes klang.

Og så kæk
som en bæk
mellem blomsternes flok,
glimter øjets blink
fornøjet, flink
bag nødbrune lok.
Hendes røst
er min trøst
midt i sorgernes nat.
Al den herlighed
og kærlighed
er min søde skat! 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Christian Winther forfatter]]
[[Kategori: Otto Mortensen komponist]]
[[Kategori: Kærlighedssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>s7lqkybko32xxdw094x3u6j5s9hdohz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Imellem Esbjerg og Fanø</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7193</id>
    <revision>
      <id>431338</id>
      <parentid>65924</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431338</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1441" sha1="1b0laf97v25931w0zqj2kp9gr3lh2mc" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Imellem Esbjerg og Fanø.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Imellem Esbjerg og Fanø.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

==Note==
Der findes flere versioner af melodien med mindre afvigelser fra hinanden
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Der var en skipper og han hed Las',  
og han hed Las, ja og han hed Las'. 
Han sejled' rundt i en smadderkas', ja 
imellem Esbjerg og Fanø.
:Og stormen sused' og gjor' halløj, 
:og bølgen stod som en kæmpehøj,
:og det var sandelig ingen spøg 
:imellem Esbjerg og Fanø.

En dag da Las' havde stødt fra land,  
ha'd stødt fra land, ja ha'd stødt fra land. 
han havde glemt at få proviant, ja 
imellem Esbjerg og Fanø.
:Og stormen sused' ...

Og Las' han leved' af bakskuld kuns, 
af bakskuld kuns, ja af bakskuld kuns. 
Han skylled' ned med en kaffepunch, ja 
imellem Esbjerg og Fanø.
:Og stormen sused' ...

Og Las' han sejled' i dage tre, 
i dage tre, ja i dage tre.
Men han fik aldrig mer' land at se, ja 
imellem Esbjerg og Fanø.
:Og stormen sused' ...

Og hver en skipper, der går til bunds, 
der går til bunds, ja der går til bunds. 
Ham hilser Las' med en kaffepunch, ja 
imellem Esbjerg og Fanø.
:Og stormen sused' ...
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Viser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1b0laf97v25931w0zqj2kp9gr3lh2mc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Påskeblomst! hvad vil du her?</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7252</id>
    <revision>
      <id>431489</id>
      <parentid>67359</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431489</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2878" sha1="ni2jsvcuzyk361uu5b2lt7htq15jxxq" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Påskeblomst! hvad vil du her.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1817
       | Komponist = [[w: Carl Nielsen | Carl Nielsen]], 1910
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Påskeblomst! hvad vil du her.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Et såkaldt dramatisk digt, som er en del af en beretning om to romerske soldater, en høvedsmand og en farisæer, der diskuterer korsfæstelsen, som de lige har oplevet. Det har siden optrådt i flere bearbejdelser og forkortede udgaver.
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem est du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?

Lever op i sind og hu,
stander op af eders grave,
barnedage! følger nu
med mig ud i faders have!
Lad mig under påskesang,
kirkeklokkens højtidsklang,
blomsten til mit hjerte trykke,
bryst og hoved med den smykke!

Vinterblomst! du melder vår,
fold dig ud i stille kammer!
Ved Guds værk og egne kår
sig kun verdens dåre skammer.
Spottes end din ringe dragt
uden glans og farvepragt,
selv jeg dog på sorten tilje
ligned helst en påskelilje.

Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade.
Under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.

Bondeblomst! men er det sandt:
Har du noget at betyde?
Er din prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?

Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde,
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.

Påskeblomst! En dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Svanevinge, svanesang,
synes mig, af den udsprang.
Vågnende jeg ser de døde
i en påskemorgenrøde.

O, hvor est du mig dog kær,
bondeblomst fra landsbyhave!
Mer end rosen est du værd,
påskeblomst på fædres grave!
Sandt dit budskab er om vår,
om et helligt jubelår,
som hver ædel blomst af døde
skal forklaret igenføde!

Ja, jeg véd, du siger sandt:
frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påskemorgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:Om politik og filosofi]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ni2jsvcuzyk361uu5b2lt7htq15jxxq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu lakker det ad tiden småt</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7298</id>
    <revision>
      <id>431434</id>
      <parentid>66781</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431434</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3652" sha1="1fgkh2zgmn4pkl06c4b3u19yr0h9oor" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = En vise om våren
       | Billed = Nu lakker det ad tiden småt.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Christian Winther|Chr. Winther]], 1843
       | Komponist = [[w: Johan Christian Gebauer|Johan Christian Gebauer]], 1845
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Nu lakker det ad tiden småt.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Nu lakker det ad tiden småt,
da jomfru vår vil komme.
Den søvn, som hun i nat har få't,
er sagtens snarlig omme.
Eja, eja! Hvor skønt!
snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Der er hun jo! fra sit closett
hun sagtelig fremtriner,
så bly og rank, så pæn og net,
bag klare sky-gardiner.
Eja, eja! Hvor skønt!
snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Hun lægger begge hænder om
de halvtillukte øjne
og paa de unge bryster, som
i hvide liin sig højne.
Eja, eja! Hvor skønt!
snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Bort kaster hun sin camisol,
mens listigt i det samme
sig nærmer den forlibte sol
i fulde fyr og flamme.
Eja, eja! Hvor skønt!
snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Så tager hun sit styrtebad
i luftens milde strømme.
Lig lette skyer skilles ad
de mørke nattedrømme.
Eja, eja! Hvor skønt!
Snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Og når hun så er toet og tør't,
den ranke mø sig klæder
i silkesærk og fløjelsskørt
og stadselig fremtræder.
Eja, eja! Hvor skønt!
snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Men, solen med et rundt gesigt
bag efter hende render.
Han tror nu ret, det er hans pligt
at være hendes tjener.
Eja, eja! Hvor skønt!
Snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Og vil hun bruge ham som spejl,
da er han så fornøjet,
skønt stundom - det slår aldrig fejl,
han tårer får i øjet.
Eja, eja! Hvor skønt!
Snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Men altfor snart de unge to
man ser ret ømt, fortroligt
at søge ind i skovens bo,
hvor der er tyst og roligt.
Eja, eja! Hvor skønt!
Snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Og efter deres favnetag
fremmyldre hele hære,
thi han er stærk, og hun er svag, -
det er, som det skal være.
Eja, eja! Hvor skønt!
Snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Så, hvor de gå, nødvendigt må
intriguen vorde røbet,
thi overalt de kjække små
sig vikle ud af svøbet.
Eja, eja! Hvor skønt!
Snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Ja, hvor de gå, bag krat og tjørn,
i skovens lune grotter,
der kaste tusind blomsterbørn
de grønne redingotter.
Eja, eja! Hvor skønt!
Snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Men alt, hvad der har kraft og liv,
sig glæder ved partiet,
der gives ej en sjæl så stiv,
der findes noget i'et.
Eja, eja! Hvor skønt!
Snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Nej, gøgen ler til finkens slag,
og storken halsen bøjer,
og sommerfuglen for og bag
gør tusind pæne løjer.
Eja, eja! Hvor skønt!
Snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Kaninen morer sig i krat,
græshoppen lystig vipper,
mildt stjernen i den klare nat
med sine øjne glipper.
Eja, eja! Hvor skønt!
Snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt.

Selv glæder sig, skønt gammelklog,
den blege, syge måne.
Alverdens hjerter frydes og
poeterne - de dåne.
Eja, eja! Hvor skønt!
Snart løvet er grønt,
og fuglen vil kvidre så kønt. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Christian Winther forfatter]]
[[Kategori: J.C. Gebauer komponist]]
[[Kategori: Forårssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1fgkh2zgmn4pkl06c4b3u19yr0h9oor</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Velkommen, lærkelil</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7307</id>
    <revision>
      <id>431567</id>
      <parentid>67818</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431567</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1873" sha1="5t2d5ye5zqtvcwbon400i5pcv8s2i9b" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Carl Mortensens melodi
       | Billed = Velkommen, lærkelil CM.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Christian Ernst Richardt| Chr. Richardt]], 1868
       | Komponist = [[Forfatter:Niels Carl Wilhelm Mortensen| Carl Mortensen]], 1872
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Velkommen, lærkelil CM.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = Joseph Glæsers melodi
       | Billed = Velkommen, lærkelil JG.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Christian Ernst Richardt| Chr. Richardt]], 1868
       | Komponist = [[w: Joseph Glæser| Joseph Glæser]], 1873
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Velkommen, lærkelil JG.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Velkommen, lærkelil!
Jeg véd ej strengespil,
så sødt og rent og jublende så vide,
som disse tonedrag,
de glade klokkeslag,
der ringer våren ind ved vintertide.

Du sværmer ikke vildt,
du kredser ikke snildt,
vil intet rov i dine brødres vrimmel,
du flagrer ikke om,
men frejdig, frisk og from
du går den lige vej fra jord til himmel.

Ej svimler du derved,
men daler trøstig ned,
ned til din græstørv og din lille mage:
I højhed som i fald
du følger tro dit kald,
og derfor har I vel så glade dage.

Du troens rette fugl,
som bier kun på jul,
og kun i årets skumring holder inde,
for så med jubelsang,
når rug er oven vang,
at varsle højt om vårens lune vinde -

kom, lær mig noder til
det håbets strengespil,
som tvinger dig før gry at være vågen,
lær mig som du at se
igennem mulm og sne
den pinseglans, der dølger sig bag tågen! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Christian Richardt forfatter]]
[[Kategori: Joseph Glæser komponist]]
[[Kategori: Carl Mortensen komponist]]
[[Kategori: Forårssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5t2d5ye5zqtvcwbon400i5pcv8s2i9b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu springer våren fra sin seng</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7322</id>
    <revision>
      <id>431440</id>
      <parentid>66955</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431440</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1835" sha1="4noxvdojtolpoknoomhoynu2hr28634" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu springer våren fra sin seng.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Viggo Stuckenberg|Viggo Stuckenberg]], 1906
       | Komponist = [[w: Carl Nielsen | Carl Nielsen]], 1917
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Nu springer våren fra sin seng.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Nu springer våren fra sin seng,
slår ud sit gyldne solskinshår,
nu drømmer jorden morgendrøm,
som klokker de små kilder går!

Nu springer livets porte op,
de porte på den store stad,
og den, som sad i armest kår,
går ud at le sig rig og glad.

Der synger under himlens blå
en lærkehær, et jubelkor,
der strømmer fra den store stad
en skare ud, hvor solskin bor!

Den kommer fra de lumre rum,
hvor hjul og rem for lærke sang,
hvor mødigt slid og kunstigt lys
fik gjort den skumle dag så lang.

Der går de mænd, hvis mod blev spændt
i sele for et brød at få,
de kvinder, som sled barmen gold
for ild i ovnen til de små.

Der går de mænd nu, da hvert strå,
som trådtes ned, står rankt og rundt -
at kræve det par timers fred,
der atter ånder blodet sundt.

Der går de kvinder - nu, hver blomst
kærtegnes af den milde vind -
at kræve hvile, at det barn,
de føde skal, får rosenkind!

Og over stadens skorstensskov,
hvor tusinde maskiner sang,
der lyder for en enkelt dag
de frie markers fuglesang.

Se, det er vår, med ret for hver
at fange sol og sætte frugt!
den stund, da mindste puppe får
et vingepar til sommerflugt!

Se, det er mer' end døgnkort vår!
det er den vide fremtids krav:
Ret til at nyde livets sol
for den, som skæbnen livet gav! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Viggo Stuckenberg forfatter]]
[[Kategori: Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori: Forårssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4noxvdojtolpoknoomhoynu2hr28634</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Frydeligt med jubelkor</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7342</id>
    <revision>
      <id>431281</id>
      <parentid>36008</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431281</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1946" sha1="9f2tve5od815vwjj0j3vpowui6wbxz6" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Carl Nielsens melodi
       | Billed = Frydeligt med jubelkor CN.png
       | Forfatter = [[w: Morten Børup|Morten Børup]], ca. 1500
       | Komponist = [[w: Carl Nielsen|Carl Nielsen]], 1801
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Frydeligt med jubelkor CN.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = In vernalis temporis
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = Anonym melodi
       | Billed = Frydeligt med jubelkor.png
       | Forfatter = [[w: Morten Børup|Morten Børup]], ca. 1500
       | Komponist = Anonym, før 1500
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Frydeligt med jubelkor.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = In vernalis temporis
}}
==Note==
Teksten er oprindelig skrevet på [[w:In vernalis temporis|latin]], men oversat til dansk af Fr. Moth i 1895.
Til Carl Nielsens melodi skal den ||:markerede:|| linje gentages
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Frydeligt med jubelkor
hilses vårens komme,
svalen melder trindt på jord:
&quot;Frostens tid er omme!&quot;
Land og hav og lundens træ'r
herligt prydes fjernt og nær,
||:nye skabningsunder!:||
Kraft påny vort legem får,
lægt er nu vort hjertesår
i de glade stunder.

Jordens rige blomsterpragt,
skovens grønne smykke,
fuglesangens tryllemagt
fylder os med lykke.
Havets storme raser ud,
luften hærges ej af slud,
||:duggens perler rene,:||
samler solens stråleglans
i en dejlig perlekrans
rundt på græs og grene.

Hvor dog Gud er god og vis!
hvor er verden fager!
Hvor dog alt til Herrens pris
ånd og tanke drager!
Han har stort og småt på jord,
urten, som på marken gror,
||:form og farve givet.:||
Efter nat vi dagen nu
hilse vil med frejdig hu,
takke Gud for livet. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Morten Børup forfatter]]
[[Kategori:Fr. Moth forfatter]]
[[Kategori:Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Forårssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>9f2tve5od815vwjj0j3vpowui6wbxz6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu er dagen fuld af sang</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7362</id>
    <revision>
      <id>431427</id>
      <parentid>66717</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431427</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1427" sha1="rurcvrjrhlueod4y9knerhvnc4lav2p" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu er dagen fuld af sang.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Jeppe Aakjær | Jeppe Aakjær]], 1911
       | Komponist = [[w: Carl Nielsen | Carl Nielsen]], 1915
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Nu er dagen fuld af sang.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Nu er dagen fuld af sang,
og nu er viben kommen,
bekkasinen natten lang
håndterer elskovstrommen.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Engen er nu gyldengul
af tunge kabbelejer,
søndenvinden byder op,
og dueurten nejer.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Dammen ligger dagen ud
med brudelys i hænde,
rækker højt de ranke skud,
at solen må dem tænde.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Nu vil mø med silkestik
på brudelinet sømme.
Den, som ingen bejler fik,
hun ta'r sig én i drømme.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Ræk mig en forglemmigej
og sidst en krusemynte,
sådan slutter vi vor leg
så glad, som den begyndte.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Jeppe Aakjær forfatter]]
[[Kategori: Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori: Forårssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rurcvrjrhlueod4y9knerhvnc4lav2p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Du, som går ud fra den levende Gud</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7368</id>
    <revision>
      <id>431238</id>
      <parentid>65905</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431238</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2076" sha1="eqvzuc4kefid1uv946zdayl6r840oqx" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Du, som går ud fra den levende Gud.png
       | Forfatter = [[w: N.F.S. Grundtvig | N.F.S. Grundtvig]], 1837
       | Komponist = [[w: Melchior Franck | Melchior Franck]], 1628
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Du, som går ud fra den levende Gud.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Melchior Francks melodi fra 1628 er bearbejdet af [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]] i 1902. Desuden har [[w:Christian Barnekow (komponist)|Christian Barnekow]] skrevet en melodi i 1858.

Den oprindelige tekst er af James Montgomery fra 1823, men er gendigtet af N.F.S. Grundtvig i 1837.
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Du, som går ud fra den levende Gud,
åndernes Ånd i det høje!
Menneskens køn mod Guds enbårne Søn
stridende står dig for øje,
men af din nåde, o, bliv dog her!
Natten er skummel, og den er nær.

Tunger af ild og dog prædiken mild
giv dem, du salver og sender!
Saligheds ord i apostlenes spor
vandre til jorderigs ender,
så ingen menneskefod har rørt
pletten, hvor ikke dets røst blev hørt!

Glæde og lys med dem komme til bys,
blomstre lad muld, hvor de træde!
Styrke og mod bringe svaghed på fod,
trøst finde alle, som græde!
Ved evangeliets milde røst
miskundhed vågne i hvert et bryst!

Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes!
Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt,
så på Guds nåde der skønnes!
Tonerne dybe i gry og kvæld
røre selv hjertet så hårdt som fjeld!

Pinselig dåb til Guds herligheds håb
folkefærd alle genføde!
Tale og skrift om vor frelsers bedrift
blomstre som roserne røde!
Livstræet skyde af korsets rod!
Smage lad alle, vor drot er god!

Saligheds fryd for Genløserens dyd
times lad mennesker alle!
Faderens råd og den Helligånds dåd
sammen i Frelseren falde,
så af det hele, som Gud har skabt,
går kun fortabelsens æt fortabt!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Melchior Franck komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>eqvzuc4kefid1uv946zdayl6r840oqx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Naturen holder pinsefest</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7372</id>
    <revision>
      <id>431419</id>
      <parentid>66679</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431419</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2076" sha1="6l7l4d63qd0jjjbblgnom92ykufn4nl" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Naturen holder pinsefest.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Caspar Johannes Boye| C.J. Boye]], 1834
       | Komponist = [[w: A.P. Berggreen| A.P. Berggreen]], 1844
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Naturen holder pinsefest.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Salmen har også været sunget på [http://www.nodebibliotek.dk/nodebank/naturen.pdf en melodi] af [[w:Arthur Sullivan|Arthur Sullivan]].
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Naturen holder pinsefest
i blomstervirket smykke,
og lunden, som den kan det bedst,
fortæller om sin lykke.
Nu vårens vind
har ringet ind
dens fest i skovens kroner.
Guds åndes magt
har livet vakt;
ham priser tusind toner.

Og hjertet holder pinsefest
med vang og mark og skove.
Den Helligånd, vor himmelgæst,
vi hilse nu og love.
Nu vift og vaj,
du grønne maj!
Min palmegren jeg svinger;
til kirkeby
med sang i sky
hans indtog højtid bringer.

Til Herrens pris hans fuglehær
udflagrer med sin trille.
Når Ånden med Guds kraft er nær,
kan jeg da tie stille?
Om Jesus Krist,
der lever hist,
mig lægges ord på tunge;
om livets vår,
jeg godt forstår,
de fugleflokke sjunge.

I trange svøb var bladet svøbt,
til døden overgivet;
med skyens vandbad blev det døbt,
da sprang det ud til livet.
Til kraft og håb
jeg fik min dåb;
Guds Ånd! du var til stede.
O, lad min tro
med løvet gro,
bevar dens sommerglæde!

Jeg ser, den grønne ager står
opstanden fra de døde;
jeg ved, min frelser år for år
vil også mig genføde.
Det gamle frø
dog måtte dø,
før marken fik sin grøde;
thi hjælp mig, du
Guds Ånd, min hu
til verdens lyst at døde!

Af håbets grønne maj jeg vil
min pinseløvsal bygge
mod skylregn og mod dagens ild,
med hvile og med skygge.
Om kærlighed
bag gravens bred
med ren og evig lue,
om glæden hist
hos Jesus Krist
mig synger skovens due.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Caspar Johannes Boye forfatter]]
[[Kategori: A.P. Berggreen komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6l7l4d63qd0jjjbblgnom92ykufn4nl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu blomstertiden kommer</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7408</id>
    <revision>
      <id>431425</id>
      <parentid>66681</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431425</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2006" sha1="ixqr9m9iipwe0px97wt37yrky1n5um0" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu blomstertiden kommer.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Israel Kolmodin|Israel Kolmodin]] i 1695, oversætter anonym
       | Komponist = Anonym, før 1535
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Nu blomstertiden kommer.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Teksten er skrevet på svensk af biskop over Gotland, [[Forfatter:Israel Kolmodin|Israel Kolmodin]] i 1695. Ophavsmanden til den danske oversættelse kendes ikke. Flere oversættere nævnes: W.A. Wexels 1840, M.B. Landstad 1861, C.J. Brandt 1885 og en anonym bearbejdelse fra 1889.

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Nu blomstertiden kommer
med lyst og ynde stor,
sig nærmer bliden sommer,
da græs og urter gror.
Nu varmer sol i lide,
og hvad der lå som dødt,
med hver den dag, mon skride,
står op som atter født.

De fagre blomsterenge
og agrene på rad,
de grønne urtesenge
og skovens friske blad,
de skulle os påminde,
hvor Gud er rig og from,
der lader nåden rinde
og række året om.

Vi høre fugle sjunge
med mange hånde lyd,
skal ikke da vor tunge
lovsynge Gud med fryd!
Min sjæl, ophøj Guds ære
med lov og glædessang,
han fryde vil og nære
os på vort levneds gang!

Du Herre Jesu Kriste,
vor glædes sol og skin,
bliv hos os til vort sidste,
opvarm vort kolde sind!
Giv kærlighed vort hjerte,
forny vor sjæl og ånd,
vend bort al sorg og smerte
alt med din milde hånd!

Du Sarons blomst, vor lykke,
du lilje i Guds dal,
min sjæl du nådig smykke
med dyder uden tal!
Som dug af Sion signe
din nådes væld min ånd
til roserne at ligne,
der står på Libanon!

Velsign du årets grøde
og frugtbargør vort land,
giv os nødtørftig føde,
velsigne sø og strand,
fra himlen dryppe fedme,
bespis os med dit ord,
og med dets nådes sødme
velsigne du vor jord! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori: Sommersange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ixqr9m9iipwe0px97wt37yrky1n5um0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skyerne gråner</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7422</id>
    <revision>
      <id>431506</id>
      <parentid>67494</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431506</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2062" sha1="k59bf4odod684z66ikebwij79oqidwn" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Skyerne gråner.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1847
       | Komponist = [[w:Thora Borch| Thora Borch]], 1867 
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Skyerne gråner.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Der findes også en melodi af [[w:Otto Mortensen|Otto Mortensen]] til denne sang.
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Skyerne gråner, og løvet falder,
fuglene synger ej mer.
Vinteren truer og natten kalder,
blomsterne sukke: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde

Vinteren kommer, og sneen falder
blomsterne visne i muld.
Isen optøs ej af gråd for Balder, 
tårerne stivne af kuld!
Og dog bære blus vi med glæde

Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny.
Solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synge i sky
Derfor bære blus vi med glæde.

Årene skifte af gru for ælde,
skjaldene give dem ret.
Fuglene alle hvert år må fælde,
ellers de ej fløj så let.
Derfor bære blus vi med glæde.

Fuglene flyve som vind på vinger
let over vildene hav.
Skjaldene flyve, som rimet klinger,
glat over slægternes grav.
Derfor bære blus vi med glæde.

Hjerterne vakle, når højt de banke,
drages til fuglenes spor.
Lyset dog sejrer, den mørke tanke
flygtende synker i jord.
Derfor bære blus vi med glæde.

Salmerne klinge og klokker kime,
spotte med sneen ved jul,
Vinteren må sig med våren rime,
smelte for solen i skjul.
Derfor bære blus vi med glæde.

Troende hjerter i vinterløbet
føde den liflige vår.
Trykke den til sig i barnesvøbet
med et lyksaligt nytår.
Derfor bære blus vi med glæde.

Betlehems-barnet i krybberummet,
det er den evige vår.
Troende hjerter det har fornummet:
Jul gør lyksaligt nytår.
Derfor bære blus vi med glæde.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Thora Borch komponist]]
[[Kategori: Otto Mortensen komponist]]
[[Kategori: Julesange]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>k59bf4odod684z66ikebwij79oqidwn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lad det klinge sødt i sky</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7436</id>
    <revision>
      <id>431379</id>
      <parentid>40995</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431379</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1398" sha1="2x5hzwytue02g6tea25bdkl155qqs81" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Lad det klinge sødt i sky.png
       | Forfatter = [[w:N.F.S. Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1837
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Lad det klinge sødt i sky.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Teksten er en gendigtning af den latinske sang: ”Resonet in laudibus”. Melodien findes i en række svagt afvigende versioner og bruges også til andre tekster. Sangen er oversat/gendigtet til mange sprog. &lt;br&gt;
Lyt her til en version ved [[w:Orlando di Lasso|Orlando di Lasso]]: [[Fil:ResonetInLaudibus.ogg]]
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Lad det klinge sødt i sky:
Lovet være kongen ny,
Sions konge barnebly!
Han kom til jord,
som os profeten spå'de.
:Eja, eja!
:Nu er sket til jordens held,
:hvad os meldte Gabriel,
:Guds engel fin:
:Født er herren af en mø,
:og vi ej fødes til at dø.
:Gud med os, Immanuel,
:Immanuel!

Synger med os, alle små!
Børn i vugge! stammer på,
hvad selv engle knap forstå!
Han kom til jord,
som os profeten spå'de.
:Eja, eja!
:...

Lad det spørges trindt om land:
Født er os en frelsermand,
Jesus Kristus hedder han!
Han kom til jord,
som os profeten spå'de.
:Eja, eja!
:...
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Julesange]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2x5hzwytue02g6tea25bdkl155qqs81</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjerte, løft din glædes vinger</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7439</id>
    <revision>
      <id>431320</id>
      <parentid>67004</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431320</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1767" sha1="c6xrfsyqcnafs72q3qwt8wdsjcxr6vo" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Hjerte løft din glædes vinger.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Carl Joakim Brandt| Carl Joakim Brandt]], 1878
       | Komponist = [[w:Johann Crüger|Johann Crüger]], 1653
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Hjerte løft din glædes vinger.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Teksten er en gendigtning af [[w:Paul Gerhardt|Paul Gerhardts]] tyske tekst fra 1653.
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Hjerte, løft din glædes vinger!
Julefest
allerbedst
englesangen klinger!
Hør det, hør de toner søde,
himlen lydt
melder nyt:
Kristus lod sig føde!

Guddoms-helten af sit kammer
går i dag,
så vor sag
bliver fryd for jammer!
Gud som mand på jord vil træde,
Davids søn,
Gud i Løn,
i vort kød sig klæde!

Gud, vor fader gav i nåde
denne nat
os en skat,
herlig over måde.
For at frelse os af nøden
steg her ned
kærlighed,
stærkere end døden.

I et krybberum den hviler,
vinker blid:
Kommer hid!
himmelsk barnet smiler:
&quot;Kast din byrde, kære broder!
vær ved mod,
jeg har bod,
sønnen af din moder!&quot;

I, som tunge stier træde,
stands og hør!
her er dør
til den sande glæde!
Og i huset inden døre
trøstes med
salig fred,
ingen sorg tør røre.

Er I fattige og arme,
ind kun stig,
han er rig
og har hjertevarme!
Fyldt af forråd er hans lade,
og han huld
skifter guld,
som gør hjerter glade!

Nu, så lad til ham os fare,
mange, få,
store, små,
i en samlet skare!
Ingen tør ved rejsen gyse,
Jesu navn
som en bavn
vil på vejen lyse. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Carl Joakim Brandt forfatter]]
[[Kategori:Paul Gerhardt forfatter]]
[[Kategori:Johann Crüger komponist]]
[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>c6xrfsyqcnafs72q3qwt8wdsjcxr6vo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu vil vi sjunge og være glad</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7466</id>
    <revision>
      <id>431443</id>
      <parentid>67006</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431443</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2066" sha1="6zgfh6msredhyndouk369z37k3ztzrv" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu vil vi sjunge og være glad.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nicolaus Herman|Nicolaus Herman]] i 1554, oversat af [[Forfatter:Carl Joakim Brandt|Carl Joakim Brandt]] i 1848
       | Komponist = [[w: Thomas Laub | Thomas Laub]], 1881
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Nu vil vi sjunge og være glad.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Teksten er en gendigtning af [[Forfatter:Nicolaus Herman|Nicolaus Herman]]s tyske tekst fra 1554. [[Forfatter:Hans Christensen Sthen| Hans Christensen Sthen]] oversatte sangen i 1578 og [[Forfatter:Carl Joakim Brandt|Carl Joakim Brandt]] i 1848 (revideret 1884).

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Nu vil vi sjunge og være glad
i Jesu Kristi navn!
Guds Søn er født i Betlehems stad,
os alle til glæde og gavn.

Han steg fra tronen i Himmerig
og blev et barn på jord;
for os han daled så nederlig,
hans kærlighed var så stor.

Han verden skabte til sit behag
og styrer alt deri,
han føder den liden fugl hver dag,
som flyver i luften fri.

Men ned han lagde sin Guddoms-magt,
en tjener vorder han,
han os vil tjene, det er hans agt,
og blive vor frelsermand.

Han ligger nu ved sin moders bryst,
så spæd i ringe bo,
Guds engle ser på ham deres lyst,
hvem ville ej være fro!

Med os han bytter så underlig,
Guds Søn, vor broder fin,
vort kød og blod han tager på sig
og skænker os guddom sin.

En svend han bliver og herre jeg,
som før var fattig træl,
hans kærligheds dyb udgrundes ej
og ikke hans rigdoms væld.

O, han oplader på ny den dør
til glædens Paradis,
som længe for os stod lukket før,
ham være lov, tak og pris!

Ham vil vi synge vor julesang,
og er den så kun svag,
det er dog vort hjertes efterklang
af engelens bud i dag.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Hans Christensen Sthen forfatter]]
[[Kategori: Carl Joakim Brandt forfatter]]
[[Kategori: Nikolaus Herman forfatter]]
[[Kategori: Thomas Laub komponist]]
[[Kategori: Julesange]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6zgfh6msredhyndouk369z37k3ztzrv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I troende sjæle</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7470</id>
    <revision>
      <id>431337</id>
      <parentid>37867</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431337</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1574" sha1="dzpi96yfvgruff64y0yyvoo44gfojae" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = I troende sjæle.png
       | Forfatter = H. Kejser
       | Komponist = [[:en:w:John Francis Wade|John Francis Wade]], 1751
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: I troende sjæle.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Teksten er en gendigtning af den latinske sang &quot;[[:en:w:Adeste Fideles|Adeste fideles]]&quot;, der sandsynligvis stammer fra 1700-tallet, og især kendes i den engelske version ”O Come All Ye Faithful”. Imidlertid findes der flere oversættelser til dansk, deriblandt den her viste af H. Kejser, der levede fra 1868-1916. Det formodes at melodien er skrevet af [[:en:w:John Francis Wade|John Francis Wade]].

==Teksten==
&lt;poem&gt;
I troende sjæle, samles her med glæde! 
0 kommer, o kommer til Bethlehem! 
Englenes konge, han er her til stede. 
:Kom, lad os ham tilbede, 
:kom, lad os ham tilbede, ja,
:lad os alle knæle ned for Gud! 

Se, hyrderne komme, hjorden de forlade
og ile til stalden på englens ord. 
Vi vil og samles her om krybben glade. 
:Kom, lad os ham tilbede.. 

Den evige Faders afglans her vi finde, 
vor Gud har sig skjult under kødets slør.
Almagt sig lader svøbe af en kvinde. 
:Kom, lad os ham tilbede..

For os vil han ligge fattig, svag og ringe, 
så højt har han elsket vor faldne slægt. 
Hvo må da ikke ham sit hjerte bringe? 
:Kom, lad os ham tilbede.. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:H. Kejser forfatter]]
[[Kategori:J.F. Wade komponist]]
[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>dzpi96yfvgruff64y0yyvoo44gfojae</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vågn op og slå på dine strenge</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7479</id>
    <revision>
      <id>431580</id>
      <parentid>67921</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431580</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1464" sha1="k0hi0twbnwbj82qlifmqzql50y3vekh" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Vågn op og slå på dine strenge.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Thomas Kingo| Thomas Kingo]], 1674
       | Komponist = Anonym tysk, før 1690
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Vågn op og slå på dine strenge.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Vågn op og slå på dine strenge,
syng mig en dejlig morgensang,
o kære sjæl, stat op af senge,
gør med din tak en himmelgang
gør vold oppå den stjerneborg
og glem så længe verdens sorg.

Velan! jeg vil til himlen stige,
langt fra min jorde-klimp og krop,
mit borgerskab er i Guds rige,
did stunder jeg og daglig op.
Lov, pris og tak i tusind tal
ske Gud i højen himmelsal!

Det eneste, jeg har at give,
er hjertets inderlige tak,
al anden gerning her i live
den er at yde alt for lak:
men mine suk du ej forsmår
og gråden, som i øjne står.

Jeg trøstig til mit kald mig giver
og fanger nu min gerning an,
min Gud mig end så nådig bliver,
som han i al min tid er van,
han tager hånden med mig i
og med sin ånd står trolig bi.

Og ej på verden vil jeg bygge,
om lykken end vil med mig stå,
men alt som dagen sig mon rygge,
vil jeg min sjæl alt minde på,
at glasset rinder, tiden går,
og evigheden forestår. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Thomas Kingo forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Morgensange]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>k0hi0twbnwbj82qlifmqzql50y3vekh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu rinder solen op af østerlide</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7482</id>
    <revision>
      <id>431436</id>
      <parentid>66837</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431436</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2049" sha1="jxib4q2kkqm8djqhzb9bzurhafu9iti" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu rinder solen op af østerlide.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Thomas Kingo| Thomas Kingo]], 1674
       | Komponist = [[w:H.O.C. Zinck| H.O.C. Zinck]], 1801
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Nu rinder solen op af østerlide.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Nu rinder solen op af østerlide,
forgylder klippens top og bjergets side,
vær glad, min sjæl, og lad din stemme klinge,
stig op fra jordens bo,
du dig med tak og tro
til himlen svinge!

Utallig såsom sand og uden måde,
som havets dybe vand er herrens nåde,
med den hver dag min sjæl han overgyder,
hver morgen i min skål
en nåde uden mål
til mig nedflyder.

Han har i denne nat med engleskare
mit hus og hjem omsat, at ingen fare
har mig og mine ramt i nogen måde,
men jeg er frelst og fri
fra dødens mørke sti
og sjælevåde.

Min sjæl, vær frisk og glad, lad sorgen fare,
dit legems blomsterblad vil Gud bevare,
han vil i dag mig give kraft og styrke,
jeg i mit kald og stand
min Gud og fader kan
tilbørlig dyrke.

Gud lægge hånd i hånd med mig og give
sin gode Helligånd, mit kald at drive,
velsign mig, Herre Gud, ud af det høje!
Gid jeg hver dag og tid
i dig og i min flid
mig lader nøje.

Lad synden mig i dag ej slet forblinde,
at jeg min Guds behag kan ret besinde,
Men om min fod går vild og sig mon støde,
da vend, o Gud, mig om,
og gå ej straks til dom
for svagheds brøde!

Du bedst min tarv og trang, o Herre, kender,
tilmed er lykkens gang i dine hænder,
og hvad mig tjener bedst i hver en måde,
du det tilforn jo ser.
Min sjæl, hvad vil du mer?
lad Gud kun råde!

Lad landet dejligt stå af frugt og grøde,
lad sandhed fremgang få og retten møde:
Gud give mig min del som alle andre,
indtil jeg hos min grav
nedlægge skal min stav
og heden vandre.  
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Thomas Kingo forfatter]]
[[Kategori: H.O.C. Zinck komponist]]
[[Kategori: Morgensange]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>jxib4q2kkqm8djqhzb9bzurhafu9iti</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Gud, du som lyset og dagen oplod</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7486</id>
    <revision>
      <id>431291</id>
      <parentid>67003</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431291</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1213" sha1="7p3zm8z51c4r4wp39t994gevfqbo8tv" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Gud, du som lyset og dagen oplod.png
       | Forfatter = [[Forfatter: Carl Joakim Brandt| Carl Joakim Brandt]], 1874
       | Komponist = [[w:August Winding| August Winding]], 1879
       | Midi = 
       | Ogg = [[File: Gud, du som lyset og dagen oplod.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Gud, du som lyset og dagen oplod,
selv er du lysenes kilde,
nat sig ej nærmer din kongestols fod,
sol er der årle og silde.

Nu drage skyggerne skumle på flugt,
dagen oprinder, den klare,
stjernerne blege det blus nu har slukt,
tyst gennem mørket de bare.

Karske fra lejet vi glade opstod,
tak dig med sange at sige,
natten den blinde bortdrive du lod,
solen med daglys opstige.

Lad os ej smitte os kødets sans,
verdens lyster og lader,
tænd i vort hjerte din helligheds glans,
hellige, kærlige fader!

Styrk du og støt os, da faste vi stå,
stride og sejre i striden!
Frelser og fører, du æren skal få
nu og evindelig siden! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Carl Joakim Brandt forfatter]]
[[Kategori:August Winding komponist]]
[[Kategori:Morgensange]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>7p3zm8z51c4r4wp39t994gevfqbo8tv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Se, nu stiger solen af havets skød</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7489</id>
    <revision>
      <id>431499</id>
      <parentid>69775</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431499</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2272" sha1="o5vfybzp3l0msq51y2jq5z68ohu6jbk" xml:space="preserve">
{| width=&quot;100%&quot;
|-
| valign=&quot;top&quot; rowspan=&quot;2&quot; |
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød,
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst.

Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.

Takke ham, som gav mig, når sol står op,
selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjæleve,
blot jeg trygt vil sige: Din vilje ske!

O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
moder, søster, elskte, min kærlighed!

Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud -
o, du milde Fader, min skaber, Gud!

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav.
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.

Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly!
O, for sejersjubel, for salig lyst:
lyset stander stille på livets kyst! 
&lt;/poem&gt;

| valign=&quot;top&quot; |
{{Sang Infomation
       | Navn = Lars Nielsens melodi
       | Billed = Se, nu stiger solen af havets glød LN.png
       | Forfatter = [[w: Jakob Knudsen| Jakob Knudsen]], 1890
       | Komponist = [[w:Lars Nielsen (komponist)| Lars Nielsen]], 1891
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Se, nu stiger solen af havets glød LN.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
|-
| valign=&quot;top&quot; |
{{Sang Infomation
       | Navn = Oluf Rings melodi
       | Billed = Se, nu stiger solen af havets skød OR.png
       | Forfatter = [[w: Jakob Knudsen| Jakob Knudsen]], 1890
       | Komponist = [[w:Oluf Ring|Oluf Ring]], 1915
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Se, nu stiger solen af havets skød OR.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
|}
{{-}}
==Note==
Den bedre kendte melodi af [[w:Oluf Ring|Oluf Ring]] er rettighedsbelagt til 2016.

[[Kategori: Jakob Knudsen forfatter]]
[[Kategori: Lars Nielsen komponist]]
[[Kategori: Oluf Ring komponist]]
[[Kategori: Morgensange]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>o5vfybzp3l0msq51y2jq5z68ohu6jbk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Natten er så stille</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7494</id>
    <revision>
      <id>431418</id>
      <parentid>66669</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431418</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="761" sha1="2ht4dlz5nrvcq5auulmudf8c8ggejfc" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Natten er så stille.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Johan Ludvig Heiberg | Johan Ludvig Heiberg]], 1829
       | Komponist = [[w: C.E.F. Weyse | C.E.F. Weyse]], 1840
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Natten er så stille.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Natten er så stille,
luften er så klar,
duggens perler trille,
månens stråler spille
henad søens glar.

Bølgens melodier
vugge hjertet ind,
suk og klage tier,
vindens pust befrier
det betyngte sind. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Johan Ludvig Heiberg forfatter]]
[[Kategori: Christoph Ernst Friedrich Weyse komponist]]
[[Kategori: Aftensange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2ht4dlz5nrvcq5auulmudf8c8ggejfc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu hviler mark og enge</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7497</id>
    <revision>
      <id>431431</id>
      <parentid>66811</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431431</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1805" sha1="6sli7x3mpa870ccoz2qrory681csry7" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Nu hviler mark og enge.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Frederik Hammerich| Frederik Hammerich]], 1850
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Nu hviler mark og enge.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Teksten er en gendigtning af [[w:Paul Gerhardt|Paul Gerhardts]] tyske tekst fra 1647. En dansk tekst fremkom i 1682 ved Peder Møller og den nuværende version er skrevet af [[Forfatter:Frederik Hammerich|Fr. Hammerich]] i 1850 og senere bearbejdet i 1889. &lt;br&gt;
Melodiens oprindelse er uvis, men den tilskrives undertiden [[w:Heinrich Isaac|Heinrich Isaac]]. Den version, der bruges i dag har dog en ændret rytme.
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Nu hviler mark og enge,
nu alle gå til senge,
nu slumrer by og land.
Men I, min sjæl og tunge,
skal nu til afsked sjunge,
hvad eders skaber tækkes kan.

Se, dagen gik til ende,
i himlens sal sig tænde
de gyldne stjerner små.
Som dem skal Gud mig smykke,
når han mig vil undrykke,
hjem til hans Paradis at gå.

Som mine trætte hænder,
når dagens gerning ender,
til hvilen glæde sig,
så glæd dig og, mit hjerte,
til efter strid og smerte
at vinde fred i Himmerig.

Træt er jeg af at våge,
luk jer, I øjenlåge!
Men over liv og sjæl
våg du i al din nåde,
og vogt dem vel fra våde,
du øje over Israel!

O Jesus, du min glæde,
du dine vinger brede
og sænke om mig ned!
Vil slangen mig omslynge,
så lad din engel synge:
Det barn er gemt i Herrens fred! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Peder Møller forfatter]]
[[Kategori: Paul Gerhardt forfatter]]
[[Kategori: Frederik Hammerich forfatter]]
[[Kategori: Heinrich Isaac komponist]]
[[Kategori: Aftensange]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6sli7x3mpa870ccoz2qrory681csry7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Når mørket jorden blinder</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7503</id>
    <revision>
      <id>431451</id>
      <parentid>67010</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431451</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2342" sha1="9qjgpoo6x2285o2r6xjj66ul8kvsl09" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Når mørket jorden blinder.png
       | Forfatter = Anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil:Når mørket jorden blinder.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
[[W:Vægter|Vægtervers]] fra 1683 (revideret 1686, 1731 og 1784). Tysk visemelodi fra 1500-tallet.

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Når mørket jorden blinder,
og dagen tager af,
den tid os da påminder
om dødens mørke grav.
Lys for os, Jesus sød,
ved hvert et fjed
til gravens sted,
og giv en salig død!

Nu skrider dagen under,
og natten vælder ud;
forlad for Jesu vunder
vor synd, o milde Gud.
Bevare kongens hus
samt alle mand
i disse land
fra fjendens vold og knus!

Om du vil tiden vide,
husbonde, pige, dreng,
da er det på de tide,
man føjer sig til seng.
Befal dig Herren fri!
Vær klog og snild,
vogt lys og ild!
Vor klokk' er slagen ti. 

Gud Fader os bevare,
de store med de små!
Hans hellig engleskare
en skanse om os slå!
Selv vogte han byen vel!
Vort hus og hjem
har han i gem,
vor ganske liv og sjæl.

Det var ved midnatstide,
vor frelser han blev født
til trøst al verden vide,
som ellers var forødt.
Vor klokk' er slagen tolv.
Med tunge og mund
af hjertens grund
befal dig Gud i vold! 

Hjælp os, o Jesus kære,
vort kors i verden her
tålmodelig at bære!
Der er ej hjælper fler.
Vor klokk' er slagen ét.
Ræk os din hånd,
o Frelsermand!
Da vorder byrden let.

Dig, milde Jesus lille,
som, mig til salighed,
i mørket fødes ville,
ske pris i evighed!
Din værdig Helligånd
oplyse mig
evindelig,
at jeg dig skue kan!

Nu skrider natten sorte,
og dagen stunder til;
Gud, lad dem blive borte,
som os bedrøve vil!
Vor klokk' er slagen tre!
O Fader from,
vend du os om,
din nåde os beté!

Dig, evig Gud, ske ære
i høje himmelkor,
som vægter ville være
for os, på jorden bor!
Det ringer nu af vagt.
For natten god
fald Gud til fod!
Tag tiden vel i agt!

O Jesus, morgenstjerne,
vort liv udi din vold
befaler vi så gerne,
bliv du vor sol og skjold!
Vor klokk' er slagen fem.
Kom blide sol
fra nådens pol!
Oplys vort hus og hjem!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Aftensange]]
[[Kategori: Morgensange]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>9qjgpoo6x2285o2r6xjj66ul8kvsl09</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tunge, mørke natteskyer</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7506</id>
    <revision>
      <id>431553</id>
      <parentid>67791</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431553</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1559" sha1="kwwz530sjlejwb50h4f1r6sbf54g4op" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Aftenvers
       | Billed = Tunge, mørke natteskyer.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Jakob Knudsen| Jakob Knudsen]], 1890
       | Komponist = [[w:Carl Nielsen| Carl Nielsen]], 1917
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Tunge, mørke natteskyer.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Tunge, mørke nattesky'r
op ad himlen drager,
hjem til skovs af marken flyer
hist de sorte krager.
Skumringen sig breder ud,
det er mørkt omsider.
Vær os nær, du kære Gud,
medens natten lider.

Vær mig nær, thi uden dig
ensomhed mig truer,
vær mig nær, thi uden dig
jeg for mørket gruer.
Hold mig med din faderhånd,
så jeg dig fornemmer,
fri mig ud af mørkets bånd,
så min frygt jeg glemmer.

Lad mig føle, hver gang når
verden bli'r mig øde,
at du, Fader, hos mig står,
og i sådan møde.
Og når natten i mit bryst
hjertet vil omlejre,
o, da skjænk mig livsens trøst,
vind mig lysets sejre.

Og når dødens nat engang
over mig sig sænker,
lad mig høre morgensang,
før end ret jeg tænker:
Dine fugles morgensang
i den høje sommer,
dér, hvor dag er altid lang,
natten aldrig kommer.

Tung og mørk den tavse nat
over jorden spænder,
hist kun bag et vindve mat
vågelys der brænder.
Du, som lindrer sorg og nød,
al vor synd forlader,
lyser op den mørke død,
tak! du lysets Fader! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Jakob Knudsen forfatter]]
[[Kategori: Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori: Aftensange]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kwwz530sjlejwb50h4f1r6sbf54g4op</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kirken den er et gammelt hus</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7509</id>
    <revision>
      <id>431367</id>
      <parentid>66068</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431367</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2210" sha1="cexct9okby8co7z9fn2616alm75jp1w" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Kirken den er et gammelt hus.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1837
       | Komponist = [[w: Ludvig Mathias Lindeman|Ludvig Mathias Lindeman]], 1840
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Kirken den er et gammelt hus.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Kirken den er et gammelt hus,
står, om end tårnene falde,
tårne fuldmange sank i grus,
klokker end kime og kalde,
kalde på gammel og på ung,
mest dog på sjælen træt og tung,
syg for den evige hvile.

Herren vor Gud vist ej bebor
huse, som hænder mon bygge,
arke-paulunet var på jord
kun af hans tempel en skygge.
Dog sig en bolig underfuld
bygged han selv af støv og muld,
rejste af gruset i nåde.

Vi er hans hus og kirke nu,
bygget af levende stene,
som, under kors, med ærlig hu
troen og dåben forene.
Var vi på jord ej mer end to,
bygge dog ville han og bo
hos os i hele sin vælde.

Samles vi kan da med vor drot
selv i den laveste hytte,
finde med Peder: der er godt,
tog ej al verden i bytte.
Kirken og vi, som ærlig tro,
altid er et så vel som to, -
et med vor drot og hinanden!

Husene dog med kirke-navn,
bygte til Frelserens ære,
hvor han de små tog tit i favn,
er os som hjemmet så kære.
Dejlige ting i dem er sagt,
sluttet har der med os sin pagt
han, som os Himmerig skænker.

Fonten os minder om vor dåb,
altret om nadverens glæde,
hvor skulle før i tro og håb
Herren vi finde til stede,
end hvor det for os prentet står:
Herren i dag er som i går,
så er og troen og dåben.

Give da Gud, at hvor vi bo,
altid, når klokkerne ringe,
folket forsamles i Jesu tro
dér, hvor det plejed at klinge:
Verden vel ej, men I mig ser,
alt hvad jeg siger, se, det sker,
fred være med eder alle!

Aldrig dog glemmes mer i Nord
kirken af levende stene,
dem, som i kraften af Guds ord
troen og dåben forene!
Selv bygger Ånden kirke bedst,
trænger så lidt til drot som præst,
ordet kun helliger huset! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: L.M. Lindeman komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cexct9okby8co7z9fn2616alm75jp1w</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Befal du dine veje</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7512</id>
    <revision>
      <id>431163</id>
      <parentid>65897</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431163</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2523" sha1="bxudyef1u6ygc3omt9s8snm7sbpsokv" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = H.O.C. Zincks melodi
       | Billed = Er Gud for mig.png
       | Forfatter = [[w: Stener Johannes Stenersen | Stener Johannes Stenersen]], 1826
       | Komponist = [[w:H.O.C. Zinck| H.O.C. Zinck]], 1601
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Er Gud for mig.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
{{Sang Infomation
       | Navn = Hans Leo Hasslers melodi
       | Billed = Befal du dine veje HLH.png
       | Forfatter = [[w: Stener Johannes Stenersen | Stener Johannes Stenersen]], 1826
       | Komponist = [[w:Hans Leo Hassler| Hans Leo Hassler]], 1601
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Befal du dine veje HLH.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Den tyske tekst er af Paul Gerhardt fra 1653. En dansk oversættelse fremkom 1680 ved [[w:Bertel Chr. Giødesen|Bertel Chr. Giødesen]] (=Bertel Chr. Ægidius) og en ny ved Stener Johannes Stenersen i 1826 (revideret af Wilhelm Andreas Wexels, 1840). &lt;br&gt;
Zincks melodi til [[Er Gud for mig]] kan også bruges til denne salme.
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Befal du dine veje
og al din hjertesorg
til hans trofaste pleje,
som bor i Himlens borg!
Han, som kan stormen binde,
hvem bølgen lyde må,
han kan og vejen finde,
hvorpå din fod kan gå.

På Herren må du agte,
hvis det dig vel skal gå,
hans gerning du betragte,
hvis din skal vel bestå!
Ved sorg og selvskabt plage
du intet retter ud,
thi intet kan du tage,
alt kan du få af Gud.

Din trofasthed og nåde,
o Fader, bedst forstår,
hvad skade kan og både
de dødeliges kår.
Og hvad du har for øje,
det sker, o stærke Gud,
og alting sig må føje
dit råd at føre ud.

Vej har du alle steder,
dig midler fattes ej,
kun nåde du udspreder,
kun lys er al din vej.
Din gerning kan ej hvile,
ej standses kan dit fjed,
når du til os vil ile
med hjælp og bistand ned.

Om alle helvedmagter
end trodse og modstå,
det du for intet agter,
vil ej tilbage gå.
Hvem kan mod dig vel stande,
som slynger lynets pil?
Hvem vover at forbande, når du velsigne vil?

Så kast da al din smerte
på Herrens stærke magt,
og håb, o håb, mit hjerte,
vær trøstig, uforsagt!
Du er dog ej den herre,
som alting råde bør,
Gud monne sceptret bære,
og alting vel han gør. 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Stener Johannes Stenersen forfatter]]
[[Kategori: Wilhelm Andreas Wexels forfatter]]
[[Kategori: Hans Leo Hassler komponist]]
[[Kategori: H.O.C. Zinck komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bxudyef1u6ygc3omt9s8snm7sbpsokv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lover den Herre</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7518</id>
    <revision>
      <id>431393</id>
      <parentid>66167</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431393</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1595" sha1="1nrey2rujkn4ytfo17obbhbwnsi8c4w" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Lover den Herre.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Joachim Neander|Joachim Neander]], oversætter anonym
       | Komponist = Anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Lover den Herre.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Teksten er oprindelig på tysk af [[Forfatter:Joachim Neander|Joachim Neander]] (1680). Den er oversat af en ukendt til dansk ca. 1740. Melodien er af ukendt tysk oprindelse.
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Lover den Herre, den mægtige konge med ære!
Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være!
Mød ham med sang,
psalter og harpe giv klang!
Åndelig leg vil jeg lære.

Lov dog den Herre, som alting så herlig regerer,
ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer,
lader dig få
mer, end du selv kan forstå,
bedre, end hjertet begærer.

Lov dog den Herre, som alting så vel for dig mager,
ham, som dig sundhed forlener og venlig ledsager!
Tænk, af hvad nød
denne din Herre så sød
dig ved sin almagt uddrager!

Lov dog den Herre, som dig i din stand giver lykke,
ham, som med tusind velsignelser ved dig at smykke!
Tænk dog derpå,
at han sin ære kan få,
ak, i din sjæl det indtrykke!

Lov da den Herre, min sjæl, og hvad i mig mon være,
hvad som har ånde, ophøje hans navn og hans ære!
Han er dig god,
ak, gør ham aldrig imod!
Amen, han selv dig det lære! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Joachim Neander forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1nrey2rujkn4ytfo17obbhbwnsi8c4w</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Alt, hvad som fuglevinger fik</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7525</id>
    <revision>
      <id>431152</id>
      <parentid>42472</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431152</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1444" sha1="hiy01whsjorwb8mly6u0ypzuwp3mz0d" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Alt, hvad som fuglevinger fik.png
       | Forfatter = [[w: N.F.S. Grundtvig|N.F.S. Grundtvig]], 1851
       | Komponist = [[w: Thomas Laub|Thomas Laub]], 1915
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Alt, hvad som fuglevinger fik.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}

==Note==
Kan synges på melodien til: [[Som forårssolen morgenrød]].
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Alt, hvad som fuglevinger fik,
alt, hvad som efter fugleskik
med sanglyd drager ånde,
lovsynge Gud, for han er god,
han i sin nåde råder bod
på støvets ve og vånde.

Min sjæl, du har af alt på jord
i tanken og din tunges ord
de allerbedste vinger,
og friest er dit åndefang,
når dybt du drager det i sang,
så højt i sky det klinger.

Hvad er vel og på jorderig,
der sammenlignes kan med dig
i trangen til Guds nåde?
Og det var dig, den ledte om,
da med Vorherre hid den kom
på underligste måde.

Så vågn da op, min sjæl, bryd ud
med lovsangs røst og pris din Gud,
din skaber og genløser,
som så til dig i nåde ned
og over os sin kærlighed
med trøsteren udøser!

Og sig det til hver fugl på jord,
og sig til alle englekor,
hvis sang livsaligst klinger,
at du med dem i væddestrid
vil prise Gud til evig tid
for ånde, røst og vinger! 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Thomas Laub komponist]]
[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>hiy01whsjorwb8mly6u0ypzuwp3mz0d</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Udrust dig, helt fra Golgata</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7528</id>
    <revision>
      <id>431557</id>
      <parentid>67792</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431557</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="876" sha1="fup2b9bg830lsym8t1bgnc98q89vu3h" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Udrust dig, helt fra Golgata.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Johannes Ewald| Johannes Ewald]], 1781
       | Komponist = [[w: Niels W. Gade|Niels W. Gade]] 1856
       | Midi = 
       | Ogg = [[Fil: Udrust dig, helt fra Golgata.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
Udrust dig, helt fra Golgata!
Løft højt dit røde skjold,
thi synd og død, - du ser det, ja, -
angriber mig med vold.

Løft højt dit glavind i din harm
mod dem, som trodse dig!
nedstyrt dem med en vældig arm
fra lyset - og fra mig.

Da skal jeg, sikker ved din hånd,
ej frygte døden mer,
men ofre dig min frelste ånd
på dens nedbrudte ler.
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: Johannes Ewald forfatter]]
[[Kategori: Niels W. Gade komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>fup2b9bg830lsym8t1bgnc98q89vu3h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Min Jesus, lad mit hjerte få</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7531</id>
    <revision>
      <id>431409</id>
      <parentid>66603</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431409</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1324" sha1="bj6yb4hk5vwr740wmrrny932gjcffef" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Min Jesus, lad mit hjerte få.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig | N.F.S. Grundtvig]], 1846
       | Komponist = [[w: Carl Nielsen| Carl Nielsen]] 1914
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Min Jesus, lad mit hjerte få.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Til denne salme bruges også [[w:Johann Crüger|Johann Crügers]] melodi til: [[Dybt hælder året i sin gang]]. &lt;br&gt;
Teksten er oprindelig skrevet i 1764 af Biørn Christian Lund, men er bearbejdet først i 1778 og derefter af Grundtvig i 1846.
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Min Jesus, lad mit hjerte få
en sådan smag på dig,
at nat og dag du være må
min sjæl umistelig!

Da bliver nådens tid og stund
mig sød og lystelig,
til du mig kysser med din mund1
og tager hjem til dig.

Mit hjerte i den grav, du lå
til påskemorgen rød,
lad, når det aftner, hvile få
og smile ad sin død!

Før så mig arme synder hjem
med din retfærdighed
til dit det ny Jerusalem,
til al din herlighed!
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:Biørn Christian Lund forfatter]]
[[Kategori: Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori: Johann Crüger komponist]]
[[Kategori: Salmer]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bj6yb4hk5vwr740wmrrny932gjcffef</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Snart dages det, brødre</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7535</id>
    <revision>
      <id>431511</id>
      <parentid>65965</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431511</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1911" sha1="ozozwbjbrr4alvy9ziibrc00jm06qwk" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Socialisternes march
       | Billed = Snart dages det, brødre.png
       | Forfatter = [[w: Ulrich Peter Overby | Ulrich Peter Overby]], 1871
       | Komponist = [[w: Christian Joseph Rasmussen | Christian Joseph Rasmussen]], 1872
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Snart dages det, brødre.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = Socialisternes March
}}
&lt;poem&gt;
Snart dages det, brødre, det lysner i øst,
til arbejdet fremad i kor!
Man håner den fattiges eneste trøst:
Vor ret til at leve på jord.
Man deler vor frihed, beskærer vort brød.
Til arbejdet, liv eller død!

Årtusinders åg på vor nakke blev lagt,
vi bar det og tav i vor nød,
men er vi de mange, så være det sagt:
Vi fordrer det daglige brød.
Samdrægtige går vi i sorg og i nød
til arbejdet, liv eller død!

Til trælle i sind og til slaver af guld
den voksende slægt fostres frem,
og jorden så aldrig så usselt et kuld
som det, der på den nu har hjem,
thi lykken må visne ved tryglen om brød.
Til arbejdet, liv eller død!

Vor arne er kold, og vort hjem kun et skjul
for trængsler og tvedragt og savn,
vor idræt man fængsler i bur som en fugl
og kaster foragt på vort navn.
Os levnes kun hadets den ulmende glød.
Til arbejdet, liv eller død!

Rigmændene fodres ved arbejder-slid,
og præsterne fører os frem
til pøle af svovl på den yderste tid,
om ikke vi ofrer til dem.
Vi bygger en guldgrav, tyranner! for brød.
Til arbejdet, liv eller død!

Det knager i samfundets fuger og bånd,
lad falde, hvad ikke kan stå!
Men ræk mig, o broder, din barkede hånd,
før i løgn og i sult vi forgå,
en bygning vi rejser til skærm i vor nød,
til arbejdet, liv eller død! 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Ulrich Peter Overby forfatter]]
[[Kategori: Christian Joseph Rasmussen komponist]]
[[Kategori: Om politik og filosofi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ozozwbjbrr4alvy9ziibrc00jm06qwk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Om Sine Renlev i Herning Folkeblad</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7565</id>
    <revision>
      <id>431129</id>
      <parentid>15317</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431129</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4179" sha1="mv4k7kjfw0uyxtzsze8rlfdiq3cs8nl" xml:space="preserve">Kronikøren ''A'' skriver i Herning Folkeblad d. 14. februar år 1890:

En bevægelse af en særegen Art, som man i al Fald kan kalde Bevægelse indtil Overflod, har i den senere Tid - om man saa maa sige - raset særlig i den sydlige Del af vort eller saa rolige Sogn. Denne Bevægelse er udgaaet fra Baptisterne i Kølkær. Saa vidt vides ere disse, der i flere Aar have haft deres Tilhold nævne Sted, omtrent alle gaaede over til Adventismen. Blandt disse er der opstaaet en stor Profet i skikkelse af en ung og indtagende kvinde, der fører et saa behageligt Sprog og er i enhver Henseende så vindende, at hun næsten river alle med sig. I øjeblikket er der »Vindstille«, da hun for Tiden er andet Steds henne; men her har nylig været et stormende Røre, og det vil snart komme igen, skjønt en og anden vel nok under Vindstillet vil blive Herre over de alt for stærke Følelser, saa sund kirkelig Sands atter kan faa Overtaget. Det har været forbavsende at se den Magt, en saadan Kvinde kan have. Hun har holdt møde Aften efter Aften, og man har stadig strømmet sammen i store Skarer, og man har mødt Aften efter Aften for at høre det samme. Folk har kappedes om at faa denne Kvinde i deres Huse, og mange hang ved hende, som var hun en Engel fra Himlen.&lt;br /&gt;
Det saa ud, som var hun omgiven af en Tryllekreds, og kom man først indenfor denne, ar man nødt til at følge.
Dette ville dog ikke forbavse i saa høj Grad, hvis det blotvar almindelige Verdensmennesker, der løb efter hende, og som lod sig fortrylle; men at særlig Pietisterne eller alvorlige Kristne af Indre Missionsk Retning kunde lade sig henrive af Gendøberinden, hvis Tale aldeles ikke har Rod i Livskilden Daabens hellige Vande, det er uforstaaligt, og dog er det Tilfældet. Men dette viser tillige, at hun er en farlig kvinde, der skønt ringeagtende Daaben i det hele og helt forkastende Barnedaaben dog kan drage kristelige Folk efter sig.&lt;br /&gt;
Jo, her er rigtignok Liv, mere end godt er, sekterisk Begejstrings Liv, der grænser til Fanatisme. Man kommer uvilkårligt ... hun forstaar at bevæge sig uden om det virkelige Anstød mod Kristendommens Grundvold, med en forbavsende Finhed, indtil Hjerterne er daarede, og Folk revne med i Malmstrømme hvis svimlende Midtpunkt er Kirkens Grundvolds Forlis. Bibelens ord, og særlig det hun kan bruge af Det gamle Testamente, ligger denne kvinde let på Tunget, og som alle Sekterere taler hun sig op til en Begejstringens Varme, som rive alle med, der ikke have fundet Hvile i Guds levende Ord, i Daabens Pagt.&lt;br /&gt;
Hun øser af Skriftens ord med sikker Haand efter Behag, og paa en Maade der skuffer, men hun øser ikke af den kristelige Livskilde, der strømmer ud fra Daabens Bad, med hensyn til hvilken Jesus har sagt: »Lader smaa Børn komme til mig, og formene dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til«. A.


Forsvarer ''K'' i Herning Folkeblad den 10. marts:

Ganske vist har her ogsaa været en Kvinde, som har holdt en del Bibellæsninger, som jeg har hørt nogle af, og det, jeg har hørt, fortjener virkelig ikke at kritiseres eller omtales saaledes, som det er bleven, for det har udelukkende været Bibelens og Skriftens Ord, der er forkyndt, og det vil vel intet kristent Menneske være med til at forkaste. Der har ogsaa været megen Tale om, hvad der ligger bag ved, men det haver vi jo ikke hørt det mindste om; lad hende saa selv beholde det; men alle dem, som nu have kritiseret denne Kvinde saa meget, have I nu saa god en Tro, at I ikke tro, der lige saa godt kan ligge noget bag ved andre Prædikanter, som ikke er, hvad det bør være. Men nu vil jeg bede alle de ærede Kritikere, som ere her rundt omkring i Sognet, at hvis denne Kvinde kommer her igen og holder Møder, overværer et af disse og da overbevis hende om, hvad I mene, der er Vildfarelse; det synes jeg er bedre end at bagtale hende, naar hun er rejst bort fra Egnen, og jeg er vis paa, at hun vil være Eder meget taknemmelig derfor, hvis I kunne lede hende paa en bedre Vej end den, hun er paa, da hun gærne vil, at baade hendes og alle andres Sjæle skulde blive frelste.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>mv4k7kjfw0uyxtzsze8rlfdiq3cs8nl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den københavnske Trykkefrihedsadresse 20. februar 1835</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7980</id>
    <revision>
      <id>431210</id>
      <parentid>17245</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431210</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7694" sha1="j4brwynl6ochwfvizz0tsaaij3m3n2k" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Den københavnske Trykkefrihedsadresse 20. februar 1835.
| afsnit=
| override_forfatter=[[Forfatter:H.N. Clausen|H.N. Clausen]], [[Forfatter:Joakim Frederik Schouw|Joakim Frederik Schouw]]
| noter=Trods Trykkefrihedsforordningen af 1799 og senere stramninger, som væsentligt havde indskrænket muligheden for at ytre sig om offentlige sager, samt indført reel forhåndscensur på aviser og mindre udgivelser, overvejede Frederik d. 6. i 1835 at stramme lovgivningen og indføre forhåndscensur på alle skrifter. Dette førte til at professorerne H.N. Clausen og J.F. Schouw tog initiativ til en forbøn for trykkefriheden i form af trykkefrihedsadresse henvendt til kongen. Adressen blev underskrevet af 572 personer, inklusive mange agtværdige borgere. Initiativet førte også til oprettelsen af Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, som egentlig skulle sørge for trykkefriheden ikke misbrugtes, og at kongen ikke havde grund til misfornøjelse, men efterhånden udviklede sig til et borgerligt liberalt politisk forum forud for Junigrundlovens indførelse i 1849. Adressen medførte at forsøget på genindførelse af censuren blev skrinlagt. Kilde: Vagn Skovgaard-Petersen, Danmarks historie bind 5 Tiden 1814-1864, Gyldendal, 1985, s. 33-34, 170-171. Teksten er afskrevet fra originalen i Rigsarkivet. Fremhævelserne er fra originalen.
}}


Til Kongen!

Den Tillid, hvormed den Danske Borger er bleven vant til at vende sig til sin Konge i Anliggender, der angaae hans Vel og Vee, giver os den Fortrøstning, at Deres Majestæt allernaadigst vil værdige et Andragende Deres Opmærksomhed, som allerunderdanigst frembæres for Deres Majestæts Throne af Undersaatter, besielede af de ærefrygtsfuldeste og tillidsfuldeste Sindelag.

''En allerundanigst Forbøn for den Frihed, som den nærværende Trykkelovgivning hjemler i Danmark'', er Gjendstanden for dette Andragende. Det frembæres af Mænd, som, i forskiellige Stillinger i Samfundet, alle have stræbt, skjøndt paa forskjellig Maade, at nytte den ædle Frihed, hvoraf det danske Folk hidindtil har været i Besiddelse, til at meddele Ordet til Medborgere og at modtage det af Medborgere; af Mænd, som alle ere gjennemtrængte af Overbeviisningen om det uskatterlige Gode, Golket har havt i denne Frihed; af den Overbeviisning at de ikke bedre kunne lægge deres Erkjendtlighed for denne Frihed, deres Taknemmelighed imod dens Giver for Dagen, end ved at forene sig om at bringe den Bøn for deres Konges Øren at han ikke vil berøve sit Folk, hvad han selv har givet det.

Det er halvhundrede Aar og derover, at Danmark er bleven styret af Deres Majestæt. Efterverdenen vil vidne, at intet andet Tidsrum i Danmarks Historie, af lige Omfang, har saa store Fremskridt, saa glædelig en Udvikling at fremvise af Sprog og Litteratur, Videnskab og Kunst, Almeenoplysning og aandelig Dannelse. Den vil ogsaa vidne, at iblandt alle de Foranstaltninger, der begunstigede denne Udvikling, var ingen saa vigtig, saa velgjørende, som en Trykkefrihed, bygget paa deb i vor Lovgivning opstillede ''Grundsætning: at Forfatterne kun ved Lovene ere indskrænkede i deres Virksomhed, og ved Overtrædelse af disse, kun ere undergivne Domstolenes Kjendelse''. Thi Sikkerhed under Lovene gav Sindsroe og Tilfredshed, Frihed under Lovene gav Frimodighed og Virkelyst; og en frodig Opblomstring af Litteraturen i de forskjellige Fag forskjønnede Livet, bragte almeennyttig Kundskab ind i alle Stænder af Samfundet, bragte Ære over det danske Navn, Velsignelse over Regjeringen, der fredede om den ædle Væxt.

Halvhundrede Aar og derover ere hengangne under denne faderlige Regjering – rige paa Omvæltninger fjern og nær, paa prøvende Tilskikkelser. Naar Folket i saadanne Tider lærte, hvad det havde i sin Konge, da var der ikke mindre Leilighed for Folket til at vise sin Konge, hvad han har i sit Folk. Imedens gjensidig Mistroe lønligt undergravede Forholdene i andre Stater, bestod det danske Folks Hengivenhed og Troskab enhver Prøve. Thi dette Folk havde sin Regjerings Tillid; havde det stærkeste Beviis herpaa i en Trykkefrihed, som i andre Stater indskrænkedes med altid større Ængstelighed, og ligesom Folket lærte at agte og skatte Værdien af denne Trykkefrihed høiere og høiere – ved hvis Hjælp Forbedringer bleve fremkaldte, Misbrug oplyste eller forhindrede, saaledes lærte det ogsaa bedre og bedre at nytte den frie Meddelelse af Tanken til udvikling og Bestyrkelse af ''Borgersind'' og ''Borgerdyder'': lærte at formilde de onde Dages Tryk med Troskab og Taalmod og opoffrende Hjælpsomhed, at nytte de gode Dage med kyndig og driftig, besindig og samdrægtig Virken.

Denne Velsignelse, som er og bliver den bedste Lovtale over Deres Majestæts Regjering, trives ikke i Lande, hvor Pressen er underkastet Censuren eller andre forebyggende Tvangsindretninger. Thi hvor Skribenten bevogtes med mistroisk Øie og den uskyldige som den skyldige behandles som ildesindet eller anndelig umyndig, der er intet Hjem for Videnskab og videnskabelig Virken, allermindst dens virksomme Indflydelse paa det borgerlige Liv og dets Idrætter; hvor frimodig indbyrdes Meddelelse af Landets Borgere om Landets Anliggender er bandlyst, fæster Mistro, Nag og Forbittrelse kun alt for let Rod i Sjelen og bliver Spiren til forbryderske Planer og Foretagender. For slige Onder har Gud og Kongen hidtil beskjærmet vort Fædreland.

Naar derfor et Antal af trohengivne Undersaatter her nærmer sig til Deres Majestæts Throne, da vove vi Intet ved at føre Ordet i vore Medborgeres Navn, i Stad og Land, naar vi bønfaldende fremføre det Ønske, der gjenlyder fra Alles Mund: at det danske Folk maa vedblive at skylde sin Konge den dyrebare Gave, det engang har modtaget af hans Haand – ''at Foranstaltninger, ved hvilke Skribentens Virksomhed underkastes andet Baand end Lovenes og Domstolenes, maa blive holdte udenfor Grændserne af et Land, hvor oprigtig Kjærlighed til Konge og Fædreland altid har havt sit Hjem''.

I den Tid, hvor Deres Majestæt har ført Rigets Roer, var der ved Slutningen af forrige Aarhundrede en høist farlig Periode, fuld af revolutionair Gjæring, der nogle Gange frembragte de forvovneste Misbrug af Pressen; alligevel vedblev Fædrelandet, uden skadeligste Følger, at nyde Trykkefrihedens Velgjerninger. Vi bede Deres Majestæt allernaadigst at overveie, om ikke de nuværende Forhold ere langt mindre betænkelige. Vi vove at troe, at de Følelser, som ville besjele alle Fædrelandets Sønner, naar de see, at Intet kan bevæge Deres Majestæt til at berøve dem den frie Tankeyttrings store Gode, vil fremkalde hos alle Bedre og Sindigere, en almindelig Misbilligelse af ethvert Forsøg paa at gjøre en ulovlig og usømmelig Brug af Pressen, og forene alle gode Skribenter om at modvirke enhver Misbrug af denne Art; vi ere tillige overbeviste om, at en saadan Stemning og en saadan Iver altid maa blive det kraftigste Middel imod Indflydelse af Kaadhed eller ond Villie. Det er Deres Majestæts Haand, som ikke allene har løst Bondens Stavnsbaand, men har igjennem alle følgende Tidsrum fredet om denne Velgjerning, og ved en Række af faderlige Foranstaltninger betrygget denne Frihed. Trykkefriheden i Danmark er ældre af Aar end Bondens Frihed; den er hele Folkets Frihed; og skulde vi ikke kunne fortrøste os til, at Deres Majestæt vil med samme Viisdom og Fasthed holde Haanden over denne Lov, som engang lyste Fred over den danske Presse, og siden den Tid har betrygget Folkets aandelige Liv, Tankernes fri Yttring i Danmark!

Kjøbenhavn d. 20.de Febr. 1835.

[[Kategori:Danmarkshistorie]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>j4brwynl6ochwfvizz0tsaaij3m3n2k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jacobineren</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7996</id>
    <revision>
      <id>431343</id>
      <parentid>15942</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431343</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="30921" sha1="stieey6xk6sznlvncb1chk4932hv9m5" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Jacobineren - et Ugeblad for alle Fransksindede.
| afsnit=
| noter=Et ugeblad udgivet af danske støtter af de franske jakobinere. Ugebladet udkom kun i 4 numre (hvoraf 3 &amp; 4 udkom samlet som et nummer) i perioden 23. - 25. juni 1796. Boghandleren Lorents Reistrup var sandsynligvis dets redaktør og muligvis også forfatteren til alle teksterne. Det eneste kendte overleverede eksemplar af tidsskriftet findes på Sorø Akademi, men der findes en fotokopi på Det Kongelige Bibliotek i København som er kilden til denne tekst. Fremhævelserne i teksten er de originale. Tallene i [ ] henviser til originalens sidetal.
}}

[1]

&lt;center&gt;'''Jacobineren'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;et&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Ugeblad&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;for&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;alle Fransksindede.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---*---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;''Nihil tam valde vulgare est, qvam nihil sapera. Cicero.''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---*---*---*---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;&lt;small&gt;Kiøbenhavn.&lt;/small&gt;&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;&lt;small&gt;Trykt hos Matthias Seest.&lt;/small&gt;&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;&lt;small&gt;1796.&lt;/small&gt;&lt;/center&gt;

[2]

&lt;center&gt;Den franske Nations&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Venner&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;og&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Frihedens&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Forfægtere&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;helliges&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;dette Blad&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;af&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Udgiveren&lt;/center&gt;

[3]

----
&lt;center&gt;'''Jacobineren.'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;----&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;No. 1.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Den 23de Junii, 1796.&lt;/center&gt;
----
&lt;center&gt;'''Indledning.'''&lt;/center&gt;

Saa glædeligt det paa den eene Side er, at see Frieheden gaae frem med vældige Kæmpeskridt i det sydlige Europa – saa glædeligt det er, at høre Friehedens Venner midt under Kampens Bulder og Kanonernes Tordenild, ja selv naar de vaande sig paa den blodfarvede Stridsplads af haarde Qvæstninger – opfordre deres Brødre til '''Sejer''' eller '''Død''' for den Friehed, til hvilken at forsvare de alle have foreenet sig; - Saa sørgeligt, saa gyseligt er det paa den anden Side for Menneskevennen at betragte, hvorlunde Jordens Mægtige, og de, som ere vante til at herske over Siele og Samvittigheder, frembringe, i det de arbejde paa atter at lægge Frieheden – denne Menneskets helligste Rettighed – i Lænker – de voldsomste Revolutioner, de blodigste Optrin.

[4]

Skræksomt er det Billede, som Friehedens Historie i Frankrig fremstiller for vore Øine, skræksomme de blodige Scener, hvilke den – Aristokraterne modstræbende – Frieheds-Enthusiasme haver frembragt; men – paa den anden Side betragtet, hvilket lærerigt Exempel for Jordens Monarker, for Adelen, for Geistligheden, for den hele Menneskeslægt, at see denne samme Friehed – Trods alle revolutionaire Begivenheder; Trods alle indvortes og udvortes Anfald; Trods alle Rænker, Sammenrottelser, Faktioner – at rejse sit Hoved i Veiret, at triumphere endog i sit sidste Aandedrag – over alle sine Fiender!

Hvad Ære nu for Engellands, for Tysklands, for Preussens, for Spaniens og Hollands regjerende Herrer, at de afgave sig med at foreskrive et frit Folk Love, at de ofrede saa mange uskyldige Menneskers Blod, at de søgte at sætte Splid imellem det brave franske Folk indbyrdes, at frembringe Contra-Revolution, er for at nedstyrte Friehedens evig faste Throne? Med et rædselfuldt Blik maae de nu see tilbage paa deres blodige Værk, skjelve for sig selv, for de frie Franker, for det uendelige Væsen, der aldrig skjenkede dem Tilladelse til, efter eget Behag, efter Luner, at føre

[5]

Millioner af deres Staldbrødre til Slagterbænken, at styrte den halvde Verden i en Afgrund af Ulykker og Elendighed, for at hævne et eeneste Menneskes – en fransk Konges Død. -
Man raabe nok saa ofte, og nok saa højt paa sextende Ludvigs Uskyld, hans Fromhed og gode Hierte, - det er allerede tilstrækkeligt til at fælde ham, naar han søger at flygte ud af sit eget Land, bort fra det Folk, han eengang paatog sig at beherske! Man paastaae nok saa ivrigen, at han blev forledet af andre til at gjøre dette Skridt! Det er altid en svag Sjel, som lader sig forlede, og en Konge bør ikke være svag; thi da fortjener han ikke at være Konge, da er Hyrdestaven ham langt tienligere, end det Scepter, Folket betroede i hans Hænder.

At de coaliseerte Magter nu fortryde at have giort et Skridt, som kan have farlige og ødelæggende Følger for dem selv, og deres Stater, er nok neppe at tvivle om; men for alt dette have de sig selv at takke – deres Ærgierrighed, deres Herskesyge, deres falske Politik at takke. Nei klogere mere politiskt handlede een '''Bernstorff''' paa den danske Nations Vegne.

[6]

Vel mueligt, at man paa en anden Tid, under andre Omstændigheder og med en bedre Finantse-Forfatning vilde ogsaa her have handlet anderledes, end skeet er; men dette er just Politik, at man snildeligen veed at beregne de Fordel, Staten vinder ved Fred, naar det heele Europa fejder – og de Ulykker, den paa den anden Side paadrager sig ved at indvælte sig i den uretfærdigste og blodigste af alle Krige, i Krig med Frieheden selv – Ulykker, der vorde saa meget føleligere, som Staten ikke er i Stand til at bestride de uberegnelige Udgifter, en saadan Krig fordrer.

Hvad høster nu den forroeste Politiker, Pitt, af sine upolitiske Foretagender? I hvilken uhyre Gield har han ikke styrtet sit Fædreneland ved sin dumme Politik? Had og Forbittrelse paa den eene Side, umættelig Herskesyge og Ærgierrighed paa den anden vare uden Tvivl de visse Drivefiere til hans barbariske Fremgangsmaade imod de, efter Friehed enthusiastisk higende, Franskmænd; men, naar tilfredstilledes, eller naar ville nogensinde disse hans voldsome Lidenskaber tilfredstilles? naar lykkedes, eller naar ville nogensinde hans blodtørstige Planer lykkes ham? Aldrig! - Hver Dag og hvert Øieblik maae dette Fordums Vid-

[7]

under see sine Planer tilintetgiorte, sine menneskefiendske Grundsætninger gaae af Mode, Friehedens Throne at vorde befæstet – og meere end alt dette: Hver Dag og hvert Øieblik omgiver rædsom Frygt hans Siel, Frygt for at vorde berøvet et Liv, hvilket stedse blev anvendt til Britternes Undertrykkelse, til rænkefulde Handlinger, til Friehedens fuldkomneste Tilintetgiørelse i alle Lande.

Uden Tvivl vil man af hvad, allerede er sagt, letteligen kunne giette sig til dette Blads Indhold. Uden Tvivl vil man kunne indsee, at det er bestemt til at nedbryde Aristokratier og Hierarkiet og paa disses Ruiner at oprette Friehedens Tempel, ikke den tøilesløse Frieheds, der udarter til Anarkie, men den fornuftige Frieheds, der grunder sig paa physiske og moralske Love – Saa vigtig endog denne dets Bestemmelse er, og saa befrygtelig den kan forekomme nogle enkelte, der dømme efter Bladets blotte Titel og allerede ved denne troe at have Grund til at lyse Forbandelse over Udgiveren, saa helligen forsikrer denne, at intet, aldeles intet, skal laanes Plads i dette Blad, hvorover enkelt Mand skal finde Aarsag at beklage sig.

[8]

Egentligen er dette Blad ikkun for alle fransksindede. De derfor, som ikke interessere sig for Franskmændene, og ikke ynde deres store Fremskridt mod Friehedens Elysium, behøve ikke at umage sig med at læse det! Ethvert Skrift, som kan ærgre eller forbittre mig, skyer jeg, som den '''Onde''' selv. Dog – den menneskelige Nysgierrighed blander sig i Alt, det er derfor ikke troeligt, at endog den ivrigste Aristokrat skulde lade et Blad ulæst, som vil komme til at indeholde adskilligt, der ikke vil komme hans aristokratiske Meeninger aldeles nær. Imidlertid maae det være nok til Udgiverens Retfærdiggiørelse, at han i Forveien har varslet sine Læsere. Finde de sig nu fornærmede, da maae de føre Anke imod sig selv, fordi de paatoge sig at læse et Blad, som var for høit eller for lavt for deres Begreber. Finde de sig derimod fornøiede, vil det dobbelt glæde Udgiveren, der helligen forsikkrer, intet at lade indrykke, som ikke stemmer overeens med hans egen Overbeviisning, som fransksindet.


[9]

----
&lt;center&gt;'''Jacobineren.'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;No. 2.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Den 25 Junii, 1796.&lt;/center&gt;
----
&lt;center&gt;Qvid enim est melius, qvam memoria recte factorum, et libertate contentum negligere humana?&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Malthe Conrad Bruuns Minde.'''&lt;/center&gt;

Raske vare de Skridt, denne Musernes Yndling gjorde paa Videnskabernes tornede Bane. Varm den Iver, med hvilken han forfægtede Medborgeres Rettigheder. Uudslukkelig luede Friehedens hellige Flamme i hans Bryst. Aldrig saae man ham i Antichamberne blandt hykkelske Sollicitantere. Aldrig hørde man ham paa slavisk Viis at tilbetle sig en glimrende Hæder. Ikke prekær, men ejendommelig var den Hæder, der omstraalede ham. I en adlet Sjel, en dyrket Forstand, et ædelt Hjerte satte han sin Hæder, og denne kunde ingen Nidding, ingen Avindsmand berøve ham;

[10]

thi dens Bygning hvilede paa en klippefast Grundvold. - Han blev ulykkelig – dog nej! en frie Sjel, der reedeligen bruger sine moralske Kræfter og ikke lader sig henrive af Fordommes – ikkun for en slavisk Aand, uimodstaaelige Magt, kan aldrig vorde ulykkelig. - Hans Bevidsthed om gode Hensigter er hans Ledsagerske paa enhver hans Vej. Ikke eet Skridt gjør han paa Livets Bane, uden at igjennemtrænges af den ædle Selvbevidstheds behagelige Følelser. Adskilt fra sin ømme Familie og berøvet prøvede Venners Omgang, vandrer han endda, som frie og uhykkelsk og retskaffen lige sikkert sin fornuftige Bestemmelse i Møde. I Gjenvordigheders Skole dannes han til den ret store Mand, i denne Skole uddannes og fuldkommengjøres end meere hans selvstændige Begreber om Moralitet og evig Friehed, uden hvilken Moralitet aldrig bliver det, den bør være efter vort Væsens Grundbestemmelse. - Men – o! hellige Friehed! - du mistede din varme Talsmand! - Uskyld! - du mistede dit Forsvar. - Voldsmænd! I mistede Eders Skræk – og I

[11]

fryde eder. - Danmark! du mistede en duelig Borger og du beklager hans Tab! -

&lt;center&gt;---***---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Hvorfor bør vi ønske Frankerne en varig Sejerslykke.'''&lt;/center&gt;

Væmmeligt er det at høre, hvorledes nogle Zeloter, der koncentrere alle deres Ønsker til dette eene '''Hoved-Ønske: Selv at vorde lykkelige paa den heele Menneskeslægts Bekostning''' – ved enhver, for Frankerne gunstig, Begivenhed forbittrelsesfulde tilkjendegive deres Misundelse, og ere formastelige nok til at udkaste blodige Planer, af hvilke efter deres Formeening, Forsynet burde betjene sig, for at styrte de frie Gallier i grændseløs Elendighed; - ret ligesom det ikke var vigtigt for den heele Menneskehed, at Friehedens Throne eengang blev grundfæstet – paa Volds og Undertrykkelses og Uretfærdigheds Ruiner blev grundfæstet; - og – er det da saa saare vanskeligt for den upartiskdømmende Fornuft at indsee den uskatteerlige Nytte, Frankernes Vaabenlykke

[12]

kan have og nødvendig maae have for den – hidindtil under Slaveaag, sukkende – Menneskeslægt? Vi ville, om mueligt, overbeviise disse Friehedens Bagvaskere om den velgjørende Indflydelse, Franskmændenes bestandige Sejervindinger kunne have paa den heele fornuftige Verden.

Da Frankerne begyndte det store Værk, som dagligen meere og meere nærmer sig til Fuldkommenhed, da de besluttede at løsrive sig af de tunge Lænker, i hvilke de hidindtil var holdte, da deres Øjne aabnedes for al den Vold og alle de Mishandlinger, under hvilke de længe taalmodigen havde veenet sig, troede neppe nogen, eller i det mindste meget faae, at de saa heldigen skulde have sat sig i Besiddelse af den Friehed, hvilken de endnu ikke kjendte uden af det blotte Navn; - mindre troede man, at den franske Throne – omgjerdet og beskyttet af Kanoner og Musketter – skulde have faldet saa hastig, som den gjorde, for Frieheds-Vennernes ubetvingelige Vælde – men – det skeede – og alles Øjne vare henvendte paa de Vendinger, Frieheden tog i sin første Barndom,

[13]

paa dens Fremgang i sin Ungdom, paa dens yderligere Udvikling i sin seenere Alder. -
Naturligviis maatte Revolutioner, voldsomme Revolutioner foregaae denne pludselige Overgang fra et fuldkommen nedtrykket og mishandlet, til et aldeles frit Folk. Naturligviis maatte de øvrige Jordens Beherskere, der nu øjensynligen saae, at den '''Hellighed''' og '''Ukrænkelighed''', der hidindtil tillagdes deres Personer, i Grunden var intet, uden Lygtemænd, ved hvilke man søgte at vildlede Folkene fra deres Rettigheder, - blive meere opmærksomme paa sig selv – paa deres privilegium exclusivum til at handle vilkaarligt, til at undertrykke og ophøje efter eget Indfald, ikke efter den strængeste Retfærdigheds hellige Lov. -
For derfor at holde sig i stedsevarende Besiddelse af dette Privilegium, grebe de til Vaaben imod de franske Republikanere, og meente, at det vilde være dem en let Sag atter at bøje dem under Aaget, i Besynderlighed paa en Tid, da der i deres eget Land opstode adskillige Partier, af hvilke det eene væbnede sig imod det andet, det eene be-

[14]

krigede det andet med al den Rasenhed, man ved en Revolutions Begyndelse veed at tænke sig. - Men deres Evner svarede ikke til deres gode Villie. Deres Hensigter forfejlede. De Planer, de havde udkastet til deres Hensigters Opnaaelse, bleve, uagtet deres forfærdelige Trudsler, '''*)''' tilintetgiorte – men – Franskmændene sejre eller døe.
Herlige Beslutning af eder, brave Franker! Taknemmelige erkjende vi det uendelige Meget, I have gjort for den nærværende, som den tilkommende Menneskeslægt. Selv have I opofret eder, for at betrygge Efterslægten for Voldsomheder, liige de, under hvilke I selv saa længe have maattet sukke; Selv vove I alt – indtil eders sidste Draabe Blod, for at indgyde de nuværende og de kommende Regentere meere Ærbødighed, mere Agtelse for det souveraine Folks Villie, end de hidindtil have viist.

-'''*)''' &lt;small&gt;Man erindre sig Hertugen af Brunsvigs Trudsel med at marschere lige til Paris og røve der og plyndre, dersom Frieheds Vennerne ikke ydmygeligen bukkede sig under Aaget! -&lt;/small&gt;

[15]

Hvad vilde Følgen blive, dersom Frankerne skulde være uheldige nok til at tabe, hvad de hidindtil have vundet? Hvad blev Følgen, dersom de frække Tyranner, der sammenrottede sig imod dem, skulle afvriste dem Friehedens Palme? - Unægtelig denne : Disse samme Tyranner vilde med fordoblet Kraft søge at underlægge sig et Folk, der er bestemt til at vorde frit. - Fleere vilde træde i deres Fodspoer. Menneske- og Borger-Rettigheder vilde ikke agtes. Landflygtig, for evig Landflygtig vilde sund Fornuft, Friehed og Moralitet blive. - Overtroen vilde atter rejse sit Hoved. - Troe paa Regenternes Ufejlbarhed og Ministrenes Redelighed og Adelens Kompetence til alle Statens vigtigste Embeder vilde da inden føje Tid grundfæste sig i alles Hjerter, lige saa let, som man hidindtil haver næret en blind Troe paa Treenheden og fleere mysteriøse Lærdomme i vores Religion. - Er det da ikke vigtigt for Menneskeslægten, at Frankerne sejre og sejre bestandig?

&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;

[16]

&lt;center&gt;'''P.S.'''&lt;/center&gt;

Af dette Blad udgaaer ugentlig 2 halve eller et heelt Ark. Subskription imodtages hos Hr. Boghandler Reistrup paa Østergade. For dem, som ikke subskribere, koster ethvert halvt Ark 2 Sk.

&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;

[17]

----
&lt;center&gt;'''Jacobineren.'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;No. 3. og 4.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Den 25 Junii, 1796.&lt;/center&gt;
----
&lt;center&gt;'''Brev til Udgiveren fra en fransk Emigrant.'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Min Hr. Jacobiner!&lt;/center&gt;

Det er skjændigt af Dem, min Herre! at De paatager Dem Bestyrelsen af saa infamt et Blad, som Deres Jacobiner lader til at ville blive. Veed De da ikke at alle Konger ere, som Paulus haver sagt, forordnede af Gud! og veed De ikke, at Kongerne have lange Hænder? Jeg bør troe at De veed alt dette. Og dog har jeg, ved at eftertænke, at De udgiver et Ugeblad, som De behager at kalde: Jacobineren, paa den anden Side Grund til at troe, at De endnu ikke veed det, i det mindste tør jeg bestemt sige, at De ikke veed hvad for ubehagelige Følger, det kan have forbandelse

[18]

Dem, at sætte Dem selv i Unaade hos en vis Højærværdighed. De er uden Tvivl aldeles uvidende om, hvad Indflydelse denne Mand har, og hvormeget han kan bidrage saavel til deres timmelige som evige Vel.

Ikke er jeg i mindste Maade competent til at rekommendere ham hos Dem; thi sandt at sige, har han ikke hjulpet mig et eneste Skridt fremad imod min Lykkes Himmel; men af paalidelige Folk veed jeg positiv, at han ikke er et ringe Organ i den saakaldte Lykke-Verden – og De lægger Dem friskvæk ud med ham, og enhver anden, der ikke tænker som han, det er at sige, som ikke er Jacobiner. - Selv er jeg langt fra at være det, derfor ynder jeg ogsaa ikke enten Titlen, eller Indholdet af Deres Blad. - Hvorfor kan De ikke ligesaavel være Rojalist som Jacobiner? Ved det første vinder De Hæder og Ære, naar De ved det sidste skaffer Dem alle Jordens Kejsere og Konger, alle Aristokrater og Hieraker paa Halsen. -

[19]

Jeg har selv førhen været enfoldig nok til at tænke som De, men lykkeligviis tog min Tænke maade, før det endnu var for silde, en gandske modsadt Vending, og jeg kan forsikkre Dem, at jeg ikke fortryder det, thi - - -

O! Jeg kunde fortælle Dem, min Herr Jacobiner, store og forunderlige Ting om mig selv, ikkun jeg torde, og hvorfor tør jeg ikke? er der vel nogen Skam i at være sin Rojalisme bekjendt? Velan, for at bringe Dem paa fornuftige Tanker, vil jeg, som snarest, igjennemløbe min gandske Levnets-Historie for Dem, og jeg vædder, De for Eftertiden i det mindste søger at holde Deres jacobinske Grundsætninger hemmelige. - Jeg var, min Herre! en fattig Dievel, der hver Dag med største Rajson kunde spørge: hvad skal jeg æde, hvad skal jeg drikke og hvormed skal jeg klæde mig? men med alt dette var jeg, tvertimod al Politik, en ivrig Demokrat. Dette vedvarede en Deel Aar, og mine Vilkaar bleve stedse de samme -.

[20]

Vel sandt! jeg havde undertiden den Fornøjelse, at høre mit Navn nævne med Ærbødighed i jacobinske Selskaber, og øverst stod jeg paa Demokraternes Liste, men paa den anden Side var jeg hver Dag plaget af Skrædere, Skomagere, Spiseværter, etc. og tilsidst behagede det disse Plageaander, at sætte Jacobineren ved Vingebenet – Slutteriet var nu min Verden og en Lampe, som jeg lod tænde om Aftenen, og undertiden om Dagen, var min Soel. - Gandske fornøjet var jeg just ikke med dette Liv; thi jeg elskede Friehed over alle Ting, og hvo som paastaaer at man er gandske frie i Slutteriet, lyver paa min Ære, og overalt røber, at han aldrig har været der.

Tvende Sommere og Vintere bleve tilbagelagte, uden at min traurige Skjæbne mildnedes; imidlertid forgik mig alle Frieheds Griller, og nu tænkte jeg ikkun paa, at insinuere mig hos dem, der havde noget at sige ved det franske Hof, det er paa god Dansk, hos Adelen, eller som De ministrenes

[21]

Hr. Jacobiner! behager at kalde dem, Aristokraterne. Dette Project, der i sig selv var Dumdristigt nok for en bekjendt Friehedsmand at fatte, lykkedes dog alligevel, og inden føje Tid ophørde ikke allenest min Arrest, men jeg blev endog prostitueret hvad siger jeg ? constitueret – Bye- og Herreds-Foged. - I dette Fag kunde jeg nu ingenlunde ret bestaae bede egen Hjelp. - Jeg lagde mig derfor en Fuldmægtig til, der havde lige saa mange Kneb i Hovedet, som der gives Dage i Aaret. - Ved ham begyndte jeg at blive ret lykkelig; thi – endskjønt han snød mig, magede han det dog saaledes, at jeg stedse var ved Skillingen. Kort: i Henseende til ham, kan jeg passeligt anbringe Ordsproget: '''Naar det regner paa Præsten, drypper det paa Degnen.''' - Jeg svævede altsaa i Fryd og Glæde, saalænge det behagede Forsynet at lade Fuldmægtigen leve; men aldrig saasnart var Aanden udfaren af ham, før ubevidste Creditorer indfandt sig, og spændte mig for det, min Hr. Fuldmægtig paa mine Vegne havde debiteret. Selv fik hans Arvinger efter ham 10000 Rdlr., som nu ogsaa kan være det

[22]

samme. Men det allerværste var, at man paa samme Tid kom efter nogle Kanillerier, hvilke han paa min Bekostning havde begaaet. Let saae jeg, at det ikke vilde være meget vanskeligt at skaffe gjeldende Beviser tilveje. I Frygt altsaa for at blive '''i Naade entlediget''' fra mit Byefoged-Embede – thi jeg maatte naturligviis staae til Ansvar for det, der var skeet i mit Navn og paa mine Vegne – opbød jeg alle Kræfter: det er: '''smigrede, bukkede dybt''', bestak Kammertjenere og deslige, for at faae et Toldinspecteur-Embede, der just i samme Tid var vacant. Det lykkedes, som man let kan tænke; og inden kort Tid samlede jeg mig, ved Hjelp af en grumme sparsom, eller rettere sagt: gjerrig Kjelling, en stor Hob Penge. Nu kjøbte jeg mig, slet ikke for andet, end for at have den Fornøjelse, at see min Præst og andre store Herrer gaae ved min venstre Side, en Conferentsraads Titel. Endskjøndt min Kone for Rangskattens Skyld havde en heel Deel derimod, overvejede dog alligevel Fruenavnet hiin, - om jeg saa maae kalde den – lidenskabelige Svaghed.

[23]

Nu var jeg da tilstæde ved alle Conferencer, indtil den fordømte Revolution vendte op og ned paa alle Ting. Naturligviis kunde keg ikke undgaae den almindelige Skjebne; men maatte, fordi jeg havde frasnydt Staten en Deel Penge, som Jacobinerne havde Sigte paa, smukt pakke sammen, og flygte. Til al Lykke blev min Kone guillotineret, før jeg reiste, saa jeg paa en beleilig Tid blev befriet fra dette Huuskors.

Jeg lever nu af mine tilsnydte Penge, og er, det forsikkrer jeg Dem, min Herre! i enhver Henseende frank og frie, endskjøndt jeg er langt fra at være Jacobiner. Hvor jeg for Resten op holder mig i den store vide Verden, kan være Dem det samme. Jeg har omdøbt mig selv, og lever ganske incognito. Endog min Tittel har jeg – som maaskee vil forekomme Dem utroeligt – givet Slip paa.

Dette er Alt, hvad jeg for denne Gang kan have den Ære at opvarte Dem med, min Herr

[24]

Jacobiner. Kjert skal det imidlertid være mig, ifald jeg ved disse faae Linier har bevirket Deres Omvendelse fra Jacobinisme til Rojalisme. De vil, som jeg før har sagt, ikke komme til at fortryde det.

Lev vel! og tænk undertiden paa den, der før hedde

&lt;center&gt;Conferents-Raad&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;******.&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''P.S.'''&lt;/center&gt;

Jeg synes, De skulde forandre Tittelen paa Deres Blad; thi det Ord: '''Jacobiner''' er overalt meget forhadt. Det medfører Ideen om tøilesløs Friehed, som det dog ikke lader af Deres første Nummer, at De er nogen synderlig Elsker af.

&lt;center&gt;--.&lt;/center&gt;

[25]

&lt;center&gt;Min Herr Emigrant.&lt;/center&gt;

Endskjøndt Deres Levnetshistorie aldeles ikke interesserer Udgiveren, og maaskee vil have end mindre Interesse for dette Blads ærede Læsere, anseer han det dog for sin Pligt at unde den Plads i det Blad, som han har den Ære at være Udgiver af. Saa meget mere paaligger ham denne Pligt, som der indeholdes Adskilligt i Deres Biographie, der ikke gjør Deres Karakteer megen Ære, og overalt røber saare liden Patriotiskhed, just derfor fortjener at anføres til en Afskye for alle dem, der endnu ikke ere fordærvede nok til at tænke og handle i Overeenstemmelse med Deres afskyelige Principer.

'''De siger, f. Ex., at de blev Rojalist, fordi De derved kunde vinde Dem – saa kaldet – Ære'''. Hvad andet kan vel uddrages deraf, end at De har besiddet en meget svag Siel, der ikke blev fast ved sine Grundsætninger, og dernæst, at De med Deres Finantsers usle Forfatning blev en nedrig Hykler, og, endskjøndt de forud vidste, at Deres Forstand og Deres Kundskaber ikke strakte

[26]

sig ret vidt i noget Fag, indsmigrede og indhyklede De Dem dog i Embeder, hvilke De lod bestyre ved andre, fordi De ikke selv var de Forretninger, disse medførte, voxen? Er der noget crimen læse majestatis &amp; rationis til, er dette nok uden Tvivl det største, naar man, for at bringe sine Finantser i god Stand, søger under Retskaffenheds og Ærligheds Maske at tiltrygle sig et Embede, hvilket man ikke uden ved en Lejesvend kan bestyre – og, hvad sige? - '''Ved en Lejesvend'''! hvor sjeldent er det ikke at treffe een af disse, der er i Stand til at bestyre et Embede tilgavns? Om De endogsaa virkeligen kunne, blader Deres egen Interesse sig alt for meget ind i Bestyrelsen, til at de skulle ville.

At det i monarkiske Stater, efter Emigrantens Ord, er mueligt at hæve sig paa en bedragerisk Maade til en ufortjent Værdighed, troer Udgiveren af den meget naturlige Aarsag, at Monarkerne ere Mennesker og kunne ikke, som Mennesker kige ind i saadanne Skjelmers Hjerter, der

[27]

have anvendt Deres Livstid paa at udspekulere, hvorledes de best kunde sættes i Stand til at snyde Staten. Monarkerne ere derfor undertiden men ikke, alletider – at undskylde, naar enten Partiskheden sidder paa Landets Domstole, eller Vanvittighed og Ufornuft træder op, for at tale Guds Sag, eller Uretfærdighed, Ukyndighed, Ondskab og flere Laster ledsage Statsbestyrernes Foretagender. For saavidt ere Regenterne ikke at undskylde, som de blint hen overlade til de øverste Statens Embedsmænd, hvad og hvorledes de ville handle. Ved bestandigen at gaae frem paa saadan en Maade, indsnige sig tusinde Uordner, der aldrig, end ikke ved Trykkefriehedens Hielp, kunne blive bekjendte for Monarken. En stor Mand, der engang har behaget at skjenke en fattig Djevel af Client sin Naade, kan, uden at det skal blive kundgjort, udrette overmaade meget for ham. Dette er alt for bekjendt, til at Udgiveren behøver at opholde sig længe ved Beviser derfor. Han forlader altsaa denne Post i Hr. Emigrantens Brev, og troer for Resten at have lagt tydeligen for Dagen, at det røber en

[28]

svag Sjel og et slet Hjerte at være Royalist af lutter Interesse.

Hvad den Deel i Deres Brev, min Hr. Emigrant! angaaer, at Udgiveren skulde forandre Titelen paa Bladet, da forsikkrer denne, at han, i det Øjeblik han valgte den, ikke havde Hensyn til den Foragt, der nu hviler over Ordet: Jakobineren; men eene og aleene til den Værdighed, med hvilken i Udgiverens Tanker de fleste Jakobinere ved den franske Revolutions Begyndelse forfægtede Friehedens Sag.

Og hermed forlader han Dem, beklager for Resten, at De ikke tør være Dem selv og deres Rang bekjendt.

&lt;center&gt;Udgiveren.&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;

[29]

&lt;center&gt;'''Friehed hersker, og hersker ikke i Dyrehaven.'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;En Fortælling.&lt;/center&gt;

For faae Dage siden fik jeg det daarlige Indfald at følge den almindelige Slendrian og lade mig rulle til Dyrehaugen i en holstensk Vogn, hvor jeg, formedelst Mængde af smaa og store Mennesker, der sadde tet proppede paa hinanden, blev saa forklemmet, at jeg endnu føler Værk i alle mine Lemmer. Naturligviis ventede jeg, som saa mange flere, der at nyde Fornøjelser og Glæder i deres ganske Fylde, endnu meere: jeg ventede at see Alskens Friehed og Lighed iblandt den store Vrimmel, som havde tyet dertil fra alle '''Kiøbenhavns''' fiire Hiørner.

Efterat have moeret mig selv ved de behagelige og afvexlende Udsigter, der aabnede sig for mit Øie under Veis, kom jeg da, - destoværre! alt for tidlig – Dyrehaugen, igiennemtrængt af alle Glædens livelige Følelser over de skiønne

[30]

Scener, der da, efter de meest levende Beskrivelser, skulde ligesom kappes om at henrive mig i Beundring; men til min store Forundring fandt jeg – naar jeg undtager Emlias Kilde – intet, aldeles intet, som kunde henrykke mig mere paa dette, end et andet Sted i Naturen, og – neppe fandt jeg saa meget engang. Aarsagen dertil ligger klar for hver fornuftig. Min Opmærksomhed forstyrredes af Gøglere, af Trommeslag, af elendig Musik, af Lirendreierie, af Comoedie-Udraabere, af tydske Vindhase, af Luddere, der undertiden i Teltenes Forgaard behagede at knyste og vinke saa eftertrykkeligt, som de vel torde.
Jeg ledte der, som andre Steder, efter den beskedne Friehed og Liighed, men fandt den ingensteds. Den tøilesløse og væmmelige kunde jeg maaske have fundet i visse Telte; men til disse vovede jeg ikke at nærme mig. Jeg frygtede saavel for mine Penge, som mit Legeme; thi begge Slags ere uden Tvivl paa Sirenernes Opholdssteder udsatte for slemme Ting. Kort: jeg var beklagelsesværdig i enhver Henseende, endskjøndt ingen beklagede mig.

[31]

Ingen, uden den tankeløse kan saa letsindigen opofre en heel Dag, saaledes troer jeg i det mindste, og denne Troe er ikke blind, men grundet paa reen Erfaring. Allerede har jeg tilbagelagt en Deel Aar, men aldrig kan jeg sige med Sandhed nogensinde at have ennueret mig saa meget, som ved denne Dyrehavs-Reise – og aldrig, saa længe jeg lever, skal jeg i Kildetiden martre min Siel saa gruesomt, som den blev martret denne Gang ved denne Kildereise.

Det Familie-Selskab, der havde behaget at indbyde mig, vorder jeg derimod stor Tak skyldig; thi – hvor meget de biedroge til at forsøde mig de martrende Timer, jeg i Dyrehaven maatte fordøie, er ubeskriveligt. Uskiønsom, yderst uskiønsom maatte jeg være, dersom jeg ikke erkiendte dette, men med alt dette kunde min Siel, der forventelsesfuld havde underholdt sig med noget stort, ikke tilfredstilles. Jeg søgte Friehed, beskeden Friehed, men fandt den ikke.
Overalt, hvor jeg henvendte mit Øie, sporede jeg, i Stedet for Friehed Aristokratie.

[32]

Stolteligen fremvandrede Adelsjunkeren med sin Donna, og Vee mig! ifald jeg havde vovet at kaste et bliidt Smiil til hende. Martialsk traadde røde Kioler frem og den heele ganske Forsamling maatte træde af til højre eller venstre. O! ærbødige Ydmyghed! - Jeg børe stedse lade Stolthed, din Medbeilerske, træde mig paa Nakken, ifald jeg agter at vorde lykkelig.
Men Friehed saae jeg alligevel ganske artig at resolvere iblandt det man kalder – smukke Kiøn. Ingen Teltene – ikke alle sprang, og dandsede og fiasede man af alle Kræfter med disse levende Slanger. ''Der'' herskede just Friehed, Endskjøndt denne Friehed er i mine Tanker for overspændt. Undseelighed og Ærbarhed ere de første Egenskaber, der bør findes hos et Fruentimmer; savnes disse hos en Pige, vil jeg sige med '''Dalton''': Saadan een og een halv Skilling ere toe Bagateller.

Længe træt af disse Syner, der vare saa meget meere ubehagelige, som de ikke vare formodede, kom jeg da endelig atter paa Hiemveien og hvor inderligen jeg takkede Forsynet, da jeg begav mig til Hviile, er ikke tænkeligt foruden den, som har havt den Fornøjelse at konversere Damerne  fra Kl. 8 om Morgenen, indtil Kl. 10½ om Aftenen, '''og det i Dyrehaugen'''.

&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
Af dette Blad udgaaer ugentlig to halve eller et heelt Ark, som herefter bliver Subskribenterne tilbragt.
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;

[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>stieey6xk6sznlvncb1chk4932hv9m5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vækkeren</title>
    <ns>0</ns>
    <id>8051</id>
    <revision>
      <id>431581</id>
      <parentid>16004</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431581</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="27728" sha1="5o113khn9tk08glylzvixrs26egd844" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Vækkeren - et Blad for meenig Mand.
| afsnit=
| forfatter=Malthe Conrad Bruun
| noter=Det radikale tidsskrift forfattet af den unge Malthe Conrad Bruun, henvendt til almuen, særlig de på dette tidspunkt strejkende svende. Bladet nåede kun at udkomme i 3 numre, før en retssag mod udgiveren satte en stopper for det. Tallene i [ ] henviser til originalens sidetal.
}}

[1]

-----
&lt;center&gt;'''Vækkeren'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Et Blad for meenig Mand.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;No. 1.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;&lt;small&gt;Kjøbenhavn den 8de August.&lt;/small&gt;&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
----

Der er intet bestandigt under Solen. Selv de beste Indretninger og Anordninger forfalde efterhaanden ved Tidens Længde. Misbrug indsnige sig, Uretfærdigheder begaaes; naar det er en Mand, der har Penge og Venner, saa kan det let blive ustraffet: Naar en først kommer got fra at snyde og undertrykke sine Medborgere og Mennesker, saa kommer der snart fleere og fleere.

Alle oplyste Folk ere eenige om, at der overalt i Verden er mange Ting, som trænge til Forbedring. Men Forbedringen maa foretages med Alvorlighed, med Kraft, med Eenighed. Derfor maa meenig Mand oplyses om hans Pligter, men ogsaa om hans Rettigheder. Enhver Mand i Landet maa vide hvorfor Regjering er til, og hvad Regiereng er. Enhver maa lyde Orden, men ogsaa nyde Frihed. Der maa være Lov til, men Loven maa grundes paa Billighed. Folkets Vil-

[2]

lie maa være agtet høit. Ingen maa troe, at de mange tusinde er til kuns ofr at mæske nogle faa. Ingen maa blot tænke paa sin egen Fordeel, nei! alle som een Mand forsvare Ret og Frihed, alle som een Mand antage sig enhver Medborgers Sag.

Det er vel enhver fornuftig Mands Tanker iblant Mængden, men mange tænke dog kun sjelden herpaa, og disse Tanker maa bestandig være i Hovedet: Mange lade sig foresnakke af Krybere og Smigrere, som præke blind Troe og slavisk Lydighed.

Derfor kommer dette Blad ud. Dets Hensigt er at vække alle og enhver til at tænke paa Fædrenelandets Vel. Derfor skal det hedde Vækkeren.

Medbrødre! Medborgere! I, som ikke have Tid at læse store Bøger, det er for Eder, jeg skriver. I kunne nok spare et Korteers Tid til at læse om Dagen.

Det er bedre og nyttigere end saa mangen anden Bestilling.

Naar meenig Mand først bliver oplyst, saa skal der ingen mere undertrykke ham. Saa skal han lee ad de Skurker, som vilde indbilde ham, at Folkene ere som andet Qvæg, der skal lade sig drive, malke, slagte med, naar de høje Her-

[3]

rer faae Lyst. Saa skal han indsee, at alle Mennesker ere af Naturen og efter Guds Anordning fri, og have lige Ret til at leve et lykkelig Liv paa Jorden, Ret at bruge deres Kræfter til alt det, hvormed de ikke gjøre andre Skade. Saa skal han blive overtydet om, at de Skatter, der maa betales, ikke gives derfor, at enkelte skulle leve i Pragt og Overflod, men for at blive anvendte til almindeligt Beste og det med saadan en Orden og Nøjagtighed, at der kan aflægges Regnskab for det. Naar da en Misbrug finder Sted, en Uretfærdighed begaaes, saa skal enhver tale højt og frit, og det Onde skal blive bortryddet. Kort sagt, naar først meenig Mand er oplyst og klog, saa kan et Land blive lykkeligt, og vinde Roes og Ære.

Vi ville nu kortelig i dette Blad gjennemsee de Ting, som meest trænge til Forbedring.

For det første ville vi betragte i dette No. den alt for store Uliighed, der herkser blant. Menneskene.

Vi vide meget vel, mine Medborgere! at det eene Menneske aldrig kan være det andet liig i Styrke, Skjønhed, Forstand og Dyd.

Vi vide ogsaa ret godt, at der maa være Øvrighed til, og at den maa være respecteret, saalænge den gjør Ret og Skjel: (men naar den ikke gjør

[4]

det, saa er den ikke Øvrighed, og fortjener altsaa ikke Lydighed eller Agtelse). -

Vi vide ogsaa, mine kiære Medborgere! at Liighed ikke bestaaer deri, at alle ere lige rige, lige mægtige eller leve lige godt.

Liighed bestaaer deri, 1) at alle have lige Ret til at faae deres Forstand, deres Duelighed, deres Mod og øvrige Dyder paaskjønnede.

2) At alle have lige Ret til at forskaffe sig saa megen Klogskab og Duelighed, som muligt er.

3) At alle have lige Ret til at gjøre alt det, hvorved de ej fornærme andre. (Dette er det, som kaldes Frihed).

4) At Loven er lige for alle; Forbrydelser bør straffes lige strængt enten det er en Høj eller Lav, som begaaer dem. Alle maa nyde samme Beskyttelse. Alle bør behandles med lige Agtelse. - Naar en stor Mand snyder Landet en Snees Tusinde fra, og en anden ringe Betjent stjæler et Par Hundrede, naar da den Store bliver straffet lemfældig og den Lille strængt, saa er der ikke den Liighed, som der bør og maa være.

5) Staten skal og maa være saaledes indrettet, at alle have lige Adgang til at erhverve sig taaleligt Udkomme. - Naar det er saaledes indrettet, at nogle leve i alt for umaadelig Pragt

[5]

og Ødselhed, medens andre maa sulte og tørste, saa er det ikke, som det bør være. Det skal og maae forbedres.

6) Enhver, som er duelig, maae være antagelig til Embeder og Bestillinger, uden mindste Hensyn paa hans Fødsel eller andre Ting. - Ethvert Slags Fortrin grundet paa Fødsel eller Arverettighed er uretfærdigt, og gjælder intet, naar man skal tale efter den naturlige Billigheds Love.

Jeg kunde endnu tilføje meget om denne Materie; Men jeg vil gjemme det til følgende Blade. -

Mine Medborgere! af dette Blad kunne I dømme om dem, der skulle følge. Jeg elsker Eder, jeg elsker Fædrenelandet. Dette er Aarsagen, hvorfor jeg søger at opvække Eder til Eftertanke over Fædrenelandets Vel, som ogsaa er Eders Vel, og over de beste Midler at befordre det.

Alle Love, alle Indretninger bør ikke have andet Øjemeed, end det almindelige Beste; de maae stemme overeens med Folkets almindelige Villje.

Loven maa nøje bestemme de Regjerendes Rettigheder, men ogsaa deres Pligter. Den maa nøje bestemme de Adlydendes Pligter, men tillige ligesaa nøjagtigen beskrive deres Rettigheder.

[6]

Loven maa ikke aleene sige, hvad Folkets Rettigheder ere, men ogsaa fastsætte saadanne Indretninger, at man kan være vis paa, at Rettighederne bliver overholdte.

Dette kan ikke vel skee, uden den strængeste offentlige Ansvarlighed. Den bestaaer deri, at enhver, der har noget at byde, befale eller bestille, maa have nogen over sig, som han er Ansvar og Regnskab skyldig.

Disse ere nogle af de vigtigste Regler, man maa iagttage, naar et Land skal være eller blive lykkeligt. - Desuden maae Lovene være saa korte og tydelige, at hver Mand kan kjende dem og forstaae dem. Intet er mere trykkende, end naar et Land belæsses med en saa uhyre Mængde af Befalinger, der modsige hinanden, at ingen er i Stand til, uden ved en Jurists Hjelp, at vide hvad han maa gjøre eller lade. Derved kommer et Land under Lovtrækkeres Herredømme, og det er den allerværste Undertrykkelse.

Det var heller ikke Ret, om man i et Land forlangte en Lov efterlevet, naar den ikke var bekiendtgiort. Allermeest Uret var det, naar det i Loven selv var bestemt, at den skulde bekjendtgjøres.

Naar Loven er overeensstemmende med Folkets Bedste, saa vil den nok blive adlydt.

[7]

Det kommer da kun an paa, at Folket bliver oplyst, og indseer hvad dets Bedste er. Det indseer sandelig meenig Mand langt bedre, end mange troe.

Overtrædelser og Straffe ville blive meget sjeldnere, naar Loven stemte overeens med Folkets almindelige Villje. Dersom desuagtet en eller anden gjorde sig oprørsk, vilde snart den almindelige Overeensstemmelse tvinge dem til Orden. - Men naar Lovene ere uretfærdige, ubillige, uforstaaelige, saa har Folket Ret at være misfornøjede med dem. Saa hjelpe alle Tvangsmidler, al Corporalsvæsen, alle Bajonetter slet inet. Derved kan aldrig Orden og Lyksalighed tilvejebringes mellem et frit Folk, som føler sine Rettigheder og sit Værd.

I, mine agtværdige og nyttige Medborgere! I, som saamangen stolt Dumrian foragter, skjønt I føde og nære ham og alle hans Lige, lader Eder ikke afskrække, fra at blive stedse meer kloge og oplyste. I ere Landets Styrke, Folkets Kiærne! Man kalder Eder de ringere Stænder. I maae for Guds Skyld ikke troe, at det Ord ringere vil sige: at I have ringere Værdie som Mennesker og Borgere. Nej! som Mennesker og Borgere ere vi alle, alle lige. Den

[8]

eneste Forskiel, der efter Retfærdigheds Love er til, bestaaer heri: Nogle skulle sætte Lovene i Udøvelse, andre skulle lyde dem. Det er naturligt, at de, der skulle sætte Lovene i Udøvelse, maa være agtede og ærede imedens og naar de gjøre det.

&lt;center&gt;Næste Gang meere, mine Brødre!&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
----
&lt;center&gt;København, 1794.&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;&lt;small&gt;Trykt hos L. N. Svares Enke boende i store&lt;/small&gt;&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;&lt;small&gt;Kannikestrædet No. 39.&lt;/small&gt;&lt;/center&gt;

[9]

-----
&lt;center&gt;'''Vækkeren'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Et Blad for meenig Mand.&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;No. 2.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;&lt;small&gt;Kjøbenhavn den 11te August.&lt;/small&gt;&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
----

Vi talte sidst om, at de, der sætte Lovene i Udøvelse, maae være agtede og ærede, imedens og naar de gjøre det. Dette er meget naturligt; thi Lovene bør jo være den almindelige Villje. Det sømmer sig altsaa ikke for en Enkelt eller nogle Enkelte at sætte sig op imod Folkets almindelige Villie.

Men sæt det Tilfælde, at Loven var ubillig og trykkende, at Øvrigheden var uretfærdig, og fornærmede Borgerne, som den er indsat til at beskytte? - Hvad skulde man sige herom=

Den almindelige Villie maa jo være det almindelige Beste. Det kan ikke bestaae med det almindelige Beste, at nogen Enkelt fornærmes. Thi det er jo ikke blot den Enkeltes Person, der lider; det er jo det heele Folks Rettigheder, der fornærmes; det heele Folks Frihed og Sikkerhed kommer i Fare, enhver anden er jo udsat for det samme. En saadan Uretfærdighed kan altsaa ikke være Folkets almindelige Villje, siden det ikke er

[10]

det almindelige Beste. En saadan uretfærdig Lov eller Øvrighed er ikke Lov og ikke Øvrighed.

Men heraf følge ikke, at den fornærmede strax har Ret til at staae imod med Magt.

Først i det alleryderste Tilfælde, naar alle mildere Midler ere anvendte forgiæves, har den Fornærmede eller Undertrykte Ret til Modstand; alle Medborgerne have Ret at tage den Fornærmedes Partie ja det er deres Pligt efter modent Overlæg at gjøre det.

Saaledes er det Folkets Pligt at vise al muelig Føjelighed og Mildhed mod Øvrigheden, selv naar den er uretfærdig. Men det forstaaer sig, man maa ikke derfor glemme at holde Hævd over sin Ret, sin Frihed og sit Borgerværd.

Men dobbelt saa meget er det Øvrighedens Pligt at vise Agtelse og Eftergivenhed mod Folket. Thi hvad er Øvrigheden vel? - Folkets Herre! Nei, ved Himlen, nej! Lad den først fremvise det Patent, den har derpaa! - Og sæt den kunde gjøre det, er det gyldigt? Kan nogensinde et Menneske bortgive sin fri Villie? Have vi ikke faaet den af Gud og Naturen, og kan vi svage Mennesker omgjøre Guds og Naturens Orden? - Jeg sætter f.E. een slutter en Contrakt med en anden, at han ikke vil spise eller drikke uden hans Tilladelse: denne forbyder ham altid al Spise og Drikken; bør den Contrakt holdes? Vilde det

[11]

ikke være latterlig at paastaae, den var gyldig? - Men lige saalidt som jeg kan bortgive min Ret til at spise og drikke, ligesaa lidt kan jeg bortgive min Ret til at være fri og lykkelig: Denne Ret kan jeg ikke udøve uden at have fri Villje. Altsaa, mine Medborgere! eders Tid, eders Arbeide kunne I bortgive til et andet Menneske, men aldrig kunne I bortgive Eders Friehed. En Tjenestetyendene, en Daglønner have en Herre for saavidt de ere Tjenestetyende og Daglønnere: men for saa vidt de ere Mennesker og Borgere have de intet andet Menneske til Herre. Som Mennesker have de Gud til Herre, som Borgere Loven.

Hvad er da Øvrigheden? - Den er Lovens Udøver, Lovens Fortolker.

Ethvert enkelt Medlem af Folket er Lovens Tjener. Men det heele Folk eller de, som staae i dets Sted, er Lovens Herre. Naar f. E. det heele er nisfornøjet med en Lov, saa kan og bør den ikke være Lov.

Loven kan aldrig være grov og hidsig, den bør aldrig tale Lidenskabernes hæftige Sprog. Dens Tone er Sandhedens og Visdommens alvorlige og dog milde Tone.

En Øvrighed bør derfor altid tale roligt og beskedent til Folket, thi han taler jo i Lovens Navn. Det vilde være beklageligt og højst skadeligt for Borgervel og Orden, om en Embedsmand

[12]

forglemte sin Pligt, saavidt at han udskjældte nogen Borger, var han endog nok saa ringe. Slaae paa de Hunde! er et Udtryk, som kan passere i Tyrkiet, men vilde være høist urigtigt imellem Europas fornuftige Folk.

Vi kunne alle tilhobe fejle. Lader os derfor alle tilhobe behandle hinanden, naar vi fejle, med Eftergivenhed og Broderlighed. Dette er baade Folkets og Øvrighedens Pligt.

Rolig Overtydning virker stærkt, virker bestandigt. Grovhed derimod, Frækhed, Voldsomhed virker kun for det eene Sted eller Øjeblik.

Sandhed indpræntes kun ved Fornuft, ikke ved Næver, ikke heller ved Bajonetter.

Var denne Regel vel indpræntet baade i Øvrighedens og Folkets Sind, saa vilde man i mange Lande sjeldnere see det sørgelige Syn af Tvang, Voldsomhed og Uorden midt i Fredstider.

&lt;center&gt;*        *        *&lt;/center&gt;

Disse Sandheder ere sagte i Almindelighed. Hverken her eller noget andet Sted har Forfatteren af dette Blad sigtet til enkelt Optrin eller enkelt Mand. - Det skulde bedrøve ham inderlig, om – hvilket han ikke troer – nogen af disse Sandheder ikke skulde være almindeligen bekjendt og antagen i hans Fædreneland. - Men skade kan det ikke, at Sandheder igjentages som ere saa vigtige og nyttige.

[13]

Lader os nu betragte, mine elskede Medborgere! en meget beklagelig, men desværre! sand Ting, Mangelen af Kjærlighed mellem de forskjellige Stænder.

Menneskene ville leve meget bedre sammen, naar de kjendte hinanden.

Vores forskjellige Stænder adskille sig alt for meget fra hinanden. Enhver troer at burde undflye Omgang med dem, han indbilder sig at være ringere, end han er. Deraf opkommer naturligen en forskjellig Maade at udtrykke sig paa, et forskjelligt udvortes Væsen o. s. v.

Mange tage disse udvortes Ting i Steden for det Væsentlige. De indbilde sig, at meenig Mand i et og alt har meget ringere Forstand, end de saakaldte højere Stænder.

De tage fejl, meget fejl. Det kommer af, at de ikke kjende andre end Folk af deres Stand, deres Tænkemaade og deres Kundskaber.

Den meenige Mand og især den lavere Middelstand har langt fleere sunde Tanker, langt meere naturlig Skarpsindighed, langt meere Erfaring og Klogskab, end man i Almindelighed tænker, meere end den selv troer.

Dens Forstand er meget mindre forstemt og fordærvet ved Ordkløverier og Spidsfindigheder. De vigtigste og nyttigste Sandheder i alle Fag,

[14]

særdeles i det Politiske, ere højst simple og fattelige. Enhver af Eder, mine Medborgere! indseer, for Ex. at Menneskene have Ret til at være lykkelige og frie. Og paa denne Sætning maa jo al Politik bygges, naar den skal stemme overeens med Ret og Sandhed.

Meenig Mand omgaaes langt mere med Naturen, end de Store. Hans Sjæl faaer derved tit et meget rigtigere, friere og ædlere Sving. Han vænnes ikke saameget til at sætte Priis paa Smaating, Snurrepiberier, falsk Ære og andet Forfængelighedens Leegetøj.

Endeligen, den meenige Mand har meere Menneskekundskab, end mangen blant de højere Stænder. Han omgaaes friere, aabenhjertigere, jævnere med sine Medbrødre og Medborgere, end de Store. De Store seer intet uden evige Masker, de Lavere see Hjerterne.

Uagtet alt dette, vil jeg ikke nægte, at jo mange af de ringere Stænder, desværre! fordærve deres naturligere Hjertes- og Forstands-Godhed ved en daarlig Lyst til at efterabe de Højere, ved frygtsom og uanstændig Kryben for disse, og fremfor alt ved den falske Tanke, nogle blant Eder, mine elskede Medborgere! have: ”at meenig Mand ikke kan og ikke bør befatte sig med Ting uden for hans Haandtering eller Næringsvei.”

[15]

Hvor grundfalsk denne sidste Tanke er, haaber jeg alt, at mine Læsere have indseet ved at læse mit første Nummer. Jeg vil her endnu fremsætte et kort Malerie af et oplyst og uoplyst Folk. Man dømme mellem begge!

Lader os antage en stor Stad (ligemeget hvor) hvis Indbyggere vare meget talrige og af meget forskjellig Stand, Rigdom o. s. v.

Naar Mængden i en saadan Stad var uoplyste, hvor megen Ulykke og Uorden vilde der ikke let kunne opstaa?

Opløb vilde tit kunne forurolige Borgerne; Ukjærlighed mellem de forskjellige Stænder vilde tage Overhaand; Usædelighed og Frækhed paa Folkets Side, og Tvang, Haardhed og Voldsomhed fra Øvrighedens Side vilde hver Dag faae ny Tilvæxt og ny Føde. Ret, Frihed og Orden vilde stedse meere og meere forsvinde. Forgjæves vilde tilsidst Viisdommens egen Tale være. Folket vilde ingen Tillid have til Øvrighedens Ord, vare de end nok saa viise og retfærdige: Øvrigheden vilde ikke kunne kjende Folkets Tænkemaade, vilde forfejle den rigtige Maade at tage Tingene paa, vilde tilsidst nægte selv de billigste Fordringer og Ønsker. Jeg behøver ikke at fuldføre dette Malerie. Enhver indseer alt de skrækkelige Følger af Mangel paa almindelig Oplysning.

Naar derimod de Fleeste i en saadan Stad vare oplyste Borgere, hvormegen Frihed, Orden og Lyksalighed vilde der ikke kunne herske i den? Hvor mange Midler vilde der ikke være til at udrydde enhver Uorden? f. Ex. kunde lade Borgerne i en saadan Stad vælge sig selv et Raad,

[16]

som kunde bestyre Byens fælleds Sager, og som hvert Aar eller hvert Qvartal kunde aflægge heele det oplyste og veltænkende Folk et fuldstændigt Regnskab over alle Ting.

Hvilken endnu større Lyksalighed, naar man tænker sig et heelt Land i en saadan Forfatning! Det er hellig Borgerpligt at bidrage til denne velgjørende Oplysnings Udbredelse. Jeg føler denne Pligt, og jeg vil søge at opfylde den. Jeg foragter og trodser al det Fjendskab, jeg maaskee kunde paadrage mig af ildesindede Mennesker og slette Borgere. Min Hensigt er, at udbrede saamegen Fornuft, saa megen Kjærlighed til Frihed og Ret, saa megen Broderlighed mellem mine Landsmænd som jeg formaaer. Jeg kjender vor Regiering og dens Aand alt for nøje til, at jeg ej skulde være overbeviist om, hvormeget den ynder og billiger en saadan Hensigt. Men jeg overdynger den ei med Smiger, som saa mange have for Skik; jeg taler ligefrem og forstaaer ei ussel Krybekonst; mit Valgsprog er det samme som min Konges: Kjærlighed til Fædrenelandet!

&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
----
&lt;center&gt;Kjøbenhavn, 1794.&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;&lt;small&gt;Trykt hos L. N. Svares Enke boende i store&lt;/small&gt;&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;&lt;small&gt;Kannikestrædet No. 39.&lt;/small&gt;&lt;/center&gt;

[17]

----
&lt;center&gt;'''Vækkeren.'''&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Et Blad for meenig Mand.&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;No. 3.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;&lt;small&gt;Kjøbenhavn den 15de August.&lt;/small&gt;&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
----

Det evige vise og gode Væsen, Gud, som skabte Verden, har bestemt Menneske til selv at blive lyksalige og gjøre andre saa lyksalige, som muligt.

Derfor har han med enhver god Handling forbundet Belønninger, som bestaae i de lyksalige Følger, som deraf, seent eller tidligt, maae opstaae.

Ligeledes er enhver ond Handling forbundet med sin naturlige Straf.

Der gives altsaa en naturlig straffende og belønnende Retfærdighed.

Dens Grundregel kan udtrykkes med disse Ord: Gjør ej mod en anden hvad du ej selv vil hændes og have.

&lt;center&gt;*      *      *&lt;/center&gt;

Vi have bestemt hvad Retfærdighed er. Lader os nu see, hvad vi skulle forstaae ved Frihed.

[18]

Dersom Mennesket er af Gud bestemt til at vorde lykkelig, saa kan det ikke være andet, end at han ogsaa maa være berettiget til at gjøre alt det, hvorved han, uden at fornærme andres Rettigheder, befordrer sin og andres Lyksalighed.

Dette er den naturlige Frihed. Den er Menneskets helligste Rettighed.

&lt;center&gt;*      *      *&lt;/center&gt;

Alle Mennesker ere bestemte til at vorde lykkelige. Alle have altsaa lige Rettighed til at blive det.

Alle Mennesker ere bestemte til at gjøre hinanden saa lykkelige, som muligt. Alle have altsaa liige Pligter at efterkomme.

Denne Liighed i Rettigheder og Pligter er udførligere beskrevet i No. 1. Didhen vil jeg henvise mine Læsere.

&lt;center&gt;*      *      *&lt;/center&gt;

Enhver indseer, at disse ovenfor udviklede Sætninger flyde saa ligefrem af Guds og Naturens Orden, at intet Menneske med sund Fornuft noget Øjeblik kan tvivle paa dem.

[19]

Det er beklageligt, at der desuagtet gives Mennesker, som ere taabelige eller ondskabsfulde nok til at ville nægte saa klare Sandheder. Det er sørgeligt, at de fleeste Mænd, der stiftede Stater og Regjeringer, ikke troede, at naturlig Retfærdighed, Frihed og Lighed kunde være til i en Stat.

Disse Folk studerede ikke Naturen nok. De indbildte sig, at det tilkom dem efter deres Tykke at bestemme, hvad Retfærdighed og hvad Menneskers Rettigheder vare, istedenfor at de blot skulle søgt Forklaringen herover i Naturens evige Love, fortolket og udtydet den.

Heraf opkom en vilkaarlig Retfærdighed, der ikke grundede sig paa de evige Naturlove, men ofte paa Lovgiverens Indfald og Kapriser, og endnu oftere paa de Mægtiges Fordeel, Herskesyge og andre uædle og lastværdige Lidenskaber.

Naar man betragter, hvorledes de fleeste Stater opkom, nemlig ved voldsom Erobring eller snedig Undertvingelse, saa kan man ikke forundre sig over, at den naturlige Retfærdighed saa lidet er bleven agtet. Snarere maa Verden takke det bestyrende Forsyns Godhed og Viisdom for at dog i det mindste Begrebet om Ret ikke er uddødt.

[20]

Medens man saaledes maa beklage henfarne Tiders sørgelige Fejltrin i Lovenes Bestemmelse, kunne især vi Danske ikke andet end glæde os ved at see Menneskets naturlige Rettigheder daglig meer og meer indseete, erkjendte og ved Love beskjærmede, saa at det glade Haab daglig tiltager, engang at see alle vort Fædrelands Love i heele dets Forfatning bragt i saa nøje Overeensstemmelse med Naturen, som muligt er.

Disse Sætninger om Menneskets Rettigheder ere ikke blot tørre ufrugtbare Spekulationer. De have den største, ufejlbarste Nytte i Anvendelsen. Jeg vil fremsætte et Exempel.

Af Sætningerne om Menneskets Rettigheder (see No. 1 Side 4 og 5) flyder ogsaa denne: 

”Enhver Borger i Staten har Ret til at ernære sig paa hvad lovlig Maade, han kan og vil.”

Denne Sætnings Iagttagelse vilde have forhindret mange Uretfærdigheder, Undertrykkelser og deraf flydende Elendigheder og Forarmelse for heele Lande og Riger.

F. E. Stavnsbaandet, som i saa mange Aar trykkede Danmarks Bondestand, og betog den al Lyst til Fliid, alt Haab om Hæld, vilde aldrig have bleven paatvunget eller paalistet frie dan-

[21]

ske Mænd, om hiin ovennævnte Sætning havde været antaget som Lov.

Heller ikke kunde de for almindelig Vindskibeligheds og Velstands Udbredelse saa skadelige Laug være blevne indførte, naar vore Forfædre havde erkiendt denne Sandhed.

Man søger kun forgjæves at forsvare alle deslige tvingende Indretninger (hvorhen ogsaa alleslags Fabriksmonopolier og Handelsprivilegier høre) med den Rigdom og Glands, enkelte Huuse og enkelte Byer derved opnaae. Thi Rigdommene og Overflødigheden bør være udspredte i et jævnt Forhold mellem alle Statens Borgere og i alle Egne.

Desværre kunne endog skarpsynede Øyne blendes ved at see de fleeste Hovedstæders blomstrende Handel, Fabriksflid o. s. v.; men seer man ud over det heele Land, da øjner man snart de skadelige Følger af at sammendynge al Virksomhed i en snæver Kreds, og ved ubillige Privilegier og andre slige tvingende Indretninger at opofre den større Deels Velstand for den mindre Deels Egennytte.

&lt;center&gt;*      *      *&lt;/center&gt;

Ligesaa vigtig en Sandhed, som den om almindelig Næringsfrihed, er den Sætning om Skatter og andre Byrders lige Fordeeling.

Ogsaa denne Sandhed er en aabenbar Følge af den Lære om Menneskerettighederne.

[22]

Alle Statens Borgere ere forbundne til at bidrage til de Omkostninger, Statens Nødtørft udkræver. Den betrygger jo enhver Sit, og skjænker hver Borger sin Beskyttelse for hans Frihed og Ejendomme. Men uagtet i en vel indrettet og ordentlig Stat alle ere hinanden lige i Rettigheder, saa kan dog aldrig en fuldkommen Lighed i Ejendomme finde Sted. Der ere altsaa nogle, for hvilke Staten betrygger lidet, andre, for hvilke den betrygger meget. Det er øjensynligt, at de sidste, de Rige, skylde Staten meest og maae, efter Billigheds evige Love, bære meere af de offentlige Byrder, end de Fattige.

Dette tilstaaer enhver, men det er endnu ikke nok. Man kunde herefter synes, at Skatterne burde bestemmes i Forhold til Formue, Indkomster og Næring, saaledes, at naar for Ex. den, der havde 10,000 Rdlr. i Formue, gav 100 Rdlr, saa maatte den, der havde 100 i Formue, give 1. Det samme udstrækker man og over Indkomster og Næring.

Men dette er endnu ikke ligelig Fordeeling. Her ere nogle Bemærkning over disse Ting, som Eders egen Erfaring, mine Medborgere! vil stadfæste.

1) Den, der ejer 10,000, kan lettere undvære 100, end den, der har 100, kan undvære 1. Hiin

[23]

giver noget bort af sit Overflødige, denne af sit Nødvendige. Det er urigtigt, om man vilde betage nogen Borger det mindste af det; der er ham uundværligt til hans Udkomme. Den Riige kan ikke blot staae ved at give lige saa meget i Forhold, som den Fattige, han bør endog give meere. Naar den, der har 100 Rdlr. giver 1, saa kan man med Billighed fordre ikke blot 10 men 20 af den, der har 1000, og ikke blot 100, men 300 af den, der har 10,000 og saaledes videre opad.

(Hertil maa endnu føjes Nytten og Nødvendigheden af, at Rigdomme ingensteds opdynges alt for stærkt, men tvertimod holdes jævnt fordeelte.)

2) Ihenseende til Paalæg paa Indkomster, er det højstnødvendigt, at adskille nøje de forskjellige Slags Indkomster fra hinanden. Der gives f. E. Lønninger for Embeder og Tjenester: At tilbagekræve noget af disse under Navn af Skat, synes at være ligesaa skadeligt for Staten, som ubillig mod de lønnede Statens Tjenere. Kan man ikke ligesaa godt reent ud sige: I skulle ej have meere, end det og det? - Og er det ikke rimeligt, at Embedsmændene paa een eller anden mindre lovlig Maade ere nødte til at godtgjøre sig dette Tab?

[24]

3) I at lægge Skat paa Næringer har man ofte fulgt urigtige Grundsætninger. Det er øjensynligt, at de nærende Stænder ikke bør betale Skatter af de Materialier, som de frembringe, forarbejde eller forhandle: Det er kun den reene Profit, Overskuddet efter alle nødvendige Omkostningers Fradragelse, som er Borgerens Eget, kun deraf kan han betale Skat, kun derefter maa den bestemmes, naar den ikke skal falde trykkende og uliige.

Ligeledes handlede man nok ogsaa fejl, naar man f. E. vilde give een eller anden enkelt Mand eller enkelt Selskab imod bestemte Afgivter saadanne Privilegier, hvorved de andre Medborgeres indskrænkes i deres retmæssige Næringsfrihed.

Overhovedet, hvor meget man end kan synes at vinde ved Paalæg og Skatte, er det dog vist, at det til Enden ikke vindes, men tabes uendelig meget, ifald man ved at fordeele og ligne disse Paalæg og Skatte ikke paa det nøjagtigste retter sig efter Naturens Love og Anviisning.

I næste Blad meere og nøjere om denne vigtige Sag.

&lt;center&gt;---&lt;/center&gt;
----
&lt;center&gt;Kjøbenhavn, 1794.&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;&lt;small&gt;Trykt hos L. N. Svares Enke boende i store&lt;/small&gt;&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;&lt;small&gt;Kannikestrædet No. 39.&lt;/small&gt;&lt;/center&gt;

[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5o113khn9tk08glylzvixrs26egd844</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Udvalg af Kiøbenhavns Aften-Post</title>
    <ns>0</ns>
    <id>10018</id>
    <revision>
      <id>431558</id>
      <parentid>18405</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431558</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="23859" sha1="rim20ep5k5nncaghv0wux78cc3kjnxp" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Udvalg af Kiøbenhavns Aften-Post
| afsnit=
| forfatter=Emanuel Balling
| noter=Udvalgte stykker fra ''Kiøbenhavns Aften-Post''. Stykkerne er sandsynligvis forfattede af Emanuel Balling.}}

== Kiøbenhavns Aften-Post, 1772, no. 7, spalte 133-136 ==
===En Vægters Dag-Bog===
Den 1ste April var jeg den ordentlige Tid paa min Aften-Post. Her passerede intet, førend Klokken halvgaaen 12. Da kom et par Svingfyre til mig, dog i al Stilhed, og stak mig hver en Pies i Næven, og spurgte, om jeg vidste nogle Anstalter. Jeg forstod nok dette Mørkheds Sprog og Talemaade, og sagde, jo, mine Herrer, her strax ved. Jeg gav da tree smaa Pik med Skaftet af min Morgenstierne, det er Signalet, og strax bleve de indladte; naar de gik ud igien, skal jeg ey kunde sige, thi jeg slummede hen over den ene Pies. Det var meget koldt den Nat. - Den 2den dit. Klokken 1 blev der raabt Gevalt i den anden Ende af Gaden; men jeg gav mig til at raabe Eet, følgelig kunden ingen giøre mig noget. Jeg hørte nok, de bandte Vægteren, men jeg vidste nok, hvem der sloges. Manden kommer altid sildig og fuld hiem. - Den 3dte dito. Var en stor Storm. Om den slukte Lygterne, eller der var ingen Tran i dem, er mig ligemeget. Nok at de gik ud en Time for Tiden. - Den 4de dito. Klokken 2. Efterat jeg en Times Tid havde været i min sædvanlige Kielder, saae jeg et forunderligt Skin høyt oppe i Luften. Vi Vægtere seer mange forunderlige Ting i Luften og paa Jorden om Natten. Jeg tænkte i Førstningen det havde været en nye Komet; men strax ved gnistrede det, ligesom naar Dragerne kaster Penge ned. Jeg stod halvtumlende og betragtede dette Syn længe, imidlertid faldt Verset mig ind, naar jeg raabet Eet. Da jeg havde været noget i Luften, blev jeg vaer, at det var Stierne-Kigernes Lys paa runde Taarn, og at Stierne-Kigeren slog Ild til en Pibe-Tobak. En anden mindre agtpaagivende kunde næste Morgen have inbildt heele Byen et Vaertegn paa Himmelen; men jeg farer ey med Usandhed. - Den 5te dito. Søndag Nat er altid den uroeligste. 3 a 4 Slagsmaale skildte jeg ad, og trak 4 paa Raadstuen, saasom de satte sig til Modværge. En undrente mig dog, men jeg beholdte hans Hat, hvorom Pullen var et ret glimrende Spænde af uægte Steene indfattet i Tin, og saasom han neppe melder sig om sin Hat, solgte jeg den til en Marskandiser for 24 Sk. - Den 6te dito. Mandag Nat er ligesaa uroelig som Søndag Nat. Kunde disse Friemandage blive afskaffede, kunde vi stakkels Vægtere dog faae en lille Luur imellem Raabene, den Nat, saavel som de andre Nætter. Men formedelst det Hverver-Huus i mit Distrikt maa jeg have et vaaget Øye heele Natten. Her er altid Klammerie, Galen, Sværmen og Banden. En trak jeg denne Nat paa Raadstuen. - Den 7de dito, roeligt heele Natten. - Den 8de dito, raabte mine Kammerader Brand, jeg raabte med per Kompagnie; men ingen af os vidste, hvor Ilden var. Jeg troer ey heller der var nogen. - Den 9de dito, peeb min Kammerad i næste Gade; men saasom det ey var min Leylighed, at dandse efter andres Piber, blev jeg paa min Post. Han kom ey heller da jeg peeb sidst. Den 10de dito raabte de atter Brand; men da jeg ingen Lygte kunde see paa Taarnet, raabte jeg ey, fordi man blev vreede sidst. - 11te dito brændte Nordlysene meget stærk, som vist betyder et skarp Foraar. - Den 12te dito. Var Søndag Nat, altsaa uroelig; nogle unge Knøse fandt forgot Klokken henved 12, at ringe paa Gotfolkes Dørre, men jeg ringede for deres Ører med min Mund; thi de undløb min Morgenstierne, saa det havde Skik. Henne i Gaden blev Slagsmaal, jeg kunde ey styre tilfreds; men inden mine Kammerader kom, laae jeg i Rendesten. Min Kabutz faldt af, og har ey faaet den siden. Uden Tvivl har den Fyr taget den, som jeg tog Hatten fra; thi mig syntes han var i Flokken. Klokken over 1, bragte jeg en paa Raadstuen. Han havde hverken hvid eller Skilling. Man kastede ham op af en Kielder, og, saasom han giorde sig unyttig uden for, maatte han følge med mig. Kieldermanden er min gode Ven. - Den 13de dito Friemandag, og følgelig en uroelig og ufrie Nat for mig. Her var atter Allarm i Hverver-Hullet. Jeg stod bestandig uden for, om de kastede nogen ud, som jeg kunde annamme. Her var en grumme Allarm; det er en pokkers Tøs, der er. Jeg skal en anden Gang bede Politiet, at feye ud. Jeg veed ey, hvor de tør giøre saadan Allarm, da Politiet nu maa gaae frit ind. Dog, jeg er ingen Statsmand, og forstaaer mig ey derpaa. - Den 14de og 15de dito havde jeg to rolige Nætter undtagen af Kattene, en af dem traf jeg dog, som var broget; men en graa undløb; gid Fanden troe de graa Katte. Jeg har endnu aldrig truffet en graa Kat. - Den 16de dito. Klokken mod 12, kom atter en Springfyr, som spurgte om Anstalter. Fy, skamme Jer, sagde jeg, det er jo Skiertorsdags Nat. Men de stak mig hver en Rigsort i Næven. Dog, de bleve mig to dyre Rigsorter; thi saasom det var koldt om Natten, og jeg fik noget at varme mig paa, faldt jeg i Søvn; men Qvarteer-Commissaren fandt mig sovende. Jeg blev strax afløst, og maatte i Vægter-Vagten. - Den 17de dito raabte jeg ey selv, saasom jeg sad i Forvaring, og ventede paa min Dom. - Den 18de dito gad jeg ey heller raabt selv, saasom jeg om Dagen havde gaaet i den Spanske-Kappe; og log derfor Reserve-Vægteren raabe for mig, hvorfor jeg maatte give ham Betaling. Der var altsaa kun liden Lykke ved de toe Rigsorter. Jeg skal aldrig meere tage Penge en Skiertorsdags Nat. - den 19de og 20de dito, havde jeg to uroelige Nætter. Det er ret ligesom Nætterne skal være ugudelige, naar Dagene har været hellige. Alting skal og sværmes op, og det skulde fortryde mange, om de skulde beholde en Skilling til næste Søgndag. Disse Nat-Ravne, der flyver om i Mørket, er værre end Spøgelser; thi dem kan man dog korse fra sig. I et vist Huus i min Gade havde de god Søgning, og Kielderen hvor de smukke malede Paaske-Æg staaer, havde og temmelig Næring. Jeg siger endnu engang, at jeg ey veed, hvor de tør holde saadant Huus, da dog Politiet nu maa gaae i alle Huuse, Kieldere og Kipper. Hververne fik i disse to Nætter 7 Rekrytter, den aattende løb fra dem; jeg kunde nok have fanget ham, men det var en ung Burs og da jeg kiendte hans Mester, lod jeg ham løbe. 5 bragte jeg og paa Raadstuen i disse to Nætter; thi uagtet de gave mig Stik-Penge, maatte de dog smukt følge med. De bandte mig vel fælt derfor; men det loe jeg kun af. Jeg har jo lov at tage Stik-Penge, og dog alligevel forrette mit Embede, som en ærlig Mand. Dette kunde jo og tillades alle andre Betientere i andre Embeder, saa bleve ey saa mange meensvorne, og saa hørte ingen ilde for at tage Stik-Penge; men de var allene nogle Taasser, som gave dem. - Den 21de dito var og temmelig uroelig; thi mange vil dog ikke lade deres Rettighed fare om Aften og Natten med Sviir, skiønt den 3die Helligdag er afskaffet. - Den 22de dito ganske roeligt. Jeg tænker de sove ud, eller havde ingen fleere Penge at svire for. - Den 23de dito havde jeg en Bradullie med et par som Gaden var for snæver, og havde det ikke været dem, det var, havde jeg trukket dem paa Raadstuen; men det kan altid finde sig, naar man blive ædrue. - Den 24de og 25de dito roeligt, undtagen den sidste Nat i Hverver-Hullet. Jeg troer, de har faaet to Mameseller, og vidste jeg det til visse, skulde jeg give dem an for Politiet; thi de maa kun have en og hun skal være Pige; NB: om hun vil være det. - Den 26de dito atter uroeligt. Her støyede en Deel unge Mennesker omkring paa Gaderne temmelig langt ud paa Aftenen. Knøsene havde alle hvide Strømper og Handsker, et hvidt Tørklæde hang og somme ud af Lommen. Tøsene havde alle Husar Huer og Vifter i Haanden, dog havde de en temmelig tung og tvungen Gang i deres usædvanlige Prydelse. Jeg skulde aldrig troe disse unge Omsværmere vare Confirmations Børn; thi i den Kirke, hvor jeg om Dagen havde Vagt, hørte jeg Præsterne formanede dem til Skikkelighed, Sædelighed og al Ærbarhed og Gudsfrygt; men saadant er, desverre! snart glemt. Nogle af de sædvanlige Natfugle sværmede og denne Nat omkring over Midnat, dog giorde ingen Allarm. - 27de dito var frie Mandag, altsaa for mig en ufrie Nat. 2 trak jeg paa Raadstuen, men en undløb mig ved Hiørnet af Nyegade og Skovbodgaden. Gid han faae en Ulykke, saa sandt han giorde mig troeskyldig, at jeg ey skulde holde paa ham. - Den 28de dito. Den store Executions Dag havde vist nok foraarsaget ikke mindre Natte-Allarm, end den 17de Janaurii, havde der ey blevet sat saa mange Patroller og Vagter i Gader og Stræder. Jeg mærkede ey til videre Allarm, end nolg drak tæt; thi om Morgenen, jeg gik af Vagt, fandt jeg 3 liggende i Rendesteenen. Jeg lod dem sove væk. - Den 29de dito var temmelig roelig, dog raabte de Brand, men langt borte, hvorfore jeg taug. - Den 30de gandske roelig. Jeg hialp en skikkelig Mand i al Stilhed af Rendesteenen, og ledsagede ham til hans Huus. Han var ellers meget andægtig, og spurgte skiønt noget stammende, om det var Søndag i Morgen. Jeg vil saa mænd, sagde han i Fropræken. Han hikkede.

== Kiøbenhavns Aften-Post, 1773, no. 2, spalte 14-15 ==
=== Tilskueren ===
Forleden Søndag førte min Nysgierrighed mig ind paa en af de saa kaldede Dandseboder – der holdt de ret hellig Aften og lod Fiolen sørge. - Dands i sig selv er uskyldig, og en Opfindelse som giør den menneskelige Vittighed stor Ære. Den Overeenstemmelse mellem Lemmernes Bevægelse, og i Musikkens Lyd, er virkelig artig og behagelig, og tillige naar den anbringes ret, virkelig kunstig. Aldrig kan jeg troe, at Cicero har meent sit nemo saltat sobrius, om den kunstige, den harmoniske Dands – thi dertil var han alt for fornuftig en Mand, og Kunsten alt for ædel. Om der har været Dandseboder til i hans Tid veed jeg ikke, men i det mindste maae man troe det, om ikke just af den Indretning som nu omstunder. - Spillehuse og Skiøger har der jo været til! hvorfore ikke ogsaa Dandseboder? - Men, at komme til min Hensigt. - Jeg gik ind, lokket af en Slags Nysgierrighed, for at see Maaden og Omgangen der. - En Hoben unge Mennesker hoppede omkring (thi andet kan jeg ikke kalde det, og troer derfor, at det bedre hedder Hoppe end Dandsebod). Den eene stræbte at overgaae den anden i Viid og Fliid – Men det første bestod i at trampe med Fødderne, for ret at døve Musikken, og det andet i at rette hinanden, naar de tog Feyl af Touren, som de kaldte det, med de herligste Eeder og smukkeste Udtryk – Hist i en Krog sad 2 unge Fættere, ved et Bord med en varm Bolle Punsch og en smuk Jomfrue, om jeg tænker ret, ved hver Side – de drak Jomfruernes, deres egen og heele Kompagniets Sundhed. Jeg tænkte: Disse Folk kan ret siges at drikke dres Sundhed. En ung vittig Herre bød mig en Stoel at sidde paa ved Siden af en smuk Husar-Hue – Jeg takker, sagde jeg, her er for varmt, thi det var ved Kakkelovnen. - Verten, en meget smuk og artig Mand, spurgte mig paa det høfligste, om jeg behagede Punsch eller Viin . . . maae jeg bede om en Flaske Øl . . . Ane! Øl! - Ane kom, hun var ikke nær saa venlig mod mig som mod de andre . . . Man kan ikke alle Tider være i lige god Line. - En Menuet vidskede en Lille mig i Øret – Ney, tak! jeg dandser aldrig – Snak! saadan sige alle de, der kan bedst – jeg forsikrer . . . aldrig dandse, raabte hun med Latter, og vil dog paa Dandseboden. Jeg er alt for beskeden til at sige hende imod og vilde gaae min Vey – i det samme aabnedes en Dør og jeg saae der et nyt Optog – En Hoben Mennesker stod omkring et Bord, og Een stod som Præses for Midten af Bordet – Kan man vel troe, at jeg indbildte mig, at det var en Professor Anatomiæ? der holdt Kollegium. Jeg gik, eller rettere at sige, sneeg mig derind, og saa – hvad? et endnu større Beviis paa menneskelig Daarlighed – Jeg mærkede, at jeg ikke just havde taget saa meget Feyl, thi den god Mand anatomerede og pillede virkelig de fleste saa reent og net af, at jeg forundrede mig over hans Færdighed, og det med saadan en Gravitet, som en grundlærd Professor, dog troer jeg at han var Licentiat. - Jeg kunde ikke komme Bordet nær for Mængden, men af den stærke Torden og Lynild som begyndte at buldre og blinke saa stærk, mærkede jeg nok at der var tyk Luft paa Lykkens Himmel, og at det trak op tl et forskrækkeligt Uveyr – Torden slog ogsaa virkelig need et Par Gange, thi der vankede nogle erbarmelige Næsestyvere og Ørefigen for et Par eenfoldige Karle; som, saavidt jeg kunde forstaae, vilde forsøge Lykken, men havde ingen flere Penge. - Af Frygt for at den skulde ramme mig med, skyndte jeg mig fra dette Huus, som var ret Scenen for den forlorne Søn.

== Kiøbenhavns Aften-Post, 1777, no. 6, spalte 44-45 ==
=== Gade-Post ===
Kanefarten lover ikke megen Fornøielse i Aar, det klager Hyrekudsken for, det græder saa mangen brav Jomfrue over og maaske Madame med; hvortil nu de nye Topper, nye Kanehuer, de nye Forgyldninger paa Kanerne, og Husarhuerne? Bielde kime vel nede ved Høibroe, men hvilket Menneske af en fiin Smag og en høi Tænkemaade kunde overtale sig at lade sig slæbe over de blotte Broestene. O! hvor maa det synge for Vedkommendes Ørne i Torbek, Lyngbye og andre Lyststeder! her sulkes i Kamrene, her smeldes med Piskene forgiæves, man pynter Kanen, pudser Kanetøiet, forskaffer sig Kanehabitter, snakker om Forlystelserne, raaber og beder om Snee, bestemmer Fornøielserne, aftaler Tractementerne, deler sig i Selskaber, udvælger visse Compagnioner, kort: giør alle muelige Foranstaltninger, og det bedragelige Haab opholder dog alle Ønsker. Dog jeg har dog seet nogle i Aar ikke ønsket forgieves. Forleden mødte jeg en stor Ræveskinds foret Pels med en foret Hue oven paa, inden for sad et lille ungt Liv og gispede, som en Svale-Unge, stak Rebet ud af det øverste Stokverk, og frøs med saa megen sand Fornøjelse, at jeg var færdig at græde af Latter over dette Syn. Til al Fortræd fik Hesten Nøkker, og behagede at forkorte Touren til Østerport. Det er sandt, det var Malise af en Hest; men hvad var nu at giøre? En Karl, som Holgerdanskes Vaabendrager, stod bag paa Kanen, brugte alle sine Kræfter baade med Mund, Piske og Støvler, men Hesten var Hest og den blev Hest. Nær havde han kast den Spædlemmede af Kanen, da han oplod sin Helterøst, og tog en Eed til Hielp, som den bægede Vittighed havde opfunden i Timians eller Balsomgaden; men endnu vilde Hesten ikke staae. Frosten og den skarpe Vind giorte en skrekkelig Gevalt paa Tippen af det kiære Pigebarns Næse, hun maatte derfor ganske tage den til sig, saa den blev saa usynlig, at Officeren, som havde Vagt, havde Ondt ved at finde Adgang til Nymphens Ansigt, for at sige hende de meest rørende Bevægelser. Kanehuen var troe, thi hverken røbede den de store blaa Øine, eller de smilende Kindhuller, eller de kulsorte Øienbryne, som jeg opdagede ved en anden Leilighed; thi imedens hendes Chapeau stod og philosopherede over sin Hestes Stivhed, og saa hvad Klokken var paa sit Uhr, foer Hesten af med den Skiønne ud af Porten forbi alle Vagter, og med megen Hæder og Tugt lagde hende af ved de Fattiges Kirkegaard, hvor hun maaskee endnu var bleven liggende, om ikke jeg var kommen hende til Hielp, og salveret hende ind til Staden under et mere stadigt Geleide; thi hendes Cavaleer var rent os forbi, for at faae sin Hest og sin Kane fat. Imidlertid var jeg avanceret ind i Byen med mit Bytte, og havde preiet Hiørnet af Viingaardsstrædet, da hun betakkede mig, og dreiede allene om i Reverensgaden.

== Kiøbenhavns Aften-Post, 1777, no. 8, spalte 61-62 ==
=== Huus-Post ===
Mine Læsere skulde vel mindst troe, at jeg har været i Julestue i Vinter. Jo! saa mænd har jeg saa, og det hos en Mand af smuk Næring i Fiolstrædet. Denne gode gamle Skik synes mig endnu vel om. Konen i Huset er min salig Kones Halvsyster, og det kunde ikke smage, uden jeg maatte være med til denne bestemte Fornøjelse. Sandt at sige, saa fandt jeg mig ret vel ved Gildet; thi det var alle mine gode Venner og Bekiendtere, som vare indbudne. Der var Christen Blyetækkers Jomfru Datter, og Sr. Larsen, Mestersvend hos Skoemageren i Kristenbernikovstrædet, den ærbare Jomfru hos Franskbageren, Underkommissaren og hans Kiæreste, Visitøren uden for Porten og hans Kiæreste, Møllersvenden fra Veirmøllen og Møllerens Datter, Kollektørens Fuldmægtig nede fra de smaa Gader, Jomfruen med de høihælede Skoe, og Mammesellen, som snerper Munden hver gang hun skal lee: Stakkel, hun har sorte Tænder, Madamen med den korte Næse, og den lille Perykmagersvend med de nette Been, foruden en Deel andre smukke Folk. Alting gik meget uskyldigt til; man opfandt Lege, man delede Fruens Penge ud, giemte Ringe, og dandsede i Kloster. Møllersvenden maatte agere Julebuk, og Underkommissaren det underlige Dyr i vor Herres Have. Perykmagersvenden var det lystige Raad, og Visitøren gik Blindebuk. Jeg havde ret mine evige Løier som Tilskuer af disse Lystigheder. Skulde jeg fortælle al det alvorlige Spøg, som blandede sig derimellem, nu med gesvindte Kys paa Haand og Mund, nu med trofaste Favnetag, nu med fordægte Blink, Smiil og Mundtegn, da forslog ikke 10 Aftenposter dertil. Sandt at sige, jeg blev ret i Lysten for et Julekys. Hvad vil I give mig, mine Venner, sagde jeg, saa skal jeg sige eder en meget smuk Leeg. Alle bleve glade, og bad mig sige den. Ja, sagde jeg, enhver af Fruentimrene forære mig et Kys, det er dog Juul I hvad vi giør. Smaa Ting, sagdev Madamen med den korte Næse, og gav mig det første. Skal jeg sige min Sandhed, var jeg glad ved, at det var det første; thi havde hun bleven den sidste, havde jeg nok aldrig bedet om Kys mere. Men jeg havde Øie paa den lille Blyetækkerjomfru; hendes nydelige lille Mund synes ret at lokke et Kys fra Alvorligheden selv. Vi ere alle Mennesker. Naa! derpaa kom Turen til Jomfruen, som snerper Munden sammen: den Dyst fik jeg overstaaet. Endelig kom alle de andre, og tilsidst Blyetækkerens Datter. Jeg fik ligesom et nyt Liv, blev opvakt, og vilde nu ret giøre mig til gode med min Gave; men hun spilte alt mit Haab. Et Kys! Jeg kysse en Huuspost, som fortæller alle vore Løier i Aviserne? Ja! pyt! see om jeg giorde det. Der stod jeg en Kiøn. Ikke desmindre gav jeg Julelegen op, og lovede ved mig selv, af lutter Harme, at fortælle i Aftenposten Jfr. Blyetækkers Egensindighed.


== Kiøbenhavns Aften-Post, 1777, no. 19, spalte 148-150 ==
=== Huus-Post ===
Kom Moer! og tag Drengen med dig, saa vil vi gaae paa Viinkielderen; det er 7 Aar siden vi havde en glad Dag. Jeg troer ikke vi har smagt Viin i vor Mund siden lille Peer var i Kirke. Kom! nu gesvindt og tag Kaaben paa dig, saa gaae vi ned i Kielderen her henne paa Hiørnet. (Det er en Matros, som havde vundet en Toskillings Terne i Tallotteriet, og af lutter Glæde vilde holde sig lystig den Dag han hentede Gevinsten. Konen er færdig, og lille Peer med, og nu tridse de af) – Hvor mange Penge vandt vi nu Faer? - Ih vi vandt . . lad mig see, først 3 Udtræk, det var 2 Slettedaler paa 12 Sk. nær, saa 3 Amber. - 3 Amber Faer! du havde jo kun een Seddel, kunde du da vinde meer end een Amber? - Jeg troer du er gal Kone! naar jeg vinder en Terne, saa vinder jeg jo og 3 Amber, det maa jeg forstaae. Jeg er ligesaa klog paa Tallotteriet som Kollektøren, han skal ikke saa let naare mig. Seer du, 3 Amber det er nu . . lad mig . . ja som jeg siger, det er 25 Rdlr og en Rixort. - Hvor meget var nu det tilsammen Faer? - Hvor meget det var? det kan jeg let sige dig, 25 Daler og 3 Daler det er 27 . . hvad siger jeg, det er . . 28 Daler, og en Rixort og 12 Sk. er først 2 Mk., og saa er der 4 Sk. tilovers. - Aldrig har vi eiet saa mange Penge Faer! paa eengang. Nu leve vi længe godt, og nu giver du mig vel 4 Daler at løse min Poppelins Kiole ind med paa Assistentshuset. - Ja det kan vi altid tale om. Men mener du det forslaaer, nei Humlen er tilbagte Malene! Du skal vide Ternen, hvor mange Daler mener du ikke den giør! først 100 Slettedaler, saa 50 Slettedaler, saa 15 Daler, og saa 1 Daler mindre end 24 Sk. Læg nu det sammen, og hvor mege4t mener du ikke det giør! - Gud Fader bevare mig naadeligen vel! Vi kan jo aldrig øde de Penge; det maa jo giøre over Tusinde! - Nei Faen heller! men jeg skal sige dig hvor meget det giør tilsammen: 100 Slettedaler er 5 Snese Daler, og saa halvtredie Snees det er halvottende, og saa 1 Snees det er halvniende, og saa de 8 Daler og 2 Mk. 4 Sk. . . 2 Mk. 4 Sk. og 2 Mk. 8 Sk. det er 1 Daler 12 Sk. Der har vi 1 Daler, den lægger jeg til de 8, saa bliver 9 Daler, og naar jeg nu lægger disse 9 Daler til de halvottende, saa er det i alt 8 hele Snese Daler mindre end 3 Mk. 4 Sk. Saadan skal du regne. - Ja den der har lært noget, den kan noget; men saa nær vare vi jo dog de 10 Snese, Faer, og 10 Snese er jo 1000. - Kom nu og lad os gaae her ned, her har vi Kielderen; dog, du kan først springe over til Bagerens efter en Kringle til Peer, saa gaaer jeg ned med Drengen og bestiller Vinen; vil du tage for 1 Sk. med til dig selv, saa kan du. - Og een til dig Faer! - Ja men, det kan du ogsaa. (Kringlerne bleve hentede, og nu vare de alle tre i Kielderen.) - Sød Viin Monsør! med spansk Polsk i, eller spansk Bitter, hvad Faen det hedder. En heel Pot! Sæt dig ned Moer. Kom Peer, skal du sidde her hos mig. (Vinen stod paa Bordet, og 2 Glas.) Der er Penge for Vinen Monsør, vær saa god og tag saa meget I skal have, og giv mig Resten i Sølv. (Han skienker) Naa Moer! Tallotteriets Skaal! gid det maa straae til Verdens Ende! - Ja vor Herre høre det, Faer. (De drak, og lille Peer drak med) – Du skal drikke reent ud Moer; smager det dig ikke? - Jo marre smager det; men jeg tør nok ikke drikke saa meget af gangen. (Hun drak Resten, og Faer skienkede paa ny i.) - Naa det skal være Kollektørens og Direktørens Skaal. - Ja det forstaaer sig Faer! Huen under Armen Dreng! Gud velsigne dem alle, og lade det lykkes og trives for dem alt hvad de eie og have; faae den Ufærd, der skal fortryde det. (De drak, og lille Peer med.) Drik ud, drik ud Moer; den Skaal er nok værd at drikke reent ud. - Du har Ret i det Faer. (Hun drak, og Faer skienkede paa ny i.) - Naa, det skal være hans Skaal, som dreiede Maskinen. - Og Drengens med Faer, som trak Nummerne. - Ja det er og sandt! Havde han ikke trukket disse Tal, havde vi ikke sat her og giort os tilgode, og med disse gode Skillinger i vor Lomme. - Lad os da drikke hans Skaal endnu engang Faer. Det er en Deilig Viin. Jeg bliver ret saa varm om Hiertet. Drik Peer. (De skienkede og drak, og Flasken blev tom.) - Skal vi have een endnu Moer? - Nei det gaaer aldrig godt; men saa meget er det, saadan en Dag faae vi nok aldrig mere. - Kammerat! en Flaske endnu. - Gaaer det bare godt Faer. - Godt! det maa jeg forstaae, har du ikke hørt, Viin fryder Hiertet? - Jo det kan jeg mærke. Det er længe siden jeg var saa glad som i Dag. (Den anden Flaske kom ind) – Hør Monsør! jeg tiener Kongen for en Karl, og I tiener Viintapperen for Svend; hver er god for sig, det er en reen Sag. Men det er ligemeget derom, hvad vil I give mig for denne Dreng? - Jeg vil intet sælge ham Faer. - Lad mig derom Kone. - (Viintappersvenden) Der kunde kanske blive en Vintapper af ham. - Viintapper? nei høiere op Monsør. - Har du ikke lovet mig, Faer, han skulde blive Qvarteermester. - Qvarteermester! ja Moer, det var førend jeg vandt Ternen, men det har jeg nu ikke nødig; han har Hoved til andet. Drik engang Peer! Enten skal han være Præst eller Borgemester. Endnu kan han blive til hvad det skal; men faaer jeg ham først op, hvor de Store sidde, saa . . Naa Moer! vi skal have Flasken tømt, og saa gaae vi hiem og drømme om nogle andre Tal; thi faaer jeg en Terne endnu, slaaer jeg mig fra Baadsmanderiet.

[[Kategori:Aviser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rim20ep5k5nncaghv0wux78cc3kjnxp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter, vol. 5</title>
    <ns>0</ns>
    <id>11904</id>
    <revision>
      <id>431090</id>
      <parentid>20618</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:16:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431090</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="162" sha1="jr9y9q4pqcxmkfcc4upqwigul32yq0z" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter 1868.djvu&quot; from=7 to=7 header=1 /&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>jr9y9q4pqcxmkfcc4upqwigul32yq0z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Flittners Gynæologi</title>
    <ns>0</ns>
    <id>11987</id>
    <revision>
      <id>431093</id>
      <parentid>20763</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:16:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431093</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="28215" sha1="jghopmzr05bdq4tx3qlxn998ybptqgc" xml:space="preserve">Indholdsfortegnelse over den danske oversættelse af [[Christian Gottfried Flittner]]s [[Seksualoplysning|seksualoplysende]] værk '''Gynaelogie''' ([[Berlin]] [[1795]]-[[1803]]). 

Oversættelserne af de forskellige bind er af bl.a. [[Knud Lyne Rahbek]], [[Rasmus Frankenau]] og [[Johan Frederik Bergsøe]] og udkom under titlen 
'''Gynæologie eller over Møedom, Samleie, og Ægteskab.''' på [[Brummers Forlag]], Kbh. [[1798]]-[[1802]]. 


==Bind 1==

Deltitel: '''Den krænkede og ukrænkede Møedoms Tegn og Værd. Efter physiologiske, moralske, og Nationalbegreber.'''

Oversat fra tysk [af [[Rasmus Frankenau]]] 
 
Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1798. (1815 udg. : C. Græbe)

(XVI)+279 sider.


[S. V-X]. Forord.

[S. XI-XVI]. Indholdsfortegnelse.


'''Første Afsnit.'''

S. 1. Møedommens Væsen.

S. 2. Physisk Møedom. Qvindelige Kiøndele.
Tegnene paa den saavel tilstædeværende, som tabte Møedom.

A. Tilforladeligere Tegn:

1. Hymen.

S. 17. Hymens Existens.

S. 27.  Hymens Natur.

S. 27. a. Sammes naturlige Tilstand.

I hensigt til

S. 27. aa. Bygning.

S. 28. bb. Skikkelse.

S. 29. cc. Stilling.

S. 30. dd. Maade at tilintetgiøres paa.

S. 30. b. Naturen modstridende Tilstand

I hensigt til

S. 31. aa. Bygning.

S. 32. bb. Skikkelse.

S. 36. cc. Stilling.

S. 36-37. dd. Antal og Tilintetgørelse.

S. 49. 2. De snevre og hyppige Folder i Moderskeden.

S. 55. 3. Blodforliis ved første Avledaad.

S. 57. 4. Smerte.

S. 58. Almindelige Tegn efter Faselius og Mayer.

S. 59. Almindelige Tegn efter Plenk og Mayer.

S. 60. B. Mindre tilforladelige, og bedragelige Tegn.

S. 60. 1) En farvet Ring om Øinene.

S. 60. 2) Næsebruskens Haardhed.

S. 60. 3) En klar og reentonende Stemme.

S. 60. 4) Halsens Tykkelse.

S. 62. 5) Brystvorternes Farve.

S. 63. 6) Melk i Brysterne.

S. 64. 7) Urinen; og Maaden at lade den paa.

S. 64. 8) Haarenes Tilstand paa Venusbakken.

S. 65. 9) Jomfrubadet.

S. 66. 10) Møedommens Lugt.

S. 67. Almindelig Fortegnelse over disse Møedoms Tegn.

S. 68. Resultater.

S. 69. Hymens Nytte.

S. 73. Over den tabte Møedoms Gienskaffelse ved Konst, Sygdom, og Natur.

S. 81. Møedommens Undersøgelse for Retten.

S. 88. Exempler af Kasuistiken, paa Møedommens Berøvelse, og Voldtægt.

S. 90. Hvorvidt er Voldtægt muelig?

S. 93. Kan Besvangrelse finde Sted efter Voldtægt?

S. 93. Er Besvangrelse muelig ved Møedommens Berøvelse?

S. 94. Kan en Sovende, uden al Medvidende, berøves sin Mødom, eller stupreres?

S. 97. En død Pige besvangres.

S. 100. En Pige faaer en Sovedrik, og besvangres under sin Døsighed. Uddraget af Akter.

S. 103. Bør en Voldtagen bære Brudekrandsen paa sin Bryllupsdag?

S. 110. Moralsk Møedom.


'''Andet Afsnit.'''

S. 115. Over Brudgommens Ret at fordre en ukrænket Møedom af sin Brud.

Tredje Afsnit.

S. 128. Adskillige Folkeslags Begreb om den physiske Møedoms Værd.

S. 128. 1) Nationer som fordre synlige Møedomstegn hos deres Brude.

S. 128. Ebræer.

S. 139. Hindus.

S. 141. Arabere.

S. 148. Ægypter.

S. 150. Maurer.

S. 153. Negere.

S. 158. Siberiske Tartarer.

S. 159. Kirgiser.

S. 159. Tscheremisser.

S. 160. Tschulimske Tartarer.

S. 160. Ostiaker.

S. 160. Kasamiske og Orenburgske Russer.

S. 160. Russer, Molorusser, Smaarusser

S. 161. Tschuwascher.

S. 161. Polakker; Lithauer; Moldauer; Vallaker.

S. 162. 2) Folkeslag som sætte Priis paa den qvindelige Kydskhed, men ej fordre synlige Møedoms Tegn.

S. 163. Græker.

S. 167. Spartanerinder.

S. 169. Cyanerinder.

S. 170. Romerinder.

S. 186. Germaniske Piger.

S. 197. Nyere Nationer af celtisk Herkomst.
(En Undtagelse giøre Steiermarkerne, og Schwarzwalderne. Hiine sætte ingen Priis paa Møedommen; disse holde Prøvenætter).

S. 205. Folkeslag som deels ingen Møedom fordre, deels endog foragte den.

S. 207. Aarsagen til sligt.

S. 207. Kamtschadaler.

S. 208. Lapper.

S. 208. Islændere.

S. 209. Qvitoanere [Peru]

S. 209. Brasilianere.

S. 210. Naudvessis.

S. 210. Karaiber.

S. 211. Nyeandalusier.

S. 211. Amerikanere.

S. 212. Mexikanere giorde forhen en Undtagelse heri.

S. 213. Negerfolkeslag.

S. 213. Sydlige Asiater.

S. 213. Madagasser.

S. 214. Arrakanesere.

S. 214. Thibetanere.

S. 215. Taulistanere.

S. 215. Tunkinesere, Peguanere og Siamesere.

S. 216. Beboerne af de kanariske Øer og Kongeriget Kongo.

S. 216. Tyrker og Persere.

S. 216. Pigeauction i Dahomey.

S. 219. Adskillige mideanitiske Stammer indviede Baal Peor Møedommen.

S. 219. Babylonierne, Mylita.

S. 221. Cyprier, Armenier og Phønizier.

S. 221. Indianerne paa Koromandelkysten, paa Goa, offre Guden Priapus Møedommen.

S. 222. Paa Kysten af Malabar ydes dette Offer Kongerne.

S. 223. Mosamæerne og de baleariske Øers Beboere. 

S. 223. Kongen af Kalikut overlader Præsten Møedommen.

S. 224. I Konchin have Bonzerne denne Rettighed.

S. 224. Herrerettens Oprindelse.


'''Tredie Afsnit.'''

S. 225. Midler, som adskillige Folkeslag have betient sig af, for at bevare deres Koners Kydskhed og Døttrenes Møedom.

S. 226. Skinsygevandet.

S. 229. Serailer og Harems.

S. 229. Gildingers Oprindelse.

S. 231. Instibulation, og dens forskiellige Arter hos Drenge og Piger.

S. 241. Fodkiæder.

S. 242. Mumbo Jumbo.

S. 244. Klokker.

S. 245. Øreskrivtemaal.

S. 245. Italienske Laase.

S. 246. Duegnas.

S. 250. Et nyt Jomfrubelte anbefales.

S. 250. Sammes Beskrivelse.

S. 254. Den eeneste Betingelse under hvilken de Skiønne kan vorde fritagne for dets Brug.


'''Fierde Afsnit.'''

S. 255. Om de, høiere Væsener indviede Møer.

S. 255. Eremiters, Munkes og Nonners Oprindelse.

S. 256. De vestalske Møer i det gamle Rom.

S. 264. Solens Møer i Peru.

S. 265. Gudindviede kristelige Møer.

S. 272. Kydske Betænkninger af den hellige Augustinus.


[[S. 275-79] Forklaring over hosstaaende Afbildninger paa de qvindelige Kiøndele.]


==Bind 2==

Deltitel: '''Samleiet. Et physiologisk, historisk og philosophisk Skilderie. Første Deel.'''

Oversat fra tysk [af [[Rasmus Frankenau]]] 

Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1798.

(XII, inkl. mgl. deltitel og titelblad)+295 sider.


[S. V-VIII]. Fortale. (Af forfatteren (Flittner), dat. Berlin Februar 1797)

[S. IX-XII]. Indholdsfortegnelse.


'''Første Afsnit.'''

S. 1. Om de forskiellige Avlingstheorier.

S. 5. Evolutionstheorien.

S. 19. Systemet om Sæddyrene.

S. 24. Panspermien.

S. 25. Epigenesesystemet.

S. 26. Det Buffonske System.

S. 30. La Kamus’s System.

S. 31. De Gamles plastiske Kraft.

S. 32. Stahlianerne.

S. 33. Wolffs væsentlige Kraft.

S. 34. Needhams vegeterende Kraft.

S. 36. Blumenbachs Dannelsesdrivt.

S. 47. To nye Avlingstheorier af Heinlein og Grosse.


'''Andet Afsnit.'''

S. 50. Om det menneskelige Legemes Kiønsforretninger.

S. 51. Kiønforskielligheden overhoved. 

S. 54. Mandlige Avlelemmer.

S. 55. Testiklerne og Pungen.

S. 63. Sædblærerne.

S. 63. Prostata.

S. 64. Den mandlige Lem og dens Turgescenz

S. 70. Den mandlige Sæd.

S. 77. Om Sædens Overgang i Blodet.

S. 82. Qvindelige Kiøndele.

S. 82. Maanedligt Blodløb.

S. 92. Undfangelse, Svangerskab og Fødsel.

S. 101. Om Overbesvangring. 

S. 105. Om Modermærkerne.

S. 121. Om Konsten, efter Behag at avle Piger eller Drenge.


'''Tredje Afsnit.'''

S. 135. Om Elskovens Nydelse.

S. 135. Kiøndrivtens og Mandbarhedens første Yttring.

S. 148. Physiske Aarsager til den for tidligt vaagnende Kiøndrivt.

S. 152. Elskovsnydelsens naturlige Grændser.

S. 161. Den dyriske Kiøndrivts Tilstand.

S. 190. Om Afholdenhed og dens Følger.

S. 206. Tiden og Maaden at foretage Avlingsværket.


'''Fierde Afsnit.'''

S. 224. Om Manglerne ved Kiønsforretningerne og Maaden at helbrede dem.

S. 225. De mandlige Kiønsdeles Feil. 

S. 225. Den mandlige Lems egne Feil.

S. 232. Testiklernes Mangel og Sygdomme. 

S. 233. Sædens Fordærv. 

S. 235 Dorskhed til Samleie, Svækkelse o.s.v.

S. 236. Visse Næringsmidler, som man har formodet at være Aarsager til Uformuenhed.

S. 238. Moralske Aarsager til Uformuenhed.

S. 243. De qvindelige Kiøndeles Feil.

S. 248. Almindelige Forslag, og forsøg at hæve den ufuldkomne Frugtbarhed.

S. 259. Grahams himmelske Seng.

S. 266. Lægemidler mod almindelig Nærvesvækkelse. 


'''Femte Afsnit.'''

S. 286. De nærmere Følger af et ureent Samleie, saavelsom de sikkreste Forebygningsmidler mod Smitte.


==Bind 3==

Deltitel: '''Over Konsten, at opnaae en høi Alder. Et opløst Problem, hvorledes Parringsdrivten bør behandles, fra dens Opvaagnelse til dens Ophør, og benyttes til at forsøde og forlænge Livet, med Besvarelse paa de vigtigste herhen hørende Spørgsmaale. Første Bind.''' 

Oversat fra tysk [af [[Rasmus Frankenau]]] 

Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1798.

XIV+[II]+300 sider.


[S. I-II] Plan og Indhold. 


S. 1. Hvorledes kan man under Nydelsen af den physiske Elskov, i Stedet for at svække, og miste Legemets Kræfter, snarere styrke og forædle dem?

S. 87. Ynglingen i hans moednede Mandbarheds Periode, indtil den Tidspunkt, da hans Vext er fuldendt.

S. 118. Manden, fra hans fem og tyvende, til hans fem og fyrretyvende Aar, med Hensyn paa den physiske Elskovs Nydelse.


'''Anden Afdeling.'''

S. 170. Over de vigtigste Omstændigheder der have Indflydelse paa det vordende Menneske i Undfangelsens Øieblik, og under Svangerskabet.

S. 179. Gives der virkelige Arvesygdomme?

S. 197. Om Statspolitiet er beføiet at forbyde Personer der ere beheftede med arvelige Sygdomme, Ægteskab?

S. 202. Avlingens og Undfangelsens Øieblik.

S. 213. Adskillige Omstændigheder ved Undfangelsen.

S. 217. Kan en Kone under hendes Svangerskab vorde besvangret paa ny?

S. 244. Svangerskabets Tegn.

S. 255. Levemaade og konstige Hielpemidler, under Fremgangen af Svangerskabet.

S. 284. Den Fødende, og Barselkonen.


==Bind 4==

Deltitel: '''Ynde og Skiønhed af Konstens og Naturens Mysterier for givte og ugivte Fruentimmere.'''

Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1798.

[XII] +(X, inkl. titelblad)+180 sider.


[S. III-VI] Til Apologie for den qvindelige Smags Dannelse.

[S. VII-X] Indholdsfortegnelse.


'''Første Deel.'''

S. 1. I hvilken Skiønheds og Yndes Væsen i den qvindelige Skikkelse udviskes. 

S. 10. Skiønhed er en Naturnødvendighed, Ynde er Frihedens Tilsynekomst.

S. 15. Hvilke Bevægelser ere skikkede for Ynde?

S. 23. Over Udtryk i den mandlige og qvindelige Form.

S. 25. Den skiønneste Qvinde.

S. 31. Tegning af den grædske Skiønhed.

S. 34. Hvad Aandsudtryk kan der ligge i den skiønne Qvindes Ansigtsdannelse, uden at hæve eller forstyrre Skiønheden?

S. 38. Mandens Skiønhed.

S. 42. Hvilken Art af Aandsudtryk i den skiønne Mands Ansigtsdannelse truer Skiønheden med mindst fare?

S. 58. De indvortes og udvortes Feil, der tilintetgiøre den qvindelige Skiønhed.

S. 63. Den ufordærvede Naturpige.

S. 66. Hvorfra erholdt Pigen og Konen denne høie Skiønheds Adel?

S. 69. De fortrinligste Midler til at fremstille den qvindelige Skiønhed i dens forhøiede Fuldkommenhed.


'''Anden Deel.'''

S. 81. Om Midlerne til at bevare og forhøie den qvindelige Skiønhed.

S. 81. Forskiønnelsesdrivtens Almeenhed blant det smukke Kiøn.

S. 83. Forskiønnelsesdrivten blant Fruentimmere af de raae Nationer.

S. 92. Almindelige Midler til at bevare Helbred og Skiønhed.

S. 102. Særdeles Skiønhedsmidler.

S. 103. Skadelige Skiønhedsmidler.

S. 113. Uskadelige Forskiønnelsesmidler.

S. 113. Italienske Masker.

S. 115. Ansigtets Vaskning og lemfældige Gnidning.

S. 117. En slap og bleg Huds Forbedring.

S. 118. Raad mod en guul Ansigtsfarve.

S. 119. Raad mod en skruppet og skiør Hud.

S. 121. Raad mod en meget rød Ansigtsfarve.

S. 122. Raad mod en brunrød farve.

S. 124. Middel mod Sprekker i Huden og imod Soelbrand paa Reiser.

S. 124. Middel mod Fregner.

S. 126. Middel mod gule Hudpletter.

S. 127. Middel mod sorte dito.

S. 128. Middel mod Pletter efter Fald og Stød.

S. 129. Middel mod en af Solen brunet hud [sic]

S. 129. Middel mod røde Pletter.

S. 129. Middel mod Finner.

S. 130. Middel mod røde Pletter af Insektstik.

S. 131. Middel mod Vorter.

S. 135. Middel mod Pletter efter Kopper.

S. 137. Middel mod Koppearr.

S. 137. Middel mod Udslag i Mundkrogene.

S. 138. Middel til at befordre Øiebrynenes Vext.

S. 139 Middel til at befordre Haarenes Vext paa Øielaagene.

S. 139. Fremdeles Hovedhaarets Vext.

S. 143. Middel til at giøre Haarene krusede og lokkede, uden Brænding.

S. 143. Middel til at fordrive dem.

S. 144. Middel til at fordrive Haarets Rødhed.

S. 144. Det beste Øiemiddel.

S. 144. Middel til at forbedre Tænderne og Tandkiødet.

S. 149. Middel til at befordre Halsens Hvidhed.

S. 149. Middel til at giøre Hænderne hvide og bløde.

S. 151. Maaden at tilberede de hertil brugelige Handsker.

S. 151. Middel til at forskiønne Neglene paa Fingrene.

S. 154. Over den qvindelige Forskiønnelse ved Klædedragt.

S. 154. Hovedpynt.

S. 157. Snørliv.

S. 161. Halstørklæde.

S. 163. Overdreven Pynt.

S. 164. Sørgedragt.

S. 165. Almindelig Toilett[e]regel.

S. 169. Dragtens Farve. 

S. 169. Snit og Folder

S. 171. Farvernes Valg.

S. 176. Almindelige Regler for Pynten.

S. 179. Pariserindernes nyeste Dragt.


==Bind 5==

Deltitel: '''Elskovs Fest eller Bryllups-Skikke hos forskiellige ældre og nyere Nationer.'''

Oversat fra tysk af [[Rasmus Frankenau]], Doctor Medicinæ. 

Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1799.

[VIII]+256 sider.


'''Første Deel.'''

S. 1. Grækers og Romeres Digte om Elskovs Oprindelse og Egenskaber.

S. 11. Platos Aabenbaring af Elskovs Philosophies Mysterier.

S. 20. Nærmere Udvikling af Elskovs Væsen.

S. 25. Elskovs Genius blant ældre Folkefærd.

S. 37. Grækere.

S. 48. Romere.

S. 58. Riddertiderne og Middelalderen.

S. 76. Det saa kaldede Bettsprung.

S. 82. Prøvetid.

S. 86. Minnesange.

S. 86. Blant nu tilværende Folkefærd.

S. 87. Laplændere.

S. 92. Esther.

S. 97. Letter.

S. 100. Morduaner. 

S. 102. Siberiske Tartarer.

S. 104. Kamtschadaler. 


'''Anden Deel.'''

S. 110. Nyere Græker.

S. 111. Tyrker.

S. 114. Perser.

S. 116. Beduiner.

S. 120. Hindus.

S. 130. Elskovs Genius hos Østerlænderne.

S. 140. Georgier.

S. 147. Macasser.

S. 149. Philippiner.

S. 149. Siameser.

S. 150. Javaner.

S. 151. Formasaner.

S. 152. De indiske Koners Opbrændelse.

S. 163. Sineser [Kineser]

S. 167. Japaneser.

S. 170. Maurer.

S. 175. Negere i Senegambien.

S. 180. Negrene paa Sierraliona.

S. 184. Negrene paa Guldkysten.

S. 192. Negrene i Kongo og Loango.

S. 193. Hottentotter.

S. 195. Arrakaneser.

S. 197. Nordamerikaner.

S. 198. I Kanada.

S. 200. Pensylvanien.

S. 201. Terrafirma. 

S. 203. Indianere i Guinea.

S. 205. Indianere i Qvito. [Peru]

S. 205. Sabbæer.

S. 208. Marlakker.

S. 213. Wallacher.

S. 220. Serber.

S. 223. Hollændere.

S. 232. Herrnhuter.

S. 237. Jøder.

S. 242. Forlovelsesringen.

S. 244. Brudekrandsen.

S. 250. Brudgomsskiorten.

S. 255. Fakkeldandsen.


==Bind 6==

Deltitel: '''Ægtebaandet. Første Deel.'''

Oversat fra tysk af [[J. F. Bergsøe]], Licentiatus Medicinæ. 

Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1800.


[2]+[2]+170 sider.


[S. 1-2]. Forerindring. [Den ægteskabelige Forbindelse er hovedemnet for bogen]

[S. 3-4]. Indholdsfortegnelse.


'''Første Afdeling.'''

S. 1. Fremstilling af Ægteskabet og det ægteskabelige Liv, efter Nationernes Historie og Love.

S. 3. Om Ægteskabets Oprindelse.

S. 10. Ægteskab mellem Blodforvante.

S. 13. Ægteskab mellem Beslægtede. Efter de mosaiske Love.

S. 16. Ægteskab mellem Beslægtede. Efter Solons og Lykurgs Love. 

S. 17. Tidlige Ægteskaber.

S. 20. Polygamie.

S. 26. Polyandrie.

S. 29. Brudkiøb.

S. 45. Hustruernes Behandling, Agt og Foragt.

S. 48. Opmuntringer til Ægteskab. Straffe for Ugifte.

S. 66. Straf for Ægteskabsbrud.


'''Anden Afdeling.'''

S. 85. Ægteskabets Skiebne under Biskopperne og Paverne.


'''Tredje Afdeling.'''

S. 93. Ægteskabets Formaal.


'''Fierde  Afdeling.'''

S. 98. Hindringer for Ægteskab.

S. 100. Naturlige Ægteskabsforhindringer.

S. 113. Lovlige Ægteskabsforhindringer.

S. 120. Forlovelsens og Ægteskabscontractens juridiske Virkninger.

S. 122. Ægtefolks personlige Rettigheder og Pligter mod hinanden.

S. 127. Ægteskabets juridiske Virkninger i Henseende til Formue.


'''Femte Afdeling.'''

S. 133. Om Skilsmisse.

S. 133. Ægteskabets Ophævelse ved Lov og Dom.

S. 149. Ægteskabets Ophævelse ved Døden.

S. 151. Undersøgelse af Grundene for og imod Ægteskabsskilsmisse.

S. 165. Straf for Ægteskabsbrud.


==Bind 7==

Deltitelblad: '''Ægtebaandet af Naturens og Borgerstandens Archiv. Anden Deel. Den moralske Ægtestands Codex.'''

Oversat fra tysk af [[Knud Lyne Rahbek|K. L. Rahbek]], forhen Professor ved Kiøbenhavns Universitet.

Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1800

[XIV]+206 sider 


[S. I-XIV]. Indledning. [Parringsdriften. Menneskets overlegenhed over alle andre dyr.]


S. 3. Indledning. Om Hensigten af Kiønnenes Forskiellighed. 

S. 16. Om Kierlighed og dens Virkninger, især i physiologisk Henseende.

S. 30. Kiærlighedens Apologie.

S. 42. Nærmere Bestemmelse af Kiønnenes Naturanlæg.

S. 89. Maae man give et ungt Fruentimmer Romaner i Hænde?

S. 103. Dannelse ved Omgang.

S. 104. Valget af en Elsker og Ægtemand.

S. 124. Hvorfra den daglige Erfaring af saa mange misfornøiede Ægteskaber?

S. 125. Almindelige Kilder til huuslig Uroe, og Utilfredshed.

S. 134. Aarsager til misfornøiet Ægtestand. 

S. 201. For endnu med eet Blik at overskue Ægtelyksalighedens Elementer.

S. 205. Til Slutning.


==Bind 8==

Deltitel: '''Samleiet. Et physiologisk, historisk og philosophisk Malerie. Tredie Deel.'''

Oversat fra tysk af [[J. F. Bergsøe]], Licentiatus Medicinæ. 

Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1800.

[XVI]+188 sider.


[S. I-XIV]. Forberetning.

[S. XV-XVI]. Indholdsfortegnelse.


S. 1.  Forberetning. Et blik paa Menneskeslægtens moralske Forfatning. Haab om Bedring.


'''Første afdeling.'''

S. 1 Kiønsnydelsens Moralitet. Almindelig Morallov. 

S. 21. Kiønsdrivtens Naturøiemed; de Pligter, som i Hensyn til samme paaligge Mennesket. 

S. 33. Indflydelse af Kiønsdrivten paa Characterdannelsen overhoved. 

S. 45. I hvilken Forbindelse maae denne Drivt staae med Menneskets øvrige Anlæg, naar den skal befordre Humaniteten. 


'''Anden Afdeling.'''

S. 50. Kilderne til den udsvævende Kiønslyst.

S. 54. Feil i Opdragelsen i særdeleshed i Henseende til Føleevnen.

S. 59. Fordærvelse ved Lecture.

S. 62. Religion.

S. 64. Levemaade og Luxus.

S. 67. Fordærvelse ved Sprog og Omgang.

S. 74. Lovgivning og Lovforvaltning, især i Henseende til Uskyldighedens Forførelse.

S. 92. Statsforfatning.

S. 94. De staaende Krigshære.

S. 98. Det store Personale af Civilbetientere.


'''Tredje Afdeling.'''

S. 102. Om Forbedringen af Sædeligheden i Almindelighed og den udartede Kiønslyst i Særdeleshed.

S. 107. Gaar det frem eller tilbage med Menneskeheden.

S. 117. Menneskets Opdragelse til Menneske.

S. 123. Forbedring af den borgerlige Forfatning fornemmelig ved at skaffe de offentlige Vellysttempler bort.

S. 124. Hvo skal afgiøre om de bør taales, Moralen eller Politiken. 

S. 130. Er offentlige Bordellers Indførelse virkelig et ringere Onde, ved hvis Tilstædelse et større undgaaes.

S. 141. Nærmere Fremstilling af Bordellernes physiske, moralske og politiske Følger.

S. 157. Deres Indflydelse paa Nationen i Almindelighed.

S. 175. For hvilken Classe af Statens Borgere kunde vel Bordeller anlægges?

S. 180. Concubinatet.


==Bind 9==

Deltitel: '''Samleiet. Et physiologisk, historisk og philosophisk Malerie. Andet Bind.'''

Oversat fra tysk af [[Rasmus Frankenau]], Doctor Medicinæ. 

Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1800.

[XX]+388 sider.


[I-II] Forerindring.

[III-XII]] Indholdsfortegnelse

[XIII] Indledning.


''' Første Afsnit.'''

S. 1. Lovlig Bestemmelse for det ægteskabelige Samleie blant forskiellige Folkefærd. Blant Jøder, Grækere, Muhamedaner, Østerlændere. En Dronning af Arragonien bestemmer Antallet for de ægteskabelige Omfavnelser. Det offentlige Samleie i Frankrige. 

'''Andet Afsnit.'''

S. 12. Afhold fra Samleie af religieus Afsky, under det Maanedliges Periode, under Svangerskab og Barselseng blant forskiellige Folkefærd. Munkemoral over Forplantningsvæsenet. De grædske, israelitiske og siberiske, amerikanske og flere Fruentimmeres Ureenskab.

'''Tredie Afsnit.'''

S. 21. Kiønsdrivtens Udartelse blant raa og ukultiverte Folkefærd, fra Old-, Middel- og Nutiden. Gamle Nationer. Ebræere, deres Friller, offentlige Skiøger. Skørlevnet helliget ved Religionen. Nationens Forfald. 

S. 30. Egyptere. Kongelige Bolersker. Qvindekydskhed, som middel til at giøre Blinde seende. Isis’s Præsters hellige Elskov. De egyptiske Fruentimmeres gruelige Udsvævelser. Thonis fordrer Betaling for en drømt Nydelse af hendes Ynder. Ligenes Misbrug. Kleopatra. 

S. 45. Babyloniere. Mylitta, Gudinden for Elskov. Belus’s Præsters skiændige Udsvævelser. Babyloniernes Orgier.

S. 48. Meder. Kastrerede allerede deres Slaver.

S. 48. Massageter. Deres Fællesskab i Koner.

S. 49. Lydier. Den berømte Skiøge Omphale. En lydisk Dronnings Blufærdighed.

S. 52. Perser. Darius’s Luxus. De til kongeligt Samleie indbudne Frillers Pynt og Balsamering. Kongernes Blodskam. Den paa en grusom Maade reddede qvindelige Ære.

S. 54. Sybariter. Deres Blødagtighed og Overdaad.

S. 55. Grækere. Pallatiderne i Heltealderen. Grækernes Mandselskov, Qvindeelskov. Solon indfører Venus’s Pandemos offentlige Dyrkelse. Stedse høiere 
stigende Luxus. Fruentimmernes yppige Levemaade. Sokrates besøger Skiøgen Theodota. Aspasia. Alcibiades. Hetære. Lais. Phryne. Thais. Skiøgernes Skatafgivter. Adskillige philosophiske Skiøger. Deres Patriotisme. Bacchanters og Mænaders Raserie. Republikens Forfald.

S. 131. Spartisk Qvindeelskov. Sparternes Opdragelse. Kiim til Forderv. Andromanere. Sapho. Mænds og Qvinders Overdaad og Laster. 

S. 153. Romere. De Bacchiske Hemmeligheder. Yppighed i Rom. Qvindernes Tøilesløshed og Ubluhed. Ugivt Stand. De første Kaiseres, deres Gemalinders og 
Døttres Udsvævelser. Kaprea Middelpunkten for alle fæiske Vellyster. Messalina. Offentligt Bordel i det kaiserlige Pallads. Neros Giestebud. Offentlige Formælinger mellem Mænd og Ynglinger. Hostins’s Uteerligheder. Romerindernes rasende Lyster ved Bona Dea’s Fest. Pathiker. Offentlige Skiøger indskrevne hos Aedilerne. Aphrodisier og Florealier. Utugtens Fester. Det romerske Riges Fald.

S. 207. Middelalderens Folkefærd. Sædernes Forderv blant de Tydske. Tøilesløse Udsvævelser blant Vandaler, Gother og Franker. Italienernes Laster. Pave Sixtus IV den første Kobler i Rom, tillader Sodomie. Ribauds. Engelske Galanterier. De Franskes og deres Dronningers Udsvævelser. Brudenes Besigtigelse. Kaiser Sigismund dandser med Skiøger paa offentlig Gade; hans vellystige Gemalinde, hans fordervede Hof. Bordeldronningen i Nürnberg. Præstebørn. Beguinhuse. Ryggesløs Geistlighed. Den aandelige Dands. Eselsfesten. Narrefesten. Franske Dronninger og deres Hofdamer, de første Koblersker. Mignons. Opskaarne Buxer. Riddernes Orgier. Rettergangssteder for Elskov. Tøilesløse Udsvævelser i det sextende Aarhundrede. Kilderne til denne Forderv. 
Kiønsdrivtens nærværende Tilstand blant forvildede, i Oplysning stigende og oplyste Folkefærd.
S. 256. Siberiske Folkefærd. Deres Foragt for Fruentimmerne. Kamtschadaler. Amerikanere. Fruentimmernes Falbydelse. Afrikanere. Deres Tilbøielighed for Kiønsnydelsen. En berømt Kokette blant Negerne. Sydsøeboere. Give deres Døttre til Priis. Dronning Oberea. Errioys. Asiater. Skiøger i Peking. Nangasackti. Tunkin. Pegu. Siam. Østerlændere. Deres Harems. Fruentimmernes Vellystdrivt. Deres Dandserinder. Deres bolerske Konster.
Kort Afridsning af Kiønselskovens Tilstand i Europa.

S. 300. Kilder til Usædelighed. 

S. 302. Russisk Qvindeelskov. Kourtisaner og Glædespiger i Petersborg. Den bedragne polske Fyrste. Illyrier. Wallacher o.s.v. Deres Slaverie og Raahed. Englændere. Damernes Karakteristik. Konesalg. Fornemme Skiøger. List of Ladies. Spaniere. Deres Elskov. Kortejos. Fandango. Offentlig Vellysthandel. Frankrige. Nationens Yppighed. Elskovs Nydelse i Paris. Skiøgernes Klassifikation. Deres Haandtering. Vestaler. Italienere. Tilbøielighed for Elskov. Præstegalanterie. Cicisbeat. Roms Yppighed. Neapel, Genua, Florenz. Eminenzernes Pæderastie. Tydskland. Sædernes Vildhed i Baiern, München, Wien. Qvindeelskovens Tilstand der. Offentlige Skiøger. Fødselsstiftelse. Berlin. Offentlige Skiøger og deres Levemaade. Ruffersker. Pæderastiens Aftagelse. Leipzig. Beslutning.


==Bind 10==

Deltitel: '''Den Kunst at være lykkelig med Mænd, efter Goethe, Lafontaine, Wieland og J.J. Rousseau.'''

Oversat fra tysk af K. L. Rahbek, Professor. 

Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1801

220 sider.


S. 1. Indledning. Grundtræk af Menneskekundskab.

s. 28. Den elskværdige Møe. 

S. 69 Den Kunst at behage Mændene.  

S. 97. De skiønne Kunster. 

S. 173. Pigens Politik i Henseende til Omgang med Mandkiønnet.

S. 183. Den Politik at finde en retskaffen Mage. 

s. 190. En Mages Valg.


==Bind 11==

Deltitel: ['''Den Kunst at være lykkelig med Koner, efter Goethe, Lafontaine, Wieland o.fl. Et Sidestykke til den Konst, at være lykkelig med mænd''']?

Oversat fra tysk af [[Knud Lyne Rahbek|K. L. Rahbek]], Professor. 

Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1802

146 sider.


S. 1. Indledning. Kiønnets Karacteristik. Kvinden er vægrende, manden er bedende. 

S. 17. Den elskværdige Mand. Forskellige mandetyper og karakterer. Den urbane mand (sic). 

S. 95. At forlænge Kiærlighedens  Lykke ind i Ægtestanden.


==Bind 12==

Deltitel: '''Mine Bekiendelser om Qvindekiønnet. En Nytaarsgave for begge Kiøn.''' 

Oversat fra tysk af [[Rasmus Frankenau|Dr. Frankenau.]] 

Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1802

[II]+199 sider. + [4] s. 


[I-II] Fortale. Om denne dels indhold: Avlingsteorierne – bestemmelse af barnets køn, allerede ved samlejet (sic) – Moderkagens oprindelse og dannelse. 

S. 1. Til Qvindekiønnet. 530 paragraffer om Fruentimmeres forventede opførsel, kunnen, elskov m.m.


==Bind 13==

Deltitel: ['''Konsten strax ved Samleiet at bestemme det Barns Kiøn, som man vil avle, tilligmed et Oversyn over alle Avlingstheorier og et fuldkomment System af denne saa vigtige Natursyssel.'''] ?

Oversat fra tysk [af [[F. Møller]]]. [Oversat og forkortet efter J. A. Milliots franske Original af F. Møller (sic), iflg. Bibl. Dan. – Millot=Flittner?]

Brummers Forlag, Trykker Zacharias Breum. Kbh. 1802

[II]+144 sider


I-II: Fortale


['''Første Deel.''']

S. 1. Første Kapitel. Theorien om Sædvædskerne.

S. 2. Andet Kapitel. Theorien om Æggene.

S. 4. Tredje Kapitel. Theorien om Sæddyrene, eller Animalisterne.

S. 6. Fierde Kapitel. Æggetheoriens Inddeling og Bestemmelse. 

S. 8. Femte Kapitel. Tiltrækningssystemet.

S. 11. Siette Kapitel. Beviser for Æggenes Tilvær.

S. 17. Syvende Kapitel. Den rimeligste Mening om Menneskets Forplantningssyssel.


'''Anden Deel.'''

S. 29. Første Kapitel. Om Moderkagen i Almindelighed. 

S. 42. Andet Kapitel. Min Meening om Moderkagens Oprindelse og Dannelse

S. 58. Tredie Kapitel. Om Blodets Omløb og dets Tilberedelse i Fosteret.

S. 69. Fierde Kapitel. Om Oversvangringen (superfoetatio).


'''Tredje Deel.'''

S. 78. Første Kapitel. Om Æggegangene.

S. 81. Andet Kapitel. Om Æggestokkene. 

S. 106. Tredje Kapitel. Om Liigheder og Uliigheder. 

S. 116. Fierde Kapitel. Maaden, strax under Samleiet at bestemme Barnets Kiøn. 

S. 124. Femte Kapitel. Erfaringer og Beviser for den vilkårlige Bestemmelse af et vist Kiøn under Befrugtningen.

S. 130. Siette Kapitel. Forklaring over et Særsyn, som Michael Procope Couteau, der vilde avle Drenge ved at befrugte den venstre Æggestok, iagttog.

S. 140. Syvende Kapitel. Resultatet af de hidtil opgivne Grundsætninger.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>jghopmzr05bdq4tx3qlxn998ybptqgc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Færinger-Frænder</title>
    <ns>0</ns>
    <id>12801</id>
    <revision>
      <id>431285</id>
      <parentid>77547</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431285</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2353" sha1="3tp9drb6rpznpwpqadr8sbhp5qtcqt7" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Færinger-Frænder
| afsnit=
| forfatter=Nis Petersen
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
Når lomviens unge vågner en dag
ved at havet har kaldt,
da puffer dens mor den fra reden
og følger dens vej, hvor den faldt.
Som et lyn går hun ned og griber 
sit barn på vingernes sejl
- taber det, griber det, taber det - 
fører det ømt mod det vældige spejl,
til det vugger på vandet. 

Færingens vej er som fuglens 
- en vårdag har vandene kaldt:
&quot;Kom barn, vi vil vugge dig varsomt 
- kom, flygt fra de øers basal:
Kom ned fra de luende fjelde
og op mod det lysende nord. 
Vi griber dig, løfter dig, lover dig
færden med livet og døden om bord,
mens du vugger på vandet.&quot; 

Kun Han, der ser slangerne parres,
og bjerggeden føde sit kid,
veed lomviens tilmålte dage
og færingens tilmålte tid.
Han udmåler jubel og klage
og afvejer gravfærd og dans, -
Hans vælde er stor som Hans vilje,
og intet er stort som Hans glans. 

Vi kender jer, færinger, frænder -
- og kender den færøske nat; 
vi ved, at I ikke for intet
en vædder i våbnet har sat.
Kun svæklingen klynker om armod 
- den stærke har trods i sit bryst.
for ham er det frydefuld viden:
Gud skovlede mad om hans kyst. 

Han ved, at der ligger en stomunge
gemt i hver krog af det land,
og en stump af en storm i hver færing - 
en glød til en fræsende brand.
Hans trods gir ham trivsel i trængsel
og tro, når hans håb ebber ud;
men færingens vej er som fuglens,
og havet er færingens brud. 

Det er mandsværk at hugge på havet,
og kvindens at følge hans færd,
- hans stundom at blive derude
og hendes at mindes hans værd.
Det er mandsværk at bøde med livet -
hun bøder iblandt med sit barn,
- således er boden og prisen, 
når stormguden drager sit garn. 

Dog - færingens vej er som fuglens -
ved vår kalder havet påny,
og drengene drager af huse mod havet
fra bø og fra by.
De ved vel, at livet er flygtigt
son Nolsøens tusinde slør;
men to vender sagtens tilbage,
om een blir derude og dør. 

I nat er det høst, og det stormer -
jeg mindes den færøske nat,
hvor huldrerne buldrer på fjeldet,
og havene opkræver skat.
Da skælver de stolteste klipper,
og søerne pisker hvert skær.
Våger I' færinger, frænder -
i nat vil jeg våge med jer
&lt;/poem&gt;

{{Not-PD-US-old-70}}

[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>3tp9drb6rpznpwpqadr8sbhp5qtcqt7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Arnes sang (Ørnen løfter med stærke slag)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13457</id>
    <revision>
      <id>431155</id>
      <parentid>66561</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431155</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1413" sha1="ewsu6jqwbfmb6kvn1j4fks1l2hkpx3k" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Arnes sang.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Bjørnstjerne Bjørnson| Bjørnstjerne Bjørnson]], 1858
       | Komponist = [[w:Peter Heise|Peter Heise]], 1859
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Arnes sang.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}

==Note==
De her trykte vers er 2., 5., 6. og 7. vers af originalens 7 vers

==Teksten==
&lt;poem&gt;
1.Ørnen løfter med stærke slag 
over de høje fjelde 
ror i den unge, kraftfulde dag, mætter
mod i det vilde jag, 
sænker sig, hvor den lyster, 
ser mod de fremmede kyster! 

2. Skal jeg da aldrig, aldrig nå 
over de høje fjelde! 
Skal denne mur mine tanket slå, 
sådan med sneis og rædsel stå 
stængende der til det sidste, 
blive min dødningekiste? 

3. Ud, vil jeg! ud! - o, så langt, langt, langt 
over de bøje fjelde! 
Her er så knugende, tærende trangt, 
og mit mod er så ungt og så rankt, 
lad det få stigningen friste, 
ikke mod murkanten briste! 

4. Engang, jeg ved, vil det række frem 
over de høje fjelde. 
Kanske du alt har din dør på klem? 
Herre min Gud! godt er dit hjem,
lad det dog endnu stænges, 
og jeg få lov til at længes! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Livets gang]]
[[Kategori:Om politik og filosofi]]
[[Kategori:Bjørnstjerne Bjørnson forfatter]]
[[Kategori:Peter Heise komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ewsu6jqwbfmb6kvn1j4fks1l2hkpx3k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det er den største sorg</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13459</id>
    <revision>
      <id>431229</id>
      <parentid>65901</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431229</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="842" sha1="5acjs6evcsrogm5foez5fgtjf7jp2ni" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Den største sorg.png
       | Forfatter = [[anonym]]
       | Komponist = [[anonym]]
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Den største sorg.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;
Det er den største sorg,
som verden en kan lære,
at måtte miste den,
som er den hjertenskære.
Den største sorg for vist,
som en kan overgå,
det er at elske den,
som man kan ikke få.

Dog tak! for du engang
på mig dit øje kasted’
skønt jeg derfor vel blev
af min venner lastet.
Hav tak for hvert et kys,
jeg nød udaf din mund.
Tak for du elskte mig
den korte tid og stund.

&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Livets gang]]
[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori:anonym forfatter]]
[[Kategori:anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5acjs6evcsrogm5foez5fgtjf7jp2ni</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Grev Guncelin</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13485</id>
    <revision>
      <id>431289</id>
      <parentid>65914</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431289</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3523" sha1="rkp266zt6a81ow4a8jndbqlenb15v44" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Grev Guncelin.png
       | Forfatter = anonym
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Grev Guncelin.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}

&lt;poem&gt;

1. Det var greve hr. Guncelin, han talte til moder sin
Jeg vil ride mig op på land og friste manddom min
:''Vel op før dag, vi kommer vel over den hede''

2. Vil du ride dig op på land, og siger du mig så: 
Jeg skal give dig folen god, som kaldes Karl hin Frå. 
:''Vel op før dag, vi kommer vel over den hede''

3. Ingen kæmpe du skøtte tør, og ingen ræddes fra, 
før du møder den kæmpe stærk, som kaldes Ivar Blå. 
:''Vel op før dag..... ''

4. Så red han til Brattingsborg, han stødte på port med skaft: 
“Er alt her nogen kæmpe ind’, som fægte tør med magt?” 

5. Det var herre hr. Ivar Blå, han så sig udi vester: 
“Hjælp nu Ulv og Asmer Grib, jeg hører nu kæmperØst.” 

6. Det var herre hr. Ivar Blå. han så sig udi øster: 
“Odin, hjælp mig, som du kan bedst, jeg hører hr. Guncelins røst” 

7. Det første ridt, de sammen red, de helleder var så stærke, 
han da stak hr. Ivar Blå, han drev så langt i mark. 

8. “Hør du, greve hr. Guncelin, og vil du lade mig leve, 
jeg har mig en fæstemø, og hende vil jeg dig give.” 

9. “Ikke vil jeg din fæstemø, i ægteskab vil jeg leve, 
giv Salenta mig, søster din, med hende jeg lader mig nøje.” 

10. Redte de til det bryllup brat, som de kunne allermest, 
dertil bød de de kæmper stærk’, som de kunne allerflest. 

11. De bød Viderik Verlandssøn, stærk Diderik ud af Berne, 
de bød Holger Danske did, for han ville stride så gerne. 

12. De bød Sivard Snarensvend, han skulle for bruden ride, 
så kom Langeben Rise med, han skulle hos brudgommen sidde. 

13. De fulgte bruden i kammer ind at æde den frokost der, 
hun åd op fem tønder grød, de smagte hend’ allerbedst. 

14. Seksten øksen tog hun dertil, og atten svineflykke, 
hun drak syv tønder øl dertil, før hun tog til at hikke. 

15. De fulgte bruden til salen hen, da trudet så fast hendes skind, 
de hug alen tolv af mur, før de kunne få hende ind. 

16. De ledte bruden til brudebænk, så sagte de satt’ hende ned, 
bænken var ud af marmorsten, den revned’ til jorden derved. 

17. De lagde for hende mad så god, hun åd og drak ikke mindre, 
femten øksen og otte svin, det tæred’ den marekvinde. 

18. Der da gav den brudgom agt, ham hued’ det ikke så vel: 
“Aldrig så jeg så ung en brud, der gjorde i fad bedre skel.” 

19. Op da alle de kæmper sprang, og sammen dér de rykked’: 
“Hvad heller skal vi slås med stang, eller redeligen fægte?” 

20. De tog til kredsen at skrive brat, alt på den grønne mark, 
det de gjorde den brud til ære, lod se der stort hofværk. 

21. Bruden sprang da fra brudebænk, hun havde to hænder sløve, 
til hende sprang Langben Rise alt, godt eventyr monne de prøve. 

22. Der dansed’ bord, og der dansed’ bænk, og ilden fløj af hat, 
ud da løb de kæmper stærk’, og hjælp nu moder Skrat! 

23. Da begyndte en stærker rej fra Ribe og ind til Sli, 
den mindste kæmpe, i dansen var, var femten alen til knæ. 

24. Den mindste kæmpe, i dansen var, var lille Mimering-Tand, 
han var i denne hedenfiok den eneste kristenmand.

&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:anonym forfatter]]
[[Kategori:anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rkp266zt6a81ow4a8jndbqlenb15v44</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hagbard og Signe (folkevise)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13488</id>
    <revision>
      <id>431300</id>
      <parentid>65917</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431300</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5635" sha1="1l96jy1m0dwxuqmzp4sftv2qjesqehg" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = [[w:Hagbard og Signe|Hagbard og Signe]] (folkevise)
       | Billed = Hagbard og Signe (folkevise).png
       | Forfatter = anonym
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Hagbard og Signe (folkevise).ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Se også [[Hagbard og Signe (Grundtvigs version)]]

==Teksten==
&lt;poem&gt;
1. Kong Hagbard og kong Sigvard
De yppede en kiv
alt om den stolte Signeil, 
hun var så væn en viv. 
:''Hvad heller I vinder mig eller en så væn en mø.'' 

2. Kong Hagbard lader sig vokse hår 
og jomfruklæder skære, 
så drager han sig til Dannemark 
så stolt en jomfru at være. 
:''Hvad heller I vinder mig eller en så væn en mø.''

3. “Og hør I, stolten Signelil, 
vil I mig det mon unde, 
at jeg må sligned af Eder lære, 
så få er de, der kunne.” 
:''Hvad heller I vinder mig....... ''

4. Alt længe stod stolten Signelil 
og tænkte, hvad hun skulle svare: 
“Jeg vil mig først udi loftet gå, 
og spørge min fader til råd.” 

5. “Og hør I, kære fader min, 
vil dertil I give jert minde, 
hid er sendt så skøn en jomfrue, 
som jeg skulle sligned kende?” 

6. “I må vel sammen være, 
med begge eders råd, 
men vogt jer begge for kong Hagbard, 
at han ikke dårer jer både.” 

7. Dér sad de skønne jomfruer, 
og syede hver, som de kunne, 
foruden Hagbard, kongens søn, 
han havde sin nål udi munde. 

8. Foruden Hagbard, kongens søn, 
han havde sin nål udi munde, 
han fik end aldrig så stor en skål, 
han drak den jo ud til grunde. 

9. Det sagde tjenestemøen ond, 
det næste der hun turde: 
“Jeg så ej nogen jomfru skøn, 
der så havde drankerfore!” 

10. Det led da fast ad aftenen, 
der de skulle sengen bygge, 
da spurgte Hagbard, kongens søn, 
om hvor han skulle ligge. 

11. “I hør det, skønne jomfrue, 
jeg siger jer det så gerne, 
I skal alt æde af fad med mig 
og sove hos min terne.” 

12. “Jeg har vel slidt den silke rød 
og sovet hos konningens børn, 
men skal jeg sove hos ternen ond, 
da dør jeg af den harm!” 

13. “I hør det, skønne jomfrue, 
en bøn vil jeg Eder nu vide, 
I skal alt æde af fad med mig 
og hos mig selver ligge.” 

14. De tændte op de vokslys, 
de var med æren snoet, 
de fulgte så de jomfruer to 
alt til deres sovestue. 

15. “I sig mig, stolten Signelil, 
mens vi er her ene to, 
er der nogen i verden til, 
som Eders hu ligger på?” 

16. “Der er ej nogen i verden til 
som huen min ligger oppå, 
foruden Hagbard, kongens søn, 
og ham må jeg ikke få. 

17. Foruden Hagbard, kongens søn, 
jeg aldrig med Øjne så; 
jeg hørte hans forgyldte lur, 
han rider til tinget og fra.” 

18. “Og er det Hagbard, kongens søn, 
I har udi hjertet så kær, 
I vend jer om og tag ham i arm, 
han sover jer alt så nær!” 

19. “I hør det, Hagbard, kongens søn, 
her bliver fuldt ondt at råde, 
og spørger det kære fader min, 
han lader os begge forråde.” 

20. “Og hør I, stolten Signelil, 
her bliver fuld god en færd, 
her ligger under mit hovedgærd’
 min brynje og så mit sværd.” 

21. Der stod den onde terne, 
og lyttede hun derpå, 
hun stjal da bort hans gode sværd 
og så hans brynje blå. 

22. “Vågn op nu konning Sivard, 
I sover alt for længe, 
for det er Hagbard, kongens søn, 
er med Eders datter i senge!” 

23. Det var da Sivard konning, 
han råber da udi sin gård: 
“Vel op nu alle mine mænd, 
I drag alt jer brynje på!” 

24. Men vågen lå da stolt Signelil, 
og lyttede hun derpå: 
“Vågn op nu Hagbard, kongens søn, 
min fader han kalder så.” 

25. Det var da Hagbard, kongens søn, 
han ledte ved hovedgærde, 
men borte var da hans brynje blå
 og så hans gode sværd. 

26. Så tog de Hagbard, kongens søn, 
de lagde ham fjedrene på, 
men alle sprang de i sønder så brat, 
som havde de været af strå, 

27. Men skam da få den terne ond, 
hun gav da ud det råd: 
“I får ej Hagbard bundet 
uden med stolt Signelils hår.” 

28. Et hår de tog fra Signelil 
og bandt om kong Hagbards hænder, 
da stod hr. Hagbard, kongens søn, 
som var han smedet i jern. 

29. “Og hører I, stolten Signelil, 
I lader mig nu godvilje kende: 
at først I ser mig i galgen, 
I lad da jert jomfrubur brænde.” 

30. Det var da stolten Signelil, 
hun kalder de møer tilsammen: 
“Vi vil nu gå udi højeloft 
og have dér lyst og gammen.” 

31. “I hæng først op min kåbe blå, 
lad Signelil nu den se,
I lad stolt Signelil det ret se, 
om mig er vel eller ve.” 

32. Det var da Hagbard, kongens søn, 
han sig tilbage der så, 
da stod stolt Signelils bur i brand 
og brændte i luen hin blå. 

33. “Tag I nu ned min kåbe blå, 
I lad den på jorden ligge, 
og havde jeg nu end trende liv, 
jeg ville dem ikke tigge.” 

34. Det var da Sivard konning, 
han ud af vinduet så, 
da stod stolt Signelils bur i brand 
og brændte i luen hin blå. 

35. Lad somme gange til Signes bur 
at redde stolt Signelils liv, 
og somme gange til galgen hen 
at hugge kong Hagbard ned.” 

36. Men der de kom til buret, 
da var stolt Signelil brændt, 
og der de kom til galgen hen, 
da var kong Hagbard hængt. 

37. De tog så begge de unge to 
og lagde i kristen jord, 
og så tog de den terne ond 
og gjorde på hende et mord.
 
38, “Og havde jeg det førre vidst, 
at kærlighed var så stærk, 
da havde jeg dem ej skillet ad 
for hundrede tusinde mark.” 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:anonym forfatter]]
[[Kategori:anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1l96jy1m0dwxuqmzp4sftv2qjesqehg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hagbard og Signe (Grundtvigs version)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13491</id>
    <revision>
      <id>431299</id>
      <parentid>65916</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431299</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2426" sha1="28c0l0mxyh2cob8oue7pozn0ywk70xi" xml:space="preserve">
{{Sang Infomation
       | Navn = Hagbard og Signe (Grundtvigs version)
       | Billed = Hagbard og Signe (Aagaard).png
       | Forfatter = [[w:N.F.S. Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1819 
       | Komponist =[[w:Thorvald Aagaard| Thorvald Aagaard]], 1930
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Hagbard og Signe (Aagaard).ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Se også [[Hagbard og Signe (folkevise)]]

==Teksten==
&lt;poem&gt;
1. Habor kom fra Norges fjelde,
Signe sad i Dannevang;
Uberørt af år og ælde 
Er den gamle skjaldesang
om det dyb, som ingen bunder, 
ægte kærligheds vidunder! 

2. De hinanden tro i døden 
for hinanden livet lod,
blussende som aftenrøden 
Signes bur i lue stod. 
Svanesang fra retterstedet 
bæved sig i Habors-kvædet. 

3. Rask, I svende, nøler ikke, 
griber kun i top mig snart, 
højt i vejret nu med strikke 
hæver mig kun med en fart! 
Sødt det er på luftens bølge, 
favre brud, dig rask at følge! 

4. Hører I det brag af luer, 
ser I hist det røde tag! 
Ser I, over hallens buer 
vajer troskabs røde flag! 
Kærlighed fra Signes kammer 
blusser ud i gyldne flammer. 

5. O, hvor det mit hjerte fryder, 
ord du holdt, o pige sød! 
Over hallen højt det lyder: 
Lige tro i liv og død! 
hvad som kvinde sødt du loved, 
som en helt du holdt og voved. 

6. Kærlighed kan aldrig dølges, 
blussende den bruder ud, 
smukt vi ud i verden følges 
som en brudgom med sin brud, 
aldrig briste, skønt de brage, 
rosenbånd fra ungdomsdage. 

7. Held da mig, som vandt i støvet 
slig en trofast venneviv! 
ensom ikke og bedrøvet 
ender jeg mit kæmpeliv, 
med en fylgje som den bedste 
jeg skal Valhals guder gæste. 

8, Knytter mig med korte tømmer 
kun til luftens kolde hest! 
døden mig til fryd kun dømmer, 
bringer, hvad mig huer bedst, 
høre skal i grønne sale 
brat jeg slag af nattergale. 

9. Lystig, lystig, op ad stige!
dybt jeg føler, vist jeg véd: 
selv ej i de dødes rige 
dør den ægte kærlighed, 
Signelil, min tro veninde, 
hisset skal med fryd jeg finde. 

10. Højt i syden som i norden 
lyde skal vor bryllupssang, 
ja, i himlen og på jorden 
tone skal med højtidsklang: 
Lige tro og lige Ømme, 
salige de sammenstrømme! 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori:Historiske sange]]
[[Kategori: N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori: Thorvald Aagaard komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>28c0l0mxyh2cob8oue7pozn0ywk70xi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Havfruens spådom</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13494</id>
    <revision>
      <id>431304</id>
      <parentid>65918</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431304</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2791" sha1="2khk3n8z42nl3cc898q0miz8pv85b8p" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Havfruens spådom (Dankonning lod gribe en havfrue fin)
       | Billed = Havfruens spådom.png
       | Forfatter = anonym 
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Havfruens spådom.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
&lt;poem&gt;
1. Dankonning lod gribe en havfrue fin;
:''den havfrue danser på tilje''
hende lader han da udi tårnet alt knibe,
for hun fremmede ikke hans vilje!

2. Dandronning hun kalder på svendene to
&quot;I lader den havfrue for mig indgå,
for hun skal nu fremme min vilje. &quot;

3. Ind kom den havfru’ og stedtes for bord: 
&quot;Hvad vil I mig, dronning, I sendte mig ord? 
Jeg kan ikke fremme Jer vilje.&quot;

4. Dandronningen klapper på hynden så blå: 
&quot;Du sidde, havfrue, og hvil dig derpå, 
for du skal nu fremme min vilje.&quot;

5. &quot;Vil I så forråde mit unge liv:
her ligger jo under den hvasseste kniv,
hvordan skulle jeg fremme Jer vilje?&quot;

6. &quot;Og ved du alt dette, så ved du alt mer:
du sig mig derfor om min skæbne alt fler,
så kan du nu fremme min vilje.&quot;

7. &quot;Men ved jeg din skæbne, og siger jeg den: 
du lader mig da vist på ilden opbrænde; 
thi fremmer jeg ikke din vilje.&quot;

8. Du føde skal sønner så bolde tre,
dit unge liv så forspilder de,
så fremmer jeg nu alt din vilje.

9. Den ene skal konning i Dannemark vær', 
den anden skal kronen af røde guld bære, 
så kan jeg nu fremme din vilje.

10. Den tredje skal være så viis en mand, 
du dit unge liv skal lade for ham! 
Nu har jeg alt fremmet din vilje.&quot;

11. Dandronningen svøber sit hoved i skind, 
så gik hun i salen for dankongen ind, 
for hun har nu fremmet min vilje.

12. &quot;Og hør allerkæreste Herre min,
vil I give mig denne havfrue fin?
for hun har nu fremmet min vilje.&quot;

13. &quot;Jeg giver ret aldrig denne havfrue liv, 
thi hun har forrådt mine snekker syv, 
da fremmed' hun ikke min vilje.&quot;

14. Dandronning hun sortned' da ret som en jord,
hun dåned' al død for konningens bord,
for hun fremmede da hendes vilje.

15. &quot;Min kære, I tag det dog ikke så nær, 
følg hende til strande med dine møer, 
men hun har nu fremmet sin vilje.&quot;

16. Dandronningen taler til sine småmøer: 
I følg nu den havfrue ud til den sø,
thi hun har nu fremmet min vilje.&quot;

17. Den havfru hun sattes på bølgen hin blå.
Dandronningen græd der, og slet ingen lo, 
så havde hun fremmet sin vilje.

18. &quot;I skal ikke græde, græd ikke for mig, 
thi Himmerigs dør den står åben for dig. 
Nu har jeg alt fremmet din vilje.

19. I Himmerig skal du snart bygge og bo:
:''den havfrue danser på tilje''
der fanger du dig først hvile og ro.
Nu har jeg alt fremmet din vilje.&quot;
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2khk3n8z42nl3cc898q0miz8pv85b8p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Himlen ulmer svagt i flammerødt</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13502</id>
    <revision>
      <id>431315</id>
      <parentid>43175</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431315</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1079" sha1="93mqwbo3zqxqunkhtw4y84zprd92dym" xml:space="preserve">
{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Himlen ulmer svagt i flammerødt.png
       | Forfatter = [[w: Thor Lange| Thor Lange]]
       | Komponist = [[w: P.E. Lange-Müller | P. E. Lange-Müller]], 1882
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Himlen ulmer svagt i flammerødt.ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Melodien er P. E. Lange-Müllers opus 19 nr. 1.
==Teksten==
&lt;poem&gt;

1. Himlen ulmer svagt i flammerødt
bag de dunkle graner, bag de drømmende.
Skjult, hvor skyggen falder tæt og blødt, 
synger nattergalen højt og strømmende.

2. Aftenstjernen dirrer stor og blank 
mod den matte guldgrund sig fortonende. 
Nåleskoven dufter. Mørket sank 
over jord, befriende, forsonende. 

3. Hele dagen har du tappert stridt 
uden suk, med blege læber smilende. 
Græd nu, stakkels søster, græd kun frit, 
tvangløst i din dybe smerte hvilende. 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Aftensange]]
[[Kategori:Livets gang]]
[[Kategori: Thor Lange forfatter]]
[[Kategori: P.E. Lange-Müller komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>93mqwbo3zqxqunkhtw4y84zprd92dym</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjejlen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13506</id>
    <revision>
      <id>431318</id>
      <parentid>40769</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431318</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1277" sha1="hyi16pwtjdqfuf1izsbjazch3ybpyfu" xml:space="preserve">
{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Hjejlen (Trækfuglene).png
       | Forfatter = [[w: St.St. Blicher| St.St. Blicher]], 1838
       | Komponist = [[Bruger:Erik Damskier|Erik Damskier]],  1965
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Hjejlen (Trækfuglene).ogg|Lyt her]]
       | Lilypond =		
       | violin =
       | Link = 
}}
==Note==
Dette digt stammer fra samlingen ”[[w:Trækfuglene|Trækfuglene]]” fra 1838
==Teksten==
&lt;poem&gt;

Hjejlen! han har ikkun een Melodie, 
Og den endda i Minore; 
Den stemmer lidt til Melankoli, 
Og dog jeg raaber: encore! 

Jeg ynder hans Maestoso godt; 
Den passer til Heden derude; 
Naar Havsulen klæder Himlen i Graat, 
Og Moseuglerne tude. 

Den passer ret vel til Blæstens Suk 
Hen over Gravhøjes Toppe, 
Til Kongeørnens blodtørstige Kluk, 
Alt som han speider histoppe. 

Det giver Liv dog i skumle Ørk, 
Om langt fra ikke et lystigt; 
Er Skyen graa og er Jorden mørk, 
Den Fløjte klinger dog trøstigt. 

Den leder Foraarsconcerten ind 
Med en alvorlig Andante. 
Desmeer forlystes da Sjæl og Sind 
Ved Lærkens Allegro brillante. 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Forårssange]]
[[Kategori:Natursange]]
[[Kategori: Steen Steensen Blicher forfatter]]
[[Kategori: Erik Damskier komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>hyi16pwtjdqfuf1izsbjazch3ybpyfu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg lagde mit hoved til Elverhøj</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13513</id>
    <revision>
      <id>431353</id>
      <parentid>23201</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431353</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2027" sha1="se7xtlrm9og274kj3ncwfkpztf15qxo" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Jeg lagde mit hoved til Elverhøj.png
       | Forfatter = anonym
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Jeg lagde mit hoved til Elverhøj.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Folkevise
}}
==Note==
Historien om ungersvenden, der fanges ind af elverpigernes dans, findes i mange udgaver, både folkeviser og udgaver af navngivne digtere, f.eks.: [[Hr. Oluf han rider]]

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Jeg lagde mit hoved til Elverhøj,
mine øjne de finge en dvale,
Der kom to jomfruer gangendes frem,
de ville med mig tale.
:''Siden jeg hende først så.''

Den ene klappede mig på kind,
den anden mig hvisked i øre:
&quot;Vågn op, du favren ungersvend!
om du vil dansen røre&quot;.

&quot;Vågn op, du favren ungersvend!
om du vil dansen røre,
min jomfru vil en vise kvæde,
om I lyster hende at høre&quot;.

Den ene begyndte en vise at kvæde
så favrt over alle kvinder,
og striden strøm den stilles derved,
som før var van at rinde.

Og striden strøm den stilles derved,
som før var vant at rinde,
de liden små fiske i floden svam,
de legte med deres finne.

Og alle de fiske, i floden svam,
de legte med deres hale,
alle de fugle, i skoven var,
begyndte at kvidre i dale.

&quot;Og hør, du favren ungersvend,
og ville du hos os blive,
da ville vi kende dig bog og rune,
dertil at læse og skrive&quot;.

De dansed ud, og de dansed ind
alt i den elverfærd,
alt sad favren ungersvend
og støtted sig på sit sværd.

&quot;Hør nu, du favren ungersvend!
Vil du ikke med os tale,
for vist skal sværd og hvassen kniv
dit hjerte lægge i dvale&quot;.

Havde Gud ikke gjort min lykke så god,
at hanen havde slaget sin vinge,
vist var jeg blevet i elverhøj
alt hos de elverkvinder.

Thi råder jeg hver dannis svend,
som ride vil i skove,
han ride ikke til elverhøj
og lægge sig der at sove.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>se7xtlrm9og274kj3ncwfkpztf15qxo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hr. Lave og hr. Jon</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13518</id>
    <revision>
      <id>431323</id>
      <parentid>23208</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431323</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2596" sha1="cirldgoi7mpia3koo178wk1ip4l5o6o" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Hr. Lave og hr. Jon
       | Billed = Hr. Lave og hr. Jon.png
       | Forfatter = anonym
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Hr. Lave og hr. Jon.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Folkevise
}}
&lt;poem&gt;
Jeg beder eder alle mine mænd,
:''I være vel bon''
I binder op hjelmen af røden guld, 
og følger hr. Jon
:''I binder op hjelmen af røden guld, og følger hr. Jon''

Hr. Peder han kom sig fra tinge hjem
Liden Kirsten, hans datter, hun går ham igen, 
hun spør' om hr. Jon

Velkommen hr. Peder, kær fader min,
og hvad var tidend’i dag på tinge
alt om hr. Jon?

Der var vel det tidende allermest:
hin unge hr. Lave han har dig fæst’
og ikke hr. Jon.&quot;

Og er det sandheden at jeg er fæst'
lad det være den, jeg under bedst!
Da er det hr. Jon.&quot;

Jeg ikke ved, hvem du under bedst,
Hr. Lave har dig på tinge fæst',
og ikke hr. Jon.&quot;

Har Lave mig oppå tinge fæst',
da skal det ham blive til sorgen mest!
Og lever hr. Jon.

Hr. Lave han lader sit bryllup bo,
hr. Jon han lader gangeren sko.
Til bryllup! sa' Jon.

Hr. Jon red op i den bryllupsgård,
på højen hest og med brynje på.
Jeg kommer! sagde Jon.

Og sildig om aften da rim faldt på,
og bruden hun vil til senge gå.
Jeg med! sagde Jon.

Så ledte de bruden til brudehus,
hr. Jon bar selv de brudeblus.
Jeg går først. sagde Jon.

Hr. Jon han lukte den brudehusdør,
I siger hr. Lave mangen god nat!
Jeg sover! sagde Jon.

Brat kom der bud for hr. Lave ind,
Hr. Jon han sover hos unge brud din!&quot;
Det gør nu hr. Jon.

Årle om morgen da det var dag,
hr. Lave han går for kongen at klag’
Jeg med! sagde Jon.

Min ædelig herre, må det så vær',
hr. Jon han har lokket min hjertenskær?&quot;
Det har jeg! sa' Jon.

Da skal I eder i dysten ride,
om hvilken den ærlig jomfru skal nyde,
Jeg vinder! sa' Jon.

Den første dyst de sammen red,
hr. Jons stærke hest, den gik i knæ.
Hjælp Gud! sagde Jon.

Den jomfru hun stander på højen tinde,
Krist give, min herre han må vinde.
Da vinder hr. Jon.

Hr. Jon han vendte sin ganger så brat,
Jeg venter, du slog mig med din hat!
Kom igen! sagde Jon.

Den anden dyst de sammen red,
hr. Laves hals den gik sønder i tre.
Lig dér! sagde Jon.

Den jomfru hun slog sine hænder sammen,
:''I være vel bon''
Jeg så mig vel aldrig en fagrere gammen! Nu vandt hr. Jon.
:''I binder op hjelmen af guld, og følger hr. Jon''
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cirldgoi7mpia3koo178wk1ip4l5o6o</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Marsk Stigs døtre</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13519</id>
    <revision>
      <id>431404</id>
      <parentid>23209</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431404</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4503" sha1="b27wqr9bwmy12nny0qo3vol7qtr3egw" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Marsk Stigs døtre
       | Billed = Marsk Stigs døtre.png
       | Forfatter = anonym
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Marsk Stigs døtre.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Folkevise
}}
&lt;poem&gt;
Marsk Stig haver de døtre to, 
så krank en skæbne monne de få; 
den ældste tog den yngste om hånd. 
:''Og de fore vide om verden'' 

2. Den ælste tog den yngste ved hånd, 
så ginge de dem til Sveriges land; 
kong Byrge kom fra stævne hjem. 

3. Kong Byrge kom fra stævne hjem, 
og marsk Stigs døtre ginge hannem igen: 
“Hvad for kvindfolk monne I være?” 

4. “Hvad for kvindfolk monne I være? 
Og hvi stå I så silde her?” 
“Vi ere marsk Stigs døtre både.” 

5. “Vi ere marsk Stigs døtre både, 
så gerne bede vi om Eders nåde.” 
“I skynde Eder snarlig af min gård.” 

6. “I skynde Eder snarlig af min gård, 
Eders fader vog min kære morbroder.” 
“Ikke må vi ud i kong Eriks død.” 

7. “Ikke må vi udi kong Eriks død, 
vi fore så vidt alt efter vort brød.” 
Den ældste tog den yngste om hånd. 

8. Den ældste tog den yngste om hånd, 
så ginge de dem til Norriges land. 
Kong Erik kom fra tinge hjem. 

9. Kong Erik kom fra tinge hjem, 
og marsk Stigs døtre ginge hannem igen: 
“Hvad for kvindfolk monne I være?” 

10. “Hvad for kvindfolk monne I være? 
Hvad haver I udi mit land at gøre?” 
“Vi ere marsk Stigs døtre både.” 

11. “Vi ere marsk Stigs døtre både, 
så gerne bede vi om Eders nåde.” 
“Kunne I brygge, og kunne I bage?” 

12. “Vi have ej lært at brygge eller bage 
eller noget sligt embede at mage, 
men vi kunne spinde det guld så rød.” 

13. “Og vi kunne spinde det guld så rød, 
det lærte os moder, førend hun døde, 
og vi kunne væve så vel i rør.” 

14. “Og vi kunne væve så vel udi rør 
som dronningen selv og alle hendes møer, 
vi kunne guld spinde og væve i lad.” 

15. “Vi kunne guld spinde og væve i lad, 
men aldrig bliver vort hjerte glad, 
siden fader og moder de ginge os fra.” 

16. “Siden fader og moder de ginge os fra, 
da er vor kåbe både paltug1 og grå. 
Havde marsk Stig levet og blevet i lande.” 

17. “Havde marsk Stig levet og blevet i lande, 
det havde ikke gået os så i hånde, 
og havde fru Ingeborg ikke så død.” 

18. “Og havde fru Ingeborg ikke så død, 
vi havde ikke lidt denne jammer og nød.” 
Kong Erik meldte et ord med skel. 

19. Kong Erik meldte et ord med skel: 
“Eders fader jeg kendte så gørligen vel, 
han var en mand til mund og hånd.” 

20. “Han var en mand til mund og hånd, 
som findes kunne udi et land.” 
Så slog han over dem skarlagenskind. 

21. Så slog han over dem skarlagenskind, 
så fulgte han dem i fruerstue ind; 
han bad dem hverken sørge eller græde. 

22. Han bad dem hverken sørge eller græde. 
han skulle dem være i faders sted; 
den ældste søster væven trende. 

23. Den ældste søster væven trende; 
den yngste væved den ud til ende, 
og hun vov i den første list. 

24. Og hun vov i den første list 
Jomfru Marie og Jesum Krist, 
og hun vov i det andet rør. 

25. Og hun vov i det andet rør 
Norges dronning og alle hendes møer; 
de vov hjort, og de vov hind. 

26. De vov hjort, og de vov hind, 
de vov sig selv med blegen kind, 
og så vov de med fingre snare. 

27. Og så vov de med fingre snare 
alle Guds hellige engleskare; 
den yngste søster væven affælde. 

28. Den yngste søster væven affælde, 
hun gav den dronning med megen snilde, 
hun fælde derved de modige tår. 

29.Hun fælde derved de modige tår: 
“Gud give, at I vor moder var; 
var I vor moder eller søster kær.” 

30.”Var I vor moder eller søster kær, 
vi finge da både løn og ære; 
det hjælper os ikke et eneste stykke.” 

31. ”Det hjælper os ikke et eneste stykke, 
vi må alt nyde den kranke lykke.” 
Den ældste søster blev syg og lå. 

32. Den ældste søster blev syg og lå, 
den yngste ganger hende til og fra; 
den ældste søster af sorg hendøde. 

33. Den ældste søster af sorg hendøde, 
den yngste lever efter med sorg og møde; 
kongen gav hende sin yngste søn. 

34. Kongen gav hende sin unge søn, 
hun var hannem værd, den jomfru skøn; 
de leved tilsammen med ære. 
:''De fore vide om verden.'' 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori: Anonym forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>b27wqr9bwmy12nny0qo3vol7qtr3egw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jo, jo gøgleri er en nobel kunst</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13522</id>
    <revision>
      <id>431363</id>
      <parentid>23215</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431363</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1583" sha1="3g3a7oc9vhoq4fv7yi4c758c0d4ilxv" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Jo, jo gøgleri er en nobel kunst
       | Billed = Jo, jo, gøgleri er en nobel kunst.png
       | Forfatter = [[w:Erik Bøgh|Erik Bøgh]]
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Jo, jo, gøgleri er en nobel kunst.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}
&lt;poem&gt;
Jo, jo gøgleri er en nobel kunst,
måske den skønneste blandt de skønne!
Ved den kan man skaffe sig guld og gunst
og gøre de smudsigste hoser grønne.
Man bliver feteret
og favoriseret
og rekommanderet og kommer i vejret
ved gøgleri, ved gøgleri.

Vil statsmanden samle et stort parti,
vil kræmmeren vinde uhørte procenter,
vil kunstneren hjælpe sig uden geni,
vil doktoren omringes af patienter,
så er der et ene-
ste middel til tjene-
ste, det er: det pureste, skæreste, rene-
ste gøgleri, -ste gøgleri.

De høje, de gøgler med nådige nik,
de lave med idelig skraben og bukken,
de søde små damer med smil og blik,
de søde små herrer med smægten og sukken.
Selv når prædikanten
går ned fra diskanten
og ender i bassen - så er det minsandten
lidt gøgleri, lidt gøgleri.

Ja, gøgle gør alle i dette land,
men gør det kun slet i det hele taget,
man fusker i kunsten så godt, man kan,
men vi - vi er derimod mænd af faget!
Derfor må det være,
vi holdes i ære
af alle de stakler, som gerne vil lære
lidt gøgleri, lidt gøgleri.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Om politik og filosofi]]
[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori: Erik Bøgh forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>3g3a7oc9vhoq4fv7yi4c758c0d4ilxv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Længe nok har jeg bondepige været</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13525</id>
    <revision>
      <id>431399</id>
      <parentid>23216</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431399</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2003" sha1="6osxcwjz0lx2ypkhxfh1zv2pmyt3q58" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Længe nok har jeg bondepige været
       | Billed = Længe nok har jeg bondepige været.png
       | Forfatter = [[w:Kristen Karstensen|Kristen Karstensen]], 1850
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Længe nok har jeg bondepige været.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}
&lt;poem&gt;
Længe nok har jeg bondepige været,
siddet på tærskel og spundet på min tén.
Længe nok har hun, tyske frøken, blæret
sig i mit sæde - og jeg gnavet ben.
Nu vil jeg glad
sidde, hvor jeg sad,
fremmest vil jeg gå i de dansendes rad.

Mindes jeg kan, i hedenfarne dage
silke jeg sled i min moders rosengård.
Rundt om mig sværmed riddersvende strage,
jeg gik med guld og perler i mit hår.
Dronning jeg var,
kronen jeg bar
statelig i dansen med konning Valdemar.

Ak, men da måtte jeg onde dage friste,
sorte grev Henrik min husbond fangen tog.
Ind over gennembrudt gærde sig mon liste
vendiske bander, og stedse frem de drog.
Bort man mig smed -
i trællestuen ned.
Tyske frøken dansed i danekvindens sted.

Ikke til hove stedes mer jeg turde,
næppe hos bonden man undte mig ro.
Hårdhed jeg léd, og vånded mig jeg gjorde,
når man mig stødte og trådte mig med sko.
Bonden min ven
blev dog igen,
græd med mig i stilhed mangen aften hen.

Dagene skifte nu, - Gud ske lov, de skifte,
atter i højeloftssale tør jeg stå.
Slag vel end vanker af tyske frøkens vifte,
stolt hun end stritter, vil ej af vejen gå.
Men trods al strit
siger jeg frit:
Danekvinden danser af kredsen dig om lidt.

Længe nok har jeg bondepige været,
siddet på tærskel og spundet på min tén.
Længe nok har hun, tyske frøken, blæret
sig i mit sæde - og jeg gnavet ben.
Nu vil jeg glad
sidde, hvor jeg sad,
fremmest vil jeg gå i de dansendes rad.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Om politik og filosofi]]
[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori: Kristen Karstensen forfatter]]
[[Kategori: Anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6osxcwjz0lx2ypkhxfh1zv2pmyt3q58</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lille røde rønnebær</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13529</id>
    <revision>
      <id>431383</id>
      <parentid>32597</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431383</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="860" sha1="19ix3vhrkkx4z41c4v0rog4r9cigxk1" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Lille røde rønnebær.png
       | Forfatter = [[w: Thor Lange | Thor Lange]], efter tjekkisk folkesang
       | Komponist = [[w:P.E. Lange-Müller| P.E. Lange-Müller]] opus 16 nr. 3
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Lille røde rønnebær.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}

&lt;poem&gt;
Lille røde rønnebær
lille søde hjertenskær! 
Tænk i dag ved kirkefesten, 
blev der lyst for os af præsten,
lille røde rønnebær, 
lille rønnebær!

Lille hvide rosmarin! 
Lille blide kærest min! 
Tænk i dag om otte dage 
er du min, og jeg din mage. 
Lille hvide rosmarin, 
lille kærest min! 

&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori: Thor Lange forfatter]]
[[Kategori: P.E. Lange-Müller komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>19ix3vhrkkx4z41c4v0rog4r9cigxk1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Med fryd så sagtelig</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13532</id>
    <revision>
      <id>431406</id>
      <parentid>23231</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431406</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1258" sha1="n36k1hsthpyavu71sj5o7q52b4so2sy" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Med fryd så sagtelig.png
       | Forfatter = anonym (før 1683)
       | Komponist = anonym
       | Midi = 
       | Ogg = [[media:Med fryd så sagtelig.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}

&lt;poem&gt;
1. Med fryd så sagtelig en morgenstund
Fremgik til moserne at skue roserne 
så mangelund.

2. Der jeg spadserede i lunden fri, 
der jeg omvankede, de blomster sankede 
på vilden sti.

3. Nu mærk, min kæreste, hvad jeg der så: 
Der stod en frydelig, ja, meget dydelig 
fiolen blå. 

4. Hos den jeg idelig var dag og nat, 
min længsel stillede, mens hyrden spillede 
i vilden krat. 

5. En liden rolighed jeg der fornam. 
Straks lykken vendte sig, så jeg elendelig 
i smerten kam. 

6. Sligt gjorde vinteren, som listig var, 
som kom svigagtelig, ja, meget sagtelig 
med kulden svar. 

7. Men ak! du dejligste - fiolen blå, 
for dig jeg smertelig må græde hjertelig 
med længsels ve. 

8. Ak, ville sommeren igen fremgå, 
at jeg så frydelig må se min dydelig 
fiolen blå. 

&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori:Folkesange]]
[[Kategori:Natursange]]
[[Kategori: anonym forfatter]]
[[Kategori: anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>n36k1hsthpyavu71sj5o7q52b4so2sy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hør, hør, hvor det tør</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13535</id>
    <revision>
      <id>431329</id>
      <parentid>32660</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431329</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="915" sha1="ojleqj5wkw1rentlxn4x8dcmqqr9mae" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = 
       | Billed = Hør, hør hvor det tør.png
       | Forfatter = [[w:Christian Richardt|Christian Richardt]], 1861
       | Komponist = [[w:Jørgen Malling|Jørgen Malling]] 1883
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Hør, hør hvor det tør.ogg| Lyt her]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link =
}}

&lt;poem&gt;
Hør, hør, hvor det tør!
Det hagler og pibler,
det krabler og kribler
fra tegl og tag,
vi har solskin i dag.
Alle små roser bag rude
drømme vintren er ude,
drømme, drømme vintren er ude.

Gå, gå nu på tå!
Det siver og sjasker,
man tripper og trasker
fra sten til sten:
Herregud, sikke ben!
Alle små skomagerdrenge
drømme om drikkepenge,
drømme, drømme om drikkepenge.&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Natursange]]
[[Kategori:Forårssange]]
[[Kategori:Christian Richardt forfatter]]
[[Kategori:Jørgen Malling komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ojleqj5wkw1rentlxn4x8dcmqqr9mae</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Min søn, om du vil i verden frem</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13538</id>
    <revision>
      <id>431410</id>
      <parentid>34175</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431410</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2581" sha1="gxq0bjgxem51yzscbsmom1po9rcbfqj" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
    | Navn = 
    | Billed = Min søn, om du vil i verden frem.png
    | Forfatter = [[Forfatter:Werner Abrahamson|W.H.F. Abrahamson]], 1790
    | Komponist = anonym
    | Midi = 
    | Ogg = [[media: Min søn, om du vil i verden frem.ogg| Lyt her]]
    | Lilypond = 		
    | violin =
    | Link =
}}

==Alternativt navn==
Norma Morum, efter Tidernes Leilighed

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Min Søn, om Du vil i Verden frem, Saa buk; 
Og tie til Tingen, Du finder slem, Og buk. 
Viid, Du est fattig, thi maa Du bukke, 
Og skiønt Du vel kan i Løndom sukke, 
Saa tie, buk atter, Hold Munden, buk atter, 
Og tie! 

Naar Stormand møder Dig paa Din Vei, Saa buk, 
Og siger han til Dit Ønske Nei, 
Saa buk; Og holdt Du Ham for en ussel Taabe, 
Saa husk, Du vandrer i Ringheds Kaabe, 
Og tie, buk atter, Hold Munden, buk atter, 
Og tie! 

Naar Viismand prædiker for Dig tidt, Saa buk; 
Skiøndt Du det har med Din Barnskoe slidt, Saa buk. 
En Viisling lider saa lidt Din Tale, 
Som Vinter lides af kuldskier Svale; 
Og tie, buk atter, Hold Munden, buk atter, 
Og tie! 

Om nogen brovter med sit: bey mir! Da buk, 
Og harmes Du ved han dumme: hier! Saa buk. 
Thi viid, han lønnes med Guld og Ære, 
At Du skal Konster og Viisdom lære, 
Og tie, buk atter, Hold Munden, buk atter, 
Og tie! 

Naar Tungen traver paa Fruen fast, Saa buk; 
Med Svaret har det slet ingen Hast, Kun buk; 
End tar den reent paa at gallopere, 
Saa lad som ventede Du end meere, 
Og tie, buk atter, Hold Munden, buk atter, 
Og tie! 

Og seer Du Daarlighed fiern og nær, Saa buk. 
Om alting galt og forstyrret er, Saa buk. 
Hvad bryder Du Dig om Folk og Riger? 
Drik Punsch, vær doven, og fjas med Piger, 
Og tie, buk atter, Hold Munden, buk atter, 
Og tie! 

Op spottets haanlig med Skrivt og Gud, saa buk. 
Og skielder nogen Din Konge ud, Saa buk. 
Og lyster Hovmand Dit Gods at tage, 
Hvad heller Kys af Din Ægtemage, 
Og tie, buk atter, Hold Munden, buk atter, 
Og tie! 

End slæbte, miskiendt Du Dig ihiel, Saa buk, 
Og frister Grovhed alligevel, Saa buk; 
Og faaer Du Uslingen, som kun skryder, 
Til Formand fat, som med Stolthed byder, 
Og tie, buk atter, Hold Munden, buk atter, 
Og tie! 

Kun Graven ændser, min kiere Ven, Ei buk, 
Og hisset kiender og Dommeren, Ei buk; 
Men til Du ligger i Graven rolig, 
Og Frihed finder i Aanders Boelig, 
Til da, buk stedse! Hold Munden, buk stedse! 
Og tie! 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Om politik og filosofi]]
[[Kategori:Livets gang]]
[[Kategori:W.H.F. Abrahamson forfatter]]
[[Kategori:anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>gxq0bjgxem51yzscbsmom1po9rcbfqj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Da Noah han ind i Arken gik</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13542</id>
    <revision>
      <id>431186</id>
      <parentid>23240</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431186</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2283" sha1="cg5cugsdnmh3zfhegzopcjvlw9ks0zz" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
    | Navn = Da Noah han ind i Arken gik, HURRA
    | Billed = Min søn, om du vil i verden frem.png
    | Forfatter = anonym
    | Komponist = anonym
    | Midi = 
    | Ogg = [[media: Min søn, om du vil i verden frem.ogg| Lyt her]]
    | Lilypond = 		
    | violin =
    | Link =
}}
==Note==
Samme melodi som: [[Min søn, om du vil i verden frem]]

==Teksten==

&lt;poem&gt;
Da Noah ind i arken gik, hurra! 
Så regned´ det så det havde skik, hurra!
Det øsede ned med skomagerdrenge
Og droskerne tjente gevaldige penge
Og hver en god landmand han blev til en vandmand, hurra!

Men det nu ej ville egne af, hurra! 
Så strømmed’ de til alle vegne fra, hurra! 
Både grise og lam og spæde kalve, 
og Noah han lukkede op for dem alle: 
»Værs’go kom I bare, her er ingen fare hurra!« 

Så kom de marcherende to og to, hurra! 
En orne og en skeløjet so, hurra! 
En løve, en tiger og så en panter, 
men den måtte gå med uldne vanter 
og mavebælte i pløre og ælte, hurra! 

Og så kom de dinglende fire og fire, hurra! 
En bjørn som havde vær’t ude at svire, hurra! 
Og så tre ægte natteravne, 
jeg har nu glemt deres rigtige navne. 
En sodavand fik de, i køjerne gik de, hurra! 

Men så kom de myldrende seks og seks, hurra! 
Så gamle fru Noah blev rent perpleks, hurra! 
og hviskede noget til patriarken, så sa’e han:
Godt så lukker vi arken, 
så står vi til søs da, men giv mig et kys hva’, hurra!

Så sejled’ de ud på det vildene hav, hurra! 
om natten så spilled’ de Skidtmads og Gnav, hurra! 
Om dagen så fanged’ de torsk og hvillinger, 
hønen la’e æg, og katten fik killinger; 
når Noah fik kvalme, så sang han en salme, hurra! 

Men som de nu sejled’ ved dag og nat, hurra! 
så strandede arken på Ararat, hurra! 
Og Noah han kunne nu ikke vente, 
han råbte straks til et par færdselsbetjente: 
”Værs’go ta’ I arken, nu går patriarken i land”. 

Så sagde da Noah til søen farvel, hurra! 
Og byggede sig så et flot hotel, hurra!
Og levede der i fryd og gammen, 
blev stamfader til os alle sammen,
så vi er hinandens kusiner og fætre, hurra! 
 
&lt;/poem&gt;
[[Kategori: Børnesange]]
[[Kategori: Vrøvleviser]]
[[Kategori:anonym forfatter]]
[[Kategori:anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cg5cugsdnmh3zfhegzopcjvlw9ks0zz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu skal det åbenbares</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13543</id>
    <revision>
      <id>431438</id>
      <parentid>23241</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431438</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2063" sha1="2mj9dmwing2f088ai4t5ne4wsc0mzlj" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
    | Navn = 
    | Billed = Nu skal det åbenbares.png
    | Forfatter = [[w:N.F.S. Grundtvig| N.F.S. Grundtvig]], 1834
    | Komponist = [[w:J.P.E. Hartmann| J.P.E. Hartmann]], 1868
    | Midi = 
    | Ogg = [[media: Nu skal det åbenbares.ogg| Lyt her]]
    | Lilypond = 		
    | violin =
    | Link =
}}

&lt;poem&gt;
Nu skal det åbenbares,
at gammel kærlighed
i hver en skærsild klares
og er for rust i fred.
For levende og døde
kan daners hjerter bløde,
men isne kan de ej!

End lever kærligheden,
som aldrig skal forgå,
men klare sig herneden
til livet at forstå,
til klart ham at begribe,
der evig er i live,
som kærligheden selv.

Så er da ikke brustet
&quot;fuldkommenhedens bånd&quot;,
vor kæde er ej rustet,
den bryder ingen hånd,
men af hvert led udspringer
en blomst med fuglevinger
til gyldenårets krans.

Ja, kæden af kærminder
man sagtens prise tør:
jo stærkere den binder,
des friere den gør,
jo længer den mon vare,
des mindre står den fare,
des gyldnere den bli'r.

Man længe nok må sige,
at kærlighed er blind,
det bli'r dog lysets rige,
hvor ret den strømmer ind.
Og han har aldrig levet,
som klog på det er blevet,
han først ej havde kær.

Fra arildstid her inde
vi elsked &quot;liv og fred&quot;,
og hos vor dannekvinde
vi elsked kærlighed,
så, er den livets gåde,
den sikkert bedst vil råde
fuldvoksne dannemænd.

Et lys sig da udbreder,
som trindt i mark og skov
om liv og sandhed freder,
forklarer friheds lov,
som idræt, ord og tanker
kun holder så i skranker,
at frihed kan bestå!

Da skal man freden fatte
som livets sommervejr.
Da skal man kæmpen skatte,
som drog for den sit sværd,
ej alt i fredlér forme,
men vælge livets storme
for gravens stille ro.

Da skal man forskel kende
på solskin og på lyn,
skønt begge de kan brænde
og skabe klare syn,
thi, som fornuften giver,
det ene lys opliver,
det andet slår ihjel!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Livets gang]]
[[Kategori:Om politik og filosofi]]
[[Kategori:N.F.S. Grundtvig forfatter]]
[[Kategori:J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2mj9dmwing2f088ai4t5ne4wsc0mzlj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>På lørdag aften, kom så op til mig</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13546</id>
    <revision>
      <id>431488</id>
      <parentid>23247</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431488</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1510" sha1="8u61iw453ezq05ulgt38gc2j8719r3s" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
    | Navn = 
    | Billed = På lørdag aften.png
    | Forfatter = anonym
    | Komponist = anonym
    | Midi = 
    | Ogg = [[media: På lørdag aften.ogg| Lyt her]]
    | Lilypond = 		
    | violin =
    | Link =
}}

&lt;poem&gt;
På lørdag aften, kom så op til mig,
hej komfallera,ja kom så op til mig,
jeg har så meget at fortælle dig, hele natten, 
jeg har så meget at fortælle dig, især om natten.

Når du så kommer til min faders gård, 
hej komfallera,ja til min faders gård, 
hans hunde to dem skal du passe på, 
hele natten (især om natten).

Den lille hvide den kan ikke gø, 
hej komfallera, ja den kan ikke gø, 
den store kan du gi' et stykke brød, 
hele natten (især om natten).

Når du så kommer til min kammerdør, 
hej komfallera, ja til min kammerdør, 
så hænger nøglen, hvor den hængte før, 
hele natten (især om natten).

Når du så kommer i mit kammer ind, 
hej komfallera, ja i mit kammer ind, 
der står et glas med både øl og vin, 
hele natten (især om natten).

Når du så kommer i min lille seng, 
hej komfallera,ja i min lille seng, 
så skal du lave mig en krølret dreng, 
hele natten (især om natten).

Og når din far spør': hvor er drengen gjor'?, 
hej komfallera, ja hvor er drengen gjor', 
så siger du, ham laved vi i fjor.
hele natten (især om natten).
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Viser]]
[[Kategori: Folkesange]]
[[Kategori:Kærlighedssange ]]
[[Kategori: anonym forfatter]]
[[Kategori: anonym komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8u61iw453ezq05ulgt38gc2j8719r3s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skøn er våren</title>
    <ns>0</ns>
    <id>13549</id>
    <revision>
      <id>431507</id>
      <parentid>23248</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431507</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1449" sha1="kxcvbbic1h4pggh7l0fzrt66dz9i0vm" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
    | Navn = 
    | Billed = Skøn er våren.png
    | Forfatter = [[w: Christian Winther (digter)| Chistian Winther]], 1849 
    | Komponist = [[w: Peter Heise|Peter Heise]], ca. 1855 
    | Midi = 
    | Ogg = [[media: Skøn er våren.ogg| Lyt her]]
    | Lilypond = 		
    | violin =
    | Link =
}}

&lt;poem&gt;
1. Skøn er våren! Lifligt solen 
farver Bøgens lyse top;
bukkar dufter og violen
slår med blu sit øje op;
bag de bløde, grønne lokker
smiler rosens spæde mund,
og som klare sølverklokker
klinger fuglesang i lund.

2. Skøn er våren! Ak, men svinder 
flygtig som et åndedrag; 
om dens herlighed os minder 
snart kun løvets gule lag; 
rosen slumrer, liljen segner, 
løvet dør på mark og vang, 
solens varme kinder blegner, 
stum er lundens klokkeklang. 

3. Men en bedre vår jeg kender, 
ingen veksel hersker dér: 
stadigt rosens flamme brænder 
mildnet huldt af liljens skær; 
sjælens blomster, fri og unge, 
stå just der i frejdig flor, 
og i helligdommen sjunge 
evigunge længslers kor. 

4. Hun er våren, jeg har fundet,- 
Paradisets unge frugt! 
Hun er den, som fast har bundet
ved sin trolddom tidens flugt! 
Ak, i hendes smil, i sukket, 
i det milde, kære blik 
har mit hjerte dybt inddrukket 
evighedens ungdomsdrik!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori: Forårssange]]
[[Kategori:Kærlighedssange ]]
[[Kategori: Christian Winther forfatter]]
[[Kategori: Peter Heise komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kxcvbbic1h4pggh7l0fzrt66dz9i0vm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danmarks Riges gjennemsete Grundlov af 5te Juni 1849, stadfæstet af Hs. Maj. Kong Christian IX den 28de Juli 1866</title>
    <ns>0</ns>
    <id>14371</id>
    <revision>
      <id>431194</id>
      <parentid>63928</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431194</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="27740" sha1="mw9z8bsust9oo4gzs1kgvtno83gfdi3" xml:space="preserve">&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;Danmarks Riges gjennemsete Grundlov&lt;br&gt;
af 5te Juni 1849&lt;br&gt;
Vi Christian den Niende,&lt;br&gt;
af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,&lt;br&gt;
&lt;/table&gt;

'''Gjøre vitterligt for Alle:''' Rigsdagen har paa den i Grundloven af 5te Juni 1849 § 100 foreskrevne Maade trende Gange vedtaget, Vi have efter den anden Vedtagelse foreløbig bifaldet og stadfæste nu ved Vort allerhøieste Samtykke 

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;Danmarks Riges gjennemsete Grundlov&lt;br&gt;
af 5te Juni 1849
&lt;/table&gt;

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;I.
&lt;/table&gt;

§ 1. Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Thronfølgeloven af 31te Juli 1853 Art. I og II fastsatte.&lt;br&gt;
§ 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.&lt;br&gt;
§ 3. Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten.

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;II.
&lt;/table&gt;

§ 4. Kongen kan, uden Rigsdagens Samtykke, ikke være Regent i andre Lande.&lt;br&gt;
§ 5. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.&lt;br&gt;
§ 6. Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det samme gjælder om de kongelige Prindser.&lt;br&gt;
§ 7. Forinden Kongen tiltræder Regjeringen, afgiver han skriftlig i Statsraadet den edelige Forsikkring, ubrødelig at holde Rigets Grundlov. Af Forsikkringsacten udstedes tvende ligelydende Originaler, af hvilke den ene overgives Rigsdagen, for at opbevares i sammes Arkiv, den anden nedlægges i Geheimearkivet. Kan Kongen formedelst Fraværelse eller af andre Grunde ikke umiddelbart ved Thronskiftet aflægge denne Ed, føres Regjeringen, indtil dette skeer, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har Kongen allerede som Thronfølger aflagt denne Ed, tiltræder han umiddelbart ved Thronskiftet Regjeringen.&lt;br&gt;
§ 8. Bestemmelser angaaende Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Indtil saadan Lov er given, føres Regjeringen i de nævnte Tilfælde midlertidigt af Statsraadet. Dette skal da strax indkalde Rigsdagen, som i en forenet Samling (§ 67) tager Beslutning om, hvorledes der skal forholdes med Regjeringen, indtil Kongen kan tiltræde samme. Er der ved Thronledighed ingen Thronfølger, vælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge.&lt;br&gt;
§ 9. Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten. Civillisten kan ikke behæftes med Gjæld.&lt;br&gt;
§ 10. For Medlemmer af det kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget. 

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;III.
&lt;/table&gt;

§ 11. Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte Indskrænkninger den høieste Myndighed over alle Rigets Anliggender og udøver den gjennem sine Ministre.&lt;br&gt;
§ 12. Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse; deres Ansvarlighed bestemmes nærmere ved Lov.&lt;br&gt;
§ 13. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.&lt;br&gt;
§ 14. Ministrene kunne af Kongen eller Folkethinget tiltales for deres Embedsførelse. Rigsretten paakjender de mod Ministrene for deres Embedsførelse anlagte Sager.&lt;br&gt;
§ 15. Ministrene i Forening udgjøre Statsraadet, hvori Thronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i de i §§ 7 og 8 anførte Tilfælde.&lt;br&gt;
§ 16. Alle Love og vigtige Regjeringsforanstaltninger forhandles i Statsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Conseilspræsident. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protocollen, og Beslutning tages efter Stemmefleerhed. Conseilspræsidenten forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protocol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling, eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet.&lt;br&gt;
§ 17. Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret. Enhver Embedsmand, civil eller militair, aflægger Ed paa Grundloven. Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overeensstemmelse med Pensionsloven. Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved tabe i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Undtagelser for visse Classer af Embedsmænd, foruden den i § 73 fastsatte, bestemmes ved Lov.&lt;br&gt;
§ 18. Kongen erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstractater; dog kan han ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet, eller indgaae nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.&lt;br&gt;
§ 19. Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder. Forandringer i disse bestemmelser kunne skee ved Lov.&lt;br&gt;
§ 20. Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse.
§ 21. Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Sammenkomst.&lt;br&gt;
§ 22. Kongen kan opløse enten hele Rigsdagen eller een af dens Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet Things Møder udsættes, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Dette skal skee inden 2 Maaneders Forløb efter Opløsningen.&lt;br&gt;
§ 23. Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.&lt;br&gt;
§ 24. Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Bekjendtgjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag inden næste Rigsdags-Samling, ansees det som bortfaldet.&lt;br&gt;
§ 25. I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maae stride mod Grundloven, og altid bør forelægges den følgende Rigsdag.&lt;br&gt;
§ 26. Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene kan han kun med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe.&lt;br&gt;
§ 27. Kongen meddeler, deels umiddelbart, deels gjennem vedkommende Regjeringsmyndigheder, saadanne Bevillinger og Undtagelser fra de nugjældende Love, som enten ifølge de før 5te Juni 1849 gjældende Regler ere i Brug, eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov.&lt;br&gt;
§ 28. Kongen har Ret til at lade slaae Mynt i Henhold til Loven.

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;IV.
&lt;/table&gt;

§ 29. Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget.&lt;br&gt;
§ 30. Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han:&lt;br&gt;
:a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold;&lt;br&gt;
:b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt;&lt;br&gt;
:c) er ude af Raadigheden over sit Bo;&lt;br&gt;
:d) ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer.&lt;br&gt;
§ 31. Valgbar til Folkethinget er, med de i § 30 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar.&lt;br&gt;
§ 32. Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent være efter Forholdet af 1 til 16,000 Indvaanere. Valgene foregaae i Valgkredse; deres Fordeling og Valgmaaden bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet sig til Valg.&lt;br&gt;
§ 33. Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 3 Aar. De erholde et dagligt Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven.&lt;br&gt;
§ 34. Antallet af Landsthingets Medlemmer er 66. 12 udnævnes af Kongen, 7 vælges i Kjøbenhavn, 45 i større Valgkredse, omfattende Land og Kjøbstæder, 1 paa Bornholm og 1 af Færøernes Lagthing.&lt;br&gt;
§ 35. Ingen kan, umiddelbart eller middelbart, deeltage i Valg af Landsthingsmænd, medmindre han fyldestgjør de almindelige Betingelser for Valgret til Folkethinget, dog at der kun fordres Bopæl henholdsviis i en af Kjøbstæderne eller i Landdistrictet i vedkommende Landsthingskreds det sidste Aar før Valget.&lt;br&gt;
§ 36. I Kjøbenhavn vælge samtlige Valgberettigede (§ 35) 1 Valgmand for hver 120 Vælgere, saaledes at et Overskud af 60 regnes for fulde 120. Et ligesaa stort Antal Valgmænd vælges af de Vælgere, som i det sidste Aar have være ansatte til en Skatteindtægt af mindst 2,000 Rd. Samtlige Valgmænd foretage i Forening Valget af Landsthingsmænd for Kjøbenhavn.&lt;br&gt;
§ 37. Paa Landet vælge samtlige Valgberettigede (§ 35) 1 Valgmand i hver Sogneforstanderskabskreds. For samtlige Kjøbstæder, hvortil henregnes Frederiksberg, Frederiksværk, Marstal, Silkeborg, Løgstør og Nørre-Sundby, vælges halvt saa mange Valgmænd, som der er Sogneforstanderskabskredse; hvis Valgmændenes Antal herefter ikke bliver lige, forhøies det til et lige Tal. Den ene Halvdeel af Kjøbstædernes Valgmænd vælges, i hver Kjøbstad for sig, af alle de Valgberettigede; den anden Halvdeel vælges af de Vælgere i Kjøbstaden, der i det sidste Aar have været ansatte til en Skatteindtægt af mindst 1,000 Rd. eller have svaret mindst 75 Rd. i directe Skat til Stat og Commune. Fordelingen af det hele Valgmandstal imellem de enkelte Kjøbstæder i Forhold til deres Vælgerantal bestemmes af Regjeringen, hver Gang almindelige Valg til Landsthinget skulle foretages, dog at hver Kjøbstad faaer mindst 1 Valgmand af hver Vælgerclasse. Med samtlige Valgmænd i hver Landsthingskreds sammentræde til Valg af Kredsens Landsthingsmænd saamange af de Vælgere paa Landet, der i det sidste Aar have ydet det høieste Bidrag til Stat og Amtscommune, som der er Sogneforstanderskabsdistricter i Kredsen.&lt;br&gt;
§ 38. Valgbar til Landsthinget er Enhver, der er Valgbar til Folkethinget, naar han det sidste Aar har havt Bopæl i Valgkredsen.&lt;br&gt;
§ 39. Kongens Udnævnelse af Landsthingsmedlemmer skeer paa Livstid, blandt Mænd, der ere eller have været valgte Medlemmer af Kongerigets tidligere eller bestaaende repræsentative Forsamlinger. Det staaer dog hvert Medlem frit for at opgive sit Sæde i Landsthinget, ligesom han udtræder af dette, naar han kommer i det Tilfælde, at han mister sin Valgbarhed. De øvrige Landsthingsmænd vælges paa 8 Aar, dog at Halvdelen afgaaer hvert 4de Aar. Landsthingsmændene erholde samme daglige Vederlag som Folkethingets Medlemmer.&lt;br&gt;
§ 40. Valgene af Landsthingsmænd foretages efter Reglerne for Forholdstalsvalg. Valgloven fastsætter det Nærmere angaaende Valgene.

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;V.
&lt;/table&gt;

§ 41. Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Mandag i October, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden.&lt;br&gt;
§ 42. Regjeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i Riget.&lt;br&gt;
§ 43. Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gjør sig skyldig i Høiforræderi.&lt;br&gt;
§ 44. Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit Vedkommende at vedtage Love.&lt;br&gt;
§ 45. Ethvert af Thingene kan indgive Adresser til Kongen.&lt;br&gt;
§ 46. Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeenvigtige Gjenstande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer. Disse ere berettigede til saavel af offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre Oplysninger meddeelte mundtligen eller skriftligen.&lt;br&gt;
§ 47. Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov, eiheller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov.&lt;br&gt;
§ 48. Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efter at samme er sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Finantsaar indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter. Forslag til Finantsloven og Tillægsbevillingslovene behandles først i Folkethinget.&lt;br&gt;
§ 49. Forinden Finantsloven er vedtagen, maae Skatterne ei opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i Finantsloven eller i en Tillægsbevillingslov.&lt;br&gt;
§ 50. Hvert Thing udnævner to lønnede Revisorer. Disse gjennemgaae det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri ere blevne opførte, og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Actstykker meddeelte. Det aarlige Statsregnskab, med Revisorernes Bemærkninger, forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning. Forandringer i disse Bestemmelser kunne skee ved Lov.&lt;br&gt;
§ 51. Ingen Udlænding kan erholde Indfødsret uden ved Lov.&lt;br&gt;
§ 52. Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Thinget.&lt;br&gt;
§ 53. Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Thing; hvis det der forandres, gaaer det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaaer Forslaget paany til det andet Thing. Opnaaes da eiheller Enighed, skal, naar et Thing forlanger det, hvert Thing udnævne et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning over Uovereensstemmelserne og gjør Indstilling til Thingene. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgjørelse Sted i ethvert Thing for sig.&lt;br&gt;
§ 54. Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg.&lt;br&gt;
§ 55. Ethvert nyt Medlem aflægger Ed paa Grundloven, naar Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt.&lt;br&gt;
§ 56. Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Overbeviisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere. Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøve ikke Regjeringens Tilladelse til at modtage Valget.&lt;br&gt;
§ 57. Saalænge Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand uden Samtykke af det Thing, hvortil han hører, hæftes for Gjæld, eiheller fængsles eller tiltales, medmindre han er greben paa fersk Gjerning. For sine Yttringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Thingets Samtykke drages til Ansvar uden for samme.&lt;br&gt;
§ 58. Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde, der udelukke fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret. Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, derbefordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Gjenvalg.&lt;br&gt;
§ 59. Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og ere berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen. Stemmeret udøve de kun, naar de tillige ere Rigsdagsmænd.&lt;br&gt;
§ 60. Ethvert Thing vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet.&lt;br&gt;
§ 61. Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen.&lt;br&gt;
§ 62. Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring.&lt;br&gt;
§ 63. Intet Andragende maa overgives noget af Thingene uden gjennem et af dets Medlemmer.&lt;br&gt;
§ 64. Finder Thinget ikke Anledning til om et Andragende at fatte Beslutning, kan det henvise det til Ministrene.&lt;br&gt;
§ 65. Thingenes Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller det i Forretningsorde nen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.&lt;br&gt;
§ 66. Ethvert af Thingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.&lt;br&gt;
§ 67. Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folkethinget og Landsthinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Things Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen. Den vælger selv sin Formand og fastsætter iøvrigt de nærmere Bestemmelser, der vedkomme Forretningsgangen. 

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;VI.
&lt;/table&gt;

§ 68. Rigsretten bestaaer af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Landsthinget, blandt dets egne Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deeltage i Sagens Behandling og Paakjendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de af Landsthinget sidst eller med det mindste Stemmetal valgte Rigsretsmedlemmer. Retten vælger selv sin Formand af sin egen Midte. Opløses Landsthinget, efterat der er reist Sag for Rigsretten, beholde dog de af det opløste Thing valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende.&lt;br&gt;
§ 69. Rigsretten paakjender de af Kongen eller Folkethinget mod Ministrene anlagte Sager. For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folkethinget dertil giver sit Samtykke.&lt;br&gt;
§ 70. Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov.&lt;br&gt;
§ 71. Retspleien bliver at adskille fra Forvaltningen efter de Regler, der fastsættes ved Lov.&lt;br&gt;
§ 72. Domstolene ere berettigede til at paakjende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Den, der vil reise saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbigen at efterkomme Øvrighedens Befaling.&lt;br&gt;
§ 73. Dommerne have i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kunne ikke afsættes uden ved Dom, eiheller forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.&lt;br&gt;
§ 74. Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gjennemføres ved hele Retspleien. I Misgjerningssager og i Sager, der reise sig af politiske Lovovertrædelser, skulle Nævninger indføres.&lt;br&gt;

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;VII.
&lt;/table&gt;

§ 75. Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.&lt;br&gt;
§ 76. Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at Intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.&lt;br&gt;
§ 77. Ingen er pligtig til at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen; dog skal Enhver, der ikke godtgjør at være Medlem af et i Landet anerkjendt Troessamfund, til Skolevæsenet svare de til Folkekirken lovbefalede personlige Afgifter.&lt;br&gt;
§ 78. De fra Folkekirken afvigende Troessamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov.&lt;br&gt;
§ 79. Ingen kan paa Grund af sin Troesbekjendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt. 

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;VIII.
&lt;/table&gt;

§ 80. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse. Den Kjendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende strax særskilt indankes for høiere Ret. Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.&lt;br&gt;
§ 81. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene skee efter en Retskjendelse.&lt;br&gt;
§ 82. Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning.&lt;br&gt;
§ 83. Alle Indskrænkninger i den fire og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov.&lt;br&gt;
§ 84. Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde.&lt;br&gt;
§ 85. De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i Almueskolen.&lt;br&gt;
§ 86. Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kunne ingensinde paany indføres.&lt;br&gt;
§ 87. Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaa Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regjeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse.&lt;br&gt;
§ 88. Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.&lt;br&gt;
§ 89. Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun indskride, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles.&lt;br&gt;
§ 90. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver.&lt;br&gt;
§ 91. Communernes Ret til, under Statens Tilsyn, selvstændig at styre deres Anliggender vil blive ordnet ved Lov.&lt;br&gt;
§ 92. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet.&lt;br&gt;
§ 93. Intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunne overgaae til fri Eiendom.&lt;br&gt;
§ 94. For Krigsmagten ere de i §§ 80, 87 og 88 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følge af de militaire Loves Forskrifter. 

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;IX.
&lt;/table&gt;

§ 95. Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende Grundlov kunne fremsættes saavel paa en ordentlig som paa overordentlig Rigsdag. Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse i begge Thing, og Regjeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaae baade til Folkethinget og til Landsthinget. Vedtages Beslutningen paa den nyvalgte, ordentlige eller overordentlige Rigsdag i uforandret Skikkelse, og stadfæstes den af Kongen, er den Grundlov. 

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;Midlertidige Bestemmelser
&lt;/table&gt;

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;1.
&lt;/table&gt;

De nuværende af Kongen udnævnte Medlemmer af Rigsraadets Landsthing tage Sæde i Rigsdagens Landsthing, indtil de 12 Aar fra Udnævnelsen ere udløbne for hvert enkelt af dem. Udnævnelsens Gyldighed ophæves ikke ved Landsthingets Opløsning. 

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;2.
&lt;/table&gt;

Med Hensyn til Rettergangsmaaden ved Rigsretten gjælder, indtil en ny Lov udkommer, Lov af 3die Marts 1852, med de Lempelser, som den forandrede Sammensæt ning og Bestemmelsen i den sidste Deel af § 68 gjøre fornødne. 

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;3.
&lt;/table&gt;

Den i § 73 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ei kunne afsættes uden ved Dom, eiheller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være anvendelig paa de nuværende Dommere, som tillige have administrative Forretninger. 

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;4.
&lt;/table&gt;

Indtil en Omordning af den criminelle Proces er iværksat, vil den i § 80 omhandlede Indankning af en Fængslingskjendelse skee som af en privat Sag, dog med Extraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritagen for Brugen af stemplet Papir og Erlæggelsen af Retsgebyrer. Der bør gives ham Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører, og nye Oplysninger kunne fremlægges for Overretten. 

&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;5.
&lt;/table&gt;

Indtil en Valglov udkommer, gjælder Lov af 4de December 1863, angaaende Valgene til Rigsraadet, i Forbindelse med de i Lov af 30te December 1864, jfr. Grundlovsbe stemmelsen af 23de December 1864 § 1, indeholdte Forskrifter, med de Forandringer, som ere en nødvendig Følge af denne Grundlovs §§ 34-38 og de i det Følgende givne nærmere Regler. Valgmandsvalgene foretages i Overeensstemmelse med de i Valgloven af 16de Juni 1849 §§ 38-44 givne Regler med de af Bestemmelserne i denne Grundlovs §§ 35-37 flydende Forandringer; hvor der skal vælges Valgmænd af begge Vælgerclasser, foretages det almin delige Valg først. Fremdeles komme med Hensyn til samtlige Valgmænd Bestemmelserne i den nævnte Valglovs §§ 45-49, jfr. Lov af 6te April 1850 og 20de Marts 1855, til Anvendel se. Over de til umiddelbar Deeltagelse i Landsthingsvalgene berettigede Høistbeskattede paa Landet forfatte Valgbestyrelserne, der dannes efter Reglerne i Lov af 16de Juni 1849, §§ 51-52, Lister, som mindst 14 Dage før Valget blive endelig at berigtige, med Udeladelse af dem, der opgive at være forhindrede fra at deeltage i Valget, og Optagelse af de nærmest følgende Høistbeskattede paa Landet med Valgmændene paa det i Henhold til Loven af 16de Juni 1849 § 65 fastsatte Valgsted; i Tilfælde af Udeblivelse uden lovligt Forfald ere de underkastede de samme Mulktbestemmelser som Valgmændene. Valgmændenes Valgbreve prøves i Over eensstemmelse med den nævnte Valglovs § 66, ligesom ogsaa sammes §§ 72 og 73 saavelsom de almindelige Bestemmelser i §§ 74-79 komme til Anvendelse. Regjeringen er bemyndiget til at ordne det videre Fornødne med Hensyn til Foretagelsen af de første Valg. 

&lt;center&gt;&lt;hr width=&quot;50%&quot; color=&quot;#000000&quot; size=&quot;1&quot;&gt;&lt;/center&gt;&lt;br&gt;

Da saaledes den ved Grundlovsbestemmelsen af 17de November 1865 stillede Betingelse er fyldestgjort, og da Vi under Dags Dato ligeledes have stadfæstet den af Rigsdagen paa grundlovmæssig Maade vedtagne Grundlovsbestemmelse angaaende Ophævelsen af Grundlovsbestemmelsen af 29de August 1855, sættes herved Grundloven af 18de November 1863 ud af Kraft, og Danmarks Riges Grundlov træder, i sin nærværende Gjennemsete Form, paa ny i Virksomhed for alle Vort Riges Anliggender.

{{PD-DenmarkGov}}

[[Kategori:Lovtekst]]
[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>mw9z8bsust9oo4gzs1kgvtno83gfdi3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Catullus 72</title>
    <ns>0</ns>
    <id>15309</id>
    <revision>
      <id>431077</id>
      <parentid>25880</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:14:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431077</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="989" sha1="d1o6nkybjjexb7ixk272cpqd7znb9z9" xml:space="preserve">== Digt 72 ==

Dicebas quondam solum te nosse Catullum,&lt;br /&gt;
Lesbia, nec prae me velle tenere Jovem.&lt;br /&gt;
Dixeli tum te non tantum ut vulgus amicam,&lt;br /&gt;
sed pater ut gnatos diligit et generos.&lt;br /&gt;
Nunc te cognovi: Quare etsi impensius uror,&lt;br /&gt;
Multo mi tamen es vilior et levior.&lt;br /&gt;
Qui potis est, inquis? Quod amentem injura talis&lt;br /&gt;
cogit amare magis, sed bene velle minus.

== Fri oversættelse ==

Lesbia, du sagde engang at du kun kendte Catullus,&lt;br /&gt;
og ikke ville favne Jupiter frem for mig.&lt;br /&gt;
Dengang elskede jeg dig ikke kun som én af hoben elsker sin veninde,&lt;br /&gt;
men som en far elsker sine sønner og svigersønner.&lt;br /&gt;
Nu har jeg lært dig at kende; skønt jeg brændes mere oprigtigt.&lt;br /&gt;
Så er du dog for mig meget billigere og ubetydeligere.&lt;br /&gt;
Hvordan er det muligt, siger du? Fordi en sådan krænkelse&lt;br /&gt;
tvinger den elskende til at elske mere, men men at holde mindre af dig.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>d1o6nkybjjexb7ixk272cpqd7znb9z9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I Aalholm Slotshave</title>
    <ns>0</ns>
    <id>15864</id>
    <revision>
      <id>431332</id>
      <parentid>27620</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431332</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2715" sha1="7v5y18s4freo2uexxxkogcxypidvq13" xml:space="preserve">'''I Aalholm Slotshave''' er et hyldestdigt til naturen ved [[w:Ålholm|Ålholm]] skrevet af den norskfødte digter [[W:Andreas Munch|Andreas Munch]], d. 18. september 1874. Munch var gift med Anna Munch (født Nordberg), og parret levede fra omkring 1870 i Danmark, bl.a. i [[w:Nysted|Nysted]]. Anna Munch var vokset op på Ålholm, som adoptivdatter af [[w:Gregers Christian lensgreve Raben|grev Gregers Raben]], der var gift med Annas moster. Munch skrev oprindeligt på norsk bokmål, men dette digt må vel siges at være på dansk.

Digtet har ikke været trykt, men er fundet som håndskrift i en bog med Munchs digte.

==Teksten==
&lt;poem&gt;
En Skov af ædle Træer her omsuser 
Det gamle Slot, som staar med røde mur
Og Havet fra Den nære Strandbred bruser
Som Oldtids Hilsen fra en Vikings Lur.
Den gamle Slægt endnu paa Borgen huser 
Som før var Kongens Bolig, Fangebur. 
Mangt dunkelt Sagn end fylder Disse Steder 
Og Mindets Poesi derover breder. 

Hvor er her skjønt! Naturen villig føied 
Sig til den Tanke, som har Parken lagt: 
En rig Afvexling altid fryder Øjet, 
Hver Gruppe har sin egen grønne Dragt. 
Den milde Taare-Ask staar yndig bøiet, 
Granlunden hæver sig med Alvorsmagt 
Og Vandreren forundret Syden aner 
I Skyggen af de mægtige Plataner. 

Den kommer nærmere, når han derinde 
Seer højt Magnolia og Figen staae, 
Imens Laurustinens Blanke Blade skinne 
Og mangen tropisk Væxt kan fylde faa. 
Det er som var her Tryllemagt at binde 
Al Sydens Pragt til Nordenhimlen Graa 
Som havde her en Fee med fulde hænder 
Udspredt en Rigdom som kun Syden Kjender. 

Men om Den hele skjøne Underhave 
Staar Danmarks Bøgeskov dog tro på Vagt 
Med ranke Stammer og med Kæmpegrave 
Med Nordens friske, hjemligt stærke Magt.
Den skjermer for De gode Feers gave 
Den hvisker til de fine Væxters Pragt, 
At Alt, hvad Skjønt Culturen os kan bringe 
Vil trives bedst dog under Hjemmets Vinge. 

Alt brunes Skovens Rand for Høstens Vinde 
Og Løvet hvirvler om på Strandens Bred, 
Men Sommergrønt end Dølger sig derinde 
Her midt i Stormen er der venlig Fred, 
Svagt suse kun Acazier og Linde, 
Cypressen peger op mod Evighed - 
Her Somrens Afskedssmil kan endnu dvæle, 
Og stemme mildt vemodigt vore Sjæle. 

Og naar Det saa mod Aften bliver stille 
Og Månen, hæver sig bag Skovens Rand 
Og Elverstraaler over Havet spille 
og Kysten speiler sig i blanke Vand - 
Da er Det, som Naturens Aander ville 
Sig danne her en Eventyrets Land 
Mens henad Engen svæver lette Taage 
Og Aalholms Taarne over Parken vaage. 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Natursange]]
[[Kategori:Hyldestdigte‏‎]]
[[Kategori:Andreas Munch forfatter]]
[[Kategori:Udenlandske sange]]‏‎
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>7v5y18s4freo2uexxxkogcxypidvq13</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mine Hændelser</title>
    <ns>0</ns>
    <id>16218</id>
    <revision>
      <id>431411</id>
      <parentid>28112</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431411</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="99004" sha1="0cn6o1ekyn8aklwznantimp2zt0bsha" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Mine Hændelser
| afsnit=
| forfatter=Sigvard Lyche
| noter=Udgivet 1786.
}}

[1]

&lt;center&gt;&lt;b&gt;Mine Hændelser&lt;/b&gt;&lt;/center&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;center&gt;&lt;i&gt;Qui fit, - - - ut nemo sua sorte contentus vivat?&lt;/i&gt;&lt;/center&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;center&gt;København, 1786.&lt;/center&gt;
&lt;br&gt;
&lt;center&gt;Trykt og faaes tilkiøbs hos Peder Horrebow,&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;boende i store Fiolstræde No. 204.&lt;/center&gt;

[2]

[3]

Forerindring.

Førend jeg begyndte at sammenskrive mine Hændelser, overveiede jeg nøie Alt, som baade kunne siges til mit Forsvar og min Fordømmelse. Jeg forestillede mig de bittre Domme jeg ville blive underkastet; jeg veiede dem med mit Forsæts Reenhed, og fik baade Styrke og Mod nok til mine Hensigters Iværksættelse.

Jeg skrev da - . Jeg lod Sandheden være min Veileder. Jeg sminkede ikke mine Feil, jeg tilstod dem med al mulig Aabenhiertighed. Jeg søgte ikke at

[4]

hæve mine Ufuldkommenheder, men med Anstændighed foredrog det Lidet, som kunne og burde siges til min Fordeel. Dog lige saa lidet, som jeg skaanede mig selv, saa meget mindre giorde jeg mig nogen Samvittighed over, at blotte dem, som have bibragt noget Betydeligt til, at jeg har feilet min Bestemmelse.

Mange vil sikkert opholde sig over, at jeg, i en Alder af 27 Aar, da jeg ikke beklæder nogen anseet Ærespost i Staten, allerede vil fortælle mine Hændelser; men jeg paastaaer, at just min Stand billiger allermeest mit Foretagende; thi nu kunne jeg alt have været en hædret Mand og havde vist anvendt mine Naturgaver meget bedre, baade til min egen og mine Medborgeres Nytte og Ære; hvis jeg ikke var falden i slette Velfærdsforvalteres Hænder og

[5]

derved bleven undertrykket. Men, desværre! dette maae jeg beklage til denne Dag -, og først min Dødsdag vil giøre Ende paa min Klage. Bittre Nag fortære dem, som have aarsaget mit Uheld!

Det bliver altsaa intet Under for den ædle og retskafne Mand, om jeg i disse faa Blade fører hentyssede Ting for Dagen; om ædel Forbittrelse over min Velfærds Tab bringer mig i Harnisk til at blotte min Anke med Sandheds Fyndighed. Det bliver intet Under, at jeg, mens jeg endnu er til, vil klare min Sag for Alle, at, naar jeg har udviklet min egen og mine Lederes Karakterer og Tænkemaader, fortalt vore fælles Feil, som de virkelig vare, og ligeledes vore fælles Ufuldkommenheder i det Gode, enhver da, uden stor Møie, skal kunne være Dommer imellem os.

[6]

Dette fornemmelig er Aarsagen til det Skridt, jeg her vover, og, som jeg haaber, en tilstrækkelig Undskyldning, dersom nogen Undskyldning skulle behøves.

Jeg er, hvad jeg altid har været.

Det fornuftige Publikums Ven,

København,
den 1. November 1786.

Sigvard Lyche.

[7]

§.
Jeg begyndte mine Dage i København den 22 September 1759. Paa Fæderneside nedstammer jeg af gammel præstelig Æt, og jeg veed ingen af mine hendøde Forfædre, i 200de Aar, som have været ganske uden for den geistlige Stand. Min Moder var en Borgerdotter her fra Byen.

Vidtløftig vil jeg ikke være i at opregne min Faderslægt; - kuns saa meget:

Lars Lyche blev omtrent i Aaret 1679 eller og 1680 kaldet til Præst paa Bornholm og givtede sig med en Sællandsk Præstedotter, navnlig Karen; med hende avlede han to Sønner: Lars og Sigvard, og døde efter 3 Aars Egteskab. Hans Enke, som til en Alder af henimod 90 Aar var bekiendt under det Navn

[8]

Karen Hr. Larses, saae sig nødt til at reise tilbage til Sælland med sine smaa Sønner, leed Skibbrud underveis, dog med største Livsfare naaede hertil, bosatte sig i Roeskilde, ernærede sig redelig, og opdrog sine Børn. Sønnerne holdt hun til Studeringer, begge bleve paa een Dag løsladte fra Roeskilde Skole, og siden begge paa een Dag i Aaret 1711 indviede til Præster: Sigvard til Ude og Oppesundsbye Meenigheder og Friderikssund: Larses Sogne laae nogle Mile derfra.

Præsten Hr. Sigvard indlod sig strax i Egteskab med sin Formands Dotter, Mette Marie Fritz a) og med hende avlede 13 Børn, hvoraf 3 endnu lever: nemlig Hr. Erik Willars Lyche, Formand for Helsingørs 16 Mænd; - Sostrata og Cæcilia. Af Hr. Sigvards hendøde Børn bør jeg nævne: Mag. Lars Lyche, tilsidst Rektor ved Københavns Latin-

a) Den Fritziske Familie var meget bekiendt paa den Tid, Skaane fadlt sidste Gang under Svenskens Herredømme; især af Oberst Isaach Fritz, der, beskyldt for Forræderi, længe sad fængslet her i Landet; men blev frikiendt.

[9]

ske Skole, døde den 20 Juli 1770, 54 Aar gammel, og min Fader Hans Lyche, Dansk Skoleholder her i Byen, døde den 11 Junii 1782, næsten 65 Aar. Præsten Hr. Lars Lyches Egteskab var ufrugtbart.

Tre af Præsten Hr. Sigvards Sønner givtede sig: Mag. Lars Lyche med Jfr. Marie Lange, men uden Afkom. Hr. Erik Willars med Mad. Margreta Bech, ligeledes uden Afkom. - Min Fader givtede sig første gang med Mad. Ellen Kirstine Boldt og med hende avlede tre Døttre, som alle døde i deres spæde Barndom. I sit andet Egteskab med Mad. Maren Wandel Torsagers Enke blev han Fader til mig allene. Altsaa er jeg den eneste ulykkelige Nedstamning af denne lychelige Slægt; men jeg er ogsaa den eeneste Udskejer; maaskee, da alle mine hendøde Forfædre have været Guds Tienere, - jeg da er bestemt til at tiene min Konge, som Soldat, og jeg maae skikke mig i min Skebne, om endog Lychenavnet skal uddøe tillige med mig selv.

[10]

§.

Jeg erindrer mig ikke den Tid, jeg først begyndte at lære og nemme; meget tidlig siger min Moder, at hun bibragte mig de første nødvendige Grunde, og at hun, førend jeg sikkert kunne sætte Fod paa Gulvet, lærte mig at skønne og skelne mellem forekommende Gienstandes Forskellighed. Nok er det, jeg var læresyg, og manglede ikke sand Underviisning. Da min Fader, som meldt, var Skolemester, er det let at begribe, at der stedste faldt endeel Papiirstumper af -, til disse havde jeg skaffet mig Hiemmelret; og ved slig Leilighed, skønt jeg begyndte, som man siger, med Ugler og Marrekatte, vænnede jeg mig dog tidlig til at bruge Pennen, og førend jeg fyldte mit 6te Aar skrev jeg en god læselig Haand. Skrivertøiet blev snart min eneste Vellyst, og alle mine Fritimer skrev og malede jeg op. Undertiden fik til Tilladelse at rode op i min Faders Pesier, som stod i en vældig Pakke Nytaars- Bryllups- og Begravelses Vers b). Jeg lærte endeel af

b) Min Fader var i sin Ungdom, efter de Tiders Smag, en temmelig heldig Leiligheds

[11]

disse udenad, - fik derved en stærk og sværmende poetisk Svimmel i min Hierne – og tillige en fast Kadence baade i travende, slæbende og hoppende Stavelsemaal. Intet ønskede jeg nu heller, end at blive Poet. Længe gik jeg frugtbar med et poetisk Forster; og endelig den 14 Jan. 1766 fik sammensmiddet fire Linier, der opvakte saadan Glæde hos mind Fader, at han strax forærede mig en blank Qvinti Krondaler til min Sparebøsse.

Dette satte baade Liv og Mod i mig. - Forhen anvendte jeg Søndags Eftermiddagene paa at prædike bibelske Historier for mine gudelskende Jfr. Fastre – der, i det visse Haab, at see mig engang som en lille Velærværdighed (hvilket jeg alt var bestemt til i Moders Liv) havde forsynet mig med en velindrettet Karduuspapirs Præstekrave, som ogsaa klædede ret net til min runde sorte Paryk, hvilke min Fader,

Poet. Hans Fader Hr. Sigvard Lyche var ogsaa Poet; han udgav nogle anndelige Sange under sit Navn; NB. trykt i dette Aar, saa ingen maae henregne den til min Tidsalder.

[12]

efterat jeg var kommen op af en dødelig Sygdom, havde seet sig nødt til at paatvinge mig for en Tid; - men nu giorde jeg hverken Hellige eller Søgne Dage i min Fritid – andet end granskede paa Vers, og sammenpinede ogsaa en Deel i kort Tid, som just ikke efter min Alder vare yderlig slette.

Een Dag kommer jeg , blandt endeel gamle Bøger, som min Fader skødesløs havde henslængt i en Krog paa Loftet, over Frans Rokkedrejers satiriske Bog om Poesiens Misbrug -, og en halv mølædt og ynkelig sønderreven Peer Paars. Jeg søgte den stilleste Eensomhed og læste disse med den udvalgteste Agtsomhed, - og nu saa jeg, at der var flere slags Vers til, end dem, jeg hidtil havde havt i Hænder. Aldrig, kan jeg forsikkre, har jeg nydt sødere Vellyst end ved disse Satirers Læsning. - Strax fik jeg Lyst til at prøve mine Evner i dette Fag. Længe ledte jeg ikke efter Materie – og da jeg begyndte at udarbeide den, blev min Aand ligesom løftet op i en Sphære, hvor den følte sig som bydende Herre over alle bekiendte Ord i vort Sprog; og Ordene vare saa tienstvillige, at de ordnede sig selv i slittede Geleder, saa

[13]

net (for en Lignelses Skyld) som veløvede Soldater, der lige saa lidt behøver at opstilles efter en Rangeerrolle, som en god Poet bruger at tælle Stavelser paa Fingerne -, og frelse Belse – Bub – for at faar Riim paa Else. Jeg haaber, de fleste forstaaer, hvad jeg mener hermed. Denne min første Satire var sammensmurt paa et heelt Ark Papiir i mindre end tre Timer, og Indholdet var meget opbyggeligt. Jeg skal fortælle det:

Mine Forældres Tienestepige havde engang silde ud paa Aftenen havt mig med i Kongens Have, - og givet mig en Makron for at sidde stille paa en Bænk, mens hun giorde en Afstikker med sin Kæreste, som var Smedesvend. Nogentid efter faldt den, mig uafvidende, i min Faders Hænder – og jeg fik dygtig Riis for min Umage -. - Burde jeg ikke allerede dengang af Erfarenhed hat indseet, at Lovtaler skaffer Venner og Fordeel; men Satiren mestendeels det Modsatte; og burde jeg ikke fra den Tid af allene beflittet mig paa at smigre og roesiflengisere?

[14]

Jeg burde, - rigtig nok; men det var alt bleven mig saa kildrende en Vellyst at satirisere, at inden kort Tid næsten enhver Gienstand forekom mig latterlig. Jeg øvede min smule Viid paa Adskillige; - især tiente en gammel Meelmandinde som boede lige for mine Forældre, meget ofte til mine Luners Pegasus. Hendes Karakteer var virkelig ogsaa saa ualmindelig, at hun fortiente at besynges af den hældigste Satirdigter. I mit 8de og 9de Aar digtede jeg henved 50 smaae Satirer; men giemte dem saa vel, at de aldrig ere komne min Fader for Øinene.

Forresten havde jeg levet denne Tid – af min Barndom i den sandeste Uskyldighed. Nogle gange hver Uge om Sommeren gik jeg i Markem med min Fader, og med det gladeste Sind kom hiem om Aftenne, som en seirende Majgreve. Ellers fik jeg ei Tilladelse at gaae ud af mine Forældres Huus uden ved en tro Veileders Haand. Dog var ogsaa mit Liv til denne Tid næsten en Kæde af haarde Sygdomme.

Disse Tugtelser gav mig Stadighed til mange Skrivters Læsning, og til mit 9de Aar

[15]

havde jeg læst endeel. Især bifaldt mig Mag. Eilschous philosophiske Breve, og intet, som man neppe skulle tænke, var mig afskyeligere, end Skandrups Poesier, og havde jeg tordet, havde jeg gierne brændt den gode Arrild Huitfeldt; - Saxo Grammaticus var min Livhistorikus, - og Holbergs muntre Skrivter gav mig mange Dages Lindring paa min Sygeseng, at jeg ikke følte Sygdommens Smerter. Vel kom jeg af og til i Sælskab tillige med mine Forældre; men min Opførsel var saare eenfoldig -, jeg vidste det selv; men hverken torde eller kunne jeg være anderledes, saa jeg hemmelig skammede mig ved mig selv, og ingen Tidende var mig ubehageligere, end at enten mine Forældre selv ville anrette Gæstebud, eller blev buden nogensteds hen -; thi da var hele min Fornøielse Tvang -; og at være utvungen har altid været mig kærest.

§.

Jeg var nu temmelig vel oplært i borgerlige Videnskaber, da min Længsel steeg Dag for Dag efter at komme i den latinske Skole. Endelig den 4 Sept. 1768 tillod min Farbro-

[16]
der, Mag. og Rector Lars Lyche mig, at indtræde mellem Musernes sorte Sønner. Jeg kom nederst i anden Lektie, og virkelig, som Fux Scholæ giorde min Plads stor Ære; thi jeg havde dengang ikke lært en latinsk Glose, end sige mere.

Under Hr. Lars Schows Ledelse giorde jeg i mit første Skole-Aar temmelig god Fremgang; og næste Aar under Hr. Jacob Hansen ligesaa. Min Farbroder, der, som Rector, nøie kiendte Underlærerne i Skolen, havde besluttet, at jeg fra trede Klasse – skulle stegen i femte, og to Aar der læst privat unden den brave Alsing. Han ville skaanet mig for det, jeg dog maatte gaae i Møde -, at blive fordervet under Mag. Marcus Wøldike, som forestod fierde Klasse.

Den 19de Julii 1770 gik den aarlige Opflyttelse, efter fuldendt Examen, for sig; og jeg fik nysmeldte Wøldike til Lærer. Da min Farbroder, som følte Døden, der ogsaa indfandt sig Dagen efter, ikke kunne opfylde sine Hensigter.

[17]

Der laae vor Families Stytte – han tog, mod sin Villie, min Velfærd i Graven med sig. - Mine uheldige Dage begyndte hans Dødsdag. Forbandet den første Time, jeg kom under Wøldikes Ledelse – og forbandet være hvert Øieblik, jeg var hans Discipel. Vranten, egensindig, tyrannisk var han – han elskede mig ikke – han var min Dievel. Uomhyggeligere Lærer har jeg aldrig kiendt – Gid han maae være bleven anderledes, siden et større Antal Ynglinger uden for Hovedstaden er betroet ham. Gid han maae have indseet sine Daarligheder! - jeg tvivler ikke om, han jo baade har følt og seet dens ulykkelige Følger.

Jeg maar blotte hans Omgang med os: jeg maae fortælle hans Læremaade – og derved stille ham til Doms for alle Tænkende.

Han var virkelig en lærd Mand; men os til liden Baade. - Til langt ud paa Natten studerede han; - Formiddagen, den ordentlige Skoletid, sov han bort; - Middagen til hen imod 1 læste han for os – eller rettere sagt – skrantede og pryglede. - Neppe fik vi Tid at gaae hiem om Middagen til vore Forældre;

[18]

da han engang – hver Maanedsdag – begyndte om Eftermiddagen at læse fra den ordentlige Tid af; men ellers, ligemeget hvor eller blant hvilke Folk? hendrev Tiden til Klokken 3 henimod 4re, saa kom han, - og naar de andre Klasser gik bort, havde vi endnu god Tid til Klokken 7 – 8 – For magelig var han at tilsige os Style – For maatte den gode Muzelius være hans Kapellan. - Ikke det ganske Aar eftersaae han Stylene -. De sidste Dage for Examen gik det Hulder til Buldet, og da skulle et hundrede Blade af Kapellanen – oversættes paa Latin og reenskrives; det gik deiligt. - Vi var 12 à 16 Disciple, og hver tog sit Stykke, - oversatte det -; men Oversættelsen var mere polsk end Latin. Siden skrev vi reent, og alle Stilene vare da saa overeenstemmende, som vi kunne været Nedstamninger af de 70 Fortolkere. - Han undte os slet ingen Frihed, - endog nogle gange om Søndagen efter Aftensang maatte vi læse. - Under ham indfaldt den Tid, Ligene om Natten skulle begraves. - Jeg blev ogsaa heldigvis en af Natteravnene -; de fleste Nætter gik hen med Vaagen – og Wøldikes uordentlige Læsetimer aarsagede, - at vi ofte,

[19]

helst om Aftenen, - sov hen ved en slæbende og søvnig Oversættelse af den muntre Phædrus, eller ved en halvevig Portion Græsk Ordkløveri af de 3 første Capitler i Evangelisten Johannes.

Under slig en Spindelvævsregering – sukkede jeg, tilligemed adskillige flere i 2 Aar, og da jeg i Julii Maaned 1772 forlod fierde Lektie, - kunne jeg, saavelsom de fleste af mine Kamerater, ikke skrive en Latinsk Stil af 10 Linier uden næsten lige saa mange grammatikalske Feil.

Saaledes gik de to første af mine ulykkelige Aar efter min Farbroders Død, - under saa ubeqvem en Lærer -; da Skolens ny Rektor næsten, skiønt maaskee i gode Hensigter, fordervede det Hele. - Alt, hvad der lugtede af Pedanterie havde min Farbroder udrøddet -; han var alvorlig nogle faae Timer om Dagen; de øvrige gav han sine Disciple at anvende efter Behag -; han tvang ingen til overdreven Gudsfrygt, - som føder Skinhellighed; men han straffede Ugudelighed med skarpe Revselser; han var i daglig Omgang med sine Disciple ingen vasto

[20]

Polyphemus in antro, - ingen suurmuled Caronicus; men, uden at indprente Frygt i Utide, ved lang Erfarenhed havde lært, ved paa visse Tider at være anstændig, munter, at vinde Hierter, som han ikke ville byde over med despotisk Myndighed. - Denne Lovtale fortiener han, det veed jeg; ellers skulle jeg tie, og ikke engang have nævnt ham i denne Bog. Mange af hans forrige Disciple lever endnu, og af endeel, ja endog dem, som har lidt Tab ved den Kassemangel c) som fandtes efter ham, har jeg hørt hans Roes af de oprigtigste Hierter.

Det var at ønske, at det blev en Regel i Læreres Valg – at aldrig Eftermanden i Hensigt til Karakter og Tænkemaade, aldeles var

note) Aarsagen til denne Kassemangel er skiult, men Dagen før hans Død, var jeg tilstede i samme Stue, han laae syg. Jeg hørte, at han adskillige Gange forlangte Nøglerne til sine Giemmer, hvor Skolens Penge og Regnskaber var; men man nægtede ham dem. Et Par Timer derefter faldt han i Raseri.

[21]

den Modsatte af sin Formand -; thi al pludselig Endevending er farlig saavel i det Større, som i det Mindre. Det er mere, end et Sisyphisk Arbeid, at omstøbe et hundrede Gemytter – i en Haandevending -, og det ville Mag. Johannes Neuchs, saasnart han tiltraade det øverste Lærerembede i Københavns Skole.

Denne Mand var en overdreven hellig Jyde; han sukkede ved hvert trede Ord, endog naar han tolkede Horatius. - Ved første Indtrædelse paa Skolen, efter hans Indsættelse, havde han ladet opkalde alle Skolens Disciple i Mesterlektien -. Starblind var han, og med opløftede Pharisæerøine stillede sig, som en benovet Synder, uden for Cathedra, og efter 6, 7 Minuters Tavshed og et par Dusin Sukke begyndte han en meget barmhiertig Bøn, - som varede en god halv Time -. Derpaa catheciserede han fra øverst til nederst -. Det var ham ei nok, at Disciplene om Søndagen var tilstede ved alle tre Prækener; - thi baade for og efter hver Prædiken var Bøn paa Skolen, - og endnu efter Aftensang en sequipedalisk Prædiken af Hr. Rektorens eget Fabrik. Vist

[22]

maae Skolen have havt en meget ugunstig Skytsengel, som, man med Sandhed kan sige, tilligemede Magister Neuchs floribus austerum &amp; liquidis immisit fontibus apros. Jeg har ofte i min modnere Alder gottet mig over hans Vaaben. - Da hans Fader skal have været Slagter, og han slev var bleven Lærer, - førte han i sit Skiold: - en Biekube, som stod paa en Slagterbænk. Virkelig – en nydelig Opfindelse; thi han opelskede sine Bier, saa slagterisk – og plompt, som de skulle opdrages til at blive Sykloper. Naar han saae et blegt Ansigt eller en hovedhængende Figur, blev han strax indtaget af den Fordom, at Gudsfrygt var Aarsagen. - Naar han saa en rød Kiole, blev han saa ubændig som en Tyr eller en Kalkunsk Hane. - Et latterligt Optog, til Beviis om hans gode Smag og Begreb om Forlystelser, kan jeg ikke fortie. Engang i det første Aar gav han, mod al Sædvane -, Skolen Lov -, leiede to Heste, for sig og sin Søstersøn: Mr. Kaj Staldknegt, og med den alvorligste Mine reed Fod for Fod ud paa Amalienborg, runderede nogle gange omkring Statuen, hvis Indskrivt Kaj ludelig for sin starblinde Morbroder maatte læse. - Det forstaaer sig, at de bleve geleidede

[23]

af endeel nysgierige Disciple -. Derpaa forføiede de sig i samme Trav den samme Vei tilbage. - Nogle Disciple, som stod paa Hiørnet af Skolen, raabte: Vivat Rector, da han reed dem forbi -, og dette skal have glædet ham meget inderligen. Han var gierrig -; han befalede engang Disciplene af øverste Klasse, at bringe Lys med, for at læse over Skoletiden. Hver bragte sit; men de glemte ei heller at forsyne sig med Krudt, Springglas etc. Han maatte da befale om igien, og købte nu en Blik-Lysekrone med fire Arme, som han hængte ved en Snor i Loftet over sit Bord -. Nu vare da alle Streger forpurrede -. En Aften befoel han en Discipel at snyde Lysene, hvilke denne meget behændig brækkede over -, saa Luerne af Lysene inden et par Minuter angreb Snoren, som snart brændte over, og Lysekronen faldt ned i Hovedet paa Rektor. Efter denne Hndelse læste han ikke i lang Tid ved Lys.

Jeg vil ikke tale mere om denne Grillefænger; men beklager, at ikke en fortient Mand, som enten Professor, den gang Magister og Rector i Helsingørs Skole, Jacob Baden, eller Hr. Professor og Magister, den gang, som

[24]

endnu, under tredie Rektor, - Conrektor Laur. Sahl, blev ham foretrukken. Jeg gaaer videre i mine egne Hændelser.

§.

Hvad jeg havde tabt under Wøldike indhentede jeg snart under den brave og fortreffelige Lærer, min uforglemmelige Alsing. Han var vist truffet ind i sin Bestemmelse, men i for liden en Virkekreds. Saa ofte jeg forbander den Tid, jeg spildte under Wøldike, saa ofte velsigner jeg ham. Under ham fik jeg Fasthed i Latinen -, og mere Begreb i een Dag om det Græske – end al den Tid – jeg var i fierde Lektie. - Jeg lærte Sallustii orationer og ved daglig Øvelse perorerede nogle af af dem med stort Held og almindelig Bifald ved den offentlige Examen. Til Bisyssel valgte jeg mig af afkopiere Landkort, og vandt ogsaa derved Berømmelse. - Jeg blev i dette Aar aflagt med Flittigheds Belønning; men, imod min Formodning og til fleres Forundring, blev jeg Opflytningsdagen tilbage i femte Klasse. Rektors Paaskud var min Ungdom -, og han var ei til at overtale, at give mig høiere Sted i Skolen -; uagtet Hr. Mag. og Conrektor,

[25]

nu Professor Sahl, og min Lærer Alsing, paa det ivrigste strede for min Ophøielse. - Jeg blev over denne Tilbageholdelse først nedslagen, siden yderst forbittret, og næsten rasende. - Alsing lod min Fader, som ogsaa var ganske utaalmodig herover, kalde til sig -. Han sagde ham med største Hæftighed, at, hvis han ville mit Vel, han da skulle gaae ind til Rektor, foreholde ham den Uret, jeg var skeet, og, hvis han ei ville beqvemme sig til at give mig det Sted i Skolen, jeg fortiente, da klage til Biskoppen; men Neuche strøg min Fader om Munden med Løvter, at jeg tidsnok blev Student, og, for ganske at formilde ham, tillagde mig Clarups Stipendium, som bestod af 16 Rd. aarlig; men ingen Ting stod til at formilde mig. Uagtet min Kierlighed til Alsing, sagde jeg min Fader, at jeg ikke giorde mere Godit i Københavns Skole, og bad ham indstændigen at tage mit Testimonium Vitæ og sætte mig i en anden Skole; men – forgieves -. Jeg veed Grunden, han kunne ikke afsee mig  - ; jeg var hans eeneste Søn, hans Øiesteen, hans Alt. - - Vilde jeg ikke forlade Studeringer, maatte jeg da beqvemme mig til at blive hvor jeg var; - men – i en ulykkelig Tid

[26]

giorde jeg mig selv et ubesindigt Løvte, som jeg holdt, desverre, al for ubrødeligt - : Jeg svor, at jeg uden for Skolen aldrig ville anvendte et Øieblik paa, at opfylde mine Pligter, som Discipel.

Jeg var endnu den gang bevaret for alt fordærvende Selskab; men nu paa engang blev jeg hildet i adskillige Snarer, og ledtes Dag for Dag frem paa en Vei, som endelig maatte føre mig til Vandheld. Jeg begyndte at søge Verts- og Kegle-Huse – jeg satte min Ære i at smage Tobak og drikke Brændeviin; og for at vise Levemaade, lærte jeg mig til at slaae en frygtelig Eed af til hvert andet Ord -. Alsing d) bar over med min Krebsgang i mine

d)	Jeg takker virkelig Hr. Schow og Hansen for de første Grunde; men Alsing skylder jeg frem for alle den største Taksigelse. Uagtet min Uopmærksomhed det sidste Aar under ham, mistede jeg dog ikke min Styrke i Latinen, og da jeg faa Aar derefter vaagnede op af min Dvale, indsaae min Daarlighed, og fik Lyst til at dyrke Mu-

[27]

Studeringer, saa længe han kunne, - i Betragtning af den Forurettelse, jeg havde lidt. Tilsidst nødtes han at blive alvorlig som Lærer. - Da min Fader mærkede mine Udsvævelser, kneb han Seilene, og jeg maatte af Frygt søge Hiemmet, strax naar jeg gik fra Skolen -. Hvad skulle jeg nu tage mig fore -? Intet vedre, end at digte Komedier - -.

Dette blev da min Syssel; den eneste Syssel i de Fritimer, som egentlig kun var et kort Laan, hvorfor alle Morgener skulle gøres nyt Regnskab; men jeg lod hver Dag sin Plage – og jeg var aldrig opmærksom i Skolen, uden naar vi tydede Terentz. - Jeg oversatte endeel af hans Heautontimorumenos i danske Vers – og var temmelig heldig dermed; ellers laae Originaldigteriet mig mest om Hiertet. - Jeg skrev da: Asmodæa i een Akt; den foragtede Vecta i fem; Motezuma, Tragedie i fem; og Bedrageri uden Falskhed i tre Akter, omtrent

serne igien – følte jeg endnu Alsings Aand om mig, og uden den var det bleven mig umuligt, at lede mig selv saavidt som jeg er kommen.

[28]

fra omtrent November 1773 til sidst i Junii 1774. - Den aarlige Examen kom, og jeg stod mig langt slettere, end forrige Aar; Rector Neuche saae nu Frugterne af sin mesterlige Undertrykkelse; dog kunne han ei andet, end lade mig komme paa Slæbetouget med, og jeg kom da i siette Lektie e).

Atter var jeg saa lykkelig, at faae Wøldike til Lærer -, og hvad det da ikke var galt for, blev det nu -. Hver kan forestille sig det: - Jeg afskyede denne Lærer af mit inderste Hierte, og nu skulle han igien være min Dievel -; dog maae jeg tilstaae, noget havde han forandret sig -. Han læste de ordentlige Skoletimer – og holdt op i rette Tid -; men dette er ogsaa det allereneste, hvorfor jeg kan rose ham.

Vi Disciple vare nu blevne et par Aar ældre, - og, skal jeg sige min Sandhed, vare vi temmelig haarde og opsætsige imod ham.

e) Rektor Neuche kan jeg ikke andet, end give det Vidnesbyrd, at han mestendeels var lige god med Mag. Wøldike, i Hensigt til min Velfærds Ruin.

[29]

Jeg blev ved at skrive Komedier – og digtede endeel smaa Stykker, af hvilke jeg var saa forvoven at indlevere Syngespillet: Giengangeren, til den da værende Theaterdirektion. I Aaret 1775 begyndte jeg at blive ganske theatralsk. - - Jeg spillede Komedie baade inden og uden Huse – og jeg var saa forgabet i Thalia, at jeg, til Ære for hendes Speil -, lod sætte en stor blank Speilknap paa min Hat. Hvilken utidig Daarlighed; dog gid den havde været den største!
Rector Neuche var en afsagt Fiende af Skuespil. Da Hr. Kemp var antaget blant den Kongelige Aktortrup, sagde han offentlig paa Skolen: at han (nemlig Kemp) var kommen i æ Dævels Forstue. - Han fik at vide, vi havde opført Jeppe paa Bierget -, hvori jeg havde spillet Doktor. f) – Havde han

f) Dette var ikke mit første Komediespil – jeg havde eengang før jeg kom i Skolen spillet Doctor Luther i et ældgammelt Stykke, som kaldes Reformationen. - Den Mand, som uddeelte Rollerne, troede, at Luthers Karakteer var mig egen, men havde han levet nu, tvivler jeg ikke om, han jo havde sparet mig for Fyrbøderiet.

[30]

havt vovelig Myndighed, vare vi vist alle blevne satte i Band. - Siden skulle vi engang paa et meget gemeent Sted opføre Ulysses af Ithaca; men vi havde det Vanheld, at vores Venus, som og tillige skulle forestille Dronning Dido, Dagen for Generalprøven blev for sine Aarsagers Skyld afhentet af Politiet. Nogen tid derefter var Auction paa endeel gamle Theaterklæder -, og lykkelig traf denne just ind i Qvartalstiden; vi tilhandlede os da hos en Marchandiser nogen Flitterpynt – og opførte Den pandtsatte Bondedreng samt et af mine Stykker, som heed Sophronim; men siden efter brugte vi Klæderne til at spille Kavallerer (skiønt vi ved Lys saae ud som Helligtrekongerdrenge) om Aftenen, naar det var vel mørkt. Ved disse dumme Streger var jeg engang nær kommen i en slem Knibe. - Jeg skulle forestille en gammel Betler, og til den Ende havde faaet en forreven Overkiole paa, som naaede mig ned til Skoene. Jeg sværtede mig om Hagen, og fik en plomp Stok i Haanden; Kavallererne af vort Sælskab var dem, jeg skulle trygle -; de kom i Klædeboderne, og havde en Løber for sig med en vel udmajet Hue, han saae forresten i Mørket nogenledes ud til at

[31]

være det, han forestillede. - Vægteren kom, greb mig an – og ville taget mig paa Raadstuen; men ved en Haandfuld gamle Regnepenge, der næsten lignede Toskillinger, tilfredsstillede en af Direktørerne ham, og jeg tilligemed de andre skyndte os til vort Samlingssted.

Alting gik, som forhen, under Wøldike: forkeert og bagvendt. - Ikke havde jeg en eneste fornøielig Skoletime under ham. -. Først i Aaret 1775 begyndte det at gaae løs paa overordentlige Udsvævelser. - Den 11 Maji, som var den almindelige Bededags Aften, var en gal Dag. - Hele Skolen havde Lov og vi skulle læse, - det var ikke vel giort af vor Lærer. Klokken 3 om Eftermiddagen skulle vi besørge Bønnen i Frue Kirke; men deristeden besøgte vi en Vertshuuskielder bag Skolen, som kaldes Kransen -, og for en Kapital af 16 Mark, som var vores ganske Formue i een sammenslagen Summa, slog en køn smule Svir af. Efter halvanden Times Forløb gik vi op til Læsning igien; men for de fleste af os løb alleting i eet. - Desuagtet holdt han os dog til Klokken halvgaaen 7. Vi gik ned af Trapperne støjende og larmende, - og ved at sam-

[32]

menslaa Gradusadparasser, Nucleusser, Curtiusser &amp;c. formerede en udvalgt Musik.

Pinsedag derefter den 4 Junii gik jeg tilligemed to af mine Meddisciple efter Froprædiken ud af Vesterport i den Tanke, at komme betids i Høimesse; men vi havde opholdt os noget for længe, saa vi fandt Porten lukket ved vor Tilbagekomst. - Vi gik da ud til den da vidt bekiendte saakaldte Povel i Hullet og spillede os et par Potter Kegler til hen ad Middag, da vi gik hiem til vore Forældre. - Denne Forsømmelse drog flere efter sig. - En utidig Frygt virkede at vi forsømte Aftensangen med den Dag, og næste Dag baade Fropræken og Høimesse. Nu kom Magisterens Oppasser hiem til vore Fædre, og lod dem vide vores Afstikker, med Løvte, at hvis vi om Eftermiddagen indfandt os i Kirken, vi da skulle være fri for al Tiltale og Straf. - De andre kom; men en vis privat Omstændighed forhindrede mig i at komme. Onsdagen derefter kom vi paa Skolen, - og Wøldike, som ikke var vant til at holde os sine Løvter, straffede de andre. - Han kom til mig, men jeg tog mine Bøger, og gik bort.

[33]

Onsdag Eftermiddag skulkede jeg. Efter Skoletiden kom Wøldikes Oppasser til min Fader, og forkyndte ham Alt. Min Fader bad Magisteren hilse, at han kuns næste Dag, da jeg sikkert skulle komme i Skolen, skulle indspærre mig paa sit Læsekammer, og tvinge mig til, at læse Trøien. [g)]

Næste Dag gik jeg, paa min Faders Overtalelser og Tillokkelser, op til Skolen. Mine Kamerater vare for tro til at tie med, hvad der forestod mig. - Jeg blev afskrækket fra at gaae ind – blev altsaa uden for, og hverved en Komplot af 4 – som ogsaa havde Straf at befrygte. - Vi besluttede at feie ud og giøre os usynlige. - Hen ad Eftermidda-

g) Løse Trøien, er at pidskes paa Ryggen med Riis; en Straf som skulde mere ansees for Skam, end Straf; da Skolelovene befalede, at ingen Discipel maatte gives mere end 9 Slag paa den høire Skulder; men det gik den Lov, som alle Love, naar de blive gamle. I min Skoletid var Trøieløsning det samme, som Hudflettelse.

[34]

gen fik vi fat paa en Jøde. Uhr og Sølvspender var vores Handelskab. - Jøden tog os ved Næsen; men vi var glade vi fik nogle Penge. - I fuld Fart ilede vi ud af Porten og alle fire paa en smal Kulsviervogn kiørte ud til Fortunen i Dyrehaugen.

Ved god Aftenspise og en Flaske Viin per Mand slog vi nu alle Bekymringer paa Flugten, og vi levede som Herrer, til vi for vore sidste 18 Skilling købte Piber, Tobak og Øl – og i den haardeste Pengetrang satte os ned om et Træ i Skoven – og holdt Raad, hvad der var at giøre ved vore Omstændigheder.

Endelig fandt vi en Kilde – vi skulle om Aftenen nærme os til Byen – og en af os, hvilket Lod traf paa mig, gaae ind til en Bekiendt paa Nørregade, som var Broder til en af os. - Jeg gik da ind i Byen, men faldt just min Fader i Hænderne paa lille Kiøbmagergade – og maatte følge hiem med ham. Hans Irettesættelser vare faderlige Formaninger, at vogte mig for saadanne Udsvævelser i Fremtiden, og paa det ømmeste forestillede han mig Følgerne.

[35]

To Dage derefter bleve mine Kammerater grebne, da de havde lagt sig til at sove under Pedellens Sengelad paa Studiigaarden.

Næste Uge kom de i Skolen igen mod en taalelig Straf; men jeg blev endnu tre Uger borte inden mine Sager bleve bragte i Rigtighed. - Jeg kom sa – og blev straffet med nogle og tredive Slag i Hænderne.

Fra denne Tid af og til Examen ville Wøldike ikke høre os vore Lektier – vi maatte tage til Takke med de nederste Pladser – og betiente os nu for Alvor af vor Frihed – vi spillede Kort under Bordet, indrettede Keglespil, og fandt paa tusende Ting til at ærgre ham. Examen kom – og vi blevne fordømte til at blive noke et Aar under vor Velfærdsfordærver.

Som det gik før, saa gik det nu; dog var Slutningen af 1775 mindre frugtbar paa Forsømmelse og Udsvævelser. Ved Nytaarstider 1776 udgav jeg i Sælskab med en anden Discipel Syngespillet: Tyrkinderne, hvilket jeg altid har udelukket fra mit Arbeide, som jeg

[36]

og i den Henseende troer at have Ret til, nemlig da jeg ikke allene har forfattet det. Dog saae jeg forleden i de nyeste Kiøbenhavnske Efterretninger om lærde Sager, at en af disse partiskhedstinkende Blades indbildtvise Kritiksmidde, forekastede Hr. Instruktør Schwartz, at han i sin sidste Lommebog for Skuespilyndere ikke blant mine Arbeider havde nævnt Tyrkinderne. Hvilken dum Ondskab! værdig for saadanne Uslinger, der, som jeg tilforn skiønt med andre Ord har sagt, nødvendig maae holde sammen, og skrige hverandres Vaas ud for Guddommeligt. Man saae det af en vis Undskyldning for nogen Tid siden, at deres Bevidsthed stod som en tetbeskienket Gilli. Midt i disse uordentlige Tidsrum lod det, ligesom jeg ville begynde at fatte Stadighed – Jeg begyndte igien at tegne Landkort, skrev vel Komedier; men dog meget ofte øvede mig i den latinske Poesie. Med nogle af mine, endnu uforførte Meddisciple indgik jeg Fortrolighed og skyede ganske mine forrige Medudsvæveres Sælskab. De hadede ogsaa mig, hvortil Grunden meest var at det troede, jeg ikke, som før sagt, blev optaget af min Fader paa Købmagergade, da vi søgte Byen efter vor Pilegrimsgang;

[37] men at jeg var gaaet hiem og giort Poenitense; hvilket havde været mig større Ære; end Skam; men det var desværre ikke saa; thi dertil var jeg vist for høihiertet. Otte eller ti ordentlige Discipler bleve tillige med mig enige om at skærpe vore Talegaver, og jeg fik, uden stor Overtalelse min Faders Minde, at vi maatte foretage vore Øvelser paa hans Skole.

Vi anskaffede os et Cathedra efter vores Pung og Leilighed, - Før og efter Talerne havde vi Vocalmusik; da nolge blandt os vare gode Sangere. - De fleste talede theologisk; men dertil var jeg ganske ubeqvem. - Dog i andre slags Afhandlinger ikke uheldig. Men denne gode Sysselsættelse varede kun kort; min ublide Skebne kunne ikke taale – at Mudderet sank i men engang oprørte Kilde. En mærkelig og ulykkelig Forandring forestod mig; og selv en af mine beste Venner virkede haardt imod sin Villie dertil, at jeg midt i May Maaned 1776 forlod Skolen.

Vi havde et Liig at synge til Graven paa Rundekirkegaard; vi gik og sladdrede sammen om et og andet. - Han fortalte mig ganske

[38]

par precol, at han havde læst i Adres-Avisen, at Skuespildirektionen ville antage nogle Elever. - Strax brusede alt mit theatralske Blod; blindt hen blev jeg fra Skolen – og søgte af al Magt at blive Skuespiller, men det bestemte Tal var alt antagen; saa alle mine Bestræbelser bleve omsont. Imidlertid og i det beste Haab om Antagelse havde jeg overtalt min Fader; at tage mit Testimonium vitæ – som Rektor udstædte den 9 Junii 1776.

§.

Hermed var min Skoletid forbi; og jeg ganske uden for Bestemmelse. - Noget skulle jeg vælge. Man foreslog mig at blive Kontorist; men jeg havde aldrig overtalt mig dertil, hvis det ikke havde været Justitzraad Lassen, som skulde være min Kontoirskef og som tillige med at være Secretær i Bygnings-Direktionen var Sekretær ved Skuepladsen. Jeg tænkte, maaskee en milld Skebne, vil føre mig denne Gienvei til destosnarere at naae mit Ønske. - Jeg smigrede mig med de sødeste Indbildninger, og i det gladeste Haab gik første

[39]

Gang, som Volontør, paa Kontoiret den 22 Julii 1776. h)

Naar jeg om Middagen og Aftenen kom hiem derfra – havde jeg intet som forhen at bestille – og kunne uden Frygt for Prygl gaae den anden Dag til mine Forretninger. Jeg havde da nu den ypperligste Leilighed til at digte Komedier – og nogentide efter min Ankomst paa Kontoiret indleverede til Bedømmelse: Slumpelykken i en og Hythino Hevn, eller Hevn uden Ævne, et Herodram i 2 Optoge. Men hvor forbauset blev jeg ikke en

h) I den Tid jeg søgte Antagelse ved Skuepladsen giorde jeg selv tredie min anden Pilegrimsgang. Atter for nogle Udfeielses Skillinger gik Reisen igen i en lukt Vogn til Fortunen. Om Aftenen reiste de andre til Byen, og lovede at komme den anden Formiddag med flere Penge. Jeg fortærede det lidet, jeg havde, til Frokost paa 8 Skilling nær, af hvilke jeg til en smuk Pige kiøbte for 4 Skilling Lillekonval – og gav de andre 4 Skilling til

[40]

Middag, da jeg fandt mig allene paa Kontoiret, og ved at spasere frem og tilbage fik Øie paa en overvættes Pakke Bøger. Min Nysgierrighed drev mig til at aabne den. - og det var da alle til Dom indsendte og forkastede Skuespil. Jeg kastede Øiet omkring i nogle af disse, og fandt dem langt bedre, end mine.

en Hyrde for at tænde min Pibe.Hiem torde jeg ikke komme. - Jeg gik til Helsingøer – derfra til Frederiksborg uden at eie det mindste til Vederqvægelse – saa Nødvendigheden drev mig her til Byen igien. Træt var jeg – jeg gik ned i Asminderød til en Bonde, tog mig en Kavalleer Mine, og leiede Vogn. Den var strax tilrede.  Af mangel paa Smaapenge maatte Bonden betale Bompenge. Paa Veien optog vi en gammel Degn, som var ret moersom. Jeg kørte lige til mine Forældres Dør. Bonden blev betalt; og jeg fik en lille Irettesættelse af min Fader, som tvang sin Vrede for ikke at tirre mit uroelige Temparement, og derved opegge mig til nye Udsvævelser.

[41]

Ganske nedslagen kom jeg hiem – og besluttede, at samle nogle flere Kræfter, førend jeg vovede mig ud paa dette Farevand igien, og virkelig i en Tid af 6 til 7 Maaneder holdt jeg mit Løvte.

Imens maatte jeg have noget at Sysselsætte mig med, og nu faldt jeg til den ynkværdigste Daarlighed, og begyndte paa det urimeligste Foretagende. En Eftermiddag ved Theebordet discurrerede jeg med min Fader om et og andet; thi han fandt altid sin Fornøielse i at høre mine Meninger. Jeg havde just i den Tid læst noget i Egedes Beretninger om hans Grønlandske Aventurer; og iblant andet forunderet mig over hans Bestræbelser i Guldmageriet. - Dette kom vi paa tale om, og min Fader brugte net op det Udtryk: Guldmagere ere ligesaa store Narre, som Qvadratursøgere, - Grillefængere. Jeg spurgte ham, hvad Qvadratursøgere var, og han fortalte mig at det blev af alle holdt for Umulighed – at finde Rundingens Firkant eller Circulens Qvadratur – han gik hen blant sine Bøger, og viste mig Skibsbygger Eriksens Problem. Jeg blev opmærksom strax, da jeg saae deri, at

[42]

30000 Pd. Sterling var af det engelske Over-Parlament udsat til Belønning for Udfinderen.

Alle mine ledige Timer anvendte jeg nu paa at lære Mathematik; - ved hver Figur jeg udregnede, giorde jeg Forsøg i Cirkulens Qvadrat: men omendskiønt jeg aldrig kunne troe, det var Umulighed; indsaa jeg dog, at det gik over mine Kræfter.

I dette Aar begyndte jeg at føle meget for de Skiønne; jeg skaffede mig en Dulcinæa; men jeg var hende kuns lidet troe; thi ved hyppige Spaseregange i Kongens Have og Filosofgangen giorde jeg mange smaae Opvartninger – og var ofte lykkelig.

En Vinteraften giorde jeg Kuur hos en velpudset Mamselle, som seilede stolt ned af Vimmelskaftet. Jeg blev vel hørt og paa Begiering at giøre Selskab, takkede hun paa det venligste, tog mig under Armene, og vi spaserede ud ad Amalienborg til. Hun kom til sit Hiem, bød mig op med. Nu førte hun mig i øverste Etage, kom med Lys – skenkede mig et Glas Viin, og bad mig fordrive Tiden nogle

[43]

Øieblikke allene, da hun havde en lille Forretning; siden skulle vi nyde vores Rolighed. Jeg sad der en Klokketime, Tiden blev mig lang, og jeg ønskede mig vel nede paa Gaden igien; - da i det samme en lille Herre kom ind i en Liberieskiole – og spurgte hvem jeg ville tale med? jeg blev forbluffet – og svarede stammende, at jeg havde et Ærende til Jomfruen; men han, som jeg kunne mærke var Mand i Stuen, benyttede sig af sin Rettighed, gav mig, som var næsten stum af Forvirring, et Par vældige Kindheste, og hvordan det gik eller ikke kom jeg hovedkuls ned af den nærmeste Trappe.

Denne Hændelse giorde mig forsigtig; og jeg var temmelig vaerlig efter den Tid i at praje de Smukke. Fire gange min hele Livstid har jeg været paa Punsehuse – og tre gange, med min Kydskhed in salvo, kommen uheldig derfra. Saaledes blev mig den ene gang min hele Kapital, som var 7 Rdlr. frastiaalen af min venlige Punseskænkerske, og siden for Punsens Betaling min Kiole tagen fra mig af Verten, saa jeg maatte gaae hiem om Natten til min Fader med blotte Skiorteærmer. - En anden gang

[44]

kom jeg selvanden ind paa sligt et Sted – og Vertinden blev malicieux, da vi kun drak Aqvavit Sopkener – hun giorde tilsidst Larm, da vi blev forlenge, peeb i Fingeren, paa hvilket Signal de tienstfærdige Vægtere stillede sig uden for Gadedøren – og ved vores Udkomst huggede efter os med Morgenstiernerne, saa vi fandt os upasselige nogle Dage derefter. Den tredie gang havde jug og min Contubernal glemt vores Gadeddørsnøgle, men ikke vore Penge – vi kom i Selskab med nogle Krakilere, og da det endelig brød ud til Slagsmaal værgrede vi os tapperligen; jeg fik ingen Blessurer af min Modkæmpere; men en af Nymferne hængte sig fast i mit Nakkehaar, og Vertinden, en gammel udlevet Rufferske, kløvede min Underlæbe med Skaftet af en Støvekost. Sidste gang gik det best. Jeg kom med en Student i Selskab med to Jomfruer, som vare adelig pyntede. De vare meget tilbageholdende til vi kom til deres Dør, da den ene, som var lidt suurøiet bød os nærmere. Vi gik ind – man spurgte om vi befalede Puns eller Viin. - En Flaske Viin drak vi, og gik – Siden erfarede vi at Manden som bragte os Vinen var den saa-

[45]

kaldede hæderlige Sparknegt. Forresten har jeg altid skyet Punsehuse og Danseboder.

Den 27 Februarii 1777 maatte jeg gaae til Sengs, og faldt i en stærk hidsig Sygdom, og med denne overfaldt mig den heftigste Lyst paa ny at digte Komedier. Jeg begyndte trede Dagen, efter at jeg var gaaet til Sengs at digte Komedien Enkemanden (i 4 Akter paa Vers, og trykt hos Johan Rudolph Thie 1777 koster 1 Mk. I 14 Dage var jeg kommen til midt i 4de Akt.) Det var min Fader, som bedre saae, end jeg selv for Theaterskrupler følte min Svaghed, meget ubehageligt, at jeg endnu var saa forgabet i Verden. Han foreholdt mig, at jeg mere burde tænke paa Evigheden, og jeg maatte, for at føie ham, overtale mig til at lade mig berede til Døden af mine Forældres Skriftefader, som altid, og endnu i denne Time, er mig en modbydelig Mand. - Sandt er det, jeg tvang mig virkelig til at overdrive mine Kræfter; men jeg kunne ikke stanse min Lune. Bordet til Beredelsen var sat til Rette – en fin Serviet beklædte det, og Lysene stod alt – og ventede paa Præsten, da jeg endnu laae og skrev; og

[46]

just paa den Linie: Nu er vi samlede, nu fattes vi kun Manden. Da man, alle slagen af hellig Ærefrygt raabte: at Præsten kom. Jeg ville da i Hast gemme mit Skrivertøi; men blev saa uheldig ved dette Hastværk, at velte Blekhornet over Servietten. Fruentimmerne som vare tilstæde maatte da holde Præsten med Snak, til min Moder i største Iil og Forvirring fik lagt en reen Serviet paa Bordet. Præsten qvalte mig derpaa med en kold Bevægtale, forrettede sin Pligt, og til min største Glæde, gik bort. Strax fik jeg mine Skriversager frem igen, og skrev: Ei min Hr. Bedemand, det vil gaae ind i igien. Ikke mere; - thi strax derpaa overfaldt mig en Mathed, i hvis Lenker jeg maatte ligge Natten over til hen ad Dag – Man tvivlede ikke om, det jo var Døden; men til alle Mines Forundring fandt jeg mig op ad Dagen saa stærk, at, man ei kunne overtale mig til at blive i Sengen. - Et Par Timer ravlede jeg om paa Gulvet – ud i Gaarden, og tog saa megen frisk Luft – at jeg ganske forkiølet maatte sge Sengen igen – Alle havde overgivet Haabet om mit Liv, uden jeg selv. - Nogle Dage efter sluttede jeg min Komedie og 3 Uger

[47]

derefter var jeg i den Tilstand, at jeg uden Fare kunne spasere ud i Byen.

Strax efter min Udkomst overgav jeg Theaterdirektionen mit Stykke; med Ansøgning om at blive Skuespiller, thi Contoirlevnet var mig fortredeligt, (jeg har altid været ækel over at være andres Kopismører.) Man roste mit Arbeid, især for Poesiens Flydenhed; men Skuespillere kunde de ikke paa den Tid antage. Jeg blev det da ikke den gang, men fik en Rolle paa en større Skueplads, og traade frem, som Corporal.

§.

Virkelig, min Tilstand var yderst forvirret. - Jeg føelte nu Tabet af den Ungdoms Tid, jeg mestendels havde spildt i Skolen – Nu kom sildig Fortrydelse – og for øm var jeg til at bebreide – min Fader den Ligegyldighed, som jeg nu sporede hos ham, og hans forrige Ubevægelighed mod alle mine bønfulde Forestillinger, om at komme bort fra det ulykkelige København og i en anden Skole. Ja jeg forsikkrer at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle foretage

[48]


mig; og neppe hvad jeg foretog mig den Dag – jeg blev Soldat; - men hvo kan løb fra sin Bestemmelse?

Det havde alt været got endnu, havde jeg kuns faaet Offiserer, som nogenledes havde lempet sig efter min Karakteer og Ungdom, men først kom jeg under en Mand, som havde to Egenskaber tilfælles med Achilles, han var inexorabilis &amp; acer, han kiendte virkelig en Soldats Pligter; men indskrænkede dem saa snevert inden for Pedanteriets Palisater, at de maatte blive latterlige for enhver, som havde mindste smule Vid og Tænkekraft. Efter at han ved første Samtale havde fortalt mig alle Straffe en Soldat ved Udskeielser var udsat for, lod han mig vide, at jeg maatte ansee ham for min Herr Gott. Jeg har siden tænkt ved dette formastelige Udtryk, at en Underoffiseer da i det ringeste maatte være Mellemting af Engel og af Fæ. - Thi om jeg endog tilstod ham en Engels Rang, hvor dybt maatte jeg da ikke see ned til mine Underhavendt; men om jeg skønt siden har fordret samme Lydighed og Ære af mine Undergivne, som jeg selv har viist mine Foresatte, troer jeg dog – jeg saalænge jeg

[49]

har tient min Konge, har opfyldt Mellmtingens Pligter mod enhver af dem, som har staaet under min knudrede Kommandostav.

Da jeg slap – min Herrgott, den 1ste September 1777 kom jeg under en Cato; men, som jeg maae tilstaae, virkelig formestedelen, nogle gange undtagen, opførte sig mod mig efter min sande Fortieneste; og under ham forblev jeg til den 26 Sept. 1778.

I dette Tidsrum har jeg truffet det enfoldrigste Menneske, som jeg troer kunne findes. - Han var i samme Stand, som jeg, og kom ofte til mig. - En Dag, da der var Brøndgravere i mine Forældres Gaard, havde de maattet sætte et Par Giæs og nogle Høns op paa Loftet, som var lige over mit Kammer. Han kom just til mig. - Efter nogen Samtale hørte han disse Kreature traple om oven paa. - Strax troede han, det var Fanden. - Min Fader gav mig skikkelige Lommepenge, saa jeg altid var ved Skillingen. Han yttrede da for mig, at han troede, jeg havde med den Onde at bestille, og at han selv havde Lyst at træde i Forbund med ham. - Jeg prøvede

[50]

hans Enfoldighed; - men det ville blive formasteligt at fortælle.

Den 26 Sept. 1778 altsaa – forlod jeg min Cato – da jeg paa Begiering havde faaet Tilladelse at prøve min Lykke ved det fynske Regiment, som den 1ste October blev oprettet, og skulle garnisonere i Slesvig. Jeg reiste da i Følge med en Officeer og over 40 Underofficerer derhen. I Colding mødte mig en besynderlig Hændelse; her er den:

En vis Razoux blev tilligemed mig indqvarteret hos en munter Skomager. - Der var just Marked Dagen efter vor Ankomst, hvortil endeel vare sammenkomne. - Ligefor vort Qvarteer var et Vertshuus, som vrimlede af Markedsgæster. Vi yttrede for Skomageren den Lyst vi havde at hverve – han skyndte til og laante mig en gammel af sine Sartouter. Min Undermundering beholdt jeg paa. - Mit Haar kæmmede jeg ud, og fik en Messing Krumkam deri – paa Hovedet en bred jydsk Hat – og paa Benene et Par plompe Støvler. - Nu var jeg da eqviperet som Markedsgæst – jeg gik over i Huset, Ra-

[51]

zoux og nok et Par andre af vore Kammerater kom – De vill skienke rundt; men ingen uden jeg, som stillede mig an beskiænket, drak med dem. Jeg lod mig hverve uden mange Omstændigheder – Nu blev endeel af de andre Markedsgæster bekymrede for at faae mig bort – fra Hververne – Pigerne kom om mig – og ville have mig ud af Stuen; men jeg ville ikke lade mig overtale. Jeg blev da revet saalænge omkring imellem dem til Sartouten gik op – og de fik min Soldater-Undermundering at see. - Nu blev Fanden løs – og Prygl regnede ned baade paa mig og de andre, hvorvel vi slog godt fra os – Jeg fik et Par blaae Øine. - Vi gik bort – jeg gik til Sengs; men de andre gik hen, og fik flere med sig. - Nu styrtede nogle og 20 Underofficerer ind blat Jyderne – som fik Legen betalt, og inden Midnat havde de to Rekruter, hvilke dog inden de vidste et Ord deraf – bleve usynlige.

Den 11 October kom jeg til Slesvig. Jeg har altid været en slet Oeconomus, saa det de 3 første Uger gik mig meget maadelig det, og, skønt alt andet bifaldt mig, ønskede jeg dog

[52]

saasnart jeg manglede Skillingen, at jeg sad bag min Moders Kakkelovn.

Ret tilpas fik jeg en lille Missive af 5 Rdlr. fra Kiøbenhavn, og det en Aften, jeg gik i dybe Tanker, og skrev Vers, for at forslaae mine Griller. - Det var til al Lykke et skyllende Regnveir, saa jeg ikke gad gaaet hen i mit Standqvarteer, som var et optrækkersk Spillehuus hvor jeg ellers hver 5te Dag offrede det meste af mine Tærepenge. Jeg gik da ned til min Vert, som 42 Aar havde tient Kongen, og nu ernærede sig ved Handelskab, og levede forresten godt og rolig paa sin Alderdom. - Jeg gav Penge til en menageerlig Punsch, og under Udømmelsen tingede mig for en meget billig Priis i Kost hos disse gamle Folk. Jeg fik siden maanedlig mit visse Tillæg fra mine Forældre – og levede den øvrige Tid, jeg opholdt mig her, baade ordentlig, sparsom og godt.

Mine Foresatte vare mine Venner, og havde jeg villet blive en kort Tid endnu ved Regimentet, havde jeg baade ypperlig Rekommendation og de paalideligste Løvter, at blive

[53]

pladseret, som Lieutnant ved Regimentet; men Lyst til at fortsætte mine Studeringer giorde dette til Intet. - Man kunne ikke overtale mig til at oppebie den visse Hæder. - Hans Durchlautighed Prinds Carl forudsagde mig selv min Skebne; men – jeg maatte, og skulle stil Kiøbenhavn for at blive ulykkelig paa ny; fik da Afskeed den 16 Martii 1780 efterat jeg havde tient, som Corporal og Foureer i 2 Aar og 9 Maaneder.

Min dramatiske Muse var mig ogsaa der i Hælene. Jeg digtede i Sommeren 1779 et herokomisk Stykke i Vers, som jeg kaldte Skorsteensfeieren, og siden i Anledning af Fanernes Indvielse: Dragens Fest, et høitideligt Syngespil, hvilket, uagtet det kun blev læst i Manuskript, skaffede mig stor Yndest.

Jeg kan ved denne Leilighed ikke undlade at fortælle Hans Høifyrstelige Durlautighed Prinds Carls fortreffelige Egenskaber til at vinde Soldaternes Hierte. Et Par Dage efter Fanernes Indvielse anrettede han en Fest; det var en almindelig Glædesdag – Det Markgrevelige Palais var bestemt hertil – Office-

[54]

rerne spiste til Middag ved Prinsens Taffel. For Underofficererne var indrømmet en Sal paa Palaiet, og for de Gemene var ingen anden Leilighed, end en stor Stald, hvor Krybberne vare borttagne. Disse fik god borgerlig Spise – Øl og Brendeviin, Piber og Tobak i Øverflød – og efter Spiisningen var det enhver tilladt at fornøie sig efter Behag. Paa den store Plads uden for Palaiet var Dans – og uden Persons Anseelse maatte de fornemste Ministre dandse med Soldatkonerne. Denne Scene endtes med almindelige Fryderaab – og da det mørknede gik hver hiem til Sit med det taknemmeligste og gladeste Hierte.

Dagen før denne Fest skulle 3 Desertører (hvilke jeg havde indbragt, og nød til Belønning 4 Rdlr.) gaae gennem Spidsrødderne. Prindsen selv kom til Executionen, han befoel, at de med blotte Rygge skulle gaae gennem Rækkerne; men at ingen maatte slaae – og det meest for at endog disse Forbrydere skulle tage Deel i den bestemte Glæde – Hvilken sand Høimodighed! - Var denne store Mand ikke skabt til at vinde Alles Tillid og Hierter?

[55]

Dagen efter min Afskeed – giorde jeg min sidste Opvartning hos min Compagnie Chef. Hr. Major, nu Oberst Lieutenant v. Hein, - der nødig mistede mig; og havde iort alt mueligt for at befordre mit sande Vel – og den 21 Martii om Morgenen Kl. 6 gik ombord paa et Skib, som just laae seilfærdigt til København, og denne min ulykkelige Fødebye saae jeg da igien den 31 Martii 1780 efter halvandet Aars Fraværelse.

§.

Nu var min faste Beslutning, at fortsætte mine Studeringer, og jeg føelte virkelig de sandeste Drivter dertil; men det gik mig nu, som altid, naar jeg begyndte at ville gaae frem paa en god Vei, skulle stedse en Forhindring lægges mig i Veien.

Henimod 14 Dage efter min Ankomst hertil Byen mødte mig paa en Spaseretour, en af min gamle Bekiendte, som havde nogen Indflydelse paa Theatret. Han vidste at jeg længe havde dyrket Skuespil-Videnskaben, og ved at rose Hr. Kammerherre Warnsteds Redelighed

[56]

og Indsigter raadede mig til at gaae til ham og forevise ham noget af mit Arbeid. Jeg tænkte maaskee det kan hielpe – maaskee jeg kan blive saa heldig, at faae et Stykke opført og ved den Leilighed faae mere Styrke til min Hensigts Opfyldelse.

Jeg skrev da strax Skorsteensfeieren og Dragens Fest paa Reent, meldte mig hos bemeldte Hr. Kammerherre den 17 April 1780; og blev venlig modtagen. Han lovede, at gennemlæse Stykkerne og bad mig, at komme igen om 14 Dage.

Men næste Dag lod han mig kalde og yttrede stor Fornøiesle over mit Arbeid. Da han fik at vide at jeg havde forladt Soldatstanden, og for værende Tid var uden Vei, spurgte han mig om jeg kunne spille noget Instrument, da han ville indsat mig i Orchestret; men da jeg var nødt til at svare nei, spurgte han om jeg selv havde Syngestemme? Jeg lod mig forlyde, at jeg smigrede mig med, den ikke var ganske ubeqvem for Theatret. Jeg blev Dagen derpaa prøvet af Hr. Syngemester Potenza, og min Stemme var efter mit Haab.

[57]

Hr. Kammerherren forsikkrede mig derpaa med Haand og Mund, at jeg kunne fæste fuldkommen Tillid til Theatret. Jeg forlod mig og ganske paa hans Forsikkringer, og af alle Kræfter arbeidede jeg paa ny Skuespil. I Junii og Julii digtede jeg Lystspillene: Den forsigtige Fusentast og Tossen fra Landet eller den plompe Ærlighed, i) begge paa Vers. Jeg leverede dem til Hr. Kammerherren. Min Prøverolle for Direktøren var Stryanges i Zarine. Fra 1ste Augusti 1780 blev jeg antagen, som debuterende Eleve og nød maanedlig af Theatret 10 Rdlr. Den 20 October begyndte jeg at gaae paa Syngeskolen; men blev kun ved i 3 Uger, da Syngemsteren og de ældre Sangere daglig vare overmaade sysselsatte med at oversynge Musiken til Operaen Armida, som til Kongens Fødselsfest 1781 skulle opføres. Den 8 December giorde jeg første gang Prøve med Trupen som Mag. Rosiflengius. Sidst i

note) Tossen fra Landet, Komedie i 3 Optoge, trykt 1780, sælges hos Bogtrykker Simmelkiær paa Adresse-Kontoiret for 16 Sk.

[58]

Aaret 1780 udgav jeg Freden til Fredensborg k) og til Kongens og Kronprinsens Fødselsfester 1781 digtede jeg og lod trykke 2 latinske Vers. I Vinteren 80 og 81 debaucherede jeg stærkt i Rødviin og Puns, svækkede mig meget selv ved Nattevaagen, saa jeg i Februarii 81 blev angrebet af Gigtsyge. Efter en Aareladning, fik jeg i 36 Timer 36 Camphorpulvere; som nær havde giort mig rasende. En Qvaksalver, som nogle gange havde været i Selskab med min Fader – blev derpaa antaget at helbrede mig – han paastod, at det ei var Gigt; men at jeg havde brukket et lille Been i Haandledet. I 6 Uger laae jeg under hans Kuur og blev Dag for Dag verre. Endelig blev jeg af en Mand, som forstod sin Kunst, fuldkommen reddet, og kom til min forrige Sundhed igen efter en 14 Dags Tid.

Nu  skrev jeg Inqvistionen i Zaragoza, et rørende Skuespil i 5 Akter. Klokkeren fra Jylland, eller Manden som slaaer sig fra Verden, Lysspil i 5 Akter l) omarbeidede Skor-

k) Trykt og sælges hos Simmelkiær for 6 Sk.
note) Klokkeren fra Jylland blev i Foraaret

[59]

steensfeieren til et komiske Syngespil, og Portneren uden Syn og Mæle som jeg siden giorde til en komisk Fortælling, og indsatte den i mine muntre Luner og komiske Fortællinger m).

Den 20 Junii 1781 viiste jeg mig første Gang paa Skuepladsen i det kongelige Herskabs Nærværelse, som Lictenau i Subordinationen, og den 15 October derefter debuterede jeg for Publikum, som Herren af Mazures i Landsbypoeten.

	1782 opført af et privat Selskab, og vandt menigt Bifald (tilligemed Fægterne, Komedie i 1 Akt, skreven 1780) og blev trykt 1783, hos F. W. Thiel paa Amagertorv No. 4 hvor den sælges for 24 Sk.

m)	Af muntre Luner og komiske Fortællinger, trykt 1782 er Oplaget udsolgt. Besyndeligt det første Hæfte af dette Skrift, tilligemed Skuespilleren bleve hævede ved Roes til Skyerne af Resensenterne, siden har de revet alle mine Skrivter ynkelig ned.

[60]

Ved denne min Debut kabaliserede nogle unge Menneske af et vist Selskab imod mig. Aarsagen, saavidt mig er bekiendt, og alle paa den Tid vare enige om, var, at jeg havde svaret en vis Z... af deres Anhang paa en grov Satire i Anledning af Evalds Død. - Jeg havde været temmelig haard imod ham, det nægte jeg ikke; men da han net op var kommen fra de norske Fielde og tittet ind i Dannemark, og alt torde vove at spotte en Digter, som i 16 Aar havde havt fælles danske Nationers Bifald, satte det mig i Iver, og jeg holdt for, at ingen Pennestraf kunne være haard nok til ham.

At Kabalen var mod mig og ikke mod mit Spil, viiste disse Fyre selv tydelig, da de begyndte at hysse forend de saae mig – og hvor opbragte de var mod mig, torde de dog ikke gaae videre, end vise Piberne. Jeg loe virkelig ved mig selv af saadanne Drengestreger. - Jeg havde kuns en Scene i 1ste Akt, og da jeg gik ud, klappede og bravoraabte Mængden af Parterristerne. Da Dækket var falden, kom alle Theatralisterne om mig. Nogle ville sætte Mod i mig, og Mod fattedes mig vist ikke – nogle

[61]

raadede mig, at jeg ei mere skulle træde frem. - Dem loe jeg af, og spurgte om Aarsagen. - Nogle ynkede mig, andre roste mit Spil overdreven. - Endelig kom Hr. Kammerherren ind paa Theatret, og spurgte, hvorledes jeg var tilmode? jeg svarede ham, at jeg var i samme Humør, som da jeg hentede mine første Debutpenge – og Mande, som virkelig ville mit Vel, gik tilfreds op i sin Loge igen.

I anden Akt vare de pibeforsynede Smaadrenge langt roligere – og i tredie Akt hørte man slet intet til dem. Da Stykket var til Ende forsikkrede Kammerherren mig i nogle Aktørers Nærværelse, at jeg havde spillet upaaklagelig; og jeg haaber, enhver, som saae mig debutere, skal tilstaae, at denne Cabal satte mig slet ikke ud af min Contenance; men at jeg var den samme efter at Stykket var forbi, som jeg var, førend det begyndte.

Jeg er i stor Uvished om hvad jeg skal dømme om Theatrets  Opførsel imod mig efter denne Tid. Noget nær var jeg sværtet for Over-Tilsyns-Kommissionen; thi man lod mig kun træde frem i smaae og ubetydelige Roller. En-

[62]

delig fratog man mig Lictenaus Rolle i Subordinationen, og tildeelte mig den gamle Commandeersergeants. Hr. Gelstrup skulle spille Lictenau; da han som enhver Skuespilsøger er bekiendt, er heldigere i at spille gamle Mænds end ung eller midaldrende Kavaller Roler; og hvorvel jeg skilte mig ved den uden Trupens Skam, blev dette dog mit sidste Optrin paa Skuepladsen. Fiorten Dage derefter gav man mig min Afskeed; omtrent midt i Martii 1782.

Nu havde jeg da faaet min Lyst styret ved Theatret. Det var virkelig en giengieldende Betaling med Renters Renter for mit ubesindige Løvte, ved min Undertrykkelse i Skolen; Af Skade bliver man klog siger Ordsproget; men jeg blev ikke klog af min Skade denne gang, som man nærmere siden efter skal erfare.

I Vinteren 1781 og 82 freqventerede jeg Hr. Professor Badens Collegium over det danske Sprog – Hr. Professoren oplæste hver Aften den sidste Time Skrivter, som en eller anden af Kollegianterne indsendte. Jeg prøvede der ogsaa mit Held, og med eenstemmig Bifald

[63]

blev af mine Arbeider oplæst – Skuespilleren i K*** eller Dosmeres Fordomme n) Fastelavns Mandag eller Ridderspillet paa Amager 0) begge komiske Fortællinger, og det 1ste Optog af Sørgespillet don Nicolo.

Nu var jeg igen uden Vei, og dobbelt ilde faren – Jeg havde vovet mig for langt frem paa den store Skueplads, saa jeg nu ikke kunne overtale mig til, at giøre en mindre Figur, end forhen. Mine Skrivter betalede sig godt; men Indkomsterne var dog ikke klækkelige, og i den Tid, jeg stod paa ringe Gage ved Theatret, havde jeg, i Haab at kunne betale, naar mine Omstændigheder ved Gageformerelse, blev forbedrede, sat mig i henimod 300 Rdlr. Gield.

Den 11 Junii 1782 betalte min Fader Naturen sine Rentepenge; og mine Kreditorer troede vist, at jeg efter ham fik saamegen Arv, at jeg kunne betale min Gield. Jeg fik nogle

n) Trykt hos Horrebow 1782; men Oplaget udsolgt
o) Indført i muntre Luner.

[64]

Stevninger. Næsten var jeg sindet, at antage hans efterladte Skole, og mange søgte at ovetale mig dertil; men deels frygtede jeg for, ved denne Overgang at blive latterlig, deels og fornemmelig for Slutteriet; hvortil jeg ogsaa havde meget god Grund. p) Net op 32 Rdlr. og nogle Mk. og Sk. bleve betalte til en af mine Kreditorer – og af disse Penge skulle jeg endda blive Stervboet 12 Rdlr. skyldig. Halvtiende Maaned maatte jeg kampere i Stadens civile Arresthuus, hvor en Hændelse mødte mig, som jeg ville kunne udslette af mit Liv.

En lille Snitser kom mig til at giøre en lille Tilsætning og en kaad Forandring i en ny Psalmebog. - En Medarrestants Enfoldighed og en vis geistlig Mands utidige Nidkierhed giorde dette strax bekiendt for Øvrigheden. Kort at sige: Jeg blev stillet for Forhør i Arresthuset; og næst Hans Majestæt Kongen har jeg – to Mænd at takke, at Udfaldet ikke blev som man spaaede i Byen.

p) Efter min Faders Død blev Prokurator Wosemoese min Kurator og Præsten

[65]

I Arresthuset skrev jeg Lars von Larsen eller den jydske Ulysses, et Heltedigt q) og udgav En dansk Mands Sang i Nordmandsdalen. r)

Forresten var jeg saa lykkelig at jeg ingen Mangel leed, og at jeg tilsidst fandt mig mere fornøiet der, end om jeg havde været Herre over min Frihed. Jeg informerede en arresteret Skippers Søn i Latin, Geographie, Regning og Skriven, og havde hos ham alt, hvad jeg behøvede til min Nødtørft.

Den 21 May 1783 fik jeg min Frihed; men da jeg kom ud, vidste jeg ikke selv af Glæ-

	Saxtorf min Moders Langværger. Samme Dag, jeg første gang blev arresteret for Gield, skulde min Faders Huus sælges; og Møblerne solgte man just den Dag, jeg anden gang blev arresteret. - Var det ikke besynderligt?
q) Trykt 1783 og sælges hos F. W. Thiele for 24 Sk.
r) Trykt 1783 og sælges sammesteds for 6 Sk.

[66]

de og Forvirring hvor jeg gik hen – og endnu i 3 a 4 Dage derefter skød jeg ingen Gienveie.

Jeg arbeidede nu paa Forliig med mine Kreditorer, og fik det ogsaa maget saaledes, at jeg kunne gaae sikker fo Stevning og Arrest.

Strax efter min Udkomst udgav jeg Landofficerene, Komedie i 5 Akter. s)

Nu maatte jeg leve meget indskrænket, og sat mig ei heller synderlig i nogen videre Gield. Ganske uden Kredit kunne jeg umulig leve. - Det meste jeg fortiente var ved at skrive Lærebreve – og giøre Leiligheds Vers. Hen ad Nytaar 1784 vandt jeg endeel paa Sange for det smukke Kiøn med Musik af Dresler. t) og strax derefter endnu mere anseligt paa fri Oversættelse af Horazes Digtekunst

s) Hos F. W. Thile for 2 Mk.
t) Hos Sønnichsen i Adelgaden No. 308 for 1 Rdlr. (til Skriftet er 12 Node-Kobbere.)

[67]

med dramatiske Anmærkninger. u) Ogsaa noget paa Bibliothek for Skuespil og Musikelskere. v) Kong Ingild, eller Frode den 4des Hevn, Sørgespil i 3 Optoge. x) Harald den 3die. y) og Roses Minde. z)

De Forandringer, som forefaldt ved Hoffet i Foraaret 1784 havde ogsaa Indflydelse paa Skuepladsen. Overtilsynskommissionen gik af og Overhofmarskallen Hans Excelence Hr. Geheimeraad Numsen blev allene overdragen Overopsynet. Jeg tænkte ved denne For-

u) Hos J. R. Thiele i store Helliggeiststræde No. 150 for 24 Sk.
v)	Hos Sønnichsen for 2 Mk. I dette Bibliothek har jeg været Recensent af Bitterhed, og skiønt jeg sagde nogle vigtige Sandheder; fortrød det mig dog strax efter at jeg var bleven til et af de Kreature, som jeg selv har svoret bestandig Foragt for deres Partiskhed. - Helst de Berlingske Smaasiæle.
x) Hos Sønnichsen for 1 Mk.
y) Hos Sønnichsen for 10 Sk.
z) Hos Sønnichsen for 8 Sk.

[68]

andring, som jeg længe havde ønsket, at prøve mit Held, om maaskee jeg kunne til Hielp for mine Omstændigheder faae et Skuespil opført. Jeg søgte Audience hos Hans Excellence, fortalte ham min forrige Theaterskebne og leverede ham Kong Ingild til Giennemlæsning. Dog giorde jeg mig aldeles intet Haab, hvilket jeg og lod mig forlyde med, at faae det frem; deels fordi det allerede var trykket; deels fordi det ville koste for anseligt til Klæder og Dekorationer. Men nogen Tid derefter indsendte jeg til Doms: Skorsteensfeieren, som jeg nu trede hang havde omarbeidet. Hans Excellence lovede mig at det skulle blive strax hensendt til Bedømmelse, og da jeg blottede mine Omstændigheders Svaghed, at en hastig Dom var mig nødvendig, a) lovede han mig, at Bedømmelsen ikke skulle opholdes; og at jeg i det seeneste inden Michelsdag skulle faae Stykkets Skebne at vide; men det drog hen over Tiden. (Hr. Lem var villig at komponere Musiken der-

a) Jeg var tilsinds, hvis mine Theaterarbeider denne gang mislykkedes, i Efteraaret at reise til Petersborg, og tage Krigstieneste.

[69]

til) Imens havde jeg sammenskrevet: Velanstændigheden, Lystspil i 5 Akter, og i Oktober indsendte det ligeledes til Dom. Dette Stykke var saaledes indrettet, at det ei kunne koste Theatret det mindste – og da det var uden Sang – haabede jeg, at, da det maatte drive hen med Skorsteensfeieren til en anden Vinter jeg da skulle faae dette frem, og derved see min Tilstand forbedret; men mit Haab var forgieves.

Jeg blev ganske mismodig, og det, som formerede mit Uheld, var at jeg just i Sommeren 1784 var bleven bekiendt med en ypperlig Pige; daglig omgang udbrød til Kierlighed, og min Ømhed blev ikke miskiendt.

Nogentid efter vor Bekiendtsakb indfaldt en besyndelig Hændelse. - Jeg pleiede hver Morgen at aflægge et Besøg hos hendes Broder, som var og er endnu min Ven. Nogle Dage blev jeg – modtagen med yderste Koldsindighed, ja en Stolthed som nærmede sig til Foragt. - Jeg blev mere end theatralsk utaalmodig; - og blev derfra. Broderen kom til mig – jeg yttrede for ham Grunden til min

[70]

Nedslagenhed, da jeg ikke vidste paa nogen Maade at have fortørnet min Pige. Men paa en Spadseretour med hende udlokkede han Aarsagen:

En gammel Hex af Smedekierling var Vertinde i Huset, - og dette Kreatur, som havde mærket god Forstaaelse imellem os, havde afmalet mig for hende med de sorteste Farver. - Dog havde hun ikke havt andet at bevise det med, - end at engang, førend Jomfruen med hendes Moder var kommen her til Byen, hendes Broder og jeg en Dag var kommen ind fra Jægersborg – og havde ladet en Pige hente til os for Tidsfordriv. Næsten i 3 Maaneder undsaae jeg mig at komme for min Elskedes Øine, dog trøstede jeg mig ved – Amantium ira est amoris integratio. Midlertid fortalte jeg i Fortroelighed alt dette til min Sovekamerat W- han, som var og er endnu en flygtig Elsker, raadede mig at slaae Pigen af Tankerne, og allene søge at hevne mig eftertrykkelig paa Smedekiærlingen. Glemme min Siel kunne jeg ikke; men til at hevne mig paa vor Splidsætterinde, var jeg strax tilrede – kuns det skulle skee paa en net Maade. W. er

[71]

riig paa Opfindelser; han opspandt en Hevn, og den var nydelig. - Selv iværksatte han den: og udførte sine Sager vel. - Med to Breve gaaer han en Aften i Tusmørket selv hen til Hexen, hvis Mand nylig var død, - og med en vild Mine traadde ind i Stuen, der var rædsom nok formedelst de endnu næsten ganske tet sammentrukne Sørgegardiner – han fordrede med Myndighed – Lys, og at tale med hende i Eenrum. - Hun blev ganske forplumret – og vidste neppe at svare, dog besørgede Lys – og endelig overtalte sig til at være med han nogle Øieblikke allene.

Nu tog han Brevene op af Lommen, hvor af det ene, som skulle være til ham selv, var brækket. - “I dette Brev” sagde han, “har min Ven, kort for sin Død, paabudt mig, at gaae hen til hende med dette, og læse det for hende. - Jeg kom ud i Sølvgaden, hvor hans Logie var, jeg saae Gaden vrimle af Mennesker – jeg gik op paa min Vens Værelse – men fandt ham svømme i sit Blod. - Det er Lyche, ham, som hun ved sin Løgn og Sladdervurnhed har skilt ved sin Piges Kierlighed. Han er derover fortvivlet, han har skudt sig

[72]

ihiel.” Nu slog hun Haand i Haand, - hun begræd sin Forbrydelse; - mens han forelæste hende et frygteligt Brev, at hvis hun ei strax gik til min Pige, giorde Afbigt, og tilstod at hun havde løiet, skulle hun blive plaget Dag og Nat, og skrækfulde Skygger, stedse svæve om hende.

Derpaa gik han hiem, vi gottede os over denne Komedie, og drak os en god Bolle Puns; men jeg har ikke erfaret, og spørge derom har jeg ikke villet; hvorledes Udfaldet er bleven. Der gik endnu en 5 til 6 Uger hen, at jeg ikke lod mig see hos min Elskede. Endelig kunne jeg for Længsel ikke bie længer. En Aften gik jeg derhen, spurgte om Broderen, som jeg dog vidste, ei var hiemme; man bad mig bie – og jeg slog en Sladder af om Stadens Nyheder, og Veirliget paa den Aarsens Tid etc. - Nogle gange derefter kom jeg, og talede i lige Materier. Det indfaldt just i samme Tid, at et kongeligt Liig skulle udføres, og Liget just kiøres giennem den Gade, hvor min Pige og hendes Moder boede. Jeg kom derhen tidlig om Aftenen, Broderen var hiemme, og vi ville gaae ud sammen at see os lit om. Man tilbød

[73]

mig Plads for Vinduet; men jeg takkede ærbødigst og gik ned ad Gaden med ham. - Jeg mærkede, han selv ville hen til sin Dulcinæa; og derfor tog snart Afskeed fra ham. - Jeg betænkte mig, gik tilbage igen – bad om Tilgivelse, for min Uartighed i at afslaae deres Tilbud, men da Gaderne vrimlede af saa megen Pøbel, tog jeg mig igen den Frihed, og bad om Tilladelse at benytte mig af den tilbudne Plads. - Min Pige stod allene i et Fag Vindue. - Jeg søgte strax Plads hos hende – vi kom i en stille alvorlig Samtale, jeg fik Aflad for mine Synder – og vi fornyede vor forrige Fortroelighed. Hvor glad skiltes jeg ikke fra hende. Jeg gik hiem og hun besielede mig, at skrive Nytaarssangen til Cenie, som findes i Nyt og Gammelt Pag. 23. b)

Men strax i Aaret 1785 forandredes mine Omstændigheder. - Et Tab af 60 Rdlr. i et forvovent Spil udsatte mig ganske af min hidtil holdte Balance, og jeg saae mig nødt til, paa nye at gaae i Soldatstanden; dog fandt

b) Gammelt og Nyt, trykt hos Horrebow 1786.

[74]

jeg ogsaa Lyst og Drivt hertil, da jeg ville henhøre til en vis og hædret Klasse i Staten.

§.

Den 17 Januarii 1785 tog jeg Tieneste ved Hans Kongelige Høihed Kronprinsens Regiment – og i den Tid jeg har staaet derved kan jeg oprigtig forsikkre, har jeg idelig været fornøiet med min Tilstand. Jeg vil altsaa ikke tale vidtløftigere om min soldatiske Periodus.

1785 i Julii Maaned udgav jeg det første Hefte af Balthazar v. Weltenheim. c) Derpaa i Augusti – en  Sang til mine Landsmænd. d)

1786 i Januarii udkom v. Weltenheims andet Hefte med 2 Kobbere, hvoraf det sidste til Pag. 77 er Pedent til det, som en opbragt Nar lod forfærdige i Anledning af Welten-

note) Heraf er første Oplag udsolgt; men nyt Oplag besørget.
d) Udsolgt.

[75]

heims 1ste Hefte. I Augustii h. a. udgav jeg 3die Hefte, som slutter første Deel. e)

I nærværende Aar er endnu, foruden Ugebladet Gammelt og Nyt udkommen af mit Arbeid: Den engelske Vogn, et komisk Heltinde Digt f) Bachus paa Frierie eller Drikkegildet i Valhalla, og Frisøren Lars Jochumsens Lovsang i Valhalla over Puderqva-

e) Trykt hos Höcke, og sælges hos Boghandler Hegelund i store Færgestræde No. 37. for 1 Rdlr.
f) Dette blev trykt mod min Villie; jeg havde ladet det ligge hos Skoleholder J. H. Lehnert, som var saa god at besørge det trykt til sin Fordeel; og, uformuende til at rette en Correctur, var endnu Aarsag til at det blev fuldt af bestialske Trykfeil. Ex. de Linier paa 7de Side: Nipprer enge Fru Camilla – Paa sin lette Taaspids Fod – End en Stine veed at dreie – Sin pampussiseerte Fod. - I mit Manuskript stod tydelig: Nipprere ei Fru Camilla – Paa sin lette Taaspids stod,

[76]

stens Lyksalighed paa Guds grønne Jord. g) Dette satte en vis Haarskærer Schwindt mod mig – Han skrev et Brev til den blaarabattede Sigvard, hvilket jeg var nødt til at besvare; men hvor liden Føie han havde til at tage sig deraf – viser Slutningen i mit Svar til ham h) Tilsidst har jeg udgiven Satiren, Den ved sin Mands Bortreise lykkelige Kone i) og slutter nu min første Periode, som

	End vor Stine veed at dreie – Sin pampussiseerte Fod. Ligeledes malede for melede Heltinde – Lynsnor for Lynsnar. - Aktæor for Aktæon – Tingsted for Tingstud, og mange flere.
	Nota. Til den engelske Vogn eller Madam Diabels Dyder, hører endnu en Satire: Hestene til den engelske Vogn eller Madam Diabels Hanekamp, som vel er færdig, men ei trykket.
g) Skreven 1782 og 1783, trykt 1786, og sælges hos Horrebow i store Fiolstræde No. 204 for 10 Sk.
h) Hos Horrebow for 6 Sk.
i)	Hos mig selv i Viingaardsstræde i Smedensgang No. 126 for 4 Sk.

[77]

Forfatter med dette Skrivt. Ikke at forstaae jeg ganske nedlægger Pennen, men, om jeg end fortsætter Weltenheim giør jeg dog en betydelig Vending i mine herefter udarbeidede Skrivter.

Adskillige Gange efterat jeg sidste Gang kom i Soldatstanden, har jeg anmodet Hans Excellence Hr. Geheimeraad Numsen om at faae Bedømmelse paa mine i Junii og Octob. 1784 indsendte Skuespil. Jeg har endog fordret dem med Alvorlighed; men de ere blevne mig nægtede. (derom en anden gang.)

Endelig – da Skoleholder Lehner, sidste gang jeg saae ham, overfusede mig med Grovheder, og beklagede sig, at han overalt, hvor han kom paa offentlige Steder, Viinkieldere, Danseboder etc. maatte høre at hans Opførsel imod mig havde været slet, og hans Omgang mig til Skade; kan jeg ikke andet, end med dele ham dette offentlige Vidnesbyrd om hans Opførsel og Omgang; hvilket omtrent indeholder det samme, som det Brev jeg skrev ham til Dagen efter vor sidste Skilsmaal, og bad

[78]

ham forevise, hvor han blev antastet for noget af ovenanførte paa mine Vegne.

Omtrent i Junii eller Augustii Maaned 1785 blev jeg bekiendt med bemeldte L- han havde adskillige Anliggender til mig om Leiligheds Vers. Han har en stærk Forfatter Orm – men vogter sig vel for, ikke at sætte det rette Motto paa sine Skrivter, som burde være: ne sutor ultra crepidam.

Ved daglige Sammenkomster voxte vort Bekiendtskab, og, da jeg ikke ansaae det for en Skam at indgaae fortroelig Venskab med en enfoldig Mand, naar han kun var redelig; bleve vi tilsidst Venner.

Sidst i Aaret kom jeg ofte i Lehners Huus tilligemed min Ven W, (som, nyelig sagt, indjog Smedekierlingen Forskrækkelse) og det syntes, som Venskab og Ærlighed havde nu taget sit Sæde i hans Huus. Ved det vi idelig var sammen tilbød L. mig Spise og Drikke; jeg saae gierne at jeg fik min Oeconomie paa en ordentlig Fod, allerhelst, da jeg var i Stand til at betale det. Jeg tog derimod, og tilbød

[79]

ham igen at jeg ville dele Fordelen med ham paa mine Skrivter. Strax efter Nyeaar 1786 udkom det andet Hefte af Weltenheim, hvoraf jeg bekom hos Bogtrykkeren, førend jeg betalte noget, 200 Ex. Tryk- og 18 Skrivpapiir, af disse bleve de 200 Trykpapiirs solgte, omtrent 150 til 4 Mk. og 50 til 5 Mk.; hvilket i alt udgiorde 141 Rdlr. 4 Mk. heraf skulle gaae henimod 30 Rdlr. af til Bogtrykkeren; men han fik kun 10 Rdlr. Kobberstikkeren fik 6 Rdlr. og Kobbertrykkeren 4 Rdlr. altsaa af Indtegterne udbetalt 20 Rdlr. Naar da de 20 Rdlr. til Bogtrykkeren endnu bleve fradragne havde vi havt 101 Rdlr. 4 Mk. Fordeel. saa os hver tilkom 50 Rdlr. 5 Mk. men min gode Lehnert giorde sig fra først af til Kassemester og af de 121 Rdlr. 4 Mk. han beholdt paa Værket fik jeg neppe 6 eller 7 Rdlr.

Efter denne Tid, som og tilforn fortiente han idelig noget paa Leiligheds Vers, som jeg skønt ganske mod min Natur, maatte sammensmidde. Jeg kan i det mindste regne, at for saadanne, bestilte hos os begge, er i de 10 Maaneder, vi vare sammen, indkommen 40 Rdlr. Paa Ugebladet Gammelt og Nyt 6 Numere

[80]

var 70 Subscribentere – og endeel flere bleve solgte uden Subskription; Lehnert, som Forlægger indkasserede alt; men da han var al for smaatærende til at betale Bogtrykkeren, blev denne Mand kied af at arbeide for ham; og jeg ville ikke skrive mere dertil, naar hver gang skulle være Omstændigheder om at faae det trykket. Den engelske Vogn, som sagt, lod han trykke, mod min Villie; af 800 Ex. Oplag er 500 i det mindste solgt deraf vist 200 til 8 Sk. de andre 300 til 6 Sk. Trykkeløn og Papiir var 6 Rdlr. altsaa har han derpaa profiteret 29 Rdlr. 40 Sk. hans virkelige Indtægt altsaa paa mine Arbeider i de 10 Maaneder var 184 Rdlr. 8 Sk. Endnu overlod jeg ham 100 complette Ex. af Weltenheim, paa Condition, han ingen maatte sælge under Prisen. Det var 100 Rdlr. hvis han kunne afsætte dem (derom mere siden.)

Fra December 1785 til omtrent midt i April 1786 var Lehnerts Omgang mod mig venskabelig, jeg mærkede ikke mindste Spor til Falskhed hos ham, eller at han var min Ven for Fordeels Skyld. Jeg maa sige, jeg brød mig ikke om, at han havde været mig saa nærværelse

[81]

paa Weltenheims 2det Hefte, at jeg endog med den største Fordeel maatte tabe derpaa, nemlig jeg blev Bogtrykkeren henimod 20 Rdlr. skyldig, som siden paa 3die Hefte skulle afdrages, og dette var Aarsag til, at hele Weltenheim for Hr. Höckes Sikkerheds Skyld er bleven henlagt til Boghandler Hr. Hegelund. Men paa engang og paa bemeldte Tid – tog han Masken noget vel fra – og viiste mig en ganske anden Person. Han ville være bydende Herre over hele min Hiernes Arkiv – og endnu, at jeg skulle arbeide uafladelig; da jeg dog neppe troer, at en Poet lader sig drive, som en Tærsker; men Lehnert, der aldrig selv har havt en poetisk Lune (thi Luner er altid det der fattes ham, naar han skal giøre Vers) mindre sand Følelse, skønt hans hæderlig Navn brillerer under mange, baade gode, maadelige, slette og yderst latterlige Poemata – ville prøve, om det ikke var mueligt at lægge Bidsel paa mig, og giøre mig til sin Pegasus, at, saasnart han sagde hyp! jeg da skulle giøre mig færdig til at poetisere; men dette lod sig ikke saa vel giøre. Min naturlig-medfødte Eftergivenhed, giorde, at jeg taalte mange Grovheder af ham. Jeg ærgrede mig hemmelig, og jeg

[82]

tvang mig mest til at tie, da jeg undskyldte hans Opførsel med hans slette Omstændigheder.

Ofte naar jeg var i den beste Lune, kom han hiem med et bistert og majestætisk Aasyn, fnøs og brummede – brød løs mod mig, og jeg kan ikke nægte, at jo han allene er Skyld i ved sin urimelige Omgang, at Weltenheims 3die Hefte, paa de fleste Steder ikke ligner de to forige. Hans Grovheder gik stedse videre – saa vidt, at jeg nogle gange afsondrede mig fra ham; men naar jeg nogle Dage ikke kom, fik jeg Billetter, fulde af venskabelige Overtalelser, saa jeg var troeskyldig nok til at fornye Venskab, hvilket han ved nye Grovheder, og endelig ved Skieldsord som jeg holdt mig for god til at besvare uden det skulde været med Næverne, brød igen – De sidste to Dage jeg kom til ham (som var den 30 Sept. og 1ste October) var hans Opførsel yderst uudstaaelig. - Han kom hiem om Middagen, begge Dagene med en Snitser – og kom neppe ind ad Døren, førend han foer læs paa mig, som en bidsk Lænkehund, der, hvis ikke Kæden holdt ham tilbage, skambeed de Uskyldigste. - Aarsagen dertil var, at han havde maattet høre mig paa

[82]

sine al for kære Standqvarteerer; han beslynglede og beeslede mig – jeg var en Kieldring, en nedrig Karl – (jeg var paa Veie at gribe ham i Qverken; men, hvor stærkt Galden kaagte i mig, tvang jeg mig) ja hørte endog den nedriste Bebreidelse af ham, at han snart i Aar og Dag havde født mig; men dette hørte jeg med det koldeste Blod, og fra det Øieblik sluktes den sidste smule Yndest jeg bar for ham, og indrømmede en mægtig Deel Foragt; thi end ydermere troer jeg , at jeg havde fortient Føden hos ham – allene med at være hans Leiligheds-Poet og Koncipist.

Nu brød jeg ganske op, og svor, aldrig at have med den sorte Mand at bestille – Jeg gik ufortøvet bort. Dagen efter opsatte jeg et Brev, og da han havde sagt, han ville giøre offentlig Regnskab med mi i Adresse-Avisen, og jeg vidste, hvor svag han var i at skrive noget ret dansk selv (maaskee han har sin Styrke i det Tydske eller Franske) opsatte jeg Regning og Contra-Regning.

Jeg har i de 184 Rdlr. 8 Sk. fradraget alle muelige Udgivter paa Skrivterne, uden

[84]

til Budet, som jeg vil regne har faaet 4 Rdlr. 8 Sk. min Regning blev da 180 Rdlr.

Derimod vil jeg regne, at jeg ugentlig for Spise og Drikke giver ham 15 Mk. som er vel meget for en Korporal, det blev 10 Rdlr. maanedlig altsaa 100 Rdlr. Og for andre Ting, som kan have være os imellem 30 Rdlr. tilsammen 130 Rdlr. Følgelig foruden de 100 Ex. af Weltenheim – var tilovers 50 Rdlr.

(Jeg for min Deel vil slet ikke regne Bagateller.) Til et lille Postscriptum i Brevet erindrede jeg ham om at han ville levere mig Kobberpladerne til Verket, hvilke han paa ingen Maade kan tilegne sig; men jeg fik intet Svar.

Jeg anmodede derfor to af mine Jævnlige at gaae op til ham, og spørge, om det var mueligt, jeg kunne faae Pladerne, da jeg havde solgt det øvrige Oplag, og ingen Betaling kunne faae, førend jeg leverede dem; men han svarede – Nei – jeg fik ingen.

[85]

Dette viiste den yderste Nedrighed og sorteste Dumhed; og jeg kan ikke andet end blotte ham for Publikum.

Nu rester allene at tale om, hvorledes han fik de 100 Exemplarer af v. Weltenheim.

Den næst sidste gang, jeg skilte mig fra ham, havde Bogtrykker Höcke en 5 til 6 gange sendt Bud om 40 Aftryk af hvert Slags, da sligte et Antal Exemplarier kunne afsættes til en Mand, som en af Dagene reiste bort. Lehnert havde Kobberne, viiste ogsaa Budet dem; men svarede, at Höcke fik ikke et eneste, førend han sendte ham 100 Ex. af Weltenheim, Höcke kunne ikke giøre dette, førend havde havde talt med mig, som han og lod ham svare, og bad ham, at han da ville betroe ham dem, saalænge til han fik mig i Tale; men Lehnert svarede reent ud nei, uagtet han over Aar og Dag har staaet i en langt større Debet hos Manden.

Jeg talte nu med Bogtrykkeren, og mod 150 Aftryk af Pladerne, som ikke tilhører ham, maatte vi for Tidens Skyld lade ham faae de

[86]

100 Exemplarer; dog paa Vilkaar, at han ingen maatte sælge under Prisen.

Men desuagtet har Lehnert siden været nedrig og dumdristig nok til at avertere dem offentlig for 24 Sk. ringere. Publikum veed, jeg vel har forhøiet Prisen; men aldrig nedsat den paa mine Skrivter. Lad den stakkels Mand havde denne usle Fordeel; den giør mig ingen Skade; - men her erklærer jeg offentlig, at han er aldeles uberettiget til at sælge og mindre skakkre paa mine Skrivter.

Dette er Slutningen af mine Hændelser. Jeg kunne gierne uddraget dem vidtløftigere; men jeg har forbigaaet alle Ubetydeligheder. Nu er jeg 27 Aar gammel, og lægger Himlen nogle Aar til min Alder, skal de (nu jeg har lært af Skade at blive klog) vist blive nyttigere anvendte, end de forløbne.

k) Hvis Lehnert har noget at erindre herimod opfordrer jeg ham, til offentlig at forsvare sin ubillige Opførsel imod mig.


[87]

Jeg har nu fortalt mine Hændelser, og forsikkrer hellig, at jeg ikke er veeget en Neglsbred fra Sandheden. Jeg troer at have fortalt med største Nøiagtighed alt, hvad der burde fortælles, og ikke indført noget, som burde forbigaaes. Maaske nogen dog skulle ville paastaae, at jeg kunne have udeladt det, jeg har sagt om mine Forfædre; lad det ansees for overflødigt; naar man kun ikke agter det for ganske uvedkommende. Saamegen Hæder skylde vi altid vore Fædre; helst naar de have nyttet Fædrenelandet mere, end vi selv (og dette, maaskee, kan siges i Henseende til mig) saamegen, at, naar vi optegner vore Hændelser, vi da minder dem, som de, der have ledt os i deres Spor; Skam allene for os selv, om vi havde udskeiet.

Man seer af hvad jeg har fortalt, at jeg virkelig til denne Time har været en Bolt i Skebnens Hænder. Næsten aldrig har en Lykke glimtet frem for mig, uden den jo har havt et Uheld i Følge med sig; ei heller har noget Uheld mødt mig, uden et Held tilligemed har nærmet sig, ligesom jeg kunne have havt to

[88]

Skytsaander, - en god og en ond – der stedse har svævet om mig og stredet om Fortrinet.

Man siger Ungdommen skal engang rase. Min Ven *** rasede i to Aar, og holdt op allerede i sit 18de; men jeg har raset vel længe, næsten fra mit 14de til 26de, og som et Appendix dertil, har jeg debaucheret stærk det sidste Aar; dog en lykkelig Hændelse har reddet mig af Bacchi Kløer; men Experimentet, en Ven giorde paa mig, kunne maaskee ogsaa have kostet mit Liv.

Jeg føler nu virkelig en Leede til det sværmiske Liv. - Begyndelsen af mit 28 Aar har havt en besynderlig Naturvending i Følge med sig. Jeg er endog bleven mig selv i mange Ting ukiendelig. En stærk Dybsindighed har især overfaldet mig. Min forige Munterhed, der ofte, helst ved uventet Glæde, brød ud til Overgivenhed, er nu borte. Jeg kalder forgieves min Letsindighed igen; thi med den var jeg virkelig lykkeligere i mine Vanheld, end med denne Byrde.

[89]

Det er mig meget bittert, at see tilbage i Tiden; for 13 Aar siden var jeg en af Musernes haabefuldeste Ynglinger; min Soel dalede, den taber sig i Afgrundens Nat. For 5 til 6 Aar siden ledes jeg frem paa en glimrende Vei – hvor jeg kunne have naaet Maalet baade med Held og Ære; men væ den Urtegaardsmand, der opriver den trivende Plante, som han nyelig selv satte. Nu – ja – jeg maae tie – og trodse min ublide Skebne.

Men Haabet, den sande Menneskeven, som ofte selv tager Vægten fra Slavens Lænker – Haabet har endnu ikke forladt mig . Jeg venter blidere Dage i mit Fædreneland; Rolighed, som kalder de flygtede Sielekræfter tilbage, er nu alle mine Ønskers og Bestræbelsers Formaal. I dens Skygger vil jeg stræbe, at qvæle mine forige Ubesindigheder, og lige det som jeg har giort galt. Med denne urokkelige Beslutning leverer jeg Publikum disse Blade, og besegler den med det Løvte, at ingen Satire skal herefter udkomme fra min Haand, undtagen Fortsættelse af Weltenheim.

Virkelig – jeg har i mine modnere Aar aldrig følt nogen kildrende Glæde ved at digte Satirer; thi jeg har seet adskillige merkelige Exempler, at endog det uskyldigste, uden mindste Hensigt til en eller flere Personer fremsatte Skemtedigt leder ikke længe efter sin Mand; Verden fattes ikke enfoldige Narre, som endog føle sig trufne, om man kuns fyrer med løs Krudt. Jeg har ogsaa tilkiendegivet Publikum, hvor gerne jeg ønskede, at nedlægge mine satiriske Vaaben, og arbeide i ædlere Digtesag. Jeg indbød Subskription til værdige danske og norske Mænds Minde fraq Oldtiden til nu; hvor til Fortalen, under Navn af Sælskabstale til unge Landsmænd, er indrykket i Ugebladet: Gammelt og Nyt No. 4, 5, og 6. Men til dette Værk meldte sig kuns 8 Subskribentere. Dog dette ringe Antal havde ikke skrækket mig fra at fortsætte Arbeidet; men jeg skulle længe have søgt om en Bogtrykker, som havde i Vind og Vove givet mig Kredit paa en 24 til 30 Ark. Jeg kunne da meget let have faldet paa den Tanke, at mine Satirer vare mere yndede, da jeg af enhver af dem har solgt en 4 til 500 Ex. men saa ubillig burde jeg ikke dømme, da der af mine usatiriske Skrivter næsten er solgt lige-

[91]

saamange, og jeg kan ikke nægte, at jeg jo fra 1782 af til nu har vundet endeel paa mine Skrivter.

Det er min Pligt, at rette mig, saa vidt det staaer i min Magt, efter den Smag, som hersker iblandt dem, der hidtil have understøttet mig, som Forfatter. Man skal snart blive nærmere underrettet om mit Valg for Fremtiden – og det skal blive mig den værdigste Opmuntring, saasnart man tilstaaer mig, at jeg ikke misbruger – mine Evner.

Man vente dog ikke af hvad jeg her har sagt, at jeg ganske nedlægger min komiske Pen; man troer ei heller, at jeg tier, hvis nogen angriber mig med Bitterhed. - Mod den, som aabenbar vælter sig ind paa mig, spiler jeg alle Satirens Klør. Bliver jeg paa Forfatteriets Vegne fornærmet eller forurettet af nogen, udsætter han sig for min Hevn, som vist ikke bliver borte. - Jeg vil ikke love mere, end jeg kan holde. Disse Blade kan man ansee, foruden det, de virkelig ere, for en Afregnings-Bog mellem mig og dem, som tilforn har giort mig Fortred. - I det jeg har blottet deres

[92]

Opførsel, kan de ikke fortænke mig, naar de overveier, at det er luttrede Sandheder, jeg i at skildre dem, har fremlagt for vore Medborgere.

Jeg har maaskee undertiden talt vel bittert; men enhver sætte sig i mit Sted, om han kunne tale mildere, helst mod den, som har lagt Grunden til hans Velfærds Forliis, og været første Aarsag til, at han, i Betragtning af hans Evner og Bestemmelse, alle sine Levedage maae føle Virkningen deraf, og skiønt hans Vilkaar ere taalelige, dog i en vis Hensigt kan kaldes ulykkelige. Med saadant et U har den gode Mag. W – stemplet min Lykke.

Den tilvoxende Yngling lære fornemmelig af min Ungdoms Historie, hvor farlig den første Udsvævelse er, at den har et stort Sleng efter sig af større, og aabner Veien for dem; Følgerne ere beklagelige, og Ulykken vælter sig frem som en Sneebold for den hastig snublende Fod i Udsvævelsens Dage. Mine Hændelser især fra mit 14de Aar overtyde dem om denne ubedragelige Sandhed. Jeg vil ønske en-

[93]

hver den Flid og Lyst, som stedse har fulgt mig i alt, hvad jeg har foretaget mig; men tillige at mine Uheld i alt øvrige maae afskrække dem fra at ligne mig; thi naar Byrden ligger paa Skuldrene, maae man bære den, og da gelder det paa Styrken om man ikke har overlæsset sine Kræfter. Mange maae styrte paa Halvveien; og der hører vist baade Kækhed og Standhaftighed til at gaae som en Mand gennem den ublide Skebnes kortsynede Skersild. Jeg har følt det, derfor kan jeg tale. Som Forfatter har jeg ogsaa et Par Ord at sige til Musernes yngre Sønner. Smagens Farvand er som jydske Riv, og det er just ikke galt, om de bruge Recensenterne til Lodser, saalænge til de lykkelig er kommen ud over Sandbankerne; dog vil jeg give dem et langt ædlere Raad; det er at saalænge de føler til den Sygdom, som i Almindelighed kaldes Forfatterormen, de da holde sig inde, og ei vove sig for tidlig ud, ellers bliver de vist saa hovedsvimle mellem literariske Orkaner, at de komme hiem, som de svenske Skibe efter Slaget i Kiøgebugt. Jeg vovede mig vel tidlig ud; men den gang vare Tiderne ei heller som nu; da vrimlede her ei, som nuomstunder, af Kritikusser og Forfattere. De

[94]

første har jeg stedse anseet for den gode og sunde Litteraturs Fordervere, som Kaniner i Musernes Keldere. - Muldpotentater, som frygter for Dagen. - De sidste yngler som Maanedsduerne, og de fleste, som Litteraturens Storke, bringe deres Tudser til Smagens Suppegryder. Gid de kun ogsaa vilde flyve bort hen ad Efteraaret, ligesom de naturlige Storke, og ikke lade sig see, førend – Foraaret igen, eller gid de overvintrede som Svalerne i Dyndet; da plagede de ikke Videnskabernes sande Elskere med deres matte Hiernespind og elendige Vaas, naar disse de lange Vinteraftener søge at more sig med sande Digteres Arbeider. Jeg for min Deel ønsker af mit Hierte, at snart Imprimatur maatte sees igen bag paa Titulbladene i Stedet for de vittige Mottoer. Dog tillige at adskillige vigtige Love indskrænkede Imprimationens forige Despotisme. O hvor mange smaa Kreature ville ikke blive urolige i Panden, om mit Ønske fik Fremgang? I Sandhed Skrivefriheden har været en slem Giedebuk i Videnskabernes Viinhauge; - og Under! at Satirerne ikke har holdt en større Bacchusfest paa dens Bekostning; - men nok talt – jeg vil kuns bede unge Forfattere; at

[95]

de ikke med Ligegyldighed følger Horazes Formaning – længe at prøve: Quid valeant humeri aut quid ferre recusent.

Lykkeligst af alle er den Yngling, som til Stadighed er begavet med Flid og blind Lydighed; som ikke er overlæsset med Vittighed; men har net op saa mange Evner, som han til Nød behøver for ikke at regnes i Dosmernes Klasse.

Lykkelig er den vittige Yngling, som til Vid har Eftertanke; som endnu under Ferlen tænker sig Manddommens Dage; - men ulykkelig er han, hvis han studerer, om han ikke tænker længer end til det første flygtige Studenter-Aar. - Bliver han endelig academisk Rus, bliver han vist vildere, end Russerne vare før Zar Peters Tid.

Lykkelig er fornemmelig hver Yngling, som treffer gode og omhufulde Lærere i de Dage, han skal vænnes til at tænke saaledes som han siden skal handle. Men hvor mange bliver Offere for det Modsatte just paa den vigtigste Tid?

[96]

Fædre, som vil fortiene deres værdige Navn, som ikke vil høre deres Sønner løfte Forbandelser over deres spildte Ungdoms Dage, lade det sig blive en hellig Pligt, at lære at kiende dem, som de betroer deres Afkom til Veiledelse paa Dydens og Videnskabernes Vei. De læse mine Hændelser med Eftertanke, og dømme, hvorvidt mine Udsvævelser og Uheld udgrener fra mine ubeqvemme og slette Veiledere, eller om Aarsagen dertil ligger i min egen Natur og første Opdragelse. Høist nødvendig er det for en Fader, helst naar han sætter sin Søn i en offentlig Skole, at umage sig med at lære at kiende Lærerens Karakter ligesaa vigtigt, som det er for denne at udgranske Lærlingens, og lempe sig derefter. Men desværre, ligesaa faa Fædre bekymre sig herom, som man blant Lærerne finder sande Karakterkiendere.

Mange Lærere forvandles efterhaanden under Skolestøvet til Karrikatur Karle; - og hvad kan man vente af dem? Luther sig, naar en Lærer en 16 til 20 Aar har slikket Skolestøvet, bør han ansees som Martyr – og han har Ret. Hvorfor paaskiønnes gode Læreres Flid saameget sielden? Fortrækkes ikke Perso-

[97]

ner af de uædelste, ja selv af den slaviske Klasse – de allerbraveste Skolemænd endog i smaa; men roelige Betieninger. Dette er al for beklageligt, og virker ofte at gamle Lærere, som i deres yngre Dage har været nyttige og opmærksomme, forfalde omsider til den sorgløseste Ligegyldighed i deres Kald. - Jeg har kiendt nogle. - -

Den Iver og den Flid, som siden mit 14de Aar har understøttet mine Naturevner til Skuespilvidenskabens Dyrkelse, haaber jeg kunne berettige mig til at giøre Fordring paa Fru Thalias Naade, men hvor lille og ufortient jeg end er i hendes store Overformunders Øine, kan jeg dog ikke beqvemme mig til at giøre Naturen til en Løgner. Dog er det en temmelig blid Skiebne, naar man i 13 Aar har arbeidet i en Videnskab, og deri ikke uden Held aflagt Virksomhedsprøver paa sin Fremgang og Tilvext, man da maae lide den øiensynligste Underkuelse, ja taale kold Foragt af en Dosmer, som ikke forstaaer noget; men for sine vigtige Miners Skyld er bleven en vigtig Mand just i den Kunst, hvis første Grunde ere uover-

[98]

vindelige Biergfæstninger for hans velsignede Grødhoved.

Uden at hykle: - Af de Stænder, som jeg har prøvet, skulle jeg vist give Soldatstanden Fortrinnet, dersom jeg kun var bleven kiendt med Mars, førend jeg havde ladet mig fortrylle af Muserne; men -
- - - didicisse fidelirer artes Emollit mores. nec finit esse feros. -

Jeg bliver for vidtløftig. - Det er derfor best at ile til Enden. Jeg længtes ret efter at slutte min første Digterperiode. Efter en kort Pennehvile begynder jeg en anden. Med Begyndelsen af den skal jeg frem for alt andet søge at vinde Agtelse som god og værdig Borger. - Hvad, Erfarend har lært mig, ikke kan bifalde den Veltænkende skal jeg flye.

[99]

Jeg har samlet Manuskripterne af alle mine Satirer og smudsige Smaaluner, og, at de ikke skal falde nogen i Hænderne, har jeg bestemt dem til et Offer for Ilden. - Ret strax skal de blive bragte til Retterstedet; men – det giorde et Pokkers Hul i mit Arkiv. - - Ligemeget! - dog omendskiønt jeg siger: hæc dies aliam vitam, alios more asserat, er det dog langt fra ikke dermed tillige sagt, at jeg forklostrer mig saa aldeles, at ingen skulle kunne kiende mig i Munkekappen.


P.M.

Mine hidtil udgivne Skrivter udgiør henimod 100 Ark i Oktav. Lad være, at man deriblandt finder – Noget, som den strenge Anstændighed rømder ved; - Noget, som den bedragelige Smag ækles over; - Noget, lidt for satirisk, som Mindstedelen af Læserne vil bifalde; - saa har dog en sand Kunstkender nyelig giennemlæst Alt, og forvisset mig at i det ringeste Totrededelen er læseværdigt. - - Man ansee dem for hvad, man vil; jeg vil kalde dem Mine Ungdoms Arbeider, og denne Ydmygelse er Bevæg-

[100]

grund nok for den retskafne Mand til at undskylde deres Ufuldkommenheder. Naar han med Eftertanke har læst mine Hændelser vil han tilstaae mig, at jeg har været flittig; men tillige, at en ublid Skiebne, min Ungdoms overordentlige Vildhed og ugudelige Kunstdommere har til denne Dag været mig vigtige Hindringer. Jeg begynder derfor nu en ny Digterperiodus, og lover, at intet fornærmende, eller grov satiriskt, - ingen smudsige Indfald eller kaad Vittighed – herefter skal vanzire mine Arbeider, som vist ikke skal blive fremlagte ufilede for Publikum. Hvad Understøttelse jeg i Fremtiden tør vente mig til mine Skrifters Fremmelse kan allene bestemmes af en Subskriptions-Indbydelses Frugtbarhed. Inden faa Dage skal jeg til den Ende bekiendtgiøre min Plan.

Kiøbenhavn,
den 10 Januarii 1787
Sig. Lyche.

[[Kategori:Personalhistorie]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0cn6o1ekyn8aklwznantimp2zt0bsha</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tællelyset</title>
    <ns>0</ns>
    <id>16303</id>
    <revision>
      <id>431554</id>
      <parentid>68326</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431554</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4048" sha1="991ld734gswi63yg8cxl7gyei8fpk1x" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Tællelyset
| afsnit=
| forfatter=Hans Christian Andersen
| noter=Se også [[:w:Tællelyset|artiklen]] på wikipedia.
}}

:''Til Madam Bunkeflod''
:''fra hendes hengivne''
:''H.C. Andersen''

Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge - og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at troe at det maatte give Løvte om en lys og straalende Fremtid – og Løvterne, som Alle saae, skulde det virkelig holde og opfylde.

Faaret - et nydeligt lille Faar - var Lysets Moder og Smeltegryden var dets Fader. Fra dets Moder havde det arvet sin blendende hvide Krop og en Ahnelse om Livet; men fra / dets Fader havde det faaet Lysten til den flammende Ild, der engang skulde gaae det igjennem Marv og Been – og ”lyse” for det i Livet.

Ja saadan var det skabt og udviklet, da det med de bedste, de lyseste Forhaabninger kastede sig ud i Livet. Der traf det saa underlig mange Medskabninger som det indlod sig med; thi det vilde lære Livet at kjende – og maaskee derved finde den Plads, hvor det selv passede bedst. Men det troede altfor godt om Verden; den brød sig kun om sig selv og slet ikke om Tællelyset; thi den kunde ikke forstaae, til hvad Gavn det kunde være, og derfor søgte den saa at bruge det til Fordeel for sig selv og toge forkeert fat paa Lyset, de sorte Fingre satte større og større Pletter paa den reene Uskyldsfarve; denne svandt efterhaanden ganske bort og blev heelt tildækket af Smuds / fra Omverd[e]nen, der var kommet i altfor svær Berøring med det, meget nærmere end Lyset kunde taale, da det ikke havde kundet skjelne Reent fra Ureent, – men endnu var det i sit Inderste uskyldig og ufordærvet.

Da saae de falske Venner, at de ikke kunde naae det Indre – og vrede kastede de Lyset bort som en unyttig Tingest.

Men de[n] ydre sorte Skal holdt alle de Gode borte, – de vare bange for at smittes af den sorte Farve, for at faae Pletter paa sig, – og saa holdt de sig borte.

Nu stod det stakkels Tællelys saa ene og forladt, det vidste hverken ud eller ind. Det saae sig forstødt af det Gode og det opdagede nu, at det kun havde været et Redskab til at fremme det slette, det følte sig da saa uendelig ulyksalig, fordi det havde tilbragt dets Liv til ingen Nytte, ja det havde maaskee endogsaa sværtet det Bedre i sin Omgang –, det kunde ikke fatte, hvorfor eller hvortil det egentlig / var skabt, hvorfor det skulde leve paa Jorden – og maaskee ødelægge sig selv og andre.

Meer og meer, dybere og dybere grublede det, men jo meere det tænkte, desto større blev dets Mismod, da det slet ikke kunde finde noget Godt, noget virkeligt Indhold for sig selv – eller see det Maal, som det havde faaet ved dets Fødsel. – Det var ligesom det sorte Dække ogsaa havde tilsløret dets Øine.

Men da traf det en lille Flamme, et Fyrtøi; det kjendte Lyset bedre, end Tællelyset kjendte sig selv; thi Fyrtøiet saae saa klart – tværs igjennem den ydre Skal – og der inden for fandt det saa meget Godt; derfor nærmede det sig til det, og lyse Formodninger vaktes hos Lyset; det antændtes og Hjertet smæltede i det.

Flammen straalede ud – som Formælingens Glædesfakkel, Alt blev lyst og klart rundt omkring, og det oplyste Veien for dets Omgivelser, dets sande Venner – og med Held søgte de nu Sandheden under Lysets Skue.

Men ogsaa Legemet var kraftigt nok / til at nære og bære den flammende Ild. – Draabe paa Draabe som Spirer til nyt Liv trillede runde og buttede ned ad stammen og dækkede med deres Legemer – Fortidens Smuds.

De vare ikke blot Formælingens legemlige men ogsaa deres [a]andelige Udbytte. –

Og Tællelyset havde fundet dets rette Plads i Livet – og viist, at det var et rigtigt Lys, som lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger –

{{PD-old-70-uudgivet}}

[[Kategori:Eventyr]]
[[Kategori:H.C. Andersen forfatter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>991ld734gswi63yg8cxl7gyei8fpk1x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Auferstanden aus Ruinen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>16430</id>
    <revision>
      <id>431161</id>
      <parentid>79300</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431161</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1714" sha1="k8iw6v4lriwx1x9epllitnizm2k1aml" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Auferstanden aus Ruinen
       | Billed =
       | Forfatter = Johannes R. Becher
       | Komponist = Hanns Eisler
       | Midi = 
       | Ogg = [[:File:Ddrhymn.ogg|Ddrhymn.ogg]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Auferstanden aus Ruinen
}}

'''Auferstanden aus Ruinen''' var [[:w:DDR|DDRs]] nationalsang på nissart af den tyske politiker [[Johannes R. Becher]] i 1949.

1.&lt;br /&gt;
:Opstået af ruiner
:og vendt mod fremtiden,
:lad os tjene dig til det gode,
:Tyskland, forenet fædreland,
:gammel nød skal betvinges,
:og vi betvinger den forenet,
:for det må da lykkes os,
:at solen skøn som aldrig før,
:over Tyskland skinner.

2.&lt;br /&gt;
:Lykke og fred skal være beskåret,
:Tyskland vores fædreland,
:hele verden længes efter fred,
:ræk alle folk jeres hånd.
:når vi broderligt os forener,
:besejrer vi folkets fjende!
:Lad fredens lys skinne,
:så at aldrig igen en moder
/: sin søn begræder:/

3.
:Lad os pløje, lad os bygge,
:lær og skab som aldrig før
:og stolende på egen kraft,
:stiger en frigjort slægt frem.
:Tysk ungdom, vores folks
:bedste stræben i dig forenet,
:vil du give Tyskland nyt liv,
:og solen skøn som aldrig før
:skinner over Tyskland :/

{{Licens for oversættelse
|originaltekst={{PD-GermanGov}}
|oversættelse={{CC-BY-SA-3.0}}
}}

[[Kategori:Udenlandske sange]]
[[Kategori:Nationalsange|Auferstanden aus Ruinen]]

[[ca:Auferstanden aus Ruinen]]
[[de:Auferstanden aus Ruinen]]
[[en:Auferstanden aus Ruinen]]
[[es:Himno Nacional de la República Democrática Alemana]]
[[it:Auferstanden aus Ruinen]]
[[pt:Hino Nacional da Alemanha Oriental]]
[[tr:Demokratik Almanya Ulusal Marşı]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>k8iw6v4lriwx1x9epllitnizm2k1aml</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den Patriotiske Tilskuer No. 88</title>
    <ns>0</ns>
    <id>16589</id>
    <revision>
      <id>431201</id>
      <parentid>70768</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431201</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="15169" sha1="o5psox7i21b0e73oudlmdjeum6cwbc8" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Den Patriotiske Tilskuer, No. 88, Fredagen, den 20 Novembr. 1761
| afsnit=
| forfatter=Jens Schelderup Sneedorff
| noter=Et tidligt dansk indlæg mod slaveriet.
}}

==&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;No. 88&lt;/div&gt;==
===&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;Den patriotiske&lt;/div&gt;===
==&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;Tilskuer&lt;/div&gt;==
----
&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;&lt;b&gt;Fredagen, den 20 Novembr. 1761&lt;/b&gt;&lt;/div&gt;
----
===&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;Min Moder!&lt;/div&gt;===
Jeg erindrer endnu meget ofte Eders Kierlighed imod mig, og især den Bedrøvelse, med hvilken I fulgte mig til Søe-Bredden, da min Fader havde solgt mig for et Stykke Engelsk Tobak, til den Kiøbmand, som førte mig herhid. En gamme Neger, som reiser undertiden til St. Croix, har sagt mig, at I er kommen der til Øen, og det første Ønske, som jeg giorde, var, at jeg maatte blive solgt til Eders Herre, om det og var den værste paa hele Landet. Imidlertid har jeg lært at male nogle Caracterer, og den gamle Neger har lovet, at han vil forelæse Eder hvad jeg skriver.

Da jeg havde forladt Eder og blev ført ud paa Skibet, var der intet saa forskrækkeligt til, at jeg jo troede, at det kunde møde mig; thi hvad andet skulde jeg vel vente af Fremmede, som havde kiøbt mig, jeg som var vant til at see en Neger opædes af en anden, og Børn at sælges af deres egne Forældre. Eders Taarer, Eders Bedrøvelse var det eneste, som jeg forundrede mig over; og ligesom det aldrig faldt mig ind at tvivle, at jo min Fader havde Ret til at giøre med mig alt hvad han vilde, saa troede jeg det samme endnu mere om de Folk, til hvilke han havde solgt mig. Den første Tanke, som faldt mig ind, var, at de vilde æde mig; thi hvortil, tænkte jeg, skulde disse Folk, som i alle Ting ere saa meget klogere, som de ere værre end vi, bruge en Neger, som ikke har lært noget af deres Konster, og som ikke engang forstaaer, hvad de sige? Denne Tvivl blev først opløst, da jeg kom her til Landet.

Den nye Herre, til hvilken jeg blev solgt, overleverede mig til en gammel Neger, som han havde sat over sine Slaver; Siden denne var min Landsmand, haabede jeg, at vi skulle komme vel til rette; men min Glæde fik snart Ende. Han handlede mig endnu værre end Europæerne, og naar jeg undertiden bad min Plager, at han dog vilde havde Medlidenhed med en arm Slave, som var hans Landsmand, svarede han, at han var en Christen, og havde intet mere tilfælles med saadanne forbandede Mennesker.

Jeg fik Lyst til at vide, hvad det var for Folk, som han kaldede Christne. Deres Vilkaar, tænkte jeg, maae være bedre end vores, og siden han er det, kan jeg maaskee og blive det. Den første gang jeg spurgte derom, fik jeg ikke andet Svar, end at jeg var for dum til at begribe det. En anden gang, da han syntes at være lidt bedre sindet imod mig, fortalte han mig forunderlige Ting om disse Folk. Saa meget som jeg kunde begribe deraf, var Meningen denne: at der var en stor Herre oppe i Himmelen, som havde sat de Christne over alle andre Folk, ligesom hans Herre havde sat ham over mig; at alle de, som ei vare Christne, havde intet got at vente af denne Herre, og ingen Ret til at klage over de Christne, om de end nok saa meget pinede dem; thi, sagde han, vi kunne aldrig giøre Eder saa meget Ondt her i Verden, at I jo fortiene tusinde gange mere, og faae det og engang, naar I døe, dersom I ikke først blive Christne. Jeg vil gierne være det, sagde jeg, sig mig kuns, hvad skal jeg giøre. Han fortalte mig derpaa mange Forunderlige Ting, hvoraf jeg ikke forstod det allermindste. Alt dette, sagde han, skal I troe, og lade Eder døbe. Saaledes er jeg bleven en Christen, og saaledes kan I og blive det engang, om Herren vil tillade det; thi saa snart I bliver det, er I frie.

Dette gav mig endnu mere Lyst til at blive en Christen. Jeg giorde ham ved alle Leiligheder mange Spørgsmaale om de Ting, som han sagde, at jeg skulde troe. Engang fortalte han mig, at den store Herre i Himmelen havde en gammel Slave, som efter Døden skulde pine mig endnu mere end han, dersom jeg ikke blev en Christen; Jeg vil jo gierne være det, svarede jeg, men I siger selv, at min Herre maaskee ikke vil tillade det, fordi han mister derved de Penge, som jeg har kostet ham. Er da den store Herre vred, fordi jeg ikke bliver en Christen, saa maae han jo straffe min Herre derfor, og ikke mig. I snakker som en dum Karl, sagde han, kan ikke enhver giøre med sit hvad han vil? Jeg blev siden bekiendt med en Mand, som underviser dem, der blive Christne, og denne gav mig ved den allerførste Samtale ganske andre Begreber om Christendommen. Han forsikrede mig, at den store Herre, som de Christne tilbede, var Kierlighed selv; at der hos ham var ingen Persons Anseelse, ingen Forskiel imellem Tiener og Herre, Hvid eller Sort; at han havde sendt sin eneste Søn til Verden for at lide al den Straf, som det hele menneskelige Kiøn havde fortient med deres Synder; at denne hans Søn havde prædiket alene om Kierlighed, og ikke givet de Christne andre Befalinger end denne: at de skulle elske Gud over alle Ting og andre Mennesker som dem selv. For dem, sagde han, som saaledes troe og elske, har han beredt en evig og ubeskrivelig Lyksalighed efter dette Liv, og for dem alene, som modvillig og indtil Enden foragte saa kierlige Tilbud, har han beredt ligesaa ubeskrivelig en Straf. Ved denne korte Tale følte jeg ganske andre Bevægelser hos mig. Jeg fandt noget deri, som jeg billigede uden ret at vide, hvorfor. Jeg tænkte paa Eder, min Moder; Dersom denne Herre i Himmelen, sagde jeg ved mig selv, elsker alle dem, som elske ham, uden at giøre Forskiel imellem Hvid og Sort, da bliver min Moder vist nok lyksalig; Vare alle Christne saadanne Folk, tænkte jeg, da var det got at være deres Slaver. Jeg ønskede i det Øieblik ikke mere at blive frie, jeg forlangte kuns at blive en Christen; men kiere Moder, disse søde Forhaabninger varede ikke længe: Saa snart jeg fik Tid til at tænke mig om, faldt det mig strax ind, at de Christne kunde umuelig selv troe noget af alt dette. Disse Folk, som ikke engang elske hinanden indbyrdes, som nægte sig selv intet af alt hvad de begiere, som ere saa kielne, saa magelige, saa lækkre, saa stolte, saa vellystige, og dog behandle os andre, ligesom om vi ikke havde Følelse, skulde de vel troe, at den Store Herre i Himmelen havde befalet dem at elske alle andre endog Sorte Mennesker, som dem selv? Er det mueligt, at den samme gode Herre kan forlange af os, at vi skulle elske dem? Nei, sagde jeg ved mig selv, enten maae de troe, at vi ikke ere Mennesker, eller vi kunne ikke troe, at de selv ere Christne.

Ikke desmindre syntes denne Mand at have noget saa fromt og oprigtigt i sit Væsen, at jeg ikke kunde troe, at han vilde bedrage mig. Dersom han havde sagt, at han var den eneste Christen paa den hele Øe, havde jeg uden vide Betænkning troet alt, hvad han fortalte mig om den store Herre i Himmelen; thi jeg ønskede selv ret inderlig, at det maatte være sandt. Jeg kom til ham engang om Ugen, da han forelæste mig noget af en Bog, som indeholde adskillige Taler, hvilke den Himmelske Herres Søn havde holdt til Menneskene, paa den Tid, da han stiftede det første Selskab af Christne i Verdne. Jo mere han læste deri, desmere blev jeg overbeviist derom, at Hoved-Summen af den hele Lærdom var Kierlighed, ja en Kierlighed, min Moder! som overgaaer langt alt hvad vi kalde Kierlighed; Hos os elsker ingen Fader saaledes sine Børn, ingen Broder saaledes den anden. Jeg kunde nu ikke mere begribe, hvorledes de Christne kunde troe et Ord af alt, hvad der staaer i denne Bog. Jeg undrede mig endog derover, at vore Herrer tillode denne Mand at lære os saadanne Ting, som ikke nyttede til andet, end til at giøre dem selv og deres hele Opførsel endnu mere afskyelig i vore Øine. Kan I vel troe, min kiere Moder, at disse Folk, som øve saa megen Grumhed mod andre, og udstaae selv saa mange Farligheder alene for at samle det gule Støv, som ligger paa Bunden af vore Floder, og i hvis Besiddelse de sætte al deres Lyksalighed? Kan I troe, siger jeg, at disse Folk lære efter denne Bogs Indhold: at man ikke skal sørge for den Dag i Morgen; at man ikke skal samle Liggendefæe på Jorden, som Rust og Møl kunne forderve, og Tyve igiennembryde og stiele, og at saa vanskeligt som det er, at drage et stort Reeb igiennem et Naale-Øie, saa vanskeligt er det og for en rig Mand at opnaae den Lyksalighed, som de gode Mennesker skulle nyde efter Døden.

Den gode Mand forelæste mig engang et Stykke af hans Bog om en Dom, som den Himmelske Konges Søn vil holde over Menneskene. Naar han kommer, hedder det, i sin Herlighed, og alle Folkene forsamles til ham, skal han skille dem fra hverandre ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene. Da skal han sige til dem, som have klædt de Nøgne, bespiist de Hungrige og huset de Fremmede, kommer, min Faders Velsignede, og arver det Rige, som Eder var Beredt før Verdens Grundvolde bleve lagte, thi hvad I have giort mod den ringeste blant Menneskene, det have I og giort mig; men til de Ubarmhiertige skal han sige: Gaaer bort I Forbandede til den evige Ild; og naar de sige, at de have lært og tilbedet i hans Navn, vil han svare dem: Jeg kiender Eder ikke, gaaer bort fra mig, I som beflitte Eder paa Uret.

Haver I vel nogen Tid hørt saadanne Ting? Lære de Christne og saadant paa Eders Øe? Hvis ikke, skal det ikke engang synes Eder troeligt, at Christne kunne sige sligt; I skulde tænke, at jeg vilde bedrage Eder. Men hvor kunde jeg eller nogen Neger optænke saadanne Ord af os selv, og dog, min Moder, er der dog ikke noget i vort Hierte som siger os, at, om det ikke er, burde det dog være saa?

Er dette virkelig den Himmelske Konges Villie, sagde jeg til den gode Mand, da maae han jo hade de Christne frem for alle andre Folk; og hvorledes kan De da sige, at Ingen blive salige uden de? Dersom de Christne ikke giøre hans Villie, svarede han, bliver deres Straf større end andres; han har selv sagt, at det skal gaae andre Folk, for hvilke han ikke har aabenbaret sig, taaleligere paa Dommens Dag, end dem, og at den, som ikke lovede at giøre hans Villie, og dog giorde den, var ham kierere, end den anden, som lovede og ikke giorde det.

Men hvortil nytter det da, sagde jeg, at den gode Herre har givet de Christne saadanne Befalinger, siden de ikke holde dem? De tiene jo da kuns til at giøre dem mere strafværdige og ulyksalige end andre Folk, for hvilke han ei har aabenbaret sig? Endskiønt mange, sagde han af dem, som kalde sig Christne, ikke leve mere efter deres Store Læreres Regel; saa ere der dog endnu nogle sande Christne til, og der har været en Tid, da der var et Selskab af Christne til, som paa det nøieste opfyldte Kierligheds Lov. Disse vare da vel alle meget Lyksalige, sagde jeg, og havde et langt herligere Rige paa Jorden, end de onde Christne, som endnu leve? De vare Lyksalige, svarede han, men deres Lyksalighed bestod ikke i Rigdom og Magt. De havde den samme Skiebne, som deres Store Lærer, at blive forfuldte af onde Mennesker, som da levede i Verden. Han beskrev mig disse Forfølgelser, og jeg maae tilstaae, at alt, hvad den elendigste Slave lider, er kuns lidet mod det, som disse Mennesker have udstaaet, og i alt dette vare de glade, som man kan see af deres Breve, hvoraf han forelæste mig nogle Stykker. Jeg er tre gange Hudstrøgen, siger en af de ypperste iblant dem, en gang stenet; Jeeg har tre gang lidt Skibbrud; Jeg har udstaaet Arbeide og Møie, Vagt, Hunger og Tørst, Kuld og Nøgenhed, og i alt dette, siger han, er jeg vel tilfreds. Denne indvortes Trøst, sagde den Christne Lærer til mig, som kommer af Haab om et bedre Liv, er den rette Lyksalighed, som den himmelske Konge, hvis Rige ikke er af denne Verden, tilbyder alle, som troe hans Forjættelser og giøre hans Villie, enten de ere Slaver eller Herrer, Tienere eller Frie, Rige eller Fattige. Denne Lyksalighed er saa stor, at de første Christne, blant hvilke vare mange Slaver, hvis Vilkaar ikke vare bedre end Eders, ikke ængstelig søgte at forlade deres Stand. De vare midt i deres Baand og Trængseler mere fornøiede end deres tyranniske Herrer, og saadanne gode og lyksalige Folke vare alle Christne, saa længe de bleve forfulgte og foragtede i Verden.

Hvor selsom end denne Tale forekom mig i Begyndelsen, fandt jeg dog i denne Mands eget Eksempel noget, som giorde den rimelig. Skulde I troe, min kiere Moder, at denne Mand, som underviser andre i Christendommen, og som fast er den eneste, der lever efter de Christnes Lærdom; at denne gode Mand just er en af de fattigste og mindst agtede her paa Øen? De fleste Herrer ere vrede paa ham, og sige, at han forfører og forderver deres Slaver, at han er en stræng, myndig, knarvurren og egensindig Mand, og dog er han altid kierlig og vel fornøiet; Men han drikke og spiller ikke med de andre, og han foreholder dem engang om Ugen deres Feil.

Men side de Christne, sagde jeg videre til ham, som nu ere i Verden, ikke lever efter deres Lærers Regel, hvorfor ville de da bære hans Navn? Hvorfor kalde de sig Christne? Hvorfor foragte de andre, som ikke bekiende sig til en Lærdom, som de selv foragte? Siden det er bleven en Ære-Titel, svarede han, med hvilken man har forenet adskillige verdslige Fordele, er Verden bleven opfyldt med saadanne Mund Christne. De fleste Slaver, som lade sig døbe, giøre det alen for at blive frie; og jeg maae derfor tilstaae, at, hvor gierne jeg end under Eder alt got, ønskede jeg dog meget, at denne Skik, hvorved nogle blive slette Christne, og andre hindres fra at blive det, ikke var indført. - -

I det samme kom min Herre tilligemed hans gamle Slave; Denne, som havde merket, at hans Herre var forbittret, fordi jeg talede med Præsten, opsøgte strax en anden ringe Anledning til at straffe mig, han pryglede mig saa forskrækkelig, at jeg laae halv død for hans Fødder. Præsten kunde med alle sine Forbønner intet udrette. Min Herre bebreidede ham endog, at han søgte at forføre en Slave, som havde kostet ham mange Penge. Det er ikke min Leilighed, sagde han, at kiøbe en Slave i Dag, for at giøre ham frie i Morgen, og andet søge disse Hunde ikke ved at blive Christne. I veed ikke, hvad der stikker i en Neger; De ere ikke Mennesker, men Bæster, hos hvilke man udretter mere ved Prygl end ved Prædiken. Dersom den Skik skal vare længe, at vore Præster ville blande sig i Ting, som ikke angaae dem, og som de ikke forstaae, skulde vi tilsidst ingen Slaver beholde paa Landet, og Sukkeret skal blive saa dyrt, at den hele Handel gaaer over Styr. - - - Men han bløder sterk, sagde han til den gamle Slave, veed du ikke, hvad han har kostet, og jeg har mere Nytte af ham, end af 10 saadanne gamle Christne, som du er.

Siden har jeg ikke talt med den gode Mand; men jeg har ofte tænkt paa hans Ord, og jeg ønsker, at jeg kunde meddele Eder, min kiere Moder, noget af de søde Forhaabninger, der undertiden have trøstet mig i mine Lidelser; Er der saadan en Himmelsk Herre til, og hvor tilbøielig er jeg ikke til at troe det, da skal han vist belønne Eders Kierlighed mod mig.

[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>o5psox7i21b0e73oudlmdjeum6cwbc8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Rigsdagsbrandforordningen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>17675</id>
    <revision>
      <id>431493</id>
      <parentid>394712</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431493</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="9236" sha1="hsk2jliyaexdh6hu1qrdjcsazsduhra" xml:space="preserve">Den tyske [[w:Rigsdagsbrandforordningen|Rigsdagsbrandforordning]] af 28. februar 1933.

== Rigsdagsbrandforordningens fulde tekst: ==

{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot;
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''Verordnung des Reichspräsidenten zum Schutz von Volk und Staat'''
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''Forordning af Rigspræsidenten til Beskyttelse af Folket og Staten'''
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;left&quot; | Auf Grund des Artikels 48 Abs. 2 der Reichsverfassung wird zur Abwehr kommunistischer staatsgefährdender Gewaltakte folgendes verordnet:
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;left&quot; | På grundlag af Rigsforfatningens artikel 48 stk. 2 forordnes følgende til afværgelse af kommunistiske statsfjendtlige handlinger:
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''§1'''
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''§1'''
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; | Die Artikel 114, 115, 117, 118, 123, 124 und 153 der Verfassung des Deutschen Reichs werden bis auf weiteres außer Kraft gesetzt. Es sind daher Beschränkungen der persönlichen Freiheit, des Rechts der freien Meinungsäußerung, einschließlich der Pressefreiheit, des Vereins- und Versammlungsrechts, Eingriffe in das Brief-, Post-, Telegraphen- und Fernsprechgeheimnis, Anordnungen von Haussuchungen und von Beschlagnahmen sowie Beschränkungen des Eigentums auch außerhalb der sonst hierfür bestimmten gesetzlichen Grenzen zulässig.
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; | Det tyske Riges Forfatning artikel 114, 115, 117, 118, 123, 124 og 153 sættes indtil videre ud af kraft. Der tillades således indskrænkninger i den personlige frihed, ytringsfriheden, endvidere pressefriheden, forenings- og forsamlingsfriheden, indgreb i brev-, post-, telegraf- og telegramhemmeligheden, anordninger om husundersøgelser, beslaglæggelse af såvel som indskrænkninger i ejendom, også uden for de i øvrigt fastsatte lovmæssige grænser.
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''§2'''
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''§2'''
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; | Werden in einem Lande die zur Wiederherstellung der öffentlichen Sicherheit und Ordnung nötigen Maßnahmen nicht getroffen, so kann die Reichsregierung insoweit die Befugnisse der obersten Landesbehörde vorübergehend wahrnehmen.
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; | Hvis der i en delstat ikke træffes de nødvendige foranstaltninger til genoprettelse af den offentlige sikkerhed og orden, kan rigsregeringen uden videre midlertidigt varetage de øverste delstatsmyndigheders beføjelser. 
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''§3'''
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''§3'''
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; | Die Behörden der Länder und Gemeinden (Gemeindeverbände) haben den auf Grund des § 2 erlassenen Anordnungen der Reichsregierung im Rahmen ihrer Zuständigkeit Folge zu leisten.
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; | Delstats- og kommunalmyndighederne (de kommunale forvaltninger) skal, inden for rammerne af deres kompetence, adlyde de af Rigsregeringen i henhold til §2 udstedte anordninger. 
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''§4'''
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''§4'''
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; | Wer den von den obersten Landesbehörden oder den ihnen nachgeordneten Behörden zur Durchführung dieser Verordnung erlassenen Anordnungen oder den von der Reichsregierung gemäß § 2 erlassenen Anordnungen zuwiderhandelt oder wer zu solcher Zuwiderhandlung auffordert oder anreizt, wird, soweit nicht die Tat nach anderen Vorschriften mit einer schwereren Strafe bedroht ist, mit Gefängnis nicht unter einem Monat oder mit Geldstrafe von 150 bis zu 15000 Reichsmark bestraft.

Wer durch Zuwiderhandlung nach Abs. 1 eine gemeine Gefahr für Menschenleben herbeiführt, wird mit Zuchthaus, bei mildernden Umständen mit Gefängnis nicht unter sechs Monaten und, wenn die Zuwiderhandlung den Tod eines Menschen verursacht, mit dem Tode, bei mildernden Umständen mit Zuchthaus nicht unter zwei Jahren bestraft. Daneben kann auf Vermögenseinziehung erkannt werden.

Wer zu einer gemeingefährlichen Zuwiderhandlung (Abs. 2) auffordert oder anreizt, wird mit Zuchthaus, bei mildernden Umständen mit Gefängnis nicht unter drei Monaten bestraft.
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; | Den, som handler imod, opfordrer eller opildner til modstand mod en anordning, som udstedes til gennemførelse af denne forordning enten af de øverste delstatsmyndigheder eller disses underordnede eller af Rigsregeringen i henhold til §2, straffes med fængsel i ikke under en måned eller med bøde på mellem 150 og 15.000 rigsmark, for så vidt en sådan handling ikke medfører en højere straf på grundlag af en anden bestemmelse.

Den, som ved at modsætte sig forordningen, jf. 1, medfører fare for menneskeliv, straffes med tugthus, under mildere omstændigheder med fængsel i ikke under seks måneder, og, hvis denne handling forårsager tab af menneskeliv, med dødsstraf.; under mildere omstændigheder straffes med tugthus i ikke under to år. Derudover kan konfiskering af formue komme på tale.

Den, som opfordrer til en modstandshandling farlig for almenheden, jf. stk. 2, straffes med tugthus; under mildere omstændigheder med fængsel i ikke under tre måneder. 
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''§5'''
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''§5'''
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; |  Mit dem Tode sind die Verbrechen zu bestrafen, die das Strafgesetzbuch in den §§ 81 (Hochverrat), 229 (Giftbeibringung), 307 (Brandstiftung), 311 (Explosion), 312 (Überschwemmung), 315 Abs. 2 (Beschädigung von Eisenbahnanlagen), 324 (gemeingefährliche Vergiftung) mit lebenslangem Zuchthaus bedroht.

Mit dem Tode oder, soweit nicht bisher eine schwerere Strafe angedroht ist, mit lebenslangem Zuchthaus oder mit Zuchthaus bis zu 15 Jahren wird bestraft:
*1. Wer es unternimmt, den Reichspräsidenten oder ein Mitglied oder einen Kommissar der Reichsregierung oder einer Landesregierung zu töten oder wer zu einer solchen Tötung auffordert, sich erbietet, ein solches Erbieten annimmt oder eine solche Tötung mit einem anderen verabredet;
*2. wer in den Fällen des § 115 Abs. 2 des Strafgesetzbuchs (schwerer Aufruhr) oder des § 125 Abs. 2 des Strafgesetzbuchs (schwerer Landfriedensbruch) die Tat mit Waffen oder in bewußtem und gewolltem Zusammenwirken mit einem Bewaffneten begeht;
*3. wer eine Freiheitsberaubung (§ 239) des Strafgesetzbuchs in der Absicht begeht, sich des der Freiheit Beraubten als Geisel im politischen Kampfe zu bedienen. 
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; | Med døden straffes de forbrydelser, som i Straffelovens §§ 81 (højforræderi), 229 (giftmord), 307 (brandstiftelse), 311 (eksplosion), 312 (oversvømmelse), 315 stk. 2 (beskadigelse af jernbaneanlæg), 324 (almentfarlig forgiftning) [normalt] medfører livsvarigt tugthus.

Følgende medfører dødsstraf eller, for så vidt en strengere straf ikke hidtil har været forordnet, livsvarigt tugthus eller tugthus i op til 15 år:
*1. Den, som forsøger at myrde rigspræsidenten, et medlem eller en kommissær fra rigsregeringen eller en delstatsregering, eller som opfordrer til et sådant mord, medvirker til, eller tilbyder at medvirke til eller aftaler et sådant mord.
*2. Den, som overtræder Straffelovens §115 stk. 2 (væsentligt oprør) eller §125 stk. 2 (væsentligt brud på landefreden) med brug af skydevåben eller som bevidst og med denne hensigt samarbejder om dette med en bevæbnet.
*3. Den, som begår frihedsberøvelse (Straffelovens §239) i den hensigt at holde den frihedsberøvede som gidsel i en politisk kamp. 
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''§6'''
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot; | '''§6'''
|-
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#efefef;&quot; valign=&quot;top&quot; | Diese Verordnung tritt mit dem Tage der Verkündung in Kraft.
:Berlin, den 28. Februar 1933.
:Der Reichspräsident
:von Hindenburg
:Der Reichskanzler
:Adolf Hitler
:Der Reichsminister des Innern
:Frick
:Der Reichsminister der Justiz
:Dr. Gürtner
| width=&quot;50%&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; valign=&quot;top&quot; | Denne forordning træder i kraft ved forkyndelsen.
:Berlin, den 28. februar 1933
:Rigspræsidenten: 
:[[W:Paul von Hindenburg|von Hindenburg]]
:Rigskansleren:
:[[W:Adolf Hitler|Adolf Hitler]]
:Indenrigsministeren:
:[[W:Wilhelm Frick|Frick]]
:Justitsministeren:
:[[W:Franz Gürtner|dr. Gürtner]]
|}

[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>hsk2jliyaexdh6hu1qrdjcsazsduhra</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forord af Rosa Abrahamsen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>17942</id>
    <revision>
      <id>431270</id>
      <parentid>39754</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431270</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1591" sha1="erj5fs7ylzj0mbw0ow3cb3ddrb6cvuo" xml:space="preserve">{{header
| forrige=&lt;!--←[[...]]--&gt;
| næste=[[De gyldne timer]]→
| titel=De gyldne timer (1958)
| afsnit=
| forfatter=Rosa Abrahamsen
| noter=
}}

{{Udgave}}

{|
|||&lt;big&gt;'''FORORD.'''&lt;/big&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Der er så mange mennesker, som ødsler livet bort til 
|-
|||underbetaling. De ved ikke, hvad livet er, det opdager
|-
|||man først, når man har set ind i døden. Mange mennesker 
|-
|||mener, at livet kun består i dette: at tjene penge, sove og 
|-
|||spise. De er bange for ånden, for at få stilhed til at se 
|-
|||ind i sig selv. Ved første øjekast vil de nemlig se et pul-
|-
|||terkammer med alt det ragelse, som de har puttet derind. 
|-
|||Men værdierne er der alligevel - gemt i krogene. Jeg tror
|-
|||på det gode i menneskene.
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;Alligevel er man på jagt efter noget. Jeg kalder det 
|-
|||&quot;den forsvundne sjæl&quot;. I en verden, hvor motto'et er: 
|-
|||tempo, hastighed, travlhed, vil jeg gerne sige til menne-
|-
|||sker: Livet hænger i en klokkestreng, og man kan ikke 
|-
|||dø på et liv i jag og travlhed. Når døden kommer, 
|-
|||er man ikke rustet, man griber efter den forsvundne sjæl 
|-
|||og griber ud i den tomme luft. Men meningen er ikke 
|-
|||dette liv alene, og det er min opfattelse, at vi en dag går 
|-
|||fra denne verden med alle de værdier, vi har samlet her. 
|-
|||Vort livs resultat - og det vil kort sagt sige det, som vi 
|-
|||har været for andre mennesker - følger os over i det 
|-
|||næste liv. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Rosa Abrahamsen
|}

{{CC-BY-SA-3.0}}

[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>erj5fs7ylzj0mbw0ow3cb3ddrb6cvuo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sindssygeloven af 1938</title>
    <ns>0</ns>
    <id>17955</id>
    <revision>
      <id>431502</id>
      <parentid>31714</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431502</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="8559" sha1="lc6pkinqe90ujm4lf5ca5uwqvx4q31l" xml:space="preserve">Lov nr. 118 AF 13.April 1938 om sindsyge personers hospitalsophold, som senest ændret ved lov nr. 255 7 juni 1972

'''§ 1.''' Denne Lovs Bestemmelser angaar Behandling af Sindssygdomme paa Stats- eller kommunale Hospitaler eller paa private Helbredelsesanstalter, som er autoriserede til at modtage sindssyge til Behandling. Autorisationen meddeles af Justitsministeren efter Indstilling fra Sundhedsstyrelsen og skal søges fornyet, naar Anstalten skifter ledende Læge. En meddelt Autorisation kan til enhver Tid tilbagekaldes. 

:''Stk. 2.'' Indlæggelse og Tilbageholdelse af en sindssyg mod dennes Vilje maa kun finde Sted paa de i Stk. 1 nævnte Hospitaler og Helbredelsesanstalter.


'''§ 2.''' Uden for de Tilfælde, hvor en sindssyg Person selv undergiver sig fornøden Lægesbehandling, paahviler det hans nærmeste, naar de skønner, at han er saa sindslidende, at Behandling er paakrævet, at tilkalde en Læge. Paa Grundlag af de ham givne eller af ham indhentede yderligere Oplysninger skønner Lægen efter foretagen Undersøgelse af Patienten, om denne maa anses for at være sindssyg, og afgør i saa Fald, om han bør indlægges paa et Sindssygehospital eller en autoriseret Helbredelsesanstalt. Saadanne Foranstaltninger er de nærmeste da berettigede til at iværksætte. 

:''Stk. 2.'' Saafremt den tilkaldte Læge finder, at det vil være uforsvarligt, at den syge ikke indlægges til Behandling paa et Sindssygehospital eller en Helbredelsesanstalt, fordi den syge er farlig for sig selv eller for andre, er de nærmeste pligtige at foretage det videre fornødne til Indlæggelsens Gennemførelse. Tilsvarende Pligt paahviler ligeledes de nærmeste, naar den tilkaldte Læge finder det uforsvarligt at undlade Indlæggelse, fordi Udsigterne for den syges Helbredelse væsentlig vil forringes, hvis Indlæggelse ikke finder Sted, og Lægens Skøn godkendes af Amtslægen paa den syges Hjemsted, i København af Stadslægen. 

:''Stk. 3.'' Ved en Persons nærmeste forstaas de, hvem Forsorgen for Personen retlig eller faktisk paahviler, saasom Indehaver af Forældremyndighed, Værge, Lavværge, Ægtefælle, myndige Børn, Forældre, andre nære Slægtninge eller de, hos hvem Personen har til Huse, eller hvem det ifølge de foreliggende Omstændigheder paahviler at drage Omsorg for Personen. 

:''Stk. 4.'' Bestemmelsen i Lov Nr. 181 af 20. Maj 1933 om offentlig Forsorg § 252, Stk. 1, forbliver ved Magt, saaledes at de nærmeste forstaas som foran i Stk. 3 angivet. 

:''Stk. 5.'' For saa vidt ikke andre drager Omsorg for den syge, paahviler det Politiet at træde til.


'''§ 3.''' Indlæggelse til Behandling af sindssyge kan kun ske paa Grundlag af en Lægeerklæring, som hviler paa en inden for de sidste fire Uger før Indlæggelsen foretagen Undersøgelse. Bortset fra de Tilfælde, hvor den paagældende indlægges i Henhold til sin egen Begæring, skal Lægeerklæringen være udstedt af en Læge, der ikke er ansat ved Sindssygehospitalet eller Helbredelsesanstalten. I særlig paatrængende Tilfælde kan Indlæggelse dog finde Sted, uden at Lægeerklæring foreligger, men saadan Erklæring skal da saa vidt muligt fremskaffes i Løbet af tre Dage eftir Indlæggelsen.


'''§ 4.''' Vedkommende Overlæge træffer Afgørelse om, hvorvidt Betingelserne for Indlæggelse er opfyldt, og hvorvidt Patienten bør modtages til Behandling for sin Sygdom.


'''§ 5.''' I de i § 2, Stk. 2, jfr. Stk. 4, omhandlede Tilfælde paahviler det Politiet paa Begæring af de i § 2, Stk. 3 og 4, nævnte Personer eller Myndigheder at yde Bistand til Indlæggelsens Iværksættelse, naar de for Indlæggelsen fastsatte Betingelser er opfyldt. Nærmere Regler og Politiets Medvirken til Indlæggelsen gives af Justitsministeren. 

:''Stk. 2.'' Sindssyge, som ved Politiets Foranstaltning begæres indlagt som farlige for sig selv eller for andre, skal straks modtages paa Statens eller Kommunens Sindssygehospitaler.


'''§ 6.''' I de Tilfælde, hvor en sindssyg er tvangsindlagt ved Politiets Bistand, paahviler det Politiet straks ved Indlæggelsen at give Skifteretten paa den sindssyges Hjemsted Meddelelse herom, for at der kan blive beskikket ham en dertil egnet og villig Tilsynsværge, om muligt en Person af hans nærmeste paarørende, dog ikke den, der har foranlediget ham tvangsindlagt; hvor Forholdene ikki taler derimod, bør endvidere den sindssyges eget Ønske tages i Betragtning ved Beskikkelsen. Tilsynsværgen skal holde sig underrettet om den sindssyges Tilstand og drage Omsorg for, at Opholdet i Hospitalet eller Helbredelsesanstalten ikke udstrækkes længer end nødvendigt. Den sindssyge har Ret til at afsende lukkede Breve til Tilsynsværgen. 

:''Stk. 2.'' I andre Tilfælde af Behandling paa Hospital eller Anstalt end de i Stk. 1 nævnte paahviler det paa tilsvarande Maade den behandlende Læge at foranledige en Tilsynsværge beskikket, hvis den sindssyge selv fremsætter Ønske derom.


'''§ 7.''' Er en Patient helbredet, skal den behandlende Læge udskrive ham eller, hvis han er indlagt ifølge Dom eller i Henhold til § 10, Stk. 1, snarest gøre Indstilling til vedkommende Ret eller Myndighed om hans Udskrivning.


'''§ 8.''' Naar den behandlende Læge skønner, at Udskrivning er uforsvarlig, enten fordi Patienten er farlig for sig selv eller for andre, eller fordi Udskrivning væsentlig vil forringe Udsigterne for Patientens Helbredelse, skal Udskrivning nægtes. 

:''Stk. 2.'' Uden for de i Stk. 1 nævnte Tilfælde maa den behandlende Læge ikki nægte at efterkomme en Anmodning om Udskrivning, medmindre den maa antages at ville medføre væsentlige Ulemper for Patienten selv, og Justitsministeren tiltræder Nægtelsen.


'''§ 9.''' Udskrivning kan begæres af Patienten selv eller af følgende Personer: Indehaver af Forældremyndighed, Værge, Lavværge, Tilsynsværge, Ægtefælle, myndige Børn, Forældre eller andre nære Slægtninge. 

:''Stk. 2.'' Forsåvidt en sådan begæring afslås, skal den behandlende læge på forlangende af den, der har fremsat begæring om udskrivning, forelægge sagen for justitsministeren, der inden 1 måned afgør, om udskrivning skal finde sted. 

:''Stk. 3.'' Når justitsministeren har bestemt, at udskrivning skal nægtes, skal der gives den, der har begæret udskrivning, meddelelse derom. Samtidig skal vedkommende gøres bekendt med, at spørgsmålet om lovligheden af tilbageholdelsen kan forelægges retten i overensstemmelse med retsplejelovens kap. 43 a. 

:''Stk. 4.'' Er en fremsat Begæring afslaaet af Justitsministeren, kan Spørgsmaal om Udskrivning ikke med Virkning efter denne Paragraf ejses, forinden der er forløbet fire Maaneder efter Justitsministerens Afgørelse. Forelægges spørgsmålet om tilbageholdelsens lovlighed retten, regnes den nævnte frist fra rettens afgørelse.


'''§ 10.''' Over for sindssyge Personer, hvis Sygdom ifølge Lægeerklæring rummer Fare for Retssikkerheden, skal Overøvrigheden, for saa vidt det skønnes fornødent, træffe passende Sikkerhedsforanstaltninger, eventuelt ved Anbringelse paa dertil bestemt Hospital eller Anstalt. Saadanne sindssyge skal snarest muligt modtages paa Statens eller kommunens Sindssygehospitaler. 

:''Stk. 2.'' Foranstaltninger, der er truffet i Henhold til foranstaaende Bestemmelse, kan kun ophæves eller forandres af vedkommende Overøvrighed. 

:''Stk. 3.'' Spørgsmålet om anbringelsens eller tilbageholdelsens lovlighed kan dog af den pågældende selv eller af den, der handler på han vegne, jfr. § 9, stk. 1, kræves forelagt retten til afgørelse i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 43 a.


'''§ 11.''' Det har sit Forblivende ved de hidtil gældende Regler om Indlæggelse af sindssyge Personer i Henhold til Dom og om Indlæggelse til Observation ifølge Retskendelse.


'''§ 12.''' De i §§ 2-11 indeholdte Regler finder tilsvarende Anvendelse paa Behandlingen af sjælelig abnorme Epileptikere paa statsanerkendte Anstalter, saaledes at Indlæggelse og Tilbageholdelse af saadanne Personer mod deres Vilje kun maa finde Sted paa de nævnte Anstalter.


'''§ 13.''' Denne Lov træder i Kraft den 1. Juli 1938.


'''§ 14.''' Fra denne Lovs Ikrafttræden ophæves, for saa vidt angaar sindssyge og Epileptikere, Christian den Femtes Danske Lov 1ste Bog, 19de Kap., Art. 7, for Færøernes Vedkommende samme Konges norske Lov 1ste Bog, 17de Kap., Art. 7.


# Ændret ved lov nr. 225 af 7. juni 1972.

# Ændret ved lov nr. 175 af 11. juni 1954.

[[Kategori:Lovtekst]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>lc6pkinqe90ujm4lf5ca5uwqvx4q31l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>FN's folkedrabskonvention</title>
    <ns>0</ns>
    <id>17956</id>
    <revision>
      <id>431261</id>
      <parentid>31720</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431261</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7420" sha1="4m9mijzgw5c5kaj9q6wj35wskbttq7y" xml:space="preserve">'''Konvention om forebyggelsen af og straffen for folkedrab'''
Vedtaget ved resolution 260 (III) A i Forenede Nationers generalforsamling den 9. december 1948. U.N.T.S. Nr. 1021, bd. 78 (1951), s.. 277

De kontraherende parter, 
som har overvejet den erklæring, som De Forenede Nationers plenarforsamling fremsatte i sin resolution nr. 96 (I) af 11. december 1946 om, at folkedrab efter folkeretten er en forbrydelse, som strider mod De Forenede Nationers ånd og mål og fordømmes af den civiliserede verden; som erkender, at folkedrab til alle tider i historien har tilføjet menneskeheden store tab, og som er overbevist om, at internationalt samarbejde er nødvendigt, hvis menneskeheden skal befris for denne afskyelige svøbe,træffer herved følgende aftale: 


==Artikel 1==
De kontraherende parter bekræfter, at folkedrab, hvad enten det begås i fredstid eller i krigstid, efter folkeretten er en forbrydelse, som de forpligter sig til at forhindre og straffe.

==Artikel 2 ==
I nærværende konvention forstås ved folkedrab enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: 
:a) at dræbe medlemmer af gruppen, 
:b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade, 
:c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller  delvise fysiske ødelæggelse, 
:d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen, 
:e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.

==Artikel 3==
Følgende handlinger skal være strafbare: 
:a) folkedrab, 
:b) sammensværgelse for at begå folkedrab, 
:c) direkte og offentlig tilskyndelse til folkedrab, 
:d) forsøg på folkedrab, 
:e) meddelagtighed i folkedrab.

==Artikel 4==
Personer, der begår folkedrab eller en anden i artikel 3 nævnt handling, skal straffes, hvad enten de er forfatningsmæssigt ansvarlige statsoverhoveder, tjenestemænd eller private personer.

==Artikel 5==
De kontraherende parter påtager sig i overensstemmelse med deres forfatninger at gennemføre den lovgivning, der er nødvendig for at sætte nærværende konventions bestemmelser i kraft, og især at foreskrive effektive straffe for personer, der er skyldige i folkedrab eller en af de andre i artikel II angivne handlinger.

==Artikel 6==
Personer, der anklages for folkedrab eller for en anden i artikel III nævnt handling, skal stilles for en kompetent domstol i den stat, på hvis område handlingen er begået, eller for en sådan international kriminalret, som måtte have jurisdiktion i forhold til de kontraherende parter, der har anerkendt dens jurisdiktion.

==Artikel 7==
Folkedrab og de andre i artikel 3 nævnte handlinger skal ikke ved spørgsmål om udlevering betragtes som politiske forbrydelser. De kontraherende parter forpligter sig til i sådanne tilfælde at indrømme udlevering i overensstemmelse med deres gældende love og traktater.

==Artikel 8==
Enhver kontraherende part kan anmode De Forenede Nationers kompetente organer om at tage de skridt i henhold til De Forenede Nationers pagt, som de anser for egnede til at forhindre og undertrykke de folkedrabsforbrydelser og andre handlinger, der omhandles i artikel III.

==Artikel 9==
Tvistigheder mellem de kontraherende parter om fortolkningen, anvendelsen og gennemførelsen af nærværende konvention, herunder sådanne som angår en stats ansvar for folkedrab eller en af de andre i artikel III nævnte handlinger, skal forelægges den mellemfolkelige domstol, når en af parterne i tvistigheden anmoder derom.

==Artikel 10==
Nærværende konvention, hvis engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekster skal være lige autentiske, skal bære datoen den 9. december 1948.

==Artikel 11==
Nærværende konvention skal indtil den 31. december 1949 stå åben for underskrift for ethvert medlem af De Forenede Nationer og for enhver ikke-medlemsstat, til hvilken plenarforsamlingen har rettet opfordring om at underskrive. 
Nærværende konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær. 
Efter den 1. januar 1950 kan nærværende konvention tiltrædes af ethvert medlem af De Forenede Nationer og af enhver ikkemedlemsstat, der som ovenfor nævnt har modtaget opfordring dertil. 
Tiltrædelsesdokumenter skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

==Artikel 12==
Enhver kontraherende part kan nårsomhelst ved en notifikation, der rettes til De Forenede Nationers generalsekretær, udvide anvendelsen af nærværende konvention til alle eller visse af de områder, hvis udenrigsforhold vedkommende part leder og har ansvaret for.

==Artikel 13==
Generalsekretæren skal på den dag, da de første tyve ratifikations- eller tiltrædelsesdokumenter er blevet deponeret, udfærdige en protokol og oversende et eksemplar af den til hvert medlem af De Forenede Nationer og til hver af de ikke-medlemsstater, der omhandles i artikel XI. 
Nærværende konvention skal træde i kraft den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponeringen af det tyvende ratifikations eller tiltrædelsesdokument. 
Enhver ratifikation eller tiltræden, der finder sted efter sidstnævnte dato, skal træde i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet.

==Artikel 14==
Nærværende konvention skal forblive i kraft i et tidsrum af 10 år fra den dag, da den træder i kraft. 
Den skal derefter forblive i kraft i efterfølgende tidsrum af fem år i forhold til de kontraherende parter, som ikke har opsagt den mindst seks måneder før den løbende periodes ophør. 
Opsigelse skal ske ved en skriftlig meddelelse rettet til De Forenede Nationers generalsekretær.

==Artikel 15==
Hvis opsigelser medfører, at antallet a deltagere i nærværende konvention bliver mindre end seksten, skal konventionen ophøre at være i kraft fra den dato, da den sidste af disse opsigelser får gyldighed.

==Artikel 16==
En anmodning om revision af nærværende konvention kan nårsomhelst fremsættes af enhver af de kontraherende parter i form af en skriftlig meddelelse, der rettes til generalsekretæren. 
Plenarforsamlingen skal afgøre, hvilke skridt der eventuelt skal tages i anledning af en sådan anmodning.

==Artikel 17==
De Forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle De Forenede Nationers medlemmer og de i artikel XI omhandlede ikke- medlemsstater om følgende: 
:a) underskrifter, ratifikationer og tiltrædelser, der modtages i overensstemmelse med artikel XI, 
:b) notifikationer, der modtages i overensstemmelse med artikel XII, 
:c) datoen, på hvilken nærværende konvention træder i kraft i overensstemmelse med artikel XIII, 
:d) opsigelser, der modtages i overensstemmelse med artikel XV, 
:f) notifikationer, der modtages i overensstemmelse med artikel XVI.

==Artikel 18==
Originalen af nærværende konvention skal deponeres i De Forenede Nationers arkiv. 
En bekræftet genpart af konventionen skal oversendes til alle medlemmer af De Forenede Nationer og til de ikke-medlemsstater, der omhandles i artikel XI.

==Artikel 19 ==
Nærværende konvention skal indregistreres af De Forenede Nationers generalsekretær den dag, da den træder i kraft.

[[Kategori:Internationale love]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4m9mijzgw5c5kaj9q6wj35wskbttq7y</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Af en renaissancepaves erindringer</title>
    <ns>14</ns>
    <id>17983</id>
    <revision>
      <id>431143</id>
      <parentid>31821</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:28:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>[[Kategori:Kategori mangler]] [[Kategori:Årstal mangler]] (bør have bedre kategorier)</comment>
      <origin>431143</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="89" sha1="q95gj3gzb2mp39v1fozvojkuvu2qyhc" xml:space="preserve">[[Kategori:Pius II forfatter]]
[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>q95gj3gzb2mp39v1fozvojkuvu2qyhc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Bibelen (1933)</title>
    <ns>14</ns>
    <id>17984</id>
    <revision>
      <id>431590</id>
      <parentid>31838</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:51:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>[[Kategori:1933]]</comment>
      <origin>431590</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="38" sha1="toz548gnanbpnn2iyl7l4rqakr90ilg" xml:space="preserve">[[Kategori:Bibelen]]
[[Kategori:1933]]</text>
      <sha1>toz548gnanbpnn2iyl7l4rqakr90ilg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Alternativets partiprogram v.1.2</title>
    <ns>0</ns>
    <id>18026</id>
    <revision>
      <id>431153</id>
      <parentid>32375</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431153</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="147254" sha1="bc17cvavkvpfayzevyq8wz8xewic0c3" xml:space="preserve">[[File:Alternativet - Partiprogram - Forside.png|thumb|Alternativet - Partiprogram - Forside]]

&lt;big&gt;Alternativets partiprogram&lt;/big&gt;

&lt;big&gt;Indledning&lt;/big&gt;

Det politiske dokument, du skal i gang med at læse, er resultatet af et helt særligt politisk og demokratisk eksperiment. Drevet frem af en overbevisning om, at flere ved mere. Tilbage i november sidste år, da vi for første gang præsenterede Alternativet for offentligheden, gav vi hinanden den politiske og organisatoriske udfordring at formulere et politisk princip- og partiprogram gennem det, man kunne betegne som en politisk open-source-proces.

Det vil sige, at vi inviterede alle dem der havde tid og lyst, til at være medskribenter på Alternativets politiske program. Eneste betingelse var, at man kunne stå indenfor partiets seks grundlæggende værdier samt partiets politiske retning og ambition: en seriøs bæredygtig omstilling af Danmark.

Alternativets seks værdier:

*Mod
*Generøsitet
*Gennemsigtighed
*Ydmyghed
*Humor
*Empati

En omstillingsproces kendetegnet ved et mod til at forestille os en radikal anden fremtid. For Danmark, som for resten af verden. Flere end 700 mennesker tog imod denne invitation og har bidraget med konkrete forslag, kritiske spørgsmål og nysgerrig undren.

Det har de gjort gennem deres deltagelse i de mange politiske laboratorier og workshops, som blev afviklet i løbet af foråret 2014.

Samtidig har Alternativets Overgangsråd løbende givet konstruktiv sparring på de mere principielle politiske problemstillinger, der dukkede op i de enkelte politiske laboratorier.

Tilsammen udgør alle disse skriftlige og mundtlige bidrag grundmaterialet bag dette dokument, som efterfølgende er suppleret med ændringsforslag fra medlemmerne af Alternativet på partiets første årsmøde d. 24. maj i Aarhus.

Forhåbentlig kan langt de fleste af jer, der har deltaget i forårets laboratorier og workshops, se jer selv i dokumentet. Det håber vi. For vi har gjort alt for at skabe en stærk fælles politisk platform.
Det er vigtigt at understrege, at vi i dette politiske program kun kommer omkring de fem politiske temaer, som Alternativet sidste år valgte at tage afsæt i først. Allerede til efteråret går vi i gang med den næste runde af politiske laboratorier og dermed formuleringen af en række nye politiske områder og temaer.

Kærlig hilsen Alternativet

== Danmark, det bedste land for verden ==

Det 21. århundrede er miljøets, iværksætternes og fællesskabets århundrede.

Tiden kalder på det enkelte menneskes skaberkraft, fællesskabets eftertænksomhed og solidaritetsfølelse samt en fælles erkendelse af behovet for grundlæggende forandringer. Vi vil arbejde for, at Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. Det er Alternativets politiske ambition.

Vi ved, at det er store ord, og vi ved, at udfordringerne er både massive og komplekse. Derfor
kræver vores ambition både mod, vilje, opfindsomhed og entreprenant kraft. Lappeløsningernes tid er forbi.

Det er ikke længere nok med småjusteringer og symptombehandling. Det, der i stedet er behov for er helt nye samarbejdsformer, nye beslutningsprocesser og en ny tilgang til fordelingen af klodens ressourcer, hvor økonomisk vækst og materielt forbrug ikke længere er målet for alting. Alternativet ønsker med andre ord at omdefinere den etablerede opfattelse af velfærd og værdi.

=== Et bæredygtigt samfund ===

I Alternativet arbejder vi hver dag for et bæredygtigt samfund. Verden har brug for nationer, der tager bæredygtig omstilling seriøst og viser vejen til et levende, kreativt og inddragende samfund. Det er fremtidens samfund, og vores ambition er at skabe et Danmark, der tør gå forrest i netop den retning.

Bæredygtighed handler om omtanke. Det handler om at tænke langsigtet og om at tage ansvar gennem handling. Om respekt og samarbejde mellem mennesker og natur såvel som mennesker imellem. Alternativet mener grundlæggende, at et bæredygtigt samfund er et hensynsfuldt samfund, der ikke driver rovdrift på hverken dyr, miljø eller mennesker.

Et bæredygtigt samfund handler om at finde balancen. Balancen mellem vores forbrug af naturens ressourcer og naturens evne til at genoprette sig selv. Balancen mellem fællesskabet og individet. Balancen mellem tillid og kontrol.

=== Et samfund præget af miljømæssig bæredygtighed ===

I Alternativet ønsker vi en seriøs miljømæssig omstilling, hvor bæredygtighed er altaf-
gørende.

Den nuværende vækstideologi fører os direkte ud over miljøkanten. Vi bliver nødt til at for-
holde os til en ny virkelighed, hvor det ikke længere står til diskussion, at naturens res-
sourcer er ved at slippe op.

I Danmark har vi stor teknologisk kompetence og erfaring i at udvikle kvalitetsprodukter, al-
ternative energiformer, miljøeffektive boliger og energibesparende tiltag, men potentia-
let er slet ikke udfoldet.

Vi skal blive langt bedre og turde have endnu højere ambitioner.
Alternativet ønsker at videreudvikle Danmark i en retning, hvor miljøet belastes mindre. Vi vil
prioritere opretholdelsen af naturens dynamiske balance, og vi er villige til at indrette
den samfundsøkonomiske model i overensstemmelse hermed.

Teknologi og effektivitet alene kan ikke løse vores problemer. Den nuværende situation kræver simpelthen en udvikling mod en anden form for organisering og gentænkning af grundlæggende elementer i vores samfund som måden vi bor på, producerer på, forbruger på og transporterer os på.

Alternativet vil kæmpe for denne omstilling, og vi er parate til at tage det nødvendige politiske
ansvar.

=== Et samfund præget af social bæredygtighed ===

Vi lever i et mangfoldigt samfund. Heldigvis kommer mennesker i alle mulige former og farver, ligesom vi besidder en lang række forskellige talenter. Det ser Alternativet som en grundlæggende styrke.
Desværre har vi udviklet et alt for entydigt billede af rigtigt og forkert. Samtiden er præget af en fasttømret ide om, hvordan vi skal leve vore liv. Vi har fremelsket et samfund, hvor flere og flere føler sig både utilpasse, utilpassede og hægtet af.

Et sådant samfund ønsker Alternativet ikke.

I Alternativet tror vi på mennesker. Vi tror på det gode i os alle, og vi ønsker et samfund, der bygger på tillid frem for social kontrol. Vi hylder aktivt medborgerskab, iværksætteri og mangfoldighed. Vi tror på, at mennesker har det bedst, når de er motiverede, engagerede, har mulighed for at udfolde deres talenter og gøre en forskel uden at skulle gå på kompromis med hvem, de er. Forskellige mennesker ønsker forskellige liv, og vi vil skabe et samfund, der imødekommer denne forskellighed. Vi tror på, at social opfindsomhed, virkelyst og demokrati er nøglen til at opnå et samfund, hvor mennesker trives i deres tilværelse.

Alternativet anerkender, at ikke alle har samme muligheder i livet, og vi vil arbejde hårdt for at ændre dette. Vores mål er, at alle skal kunne opnå et godt liv, hvor de oplever retfærdighed, nydelse, engagement og meningsfuldhed i hverdagen. I Alternativet tror vi nemlig på, at menneskelig trivsel er grundlæggende for et socialt bæredygtigt samfund.

Vi vil arbejde for, at Danmark bliver det mest ligeværdige land i verden. Den vision handler blandt andet om økonomisk fordeling, men også om at modarbejde marginalisering, diskrimination og social uretfærdighed.

Alternativet mener, at alle mennesker skal have lige muligheder for deltagelse og udfoldelse, frihed og tryghed samt udvikling og meningsfuldhed. Fleksibilitet er et nøgleord. Vi vil arbejde for, at det danske samfund kendetegnes ved større orientering mod nærvær og smidighed i både privat- og arbejdsliv.

Ambitionen er et samfund, der lægger vægt på, at individet uanset orientering oplever at være en del af fællesskabet. Alternativet tror på en balance mellem individ- og fællesskabstanke, hvor begreber som nærhed, empati og fællesskab ikke står i vejen for individets udfoldelsesmuligheder.

=== Et samfund præget af økonomisk bæredygtighed ===

Det er på høje tid, vi ser den nuværende økonomiske model efter i sømmene. Det er nødvendigt, at vi har modet til at stille os selv spørgsmålet: Hvem og hvad skal økonomien gavne?

Vi ønsker en økologisk økonomi, hvor vækstbegrebets rolle omdefineres. Vi vil arbejde for et velfungerende, stabilt og dynamisk økonomisk kredsløb, som er underlagt miljøets betingelser og menneskers behov. Et økonomisk kredsløb, der begrænser grådig og ufrugtbar spekulation og i stedet øger bæredygtige investeringer og økonomisk lighed. En sådan økonomi vil nødvendiggøre en ny økonomisk tænkning, hvor værdiskabelse, produktion og forbrug ikke tænkes og udføres isoleret og kortsigtet.

Vores økonomiske system skal i stedet arbejde for langsigtet værdiskabelse og en virksomhedskultur, der fungerer i ansvarlig samhørighed med både miljø og lokalsamfund. I denne økonomi vil virksomheder ikke bare blive målt på én bundlinje, men på hele tre: Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige.

Dette kan opnås, hvis vi tør ændre de forhold, der i dag bevirker, at nogle få kan opnå uforholdsmæssig stor rigdom på bekostning af fælleskabet. Det tør Alternativet. Vi vil arbejde hårdt for at ændre de økonomiske strukturer, så det bliver attraktivt for både virksomheder og forbrugere at træffe økonomisk bæredygtige valg.

=== Tid til nye samfundsformer ===

Bæredygtighed er en central og fælles udfordring for alle borgere, virksomheder, offentlige organisationer og politiske partier. Det kræver bredt samarbejde mellem ulige parter og umage kræfter. Skal vi opnå bæredygtighed, må vi have alle med.

I dag er det åbenlyst, at de private virksomheder i sig selv ikke kan løse de udfordringer verden står overfor, men det kan de offentlige institutioner og den frivillige sektor heller ikke.

Derfor bliver vi nødt til at arbejde sammen på tværs af de tre klassiske samfundssektorer og samtidig understøtte udviklingen af en ny fjerde samfundssektor.

Den fjerde samfundssektor er kendetegnet ved virksomheder, institutioner og organisationer, som kombinerer det bedste fra den private, den offentlige og den frivillige sektor:
*Økonomisk tænkning og kundeforståelse fra den private sektor.
*Fokus på det fælles bedste fra den offentlige sektor.
*Mangfoldighed og formålsdrevet organisationskultur fra den frivillige sektor. Alternativet mener, at Danmark skal gå forrest i udviklingen af denne nye fjerde samfundssektor, som har samme samfundsudviklende potentiale som andelsbevægelsen havde for150 år siden. Vi har gjort det før, og vi kan gøre det igen.

== En ny politisk kultur ==

Flere steder i samfundet spirer konkrete løsningsforslag til tidens udfordringer frem. Et nybrud er på vej, og enkeltpersoner, foreninger, virksomheder og organisationer udviser i stigende grad et beundringsværdigt demokratisk ansvar og et folkeligt engagement.

Et velfungerende og dynamisk demokrati afhænger nemlig af folkeligt engagement og hviler på fællesskabet. Heldigvis har vi en politisk aktiv befolkning. Valgdeltagelsen er stadig høj i Danmark – både på nationalt, regionalt og kommunalt plan. At tæt ved 200.000 mennesker skriver under på deres utilfredshed med beslutningen om at sælge ud af DONG Energy til blandt andet Goldman Sachs vidner om en befolkning, som har lyst til at engagere sig, som har lyst til at blive hørt.

Selvom valgdeltagelsen i Danmark generelt ligger på et meget højt niveau, er der stadig åbenlyse udfordringer i den nuværende politiske kultur. Befolkningens tillid til de folkevalgte er på et historisk lavt niveau, og aldrig har så få danskere været medlem af et politisk parti. Afstanden mellem Christiansborg og befolkningen bliver større og større.

Alternativet tror, at dette skyldes en politisk og mediemæssig kultur, hvor mudderkastning, taktik og mediespin fylder alt for meget.

Politikernes lave troværdighed og mediernes tendens til at udlægge politik som et taktisk spil er med til at forværre det politiske klima. Det skader borgernes lyst til at deltage i politik og kan i sidste ende ødelægge mulighederne for at løse samfundets reelle udfordringer.

Hvis vi skal gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at lave en bæredygtig omstilling, har vi brug for befolkningens opbakning og tro på, at deltagelse og engagement i politik nytter.

Vi ønsker en dynamisk og involverende politisk kultur i Danmark. En politisk kultur som kan bygge en demokratisk bro mellem borgerne og de folkevalgte. Vi ønsker, at det skal være attraktivt og muligt at involvere sig i politik, uanset om man er akademiker eller håndværker, og hvad enten man kan bidrage med 8 minutter eller 8 timer om dagen. Vi mener, det skal være åbenlyst, at det nytter noget at være aktiv borger, og at vi alle gennem engagement kan være med til at skabe bedre løsninger for samfundet.

Derfor ønsker Alternativet at fremme en ny politisk kultur, der er langt mere gennemsigtig, ærlig og lyttende end den nuværende. En kultur som det er nemmere for alle at deltage i, selvom man ikke har lyst til at indgå i partipolitisk arbejde, og hvor borgere får præsenteret de politiske mellemregninger og ikke blot resultaterne.
Alternativet ønsker en politisk kultur, hvor der er plads til uenighed internt i partierne, men også plads til enighed på tværs af partiskel, og hvor de reelle forhandlinger og debatter, der er afgørende for et velfungerende demokrati, ikke føres i kulissen.

&lt;big&gt;FAKTA&lt;/big&gt;

Selv om såkaldte negative kampagnebudskaber, der groft sagt kan defineres som politikeres angreb på modkandidater, fylder relativt lidt
i dansk politik, dækkes disse negative budskaber ivrigt af nyhedsmedierne. Desuden er mediedækningen i Danmark kendetegnet ved et stærkt fokus på de strategiske aspekter af politik.Konsekvensen af denne form for mediedækning er øget politisk kynisme blandt vælgerne.
Kilde: Ph.d.-afhandlingen ”Politics as Fights and Games of Strategy” af Rasmus Tue Pedersen (2013)

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Radius Troværdighedsanalyse 2013 placerer politikere som de mindst troværdige ud af 20 faggrupper efterfulgt af bilforhandlere og journalister.
Kilde: Epinion og Radius Kommunikation. Undersøgelsen omfatter 1007 respondenter

=== Det gør vi selv ===

I Alternativet starter vi med os selv, fordi vi anerkender, at al forandring nødvendigvis må komme indefra. Derfor har Alternativet opstillet en række ufravigelige kriterier for, hvordan vi vil operere og agere som politisk parti.

====  Debatdogmer ====

Alternativets politikere vil debattere ud fra Alternativets debatdogmer. Vi tror nemlig ikke på, at politikere skal være alvidende orakler, der ikke kan indrømme, at der er noget, de ikke ved, eller at politikere ikke kan anerkende et godt argument, selvom det måtte komme fra en politisk modstander.
Alternativets debatdogmer:

# Vi vil gøre opmærksom på både fordele og ulemper.
# Vi vil lytte mere, end vi vil tale, og vi vil møde vores politiske modstandere der, hvor de er.
# Vi vil fremhæve de værdier, som ligger bag vores argumenter.
# Vi vil åbent indrømme, når vi ikke kan svare på et spørgsmål og indrømme, hvis vi har taget fejl.
# Vi vil være nysgerrige overfor dem, vi samtaler og debatterer med.
# Vi vil åbent og sagligt argumentere for, hvordan Alternativets politiske visioner kan nås.

==== Mediedeklaration ====

Alternativet anerkender, at borgere kun kan inddrages og engageres i politik, hvis de rent faktisk hører om det. Her spiller medierne en afgørende rolle som formidler, fortolker og kritisk vagthund på borgernes vegne. Alternativet vil bruge medierne aktivt og vil derfor også gøre sig taktiske overvejelser omkring kommunikation af budskaber. Vi vil lave en mediedeklaration, som præcist fortæller om hvad, hvordan og hvorfor, vi kommunikerer et budskab til et eller flere medier. På den måde sikrer vi åbenhed omkring Alternativets overvejelser. Borgere, politiske kommentatorer og andre interesserede vil derfor altid kunne læse om vores bevæggrunde for at fortælle en historie til et bestemt medie eller en bestemt journalist på en bestemt måde.

Lidt populært kan man sige, at Alternativet også laver spin – vi fortæller bare åbent om det.

==== Åbenhed i processen ====

Alternativet vil indgå i politiske forhandlinger med det klare mål at inddrage borgerne i hele processen og fortælle, hvordan de enkelte forhandlingsresultater er opnået. Alternativet vil således altid fortælle åbent om mellemregningerne i politiske forhandlinger.

==== Politisk ombudsmandsråd ====

Alternativet vil oprette et ombudsmandsråd, som skal fungere som Alternativets politiske vagthund. Ombudsmandsrådet vil bestå af 3–4 offentlige debattører med en mediemæssig, politisk eller retorisk baggrund. 

Ombudsmandsrådet skal være eksterne anmeldere af Alternativet. Det er dem, som skal holde Alternativet op på, at vi gør, som vi siger – og siger, hvad vi gør. Ombudsmandsrådet vil en gang om året offentliggøre en vurdering af Alternativets evne til at leve op til egne værdier og give konstruktive forslag til, hvordan vi kan blive bedre.

De fire ovenstående punkter er Alternativets interne præmisser for, hvordan vi som parti vil udøve ny politiske kultur. Det er vores håb, at vi ved at gå forrest kan inspirere andre partier, politikere og medier til at overveje, hvordan også de kan bidrage til at udvikle en bedre politisk kultur.

=== Det vil vi arbejde for ===

Videreudvikling af demokratiet

Alternativet vil arbejde for en ny politisk kultur i hele samfundet – både i de politiske partier, i lovgivningsarbejdet og hos den enkelte borger.

Vi har tre konkrete forslag, der skal styrke åbenheden omkring de økonomiske interesser, der præger den nuværende politiske kultur, og borgernes mulighed for direkte inddragelse og deltagelse i de politiske processer.

==== FORSLAG | Fuld åbenhed om partistøtten ====

Der må ikke herske tvivl om, hvorvidt de politiske beslutninger er påvirket af økonomiske donationer fra erhvervslivet, organisationer eller andre, der har en interesse i, at politikken ser ud på en bestemt måde.

Alternativet mener, at der skal være fuldstændig åbenhed om alle donationer ud over det almindelige medlemsskab for at øge tilliden mellem befolkning og politikere markant. Som det er nu, er der kun åbenhed om donationer over 20.000 kr., og der er mange smuthuller, der gør det muligt at donere millionbeløb uden, at det kommer frem, hvem der står bag støtten.Vi mener, at befolkningen har krav på at vide, hvor pengene kommer fra.

==== FORSLAG | Mulighed for borgerdrevne lovforslag ====

I Alternativet mener vi, at der er god demokratisk mening i at lytte til borgerne. I dag har borgere kun begrænset mulighed for at ytre sig om lovforslag gennem høringsprocessen. Den mulighed skal udvides radikalt, således at borgere kan foreslå nye lovforslag direkte til Folketinget.

I Finland har et samarbejde mellem et frivilligt drevet initiativ og parlamentet skabt platformen Åbent Ministerium (Avoin ministeriö). Her kan borgere såvel som etablerede organisationer indsende nye lovforslag, som efter en screening og formel godkendelse i justitsministeriet bliver lagt til afstemning online. Opnår forslaget 50.000 stemmer, skal det i behandling i parlamentet på linje med andre lovforslag. Denne proces har indtil videre ført til, at fem lovforslag er sendt i behandling. Borgernes stemmer legitimeres via en webbaseret infrastruktur, som svarer til NemID og garanterer, at hver borger kun har én stemme.

Alternativet vil arbejde for, at et tilsvarende projekt bliver en realitet i Danmark. Vi mener, det vil styrke forbindelsen mellem Christiansborg og befolkning, udvikle borgernes lyst til at engagere sig og føre til gode, nyskabende lovforslag.

&lt;big&gt; ￼FAKTA &lt;/big&gt;

Private bidrag til partikasserne er steget fra 49 mio. kr. i 2007 til 82 mio. kr. i 2011. Det svarer til en stigning på 68 pct.
Kilde: Ugebrevet A4

==== FORSLAG | Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse ====

Danmark skal være førende indenfor udvikling og forskning i demokratiske processer, borgerinddragelse og politikudvikling. For at blive det, skal vi som samfund hele tiden undersøge og udfordre vores forståelse af demokrati og politik. Kun på den måde sikrer vi, at vi hele tiden forbedrer den demokratiske organisering og beslutningsprocesserne.

Alternativet ønsker derfor at etablere en forsknings- og vidensinstitution inspireret af det nedlagte Teknologiråd og det eksisterende MindLab. Vi kalder denne praksisorienterede forskningsinstitution Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse. Centeret skal bestå af både forskere og praktikere og løbende involvere borgerne. Det skal have base på Christiansborg for at fremme samarbejde med ministerier og partier. 

Centerets opgave vil være at indsamle viden både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt samt at præsentere og teste nye løsninger på demokratiske udfordringer i samarbejde med Folketing, ministerier, regioner og kommuner.

== Miljømæssig bæredygtighed ==

Det har i mange årtier været kendt, at planeten trues af alvorlige klimaproblemer. Alligevel bliver denne globale udfordring ikke mødt med den politiske alvor, den fortjener. I stedet dominerer en udpræget blind tro på, at den teknologiske udvikling vil løse alle vore problemer og gøre os i stand til at fortsætte den enorme vækst i befolkning og forbrug, der har præget det seneste århundrede.

I Alternativet tror vi ikke på, at miljø- og klimaproblemerne kan løses med teknologi alene. Problemerne er tæt forbundet med den industrielle produktion og det stigende forbrug fra stadigt flere mennesker. Hvis vi skal undgå at undergrave naturens evne til at understøtte vores liv og samfund og den mangfoldighed, der findes på jorden, er vi nødt til at omstille vores levevis med respekt for naturen. Alternativet mener, at der er behov for en effektiv og kontrolleret bæredygtig omstilling.

En kontrolleret bæredygtig omstilling betyder, at det så vidt muligt sker på menneskehedens præmisser, fordi omstillingen kommer under alle omstændigheder.
De belastninger, vi påfører naturen og dens langsigtede balance, er på ingen måde en holdbar løsning. Miljø- og klimakrisen er der, hvor det kræver handling i dag, ikke i morgen.

Alternativet ønsker at sætte miljømæssig bæredygtighed øverst på dagsordenen. Vi vil arbejde hårdt og vedholdende for at udfase det nuværende forbrug af fossile brændstoffer ved i stedet at benytte vedvarende energikilder. Samtidig skal vi øge mængden af CO2, der er bundet i planterne og jordbunden, således at drivhuseffekten reduceres og jordbundens frugtbarhed øges.

Vi ønsker ligeledes at udfase brugen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det skal ske ved initiativer i EU såvel som i Danmark.

Alternativets ambition er ikke bare at bevare eksisterende naturområder, men at arbejde for at skabe nye, sammenhængende naturområder, der kan øge den biologiske mangfoldighed væsentligt og understøtte livets naturlige udvikling på jorden.

En bæredygtig omstilling af Danmark lader sig ikke let realisere. Processen vil resultere i en mærkbar omvæltning af vores nuværende samfundsstrukturer, og der vil være selvfølgeligheder i hverdagen, som vi må være parate til give afkald på. Det er en kendsgerning. I Alternativet er vi dog ikke i tvivl om, at den økologiske omstilling også vil udmønte sig i nye initiativer, som skaber spændende bo- og leveformer.

Vi ved med sikkerhed, at jo før vi handler og jo bedre forberedt vi er på en sådan omvæltning, desto bedre vil vi komme igennem den, og desto lysere vil vores fremtid se ud. Borgere og virksomheder må i samarbejde med det offentlige finde frem til bæredygtige løsninger. Vi må i fællesskab sørge for at skabe de rammer, der kan hjælpe os til at ændre vores adfærd og vore vaner.

De enkelte mærkesager i Alternativets vision for miljømæssig bæredygtighed er som følger: 

# Kontrolleret og effektiv omstilling til vedvarende energi
# Omstilling af transportsystemet
# En vild og mangfoldig natur i Danmark
# Bæredygtig produktion og forbrug
# Bæredygtigt landbrug, skovbrug og fisker med plads til naturen 
# Styrket forskning i bæredygtighed

=== MÆRKESAG | Kontrolleret og effektiv omstilling til vedvarende energi ===

FN ́s klimapanel har fastslået, at verdenssamfundet er nødt til at udfase brugen af fossile brændstoffer hurtigere, end reserverne slipper op, da vi ellers vil gøre varig skade på klimaet. Vi ved, at vi ikke kan basere fremtidens energiforsyning på olie, kul og gas eller afbrænding af affald.

Afbrænding af fossile brændsler skal udfases hurtigst muligt, og investeringer i efterforskning og udvinding af fossile brændsler fra nye områder skal stoppes. Der er langt flere fossile brændsler i allerede kendte reserver, end det er forsvarligt at afbrænde, hvis målet om at holde os under en temperaturstigning på 2 grader skal nås. Derfor giver det ikke mening at lede efter endnu flere og derved belaste miljøet yderligere.

Alternativet mener derfor, at Danmark skal afstå fra at efterforske og udvinde olie og gas fra Arktis og andre sårbare områder. Tilsvarende mener Alternativet, at Danmark skal afstå fra at efterforske og udvinde skifergas fra undergrunden.

Alternativet vil arbejde for en effektiv og kontrolleret omstilling af vores energisektor til 100 pct. vedvarende energi indenfor de næste 25 år.

==== FORSLAG | Solenergi ====

Solenergi er et teknologisk område i rivende udvikling, og der forskes løbende i mere effektive, fleksible og billigere løsninger. Ikke desto mindre er det stadig kun en forsvindende lille del af vores energiforsyning, der stammer fra solenergi.

Alternativet mener, der findes et stort potentiale i en større satsning på området og arbejder for bedre vilkår for udnyttelse af solenergi ved at øge støtten til etablering af. solcelle- og solvarmeanlæg f.eks. ved at kræve, at alle offentlige nybyggerier skal indtænke solenergi samt øge incitamenterne for etablering af solenergianlæg på eksisterende bygninger.

==== FORSLAG | Bæredygtig affaldshåndtering ====

Danmark omlagde for 30 år siden affaldshåndteringen fra deponering på lossepladser til afbrænding. Derfor er vi i dag eksperter i affaldsforbrænding. Men selvom vores affaldsforbrænding er effektiv, er den ikke bæredygtig og medfører en række problemer hvad angår tab af vigtige ressourcer samt miljøskadelig slagger og luftforurening. Når det kommer til det organiske affald, kan vi ligeledes få mere energi og værdi ud af affaldet ved bioforgasning.

Derfor skal vi hurtigst muligt have reduceret affaldsforbrændingen markant. I stedet skal vi
fokusere på at genanvende og genbruge materialer og produkter. Vi kan lære meget af vores nabolande samt de kommuner, som har allerede har omlagt deres affaldshåndtering og valgt at satse på bioforgasning. 

Ambitionen er, at alt vores affald bliver på sigt skal betragtes som uudnyttede ressourcer, og at Danmark skal blive førende på området og fokusere på at danne grobund for opblomstringen af et grønt erhverv i affaldssektoren.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Danmark forventes ifølge Energistyrelsen kun at kunne være nettoeksportør af olie
til og med 2020, mens det indenlandske forbrug af gas forventes at overstige produktionen i 2025.
￼
&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

En voksende del af den danske strømforsyning kommer fra vindmøller, hvilket har øget behovet for at importere el, når vinden er svag. Omvendt har Danmark i lige så høj grad behov for at eksportere el, når vinden er gunstig.
Kilde: Energinet.dk

==== FORSLAG | Energiandelsbevægelse for lokal forsyning ====

Hvis Danmark i fremtiden ønsker at udnytte vedvarende energikilder bedre, er der brug for et avanceret og effektivt energisystem og distributionsnetværk. Omkring 40 pct. af den nuværende elproduktion kommer fra få, centrale kulkraftværker, hvorimod Alternativets vision om et vedvarende energisystem i højere grad er funderet på en række decentrale producenter af vedvarende energi.

For at støtte investeringerne i lokalt forankret energiproduktion ønsker Alternativet at støtte en bæredygtig energi-andelsbevægelse. På samme måde som mange lokalsamfund har etableret sig med et fælles ejet vandværk, vil vi styrke mulighederne for, at lokalsamfund kan investere i etableringen og driften af fælles, bæredygtig energiproduktion og energiinfrastruktur. Dette skal blandt andet ske ved at give favorable vilkår for andelsforeninger samt at gøre det muligt at geninvestere grønne afgifter. Disse betingelser forudsætter naturligvis, at de lokale foreninger lever op til en række kriterier og krav til bæredygtigheden af energiproduktionen.

Vi er overbeviste om, at lokalt ejerskab kan være med til at gøre det langt mere attraktivt at udbrede eksempelvis vindmøller og solceller i det danske landskab. Det kan bidrage til større lokalt engagement i miljøet.

=== MÆRKESAG | Omstilling af transportsystemet ===

De fleste af os er afhængige af vores transportsystem for at kunne få hverdagen til at fungere. I Danmark har vi en velfungerende infrastruktur og offentlig transport. Det er naturligvis både bekvemt og godt for vores mobilitet, men i et bæredygtighedsperspektiv er der plads til forbedring.

Transportsystemet er næsten udelukkende baseret på fossile brændstoffer og er dermed ansvarlig for en anseelig andel af det samlede CO2-udslip.

Derfor vil Alternativet arbejde for en trafikpolitik, som både satser på at fremme en adfærd med mindre overflødig trafik og på at etablere et effektivt transportsystem, som er baseret på vedvarende energikilder.

==== FORSLAG | Roadpricing ====

Hos Alternativet vil vi arbejde for implementering af landsdækkende roadpricing. Teknologien er klar, og et roadpricing-koncept vil derfor kunne rulles ud over hele landet relativt hurtigt. 

Roadpricing giver et stærkt redskab til at regulere trafikken både hvad angår trængsel og miljøbelastning. De nyeste systemer er enormt avancerede og kan både skelne mellem by- og landzoner samt i de enkelte køretøjers konkrete miljøbelastning.

==== FORSLAG | Satsning på offentlig transport ====

Alternativet ønsker en ambitiøs satsning på en udvidet og bæredygtig offentlig transport, som kan nedbringe CO2-udledningen, løse trængselsproblemerne i byerne og nedbringe bilismen generelt. 

Derfor ønsker vi for det første at gøre den offentlige transport attraktiv ved at styrke koblingen til andre transportformer. Det kan ske gennem etablering af flere parkér-og-rejs-stationer, bedre muligheder for at tage cyklen med i toget og ved at sænke billetpriserne.

For det andet ønsker vi at gøre den offentlige transport bæredygtig og fuldstændigt baseret på vedvarende energi. Selvom nogle af pengene kan findes i indførelsen af et landsdækkende system til roadpricing, vil der blive tale om en investering. Vi mener imidlertid, det er en investering, der kan betale sig på lang sigt.

==== FORSLAG| Biobrændsel i godstransport ====

Den tunge godstransport står for en væsentlig udledning af CO2 gennem dieseldrift. Dette skal mindskes markant ved omlægning af drivmidlet.

Det oplagte alternativ er biogas. En overgang til biogas i stor skala forudsætter et affaldssorteringssystem, som bygger på en effektiv frasortering af det grønne organiske materiale, som under kontrollerede og centraliserede forhold skal bioforgasses sammen med gyllen fra landbruget. Gyllen skal udelukkende benyttes i en overgangsfase. Frem mod en omlægning til økologisk landbrug med en mindre og mere bæredygtig kødproduktion.

Således kan vi effektivt koncentrere og udnytte den naturlige forgasning fra vores organiske materiale. En forgasning som ellers vil slippe ud i atmosfæren. Resultatet er en biogas, der er et effektivt drivmiddel og som vi skal bruge i store køretøjer. Vi vil starte implementeringen i den offentlige sektor med busser og renovationsbiler. Senere skal det foldes ud til alle lastbiler gennem en indfasningsplan som sætter stigende krav til transportindustriens brug af biogas.

Denne omlægning skal spille sammen med en udfasning af naturgasopvarmningen af bygninger til fordel for jordvarme og fjernvarme. Således kan naturgassen prioriteres til den tunge transport. På sigt skal vi begynde at overføre teknologien til den internationale transport med fly og skibe, som udgør en stor andel af miljøbelastningen fra transportområdet.

I Danmark har vi allerede både viden og teknologi indenfor biogasområdet, og der findes her en oplagt mulighed for, at vi kan blive en førende spiller på et nyt grønt marked.
￼
&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

I London faldt antallet af biler i midtbyen med 21 % fra betalingsringens indførelse i 2003 til 2011. I Stockholm har trængselsringen tilsvarende reduceret trafikken i byen med ca. en femtedel.
Kilder: Transport for London, Road Pricing in Europe, 2010
￼
&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Cowi vurderede i 2008, at en betalingsring rundt om København rent samfundsøkonomisk ikke ville kunne betale sig ud fra den foreslåede udvidelse af den kollektive trafik, man havde på daværende tidspunkt. Cowi fastslog dog, at en optimalt udformet trængselsafgift kombineret med en optimal løsning for kollektiv trafik sagtens ville kunne give et samfundsøkonomisk positivt afkast, som man har set det i både Stockholm og London.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Energistyrelsen vurderer, at biogasproduktionen fra bl.a. husdyrgødning, affald og restprodukter kan tidobles ift. niveauet i 2011.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Arter uddør i dag globalt set med en hastighed som er 100-1.000 gange større, end man skulle forvente i en stabil geologisk periode, som den vi lever i.
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

==== MÆRKESAG | En vild og mangfoldig natur i Danmark ====

For Alternativet er det centralt at yde en målrettet indsats for igen at få en mangfoldig og vild natur i Danmark. Vi ønsker et samfund, der giver plads til biologisk mangfoldighed og til den vildskab, der skal til for at evolutionens kreativitet kan udfolde sig.

Globalt er den biologiske mangfoldighed i hastig tilbagegang. På grund af menneskets fremfærd ser vi i stigende grad, hvordan arter forsvinder, og økosystemer bryder sammen langt hurtigere, end nye kan opstå.

Danmark er ingen undtagelse. Det er det mest intensivt dyrkede land i verden. Oppløjning, gødskning, dræning og sprøjtning af vores jord har medført en enorm tilbagegang i den biologiske mangfoldighed, som vores landskab tidligere var rigt på. Til havs har det intensive landbrug også forurenet vores marineøkosystemer. Overfiskeri, råstofudvinding og ikke-bæredygtige fangstmetoder har belastet havenes liv yderligere.

Det står så grelt til med naturen i Danmark, at mange danske naturtyper og arter er på kanten til at forsvinde fra vores land. Selv hvis vi omlægger til 100% økologisk landbrug og giver mere plads til naturen, er det desværre ikke nok til at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed i Danmark. Alternativet vil derfor arbejde aktivt og målrettet på at værne om de få gode naturarealer, vi har tilbage, og genoprette økosystemerne der, hvor de er brudt sammen.

Det er Alternativets mål og prioritet at stoppe tilbagegangen af biologisk mangfoldighed i Danmark inden 2020.

Alternativet ser også et stort behov for at styrke forskningen i den danske biologiske mangfoldighed og sørge for bedre monitorering af den, så vi mere præcist kan følge med i og bakke op om naturens tilstand.

Der er også et stort behov for mere naturkendskab i danske befolkning, og hos Alternativet mener vi, det giver god mening at starte med børnene. Derfor vil Alternativet arbejde på at fremme udeskole i naturen på alle klassetrin i folkeskolen. Det kan sikre en større grundlæggende naturforståelse- og kendskab.

==== FORSLAG | Fra statslig skovdrift til statslig naturskov ====

Selvom staten ejer store skovarealer i Danmark, er skovenes biologiske mangfoldighed stærkt indskrænket. De primære årsager til det er, at ønsket om et højt udbytte af godt tømmer betyder, at skovene er blevet drænet, at dødt ved bliver fjernet, og at der er for få store græssere. Alternativet vil derfor arbejde for en omlægning fra statslig skovdrift til statslig naturskov, hvor ingen form for skovbrugsmæssig aktivitet må finde sted.

Omstillingen vil kræve engangsinvesteringer i at genskabe naturlig hydrologi og i udsætning af store græssere i skovene som f.eks. Europæisk Bison, der kan være med til at skabe de lysninger og den naturlige dynamik i skovene, der er så hårdt brug for.

==== FORSLAG | Målrettet indsats for den marine natur ====

Det er en meget lille del af de danske havområder der i dag er beskyttet. Alternativet vil derfor arbejde for at, der oprettes en række reservater på havet, hvor den marine natur og dyreliv kan udfolde sig så frit og naturligt som muligt.

Alternativet vil arbejde for en genopretning af den marine natur. En stor del af de danske stenrev er forsvundet på grund af årtiers stenfiskeri og bundtrawlfiskeri. Stenrev kaldes også havets oaser fordi her lever flere dyr og planter end andre steder i havet. Stenfiskeri er i dag forbudt, men vigtig natur er forsvundet, til skade for den biologiske mangfoldighed og fiskebestandenes genopretningsmuligheder. Alternativet vil arbejde for at der kommer flere marine naturgenopretningsprojekter som et værktøj til at genopbygge fiskebestande og øge den biologiske mangfoldighed i havet.

Der bliver udvundet sand og grus fra de danske havområder. Meget af denne udvinding sker tæt på land og karambolere til tider med det kystnære fiskeri. Alternativet vil arbejde for at råstofloven ændres sådan, at der ikke udvindes sand og grus på fiskebanker og i fiskeområder samt at udlægningen af indvindingsområder sker i områder, hvor der sker mindst naturskade.

==== FORSLAG | Flere mangfoldige naturområder ====

Den biologiske mangfoldighed i Danmark er meget indskrænket og stadig faldende.

I Alternativet vil vi arbejde for at beskytte de få mangfoldige naturarealer vi har tilbage i Danmark og arbejde for større arealer af sammenhængende vild natur, da vi værdsætter et landskab præget af mangfoldighed og sunde økosystemer, hvor naturens dynamik kan udfolde sig.

I Danmark har vi noget af den bedste landbrugsjord i verden. Den gode jord skal dyrkes og benyttes både til lokalsalg og eksport, men der skal også være plads til et dansk landskab rigt på biologisk mangfoldighed og skønhed, som danskerne kan glædes over og nyde godt af året rundt; også de der ikke er landmænd.

Den danske planlov er unik, og den skal vi værne om, men loven skal forbedres således at der fremover vil være arealer i Danmark der har biologisk mangfoldighed som hovedformål. Planloven og Naturbeskyttelsesloven må revideres, sådan at planlægningen bliver enklere og mere effektiv, så arealer ikke – som det er tilfældet i dag – uden videre kan vokse ind og ud af beskyttelsen.

Udvidelse af naturområder og udtagning af dårlig landbrugsjord til naturformål, skal overvejende ske omkring de få værdifulde naturområder vi har tilbage og omkring de små naturområder, der er beskyttet i dag. På den måde sikre vi, at de truede arter kan sprede sig fra eksisterende naturområder til nye.

Der bliver brug for lokalt forvalterskab i naturgenopretningen og naturplejen, så det er vigtigt, at det offentlige i høj grad samarbejder med private lodsejer.
I byerne er det også vigtigt at få en rigere og mere mangfoldig natur. Her kan arbejdes på skabe samspil mellem mennesker og en mangfoldig natur. Da der ikke er produktionskrav til naturen i byen er der plads til vilde planter og dyr. Det kræver blot at vi tør afgive noget af vores kontrol med de grønne områder og lade dem være vilde. Mere natur i vores byer vil sikre at flere danskere får en større viden om og forståelse af naturen.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

De vigtigste faktorer for, at der i dag ikke er god miljøtilstand i alle de danske havområder er belastningen med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, overfiskeri af visse bestande og påvirkning af havbunden ved fiskeri med bundslæbende redskaber.
Kilde: Naturstyrelsen

=== MÆRKESAG | Bæredygtig produktion og forbrug ===

Det globale befolkningstal stiger år for år. Samtidig lykkes det flere og flere mennesker verden over at undslippe fattigdom. Det resulterer i et stigende globalt forbrug.

Vi har i den vestlige verden vænnet os til at forbruge og smide væk uden at tænke nærmere over, hvad det betyder for vores fælles verden. I verdenshavene har strømmene samlet store øer af plastikaffald, og mange mennesker i den fattige del af verden lever kummerligt af at pille værdifulde dele ud af det affald, der ligger på lossepladser. Danmark er lige nu et af de lande i EU, som producerer mest affald pr. indbygger.

Alt dette harmonerer dårligt med økonomer og politikeres konstante budskab om, at vi skal forbruge mere, så vi kan få gang i væksten og få skabt nye arbejdspladser. Selvfølgelig skal vi skabe mulighed for flere meningsfulde arbejdspladser, men vi skal ikke forbruge mere.

Vi skal tværtimod forbruge mindre. Hvor vi nu stræber efter vækst for enhver pris, bør vi i stedet gøre det, vi er bedst til; nemlig at bruge både hoved og hænder med omtanke. Der er behov for, at vi omstiller vores produktion og forbrug til en cirkulær model frem for den lineære model, som dominerer dag. I en cirkulær økonomi tages der ansvar for at genanvende affaldet som nye råmaterialer samt at forlænge levetiden af produkter ved effektivt genbrug. I en sådan model bliver råmaterialerne brugt igen og igen i stedet for at blive nedgraderet til forurening gennem affaldsforbrænding.

Alternativet vil arbejde for at fremme cirkulær og bæredygtig produktion og forbrug. Vi vil arbejde for at fremme tiltag, der gør det let for den enkelte borger og virksomhed at træffe de rigtige valg i forhold til at ændre vores ufrugtbare forbrugskultur.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Hvis alle klodens indbyggere havde samme forbrug som danskere, ville vi ifølge WWF have brug for fire jordkloder.

==== FORSLAG | Spis grønt ====

Et menneske har ikke brug for mere protein end det, der findes i 300 gram kød om ugen. Som det ser ud lige nu, forbruger vi i gennemsnit ca. 240 gram kød om dagen. Hvis vi bringer det samlede kødforbrug ned til et niveau, der svarer til 100 gram kød om dagen per person, ville det have en lang række fordele. En sådan omstilling vil frisætte store arealer i det danske landskab, som vil kunne bruges på sammenhængende naturlandskaber eller planteproduktion, som er langt mindre næringskrævende. Desuden vil et reduceret kødforbrug bidrage til en mere mangfoldig natur, et mere bæredygtigt landbrug og en øget folkesundhed.

Derfor vil Alternativet arbejde for at gennemføre landsdækkende kampagner for flere grønsager i danskernes kost. Vi vil foreslå implementeringen af en ugentlig, landsdækkende ‘spis grønt dag’, som i første omgang effektueres på alle offentlige institutioner i håbet om, at den kan blive en folkeligt accepteret begivenhed.

==== FORSLAG | Krav om længere holdbarhed og gennemsigtighed på produkter ====

Vi vil arbejde for, at alle forbrugsvarer underlægges krav om obligatorisk mærkning, som på overskuelig vis viser produktets reelle miljøbelastning, informerer om oprindelsen, produktionsprocessen og om hvorvidt arbejdsvilkårene overholder kravene til et godt arbejdsmiljø. Mærkningen skal således kunne formidle det etiske grundlag for varens tilvejebringelse.

Samtidig skal mærkningsordningen formidle de reelle miljø- og samfundsomkostninger såvel som sundheden og renheden af den enkelte vare. Dette skal tage afsæt i en letaflæselig skala, som viser varens bæredygtighedsscore. En sådan ordning vil resultere i helt nye og langt bedre konkurrencevilkår for bæredygtigt producerede varer, der i dag ikke kan konkurrere på salgsprisen alene.

Endelig vil vi arbejde for en lovgivning, som forbyder planlagt nedbrud i produktet som omsætningsstrategisk praksis hos producenter. Defekter og nedbrudsmekanismer må ikke være en del af et produkts design og fabrikation.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Et lavere forbrug af kød, særligt oksekød, er det mest miljøbeskyttende tiltag man som forbruger kan vælge – det er endda mere miljøbeskyttende end at købe økologiske varer frem for konventionelle. Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet


==== FORSLAG | Aktiv brug af pantordninger ====

Vi har et velfungerende pantsystem, som i adskillige år har fungeret på flasker af plast og glas såvel som på metalemballage. Pant er et effektivt virkemiddel til at promovere genbrug og nedsætte ressourceforbruget. Vi vil fremme udviklingen og udbredelsen af et pantsystem, som kan håndtere mange flere varetyper. Til en start skal det fungerende system udvides til også at inkludere bæreposer og elektronik. Vi vil arbejde for, at producenterne tager deres del af ansvaret for udviklingen af systemet.

Måske skal vi i fremtiden i højere grad leje end eje vores forskellige forbrugsgoder. Det kan være med til at sikre, at producenten højner kvaliteten og tænker genbrug og genanvendelse allerede i designfasen. Måske skal det endda være producentens ansvar, at de udtjente produkter kommer retur til virksomheden.

==== FORSLAG | Global ressourceskat ====

En miljømæssig korrekt pris på råvarer er forudsætningen for, at markedsmekanismerne fungerer korrekt og at ressourcerne anvendes økonomisk meningsfuldt. Effektive skridt i retning af global økonomisk bæredygtighed forudsætter derfor en korrekt prissætning af ressourcer og råvarer.

En global skat på ressourcer, som presser råvarepriserne op i et leje, der svarer til prisen for at producere/genanvende råvaren med bæredygtige metoder, vil skabe en mere hensigtsmæssig allokering af kostbare ressourcer. Det vil desuden gøre det økonomisk rentabelt at genanvende mange materialer, som i dag afbrændes eller deponeres. Samlet set vil en sådan beskatning være et enormt effektivt værktøj til at fremme en global bæredygtig økonomi.

I erkendelse af at det internationale samfund på nuværende tidspunkt mangler de fornødne politiske strukturer til at gennemføre en sådan ordning, vil Alternativet arbejde for, at der skabes den fornødne viden om, hvordan sådanne indgreb kan lade sig gøre på længere sigt og for, at konsekvenserne af forskellige scenarier undersøges grundigt. Provenuet fra en sådan skat kunne muligvis gå til verdenssamfundet og bruges til at fremme bæredygtig omstilling og global retfærdighed. Men den optimale anvendelse af provenuet vil være en naturlig del af det udredningsarbejde, der nødvendigvis må gå forud for en så omfattende global kursændring.

==== FORSLAG | Økologiske fodaftryk ====

Som forbruger står man i dag i den situation, at det kan være næsten umuligt at gennemskue hvor stort, ens økologiske fodaftryk er. Altså, hvor meget den enkelte borgers forbrug belaster miljøet.
I Alternativet er vi er overbeviste om, at hvis vi giver folk en let over overskuelig adgang til informationen om, hvor stort deres økologiske fodaftryk er, så vil de ændre adfærd helt af sig selv.

Alternativet ønsker derfor at investere i udviklingen og udbredelsen af værktøjer, der gør det let og overskueligt at se hvilke adfærdsændringer, der giver mest mening rent miljømæssigt. Er det f.eks. smartest at droppe den ene af flyferierne? eller skal jeg hellere prioritere at købe økologisk? eller er det smarteste at investere i en elcykel, så jeg kan lade bilen stå, når jeg skal handle ind?

=== MÆRKESAG | Bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri ===

Danmarks vigtigste naturressourcer har altid været vores frugtbare jord, vores skove og vores have. Målet med Alternativets landbrugs-, skovbrugs- og fiskeripolitik er at skabe samspil mellem samfundets behov for naturressourcer og en mangfoldig natur. Derfor vil vi arbejde for højere integration mellem mennesker og natur. Landbrug, skovbrug, fiskeri, bosætning og natur skal smeltes langt bedre sammen.

Hvis nuværende og fremtidige generationer skal opretholde en sikker fødevareforsyning, er det afgørende, at jordens frugtbarhed bevares og at jorden opdyrkes på bæredygtig vis.

I Danmark har vi noget af det bedste landbrugsjord i verden, så det skal naturligvis opdyrkes og benyttes både til lokalsalg og eksport. Vi har samtidig nogle af verdens mest opfindsomme og kreative landmænd, hvilket betyder, at vores industrielle landbrug er effektivt, højteknologisk og udbytterigt.

På trods af det danske landbrugs umiddelbare succes, står det industrielle landbrug overfor nogle enorme udfordringer. Afhængigheden af dyre fossile energikilder og kunstgødning samt en øget global konkurrence presser landmændene til konstant at skulle øge produktiviteten for at overleve. Resultatet er øget forurening af vores miljø og et tab af biologisk mangfoldighed samtidigt med, at der i mange tilfælde bliver gået på kompromis med dyrevelfærden.

Alternativet vil arbejde for at fremme økologisk planteproduktion som alternativ til ressourcetunge kødproduktion. I produktionen af kød og mælk, skal der fremover satses på at få flere dyr på græs til gavn for naturen.

Der er desuden behov for innovation, der udfordre monokulturen som produktionsform. Det vil kræve forskning og eksperimenter og tage tid, men vil muliggøre, at vi i langt højere grad kan høste afgrøder af biologisk set modne komplekse landskaber.

Vi vil arbejde for at et landbrug, der kan forsyne os med sunde velsmagende råvare. Der skal fokus på kvalitet frem for kvantitet. Landbrugene skal være mindre og beskæftige flere.

Det danske landbrug skal resulterer i et kulturlandskab, der kan der er rigt på biologisk mangfoldighed og skønhed, som danskerne kan glædes over og nyde godt af året rundt.

Ligesom sprøjtegift og kunstgødning skal væk fra markerne, skal det også væk fra skovene. Alternativet vil arbejde for 100 pct. økologisk skovbrug.

Der er ikke længere behov for plantager med indførte nåletræsarter i Danmark. Behovet for træ fra nåleskov kan dækkes af import fra Sverige, hvor nåleskov vokser bedre og hvor der er rigelige mængder af det. Der hvor der skal drives skovbrug, skal der satses på hjemmehørende arter og primært løvtræer. De er mere robuste overfor det danske klima og den danske jord, og de giver bedre vilkår for den biologiske mangfoldighed.

Statens skovarealer skal fortrinsvist udlægges til naturskov uden skovdrift. I dele af Statens skovarealer kan der drives skovbrug for at binde CO2 fra atmosfæren i biomasse. I andre af Statens skove kan der eksperimenteres med nye innovative måder at producere fødevare på i større skala, f.eks. skovhavebrug.

Fiskeriet i Danmark har de seneste årtier været præget af større og færre fiskefartøjer, der fanger langt flere fisk på en gang. Dette lider fiskebestandene under, men også lokalsamfund langs de danske kyster, fordi hovedparten fiskekvoterne nu besiddes af ganske få mennesker. Alternativet ønsker at styrke det skånsomme kystfiskeri og begrænse de store supertrawleres virke.

￼&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Hvert år bliver der lukket mere end 100 boringer til den danske vandforsyning, fordi boringerne er forurenet med pesticider.
Kilde: LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

==== FORSLAG | Omlægning til 100 pct. økologisk produktion før 2040 ====

Alternativet vil arbejde for en omstilling af landbruget, så det er 100 pct. økologisk inden 2040.
Et 100 pct. økologisk landbrug vil i kraft af et reduceret forbrug af kunstgødning og sprøjtegifte betyde store fordele for miljøet. På samme måde vil befolkningen og folkesundheden også mærke en positiv effekt, da vi vil få sundere, mere næringsrige og renere grøntsager.

En omlægning til 100 pct. økologisk produktion kan f.eks. styrkes ved at fritage Ø-mærkede varer for moms. En hævning af momsen på ikke-økologiske varer kan også være en løsning. Da sådanne forslag kan opfattes konkurrenceforvridende og dermed møde modstand i EU, kan det blive nødvendigt, at vi allierer os med andre EU-lande.

Hvis 100% økologisk produktion skal kunne give højt nok udbytte til både at brødføde den danske befolkning og bidrage til eksporten, er der behov for innovation i dyrkningsmetoderne, så den økologiske planteproduktion bliver mindre afhængig af tilførsel af næringsstoffer fra husdyrproduktionen. Desuden skal vi blive endnu bedre til at undgå udvaskning af næringsstoffer fra markerne og til at genindsamle fosfor og kvælstof. Alternativet vil styrke innovationen på begge områder.

Omlægningen vil uden tvivl påvirke de virksomheder, der i dag lever af at forarbejde de danske råvarer. Det er vigtigt, at vi tager hånd om denne udfordring og skaber de bedst mulige rammer for omlægningen, som desuden kan resultere i nye og spændende muligheder for branchen – ikke mindst på eksportmarkederne.

Det er også vigtigt, at regler om håndtering og emballering af økologiske varer ikke bliver en uoverskuelig barriere, som står i vejen for overgangen til økologi i praksis. Det skal med andre ord gøres lettere for producenter, distributører og forhandlere af økologiske varer at håndtere økologien og bringe den ud til forbrugeren.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Ifølge Videnscenter for Svineproduktion tjente økologiske sohold med smågrise op til 30 kg fra juni 2004 til marts 2012 i gennemsnit 1.500 kr. pr. årsso, mens en tilsvarende konventionel producent i samme periode fik et resultat på - 1.100 kr. pr. årsso. Et lignende billede tegnede sig for slagtesvineproducenterne, hvor de økologiske producenter i gennemsnit tjente 100 kr. pr. slagtesvin, og de konventionelle gik næsten i nul med et gennemsnitsresultat på -5 kr. pr. gris.

==== FORSLAG | Flere mindre landbrug ====

Det skal være muligt at ernære sig af mindre og mere arbejdsintensive landbrug. De færreste har på nuværende tidspunkt råd til at købe et landbrug, da gældsbyrden ofte er massiv. Alternativet vil kæmpe for en særlig støtteordning til mindre landbrug, som skal resultere i flere arbejdspladser i landdistrikterne, samt et økologisk fokus og en større variation i afgrøder.

Vi vil arbejde for implementering af en ordning, hvor en offentlig fond opkøber forgældede landbrug. Dette kunne foregå i samarbejde med Finansiel Stabilitet og banker med fokus investeringer i landbrug. Den opkøbte jord skal forvaltes bæredygtigt og forpagtes med et dekret om økologisk fødevareproduktion.

Alternativet vil også arbejde på at lempe regelsættet for produktion og forarbejdning, når der er tale om produktion i mindre skala til lokal afsætning. Bureaukratiet kan mindskes uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden.

==== FORSLAG | Det skånsomme fiskeri støttes ====

Fiskeriet er igennem en lang årrække blevet stadig mere intenst med en tendens til større og tungere fartøjer, der bundtrawlsfisker. Denne udvikling i flåden er sket på bekostning af det kystnære mere skånsomme fiskeri, som både er bedre for fiskebestandene, den marine natur og for lokalsamfundene langs de danske kyster.

Alternativet vil arbejde for at styrke skånsomt kystfiskeri. Dette skal ske via en omfordeling af de danske kvoter til dette fiskeri, oprettelsen af et offentligt mærke for skånsomt fiskeri, at offentlige indkøb for så vidt muligt skal komme fra skånsomme fiskerier samt at adgangen til visse områder betinges af at der fiskes med skånsomme redskaber.

Det skånsomme fiskeri har en lang række fordele for naturen via en mindre negativ påvirkning af havbunden, de kan fiske stort set uden at have udsmid af fisk og brændstofforbruget er markant lavere end for de store bundtrawlere. Desuden skaber de mindre fartøjer flere arbejdspladser i det primære fiskeri og styrker de små kystsamfund, hvor fiskeriet udgår fra.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Værdien af den danske eksport af økologiske produkter er steget fra ca. 240 mio. kr.
i 2003 til ca. 1.166 mio. kr. i 2012. Med gennemsnitlige årlige vækstrater på 21% i perioden 2003- 2012 voksede den økologiske eksport mere end den konventionelle eksport, som i samme periode havde en gennemsnitlig årlig vækstrate på 4%.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Et kg fødevarer, der er økologisk produceret vil på kort sigt faktisk give en større belastning af miljøet end et kg fødevarer, der er konventionelt produceret. På lang sigt vil økologi dog være det mest bæredygtige valg.
Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Det Naturog Biovidenskabelige

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Økologiske produkter er i udgangspunktet dyrere end ikke-økologiske produkter, fordi økologisk produktion ofte er mere arbejdskrævende, og udbyttet er lavere.
Kilde: LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

=== MÆRKESAG | Styrket forskning i bæredygtighed ===

FN’s klimapanel har slået fast, at bekymringerne på det globale klimas vegne er reelle og alvorlige. Alternativet mener derfor, at det er på tide, at vi begynder at se udfordringerne i øjnene og søge efter løsninger. Vi ønsker derfor et handlingsorienteret forskningsfokus på løsninger til de problemer, vi står overfor. Alternativet ønsker at udvikle en vidensplatform, hvor folk med ekspertise på relevante områder samles i en forsknings- og forsøgsenhed, der kan fortælle os noget kvalificeret om, hvilke muligheder vi har for at fremtidssikre Danmark.

Ambitionen stopper dog ikke her. Vi skal have gang i opfindsomheden, virkelysten, vidensdelingen og samarbejdet på tværs af sektorer. Vi skal institutionalisere uformel viden, som kan opstå i samarbejde med interesserede, aktive borgere. Det betyder, at befolkningen i langt højere grad skal inddrages i udviklingen af de nye løsninger. Borgeren skal ikke bare have adgang til almen viden, men derimod have mulighed for at tilegne sig ekspertviden om komplicerede problemstillinger i samfundet. Endelig skal borgeren også have adgang til en handlingsplatform med mulighed for at blive aktiv medskaber af fremtidens løsninger.

==== FORSLAG | Nationalt laboratorium for bæredygtig omstilling ====

Hvis vi virkelig ønsker at gennemføre en bæredytig omstilling af Danmark, er der brug for viden og kontrollerede forsøg. Derfor vil Alternativet etablere et nationalt laboratorium for bæredygtig omstilling.

Formålet med laboratoriet skal være at lave forskning rettet direkte mod omstilling i samfundet. Laboratoriet skal være en kreativ, opfindsom og nysgerrig institution, hvor aktionsforskning udgør en væsentlig metode i arbejdet med at udvikle løsninger til en bæredygtig omstilling. I modsætning til traditionelle universiteter, der bliver målt på antallet af videnskabelige publikationer, skal centerets succes måles på effekten og kvaliteten af de omstillingsinitiativer, man gennemfører i samarbejde med borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Det er vigtigt, at formålsbeskrivelsen gør det tydeligt, at laboratoriet skal bevæge sig langt ud over den almene viden om bæredygtighed.

== Social bæredygtighed ==

I Danmark har vi på mange områder opbygget et stærkt velfærdssamfund og et godt udgangspunkt for udviklingen af et socialt bæredygtigt samfund.

Men vi har også mange sociale udfordringer. Det er som om, vi på nogle grundlæggende områder er gået i stå eller ligefrem er gået tilbage. Misbrug af alkohol og narkotika er en udfordring og ensomhed er blevet et generelt problem i befolkningen. Mange danske unge mistrives og føler sig marginaliseret. Stress og brug af psykofarmaka er stigende og trygheden på arbejdsmarkedet er faldende. Det er med andre ord i lige så høj grad en psykologisk som miljømæssig udfordring, vi står overfor.

Bæredygtighed handler i sin kerne om cirkulation og balance. Social bæredygtighed handler således ikke blot om materiel lighed og social tryghed, men også om menneskeligt ligeværd samt oplevelsen af at bidrage til samfundet og blive værdsat som individ. Mennesker, der føler sig værdifulde, tager ansvar for sig selv og for samfundet, og har bedre forudsætninger for at forholde sig til deres omverden. I dag er der alt for mange mennesker, der af forskellige årsager er marginaliserede i forhold til det danske samfund.

Omstilling til økologisk bæredygtighed vil nødvendigvis i stort omfang ske lokalt. Som individ kan det være svært at se, hvad man kan gøre, mens vi bliver stærke gennem fællesskaber. Men i dag er folk ikke længere automatisk en del af et lokalt fællesskab. Det er derfor vigtigt at genskabe lokale fællesskaber og grupper, der kan handle sammen og sætte skub i omstillingen. Bofællesskaber, økosamfund og foreninger er allerede godt i gang. Det er eksempler på grupper i den uformelle økonomi (det civile samfund), som er vigtige aktører og bør støttes og udvides med flere lokale initiativer, der kan skabe forandring nedefra.

Alternativet ønsker således et dynamisk og engagerende samfund, der skaber social og sundhedsmæssig lighed og retfærdighed. Vi skal alle have de bedste muligheder for at skabe et individuelt liv som del af fællesskabet. Det opnår vi bedst ved at øge social mobilitet og nedbryde negativ social arv.

Alternativet ønsker et samfund, hvor alle kan bidrage til fællesskabet. Vi vil have et samfund, hvor der er plads til forskellighed og mulighed for udfoldelse for alle borgere. Vi bliver nødt til at reorganisere samfundet, så vi kan knække ulighedskurven og øge ligeværdet og tilliden befolkningsgrupper imellem.

Alternativet vil derfor udfordre den socialpolitiske dagsorden gennem modige eksperimenter. Vi skal have fokus tilbage på trivsel, og vi skal turde at investere i mennesker.

Alternativet har tre mærkesager indenfor social bæredygtighed: 

# Balance i hverdagen
# Investering i mennesker
# Alle skal kunne bidrage til samfundet

=== MÆRKESAG | Balance i hverdagen ===

Gennem de sidste 30 – 40 år er der sket en markant ændring af den måde vi bor på, arbejder og lever vores liv. Familielivet er ofte kendetegnet ved, at begge forældre har fuldtidsarbejde – uanset om de bor sammen eller ej. Den tidligere opdeling mellem den tid, vi tilbringer på vores arbejdspladser og det liv vi lever sammen med familie og venner, er under opbrud.

Vi har fået en arbejdskultur og et familieliv, der for nogle er præget af store personlige glæder, men for andre er det forbundet med store udfordringer. Nogle kan ikke forestille sig et bedre liv. Andre kan ikke få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Hverken socialt, økonomisk eller følelsesmæssigt.

For Alternativet er et socialt bæredygtigt samfund et samfund, hvor den enkelte borger oplever, at livet er kendetegnet ved meningsfuldhed, livskvalitet og social betydning.

==== FORSLAG | Fleksibelt arbejdsliv ====

Alternativet ønsker et arbejdsmarked præget af større organisatorisk fleksibilitet og mangfoldighed. En fleksibilitet og mangfoldighed, der afspejler de vidt forskellige behov vi som mennesker har gennem et helt liv.

Der er perioder i ens liv, hvor man kan og vil arbejde meget. Til gengæld er der også perioder, hvor man enten ikke kan eller vil arbejde på samme høje aktivitetsniveau.

Det skal derfor være muligt at spare sin arbejdstid op, hvis man i en periode yder en særlig arbejdsindsats. De overskydende timer skal kunne sættes ind i en timebank, hvorfra de igen kan trækkes ud, hvis der er en periode i ens liv, hvor man arbejdsmæssigt gerne vil gå ned i tid eller holde helt fri.

Arbejdsmarkedet parter skal være med til at udvikle en timebankmodel.

==== FORSLAG | Balance i børnefamilien ====

Alternativet vil arbejde for at danske småbørnsforældre får en langt bedre balance mellem familie og arbejdslivet end tilfældet i dag. Det starter og slutter selvfølgelig hos den enkelte forælder. Alle skal påtage sig sit forældreansvar. Alternativet mener dog, at virksomheder, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst den offentlige sektor skal påtage sig et samfundsansvar for, at vi skaber de bedst mulige rammer for et godt familieliv og dermed et godt børneliv.

Alternativet vil med afsæt i Familie og Arbejdslivskommissions 31 konkrete anbefalinger genstarte den offentlige debat om børnefamiliernes vilkår med en række offentlige debatmøder rundt om i landet i efteråret 2014 og foråret 2015.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

62 % af de danske forældre, der har børn i skolealderen, siger at de har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen med alt det, som de skal nå.
Kilde: Megafon-måling fra marts 2014

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Gennem de senere år har sygehusene i Aalborg, Hillerød, Næstved og Roskilde oplevet stigninger på mellem 10 og 30% i antallet af børn, der er så syge af stress, at de må indlægges.
Kilde: Stressforeningen

==== FORSLAG | Flere eksperimenter med nye bo-, bygge- og leveformer ====

Boformer, som er designet omkring muligheden for social interaktion, er generelt meget populære, og Danmark har historisk set været foregangsland for eksperimenter med nye bo- og leveformer. Den tradition ønsker Alternativet at styrke og bruge i arbejdet med omstilling til bæredygtighed, for nye bo- og leveformer er en vej til at reducere vores samlede økologiske fodspor og samtidig opnå større menneskelig trivsel.

Allerede nu finder sådanne sociale og miljømæssige projekter sted rundt om i landet, men vi ønsker at gøre det langt nemmere for borgere at afprøve forskellige bo-, bygge- og leveformer – både på landet og i byen. Det kunne ske ved at stille offentlig jord til rådighed, nemmere dispensation for landzoneloven, målrettede krav til lokalplaner og ved at yde bistand i form af vejledning, forskning samt økonomisk tilskud til etablering.

Alternativet ønsker også at prioritere offentlige investeringer i boligområder og projekter, hvor det sociale, økologiske og kulturelle er sammentænkt i helhedsløsninger designet til gavn for børn og voksne i alle aldre. Vi mener desuden, at sociale behov skal tænkes mere ind i byplanlægning generelt, så der skabes naturlige og attraktive rum, hvor mennesker kan mødes, og det sociale liv kan udfolde sig.

=== MÆRKESAG | Investering i mennesker ===

De måder sociale midler bliver uddelt på i dag fungerer ikke. Pengene bliver uddelt uden klare mål for, hvilke sociale udfordringer de skal løse, og der bliver brugt alt for mange ressourcer på at opretholde et bureaukratisk system. Det nuværende system giver ikke de bedste forudsætninger for skabelsen af nye helhedsorienterede løsninger, der målrettet løser sociale udfordringer. Det skaber heller ikke viden om, hvad der virker, eller hvorfor det virker.

Det vil Alternativet ændre.

Vi vil vende socialområdet på hovedet. Vi skal i Danmark se udgifter på socialområdet som investeringer i mennesker; investeringer, som kommer os alle til gode. Alle har ikke de samme grundvilkår, og det er vigtigt, at samfundet investerer i at give alle mennesker forudsætningerne for at skabe et godt liv. Vi skal på socialområdet skabe de bedste forudsætninger for nye helhedsorienterede løsninger, som kan forebygge, at mennesker af forskellige grunde ender på samfundets sidelinje. Bæredygtighed, både socialt og miljømæssigt, er naturligt forankret i lokalsamfundet. Det er derfor naturligt, at bæredygtighedsinitiativer bør forankres lokalt og bruge det lokale engagement som en motor i omstillingsprocessen.

==== FORSLAG | Fjerde sektor eksperimentalzoner ====

Vi står som samfund med et behov for massiv nytænkning. Det er dog helt urealistisk at tro, at man fra politisk side kan tænke sig frem til optimale løsninger på de komplekse udfordringer, vi står overfor. Alternativet mener derfor, at vi må leve os vej ind i fremtidens bæredygtige løsninger gennem modige og visionære eksperimenter.

Mange af de bedste bæredygtighedsinitiativer kommer i dag nedefra; fra græsrødder, sociale entreprenører og innovative virksomheder. I Alternativet tror vi på, at de mest levedygtige løsninger vil komme fra folk, der er parate til at investere sig selv og deres penge i at skabe bæredygtige virksomheder og entreprenante lokalsamfund.

Staten spiller selvfølgelig en vigtig rolle i forhold til den grundlæggende infrastruktur, men vi tror især, det er i samspillet mellem borgere, virksomheder og stat, at banebrydende løsninger vil vokse frem. 
Eksperimentalzonerne kan således ses som en form for entreprenante drivhuse for en helt ny slags initiativer bredt kategoriseret som 4. sektor-
virksomheder.

Der forventes at blive tale om tre forskellige kategorier af eksperimenter. Regionale teknologiske eksperimenter, hvor nye bæredygtighedsløsninger udvikles og afprøves, kommunale socialeksperimenter, hvor man f.eks. afprøver strategier for at mobilisere den ressource, de ledige udgør til brug for den store omstilling og lokale pionerprojekter i mindre skala (op til ca. 1.000 personer), som i et geografisk afgrænset område afprøver mere radikale løsninger, der rummer en kombination af økonomiske, sociale og teknologiske innovationer.

Man kan desuden forestille sig, at initiativet til eksperimenterne vil komme staten i form af et ønske om at afprøve forskellige bæredygtighedsstrategier i mindre målestok, eller fra græsrødder som ønsker at afprøve deres egne idéers levedygtighed i praksis. Alternativet mener, at begge typer af initiativer har deres berettigelse, blot det kan sandsynliggøres, at de har samfundsmæssig relevans.

De græsrodsdrevne eksperimenters store styrke er, at borgerne selv er parate til at investere deres egen tid og penge i projekterne, hvilket sikrer ansvarlighed og entreprenørskab og formentlig også større levedygtighed på lang sigt. I forsøget på at tænke ud af boksen, bør det i de mere pioneragtige projekter være muligt at eksperimentere med vidtgående ændringer såsom implementering af lokale pengesystemer, nye interne beskatningsmodeller, nye ejerskabsmodeller og nye regler for overførselsindkomster og håndtering af sociale problemer.

Eksperimenterne har til mål at frigøre engagement og kreativitet i befolkningen og vil naturligvis kun blive realiseret efter en gennemsigtig demokratisk beslutningsproces. Bortset fra direkte projektstøtte bør pionerprojekter være udgiftsneutrale for det omgivende samfund. De skal endvidere designes, så de har en fornuftig social balance og tjener et klart samfundsmæssigt formål.

==== FORSLAG | Sociale Investeringsfonde ====

Alternativet vil oprette sociale investeringsfonde, som skal arbejde målrettet med forebyggelse af sociale og sundhedsmæssige problemer. De sociale investeringsfonde skal udvikle de bedste vilkår for skabelsen af nye forebyggende løsninger, og de skal skabe en ny forståelse for og brug af sociale midler.

De sociale investeringsfonde skal sætte klare målsætninger for investeringerne, og alle investeringer skal give viden om, hvad der virker, hvorfor det virker og hvordan det virker.
Alternativet vil arbejde for, at vi hurtigst muligt får afprøvet sociale investeringsfonde i Danmark, så vi kan få erfaringer med, hvordan vi ændrer finansieringen af forebyggende arbejde fra udgift til investering.

=== MÆRKESAG | Alle skal kunne bidrage til samfundet ===

Alt for mange mennesker har i dag ikke mulighed for at bidrage til samfundet med de ressourcer de har, og regningen for den økonomiske krise er i alt for høj grad havnet hos samfundets svageste.

Det vil vi gøre op med.

Alternativet vil skabe et samfund, hvor alle mennesker er værdifulde og hvor der er tillid til at alle har lyst til at bidrage til fællesskabet. Alle skal have mulighed for at deltage i arbejdsfællesskaber, uanset om det er som fuldtids- eller deltidsansat, i praktik eller som frivillig.

Vores beskæftigelsessystem skal reformeres, så systemet skaber de bedst mulige rammer for at alle kan indfri deres potentialer. Der skal ses på det enkelte menneskes ressourcer. Vi vil fra kassetænkning til “mennesketænkning”.

==== FORSLAG | Basisydelse uden modkrav i stedet for kontanthjælp ====

Alternativet ønsker at forenkle det nuværende system. Kontanthjælpen skal erstattes af en fast basisydelse uden særlige kontrolforanstaltninger, og vi ønsker desuden et opgør med den gensidige forsørgelsespligt for samboende, ikke-gifte partnere. Borgerne bør behandles som individer, og der må ikke skabes urimelige barrierer for at modtagere af sociale ydelser kan flytte sammen med nye partnere.

Der skal i beskæftigelsessystemet være fokus på, hvordan vi bedst muligt kan støtte de personer, der har behov for det. Beskæftigelsessystemet skal være en ressource, som borgere kan drage nytte af i form af rådgivning, vejledning og anden støtte. Der skal ydes løbende vejledning og sparring med den enkelte, så vi ikke overlader folk udenfor arbejdsmarkedet til sig selv.

Beskæftigelsessystemet skal i langt højere grad tage hensyn til forskellige erhverv, herunder personer som har sæson- og projektansættelser. Et eksempel er kunstnere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet ofte er præget af projektansættelser og som har behov for at kunne udvikle og vedligeholde deres talent løbende.

I forbindelse med konverteringen af kontanthjælp ønsker Alternativet også at understøtte og styrke sammenhængen og fællesskabet i samfundet. Alternativet ønsker at understøtte frivilligt arbejde i alle afskygninger. 

Det kan være som besøgsven på plejehjemmet, lektiehjælp, træner i den lokale sportsklub, mentor for nye tilflyttere til landet og lignende. Der skal altid være mulighed for at lave frivilligt arbejde, også selvom man er arbejdsløs eller på kanten af arbejdsmarkedet.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;
I 2012 var der ca. 98.000 danskere ”på kanten af arbejdsmarkedet”, hvilket betyder, at de hverken havde tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Næsten en tredjedel af disse mennesker havde været ”på kanten” i seks år eller mere.
Kilde: jobindsats.dk

==== FORSLAG| En markant forenkling af socialsystemet ====

På længere sigt ønsker Alternativet en markant forenkling af det nuværende system, så sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp og pension erstattes af en basisydelse, med mulighed for nogle tillæg afhængig af borgerens aktuelle situation.
I tillæg hertil kan arbejdstagere så tegne arbejdsløshedsforsikringer, således at man kan opretholde sin indtægt ved kortere perioder af ledighed. En overgang til et nyt system vil naturlig kræve grundig forberedelse og tid til tilpasning.

Formålet med forenklingen er at reducere de enorme ressourcer, sagsbehandlerne i dag bruger på at få afklaret klienternes status, hver gang der kommer lovændringer, eller klienten skifter fra en ydelse til en anden. Som det er lige nu, viser praktiske erfaringer desuden, at psykisk sårbare mennesker får problemer, hver gang der skal skiftes ydelse og dermed sagsbehandler.

De mange forskellige systemer skaber et overdrevent fokus på diagnoser og ekspertudtalelser, og det omfangsrige bureaukrati på området risikerer at øge oplevelsen af magtesløshed hos den enkelte borger. Et enklere system vil kunne kanalisere de mange ressourcer, som i dag bruges til at diagnosticere og kategorisere individer, ind i mere produktive aktiviteter.

== Økonomisk bæredygtighed ==

Alternativets økonomiske politik søger at fremme menneskelig trivsel, livskvalitet og lighed uden at true økosystemernes bæredygtighed. Vi vil kort sagt kæmpe for en stabil økonomi, der er indrettet efter menneskets behov og naturens begrænsninger.

Alternativet mener, at det neoliberalistiske økonomiske system, der har domineret verden over de sidste tre årtier har nået sin grænse for, hvad det kan bidrage med i form af vækst og økonomisk fremgang. 

Neoliberalismen fører i dag til større ulighed, hvor de fattige bliver fattigere, og de rige bliver endnu rigere. Desuden er Jordens økosystem blevet den helt store taber, og Alternativet mener, at det nu er på tide at gå nye veje.

De seneste 100 års økonomiske vækst har skabt et samfund i Danmark, vi på mange måde kan være glade for og stolte over. Men den økonomiske vækst har også skubbet nogle ekstreme omkostninger foran sig, som for alvor begynder at vise sig nu. Jordens energi- og vandressourcer opbruges i en rivende fart og områder med frugtbar jord bliver færre og færre. Samtidig stiger forureningen i så høj grad, at der er mange steder i verden, hvor det er direkte sundhedsskadeligt at færdes udendørs. Det er tydeligt, at mennesker i fremtiden ikke kan leve på Jorden, hvis vi fortsætter udviklingen i det spor, vi har fulgt i de seneste 100 år. Den nuværende neoliberale økonomi vil føre til varige temperaturstigninger, fødevaremangel, folkevandringer, og før eller siden venter et sammenbrud af økosystemet - også i Danmark. Derfor skal den økonomiske politik ikke fremme væksten som vi kender den i dag. Den skal i stedet fremme en grøn omstilling af vores samfund

Det økonomiske system skal skabe større lighed og livskvalitet for alle uden at belaste miljøet. Økonomien må aldrig være et mål i sig selv. Økonomien skal udelukkende være et middel til at opnå bæredygtige samfund, hvor vi alle passer på vores planet, hinanden og os selv. Det er dét Alternativet kæmper for. Danmark skal være et foregangsland for seriøs bæredygtig økonomisk politik, der fungerer både lokalt og nationalt og inspirerer andre lande til at deltage i omstillingen. Det kræver radikale reformer, som Alternativet kæmper for.

Alternativet har fem økonomiske mærkesager: 
# Nyt vækstbegreb
# Øget offentlig investering i bæredygtighed
# Virksomheder og borgere skal arbejde for en bæredygtig omstilling 
# En stabil bank- og finanssektor
# Danmark som foregangsland

=== MÆRKESAG | Nyt vækstbegreb ===

Mange økonomer er enige om, at skal vi have gang i væksten, skal forbrugerne have tegnebogen op af lommen. I Alternativet vil vi opgøre vækst på en ny og mere nuanceret måde. Vækst skal handle om vores evne til at udvikle samfundet til det bedre. Derfor skal vækst handle om bedre menneskelig trivsel og livsglæde og mere miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Hidtil er samfundsøkonomisk fremgang blevet opgjort med udgangspunkt i økonomisk vækst gennem øget produktion. Dette er blevet målt ved stigende bruttonationalprodukt (BNP). Denne anskuelse vil Alternativet gøre op med. Produktion må ikke stå i centrum for vores visioner for samfundet, for det er måden, vi producerer og skaber vækst på, som er vigtigst. Vi skal finde meningen med det vi gør og måle på det, der giver mening.

Alternativet anser ikke BNP som en god målestok for fremgang. Vi mener, at BNP målinger alene ikke giver et retvisende billede af samfundets reelle tilstand. Det, vi skal vide er, om vi som borgerne trives. Om vi passer godt nok på naturen og miljøet, og om vores økonomi skaber lighed og sørger for, at pengene bliver investeret i de rigtige bæredygtige initiativer.
Alternativet vil derfor indføre et nyt vækstbegreb med nye mål for bæredygtig fremgang.

==== FORSLAG | Vækstbegreb, der måler på trivsel og livsglæde såvel som graden af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed ====

Alternativet ønsker at nedsætte et udvalg, der undersøger, hvordan et nyt vækstbegreb kan skrues sammen, så det er med til at understøtte en seriøs bæredygtig omstilling. Dette kræver en ændring, så der ikke udelukkende måles på økonomi, men også på den sociale og miljømæssige tilstand.

Vi kan blandt andet måle på trivsel og livsglæde, men også på andre vigtige parametre såsom høj beskæftigelse, lighed, stigende fritid, fællesskabsfølelse, opfyldelse af basale behov og deltagelse i demokrati. Det er alle sammen elementer, som bidrager til en social retfærdighed og en meningsfuld tilværelse.

Det nye vækstbegreb skal som nævnt også måle graden af miljømæssig bæredygtighed i samfundet. Dette kan f.eks. ske ved hjælp af allerede kendte metoder såsom ”det økologiske fodaftryk”; en målemetode, der udregner, hvor stor en del af Jordens ressourcer en person i et givent land forbruger.

=== MÆRKESAG | Øget offentlig investering i bæredygtighed ===

Alternativet vil gøre den offentlige sektor til en langt stærkere drivkraft i den bæredygtige omstilling, end den er i dag. Den offentlige sektor skal i alt, hvad den foretager sig, handle ud fra sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn.

==== FORSLAG | Bæredygtige beslutninger i det offentlige ====

Det skal ved lov vedtages, at alle offentlige investeringer og tilskud, indkøb og lignende fremover skal vurderes ud fra miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn.

Det betyder, at den offentlige sektor særligt vil komme til at støtte erhverv og sektorer, der skaber bedre miljø og trivsel. Eksempler kunne være økologiske landbrug, grønne og socialøkonomiske virksomheder m.fl. Det offentlige skal i det hele taget støtte initiativer, som forsøger at finde bæredygtige løsninger på vores sociale og klimamæssige udfordringer, hvad enten de foregår blandt græsrødder og frivillige eller i større eller
mindre virksomheder.

Alle de eksperimenter, der i disse år foregår både lokalt og nationalt, skal hjælpes på vej og samtidig undersøges, så vi kan sprede de erfaringer, der virker og ændre dem, som ikke virker. På den måde kan den offentlige sektor blive en stærk motor i omstillingen af samfundet.

Det offentlige skal ikke alene hjælpe andre til en bæredygtig omstilling. Det offentlige skal også selv arbejde mere bæredygtigt, og den transformation skal der afsættes penge til. Kommunerne skal blandt andet have friere rammer til at investere langsigtet i nye initiativer indenfor transport, energi, fødevareproduktion og klimatilpasning. Ligesom kommunerne skal have friere rammer til at støtte lokale,
sociale og grønne initiativer.

For Alternativet kan stat og kommune sagtens være en entreprenant spiller i samfundet. Udviklingen af internettet var f.eks. i sin tid kun muligt, fordi staten investerede i den nødvendige forskning og teknologi. Generelt er der megen fornuft i, at det offentlige aktivt går ind og understøtter med forskning og ny teknologi, når det kommer til investeringer i grøn omstilling. Det drejer sig nemlig ofte om så store basisinvesteringer, at private virksomheder ikke kan løfte byrden uden statens hjælp. I sidste ende kan det betyde forskellen på et fremtidigt velstående Danmark og et Danmark, der sakker bagud.

==== FORSLAG | Pensionskasserne skal investere i bæredygtighed ====

Pensionskasserne investerer rigtig mange penge, som i bund og grund tilhører os alle sammen. De bør derfor være en vigtig medspiller i omstillingen af vores samfund. Det er uhensigtsmæssigt, at pensionskasserne primært søger det højest mulige afkast på deres pengeplaceringer i stedet for at hjælpe med til at omstille samfundet i positiv retning via deres investeringer.

Alternativet ønsker, at loven om pensionskasser ændres, så pensionskasserne bruger andre kriterier for deres investeringer end det højest mulige afkast. Det bør fastlægges ved lov, at investering i bæredygtighed og andre samfundsgavnlige investeringer er lige så vigtige for bestyrelsen som det direkte afkast. Beskatningen af pensionskassernes investeringer skal også ændres, så bæredygtige investeringer bedre kan betale sig, ligesom der bør indføres højere beskatning på finansielle investeringer, som ikke bidrager til omstillingen af samfundet.

=== MÆRKESAG | Virksomheder og borgere skal arbejde for en bæredygtig omstilling ===

Vi skal alle tilskyndes til at hjælpe den grønne, bæredygtige omstilling på vej. Både virksomheder og borgere skal have plads til at eksperimentere og lyst til at investere i udviklingen af bæredygtige løsninger.
En meget stor del af de klimaproblemer, som vores vækstøkonomi har skabt, skyldes at naturressourcer er meget billige, og at det koster for lidt at forurene.

Virksomheder og borgere bliver fremover nødt til at producere og forbruge på nye måder, som tager mere hensyn til miljøet. I dag bliver hverken virksomheder eller borgere tilskyndet tilstrækkeligt til at tage del i omstillingen. Derfor mener vi, at det skal være nemmere for både borgere og virksomheder at træffe det rigtige miljømæssige valg. Alternativet vil gøre det dyrere for virksomheder at producere produkter, der belaster miljøet og dyrere for forbrugerne at købe dem. Ligesom det skal gøres billigere både at producere og købe miljørigtige produkter. Alt det skal løses via skattepolitikken. Med afgifter skal varer og tjenester trækkes i en mere miljørigtig retning og ved at forskyde skat fra arbejde til formuer, skaber vi en mere stabil økonomi og en mere rimelig fordeling af værdier.

￼&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Danmarks største pensionsforvalter ATP har kun investeret én mia. af sin formue på 600 mia. kr. i klima- og energiteknologi.
Kilde: WWF

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

De fem største pensionskasser i Danmark har bundet over 5 mia. kr. i fossile aktier.
Kilde: Klimabevægelsen i Danmark

==== FORSLAG | Skattereform til fordel for miljøet og ligheden ====

Alternativet mener, at vi skal indføre flere grønne afgifter. På den måde kan vi give virksomheder økonomiske incitamenter til at forbedre produktionen ud fra miljømæssige hensyn. Produktionen skal i fremtiden omstilles radikalt til at fokusere langt mere på genanvendelse. Grønne afgifter giver borgere økonomiske incitamenter til at bruge mindre energi, købe biler der kører længere på literen, bygge boliger der er mere bæredygtige, købe økologiske fødevarer og så videre.

Det er dog ikke rimeligt, at de grønne afgifter går ned i en fælleskasse, som bruges til andet end grøn omstilling. Vi vil omlægge de grønne afgifter, så borgere og virksomheder har mulighed for at få afgifterne tilbage, hvis de foretager grønne investeringer. En øremærkning af de grønne afgifter vil belønne de borgere og virksomheder, der aktivt arbejder for en bæredygtig omstilling. Det synes Alternativet kun er rimeligt.

En alternativ skattereform vil ikke kun tage fat på miljøudfordringerne, men skal også modvirke den stigende ulighed i Danmark. En af de grundlæggende årsager til den stigende ulighed er, at afkastet på formuer er langt større end afkastet på arbejde. Konsekvensen er, at de rige bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere. Alternativet vil omlægge skatten, så arbejde beskattes mindre, mens kapital såsom formue, boliger og arv beskattes højere og mere progressivt.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

I 2014 forventes de grønne afgifter, ifølge Skatteministeriet at indbringe statskassen ca. 73 mia. kr. En afgift defineres som grøn, hvis den medfører adfærdsændringer, der bidrager til et bedre miljø.

=== MÆRKESAG | Stabil bank- og finanssektor ===

Finans- og banksektoren er blevet al for stor og magtfuld i forhold til helt almindelige produktionsvirksomheder. Det er ikke kun et problem for virksomhederne men også et problem for samfundsøkonomien i sin helhed. 

Finans- og banksektoren forhindrer udviklingen af bæredygtig produktion, fordi den investerer de fleste penge i spekulation. Det er uretfærdigt og uhensigtsmæssigt. Det er blevet vanskeligere for almindelige virksomheder at låne penge, og det gælder især virksomheder, som arbejder på at skabe nye sociale og miljørigtige løsninger. Derfor er det blevet svært at etablere nye produktionsvirksomheder. Finans- og banksektoren opererer på mange måder, der ikke er i overensstemmelse med et bæredygtigt samfunds interesser. Tværtimod fremmer det nuværende system ulighed, stigende gæld, ustabilitet og økonomiske kriser. Det skal ændres.

==== FORSLAG | Reform af finans- og banksektoren ====

Finanskrisen viste, hvordan den finansielle sektor kunne tvinge hele den globale økonomi i knæ. Derfor skal staten tage kontrollen med pengeskabelsen tilbage fra de private banker. Den proces vil Alternativet bakke op om ved at dele finans- og banksektoren op i to sektorer. En med almindelige forretningsbanker og en anden med de øvrige finansielle institutioner. Forretningsbanker skal udelukkende betjene husholdninger og erhvervsvirksomheder. Det er afgørende, at de er stabile og sikrer de penge, som opspares. Derudover skal der være muligheder for at tage lån på rimelige vilkår. Derfor skal forretningsbanker ikke arbejde med usikker spekulationsvirksomhed.

En sådan omlægning vil ikke kun gavne borgere, men også erhvervsvirksomheder. For at sikre borgernes og erhvervsvirksomhedernes penge, skal Danmarks Nationalbank have ansvaret for, at forretningsbanker med stort indlånsunderskud holdes under ekstra opsyn. På samme måde skal Nationalbanken sikre, at underskudsramte banker betaler en strafrente, som det allerede er almindelig praksis i Sverige. Alternativet ønsker samme fremgangsmåde indført i Danmark.

Ved at lave en opsplitning mellem erhvervsbanker og øvrige finansielle institutioner kan vi indføre en statsgaranti på alle indlån. Går en bank konkurs, skal det ikke være borgeres eller virksomheders penge, der mistes. Det synes Alternativet kun er rimeligt.

Desuden vil Alternativet på kort sigt indføre skat på finansielle transaktioner og forbyde spekulationsforetagender såsom hedgefonde og kapitalfonde samt de finansielle instrumenter, der har været årsag til finanskrisen. På længere sigt vil Alternativet arbejde for at indføre stærkere kapitalkontrol, så private investorer og spekulanter ikke har mulighed for at overtage kontrollen med nationaløkonomier i de enkelte lande. På den måde kan vi forhindre en spekulation og sikre, at vi i højere grad end i dag har demokratisk kontrol med økonomierne.

==== FORSLAG | 100 pct. reservekrav til banksystemet ====

I Alternativet foreslår vi at nedsætte en arbejdsgruppe der skal undersøge mulighederne for at omlægge pengesystemet til ’fuld reserve’ banksystem. Under sådan et system kan bankerne kun udlåne penge ud, som de allerede har modtaget gennem kundernes indskud eller via lån fra nationalbanken. Det er således et system i tråd med, hvordan de fleste personer allerede tror, at pengesystemet fungerer. Banker vil selvfølgelig stadigvæk have en rolle i samfundet, men vil nu skulle tilbyde et incitament for borgerne til at vælge at placere deres penge i banken frem for neutralt
hos nationalbanken.

Under det nuværende pengesystem skabes og styres pengemængden af de private banker. I praksis foregår dette ved, at der hver gang en person modtager et lån, så indsættes et tilsvarende beløb på personens konto i den selv samme bank, hvormed nye penge er skabt ud af ingenting. Ud fra gældende jura er dette kontoindestående et tilgodehavende et bevis på at personen som modtog lånet på et senere tidspunkt kan hæve ’rigtige’ penge i form af kontanter skabt af nationalbanken. I praksis er det dog efterhånden udelukkende disse tilgodehavender, der benyttes som penge.

Udover de umiddelbare fordele som at man ikke længere tvinges til at låne sine penge til bankerne, hver gang man modtager en betaling, vil et betalingssystem direkte via Nationalbanken udenom normale banker også have en række af afledte effekter: det vil blive lettere og hurtigere at overføre penge, da transaktioner vil ske udenom bankernes bureaukratiske og langsommelige afviklingssystemer, og dermed også meget billigere at overføre penge. Samtidig giver systemet den enkelte borger større ejerskab over sine egne penge, da man ville kunne fravælge at være en del af bankernes kreditsystem.

Samfundsmæssigt vil systemet medføre en mere stabil pengemængde, lavere boligpriser, større lighed og at gevinsten ved at skabe penge vil tilfalde fællesskaber i stedet for en lille bankelite.
Udfordringen ved overgangen til et pengesystem som ikke direkte er baseret på gæld, er den delvise afvikling af den nuværende gæld på en hensigtsmæssig måde.

En måde at løse dette problem på kan være at understøtte en pengepolitik, hvor man langsomt spenderer nye penge fri af gæld ind i økonomien. En beslutning der dog skal tages varsomt og med separation mellem dem der vedtager, hvor mange penge der skal spenderes ind i økonomien, og dem der vedtager, hvad disse nye penge skal spenderes på. I dag er det de store banker, der gennem deres kreditvurderinger både beslutter hvor mange og hvor nye penge skal hen i økonomien.

Derudover er der en frygt for at der ikke vil være nok kreditter i systemet, da de fleste mennesker blot vil holde deres penge i nationalbanken. Her kan blot refereres til hvor dårligt bankerne i dag varetager denne opgave. Kun ca. 12 % af bankernes udlån går i dag til virksomheder, hvoraf en stor del oveni købet er betinget af garantier fra statens vækstfond. Bankerne udlåner i dag i hel overvejende grad kun med pant i allerede eksisterende aktiver- primært til boliger. Et fuld reserve system vil bedre kunne underbygge nye metoder at finansiere iværksættere og virksomheder på udenom det traditionelle banksystem, f.eks. crowdfunding.

￼&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

En rapport fra Den Internationale Valutafond fra 2012 viser, at et forslag som The Chicago Plan kan mindske risikoen for konjunkturudsving, øge væksten samt føre til en øjeblikkelig og væsentlig reduktion i både den offentlige og private gæld. Andre økonomer er dog mere skeptiske, og frygter at forslaget i praksis vil medføre en deflationær katastrofe.

=== MÆRKESAG | Danmark som foregangsland for bæredygtig økonomisk politik ===

Globaliseringen og den internationale konkurrence betyder i dag, at det er meget svært for et enkelt land som Danmark at gennemføre en seriøs bæredygtig omstilling. Derfor vil Alternativet også i internationalt regi arbejde aktivt for, at bæredygtig omstilling får langt højere prioritet.

En af de globale udfordringer, der nødvendigvis skal håndteres i internationalt regi, er, at virksomheder i dag kan producere billigere i lande med lave økologiske og sociale standarder. Verdens Handelsorganisation (WTO), EU-traktaten og en evt. kommende frihandelsaftale med USA giver multinationale selskaber uhindret frihed til at flytte penge over grænser. Derved undergraves nationalstaternes kontrol over deres økonomi og i forlængelse heraf også omstillingen til et bæredygtigt samfund. Det vil Alternativet arbejde intensivt for at ændre.

Alternativet vil desuden arbejde for, at der globalt set er høje sociale og miljømæssige standarder og for, at multinationale virksomheder tager ansvar for de samfund, de er en del af. Multinationale virksomheder skal ligesom andre virksomheder sikre ordentlige arbejdsvilkår, tage miljømæssige hensyn og betale skat. Dette skal sikres gennem international lovgivning og samarbejdsaftaler, der sikrer finansiel gennemsigtighed, et opgør med skattely og en ordning, der sikrer, at multinationale virksomheder betaler forholdsmæssig skat af deres samlede overskud i forhold til deres omsætning i de respektive lande.

==== FORSLAG | Internationale bæredygtighedsreformer ====

Alternativet vil arbejde for at ændre reglerne og prioriteringerne i Verdens Handelsorganisation (WTO) og i EU, så bæredygtighed bliver topprioritet.

Vi vil ændre de nuværende internationale regler i WTO, så et land uden konsekvenser kan fortolde importerede produkter, der er produceret under lavere miljømæssige eller sociale standarder end dem, der gælder nationalt. En sådan ændring vil have to vigtige konsekvenser; 1) Der vil blive skabt incitamenter til at stille højere miljømæssige og sociale standarder til landes virksomheder, fordi de er beskyttet mod uretfærdig og ulige konkurrence udefra, og 2) Der vil blive skabt incitamenter til, at udenlandske producenter forbedrer deres miljømæssige og sociale standarder, hvis de ønsker adgang til ”foregangslandes” markeder.

Danmark bør ligeledes indenfor EU-medlemskabet arbejde på, at bæredygtighed bliver prioriteret højere end økonomisk vækst. EU er muligvis den eneste organisation i verden, der har tilstrækkelig gennemslagskraft til at føre an i forhold til sådanne nødvendige globale reformer. Hvis EU tager føringen, er vi ikke i tvivl om, at andre lande vil følge med. EU har en enestående historisk mulighed for at lede menneskeheden, og det er vigtigt, at institutionen ikke svigter sine befolkninger i denne altafgørende stund.

== Uddannelse og livslang nysgerrighed ==

God uddannelse for Alternativet starter og slutter med den studerende, uanset alder. Om det er i børnehaven, folkeskolen, ungdomsuddannelsen, universitet eller på efter- og videreuddannelsen, så er eleven og den studerende i centrum for Alternativets uddannelsespolitik.

Alternativet vil gøre op med industrisamfundets undervisnings- og uddannelsestænkning, hvor alle skulle lære det samme på samme tidspunkt og på samme måde. I det 21. århundrede skal vi ikke længere lære i takt. 

For læring, selvindsigt og faglig udvikling er en personlig proces. Vi lærer forskelligt, på forskellige tidspunkter og i forskellige hastigheder. Alternativets ambition om uddannelse og livslang nysgerrighed er drevet af et ønske om at klæde vores børn, unge og voksne fagligt som personligt på, så de er rustet og parate til at møde fremtiden.
Den erkendelse skal vores uddannelsesinstitutioner og uddannelsesmiljøer tage afsæt i. Det vil i sig selv være en stor udfordring. Vi har både brug for en langt mere fleksibel undervisningstænkning og –pædagogik og for et langt mere nuanceret fagligt kvalifikations- og kompetencebegreb.
Det er ikke længere nok at have en bred faglig paratviden. Du skal også være i stand til at omsætte din viden og indsigt, så den skaber værdi for andre. Derfor bliver evnen til at analysere og skabe mening, evnen til at arbejde sammen, evnen til at kommunikere klart og præcist, løse konflikter og omstille sig, hvis arbejdssituationen kræver det, helt afgørende. Det samme gælder for evnen til at skabe synlige, konkrete resultater, som andre tillægger værdi.

Med de udfordringer, vi som samfund står overfor, har vi brug for al den kreativitet, entreprenante energi, kritisk analytiske tænkning, systemforståelse, samarbejdsvilje og handlekraft som vi individuelt og i fællesskab kan mønstre.

Alternativet ønsker, at vores uddannelsesinstitutioner og miljøer tager højde for, at læring, selvindsigt og faglig udvikling er en personlig proces for den enkelte i relation til og i dynamik med andre. Vi ønsker derfor et øget fokus på trivsel, glæde og tryghed for alle elever og studerende i vores uddannelsessystemer.

Vi ønsker, at vores børn og unge gennem deres skole og uddannelsesforløb tilegner sig både dybe faglige kvalifikationer og brede personlige kompetencer.

Vi ønsker, at de studerendes undervisningsmiljø er kendetegnet ved en høj motivationskultur, klare faglige tilbagemeldinger, god balance mellem teori og praksis samt dynamiske relationer med relevante eksterne, lokale og globale samarbejdspartnere.

Vi ønsker at genskabe respekten for håndværksfagene og samtidig gøre op med, at det ikke er længden på uddannelsen, der afgør dens kvalitet.
Det betyder, at de enkelte mærkesager i Alternativets uddannelsespolitik er som følger: 

# Fokus på den studerende
# Teori og praksis hånd i hånd i virkelighedsnær undervisning
# Iværksætteri, innovation og bæredygtighedstænkning på alle uddannelsestrin 
# Revitalisering af håndværkstraditionen
# Sårbare unge skal styrkes

=== MÆRKESAG | Fokus på den studerende ===

Et godt fagligt undervisningsmiljø er blandt andet kendetegnet ved en høj motivationskultur, klare faglige tilbagemeldinger og en god balance mellem teori og praksis. Her bliver eleven og den studerende mødt og respekteret som den person, vedkommende er med en forventning om, at eleven eller den studerende gør sig umage i alt, hvad vedkommende arbejder med. Sidst men ikke mindst er det et undervisningsmiljø, hvor eleven eller den studerende føler glæde ved at være og tryghed ved at deltage.

Kvaliteten af den faglige undervisning, vejledning og evaluering spiller selvfølgelig en afgørende rolle i forhold til at skabe et meningsfuldt og dynamisk undervisningsrum.

God undervisning er afhængig af gode undervisere. Alternativet ønsker derfor at styrke lærernes og undervisernes faglighed og deres færdigheder i styring og facilltering af læringsrum. Effektiv og hensynsfuld klasseundervisning kræver en helt særlig ledelsesmæssig, pædagogisk såvel som socialpsykologisk forståelse.

==== FORSLAG | Forbedring af evalueringskulturen ====

Alternativet foreslår en reform af karaktersystemet, hvor 12-skalaen suppleres med en mere personlig evaluering og en faglig feedback. Både på folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne er udarbejdelsen af de nuværende elevplaner et skridt i den rigtige retning. Men også på de videregående uddannelser skal vi bevæge os mod et mere individuelt responssystem, hvor fokus er lige så meget på den studerendes faglige og personlige udviklingspotentiale som den konkrete faglige præstation.

==== FORSLAG | Styrkelse af lærernes lederskab ====

Alle lærere og undervisere, der arbejder i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på de videregående uddannelser og voksenuddannelserne skal via deres uddannelse undervises i ledelse, procesfacilitering, kommunikation, gruppedynamik, konfliktløsning og andre ledelsesredskaber. Herved skal de tilegne sig de nødvendige redskaber til at kunne optimere undervisningen og bruge holddynamikken til at få det bedste frem i den enkelte.

=== MÆRKESAG | Teori og praksis hånd i hånd i virkelighedsnær undervisning ===

Alternativet mener, det er på tide, at vi skaber en langt mere solid videns- og erfaringsbro mellem den enkelte uddannelse og den omkringliggende verden. 

Alternativet ønsker, at en del af de opgaver, som eleverne og de studerende arbejder med, skal involvere eksterne samarbejdspartnere. Det vil sige virksomheder, institutioner, miljøer eller foreninger, som har relevans for det faglige tema, der arbejdes med.

Formålet er, at eleven og den studerende oplever en direkte og naturlig kobling mellem teoriundervisning og de praktiske erfaringer, man får ved at løse en given opgave i tæt samarbejde med eksterne opgavestillere. Samtidig vil det tætte samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de eksterne samarbejdspartnere være med til at inspirere og ilte det faglige miljø på uddannelsesinstitutionerne.

Denne virkelighedsnære undervisningsmetode vil øge både kreativiteten, idéudviklingen og meningsniveauet for eleven og den studerende markant.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Ifølge forskere kan frafaldet på erhvervsskolerne nedbringes ved at bygge undervisningen op om praktisk gruppearbejde, sluse eleverne ud i praktikpladser, hvor lærerne er velforberedte,
tæt på eleverne, giver hurtig feedback på opgaver og giver tilbagemeldinger i undervisningen.
Kilde: Psykologisk Institut på Aarhus Universitet

==== FORSLAG | Alle uddannelsesinstitutioner skal formulere en ekstern netværksstrategi ====

Alle uddannelsesinstitutioner fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser skal formulere en egentlig netværksstrategi. Det vil sige, at institutionen skal tages stilling til, hvilke miljøer, virksomheder, institutioner, forskningsmiljøer, tænketanke og enkeltpersoner der er relevante for fagligheden det givne sted. Ikke bare på lokalt plan men også nationalt og internationalt.

En sådan bevidst netværks- og samarbejdsstrategi skal være med til at sikre, at der bliver bygget den nødvendige videns- og erfaringsbro mellem den enkelte uddannelsesinstitution og den faglige, kulturelle, sociale og politiske omverden. Og sammen med disse identificerede nøgleaktører udvikle samarbejdsprojekter til gavn for de studerendes og institutionens medarbejderes faglige udvikling.

=== MÆRKESAG | Iværksætteri, innovation og bæredygtighedstænkning på alle uddannelsestrin ===

Alternativet mener, at det 21. århundrede er iværksætternes århundrede. Både af lyst og af nødvendighed. Af lyst fordi vi tillægger en entreprenant selvstændighedskultur værdi i sig selv. Men også af nødvendighed, fordi så mange af de arbejdspladser, vi tog for givet i forrige århundrede, enten helt forsvinder eller flytter ud af vores del af verden.

Fremtidens arbejdspladser kommer til at handle om at finde løsninger på sociale og miljømæssige udfordringer, så vi alle i højere grad arbejder for omstillingen af samfundet og samtidig skaber nye arbejdspladser og arbejdsformer, der kan favne de udfordringer, vores samfund står overfor.

Hvis man ønsker en mere entreprenant selvstændighedskultur i samfundet, som kan arbejde for en bæredygtig omstilling, kræver det en entreprenant uddannelseskultur med bredt fokus på sociale og miljømæssige udfordringer. Alternativet ønsker en uddannelseskultur, hvor man som studerende går fra en holdning om, at man tager en uddannelse for at få et arbejde efter endt uddannelse, til at man tager en uddannelse, fordi man har lyst til at skabe et job.

==== FORSLAG | Iværksætteri, innovation og bæredygtighed som tværfagligt projektfag i folkeskolen og ungdomsuddannelserne ====

Iværksætteri, innovation og bæredygtighed er en kompleks størrelse, der vedrører både håndværk, tænkevis og livsholdning. Derfor skal emnet ind som et gennemgående og obligatorisk tværfagligt forløb i folkeskolen, der senere kan blive fulgt op på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Eksempelvis skal eleverne i folkeskolen og ungdomsuddannelserne på hvert klassetrin, enten individuelt eller i grupper, udvikle deres egen forretningsidé eller bæredygtige projekt, der gavner lokalsamfundet. 

Forretningsidéen eller det bæredygtige projekt skal føres hele vejen fra “idé til virkelighed”, og afslutningsvis skal resultatet præsenteres for et eksternt fagligt panel af lokale professionelle. Alt efter emnevalg kan panelet bestå af iværksættere, forretningsfolk, organisationer eller offentlige institutioner, som vil vurdere projektet bæredygtighedspotentiale både økonomisk, socialt og miljømæssigt.

==== FORSLAG | Iværksætterrugekasser ====

Der skal være iværksætterrugekasser på alle uddannelsesniveauer efter folkeskolen. Det vil sige gode fysiske arbejdsrammer, hvor studerende kan udvikle deres forretnings- og projektidéer parallelt med den øvrige undervisningsaktivitet.

Til disse iværksætterrugekasser skal der være tilknyttet medarbejdere, der kan give de studerende den nødvendige faglige sparring, når det gælder idéudvikling, forretningsplan, økonomi, organisations- og teamopbygning, netværksstrategi, kommunikation og salg.

Iværksætterrugekassen skal være kendetegnet ved en konsekvent bæredygtighedstænkning, så de studerendes forretningsidéer lever op til den tredobbelte bundlinje: økonomisk, socialt og miljømæssigt.

=== MÆRKESAG | Revitalisering af håndværkstraditionen ===

Det er en selvstændig mærkesag for Alternativet at få den faglige stolthed og samfundsmæssige status tilbage i håndværksfagene.

Vi oplever desværre et udpræget uddannelsessnobberi i forhold til de lange videregående akademiske uddannelser, hvor tendensen er, at jo længere en uddannelse er, jo bedre er den.

Sagen er imidlertid, at et samfund hverken kan undvære kloge hoveder eller kloge hænder. Specielt ikke nu, hvor fremtiden i endnu højre grad vil efterspørge kvalitetsprodukter, håndværksmæssig snilde og miljørigtig genbrugstænkning. Alt sammen noget man tidligere forbandt med dansk håndværk og design: solide håndværksmæssig kundskaber, forståelse for bearbejdning af materialer og evnen til at skabe byggeri, møbler og design på højeste niveau. Disse traditioner, kompetencer og viden skal ikke gå tabt, men tværtimod videreudvikles, så de også får en berigende indflydelse på de forskellige fagområders tekniske udvikling, hvor robotteknologi, 3D-print m.v. i større omfang vil gøre sig gældende Danmark skal igen være en stolt håndværks- og designnation åben for fremtidens muligheder og udfordringer..

Alternativet vil derfor revitalisere og synliggøre det gode håndværk. Vi skal have fokus på de faglige muligheder, der ligger i at tage en håndværksuddannelse, ligesom vi skal være bedre til at understrege håndværkets helt essentielle betydning i samfundet.

De unge skal kunne både se og mærke, at de træder ind i en dynamisk branche med en stærk faglig identitet, stor samfundsbetydning og gode karrieremuligheder. For at dette kan blive virkelighed, er der behov for en bevidst kulturændring hos mange af erhvervs- og håndværksuddannelserne.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

I 2011 viste en undersøgelse, at undervisning i iværksætteri i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne har en positiv indflydelse på antallet af unge, der får lyst til at starte egen virksomhed.
Kilde: folkeskolen.dk

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser lå i 2012 på 48 %. Elevernes sociale baggrund er en afgørende faktor i forhold til risikoen for, at de falder fra.
Kilde: Undervisningsministeriet og EVA

==== FORSLAG | overbygningsuddannelser med fokus på bæredygtighed for alle håndværksfag ====

Det skal indenfor alle håndværksfag være muligt at videreuddanne sig i retning mod bæredygtigt byggeri, produktion, design og produktudvikling.
Efteruddannelsen kan f.eks. udvikles i samarbejde mellem håndværksuddannelserne, design- og arkitektskolerne, DTU og IT-universitetet med det formål at opnå et nationalt uddannelses- og kompetenceløft for alle håndværksfag målrettet en bæredygtig omstilling af samfundet.

==== FORSLAG | Landsdækkende kampagne for det gode håndværk og håndværkerliv ====

Alternativet ønsker en landsdækkende informations- og holdningskampagne i samarbejde med håndværksuddannelserne, branchernes fagpresse og Danmarks Radio. Der skal være tale om en kampagne, hvor kendte såvel som ukendte håndværkere gennem deres egen livshistorie og de virksomheder, de har arbejdet på eller har været med til at skabe, showcaser det gode håndværk og dets betydning for samfundet. Holdningskampagnen skal i første omgang målrettes folkeskolens afgangselever.

=== MÆRKESAG | Sårbare unge skal styrkes ===

Alt for mange unge har i dag svært ved at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Nogle bliver erklæret “ikke uddannelsesparate”, andre kommer ind på en ungdomsuddannelse, men formår ikke at gennemføre studieforløbet.

På erhvervsskolerne for eksempel, er frafaldsprocenten over 45%. Det er næsten hver anden, der bliver optaget på denne uddannelse, som ikke magter at gennemføre. Skolerne mener, at årsagerne til frafaldet langt overvejende handler om mangel på personlige og sociale færdigheder.

Når så mange unge frafalder en ungdomsuddannelse på grund af manglende personlige og sociale færdigheder, giver det anledning til at se på det skolesystem, der skal kvalificere de unge til at finde og fastholde arbejde eller uddannelse. Folkeskolen må blive bedre til at supplere den faglige læring med social og personlig læring, der kan bidrage til at danne eleverne.

==== FORSLAG | Dannelsesværktøjskassen ====

Folkeskolen skal tidligt identificere de elever, der ikke har de sociale og personlige færdigheder, som er nødvendige for at gennemføre en uddannelse. Et afbrudt uddannelsesforløb senere i livet kan undgås, hvis for eksempel studievejledningen identificerer elever med særlige behov på tværs af skoleårgangen. Det vil således være muligt at sætte tidligt ind med undervisning og vejledning evt. i samarbejde med lokale ungdomsskoler, hvor eleverne kan deltage i forbindelse med deres almindelige skolegang. Dette kan også ske gennem projektarbejde eller praktik, hvor eleverne møder og udvikler de personlige og sociale færdigheder, der er brug for i arbejdslivet, under uddannelse og i samfundet.

==== FORSLAG | Bedre pædagogik i folkeskolen på erhvervsskolerne og håndværksuddannelserne ====

Alternativet mener, at alle lærere og undervisere, der skal arbejde i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser via uddannelse skal have styrket deres kompetencer inden for ledelse, procesfacilitering, kommunikation, gruppedynamik og konfliktløsning. Dermed vil de få nødvendige redskaber til at optimere individuel og gruppelæring, så elever og studerende opnår en mere aktiv og involverende hverdag og skolegang.

Overfor erhvervsskolerne og håndværksuddannelser vil vi desuden stille krav om, at der arbejdes systematisk og målrettet på at udvikle pædagogiske redskaber, der nedbringer det alt for høje frafald.

==== FORSLAG | Styrkelse af det uformelle uddannelsesmarked ====

Når danske unge forlader uddannelsessystemet efter folkeskolen, ender de ofte på det uformelle uddannelsesmarked. Det kan være på produktionsskoler, daghøjskoler, hos private aktører, i kommunal jobtræning eller hos ungdomsskolens heltidsundervisning. I alt op mod 300 uformelle læringsorganisationer danner i Danmark ramme for over 20.000 unges hverdag. Fælles for disse læringsorganisationer er, at de skal kvalificere de unge til at komme tilbage i uddannelse og arbejde.

Alternativet vil arbejde for en opkvalificering af det uformelle uddannelsesmarked, hvor de kommer i tættere kontakt med lokale uddannelser og virksomheder, der skal varetage de unges videre forløb. De lokale uddannelser og virksomheder skal være med til at formulere, hvad de unge skal lære for at fastholde uddannelse og arbejde. De uformelle læringsorganisationer skal på den måde blive eksperter i at fremelske netop de kvalifikationer hos de unge. De relevante færdigheder skal trænes gennem praktikker, projektsamarbejder og andre initiativer, hvor unge kan møde de faglige og personlige krav, der er på ungdomsuddannelserne og arbejdspladserne.

Den læring, som unge modtager på de uformelle læringsorganisationer, dokumenteres, således at de unge altid har dokumentation på det, de har lært. Dermed styrkes de unges ejerskab til læringen, og den unge får mulighed for at vise, hvad han eller hun kan.

== Kunst og kultur ==

For Alternativet er et mangfoldigt, levende kunstog kulturliv helt afgørende for, at vi som enkeltindivider og samfund kan udvikle vores menneskelige selvindsigt, intellektuelle udsyn og historiske hukommelse.
Selvindsigt, intellektuelt udsyn og historisk hukommelse er grundlæggende byggesten til det, vi noget uklart definerer som vores fælles kulturelle identitet. Det kulturelle ståsted hvorfra vi møder verden i al dens komplekse kulturelle mangfoldighed.

Ikke mindst når vi som i disse år står midt i en forandringstid, hvor værdier, holdninger og traditioner er i skred, har vi brug for et kunst- og kulturliv, der kan udfordre os, stille spørgsmåltegn ved det etablerede, og som kan være med til at sætte ord og billeder på andre værdier end materiel og økonomisk vækst. For det er ikke et spørgsmål om mere eller mindre vækst. Det er et spørgsmål om at definere helt andre former for vækst: personlig vækst, intellektuel vækst, emotionel vækst.

Alternativet vil prioritere den kunstneriske og kulturelle dimension indenfor alle samfundsområder. Kulturpolitikken skal væk fra at være et marginalt politisk interesseområde og løftes ind i centrum for al politikudvikling.

Vi ønsker en ikke-hierarkisk kulturpolitik, hvor der er plads til og respekt for både den smalle kunst og populærkulturen. Begge dele har værdi for vores samfund.

Vi ønsker et kulturliv og en kunstscene med et stærkt, levende og talentfuldt vækstlag, hvor der er plads til at eksperimentere og begå fejl. Men hvor der også er en solid bro mellem vækstlaget og de professionelle kulturinstitutioner. En bro mellem fornyelse og erfaring.

Vi ønsker et samfund, hvor vi ikke kun møder kunsten og kulturen på vores kulturinstitutioner men også i det offentlige rum, på vores arbejdspladser, i børnehaven, folkeskolen og på ungdomsuddannelsen. Og selvfølgelig også på sygehuset og plejehjemmet.

Vi ønsker, at danske kunstnere og dansk kultur skal ud i verden, og at verdenskunsten skal ind i Danmark. Den form for udveksling gør os bedre til at håndtere kulturmødet og styrker evnen til at udnytte de muligheder, som globaliseringen åbner for os både økonomisk, socialt, vidensmæssigt og kulturelt.

Vi ønsker, at kulturpolitikken afspejler, at Danmark i dag rummer en mangfoldighed af sociale og kulturelle fællesskaber og virkeligheder. Denne kulturelle og sociale mangfoldighed skal kunne ses på de kunstneriske produktioner på vores teatre, i biografen, på museerne, på tv og radio, og det er vigtigt, at den kommer tydeligt til udtryk i kulturministeriets støtteordninger såvel som i de kunstneriske uddannelser.
Ikke mindst drømmer vi om, at et samfunds rigdom ikke defineres af materiel og økonomisk vækst, men i langt højere grad af kulturel, intellektuel og personlig vækst. Det er ikke mindst gennem kulturen og kunsten, at vi kan få modet og inspirationen til at forestille os en radikal anden bæredygtig fremtid.

Alternativets to mærkesager inden for kunst og kultur tager afsæt i ovenstående visioner og holdninger og lyder:
# Mere kunst, færre mursten og flere frizoner
# Kunst og kultur skal i centrum for politikudvikling

=== MÆRKESAG | Mere kunst, færre mursten og flere frizoner ===

Det er helt afgørende for kunst og kulturlivet, at der er gode muligheder for at blive og være udøvende, skabende kunstner. Kunst og kultur skabes ikke af mursten men af mennesker. Derfor vil vi have en kulturpolitik, som bringer fokus tilbage på de mennesker, der skaber, udøver og formidler kunsten og kulturen, hvad enten det er på professionelt niveau eller som lovende kunstnerisk talent.

==== FORSLAG | Flere kreative frizoner ====

Der skal være nemmere adgang til gode fysiske rammer for kunstnerisk udfoldelse og bedre muligheder for at blive og være udøvende kunstner. Der findes allerede flere private og offentlige initiativer, som arbejder for at skabe bedre rammer, og dem vil Alternativet øge støtten til.

I mange byer i Danmark bliver der lige nu eksperimenteret med at inddrage midlertidige offentlige rum til kulturelle ”legepladser”. Inspirerende initiativer som GivRum.NU i København og Detours i Århus har allerede vist vejen herhjemme, og i Canada har projektet Artscape på fornemste vis vist, hvordan man skaber gode rammer for kreativ og kunstnerisk udfoldelse gennem en ambitiøs byudviklingspolitik.

Alternativet mener, at vi skal øge støtten til denne udvikling gennem skabelsen af flere kreative frizoner med plads og rum til kunst- og kulturproduktion.

Vi vil støtte frizonetanken ved at skabe bedre muligheder for, at kunstnere kan anvende tomme bygninger til projektarbejde og kunstnerisk udfoldelse. Desuden vil Alternativet arbejde for, at kunst og kultur i langt højere grad end det er tilfældet i dag bliver tænkt ind i planlægningen af nybyggeri.

==== FORSLAG | Omfordeling af midler fra mursten til kunstnerisk produktion ====

Alt for meget af det statslige, regionale og kommunale kulturbudget er bundet til bygninger og drift. Selvom flere af de store byggeprojekter indenfor kulturlivet ofte er delvist finansieret af private fonde, er driftsomkostningerne alene til de nye bygninger så markante, at mange af de penge, der kunne gå til kunstnerisk produktion, i stedet ender i mursten og administration.

Det vil vi ændre på. Derfor foreslår Alternativet en omfordeling af midler, så en større del af statens kulturbudget går til egentlig kunstnerisk produktion og kulturelt udviklingsarbejde. Dette kan dels ske gennem et generelt loft for, hvor meget af det statslige kulturbudget, der må bruges på drift i forhold til produktion, og dels gennem en kritisk vurdering af den nuværende institutionsstruktur på kulturområdet. Både i forhold til fordelingen af midler mellem hovedstaden og resten af landet men også i forhold til antallet af statsligt støttede teatre, museer, orkestre osv.

=== MÆRKESAG | Kunst &amp; kultur skal i centrum for politikudvikling ===

Alternativet ønsker, at kulturpolitikken i langt højere grad tænkes sammen med øvrige politiske områder. Det vil sige, at det kulturelle perspektiv ikke bare skal inspirere men også udfordre de øvrige politikområder og dermed den måde, vi tænker blandt andet byudvikling, erhvervspolitik, uddannelsespolitik, socialpolitik, miljøpolitik og udenrigspolitik på. Med andre ord: Det kulturelle perspektiv skal gennemsyre hele den måde, hvorpå vi forstår vores samfund.

Nedenfor giver vi fire forslag til, hvordan man i langt højere grad kan koble kulturområdet med andre væsentlige samfundsområder, nemlig uddannelsesverdenen, udenrigspolitikken/public diplomacy og sundhedsområdet.

==== FORSLAG | Kunst skal være et fag i folkeskolen og ungdomsuddannelserne ====

Når børn starter i første klasse, vil de fleste gerne synge, danse, tegne, lave teater og spille på instrumenter. Meget af denne lyst går til grunde i musiktimerne eller billedkunst, når hele klassen skal beskæftige sig med noget, som kun interesserer et fåtal af eleverne.

De kreative fag i folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal omlægges til et bredt og generelt kunstfag, hvor den enkelte elev kan lære om og afprøve de forskellige kunstneriske dicipliner. Ved at afprøve og eksperimentere med forskellige kunstneriske udtryk allerede fra første klasse, vil elever i folkeskolen og ungdomsuddannelserne opleve den frihed og lystfølelse, der er nogle af hjørnestenene i kunstnerisk udfoldelse. I forbindelse med kunst må og skal det være lysten, der driver værket. Kun når det forholder sig sådan, vil børnene opleve, at de kan blive rigtig dygtige til det, de beskæftiger sig med.

Formålet her er ikke at gøre alle børn til kunstnere. Sigtet er at lade alle elever få mulighed for at vedligeholde den kreative åre, som langt de fleste børn gør flittigt brug af, før de starter i skolen.

Et sådant fokusskifte i uddannelsessystemet vil helt grundlæggende give børnene en stærkere tilknytning til kunsten, hvilket vil udvide deres horisont som fremtidige kunst- og kulturbrugere i det danske samfund. Den slags oplyste og kreative mennesker har vi brug for.

==== FORSLAG | Uddannelserne ud i kulturen og kulturen ind på uddannelserne ====

Kulturministeriet skal sammen med Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet formulere en fælles strategi for, hvordan alle uddannelsesinstitutioner i Danmark fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser kan formulere en netværksstrategi for deres samarbejde med relevante lokale kulturinstitutioner og miljøer.

Relevante lokale kulturinstitutioner og miljøer dækker her over både etablerede kulturinstitutioner som teatre, spillesteder, museer, kunstbiografer og biblioteker som over kulturhuse og ungdomskulturmiljøer. Og endelig også idrætslivet – både det organiserede og det uorganiserede som for eksempel gadeidræt.

En sådan kulturel netværksstrategi skal understøttes med udviklingsmidler fra de tre berørte ministerier, der reelt gør det muligt for uddannelsesinstitutionerne at opsøge kunsten på kunstens egen institutionelle hjemmebane. Men også at invitere kunsten og kulturen ind på uddannelsesinstitutionerne. Ikke bare på gæstevisit, men i egentlige forpligtende samarbejdsprojekter.

Der findes allerede flere inspirerende eksempler, vi kan lære af. I samarbejde med VUC Odense har kunstnerkollektivet Sister’s Academy kørt et eksperiment, hvor man sammen med den faste medarbejderstab arbejdede med at udvikle nye læringsrum for de studerende. Projektet gik ud på at integrere kunstneriske arbejdsprocesser og metoder i den normale fagundervisning. I Vejle har man indført, at alle børn i kommunens folkeskoler skal ud og opleve professionel kunst og kultur som en del af projektet Kulturrygsækken. Begge projekter er gode eksempler på den form for velfungerende samarbejde på tværs af samfundsinstitutioner og aktører, som Alternativet ønsker at fremme.

==== FORSLAG | Danmark ud i verden, verden ind i Danmark ====

Kulturministeriet og Udenrigsministeriet skal formulere en ny ambitiøs internationaliseringsstrategi for dansk kunst og kultur.

Alternativet ønsker en strategi og en handlingsplan, der står på skuldrene af den nuværende internationaliseringsstrategi, men som er i stand til at tage arbejdet til det næste niveau. Det er vigtigt, at strategien indebærer et reelt, og på sigt også økonomisk, samarbejde mellem ministerierne, de danske ambassader og kulturlivet i Danmark.

Internationaliseringsstrategien skal være båret af et ønske om at bygge bro mellem relevante kulturmiljøer i de pågældende lande og deres sammenlignelige kulturmiljøer i Danmark.

Det vil sige, at der er tale om et samarbejdsprojekt, som bygger på en reel kunstnerisk eller kulturel samproduktion mellem danske kunstnere og deres internationale kolleger.
Formålet er både faglig kunstnerisk udveksling men også opbygningen af mellemfolkelige relationer på græsrodsniveau.
Det sidste er særligt vigtigt for Udenrigsministeriet, der gennem et sådant initiativ vil kunne opbygge lokale relationer, der ikke er båret af de officielle diplomatiske kanaler eller lokale institutionelle strukturer. Der vil i stedet være tale om frugtbare tillidsrelationer mellem mennesker, der har arbejdet tæt sammen om konkrete kulturelle og kunstneriske produktioner, og det er præcis den form for forbindelser, Danmark har brug for langt flere af ude i verden.
En ny internationaliseringsstrategi vil kræve udviklingspenge til de konkrete kunstneriske og kulturelle samarbejdsprojekter. På samme måde vil der også skulle investeres i en opgradering af personalet på de danske ambassader, således at staben kommer til at inkludere flere medarbejdere med kunstnerisk og kulturel baggrund.
Her bør Danmark og Det Danske Kulturinstitut lade sig inspirere af erfaringerne fra blandt andet British Council, Goethe Institutterne samt Kinas markante globale kultursatsning gennem deres Confucius Institutter.

==== FORSLAG | Kultur på recept ====

Alternativet ønsker at eksperimentere med at give kultur på recept til mennesker, der befinder sig i en særlig sårbar livssituation. Forskellige steder i Danmark og Sverige har man allerede med stor succes prøvekørt projekter med kultur på recept, og Alternativet vil støtte flere lignende tiltag, så man på længere sigt kan udfolde fænomenet til hele landet, hvis de positive effekter fortsat kan påvises. Kulturministeriet skal sammen med Sundhedsministeriet gennemføre et pilotprojekt i tre udvalgte kommuner i Danmark. Henholdsvis i en stor, en mellemstor og en lille kommune. Formålet er at afprøve eksperimentets potentiale i et mere målrettet samarbejde mellem kulturlivet og sundhedssektoren.
Inspirationen kommer fra projektet ”kultur på recept”, der tidligere er blevet gennemført med gode resultater i bl.a. Helsingborg Kommune, Skåne og på Bornholm. Pilotprojektet skal undersøge effekten af at ordinere kunst og kultur til mennesker, der f.eks. er ramt af livstruende sygdom, ensomhed, depression eller demens. Tesen er, at kultur på recept øger livskvaliteten markant, og alle hidtidige resultater peger på, at det virker.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Studier af Kultur på Recept i Skåne har vist, at deltagere i en ti ugers prøveperiode fik en signifikant forbedret sundhedsrelateret livskvalitet.
Kilde: Göteborgs Universitet

== Iværksætteri og social opfindsomhed ==

Slip de bæredygtige iværksættere løs i det 21. århundrede.

Der er brug for en langt stærkere samfundsnyttig iværksætter- og selvstændighedskultur i Danmark. Det gælder i skolen, på uddannelserne og i arbejdslivet. Vi skal blive langt bedre til at gribe de muligheder, vi har for at sætte i værk. Uanset om det er alene eller sammen med andre. Derfor fokuserer Alternativet på fællesskabets såvel som den enkeltes skaberkraft. Det er iværksættermangfoldighed, når det er bedst.
I Danmark har vi et arbejdsmarked og et socialt sikkerhedsnet, der kan være med til at understøtte en endnu mere dynamisk iværksætterkultur, men ofte virker det som om, vi er bange for at slippe vores iværksættertalenter løs. Hvorfor skal studerende og arbejdsløse eksempelvis bruge mere tid på at søge jobs, der reelt ikke findes, i stedet for at få opbakning til at starte egen virksomhed?
Små virksomheder kan blive store virksomheder. Lad os derfor hylde de små, grønne pionerer, der hver dag udfordrer det eksisterende, og lad os give dem en reel chance for at vinde ordrer. Hvorfor er de etablerede virksomheder det offentliges fortrukne partnere? Lad os give håb for de mindre, nystartede iværksættere. Lad os vise, at der er plads til nytænkning.

Alternativets ambition er, at Danmark skal være foregangsland for bæredygtigt iværksætteri og skabelsen af nye arbejdspladser. Den sociale opfindsomhed og iværksætterkultur skal forankres i den danske mentalitet, kultur og dannelsesproces. Vi vil anerkende og fremme iværksætteriet generelt, men vi ønsker i særdeleshed at skabe bedre vilkår for de enterprenante kræfter, der tager et seriøst, bæredygtigt ansvar for Danmark og verden.

Alternativet har tre mærkesager:
# Ny bæredygtig iværksætterkultur
# Internationalisering af det danske iværksættermiljø 
# Mangfoldighed, kreativitet og den fjerde sektor

=== MÆRKESAG | Ny bæredygtig iværksætterkultur i Danmark ===

Alternativet vil arbejde for at udvikle en stærk og bæredygtig iværksætterkultur i Danmark. Her tror vi, at det offentlige system, der er konstrueret til et mere fastlåst og traditionelt arbejdsmarked, i langt højere grad skal være i stand til at understøtte iværksættere og nye virksomheder. Det skal simpelthen være muligt for arbejdsløse at blive iværksættere.
Uddannelsesinstitutionerne skal være med til at give kommende iværksættere de bedste forudsætninger for at tænke iværksætteri og bæredygtighed sammen. Vi tror også, at der på vores uddannelsesinstitutioner skal ske en holdningsændring fra, at man tager en uddannelse for at få et job efter endt uddannelse, til at man tager en uddannelse for at skabe et job ude i samfundet.

==== FORSLAG | 2-årig målrettet iværksætterydelse ====

Ledige i dagpengesystemet med iværksætterambitioner har vanskeligt ved at starte egen virksomhed, da de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Desuden afholder mange danskere sig fra at etablere sig som iværksættere pga. frygten for at gå konkurs.
På denne baggrund foreslår Alternativet en mere målrettet iværksætterydelse (80% af normal dagpengesats) og en særlig rådgivningsindsats til personer med de rette forudsætninger.
Ydelsen tildeles personer i dagpengesystemet, der har evnerne og viljen til en tilværelse som iværksættere. Ydelsens nedsatte størrelse sikrer staten en provenue og sikrer, at kun motiverede personer benytter sig at muligheden.

Efter højst to år skal iværksætteren være i stand til at oppebære egen løn gennem den nyetablerede virksomhed.
Det er afgørende, at iværksætterydelsen målrettes ledige personer, der ønsker at udvikle en bæredygtig forretningsidé og har mod på og vilje til en tilværelse som selvstændige. Derfor tilbydes et skræddersyet uddannelses- og mentorforløb med en eller flere kompetente forretningsrådgivere, erhvervscoaches og personlige coaches, der løbende skal vurdere forretningsplan, økonomi, lederskab m.m.
Der meldes løbende tilbage til A-kasserne, der evaluerer virksomheden hvert kvartal. Det er derfor afgørende, at iværksætterydelsen målrettes, så mindst 50 pct af virksomhederne overlever.

==== FORSLAG | Øget undervisning, træning og fokus på bæredygtigt iværksætteri ====

Alternativet foreslår, at folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser øger iværksætterundervisningen under titlen ’fra jobtager til jobskaber’.
I undersøgelser fra Fonden for Entreprenørskab (tal fra 2012/13) har kun 10,6 procent af folkeskolens 700.000 elever, 31,5 procent af de 270.000 elever på ungdomsuddannelserne og 10,9 procent af de 258.000 studerende på videregående uddannelser deltaget i undervisning og særlige aktiviteter inden for entreprenørskab og iværksætteri. I Alternativet har vi en ambition om, at alle danske studerende i løbet af deres uddannelsesforløb oplever stimulerende og kreativ undervisning i opstart af virksomheder, projekter og andre initiativer.
I Alternativet tror vi på, at en entreprenant kultur skal indarbejdes og være en naturlig del af undervisningen eller indstillingen i alle fag og ikke kun optræde som et særskilt iværksætterfag. Undervisningen skal sikre, at elever og studerende både bliver beriget med indsigt og viden, opnår modet til at handle og tilegner sig færdigheder, der sætter dem i stand til at omdanne potentiale til konkrete bæredygtige løsninger og frugtbare forretningsidéer.

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Erfaringer fra USA viser, at målrettet iværksætterrådgivning kan hæve overlevelseschancerne for nystartede virksomheder fra ca. 50 % til 80 %.
Kilde: SBA Minnesota

&lt;big&gt; FAKTA &lt;/big&gt;

Erfaringerne med iværksætterydelsen, der blev afskaffet i 1998, var at mange modtagere ikke havde de nødvendige kompetencer og derfor måtte lukke eller gik konkurs, når ydelsesperioden ophørte. Hovedparten af dem, der modtog iværksætterydelsen, blev efterfølgende atter ledige og stod tilbage med gæld, herunder moms- og skattegæld
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

==== FORSLAG | Green-Lab ====

Fremtidens model for samarbejde mellem virksomheder, kommuner og stat skal hvile på nye sociale samarbejdsaftaler og kontrakter. Et tilbud om bedre rammevilkår til gengæld for at virksomheder påtager sig at skabe et bæredygtigt samfund. Eksempelvis ved at skabe job, oprette praktikpladser, forske, investere i miljø og øge deres fokus på socialt ansvar.
Der er behov for forskning, oplysning og udvikling af idéer til, hvordan vi i Danmark skaber bedre rammevilkår for bæredygtige iværksættere og virksomheder.
Nogle af de problemstillinger, der skal undersøges er:
*Hvordan kan den offentlige sektor i højere grad samarbejde med små nystartede virksomheder, der konkurrerer på kvalitet og ikke kun på pris? Hvordan kan den offentlige sektor skabe bedre vilkår for grønne iværksættere? Hvordan kan staten inddrage små virksomheder og iværksættere som leverandører?
*Green-Lab skal være en tværoffentlig udviklingsenhed, som involverer både borgere og virksomheder i at skabe nye bæredygtige løsninger og projekter, der giver øget værdi for samfundet.
*Endvidere skal medarbejderne i den offentlige sektor kunne samles om at lave en ny type virksomhed, der sikrer medarbejdernes ejerskab i de offentlige virksomheder indenfor en “not for profit” ramme. Det kan eksempelvis være en selvejende institution og gælde for skoler, plejehjem eller børnehaver såvel som for genbrugsstationer og andre offentligt ejede virksomheder.
*Derfor skal der udvikles nye virksomhedstyper og konstruktioner i stil med selvejende institutioner, der tilgodeser ovenstående.
*Green-Lab skal være en offentlig iværksætterzone, der skal inspirere til kreativitet, nytænkning og samarbejde på tværs af ministerierne og i den offentlige sektor.

=== MÆRKESAG | Internationalisering af det danske iværksættermiljø ===

En af den danske iværksætterkulturs mentale udfordringer er, at forretningsidéer, der ser dagens lys i Danmark, ofte er for lokalt orienterede. Denne tendens er hæmmende for udfoldelsen af forretningspotentialet og den faglige udvikling af den pågældende branche, hvor iværksætteren opererer. Vi vil derfor arbejde for at udvikle en international tilgang i den bæredygtige iværksætterkultur, hvor internationalt samarbejde og partnerskaber støttes, hyldes og påskønnes. Vi tror nemlig på, at en fremtidig dansk bæredygtig iværksætterkultur har potentiale til at blive en succes verden over. Og vi tror på, at en stærk bæredygtighedskultur kan skabe iværksætteri, der ikke bare er godt for Danmark, men for hele verden.

==== FORSLAG | Danske iværksættere ud i verden ====

Alternativet ønsker at motivere den nye generation af iværksættere til at se de økonomiske såvel som faglige muligheder ved at indgå i internationale samarbejdsprojekter.

Derfor skal der udbydes 100 internationale arbejds- og rejselegater (svarende til 3 måneders researchophold) om året til særligt lovende unge danske iværksættertalenter. 50 af disse arbejds- og rejselegater er øremærket til ophold i de nordiske lande.

Kriterierne for at opnå disse arbejdsog rejselegater er en kombination af iværksætterens tidligere resultater, forretningsidéens potentiale målt på både økonomi, social betydning og miljømæssig bæredygtighed samt den internationale samarbejdspartners faglige omdømme.

De internationale iværksætterlegater skal administreres af Erhvervsfremmestyrelsen, men ansvaret for selve udvælgelsen af de 100 legatmodtagere skal ligge i et uafhængigt fagligt udvalg bestående af erfarne iværksættere og erhvervsfolk.

Offentliggørelsen af årets legatmodtagere skal have karakter af en prisuddeling, der har til formål at hylde den næste generation af særligt talentfulde iværksættere i Danmark.

==== FORSLAG | Tiltrækning af internationale iværksættere til Danmark ====

Lige så vigtigt det er at få vores egne iværksættere til at få øje på de muligheder, der ligger uden for Danmarks grænser, er det at udenlandske iværksættere får øje på mulighederne i Danmark.

Derfor skal det gøres lettere for særligt talentfulde udenlandske iværksættere at få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, hvis de kan dokumentere et samarbejde med en dansk virksomhed.

Der skal derfor udloves 100 arbejds- og opholdstilladelser om året til særligt lovende internationale iværksættere. Arbejds- og opholdstilladelserne er på to år og afhænger af et reelt samarbejde med en lokal forankret dansk virksomhed.

De etablerede danske virksomheder skal opfordres til at give plads til en eller flere internationale iværksættere, som ønsker at starte op indenfor virksomhedens branche.

Det internationale iværksætterprogram bygger på tilsvarende erfaringer fra udlandet. I Chile har man gennem en årrække satset på at tiltrække internationale iværksættertalenter ved både at give dem arbejds- og opholdstilladelse, arbejdslokaler og startkapital.

Ordningen skal tilknyttes samme afdeling i Erhvervsfremmestyrelsen der administrerer arbejds- og rejselegaterne for særligt lovende iværksættertalenter.
En gang om året vil der blive afviklet en konference, hvor både de danske legatmodtagere og de udenlandske iværksættere deltager. Konferencen har som formål at styrke erfaringsudvekslingen og forretningspotentialet mellem danske og udenlandske iværksættere.

=== MÆRKESAG | Mangfoldighed, kreativitet og den fjerde sektor ===

Både i og uden for Danmark ser vi i disse år en lang række socialøkonomiske initiativer og nye andels- og kooperative virksomheder dukke op som svar på lokale, sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer. Disse initiativer minder om en tilsvarende periode i slutningen af det 19. århundrede, hvor social opfindsomhed også var i højsædet.

Det var en periode, hvor vi i Danmark og Norden blandt andet opfandt højskolerne, andels- og kooperationsbevægelsen samt den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Det var tiltag, der var med til at danne grundlaget for det velfærdssamfund, vi tager for givet i dag. Måske er vi nu vidner til andels- og kooperationsbevægelsens genfødsel? Det håber Alternativet, og det vil vi arbejde for.

Alternativet ønsker, at vores sociale iværksættere, nydanskere og kulturelle ildsjæle får den opmærksomhed, de har fortjent. Derfor vil Alternativet arbejde for, at man både på lokalt, nationalt og europæisk plan skaber lovgivningsmæssige rammer, der understøtter social innovation og styrker de partnerskaber, som opstår i spændingsfeltet mellem det offentlige, det private og NGO’er.

==== FORSLAG | Lokalt iværksætteri skal værdsættes ====

Den offentlige debat og mediernes dækning af iværksætterkulturen i Danmark har en tendens til at fremhæve de højteknologiske iværksættere eller iværksættere indenfor den kreative industri.

Det kan der være mange gode grunde til, men Danmark skal også værdsætte iværksættere i traditionelle detail- og servicefag. Herunder de mange iværksættere, der i dag starter virksomheder indenfor så forskellige områder som grønthandel, kioskvirksomhed, købmands- og grossistforretning, drift af cykelværksted, frisørvirksomhed og rengøring.

Der er tale om en helt afgørende iværksætterunderskov, som beriger det danske samfund både i kraft af varer og serviceydelser, men også ved at fastholde vigtige arbejdspladser, der sikrer den nødvendige mangfoldighed på det danske arbejdsmarked.

Disse traditionelle arbejdspladser har dog ofte brug for et faglig og organisatorisk kompetenceløft, hvis forretningen skal udvikle sig. Virksomhederne skal ikke nødvendigvis vokse, men kvaliteten forbedres, så kundegrundlaget kan fastholdes og udvides.

Alternativet foreslår, at der bliver etableret en særlig indsats, som er målrettet de traditionelle servicevirksomheder. Rådgivningen skal placeres hos de regionale vækstcentre og skal rumme både opsøgende virksomhed og sparring på højt niveau, så denne særlige gruppe af iværksættere føler sig set og respekteret.

==== FORSLAG | Den kreative industri skal styrkes ====

De kreative erhverv i Danmark består af minimum 11 brancher: arkitektur, bøger, presse, design, film og video, spilproduktion og computere, kunst og kunsthåndværk, musik, mode og beklædning, møbler og interiør, radio og tv samt reklame.

De kreative erhverv besidder et åbenlyst potentiale og udgør en væsentlig del af den danske økonomi. En rapport fra Dansk Design Center anslår, at den kreative industri i 2010 beskæftigede ca. 85.000 personer (årsværk) i såvel service som produktion og omsatte for ca. 200 mia. kr. De kreative erhverv udgør derved 6-7 procent af den samlede omsætning i dansk erhvervsliv.

Vidensdeling mellem de kreative erhverv og andre erhverv kan styrkes f.eks. gennem regionale centre, målrettet kreative iværksættere, samt ved at støtte ligeværdige samarbejder mellem kreative og traditionelle virksomheder.

Samtidig er det vigtigt at forstå, at den kreative industri ofte har en anden organisationskultur end de mere traditionelle industrier. Der er andre rekrutteringskanaler, der er andre udviklingsprocesser, og der findes grundlæggende andre spilleregler på markederne.

Derfor kan man ikke blot overfører erfaringerne fra de nuværende væksthuse til de kreative iværksættere. Man skal i stedet lære af iværksættermiljøer som Københavns Projektkontor, Republikken og The Hub i København, Spinderierne i Vejle, Frontløberne og Lynfabrikken i Aarhus. Med afsæt i erfaringer fra disse miljøer samt erfaringer fra Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi og Dansk Design Center skal der udarbejdes en ny national satsning for den kreative industri i Danmark.

Fremstødet skal både rumme etableringen af regionale kreative væksthuse, forskningsprojekter med afsæt i erfaringerne fra CKO og CBS, målrettet eksportstøtte samt internationalt orienterede efteruddannelsesprogrammer for særligt talentfulde ledere fra den kreative industri.

==== FORSLAG | Den fjerde sektor skal fremmes ====

Alternativet vil på lokalt, nationalt og europæisk plan arbejde for lovgivningsmæssige rammer, der understøtter social innovation og styrker de partnerskaber, der opstår i spændingsfeltet mellem det offentlige, det private og NGO’er. Herved understøttes dannelsen af en egentlig ny samfundssektor. Den såkaldte fjerde sektor er kendetegnet ved virksomheder, institutioner og miljøer, der kombinerer det bedste fra de tre gamle sektorer: Den private, den offentlige og den frivillige.

Der er allerede gjort gode erfaringer med Center for Socialøkonomi i København, og flere kommuner har gennemført tiltag for at understøtte deres socialøkonomiske virksomheder. Hvis man som Alternativet ønsker en egentlig genopfindelse af andels- og kooperationsbevægelsen i Danmark, er det dog nødvendigt med en ambitiøs national satsning i tæt samarbejde med nationale aktører såvel som relevante, internationale forskningsmiljøer og tænketanke som eksempelvis The Urban Institute i Washington DC eller Demos i London.

Der er ikke bare brug for at udvikle de rette rammebetingelser og lovgrundlag for disse nye hybridvirksomheder. Der er også brug for yderligere at præcisere, hvad der definerer en fjerdesektor-virksomhed i forhold til en ren privat eller ren offentlig virksomhed.

Alternativet ønsker derfor at etablere et nationalt videns- og rådgivningscenter for fjerdesektor-virksomheder. Herunder etableringen af en national vidensdatabase over de mest inspirerende og lovende eksempler på nye danske og internationale hybridvirksomheder. Databasen skal bestå af virksomheder, der ikke bare arbejder på tværs af de tre klassiske sektorer, men som også har udviklet deres egen sektormæssige identitet. Databasen skal desuden rumme relevante forskningsartikler, nyeste statistik, forretningsmodeller og faglige netværkstiltag.

{{CC-BY-SA-3.0}}

[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bc17cvavkvpfayzevyq8wz8xewic0c3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>O, hvor er jeg glad i Dag!</title>
    <ns>0</ns>
    <id>19632</id>
    <revision>
      <id>431455</id>
      <parentid>40968</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431455</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1143" sha1="m8mto4qkn8yrf2w8ucdjdyomw2nny4s" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = O, hvor er jeg glad i Dag!
       | Billed = 		
       | Forfatter = [[Forfatter:Michael Rosing | Michael Rosing]], 1830-1904
       | Komponist = [[w:Carl Nielsen | Carl Nielsen]],Carl August Nielsen (1865–1931) 
       | Midi = se MuseScore
       | Ogg = 		
       | MuseScore = [http://musescore.com/sheetmusic?text=hvor+er+jeg+glad+i+Dag MuseScore]
       | Lilypond = 		
       | violin = 		
       | Link = 		
}}


O, hvor er jeg glad i Dag!&lt;br /&gt;
Bøgen hejset har sit flag&lt;br /&gt;
over alle strande.&lt;br /&gt;
Svalen hviner gennem luft&lt;br /&gt;
der er sang og lys og luft&lt;br /&gt;
over Danmarks lande&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Skoven er det bedste slot:&lt;br /&gt;
slipper indenfor man blot,&lt;br /&gt;
vil man ej tilbage;&lt;br /&gt;
Længere og længer ind,&lt;br /&gt;
blindet blødt af drømmens spind,&lt;br /&gt;
lader du dig drage.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
O, hvor er jeg glad i dag,&lt;br /&gt;
våren vundet har sin sag.&lt;br /&gt;
mørket måtte svinde.&lt;br /&gt;
Bøgens unge, friske blad&lt;br /&gt;
fæster i min hat jeg glad,&lt;br /&gt;
jeg vil også vinde.&lt;br /&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Danske sange]]
[[Kategori:Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>m8mto4qkn8yrf2w8ucdjdyomw2nny4s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck</title>
    <ns>0</ns>
    <id>19639</id>
    <revision>
      <id>431271</id>
      <parentid>39545</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431271</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2080" sha1="phhxxmw39znpvjt20pib6b11q43cvfm" xml:space="preserve">'''Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck'''

Wi Friderich den Tredie med Guds Naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis Konning, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn oc Ditmersken, Greffve udi Oldenborg oc Delmenhorst.
 
Giøre alle vitterligt, at efftersom Justitien er nest dend sande Religions øffvelse det fornemste oc rette Fundament, huorpaa ald Regiering bør at Grundfestis. Da haffver vi Naadigst strax udi begyndelsen paa denne Voris Regierings forandring derhen voris Kongelig omhu villet rette, hvorledis den høyeste ret, hvorfra ingen appellation bør at skee, gaufnligen her udi vort Rige Danmarck stifftis oc indrettis kunde, oc til den ende nerverende Voris Naadigste Forordning til effterretning for alle Voris kiere tro Undersaatter hersammesteds udgaa oc forkynde lade.
 
Først ville Vj, at beneffnte høyeste Ret hereffter skal siddis oc administreris aff it vist antal Personer, huoraff den ene halffve deel skal være aff Adelig oc den anden halfve deel af Lærd- og Borgelig stand, som alle aff os selffver der til skal neffnit oc beskicket worde. Dernest ville Vi hermed til forbeneffnte høyeste Rettis wiidere oc fuldkommen betienelse hafve forordnet tuende Secretarios, en af Adel oc en aff Borgelig Stand, som stedse, naar Retten siddes, rigtig protocol holde skulle ofver hvis som forefalder oc antegnis bør, saa oc en Justitzskriffver, som alle acta oc Documenter for retten oplæse skal.
 
Oc som Vi det for gaufnligt eragte, at en vis tjd oc sted nefnis, naar oc hvor en hver for mehrbemelte høyeste Ret sine Sager effter louglig foregaaende stefning skal lade agere, Da ville vi, at sligt herefter skal skee ordinariè en gang om Aaret, nemmelig otte dage effter Pindtzedag i Voris Residentz Stad Kiøbenhafn, med mindre Vi for sær Aarsager skyld det sielfver anderledis paabydendis vorder. 

Huor effter alle oc enhver, som det vedkommer, sig hafve at rette oc forholde. 

Gifvet paa vort Slot Kiøbenhaffn den 14. Februarii Anno 1661.
[[Kategori: Lovtekst‎]]
[[Kategori: Højesteret]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>phhxxmw39znpvjt20pib6b11q43cvfm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tilskueren (månedsskrift)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>20056</id>
    <revision>
      <id>431544</id>
      <parentid>63307</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431544</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="68954" sha1="qpp6qa7y5v1sm6aiotuiyqdy6yq6akw" xml:space="preserve">'''Tilskueren'''

''Maanedsskrift for Literatur, Samfundsspørgsmaal og almenfattelige videnskabelige Skildringer''

Fra 1894 stavet: ''Maanedsskrift for Litteratur, Samfundsspørgsmaal og almenfattelige videnskabelige Skildringer''

Begynte udgives 1884 af [https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Neergaard Niels Neergaard]

København, P.G. Philipsens Forlag
-----

Senere Det Nordiske Forlag (Bogforlaget: Ernst Bojesen)

Senere Gyldendal
-----
{{wikipedia|Tilskueren_(månedsskrift)}}

Udkom: 1884-1939.

1884-1892 (1.-9. årgang) udgivet af [https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Neergaard Niels Neergaard] København, P.G. Philipsens Forlag

1893-1900 (10.-18. årgang) udgivet af [https://da.wikipedia.org/wiki/Martinus_Galschi%C3%B8t Martinus Galschiøt].

1901-1907 udgivet af [https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_Vedel Valdemar Vedel].

1908-1909 udgivet af [https://da.wikipedia.org/wiki/Gustav_Philipsen Gustav Philipsen] og [https://da.wikipedia.org/wiki/Mario_Krohn Mario Krohn].

1910-1929 redigeret af [https://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Levin Poul Levin].

1929-1931 redigeret af [https://da.wikipedia.org/wiki/Axel_Garde Axel Garde].

1932-1939 redigeret af Axel Garde under Medvirkning af [https://da.wikipedia.org/wiki/Kaj_Birket-Smith Kai Birket-Smith], Vilh. Slomann og V. Thorlacius-Ussing.

__TOC__

=== Første Aargang (1. årg. 1884) ===

Skannet udgave på [https://archive.org/stream/tilskuerenmaaned1884nngoog/ Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1884/ Projekt Runeberg]
{|
|-
| || ''Januar'' || Side
|-
| Dr. phil. G. Brandes: || Børne og Goethe || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0011.html 1]
|-
| Prof. H. Høffding: || Om Realisme i Videnskab og Tro || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0030.html 20]
|-
| Karl Gjellerup: || Cor cordium || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0043.html 33]
|-
| Theodoras: || Baade-Og. En Nutidsbetragtning || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0049.html 39]
|-
| Karl Madsen: || Nogle Bemærkninger om Nutidens Kunstvilkaar og deres Følger || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0073.html 63]
|-
| E. O. A. Skram: || B. Bjørnson, „En Hanske” || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0081.html 71]
|-
| M. Galschjøt: || Anne Charl. Edgrén, „Ur lifvet” og „Sanna kvinnor” || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0086.html 76]
|-
| || ''Februar'' || 
|-
| Dr. phil. E. Brandes: || Efter Selskab || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0091.html 81]
|-
| Prof. Fr. Nielsen: || Luther og Rom i 1521 || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0110.html 100]
|-
| Docent J. Lange: || En Replik om „Nutidens Kunstvilkaar” || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0126.html 116]
|-
| N. Neergaard: || Richard Cobden. I || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0133.html 123]
|-
| || Seks Sonnetter af Shakespeare: Oversættelse af Dr. phil. Ad. Hansen || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0161.html 151]
|-
| Fru Amalie Müller: || Bjørnstjerne Bjørnson og „Over Ævne” || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0165.html 155]
|-
| Dr. phil. Ad. Hansen: || Holger Drachmanns „Ostende-Brugge” || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0175.html 165]
|-
| || ''Marts'' || 
|-
| Dr. phil. S. Schandorph: || Fornuftgiftermaal || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0179.html 169]
|-
| Dr. med. F. Levison: || Mirakelkure || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0189.html 179]
|-
| E. A. O. Skram: || Schwester Weleicka || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0217.html 207]
|-
| A. C. Larsen: || Om Kongedømmet || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0224.html 214]
|-
| N. Neergaard: || Richard Cobden. II || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0244.html 234]
|-
| || ''April'' || 
|-
| Karl Gjellerup: || Adria og Landkendinger || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0271.html 261]
|-
| Herman Trier: || Er en konfessionsløs Skole mulig? || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0288.html 278] 
|-
| Dr. phil. J. Hoffory: || Den unge Goethes Faust || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0302.html 292]
|-
| E. A. O Skram: || J. Lie, „Familien paa Gilje“ || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0327.html 317]
|-
| Cand. E. Slomann: || H. Schwanenflügel, „Oldtidens Kulturhistorie* || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0331.html 321]
|-
| || ''Maj'' || 
|-
| Dr. phil. S. Schandorph: || J. C. Schjødte || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0339.html 329]
|-
| Frits Bendix: || Selvmord || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0344.html 334]
|-
| Dr. med. H. Mygind: || Om Erindring og Fantasi || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0373.html 361]
|-
| Karl Gjellerup: || Ungdom, glade Ungdom! || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0391.html 379]
|-
| Kredsskoleinspektør J. Petersen: || Adolf Sang || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0396.html 384]
|-
| Mathilde Berg: || Anne Ch. Edgren, &quot;Samfundsbilleder&quot; || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0405.html 393]
|-
| E. A. O. Skram: || E. Brandes, „En Forlovelse* || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0411.html 399]
|-
| || Fra 1848. Breve til Krigsminister A. F. Tscherning || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0416.html 404]
|-
| || ''Juni-Juli'' || 
|-
| Docent J. Lange: || Et Par Optegnelser fra Holland || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0421.html 409]
|-
| Billedhugger Stephan Sinding: || Livslede || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0440.html 428]
|-
| Dr phil. E. Brandes: || Det kongelige Teater || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0444.html 432]
|-
| Kontorchef M Rubin: || Moralstatistik || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0458.html 446]
|-
| Karl Føns: || Møllebækken || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0491.html 479]
|-
| Dr. phil. V. Pingel: ||Om Græsk som det centrale Fag i vor højere Undervisning || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0498.html 486]
|-
| Dr. phil. J. L. Heiberg: || Den lærde Skoles Reform || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0505.html 493]
|-
| Cand. theol. A. Ipsen: || Tre Sonnetter. — Foraarshilsen || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0522.html 510]
|-
| Cand. polyt. E. Petersen: || Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. I || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0526.html 514]
|-
| Folketingsmand F. Bajer: || Et Indlæg i Kvindesagen fra 1793 || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0549.html 537]
|-
| Kommunelærer P. Lauridsen: || Kongo. I || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0563.html 551]
|-
| || ''August'' || 
|-
| Cand. mag. H. Schwanenflügel: || Shakespeares Hamlet og dens Opførelse paa det kongelige Teater || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0573.html 561]
|-
| Fru Camilla Collett: || Ogsaa lidt &quot;om Erindring og Fantasi&quot; || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0586.html 574]
|-
| Dr. phil. Ad. Hansen: || Matthew Arnold som Digter. I || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0591.html 579]
|-
| Kommunelærer P. Lauridsen: || Kongo. II || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0612.html 600]
|-
| Cand. philol. S. L. Tuxen: || Et Svar til Dr. Pingel || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0628.html 616]
|-
| Gand. polyt. E. Petersen: || Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. II || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0635.html 623]
|-
| || Fra København i 1799. Ved Frk. M. Pingel || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0651.html 639] 
|-
| || ''September'' || 
|-
| Frk. Alvilde Prydz: || Resultater || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0653.html 641]
|-
| Prof. Fr. Nielsen: || Biskop Dupanloup. I || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0670.html 658]
|-
| Dr. phil. Ad. Hansen: || Matthew Arnold som Digter. II || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0689.html 677]
|-
| Malthew Arnold: || Den forladte Havmand. Overs, af Ad. Hansen || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0705.html 693]
|-
| Pastor Henning Jensen: || Ministeriel Kirkepolitik || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0710.html 698]
|-
| Cand. polyt. E. Petersen: || Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. III || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0720.html 708]
|-
| N. Neergaard: || Johan Sverdrups Taler || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0739.html 727]
|-
| Herman Bang: || Judics Forestillinger || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0747.html 735]
|-
| || ''Oktober'' || 
|-
| || Andet Kapitel af Jonas Lies nye Fortælling || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0751.html 739]
|-
| Herman Bang: || &quot;Ord&quot; || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0760.html 748]
|-
| Dr. phil. V. Pingel: || Til J. C. Schjødtes Livshistorie og Karakteristik || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0773.html 761]
|-
| Prof. Fr. Nielsen: || Biskop Dupanloup. II || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0787.html 775]
|-
| Realskolebestyrer Torvald Køhl: || En anden Jordklode || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0811.html 799]
|-
| || ''November'' || 
|-
| Bertel Elmgaard: || Egne Veje || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0821.html 809]
|-
| Kommunelærer P. Lauridsen: || Efter 20 Aars Fremmedherredømme || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0837.html 825]
|-
| Dr. med. F. A. Tscherning: || Om Kvaksalveri og fri Praksis || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0858.html 846]
|-
| N. Neergaard: || Parlamentariske Kommissioner || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0878.html 866]
|-
| Herman Bang: || Teatrene. (September—Oktober) || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0892.html 880]
|-
| || Smaabemærkninger (af Dr. V. Pingel og Herman Bang). || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0896.html 884]
|-
| || ''December'' || 
|-
| Karl Gjellerup: || Vintergæk || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0897.html 885]
|-
| &lt;nowiki&gt;***&lt;/nowiki&gt; || Den 8de November 1877 || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0900.html 888]
|-
| Gustaf af Geijerstam: || Folkelivs-Silhuet || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0927.html 915]
|-
| Pastor Henning Jensen: || Militarisme og Forsvar || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0935.html 923]
|-
| Fru Amalie Skram: || Constance Ring || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0945.html 933]
|-
| Prof. Kr. Erslev: || Machiavelli || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0962.html 950]
|-
| Karl Madsen: || Van der Meer fra Delft || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0982.html 970]
|-
| E. Skram: || S. Schandorph, Skovfogedbørnene || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0991.html 979]
|-
| Fru Amalie Skram: || Bemærkninger om Bj. Bjørsons „Det flager i Byen og paa Havnen&quot; || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/0996.html 984]
|-
| Herman Bang: || Teatrene. (November) || [http://runeberg.org/tilskueren/1884/1005.html 993]
|-
|}

=== Anden Aargang (2. årg. 1885) ===

Skannet udgave på [http://archive.org/details/tilskuerenmaaned1885nngoog/ Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1885/ Projekt Runeberg]
{|
|-
| || ''Januar'' || Side
|-
| Dr. phil. G. Brandes: || Arne Garborg || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0011.html 1]
|-
| Fru Erna Juel-Hansen: || De tolv smaa Profeter || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0035.html 25]
|-
| Kammerherre C. St. A. Bille: || Nævninge-Retter i Nordamerika || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0041.html 31]
|-
| Paul Bourget: || Brev fra Paris || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0066.html 56]
|-
| Frk. Marie Pingel: || Prinsesse Charlotte af Wales. I || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0085.html 75]
|-
| Cand. mag. H. Schwanenflügel: || Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0108.html 98]
|-
| Herman Bang: || Teatrene. — Holbergforestillingerne || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0116.html 106]
|-
| || ''Februar'' || 
|-
| Kammerherre C. St. A. Bille: || Parlamentarisme || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0127.html 117]
|-
| Arkitekt E. Schiødte: || Theophilus Hansens Tegninger || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0150.html 140]
|-
| Højskoleforstander V. Ullmann: || Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0154.html 144]
|-
| Cand. phil. V. Stuckenberg: || Tre Digte || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0176.html 166]
|-
| Frk. Marie Pingel: || Prinsesse Charlotte af Wales. II || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0179.html 169]
|-
| E. Skram: || Alex. Kiellands „Fortuna“ og J. Lies „En Malstrøm“ || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0192.html 182]
|-
| Herman Bang: || Teatrene (Januar) || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0199.html 189]
|-
| || ''Marts'' ||
|-
| K. Gjellerup: || Fyrstegraven || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0205.html 195]
|-
| Højskoleforstander V. Ullmann: || Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. II || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0210.html 200]
|-
| Giosuè Carducci: || I en gotisk Kirke. Oversat af Dr. phil. S. Schandorph || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0233.html 223]
|-
| Pastor M. Mørk Hansen: || Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0236.html 226]
|-
| Frk. M. Pingel: || Prinsesse Charlotte af Wales. III || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0256.html 246]
|-
| Cand. mag. H. Schwanenflügel: || Ibsens „Vildanden“ og dens Opførelse paa det kgl. Teater || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0270.html 260]
|-
| Frk. Clara Bergsøe: || Magdalene Thoresen: „Fra Midnatssolens Land“ || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0276.html 266]
|-
| N. Neergaard: || F. Oldenburg: Statscoup || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0280.html 270]
|-
| || ''April'' || 
|-
| Cand. phil. J. Iversen: || Tilgivelsens Sødme || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0285.html 275]
|-
| Dr phil. G. Brandes: || Indtryk fra russisk Polen || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0304.html 294]
|-
| Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: || Annie Besant || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0343.html 333]
|-
| Kommunelærer P. Lauridsen: || Brev til Hr. Pastor Mørk Hansen i Vonsild || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0362.html 352]
|-
| || Teatrene. Af —n (Marts) || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0365.html 355]
|-
| || ''Maj'' || 
|-
| Fru Ina Lange: || Smaafolk. I. Kajsa || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0367.html 357]
|-
| || Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“ || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0385.html 375]
|-
| Cand. theol. Alfred Ipsen: || Folket. — Efteraarsskov || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0404.html 394]
|-
| Pastor Henning Jensen: || Er Kristendommen konservativ eller radikal? || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0408.html 398]
|-
| Beregner A. Andresen: || Hvad er et Pund? || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0428.html 418]
|-
| E. Skram: || Foraarsliteratur || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0441.html 431]
|-
| || Teatrene. Af —n (April) || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0448.html 438]
|-
| || ''Juni-Juli'' || 
|-
| E. Skram: || Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0451.html 441]
|-
| Docent Jul. Lange: || Correggio. I || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0464.html 454]
|-
| Feodor Dostojewsky: || En Fornægtelse. Oversat af Thor Lange || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0486.html 476]
|-
| Dr. phil. G. Brandes: || Martin Luther om Coelibat og Ægteskab || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0492.html 482]
|-
| S. Kjetterup: || Vort Værn || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0516.html 506]
|-
| Civilingeniør A. Foss: || Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0523.html 513]
|-
| Figurmaler Karl Madsen: || Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0534.html 524]
|-
| Kommunelærer P. Lauridsen: || Russerne i Midtasien || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0554.html 544]
|-
| Folketingsmand J. Hansen (Ølstykke): || Om Brugsforeninger || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0573.html 563]
|-
| E. Skram: || Literære Bemærkninger || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0578.html 568]
|-
| || Teatrene. Af —n (Sæsonens Slutning) || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0581.html 571]
|-
| || ''August'' || 
|-
| Fru Ina Lange: || Smaafolk. II. En Martyr || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0583.html 573]
|-
| Docent Jul. Lange: || Correggio. II || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0602.html 592]
|-
| Leo Tolstoy: || I Kosakstationen. Oversat af Thor Lange || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0625.html 615]
|-
| Folketingsmand Frederik Bajer: || Nevtralisering og Forsvar || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0627.html 617]
|-
| Skolebestyrer N. Juel-Hansen: || De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. I || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0641.html 631] 
|-
| || ''September'' || 
|-
| G. Nordensvan: || De unge i Sveriges Literatur. I || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0659.html 649]
|-
| Prof. Fr. Nielten: || Frelsens Hær || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0675.html 665]
|-
| Cand. mag. Kr. Prytz: || Om Muligheden af at konstruere et Perpetuum-mobile || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0702.html 692]
|-
| || Svar til Dr. phil. G. Brandes. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“ || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0706.html 696]
|-
| || Et Par Ord i Anledning af S. Kjetterup: „Vort Værn“. Af en Kaptajn i Fodfolket || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0722.html 712]
|-
| Cand. phil. V. Stuckenberg: || Et Sommerdigt || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0729.html 719]
|-
| Skolebestyrer N. Juel-Hansen: || De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. II || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0730.html 720]
|-
| Dr phil. S. Schandorph: || Amalie Skram: Constance Ring || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0742.html 732]
|-
| || ''Oktober'' || 
|-
|E. Skram: || K’ivigtok || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0745.html 735]
|-
| Prof. H. Høffding: || Frederik Christian Sibbern. I || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0757.html 747]
|-
| Frk Clara Bergsøe: || Teaterindtryk fra sidste Parisersæson || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0784.html 774]
|-
| Skolebestyrer N. Juel-Hansen: || De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. III || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0796.html 786]
|-
| G. Nordensvan: || De unge i Sveriges Literatur. II || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0809.html 799]
|-
| || ''November-December'' || 
|-
| Jonas Lie: || Carmen || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0825.html 815]
|-
| Alvilde Prydz: || Guldfuglen || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0827.html 817]
|-
| H. Høffding: || Frederik Christian Sibbern. II || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0850.html 840]
|-
| Cand. phil. Niels Møller: || Tennysons sidste Bog || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0870.html 860]
|-
| Dr. med. Jul. Petersen: || Peter Ludvig Panum || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0876.html 866]
|-
| Cand. phil. L. Bruun: || For god! || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0888.html 878]
|-
| Swinburne: || Hertha. Oversat af Dr. phil. Ad. Hansen || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0912.html 902]
|-
| Pastor J. Bjerre: || Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0919.html 909]
|-
| Pador Henning Jensen: || Randbemærkninger til Pastor Bjerre || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0940.html 930]
|-
| Cand. phil. V. Stuckenberg: || Bethlehemsstjærnen || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0945.html 935]
|-
| E. Skram: || Efteraarsliteratur || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0948.html 938]
|-
| N. Neergaard: || G. Brandes’ „Berlin“ || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0960.html 950]
|-
| Herman Bang: || Teatrene (Efteraarssæsonen) || [http://runeberg.org/tilskueren/1885/0966.html 956 ]
|-
|}

=== Tredje Aargang (3. årg. 1886) ===

Skannet udgave på [http://archive.org/details/tilskuerenmaaned1886nngoog/ Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1886/ Projekt Runeberg]

    Januar 
Iver Iversen: Mareridt - 1 
Professor V. Falbe-Hansen: Den økonomiske Situation. I - 16 
Emil Hannover: Nogle Billeder paa Charlottenborgs Decemberudstilling - 35 
N. Neergaard: William Ewart Gladstone. I - 39 
Oscar Levertin: En Pintseidyl - 61 
Ernst Brandes: Børsen - 69 
Dr. phil. S. Schandorph: Calderons „Cyprianus“ - 84 
Arthur Aumont: Teatrene - 93 
En gammel Vise. Meddelt af Anton Nielsen - 98 
    Februar 
Henrik Pontoppidan: To Gange mødt - 101 
Professor H. Høffding: C. Lange: Om Sindsbevægelser - 114 
Fru Erna Juel-Hansen: Kærlighed og Geografi - 124 
Kontorchef M. Rubin: Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal - 130 
N. Neergaard: William Ewart Gladstone. II - 149 
Oscar Madsen: Der er Tornedis i Skoven - 176 
E. Skram: Tre nye Forfatterinder - 177 
Arthur Aumont: Teatrene. — Fru Eckardt - 189 
    Marts 
Arne Garborg: Sjø - 197 
Figurmaler Karl Madsen: Michael Ancker - 210 
Fru Camilla Collett: Brev til Fru Laura Kieler - 231 
Professor V. Falbe-Hansen: Den økonomiske Situation. II. Prisfaldet og dets Aarsager - 238 
V. Stuckenberg: Halvmørke - 267 
Emil Hannover: Karl Madsen: „Japansk Kunst“ - 269 
Arthur Aumont: Teatrene - 273 
    April 
Figurmaler Knud Søeborg: En dagligdags Historie - 277 
Læge W. Dreyer: Ovre fra Heden - 287 
Herman Bang: August Lindberg - 304 
Folketingsmand F. Bajer: Hvad Traktaterne er værd - 316 
Ernst Brandes: Børsen - 326 
Arthur Aumont: Teatrene - 339 
    Maj 
Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse - 345 
August Strindberg: Den literære Reaktion i Sverige efter 1865 - 388 
Figurmaler N. V. Dorph: En Strømændring - 400 
N. Neergaard: Kommunens Folkebiblioteker - 407 
E. Skram: Lidt dansk og russisk Literatur - 415 
Arthur Aumont: Teatrene - 429 
    Juni—Juli 
Frøken A. Prydz: Niels Mo - 433 
Professor H. Høffding: Om Religionsfrihed og nogle dermed forbundne psykologiske og etiske Spørgsmaal - 448 
Docent Jul. Lauge: Studier over Leonardo da Vinci. I - 460 
......n: Et Par Ord i Anledning af Folketingsmand Bajers Artikel: Hvad Traktaterne er værd - 475 
Dr. phil. V. Pingel: Dansk Geologi. I - 478 
Wsjewolod Garschin: Fire Dage, Fra Russisk ved Professor Thor Lange - 491 
Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. I - 505 
Dr. phil. F. J. Meier: Fra Kunstakademiets allerældsle Dage - 518 
Jac. Müller: Klodernes Sang - 524 
Iver Iversen: Ninon - 525 
Niels Møller: Ved Stranden. Paa Kirkediget. Ravnen - 526 
V. V.: Émile Zola - 528 
Arthur Aumont: Teatrene - 549 
Af Breve fra Olaf Rye. 1848—49 - 555 
    August 
Axel Steenbuch: Under Kastanjetræerne - 561 
Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I - 571 
Arkitekt Erik Schiödte: Det nye Kunstmuseum - 602 
Docent Jul. Lange: Studier over Leonardo da Vinci. II - 608 
Dr. phil. V. Pingel: Dansk Geologi. II - 629 
Folketingsmand F. Bajer: Genmæle til „......n“ - 643 
    September 
Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. II - 645 
Folketingsmand F. Bajer: Anvendelse af Folketingets Undersøgelsesret - 663 
Ernst Brandes: Børsen. Rothschild—Lesseps—Tietgen - 685 
Oberstlieulenant Chr. Tuxen: København som aaben By - 705
Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. II - 716
    Oktober 
Breve fra J. P. Jacobsen. Meddelte af Edvard Brandes. I - 729
Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720 - 762
Ernst Ahlgren: En Strid - 787 
Herman Bang: Sceniske Reform-Forsøg - 795
Dr. phil. Cl. Wilkens: Henry George. I - 811
Arthur Aumont: Teatrene - 826 
    November—December 
Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Edvard Brandes. II - 833 
Fru Amalie Skram: Knut Tandberg - 853 
Dr. phil Cl. Wilkens: Henry George. II - 914 
Kaptajn C. Th. Sørensen: København som aaben By - 934
E. Skram: Den nye Literatur - 944 
Arthur Aumont: Teatrene - 956

=== Fjærde Aargang (4. årg. 1887) ===

Skannet udgave på [http://archive.org/details/tilskuerenmaaned1887nngoog/ Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1887/ Projekt Runeberg]

Januar 
Læge Axel Ulrik: Københavnske Byggeforhold og Byggelove - 1 
Oberstlieutenant Chr. Tuxen: København som aaben By - 14
Ernst Brandes: Børsen. Fondsnotering. — Konvertering. — Pengemarked - 21
Dr. phil. V. Pingel: Tre Bidrag til Danmarks Geologi og Geografi - 46
E. Skram: Den nye Literatur - 53
Bertel Elmgaard: Dagbogsbilleder fra Jylland. Hemmelige Møder - 74
Professor Kr. Erslev: L. Holberg: Kong Valdemars Lov - 86
Dr. phil. J. A. Fridericia: L. Koch: Kong Kristian den Sjettes Historie - 90
Professor V. Falbe-Hansen: Statistiske Oplysninger om Staden København - 97
Arthur Aumont: Teatrene - 103
    Februar
Kristofer Kristofersen: I Fred - 109
Emil Hannover: „Zwinger“ i Dresden - 118
E. Skram: Den nye Literatur - 145
Figurmaler N. V. Dorph: Fra Jubilæums-Kunstudstillingen i Berlin. I - 167
Arkitekt E. Schiödte: Kr. Arentzen: Fra ældre og yngre Dage - 178
Arthur Aumont: Teatrene - 182
    Marts
Frøken Alvilde Prydz: Alt til det bedste - 189
Professor A. G. Drachmann: Politiske Betragtninger - 214
Læge J. Christmas-Dirckinck-Holmfeld: Om Hypnotisme - 221
Figurmaler N. V. Dorph: Fra Jubilæums-Kunstudstillingen i Berlin. II - 248
Arthur Aumont: Teatrene - 260
    April
Dr. phil. S. Schandorph: Natmandens Datter - 265
Kaptajn C. Th. Sørensen: København som aaben By - 286
Dr. med. E. Pontoppidan: Det dansk-vestindiske Kreolsprog - 295
Oberstlieutenant C. T. Müllertz: Arbejdervenlige Foranstaltninger paa Krupps Støbestaalsfabrik i Essen. I - 304
Bertel Elmgaard: Norsk Bohêmeliteratur - 318
Professor V. Falbe-Hansen: Økonomiske Spørgsmaal behandlede i Studentersamfundets Smaaskrifter - 333
Arthur Aumont: Teatrene - 336
    Maj
S. Schtjedrin: „En Lærerinde“. Ved Professor Thor Lange - 341
Oberstlieutenant C. T. Müllertz: Arbejdervenlige Foranstaltninger paa Krupps Støbestaalsfabrik i Essen. II - 356
Emil Hannover: Nogle Indtryk fra Foraarsudstillingen paa Charlottenborg - 365
Ernst Brandes: Børsen - 390
N. Neergaard: Grev Beusts Memoirer - 406
Arthur Aumont: Teatrene - 417
    Juni—Juli
Dr. phil. S. Schandorph: I min Nieces Stambog - 421
Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediediglning. I - 423
Kristofer Kristofersen: Skæbner - 439
    I. Lykkelig - 439 
    II. Træl - 448 
Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. I - 455
H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland - 472
Oberstlieutenant Chr. Tuxen: En Slutningsbemærkning - 499
Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder - 501
E. Skram: En literær Vandprøve - 536
V. Vedel: Harald Høffdings Etik - 549
    August
Dr. phil. V. Pingel: I Anledning af J. N. Madvigs Livserindringer - 557
Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. II - 571
Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II - 589
Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. I - 607
Emil Hannover: Vereschagin - 628
    September
Redaktør O. Borchsenius: Af og om M. Goldschmidt - 633
Dr. phil. G. Brandes: Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola - 657
Kontorchef M. Rubin: Om Handelsvenskab mellem Sverig og Danmark - 679
Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II - 693
Arthur Aumont: Teatrene - 722
    Oktober
Henrik Pontoppidan: Hans og Trine - 725
Kaptajn C. Th. Sørensen: Den preussiske Krigsførösel 1864, belyst af den tyske Generalstab - 732
Dr. med. H. Mygind: Om døvstumme og deres Undervisning - 758
Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. I - 778
Vill. Behrend: Niels W. Gade - 797
N. Neergaard: A. F. Kriegers Festskrift - 818
Arthur Aumont: Teatrene - 824
    November—December
Henrik Pontoppidan: Tro til Døden - 829
Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Dr. G. Brandes - 842
Læge Th. Sørensen: Om Regelmæssigheden i de sociale Fænomener og den frie Vilje - 873
Dr. S. Schandorph: Teaterindtryk - 891
Ola Hansson: Tor Hedberg - 899
Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. II - 913
N. Neergaard: Nord-Østersøkanalen - 937
E. Skram: Om „Stuk“ af Herman Bang - 948
Arthur Aumont: Teatrene - 954

=== Femte Aargang (5. årg. 1888) ===

Skannet udgave på [http://archive.org/details/tilskuerenmaaned1888nngoog/ Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1888/ Projekt Runeberg]
{|
|-
| || ''Januar'' || Side
|-
| Dr. phil ''S. Schandorph'': || Studier fra det gamle Versailles ||style=&quot;text-align:right;&quot; | [http://runeberg.org/tilskueren/1888/0011.html 1]
|-
| Kontorchef ''M. Rubin'': || En nordisk Toldunion ||style=&quot;text-align:right;&quot; | [http://runeberg.org/tilskueren/1888/0023.html 13]
|-
| Professor ''Jul. Høffory'': || Henrik Ibsen i Berlin ||style=&quot;text-align:right;&quot; | [http://runeberg.org/tilskueren/1888/0071.html 61]
|-
| ''Harald Hansen'': || Kristiania Teater 1837-87 ||style=&quot;text-align:right;&quot; | [http://runeberg.org/tilskueren/1888/0081.html 71]
|-
| Professor ''Fredrik Nielsen'': || Det sidste Pavevalg ||style=&quot;text-align:right;&quot; | [http://runeberg.org/tilskueren/1888/0107.html 97]
|-
| ''Arthur Aumont'': || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | [http://runeberg.org/tilskueren/1888/0125.html 115]
|-
| || ''Februar'' || 
|-
| ''Byron'': || Himmel og Jord. Oversat af Dr. phil ''Ad. Hansen'' ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 121
|-
| Dr. phil. ''Ad. Hansen'': || Manfreds Tilblivelseshistorie ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 130
|-
| ''Bertel Elmgaard'': || Tigger-Jakob ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 145
|-
| ''Vilhelm Møller'': || &quot;Darwins Liv og Breve&quot; ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 156
|-
| ''Herman Bang'': || Tre Digte ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 172
|-
| Højskoleforstander ''Anton Nielsen'': || Om Opdragelsen i Bondestanden ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 175
|-
| Cand. jur. ''Will. Behrend'': || Musiksæsonen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 184
|-
| ''Arthur Aumont'': || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 193
|-
| || ''Marts'' || 
|-
| Kaptajn i Flaaden ''O. Irminger'': || Det transkaspiske Baneanlæg ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 197
|-
| Dr. phil. ''S. Schandorph'': || Teaterindtryk ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 217
|-
| Folketingsmand ''Fr. Bajer'': || Københavns Søbefæstning og Vort Forsvar ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 225
|-
| ''Herman Bang'': || Forfatterinder ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 234
|-
| ''N. Neergaard'': || Lidt Verdensøkonomi ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 249
|-
| ''Nils Erdmann'': || Ny svensk Skønliteratur ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 264
|-
| ''Arthur Aumont'': || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 276
|-
| || ''April'' || 
|-
| ''K. E.'': || En Lærer ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 281
|-
| Dr. phil. ''S. Schandorph'': || Teaterindtryk ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 301
|-
| Frk. ''Johanne Krebs'': || Sygepleje og Sygeplejersker ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 309
|-
| Kaptajn ''W. Dinesen'': || Tre smaa Krigserindringer ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 319
|-
| Ingeniør ''J. Rump'': || Lidt om den nordiske Industriudstillings hygiejniske Afdeling ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 336
|-
| Cand. jur. ''W. Behrend'': || Koncertsæsonen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 343
|-
| ''Arthur Aumont'': || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 354
|-
| || ''Maj'' || 
|-
| Frk. ''Helga Casse'': || Mørkningspasiar ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 357
|-
| Kaptajn i Flaaden ''O. Irminger'': || Emin Pascha ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 363
|-
| Dr. phil. ''S. Schandorph'': || Teaterindtryk ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 381
|-
| ''N. Neergaard'': || Fra de tyske Revolutionsaar ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 391
|-
| ''E. Skram'': || Literaturoversigt. I ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 402
|-
| Fru ''Ch. Norrie'': || Sygepleje og Sygeplejersker ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 420
|-
| ''Arthur Aumont'': || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 424
|-
| || ''Juni-Juli'' || 
|-
| Geheimearkivar ''A. D. Jørgensen'': || Den danske Bondes Stavnsbaand ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 429
|-
| Professor ''A. G. Drachmann'': || En gammel Skibslæges Erindringer ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 446
|-
| Dr. phil. ''J. A. Fridericia'': || En Godsejerministers Indlæg mod de store Landboreformer ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 483
|-
| Docent ''Cl. Wilkens'': || Moderne Naturalisme ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 490
|-
| ''Emil Hannover'': || Dansk Malerkunst paa den nordiske Udstilling 1888 ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 516
|-
| ''A. O. E. Skram'': || Literaturoversigt. II ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 534
|-
| Frk ''J. Krebs'': || En Replik ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 553
|-
| Cand. Jur. ''W. Behrend'': || Efterslæt fra Koncertsæsonen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 556
|-
| || ''August'' || 
|-
| ''Emil Hannover'': || Nogle Billeder paa den franske Udstilling ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 561
|-
| Arkitekt ''E. Schiødte'': || Dansk Kunsthaandværk paa den nordiske Udstilling 1888 ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 576
|-
| Dr. phil. ''F. J. Meier'': || Hazardspil og Grækere ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 585
|-
| Cand. jur. ''W. Behrend'': || Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888 ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 594
|-
| ''Kr. Kristofersen'': || Norsk Politik ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 612
|-
| Cand. jur. ''Nils Møller': || Randbemærkninger til Drachmanns senere Bøger ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 624
|-
| ''Arthur Aumont'': || Holbergtraditionen paa den danske Skueplads ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 631
|-
| || ''September'' || 
|-
| Kontorchef ''M. Rubin'': || Stavnsbaandsliteraturen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 641
|-
| Civilingeniør ''H. Hornemann'': || Elektriciteten i Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 659
|-
| Dr. phil. ''S. Schandorph'': || Nogle Digte fra ældre og yngre Dage af Kr. Arentzen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 663
|-
| ''Andreas Aubert'': || Manet ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 670
|-
| ''Herman Bang'': || Vore Teatres Dekadence ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 690
|-
| Civilingeniør ''J. Rump'': || Notitser fra den hygieiniske Udstilling ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 701
|-
| ''A. Aumont'': || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 717
|-
| || ''Oktober-November'' || 
|-
| ''J. L.'': || Contra Leonora Christina ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 721
|-
| Docent ''Cl. Wilkens'': || Georg Brandes som literær Kritiker. I ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 740
|-
| Dr. phil. ''S. Schandorph'': || Teaterindtryk ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 770
|-
| colspan=2 | Ud fra Mørket. Sidste efterladte Arbejde af Fru ''Victoria Benedictson'' ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 777
|-
| Professor ''H. Høffding'': || Nye Undersøgelser om den primitive Familie ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 787
|-
| ''J. D. Irgens Hansen'': || Han bare laa og smilte ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 796
|-
| Dr. phil. ''J. Nørregaard'': || En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 807
|-
| ''V. Stuckenberg'': || Vinternat ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 821
|-
| ''Herman Bang'': || Vore Theatres Drift ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 823
|-
| Læge ''Th. Sørensen'': || Staten og Arbejderforsikringen. I ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 835
|-
| Pastor ''Michael Berg'': || En Apostel ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 859
|-
| ''A. Aumont'': || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 865
|-
| || ''December'' || 
|-
| Dr. phil ''S. Schandorph'': || Teaterindtryk ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 869
|-
| ''J. L.'': || Johan Monrads Selvbiografi ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 881
|-
| Docent ''Cl. Wilkens'': || Georg Brandes som literær Kritiker. II ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 887
|-
| Kontorchef ''M. Rubin'': || Engifte og Mangegifte ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 908
|-
| Læge ''Th. Sørensen'': || Staten og Arbejderforsikringen. II ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 927
|-
| ''W. Behrend'': || Det kongelige Teaters Operasæson 1888-89 ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 950
|-
| ''A. Aumont'': || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 959
|}

=== Sjette Aargang (6. årg. 1889) ===

Skannet udgave på [http://archive.org/details/tilskuerenmaaned1889nngoog/ Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1889/ Projekt Runeberg]

=== Syvende Aargang (7. årg. 1890) ===

Skannet udgave på [http://archive.org/details/tilskuerenmaaned1890nngoog/ Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1890/ Projekt Runeberg]

=== Ottende Aargang (8. årg. 1891) ===

Skannet udgave på [http://archive.org/details/tilskuerenmaaned1891nngoog/ Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1891/ Projekt Runeberg]

=== Niende Aargang (9. årg. 1892) ===

Skannet udgave på [http://archive.org/details/tilskuerenmaaned1892nngoog/ Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1892/ Projekt Runeberg]

=== Tiende Aargang (10. årg. 1893) ===

Skannet udgave på [https://archive.org/stream/tilskuerenmaaned1893mggoog/ Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1893/ Projekt Runeberg]

{|
|-
| || ''Januar'' || Side
|-
| H. Høffding: || Mindeord over Hostrup ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 1
|-
| S. Schandorph: || Epilog ved det kgl. Teaters Mindefest for Hostrup ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 6
|-
| Niels Møller: || Taage ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 8
|-
| A. Hvass: || Fra Emser-Depeschens Dage ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 22
|-
| Vald. Vedel: || Bygmester Solness ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 66
|-
| Niels Møller: || Fru Heibergs Ridder. Med en Efterskrift af M. Galschiøt ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 76
|-
| G. Verga: || Ulvinden ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 87
|-
| Vilh. Møller: || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 92
|-
| || ''Februar'' || 
|-
| P. Fr. Rist: || Kvægpest ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 97
|-
| Knud Berlin: || Svensk-norske Unionskonflikter ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 122
|-
| Ola Hansson: || Eleonora Duse ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 143
|-
| Johs. Jørgensen: || Vinter ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 152
|-
| Vald. Vedel: || Romaner. I ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 154
|-
| ***: || I Anledning af Panama Historie ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 167
|-
| Vilh. Møller: || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 174
|-
| || ''Marts'' || 
|-
| Georg Brandes: || Ernest Renan som Dramatiker ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 181
|-
| Niels Møller: || Ørnen og Skarnbassen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 204
|-
| Chr. Feveile: || Stakkels Sommerfugl ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 208
|-
| Knud Berlin: || Svensk-norske Unionskonflikter (sluttet) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 220
|-
| Argus: || Socialisternes Fremtidssstat ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 241
|-
| H. Høffding: || Svar til Pastor B. Paludan-Müller ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 249
|-
| Vilh. Møller: || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 252
|-
| E. A. Tscherning: || En Protest ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 262
|-
| || ''April'' || 
|-
| Karl Madsen: || Foraarsudstillingerne ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 263
|-
| Karl A. Tavaststjerna: || En Impressionist ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 283
|-
| Otto Jespersen: || Abernes Sprog ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 304
|-
| Vald Vedel: || Romaner. II ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 317
|-
| A. Cantor og Argus: || Fremtidsstaten ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 331
|-
| Vilh. Møller: || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 335
|-
| || ''Maj'' || 
|-
| N. C. Frederiksen: || Agerbruget i de Forenede Stater ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 343
|-
| Axel Steenbuch: || Bag Dørene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 363
|-
| Johs. Jørgensen: || En ny Digtning. I. Edgar Poe ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 375
|-
| Karl Madsen: || Foraarsudstillingerne (sluttet) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 387
|-
| Olivia Sandstrøm: || Anfægtelser ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 396
|-
| A. Cantor: || Fremtidsstaten ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 401
|-
| Heibergiana ||  ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 405
|-
| Vilh. Møller: || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 408
|-
| || ''Juni-Juli'' || 
|-
| C. St. A. Bille: || Skandinavisk Fata Morgana ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 415
|-
| G. Brandes: || Det ny Testamentes Forhold til det gamle ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 421
|-
| Viggo Stuckenberg: || Valravn ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 432
|-
| Johannes Jørgensen: || En ny Digtning. II. Paul Verlaine ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 469
|-
| Sophus Clausen: || En Nat med Paul Verlaine ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 481
|-
| S. Schandorph: || G. Brandes' Reaktionen i Frankrig ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 490
|-
| P. Lauridsen: || I Tibet ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 514
|-
| Axel Henriques: || Pariserminder (Teatrene i Maj 1893) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 532
|-
| Knud Bokkenheuser: || Af Professor Chr. Agerskovs Brevsamling ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 552
|-
| Argus: || Fremtidsstaten ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 567
|-
| || ''August'' || 
|-
| Gustav Wied: || Den gamle Pavillon ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 571
|-
| Henrik Pontoppidan: || En falsk Etikette ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 600
|-
| Johannes Jørgensen: || Den ny Digtning. III. Stéphane Mallarmé ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 603
|-
| Stephane Mallarmé: || Digt i Prosa ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 608
|-
| Erik Henrichsen: || Retsplejen og den offentlige Mening ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 612
|-
| a+b+c: || Stores Dagbog ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 632
|-
| || ''September'' || 
|-
| G. Brandes: || Job-Studier. I ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 653
|-
| Laur. Bruun: || &quot;Frisindet&quot; ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 672
|-
| Herman Bang: || Fransk Scenekunst ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 689
|-
| -ss--: || Agrarbevægelse og Agrarer ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 697
|-
| Niels Møller: || Dante-Literatur ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 708
|-
| Henning Jensen: || De ny Profeter ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 720
|-
| Frederik Vett: || Stores Sagen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 725
|-
| || ''Oktober'' || 
|-
| Georg Brandes: || Jobs-Studier. II ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 737
|-
| Helga Cass: || En Æressag ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 755
|-
| Johannes Jørgensen: || En ny Digtning. IV. J.K. Huysmans ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 770
|-
| N. Neergaard: || Af Ernst II's Livserindringer ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 783
|-
| a+b+c: || Stores Sagen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 804
|-
| Vilhelm Møller: || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 817
|-
| || ''November-December'' || 
|-
| T. N. Thiele: || Iagttagelses religiøse Betydning ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 821
|-
| Niels Møller: || Kalypsos Ø ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 829
|-
| C. St. A. Bille: || En svensk Statsmands Erindringer ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 835
|-
| C. G. Rosenørn: || En Avatar ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 881
|-
| N. C. Frederiksen: || Kvægavlen i de Forenede Stater ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 890
|-
| Herman Bang: || September ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 919
|-
| --ss--: || Agrarernes Program ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 925
|-
| Frederik Vett: || Stores Sagen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 936
|-
| Vilhelm Møller: || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 949
|}

=== Ellevte Aargang (11. årg. 1894) ===
Skannet udgave på [https://archive.org/details/tilskuerenmaaned1894mggoog Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1894/ Projekt Runeberg]

=== Tolvte Aargang (12. årg. 1895) ===

Skannet udgave på [https://archive.org/stream/tilskuerenmaaned1895mggoog/ Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1895/ Projekt Runeberg]

=== (13. årg. 1896) ===
Skannet udgave på [https://archive.org/details/Tilskuerenmaaned1896mggoog Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1896/ Projekt Runeberg]

=== (14. årg. 1897) ===

=== (15. årg. 1898) ===

=== (16. årg. 1899) ===

{|
|-
| || ''Januar'' || Side
|-
| Georg Brandes: || Fransk Lyrik ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 1
|-
| Jul. Lange: || Jødefolkets Antipati mod Billeder ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 21
|-
| Henri Nathansen: || Fint Spil ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 34
|-
| J. F. Steffensen: || Valgreform ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 71
|-
| Vilh. Lassen: || Grundlovsforslag ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 81
|-
| Vilhelm Møller: || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 88
|-
| || ''Februar''||
|-
| J. L. Heiberg: || Aabent Brev til Prof. Dr. M. C. Gertz ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 97
|-
| Georg Brandes: || Annie Vivanti ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 107
|-
| E. Hannover: || P. S. Krøyer: Et Møde i Videnskabernes Selskab ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 125
|-
| Vald. Vedel: || Humanisme ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 133
|-
| C. Reventlow: || Venstreregering og Højre ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 154
|-
| Frantz Pio: || Den sociale Bevægelse i Frankrig ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 161
|-
| || ''Marts''||
|-
| Georg Brandes: || Danskheden i Sønderjylland ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 185
|-
| Otto Larsen: || Den hvide by ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 200
|-
| M. Cl. Gertz: || Svartil Prof. Dr. J. L. Heiberg ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 215
|-
| Edvard Brandes: || To Breve fra Karl Verner ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 233
|-
| Emil Slomann: || Carl Bagger ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 241
|-
| Carl Bagger: || Et utrykt Digt ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 267
|-
| || ''April''||
|-
| Vilh. Lassen: || Bondestandens Indsats i vort Samfundsliv ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 269
|-
| Poul Levin: || Den døde By ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 279
|-
| Johannes Steenstrup: || En Tale for Prof. Edvard Holm ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 310
|-
| Vald. Vedel: || Vore Dages Kritik ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 317
|-
| C. Ussing: || Domstolene og den offenlige Mening ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 325
|-
| N. Teisen: || Om Forholdet mellem Religion og Moral ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 340
|-
| || ''Maj''||
|-
| Georg Brandes: || To Episoder af Maryla Wielopolska's Levned ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 353
|-
| S. Schandorph: || Gamlingen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 375
|-
| Gustav Bang: || Den social Katastrofeteori ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 378
|-
| Vald. Vedel: || Fortællinger ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 395
|-
| Nic. Lützhøft: || Blandt de yngste Malere ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 403
|-
| Kai Hoffmann: || Tre Digte ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 414
|-
| H. Dallerup: || Fra Venedigs Belejring 1849 ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 417
|-
| || ''Juni''||
|-
| Johan Ottosen: || Om Skandinavisme ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 433
|-
| Viggo Stuckenberg: || Hr. Lasse Fiend ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 444
|-
| Vald. Vedel: || Af Dagens Tekst ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 469
|-
| Alexander Kielland (den yngre): || Elven ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 477
|-
| Eduard Larsen: || Om Forholdet mellem Religion og Moral ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 485
|-
| Vilhelm Møller: || Teatrene ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 492
|-
| H. Dahlerup: || Fra Venedigs Belejring 1849 ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 504
|-
| || ''Juli''||
|-
| Georg Brandes: || Japansk Litteratur ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 521
|-
| Johannes Heskjær: || Ringen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 540
|-
| Dagmar Hjort: || Kvindesagens subjektive Berettigelse ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 561
|-
| Nina Bang: || Aabent Brev til Fru Dagmar Hjort ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 575
|-
| Dagmar Hjort: || Svar til Fru Nina Bang ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 586
|-
| Marcus Rubin: || Fra den danske Handels Empire ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 591
|-
| Charles Mourier: || Carl Bagger og hans Hustru ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 596
|-
| N. Teisen: || En Replik ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 602
|-
| || ''August''||
|-
| G. Philipsen: || Den store Arbejdsstandsning ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 605
|-
| Karl Madsen: || Rembrandt-Udstillingerne ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 619
|-
| Henri Nathansen: || Lyse Nætter ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 643
|-
| Vald. Vedel: || En Fysiologs Kunstbetragtninger ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 648
|-
| S. Schandorph: || Charlotte Elisabeth af Orléans ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 657
|-
| Axel Feveile: || De sidste Dage ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 672
|-
| Nina Bang: || Kvindesagen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 681
|-
| || ''September''||
|-
| Karl Madsen: || Rembrandt-Udstillingerne ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 685
|-
| A. B. Drachmann: || Hovedtræk af græsk Religiøsitet ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 715
|-
| Jørgen Falk Rønne: || Hvorledes store Bjørn lærte Døglingsspækkets Virkninger at kende ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 728
|-
| Jul. Wulff: || Australiens forenede Stater ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 741
|-
| Harald Kidde: || Symboler ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 750
|-
| Ivar Berendsen og C. M. Norman-Hansen: || Det finske Statskup og den internationale Adresse ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 755
|-
| || ''Oktober''||
|-
| Emil Slomann: || Den lærde Skole og dens Reform ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 773
|-
| S. Schandorph: || Marie og P. S. Krøyer ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 794
|-
| Niels Møller: || Tennyson ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 797
|-
| Gustav Philipsen: || Lockoutens Afslutning ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 820
|-
| Francis Beckett: || Folkelig Kunst ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 838
|-
| Karin Michaëlis: || Norden for Lov og Ret ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 845
|-
| M. Salmonsen: || Skiftende Stemninger ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 849
|-
| || ''November''||
|-
| Georg Brandes: || To Smaa-Artikler ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 857
|-
| V. Bentzon: || Hvilke utugtige Skrifter bør straffes ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 869
|-
| Herman Bang: || Jeg beder jer - ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 886
|-
| Hans Kaarsberg: || Elgtyren ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 887
|-
| Fernando Linderberg: || Karl Kautsky: Die Agrarfrage ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 896
|-
| Nic. Lützhøft: || Kunstforeningens Udstilling af Gotfred Rumps Arbejder ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 909
|-
| Margrethe Fibiger: || Bøger ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 925
|-
| || ''December''||
|-
| M. Munch-Petersen: || Procesret og Menneskeret ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 933
|-
| Georg Brandes: || Friedrich Nietzsches sidste aandeligt virksomme Aar ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 953
|-
| S. Schandorph: || Vandgang ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 974
|-
| Vald. Vedel: || Vilh. Andersens Bog om Oehlenschläger ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 997
|-
| Eduard Larsen: || Sædelighedsspørgsmaalet ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 1005
|-
| M. Galschiøt: || Transvaal-Konflikten ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 1010
|}

=== (17. årg. 1900) ===

=== (18. årg. 1901) ===
Skannet udgave på [https://archive.org/details/Tilskuerenmaaned1901vvgoog Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1901/ Projekt Runeberg]

=== (19. årg. 1902) ===
Skannet udgave på [https://archive.org/details/Tilskuerenmaaned1902vvgoog Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1902/ Projekt Runeberg]

=== (20. årg. 1903) ===

Skannet udgave på [https://archive.org/details/Tilskuerenmaaned1903vvgoog Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1903/ Projekt Runeberg]

=== (21. årg. 1904) ===

Skannet udgave på [https://archive.org/details/Tilskuerenmaaned1904vvgoog Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1904/ Projekt Runeberg]

=== (22. årg. 1905) ===

Skannet udgave på [https://archive.org/details/Tilskuerenmaaned1905vvgoog Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1905/ Projekt Runeberg]

=== (23. årg. 1906) ===

Skannet udgave på [https://archive.org/details/Tilskuerenmaaned1906vvgoog Internet Archive]

Samme, men sideopdelt på [http://runeberg.org/tilskueren/1906/ Projekt Runeberg]

=== (24. årg. 1907) ===

Skannet udgave på [https://archive.org/details/Tilskuerenmaaned1907vvgoog Internet Archive]

=== (25. årg. 1908) ===

Skannet udgave på [https://archive.org/details/Tilskuerenmaaned1908gpmkgoog/page/n5 Internet Archive]

=== (26. årg. 1909) ===

=== (27. årg. 1910) ===

=== (28. årg. 1911) ===

=== (29. årg. 1912) ===

=== (30. årg. 1913) ===

=== (31. årg. 1914) ===

=== (32. årg. 1915) ===

=== (33. årg. 1916) ===

=== (34. årg. 1917) ===

=== (35. årg. 1918) ===

=== 36te Aargang 1919 ===

{|
|-
| || '''Først Halvbind (Januar-Juni)''' ||style=&quot;text-align:right;&quot; | Side || kommentar
|-
| Jeppe Aakjær: || Et genfundet Skrift af Blicher (Februar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 180 || om artikel (dateret 1820) af Blicher: Om Natmændsfolkene
|-
| A. C. Andersen: || J. O. Bøving-Petersen: Aaret i Danmark (Februar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 198 || anmeldelse
|-
| Will. Behrend: || Musik (Februar, April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 191, 367 ||
|-
| Harlad Bing: || E. A. Tscherning (Juni) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 511 || 
|-
| Georg Brandes: || Nytaar (Januar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 5 || 
|-
| - || Den hellige Alliance (Marts) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 207 ||
|-
| - || Notitser om Litteratur (Marts) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 279 || om bøger af Thorkil Barfod, Gudmund Kamban, Harald Bergstedt, Emil Rasmussen, Aage von Kohl, Otto Rung, Einar Rousthøj
|-
| - || Nutid og Fremtid ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 287 ||
|-
| - || Skinfred (Maj) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 379 ||
|-
| - || Rundskue (Juni) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 471 ||
|-
| Marie Bregendahl: || Ved Afrejsen ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 82 || novelle
|-
| Hans Brix: || Om Kilderne til Holbergs &quot;Den 11. Juni&quot; (Februar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 190 || 
|-
| Laurids Bruun: || Barnet og Værket (Februar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 156 || novelle med undertitlen: En aforistisk Parallel
|-
| Emil Bønnelycke: || Kærlighedssonnetter (Marts) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 226 || digte: Din Ungdom. Stjernerne. Et Kys. Guddommen. Et Billede. Vennen. Den uovervindelige. Sædekornet. Før et Møde. Fortabt
|-
| J. V. Christensen: || Sjællandske Stæder (Februar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 163 ||
|-
| Julius Clausen: || Et utrykt Digt af Schiller (Marts) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 276 || optryk af og om digtet (1781): Der Tod
|-
| Victor Dantzer: || Sommer-Sværmeri (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 336 || digte: Samfund. Blomstring. Sommer
|-
| Peter Egge: || Døden (Januar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 44 || digt
|-
| Sigurd Elkjær: || Kriger og Bonde ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 509 || digt
|-
| Ida Falbe-Hansen: || Hans Brix: Vers fra gamle Dage (Marts) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 256 || anmeldelse
|-
| Aage Friis: || Det danske Program for Nordslesvigs Genforening med Danmark 1866 (Juni) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 534 ||  
|-
| Hartvig Frisch: || Georg Brandes: Caius Julius Cæsar (Marts) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 266 || anmeldelse
|-
| V. E. Gamborg: || Vor By (Januar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 75 || om København
|-
| Niels Glente: || To Digte (Juni) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 525 || digte: Efter Regn, Formiddag i Folkeparken. Stunden
|-
|style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Davis Grünbaum: ||style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Udenlandske Bøger (Marts) ||style=&quot;text-align:right;vertical-align:top;&quot; | 284 || anmeldelse af: David Graham Phillips: Susan Lenox, Her Fall and Rise og Arnold Bennett: The Pretty Lady
|-
| J. L. Heiberg: || Videnskabens Udsigter efter Krigen (Januar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 21 ||
|-
| Kai Hoffmann: || Herremand (Januar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 57 || novelle
|-
| Johannes Hoeck: || Sydamerika - Bastardernes Verdensdel (Februar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 121 ||
|-
| - || Den danske Dampskibsfarts 100-Aars Jubilæum (Maj) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 449 ||
|-
| Harald Høffding: || En ny Bog om Kierkegaards Ungdom ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 111 || om P.A. Heiberg: Et Segment af Kierkegaards religiøse Udvikling
|-
| Niels Jeppesen: || Harald Kidde (Januar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 35 || nekrolog
|-
| - || Undervejs (Maj) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 430 || digt
|-
| Oskar Johansen: || Politiks Uvejr (Maj) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 398 || 
|-
| W. Johannsen: || Nogle videnskabelige Fejlsyn (Juni) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 496 || undertitel: Foredrag i Nordisk Forening i Gøteborg 10. April 1919
|-
| Ove Jørgensen: || Valdemar Vdels nye Bog (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 339 || anmeldelse af: Barok i italiensk og spansk Aandsliv
|-
|style=&quot;vertical-align:top;&quot; | - ||style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Fra Videnskabens Verden (Maj) ||style=&quot;text-align:right;vertical-align:top;&quot; | 466 || anmeldelse af: Chr. Blinkenberg: Miraklerne i Epidauros, J.L. Heiberg: En byzantinsk Renaissanceskikkelse, Frederik Poulsen: Delfis arkaiske Skulpturer
|-
| C. Krebs: || Professor Johannsens Arvelighedslære (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 318 ||
|-
| Lauritz Larsen: || Elsebeth (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 335 || digt
|-
| Carl C. Lassen: || Gustaf Frødings posthuma skrifter (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 365 || anmeldelse
|-
| Poul Levin: || Harald Bergstedt (Januar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 99 || anmeldelse af bogen: Aleksandersen
|-
|style=&quot;vertical-align:top;&quot; | - ||style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Dansk Lyrik (Januar) ||style=&quot;text-align:right;vertical-align:top;&quot; | 105 || anmeldelse af Valdemar Rørdam: Udvalgte Digte fra tyve Aar. Axel Juel: I Lykkens Timer. Hans Hartvig Seedorf: Fra Danmark til Dvina. Emil Bønnelycke: Festerne. Kai Hoffmann: Den store Vaar
|-
|style=&quot;vertical-align:top;&quot; | - || style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Ny Bøger (Februar, April) ||style=&quot;text-align:right;vertical-align:top;&quot; | 200, 375 || side 200, anmeldelse af: Selma Lageröf: Bandlyst, Nini Roll Anker: Fru Castrups Datter, Sigrid Undset: De klog Jomfruer, A.C. Andersen: Drømmen, A.C. Andersen: En Septemberdrøm, Harry Søiberg: Lyset. Gunnar Gunnarsson: Edbrødre, Vilhelm Krag: Stenansigtet. Side 375, anmeldelse af: Johannes V. Jensen: Nornegæst, Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn II, Georg Nygaard: Ewald Portrætter
|-
|style=&quot;vertical-align:top;&quot; | - ||style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Læsning (Maj) ||style=&quot;text-align:right;vertical-align:top;&quot; | 434 || anmeldelse af: Vilh. Andersen: Nordboer, Anatole France: Le petit Pierre, Sophus Michaëlis: Samlede Romaner, J.L. Heiberg: En Sjæl efter Døden, Kai Hoffmann: Blaanende Danmark, Peter Vejrup: Kærlighedens Magt, Antologi: Udvalgte islandske Digte
|-
|style=&quot;vertical-align:top;&quot; | - ||style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Bøger (Juni) ||style=&quot;text-align:right;vertical-align:top;&quot; | 550 || anmeldelse af Georg Brandes: Samlede Skrifter I-II, Georg Brandes: Sønderjylland under prøjsisk Tryk, Carl Jacobi: De syv Vise
|-
| Louis Levy: || Scenisk Nytaar (Januar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 101 ||
|-
| - || Teater-Dagbog (Februar, Marts, Maj, Juni) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 195, 281, 455, 553 ||
|-
| - || Johannes Poulsen (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 345 || 
|-
| Læser: || Wilsons Taler (Februar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 188 || anmeldelse
|-
| Oluf Madsen: || Dansk Kirkesang (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 351 || forfatteren er præst v. Frederikskirken
|-
| Sophus Michaëlis: || Digte (Februar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 117 || digte: Sommer-Sonate. Muserne
|-
| L. C. Nielsen: || Nytaarsdigt (Januar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 1 || digt
|-
| William Norvin: || Et Brev fra Joh. Th. Lundbye (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 363 ||
|-
| Kristoffer Nyrop: || Nogle Ords Historie I Passiar (Januar) II Ballade (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 46, 329 || om ordene Passiar og Ballade
|-
| Sigurd Næsgaard: || Vilh. Rasmussens børnepsykologiske Værker (Maj) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 425 ||
|-
| Hans Olrik: || Dr. V. Pingel som Lærer i Metropolitanskolen (Juni) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 488 || undertitel: Brudtrykker af utrykte Barndoms- og Ungdomserindringer
|-
| Carl V. Petersen: || Til Belysning af Forholdet mellem Kunst og Natur (Maj) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 459 ||
|-
| Ingeborg Petersen: || Kærlighedens Ansigter (Maj) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 396 || digt
|-
| Johan Plesner: || Nocturne (Februar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 171 || novelle
|-
| Qvidam Qvidamsson: || Två dikter (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 357 || digte: Julikväll. Final
|-
| Knudåge Riisager: || Arnold Schønberg (Marts) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 246 ||
|-
| Edith Rode: || De fire Gaver (Februar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 145 || dramatik
|-
| Edgar Rubin: || Harald Høffdings nye Bog (Marts) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 239 || anmeldelse af: Oplevelse og Tydning
|-
| - || En ny dansk Filosof og hans Værk (Maj) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 413 || anmeldelse af: Herbert Iversen: To Essays om vor Erkendelse
|-
| Carl Jul. Salomonsen: || Dysmorphisme og Sindssundhed (Juni) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 516 || undertitel: Et Svar til dr.med. Oluf Thomsen
|-
| Holger Sandvad: || Hungerkongen (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 315 || digt
|-
| Jørgen Sandvad: || Patrick Macgill (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 372 || undertitel: Hans Betydning som skildrer af Krigen
|-
| Chr. Sarauw: || Et utrykt Digt af Schiller (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 359 ||
|-
| Robert Schmidt: || Anna Larssen (Juni) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 528 || undertitel: I Anledning af 10-Aaret for hendes sidst Optræden
|-
| Amalie Skram: || Breve til Bjørnstjerne Bjørnson (April) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 295 || undertitel: En Række Breve fra Amalie Skram
|-
| Erik Stokkebye: || Ixionhjulet (Marts) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 260 || digt
|-
| Viggo Stuckenberg: || To utrykte Ungdomsdigte (Januar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 28 || digte: Til Fanny. Lykken
|-
| Walt Whitman: || Amerika (Januar) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 64 || autoriseret Oversættelse af Ingeborg Raunkiær: Jeg kommer fra Paumanok
|-
| || '''Andet Halvbind (Juli-December)''' ||style=&quot;text-align:right;&quot; | Side ||
|-
| T. O. Achelis: || Det danske Sprog i Nordslesvigs højere Skoler (November) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 439 ||
|-
| Nina Bang: || Tyske Børn (August) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 147 ||
|-
| Will. Behrend: || Musik (Juli, December) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 83, 540 ||
|-
| - || Nutid og Fremtid i Børneforsorgen (Oktober) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 296 ||
|-
| Viggo Bentzon: || Retsideers Nutidskamp (December) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 453 || Tale af Rektor magn. Professor Viggo Bentzon ved Universitetsfesten den 20. November 1919
|-
| Rudolph Bergh: || Optegnelser og Indtryk fra Krigsaarene (September, Oktober) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 196, 313 ||
|-
| C. Blach: || Bemærkninger i Anledning af Artiklen &quot;Statssyndikalisme&quot; (September) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 249 ||
|-
| C. A. Bodelsen: || Englændere og Boere i 1919 (November) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 443 ||
|-
| Georg Brandes: || Tidens Tegn (Juli) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 1 ||
|-
| - || Stadigt Jordskælv (August) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 93 ||
|-
| - || Gudstjeneste i Idealernes Tempel (September) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 181 ||
|-
| - || Fremtidsfantasier (Oktober) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 269 ||
|-
| - || Rusland (November) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 373 ||
|-
|style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Hans Brix: ||style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Holbergs Skueplads (September) ||style=&quot;text-align:right;vertical-align:top;&quot; | 233 || style=&quot;vertical-align:top;&quot; | anmeldelse af Eiler Nystrøm: Den danske Komedies Oprindelse og J.C. Normann: Holberg paa Teatret
|-
| Einar Brünniche: || Kunsten og Videnskaben (Juli) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 73 ||
|-
| Marinus Børup: || Syrén (November) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 404 || digt
|-
|style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Digte (Juli) ||style=&quot;vertical-align:top;&quot; | ||style=&quot;text-align:right;vertical-align:top;&quot; | 46 || digte: Foraarsaften. Blomster. Syn. Mødet. Vildmand. Frem! Støtten. Hallucineret. Bekendelse. Et Solsystem. Stemning. Gaden. Staden. Etatsraadens Feberdrøm. I Kamp med Skygger. Skæbne. Tvivl. Tilegnelse
|-
| Kristian Elster: || Halfdan Kjerulf (September) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 240 || anmeldelse af Halfdan Kjerulf: Av hans efterladte papirer. I-II
|-
| Carl Gandrup: || Adoratio (September) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 195 || digt
|-
| Karl Gjellerup: || Nogle Breve (November) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 407 || indledning af Will. Behrend
|-
| J. L. Heiberg: || Frederik Poulsen, Oraklet i Delfi (Juli) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 35 || anmeldelse 
|-
| Hjalmar Helweg: || Sjælelivets fysiologiske Variationsbredde (August) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 167 ||
|-
| Kai Hoffmann: || Danmark og Island (Juli) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 17 || digt
|-
| - || Min Slægt (November) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 377 || digt
|-
| Helge Holst: || Vort fysiske Verdensbillede i ny Belysning (November, December) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 380, 474 ||
|-
| J. O. Jensen: || General Ludendorffs Krigserindringer 1914-1918 (Oktober) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 283 || anmeldelse
|-
| Otto Jespersen: || Forskellige Universitetstyper (Juli) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 19 || Foredrag holdt i Aarhus den 14. Juni 1919
|-
| Helge Kiærulff: || H. G. Wells og Historiens Dom (December) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 524 ||
|-
| Poul Levin: || Walt Whitmans Digte (September) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 267 || anmeldelse
|-
|style=&quot;vertical-align:top;&quot; | - ||style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Nye Bøger (Oktober, November) ||style=&quot;text-align:right;vertical-align:top;&quot; | 352, 424 || side 352, anmeldelse af Danmark, Land og Folk og Rolandskvadet. Side 424, anmeldelse af Hans Kyrre: M. Goldschmidt I-II, Johannes Jørgensen: Mit Livs Legende. Sjette Bog. Guds Kværn, Thit Jensen: Den erotiske Hamster, Anton Nielsen: Et Aar, Poul Knudsen: Det store Mørke
|-
|style=&quot;vertical-align:top;&quot; | - ||style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Nogle Romaner (December) ||style=&quot;text-align:right;vertical-align:top;&quot; | 514 || anmeldelse af Johannes V. Jensen: Det tabte Land, Emil Bønnelycke: Spartanerne, Krestens Breve. Udgivne ved Valdemar Rørdam, J. Anker Larsen: Bugten, Otto Rung: Paradisfuglen, O. Thyregod: Mod Skumring, Lauritz Petersen: Korsfæstet
|-
|style=&quot;vertical-align:top;&quot; | - ||style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Litteratur-Dagbog (December) ||style=&quot;text-align:right;vertical-align:top;&quot; | 531 || anmeldelse af Karl Mantzius: Min Far og jeg, Aage Brodersen: Regndryp, Otto Wang: Ridderen af Montparnasse, Tove Kjarval: Fredløs, C.M. Norman-Hansen: Frilufts-Spil, Sigrid Saabye: Klokker og Kilder, Karl Grabau: Dage og Nætter, Palle Rosenkrantz: Jordskælvet, Xenius Rostock: Den alvidende Kærlighed, Ludvig Hammer: Sønnen fra Poppelhøj, Marinus Borup: Nakjælen, Peter Vejrup: Nye Prosadigte, Louis Moe: Min egen Billedbog
|-
| Louis Levy: || Teater-Dagbog (Oktober, December) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 348, 528 ||
|-
| - || Mëir Goldschmidt (November) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 357 || prolog ved Det kgl. Teaters Mindefest
|-
| Inga Nalbandian: || Tre Digte (November) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 421 || digte: Maaneskin ved Donau. Skoven. De sorte Nætter
|-
| Anton Nielsen: || Livets Fylde (September)  ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 215 || novelle
|-
| Gustav Rasmussen: || Litauisk Kultur ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 447 ||
|-
| Vilhelm Rasmussen: || Elevers Dom om Fællesskolen (Juli) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 56 ||
|-
|style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Edith Rode: ||style=&quot;vertical-align:top;&quot; | Novelle (December) ||style=&quot;text-align:right;vertical-align:top;&quot; | 492 || digte: Den unge Piges Forårssang. Valsen. Dåben. Brøden. Det første. Facit. To. In memoriam. Intermezzo. Legen. Afsked
|-
| Edgar Rubin: || Nordiske Filosoffer ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 266 || anmeldelse af Anathon Aal: Filosofien i Norden
|-
| Marcus Rubin: || Wilhelm II og Bismarcks Fald (August) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 134 ||
|-
| Jørgen Sandvad: || Krigens Poesi (August) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 177 || anmeldelse af Digte fra Verdenskrigen
|-
| Ingrid Saxtorph: || Vers (September) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 256 || digte: Verona. Ønske. Minde. August. Det ene
|-
| Robert Schmidt: || Skuespilleren Cajus Bruun - in memoriam (December) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 465 ||
|-
| C. N. Starcke: || Frihed og Samvirke og Nationernes Forbund (August) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 154 ||
|-
| J. P. Sundbo: || Parlamentarismen under Forvandlingens Lov (December) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 499 ||
|-
| Werner Søderhjelm: || Den finska kulturen i Finland (September) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 259 ||
|-
| Oluf Thomsen: || Kunst og Sindslidelse (Juli) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 81 ||
|-
| Anders Thuborg: || Ved Johann Sigurjonssons Død (Oktober) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 330 || nekrolog
|-
| Tilskuer: || Udlandet (Oktober, December) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 338, 536 ||
|-
| C. Ussing: || Statssyndikalisme (August) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 109 ||
|-
| - || Svar (se C. Black) (September) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 254 ||
|-
| C. W. Westrup: || Militær Disciplin og militær Retspleje (November) ||style=&quot;text-align:right;&quot; | 360 ||
|}

[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>qpp6qa7y5v1sm6aiotuiyqdy6yq6akw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Unionsbrevet</title>
    <ns>0</ns>
    <id>20172</id>
    <revision>
      <id>431562</id>
      <parentid>37291</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431562</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="10848" sha1="6pnavkq38s6z44vmgm28kav459wfu2z" xml:space="preserve">{{header
|titel=Unionsbrevet
|override_forfatter=[[Forfatter:Margrete I|Margrete I]] m.fl.
|noter=Wikipedia har en artikel om [[w:Kalmarunionen|Kalmarunionen]].}}
[[Image:Dokument pt Kalmarunionen.jpeg|thumb|Det såkaldte unionsbrev med formålet at stadfæste Kalmarunionen besegledes i Kalmar og er dateret Sankt Margretes dag 1397. På bagsiden har nogen skrevet &quot;Huru thet war talet i Kalmarn.&quot;]]
Allæ the thettæ breff høræ eller se eller høræ, suo wel thom ther nw æræ som hær efter komme sculæ, scal thet witerlict waræ, at efter thet at allæ thisse thry rike Danmarc, Suerike oc Norghe met en ræt endrecht oc sæmyæ oc kerlich oc gothwilghæ huars rikesens om sich oc met radh oc fullbordh oc samthykke høghbørne førstynne, wor nadighe fru drotning Margretæ, oc met allæ thryggiæ rikesens gothwilghæ oc fulkomlicæ samthyct, biscope oc klerkæ, ridderæ oc swenæ oc ganze oc menæ rikesens almughæ j huort riket om sich, war høghboren oc werdich første, wor nadighe herræ koning Erik til en ræt herræ oc koning taken, walder oc wnfongen ouer alle thisse thry riken, sidhen wpa sancte Triniatis søndach nw war j nafn Fadhers oc Søns oc then Helghe Andz hær j Kalmarn efter allæ rikesens gotho manne samthyct oc radh, bothe klerkæ oc leeghmen, krunether oc j koningxlich stol setter ouer thisse thry koningxrike met then werdichet, som bothe j andelich oc j wæriltzlich stykke en ræt krunith koning til bør at besidiæ oc wæræ ouer thisse thry koningxrike Danmarc, Suerike oc Norge, tha war her j for:de tymma oc stadh en stadhelich oc wbrydelich sæmye, fridh oc forbinding halneth, deythingeth oc ænd met radh oc samthykke then for:de wor herres koning Erics oc then for:de wor fru drotning Margretes oc met en ræt endrecht oc samthykke alle rikesens radhgeure oc men aff alle thry koningxriken fulbordet j thenne modæ, som her efter følger.

1. Først at nw scule thisse thry riken hafue thenne koning, som ær koning Eric, j hans lifdaghe, oc sidhen ewinnelicæ scule thisse thry riken en koning hafue oc ey flere ouer alle thry riken, suo at riken aldre at scilias meer, om Gudh wil. Sidhan efter thenne koningxens lifdaghæ scal en koning ouer al thry riken weliæs oc takes oc ey flere, oc scal engte et riket en koning takæ eller welghæ her efter wtan met fulborlich samthykke oc endrecht allæ thrygge rikenæ. Gifuer oc Gudh thenne koning søn eller thom, efter hanom kommæ, en søn eller flere, tha scal en til koning weliæs oc takas ouer al thry riken oc ey flere; the andre brøthræ worthe met annet herscap belente oc bethenkte j riken, oc døttre, om han thom faar, tha gøre ther om efter thy, som laghen wt wiser, oc jo en aff koningxsøner, om Gudh wil, at tha noken til ær, at thisse thry riken hanom weliæ, oc han blifue koning oc ey flere, som fore er sacht. Kan oc koningen barnløs frafalle, thet Gudh forbyudhe, at tha rikesens radhgeuere oc men en annen weliæ oc takæ, then thom Gudh gifuer til nadhe, ther the efter theræ bestæ samwit oc the witæ for Gudh rætist oc skellixt oc riken nyttest wæræ, met en ræt samdrecht alle thrygge rikenæ, oc at engin sich her amot setter eller annet j dragher, wtan som fore screfuit star.

2. Oc sculæ alle thry koningxriken j en samdrecht oc kerlich blifue oc særæ, suo at engte et scal sich fran thet annet draghe met noken twædrecht eller syndran, wtan huat thet enæ wpa gar entich met orlogh eller met andre wtlensche manne afæktan, thet scal thom wpa ga alle thry, oc huort thera annet behelpelicht wæræ met al troscap oc al macht, thoc suo at huort riket blifuer widh syn lagh oc ræt, oc koningen efter thy, hanom bør at hafue.

3. Framdeles scal koningen styræ oc radhæ met sit rike i Danmarc om hws oc feste, lagh oc dom efter thy, som ther ær lagh oc ræt, oc koning ægher oc bør at gøræ, suo oc j Suerike oc j Norghe efter theræ lagh oc ræt, oc koning ther ægher oc bør at gøræ; oc draghes engin lagh eller ræt wt aff eet riket oc wt j annet, the ther ey før hafuæ warit logh eller ræt, wtan koningen oc huort riket blifue widh syn lagh oc ræt, som fore er sact, oc huort bør at blifue.

4. Kan thet oc suo wortha, at a noket et aff thisse rike orlogh eller hærscyold wpa styrter, huilket et thorræ thet helzt kan worthe, tha scule the andre tw riken, nar koningen eller hans embitzmen wpa hans wegne thom til sigher, met macht oc al troscap thet riket til hielp oc werghe komme, huart thom worther til sact, entich til land eller watn, oc scal huort et riket thet annet til hielpe kommæ oc waræ, som ther til bør, wtan alt arct, thoc suo, at huor et riket eller bathe tw ehet enæ til hielp komme, tha scal man j thet riket thom met spisan oc kost oc fodher aff rikesens embitzmen there nøthorft forese oc bæring, oc scipe, at landet oc almughen ey forderuet worther; en om thorræ thienisto løn, scadhe oc fenxel eller annet, thet suo til rørir, ther stonde koningen thom fore, oc ey rikesens embitzmen eller almughe ther om queliæ eller a talæ then tidh. Oc ther riken all eller noket theræ orlogh a styrter aff wtlensc hær, tha scal sich ther engin met hielpræthe take eller werghæ, at han engin thiænist plictigh ær wtan til syt eghit landemære; thet hafuom wi alle ouer gifuet oc samthyct, at en woræ scal then annen hielpe oc følghe j huilket rike thes nødh gørs, for then sculd at al thry riken æræ nw oc worthe scule wnder en koning oc herræ oc blifuæ som et rike.

5. Hær met scule alle feydhe oc twædrecht, som mellom riken her til aff longe forlidhnæ tymæ warit hafue, næther legges oc aldre mer wppas eller wp draghes, oc aldre mer et rike orloghe wpa thet annet oc engte thet wp draghe, ther orlogh eller wsæmye ma aff komme, wtan blifue alle som eet rike wnder en koning, som fore er sact. Oc scal huor man, høgher oc lagher, widh ræt oc lagh blifue oc sich nøghe lade j lagh og ræt, oc met engin døthfeyde eller annen wræt eller høghmod noken then annen forthrykke eller wforrætæ then, ther mindræ formæ; wtan alle scule ræthes Gudh oc wor herra koningen, oc alle stonde hans budh efter thy, som til bør, oc hans embitzmen, the han til setter wpa synæ wegne, oc ræte ouer thom, som her amot bryde.

6. Worther oc noken j noket riket fridhløs eller bilthoger eller forflictogher j annet rike for syn rætæ brut, tha scal han suo wel i thet enæ rike wara fridhløs som j thet andræ, oc scal hanom engin heyne eller forsuare, wtan huro han worther a talæther oc a kerther, ther scal man ouer hanom rætæ efter thy, som han brut hafuer oc ræten til sigher.

7. Item om nokræ deythingen eller ærende worthe wpedhe eller om talit met fræmethe herræ eller stædher eller thorræ budh till wor herra kongen, j huilket rike han tha ær stedder, tha hafue han oc hans radh, the tha nær æræ stedde, jo nokra aff huort riket, thes macht, huat han oc the ther om gøre oc ende wpa thisse thry rikes wegne, huat guthelixt oc skellixt oc nyttelixt ær til wor herra konigens oc thisse thry rikes gagn.

8. Item scal man al thisse forscrefne stykke oc article suo gøre oc holde som fore screfuet star, oc thom suo wt thydhe oc menæ, at thet wardher Gudh til hedher oc wor herra konigen oc riken til gagn oc gotho oc fridh, oc at huor lade sich nøghe j lach oc ræt; oc wore thet suo, at noken wore, som her amot wilde gøre, at alle the aff thisse rike hielpa wor herra koningen och hans embitzmen, som han ther til setter, met godh tro oc al macht thet at styræ oc ther ouer at rætæ efter thy, som ræt ær oc ther widher bør.

9. Framdeles scal wor fru drotning Margretæ styræ och besidiæ, radhe oc beholde j henne lifdaghe whindrit met al koningxlich ræt, engte wnden taket, efter henne wilghe alt thet, som henne fadher oc henne søn henne wnte oc gafue i thoræ lifuende liff oc j thorræ testament, oc suo j Suerike henne morghen gaue oc annet, thet rikesens men j Suerike hafue met henne ouer enæ dræghet oc samthyct, at hwn beholde scal; suo oc henne morghen gaue j Norghe oc thet henne herræ koning Hakon oc henne søn koning Oleff henne ther wnt oc gifuet hafue bothe j thorre lifuende liff oc j thorræ testament, oc et mughelict testament at gøræ efter sich oc thet at holde, thoc suo at landen oc slotten komme igen frij oc wmbeuoren til koningen, nar hwn dør, wtan suo mange pæninge oc gotz, som hwn mughelica bort gifuer j syt testament, som fore er sact, aff thetta forscrefne, som henne ær botho gifuet oc wnt, at thet stadicht oc fast blifuer oc holdes, oc huat hwn hafuer alle redho til foren fran sich antwortet eller gifuet eller bort guldet eller lent j thisse thry koningxrike j Gudz hedher oc henne wene oc thienere, at thet oc blifuer stadicht oc fast efter thy, som thet er giort, oc at koningen oc rikesens men j thisse thry koningxrike hielpe henne thetta forscrefne at besidiæ oc beholde oc beskyrme oc werghe oc at heynæ j goth tro j henne lifdaghe wtan arct, om thet nødh gørs. Wille ok nokræ henne j thisse forscrefne stykke wforrætæ eller henne her i amot at gøre, arghæ eller hindræ i nokræ modæ, tha wille j i goth tro met al macht wære henne ther j behelpelike at scipe henne ræt ouer thom, som thet gøre, oc wnne wi henne, at hwn ma takæ Gudh til hielp oc thom, henne hielpe wilghæ, at sta ther amot oc wrghæ sich wforwit.

Til mere bearing alle thisse forscrefne stykke, at the scule stadighe, faste oc wbrydelicæ blifue ewinnelica met Gudz hielp oc j alle mode oc met alle article, som fore screfuet star, oc at breff sculæ gifues wppa perkman screfne, tw aff huart rike, suosom ær Danmarc, Suerike oc Norghe, ludende j alla modæ oc met allæ artikele, som hær fore screfuet star, oc sculæ incigles met wor herræ koningens oc wor fru drotningens oc rikesens radz oc mens oc køpstæthes jncigle aff huort af thisse thry rike Danmarc, Suerike oc Norghe oc at alle thisse stykke æræ suo talædhe oc ende, oc at the j alle modæ suo fuldraghes oc fulkommes oc blifue sculæ, som fore screfuet star, tha hafuom wi Jæcop oc Hinric aff Gudz nadh erchebiscope j Lund oc j Wpsalæ, Pæther oc Knut met samma nadh i Roskilde oc i Lyncopunk biscopæ, Karl aff Toftæ, Jønes Anderssøn, Sten Beyntsson, Jønes Rut, Thure Beyntssøn, Folmar Jacobssøn, Erengisl, Pæther Nielssøn aff Agarth oc Algut Magnussøn, riddere, Arent, prouest j Oslo, Amund Bolt, Alff Harilssøn og Goute Erikssøn, riddere, ladit wora incigle met goth wilghæ henges for thettæ breff.

Scriptum Kalmarn anno Domini m&lt;sup&gt;o&lt;/sup&gt;ccc&lt;sup&gt;o&lt;/sup&gt;xc&lt;sup&gt;o&lt;/sup&gt; septimo die beate Margarete virginis etc.

==Kilde==
Citeret fra Lauritz Weibulls &quot;Nordisk historia. Forskningar och undersökningar. Del III&quot;, Stockholm: Natur och kultur 1949, s. 46-50

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Historiske dokumenter]]
[[Kategori:Værker fra middelalderen]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>6pnavkq38s6z44vmgm28kav459wfu2z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Steensens illustrerede Almanak</title>
    <ns>0</ns>
    <id>20698</id>
    <revision>
      <id>431520</id>
      <parentid>80499</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431520</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5242" sha1="t755v5mvh2un33l45w2oyr107gklt89" xml:space="preserve">'''Steensens illustrerede Almanak'''

Almanak oprindelig udgivet af H. Steensens Margarinefarik A/S, Vejle og L. Levison junr. Aktieselskab, København, 1902. Udkom 1902-82, med årstallene 1903-83.

De første mange årgange redigeret af Sofie Horten.

__TOC__

=== 1903 ===
Delvis indhold efter Bornholms Tidende 13-12-1902.

Fortællinger af Pastor K. Bjerre, Marie Henckel og A. Grove, Smaadigte af A. Eriksholm og Fru Jenny Blicher Clausen, Illustrationer af Kraul, Exner, Carl Schmidt, Simon Simonsen og Paul Fischer, Koge- og Bagebog af Sofie Horten m.m.

=== 1904 ===

Fuld visning (nogle sider mangler) på [https://archive.org/details/steensens-almanak-1904/page/n1/mode/2up Internet Archive]

Familiebillede. Juledag. 1900. Maleri af ''Michael Ancker''. Digt af ''Anders J. Eriksholm''.

Faarehyrden. Fortælling af ''Charlotte Eilersgard''. Illustreret af ''H. P. Lindeburg''.

Inger Kaas. Historisk Fortælling af ''Anders J. Eriksholm''. Illustreret af ''Gudmund Hentze''.

Hvad man aldrig angrer.

Efter Fyraften. Maleri af ''H. A. Brendekilde''. Digt af ''Vilh. Høm''.

For en Rus' Skyld. Af ''Sophie Breum''. Illustreret af ''Paul Fischer''.

En lille Historie med Moral.

Tankeguld.

En Lektion.

Tørring af Frugt og Grøntsager. Af ''Hanne Knudsen'', Landsgrav.

De ti Bud i Fjerkræavlen.

Frugt paa unge Træer?

Lidt Kogning, Stegning og Hjemmebagning. 2den Serie. Af ''Sofie Horten''.

=== 1905 ===

=== 1906 ===

Fuld visning (almanakdelen mangler) på [https://archive.org/details/steensens-almanak-1906 Internet Archive]

Præmiegaade.

Fortegnelse over forrige Aars Præmietagere.

Aarets Almanak.

Alfabetisk Marekdsfortegnelse med Tilføjelse af Torvedage.

Nogle Forhold vedrørende Hønseforhold og Hønseavl.

De nyfødtes Øjenbetændelse.

Om Fornyelsen af Luften i vore Boliger.

Drægtighedstabel.

Vejrforudsigelser for Aaret 1906.

Gæssene plukkes, Illustration efter Maleri af ''Anna Ancker''.

En sandfærdig Julehistorie, Fortalt af ''Sofie Horten'', Illustrationer af ''Paul Fischer''.

En Hædersdag - Slaget ved Helgoland, Illustration efter Maleri af ''Carl Locher''.

Gennem Brændingen, Fortælling af ''Jens Skytte'', Illustrationer af ''R. Christiansen''.

Nymfen Cardea, En lille Historie fra Provinsen af ''Vilh. Høm'', Illustrationer af ''Gudmundsen-Holmgren''.

Smaating.

Syltning af Frugt, af ''Hanne Knudsen'', Landsgrav.

Lidt Kogning, Stegning og Hjemmebagning, 4de Serie, af ''Sofie Horten''.

=== 1907 ===

=== 1908 ===

=== 1909 ===

=== 1910 ===

=== 1911 ===

=== 1912 ===

=== 1913 ===

=== 1914 ===
Delvis indhold efter Aarhus Stiftstidende 12-11-1913.

Nytaarsbrev til Tante, tegning af ''Paul Fischer'', digt af ''Georg Kalkar''.

Annettes Julegris, af ''J. Hansen-Kongslev''.

?, af ''Oskar Halvorsen''.

Den gode Gerning, af ''Charlotte Eilersgaard''.

Sønnen, af ''Emmy Drachmann''.

=== 1915 ===
Delvis indhold efter Morsø Folkeblad 24-10-1914.

Hvorledes faar det størst mulige Udbytte af Hønseholdet?, af Konsul ''W. A. Kock''.

Frugtvin, af ''Hanne Knudsen''.

Kogning, Stegning og Hjemmebagning, af ''Sofie Horten''.

=== 1915 ===

=== 1916 ===

=== 1917 ===

=== 1918 ===

=== 1919 ===

=== 1920 ===

=== 1921 ===

=== 1922, 20. Aargang ===

Indhold ifølge omtale i Horsens Folkeblad [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:b0ec3771-0aa8-4bb8-b1ab-dd1b1d8eb0d4 26-10-1921, side 3]:

--- Almanaken, som i Aar bringer seks skønliterære Bidrag:

Oddegaarden, af Arne Poulsen.

Inge, af Joachim Kattrup.

En Kunstner, af Andreas Beiter. 

Paa Lyngvalla Hede, af Anna Roos.

Et Kødben, Fortælling af Ingeborg Vollquartz.

I Sporvognen, af Anna Baadsgaard. 

--- Almanaken er gennemillustreret af Rasmus Christiansen. Magda Pagh Schou, Alfred Schmidt og Karl Rønning. 

--- Ved Siden af de underholdende Bidrag:

Stuefluens Bekæmpelse, af Sofie Rostrup. 

Syltning af Grøntsager, af Hanne Knudsen 

Kogning. Stegning og Hjemmebagning, af Sofie Horten

=== 1923 ===

=== 1924 ===

=== 1925, 23. Aargang ===

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Aarets Alamank, Markedsfortegnelse samt Økonomiske Anmærkninger fra det kongelige danske Landhusholdsningselskab: Mælkens Produktion og Behandling i Hjemmet. Side 2-55

Drægtighedstabel. Side 56

Skabets Hemmelighed. Fortælling af ''Ingeborg Vollquartz'', med Illustrationer af ''M. Kristensen''. Side 57

Sangeren. Fortælling af ''Marius Dahlsgaard'', med Illustrationer af ''Rs. Christiansen''. Side 71

Kaptajnen paa Solberg. Fortælling af ''Anders J. Eriksholm'', med Illustrationer af ''K. Hansen Reistrup''. Side 83

Sagnet om den kække Hr. Alf. Fortælling af ''Anna Roos'', med Illustrationer af ''Fr. Kraul''. Side 104

Lidt Kogning, Stegning og Hjemmebagning ved ''Sofie Horten''. Side 111

Frugtens Anvendelse. Side 114

Fortegnelse over forrige Aars Præmietagere. Side 127

Præmiegaade. (Med Fordeling af 100 Præmier blandt de Købere af Almanakken, der har indsendt rigtig Løsning paa Gaaden). Side 128

=== 1926 ===

=== 1927 ===

=== 1928 ===

=== 1929 ===

=== 1930 ===

=== 1931 ===

=== 1932 ===

=== 1933 ===

=== 1934 ===

=== 1935 ===

=== 1936 ===

=== 1937 ===

=== 1938 ===

=== 1939 ===

=== 1940 ===

[[Kategori:Årbøger]]
[[Kategori:Almanakker]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>t755v5mvh2un33l45w2oyr107gklt89</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Folkets Almanak</title>
    <ns>0</ns>
    <id>20700</id>
    <revision>
      <id>431267</id>
      <parentid>298866</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431267</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="50546" sha1="lg5wjjohq2ujg4x4sdusql40q8qanig" xml:space="preserve">'''Folkets Almanak'''

Oprindelig udgivet af L.A. Jørgens Forlag, redigeret af C.A. Thyregod.

Fra 1877 udgivet af N. C. Rom og C. A. Thyregod.

__TOC__

=== 1875 ===

Indhold efter reklame i Folketidende (Ringsted) [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:2a3bffe1-e298-4ce7-95e9-e848c543adab 30-7-1874, side 4]

Universitetets Almanak

Til 1875. Digt

Kampen ved Høieris Aa

Daase-Karen. Af C. A. Thyregod

Om at more sig. Af N. C. Rom

Hvorfor man drikker Kaffe?

Et natligt Besøg. En Episode. Af Robert Watt

Simon Sundeved. En Sømandsfortælling af Holger Drachmann

osv.

=== 1876 ===

Indhold efter reklame i Morgenbladet [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:823beeb3-ccc3-4aba-8f03-bf24e4a2bb8e 28-3-1876, side 4] og Fyns Stiftstidende 28-8-1875, side 3, og Bornholms Tidende [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:7aca9672-37e4-46e3-a774-6d881ff73b90 31-8-1875, side 3].

-- Udgaven til 50 Øre indeholder:

Universitetets Almanak

De kjøbenhavnske Dagblades Redaktører - Disses Portræter

Det nye Aar

En Hex fra Solbjerg, af Carit Etlar

En Formiddag, af Chr. Winther

Smeden i Uggerløse

Kongen og Ansøgningen, Af Beatus Dodt

En Præstehistorie, af C. Hostrup

Han var en stivnakke, af C. A. Thyregod

Min Gjerning, af C. A. Thyregod

-- Udgaven til 85 Øre indeholder yderligere:

Mit Rejseselsakb, af Robert Watt

Hvoraf vi leve, af S. M. Jøgensen

To Møller, af Beatus Dodt

Leonora Ulfeldt, af Winkel-Horn

Hvad vil pæne Folk sige? af Knud Skytte

Geden, af T.

En lille Flynder, af C. A. Thyregod

=== 1877 ===

=== 1878 ===

Fuld visning af mindre udgave på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1878 Internet Archive]

Indhold sammenstykket fra det skannede, Øreskrifter nr 2-5 og omtale i Husvennen:

1877-1878. [Digt].

Livets Træ. [Et sagn]

Lidt om Blomster i Vinduerne. Af C. Mathiesen.

Det er foraar i Luft. Digt af E-h.

Hundehold paa Landet. Af Ludvig V. Oppermann.

En Fristelse. (Af Auerbach).

--- Ark A og B

Kærlighed og Had. Fortælling af C. A. Thyregod.

Lindormen. En gammel Historie, som ikke kan høres for tidt. Efter Hebel ved Fr. W. H.

Smaating.

Det ene fornødne. [Digt] af Chr. Richardt.

Vilhelm Tell. Af Anton Nielsen.

En uventet Tilstaaelse. [Digt] af Anna Winkel Horn.

Et Væddeløb. M. Goldschmidt.

Nisserne fra Bjærgby Bakke. Emanuel Henningsen.

Husmandssoen. [Digt] af Mads Hansen.

--- Ark C (ifølge indholdsbeskrivelsen til Øreskrift Nr. 4)

Fra Oldtiden af Fr. W. Horn.

Petersens Grise af A. Andresen.

Husmandsfamiliens Middag af Camillo Brun.

Historien om hvordan Jens Rødbro fik Korset, fortalt af ham selv.

m. m.

--- ark D (indholdsbeskrivelse efter Øreskrift Nr. 5)

En Nutids Saga. Af Holger Drachmann.

Den lille Hyrdinde. [Digt] af Zakarias Nielsen

Ned ad Themsen. J. Plenge.

Münchhausen og Bjørnen.

En Gudsdom, Fortælling af Knud Skytte.

Efter en Sygdom.

=== 1879 ===

Indhold ifølge Kallundborg Avis 30-7-1878, side 2-3:

Foruden den sædvanlige Universitetsalmanak indeholder Bogen: 

Om Sædens bedst mulige Bjergning under vanskelige Vejrforhold, af Kammerraad Andersen, Gundersløvholm;

Huusraad; Huusapothek.

En Sommer i min Have, af J. Plenge.

Rose og Tidsel, Digt af Chr. R. 

Nissernes Juleqvæld, af Emanuel Henningsen, til Originaltegninger af A. M. Bruun.

Troldkonen i Steenbaaden , islandsk Eventyr ved Carl Andersen; 

Til Kukmanden kom, jydsk Skamteeventyr ved Evald Tang Kristenten.

Ovindetroskab, Fortælling af Zakarias Nielsen; 

Baadsmanden fortæller, af v.

Mod Nord.

Den nye Avis eller den uheldige Peter.

Spøgelsevognen, efter en sand Begivenhed, fortalt af Emanuel Henningsen

Vandreduen ved E. Toepfer.

Enkens fortabte Søn, Forlælling af C. A. Thyregod.

En dansk Hund, Reiseerindring af P. P.

Abraham, Isak og Jacob, Fortælling af Carit Etlar.

Ude og inde, af Camillo Bruun.

=== 1880 ===

Indhold ifølge Thisted Amtsavis 23-9-1879, side 2, og Kallundborg Avis 19-7-1879, side 2:

Foruden Kalender, Markedsliste, Veirspaadomme o. l. indeholder Almanakken: Festkalender for Resten af Aarhundredet, Husraad af en erfaren Læge.

Af underholdende Læsning findes i Folkes Almanak:

En Julefest med Digt af Henning Fox.

To om En, Digt af Zakarias Nielsen.

Ridefogdens Søn, Fortælling af C. A. Thyregod; 

Et fattigt Hjem, Fortælling af Anton Nielsen.

Agnete med Guldhaaret, et Sagn.

En hvid Sten, Folkesagn, fortalt af Carit Etlar

Et Besøg i en engelsk Kulgrube, Skildring af J. Plenge. 

Geoachimo, Træk af der syditalienske Folkeliv, af P. P. 

Mosede Hans, Sjællandsk Sagn fortalt af M. Abrahamsen. 

Skytten paa Hvam, Fortælling af Emanuel Henningsen.

Kjødædende Planter af E. Toepfer.

Philipsens Skat, Fortælling af Knud Skytte.

Bjergmandens Salve, jydsk Folkesagn ved Evald Tang Kristensen.

=== 1881 ===

Indhold af den underholdende del ifølge Kallundborg Avis 22-9-1880, side 2:

Nytaarshaabet, et Digt.

Til Ungdommen. af N. C. Rom.

Jens Gjedsøes Skat, Fortælling af C. A. Thyregod.

Kulkjælderen, af J. M.

De frommes Husliv, skrevet af Luther i en Bibel (oversat af Andreas Beiter).

Skjælmen paa Mols, jydsk Skjæmte-Æventyr ved Evald Tang Kristensen.

En catholsk Kirkefest, Reiseminde fra Schweiz, af Zakarias Nielsen.

Steenmanden, et svensk Folkesagn ved G. Djurskou.

Stendyssen, af M. M.

Lige for Lige, en Historie af Bertel Elmgaard.

Nord og Syd, af Pastor J. Plenge.

En mærkelig Krabbe.

Vennerne i Store-Mærs, af C. G. Middelboe.

Det almindelige Pindsviin, efter Brehm.

Jesus og den samaritanske Qvinde. Digt af Th. med et Olietryksbillede, udført af Anker Lund.

Mette Vognsen, en Livshistorie, fortalt af Emanuel Henningsen.

Den whiteheadske Torpedo eller Fisketorpedoen, af W. H.

Ungdommelig Kjærlighed, Fortælling af Mads Hansen.

Lærken, Digt af M. S.

Løierlige Fisk, af E. Toepfer.

Barndomshjemmet, Digt af M. S.

Hvorledes Peder Wessel fik sit første Skib, fortalt af Carit Etlar.

Bølgernes Hulken, af Anton Nielsen.

Sanct Peter som Landmand, et fyensk Folkesagn.

Trylleqvadrater for 1881.

=== 1882 ===

Fuld visning af den mindste udgave på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1882 Internet Archive].

Udgivet af N.C. Rom og C.A. Thyregod.

Indhold af den mindste udgave:

Tryllekvadraten. (Lidt Tidsfordriv for Vinteraftenerne). Af ''Birger Hansted''.

Billedalmanakkernes Oprindelse. (Et Æventyr).

Gangen forbi Møllen. Digt af ''S. Schandorph''. Med Tegning af ''Carl Thomsen''.

Mon det gaar godt? Fortælling fra Almuelivet af ''Jens Kamp'', med Tegninger af ''Anker Lund''.

Hr. Mikkels Livsæventyr. Text, skrevet af ''E. H.'' til Tegning af ''Kaulbach''.

Juleaften i Lodshuset. Fortalt af ''Chr. Middelboe''. Illustreret af ''Anker Lund''.

Fra Gaden. Tegning af ''O. Bache''. Digt af ''Chr. R.''

Ogsaa en Fornøjelse. Humoristisk Tegning af ''N. Wivel''.

En halv Bajer. Af ''H Vinge''.

En virksom Vandkur. Med Tegning af ''H. Tegner''.

En Passiar. Humoristisk Tegning af ''N. Wivel''. Text af ''B. E.''

Vejrspaadomme for 1882.

Om Festværker og Fæstningsværker. Af Oberst i Ingeniørkorpset ''L. Koefoed''.

--- Den store udgave også:

En Rømningsmand, Fortælling af ''C. A. Thyregod,'' med 7 Billeder af ''Anker Lund''.

Folkevise af ''Mads Hansen''.

Rigi Kulm, Reisebillede fra Svejts af ''Zakarias Nielsen'', med 3 Billeder.

En Styrkeprøve, Fortælling af ''Emanuel Henningsen'', med Billede af ''Erik Henningsen''.

En Guds Gave, Fortalling af ''Bertel Elmgaard'', med 4 Billeder af ''Knud Gamborg''. 

Korset, Digt af ''Z. N.'', med Billede af ''Carl Thomsen''.

En æventyrlig Udflugt, Fortælling af ''P. P.'', med 6 Billeder af ''Anker Lund''.

Bøgekvisten, Digt af ''Anna W. Horn'', med Billede af ''H. Fischer''. 

Det britiske Bibelselskabs Oprindelse, af ''J. Plenge'', med 2 Billeder.

Mærkelige Træer, af ''E. Toepfer'', med 9 Billeder.

Store Tanker, Fortælling af ''Anton Nielsen'', med 4 Billeder.

En Historie fra Skagen, af ''Andreas Beiter'', med 4 Billeder af ''Michael Ancher''.

=== 1883 ===
Fuld visning på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1883 Internet Archive]

Indhold efter indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender.

Markedsfortegnelse.

Om Græsmarkernes Behandling, Frøblandinger m.m. Af ''V. Nielsen, Ørslev''.

30 Millioner, af ''N. Dalhoff''.

Dagkalender for hele Arhundredet.

Søndagmorgen-Puds om Bord [digt], af ''Holger Drachmann'', med Tegning af ''Carl Thomsen''.

St. St. Blicher og hans &quot;Kjæltringliv&quot;, af ''Thomas Lange'', med Tegning efter Maleri af ''Chr. Dalsgaard''.

Kommissionæren, Novellette af ''S. Schandorph'', med Tegning af ''H. Tegner''.

Tre Skjælmer narres, Skjæmteæventyr ved ''Evald Tang Kristensen'', med Tegninger af ''Anker Lund''.

En Hovdag paa Tjele, Fortælling af ''Knud Skytte'', med Tegninger af ''Anker Lund''.

Nøjsomhed, Tegning af ''N. Wiwel''.

---

Min Barndomskammerat, Fortælling af ''Emanuel Henningsen'', med Tegninger af ''H. Tegner''.

Vildttyven, med Tegning af ''H. Tegner''.

Fristelse [digt], af ''-e-'', med Billede.

Ved Jævndøgnstid, Skitse af ''Bertel Elmgaard'', med Tegninger af ''Michael Ancher'' og ''Viggo Johansen''.

Høstkvæld, Digt af ''D. H.'', med Tegning af ''H. Fischer''.

Røverne ved Pæstum, Rejseskitse af ''P. P.'', til Tegning af ''V. Marstrand''.

Skomagerdrengen, af ''*o*'', til Tegning af ''Erik Henningsen''.

Min første Ven, Fortælling af ''Anton Nielsen'', med Tegninger af ''Anker Lund''.

Kirkeligt Røre i Hovedstaden, af ''-e-'', til Tegning af ''H. Tegner''.

Havørnene, af ''E Toepfer'', med Billede.

---

Gammel Rasmus, Sjællandsk Æventyr ved ''Jens Kamp'', med Tegninger af ''Anker Lund''.

Det første Togt, af ''C. Middelboe'', med Billeder.

Amerikansk Hurtighed.

Mette, med Billeder.

En Byttehandel, af ''Z. N.'', med Billede.

Fra Gaden, Tegning af ''N. Wiwel''.

---

Paa Æventyr, Grænsekrøniker af ''C. A. Thyregod'', med Tegninger.

Gamle Maren, Digt af ''Johanne''.

Martin Luther, af ''Ludvig Schrøder'', med Tegninger af ''Gustav König''.

Et Par Fortællinger om Abraham Lincoln, med Portræt.

De uadskillelige, Digt af ''Vilh. Østergaard'', med Tegning af ''Carl Bloch''.

Et Par af Nutidens Vaaben, af ''C. Ringsted'', med Tegninger.

Tillægsark med Præmiekupon, Bekjendtgjørelser o. s. v.

=== 1884 ===
Indhold ifølge Svendborg Avis 13-9-1883, side 2 og Bornholms Tidende 26-7-1883, side 3:

Fra Bagstuen af E.T. Hauby

Humleplukningen, en Barndomserindring af Bertel Elmgaard

Ved Midsommerstid

Pjaltekræmmerens Fortælling, et Livsbillede fra Heden af Jens Kamp

Kjøbmanden maa punge ud

Hertugen, Fortælling af S. Schandorph

En Nutidsfilosof, af - C. R. -

Paa Jagt, Pennetegning af Jens Skytte

Til Eftertanke

Med Ludvig Holbergs Portræt

Ridefogden og Gammel-Jerrik, jydsk Sagn, ved - e -

Et Par fattige Djævle, en Rejseerindring fra Sicilien af ''P. P.''

Stumpe-Pilt, et skaansk Sagn

Bertel Andersen, Fiskerikontrollør ved Limfjorden, Redningsmand ved Skagen, af Holger Drachmann

Junkerens Drøm

I Landsbyer, Fortælling fra Nordsjælland af Erik Klokker

To Haver, af Andreas Beiter.

Over Grundene, Fortælling af Emanuel Henningsen

Sommerliv, af Z. N.

Molboernes Pilegrimsfart, Skjæmteeventyr fra Holbæk Amt ved Jens Kamp

Tyveri og Troldom, Fortælling af C. A. Thyregod

Klokkestrængen, et Billede fra Kvisten af D. H.

Et Aarhundrede (1784-1884) af H. Rasmussen

Et gaadefuldt Brev, Skitse af Chr. Middelboe

Da Morten kom ud af tjene

Vejrspaadomme for 1884

=== 1885, 11. Aargang ===

Indhold efter indholdsfortegnelsen:

Festkalender for Resten af dette Aarhundrede.

Aarets Kalender.

Marekedsfortegnelse.

Om Komælkens Betydning som Fødemiddel for Mennesker, af Prof. ''Panum''.

Almennyttige Opskrifter.

Invaliden, Novellette af ''Birger Hansted'', med Tegninger af ''Emil Rosenstrand''.

Sommerdag i Skoven. Skitse af ''Vilh. Østergaard'' til Tegninger af Prof. ''Otto Bache'' og ''Hans Fischer''.

Ørret og Gjedde, en Undervandskrig, af ''Jonas Lie'', til Tegning af ''J. Ekenæs''.

Drøm og Virkelighed, fortalt af ''Holger Vinge'', til Tegninger af ''Emil Rosenstand''.

---

Den gale Onsdag, Fortælling af ''C. A. Thyregod'', med Tegning af ''Knud Gamborg''.

En gammeldags Præstefamilie, Fortælling af ''Anton Nielsen'', med Tegninger af ''Carl Thomsen''.

En glad Aften, Vise af ''Anton Nielsen''.

Hvor lang var Halen paa Tobias' Hund, Skjæmteæventyr, fortalt af ''Jens Kamp'', med Tegninger af ''Alfr. Lassen''.

---

Sogneraadsvalget, Fortælling af ''Emanuel Henningsen'', med Tegninger.

To Venner, Digt af ''Hans P. Lunde'', med Tegning af ''Otto Haslund''.

Krigerske Udsigter, af ''J. Johansen'', med Billede.

Læsten, historisk Fortælling af ''Ingvar Bondesen'' (''Henning Fox'') med Tegninger af ''Anker Lund''.

Et Sommerbillede, Digt af ''J. Johansen'', til Tegning af ''Viggo Hansen'',

Korallen og Koralfiskeriet, af ''C. B.'', med Billeder.

---

Et gammeldags Billede, fortalt af ''Jens Skytte'', med Tegninger af ''Alfred Smidt''.

Ogsaa en Sejer, Skitse af ''F. T. Hauby'', med Tegning af ''Alfr. Lassen''.

En rigtig fed Gaas, med Billede.

---

Et Kig indenfor, Skitse af ''Zakarias Nielsen'', med Tegning af ''Carl Thomsen'' og ''A. P. Madsen''.

Fra en tysk Politiret, med Billede.

Astronomiske Mærkeligheder, efter ''C. Flammarion'', med Billeder.

Om Østers og Østersavlen, med Billeder.

Kamp og Sejer, en Hønsehistorie med Tegninger.

En Finansoperation. Humoreske til Tegninger af ''Emil Rosenstand''.

Vejrspaadomme.

Tillæg med Præmiekuponer og Bekjendtgjørelser.

=== 1886 ===

Fuld visning (mindre udgave) på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1886 Internet Archive].

Indeholder bl.a. (dannet efter et fragment af almanakken):

&quot;Den forgyldte Vindrue&quot; og &quot;Den tapre Landsoldat&quot;. En Rejseerindring a ''Holger Drachmann''. Med Tegninger af ''Carl Thomsen''.

Et Haardt Stød. Skitse af ''Zakarias Nielsen''. Til Tegning af ''N. Wiwel''.

Ved Klosterkaffen. Skitse af ''Emanuel Henningsen'', til Tegning af ''Carl Carlsen''.

Løgn alt sammen. Fynsk Skjæmteæventyr optegnet af ''Jens Kamp''. Med Tegninger af ''Alfr. Larsen''.

Herremanden og Hosekræmmeren. Fortæling af ''M. Henckel''. Med Tegninger af ''Knud Gamborg''.

Kommunisme. (Et Træk fra det virkelige Liv i Hovedstaden). Digt af ''J. Stub''.

Naar kun Vorherre det vil. En Fortælling fra Møn af ''Carl Jepsen'', med Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

En Lykkelig Familie. Skitse fra Jylland af ''Knud Skytte'', til Tegning af Prof. ''Otto Bache''.

Snoge Lars.

Trække Handsker. Efter Maleri af ''Mackeprang'', med Text af ''-n.''

Den er lummer! Digt af ''J. Johansen''. Tegning af ''Emil Rosenstand''.

Kobbersmedden. Fortælling af ''S. Schandorph''. Tegninger af ''Krøyer'' og ''N. Hansen''.

Sneen falder. Skitse af ''Edv. Egeberg''. Med Tegning af ''Tom Petersen''.

Paa Udkig. Efter Maleri af Prof. Etatsraad ''Bloch'', med Text af ''Ernst v. d. Recke''.

Skattegravning. Fortælling af ''C. A. Thyregod''. Med Tegninger af ''Carl Thomsen''.

En ondskabsfuld Hest.

Kloge-Knuds Brudefærd. Humoreske fortalt af ''C. A. Thyregod''. Med Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

---  Den store udgave indeholder også, ifølge Thisted Amtsavis 8-8-1885, side 2:

Krigsraad Kølle, af Em. Henningsen.

Hjertesorg, af Henrik Pontoppidan.

Aften i Landsbyen, af Hans P. Lunde.

Æseldriveren, af Anton Nielsen.

De frelste Prindsesser, Eventyr ved E. T. Kristensen 

m. m.

=== 1887 ===
Indhold ifølge Berlingske Tidende 17-7-1886, side 2:
Fortællinger af bekjendte Forfattere: Holger Drachmann, E. Henningsen, N. Østergaard, Zach. Nielsen, S. Schandorph, C. A. Thyregod, H. Pontoppidan, Anton Nielsen, Ernst v. d. Recke, V. Østergaard, I. Bondesen, m. Fl., samt Illustrationer af og efter danske Kunstnere som A. Dorph, O. Haslund, Hans Nic. Hansen, C. Neumann, E. Rosenstand, C. Thomsen, Venzel Thornø, N. Wivel og Andre.

Ifølge Folketidenden (Ringsted) 3-8-1886, side 2 foreligger Folkets Almanak for 1887 i 5 Udgaver til Priser fra 50 Øre til 1 Kr. 75 Øre. Alle Udgaver indeholder Almanak med Noteringsrubriker, Markedsfortengelse, Drægtighedskalender for Husdyrene m. m. samt et efter Prisen afpasset Antal Fortællinger, Skitser, Digte og Anekdoter med Tilhørende Billeder.

Indeholder bl.a. (indskrevet efter et fragment af almanakken):

Julen. Digt af ''H. Kock''.

Pinsestemning. Digt af ''Chr. Hansen''.

Excellencen. Af ''Axel Steenbuch''. Med Tegninger af ''Carsten Ravn''.

Paa Gaden. Tegning af ''C. Ravn''.

For sent! Digt af ''Carl Snoilsky''. Oversat af ''Otto Borchsenius''.

De tre Troldhøje. Jysk Folkeæventyr ved ''Evald Tang Kristensen''. Med Tegninger af ''Alfred Larsen'',

Ved Foraarstid. Digt af ''J. N.''

Kystparti ved Holbæk Fjord (Dragerup Skov). Tegning af ''Viggo H. Langer''.

En Misforstaaelse. [Vittighedstegning].

En Fredsforstyrrerske. Skitse af ''J. S.'' Til Tegning af ''Venzel Thornøe''.

Hvorledes Hr. Jens kunde vise igjen. Skitse af ''Jens Kamp''. Med Tegninger af ''Alfr. Larsen''.

Smaating.

Et Endeligt. Skitse af ''Joh. Skjoldborg''. Med Tegning af ''Tom Petersen''.

Da det kneb for Adjunkten. Humoreske med Tegninger af ''Emil Rosenstand''.

Hvad man vil gjøre med vor overflødige Frugt. Af ''C. Mathhiesen''.

=== 1888 ===
Indhold efter indholdsfortegnelsen:

Festkalender for Resten af Aarhundredet.

Aarets Kalender m. m. samt Markedsfortengelser.

Drægtighedskalender.

Sædskiftet fra 1788 til 1888, af ''Chr. Christensen''.

Frederiks den sjettes Mindestøtte i Frederiksberg Have.

Kampen om Stavnsbaandet, af ''C. A. Thyregod'', med Tegning af ''E. Rondahl''.

Fra Hovmarkerne, Tidsbillede af ''R. F. S. Mejborg''.

Industri- og Landbrugsudstillingen i Kjøbenhavn 1888, med Tegning af ''E. Rondahl''.

Danmark, Digt af ''Alfred Ibsen'', med Tegning af ''Viggo H. Langer''.

Naadigfruens Løfte, Fortælling af ''Ingvor Bondesen'', med Tegninger af ''H. P. Lindeburg''.

---

Gud ser Sandheden, Fortælling af ''Leo Tolstoi'', med Tegninger af ''Jenny Nystrøm''.

Drenge ved Kysten, Tegning af ''A. Dorph''.

Bjærgmanden som Fadder, jysk Sagn ved ''Evald Tang Kristensen''.

Fanden og Prokuratoren, ved ''J. K.'', med Tegninger af ''Niels Wivel''.

Helhesten, med Tegning af ''O. Hermansen''.

Theori og Praxis, af ''Ingvor Bondesen'', med Tegning.

En lovende Ungdom, Tegning af ''Emil Rosenstand''.

Nagelsmedden, Fortælling af ''Zakarias Nielsen'', med Tegninger af ''Jenny Nystrøm''.

Maaneskins-Aften, Digt af ''Holger Drachmann'', til Tegning af ''E. Neumann''.

Den første Spindelvæv. Efter ''Auerbach''.

---

I Brydningstiden, Fortælling fra 1878 af ''C. A. Thyregod'', med Tegninger af ''Knud Gamborg''.

Mod Strømmen, Fortælling af ''Anton Nielsen'', med Tegninger af ''Anker Lund''.

Et uheldigt Angreb, Tegning af ''O. Hermansen''.

Hofmanden og Narren, Æventyr fortalt af ''Jens Kamp'', med Tegninger af ''Alfred Larsen''.

Amerikanere.

---

Ak, hvor forandret, Fortælling af ''Edv. Egeberg'', med Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

Prøvelse og Prøve, Livsbillede fra Landet af ''Knud Skytte'', til Tegninger af ''Carl Thomsen''.

Drankerens Datter, Fortælling af ''Emanuel Henningsen'', med Tegninger af ''Emil Rosenstand''.

[I Faarevejle Kirke, digt af ''Axel Steenbuch''.]

Slotsherren [digt], af Carl Snoilsky, ved ''Otto Borchsenius'', med Tegning af ''O. Hermansen''.

Nogle Regler for Plantning af Frugttræer af ''C. Matthiesen''.

Vejrforudsigelser ved Dyrene.

''Tillæg'' med Vejrspaadomme, Præmiekuponer og Bekjendtgjørelser.

=== 1889 ===

=== 1890 ===

=== 1891 ===

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender Markedsfortegnelser.
 
Smaavink om Frugttræers Beskæring, af ''C. Matthiesen''.

En Julehistorie. Fortælling af ''Edv. Egeberg''. Med Tegninger af ''R. Christiansen''. 

Paaskesolen af ''Bertel Elmgaard''. Med Tegninger af ''Knud Larsen''.

En Haandsrækning. Fortælling af ''Jens Skytte''. Med Tegningen af ''Alfred Schmidt''.

En Erindring fra Heden. Af ''Henrik Pontoppidan''.

Om Dannelse. Virkelighedstræk af ''Robert Schak''. Med Tegninger af ''R. Christiansen''.

Den lærde Bondesøn. Af ''Leo Tolstoi''.

Fra Frederiksberg Have. Af ''Z. Nielsen''. Med Tegning af ''Hans Tegner''.

En Søndagsjæger. Tegning af ''Alfred Schmidt'', med Text.
 
Grønlandsk Eventyr med Tegning af ''Riis Carstensen''.

Ræven og Musvitten. Æventyr fra Møen ved ''Jens Kamp''.

Gamle Ane, af ''J. C.'' med Tegning.

--- 

En fattig Mands Levnedsløb. Fortælling af ''C. A. Thyregod''. Med Tegninger af ''Rørby'' og ''A. Dorph''.
 
Den ny Hr. Pastor. Fortælling af ''H. P. Lunde''. Med Tegninger af ''Tom Petersen''.

Der er noget ved os alle. En Skovstruphistorie af ''Ingvor Bondesen''. Med Tegninger af ''R. Christiansen''.

---

Grete tjener. Fortælling af ''Carit Etlar''.

Tomas og hans Moster. Fortælling af Anton Nielsen. Med Tegninger af O. Hermansen.

Fattig Moderkjærlighed. Digt af Alfred Ibsen.

Mo'r hør· Tegning med Text.

---

Æslet. En italiensk Fortælling ved ''Emanuel Henningsen''. (†) Med Tegningen 

Kjøbenhavnerinden som Herremandsfrue. Tegning med Text. 
 
I fint Besøg. Tegning af ''N. Wivel'' med Text.

Sigurd. Fortælling af ''Magdalene Thoresen''.
 
Endelig kom det. Tegning af ''N. Wivel'' med Text.

Dyden lønnes. Af ''Z. N.'' Tegninger af ''Alfr. Schmidt''.

Hvordan Fanden nær havde mistet sin Pels. Folkesagn ved ''Jens Kamp''.

Vejrspaadomme og Præmiekuponer.
 
Tillæg med Bekjendtgjørelser om nyttige Beger m. m.

=== 1892 ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1892 Internet Archive]

Indhold efter indholdsfortegnelsen: 

Aarets Kalender. Markedsfortegnelser.

Svineavl og Svinefedning, af ''Peter Aug. Mørkeberg''.

Store Navne. Digt af ''Nicolai Bøgh'' til Portrætter af Johanne Louise Heiberg, N. Gade, Theophilus Hansen og Johannes Fjord.

Nordboernes Opdagelse af Amerika, Sagabrudstykker af ''S. Tvermose Thyregod'', med Tegninger af ''L. M. Moe''.

For fire hundrede Aar siden, af ''C. A. Thyregod''.

Kampen for Tilværelsen. Tegning.

Mikkel Rævs Frokost, Dyrefabel fra Hvetbo Herred, ved ''E. T. Kristensen''.

Kærlighed eller Penge, Fortælling af ''Anton Nielsen'', med Tegninger.

Jule-Solskin Fortælling af ''Hans P. Lunde'', med Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

En Hundedag. Tegning af ''Tom Pedersen'', med Tekst af ''Z. N.''

Hævnen er sød. Tegning.

Nissen og Julegrøden, Tegning af ''Niels Wivel''.

Besøg hos Kunstmaleren, Tegning af ''G. Achen''.

---

Historien om den amerikanske Bjørn, Fortælling af ''Jens Skytte'' med Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

I næste Øjeblik! Tegning.

Saadanne Hænd, saadanne Koner, ved ''Jens Kamp'', med Tegning af ''O. Hermansen''.

En Moder og en Søn, Fortælling af ''M. Henckel'', med Tegninger af ''R. Christiansen''.

&quot;Tre og Tyven&quot;, Digt af ''J. Blicher'', med Tegning.

---

En Landsbykomedie^ Fortælling af ''Edv. Egeberg'', med Tegninger af ''R. Christiansen''.

Skønborg Slot, Æventyr fra Jylland, ved ''E. T. Kristensen''.

Retfærdig Indignation. Tegning.

Den gule Rose, Fortælling af ''Henrik Pontoppidan'', med Tegninger af ''Knud Gamborg''.

Skovtur. Tegning, med Tekst af ''Z. N.''

---

Røverpigen fra Jælling Hede, Fortælling af ''C. A. Thyregod''. Med Tegninger.

Ad Skovvejen, Digt af ''B. Elmgaard'', med Tegning.

En Stemning, Skitse af ''J. Blicher''.

Russiske Kæmpesletter, ved ''Ingvor Bondesen'', med Tegninger.

Kun en Minut, af ''Torvald Køhl''.

Skindbukserne, Folkesagn ved ''Jens Kamp''.

Nissens Juletanker, Digt af ''Bertel Elmgaard''.

Bertel Thorvaldsen og Skrædderen, med Tegning af ''Carl Thomsen''.

=== 1893 ===

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender. Markedsfortegnelser.

Fjerkræhold og Fjerkræavl, af ''Georg St. Bricka''.

Tolv Tids-Sonetter, af ''Nicolai Bøgh''.

Mester Mortens Juleaften, Fortælling af ''M. Henckel'', med Tegninger af ''Knud Gamborg''.

Fiskehandelen, Tegning af ''Klæstrup'', med Tekst.

Landsoldaten paa Feltøvelse. Tegning.

Indkvartering, Skitse af ''Edv. Egeberg'', med 3 Tegninger af ''Knud Gamborg''.

Enevold Skovhuggers Raabuk, Fortalt af ''Jens Skytte'', med 4 Tegninger af ''R. Christiansen''.

Han stiver &quot;en a&quot;, Tegning med Tekst.

Den trebenede Hare, Fortalt af * ''e'' *, med 3 Tegninger af ''Emil Wennerwald''.

Fornøjeligt Maleri, Tegning med Tekst.

Landsby-Idyl, af ''H. P. Lunde'', med 2 Tegninger.

Ved Midsommerstid, Tegning med Tekst.

Gedebukken og Ræven, ved ''Jens Kamp''.

En Sommermorgen, Tegning med Tekst af ''Th.''

Karneval i Venedig, af ''Carit Etlar'', med 3 Tegninger af ''Knud Gamborg''.

---

Gamle Skikke, Nytaarsminder af ''Robert Schak'', med 3 Tegninger af ''R. Christiansen''.

Fra vort jydske Amerika, Fortælling af ''Folkvar Krag'', med 5 Tegninger af ''R. Christiansen''.

Landsbybreve, af ''Anton Andersen'', med 7 Tegninger af ''R. Christiansen''.

Hyrden og Hertugdatteren. Et Sagn fortalt af ''Ingvor Bondesen'', med 5 Tegninger.

---

Jakob skal giftes, Fortælling af ''Anton Nielsen'', med 5 Tegninger af ''O. Hermansen''.

Et Eventyr i Spanien, af ''Carit Etlar'', med 2 Tegninger.

Lige haardt nok, Tegning med Tekst af ''G. Aa.''

Rasmus og Inger, Fortælling af ''Zakarias Nielsen'', med 5 Tegninger af ''Alfr. Schmidt''.

Barnelykke, Tegning med Tekst af ''A. N.''

Aften paa Stranden, Tegning med Tekst af ''H—e.''

Et Væddemaal. Fortalt af ''J. Gr. P.''

Uskyldighed, Tegning med Tekst.

Skjalden i Knibetangen, Fortælling af ''Magdalene Thoresen''.

Solnedgang ved Napoli, Digt af ''J. Blicher''.

Skrædderens Lotterilykke, Fortælling af ''C. A. Thyregod'', med 6 Tegninger af ''M. Moe''.

=== 1894 ===

Fuld visning (mindre udgave) på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1894 Internet Archive]

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender med Markedsfortegnelser.

Ajlens Værdi og Benyttelse, af ''Niels Anton Hansen''.

Genboerne, Astronomisk Skitse af ''Thorvald Køhl'', med Billede.

En Julegæst, Fortælling af ''Jens Skytte'' med 4 Tegninger af ''R. Christiansen''.

Et godt Budskab, Fortælling af ''Anton Nielsen'', med 3 Tegninger af ''Knud Gamborg''.

Æggefundet, Tegning med Tekst.

Dronningen. Et Folkesagn af ''Carit Etlar'', med 4 Tegninger af ''Knud Gamborg''.

Hjemmet, Digt af ''Nicolai Bøgh'', med Tegning.

Brændevinsdjævelen, Fortælling af ''C. B.'', med 3 Tegninger af ''Emil Wennervald''.

Der kan være noget i det! Fra Balles Lærebog, med Tegning.

---

Skomager og Mejerist, Fortælling af ''Knud Skytte'', med 4 Tegninger.

Brændevinsvangen, Fortælling af ''Folkvar Krag'', med 5 Tegninger af ''K. Hansen Rejstrup''.

Naar Vinden tuder i højen Rig, Sømandsskitse, med 2 Tegninger af ''A. Riis Carstensen''.

---

&quot;Mærket&quot;. Historisk Fortælling af ''Marie Henckel'', med 6 Tgn.

Til Eftertanke.

Frieriet, Fortælling af ''Rose Bruhn'', med 3 Tegninger af ''K. Hansen Reistrup''.

Lejren ved Funder, Tegning med Tekst af ''Emil Wennervald''.

Hjem fra Marked, med Tegning-

En Livshistorie, Digt af ''J. Blicher-Clausen'', med Tegning.

Paa Jagt, Skitse af ''Jonan Skjoldborg'', med Tegning.

En Stor og en lille! Med Tegning.

Ved Sinding sø, Fortælling af ''C. A. Thyregod'', med 6 Tegninger.

Hvorledes Sprogø fik Navn, Skæmtesagn v. ''Jens Kamp'', m. Tgn.

Solatsky, Fortælling af ''Børge Jansen'', med 3 Tgn. af N. Wiwel.

Broderskab, Skitse af ''Edv. Egeberg''.

Konkurenter paa Slæderejse, Vinterskitse af ''O. Danholm Nielsen''.

En Helgendag i Odense 1518, Tidsbillede af ''Ingvor Bondesen'', med 4 Tegninger af ''Knud Gamborg''.

Under Majtræet, Fortælling af ''Bertel Elmgaarrd'', med 5 Tegninger af ''J. N. Brandt'' og ''Knud Gamborg''.

---

Christian den 4. og Bonden, med Tegning.

Angrebet og Nederlaget, to Tegninger, med Tekst af ''C. S.''

Opdragelse, Digt af ''B.'' med Tegningen ''Fattigmands Barn''.

=== 1895 ===

=== 1896 ===

=== 1897 ===

=== 1898 ===

=== 1899 ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1899 Internet Archive]

Indeholder ifølge Berlingske Tidende 21-11-1898, aften, bl.a.:

Almanakens Text indledes med et Digt af Nicolaj Bøgh &quot;Ved Aarsskiftet&quot; og fortsætter dernæst med en Del Fortællinger, Folkesagn og Æventyr, der særlig tage Sigte paa det store Publikums Smag.

Saaledes kan af Indholdet fremhæves &quot;Kjærlighed og Stjernetyderi&quot;, en Fortælling fra Prag af Marie Henckel, &quot;Ellepigens Bæger&quot;, en Fortælling af Michael Gjørup, &quot;Da Peter Andreas blev Ridder&quot;, en Skipperhistorie af Børge Janssen, og &quot;Tvillingbrødrene, Folkeæventyr ved Evald Tang Christensen.

=== 1900 ===

=== 1901 ===

=== 1902 ===

=== 1903, 29. Aargang ===

Indhold efter indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender, med Markedsfortegnelse for hver Maaned.

Fortegnelse over Markedsdage i de forskellige Landsdele.

Kærnemælkens Næringsværdi. Af ''Bernhard Bøggild''.

Om Fornyelse af Luften i vore Boliger. Af ''P.''

De Nyfødtes Øjenbetændelse. Af ''L.''

En Solstraale. Af ''A. Th. J.''

---

Jep Krinkels Pengepotte. Af ''Palle Juel''. Tegning af ''Poul Steffensen''.

Efter Folkemunde.

Fattigdom.

Smaating. Tegning af ''Alfred Schmidt''.

Den sidste af Misserne. Af ''Alexander Svedstrup''. Med Billede.

God rolig Nat. Af ''Møller Græsdal''. Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

De gamles Død - de unges Brød. Af ''Børge Janssen''. Tegninger af ''Hansen-Reistrup''.

Et Døgn paa Dybbøl. Af ''M. Gjørup''. Tegning af ''Louis Moe''.

Paa de vaade Veje. Af ''Byrge Trolle''. Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

Smaating.

Kloge Hunde.

---

I Jagttiden. Af ''Gustav Berg''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

En vaad Juleaften. Af ''K. A.'' Tegninger af ''Kofoed''.

Lidt om Gymnastikens Historie.

Tolv Dage i Amerika. Af ''Alexander Svedstrup''. Med Billeder.

Naar Manden er gnaven. En Historie fra Rumænien.

Da Storkefatter faldt i Skorstenen. Af ''Boisen Outzen''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

---

Smaating. Tegning af ''Alfred Schmidt''.

Skatten paa Brandsø. Et Sagn.

En Moder og en Datter. Af ''Marie Henckel''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Naar Nyet tændes. Af ''Anders J. Eriksholm''.

Børge. Af ''Møller Græsdal''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Han kom galt af Sted. Tegning af ''Alfred Schmidt''.

Oldemoder fortæller. Af ''J.......A.''

Stubgardens Undergang. Af ''Anton Andersen''. Tegninger af ''K. Hansen-Rejstrup''.

---

Hr. Skomagermester Jensen og Skræddermester Jensen paa Andejagt. Af ''Svend Ellekilde''. Tegninger af ''Forfatteren''.

Vaarbris. Af ''Aage Brandt''.

Bryllup i Stiftelsen. Af ''Kaj Hansen''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Den sunkne Borg.

Jens Pranger og Tateren. Af ''Svend Venneløs''. Tegninger af ''Niels Wiwel''.

Om Luftspejling. Af ''Thorvald Köhl''.

Den kønneste. Af ''Laura Birkedal''. Tegninger af ''Poul Steffesen''.

=== 1904 ===

=== 1905 ===

=== 1906 ===

=== 1907 ===

=== 1908 ===

Fuld visning af den lille udgave på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1908 Internet Archive]

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender med Markedsfortegnelse for hver. Maaned. 

Fortegnelse over Markederne i de forskellige Landsdele. 

Lyn og Lynafledere. Af cand. mag. ''L. F. la Cour''.

Nytaar. Af ''J. Johansen''.

Drægtighedstabel. Festkalender.

Gamle Drakenberg. Af ''Hans Rasmussen''.

Is. Historien om Grev Ivan Wladimir. Af ''Carl E. Simonsen''.

---

Gløder og Flammer. Fortælling af ''Arkelius''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Foraar. Med Billede.

Paaskefestens Plads i vor Kalender. Af ''Torvald Køhl''.

En elsket Fugl.

En Trolovelse. Fortælling af ''Marie Henckel''. Tegninger af ''Poul Steffensen''. 

Stella. Digt af ''Adolf Langsted''. Tegninger af ''Resen Steenstrup''. 

Fra Folkelivet. — Vi og Kineserne. — Skudaarets Ret.

---

Lommeterklædet. Fortælling af ''Friis Jensen''. Tegn. af ''V. Kongsdal''.

Herremandens Kiste. Af ''Børge Janssen''. Tegn. af ''Alfred Schmidt''.

Et Tilbageslag. Fortælling af ''Martin Skovbo''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Paa Elgjagt i Värmland. Af ''V. Kongsdal''. Tegninger af Forf.

Husdyrene og Vejret.

---

Stærke Nis Gyvel Fortælling af ''Palle Juel''. Tegn. af ''V. Kongsdal''.

Turisternes Ø. Lidt om moderne Turistliv. Af ''Børge Janssen''. Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

Et Besøg. Med Billede.

Hvorfor? Fordi! 

En uselig En. Af ''Otto Sommer''. Tegninger af ''Louis Moe''.

Svartskæg. Tegninger af ''Resen Steenstrup''.

---

Komtessen, der drømte. En Historie fra en lille By. Af ''Axel Thomsen''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

I Sabinerbjergene. Rejseskildring af ''Rose Bruhn''. Med Billeder.

Mærkelige Byer.

Altid godt for noget. Tegning af ''Harald Jordan''.

Hvid Jul og grøn Paaske. Af ''Mimi Dorph''. Tegninger af ''Poul Steffensen''. 

De gamle Huse. Skitse af ''Friis Jensen''. Tegn. af ''Poul Steffensen''.

Stor Forandring af Temperatur og Klima i Danmark.

=== 1909, 35. Aargang ===

Fuld visning (mindre udgave) på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1909 Internet Archive]

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender med Markedsfortegnelse for hver Maaned.
 
Fortegnelse over Markederne i de forskellige Landsdele.
 
Ajlen og dens Anvendelse. Af Fr. Hansen. 

Maal og Vægttabeller. 

Drægtighedstabel.

Festkalender. 

Nytaarstanker. Digt af ''Valdemar Rørdam''. 

Jespersen og Sivertsen. Fortælling af ''Fanny Sømod''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

---

Faarene drives hjem. Vinterbillede af ''Jens Skytte''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Morten Rasmus' Gris. Fortælling af ''V. KongsdaL'' Tegninger af Forfatteren.

Berners Apotek. Fortælling af ''Arkelius''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.
 
Frands i Sølen. Skitse af ''M. Skovbo''. Tegning af ''Poul Steffensen''.

---

To Kvinder. En Kærlighedshistorie fra det Sekstende Aarhundrede. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

To Spørgsmaal om Sol og Maane. Af ''Torrvald Køhl''.

Da Pesten kom. Fortælling af ''Børge Janssen''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Julekvælden i Dovrefjæld. Eventyr af ''Nina Moe''· Tegninger af ''Louis Moe''.

---

Svarte Ulv. Fortælling af ''Alexander Svedstrup''. Tegninger af Forfatteren. 

Den hvide skov. Eventyr af ''Frederik Opffer''.

Laust Glavind. Af ''Møller-Græsdal''. Tegning af ''Louis Moe''. 

Allehaande. 

Fastelavnsgildet hos Lars Petersens Enke. Fortælling af ''Karen M. Nielsen''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Allehaande.

---

Humoristlske Smaating.

Bedstefaders Pæretræ. Fortælling af ''Palle Juel''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Smaating. 

Der er Forskel. Skitse af ''Axel Thomsen''.

Den lykkeligste Tid i hans Liv. Fortælling af ''I. A.'' Tegning af ''Poul Steffensen''.

Ole Peter. Fortælling.

Johannes Ferie. Fortælling af ''Mimi Dorph''. Tegning af ''Poul Steffensen''. 

Morgen. Digt af ''Hans Ebberup''. 

Da Signekrællingen maatte hentes. skitse af ''Axel Thomsen''.

=== 1910, 36. Aargang ===

Fuld visning af den lille udgave på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1910/ Internet Archive]

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender med Markedsfortegnelse for hver Maaned.

Fortegnelse over Markederne i de forskellige Landsdele.

Hegns- og Læplantninger, af ''Vilhelm Pinholt''.

Maal og Vægttabeller.

Festkalender.

Drægtighedstabel:

Godt Nytaar. Digt af ''C. C. Andersen-Testrup''.

En Aften i Folkestuen. Genfortalt af ''Palle Juel''. Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

Ole Rømer. Af ''Torvald Køhl''. Med Billede.

---

Troldtøjet paa Nakkebølle. Historisk Fortælling af ''Marie Henckel''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Berusende Drikke.

Lidt om Julenissen og lignende Overtro.

To Rivaler. Fortælling af ''Mimi Dorph''. Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

En Høstdag. Fortælling af ''Alfred Lind''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

---

Ilka. Fortælling af ''Arkelius''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Søren Kræmmers Hædersdag. Fortælling af ''Jørgen Staal''. Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

Smaating. En sindig Mand.

Geysir. Fortælling af ''Aksel Bjerge''. Tegninger af ''Resen-Stenstrup''.

Smaating. Rejs. Digt af ''Carl E. Simonsen''.

&quot;Hans vent lidt&quot; og Troldene i Ebberup. Folkeeventyr af ''Aksel Moe''. Tegninger af ''Louis Moe''.

Den Gang Vejret gik af hende. Fortælling. Tegn. af ''Alfred Schmidt''.

---

En Vinterhat. Fortælling af ''Friis Jensen''. Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Korset. Skitse af ''Aksel Thomsen''. Tegning af ''Chr. Bogø''.

En fremragende Mand. Fortælling af ''Hans Vænø''. Tegninger af ''Valdemar Kongsdal''.

Lykke. Fortælling af ''Nina Moe Leganger''. Tegn. af ''Harald Jordan''.

---

Dansen paa Haksalø. Et Sommerminde af ''Valdemar Kongsdal''. Tegninger af Forfatteren.

Universet og Mennesket. Af ''Torvald Køhl''.

Den Sømand han maa lide. Luntevagerpassiar af ''Otto Sommer''. Tegninger af ''Louis Moe''.

Smaating.

Nissum Fjord. Fortælling af ''Maren Bonde''. Med Tegninger:

Berns Bjørnegrav. Fortælling af ''Adolf Langsted''. Med Billede.

Min Fætter. Humoreske af ''Nina Moe Leganger''. Med Tegning.

Min lille Gran. Digt.

Minderne. Fortælling af ''Astrid Juel-Nissen''.

Et Par Vink om Omplantning af større Frugttræer.

=== 1911 ===

=== 1912 ===

=== 1913 ===

=== 1914 ===

=== 1915 ===

=== 1916 ===

=== 1917 ===

=== 1918 ===

=== 1919, 45. Aargang ===

Fuld visning (udgaven til 1,50 Kr.) på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1919 Internet Archive]

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

--- Udgaven til 90 Øre:

Aarets Kalender med Markedsfortegnelse for hver Maaned.

Fortegnelse over Markederne i de forskellige Landsdele.

Festkalender. 

Drægtighedstabel.

Økonomiske Anmærkninger fra det kongelige danske Landhusholdningsselskab: Kartoflens Dyrkning og Anvendelse. 

1919. Den ny Dag. Digt af ''Josef Møller''.

Klavsholm. Af ''Axel Holm''. Med Tegninger af ''A. Mathiesen''. 

Kontant betalt. Af ''Alexander Svedstrup''. Med Tegninger af ''Forfatteren''. 

En kongelig Detektiv. Fortælling af ''Andreas Beiter''. Med Tegninger af ''Georg Ponsaing''.

Jomfru Brandt. Af ''Nina Moe Leganger''. Med Tegninger af ''Axel Thiess''.

De gamle Djævlerier. Skitse af ''Axel Thomsen''. Med Tegninger af ''Luplau Janssen''.

En Fejltagelse.

--- Udgaven til 1 Kr. 20 Øre endvidere:

Lille Mor Nanni. En Fortælling fra Tyrol. Af ''Marie Henckel''. Med Tegninger af ''Luplau Janssen''.

En Tak. Af ''Edv. Egeberg''.

Kærlighed og Livslykke. Et Virkelighedsbillede. Af ''Georg Aarslev''.

Tids nok.

Den klogeste. En Historie efter Folkemunde, ved ''Svend P. Jensen''.

Skæbnen. Fortælling af ''Joachim Kattrup''. Med Tegninger af ''Axel Mathiesen''. 

Sogneraadsvalg. Skitse af ''Friis Jensen''. Med Tegninger af ''Axel Mathiesen''. 

Modernavnet.

--- Udgaven til 1 Kr. 50 Øre foruden ovennævnte tillige:

Rydningsmand og Sagamand. Fortælling af ''Martin Skovbo''. Med Tegninger af ''Juul-Møller''.

Ungdomsdrømme og Livets Virkelighed. Af ''Georg Aarslev''.

Den sælsomme Julegæst. Fortælling af ''Niels Vimar''. Med Tegninger af ''Axel Mathiesen''.

Den &quot;gale&quot; Dreng. Fortælling af ''Jørgen Staal''. Med Tegninger af ''Georg Ponsaing''.

Den fortryllede Sæk. Et Æventyr fra Frankrig.

--- Udgaven til 1 Kr. 80 Øre, indb. 2 Kr., endvidere:

Drøm og Virkelighed. Fortælling af ''C. S. Torgius''. Med Tegninger af ''Juul-Møller''.

Markmusen og Græshoppen. Af ''L.''

Usandhed. Af ''Georg Aarslev''.

Storhed. Af ''Georg Aarslev''.

Indbrudstyven. Af ''Astrid Juel-Nissen''. Med Tegninger af ''Axel Mathiesen''.

En gammel Præstehistorie. Ved Husm. ''Svend P. Jensen''.

=== 1920 ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1920 Internet Archive]

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

--- Udgaven til 1 Kr. 20 Øre: 

Aarets Kalender med Markedsfortegnelse for hver Maaned. 

Fortegnelse over Markederne i de forskellige Landsdele. 

Festkalender og Drægtighedstabel. 

Økonomiske Anmærkninger fra det kongelige danske Landhusholdningsselskab: Elektriciteten og dens Anvendelse i Landbruget. 

N. C. Rom. Nogle Mindeord af ''Vilh. Østergaard''. 

Som det kan gaa. Et af Livets Eventyr ved ''Carl E. Simonsen''. Med Tegn. af ''Axel Mathiesen''. 

Sandpapiret. Af ''Axel Holm''. Med Tegnr. af ''K. Hansen-Reistrup''. 

En Krigslist. Med Tegn. af ''Axel Thiess''. 

En Skælm. Af ''E. S. Torgius''. Med Tegnr. af ''Axel Thiess''. 

Paa Skillevejen. En Fortælling fra Polen, Af ''Marie Henckel''. Med Tegnr. af ''Luplau-Janssen''. 

Lotte. Fortælling af ''Niels Larsen''. Med Tegnr. af ''K. Hansen-Reistrup''. 

Forveksling. Med Tegn. af ''Axel Thiess''.

--- Udgaven til 1 Kr. 50 Øre endvidere:

Kniplingsvæv. Af ''Mimi Dorph''. Med Tegnr. af ''Juul Møller''.

Den lykkelige Brudgom.

Der er et Land. Af ''Vidar Bruun''.

Selvbudne Gæster. Af ''Pedersen-Sejerbo''. Med Tegnr. af ''K. Hansen-Reistrup''.

Et Tonemaleri. Af ''J. Jensen'' Med Tegnr. af ''Axel Thiess''.

Fuglefri. Af ''Joachim Kattrup''. Med Tegnr. af ''K. Hansen-Reistrup''.

Regnskabet. At ''Jørgen Hansen Rosling''. Med Tegnr. af ''Axel Thiess''.

Da Englænderne gik i Land ved Køge Bugt. Et Træk fra Krigen 1807. Af ''S. Wiskinge''.

--- Udgaven til 2 Kr. foruden ovennævnte tillige:

I Prøvelsens Skole. Fortælling af ''Anders J. Eriksholm''. Med Tegnr. af ''Luplau Janssen''.

Basarvise. Af ''Georg Aarslev''.

En rask Dreng. Med Tegn. af ''Axel Thiess''.

Hjem igen. Af ''Edv. Egeberg''. Med Tegnr. af ''Axel Mathiesen''.

Skatten paa Brandsø. Efter et fynsk Sagn. Af ''Martin Skovsbo''. Med Tegnr. af ''Luplau Janssen''.

Der hamstres. Skitse af ''Friis Jensen''. Med Tegnr. af ''Alfr. Schmidt''.

--- Udgaven til 2 Kr 50 Øre, indb. 3 Kr. endvidere:

Luftskibet. En Skitse fra Krigens Tid af ''Axel Thomsen''. Med Tegninger øf ''Axel Mathiesen''.

Paa Ekspedition. Af Martha ''Lichtenberg Madsen''. - Med Tegnr. af ''Juul Møller''.

Hvorledes det gik til, at Povl Martin Møller fik Stedmoder, og Christian Winther fik Stedfader. Ved ''Niels Larsen''. Med Tegn. af ''Luplau Janssen''.

Efteraarsstemning. Af ''Georg Aarslev''.

=== 1921 ===

Fuld visning af lille udgave på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1921 Internet Archive]

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

--- Udgaven til 1 Kr. 50 Øre:

Aarets Kalender med Markedsfortegnelse for hver Maaned

Fortegnelse over Markederne i de forskellige Landsdele.

Økonomiske Anmærkninger fra det kongelige danske Landhusholdningsselskab: Valg og Indkøb af Roefrø.

Ved Sønderjyllands Genforening med Danmark. Digt af ''Carl Dumreicher''.

Kirkeklokken i Hartorp. Fortælling af ''Martin Skovbo''. Med Tegninger af ''Hansen-Reistrup''.

Det gamle Gulvtæppe. Af ''Lichtenberg Madsen''. Med Tegninger af ''Axel Thiess''.

Opdaget. Fortælling af ''Ellen Reumert''. Med Tegninger af ''Axel Mathiesen''.

Et Par Blade af Tingbogen. Af ''Edv. Egeberg''. Med Tegninger af ''Hansen-Reistrup''.

En fornuftig ung Mand. Af ''Alexander Svedstrup''. Med Tegning af Forfatteren.

--- Udgaven til 2 Kr. endvidere: 

Roselil. Af ''Joachim Kattrup''. Tegninger af ''K. Hansen-Reistrup''. 

Fædreland. Af ''Georg Aarslev''. 

Spørgsmaalet. Fortælling af ''Axel Thomsen''. Med Tegninger af ''Axel Mathiesen''.

&quot;Den gamle Adam&quot;. Af ''Friis Jensen''. Tegninger af ''Juul Møller''. 

Vendelsaga. Af ''Axel Storm''. Tegninger af ''K. Hansen Reistrup''.

--- Udgaven til 2,50 Kr. foruden ovennævnte tillige:

En Juleidyl. Humoreske af ''Ninna Moe Leganger''. Med Tegninger af ''Svend Carlsen''.

En fremmed Fugl. Af ''Alexander Svedstrup''. Med Tegninger af Forfatteren,

Et Offer. Fortælling af ''Marie Henckel''. Med Tegninger af ''Luplau-Janssen''.

Da Jens Pesen og Karen havde Sølvbryllup. (Fortælling i nordsjællandsk Mundart). Af ''H. P. Hansen''. Med Tegninger af ''Alex Svedstrup''.

Gamle folkelige Spaadomme.

--- Udgaven til 3 Kr., indb. 4 Kr. endvidere:

Drømmen. Et norsk Sagn fra Kalmarkrigens Tid. Af &quot;Axel Moe&quot;. Med Tegninger af &quot;Juul Møller&quot;.

&quot;Ko—bisser&quot;. Af ''S. W'' 

Sønderjydske Sagn. Af Dr. ''H. T. Manicus''. 

En klog Taktik. Med Tegning af ''Axel Thiess''. 

Gamle Malene. Af ''Christiane Christensen''. Tegn. af ''Erik Egeberg''. 

Det vigtigste. Med Tegning af ''Axel Thiess''. 

Ravnen. Af ''S. Viskinge''. 

Den kloge Elefant. 

Den bedste Borger. Af ''Carl E. Simonsen''.

=== 1922 ===

Fuld visning af den lille udgave på [https://archive.org/details/folkets-almanak-1922 Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen: 

-- Udgaven til 1 Kr. 50 Øre:

Aarets Kalender med Markedsfortegnelse for hver Maaned. 

Fortegnelse over Markederne i de forskellige Landsdele 

Økonomiske Anmærkninger fra det kongelige danske Landhusholdningsselskab: Stuefluens Bekæmpelse. 

1922. Digt af ''Ellen Reumert''.

Terra incognito (Ukendt Land). Fortælling af ''Friis Jensen'' Med Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Flittig-Lise. Digt af ''Josef Møller''. Med Tegning af ''Axel Thiess''.

Tandteknik. Humoreske af ''Axel Rasmussen-Brobye''. Med Tegninger af ''Sven-Bruno Carlsen''.

Eneboeren paa Endelave. Historisk Fortælling af ''Marie Henckel''. Med Tegninger af ''Axel Mathisen''.

Bøn for Danmark. Digt af ''Hans Rasmussen''.

Fiskeri. Humoreske af ''Axel Rasmussen-Brobye''. Med Tegning af ''Alfred Schmidt''.

-- Udgaven til 2 Kr endvidere:

Rosenbuketten Fortælling af ''Mimi Dorph''. Med Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

&quot;A er fræ Mols&quot;. En Skipperhistorie af ''Axel Holm''. Med Tegninger af ''Axel Mathiesen''.

Om Dannebrog og dets Sagn. Af ''Dr. H. D. Manicus''. 

Bøssemagerens Fosterdatter. Fortælling af ''Marie Henckel'' Med Tegninger af ''Poul Steffensen''.

To Brødre. Af ''Georg Aarslev''. 

-- Udgaven til 2 Kr. 50 Øre foruden ovennævnte tillige: 

Sivert Skytte og lille Ilselil. Skitse af ''Martin Skovbo''. Med Tegninger af ''Luplau Janssen''. 

Naar Enden er god. Af ''Joachim Kattrup''. Med Tegninger af ''Alfred Schmidt''.

Juleskibet. Digt af ''Josef Møller''. 

Den levende Last. En Skipperhistorie af ''Axel Holm''. Med Tegninger af ''Axel Mathiesen''. 

Smaating.

Under Naadigherrens Værge. Historisk Fortælling af ''Pedersen-Sejerbo''. Med Tegning af ''K. Hansen Reistrup''. 

Præsten, der ikke vilde være Bisp, men blev det alligevel. Fortalt af ''Niels Larsen''. Med Tegning af ''Luplau Janssen''. 

-- Udgaven til 3 Kr., indb. 4 Kr. endvidere: 

Den gamle Landsby. Af Redaktør ''I. V. Christensen''. Med Tegninger af ''Axel Mathiesen''.

Forlovelsesringen. Fortælling af ''Friis Jensen''. Med Tegninger af ''Juul Møller.'' 

Den kostelige Salve. Legende af ''Axel Thomsen''. Med Tegning af ''Axel Mathiesen''.

=== 1923 ===

=== 1924 ===

=== 1925 ===

=== 1926 ===

=== 1927 ===

=== 1928 ===

=== 1929 ===

=== 1930 ===

=== 1931 ===

=== 1932 ===

=== 1933 ===

=== 1934 ===

=== 1935 ===

=== 1936 ===

=== 1937 ===

=== 1938 ===

=== 1939 ===

=== 1940 ===

=== 1941 ===

=== 1942 ===

Indhold (almanakdelen udeladt) ifølge indholdsfortegnelsen:

-- Udgaven til 1 Krone

Ved Nytaarets Tærskel. Digt af Arnold Hending. Ill. af Axel Wiingaard.

Dronning Aliquippa. Historisk Fortælling af Thit Jensen. Ill af Axel Alrik.

Der kom en Gæst. Fortælling af Johannes Buchholtz. Ill. af Willy Klaebel.

Tilpasning, Fortælling af Niels Kjøngsdal. IlI. af Erik Egeberg.

Fuldtallig. Skitse af Niels Kjøngsdal. Ill. af Ole Bering.

Fra gamle Dage, Fortælling af Niels Larsen.

Hertugens Fejltagelse. Fortælling af Niels Larsen.

Niels Skræder. Fortælling af Kristjan Jensen. Ill. af Minna Dethlefsen.

Festkalender 1942-1946, m. m.

-- Udgaven til 1 Krone og 25 Øre tillige:

Vejmandens Datter. Novelle af O. Skovsø Ill. af N H Høst.

Da Ludvig Holberg fulgte til Dørs. Af Niels Larsen.

En lille Posthistorie. Af Niels Larsen.

Hinduprinsens Skrin. Fortælling af Axel Thomsen. Ill. af Minna Dethlefsen.

Med Flag paa halv -. Fortælling af Erik Bertelse. Ill. af Erik Olsen.

-- Udgaven til 1 Krone og 65 Øre endvidere:

Junkeren fra Møllen. Fortælling af Morten Korch. Ill. af Axel Wiingaard.

Med Skib og med Slæde. Rejseskitse af P. Kjeldgaard.

Storbyens Ensomhed. Fortælling af Sven Rye. Ill. af Maria Thykier.

Per Dalsted og hans Dyrskuedag. Af P. Kjeldgaard.

Margrethe Nordens Dronning. Fortælling af Thomas Olesen Løkken. Ill. af K. Ewald Andersen.

-- Udgaven til 2 Kroner og 2 Kroner og 50 Øre indb. indeholder yderligere:

Redaktør Skovrøy. Af Amtslæge, Dr. med H. Lausten-Thomsen, Tønder, Ill. med Fotografier.

Hen under Aften. Skitse af Arnold Hending.

Fangen paa Lochleven og hendes Befrier. Historisk Skitse af Axel Moe. Ill. ved Forfatteren.

Et syngende Folk. At Helge Skovmand.

=== 1943 ===

=== 1944 ===

=== 1945 ===

=== 1946 ===

=== 1947 ===

=== 1948 ===

=== 1949 ===

=== 1957, 83. årgang ===

Fuld visning af bogen på [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=110836 Danskernes Historie Online].

=== 1966 ===

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Udgave I, 120 sider (hvid ryg) indeholder:
 
* Året 1966 
* Romersk-katolske festdage m. m. i 1966 
* Mosaiske festdage i 1966 
* Det danske kongehus 
* Tidsinddeling 
* Bestemmelse af middagslinien
* Formørkelser i året 1966
* Planeterne i året 1966
* Kalendermånederne
* Kronologisk markedsfortegnelse for 1966
* Alfabetisk markedsfortegnelse for 1966  
* Drægtighedstabele 
* Vejrspådomme for året 1966
* Den store aften af ''Arnold Hending''
* Det blev alligevel julefest af ''Peder Jensen Kjærgaard''
* Ud i den vide verden af ''Johannes Wulff'' 
* Julehelg af ''Peder Jensen Kjærgaard''
* Færøernes frihedshelt Poul Nolsø af ''Aage Heinberg'' 
* Aften af ''Tove Ditlevsen'' 
* Tyrekalven af ''Jul. Bomholt''
* »Lygterne tændes langs vejen«. En begejstret digter så tilbage  
* Hjem til jul af ''Erna Heinberg''
* Almindelige mennesker af ''Erling Kristensen''  
* September-Sommer af ''Gunnar Jacobsen''
* Jagttabel

Udgave II, 184 sider (blå ryg) indeholder:
 
* ''Siderne for udgave I + følgende:'' 
* Det vildfarne lam af ''Jørgen Vibe'' 
* Byen midt i verden af ''Salomon J. Frifelt''
* Landstrygerknægten af ''Karl Hansen Blokhus''
* Bidronningen af ''Carl Ewald''
* Den kale af ''Morten Korch'' 
* Barndommens digter af ''Inge Haagensen'' 
* Venskab forpligter af ''Erik Bertelsen'' 
 
Udgave III, 216 sider (rød ryg) indeholder:

''Siderne for udgave I og II + følgende:'' 

* Perlekæden af ''Nils Nilsson'' 
* På jagt efter eventyrdyr af ''Herluf Petersen'' 
* En historie om en moder af ''Jørgen Nielsen'' 
* Sejret af ''Bertel Elmgaard''

=== 1967 ===

=== 1968 ===

=== 1969 ===

=== 1970 ===

=== 1971 ===

=== 1972 ===

[[Kategori:Årbøger]]
[[Kategori:Almanakker]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>lg5wjjohq2ujg4x4sdusql40q8qanig</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Flinchs Almanak</title>
    <ns>0</ns>
    <id>20702</id>
    <revision>
      <id>431264</id>
      <parentid>430146</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431264</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3916" sha1="2vkn1on9s6f1hddshgbwh73ua2y4sz2" xml:space="preserve">'''Flinchs Almanak'''
Første årgang udkom 1841, med titlen: Almanak eller Huuskalender for 1842. Udgivet af Fred. Frølund og Flinch. 

__TOC__

=== 1845 ===
Ukomplet visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1845 Internet Archive].

=== 1868 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1868 Internet Archive].

=== 1869 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1869 Internet Archive].

=== 1874 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1874 Internet Archive].

=== 1875 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1875 Internet Archive].

=== 1876 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1876 Internet Archive].

=== 1877 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1877 Internet Archive].

=== 1879 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1879 Internet Archive].

=== 1881 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1881 Internet Archive].

=== 1884 ===
Indhold i følge Svendborg Avis 13-9-1883, side 2:

Morten Luther af Dr. Chr. H. Kalkov.

Digteren fra Maarup, Fortælling af Emanuel Henningsen.

Hønse-Rugning.

&quot;Verdens Vidundere&quot;, sjællandsk Eventyr, fortalt af Jens Kamp.

Nøgle til Almanakken.

Skal vore Penge gaa til Udlandet.

Kjærlighed til Grønland.

En lykkelig Mand, af Carl Evald.

En Nordpol-Expedition.

Om Forbedring af Enge, af P. Feilberg.

Henrik Stanley, ved O. Irminger.

En Portion Is, Skitse af L. Dilling.

En Skjødesynd efter Ernst Legouvé ved Vilhelm Møller.

=== 1891 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1891 Internet Archive].

=== 1892 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1892 Internet Archive].

=== 1897 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1897 Internet Archive].

=== 1900 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1900 Internet Archive].

=== 1901 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1901 Internet Archive].

Indhold efter indholdsfortegnelsen:

Der vokser Skov paa Heden, Digt af {{Sp|Johan Skjoldborg}}.

En Husmand fra Vendsyssel (med Portræt) af Lærer {{Sp|A. Christensen}}, S. Tranders.

En sand Historie. Af {{Sp|Kappel-Bøcker}}.

En muere Kriskaael. Jydsk Landsmaal af {{Sp|Peder Jæger}}.

Humoreske. Af {{Sp|Axel Thiess}}.

Isbrud. Fortælling af {{Sp|Edv. Egeberg}}. Illustrationer af {{Sp|Erik Henningsen}}.

Humoreske. Af {{Sp|Axel Thiess}}.

Alrunen. Historisk Fortælling af {{Sp|Jakobe}}.

=== 1902 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1902 Internet Archive].

=== 1903 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1903 Internet Archive].

Fru Karen Brahes Bibliothek. Af ''Christine Reimer''.

Den &quot;fine&quot; Familie. Af ''Anders J. Eriksholm''.

En landlig Nero. En Forstudie af ''Edv. Egeberg''.

En Flygtning. Af ''Axel Moe''.

=== 1904 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1904 Internet Archive].

=== 1906 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1906 Internet Archive].

=== 1907 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1907 Internet Archive].

=== 1909 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1909 Internet Archive].

=== 1913 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1913 Internet Archive].

=== 1915 ===
Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1915 Internet Archive].


[[Kategori:Årbøger]]
[[Kategori:Almanakker]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2vkn1on9s6f1hddshgbwh73ua2y4sz2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wisbechs illustrerede Almanak</title>
    <ns>0</ns>
    <id>20703</id>
    <revision>
      <id>431583</id>
      <parentid>80311</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431583</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="60318" sha1="nxg2yf2n9gz897vl5kzyea5lpbazx0a" xml:space="preserve">'''Wisbechs illustrerede Almanak'''

Oprindelig udgivet af Brødrene Wisbech, Kolding.

Udkom første gang 1852 for året 1853.

Artikel i Kolding Folkeblad [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:eb6df011-e21f-4636-b8e1-d21178b38c14 15-3-1921, side 2] og [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:90c7c4bd-cff1-49e4-993c-760eafccacfb 17-3-1921, side 2]: Wisbechs Almanak. Af en Koldingborgers Historie. [Af] P. Eliassen

__TOC__

=== 1853 ===

Indhold ifølge annonce i Dannevirke 8-11-1852, side 4:

* Den almindelige fuldstændige Almanak
* Den hvide Haand (Fortælling)
* Anekdoter og Blandinger
* Qvindelig Hævn (Fortælling)
* Kæmpeslangen, Blodhunden, Jaguaren
* Anekdoten
* Keiserinden og Soldaten (Fortælling)
* Vombaten
* Dverhjorter fra Ceilon
* Svømmelæreren
* Bombardementet ved Frederiksstad
* Veirspaadom for 1853

=== 1854 ===

Fuld visning på: [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1854 Internet Archive]

Illustreret Almanak for 1854. 128 Sider med 11 Træsnit. Priis 20 Rbsk. Kolding, Paa Bogbinder J. L. Wisbechs Forlag. Trykt hos P.C. Koch i Haderslev.

Format: 11x9 cm

* Om Vandets afbenyttelse til Overrisling. Af ''Helmuth Krarup''
* Rudolf af Habsburg, med Træsnit
* Ferdinand Cortez, med Træsnit
* Fyrst Josef Poniatowski, med Træsnit. (Efter &quot;Skandinavisk Folkemagazin&quot;)
* Anekdoter
* Krebsen. Et Folkesagn
* Giraffen, med Træsnit
* Myrebjørnen, med Træsnit
* Om Boligerne paa Island, med tvende Træsnit
* Boucanier, med Træsnit
* Anekdot
* Kan-ike-ouli, Konge paa Owaihi, med Træsnit
* En Kriger paa Ny-Caledonien, med Træsnit (Af &quot;Nordisk Penning-Magazin&quot;)
* Hvad der hændtes Noah, da han plantede Viinstokken (Østerlandsk Sagn)
* Kolossen paa Rhodus, med Træsnit
* Naar Nøden er størst, er Hjælpen nærmest [Fortælling]
* Huusraad
* Anekdot
* Fyrste-Kalender. A) Det danske Kongehuus. B) Udenlandske Regenter
* Veirspaadomme for Aaret 1854

=== 1855 ===

=== 1856, 4de Aargang ===

Udgivet af J.L. Wisbech, 4. Aargang. 124 Sider med 37 Træsnit, Priis 24 Sk.

Tre størrelser: a) 76 Sider med 12 Træsnit, 16 Sk. b) 98 sider med 25 Træsnit, 20 Sk. c) 124 Sider med 37 Træsnit, 24 Sk.

[Ark 1]

Fanget! [Fortælling med 5 Træsnit]

De begjerlige Kammertjenere. [Fortælling med 3 Træsnit]

Den snilde Smed [Fortælling med 5 Træsnit]

[Ark 2]

Karl den Tolvte. [1 Træsnit]

Czar Peter den Store [1 Træsnit]

Velgjerningen. [Østerlandsk Fortælling med 3 Træsnit]

[Digt, første linie:] Sagte gynger over Bølge

Nyeste Efterretninger fra Krigsskuepladsen

[små historier:] 

[a:] Den plagede Ægtemand [b:] Det kan lade sig høre! [c:] Ikke raadvild [d:] Klage [e:] Forespørgsel [f:] Den uheldige frier

Kortfattet Havekalender for hver af de 12 Maaneder (Af ''H.A. Nielsen'')

Chemien som Huusven [signeret: Holmegaard, i April 1855, ''P.J. Holt'']

Udenlandske Regenter, ordnede efter deres Alder

De europæiske Stater

Oversigt over forskjellige Landes mest gangbare Møntsorter

Paaske-Tabel fra 1857-1899

Huuslægen

Veirspaadomme for Aaret 1856

=== 1857 ===

Illustreret Almanak for 1857. Udgivet af J.L. Wisbech i Kolding. 5te Aargang. [Tre størrelser:] a) 114 Sider, 20 Sk. b) 132 Sider: 24 Sk. c) 204 Sider: 36 Sk.

=== 1858 ===

Illustreret Almanak for 1858. Udgiven og forlagt af J. L. Wisbech. Den faaes i tvende Størrelser: 132 Sider med 46 Træsnit: 24 Sk. 98 Sider med 29 Træsnit: 20 Sk.

En gammel Historie, som dog altid er ny (12 sider)

En snakkesalig Barbeers geografiske Kundskabet (2 sider)

Et Bidrag til Malerkunstens Historie i den gode og gamle Stad Haderslev (3 sider)

Væddeløbet mellem Haren og Pindsvinet paa Lüneborger Hede. (En sandfærdig Historie) (5 sider)

Anekdoter og Blandinger (3 sider)

Gibraltar (2 sider)

Gustav Adolph (6 sider)

Domkirken i Reikjavik (½ side)

Svenskekrigen i Aarene 1657-1659 under Kong Frederik den Tredie (11 sider)

Herr Sørensen med sin Hund Tiras (3 sider mest tegninger)

Borgeren i Oggersheim (2 sider)

Kjærlighed indtil Døden (1 side)

Folkesagn fra Jylland. (3 sider) indhold I. Hexen og hendes Karl. II. Den sunkne Borg. III. Hexen og Jægeren

Sædskifte (3) sider

[Reklamer, 1 side]

Veirspaadomme for Aaret 1858

[Reklame for Subskription paa: Underholdende Læsning for Vinter-Aftener]

=== 1859, 7. Aargang ===

[Ark A]

En smuk Løsning af en smuk Gaade (8 sider)

Den opskræmmede Samvittighed (5½ sider)

Høflighed har endnu ikke angret Nogen (8 sider)

Karo som Jagthund (3 sider mest med billeder)

[Ark B]
Skatten (7½ sider)

En Anekdot (2½ side)

[Ark C]

Plantekulturen (22 sider)

Derefter i det sete eksemplar (sider fra 1858 til og med &quot;Kjærlighed indtil Døden&quot;, måske sammenblandede årgange)

Den lille Kanin (4 sider)

Chimborazo (2 sider)

Fra Nordhavet (4½ sider)

Savoyard-Drengene (4 sider)

Fuglesamling (3½ sider)

En Røvers sidste Gjerning (6 sider)

Astersens Oprindelse (2½ sider, legende)

=== 1860 ===

[Ark A]

Skomager, bliv ved din Læst (5½ sider)

Keiser Joseph den Anden (6½ sider)

Badested og Badelæge (novelle, 6 sider)

Dødningehovedet paa Drenderup (7½ side)

Paa Klapjagt (1 side)

[Ark B]

En Examen (5 sider)

Den store Roe (3½ sider)

Den svenske Trompeter (14 sider)

Spøg og Alvor (småting, 2 sider)

Harejagt (tegning, 1 side)

[Ark C]

Gemsejægeren (3½ sider)

Martinsvæggen (13 sider)

Skinker og Svigermødre (1 side)

Spøg og Alvor (2 sider småting og tegninger)

Hønsejagt (tegning, 1 side)

[Ark D]

Bearbeidningens Indflydelse paa Jordbunden og Plantevæxten (16 sider)

Sæterbruget paa Alperne (8 sider)

Anmeldelser (reklamer, 1½ side)

Veirspaadomme for Aaret 1860 (½ side)

=== 1861 ===

[Ark A]

Aaret (digt af ''Michael Giørup'', 1 side)

Hallingerne. Af ''Beatus Dodt'' (5½ side)

En Historie om Julestjernen (½9½ sider, signeret ''Michael Giørup'')

Overraskelsen. Dramatisk Forestilling i flere Scener og Forvandlinger (½6½ sider)

[Anekdote om Alexander Dumas, ½ side]

[Ark B]

Den gamle Kat. Af ''Beatus Dodt'' (20 sider)

Et Træk fra 1849 (2½ sider, signeret: g. [ie: H.C. Geill])

Herr Peer (1 side, signeret g.)

[Ark C]

Robbefangsten [Robbe = sælhund] (15 sider, blandet fakta og historie(?), Kaptajn Dagget og hans skib)

Et Konge- og Brodermord i Danmark den 10. August 1250 (5½ sider, signeret: M.G.)

Man skal ikke gaae med Krinoline (4 sider)

Fredericia (digt af ''Michael Giørup'', 1½ sider)

Jelling (9½ sider, signeret G., faktuel)

Nogle Træk af Bonapartes Liv (½9½ sider)

Dogens Palads i Venedig (½6 sider, signeret G.)

Skjemt og Alvor (½1 side)

Pigen med Rosen (digt, 1½ side, ''Michael Giørup'')

Chineseren i Følle-Mølle*. Af ''Beatus Dodt''. (note: Imellem Aarhuus og Greenaa) (19 sider)

Djævelen som Talsmand (4 sider)

Anmeldelser [reklamer](1½ side)

Veirspaadomme for 1861 (½ side)

=== 1862 ===

[Ark A]

Hilsen til Aaret (1½ sider, ''Michael Giørup'')

En Historie fra Sønderjylland (15½ sider, signeret: ''Michael Giørup'')

Naturhistorisk Forelæsning for Folket (4½ sider)

Skjemt og Alvor (½1 side)

Gyldig Grund (billede med tekst, 1 side)

Ulykke i Spil - Lykke i Kjærlighed (1 side)

[Ark B side mangler i det sete eksemplar, er: Axel Wedelskjold. Af ''Beatus Dodt'']

[Titel blad og side 2 mangler] (24 sider)

Ark C 
(24 sider, fortsat)

[Ark D]

Nytaarsbøn (digt)

Trykkekvadrat for Aaret 1862 (½ side)

Hvilken er den ærgerligste Trykfeil? (tegning, 1 side)

Den røde Tøffel. Erindring fra Frederik den Sjettes Ungdom, af ''Beatus Dodt'' (12½ sider)

Stærene. En Historie (½4 sider, signeret: R.)

Den bedste Kok. Efter det Tydske (digt, 3½ sider)

Skjemt og Alvor (1½ sider)

[Ark E]

Et Mord. Af ''Beatus Dodt'' (20 sider)

Anekdoter og Aphorismer (1 sider)

Strøtanker (1 sider)

[2 sider af historien: Et Mord]

[Ark F]

Kapitain M'Clintocks sidste Nordpolreise (10½ sider, faktuel)

Strøtanker (1½ sider)

[Ark F*]

Slottet Riberhus. (Efter Thorups &quot;Historiske Efterretninger om Riberhus&quot;) (5 sider)

En Dag af Mikkels Liv (tegninger, 2 sider)

Brandallarm (tegninger, 3½ sider, digt)

Anekdoter (½1 sider)

=== 1863 ===

[Ark A]

Aaret (digt, ''M. Giørup'')

Nissen i Tvilum. Af ''Beatus Dodt'' (18 sider)

[tegning med vittighed, ½ side]

Naturindtryk (tegninger, 4 sider)

Aphorismer (½1 sider)

[Ark B]

De to Brødre. Af ''Beatus Dodt'' (23 sider)

Et Giftermaal efter Avisen (tegninger, 1 sider)

Anekdoter og Aphorismer (2 sider)

[Ark C]

Forlovelsen. Af ''Beatus Dodt'' (19 sider)

En splinter, flunkende, nagende, ny Spaavise, om hvad der spaaedes for Aaret 1862 ... (2½ side, ''Michael Giørup'')

[1½ side billeder]

Anekdoter og Aphorismer (½1 side)

[Ark D]

1863 (digt, ½ side)

Tryllekvadrat for 1863 (½ sider)

Lotteriseddelen. Af ''Beatus Dodt'' (19½ sider)

Anekdoter og Aphorismer (½3 sider)

[Ark E]

Bernhard Severin Ingemann (digt, 1 side)

En Reise-Erindring (15 sider, ''Th. Lange'')

Anekdoter (½2 sider)

Nemheder i runde Tal*) (6 sider, note: De følgende 5 Tabeller ere tildeels efter A. Valentiners: &quot;Lommebog for Landmænd&quot;)

Tre Aar af en Ødelands Liv (5 sider, tegninger og lille vers)

[vittigheder 1 side]

Nemheder i runde Tal (første blad af ovenstående, 2 sider)

Forskjelligt (nederst på siden tegning og vittighed fra linie 199)

Naturindtryk (genbrug, tegninger, 4 sider)

[vittigheder, 4 sider med tegninger, delvis genbrug]

Beregning af Kubikindholdet af rundt træ (4 sider incl Rentetabel ½ side)

[Konkurrencebetingelser, dateret Kolding, i August 1852, 1 side]

Veirspaadomme for 1863 (1 side)

[Reklamer, 2 sider]

=== 1864 ===

Indhold ifølge Nykjøbing Avis 8-12-1863, side 2:

En Postkasse (en Skizze)

Ved Aarskiftet. [Digt] af ''Michael Gjørup''

En Sang om Tiden. [Digt] af ''Michael Gjørup''

Et Sagn fra Sønderborg, Maanen fortæller, Vexlen, En Jagtdag, Slaverne og Kosakkerne, af ''Beatus Dodt''

Blaavandsbuk og nærmeste Omgivelser, en Skildring fra Vesterhavet af ''T. H. Lange''

Rig og Fattig, et Digt

Forskjellige Børn, Betragtninger, Paa Ballet, En Forestilling, En praktisk Mand, Beskjænkede Matroser paa Landet, Et Middel imod Tandpine for Damer, Hvad Bybudde kunne bruges til.

Roskilde Domkirke efter Trap.

Turnerne holde Fest m. m.

=== 1865 ===

[Baseret på ufuldstændigt eksemplar, kun ark C-F set]

[Ark C]

Støvlerne. Af ''Beatus Dodt'' (24 + ark D 5½ sider)

Væddemaalet. Af ''Beatus Dodt'' (17½ sider)

Anekdoter (½1 sider)

Hvorledes en Engel seer ud for Damerne (3 sider, tegninger)

Undtagelsen bekræfter Regelen (tegning, 1 side)

[Ark F]

Prinds Frits's Uhr. Af ''Beatus Dodt'' (20½ sider)

Anekdoter (½ side)

Damehattene i 1864 (2½ sider + Anekdoter)

Selvfølelse (1 side, tegning)

Vise for Krigsfanger. Skrevet i den preussiske Fæstning Gross Glogan (1½ sider, digt)

Morits Schmuls Morgenformaninger til sin Søn (½1 sider)

[reklamer, 7½ sider]

Veirspaadomme for 1865 (½ side)

=== 1866, 14. Aargang ===

Fuld visning på: [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1866 Internet Archive]

[Ark A]

Ved Aarskiftet (billede + digt af ''Michael Giørup'', 2 sider)

Julies Kaabe. Af ''Beatus Dodt'' (22 sider)

[Ark B]

Gunners Nisse. Af ''Beatus Dodt'' (13 sider)

Morten. Lidt fra Krigen (6 sider, novelle)

Reisebilleder (tegning, 1 side)

Den omhyggelige Ægtemand (tegning, 1 side)

Anekdoter (3 sider incl. tegning)

[Ark C]

Bakmanden. Af ''Beatus Dodt'' (18 sider)

St. Bernhardshunden (Efter &quot;Dyrelivet i Alperne&quot;)(4 sider)

Aphorismer (1 side)

Vanen bliver til anden Natur (tegning med tekst, 1 side)

Moses Abrahams Leveregler (1 side tegning + tekst)

[Ark D]

Mødet paa Sprogø. Af ''Beatus Dodt'' (8 sider)

Intet omsonst (6 sider, novelle)

Furesø. Af Th. Lange (½3 sider)

Stærk Tobak (tegning + tekst, 1 side)

Jøderne i Snaim (2 sider)

Naive Døttre (1 side, tegning + tekst)

Nytten af Damemoder (1 side, tegning + tekst)

[Ark E]

En Æressag (11 sider)

En ærlig Jydekarl. En lille virkelig Novelle fra Hovedstaden. (Efter Kold. Avis.)(4 sider)

Blandinger (8 sider)

Mødet paa Heden (digt, 1½ side, signeret: Dr. S.)

Tryllekvadrat for 1866 (½ side)

[Ark F]

Hr. Sørensen (digt, 3 sider, ''Michael Giørup'')

Aarhus Domkirke. (Efter Trap)(6 sider)

Anekdoter (2 sider)

[Reklamer 8½ sider]

Veirspaadomme for 1866

=== 1867 ===

[Ark A]

Ved Aarskiftet (tegning + digt, ''Michael Giørup'')

Funden og forsvunden (14 sider, novelle)

Midnatssolen (4½ sider)

Anekdoter (½3 sider, med tegninger)

[Ark B]

Mikkelsens Hat. (Af ''Dr. H.'') (17 sider)

Anekdoter (1 side)

Dragedukken (4 sider)

Utaknemlighed (1 side tegning med tekst)

Søndag, efter Prædiken, i Kjøbenhavn (1 side tegning med tekst)

[Ark C]

Brylluppet paa Kalø. Et Sagn, fortalt af J. B. (12½ sider)

Fanden til Makker. Af ''Beatus Dodt'' (9 sider)

Anekdoter (6 sider med tegninger)

[Ark D]

Palle Iversen. Af ''Beatus Dodt'' (24 sider)

[Ark E]

Mette Husar. Af ''Beatus Dodt'' (11½ sider)

Vienervognen. Af ''Beatus Dodt'' (12½ sider)

[Ark G]

Vordingbog Slots Ruiner, med det for Prinds Jørgen byggede Palais og det saakaldte Kancelli, 1744. (Efter Trap) (4 sider, signeret: G.)

Vi have Krig (½ side)

Den meget Forsøgte (digt, 2 sider, signeret: M.G.)

[Reklamer, 9½ sider]

Veirspaadomme for 1867 (½ sider)

=== 1868 ===

[Ark A]

Ved Aarskiftet 1867-1868 (billede + digt 2 side, ''Michael Giørup'')

Dimmeling. Af ''Beatus Dodt'' (22 sider)

[Ark B]

Ringen. Af ''Beatus Dodt'' (15 sider)

Altar-Kalken, et Sagn (2½ sider)

Et Blik paa Stjernerne. Af ''Beatus Dodt'' (3 sider, faktuel)

[Billeder, 3 sider]

[Ark C]

Bryllupet i Felten. Af ''Beatus Dodt'' (21 sider)

Nok et Bidrag til Damehattenes Historie, (og til Haarpyntens) (½ side, tegning)

Anekdote (3 sider, tekst og tegninger)

[Ark D]

Pengeskrinet. Af ''Beatus Dodt'' (17 sider)

En skrækkelig Spøgelseshistorie. En virkelig Begivenhed. (6 sider)

[Tegning + Anekdote, 1 side]

[Ark E]

Hedehuset. Af ''Philip V''. (22 sider)

Ørnen og Haren (digt, 2 sider)

[Ark F]

To Brødre. Af S. B. (8 sider)

Himmelbjerget. Af S. B. (6 sider, faktuel)

[Reklamer, 9 sider]

Veirspaadomme for 1868 (1 side)

=== 1869 ===

=== 1870 ===

=== 1871 ===

=== 1872 ===

Indhold ifølge omtale i Roskilde Avis 9-11-1871, side 2:

* Ved Aarskiftet, af ''Camillo Bruun''
* Kongens Bidrag til Smørrebrødet, af ''Beatus Dodt''
* Ved Sehested, af ''Beatus Dodt''
* En Desertør, af ''Beatus Dodt''
* Birken fortæller
* De kunde saa nødig skilles, af ''Camillo Bruun''
* Sammensværgelsen, af ''Camillo Bruun''
* Sofie Normand, af Forf. til &quot;Svenskerne paa Lolland&quot;
* Det var Kattens Skyld, af ''Dr. H.''
* Et &quot;Øfntur&quot; (Eventyr) af ''Jacob Nielsen''
* Kirkeklokkerne i Svendborg
* Dands paa Ladebro, af ''Carit Etlar''
* samt endeel Anekdoter og andre Smaating. En Mængde Træsnit ere aftrykte i Texten

=== 1873. 21. Aargang ===
Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1873 Internet Archive]

Aarsskifte. Digt af ''Camillo Bruun''

Liden Kirsten. Novelle af ''H. F. Ewald''

Genezareth Sø.

Kaffeselskabet. [Vittighedstegning]

Træk af Livet i en Provinsby for 50 Aar siden. [Ark B]

Fra Professorens Have. Novelle af ''Walter''

Umuligt. [Vittighedstegning]

Bindebrevet. (Fortælling af ''C.A. Thyregod''). [Ark C]

Glemte Grave. Digt af ''Carl Andersen''

Fremtidens Militærkultur. Fremstillet af en Socialist. [Vittighedstegning]

Et Lystspil. Fortælling fra Frederik den Femtes Tid af ''Beatus Dodt''. [Ark D]

Aarstiderne. Digte af ''Carl Andersen''

Maren med de 12 Tdr. Hartkorn. (Af ''Knud Skytte''). [Ark E]

Fruen paa Jungshoved. Af ''G. Aarslev''

Moderne. [Vittighedstegning]

Den Frelste, af ''Beatus Dodt''. [Ark F]

Hvad jeg vil dyrke. Digt af ''C.A. Thyregod''

Splint og Bjælke. [Vittighedstegning]

Strøvers. Af ''G. Aarslev''

Utro. Fortælling af ''Carit Etlar''. [Ark G]

Søren Vandrups Fataliteter. [Vittighedstegninger]

=== 1874 ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1874 Internet Archive]

=== 1875 ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1875 Internet Archive]

=== 1876 ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1876 Internet Archive]

=== 1877, 25. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1877 Internet Archive]

Prolog. 25aars Jubilaren. [Digt] Af ''Camillo Bruun''.

Danmark 1877. [Digt] Af ''Camillo Bruun''.

Thor. Genrebillede. Af ''Carl Andersen''.

Klavs Madsen og hans Patron. Æventyr [digt] af ''Erik Bøgh''.

Skatholm. Af ''Vilhelm Bergsøe''. [Ark B]

Blandinger.

Om Arbejde. Et Foredrag holdt i &quot;Arbejderforeningen af 1860&quot; af Prof. ''R. Nielsen''.

En Mand i Lænke. (Fortælling af ''Carit Etlar''). [Ark D]

Mogens Rud. (Af ''Beatus Dodt''). [PDF-side 166]

Blandinger.

2 Landjunkere. [Vittighedstegning].

Vedbendkransen. [Af] ''H.F. Ewald'' [Ark G, PDF-side 197]

Blandinger.

Børnenes Sang. [Digt af] ''Carl Andersen''

Søndagsbarnets Frieri. (Af ''Knud Skytte''). [Ark H, PDF-side 221)

Blandinger.

Grasse, Blomsteravlens Hovedstad. [Af] ''Ludvig Wagner''

Professor Rasmus Nielsen. Af ''Christen Møller''. [Ark K, PDF-side 257]

Mølletårnet. Af ''Mogens Gynge''. [PDF-side 265]

Skæbnens Veje. [Silhuetbilleder med vers].

Jægeren og Vogterdrengen. [Vittighedstegning].

=== 1878, 26. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1878 Internet Archive]

Lidt om Biavl. Af ''C. T. Nyegaard'', Gartner.

Til det danske Folk. Digt af ''Mads Hansen''.

Præstens Sommerpærer. Af Dr. H. (''Hother Tolderlund'').

Bølgegang. Digt af ''Christopher Boeck''.

Blochs Maleri: Hans Tavsen, som beskytter Biskop Joakim Rønnov. Af ''Ludvig Wagner''.

Sølvskibet. Af ''Holger Drachmann''.

Digteræmner. Af ''Christopher Boeck''.

Strøtanker.

Belejringen. (Af ''Beatus Dodt'').

Ved Søen. (Genrebillede. Af ''Carl Andersen'').

Den fattige Tjenestepiges Drøm. Digt af ''Carl Andersen''.

Den landflygtige Skrædder. (Af ''Knud Skytte'').

To Damer. [Vittighedstegning].

Den hvide Pige. Et møensk Sagn. Digt af ''Mogens Gynge''.

Strøtanker.

Et Bidrag til at forædle og formere Kartoflerne samt til at indskrænke Kartoffelsygen. Af ''H. G.''

=== 1879, 27. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1879 Internet Archive]

Uddrag af Overlæge Brandes' Skrift om Brug og Misbrug af spirituøse Drikke. (Udkommet paa C. A. Reitzels Forlag i Kjøbenhavn. 72 Sider. Pris 80 Øre.)

Hilsen til Aaret, ved Løvspringstid. Digt af ''Camillo Bruun''.

Kjærlighed. Digt af ''Chr. Richardt''.

Mesters Ring. En historie af ''Carit Etlar''.

Agentens Overmand. Af ''H. F. Ewald''.

Peder Vessels Ungdom. 

Adam Öhlenschlæger. Digt af ''Christopher Boeck''.

Tre Billeder af Luthers Liv. Af ''Ludvig Wagner''.

Fra Arkæologiens og Spiritismens Overdrev. (Et Foredrag for dannede Mennesker). [Signeret: Drukkenbolthusgade i Maj 1878. Svamp, Professor i Glasstronomi].

En Distanceblænder. Digt af ''C. S.''

Indvielsen af Kjøbenhavns Universitet. Med et Træsnit efter Marstrands Maleri i Festsalen. Af ''Ludvig Wagner''.

[Vittighedstegning].

Hyrdedrengens Æventyr. Af ''Knud Skytte''.

Rødhoved. Islandsk Folkesagn. Fra Islandsk ved ''Carl Andersen''.

En hemmelig Forlovelse.

---

Biskop Gunner og hans Ven. Af ''Thomas Lange''.

Per Madsen og Herremanden. Af ''H. J. Guldberg''.

=== 1880, 28. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1880 Internet Archive]

Nytaarshilsen til dem derovre. Digt af ''Camillo Bruun''.

Kort Oversigt over de vigtigste Fodermidler, deres Bestanddele og Hovedegenskaber. 94de Fortsættelse af økonomiske Anmærkninger fra det kongelige Danske Landhusholdsningsselskab, Landbefolkningen især til Tjeneste. Af ''P. Jessen''.

Kysthospitalet paa Refsnæs. Af ''E. C. Glumsøe''.

Det nye Aar. Digt af ''Christopher Boeck''.

Da Gai løb bort. En Fortælling af ''Carit Etlar''.

Misforstaaelse. [Vittighedstegning].

Posekigerkrigen i Riisby. Af ''H. F. Ewald''.

[Vittighedstegning].

Rosenborg Slot og dets Minder. Af ''Carl Andersen''.

Dreven af. Af ''Holger Drachmann''.

[Vittighedstegning].

Roms Katakomber. Af ''Ludvig Wagner''.

Den Stærkeste. Fortalt af ''Chr. Vestergaard''.

[Vittighedstegning].

Hvorledes Kresten kom frem. En Historie fra gamle Dage af ''H. J. Guldberg''.

[Vittighedstegning].

=== 1881, 29. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1881 Internet Archive]

Det nye Aaar. Digt af ''O. M. Møller''.

En sand Historie. Frit gjengivet. Af ''Elisabeth Martens''.

Gjøde Lavmandsen og hans Datter. Af ''Joh. Petersen''.

Tre Aar. En Fortælling af ''H. F. Ewald''.

En Vandring med Døden. Af ''Svend Trøst''.

Skovhuggeren. Digt af ''C. Thiess''.

Linieskibet &quot;Prinds Christian Frederik&quot;. En Fortælling af ''P. P.''

En stærk Mand. Af ''Mads Hansen''.

Paa Sessionen. [Vittighedstegning].

Johannes Evald. Digt af ''Christopher Boech''.

Et Offer. Af ''Henning Fox''.

Tidlig moden. [Vittighedstegning].

En lille Udflugt i Verdensrummet. Af ''Johannes Holst''.

=== 1882, 30. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1882 Internet Archive]

Ved Aarsskiftet. Digt af ''Carl Andersen''.

En højtstaaende Medbejler. Fortælling af ''Andreas Beiter''.

Jyllands Nordvestkyst. Af ''C. Jagd''.

Kaffen og Kaffetræet. Efter forskjellige Kilder, ved. ''A. P. E. Tøepfer''.

Merkantil Erotik. Digt af ''Christopher Boeck''.

Kong Bram. Genrebillede af ''Carl Andersen''.

Sten Stensen Blicher, født den 11te Oktober 1782. Digt af ''Christopher Boeck''.

Svar paa Tiltale. [Vittighedstegning].

Et Museum. Af ''Henning Fox''.

Den lille Tysker. En Historie fra 1864.

En ugrundet Klage. [Vittighedstegning].

Fuldblods Resonnement! [Vittighedstegning].

Vort Forsvar. Et Foredrag af Kommandør i Flaaden ''Wm. Carstensen''.

Om Folkelæsning. Af ''G. Aarslev''.

---

Præsten i Truelse. Af ''H. F. Evald''.

Hr. Vifferts Skimmel. Af ''Alexander Schumacker''.

Tante Barbara. Af ''Ludvig Wagner''.

Tetete. Af ''Henning Fox''.

=== 1883, 31. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1883 Internet Archive]

Ved Aarsskiftet. Digt af ''Carl Andersen''.

Fru Rigborg. Af ''H. F. Ewald''.

Den gamle Fruerstue. Af ''Henning Fox''.

Min bedste Ven. Af ''Elisabeth Martens''.

Stanley. Af ''Ludvig Wagner''.

Blandinger.

Høje-Møen. Ved ''Karl Theisen''.

En Svanesang. Digt af ''Johs. Paulsen''.

Fra Gaden. [Vittighedstegning].

Stjærneskud, fortalt af ''Birger Hansted''.

Gjedden. (Jydsk Folkeæventyr, gjenfortalt af ''Jens Kamp'').

Det gamle Monument paa Trinitatis Kirkegaard i Fredericia. Af ''V. Vaupell''.

Jagtfalken.

Han plejer dog eller altid at komme forbi paa denne Tid. [Silhuetbillede].

Forsvarskraftens Størrelse. Af Kaptajn i Ingeniørkorpset ''Nøkkentved''.

Gødningsstofferne og deres Anvendelse.

=== 1884, 32. Aargang  ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1884 Internet Archive]

Indhold efter indholdfortegnelsen:

Aarets Almanak.

Markedsfortegnelse.

Om Forbedring af Enge.

Praktiske Raad.

Ved Aarets Gry. Digt af ''Carl Andersen''.

Falkens Bytte. Fortælling af ''Martin Kok'', med 7 Billeder af ''Knud Gamborg''.

Strøtanker. Af ''Martin Kok''.

Skagen, med Billede af ''Vilh. Groth'', af ''H.''

Mindestøtten for Hans Krüger. Digt af ''O. C. Molbech''.

En Roman i Klitten. Fortælling af ''Holger Drachmann'', med 5 Billeder.

Vilkjælderen. Et Sagn af ''N. P.'', med 3 Billeder

---

Gjengjæld. Fortælling af ''M. M.'', med 9 Billeder af ''Knud Gamborg''.

Fra Omegnen af Randers med Billede, af ''A. Schovelin''.

Tro til Døden. Fortælling af ''Birger Hausted'', med Billeder af ''Chr. Blache''.

Dronning Elisabet af Danmark, af ''Ludvig Wagner''.

Thealyst. Fortælling af ''P. P.'', med 7 Billeder af ''Knud Gamborg''.

En Landsby-Tragedie. Fortælling af ''H. F. Ewald'', med 6 Billeder.

Et Sendebrev. Digt af ''Martin Kok''.

---

Nakkehoved. Skizze af ''Elisabeth Martens'', med 5 Billeder af ''Knud Gamborg''.

Ludvig Holberg. Digt af ''Christopher Boek'', med Portræt.

Bodsprædikanten. Fortælling af ''Emanuel Henningsen'', med 6 Billeder.

Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllemborg med 2 Portræter. Johanne Luise Heiberg med Portræt, af ''L. Schrøder''.

For to hundrede Aar siden, af ''M. Mørk Hansen''.

Fra Bornholms Sydost- og Vestkyst, af ''Glistrup'', sidste med Billede af ''J. H. Brandt''.

Veirspaadomme.

Bekjendtgjørelser.

=== 1885, 33. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1885 Internet Archive]

Indhold efter indholdfortegnelsen:

Aarets Almanak.

Markedsfortegnelse.

Om Komælkens Betydning som Fødemiddel for Mennesker.

Pehr Henrik Ling, samt noget om Legemsøvelser, af ''Ernst Trier''.

Kjærlighed og Grøntsager, Fortælling af ''J. Dilling''.

Tre Løfter, Fortælling af ''Martin Kok''.

Hvad kan ikke Fanden hitte paa? Eventyr af ''Jens Kamp''.

Svend Trøst Nr. 2, Digt af ''Martin Kok''.

---

Klosterjomfruen, Fortælling af ''M. Henchel''.

Blomster, Digt af ''O. C. Molbech''.

En Søn, Fortælling fra Nordamerika af ''Joakim Reinhard''.

Sirenen, af ''Carl Ewald''.

Koldinghus, af ''Ingvar Bondesen''.

Guldbægeret, af ''Carl Andersen''.

Vesterborg, af ''L. Schrøder''.

---

En Solstraale, af ''O. C. Molbech''.

Hammershus, en Skitse af ''Theodor Siersted''.

Teplanten og Teen, ved ''Toepfer''.

30 Potter Reier, Fortælling.

Et Offer, Fortælling af ''Andreas Beiter''.

Heraldisk ABC af ''K. Theisen''.

Veirspaadomme og Bekjendtgjørelser.

=== 1886, 34. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1886 Internet Archive]

Ved Aarskiftet. [Digt signeret: M.]

En Tivoliroman. Skitse af ''L. Dilling''.

En rigtig Svigermoder. (Æventyr fra Nordsjælland ved ''Jens Kamp'').

Af Niels Wivels Mappe. [Vittighedstegning med tekst].

Det sidste Normannertog. [Digt] af ''V. K.'' (Efter et fransk Sagn).

Foraarslængsel. [Digt af] ''O. C. Molbech''.

Heksen. Historisk Fortælling af ''M. Henckel''.

Sindsro. [Anekdote af] ''M. K.''

Finlands Helte. [Af] ''Andreas Beiter''.

Den femte Verdensdel, dens Opdagelse og Naturforhold. [Om Australien, af] ''Theodor Siersted''.

Mødes og skilles. [Digt af] ''M.K''.

Bedstemoder og Sønnedatter. [Fortælling af] ''Christiane Dalsgaard''.

Sang for Danebrog. [Digt af] ''Martin Kok''.

Anemonen. (En Foraarsfantasi). [Digt af] ''Sophus Michaelis''.

Prøvet. Fortælling af ''Emanuel Henningsen''.

Niels Peter. Af ''Ingvor Bondesen''.

Lille John. Efter et engelsk Motiv. [Digt af] ''Adolf Langsted''.

Rejseskizze fra Grækenland. [Af] ''Rénna''.

Slavehandleren. [Af] ''C. O. Sommer''.

Uden Navn. (Stambogsblad). [Digt af] ''M. K.''

September. [Digt af] ''Adolf Langsted''.

Adam Oehlenschlägers Barndom og første Ungdom. Af ''L. Schrøder''.

For to hundrede Aar siden. II. Af ''M. Mørk Hansen''.

Den Misundelige. Et japanesisk Sagn. [Digt].

San Asinone. (En Reise-Erindring fra Ischia). [Af] ''Vilhelm Bergsøe''.

Kritik. [Vittighedstegning med tekst].

Et Nutids-Underværk. Reiseindtryk af ''Elisabeth Martens''.

Af Niels Wivels Mappe. [Vittighedstegning med tekst].

Et Lykketræf. [Anekdote]

Strøtanker.

Antipoder. En Sømandshistorie af ''Holger Drachmann''.

En Udflugt til Nordsøbadestedet &quot;Klitmøller&quot;. (Af ''C. Jagd'').

Vejrspaadomme for 1886 beregnet efter Vejrforholdene 1869.

=== 1887, 35. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1887 Internet Archive]

[Ifølge annonce: Med et Titelbillede (Marsk Stigs Døttre, efter Maleri af E. Jerichau-Baumann)]

--- Ark A

Aarskifte. [Digt af] ''Jul. Chr. Gerson''.

Slider og Sløser. En Sømandshistorie. Af ''Holger Drachmann''. [Illustrationer af ''Carl Thomsen''].

Greven af Svedala. Skitse fra Skaane af ''L. Dilling''. Med Illustrationer af ''Erik Henningsen''.

Mon han dog ej skulde komme? [Digt] Af ''C. Ploug''. Med et Træsnit efter et Maleri af ''Dalsgaard''.

--- Ark B

En dansk Kapergast og Kaperiete. Af ''J. Davidsen'', med Illustrationer af ''Vilh. Rosenstand''.

En Uvedkommende. Studie fra Gaden af ''Vilhelm Østergaard''.

Smaavers. (Fra det Tyske ved Udg.). [Digt af] ''Bürger'' [og af] ''O. von Rednitz''.

Fra Lazarethet. [Digt] Af ''Schandorph''. Med et Træsnit efter et Maleri af ''Elisabeth Jerichau-Baumann''.

--- Ark C og D

Dronning Anne Sofies Page. Af ''M. Henckel'', med Illustrationer af ''H.P. Lindeburg''.

Sort Bedrageri. (Tegning af ''Alfred Schmidt'').

Formildende Omstændighed. (Tegning af ''Alfred Schmidt'').

Livsslavens Brud. Af ''Ingvor Bondesen''. [Illustrationer af ''Anker Lund''].

--- Ark E

&quot;Det lønnede sig&quot;. Af ''Magdalena Thoresen'', med Illustrationer af ''Carl Thomsen''.

Den sidste Tilflugt. Historisk Skizze af ''Adolf Langsted''. Med Illustrationer af ''H.P. Lindeburg''.

Den skudte Fugl. [Digt] Af ''Adolf Langsted''. Med et Billede efter et Maleri af ''Holger Roed''.

--- Ark F

Et Glenteskrig. Fortælling af ''Zakarias Nielsen''. Med Illustrationer af ''Hans Tegner''.

Tro - indtil Døden. [Anekdote].

Fra Flejetiden. En Fortælling af ''J.E. Futtrup'' med Illustrationer af ''Viggo Langer''.

--- Ark G

Fra Sibiriens Urskove. Af ''N. Juel-Hansen'', med Illustrationer af ''Knud Gamborg''.

En Drengestreg. [Anekdote].

Fra Østerland. Af ''Benedicte Arnesen-Kall'', med Illustrationer af ''Tom Petersen''.

Prinsesse Eugenies Diamanter. [Anekdote].

Strøtanker.

--- Ark H

Elskovskjærnerne. Et Sagn fra Provence, fortalt af ''Ingeborg Sick''. [Illustreret af ''B. Knutzen''].

--- Ark I

Kjender Du de Stille i Landet? [Digt] Af ''Nicolaj Bøgh''. Med Tegninger af ''Carl Thomsen''.

&quot;Tausens Minde&quot; i Viborg. Af ''Thomas Lange''. Med Illustrationer af ''H.P. Lindeburg'' og ''Gottlieb Christensen''.

Spildt Ulejlighed. [Vittighedstegning af ''Alfred Schmidt'', med tekst].

Rosen. Af ''J. Krohn'', med Illustration af ''Hans Tegner''.

=== 1888, 36. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1888/ Internet Archive]

--- Ark A

Ved Nytaar. [Digt af] ''Chr. Richard''.

J. L. Wisbech, Almanakens Stifter. † 10. Marts 1887. [Portrættegning af ''Knud Gamborg'', med digt]

Jørgen og Grete. Fortælling af ''Zakarias Nielsen''. Med Illustrationer af ''Alfred Schmidt''.

Humor.

Kun En Spillemand. Af ''J. Davidsen''. Med et Portræt.

En gyldig Grund.

--- Ark B

Krigsassessoren. Novellette af ''Rudolf Schmidt''. Med Illustrationer af ''Alfred Schmidt''.

En Kamp. Fortælling af ''F. O. Andersen''. Med Illustrationer af ''Alfred Schmidt''.

[Vittighedstegning med tekst].

--- Ark C

Groskanslerens Dukater. Af ''Ingvor Bondesen''. Med Illustrationer af ''H. P. Lindeburg''.

Hilsener paa Kranse, tilkastede de hjemvendende Krigere ved Sejersindtoget d. 10de Februar 1851. [Digt].

Strøtanker.

Praktisk Moral. [Vittighedstegning af ''Axel Thiess'' med tekst].

Moderen. Digt af ''S. Schandorph''. Med et Træsnit efter et Maleri af ''Bertha Wegmann''.

--- Ark D

Et gaadefuldt Bryllup. Fortælling af ''Joh. Petersen''. Med Illustrationer af ''Hans Tegner''.

--- Ark 1-2

Kjelds Narrerier. Jysk Skjæmteæventyr meddelt af ''Evald Tang Kristensen''. [Illustrationer af ''Anker Lund''].

En Fugl under Himlene. [Digt] Af ''Edv. Blaumüller''. Med Illustrationer af ''Carl Thomsen''.

Jomfruen. Af ''Magdalene Thoresen''. Med Illustrationer af ''Vilh. Rosenstand''.

Barnet i Stormen. Digt af ''Jakob Paulli''. [Med Illustration af ''Axel Gjødesen''].

--- Ark F

Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Ved ''Nicolaj Bøgh''. Med Illustrationer af ''Carl Schmidt''.

--- Ark I

Karin Kongebrud. Historisk Fortælling af ''Ad. Langsted''. Med Illustrationer af ''Hans Tegner''.

Ære den, som Ære bør. [Vittighedstegning af ''Alfred Schmidt'', med tekst]

--- Ark H

&quot;Den nye Mands&quot; Gjenvordigheder. Et Bondelivsbillede af ''Knud Skytte''. [Med Illustrationer af ''Knud Gamborg''].

Et Ordspil.

Humoristisk. [Vittighedstegning]

En Slædetur i fire Billeder. [Vittighedstegning]

Et probat Middel. [Vittighedstegning]

Et Tvivlspørgsmaal. [Vittighedstegning]

Vejrspaadomme for 1888

=== 1889, 37. Aargang ===

Indhold ifølge indholsfortegnelsen:

Aarets Kalender, Festkalender, Erindringskalender, osv. osv.

Portrætvignet af C. Hostrup med Digt af ''Carl Ploug''

&quot;Krigsraadens Konfirmationsforberedelse&quot;, Skitse af ''F. O. Andersen'' med Illustrationer af ''Axel Thiess''.

&quot;De smaa Naboer&quot;, Træsnit efter Maleri af Professor ''Exner''.

&quot;En uheldig Plads&quot;, Fortælling af ''Knud Skytte'' med Illustrationer af ''Axel Thiess''.

&quot;Saxo&quot;, Fortælling af ''Rudolf Schmidt'' med Illustrationer af ''Vilhelm Rosenstand''.

&quot;Kong Knuds Døtre&quot;, Digt af ''Ingvor Bondesen'' med Illustration af ''Carl H. F. Schmidt''.

&quot;Volkersen og hans Pjerrot&quot;, af ''J. Davidsen'' med Illustrationer af ''Axel Thiess''.

&quot;Slaget ved Gaabense&quot;, Fortælling af ''Vilhelm Bergsøe'' med Illustrationer af ''Vilhelm Rosenstand''.

J. C. Jacobsen, med et Portræt af ''August Jerndorff''.

&quot;En Deserteur&quot;, Skitse af ''Carl Muusmann'' med Illustrationer af ''Axel Thiess''.

&quot;Østerlandske Sagn&quot;, meddelte af ''Benedicte Arnesen-Kall'' med Illustration af ''Carl H. F. Schmidt''.

&quot;To Kvindeskjæbner&quot; fra den franske Revolution af ''Adolf Langsted'' med Illustrationer af ''Carl H. F. Schmidt''.

&quot;Paa Akkord&quot;, Digt af ''Nicolaj Bøgh'' med Illustrationer af ''Hans Tegner''.

&quot;Heksetro og Hekseforfølgelse&quot;, af ''Erik Bøgh'' med Illustrationer af ''Carl Schmidt'' og ''Niels Wiwel''.

Breve om og fra Oberst Helgesen, med Vignet af ''Carl Schmidt''.

&quot;Straffet Begjærlighed, Vers af ''J. K.'' til en Tegning af ''Niels Wiwel''.

&quot;En Mindekrans&quot; med Portrætvignet af ''Carl Schmidt'' ('''J.N. Madvig'''. '''D.G. Monrad''' ved ''Johan Petersen''. '''Edouard Suenson''' ved ''Otto Lütken''. '''Thomas Lange''' ved ''Sigurd Müller'')

&quot;Achilles Mord&quot;. En Hundehistorie af ''Richard Kauffmann'' med Illustrationer af ''Knud Gamborg''.

Humoristisk af ''Axel Thiess'' og ''Niels Wiwel''.

=== 1890 ===

Optryk af den underholdende del af almanakken som: Tre gange mødt. Fortælling af Magdalene Thoresen samt andre Fortællinger af &quot;Wisbechs Alamank 1890 på [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009061710001 Nasjonalbiblioteket]

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

En bekymret Vælger, Digt af ''C. Hostrup''. Med Illustration af ''Hans Tegner''.

Min første Tjeneste, af ''Knud Skytte''. Med Illustrationer af ''Axel Thiess''.

Landsbyens Dronning, af ''Henrik Pontoppidan''. Med Illustrationer af ''Otto Petersen Balle''.

Svenden Giacomo, af ''E. Skram''. Med Illustrationer af ''O. P. Balle''.

Bonden og Kong Valdemar, af ''Jens Kamp''. Med Illustrationer af ''Niels Wiwel''.

En Juleaften, af ''F. O. Andersen''. Med Illustrationer af ''Axel Thiess''.

Frederik den Tredie besøger Jesper Brochmand, Digt af ''Vilhelm Bergsøe''. Med Illustration efter ''Carl Bloch''s Billede i Universitetets Solenitetssal.

Sælhundepigens Hævn. Et Sagn fra Færøerne. Med Illustrationer af ''Axel Gjödesen''.

Else Pogvisk, af ''M. Henckel''. Med Illustrationer.

Prøve paa Nutids Folkedigtning, af ''Marie Villadsen''.

Du stille, milde Lørdagskvæld. Digt af ''Nicolai Bøgh''. Med Illustration af ''Niels Wiwel''.

Kejserprindsen, af ''Adolf Langsted''. Med Illustrationer af ''Carl H. F. Schmidt''.

Et Par Smaabilleder fra Frederiksbergby for 60 Aar siden. Med Illustration af ''Otto Petersen Balle''.

Sofie Brahe. Med Illustrationer.

Bernhard Severing Ingemann, af ''Sigurd Müller''. Med Illustrationer.

Tre Gange mødt. Fortælling af ''Magdalene Thoresen''. Med Illustrationer af ''Hans Tegner''.

Brygger Carl Jacobsen. Med Illustration.

Historien om Frederik. Med Illustrationer af ''Niels Wiwel''.

Humoristisk, af ''Axel Thiess'', ''Niels Wiwel'' m. fl.

=== 1891, 39. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1891 Internet Archive]

Kunst for Folket. Af et Foredrag for Arbejdere. Af ''Otto Borchsenius''.

--- Ark A

Stamherrens Trolovelsesfest. En Fortælling af ''Carit Etlar''. Med Illustrationer af ''Axel Thiess''.

--- Ark B-C

Ved Elvedraget. Af ''Magdalene Thoresen''. Med Illustrationer af ''Otto Petersen Balle''.

Harpemoder. En Erindring fra det gamle Frederiksberg, af ''Benedicte Arnesen-Kall''. Med Illustrationere af ''Otto Petersen Balle''.

Fra Vesterhavets Kyst. Text til et Par billeder af ''C. Locher'' og ''Ch. Mølsted''. Af ''Henrik Pontoppidan''.

--- Ark D-E

Vinike Villumsdatter. Af ''H. F. Ewald''. Med Illustrationer af ''Carl H. F. Schmidt''.

En aftvættet Plet. Af ''M. Henckel''. Med Illustrationer af ''Carl H. F. Schmidt''.

Nutids-Folkedigtning. [Digt af] ''Marie Villadsen'', Folkvarsvej 19.

--- Ark F

Flyveaaret 1891. Af Dr. ''Vilh. Bergsøe''. [Om oldenborrer]

Runen. Et Digt af ''Adolf Langsted''.

--- Ark G

En gammel &quot;Marskalk&quot;. Fortælling af ''Johan Jolin''.

Gamle Hansen. En Fortælling af ''V. Rose'', illustreret af ''Axel Thiess''.

--- Ark H

Om Digteren Carsten Hauch. Af ''J. Borup''. Med en Portrætvignet, tegnet af ''Carl H. F. Schmidt''.

Stanley som Missionær. Med Vignet og Tegninger. [Signeret: ''C.H.F.S.'']

Humoristisk. Med Billeder af ''Axel Thiess''. [Vittighedstegninger med tekst]

---

Billeder uden tekst. [Vittighedstegneserie]

Vejrspaadomme for 1891.

=== 1892, 40. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1892 Internet Archive]

Kong Bjørn. Æventyr fra Møen ved ''Jens Kamp''.

--- Ark A-C

Sulten. En Historie, fortalt af ''Carit Etlar''. Illustreret af ''O. P. Balle''.

[Billede over to sider: En Opdagelse. Efter et Maleri af ''J. Exner'']

Fra Firenze. Fortælling af ''S. Schandorph''. Med Illustrationer af ''Otto P. Balle''.

Kjøn Udsigt. Efter Maleri af ''A. Bellet''. [Billede].

Onkel Meiers Testamente. Af ''Vilhelm Bergsøe''. Med Illustrationer af ''Alfred Schmidt''.

--- Ark D-E

Ingers Brudefærd. En Historie af ''Laurids Bruun''. Med Illustrationer af ''Carl H. F. Schmidt''.

Leysur. Af ''Johanne Futtrup''.

Fra en gammel Herregaard. Skitse af ''B. Arnesen-Kall'', illustreret af ''Axel Thiess''.

--- Ark F

Ludvig II. af Baiern. Ved ''Adolf Langsted''. Med Illustrationer af ''Carl H. F. Schmidt''.

&quot;Jomfru Trude&quot;. Skitse af ''J. Blicher''. Med Illustrationer af ''Otto Balle''.

Humoristisk. [Vittighedstegninger med tekst].

Almanakens Mærkedag: De 40 Riddere.

--- Ark G

En Digters Æventyr. Fortalt af ''J. Borup''. [Om Lamartine].

Frierens Besøg. Efter et Maleri af ''J. Exner''. [Billed over to sider].

Slikasparges og Rüdesheimer. Et Reiseminde af ''Elith Reumert''. Med Illustrationer af ''Otto P. Balle''.

N. W. Gade. [Foto].

Af Fru Heibergs Theaterliv. To Tegninger af ''Eduard Lehmann''.

--- Ark H

Johanne Louise Heiberg. Af ''Magdalene Thoresen''. Med Portrætvignet af ''Carl H. F. Schmidt''.

Niels W. Gade. En Livsskildring af Pastor ''Joh. Petersen''.

---

Vejrspaadomme for 1892.

=== 1893, 41. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1893/ Internet Archive]

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Bombardérbillen. En populær Artikel af ''E. Toepfer''.

Nytaars-Ny. Digt af ''Magdalene Thoresen'' med Vignet af ''H. P. Lindeburg''.

En Stoiker. Novelle af ''S. Schandorph'', ill. af ''H. P. Lindeburg''.

Kjærestens Blomst. Fortælling af ''Carit Etlar'', ill. af ''V. Jastrau''.

Drengen og Herremanden. Skjemte-Æventyr af ''Jens Kamp'', ill. af ''Axel Thiess''.

Snogle-Lars hos Politiet. Skitse.

Tordenskjolds Død. Digt af Pastor ''Edv. Blaumüller'' til et Maleri af Prof. ''V. Rosenstand''.

Lars Hestgardist og Jens Fisker. Fortælling af ''Svend Ellekilde'', ill. af ''Alex. Svedstrup''.

Lellinge Aaløb. Efter et Maleri af ''Viggo Langer''.

En self-made man. Humoristisk Tegning af ''Axel Thiess''.

Vejrspaadomme for 1893.

Fredensborg. Skitse af ''Vilh. Rohlfs'' med nogle Portrætter.

Storfyrstinde Paul og Prins Albert Victor. Minderune af ''Herman Bang'' med 2 Portrætter.

Paa Barselvisit. Digt af ''Elith Reumert'', ill. af ''O. P. Balle''.

Kongens bedste Mand, Fortælling af ''M. Henckel'', ill. af ''H. P. Lindeburg''.

Et Møde. Fortælling af ''Henrik Pontoppidan'', ill. af ''O. P. Balle''.

Eleonore Kristina Ulfeldt. Livsbillede fortalt af ''Adolf Langsted'', ill. af ''Carl H. F. Schmidt''.

Den fangne Lærke. Digt af ''Jenny Blicher'', ill. af ''O. P. Balle''.

Abul Kassans Løn. Sagn ved ''Jakobe'', ill. af ''Carl H. F. Schmidt''.

En Brandstifter. Fortælling af ''Carl Evald'', ill. af ''Axel Thiess''.

Tre Festaftener. Skitse af ''J. E. Futtrup'', ill. af ''O. P. Balle''.

Fra Brystsygestationerne. Rejseskitse af ''Fritz Zepelin''.

En Nytaarsaften. Skitse af ''F. O. Andersen'', ill. af ''Axel Svedstrup''.

=== 1894, 42. Aargang ===
Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1894 Internet Archive]

Indhold efter indholdsfortegnelsen:

-- ark A og B

Den Krumpuklede, Fortælling af ''Carit Etlar'', illustr. af ''V. Jastrau''.

Det gamle Kort, Fortælling af ''Rose Bruhn'', ill. af ''Carl H. F. Schmidt''.

Lars Husar, Fortælling af ''Børge Janssen'', ill. af ''V. Jastrau''.

De talende Stene, Digt af ''Adolf Langsted'', med en Vignet af ''V. Jastrau''.

-- ark C

Jesu Billed, Kultegning af Fru ''Elisabeth Jerichau Baumann''.

Eli Klostergaard, Fortælling af ''Peder M. Møller'', ill. af ''H. P. Lindeburg''.

Napoleons Endeligt, frit efter ''J. de Saint-Amand''.

-- ark D og E 

St. Hans Aften, Fortælling af ''Fridtjof Bon'', ill. af ''H. P. Lindeburg''.

En sand Historie, Rejse-Erindring af ''Charlotte Bournonville'', ill. af ''V. Jastrau''.

En Spillefugl, Skitse fra Monte Carlo af ''Fritz Zepelin'', ill. af ''Carl H. F. Schmidt''.

-- ark F

Fra Jesuitternes Lejr. Oplevelse fra Rom af ''J. Blicher-Clausen'', ill. af ''V. Jastrau''.

Al Guds Skabning er god. Persisk Legende.

Parti fra Furesø, af ''Viggo Langer''.

Altid frejdig, Tegning af ''Carl Thomsen''.

-- ark G

Den Stærkeste, Skitse af ''Jakobe'', ill. af ''Carl H. F. Schmnidt''.

Et Besøg paa Ny Carlsbergs Glyptothek, Skildring af ''Johanne Futtrup'', med nogle Illustrationer.

Julesang, af ''Børge Janssen''.

Raadvad-Dam, Tegning af ''H. P. Hansen''.

Den blindes dag.

Husflid.

Fra Skaane. Skitse af ''David Schjær'', ill. af ''H. P. Lindeburg''.

-- ark H

Vivia Pulcheria. Romersk Fortælling af ''P. Mariager'', ill. af ''Carl H. F. Schmidt''.

Humoristisk (spredt om i Bogen), af ''Axel Thiess''.

=== 1895, 43. Aargang ===
Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1895 Internet Archive]

Indhold efter indholdsfortegnelsen:

-- ark A

Mads Knap tilsøes, Fortælling af ''Carit Etlar'', illustr. af ''Niels Wiwel''.

Peder Sille. Skitse af ''Børge Janssen'', ill. af ''H. P. Lindeburg''.

En vild Ægtemand og en tæmmet dito. To humoristiske Tegninger af ''Axel Thiess''.

-- ark B

En Himmelhund. Historie af ''S. Schandorph'', ill. af ''H. P. Lindeburg''.

-- ark C

Om Slanger og Slangetilbedelse. Fortalt af missionær Pastor ''Kofoed''.

Det nye Magasin du Nord, med Illustration af ''Poul Fischer''.

Gjemt og glemt. En Soldaterhistorie af Løjtnant ''H. Jul. Rasmussen'', ill. af ''Niels Wiwel''.

-- ark D

David og Goliath, Fortælling af ''M. Henckel'', ill. af ''H. P. Lindeburg''.

Novembernatten 1893. Digt.

-- ark E

Alperoser. Ludvig af Baierns Kjærligheds-Saga, af ''Joseph Bajovar''.

Fa'r kommer hjem! Efter et Maleri, af ''Viggo Langer''.

I Kildetiden. Efter Maleri, af ''Eduard Lehmann''.

Ole Stenløse og Kresten Spegelaars Enke. Tegning af ''Niels Wiwel''.

-- ark F

Juleroserne. Skitse af ''J. Blicher-Clausen'', ill. af ''V. Jastrau''.

Kapellet i Urskoven. Skitse af ''Franz v. Jessen'', ill. af ''V. Jastrau''.

-- ark G

Ensom, men ikke ene. Historisk Skitse af ''Adolf Langsted''.

En mærkelig Sommerfuglelarve. Et Billede fra Insektverdenen af ''E. Toepfer''.

Før og nu, Digt af ''Elith Reumert''.

-- ark H

Marguerite. En kjærlig Tanke af &quot;En af Menigheden&quot;, ill. af ''Carl H. F. Schmidt''.

=== 1896, 44. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1896 Internet Archive]

Indhold efter indholdfortegnelsen:

Prinsen og Musereden. Et Eventyr af ''L. Budde'' ill. af ''H. P. Lindeburg''.

Firkløveret. En Historie fra Krigen af ''Oscar Madsen'' ill. af ''Viggo Langer''.

Den gamle Nøddeknækker. Et Eventyr af ''Edv. Blaumüller'', ill. af ''H. P. Lindeburg''.

Et Blodvidne. Et Digt af ''Adolf Langsted'', ill. af ''Wiwel''.

Kristian IV's første Dom. Historisk Fortælling af ''M. Henchell'', ill. af ''H. P. Lindeburg''.

En Kongeørn. Skitse af ''Jakobe'', ill. af ''Axel Thiess''.

Trojas Undergang, frit efter Virgils Æneide.

Smedens Kat. En Humoreske af ''H. R.''

Forladt Mand. Fortælling af ''Magdalene Thoresen'', ill. af ''Niels Wiwel''.

Gaase-Jenses Guldbryllup. En Humoreske af ''H. R.''

Jærnmasken. Romantisk Fortælling af ''Adolf Langsted'', ill. af ''H. P. Lindeburg''.

Blodhævn. En Skitse af ''Fritz de Zepelin'', ill. af ''V. Jastrau''.

Den russiske Czarhymne ved ''Thor Lange''.

Grevindens Besøg i Præstegaarden. Digt af ''Fru Lenngren''.

Jesper Brøndgravers Juleaften. En Julefortælling af ''Børge Jansen'', ill. af ''Niels Wiwel''.

Den gamle Fabriksklokke. Et Sagn ved ''Rose Bruhn'', ill. af ''B. Knutzon''.

Tabordnis Hævn. En Tragie Komedie af ''Catulle Mendès'' med en Vignet af ''V. Jastrau''.

Hvorledes Vintergjækken blev til. Et Sagn af ''Geriolles'', ill. af ''Carl H. F. Schmidt''.

=== 1897, 45. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1897e Internet Archive]

Indhold efter indholdfortegnelsen:

''Z. N.'', Ved Aarskiftet. Digt. Med Vignet af ''Carl H. S. Schmidt''.

''Carit Etlar'', En Lysttur med &quot;Caledonia&quot;. Med Tegninger af ''N. Wiwel''.

''C. R.'', Fra en svunden Tid. Med Tegn. af samme.

''N.'', Embedsiver. Med Tegn. af ''Alfr. Schmidt''.

''Hans Rasmussen'', Den store Manddrukning. Med Tegn. af ''Viggo Langer''.

''H. R.'', &quot;Cirka&quot;. Med Tegn. af ''Alfr. Schmidt''.

''Danholm Nielsen'', Anders Skrald, Fortælling. Med Tegn. ''Alfr. Schmidt''.

''Zakarias Nielsen'', Herrens Bøn, Fortælling. Med Tegn. af ''Carl H. S. Schmidt''.

''Josef Møller'', Ved din Dør, Digt. Med Billede.

''Peder Jacobsen Slemløse'', Vejrvarsler og Spaadomme.

---

''R. Børup'', Chr. P. Jacobsen, en Levnedstegning. Med Portræt.

''Peder R. Møller'', Øhlenschlæger, Fortælling. Med Tegn. af ''Viggo Langer''.

''Edv. Egeberg'', Gennem Dalarne. Med 4 Billeder.

''Ingvor Bondesen'', Kongen, en Fortælling. Med Tegn. af ''Poul Steffensen''.

Forebyggende Middel, Tegning af ''Axel Thiess''.

---

''Dr. N.'', Fra det usynliges Verden. Med Portræt af Pasteur.

''Fritz de Zepelin'', En Juleaften i Rom. Med Tegn. af ''Poul Steffensen''.

''Børge Janssen'', Vort Land, vor Mor! En Historie om Fædrelandskærlighed. Med Tegn. af ''Svend Rønne''.

''Elfride Fibiger'', Fra 1864. Fortælling. Med Tegn. af ''Carl H. S. Schmidt''.

Fra Møens Klint, Tegning af ''Viggo Lange''.

Poesi og Prosa, Tegn. af ''Axel Thiess''.

---

''N.'', Voksen. Med Tegn. af ''A. M. Gilbert Jespersen''.

''Alfred Ipsen'', Christian Winther. Med Portræt.

''Adolf Langsted'', Kapergasten. En Novelle med historisk Motiv. Med Tegn. af ''Louis Moe'' og ''A. M. Gilbert Jespersen''.

''S. Schandorph'', Tisvilde. Med Tegn. af ''Viggo Langer''.

''And. J. Eriksholm'', Andagt, Digt.

=== 1898, 46. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1898 Internet Archive]

Indhold efter indholdfortegnelsen:

''Peder R. Møller'': Ved Aarsskiftet. Med Tegning af ''A. M. Gilbert Jensen''.

''Gustav van Telje'', Den første i Rækken. Med Tegninger af ''Carl H. F. Schmidt''.

En Hædersmand, Tegning af ''Axel Thiess''.

''Niels R. Egebjerg'', Mads Jensens Risbunke. Med Tegninger af ''N. Wiwel''.

''Fritz de Zepelin'', Heksen. Skizze. Med 4 Billeder.

Vejr og Vind. Tankekorn.

I Landsbyen. Tegning af ''Viggo Langer''.

Gravpoesi for to Hundrede Aar siden.

''Otto Sommer'', Æventyrlige Rejser, Skildring fra Begyndelsen af Hundredaaret. Med Tegninger af ''Louis Moe'' og ''Viggo Langer''.

---

''Holm Hansen'', &quot;E Wiborre Bisp&quot;, Fortælling fra Jyllands Vestkyst. Med Tegninger af ''H. P. Lindeburg''.

''Hans Rasmussen'', Leonora Christinas Grav. Med Gengivelse af et Fotografi af Ligstenen.

''Zakarias Nielsen'', En Kamp. Digt. Med Tegninger af ''Poul Steffensen''.

''Anton Andersen'', Prinsessen og Varulven. En Æventyr for de unge. Med Tegninger af ''A. M. Gilbert Jespersen''.

Fra det fjerne Vesten, Tegning af ''Alfr. Schmidt''.

---

''Børge Janssen'', Ølandsmænd. Fortælling. Med Tegninger af ''Svend Rønne''.

Jydske Sagn om Sortedøden. Med Tegninger af ''Carl H. F. Schmidt''.

''Alfred Ipsen'', Sommervandring. Digt.

Fra Frederiksværk. Tegning af ''Viggo Langer''.

''L. Budde'', Hvordan Barnet fik sin Faders Ansigt at se. Med Tegninger af ''Poul Fischer''.

''C. R.'', Med Dagvogn. Med Billede efter et Maleri af ''R. Chritiansen''.

Den forstenede Skov i Arizona.

---

''U. Birkedal'', Et Blodvidne. Med 3 Billeder.

''Ferd. Petersen'', Jettestuen i Ullershøj. Med Tegninger af ''Fred. Larsen''.

=== 1899 ===

=== 1900, 48. Aargang ===

Fuld visning (2 sider mangler) på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1900 Internet Archive]

--- Ark A og B ---

Praktiske Oplysninger. (Meddelt af Chr. Beitergaard)

Mod Hundredaarets Slutning. [Digt af] Peder M. Møller.

Fyrmesteren paa Ryvingen. Fortælling af Otto Sommer. Med Tegninger af Th. Møller.

Ikke saa diplomatisk. Tegning af Axel Thiess.

Lykkens Forlis. Af Børge Janssen. Med Tegninger af Lindeburg.

To gode gamle Molbohistorier. Genfortalt af H. R. Med Tegninger af Niels Wiwel. [Digte]

Fra Folketroen.

--- Ark D og E ---

Judas. Fortælling fra Færøerne fra det 17. Hundredaar. Af Jørgen Falk Rønne. [Med fotos]

Fem smaa sorte Negerdrenge. Med Tegninger af Alfred Schmidt. [Digt af] H. R.

Den lille Spinderske. Novelle af Adolf Langsted. (Efter et sydfransk Motiv).

--- Ark F og G ---

Et Blad fra Aposteltiden. Af J. P. Schack.

Handsken. Af Fr. Schiller. Oversat af U. Birkedal. Med Tegn. af Carl H. F. Schmidt. [Digt]

Fra det tyvende Aarhundredes Paris. [Af] Fritz de Zepelin.

Paa Kirkegaardsbakken. Af J. Christian Bay. Med Tegn. af Knud Larsen.

--- Ark H ---

Sagaen om Gunløg Ormstunge og Helga den Fagre. Forkortet og fremstillet paa Dansk af Johan Skjoldborg.

En Regndraabes Historie. En Stump lyrisk Fysik af M. Møller.

Egekorset paa Mosegaard. En Historie om Spøgelser. Af Carit Etlar.

--- Ark C ---

Rasmus Jørgen og Spanierne. Af M. Møller.

En sælsom Gæstefærd. Ved Zakarias Nielsen.

Eksploderet væk. [Af] E. T.

Viggo Langer: Landtungen Knuds-Hoved ved Vordingborg. [Maleri]

=== 1901 ===

=== 1902 ===

=== 1903, 51. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1903 Internet Archive]

Indhold efter indholdsfortegnelsen:

Aaret rundt. Digt fra 1662, med Tegn. af ''Carl H. F. Schmidt''.

''E. N.'', Af Limfjordens Saga, med Tegninger af ''H. P. Lindeburg''.

Samvittighedsfuldt Humoristisk Tegning af ''Niels Wiwel''.

''Ingvor Bondesen'', Ved Ponte Molle [Digt], til Tegning af ''A. Mackeprang''.

---  

''Rose Bruhn'', Tyren og Sanglærken, Novelle fra Norge, med Tegninger af ''Louis Moe''.

''Holger Egeberg'', Hr. Helpless alene hjemme, amerikansk Humoreske, med Tegninger af ''Axel Thiess''.

---

''Axel Moe'', Woizlawa, historisk Skildring, med Tegninger af ''Louis Moe''.
 
''Jørg. Falk Rønne'', Oplevelser fra mit Rejseliv paa Færø, med to Tegninger af ''Svend Rønne''.

--- 

''Fr. Schiller'', Greven af Habsburg, oversat af U. Birkedal, med Tegn. af ''Carl H. F. Schmidt''.

''B. S.''. Mens Sneen føg, Fortælling med Tegninger af ''Poul Steffensen''. 

---
 
''Thor Lange'', Verdens Taknemlighed, med Tegninger af ''Poul Steffensen''.

''J. N.'', Af Livet i Kalifornien for et halvt Hundrede Aar siden, med Tegninger af ''Carl H. F Schmidt''.

''Zakarias Nielsen'', Fra et vestjydsk Fiskerleje, Fortælling, med Tegninger af ''N. F. Schiøttz-Jensen''.

--- 

''C. N.'', Smaatræk fra Odense, med fire Billeder.

''Hans Rasmussen'', Da Jørgen Friis søgte Embede.

''L. C. Nielsen'', Ann’ Maries sidste Hilsen, med Vignet af ''Svend Rønne''.

''Valdemar Rørdam'', I Frederiksberg Have, [Digt] med Træsnit af ''H P. Hansen''.

=== 1904, 52. Aargang ===

Fuld visning på [https://archive.org/details/wisbechs-almanak-1904 Internet Archive].

Indhold efter indholdsfortegnelsen:

Kongsgaarden i Lejre. Sagnhistorisk Fortælling af ''Anna Edsberg''. Med Tegninger af ''Louis Moe''.

Julestormen. Digt af ''Peder R. Møller''. Med Tegning af ''Thorv. Møller''.

Jens Røgter fortæller. Af ''Børge Janssen''. Med Tegning af ''Niels Wiwel''.

En Misforstaaelse. Tegning af ''Niels Wiwel''.

---

Prinsemordet i Tower. Af ''J. V. Christensen''. Med fire Billeder.

Korset paa Klippen. Fortælling af ''Ingeborg Maria Sick''. Med Tegninger af ''H. P. Lindeburg''.

Kransebindersken. Fortælling af ''Karin Michaëlis''. Med Tegning af ''Paul Fischer''.

En liden Krønike om en Herremand og en Heks. Af ''Palle Juel''. Med Tegninger af ''Niels Wiwel''.

Rimsprog om Aarets Vejrlig.

Ulvehoved. Tegning af Professor ''O. Bache''. 

Fuglenes Dom. Fortælling af ''H. Th. Rützebeck''. Med Tegning af ''Viggo Langer''.

Flugten fra Dynæs. Et Sagn fra Himmelbjergegnen fortalt af ''Sv. J''. Med Tegning af ''Poul Steffensen''.

Fra Skotterup. Tegning af ''Thorv. Møller''.

Et Valg. Virkeligheds-Skitse fra Nordslesvig af ''Poul Hertel''. Med Tegninger af ''Viggo Langer''.

Høg over Høg. Tegning ''Alfred Schmidt''. 

---

Kejser af Europa! Sultan af Asien! Ved ''Ingvor Bondesen''. Med Tegninger af ''Paul Fischer'' o. fl.

Gertruds Bejlere. Fortælling af ''And. J. Eriksholm''. Med Tegning af ''Carl H. F. Schmidt''.

Ingemanns Brud og hans Forlovelseshistorie. Af ''Nicolaj Bøgh''. Med tre Billeder.

Hvad en Vanddraabe kan indeholde. Ved Dr. ''St. N''.

---

Kampen for Tilværelsen. To Træsnit af ''H. P. Hansen''. Med Tekst af ''Z. N''.

Lertavlerne fra Ninive og Babylon. Af ''C-n''. Med fem Billeder.

Tersløsegaard. Af ''Christine Reimer''. Med Tegninger af ''Erik Struckmann''.

Skagens Fisker. Tegning af ''Viggo Johannsen''. 

En Uvejrsnat paa Prærien. Virkeligheds-Skildring af ''M. S''.

=== 1905 ===

=== 1906 ===

=== 1907 ===

=== 1908 ===
Redigeret af Zakarias Nielsen.

Indhold efter indholdfortegnelsen:

Ungdom. Digt af ''Alfr. Ipsen''. Med Tegn. af ''Luplau Janssen''.

Helligdomsgang. Fortælling af ''Thyra Jensen''. Med Tegninger af ''Luplau Janssen''.

Fra Liltved. Tegn. af ''A. Chr. Andersen-Thisted''.

Min Gedepasser, Skitse fra Grønland af Pastor ''-d-d''. Med Tegn. af ''Sig. Olrik''. 

Paa Havet. Tegn. af ''N. Wiwel''.

Hvordan Jensen fik baade Kone og Barn. Fortælling af ''Erich Erichsen''. Med Tegninger af ''Chr. Andersen-Thisted''.

Kassepassiar. Digt af ''Peder R. Møller'', til Træsnit efter et Maleri af ''Wenzel Tornøe''.

Den tapre Landsoldat. Skitse af ''Holger''.

Fra gamle Dage. Fortalt af ''S.P.J.'' Med Tegn. af ''Balder Knutzen''.

I Jernbanevognen. Humoristisk Billede af ''N. Wiwel''.

---

Klaus, Sommerskitse af ''Edv. Egeberg''. Med Tegninger af ''Paul Fischer''.

En Squawmand. Skildring fra &quot;Kolandet&quot; af ''M. Sørensen''. Med Tegninger af ''Balder Knutzen''.

Grubleren. En Fortælling af ''Karl Christensen''. Med Tegn. af ''Poul Steffensen''.

Spanierinden. Romantisk Fortælling fra gammel Tid af ''Axel Moe''. Med Tegninger af ''N. Wiwel''.

---

Den onde Dronning. Bibelhistorisk Fortælling af ''Alfred Lind''. Med Tegninger af ''Sigurd Olrik''.

Aarets Madtro og Madskik. Skitse af ''Christine Reimer''.

Præstesønnens Historie, fortalt af ham selv, ved ''Anton Andersen''. Med Tegninger af ''Paul Fischer''.

Min Skovsø. Digt af ''Thor Lange''. Med Tegn. af ''A. Chr. Andersen-Thisted''.

Den nye Løjtnant, Skitse af ''Holger Ulrichsen''.

---

For hundrede Aar siden. Historisk Skitse af ''J. V. Christensen''. Med 6 Billeder.

Fra Gadelivet i Rom. Skitse af ''Zakarias Nielsen''. Med 3 Billeder.

=== 1909 ===

=== 1910 ===

=== 1911 ===

=== 1912 ===

Mod Vinteren. Digt af ''Kristian Østergaard''. Med Tegning af ''Niels Wiwel''.

Den stærkeste. Fortælling af ''Alfr. Kristensen''. Med Tegninger af ''Poul Steffensen''.

Peter Lassen fra Sacramento. Skitse ved ''P. Martinussen''. Med Billeder.

Opmuntring. Tegn. af ''Sigurd Kristensen''.

Hønseliv. Eventyr med Tegning af ''Sigurd Kristensen''.

Nogle historiske Minder fra det nordlige Fyn. Af ''Christine Reimer''. Med Billeder.

Rimede Ansøgninger. Ved ''P. M.''

Middagshvile. Træsnit efter Maleri af ''H. Brasen''.

Et Jærtegn. Skitse af ''Axel Thomsen''.

En Fornøjelsestur. Tegn. af ''Sig. Kristensen''.

---

Ved Marokkos og Jyllands Kyster. En Sømandshistorie, fortalt af ''Otto Sommer'' med Tegninger af ''Thorv. Møller''.

Et Møde mellem Skottefruen og Bothwell. Historisk Fortælling af ''Rose Bruhn''. Med Billeder, deriblandt to Tegninger af ''Caroline van Deurs''.

Stilhed. Digt af ''Thor Lange''. Med Digterens Billede.

Fruens Karet. Fortælling af ''P. E. Benzon''. Med Tegninger af ''Sigurd Olrik''.

Tro i Liv og Død. Et midtjydsk Sagn ved ''S.''

---

Hestehovederne i Køln. Fortalt af ''Thit Jensen''. Med Tegninger af ''Gustav Fenger''.

Den nyere Histories største Rædsel. Historisk Skildring af ''J. V. Christensen''. Med Billeder.

Julen i Valley Forge. Skitse af ''P. A. Rosenberg''. Med Billeder.

Konditordrengen. Billede med Vers.

---

Fru Parkinson mellem Menneskeædere. Fortalt af ''J. M.'' Med Billeder.

Sort Kokarde. Fortælling af ''Balder-Knutzen. Med Tegninger af Forfatteren.

Til Eftertanke.

Fra Forstaden St. Philippa i Nizza. Efter Vandfarvemaleri af ''Thor Lange''.

Mammut-Hulen i Kentucky. Skildring med Billeder.

=== 1913 ===

=== 1914 ===

=== 1915 ===

=== 1916 ===

=== 1917 ===

=== 1918 ===

=== 1919 ===

=== 1920 ===

=== 1921 ===

=== 1922 ===

=== 1923 ===

Indhold efter indholdsfortegnelsen:

Udgaven med 48 Sider:  
* Godt Mod. Digt af ''J. P. Kristensen-Randers.'' 
* Revolutionen i Maarslev. Fortælling af ''Marius Møller''. Med Tegninger af ''Luplau Janssen''. 
* Dyrt betalt. Skitse af ''C. S. Torgius''. 
* Handelsmoral, Af ''Peder R. Møller''. Med Tegning af ''Poul Steffensen''. 
* Jættestuen ved Øm. Af Dr. ''H. T. Manicus''. Med Billede. 
* Paa Apoteket. Med Tegning af ''Sigurd Kristensen''. 
* Dødemandsbjerget. Ved ''J. T. Rohde''. Med Billede. 
* Vindenes største Bedrift. Eventyr af ''Ellen Kruuse Poulsen''. Med Tegning af ''Luplau Janssen''. 
* Til Billedet af A. D. Jørgensens Fødested. 
* &quot;Syng! Syng!&quot; Med Tegning af ''Sigurd Kristensen''.
 

Udgaven med 96 Sider endvidere: 
* Aslak Bonde. En Stedssaga af ''J. V. Christensen''. Med Tegninger af ''K. Hansen Reistrup''. 
* Brigadér Halling. Ved Kommunelærer ''N. Nielsen''. Med Portræt. 
* I aarle Morgen. Sonet af ''Z. N''.
* Heksen. Fortælling af ''Joachim Kattrup''. Med Tegninger af ''Poul Steffensen''.
* En sjælden Bonde. Ved ''C. R.''
* Glædens By - Sukkenes Bro. Af ''Børge Janssen''. Med Billede. 
* Min kloge Tanke. Digt af ''Magdalene Thoresen''. 
* Naar man bliver rig, Af ''Leo Tolstoj''.
 

Udgaven med 144 Sider endvidere:
* Dagbogen. Fortælling af ''Nina Clasen''. Med Tegning af ''K. Hansen Reistrup''. 
* Michigan. Virkeligheds-Fortælling fra Amerika af ''Johs. T. Christensen''. Med Tegning af ''Rasmus Christiansen''.  
* Skæmt.
* Falske Segl og ung Lykke. En Historie fra Kristian den Andens Dage af ''Marius Dalsgaard''. Med Tegninger af ''K. Hansen Reistrup''.
* Et Minde. Af ''Marie Kjeldskov''. Med Tegning af ''Sigurd Kristensen''. 
* Et Mirakel. Af ''Jutta Bojsen Møller''.
 
 
Udgaven med 168 Sider endvidere: 
* Bevægede Dage. Fortælling med Træk fra det virkelige Liv af ''Niels Juhl''. Med Tegninger af ''K. Hansen Reistirup''.
* Fra den gamle Huspoesi, Af ''Christine Reimer''. Med Billede. 
* I Natten. Digt af ''F. L. Høedt''.

=== 1924 ===

=== 1925 ===

=== 1926 ===

=== 1927 ===

=== 1928 ===

=== 1929 ===

=== 1930 ===

=== 1931 ===

=== 1932 ===

=== 1933 ===

=== 1934 ===

=== 1935 ===

=== 1936 ===

=== 1937 ===

=== 1938 ===

=== 1939 ===

=== 1940 ===

[[Kategori:Årbøger]]
[[Kategori:Almanakker]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>nxg2yf2n9gz897vl5kzyea5lpbazx0a</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjemmets Almanak</title>
    <ns>0</ns>
    <id>20719</id>
    <revision>
      <id>431319</id>
      <parentid>80056</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:37:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431319</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6783" sha1="4lo6tkpyfjfon4f31m68qbjyub5zyfj" xml:space="preserve">'''Hjemmets Almanak'''

Udkom fra 1885 og 1888-1956.

Almanakken for 1886 blev udgivet af M. Giørup. Kun denne ene årgang udkom.

Almanakkerne for 1889-96 udgivet af H. Hagerups Forlag. Redigeret af Vilhelm Østergaard. Udkom årligt i 3-4 forskellige størrelser.

Fra 1897 udgivet af Provinsboghandlernes Almanakforlag.

=== 1886 ===

=== 1889 ===

=== 1890 ===

Indeholder bl.a. (efter fragment af almanakken):

En Overhaling. Skitse af ''Wm. Carstensen''. (Med Illustrationer af ''Alfr. Schmidt'').

Gode Raad.

Bruden pyntes. (Billede af ''J. Exner'').

Huldremo'er. Fortælling af ''Magdalene Thoresen''. Med Illustrationer af ''Alfr. Schmidt''.

Spærret. [Vittighedsbillede].

Fra Kysthospitalet paa Refsnæs. (Billede af ''V. Irminger'').

&quot;Sidsel!&quot;. Af ''J. Blicher''. (Med Tegning af ''Knud Gamborg'').

En Arbejder. (Billede af ''F. Vermehren'').

Paa Auktion. (Billede af ''Carl Carlsen'').

En løs Ko. (Billede af ''M. Therkildsen'').

Vejrspaadomme for 1892.

Tankekorn

=== 1891 ===

=== 1892 ===

=== 1893 ===

=== 1894 ===

=== 1895 ===

=== 1896 ===

Indeholder bl.a. (efter fragment af almanakken, ark 1-4):

Nytaarsmorgen. Digt af ''Anders J. Eriksholm''.

Den fjerde. Fortælling af ''V. Røse''. Med Illustrationer af ''Carl Thomsen''.

Et Slag &quot;Sex og treds&quot; paa Vagten. (Efter Professor ''V. Rosenstands'' Maleri).

Aaretoldene. Fortælling af ''Børge Janssen''. Med Illustrationer af ''Alfred Schmidt''.

En Sypige Pintsemorgen. (Efter ''Wenzel Tornøes'' Maleri).

Tankekorn.

En Mand med en Slæde. En Nytaarsfortælling af ''Vilh. Høm''. (Illustreret af ''Paul Steffensen'').

Tankekorn.

Vagtparaden trækker op paa Amalienborg. (Efter ''Erik Henningsens'' Maleri).

Hvordan Antonio Vilde narre Vorherre. En Historie af ''Vilhelm Østergaard''. Illustreret af ''Alfred Schmidt''.

Tankekorn.

En Stranding. Fortalt af ''Carit Etlar''. Illustreret af ''Knud Gamborg''.

Tankekorn.

Kaffeselskab i det grønne. (Efter ''D. Monies'' Maleri).

Askov Folkehøjskole. Af ''Knud Øbo''.

---

Et Møde paa Landevejen. (Efter ''R. Christiansens'' Maleri).

To Venner. Fortælling af ''Magdalene Thoresen''. (Illustreret af ''Alfred Schmidt'').

Tankekorn.

Kjærestefolk. (Efter Professor ''V. Rosenstands'' Maleri).

De onde Øjne. En sandfærdig Historie fra Aarhundredets Midte. Af ''Oscar Madsen''. Med Tegning af ''Knud Gamborg''.

Tankekorn.

=== 1897 ===

Fuld visning på: [https://archive.org/details/hjemmets-almanak-1897 Internet Archive]

Efter indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender.

Fest- og Mærkedage.

Markeder.

Om Ukrudt, og det Udryddelse. Af ''K. Hansen''.

---

Biavl af ''H. Erslev''. (Med Illustrationer).

En gammel Skibsfører fra Sønderho. (Efter Prof. ''J. Exners'' Maleri).

Broder Lystig. En Soldaterlegende. Af ''P. Fr. Rist''. (Illustreret af ''Alfr. Schmidt'').

Fodgarden holder Hvil i Skove. (Efter ''V. Irmingers'' Maleri).

&quot;Karen-Marie&quot;. Af ''Børge Janssen''. (Med Illustrationer af ''Alfr. Schmidt'').

Improvisatoren. (Efter ''Const. Hansens'' Maleri).

Amors Genistreger pr. Telegraf. Af ''O. Danholm-Nielsen''. (Med Illustrationer af ''Poul Steffensen'').

---

Redningsbaaden føres gjennem Klitterne. (Efter ''Michael Anchers'' Maleri).

Lensfruen paa Ellinggaard. Et Sagn, gjenfortalt af ''Andreas J. Eriksholm''. (Illustr. af ''Knud Gamborg'').

Ryslinge Højskole. Af ''Knud Øbo''. (Med Billede).

---

En Snevejrsdag. (Efter ''Erik Henningsens'' Maleri).

Uden om Afgrunden [ie: Udenom Afgrunden]. Fortælling af ''Magdalene Thoresen''. (Illustreret af ''Knud Larsen'').

Brændesamleren og hans Kone. (Med Billede af ''N. F. Schiøtz-Jensen'').

Stakkels Moses. En Erindring fra min Sømandstid. Af ''Oscar Madsen''. (Illustreret af ''Alfr. Schmidt'').

Det vil næppe gaa saa glat. (Efter Prof. ''J. Exners'' Maleri).

---

To Digte. Af ''Nicolaj Bøgh''.

Folkene paa Hyllenæs. Af ''Anton Andersen''. (Med Illustrationer af ''Poul Steffensen'').

En Koncert. (Efter Prof. ''Otto Haslunds'' Maleri).

&quot;Odin&quot;. En Landsbyhistorie. Af ''Hans P. Lunde''. (Illustreret af ''Alfr. Schmidt'').

Da Morten Skomager saa Kongen. Af ''Henrik Wranér''.

&quot;Forladt&quot;. (Efter Prof. ''Frants Henningsens'' Maleri).

Den gode Husbond. Fortælling af ''Leo Tolstoy''.

Bjørnelabben af ''H. R.''

---

Vejrspaadomme, Tankekorn, Historier, gode Raad m. m.

=== 1898 ===

Fuld visning på: [https://archive.org/details/hjemmets-almanak-1898 Internet Archive]

Indhold efter indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender.

Fest- og Mærkedage.

Markeder etc.

Om Kartoflen og dens Dyrkning.

Om Tuberkulose.

De Nyfødtes Øjenbetændelse.

---

Nogle Vink om Frugttræers Anlæg og Pasning. Af ''A. Zeiner-Lassen''.

---

Praktiske Oplysninger. (Meddelte af ''Chr. Westergaard'').

Morraspillere. Efter Maleri af Professor ''V. Rosenstand''.

Marinere med Landlov hos gamle Venner. Efter Professor ''J. Exners'' Maleri.

Onkel Jul. Fortælling af ''L. Budde''. Med Illustrationer af ''Paul Steffensen''.

Paa Paradebænken. Efter Maleri af ''Wenzel Tornøe''.

Da Sivert Sivertsen stjal en Dukat -. Af ''Børge Janssen''. Med Illustrationer af ''Alfred Schmidt''.

Pogeskolen paa Skagen. Efter ''Michael Anchers'' Maleri.

Plejeforældre. En Fortælling fra Heden. Af ''Elith Reumert''. Illustreret af ''V. Neiiendam''.

To Medbejlere. Historisk Fortælling af ''M. Henckel''. Illustreret af ''Louis Moe''.

I den gamle Havn ved Knippelsbro. Efter Maleri af ''Vilh. Arnesen''.

---

Den forlegne Frugtsælgerske. Efter ''A. Küchlers'' Maleri.

Et Levnetsløb, fortalt af ''Vilhelm Østergaard''. Med Illustrationer af ''Alfred. Schmidt''.

Manøverdag. Efter ''Simon Simonsens'' Maleri.

Møllenissen. Af ''Hans P. Lunde''. Med Illustr. af ''Paul Steffensen''.

Bordbøn. Efter Maleri af ''Anna Ancher''.

Den danske Folkevise. Digt af ''Nicolaj Bøgh''.

Tiggere i Rom. Efter Maleri af Professor ''V. Rosenstand''.

---

Hornfiskefangst med Drivvaad. Efter Maleri af Professor ''A. Dorph''.

Kjærlighedsgjerninger. Fortælling af ''Henrik Wranér''. Illustreret af ''Axel Danielsen''.

Af Vandrebogen. Digt af ''Alfred Ipsen''.

To Roser. Af en gammel Mands Erindringer, gjenfortalt af ''Onkel Fritz''. Med Vignetter af ''Axel Danielsen''.

En Tilgivelse. Efter ''V. Irmingers'' Maleri. Med Text af ''Otto Borchsenius''.

Det gamle Kloster i Helsingør. Af ''C. R.'' (Med Illustrationer).

Skiltemaleren. Efter ''Erik Henningsens'' Maleri.

Smaa Billeder fra en stor By. Af ''Bill''. (Med Vignetter).

En Visit i Baggarden. Efter Professor ''A. Dorphs'' Maleri. Med Text af ''Otto Borchsenius''.

Kaffepunsch. Efter Professor ''J. Exners'' Maleri.

---

Historier, Tankekorn, gode Raad, Vejrspaadomme m. m.

=== 1899 ===

=== 1900 ===

=== 1901 ===

[[Kategori:Årbøger]]
[[Kategori:Almanakker]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4lo6tkpyfjfon4f31m68qbjyub5zyfj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Brugerdiskussion:Uforbederlig</title>
    <ns>3</ns>
    <id>20720</id>
    <revision>
      <id>431589</id>
      <parentid>400326</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:50:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Kategorier */ nyt afsnit</comment>
      <origin>431589</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="52211" sha1="qokv35vkpbhb3amlhg0atetj1vjqk4b" xml:space="preserve">==Velkommen!==
Hej, og velkommen til wikisource. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 16. jan 2016, 14:47 (UTC)

: Tak --[[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. jan 2016, 16:28 (UTC)

== Bistop eller Biskop ==

Hej! Mon Bistop skal rettes til Biskop 2 steder på [[Dansk Ugeskrift Schouw]]? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. mar. 2026, 17:13 (UTC)

:Tak. Udført [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 10. mar. 2026, 20:50 (UTC)

== Folkekalender for Danmark ==

Hej igen!

[[Folkekalender for Danmark]] ser da spændende ud. Er din tanke at lægge dem alle op?

Jeg har på et tidspunkt skrevet [[Wikisource:Skriptoriet#Oprettelse af sider med bot]] om at oprette sider med bot. Hvis du har lyst, så kan jeg godt prøve at oprette nogle sider. Men der bør læses korrektur, da OCR ikke kan lave det fejlfrit og layout kan også drille.

Hvis billederne skal lægges op på Commons, så kan man evt. lægge siderne med billeder op uredigerede, og så bruge croptool på Commons til at beskære. Det bør være relativt hurtigt. Men det er selvfølgelig pænere, hvis der laves en rigtig billedbehandling af filerne. Selve upload af filerne bør kunne automatiseres noget, men crop og efterbehandling skal ske manuelt.

Du kan jo tænke over det og sige til, hvis det lyder interessant. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. mar. 2026, 06:30 (UTC)

:Nej, ikke i dette tilfælde. Den udgave som Claus Rønlev har skannet er meget bedre end Googles, og jeg håber den bliver liggende hos ham i mange år - jeg kunne overveje at kopiere til Internet Archive (nemt) eller håbe at andre - HCAndersen centret måske ville have en kopi liggende.
:Derimod har jeg nogle andre gange tænkt at lægge tekster på Wikisource, men har ærlig talt ikke rigtig kunnet gennemskue hvordan man kom i gang med det. Uploade en pdf, fiske OCR'en ud og derved give mulighed for korrekturlæsning. Det drejer sig om nogle teaterhistoriske tekster. Pt. har jeg sådanne ting liggende på mit eget site (uforbederlig.dk). 
:I den forbindelse oprettede jeg en udgave af ordbogen til fx OpenOffice, så den kunne bruges til korrekturlæsning i notepad++ og BlueGriffon af danske ord som de blev stavet i 1800-tallet. Ordbogen trænger til opdatering, men det ville være nyttigt hvis man kunne bruge den direkte i Wikisource som alternativ til den gældende retskrivningsordbog. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 13. mar. 2026, 10:59 (UTC)

Hvis ellers Claus ikke har noget mod det, så kan vi jo bare lægge hans kopier på Commons. Det er selvfølgelig vigtigt at tage de bedste udgaver og lægge på Commons. Hvis udfordringen er det tekniske, så kan jeg sagtens hjælpe med det. 

Som du kan se på [[Bruger:MGA73]], så har jeg kastet mig over gammel lovgivning. Det typiske flow er følgende:
# Find et værk et eller andet sted.
# Læg filen på Commons, fx [[:Fil:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf]].
# Oprette indekssiden, fx [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf]].
# Så laver jeg lidt kode, der passer til filen. Det tager ikke så lang tid fordi jeg genbruger eksisterende kode.
# Så lader jeg botten oprette alle siderne, fx [[Side:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf/4]].
# Så laver jeg typisk forskellige rettelser med botten fx [[Special:Diff/123206]], hvor jeg retter layout eller [[Special:Diff/148948]], hvor jeg samler orddelinger eller [[Special:Diff/259353]] hvor jeg retter typiske OCR-fejl.
# Så opretter jeg selve &quot;bogen&quot;, fx [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)]].
# Til sidst kommer den største opgave af dem alle: At læse korrektur og rette de sidste fejl.
Hvis du vælger en tekst ud, så kan vi prøve at se, om ikke vi kan få det til at virke. Jeg plejer at bruge pdf-filer men det virker også med djvu-filer. Jeg har bare aldrig selv prøvet at lave en djvu-fil. Jeg tænker at du i alt fald skal stå for punkt 1 og 8 og så mange af de andre, som du har mod på. Jeg kan sagtens hjælpe med punkt 2 til 7. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. mar. 2026, 11:14 (UTC)

:Tak for tilbuddet og vejledningen. Jeg vil prøve det i løbet af den nærmeste tid med en mindre pdf-fil. Jeg vil nemlig gerne kunne bruge muligheden. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 14. mar. 2026, 15:59 (UTC)

Jeg har lige spurgt Rønlev og vi må gerne bruge hans filer. Så hvis du vil, så kan jeg hurtigt lægge alle bindene af Folkekalenderen op på Commons. Hvis du gerne vil prøve selv, så er det også fint. Bare sig hvad du foretrækker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. mar. 2026, 15:02 (UTC)

:Dejligt at Claus Rønlev ikke har noget imod det. Det ville også være dejligt med disse bøger, men jeg synes ikke det ligner det første projekt man skal kaste sig over. Der er en del billeder, som må give lidt håndteringsproblemer og man kunne naturligvis ignorere almanakdelen i korrekturlæsningen. Men jeg har fundet en mere ordinær bog at starte med. Den er skannet af Det kgl. Bibliotek, men jeg har kørt ny OCR ved hjælp af Tesseract, som giver bedre resultat med hensyn til danske tegn, men til gengæld giver noget støj i marginen. Det sidste håber jeg er overkommeligt at fjerne. Jer har nu oprettet: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf
:Jeg skal nu lige finde ud af hvordan jeg får dannet indeks til den. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 09:38 (UTC)
::Jeg har oprettet en indeks-side: https://da.wikisource.org/wiki/Indeks:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf
::Men løber ind i fejlen: Invalid interval.
::Hvad er det jeg overser? der står HelpIndex_pages, at man skal bruge &quot;purge file&quot; i højre side af index page, men sådan en knap kan jeg ikke se [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 10:18 (UTC)

Hej igen! Jeg har rettet lidt i indekssiden. Det hjalp ikke. Så klikkede jeg &quot;Purge&quot; på Commons og så virkede det. På Wikisource oversætter man 1 side ad gangen, så det er let at læse korrektur.

Hvis du klikker på https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf/12&amp;action=edit&amp;redlink=1 så skulle den gerne vise et forslag til tekst til venstre og billedet til højre. Teksten du ser er ikke særlig god. Du skal derfor klikke på pilen ved siden af Transscribe text og så vælge avanceret. Så kan du vælge forskellige typer og du kan markere et område (fx hvis der er &quot;snask&quot; i siden af skanningen).

Så kan du bare tage siderne 1 ad gangen. Eller jeg kan bruge min bot til at oprette alle siderne. Det bestemmer du :-)

Mht. Folkekalenderen så er det ganske rigtigt et større projekt. Men jeg tænker nu, at det med billederne er til at overkomme. Som nævnt ville jeg bare lægge alle siderne med billeder på Commons, og så kan man bare croppe dem efterhånden som man når til de sider, der er billeder på.

Men jeg synes det er fint at starte med den anden bog, som virker mere overskuelig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 13:04 (UTC)

: Det er forresten helt ok alene at transskribere dele af en bog. Så selvom der er 147 sider i en almanakk så kan du sagtens nøjes med de 17 sider, der vedrører HCA. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 13:15 (UTC)
:Endnu en gang tak. At det var på Commons siden man skulle udføre &quot;purge&quot; havde jeg ikke gennemskuet.
:Nu da det er første gang jeg er kastet ud i dette, så går jeg lige siderne igennem selv. Jeg håber jeg ved senere bøger kan få din hjælp til side-offentliggørelsen. Men jeg kan lige så godt fjerne det støj der er på siden ved gennemgangen. Selve teksten er ikke perfekt, men dog generelt bedre end den oprindelige i KBs pdf. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 14:31 (UTC)

Helt ok. Jeg synes, at Google-muligheden giver det bedste resultat. Jeg rettede lige en enkelt side lidt: [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/13]]. Sidetal og &quot;overskrift&quot; plejer at blive sat i headeren. På den måde undgår man, at det bliver transkluderet. Du skal så bare sætte sidetallet skiftevis til højre og venstre. Jeg rettede også lige en orddeling. Det bedste er at slette stregen og trække resten af ordet op og så sætte et linjeskift ind manuelt foran det næste ord. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:29 (UTC)

: Jeg prøvede lige Google OCR på [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/67]] og som du kan se, så bliver det meget tættere på originalen på den måde. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:37 (UTC)

::En lille ting mere. Der skal ikke indsættes &lt;nowiki&gt;&lt;br&gt;&lt;/nowiki&gt;. Det skal bare være almindelige linjeskift. På den måde får man nemlig en fin og flydende tekst, når man transkluderer siderne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:53 (UTC)
::Måske begynder jeg at forstå hvorfor det ser så mærkeligt ud på wikisource i forhold til hvordan det faktisk ser ud i pdf-filen når jeg kigger på den direkte. Der er det nemlig hele linier og ikke de mange tilfælde med enkelte ord på en linie for sig selv. Der er meget at lære. Jeg fjerner &lt;nowiki&gt;&lt;br&gt;&lt;/nowiki&gt; igen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 17:22 (UTC)
Hej igen! Tager du teksten fra pdf-filen eller bruger du wikimedias software 
* &lt;nowiki&gt;https://ocr.wmcloud.org/?engine=google&amp;langs[]=da&amp;image=https%3A%2F%2Fupload.wikimedia.org%2Fwikipedia%2Fcommons%2Fthumb%2F1%2F13%2FBrun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf%2Fpage67-500px-Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf.jpg&amp;line_id=&amp;uselang=en&lt;/nowiki&gt;
Noter plejer vi i øvrigt at angive på samme måde som på Wikipedia med
* &lt;nowiki&gt;&lt;ref&gt;Tekst i noten.&lt;/ref&gt;&lt;/nowiki&gt;
Så kommer teksten nemlig nederst på siden og når man transkluderer, så kommer alle noterne i en pæn række samlet nederst i dokumentet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 18:18 (UTC)

: Jeg har i øvrigt oprettet [[Fra min Ungdom og Manddom]]. Så er det lettere for dig at se, hvordan resultatet kommer til at se ud. Det skal jo helst ende med at blive en pæn tekst. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 18:23 (UTC)
::Tak for din ihærdighed med at lede mig igennem denne første tekst. Det har været meget lærerigt.
::Jeg lærer jo også løbende af alle de små tricks med html-kode til formatering og diverse wiki-kodninger, fx har jeg nemlig spekuleret på om der var en genvej til at vise teksten spatieret - og det er der så. Hoved- og fod-formateringen skal jeg også nok rette op på.
::Ja jeg er efter et par eksperimenter kommet frem til at den Tesseract OCR jeg har kørt på pdf'en på min computer trods alt er bedre end det som Google kan levere (Google har især problemer med k'erne), så jeg kopierer det ind i stedet, og den havner fint som rene linjer, nogle gange er orddelinger sammenføjet. Hvis der var en dan_frak (med en patch for langt s), som sprogmulighed i Wikipedias version af Tesseract kunne man muligvis få det samme resultat. Jeg synes det er mærkeligt at den tekst wikipedia henter fra pdf'en (måske tager jeg fejl af hvad den gør) er så forskellig fra teksten i pdf'en når man kopierer den via en pdf-viewer (FoxitPDF reader).
::Din oprettelse af pladsen til &quot;Fra min Ungdom og Manddom&quot; som samlet tekst svarer på et spørgsmål som jeg manglede at få undersøgt/spørge om. Så tak for det. Jeg finder forhåbentlig ud af hvordan den skal opdateres efterhånden som sidernes oprettes og korrekturlæses. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 21:38 (UTC)

:: Jeg har rettet layoutet i [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/12]] og de tidligere sider lidt til.

Hej! Ja, jeg tænker, at det er fint at prøve sig lidt frem. Jeg har selv lavet en del test med de forskellige programmer som MediaWiki har og der er Google helt klart den bedste. Hvis du har en anden version lokalt (Tesseract OCR) så er det jo let at sammenligne med Google OCR og så se antallet af fejl. Du skal bare være opmærksom på, at der er stor forskel på den første tekst Wikisource foreslår og den man får hvis man åbner Transscribe text-vinduet.

Jeg har i øvrigt oprettet [[:c:Category:Folkekalender for Danmark]] og har lagt filerne op der, så vi har dem. Jeg tænker, at jeg vil prøve at lave OCR med bot på den ene af dem, så vi kan se hvordan det går. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 15:16 (UTC)

:Helt ok. Google OCR er bestemt heller ikke dårlig, de sammenligninger jeg har foretaget synes at vise, at både Tesseract og Google har tolkningsfejl, men det kan være i forskellige tilfælde, så under alle omstændigheder skal der korrigeres. Og unægteligt er det nemmere at tage udgangspunkt i Googles OCR, da den er indbygget og kan udføres via sådan en bot som du benytter, så det er jo produktivt som udgangspunkt. Det er noget mere omstændeligt at kopiere teksten ind med håndkraft, så jeg er også tilbøjelig til at opgive det og i stedet bruge tiden på layout og korrekturlæsningen. Jeg har lavet er par forsøg med Wikisource-tesseract muligheden, og det var decideret dårligt, lignede nærmest hollandsk. Transcibe var ikke dårlig, men tog meget tid om det. Træerne gror ikke ind i himlen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 15:56 (UTC)
:: Min konklusion er i alt fald, at det er lettere at oprette med bot og så rette de mest almindelige fejl først. Når det så er gjort kan man læse korrektur. I nogle bøger er der mange bindestreger og det er bøvlet at fixe. Jeg tænker at siderne med kalender vil blive en udfordring for botten. Så det er muligt at den laver for mange fejl, men så kan man bare overskrive teksten med en ny lavet af MediaWiki. Man kan jo bare lave udsnittet så OCR ignorerer kalenderdelen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 16:06 (UTC)
:::Jeg har forresten lige oprettet: https://da.wikisource.org/wiki/Forfatter:Michael_Wallem_Brun
:::Så vidt jeg kan læse mig til, så er det at have adgang til at oprette bots er noget man skal søge om. Jeg har pt. ikke nogle ambitioner om at lægge mange ting på Wikisource og hvis jeg kan bede dig om at køre en dannelse af sider, så tror jeg det opfyldet behovet indtil videre. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:15 (UTC)
::::Ja, man skal have en tilladelse. Jeg kan sagtens oprette sider for dig. Det er lidt besværligt at komme igang med en bot, så medmindre du har planer om at lave en masse (eller du meget gerne vil), så er det næppe besværet værd. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:25 (UTC)
:::::Tak, jeg vender tilbage, hvis jeg føler et behov, men jeg kan se nogle tilfælde hvor det måske kunne være smart at kunne rette nogle skanningsfejl på flere sider på een gang, fx anførselstegn fra to kommaer til noget andet. Jeg har tidligere brugt perl-skripts til det i off-line håndtering af skannet tekst - men jeg vender evt. tilbage. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:50 (UTC)
::::::Ja, det er helt klart lettere at rette typiske fejl med bot. Især dem, hvor det er let at afgøre, hvordan det skal rettes Det er jo ikke nok at vide at s, f og k tit bliver forvekslet for man skal jo helst finde en bogstavkombination, der næsten altid er forkert. Jeg har også rettet anførselstegn tidligere. Man skal bare beslutte hvilken slags man ønsker at have. Jeg kan se at du har valgt »« selvom det måske nærmere var fx „&quot;”“ så derfor har jeg ikke rettet nogle denne gang :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. mar. 2026, 06:26 (UTC)
Så har jeg oprettet [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1852.pdf]]. Kvaliteten er ikke helt så god, som jeg havde håbet. Jeg har også lagt illustrationerne op i fx [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1876 illustrations]] så det er let at croppe. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 18:21 (UTC)

Hej igen! Så har jeg tilladt mig at (ens)rette citationstegn og rette et par andre OCR-fejl med botten. Hvis du finder nogle fejl, som forekommer mere end fx 5-10 gange, så kan jeg hurtigt rette. Når jeg ser på [[Fra min Ungdom og Manddom]] så ser det faktisk ret godt ud efterhånden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. mar. 2026, 15:30 (UTC)

:Tak for det. Det er faktisk Tesseract der har valgt de &quot;franske anførselstegn&quot;, men nu er det i hvert fald konsekvent i hele teksten. Jeg vil tro de sidste ting lige så godt kan rettes i forbindelse med alm. korrekturlæsning. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 19. mar. 2026, 16:11 (UTC)
::Ja ensartet er bedst. Hvis du hellere vil have de &quot;rigtige&quot; tegn så er det let at rette med botten. Du har tydeligvis evner inden for læsning af gamle skrifter :-) Jeg synes stadig, at det er noget bøvl. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. mar. 2026, 19:09 (UTC)
:::Tak, jeg har transskriberet mange sider med fraktur, der kan dog være udfordringer med sjældne varianter af fraktur-skrift. Apropos er F'et i Folkekalender et stort bogstav, substantiver blev ALTID skrevet med stort begyndelsesbogstav før 1948. 
:::Ja, lad os være tro mod bogens valg, men i så fald bør det vel være sættet „“. Jeg holder pause nu, så du er velkommen til at tage over. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 19. mar. 2026, 20:21 (UTC)

Så har jeg rettet citationstegn og f i folkekalender til F. Tak for tippet. Jeg undrede mig også over det var lille f men åbenbart ikke nok til lige at tjekke om det f virkelig var et lille f. Hvis du har lyst til at rette noget i Folkekalenderen så er du meget velkommen. Jeg han ikke huske om det var bind 1, der var noget HCA. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 16:54 (UTC)

: Jeg undrede mig over, at der ikke var en illustration forrest i [[:File:Folkekalender for Danmark 1869.pdf]] så derfor tjekkede jeg din oversigtsside. Men jeg havner i 1867 når jeg klikker på linket for 1869. Måske du vil tjekke ved lejlighed? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 15:24 (UTC)
::Tak for tippet. Det kan ikke udelukkes at jeg har lavet en fejl, men vi er jo ude i en af de skanninger hvor flere årgange er i samme pdf, så derfor skal man lave et dybt link (og kan de ændre sig hos Google over tid ? Jeg synes jeg har oplevet fejlen før). Jeg går ud fra at du har fundet ud af at der i Claus Rønlevs udgave mangler protrættet af Christoffer Valkendorff, som findes i Googles 1869. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 18:15 (UTC)
:::Nej, jeg kunne nemlig ikke finde filen fra 1869 :-) Men tænker at skrive til Rønlev og spørge for hans scanninger er jo bedre. Hvis han har bogen kan han jo hurtigt skanne og lægge den ind i filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 18:35 (UTC)
::::Jeg har opdateret på Wikisource, billedet af Valkendorff er før titelsiden til 1869
::::https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA2-PA1#v=onepage&amp;q&amp;f=false
::::billedet: https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA2-PP2#v=onepage&amp;q&amp;f=false [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 19:38 (UTC)
::::: Tak. Jeg har spurgt Claus om han stadig har bogen og kan scanne den. Googles scanning er jo ikke super god. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 20:15 (UTC)
::::::Meget fint. Måske har jeg den, men den ligger i så fald i en en usorteret bunk i kælderen ..., så det nemmeste vil være at Claus blot har overset billedet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 20:35 (UTC)
:::::::Krydser fingre. Ellers kan vi altid spørge Det Kongelige Bibliotek om en digitalisering. Så vidt jeg kan se, så har de registreret det som en bog, og så kan vi få 5 stk. om måneden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 06:04 (UTC)
:::::::Desværre, jeg har ikke i kælderen kunnet finde 1869, kun de sidste 1872-76 (21-25. årgang), men der mangler der jo ikke nogle billeder. Jeg kan ikke se nogen katalogisering på KB der er markeret så den kan vælges til digitalisering, det udelukker ikke helt 100% at den ikke kan, og måske kan man få dem til i det mindste af skanne billedet af Valkendorff. Men Googles skal er faktisk en af de bedre.
:::::::I øvrigt findes originalen (jævnf. Bemærkninger) her (markeret fri brug): https://open.smk.dk/artwork/image/KKSgb12937?q=*&amp;page=109&amp;range=production_dates_end%3A1770-01-01T00%3A00%3A00.000Z%3B1820-12-31T23%3A59%3A59.999Z&amp;filters=has_image%3Atrue%7Ccreator_nationality%3Adansk [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 10:19 (UTC)
::::::::Jeg lagde googles billede ind i går for at siderne skulle blive rigtige (måske filerne på Commons så burde omdøbes. Åh åh...). Når vi har originalen, så tænker jeg at det er smartere at bruge den i stedet for. Godt fundet! Du er altså en haj til at finde ting! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 11:52 (UTC)
:::::::::Jeg skal nok lade være med at fortælle dig om alt hvad jeg foretager mig, så det bliver kun denne gang, men jeg har afprøvet delvis transkludering, og efter en del forsøg fundet ud af hvordan det fungerer. Jeg har korrekturlæst indholdssiden til kalenderen for 1869, og der indsat et sektions-tag, som jeg efterfølgende har inkluderet i den tidligere oprettede samlede oversigt over indholdet af Folkekalender for Danmark: https://da.wikisource.org/wiki/Folkekalender_for_Danmark#1869, (det er muligvis ikke nyt for dig) det betyder at hvis nogen ændrer på indholdssiden for 1869, fx linker til teksterne, så vil det kunne fremgå af den samlede oversigt. Det er da dejligt. (Det burde så også være muligt at bruge samme teknik til at springe repertoire-siderne over i Overskou) [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 15:18 (UTC)

:::::::::: Det er da kun skønt, at du fortæller om dine opdagelser. For Wikisource er jo lidt død. Og det er meget nyttigt at dele info. Jeg har selv brugt transkludering på [[Privilegierne (1661)]] og det er rigtig smart, at vi kan gøre sådan. Men ser til gengæld, at du har fundet ud af, hvordan man laver en flot indholdsfortegnelse. Jeg startede på at skrive forskellige ting på [[Bruger:MGA73/Eksempel]] men det hører jo egentlig til på hjælpesiderne hvordan man gør forskellige ting. Så når du finder ud af noget smart, så tjek meget gerne om det står i hjælpen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 19:51 (UTC)
::::::::::: Billedet ligger faktisk allerede på Commons: [[:File:Julius Magnus-Petersen, Christoffer Walkendorff, 1869, KKSgb12937, Statens Museum for Kunst.jpg]]. Jeg opdagede i øvrigt, at numrene på filerne i [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1869 illustrations]] som egentlig var tænkt at skulle svare til pdf-siden tilfældigvis svarer til de trykte sidetal. Så selvom det afviger fra den måde de andre filer er nummereret på, så synes jeg ikke, at de behøver at blive omdøbt. For de fleste vil jo nok mene, at sidetallet giver mere mening. I øvrigt burde filerne jo kaldes fx &quot;Christoffer Walkendorff, 1869&quot; så det svarer til indholdet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 19:56 (UTC)
::::::::::::a) Jeg har haft svært ved at finde rundt i hjælpeteksten til wikisource (man havner tit på den engelske som så til gengæld er meget udførlig, og langt fra alle mulighederne virker på den danske). Jeg har lidt sent opdaget siden https://da.wikisource.org/wiki/Wikisource:Korrekturl%C3%A6sning, som faktisk indeholder det er skal til for at lægge en bog på wikisource. Nogle af dine tips og tricks synes jeg godt kunne høre hjemme der. Det mærkelige ved brug af &lt;nowiki&gt;&lt;section begin=Kap1 /&gt;&lt;/section end=Kap1 /&gt;&lt;/nowiki&gt; i den danske wikisource er at det, når man gennem bliver ændret til ## Navn ## og #### (hvilket giver fejl på siden, så de 4 havelåger skal fjernes eller ændres til at have en tekst ## Navn-slut ##). Til gengæld har jeg fået havelåge-notationen til at virke. Men enten overser jeg et eller andet eller også så burde det fremgå af den danske hjælpetekst, at man står sig ved at bruge havelåge-notationen.
::::::::::::b) Jeg synes også det er godt at billederne har bogsidenumrene. Om CW-siden skulle hedde noget andet har jeg ikke nogen stærk mening om, bibliofile kalder et sådant billeder placeret foran titelbladet for &quot;frontispice&quot;, så man kunne også kalde den &quot;Frontispice 1869&quot;, bedre: &quot;Frontispice 1869 Christoffer Walkendorff&quot;. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 10:04 (UTC)
:::::::::::::Jeg har lige lagt siden i [[:Kategori:Hjælp]] for jeg synes hjæpesider bør ligge der, så man kan finde dem. Og ja, den engelske er bedre end den danske. Jeg har oversat lidt tidligere og kopieret til den danske hjælpeside. Men det skal stadig forbedres. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 10:55 (UTC)
::::::::::::::Jeg har nu fået kigget lidt mere på din kommentar om ## og på [[Wikisource:Korrekturlæsning#Delvis_transkludering]] omtales den mulighed ikke. Jeg har selv brugt den metode, der er omtalt. Se fx [[Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf/70]] hvor jeg har markeret starten af Privelegierne. Hvor fandt du muligheden med ## henne? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. apr. 2026, 07:00 (UTC)
:::::::::::::::Jeg har ikke læst om det, der var noget der kom af sig selv, hvis man skrev &lt;nowiki&gt;&lt;section begin=Saison14a /&gt;tekst&lt;section end=Saison14a /&gt;&lt;/nowiki&gt;. Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige skrivemåder, og jeg tror det tricky er dels at begin og end sectionen er på samme side og at der er brugt &lt;nowiki&gt;/&gt;&lt;/nowiki&gt;, for hvis man skriver &lt;nowiki&gt;&lt;section begin=Saison14a&gt;&lt;/section&gt;&lt;/nowiki&gt;, så bliver det ikke lavet om. Hvis man er hurtig kan man se, at ##-notationen bliver gemt som &lt;nowiki&gt;&lt;section osv.&lt;/nowiki&gt;.
:::::::::::::::Jeg har eksperimenteret på side:
:::::::::::::::https://da.wikisource.org/wiki/Side:Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf/268,
:::::::::::::::der er transkluderet til side:
:::::::::::::::https://da.wikisource.org/wiki/Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison14
:::::::::::::::Konklussionen må være, at hvis man bruger notationen med &lt;nowiki&gt;&lt;section&gt;&lt;/section&gt;&lt;/nowiki&gt; markering af henholdsvis begin og end, så virker det også hvis de er på samme side. (Og der står faktisk noget noget andet i den danske hjælpetekst i afsnittet om &quot;Delvis transkludering). [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 1. apr. 2026, 14:21 (UTC)
::::::::::::::::Tak. Jeg har nu føjet den på som et alternativ hvis nogen undrer sig over hvad det er for noget. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. apr. 2026, 14:38 (UTC)
:::::::::::::::::Der skal altid være en ny (evt. dummy-sektion) lige efter ## Tekst-slut ##, eller vil transkluderingen medtage alt hvad der står efter ## Tekst-slut ## (Den opfatter den åbenbart ikke som en end=, men blot en eller anden sektion. Altså:
::::::::::::::::: ## Tekst1-start ##
:::::::::::::::::tekst1
::::::::::::::::: ## Tekst1-slut ##
::::::::::::::::: ## Tekst2-start ## [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 1. apr. 2026, 16:16 (UTC)
:::::::::::::::::: Okay så den løsning er så ikke den mest logiske at bruge :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. apr. 2026, 16:19 (UTC)
:::::::::::::::::::Nej, men det er mærkeligt hvad der sker i den danske wikisource, fremover vil jeg prøve med &lt;nowiki&gt;&lt;section begin=Saison1&gt;&lt;/section&gt;Tekst&lt;section end=Saison1&gt;&lt;/section&gt;&lt;/nowiki&gt; det virker mest logisk [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 1. apr. 2026, 17:19 (UTC)

Claus har ikke bogen længere. Kan du i øvrigt tjekke fx [[:Side:Folkekalender for Danmark 1853.pdf/3]]. Jeg får en fejl med Seadragon. Purge hjælper ikke og tænker om det er mig eller filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 14:51 (UTC)
:Jeg får et fint billede af Tordenskjold. Men jeg har oplevet samme fejl ved andre af de Folkekalender-udgaver du har lagt op, bl.a. i dag. Men tidligere har jeg så næste dag ved Folkekalender få siderne frem. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 15:39 (UTC)

:: Jeg oplevede problemer ved første bind. Men efter en purge og efter jeg lagde teksten op, så kom det til at virke. Så derfor tænkte jeg, at jeg ville oprette alle bind for at &quot;motivere&quot; systemet til at lave thumbs mv. Da det drillede med 1853 så valgte jeg at lægge billedet ind som &quot;tekst&quot; og som du bemærkede, så virker det fint nok. Men det kommer ikke frem i højre side, hvor det skal være. Det ser ud til at thumbs virker for nogle filer på Commons og Wikisource-billedevisningen virker for nogle bind. Men der er kun få, hvor begge dele virker. Jeg mistænker, at det er fordi der er lavet OCR på filerne og at tekstlaget i filerne driller. En måde at teste på er jo at fjerne tekstlaget og lægge filen op igen. Men inden jeg gjorde det ville jeg lige høre, om det virkede hos dig. Det mest tossede er, at på enwiki så kan jeg se thumbs af den ene fil + alle siderne, men det kan jeg ikke på Commons. Det er da ikke altid lige let at forstå :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 16:01 (UTC)
:::Jeg har kigget lidt mere på 1853, men jeg kan heller ikke se noget billede på Index-oversigten, eller hvis jeg vælger nogle tekstsider kan jeg kun se teksten, men ikke den originale bogside. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 18:51 (UTC)

Mht. SeaDragon så spurgte jeg på den engelske Wikisource og en anden bruger nævnte [[phab:T420341]]. Det ser ud til at det hjælper at uploade en dummy pdf og så reverte. Men det må jo betyde, at det er systemet og ikke filen, der er problemet, så jeg tænkter at vi bare skal vente medmindre vi meget gerne vil have en konkret fil til at virke hurtigt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 06:09 (UTC)

:For mig er det ok at vente, det ser ud til at efter en dag eller to kommer siderne frem. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:05 (UTC)
::Ja det dukker op nogle gange. Men der er stadig bind, der efter ca. 10 dage stadig ikke virker. Det er mystisk :-) Men jeg har også tænkt mig at vente. Jeg har jo stadig 50.000-100.000 sider lovgivning mv. at kigge på :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:51 (UTC)

Jeg kan se, at du har croppet og roteret og uploaded [[:File:Folkekalender for Danmark 1852 - 034 udsnit.jpg]]. Du må gerne bare lægge den nye version oven på den gamle. Jeg ved ikke om du kender [[:c:Commons:CropTool]]. Det er et gadget, der gør det hurtigt og enkelt at croppe filer på Commons. Men hvis du vil rotere eller justere farver mv., så virker det selvfølgelig ikke. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. mar. 2026, 12:08 (UTC)

:Jeg kunne ikke lov til at lægge den oven på den eksisterende, da jeg ikke var ejer. Og nej, jeg er jo begynder bortset fra tekstredigeringer, og Googles Gemini fortalte ikke om Crop Tools, da jeg spurgte om hvordan jeg kunne redigere et billede :-). Siden var lidt skæv i skanningen, så jeg rette den op. Men jeg vil kigge på det næste gang jeg skal uddrage et billede af en side. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 29. mar. 2026, 13:37 (UTC)

Nogen foreslog, at fjerne side 1 og lægge filen op uden den hjemmelavede forside. Jeg valgte i stedet at gemme dem som et rent billede. Det ser ud til at virke, så hvis det holder, så burde alle bind af Folkekalenderen virke. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 31. mar. 2026, 12:16 (UTC)

== Den danske Skueplads ==
(Overskrift indsat)
:Ja, der er faktisk mange HCA ting i den første årgang. Jeg håber der er nogle andre der har lyst til at gøre noget ved det, jeg vil umiddelbart nøjes med at henvise dertil fra danskforfatterleksikon.dk (og nok også fra wikisource med indholdsoversigten til kalenderen). Jeg har kastet mig over et andet projekt, nemlig bind 1 af Overskous Teaterhistorie: https://da.wikisource.org/wiki/Den_danske_Skueplads_Bind_1
:Jeg har opdelt den i kapitler, igen synes jeg wikipedias hjælpetekser er svære af finde, men jeg fandt dog frem til hvordan det skulle gøres, nemlig via indeks-siden. Måske findes der en simpel måde at få oversigten derfra til også af figurere fx under titelbladet, men det har jeg ikke kunnet finde, så pt. har jeg håndindsat en kopi af indholdsfortegnelsen der. Bortset fra det går det godt [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 20. mar. 2026, 19:36 (UTC)

::Jeg har ikke lige styr på hvordan man opdeler i kapitler. [[Bruger:Peter Alberti]] kan sikkert hjælpe hvis han en dag får tid :-)
::Du siger bare til, hvis du vil have tekst indsat med bot i dit nye projekt i stedet for at oprette manuelt. Jeg kan evt. også bare indsætte fx 20 sider så du kan se hvad der virker bedst. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 19:44 (UTC)
:::Helt ok, det jeg har lavet fungerer i det mindste. Og tak, du må meget gerne ved lejlighed oprette alle siderne med Google OCR-teksten. Nogle få af siderne har jeg andetsteds læst korrektur på, men det kan jeg ret nemt kopiere ind og overskrive Google teksten, men det vil være rart at alle siderne i det mindste har en ikke-korrekturlæst tekst. Du behøver ikke gøre noget ved anførselstegn, der er ikke så mange, og de varierer faktisk bogen igennem! [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 20. mar. 2026, 20:04 (UTC)
Så er siderne oprettet. Jeg har rettet bindestreger og et par OCR-fejl. Hvis du finder nogle fejl, der går igen mange gange kan jeg hurtigt rette. Det tager iffe så lang tid ;-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 21:28 (UTC)
:Jeg så, at du rettede sidetallet. Jeg fandt derefter ud af, at side 190 og 191 mangler i filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:35 (UTC)
::Jeg ser det også. Det er desværre noget jeg flere gange har været ude for med Det kgl. Biblioteks skanninger. Jeg prøver lige om jeg i første omgang kan fiske siderne andetsteds fra (jeg har også selv bogen, så jeg kan skanne selv), og så skriver jeg til KB om manglen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:57 (UTC)
:::Det undrede mig forresten hvordan sidetallet i hovedet kunne blevet forskubbet, men det er altså fordi der mangler nogle sider i pdf'en. Det er i øvrigt er dejligt at få genereret hoved via bot. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:59 (UTC)

::::Hej! Jeg har lige indsat en overskrift da diskussionen er blevet lidt lang. Du må gerne indsætte et link til siden på kb.dk, hvor informationerne findes fx https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122610019205763&amp;context=L&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang=da når du henter materiale fra kb.sk. Så er det nemlig lettere at finde posten. Jeg kan se at der i bind 2 mangler siderne 177-192.
::::Mit forslag er, at du venter med at rette siderne efter &quot;hullet&quot; for vi skal have flyttet al teksten. Det tænker jeg, at jeg kan gøre med botten, når vi har fået fat i de 2 manglende sider og lagt en ny version op.
::::Jeg skriver med en fra kb om mit lovprojekt, så jeg tænkte at nævne for hende, at der mangler nogle sider. Så kan hun få digitaliseringsafdelingen til at scanne de manglende sider. Men det kan også være, at de foretrækker at splitte bind 1 og 2 op, da det jo er noget rod at slå 2 bøger sammen. Men så lige, at du selv har planer om at skrive til dem, så kan de se, at vi er flere, der læser deres ting online :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 09:03 (UTC)
:::::Har har godt lagt mærke til, at du har sat et sådant link til KB ind. Jeg har tidligere indsat sådanne i danskforfatterleksikon.dk, men da så biblioteket opdaterede deres bibliotekssystem fik alle titlerne nye numre, så ingen af dem virkede mere. Linket til dod-filen ser dog ud til at være persistent, men ok, jeg kan indsætte begge. Jeg vil opfordre til at man også angiver dod-filen, det er næppe sidste gang KB skifter system :-o.
:::::I øvrigt har KB (også Google og andre) den praksis, at hvis to bind er indbundet sammen, så ligger de i den samme pdf. Jeg synes det er besværligt at have med at gøre, så derfor har jeg skilt bind 1 ud af den originale pdf. Det er også årsagen til at jeg har fjernet forbladet fra KB, da det beskriver at der er to bind. Jeg tror ikke på man kan få dem til at splitte op. 
:::::Du må gerne skrive til KB, jeg har ikke kigget på bind 2. Jeg har den korrekturlæste tekst (bortset fra repertoirelisterne) til alle de øvrige bind på https://uforbederlig.dk/overskou/om.htm, men kunne godt tænke mig at flytte dem til Wikisource med tiden.
:::::PS: Jeg har forresten opdaget, at det er Firefox (som jeg benytter), der udfører stavekontrollen når man redigerer tekst. Det burde derfor være muligt at benytte den version af Openoffice stavekontrol som jeg har lavet til gammel dansk stavemåde - det er dog desværre ikke lykkedes mig at få Firefox til at bruge den, uanset alle de dirty tricks jeg har prøvet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 09:35 (UTC)
::::::Mine tricks virker, men først efter en opdatering af Firefox til ny version. Dejligt. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 31. mar. 2026, 07:13 (UTC)
:::::Jeg har opdateret med en ny pdf der også indeholder bogens side 190-91, dvs. fra pdf-side 201 og frem passer teksten ikke med bogsiden. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 13:59 (UTC)
::::::Så har jeg flyttet (kopieret) teksten. Så nu burde du kunne gå i gang med at læse korrektur. Mht. de andre bind, så skulle det jo være overkommeligt, når du allerede har korrekturlæst teksten. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 14:59 (UTC)
:::::::Tak, det var dejligt. Jeg konsekvensretter kapitel-opdelingen. Og du har ret med hensyn til de øvrige bind, men det kan godt vente lidt. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 17:26 (UTC)
::::::::Jeg har foretaget upload af pdf til bind 2, hvori jeg har indføjet de manglende sider fra en skanning af mit eget eksemplar. Jeg har også oprettet indeks over siderne. Så langt så godt, men løber så ind i det problem som du også har med Folkekalender, der bliver ikke vist nogle bogsider når man klikker på en side. Da jeg alligevel ikke vil kaste mig over det lige nu, så ser jeg lige om problemet løser sig selv i løbet af et par dage. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 19:24 (UTC)
:::::::::Jeg kan ikke helt forstå at det skulle OCR-laget. Jeg har lavet OCR både til bind 1 og 2 af Overskous Den danske Skueplads, og benyttet de samme værktøj til det hele.
:::::::::Der er i øvrigt begyndt at komme tekst på siderne, men ikke noget billede. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 19:47 (UTC)
::::::::::Jeg har ikke haft problemet med alle de andre filer jeg har lagt op. Kan være, at det er en wiki-fejl i stedet for. Hvis det stadig fejler om et par dage kan det være, at jeg opretter en fejl på [[phab:]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 20:26 (UTC)
:::::::::Jeg har prøvet nogle sider her til morgen i bind 2, man starter med at få meddelelse om af SeaDraggon ikke kan vise siden, men når jeg arbejder med en side, især når man vælger &quot;Vis forhåndsvisning&quot;, så kommer billedet af siden frem, men kan så godt være forsvundet hvis man senere vender tilbage til siden.
:::::::::Må jeg besvære dig med at oprette siderne. Ikke at jeg vil kaste mig over den med det samme, men måske i små portioner. 
:::::::::Jeg vil ikke bruge kræfter på repertoirefortegnelsen, men jeg har læst i hjælpeteksterne at man kan stoppe samlingen af siderne ved at indsætte nogle sektionskoder, måske kan det forhindre det. Jeg har overvejet om man kunne indsætte oversigten som et billede, men jeg vil ikke bruge tid på at formatere dem - jeg har dem i forvejen (mere korrekt) på danskforfatterleksikon.dk [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 08:04 (UTC)
::::::::::Som du nok har set, så er siderne blevet oprettet. Så kan du bare tage dem, når du får tid og lyst. Mht. repertoirefortegnelsen så er det vigtigste vel at stavemådenen er korrekt, så man kan finde det, hvis man søger efter det. At layoutet så ikke ligner helt betyder ikke så meget. Jeg har selv nogle registre i mit lovprojekt og jeg har tænkt på, hvordan man bedst formaterer det. Altså skal der være en blank linje mellem hver post, skal man bruge br osv. Det betyder især meget når det er hundredevis af sider som fx i [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 08:11 (UTC)
:::::::::::Tak for siderne. 
:::::::::::a) Principielt har du ret med repertoirefortegnelsen, men ønsker bare ikke at bruge tid på det på wikisource, fordi jeg allerede har brug mange måneder på at inddatere dem i en database til brug på danskforfatterleksikon.dk, men hvis andre vil gøre noget ved det, så er de velkomne. Omtalen af de enkelte sæsoner ligger bedre på wikisource, så det vil jeg godt bruge lidt tid på.
:::::::::::b) Ang. registeret til rescripter, så har jeg kigget på nogle tilfældige sider, umiddelbart vil det mest overskuelige nok være en blank linie mellem hver indgang i registeret. (Registeret opfører sig lidt mærkeligt, det virker som om der automatisk bliver blank linie mellem hver linie?!). En kompakt version i stedet for br kunne være at omslutte hver side af &lt;nowiki&gt;&lt;poem&gt;&lt;/poem&gt;&lt;/nowiki&gt;, det giver samme effekt, men det er ikke sikkert det er nemmere.
:::::::::::c) Jeg har pt. et andet problem: Jeg har opdaget at den version af bind 2 jeg har lagt op har lav pdf-kvalitet, det vanskeliggøre korrekturlæsningen. Det var imidlertid nødvendigt at gøre noget da jeg skulle lægge den op (jeg brugte ikke uploadWizard, hvor jeg har opdaget at man kan lægge større filer op) i første omgang fordi den var &gt; 100MB, det plejer at gå godt med komprimeringen, dvs. det kan ikke ses. Men altså ikke i dette tilfælde. Jeg har en en ny version i god kvalitet, men kunne kun finde ud af at lægge den op under et nyt navn: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2_v2.pdf
:::::::::::Men nu har jeg så balladen, med at få index og siderne til at tage udgangspunkt i den. Har du erfaring med det? Undskyld besværet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 09:35 (UTC)
::::::::::::Ja, man kan godt lægge større filer op. Hvis du tager dem direkte fra kb.dk så kan du lave det som URL-upload. Men hvis du har ændre nogle af siderne, så skal det gøres på en anden måde. Jeg har selv brugt min bot og lavet det med chunk-upload. Mit forslag er at jeg bare flytter den nye fil &quot;ovenpå&quot; den gamle. Alternativt kan jeg flytte den gamle fil til et nyt navn og så flytte den nye til det gamle navn. Men det kræver, at der er samme antal sider, for ellers bliver det noget rod. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 11:00 (UTC)
:::::::::::::Jeg vil blive meget glad for få den nye fil ovenpå den gamle. De er identiske bortset fra komprimeringen. Tak for hjælpen. Fremover bruger jeg wizard til upload.(KBs pdf kan ikke bruges, dels mangler den nogle sider, består af 2 bind, og dels har den ingen OCR). [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 11:14 (UTC)
:::::::::::::: Så har jeg flyttet filen. Desværre har jeg lavet OCR på den gamle, så vi får ikke glæde af den bedre kvalitet til den del. Men hvis det gør det lettere at læse korrektur så er det jo super godt! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 19:19 (UTC)
:::::::::::::::Tusind tak, det gør ikke så meget med OCR, jeg bruger min tidligere korrekturlæste tekst. Og for de dele hvor jeg ikke bruger det, kan man jo prøve at opdatere med en ny generering af OCR. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 19:42 (UTC)
::::::::::::::::Super. Så gør det heldigvis ikke så meget. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 05:58 (UTC)
::::::::::::Det med poem er en dårlig ide, glem det, for det virker kun godt hvis hver linje skal være for sig selv. Men i registeret er der mange indførsler der strækker sig over flere linjer. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:08 (UTC)

[[Side:Overskou Den danske Skueplads Bind 2.pdf/138]] er det Kildereifen eller Kildereisen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 31. mar. 2026, 17:19 (UTC)
: Min bot nåede at rette et par sider, så hvis det er forkert, så skal vi lige søge på det forkerte og rette tilbage. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 31. mar. 2026, 17:21 (UTC)
::Det er Kildereisen [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 31. mar. 2026, 17:32 (UTC)

== Oprette botkonto ==

Hej!
Jeg skrev godt nok, at det er lidt bøvlet at oprette en bot, men jeg tænker, at du nok skal kunne finde ud af det. Og med alle de redigeringer du laver, så kan du nok finde noget brugbart at bruge en bot til.
Jeg synes derfor, at du skal prøve at oprette en bot-konto. Der er ikke meget aktivitet her, så jeg tænker det går fint an at du laver nogle få redigeringer selvom du ikke har et botflag. Når du så har styr på det og vil rigtig igang, så kan du bare søge om et bot-flag. Det er ikke så besværligt at få et ja. Især ikke fordi du er kendt som en bruger, der har styr på det og ikke laver ballade. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. mar. 2026, 15:30 (UTC)

:Tak for tilliden, jeg har ikke noget i mod at oprette en botkonto. Jeg kan i hvert fald se at det kunne være smart på sigt selv at kunne danne sider til en pdf, med header og måske nogle trivielle ændringer af teksten. Det vil tage noget tid inden jeg er igennem Overskou bind 2, men derefter. Men hvad er forskelle på at have og ikke at have et flag? [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 27. mar. 2026, 20:18 (UTC)

::Den største ændring er at du kan skjule redigeringerne på [[Speciel:Seneste ændringer]]. Lige nu har min bot fx 264.017 redigeringer og det vil oversvømme seneste ændringer. Men når man giver en bot et flag, så er det samtidig en tilladelse til at redigere med en bot. Man kan dog godt have en bot, hvor man gerne vil have, at ændringerne skal være synlige. Så kan man godkende botten men lade være med at give den et flag. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. mar. 2026, 12:01 (UTC)
:::Ok, så behøver jeg nok ikke et flag. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 29. mar. 2026, 13:37 (UTC)

== Corpus-samlingen ==

Hej! Jeg har for lang tid siden lagt Corpus constitutionum Daniæ : Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 op på Commons og Wikisource. Jeg har været distraheret af andre projekter, men har en drøm om på et tidspunkt at få korrekturlæst siderne.

Jeg undrer mig over brugen af kursiv på [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/790]].

Jeg troede først at forkert var kursiv og korrkt var ikke-kursiv, men det passede ikke. Så tænkte jeg om det handlede om hvorvidt teksten var kursiveret på de sider, som rettelserne vedrører, men det passer ikke vedrørende Næstved (side 82).

Kan du gennemskue systematikken? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. apr. 2026, 13:44 (UTC)

:Næh, desværre, det er svært at se noget mønster i det. Måske er der også fejl i rettelserne! Det mest nærliggende ville ellers være at hvis teksten var sat med kursiv, så var rettelsen også kurvis, men det er tilsyneladende ikke konsekvent. Noget af en udfordring at læse korrektur på ... vidste du at den bedste til at læse korrektur vil være en person der overhovedet ikke forstår dansk, og derved ikke bliver forledet til at tro noget om meningen eller har forventninger til hvad der kunne stå. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 14. apr. 2026, 15:33 (UTC)

== Kategorier ==

Hej! Håber du har det godt. Jeg har lagt en række værker i [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg tænker, at alle værker bør kategoriseres på en eller anden måde. Hvis årstallet er usikkert kan vi vel altid komme det i fx [[:Kategori:1800-tallet]]. Jeg kom til at tænke på det fordi jeg ledte efter &quot;noget let&quot; for en nybegynder og så opdagede jeg, at der var flere værker, som ikke var i en kategori. Så er de jo svære at finde. Hvis du har bemærket andre mangler, så sig endelig til. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 17:50 (UTC)</text>
      <sha1>qokv35vkpbhb3amlhg0atetj1vjqk4b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Folkekalender for Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>20735</id>
    <revision>
      <id>431265</id>
      <parentid>344227</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431265</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="23288" sha1="26s0k2lecr19bpq7p0qfv7qoi9xnpf3" xml:space="preserve">'''Folkekalender for Danmark'''

Oprindelig udgivet af C.C. Lose og Delbanco og C. G. Iversen. Første gang i 1851 for året 1852. Sidste gang 1875 for 1876.

Alle årgange som pdf på [https://www.ronlev.dk/arboger/folkekalender.html Claus Rønlevs Bibliotek].

=== 1852 ===

[https://google.dk/books?id=UvphAAAAcAAJ Folkekalender for Danmark 1852 på Google Books]

[[Folkekalender for Danmark 1852|Folkekalender for Danmark 1852 på Wikisource]]

Består af 144 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

&lt;pages index=&quot;Folkekalender for Danmark 1852.pdf&quot; from=6 to=6 fromsection=indhold1852 /&gt;.

=== 1853, 2. Aargang ===

[https://books.google.dk/books?id=UvphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=PA146#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1853 på Google Books]

Består af 142 sider

Indhold ifølge indholdsfortegnelse:

Kalender-Aphorismer etc., samlede af E. Bøgh, side 6

Genealogie:

: a. Det danske Kongehuus, side 18
: b. Udenlandske Regenter, side 19

Det kongelige Geheime Statsraad, side 21

Den danske Rigsdags Medlemmer, side 22

Med Peder Tordenskjolds Portrait, af C. Ploug, side 24

Adam Vilhelm Grev Moltke, biographisk Skizze af H*, side 27

Runkelroen og dens Anvendelse, især til Qvægfoder, af N. E. Hofman (Bang), side 33

Fem fra en Ærtebælg, Historie af H. C. Andersen, side 43

Fægtningen ved Haderslev, den 29de Juni 1848, meddeelt af V. Holst, side 47

De fire Temperamenter, Fragment af et Foredrag, af E. Bøgh, side 56

Om Danmarks electro-magnetiske Telegrafer, af W. O. W. Lehmann, side 62

Fædrenelandet, af H. P. Holst, side 77

St. Croix, af R. M. W., side 78

Det gyldne Skind, af Carl Bernhard, side 87

Amors Vinger, af F. L. Høedt, side 95

Landmandsforsamlingen i Kjøbenhavn 1852, af B. S. Jørgensen, side 97

Et vesterjydsk Bondebrylllup, af C. M., side 107

Peer og Maren, sjellandsk Bondevise, af Erik Bøgh, side 118

Hun duede ikke! Historie, af H. C. Andersen, side 120

Hvedebrødsmanden, af C. Ploug, side 127

Industri-Udstillingen i Kjøbenhavn 1852, af L. J., side 129

=== 1854 ===

[https://books.google.dk/books?id=UvphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA1-PA144#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1854 på Google Books]

Består af 144 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen (suppleret med tekst fra de faktiske overskrifter):

Nytaars-Ønske, af N. F. S. Grundtvig, side 5

Kalender-Aphorismer, Vers etc., samlede af Erik Bøgh, side 6

Genealogie,
: a. Det danske Kongehuus, side 18

: b. Udenlandske Regenter, side 19

Det Kongelige Geheime-Statsraad, side 21

Ministerierne, side 22

---

Med Tycho Brahes Portrait, af T-t, side 25

Ved Sundet. (En Skizze), af A. T., side 30

Ved min Tilbagekomst til Norge i Aaret 1851, [Digt] af C. Hauch, side 39

Adelersborg, forhen Dragsholm, Draxholm, af Tyge Becker, side 41

To Jomfruer, af H. C. Andersen, side  57

Gustav Adolphs Statue, side 59

En Sommerleilighed paa Fredensborg. Riimbrev. [Digt] af F. L. Høedt, side 61

Synsmandens Pibe, af Dr. H, side 65

Monstranshuset i Haraldsted Kirke ved Ringsted, af J. J. A. Worsaae, side 76

Jens Adolf Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann, af H. C. Andersen, side 80

Dishleyfaaret, af H. Bagge, side 91

Frihedslyst, [Digt] af C. Hauch, side 96

Silkeborg, af H. C. Andersen, side 97

Barlows Symaskine, side 106

Birken, side 108

Konstig Fiskeavl, af Jul. Hellmann, side 111

Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe, [Digt] af C. Ploug, side 118

Ristestenen. Et Sagn fra Møen, af Christian Winther, side 122

En ny Vise om Ole Pedersen Smed, hvorlunde han levede og døde m.m., af Erik Bøgh, side 142

=== 1855 ===

[https://books.google.dk/books?id=ZPphAAAAcAAJ Folkekalender for Danmark 1855 på Google Books]

Består af 144 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Kalender-Aphorismer etc., Vignet-Versene af E. Bøgh, side 6

Genealogie: Det danske Kongehuus, side 18

Det Kongelige Geheime Statsraad, side 19

Daniel Rantzau, af Fr. Barfod, side 20

En Dag i Thorshavn, af P. A. Holm, side 29

Et Møde, [Digt] af Fr. Paludan-Müller, side 38

Isabella eller Elisabeth, Dronning af Danmark, af Chr. H. Kalkar, side 42

Thee, Caffe, Cacao, af 98, side 54

&quot;Ved det yderste Hav&quot;, et Billede af H. C. Andersen, side 62

En lille Reiseerindring, af C. N. R., side 65

St. Helenes Kilde, [Digt] et Sagn af G. R., side 69

Himmelens Fugle og Markens Lilier, af F. E. Boisen, side 77

Fanø, af J., side 80

Stereoscopet, af L. V. Lorenz, side 94

Anglomanien, en social Skizze af -2-, side 100

Om Sædekornets Lægning, af N. E. Hofman (Bang), side 105

Pengegrisen, af H. C. Andersen, side 114

Dystløb, af C. F. C. Møller, side 116

Et Kys, [Digt] af C. Ploug, side 119

Ved Assistentshuset, af Carl Bernhard, side 129

=== 1856 ===

[https://books.google.dk/books?id=ZPphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=PA146#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1856 på Google Books]

Består af 142 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen (delvis korrigeret efter sidernes tekst):

Kalender-Aphorismer etc., side 6

Genealogie:

: a. Det danske Kongehuus, side 18
: b. Udenlandske Regenter, side 19

Fremmede Magters Gesandtskaber ved det danske Hof, side 21

Danske Gesandtskaber i Udlandet, side 22

Det Kongelige Geheime-Statsraad, side 24

Med Dronning Margretes Portrait, [Digt] af C. Ploug, side 27

Ærens Tornevei, af H. C. Andersen, side 32

Mythen om Asken Ygdrasil, af Chr. Flor, side 36

Gadesangeren, [Digt] af Henrik Hertz, side 48

Sommerfuglen, af Wilhelm Haffnet, side 50

Om Mormonerne, af L. L., side 53

Dødstraf for en Vise, af O-P. Sturzen-Becker, side 65

Tankespind, [Digt] af Chr. K. F. Molbech, side 72

Ærtholmene, af C. Hedemann, side 75

Smørum, af A. T., side 81

Ewalds-Høi ved Rungsted, [Digt] af Christian Adam, side 91

Livets Kilde, af Julius Thomsen, side 94

Et Brev, [Digt] af V., side 105

Om de nyere Skydevaaben, af O. E. Blom, side 110

Herr Kraft, af Carl Bernhard, side 115

Den gamle Sømand, [Digt], side 130

Jødepigen, af H. C. Andersen, side 134

Mosen ved Oversø, [Digt] af J. H., side 139

=== 1857 ===

[https://books.google.dk/books?id=ZPphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA1-PA144#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1857 på Google Books]

Består af 142 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Kalender-Aphorismer etc., side 6

Genealogi. Det danske Kongehuus, side 18

Det Kongelige Geheime-Statsraad, side 19

Ministerierne, side 20

Kingos Billede, [Digt] af N. F. S. GRundtvig, side 26

Beens Hallig, af Dr. H., side 30

Danmarks Borgruiner, af p., side 33

Skovsang, [Digt] af Chr. Winther, side 53

Kjøbenhavns offentlige Dampkjøkken, af 98, side 55

Jens Munk, af J. C. Tuxen, side 61

Et Stykke Perlesnor, af H. C. Andersen, side 76

Noget om Leddene, side 81

Bidrag til en navnkundig Mands Characteristik, af Erik Bøgh, side 88

Oehlenschlægers Portraitstatue, af -s., side 96

Til de danske Udvandrere, [Digt] af Beppo, side 99

Et Blik ud i Fremtiden, af Julius Thomsen, side 101

Klokkedybet, af H. C. Andersen, side 110

Josias Rantzau, [Digt] af Ernst Høyer, side 114

En Tour til Væveren, af Dr. H., side 124

Skovminder, [Digt] af Chr. Winther, side 129

Aaret Ellevehundredogsyvoghalvtreds, af Fr. Barfod, side 131

=== 1858 ===

[https://books.google.dk/books?id=dvphAAAAcAAJ Folkekalender for Danmark 1858 på Google Books]

Består af 143 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Historisk Kalender, side 6

Det danske Kongehuus, side 18

Det Kongelige Geheime-Statsraad, side 19

Udenlandske Regenter, side 20

---

Niels Juel, af J. C. Tuxen, side 22

Ravnen, [Digt] af Christian Winther, side 37

Gasten, af Erik Bøgh, side 39

Den Ward'ske Blomsterkasse, af J. A. Bentzien, side 44

Et godt Hoved, af A. T., side 51

Thingvalle, [Digt] af Christian Adam, side 57

Om Dyrenes Aandedrætsredskaber, af Chr. Lütken, side 69

Sommerfuglen, [Digt] af Christian Winther, side 86

Et Bekjendtskab fra en Grøftekant, af Fritz Hammer, side 90

Om Forbedring af Hønseracerne, af 98, side 101

Peder Griffenfeldt, [Digt] af C. Ploug, side 104

Paa Landeveien, af Dr. H., side 109

Det Kongelige Theater, af W., side 119

I Busken, [Digt] af Christian Winther, side 124

Vrangt og Ret, af Carl Bernhard, side 125

=== 1859 ===

[https://books.google.dk/books?id=dvphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA1-PA3#v=onepage&amp;q&amp;f=true Folkekalender for Danmark 1859 på Google Books]

Består af 144 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Kalender Guirlande af danske Digte, side 6

Det danske Kongehuus, side 18

Det kongelige Geheime-Statsraad, side 19

Guldhornene, [Digt] af H. P. Holst, side 20

A. P. Bernstorff, af Fr. Barfod, side 22

Vandfaldet, [Digt] af Chr. Adam, side 34

Fra Volden, af A. T., side 36

Kjøbenhavns Sygehjem, af J. C. Magnus, side 46

Naturprædikener, [Digte] af Kr. Arentzen:

: 1. Skumcicaden, side 49
: 2. Tjørnehækken, side 51

Den Fremmede, af B. S. Ingemann, side 51

Perrares Optømning, side 62

Churfyrstinde Anna af Sachsen, af Chr. H. Kalkar, side 65

Øre-Sundet, [Digt] af N. F. S. Grundtvig, side 74

Den kongl. Veterinair- og Landbohøjskole, af H. Bendz, side 80

Vandglassets Anvendelse i Frankrig, af F. Meldahl, side 91

Brudetræet, af Dr. H., side 94

Blindeinstituttet, side 110

Kong Harald og Islændingen, [Digt] af C. Ploug, side 114

De Vises Steen, af H. C. Andersen, side 121

Klintebjerg, af P., side 136

Paa Nytaarsaften, [Digt] af E. Bøgh, 141

=== 1860 ===

[https://books.google.dk/books?id=dvphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA2-PA1#v=onepage&amp;q&amp;f=true Folkekalender for Danmark for 1860 på Google Books]

Består af 144 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Kalenderens Fest- og Mærkedage, side 6

Genealogi. Det danske Kongehuus, side 18

Det Kongelige Geheime-Statsraad, side 19

Med Ludvig Holbergs Portrait, side 20

Universitetsbiblioteket, [Digt] af Kristian Arentzen, side 21

Nørlund, af T. A. Becker, side 24

Freias Roser, [Digt] af Forf. til &quot;Et Ungdomsliv&quot;, side 36

Magnetisme og Kjærlighed, af τ, side 37

Runde Faarehækker, side 44

Skagen, af H. C. Andersen, side 46

Ambrosius Stub, [Digt] af Kristian Arentzen, side 58

Christendommens Indførelse paa Island, af L. Warming, side 59

Skanderborg, [Digt] af F., side 72

Den menneskelige Tunge, side 74

Feens Billeder, [Digt] af E. Bøgh, side 83

De vigtigste Opfindelser og Opdagelser, af R. W. Bauer, side 94

Zigeunersang, [Digt] af C. Hauch, side 109

Af Tante Leonores Erindringer, af Carl Bernhard, side 110

=== 1861, 10. Aargang ===

[https://books.google.dk/books?id=jfphAAAAcAAJ Folkekalender for Danmark 1861 på Google Books]

Består af 144 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Stjerne-Kalender, af H. C. F. C. Schjellerup, side 6

Det danske Kongehuus, side 18

Det kongelige Geheime-Statsraad, side 19

Knud Lyne Rahbek, af Fr. Barfod, side 20

Viborg, af B. S. Ingemann, side 33

Om Folkedragter, side 35

Verandaen, af Beatus Dodt, side 44

Smilet og Taaren, [Digt] af P. L. M., side 69

Vestervigkloster, af A. Fabricius, side 71

Den glindsende Rude, af Dr. H., side 77

Bondegildet, [Digt] af B. S. Ingemann, side 87

Sorø Klosterkirke, side 88

Poul Edvard Rasmussen, af L. Both, side 90

Sommerfuglen, af H. C. Andersen, side 95

Justitsraaden, af Jørgen Dnistel, side 97

Cordouan, [Digt] af C. Ploug, side 103

Den Gunderslevholmske Qvægstamme, af H. Bagge, side 110

En Fremtids-Forelæsning, af Chr. Richardt, side 114

Gamle Silhouetter, af Carl Bernhard, side 117

En ny og trøstelig Vise, [Digt] af Erik Bøgh, side 140

=== 1862 ===

[https://books.google.dk/books?id=jfphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=PA146#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1862 på Google Books]

Består af 143 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Kalender for Stuegartnere og Smaahaveeiere, af J. A. Bentzien, side 6

Genealogi. Det danske Kongehuus, side 18

Det kongelige Geheime-Statsraad, side 19

Udenlandske Regenter, side 20

Fremmede Magters Gesandtskaber ved det kongelige danske Hof, side 22

Huitfeldt, af C. Ploug, side 24

Under Lygten, af τ, side 27

Den gamle Kirkeklokke, af H. C. Andersen, side 46

Erotiske Smaadigte, af Henr. Hertz, side 51

Budstikken, af Fr. H., side 53

Naturligt og konstigt Nordlys, af Cl. Rosenhoff, side 59

Damon og Pythias, af Carl Bernhard, side 65

Hans og Lise, af Henr. Hertz, side 86

Silkeormen og Kaalormen, af P. L. M., side 88

Agerbrug ved Damp, side 92

Jonas Collin, af Henr. Hertz og H. C. Andersen, side 101

St. Jørgen og Dragen, af Fr. H., side 106

Det Gamle og det Nye, af Erik Bøgh, side 111

Sølvskillingen, af H. C. Andersen, side 112

Syv Romanzer, af Chr. Winther, side 117

=== 1863 ===

[https://books.google.dk/books?id=jfphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA1-PA146#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1863 på Google Books]

Består af 142 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Statsborgerlig Kalender, af P. Schjørring, side 6

Genealogi. Det danske Kongehuus, side 18

Det kongelige Geheime-Statsraad, side 19

Johan Herman Wessel, af P. L. M., side 20

Vilslev Kirke ved Kongeaaen, af Jacob Helms, side 24

En Gaade, af Carl Bernhard, side 33

Brostenen, af Jens Norup, side 40

Margrete, Dronning af Skotland, af Chr. H. Kalkar, side 43

Bag Linden, af Chr. Richardt, side 51

En Kop Kaffe, af Dr. H., side 52

Den sidste romersk-katholske Biskop paa Island, af Fr. Hammerich, side 66

Sæbebolen, af Julius Thomsen, side 78

Et Blad af en ung Digters Debut, af Henr. Hertz, side 85

Sommergjækken, af H. C. Andersen, side 96

Et romersk Æsel, af Chr. Richardt, side 101

Kains Slægt, af Carit Etlar, side 103

Tidernes Trætte, af Cl. Rosenhoff, side 114

Et Digterprotræt, af Erik Bøgh, side 115

=== 1864 ===

[https://books.google.dk/books?id=nvphAAAAcAAJ Folkekalender for Danmark 1864 på Google Books]

Består af 152 sider.

Indhold:

Kalendarium

Til Kongen. Til Dronningen [Digte], side 17

Genealogi. Det danske Kongehuus, side 18

Det Kongelige Geheime-Statsraad, side 19

Kort Adeler, [Digt] af C. Ploug, side 20

I rette Tid, af H. F. Ewald, side 24

Et Billede i Aarhus Domkirke, samt nogle Bemærkninger om vore gamle Kalkmalerier, J. Kornerup, side 44

To Genrebilleder, [Digte] af Christian Winther,

: 1. Stævnemødet, side 51

: 2. Natten i Kroen, side 60

To Breve til Hjemmet, af τ, side 89

Theepotten, af H. C. Andersen, side 97

Blomsterbordet, J. A. Bentzien, side 99

A. W. Schack von Staffeldt, [Digt] af Kristian Arentzen, side 108

Kromandens Datter, Anton Nielsen, side 111

Hjelpen i Nøden, en gammel Historie, [Digt] af Erik Bøgh, side 150

=== 1865 ===

[https://books.google.dk/books?id=nvphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=PA154#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1865 på Google Books]

Består af 147 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Sorgens Aar (fra 15 November 1863 til 14 November 1864), af Fr. Barfod, side 5

Genealogi. Det danske Kongehuus, side 17

Det kongelige Geheimestatsraad, side 18

Herluf Trolle, af Chr. Listov, side 19

Polen og Danmark, [Digt] af C. Hauch, side 40

&quot;Patent&quot;, af Dr. H., side 42

To Smaadigte, [Digte] af Jul. Chr. Gerson, side 73

Rasmus Nielsen, af Fr. Algreen-Ussing, side 74

Hellig Anders' Kors ved Slagelse, af J. Kornerup, side 86

Studier fra Messina, af V. Bergsøe, side 89

Alfekvinden, et islandsk Folkesagn, af Carl Andersen, side 106

Fra Syden, Digt af Kristian Arentzen, side 109

Mythen om Marsyas, Erik Bøgh, side 116

Under Krigen, af Anton Nielsen, side 121

Folkesangens Fugl, af H. C. Andersen, side 145

=== 1866 ===

[https://books.google.dk/books?id=nvphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA1-PA150#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1866 på Google Books]

Består af 140 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Kalender-Aphorismer, side 5

Genealogi.

: a. Det danske Kongehuus, side 17

: b. Udenlandske Regenter, side 18

Statsraadet, side 20

Fremmede Magters Gesandter ved det danske Hof, side 22

Arild Hvitfeld, af T. A. Becker, side 24

Mellem Klitterne, [Digt] af Forf. til &quot;Uffe hin Spage&quot;, side 36

To Brødre, en Juleaftenhistorie, af Dr. H., side 37

Jordens Størrelse, af Julius Thomsen, side 66

En gammel og farlig Sygdom, af Erik Bøgh, side 71

Knappen, af Beatus Dodt, side 88

De stærke kunstige Lys, af Eugen Ibsen, side 103

Fem Bryllups-Sange, [Digte] af C. Ploug, side 116

Præsten fra Thisted, af Carit Etlar, side 122

Et Meeting, typografisk Eventyer af Sv. Sv., side 132

=== 1867 ===

[https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ Folkekalender for Danmark 1867 på Google Books]

Består af 144 sider.

Indhold ifølge indholdfortegnelsen:

Ude og hjemme, Kalender-Vignetter af B. O., B. K., A. H., side 5

Genealogi, side 17 

Statsraadet, side 18 

Det første Kys, af P. Hansen, side 19

En Episode af den Baggesenske Feide, af P Hansen, side 21

Et Døgn ved Danevirke, af A-o, side 47 

Planeten Venus, af I. C. Tuxen, side 52 

En gammel Æbleskive, Fortælling om en Pebersvend, af Ad. Rosenkilde, side 62 

Lídt om Lugten, af A. T., side 125 

Skumríng, af C. Ploug, side 132 

To Venner, af Carl Andersen, side 139 

Paa Nytaarsaften 1866, af Erik Bøgk, side 143

=== 1868 ===

[https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA1-PA1#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1868 på Google Books]

Består af 144 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Kalendaria, side 5

Det danske Kongehus, side 17

Statsraadet, side 18

Anders Sørensen Vedel, af C. C. Secher, side 19

Koldinghus, af C. Ploug, side 37

Fast Tro, af H. P. Holst, side 41

De danske Folkenavne, af Pauline Worm, side 51

Nissen og Madammen, af H. C. Andersen, side 64

Hyrdinden i Norden, af P. Hansen, side 69

Den blonde Pige, af Bjørnstjerne Bjørnson, side 84

Cancelli-Spøgelset, af H. F. Ewald, side 85

To Digtere, af Fr. Bøgh, side 104

Peter og Johanne, af A. Rosenkilde, side 113

=== 1869 ===

[https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA2-PA1#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1869 på Google Books]

Består af 142 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

&lt;pages index=&quot;Folkekalender_for_Danmark_1869.pdf&quot; from=5 to=5 fromsection=&quot;indhold1869&quot; /&gt;

=== 1870 ===

[https://books.google.dk/books?id=yPphAAAAcAAJ Folkekalender for Danmark 1870 på Google Books]

Består af 144 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Kalender, side 5

Det danske Kongehuus, side 17

Statsraadet, side 18

---

Kristian den Anden, af Fr. Barfod, side 19

Skatten, af Hother Tolderlund (Dr. H.), side 45

Edvard Storm og Ragnhild, af A. Munch, side 76

Prikkerne, af Forf. til &quot;Slægtningene&quot;, side 86

Et Jubilæum, af A. T., side 105

Isted Løven, af Vilhelm Bergsøe, side 113

En gammel Mands Kjærlighed, af E. C., side 117

Om Digtere. En Forelæsning af Erik Bøgh, side 131

=== 1871, 20. Aargang ===

[https://books.google.dk/books?id=yPphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA1-PA1#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1871 på Google Books]

Består af 136 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

For hundrede Aar siden, side 6

Det danske Kongehus, side 18

Statsraadet, side 19

---

Med Thorvaldsens Billede, side 20

Den gamle Bjelke, af Hother Tolderlund, side 23

Haabet, af Erik Bøgh, side 55

Det lille Hus, af Carl Andersen, side 56

Ogsaa en Perlesnor, af Fr. Barfod, side 68

Gamle Billeder af Holger Danske og Burmand, af J. J. A. Worsaae, side 96

Den første Hesten, af Magdalene Thoresen, side 101

Lidt fra Leiren ved Hald, af A. T.

Leonora Christina Ulfeldt, af Carl Ploug, side 118

Hellig Olafsmaleriet i Vallensbæk Kirke, af K. R. H. Petersen, side 122

=== 1872 ===

[https://books.google.dk/books?id=yPphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA1-PA138#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1872 på Google Books]

Består af 130 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

For hundrede Aar siden, side 6

Genealogi, side 18

Statsraadet, side 19

Udenlandske Regenter, side 20

---

Ole Worm, af Frederik Barfod, side 22

Ved et 50aarigt Studenterjubilæum, af Ludv. Bødtcher, side 42

Møllerens Datter, af Sophus Bauditz, side 44

Ærkebiskop Absalons Grav i Sorø Kirke, af J. B. Løffler, side 59

Et Hof paa Jagt. Fortælling af Carit Etlar, side 67

I Onkels Stald, af Carl Andersen, side 83

Else eller ikke Else, af Forf. af Slægtningene, side 85

Ved et Guldbryllup, af C. Ploug, side 125

Tale til det nittende Aarhundrede, hold paa St. Sylvesters Aften aar 1871, Kl. 11,55&quot; af Erik Bøgh, side 126

=== 1873 ===

[https://books.google.dk/books?id=3PphAAAAcAAJ Folkekalender for Danmark 1873 på Google Books]

Består af 130 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

En fattig ung Mands Æventyr i Udstillingstiden. Roman i 12 Kapitler, side 5

Genealogi, side 17

Statsraadet, side 18

---

Christoph Ernst Friederich Weyse, af A. Falkman, side 19

Englen Israsil, Mythe, af Ludvig Bødtcher, side 40

Loppen og Professoren, et Æventyr af H. C. Andersen, side 41

En fransk Landsbyfest, af M. Goldschmidt, side 46

Arild Urup, [Digt] af Carl Andersen, side 62

Kløften med de klirrende Vaaben. Skitse fra Ischia af Vilhelm Bergsøe, side 92

En Dag i det fjerne Vesten, af Robert Watt, side 121

=== 1874 ===

[https://books.google.dk/books?id=3PphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=PA132#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1874 på Google Books]

Består af 112 sider.

Kalenderens Fest- og Mærkedage, side 4

Kalendarie, af Carl Møller, side 5

Genealogi, side 17

Det kongelige Geheime-Statsraad, side 18

Niels Hemmingsen, af Dr. Holger Fr. Rørdam. Titelbillede i Staalstik af Magnus Petersen, side 19

Kun et Laan, af H. F. Ewald. Med Tegning af V. Pacht, side 28

Somme Dage. Digt af Ludvig Bødtcher, side 47

Runevældsmarken, af Dr. V. Bergsøe. Med Tegninger af Lorenz Frølich, side 48

Hvordan Fanden mistede sin Hale. Fortalt af Erik Bøgh. Med Tegninger af Otto Bache, side 67

Deres egne Øjne, af Adjunkt Karl Schmidt. Med Tegninger af Forfatteren, side 81

En amerikansk Humorist [Mark Twain], af Robert Watt. Med Tegninger af Holger Drachmann, side 97

=== 1875 ===

[https://books.google.dk/books?id=3PphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA1-PA114#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1875 på Google Books]

Består af 112 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Kalenderens Fest- og Mærkedage, side 4

Genealogi, side 5

Det kongelige Geheime-Statsraad, side 6

Herman Ernst Freund, af Ph. Weilbach, side 7

Gode Venner, af Carit Etlar, side 29

Hjemme og ude. Billeder og Stemninger af Kr. Arentzen, side 63

Hvad man drømmer i Rom, af Vilh. Bergsøe, side 68

Paa Kaalstokken. Fabel af Erik Bøgh, side 81

I Gyden, af H. F. Ewald, side 84

Den Fangne, af Vilh. Bergsøe, side 111

=== 1876, 25. Aargang ===

[https://books.google.dk/books?id=3PphAAAAcAAJ&amp;hl=da&amp;pg=RA3-PA1#v=onepage&amp;q&amp;f=false Folkekalender for Danmark 1876 på Google Books]

Ved Dr. Vilh. Bergsøe.

Består af 119 sider.

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Datoviser for 1876, side 4

Det danske Kongehuus, side 5

Statsraadet, side 6

---

Johannes Ewald. Biographie af Nicolaj Bøgh, side 7

Rørholm. Fortælling af Sophus Bauditz, side 31

Kvindelig Darwinisme, af Vilh. Bergsøe, side 48

Le Prince Noir. Fortælling af Samme, side 49

&quot;Hesten&quot;, et Bidrag til dansk Kunsthistorie, af Samme [Digt], side 111

I Skoven. To Digte af E. v. d. Recke, side 115

[[Kategori:Årbøger]]
[[Kategori:Folkekalender for Danmark]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>26s0k2lecr19bpq7p0qfv7qoi9xnpf3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den nye Almanak</title>
    <ns>0</ns>
    <id>20744</id>
    <revision>
      <id>431216</id>
      <parentid>430283</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431216</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="11704" sha1="lyjm58fyfhtg23p1razqm1ya88aikje" xml:space="preserve">'''Den nye Almanak'''

Udgivet af Mads Hansen og Anton Nielsen. Udgivet første gang 1870 for 1871. Sidte gang 1873 for 1874.

Udkom hos Jul. Hoffensberg og Th. Michaelsen.

Under samme navn og med Anton Nielsen som redaktør genoprettet af N. C. Rom, udkom 1888-1944 for 1889-1945.

=== 1871 ===

Indhold ifølge annonce i Fyens Stiftstidende, 10-11-1870:

Denne Aarbog indeholder, foruden Universitets-Almanaken, følgende Bidrag:

H. C. Andersen: Lysene.

Mads Hansen: Julemærker. - Foraar (med Melodi). - Til Bonden.

C. Hostrup: Lidt om Dannelse.

Anton Nielsen: Svinehandleren fra Lejstrup. - Det er skidt med Laves! - Ved Solbjergslag og Morgengry (med Melodi).

C. Ploug: Ole Gabriel Ueland.

Chr. Richardt: Sommervise. - Grundlovsvise.

Chr. Rosenberg, Dr: En nordisk Folkehøvding.

L. Schröder: Hvad hører der til for at være en Vismand?

Bogen er prydet med mange Illustrationer.

=== 1872 ===

Indhold ifølge annonce i Aarhuus Stifts-Tidende 15-11-1871, Eftermiddag:

Denne Aarbog indeholder, foruden Universitets-Almanaken, følgende Bidrag:

Vilhelm Birkedal: Kjæmpehøie.

Mads Hansen: Til Sønderjyderne, Digt, med Melodi.

Mads Hansen: Skatten, Digt, efter et Folkesagn.

Anton Nielsen: Noget jeg har seet, Pennestrøg.

C. Ploug: Biografi af Orla Lehmann, med Portrait.

Chr. Richardt: Sang for Danske.

L. Schrøder: Vismanden og Rigmanden.

C. A. Thyregod: Daniel Vind, en Fortælling.

Hother Tolderlund: Skjærsliberen, en Fortælling.

Bogen er prydet med mange Illustrationer.

=== 1873 ===

Indhold ifølge annonce i Adresseavisen (Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger) 7-11-1872:

Denne tredie Aargang af &quot;Den nye Almanak&quot; indeholder, foruden Universitets-Almanakken, følgende Bidrag:

Mads Hansen, Mailøvet, med Melodi af Anton Nielsen. - Ejlers Frieri, med Melodi af J. C. Gebauer. - Alterbægeret.

Anton Nielsen, En Familie.

C. Ploug, Johannes Carsten Hauch.

Jens Skytte, Nis Pagh, jydsk Folkesagn.

Knud Skytte, Spøgeri.

C. A. Thyregod, Fra Vissing Skov.

Almanakken er prydet med mange Illustrationer.

=== 1874 ===

Indhold ifølge annonce i Aalborg Stiftstidende 17-10-1873:

Denne 4de Aargang af &quot;Den nye Almanak&quot; indeholder, foruden Universitets-Almanakken:

L. Budde: En Historie om en dum Djævel.

Mads Hansen: N. F. S. Grundtvig. - Liremanden (Digte).

Marie Hansen: Moderen.

Anton Nielsen: En lille Komedie. - Hos Ingemann.

Zacharias Nielsen: Selvovervindelse (Digt).

Jens Skytte: Hva' Palle ka' hovs.

Hvordan man kan finde Vand, opskrevet paa Folkehøiskolen i Askov.

Almanakken er prydet med mange Billeder.

=== 1889 ===

=== 1890 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/ny-almanak-1890 Internet Archive].

=== 1891 ===

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender. Markedsfortegnelse.

Om Beskæring af Frugttræer af ''C. Matthiesen''.

Mellem Himmel og Jord af ''Thorvald Køhl''.

Juletoner. Fortælling af ''Georg Aarslev''. 

Mis hjælper til. Tegning med Text.

Da David kjøbte Øllet. Fortælling af ''Jens Skytte''.

Hans Billede. Tegning med Text.

Efter Arbejdet· Tegning med Text.
 
Amerikafareren. Fortælling af ''Kr. Østergaard'' med Billede. 

---

Ved Bryllup i Oktober. Digt af ''Anton Nielsen''. 

Til Bønderpigerne. Brev af ''Anton Nielsen''.

Den ventende. Tegning med Text.
 
Barnets søvn· Tegning med Text.

Paa Hjemvejen. Tegning med Text.

Til Husmoderen. Gode Raad.

Bredeholm. Fortælling af ''Morten Frederiksen''.

Fra Vestens Mesopotamien. Skildring med Billeder.
 
En dannet Bondemand. Fortælling af ''Anton Nielsen''.

En Fristelse. Tegning med Text.

Et frelsende Ord. Fortælling af ''Robert Schak''. 

Et uheldigt Møde. Tegning med Text.

Den lille Skælm. Tegning med Text. 

---

Marie fortæller. Fortælling af Fru ''Adeler Bagger''.

Et Levnedsløb. Digt af ''Peder B. Møller''.

Et Hus i Kolumbia. Skildring med Billede.

Til Husmoderen. Gode Raad.

En sølle Mand. Tegning med Text.

Mine Kusiner. Fortælling af ''H.''

Middel mod daarlig Hukommelse. Tegning med Text.
 
Godgjørenhed. Tegning med Text.

Prokuratoren. Skitse af ''H. P. Lande''.

Tre Stormagter. Digt ak ''Karl M. Kofod''.

Fjernt fra Hjemmet. Tegning med Text.

Roser i November. Fortælling af ''Nic. G. Nielsen''.

Husraad af ''en erfaren Læge''. Med Tegninger.

Skyggebilleder uden Text. Tegning.

Stænktegning, med Billede.

Vejrspaadomme m. m.

=== 1892 ===

Aarets Kalender. Markedsfortegnelser.

Svineavl og Svinefedning, af ''Peter Aug. Mørkeberg''.

Store Navne. Digt af ''Nicolai Bøgh'' til Portrætter af Johanne Louise Heiberg, N. Gade, Theophilus Hansen og Johannes Fjord.

Vi maa se at komme med, Fortælling af ''Anton Nielsen'', med Tegninger af ''Knud Gamborg''.

Oppe og nede, Billede med Tekst.

Helene fortæller, Fortælling af Fru ''Adeler Bagger'', med Tegning.

Til Søen, Digt af ''Anton Nielsen'', med Tegning.

Levende Blomster, Billede med Tekst.

En lille Dreng, Fortælling af ''Robert Schack'', med Billede,

For Hus og Hjem.

---

Unge Folk, Fortælling af ''Hans P. Lunde''.

Læsetiden, Billede med Tekst.

General C. T. Christensen i sit Hjem, af ''Anton Nielsen'', med Tegninger.

Fra Skolen. Tegning med Tekst. 

Et godt Parti, Fortælling af ''Alfred Løhr''. 

Nymalket Kærnemælk. Turistbillede.

Soen, Vroen, Vrimpeltoen. Æventyr fra Bogø, ved ''Jens Kamp'', med Tegning af ''O. Hermansen''.

Ude og hjemme, Digt af ''Peder R. Møller'', med Tegning.

---

Til Maalet, Fortælling af Anton Andersen, med Tegninger.

Se paa de Smaa! Tegninger med Tekst.

Fingerpeg for Smaakaarsfolk, af ''J. Pedersen-Bjergaard''.

Et fromt Forsæt, Tegning med Tekst.

Hos Redaktøren, Tegning med Tekst.

Den tro Hans, Folkeæventyr ved ''Jens Kamp''.

Kammerherren er død — Afholdsmanden leve! Fortælling af ''G. Aarslev''. 

Ved Solbjærgslag, Tegning med Tekst.

=== 1893 ===

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender. Markedsfortegnelser.

Fjerkræhold og Fjerkræavl, af ''Georg St. Bricka''.

Penge og Kunst, Fortælling af ''Georg Aarslev'', med. 3 Tegninger.

Den lille Kunstner, Tegning med Tekst.

De forviste i Sibirien, med 1 Tegning.

Gedekiddet og Hanen, Tegning med Tekst.

For Hus og Hjem.

I Blæst, Tegning med Tekst.

Øjenforblændelse, Fortælling af ''Anton Nielsen'', med 4 Tegninger.

Ud fra Hjemmet, Tegning med Tekst.

Fjerkræsagen som Kvindesag, ved ''Frederikke Olesen''.

Drengens gode Ven, Tegning med Tekst.

---

Paa Lystbænken, Fortælling af ''Anton Nielsen'', med 3 Tegninger.

En underdanig Ansøger, Tegning med Tekst.

Anvendelse af Frugt i Husholdningen: Anvisning til at lave Frugtmost, Bærvin, Ribsvin, Stikkelsbærvin, Solbærvin, Hindbærvin, Hyldevin og Blommemost.

Bag Præstens Have, Tegning med Tekst af ''Anton Andersen''.

Lænkehunden, Tegning med Tekst.

Fra Mørkebjærg, Skitse af ''Anton Andersen'', med 4 Tegninger.

Mormo'er, Digt af ''Emanuel Henningsen''.

En snild Mand og en dum Kone, Folkeeventyr, fortalt af ''Jens Kamp''.

---

Roser i Flok, Digt med Tegning.

Det kommer igen, Fortælling af ''Jens Skytte''.

Med i Legen, Tegning med Tekst af ''Th.''

Udvandrerskibet, Digt af ''Peder R. Møller'', med Tegning.

Den passede! Tegning med Tekst.

Lottes Mand, Fortælling af ''Danholm Nielsen''.

Fane, fortalt af Fru ''Helene Bagger''.

=== 1894 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/ny-almanak-1894 Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Aarets Kalender med Markedsfortegnelser.

Ajlens Værdi og Benyttelse, af ''Niels Anton Hansen''.

Genboerne, Astronomisk Skitse af ''Torvald Køhl'', med Billede.

Julebryderi, Fortælling af ''Anton Nielsen'', med 3 Tegninger.

Jomfru Else fra Brøndehøje, Fortælling ak Fru ''Adeler Bagger''.

Drengen og Hunden, Tegning med Tekst af ''G. Aa.''

Jøklerne, Skitse fra Alperne, med Billede.

Sagføreren og Bonden, Jydsk Skæmtefortælling af ''Ø.'', med 2 Tegningen.

Mosters Recept, Fortælling af ''H. P. Lunde'', med 4 Tegninger.

Hjorten, Digt af ''B.'', med Tegning.

Naar Isen brydes, Skitse af ''O. Danholm Nielsen'', med Tegning.

---

Hjerter er Trumf, Fortælling af ''Knud Skytte'', med 3 Tegninger.

En nydelsesrig Hævn, Tegning med Tekst af ''B.''

Det gamle Badehus, Digt af ''Peder R. Møller'', med 2 Tegninger.

Betinget Mod, Tegning med Tekst.

Hvad han tænkte, Tegning med Tekst.

Ungdom, Fortælling af ''Jens Skytte''.

I Skumringen, Digt af ''H. P. L.''

Passende Anbringelse, Tegning med Tekst.

Den synlige og den usynlige Kirke, med Tegning.

---

Skinke-Mettes Datter, Fortælling af ''Georg Aarslev'', med 3 Tegninger.

Lær af Fuglene, Tegning med Tekst af ''A. N.''

En Kunstners Kærlighedseventyr, Fortælling af ''Anton Andersen''.

En Hverdagshistorie, Fortælling af ''H. C. J.''

Den lille Pige og Duerne, Tegning med Tekst af ''G. A.''

Et Ferieminde, Skitse af ''Henrik Strandvold'', med Billede.

Moder græder, Digt af ''Anton Andersen'', med Tegning.

Barnlig Oprigtighed, Tegning med Tekst.

Paa søen, Virkelighedsbillede af ''Anton Nielsen''.

Til Eftertanke.

=== 1895 ===

=== 1896 ===

=== 1897 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/ny-almanak-1897 Internet Archive].

=== 1898 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/ny-almanak-1898 Internet Archive].

=== 1899 ===

=== 1900 ===

=== 1901 ===

=== 1902 ===

Indhold efter Morsø Folkeblad 28-11-1901, side 1:

&quot;Ved Aarsskiftet&quot;. Af Jens Ivar Barfod med Tegning.

&quot;Da &quot;Lamme Ole&quot; brød ud.&quot; Af Otto Sommer. Tegninger af Paul Fischer.

&quot;En Krøblings Historie&quot;. Af A. L. Tegninger af Nils Wiwel.

&quot;En knusende Bemærkning&quot;. &quot;Hvordan Mads Husmand pudsede Søren Pranger&quot;. Af Sv. J.

&quot;Lille Ijola&quot;. Af Marie Henckel. Tegninger af Paul Steffensen.

&quot;Elveskud&quot;

&quot;Havebrug&quot;. Af J. Jenssen.

&quot;Kongsgave&quot;. Af Martin Skovbo. Tegninger af Nils Wiwel.

&quot;Et gammelt Haandværkerlav.&quot; 

&quot;Skilt og atter forenet&quot;. Af Carl F. Henckel. Tegninger af Hermansen.

&quot;En morsom Nationalforlystelse&quot;.  

&quot;Skovsang&quot; af I. Johansen.

&quot;Ved Dødens Port&quot;. Af Rose Bruhn. Tegninger af Paul Steffensen.

&quot;Liden Tue&quot;. Af Pol Jyd. Tegninger af Alfr. Schmidt.

&quot;Fanden i Knibe&quot;. Af Arthur Kristensen. 
 
&quot;Skovfogedens Juleaften&quot;. Af Palle Juel. Tegninger af Hermansen.

&quot;Liden Kirstins Fæstemand&quot;. Af Palle Juel. Tegninger af Nils Wiwel.

&quot;Gamle Vers, Talemaader og Ordsprog.&quot;

&quot;Kuriøse Ansøgninger&quot;.

&quot;Solnedgang&quot;.

&quot;Hvorledes Insekterne beskytter sig&quot;. 

&quot;Huset paa Heden&quot;. Af Friis Jensen. Tegninger af Nils Wiwel.

=== 1903 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/ny-almanak-1903 Internet Archive].

=== 1904 ===

=== 1905 ===

=== 1906 ===

=== 1907 ===

=== 1908 ===

=== 1909 ===

=== 1910 ===

=== 1911 ===

=== 1912 ===

=== 1913 ===

=== 1914 ===

=== 1915 ===

=== 1916 ===

=== 1917 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/ny-almanak-1917 Internet Archive].

=== 1918 ===

=== 1919 ===

Indhold ifølge Horsens Folkeblad 8-11-1918, side 3, bl.a.:

To om Budet, Historisk Fortælling af Marie Henckel.

Fastelavnsriset, en Legende af Jørgen Hansen Rosling,

Løngangsstien, Skitse af Friis Jensen.

Da Gerner købte Julegave til sig selv, af Ninna Clasen.

Julemærker. efter Folkemunde ved Husmand Svend P. Jensen.

Mod Jul, af Christiane Christensen.

Om Kaffe, Kaffetræet og dets Saga, af Dr. H. T. Manicus.

Adam og Eva, af Ninna Clasen.

Sobelskindet&quot;, Fortælling fra Sydsibirien af H. Mathiassen.

Sin Kones Mand, af P. Due.

Synsk, Fortælling fra Norge af Axel Moe.

En Sprøjteprøve, af Pedersen-Sejerbo.

Fru Ester, af Joachim Kattrup.

En Husmand, af Pedersen-Sejerbo. 

Hjemme, af Georg Aarslev.

=== 1920 ===

[[Kategori:Årbøger]]
[[Kategori:Almanakker]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>lyjm58fyfhtg23p1razqm1ya88aikje</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Obent Patent ang. den høyeste Rett af 14 April 1662.</title>
    <ns>0</ns>
    <id>21421</id>
    <revision>
      <id>431456</id>
      <parentid>39548</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431456</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1879" sha1="j60zigtvzofn3avbozqt4k797yxnscb" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Obent Patent ang. den høyeste Rett af 14 April 1662.
| afsnit=
| forfatter= | override_forfatter= Kong Frederik III
| noter=Kilde: Sophus Vedel: ''[https://archive.org/details/dendansknorskeh00vedegoog Den dansk-norske Højesterets Historie under Enevælden fra 1661-1790]'', 1888, s. 406
}}
::	'''Obent Patent ang. den høyeste Rett af 14 April 1662.'''

	Fred. 3 gj. herved vitterlig, at efftersom wi naadig hafuer 
for got oc raadeligt anseet, den høyeste Bett her i wort Rige 
Damnark at lade holde oc administrere, paa det alle vore Undersaatter,
som nogen Sager hafuer med Retten at udføre, maa 
dermed komme til endelig Ende, saa hafuer wi Gud til Ære og 
wore kiere tro Undersaatter til Trøst, Glæde, Gafn oc Gode 
besluted, nest Guds Hjælp udi wor egen Nerverelse samme 
høyeste Rett at lade holde her i wor Residentzstad Kjøbenhafn 
d. 2 Juni førstkommendis, huor da enhver skall forhjælpes till 
Loug oc Rett udi de Sager, som allerede indstefnede ere eller 
oc herforinden lovligen indstefnet vorder oc for bem. woris 
HRett bør at ordeelis oc paakjendis. Bydendis og befalendis 
alle dennem, som nogen Sager hafuer til den Tid udi Rette at 
sette, oc icke allerede hafuer tagit Steffning, at de med det 
allerførste oc udi rette Tider kommer udi woris Gancelli, huor 
dennem Steffning skall bliffue meddeelt; dog skall for samme 
woris HRett ingen Sager indsteffnis, uden de tillforn haffuer 
værit til Herretz Ting oc Landsting oc der er gangen Domb 
udi sagen, som det sig bør, eller oc ere de Sager, som for 
dend høyeste Bett endeligen bør at ordeelis; huoreffter alle oc 
en huer, som det vedkommer, sig kand wide at rette oc forholde. 

&lt;div style=&quot;text-align: right; direction: ltr; margin-left: 1em;&quot;&gt;(Sjæll. Tegn.)&lt;/div&gt;
[[Kategori: Lovtekst‎]]
[[Kategori: Højesteret]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>j60zigtvzofn3avbozqt4k797yxnscb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den hvide kaptajn</title>
    <ns>0</ns>
    <id>21492</id>
    <revision>
      <id>431209</id>
      <parentid>68464</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431209</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2189" sha1="c15d4y3rd3ah5i8sfx50okexwnx808i" xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Blomsterdans]]
| næste=[[Lænker - lænker - lænker]]→
| titel=De store skibe (1956)
| afsnit=
| forfatter=Rosa Abrahamsen
| noter=
}}

{{Udgave}}

{|
|||&lt;big&gt;'''Den hvide kaptajn'''&lt;/big&gt;
|-
|||Fra tidernes morgen har mennesket fablet
|-
|||om døden.
|-
|||Filosofferne har grublet,
|-
|||malere har prøvet at give den liv
|-
|||i farver,
|-
|||og digterne har hyllet den ind i ord
|-
|||for at skjule det nøgne skelet,
|-
|||de selv havde manet frem.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||De fik mennesket til at gyse for døden.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ved at vise en knokkelmand
|-
|||med en le i den sorte kappes folder,
|-
|||ved at dreje lyset,
|-
|||så det blinkede i det grinende gebis
|-
|||og kastede skygger om de tomme øjenhuler	
|-
|||i det grufulde ansigt.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||De bildte mennesket ind,
|-
|||at det var døden - - - -
|-
|||Men det passer ikke. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||- Jeg véd det.
|-
|||Jeg kender døden,
|-
|||for jeg har mødt ham:
|-
|||- DEN HVIDE KAPTAJN. -
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Han stod på broen på længslernes skib,
|-
|||og menneskene så ham
|-
|||og rakte hænderne mod ham.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I hjertet bar han den hellige flamme,
|-
|||som gav liv til alverdens kunst.
|-
|||Den glødede i de brændende øjne
|-
|||og fyldte de levende hænder.
|-
|||&amp;/nbsp;
|-
|||Et genskær af lyset fra evigheden
|-
|||farvede det hvide hår
|-
|||med en glorie af sølv.
|-
|||- - - -
|-
|||Menneskene så ham
|-
|||- den hvide kaptajn - på det hvide skib -
|-
|||men de vidste ikke,
|-
|||at det var døden.
|-
|||Ham ventede de jo som en knokkelmand
|-
|||med en le i den sorte kappes folder.
|-
|||Ham ventede de som evighedsrædselen,
|-
|||som den store, uigenkaldelige afslutning
|-
|||og ikke som en lykkelig begyndelse.
|-
|||Mennesket vidste ikke,
|-
|||at længslernes skib
|-
|||er skibet,
|-
|||som sejler sjælene til livets land.
|-
|||De vidste ikke,
|-
|||at deres hjertes evige uro
|-
|||var længsel mod den hvide kaptajn.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men ''jeg'' véd det,
|-
|||for ''jeg'' har mødt
|-
|||DEN HVIDE KAPTAJN.
|}

{{CC-BY-SA-3.0}}

[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:De store skibe (Digtsamling)]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>c15d4y3rd3ah5i8sfx50okexwnx808i</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kommunistloven</title>
    <ns>0</ns>
    <id>21493</id>
    <revision>
      <id>431370</id>
      <parentid>42577</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431370</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2671" sha1="mjae1cca4n1u5z36etwv5snl9822yxa" xml:space="preserve">'''Lov Nr. 349 om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed. 22.8.1941'''

'''§ 1''' Alle kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger forbydes, og de bestaaende
kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger vil straks være at opløse.
Kommunistisk Virksomhed eller Agitation af enhver Art er forbudt. Dette gælder,
uanset om der foreligger Tilslutning til nogen Forening.

Overtrædelse af foranstaaende Bestemmelser straffes med Bøde, Hæfte eller Fængsel indtil 8 Aar.

'''§ 2.''' Personer, hvis Adfærd har givet særlig Grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk Virksomhed eller Agitation, kan efter Justitsministerens Bestemmelse eller med hans Godkendelse tages i Forvaring, naar dette skønnes nødvendigt af Hensyn til Statens Sikkerhed eller dens Forhold til fremmede Magter.

Enhver, der tages i Forvaring i Medfør af 1ste Stykke, skal inden 24 Timer fremstilles for Københavns Byret, der ved Kendelse beslutter, om Forvaringen skal opretholdes. Begæringen om Forvaringens Opretholdelse vil, naar Justitsministerens Bestemmelse eller hans Godkendelse foreligger, være at tage til Følge, medmindre der maa antages at foreligge en aabenbar Fejltagelse med Hensyn til vedkommendes Identitet eller hidtidige Deltagelse i kommunistisk Virksomhed eller Agitation.

Saafremt det ikke kan naas inden 24 Timer at fremstille den, der er taget i Forvaring, for Københavns Byret, vil han inden samme Frist være at fremstille for en anden Dommer ved Underret, der modtager hans Forklaring. Beslutning om ForvaringstageIse træffes ogsaa i dette Tilfælde snarest muligt af Københavns Byret.

Over for Byrettens Kendelse kan saavel den, der er taget i Forvaring, som det offentlige rejse Kæremaal til Højesteret. Kæremaal, der rejses af det offentlige, har opsættende Virkning.

Forvaringen skal ophøre, saa snart den ikke længere skønnes nødvendig af Hensyn til Statens Sikkerhed eller dens Forhold til fremmede Magter. Bestemmelse herom træffes af Justitsministeren.

Justitsministeren giver hver 3die Maaned til et af Rigsdagens to Ting nedsat Udvalg Meddelelse om, hvilke Personer der i den forløbne Periode har været taget i Forvaring i Medfør af foranstaaende Bestemmelser, med Angivelse af Grundlaget for
Forvaringstagelsen.

'''§ 3.''' Den Formue, der maatte tilhøre de kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger, samt disse Foreningers og Sammenslutningers .Arkiv, Protokoller o. lign. vil være
at tage i Bevaring af det offentlige.

'''§ 4.''' Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i Kraft straks.

(Justitsmin.)
{{PD-DenmarkGov}}
[[Kategori: Lovtekst]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>mjae1cca4n1u5z36etwv5snl9822yxa</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849</title>
    <ns>0</ns>
    <id>21738</id>
    <revision>
      <id>431290</id>
      <parentid>41722</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431290</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4649" sha1="rsa7acun7h3ge3x0aiupb6o0agrvsa0" xml:space="preserve">Vi Frederik den Syvende, osv. G. v.: Efter den af Rigsdagen i tvende ordentlige Samlinger vedtagne og derefter af Os allernaadigst bifaldte Grundlovsbestemmelse om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849, i Henholdt til nysmeldte Lovs § 100 har været forelagt en af nye Valg fremgaaet Rigsdag, og af denne 3die Gang i uforandret Skikkelse er bleven vedtaget, stadfæste Vi herved denne Grundlovsbestemmelse, saaledes lydende:

'''§ 1.''' Grundloven af 5te Juni 1849 indskrænkes til at gjælde for Kongeriget Danmarks særlige Anliggender.

'''§ 2.''' Kongeriget Danmarks særlige Anliggender ere:&lt;br /&gt;
Justits- og Politivæsenet (med Undtagelse af den Deel, der er overdraget Krigsmagten), derunder den almindelige Lovgivning vedkommende borgerlige Forhold, Forbrydelser og Rettergang;&lt;br /&gt;
Tilveiebringelsen af det Mandskab til Land- og Søhæren, som ifølge de bestaaende Planer eller de fra den lovgivende Magt for de fælles Anliggender udgaaede Love skal leveres fra Kongeriget;&lt;br /&gt;
Tilveiebringelsen af de Heste, Levnetsmidler, Foder, Qvarteer- og lignende Naturalfornødenheder, som Kongeriget paa samme Maade forpligtes til at skaffe tilveie;&lt;br /&gt;
Kirke- og Underviisningsvæsenet med de under Samme hørende Læreanstalter, med Undtagelse af de under Krigsmagten hørende Læreanstalter;&lt;br /&gt;
Communalvæsenet;&lt;br /&gt;
det almindelige Fattigvæsen;&lt;br /&gt;
Næringsforholdene;&lt;br /&gt;
Beskatning af faste Eiendomme, Formue, Indtægt og Næring;&lt;br /&gt;
Sager vedkommende stemplet Papir, alle med de særlige Anliggender forbundne Indtægter og Udgifter og hvilkensomhelst ny Skat for Kongeriget alene;&lt;br /&gt;
den Deel af Statsgjælden, som reiser sig af Lov af 20de Juni 1850 om Udjævning af Forskjellen mellem priviligeret og upriviligeret Hartkorn, og enhver Gjæld, som i Fremtiden maatte stiftes for Kongerigets særlige Vedkommende;&lt;br /&gt;
Sundhedsvæsenet;&lt;br /&gt;
Canal- og Havnevæsenet;&lt;br /&gt;
Veivæsenet og Jernbanesager;&lt;br /&gt;
Frikjørselssager;&lt;br /&gt;
Assurancevæsenet;&lt;br /&gt;
Sager, vedkommende de borgerlige militaire Corpser;&lt;br /&gt;
Sager, vedkommende offentlige Stiftelser, Lehn og Fideicommisser;&lt;br /&gt;
Sager, vedkommende det kongelige Theater og det kongelige Capel;&lt;br /&gt;
Coloniernes indre Anliggender.

Bestemmelserne i denne Paragraph kunne forandres ved Lov.

'''§ 3.''' Hvad der for Tiden henhører under Kongerigets verdslige eller geistlige Administration, kan kun ved Lov henlægges under nogen anden Statsdeel.

'''§ 4.''' Paa Finantsloven opføres Kongeriget Danmarks særlige Indtægter og Udgifter.

Kongerigets særlige Indtægter ere alle de, der hidrøre fra dets særlige Indtægtskilder eller opkræves til dets særlige anliggender (cfr. § 2).

Kongerigets særlige Udgifter ere de, der vedkomme dets særlige Anliggender, saavelsom den paa Kongeriget faldende Andeel af det Bekøb, hvormed de for det hele Monarchi fælles Udgifter maatte overstige de for Monarchiet fælles Indtægter. Denne Andeel af de fælles Statsudgifter skal udredes til den Tid, de forfalde, og, i Tilfælde af Forsømmelse heraf, forlods fradrages Kongerigets særlige Indtægter.

'''§ 5.''' Nærværende Grundlovsbestemmelser træde i Kraft:&lt;br /&gt;
1) naar den danske Rigsdag efter at være bleven bekjendt med den Fællesforfatning, som Kongen i Henhold til Kundgjørelsen af 28de Januar 1852 allernaadigst maatte agte at lade udgaae, beslutter, at disse Grundlovsbestemmelser skulle træde i Kraft samtidigt med Fællesforfatningen.&lt;br /&gt;
2) eller naar en Forsamling, bestaaende af Afsendinge fra Monarchiets forskjellige Dele, sammensat efter et Forhold, som svarer til det, der er fastsat for Størrelsen af de enkelte Statsdeles Bidrag til Statsfornødenhederne, og valgt for Kongerigets Andeel, enten efter den for samme bestaaende Valglov eller af den danske Rigsdag, idetmindste 60, 1/3 af Landsthinget og 2/3 af Folkethinget, blandt vedkommende Things egne Medlemmer – har forenet sig med Kongens Regjering om en i Henhold til Kundgjørelsen af 28de Januar 1852 affattet Fællesforfatning, og denne af Hans Majestæt Kongen er blevet ophøiet til Lov.

'''§ 6.''' Fra samme Tid ere §§ 1, 4-17, 21, 23, 33, 54 og 71, samt den første midlertidige Bestemmelse i Grundloven af 5te Juni 1849 ophævede, ligesom de Paragrapher i bemeldte Grundlov, der angaae baade Monarchiets fælles og Kongerigets særlige Anliggender, ere indskrænkede til disse sidste alene, og er tillige det i Indledningen tagne Forbehold fyldestgjort.
{{PD-DenmarkGov}}

[[Kategori:Lovtekst]]
[[Kategori:Historiske dokumenter|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849]]
[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rsa7acun7h3ge3x0aiupb6o0agrvsa0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lov Nr. 62 af 15. Marts 1916 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915</title>
    <ns>0</ns>
    <id>21742</id>
    <revision>
      <id>431388</id>
      <parentid>40625</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431388</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1297" sha1="ln14kfk365xea0tkc8remobzdbg9m08" xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Lov'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt; 

&lt;small&gt;om &lt;/small&gt;

&lt;big&gt;'''Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915.'''*)&lt;/big&gt;

&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Vi Christian den Tiende,'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt; af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, 

''Gøre vitterligt:'' Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: &lt;/div&gt;

I medfør af den sjette midlertidige Bestemmelse i [[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915]] vedtages, at [[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915]] træder i Kraft den 5. Juni 1917, med mindre et andet Tidspunkt fastsættes ved ny Lov. 

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. 

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;'''Givet på Amalienborg, den 15de Marts 1916.''' 

Under Vor Kongelige Haand og Segl. 

&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''''Christian R.'''''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;

(L. S.)&lt;/div&gt;

&lt;div style=&quot;text-align:right;&quot;&gt;&lt;big&gt;'''''Zahle.'''''&lt;/big&gt;&lt;/div&gt;

-----

:&lt;nowiki&gt;*)&lt;/nowiki&gt; Udfærdiget gennem Konseilspræsidiet. Se Rigsdagstidenden for 1915-16: Folket. Tid. Sp. 3374, 3464, 3522; Landst. Tid. Sp. 696, 749, 788; Till. A. Sp. 4415; Till. C. Sp. 919, 1041.
{{PD-DenmarkGov}}

[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ln14kfk365xea0tkc8remobzdbg9m08</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lov Nr. 166 af 27. Marts 1917 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915</title>
    <ns>0</ns>
    <id>21743</id>
    <revision>
      <id>431386</id>
      <parentid>40574</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431386</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1413" sha1="ibu6emcy3lx0h10lrscq98jb2ifd2qw" xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Lov'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt; 

&lt;small&gt;om &lt;/small&gt;

&lt;big&gt;'''Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915.'''*)&lt;/big&gt;

&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Vi Christian den Tiende,'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt; af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, 

''Gøre vitterligt:'' Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæsted følgende Lov: &lt;/div&gt;


I Henhold til den 6te midlertige Bestemmelse i [[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915]] og [[Lov Nr. 62 af 15. Marts 1916 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915|Lov Nr. 62 af 15. Marts 1916]] træder [[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915]] i Kraft den 6. Maj 1918, medmindre et andet Tidspunkt fastsættes ved ny Lov. 

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. 

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;'''Givet på Amalienborg, den 27de Marts 1917.''' 

Under Vor Kongelige Haand og Segl. 

&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''''Christian R.'''''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;

(L. S.)&lt;/div&gt;

&lt;div style=&quot;text-align:right;&quot;&gt;&lt;big&gt;'''''Zahle.'''''&lt;/big&gt;&lt;/div&gt;

-----

:&lt;nowiki&gt;*)&lt;/nowiki&gt; Udfærdiget gennem Konseilspræsidiet. Se Rigsdagstidenden for 1916-17: Folket. Tid. Sp. 2937, 3155, 3220, 3276: Landst. Tid. Sp. 1049, 1094, 1098; Till. A. Sp. 5153; Till. C. Sp. 867, 911.
{{PD-DenmarkGov}}

[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ibu6emcy3lx0h10lrscq98jb2ifd2qw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lov Nr. 76 af 19de Februar 1918 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915</title>
    <ns>0</ns>
    <id>21748</id>
    <revision>
      <id>431389</id>
      <parentid>40626</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431389</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1354" sha1="qlqk6b3fxr1yhunpptok2gfxis96iog" xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Lov'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt; 

&lt;small&gt;om &lt;/small&gt;

&lt;big&gt;'''Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915.'''*)&lt;/big&gt;

&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Vi Christian den Tiende,'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt; af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, 

''Gøre vitterligt:'' Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: &lt;/div&gt;

I henhold til Bestemmelsen i [[Lov Nr. 166 af 27. Marts 1917 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915|Lov Nr. 166 af 27. Marts 1917 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915]], træder [[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni]] i Kraft den 21. April 1918. 

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. 

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;'''Givet paa Amalienborg, den 19de Februar 1918.''' 

Under Vor Kongelige Haand og Segl. 

&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''''Christian R.'''''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;

(L. S.)&lt;/div&gt;

&lt;div style=&quot;text-align:right;&quot;&gt;&lt;big&gt;'''''Zahle.'''''&lt;/big&gt;&lt;/div&gt;

-----

:&lt;nowiki&gt;*)&lt;/nowiki&gt; Udfærdiget gennem Konseilspræsidiet. Se Rigsdagstidenden for 1917-18: Folket. Tid. Sp. 2915, 2933, 2996, 3062; Landst. Tid. Sp. 888, 895, 896; Till. A. Sp. 3737; Till. C. Sp. 311, 341.
{{PD-DenmarkGov}}

[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>qlqk6b3fxr1yhunpptok2gfxis96iog</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lov nr. 205 af 16. maj 1950 om ophævelse af Dansk-islansk Fobundslov m.m.</title>
    <ns>0</ns>
    <id>21749</id>
    <revision>
      <id>431390</id>
      <parentid>40627</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431390</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2362" sha1="sc21py3h6kfsrzo0bdy8a9hrsa4ptrn" xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;&lt;big&gt;'''Lov om ophævelse af Dansk-islansk Fobundslov m.m.'''&lt;/big&gt;

'''Vi Frederik den Niende,''' af Guds nåde konge til Danmark, de Venders og Goters, hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,&lt;br /&gt;
''Gør vitterligt:'' Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:&lt;/div&gt;

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 1.&lt;/div&gt;
[[Dansk-Islandsk Forbundslov|Dansk-islandsk Forbundslov af 30. november 1918]] ophæves. 

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 2.&lt;/div&gt;
Stk. 1. Islandske statsborgere, der den 6. marts 1946 var bosat i Danmark, bevarer den i [[Dansk-Islandsk Forbundslov|Dansk-islandsk Forbundslov af 30. november 1918]], § 6, stk. 1, indeholdte adgang til påny at tage ophold i Danmark og til, når de har sådant ophold, i enhver henseende at nyde lige ret med danske statsborgere. Det samme gælder for islandske statsborgere, der har været bosat i Danmark på noget tidspunkt indenfor de sidste 10 år før den 6. marts 1946. &lt;br /&gt;
Stk. 2. Disse personer er fritaget for værnepligt i Danmark. &lt;br /&gt;
Stk. 3. Indenrigsministeren bemyndiges til at lade oprette registre over islandske statsborgere, der har anmeldt og dokumenteret at opfylde de i stk. 1 fastsatte betingelser for at nyde lige ret med danske statsborgere. En på registret optagen person har ret til fra registreringsmyndighederne at erholde udfærdiget bevis for at være i besiddelse af den omtalte ligeret. 

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 3.&lt;/div&gt;
	Den ved [[Dansk-Islandsk Forbundslov|Dansk-Islandsk Forbundslovs]] § 14 oprettede, til Københavns universitets henlagte fond virker fortsat efter det i forbundsloven fastsatte øjemed. De nærmere regler for fondens bestyrelse og virksomhed fastsættes af kongen. 

Hvorefter alle vedkommende sig har at rette.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;'''Givet på Fredensborg slot, den 16. maj 1950.''' 

Under Vor kongelige hånd og segl. 

&lt;big&gt;'''''Frederik R.'''''&lt;/big&gt;&lt;br /&gt;
(L. S.)&lt;/div&gt;

&lt;div style=&quot;text-align:right;&quot;&gt;&lt;big&gt;'''''Hans Hedtoft.'''''&lt;/big&gt;&lt;/div&gt;

-----

:Udfærdiget gennem statsministeriet. Se rigsdagstidenden 1949-50: Folket. tid. sp. 3516, 3840, 3888, 4079; landst. tid. sp. 1043, 1057, 1092, till. A. sp. 5271; till. C. sp. 1427. 
{{PD-DenmarkGov}}

[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>sc21py3h6kfsrzo0bdy8a9hrsa4ptrn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lov Nr. 294 af 30. Septbr. 1916 om Nedsætt. af en Rigsdagskommission ang. de vestindiske Øer.</title>
    <ns>0</ns>
    <id>21780</id>
    <revision>
      <id>431387</id>
      <parentid>84230</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431387</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4460" sha1="0xvdjkm2zrudo9z5czek3csuqwbk7o8" xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Lov'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt; 

&lt;small&gt;om &lt;/small&gt;

&lt;big&gt;'''Nedsættelse af en Rigsdagskommission og Afholdelse af en Folkeafstemning angaaende Konventionen mellem Danmark og de amerikanske Forenede Stater om Overdragelse til de nævnte Stater af Øerne St. Thomas, St. Jan og St. Croix i Vestindien.'''*)&lt;/big&gt;

&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Vi Christian den Tiende,'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt; af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, 

''Gøre vitterligt:'' Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: &lt;/div&gt;


&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 1.&lt;/div&gt;
              Der nedsættes en Rigsdagskommission, bestaaende af 30 Medlemmer, 15 valgte af hvert Ting. Kommissionen foretager en Undersøgelse og Overvejelse af Spørgsmaalet om Godkendelse af Konventionen med de amerikanske Forenede Stater angaaende Overdragelsen til de nævnte Stater af Øerne St. Thomas, St. Jan og St. Croix i Vestindien samt af de Forhold, der har ført til denne Konvention. Saafremt Kommissionen eller dens Flertal maatte komme til det Resultat, at Øerne bør bevares for Danmark, bliver det i Kommissionen at overveje, hvilke Foranstaltninger der bør foretages til Ordning af deres Forhold. &lt;br /&gt;
              Kommissionen skal have endt sit Arbejde og afgivet Betænkning senest 6 Uger efter Dagen for dens Nedsættelse. 

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 2.&lt;/div&gt;
              Der tillægges Kommissionen Ret til saavel af offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre Oplysninger meddelt mundtlig eller skriftlig og til om fornødent at foretage Afhøringer i retslige Former. Indkaldelse til personligt Møde for Kommissionen sker med et af denne fastsat Varsel. 

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 3.&lt;/div&gt;
              Kommissionens Betænkning — Eller efter omstændighederne et af Kommissionen udarbejdet Uddrag af denne, der skal være saaledes affattet, at det indeholder en Fremstilling af de forskellige Synspunkter, som maatte gøre sig gældende indenfor Kommissionen med Hensyn til Øernes Overdragelse — offentliggøres ved Indenrigsministeriets Foranstaltning, hvorhos det fornødne Antal deraf sendes samtlige Kommunalbestyrelser i Landet, der skal være pligtige til paa den mest hensigtsmæssige Maade at uddele Betænkningen eller Uddraget til Vælgerne.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 4.&lt;/div&gt;
              Tidligst 14 Dage efter, at Kommissionens Betænkning er offentliggjort, forelægges den imellem den danske og den amerikanske Regering afsluttede Konvention til en Folkeafstemning, i hvilken alle, der er optagne paa de i Henholdd til Lov Nr. 142 af 10. Maj 1915 § 114 udarbejdede Valglister til Folketinget, er berettigede til Deltagelse, naar de paa den Dag, Afstemningen finder Sted, har fyldt deres 29de Aar. Afstemningen foregaar i Kommunerne under Iagttagelse af de Regler, der er givne for Ja- og Nej-Afstemning i Lov Nr. 16 af 7 Februar 1901 §§ 38 og flg. &lt;br /&gt;
              Dag og Tid for Folkeafstemningen bekendtgøres paa den i samme Lov fastsatte Maade.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 5.&lt;/div&gt;
              Efter at Folkeafstemningen har fundet Sted, forelægger Regeringen Forslag til Konventionens Godkendelse for Rigsdagen til dennes frie Afgørelse, medmindre mindst Halvdelen af de stemmende Vælgere har stemt imod Overdragelsen, i hvilket Tilfælde Regeringen meddeler de amerikanske Forenede Stater, at Konventionen ikke kan ratificeres. 

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 6.&lt;/div&gt;
              Denne Lov træder i Kraft straks.

              Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. 

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;'''Givet paa Amalienborg, den 30de September 1916.''' 

Under Vor Kongelige Haand og Segl. 

&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''''Christian R.'''''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;

(L. S.)&lt;/div&gt;

&lt;div style=&quot;text-align:right;&quot;&gt;&lt;big&gt;______&lt;br /&gt;
'''''Zahle.'''''&lt;/big&gt;&lt;/div&gt;

-----

:&lt;nowiki&gt;*)&lt;/nowiki&gt; Udfærdiget gennem Konsejlspræsidiet. Se Rigsdagstidenden for 1915—16: Landst. Tid. Sp. 1941, 1944, 1962, 1975, 1977, 1982; Folket. Tid. Sp. 5586, 5589, 5594, 5595, 5601; Till. A. Sp. 4799; Till. B. Sp. 3147, 3201, 3267; Till. C. Sp. 2667, 2669, 2673, 2675, 2677. 
{{PD-DenmarkGov}}

[[Kategori:Lovtekst]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0xvdjkm2zrudo9z5czek3csuqwbk7o8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937</title>
    <ns>0</ns>
    <id>22700</id>
    <revision>
      <id>431076</id>
      <parentid>62971</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:14:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431076</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="163" sha1="4ctcdmqotqqgjjfujdrj7sohf8sdjh6" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf&quot; from=&quot;1&quot; to=&quot;4&quot; header=&quot;1&quot; /&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4ctcdmqotqqgjjfujdrj7sohf8sdjh6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den første Kjærlighed</title>
    <ns>0</ns>
    <id>22705</id>
    <revision>
      <id>431208</id>
      <parentid>41886</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431208</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="343" sha1="0kwx4b3z26pvfm8zlv6hhqeebmr1yfr" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Den første Kjærlighed.djvu&quot; header=1 from=5 to=18 noter=&quot;Se også [[Enten — Eller. Første Deel/6|Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg]] i [[Forfatter:Søren Kierkegaard|Søren Kierkegaard]]s [[Enten — Eller. Første Deel]].&quot; /&gt;

[[Kategori:Skuespil]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>0kwx4b3z26pvfm8zlv6hhqeebmr1yfr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg gik mig ud en sommerdag (Hertz)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>22711</id>
    <revision>
      <id>431349</id>
      <parentid>41913</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:39:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431349</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1767" sha1="2rlu687yoo9yzdemk6ls9eq8qbd3luc" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Jeg gik mig ud en sommerdag
       | Billed = Jeg gik mig ud en sommerdag.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Henrik Hertz|Henrik Hertz]]
       | Komponist = Anonym dansk eller svensk
       | Midi = 
       | Ogg = [[media: Jeg gik mig ud en sommerdag.ogg|Lyt her]] 
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = Jeg gik mig ud en sommerdag
}}
==Note==
Se også [[Jeg gik mig ud en sommerdag (Grundtvig)|Jeg gik mig ud en sommerdag]], [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Nikolai Frederik Severin Grundtvig]]s nationalpolitiske tekst fra 1847.

==Teksten==
&lt;poem&gt;
Jeg gik mig ud en Sommerdag at høre 
Fuglesang, som Hjertet monne røre, 
I de dybe Dale, 
Blandt de Nattergale, 
Blandt de andre Fugle smaa, som tale. 

Den allermindste Fugl af dem, der vare, 
Sang fra Træet ned i Toner klare, 

Den sang: »Mens Ungersvenden gaaer saa ene, 
»Længes En imellem Løv og Grene, 

»Hen under Løvet gaae de lune Vinde. 
»Der du skal din Hjertenskjære finde, 

Hav Tak, du lille Fugl, for du har sjunget! 
Ellers var mit Bryst af Længsel sprunget, 

Hav Tak, du lille Fugl, der sang med Ære, 
Stillede min Længsel og Begjære, 

Af større Vee kan Verden ikke trænges, 
End at skilles, naar man saare længes, 

En større Fryd kan Verden ikke bære, 
End at samles med sin Hjertenskjære, 
I de dybe Dale, 
Blandt de Nattergale, 
Blandt de andre Fugle smaa, som tale. 

- Da nu min Hjertenskjæreste var funden, 
Sang og blomstrede det rundt i Lunden, 
Baade dybe Dale, 
Og de Nattergale, 
Og de andre Fugle smaa, som tale. 
&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Henrik Hertz forfatter]]
[[Kategori:Anonym komponist]]
[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Kærlighedssange]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2rlu687yoo9yzdemk6ls9eq8qbd3luc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den store mester kommer</title>
    <ns>0</ns>
    <id>22938</id>
    <revision>
      <id>431219</id>
      <parentid>42258</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:33:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431219</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1570" sha1="2ggimcqmqkgzcn4tflgl76kfcm3sy25" xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = C.C. Hoffmanns melodi
       | Billed = Den store mester kommer.jpg
       | Forfatter = [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1841
       | Komponist = Caspar Christian Hoffmann, 1878
       | Midi = 
       | Ogg = [[File:Den store mester kommer.ogg|thumb|Klaverindspilning af melodi fra 1878]]
       | Lilypond = 		
       | violin =
       | Link = 
}}

==Note==
Der findes også melodier af [[w:Carl_Nielsen#Titelfortegnelse|Carl Nielsen]] og [[w:J.P.E. Hartmann|J.P.E. Hartmann]].
==Teksten==
&lt;poem&gt;
Den store mester kommer,
fuldkærlig er hans id.
Han sidder ved smeltediglen
og lutrer sølvet med flid.

Han se paa diglen nøje,
han vejer tid og stund.
Når ertsen i strøm udsmelter,
han stirrer dybt i dens grund.

Han kender tegn og mærke
på klarheds gennembrud,
når sølvstoffets ædle indre
af ertsen lutrer sig ud.

Det øjeblik han venter
og agter kærlig på,
når klarlig hans eget billed
vil dybt i sølvspejlet stå.

Da glædes høje mester,
da værket er fuldbragt,
da priser det ædle sølvstof
sin mesters dåd i sin pragt.

Den store mester kommer,
som smelter sjæl og sind.
Han sidder ved hjertegruben,
han ser i sjælene ind.

Og har i hjertedybet
sit billed klart han set,
så glædes den høje mester -
så er hans gerning alt sket.

&lt;/poem&gt;

{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:B.S. Ingemann forfatter]]
[[Kategori:Caspar Christian Hoffmann komponist]]
[[Kategori:Carl Nielsen komponist]]
[[Kategori:J.P.E. Hartmann komponist]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2ggimcqmqkgzcn4tflgl76kfcm3sy25</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915</title>
    <ns>0</ns>
    <id>23330</id>
    <revision>
      <id>431191</id>
      <parentid>430258</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431191</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="36156" sha1="4dbwevlxrsn1yx1gpns8nr626i9jxsw" xml:space="preserve">&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Vi Christian den Tiende,'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt; af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

''Gøre vitterligt'': Rigsdagen har paa den i den gennemsete Grundlov af 5. Juni 1849 § 95 foreskrevne Maade to Gange vedtaget og Vi stadfæste nu ved Vort allerhøjeste Samtykke

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''DANMARKS RIGES GRUNDLOV'''*)&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/div&gt;

&lt;h2 align=center style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;'''I.'''&lt;/h2&gt;


&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 1.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I og II fastsatte.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 2.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 3.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten.

&lt;h2 align=center style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;'''II.'''&lt;/h2&gt;


&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 4.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke være Regent i andre Lande.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 5.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 6.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det samme gælder om de kongelige Prinser.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 7.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Forinden Kongen tiltræder Regeringen, afgiver han skriftlig i Statsraadet den edelige Forsikring, ubrødelig at holde Grundloven. Af Forsikringsakten udstedes tvende ligelydende Originaler, af hvilke den ene overgives Rigsdagen for at opbevares i sammes Arkiv, den anden nedlægges i Rigsarkivet. Kan Kongen formedelst Fraværelse eller af andre Grunde ikke umiddelbart ved Tronskiftet aflægge denne Ed, føres Regeringen, indtil dette sker, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har Kongen allerede som Tronfølger aflagt denne Ed, tiltræder han umiddelbart ved Tronskifte Regeringen.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 8.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger, vælger den forenede Rigsdag (§ 65) en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 9.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Statens Ydelse til Kongen bestemmes for hans Regeringstid ved Lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statsejendele der skal overlades Kongen til Brug.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Statsydelsen kan ikke behæftes med Gæld.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 10.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}For Medlemmer af det kongelige Hus kan der bestemmes Aarpenge ved Lov. Aarpengene kan ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget.

&lt;h2 align=center style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;'''III.'''&lt;/h2&gt;


&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 11.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte Indskrænkninger den højeste Myndighed over alle Rigets Anliggender og udøver den gennem sine Ministre.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 12.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen er ansvarsfri; hans Person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse; deres Ansvarlighed bestemmes nærmere ved Lov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 13.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 14.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Ministrene kan af Kongen eller Folketinget tiltales for deres Embedsførelse. Rigsretten paakender de mod Ministrene for deres Embedsførelse anlagte Sager.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 15.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Ministrene i Forening udgør Statsraadet, hvori Tronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i det i § 7 ommeldte Tilfælde og i de Tilfælde, hvor Lovgivningsmagten i Henhold til Bestemmelsen i § 8, 1ste Punktum, maatte have tillagt Statsraadet Myndighed til at føre Regeringen.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 16.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger forhandles i Statsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Statsminister. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protokollen, og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling, eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 17.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kan ske ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret. Enhver Embedsmand, civil eller militær, aflægger Ed paa Grundloven.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overensstemmelse med Pensionsloven.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved taber i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, foruden den i § 71 fastsatte, bestemmes ved Lov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 18.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaar og ophæver Forbund og Handelstraktater; dog kan han ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaa nogen Del af Landet, eller indgaae nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 19.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar og tager Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Dette kan dog ikke ske, forinden der i Henhold til § 48 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for Skatternes Opkrævning og for Afholdelse af Statens Udgifter.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 20.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 21.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end en Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Samling.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 22.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen kan opløse Folketinget.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Om Opløsning af Landstinget gælder følgende:&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Naar Folketinget har vedtaget et Lovforslag og mindst tre Maaneder inden en Rigsdagssamlings Slutning oversendt det til Landstinget, men Landstinget ikke har vedtaget dette Forslag, og der heller ikke opnaas en ligelydende Vedtagelse i Tingene, efter at et Fællesudvalg har afgivet Indstilling derom, og naar dernæst Folketinget efter dettes Fornyelse gennem et paa Grund af Valgperiodens Udløb foretaget almindeligt Valg vedtager Forslaget uforandret paa en ordentlig Rigsdagssamling og paa ny oversender det til Landstinget indenfor den ovennævnte Tidsfrist, kan Kongen, hvis der da ikke opnaas Enighed mellem de to Ting om Forslaget, opløse Landstinget. - I øvrigt kan Landstinget kun opløses i Tilfælde af Grundlovsforandring (jfr. § 93).

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 23.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 24.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Kundgørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag inden næste Rigsdagssamling, er det bortfaldet (jfr. dog § 93).

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 25.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid straks efter den følgende Rigsdags Sammentræden skal forelægges denne, uden hvis Bekræftelse Loven bortfalder. Foreløbige Love behandles først i Folketinget.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 26.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen kan bestemme, at Tiltale ikke rejses, og kan benaade for idømt Straf. Ministrene kan han kun med Folketingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 27.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende Regeringsmyndigheder saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten ifølge de før 5. Juni 1849 gældende Regler er i Brug, eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 28.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kongen har Ret til at lade slaa Mønt i Henhold til Loven.

&lt;h2 align=center style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;'''IV.'''&lt;/h2&gt;


&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 29.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Rigsdagen bestaar af Folketinget og Landstinget.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 30.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet, medmindre vedkommende:&lt;br&gt;
{{Afstand|1em}}a){{Afstand|1em}}ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling uden at have faaet Æresoprejsning,&lt;br&gt;
{{Afstand|1em}}b){{Afstand|1em}}nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt,&lt;br&gt;
{{Afstand|1em}}c){{Afstand|1em}}er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Konkurs eller Umyndiggørelse.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 31.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Valgbar til Folketinget er enhver, som i Henhold til § 30 har Valgret til dette.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 32.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Antallet af Folketingets Medlemmer fastsættes ved Valgloven, men maa ikke overstige 140.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Til Sikring af en ligelig Repræsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne bestemmer Valgloven Valgmaaden og de nærmere Regler for Valgrettens Udøvelse, herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Valg i Enkeltmandskredse.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Ved Kredsinddeling skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til Vælgertal og Befolkningstæthed.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 33.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Folketingets Medlemmer vælges paa 4 Aar. De faar et Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 34.&lt;/div&gt;
 {{Afstand|4em}}Valgret til Landstinget har enhver Folketingsvælger, som har fyldt sit 35. Aar og har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 35.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Valgbar til Landstinget er enhver, der har Valgret til dette, naar han (hun) har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Til Valgbarhed for de 18 Medlemmer af Landstinget, der vælges til dette i Henhold til § 36, og for deres Stedfortrædere kræves ikke fast Bopæl i nogen bestemt Landstingskreds, men kun, at de opfylder de øvrige Bestemmelser for Valgret til Landstinget.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 36.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Antallet af Landstingets Medlemmer er 72.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}10 vælges i København med Frederiksberg, 42 i større Valgkredse, omfattende Land og Købstæder, 1 paa Bornholm, 1 paa Færøerne. De øvrige 18 Medlemmer vælges efter Forholdstal af en Valgforsamling, bestaaende af de Personer, der den Dag, nye Valg til Landstinget udskrives (jfr. §§ 22 og 39), er Medlemmer af Tinget. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Samtidig med Valg af Landstingsmedlemmer foretages Valg af Stedfortrædere for disse. En Stedfortræder tager kun Sæde i Tinget, naar en af de valgte ophører at være Medlem af dette. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 37.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Landstingets Medlemmer og deres Stedfortrædere vælges udenfor Færøerne af Valgmænd ved Forholdstalsvalg. Paa Færøerne foretages valget af Lagtinget.
{{Afstand|4em}}Valgmændene vælges ved Forholdstalsvalg. Valgloven fastsætter deres Antal og i øvrigt det nærmere vedrørende Valgene.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 38.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Antallet af Landstingsmedlemmer for hver Landstingskreds udenfor København med Frederiksberg, Bornholm og Færøerne fastsættes ved Valgloven omtrentlig efter Forholdet mellem Indbyggertallet i hver enkelt Landstingskreds og i de nævnte Landstings Kredse tilsammen.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 39.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Landstingets Medlemmer og deres Stedfortrædere vælges paa 8 Aar, dog at Halvdelen af de 54 folkevalgte (eller henholdsvis 26 og 28 Medlemmer) afgaar hvert 4de Aar tilligemed deres Stedfortrædere. De 18 landstingsvalgte Medlemmer og deres Stedfortrædere afgaar alle paa een Gang efter 8 Aars Forløb.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Landstingets Medlemmer faar samme Vederlag som Folketingets Medlemmer.

&lt;h2 align=center style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;'''V.'''&lt;/h2&gt;


&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 40.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Tirsdag i Oktober, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 41.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Regeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i Riget.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 42.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i Højforræderi.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 43.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Hvert af Tingene er berettiget til at foreslaa og for sit Vedkommende at vedtage Love.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 44.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Hvert af Tingene kan indgive Adresser til Kongen.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 45.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Hvert af Tingene kan nedsætte Kommissioner af sine Medlemmer til at undersøge almenvigtige Sager. Saadanne Kommissioner er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige Oplysninger saavel af private Borgere som offentlige Myndigheder.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Tingenes Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker efter Forholdstal; skal begge Ting repræsenteres, sker Valget paa den i § 49 om Valget af Statsrevisorer foreskrevne Maade.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 46.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov, ej heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 47.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Paa hver ordentlig Rigsdag, straks efter at samme er sat, fremlægges Forslag til Finansloven for det følgende Finansaar indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Kan Behandlingen af Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, forelægger Regeringen Forslag til en midlertidig Bevillingslov, hvorefter den bemyndiges til at opkræve de lovhjemlede Skatter og Statens øvrige Indtægter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for Statshusholdningens uforstyrrede Førelse, hvorved iagttages, at i intet Tilfælde de enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende Tillægsbevillingslove hjemlede ordentlige Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger udenfor den regelmæssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes Fortsættelse i det paagældende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans- eller Tillægsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Forslag til Finanslove, Tillægsbevillingslove og midlertidige Bevillingslove behandles først i Folketinget.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 48.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af Rigsdagen, maa Skatterne ej opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne Finanslov eller i en Tillægsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 49.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Rigsdagen vælger fire lønnede Revisorer. Disse gennemgaar det aarlige Statsregnskab og paaser, at samtlige Statens Indtægter deri er opførte, og at ingen Udgift uden Hjemmel i Finansloven eller anden Bevillingslov har fundet Sted. De kan fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddelte. - Det aarlige Statsregnskab - med Revisorernes Bemærkninger - forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Forandringer i disse Bestemmelser kan ske ved Lov.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Naar Valg af Statsrevisorer skal finde Sted, udnævner hvert Ting 15 Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, der ved Forholdstalsvalg foretager Valget.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 50.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Ingen Udlænding kan faa Indfødsret uden ved Lov.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Om Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet fastsættes Regler ved Lov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 51.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Tinget.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 52.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Ting, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Ting; hvis det der forandres, gaar det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaar Forslaget paa ny til det andet Ting. Opnaas da ej heller Enighed, skal, naar et Ting forlanger det, hvert Ting udnævne et lige stort Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning og gør Indstilling til Tingene. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgørelse Sted i hvert Ting for sig.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 53.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Hvert af Tingene afgør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 54.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Ethvert nyt Medlem aflægger Ed paa Grundloven, naar hans Valg er godkendt.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 55.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Rigsdagsmændene er ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøver ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 56.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Saa længe Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. For sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Tingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 57.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kommer en gyldigt valgt Rigsdagsmand i et af de Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Genvalg.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 58.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Ministrene har i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og er berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager Forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, naar de tillige er Rigsdagsmænd.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 59.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Hvert Ting vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 60.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Intet af Tingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deltager i Afstemningen.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 61.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Enhver Rigsdagsmand kan i det Ting, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 62.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Intet Andragende maa overgives noget af Tingene uden gennem et af dets Medlemmer.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 63.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Tingenes Møder er offentlige. Dog kan Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Tinget afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 64.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Hvert af Tingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som vedkommer Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 65.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folketinget og Landstinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Tings Medlemmer er til Stede og deltager i Afstemningen. Den vælger selv sin Formand og fastsætter i øvrigt de nærmere Bestemmelser, der vedkommer Forretningsgangen.

&lt;h2 align=center style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;'''VI.'''&lt;/h2&gt;


&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 66.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Landstinget blandt dets egne Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de af Landstinget sidst eller med det mindste Stemmetal valgte Rigsretsmedlemmer. - Retten vælger selv sin Formand af sin Midte.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Foretages nyt Valg til Landstinget, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Tinget valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 67.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Rigsretten paakender de af Kongen eller Folketinget mod Ministrene anlagte Sager.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folketinget giver sit Samtykke dertil.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 68.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 69.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Retsplejen bliver at adskille fra Forvaltningen efter Regler, der fastsættes ved Lov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 70.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Domstolene er berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grænser. Den, der vil rejse saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme Øvrighedens Befaling.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 71.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Dommerne har i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kan ikke afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 72.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gennemføres ved hele Retsplejen.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}I Misgerningssager og i Sager, der rejser sig af politiske Lovovertrædelser, skal Nævninger indføres.

&lt;h2 align=center style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;'''VII.&lt;/h2&gt;

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 73.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 74.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 75.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Ingen er pligtig til at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 76.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 77.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Ingen kan paa Grund af sin Trosbekendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.

&lt;h2 align=center style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;'''VIII.&lt;/h2&gt;

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 78.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.
{{Afstand|4em}}Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende straks særskilt indankes for højere Ret.
{{Afstand|4em}}Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 79.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene ske efter en Retskendelse.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 80.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Naar et Lovforslag vedrørende Ekspropriation af Ejendom er vedtaget, kan 1/3 af Folketingets Medlemmer senest 14 Dage efter Forslagets endelige Vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig Stadfæstelse, naar nye Valg til Folketinget har fundet Sted, og Forslaget paa ny er vedtaget af den derefter sammentrædende Rigsdag.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 81.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Alle Indskrænkninger i den fri og lige Adgang til Erhverv, som ikke er begrundede i det almene Vel, skal hæves ved Lov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 82.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis Forsørgelse ikke paahviler nogen anden, er berettiget til Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyder.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 83.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}De Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen. Forældre eller Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindelig kræves i Folkeskolen, er ikke pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 84.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 85.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges Sag mod den til dens Ophævelse.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 86.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Borgerne har Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kan forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 87.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun skride ind, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgæves er opfordret til at skilles.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 88.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 89.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn selvstændig at styre deres Anliggender ordnes ved Lov.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 90.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 91.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Intet Len, Stamhus eller Fideikommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kan overgaa til fri Ejendom.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 92.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}For Krigsmagten er de i §§ 78, 85 og 86 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følger af de militære Loves Forskrifter.

&lt;h2 align=center style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;'''IX.'''&lt;/h2&gt;

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;§ 93.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende Grundlov kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.

Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse i begge Ting, og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar baade til Folketinget og til Landstinget. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordentlige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Folketingsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afsteming. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af Kongen, er den Grundlov.

________________________________________________


&lt;h2 align=center style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;'''Midlertidige Bestemmelser'''&lt;/h2&gt;

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;1.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}De 18 Medlemmer af Landstinget og deres Stedfortrædere, der ifølge § 36 skal vælges af en særlig Valgforsamling, vælges første Gang af det Landsting, der, efter at grundlovmæssig Opløsning af Rigsdagen har fundet Sted, paa ny har vedtaget Grundlovforslaget. Straks efter, at Grundloven er stadfæstet, tages der Bestemmelse om, hvor mange af de 18 Medlemmer det første Gang tilkommer hvert Parti at vælge.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}De nuværende af Kongen udnævnte Medlemmer bevarer deres Sæde i Landstinget i Stedet for et tilsvarende Antal af de 18 landstingsvalgte Medlemmer efter følgende Regel:&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}De af Kongen udnævnte Medlemmer betragtes som valgte af de Grupper, hvori de har fundet Optagelse, i den Rækkefølge, hvori deres Udnævnelse til Medlemmer af Landstinget er sket, og i det Omfang, som Gruppens Krav paa forholdsmæssig Andel i de 18 Medlemmer tilsteder.
{{Afstand|4em}}Saafremt et af de af Kongen udnævnte Medlemmers Mandater bliver ledigt i Tidsrummet mellem Kongens Stadfæstelse af Grundloven og dens Ikrafttræden, bliver ingen ny kongelig Udnævnelse af Landstingsmedlem at foretage.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;2.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Paa Folketingsvalglisterne for det første Valg, der foretages efter nærværende Grundlovs Regler, og de følgende tre Aars Valglister optages, uanset Bestemmelserne i § 30, kun de Mænd og Kvinder, der har fyldt deres 29de Aar, paa Valglisten for det femte og de derefter følgende tre Aar optages de Mænd og Kvinder, der har fyldt deres 28de Aar, og saaledes fremdeles hvert fjerde Aar en ny Aargang indtil den i § 30 fastsatte Valgretsalder.&lt;br&gt;
{{Afstand|4em}}Uanset Bestemmelsen i § 34 om den Alder, der betinger Valgret til Landstinget, skal enhver, som har været optaget paa de Valglister, der har været brugte ved det i Henhold til § 95 i Danmarks Riges gennemsete Grundlov af 5. Juni 1849 foretagne Opløsningsvalg af Rigsdagen, medtages paa de nye Valglister, der affattes til Brug ved det førstkommende Valg til Landstinget efter nærværende Grundlov, for saa vidt vedkommende i øvrigt opfylder Betingelserne i saa Henseende.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;3.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Med Hensyn til Rettergangsmaaden ved Rigsretten gælder, indtil en ny Lov udkommer, Lov af 3. Marts 1852, med de Lempelser, som nærværende Grundlovs § 66 gør fornødne.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;4.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Den i § 71 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ikke kan afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være anvendelig paa de nuværende Dommere, som tillige har administrative Forretninger.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;5.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Indtil en Omordning af den kriminelle Proces er iværksat, vil den i § 78 omhandlede Indankning af en Fængslingskendelse ske som af en privat Sag, dog med Ekstraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritaget for Brugen af stemplet Papir og Betaling af Retsgebyr. Der bør gives ham Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører, og nye Oplysninger kan fremlægges for Overretten.

&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;6.&lt;/div&gt;
{{Afstand|4em}}Nærværende Grundlov træder i Kraft et Aar efter, at den er stadfæstet af Kongen. Denne Bestemmelse kan ændres ved Lov. Den første midlertidige Bestemmelse træder i Kraft straks, naar Grundloven er stadfæstet.

_______________________________________

 
{{Afstand|4em}}Saa er da nu gældende Ret, alle til ubrødelig Efterlevelse, Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915.

 
&lt;div style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;'''Givet paa Slot Amalienborg, den 5te Juni 1915.''' 

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''''Christian R.'''''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;

(L. S.)&lt;/div&gt;

 
&lt;center&gt;&lt;table&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Zahle.&lt;td&gt;Erik Scavenius.
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Edvard Brandes.&lt;td&gt;P. Munch.&lt;td&gt;S. Keiser- Nielsen.
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Kristjan Pedersen.&lt;td&gt;Ove Rode.&lt;td&gt; 
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Hassing Jørgensen. 
&lt;/table&gt;&lt;/center&gt;


&lt;nowiki&gt;_______________________________________&lt;/nowiki&gt;

:&lt;nowiki&gt;*)&lt;/nowiki&gt;  Udfærdiget gennem Konseilspræsidiet. Se Rigsdagstidenden for 1910-11: Forslag til Forandring af Grundlovens §§ 30, 31, 32, 36, 37 og 39 (Kl. Berntsen). Folket. Tid. Sp. 2261, 2414, 4888, 5086; Landst. Tid. Sp. 1268; Till. A. Sp. 2445; Till. B. Sp. 771; Till. C. Sp. 209.
:1911-1912: Forslag til Forandring af Grundlovens §§30, 31, 32, ,36, 37 og 39 (Kl. Berntsen). Landst. Tid. Sp. 56, 173; Till. A. Sp. 2993; Till. B. Sp. 3225.
:1912-13: Forslag til Forandring af Grundloven(Kl. Berntsen). Folket. Tid.  Sp. 778, 883, 1843, 1936; Landst. Tid. Sp. 582, 1538; Till. A. Sp. 2465; Till. B. Sp. 45, 1411; Till. C. Sp. 97.&lt;br&gt;
:1913-14: Forslag til Forandring af Grundloven(Zahle). Folket. Tid. Sp. 48, 57, 147, 149, 2266, 5641; Landst. Tid. Sp. 24, 279, 292, 340, 1924; Till. A. Sp. 2047; Till. B. Sp. 9, 45, 89, 97, 3059; Till. C. Sp. 1, 173, 185, 187. &lt;br&gt;
:1914-1915: Forslag til Forandring af Grundloven(Zahle). Landst. Tid. Sp. 20, 57, 1162, 1209; Folketi. Tid. Sp. 3935, 3945, 3946; Till A Sp. 2131; Till. B. Sp.1959, 2285; Till. C. Sp. 871, 899.&lt;br&gt;
:1915 (Overordentlig Samling):  Forslag til Forandring af Grundloven(Zahle). Landst. Tid. Sp. 22, 24, 30, 31; Folket. Tid. Sp. 31; Till. A. Sp. 1; Till. C. Sp. 1, 29. 
{{PD-DenmarkGov}}

[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]
__NoTOC__
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>4dbwevlxrsn1yx1gpns8nr626i9jxsw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret</title>
    <ns>0</ns>
    <id>24386</id>
    <revision>
      <id>431154</id>
      <parentid>44644</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:29:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431154</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="189" sha1="kguzf2zavyk5mweveo25chnhq7btmm4" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret.pdf&quot; from=&quot;1&quot; to=&quot;18&quot; header=1 /&gt;

[[Kategori:Lovtekst]]
[[Kategori:Ophavsretsloven]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kguzf2zavyk5mweveo25chnhq7btmm4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig</title>
    <ns>0</ns>
    <id>24404</id>
    <revision>
      <id>431555</id>
      <parentid>45535</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431555</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="626" sha1="18cmkg130rcpq8x36nikkhwj0c5lkun" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig
| forfatter= | noforfatter= 
| noter=Forelagt for Rigsdagen (Den Grundlovsgivende Rigsforsamling) tirsdag den 24. oktober 1848. Trykt i [http://grundlov.dab.inlead.dk/books/grundlov2/show.php?spaltnr=31 Rigsdagstidende 1848/49 sp. 31 ff.] og [[Side:Departementstidenden 1848.djvu/769|Departementstidenden 1848 s. 697 ff.]].
}}
&lt;pages index=&quot;Departementstidenden 1848.djvu&quot; from=&quot;769&quot; to=&quot;779&quot; fromsection=UdkastGrundlov tosection=UdkastGrundlov /&gt;
{{PD-DenmarkGov}}
[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>18cmkg130rcpq8x36nikkhwj0c5lkun</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Straffelovens § 61 og § 307, fortolkede af Høiesteret</title>
    <ns>0</ns>
    <id>24507</id>
    <revision>
      <id>431525</id>
      <parentid>63809</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431525</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="309" sha1="kpsh5huvtprk49zlm3xuf0wq9xbsdvt" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Straffelovens § 61 og § 307, fortolkede af Høiesteret
| afsnit=
| forfatter= P. Schjørring
| noter=
}}
&lt;pages index=&quot;Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu&quot; from=133 to=140 /&gt;
&lt;references /&gt;
{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Juridiske artikler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kpsh5huvtprk49zlm3xuf0wq9xbsdvt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Justitsministeriets redegørelse af juli 1972 for visse statsretlige spørgsmål i forbindelse med en dansk tiltrædelse af de Europæiske Fællesskaber</title>
    <ns>0</ns>
    <id>24539</id>
    <revision>
      <id>431117</id>
      <parentid>45218</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431117</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="340" sha1="8b6j1ygc0jee562isrydou2qsg65470" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Justitsministeriets redegørelse af juli 1972 for visse statsretlige spørgsmål i forbindelse med en dansk tiltrædelse af de Europæiske Fællesskaber.pdf&quot; from=1 to=59 header=1 /&gt;
{{streg|6em|align=left}}
{{note|*|*}}Afsnittet er ikke medtaget her.
&lt;references /&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8b6j1ygc0jee562isrydou2qsg65470</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den danske Statsforfatningsret</title>
    <ns>0</ns>
    <id>25987</id>
    <revision>
      <id>431084</id>
      <parentid>47307</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:15:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431084</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="271" sha1="2vezrylhevfsp1v4ey9f9hr4w2vtmls" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf&quot; from=1 to=22 header=1 /&gt;&lt;pages index=&quot;Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf&quot; from=1 to=8 header=0 /&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>2vezrylhevfsp1v4ey9f9hr4w2vtmls</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nogle Bemærkninger om mundtlig Rettergang i civile Sager og dennes Indflydelse paa Retsorganisationen og Sagførervæsenet</title>
    <ns>0</ns>
    <id>27649</id>
    <revision>
      <id>431421</id>
      <parentid>63811</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431421</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="384" sha1="tqwdfh6mz9e6hqzy80ucgjpd1is2xn3" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Nogle Bemærkninger om mundtlig Rettergang i civile Sager og dennes Indflydelse paa Retsorganisationen og Sagførervæsenet.
| afsnit=
| forfatter=Johannes Nellemann
| noter=
}}
&lt;pages index=&quot;Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu&quot; from=5 to=29 /&gt;

{{streg|6em|align=left}}
&lt;references /&gt;

[[Kategori:Juridiske artikler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>tqwdfh6mz9e6hqzy80ucgjpd1is2xn3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Meddelelser og Bemærkninger angaaende en af de saakaldte Fenierproeesser i England</title>
    <ns>0</ns>
    <id>27653</id>
    <revision>
      <id>431125</id>
      <parentid>63120</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431125</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="301" sha1="lv2ixq5z1u06nasyul08kjjupieuys0" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Meddelelser og Bemærkninger angaaende en af de saakaldte Fenierproeesser i England.
| afsnit=
| forfatter= | noforfatter=
| noter=
}}
&lt;pages index=&quot;Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu&quot; from=597 to=603 /&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>lv2ixq5z1u06nasyul08kjjupieuys0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ugeskrift for Retsvæsen 1867</title>
    <ns>0</ns>
    <id>27720</id>
    <revision>
      <id>431141</id>
      <parentid>63252</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431141</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="195" sha1="a3s280ouakjd7esnn4x3u5h1xeo4h4v" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu&quot; from=1 to=8 /&gt;
&lt;pages index=&quot;Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu&quot; from=1144 to=1245 /&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>a3s280ouakjd7esnn4x3u5h1xeo4h4v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Høiesteretstidende 1857</title>
    <ns>0</ns>
    <id>27725</id>
    <revision>
      <id>431111</id>
      <parentid>63247</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431111</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="120" sha1="qlxz6erhgu91rgng296qgmckamahn04" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Høiesteretstidende 1857.djvu&quot; from=1 to=52 /&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>qlxz6erhgu91rgng296qgmckamahn04</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fortegnelse over Retsdagene m. m. for samtlige i Kongeriget værende Retter</title>
    <ns>0</ns>
    <id>27743</id>
    <revision>
      <id>431095</id>
      <parentid>63332</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:16:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431095</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="326" sha1="teyq62v3pvkh492kobd2na5l05suqxu" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Fortegnelse over Retsdagene m. m. for samtlige i Kongeriget værende Retter
| afsnit=
| forfatter= F. L. Petersen
| noter=
}}
&lt;pages index=&quot;Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu&quot; from=181 to=189 /&gt;
&lt;references /&gt;
{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>teyq62v3pvkh492kobd2na5l05suqxu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bidrag til Fortolkningen af Straffelovens § 203 samt om Lovens Opfattelse af Begrebet „forsætlig Forbrydelse“</title>
    <ns>0</ns>
    <id>27802</id>
    <revision>
      <id>431168</id>
      <parentid>63810</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:30:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431168</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="368" sha1="3wpunqt611ohguw7r2yhqs5fv1znzoq" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Bidrag til Fortolkningen af Straffelovens § 203 samt om Lovens Opfattelse af Begrebet „forsætlig Forbrydelse“
| afsnit=
| forfatter=Emil Jürgensen
| noter=
}}
&lt;pages index=&quot;Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu&quot; from=389 to=412 /&gt;
&lt;references /&gt;
{{PD-old-70-1923}}

[[Kategori:Juridiske artikler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>3wpunqt611ohguw7r2yhqs5fv1znzoq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Et Bidrag til Undersøgelsen af, hvem en bortfalden Arvings eller Legatars Lod tilfalder</title>
    <ns>0</ns>
    <id>27821</id>
    <revision>
      <id>431258</id>
      <parentid>64497</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431258</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="308" sha1="ar81i5ed6rxgl9jcqpaook4tsf2xw6t" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Et Bidrag til Undersøgelsen af, hvem en bortfalden Arvings eller Legatars Lod tilfalder.
| afsnit=
| forfatter= Johannes Ipsen
| noter=
}}
&lt;pages index=&quot;Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu&quot; from=805 to=826 /&gt;

[[Kategori:Juridiske artikler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ar81i5ed6rxgl9jcqpaook4tsf2xw6t</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatningslov for Islands særlige Anliggender af 5te januar 1874</title>
    <ns>0</ns>
    <id>28178</id>
    <revision>
      <id>431269</id>
      <parentid>64421</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431269</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="366" sha1="8ejl8qk2yflcd1ri2k97rw7tnybjml2" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Forfatningslov for Islands særlige Anliggender af 5te januar 1874
| forfatter= | noforfatter= 
| noter=
}}
&lt;pages index=&quot;Forfatningslov for Islands særlige Anliggender af 5. januar 1874.pdf&quot; from=&quot;1&quot; to=&quot;10&quot; /&gt;
{{PD-DenmarkGov}}
[[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]]
[[Kategori:Islands Forfatning]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8ejl8qk2yflcd1ri2k97rw7tnybjml2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Højesterets Votering til Dommen af 15. Oktober 1886</title>
    <ns>0</ns>
    <id>28202</id>
    <revision>
      <id>431112</id>
      <parentid>64454</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431112</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="423" sha1="rb8ycppnge9hfrufhqtybpe4afxmurh" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Højesterets Votering til Dommen af 15. Oktober 1886.pdf&quot; from=&quot;1&quot; to=&quot;19&quot; header=1 noter=&quot;Højesterets Votering til Dommen af 15. October 1886, Sag Nr. 177 jf. H.R.T. 1886.498 og U.f.R. 1887.172. Højesterets Voteringsprotokol Litr. A 1886, S. 349, Sag. Nr. 199, trykt i Jens Himmelstrup: Den provosoriske Lovgivning i Danmark (1948) s. 335-353&quot; /&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>rb8ycppnge9hfrufhqtybpe4afxmurh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Læsefrugter</title>
    <ns>0</ns>
    <id>28340</id>
    <revision>
      <id>431124</id>
      <parentid>68361</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431124</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="17211" sha1="7zb9a160ferahuiua08lh6uv6gquxo0" xml:space="preserve">'''Læsefrugter, samlede på Litteraturens mark'''

Samlede af Adolph Frederik Elmqvist.
Udgivet 1818-1833 (60 bind), 1839 (4 bind) og 1840 (2 bind).

Open access til nogle bind på rex.kb.dk

==1818== 

==1819 - 3. bind==
Indhold:
[http://www5.kb.dk/e-mat/dod/115708000736_bw.pdf 1828 - sort/hvid PDF]

[http://www5.kb.dk/e-mat/dod/115708000736_color.pdf 1828 - farve PDF]

Marie Louise, Napoleons anden Gemalinde Side 1

Lucian Buonapartes hemmelige Memoirer. (I Udtog). Side 7

Mærkværdige Forholdsordrer af Napoleon fra Moskov, den 16de September 181. Side 43

Den oprindelige Censur over Napoleon Buonaparte på Militærskolen i Paris. Side 51

Reisen til Nordpolen. Side 54

Sørøveren Montbars, Fordærverens Søn. (fortsat fra 2. binds 3. hæfte). Af van der Welde. Side 66

Kapelmester Himmel i Landsbyekirken. Af Richard Roos. Side 99

Anekdoter fra Napoleons Hof. (fortalte af den lille Napoleons Hofmesterinde, Madame de Montesquiou). Side 102

Keiser Julians Krigstog imod Persien. Side 113

Marskalk Neys mærkværdige og farlige Tilbagetog med sit Korps fra Smolensk til Orscha mellem den 16 og 22 Novbr. 1812. (fortalt af en Stabsofficeer). Side 120

Udtog af Verdensomseileren Otto v. Kotzebues Dagbog. Side 128

Hans Heilings Klippe. Et Folkesagn, fortalt af Theodor Körner). Side 141

Jordskælvet i Caraccas. (Af M. Palacio Farar). Side 162

Sandt Billed af Don Carlos. (Uddraget af Llorentes Inkvisitionens historie). Side 166

De sidste Timer af Theodor Körners HelteLiv. Side 177

Bondeprofeten Adam Müller (fortalt af en Reisende, dat. Pleisborn den II Nov. 1818). Side 181

Madame Boudon's jammerfulde Levnet og Død. Side 183

Lyttens Yndlling. Side 193

En sælsom Historie. (Fortalt af von Breitschneider). Side 198

Indsigelsen. Side 202

Negerfyrsten og den Danske. Side 204

Anekdote af Wittenbergs Beleiringshistorie i den sidste Frihedskrig. Af U.v. Schaden. Side 205

Nattevandreren. Af Ludvig Bødtcher Side 207

Kan Jorden forgaae og hvorledes? (et Fragment) af Prof. Dr. J.H.Larsen. Side 209

Stiernernes Beboelighed og Beboere. (Af J.Metzer Prof.). Side 231

Louise Lesang (Brudstykke af Napoleons Undomshistorie) af ham selv fortalt. Side 244

Josefine, Napoleons første Gemalinde. Side 248

Dronning Marie Antoinettes Testament. Side 246

Angelika Gatalani. Side 259

Friskytten (et tysk Folkesagn). Side 260

Selvsynet. Et Bidrag til Troen paa Aander. Af Louise Brachmann. Side 295

Peaks-Hulen. Af Johanna Schopenhauer. Side 298

Øefødsel i det adriatiske Hav. Side 303

Slaget ved Eszlingen (fortalt af Feltapotekeren de Gassicouet). Side 304

Den tappre franske Hund. Side 307

Qvindetroskab. Side 309

Grundaarsagerne til Prindsen af Pontocorvo's Opløftelse paa Sverrigs Throne. Side 310

Anekdoter om Napoleon. Side 312

Fædrelandet. (efter Claus Harms). Side 316

==1819 - 4. bind==

[http://www5.kb.dk/e-mat/dod/115708000743_bw.pdf 1828 - sort/hvid PDF]

[http://www5.kb.dk/e-mat/dod/115708000743_color.pdf 1828 - farve PDF]

Indhold:

Umasias Belejring. Af de Sarrazin. Side 1-25

Las Gasas, Napoleons Fortrolige. Side 26-32

Bønskrift for Napoleon til det britiske Parlament fra Brev Las Gasas. Side 33-44

Marskal Lannes's Død. Side 44-45

Montebello's Gemalinde ved sin Mands Liig. Side 46-47

Klosterbroderen Anselmus. Af Aug. Rücker. Af 48-60

Ridder Rodenstein. Et Oldsagn. Af F. Gottschalk. Side 61-64

Moriz von Kozebue i Persien. Side 64-70

Baron Stackelbergs Fangenskab iblandt Mainotterne. Side 71-74

Loango og Kakonko, tvende afrikanske Kongeriger. Side 74-76

Juliette Sombrevil. Mønster paa barnlig Ømhed. Side 77-78

Kielderpigen Mary. Side 78-80

Ines de Castro. Side 81

Nattergalen. Et Hyrdesagn. Side 82-83

Kaffe er en Gift. Side 83-85

Et skrækkeligt Mord; opdaget, dog ej tilfulde straffet. Side 85-89

Den vise Dommer og den kiærlige Hustrue. Af en rabbinsk Forfatter. Side 89-90

Sangerens Trøst. Af Fr. von Schlechta. Side 90-91

Krandsen. Af C. N. Schwach. Side 91-92

Amor og Rosen. Side 92-93

Til mine venner. Af Hölty. Side 93-94

Anekdoter. Side 94-96

Logogrypher. Side 96

Francesco Petrarca. Side 97-108

Kiærlighedprøven. Side 108-121

Winfried, Fiskeren fra Chiemsø. Side 122-127

Synet den hellige Sylvesteraften. Af H. Burdach. Side 128-143

Tartarflaget. En Historie fra Aaret 1242. Side 143-175

Moritz von Kotzebue i Persien (sluttet fra IV Binds I Hefte). Side 176-

Magnetismens underfulde Virkning. Af Dr. Huseland. Side 183-

Skildring af vestfalske det Hofliv. Side 185

Historisk-topographiske Misceller fra Omegnen af Paris. Side 187-

Washington, i Begyndelsen af Aaret 1817. Side 192-

Kembles Afsked fra den brittiske Skueplads. Side 195-

Den amerikanske Spottefugl. Side 199-

Keiser Napoleon efter Waterlooflaget. Fortalt af en forhenværende keiserlig Kabinetssecretair. Side 201

Marskalk Lannes, Hertug af Montebello. Side 211-

Napoleons Skrivelse til Grev de Las Gasas. Side 214-

Marskalk Rey og hans Henrettelse. Af Memorandums of a Residence in France 1815-1816. Side 217-

Napoleon og Skuespillerinden Bourgoin. Side 220-

Formentlig Aarsag til Berthiers Selvmord. Side 222-

Paris. Side 223-

Napoleon. Skildret af de Pradt. Side 228

Skuespillerinden, Mad. Fusil paa Flugten fra Moskau. Side 230-

Skolemesteren paa Maskerade. Side 241-

Baronesse Krüdener. Side 247-

Særlingen Sumaroff. Side 249-

Tartarflaget (sluttet). Af van der Welde. Side 257-

Adalbero's Løfte. Et nordisk Sagn. Af de la Motte Fouqué. Side 239-

En Studenterhistorie. Side 293-

Kunsten, at flyve. Side 296-

Foraaret. Idylle af Bonstetten. Side 300-

Nattergalens Tonemaal. Af G. Breitfeld. Side 304-

Oehlenschläger. Af A. Olsen. Side 306-

Thorvaldsen. Af A. Olsen. Side 306-

Kiærligheden tre høieste Momenter. Af I.F. Castelli. Side 309-

Skilsmissse og Gienforening. Side 311-

Maiblomster. Af Jean Paul. Side 312-

==1819 - 5. bind==

==1819 - 6. bind==

[http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573297_bw.pdf 1828 - sort/hvid PDF]

[http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573297_color.pdf 1828 - farve PDF]

Indhold:

Lagertha, den norske Skioldmøe. Af Fr. Laun. Side 1

Det gammeldanske Sagn om Hamlet. Af Dr. Stuhr. Side 17-

Var Adam det første Menneske? Af Ballenstedt. Side 25-

Den frygtelige Giæst. Af F. de la Motte Fouqué. Side 30-

Jerusalems Skomager. Side 49-

Gertrud von der Wart, eller Troskab indtil Døden. Side 56-

Martin Luther, eller Besøget fra Wartburg. Af Fouqué. Side 60-

Den Korsikanske Kongestamme. Side 75-

Nationalstolthed. Side 77-

Mærkelig Naturbegivenhed, bevirket ved et Menneske. Side 81-

Mulen Ismael, Keiser af Marokko. Side 85-

Galanterie af de mauriske Brude. Side 87-

Den stakkels Boby. Side 88-

Oginsky. Side 89-

Thøger Emil Rosenørn. Side 93-

Det kiærlige Ægtepar. Af R. Blicher. Side 94-

Blik i Fremtiden, eller Napoleons Flugt fra St. Helena. Et efterladt manuskript af U. v. Koszebue. Side 97-

Napoleon i sit Arbeidskabinet. Af Generallieutn. Mathieu Dumas. Side 106-

Pariser-Guillontinens Annaler. Side 111-

Thomas Cochrane, den brittiske Tordenskiold. Side 118-

Marskalk Brünes Død. Side 121-

Den spanske General de Torres Hændelser. Side 125-

Den vidtberømte Capitain Münchhausens højstforunderlige Eventyr paa en Opdagelsesreise til Nordpolen. Fortalte af ham selv. Side 130-

Kamp og Seier. Af K Stille. Side 152-

Uheld over Uheld. Side 158-

Snorrige Hofbestillinger. Side 168-

Festen i Unterlaken. Af Madame Stael-Holstein. Side 170- 

Sandsigersken. Side 174-

Napoleon og den røde Mand. Side 175-

Napoleons Schifferskrift med Nøglen dertil. Side 179-

Irene, Mahomed den Andens Gemailinde. Side 182

Madame de Maintenon. Side 183-

Moriz af Sachsen og Demoiselle Lecouvreur. Af Theodor Hell. Side 185

En Skuespillerindes sjeldne Resignation. Af Wellmar. Side 187-

Hvilken Straf kan vel tildømmes Sand. (Af den authentiske Beretning om Kozebues Mord).  Side 189-

Noget Splinternyt om Magnetismen. Side 193-

Et Hofbal i St. Petersborg. Side 194-

Det stiaalne Uhr. (En sand Anekdote). Af K. Müchler. Side 196-

En Persers Skildring af det høieste Væsen. Af Hartmann. Side 199-

Niels Ebbesen til Nørreriis. Af S.S.Blicher. Side 201-

Edderkoppen. Side 206-

Abelard og Heloise. (Aftrykt med Forfatterens Tilladelse). Af S.S. Blicher. Side 209-

St. Barbarakirken. (Af H. Clauren). Side 228-

De tre Fredage. (Et tydsk Folkesagn). Af Hoffmann. Side 245-

Skialdekongen Hiarne. (Et gammeldansk Sagn). Side 250-

Opoffrelse af Sværmerie. Af F. W. Gubitz. Side 265-

Den smukke Skarpretter. Af v. Göckingh. Side 269-

Et græsk Bryllup. Af John Tweddel. Side 272-

Grønlandsk Sagn om Menneskets Skabelse. Af Karl Crumbach. Side 275-

Sympathie. Side 276-

Dødning-Concerten Side 287-

Den buonapartiske Violblomst. Side 288-

London og Paris. Side 289-

Nutidens Ufornuft. (Fremstilt i Originalbreve). Af Lisette Bach.  Side 295-

Silke-Vindselet. (En Begivenhed af Oberst v. Stollheims Liv; fortalt af ham selv). Side 303-

Livet, fra forskiellige Synspunkter. Af Sevel Bloch. Side 307-

Naturtonerne paa Ceylon. Side 308-

Mirakel-Essentsen. Af Richard Roos. Side 312-

Dannerfangeren Knudsen. Af A. F. Elmquist. Side 314-

Misceller og Anekdoter. Side 316-

Blomsterstøv. Side 320.

==1820 - 7. bind==

==1820 - 8. bind==

==1820 - 9. bind==

==1824 - 23. bind==

==1824 - 24. bind==

==1824 - 25. bind==

==1824 - 26. bind==

==1827 - 36. bind==

==1828 - 40. bind==

==1828 - 41. bind==

[http://www.kb.dk/e-mat/dod/115708001117_bw.pdf 1828 - sort/hvid PDF]

[http://www.kb.dk/e-mat/dod/115708001117_color.pdf 1828 - farve PDF]

Indhold:

Iwan Stepanowitsch Mazeppa. En Fortælling fra det syttende Aarhundredes anden Halvdel. Side 1

Mølleren i Gyrstinge (fortsat). Side 64

Røveren i Ospedaletto. Side 101

Dandse-Sygen. Side 141

Det sorte og det graae Skjæg. Side 144

Sultan Mahmud og hans Livvagt. Af Wilson. Side 146

Prinds Niels, Aarhuus Skytspatron. En Legende. Side 149

St. Hans Aften hos Ny-Grækerne. Side 153

De Liberale og de Servile. Af Th. Hell Side 153

Kjærmindens Födsel. Af Julin-Fabricius. Side 154

God save the King. Af Georg Harrys. Side 155

Mine beskedne Ønsker. Efter Gastelli. Side 156

Himlens Paradiis. Af Sophus Zahle. Side 157

Ved Kongens Ankomst til Aarhuus. Den 5te Junii 1828. Af A.F. Elmquist. Side 159

Ved Kongens Afreise til Aarhuus. Den 15te Junii 1828. Af A.F. Elmquist. Side 160

Herlufsholms Skole i sin Fødsel. Original Fortælling af Sophus Zahle. Side161

Hexeriet i Thisted. Fortælling af Fr. Schaldemose. Side 182

Luftskipperen. En Reminiscents af Sartorius. Side 199

Tyrkerne i Cypern. Af W. U. Lindau. Side 223

Hvorlænge kan Verden endnu vedvare. Af Mag. Rezelius. Side 233

Kometen i 1832. Af Diezmann. Side 236

En Skindøds Begravelse. Fortalt af ham selv. Af Christoph Hodgsyns Dagbog i Bristol. Af Th. Hell. Side 238

Et af Keiserinde Cathatrina's Kjærligheds-Eventyr. Side 245

Døm aldrig efter Skinnet. Af en fransk Officeers Levnet. Side 248

De Elskendes Grav. Af Mariane Baillie. Side 253

Brudstykker af Breve fra Lissabon. Side 254

Mølleren i Gyrstinge. Et Sjællandsk Folkesagn (Slutning). Side 257

Peter den Stores politiske Testamente. Af M.Z. Side 295

Mærkværdighed uden Lige. Side 296

Erindringsphantasier om Plön. Af Julin-Fabricius. Side 298

Ønskerne. Af C.T.Hilwar. Side 300

Gartneren. Af Julin-Fabricius. Side 303

Den hastige Omvendelse. Af Castelli. Side 304

Tabuletkræmmeren. En Irlandsk Historie. Af Dr. Bårman. Side 305

Adoptionen. En original Fortælling. Af M.C.Hansen. Side 330.

En henrettet Forbryders Historie og Følelser. Fortalt af ham selv. Af C.Weisflog. Side 354

Kjærlighed og Agtelse. En Fortælling af L. Side 369

Vidunderligt Træf. Af Wilhelm Wollmer. Side 430

Forsyn og Tilfælde. Til en Ven. Af Th. Stellan. Side 444

En engelsk Dames Besög hos En af de tyrkiske Sultaninder. (Brudstykker af et Brev fra Lady Montague, en engelsk MInisters Gemalinde, til hendes veninde i London). Side 451

Den blinde Harpespillers Spaadom. Side 459

Keiser Alexander og Keiseren af China i Paris. Side 465

Madam Christoph. Fortalt af en Engellænder. Side 468

Qvodlibets. Af Conditorei des Jokus von Saphir. Side 474

Himmel og Helvede. Af C.T.Hilwar. Side 478

Til Greve Adam Wilhelm Moltke den 25de August. Af J.P.Miller Side 479

Schubothe. Af A.F. Elmquist. Side 480

==1828 - 42. bind==

[http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023572657_bw.pdf 1839 Første bind - sort/hvid PDF]

[http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023572657_color.pdf 1839 Første bind - farve PDF]

Indhold:

Philhellenerne. Fortælling af Gräbner. Side 1-23.

Nordpolens Opdagelse. En Meddelelse af Daniel Saunder, en Sømand fra Leith i Skotland. Side 23-60.

Anastasia. En Scene i Archipelagus. Brudstykke af den næstforrige russisk-tyrkiske Krig. Af Friedrich Rind. Side 60-101.

Det talende Dødninghoved i Weilbye. Af A.F. Elmquist. Side 101-106.

De tre Møder, eller: Zigeunerinden. Af Fr. Krug von Nidda. Side 107-125.

Falkeneer-Bruden. Fortælling af C. Spindler. (Af Urania 1829). Side 126-162.

Det ulykkelige Land. Side 161-162.

Enkens Baaldød. Af W.A. Lindau. Side 163-166.

Et Sagn om Hamborgs Oprindelse. Side 166-167.

Den attende September 1828. Af J.P.Miller. Side 167-168.

Prinds og Kræmmer som Medbeilere. En historisk Novellette af Wilhelm Blumenhagen. (Minerva 1829). Side 169-216.

Trommelfritz og Klingegut. En Fortælling af La Motte Fouqué. (Minerva 1829). Side 216-246.

Falkeneer-Bruden. (Slutning). Af C. Spindler. Side 247-290.

Apopthegmer. Af L. Schefer. Side 291-292.

D.K.Høiheder Prindsesse Wilhemine Maria's og Prinds Frederik Carl Christians høie Formæling. Bøn. Et Digt af J.P.Miller. Side 292-300.

Den første November 1828. Af A.F. Elmquist. Side 300-301.

Prolog i Anledning af Formælingsfesten, fremsagt på Odense og Aarhuus Theatre den 3die Nov. 1828. Af A.F. Elmquist. Side 301-304.

De to Venner. (Minerva 1829). Fortælling af Caroline Pichler. Side 305-349.

Prindsens Ring. En Kriminalhistorie. Af H. Smidt. Side 349-382.

Den graae Maske. (Af &quot;Orphea&quot; 1829). Fortælling af Baronesse Caroline de la Motte Fouqué. Side 382-415.

Brudstykker af Khonghar Jarr. Af Harro Harring. Side 416-445.

En sælsom Liigfærd i Aarhuus. Af A.F. Elmquist. Side 445-446.

En historisk Mærkelighed. Side 447.

Konge-Eegen. Af C. Nyboe. Side 447-449.

Mandens Død i Sneen. Efter James Thomsons Seasons. Winter. Ved Fr.Sheedorff  Birch. Side 449-451.

Epigram over nogle Sneflokke der smeltede paa en Dames Bryst. Af C.T. Hilwar. Side 452.

Charade. Til A.L. Af C.T. Hilwar. Side 452.

==1833 - 60. bind==

Indhold: 

Et menneskes Historie efter Døden. Side 219

Thorwaldsen i Rom. Side 222

Udtog af en dansk Dames Dagbog, ført i Grønland 1837-1838 (Slutning). Side 231

Præsten i Nykjøbing. Side 234

Det menneskelige Livs Tidsregning. Side 235

Middel til at være smuk, når man er fyrretyve År gammel. Side 236

Periodiske Besvimelser. Side 237

Vinteren og Døden. Et Februar-Billed. Af Ingeborg. Side 238

Efterklang. Af Fr. Sneedorff-Birch. Side 239

Ordonnantsofficeren. Historisk Novelle. Side 241

Et Haars historie. Side 252

Slottet Fourquevaux. Et Familie-Sagn. Side 257

En Ædelsteensjægers Eventyr. Side 266

Bekjendelserne. Af Michel Masson. Side 280

Covent-Gardens Damer. Af Gozlan. Side 300

Bernadotte og Sandsigersken. (Histoire du roi de Suede par Touchard Lafosse). Side 325

De to Hebræere. Af E. Reinholdt. Side 331

Et Besøg i Bedlams Daarekiste. Fortalt af en Reisende. Side 335

Misceller. Side 339

Fortidsminder. Af Fr. Sneedorff-Birch. Side 343

Echo. Af Ingeborg. Side 348

==1839 1. bind== 
[http://www.kb.dk/e-mat/dod/115708003578_bw.pdf 1839 Første bind - sort/hvid PDF]

[http://www.kb.dk/e-mat/dod/115708003578_color.pdf 1839 Første bind - farve PDF]

Indhold:

To nætter i Rom. Novelle af J. F. Castelli. Side 1

Marquis de Mariamè. Af Paul de Musset. Side 15

Napoleons brud. Side 53

Pariser Tabletter. Af August Lewald. Side 64

Sangeren Weisse (Historisk). Af Heller. Side 88

Mademoiselle Le-Normand. Af Saint-Edme. Side 102

Udtog af en dansk Dames Dagbog, ført i Grønland 1837-1838. Side 105

Tre digte af Ingeborg. Side 108

Maria d'Offida. Side 113

Gaffarelli. Af Jules-Janin. Side 164

Napoleon's Fader. Af U. d'Uldéguier. Side 178

Jødens tre Timer. Af Ernst Fouinet. Side 185

En troværdig Beretning om Juli-Revolutionen i Paris. Side 191

Erindringer fra Wienerkongressen. Af Forfatteren af Tryvelian. Side 200

Springet. En virginsk Tradition. Side 205

Besøget i St. Denis. Af Grevinde Udhemars Erindringer om Marie Antoinette. Side 210

Andalusierinden. Side 216

==1839 3. bind== 
[http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573475_bw.pdf 1839 Første bind - sort/hvid PDF]

[http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573475_color.pdf 1839 Første bind - farve PDF]

Indhold:

Donna Luisa. Novelle af Madame Reybaud. Side 1-

==1840 1. bind== 
[http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573483_bw.pdf 1839 Første bind - sort/hvid PDF]

[http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573483_color.pdf 1839 Første bind - farve PDF]

Indhold:

Den gule Rose. Fortælling af Charles de Bernard. Side 1-63.

Marietta. En Novelle af C. Herloszsohn. Side 63-105.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>7zb9a160ferahuiua08lh6uv6gquxo0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vor gud han er så fast en borg</title>
    <ns>0</ns>
    <id>28969</id>
    <revision>
      <id>431142</id>
      <parentid>67270</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431142</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="631" sha1="70h3ztpr5rl0po3gh5u0qcsfum19dos" xml:space="preserve">{{udgaver|noter=&quot;Vor gud han er så fast en borg&quot; er en salme skrevet af [[Forfatter:Martin Luther|Martin Luther]] cirka 1528.}}

*[[Luthers Reformatoriske Skrifter i Udvalg/Vor Gud Han er saa fast en Borg]] (den første danske oversættelse fra 1533 tilskrevet [[Forfatter:Christiern Pedersen|Christiern Pedersen]] i en udgave fra 1883 med forord af [[Forfatter:Fredrik Nielsen|Fredrik Nielsen]].
*[[Vor gud han er så fast en borg (Mynster)]] (udgave i moderniseret retskrivning baseret på [[Forfatter:Jacob Peter Mynster|Jacob Peter Mynster]]s oversættelse fra 1845.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>70h3ztpr5rl0po3gh5u0qcsfum19dos</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Svend normand, gådevisen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>30902</id>
    <revision>
      <id>431529</id>
      <parentid>70269</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:42:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431529</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1872" sha1="nlc58spbzdnh3gw6o25qh2wsx3l3081" xml:space="preserve">{{header
|titel=Svend Nordmand, gådevisen
|override_forfatter=ukendt (folkevise)
}}
Jeg gik mig at spadsere en sildig aftenstund.&lt;br&gt;
Der mødte jeg en kæmpe så hæsselig og grum.&lt;br&gt;
Hans tale den var hård og ond i sinde,&lt;br&gt;
Mig tyktes, at han mig vil overvinde.&lt;br&gt;

&quot;Og hør nu Svend Nordmand, hvad jeg vil sige dig:&lt;br&gt;
Ti spørgsmål dem skal du nu her besvare mig;&lt;br&gt;
Og enten skal du døden modtage,&lt;br&gt;
Eller det skal gå dig vel i dine dage.&lt;br&gt;

Så sig mig, hvad er vel det rundeste hjul&lt;br&gt;
Og hvor fejrer man den fagreste jul?&lt;br&gt;
Og hvad lyser hvidere end svanen?&lt;br&gt;
Og hvad råber højere end tranen?&quot;&lt;br&gt;

&quot;Jo, solen den er vel det rundeste hjul.&lt;br&gt;
I himlen der fejrer man den fagreste jul,&lt;br&gt;
Og månen lyser hvidere end svanen,&lt;br&gt;
Og tordnen råber højere end tranen.&quot;&lt;br&gt;

&quot;Og sig mig, hvad lægger vel den stærkeste bro&lt;br&gt;
Hvorunder står fiskene så herlig udi flod?&lt;br&gt;
Og hvad giver jorden sit klæde?&lt;br&gt;
Og hvor finder død mand sit sæde?&quot;&lt;br&gt;

&quot;Ja, isen den lægger vel den stærkeste bro&lt;br&gt;
Hvorunder står fiskene så herlig udi flod,&lt;br&gt;
Og sneen giver jorden sit klæde,&lt;br&gt;
I graven finder død mand sit sæde.&quot;&lt;br&gt;

&quot;Og hvad er vel mørkere end natten den grå?&lt;br&gt;
Og hvad slår stærkere end lærkevinger små?&lt;br&gt;
Og hvortil går vejen den brede,&lt;br&gt;
Som menneskene vandrer of med glæde?&quot;&lt;br&gt;

&quot;Jo, tanken er mørkere end natten den grå,&lt;br&gt;
Og hjertet slår stærkere end lærkevinger små.&lt;br&gt;
Til Helvede går vejen den brede,&lt;br&gt;
Som menneskene vandrer af med glæde.&quot;&lt;br&gt;

&quot;Og hør nu Svend Nordmand, hvad jeg vil sige dig:&lt;br&gt;
Ti spørgsmål dem har du nu her besvaret mig,&lt;br&gt;
Så du skal ikke døden modtage,&lt;br&gt;
Nej det skal gå dig vel i dine dage.&lt;br&gt;
Så du skal ikke døden modtage,&lt;br&gt;
Nej det skal gå dig vel i dine dage.&quot;&lt;br&gt;

{{PD-old-70-expired}}

[[Kategori:Folkeviser]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>nlc58spbzdnh3gw6o25qh2wsx3l3081</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Takt og Tone</title>
    <ns>0</ns>
    <id>31024</id>
    <revision>
      <id>431138</id>
      <parentid>70824</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431138</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="186" sha1="1v33vyjywsf0t6jj6r7w44vkd0pb90c" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf&quot; from=9 to=9 header=1 /&gt;


{{Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/11}}

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>1v33vyjywsf0t6jj6r7w44vkd0pb90c</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danske Digtere 1904</title>
    <ns>0</ns>
    <id>31832</id>
    <revision>
      <id>431081</id>
      <parentid>430180</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:15:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431081</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="228" sha1="k1mlvhqjvyeg2dibhj9t43v2gf3tlol" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Danske_digtere_1904.djvu&quot; from=9 to=10 current={{nop}} header=1 /&gt;
&lt;pages index=&quot;Danske_digtere_1904.djvu&quot; from=229 to=229 /&gt;
&lt;/div&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>k1mlvhqjvyeg2dibhj9t43v2gf3tlol</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lykkens Blændværk</title>
    <ns>0</ns>
    <id>32022</id>
    <revision>
      <id>431397</id>
      <parentid>430245</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431397</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1067" sha1="8o54f1rk7r693q0t8rub1uqko0i0i4f" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;E_Brandes_Lykkens_Blændværk_1898.djvu&quot; from=11 to=11 current={{nop}} header=1 /&gt;
*[[Lykkens Blændværk/1|I.]]
*[[Lykkens Blændværk/2|II.]]
*[[Lykkens Blændværk/3|III.]]
*[[Lykkens Blændværk/4|IV.]]
*[[Lykkens Blændværk/5|V.]]
*[[Lykkens Blændværk/6|VI.]]
*[[Lykkens Blændværk/7|VII.]]
*[[Lykkens Blændværk/8|VIII.]]
*[[Lykkens Blændværk/9|IX.]]
*[[Lykkens Blændværk/10|X.]]
*[[Lykkens Blændværk/11|XI.]]
*[[Lykkens Blændværk/12|XII.]]
*[[Lykkens Blændværk/13|XIII.]]
*[[Lykkens Blændværk/14|XIV.]]
*[[Lykkens Blændværk/15|XV.]]
*[[Lykkens Blændværk/16|XVI.]]
*[[Lykkens Blændværk/17|XVII.]]
*[[Lykkens Blændværk/18|XVIII.]]
*[[Lykkens Blændværk/19|XIX.]]
*[[Lykkens Blændværk/20|XX.]]
*[[Lykkens Blændværk/21|XXI.]]
*[[Lykkens Blændværk/21 (2)|XXI. (2)]]
*[[Lykkens Blændværk/22|XXII.]]
*[[Lykkens Blændværk/23|XXIII.]]
*[[Lykkens Blændværk/24|XXIV.]]
*[[Lykkens Blændværk/25|XXV.]]
&lt;/div&gt;

[[Kategori:Edvard Brandes forfatter]]
[[Kategori:Romaner]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>8o54f1rk7r693q0t8rub1uqko0i0i4f</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Med den brede Pensel</title>
    <ns>0</ns>
    <id>32372</id>
    <revision>
      <id>431405</id>
      <parentid>430246</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431405</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1168" sha1="dqqn897na5717jrz14090b0aj7hsnur" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu&quot; from=10 to=12 current={{nop}} header=1 /&gt;


{{streg|5em}}
{{streg|5em}}


{{c|'''FØRSTE AFSNIT.'''}}
*[[Med den brede Pensel/1|I. Ferie-Fantasier. Ord-Ord-Ord!]]
*[[Med den brede Pensel/2|II. Hvor han boede og hvordan han levede.]]
*[[Med den brede Pensel/3|III. Professoren.]]
*[[Med den brede Pensel/4|IV. Han søger.]]
*[[Med den brede Pensel/5|V. Privatissima.]]
*[[Med den brede Pensel/6|VI. Og saa videre.]]
{{c|'''ANDET AFSNIT.'''}}
*[[Med den brede Pensel/7|VII. Paa Rejse. Storbritanien.]]
*[[Med den brede Pensel/8|VIII. Fortsættelse. Paris.]]
*[[Med den brede Pensel/9|IX. Videre. Rom.]]
{{c|'''TREDJE AFSNIT.'''}}
*[[Med den brede Pensel/10|X.  Hjemme. Tegnelærer.]]
*[[Med den brede Pensel/11|XI.  Fortsættelse.]]
*[[Med den brede Pensel/12|XII. Mellem to Dumheder.]]
*[[Med den brede Pensel/13|XII. Fortsættelse.]]
*[[Med den brede Pensel/14|XIV. Opdragelse og Opdagelser.]]
*[[Med den brede Pensel/15|XV. Imod Afslutning.]]
*[[Med den brede Pensel/16|XVI. Afslutning.]]
&lt;/div&gt;

[[Kategori:Holger Drachmann forfatter]]
[[Kategori:Romaner]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>dqqn897na5717jrz14090b0aj7hsnur</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danmarks Almanak</title>
    <ns>0</ns>
    <id>32565</id>
    <revision>
      <id>431190</id>
      <parentid>73138</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431190</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2095" sha1="nr6wyt8f8lsvy8b8grp1d5bsdfttahg" xml:space="preserve">'''Danmarks Almanak'''

Udgivet af Foreningen til Lærlinges Uddannelse, 1882-87 og 1890-95, for årene 1883-88 og 1891-96.

Overskudet, der indkommer ved Salget, tilfalder Lærlinge- og Plejehjemmet, der optager fattige, forældreløse, eller under uheldige Vilkaar i Hjemmet værende Lærlinge, der ere anbragte ved Haandværk og Industri i Kjøbenhavn.

__TOC__

==== 1883 ====

==== 1884 ====
Indhold ifølge Svendborg Avis 13-9-1883, side 2:

Regerende Fyrster i Evropa.

Guldkorn.

Fortegnelse over Rigsdagens Medlemmer.

Fra en Kunstrejse, af S. Schandorph.

Et Nul for lidt, Fortælling af Birger Hansted.

Ved en Fest, af Otto Borchsenius.

Bylli Annes fra Rye, af C. Sørensen, Thomaskjær.

De tre Ønsker, et Nytaarseventyr.

Theodor Andersen, en lykkelig Mand (Udkast til et Portræt).

Onkels Gris, af Sophus E. Neumann.

Gulerods Socialisme, af Poul Carlsen.

Peter Andreas Hejberg.

Ude af Rollen.

Paa Vinstuen.

Beneficeforestillingen.

Mærkeligt.

Et Ordspil.

Vaagnende Samvittighed.

Prinserovet, romantisk Ridder- og Røverspil i 4 Akter og 1 Forspil.

Storhedsvanvid, løsrevne Blade af en Kunstners Dagbog.

Politiske Viser fra Slutningen af det attende Aarhundrede.

==== 1885 ====
Af indholdet ifølge Nykjøbing Avis (Nykøbing S.) 16-9-1884:

Om Holbergs Liv og Gjærning, i Anledning af Tohundredaarsdagen for hans Fødsel den 3die December 1884, af Rud. Bay.

Våbensmedens Dreng, Fortælling af Carit Etlar.

Skjæmte Sagn og Æventyr af den bekjendte Samler af Folkeminder, Evald Tang Kristensen.

En Skitse af Emanuel Henningsen

Nogle Smaatræk af Frederik den syvendes Liv.

Almanaken, der er forsynet med mange Billeder, hvoraf ikke faa farvetrykte, indeholder foruden det nævnte, flere Fortællinger, Digte og Smaating.

== Kilder ==
* Svendborg Avis 13-9-1883, side 2. [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:211580cf-2881-4b2d-8437-c4ec0cbf9e3a Mediestream]
* Næstved Tidende 15-9-1883, side 2. [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:9b4af027-9b45-4023-93ef-3be56827dfd4 Mediestream]

[[Kategori:Årbøger]]
[[Kategori:Almanakker]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>nr6wyt8f8lsvy8b8grp1d5bsdfttahg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Digte 1860</title>
    <ns>0</ns>
    <id>33352</id>
    <revision>
      <id>431091</id>
      <parentid>74979</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:16:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431091</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="195" sha1="p60mouh45it4h3uek9oeist6s6blp9x" xml:space="preserve">&lt;div class=layout2 style=&quot;text-align: justify; &quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;E Bøgh Digte 1860.djvu&quot; from=7 to=10 header=1 /&gt;
&lt;references/&gt;

&lt;/div&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>p60mouh45it4h3uek9oeist6s6blp9x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>De uden Fædreland 1906</title>
    <ns>0</ns>
    <id>33771</id>
    <revision>
      <id>431197</id>
      <parentid>430181</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431197</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="683" sha1="agdoh7wiw2vhuxpg3x7zwtkj35ahjji" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;De uden Fædreland 1906.djvu&quot; from=11 to=11 current={{nop}} header=1 /&gt;


{{streg|5em}}
{{streg|5em}}


{{c|'''FØRSTE BOG.'''}}
{{c|[[De uden Fædreland 1906/1.1|I.]]}}
{{c|[[De uden Fædreland 1906/1.2|II.]]}}
{{c|[[De uden Fædreland 1906/1.3|III.]]}}
{{c|'''ANDEN BOG.'''}}
{{c|[[De uden Fædreland 1906/2.1|I.]]}}
{{c|[[De uden Fædreland 1906/2.2|II.]]}}
{{c|[[De uden Fædreland 1906/2.3|III.]]}}
{{c|'''TREDIE BOG.'''}}
{{c|[[De uden Fædreland 1906/3.1|I.]]}}
{{c|[[De uden Fædreland 1906/3.2|II.]]}}
{{c|[[De uden Fædreland 1906/3.3|III.]]}}

&lt;/div&gt;

[[Kategori:Herman Bang forfatter]]
[[Kategori:Romaner]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>agdoh7wiw2vhuxpg3x7zwtkj35ahjji</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>To Tidsaldre</title>
    <ns>0</ns>
    <id>34528</id>
    <revision>
      <id>431139</id>
      <parentid>430247</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431139</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="213" sha1="dcwrzz22gj734dxblxu62616yvoqvo1" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;To_Tidsaldre.djvu&quot; from=11 to=11 current={{nop}} header=1 /&gt;
&lt;pages index=&quot;To_Tidsaldre.djvu&quot; from=17 to=17 /&gt;
&lt;/div&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>dcwrzz22gj734dxblxu62616yvoqvo1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Gøsta Berlings Saga</title>
    <ns>0</ns>
    <id>34786</id>
    <revision>
      <id>431106</id>
      <parentid>77666</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431106</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="805028" sha1="do7s21l583nat58zcm1kgc93t2i82rf" xml:space="preserve">&lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;
SELMA LAGERLØF&lt;br /&gt;
GØSTA BERLINGS SAGA&lt;br /&gt;
FORTÆLLINGER FRA DET GAMLE VERMLAND&lt;br /&gt;
AUTORISERET OVERSÆTTELSE&lt;br /&gt;
AF&lt;br /&gt;
IDA FALBE-HANSEN&lt;br /&gt;
ANDEN UDGAVE&lt;br /&gt;
&lt;nowiki&gt;* * *&lt;/nowiki&gt;&lt;br /&gt;
KØBENHAVN&lt;br /&gt;
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL &amp; SØN)&lt;br /&gt;
FR. BAGGES BOGTRYKKERI&lt;br /&gt;
1895
&lt;/p&gt;

  &lt;h2&gt;INDLEDNING&lt;/h2&gt;


  &lt;h3&gt;I. Præsten&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Endelig stod Præsten paa Prækestolen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Folk i Kirken løftede Hovedet. Naa, saa der var han dog! Der blev altsaa ikke Messefald denne Søndag, saadan som forrige Søndag og mange Søndage før.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten var ung, høj, slank og straalende skøn. Havde man sat en Hjælm paa hans Hoved og hængt Sværd og Brynje paa ham, vilde man kunne hugge ham i Marmor og opkalde Statuen efter den skønneste Græker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten havde en Digters dybe Øjne og en Feltherres faste, runde Hage; alt hos ham var skønt, fint, udtryksfuldt, gennemglødet af Genialitet og aandeligt Liv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Folk i Kirken følte sig underlig kuede ved at se ham saadan. De var mere vant til, at han kom dinglende ud fra Kroen i Selskab med lystige Kammerater, som Beerencreutz, Obersten med den tykke, hvide Knebelsbart, og den stærke Kaptajn Bergh.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han havde sviret saa umaadeligt, at han i flere Uger ikke havde kunnet passe sit Embede, og Menigheden havde maattet klage over ham, først til hans Provst og saa til Bisp og Domkapitel. Nu var Biskoppen kommen til Sognet for at holde Visitats. Han sad i Koret med Guldkors paa Brystet. Præster fra Karlstad og fra Nabosognene sad rundt omkring ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var ikke Tvivl om, at Præstens Opførsel var gaaet over Grænserne for det tilladelige. Den Gang &amp;mdash; det var i attenhundrede og nogle tyve &amp;mdash; tog man det ikke saa nøje med, at Folk drak; men denne Mand havde forsømt sit Embede for Drikkeriets Skyld, og nu skulde han miste det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han stod paa Prækestolen og ventede, mens de sang det sidste Vers af Psalmen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der kom over ham, som han stod der, en Vished om, at han havde lutter Fjender i Kirken, Fjender i alle Stole. Herskabet i Pulpituret, Bønderne nede i Kirken, Konfirmanderne i (Koret &amp;mdash; de var Fjender allesammen. Det var en Fjende, som spillede Orglet, en Fjende, som traadte Bælgen. Alle hadede ham, ligefra de smaa Børn, der blev baaret ind i Kirken, til Kirkebetjenten, en stiv og stram Soldat, der havde været med ved Leipzig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten kunde have kastet sig paa Knæ og bedt dem være barmhjertige mod ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men et Øjeblik efter kom der en dump Harme over ham. Han huskede nok, hvordan han havde været, da han for et Aar siden besteg den Prækestol for første Gang. Han var en dadelfri Mand den Gang, og nu stod han der og saa ned paa Manden med Guldkorset om Halsen, som var kommen for at dømme ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens han læste Indledningsbønnen, rullede den ene Blodbølge efter den anden over hans Ansigt, det var Harmen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var sandt, at han havde sviret, men hvem havde Ret til at anklage ham derfor? Havde nogen set Præstegaarden, hvor han skulde bo? Granskoven stod mørk og uhyggelig helt ind til Vinduerne. Fugtigheden dryppede fra de sorte Lofter og drev ned ad de mugne Vægge. Trængte han ikke til Brændevin for at kunne holde Modet oppe, naar Regnen eller den fygende Sne kom farende ind gennem de knækkede Ruder, naar den vanrøgtede Jord ikke vilde give Brød nok til at holde Sulten ude?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han syntes, at han havde været netop saadan en Præst, som de fortjente. De drak jo allesammen. Hvorfor skulde han være den eneste, der lagde Baand paa sig? Manden, som havde begravet sin Hustru, drak sig fuld ved Begravelsesgildet; Faderen, som havde bragt sit Barn til Daaben, holdt Sviregilde bagefter. Menigheden drak paa Hjemvejen fra Kirken, saa de fleste var fulde, naar de kom hjem. Det passede godt nok til dem at have en fordrukken Præst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var paa Embedsrejser, naar han i sin tynde Kappe havde kørt mange Mil over frosne Søer, hvor alle kolde Vinde havde sat hinanden Stævne, det var, naar han var bleven tumlet om paa disse samme Søer i aaben Baad, i Storm og Plaskregn, det var, naar han i Snefog havde maattet staa ud af Slæden og bane Hesten Vej gennem Driver saa høje som Huse, eller naar han havde vadet gennem Skovmoserne, da var det, han havde lært at elske Brændevinen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aarets Dage havde slæbt sig hen i Mørke og Tunghed. Bonde og Herremand havde gaaet med alle Tanker bundne til Jordens Støv, men om Aftenen havde Aanden kastet sine Lænker, befriet af Brændevinen. Inspirationen var kommen, Hjertet blev varmt, Livet blev straalende, Sangen klang, og Roser duftede. Krostuen var da for ham bleven en Sydens Blomsterhave; Druer og Oliven hang over hans Hoved, Marmorstøtter skinnede gennem det mørke Løvværk, Philosopher og Digtere vandrede under Palmer og Plataner.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej, han, Præsten deroppe paa Prækestolen, vidste, at uden Brændevin kunde Livet ikke leves paa de Kanter af Landet; alle hans Tilhørere vidste det, og nu vilde de dømme ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De vilde rive Præstekjolen af ham, fordi han havde været fuld i deres Guds Hus. Aa &amp;mdash; alle disse Mennesker, havde de da, vilde de indbilde sig, at de havde nogen anden Gud end Brændevinen!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han havde læst Indledningsbønnen, og han bøjede sig ned for at læse Fadervor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var aandeløs Stilhed i Kirken under Bønnen. Pludselig greb Præsten med begge Hænder fast om de Baand, hvormed Præstekjolen var bunden. Det forekom ham, som om hele Menigheden med Biskoppen i Spidsen kom listende op ad Trappen til Prækestolen for at rive Præstekjolen af ham. Han laa paa Knæ og vendte ikke Hovedet om, men han kunde føle, hvor de rykkede i den, og han saa dem saa tydeligt, baade Provsterne, Præsterne, Kirkeværgerne, Klokkeren og hele Menigheden i en lang Række, halende af alle Kræfter for at faa Præstekjolen løs. Og han kunde saa tydelig forestille sig, hvordan alle de, der nu var saa ivrige til at trække, vilde falde den ene ovenpaa den anden ned ad Trappen, naar Kjolen gav efter, og hele Rækken dernede, som ikke kunde komme til at trække i Kjolen, men som bare trak i hinandens Frakkeskøder &amp;mdash; de vilde allesammen falde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han saa det saa tydeligt, at han var nærved at le højt, som han laa paa sine Knæ; men paa samme Tid trængte den kolde Sved frem paa hans Pande. Det var dog for grueligt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;At han nu skulde blive en forkastet Mand for Brændevinens Skyld! En afsat Præst &amp;mdash; fandtes der noget uslere paa Jorden?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kunde blive en af Tiggerne paa Landevejen, ligge drukken paa Grøftekanten, gaa klædt i Pjalter, holde til med Landstrygere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Bønnen var til Ende. Han skulde til at læse sin Præken op. Da kom en Tanke over ham, som standsede Ordet paa hans Læber. Han kom i Tanke om, at det var sidste Gang, han fik Lov at staa paa Prækestolen og forkynde Guds Ære.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;For sidste Gang &amp;mdash; det greb Præsten. Han glemte baade Brændevin og Biskop. Han maatte gribe Lejligheden og vidne om Guds Ære.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han syntes, at Kirkegulvet med alle Tilhørerne sank dybt, dybt ned, og Taget løftedes af Kirken, saa han kunde se ind i Himlen. Han stod ene, ganske ene paa sin Prækestol, og hans Aand fik Vinger og fløj op imod den aabnede Himmel over ham, hans Røst blev stærk og vældig, og han forkyndte Guds Ære.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han var en Inspirationens Mand. Han lod den skrevne Præken ligge, Tankerne dalede ned over ham som en Flok tamme Duer. Det var for ham, som om det var en anden, der talede, men han forstod ogsaa, at dette var det højeste paa Jorden, og at ingen i Glans og Herlighed kunde naa højere end han, som stod der og forkyndte Guds Ære.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa længe Inspirationens Ildtunge luede over ham, talede han, men da den var slukket, og Taget igen havde sænket sig over Kirken, og Gulvet var kommet op dybt, dybt nedefra, da bøjede han sig ned og græd, thi han tænkte, at Livet havde skænket ham sin bedste Time, og at den nu var forbi.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter Gudstjenesten skulde der være Kirkestævne og Undersøgelse. Biskoppen spurgte, om Menigheden havde noget at klage over sin Præst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten var ikke længer vred og trodsig som før Prækenen. Nu skammede han sig og sænkede Hovedet. Aa, nu skulde da alle disse elendige Brændevinshistorier frem!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men der kom ingen. Der var ganske stille omkring det store Bord i Sognestuen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten saa op, først paa Klokkeren, nej, han tav; saa paa Kirkeværgerne, saa paa de myndige Bønder og paa Jernværksejerne; de tav alle. De holdt Læberne tæt sammenpressede og saa halvt forlegne ned mod Bordet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De venter paa, at en skal begynde,“ tænkte Præsten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den ene Kirkeværge rømmede sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg mener, det er en rar Præst, vi har,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Biskoppen har jo selv hørt, hvor han kan præke,“ stemmede Klokkeren i.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Biskoppen sagde noget om hyppige Messefald.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Præsten maa da ligesaagodt have Lov at være syg som andre Mennesker,“ mente Bønderne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Biskoppen antydede, at der havde været nogen Misfornøjelse med Præstens Levevis.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De forsvarede ham alle med een Mund. Han var saa ung, deres Præst; der var ikke noget at sige til det. Nej, vilde han bare altid præke saadan, som han havde gjort i Dag, saa vilde de ikke bytte ham bort for Biskoppen selv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var ingen Anklagere, ingen Dommere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten følte, hvor hans Hjerte udvidedes, og hvor Blodet flød let gennem Aarerne. Han gik altsaa ikke længer blandt Fjender, han havde vundet dem, da han mindst tænkte paa det, han skulde blive ved at være Præst!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter Visitatsen spiste Biskoppen og Provsterne og Præsterne og de fornemste af Sognemændene til Middag i Præstegaarden. En af Nabo-Præstekonerne havde paataget sig at ordne Festen, thi Præsten var ugift. Hun havde ordnet alt paa det bedste, og han fik Øjnene op for, at Præstegaarden ikke var saa uhyggelig endda. Det lange Middagsbord var dækket ude under Granerne og stod der nok saa fint med hvid Dug, blaat og hvidt Porcellæn, blanke Glas og toppede Servietter. To Birketræer hældede sig over Indgangen, i Forstuen var der strøet Enebærris, paa Tagbjælken hang der en Blomsterkrans, i alle Stuer stod der Blomster, den mugne Luft var fordreven og de grønne Vinduesruder skinnede nok saa fornøjet i Solskinnet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han var saa hjertensglad, Præsten; han sagde til sig selv, at han vilde aldrig drikke mere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var ingen, som ikke var glad ved det Middagsbord. De, som havde været højsindede og tilgivet, var glade, og Præster og Provster var glade fordi de var sluppet for Skandale.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gode Biskop løftede sit Glas og talte om at han havde tiltraadt denne Rejse med et tungt Sind, thi han havde hørt mange onde Rygter. Han var dragen ud for at møde en Saulus, men se, Saulus var allerede bleven til en Paulus, der skulde arbejde mere end alle andre. Og den fromme Herre talede videre om de rige Gaver, som deres unge Broder havde faaet, og priste dem. Ikke at han skulde hovmode sig, men at han skulde anspænde alle sine Kræfter og tage vel Vare paa sig selv, som den maa gøre, der bærer en overmaade tung og kostelig Byrde paa sine Skuldre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten drak sig ikke fuld den Middag, men beruset var han. Al denne store uventede Lykke steg ham til Hovedet. Himlen havde ladet Inspirationens Ildtunge flamme over ham, og Menneskene havde skænket ham deres Kærlighed. Blodet vedblev at strømme feberhedt og med voldsom Fart gennem hans Aarer, endnu da Aftenen kom, og Gæsterne tog bort. Langt ud paa Natten sad han vaagen i sit Værelse og lod Natteluften strømme ind gennem det aabne Vindue for at svale den Lyksalighedsfeber, denne henrykte Uro, som han ikke kunde sove for.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hørtes der en Stemme: „Er du vaagen, Præst?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der kom en Mand gaaende over Grønningen hen til Huset. Præsten saa ud og genkendte den stærke Kaptajn Kristian Bergh, en, af hans trofaste Svirebrødre. En vejfarende Mand, uden Hus og Hjem, var han, denne Kaptajn Kristian, og en Kæmpe i Væxt og Kræfter; stor som et Bjerg og dum som en Bjergtrold.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja vel er jeg oppe, Kaptajn,“ svarede Præsten. „Synes du, det er en Nat at sove i“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og hør nu, hvad Kaptajn Kristian fortæller ham. Kæmpen har haft sine Anelser, han har forstaaet, at Præsten vilde blive bange for at svire. Han vilde aldrig faa Ro mere, tænkte Kaptajn Kristian, for disse Provster og Præster fra Karlstad, som havde været der en Gang, kunde jo komme igen og trække Præstekjolen af ham, hvis han svirede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu har Kaptajn Kristian taget et Tag i Tingene med sin tunge Haand, nu har han lavet det saadan, at der skal aldrig komme hverken Præster eller Provster mere og heller ikke Biskopper. Herefter kunde Præsten og hans Venner drikke saa meget, de vilde, der i Præstegaarden. For nu skal man høre, hvad Kaptajnen har udført.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Biskoppen og de to Præster var staaet ind i den lukkede Vogn, og Dørene var bleven rigtig godt lukkede til efter dem, da havde Kaptajnen sat sig paa Bukken og kørt en Mil eller to for dem i den lyse Sommernat. Og han havde ladet dem mærke, hvad det er at sidde med Livet i Hænderne; han havde ladet Hestene fare afsted i den mest rasende Fart. Det skulde de have, fordi de ikke kunde unde en ærlig Mand at tage sig en Rus.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tror I, han holdt sig til Landevejen, tror I, han var bange for at skumple dem? Han kørte over Grøfter og Stubmarker, han rutschede i susende Galop ned ad Bakkerne, han svingede ud i Søen, saa Vandet sprøjtede op over Hjulene, og han lod det gaa ned ad Bjergskrænterne, saa Hestene satte Forbenene stift frem og lod sig glide. Og hele Tiden sad Bispen og Præsterne med blege Ansigter og mumlede Bønner. Værre Fart havde de aldrig været med til.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og I kan tænke, hvor de maa have set ud, da de kom til Gæstgivergaarden i Rissater, levende, men rystede som Hagl i en Skindpung.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad skal dette betyde, Kaptajn Kristian?“ siger Biskoppen, da han aabner Vogndøren for dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det betyder, at Biskoppen skal betænke sig to Gange, før han igen kommer paa Visitats hos Gøsta Berling,“ siger Kaptajn Kristian, og den Sætning har han lavet og lært sig i Forvejen for ikke at standse i Texten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saa hils Gustaf Berling,“ siger Biskoppen, „at til ham kommer hverken jeg eller nogen anden Biskop mere.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se, den Bedrift staar den stærke Kaptajn og fortæller Præsten ved det aabne Vindue i Sommernatten. Ti Kaptajnen har lige leveret Hestene af i Kroen, og er strax gaaet op til Præstegaarden med Nyhederne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu kan du være rolig, min Hjertebroer,“ siger han. Ak, Kaptajn Kristian, med blege Ansigter sad Præsterne i Vognen, men Præsten i Vinduet saa i den lyse Sommernat langt, langt blegere ud. Ak, Kaptajn Kristian!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten løftede Armen for at rette et vældigt Slag mod Kæmpens grove, dumme Ansigt, men han standsede sig selv. Han slog Vinduet i med et Skrald og blev staaende midt i Værelset og rystede sin knyttede Haand mod Himlen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han, hvem Inspirationens Ildtunge havde luet over, han, som havde forkyndt Guds Ære, han stod der og tænkte paa, hvor Gud havde drevet Gæk med ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Maatte Biskoppen ikke tro, at Kaptajn Kristian var bleven udsendt af Præsten? Maatte han ikke tro, at han havde hyklet og løjet hele Dage? Nu vilde han nok gøre Alvor af Undersøgelsen, først suspendere og saa afskedige ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Morgenen kom, var Præsten borte fra Præstegaarden. Han havde ikke brudt sig om at blive og forsvare sig. Gud havde drevet Gæk med ham. Gud vilde ikke hjælpe ham. Han vidste, at han vilde blive afsat. Gud vilde det. Saa kunde han lige saa gerne gaa med det samme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dette skete i attenhundredogtyverne, i et afsides Sogn i vestre Vermland.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var den første Ulykke, der overgik Gustaf Berling; det blev ikke den sidste.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ti for de Heste, som hverken taaler Spore eller Pisk, er Livet ikke let. For hver Smerte, som rammer dem, farer de afsted paa vilde Veje mod gabende Afgrunde. Saa snart Vejen er stenet, og Farten bliver tung, ved de ikke andet Raad end at vælte Læsset og fare afsted i Galskab.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;II. Tiggeren&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;En kold Dag i December kom en Tigger vandrende op ad Broby Bakker. Han var klædt i de usleste Pjalter, og hans Sko var saa slidte, at den kolde Sne vædede hans Fødder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Løfven er en lang smal Sø i Vermland, som paa et Par Steder indsnøres til et smalt Sund. Den strækker sig mod Nord lige op til Finskovene og Syd paa ned til Venern. Flere Sogne strække sig langs med dens Bredder, men Bro Sogn er det største og rigeste. Det indtager en god Del baade af den østre og den vestre Bred, men paa den vestre ligger de største Gaarde, saadanne Herresæder som Ekeby og Bjørne, vidtberømte for deres Rigdom og Skønhed, samt Broby store By med Kro, Gæstgivergaard, Tinghus, Lensmandsbolig, Præstegaard og Markedsplads.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Broby ligaer paa en stejl Skraaning. Tiggeren var kommen forbi Kroen, som ligger ved Bakkens Fod, og arbejdede sig nu op mod Præstegaarden, som ligger overst oppe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Foran ham gik en lille Pige, som trak en Slæde med en Sæk Mel paa. Tiggeren naaede Pigen og begyndte at tale til hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var en lille Hest for et stort Læs,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnet vendte sig om og saa paa ham. Hun var en lille en paa tolv Aar med spejdende, skarpe Øjne og en sammenkneben Mund.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gud give, Hesten var mindre og Læsset større, saa forslog det vel længer,“ svarede Pigen,&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er det kanske dit eget Foder, du slæber hjem?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, Gud naade mig. Jeg maa skaffe mig Føden selv, saa lille jeg er.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tiggeren skød bagpaa Slæden. Pigen vendte sig om og saa paa ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du skal ikke tro, du faar noget for det,“ sagde hun,&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tiggeren slog en Latter op. „Du er nok Datter af Brobypræsten, kan jeg mærke,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Javel er jeg det. Fattigere Fader har mangen en, men værre Fader har ingen. Det er Gudsens Sandhed, om det ogsaa er en Skam, at hans eget Barn skal være den, der siger det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han er nok baade gerrig og ond, din Fader?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gerrig er han, og ond er han men hans Datter bliver nok endnu værre, om hun lever længe nok, siger Folk.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det kan være, Folk har Ret i det. Jeg gad nok vide, hvordan du er kommen til den Sæk Mel.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det kan vel ikke skade at sige dig det. Jeg tog Korn i Faders Lade i Morges, og nu har jeg været i Møllen med det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Faar han dig nu ikke at se, naar du kommer trækkende hjem med den Sæk?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du er nok rendt for tidlig af Lære. Fader er paa Sognerejse, kan du da vide.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der kommer nogen kørende op ad Bakken efter os. Jeg kan høre Sneen knirke under Slædetræerne. Hvad om det nu var ham, der kom!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Pigen lyttede og kiggede; saa begyndte hun at tudskraale. „Det er Fader,“ hulkede hun. „Han slaar mig ihjel. Han slaar mig ihjel,“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja nu er gode Raad dyre, og rappe Raad er bedre end Sølv og Guld,“ sagde Tiggeren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hør,“ sagde Barnet, „du kan hjælpe mig. Tag Rebet og træk Slæden, saa tror Fader, den er din.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad skal jeg saa gøre med den?“ spurgte Tiggeren og kastede Rebet over sin Skulder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Træk med den, hvorhen du vil til Præstegaarden med den, naar det bliver mørkt. Jeg skal nok passe paa dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg kan jo prøve paa det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gud naade dig, hvis du ikke kommer,“ raabte Pigen og løb fra ham for at komme hjem før Faderen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tiggeren vendte Slæden med et tungt Hjerte og skød den ned til Kroen. Den Stakkel havde haft sin Drøm, som han gik der i Sneen med de halvnøgne Fødder. Han havde gaaet og tænkt paa de store Skove nord for Løfven, de store Finskove.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hernede i Bro Sogn, hvor han nu færdedes langs med det smalle Sund mellem Øvre- og Nedre-Løfven, i disse Rigdommens og Glædens berømmelige Egne, hvor der ligger Herregaard ved Herregaard, Jernværk ved Jernværk, her var hver Vej ham for tung, hver Stue for trang, hver Seng for haard. Her maatte han længes bittert efter de store, evige Skoves Fred.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Her hørte han Plejlen dundre paa hver en Lo, som om der aldrig skulde blive aftærsket. Tømmerlæs og Kulkærrer kom uophørelig ned fra de uudtømmelige Skove. Endeløse Rækker af Vogne, belæssede med Malm, drog frem ad Vejene i dybe Hjulspor, som Hundreder af Forgængere havde skaaret. Her saa han Slæder fare fra Gaard til Gaard, og det syntes ham, som om Glæden holdt i Tømmerne, og Skønhed og Kærlighed stod paa Mederne. Ak, hvor den Stakkel gik der og længtes efter de store, evige Skoves Fred!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der oppe, hvor Træerne rage saa ranke som Søjler op af den jævne Flade, hvor Sneen hviler i tunge Lag paa de ubevægelige Grene, hvor Vinden ingen Magt har, men kun kan lege ganske stille med Toppens Naale, der vilde han vandre længere og længere ind, til en Dag Kræfterne vilde svigte ham og han vilde segne under de store Træer, døende af Sult og Kulde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han længtes efter den store susende Grav ovenfor Løfven, hvor han kunde blive overmandet af Tilintetgørelsens Magter, hvor det endelig kunde lykkes Sulten, Kulden, Trætheden og Brændevinen at faa Bugt med denne elendige Krop, som kunde udholde alt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han var kommen ned til Kroen og vilde vente der til Aften. Han gik ind i Skænkestuen og sad i sløv Hvile paa Bænken ved Døren og drømte om de evige Skove.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Krokonen havde ondt af ham og gav ham en Snaps af hendes stærke, søde Brændevin. Hun gav ham oven i Købet en til, fordi han bad saa indstændigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mere vilde hun ikke give ham, og Tiggeren blev aldeles fortvivlet. Han maatte have mere af denne stærke, søde Brændevin. Han maatte endnu en Gang føle Hjertet hoppe i Livet og Tankerne flamme under Rusen. O, dette velsignede Kornbryg! Sommerens Sol, Sommerens Fuglesang, Sommerens Duft og Skønhed flød omkring paa dets Bølger. Endnu en Gang inden han forsvinder i Nat og Mørke, vil han drikke Sol og Lykke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa byttede han først Melet bort, derefter Melsækken og endelig Slæden &amp;mdash; alt for Brændevin. Dermed fik han en god Rus og sov Størstedelen af Eftermiddagen hen paa en Bænk i Krostuen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han vaagnede, indsaa han, at der var kun een Ting for ham at gøre i denne Verden. Siden denne elendige Krop havde taget hele Herredømmet over hans Sjæl, siden han kunde drikke det op, som et Barn havde betroet ham, siden han var en Skam for Jorden, maatte han befri den fra Byrden af al denne Elendighed. Han maatte give sin Sjæl Friheden, lade den gaa til Gud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han laa paa Bænken i Krostuen og holdt Rettergang over sig selv: „Gustaf Berling, afsat Præst, anklaget for at have drukket et sultent Barns Ejendom op, dømmes til Døden. Hvilken Død? Døden i Snedriverne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han greb sin Hue og vaklede ud. Han var hverken helt vaagen eller helt ædru. Han græd af Medlidenhed med sig selv, med sin stakkels nedværdigede Sjæl, som han maatte give fri.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gik ikke langt og ikke bort fra Vejen. Ved selve Vejkanten laa der en høj Snedrive, hvor han kastede sig ned for at dø. Han lukkede Øjnene og prøvede paa at sove.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen ved, hvor længe han laa saadan, men der var endnu Liv i ham, da Brobypræstens Datter kom løbende ned ad Vejen med en Lygte i Haanden og fandt ham i Driven ved Vejkanten. Hun havde ventet paa ham i Timevis; nu var hun løben ned ad Broby Bakker for at faa Rede paa, hvor han blev af.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun kendte ham straks, og saa gav hun sig til at ruske i ham og skrige af al Magt for at faa ham vaagen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun maatte vide, hvor den Mand havde gjort af hendes Melsæk. Hun maatte kalde ham tilbage til Livet i det mindste saa længe, at han kunde sige hende, hvad der var blevet af hendes Slæde og hendes Melsæk. Hendes Fader vilde slaa hende ihjel, hvis hun havde sat hans Slæde til. Hun bider Tiggeren i Fingrene og kradser ham i Ansigtet og skriger som en fortvivlet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kom der nogen kørende paa Landevejen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvem Fanden er det, der skriger saadan?“ spurgte en barsk Røst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vil vide, hvor han har gjort af min Slæde og min Sæk med Mel,“ hulkede Barnet og dunkede Tiggeren for Brystet med knyttede Næver.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er det en ihjelfrossen Mand, du kradser saadan? Væk med dig, din Rivkat!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den kørende var en stor og svær Kvinde. Hun stod ud af Slæden og gik hen til Snedriven. Barnet tog hun i Nakken og slængte hende ud paa Vejen; derpaa bøjede hun sig ned, skød Armen ind under Tiggerens Ryg og løftede ham op, saa bar hun ham hen til Slæden og lagde ham ned i den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kom med ind paa Kroen, din Rivkat,“ raabte hun til Præstedatteren, „at vi kan faa at høre, hvad du ved om dette her!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Time senere sad Tiggeren paa en Stol ved Døren i Kroens bedste Stue, og foran ham stod den myndige Frue, der havde frelst ham fra Snedriven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saadan som Gøsta Berling nu saa hende paa Vejen hjem fra Kulkørsel i Skovene, med sodede Hænder og Kridtpibe i Munden, klædt i en kort Lammeskindspels uden For og en Kjole af stribet, hjemmegjort Hvergarn, med jernbeslaaede Sko paa Fødderne og en Kniv i Skede stukken ind paa Brystet, saadan som han saa hende med det graa Haar glat opstrøget over et gammelt, smukt Ansigt, saadan havde han hørt hende beskrive tusind Gange, og han forstod, at han havde truffet paa den vidtberømte Majorinde fra Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun var den mægtigste Frue i Vermland, Herskerinde over syv Jernværker, vant til at befale og at adlydes; og han var bare en sølle dødsdømt Stakkel, blottet for alt, med den Bevidsthed, at hver Vej var ham for tung, hver Stue for trang. Hans Legeme rystede af Angst, mens hendes Blik hvilede paa ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun stod tavs og saa paa denne Bunke af menneskelig Elendighed foran hende, de røde, opsvulmede Hænder, den udmagrede Skikkelse og det herlige Hoved, som endnu i Forfald og Forsømthed straalede i vild Skønhed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han er Gøsta Berling, den gale Præst?“ spurgte hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tiggeren sad ubevægelig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg er Majorinden paa Ekeby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der gik en Bæven gennem Tiggeren. Han foldede sine Hænder og løftede Øjnene med et længselsfuldt Blik. Hvad vilde hun gøre ved ham?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vilde hun tvinge ham til at leve? Han bævede for hendes Styrke. Han havde jo dog været de evige Skoves Fred saa nær.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun begyndte Kampen med at sige til ham, at Brobypræstens Datter havde faaet sin Slæde og sit Mel igen, og at hun, Majorinden, havde et Hjem til ham som til saa mangen anden i Kavallerfløjen paa Ekeby. Hun tilbød ham et Liv i Lyst og Glæde, men han svarede, at han maatte dø.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da slog hun sin knyttede Næve mod Bordet og sagde ham sin Mening rent ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naa, saa han vil dø, vil han? Ja, det skulde jeg ikke undre mig over, hvis han var levende. Men se paa den udmagrede Krop, paa de afmægtige Lemmer og paa de matte Øjne &amp;mdash; tror han saa, han har noget tilbage at slaa ihjel! Tror han, man behøver at ligge under et tilsømmet Kistelaag for at være død? Tror han ikke, jeg sidder her og ser, hvor død han er, Gøsta Berling, død! Jeg ser, det er et grinende Dødningehoved, der sidder paa hans Skuldre, og jeg synes, jeg ser Ormene krybe ud og ind af hans Øjenhuler. Mærker han ikke, at han har Munden fuld af Jord? Kan han ikke høre, hvor Knoklerne rangle, naar han rører sig? Han har druknet sig i Brændevin, Gøsta Berling, og død er han. Hvad der nu rører sig hos ham, er bare Dødningeknokler, og dem vil han ikke unde at leve &amp;mdash; om det kan kaldes Liv? Det er næsten, som om han vilde misunde de døde en Dans over Gravene i Maaneskinnet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Skammer han sig over, at han har været Præst, siden han nu vil dø? Der var mere Ære ved det, om han vilde anvende sine Gaver og blive til nogen Nytte paa Guds grønne Jord, kan jeg fortælle ham. Hvorfor kom han ikke straks til mig, saa skulde jeg nok have faaet Skik paa Tingene for ham. Ja, nu venter han sig vel megen Ære af at blive svøbt og lagt paa Høvlspaaner og blive kaldt et dejligt Lig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tiggeren sad rolig, halvt smilende, medens hun buldrede løs med sine vrede Ord. Ingen Fare, jublede han, ingen Fare! De evige Skove vente, og hun har ingen Magt til at vende din Sjæl derfra.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Majorinden tav og gik et Par Gange op og ned ad Gulvet; saa tog hun Plads ved Arnen, satte Fødderne op paa Ildstedet og støttede Albuerne paa Knæene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„For tusind Djævle,“ sagde hun og lo ved sig selv. „Hvad jeg der siger, er saa sandt, at jeg knap selv har mærket det. Tror han ikke, at de fleste i denne Verden er døde eller halvdøde? Tror han, jeg lever? Aa nej! Aa nej! &amp;mdash; Ja, se han kun paa mig. Jeg er Majorinden paa Ekeby, og jeg er vel den mægtigste Frue i hele Vermland, skulde jeg mene. Vinker jeg med en Finger, saa springer Landshøvdingen, og vinker jeg med to, saa springer Biskoppen, og vinker jeg med tre, saa danser baade Domkapitel og Raadmænd og alle Brugspatroner i hele Vermland Polskdans paa Karlstad Torv. For tusind Djævle, jeg siger ham, Præst, at jeg ikke er andet end et paaklædt Lig. Vorherre ved bedst, hvor lidt Liv der er i mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tiggeren bøjede sig frem og lyttede med alle Sanser vaagne. Den gamle Majorinde sad og rokkede frem og tilbage foran Ilden. Hun saa ikke paa ham, mens hun talte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tror han ikke,“ blev hun ved, „at om jeg var et levende Menneske, som saa ham sidde der saa ussel og bedrøvelig med Selvmordstanker i Hjertet, at jeg da kunde have jaget dem ud af ham med et Aandepust? Da havde jeg haft Taarer for ham, og Bønner, som vendte op og ned paa alting for ham, og jeg havde frelst hans syndige Sjæl; men nu er jeg død. Vor Herre ved, hvor lidt Liv der er i mig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Har han hørt, at jeg en Gang var den smukke Margrete Celsing? Det var ikke i Gaar, men endnu kan jeg sidde og græde mine gamle Øjne røde over hende. Hvorfor skulde Margrete Celsing dø og Margrete Samzelius leve, hvorfor skal Majorinden paa Ekeby leve? kan han sige mig det, Gøsta Berling?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ved han, hvordan Margrete Celsing var? Hun var slank og fin og bly og uskyldig, Gøsta Berling. Hun var af dem, paa hvis Grave Englene græde. Hun vidste ikke af noget ondt, ingen havde gjort hende Sorg, hun var god mod alle. Og dejlig var hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var en herlig Mand, Altringer hed han. Gud ved, hvordan det gik til, at han færdedes deroppe i Elvedalens Vildmarker, hvor hendes Forældre havde deres Ejendom. Ham saa Margrete Celsing, han var skøn, han var en Mand, og han elskede hende. Men han var fattig, og de blev enige om at vente paa hinanden i fem Aar, som der staar i Visen&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da de tre Aar var gaaede, fik hun en anden Frier. Han var grim at se paa, men hendes Forældre troede, at han var rig, og de tvang hende med Snakken og Lokken, med Hug og onde Ord til at tage ham til Mand. Den Dag døde Margrete Celsing.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Siden den Tid har der ingen Margrete Celsing været, men kun Majorinde Samzelius, og hun var ikke god, ikke bly; hun troede paa meget ondt og gav ikke Agt paa det gode.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Du ved vel, hvordan det siden gik. Vi boede paa Sjø, her ved Løfven, Majoren og jeg. Men han var ikke rig, som Folk havde sagt. Jeg havde ofte tunge Dage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kom Altringer tilbage, og nu var han rig. Han blev Ejer til Ekeby og Nabo til Sjø; han blev Ejer af seks andre Godser ved Løfven. Han var dygtig, driftig; en herlig Mand var han. Han hjalp os i vor Fattigdom; vi kørte i hans Vogne, han sendte Mad til vort Køkken og Vin til vor Kælder. Han fyldte mit Liv med Fester og Glæde. Majoren rejste bort, da der blev Krig, men hvad brød vi os om det! Den ene Dag var jeg hans Gæst paa Ekeby, den anden Dag kom han til Sjø. Aa, der gik som en Ringdans af Glæder omkring Løfvens Bredder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men saa begyndte de at tale ondt om Altringer og mig. Havde Margrete Celsing levet, saa havde det visselig gjort hende bedrøvet, men mig gjorde det intet. Dog forstod jeg endnu ikke, at det var, fordi jeg var død, at jeg var saa følesløs.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De Rygter om os naaede op til min Fader og Moder, som gik deroppe blandt Kulmilerne i Elvedalsskoven. Hun betænkte sig ikke længe, den gamle; hun kom rejsende herned for at tale med mig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Dag, da Majoren var borte, og jeg sad til Bords med Altringer og flere andre, kom hun til Sjø. Jeg saa hende komme ind i Salen, men jeg følte ikke, at hun var min Moder, Gøsta Berling. Jeg hilste hende som en fremmed og bad hende sidde ned ved mit Bord og tage Del i Maaltidet. Hun vilde tale til mig, som om jeg var hendes Datter, men jeg sagde hende, at hun tog fejl, mine Forældre levede ikke mere, de var begge døde paa min Bryllupsdag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da gik hun ind paa Legen. Halvfjerdsindstyve Aar var hun, tredive Mil havde hun kørt paa tre Dage. Nu satte hun sig uden Omstændigheder til Middagsbordet og spiste med os; hun var et kraftigt gammelt Menneske.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sagde, det var sørgeligt, at jeg havde lidt saadant et Tab just den Dag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det sørgeligste var,“ sagde jeg, „at mine Forældre ikke var døde Dage før, for saa var der ikke blevet noget af Brylluppet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fru Majorinden er altsaa ikke tilfreds med sit Ægteskab?&quot; spurgte hun da.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jo,“ sagde jeg, „nu er jeg tilfreds. Jeg vil altid være tilfreds med at lyde mine kære Forældres Vilje.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun spurgte, om det havde været mine Forældres Vilje, at jeg skulde hobe Skam og Skændsel over dem og mig selv og bedrage min Mand. Ringe Ære viste jeg mine Forældre ved at bringe mig selv i Folkemunde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De maa ligge, som de har redt,“ svarede jeg hende. Og for Resten maatte den fremmede Frue vide, at jeg fandt mig ikke i, at nogen haanede mine Forældres Datter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vi spiste, vi to. Mændene omkring os sad tavse og kunde hverken løfte Kniv eller Gaffel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle blev et Døgn over for at hvile; saa rejste hun. Men saa længe jeg saa hende, kunde jeg ikke forstaa, at hun var min Moder. Jeg vidste blot, at min Moder var død.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun skulde rejse, Gøsta Berling, og jeg stod ved Siden af hende paa Trappen, og Vognen var kørt frem, da sagde hun til mig:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Et Døgn har jeg været her, uden at du har villet kendes ved mig som din Moder. Paa øde Veje er jeg rejst herhid, tredive Mil paa tre Dage. Og af Skam over dig skælver min gamle Krop, som om den var pisket med Ris. Gid du maa blive fornægtet, som jeg er bleven fornægtet, forskudt, som jeg er bleven forskudt. Gid Landevejen maa blive dit Hjem, Grøften din Seng, Kulmilen din Arne. Skam og Forsmædelse blive din Løn, og andre slaa dig, som jeg nu slaar dig!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og hun gav mig et haardt Slag paa Kinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men jeg løftede hende op, bar hende ned ad Trappen og satte hende i Vognen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvem er du, at du forbander mig?“ spurgte jeg. „Hvem er du, at du slaar mig? Det taaler jeg ikke af nogen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og jeg gav hende Ørefigenen tilbage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vognen kørte i det samme, men da, i det Øjeblik, Gøsta Berling, vidste jeg, at Margrete Celsing var død. Hun var god og uskyldig, hun vidste ikke af noget ondt. Englene havde grædt paa hendes Grav. Havde hun levet, hun havde aldrig slaaet sin Moder.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tiggeren ved Døren havde lyttet, og Ordene havde for et Øjeblik døvet de evige Skoves Susen. Se, denne rige Frue, hun gjorde sig til hans Lige i Synd, hans Søster i Fortabelsen, for at give ham Mod til at leve. Saadan skulde han lære, at der laa Sorg og Synd over andre Hoveder end hans. Han rejste sig og gik hen til Majorinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vil du leve nu, Gøsta Berling?“ spurgte hun med en Stemme, der var brudt af Taarer, „hvorfor vil du dø? Du kunde være bleven en dygtig Præst, men aldrig var den Gøsta Berling, som du druknede i Brændevin, saa straalende uskyldsren som den Margrete Celsing, jeg kvalte i Had. Vil du leve?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta faldt ned paa sine Knæ foran Majorinden. „Tilgiv mig,“ sagde han, „jeg kan ikke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg er en gammel Kone,“ sagde Majorinden. „hærdet i megen Sorg, og jeg sidder her og giver mig selv til Pris for en Tigger, som jeg har fundet halvt ihjelfrossen i en Snedrive ved Vejen. Der sker mig min Ret. Gaa han kun hen og bliv en Selvmorder, saa kan han da i al Fald ikke fortælle nogen om min Galskab.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg er ingen Selvmorder, jeg er en dødsdømt. Gør mig ikke Kampen for tung. Jeg kan ikke leve. Mit Legeme har faaet Overtaget over min Sjæl, derfor maa jeg lade den slippe fri, lade den komme til Gud.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naa, saa han tror, den kommer til Gud?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Farvel, Majorinde Samzelius, og Tak!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Farvel, Gøsta Berling.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tiggeren rejste sig og gik med hængende Hoved og slæbende Skridt mod Døren. Den Kvinde gjorde Vejen til de store Skove tung for ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han kom til Døren, maatte han vende sig om. Da mødtes han af et Blik fra Majorinden, som sad stille og saa efter ham. Han havde aldrig set en saadan Forandring i et Ansigt, og han blev staaende og stirrede paa hende. Hun, som nys havde været vred og truende, sad stille, som forklaret, og hendes Øjne straalede af forbarmende, medlidende Kærlighed. Der var noget i ham, i hans eget forvildede Hjerte, der brast for det Blik; han lænede sin Pande mod Dørkarmen, løftede Armene op over Hovedet og græd, som om hans Hjerte skulde briste.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden slængte Kridtpiben i Ilden og kom hen til ham. Hendes Bevægelser var paa een Gang saa blide som en Moders.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saa, saa, min Dreng!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og hun drog ham ned til sig paa Bænken ved Døren, saa han græd med Hovedet i hendes Skød.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vil han dø endnu?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han vilde fare op. Hun maatte holde ham fast med Magt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu siger jeg ham for sidste Gang, at han kan gøre, som han vil. Men det lover jeg ham, at hvis han vil leve, saa skal jeg tage Brobypræstens Datter til mig og gøre hende til et ordentligt Menneske; saa kan hun jo takke Gud, at han stjal hendes Mel. Naa, vil han?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han løftede Hovedet og saa hende ind i Øjnene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er det Alvor?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er det, Gøsta Berling.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da vred han Hænderne i Angst. Han saa for sig de forskræmte Øjne, de sammenknebne Læber og de udmagrede smaa Hænder. Det stakkels lille Væsen skulde altsaa faa Beskyttelse og Pleje, og Fornedrelsesmærket skulde udslettes af hendes Legeme, som det onde af hendes Sjæl. Nu stængtes Vejen til de evige Skove for ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg skal ikke tage Livet af mig, saa længe hun er under Majorindens Beskyttelse,“ sagde han. „Jeg vidste nok, at Majorinden var mig for stærk og vilde tvinge mig til at leve.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta Berling,“ sagde hun højtidelig. „Jeg har kæmpet om dig som om mig selv. Jeg sagde til Gud: „Hvis der findes eet Gran af Margrete Celsing tilbage i mig, saa tilsted, at hun træder frem og hindrer den Mand i at gaa hen og dræbe sig selv. Og han tilstedte det, og du saa hende, og derfor kunde du ikke gaa. Og hun hviskede til mig, at for det stakkels Barns Skyld vilde du maaske opgive at dø. Aa, I flyver dristigt nok, I vilde Fugle, men Vor Herre kender nok det Net, som kan fange Jer.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han er en stor og underlig Gud,“ sagde Gøsta Berling. „Han har drevet Gæk med mig og forkastet mig, men han vil ikke lade mig dø. Ske hans Vilje.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fra den Dag blev Gøsta Berling Kavaller paa Ekeby. To Gange prøvede han paa at komme derfra og bane sig Vej til at kunne leve af eget Arbejde. Den ene Gang gav Majorinden ham et Hus tæt ved Ekeby; han flyttede derhen og vilde prøve at leve som Arbejder. Det lykkedes for ham en Tid, men han blev snart træt af Ensomheden og det daglige Slid &amp;mdash; og blev atter Kavaller. Den anden Gang var, da han blev Huslærer paa Borg for Grev Henrik Dohna. Den Gang forelskede han sig i den unge Ebba Dohna, Grevens Søster, men da hun døde, netop som han troede, han var lige ved at vinde hende, opgav han enhver Tanke om at blive andet end Kavaller paa Ekeby. Det syntes ham, at for en afsat Præst var alle Veje til Genoprejsning stængte.&lt;/p&gt;


  &lt;h2&gt;GØSTA BERLINGS SAGA&lt;/h2&gt;


  &lt;h3&gt;Landskabet&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Nu maa jeg bede dem, der allerede kender den lange Sø, den rige Slette og de blaa Bjerge, at de springer nogle Sider over. De kan rolig gøre det; Bogen bliver lang nok endda.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Enhver kan forstaa, at jeg er nødt til at beskrive disse tre for dem, der ikke har set dem før, eftersom de var den Skueplads, hvor Gøsta Berling og Kavallererne levede deres lystige Liv; men for dem, der har set dem, er det lige saa let at forstaa, at dette langt overstiger dens Kræfter, der blot kan føre Pennen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Helst vilde jeg nøjes med at fortælle om Søen, at den hedder Løfven, at den er lang og smal, at den strækker sig fra de store (ensomme Skove i nordre Vermland lige ned til Venerns Lavland mod Syd, om Sletten, at den løber paa begge Sider af Søen, og om Bjergene, at de med deres bølgende Kæder omslutter hele Dalen. Men det er ikke nok for mig, naar jeg vil skildre mine Barndomsdrømmes Sø og Barndomsheltenes Hjemland.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Søen har sine Kilder højt oppe mod Nord, og der er et herligt Land for en Sø. Skov og Bjerge blive aldrig færdige med at samle Vand til den, Elve og Bække styrte ned i den Aaret rundt. Den har fint hvidt Sand at strække sig paa, Odder og Øer at afspejle, frit Spillerum for Nøkken og Havfruen, og den vokser sig snart stor og smuk. Deroppe nordpaa er den munter og venlig: I skulde blot se den en Sommermorgen, naar den ligger lysvaagen og blinker under Taagesløret, hvor lystig den da er. Den gemmer sig først en Stund, saa lister den sig sagte, ganske sagte ud af det lette Hylle, saa fortryllende skøn, at man knap kan kende den, men saa med eet Ryk kaster den hele Dækket af og ligger der, blot og bar og rosenrød og straaler i Morgenlyset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Søen nøjes ikke med Leg og Lystighed; den bryder sig Vej gennem nogle Sandhøje mod Syd, snører sig sammen til et snevert Sund og opsøger sig et nyt Rige. Den finder det, bliver snart igen stor og vældig, faar bundløse Dyb at fylde og en flittig Egn at smykke. Men nu bliver Vandet ogsaa mørkere, Bredden mindre afvexlende, Vindene skarpere, hele Karakteren strengere. Men den er fremdeles en statelig og herlig Sø. Mangfoldige er de Skibe og Tømmerflaader, der færdes paa den, og den faar sjælden Tid at lægge sig til Vinterhvile før efter Jul. Tit er den i ondt Lune; den kan skumme hvid og vælte Baade, men den kan ogsaa ligge i drømmende Ro og afspejle Himlen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Søen vil endnu længere ud i Verden, skønt Bjergene bliver stejlere og Pladsen trangere, jo længere ned den kommer, saa den tilsidst maa krybe frem som et smalt Sund mellem sandede Bredder. Derefter breder den sig ud for tredje Gang, men ikke med den samme Skønhed og Vælde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Bredderne blive flade og ensformige, mildere Vinde blæse, og Søen lægger sig tidlig til Vinterhvile. Den er endnu smuk, men har mistet sin Ungdoms Vildhed og sin Manddoms Kraft &amp;mdash; den er en Sø som alle andre. Med to Arme famler den sig frem til Venern, og naar den har fundet den, styrter den sig i Alderdomssvaghed ned ad stejle Skrænter, og med denne sidste Stordaad gaar den til Hvile.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sletten er lige saa lang som Søen, men den har ondt ved at slippe frem for Søer og Bjerge, lige fra Kløften ved Søens nordlige Endepunkt og til den lægger sig magelig til Ro ved Venerns Bredder. Se &amp;mdash; naturligvis vilde Sletten helst følge med langs Søen fra den ene Ende til den anden; men den kan ikke faa Lov for Bjergene. Bjergene er vældige Kampestensmure, dækkede af Skov, fulde af Kløfter, vanskelige at færdes i, rige paa Mos og Lav og i disse gamle Tider Hjemsted for Masser af Vildt. Ofte træffer man paa en Mose med Hængedynd eller et Kær med sort Vand oppe paa de langstrakte Aase, og hist og her finder man en Kulsvierplads, eller et „Rød“, hvor der er hugget Brænde, eller et Stykke Svedjeland, og det vidner om, at Bjergene ogsaa kan taale Arbejdet; men sædvanlig ligge de i sorgløs Ro og nøjes med at lade Lys og Skygge lege deres evige Leg paa Skraaningerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Med disse Bjerge ligger Sletten &amp;mdash; der er from og frugtbar og elsker Arbejdet &amp;mdash; i en evig Krig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kan I ikke nøjes med at bygge Mure om mig,“ siger Sletten til Bjergene; „det er Sikkerhed nok for mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Bjergene lytte ikke til den Tale. De sende lange Rækker Høje og skaldede Højsletter helt ned til Søen. De bygge prægtige Udsigtstaarne paa hver en Odde og vige saa sjælden bort fra Søens Bred, at Sletten kun paa ganske enkelte Steder kan rulle sig i Breddens bløde Sand. Men det nytter den ikke at klage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vær du glad, vi staar her,“ sige Bjergene. „Husk paa Tiden før Jul, da de iskolde Taager rulle over Løfven den ene Dag efter den anden. Vi gør god Tjeneste, hvor vi staar.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sletten klager over, at den har for lidt Plads og for daarlig Udsigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Din Tosse!“ svare Bjergene. „Du skulde bare føle, hvor det blæser her nede ved Søen. Der behøves i det allermindste en Kampestensryg og en Pels af Gran for at holde det ud. Og for Resten kan du være glad ved at have os at se paa.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er netop det, Sletten er. Den kender godt hver en underlig Skiften af Lys og Skygge, der farer over Bjergene. Den har set dem i Middagsbelysning ligesom synke ned mod Horizonten, lave og ganske lyseblaa, og i Morgen- eller Aftenbelysningen hæve sig til ærværdig Højde, klare blaa som Himlen i Zenith. Stundom kan Lyset falde saa skarpt over dem, at de blive grønne eller sorteblaa, og hver en Fure, hver Vej og. Kløft ses da i Miles Afstand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men saa sker det paa sine Steder, at Bjergene flytter sig lidt til Siden og lader Sletten komme til at kigge ned til Søen. Men naar den da faar Søen at se i dens Vrede, hvor den hvæser og spytter som en Vildkat, eller ser den dækket af den kolde Røg, der kommer af, at Søfolket byger eller brygger, da giver den snart Bjergene Ret og trækker sig atter tilbage til sit trange Fængsel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fra Arilds Tid have Menneskene dyrket den herlige Slette, og den er vel bebygget. Hvorsomhelst en Aa kastede sig med sin hvidskummende Fos ned ad Bredden, laa der Savværk og Møller. Paa de aabne lyse Pladser, hvor Sletten gik ned til Søen, laa der Kirker og Præstegaarde; men i Dalranden, halvt op ad Skraaningen, paa de stenfyldte Marker, hvor Kornet ikke trives, der laa Bøndernes Gaarde, Officersgaardene og en og anden Herregaard.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dog maa man huske paa, at i Tyverne var Egnen langtfra saa opdyrket som nu. Store Strækninger, som nu dyrkes, laa dengang hen som Skov og Sø og Mose. Befolkningen var heller ikke saa talrig, og ernærede sig dels ved Kørsler, ved Arbejde i Møller og Savbrug og paa fremmede Steder; Agerbruget kunde ikke føde dem. Paa den Tid klædte Slettens Beboere sig i hjemmegjorte Klæder, spiste Havrebrød og nøjedes med tolv Skilling i Dagløn. Nøden var ofte stor iblandt dem; men den blev tit lindret ved et let og muntert Sindelag, ved en medfødt Dygtighed og Nævenyttighed, som især kom til Udvikling paa fremmede Steder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men alle disse tre, den lange Sø, den rige Slette og de blaa Bjerge, dannede det skønneste Landskab, og de gør det den Dag i Dag; og Folket er til denne Dag kraftigt, modigt og vel begavet. Nu har det ogsaa gjort store Fremskridt baade i Velstand og Dannelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gid det gaa dem godt, de der bo deroppe ved den lange Sø og de blaa Bjerge! Det er nogle af deres Minder, jeg nu vil skildre.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Julenatten&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Sintram hedder den onde Brugspatron paa Fors, han med den kluntede Krop og de lange Abearme, med det skaldede Hoved og det grimme, grinende Ansigt, han, hvis Lyst er at stifte ondt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram hedder han, som kun tager Landstrygere og Slagsbrødre til Karle, og kun har kivagtige, løgnagtige Piger i sin Tjeneste, han som hidser Hundene til Raseri ved at stikke Naale i Snuden paa dem, og som er lykkelig midt iblandt onde Mennesker og arrige Dyr.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram hedder han, hvis bedste Glæde det er at klæde sig som den lede Fanden med Horn og Hale og Hestefod og saa pludselig fare frem af mørke Kroge, af Bagerovne eller Brændeskur for at skræmme frygtsomme Børn eller overtroiske Kvinder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram hedder han, som glæder sig ved at forvandle gammelt Venskab til nyt Had og forgifte Hjertet med Løgn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram hedder han &amp;mdash; og en Gang kom han til Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Træk den store Brændeslæde ind i Smedjen, midt paa Gulvet; vælt en Kærre over den med Bunden i Vejret. Saa har vi et Bord, Hurra for Bordet!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu hid med Stole, med alt, hvad der kan bruges til at sidde paa. Hid med trebenede Skomagerstole og tomme Kasser! Hid med pjaltede, gamle Lænestole uden Rygstød, og frem med den gamle Enspænderslæde uden Kjelker og den gamle Karosse. Ha, ha! frem med den gamle Karosse, den skal være Talerstol! Nej se blot! det ene Hjul er af, og hele Fadingen er væk! Der er ikke andet end Bukken tilbage, Hyndet er i Stykker, Krølhaarene vælter ud af det, Læderet er rødt af Alderdom. Højt som et Hus er det gamle Skrammel. Støt, støt, ellers vælter det over Ende!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hurra! hurra! Det er Julenat paa Ekeby!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Bag Dobbeltsengens Silkegardiner sover Majoren og Majorinden, sover og tror, at Kavallerfløjen sover.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Karle og Piger kan sove, tunge af Grød og det stærke Juleøl, men ikke Herrerne i Kavallerfløjen. Kan nogen tro, at Kavallerfløjen sover!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen barbenede Smede tumle med Jernstængerne, de sodede Drenge komme ikke trækkende med Kulkærrer, den store Hammer hænger som en Arm med knyttet Næve oppe ved Taget; Ambolten staar tom, Ovnene spærre ikke deres røde Gab op for at sluge Kul, Bælgen knirker ikke. Det er Jul. Smedjen sover.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sover, sover! O, du Menneskebarn, sover naar Kavallererne er vaagne! De lange Tænger staa oprejst paa Gulvet med Tællelys i Næbbet. Op af Tikanderskedlen af blankt Kobber luer Punchens blaa Flammer imod det mørke Tag. Beerencreutz’s Hornlygte hænger paa Stangjernshammeren. Den gule Punch skinner i Bollen som en klar Sol. Her er Bord, og her er Bænke. Kavallererne holde Julenat i Smedjen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Her er Larm og Lystighed, Musik og Sang. Midnatsfestens Tummel vækker ikke nogen. Al Støj og Bulder fra Smedjen drukner i Fossens mægtige Brusen derudenfor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der er Larm og Lystighed. Hvad om Fru Majorinden nu saa dem?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naa, hvad saa! Hun vilde saavist slaa sig ned midt imellem dem og tømme et Bæger. En dygtig Kvinde er hun; hun løber ikke sin Vej for en dundrende Drikkevise eller et Slag Rambus. Den rigeste Frue i hele Vermland, barsk som en Karl og stolt som en Dronning. Sang elsker hun, skingrende Valdhorn og Violiner. Vin og Spil holder hun af og lange Borde omringede af glade Gæster. Hun vil have Svind i Forraadshusene, Dans og Lystighed i Kammer og Sal, og Kavallerfløjen fuld af Kavallerer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se dem rundt om Bollen, Kavaller ved Kavaller! Tolv er de, tolv Mænd. Ingen Døgnfluer, ingen Modehelte, men Mænd, hvis Rygte sent vil dø i Vermland, modige Mænd, stærke Mænd.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen skindtørre Pergamenter, ingen tilsnørede Pengeposer, men fattige Mænd, sorgløse Mænd, Kavallerer hele Dage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen Hængetræer, ingen søvnige Hjemme-siddere. Vejfarende Mænd, glade Mænd, Riddere af hundrede Eventyr.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;&amp;mdash; &amp;mdash; Nu har Kavallerfløjen staaet tom i mange Aar. Ekeby er ikke mere Tilflugtssted for hjemløse Kavallerer. Pensionerede Officerer og fattige Adelsmænd fare ikke længer Vermland rundt i leddeløse Karrioler; men de skal opstaa her, de glade, de sorgløse, de evig unge!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alle disse vidtberømte Mænd kunne spille et eller flere Instrumenter. Alle ere de saa fulde af Egenheder og Mundheld og Indfald og Viser, som Myretuen af Myrer, men hver af dem har dog sin særlige udmærkede Egenskab, sin højt skattede Kavallerdyd, som skiller ham fra de øvrige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fremmest blandt alle dem, der sidder om Bollen, vil jeg nævne Beerencreutz, Obersten med den store, hvide Knebelsbart, Rambusspilleren, Bellmanssangeren, og ved Siden af ham hans Ven og Krigskammerat, den ordknappe Major, den store Bjørnejæger Anders Fuchs, og som den tredje i Laget den lille Ruster, Trommeslageren, som længe havde været Oppasser hos Obersten, men havde vundet Kavallers Rang ved sin Dygtighed i Punchebrygning og Generalbas. Dernæst maa nævnes den gamle Fændrik, Rutger von Ørneclou, Hjerteknuseren, med Paryk, stift Halsbind og Kalvekrøs, og sminket som en Kvinde. Han var en af de ypperste Kavallerer, og det var ligeledes Kristian Bergh, den stærke Kaptajn, en drabelig Helt, men lige saa let at narre som Kæmpen i Eventyret. I Selskab med disse to saa man ofte den lille kuglerunde Patron Julius, munter og glad, et godt Hoved, Taler, Maler, Visesanger og Anekdotfortæller. Han lod jævnlig sit gode Lune gaa ud over den værkbrudne Fændrik og den dumme Kæmpe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Her saa man ogsaa den store Tysker Kevenhüller, Opfinderen af den selvkørende Vogn og Flyvemaskinen, han hvis Navn endnu genlyder i de susende Skove. En Riddersmand var han af Byrd, som af Udseende, med store snoede Moustacher, spidst Hageskæg, Ørnenæse og smalle, skæve Øjne i et Net af krydsende Rynker. Her sad den store Krigshelt, Fætter Kristoffer, som aldrig kom udenfor Kavallerfløjens Vægge, uden naar der var en Bjørnejagt eller et forvovent Eventyr i Vente, og ved Siden af ham Farbror Eberhard, Filosofen, som ikke var dragen til Ekeby for Løjer og Lystighed, men for uforstyrret af Næringssorger at kunne fuldføre sit store Arbejde i Videnskabernes Videnskab.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sidst af alle nævner jeg de bedste i Flokken, den blide Løwenborg, den fromme Mand, som var for god for denne Verden og forstod sig saa saare lidt paa dens Veje, og Lilliecrona, den store Musiker, som havde et godt Hjem og altid længtes efter det, men som dog maatte blive paa Ekeby, fordi hans Aand trængte til Rigdom og Omvexling for at holde Livet ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alle disse elleve havde ladet Ungdommen bag sig, og flere var kommet et godt Stykke ind i Alderdommen; men i deres Midte fandtes der en, der ikke var mere end tredive Aar gammel og endnu havde alle Sjælens og Legemets Kræfter ubrudte. Det var Gøsta Berling, Kavallerernes Kavaller, han som alene var en større Taler, Sanger, Musiker, Jæger, Drikkehelt og Spiller end alle de andre. Han var i Besiddelse af alle Kavallerdyderne. Hvilken Mand havde ikke Majorinden gjort af ham!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se ham, som han nu staar deroppe paa Talerstolen! Mørket sænker sig fra det sodede Tag ned over han i tunge Festons. Hans lyse Hoved skinner frem igennem det som de unge Guders, hine unge Lysbærere, der ordnede Kaos. Slank, skøn, eventyrlysten staar han der.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men han taler med dybt Alvor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kavallerer og Brødre, det lider mod Midnat, Festen er langt fremskreden, det er Tid at tømme Skaalen for den trettende ved Bordet!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lille Broder Gøsta!“ raaber Patron Julius, „her er ingen trettende, vi er kun tolv.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Paa Ekeby dør hvert Aar en Mand,“ fortsætter Gøsta med stedse mørkere Stemme. „En af Kavalleriløjens Gæster dør, en af de glade, de sorgløse, de evig unge. Hvad saa? Kavallerer maa ikke blive gamle. Naar vore rystende Hænder ikke længer kan løfte Glasset, vore halvblinde Øjne ikke skelne Kortene, hvad er da Livet for os, og hvad er vi for Livet? En maa dø af de tretten, som fejre Julenatten i Smedjen paa Ekeby, men hvert Aar kommer der en ny for at fylde Tallet; en Mand, som er vel forfaren i Glædens Haandværk, som kan stryge en Fiol og spille et Slag Kort, maa komme og gøre vor Skare fuldtallig. Gamle Sommerfugle maa vide at dø, mens Sommersolen skinner. Skaal for den trettende!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men, Gøsta, vi er kun tolv!“ indvendte Kavallererne og rørte ikke deres Glas.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta Berling, hvem de kaldte „Poeten“, skønt han aldrig skrev Vers, fortsatte med uforstyrret Ro: „Kavallerer og Brødre! Har I glemt, hvem I er? Det er Jer, der holde Glæden i Live i Vermland. Det er Jer, der sætte Fart i Buestrøgene, holde Dansen i Gang, lade Sang og Spil klinge gennem Landet. Var I ikke til, da vilde Dansen dø, Sommeren dø, Roserne dø, Kortspillet dø, Sangen dø, og i hele dette velsignede Land vilde der ikke blive andet tilbage end Jern og Brugspatroner. Glæden vil leve, saa længe I lever. I sex Aar har jeg nu fejret Juleaften i Ekeby Smedje, og aldrig har nogen før vægret sig ved at drikke for den trettende. Hvem er det, der er bange for at dø?“ „Men, Gøsta!“ raabe de, „naar vi kun er tolv, hvordan kan vi da drikke for den trettende?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En dyb Bekymring staar malet paa Gøstas Ansigt. „Er vi kun tolv?“ siger han. „Hvorfor dette? Skulle vi dø ud fra Jorden? &amp;mdash; &amp;mdash; Skulle vi næste Aar kun være elleve, næste Aar kun ti? Skal vort Liv blive en Saga, vor Skare gaa til Grunde? Jeg kalder ham hid, den trettende, thi jeg har rejst mig for at drikke hans Skaal. Fra Havets Dyb, fra Jordens Indvolde, fra Himlen, fra Helvede kalder jeg ham, der skal fylde Kavallerernes Tal!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da rasler det i Skorstenen, da slaas Smelteovnens Luger op, da kommer den trettende. Laadden kommer han, med Hale og Hestehov, med Horn og spidst Skæg, og ved Synet af ham fare Kavallererne op med et Skrig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i ustandselig Jubel raaber Gøsta Berling: „Den trettende er kommen &amp;mdash; Skaal for den trettende!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa er han da kommen, Menneskenes gamle Fjende, kommen til de forvovne, der forstyrre den hellige Nats Fred. Hexenes Ven fra Bloksbjerg, han, der skriver sine Kontrakter med Blod paa kulsort Papir, han, der dansede med Grevinden paa Ivarsnæs i syv Dage, og som ikke kunde fordrives af syv Præster, han er kommen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I stormende Fart flyve Tankerne gennem de gamle Eventyreres Hoved ved Synet af ham. De grunder vel paa, for hvis Skyld han er ude i Nat.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mange af dem var nærved at løbe bort af Skræk; dog snart forstod de, at han ikke var kommen for at hente dem ned i sit mørke Rige, men at Bægerklangen og Viserne havde lokket ham. Han vilde nyde Menneskenes Glæde i den hellige Julenat og afkaste Regeringens Byrde i denne Glædens Tid.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallerer, Kavallerer! hvem af jer kommer vel i Hu, at det er Julenat! Nu er det, at Engle synge for Markens Hyrder, nu er det, at Børnene ligger og er bange for at sove saa haardt, at de ikke vaagner i Tide til den dejlige Ottesang. Snart er det Tid at tænde Julelysene i Bro Kirke, og langt borte, i Skovhytten, har Ungersvenden opstablet et knitrende Granbaal, der skal lyse for hans Hjertenskær paa Kirkevejen. I alle Smaahuse har Husmoderen stillet Grenelys i Vinduet, færdige til at tændes, naar Kirkefolket drager forbi. Klokkeren hører sig selv i Julepsalmerne i Søvne, og den gamle Provst ligger og prøver, om han har Stemme nok til at synge: „Ære være Gud i det høie, Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelighed.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, Kavallerer, det havde været bedre for Jer, om I i denne Fredens Nat havde ligget stille i eders Senge, i Stedet for at pleje Omgang med det ondes Fyrste.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men de hilser ham med Velkomstraab, som Gøsta alt har gjort. Et Bæger, fyldt med den brændende Drik, sætter de for ham, og de giver ham Hæderspladsen ved Bordet. Beerencreutz indbyder ham til et Slag Rambus, Patron Julius synger sine bedste Viser for ham, og Ørneclou taler med ham om skønne Kvinder, disse himmelske Væsener, som forsøde Livet. Han befinder sig vel, den hornede, idet han med kongelig Holdning læner sig tilbage mod den gamle Kuskebuk og fører den fyldte Pokal til sin grinende Mund.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta Berling holder naturligvis Tale for ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Deres Naade“, siger han: „Vi har længe ventet Dem her paa Ekeby, thi De har vel næppe Adgang til noget andet Paradis. Her lever man uden at saa eller spinde, som Deres Naade vel allerede ved. Her flyve stegte Duer i Munden paa en; her flyder stærkt og sødt Brændevin i alle Bække og Strømme. Her er et godt Sted, mærk det, Deres Naade!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vi Kavallerer har sandeligen ogsaa ventet paa Dem, thi vi har ikke været ret fuldtallige før. Thi se, vi er noget mere, end vi giver os ud for, vi er Digtningens gamle Tolvmandsskare, som gaar frem gennem Tiderne. Tolv var vi, da vi styrede Verden deroppe paa Olympens skyomkransede Top, tolv, da vi, lig Fugle, boede i Yggdrasils grønne Krone. Sad vi ikke tolv Mand høj om Kong Arturs runde Bord, og gik ikke tolv Jævninger i Karolus Magnus’s Hær? En af os har været Thor, en Jupiter, det maa hver Mand kunne se paa os endnu i Dag. Man kan endnu skimte Gudeglansen under Pjalterne, Løvemanken under Æselshuden. Tiden har faret ilde med os, men naar vi er her, bliver Smedjen en Olymp, og Kavallerfløjen et Valhal.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men, Deres Naade, vi har ikke været fuldtallige. Det ved vi jo nok, at i Digtningens Tolvmandsskare maatte der altid være en Loke, en Prometheus, en Ganeion. Ham har vi savnet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Deres Naade, jeg hilser Dem velkommen!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se, se!“ siger den Onde. „Skønne Ord, skønne Ord. Og jeg, som ikke har Tid at svare. Forretninger, kære Venner, Forretninger! jeg maa bort paa Timen, ellers skulde jeg saa gerne staa til Tjeneste i en hvilkensomhelst Rolle. Tak for i Aften, gamle Kammerater. Vi ses igen!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da spørge Kavallererne, hvor han agter sig hen, og han svarer, at Herskerinden paa Ekeby, selve Fru Majorinden, venter paa ham for at faa sin Kontrakt fornyet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stor Forundring griber Kavallererne. En streng og dygtig Frue er hun, Majorinden paa Ekeby. Hun løfter en Tønde Rug paa sine brede Skuldre. Hun følger Malmtransporten fra Grubedistriktet hele Vejen til Ekeby. Hun sover som en Ægtbonde paa Ladens Gulv med en Sæk til Hovedgærde. Om Vinteren kan hun passe en Kulmile, om Sommeren følge en Tømmerflaade ned ad Løfven. En myndig Frue er hun. Hun bander som en Karl og regerer sine syv Jernbrug og sine Naboers Gaarde, regerer sit eget Sogn og Nabosognene, ja hele det skønne Vermland. Men for de hjemløse Kavallerer har hun været en Moder, og derfor har de holdt deres Øren tillukkede, naar Bagtalelsen hviskede til dem, at hun stod i Forbund med Djævelen. Altsaa spørger de ham med stor Forundring, hvilken Kontrakt hun har indgaaet med ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han svarer dem, den Sorte, at han har skænket Majorinden hendes syv Brug mod Løfte om, at hun hvert Aar vil sende ham en Sjæl.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, hvilken Rædsel sammensnører da Kavallerernes Hjerter!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De vidste det jo, men de havde ikke forstaaet det før. Paa Ekeby dør hvert Aar en Mand, en af Kavallerfløjens Gæster dør, en af de glade, de sorgløse, de evigunge dør. Nu, hvad saa &amp;mdash;- Kavallerer maa ikke blive gamle! Naar deres rystende Hænder ikke længer kan løfte Glasset, deres halvblinde Øjne ikke skelne Kortene, hvad er da Livet for dem og de for Livet? Sommerfugle maa vide at dø, mens Solen skinner.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu først forstod de Tingens rette Mening.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ve den Kvinde! Derfor har hun altsaa givet dem saa mangt et godt Maaltid, derfor lader hun dem drikke hendes stærke og søde Brændevin, for at de fra Drikkesalen og Spillebordene paa Ekeby maa styrte ned til Fortabelsens Fyrste, en om Aaret, en for hvert flygtende Aar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ve den Kvinde, den Hex! Stærke, herlige Mænd vare komne til dette Ekeby, komne for at forgaa. Og hun bragte dem til Fordærvelse; deres Hjerner var blevet til Svampe, deres Lunger til tør Aske, deres Aand formørket, naar de sank ned paa Dødssengen, færdige til den lange Rejse, uden Haab, uden Sjæl. Ve den Kvinde! Saadan er de døde, der var bedre Mænd end de, og saadan skal de selv dø.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men længe staa Kavallererne ikke lammede af Rædslen. „Du Fordømmelsens Fyrste!“ raabe de, „med den Hex skal du aldrig mere slutte dine blodskrevne Kontrakter; hun skal dø. Kristian Bergh, den stærke Kaptajn, har kastet Smedjens tungeste Hammer over Skulderen; den skal begraves i Utyskets Hoved. Hun skal ikke ofre dig flere Sjæle. Og du selv, du hornede, dig lægger vi paa Ambolten og slipper saa Stangjernshammeren løs. Vi holder dig fast med Tænger under Hammerslagene, saadan skal vi lære dig at gaa paa Jagt efter Kavallersjæle.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fejg er han, den sorte Herre, det er en gammel Historie, og den Snak om Stangjernshammeren holder han ikke af. Han kalder Kristian Bergh tilbage og begynder at underhandle med Kavallererne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tag de syv Jernværker i dette Aar, tag dem selv, Kavallerer, og lad mig faa Majorinden!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tror du, vi er lige saa nedrige som hun?&quot; raaber Patron Julius. „Ekeby og alle Jernværkerne vil vi have, men Majorinden Kan du selv tage dig af.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad siger Gøsta, hvad siger Gøsta?“ spørger den blide Løwenborg. „Gøsta Berling maa tale. Vi maa høre hans Mening ved en saa vigtig Afgørelse.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er Galskab altsammen,“ siger Gøsta Berling. „Kavallerer, lad jer ikke narre af ham! Hvad er vi mod Majorinden? Med vore Sjæle faar det gaa, som det vil, men med min Vilje skal vi ikke blive nogle utaknemmelige Uslinger og bære os ad som Skurke og Forrædere. Jeg har spist Majorindens Brød i for mange Aar til nu at svige hende.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, gaa du til Helvede, Gøsta, om du har Lyst! Vi vil hellere selv regere Ekeby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men er I da rent rasende, eller har I drukket alt Vid og Forstand bort? Tror I, det er Sandhed? Tror I, det er den Onde? Kan I ikke mærke, at det hele er en forbandet Løgn.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se, se, se,“ siger den sorte Herre, „han mærker nok ikke, at han er paa god Vej til at blive færdig; og han har endda været paa Ekeby i syv Aar. Han mærker ikke, hvor langt han er kommen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa Sludder, Gamle! Jeg har jo selv været med at putte dig ind i Ovnen der.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Som om det gjorde nogen Forskel! som om jeg ikke derfor kunde være lige saa god en Djævel som nogen anden. Jo, saamænd, Gøsta Berling, du er sikker nok. Du er allerede bleven køn under Majorindens Behandling.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er hende, der har reddet mig,“ siger Gøsta. „Hvad havde jeg vel været uden hende?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se se! som om hun ikke skulde have haft sin egen Mening med at holde dig tilbage paa Ekeby. Du kan lokke mange i Fælden; du har store Gaver. En Gang søgte du at slippe bort fra hende, du lod hende give dig et Hus, og du blev Arbejder; du vilde æde dit eget Brød. Hver Dag gik hun forbi Huset, og hun havde smukke Piger i Selskab med sig. En Gang var Marianne Sinclaire med; da smed du Spaden og Skødeskindet, Gøsta Berling, og blev atter Kavaller.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var min Vej, dit Fæ!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, javist, det var din Vej. Siden kom du til Borg, blev Huslærer for Henrik Dohna og var saa nær bleven Grevinde Martas Svigersøn. Hvem var det, der voldte, at den unge Ebba Dohna fik at vide, at du bare var en afskediget Præst, saa hun gav dig et Nej? Det var Majorinden, Gøsta Berling. Hun vilde havde dig tilbage.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Pyt!“ siger Gøsta. „Ebba Dohna døde kort efter. Hende have jeg alligevel ikke faaet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu gik den sorte Herre tæt ind paa ham og hvæsede ham lige ind i Ansigtet: „Døde, ja vist døde hun. Dræbte sig for din Skyld, gjorde hun, men de har ikke fortalt dig det før.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du er ingen daarlig Djævel,“ siger Gøsta.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var Majorinden, som besørgede det hele, siger jeg dig. Hun vilde have dig tilbage til Kavallerfløjen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta slog en »Latter op. „Du er ingen daarlig Djævel,“ raabte han vildt. „Hvorfor skulde vi ikke slutte Kontrakt med dig. Du kan nok skaffe os de syv Jernbrug, om du vil.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Godt, at du ikke længer staar Lykken imod.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallererne drog et Lettelsens Suk. Saa langt var det kommet med dem, at de ingen Ting formaaede uden Gøsta. Havde han ikke villet gaa ind paa Købet, da var det ikke kommet i Stand. Og det var alligevel ikke saa daarligt for nogle bundfattige Kavallerer at faa syv Jernbrug at raade over.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Mærk nu,“ siger Gøsta, „at vi tager de syv Brug for at redde vore Sjæle, men ikke for at blive Brugspatroner, som tæller Penge og vejer Jern; ingen vindtørre Pergamenter, ingen tilsnørede Pengepunge skal der blive af os, men Kavallerer ville vi være og forblive.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Visdommens egne Ord,“ mumler den sorte Herre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis du derfor vil give os de syv Brug paa et Aar, saa tager vi imod dem; men husk det: hvis vi i den Tid gør noget, som ikke er kavallermæssigt, hvis vi gør noget, som er klogt eller nyttigt eller kællingeagtigt, saa kan du tage os alle tolv, naar Aaret er omme, og give Brugene til hvem du vil.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den onde gned sig i Hænderne af Fornøjelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men hvis vi stadig bærer os ad som sande Kavallerer,“ fortsatte Gøsta, „saa maa du aldrig mere slutte Kontrakt om Ekeby, og ingen Løn faar du for dette Aar, det være sig enten af os eller af Majorinden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er haardt,“ siger den onde. „Aa, kære Gøsta, du kunde gerne unde mig en Sjæl, en eneste lille, fattig Sjæl. Jeg kunde da gerne faa Majorinden; hvorfor sparer du Majorinden?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg driver ikke Handel med saadanne Varer,“ brøler Gøsta. „Men vil du have nogen, saa maa du tage den gamle Sintram paa Fors; han er færdig, det kan jeg svare for.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se, se, se! det lader sig høre,“ siger den gamle Herre uden at blinke. „Kavallererne eller Sintram, de kan gaa op mod hinanden. Det bliver et godt Aar.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa skrives Kontrakten med Blod af Gøstas Lillefinger paa den Ondes sorte Papir med hans Gaasepen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da det er gjort, jubler Kavallererne. Nu skal al Verdens Herlighed tilhøre dem et helt Aar &amp;mdash; og siden hitter man altid paa Raad.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De flytter Stolene bort og tager hinanden i Hænderne i Kreds omkring Punchekedlen, midt paa det sorte Gulv, og svinger om i vild Dans. Inderst i Ringen danser den Onde med høje Spring; tilsidst falder han, saa lang han er, ned ved Siden af Kedlen, hælder den og drikker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kaster Beerencreutz sig ned ved Siden af ham og Gøsta Berling, og derefter lægger de sig alle i Kreds om Kedlen, som hældes til den ene Mund efter den anden. Tilsidst faar den et Skub, saa den vælter, og den hede, klæbrige Drik skyller ud over de liggende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da de bandende rejser sig op, er den Onde borte, men hans gyldne Løfter svæve som straalende Kroner over Kavallerernes Isse.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Julemiddagen&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Juledag holder Majorinde Samzelius stort Middagsselskab paa Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sidder da som Værtinde ved et Bord, der er dækket for halvtredsindstyve Gæster. Hun sidder der i Glans og Herlighed; den korte Skindpels, den stribede Vadmelskjole og Kridtpiben er ikke med der.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Silken rasler om hende, Guldet tynger hendes Arme, og Perler køle hendes hvide Hals.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvor er da Kavallererne, hvor er de, som paa Smedjens sorte Gulv drak af den blanke Kobberkedel Skaalen for Ekebys ny Herrer? I en Krog ved Kakkelovnen sidde Kavallererne ved et Bord for sig; i Dag er ikke Plads til dem ved det store Bord. Til dem kommer Maden sent og Vinen sparsomt, til dem sendes ikke de smukke Damers Blikke, ingen lytter der til Gøstas Spøg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Kavallererne ere som tæmmede Foler, som matte Rovdyr. Kun een Times Søvn gav Natten dem, saa kørte de til Fropræken ved Fakkel- og Stjerneskin. De saa Julelysene, de hørte Julesalmerne, deres Ansigter blev som smilende Børns. De glemte Julenatten i Smedjen, som man glemmer en styg Drøm.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stor og mægtig er Majorinden paa Ekeby. Hvem vover at løfte sin Arm til at slaa hende, hvem vover at oplade sin Mund for at bære Vidnesbyrd imod hende? Visselig ikke nogle som i mange Aar har spist hendes Brød og sovet under hendes Tag. Hun sætter dem, hvor hun vil, hun kan stænge sin Dør for dem, om hun vil, og de kan ikke engang fly fra hendes Magt. Gud hjælpe dem! borte fra Ekeby kan de ikke leve.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ved det store Bord nyder man Livet; der straaler Marianne Sinclaires smukke Øjne, der klinger den muntre Grevinde Dohnas glade Latter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hos Kavallererne er der stille. Var det dog ikke rimeligt, om de, som skal kastes i Afgrunden for Majorindens Skyld, blev sat ved samme Bord som hendes andre Gæster? Hvad er det for en skammelig Indretning med dette Bord nede i Kakkelovnskrogen? Som om Kavallerer ikke er værdige til at være i Selskab med Honoratiores!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden bryster sig, som hun sidder imellem Greven paa Borg og Præsten i Bro. Kavallererne hænge med Hovedet som Børn i Skammekrogen. Og imidlertid begynde Nattens Tanker at vaagne hos dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som sky Gæster komme de muntre Indfald, de lystige Løgnehistorier til Bordet i Krogen. Der holder Nattens Vrede og Nattens Løfter Indtog i Hjernerne. Vel indbilder Patron Julius den stærke Kaptajn, Kristian Bergh, at de stegte Hjerper, som nu bydes om ved det store Bord, ikke kan slaa til til alle Gæsterne, men det vækker ingen Glæde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De kan ikke slaa til,“ siger han. „Jeg ved, hvor mange de havde. Men de er ikke raadvilde for det, Kaptajn Kristian, de har stegt Krager til os her ved det lille Bord.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Oberst Beerencreutz’s Læber kruses kun til et mat Smil under den bistre Knebelsbart, og Gøsta ser hele Dage ud, som om han spekulerede paa at slaa en eller anden ihjel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er ikke al Mad god nok til Kavallererne?&quot; spørger han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa kommer da endelig et svingende fuldt Fad prægtige Hjerper ned til det lille Bord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Kaptajn Kristian er vred. Har han ikke helliget Kragerne et helt Livs Had, disse lede, skrigende Kreaturer? Saa bittert hadede han dem, at han om Efteraaret tog Fruentimmerklæder paa og gjorde sig til et Spektakel for alle og enhver, blot for at komme dem paa Skudvidde, naar de aad Korn paa Markerne. Han opsøgte dem ved Elskovsdansen paa de nøgne Marker om Vaaren og slog dem ihjel. Han opsøgte deres Reder om Sommeren og smed de skrigende, fjerløse Unger ud eller knuste de halvudrugede Æg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu rykker han Fadet med Hjerperne til sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tror du ikke, jeg kender dem?“ brøler han til Tjeneren. „Tror du, jeg behøver at høre dem skraale for at kende dem ? Fy for Fanden, at byde Kristian Bergh Krager! Fy for Fanden!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dermed tager han Hjerperne en for en og slynger dem mod Væggen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fy for Fanden,“ raaber han, saa hele Salen ryster, „fy for Fanden, at byde Kristian Bergh Krager! fy for Fanden!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og paa samme Vis, som han plejede at slynge de hjælpeløse Krageunger mod Klipperne, saadan lader han nu den ene Hjerpe efter den anden smælde mod Væggen. Sauce og Fedt sprøjter omkring ham, de knuste Fugle prelle af og fare ud over Gulvet. Og Kavallerfløjen jubler.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da naar Majorindens vrede Røst Kavallerernes Øren:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sæt ham paa Døren!&quot; raaber hun til Tjenerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det drister de sig ikke til. Han er dog Kristian Bergh, den stærke Kaptajn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sæt ham paa Døren!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han hører Raabet, og skrækindjagende i sin Vrede vender han sig nu mod Majorinden, som en Bjørn vender sig fra en falden Fjende mod den ny Angriber. Han gaar hen imod Hesteskobordet. Gulvet ryster under Kæmpens Skridt. Han bliver staaende lige overfor hende med Bordet imellem dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sæt ham paa Døren!“ raaber Majorinden endnu en Gang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men han er rasende; hans rynkede Pande, hans grove knyttede Næve er skrækindjagende. Han er stor som en Kæmpe, stærk som en Kæmpe. Gæster og Tjenere ryste og vove ej at lægge Haand paa ham. Hvem skulde vel vove det nu, da Vreden har taget hans Forstand?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han staar lige overfor Majorinden og truer ad hende. „Jeg smed Kragerne mod Væggen. Havde jeg ikke Ret til det, du?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ud med sig, Kaptajn!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Din Kælling! Byde Kristian Bergh Krager! Gjorde jeg dig din Ret, saa tog jeg dig med samt dine syv Helvedes …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„For tusind Djævle, Kristian Bergh, band ikke. Her bander ingen andre end jeg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tror du, jeg er bange for dig, din Heks! Tror du ikke, jeg ved, hvor du fik dine syv Brug fra?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ti, Kaptajn!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Da Altringer døde, gav han din Mand dem, fordi du havde været hans Kæreste.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vil du tie!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fordi du var saadan en tro Hustru, Margrete Samzelius. Og Majoren tog imod de syv Brug og lod dig styre dem, og han lod som ingenting. Og Satan har staaet for hele Redeligheden, men nu skal det være ude med dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden sætter sig ned, hun er bleg og skælver. Saa bekræfter hun hans Ord med en underlig lav Røst: „Ja, nu er det ude med mig, og det er dit Værk, Kristian Bergh!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ved den Tone skælver den stærke Kaptajn; hans Ansigtstræk fordrejes, og han faar Taarer i Øjnene af Angst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg er fuld!“ raaber han, „jeg ved ikke, hvad jeg siger, jeg har ingenting sagt. Hund og Træl, Hund og Træl og ikke andet har jeg været for hende i fyrretyve Aar. Hun er Margrete Celsing, som jeg har tjent hele mit Liv. Jeg siger ikke noget ondt om hende. Skulde jeg sige noget om den smukke Margrete Celsing! Jeg er Hunden, som vogter hendes Dør, Trællen, som bærer hendes Byrder. Hun maa sparke mig, hun maa slaa mig, men I ser jo, at jeg tier og taaler. Jeg har elsket hende i fyrretyve Aar. Hvor skulde jeg kunne sige noget ondt om hende?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og et underligt Syn er det at se, hvorledes han kaster sig paa Knæ og beder om Tilgivelse, og da hun sidder paa den anden Side af Bordet, gaar han paa sine Knæ rundt om Bordet, til han naar hende; da bøjer han sig ned, kysser Sømmen af hendes Klædning og væder Gulvet med sine Taarer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men ikke langt fra Majorinden sidder en lille, før Mand. Han har purret Haar, smaa skæve Øjne og stort Underbid. Han ligner en Bjørn. En faamælt Mand er han, gaar helst sine egne Veje og lader Verden skøtte sig selv. Det er Major Samzelius.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han rejser sig op, da han hører Kaptajn Kristians sidste Ord, og Majorinden rejser sig, og alle de halvhundrede Gæster. Kvinderne græde af Angst for det, der vil komme, Mændene staa forsagte, og ved Majorindens Fødder ligger Kaptajn Kristian og kysser Sømmen af hendes Klædning, mens Gulvet vædes af hans Taarer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorens brede, haarbevoxede Hænder knytte sig langsomt, han løfter Armen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hun taler først. Der er en dump Tone i hendes Stemme, som ikke er hendes sædvanlige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du stjal mig!“ udbryder hun. „Du kom som en Røver og tog mig. De tvang mig derhjemme med Hug og med Slag, med Sult og onde Ord, til at blive Din Hustru. Jeg har handlet mod dig, som du har fortjent.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorens brede Næve har knyttet sig. Majorinden trækker sig et Skridt tilbage. Saa taler hun igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„En levende Aal vrider sig under Kniven; en tvungen Hustru tager sig en Elsker. Vil du slaa mig for det, som skete for tyve Aar siden? Hvorfor slog du ikke den Gang? Husker Du ikke, at han boede paa Ekeby, vi paa Sjø? Husker du ikke, hvordan han hjalp os i vor Armod? Vi kørte i hans Vogne, vi drak hans Vin. Skjulte vi noget for dig? Var ikke hans Tjenere dine Tjenere? Fyldte hans Guld ikke dine Lommer? Tog du ikke mod de syv Brug? Da tav du og tog imod alt; da skulde du have slaaet til, Berndt Samzelius, da skulde du have slaaet!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Manden vender sig fra hende og ser paa alle de tilstedeværende. Han læser paa deres Ansigter, at de giver hende Ret, at de alle har troet, at han har taget Gods og Gaver for sin Tavshed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vidste det ikke,“ siger han og stamper i Gulvet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Godt at du ved det nu,“ falder hun ind med skærende Stemme. „Jeg var bange for, at du skulde dø uden at have faaet det at vide. Godt at du ved det nu, saa jeg kan tale frit med dig, som har været min Herre og Fangevogter. Saa skal du vide nu, at jeg har dog tilhørt ham, som du stjal mig fra. Alle skal vide det, som har bagtalt mig!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er den gamle Kærlighed, der jubler i hendes Stemme og lyser ud af hendes Øjne. Hun ser sin Mand foran sig med opløftet, knyttet Næve. Rædsel og Foragt læser hun paa de halvhundrede Ansigter foran sig. Hun føler, at det er hendes Magts sidste Time. Men hun kan ikke lade være at fryde sig ved, at hun frit kan tale om sit Livs skønneste Minde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han var en Mand, en herlig Mand. Hvem var du, at du skulde stille dig imellem os? Aldrig saa jeg hans Lige, Lykke gav han mig, Gods gav han mig. Velsignet være hans Minde!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da sænker Majoren den løftede Arm uden at slaa til &amp;mdash; nu ved han, hvordan han skal straffe hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ud!“ brøler han, „ud af mit Hus!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun staar stille.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Kavallererne staa med blege Ansigter og stirre paa hverandre. Nu var jo alt det ved at gaa i Opfyldelse, som den Sorte havde forudsagt. Nu saa de Følgerne af, at Majorindens Kontrakt ikke var bleven fornyet. Hvis nu dette er sandt, saa er det vel ogsaa sandt, at hun i mere end tyve Aar har sendt Kavallerer til Helvede, og at de ogsaa var bestemt til den Rejse. O, den Heks!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ud med dig!“ bliver Majoren ved. „Tig dit Brød paa Landevejen. Du skal ikke længer have nogen Glæde af hans Penge, du skal ikke komme til at bo paa hans Gaarde. Nu er vi færdige med Majorinden paa Ekeby. Den Dag, du sætter din Fod i mit Hus, slaar jeg dig ihjel! “&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jager du mig bort fra mit Hjem?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du har ikke noget Hjem. Ekeby er mit.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der kommer en Forsagthedens Aand over Majorinden. Hun viger tilbage, lige til Døren, og han følger tæt efter hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du som har været mit Livs Ulykke,“ klager hun, „skal du nu ogsaa have Magt til at gøre mig dette?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ud, ud med dig!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun støtter sig til Dørkarmen, folder Hænderne og holder dem for Ansigtet. Hun tænker paa sin Moder og mumler for sig selv: „Gid du maa blive fornægtet, som jeg er bleven fornægtet; gid Landevejen maa blive dit Hjem, Grøften din Seng. Saa skulde det dog ske, saa skulde det dog ske!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gode, gamle Præst i Bro og Lagmanden i Munkerud gik nu hen til Majoren og prøvede paa at tale ham til Ro. De sagde tiil ham, at han gjorde bedst i at lade disse gamle Historier hvile, lade alt være, som det var, glemme og tilgive. Men han ryster de milde Hænder af sine Skuldre. Han er forfærdelig at komme nær, som nys Kristian Bergh var.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er ingen gammel Historie,“ raaber han. „Jeg har intet vidst før i Dag. Jeg har ikke kunnet straffe Løfvensøen før i Dag.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ved det Ord løfter Majorinden sit Hoved og faar sit gamle Mod igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du skal ud før jeg. Tror du, jeg viger for dig?&quot; siger hun. Og hun gaar frem fra Døren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majoren svarer ikke, men han følger hver af hendes Bevægelser med Øjnene, rede til at slaa til, hvis han ikke paa anden Maade kan blive hende kvit.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hjælp mig, I gode Herrer,“ raaber hun, „at vi kan faa den Mand bundet og bragt ud, til han faar sin Fornuft igen. Husk paa, hvem jeg er, og hvem han er. Tænk paa det, inden jeg maa vige for ham. Jeg styrer alting paa Ekeby, og han sidder hele Dage og mader Bjørnene i Bjørnegraven. Hjælp mig, gode Venner og Naboer! Her bliver en Elendighed uden Ende, naar jeg ikke mere er her. Bonden har sin Næring og Bjerging af at hugge min Skov og køre Malm for mig. Kulsvieren lever af at skaffe mig Kul, Fløteren af at føre mit Tømmer. Det er mig, der uddeler det rigdomsbringende Arbejde. Tror I, han der kan holde mit Værk gaaende? Jeg siger: jager I mig bort, slipper I Hungersnøden ind!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Atter løftes en Mængde Hænder for at hjælpe Majorinden; atter lægge milde Hænder sig overtalende paa Majorens Skuldre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej,“ siger han, „væk med jer! Hvem vil forsvare Ægteskabsbrydersken? Jeg siger jer, at gaar hun ikke godvilligt, saa tager jeg hende paa mine Arme og bærer hende ned til mine Bjørne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ved disse Ord synke de opløftede Hænder atter ned.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da, i sin yderste Nød, vender Majorinden sig til Kavallererne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vil I ogsaa tilade, at jeg jages ud af mit Hjem, Kavallerer? Har jeg ladet jer fryse i Sneen om Vinteren, har jeg nægtet jer stærkt og sød Brændevin? Tog jeg Løn eller Arbejde af jer, fordi jeg gav jer Føde og Klæder? Var I ikke trygge hos mig, som Børn hos en Moder? Har ikke Munterhed og Glæde været jert daglige Brød? Lad ikke denne Mand, som har været mit Livs Ulykke, jage mig ud fra mit Hjem, Kavallerer! Lad mig ikke blive en Tigger paa Landevejen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta Berling bøjer sig ned til en smuk, mørkhaaret ung Pige, som har siddet ved det store Bord. „Du kom meget paa Borg for fem Aar siden, Anna,“ siger han. „Ved du, om det var Majorinden, som fortalte Ebba, at jeg var en afsat Præst?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hjælp Majorinden, Gøsta,“ svarer hun blot.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du indser vel, at jeg først maa have Rede paa, om hun har gjort mig til en Morder.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa Gøsta, hvad er det for Tanker? hjælp hende, Gøsta!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du vil ikke svare, mærker jeg. Saa har Sintram nok talt Sandhed.“ Og Gøsta gaar tilbage til Kavallererne. Han rører ikke en Finger for at hjælpe Majorinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, gid dog Majorinden ikke havde sat Kavallererne ved et Bord for sig nede i Krogen. Nu er Nattens Tanker vaagnet i deres Hjerner, nu luer i deres Øjne en Vrede, som ikke er mindre end Majorens. Maa ikke alt, hvad de ser, bekræfte Nattens Syner?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er godt at mærke, at hun ikke har faaet sin Kontrakt fornyet,“ mumler de.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej, fra denne knurrende, truende Kavallerskare faar Majorinden ingen Hjælp.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa viger hun atter tilbage til Døren og løfter de foldede Hænder op for Ansigtet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gid du maa blive fornægtet, som jeg er bleven fornægtet,“ tilraaber hun sig selv i sin bitre Sorg. „Gid Landevejen maa blive dit Hjem, Grøften din Seng!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa lægger hun den ene Haand paa Dørlaasen, men den anden rækker hun i Vejret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Mærk jer det, I, som nu lader mig falde? Mærk jer det, at eders Time kommer snart. Nu vil I splittes ad, og eders Plads skal staa øde. Hvordan skal I kunne staa, naar jeg ikke støtter jer? Du, Melchior Sinclaire, som har en tung Haand og lader din Hustru føle den, tag dig i Agt! Du Præst i Broby, nu kommer Straffedommen! Du, Fru Uggla, tag Vare paa dit Hus, Fattigdommen kommer! I unge, smukke Kvinder, Elisabeth Dohna, Marianne Sinclaire, Anna Stjernhøk, tro ikke, at jeg bliver den eneste, der maa fly fra mit Hjem. Og tag jer i Agt, Kavallerer, nu kommer der en Storm over Landet. Nu vil I blive fejet bort af Jorden, nu er eders Tid forbi, nu er den sandeligen forbi! Ikke klager jeg for mig selv, men for jer, thi Stormen vil fare hen over eders Hoveder, og hvem vil kunne staa, naar jeg er falden? Ak, mit Hjerte bløder for de arme, elendige Mennesker! Hvem skal skaffe dem Arbejde, naar jeg er borte?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden lukker Døren op, men da løfter Kaptajn Kristian Hovedet og siger:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor længe skal jeg ligge her ved dine Fødder, Margrete Celsing? Vil du ikke tilgive mig, saa at jeg kan staa op og kæmpe for dig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kæmper Majorinden en haard Kamp med sig selv; men hun ser, at hvis hun tilgiver ham, da vil han rejse sig op og kæmpe med hendes Mand, og det Menneske, der har elsket hende trofast i fyrretyve Aar, vil blive en Morder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Skal jeg nu ogsaa tilgive?&quot; siger hun. „Er du ikke Skyld i al min Ulykke, Kristian Bergh? Gaa tilbage til Kavallererne, og glæd dig over dit Værk!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa gik Majorinden. Hun gik i Ro, men efterlod Forfærdelse. Hun faldt, men uden Storhed var hun ikke, selv i sin Fornedrelse. Hun gav sig ikke hen til blødagtig Sorg, men endnu i Alderdommen jublede hun over sin Ungdoms Kærlighed. Hun gav sig ikke hen til Klage og ynkelig Graad, da hun forstod alt; hun gøs ikke for at vandre Landet rundt med Tiggerstav og Pose. Hun ynkedes kun over de fattige Bønder og de glade, sorgløse Mennesker ved Løfvens Bredder, over de arme Kavallerer, over alle dem, hun havde støttet og beskyttet. Forladt af alle var hun, og dog havde hun Kraft til at vise sin sidste Ven fra sig for ikke at gøre ham til Morder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En mærkelig Kvinde var hun, stor i Kraft og i Handlelyst. Hendes Lige faa vi ikke saa snart at se igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næste Dag brød Major Samzelius op fra Ekeby og flyttede til Sjø, som ligger ganske nær ved det store Jernbrug. I Altringers Testamente, hvorved Majoren havde faaet de syv Jernbrug, stod der med tydelige og klare Ord, at intet af dem maatte sælges eller bortgives, men efter Majorens Død skulde de alle gaa i Arv til hans Hustru eller hendes Arvinger. Da han altsaa ikke kunde forøde den forhadte Arv, satte han Kavallerne til at regere over den, i den Tro, at han dermed gjorde Ekeby og de seks andre Brug den værste Skade.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da nu ingen i Landet tvivlede paa, at den fæle Sintram gik den Ondes Ærende, og da alt, hvad han havde lovet dem, var gaaet saa glimrende Opfyldelse, saa var Kavallererne helt visse paa, at Kontrakten vilde blive opfyldt til Punkt og Prikke, og de var fuldt og fast bestemte paa, at de hele Aaret igennem ikke vilde gøre noget klogt eller nyttigt eller kællingeagtigt; ogsaa var de fuldt overbeviste om, at Majorinden var en led Heks, som havde villet deres Fordærv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gamle Farbroder Eberhard, Philosophen, gjorde Nar af deres Tro, men hvem brød sig om saadan en, som var saa forhærdet i sin Tro, at om han havde ligget midt i Afgrundens Luer og set alle Djævlene staa og grine ad ham, saa havde han dog paastaaet, at de ikke var til, for de kunde ikke være til; thi Farbroder Eberhard var en stor Philosoph.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta Berling sagde ikke til nogen, hvad han troede. Vist er det, at han mente ikke, han skyldte Majorinden nogen Tak, fordi hun havde gjort ham til Kavaller paa Ekeby; han syntes, det havde været ham bedre at være død end at gaa og bære paa den Bevidsthed, at han havde været Skyld i Ebba Dohnas Selvmord. Han løftede ikke sin Haand for at hævne sig paa Majorinden, men heller ikke for at hjælpe hende. Han kunde ikke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Kavallererne var komne til stor Magt og Herlighed. Julen stod for Døren med Fester og Fornøjelser, Kavallerernes Hjerter var opfyldte af Jubel, og hvad Sorg der end maatte tynge Gøsta Berling, saa bar han den ikke i Ansigtet eller paa Læberne.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Gøsta Berling, Poeten&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Det var Jul, og paa Borg skulde der være Bal. Paa den Tid boede en ung Grev Dohna paa Borg; nygift var han, og en ung, smuk Grevinde havde han. Der vilde nok blive muntert i den gamle Grevegaard.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ogsaa til Ekeby var der kommet Indbydelse, men det viste sig, at af alle dem, som det Aar holdt Jul der, var Gøsta Berling, „Poeten&quot;, som de kaldte ham, den eneste, der havde Lyst til at tage afsted.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Borg og Ekeby ligger begge ved den lange Løfvensø, men paa hver sin Bred af den. Borg ligger i Svartsjø Sogn, Ekeby i Bro. Naar Søen ikke er tilfrossen, er der et Par Mils Rejse fra Ekeby til Borg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den fattige Gøsta Berling, til den Fest blev han udrustet af de gamle Herrer, som om han havde været en Kongesøn og haft et Kongeriges Ære at hævde. Ny var Kjolen med de blanke Knapper, stift var Kalvekrøset, og skinnende var Blanklæderskoene. Han fik en Pels paa af det fineste Bæverskind og en Zobelskinds Hue paa sit lyse, lokkede Haar. De bredte et Bjørneskind med Sølvkløer over Enspænderkanen og gav ham den sorte Don Juan, Staldens Stolthed, at køre. Han fløjtede ad sin hvide Tankred og greb den flettede Tømme. Jublende kørte han afsted, omgiven af Rigdommens og Pragtens Glans, han, som i Forvejen straalede nok med sit Legems Skønhed og sin snildrige, spillende Aand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kørte tidligt om Formiddagen. Det var Søndag, og han hørte Salmesang fra Bro Kirke, da han kørte der forbi. Derefter fulgte han den ensomme Skovvej, som fører til Berga, hvor Kaptajn Uggla den Gang boede, og hvor han agtede at blive til Middag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Berga var ingen rig Mands Hjem. Sulten kendte Vejen til Kaptajnens græstørvtakte Hus, men den blev modtagen med Skæmt, underholdt med Sang og Leg som andre Gæster og gik modvillig som de.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gamle Jomfru Ulrika Dillner, hun som stod for Madlavning og Vævning paa Berga Gaard, stod paa Trappen og bød Gøsta Berling Velkommen. Hun nejede for ham, og de forlorne Krøller, som hang ned over hendes brune Ansigt med de tusende Rynker, dansede af Glæde. Hun førte ham ind i Salen og begyndte at fortælle om Gaardens Folk og deres vekslende Kaar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sorgen stod for Døren, sagde hun; strenge Tider herskede paa Berga Gaard. De havde ikke engang Peberrod til det salte Kød til Middag, men Ferdinand og Pigebørnene havde spændt Disa for en Slæde og var kørt ned til Munkerud for at laane lidt. Kaptajnen var ude i Skoven igen og kom vel sagtens hjem med en sej Hare, som man maatte koste mere Smør paa at stege, end den selv var værd. Det kaldte han at skaffe Mad til Huse. Det fik endda gaa, naar han blot ikke kom med en ussel Ræv, det elendigste Dyr, Vorherre har skabt, lige unyttigt, enten det er dødt eller levende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Fruen, ja, hun var ikke staaet op endnu. Hun laa og læste Romaner, som hun gjorde hver Dag. Hun var ikke skabt til at arbejde, den Guds Engel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej, det fik nok den gøre, der var gammel og graa som hun; trippe om baade ved Nat og ved Dag maatte man for at holde sammen paa Stumperne. Og det var ikke altid saa let; thi vist var det, at en hel Vinter havde de ikke haft anden Kødmad i Huset end een Bjørneskinke. Og stor Løn ventede hun ikke; endnu havde hun ikke set noget til den; men de vilde vel heller ikke kaste hende paa Landevejen, naar hun ikke længer kunde gøre Gavn for Føden. De regnede da en Husjomfru for et Menneske der paa Gaarden og vilde nok engang give gamle Ulrika en hæderlig Begravelse, hvis de da havde noget at købe en Kiste for.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Thi hvem ved, hvordan det vil gaa,“ udbryder hun og tørrer sine Øjne, der altid var saa lette til at løbe over. „Vi skylder den onde Brugspatron Sintram Penge, og han kan tage alting fra os. Nu er jo nok Ferdinand forlovet med den rige Anna Stjernhøk, men hun bliver ked af ham, hun bliver ked af ham. Og hvad skal der da blive af os med vore tre Køer og vore ni Heste, med vore glade, unge Frøkner, som vil fare fra Bal til Bal, med vore tørre Marker, hvor der ingen Ting gror, og med vor rare Ferdinand, som aldrig bliver en rigtig Mand! Hvad skal der blive af hele dette velsignede Hus, hvor alt trives undtagen Arbejdet!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det blev Middag, og Husets Folk samledes. Den rare Ferdinand, Husets blide Søn, og de glade Døtre kom hjem med den laante Peberrod. Kaptajnen kom, styrket af et Bad i en Vaage i Søen og af en Jagt i Skoven. Han rev Vinduet op for at skaffe frisk Luft og gav Gøstas Haand et mandigt Tryk. Og Fruen kom, klædt i Silke, med brede Kniplinger ud over de hvide Hænder, som Gøsta fik Lov at kysse. Alle hilsede Gøsta med Glæde, Spøgen kom flyvende ind i Kredsen; muntert spurgte de ham: „Hvordan lever I paa Ekeby, hvordan lever I i det forjættede Land?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det flyder med Mælk og Honning,“ svarede han saa. „Vi tømmer Bjergene for Jern og fylder vore Kældere med Vin. Agrene bærer Guld; dermed forgylder vi Livets Elendighed, og vore Skove hugger vi om for at bygge Keglebaner og Lysthuse.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Fruen sukkede og smilte ad Svaret, og fra hendes Læber lød et eneste Ord: „Poet!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Mange Synder har jeg paa Samvittigheden,“ svarede Gøsta, „men aldrig har jeg skrevet en Linie Poesi!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du er alligevel Poet, Gøsta, det Øgenavn kommer Du til at trækkes med. Du har oplevet flere Digte, end vore Digtere har skrevet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Senere talte Fruen, mild som en Moder, med ham om hans forspildte Liv. „Jeg oplever nok at se dig blive en Mand,“ sagde hun. Og han syntes, det var sødt at blive drevet fremad af denne milde Kvinde, som var en saa trofast Ven, og hvis stærke, sværmeriske Hjerte brændte af Kærlighed til store Bedrifter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da de havde endt det muntre Maaltid og spist Peberrodskød og Kaal og Vafler og drukket Juleøl, og Gøsta havde faaet dem til baade at le og græde ved at fortælle om Majoren og Fruen og Brobypræsten, hørtes der Bjælder i Gaarden, og strax efter traadte den onde Sintram ind til dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han straalede af Fornøjelse lige fra det skaldede Hoved ned til de lange, brede Fødder. Han svingede med sine lange Arme og skar Ansigter; det var let at se, at han bragte daarligt Nyt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Har I hørt,“ spurgte den Onde, „har I hørt, at der i Dag er lyst første Gang for Anna Stjernhøk og den rige Dahlberg i Svartsjø Kirke? Hun maa have glemt, at hun var forlovet med Ferdinand.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De havde ikke hørt et Ord om det. De blev forbavsede og bedrøvede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De tænkte sig allerede Hjemmet plyndret for at betale Gælden til den onde Mand, deres elskede Heste solgte og ligesaa de slidte Møbler, som var en Arv fra Fruens Hjem. De saa Enden paa det muntre Liv med Fester og Farten fra Bal til Bal. Bjørneskinken vilde atter komme paa Bordet, og de unge maatte ud at tjene hos fremmede. Fruen klappede sin Søn og lod ham føle Trøsten af en aldrig svigtende Kærlighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dog &amp;mdash; der sad Gøsta Berling midt iblandt dem, og den uovervindelige tumlede tusind Planer i sit Hoved.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hør,“ raabte han, „endnu er det ikke Tid at tænke paa Klager. Det er Præstekonen nede i Svartsjø, som har bragt dette i Stand. Hun har faaet Bugt med Anna nu, da hun bor hos hende i Præstegaarden. Hende er det, som har faaet hende til at forlade Ferdinand og tage gamle Dahlberg, men endnu er de ikke viede og skal ikke heller blive det. Nu kører jeg til Borg, og der træffer jeg Anna. Jeg skal tale med hende, jeg skal snappe hende bort fra Præstens, fra Fæstemanden. Jeg skal tage hende med mig hertil i Nat; saa skal gamle Dahlberg ikke mere faa Glæde af hende.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saadan blev det. Gøsta kørte alene til Borg uden at blive Kusk for nogen af de glade Frøkner; men med varme Ønsker fulgte de tilbageblivende ham paa Turen. Og Sintram, som jublede over, at gamle Dahlberg skulde blive narret, besluttede at blive paa Berga for at se Gøsta vende tilbage med den troløse. I et Anfald af Velvilje svøbte han endogsaa sit grønne Rejseshawl om ham, &amp;mdash; en Gave fra Jomfru Ulrika selv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Fruen kom ud paa Trappen med tre smaa Bøger, indbundne i rødt, i Haanden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tag dem,“ sagde hun til Gøsta, som allerede sad i Slæden, „tag dem og behold dem, hvis du har Uheld med dig. Det er Corinne, Madame Staëls Corinne; jeg vil ikke have, at den skal gaa til Auktion.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har aldrig Uheld med mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ak, Gøsta, Gøsta,“ sagde hun og foer med Haanden hen over hans blottede Hoved, „stærkest og svagest blandt Mennesker! Hvor længe vil du huske paa, at nogle arme Menneskers Lykke ligger i din Haand!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Atter fløj Gøsta henad Landevejen, trukken af den sorte Don Juan, fulgt af den hvide Tankred, og Æventyrets Jubel fyldte hans Sjæl. Han følte sig som en ung Erobrer; Aanden var over ham. Hans Vej førte ham til Præstegaarden i Svartsjø. Han svingede ind der og spurgte, om han ikke maatte køre til Bal for Anna Stjernhøk. Og det maatte han. En smuk, egensindig, ung Pige fik han med sig i Slæden. Hvem vilde ikke køre med den sorte Don Juan!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De unge var først tavse, men saa begyndte hun Samtalen, trodsig som Forvovenheden selv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Har Gøsta hørt, hvad Præsten læste op i Kirken i Dag?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Har han sagt, at du er den smukkeste Pige mellem Løfven og Klarelven?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du er en Tosse, Gøsta, det ved vi jo nok. &amp;mdash; Han har lyst for mig og gamle Dahlberg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sandelig, om jeg vilde haft Dig i Slæden og selv staaet her bagpaa, havde jeg vidst det! Jeg vilde aldrig have kørt for Dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den stolte Arving svarede: „Jeg kunde vel være kommen til Borg uden Gøsta Berling.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er dog Skade for dig, Anna,“ sagde Gøsta tankefuldt, „at du hverken har Fader eller Moder. Nu er du, som du er, og ingen kan tage det saa nøje med dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er endnu større Skade, at du ikke har sagt det før, saa skulde en anden være kommen til at køre for mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Præstefruen tænker som jeg, at du trænger til en, som kan være dig i Faders Sted; ellers havde hun vel ikke sat dig til at gaa i Spand med saadan en gammel Krik.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er ikke Præstefruen, som har bestemt det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ih, bevare os vel, har du selv valgt dig saadan en smuk Mand?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han tager mig ikke for Pengene.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, de gamle, de løber bare efter blaa Øjne og røde Kinder, og nogle gode Narre er de, at de gør det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, Gøsta, at du ikke skammer dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men husk nu paa, at du ikke leger med de unge Mænd længer. Det er forbi med Dans og Leg. Din Plads er i Sofahjørnet &amp;mdash; eller kanske du agter at spille Rambus med gamle Dahlberg?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa sad de tavse, lige til de kørte opad de bratte Bakker ved Borg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tak for god Befordring! Det skal vare længe, inden jeg igen kører med Gøsta Berling.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tak for Løftet! Mangen en ved jeg, som har angret den Dag, han kørte med dig til Gilde.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lidet blid traadte Egnens trodsige Skønhed ind i Dansesalen og saa ud over de forsamlede Gæster.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Først af alle saa hun den lille, skaldede Dahlberg ved Siden af den høje, slanke, lyslokkede Gøsta Berling. Hun havde Lyst til at jage dem ud af Stuen begge to. Hendes Fæstemand kom for at byde hende op til Dans, men hun modtog ham med haanlig Forundring.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vil du danse? Naar plejer du det?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de unge Piger kom for at lykønske hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Skab Jer ikke, Pigebørn. I tror vel ikke, at nogen bliver forelsket i gamle Dahlberg? Men han er rig, og jeg er rig; derfor passer det godt sammen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De gamle Fruer gik hen til hende, trykkede hendes hvide Haand og talte om Livets største Lykke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gratuler Pastorinden,“ sagde hun saa. „Hun er mere glad over det end jeg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men der stod Gøsta Berling, den glade Kavaller, hilset med Jubel for sin friske Latter og for sine smukke Ord, som strøede Guldstøv ud over Livets graa Vadmel. Aldrig før havde hun set ham saadan som denne Aften. Han var ikke en udstødt, en forkastet, en hjemløs Spasmager, nej en Konge blandt Mænd, en født Konge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han og de andre unge Mænd sammensvor sig mod hende. Hun skulde faa Lov at betænke, hvor ilde hun handlede ved at give sig selv bort med sit smukke Ansigt og sin store Rigdom til en gammel Mand. Og de lod hende sidde ti Danse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hendes Blod kogte af Harme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den ellevte Dans kom en Mand, den ringeste blandt de ringe, en Stakkel, som ingen anden vilde danse med, og bød hende op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Øllet er drukket, nu kommer Bærmen,“ sagde hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa legede de Panteleg. Lyslokkede, unge Piger stak deres Hoveder sammen og dømte hende til at kysse den, hun holdt mest af. Og med smilende Mund ventede de paa at se den stolte Skønhed kysse gamle Dahlberg. Men hun rejste sig statelig i sin Vrede og sagde:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Maa jeg ikke lige saa gærne give den et Ørefigen, som jeg holder mindst af?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Et Øjeblik efter brændte Gøstas Kind under hendes faste Haand. Han blev blussende rød, men han besindede sig, greb hendes Haand, holdt den fast et Sekund og hviskede:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Mød mig om en halv Time i den røde Sal nedenunder!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hans blaa Øjne straalede ned paa hende og omsluttede hende med magiske Lænker. Hun følte, at hun maatte lyde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dernede mødte hun ham med Stolthed og onde Ord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad angaar det Gøsta Berling, hvem jeg gifter mig med?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han havde ikke endnu milde Ord paa Tungen: ikke heller syntes det ham raadeligt strax at tale om Ferdinand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg synes ikke, det var for stræng en Straf, at du kom til at sidde over ti Danse. Men du vil have Lov til ustraffet at bryde Eder og Løfter. Havde en bedre Mand end jeg taget Straffedommen i sin Haand, kunde han have gjort den haardere.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad har jeg gjort dig og jer alle, at jeg ikke kan være i Fred? Det er for Pengenes Skyld, I forfølger mig. Jeg skal kaste dem i Løfven, saa kan hvem der vil fiske dem op.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun holdt Hænderne for Øjnene og græd af Harme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da rørtes Poetens Hjerte. Han skammede sig over sin Strænghed. Hans Stemme blev øm.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ak, Barn, Barn, tilgiv mig! Tilgiv den stakkels Gøsta Berling! Ingen bryder sig om, hvad saadan en Pjalt siger eller gør, det ved du jo. Ingen græder over hans Vrede; man kunde lige saa gærne græde over en Mygs Stik. Vanvid var det, men jeg vilde hindre, at vor skønneste og rigeste Pige skulde gifte sig med den gamle. Og nu har jeg kun bedrøvet dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han satte sig i Sofaen ved Siden af hende. Sagte lagde han sin Arm om hendes Liv for med kærtegnende Ømhed at støtte og hjælpe. Hun trak sig ikke bort. Hun trykkede sig ind til ham, slog sine Arme om hans Hals og græd med sit skønne Hoved paa hans Skulder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, Poet, stærkest og svagest blandt Mennesker; ikke var det om din Hals, disse hvide Arme skulde hvile.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Havde jeg vidst dette,“ hviskede hun, „aldrig havde jeg da taget den gamle. Jeg har set paa dig i Aften, ingen er som du.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men mellem blege Læber frempressede Gøsta:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ferdinand.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun bragte ham til Tavshed med et Kys.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han er ingen Ting, ingen er noget, uden du. Dig skal jeg være tro.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg er Gøsta Berling,“ sagde han mørkt, „med mig kan du ikke gifte dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du er den, jeg elsker, den første blandt alle Mænd er du. Ingen Ting behøver du at gøre, ingen Ting at være. Du er født Konge.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da brusede Poetens Blod. Hun var skøn og yndig i sin Kærlighed. Han sluttede hende i sin Favn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis du vil blive min, kan du ikke blive i Præstegaarden. Lag mig køre dig lige til Ekeby i denne Nat, der skal jeg vide at forsvare dig, til vi kan holde Bryllup.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det blev en berusende Færd i Natten. De lød Kærlighedens Bud og lod Don Juan bortføre sig. Det var, som om Sneens Knitren under Mederne var de svegnes Klager. Hvad brød de sig derom? Hun hang om hans Hals, og han bøjede sig frem og hviskede i hendes Øre:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kan nogen Salighed lignes i Liflighed med stjaalen Glæde?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lysning &amp;mdash; hvad betød det? De havde Kærlighed. Og Menneskers Vrede? Gøsta Berling troede paa Skæbnen. Skæbnen havde betvunget dem; mod Skæbnen kan ingen stride. Havde Stjernerne været Bryllupslysene, der var tændt til hendes Bryllup, havde Don Juans Bjælder været Kirkeklokkerne, som kaldte Folk sammen for at se hendes Bryllup med gamle Dahlberg, saa havde hun dog maattet flygte med Gøsta Berling. Saa mægtig er Skæbnen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De var lykkelig og vel komne forbi Præstegaarden og Munkerud. De havde tre Fjerdingvej til Berga og derefter tre Fjerdingvej til Ekeby. Vejen gik langs med Skovkanten, til højre for dem laa mørke Bjerge, til venstre en lang, hvid Dal.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kom Tankred styrtende. Den løb, saa det saa ud, som om den laa langs ad Jorden. Hylende af Rædsel sprang den op i Slæden og krøb sammen ved Annas Fødder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det gav et Ryk i Don Juan, og den satte afsted i Firspring.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ulve!“ sagde Gøsta Berling.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De saa en lang, graa Streg bevæge sig frem langs Gærdet. Der var mindst en halv Snes.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Anna blev ikke bange. Dage havde været rigt velsignet med Æventyr, og Natten lovede at blive den lig. Dette var Liv &amp;mdash; at ile frem over blinkende Sne, trodsende vilde Dyr og Mennesker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta udstødte en Ed, bøjede sig frem og gav Don Juan et vældigt Rap med Pisken.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er du bange?“ spurgte han. „De skyder Genvej og vil indhente os derhenne, hvor Vejen slaar en Bugt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Don Juan sprang og løb omkap med Skovens vilde Dyr, og Tankred hylede af Raseri og Angst. De naaede Vejens Krumning paa samme Tid som Ulvene, og Gøsta drev den forreste bort med Pisken.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ak, Don Juan, min Dreng, hvor let skulde du ikke slippe bort fra tolv Ulve, hvis du ikke havde os Mennesker at slæbe paa.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De bandt det grønne Rejseshawl fast bag i Slæden. Ulvene blev bange for det og holdt sig en Tid paa Afstand. Men da de havde overvundet deres Frygt, for en af dem hvæsende, med hængende Tunge og aabent Gab hen til Slæden. Da tog Gøsta Madame Staëls Corinne og kastede i Gabet paa den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Atter fik de en Stund Pusterum, medens Dyrene søndersled dette Bytte, og atter mærkede de Rykkene, naar Ulvene sled i det grønne Rejsesjærf, og hørte deres korte, hastige Aandedræt. De vidste, at de ikke vilde træffe paa nogen Menneskebolig før Berga, men værre end Døden syntes Gøsta det var at se dem, han havde bedraget. Han indsaa ogsaa, at Hesten vilde blive træt, og hvad skulde der saa blive af dem?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da saa de Berga Gaard i Skovbrynet. Der brændte Lys i Vinduerne. Gøsta vidste nok, for hvis Skyld&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dog, nu flygtede Ulvene, bange for Menneskers Nærhed, og Gøsta kørte forbi Berga. Han kom alligevel ikke længere end til det Sted, hvor Vejen paa ny gaar ind i Skoven; der saa han en mørk Gruppe foran sig &amp;mdash; Ulvene ventede paa ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lad os vende tilbage til Præstegaarden og sige, at vi har gjort en Lysttur i Stjerneskin. Dette gaar ikke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De vendte, men i næste Øjeblik var Slæden omringet af Ulve. Graa Skikkelser gled forbi dem; de hvide Tænder skinnede i de vidtaabne Gab, og de glødende Øjne lyste. De tudede af Sult og Blodtørst. De skinnende Tænder var rede til at hugge ind i blødt Menneskekød. Ulvene sprang op paa Don Juan og hængte sig fast i Seletøjet. Anna sad og tænkte paa, om de vilde æde dem op, helt og holdent, eller om der vilde blive noget tilbage, og om Folk næste Morgen vilde finde søndergnavede Lemmer i den nedtrampede, blodige Sne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu gælder det vort Liv,“ sagde hun, bøjede sig ned og greb Tankred i Nakken.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lad være, det nytter intet! Det er ikke for Hundens Skyld, Ulvene er ude i Nat.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dermed kørte Gøsta ind paa Berga Gaard, men Ulvene forfulgte ham lige hen til Trappen. Han maatte værge sig mod dem med Pisken.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Anna,“ sagde han, da de holdt ved Trappen. „Gud vilde det ikke. Hold nu gode Miner, hvis du er den Kvinde, jeg anser dig for, hold gode Miner.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De derinde hørte Bjældeklangen og kom ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han har hende!“ raabte de, „han har hende. Leve Gøsta Berling!“ Og de nyankomne for fra Favn til Favn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der blev ikke gjort mange Spørgsmaal. Natten var langt fremskreden, de rejsende var betagne af deres farlige Færd og trængte til Hvile. Det var jo nok, at Anna var kommen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt var godt. Kun Corinne og det grønne Rejseshawl, Jomfru Ulrikas højt skattede Gave, var ødelagt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hele Huset sov. Da stod Gøsta op, klædte sig paa og sneg sig ud. Han trak ubemærket Don Juan ud af Stalden, spændte den for Slæden og vilde drage afsted. Da kom Anna Stjernhøk ud af Huset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg hørte dig gaa ud,“ sagde hun. „Da stod jeg ogsaa op. Jeg er rede til at rejse med dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gik hen til hende og tog hendes Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Forstaar du det ikke endnu? Det kan ikke ske. Gud vil det ikke. Hør nu, og prøv at forstaa. Jeg var her i Middags og saa deres Jammer over din Troløshed. Da kørte jeg til Borg for at bringe dig tilbage til Ferdinand. Men jeg har al Tid været en Usling og bliver aldrig andet. Jeg sveg ham og beholdt dig for egen Regning. Her er en gammel Kvinde, som tror, at jeg skal blive en Mand. Hende sveg jeg. Og en anden gammel Stakkel vil fryse og sulte her, bare for at faa Lov at dø blandt Venner, men jeg var rede til at lade den onde Sintram hjemføre hende. Du var skøn og Synden liflig. Gøsta Berling er saa let at lokke. Aa, hvad jeg er for en Stakkel! &amp;mdash; Jeg ved, hvor de elsker deres Hjem, de derinde, og dog var jeg nys rede til at overgive det til Plyndring. Jeg glemte alt for din Skyld, du var saa yndig i din Kærlighed. Men nu, Anna, nu, da jeg har set deres Glæde, vil jeg ikke beholde dig. O, du min elskede! Han deroppe leger med vor Vilje. Nu er det paa Tide, at vi bøjer os under den tugtende Haand. Sig, at du fra denne Dag vil tage din Byrde paa dig. Alle de derinde stoler paa dig. Sig, at du vil blive hos dem og være deres Støtte og Hjælp! Hvis du elsker mig, hvis du vil lette min dybe Sorg, lov mig da dette! Min elskede, er dit Hjerte saa stort, at det kan overvinde sig selv og smile ved det?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun modtog Forsagelsens Bud med Begejstring.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg skal gøre, som du vil &amp;mdash; ofre mig og smile ved det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du vil ikke hade mine fattige Venner?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun smilte vemodigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saa længe jeg elsker dig, skal jeg elske dem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu først ved jeg, hvilken Kvinde du er. Det er tungt at rejse fra dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Farvel, Gøsta! Far nu med Gud. Min Kærlighed skal ikke lokke dig til Synd.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun vendte sig for at gaa ind. Han fulgte hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vil du snart glemme mig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Rejs nu Gøsta. Vi er kun Mennesker.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kastede sig i Slæden, men da kom hun tilbage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tænker du ikke paa Ulvene?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Just paa dem tænker jeg; men de har gjort deres Gerning. Med mig har de intet mere at skaffe i Nat.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endnu en Gang strakte han Armene imod hende, men Don Juan blev utaalmodig og satte i Løb. Han greb ikke Tømmerne. Han sad baglænds og saa sig tilbage. Saa støttede han sit Hoved mod Slædens Kant og græd som en fortvivlet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har ejet Lykken og drevet den fra mig. Selv drev jeg den fra mig. Hvorfor beholdt jeg den ikke?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, Gøsta Berling! stærkest og svagest blandt Mennesker!&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;La Cachucha&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Stridshest, Stridshest! du gamle, som nu staar tøjret paa Marken, husker du din Ungdom?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Husker du Kampens Dag, modige Ganger? Du sprængte frem, som om du blev baaren af Vinger, din Manke vajede over dig som viftende Luer, Blod og Skumstænk skinnede paa din sorte Bringe. I guldsmykket Seletøj sprængte du frem, Marken drønede under dine Hovslag. Du skjalv af Fryd, du modige. Ak, hvor du var skøn!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er en graa Mørkningstime oppe i Kavallerfløjen. I det store Rum staa Kavallerernes rødmalede Kister langs Væggene, og deres Søndagsklæder hænge i Krogen. Skinnet fra Ildstedet spiller paa de hvidkalkede Mure og paa de gultærnede Gardiner, som skjule Alkoverne i Væggen. Kavallerfløjen er ikke et kongeligt Gemak, ikke et Serail.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Lilliecronas Violin lyder der. Han spiller la Cachucha i Mørkningen. Om og om igen spiller han den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Skær Strengene over, knæk Buen! Hvorfor spiller han denne fordømte Dans? Hvorfor spiller han den, naar Ørneclou, Fændriken, ligger til Sengs i saadanne Gigtsmerter, at han ikke kan røre sig? Nej, riv Violinen fra ham og kast den mod Væggen, hvis han ikke vil holde op!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;La Cachucha, er den for os, Maëstro? Kan den danses over Kavallerfløjens gyngende Gulvbrædder, mellem trange Vægge, sodede af Røg og fedtede af Snavs, under dette lave Tag? Ve dig, som du spiller!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;La Cachucha, er den for os Kavallerer? Udenfor tuder Snestormen. Vil du lære Snefnokkene at danse i Takt, spiller du for Snefogets letfodede Børn?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kvindelegemer, som skælve under det hede Blods Pulsslag, smaa sodede Hænder, som have kastet Gryden for at gribe Kastagnetterne, nøgne Fødder under opkiltrede Skørter, Gaard med Marmorfliser, Zigeunere paa Hug med Sækkepibe og Tamburin, mauriske Buegange, Maaneskin og sorte Øjne, har du dette, Maestro, eller lad din Bue hvile!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallerer tørre deres vaade Klæder henne ved Ilden. Kan de svinge sig i Dansen i lange, jernbeslaaede Støvler med tommetykke Saaler? Hele Dage har de vadet gennem alenhøj Sne for at naa Bjørnens Hi. Tror du, de vil danse i vaade, dampende Vadmelsklæder med den laadne Bamse til Dame?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stjernebesaaet Aftenhimmel, røde Roser i mørkt Kvindehaar, berusende Varme i Aftenluften, medfødt Plastik i Bevægelserne, Elskov stigende op af Jorden, regnende ned fra Himlen, svævende i Luften, har du dette, Maestro? Hvorfor ellers tvinge os til at længes efter sligt?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Du grusomme, blæser du Kampsignalet for den tøjrede Stridshingst? Rutger von Ørneclou ligger fængslet til sin Seng af Gigtsmerter. Spar ham for de skønne Minders Kval! Ogsaa han har baaret Sombreroen og det brogede Haarnet, ogsaa han har baaret Fløjelstrøje og Dolk i Bæltet. Spar den gamle Ørneclou, Maestro!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Lilliecrona spiller la Cachucha, stadig la Cachucha. Og Ørneclou pines som Elskeren, naar han ser Svalen tage Vejen til den elskedes fjerne Bolig, som Hjorten, der af Forfølgerne jages forbi den læskende Kilde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lilliecrona tager et Øjeblik Violinen fra Hagen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fændrik, husker du Rosalie von Berger?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ørneclou bander en vældig Ed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hun var saa let som en Lue. Hun gnistrede og dansede som Diamanten i Violinbuens Spids. Du husker hende nok fra Theatret i Karlstad. Vi saa hende, dengang vi var unge, husker du, Fændrik?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Om Fændriken husker! Hun var lille og vild, sprudende som Ild. Hun kunde danse la Cachucha. Hun lærte alle de unge Herrer i Karlstad at danse Cachucha og slaa Kastagnetter. Paa Landshøvdingens Bal blev der danset en „Pas de deux“ af Fændriken og Frøken von Berger, klædte som Spaniere. Og han havde danset saadan, som man danser under Figentræer og Plataner, som en Spanier, en rigtig Spanier.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen i hele Vermland kunde danse Cachucha som han. Ingen kunde danse den, saa det var værd at tale om, uden han. Hvilken Kavaller mistede ikke Vermland, da Gigten gjorde hans Lemmer stive, og der voxede store Knuder ud over Leddene! Hvilken Kavaller han var, saa slank, saa skøn, saa ridderlig! „Den smukke Ørneclou“ kaldte de ham, disse unge Piger, som kunde blive Uvenner for Livstid for hans Skyld.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa begynder Lilliecrona igen la Cachucha, stadig la Cachucha, og Ørneclou føres tilbage til gamle Tider.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der staar han, og der staar hun, Rosalie von Berger! De har lige være alene i Toiletværelset. Hun var Spanierinde, han Spanier. Han fik Lov at kysse hende, men forsigtigt, thi hun var bange for hans sværtede Skæg. Nu danser de. Ak, som man danser under Figentræer og Plataner. Hun viger, han følger, han bliver dristig, hun stolt, han fornærmet, hun forsonlig. Da han tilsidst falder paa Knæ og modtager hende i sine udbredte Arme, gaar der et Suk gennem Salen, et Suk af Henrykkelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han havde været en Spanier, en rigtig Spanier.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Netop ved det Buestrøg havde han bøjet sig saadan, rakt Armene saadan ud og strakt Foden for at svæve frem paa Taaspidserne. Hvilken Gratie! man kunde have hugget ham i Marmor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han ved ikke, hvordan det er gaaet til, men han har faaet Foden over Sengekanten, han staar oprejst, han bøjer sig, han løfter Armene, knipser med Fingrene og vil svæve hen over Gulvet som i gamle Dage, da han brugte saa snævre Sko, at Strømpefoden maatte klippes af.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Bravo Ørneclou, bravo Lilliecrona, spil Liv i ham!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Foden svigter ham, han kan ikke komme op paa Taaspidsen. Han spjætter et Par Gange med det ene Ben, mere kan han ikke, saa falder han igen ned paa Sengen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Smukke Sennor, I er bleven gammel. Sennorita maaske med?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er kun under Granadas Plataner, at la Cachucha danses af evig unge Gitanos. Evig unge, som Roserne er, fordi hver Vaar bringer ny.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa er da Timen kommen til at skære Violinens Strenge over?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej, spil Lilliecrona, spil la Cachucha, stadig la Cachucha! Lær os, at skønt vi i Kavallerfløjen har faaet tunge Legemer og stive Lemmer, er vi i Hjertet altid de samme, altid Spaniere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stridshest, Stridshest! Sig, at du elsker Trompetens Stød, som narrer dig til Galop, om du end slaar Benet til Blods i Tøjret.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Ballet paa Ekeby&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;O, I svundne Tiders Kvinder! At tale om Eder er som at tale om Himmerige: idel Skønhed var I, idel Lys. Evig unge, evig skønne var I, og milde som en Moders Øjne, naar hun ser paa sit Barn. Bløde som Egernunger hang I om Mandens Hals. Aldrig skælvede eders Stemme af Vrede, aldrig fik Eders Pande Rynker, Eders bløde Haand blev aldrig ru og haard. I blide Helgener! som smykkede Billedstøtter stod I i Hjemmets Tempel. Røgelse og Bønner blev der ofret til Eder; ved Eder udførte Kærligheden sine Undere, og om Eders Isse slog Poesien sin guldstraalende Glorie.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, svunde Tiders Kvinder, dette er Fortællingen om, hvorledes en anden af eder skænkede Gøsta Berling sin Kærlighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fjorten Dage efter Ballet paa Borg var der Fest paa Ekeby. Det var den herligste Fest af Verden. Gamle Mænd og Kvinder kunde blive unge paa ny, le og glæde sig, blot de talte om den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Kavallererne var ogsaa Eneherskere over Ekeby paa den Tid. Majorinden gik omkring i Landet med Tiggerpose og Vandringsstav, og Majoren boede paa Sjø. Han kunde ikke engang være med til Festen, for der var udbrudt Kopper paa Sjø, og han var bange for at bringe Smitten videre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvilken Fylde af Nydelse rummedes der ikke indenfor disse tolv skønne Timer, ligefra Knaldet af den første Flaskeprop ved Middagsbordet til det sidste Buestrøg, da Midnatstimen forlængst var slaaet. Ned i Tidens Afgrund sank de, disse kronede Timer, opildnede af fyrig Vin, af de lækreste Retter, af den herligste Musik, af de vittigste Komedier, af de skønneste Tableauer. Ned sank de, svimle af den vildeste Dans. Hvor fandtes der saa glatte Gulve, saa høviske Kavallerer, saa skønne Kvinder!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, I svundne Tiders Kvinder! Ekebys Sale vrimle af de skønneste af eders skønne Skare. Der er den unge Grevinde Dohna, sprudlende glad og altid oplagt til Leg og Dans, som det sig anstaar hendes tyve Aar, der er Lagmandens smukke Døtre fra Munkerud og de glade Frøkner fra Berga, der er Anna Stjernhøk, tusinde Gange smukkere end før i det blide Tungsind, der var kommet over hende siden den Nat, da hun blev forfulgt af Ulvene; der er endnu mange flere, som vel ikke endnu er glemte, men som snart vil blive det, og der er ogsaa den dejlige Marianne Sinclaire.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun, den vidt berømte, som har glimret ved Kongens Hof og straalet i Greveslotte, Skønhedens Dronning, som har draget Landet rundt og modtaget Hyldest overalt, hun som tændte Kærlighedens Gnist, hvor hun viste sig, hun havde værdigedes at komme til Kavallerernes Fest.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vermlands Ære straalede klart i de Tider, baaren oppe af mange stolte Navne. Meget havde det skønne Lands glade Børn at være stolte af, men naar de nævnte deres Storheder, da undlod de aldrig at nævne Marianne Sinclaire.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sagaen om hendes Sejre fyldte Landet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Man talte om Grevekroner, som havde svævet over hendes Hoved, om Millioner, som var lagt for hendes Fødder, om Krigersværd og Digterkranse, hvis Glans havde vinket hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og hun var ikke blot skøn. Hun var aandrig og belæst. Tidens ypperste Mænd var glade ved at samtale med hende. Selv var hun ikke Forfatter, men mange af hendes Ideer, som hun havde nedlagt i sine digtende Venners Sjæle, levede op i Sang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Vermland, i Bjørnelandet, opholdt hun sig sjælden. Hendes Liv tilbragtes paa bestandige Rejser. Hendes Fader, den rige Melchior Sinclaire, sad med sin Hustru hjemme paa Bjørne og lod Marianne rejse til sine fornemme Venner i de store Byer eller paa de prægtige Herregaarde. Han havde sin Glæde af at fortælle om alle de Penge, hun ødslede bort, og de to gamle levede lykkeligt i Glansen af Mariannes straalende Tilværelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hendes Liv var et Liv fuldt af Fornøjelser og Hyldest. Luften omkring hende var Kærlighed, Kærlighed var hendes Lys og Lygte, Kærlighed hendes daglige Brød.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ofte havde hun selv elsket, ofte, ofte, men aldrig havde en saadan Flamme varet længe nok, til at man deri kunde smedde de Lænker, som binde for Livet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg venter paa den Kærlighed, der kommer som en Erobrer,“ plejede hun at sige. „Hidtil har den ikke klatret over nogen Vold eller svømmet over nogen Grav. Jeg venter paa den vældige, som bringer mig ud af mig selv. Saa stærk vil jeg føle Kærligheden i mig, at jeg maa bæve for den; nu kender jeg blot den Kærlighed, ad hvilken min Klogskab ler.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hendes Nærværelse gav Ordet Ild og Vinen Fyrighed. Hendes gløende Sjæl satte Fart i Buerne, Dansen svævede lettere, mere berusende end før over den Tilje, som hun berørte med sin smalle Fod. Hun straalede i Tableauerne, hun beaandede Lystspillene, hendes skønne Læber &amp;mdash; &amp;mdash; &amp;mdash;&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aa, tys, det var ikke hendes Skyld, det havde aldrig været hendes Mening! Det var Balkonen, det var Maaneskinnet, Kniplingssløret, Ridderdragten, Sangen, som var Skyld deri. De stakkels unge Mennesker var uskyldige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt dette, som førte til saa megen Ulykke, var dog gjort i den bedste Mening. Patron Julius, som forstod sig paa alt, havde arrangeret et Tableau, ene og alene for at Marianne skulde komme til at straale i sin fulde Glans.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Theatret, som var stillet op i den store Sal paa Ekeby, sad de hundrede Gæster og saa paa Scenen Spaniens gule Maane vandre hen over en mørk Nattehimmel. En Don Juan kom listende hen ad Sevillas Gade og standsede under en vedbendklædt Balkon. Han var forklædt som Munk, dog kunde man se en broderet Manchet stikke frem af Ærmet og en blank Kaardespids komme til Syne nedenfor Kutten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den forklædte løftede sin Stemme til Sang:&lt;/p&gt;

  &lt;blockquote&gt;
    &lt;p&gt;Jeg drikker ej et Bæger Vin,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Og ingen Pigelæbe rød&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Jeg nogen Tid har kyst.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;En Kind, hvis Lød saa skær og fin&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Mit Øjekast har tændt i Glød,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Et Blik, som be’er: Mit Øje mød! &amp;mdash;&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Sligt rører ej mit Bryst.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Kom ej i Eders Skønheds Glans,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Sennora frem til Gitret her,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Jeg Eders Nærhed skyr.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Jeg Kutte bær’ og Rosenkrans,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Madonna er min Hjertenskær,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Et Bæger Vand min Trøster er,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Did jeg i Sorgen flyr.&lt;/p&gt;
  &lt;/blockquote&gt;

  &lt;p&gt;Da han tav, traadte Marianne ud paa Balkonen i sort Fløjelsdragt med Kniplingsslør. Hun bøjede sig ud over Rækværket og sang langsomt og ironisk:&lt;/p&gt;

  &lt;blockquote&gt;
    &lt;p&gt;Hvorfor da tøve, fromme Mand,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Ved Midnatstid ved min Balkon?&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Beder I for min Sjæl?&lt;/p&gt;
  &lt;/blockquote&gt;

  &lt;p&gt;Men saa paa een Gang varmt og stærkt:&lt;/p&gt;

  &lt;blockquote&gt;
    &lt;p&gt;Nej, fly, fly rask! Man komme kan.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Din Kaarde stikker frem saa lang,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Man hører, trods al hellig Sang,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Dog Sporen ved din Hæl.&lt;/p&gt;
  &lt;/blockquote&gt;

  &lt;p&gt;Ved disse Ord kastede Munken sin Forklædning, og Gøsta Berling stod under Balkonen i en Ridderdragt af Silke og Guld. Han brød sig ikke om den skønnes Advarsel, tværtimod klatrede han op ad en af Balkonens Piller, svang sig over Gitteret, og, som Patron Julius havde arrangeret, faldt han paa Knæ ved den skønne Mariannes Fødder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun smilede huldsaligt til ham, idet hun rakte ham sin Haand til Kys, og medens de to unge betragtede hinanden, betagne af Kærlighed, faldt Tæppet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og foran hende laa Gøsta Berling med et Ansigt blidt som en Digters og kækt som en Feltherres, med dybe Øjne, som straalede af Skælmeri og Aand, som tiggede og truede. Smidig og kraftig var han, ildfuld og indtagende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens Tæppet gik op og gik ned, blev de unge stadig i samme Stilling. Gøstas Øjne blev ved at se paa den skønne Marianne; de tiggede, de truede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa standsede Bifaldet, Tæppet holdt sig stille, ingen saa dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da bøjede den skønne Marianne sig ned og kyssede Gøsta Berling. Hun vidste ikke hvorfor; hun maatte. Han lagde Armene om hendes Hals og holdt hende fast. Hun kyssede ham atter og atter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det var Balkonen, det var Maaneskinnet, det var Kliplingssløret, Ridderdragten, Sangen, Bifaldet, som havde al Skylden; de stakkels unge Mennesker var uskyldige. De havde ikke villet det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun havde ikke stødt de Grevekroner fra sig, som havde svævet over hendes Hoved og gaaet forbi Millioner, der havde ligget for hendes Fod, af Længsel efter Gøsta Berling, og han havde ikke allerede glemt Anna Stjernhøk. Nej, de var uden Skyld, ingen af dem havde villet dette.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var den blide Løwenborg, ham med Taaren i Øjet og Smilet paa Læben, som den Dag trak Tæppet op og ned. Optagen af mange Sorgens Minder lagde han kun lidet Mærke til denne Verdens Ting og havde aldrig lært at passe dem rigtig. Da han nu saa, at Gøsta og Marianne havde indtaget en ny Stilling, troede han, at dette ogsaa hørte med til Tableauet, og saa begyndte han at trække Tæppet op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De unge paa Balkonen mærkede ingenting, førend Bifaldsstormen atter brusede dem i Møde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det gav et Sæt i Marianne, og hun vilde flygte, men Gøsta holdt hende fast og hviskede: „Staa stille, de tror, at det hører med til Tableauet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han følte hendes Legeme skælve af Angst og Kyssenes Glød slukkes paa hendes Læber.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vær ikke bange,“ hviskede han, „skønne Læber har Ret til at kysse.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De maatte staa stille, mens Tæppet gik op og ned, og hver Gang de hundrede Par Øjne saa dem, tilklappede lige saa mange Par Hænder dem et stormende Bifald.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Thi det er smukt at se to skønne, unge Mennesker give en Fremstilling af Kærlighedens Lykke. Ingen kunde tro, at disse Kys var andet end Theaterblændværk, ingen anede, at Sennoraen skælvede af Blusel, og Ridderen af Uro. Ingen kunde tro andet, end at det altsammen hørte med til Tableauet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endelig stod Marianne og Gøsta bagved Scenen. Hun strøg sig over Panden, op over Haaret. „Jeg forstaar ikke mig selv,“ sagde hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fy for Pokker, Frøken Marianne,“ sagde han, gjorde en Grimace og slog ud med Hænderne. „Kysse Gøsta Berling, fy for Pokker.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Marianne maatte le.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Alverden ved jo, at Gøsta Berling er uimodstaaelig. Min Fejl er ikke større end andres.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de kom i al Samdrægtighed overens om at holde gode Miner, saa ingen skulde faa Mistanke om Sandheden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kan jeg være sikker paa, at Sandheden aldrig kommer ud, Hr. Gøsta?&quot; spurgte hun, da de skulde til at gaa ind blandt Tilskuerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det kan Frøken Marianne være sikker paa. Kavallererne kan tie, for dem svarer jeg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun slog Øjnene ned, og et ejendommeligt Smil krusede hendes Læber.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis nu Sandheden alligevel kommer for en Dag, hvad vil Folk saa tro om mig, Hr. Gøsta?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De vil ikke tro noget; de vil vide, at dette ingen Ting betyder. De vil tænke, at vi var inde i Rollen og blev ved at spille.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endnu et Spørgsmaal sneg sig frem under de nedslagne Øjne, under det paatagne Smil.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men hvad tænker Hr. Gøsta selv om Tingen?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg tænker, at Frøken Marianne er forelsket i mig,“ lo han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tro ikke noget saadant,“ sagde hun smilende, „da maatte jeg gennembore Hr. Gøsta med denne min spanske Dolk for at vise, at han har Uret.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Dyre ere Kvindekys,“ sagde Gøsta. „Koster det Livet at blive kysset af Frøken Marianne?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da lynede et Blik imod ham fra Mariannes Øjne, saa skarpt, at det føltes som et Dolkestød.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg gad se ham død, Gøsta Berling, død, død! “&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Disse Ord tændte en gammel Længsel i Poetens Blod.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ak,“ sagde han, „gid disse Ord var mere end Ord, gid de var Pile, som kom hvinende ud fra et mørkt Krat, gid de var Dolk eller Gift og havde Magt til at gøre det af med denne usle Krop og give min Sjæl Friheden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun var atter rolig og smilende. „Barnagtigheder,“ sagde hun og tog hans Arm for at gaa ud blandt Gæsterne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De beholdt deres Dragter paa, og deres Triumfer gentog sig, da de viste sig udenfor Scenen. Alle roste dem. Ingen havde nogen Mistanke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ballet begyndte atter, men Gøsta flygtede bort fra Balsalen. Hans Hjerte sved efter Mariannes Blik, som om det var blevet saaret af skarpt Staal. Han forstod nok Meningen med hendes Ord. En Skam var det at elske ham, en Skam var det at elskes af ham, en Skam værre end Døden. Han vilde aldrig danse mere, han vilde ikke se dem mere, de skønne Kvinder. Han vidste det nok. Disse skønne Øjne, disse røde Kinder luede ikke for ham. Ikke for ham svævede disse lette Fødder, ikke for ham klang denne dæmpede Latter. Ja, danse med ham, sværme med ham, det kunde de, men ingen af dem vilde for Alvor blive hans.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Poeten gik ind i Rygeværelserne til de gamle Herrer og satte sig ved et af Spillebordene. Tilfældigvis kom han til at sidde ved samme Bord, hvor den vældige Herre til Bjørne sad; snart spillede han, snart holdt han Bank og samlede en stor Bunke Sexskillinger og Tolvskillinger foran sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Spillet gik allerede højt. Nu satte Gøsta endnu værre Fart i det. De grønne Bankosedler kom frem, og bestandig voxede Pengebunken foran den vældige Melchior Sinclaire.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men ogsaa foran Gøsta samlede der sig baade Kobberpenge og Sedler, og snart var han den eneste, som holdt ud i Kampen mod den store Brugspatron paa Bjørne. Snart vandrede endog den store Pengebunke over fra Melchior Sinclaire til Gøsta Berling.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naa, lille Gøsta,“ raabte Brugspatronen leende, da han havde spillet alt det bort, som han havde i sin Tegnebog og sin Pung. „Hvordan skal vi nu bære os ad? Jeg er læns, og jeg spiller aldrig med laante Penge, det har jeg lovet min Moder.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han fandt dog paa Raad. Han spillede sit Uhr bort og sin Bæverskindspels og var netop i Færd med at sætte Hest og Slæde paa Spil, da Sintram standsede ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sæt noget ind, som kan forslaa,“ raadede den onde Brugspatron fra Fors. „Sæt noget ind, som kan bryde Uheldet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fanden maa vide, hvad jeg da skal finde paa! “&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Spil om dit rødeste Hjerteblod, Melchior, spil om din Datter.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det kan Brugspatronen trygt vove,“ sagde Gøsta leende. „Den Gevinst falder aldrig i min Pose.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den vældige Melchior kunde heller ikke andet end le. Han taalte ikke gerne, at Mariannes Navn blev nævnt ved Spillebordene, men denne Ide var saa rent ravgal, at han ikke kunde blive vred. Spille Marianne bort til Gøsta, ja det kunde han gerne vove.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det vil sige,“ erklærede han, „at hvis du kan vinde hendes Jaord, Gøsta, saa sætter jeg min Velsignelse til Ægteskabet ind paa dette Kort.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta satte hele sin Gevinst ind, og Spillet begyndte. Han vandt, og Brugspatron Sinclaire holdt op at spille. Han kunde ikke kæmpe med Uheldet, det saa han. &amp;mdash;&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naa, Gøsta Berling, banker ikke dit Hjerte ved alt dette? Forstaar du ikke, hvad din Skæbne vil? Hvad betød Mariannes Kys, hvad betød hendes Vrede? Forstaar du dig ikke længer paa Kvindehjerter? Og nu dette vundne Spil! Ser du ej, at Skæbnen vil, hvad Kærligheden vil? Op, Gøsta Berling!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej, denne Aften er Gøsta Berling ikke i Erobrerlune. Han knurrer over Skæbnens Ubøjelighed. Hvorfor læges Kærlighed kun af Kærlighed? Han ved, hvordan alle disse kønne Viser ende. Ingen kan blive hos ham. Kærlighed kan han faa, men ingen Hustru. Det kan ikke nytte at prøve paa det. &amp;mdash;&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Natten led, det var over Midnat. De skønne Damers Kinder begyndte at blegne, Lokkerne faldt ud, Garneringerne var krøllede. De gamle Damer rejste sig fra Sofahjørnerne og sagde, at da Festen nu havde varet i tolv Timer, kunde det være paa Tide at tage hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og denne skønne Fest skulde være forbi. Men da tog Lilliecrona selv fat paa Fiolen og spillede op til den sidste Polska. Slæderne holdt for Døren, de gamle Fruer tog deres Pelse og Kyser paa, de gamle Herrer viklede Rejseshawlerne om Halsen og knappede Pelsstøvlerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men de unge kunde ikke rive sig løs fra Dansen. De dansede i Overtøjet; de dansede Firemandspolska, Slængpolska, Ringpolska, en vanvittig Dans var det. Saa snart en Kavaller slap en Dame, kom der en anden og rev hende med sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Selv den sørgmodige Gøsta Berling blev dragen med ind i Hvirvlen. Han vilde danse Sorgen og Ydmygelsen bort, han vilde have brusende Livslyst ind i Blodet igen, han vilde være glad, han som alle andre. Og han dansede, saa Væggene i Salen løb rundt, og hans Tanker blev svimle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvad var det for en Dame, han havde revet til sig midt i Flokken? Hun var let og smidig, og det var ham, som om der gik Strømme af Ild mellem ham og hende. Aa, Marianne!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Medens Gøsta dansede med Marianne, sad Sintram allerede i sin Slæde nede i Gaarden, og ved Siden af ham stod Melchior Sinclaire. Den store Brugspatron var utaalmodig over, at han maatte vente paa Marianne. Han stampede i Sneen med de store Pelsstøvler og slog ud med Armene; thi det var bitterlig koldt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du skulde dog maaske ikke have spillet Marianne bort til Gøsta, Sinclaire,“ sagde Sintram.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad behager?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram ordnede Tømmerne og løftede Pisken, inden han svarede:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det hørte ikke med til Tableauet, det Kysseri.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den vældige Brugspatron løftede Armen til et knusende Slag, men Sintram var allerede borte. Han for afsted, piskende Hesten til vild Fart, uden at vove at se sig om; thi Melchior Sinclaire havde en tung Haand og en kort Taalmodighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Brugspatronen paa Bjørne gik nu ind i Dansesalen for at hente sin Datter og saa da, hvordan Gøsta og Marianne dansede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vild og voldsom var den sidste Polska. Nogle Par var blege, andre blussende røde; Støvet laa som en Røgsky over Salen, Vokslysene glødede, nedbrændte i Lysepiberne, og midt i al denne uhyggesige Ødelæggelse fløj de afsted, Gøsta og Marianne, kongelige i deres utrættelige Kraft, uden Plet paa deres Skønhed, lykkelige ved at hengive sig til den herlige Bevægelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Melchior Sinclaire saa en Stund paa dem; saa gik han og lod Marianne danse. Han slog Døren haardt i, trampede frygteligt paa Trappen og satte sig uden et Ord i Slæden, hvor hans Hustru allerede ventede, og kørte hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Marianne var færdig med at danse og spurgte efter sine Forældre, var de kørt. Da hun fik dette at vide, lod hun sig dog ikke mærke med nogen Forundring. Hun klædte sig stille paa og gik udenfor. Damerne i Paaklædningsværelset troede, at hun kørte i egen Slæde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hun skyndte sig i sine tynde Silkesko hen ad Vejen uden at tale til nogen om sin Nød. I Mørket kendte ingen hende, som hun gik der ved Vejkanten; ingen kunde tro, at denne Nattevandrer, som af de forbikørende Slæder blev trængt op i de høje Snedriver, var den skønne Marianne. Da hun kunde gaa i Ro midt paa Vejen, gav hun sig til at løbe. Hun løb, saa længe hun kunde, saa gik hun, saa løb hun igen. En uhyggelig, pinefuld Angst drev hende fremad.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fra Ekeby til Bjørne kan der ikke være længer end i det højeste en Fjerdingvej. Marianne var snart hjemme, men hun troede næsten, hun var gaaet fejl. Da hun naaede Gaarden, var alle Døre stængte, alle Lys slukkede, hun troede først, at hendes Forældre ikke var komne hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun gik hen og slog et Par tunge Slag paa Indgangsdøren. Hun tog fat i Døi laasen og ruskede, saa det gav Genlyd i hele Huset. Ingen kom og lukkede op, men da hun vilde slippe Jernhaandtaget, som hun havde grebet fat i med bare Hænder, flaaedes den fastfrosne Hud af Haanden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den store Brugspatron, Melchior Sinclaire, var kørt hjem for at stænge Bjørnes Porte for sit eneste Barn. Han var sansesløs af Vin, vild af Vrede. Han hadede sin Datter, fordi hun holdt af Gøsta Berling. Nu lukkede han Tjenestefolkene inde i Køkkenet og sin Hustru i Sovekammeret. Med vældige Eder lovede han dem, at den som prøvede paa at lukke Marianne ind, vilde han slaa fordærvet. De vidste, at han holdt Ord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa vred havde endnu ingen set ham. Værre Sorg var aldrig overgaaet ham. Var hans Datter kommen ham for Øje, havde han maaske dræbt hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han havde givet hende Smykker af Guld og Klæder af Silke; han havde givet hende fin Dannelse og boglig Lærdom. Hun havde været hans Stolthed, hans Ære. Han havde gjort sig til af hende, som om hun havde baaret en Krone. Aa, hans Dronning, hans Gudinde, hans tilbedte, skønne, stolte Marianne! Havde han sparet noget, naar det gjaldt hende? Havde han ikke følt sig alt for simpel til at være hendes Fader? Aa, Marianne, Marianne!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Maatte han ikke hade hende, naar hun er forelsket i Gøsta Berling og kysser ham! Burde han ikke forstøde hende, stænge sin Dør for hende, naar hun vil krænke sin Højhed ved at elske en saadan Mand! Lad hende blive paa Ekeby, lad hende løbe til Naboerne for at faa Nattelogis, lad hende sove i Snedriverne, det er det samme, hun er allerede slæbt i Smudset, den skønne Marianne. Glansen over hende er borte. Glansen over hans Liv er borte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han liggen derinde i sin Seng og hører hende banke paa Forstuedøren. Hvad kommer det ham ved! Han sover. Derude staar en, som vil gifte sig med en afsat Præst; han har intet Hjem for saadanne. Hvis han havde elsket hende mindre, hvis han havde været mindre stolt af hende, saa kunde han have ladet hende komme ind.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, sin Velsignelse kunde han ikke nægte dem. Den havde han spillet bort. Men aabne sin Dør for hende, det vilde han ikke. Aa, Marianne!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den skønne unge Kvinde stod stadig udenfor Hjemmets Dør. Snart ruskede hun i Laasen i afmægtig Vrede, snart faldt hun paa Knæ, foldede sine sønderflængede Hænder og bad om Tilgivelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men ingen hørte hende, ingen svarede, ingen lukkede op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, var dette ikke skrækkeligt! Jeg gribes af Rædsel, naar jeg fortæller det. Hun kom fra et Bal, hvis Dronning hun havde været. Hun havde været stolt rig, lykkelig; et Øjeblik &amp;mdash; og hun var kastet ned i en saa bundløs Elendighed. Udestængt fra sit Hjem, prisgivet til Kulden, ikke haanet, ikke slaaet, ikke forbandet, blot med kold, ubønhørlig Ukærlighed udestængt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg tænker paa den kolde, stjerneklare Nat, som hvælvede sig over og om hende, den store, vide Nat med de tomme, øde Snemarker, med de stille Skove. Alt sov, alt var nedsænket i smertefri Søvn; kun eet levende Punkt fandtes der i alt dette sovende hvide. Al Sorg og Angst og Rædsel, som ellers er fordelt over Verden, sneg sig frem mod dette ene Punkt. Aa, Gud, at lide alene midt i den sovende, stivfrosne Verden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;For forste Gang i sit Liv mødte hun Ubarmhjertighed og Haardhed. Hendes Moder vilde ikke engang staa op af sin Seng for at frelse hende. Gamle Tjenestefolk, som havde ledet hendes første Skridt, hørte hende og rørte ikke en Haand for hendes Skyld. Hvilken Forbrydelse blev hun da straffet for? Hvor kunde hun vente Barmhjertighed, om ikke her ved denne Dør? Hvis hun havde myrdet et Menneske, vilde hun dog have banket paa den med Tro paa, at de derinde vilde tilgive hende. Var hun sunken ned til det usleste af alle Væsener og var kommen ødelagt og i Pjalter, saa vilde hun dog trygt være gaaet til denne Dør og have ventet en kærlig Velkomst. Denne Dør var Indgangen til hendes Hjem; bag den kunde hun kun møde Kærlighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Havde hendes Fader nu ikke prøvet hende nok? Vilde de ikke snart lukke op?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fader, Fader,“ raabte hun, „lad mig komme ind! Jeg fryser, jeg ryster. Her er forfærdeligt herude!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Moder, Moder, du som har gaaet saa mange Skridt for min Skyld. Du som har vaaget saa mange Nætter over mig, hvorfor sover du nu? Moder, Moder, vaag denne ene Nat endnu, og jeg skal aldrig mere gøre dig Sorg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun raaber og synker saa hen i aandeløs Tavshed for at lytte efter Svar. Men ingen hørte hende, ingen adlød hende, ingen svarede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da vrider hun Hænderne i Angst, men hendes Øjne har ingen Taarer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det lange, mørke Hus med sine stængte Døre og uoplyste Vinduer laa uhyggeligt, ubevægeligt i Natten. Hvad skulde der nu blive af hende, hjemløs som hun var. Brændemærket og vanæret var hun, saa længe Jordens Himmel hvælvede sig over hende. Og det var hendes Fader selv, som trykkede det røde Jern ned i hendes Skuldre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fader,“ raaber hun endnu en Gang, „hvad skal der blive af mig? Menneskene vil tro alt ondt om mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun græd og vaandede sig, hendes Legeme var stift af Kulde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O ve, at dog saadan en Jammer kan sænke sig over den, som nylig stod saa højt! At det gaar saa let at blive hensat i den dybeste Elendighed! Maa vi ikke ræddes for Livet! Hvem sejler i et trygt Fartøj? Rundt om os svulmer Sorgen som et bølgende Hav; se, Bølgerne slikke begærligt Skibets Sider, se de bruse op for at overvælde det. O, intet sikkert Fodfæste, ingen fast Jord, intet trygt Fartøj, saa vidt Øjet naar, kun en ukendt Himmel over et Hav af Sorg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men tys, endelig, endelig! Der kommer lette Skridt gennem Forstuen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er det Moder?&quot; spurgte Marianne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, mit Barn.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Maa jeg nu komme ind?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fader vil ikke lade dig komme ind.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har løbet i Snedriverne i mine tynde Sko fra Ekeby hertil. Jeg har staaet her en Time og banket og raabt. Jeg fryser ihjel herude. Hvorfor kørte I fra mig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Mit Barn, mit Barn, hvorfor kyssede du Gøsta Berling?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men saa sig dog til Fader, at jeg ikke bryder mig om ham. Det var jo Leg. Tror han, at jeg vil have Gøsta?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gaa ned til Avlsgaarden, Marianne, og bed, om du maa være der i Nat. Fader er fuld. Fader vil ikke tage imod Fornuft. Han har holdt mig fangen deroppe. Jeg sneg mig ud, da jeg troede, han sov. Han slaar dig ihjel, hvis du kommer ind.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Moder, Moder, skal jeg gaa til fremmede, naar jeg har et Hjem? Er min Moder ligesaa haard som min Fader? Hvor kan du finde dig i, at jeg lukkes ude? Jeg lægger mig i Snedriven her udenfor, hvis Moder ikke slipper mig ind.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da lagde Mariannes Moder sin Haand paa Laasen for at lukke op, men i det samme hørtes der tunge Skridt paa Trappen, og en skarp Stemme kaldte paa hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Marianne lyttede; hendes Moder skyndte sig bort, den skarpe Stemme skældte hende ud, og saa …&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Marianne hørte noget forfærdeligt &amp;mdash; hun kunde høre hver Lyd i det stille Hus.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun hørte Lyden af et Slag, &amp;mdash; et Stokkeslag eller en Ørefigen, saa hørte hun en svag Lyd og saa igen et Slag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han slog hendes Moder, den skrækkelige, den kæmpestore Melchior Sinclaire slog sin Hustru.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og i bleg Forfærdelse kastede Marianne sig ned paa Dørtærskelen og vred sig i Angst. Nu græd hun, og hendes Taarer frøs til Is paa Hjemmets Tærskel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naade, Forbarmelse! Luk op, luk op, saa at hun kan komme til at bøje sin egen Ryg under Slagene! Aa, at han kunde slaa Moder, slaa hende, fordi hun ikke vilde se sin Datter død i Sneen næste Dag, fordi hun havde villet trøste sit Barn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En stor Fornedrelse overgik den Nat Marianne. Hun havde drømt, at hun var Dronning, og hun laa der, kun lidet bedre end en pisket Trælkvinde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hun rejste sig i kold Vrede. Endnu en Gang slog hun sin blodige Haand mod Døren og raabte:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hør, hvad jeg siger dig, du som slaar min Moder. Du skal komme til at græde, Melchior Sinclaire, græde!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derpaa gik den skønne Marianne hen og lagde sig til Hvile i Snedriven. Hun kastede Pelsen af sig og laa i sin sorte Fløjlskjole, let at skelne i den hvide Sne. Hun laa og tænkte paa, hvordan hendes Fader vilde komme ud næste Dag paa sin tidlige Morgentur og finde hende der. Hun ønskede blot dette, at han selv maatte finde hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O Død, blege Ven, er det ligesaa sandt, som det er trøstende, at jeg aldrig kan undgaa at møde dig? Ogsaa til mig, den sendrægtigste af Jordens Arbejdere, kommer du engang, drager den slidte Lædersko af min Fod, river Grødsleven og Melbøtten ud af min Haand, tager Arbejdsklæderne af min Krop. Med blid Magt henstrækker du mig paa det kniplingsprydede Leje og smykker mig med lange, baldyrede Linklæder. Mine Fødder trænger ikke mere til Sko, men mine Hænder bedækkes med snehvide Handsker, som intet Arbejde skal tilsmudse. Indviet af dig til sød Hvile sover jeg en tusindaarig Søvn. O, Forløser! Den sendrægtigste af Jordens Arbejdere er jeg, og jeg drømmer med en Gysen af Vellyst om den Stund, da jeg skal optages i dit Rige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Blege Ven, paa mig maa du frit øve dine Kræfter, men jeg siger dig, haardere var Kampen mod de svundne Tiders Kvinder. Livets Kræfter var stærke i deres slanke Legemer, ingen Kulde kunde køle deres varme Blod.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Du havde lagt den skønne Marianne paa dit Leje, o Død, og du sad ved hendes Side, som en gammel Barnepige sidder ved Vuggen for at lulle Barnet til Ro. Du trofaste gamle Amme, som ved, hvad der godt for Menneskenes Børn, hvor maa det ikke harme dig, naar Legekammeraterne kommer og med Støj og Bulder vækker dit halvt slumrende Barn. Hvor kunde du andet end vredes, da Kavallererne løftede den skønne Marianne op fra Lejet, da en Mand trykkede hende til sit Bryst, og varme Taarer faldt fra hans Øjne ned paa hender Ansigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Ekeby var alle Lys slukkede og alle Gæster borte. Kavallererne stod alene tilbage oppe i Kavallerfløjen omkring den sidste halvtømte Bolle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da slog Gøsta paa Bollen og holdt en Tale for eder, I svundne Tiders Kvinder. At tale om eder, sagde han, var som at tale om Himmerige, idel Skønhed var I, idel Lys. Evig unge, evig skønne var I, og milde som en Moders Øjne, naar hun ser paa sit Barn. Bløde som Egernunger hang I om Mandens Hals. Aldrig hørte man eders Stemme skælve af Vrede, aldrig fik eders Pande Rynker, eders bløde Haand blev aldrig ru og haard. Blide Helgener, smykkede Billeder i Hjemmets Tempel var I. Mændene laa for eders Fod, ofrende eder Røgelse og Bønner. Ved eder udførte Kærligheden sine Undere, om eders Pande fæstede Poesien den guldstraalende Glorie.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Kavallererne sprang op, fortumlede af Vin, fortumlede af hans Ord, med Blodet brusende i Festglæde. Den gamle Farbroder Eberhard og den dovne Fætter Kristoffer holdt sig ikke tilbage fra Spøgen. I flyvende Fart spændte Kavallererne Heste for Bredslæde og Spidsslæde og ilede ud i den kolde Nat for at yde endnu en Hyldest til dem, som aldrig kan hyldes nok, for at synge en Serenade til hver en af dem, som havde de røde Kinder og de klare Øjne, der nylig straalede i Ekebys store Sale.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Kavallererne naaede ikke langt paa dette Tog; thi allerede da de kom til Bjørne, fandt de den skønne Marianne liggende i Snedriven lige ved Porten til hendes Hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De gøs og harmedes ved at se hende der. Det var som at finde et tilbedt Helgenbillede liggende lemlæstet og plyndret udenfor Kirkeporten, det var, som om en Misdæder havde knækket Stangen og sprængt Strengene paa en Stradivarius.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta truede med sin knyttede Haand ad det mørke Hus. „I Hadets Børn,“ raabte han, „I Haglbyger, I Nordenvinde, I Ødelæggere af Guds Paradis!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Beerencreutz tændte sin Hornlygte og lyste ned over det blaablege Ansigt. Da saa Kavallererne Mariannes sonderflængede Hænder og Taarerne, som var frosne til Is i hendes Øjenhaar, og de jamrede som Kvinder; thi hun var dog ikke blot et Helgenbillede og en Strengeleg, men en skøn Kvinde, som havde været til Glæde for gamle Hjerter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta Berling kastede sig ned paa Knæ ved Siden af hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Her ligger hun nu, min Brud,“ sagde han. „Hun gav mig Brudekysset for et Par Timer siden, og hendes Fader har lovet mig sin Velsignelse. Hun ligger og venter, at jeg skal komme og dele hendes hvide Seng.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Gøsta løftede den livløse op paa sine stærke Arme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hjem til Ekeby med hende,“ raabte han. „Nu er hun min. I Snedriven har jeg fundet hende, nu skal ingen tage hende fra mig. Vi skal ikke vække dem derinde. Hvad har hun at gøre indenfor de Porte, mod hvilke hun har slaaet sin Haand til Blods?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han fik Lov at gøre, som han vilde. Han lagde Marianne i den forreste Slæde og satte sig ved Siden af hende. Beerencreutz stillede sig bagpaa og tog Tømmerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tag Sne og gnid hende med, Gøsta!&quot; befalede han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kulden havde lammet hendes Lemmer, det var ikke andet. Det vildt oprørte Hjerte bankede endnu. Hun havde ikke engang tabt Bevidstheden, hun vidste det hele med Kavallererne, og hvordan de havde fundet hende, men hun kunde ikke røre sig. Saa laa hun stiv og ubevægelig i Slæden, medens Gøsta Berling gned hende med Sne og skiftevis græd og kyssede hende, og hun følte en uendelig Trang til at kunne løfte blot en Haand saa meget, at hun kunde gengælde hans Kærtegn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun mindedes alt, laa der stiv og ubevægelig og tænkte saa klart som aldrig før. Elskede hun Gøsta Berling? Ja, det gjorde hun. Var det blot et Indfald for den Aften? Nej, det havde varet længe, i mange Aar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sammenlignede sig selv med ham og de andre Mennesker i Vermland. De var alle umiddelbare som Børn. Hver Lyst, som drev dem, fulgte de. De levede blot det ydre Liv, havde aldrig ransaget deres Sjæls Dybder. Men hun var bleven saadan, som man bliver ved at færdes ude mellem Mennesker; hun kunde aldrig hengive sig helt til noget. Naar hun elskede &amp;mdash; ja, hvad hun saa gjorde, saa stod ligesom den ene Halvdel af hendes Jeg og saa til med et koldt Haansmil. Hun havde længtes efter en Lidenskab, som kom og rev hende med i vild Sanseløshed. Og nu var han kommen, den vældige. Da hun kyssede Gøsta Berling paa Balkonen, da havde hun for første Gang glemt sig selv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og nu kom Lidenskaben atter over hende, hendes Hjerte arbejdede, saa hun kunde høre det slaa. Blev hun ikke snart Herre over sine Lemmer? Hun følte en vild Glæde over at være udstødt fra sit Hjem. Nu vilde hun tilhøre Gøsta uden Betænkning. Hvor dum hun dog havde været, hvor mange Aar hun dog havde gaaet og betvunget sin Kærlighed. Aa, herligt, herligt er det at give efter for Kærligheden, at føle Blodet bruse. Men skulde hun da aldrig, aldrig blive udfriet af disse Islænker! Hun har været Is i det Indre og Ild udvendig, nu er det omvendt, en Ildsjæl i et Islegeme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa føler Gøsta to Arme sagte løftes op omkring hans Hals med et svagt, kraftløst Tryk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var lige netop, han kunde føle det, men Marianne troede, at hun havde givet den sammensnørede Lidenskab inden i sig Luft i en knugende Omfavnelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Beerencreutz saa dette, lod han Hesten løbe, som den vilde, paa den kendte Vej. Han løftede sit Blik og stirrede haardnakket og ufravendt paa Syvstjærnen.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;De gamle Køretøjer&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Venner, Menneskebørn! Skulde det hænde, at I sidder eller ligger og læser dette om Natten, ligesom jeg nu skriver det i de tavse Nattetimer, da skal I ikke drage et Lettelsens Suk og tænke, at de gode Herrer Kavallerer fik en uforstyrret Søvn, efter at de var komne hjem med Marianne og havde skaffet hende en god Seng i det bedste Gæstekammer indenfor den store Sal.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Til Sengs gik de, og i Søvn faldt de, men de fik ikke Lov at sove i Ro lige til Middag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Thi det maa ikke glemmes, at imidlertid gik den gamle Majorinde omkring i Landet med Tiggerpose og Stav, og at det aldrig var hendes Sag, naar hun havde noget vigtigt for, at tage Hensyn til trætte Synderes Bekvemmelighed. Nu kunde hun saa meget mindre gøre det, som hun havde besluttet i den Nat at fordrive Kavallererne fra Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den Tid, da hun sad i Glans og Herlighed paa Ekeby og strøede Glæde over Jorden, som Gud strør Stjerner over Himlen, den var forbi. Og mens hun drog hjemløs omkring i Landet, var den store Gaards Magt og Ære overladt i Kavallerenes Hænder, for at røgtes af dem, som Vinden røgter Asken, som Vaarsolen røgter Snedriven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stundom skete det, at Kavallererne kørte ud i en lang Slæde med klingende Bjælder. Mødte de da Majorinden, der gik paa Landevejen som en Tigger, slog de ikke Øjnene ned. Den larmende Skare strakte deres knyttede Næver imod hende. Med et voldsomt Sving af Slæden tvang de hende op i Snedriverne, og Major Fuchs, Bjørnejægeren, passede altid paa at spytte tre Gange for at betage et saadant Mode dets onde Virkning.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De havde ingen Barmhjertighed med hende. De betragtede hende som en led Heks. Havde en Ulykke truffet hende, vilde de ikke have sørget mere, end den, der en Valborgsaften affyrer en Bøsse, ladet med Messingknapper, sørger over, at han tilfældigvis har truffet en forbiflyvende Troldkælling. Det var dem en Salighedssag, de stakkels Kavallerer, at forfølge Majorinden. Menneskene have ofte pint hinanden paa det haardeste, naar de have været i Angst for deres Sjæles Salighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naar Kavallererne langt ud paa Natten ravede fra Drikkebordet hen til Vinduet for at se, om Natten var rolig og stjerneklar, saa de ofte en mørk Skygge glide over Gaardspladsen, og de forstod, at Majorinden kom for at se til sit elskede Hjem; men da rystede Kavallerfløjen af de gamle Synderes Haanlatter, og Spottegloser fløj gennem de aabne Vinduer ned til hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sandelig &amp;mdash; Hjerteløshed og Hovmod havde begyndt at faa Indpas hos de stakkels Eventyrere. Sintram havde saaet Had i deres Hjerter. Hvis Majorinden var bleven i Fred paa Ekeby, kunde deres Sjæle ikke have været i større Fare. Der falder flere paa Flugten end i Slaget.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden nærede ikke særlig Vrede mod Kavallererne. Havde hun haft Magten, da havde hun tugtet dem med Ris som uvorne Drenge og derefter skænket dem sin Gunst og Naade igen. Men nu var hun i Bekymring for sin elskede Gaard, der var overladt i Kavallerernes Hænder for at røgtes af dem, som Ulven røgter Faarene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der er ikke faa, der har fristet den samme Sorg. Hun er ikke den eneste, der har set Ødelæggelsen brede sig over et elsket Hjem, og følt, hvad det vil sige, naar Barndomshjemmet har set paa en som et saaret Dyr. Mangen en føler sig som en Forbryder, naar han ser Træerne overgroes af Lav og Grusgangene dækkes af Græs. Han kunde gerne kaste sig paa Knæ paa disse Marker, som fordum bugnede af rig Afgrøde, og bede dem ikke anklage ham for den Skam, der overgaar dem. Han vender sig bort fra de stakkels gamle Heste, han mangler Mod til at møde deres Blik. Han tør ikke staa ved Leddet og se Kvæget komme fra Græsgangen. Ingen Plet paa Jorden er det saa bittert at betræde som et forfaldent Hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, jeg beder jer, alle I, som have Marker og Enge og glædebringende Blomsterhaver at drage Omsorg for, vogt dem vel! Vogt dem med Kærlighed, med Arbejde! Det er ikke godt, naar Naturen maa sørge over Menneskene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naar jeg tænker paa, hvad det stolte Ekeby maatte lide under Kavallerernes Regimente, da ønsker jeg, at Majorinden havde naaet sit Maal, og at Ekeby var blevet taget fra Kavallererne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var ikke hendes Tanke selv at komme til Magten igen. Hun havde blot eet Maal: at befri sit Hjem fra disse Galninge, disse Røvere, denne Græshoppesværm, efter hvis Fremfærd der ikke voksede Græs.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens hun gik tiggende omkring i Landet og levede af Almisser, maatte hun stadig tænke paa sin Moder, og den Tanke satte sig fast i hendes Hjerte, at der aldrig vilde komme bedre Tider for hende, for hendes Moder havde taget Forbandelsens Aag fra hendes Skuldre. Ingen havde endnu meldt den gamles Død, saa hun maatte endnu leve deroppe paa Gaarden i Elvedalsskovene. Med sine halfemsindstyve Aar levede hun endnu i uafladeligt Arbejde, passede sine Mælkefade om Sommeren og sine Kulmiler om Vinteren, arbejdende lige til det sidste, længselsfuld efter den Dag, da hendes Livskald var opfyldt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Majorinden tænkte, at naar den gamle levede saa længe, var det, for at hun skulde kunne tage Forbandelsen fra hendes Liv. Den Moder kunde ikke dø, der havde nedkaldt en slig Elendighed over sit Barn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa vilde da Majorinden gaa til den gamle, at de begge kunde faa Ro. Hun vilde vandre op gennem de mørke Skove langs med den lange Elv til sit Barndomshjem. Før kunde hun ikke finde Hvile. Der var mange, som i de Dage bød hende et lunt Hjem og et trofast Venskabs Gaver, men hun havde intet blivende Sted. Barsk og vred gik hun fra Gaard til Gaard, thi Forbandelsen tyngede hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun vilde drage til sin Moder, men først vilde hun sørge for sit elskede Ekeby. Hun vilde ikke efterlade det i Hænderne paa letsindige Ødelande, paa uduelige Svirebrødre, paa ligegyldige Forødere af Guds Gaver. Skulde hun gaa for at komme igen og finde sin Arv forødt, sine Smedjer tavse, sine Heste udpinte, sine Tjenestefolk borte? Nej, endnu en Gang vil hun rejse sig i sin Kraft og jage Kavallererne bort.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vel vidste hun, at hendes Husbond saa med Glæde paa, at hendes Arv blev forødt. Men hun kendte ham nok til at vide, at naar hun blot fordrev hans Græshopper, vilde han være for lad til at skaffe andre. Var Kavallererne først borte, da vilde hendes gamle Forvalter og Avlskarl styre Bedriften paa Ekeby i det vante Spor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derfor havde hendes mørke Skygge i mange Nætter sneget sig om paa de sorte Veje omkring Jernværket. Hun havde stjaalet sig ind og ud af Husmandshusene, hun havde hvisket med Mølleren og hans Karle i det nederste Rum i det store Kværnhus, hun havde lagt Raad op med Smeddene i det mørke Kulhus.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og alle havde svoret at hjælpe hende. Den store Ejendoms Ære og Anseelse skulde ikke længer lades i Hænderne paa skødesløse Kavallerer for at røgtes af dem som Vinden røgter Asken, som Ulven røgter Hjorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og i denne Nat, som de muntre Herrer har danset og drukket bort, til de i dødstræt Søvn er sunket ned paa deres Senge, i denne Nat maa de bort. Hun har ladt dem hovmode sig. Barsk har hun siddet i Smedien og ventet, til Festen var forbi. Hun har ventet endnu længere, indtil Kavallererne kom tilbage fra deres natlige Færd, hun har ventet i Tavshed, til det blev meldt hende, at det sidste Lys var slukt i Kavallerfløjen, og at den store Gaard sov. Da hun stod op og gik ud. Klokken var allerede fem om Morgenen, men endnu hvælvede den mørke straalende Februarnat sig over Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden bød alle Gaardens Folk at samle sig ved Kavallerfløjen; selv gik hun først op til Gaarden. Hun gik hen til Hovedbygningen, bankede paa og blev lukket ind. Brobypræstens Datter, som hun havde oplært til en dygtig Tjenestepige, tog imod hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fruen er saa hjertelig velkommen!“ sagde Pigen og kyssede hendes Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sluk Lyset,“ sagde Majorinden. „Tror du ikke, jeg kan finde Vej her uden Lys?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa begyndte hun sin Vandring gennem det tavse Hus. Hun gik fra Kælder til Loft for at sige Farvel. Med listende Fjed gik de fra det ene Værelse til det andet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden talte med sine Minder. Pigen sukkede og hulkede ikke, men Taare efter Taare trillede ustandselig ned ad hendes Kinder, mens hun fulgte sin Madmoder. Majorinden lod Linnedskabet og Sølvskabet aabne og strøg med Haanden over de fine Damaskes Duge og over de prægtige Sølvkander. Hun lod Haanden glide hen over den mægtige Dynge af Dundyner paa Klædekammeret. Alt Husgeraad: Væverstole, Spinderokke, Garnvinder, maatte hun røre ved. Hun stak prøvende sin Haand i Krydderiskuffen, og hun følte paa de Rækker af Tællelys, der hang paa Sped under Loftet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lysene er tørre,“ sagde hun. „Nu kan de tages ned og lægges hen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Kælderen var hun, bankede paa Tønderne og lod Haanden glide hen over Hylderne med Vinflasker. Hun var i Fadebur og Køkken, hun følte paa alt, undersøgte alt. Hun udrakte sin Haand og tog Afsked med alt i sit Hus.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tilsidst gik hun ind i Stuerne. I Spisesalen lod hun Haanden glide hen over det store Fløjbord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Mange har spist sig mætte ved dette Bord,“ sagde hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun gik gennem alle Værelserne. Hun fandt de lange brede Sofaer paa deres Plads, hun klappede det kolde Marmor paa Konsollerne, som, baarne af forgyldte Griffe, understøttede de kostbare Spejle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Et rigt Hus,“ sagde hun. „En herlig Mand var han, som gav mig alt dette at raade over.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I den store Sal, hvor Dansen nylig havde hvirvlet, stod allerede de højryggede Lænestole i stiv Orden langs med Væggene. Hun gik hen til Klaveret og anslog sagte en Tone.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Heller ikke i min Tid savnedes der Glæde og Munterhed her,“ sagde hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden gik ogsaa ind i Gæsteværelset bag den store Sal. Der var bælmørkt. Majorinden følte for sig med Haanden og kom til at røre ved Pigens Ansigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Græder du!“ spurgte hun, thi hendes Haand blev vaad af Taarer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hulkede den unge Pige højt. „Ak, Frue, kære Frue!“ udbrød hun; „de ødelægger alt. Hvorfor gaar Fruen fra os og lader Kavallererne ødelægge hele Huset?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden trak Gardinet til Side og pegede ud i Gaarden. „Har jeg lært dig at græde og jamre?“ spurgte hun. „Se, Gaarden er fuld af Folk; i Morgen findes der ikke een Kavaller mere paa Ekeby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kommer Fruen saa igen?“ spurgte Pigen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Min Tid er endnu ikke kommen,“ sagde Majorinden. „Landevejen er mit Hjem, Grøften min Seng. Men du skal vogte Ekeby for mig, Pige, mens jeg er borte.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de gik videre. Ingen af dem vidste eller tænkte paa, at Marianne sov netop i dette Værelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sov heller ikke. Hun var lysvaagen, hørte alt og forstod alt. Hun havde ligget i sin Seng og digtet en Hymne til Kærligheden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du herlige, som har hævet mig op over mig selv,“ sagde hun. „Jeg laa i bundløs Elendighed, og du har forvandlet den til et Paradis. Paa den stængte Ports Jernhaandtag hang mine Hænder fast og sønderflængedes; paa mit Hjems Tærskel ligger mine Taarer frosne til Perler af Is. Vredens Kulde gennemisnede mit Hjerte, da jeg hørte Slagene paa min Moders Ryg. I den kolde Snedrive vilde jeg sove min Vrede bort; men saa kom du. O, Kærlighed, du Barn af Ild, du kom &amp;mdash; til den af Kulden gennemisnede kom du. Naar jeg sammenligner min Elendighed med den Herlighed, jeg derved har vundet, synes den mig intet. Løst er jeg fra alle Baand, hverken Fader eller Moder eller Hjem har jeg. Menneskene vil tro alt ondt om mig og vende sig fra mig. Vel, saa ske din Vilje, o Kærlighed, thi hvorfor skulde jeg staa højere end min elskede? Haand i Haand skal vi vandre ud i Verden. Fattig er Gøsta Berlings Brud. I Snedriven fandt han hende. Saa lad os fæste Bo sammen, ikke i de høje Sale, men i Bondehytten i Skovbrynet. Jeg vil hjælpe ham at passe Milen, jeg vil hjælpe ham at sætte Snarer for Tjur og Hare, jeg vil lave hans Mad og lappe hans Klæder. O, min elskede, tror du, jeg vil savne og sørge, medens jeg sidder alene i Skovbrynet og venter dig? Det vil jeg, det vil jeg, men ikke efter Rigdommens Dage, kun efter dig, kun efter dig vil jeg spejde og længes efter dine Fodtrin paa Skovstien, efter din glade Sang, naar du kommer med Øksen paa Nakken. O, min elskede, min elskede. Saa længe mit Liv varer, kan jeg sidde og vente paa dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saaledes havde hun ligget og digtet Hymner til Hjertets altbeherskende Gud og havde ikke lukket sine Øjne til Søvn, da Majorinden traadte ind.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun var gaaet, stod Marianne op og klædte sig paa. Endnu en Gang maatte hun iføre sig den sorte Fløjelsdragt og de tynde Balsko. Hun svøbte Tæppet om sig som et Shawl og skyndte sig endnu en Gang ud i den forfærdelige Nat.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Rolig, stjerneklar og bidende kold hvilede Februarnatten endnu over Jorden; det var, som om den aldrig skulde faa Ende. Og det Mørke og den Kulde, som denne lange Nat spredte, dvælede paa Jorden længe, længe efter, at Solen var staaet op, længe efter, at de Snedriver, som den skønne Marianne var vandret igennem, havde opløst sig til Vand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Marianne skyndte sig bort fra Ekeby for at skaffe Hjælp. Hun kunde ikke lade det ske, at de Mænd blev forjagede, som havde taget hende op af Sneen og aabnet Hjerter og Hjem for hende. Hun vilde gaa ned til Sjø, til Major Samzelius. Hun maatte skynde sig. Først om en Time kunde hun være tilbage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Majorinden havde sagde Farvel til sit Hjem, gik hun ud paa Gaardspladsen, hvor Folkene ventede hende, og Striden om Kavallerfløjen begynder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden stillede Folkene op rundt om den høje smalle Bygning, hvis øverste Etage er Kavallerernes berygtede Hjem. I den store Stue deroppe med de kalkede Vægge, de rødmalede Kister og det store Slagbord, hvor Rambuskortene svømme i det spildte Brændevin, hvor de brede Senge skjules af gultærnede Omhæng, der sove Kavallererne. De sorgløse!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og i Stalden, foran fyldte Krybber sove Kavallerhestene og drømme om deres Ungdoms Farter. Det er skønt i Hvilens Dage at drømme om Ungdommens vilde Bedrifter, om Markedsrejser, hvor de Nætter og Dage maatte staa ude under aaben Himmel, om Kapkørsel hjem fra Julemorgens Froprædiken, om Prøvekørsel før Hestebytningen, naar fulde Kavallerer med Tømmerne løse i Haanden rakte sig ud af Vognen hen over deres Ryg og brølede Eder i deres Øren. Det er skønt at drømme, naar de ved, at de aldrig mere skal forlade Ekebys fulde Krybber. De sorgløse!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I et gammelt forfaldent Vognskur, hvor ubrugelige Vogne og afdankede Slæder pleje at kastes hen, findes der en løjerlig Samling gamle Køretøjer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der staar grønmalede Kurveslæder og rød- og gulmalede Pindevogne. Der staar den første Karriol, der saas i Vermland, den Beerencreutz vandt som Krigsbytte Aar 1814. Der staar alle tænkelige Arter af Enspændervogne, Gigger paa gyngende Svanehalsfjedre, og der staar Skydskærrer, løjerlige Pinselsredskaber med Agestolen hvilende paa Træfjedre. Der finder man dem, alle de skumplende Stolkærrer og Triller og Gumpekærrer, som vore Bedsteforældre stødte Peber i paa Landevejene. Og der staar den lange Slæde, som rummer tolv Kavallerer, og den forfrosne Fætter Kristoffers Kalecheslæde og Ørneclous gamle Familieslæde med det mølædte Bjørneskind og det afslidte Familievaaben paa Skærmen, samt Spidsslæder. En ren Uendelighed af Spidsslæder!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mange ere de Kavallerer, som have levet og døet paa Ekeby. Deres Navne har Verden glemt; og de have ingen Plads mere i Menneskenes Hjerter, men Majorinden har gemt de Køretøjer, hvori de kom til Gaarden. Hun har samlet dem alle i det gamle Vognskur.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og derinde staa de og sove og lade Støvet falde i tætte Lag over sig. Skruer og Som slippe deres Tag i det trøskede Træ. Malingen skaller af, Krølhaaret i Ryg og Hynder stikker ud af de Huller, som Møllene have ædt. „Lad os hvile, lad os falde fra hinanden,“ sige de gamle Køretøjer. Vi har skumplet længe nok paa Vejene; vi har suget Væde nok i os fra Regn og Sne. Lad os hvile! Længe er det, siden vi kørte afsted med de unge Herrer til deres første Bal, længe siden vi drog nyvaskede og skinnende ud paa Kanefartens herlige Eventyr, længe siden vi bragte muntre Helte ad opblødte Vaarveje ned til Trossnæs Lejr. De sover, de fleste af dem, men de sidste og de bedste vil aldrig mer forlade Ekeby, aldrig mer.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa revner Overlæderet, saa løsnes Hjulringene, saa raadne Eger og Hjulnav; de gamle Køretøjer bryde sig ikke om at leve; de vil dø. Støvet ligger allerede over dem som et Ligklæde, og under dets Beskyttelse lade de Alderdommen faa Magt over sig. I et uforstyrret Driverliv staa de de der og forfalde. Ingen bruger dem, og dog ødelægges de. En Gang om Aaret gaar Vognporten op, hvis en ny Kammerat er kommen, der vil slaa sig ned paa Ekeby, og saa snart Porten atter er lukket, lægger Trætheden, Søvnen, Alderdomssvagheden sig ogsaa over den nyankomne. Mus og Bænkebidere og Møl og Træpikkere og hvad de hedder allesammen, de rovlystne, kaste sig over den, og den ruster og smuldrer hen i stille, drømmeløs Ro.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu i Februarnatten lader Majorinden Vognporten slaa op. Ved Skinnet af Lygter og Lys lader hun de Køretøjer søge ud, som tilhøre Ekebys nuværende Kavallerer: Beerencreutz’s gamle Karriol og Ørneclous vaabensmykte Slæde og den smalle Kaleche, hvori Fætter Kristoffer krøb sammen. Om det er Vinter- eller Sommerkøretøj, bryder hun sig ikke om. Hun sørger blot for, at hver faar sit.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og i Stalden vækkes de nu, alle de gamle Kavallererheste, som nys drømte foran de fyldte Krybber. Drømmen skal blive Sandhed en Gang endnu, I sorgløse. I skal atter tære det mugne Hø i Kroernes Rejsestalde, skælve for de fulde Hestebytteres Knudepisk og vanvitttige Kapkørsler paa den skinnende Is, der er saa glat, at I bæve for at betræde den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu kommer der ret Skik paa de gamle Køretøjer, naar de smaa graa Norbagger spændes for en høj benradagtig Gig, eller naar de langbenede, knoklede Rytterheste spændes for lave Spidsslæder. De gamle Dyr pruste og vrinske, naar Bidslet lægges i deres tandløse Mund, de gamle Køretøjer knirke og hvine. Ynkelig Brøstfældighed, som skulde haft Lov at sove i Ro til Verdens Ende, drages nu frem for Dagens Lys; stive Haser, lamme Forben, Spat og Kværke komme for Dage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Staldkarlene opnaa dog at faa dem alle spændt for. Derefer gaa de hen til Majorinden og spørge, hvad Køretøj Gøsta Berling skal have; thi som Gud og Hvermand ved, kom han kørende til Ekeby i Majorindens Kulkærre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Spænd Don Juan for vor bedste Slæde,“ siger Majorinden, „og bred Bjørneskindet med Sølvkløerne over den.“ Og da Staldkarlen mukker, siger hun: „Der er ikke den Hest paa min Stald, som jeg ikke vilde give for at blive af med den Knægt, skal I vide!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa, nu ere Køretøjerne vækkede og Hestene, men Kavallererne sove endnu. Nu er det deres Tur at føres ud i Vinternatten; men det er en voveligere Gerning at angribe dem i deres Senge end at trække stivbenede Heste og gamle forfaldne Vogne ud. De er dristige, stærke, farlige Mænd, hærdede i hundrede Eventyr. De er rede til at forsvare sig til sidste Blodsdraabe; det er ingen let Sag mod deres Vilje at faa dem ud af deres Senge og ned i Vognene, der skal føre dem bort.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa lader Majorinden sætte Ild paa en Stak Halm, der staar saa nær ved Gaarden, at Luen maa lyse ind til de sovende Kavallerer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Stakken er min, hele Ekeby er mit“, siger hun. Og da Stakken staar i lys Lue, raaber hun: „Væk dem nu!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Kavallererne sove bag vel stængte Døre. Folkeskaren udenfor opløfter dette forfærdelige, skrækindjagende Raab: „Brand, Brand!“ Men Kavallererne sove.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Smedens tunge Hammer dundrer mod Døren, men Kavallererne sove.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En vel knuget Snebold knuser Ruden, farer ind i Værelset og preller af mod Sengeomhænget, men Kavallererne sove.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De drømme, at en smuk Pige kaster Lommetørklædet til dem, de drømme om Bifaldssalver bag det nedrullede Fortæppe, de drømme om munter Latter og Midnatsfesters buldrende Larm. Et Kanonskud ved deres Øre, et Hav af iskoldt Vand maatte der til for at vække dem. De har danset, musiceret, sunget og spillet Komedie. De ere tunge af Vin, dødtrætte, og sove en Søvn saa dyb som Dødens.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Denne velsignede Søvn er lige ved at redde dem. Karlene begynde at tro, at denne Stilhed skjuler en Fare. Hvad om det betyder, at de staa vaagne med Haanden paa Aftrækkeren, paa Vagt bag Vinduer og Døre, rede til at fælde den første, der træder ind! De er snu og stridbare, disse Mænd; noget maa de mene med deres Tavshed. Hvem kan tro om dem, at de vil lade sig overrumple som en Bjørn i sit Hi?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Folkene brøle: „Brand, Brand!“ Gang efter Gang, men intet hjælper.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da, mens alle andre skælve, griber Majorinden selv en Øxe og sprænger Yderdøren. Saa løber hun alene op ad Trappen, river Døren op til Kavallerstuen og brøler: „Brand!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er en Stemme, der finder bedre Genklang i Kavallerernes Øren end Karlenes Skraal. Vante til at lystre den Stemme styrte paa een Gang tolv Mænd op af Sengene, se Skæret af Ilden, rive Klæderne til sig og styrte ned ad Trappen ud i Gaarden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i Porten staar Gaardens store Smed og to haandfaste Møllerkarle, og nu overgaar der Kavallererne en stor Skam. Efterhaanden som de komme ned, gribes de, kastes omkuld, bindes paa Hænder og Fødder og bæres derpaa uden videre hen til det Køretøj, som var bestemt for hver enkelt af dem. Ingen undkom; de fangedes alle. Beerencreutz, den barske Oberst, blev bunden og ført bort, ligesaa Kristian Berg, den stærke Kaptajn, og Farbroder Eberhard, Filosofen. Selv den uovervindelige Gøsta Berling blev fangen. Majorindens Anslag var lykkedes, hun er dog større end alle Kavallerer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ynkelige er de at se til, som de sidde der med bundne Lemmer i de leddeløse gamle Køretøjer. Med hængende Hoveder og skulende Øjekast sidde de, og Gaarden genlyder af Eder og vilde Udbrud af afmægtig Vrede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Majorinden gaar fra den ene til den anden. „Sværg,“ siger hun, „at du aldrig vil komme tilbage til Ekeby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Rid til Bloksbjerg, din Hex!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sværg,“ siger hun, „eller jeg kaster dig ind i Kavallerfløjen igen, bunden som du er, saa kan du brænde op med den, for i Nat brænder jeg Kavallerfløjen af, kan jeg fortælle dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det tør Majorinden ikke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tør ikke! Er Ekeby ikke mit? Din Kæltring! Tror du ikke, jeg husker, du spyttede efter mig paa Landevejen? Gjorde jeg Dig Din Ret, saa lod jeg Dig og Jer alle brænde inde med det samme! Løftede Du Din Haand til mit Forsvar, da jeg blev jaget ud af mit Hjem? Sværg!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Majorinden staar der saa skrækindjagende, skønt hun maaske lader vredere, end hun er, og der staar saa mange Mænd med store Øxer om hende, at de er nødt til at sværge, for at der ikke skal ske en stor Ulykke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa lader Majorinden deres Klæder og Kister hente ned fra Kavallerfløjen, løser deres Hænder og lægger Tømmerne i dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men under alt dette er Tiden gaaet, og Marianne er naaet til Sjø. Majoren var en morgenduelig Herre, hun traf ham i Gaarden, hvor han havde givet sine Bjørne Frokost. Han sagde ikke mange Ord, men lagde straks Grime paa sine Bjørne, førte dem ud og skyndte sig til Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Marianne fulgte ham. Hun var nærved at styrte af Træthed, men da saa hun et Ildskær paa Himlen, og en dødelig Angst greb hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvad var dog dette for en Nat? En Mand slaar sin Hustru og lader sit Barn fryse ihjel udenfor sin Dør. Vilde nu en Kvinde brænde sine Fjender inde, og vilde den gamle Major slippe Bjørnene løs mod sine egne Tjenestefolk?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun betvang sin Træthed, ilede forbi Majoren og kom før ham til Ekeby, hvor Majorinden stod midt iblandt sine Folk ved Karriolerne med de bundne Kavallerer. Aandeløs raabte hun: „Majoren! Majoren kommer med Bjørnene!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der blev stor Bestyrtelse. Alles Blikke rettedes mod Majorinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du har hentet ham,“ sagde hun til Marianne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fly, for Guds Skyld,“ raabte denne endnu ivrigere. „Jeg ved ikke, hvad Majoren tænker paa, men han har Bjørnene med sig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alle stod stille med Øjnene fæstede paa Majorinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tak for Hjælpen, kære Børn,“ sagde hun roligt til sine Folk. „Alt, hvad der er sket i Nat, har været ordnet saaledes, at ingen af Jer kan komme i Ulykke for det. Gaa nu hjem. Jeg vil ikke se nogen af mine Folk dræbe eller blive dræbt. Gaa nu!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Folkene blev staaende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden vendte sig til Marianne. „Jeg ved, at du elsker,“ sagde hun, „du handler i Kærlighedens Vanvid. Gid den Dag aldrig maa komme, da du magtesløs maa se dit Hjem blive ødelagt. Gid du altid maa være Herre over din Tunge og din Haand, naar Vrede fylder Sjælen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men kom nu, kære Børn, kom nu,“ vedblev hun, henvendt til Folkene. „Nu maa Gud beskytte Ekeby; jeg gaar til min Moder. Ak, Marianne, naar du faar din Forstand igen og Ekeby er hærget og Landet sukker i Nød, da tænk paa, hvad du har gjort i Nat, og tag dig af de stakkels Mennesker.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa gik hun, og Folkene fulgte hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Majoren kom til Gaarden, fandt han ikke en levende Sjæl der uden Marianne og en lang Række Heste og Vogne, en lang bedrøvelig Række, hvor Hest og Vogn og Ejer alle var lige ringe, lige medtagne af Livet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Marianne gik om og løste de bundne. De bed Læberne sammen og saa til Siden. De skammede sig som aldrig for. Større Skændsel var aldrig overgaaet dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg havde det ikke bedre, da jeg laa paa Knæ paa Trappen op til Bjørne for et Par Timer siden,“ sagde Marianne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa, kære Læser, hvad der videre hændte den Nat, hvorledes de gamle Køretøjer igen kom ind i Skuret, Hestene i Stalden og Kavallererne i Kavallerfløjen, det skal jeg ikke indlade mig paa at fortælle. Morgenrøden begyndte at vise sig over Bjergene i Øst, og Dage kom med Klarhed og Fred. Hvor langt fredeligere er ikke de klare, sollyse Dage end de mørke Nætter, under hvis beskyttende Vinger Rovdyrene jage og Uglerne tude.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kun dette vil jeg sige, at da Kavallererne igen var komne ind og i Punchebollen havde fundet nogle Draaber at fylde i deres Glas, da kom der en pludselig Begejstring over dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Skaal for Majorinden!“ raabte de.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun er dog en Kvinde uden Lige! Hvad bedre kunde de forlange end at tjene hende og tilbede hende ?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Er det dog ikke sørgeligt, at Djævelen har faaet Magt over hende, og at al hendes Tragten gaar ud paa at sende Kavallerernes Sjæle til Helvede!&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Den store Bjørn i Gurlitafjeldet&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;I Skovenes Mørke bo fredløse Dyr, hvis Kæber er væbnede med uhyggeligt skinnende Tænder, og hvis Fødder bære skarpe Klør, som hige efter at bide sig fast i en blodfyldt Hals, og hvis Øjne skinne af Mordlyst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der bo Ulvene, som komme frem om Natten, og jage efter Bondens Slæde, lige til Moderen maa tage det lille Barn, hun har paa sit Skød, og kaste det ud til dem for at frelse sit eget og sin Mands Liv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der bor Lossen, som Bønderne kalder „Gopa“; thi i Skoven er det farligt at nævne dens rette Navn. Den, der har nævnt det om Dage, maa se godt efter Faarehusets Døre og Glugger om Aftenen; thi ellers kommer den. Den klatrer lige op ad Væggen, thi dens Kløer er som stærke Staalhager, lister sig ind gennem den trangeste Gang og kaster sig over Faarene. Og Gopa hænger sig ved deres Strube og drikker Blod af Halsaaren og myrder og sønderriver, lige til hvert eneste Faar er dødt. Den standser ikke sin vilde Dødedans blandt de forskræmte Dyr, saalænge et eneste af dem giver Tegn til Liv. Og om Morgenen finder Bonden alle Faarene liggende døde med sønderrevne Struber; thi Gopa lader intet levende efter sig, hvor den hærger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der bor Uglen, som tuder i Skumringen. Tuder man da efter den, kommer den susende ned over en paa brede Vinger og hugger ens Øjne ud, thi den er ingen rigtig Fugl, den er en fordømt Aand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og der bor den forfærdeligste af dem alle, Bjørnen, som har tolv Mands Styrke, og som, naar den er bleven „Mandbjørn“, kun kan fældes med en Sølvkugle. Kan noget i den Grad omgive et Dyr med Rædslens Nimbus som dette, at det kun kan fældes med en Sølvkugle? Hvad er det for frygtelige skjulte Kræfter, der bo i det og gøre det saa haardt, at almindeligt Bly ikke kan bide paa det? Maa ikke Børnene ligge vaagne i mange Timer og gyse for dette gruelige Dyr, som de onde Magter beskytte?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og skulde man engang møde Mandbjørnen i Skoven, stor og høj som en vandrende Klippe, da skal man ikke løbe, heller ikke forsvare sig, men kaste sig ned paa Jorden og lade, som man er død. Mange smaa Børn har i Tankerne ligget paa Jorden og haft Bjørnen over sig. Han har trillet dem rundt med sin Lab, og de har følt hans hede hvæsende Aande i deres Ansigt; men de har ligget stille, til han er gaaet bort for at grave et Hul at gemme dem i. Da har de sagte rejst sig og listet sig bort, først sagte, men siden i aandeløs Hast.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men tænk, tænk om Bjørnen skulde synes, de ikke var rigtig døde, men prøvede at bide i dem, eller om han var meget sulten, eller om han saa dem, naar de rørte sig, og løb efter dem. Aa Gud!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Rædslen er en Heks, der sidder i Skovenes Mørke, og fylder Menneskenes Øren med Troldkvad og deres Hjerter med uhyggelige Tanker. Deraf kommer lammende Frygt, som tynger Livet og formørker smilende Egnes Skønhed. Naturen er ond og grum, lumsk som en sovende Slange, intet kan man tro. Der ligger Løfvensøen i straalende Skønhed, men tro den ikke, den lurer paa Rov: hvert Aar kræver den sin Skat af druknede. Der ligger Skoven fredelig lokkende, men tro den ikke! Skoven er fuld af fredløse Dyr, der er besatte af onde Hekses og mordlystne Røveres Sjæle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tro ikke Bækken med det rislende Vand! Det bringer Sygdom og Død at vade i den efter Solnedgang. Tro ikke Gøgen, der kukker saa lystig om Vaaren! Naar Sommeren er forbi, bliver den en Høg med hvasse Øjne og frygtelige Kløer! Tro ej Mosset, ej Lyngen, ej Bjerget; Naturen er ond, besat af usynlige Magter, som hade Menneskene. Der findes ikke det Sted, du kan sætte din Fod med Tryghed, det er ubegribeligt, at den svage Menneskeslægt kan slippe fra al denne Forfølgelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Rædslen er en Heks. Sidder hun endnu i de vermlandske Skoves Mørke og synger Troldkvad? Fordunkler hun endnu smilende Egnes Skønhed, lammer hun endnu Glæden over at leve? Hendes Magt har været stor, det ved jeg, som har haft Staal liggende i Vuggen og Kulgløder i Badevandet; jeg ved det, jeg, der har følt hendes Jernhaand om mit Hjerte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men ellers skal ingen tro, at jeg nu vil fortælle om noget uhyggeligt og rædselsfuldt. Det er bare en gammel Historie om den store Bjørn i Gurlitafjeldet, jeg nu vil fortælle, og det skal staa enhver frit for at tro den eller lade være at tro den, som det sig hør og bør med alle rigtige Jagthistorier.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den store Bjørn har sit Hjem paa den prægtige Bjergtop, der kaldes Gurlita Klint, og som hæver sig stejl og utilgængelig ved Bredden af den øvre Løfvensø. Roden af en omblæst Gran, som Græstørven endnu hænger ved, danner Væg og Tag om hans Bolig; Grene og Krat beskytte den, Sneen gør den tæt. Han kan ligge der inde og sove en god, rolig Søvn fra Sommer til Sommer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Er han da en Poet, en sygelig Drømmer, denne Skovens lodne Konge, denne skævøjede Røver? Vil han sove Vinterens kolde Nætter og farveløse Dage bort for at vækkes af brusende Bække og Fuglesang? Vil han ligge der og drømme om rødmende Jordbærbakker og om Myretuer, fulde af lækre brune Smaavæsener, og om de hvide Lam, som græsse paa Skraaningerne? Vil han undgaa Livets Vinter, den lykkelige?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sneen fyger og knyger ind imellem Fyrretræerne udenfor; der ude strejfer Ulv og Ræv omkring, vanvittige af Sult. Hvorfor skal Bjørnen alene have Lov at sove? Lad ham staa op og føle, hvor Kulden bider, hvor tungt det er at vade i den dybe Sne. Lad ham komme ud!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han har redt saa godt om sig, han ligner den sovende Prinsesse i Æventyret: ligesom hun vækkedes af Kærligheden, saaledes vil han vækkes af Vaaren. Af en Solstraale. der lister sig ind gennem Krattet og varmer hans Snude, af nogle Draaber fra den smeltende Sne, der trænger gennem hans Pels, vil han vækkes. Ve den, der vækker ham i Utide!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men sæt nu, ingen spørger, hvorledes Skovens Konge vil have det; sæt nu pludselig en hel Sværm Hagl kom susende ind og stak ham som ondskabsfulde Myg!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han hører pludselig Raab, Larm og Skud. Han ryster Søvnen af sine Ledemod og skyder Krattet til Side for at se, hvad det er. Her er Arbejde for den gamle Slagsbroder. Det er ikke Vaaren, som larmer og buldrer udenfor dens Hi, det er ikke Vinden, der vælter Graner og hvirvler Sneen op, det er Kavallererne &amp;mdash; Kavallererne fra Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er gamle Bekendte af Skovens Konge. Han husker nok den Nat, da Fuchs og Beerencreutz sad paa Lur i en Nygaardsbondes Lade, hvor man ventede Besøg af ham. De var netop falden i Søvn over Snapseglasset, da han svingede sig ind gennem Tørvetaget, men de vaagnede, da han skulde til at løfte den dræbte Ko ud af Baasen, og faldt over ham med Bøsse og Kniv. Koen tog de fra ham og det ene Øje med, men Livet bjergede han da.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jo &amp;mdash; han og Kavallererne er gamle Bekendte. Skovens Konge husker nok en anden Gang, de kom over ham, just som han og hans høje Gemalinde havde lagt sig til Vinterhvile i den gamle Kongeborg her paa Gurlita Klint med deres Unger. Han husker, hvor uforvarende de kom over ham. Vel slap han fra dem, han rev alt til Side, der standsede ham, og for afsted uden at agte paa Kuglerne, men halt blev han for hele sin Livstid af et Skud, han fik i Laaret; og da han om Natten vendte tilbage til sin Kongeborg, var Sneen rød af hans høje Gemalindes Blod, og de kongelige Børn var ført bort til Menneskers Bolig for at vokse op der og blive Menneskenes Tjenere og Venner.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, nu ryster Jorden, nu spredes Snedriven, som dækker Hiet, nu bryder han ud, den store Bjørn, den gamle Kavallerfjende. Giv nu Agt, Fuchs, gamle Bjørnejæger, giv nu Agt, Beerencreutz, Oberst og Rambusspiller, giv nu Agt, Gøsta Berling, du Helt i hundrede Eventyr!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ve over alle Poeter, alle Drømmere, alle Elskovshelte! Der staar nu Gøsta Berling med Fingeren paa Aftrækkeren, og Bjørnen kommer lige imod ham. Hvorfor skyder han ikke? hvad tænker han paa? Hvorfor sender han ikke strax en Kugle ind i den brede Bringe? Han staar just paa den rette Plads til at gøre det. De andre kan ikke komme til at skyde netop i det rette Øjeblik. Tror han maaske, han staar paa Parade for Skovmajestæten?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta har naturligvis staaet og drømt om den skønne Marianne, som i disse Dage ligger alvorlig syg paa Ekeby, syg efter den Nat, da hun sov i Snedriven. Han tænker paa hende, som nu ogsaa er bleven et Offer for den Hadets Forbandelse, der hviler over Jorden, og han gyser over sig selv, at han er gaaet ud for at forfølge og dræbe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og der kommer den store Bjørn lige imod ham. Blind paa det ene Øje af et Stik fra en Kavallers Kniv, halt paa det ene Ben af en Kugle fra en Kavallers Bøsse. Bister og stridhaaret, ensom fra den Tid, de dræbte hans Hustru og bortførte hans Børn. Og Gøsta ser ham, saadan som han er: et fattigt, forfulgt Dyr, som han ikke vil berøve Livet, det sidste, han har tilbage, efter at Menneskene har taget alt andet fra ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lad ham kun dræbe mig,“ tænkte Gøsta, „men jeg skyder ikke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og medens Bjørnen bryder frem imod ham, staar han stille som paa Parade, og da Skovens Konge staar lige foran ham, gør han et Skridt til Siden og skuldrer Geværet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da fortsætter Bjørnen sin Vej, vel vidende, at han har ingen Tid at spilde, bryder ind i Skoven, baner sig Vej gennem mandshøje Snedriver, ruller ned ad bratte Skraaninger og er saa haabløst forsvunden, medens alle de, som have staaet med spændt Hane og ventet paa Gøstas Skud, skyde deres Bøsser af efter ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det er forgæves, Ringen er brudt og Bjørnen borte. Fuchs skænder, og Beerencreutz bander, men Gøsta ler bare. Hvor kan de dog forlange, at et Menneske, der er saa lykkelig som han, skal gøre nogen af Guds Skabninger ondt?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den store Bjørn i Gurlitafjeldet slap saaledes med Livet fra den Historie, og vækket af Vintersøvnen er han, det faar Bønderne at mærke. Ingen Bjørn har større Færdighed i at rive Taget paa deres lave kælderagtige Fæhuse itu; ingen ved bedre at liste sig fra et Baghold.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Folk deroppe ved øvre Løfven vidste snart ikke deres levende Raad med ham. Der gik Bud paa Bud ned efter Kavallererne, at de endelig maatte komme derop igen og dræbe Bjørnen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dag efter Dag, Nat efter Nat, hele Februar Maaned, drage nu Kavallererne op til Øvre Løfven for at finde Bjørnen, men han undgaar dem. Har han lært Snedighed af Ræven og Hurtighed af Ulven? Ligger de paa Vagt i den ene Gaard, da hærger han i den anden. Søger de ham i Skoven, da forfølger han Bonden, som kommer kørende over Isen. Han er bleven den frækkeste Røver: han kryber ind paa Loftet og tømmer vor Mors Honningkrukke. Han slaar Hesten ihjel for vor Fars Slæde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men saa lidt efter lidt begynder man at forstaa, hvad det er for en Bjørn, og hvorfor Gøsta ikke kunde skyde paa ham. Det er uhyggeligt at tale om, forfærdeligt at tro; men det er ingen almindelig Bjørn. Ingen kan tænke paa at fælde ham, medmindre han har en Sølvkugle i Bøssen. En Kugle af Sølv og Klokkemalm, støbt en Torsdag Aften ved Nymåne i Kirketaarnet, uden at Præst eller Klokker eller noget Menneske ved af det, den vilde kunne dræbe ham; men saadan en er nok ikke let at skaffe til Veje.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Ekeby er der en Mand, som mer end nogen anden maa græmme sig over alt dette. Det er, som man vel kan vide, Anders Fuchs, Bjørnejægeren. Han sætter baade Madlyst og Søvn til af Harme over ikke at kunne fælde den store Bjørn i Gurlitafjeldet. Til sidst indser ogsaa han, at Bjørnen kun kan fældes med en Sølvkugle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den barske Major, Anders Fuchs, var ingen smuk Mand. Han havde en tung, klodset Krop og et bredt, rødt Ansigt med hængende Kinder og en mangedobbelt Hage. Stive som Børster sad de smaa sorte Knebelsbarter over hans tykke Læber, og det sorte Haar stod stift og tæt ud fra Hovedet. Derhos var han en Mand af faa Ord, men af en vældig Appetit. Han var ikke en af dem, hvem Kvinder hilse med Solskinssmil, heller ikke sendte han dem blide Øjekast. Man troede aldrig, han vilde træffe nogen Kvinde, han kunde finde Behag i, og alt, hvad der havde med Kærlighed og Sværmeri at gøre, var langt fra ham. Naar han altsaa gik og ventede paa Maaneskin, maa man ikke tro, at han vilde vælge den gode Fru Luna til sin fortrolige i Hjerteanliggender. Nej, han tænkte blot paa Sølvkuglen, der maatte støbes ved Nymåne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa kommer der en Torsdag Aften, da Maanen netop er to Fingre bred, og dvæler over Horisonten et Par Timer efter, at Solen er gaaet ned; da begiver Major Fuchs sig bort fra Ekeby uden at sige noget om, hvor han agter sig hen. Han har Fyrstaal og Kugleform i Jagttasken og Bøssen paa Ryggen, og gaar op imod Bro Kirke for at se, hvad Lykken vil gøre for en ærlig Mand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kirken ligger paa den østre Bred af det smalle Sund mellem den øvre og den nedre Løfvensø, og Major Fuchs maa gaa over Broen for at komme derhen. Altsaa gaar han ned mod Broen i dybe Tanker uden at se op mod Broby Bakker, hvor Husene tegne sig skarpt mod den klare Aftenhimmel, eller mod Gurlita Klint, der hæver sin runde Isse op i Aftenskæret. Han ser blot mod Jorden og grubler over, hvordan han skal faa fat i Kirkenøglen, uden at nogen mærker det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han kommer ned paa Broen, hører han en skrige saa fortvivlet, at han er nødt til at løfte Øjnene fra Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa den Tid var Faber, den lille Tysker, Organist i Bro. Han var en lille spinkel Fyr, ringe baade paa den ene og den anden Maade. Klokker var Jan Larsen, en dygtig Bonde, men fattig; thi Brobypræsten havde snydt ham for hans Fædrenearv, hele fem hundrede Rigsdaler.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Klokkeren vilde gerne giftes med Organistens Søster, den lille fine Jomfru Faber, men Organisten vilde ikke lade ham faa hende; derfor var de to ikke gode Venner. Denne Aften mødte Klokkeren Organisten nede paa Broen og for lige ind paa ham. Han griber ham i Brystet og holder ham i stiv Arm ud over Broens Rækværk, mens han sværger højt og dyrt, at han vil kaste ham i Vandet, hvis han ikke maa faa den lille fine Jomfru. Men den lille Tysker vil ikke give sig; han spræller og skriger, men siger Nej i eet væk, endskønt han dybt under sig ser den sorte Fure af det aabne Vand bruse frem mellem hvide Iskanter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, nej,“ skriger han, „nej, nej.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Uvist er det, om Klokkeren ikke til sidst i sit Raseri havde ladet ham danse ned i det kolde sorte Vand, hvis ikke Major Fuchs netop var kommen over Broen. Nu bliver Klokkeren bange, sætter igen Faber ned paa Broen og løber sin Vej, det bedste han har lært.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille Faber falder nu Majoren om Halsen og takker ham for sit Liv; men Majoren ryster ham af sig og siger, at det er ikke noget at takke for. Majoren har ikke noget tilovers for Tyskere fra den Tid, han laa i Kvarter i Pultusk paa Rügen under den pommerske Krig. Han havde aldrig i sit Liv været saa nær ved at sulte ihjel som den Gang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa vil den lille Faber løbe op til Lensmand Scharling og anklage Klokkeren for Mordforsøg, men Majoren lader ham vide, at det er ikke Umagen værd, for her i Landet koster det ingenting at slaa en Tysker ihjel, ikke en rød Øre. Og for at bevise Sandheden af sine Ord tilbyder han selv at kaste ham ned i Strømmen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da slaar den lille Faber sig til Ro og byder Majoren med hjem at spise Medisterpølse og drikke Gammeløl.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majoren følger ham, for han er kommen i Tanker om, at Organisten vist maa have en Kirkenøgle derhjemme, og saa gaar de op ad Bakken, hvor Bro Kirke ligger med Provstegaard, Klokkergaard og Organistbolig rundt om sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Undskyld, undskyld,“ siger den lille Faber, da han og Majoren træder ind i hans Hjem. „Her er ikke rigtig pænt herinde i Dag. Vi har haft saa meget for, min Søster og jeg; vi har slagtet en Hane.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var som tusend …“ udbryder Majoren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa kom den lille fine Jomfru Faber ind med Gammeløl i store Lerkrus. Nu ved enhver, at Majoren ikke saa paa Kvinder med milde Øjne, men paa den lille Jomfru Faber maatte han dog se med en vis Fornøjelse, saa net som hun stod der i Bul og Hue. Det lyse Haar laa strøget glat ned om Panden, den hjemmegjorte Kjole var saa net og saa blændende ren; hendes smaa Hænder var saa geskæftige og flinke, og hendes lille Ansigt saa rosenrødt og rundt, at han ikke kunde lade være at tænke paa, at havde han set saadan et lille Stykke Kvindfolk for fem og tyve Aar siden, saa havde han vist maattet ud at fri. Men saa net og rødmusset og behændig hun er, er hendes Øjne dog helt forgrædte. Det er netop det, der indgiver ham saa milde Tanker om hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens Mændene spiser og drikker, har hun sin Gang ud og ind i Stuen. En Gang kommer hun hen til sin Broder, nejer og siger: „Hvordan befaler min Broder, at vi skal stille Køerne i Skuret?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Stil tolv til højre og elleve til venstre; saa stanges de ikke,“ siger den lille Faber.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var som Pokker, har Faber saa mange Køer?“ udbryder Majoren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det hang saadan sammen, at Organisten kun havde to Køer, men han kaldte den ene Elleve og den anden Tolv, for at det skulde lyde stort, naar han talte om dem. Og saa faar Majoren at vide, at Faber er ved at bygge sin Lade om, saa Køerne maa gaa ude om Dage og om Natten staa i Brændeskuret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille Jomfru Faber har sin Gang ud og ind i Stuen; hun kommer igen hen til sin Broder, nejer for ham og siger, at Tømmermanden spørger, hvor høj Laden skal være.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Maal paa Koen,“ siger Organist Faber, „maal paa Koen!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det synes Major Fuchs er godt svaret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som de saadan sidder, begynder Majoren at spørge Organisten, hvorfor hans Søsters Øjne er saa røde, og da faar han at vide, at hun græder, fordi han ikke vil give hende Lov til at gifte sig med den fattige Klokker, gældbunden og arveløs som han er.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se, ved alt dette falder Major Fuchs mer og mer i Tanker. Han tømmer den ene Kande Øl efter den anden og spiser den ene Pølse efter den anden, uden at tænke over det. Den lille Faber bliver rent forfærdet over en saadan Appetit og Tørst, men jo mere Majoren spiser og drikker, jo klarere bliver han i Hjernen og jo mere resolut i Hjertet. Des fastere bliver ogsaa hans Beslutning at gøre noget for den lille Jomfru Faber.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var Major Fuchs, den mærkelige Mand, der paa een Aften spiste en hel Pressesylte op for Lagmandsfruen i Munkerud, som hun havde tænkt skulde vare Julen ud. Han blev saa glad i Hu ved at tænke paa, hvad dette dog var for en dejlig Medisterpølse. Ja, han vilde sandelig sørge for, at Jomfru Fabers Øjne ikke behøvede at græde mere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han har imidlertid holdt Øjnene fæstede paa den store Nøgle med den krusede Kam, der hænger paa en Krog ved Døren, og aldrig saa snart har den lille Faber, der har maattet gøre Majoren Besked ved Gammelølskruset, lagt Hovedet paa Bordet og begyndt at snorke, før Major Fuchs faar fat i Nøglen, tager Kasketten paa og skynder sig afsted.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Et Minut senere famler han sig op ad Taarntrapperne ved Skinnet af sin lille Hornlygte og kommer saa endelig op til Klokkerummet, hvor Klokkerne spærre deres vældige Gab op over ham. Der oppe skraber han først med en Fil lidt Klokkemalm af og skal netop til at tage Kugleform og Fyrtønde frem af Jagttasken, da han mærker, at han savner det allervigtigste: han har intet Sølv faaet med sig. Skal der være nogen Kraft i Kuglen, maa den jo støbes der i Taarnet. Alting er i Orden: det er Torsdagaften og Nymåne, og ingen har en Anelse om, at han er der, og nu kan han ingenting gøre. I Nattens Stilhed bander hen en Ed med saadan Fynd og Klem, at det runger i Klokkerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Straks efter hører han en svag Støj nede fra Kirken og synes, han mærker Trin paa Trappen. Ja, saa sandelig kommer der tunge Trin op ad Trappen!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Major Fuchs, som staar der oppe og bander, saa Klokkerne give Genlyd, bliver lidt betænkelig ved dette. Han kan ikke lade være at tænke paa, hvem det er, der kommer for at hjælpe ham at støbe Kuglen. Trinene komme nærmere og nærmere. Den kommende vil nok helt op til Klokkerummet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majoren lister sig til Side helt ind mellem Bjælker og Sparrer og slukker Hornlygten. Bange er han just ikke, men hele Historien vilde jo være spoleret, hvis nogen fik ham at se der oppe. Ikke saa snart har han skjult sig, før den ny ankomne stikker Hovedet op ad Trappehullet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majoren kender ham straks, det er den gerrige Brobypræst. Han, der er næsten gal af Gerrighed, plejer at gemme sine Skatte paa de underligste Steder. Han kommer nu med en Pakke Sedler, som han vil gemme i Taarnet. Da han ikke ved, at nogen ser ham, løfter han en Planke i Gulvet op, lægger Pengene ned og begiver sig derpaa bort igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Majoren er ikke sen, han løfter den samme Planke op. Nej, hvilken Masse Penge! Den ene Seddelpakke ved Siden af den anden og imellem dem brune Læderposer fulde af Sølvpenge. Majoren tager akkurat saa meget Sølv, som der behøves til en Kugle; det øvrige lader han ligge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han kommer ned til Jorden igen, har han Sølvkuglen i Bøssen. Han gaar og tænker paa, om Lykken skulde have tiltænkt ham flere gode Ting i denne Nat; i Torsdagsnætterne kan der jo ske de underligste Ting. For det første gør han en Vending op ad Organistboligen til. Hvad om den Pokkers Bjørn vidste, at Fabers Køer staar i et usselt Skur, saa godt som under aaben Himmel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja sandelig! ser han ikke noget stort, sort noget komme over Marken hen imod Bræddeskuret? Det maa være Bjørnen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han lægger Bøssen til Kinden og skal lige til at skyde, men saa betænker han sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jomfru Fabers forgrædte Øjne vise sig for ham i Mørket; han tænker paa, at han vil hjælpe hende og Klokkeren, men det koster ham nogen Overvindelse ikke selv at skulle dræbe den store Gurlitabjørn. Han sagde selv bag efter, at intet i Verden havde kostet ham saa megen Overvindelse, men da den lille Jomfru var saadan en pæn og fin lille en, saa maatte det gøres.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gaar hen til Klokkergaarden, vækker Klokkeren, trækker ham ud halv paaklædt og halv nøgen og siger, at han skal skyde paa Bjørnen, der lister om uden for Fabers Bræddesknr.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Skyder du den Bjørn, saa giver han dig nok sin Søster,“ siger han, „for da bliver du paa en Gang en respekteret Mand. Det er ingen almindelig Bjørn, er det, og de bedste Mænd i Landet vilde sætte en Ære i at have nedlagt den.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han stikker ham sin egen Bøsse i Haanden, ladet med en Kugle af Sølv og Klokkemalm, støbt i et Kirketaarn en Torsdagaften ved Nymåne, men han ikke kan lade være at dirre af Misundelse over, at en anden end han selv skal nedlægge Skovens Konge, den gamle Bjørn i Gurlitafjeldet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Klokkeren sigter &amp;mdash; ja Gud hjælpe os, han sigter, som om han vilde skylde den store Bjørn, der ellers hedder Karlsvognen, som højt oppe paa Himlen gaar i Kreds om Polarstjernen, og ikke en Bjørn, der spadserer om paa Broby Marker; og Skuddet gaar af med et Knald, der kan høres lige op til Gurlita Klint.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvordan han saa sigter: Bjørnen falder. Saadan er det, naar man skyder med Sølvkugle. Man træffer Bjørnen i Hjertet, selv om man har sigtet paa Karlsvognen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Folk kommer straks styrtende ud af alle Gaarde og Huse og spørger, hvad der er paa Færde, thi aldrig har et Skud skraldet værre og vækket flere sovende Egern end dette; og Klokkeren bliver højlig rost, thi Bjørnen har været en rigtig Landeplage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille Faber kommer ogsaa ud, men nu bliver Major Fuchs slemt narret. Der staar Klokkeren æret og hædret, og oven i Købet har han frelst Fabers Køer, men den lille Organist er hverken rørt eller eller taknemmelig. Han aabner ikke sin Favn for ham og hilser ham ikke som Helt og Svoger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majoren rynker sine Øjenbryn og stamper i Jorden af Harme over en saadan Skammelighed. Han vil tale og forklare den gerrige, snæverhjertede liile Karl, hvilken Heltegerning det er, men da begynder han at stamme, saa han ikke kan faa et Ord frem. Og han bliver mere og mere harmfuld ved Tanken om, at han til ingen Nytte har givet Afkald paa den Ære at fælde den store Bjørn. Det er ham ikke muligt at begribe, at den, der har udført en saadan Bedrift, ikke skulde være værdig at vinde den stolteste Brud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Klokkeren og nogle unge Karle skulle til at flaa Bjørnen; de gaa hen til Slibestenen at hvæsse deres Knive, de andre gaa hjem i Seng, og Majoren staar alene tilbage hos den døde Bjørn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da gaar han op til Kirken en Gang til, stikker atter Kirkenøglen i Laasen, klatrer op ad de smalle Trapper og stejle Stiger, vækker de sovende Duer og kommer igen op til Klokkerummet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lidt efter, da Bjørnen flaas under Majorens eget Tilsyn, finder man mellem dens Kæber en Pakke Sedler paa femhundrede Rigsdaler. Det er umuligt at sige, hvordan den er kommen der, men det er jo en mærkelig Bjørn, og da Klokkeren har fældet Bjørnen, saa er Pengene hans, det er jo klart nok.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da dette bliver bekendt, forstaar ogsaa den lille Faber, hvilken ærefuld Bedrift Klokkeren har udført, og han erklærer, at han vil være stolt af at faa Klokkeren til Svoger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fredag Aften vender Major Anders Fuchs hjem til Ekeby, efter at have været med til Bjørnegilde i Klokkegaarden og Forlovelsesgilde i Organistboligen. Han vandrer af Sted med tungt Hjerte, ingen Glæde føler han over, at Fjenden er falden, og ingen Stolthed over det prægtige Bjørneskind, som Klokkeren har foræret ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu er der kanske dem, der vil tro, at han sørger over, at den lille fine Jomfru skal tilhøre en anden. Aa nej, det volder ham ingen Sorg. Men hvad der gaar ham til Hjertet er, at Skovens gamle enøjede Konge er falden, uden han er kommen til at skyde en Sølvkugle imod den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa kommer han op i Kavallerfløjen, hvor Kavallererne sidde rundt omkring Ilden, og kaster uden at sige et Ord, Bjørneskindet midt iblandt dem. Ingen maa tro, at han fortalte noget om sin Færd; det var først længe efter, at man fik lokket Sagens rette Sammenhæng ud af ham. Heller ikke forraadte han Brobypræstens Gemmested, og denne opdagede maaske aldrig Tyveriet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallererne undersøge Skindet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var en prægtig Bælg,“ siger Beerencreutz. „Jeg gad vidst, hvordan den Fyr er kommen op af Vintersøvnen, eller skød du ham kanske i Hiet?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han blev skudt i Bro.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, saa stor som Gurlitabjørnen var han da ikke,“ siger Gøsta, „men et svært Dyr har det været.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Havde han været enøjet,“ siger Kevenhüller, „saa vilde jeg have troet, at du havde skudt den gamle selv, saa stor er han; men denne her har hverken Saar eller Ar ved ved Øjet, saa ham kan det ikke være.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fuchs giver sig til at bande og sværge over sin Dumhed, men lidt eftet lyser det saadan op i hans Ansigt, at han bliver formelig smuk. Saa er den store Bjørn altsaa dog ikke falden for en anden Mands Skud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Herre Gud, hvor du er god!“ siger han og folder Hænderne.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Auktionen paa Bjarne&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Ofte maatte vi unge undre os over de gamles Fortællinger. „Var der da Bal hver Dag, saa længe som eders straalende Ungdom varede?“ spurgte vi dem. „Var Livet da et eneste langt Eventyr? Var alle unge Damer smukke og elskværdige paa den Tid, og endte hver Fest med, at Gøsta Berling bortførte en af dem?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da rystede de gamle paa deres ærværdige Hoveder og begyndte at fortælle om Spinderokkens Snurren og Væverstolens Klapren, om Travlhed i Køkkenet, om Plejlens Slag paa Loen, og Øksens Hug i Skoven; men det varede ikke længe, inden de igen var inde paa den gamle Tone. Da svingede Slæderne op for Stentrappen, da ilede Hestene afsted gennem mørke Skove med de glade unge Mennesker, da hvirvlede Dansen, og Fiolens Strenge sprang. Med Larm og Bulder susede Eventyrets vilde Jagt rundt om den lange Løfvensø. Langt borte hørtes Drønet af den; Skovens Træer vaklede og faldt, alle Ødelæggelsens Magter slap løs: Ildebranden flammede, Fossen hærgede, de vilde Dyr sneg sig sultne omkring Gaardene. Under de ottefodede Hestes Hove trampedes al stille Lykke i Støvet. Hvor Jagten susede forbi, der flammede Mændenes Hjerter op i Vildhed, og Kvinderne maatte i bleg Forfærdelse fly fra deres Hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og vi unge sad undrende, tavse, uhyggeligt til Mode og dog lyksalige. „Hvilke Mennesker!“ tænkte vi. „Mage til dem faar vi aldrig at se.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tænkte den Tids Mennesker aldrig paa hvad de gjorde?“ spurgte vi.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vist tænkte de, Børn!“ svarede de gamle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men ikke som vi tænker!“ paastod vi. Og saa forstod de gamle ikke hvad vi mente.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men vi tænkte paa Selviagttagelsens underlige Aand, som allerede havde holdt sit Indtog i vort Hjerte. Vi tænkte paa ham med Isøjnene og de lange krogede Fingre, han, som sidder derinde i Sjælens mørkeste Krog og piller vort Væsen til Trevler, som gamle Koner piller Lapper af Uld og Silke i Stykker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stykke for Stykke havde de lange, haarde, krogede Fingre pillet, til vort hele Jeg laa der som en Bunke Pjalter, og saa var vore bedste Følelser, vore mest umiddelbare Tanker, alt hvad vi havde gjort og sagt, blevet undersøgt, gennemforsket, pillet itu, og Isøjnene havde set til, og den tandløse Mund havde haanleet og hvisket: Se, det er Pjalter, bare Pjalter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var vel ogsaa dem blandt de Tiders Mennesker, der havde opladt sin Sjæl for Aanden med Isøjnene. Hos en af dem sad han iagttagende ved Handlingernes Kilde, haanleende ad ondt og godt, forstaaende alt, fordømmende intet, undersøgende, forskende, sønderplukkende, lammende Hjertets Bevægelser og Tankens Kraft ved at haanle uden Afladelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den smukke Marianne bar Selviagttagelsens Aand i sig. Hun følte, at hans Isøjne og Haansmil fulgte hvert Skridt, hvert Ord. Hendes Liv var blevet til et Skuespil, hvor han var den eneste Tilskuer. Hun var ikke Menneske mer, hun led ikke, glædedes ikke, elskede ikke; hun udførte den smukke Marianne Sinclaires Rolle, og Selviagttagelsen sad med stirrende Isøjne og flittige, plukkende Fingre og saa hende træde op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun var delt i to Halvdele. Bleg, usympatetisk og haanende sad den ene Halvdel af hendes Jeg og saa spodsk paa, at den anden handlede, og aldrig havde den underlige Aand, som pillede hendes Væsen i Stumper, et eneste medfølende Ord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvor havde han da været, den blege Bevogter af Handlingernes Kilde, hin Nat, da hun havde lært Livets Fylde at kende? Hvor var han, da hun, den kloge Marianne, kyssede Gøsta Berling i hundrede Par Øjnes Paasyn, og da hun i Harme havde kastet sig ned i Snedriven for at dø? Da var Isøjnene blindede, da var Haansmilet lammet, thi Lidenskaben havde stormfyldt hendes Sjæl. Larmen af Eventyrets vilde Jagt havde suset for hendes Øren. Hun havde været et helt Menneske i denne ene forfærdelige Nat.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, du Selvforhaanelsens Gud! Da Marianne med uendelig Anstrengelse opnaaede at løfte sine stivnede Arme og slaa dem om Gøstas Hals, da maatte du som gamle Beerencreutz vende dine Øjne bort fra Jorden og se paa Stjernerne. I den Nat havde du ingen Magt. Død var du, mens hun digtede sine Kærlighedshymner, den smukke Marianne, død, mens hun ilede til Sjø efter Majoren, død, da hun saa Luerne farve Himlen rød over Skovens Toppe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se, de var kommen, de stærke Stormfugle, de dæmoniske Lidenskabers Ørne. Med Ildvinger og Staalkløer var de kommen susende ned over dig, du Aand med Isøjnene; de havde slaaet deres Kløer i din Nakke og slængt dig hen i det ukendte. Død og knust var du. Men nu var de faret videre, de stolte, de vældige, de, hvis Vej ingen Beregning kender, og som ingen Iagttager har fulgt; og fra det ukendtes Dyb var Selviagttagelsens underlige Aand genopstanden og havde atter slaaet sig ned i den smukke Mariannes Sjæl.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hele Februar Maaned laa Marianne syg paa Ekeby. Paa Sjø var hun bleven smittet af Kopperne. Den gruelige Sygdom havde med hele sin Voldsomhed kastet sig over hende, forkølet og udmattet som hun var; Døden havde været hende nær, men sidst paa Måneden kom hun sig. Svag var hun dog stadig og meget skæmmet. Hun vilde aldrig mere blive kaldt den smukke Marianne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dette Tab, som skulde bringe Sorg over hele Vermland, som om en af Landets kosteligste Skatte var tabt, var dog endnu ikke kendt af nogen uden af Marianne og hendes Sygeplejerske. Ikke engang Kavallererne vidste det. Det Sygeværelse, hvor Kopperne herskede, stod ikke aabent for alle og enhver.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men naar er Selviagttagelsens Magt større end i Helbredelsens lange Timer? Da sidder den og stirrer og stirrer med sine Isøjne, og piller og plukker med sine haarde, knoglede Fingre. Og ser man rigtig til, saa sidder der bag den et andet gulblegt Væsen, som stirrer og lammer med sit Haansmil, og bag det igen nok et og nok et &amp;mdash; alle haanleende ad hverandre og ad hele Verden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og medens Marianne laa og saa paa sig selv med alle de stirrende Isøjne, døde alle oprindelige Følelser i hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun laa der og spillede syg, hun laa der og spillede ulykkelig, spillede forelsket, spillede hævnlysten. Hun var alt dette, og dog var det kun Spil. Alt blev til Spil og Uvirkelighed under Isøjnene, som vogtede paa hende, mens de atter iagttoges af et Par bag dem, som iagttoges af et andet Par i endeløst Perspektiv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alle Livets stærke Kræfter laa i Dvale. Hun havde haft Evne til glødende Had og hengiven Kærlighed een eneste Nat, ikke mere. Hun vidste ikke engang, om hun elskede Gøsta Berling. Hun længtes efter at se ham for at prøve, om han kunde bringe hende ud af sig selv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saalænge Sygdommens Magt varede, havde hun kun haft een klar Tanke: hun havde sørget for, at hendes Sygdom ikke skulde blive kendt. Hun vilde ikke se sine Forældre, hun vilde ingen Forsoning med sin Fader, hun vidste, han vilde fortryde, hvad han havde gjort, hvis han vidste, hvor syg hun var. Derfor befalede hun, at til hendes Forældre og alle andre skulde der kun siges, at den Øjensygdom, som hun jævnlig fik, naar hun besøgte sit Hjem, tvang hende til at sidde bag nedrullede Gardiner.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun forbød sin Plejerske at tale om, hvor syg hun var; hun forbød Kavallererne at hente Læge fra Karlstad. Hun havde nok Kopper, men i en ganske let Grad; i Husapotheket paa Ekeby var der nok til at frelse hendes Liv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun tænke aldrig paa at dø; hun laa blot og ventede paa at komme sig for at tage til Præsten med Gøsta og bestille Lysning.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu var Sygdommeren og Feberen borte. Hun var igen kold og klog. Det var hende, som om hun alene var klog i denne Verden af Daarer. Hun hverken hadede eller elskede. Hun forstod sin Fader, hun forstod dem alle. Den, som forstaar, hader ikke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun havde faaet at vide, at Melchior Sinclaire havde i Sinde at holde Auktion paa Bjørne og ødelægge alt, hvad han ejede og havde, for at hun ikke skulde faa nogen Arv efter ham. Man sagde, at han vilde gøre Ødelæggelsen saa grundig som muligt: først vilde han sælge Møbler og Husgeraad, saa Besætning og Avlsredskaber og tilsidst hele Gaarden; og alle Pengene vilde han komme i en Sæk og sænke ned i Løfvensøens Dyb. Adsplittelse, Ødelæggelse og Tilintetgørelse skulde være hendes Arv. Marianne smilede bifaldende, da hun hørte det: saadan var hans Karakter, saadan maatte han handle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sælsomt syntes det hende, at hun nogensinde havde sunget Kærlighedens Pris. Hun havde drømt om en Hytte og hans Hjerte; nu kunde hun ikke forstaa, at hun nogensinde havde haft en saadan Drøm.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sukkede efter Natur. Hun var træt af dette evige Spil. Aldrig havde hun en stærk Følelse. Hun sørgede knap over sin Skønhed, men hun gyste for fremmedes Medynk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, blot eet Sekunds Selvforglemmelse! Eet Ord, een Bevægelse, een Handling, som ikke var beregnet!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Dag, da Værelset var blevet renset for Smitten, og hun laa paaklædt paa en Sofa, lod hun Gøsta Berling kalde. Der blev svaret, at han var rejst til Auktion paa Bjørne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var sandelig stor Auktion paa Bjørne. Det var et gammelt rigt Hjem. Folk var kommet langvejs fra for at byde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den store Melchior Sinclaire havde dynget alt, hvad Huset ejede, sammen i den store Sal. Tusender af Ting laa der, rodede sammen i store Bunker, som naaede fra Gulv til Loft. Han havde selv gaaet omkring i hele Huset som en Ødelæggelsens Engel paa Dommens Dag og slæbt sammen, hvad han vilde sælge. Køkkentøjet: de sorte Gryder, Træstolene, Tinkrusene, Kobberkarrene, alt det kunde være i Fred for ham, thi ved dem var der intet, som mindede om Marianne; men dette var ogsaa det eneste, der undgik hans Vrede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Mariannes Værelse brød han ind og ødelagde alt. Hendes Dukkeskab stod der, og hendes Boghylde, den lille Stol, han havde ladet lave til hende, hendes Smykker og hendes Klæder, hendes Sofa og hendes Seng, alt dette maatte bort.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derefter gik han fra det ene Værelse til det andet. Han rev alt til sig, som mishagede ham, og bar store Byrder ned i Auktionssalen. Han stønnede under de tunge Sofaer og Marmorborde, men han holdt ud. Og han rodede det hele sammen i et forfærdeligt Virvar. Han slog Skabene op og tog det prægtige Familiesølv frem. Væk med det! Marianne havde rørt ved det. Han tog Favnen fuld af snehvidt Damask, solidt hjemmegjort Arbejde, Frugterne af mange Aars Flid, og slængte det hele paa Dyngen. Væk med det! Marianne var ikke værd at eje det. Han stormede gennem Værelserne med Stabler af Porcellæn, uden at bryde sig om, at han knuste Tallerkener i Dusinvis, og han greb de gamle Sèvreskopper, hvorpaa Familievaabnet var indbrændt. Væk med dem! Lad hvem der vil tage dem! Han væltede Bjerge af Sengklæder ned fra Loftet: Puder og Dyner saa bløde, at man sank ned i dem som i en Bølge. Væk med dem! Marianne havde sovet paa dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kastede forbitrede Blikke paa de gamle, velbekendte Møbler. Fandtes der en Stol eller en Sofa, som hun ikke havde siddet paa, et Maleri, som hun ikke havde betragtet, en Lysekrone, som ikke havde lyst for hende, et Spejl, som ikke havde gengivet hendes Træk? Han knyttede mørk sin Haand mod denne Verden af Minder. Helst var han faret løs paa dem med en Kølle og havde knust det hele i Stumper og Stykker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dog syntes han, det var en endnu grundigere Hævn at holde Auktion over det hele. Ud til fremmede skulde det! Ned at tilsøles i Husmandsstuer, at forfalde under ligegyldige fremmedes Hænder. Kendte han ikke nok disse afgnavede Auktionsmøbler i Bondestuerne, foragtede og vanærede ligesom hans smukke Datter. Væk med dem! Lad dem staa med Krølhaaret strittende ud, med afslidt Forgyldning, med brækkede Ben og revnede Bordplader og længes efter deres gamle Hjem. Væk med dem til alle Verdens Hjørner, saa intet Øje kan finde dem igen, ingen Haand samle dem!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Auktionen begyndte, havde han fyldt den halve Sal med et utroligt Virvar af opstablet Husgeraad.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tværs igennem Salen havde han stillet en lang Disk. Bag den stod Auktionsholderen og raabte op, der sad Skriverne og skrev op, og der havde Melchior Sinclaire et Brændevinsanker staaende. I Salens anden halve Del, i Forstuen og Gaarden var Køberne. Der var mange Folk, megen Støj og Munterhed. Buddene faldt hurtigt og Auktionen gik livligt. Men ved Brændevinsankeret, med hele sin Ejendom i et grænseløst Virvar bag sig, sad Melchior Sinclaire, halv fuld og halv gal. Haaret stod i stride Totter om hans røde Ansigt, de blodunderløbne, bistre Øjne rullede. Han raabte og lo, som om han var i det bedste Humør, og hver Gang en gjorde et godt Bud, kaldte han ham hen og bød ham en Snaps.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Blandt dem, der saa ham der, var ogsaa Gøsta Berling, der havde blandet sig mellem Køberne, men undgik at komme for Melchior Sinclaires Øjne. Han blev uhyggelig ved hvad han saa, og hans Hjerte sammensnøredes som i Forudfølelsen af en Ulykke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han undrede sig meget over, hvor Mariannes Moder kunde være under alt dette. Og nu gik han, halvt mod sin Vilje, men dreven af Skæbnen, ud at lede efter Fru Gustava Sinclaire.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gik gennem mange Døre, inden han fandt hende. Den store Brugspatron havde en kort Taalmodighed og holdt ikke af Klager og Kvindegraad. Han var bleven træt af at se hendes Taarer flyde ved den Skæbne, der overgik hendes Hjems Skatte. Han blev rasende over, at hun kunde græde over Linned og Sengklæder, naar det, som var mere, hans smukke Datter, selv var tabt; og saa havde han med knyttede Næver drevet hende foran sig hele Huset igennem, ud i Køkkenet og lige ind i Spisekammeret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Længere kunde hun ikke komme, og han havde ladet sig nøje med at se hende der, sammenkrøben bag Trappen, vente haarde Slag, maaske Døden. Han lod hende blive der, men Døren laasede han og stak Nøglen i Lommen. Saa kunde hun sidde der, saa længe Auktionen varede. Sulte kunde hun ikke, og hans Øre var i Fred for hendes Klager.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der sad hun endnu som en Fange i sit eget Spisekammer, da Gøsta kom gaaende ad Gangen til Køkkenet. Der saa han Fru Gustavas Ansigt i et lille Vindue højt oppe paa Væggen; hun var krøben op og kiggede ud af sit Fængsel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad vil Tante Gustava deroppe?“ spurgte Gøsta.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han har lukket mig inde,“ hviskede hun.&lt;br /&gt;&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Brugspatronen?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, jeg troede, han havde slaaet mig helt ihjel. Men hør nu, Gøsta, tag Nøglen til Salsdøren og gaa ind i Køkkenet og luk Spisekammerdøren op med den, saa kommer jeg ud. Den Nøgle kan lukke op her.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta gjorde det, og et Par Minuter efter stod den lille Kone ude i Køkkenet, som var ganske folketomt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tante skulde have ladet en af Pigerne lukke op med Salsnøglen,“ sagde Gøsta.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tror du, jeg vilde lære dem det Kneb? Saa havde jeg nok aldrig mer mit Spisekammer i Fred. Og for Resten tog jeg mig over at rydde op paa de øverste Hylder. Det trængte der min Sandten til. Jeg begriber ikke, at jeg har kunnet lade saa meget dynge sig op der.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tante har saa meget at sørge for,“ sagde Gøsta undskyldende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja det kan du tro. Naar jeg ikke selv er med alle Vegne, saa kommer hverken Rok eller Væv i ordentlig Gang. Og naar …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Her standsede hun og tørrede en Taare af Øjet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gud hjælpe mig, som jeg snakker,“ sagde hun; „jeg faar nok aldrig noget at se efter mere. Han sælger jo alt, hvad vi ejer og har.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, det er jo en Elendighed,“ sagde Gøsta.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du ved, det store Spejl i Salen. Det var saadan et dejligt Stykke, for hele Glasset var ud i eet Stykke, og ikke en Plet var der i Forgyldningen. Jeg havde faaet det af min Moder, og nu vil han sælge det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han er jo gal.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det maa du nok sige. Det er han. Han holder saamænd ikke op, førend vi kommer til at gaa og tigge paa Landevejen ligesom Majorinden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saa vidt gaar det vel ikke,“ svarede Gøsta.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jo, Gøsta. Da Majorinden gik bort fra Ekeby, spaaede hun os Ulykke, og nu kommer den. Hun vilde aldrig have tilladt, at han solgte Bjørne. Og tænk dog, hans eget Porcellæn, de gamle Kopper fra hans eget Hjem, dem sælger han. Det havde Majorinden aldrig fundet sig i.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men hvad gaar der af ham?“ spurgte han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, det er bare det, at Marianne ikke er kommen igen. Han har gaaet her og ventet og ventet. Han har gaaet hele Dage op og ned i Alléen og ventet paa hende. Han længes, saa jeg tror, han gaar fra Forstanden; men jeg tør jo ingenting sige.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Marianne tror, han er vred paa hende.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det tror hun ikke, du. Hun kender ham nok; men hun er stolt og vil ikke gøre det første Skridt. De er stive og haarde begge to, og det gaar ud over mig, som maa sidde mellem to haarde Stene.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tante ved vel, at Marianne vil gifte sig med mig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ak, Gøsta, det gør hun aldrig. Hun siger det bare for at drille ham. Hun er altfor forvænt til at gifte sig med en fattig Mand, og altfor stolt ogsaa. Gaa du hjem og sig hende, at kommer hun ikke snart, gaar hele hendes Arv i Løbet. Aa, han lader vel det hele gaa uden at faa noget ordenligt for det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta blev vred paa hende. Der sad hun paa et stort Køkkenbord og havde ikke Hjerte for noget andet end sine Spejle og sit Porcellæn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tante skulde skamme sig!“ udbrød han. „Der kaster De Deres Datter ud i Snedriven, og saa tror De, at det er bare Ondskab, at hun ikke kommer tilbage. Og De tror, at hun ikke er bedre, end at hun forlader den, hun holder af, bare for at hun ikke skal blive arveløs “&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kære Gøsta, bliv nu ikke ogsaa du vred. Jeg ved jo ikke, hvad jeg siger. Jeg prøvede paa at lukke op for Marianne, men han trak mig bort. De siger altid her hjemme, at jeg ingenting forstaar. Jeg under dig gerne Marianne, Gøsta, hvis du kan gøre hende lykkelig. Det er ikke saa let at gøre en Kvinde lykkelig, Gøsta.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta saa paa hende. Hvor kunde han tale vredt til et Menneske som hende! Forskræmt og forjaget var hun, men saadan et godt Hjerte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tante spørger ikke, hvordan Marianne har det,“ sagde han sagte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun brast i Graad. „Bliver du ikke vred, hvis jeg spørger dig?“ sagde hun. „Jeg har længtes efter at spørge dig hele Tiden. Jeg ved jo ikke mere om hende, end at hun lever. Ikke en Hilsen har jeg faaet fra hende hele denne Tid, ikke engang da jeg sendte hende Klæder, og saa tænkte jeg, at du og hun ikke vilde lade mig vide noget om hende.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta kunde ikke udholde det længer. Han var et vildt og galt Menneske &amp;mdash; stundom maatte vor Herre sende sine Ulve efter ham for at tvinge ham til Lydighed &amp;mdash; men den gamle Kones Taarer var værre for ham end Ulvenes Hyl. Han fortalte hende Sandheden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Marianne har været syg hele Tiden,“ sagde han. „Hun har haft Kopper. I Dag skulde hun op og ligge paa Sofaen. Jeg har ikke set hende siden den første Nat.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Med et Spring stod Fru Gustava paa Gulvet. Hun lod Gøsta staa og for uden at sige et Ord ind til sin Mand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Folk i Auktionssalen saa hende løbe hen til ham og ivrigt hviske ham noget i Øret. De saa, at hans Ansigt blev endnu rødere, og hans Haand, der hvilede paa Hanen, drejede denne rundt, saa Brændevinen strømmede ud paa Gulvet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det saa ud for alle, som om Fru Gustava var kommen med saa vigtige Nyheder, at Auktionen straks maatte standse. Auktionsholderens Hammer faldt ikke, Skrivernes Penne standsede, ingen ny Bud hørtes.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Melchior Sinclaire for op af sine Tanker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naa,“ raabte han, „hvad bliver det til?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Auktionen var igen i fuld Gang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta sad og ventede i Køkkenet, og Fru Gustava kom grædende ud til ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det hjalp ingenting,“ sagde hun. „Jeg tænkte, han vilde holde op, naar han fik at vide, at Marianne havde været syg, men nu lader han dem blive ved. Han vilde nok holde op, naar det ikke var for Skams Skyld.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta trak paa Skuldrene og sagde hende Farvel. I Forstuen mødte han Sintram.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„En Fandens morsom Historie,“ raabte Sintram og gned sig i Hænderne. „Du er en Mester, Gøsta. Hvad du dog kan sætte i Gang!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Om lidt bliver det endnu morsommere,“ hviskede Gøsta. „Brobypræsten er her med Slæden fuld af Penge. De siger, han vil købe hele Bjørne og betale kontant. Da vil jeg nok se, hvad for et Ansigt den store Brugspatron sætter op.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram trak Hovedet ned mellem Skuldrene og lo en lang indvendig Latter. Saa gik han ind i Auktionssalen og lige hen til Melchior Sinclaire.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vil du have en Snaps, Sintram, saa faar du S… annamme mig gøre et Bud først.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du har da ogsaa altid Held med dig, min Broder,“ sagde Sintram. „Her er kommen En kørende med en Slæde fuld af Penge. Han vil købe Bjørne med Indbo, Besætning og det hele. Han har aftalt med en hel Mængde, at de skal byde for ham; han viser sig nok ikke selv saa længe.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du kan vel sige, hvem det er, naar jeg byder dig en Snaps for Ulejligheden?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram tog Snapsen og gik et Par Skridt tilbage inden han svarede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det skal nok være Brobypræsten, Broder Melchior!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Melchior Sinclaire havde bedre Venner end Brobypræsten. Der havde været en aarelang Fejde imellem dem. Der gik Sagn om, at den store Brugspatron havde ligget paa Lur i mørke Nætter paa de Veje, Præsten skulde komme ad, og givet ham mangt et ærligt Livfuld Hug, den Sledskeper og Bondeplager.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vel havde Sintram trukket sig et Skridt tilbage, dog undgik han ikke helt den store Mands Vrede. Et Snapseglas fik han mellem Øjnene og hele Brændevinsankeret over Fødderne. Men saa fulgte der ogsaa en Scene, som glædede hans Hjerte for lange Tider.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vil Brobypræsten have min Gaard!“ brølte Patron Sinclaire. „Staar I her og tilslaar Brobypræsten min Gaard? I skulde skamme jer som Hunde, skulde I!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han fik fat i en Lysestage og et Blækhus og slyngede det imod Folkehoben. Det var al hans stakkels Hjertes Bitterhed, der endelig fik Luft. Brølende som et vildt Dyr knyttede han Næven mod de omkringstaaende og slyngede alt, hvad han kunde faa fat paa, som Kastevaaben imod dem. Snapseflasker og Glas fløj igennem Salen. Han vidste ikke selv, hvad han gjorde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Auktionen er færdig,“ brølede han. „Ud med jer! Aldrig saa længe jeg lever, skal Brobypræsten faa Bjørne. Ud med jer! Jeg skal lære jer at raabe op for Brobypræsten! “&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gik løs paa Auktionsholderen og Skriverne. De for til Side. I Forvirringen væltede de Disken, og Brugspatronen for som en rasende ind blandt den store Skare fredelige Mennesker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der blev Flugt og vild Forvirring. Et Par Hundrede Mennesker trængte sig mod Døren af Skræk for een Mand. Og han stod stille, brølende sit: „Ud med jer!“ Han sendte Forbandelser efter dem, idet han svingede en Stol over sit Hoved som en Kølle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han forfulgte dem ud i Forstuen, men ikke længer. Da den sidste fremmede var nede af Trappen, gik han tilbage til Salen og laasede Døren efter sig. Saa trak han en Madras og et Par Puder frem af Bunken, lagde sig ned paa dem og sov ind midt i Ødelæggelsen; han vaagnede ikke før næste Dag. &amp;mdash;&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Gøsta kom hjem, fik han at vide, at Marianne vilde tale med ham. Det traf sig godt; han havde netop tænkt paa, hvordan han skulde faa hende i Tale.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han kom ind i det mørke Værelse, hvor hun laa, blev han først staaende inden for Døren. Han kunde ikke se, hvor hun var.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Bliv, hvor du er, Gøsta,“ sagde Marianne. „Det kan være farligt at komme mig nær.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Gøsta var kommen farende op ad Trappen i et Par Spring, skælvende af Iver og Længsel. Hvad brød han sig om Smitten? Han vilde nyde den Salighed at se hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Thi hun var skøn, hans Hjertes elskede. Ingen havde saa blødt et Haar, saa klar og straalende en Pande. Hele hendes Ansigt var et Spil af skønt svungne Linjer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han tænkte paa Øjenbrynene, tegnede skarpt og klart som Honningvejen paa en Lilje, og paa Næsens kækt buede Linje, paa Læberne, fint krusede som en rullende Bølge, paa Kindens Oval og Hagens udsøgt fine Form. Han tænkte paa Hudens skære Farve, paa de natsorte Øjenbryn under det lyse Haar, paa de blaa Øjestene i det klare hvide, og paa Lysglimtet i Øjekrogene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dejlig var hun, hans elskede. Han tænkte paa, hvilket varmt Hjerte hun skjulte under det stolte Ydre. Hun havde Kraft til Hengivenhed og Opofrelse dulgt under det elegante Væsen og de stolte Ord. Det var Salighed at se hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I to Spring var han kommen op ad Trappen, og saa troede hun, at han vilde blive staaende ved Døren! Han stormede gennem Værelset og kastede sig paa Knæ ved hendes Hovedgærde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han vilde se hende, kysse hende og sige hende Farvel. Han elskede hende; han vilde aldrig ophøre at elske hende, men hans Hjerte var vant til at trædes i Støvet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, hvor skulde han finde hende, denne Rose uden Støtte og Rod, som han kunde tage til sig og kalde sin? Ikke engang hende, som han havde fundet forkastet og halvdød ved Vejkanten, kunde han faa Lov at beholde. Naar skulde vel hans Kærlighed istemme sin Sang, saa høj og saa ren, at ingen Mislyd skar igennem? Naar skulde hans Lykkes Slot bygges paa en Grund, som intet andet Hjerte med Uro og Savn længtes efter?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han tænkte paa, hvordan han skulde sige hende Farvel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der er stor Jammer i dit Hjem,“ vilde han sige. „Mit Hjerte sønderrives ved at tænke derpaa. Du maa tage hjem og give din Fader hans Forstand igen. Din Moder lever i bestandig Livsfare. Du maa hjem, min elskede.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se, saadanne Forsagelsens Ord havde han paa Læberne, men de blev ikke udtalte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han faldt paa Knæ ved hendes Hovedgærde, og han tog hendes Hoved mellem sine Hænder og kyssede hende, men saa fandt han ingen Ord. Hans Hjerte begyndte at banke saa voldsomt, som om det skulde sprænge Brystet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kopperne havde hærget det skønne Ansigt. Huden var bleven grov og arret. Aldrig mere skulde det røde Blod skinne frem i Kinderne eller de fine blaa Aarer komme til Syne i Tindingen. Øjnene laa matte under ophovnede Øjenlaag. Øjenbrynene var faldne af, og Øjnenes hvide Emaille havde et gult Skær.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt var ødelagt. De kække Linjer var blevet grove og tunge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De var ikke faa, som senere begræd Marianne Sinclaires svundne Skønhed. Men den første Mand, som saa hende, efterat hun havde mistet sin Skønhed, hengav sig ikke til Sorg. Uudsigelige Følelser fyldte hans Sjæl. Jo længer han saa paa hende desto varmere blev det indeni ham. Kærligheden voksede og voksede som en Flod om Foraaret. Som Ildbølger vældede den frem af hans Hjerte, den fyldte hele hans Væsen, den steg ham op i Øjnene som Taarer, sukkede paa hans Læber, dirrede i hans Hænder, i hele hans Legeme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, at elske hende, forsvare hende, holde hende skadesløs, skadesløs! At være hendes Slave, hendes Skytsaand!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stærk er Kærligheden, naar den har faaet Smertens Ilddaab. Han kunde ikke tale med Marianne om Skilsmisse og Forsagelse. Han kunde ikke forlade hende. Han skyldte hende sit Liv. Han kunde begaa Dødssynder for hendes Skyld.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han sagde ikke et fornuftigt Ord, græd blot og kyssede hende, lige til den gamle Sygplejerske fandt, at det var paa Tide, han gik.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han var gaaet, laa Marianne og tænkte paa ham og hans Bevægelse. „Det er godt at være saa elsket,“ tænkte hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, det var godt at være elsket, men hvorledes var det med hende selv? Hvad følte hun? Aa, intet, mindre end intet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Var den død, hendes Kærlighed, eller hvor var den flyet hen? Hvor dulgte det sig, hendes Hjertes Barn? Levede det endnu, var det krøbet ind i Hjertets mørkeste Krog og sad der og frøs under Isblikkene, skræmt af Haanlatteren, halvkvalt af de knoklede Fingre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, min Kærlighed,“ sukkede hun, „mit Hjertes Barn! Lever du, eller er du død, død som min Skønhed?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næste Morgen tidlig kom den store Brugspatron ind til sin Kone. „Se til, at Huset kommer i Orden igen, Gustava,“ sagde han. „Jeg kører over og henter Marianne hjem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, kære Melchior, det skal nok komme i Orden igen,“ svarede hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dermed var alting klart imellem dem. En Time senere var den store Brugspatron paa Vej til Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Man kunde ikke se en noblere og mere velvillig gammel Herre end Brugspatronen, som han sad der i den nedslaaede Kalecheslæde, i sin bedste Pels og med sit bedste Halstørklæde paa. Nu laa hans Haar glatkæmmet over Issen, men Ansigtet var blegt, og Øjnene var sunkne i deres Huler.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og der var heller ikke Maade med den Glans, som fra den klare Himmel strømmede ned over Februardagen. Sneen funklede som unge Pigers Øjne, naar der spilles op til første Dans. Birkene strakte deres Kniplingsværk af fine brunrøde Kviste op imod Himlen, og paa nogle af dem sad en Frynse af smaa funklende Istappe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var Festglans over Dage. Hestene kastede dansende Forbenene i Vejret, og Kusken maatte knalde med Pisken af bare Fornøjelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter en kort Rejse holdt den store Brugspatrons Slæde udenfor Ekeby. Tjeneren kom ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor har du Herskabet?“ spurgte Brugspatronen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De er paa Jagt efter den store Bjørn i Gurlita Fjeldet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Allesammen?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Allesammen, Patron! Den, der ikke gaar med for Bjørnens Skyld, gaar nok med for Madposens.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Brugspatronen lo, saa det genlød over hele den stille Gaard. Han gav Tjeneren en Daler for Svaret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sig til min Datter, at jeg er her for at hente hende. Hun skal ikke være bange for at fryse. Jeg har Kalecheslæde og en Ulveskindspels at svøbe hende i.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vil Patronen ikke træde indenfor?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, Tak, jeg sidder godt, hvor jeg sidder.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tjeneren forsvandt, og Brugspatronen satte sig til at vente. Han var den Dag i saa straalende Humør, at intet kunde forstyrre det. Han havde nok tænkt, at han blev nødt til at vente lidt paa Marianne; maaske hun ikke engang var staaet op. Han kunde more sig med at se sig om imens.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der hang ved Tagskægget en lang Istap, som Solen havde et grueligt Besvær med. Den begyndte paa den fra oven, smeltede en Draabe løs og vilde have den til at løbe langs ned ad Istappen og saa falde. Men inden Draaben naaede halvvejs, var den stivnet paany. Solen gjorde stadig ny Forsøg, men havde aldrig Held med sig. Men endelig var der en Fribytter af en Straale, som hængte sig fast i Istappens Spids, en lille en, som skinnede og gnistrede af Ivrighed, og inden man saa sig for, havde den naaet sit Maal: en Draabe faldt plaskende til Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Brugspatronen saa paa det og lo: „Du var ikke saa dum, du!“ sagde han til Solstraalen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gaarden var stille og tom. Ikke en Lyd hørtes fra det store Hus. Men Brugspatronen blev ikke utaalmodig. Han vidste, at Fruentimmer behøver megen Tid, inden de kan blive færdige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han sad og saa paa Dueslaget. Det var tilgitret. Duerne var lukket inde, saa længe Vinteren varede, for at Høgen ikke skulde tage dem. Af og til kom en Due og stak sit hvide Hoved ud gennem Staaltraadsnettet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Den venter paa Foraaret,“ sagde Melchior Sinclaire. „Men den kommer til at have Taalmodighed.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Duen kom saa regelmæssig, at han tog sit Uhr op og passede paa den. Præcis hvert tredje Minut stak den Hovedet ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, min lille Ven,“ sagde han, „tror du, Foraaret bliver færdigt paa tre Minutter? Du maa lære at vente.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han maatte selv vente, men han havde god Tid.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hestene skrabede først utaalmodigt i Sneen; men saa blev de søvnige af at staa og blinke mod Solen. De stak Hovederne sammen og sov. Kusken sad stiv paa Bukken med Pisk og Tømme i Haanden og Ansigtet vendt lige mod Solen og sov, saa han snorkede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Brugspatronen sov ikke. Han havde aldrig været mindre oplagt til at sove. Sjælden havde han haft fornøjeligere Timer end denne glade Ventetid. Marianne havde været syg. Hun havde ikke kunnet komme før, men nu kom hun nok. Ja naturligvis kom hun. Og alt skulde blive godt igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu maatte hun jo kunne se, at han ikke var vred paa hende. Han var jo kommen selv med Kalechen med to Heste for.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Henne paa Brættet udenfor Bikubens Flyvehul havde en Mejse fundet paa et rigtig djævelsk Kneb. Han skulde nu have Middagsmad, og saa bankede han paa Brættet med sit lille skarpe Næb. Men inde i Kuben hang Bierne i en stor mørk Pung. Alt er i den strengeste Orden; Skafferne dele Madportionerne ud, Mundskænken løber fra Mund til Mund med Nektar og Ambrosia. De som hænge inderst, bytte i et evigt Mylr Plads med de yderste, at Varme og Bekvemmelighed kan fordeles ligeligt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da høre de Mejsens Banken, og hele Kuben bliver et Surr af Nysgerrighed. Er det Ven, eller er det Fjende? Er det en Fare for Samfundet? Dronningen har en daarlig Samvittighed; hun kan ikke vente i Fred og Ro. Er det de myrdede Droners Genfærd, der spøge derude? „Gaa ud og se, hvad det er!“ befaler hun Portnersken. Denne gaar. Med et „Dronningen leve!“ styrter hun ud, og vips! falder Mejsen over hende. Med fremstrakt Hals og Vinger, der dirre af Ivrighed, griber han hende, knuser hende, æder hende -&amp;mdash; og ingen bærer Bud om hendes Død til Herskerinden. Men Mejsen begynder igen at banke, og Bidronningen bliver ved at sende sine Dørvogtersker ud, og alle forsvinde. Ikke een kommer tilbage med Melding om, hvem det var, der bankede. Hu, der bliver uhyggeligt i den mørke Kube. Det er Hævnens Aander, der drive deres Spil udenfor. Hvem der bare ikke havde Øren! Hvem der bare kunde lade være at være nysgerrig! Hvem der bare kunde vente i Ro!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den store Brugspatron lo, saa han fik Taarer i Øjnene, ad de dumme Fruentimmer inde i Kuben og den snedige gulgrønne Kavaller udenfor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er ingen Kunst at vente, naar man er sikker i sin Sag, og naar der er saa meget at adsprede Tankerne med.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Solen begyndte at synke ned mod Bjergene i Vest. Melchior Sinclaire saa paa sit Uhr. Det var tre. Og Moder, som havde haft Middagen parat Kl. tolv!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I det samme kom Tjeneren og meldte, at Frøken Marianne ønskede at tale med ham. Brugspatronen lagde Ulveskindspelsen over Armen og gik i straalende Humør op ad Trappen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Marianne hørte hans tunge Trin paa Trappen, vidste hun endnu ikke, om hun vilde tage hjem med ham eller ej. Hun vidste kun, at hun maatte have en Ende paa denne lange Ventetid.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun havde haabet, at Kavallererne skulde komme hjem; men de kom ikke. Saa maatte hun selv sørge for, at der blev en Ende paa det. Hun holdt det ikke ud længer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun havde tænkt, at han vilde køre bort igen i Vrede, saa snart han havde ventet i fem Minutter, eller at han vilde slaa Dørene ind eller prøve paa at stikke Huset i Brand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men der sad han rolig og smilende og ventede. Hun følte hverken Had eller Kærlighed for ham. Men der var en indre Røst, der advarede hende mod at give sig i hans Vold en Gang til. Og desuden vilde hun holde sit Ord til Gøsta.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Var han blot falden i Søvn, eller bleven urolig, eller havde vist noget Tegn til Tvivl, eller havde ladet Slæden køre hen i Skyggen! Men han var lutter Taalmodighed og Vished. Saa sikker, saa smittende sikker paa, at hun kom nok, bare han ventede!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det værkede i hendes Hoved. Det dirrede i hver en Nerve. Hun kunde ikke faa Ro, saa længe hun vidste, at han sad der. Det var, som om hans Vilje slæbte hende bunden ned ad Trapperne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun vilde i det mindste tale med ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Inden han kom, lod hun Gardinerne trække fra, og hun lagde sig saaledes, at hendes Ansigt kom i fuldt Dagslys. Hun havde haft i Sinde at stille ham paa en Slags Prøve dermed; men Melchior Sinclaire var en mærkelig Mand den Dag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han saa hende, forandrede han ikke en Mine, kom ikke med et Udbrud. Det var, som om han ikke kunde se nogen Forandring paa hende. Hun vidste, hvor stolt han havde været af hendes Skønhed. Men han lod sig ikke mærke med nogen Sorg. Han beherskede sit hele Væsen for ikke at bedrøve hende. Dette greb hende. Hun begyndte at forstaa, at hendes Moder blev ved at holde af ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han viste ingen Tvivl. Han kom hverken med Bebrejdelser eller Undskyldninger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg svøber dig ind i Ulveskindspelsen, Marianne, Den er ikke kold. Den har ligget paa mit Skød hele Tiden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alligevel gik han hen til Kaminen og varmede den. Derpaa hjalp han hende at staa op fra Sofaen, svøbte Pelsen om hende, slog et Shawl om hendes Hoved, lagde det overkors paa Brystet og bandt det paa Ryggen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun lod det ske. Hun var viljeløs. Det gjorde godt at blive hæget om; det var dejligt ikke at behøve at ville. Det gjorde godt for en, der var saa oprevet som hun, for en, der ikke ejede en Tanke eller en Følelse, der var hendes egen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun lukkede Øjnene og sukkede, dels af Velbehag, dels af Savn. Hun sagde Farvel til Livet, det virkelige Liv; men det kunde jo ogsaa være det samme for hende, som ikke kunde leve, men kun spille Komedie.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Et Par Dage senere sørgede hendes Moder for, at hun fik Gøsta i Tale. Hun sendte Bud efter ham, mens Brugspatronen gik sin lange Tur op til Tømmerkørerne, og førte ham ind til Marianne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta kom ind, men han hverken hilste eller talte. Han blev staaende ved Døren og stirrede ned for sig som en trodsig Dreng.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men Gøsta!“ udbrød Marianne. Hun sad i en Lænestol.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, det hedder jeg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kom herhen, helt hen til mig, Gøsta!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gik stille hen til hende, men løftede ikke Øjnene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kom nærmere! Fald paa Knæ her!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Herregud, hvad skal alt dette til?“ udbrød han, men adlød.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta, jeg vil sige dig, at jeg tror, det var bedst, at jeg kom hjem igen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lad os haabe, at de ikke mere kaster Frøken Marianne ud i Snedriverne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„O Gøsta, bryder du dig ikke om mig mere? Synes du, jeg er for styg?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han trak hendes Hoved ned og kyssede hende, men saa lige kold ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det morede hende egentlig. Hvis han fandt for godt at være skinsyg paa hendes Forældre, hvad saa! Det maatte vel gaa over. Nu morede det hende at prøve paa at vinde ham tilbage. Hun vidste knap, hvorfor hun vilde holde ham fast, men det vilde hun. Hun tænkte paa, at det dog een Gang var lykkedes ham at befri hende for sig selv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han var vel den eneste, som kunde gøre det en Gang til.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og nu begyndte hun at tale, ivrig efter at vinde ham tilbage. Hun sagde, at det havde ikke været hendes Mening at forlade ham for bestandig, men en Tid maatte de for et Syns Skyld bryde deres Forbindelse. Han havde jo selv set, at hendes Fader stod paa Vanviddets Tærskel, og at hendes Moder gik i stadig Livsfare. Han maatte jo kunne indse, at hun var nødt til at tage hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da brød hans Vrede ud i Ord. Hun behøvede ikke at spille den Komedie. Han vilde ikke længer være Kastekæp for hende. Hun havde forladt ham, saa snart hun havde faaet Lov at komme hjem, og han kunde ikke elske hende mere. Da han i Forgaars kom hjem fra Jagten og fandt hende borte uden en Hilsen, uden et Ord, da var hans Blod stivnet i Aarerne; han havde været nær ved at dø af Sorg. Men han kunde ikke elske den, der havde tilføjet ham saa stor en Smerte. Hun havde for Resten aldrig elsket ham. Hun var en Kokette, der vilde have nogen, som kunde kysse og kærtegne hende ogsaa her paa Egnen, det var det hele.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Troede han da, at hun brugte at lade unge Herrer kysse sig?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aa jo, det troede han nok. Kvinderne var ikke saa hellige, som de saa ud til. Egenkærlighed og Koketteri fra først til sidst! Hun skulde blot vide, hvad han følte, da han kom hjem fra Jagten! Det var, som om han havde vadet i Isvand. Han vilde aldrig forvinde den Smerte. Den vilde følge ham gennem hele Livet. Han vilde aldrig blive Menneske mere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun prøvede paa at forklare ham, hvordan det hele var gaaet til. Hun søgte at bevise ham, at hun stadig var ham tro.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, det kunde være det samme, thi nu elskede han hende ikke mere. Nu havde han gennemskuet hende. Hun var en Egoist. Hun elskede ham ikke. Hun var rejst fra ham uden et Ord til Hilsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Bestandig kom han tilbage til dette. Hun morede sig næsten derover. Vred kunde hun ikke blive. Hun forstod saa godt hans Vrede. Et virkeligt Brud frygtede hun heller ikke. Tilsidst blev hun dog urolig. Var der virkelig indtraadt et saadant Omslag hos ham, at han ikke mere kunde holde af hende?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta, var jeg egenkærlig, da jeg gik til Sjø efter Majoren? Jeg vidste godt, at der var Kopper. Det er heller ikke rart at gaa i Sne og Kulde med tynde Sko.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kærligheden lever af Kærlighed og ikke af Tjenester og Velgerninger,“ sagde Gøsta.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du vil altsaa, at vi herefter skal være fremmede for hinanden, Gøsta?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det vil jeg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta Berling er meget lunefuld.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det beskylder man mig for.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han var kold, ikke til at tø op, og egentlig var hun selv endnu koldere. Selviagttagelsen sad og haanlo ad hendes Forsøg paa at spille den forelskede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta,“ sagde hun og gjorde endnu en Anstrengelse. „Jeg har aldrig med min Vilje forurettet dig, om det end kan se saadan ud. Jeg beder dig: tilgiv mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg kan ikke tilgive dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun vidste, at havde hun blot ejet een hel Følelse, kunde hun have vundet ham tilbage. Og hun søgte at spille den lidenskabelige. Isøjnene haanede hende, men hun prøvede det i hvert Fald. Hun vilde ikke miste ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gaa ikke, Gøsta! gaa ikke i Vrede! Tænk paa, hvor styg jeg er bleven. Ingen kan elske mig mere.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg gør det heller ikke,“ sagde han. „Du maa finde dig i, at der bliver traadt paa dit Hjerte som paa andres.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta, jeg har aldrig formaaet at elske nogen anden end dig. Tilgiv mig! forlad mig ikke! Du er den eneste, der kan frelse mig fra mig selv.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han skød hende fra sig. „Du taler ikke Sandhed,“ sagde han med iskold Ro. „Jeg ved ikke, hvad det er, du vil mig, men jeg ser, at du lyver. Hvorfor vil du holde mig fast? Du er saa rig, at du aldrig vil mangle Friere.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dermed gik han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og ikke saa snart havde han lukket Døren efter sig, før Savnet og Smerten i hele sin Majestæt holdt sit Indtog i Mariannes Hjerte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var Kærligheden, hendes eget Hjertes Barn, der kom frem fra den Krog, som Isøjnene havde forvist den til. Den kom, den længselsfuldt ventede, nu, da det var for sent. Nu traadte den frem, alvorlig og almægtig &amp;mdash; og Savn og Smerte bar Slæbet af dens Kongekaabe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Marianne med Vished kunde sige sig selv, at Gøsta Berling havde forladt hende, følte hun en ligefrem legemlig Smerte, saa voldsom, at hun næsten bedøvedes af den. Hun trykkede sine Hænder mod Hjertet og sad i Timevis paa samme Sted, kæmpende med taareløs Sorg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og det var hende selv, der led, ikke en fremmed, ikke en Skuespillerinde. Hende selv var det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvorfor kom hendes Fader og skilte dem? Hendes Kærlighed var jo ikke død; det var blot i hendes Svaghedstilstand efter Sygdommen, at hun ikke kunde føle dens Magt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O Gud, o Gud, at hun havde mistet ham! O Gud, at hun var vaagnet saa sent!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, han var den eneste, han var hendes Hjertes Behersker! Af ham kunde hun taale alt. Haardhed og onde Ord fra ham bøjede hende blot til ydmyg Kærlighed. Havde han slaaet hende, vilde hun være krøbet hen til ham som en Hund og have kysset hans Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun vidste ikke, hvad hun skulde gøre for at skaffe sig Lindring i denne gruelige Smerte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun greb Pen og Papir og skrev med feberagtig Hast. Først skrev hun om sin Kærlighed og sit Savn; derefter bad hun om hans Kærlighed, blot hans Barmhjertighed. Det var en Slags Vers hun skrev.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun var færdig, tænkte hun, at hvis han fik dette at se, maatte han dog tro, at hun havde elsket ham. Og hvorfor skulde hun ikke sende ham, hvad hun havde skrevet? Hun vilde sende det næste Dag, og hun troede nok, det vilde bringe ham tilbage til hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næste Dag gik hun i Angst og Kamp med sig selv. Hvad hun havde skrevet, forekom hende saa ynkeligt og dumt. Det havde hverken Rim eller Rytme. Det var ren og skær Prosa. Han vilde vel blot le ad saadanne Vers. Hendes Stolthed vaagnede ogsaa. Elskede han hende ikke mere, da var det en gruelig Nedværdigelse at tigge om hans Kærlighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stundom meldte Klogskaben sig og sagde, at hun kunde være glad, hun var sluppen ud af Forbindelsen med Gøsta og alle de bedrøvelige Forhold, den vilde have draget med sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hendes Hjertes Kval var dog saa voldsom, at Følelsen tilsidst fik Lov at raade. Tre Dage efter den, da hun var bleven sig sin Kærlighed bevidst, var Versene lagt i Omslag, og Gøstas Navn skrevet uden paa. Men de blev aldrig afsendt. Thi inden hun havde faaet en passende Budbringer, hørte hun saadant Nyt om Gøsta Berling, at hun indsaa, det allerede var for sent at vinde ham tilbage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det blev hendes Livs Sorg, at hun ikke havde sendt de Vers afsted i rette Tid, mens hun endnu havde kunnet vinde ham. Al hendes Smerte knyttede sig til dette ene: „Havde jeg blot ikke ventet saa længe, havde jeg blot ikke ventet saa mange Dage!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Livets Lykke eller i det mindste Livets Virkelighed skulde disse skrevne Ord have erobret til hende. Hun var vis paa, de vilde have bragt ham tilbage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dog, Sorgen gjorde hende samme Tjeneste som Kærligheden. Den gjorde hende til et helt Menneske med Evne til at give sig hen i godt som i ondt. Brændende Følelser strømmede frit gennem hendes Sjæl uden at hemmes af Selviagttagelsens Iskulde. Saa blev hun da ogsaa, trods sin Grimhed, meget elsket.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dog siger man, at hun aldrig glemte Gøsta Berling. Hun sørgede over ham, som man sørger over et forspildt Liv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og hendes stakkels Vers, som en Tid blev læst meget, er for længe siden glemte. Dog er der noget underlig rørende ved dem, som jeg ser dem her for mig, paa gulnet Papir med afbleget Blæk, skrevne med en fin, pyntelig Haandskrift. Der er et helt Livs Savn knyttet til disse fattige Ord, og jeg skriver dem af med en vis hemmelig Bæven, som om der boede mystiske Kræfter i dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg beder Eder læse dem og tænke paa dem. Hvem ved dog, hvad Magt de kunde haft, hvis de var blevet afsendte? De er dog lidenskabelige nok til at vidne om en sand Følelse. Maaske de kunde have ført ham tilbage til hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De er gribende nok, ømme nok i deres kejtede Formløshed. Ingen kan ønske dem anderledes. Ingen kan ønske at se dem snærede i Rimets og Rytmens Lænker, og dog er det saa vemodigt at tænke paa, at maaske netop denne Ufuldkommenhed hindrede hende i at sende dem i Tide.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg beder Eder læse dem og holde af dem. Det er et Menneske, stedt i stor Nød, der har skrevet dem.&lt;/p&gt;

  &lt;blockquote&gt;
    &lt;p&gt;Barn, du har elsket; men aldrig mer&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;skal du smage Elskovens Fryd.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Lidenskabs Storm har rystet din Sjæl.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Vær glad, du er gangen til Ro!&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Ej mer skal du løftes til himmelhøj Fryd.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Vær glad, du er gangen til Ro!&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Ej mer skal du sænkes i Smertens Dyb,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;ak, aldrig mer!&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Barn, du har elsket, men aldrig mer&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;luer i Flammer din Sjæl.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Du var som en Eng med fortørret Græs &amp;mdash;&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Du fyldtes af Ild for et kort Sekund.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;For kvælende Røgskyer, for Flager af Ild&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;flyede Himlens Fugle med høje Skrig.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Lad dem nu vende hjem! Du brænder ej mer,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;kan ej brænde mer.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Barn, du har elsket, men aldrig mer&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;skal du høre Elskovens Røst.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Dit Hjertes Kræfter som trætte Børn,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;der sidde paa Skolens haarde Bænk,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;længes ud til Frihed og Lege;&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;men ingen kalder dem mer.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;De sidde som Vagter, glemt paa Post:&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Ingen kalder dem mer.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Barn, han er nu borte&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;og med ham al Elskov og Elskovs Fryd.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Han, som du elsked, som havde han lært dig&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;at flyve med Vinger i Luftens Hvælv.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Han, som du elsked, som havde han budt dig&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;den eneste sikre Plads i en oversvømmet By;&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;han er borte, han, som ene forstod&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;at aabne Dit Hjertes Dør.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;***&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Jeg vil bede dig om en eneste Ting, du min elskede:&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;„O, læg aldrig Hadets Byrde paa mig!“&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Det svageste af alt svagt, er det ej et Menneskehjerte?&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Hvor kunde det leve under den nagende Tanke,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;at det var en anden til Plage.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;O, min elskede, om du vil dræbe mig,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;da skaf dig ingen Dolk, køb ej Gift eller Reb.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Men lad mig blot vide, at du gad se mig forsvinde&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;fra Jordens blomstrende Enge, fra Livets Rige &amp;mdash;&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;og jeg vil synke i Graven.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Du gav mig Livets Liv. Du mig Kærlighed gav.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Og du tager din Gave igen. O, jeg ved det vel.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Men giv mig ikke Had i Stedet!&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Jeg elsker jo dog at leve. O tænk paa det!&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Men jeg ved, jeg maa dø under Hadets Byrde.&lt;/p&gt;
  &lt;/blockquote&gt;


  &lt;h3&gt;Den unge Grevinde&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Grevinde sover til Klokken ti om Morgenen og vil hver Dag have frisk Brød paa Frokostbordet. Den unge Grevinde syr fransk Broderi og læser Poesi. Madlavning og Vævning forstaar hun sig ikke paa. Den unge Grevinde er forkælet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hun er glad og lader sin Munterhed straale over alt og alle. Man tilgiver hende gerne den lange Morgensøvn og det friske Brød, thi hun ødsler med Velgerninger mod de fattige og er venlig mod alle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Grevindes Fader er en svensk Adelsmand, som hele sit Liv har boet i Italien, fordi det skønne Land og en af dets skønne Døtre har holdt ham fast der. Da Grev Henrik Dohna rejste i Italien, var han bleven optagen i Adelsmandens Hjem, havde gjort Bekendtskab med hans Døtre, giftet sig med en af dem og ført hende med hjem til Sverige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun, som altid havde kunnet Svensk og var bleven opdraget til at elske alt svensk, befinder sig vel oppe i Bjørnelandet. Hun svinger sig saa glad i den Ringdans af Fornøjelser, der hvirvler rundt om den lange Løfvensø, at man skulde tro, hun altid havde levet deroppe. Men at være Grevinde forstaar hun sig ikke meget paa. Der er ingen Stivhed, ingen nedladende Værdighed ved denne glade unge Kvinde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var især de gamle Herrer, der var indtaget i den unge Grevinde. Det var rent mærkværdigt, hvad for en høj Stjerne hun havde hos de gamle Herrer. Naar de havde truffet hende paa et Bal, kunde man være vis paa, at de allesammen, baade Lagmanden i Munkerud og Provsten i Bro og Melchior Sinclaire og Kaptajnen paa Berga, bagefter fortalte deres Koner i dybeste Fortrolighed, at havde de truffet den unge Grevinde for tredive eller fyrretyve Aar siden, da …&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, da var hun nok ikke født,“ siger de gamle Fruer. Og næste Gang, de træffer den unge Grevinde, driller de hende med, at hun tager de gamle Herrers Hjerte fra dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De gamle Fruer ser paa hende med en vis Bekymring. De husker godt Grevinde Marta. Hun var lige saa glad og god og elsket, da hun første Gang kom til Borg; og af hende var der blevet en forfængelig, nydelsessyg Kokette, som nu aldrig tænkte paa andet, end hvordan hun skulde more sig. „Havde hun bare en Mand, som kunde holde hende til Arbejde!“ siger de gamle Fruer. „Kunde hun blot slaa en Væv op!“ Thi at slaa Væven, det trøster for al Sorg, det sluger alle Interesser, det har været mange Kvinders Redning.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Grevinde vil gerne være en dygtig Husmoder. Hun ved ikke noget bedre end at leve som en lykkelig Hustru i et godt Hjem; og i de store Selskaber sætter hun sig ofte hen til de gamle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Henrik vil saa gerne have, at jeg skal lære at blive en dygtig Husmoder,“ siger hun, „som hans egen Moder er. Lær mig, hvordan man slaar en Væv op!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da drage de gamle et dobbelt Suk; først over Grev Henrik, som kan tro, at hans Moder var en dygtig Husmoder, og dernæst over Vanskeligheden ved at sætte dette unge ukyndige Barn ind i saa indviklede Sager. Man behøvede blot at nævne Fed og Søller, at tale om Vinkler og Skaft, Toskaft eller Firskaft, for at det skulde løbe rundt for hende, endsige da naar der blev Tale om „Bygkorn“, „Gaaseøje“ eller „Kastekæp“!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen, som ser den unge Grevinde, kan lade være at undre sig over, hvor hun har kunnet gifte sig med den dumme Grev Henrik.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De Stakler, som er dumme! Det er haardt for dem, hvor de saa er. Men værst er det for den, der er dum og bor i Vermland.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var allerede mange Historier om Grev Henriks Dumhed, og han er endnu ikke mere end nogle og tyve Aar gammel. Man fortæller, hvordan han underholdt Anna Stjernhøk paa en Kanetur.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du er smuk, Anna!“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa Snak, Henrik!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du er den smukkeste i hele Vermland.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej vist er jeg ikke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Den smukkeste her paa Kaneturen er du da.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, Henrik, det er jeg heller ikke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jamen den smukkeste i denne Kane er du da. Det kan du ikke nægte!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej, det kunde hun ikke. For Grev Henrik er ikke smuk; han er lige saa grim som han er dum. Man plejer at sige om ham, at det Hoved, der sidder paa hans Skuldre, er gaaet i Arv i Slægten i et Par hundrede Aar; det er derfor, Hjernen er saa udslidt hos den sidste Arving. „Hovedet har været i Brug baade hos hans Fader og hans Farfader; hvorfor skulde ellers Haaret være saa tyndt, Læberne saa blodløse og Hagen saa spids?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han har altid Spasmagere om sig, der narrer ham til at sige Dumheder og saa udspreder dem og forbedrer dem. En Lykke er det for ham, at han ikke mærker noget. Han er selv højtidelig og værdig i hele sin Optræden; han kan ikke tænke sig andet, end at andre ogsaa er det. Værdigheden har sat sig i Kroppen paa ham; han bevæger sig afmaalt, gaar stift og drejer aldrig Hovedet, uden at hele Legemet følger med.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den unge Grevinde holder alligevel af ham, til Trods for hans Gammelmandshoved. Hun vidste jo ikke, da hun saa ham der nede i Rom, at han i sit eget Land var omgivet af en saadan Dumhedens Martyrglorie. Der nede havde der været noget af Ungdommens Glans over ham, og de var blevet forenede under saa højst romantiske Omstændigheder. Man skulde blot høre Grevinden fortælle, hvordan Grev Henrik maatte bortføre hende. Munke og Kardinaler var rasende over, at hun vilde forlade sin Moders Religion, som hun var opvokset i, og blive Protestant. Hele Pøblen havde været i Oprør, hendes Faders Palads blev belejret. Henrik blev forfulgt af Banditer, hendes Moder og Søstre bønfaldt hende om at opgive dette Giftermaal. Men hendes Fader var bleven rasende over, at det italienske Pak vilde forbyde ham at give sin Datter til hvem han vilde. Han befalede Grev Henrik at bortføre hende. Og saa, da det var umuligt for dem at blive viet hjemme, saa listede hun og Henrik sig ad alle Slags Baggyder til det svenske Konsulat. Og da hun der havde frasagt sig sin katholske Tro og var bleven Protestant, saa blev de øjeblikkelig viede og sendt afsted nord paa i en lukket Vogn med et Par raske Heste for, „Der var ikke Tid til Lysning, ser I,“ plejer den unge Grevinde at sige. „Og det var jo uhyggeligt at blive viet paa et Kontor i Stedet for i en af de smukke Kirker, men ellers havde Henrik slet ikke faaet mig. Der nede ere de alle saa hidsige; baade Papa og Mama og Kardinaler og Munke, alle er saa hidsige. Derfor maatte alt gaa saa hemmeligt til, for hvis Folk havde set os liste bort, havde de vist slaaet os ihjel begge to, bare for at redde min Sjæl. Henrik var naturligvis allerede fortabt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den unge Grevinde holder af sin Mand, ogsaa efter at de er kommen hjem til det roligere Liv paa Borg. Hun elsker hos ham Glansen af det gamle Navn og de berømmelige Forfædre. Hun holder af at se, hvorledes hendes Nærværelse mildner Stivheden i hans Væsen, at høre, hvorledes hans Røst bliver blød, naar han taler med hende. Og desuden holder han af hende og forkæler hende, og saa er hun nu engang gift med ham. Den unge Grevinde kan ikke tænke sig andet, end at en gift Kone maa holde af sin Mand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa en vis Maade svarer han ogsaa til hendes Ideal af Mandighed. Han er retskaffen og sandehedskærlig. Han har aldrig svigtet sit givne Ord. Hun anser ham for en ægte Adelsmand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den ottende Marts holder Lensmand Scharling Fødselsdag og da vrimler det med Gæster op ad Broby Bakker. Fra Øst og Vest kommer de, kendte og ukendte, indbudne og uindbudne, til Lensmandsgaarden. Alle er velkomne. Der er Mad og Drikke nok til alle, og i Dansesalen er der Plads til de danselystne fra syv Kirkesogne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Grevinde kommer ogsaa; hun kommer overalt, hvor man kan vente sig Dans og Lystighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hun er ikke saa glad som ellers. Det er, som om hun har en Forudfølelse af, at nu er det hendes Tur at blive revet med i Eventyrets vilde Jagt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Vejen har hun siddet og betragtet den synkende Sol. Den gik ned fra en Himmel, hvor den ikke efterlod Guldstriber paa lette Skyer. Graableg Skumring med jagende kolde Vindstød hang over Egnen. Den unge Grevinde saa, hvorledes Dage og Natten kæmpede, og hvorledes alt levende blev grebet af Angst ved de vældiges Strid. Hestene for afsted med det sidste Læs for snart at komme under Tag. Tømmerhuggerne skyndte sig hjem fra Skoven, Pigerne fra Udhusene. De vilde Dyr hylede i Skovbrynet. Dage, Menneskenes Lyst og Glæde, bukkede under.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Farverne forsvandt, Lyset slukkedes. Kulde og Grimhed var alt, hvad hun saa. Hvad hun havde haabet, elsket og virket, syntes hun ogsaa at se indhyllet i Skumringens Graalys. Det var Træthedens, Nederlagets, Afmagtens Time for hende som for hele Naturen. Hun tænkte paa, at hendes eget Hjerte, som nu i sprudlende Glæde indhyllede Tilværelsen i Purpur og Guld, at dette Hjerte maaske engang skulde miste sin Kraft til at oplyse hendes Verden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„O, Afmagt, mit eget Hjertes Afmagt!“ sagde hun til sig selv. „Du kvælende graa Skumring, du skal engang blive Hersker i min Sjæl. Da skal jeg se Livet grimt og graat, som det maaske er, da skal mit Haar graane, og min Ryg bøjes, og min Hjerne lammes.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I det samme svingede Slæden ind i Lensmandsgaarden, og da den unge Grevinde netop saa op, fik hun Øje paa et tilgitret Vindue i en Sidebygning, og bag dette saa hun et Ansigt med et Par bistre Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det Ansigt tilhørte Majorinden paa Ekeby, og den unge Frue følte, at nu var det forbi med hendes Glæde for den Aften. Man kan nok være glad, naar man ikke ser Sorgen men kun hører den omtale som en, der er langt borte. Værre er det at bevare Hjertets Glæde, naar man staar Ansigt til Ansigt med den bitre Nød.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinden ved nok, at Lensmanden har arresteret Majorinden, at hun skal anklages for den Voldsgerning, hun øvede hin Nat, da det store Bal var paa Ekeby. Men hun har ikke tænkt paa, at hun holdes i Forvaring der paa Lensmandsgaarden, saa nær ved Balsalen, at man derfra kan se ind i hendes Værelse, saa nær, at hun kan høre Dansemusiken og den muntre Larm. Og Tanken paa hende røver Grevinden hele hendes Glæde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinden danser vel baade Vals og Kvadrille, hun er med baade i Menuetten og i Anglaisen, men mellem hver Dans maa hun liste sig hen til Vinduet og se over til Sidebygningen. Der er Lys i Majorindens Vindue, og hun kan se hende gaa frem og tilbage i Værelset. Det ser ud, som om hun aldrig hviler, men gaar og gaar uden Ophør. Men for hver Gang, Grevinden har set ud, bevæger hendes Fødder sig tungere i Dansen og Latteren bliver hende siddende i Halsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lensmandens Frue lægger Mærke til, at hun tørrer Duggen af Vinduerne for at se ud, og kommer hen til hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ak, hvilken Elendighed, hvilken Elendighed,“ hvisker hun til Grevinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg synes næsten ikke, det er muligt at danse i Aften,“ hvisker Grevinden igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er ikke med min gode Vilje, at vi holder Bal her, mens hun sidder der,“ svarer Fru Scharling. „Hun har siddet i Arresten i Karlstad hele Tiden, men nu skal Sagen snart for, og derfor er hun kommen hertil i Dag. Vi kunde ikke sætte hende i den usle Arrest i Tinghuset, saa satte vi hende i Væverstuen derovre. Hun skulde have boet i mit Værelse, Grevinde, hvis ikke alle disse Mennesker just var komne i Dag. Ja, Grevinden har jo knap kendt hende, men hun har været som en Moder og en Dronning for os alle. Hvad maa hun tænke om os, som danser her, mens hun er i saadan Nød? Det er godt, at de fleste ikke ved, hun sidder der.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hun burde aldrig have været arresteret,“ siger den unge Grevinde strengt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, det er et sandt Ord, Grevinde, men der var ikke andet for, om ikke værre Ulykker skulde ske. Der var ingen, der kunde forbyde hende at stikke Ild paa sine egne Halmstakke og jage Kavallererne bort, men Majoren for jo om paa Jagt efter hende. Gud ved, hvad han havde gjort, om hun ikke var bleven taget i Forvaring. Scharling har haft megen Ærgrelse af, at han satte hende fast. Om det saa var i Karlstad, var de misfornøjede, fordi han ikke saa igennem Fingre med, hvad der skete paa Ekeby; men han gjorde jo, hvad han troede var bedst.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu bliver hun vel dømt!“ siger Grevinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa nej, dømt bliver hun ikke; Majorinden paa Ekeby bliver nok frikendt, men det er alligevel for meget for hende, alt det, hun har maattet udholde i disse Dage. Bare hun ikke gaar Ira Forstanden. Tænk dog, saadan en stolt Frue, at blive behandlet som en Forbryderske! Jeg tror, det havde været bedst, om hun havde faaet Lov at gaa; da var hun maaske undsluppen paa egen Haand.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Slip hende fri,“ siger Grevinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det kan alle andre gøre end Lensmanden og hans Hustru,“ hvisker Fru Scharling. „Vi maa jo passe paa hende. Især i Nat, da saa mange af hendes Venner er her; derfor sidder der to Karle paa Vagt udenfor Døren, og der er baade laaset og stængt, saa ingen kan komme til hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men dersom nogen vilde hjælpe hende ud, Grevinde, vilde baade Scharling og jeg blive saa glade.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kan jeg ikke faa Lov at gaa til hende?“ spørger den unge Grevinde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fru Scharling griber hende ivrigt om Haandleddet og trækker hende med ud. I Forstuen kaster de et Par Shawler om sig og skynder sig saa over Gaarden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det kan godt være, hun ikke engang vil tale til os,“ siger Fru Scharling. „Men saa kan hun da se, at vi ikke har glemt hende.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De gaar gennem det første Værelse, hvor de to Mænd sidder og holder Vagt ved den laasede Dør, og kommer uhindret ind til Majorinden. Hun var indelukket i et stort Værelse, der var fuldt af Væverstole og lignende Sager. Det blev egentlig brugt til Væverstue, men der var Jernstænger for Vinduerne og svære Laase for Døren, for at det i Nødsfald kunde bruges som Fængsel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden bliver ved at gaa uden at agte synderlig paa dem. Hun har en lang Vandring for i de Dage. Hun kan ikke tænke paa andet, end at hun maa gaa de tredive Mil op til sin Moder, som sidder deroppe i Elvedalsskovene og venter paa hende. Hun har ikke Tid at hvile. Hun maa gaa. Der er en rastløs Travlhed over hende. Hendes Moder er over halvfems. Hun kan ikke leve længe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun har maalt Gulvets Længde i Alenvis, og nu tæller hun Omgangene, lægger Alenerne sammen til Favne, Favnene til Mil.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tung og lang forekommer Vejen hende, og dog tør hun ikke hvile. Hun vader gennem dybe Snedriver. Hun hører de evige Skove suse, hvor hun gaar. Hun hviler sig i Finnernes Røgstuer og i Kulsviernes Rishytter. Stundom, naar der ikke findes Mennesker paa flere Miles Vej, maa hun bryde Grene af til et Leje og sove under Roden af en omblæst Gran.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og endelig har hun naaet Maalet, de tredive Mil er til Ende, Skoven aabner sig, røde Huse viser sig paa en snedækt Gaardsplads. Klarelven bruser skummende frem i en Række smaa Vandfald, og paa den velkendte Brusen hører hun, at hun er hjemme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og hendes Moder, der ser hende komme, tiggende som hun har villet, gaar hende i Møde …&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naar Majorinden er kommen saa langt, løfter hun Hovedet, ser sig omkring, faar Øje paa den tillaasede Dør, og saa ved hun, hvor hun er.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da spørger hun sig selv, om hun er ved at blive gal, og hun sætter sig til at tænke og hvile. Men et Øjeblik efter er hun igen paa Vej, tæller Alen og Favne sammen til Mil, holder Rast i Rishytterne og sover hverken Nat eller Dag, før hun igen har tilbagelagt de tredive Mil. I hele den Tid, hun har siddet arresteret, har hun næsten aldrig sovet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de to Kvinder, som kommer for at se til hende, ser paa hende med Angst. Den unge Grevinde kan siden aldrig glemme hende, som hun gik der. Hun ser hende tit i sine Drømme og vaagner da op med Øjnene vaade af Taarer og med en Klage paa Læberne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle har skæmmet sig sørgeligt; Haaret ser saa tyndt ud, og løse Tjavser stritter ud af den tynde Fletning. Ansigtet er skarpt og indsunket, Klæderne uordentlige og forrevne. Men med alt det har hun dog saa meget tilbage af den fornemme Dame, af Herskerinden, at hun ikke blot indgyder Medlidenhed men ogsaa Ærbødighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvad Grevinden sidst glemte, var Øjnene, indsunkne, indadvendte, endnu ikke berøvede Forstandens Lys, men næsten lige ved at slukkes, og med en Gnist af Vildhed lurende i Dybet, saa man maatte ræddes og frygte for i næste Øjeblik at have den gamle over sig, med Tænderne rede til at bide, Neglerne til at kradse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De har staaet der en god Stund, da Majorinden pludselig standser foran den unge Kvinde og ser paa hende med et strengt Blik. Grevinden viger et Skridt tilbage og griber Fru Scharlings Arm.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorindens Træk faar paa een Gang Liv og Udtryk, hendes Øjne ser atter ud i Verden med fuld Klarhed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa nej, aa nej,“ siger hun og smiler, „saa slemt er det endnu ikke, min kære unge Dame.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun byder dem til Sæde og sætter sig selv. Hun faar en Air af gammeldags Fornemhed, velkendt fra de store Fester paa Ekeby og Kongeballerne i Landshøvdingspalæet i Karlstad. De glemmer Pjalterne og Fængslet og ser kun den stolteste og rigeste Frue i Vermland.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Min kære Grevinde,“ siger hun, „hvad bringer Dem til at gaa fra Ballet for at opsøge en ensom gammel Kone som mig? De er altfor god.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinde Elisabet kan ikke svare; hendes Stemme er kvalt af Bevægelse. Fru Scharling svarer i hendes Sted, at hun ikke kunde danse, fordi hun tænkte paa Majorinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kære Fru Scharling,“ svarer Majorinden, „er det nu kommet saa vidt med mig, at jeg forstyrrer de unge i deres Glæde? Græd ikke over mig, min kære unge Grevende,“ vedblev hun. „Jeg er en gammel ond Kvinde, som fortjener sin Skæbne. De holder det jo ikke for rigtigt at slaa sin Moder?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, men …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden afbryder hende og stryger det lyse krusede Haar fra hendes Pande. „Barn, Barn,“ siger hun, „hvor kunde De gaa hen og gifte Dem med den dumme Henrik Dohna?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men jeg elsker ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg ser det hele, jeg ser det hele,“ siger Majorinden. „Et godt Barn og ikke andet, græder med de bedrøvede og ler med de glade. Og nødt til at sige „Ja“ til den første, der siger: „Jeg elsker dig.“ Ja vist, ja. &amp;mdash; Gaa De nu ind og dans, min kære unge Grevinde. Dans og vær glad. I Dem er der intet ondt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men jeg vilde saa gerne gøre noget for Majorinden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Barn,“ siger Majorinden højtideligt, „der boede en gammel Kvinde paa Ekeby, som holdt Himlens Vinde fangne. Nu er hun selv en Fange, og Vindene er frie. Er det da underligt, at der gaar en Storm over Landet?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg, som er gammel, har set den før, Grevinde. Jeg kender den. Jeg ved, at Guds vældige Stormvejr kommer over os. Snart bruser det hen over de store Riger, snart over de smaa glemte Samfund. Guds Storm glemmer ingen. Den kommer over store som over smaa. Det er stort at se Guds Storm komme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Guds Storm, du Herrens velsignede Vejr, blæs over Jorden! I Stemmer fra Luften og fra Vandet, lyder og forfærder! Gør Guds Storm vældig, gør Guds Storm skrækindjagende! Lad Stormbygerne suse over Landet, fare løs mod de vaklende Vægge, bryde de rustne Laase og omstyrte de heldende Huse!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Angst skal brede sig over Landet. De smaa Fuglereder skal rystes fra Grenene. Høgereden i Fyrrens Top skal falde til Jorden med Brag, og lige ind til Uglereden i Bjergkløften skal Vinden hvæse med sin Dragetunge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vi syntes, alt var saa godt hos os; men det var det ikke. Guds Stormvejr kan der nok trænges til. Jeg forstaar det og klager ikke. Jeg ønsker blot, at jeg maa naa hjem til min Moder.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun falder paa een Gang sammen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gaa nu, unge Kvinde,“ siger hun. „Jeg har ikke Tid længer. Jeg maa gaa. Gaa nu, men vogt dig for dem, som kommer paa Stormens Vinger.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa begynder hun igen sin Vandring. Trækkene slappes, Blikket bliver indadvendt. Grevinden og Fru Scharling maa forlade hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saasnart de er kommen tilbage til de dansende, gaar den unge Grevinde lige hen til Gøsta Berling.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg skal hilse Hr. Berling fra Majorinden,“ siger hun. „Hun venter, at Hr. Berling vil hjælpe hende ud af Fængslet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Da kommer hun til at vente længe, Grevinde!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, hjælp hende, Hr. Berling!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta ser mørkt ned for sig. „Nej,“ siger han, „hvorfor skulde jeg hjælpe hende? Hvad skylder jeg hende Tak for? Alt, hvad hun har gjort, har været til min Ulykke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men, Hr. Berling …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Havde hun ikke været,“ svarer han heftig, „saa sov jeg nu deroppe i de evige Skove. Er jeg pligtig at vove Livet hende, fordi hun har gjort mig til Kavaller paa Ekeby? Tror Grevinden, at der følger megen Ære med det Embede?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Grevinde vender sig fra ham uden at svare. Hun er vred.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun gaar til sin Plads med bitre Tanker om Kavallererne. Her er de komne med Valdhorn og Violiner og vil lade Buerne fare over Strengene, til Haarene slides itu, uden at tænke paa, at de lystige Toner klinger over til den fangnes elendige Stue. Her er de komne for at danse, til Skosaalerne slides til Pjalter, og tænker ikke paa, at deres gamle Velgørerinde kan se deres Skygger svinge forbi indenfor de duggede Ruder. Ak, hvor Verden blev graa og grim! Ak, hvilken Skygge Nøden og Haardheden kastede over den unge Grevindes Sjæl!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lidt efter kommer Gøsta og byder hende op til en Dans.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun siger Nej &amp;mdash; rentud Nej.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vil Grevinden ikke danse med mig?“ spørger han og bliver meget rød.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hverken med Dem eller med nogen anden af Kavallererne,“ siger hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er vi ikke værdige en saadan Ære?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er ingen Ære, Hr. Berling. Men jeg finder ingen Fornøjelse i at danse med dem, som glemmer Taknemlighedens Bud.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta har allerede drejet sig om paa Hælen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Denne Seene høres og ses af mange. Alle giver Grevinden Ret. Kavallerernes Utaknemmelighed og Hjerteløshed mod Majorinden har vakt almindelig Harme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i de Dage er Gøsta Berling farligere end et vildt Dyr i Skoven. Lige siden han kom hjem fra Jagten og fandt Marianne borte, har hans Hjerte været som et aabent Saar. Han har den inderligste Lyst til at tilføje en eller anden en blodig Uret og at sprede Sorg og Kvide i vide Kredse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vil hun have det saadan, siger han til sig selv, da skal hun faa det saadan. Men hun faar ikke Lov at spare sit eget Skind. Grevinden holder jo af Bortførelser. Hun skal faa sin Lyst styret. Han har ikke noget mod et Eventyr. I otte Dage har han gaaet og sørget for en Kvindes Skyld. Det er længe nok. Han kalder paa Beerencreutz, Obersten, paa Kristian Bergh, den stærke Kaptajn, og paa den sendrægtige Fætter Kristoffer, som aldrig betænker sig paa et vanvittigt Eventyr, og lægger Raad op med dem om, hvordan man skal hævne Kavallerfløjens krænkede Ære.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa kommer Slutningen paa Gæstebudet. En lang Række Slæder kører op i Gaarden. Herrerne tager deres Pelse paa. Damerne leder efter deres Overtøj i Paaklædningsværelsets fortvivlede Uorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Grevinde har skyndt sig at komme hjem fra dette afskyelige Bal. Hun er først færdig af alle Damerne. Hun staar smilende midt paa Gulvet og ser paa Forvirringen, da Døren bliver reven op, og Gøsta Berling viser sig paa Tærsklen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen Mand har ellers Ret til at trænge ind i dette Værelse. Gamle Damer staa der med deres tynde Haar, nu da de har taget de fine Kapper af. Og de unge har trukket deres Kjoler op under Pelsene, for at de stive Garneringer ikke skal blive trykkede under Kørselen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men uden at bryde sig om de advarende Raab styrter Gøsta Berling hen til Grevinden og griber hende. Han løfter hende op i sine Arme og styrter ud af Værelset, ud i Forstuen og derfra ud paa Trappen med hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De overraskede Kvinders Skrig kan ikke standse ham. Da de skynder sig efter ham, ser de blot, at han kaster sig i en Slæde med Grevinden i Favnen. De hører Kusken knalde med Pisken og ser Hesten fare afsted. De kender Kusken; det er Beerencreutz. De kender Hesten; det er Don Juan. Og i dyb Bekymring for Grevindens Skæbne kalder de paa Mændene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og disse spilder ikke Tiden med mange Spørgsmaal, men styrter hen til Slæderne. Med Greven i Spidsen gør de Jagt paa Kvinderøveren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men han ligger i Slæden og holder den unge Grevinde fast. Al Sorg er glemt, og betagen af Eventyrets berusende Glæde synger han af fuld Hals en Vise om Kærlighed og Roser. Han holder hende trykket tæt ind til sig, men hun gør ikke noget Forsøg paa at undfly. Hendes Ansigt ligger hvidt og forstenet ved hans Bryst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, hvad skal en Mand gøre, naar han har et blegt, hjælpeløst Ansigt saa nær ved sig, naar han ser det lyse Haar, som ellers skygger over den skinnende hvide Pande, strøget til Side, og naar Øjenlaagene har lukket sig tungt over de graa, skælmsk straalende Øjne?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kysse, naturligvis, kysse de blege Læber, de lukkede Øjne, den hvide Pande.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da vaagner den unge Kvinde op. Hun kaster sig til Siden. Hun er som en spændt Staalfjeder. Og han maa kæmpe med hende af alle Kræfter, for at hun ikke skal kaste sig ud af Slæden, inden han faar hende tvunget ned i Slædens ene Hjørne, kuet og dirrende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se,“ siger Gøsta da ganske roligt til Beerencreutz. „Grevinden er den tredje, som Don Juan og jeg bortfører i Vinter. Men de andre hang mig om Halsen og kyssede mig, og hun vil hverken kysses af mig eller danse med mig. Kan du blive klog paa disse Kvinder, Beerencreutz?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Gøsta kørte ud af Gaarden, da Kvinderne skreg og Mændene bandede, da Bjælderne klang, og Piskene knaldede, og alt var Støj og Forvirring, da blev de Mænd, som bevogtede Majorinden, underlig til Mode.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er der i Vejen?“ tænkte de. „Hvad skriger de for?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa engang bliver Døren revet op, og en Stemme raaber til dem:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hun er borte. Nu kører han med hende.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De afsted over Hals og Hoved som gale Mennesker uden at se efter, om det var Majorinden eller hvem det var, som var borte. De havde Held med sig, saa de endog kom op at køre i en Slæde. Og de kørte baade langt og længe, inden de fik at vide, hvem det var, de forfulgte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Berg og Fætter Kristoffer gik i al Ro og Mag hen til Døren, sprængte Laasen og lukkede op for Majorinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun kom ud. De stod saa stive som Støtter paa hver sin Side af Døren og saa ikke til hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der holder en forspændt Slæde her udenfor.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun gik da ud, satte sig i Køretøjet og kørte bort. Hende forfulgte ingen. Der var heller ingen, der vidste, hvor hun kørte hen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Don Juan iler ned ad Broby Bakker, ned mod Søens isbelagte Flade. Den stolte Ganger flyver afsted. Styrkende, iskold Luft hviner om de kørendes Kinder. Bjælderne klinger. Stjerner og Maane blinker. Sneen ligger blaahvid og lyser med sin egen Glans.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta føler poetiske Tanker vaagne i sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Beerencreutz,“ siger han. „Dette er Livet. Ligervis som Don Juan iler bort med denne unge Kvinde, saaledes iler Tiden bort med Menneskene. Du er Nødvendigheden, som styrer Farten. Jeg er Attraaen, som holder Viljen fangen. Og saaledes drages den magtesløse dybere og dybere nedad.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Snak nu ikke,“ brøler Beerencreutz. „Nu er de efter os.“ Og med susende Piskeslag ægger han Don Juan til bestandig videre Fart.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der er Ulvene, her er Byttet,“ raaber Gøsta. „Don Juan, min Dreng, tænk dig, at du er en ung Elg. Styrt frem gennem Krattet, vad gennem Mosen, spring fra Fjeldryggen ned i den klare Sø, svøm over den med kækt løftet Hoved og forsvind, forsvind i den tætte Granskovs frelsende Mørke. Løb, Don Juan, gamle Kvinderøver! Løb som en ung Elg!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hans vilde Hjerte fyldes af Glæde ved den lynsnare Fart. Forfølgernes Skrig er for ham en Jubelsang. Hans vilde Hjerte fyldes af Glæde, da han mærker, at Grevindens Legeme ryster af Skræk, da han hører hendes Tænder klapre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Pludselig løsnes det Jerngreb, hvormed han har holdt hende fast. Han rejser sig op i Slæden og svinger med Huen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg er Gøsta Berling,“ raaber han, „Herre til titusinde Kys og trettentusinde Kærlighedsbreve. Hurra for Gøsta Berling! Tag ham, hvem der kan!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og i næste Øjeblik hvisker han Grevinden i Øret: „Er dette ikke en herlig Fart? Er det ikke en kongelig Færd? Bagved Løfven ligger Venern. Bagved Venern ligger Havet, overalt uendelige Flader af klar, blaasort Is og bagved dem igen en straalende Verden. Rullende Torden i den knagende Is, skingrende Raab bagved os, Stjerneskud i Luften og klingende Bjælder foran os. Fremad! Bestandig fremad! Har I Lyst at prøve den Rejse, min unge, skønne Frue?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han har sluppet hende. Hun støder ham heftigt fra sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I næste Øjeblik ligger han paa Knæ ved hendes Fødder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg er en Usling, en Usling. Grevinden skulde ikke have tirret mig. De stod der saa stolt og fin og troede, at en Kavallernæve aldrig kunde naa Dem. Himmel og Jord elsker Dem. De skulde ikke lægge Sten til Byrden for den, som er foragtet af Himmel og Jord.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han griber hendes Hænder og fører dem op til sit Ansigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Dersom De blot vidste,“ siger han, „hvad det vil sige at vide, man er et Udskud. Man bryder sig ikke om, hvad man gør. Nej, man gør ikke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I samme Øjeblik mærker han, at hun ikke har noget paa Hænderne. Han trækker et Par store laadne Vanter op af Lommen og giver hende dem paa. Og saa er han paa engang bleven ganske rolig. Han sætter sig til Rette i Slæden, saa langt som muligt fra den unge Grevinde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Grevinden behøver ikke at være bange,“ siger han. „Ser Grevinden ikke, hvor vi kører hen? De kan jo nok begribe, at vi ikke tør gøre Dem Fortræd.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun har næsten været fra Sans og Samling af Skræk, men nu ser hun, at de allerede er kort over Søen, og at Don Juan nu strider sig op ad de stejle Bakker ved Borg. De holder Hesten an ved Trappen op til Hovedbygningen og lader den unge Grevinde staa af Slæden ved Porten til hendes eget Hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da hun ser sig omringet af Tjenestefolkene, der kommer løbende ud, vender hendes Mod og Aandsnærværelse tilbage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vil De tage Dem af Hesten, Andersson,“ siger hun til Kusken. „Disse Herrer, som har kørt mig hjem, er nok saa venlige at gaa lidt med ind. Greven kommer straks.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Som Grevinden ønsker,“ siger Gøsta og staar straks ud af Slæden. Beerencreutz kaster Tømmerne fra sig uden et Øjebliks Betænkning. Men den unge Grevinde gaar i Forvejen og viser dem med slet skjult Skadefryd ind i Salen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinden havde sikkert ventet, at Kavallererne havde betænkt sig paa at efterkomme Forslaget om at vente paa hendes Mand. De vidste altsaa ikke, hvilken streng og retfærdig Mand han var. De frygtede ikke for den Straf, han vilde give dem, der med Vold havde grebet hende og tvunget hende til at køre med dem. Hun vilde høre ham forbyde dem nogen Sinde mere at sætte sine Fødder i hendes Hjem. Hun vilde se ham kalde Tjenestefolkene ind for at udpege Kavallererne som Mænd, hvem de for Fremtiden aldrig maatte lade komme indenfor Borgs Porte. Hun vilde høre ham udtale sin Foragt ikke blot for det, de havde gjort imod hende, men ogsaa for deres Opførsel mod den gamle Majorinde, deres Velgører.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, han som overfor hende var lutter Ømhed og Hensynsfuldhed, han vilde rejse sig i retfærdig Harme mod hendes Forfølgere. Kærligheden vilde give hans Ord Ild. Han, som beskyttede og vaagede ovær hende som et Væsen af finere Art end enhver anden, han vilde ikke taale, at raa Mænd slog ned og greb hende, som Rovfuglen slaar ned paa Spurven. Hele den lille Kvinde glødede af Hævntørst fra Hoved til Fod. Hendes Mand skulde hjælpe hende i hendes Afmagt og fordrive de mørke Skygger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Beerencreutz, Obersten med den tykke hvide Knebelsbart, gik dog uforfærdet ind i Spisesalen og gik hen til Kaminen, hvor der altid skulde være tændt et Baal, naar Grevinden kom hjem fra Selskab.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta blev i Mørket nede ved Døren og betragtede tavs Grevinden, medens Tjeneren hjalp hende Overtøjet af. Som han sad der og saa paa denne unge Kvinde, blev han saa glad, som han ikke havde været i mange Aar. Det gik saa klart op for ham, det var ham saa sikkert som en Aabenbaring, at der i hendes Indre boede den skønneste Sjæl.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Længe havde den ligget bunden og slumret, men den vilde nok komme frem. Han blev saa glad over at have opdaget al den Renhed og Fromhed og Uskyld, som boede inderst inde i hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han var nær væd at le ad hende, fordi hun saa saa vred ud og stod med blussende Kinder og rynkede Bryn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du ved ikke selv, hvor mild og god du er,“ tænkte han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den Side af hendes Væsen, som var vendt mod Yderverdenen, vilde aldrig lade hendes indre Jeg vederfares fuld Retfærdighed, tænkte han. Men Gøsta Berling maatte fra dette Øjeblik af være hendes Tjener, som man maa tjene alt skønt og guddommeligt. Ja, det var ham umuligt at fortryde, at han nylig havde faret saa voldsomt frem imod hende. Hvis hun ikke havde været saa bange, hvis hun ikke havde stødt ham saa heftigt fra sig, hvis han ikke havde følt, hvordan hele hendes Væsen oprørtes væd hans Raahed, saa havde han aldrig faaet at vide, hvilken fin, hvilken ædel Aand der boede i hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han havde ikke haft Grund til at tro det før. Hun havde jo været lutter Danselyst og Munterhed. Og saa havde hun jo kunnet gøre saadant noget som at gifte sig med den dumme Grev Henrik.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, nu vilde han være hendes Slave til sin Død: Hund og Træl, som Kaptajn Kristian plejede at sige, og ikke andet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han sad dernede ved Døren, gjorde Gøsta Berling, med foldede Hænder og holdt en Slags Gudstjeneste. Siden den Dag, da han første Gang følte Inspirationens Ildtunge flamme over sig, havde han ikke følt en saadan Højtid i sin Sjæl. Han lod sig ikke forstyrre, skønt Grev Dohna kom ind med en Mængde Mennesker, som bandede og tordnede over Kavallerernes tusinde Spilopper.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han lod Beerencreutz ride Stormen af. Han selv havde andet at tænke paa. Ganske rolig stod Ridderen af de mange Eventyr henne ved Kaminen, satte Foden op paa Kamingitteret, støttede Albuen mod Knæet og Hagen i Haanden og saa paa de indstormende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad skal alt dette betyde?“ brølede den lille Greve til ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det betyder,“ sagde han, „at saa længe der er Fruentimmer til, saa længe er der ogsaa Tosser, som danser efter deres Pibe.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Greve blev rød i Hovedet. „Jeg spørger, hvad det skal sige?“ gentog han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, det spørger jeg med,“ spottede Beerencreutz. „Maa jeg spørge, hvad det skal sige, at Henrik Dohnas Gemalinde ikke vil danse med Gøsta Berling.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Greven vendte sig spørgende til sin Hustru.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg kunde ikke, Henrik,“ udbrød hun. „Jeg kunde ikke danse med ham eller med nogen af dem. Jeg tænkte paa Majorinden, som de lod vansmægte i Fængsel.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille Greve rettede sin stive Krop og knejste med sit Gammelmandshoved.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi Kavallerer,“ sagde Beerencreutz, „tillader ingen at forhaane os. Den, som ikke vil danse med os, maa køre med os. Der er ikke sket Grevinden nogen Skade, og dermed kan den Ting være forbi.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej,“ sagde Greven, „dermed kan den ikke være forbi. Det er mig som maa svare for min Hustrus Handlinger. Nu spørger jeg, hvorfor Gøsta Berling ikke henvendte sig til mig for at faa Oprejsning, da min Hustru havde fornærmet ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Beerencreutz smilede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg spørger &amp;mdash;“ gentog Greven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Man spørger ikke Ræven om Forlov, naar man trækker Bælgen af den,“ sagde Beerencreutz.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Greven lagde Haanden paa sit smalle Bryst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har Ord for at være en retfærdig Mand,“ sagde han. „Jeg kan holde Dom over mine Tjenestefolk. Hvorfor skulde jeg ikke kunne holde Dom over min Hustru? Kavallererne har ikke Ret til at dømme hende. Den Straf, de har anvendt overfor hende, ophæver jeg. Den har aldrig fundet Sted. Forstaar De, mine Herrer? den har aldrig fundet Sted.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Greven skreg Ordene ud med sin højeste Falset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Beerencreutz kastede et hurtigt Blik paa Selskabet. Der var ikke en af de tilstedeværende &amp;mdash; Sintram og Daniel Bendix og Dahlberg og hvem det nu ellers var, der var fulgt med ind &amp;mdash; som ikke stod og lo i Skægget, fordi han saadan drev Gæk med den dumme Henrik Dohna.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Grevinde forstod det ikke strax. Hvad var det, som skulde regnes for ingen Ting?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hendes Angst, Kavallerernes haarde Tag om hendes fine Legeme, den vilde Sang, de vilde Ord, de vilde Kys, skulde dette være som intet? Var der da denne Aftenstund intet, som den graa Skumringsgudinde ikke herskede over?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men, Henrik …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ti stille,“ sagde han. Og han rettede sig for at holde Straffetalen til hende. „Ve dig, at du, som er Kvinde, har villet gøre dig til Dommer over Mænd,“ siger han. „Ve dig, at du, som er min Hustru, vover at fornærme nogen, hvis Haand jeg trykker. Hvad vedkommer det dig, at Kavallererne har sat Majorinden i Fængsel? Havde de ikke Ret? Du vil aldrig kunne forstaa, hvor en Mand maa harmes i sin Sjæls Inderste, naar han hører tale om Kvinders Utroskab. Agter du selv at vandre den onde Vej, siden du tager en saadan Kvinde i Forsvar?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men, Henrik …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun klagede som et Barn og strakte Armene ud, som for at afværge de onde Ord. Hun havde maaske aldrig før hørt saa haarde Ord rettede til sig. Hun var saa hjælpeløs blandt disse haarde Mænd, og nu vendte hendes eneste Forsvarer sig imod hende. Aldrig mere skulde hendes Hjerte have Kraft til at gøre Verden lys.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men Henrik, det var jo dig, som skulde beskytte mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta Berling var bleven opmærksom nu, da det var for sent. Han vidste ikke, hvad han skulde gøre. Han mente hende det saa godt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men han vovede ikke at kaste sig imellem Mand og Hustru.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor er Gøsta Berling?“ spurgte Greven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Her,“ sagde Gøsta. Og han gjorde et ynkeligt Forsøg paa at slaa det hele hen i Spøg. „Greven var vist i Færd med at holde en Tale, og jeg faldt i Søvn. Hvad mener Greven om, at vi tog hjem, saa De kunde faa Lov at komme i Seng.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta Berling, eftersom min Gemalinde har nægtet at danse med dig, befaler jeg, at hun skal kysse din Haand og bede dig om Forladelse.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Min kære Grev Henrik,“ siger Gøsta smilende, „det er ikke en Haand, som det passer sig for en ung Kvinde at kysse. I Gaar var den rød af Blodet fra et skudt Elsdyr, i Morgen er den sort af Sod efter et Slagsmaal med en Kulsvier. Greven har fældet en ædel og højsindet Dom. Det er Oprejsning nok. Kom, Beerencreutz!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Greven stillede sig i Vejen for ham. „Gaa ikke,“ sagde han. „Min Hustru maa adlyde mig. Jeg vil have, at min Gemalinde skal vide, hvad det fører til at handle egenraadigt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta blev raadvild staaende. Grevinden stod ganske bleg, men hun rørte sig ikke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gaa,“ sagde Greven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Henrik, jeg kan ikke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du kan,“ sagde Greven haardt. „Du kan. Men jeg ved, hvad du vil. Du vil tvinge mig til at slaas med den Mand, fordi du i din Lunefuldhed ikke synes om ham. Nuvel da, naar du ikke vil give ham Oprejsning, saa vil jeg. Det er altid Kvinder kært, naar Mænd bliver dræbt for deres Skyld. Du har begaaet Fejlen, men vil ikke afsone den. Jeg vil duellere, min Gemalinde. Om nogle Timer vil jeg være et blodigt Lig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun saa paa ham med et langt Blik. Og hun saa ham, saadan som han var: dum, fej, opblæst af Hovmod og Forfængelighed, det ynkeligste Menneske, man kunde se.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Berolige dig,“ sagde hun. Og hun var bleven kold som Is. „Jeg skal gøre det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu blev Gøsta Berling helt ude af sig selv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Grevinden maa ikke! Nej, De maa ikke! De er jo kun et Barn, et svagt, uskyldigt Barn, og De skulde kysse min Haand. De har saa ren og skøn en Sjæl. Jeg skal aldrig mer komme Dem nær, aa, aldrig mer. Jeg bringer Død og Fordærvelse over alt, hvad der er godt og uskyldigt. De. skal ikke røre ved mig. Jeg gyser tilbage for Dem som Ild for Vand. De maa ikke!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han holdt Hænderne paa Ryggen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det gør mig ikke noget, Hr. Berling. Nu gør det mig ikke noget mere. Jeg beder Dem om Forladelse. Jeg beder Dem, lad mig kysse Deres Haand!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta blev ved at holde Hænderne paa Ryggen. Han lod Blikket glide hen over Salen og nærmede sig Døren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis du ikke modtager den Oprejsning, min Hustru tilbyder dig, maa jeg slaas med dig, Gøsta Berling, og maa desuden paalægge hende en anden, haardere Straf.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinden trak paa Skuldrene. „Han er jo rent forstyrret af Fejhed,“ hviskede hun. „Lad det ske! Det har ingen Ting at sige, at jeg bliver ydmyget. Det er jo det, De har villet hele Tiden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Har jeg villet det? Tror De, jeg har villet det? Nu, naar jeg ikke mere har Hænder, som De kan kysse, vil De vel forstaa, at jeg ikke har villet det,“ udbrød han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han løb hen til Kaminen og stak sine Hænder ind i den. Flammen slog op om dem, Huden skrumpede ind, Neglene knitrede. Men i samme Øjeblik tog Beerencreutz ham i Nakken og slængte ham voldsomt hen ad Gulvet. Han tumlede over mod en Stol og blev siddende der. Han sad næsten og skammede sig over sin Opførsel. Vilde hun tro, at han kun havde gjort det af Praleri? At bære sig saadan ad i en Stue fuld af Mennesker maatte jo tage sig ud som dumt Praleri. Der havde ikke været Gnist af Fare.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Inden han havde rejst sig fra Stolen, laa Grevinden paa Knæ ved Siden af ham. Hun greb de røde, sværtede Hænder og betragtede dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vil kysse dem, kysse dem,“ udbrød hun, „saasnart de ikke er for ømme og syge!“ Og Taarerne styrtede hende ud af Øjnene, mens hun saa Vablerne hæve sig under den afsvedne Hud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saaledes blev han for hende som en Aabenbaring af en ukendt Herlighed. At der dog endnu kunde ske saadanne Ting paa Jorden, at noget saadant kunde gøres for hendes Skyld! Hvad var han dog ikke for en Mand, i Stand til alt, vældig i godt som i ondt, Stordaadens Mand, de stærke Ords, de glimrende Bedrifters Mand! En Helt, en Helt! Skabt af andet Stof end andre. Slave af et Lune, af Øjeblikkets Lyst, vild og forfærdelig, men i Besiddelse af en vældig Kraft, ikke bange for noget i Verden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun havde følt sig saa trykket hele Aftenen, ikke set andet end Sorg og Grusomhed og Fejhed. Nu var al Ting glemt. Den unge Grevinde var atter glad over at være Menneske. Skumringsgudinden var besejret. Den unge Grevinde saa Lys og Farver oplyse Verden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Grevinden kort efter fik at vide, at Majorinden var befriet, gjorde hun Middagsselskab for Kavallererne. Dermed begyndte hendes og Gøsta Berlings lange Venskab.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Spøgelsehistorier&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;I Børn af sene Tider! Jeg har intet nyt at fortælle jer, kun det, som er gammelt og næsten glemt. Eventyr har jeg, fra Barnekammeret, hvor de smaa sad paa lave Skamler omkring den hvidhaarede Eventyrfortællerske, fra Brændebaalet i Hytten, hvor Karle og Husmænd sad og pratede, mens Dampen røg af deres vaade Klæder, og de trak Knive ud af Læderskeden ved Halsen for at smøre Smør paa tykt, blødt Brød; eller fra Salen, hvor gamle Herrer sad i vuggende Gyngestole og talte, oplivede af den dampende Toddy, om gamle Tider.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stod saa et Barn, der havde lyttet til Eventyrfortællersken, til Daglejerne, til de gamle Herrer, ved Vinduet om Vinteraftnerne, da var det ikke Skyer, det saa i Horisonten, men Skyerne var Kavallerer, der jog over Synskredsen i ledeløse Karrioler, Stjernerne var Vokslysene, som tændtes i den gamle Grevegaard paa Borgs Odde, og Spinderokken, som snurrede i Stuen ved Siden af, traadtes af gamle Ulrika Dillner. Thi Barnets Hoved var fuldt af de gamle Tiders Mennesker; for dem levede og sværmede det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men blev et saadant Barn, hvis hele Sjæl var mættet med Eventyr, sendt over det mørke Loft ind paa Pulterkammeret efter Linnedklude eller Tvebakker, da for de smaa Fødder afsted, da gik det i flyvende Fart ned ad Trappen, gennem Forstuen og ud i Køkkenet. Thi deroppe i Mørket var Barnet kommet i Tanke om alle de gamle Historier, det havde hørt om den onde Brugspatron paa Fors, om ham, som havde forskrevet sig til Fanden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den onde Sintrams Støv hviler forlængst paa Svartsjø Kirkegaard, men ingen tror, at hans Sjæl hviler i Gud, som der staar paa Gravstenen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens han levede, var han en af dem, til hvis Hjem der paa lange, regnfulde Søndageftermiddage plejede at komme kørende en tung Karosse, forspændt med sorte Heste. En elegant, sortklædt Herre staar ud af Vognen og hjælper Husets Herre til med Kort og Tærninger at fordrive de sendrægtige Timer, der i deres Ensformighed har bragt ham til Fortvivlelse. Spillepartiet fortsættes til efter Midnat, og naar den fremmede i Morgendæmringen rejser bort, efterlader han altid en eller anden uheldvarslende Afskedsgave.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, saalænge Sintram var her paa Jorden, var han en af dem, hvis Komme bebudes af Aanderne. Der gaar Varsler forud for dem; deres Vogn ruller ind paa Gaarden, deres Pisk knalder, deres Stemme høres paa Trappen, Husdøren slaas op og i. Hunde og Mennesker vaagne ved Larmen, saa stærk er den, men der er ingen, der kommer, det er bare Forvarsler.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hu, disse forfærdelige Mennesker, som hjemsøges af onde Aander! Hvad kunde det nu være for en stor Hund, som viste sig paa Fors i Sintrams Tid? Den havde forfærdelige, gnistrende Øjne og en lang ildrød Tunge, som hang langt ud af den gispende Flab. En Dag, netop mens Karlene var inde i Køkkenet at spise til Middag, havde den kradset paa Køkkendøren, og alle Pigerne havde skreget af Forfærdelse, men den største og stærkeste af Karlene havde taget en flammende Brand fra Skorstenen, revet Døren op og slynget Branden i Gabet paa Hunden. Da var den flygtet med et forfærdeligt Vræl, Ild og Røg havde staaet ud af Munden paa den, Gnister hvirvlede om den, og dens Fodspor paa Vejen skinnede som Ild.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og var det ikke skrækkeligt, dette, naar Brugspatronen var ude at rejse: han kørte hjemmefra med Heste, men naar han kom tilbage sent om Natten, havde han altid sorte Tyre for Vognen. Folk, som boede ved Landevejen, kunde se de store sorte Horn aftegne sig mod Nattehimlen, naar han kørte forbi; de hørte Dyrene brøle og forfærdedes over den Stribe af Gnister, som Vognhjul og Klove slog af det tørre Grus.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, de smaa Fødder maatte nok skynde sig for at komme over det store, mørke Loft. Tænk, om noget forfærdeligt, om han, hvis Navn man ikke kan nævne, var kommet frem af en mørk Krog deroppe! Hvem kunde være sikker? Det var ikke blot de onde, han viste sig for. Havde ikke Ulrika Dillner set ham! Baade hun og Anna Stjernhøk kunde fortælle om, hvordan de havde set ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Venner, Menneskebørn! I som danser og ler! Jeg beder jer saa bønligt, dans varlig, le stille, thi det kan afstedkomme saa megen Ulykke, naar eders tyndsaalede Silkesko træde paa Menneskehjerter i Stedet for paa Brædder, og eders sølvklare Latter kan jage en Sjæl til Fortvivlelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var sikkert fordi de unges Fødder havde traadt for haardt paa gamle Ulrikas Hjerte, og de unges Latter havde lydt for overmodigt i hendes Øre, at der pludselig kom over hende en uimodstaaelig Længsel efter en gift Kones Navn og Værdighed. Hun sagde endelig Ja til den onde Sintrams langvarige Frieri, fulgte ham til Fors som hans Hustru og var saaledes skilt fra de gamle Venner paa Berga, de gamle, kære Sysler og den gamle Bekymring for det daglige Brød.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det gik i en Fart med det Giftermaal. Sintram friede ved Juletid, og i Februar stod Brylluppet. Anna Stjernhøk boede nu i Kaptajn Ugglas Hjem. Hun var en god Erstatning for gamle Ulrika, saa denne kunde uden Samvittighedsnag drage ud og erobre sig Fruetitlen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Uden Samvittighedsnag, men ikke uden Anger. Det var ikke et godt Sted, hun flyttede til; de store, tomme Værelser var fyldte med Skræmmebilleder. Saa snart det blev mørkt, begyndte hun at gyse og blive bange. Hun var nærved at forgaa af Hjemve.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De lange Søndageftermiddage var værre end alt andet. Der blev aldrig Ende paa dem, saa lidt som paa de nagende Tanker, der slæbte sig gennem hendes Hjerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa skete det en Dag, da Sintram ikke var kommen hjem fra Kirke til Middag, at hun gik ind i Salen og satte sig til Klaveret. Det var hendes sidste Trøst. Klaveret, med en Fløjtespiller og en Hyrdinde malet paa det hvide Laag, var hendes eget, arvet efter hendes Forældre. For det kunde hun klage sin Nød, det forstod hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men ved I, hvad hun spiller? Kun en Polska &amp;mdash; og hun som er saa uendelig bedrøvet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, hun kan ikke andet end den. Inden hendes Fingre krummedes stive om Sleven og Forskærerkniven, havde hun lært den ene Polska. Den sidder endnu i Fingrene paa hende, men hun kan ikke et eneste Stykke foruden den, ingen Sorgemarche, ingen lidenskabelig Sonate, ikke engang en vemodig Folkevise, kun en Polska.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den spiller hun, hver Gang hun har noget at betro det gamle Klaver. Hun spiller den baade naar hun trænger til at le og til at græde. Da hun fejrede sit Bryllup, spillede hun den, og da hun for første Gang kom til sit eget Hjem, og ligesaa nu.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De gamle Strenge forstaar hende nok; hun er ulykkelig, ulykkelig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En vejfarende, som drager forbi og hører Tonerne af Polskan, kunde tro, at den onde Brugspatron holdt Bal for Venner og Naboer, saa muntert lyder den. Det er en rask og munter Melodi. Med den har hun i gamle Dage spillet Sorgløsheden ind og Sulten ud paa Berga; naar den lod, maatte alle op til Dans. Den sprængte Gigtens Baand om Ledemodene og lokkede firsindstyveaarige Kavallerer ud paa Gulvet. Hele Verden kunde faa Lyst til at danse efter den Polska, saa muntert lyder den &amp;mdash; men gamle Ulrika græder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun har uvillige Tjenestefolk om sig og arrige Dyr. Hun længes efter at se et venligt Ansigt og en smilende Mund. Det er denne fortvivlede Længsel, den muntre Polska skal tolke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Folk har saa ondt ved at huske, at hun er Fru Sintram. Alle kalder hende Jomfru Dillner. Se, det er Meningen, at Polskan skal tolke hendes Anger over den Forfængelighed, som lokkede hende til at jage efter Fruetitlen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gamle Ulrika spiller, som om hun vil sprænge Strengene. Der er saa meget at overdøve: Veraab af forarmede Bønder, Forbandelser af udpinte Arbejdere, Haanlatter af trodsige Tjenestefolk og først og sidst Skammen, Skammen over at være en ond Mands Hustru.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Til disse Toner har Gøsta Berling ført Dansen op med den unge Grevinde Dohna. Marianne Sinclaire og hendes mange Beundrere har danset efter dem, og Majorinden paa Ekeby har bevæget sig i Takt med dem, da den smukke Altringer endnu levede. Hun ser dem hvirvle forbi, Par efter Par, forenede i Ungdom og Skønhed. Der gik en Strøm af Munterhed fra dem til hende, fra hende til dem. Det var hendes Polska, som fik deres Kinder til at gløde, deres Øjne til at straale. Hun er skilt fra alt det nu. Lad Polskan klinge &amp;mdash; der er saa mange Minder at overdøve!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun spiller for at døve sin Angst. Hendes Hjerte er nær ved at briste af Rædsel, naar hun ser den sorte Hund, naar hun hører Tjenestefolkene hviske om de sorte Tyre. Hun spiller Polskan om og om igen for at døve sin Angst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da mærker hun, at hendes Mand er kommen hjem. Hun hører, at han kommer ind i Værelset og sætter sig i Gyngestolen. Hun kender saa godt den Lyd, naar Gængerne knirker mod Gulvet, at hun ikke engang ser sig om.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt imedens hun spiller, bliver Gyngningen ved; nu høres ikke mere Tonerne, kun Gyngningen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stakkels gamle Ulrika, udpint, ensom, hjælpeløs, vildfarende i Fjendeland, uden en Ven at klage sig for, uden anden Trøster end et skrattende Klaver, som svarer hende med en Polska. Det er som en Skoggerlatter ved en Begravelse, en Drikkesang i en Kirke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men medens Gyngestolen bliver ved at gynge, hører hun pludselig, at Klaveret spotter hendes Klage, og hun standser midt i en Takt. Hun rejser sig og ser hen til Gyngestolen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i næste Øjeblik ligger hun besvimet paa Gulvet. Det var ikke hendes Mand, der sad i Gyngestolen, men en anden &amp;mdash; han, hvis Navn Børn ikke tør nævne, han, der vilde have skræmt Livet af dem, hvis de mødte ham paa det ensomme Loft.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mon den, hvis Sjæl er bleven fyldt med Eventyr, nogensinde kan frigøre sig for deres Magt? Nattevinden tuder derude, et Gummitræ og en Nerium pisker Altanens Rækværk med deres stive Blade, Himlen hvælver sig mørk over de langstrakte Bjerge, og jeg, som sidder alene ved Nattetide og skriver med Lampen tændt og Gardinerne oprullede, jeg som nu er gammel og burde være klog, jeg føler den samme Gysen krybe ned ad Rygraden, som da jeg hørte denne Historie første Gang, og jeg maa hvert Øjeblik løfte Øjnene fra Arbejdet for at se efter, om nogen har gemt sig derhenne i Krogen; jeg maa ud paa Altanen for at se, om ikke et sort Hoved kigger op over Rækværket. Den forlader mig aldrig, denne Skræk, som vækkes af de gamle Historier, naar Natten er mørk og Ensomheden dyb, og den bliver mig tilsidst saa overmægtig, at jeg maa krybe ned i min Seng og trække Tæppet over Hovedet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var min Barndoms store hemmelige Forundring, at Ulrika Dillner overlevede den Eftermiddag. Jeg havde ikke gjort det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Lykke var det, at Anna Stjernhøk straks efter kom kørende til Fors, at hun fandt hende paa Gulvet i Salen og fik hende bragt til Live igen. Med mig var det ikke gaaet saa godt. Jeg havde forlængst været død.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg vil ønske jer, kære Venner, at I maa slippe for at se gamle Øjnes Taarer. At I ikke maa staa hjælpeløse, naar et graat Hoved helder sig til eders Bryst for at faa Støtte, eller gamle Hænder folder sig om eders i tavs Bøn. Gid I maa slippe for at se de gamle nedsænkede i Sorg, som I ikke kan husvale.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvad er de unges Klager? De har Styrke, de har Haab. Men hvilken Elendighed er det ikke, naar de gamle græder, naar de, som har været eders unge Dages Støtte, synker hen i magtesløs Klage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der sad Anna Stjernhøk og hørte paa gamle Ulrika, og hun saa ingen Udvej for hende. Den gamle græd og rystede. Hendes Øjne var vilde, hun talte undertiden saa forvirret, som om hun ikke mere vidste, hvor hun var. De tusinde Rynker, der gennemfurede hendes Ansigt, var dobbelt saa dybe som sædvanlig, Hængekrøllerne, der hang ned over hendes Øjne, faldt ud ved Taarerne, og hele den lange magre Skikkelse rystedes af Hulken.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endelig maatte Anna gøre en Ende paa Jammeren. Hun havde taget sin Beslutning; hun vilde tage hende med tilbage til Berga. Vel var hun Sintrams Hustru, men paa Fors kunde hun ikke blive. Hun vilde jo gaa fra Forstanden, hvis hun blev hos den onde Mand. Anna besluttede at tage gamle Ulrika med sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, hvor den gamle blev glad og forskrækket over denne Beslutning! Men hun turde bestemt ikke tage bort fra sin Mand og sit Hus. Han var i Stand til at sende den store sorte Hund efter hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Anna Stjernhøk overvandt hendes Modstand, dels med Spøg, dels med Trusler, og inden en halv Time var gaaet, havde hun hende hos sig i Slæden. Anna kørte selv, og det var gamle Disa, hun kørte med. Føret var slemt, thi man var langt henne i Marts, men det gjorde gamle Ulrika godt atter at sidde i den velkendte Slæde, med den gamle Hest foran, som i saa mange Aar havde været en tro Tjener paa Berga &amp;mdash; mindst lige saa længe som hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun nu havde et godt Humør og et frejdigt Sind, denne gamle Arbejdstræl, holdt hun op at græde, da hun kom forbi Arvidstorp; ved Høgberg lo hun allerede, og da de kørte forbi Munkeby, var hun ved at fortælle om, hvordan det gik til i hendes unge Dage, dengang hun var hos Grevinden paa Svaneholm.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De kørte nu ind i de ensomme, folketomme Strækninger norden for Munkeby paa en bakket og stenet Vej. Vejen slæbte sig op ad alle de Bakker, den kunde komme til, krøb op ad dem i langsomme Bugter, styrtede hovedkulds ned ad dem igen og skyndte sig saa over den jævne Dalbund i saa lige Linje som muligt for straks igen at finde en ny Skrænt at klatre op ad.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De var netop ved at køre ned ad Vestratorpsbakken, da gamle Ulrika pludselig blev tavs og greb Anna haardt i Armen. Hun stirrede paa en stor sort Hund ved Vejkanten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se!“ sagde hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hunden for afsted ind i Skoven. Anna fik ikke set den rigtig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kør,“ sagde gamle Ulrika, „kør, saa hurtig du kan! Nu faar Sintram Bud om, at jeg er her.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Anna prøvede paa at le ad hendes Angst, men hun blev ved.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi faar snart hans Bjælder at høre, skal du se. Vi faar dem at høre, inden vi kommer op paa næste Bakke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og mens gamle Disa pustede et Øjeblik paa Toppen af Elofsbakken, hørtes der Bjældeklang nedenfor den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu blev gamle Ulrika helt ude af sig selv af Angst. Hun rystede, hulkede og jamrede sig ganske som nylig i Salen paa Fors. Anna vilde skynde paa Disa, men den vendte blot Hovedet og sendte hende et højst forbavset Blik. Troede hun, Disa ikke vidste, naar det var Tid at løbe, og naar det var Tid at gaa? Vilde hun lære den at trække en Slæde, den, som i mer end tyve Aar havde kendt hver en Sten, hver en Bro, hvert et Led og hver en Bakke paa disse Kanter?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Imidlertid kom Bjældeklangen stadig nærmere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er ham, det er ham, jeg kender hans Bjælder,“ jamrer gamle Ulrika.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lyden kommer stadig nærmere. Af og til er den saa unaturlig stærk, at Anna vender sig om for at se, om Sintrams Hest har sit Hoved ind paa hendes Slæde, snart dør den hen. De hører den snart til højre, snart til venstre for Vejen, men ser ingen. Det er, som det blot var Bjældeklangen, der forfulgte dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som om Natten, naar man kører hjem fra et Gæstebud, saadan er det nu: Bjælderne klinger i Melodier, synger, taler, svarer. Skoven genlyder af dem. Anna længes næsten efter, at de forfølgende omsider skal komme saa nær, at hun kan se Sintram selv og hans røde Hest. Hun bliver uhyggelig til Mode under denne forfærdelige Bjældeklang. Hun er ikke bange, har aldrig været det, men disse Bjælder piner og plager hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De Bjælder piner mig,“ siger hun. Og straks fanger Bjælderne Ordet. „Pine mig,“ ringer de, „pine mig, pine, pine, pine mig,“ synger de paa alle mulige Melodier.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var ikke længe siden, hun var kørt denne samme Vej, forfulgt af Ulve. Hun havde i Mørket set hvide Tænder skinne i aabne Gab, hun havde tænkt, at hun vilde blive sønderslidt af Skovens vilde Dyr, men da havde hun ikke været bange. En herligere Nat havde hun aldrig oplevet. Skøn og kraftig havde Hesten været, som trak hende, skøn og kraftig var Manden, som delte Eventyrets Glæde med hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aa, denne gamle Hest, denne gamle skælvende Rejsefælle! Hun føler sig saa magtesløs, at hun gerne kunde græde. Hun kan ikke slippe bort fra denne forfærdelige, ophidsende Bjældeklang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun holder stille og staar af Slæden. Dette maa have en Ende. Hvorfor skal hun flygte, som om hun var bange for den onde foragtelige Usling?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endelig ser hun et Hestehoved komme frem af den tiltagende Skumring og efter Hovedet en hel Hest, en Slæde &amp;mdash; og i den sidder Sintram selv. Hun lægger imidlertid Mærke til, at det ikke er, som om de var kommen ad Landevejen, denne Hest, denne Slæde og denne Mand, men snarere, som om de var blevet til der for hendes Øjne, og var traadt frem af Mørket, efterhaanden som de var blevet færdige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Anna kaster Tømmerne til Ulrika og gaar Sintram i Møde. Han holder Hesten an.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se, se,“ siger han, „hvilket heldigt Træf! Kære Frøken Stjernhøk, lad mig flytte min Rejsefælle over i Deres Slæde. Han skal til Berga i Aften, og jeg har travlt med at komme hjem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor er den Rejsefælle?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram knapper Fodposen op og viser Anna en Mand, som ligger sovende paa Bunden af Slæden. „Han er lidt fuld,“ siger han, „men hvad gør det? Han sover nok. Det er for Resten en god Bekendt, Frøken Stjernhøk, det er Gøsta Berling.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Anna gyser.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„For jeg skal sige os,“ vedbliver Sintram, „at den som forlader sin elskede, sælger ham til Djævelen. Saadan var det, jeg kom i hans Klør. Man tror naturligvis, at man bærer sig saa rigtigt ad; at forsage, det er af det gode, og elske, det er af det onde.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad mener Brugspatronen? hvad taler De om?“ spørger Anna rystet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg mener, at Frøken Anna skulde ikke have ladet Gøsta Berling rejse fra sig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var Guds Vilje.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Javist, saadan er det; Forsagelsen er af det gode, og Kærligheden er af det onde. Den gode Gud holder ikke af at se Menneskene lykkelige. Han sender Ulve efter dem; men sæt nu, det ikke var Gud, som gjorde det, Frøken Anna? Kunde det ikke lige saa godt have været mig, som hentede mine smaa graa Lam fra Dovrefjeld og sendte dem efter den unge Mand og den unge Pige? Hvad om det var mig, der sendte Ulvene, fordi jeg ikke vilde miste en af dem, der hørte mig til? Hvad om det ikke var Gud, der gjorde det?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Brugspatronen skal ikke lokke mig til at tvivle paa den Ting,“ siger Anna med svag Stemme, „thi da er jeg fortabt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se nu her,“ siger Sintram og bøjer sig ned over den sovende Gøsta Berling, „se paa hans lille Finger! Det Saar her læges aldrig. Der tog vi Blod, da han skrev Kontrakten under. Han hører mig til. Der er en stor Kraft i Blod. Han er min; det er kun Kærligheden, der kan løse ham, men hvis jeg faar Lov at beholde ham, skal han nok blive god.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Anna Stjernhøk kæmper og kæmper for at blive fri for den Fortryllelse, der har grebet hende. Dette er jo Vanvid, det rene Vanvid. Ingen kan forskrive sin Sjæl til den Onde. Men hun har ikke Magt over sine egne Tanker, Skumringen ligger tungt over hende, Skoven staar saa mørk og tavs. Hun kan ikke frigøre sig for Øjeblikkets uhyggelige Rædsel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Mener Frøken Anna maaske,“ vedbliver Brugspatronen, „at der ikke er meget tilbage at fordærve hos ham? Tro ikke det! Har han pint Bønder, har han sveget fattige Venner, har han spillet falsk? Har han, Frøken Anna, har han været en gift Kones Elsker?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg tror, Brugspatronen er den Onde selv!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lad os bytte, Frøken Anna. Tag hun Gøsta Berling, og gift sig med ham. Behold ham og giv dem paa Berga Pengene. Jeg afstaar ham til hende, og hun ved jo, han er min. Tænk at det ikke rar Gud, der sendte Ulvene den Nat, og lad os bytte.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad vil Patronen have til Gengæld?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram grinede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad jeg vil have? Aa, jeg er fornøjet med lidt. Jeg vil bare have det gamle Fruentimmer der henne i hendes Slæde, Frøken Anna.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Satan, Frister,“ raaber Anna, „vig fra mig! Skal jeg svigte en gammel Ven, der stoler paa mig! Skal jeg give hende i din Vold, for at du kan pine Forstanden ud af hende!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se, se, vær rolig, Frøken Anna! Tænk over Sagen! Her en ung smuk Mand, og der er en gammel udslidt Kælling. En af dem maa jeg have. Hvem af dem vil hun lade mig faa?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Anna lo; en fortvivlet Latter. „Skal Brugspatronen og jeg staa her og bytte Sjæle, som man bytter Heste paa Broby Marked?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Akkurat, ja! &amp;mdash; Men, om Frøken Anna saa vil, kan vi ogsaa tage det paa en anden Maade. Vi kan tænke paa den Stjernhøkske Ære.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa begynder han med høj Stemme at kalde paa sin Kone, som sidder foran i Annas Slæde, og til den unge Piges usigelige Skræk lystrer denne straks, staar ud af Slæden og kommer skælvende og gysende hen til dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se, se, en lydig Hustru!“ siger .Sintram. „Frøken Anna kan ikke gøre for, at hun kommer naar hendes Mand kalder. Nu løfter jeg Gøsta ud af min Slæde og lader ham blive her. Jeg forlader ham for bestandig, Frøken Anna. Hvem der vil, kan saa tage ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han bøjer sig ned for at løfte Gøsta op, men da bøjer Anna sig helt ned til hans Ansigt, gennemborer ham med sit Blik og hvæser som et tirret Dyr:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„I Guds Navn, kør til dit Hjem! Ved du ikke, hvem der sidder i Gyngestolen i Salen og venter paa dig? Tør du lade ham vente?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er for Anna næsten Højdepunktet af Dagens Rædsler at se, hvorledes disse Ord virker paa den onde Mand. Han rykker i Tømmerne, vender Slæden og kører hjemefter, idet han driver Hesten i Galop med Piskeslag og vilde Raab. Ned ad den skrækkelige Skrænt gaar den livsfarlige Fart, medens en lang Strime af Gnister spruder frem under Meder og Hestehove i den tynde Martssne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Anna Stjernhøk og Ulrika Dillner staar alene tilbage paa Vejen, men de taler ikke et eneste Ord. Ulrika gyser for Annas vilde Blikke, og Anna har intet at sige til den gamle Stakkel, for hvis Skyld hun har ofret den elskede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun kunde have grædt, raset, væltet sig paa Vejen og strøet Sne og Sand paa sit Hoved. Før havde hun følt Forsagelsens Liflighed, nu følte hun dens Bitterhed. Hvad var det at ofre sin Kærlighed mod det at ofre sin elskede?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De kørte ind paa Berga, stadig tavse, men da de var der, og Døren til Stuen gik op, da besvimede Anna Stjernhøk for første og eneste Gang i sit Liv. Derinde sad Sintram og Gøsta Berling og passiarede i Ro og Mag. Toddybakken stod allerede foran dem; de havde vel været der mindst en Time.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Anna Stjernhøk besvimede, men gamle Ulrika stod rolig. Hun havde nok mærket, at det hang ikke rigtigt sammen med ham, der forfulgte dem paa Landevejen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Siden fik Kaptajnen og hans Frue det ordnet saaledes med Brugspatronen, at gamle Ulrika blev paa Berga.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han vilde sandelig ikke gøre hende forrykt, sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Børn af sene Tider! Jeg forlanger jo ikke, at nogen skal tro paa disse gamle Historier. De kan jo ikke være andet end Løgn og Opspind. Men Angeren, som vugger frem og tilbage over Hjertet, til det jamrer sig som Gulvbrædderne i Sintrams Sal under Gængerne, og Tvivlen, som ringer for Ørerne, som Bjælderne ringede for Anna Stjernhøk i den ensomme Skov, naar bliver de til Løgn og Opspind?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, at de kunde blive det!&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Ebba Dohnas Historie&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Den smukke Odde paa Løfvens østlige Bred, som Bugterne omslutter med blide Bølger, den stolte Odde, hvor Herregaarden Borg ligger, den maa du vogte dig for at betræde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aldrig saa man Løfven skønnere end fra dens Top. Ingen ved, hvor skøn mine Drømmes Sø er, førend han fra Borgs Odde har set Morgentaagerne glide bort fra dens glatte Flade, inden han fra Vinduet i det lille blaa Kabinet, hvor der bor saa mange Minder, har set den afspejle en blegrød Solnedgang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men jeg siger dog: Gaa ikke derhen!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Thi maaske bliver du greben af Ønsket om at dvæle i det gamle Herresædes sorgfyldte Sale, maaske gør du dig til Ejer af denne skønne Plet, og hvis du er ung, rig og lykkelig, opslaar du maaske dit Hjem der med en ung Hustru.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej, det er bedre ikke at se den smukke Odde; thi paa Borg kan ingen Lykke bo. Det maa du vide: hvor rig, hvor lykkelig end du mon være, som flytter derind, saa vil disse gamle taarevædede Gulve snart vædes ogsaa af dine Taarer, og disse Vægge, som kunde give saa mange Klagelyd fra sig, vil ogsaa gemme dine Suk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der hviler en ublid Skæbne over denne skønne Gaard. Det er, som om Ulykken laa begravet der, men ikke kunde finde Ro i sin Grav: bestandig staar den op igen for at skræmme de levende. Hvis jeg var Herre paa Borg, da vilde jeg gennemrode Jorden, baade Granskovens Stengrund og Kældergulvet i Stuehuset og Muldjorden ude paa Markerne, lige til jeg fandt det ormædte Lig af den Heks, og saa vilde jeg give hende en Grav i indviet Jord paa Svartsjø Kirkegaard. Og ved Begravelsen vilde jeg ikke spare paa Betaling til Klokkeren, men Kirkeklokkerne skulde ringe længe og stærkt over hende, og jeg vilde sende rige Gaver til Præst og Degn, for at de med dobbelt Kraft skulde indvie hende til den evige Hvile med Tale og Sang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hjalp dette ikke, da vilde jeg en stormfuld Nat sætte Ild paa de gamle Trævægge og lade Flammerne hærge alt, saa at Mennesker ikke mere skulde lokkes til at bo i Ulykkens Hjem. Saa skulde ingen mere betræde dette fordømte Sted; kun de sorte Alliker i Kirketaarnet skulde faa Lov at grundlægge en Nybygd i den vældige Skorstensmur, som sodet og uhyggelig hævede sig over den sorte Brandtomt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dog vilde jeg sikkert blive underlig beklemt, naar jeg saa Flammerne slaa sammen over Taget, naar tykke Kogskyer, røde af Ildskæret og fulde af Gnister, væltede frem fra den gamle Grevegaard. I Ildens Knitren og Hvæsen vilde jeg tro at høre hjemløse Minders Klage, paa Flammernes blaa Spidser vilde jeg tro at se Husets forjagede Aander svæve. Jeg vilde tænke paa, hvor Sorgen forskønner, hvor Ulykken kaster Glans, og græde, som om et Tempel for gamle Guder var dømt til Undergang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dog, stille, du Ravn, som skriger om Ulykker. Vent, til Natten er kommen, hvis du vil tude omkap med Skovens Ugle. Endnu ligger Borg og Straaler i Solen højt oppe paa Odden, beskyttet af sin Park af vældige Graner, og de snedækte Marker nedenfor glitre i Martsdagens stikkende Solskin; endnu høres indenfor dens Vægge den glade Grevinde Elisabets muntre Latter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Om Søndagen gaar hun i Svartsjø Kirke, som ligger nær ved Borg, og beder derefter et helt lille Middagsselskab med hjem. Lagmandens fra Munkerud plejer at komme og Kaptajnens fra Berga og Kapellanen og den onde Sintram. Og er Gøsta Berling kommen gaaende til Svartsjø over Isen, saa indbyder hun ogsaa ham. Hvorfor skulde hun ikke indbyde Gøsta Berling?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun ved jo ikke, at Sladderen begynder at hviske om, at Gøsta saa ofte kommer over til den østlige Bred for at træffe Grevinden. Maaske han ogsaa kommer for at drikke og spille med Sintram, men det taler man ikke saa meget om; alle ved, at hans Legeme er af Jern, men med hans Hjerte er det en anden Sag. Der er ingen, der tror, at han kan se et Par straalende Øjne og lyst Haar, som kruser sig om en hvid Pande, uden at blive forelsket.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Grevinde er god imod ham. Der er ikke noget mærkeligt i det, hun er god imod alle. Hun tager pjaltede Tiggerbørn paa Skødet, og naar hun paa Landevejen kører forbi en gammel Stakkel, lader hun Kusken holde og tager den fattige Fodgænger op i sin Slæde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta sidder gerne i det lille blaa Kabinet, hvor man har den dejlige Udsigt imod Nord over Søen, og læser Digte for hende. Det kan der da ikke være noget ondt i. Han glemmer ikke, at hun er Grevinde og han en hjemløs Eventyrer, og det er godt for ham at omgaas med en, som staar høj og hellig for ham. Han kunde lige saa gerne tænke paa at forelske sig i Dronningen af Saba, hvis Biliede pryder Pulpituren i Svartsjø Kirke, som i hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han ønsker blot at faa Lov til at tjene hende, som en Page tjener sin høje Herskerinde, at faa Lov at spænde hendes Skøjter paa, holde Garn for hende og styre hendes Kælke. Der kan ikke være Tale om Kærlighed imellem de to; men han er netop Mand for at føle sig lykkelig i et romantisk, uskyldigt Sværmeri.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Greve er stille og rolig, og Gøsta er sprudlende munter. Han er netop det Selskab, som den unge Grevinde ønsker sig. Ingen, som ser hende, tror, at hun gaar og bærer paa forbuden Kærlighed. Paa Dans og Munterhed tænker hun. Hun saa helst, at Jorden var hel glat, uden Stene, Klipper og Søer, saa man kunde danse over det hele. I smalle, tyndsaalede Silkesko vilde hun danse fra Vuggen til Graven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Rygtet er ikke skaansomt mod de unge Kvinder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naar disse Gæster kommer til Borg og spiser til Middag, plejer Herrerne efter Bordet at gaa ind i Grevens Værelse for at sove og ryge, og de gamle Damer plejer at synke ned i Lænestolene i Salen og læne deres ærværdige Hoveder mod den høje Stoleryg, men Grevinden og Anna Stjernhøk gaar ind i det blaa Kabinet og udveksler fortrolige Meddelelser i det uendelige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Her sidder de ogsaa Søndagen efter, at Anna Stjernhøk hentede Ulrika Dillner tilbage til Berga.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen paa Jorden er ulykkeligere end den unge Pige. Al hendes Munterhed er borte, og det er forbi med den glade Trods, som hun satte imod alt og alle, der kom hende for nær.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt hvad der var hændt hende paa Hjemvejen, er for hendes Bevidsthed sunket ned i det Halvmørke, hvoraf det blev tryllet frem; hun har ikke et eneste klart Indtryk tilbage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jo, eet, som forgifter hendes Sjæl.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis det nu ikke var Gud, som gjorde det,“ hvisker hun atter og atter til sig selv, „hvis det nu ikke var Gud, som sendte Ulvene!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun begærer Tegn, hun begærer Undere. Hun spejder paa Himmel og Jord. Men hun ser ingen Finger udrakt af Skyerne for at vise hende Vej. Ingen Skystøtte eller Ildstøtte gaar foran hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som hun nu sidder lige over for Grevinden i det lille blaa Kabinet, falder hendes Blik paa en lille Buket blaa Anemoner, som Grevinden har i Haanden. Som et Lyn slaar det ned i hende, at hun ved, hvor de Anemoner er groet, at hun ved, hvem der har plukket dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun behøver ikke at spørge. Hvor i hele Egnen vokser der blaa Anemoner allerede i Begyndelsen af April uden i Birkelunden paa Strandbakken ved Ekeby?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sidder og stirrer paa de smaa, blaa Stjerner, disse lykkelige, som alle Mennesker elsker, disse smaa Profeter, som, skønne i sig selv, tillige omstraales af Glansen af alt det skønne, de bebuder, af alt det skønne, der skal komme. Og mens hun sidder og ser paa dem, samler der sig i hendes Sjæl en Vrede, dump som Tordenen, lammende som Lynet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Med hvad Ret,“ tænker hun, „bærer Grevinde Dohna denne Buket blaa Anemoner, som er plukket paa Strandbakken ved Ekeby?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De var Fristere allesammen: Sintram, Grevinden, alle Mennesker vilde lokke Gøsta Berling til det, som var ondt, men hun vilde forsvare ham, forsvare ham mod alle. Om det saa skulde koste hendes Hjerteblod, vilde hun gøre det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun føler, at hun maa se de Blomster blive revet ud af Grevindens Haand og kastet paa Jorden, trampet paa, knuste, inden hun gaar ud af det lille blaa Kabinet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det føler hun, og hun begynder en Kamp mod de smaa blaa Stjerner. Ude i Salen støtter de gamle Fruer deres ærværdige Hoveder mod Stoleryggen og aner ingen Ting, Herrerne damper i Ro og Mag paa deres Piber inde i Grevens Værelse, alt er Fred, kun i det lille blaa Kabinet raser en fortvivlet Kamp.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, hvor de gør Ret, som holder deres Hænder fra Sværdet, de som forstaar at tie og bie, at lægge deres Hjerter til Ro og lade Gud raadel Altid farer det urolige Hjerte vild. Altid gør ondt det onde værre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Anna Stjernhøk tror, at hun nu endelig har set en Finger i Skyen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Anna,“ siger Grevinden, „fortæl en Historie.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Om hvad?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa,“ siger Grevinden og kærtegner Buketten med sin hvide Haand. „Kan du ikke noget om Kærlighed, noget om at elske?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, jeg ved ingenting om Kærlighed.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor du snakker! Er der ikke et Sted, der hedder Ekeby, og er der ikke fuldt af Kavallerer?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jo,“ siger Anna, „der er et Sted, som hedder Ekeby, og der er der Mænd, som udsuger Landets Marv, som gør os uskikkede til alvorligt Arbejde, som forfører vor opvoksende Ungdom og leder vore bedste Hoveder paa Afveje. Vil du høre om dem? vil du høre Kærlighedshistorier om dem?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det vil jeg. Jeg kan godt lide Kavallererne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da taler Anna Stjernhøk, taler i korte Strofer som en gammel Psalmebog, thi hun er nærved at kvæles af stormende Følelser. Hemmelig Lidenskab bæver under hvert Ord, og Grevinden maa lytte til hende paa engang angst og interesseret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er en Kavallers Kærlighed, hvad er en Kavallers Troskab? En Kæreste i Dag, en i Morgen, en i Øster, en i Vester. Intet er ham for højt, intet for lavt: den ene Dag en Grevinde, den næste en Tiggertøs. Intet i Verden er saa rummeligt som hans Hjerte. Men ve den Stakkel, der elsker en Kavaller! Hun maa lede efter ham, naar han ligger fuld ved Vejkanten. Hun maa se til i Tavshed, naar han bortspiller hendes Børns Hjem. Hun maa taale, at han sværmer omkring fremmede Kvinder. Ak, Elisabet, beder en Kavaller en hæderlig Kvinde om en Dans, burde hun nægte ham den, giver han hende en Buket Blomster, burde hun kaste den til Jorden og træde den under Fødder, elsker hun ham, burde hun hellere dø end gifte sig med ham. &amp;mdash; Der var blandt Kavallererne en, der havde været Præst. Han havde mistet sit Embede for Drik. Han var fuld i Kirken. Han drak Altervinen. Har du hørt om ham?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Straks efter at han havde mistet Embedet, strejfede han om i Landet som en Tigger. Han drak som et galt Menneske. Han kunde stjæle for at faa Brændevin.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad hedder han?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han er ikke mere paa Ekeby. &amp;mdash; &amp;mdash; Majorinden paa Ekeby tog sig af ham, gav ham Klæder og overtalte din Svigermoder, Grevinde Dohna, til at tage ham til Huslærer for din Mand, den unge Grev Henrik.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„En afsat Præst!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, han var en ung kraftig Mand og havde gode Kundskaber. Der var ikke noget i Vejen med ham, naar han blot ikke drak. Grevinde Marta var ikke nøjeregnende. Det morede hende at drille Provsten og Kapellanen. Dog befalede hun, at ingen maatte omtale hans tidligere Liv for hendes Børn, thi da vilde hendes Søn have tabt Respekten for ham, og hendes Datter vilde ikke have taalt ham; thi hun var en Helgen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa kom han her til Borg. Han blev staaende ved Døren, han satte sig paa en Kant af Stolen, han tav ved Bordet og flygtede ned i Parken, naar der kom fremmede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men derude paa de ensomme Veje mødte han ofte den unge Ebba Dohna. Hun var ikke af dem, der elskede de larmende Fester, som buldrede gennem Salene paa Borg, efter at Grevinden var bleven Enke; hun var ikke af dem, der sender trodsige Blikke ud i Verden. Hun var saa blid, saa bly. Selv efter at hun havde fyldt sytten Aar, var hun som et Barn, men dejlig var hun med sine brune Øjne og den svage, fine Rødme paa Kinderne. Hendes slanke Legeme var lidt bøjet. Hendes smalle Haand listede sig ind i ens med et svagt Tryk. Hendes lille Mund var den tavseste og tillige den alvorligste af alle Munde. Og saa hendes Stemme, hendes lille bløde Stemme, som udtalte Ordene saa langsomt og saa smukt, men aldrig klang ungdomsfrisk, ungdomsvarm, men lød dvælende med et mat Tonefald, som en træt Kunstners Slutningsakkord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun var ikke som andre. Hendes Fod traadte saa let paa Jorden, som om hun havde været en bange Flygtning. Hun holdt sine Øjne sænkede for ikke at forstyrres i Beskuelsen af de indre Syners Herlighed. Hendes Sjæl havde vendt sig fra Jorden, allerede mens hun var Barn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun var lille, plejede hendes Farmoder at fortælle hende Eventyr; og en Aften sad de begge ved Kaminen, men Eventyrene var de færdige med. Carsus og Moderus og Lunkentus og den skønne Melusma havde levet deres Tid; de havde som Ildens Flammer tumlet sig i Glans og Herlighed; men nu laa Heltene slagne, og de skønne Prinsesser var forkullede &amp;mdash; indtil det næste Baal vakte dem paany. Men den lilles Haand laa stadig paa den gamles Knæ, og hun strøg henover Silketøjet, dette morsomme Tøj, der skreg som en lille Fugl. Og denne lille Bevægelse var hendes Bøn, thi hun var af de Børn, der aldrig beder med Ord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da begyndte den gamle ganske stille at fortælle hende om et lille Barn i Jødeland, et lille Barn, som fødtes til at være en stor Konge. Englene havde fyldt Jorden med Lovsange, da det blev født. Vise Mænd fra Østerland kom, vejledede af Himlens Stjerne, og bragte det Guld og Røgelse, og gamle Mænd og Kvinder spaaede om dets Herlighed. Dette Barn voksede op til større Skønhed og Visdom end alle andre Børn. Allerede da det var tolv Aar, var dets Visdom større end Ypperstepræsternes og de skriftkloges.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa fortalte den gamle hende om det skønneste, Jorden har set, om dette Barns Liv, mens det var blandt Menneskene, de onde Mennesker, der ikke vilde erkende det for deres Konge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun fortalte hende, hvorledes Barnet voksede op til Mand, men Underne omstraalede ham fremdeles. Alting paa Jorden tjente og elskede ham undtagen Menneskene. Fiskene lod sig fange i hans Net, Brødet fyldte hans Kurve, Vandet forvandlede sig til Vin, naar han vilde det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Menneskene satte ikke den store Konge paa Tronen, gav ham ikke nogen Guldkrone. Han havde ingen bukkende Hofmænd om sig. De lod ham gaa om iblandt dem som en Tigger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den store Konge var dog saa god imod dem. Han helbredede deres syge, gav de blinde deres Syn igen og opvakte de døde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men,“ sagde den gamle, „Menneskene vilde ikke have den gode Konge til deres Herre. De sendte Krigsmænd imod ham og fangede ham, de smykkede ham spottende med Krone og Scepter og gav ham en lang Kappe paa og lod ham vandre til Retterstedet med et tungt Kors paa Ryggen. O, mit Barn, den gode Konge elskede de høje Bjerge. Om Natten steg han ofte op paa dem for at tale med Himlens Beboere, og om Dage holdt han af at sidde paa Bjergskraaningen og tale til lyttende Mennesker. Men nu førte de ham op paa et Bjerg for at korsfæste ham. De slog Nagler gennem hans Hænder og Fødder og hængte den gode Konge paa et Kors, som om han havde været en Røver og en Misdæder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Folket spottede ham. Kun hans Moder og hans Venner græd, fordi han maatte dø, inden han havde naaet at blive Konge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, hvor de døde Ting sørgede ved hans Død! Solen mistede sit Skin, Bjergene skjalv, Forhænget i Templet revnede, og Graven aabnede sig for de døde, at de kunde gaa ud og vise deres Sorg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da laa den lille med Hovedet i sin Farmoders Skød og hulkede, som om hendes Hjerte skulde briste.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Græd ikke, Barnlille, den gode Konge stod op af sin Grav og for op til sin Fader i Himlen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Farmoder,“ hulkede den lille Stakkel, „fik han da aldrig noget Rige?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han sidder ved Guds højre Haand i Himlen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det trøstede hende ikke. Hun græd saa fortvivlet og ustandseligt, som et Barn kan græde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor var de saa onde imod ham? Hvorfor fik de Lov til at være saa onde imod ham?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle blev næsten bange for denne overvældende Sorg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Farmoder, Farmoder, sig, at du ikke har fortalt rigtigt! Sig, at det ikke endte saadan! Sig, at de ikke var saa onde mod den gode Konge. Sig, at han fik et Rige her paa Jorden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun slog sine Arme om den gamles Hals og bad og græd ustandseligt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Barn, Barn,“ sagde da Farmoderen for at trøste hende, „der er dem, som tror, at han kommer tilbage. Da skal han underlægge sig Jorden og styre den, og da bliver den skønne Jord til et dejligt Rige. Det skal staa i tusind Aar. Da skal de onde Dyr blive gode: smaa Børn skal lege ved Hugormens Rede, Bjørne og Køer skal græsse sammen. Menneskene skal ikke mere gøre hinanden Fortræd; Spydene skal smedes om til Leer og Sværdene til Plovjern. Og alt skal være Lyst og Glæde, thi de gode skal arve Jorden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da klaredes den lilles Ansigt bag Taarerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Faar den gode Konge saa en Trone, Farmoder?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„En Trone af Guld.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og Tjenere og Hofmænd og en Guldkrone?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det faar han.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kommer han snart, Farmoder?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ingen ved, naar han kommer.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Faar jeg Lov til at sidde paa en Skammel ved hans Fødder?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det faar du.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Farmoder, jeg er saa glad,“ siger den lille.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aften efter Aften, mange Vintre igennem, sad disse to ved Ilden og talte om den gode Konge og hans Rige. Den lille drømte om Tusindaarsriget baade Nat og Dag; hun blev aldrig træt af at smykke det med al den Skønhed, hun kunde forestille sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er saa med mange af de tavse Børn, vi ser om os, at de bærer paa en hemmelig Drøm, som de ikke vover at nævne. Der rører sig underlige Tanker under det bløde Haar, de milde brune Øjne ser underlige Ting bag de sænkede Øjenlaag. Mer end een Skønjomfru har sin Brudgom i Himlen; mer end een ønsker at salve den gode Konges Fødder og tørre dem med sit Hovedhaar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ebba Dohna vovede ikke at nævne det for nogen, men siden hin Aften levede hun blot for Herrens Genkomst og hans Tusindaarsrige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naar om Aftenen Slottet i Vesterled aabnede sin gyldne Port, tænkte hun paa, om han ikke nu vilde træde ud af den i sin straalende Glans, fulgt af en Hærskare af Engle, drage forbi hende og tillade hende at røre ved Fligen af hans Klædebon. Hun tænkte ogsaa gerne paa de fromme Kvinder, der sikkert havde elsket ham lige saa højt som hun, og som havde hængt Nonnesløret over deres Hoved og aldrig løftet Øjnene fra Jorden, men lukket sig inde i de graa Klostres Ro, i de smaa Cellers Mørke, for altid at kunne se de straalende Syner, der træde frem for Sjælens Nat.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saadan var hun vokset op, saadan var hun, da hun og den ny Huslærer mødtes i Parkens ensomme Gange.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg vil ikke sige mere ondt om ham, end jeg er nødt til. Jeg vil gerne tro, at han elskede dette Barn, der snart valgte ham til Ledsager paa sine ensomme Vandringer. Jeg tror, at hans Sjæl fik sine Vinger igen, naar han gik ved Siden af dette tavse Barn, som aldrig havde betroet sig til nogen anden; jeg tror, at han da selv følte sig som et Barn, from og god.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men elskede han hende virkelig, hvorfor tænkte han da ikke paa, at han ikke kunde give hende en ringere Gave end sin Kærlighed? Han, en af denne Verden forkastet, hvad vilde han, hvad tænkte han paa, som han gik der ved Grevedatterens Side? Hvad tænkte den afsatte Præst paa, mens hun betroede ham sine fromme Drømme? Han, der havde været en Dranker og en Slagsbroder og vilde blive det igen, naar Lejlighed gaves, hvad vilde han ved Siden af hende, der drømte om en Brudgom i Himlen? Hvorfor flygtede han ikke langt bort fra hende? Havde det ikke været bedre for ham at vanke om i Landet som en Tigger og en Tyv, end at gaa der i de tavse Alleer og atter blive from og god, naar det Liv, han havde ført, dog ikke kunde leves om igen, og det ikke kunde undgaas, at Ebba Dohna maatte elske ham?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tro ikke, at han saa ud som en fordrukken Stakkel, med blege Kinder og røde Øjne. Han var endnu en statelig Mand, smuk og kraftig, med en Holdning som en Konge og et Jernlegeme, der kunde udholde det vildeste Liv.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lever han endnu?“ spørger Grevinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa nej, nu er han vel død. Det er saa længe siden alt dette skete.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der er noget i Anna Stjernhøk, som begynder at ængstes for det, hun gør. Hun tænker paa, at hun aldrig vil sige Grevinden, hvem den Mand er, hun taler om, men lade hende tro, at han er død.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Den Gang var han endnu ung,“ fortæller hun videre. „Glæden over Livet tændtes atter i hans Sjæl. Han ejede Ordets Gave og et ildfuldt, let begejstret Hjerte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der kom en Aftenstund, da han talte til Ebba Dohna om Kærlighed. Hun svarede ikke, hun sagde ham kun, hvad hendes Farmoder havde fortalt hende om Vinteraftenerne, og beskrev sine Drømmes Land for ham. Og derpaa tog hun et Løfte af ham. Hun lod ham sværge, at han vilde blive en Ordets Forkynder, en af dem, som berede Herrens Vej, at hans Genkomst maa fremskyndes.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvad skulde han gøre? Han var en afsat Præst, og ingen Vej var saa afgjort stængt for ham som den, hun forlangte, at han skulde betræde. Men han vovede ikke at sige hende Sandheden. Han nænnede ikke at bedrøve dette yndige Barn, som han elskede. Han lovede alt, hvad hun vilde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Flere Ord behøvedes ikke mellem dem. Det var sikkert, at hun engang vilde blive hans Hustru. Det var ikke en Kærlighed med Kys og Kærtegn. Han vovede næppe at nærme sig til hende; hun var ømtaalig som en fin Blomst. Men stundom løftede hun sine brune Øjne fra Jorden for at søge hans. Naar de i maanelyse Aftener sad paa Verandaen, hældede hun sig op til ham, og da kyssede han hendes Haar, uden at hun mærkede det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Du ser, at hans Synd var den: han glemte baade Fortid og Fremtid. At han var fattig og ringe, maatte han gerne glemme, men han burde have husket, at den Dag maatte komme, da i hendes Hjerte Kærlighed rejste sig mod Kærlighed, Jord mod Himmel, og da hun blev nødt til at vælge mellem ham og Tusindaarsrigets straalende Hersker. Men hun var ikke den, der kunde udholde en saadan Kamp.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der gik en Sommer, et Efteraar, en Vinter. Da Foraaret kom og Isen smeltede, blev Ebba Dohna syg. Der var Tøbrud i Dalene, Is paa Bakkerne, Søerne var usikre, Vejene umulige at befærde baade med Slæde og med Vogn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da vilde Grevinde Dohna have Lægen hentet fra Karlstad. Der fandtes ingen nærmere. Men hendes Befalinger var forgæves. Hun kunde hverken med Bønner eller Trusler formaa nogen af sine Tjenestefolk til at tage afsted. Hun kastede sig paa Knæ for Kusken, men han sagde Nej. Hun laa i Krampe og hysteriske Anfald af Sorg over sin Datter &amp;mdash; Grevinde Marta er vild i Sorg som i Glæde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ebba Dohna havde Lungebetændelse, og hendes Liv var i Fare, men der kunde ikke blive hentet nogen Læge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kørte Huslæreren til Karlstad. At gøre den Tur, saadan som Vejene var, var at lege med Livet, men han gjorde den. Den gik over bølgende Is og halsbrækkende glatte Bakker, stundom maatte han hugge Trappetrin til Hesten i Isen, stundom trække den op af Vejens dybe Ler. Man sagde, at Doktoren nægtede at følge ham, men at han med Pistolen i Haanden tvang ham til at køre med.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han kom igen, var Grevinden nær ved at kaste sig for hans Fødder. „Tag alt,“ sagde hun. „Sig, hvad De ønsker, hvad De forlanger, min Datter, mit Gods, mine Penge!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Deres Datter,“ svarede Huslæreren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Anna Stjernhøk tier pludselig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naa, og saa, hvad saa?“ spørger Grevinde Elisabet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu kan det være nok,“ svarer Anna; thi hun er et af de ulykkelige Mennesker, som lever i Tvivlens Angst og Bæven. Det har hun gjort nu i en hel Uge. Hun ved ikke, hvad hun vil. Hvad hun den ene Time synes er rigtigt, er blevet Uret den næste. Nu ønsker hun, at hun aldrig havde begyndt paa denne Historie.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg begynder at tro, at du vil gøre Nar ad mig, Anna. Forstaar du ikke, at jeg maa høre Slutningen paa denne Historie?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der er ikke meget tilbage at fortælle.“ &amp;mdash; Stridens Time var kommen for den unge Ebba Dohna. Kærlighed rejste sig mod Kærlighed, Jord mod Himmel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinde Marta fortalte hende om den livsfarlige Rejse, som den unge Mand havde gjort for hendes Skyld, og hun sagde hende, at hun til Løn derfor havde skænket ham hendes Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Frøken Ebba var da saa meget i Bedring, at hun laa paaklædt paa en Sofa. Hun var mat og bleg og endnu mere stille, end hun plejede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun hørte disse Ord, løftede hun, klagende og bebrejdende, sine brune Øjne mod sin Moder og sagde til hende:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Moder, har du givet mig til en afsat Præst, til en, som har forskertset sin Ret til at være Guds Tjener, til en Mand, som har været en Tyv og en Tigger?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men Barn, hvem har fortalt dig det? Jeg troede ikke, du vidste noget om det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg fik det at vide. Jeg hørte dine Gæster tale om ham samme Dag, jeg blev syg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men Barn, tænk paa, at han har reddet dit Liv.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg tænker kun paa, at han har bedraget mig. Han skulde have sagt mig, hvem han var.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han siger, at du elsker ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det har jeg gjort. Jeg kan ikke elske den, som har bedraget mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvordan har han bedraget dig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det kan du ikke forstaa, Moder.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun vilde ikke tale med sin Moder om sine Drømmes Tusindaarsrige, som hendes elskede skulde hjulpet hende med at gøre til Virkelighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ebba,“ sagde Grevinden, „hvis du elsker ham, saa skal du ikke spørge, hvad han har været, men gifte dig med ham. Den, der er gift med Grevinde Dohna, bliver saa rig og saa mægtig, at hans Ungdomssynder nok kan tilgives ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg bryder mig ikke om hans Ungdomssynder, Moder. Det er, fordi han har bedraget mig og aldrig kan blive, hvad jeg vilde, han skulde blive, at jeg ikke kan gifte mig med ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Husk, at jeg har givet ham mit Ord, Ebba.“ Den unge Pige blev ligbleg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Moder, jeg siger dig, at hvis du gifter mig med ham, skiller du mig fra Gud.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har besluttet at gøre din Lykke,“ siger Grevinden. „Jeg er vis paa, at du bliver lykkelig med denne Mand. Det er jo allerede lykkedes dig at gøre ham til en Helgen, Jeg har besluttet at overse Standsforskellen og glemme, at han er fattig og foragtet, for at sætte dig i Stand til at frelse ham. Jeg føler, at jeg gør, hvad Ret er. Du ved, at jeg foragter alle gamle Fordomme.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men alt det siger hun blot, fordi hun ikke kan taale, at nogen modsætter sig hendes Vilje. Maaske mente hun det ogsaa, dengang hun sagde det. Grevinde Marta er ikke let at blive klog paa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Pige blev liggende længe paa sin Sofa, efter at Grevinden havde forladt hende. Hun stred sin Strid. Jord rejste sig imod Himmel, Kærlighed mod Kærlighed; men hendes Barndoms elskede vandt Sejr. Der, hvor hun laa &amp;mdash; det var netop her paa Sofaen &amp;mdash; saa hun Vestens Himmel gløde i en herlig Solnedgang. Hun tænkte, at dette var en Hilsen fra den gode Konge, og da hun ikke havde Kraft til at blive ham tro, dersom hun skulde leve, saa besluttede hun at dø. Hun kunde ikke gøre andet, da hendes Moder vilde, at hun skulde tilhøre en Mand, som ikke kunde blive den gode Konges Tjener.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun gik hen til Vinduet, lukkede det op, og lod den kolde fugtige Aftenluft gennemisne hendes stakkels svage Legeme. Det var en let Sag for hende at paadrage sig Døden. Den var hende vis, dersom Sygdommen begyndte paa ny, og det gjorde den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen uden jeg ved, at hun søgte Døden, Elisabet. Jeg fandt hende ved Vinduet. Jeg hørte hendes Feberfantasier. Hun vilde gerne have mig ved sin Side i sine sidste Dage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var mig, som saa hende dø, som saa hende en Aftenstund strække Armene ud mod den glødende Aftenhimmel og dø med et Smil, som om hun havde set nogen træde frem af Solnedgangens Glans og gaa hende i Møde. Det var ogsaa mig, som maatte bringe hendes sidste Hilsen til ham, hun havde elsket. Jeg skulde bede ham tilgive, at hun ikke kunde blive hans Hustru. Den gode Konge vilde ikke tillade det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men jeg har ikke haft Mod til at sige den Mand, at han var hendes Morder. Jeg har ikke haft Mod til at lægge Byrden af en saadan Kval paa hans Skuldre. Og dog &amp;mdash; han, som løj sig hendes Kærlighed til, var han ikke hendes Morder? Var han ikke, Elisabet?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinde Dohna har for længe siden holdt op at lege med de blaa Blomster. Nu rejser hun sig op, og Buketten falder paa Gulvet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Anna, du fører mig hele Tiden bag Lyset. Du siger, at det er en gammel Historie, og at Manden for længe siden er død. Men jeg ved jo, at det er knap fem Aar, siden Ebba Dohna døde, og du siger jo, at du selv har oplevet det altsammen. Du er ikke gammel. Sig mig nu, hvem Manden er.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Anna Stjernhøk giver sig til at le.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du vilde jo have en Kærlighedshistorie. Nu har du faaet en, som har kostet dig baade Taarer og Uro.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er den da ikke sand?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ikke andet end Digt og Opspind altsammen!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du er styg, Anna.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det kan gerne være. Jeg er heller ikke videre lykkelig, skal jeg sige dig. &amp;mdash; Men Fruerne er vaagnede, og Herrerne er komne ind i Salen. Lad os gaa derind.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Døren bliver hun standset af Gøsta Berling, som kommer for at se efter de unge Damer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De maa have Taalmodighed med mig,“ siger han han leende. „Jeg skal ikke plage Dem mere end i ti Minutter, men nu maa De høre nogle Vers.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han fortæller dem, at han den Nat havde drømt saa levende, som aldrig før, drømt, at han havde skrevet Vers. Han, hvem Folk kaldte „Poeten skønt han hidtil uforskyldt havde maattet bære dette Øgenavn, var da staaet op midt om Natten og halvt i Søvne, halvt vaagen, havde han sat sig til at skrive. Og om Morgenen havde han fundet et helt Digt paa sit Skrivebord. Han havde aldrig tiltroet sig selv noget saadant. Nu skulde Damerne høre det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han læser:&lt;/p&gt;

  &lt;blockquote&gt;
    &lt;p&gt;Nu stod Maanen op, og med den kom Døgnets lifligste Stund.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Fra det klare, blegblaa, høje Hvælv&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;gød den sit Lysskær ned paa vinløvomranket Veranda,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;ved hvis Fod i sin Urne skjalv en gulrød Lilje,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;hvis Kalk af gyldne Striber var bræmmet.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Paa de brede Trappetrins haarde Grund&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;havde vi samlet os baade gamle og unge.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Stille først lod vi Følelsen sjunge&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Hjertets gamle Sange i Døgnets lifligste Stund.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Fra Resedabeddet vifted’ til os en yndig Duft,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;og fra Buskadsernes mørke Krat&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;listede Skygger ud paa det skinnende, dugsprængte Grønne.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Saaledes glider fra Legemets Nat&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Aanden til Lysets Hjem, til de Egne, den knap kan skønne,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;til den lyse, blegblaa høje Luft,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;i hvis Klarhed knap man øjner en Stjerne.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;O, hvem kan for Følelsens Leg sig værne&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;ved Nattens Skyggers Spil, ved Resedaens sorgfyldte Duft?&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;En Provinsrose fældede tavs sit sidste blegnede Blad,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;uden at Vindens Leg Offeret fra den tvang.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Saa &amp;mdash; tænkte vi &amp;mdash; ville vort Liv vi give,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;svinde i Rummet som Toners Klang,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;som Høstens gulnede Blad uden Klager til intet blive.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Ej ønske vi øget Aarenes Rad&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;ej krænke Naturens Fred for at vandre ad Livsstier vilde.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Døden er Livets Løn; thi vil vi forlade det stille,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;som en Provinsrose tavs fælder sit sidste, blegnede Blad.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Paa sin lydløse Vinge fløj en Flagermus os forbi,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;svandt og blev synlig igen, hvor Maanen skinnede klar.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Men da steg frem Ira det beklemte Hjerte&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Gaaden som ingen gættet har,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Gaaden, som Sorgen tung, gammel som Livets Smerte:&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;„O, hvor gaa vi hen, hvor gaar vor Vej og vor Sti,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;naar vi ej mer paa Jordens grønnende Enge vandre?&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Kan nogen vel vise Aandens Vej for de andre?“&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Lettere viser han Vej for det Dyr, som nys flagrede os forbi.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Saa lagde hun mod min Skulder sit Hoved, sit bløde Haar,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;hun, som elskede mig, og hviskede blidt til mig:&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;„Tro ej, at Sjælene sig til fjerne Verdener hæve,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;naar jeg er død, tro ikke, jeg da er fjern.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Ind i et elsket Menneskes Sjæl min hjemløse Aand vil svæve&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;og jeg vil komme og bo hos dig.“&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;O, hvilken Kval! Af Sorg var mit Hjerte nær ved at briste,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;hun skulde da dø, dø snart. Var denne Nat hendes sidste?&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Kyssed’ jeg sidste Gang min elskedes bølgende Haar?&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Aar ere svundne hen. End sidder jeg mangen Gang paa den gamle Plads,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;naar Natten er mørk og tyst.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Men jeg bæver for Maanens Skin paa vinløvomranket Veranda,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;den, som alene ved, hvor ofte jeg der har min elskte kyst,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;den, som ofte sin sitrende Glans i de Taarer har blandet,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;som faldt ned paa min elskedes Haar.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Ve over Mindets Kval! Ve min arme, syndige Sjæl for Kvide,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;at den er hendes Hjem. Hvad Straf skal han vel lide,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;som knytted’ til sig en Sjæl saa ren, saa syndfri en Gang?&lt;/p&gt;
  &lt;/blockquote&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta,“ siger Anna i en spøgende Tone, medens hendes Strube sammensnøres af Angst, „de siger, om dig, at du har oplevet flere Digte, end andre har skrevet, der ikke har bestilt andet hele deres Liv; men du gør bestemt bedst i at digte paa din egen Maade: det Digt er Nattearbejde.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du er ingen mild Dommer.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„At komme og læse saadant noget om Død og Elendighed! Skammer du dig ikke?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta hører ikke mere paa hende; han ser ufravendt paa den unge Grevinde. Hun sidder stiv og ubevægelig som en Billedstøtte. Han tror, hun er nær ved at besvime.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men med uendeligt Besvær presser hun et Ord frem:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gaa,“ siger hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvem skal gaa? Skal jeg gaa?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Præsten skal gaa,“ fremstammer hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Elisabet, ti dog stille!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Den fordrukne Præst skal ud af mit Hus!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Anna, Anna,“ spørger Gøsta, „hvad mener hun?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er bedst, du gaar, Gøsta.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor skal jeg gaa? Hvad betyder alt dette?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Anna,“ siger Grevinde Elisabet, „sig ham, sig ham …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, Grevinde, sig ham det selv.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinden bider Tænderne sammen og faar Bugt med sin Bevægelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hr. Berling,“ siger hun og gaar hen imod ham, „De har en mærkelig Evne til at faa Folk til at glemme, hvem De er. Jeg har ikke vidst det før i Dag. Jeg har nylig hørt Fortællingen om Ebba Dohnas Død, og at det var Visheden om, at den Mand, hun elskede, ikke var hende værdig, som dræbte hende. Af Deres Digt forstaar jeg, at De var denne Mand. Jeg forstaar ikke, hvor en Mand med Deres Fortid kan faa Lov til at vise sig i en hæderlig Kvindes Selskab. Jeg forstaar det ikke, Hr. Berling. Er jeg nu tydelig nok?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Grevinden er tydelig nok. Jeg vil kun sige et eneste Ord til mit Forsvar. Jeg har hele Tiden været overbevist om, at De vidste alt om mig. Jeg har aldrig forsøgt at skjule noget; men det er ikke fornøjeligt at faa sit Livs bitreste Ulykker raabt ud paa Gader og Stræder, allermindst at gøre det selv.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gaar. Og i samme Øjeblik sætter Grevinde Dohna sin smalle Fod paa Buketten med de blaa Stjerner.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu har du gjort, hvad jeg vilde,“ siger Anna Stjernhøk haardt til Grevinden, „men nu er det ogsaa forbi med vort Venskab. Du maa ikke tro, jeg kan tilgive, at du har været grusom imod ham. Du har vist ham bort, haanet og saaret ham, ham, hvem jeg gerne fulgte i Fængsel, til Stodderbænken, om saa skulde være. Det er mig, der skal vogte ham og bevare ham. Du har gjort, hvad jeg vilde, men jeg tilgiver dig aldrig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men, Anna, Anna!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naar jeg fortalte dig dette, tror du saa, jeg gjorde det med et glad Sind? Har jeg ikke siddet her og Stykke for Stykke revet Hjertet ud af Brystet paa mig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor gjorde du det da?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor? Fordi jeg ikke vilde have &amp;mdash; ikke vilde have, at han skulde blive en gift Kones Elsker.“&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Mamsell Marie&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Aa, stille, tys!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det summer over mit Hoved. Det maa være en Humlebi, som kommer flyvende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aa, nej, vær stille! Hvilken Duft! Saa sandt jeg lever, er det ikke Hjertensfryd og Lavendler og Syrener og Pintseliljer! Det er en ren. Velsignelse i den graa Efteraarsaften midt inde i Byen. Naar blot jeg tænker paa den velsignede lille Stump Jord, straks begynder det at summe og dufte rundt om mig, og inden jeg ved af det, er jeg midt i en lille firkantet Rosenhave, fuld af Blomster og hegnet af en Ligusterhæk. I Hjørnerne er der Syrenlysthuse med smalle Træbænke, og rundt omkring Blomsterbedene, der er formede som Hjerter og Stjerner, gaar der smalle Gange, belagte med hvidt Strandsand. Paa de tre Sider om Rosenhaven staar Skoven. Røn og Hæggebær, som er halv civiliserede og har smukke Blomster, staar nærmest og blander deres Duft med Syrenerne. Bag dem kommer der Birke, og derefter begynder Granskoven, den rigtige Skov, stille og mørk og strittende og skægget.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og paa den fjerde Side ligger et lille graat Hus.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den Rosenhave, jeg nu tænker paa, ejedes for tresindstyve Aar siden af gamle Fru Moræus, som levede af at brodere og lave Mad for Bønderne til deres Gilder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kære Venner! Af alt, hvad godt jeg ønsker eder, vil jeg først og fremmest nævne en Brodereramme og en Rosenhave. En stor gammeldags Brodereramme af den Slags, som fem, seks Personer kan sy ved paa een Gang, hvor man kappes om, hvem der kan sy hurtigst og faa de smukkeste Sting paa Undersiden, hvor man spiser stegte Æbler og passiarer og leger „Skibet er ladet med …“ eller „Fruens Penge“, og ler, saa de smaa Egern falder ned af Træerne af Forskrækkelse. En Brodereramme til Vinteren og en Rosenhave til Sommeren! Ikke en stor Have, hvor man maa grave flere Penge ned, end der kommer Fornøjelse op for, nej en lille Rosenhave, som man kan passe med sine egne Hænder. Der skulde staa smaa Rosenbuske midt i de smaa Bede, og en Krans af Forglemmigej slynge sig om deres Fod; den storblomstrede Valmue, som saar sig selv, skulde komme op alle Vegne, baade i Græskanten og i Grusgangen, og der skulde være en brunsveden Græsbænk, hvor der skulde vokse Akkelejer og Kejserkroner baade paa Sædet og paa Ryggen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gamle Fru Moræus ejede mange Ting. Hun ejede tre muntre, flittige Døtre og et lille Hus ved Vejkanten. Hun havde en Nødskilling paa Kistebunden, tykke Silkeshawler, højryggede Lænestole og Kundskab i mange Ting, som er nyttige for den, der selv maa fortjene sit Brød. Men det bedste, hun ejede, var Brodererammen, som gav hende Arbejde Aaret om, og Rosenhaven, som gav hende Glæde, saa længe Sommeren varede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dernæst er at melde, at i Fru Moræus’s lille Hus var der en Logerende, en lille tør Jomfru paa omkring de fyrretyve, som boede i et Gavlværelse paa Loftet. Mamsell Marie, som hun altid blev kaldt, havde sine egne Anskuelser om mange Ting, som den gerne faar, der sidder meget alene og lader sine Tanker dreje sig om alt, hvad ens Øjne har set.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mamsell Marie troede, at Kærligheden var Roden og Ophavet til alt ondt i denne sørgelige Verden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hver Aften, inden hun faldt i Søvn, foldede hun sine Hænder og læste sin Aftenbøn. Naar hun da havde læst „Fadervor“, endte hun altid med at bede Gud bevare hende for Kærligheden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det blev jo den rene Elendighed,“ sagde hun. „Jeg er gammel og grim og fattig. Nej, gid jeg bare maa slippe for at blive forelsket!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sad Dag ud og Dag ind oppe paa Loftskamret i Madam Moræus’s lille Hus og filerede Gardiner og Tæpper. Dem solgte hun siden til Bønderne og paa Herregaardene. Hun havde snart fileret sig et helt lille Hus til. Thi et lille Hus paa Udsigtsbakken over for Svartsjø Kirke, det var, hvad hun ønskede sig, et Hus, som laa højt oppe paa en Bakke, saa man kunde se langt bort, det var hendes Drøm. Men Kærligheden vilde hun ikke høre Tale om.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naar hun om Sommeraftenerne hørte Violinen lyde fra Korsvejen, hvor Spillemanden sad paa Stenten, og de unge svingede sig i Polskdansen, saa Støvet røg om Ørene, da gik hun en lang Omvej gennem Skoven for at slippe for at høre og se.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Anden Juledag, naar Bondebrudene kom, fem seks Stykker, for at blive klædt af Madam Moræus og hendes Døtre, naar de blev pyntede med Myrtekranse og høje Kroner med Glasperler, med Livbælter af Silke og Brystbuketter af hjemmegjorte Roser, og Kjolen blev kantet med Guirlander af Tøjblomster, da lukkede hun sig inde paa sit Værelse for at blive fri for at se, hvordan de blev pyntet til Ære for Kærligheden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naar Jomfruerne Moræus sad ved Brodererammen om Vinteraftenerne, og den store Stue straalede af Hyggelighed, naar de stegte Æbler snurrede paa Kakkelovnen, og naar den smukke Gøsta Berling eller den rare Ferdinand, som var kommen paa Besøg, drillede Pigebørnene med at trække Traaden ud af Naalen for dem eller narrede dem til at sy skæve Sting, og Værelset genlød af Latter, Passiar og Gækkeri, og Hænder mødte hinanden under Brodererammen, da rullede hun ærgerlig sit Fileretøj sammen og gik sin Vej, thi hun hadede Kærligheden og Kærlighedens Veje.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Kærlighedens Misgeringer kendte hun, og dem vidste hun at fortælle om. Hun kunde ikke begribe, at Gud Amor endnu vovede at vise sig paa Jorden, at han ikke var skræmmet bort af de forladtes Klager, af Forbandelser fra dem, han havde gjort til Forbrydere, af Veraab fra dem, han havde smeddet i forhadte Lænker. Hun kunde ikke begribe, at hans Vinger kunde bære ham saa let og frit, at han ikke var sunken ned i et uendeligt Dyb, tynget af Sorg og Skam.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej, hun havde vel været ung som andre, men Kærligheden havde hun aldrig elsket. Aldrig havde hun ladet sig lokke til Dans og Kærtegn. Hendes Moders Guitar hang støvet og strengeløs paa Loftet. Aldrig sang hun Kærlighedsviser til dens Toner.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hendes Moders Rosentræer stod i hendes Vindue. Det var knap nok, hun gav dem Vand. Hun elskede ikke Blomsterne, disse Kærlighedens Børn. Bladene hang støvede, Edderkopper spandt mellem Grenene, og Knopperne sprang aldrig ud. Og i Madam Moræus’s Rosenhave, hvor Sommerfugle flagrede og Fugle sang, hvor duftende Blomster sendte Kærlighedsbud til sværmende Bier, hvor alting talte om den forhadte, der satte hun sjældent sin Fod.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa skete det engang, at Svartsjø Menighed lod sætte Orgel i sin Kirke. Det var Sommeren før det Aar, da Kavallererne regerede. En ung Orgelbygger kom til Sognet. Han blev ogsaa Logerende hos Madam Moræus og kom til at bo i det andet lille Gavlværelse paa Loftet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa satte han dette Orgel op, som har saadanne underlige Toner, hvis vældige Basunstemme pludselig bryder frem, ingen ved hvorfor eller hvordan, midt i en fredelig Salme, saa Børn i Kirken giver sig til at græde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;At den unge Orgelbygger ikke var nogen Mester i Kunsten, kan saamænd gerne være. Men en munter Fyr var han med Solskin i Øjnene. Han havde venlige Ord til Enhver, rig og fattig, gammel og ung. Han blev snart gode Venner med sine Husfæller, ak, mere end Ven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naar han om Aftenen kom hjem fra sit Arbejde, holdt han Garn for Madam Moræus og arbejdede ved de unge Pigers Side i Rosenhaven. Da deklamerede han „Axel“ og sang „Frithiof“. Da tog han Mamsell Maries Nøgle op, hvor tit hun saa tabte det, ja fik endog hendes gamle Taffeluhr til at gaa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gik aldrig fra et Bal, inden han havde danset med alle, fra den ældste Frue til den yngste lille Pige; og naar en Modgang ramte ham, satte han sig ved Siden af den første Kvinde, han traf paa, og gjorde hende til sin fortrolige. Jo, han var en Mand af dem, som Kvinderne skaber i deres Drømme! Det skal ikke siges om ham, at han talte til nogen om Kærlighed. Men da han havde boet nogle Uger i Madam Moræus’s lille Gavlværelse, var alle Døtrene forelskede i ham, og om det saa var den stakkels Mamsell Marie, saa vidste hun, at hun havde bedt sine Bønner forgæves.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var en Sorgens Tid og en Glædens Tid. Taarer faldt paa Bordererammen og slettede Kridtstregerne ud. Ved Aftentide sad ofte en bleg Drømmerske i Syrenlysthuset, og oppe i Mamsell Maries lille Kammer blev der sat nye Strenge paa Guitaren, og til dens Toner blev der sunget gammeldags Kærlighedsviser, som hun havde lært af sin Moder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den unge Orgelbygger gik lige sorgløs og glad om og udstrøede Smil og Tjenester blandt disse længselsfulde Kvinder, der stredes om ham, naar han var borte ved sit Arbejde. Og endelig kom den Dag, da han maatte rejse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Skydskærren stod for Døren. Vadsækken var bunden fast bag paa, og den unge Mand sagde Farvel. Han kyssede Madam Moræus paa Haanden, omfavnede de grædende Piger og kyssede dem paa Kinden. Han græd selv over at være nødt til at rejse, thi han havde haft en solglad Sommer i det lille graa Hus. Tilsidt saa han sig om efter Mamsell Marie.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kom hun ned ad den smalle Loftstrappe i sin bedste Stads. Guitaren hang om hendes Hals i et bredt grønt Silkebaand, og i Haanden holdt hun en Buket Maanedsroser, thi i Aar var hendes Moders Rosentræ sprunget ud. Hun standsede foran den unge Mand, klimprede paa Guitaren og sang:&lt;/p&gt;

  &lt;blockquote&gt;
    &lt;p&gt;„Du rejser nu fra os. Velkommen igen!&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Hør Venskabets Stemme tale!&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Vær lykkelig! Glem ej en elskende Ven&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;i Vermelands Skove og Dale!“&lt;/p&gt;
  &lt;/blockquote&gt;

  &lt;p&gt;Derpaa satte hun Blomsterne i hans Knaphul og kyssede ham midt paa Munden. Ja, og saa forsvandt hun op ad Loftstrappen igen, det gamle Spektakel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kærligheden havde hævnet sig paa hende og gjort hende til Latter for alle og enhver. Men hun skændte aldrig mere over den. Hun lagde aldrig mere Guitaren bort og glemte aldrig mere at passe sin Moders Rosentræer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun havde lært at elske Kærligheden med al dens Sorg, dens Taarer, dens Længsel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hellere sorgfuld med den end glad uden den,“ sagde hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tiden gik. Majorinden blev jaget bort fra Ekeby, Kavallererne kom til Magten, og det skete, som nys er fortalt, at Gøsta Berling en Søndag Aften læste et Digt op for Grevinden paa Borg, og at hun derefter viste ham Døren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der siges, at da Gøsta lukkede Døren efter sig, saa han nogle Slæder køre op for Døren. Han kastede et Blik paa den lille Dame, som sad i den forreste. Hvor mørk end den Stund var for ham, blev den dog mørkere ved Synet af hende. Han skyndte sig bort for ikke at blive genkendt, men en Anelse om Ulykker fyldte hans Sind. Havde Samtalen derinde tryllet denne Kvinde frem? En Ulykke føder altid en anden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tjenere kom ilende, Fodposer knappedes op, Tæpper kastedes til Side. Hvem var kommen? Var det virkelig selve Marta Dohna, den vidtberømte Grevinde?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun var den muntreste og letsindigste af alle Kvinder. Verdens Glæde havde løftet hende op paa sin Trone og gjort hende til sin Dronning. Leg og Løjer var hendes Undersaatter. Spil og Dans og Eventyr var blevet hende til Del, da Livets Lodder udskiftedes. Hun var nu ikke langt fra de halvtreds, men hun hørte til de vise Mennesker, som ikke tæller Aarenes Tal. „Den som ikke kan bevæge Foden til Dans eller Munden til Smil,“ sagde hun, „han er gammel. Han kender Aarenes tunge Byrde, ikke jeg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Glæden sad ikke uforstyrret paa sin Trone i hendes Ungdoms Dage, men Usikkerheden og Omskifteligheden gjorde blot hans lystige Tilværelse endnu lystigere. Hans Majestæt med Sommerfuglevingerne holdt den ene Dag Kaffeselskab i Hofdameværelserne paa Stockholm Slot og dansede den næste i Kjole og med Knortestok i selve Paris. Han besøgte Napoleons Feltlejr, han sejlede paa Nelsons Flaade over det blaa Middelhav, han overværede en Kongres i Wien, han vovede sig til Bryssel paa Bal Natten for et berømt Slag. Og hvorsomhelst Glæden var, der var Marta Dohna hans udvalgte Dronning. Dansende, spillende, spøgende jog Grevende Marta Verden rundt. Hvad havde hun ikke set, hvad havde hun ikke oplevet? Danset Troner omkuld, spillet Ecarté om Fyrstendømmer, været med til at le, saa ødelæggende Krige var faret hen over Evropa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naar Glæden stundom var hjemløs i den til en Slagmark forvandlede Verden, plejede hun for længere eller kortere Tid at drage op til den gamle Grevegaard ved Løfvensøen. Der var hun ogsaa draget op, da Fyrsterne og deres Hof blev hende for triste i den hellige Alliances Tid. Det var under et saadant Besøg, hun havde fundet for godt at gøre Gøsta Berling til sin Søns Huslærer. Hun plejede at befinde sig vel deroppe. Aldrig havde Glæden et herligere Rige. Der var Sang og Spil, eventyrelskende Mænd og skønne, glade Kvinder. Der var hverken Mangel paa Gæstebud eller Baller, paa Sejlture over maanebelyste Søer eller Kanefarter gennem mørke Skove eller hjerterystende Hændelser eller Kærlighedens Sorg og Glæde. Men efter sin Datters Død havde hun holdt op at besøge Borg; hun havde ikke set det i fem Aar. Nu kom hun for at se, hvordan hendes Svigerdatter holdt Livet ud deroppe blandt Granskove, Snedriver og Bjørne. Hun holder det for sin Pligt at se efter, om ikke den dumme Henrik havde pint hende ihjel med sin Kedsommelighed. Nu vilde hun være Hjemmets milde Engel. Solskinnet og Lykken laa indpakkede i hendes fyrretyve Læderkufferter, Lystighed hed hendes Kammerpige, Spøg hendes Kusk, Leg hendes Selskabsdame.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og da hun løb op ad Trappen, mødtes hun af aabne Arme. Hendes gamle Lejlighed i nederste Etage stod rede til hende. Hendes Tjener, hendes Selskabsdame og Kammerjomfru, hendes fyrretyve Læderkufferter, hendes tredive Hatteæsker, hendes Necessairer og Shawler og Peltse, alt kom lidt efter lidt ind i Huset. Der var Larm og Travlhed allevegne. Der blev slaaet med Døre og rendt op og ned ad Trapper. Det var at let mærke, at Grevinde Marta var kommen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var en Foraarsaften, en rigtig dejlig Aften, skont man endnu ikke var naaet længer end til April, og Isen ikke var brudt op. Mamsell Marie sad oppe paa sit Værelse for aabent Vindue, klimprede paa Guitaren og sang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun var saa optaget af Guitaren og Minderne, saa hun ikke mærkede, at en Vogn kom kørende og holdt foran det lille Hus. I Vognen sad Grevinde Marta, og hun havde sin Fornøjelse af at se paa Mamsell Marie, som sad i Vinduet med Guitaren om Halsen og, med Øjnene vendt mod Himlen, sang gamle længst forslidte Kærlighedsviser. Tilsidst stod Grevinden af Vognen og gik ind i Stuen, hvor de unge Piger sad omkring Brodererammen. Hovmodig var hun ikke; Revolutionens Vind havde omsuset hende og blæst frisk Luft ind i hendes Lunger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun bestilte Broderier hos Madam Moræus og roste Døtrene. Hun saa sig om i Rosenhaven og fortalte om sine Rejseeventyr. For hun oplevede altid Eventyr. Tilsidst vovede hun sig op ad Loftstrappen, som var gruelig stejl og smal, og opsøgte Mamsell Marie paa hendes Gavlværelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der lod hun sin sorte Øjne lyne over det ensomme lille Menneske, og sin melodiske Stemme fryde hendes Øren. Hun købte Gardiner af hende. Hun kunde ikke leve deroppe paa Borg uden at have filerede Gardiner for alle sine Vinduer, og paa alle Borde maatte hun have nogle af Mamsell Maries filerede Tæpper.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa laante hun hendes Guitar og sang for hende om Glæde og Kærlighed. Hun fortalte hende Historier, saa Mamsell Marie følte sig flyttet midt ud i den glade, brusende Verden. Og Grevindens Latter var en saadan Musik, at de forfrosne Fugle i Rosenhaven begyndte at synge, da de hørte den, og hendes Ansigt, som knap var kønt mere &amp;mdash; thi Teinten var ødelagt af Sminke, og der laa Træk af raa Sanselighed om Munden &amp;mdash; forekom Mamsell Marie saa dejligt, at hun ikke begreb, hvor det lille Spejl kunde lade det forsvinde, naar det engang havde opfanget det paa sin blanke Flade. Da hun gik, kyssede hun Mamsell Marie og bad hende komme op til Borg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mamsell Maries Hjerte stod tomt, som Svalerederne ved Juletid. Hun var fri, men hun sukkede efter Lænker som en gammel frigiven Slave.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu begyndte atter en Glædens Tid og en Sorgens Tid for Mamsell Marie; men ingen lang Tid, kun otte korte Dage. Grevinden hentede hende hvert Øjeblik op til Borg. Hun spillede Komedie for hende og fortalte om sin Friere, og Mamsell Marie lo, som hun aldrig havde let i sit Liv. De blev de bedste Venner af Verden. Grevinden vidste snart alting om den unge Orgelbygger og om Afskeden. Og i Mørkningen fik hun Mamsell Marie til at sætte sig i Vinduesfordybningen i det lille blaa Kabinet, hængte Guitaren om Halsen paa hende og fik hende til at synge Kærlighedsviser. Saa sad Grevinden og saa paa, hvorledes den gamle Jomfrues tørre magre Figur og grimme lille Hoved tegnede sig mod det røde Aftenskær, og hun sagde, at den stakkels Mamselle lignede en smægtende Borgfrøken. Men alle Viserne handlede om ømme Hyrder og grusomme Hyrdinder, og Mamsell Maries Stemme var saa tynd, saa tynd, og enhver kan begribe, at en saadan Komedie maatte være til mageløs Fornøjelse for Grevinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa var der Selskab paa Borg, som rimeligt var, da Grevens Moder var kommet hjem. Det gik som sædvanligt muntert til. Selskabet var dog ikke stort; der var kun Folk fra Sognet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Spisesalen laa i nederste Etage, og efter Maaltidet gik Gæsterne ikke ovenpaa igen, men slog sig ned i Grevinde Martas Værelser i Stueetagen. Saa fik Grevinden fat i Mamsell Maries Guitar og gav sig til at synge for Selskabet. Hun var en munter Dame, Grevinde Marta, og hun kunde tale og gaa efter alle Mennesker. Nu fik hun den Ide at spille Mamsell Marie. Hun vendte Øjnene mod Himlen og sang med en tynd skrigende Barnestemme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa nej, aa nej, Grevinde,“ bad Mamsell Marie.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Grevinden morede sig, og de fleste af Gæsterne kunde heller ikke lade være med at le, skønt de nok syntes, det var Synd for Mamsell Marie.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinden tog en Haandfuld tørre Rosenblade af en Potpourrikrukke, gik under tragiske Gebærder hen foran Mamsell Marie og sang dybt rørt:&lt;/p&gt;

  &lt;blockquote&gt;
    &lt;p&gt;„Du rejser nu fra os. Velkommen igen!&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Hør Venskabets Stemme tale!&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Vær lykkelig! Glem ej en elskende Ven&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;i Vermelands Skove og Dale!“&lt;/p&gt;
  &lt;/blockquote&gt;

  &lt;p&gt;og strøede saa Rosenbladene paa hendes Hoved. Gæsterne lo, men Mamsell Marie blev ude af sig selv af Vrede. Hun saa ud, som hun vilde rive Øjnene ud af Hovedet paa Grevinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du er et slet Menneske, Marta Dohna“ sagde hun. „Ingen hæderlig Kvinde burde omgaas dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu blev Grevinda Marta ogsaa vred. „Ud med sig, Mamsell,“ sagde hun, „jeg har haft nok af hendes Galskaber.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, jeg skal nok gaa,“ sagde Mamsell Marie, „men først skal jeg have Betaling for mine Gardiner.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det gamle Snavs!“ raabte Grevinden. „Vil hun have Betaling for det gamle Snavs? Tag det med sig! Jeg vil aldrig se det mere! Tag det straks med sig!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Grevinden river Gardinerne ned og kaster dem til hende, thi nu er hun i fuldt Raseri.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næste Dag bad den unge Grevinde sin Svigermoder om at forsone sig med Mamsell Marie; men Grevinden vilde ikke. Hun var ked af hende. Grevinde Elisabet kørte da hen og afkøbte Mamsell Marie hele hendes Lager af Gardiner og hængte dem op i den øverste Etage. Saa syntes Mamsell Marie, at hun havde faaet Oprejsning.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinde Marta spøgte meget med sin Svigerdatter over hendes Kærlighed til filerede Gardiner. Men hun kunde ogsaa gemme sin Vrede og bevare den frisk og ny i Aarevis. Thi Grevinde Marta var en begavet Dame.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Fætter Kristoffer&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;De havde en gammel Rovfugl oppe i Kavallerfløjen. Han sad altid i Kakkelovnskrogen og passede paa, at Ilden ikke gik ud. Pjusket og graa var han. Det lille Hoved med det store Næb og de halvt udslukte Øjne sad og ludede tungsindigt paa den lange magre Hals over en brusende Pelskrave. Thi Rovfuglen gik i Pelsværk baade Vinter og Sommer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han havde været med i den Sværm, som i den store Kejsers Følge jog hen over Evropa, men hvad Navn og Titel han den Gang bar, tør nu ingen sige. I Vermland vidste man ikke andet, end at han havde været med i de store Krige, havde faret vældigt frem i buldrende Slag, og at han efter 1815 havde maattet styre sin Vingers Kurs bort fra et utaknemligt Fædreland. Han havde fundet Beskyttelse hos den svenske Kronprins, og denne havde raadet ham til at forsvinde i det fjerne Vermland. Tiden var nu saadan, at den, hvis Navn havde bragt Verden til at skælve, maatte være glad over, at ingen kendte hans engang saa frygtede Navn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han havde givet Kronprinsen sit Æresord paa ikke at forlade Vermland og ikke uden Nødvendighed omtale, hvem han var. Og saa kom han til Ekeby med en Haandskrivelse til Majoren fra Kronprinsen, som anbefalede ham paa det bedste. Da aabnede Kavallerfløjen sine Døre for ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Begyndelsen spekulerede man meget over, hvem den navnkundige kunde være, som skjulte sig under hans paatagne Navn. Men lidt efter lidt blev han forvandlet til Kavaller og Vermlænding. Alle Mennesker kaldte ham Fætter Kristoffer uden rigtig at vide, hvorfor han havde faaet netop det Navn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det er ikke godt for en Rovfugl at leve i Bur. Den er jo vant til andet end at hoppe fra Pind til Pind og blive madet af sin Vogters Haand. Slagteriets og Dødsfarens Pirring satte engang hans Blod i Brand; han væmmes ved den dorske Fred.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sandt nok, heller ikke de andre Kavallerer var lutter tamme Fugle; men hos ingen af dem brændte Blodet saa hedt som hos Fætter Kristoffer. En Bjørnejagt var det eneste, der kunde oplive hans slappede Livslyst, en Bjørnejagt eller en Kvinde, en eneste Kvinde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han var levet op igen, da han for ti Aar siden for første Gang saa Grevinde Marta, som allerede den Gang var Enke. En Kvinde lunefuld som Krigen, pirrende som Faren, et sprudlende, kækt Væsen &amp;mdash; han elskede hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og nu sad han der og blev gammel og graa uden at kunne begære hende til Hustru. Nu havde han ikke set hende i fem Aar. Han visnede og døde hen lidt efter lidt, som en Ørn gør i Fangenskab. Med hvert Aar blev han tørrere og mere forfrossen. Han maatte krybe bedre ind i Pelsen og nærmere til Ilden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa sidder han da der, forfrossen, forpjusket og graa, Morgenen til den Dag, da man om Aftenen skal affyre Paaskeskuddene og brænde „Paaskekællingen“. Kavallererne er allesammen ude; men han sidder inde, i Arnekrogen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aa, Fætter Kristoffer, Fætter Kristoffer, ved du det ikke?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den smilende Vaar er kommen. Naturen farer op af sin dorske Søvn, og i de blaa Skyer tumle sommerfugl vingede Aander sig i vilter Leg. Tætte som Roser paa den vilde Rosenbusk skinne deres Ansigter oppe mellem Skyerne. De ringe det ud som med tusinde Stormklokker: „Lyst og Glæde, Lyst og Glæde! Den er kommen, den sprudlende Vaar!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Fætter Kristoffer sidder stille og forstaar ingenting. Han bøjer sit Hoved ned mod de stive Fingre og drømmer om Kugleregn og om Ærens Træ, der gror paa Slagmarken. For sit indre Øje fremtryller han Lavrbær og Roser, som ikke behøve Vaarens blide Skønhed for at blomstre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er dog Synd for ham, den ensomme gamle fremmede, som sidder deroppe i Kavallerfløjen uden Folk, uden Land, han, som aldrig hører en Lyd af sit Hjemlands Sprog, han, som engang faar en navnløs Grav paa Bro Kirkegaard. Kan han gøre ved, at han er en Ørn og født til at forfølge og dræbe?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, Fætter Kristoffer, længe nok har du siddet og drømt i Kavallerfløjen! Op og drik Livets sprudlende Vin i de høje Slotte! Vid, Fætter Kristoffer, at der i Dag er kommet et Brev til Majoren, et kongeligt Brev, forsynet med det svenske Rigssegl. Det er stilet til Majoren, men Indholdet angaar dig. Du er underlig at se paa, mens du læser Brevet, du gamle Rovfugl. Øjet faar Glans, og Hovedet hæver sig. Du ser Burets Dør aaben og hele Verdensrummet opladt for dine længselsfulde Vinger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fætter Kristoffer graver dybt ned paa Bunden af sin Klædekiste. Saa trækker han den omhyggelig gemte guldbroderede Uniform frem og ifører sig den. Han sætter den fjersmykkede Hat paa Hovedet, og snart sprænger han bort fra Ekeby paa sin prægtige hvide Ridehest.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er noget andet end at sidde i Kakkelovnskrogen. Nu ser ogsaa han, at Vaaren er kommen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han løfter sig i Sadlen og sætter Hesten i Galop. Dolmanen med Pelsværksforet flagrer; Fjerbusken paa Hatten vajer. Manden er forynget som Jorden selv; han er vaagnet efter en lang Vinter. Det gamle Guld kan endnu glimre. Det kække Krigeransigt under den trekantede Hat er et stolt Syn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Et mærkeligt Ridt! Bække sprudle frem af Jorden, og Anemoner spire, hvor han rider. Trækfuglene skrige og juble omkring den befriede Fange. Hele Naturen tager Del i hans Glæde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Herlig som en Sejrherre kommer han. Vaaren selv rider foran paa en svævende Sky. Den er let og luftig, den lyse Aand, blæser i Skovhornet og hopper sprudlende glad op og ned i Sadlen. Og rundt omkring Fætter Kristoffer tumler en Stab af gamle Vaabenbrødre deres Heste: der er Lykken, som staar paa Taaspidsen i Sadlen, og Æren paa sin statelige Ganger, og Kærligheden paa sin fyrige Araber. Et mærkeligt Ridt, en mærkelig Rytter. Maaltrosten raaber ham an.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fætter Kristoffer, Fætter Kristoffer! Hvor skal du hen? Hvor skal du hen?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Til Borg for at fri, til Borg for at fri,“ svarer Fætter Kristoffer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Rid ikke til Borg, rid ikke til Borg! Ugift Mand har ingen Sorg,“ skriger Maaltrosten efter ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men han lytter ikke til Advarslen. Bakke op og Bakke ned rider han, til han endelig er der. Han springer af Sadlen og føres ind til Grevinderne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt gaar godt. Grevinde Marta er naadig imod ham. Fætter Kristoffer ser, at hun ikke vil afslaa at bære hans berømte Navn og herske paa hans Slot. Han sidder og opsætter det lykkelige Øjeblik, da han skal vise hende Kongens Brev. Han nyder denne Venten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun passiarer og underholder ham med tusinde Historier. Han ler ad alt og beundrer alt. Men da de netop sidder i et af de Værelser, hvor Grevinde Elisabet har hængt Mamsell Maries Gardiner op, giver Grevinden sig ogsaa til at fortælle Historien om dem. Og hun gør den saa morsom, hun kan.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se,“ siger hun tilsidst, „se, saa slem er jeg. Her hænger nu disse Gardiner, for at jeg hver Dag og hver Time skal tænke paa min Synd. Det er en Bod uden Lige. Uh, dette væmmelige Filerarbejde!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den store Krigsmand, Fætter Kristoffer, ser paa hende med lynende Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg er ogsaa gammel og fattig,“ siger han, „og jeg har i ti Aar siddet i Arnekrogen og længtes efter min elskede. Ler Deres Naade ogsaa ad det?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, det er en anden Sag,“ udbryder Grevinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gud har taget Lykke og Fædreland fra mig og nødt mig til at spise andres Brød,“ siger Fætter Kristoffer alvorligt. »Jeg har lært at have Respekt for Fattigdommen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De ogsaa,“ raaber Grevinden og løfter Hænderne i Vejret. „Hvor Menneskene dog er dydige! Gud, hvor de er blevet dydige!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja,“ siger han, „mærk det, Grevinde, at hvis Gud engang i Fremtiden skulde give mig min Magt og Rigdom igen, saa vil jeg gøre bedre Brug af dem end at dele dem med en Verdensdame, en sminket, hjerteløs Abekat, som gør Nar ad Fattigdommen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det gør De Ret i, Fætter Kristoffer.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa marcherer Fætter Kristoffer ud af Stuen og rider hjem til Ekeby igen; men Aanderne følge ham ikke, Maaltrosten raaber ikke til ham, og han ser ikke mere den smilende Vaar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kom til Ekeby, netop som Paaskeskuddene skulde affyres og „Paaskekællingen“ brændes. Paaskekællingen er en stor Dukke af Straa, med et Ansigt af Klude, hvorpaa der er malet Øjne, Næse og Mund med Kul. Hun har et Fattiglems aflagte Klæder paa, den langskaftede Ildrage og Kosteskaftet ved Siden og Smørehornet om Halsen. Hun er fuldt færdig til at fare til Blåkulla.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Major Fuchs lader sin Bøsse og skyder den af op i Luften den ene Gang efter den anden. Saa tændes der et Baal af Riskviste, Troldkællingen kastes paa det og brænder snart lystig. Ja, Kavallererne gør sandelig, hvad de kan, for paa gammel prøvet Vis at tilintetgøre det ondes Magt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fætter Kristoffer staar og ser til med mørke Miner. Pludselig river han det store kongelige Brev ud af sit Ærmeopslag og kaster det paa Ilden. Gud alene ved, hvad han tænkte. Maaske bildte han sig ind, at det var Grevinde Marta selv, som brændte derhenne paa Baalet. Maaske syntes han, at eftersom den Kvinde, naar alt kom til alt, kun bestod af Pjalter og Straa, saa fandtes der ikke mere noget, der duede paa Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gaar atter ind i Kavallerfløjen, tænder Ilden paa Arnen og gemmer Uniformen. Atter sætter han sig til Ro i Arnekrogen, og med hver Dag bliver han mere og mere pjusket og graa. Han dør lidt efter lidt, som gamle Ørne gør i Fangenskab.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han er ingen Fange længer, men han bryder sig ikke om at bruge sin Frihed. Verden staar ham aaben. Valpladserne, Æren, Livet venter ham. Men han har ikke mere Kraft til at strække sine Vinger til Flugt.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Livets Veje&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Tunge ere de Veje, som Menneskene have at vandre paa Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ørkenstier, Sumpstier, Bjergstier.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvorfor faar saa megen Sorg Lov til at gaa sin Gang, til den gaar vild i Ørkenen eller synker ned i Sumpen eller styrter ned af Bjerget? Hvor er de smaa Blomsterpiger, hvor er de smaa Eventyrprinsesser, i hvis Spor der vokser Roser, hvor er de, som skal strø Blomster paa de tunge Veje?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu har Gøsta Berling, Poeten, besluttet af gifte sig. Han leder blot efter en Brud, der er fattig nok, ringe nok, for en gal Præst. Skønne og ædle Kvinder har elsket ham, men de skal ikke staa frem og bejle til hans Haand. Den forskudte vælger blandt de forskudte. Hvem skal han vælge, hvem skal han finde?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der kommer stundom til Ekeby en fattig ung Pige fra en ensom Skovbygd højt oppe mellem Bjergene og sælger Koste. I den Bygd, hvor der hersker evig Fattigdom og stor Elendighed, er der mange, som ikke er ved deres fulde Forstand, og Pigen med Kostene er en af dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men smuk er hun. Hendes store, sorte Haar er flettet i saa tykke Fletninger, at de knap kan faa Plads paa hendes Hoved, hendes Kinder er fint rundede, Næsen lige og ikke meget stor, Øjnene blaa. Hun tilhører en melankolsk, madonnalignende Skønhedstype, som man endnu kan finde hos smukke Piger ved Bredderne af den lange Løfvensø.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naa, der havde jo Gøsta en Brud &amp;mdash; en halvgal Kostepige er en god Hustru for en gal Præst. Ingenting kan passe bedre. Han har kun at rejse til Karlstad efter Ringe, saa kan de igen faa sig en glad Dag ved Løfvens Bred. De skal endnu en Gang le ad Gøsta Berling, naar han forlover sig med Kostepigen og holder Bryllup med hende. Ja, le skal de! Har han nogen Sinde haft en morsommere Streg for?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tunge ere de Veje, Menneskene vandre: Ørkenstier, Sumpstier, Bjergstier.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Maa ikke den forskudte gaa den forskudtes Vej? Vredens Vej, Sorgens Vej, Ulykkens Vej. Hvad gør det, om han styrter, om han gaar til Grunde? Er der nogen, som bryder sig om at standse ham? Er der nogen, som rækker ham en støttende Haand eller en læskende Drik? Hvor er de smaa Blomsterpiger, hvor er de smaa Eventyrprinsesser, hvor er de, som skulde strø Roser paa de tunge Veje?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej, nej, den unge, blide Grevinde paa Borg vil ikke forstyrre Gøsta Berling i hans Planer. Hun vil tænke paa sit Rygte, hun vil tænke paa sin Mands Vrede og sin Svigermoders Had, hun vil ikke gøre noget for at holde ham tilbage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Under den lange Gudstjeneste i Svartsjø Kirke vil hun bøje sit Hoved, folde sine Hænder og bede for ham. I søvnløse Nætter kan hun græde over ham og ængstes for ham, men hun har ingen Blomster at strø paa den forskudtes Vej, ingen Draabe Vand at give den, som tørster, intet let Haandtryk, der kunde havde ført ham tilbage fra Afgrundens Rand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta Berling bryder sig ikke om at klæde sin udkaarede i Silke og Smykker. Han lader hende gaa fra Gaard til Gaard med Koste, som hun plejer, men naar han har samlet alle Egnens fornemme Mænd og Kvinder til et stort Gilde paa Ekeby, vil han kundgøre sin Trolovelse. Da vil han kalde hende ind fra Køkkenet, saadan som hun er kommen fra sine lange Vandringer, med Vejens Støv og Smuds paa Klæderne, maaske pjaltet, maaske uredt, med forvildede Øjne, med en forvirret Ordstrøm paa Læberne. Og saa vil han spørge Gæsterne, om han nu ikke har valgt en passende Brud, om ikke den gale Præst maa være stolt af saa skøn en Brud, af dette blide Madonna-Ansigt, af disse blaa, sværmeriske Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var hans Mening, at ingen skulde vide noget i Forvejen, men det lykkedes ham ikke at bevare Hemmeligheden, og en af dem, der fik den at vide, var den unge Grevinde Dohna.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvad kunde hun gøre for at hindre ham? Forlovelsesdagen er kommen, Skumringen er falden paa. Grevinden staar ved Vinduet i det blaa Kabinet og ser imod Nord. Hun tror næsten, at hun kan se Ekeby, skønt Taarer og Taage er i Vejen. Hun ser saa tydeligt det store Treetageshus straale med tre Rækker oplyste Vinduer, hun tænker sig Champagnen blive skænket i Glassene, Skaaltalen lyde, og Gøsta Berling kundgøre sin Trolovelse med Kostepigen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvis hun nu var ham nær og ganske sagte lagde Haanden paa hans Arm eller blot gav ham et venligt Blik, vilde han da ikke vende om fra de forskudtes onde Vej? Hvis et Ord fra hende havde drevet ham til en saadan fortvivlet Handling, vilde da ikke et Ord fra hende kunne standse ham?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun gøs for den Synd, han vilde begaa mod dette stakkels ulykkelige Barn, som nu skulde lokkes til at elske ham, maaske blot for en Dags Morskab. Maaske ogsaa &amp;mdash; og da gøs hun endnu mere over den Synd, han begik mod sig selv &amp;mdash; for som en trykkende Byrde at lænkes til ham for Livet og for bestandig berøve hans Aand Kraften til at naa opad.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og naar alt kommer til alt, var Skylden hendes. Hun havde med et Fordømmelsens Ord stødt ham ud paa den onde Vej. Hun, som var kommen for at velsigne, for at mildne, hvorfor havde hun flettet endnu en Torn ind i Synderens Tornekrone?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, nu ved hun, hvad hun vil gøre. Hun vil lade de sorte Heste spænde for Slæden, fare hen over Løfvensøen, storme ind paa Ekeby og stille sig lige overfor Gøsta Berling og sige ham, at hun ikke foragter ham, at hun ikke vidste, hvad hun sagde, da hun forjog ham fra sit Hjem … Nej, hun kunde dog ikke gøre noget saadant; hun vilde blues og ikke have Mod til at sige et Ord. Hun var jo gift og maatte være forsigtig. Det vilde give Anledning til saa megen Sladder, hvis hun gjorde saadan noget. Men hvis hun ikke gjorde det, hvordan skulde det saa gaa med ham?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun maatte afsted.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa tænker hun paa, at det er umuligt at komme derover. Paa denne Tid af Aaret kan ingen Hest mere færdes paa Løfvensøen. Isen er ved at smelte; den har allerede løsnet sig inde ved Land. Den ligger løs, sprukken og fæl at se til, Vandet pibler op igennem den, paa nogle Steder har det samlet sig i sorte Pytter, paa andre Steder er Isen blændende hvid. For Størstedelen er den dog graa, smudsig af smeltende Sne, og Vejene gaa som lange sorte Striber over dens Flade.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvor kan hun tænke paa at tage afsted? Hendes Svigermoder, den gamle Grevinde Marta, vilde aldrig tillade hende noget saadant. Hele Aftenen maa hun sidde ved Siden af hende i den store Dagligstue og høre paa disse gamle Hofhistorier, som er den gamles Glæde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dog, Natten kommer, og hendes Mand er borte; nu er hun fri.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Køre kan hun ikke, hun tør ikke kalde paa Tjenestefolkene, men Angsten driver hende ud af hendes Hjem. Hun kan ikke andet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tunge ere de Veje, som Menneskene vandre paa Jorden: Ørkenstier, Sumpstier, Bjergstier.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men denne natlige Vej over den smeltende Is, hvad skal jeg ligne den ved? Er det ikke den Vej, som de smaa Blomsterpiger selv har at gaa, en usikker, gyngende, slibrig Vej, deres Vej, som vil læge de slagne Saar, deres Vej, som vil oprejse, den lette Fods, det hurtige Øjes og det modige, kærlighedsfulde Hjertes Vej?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var over Midnat, da Grevinden naaede Bredden ved Ekeby. Hun var falden paa Isen, hun havde sprunget over brede Revner, hun havde løbet let hen over Steder, hvor Fodsporene fyldtes med piblende Vand, hun var gledet, hun havde krøbet. Det havde været en tung Vandring; hun havde grædt, mens hun gik. Hun var bleven vaad og træt, og derude paa Isen havde Mørket, Ensomheden og Tomheden gjort hendes Tanker bange. Nu, lige ved Ekeby, havde hun maattet vade i foddybt Vand for at naa Land. Og da hun var kommen op paa Bredden, havde hun ikke haft Mod til andet end til at sætte sig ned paa en Sten og græde af Træthed og Hjælpeløshed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tunge Veje vandre Menneskenes Børn, og de smaa Blomsterpiger segne stundom ved Siden af deres Kurv, netop naar de have naaet den, hvis Vej de vilde strø med Blomster.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Denne unge fornemme Dame var dog en elskelig lille Heltinde. Saadanne Veje havde hun ikke gaaet i sit lyse Hjemland. Intet Under, at hun sidder ved Bredden af denne uhyggelige, forfærdelige Sø, vaad, træt og ulykkelig, som hun er, og tænker paa sit sydlige Fædrelands blide, blomsterbræmmede Stier.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, for hende er der ikke mere Spørgsmaal om Syd og Nord. Hun staar midt inde i Livet. Hun græder ikke af Hjemve. Hun græder, den lille Blomsterpige, den lille Heltinde, fordi hun er saa træt, at hun ikke kan naa den, hvis Vej hun vilde strø med Blomster. Hun græder, fordi hun tror, hun er kommen for sent.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kommer nogle Mennesker løbende langs med Stranden. De iler forbi hende uden at se hende, men hun hører deres Ord:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Styrter Dæmningen, saa gaar Smedjen,“ siger en. „Og Møllen og Værkstederne og Smedenes Huse,“ tilføjer en anden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da faar hun nyt Mod, rejser sig op og følger dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ekeby Mølle og Smedje laa paa et smalt Næs, omkring hvilket Bjørksøelven brusede. Den kom susende ned imod Næsset, pisket hvid i det vældige Fald ovenfor, og for at beskytte den bebyggede Strækning for Vandet laa der dengang en vældig Bølgebryder foran Næsset. Men Dæmningen var gammel nu, og Kavallererne regerede. De lod Dansen gaa over Stok og Sten, men hvordan Strømmen og Frosten og Tiden havde arbejdet paa den gamle Stendæmning, gav ingen sig Tid til at se efter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa kommer Vaarflommen, og Dæmningen begynder at give efter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vandfaldet ved Ekeby er en vældig Kampestenstrappe, som Bjørksøelvens Bølger kommer brusende nedover. De bliver svimle af Farten, tumler over Ende og tørner sammen. De farer op i Vrede og sprøjter Skum paa hverandre, falder atter over en Sten, over en Tømmerstok, og saa op igen for at falde atter og atter under Skummen og Prusten og Brølen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og disse vilde, ophidsede Bølger, berusede af Vaarluft, svimle af den nyvundne Frihed, løber nu Storm imod den gamle Stenmur. De kommer, pustende og arbejdende, stormer højt op paa den og trækker sig igen tilbage, som om de havde stødt deres hvidlokkede Hoveder. Det er et Stormløb saa godt som noget; de bruger store Isstykker til Skjoldtag, de tager Tømmerstokke til Murbrækkere, de styrter, bryder, bruser imod denne stakkels Mur, indtil det paa engang ser ud, som om en havde tilraabt dem et: Varsko! Da styrter de tilbage, og efter dem kommer en stor Sten, som løsner sig fra Dæmningen og buldrende synker ned i Strømmen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det ser ud, som om dette havde gjort dem forskrækkede; de standser, de jubler, de raadslaar … og saa afsted paa ny. Der er de igen med Isstykker og Tømmerstokke, fulde af Spilopper, ubarmhjertige, vilde, gale af Ødelæggelseslyst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Var bare Dæmningen borte &amp;mdash; siger Bølgerne &amp;mdash; var bare Dæmningen borte, da skulde Turen snart komme til Smedjen og til Møllen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Frihedens Dag er kommen … bort med Mennesker og Menneskeværk! De har sodet os til med Kul, de har støvet os til med Mel, de har lagt Arbejdsaaget paa os som paa Okser, kørt i Ring med os, lukket os inde, hæmmet os med Stigbord, tvunget os til at trække de tunge Hjul, bære de klodsede Tømmerstokke. Men nu vil vi gøre os fri!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Frihedens Dag er kommen! Hør det, I Bølger oppe i Bjørksø, hør det, I Brødre og Søstre i Mose og Sump, i Bjergelv og Skovbæk! Kom, kom! Styrt eder ned i Bjørksøelven, kom med friske Kræfter, buldrende, hvæsende, rede til at bryde Aarhundreders Aag, kom! Tyranniets Bolværk skal falde. Død over Ekeby!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de kommer &amp;mdash; Bølge efter Bølge styrter ned ad Faldet for at støde Hovedet mod Dæmningen, for at hjælpe det store Værk frem. Berusede af den nyvundne vaarlige Frihed, mandstærke, enige kommer de og løsner Sten paa Sten, Tue paa Tue fra den vaklende Bølgebryder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvorfor lader da Menneskene de vilde Bølger rase uden at gøre Modstand? Er Ekeby uddød?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej, Mennesker er der, en forvirret, raadvild, hjælpeløs Menneskeskare. Natten er mørk, de kan ikke se hverandre, kan ikke se, hvor de selv træder. Vandfaldet bruser stærkt, der er et forfærdeligt Bulder af bristende Is og sammentørnende Tømmerstokke; de kan ikke høre, hvad de selv siger. Den Svimmel, som har grebet de brusende Bølger, fylder ogsaa Menneskenes Hjerner, de har ikke en Tanke i deres Hoveder, de er helt uden Besindelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fabriksklokken klemter; den som har Øren al høre med, han høre! Vi hernede ved Ekeby Smedje er ved at forgaa. Elven er over os. Dæmningen vakler, Smedjen er i Fare, Møllen er i Fare og vore egne fattige Boliger, elskede i al deres Ringhed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Bølgerne tror vel, at Klokkeringningen kalder paa deres Venner; thi der viser sig ikke et Menneske. Men ude i Skove og Moser bliver der Travlhed. „Send Hjælp, send Hjælp,“ ringer Klokken. „Efter Aarhundreders Slaveri har vi endelig gjort os fri. Kom, kom!“ De brusende Bølger og den klemtende Fabriksklokke synger Dødssangen over al Ekebys Ære og Glans.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og imidlertid gaar der Bud paa Bud op paa Herregaarden efter Kavallererne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Er de i Humør til at tænke paa Smedje og Mølle? De hundrede Gæster er samlede i Ekebys store Sale. Kostepigen venter ude i Køkkenet. Overraskelsens spændende Øjeblik er kommet. Champagnen perler i Glassene; Julius rejser sig for at holde Festtalen. Alle de gamle Æventyrere paa Ekeby glæder sig til den stumme Forbavselse, som vil gribe Forsamlingen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ude paa Løfvensøens Is vandrer den unge Grevinde Dohna en uhyggelig, livsfarlig Vej for at komme til at hviske et Advarslens Ord til Gøsta Berling. Nede ved Fossen løber Bølgerne Storm mod al Ekebys Ære og Magt, men i de store Sale hersker der kun Glæde og spændt Forventning, Vokslysene straaler, og Vinen strømmer; derinde tænker ingen paa, hvad der gaar for sig ude i den mørke, stormfulde Foraarsnat.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Netop nu er Øjeblikket kommet. Gøsta rejser sig og gaar ud for at hente sin Brud. Han maa gaa igennem Forstuen; de store Døre staar vidtaabne, &amp;mdash; han bliver staaende, han ser ud i den bælgmørke Nat … og han hører, han hører.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han hører Klokken klemte, Fossen bruse. Han hører Drønet af den bristende Is, Larmen af de sammentørnende Tømmerstokke, de oprørske Bølgers brusende, haanende, sejrrige Frihedshymne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da glemmer han alt og styrter ud i Natten. For ham kan de derinde blive staaende med løftede Glas og vente lige til den yderste Dag; han bryder sig ikke mere om dem. Hans Brud maa vente. Patron Julius’s Tale kan faa Lov at dø paa hans Læber. I Nat bliver der ingen Ringe vekslet, ingen stum Forbavselse skal gribe den glimrende Forsamling.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ve eder nu, I oprørske Bølger! Nu gælder det i Sandhed at kæmpe for Friheden, nu er Gøsta Berling kommen ned til Fossen, nu har Folkene faaet en Fører, nu staar Forsvarere op paa Murene, nu begynder en vældig Kamp.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hør, hvor han raaber til Mængden, han befaler, han sætter alle i Virksomhed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lys maa vi have, Lys fremfor alt; her kan Møllerens Hornlygte ikke forslaa. Se, de Risbunker der; bær dem op paa Brinken og stik Ild paa dem. Det er Arbejde for Kvinder og Børn. Blot hurtigt, lav et stort Baal af Kviste! Det skal lyse ved vort Arbejde, det skal ses langt bort og kalde Hjælp til. Og sørg for, at det ikke slukkes, hent Halm og Kvas, og lad de klare Flammer lue op imod Skyerne“.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se, I voksne Mænd, her er Arbejde for Jer. Her er Tømmer, her er Planker, tømr nu en Nøddæmning sammen, som vi kan sænke ned foran denne vaklende Mur. Hurtigt, hurtigt til Arbejdet, gør den stærk og sikker. Hold Stene og Sandposer parat til at sænke den ned med. Hurtigt, sving Jeres Økser, lad Hammerslagene drøne, lad Boret gnave sig ind i Træet og Saven hvine i de tørre Planker.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og hvor er Drengene; frem med Jer, frem, I vilde Krabater. Hent Stænger, hent Baadshager, og kom her midt ind i Kamptumlen. Ud paa Dæmningen med Jer, Drenge, midt iblandt Bølger, som skummer og fraader og oversprøjter os med hvidt Skum. Afværg dem og svæk dem og vis dem tilbage, disse Angreb, som bringer Murene til at revne. Skub Tømmerstokkene og Isstykkerne til Side, kast Jer ned, hvis ikke andet hjælper, og hold fast paa de løsrevne Stene med Jeres Hænder, bid i dem, grib om dem med Jærnkløer. Kæmp, Drenge, Døgenigter, Vildkatte! Her ud paa Muren med Jer! Vi skal kæmpe om hver Tomme Jord!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Selv stiller Gøsta sig yderst ude paa Dæmningen og staar der oversprøjtet af Skum, mens Grunden ryster under ham; Bølgen brøler og raser, men hans vilde Hjerte glæder sig over Faren, Uroen, Striden. Han ler, han har muntre Indfald tilovers til Drengene omkring sig paa Volden; aldrig har han været med til en lystigere Nat.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Redningsværket skrider hurtigt fremad, Baalene blusser, Tømmermændenes Økser drøner, Dæmningen staar endnu.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ogsaa de andre Kavallerer og de hundrede Gæster er komne ned til Vandfaldet. Folk kommer løbende fra nær og fjern, alle arbejder, ved Baalene, ved Nøddæmningen, ved Sandposerne, ude paa den vaklende, rystende Stendæmning.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa, nu har Tømmermændene faaet Nøddæmningen færdig, nu skal den sænkes ned foran den vaklende Bølgebryder. Hold Stene og Sandposer rede, og Baadshager og Reb, saa den ikke skal rives bort, at Menneskene kan gaa af med Sejren og de kuede Bølger vende tilbage til Slaveriet!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da sker det, lige inden det afgørende Øjeblik, at Gøsta faar Øje paa en Kvinde, som sidder paa en Sten ved Elven. Flammerne fra Baalet kaster Lys paa hende, som hun sidder der og stirrer ud i Bølgerne; han kan ikke se hende klart og tydeligt gennem Taage og Skum, men hans Øjne drages uophørligt til hende. Atter og atter maa han se paa hende; det er, som om den Kvinde havde et Ærinde netop til ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Blandt alle de Hundreder, som arbejder og bevæger sig paa Elvebredden, er hun den eneste, som sidder stille, og hans Blik søger hende uophørligt; han ser ingen andre end hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sidder saa langt ude, at Bølgerne slaar op imod hendes Fødder, og Skummet stænker over hende. Hun maa være drivvaad. Hun er mørkt klædt, har et sort Shawl om Hovedet, sidder og kryber sammen og støtter Hagen i Hænderne og stirrer uophørligt over til ham derude paa Bølgebryderen. Han føler, at disse stirrende Øjne drager og lokker, skønt han ikke engang kan skelne hendes Ansigt, han tænker ikke paa andet end paa hende, som sidder ved Bredden af de hvide Bølger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er Havfruen fra Løfvensøen, som er kommen her op i Elven for at lokke mig i Ulykke,“ tænker han. „Hun sidder der og lokker og lokker; jeg bliver nødt til at jage hende bort.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han synes, at alle disse Bølger med de hvide Toppe er den sorte Kvindes Hære; det var hende, som ophidsede dem, hende, som førte dem frem til Angreb mod ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg er jo nødt til at jage hende bort,“ siger han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han griber en Baadshage, springer i Land og iler hen til Kvinden. Han forlader sin Plads paa Bølgebryderens yderste Spids for at jage Havfruen bort. Det var ham i dette Ophidselsens Øjeblik, som om Dybets onde Magter kæmpede imod ham. Han vidste ikke, hvad han tænkte, hvad han troede, men han maatte jage den sorte bort fra Stenen ved Elvebredden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, Gøsta, hvorfor staar din Plads tom i det afgørende Øjeblik? Nu kommer de med Nøddæmningen; en lang Række Mænd stiller sig op paa Bølgebryderen; de har Reb og Stene og Sandposer rede for at tynge den ned og holde den fast; de staar rede, de venter, de lytter. Hvor er Befalingsmanden? Hører man ikke den Stemme, som skal byde og ordne?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej, Gøsta Berling jager efter Havfruen, hans Stemme høres ikke, hans Befalinger leder ingen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da maa Nøddæmningen sænkes ned uden ham. Bølgerne farer til Side; den styrter ned i Dybet og efter den Stene og Sandposer. Men hvordan bliver Værket udført uden Lederen? Ingen Omtanke, ingen Orden. Bølgerne bruser frem paa ny; de kæmper med fornyet Raseri mod denne ny Hindring, de giver sig til at rulle Sandposerne til Side, slide Rebene itu og løsne Stenene, og det lykkes, det lykkes! Haanende, jublende løfter de hele Volden paa deres stærke Skuldre, river og slider i den, og saa har de den i deres Magt. Bort med det usle Forsvarsværk, ned i Løfven med det! Og saa frem paa ny mod den vaklende, hjælpeløse Stendæmning.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Gøsta Berling jager efter Havfruen. Hun ser ham, da han kommer hen imod hende med Baadshagen. Hun bliver bange. Det ser ud, som om hun vilde styrte sig i Vandet, men hun betænker sig og springer i Land.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Havfrue,“ raaber Gøsta og svinger Baadshagen over hende. Hun løber ind imellem Breddens Ellebuske, hænger fast i de tætte Grene og bliver staaende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kaster Gøsta Berling Baadshagen fra sig og gaar hen og lægger sin Haand paa hendes Skulder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De er sent ude i Nat, Grevinde Elisabet,“ siger han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lad mig være, Hr. Berling, lad mig gaa hjem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han adlyder øjeblikkelig og vender sig bort fra hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men eftersom hun ikke blot er en fornem Dame, men egentlig et godt lille Menneske, som ikke kan udholde den Tanke, at hun har bragt en anden til Fortvivlelse, eftersom hun er en lille Blomsterpige, der altid har Roser nok i sin Kurv til at smykke den mest ensomme Vej med, fortryder hun det straks, gaar efter ham og griber hans Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg kom,“ siger hun og stammer … „jeg kom for at … Aa, Hr. Berling, De har jo ikke gjort det? Sig, at De ikke har gjort det. Jeg blev saa bange, da De kom løbende efter mig, men det var netop Dem, jeg søgte. Jeg vilde bede Dem om ikke at tænke paa det, jeg sagde sidst, men blive ved at komme til os som sædvanligt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvordan er Grevinden kommen herhen?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun ler nervøst. „Jeg vidste nok, at jeg vilde komme for sent, men jeg vilde ikke sige til nogen, at jeg gik, og for Resten, ved De nok, kan man ikke mere køre over Søen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er Grevinden gaaet over Søen?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, ja, jeg er, men, Hr. Berling, sig mig det nu. Er De forlovet? De forstaar nok, jeg vilde saa gerne have, at De ikke var det. Det er jo dog Uret, og det er, ligesom det var mig, der var Skyld i det hele. De skulde ikke have lagt saa megen Vægt paa et Ord af mig. Jeg er en fremmed, som ikke kender Landets Skik. Der har været saa tomt paa Borg, siden De har holdt op at komme der, Hr. Berling.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som Gøsta Berling staar der mellem de vaade Ellebuske paa den sumpede Jord, er det for ham, som om en kastede en hel Favnfuld Roser over ham. Han vader i Roser lige op til Knæet, de skinner for hans Øjne i Mørket, han indaander begærlig deres Duft.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er det sket?“ gentager hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han maa bestemme sig til at svare hende og gøre Ende paa hendes Angst, skønt han føler sig saa lykkelig over den. Hvor varmt der dog bliver indeni ham og hvor lyst, naar han tænker paa, hvilken Vej hun er gaaet, hvor vaad hun er, hvor forkommen, hvor ængstelig hun maa være, og hvor forgrædt hendes Stemme lyder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej,“ siger han, „jeg er ikke forlovet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da griber hun endnu en Gang hans Haand og klapper den. „Jeg er saa glad, jeg er saa glad,“ siger hun, og hendes Bryst, som har været sammenpresset af Angst, ryster nu af Hulken.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da er der Blomster nok paa Poetens Vej; alt mørkt og ondt og hadefuldt smelter bort af hans Hjerte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor De er god, hvor De er god,“ siger han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tæt ved dem løber Bølgerne Storm mod al Ekebys Ære og Herlighed. Nu har Folkene ikke mere nogen Leder, ingen indgyder dem Mod og Haab, nu styrter Bølgebryderen, Bølgerne slaar sammen over den og styrter saa sejrsstolte frem mod Næsset, hvor Møllen og Smedjen ligger. Ingen arbejder mere for at modstaa Bølgerne, ingen tænker nu paa andet end at redde Liv og Bohave.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De to unge Mennesker synes, det er saa naturligt, at Gøsta maa følge Grevinden hjem; han kan jo ikke lade hende være alene i den mørke Nat, ikke lade hende vandre alene endnu en Gang over den smeltende Is. De tænker ikke engang paa, at man trænger til ham oppe ved Smedjen, de er saa lykkelige over igen at være Venner.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det ligger saa nær at tro, at disse unge Mennesker nærer en varm Kærlighed til hinanden, men hvem kan vide det sikkert? I afbrudte og spredte Stumper er deres Livs straalende Eventyr naaet til mig. Jeg ved jo intet, saa godt som intet om, hvad der boede inderst inde i deres Sjæl. Hvad kan jeg sige om Bevæggrunden til deres Handlinger? Jeg ved blot, at den Nat vovede en ung smuk Kvinde sit Liv, sin Ære, sit Rygte, sit Helbred for at føre en elendig Stakkel tilbage til den rette Vej. Jeg ved blot, at den Nat lod Gøsta Berling den elskede Gaards Magt og Glans falde for at følge hende, som for hans Skyld havde overvundet Frygten for Døden, Frygten for Skammen, Frygten for Straffen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ofte har jeg i mine Tanker fulgt dem over Isen denne forfærdelige Nat, som dog for dem fik saa god en Slutning. Jeg tror ikke, at der i deres Sjæl findes noget dulgt og forbudent, som maa kues og undertrykkes netop nu, medens de vandrer over Isen, muntre og talende om alt, hvad der var hændt i denne Adskillelsens Tid.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han er atter hendes Slave, hendes Page, som ligger for hendes Fødder, og hun er hans Dame. De er kun glade, kun lykkelige. Ingen af dem siger et Ord, som kan betyde Kærlighed. Leende plasker de gennem Vandet paa Bredden. Le gør de, naar de finder Vejen, naar de gaar vild, naar de glider, naar de falder, naar de rejser sig igen, stadig ler de.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er igen en lystig Leg, dette velsignede Liv, og de er Børn, som har været uartige og skændtes. Aa, hvor det er godt at være Venner igen og begynde Legen forfra.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Rygtet kom, og Rygtet gik. I Tidens Løb naaede Fortællingen om Grevindens Vandring ogsaa over til Anna Stjernhøk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saa ser jeg da,“ sagde hun, „at Gud har mere end een Streng til sin Bue. Jeg skal bringe mit Hjerte til Ro og blive, hvor man trænger til mig. Han kan gøre en Mand af Gøsta Berling uden min Hjælp.“&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Bod&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Kære Venner, hvis det skulde hænde eder, at I møder en ynkelig Stakkel paa eders Vej, et lille bedrøvet Væsen, som lader sin Hat hænge paa Ryggen og bærer sine Sko i Haanden for ikke at have nogensomhelst Beskyttelse mod Solens Brand og Vejens Stene, en forsvarsløs, som af fri Vilje nedkalder alt ondt over sit Hoved, saa gaa ham forbi med stille Bæven. Det er den bodfærdige, forstaar I, den bodfærdige paa Vej til de hellige Grave.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den bodfærdige maa gaa med en grov Kappe og leve af Vand og tørt Brød, selv om han er en Konge. Han maa gaa og ikke køre. Han maa tigge, ikke eje noget. Han maa sove mellem Tidsler. Han maa slide de haarde Gravstene med sine Knæ. Han maa svinge den knudrede Svøbe over sin Ryg. Han kan ikke finde Sødme i andet end Lidelsen, ikke Glæde i andet end Sorgen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Grevinde Elisabet var engang blandt dem, som bar den grove Kappe og traadte de tornefulde Veje. Hendes Hjerte anklagede hende for Synd. Det tragtede efter Smerte som den trætte efter et varmt Bad. Nød og Elendighed bragte hun over sig, idet hun jublende steg ned i Lidelsens Nat.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hendes Mand, den unge Greve med det gamle Hoved, kom hjem til Borg Morgenen efter den Nat, da Ekebys Mølle og Smedje blev ødelagt af Vaarflommen. Han var næppe kommen, før Grevinde Marta lod ham kalde ind til sig og fortalte ham underlige Ting.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Din Hustru var ude i Nat, Henrik. Hun var borte i mange Timer. Hun kom hjem i Selskab med en Mand. Jeg hørte ham sige Godnat til hende. Jeg ved ogsaa, hvem han er. Jeg hørte baade da hun gik og da hun kom, skønt det vel ikke var Meningen. Hun bedrager dig, Henrik, Hun bedrager dig, det skinhellige Væsen, som hænger filerede Gardiner for alle Vinduer blot for at ærgre mig. Hun har aldrig elsket dig, min stakkels Dreng. Hendes Fader vilde blot have hende godt gift. Hun tog dig for at blive forsørget.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun talte sin Sag saa godt, at Grev Henrik blev som ude af sig selv. Han vilde søge Skilsmisse. Han vilde sende sin Hustru hjem til hendes Fader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, min Ven,“ sagde Grevinde Marta, „paa den Maade vilde hun gaa helt til Grunde. Hun er forkælet og har faaet en daarlig Opdragelse. Men lad mig tage mig af hende, lad mig føre hende tilbage til Pligtens Vej.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Greven kaldte Grevinden ind for at sige hende, at hun herefter skulde staa under hans Moder. Aa, hvilken Scene der nu fulgte; en sørgeligere Komedie var vel aldrig bleven spillet i dette til Sorgen indviede Hus.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mange onde Ord lod han hende høre. Han løftede sine Hænder mod Himlen og anklagede den, fordi den havde tilladt, at hans Navn blev slæbt i Snavset af en skamløs Kvinde. Han truede ad hende med sin knyttede Haand og spurgte, hvad Straf hun troede var stor nok for en Forbrydelse som hendes.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun var slet ikke bange for sin Mand. Hun troede stadig, at hun havde handlet ret. Hun sagde til ham, at hun allerede havde faaet en skrækkelig Snue, og at det kunde være Straf nok.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Elisabet,“ siger Grevinde Marta, „dette er ikke noget at spøge med.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi to,“ svarer den unge Kvinde, „har aldrig kunnet blive enige om den rette Tid til Spøg og til Alvor.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men du maa dog forstaa, Elisabet, at ingen ærbar Kvinde forlader sit Hjem for midt om Natten at strejfe omkring med en berygtet Eventyrer.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da indsaa Elisabet Dohna, at hendes Svigermoder havde besluttet at gøre hende ulykkelig. Hun indsaa, at hun maatte kæmpe til det yderste, for at det ikke skulde lykkes denne at bringe en frygtelig Ulykke over hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Henrik,“ beder hun, „lad ikke din Moder stille sig imellem os. Lad mig fortælle dig, hvordan det hele er gaaet til. Du er retfærdig, du vil ikke dømme mig uhørt. Lad mig fortælle dig alting, og du skal se, at jeg kun har handlet saadan, som du har lært mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Greven nikkede tavs til Tegn paa Samtykke, og Grevinde Elisabet fortalte nu, hvordan hun var kommen til at drive Gøsta Berling ud paa de onde Veje. Hun fortalte alt, hvad der var foregaaet i det lille blaa Kabinet, og hvorledes hun havde følt sig dreven af sin Samvittighed til at gaa ud at frelse den, hun havde gjort Uret. „Jeg havde jo ingen Ret til at dømme ham,“ sagde hun, „og min Mand har selv lært mig, at intet Offer er for stort, naar man vil gøre en Uret god igen. Ikke sandt, Henrik?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grev Henrik vendte sig til sin Moder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad siger Moder hertil?“ spurgte han. Hans lille Krop var nu ganske stiv af Værdighed, og hans høje, smalle Pande fuld af majestætiske Rynker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg,“ svarede Grevinden, „jeg siger, at Anna Stjernhøk er en klog Pige, og at hun nok vidste, hvad hun gjorde, da hun fortalte Elisabet den Historie.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Moder behager at misforstaa mig,“ sagde Greven. „Jeg spørger, hvad Moder siger til denne Historie. Har Grevinde Marta Dohna prøvet paa at overtale sin Datter, min Søster, til at gifte sig med en afsat Præst?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinde Marta tav et Øjeblik. Aa, hvor den Henrik dog var dum. Nu jagede han jo paa det gale Spor. Hendes Jagthund forfulgte Jægeren selv og lod Haren løbe. Men om Marta Dohna manglede Svar eet Øjeblik, saa varede det heller ikke længer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kære Ven,“ sagde hun med et Skuldertræk, „der er en Grund til at lade alle disse gamle Historier om den ulykkelige Mand hvile, den samme Grund, som gør, at jeg nu beder dig undgaa al offentlig Skandale. Det er nemlig højst sandsynligt, at han er omkommen i Nat“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun talte i en blid, beklagende Tone, men der var ikke eet sandt Ord i det, hun sagde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Elisabet har sovet længe i Dag og har derfor ikke hørt, at der allerede er sendt Folk ud rundt om Søen for at søge efter Hr. Berling. Han er ikke kommen tilbage til Ekeby, og man frygter for, at han er druknet. Isen brød op i Morges. Se, Stormen har splintret den i tusinde Stykker.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinde Elisabet saa ud. Søen var næsten isfri.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da skammede hun sig over sig selv. Hun havde villet undgaa Guds Retfærdighed. Hun havde løjet og hyklet. Hun havde kastet Uskyldighedens hvide Kappe over sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den fortvivlede kastede sig paa Knæ for sin Mand, og Bekendelsen brød frem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Dom mig, forstød mig! Jeg har elsket ham. Tvivl ikke om, at jeg har elsket ham. Jeg river mit Haar af, jeg sønderriver mine Klæder af Sorg. Jeg bryder mig ikke om noget nu, da han er død. Jeg bryder mig ikke om at forsvare mig. Du skal faa hele Sandheden at vide. Jeg har taget mit Hjertes Kærlighed fra min Mand og skænket den til en fremmed. Aa, jeg ulyksalige, jeg har ladet mig lokke til forbuden Kærlighed.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Du unge fortvivlede, lig der ved dine Dommeres Fødder, og sig dem alt! Velkommen, Martyrium, velkommen, Vanære, velkommen! Aa, hvorledes skal du kunne tvinge Himlens Lyn til at slaa ned i dit unge Hoved!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sig din Mand, hvor du forfærdedes, da Lidenskaben kom over dig, vældig og uimodstaaelig, hvor du bævede over dit Hjertes Usselhed. Hellere havde du mødt Kirkegaardens Genfærd end Dæmonerne i din egen Sjæl.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sig dem, hvordan du, som var forvist fra Guds Ansigt, følte dig uværdig til at gaa paa Jordens Overflade. I Bøn og Taarer har du kæmpet. „O Gud, frels mig! O, Guds Søn, du som uddriver Dæmoner, frels mig!“ har du bedt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sig dem, at du har fundet, det var bedst at dølge alt. Ingen skulde lære din Slethed at kende. Du troede, at det var Gud behageligt at handle saadan. Du troede ogsaa, at du gik Guds Veje, da du vilde frelse den Mand, du elskede. Han vidste intet om din Kærlighed. Han skulde ikke fortabes for din Skyld. Vidste du, hvad der var Ret? Vidste du, hvad der var Uret? Gud alene vidste det, og han havde dømt dig. Han havde ramt dit Hjertes Afgud. Han havde ført dig ind paa den store frelsende Bodsvej.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sig dem, at du ved, der findes ikke Frelse i at dølge. Dæmonerne elske Mørket. Lad dine Dommeres Hænder kun knytte sig om Svøben! Straffen skal falde som lindrende Balsam paa Syndens Saar. Dit Hjerte længes efter Lidelsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sig dem alt dette, medens du ligger paa Knæ paa Gulvet og vrider Hænderne i voldsom Sorg, taler med Fortvivlelsens vilde Tonefald og med vild Latter hilser Tanken om Straf og Vanære, lige til din Mand tager fat i dig og rejser dig op fra Gulvet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Opfør dig, som det sømmer sig en Grevinde Dohna, ellers maa jeg bede min Moder tugte dig som et Barn.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gør med mig, hvad du vil!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da faldt Grevens Dom: „Min Moder har bedt for dig. Derfor kan du blive boende her i mit Hjem. Men for Fremtiden er det hende, som befaler, og dig, som adlyder.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se Bodens Vej! Den unge Grevinde er bleven den ringeste af Tjenestekvinderne. Hvor længe, o hvor længe?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvor længe vil et stolt Hjerte kunne bøje sig? Hvor længe vil utaalmodige Læber kunne tie, hvor længe vil en heftig Haand kunne holdes tilbage?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Velgørende er Fornedrelsens Elendighed. Medens Ryggen værker af det tunge Arbejde, er Hjertet stille. Til den, som kun sover nogle korte Timer paa et haardt Straaleje, kommer Søvnen ukaldet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Selv om den gamle Kvinde forvandler sig til en ond Aand for at kunne pine den unge nok, saa takker hun sin Velgørerske. Endnu er det onde ikke dødt i hende. Jag den dødstrætte op Klokken fire hver Morgen. Læg et urimeligt Dagværk ved den tunge Drejlsvæv paa den uvante Arbejderske! Det er godt. Den bodfærdige har maaske ikke Kraft nok til selv at svinge Svøben med tilstrækkelig Styrke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da den store Foraarsvask kommer, lader Grevinde Marta hende staa ved Baljen i Vaskerhuset. Hun kommer selv for at se paa hendes Arbejde. „Vandet er for koldt i din Balje,“ siger hun og tager kogende Vand af en Gryde og hælder det over hendes bare Arme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er en kold Dag, da Vaskerkonerne maa staa ved Søen og skylle Tøjet. Byger farer hen over dem og gennembløder dem med sneblandet Regn. Vaskerkonernes Kjoler bliver vaade og tunge som Bly. Arbejdet med Banketræet er haardt. Blodet springer frem under de fine Negle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Grevinde Elisabet klager ikke. Lovet være Guds Godhed! Hvor er der Lise for den bodfærdige uden i Lidelsen? Svøbens skarpe Knuder falder blødt som Rosenblade paa den bodfærdiges Ryg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Kvinde faar snart at vide, at Gøsta Berling lever. Den gamle har blot villet narre hende til at gaa til Bekendelse. Ja, hvad saa! Det er Guds Vej. Det er Guds Styrelse. Saaledes har han lokket Synderinden ind paa Forsoningens gode Vej.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der er kun een Ting, der ængster hende. Hvorledes skal det gaa hendes Svigermoder, hvis Hjerte Gud for hendes Skyld har forhærdet? O, han vil dømme hende med Mildhed. Hun maa være ond for at hjælpe Synderinden at genvinde Guds Kærlighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun vidste ikke, hvor ofte en Sjæl, som har prøvet al anden Vellyst, gaar over til at søge sin Glæde i Grusomhed. Naar den utaalmodige, formørkede Sjæl savner Smiger og Kærtegn og Dansens Beruselse og Spillets Spænding, da dukker den ned i sit mørke Dyb og henter Grusomheden op. Der findes endnu en Kilde til Glæde for de slappede Følelser i at pine Dyr og Mennesker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle er sig ingen Ondskab bevidst. Hun tror blot, at hun revser en letfærdig Hustru. Saa ligger hun stundom vaagen om Natten og grubler paa ny Pinsler. Ve hende, hvilken Helligbrøde hun begaar. Arbejdet selv, den store Velgører, forvandler hun til en Pine og en Straf.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Aften gaar hun igennem Huset og lader Grevinden lyse for hende med et Lys. Hun bærer det i Haanden uden Stage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lyset er brændt ned,“ siger den unge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er Lyset brændt ned, saa lad Stagen brænde,“ svarer Grevinde Marta.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de gaar videre, indtil den rygende Tande slukkes paa den forbrændte Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men dette er kun Smaating. Der gives Pinsler for Sjælen, som overgaar alle Legemets Lidelser. Grevinde Marta gør Selskab og lader Husfruen selv gaa ved sit eget Bord og varte op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se, dette er den bodfærdiges store Dag. Fremmede Mennesker skal se hende i hendes Fornedrelse. De skal se, at hun ikke mere er værdig til at sidde ved sin Mands Bord. O, med hvilken Haan skal deres kolde Blikke ikke hvile paa hende!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Værre, mangefold værre bliver det. Ikke et Blik møder hendes. Alle ved Bordet sidder stille og nedslaaede, Mænd og Kvinder lige forstemte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hun samler det altsammen op som gloende Kul til at lægge paa sit Hoved. Er hendes Synd da saa forfærdelig? Er det en Skam at være i hendes Nærhed?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa kommer Fristelsen: Anna Stjernhøk, som har været hendes Veninde, og Lagmanden i Munkerud, Annas Sidemand ved Bordet, tager hende om Livet, da hun kommer til dem, tager Stegefadet fra hende, skyder en Stol hen til hende og vil ikke lade hende slippe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sid der, mit Barn, sid der,“ siger Lagmanden, „Du har ikke gjort noget ondt!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og som med een Mund erklærer alle Middagsgæsterne, at hvis hun ikke bliver siddende ved Bordet, vil de alle gaa. De er ikke Bødler. De gaar ikke Marta Dohnas Ærinder. De lader sig ikke narre saa let som et Faarehoved af en Greve.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, I gode Herrer! Aa, I kære Venner! Vær ikke saa barmhjertige! I tvinger mig til selv at raabe min Synd ud. Der er en, som jeg har holdt for meget af.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Barn, du ved jo ikke, hvad Synd er. Du ved ikke, hvor uskyldig du er. Gøsta Berling vidste jo ikke engang, at du holdt af ham. Indtag nu atter din Plads i dit Hjem! Du har ikke gjort noget ondt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De holder hendes Mod oppe for en Tid og er selv paa engang muntre som Børn. Latter og Spøg lyder rundt om Bordet. De hidsige, letrørte Mennesker, de er saa gode; men dog er de sendte af Fristeren. De vil indbilde hende, at hun er en Martyr, og haaner aabenlyst Grevinde Marta, som om hun var en Heks. Men de forstaar det ikke. De ved ikke, hvor Sjælen længes efter Renhed, de ved ikke, hvorledes den bodfærdige af sit Hjerte tvinges til at udsætte sig for Vejens Stene og Solens Brand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stundom tvinger Grevinde Marta hende til hele Dage igennem at sidde stille ved Syrammen, og da fortæller hun hende uendelige Historier om Gøsta Berling, denne Præst og Eventyrer. Strækker hendes Hukommelse ikke til, saa digter hun noget, sørger blot for, at hans Navn hele Dage igennem lyder i den unge Kvindes Øren. Det er det, hun frygter mest. Paa saadanne Dage indser hun, at hendes Bod aldrig vil faa Ende. Hendes Kærlighed vil ikke dø. Hun tror, hun selv dør for den. Hendes legemlige Kræfter begynder at svigte hende. Hun er ofte meget syg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men hvor bliver din Ridder af?“ spørger Grevinden haanligt. „Dag efter Dag har jeg ventet ham i Spidsen for Kavallererne. Hvorfor stormer han ikke Borg, sætter dig paa Tronen og kaster mig og din Mand bundne i Taarnet? Er du allerede glemt?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun føler næsten Trang til at forsvare ham og fortælle, at hun selv har forbudt ham at yde hende nogensomhelst Hjælp. Men nej, det er bedst at tie, tie og lide.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dag for Dag tæres hun mere og mere hen af Overanstrengelsens Ild. Hun gaar i bestandig Feber og er saa mat, at hun knap kan holde sig oppe. Hun ønsker blot at dø. Livets stærke Kræfter er kuede. Kærligheden og Glæden vover ikke at røre sig. Hun nærer ikke mere nogen Frygt for Lidelsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er, som hendes Mand ikke mere ved, at hun er til. Han sidder indelukket i sit Værelse næsten hele Dage og studerer halvt ulæselige Haandskrifter og gammelt klattet Tryk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han læser Adelsbreve paa Pergament med det svenske Rigssegl ved, stort og vældigt, formet i rødt Voks og gemt i en drejet Trækapsel. Han studerer gamle Skjoldmærker med Liljer i hvidt Felt og Griffe i blaat. Saadanne Sager forstaar han, dem tolker han med Lethed. Og han læser om og om igen gamle Ligtaler og Personalia over de ædle Grever Dohna, hvori deres Bedrifter sammenstilles med Israels Heltes og Hellas’s Guders.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Disse gamle Ting har altid voldt ham Glæde. Men sin unge Hustru bryder han sig ikke om at tænke mere paa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinde Marta har sagt et Ord, som har dræbt al Kærlighed i ham: „Hun har taget dig for Pengenes Skyld.“ Sligt kan vist ingen Mand taale at høre. Det slukker al Kærlighed. Nu var det ham ligegyldigt, hvordan det gik den unge Kvinde. Hvis hans Moder førte hende tilbage til Pligtens Vej, var det godt. Grev Henrik nærede stor Beundring for sin Moder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Denne Elendighed varede i en Maaneds Tid. Men hele Tiden var jo ikke saa stormfuld og oprørt, som det kan lade, naar Begivenhederne sammentrænges paa nogle skrevne Sider. Grevinde Elisabet skal altid have været rolig at se til. Blot den ene Gang, da hun fik at høre, at Gøsta Berling skulde være død, var hun bleven overvældet af Sindsbevægelse. Men saa stor var hendes Anger over, at hun ikke havde kunnet bevare Kærligheden til sin Mand, at hun rimeligvis havde ladet Grevinde Marta pine sig til Døde, hvis ikke en Aftenstund hendes gamle Husholderske havde talt til hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Grevinden maa tale med Greven,“ sagde denne. „Herregud, Grevinden er saadan et Barn. Grevinden ved maaske ikke engang selv, hvad De har i Vente; men jeg ser nok, hvordan det er fat.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det var jo netop dette, hun ikke kunde sige sin Mand, medens han gik og nærede saadan en sort Mistanke til hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den Nat klædte hun sig stille paa og gik ud. Hun bar en almindelig Bondepigedragt og en Bylt i Haanden. Hun havde i Sinde at flygte bort fra sit Hjem og aldrig vende tilbage. Hun gik ikke sin Vej for at undgaa Pine og Lidelse. Men nu troede hun, at Gud havde givet hende et Tegn, at hun havde Lov til at gaa, at hun maatte bevare sit Legemes Sundhed og Kræfter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun drog ikke imod Vest over Søen, thi der boede den, som hun holdt meget af. Hun gik heller ikke mod Nord, thi der boede mange af hendes Venner, og heller ikke mod Syd, thi langt, langt imod Syd var hendes Faders Hjem, og hun vilde ikke komme det et Skridt nærmere. Men hun gik imod Øst; thi der vidste hun, at hun ikke havde Hjem, ikke nogen elsket Ven, ikke noget Menneske, hun kendte, ikke Hjælp eller Trøst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun gik ikke med lette Skridt, thi hun troede sig ikke forsonet med Gud. Men dog var hun glad over, at hun for Fremtiden skulde bære Byrden af sin Synd blandt fremmede. Deres ligegyldige Blikke skulde hvile paa hende, lindrende som koldt Staal paa et ophovnet Lem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun vilde gaa, til hun fandt et fattigt Hus i Skovbrynet, hvor ingen kendte hende. „I ser, hvordan det er fat mig, og mine Forældre har jaget mig bort,“ vilde hun sige. „Giv mig Føde og Klæder og Tag over Hovedet, til jeg selv kan fortjene mit Brød. Jeg er ikke helt uden Penge.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa gik hun hen ad Vejen i den lyse Juninat, thi Maj Maaned var gaaet under hendes tunge Lidelser. Ak, Maj Maaned, den skønne Tid, da Birketræerne blander deres lyse Grønne med Granskovenes Mørke, og da Søndenvinden kommer igen langt sydfra, mættet af Varme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg maa synes mere utaknemlig end andre, som har frydet sig ved dine Gaver, du skønne Maaned. Ikke med et Ord har jeg prist din Skønhed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, Maj, du kære lyse Maaned, har du nogensinde lagt Mærke til et Barn, som sidder paa sin Moders Skød og hører Eventyr? Saa længe Barnet hører om grusomme Kæmper og om skønne Prinsessers bitre Lidelser, holder det Hoved og Øjne oppe, men hvis Moderen giver sig til at tale om Lykken og Solskinnet, lukker den lille sine Øjne og slumrer stille ind med Hovedet mod hendes Bryst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se, du skønne Maaned, saadant et Barn er ogsaa jeg. Lad andre lytte til Fortællinger om Blomster og Solskin; jeg for min Part vælger de mørke Nætter, fulde af Syner og Eventyr, jeg vælger de tunge Skæbner, de forvildede Hjerters sorgfyldte Lidenskaber.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Jernet fra Ekeby&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Det var Foraar, og Jernet fra alle Vermlands Jernværker skulde sendes til Gøteborg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men paa Ekeby havde de intet Jern at sende. Om Efteraaret havde der en Tid været Vandmangel, om Foraaret havde Kavallererne regeret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa deres Tid skummede stærkt besk Øl ned ad Bjørksøfaldets brede Kampestenstrappe, og den lange Løfvensø var ikke fyldt med Vand, men med Brændevin. Paa deres Tid lagdes der intet Raajern i Essen, men Smedene stod i Skjorte og Træsko foran Ilden og drejede umaadelige Stege paa lange Spid, medens Smededrengene med lange Tænger holdt spækkede Kapuner over Ilden. I de Dage gik Dansen over Bakkerne. Man sov paa Høvlebænken og spillede Kort paa Ambolten. I de Dage blev der intet Jern smeddet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Foraaret kom, og nede paa Grossererkontorerne i Gøteborg begyndte man at vente paa Jernet fra Ekeby. Man tog de Kontrakter frem, som var afsluttede med Majoren og Majorinden, og hvori der stod nævnt Leverancer paa mange hundrede Skippund.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvad brød Kavallererne sig om Majorindens Kontrakter? De holdt Glæden og Violinspillet og Gæstereringen i Gang. De sørgede for, at Dansen gik over Bakkerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der kom Jern fra Stømne, og der kom Jern fra Solje. Jernet fra Kymsberg fandt Vej over Hederne ned til Venern. Fra Uddeholm kom der Jern og fra Munkefors og fra alle de mange Gaarde. Men hvor er Jernet fra Ekeby?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Er Ekeby ikke mere det vigtigste af Vermlands Jernværker? Vaager ingen over den gamle Gaards Ære? Den er overladt til ligegyldige Kavallerer, der lader Dansen gaa over Bakkerne. Hvad andet mægter deres usle Hjerner at have Omsorg for.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Fosse og Elve, Skuder og Pramme, Havne og Sluser undrer sig og spørger: „Kommer Jernet fra Ekeby ikke?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og det hvisker og spørger fra Skov til Sø, fra Bjerg til Dal: „Kommer Jernet fra Ekeby ikke? Kommer der aldrig mere Jern fra Ekeby?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og dybt inde i Skoven giver Kulmilen sig til at le, og det er, som om Hovederne paa de store Hammere i de mørke Smedjer ler haanligt, Gruberne slaar deres brede Gab op og skoggerler, Pultene paa Grosserernes Kontorer, hvor Majorindens Kontrakter ligger gemte, vrider sig af Latter. „Har I hørt saa galt? De har intet Jern paa Ekeby, paa det bedste af Vermlands Jernbrug har de intet Jern.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Op, I sorgløse, op, I hjemløse! Taaler I, at en saadan Skændsel skal overgaa Ekeby? Saa sandt I elsker det skønneste Sted paa Guds grønne Jord, saa sandt det er eders Længsels Maal paa fjerne Veje, saa sandt I ikke kan nævne dets Navn ude blandt fremmede, uden at I faar Taarer i Øjnene, saa staa op, Kavallerer, red Ekebys Ære!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naa, men selv om Ekebys Hammere har hvilet, saa er der vel arbejdet ved de seks Brug, der ligger under os. Der maa lindes Jern nok og mere end nok.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa drager Gøsta Berling afsted for at tale med Forvalterne paa de seks Gaarde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Høgfors, som ligger ved Bjørksøelven lidt ovenfor Ekeby, syntes han ikke, der var Grund til at spørge. Det laa altfor nær ved Ekeby, havde været saa godt som under Kavallerernes Regimente. Men han kørte et Par Mil nordpaa, til han kom til Løtafors. Det var et smukt Sted, det var der ingen Tvivl om. Øvre Løfven udbredte sig lige for, og tæt bagved laa Gurlita Klint med sin stejle Top og sit vilde og romantiske Udseende, som passer godt for et gammelt Bjerg. Men Smedjen, den er ikke, som den skal være: Drivhjulet er itu, og det har det været hele Aaret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men hvorfor er det ikke blevet gjort i Stand?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Snedkeren, kære Ven, Snedkeren, der var den eneste i hele Herredet, som kunde gøre det i Stand, har været optagen andre Steder. Vi har ikke kunnet smedde et eneste Skippund.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men hvorfor sendte I ikke Bud efter Snedkeren?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sendte Bud! Som om vi ikke har sendt Bud efter ham hver eneste Dag, men han kunde jo aldrig komme. Han har haft travlt med at bygge Keglebaner og Lysthuse paa Ekeby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da gaar det pludselig op for Gøsta, hvordan det vil gaa ham paa denne Rejse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han drager videre nordpaa op til Bjørnidet. Ogsaa det er et herligt Sted med en Beliggenhed, der kunde passe for et Slot. Det store Vaaningshus skuer ud over en halvcirkelformet Dal, paa tre Sider omgiven af vældige Højder og paa den fjerde af Løfvensøen. Og Gøsta ved, at der gives ikke bedre Sted for Maaneskinsture og Sværmeri end Stien langs Elvebredderne forbi Fossen og ned til Smedjen, som har faaet en Plads i vældige ind i selve Bjergvæggen sprængte Hvælvinger. Men Jern, er her noget Jern?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej selvfølgelig ikke. De havde jo ikke haft Kul, og fra Ekeby havde de hverken kunnet faa Penge til at betale Kulsviere eller Folk til at køre Kullene. Hele Driften har været nedlagt denne Vinter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa styrer Gøsta igen mod Syd. Han kommer til Hån paa Løfvens østre Bred, og til Løfstafors, langt inde i Skovene, til Elgfors, &amp;mdash; men det gaar ham ikke bedre der. Ingen Steder har de Jern, og alle Steder lader det til, at det er Kavallerernes egen Skyld, at det forholder sig saaledes.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tilsidst kommer han til Elgfors, et lille Jernværk langt inde mellem de østre Højder, et af disse velsignede Steder, som altid have haft en dragende Magt over Menneskene. Der findes prægtig Jagt i Skoven og rigt Fiskeri i Søen. Der findes Odder med Birkeskove, hvor man har Lyst til at dvæle i stille Grublerier, saa lang Dagen er, og der er en saadan Stilhed og Fred, at man ikke mere synes at tilhøre den bekymrede og urolige Verden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men de Fredens Magter, som herske der, have altid indrettet det saadan, at Vejen derop er ufremkommelig eller næsten ufremkommelig. Det fik Gøsta at mærke, da han og Don Juan omsider naaede op til Bruget.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Elgfors er Gustav Bendix Bestyrer. Han lægger sit lange Ansigt i de alvorligste Folder, da han hører Gøstas Ærinde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De havde vel ikke noget paa de andre Brug?“ spørger han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, slet intet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De Kanaljer!“ udbryder han, „at komme med saadanne Historier! Vil du tro, jeg har mødt deres Jernkærrer her i Skoven i Vinter. Tro du mig, Gøsta, de har allerede deres Jern i Gøteborg!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da faar Gøsta Haab. Han havde ikke ventet sig meget af Gustav Bendix, men nu begynder han at tro, at her er der Jern.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gustav Bendix tager ham ved Haanden og fører ham ind paa Kontoret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu skal jeg vise dig noget mærkeligt, min Broder,“ siger den gamle Spasmager og tager et Par smaa Staalfile ud af en Skuffe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kan du gætte, hvor jeg har fundet dem,“ siger Gustav Bendix og ser ham frygtelig alvorlig ind i Ansigtet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nej, det kan Gøsta ikke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ser du her,“ siger han og tager en stor død Rotte op af den samme Skuffe; og saa viser han Gøsta, at den Rotte ikke har haft almindelige Fortænder, men et Par Staalfile i Munden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad siger du til det, min Bror?“ vedbliver Gustav Bendix. „Se, det synes jeg er uretfærdigt af Vorherre. En saadan Rotte kan jo æde Jern, og det er det, de gør, de smaa Sataner. Alt vort Stangjern har de hugget i sig. Der er ikke saa meget som et Skippund tilbage. Da jeg igaar kommer ind i Pakhuset, er hele Oplaget borte; Magasinet er som fejet. Der var ikke andet tilbage end disse Par Spaaner og en død Rotte; men i dens Mund sad disse to File, og saa begreb jeg jo, hvordan det hele hang sammen. Vil du have Filene? De er dog ret interessante.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han vender sig med sit bekymrede Ansigt til Gøsta, som synker ned paa Kontorstolen og er nær ved at omkomme af Latter, skønt det nok ikke er første Gang, han hører, at Brugsrotterne æde Jern.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa vender Gøsta hjem til Ekeby, og Kavallererne ser med mørke Miner paa de halvhundrede Skippund eller saa, som findes paa Oplaget, og de bøjer deres Hoveder i Sorg og Skam, thi de hører, hvordan hele Naturen haanler ad Ekeby, og de synes, at Jorden dirrer af Hulken, og Træerne truer ad dem med vrede Fagter, og Græs og Urter klager over, at det er forbi med Ekebys Ære.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvortil saa mange Ord og saa megen Forundring? Der har vi jo Jernet fra Ekeby!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der er det, læsset paa Pramme ved Klarelvens Bred, færdigt til at sejle ned ad Elven, færdigt til vejes paa Jernvægten i Karlstad, færdigt til paa en Venerskude at føres til Gøteborg. Saa er altsaa Ekebys Ære reddet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvorledes er det muligt? Paa Ekeby fandtes der jo ikke mere end halvtredsindstyve Skippund Jern, paa de seks andre Gaarde var der slet intet. Hvor er det muligt, at fuldtlastede Pramme nu kan fore en uhørt Mængde Jern til Vægten i Karlstad? Ja, det maa man spørge Kavallererne om.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallererne er selv om Bord paa de tunge, grimme Fartøjer; de agter selv at følge med Jernet fra Ekeby til Gøteborg. Ingen almindelig Færgekarl faar Lov at følge med Jernet. Kavallererne er selv komne med Flasker og Madkurve, med Valdhorn og Violiner, med Bøsser og Medesnore og Spillekort. De vil gøre alt for deres kære Jern og ikke forlade det, før det er losset paa Kajen i Gøteborg. De vil selv losse og laste, passe Sejl og Ror. De er netop de rette til at løse en saadan Opgave. Er der vel en Sandbanke i Klarelven eller et Rev i Venern, som de ikke kender? Falder ikke Ror og Talje dem lige saa let i Haanden som Violinbue og Tømme?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen af Kavallererne er bleven hjemme. Farbroder Eberhard har forladt sin Skrivepult, og Fætter Kristoffer er kommen frem fra Kakkelovnskrogen. Endogsaa den blide Løwenborg er der. Ingen kan holde sig borte, naar det gælder Ekebys Ære.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det er ikke godt for Løwenborg at se Klarelven. Han har ikke set den i syv og tredive Aar, og han har ikke været i en Baad i ligesaa lang Tid. Han hader Søernes blanke Flader og de graa Elve. Han kommer til at tænke paa altfor triste Ting, naar han kommer paa Vandet, og han undgaar det derfor, men i Dag har han ikke kunnet holde sig hjemme. Ogsaa han maa følge med for at redde Ekebys Ære. For syv og tredive Aar siden havde Løwenborg set sin Brud drukne i Klarelven, og siden den Tid havde hans stakkels Hoved ofte været forvirret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men mens han staar og ser paa Elven, begynder hans gamle Hjerne at blive mere og mere omtaaget. Den graa Elv, som flyder afsted med mange smaa blinkende Bølger, er en stor Slange med Sølvskæl, som ligger og lurer paa Rov. De høje gule Sandvægge med sparsomme Græstuer, gennem hvilke Elven har skaaret sin Fure, er Væggene i en Faldgrube, paa hvis Bund Slangen lurer, og den brede Landevej, som bryder Hul i Væggen og gennem dybt Sand vader ned til Færgen, ved Siden af hvilken Prammene er fortøjede, er selve Indgangen til den frygtelige Dødshule.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den lille gamle Mand staar og stirrer med sine smaa blaa Øjne. Hans lange hvide Haar flyver for alle Vinde, og hans Kinder, der som oftest har et mildt Rosenskær, er ganske blege af Angst. Han ved saa sikkert, som om nogen havde sagt ham det, at der snart vil komme en fra Vejen der og styrte sig i den lurende Slanges Gab.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu er Kavallererne ved at støde fra Land; de griber de lange Stænger for at drive Prammene ud i Strømmen, men da raaber Løwenborg:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Stands, for Guds Skyld, stands!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De forstaar nok, at han begynder at blive forvirret, fordi han føler Prammen gynge under sig, men de lader uvilkaarligt være at løfte Stængerne. Og han, som ser, at Elven lurer paa Rov, og at en nødvendigvis maa komme og kaste sig i den, peger med en advarende Bevægelse op ad Vejen, ganske som om han saa nogen komme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det ved vi alle, at Livet gerne hidfører saadanne Sammentræf som det, der nu fulgte. Den som endnu kan blive forbavset, kan gerne undre sig over, at Kavallererne skulde ligge med deres Pramme ved Færgestedet over Klarelven netop Morgenen efter den Nat, da Grevinde Elisabet havde begivet sig paa Vandring østerpaa. Men det vilde ganske vist have været mere underligt, om den unge Kvinde ikke havde fundet Hjælp i sin Nød. Det traf sig nu saaledes, at hun, som havde gaaet hele Natten, kom ad Landevejen, der førte ned til Færgen, netop som Kavallererne var i Færd med at støde fra Land, og de blev staaende og saa paa hende, medens hun talte med Færgekarlen, og han gjorde Baaden flot. Hun var klædt som en Bondepige, og de anede ikke, hvem hun var. Men de stod dog og stirrede paa hende, fordi der var noget bekendt ved hende. Som hun nu stod der og talte med Færgekarlen, kom der en Støvsky til Syne paa Landevejen, og ud af Støvskyen kom der en stor gul Kaleche. Hun forstod straks, at den var fra Borg, at de var ude at lede efter hende, og at hun nu vilde blive opdaget. Hun kunde ikke mere tænke paa at komme bort i Færgekarlens Baad, og det eneste Skjulested, hun saa, var Kavallerernes Pramme. Hun styrtede hen imod dem uden at se, hvad det var for Folk, der var om Bord. Og godt var det, at hun ikke saa det, thi da havde hun vel hellere kastet sig under Hestehovene end taget sin Tilflugt til dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun var kommen om Bord, skreg hun blot: „Skjul mig, skjul mig!“ Og saa snublede hun og faldt paa Jernlasten. Men Kavallererne bad hende være rolig. De stødte hurtigt fra Land, saa at Prammen kom ud i Strømmen, og drev ned imod Karlstad, netop som Kalechen kom ned til Færgestedet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Vognen sad Grev Henrik og Grevinde Marta. Nu løb Greven hen for at spørge Færgekarlen, om han havde set Grevinden. Men da Grev Henrik var lidt forlegen over at være nødt til at spørge efter en bortrømt Hustru, saa sagde han kun:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der er noget, der er blevet borte!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saa?“ sagde Færgekarlen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der er noget, der er blevet borte! Jeg spørger, om han har set noget?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er det, han spørger om?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, det er lige meget, men der er noget, der er blevet borte. Jeg spørger, om han har færget noget over Elven i Dag?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men paa den Maade fik han intet at vide, og Grevinde Marta maatte selv tale med Karlen. Et Minut efter vidste hun, at den, de savnede, var om Bord paa en af de tungt bortglidende Pramme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er det for Folk paa de Pramme der?“ „Aa, det er jo Kavallererne, som vi kalder dem.“ „Ah,“ siger Grevinden. „Ja, da er din Hustru vel forvaret, Henrik. Saa kan vi lige saa gerne straks vende hjem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ude paa Prammen herskede der just ikke saa stor Glæde, som Grevinde Marta havde troet. Saa længe den gule Kaleche var synlig, sad den forskræmte unge Kvinde sammenkrøben paa Lasten uden at røre sig eller sige et Ord. Hun stirrede blot paa Vandet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er rimeligt nok, at hun først genkendte Kavallererne, da hun havde set den gule Kaleche fjerne sig. Hun for op. Det var, som om hun vilde flygte paa ny, men hun blev standset af den nærmest staaende, og saa sank hun med en sagte Jamren igen ned paa Lasten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Kavallererne vovede ikke at tale til hende eller gøre hende noget Spørgsmaal. Hun saa ud, som om hun var paa Vanviddets Rand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De sorgløses Hoveder begyndte sandelig at tynges af Ansvar. Allerede dette Jern var en tung Byrde for uvante Skuldre, og nu skulde de ovenikøbet passe paa en ung, ædelbaaren Dame, som var flygtet fra sin Mand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da de mødte denne unge Kvinde ved Vintrens Fester, var en og anden kommen til at tænke paa en lille Søster, som han engang havde elsket. Naar han havde leget og prøvet Kræfter med denne Søster, havde han været nødt til at tage varsomt paa hende, og naar han havde talt med hende, havde han maattet vænne sig til at passe paa sig selv og ikke bruge stygge Ord. Naar en fremmed Dreng havde jaget for vildt efter hende i Legen eller sunget stygge Viser for hende, da havde han kastet sig over Drengen med grænseløs Forbitrelse og næsten banket Livet af ham; thi hans lille Søster skulde aldrig høre noget ondt eller lide nogen Sorg eller nogensinde møde Ondskab og Had.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinde Elisabet havde været alle Kavallerernes glade lille Søster. Naar hun havde lagt sine smaa Hænder i deres haarde Næver, havde det akkurat været, som om hun havde sagt: „Føl, hvor skrøbelig jeg er, men du er min store Broder, du skal beskytte mig baade mod andre og mod dig selv.“ Og de havde været høviske Riddersmænd, saa længe de havde set hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu saa Kavellererne hende med Forfærdelse og kendte hende ikke igen. Hun var forgræmmet og afmagret, Halsen havde mistet sin Runding, Ansigtet var gennemsigtigt. Hun havde sagtens stødt sig paa sin natlige Vandring; thi nu og da kom der en Blodsdraabe piblende frem af et lille Saar i Tindingen, og det krusede lyse Haar, som hang ned i Panden, var klæbet sammen af Blod. Hendes Kjole var smudsig efter den lange Vandring paa dugvaade Veje, og hendes Sko var ilde tilredte. Kavallererne havde en uhyggelig Følelse af, at dette var en fremmed. Den Grevinde Elisabet, de havde kendt, havde ikke haft saadanne vilde, brændende Øjne. Deres stakkels Søster var næsten bleven jaget til Vanvid. Det var, som om en Sjæl, der var nedstegen fra en anden Verden, kæmpede med den rigtige Sjæl om Herredømmet i dette udpinte Legeme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men de behøver ikke at være bekymrede for, hvor de skal gøre af hende. De gamle Tanker vaagner hos hende. Der er jo Fristelsen atter over hende. Gud vil atter prøve hende. Se, hun er iblandt Venner. Har hun i Sinde at forlade Bodens Vej?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun rejste sig og raabte, at hun maatte bort.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallererne prøvede paa at berolige hende. De sagde til hende, at hun kunde være rolig. De skulde nok beskytte hende mod al Forfølgelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun bad blot, om hun maatte gaa ned i den lille Baad, som slæbte efter Prammen, og ro i Land for at fortsætte sin Vandring alene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men de kunde jo ikke lade hende gaa. Hvad skulde der blive af hende? Det var bedre, hun blev hos dem. Vel var de kun nogle fattige gamle Mænd, men de skulde nok finde Udvej til at hjælpe hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da vred hun sine Hænder og bad dem lade hende gaa. Men de kunde ikke opfylde hendes Bøn. De saa, hun var saa ussel og svag, at hun vist vilde dø paa Landevejen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta Berling stod et Stykke borte og saa ned i Vandet. Maaske den unge Kvinde helst ikke vilde se ham. Han vidste det ikke; men hans Tanker legede og lo. „Nu ved ingen, hvor hun er,“ tænkte han, „nu kan vi tage hende med os til Ekeby. Vi vil holde hende skjult der, vi Kavallerer, og vi skal være gode imod hende. Hun skal være vor Dronning, vor Herskerinde, men ingen skal vide, at hun er der. Vi skal vogte hende saa godt, saa godt. Maaske hun kan blive lykkelig iblandt os; alle de gamle vil have kærlig Omsorg for hende som for en Datter. Hun vil gøre os til Mennesker; vi kommer til at drikke Mandelmælk og tale Fransk. Og naar vort Aar er til Ende, hvad saa? Kommer Tid, kommer Raad.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han havde aldrig vovet rigtig at klare for sig selv, om han elskede hende. Han kunde ikke eje hende uden Synd, og han vilde ikke drage hende ned til noget lavt eller slet, det var alt, hvad han vidste. Men at have hende gemt paa Ekeby og faa Lov til at være god imod hende, nu da andre havde været onde, og lade hende nyde alt, hvad godt Livet ejer, ak, hvilke Drømme, hvilke salige Drømme!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men han vaagnede af dem, thi den unge Grevinde var fuldstændig fortvivlet, og hendes Ord havde Fortvivlelsens skærende Klang. Hun havde kastet sig paa Knæ midt imellem Kavallererne og bad dem om at komme bort.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gud har endnu ikke tilgivet mig,“ raabte hun. „Lad mig gaa.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta saa, at ingen af de andre var i Stand til at adlyde hende, og indsaa, at han maatte gøre det. Han, som elskede hende, maatte gøre det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var saa svært for ham at gaa, som om hvert Lem paa hans Legeme gjorde Modstand mod hans Vilje, men han slæbte sig hen til hende og sagde, at han vilde bringe hende i Land.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun stod straks op. Han bar hende ned i Baaden og roede hende over til den østlige Bred. Han lagde til ved et smalt Gangbræt og hjalp hende op af Baaden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad skal der nu blive af Grevinden?“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun løftede alvorlig Fingeren og pegede op imod Himlen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis Grevinden skulde komme i Nød …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kunde ikke tale, Stemmen svigtede ham, men hun forstod ham og svarede:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg skal sende Bud efter Dem, naar jeg trænger til Dem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vilde saa gerne vogte Dem for alt ondt,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun rakte ham sin Haand til Farvel, og han var ikke i Stand til at sige mere. Hendes Haand laa kold og slap i hans.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinden havde ikke Sans for andet end disse indre Stemmer, som tvang hende til at gaa ud blandt fremmede. Hun vidste vel knap, at det var netop den Mand, hun elskede, som hun nu forlod.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa lod han hende gaa og roede igen ud til Kavallererne. Da han kom op paa Prammen, skælvede han af Træthed og saa udmattet og kraftesløs ud. Han syntes, han havde gjort det tungeste Arbejde i sit Liv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endnu nogle Dage holdt han Modet oppe, indtil Ekebys Ære var reddet. Han bragte Jernet til Vægten paa Kannikenæsset; saa var det for lang Tid forbi med hans Kræfter og hans Livsmod.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallererne mærkede ingen Forandring hos ham, saa længe de var om Bord. Han spændte hver Nerve for at holde Munterheden og Sorgløsheden oppe; thi det var ved Munterhed og Sorgløshed, at Ekebys Ære skulde reddes. Hvorledes skulde Vovespillet være lykkedes for dem, hvis de var gaaet til det med bekymrede Ansigter og modfaldne Hjerter?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Om det nu er sandt, hvad Rygtet melder, at Kavallererne havde mere Sand end Jern paa Prammene, om det er sandt, at de uafladelig bar de samme Stænger til og fra Vægten ved Kannikenæsset, til de mange hundrede Skippund var vejede af &amp;mdash; om det er sandt, at alt dette kunde gaa for sig, fordi Vejeren og hans Folk blev saa godt trakterede af Madkurve og Flaskefoder, som Kavallererne havde med fra Ekeby, saa kan man nok forstaa, at de maatte være muntre paa Jernprammene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvem kan vide det nu? Men om saa var, da er det sikkert nok, at Gøsta Berling ikke kunde have Tid til at sørge. Men han mærkede ikke noget til Eventyrets og Farens Glæde. Saa snart han turde, sank han sammen i Fortvivlelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„O, Ekeby, du mine Længslers Land,“ raabte han da til sig selv, „gid din Ære maa straale!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa snart Kavallererne havde faaet Vejerens Kvittering, lastede de en Venerskude med deres Jern. Det sædvanlige var ellers, at Skippere af Faget besørgede Jernet ført ned til Gøteborg, og Gaardene i Vermland bekymrede sig i Reglen ikke mere om deres Jern, naar de havde faaet Vejerens Kvittering for, at Leverancen var modtagen. Men Kavallererne vilde ikke gøre deres Ting halvt; de vilde følge med Jernet lige til Gøteborg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Vejen derhen ramtes de af Ulykken. Der brød en Storm løs om Natten, Skuden drev for Vind og Vove, stødte paa et Rev og sank med hele sin kostbare Ladning. Valdhorn og Kortspil og utømte Vinflasker gik da til Bunds. Men naar man rigtig tænkte over Sagen, hvad gjorde saa det, at Jernet var gaaet tabt? Ekebys Ære var dog reddet. Jernet var vejet paa Vægten ved Kannikenæsset. Og selv om Majoren maatte sætte sig hen og skrive til Grossererne dernede i den store By, at eftersom de ikke havde faaet hans Jern, vilde han ikke have deres Penge, saa gjorde det heller ikke noget. Ekeby var saa rigt, og dets Ære var reddet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men om nu Havne og Sluser, om Gruber og Miler, Skuder og Pramme begynder at hviske underlige Ting? Om det gaar som en dump Susen gennem Skovene, at hele Farten var et Bedrag, om man hele Vermland over paastaar, at der aldrig havde været mt end usle halvhundrede Skippund paa Prammene, og at Skibbruddet var sat i Scene med Vilje? Nu ja &amp;mdash; da er der blevet øvet en kæk Bedrift, og en ægte Kavallerstreg er bleven udført. Sligt skader ikke den gamle Gaards Ære.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det er nu saa længe siden. Det kan jo gerne være, at Kavallererne har købt Jern andre Steder, eller at de har fundet noget i nogle Pakhuse, som de ikke havde kendt før. I saadanne Ting bliver Sandheden aldrig opdaget. Vejeren vilde i det mindste aldrig høre Tale om, at et Bedrageri havde været muligt, og han maatte jo vide det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Kavallererne kom hjem, fik de nyt at høre. Grev Dohnas Ægteskab skulde ophæves. Greven havde sendt sin Hovmester ned til Italien for at skaffe Beviser for, at Ægteskabet ikke havde været lovligt. Han kom ogsaa tilbage hen paa Sommeren med tilfredsstillende Oplysninger. Hvori disse bestod, ja det ved jeg ikke saa nøje. Man maa fare varligt med de gamle Sagn; de er som halvvisne Roser: de mister let Bladene, naar man tager for haandfast paa dem. Folk siger, at Vielsen i Italien ikke var forrettet af en rigtig Præst. Jeg ved heller ikke mere; men vist er det, at Domstolen i Bro erklærede Ægteskabet mellem Grev Dohna og Elisabet von Thurn for aldrig at have været noget Ægteskab.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det vidste den unge Kvinde dog ingen Ting om. Hun levede blandt Bønder i en fjern Egn, hvis hun da levede.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Lilliecronas Hjem&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Der var blandt Kavallererne en, som jeg ofte har nævnt som en stor Musiker. Han var en høj, sværlemmet Mand med et stort Hoved og sort busket Haar. Han var sikkert ikke stort mere end fyrretyve Aar paa denne Tid, men han havde et grovt Ansigt og et stilfærdigt Væsen. Det gjorde, at mange antog ham for gammel. Han var en god Mand, men tungsindig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Eftermiddag tog han sin Violin under Armen og gik sin Vej fra Ekeby. Han sagde ikke Farvel til nogen, men det var alligevel hans Mening aldrig at komme tilbage. Han væmmedes ved Livet der, lige siden han havde set Grevinde Elisabet i hendes Ulykke. Han gik uden at hvile hele Aftenen og hele Natten, indtil han tidligt om Morgenen ved Solopgang kom til en lille Gaard ved Navn Løfdala, som tilhørte ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var saa tidligt, at der endnu ikke var et Menneske vaagent. Lilliecrona satte sig paa det grønne Vippebrædt udenfor Hovedbygningen og saa paa sin Ejendom. Herre Gud, et smukkere Sted var der da ikke til. Græsplænen foran Huset laa paa en jævn Skraaning og var bedækket med fint, lysegrønt Græs. Der gaves ikke Mage til Græsplæne. Faarene fik Lov at græsse paa den, og Børnene at tumle sig der med deres Legetøj, men den holdt sig altid lige tæt og grøn. Den blev aldrig slaaet, men mindst en Gang om Ugen lod Husmoderen alle Pinde og Straa og visne Blade feje bort fra det friske Græs. Han saa paa Grusgangen foran Huset og trak pludselig Fødderne til sig. Børnene havde sent om Aftenen revet den i Mønstre, og hans store Fødder havde gjort det fine Arbejde stor Skade. Hvor alt dog voksede paa dette Sted? De seks Rønnetræer, som bevogtede Gaardspladsen, var saa høje som Bøgetræer og saa bredkronede som Egetræer. Saadanne Træer havde man vist aldrig set før. Prægtige var de med de tykke Stammer, bevoksede med gult Lav, og med store, hvide Blomsterklaser, som stak frem af det mørke Løv. Han maatte tænke paa Himlen og dens Stjerner. Det var til at undre sig over, som Træerne voksede der paa Stedet. Der stod en gammel Pil, saa tyk, at to Karle ikke kunde spænde om den. Den var nu frønnet og hul, og Lynilden havde taget Toppen af den, men den vilde ikke dø. Hvert Foraar skød et Knippe frisk Grønt op af den knækkede Hovedstamme for at vise, at den levede. Det Hæggebærtræ ved den østlige Gavl var blevet saa stort, at det overskyggede hele Huset. Hele Græstørvtaget var hvidt af dets neddryssede Blomsterblade, for Hæggen var allerede afblomstret. Og Birkene, som stod i smaa Klynger hist og her paa Markerne, de havde ganske vist deres Paradis paa hans Gaard, De voksede der paa saa mange forskellige Maader, som om de havde taget sig ove at efterabe alle andre Træer. En lignede en Lind, tæt og løvrig, med en stor Krone, en anden stod rank og pyramideformet som en Poppel, og en hang med Grenene som en Taarepil. Der var ikke to, der var ens, men dejlige var de allesammen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa stod han op og gik rundt om Huset. Der laa Haven saa forunderlig skøn, at han maatte standse og trække Vejret dybt. Æbletræerne blomstrede. Ja, det vidste han jo. Det havde han set, at de gjorde, ogsaa paa alle andre Herregaarde, der var blot den Forskel, at de ikke nogensteds blomstrede saadan, som de gjorde paa den Gaard, hvor han havde set dem blomstre, fra han var lille. Han gik med foldede Hænder og varsomme Skridt op og ned i Grusgangene. Jorden var hvid, og Træerne var hvide, hist og her med en Skygge af blegrødt. Noget saa skønt havde han aldrig set. Han kendte hvert Træ, saadan som man kender sine Søskende og sine Legekammerater. Astrakanæbletræerne var helt hvide, det var ogsaa Vinteræbletræerne. Men Sommeræbletræernes Blomster var blegrøde og Paradisæblernes var ganske røde. Allersmukkest var den gamle upodede Abild, hvis smaa beske Æbler ingen kunde spise. Den sparede ikke paa Blomster; den lignede en stor Snedrive i Morgensolen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Husk nu, det var en Morgenstund, ganske tidligt! Duggen bragte alle Blade til at glinse, alt Støv var skyllet bort. Over de skovklædte Bjerge, som Gaarden laa tæt inde under, kom de første Solstraaler listende. Det saa ud, som om de havde tændt Grantoppene i Brand. Over de friske Kløverenge, over Rug- og Bygmarkerne og over de unge Havrespirer laa der den letteste Taage, det tyndeste Skønhedsslør, og Skyggerne faldt skarpe som i Maaneskin.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa stod han stille og saa paa de store Urtebede mellem Havegangene. Han ved, at Husmoderen og hendes Piger har gjort Arbejdet der. De har gravet, revet og gødet, luget Kvikrødderne op og bearbejdet Jorden, til den er bleven fin og let. Naar de saa har faaet Beddet jævnt og Kanterne skarpe, har de taget Snore og Mærkepinde og afridset Striber og Firkanter. Saa har de traadt Gangene til med smaa muntre Trin og saaet og plantet, til alle Striber og Firkanter var fulde. Og Børnene har været med og har været lutter Glæde og Iver over at faa Lov at hjælpe til, skønt det har været et svært Arbejde for dem at staa krumme og række Armene ud over de brede Bede. Og utrolig meget Gavn har de gjort, som enhver kan begribe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu begyndte Planterne at komme op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gud velsigne dem, hvor kækt de stod der, baade Ærter og Bønner med deres to tykke Hjerteblade, og hvor lige og pænt baade Gulerødder og Roer var kommet op! Allermorsomst var de smaa krusede Persilleblade, som løftede Jorddækket over sig ganske lidt og legede Skjul med Livet lidt endnu.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og her var et lille Bed, hvor Striberne ikke var saa lige, og hvor de smaa Firkanter saa ud som et Prøvekort paa alt, hvad der kunde plantes og saas. Det var Børnenes Have.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Lilliecrona fik i en Fart Violinen op til Hagen og begyndte at spille. Fuglene gav sig til at synge i det store Krat, som beskyttede Haven mod Nordenvinden. Det var ikke muligt at tie for noget Væsen, der var begavet med Stemme, saa skøn var Morgenen. Buen gik ganske af sig selv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lilliecrona gik op og ned i Gangene og spillede. „Nej,“ tænkte han, „et skønnere Sted findes ikke.“ Hvad var Ekeby imod Løfdala? Hans Hjem var tækket med Græstørv og kun eet Stokværk højt. Det laa i Skovbrynet med Bjerget bagved sig og den lange Dal foran. Der var ikke noget mærkeligt ved det: der var ingen Sø, intet Vandfald, ingen Strandenge og Parker, men det var alligevel skønt. Det var skønt, fordi det var et godt, fredeligt Hjem. Livet var let at leve der. Alt, hvad der paa andre Steder vilde have fostret Bitterhed og Had, blev der udjævnet med Mildhed. Saaledes skal det være i et Hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Inde i Huset ligger Husfruen og sover i et Værelse, som vender ud imod Haven. Hun vaagner pludselig og lytter, men hun rører sig ikke. Hun ligger smilende og lytter. Saa kommer Musiken nærmere og nærmere, og til sidst er det, som om Spillemanden var bleven staaende under hendes Vindue. Det er nok ikke første Gang, hun har hørt Violinspil under sit Vindue. Han plejer at komme saadan, hendes Mand, naar de har haft en usædvanlig vild Streg for ovre paa Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han staar der og skrifter og beder om Forladelse. Han fortæller hende om de mørke Magter, som lokker ham bort fra hvad han elsker højest: fra hende og Børnene. Men han elsker dem. Aa, ja sandelig elsker han dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens han spiller, staar hun op og klæder sig paa uden rigtigt at vide, hvad hun gør. Hun er saa fuldstændigt optagen af hans Spil.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er ikke Luksus og Vellevned, som har lokket mig bort,“ spiller han, „ikke Kærlighed til andre Kvinder, ikke Ære, men Livets fristende Mangfoldighed; dets Skønhed, dets Bitterhed, dets Rigdom maa jeg føle omkring mig. Men nu har jeg nok af det; nu er jeg mæt og træt. Jeg vil ikke mere forlade mit Hjem. Tilgiv mig, bær over med mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da trækker hun Gardinet til Side og lukker Vinduet op, og han ser hendes smukke, gode Ansigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun er god, og hun er klog. Hendes Blikke falder velsignelsesrige som Solens paa alt, hvad der møder dem. Hun styrer og hun vogter. Hvor hun er, maa alt vokse og trives. Hun bærer Lykken i sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han svinger sig op i Vindueskarmen til hende og er lykkelig som en Elsker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Siden løfter han hende ned i Haven og bærer hende ned under Æbletræerne. Der forklarer han hende, hvor smukt alting er, og viser hende Urtebedene og Børnenes Plantninger og de smaa muntre Persilleblade.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Børnene vaagner, bliver der en Jubel og Henrykkelse over, at Fader er kommen. De lægger helt Beslag paa ham. Han skal. se alt det nye og mærkværdige: det lille Mølleværk, de har lavet sig nede ved Bækken, Fuglereden i Piletræet, og de smaa Karudseunger i Dammen, der svømmer i tusindvis i Vandspejlet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa gaar Fader, Moder og alle Børnene en lang Tur ud over Markerne. Han maa se, hvor tæt Rugen staar, hvordan Kløveren vokser, og hvordan Kartoflerne begynder at stikke deres krusede Blade op af Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han maa se Køerne, naar de kommer hjem fra Marken, hilse paa de nyfødte i Kalvebaas og Faaresti, lede efter Æg og give alle Hestene Sukker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Børnene hænger i Hælene paa ham hele Dage. Ingen Lektier, intet Arbejde, bare strejfe omkring med Fader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Om Aftenen spiller han „Polskaer“ for dem, og hele Dage har han været saadan en Ven og Legekammerat for dem, at de falder i Søvn med inderlig Bøn om, at Fader altid maa blive hos dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han bliver ogsaa hele otte Dage og er glad som et Barn hele Tiden. Han er forelsket i alting derhjemme, i Hustru og Børn, og tænker aldrig paa Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men saa kommer der en Morgen, da han er borte. Han kunde ikke holde det ud længer, det var for megen Lykke for ham. Ekeby var tusinde Gange ringere, men Ekeby laa midt i Begivenhedernes Hvirvel. Aa, hvor der var meget at drømme om og spille om!Hvor kunde han leve skilt fra Kavallerernes Bedrifter og fra den lange Løfvensø, omkring hvilken Eventyrenes vilde Jagt brusede afsted?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa hans Ejendom gik alt sin rolige Gang. Alt voksede og trivedes under den milde Husmoders Varetægt. Alle der paa Gaarden gik i en stille Lykke. Alt, hvad der andre Steder vilde have fostret Splid og Bitterhed, gik der hen uden Klage og Smerte. Alt var, som det skulde være. Naar nu Husets Herre længtes efter at leve som Kavaller paa Ekeby, hvad saa? Kan det maaske hjælpe noget at klage over Himlens Sol, fordi den hver Aften forsvinder i Vest og efterlader Jorden i Mørke?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvem er ubetvingelig uden Underkastelsen! Hvem er sejrsikkker uden Taalmodigheden!&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Heksen fra Dovre&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Heksen fra Dovre er kommen til Løfvensøens Bred. Man har set hende gaa der, lille og rundrygget, i Skindkjortel og med sølvbeslaaet Bælte. Hvorfor er hun kommen fra Ulvehuler til Menneskenes Hjem? Hvad søger den gamle fra Fjældene i de grønne Dale?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tigge gør hun. Hun er grisk efter Gaver, saa rig hun er. I Bjergkløfterne har hun store hvide Sølvbarrer gemt, og paa saftige Enge dybt inde mellem Fjældene græsse hendes store Hjorder af sorte, guldhornede Køer. Alligevel gaar hun i Barksko og en fedtet Skindkjole, hvis brogede Kant netop kan skimtes gennem Aarhundreders Snavs. Hun stopper sin Pibe med Mos og tigger af den fattigste. Pokker skulde give til saadan en, der aldrig takker, aldrig faar nok.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gammel er hun. Hvor længe er det, siden Ungdommens lyse Glans laa over det brede Ansigt med den brune Hud, som skinner af Fedt, over den flade Næse og de smalle Øjne, der glimte under Snavset som glødende Kul under graa Aske? Hvor længe er det, siden hun sad som en liden Gjente paa Sætertunet og med sine Lurtoner sendte Hyrdedrengen Svar paa hans Kærlighedsviser? Flere hundrede Aar har hun levet. De ældste kan ikke huske den Tid, da hun ikke gik gennem Landet. Deres Fædre have set hende gammel, da de var unge. Og hun er ikke død endnu. Jeg, som skriver dette, har selv set hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mægtig er hun, de troldkyndige Finners Datter; hun bøjer sig ikke for nogen. Hendes brede Fødder sætte ikke ængstelige Spor i Vejens Grus. Hun maner Haglen frem, hun styrer Lynstraalen. Hun kan lede Køerne vild og hidse Ulve paa Faarene. Hun kan gøre meget ondt, men kun lidet godt. Det er bedst at staa sig godt med hende. Tigger hun din eneste Ged af dig, saa giv hende den, ellers styrter Hesten, ellers brænder Huset, ellers bliver Koen syg, ellers dør Barnet, ellers gaar den paaholdende Madmoder fra Vid og Sans.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Velkommen er hun aldrig; og dog maa hun helst modtages med smilende Mund. Hvem ved, for hvis Skyld hun er kommen? Hendes Ærinde er ikke blot at faa Tiggerposen fyldt. Onde Varsler følge hende; Ræv og Ugle tuder uhyggeligt i Skumringen, og de væmmelige røde og sorte Orme, som spy Ædder, komme frem fra Skovene og krybe lige op til Dørtærskelen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stolt er hun. Hendes Hoved rummer Fædrenes mægtige Visdom. Sligt giver Sindet Løftelse. Stærke Runer er ristede i hendes Stav; hun sælger den ikke for alt Dalens Guld. Tryllesange kan hun synge, Sejd kan hun koge; hun kan løsne Troldskud over Søen og knytte Stormknuder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvad tænker hun, der kommer fra Skovenes Mørke og fra de vældige Fjelde, hvad tænker hun om Folket i Dalene? For hende, der tror paa Thor, Jættedræberen, og paa de mægtige Finneguder, er de Kristne, hvad de tamme Gaardhunde er for den graa Ulv. Hun, der er ubunden som Snestormen, stærk som Fossen, kan aldrig elske Slettens Sønner. Dog kommer hun jævnlig ned fra Bjergene for at se paa deres Dvergeskik. Menneskene gyse af Skræk, naar de ser hende, men Ødemarkens stærke Datter gaar tryg iblandt dem, tryg ved Skrækken. Hendes Stammes Bedrifter er ikke glemte, saalidt som hendes egne. Som Katten tror paa sine Kløer, saadan tror hun paa sin Hjernes Visdom og paa Kraften i Gudernes Tryllesange. Ingen Konge er sikrere paa sin Magt, end hun er paa det Skrækkens Rige, hun hersker over.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saaledes er Heksen vandret gennem mange Bygder. Nu er hun kommen til Borg, og hun undser sig ikke for at vandre ind paa Greveborgen. Ad Køkkenvejen gaar hun sjælden. Hun gaar lige op ad Terrassens Trapper; hun sætter sine brede Barksko paa de blomsterkantede Grusgange lige saa rolig, som om hun gik paa Sæterstien.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu træffer det sig netop, at Grevinde Marta er gaaet ud paa Trappen for at glæde sig over Junidagens Pragt. Paa Grusgangen nedenfor er just to Piger standset paa Vejen til Forraadshuset. De kommer fra „Badstuen“, hvor Flæsket bliver røget, og de bærer de nyrøgede Skinker paa en Stang imellem sig. „Vil Naadig Grevinden se paa Flæsket?“ siger Pigerne, „og lugte, om det er røget nok?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinde Marta, som for Tiden er Husmoder paa Borg, bøjer sig ud over Trappegelænderet og ser paa Flæsket, men i samme Øjeblik lægger Finnekonen sin Haand paa en af Skinkerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se dog denne brune, skinnende Svær, dette tykke Lag Fedt! Denne friske Duft af Enebærris ved de nyrøgede Skinker! Føde for Hedenolds Guder! Heksen maa eje dette. Hun lægger sin Haand paa Flæsket.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Bjergenes Datter er ikke vant til at trygle eller tigge. Er det ikke af hendes Naade, at Urter trives og Menneskene leve? Frost og Uvejr og Vandflod &amp;mdash; alt staar det i hendes Magt at sende. Derfor sømmer det sig ikke for hende at trygle og tigge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun lægger sin Haand paa det, hun ønsker, og det er hendes.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Grevinde Marta ved ikke noget om den gamles Magt. „Væk med sig, Tiggerkærling,“ siger hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Giv mig Skinken,“ siger Ulveryttersken fra Dovre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hun er gal!“ raaber Grevinden, og hun befaler Pigerne at gaa ind i Forraadshuset med deres Byrde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den hundredaariges Øjne flamme af Vrede og Begær. „Giv mig den brune Skinke!“ gentager hun, „eller det vil gaa dig ilde.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg giver den hellere til Skaderne end til saadan en som hende!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da dirrer den gamle af Vrede. Hun strækker sin Stav med Runerne i Vejret og svinger den vildt. Hendes Læber udstøde underlige Ord. Haaret stritter, Øjnene gnistre, Ansigtet fortrækker sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Dig selv skal Skaderne æde!“ skriger hun til sidst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa gaar hun, idet hun mumler Forbandelser og svinger vildt med Staven. Hun vender sine Fjed hjemad; længere mod Syd gaar hun ikke. Nu har Vildmarkens Datter udført det Ærinde, for hvis Skyld hun er draget ned fra Bjergene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinde Marta bliver staaende paa Havetrappen og ler ad hendes urimelige Vrede, men Latteren skal snart forstumme paa hendes Læber. Thi der kommer de. Hun kan ikke tro sine egne Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun tror hun drømmer, men der kommer de, Skaderne, som skal æde hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fra Park og Have kommer de susende ned over hende, Skader i Snesevis, med Kløerne spændt og Næbbene fremstrakt for at hugge. De kommer med Skraal og Skrig. Sorte og hvide Vinger flimre for hendes Øjne. Hun ser som i Svimmelhed bag denne Sværm alle Egnens Skader komme flyvende, ser hele Himlen fuld af sorte og hvide Vinger. Fjerenes Metalfarver skinne i det skarpe Formiddagssolskin. Halefjerene bruse som paa kæmpende Rovfugle. I tættere og tættere Kredse flyve Udyrene om Grevinden og sigte med Næb og Klør efter hendes Ansigt. Hun maa flygte ind i Stuen og lukke Døren til. Hun tumler imod den, aandeløs af Angst, mens de skraalende Skader kredse om udenfor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men med det samme var hun ogsaa stængt ude fra Sommerens lyse Skønhed og fra Livets Glæde. For hende var der fra nu af ikke andet end lukkede Stuer og nedrullede Gardiner, for hende var der kun Fortvivlelse, Angst, Forvirring, der grænsede til Vanvid.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ogsaa denne Fortælling kan vel synes at være Vanvid, men sand maa den dog være. Der lever Hundreder af gamle Folk, som kender Historien og vil vidne, at saadan lyder Sagnet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fuglene slog sig ned paa Trappens Rækværk og paa Taget. De sad, som om de blot ventede paa, at Grevinden skulde vise sig, for at styrte sig over hende. De opslog deres Bopæl i Parken og der blev de. Det var umuligt at forjage dem fra Gaarden. Skød man efter dem, blev det kun værre; for hver en, der faldt, kom der ti ny flyvende. Stundom maatte vel store Skarer bort at skaffe Mad, men der blev altid paalidelige Skildvagter tilbage. Og blot Grevinde Marta viste sig, blot hun saa ud ad et Vindue eller trak et Gardin til Side et Øjeblik, blot hun prøvede paa at gaa ud paa Trappen &amp;mdash; straks kom de. Hele den forfærdelige Sværm kom farende op mod Vaaningshuset med larmende Vingeslag, og Grevinden flygtede ind i sit inderste Værelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun opholdt sig i Soveværelset inden for den røde Sal. Jeg har tit hørt Værelset beskrive, saadan som det var i denne Rædselstid, mens Borg var belejret af Skaderne. Tunge Forhæng for Døre og Vinduer, tykke Tæpper paa Gulvet, listende, hviskende Mennesker!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Grevindens Hjerte boede den ligblege Rædsel. Hendes Haar blev graat. Hendes Hud fik Rynker. Paa en Maaned blev hun en gammel Kone. Hun kunde ikke staalsætte sit Hjerte til Tvivl paa den forhadte Trolddom. Hun for op af sine natlige Drømme med høje Raab, at Skaderne var over hende. Hun græd Dage igennem over denne Skæbne, som hun ikke kunde undgaa. Hun skyede Mennesker af Angst for, at Fuglesværmen skulde følge hver indtrædende i Hælene, og sad som oftest stum med Hænderne for Ansigtet og rokkede frem og tilbage i sin Lænestol, syg og forstemt af den kvalme Luft, og for jævnlig op med Skrig og Klage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Intet Menneskes Liv kunde være bitrere. Hvem kan lade være at beklage hende?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg har nu ikke stort mere at fortælle om hende, og det, jeg har fortalt, har ikke været godt. Det er, som om min Samvittighed slog mig. Hun var dog godmodig og livsglad, da hun var ung, og mange fornøjelige Historier om hende har glædet mit Hjerte, skønt de ikke har fundet nogen Plads her.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det er saa, skønt denne Stakkel ikke vidste det, at Sjælen altid hungrer. Af Tant og Leg kan den ikke leve. Faar den ikke anden Næring, da sønderslider den som et vildt Dyr først andre og tilsidst sig selv.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Midsommer&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Midsommeren var hed den Gang som nu, mens jeg skriver. Aarets herligste Tid var kommen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var den Tid, da Sintram, den onde Brugspatron paa Fors, sørgede og led ondt. Han vrededes over Lysets Sejrstog gennem Døgnets Timer og og over Mørkets Nederlag. Han harmede sig over den Bladepragt, hvori Træerne var klædt, og over det brogede Tæppe, som dækkede Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt hylledes i Skønhed. Vejen, saa graa og støvet den var, fik dog en Kant af Blomster: gule og violette Sommerblomster, Vikker og Kærlingetand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Midsommerdagens Pragt laa over Bjergene, og Klokkelyden fra Bro Kirke af den sitrende Luft blev baaren lige op til Fors, da Helligdagens usigelige Fred herskede over Landet, da rejste han sig i Vrede. Det syntes ham, at Gud og Mennesker vovede at glemme, at han var til, og han besluttede, at nu vilde ogsaa han drage til Kirke. De, der jublede over Sommeren, skulde faa ham at se, ham, Sintram, der elskede Mørke uden Morgen, Død uden Opstandelse, Vinter uden Vaar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han tog Ulveskindspelsen og de laadne Bælgvanter paa. Han lod spænde en rød Hest for en Slæde og sætte Bjælder i det blanke Seletøj med Snogepanderne. Udstyret, som om det var tredive Graders Kulde, drog han til Kirke. Han troede, at naar det peb under Mederne, kom det af den skarpe Kulde. Han troede, at det hvide Skum paa Hesteryggen var Rimfrost. Han følte ingen Varme. Der straalede Kulde ud fra ham som Varme fra Solen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kørte over den brede Slette norden for Bro Kirke. Store rige Byer laa paa hans Vej og Marken med syngende Lærker over. Aldrig har jeg har jeg hørt Lærkerne synge som over disse Marker, og jeg har grundet paa, om han ogsaa kunde gøre sig døv for dette hundredstemmige Sangerkor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var meget, han kom forbi paa Vejen, som vilde have harmet ham, om han havde skænket det et Blik. Han vilde have set to nejende Birke ved hver Hyttes Dør, og gennem de aabne Vinduer vilde han have set ind i Stuer, hvis Vægge vare smykkede med grønne Kviste. Den mindste Tiggertøs gik paa Landevejen med en Syrenklase i Haanden, og hver eneste Bondekone havde en hel lille Urtekost stukken ind i Lommetørklædet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majstænger med hængende Blomster og opløste Kranse stod ved Gaardene. Græsset var nedtrampet rundt om dem, thi Dansen havde gaaet lystig omkring dem i Midsommernatten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nede paa Løfvensøen mylrede det med Tømmerflaader, smaa hvide Sejl var hejste til Ære for Dage, skønt ingen Vind fyldte dem, og der var ikke en Mastetop, uden den bar sin grønne Krans.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ad alle de mange Vej, der føre til Bro, kom Folk vandrende til Kirke. Kvinderne var især pyntelige i det lyse hjemmegjorte Sommertøj, som akkurat var blevet færdigt til i Dag. Alle var festklædte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Menneskene kunde ikke blive færdige med at glæde sig over Helligdagsfreden og Hvilen fra Hverdagsarbejdet, over den liflige Varme, over den lovende Høst og over Jordbærrene, som begyndte at rødme ved Vejkanten. De talte om Luftens Stilhed, den skyfri Himmel og Lærkesangen og sagde: „Ja sandelig! denne er Dage, som Herren har gjort.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kom Sintram kørende. Han bandede og svingede Pisken over den svedende Hest. Sandet hvinede stygt under Mederne, Bjældernes skarpe Klang overdøvede Kirkeklokkernes Lyd. Hans Pande laa i vrede Rynker under Pelshuen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da gøs Kirkegæsterne og mente, de havde set den Onde selv. Ikke engang i Dag, paa Sommerens egen Fest, fik de Lov at glemme Kulden og Ondskaben. Det er en bitter Lod, at vandre paa Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De Folk, som stod i Skygge af Kirkemuren eller sad paa Kirkegaardsgærdet og ventede paa, at Gudstjenesten skulde begynde, saa paa ham med stille Forundring, som han der vandrede op imod Kirkedøren. Nylig havde den skønne Dag fyldt deres Hjerter med Glæde over, at det var dem forundt at gaa paa Guds grønne Jord og nyde Tilværelsens Skønhed. Nu, da de saa Sintram, grebes de af Anelse om en hemmeligsfuld Ulykke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han gik igennem Flokken, lagde de med overtroisk Rædsel Mærke til den Maade, han hilste paa. Glad var den, han gik forbi uden at se til, thi han hilste kun paa dem, der tjente hans Sag. For Brobypræsten tog han Huen dybt af, og for Marianne Sinclaire og Kavallererne lettede han paa den, men til Provsten i Bro og Lagmanden i Munkerud havde han ingen Hilsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram traadte ind i Kirken, satte sig i sin Stol og smed Vanterne paa Bænken, saa man kunde høre Raslen af Ulvekløerne, der var syet ind i Skindet, hele Kirken over. Og nogle Kvinder, som allerede havde sat sig i de forreste Stole, besvimede, da de saa den laadne Skikkelse, og maatte bæres ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men ingen vovede at jage Sintram ud. Han forstyrrede Menighedens Andagt, men han var altfor frygtet til at nogen dristede sig til at befale ham at forlade Kirken.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Forgæves talte den gamle Provst om Sommerens lyse Fest. Ingen hørte ham. Alle tænkte blot paa Ondskab og Kulde og paa den hemmelighedsfulde Ulykke, som den onde Brugspatron varslede dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da alt var forbi, saa man den onde træde hen til Skrænten af den Bakke, hvor Bro Kirke ligger. Han saa ned over Broby Sund og fulgte det med Øjnene forbi Provstegaarden og den vestlige Breds tre Odder ud i Løfven. Og man saa ham knytte Haanden og true ud over Sundet og dets grønne Bredder. Derpaa gled hans Blik mod Syd ned over nedre Løfven lige til de blaanende Odder, som syntes at lukke for Søen. Og imod Nord fløj det milevidt forbi Gurlita Fjeld op til Bjørnidet, hvor Søen ender. Han saa mod Vest og Øst, hvor de lange Bjerge bræmme Dalen, og han knyttede Haanden paa ny. Og alle følte, at hvis han havde haft et Knippe Lyn i sin højre Haand, vilde han i vild Glæde have slynget dem ud over den fredelige Egn og spredt Død og Jammer, saa langt han mægtede. Thi nu havde han saaledes vænnet sit Hjerte til det onde, at han ikke fandt Glæde i andet end Elendighed. Han havde efterhaanden lært sig selv at elske alt, hvad der er stygt og ondt. Han var mere vanvittig end den ustyrligste afsindige, men det var der ingen, der forstod.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Bagefter gik der underlige Rygter paa Egnen. Man fortalte, at da Klokkeren kom for at lukke Kirken, gik Kammen af Nøglen, fordi der var stukket et haardt sammenrullet Stykke Papir i Laasen. Han gav det til Provsten. Det var, som man nok kunde forstaa, et Brev bestemt for et Væsen i den anden Verden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Man hviskede om, hvad der havde staaet at læse paa Papiret. Provsten havde brændt det, men Klokkeren havde set til, mens det Djævelsskab brændte. Bogstaverne havde skinnet klart røde paa sort Bund. Han havde ikke kunnet undgaa at læse det. Han læste, fortalte man, at den onde Mand vilde lægge Landet øde, saa langt som Bro Kirketaarn kunde ses. Han vilde se Skoven vokse hen over Kirken. Han vilde se Bjørn og Ræv bo i Menneskenes Boliger. Markerne skulde ligge udyrkede hen, og hverken Hund eller Hane skulde høres mere i de Egne. Den onde vilde tjene sin Herre ved at volde Hvermand Ulykke. Det var det, han havde lovet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Menneskene saa Fremtiden i Møde i tavs Fortvivlelse, thi de vidste, at den ondes Magt var stor, at han hadede alt levende, at han ønskede at se Vildmarken brede sig ned over Dalen, og at han gerne tog Pesten eller Hungersnøden eller Krigen i sin Tjeneste for at fordrive enhver, der elskede det gode, glædebringende Arbejde.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Fru Musica&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Da ingen Ting kunde gøre Gøsta Berling glad, efterat han havde hjulpet den unge Grevinde at flygte, besluttede Kavallererne at søge Hjælp hos den gode Fru Musica, som er en mægtig Fe og trøster mange ulykkelige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derfor lod de en Aften i Juli Dørene lukke op til den store Sal paa Ekeby og lod Skodderne tage fra. Solen og Luften blev lukket ind, den sene Aftens store røde Sol, den kølige Aftenstunds milde, duftfyldte Luft. De stribede Overtræk blev tagne af Møblerne, Klaveret blev lukket op, og Floret taget af de venetianske Lysekroner. De gyldne Griffe under Marmorbordenes hvide Plader fik atter Lov at skinne i Lyset. De hvide Gudinder dansede i det sorte Felt over Spejlene. Silkedamaskens forskelligtformede Blomster skinnede i Aftenrøden. Og der blev plukket Roser og sat i Vand; hele Salen fyldtes af deres Duft. Der var vidunderlige Roser, hvis Navne ingen kendte, men som var kommen til Ekeby fra fremmede Lande. Der var de gule Roser, i hvis Aarer Blodet skinner rødt som i et Menneskes, og de flødefarvede med flossede Rande og de lyserøde med de store Blade, der yderst ude i Randen blive farveløse som Vand, og de mørkerøde med sorte Skygger. De bragte alle Altringers Roser ind, som var komne fra fjerne Lande for at fryde skønne Kvinders Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa bringer de Noder og Nodestole derind og Messinginstrumenter og Buer og Violiner af alle Størrelser; thi det er den gode Fru Musica, som nu skal herske paa Ekeby og prøve paa at trøste Gøsta Berling.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fru Musica har valgt Oxfordsymfonien af den gode Fader Haydn, og Kavallererne indøver den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Patron Julius svinger Taktstokken, og de andre passer hver sit Instrument. Alle Kavallerer kan spille &amp;mdash; ellers var de jo ikke Kavallerer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da alt er færdigt, sendes der Bud efter Gøsta. Han er stadig mat og modløs, men han glæder sig over den prægtige Sal og over den smukke Musik, han snart vil faa at høre. Thi det er jo bekendt nok, at for den, som lider, er den gode Fru Musica det bedste Selskab. Hun er munter og spøgefuld som et Barn. Hun er ildfuld og indtagende som en ung Kvinde. Hun er god og klog som de gamle, der har levet et velsignelsesrigt Liv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa spiller Kavallererne saa sagte, saa mildt som en Susen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille Ruster tager Sagen alvorligt. Han læser Noder med Briller paa Næsen, kysser milde Toner ud af Fløjten og lader Fingrene lege paa Klapper og Huller. Farbror Eberhard sidder krumbøjet over Violoncellen, Parykken er gieden ned paa det ene Øre, Læberne dirre af Sindsbevægelse. Berg staar stolt med sin lange Fagot. En Gang imellem glemmer han sig selv og sætter i med sine Lungers fulde Kraft, men saa dunker Patron Julius ham i hans tykke Hovedskal med Taktstokken.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det gaar godt, det gaar glimrende. De tryller Fru Musica selv frem af de døde Nodetegn. Bred din Tryllekaabe ud, kære Fru Musica, og før Gøsta Berling til Glædens Land, hvor han plejer at leve.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;At det virkelig er Gøsta Berling, som sidder der bleg og modløs, og som de gamle Herrer nu maa more, som om han var et Barn! Nu bliver der knap Tid paa Glæde i Vermland.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg ved, hvorfor de gamle elskede ham. Jeg ved nok, hvor lang Vinteraftenen kan blive, og hvordan Mørket kan snige sig over Sindet paa de øde Gaarde. Jeg kan nok forstaa, hvordan det var, naar han kom.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tænk jer en Søndageftermiddag, naar Arbejdet hviler og Tankerne er sløve. Tænk jer en haardnakket Nordenvind, der pisker Kulde ind i Stuen, en Kulde, som ingen Ild kan hjælpe paa. Tænk jer det enlige Tællelys, som uafbrudt maa pudses. Tænk jer den ensformige Salmesang ude fra Køkkenet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Naa, og saa høres der Bjælder, saa stamper raske Fødder Sneen af sig ude paa Trappen, saa kommer Gøsta Berling ind i Stuen. Han ler og gør Løjer. Han er Liv, han er Varme. Han lukker Klaveret op og spiller saadan, at man undrer sig over de gamle Strenge. Han kan synge alle Viser, spille alle Melodier. Han gør alle Husets Beboere lykkelige! Han frøs aldrig, han var aldrig træt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den bedrøvede glemte sine Sorger, naar han saa ham. Og hvor han dog havde et godt Hjerte!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvor han havde Medlidenhed med de svage og fattige! Og hvilket Geni han var! Ja, I skulde have hørt de gamle tale om ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var vel saadan en Aften, han kom ned til Munkerud, hvor den gode Lagmand boede, til det stille, elskelige Hjem, der er blevet saa lidt omtalt i disse Fortællinger, fordi Tidens Storme ikke rokkede dets Lykke, og der traf sammen med Provsten fra Bro.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa snart Provsten saa ham, satte han ham til Klaveret. „Sæt han sig til Klaveret, Gøsta Berling,“ sagde han, „der gør han mest Gavn.“ Saa spillede og sang Gøsta, og da han havde spillet en lille Tid, kunde Folk ikke sidde stille længer. De gamle, fornuftige Herrer og Damer maatte op at danse. Det prikkede i alle Lemmer. De kunde ikke sidde stille. Saa dansede de rundt, og da Gøsta begyndte paa en Belmannsk Sang, stemte de i med, og Provstinden, gammel og tyk, som hun var, løftede paa Skørtet, hoppede og svingede rundt, akkurat som om hun havde været en tyveaars Pige med fine Smalben. Og hun sang saa falsk og saa hæst:&lt;/p&gt;

  &lt;blockquote&gt;
    &lt;p&gt;„Hurra, se Ulla dansar,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Engageanter, flor och fransar.&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Hvit sultan med blomsterkransar,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Och hvita ben, och hvita ben&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Vid ljus och lampors sken.“&lt;/p&gt;
  &lt;/blockquote&gt;

  &lt;p&gt;Provsten og de andre lo saa hjerteligt ad hende, og saa sagde hun: „Ja, det er ham, den Skælm, som sidder der ved Klaveret, der gør gamle Folk saadan til Tosser.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu sidder Gøsta Berling stille og sørgmodig og lytter til Fru Musicas Forsøg paa at opmuntre ham. Maaske det havde været ham kærest at faa Lov at være i Fred med sin Sorg, men han maatte jo høre paa Musiken for de gamle Herrers Skyld. Han kan nok indse, at det er Synd for dem, at han er saa bedrøvet. De har ingen Glæde af at være Herrer paa Ekeby, siden han er bleven saa forandet. Han synes, han kan se, at de er blevet gamle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og allerbedst som de spiller, brister han i Graad. Han synes, hele Livet er saa sørgeligt. Han holder Hænderne for Ansigtet og græder. Kavallererne bliver forfærdede. Dette er ikke de blide, lægende Taarer, som Fru Musica plejer at fremlokke. Han hulker som en fortvivlet. Aldeles raadvilde lægger de Instrumenterne fra sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da indgiver Fru Musica dem den Tanke, at de skal prøve med noget muntrere, og Patron Julius tager sin Guitar frem og giver sig til at synge en af sine lystige Bondeviser. Han fordrejer sit Ansigt og efterligner baade Køer og Faar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det er ikke noget godt Indfald af den gode Fru Musica. Gøsta slaar pludselig i Bordet med sin knyttede Haand, saa at det giver et Sæt i Julius, og han siger dem sin Mening.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Selv om jeg er en forskudt Usling, som gaar her paa Jorden blot for at volde Fortræd,“ siger han, „saa skulde I, Kavallerer, dog ikke gøre Nar ad mine Lidelser. Bedre Folk end I skulde vogte sig for det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han er urimelig. Han ved det godt selv, men han kan ikke lade være at tage saadan paa Veje. Saa bliver han siddende, tavs og skamfuld. De andre tier ogsaa. De er dybt saarede, men hvad kan det nytte at forsvare sig. Selv den gode Fru Musica, som holder saa meget af Gøsta Berling, er nær ved at tabe Modet, men saa husker hun paa, at hun har endnu en vældig Kæmpe blandt Kavallererne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er den blide Løwenborg, han som har mistet sin Fæstemø i den lerede Flod, og som nu er Gøsta Berlings Slave mere end nogen af de andre. Han lister sig nu hen til Klaveret. Han gaar rundt omkring det, føler varsomt paa det og stryger hen over Tangenterne med blød Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Oppe i Kavallerfløjen har Løwenborg et stort Træbord, hvorpaa han har malet en Klaviatur og stillet en Nodestol. Der kan han sidde i Timevis og lade Fingrene løbe hen over de sorte og hvide Tangenter. Der øver han sig baade paa Skalaer og Etuder, og der spiller han sin Beethoven. Fru Musica har staaet ham bi med sin særdeles Naade, saa han har faaet afskrevet mange af de seks og tredive Sonater.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den gamle Mand vover sig aldrig til noget andet Instrument end Træbordet. For Klaveret har han en ærefrygtsfuld Angst. Det lokker ham, men det skræmmer ham endnu mere. Det skrattende Instrument, paa hvilket der er trommet saa mange Polskaer, er ham en Helligdom. Han har aldrig vovet at røre det. Denne vidunderlige Ting med de mange Strenge, som kan give den store Mesters Værk Liv! Han behøver blot at lægge Øret ind til det, straks hører han Andanter og Scherzoer bruse derinde. Ja, Klaveret er det rette Alter, hvor Fru Musica skal tilbedes. Men han har aldrig spillet paa et Klaver. Han bliver jo aldrig selv saa rig, at han kan købe sig et, og paa dette har han aldrig haft Mod til at spille. Majorinden har heller ikke været synderlig villig til at lukke det op for ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han har nok hørt Polskdanse og Valse og Bellmannske Melodier klimpre paa det. Men ved saadan vanhellig Musik kunde det herlige Instrument jo kun give en sprukken Klang og jamre sig. Nej, hvis Beethoven kom, da vilde det lade sin rigtige lyse Klang høre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu tænker han, at Tiden maaske er kommen for ham og Beethoven. Han vil tage Mod til sig, og røre ved Helligdommen og faa sin unge Herre og Husbond til at glæde sig over den slumrende Vellyd.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han sætter sig ned og begynder at spille. Han er ganske usikker og betagen, men han famler sig igennem et Par Takter, søger at faa den rigtige Klang i det, rynker Panden, prøver om igen &amp;mdash; og holder saa Hænderne for Ansigtet og giver sig til at græde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, kære Fru Musica, det er haardt for ham. Helligdommen er jo ingen Helligdom. Der ligger ingen klare, lyse Toner og drømmer derinde, der er ingen dump, mægtig Torden, ingen vældigt brusende Orkan. Intet af den uendelige Vellyd, som gennemstrømmede Paradisets Luft, er bleven tilbage der. Det er et gammelt skrattende Klaver og ikke andet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da giver Fru Musica den snilde Oberst et Vink. Han tager Ruster med sig; de gaar ned i Kavallerfløjen og henter Løwenborgs Bord med de malede Tangenter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se her, Løwenborg,“ siger Beerencreutz, da de kommer tilbage, „her har du dit Klaver. Spil nu for Gøsta!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da holder Løwenborg op at græde og sætter sig til at spille Beethoven for sin bedrøvede unge Ven. Nu skulde han nok blive glad igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I den gamle Mands Hoved klinger de lifligste Toner. Han kan ikke tro andet, end at Gøsta hører, hvor smukt han spiller. Gøsta mærker bestemt, hvor godt han spiller i Aften. Der er ingen Vanskeligheder for ham mere. Han udfører sine Løb og Triller uden ringeste Besvær. Han vilde ønske, at Mesteren selv kunde høre ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jo længer han spiller, jo mere begejstret bliver han. Han hører hver enkelt Tone med en overjordisk Styrke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sorg, Sorg,“ spiller han, „hvorfor skulde jeg ikke elske dig? Fordi dine Læber er kolde, dine Kinder gustne, fordi dit Favntag kvæler, dine Blikke forstener?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sorg, Sorg, du er en af disse stolte, skønne Kvinder, hvis Kærlighed er svær at vinde men brænder stærkere end andres. Du forskudte, jeg lagde dig til mit Hjerte og elskede dig. Jeg kærtegnede dig, saa Kulden veg bort fra dine Lemmer, og din Kærlighed har fyldt mig med Lyksalighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, hvor jeg har lidt! Ak, hvor jeg har længtes, siden jeg mistede den, jeg først havde kær. Det var mørk Nat udenom mig og indeni mig. Jeg laa hensunken i Bøn, i tunge, uhørte Bønner. Himlen var stængt for min lange Venten. Ingen god Aand kom ned fra den stjernestrøede Himmelhvælving for at trøste mig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men min Længsel sønderrev det dølgende Forhæng. Du kom svævende ned til mig paa en Bro af Maanestraaler. Du kom i Lysglans, o min elskede, og med smilende Læber. Glade Genier omringede dig. De bar Kranse af Roser. De legede paa Cithar og Fløjte. Det var Salighed at se dig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men du forsvandt, du forsvandt. Og der var ingen Bro af Maanestraaler for mig, da jeg vilde følge dig. Paa Jorden laa jeg, vingeløs, bunden til Støvet. Min Klage var som et vildt Dyrs Brølen, som Himlens buldrende Torden. Jeg vilde sende Lynet som Budbringer til dig. Jeg forbandede den grønne Jord. Gid Ild vilde fortære dens Afgrøde, og Pest ramme Menneskene! Jeg anraabte Døden og Afgrunden. Jeg syntes, at Kvalerne i den evige Ild maatte være Salighed imod min Elendighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sorg, Sorg, da var det, du blev min Ven! Hvorfor skulde jeg ikke elske dig, som man elsker disse stolte, strenge Kvinder, hvis Kærlighed er svær at vinde men brænder stærkere end andres?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saadan var det, han spillede, den stakkels Mystiker. Han sad der, straalende af Begejstring og Bevægelse, mens de vidunderligste Toner lød for hans Øre, sikker paa, at Gøsta ogsaa maatte høre dem og blive trøstet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta sad og saa paa ham. Først var han vred over denne ny Komedie, men lidt efter lidt blev han mildere. Han var uimodstaaelig, den gamle, som han sad der og nød sin Beethoven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Gøsta kom til at tænke paa, at ogsaa denne Mand, som nu var saa blid og sorgløs, havde været nedsænket i Lidelse, ogsaa han havde mistet den elskede. Og nu sad han der, straalende glad, ved sit Træbord. Der behøvedes altsaa ikke mere til at gøre et Menneske lykkeligt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han følte sig ydmyget. Gøsta, sagde han til sig selv, kan du ikke længer taale og lide? Du, som er bleven hærdet i Fattigdom hele dit Liv, du, som har hørt hvert Træ i Skoven, hver Tue paa Marken prædike om Forsagelse og Taalmodighed, du, som er opvoxet i et Land, hvor Vintren er streng og Sommeren karrig, har du glemt den Kunst at holde ud?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta, en Mand maa bære alt, hvad Livet byder, med Mod i Hjertet og Smil paa Læberne; ellers er han ingen Mand. Savn saa meget du vil, hvis du har mistet din elskede, lad Samvittighedsnagene gnave og tære i dit Indre, men vis dig som en Mand og en Vermlænding. Lad dit Blik straale af Glæde, og mød dine Venner med glade Ord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Livet er strengt, Naturen er streng. Begge avler de Mod og Glæde som Modvægt mod deres Haardhed, ellers vilde vel ingen kunne udholde dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mod og Glæde! Det er, som om disse to var Livets første Pligter. Du har aldrig svigtet dem før og maa heller ikke gøre det nu.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Er du ringere end Løwenborg, som sidder der ved sit Træklaver, end alle de andre Kavallerer, de modige, de sorgløse, de evigt unge? Du ved jo, at ingen af dem har undgaaet Lidelsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa ser Gøsta paa dem. Hvilket Syn! Der sidder de allesammen ganske alvorlige og lytter til denne Musik, som ingen kan høre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Pludselig bliver Løwenborg revet ud af sine Drømmerier ved en munter Latter. Han løfter Hænderne fra Tangenterne og lytter som i Begejstring. Det er Gøsta Berlings gamle Latter, hans gode, venlige, smittende Latter. Det er den lifligste Musik, den gamle har hørt i sit Liv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vidste jeg ikke nok, at Beethoven vilde hjælpe dig, Gøsta,“ udbrød han. „Nu er du jo flink igen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saadan var det, den gode Fru Musica helbredte Gøsta Berlings Melankoli.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Brobypræsten&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Eros, du almægtige, du ved nok, at det ofte ser ud, som om et Menneske havde frigjort sig fra dit Herredømme. Alle de blide Følelser, som forene Menneskene, synes døde i hans Hjerte. Vanviddet strækker sine Kløer ud efter den ulykkelige, men da kommer du i din Almagt, du Livets Skytsherre, og det visne Hjerte blomstrer ligesom den stærke Helgens Stav.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen kan være gerrigere end Præsten i Broby, ingen kan være mere skilt fra Menneskene ved Ondskab og Ubarmhjertighed. Hans Stuer staa uden Varme hele Vinteren, han sidder paa en umalet Træbænk, han klæder sig i Pjalter, lever af tørt Brød og bliver rasende, naar en Tigger træder indenfor hans Dør. Han lader Hesten sulte i Stalden og sælger Høet; hans Køer gnave det tørre Græs ved Vejkanten og Mosset paa Husvæggen; man kan høre de sultne Faar bræge helt ud paa Landevejen. Bønderne tilkaste ham den Mad, som deres Hunde ikke vil æde, og de Klæder, som deres fattige forsmaa. Hans Haand er udrakt for at tigge, hans Ryg bøjet for at takke. Han tigger af de rige, laaner til de fattige. Ser han et møntet Pengestykke, svier hans Hjerte af Uro, indtil det er i hans Lomme. Ve den, som ikke er rede paa Forfaldsdagen!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han giftede sig sent, og det havde været bedre, om han aldrig havde gjort det. Forpint og overanstrengt døde hans Hustru. Nu tjener hans Datter hos fremmede. Han bliver gammel, men Alderen bringer ingen Lindring i hans Slid. Gerrighedens Vanvid forlader ham aldrig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men en smuk Dag i Begyndelsen af August kommer en tung Kareth, trukken af fire Heste, op ad Broby Bakke. En fin, gammel Frøken kommer kørende i fuld Galla, med Kusk og Tjener og Kammerjomfru. Hun kommer for at besøge Præsten i Broby. Det er ham, hun har elsket i sine unge Dage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens han var Huslærer paa hendes Faders Gods, elskede de hinanden, men den stolte Slægt skilte dem ad. Og nu kommer hun kørende op ad Broby Bakker for at se ham, inden hun dør. Alt, hvad Livet kan give hende, er at gense sin Ungdoms elskede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille, fine Frøken sidder i den store Vogn og drømmer. Hun kører ikke op ad Broby Bakker til en lille, fattig Præstegaard. Hun er paa Vej til den kølige, tætte Løvhytte nede i Parken, hvor hendes elskede venter. Hun ser ham, han er ung, han kan kysse, han kan elske. Nu da hun ved, at hun skal se ham, stiger hans Billede op for hende med en sælsom Klarhed. Hvor smuk han dog er! Han kan sværme, han kan brænde, han fylder hele hendes Væsen med Henrykkelsens Ild.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu er hun gulbleg, vissen og gammel. Han kender hende maaske ikke igen, tresindstyve Aar gammel, som hun er, men hun kommer ikke for at blive set men for at se, for at se sin Ungdoms elskede, som Tidens Tand har ladet uskadt, som stadig er ung og smuk og hjertevarm.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun kommer saa langt borte fra, at hun aldrig har hørt noget om Brobypræsten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa rasler Karethen op ad Bakkerne, og nu ses Præstegaarden oppe paa Toppen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„For Guds Barmhjertigheds Skyld,“ klynker en Tigger ved Vejkanten, „giv en fattig Mand en Skilling.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den fornemme Dame giver ham en Sølvmønt og spørger, om Broby Præstegaard ligger der i Nærheden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tiggeren ser paa hende med et snu, skarpt Blik. „Præstegaarden ligger derhenne,“ siger han, „men Præsten er ikke hjemme, der er ingen hjemme i Præstegaarden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den fine, lille Frøken ser ud, som om hun skulde daane. Den kølige Løvhytte forsvinder, den elskede er der ikke. Hvor kunde hun dog tro, at hun skulde genfinde ham der efter fyrretyve Aars Venten?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvad Ærinde havde den naadige Frøken i Præstegaarden?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den naadige Frøken var kommen for at besøge Præsten. Hun havde kendt ham i gamle Dage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fyrretyve Aar og fyrretyve Mil har skilt dem. Og for hver en Mil, hun er kommen nærmere, er hun kørt fra et Aar med dets Byrde af Sorger og Minder, saa nu, da hun har naaet Præstegaarden, er hun atter en tyveaars Pige uden Sorger, uden Minder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tiggeren staar og ser paa hende, og for hans Øjne forvandles hun fra tyve Aar til tresindstyve og fra tres igen til tyve.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Præsten kommer hjem i Eftermiddag,“ siger han. „Den naadige Frøken gjorde klogest i at køre ned til Gæstgivergaarden i Broby og komme igen i Eftermiddag. I Eftermiddag svarer Tiggeren for, at Præsten er hjemme.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Et Øjeblik efter ruller den tunge Kareth med den lille, visne Dame ned ad Bakkerne til Gæstgivergaarden, men Tiggeren staar og ser efter hende, rystende over hele Kroppen. Han synes, han kunde gerne falde paa Knæ og kysse Hjulsporene. &amp;mdash; &amp;mdash;&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fin, nybarberet og pyntet, i Sko med blanke Spænder, med Silkestrømper, med Kalvekrøs og Manchetter staar Brobypræsten samme Dags Middag for Provstinden i Bro.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„En fin Frøken,“ siger han, „en Grevedatter; hvor kan Provstinden tro, at jeg fattige Mand kan byde hende ind hos mig? Mine Gulve er sorte, min Stadsstue uden Møbler, Loftet i Salen er grønt af Skimmel og Fugtighed. Hjælp mig, kære Provstinde! Tænk paa, at hun er en fornem Grevedatter!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kan Præsten ikke sige, De er bortrejst!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kære Provstinde, hun er rejst fyrretyve Mil for at faa mig at se, mig arme Mand. Hun ved ikke, hvordan jeg har det. Jeg har ikke en Seng at byde hende at ligge i. Jeg har ikke en Seng til hendes Tjenestefolk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naa, saa lad hende rejse igen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kære, gode Provstinde! Forstaar Provstinden ikke, hvad jeg mener? Jeg vilde hellere give alt hvad jeg ejer, alt hvad jeg med Flid og Møje har skrabet sammen, end at hun skulde rejse sin Vej, uden at jeg havde kunnet modtage hende under mit Tag. Hun var tyve Aar, da jeg sidst saa hende, og det er nu fyrretyve Aar siden; tænk paa det, Fru Provstinde! Hjælp mig, saa jeg kan tage imod hende hos mig. Her er Penge, hvis Penge kan hjælpe, men her behøves mere end Penge,“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, Eros, Kvinderne elske dig. De gaa hellere hundrede Skridt for dig end eet for andre Guder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Provstegaarden tømmes Værelserne og Køkkenet og Fadeburet. I Provstegaarden fyldes Arbejdsvognene og køres op til Præstegaarden. Naar Provsten kommer hjem efter at have læst med Konfirmander, kan han gaa om i tomme Stuer og kigge ud i Køkkenet for at spørge efter sin Middagsmad og ikke finde nogen derude. Ingen Middagsmad ingen Provstinde, ingen Piger! Hvad er der at sige til det? Eros har villet det saaledes, Eros, den almægtige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lidt hen paa Eftermiddagen kommer saa den tunge Kareth skumplende op ad Broby Bakker. Og den lille Frøken sidder og tænker paa, om der nu ikke vil indtræffe et nyt Uheld, om det virkelig er Sandhed, at hun nu gaar sit Livs eneste Glæde i Møde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa svinger Karethen op til Præstegaarden, men i Porten holder den stille. Den store Vogn er for bred, Porten for smal. Kusken knalder med Pisken, Hestene trækker til, Tjeneren bander, men Karethens bageste Hjul sidder fast og kan ikke komme løs. Grevedatteren kan ikke komme ind paa sin elskedes Gaard.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men der kommer nogen, der kommer han. Han løfter hende ud af Vognen, han bærer hende paa Arme, hvis Kraft er usvækket, hun trykkes i et Favntag lige saa varmt som fordum, for fyrretyve Aar siden. Hun ser ind i Øjne, der straaler, ganske som de gjorde, da de kun havde set fem og tyve Foraar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da bruser en Storm af Følelser over hende &amp;mdash; varmere end nogensinde. Hun husker, at han en Gang bar hende op ad Trappen til Terrassen. Hun, som troede, at hendes Kærlighed havde levet alle disse Aar, hun havde dog glemt, hvad det var at blive sluttet i stærke Arme og se ind i unge straalende Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun ser ikke, at han er gammel. Hun ser kun Øjnene, Øjnene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun ser ikke de sorte Gulve, Lofterne, som er grønne af Fugtighed, hun ser kun hans straalende Øjne. Brobypræsten er en statelig Mand, en smuk Mand i det Øjeblik. Han bliver smuk, blot han ser paa hende. Hun hører hans Stemme, hans klare, stærke Stemme, den lyder som Kærtegn. Saadan taler han kun til hende. Hvad behøvede han Møbler fra Provstegaarden til sine tomme Værelser, hvad behøvede han Mad eller Tjenestefolk? Den gamle Frøken vilde næppe have savnet noget af dette. Hun hører hans Stemme og ser hans Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aldrig, aldrig før har hun været saa lykkelig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvor sirligt han bukker, sirligt og stolt, som om hun var en Fyrstinde og han hendes begunstigede Yndling. Han anvender de gamles mange pyntelige Talemaader, naar han taler til hende. Hun smiler blot og er lykkelig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Henimod Aften byder han hende Armen, og de spadserer i hans gamle, forfaldne Have. Hun ser ikke noget, der er grimt og vanrøgtet. Forvoksede Buske blive til klippede Hække, Ukrudtet breder sig som bløde, smaragdgrønne Græsplæner, lange Alleer skygge over hende, og i Nicher af mørkt Løv skinne hvide Statuer af Ungdommen, af Troskaben, af Haabet, af Kærligheden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun ved, at han har været gift, men hun husker det ikke. Hvor skulde hun kunne huske noget saadant? Hun er jo tyve Aar, han fem og tyve. Han er sikkerlig kun fem og tyve, ung og svulmende af Kraft. Er det ham, der skal blive den gerrige Brobypræst, ham, den smilende Yngling! Stundom suser det for hans Øren som Bud om en mørk Fremtid. Men de fattiges Jammer, de bedragnes Forbandelser, Foragtens Spottegloser, Nidviser, Haan, alt det er endnu ikke til for ham. Hans Hjerte brænder kun af en ren og uskyldig Kærlighed. Denne stolte Yngling vil aldrig elske Guldet saaledes, at han vil krybe efter det i det værste Smuds, tigge det af de vejfarende, lide Ydmygelse, lide Skændsel, lide Kulde, lide Sult for at faa det. Vil han vel sulte sit Barn, pine sin Hustru for dette samme usle Guld? Det er umuligt. Saadan kan han ikke være. Han er et godt Menneske som alle andre. Han er ikke noget Uhyre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hans Ungdoms elskede gaar ikke ved Siden af en foragtet Usling, som er uværdig til det Embede, han har vovet at paatage sig. Det gør hun ikke. Nej, Eros, du almægtige Gud, ikke denne Aften. Denne Aften er han ikke Brobypræsten, heller ikke den næste Dag eller Dage derefter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dage efter rejser hun. Porten er gjort bredere. Karethen ruller ned ad Broby Bakker saa rask, som udhvilede Heste kan løbe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvilken Drøm, hvilken dejlig Drøm! Ikke en Sky i disse tre Dage!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun kørte smilende hjem til sit Slot og sine Minder. Hun hørte aldrig mere hans Navn nævne, hun gjorde ingen Spørgsmaal om ham. Hun ønskede blot at drømme denne Drøm om igen, saa længe hun levede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Brobypræsten sad i sit ensomme Hjem og græd som en fortvivlet. Hun havde gjort ham ung, Skulde han nu blive gammel? Skulde den onde Aand vende tilbage, skulde han igen blive foragtelig, foragtelig, som han havde været?&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Patron Julius&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Patron Julius bar sin rødmalede Kiste ned fra Kavallerfløjen. Han fyldte en grøn Bimpel, der havde fulgt ham paa mange Rejser, med duftende Pomeransbrændevin, og det store udskaarne Madskrin pakkede han fuldt med Brød, Smør og gammel Ost, smukt grønt og brunt schatteret, med fed Skinke og med Klatkager, svømmende i Hindbærsyltetøj.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa gik Patron Julius omkring og sagde med Taarer i Øjnene Farvel til al Ekebys Herlighed. Han klappede for sidste Gang de slidte Keglekugler og de rødkindede Børn paa Bakken. Han gik omkring til Lysthusene i Haven og Grotterne i Parken. Han var inde i Stalden og i Ladegaarden, strøg Hestene over Lænden, ruskede den uvane Tyr i Hornene og lod Kalvene slikke hans Hænder. Tilsidst gik han med grædende Taarer op i Hovedbygningen, hvor Afskedsfrokosten ventede ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ve over Tilværelsen! Hvor kan den rumme saa megen Elendighed? Der var Gift i Maden, Galde i Vinen. Kavallerernes Struber var sammensnørede af Sindsbevægelse ligesaa vel som hans egen. Taarernes Slør laa som en Taage for deres Blik. Afskedstalen blev afbrudt af Hulken. Ve over Tilværelsen! Hans Liv vilde herefter blive en eneste lang Længsel. Aldrig skulde hans Læber forme sig til Smil. Viserne vilde dø bort af hans Erindring, som Blomster dø bort fra den efteraarskolde Jord. Han vilde blegne hen, falde af, visne som en frostbidt Rose, som en tørstende Lilje. Aldrig mere skulde Kavallererne se den stakkels Julius. Tunge Anelser gennemfor hans Sjæl, ligesom Skygger af stormjagede Skyer fare hen over vore nypløjede Marker. Han vilde rejse hjem for at dø.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Blomstrende af Sundhed og Kraft stod han nu for dem. Aldrig mer skulde de se ham saadan. Aldrig mer skulde de spøgefuldt spørge ham, naar han sidst saa sine egne Knæ, aldrig mer skulde de ønske sig hans Kinder at spille Kegler med. Ondet havde allerede sat sig fast i Lever og Lunge. Det gnavede og nagede. Han havde følt det længe. Hans Dage var talte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, gid dog Ekeby Kavallerer vilde bevare den døde i trofast Erindring! Gid de dog ikke vilde glemme ham!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Pligten kaldte ham. Hjemme sad hans Moder og ventede paa ham. I sytten Aar havde hun ventet ham hjem fra Ekeby. Nu havde hun igen skrevet og kaldt ham hjem, og han vilde lyde. Han vidste, at det vilde blive hans Død, men han vilde adlyde som en god Søn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O de guddommelige Gæstebud! O de skønne Enge, den stolte Fos! O, de jublende Eventyr, de hvide, glatte Dansegulve, den elskede Kavallerfløj. O, Violiner og Valdhorn, o Liv fuldt af Lykke og Glæde! At skilles fra alt dette var Døden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa gik Patron Julius ud i Køkkenet og sagde Farvel til Husets Folk. I overstrømmende Rørelse omfavnede og kyssede han hver eneste en, fra Husholdersken ned til Gaardens Fattiglem. Pigerne græd og jamrede over hans Skæbne: at saadan en god og munter Herre skulde dø, at de aldrig mere skulde faa ham at se!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Patron Julius gav Ordre til, at hans Gig skulde trækkes ud af Vognskuret og hans Hest ud af Stalden. Hvad mon gamle Kajsa vilde sige til at trave Bakke op og Bakke ned efter en syttenaarig Hvile ved den fulde Krybbe?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stemmen var nærved at svigte Patron Julius, da han gav denne Befaling. Saa skulde da Giggen ikke faa Lov at smuldre hen i Ro paa Ekeby, saa skulde gamle Kajsa skilles fra den kendte Krybbe. Han vilde ikke sige noget ondt om sin Moder, men hun burde have tænkt paa Giggen og paa Kajsa, selv om hun ikke tænkte paa ham. Hvordan skulde de holde den lange Rejse ud?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det bitreste af alt var dog Afskeden fra Kavallererne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille runde Patron Julius, der mere havde Facon til at trille end til at gaa, følte sig tragisk lige ud i Fingerspidserne. Han mindedes den store Athener, som rolig tømte Giftbægeret i Kredsen af sine grædende Disciple. Han mindedes den gamle Kong Gustav, som spaaede Sveriges Folk, at det en Gang vilde ønske, det kunde grave ham op af Graven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Til sidst sang han sin bedste Vise for dem. Han tænkte paa Svanen, som dør i Sang. Saaledes ønskede han, at de skulde mindes ham: en kongelig Aand, som ikke nedlader sig til Klage men farer heden paa Tonernes Vinger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endelig var det sidste Bæger tømt, den sidste Vise sungen, det sidste Favntag vekslet. Han fik sin Kappe paa og Pisken i Haanden. Intet Øje var tørt rundt omkring, hans egne var saa slørede af Sorgens dæmrende Taager, at han ingen Ting kunde skelne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da greb Kavallererne ham og bar ham i Guldstol. Hurraraab tordnede omkring ham. De satte ham ned et eller andet Sted, han saa ikke hvor. En Pisk knaldede, Køretøjet bevægede sig med ham. Han kørte. Da han fik sine Øjnes Brug tilbage, var han ude paa Landevejen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vel havde Kavallererne grædt og været grebne af dyb Vemod, men Sorgen havde dog ikke kvalt alle Hjertets glade Følelser hos dem. En af dem &amp;mdash; var det Gøsta Berling, Poeten, eller Beerencreutz, den rambusspillende gamle Krigsmand, eller den livstrætte Fætter Kristoffer? &amp;mdash; havde maget det saa, at gamle Kajsa ikke behøvede at tages ud af sin Stald eller den mølædte Gig af sit Skur. Men en stor hvidbroget Stud var bleven spændt for en Høkærre, og efterat den røde Kiste, den grønne Bimpel og det udskaarne Madskrin var sat op paa Vognen, blev til sidst Patron Julius selv, hvis Øjne var blændede af Taarer, sat &amp;mdash;- ikke paa Madskrinet eller paa Kisten, men paa Ryggen af den hvid-brogede Stud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se, saaledes er Mennesket, for svagt til at møde Sorgen i al dets Bitterhed! O, Venner, sikkerlig begræd Kavallererne denne Ven, som drog bort for at dø, denne visnende Lilje, denne døende Sangsvane, og dog lettede det deres Hjertes Beklemthed, at de saa ham drage bort, ridende paa Ryggen af den store Stud, medens hans fede Krop rystede af Hulken, hans Arme, udbredte til en sidste Omfavnelse, sænkedes i Fortvivlelse, og hans Øjne søgte Retfærdighed hos en ublid Himmel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derude paa Landevejen begyndte den omtaagede Patron Julius at faa sine Sanser igen, og han mærkede, at han sad paa et Dyrs gyngende Ryg. Og da fortæller man, at han gav sig til at gruble over alt, hvad der kan ske i sytten lange Aar. Gamle Kajsa var synlig forandret. Havde Havrekrybben og Kløverengene paa Ekeby kunnet gøre saa meget? Og han raabte &amp;mdash; jeg ved ikke, om Stenene ved Vejen eller Fuglene i Krattet hørte det &amp;mdash; men sandt er det, at han raabte: „Djævlen partere mig, om jeg ikke tror, du har faaet Horn, Kajsa!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter endnu nogen Grublen lod han sig sagte glide ned fra Studens Ryg, steg op i Høkarren, satte sig paa Madskrinet og kørte i dybe Tanker videre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lidt efter, da han kom hen imod Broby, hørte han taktfast Sang:&lt;/p&gt;

  &lt;blockquote&gt;
    &lt;p&gt;„En, to,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Tøfler og Sko,&lt;/p&gt;

    &lt;p&gt;Vermlands Jægere kommer jo!“&lt;/p&gt;
  &lt;/blockquote&gt;

  &lt;p&gt;Saadan klang det ham i Møde; men det var ingen Jægere, det var de glade Frøkener fra Berga og nogle af Lagmandens kønne Døtre fra Munkerud, der kom gaaende henad Vejen. De havde hængt deres smaa Madposer paa lange Stokke, som de gik med paa Skulderen som Gevær, og de drog modigt afsted i Sommerheden og sang taktfast: „En, to, Tøfler og Sko &amp;mdash; &amp;mdash; &amp;mdash;“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorhen, Patron Julius?“ raabte de, da de mødte ham, uden at agte paa de Sorgens Skyer, som dækkede hans Pande.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg drager bort fra Syndens og Forfængelighedens Hjem,“ sagde Patron Julius. „Jeg vil ikke længer dvæle blandt Dagtyve og Ugerningsmænd. Jeg rejser hjem til min Moder.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa,“ raabte de, „det er ikke sandt, Patron Julius kan ikke forlade Ekeby?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jo,“ sagde han og slog med knyttet Haand paa Klædekisten. „Som Loth flygtede fra Sodoma og Gomorrha, saaledes flygter jeg fra Ekeby. Nu findes der ikke een retfærdig Mand. Men naar Jorden aabner sig under dem, og Ild og Svovl regner ned fra Himlen, da vil jeg glæde mig over Guds retfærdige Dom. Farvel, Smaapiger, vogt Jer for Ekeby!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dermed vilde han køre videre, men det var ingenlunde de muntre Pigers Mening. De havde i Sinde at gaa op til Dunderklint og bestige den, men Vejen var lang, og de havde nok Lyst til at køre lige til Bjergets Fod i Julius’s Høvogn. Lykkelig den, der kan glæde sig over Livets Solskin og ikke behøver nogen Græskarplante til at beskytte sin Isse! Paa to Minutter havde de unge Piger sat deres Vilje igennem. Patron Julius vendte om og kørte op imod Dunderklint. Smilende sad han paa Madskrinet, medens de unge Piger fyldte Høkærren. Langs med Vejen voksede Præstekraver og Kamilleblomster og Skovnelliker. Studen maatte hvile lidt engang imellem. Saa stod de unge Piger af og plukkede Blomster. Snart hang der brogede Kranse omkring Julius’s Hoved og Studens Horn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Længere henne traf de paa lyse Ungbirke og mørke Ellebuske. Saa stod de af Vognen og brækkede Grene af til at pynte den med. Den blev snart at se paa som en vandrende Skov. Det gik med Leg og Lystighed hele Dage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Patron Julius blev mildere og gladere, alt som Dage led. Han trakterede de unge Piger af sit Madskrin og sang Viser for dem. Da de stod paa Toppen af Dunderklint med det udstrakte Landskab liggende nedenfor saa stolt og skønt, at de fik Taarer i Øjnene over dets Skønhed &amp;mdash; da følte Julius sit Hjerte banke voldsomt, Ordene stormede frem over hans Læber, og han talte om sit elskede Land.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ak, Vermland,“ sagde han, „Du skønne, du herlige Land! Ofte, naar jeg har set dig foran mig paa et Kort, har jeg tænkt paa, hvad du egentlig forestillede, men nu forstaar jeg, hvad du er. Du er en gammel from Eremit, som sidder stille og drømmer, med Benene overkors og Hænderne hvilende i Skødet. Du har en spids Hætte trukket ned over dine halvt lukkede Øjne. Du er en Grubler, en hellig Drømmer, og du er saare skøn. Store Skove er din Kjortel. Lange Baand af blaat Vand og lige Rækker af blaa Bjerge bræmme den. Du er saa naturlig, at den fremmede ikke ser, hvor skøn du er. Du er fattig, som de fromme hige efter at være. Du sidder stille, mens Venerns Bølger beskylle dine Fødder og dine korslagte Ben. Til venstre har du dine Malmlejer og Gruber. Der er dit bankende Hjerte. Mod Nord har du Ensomhedens, Hemmelighedsfuldhedens mørke skønne Egne. Der er dit drømmende Hoved.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naar jeg ser dig, du gamle alvorlige Kæmpe, fyldes mit Øje af Taarer. Du er streng i din Skønhed, du er Andagt, Fattigdom, Forsagelse, og dog ser jeg midt i din Strenghed Mildhedens blide Træk. Jeg ser dig og tilbeder. Ser jeg blot ind i den dybe Skov, berører blot en Flig af dit Klædebon mig, læges min Sjæl. Time efter Time, Aar efter Aar har jeg set ind i dit hellige Aasyn. Hvad for Gaader gemmer du under de sænkede Øjelaag, du Forsagelsens Guddom? Har du løst Livets og Dødens Gaade, eller grubler du endnu, du hellige, du jættelignende? For mig er du store alvorlige Tankers Vogter. Men jeg ser Mennesker mylre paa dig og om dig, Væsener, som aldrig synes at føle Alvorens Højhed paa din Pande. De ser blot dit Ansigts og dine Lemmers Skønhed og daares deraf, saa de glemmer Alt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ve mig, ve os alle, Vermlands Børn! Skønhed, Skønhed og intet andet fordre vi af Livet. Vi, Børn af Forsagelsen, af Alvoren, af Fattigdommen, løfte vore Hænder i en eneste lang Bøn og begære dette eneste Gode: Skønhed. Gid Livet maa være som en Rosenbusk, blomstre af Kærlighed, Vin og Glæde, og gid dets Roser maa staa til Rede for enhver! Se, dette ønske vi, og vort Land bærer Strenghedens, Alvorens, Forsagelsens Træk. Vort Land er Grubleriets evige Symbol, men vi har ingen Tanker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O Vermland, du skønne, du herlige Land!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saaledes talte han med Taarer i Øjnene og med Stemmen bævende af Begejstring. De unge Piger hørte paa ham med Undren og ikke uden Rørelse. Kun lidet anede de det Dyb af Følelse, som skjulte sig under denne Overflade, der glimtede af Spøg og Latter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da det lakkede ad Aften og de igen steg op i Høvognen, vidste de unge Piger knap, hvor Patron Julius havde kørt dem hen, før de standsede foran Trappen paa Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu skal vi herind og have os en Svingom, Smaapiger,“ sagde Patron Julius.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvad sagde Kavallererne, da de saa Patron Julius komme anstigende med en vissen Krans om Hatten og Vognen fuld af unge Piger?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tænkte vi ikke nok, at de unge Piger havde trukket af med ham,“ sagde de, „ellers havde vi haft ham tilbage for flere Timer siden.“ Thi Kavallererne huskede godt, at det var akkurat den syttende Gang, Patron Julius havde gjort Forsøg paa at forlade Ekeby, regelmæssig en Gang hvert Aar. Nu havde Patron Julius allerede glemt baade dette Forsøg og alle de andre. Hans Samvittighed sov paa ny sin etaarige Søvn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han var en mageløs Mand, Patron Julius. Han var let i Dansen, munter ved Spillebordet. Pen, Pensel og Violinbue faldt ham lige let i Haanden. Han havde et letbevægeligt Hjerte, skønne Ord paa Tungen, Munden fuld af Viser. Men hvad havde alt dette gavnet ham, om han ikke havde haft en Samvittighed, som blot lod høre fra sig een Gang om Aaret, ligesom disse Døgnfluer, der hæve sig fra det mørke Dyb og sprede Vingerne for at leve blot nogle Timer i Dagslys og Solskin.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Lerhelgenerne&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Svartsjø Kirke er hvid baade udvendig og indvendig; Væggene er hvide, Prædikestolen, Bænkene, Pulpituret, Loftet, Vindueskarmene, Alterdugen, alt er hvidt. I Svartsjø Kirke er der ingen Prydelser, ingen Billeder, ingen Vaabenskjolde. Over Alteret staar der kun et Trækors med et hvidt Linklæde. For var det anderledes. Da var Loftet fuldt af Malerier, og der var en Mangfoldighed af brogede Figurer af Sten og Ler i dette Guds Hus.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Engang for meget længe siden havde en Kunstner i Svartsjø staaet og betragtet Himlen en Sommerdag og givet Agt paa Skyernes Tog mod Solen. Han havde set de hvide skinnende Skyer, som om Morgenen staa nede i Synskredsen, taarne sig højere og højere op, han havde set alle de dvælende Kolosser blive større og større og rejse sig op for at storme mod det høje. De satte Sejl til som Skibe. De løftede Standarter som Krigere. De drog ud for at erobre hele Himlen. Overfor Solen, Verdensrummets Hersker, forstilte de sig, disse voksende Vidundere, og paatog sig en uskyldig Skikkelse. Der var nu en glubende Løve, der omskabte sig til en pudret Dame. Der var en Kæmpe med Arme, som kunde knuse; han lagde sig ned som en drømmende Sfinx. Nogle smykkede deres hvide Nøgenhed med guldbræmmede Kapper; andre stænkede rød Sminke over snehvide Kinder. Der var Sletter. Der var Skove. Der var murede Borge med høje Taarne. De hvide Skyer blev Herre over Sommerhimlen. De fyldte hele den blaa Hvælving. De naaede Solen og skjulte den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„O, hvor skønt,“ tænkte da den fromme Kunstner, „om de længselsfulde Aander kunde stige op paa disse taarnhøje Bjerge og bæres af dem som paa et gyngende Skib højere og højere op!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og paa een Gang forstod han, at Sommerdagens hvide Skyer var de Fartøjer, paa hvilke de saliges Sjæle drog bort.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han saa dem deroppe, Der stod de paa de glidende Masser med Liljer i Haanden og Guldkroner paa Hovedet. Luften genlød af deres Sang. Engle svang sig ned paa brede, stærke Vinger for at møde dem. O, hvilken Mængde salige! Alt eftersom Skyerne bredte sig ud, blev flere og flere synlige. De hvilede paa Skysengene som hvide Aakander paa en Indsø. De smykkede dem, som Liljerne smykke Marken. Hvilken jublende Fart mod det høje. Sky rullede op bag Sky; og alle var de fyldte med himmelske Hærskarer i Rustninger af Sølv, af udødelige Sangere i purpurbræmmede Kapper.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Denne Konstner havde senere malet Loftet i Svartsjø Kirke. Der havde han villet gengive Sommerdagens drivende Skyer, som førte de salige ind i Himlens Herlighed. Den Haand, som havde ført Penslen, havde været kraftig, men ogsaa noget stiv, saa at Skyerne mere var kommen til at ligne de krusede Lokker i en Allongeparyk end voksende Bjerge af blød Taage. Og saadan som de hellige havde formet sig for Malerens Fantasi, havde han ikke været i Stand til at gengive dem, men han havde klædt dem paa Menneskevis i lange røde Kapper og stive Bispehuer eller i sorte Kaftaner med stive Pibekraver. Han havde givet dem store Hoveder og smaa Legemer, og han havde forsynet dem med Lommetørklæder og Bønnebøger. Latinske Sentenser hang dem ud af Munden, og for dem, som han holdt for de ypperste, havde han anbragt solide Træstole paa Skyernes Kamme, saa at de i en bekvem siddende Stilling kunde føres ind i Evigheden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Gud og Hvermand vidste jo, at Aander og Engle aldrig havde vist sig for den stakkels Kunstner, og derfor undrede man sig ikke meget over, at han ikke havde kunnet gøre dem saa overjordisk skønne. Mangen en havde dog vist fundet den gode Mesters Maleri overmaade skønt, og det havde vakt mangen hellig Stemning. Det kunde nok have fortjent at ses ogsaa af vore Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i Kavalleraaret lod Grev Dohna hele Kirken male hvid. Da blev Loftsmaleriet ødelagt. Ligeledes blev alle Lerhelgenerne tilintetgjorte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aa, de Lerhelgener!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det havde været bedre for mig, om menneskelig Nød kunde volde mig saa megen Sorg som den, jeg har følt over deres Undergang &amp;mdash; om Menneskers Grusomhed mod Mennesker kunde fylde mig med en Bitterhed som den, jeg har følt for deres Skyld.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men tænk blot, der var en St. Olaf med Krone om Hjelmen, Økse i Haanden og en overvunden Jætte under Fødderne; der var paa Prædikestolen en Judith i rødt Liv og blaa Nederdel med et Sværd i den ene Haand og et Timeglas i den anden &amp;mdash; i Stedet for den assyriske Feltherres Hoved; der var en hemmelighedsfuld Dronning af Saba med blaat Liv og rød Nederdel, med Gaasefod paa det ene Ben og Hænderne fulde af sibyllinske Bøger; der var en graa St. Jørgen, som laa ganske alene paa en Bænk i Koret, thi baade Hesten og Dragen var slaaet i Stykker; der var St. Kristoffer med sin blomstrende Stav, og St. Erik med Scepter og Økse, iført en fodsid, guldblomstret Kappe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg har siddet der, i Svartsjø Kirke, saa mangen en Søndag og græmmet mig over, at Billederne var borte, og længtes efter dem. Jeg vilde ikke have set saa nøje efter, om de manglede Næse eller Fødder, om Forgyldningen var blegnet og Farven falden af. Jeg vilde have set dem omstraalede af Legendernes Glans.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det skal altid have været saadan med disse Helgener, at de tabte deres Sceptre eller Øren eller Hænder og maatte gøres i Stand og pudses op. Menigheden blev ked af det og længtes efter at blive af med dem. Men Bønderne havde saamænd ikke gjort Helgenerne nogen Fortræd, hvis ikke Grev Henrik Dohna havde været. Det var ham, som lod dem tage bort.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg har hadet ham derfor, saaledes som kun et Barn kan hade. Jeg har hadet ham, som den sultne Tigger hader den gerrige Husmoder, der nægter ham Brød. Jeg har hadet ham, som en fattig Fisker hader en uvidende Dreng, der har ødelagt hans Net og hugget Hul i hans Baad. Hvor hungrede og tørstede jeg ikke under de lange Gudstjenester! Og han havde taget det Brød bort, som min Aand skulde have levet af. Hvor længtes jeg ikke ud i Uendeligheden, op til Himlen? Og han havde ødelagt mit Fartøj og sønderrevet det Net, hvormed jeg skulde have fanget hellige Syner.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I de voksnes Verden er der ikke Plads til et rigtigt Had. Hvor skulde jeg nu kunne hade et saa ynkeligt Væsen som denne Grev Dohna eller en vanvittig som Sintram eller en udlevet Verdensdame som Grevinde Marta! Men da jeg var Barn &amp;mdash; ja, da var det en Lykke for dem, at de var døde for længe siden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten stod maaske oppe paa Prædikestolen og talte om Fred og Forsonlighed, men hans Ord kunde aldrig høres ned til vor Plads i Kirken. Aa, havde jeg blot haft dem der, de gamle Lerhelgener, de skulde nok have prædiket for mig, saa jeg kunde baade høre og forstaa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu sad jeg som oftest og tænkte paa, hvorledes det gik til, da de blev røvede og ødelagte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Grev Dohna havde ladet sit Ægteskab erklære for ugyldigt i Stedet for at opsøge sin Hustru og lade det stadfæste, havde dette vakt Harme hos alle; thi man vidste, at hans Hustru kun havde forladt hans Hjem for ikke at blive pint til Døde. Det lod nu til, at han vilde genvinde Guds Naade og Menneskenes Agtelse ved en god Gerning, og saa lod han Svartsjø Kirke istandsætte. Han lod hele Kirken male hvid og lod Loftsmaleriet ødelægge. Han selv og hans Karle bar Billederne ned i en Baad og sænkede dem i Løfvens Dyb.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvor turde han dog vove at lægge Haand paa disse Herrens vældige?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;At dog denne Udaad fik Lov at ske! Den Haand, som havde afhugget Holofernes’s Hoved, førte den da ikke mere Sværdet? Havde Dronningen af Saba glemt al den hemmelige Visdom, der saarer farligere end en forgiftet Pil? Sankt Olaf, du gamle Viking, Sankt Jørgen, du gamle Dragedræber, lever Rygtet om eders Bedrifter da ikke mere, er Miraklernes Glorie blegnet? Men det hang vel saadan sammen, at Helgenerne ikke vilde bruge Vold mod Voldsmændene. Eftersom Svartsjø Bønder dog ikke længer vilde spendere Farve paa deres Kjoler og Forgyldning paa deres Kroner, saa fandt de sig i, at Grev Dohna bar dem ud og sænkede dem ned i Løfvens bundløse Dyb. De vilde ikke længer staa der og skæmme Guds Hus. De Stakler, de tænkte vel paa den Tid, da de dyrkedes med Bønner og Knæfald!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg sad og tænkte paa denne Baad med dens Ladning af Helgener, som gled hen over Løfvens blanke Flade en stille Aften i August. Karlen, der roede, tog langsomme Aaretag og kastede sky Blikke til de sælsomme Passagerer, som laa i For- og Agterenden; men Grev Dohna, som ogsaa var med, var ikke bange. Han tog dem, en efter en, med højstegne Hænder og kastede dem i Vandet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hans Pande var klar, og han trak Vejret dybt. Han følte sig som en Forkæmper for den rene evangeliske Lære. Og der skete intet Under til de gamle Helgeners Ære. Stille og modløse sank de ned i Tilintetgørelsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men næste Søndag Morgen stod Svartsjø Kirke skinnende hvid. Ingen Billedstøtter forstyrrede mere den indre Betragtnings Ro. Kun med Sjælens Øje skal de fromme skue Himlens Herlighed og de helliges Aasyn. Menneskenes Bønner skal paa deres egne stærke Vinger naa den Højeste. De skal ikke mere hage sig fast ved Helgenernes Klædebon.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grøn er Jorden, Menneskenes herlige Bolig, blaa er Himlen, deres Længsels Maal. Verden straaler af Farver. Hvorfor er Kirken hvid? Hvid som Vinteren, nøgen som Fattigdommen, bleg som Angsten. Den skinner ikke af Rimfrost som en Skov om Vinteren. Den straaler ikke i Perler og Kniplinger som en hvid Brud. Kirken staar i hvid, kold Limfarve, uden en Billedstøtte, uden et Maleri.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den Søndag sad Grev Dohna i en blomstersmykket Lænestol i Koret, for at alle kunde se og prise ham. Nu skulde han æres, fordi han havde ladet de gamle Bænke gøre i Stand, ødelagt de vansirende Billedstøtter, ladet sætte nyt Glas i alle revnede Ruder og ladet hele Kirken stryge over med Limfarve. Det stod ham ganske vist frit for at gøre alt det. Dersom han vilde formilde den Almægtiges Vrede, saa var det jo godt, at han smykkede hans Tempel, saa godt han forstod. Men hvorfor tog han imod Ros for det?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han, som kom med uforsonet Strenghed paa sin Samvittighed, han burde jo have lagt sig paa Knæ nede ved Stodderbænken og bedt sine Brødre og Søstre i Kirken anraabe Gud om at taale ham i sin Helligdom. Det havde været bedre for ham at staa der som en arm Misdæder, end at sidde oppe i Koret og tage imod Ros, fordi han havde villet forsone sig med Gud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Oh, Grev Dohna, Gud havde sikkert ventet dig ved Stodderbænken! Han kunde ikke lade sig narre af, at Menneskene ikke turde dadle dig. Han er endnu den nidkære Gud, som lader Stenene tale, naar Mennesker tie.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Gudstjenesten var forbi og den sidste Salme sungen, forlod ingen Kirken, men Præsten gik op paa Prædikestolen for at holde en Taksigelsestale til Greven. Men saa vidt fik det dog ikke Lov at gaa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Thi Døren blev slaaet op, og der kom de gamle Helgener igen ind i Kirken, dryppende af Løfvens Vand, tilsølede af grønt Dynd og brunt Mudder. De havde sagtens hørt, at her skulde holdes Lovtale over ham, som havde tilintetgjort dem, som havde jaget dem ud af Guds hellige Hus og sænket dem ned i de kolde, opløsende Bølger. De gamle Helgener vilde have et Ord med i Laget.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De holder ikke af Bølgernes ensformige Skvulpen. De er vante til Salmesang og Bønner. De tav og fandt sig i alting, saa længe de troede, at det skulde tjene til Guds Ære. Men saaledes var det ikke. Her sidder Grev Dohna med Hæder og Ære oppe i Koret og vil tilbedes og prises i Guds Hus. Det kan de ikke taale. Derfor er de steget op af deres vaade Grav og kommer vandrende ind i Kirken, og hele Menigheden kender dem igen. Der gaar St. Olaf med Kronen omkring Hatten og St. Erik med Guldblomsterne paa Kappen og den graa St. Jørgen og St. Kristoffer. Ikke flere; Dronningen af Saba og Judith var ikke komne med.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Folk var kommet sig lidt af deres Forbavselse, gaar der en lydelig Hvisken gennem Kirken:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kavallererne!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, vist er det Kavallererne. Og de gaar lige hen til Greven uden at sige et Ord, løfter hansvStol op paa deres Skuldre, bærer ham ud af Kirken og sætter ham ned paa Kirkebakken.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De siger ingenting og ser hverken til højre eller til venstre. De bærer ganske simpelt Grev Dohna ud af Guds Hus, og da dette er gjort, gaar de igen, den nærmeste Vej ned til Søen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen standsede dem, og de spildte heller ikke megen Tid paa at forklare deres Mening. Den var tydelig nok. „Vi, Ekebys Kavallerer, har vore egne Tanker. Grev Dohna fortjener ikke at prises i Guds Hus; derfor bærer vi ham ud. Nu kan hvem der vil bringe ham ind igen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men han blev ikke baaren ind. Præstens Lovtale blev aldrig holdt. Menigheden strømmede ud af Kirken. Der var ingen, som ikke syntes, at Kavallererne havde handlet rigtigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De huskede paa den glade, unge Grevinde, som var bleven pint saa grusomt ovre paa Borg. De tænkte paa hende, som havde været saa god imod Fattigfolk, som havde været saa smuk at se paa, at det havde været en Trøst for dem at betragte hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vel var det syndigt at komme til Kirken med slige Optøjer, men baade Præsten og Menigheden følte, at de selv havde været paa Veje til at drive endnu værre Gæk med den Alvidende. Og de stod skamfulde overfor de forvildede gamle Galninger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naar Menneskene tie, maa Stenene tale,“ sagde de.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men efter den Dag kunde Grev Henrik ikke længer holde det ud paa Borg. En mørk Nat i Begyndelsen af August kørte en lukket Karet tæt hen til den store Trappe. Alle Tjenestefolkene stillede sig op omkring den, og Grevinde Marta kom ud, indhyllet i Shawler, med et tæt Slør for Ansigtet. Greven havde hende under Armen, men hun rystede og bævede. Det var med den største Vanskelighed, man kunde formaa hende til at gaa igennem Forstuen og ned ad Trappen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa kom hun da ned i Vognen, Greven sprang ind i den bagefter hende, Dørene blev smækkede i, og Kusken lod Hestene sætte afsted i Firspring. Da Skaderne vaagnede næste Morgen, var hun borte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Greven levede siden langt nede i Syden. Borg blev solgt og har mange Gange skiftet Ejer. Alle maa elske det, men de turde være faa, som har ejet det med Lykke.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Guds Sendebud&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Guds Sendebud, Kaptajn Lennart, kom en Eftermiddag i August vandrende til Broby Gæstgivergaard og gik ind i Køkkenet. Han var da paa Vejen til sit Hjem, Helgesæter, som ligger en Fjerdingvej nordvest for Broby, tæt op til Skovbrynet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kaptajn Lennart vidste den Gang endnu ikke, at han skulde blive et af Guds Sendebud paa Jorden. Hans Hjerte var fuldt af jublende Glæde over, at han skulde se sit Hjem igen. Han havde fristet en tung Skæbne, men nu var han hjemme, og nu skulde alt blive godt. Han vidste ikke, at han skulde blive en af dem, som ikke faar Lov at hvile sig under eget Tag eller varme sig ved egen Arne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kaptajn Lennart havde et muntert Sind. Da han ikke traf et Menneske i Køkkenet, rumsterede han derinde som en vild Dreng. I en Fart stillede han Væven galt og bragte Rokkesnoren i Ulave. Han smed Katten i Hovedet paa Hunden og lo, saa det kunde høres over hele Huset, da de to Kammerater i Øjeblikkets Hede brød gammelt Venskab og for løs paa hinanden med krummede Kløer, arrige Øjne og stive Haar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa kom Gæstgiverkonen ind, hidkaldt af Støjen. Hun blev staaende paa Dørtærsklen og saa paa Manden, som lo ad de kæmpende Dyr. Hun kendte ham godt, men da hun saa ham sidst, havde han siddet paa Fangekærren og haft Haandjern paa. Hun huskede det godt. For fem og et halvt Aar siden havde en Tyv paa Vintermarkedet i Karlstad stjaalet Landshøvdingens Frues Smykker. Mange Ringe, Armbaand og Spænder, som den fine Frue satte stor Pris paa &amp;mdash; thi det meste var Arv og Gaver &amp;mdash; var da gaaet tabt. De blev aldrig fundne. Men det Rygte løb snart Landet rundt, at Kaptajn Lennart paa Helgesæter skulde være Tyven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Bondekonen havde aldrig kunnet forstaa, hvordan et saadant Rygte havde kunnet opstaa. Var han da ikke en god og hæderlig Mand, denne Kaptajn Lennart? Han levede lykkeligt med sin Hustru, som han først havde hjemført for et Par Aar siden; thi han havde først sent faaet Raad til at gifte sig. Havde han ikke nu sit gode Udkomme af sin Lønning og sin Embedsgaard? Hvad skulde vel friste saadan en Mand til at stjæle gamle Armbaand og Ringe? Og endnu underligere syntes hun det var, at et saadant Rygte kunde vinde Tiltro og blive saa klart bevist, at Kaptajn Lennart fik sin Afsked, mistede sin Sværdorden og blev dømt til fem Aars Strafarbejde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han havde selv sagt, at han havde været paa Markedet, men var taget bort derfra, inden han hørte tale om Tyveriet. Paa Landevejen havde han fundet et grimt gammelt Spænde, som han havde taget med hjem og foræret sine Børn. Men dette Spænde var af Guld og hørte med til Tyvekosterne; det blev hans Ulykke. Men det havde egentlig altsammen været Sintrams Skyld. Den onde Brugspatron havde spillet Angiver og afgivet den Vidneforklaring, der fældede ham. Det lod til, at det havde været nødvendigt for ham at skaffe Kaptajn Lennart af Vejen; thi kort efter blev der indledet en Retssag imod ham selv, fordi det var blevet opdaget, at han havde solgt Krudt til Nordmændene under Krigen 1814. Folk troede, at han havde været bange for det Vidnesbyrd, Kaptajn Lennart kunde have afgivet imod ham. Nu blev han frikendt af Mangel paa Bevis.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gæstgiverkonen kunde ikke se sig mæt paa Manden. Hans Haar var blevet graat, og hans Ryg var bøjet; han havde sikkert haft det ondt. Men sit venlige Ansigt og sit gode Humør havde han endnu. Han var endnu den samme Kaptajn Lennart, som havde ført hende til Alteret, da hun stod Brud, og danset ved hendes Bryllup. Han blev saamænd nok endnu staaende at snakke med ethvert Menneske, han mødte paa Vejen, og kastede en Skilling til ethvert Barn; han vilde endnu sige til enhver rynket Kælling, at hun blev yngre og smukkere Dag for Dag, og han kunde godt en Gang endnu stille sig op paa en Tønde og spille Violin for dem, der dansede omkring Majstangen. Aa, Herregud ja!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naa, Mor Karin,“ begyndte han, „tør hun ikke se paa mig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han var egentlig gaaet derind for at høre, hvordan de havde det i hans Hjem, og om de ventede ham. De kunde jo nok tænke, at han havde aftjent sin Straf omtrent ved denne Tid.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gæstgiverkonen fortalte ham lutter godt Nyt. Hans Hustru havde været saa dygtig som en Mand. Hun havde forpagtet Embedsgaarden af dens ny Indehaver, og alt var lykkedes godt for hende. Børnene var saa raske, at det var en Fornøjelse at se paa dem. Og naturligvis ventede de ham. Kaptajnens Frue var en streng Kone, som aldrig talte om, hvad hun tænke, men det vidste da Gæstgiverkonen, at ingen havde faaet Lov at spise med Kaptajn Lennarts Ske eller sidde i hans Stol, medens han var borte. Nu i Foraaret var der ikke gaaet nogen Dag, uden at hun var kommen gaaende op til Stenen øverst oppe paa Broby Bakker og havde set ned ad Vejen, om han ikke skulde komme. Og nye Klæder havde hun rede til ham, hjemmevævede Klæder, som hun selv havde gjort det meste af Arbejdet paa. Se, paa alt det kunde man forstaa, at han var ventet, selv om hun ingenting sagde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De tror det da ikke?“ sagde Kaptajn Lennart.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, Kaptajn,“ svarede Bondekonen; „der er ingen, der tror det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da blev Kaptajn Lennart ikke længer inde i Stuen, da vilde han hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Udenfor traf han nu tilfældigvis gode, gamle Venner. Kavallererne paa Ekeby var netop komne til Gæstgivergaarden. Sintram havde indbudt dem til at komme derhen og fejre hans Fødselsdag. Og Kavallererne betænkte sig ikke et Øjeblik paa at trykke Straffefangens Haand og byde ham velkommen hjem. Det gjorde Sintram ogsaa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kære Lennart,“ sagde han. „Vær du vis paa, at Gud har haft sin Mening med det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Din Kæltring“ raabte Kaptajn Lennart. „Tror du ikke, jeg ved, at det ikke var Vorherre, som frelste dig fra Blokken?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De andre lo. Men Sintram blev ikke det mindste vred. Han havde slet ikke noget imod, at man gjorde Hentydning til, at han stod i Pagt med den Onde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, saa fik de da Kaptajn Lennart med sig ind igen for at tømme et Velkomstbæger med ham; bagefter kunde han straks gaa videre. Men det gik ham ilde. Han havde ikke drukket saadanne lumske Sager i fem Aar. Han havde maaske ikke spist noget hele Dage, og han var udmattet af sin lange Vandring. Følgelig blev han fortumlet i Hovedet af et Par Glas.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Kavallererne havde faaet ham saa vidt, at han ikke mere rigtig vidste, hvad han gjorde, tvang de det ene Glas i ham efter det andet. De mente ikke noget ondt med det; det var lutter Velvilje imod ham, som ikke havde smagt noget godt i fem Aar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ellers var han den mest ædruelige Mand, man kunde tænke sig. Man kan jo ogsaa nok forstaa, at han ikke havde i Sinde at drikke sig fuld; han skulde jo hjem til Kone og Børn. Men i Stedet for blev han liggende paa Bænken i Krostuen og faldt i Søvn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som han nu laa der, fristende bevidstløs, tog Gøsta et Stykke Kul og lidt Tyttebærsaft og malede ham. Han gav ham et rigtigt Forbryderfjæs; det, syntes han, passede godt for ham, som kom lige fra Fængslet. Han gav ham et „blaat“ Øje, trak et rødt Ar henover Næsen, strøg Haaret ned i Panden i sammenfiltrede Tjavser og smurte hele Ansigtet ind med Sod.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De lo en Tidlang ad dette, saa vilde Gøsta vaske det af.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, lad det sidde,“ sagde Sintram, „saa kan han se det, naar han vaagner. Det vil more ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa blev det, som det var, og Kavallererne tænkte ikke mere paa Kaptajnen. Gildet varede hele Natten. De brød op ved Daggry. Da var der utvivlsomt mere Vin end Forstand i deres Hjerner.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu var Spørgsmaalet, hvad de skulde gøre med Kaptajn Lennart. „Vi kører ham hjem,“ sagde Sintram. „Tænk, hvor hans Kone vil blive glad. Det bliver en Fryd at se hendes Glæde. Jeg bliver ganske rørt, naar jeg tænker paa det. Lad os køre ham hjem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De blev allesammen rørte ved den Tanke. Herregud, hvor hun vilde blive glad, den strenge Frue oppe paa Helgesæter!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De ruskede Liv i Kaptajn Lennart og satte ham op i et af de Køretøjer, som de søvnige Staldkarle for længe siden havde kørt frem. Og saa drog hele Skaren op til Helgesæter; nogle halvsov og var nær ved at falde ud af Vognen, andre sang for at holde sig vaagne. De saa ikke stort bedre ud end Landstrygere allesammen med deres sløve, ophovnede Ansigter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De kom imidlertid derhen, lod Heste og Vogne blive i Baggaarden og drog med en vis Højtidelighed op til Trappen. Beerencreutz og Julius førte Kaptajn Lennart imellem sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vaagn nu op, Lennart,“ sagde de til ham, „du er jo hjemme. Ser du ikke, at du er hjemme?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han fik Øjnene op og blev næsten ædru. Han blev rørt over, at de fulgte ham hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Mine Venner,“ sagde han og stod stille for at tale til dem alle paa een Gang. „Jeg har spurgt Gud, mine Venner, hvorfor jeg har maattet døje saa meget ondt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, ti stille, Lennart, lad være med at præke!“ brøler Beerencreutz.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lad ham bare blive ved,“ siger Sintram. „Han taler godt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har spurgt ham og ikke forstaaet det; nu forstaar jeg det. Han vilde vise mig, hvilke Venner jeg havde. Venner som følger mig hjem for at se min og min Hustrus Glæde. Thi min Hustru venter mig. Hvad er fem Aars Elendighed imod dette!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu dundrede haarde Hænder paa Døren. Kavallererne havde ikke Tid til at høre mere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der blev Bevægelse derinde. Pigerne vaagnede og saa ud. De tog hurtigt nogle Klæder paa, men turde ikke lukke op for denne Skare Mænd. Endelig blev Slaaen skudt fra. Fruen selv traadte ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad vil I?“ spurgte hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var Beerencreutz, som svarede:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi er her med din Mand.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De skubbede Kaptajn Lennart frem, og hun saa ham komme ravende hen imod sig, fuld, med et Forbryderansigt. Og bag ham saa hun hele denne Skare af berusede, ravende Mænd.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun gik et Skridt tilbage, han gik efter med udbredte Arme. „Du gik som en Tyv,“ udbrød hun, „og du kommer hjem som en Landstryger!“ Derefter vilde hun gaa ind.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han forstod det ikke. Han vilde følge hende; da gav hun ham et Stød for Brystet. „Tror du, jeg har i Sinde at tage imod saadan en som dig til Herre over mit Hus og mine Børn?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Døren fløj i, og Slaaen blev skudt for. Kaptajn Lennart styrtede hen til Døren og gav sig til at ruske i den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kunde Kavallererne ikke lade være at le. Han havde været saa sikker paa sin Kone, og nu vilde hun ikke vide noget af ham. Det var grinagtigt, syntes de.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Kaptajn Lennart hørte, at de lo, for han efter dem og vilde slaa dem. De løb deres Vej og sprang op i Vognene. Han efter, men i sin Iver snublede han over en Sten og faldt. Han kom op igen men forfulgte dem ikke videre. Der var en Tanke, der slog ham i hans Forvirring. I denne Verden sker intet uden Guds Vilje, intet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor vil du føre mig hen?“ spurgte han. „Jeg er en Fjer, som drives afsted for dit Aandepust. Jeg er din Kastebold. Hvor vil du føre mig hen? Hvorfor stænger du Døren til mit Hjem for mig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han vandrede bort fra sit Hjem i den Tro, at dette var Guds Vilje.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Solen stod op, stod han oppe paa Broby Bakker og saa ud over Dalen. Ak, Dalens stakkels Befolkning vidste den Gang ikke, at deres Redningsmand var nær. Der var ingen fattig eller bedrøvet, som havde bundet Kranse af Tyttebærkviste og hængt over Døren til sin Hytte. Der var ikke lagt Blade af duftende Lavendler og Markblomster paa de Tærskler, han snart skulde betræde. Mødrene tog ikke deres Børn paa Armen for at de skulde se ham, naar han kom. Hytternes Indre stod ikke pudset og pyntet med den sorte Skorsten skjult af duftende Enebær. Mændene arbejdede ikke med rastløs Iver paa Markerne, saa hans Blik kunde frydes ved veldyrkede Agre og godt gravede Grøfter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, derfra hvor han stod, saa hans bekymrede Blik, hvordan Tørken havde hærget Egnen, hvor forbrændt Afgrøden var, og hvordan Befolkningen næppe syntes at bryde sig om at berede Jorden til det ny Aars Sæd. Han saa op mod de blaa Bjerge, og Morgenens klare Sol viste ham de brune forbrændte Pletter, hvor Skovbranden havde raset. Han saa paa Birkene ved Vejkanten; de var næsten gaaet ud af Tørke. Han kunde forstaa paa mange smaa Tegn, paa Lugten af Mask, naar han gik forbi en Gaard, paa Gærderne, der var faldne omkuld, paa den ringe Mængde Brænde, der var hugget og kørt hjem, at Folk ikke passede deres Ting, at Nøden var kommen, og at Menneskene søgte deres Trøst i Ligegladhed og Brændevin.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men maaske var det godt for ham, at han saa, hvad han saa. Thi ham var det ikke givet at se Sæden grønnes og spire paa sin egen Ager, det var ham ikke givet at sidde ved sin egen Arne og se de glødende Kul slukkes, heller ikke at føle sine Børns bløde Hænder lægge sig i hans eller at have en from Hustru til Støtte. Maaske det var godt for ham, hvis Sind var tynget af dyb Sorg, at der var andre, som han kunde skænke Trøst i deres Fattigdom. Maaske det var godt for ham, at denne Tid var saadan en bitter Tid, hvor Naturens Karrighed havde bragt Mangel over Smaafolk, og hvor mangen en, som var heldigere stillet, gjorde sit til at ødelægge dem. Thi det var ikke for intet, at Præsten i Broby, havde siddet som en begærlig Gnier blandt sine Sognefolk i Steden for at være dem en ret Hyrde; det var ikke for intet, at Kavallererne havde regeret i Ødselhed og Drukkenskab, ikke for intet, at Sintram havde bibragt dem den vilde Tro, at Ødelæggelse og Død skulde ramme dem alle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kaptajn Lennart stod der paa Broby Bakker og fik den Tanke, at Gud maaske havde Brug for ham. Han blev heller ikke kaldt hjem af en angrende Hustru.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det maa siges, at Kavallererne senere slet ikke kunde forstaa, hvad Skyld de havde i Kaptajnens Hustrus Haardhed. Sintram sagde ingenting. Paa Egnen faldt der mange misbilligende Ord om den Hustru, som havde været for stolt til at tage imod saadan en god Mand. Man fortalte, at hun afbrød enhver, der gjorde Forsøg paa at tale med hende om Manden. Hun kunde ikke taale at høre hans Navn nævne. Kaptajn Lennart gjorde intet for at bringe hende paa andre Tanker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var en Dag senere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En gammel Bonde i Høgberg ligger paa sit Dødsleje. Han har modtaget Sakramentet, og hans Livskraft er opbrugt; han maa dø. Rastløs som den, der er i Færd med at tiltræde en lang Rejse, lader han sin Seng flytte fra Køkkenet ind i Stuen og fra Stuen tilbage til Køkkenet. Heraf kan man skønne, mere end af hans tunge Rallen og halvbrustne Øjne, at hans Time er kommen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Omkring ham staar hans Hustru, hans Børn og Tjenestefolk. Han havde været lykkelig, rig og anset. Hans Dødsleje er ikke ensomt. Han er ikke i sin sidste Stund omgivet af utaalmodige fremmede. Den gamle Mand taler om sig selv, som om han stod for Guds Aasyn, og med mange Suk og bekræftende Ord vidner de omstaaende, at hans Ord er sande.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har været en flittig Arbejder og en god Husbond,“ siger han. „Jeg har elsket min Hustru som min højre Haand. Jeg har ikke ladet mine Børn vokse op uden Tugt og Pleje. Jeg har ikke drukket. Jeg har ikke flyttet Marskel. Jeg har ikke drevet paa Hesten op ad Bakke. Jeg har ikke ladet Køerne sulte om Vinteren. Jeg har ikke ladet Faarene pines i deres Uld om Sommeren.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og omkring ham gentager de grædende Tjenestefolk som et Ekko: „Han har været en god Husbond.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aa, Herre Gud! Han har ikke drevet paa Hesten i Bakkerne, han har ikke ladet Køerne sulte om Vinteren.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men ganske ubemærket er en fattig Mand kommen ind ad Døren for at bede om et Maaltid Mad. Ogsaa han hører den døendes Ord, som han staar der tavs nede ved Døren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den syge begynder igen: „Jeg har ryddet Skov, jeg har udtørret Eng. Jeg har kørt Ploven i lige Furer. Jeg har bygget Laden tre Gange større, til tre Gange mere Sæd end i mine Fædres Tid. Jeg har ladet gøre tre Sølvbægre af blanke Specier, min Fader lod kun gøre eet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den døendes Ord trænger ned til den lyttende ved Døren. Han hører ham vidne om sig selv, som om han stod for Guds Trone. Han hører Tjenestefolkene og Børnene gentage bekræftende: „Han kørte Ploven i lige Furer, det gjorde han.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gud vil nok give mig en god Plads i sit Himmerig,“ siger den gamle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vorherre vil nok tage godt imod Husbonden,“ siger Tjenestefolkene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Manden ved Døren hører Ordene, og Forfærdelse griber ham, der i fem lange Aar har været Guds Kastebold, en Fjer, som bevæges af hans Aandepust. Han gaar hen til den syge og tager hans Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Min Ven, min Ven,“ siger han, og hans Stemme skælver af Bevægelse. „Har du betænkt, hvem den Herre er, for hvis Aasyn du snart skal træde frem? Han er en stor Gud, en vældig Gud. Verdener er hans Agre, Stormen hans Hest. Store Himle skælve under hans Fodtrins Vægt. Og du stiller dig overfor ham og siger: „Jeg har kørt i lige Furer, jeg har saaet Rug, jeg har hugget Skov.“ Vil du rose dig overfor ham og maale dig med ham? Du ved ikke, hvor mægtig den Herre er, til hvis Rige du drager.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle spiler Øjnene op, hans Ansigt fortrækker sig af Angst, og hans Rallen bliver stærkere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Træd ikke frem for din Gud med store Ord!“ vedbliver Vandringsmanden. „De mægtige paa Jorden er som tærsket Halm i hans Lade. Hans Dagværk er at bygge Sole. Han har gravet Havene og rejst Bjergene; han har klædt Jorden med Urter. Han er en Arbejder uden Lige; du kan ikke maale dig med ham. Bøj dig for ham, du flygtende Menneskesjæl. Kast dig i Støvet for din Herre og din Gud. Guds Storm farer hen over dig. Guds Vrede er over dig som den hærgende Lynild. Bøj dig! Grib fat som et Barn i Fligen af hans Kappe og bed om Beskyttelse. Lig dybt i Støvet og bed om Naade. Ydmyg dig for din Skaber, du Menneskesjæl!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den syges Øjne staar vidt aabne, hans Hænder folder sig, men det lyser op i hans Ansigt, og den rallende Lyd stanser.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Menneskesjæl, flygtende Menneskesjæl,“ udbryder Manden. „Saa vist som du nu i din sidste Stund har lagt dig ydmygt ned for din Gud, saa vist vil han tage dig som et Barn paa sine Arme og bære dig ind til Himlens Herlighed.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle drager et sidste Suk, og alt er forbi. Kaptajn Lennart bøjer Hovedet og beder. Alle i Stuen bede med tunge Suk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da de ser op, ligger den gamle Bonde i stille Fred. Hane Øjne synes endnu at straale af Genskinnet fra herlige Syner, hans Mund smiler, hans Ansigt er skønt. Han har set Gud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, du store, skønne Menneskesjæl, tænker de, der se ham, saa har du da sønderrevet Støvets Lænker. I din sidste Stund hævede du dig til din Skaber. Du ydmygede dig for ham, og han løftede dig som et Barn paa sine Arme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han har set Gud,“ siger Sønnen og trykker den dødes Øjne til.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han saa Himlen aaben,“ hulke Børn og Tjenestefolk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Husmoder lægger sin skælvende Haand i Kaptajn Lennarts: „Kaptajnen hjalp ham over det værste.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han staar stum. De stærke Ords og de store Handlingers Gave er givet ham. Han ved ikke hvordan. Han skælver som en Sommerfugl paa Puppehylsterets Rand, medens dens Vinger udfolder sig i Solskinnet, straalende som selve Solen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var dette Øjeblik, der drev Kaptajn Lennart ud blandt Folket. Ellers var han vel sagtens gaaet hjem og havde vist sin Hustru sit rigtige Ansigt, men fra dette Øjeblik troede han, at Gud havde Brug for ham. Han blev da Guds Sendebud, som kom med Hjælp til de Fattige. Nøden var stor paa den Tid, og der var megen Elendighed, som Klogskab og Godhed kunde hjælpe paa, bedre end Guld og Magt vilde have været i Stand til.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kaptajn Lennart kom en Dag op til de fattige Bønder, der boede i Egnen omkring Gurlita Klint. Blandt dem var Nøden stor; de havde ikke flere Kartofler, og de kunde ikke saa Rug paa de afbrændte Marker, for de havde ikke Sædekorn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da tog Kaptajn Lennart en lille Baad og roede skraat over Søen til Fors og bad Sintram give dem Rug og Kartofler. Sintram tog godt imod ham: han tog ham med op paa de store, velforsynede Kornlofter og ned i Kældere, hvor der endnu var Kartofler fra fra det foregaaende Aars Høst, og lod ham fylde alle de Sække og Poser, han havde med sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Sintram saa den lille Baad, fandt han, at den var for lille til saa stort et Læs. Den onde Mand lod Sækkene bære ned i en af sine store Baade og lod sin Karl, stærke Måns, ro den over Søen. Kaptajn Lennart havde ikke andet end den tomme Baad at passe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stærke Måns sejlede ham dog agterud, for han var en Mester i at ro og umådelig stærk. Kaptajn Lennart sidder ogsaa og drømmer, medens han glider hen over den smukke Sø; han tænker paa de smaa Sædekorns underlige Skæbne. Nu skal de kastes ud paa den sorte Jord, der er fuld af Aske, midt imellem Stene og Træstubbe, men de vil nok gro og slaa Rod i Vildmarken. Han tænker paa de bløde, lysegrønne Straa, som vil bedække Jorden, og han bøjer sig i Tankerne ned og stryger Haanden kærtegnende over dem. Og saa tænker han paa, hvordan Efteraar og Vinter vil gaa hen over disse svage smaa Stakler, som er komne saa sent op af Jorden, og hvordan de dog vil være friske og modige, naar. Foraaret kommer, og de skal til at vokse for Alvor. Saa glæder hans gamle Soldaterhjerte sig ved Tanken om de stive Straa, som vil staa ranke og flere Alen høje med spidse Aks i Toppen. Arrene vil vifte med deres smaa Fjerbuske, Støvdragernes Krudt vil ryge helt op til Trætoppene, og saa, under synlig Kamp og Angst, vil Aksene mættes med blød, sød Kærne. Og siden, naar Leen kommer, og Straaene falder, og naar Plejlen gaar buldrende hen over dem, naar Møllen maler Kærnerne til Mel, og Melet bages til Brød, hvor megen Sult bliver da ikke mættet af Sædekornene i Baaden foran ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintrams Karl lagde til ved Gurlitabøndernes Landingsplads, og mange sultne Mennesker kom ned til Baaden. Da sagde Karlen, som hans Husbond havde befalet ham:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Brugspatronen sender jer her Malt og Korn. Han har hørt, at I mangler Brændevin.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da blev Menneskene som gale; de styrtede ned til Baaden og sprang ud i Vandet for at bemægtige sig Poser og Sække. Men dette havde sandelig ikke været Kaptajn Lennarts Mening. Han var nu ogsaa ved Land, og han blev vred, da han saa Bøndernes&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fremfusenhed. Han vilde have Kartoflerne brugt til Mad og Rugen til Udsæd; Malt havde han aldrig tænkt paa at bede om.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han raabte til dem, at de skulde lade Sækkene være, men de lystrede ham ikke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saa gid Rugen maa blive til Sand i jeres Mund og Kartoflerne til Sten i Halsen paa jer!“ raabte han da; thi han var i høj Grad forbitret over, at de rev Kornet bort.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I samme Øjeblik saa det ud, som om Kaptajn Lennart havde gjort et Mirakel. To Koner, som sloges om en Pose, rev Hul paa den og fik ikke andet end Sand; Mændene, der bar Kartoffelsækkene op, mærkede, at de var saa tunge, som om de var fyldte med Sten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var Sand og Sten altsammen, ikke andet end Sand og Sten. Folk stod i stille Forfærdelse over den Guds Mand, som var kommen til dem. Kaptajn Lennart selv stod et Øjeblik slagen af Forbavselse. Men stærke Måns lo.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ro du hjem, Mand, sagde Kaptajn Lennart, „inden det gaar op for Bønderne, at der aldrig har været andet end Sand i Sækkerne, ellers er jeg bange, de borer Baaden i Sænk for dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg er ikke bange af mig,“ sagde Karlen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ro hjem alligevel,“ sagde Kaptajn Lennart med saa myndig en Stemme, at han gjorde det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa fortalte Kaptajn Lennart Bønderne, at Sintram havde narret dem, men hvordan det nu end var, saa vilde de ikke tro andet, end at der var sket et Mirakel. Rygtet herom udbredte sig snart, og da Menigmands Kærlighed til det vidunderlige er stor, blev det en almindelig Tro, at Kaptajn Lennart kunde gøre Mirakler. Han fik derved stor Magt blandt Bønderne, og de kaldte ham Guds Sendebud.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Kirkegaarden&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Det var en dejlig Aften i August. Løfven laa klar som et Spejl, Soldis indhyllede Bjergene, Aftenkøligheden faldt paa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Beerencreutz, Obersten med den tykke, hvide Knebelsbart, lavstammet, stærk som en Kæmpe og med Rambuskortene i Baglommen, kom gaaende ned til Søen og satte sig i en fladbundet Jolle. Major Anders Fuchs, hans gamle Vaabenbroder, og den lille Ruster, Fløjtespilleren, som havde været Trommeslager ved Vermlands Jægere og i mange Aar havde fulgt Obersten som hans Ven og Tjener, var med ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Søens anden Bred ligger Kirkegaarden, Svartsjø Sogns forsømte Kirkegaard, sparsomt prydet med skæve, vaklende Jernkors, fuld af Tuer, som en aldrig oppløjet Eng, bevokset med Stargræs og det stribede Græs, som Folket kalder „Menneskegræs“ for at minde om, at det ene Menneskes Liv aldrig ligner det andet, men de er forskellige som denne Plantes Blade. Der er ingen grusbelagte Gange, ingen skyggefulde Træer undtagen den store Lind paa en gammel Præstemands glemte Grav. Højt og trist omgiver Stengærdet den fattige Plet. Fattig og trøstesløs er Kirkegaarden, styg som en Gniers Ansigt, der er visnet ved Jammerraab fra dem, hvis Lykke han har stjaalet. Og dog er de salige, som hviler derinde, de som er nedsænkede i indviet Jord under Salmesang og Bøn. Acquilon, Spilleren, han, der døde forrige Aar paa Ekeby, ham maatte de begrave udenfor Muren. Denne Mand, som en Gang var saa stolt og saa ridderlig, den tapre Kriger, den dristige Jæger, Spilleren, som holdt Lykken fangen, han havde endt med at sætte sine Børns Arv over Styr og alt, hvad han selv havde erhvervet, alt hvad hvad hans Hustru havde sparet sammen. Hustru og Børn havde han forladt for mange Aar siden for at føre en Kavallers Liv paa Ekeby. En Aften forrige Sommer havde han spillet den Gaard bort, som gav dem deres Livsophold. Da skød han sig &amp;mdash; hellere det end indfri sin Gæld. Men Selvmorderens Lig blev begravet udenfor den fattige Kirkegaards mosgroede Mur.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter hans Død havde der kun været tolv Kavallerer: efter hans Død var der ikke kommet nogen for at indtage den trettendes Plads, ingen andre end den sorte, som Juleaften var kommen krybende frem af Smelteoven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallererne havde fundet hans Skæbne bitrere end hans Forgængeres. De vidste jo, at en af dem skulde dø hvert Aar. Hvad ondt var der i det? Kavallerer maa ikke blive gamle. Naar deres sløve Øjne ikke kan skelne Kortene, naar deres rystende Hænder ikke kan løfte Glasset, hvad er da Livet for dem, og hvad er de for Livet? Men at ligge som en Hund ved Kirkegaardens Mur, hvor Græstørven ikke faar Lov at dække en i Ro, men bliver nedtrampet af ,de græssende Faar, sønderskaaret af Spade og Plov, hvor Vandringmanden rask gaar forbi.uden at standse sin hurtige Gang, og hvor Børnene lege uden at dæmpe deres Latter og Spøg &amp;mdash; at hvile der, hvor Stenmuren hindrer Lyden i at at naa hen, naar Dommedagsenglen med sin Basun vækker de døde derindenfor &amp;mdash; o, at hvile der!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu ror Beerencreutz sin Jolle over Løfven. Han drager ved Aftentid over mine Drømmes Sø, paa hvis Bredder jeg har set Guder vandre, og af hvis Dyb mit Trylleslot stiger. Han ror forbi Lagøens Laguner, hvor Granerne hæve sig lige op af Vandet fra lave, cirkelformede Sandrev, og hvor Ruinerne af den ødelagte Sørøverborg endnu ligger paa Øens stejle Klint; han ror hen under Granskoven paa Borgs Odde, hvor den gamle Gran endnu ved tykke Rødder hænger ud over Kløften der, hvor en vældig Bjørn en Gang er bleven fanget, og hvor gamle Stendysser og Kæmpehøje vidne om Stedets Alder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han ror rundt om Odden, staar af Baaden lige ud for Kirkegaarden og gaar saa over afmejede Marker, som tilhøre Greven paa Borg, hen til Acquilons Grav.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der bukker han sig ned og klapper Græstørven, saadan som man sagte klapper Tæppet, hvorunder en syg Ven hviler. Saa tager han et Rambusspil frem og sætter sig ned ved Graven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han har det saa ensomt herude, Johan Frederik. Han kan nok længes efter et Slag Kort.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Synd og Skam er det, at saadan en Mand skal ligge her udenfor,“ siger den store Bjørnejæger, Anders Fuchs, og sætter sig ved Siden af ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den lille Ruster, Fløjtespilleren, taler med bevæget Stemme, mens Taarene flittigt drypper ned fra hans smaa røde Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Næst efter Jer, Oberst, næst efter Jer var han den bedste Mand, jeg har kendt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var den lille Ruster, Gadedrengen fra Karlstad, som havde været en stor Døgenigt og Slagsbroder, men som Kærligheden til Musiken havde civiliseret vidunderligt, saa at han havde hævet sig til at blive sin Herres Ligemand. Han havde to store Bedrifter at fortælle fra sin Ungdom. Den ene var den, at han og Acquilon var rejst ned til Gøteborg og havde levet som store Herrer, spist i de fineste Hoteller, kommet i de rigeste Huse, danset med de skønneste Damer og spillet Kort hver Nat om Tusinder af Kroner, og alt dette uden at eje en Øre. Og den anden, at han som Trommeslager ved sin kære Obersts Regiment havde været med til at tage imod et fjendtligt Angreb dernede i Tyskland. Det halve Regiment var allerede skudt ned, men han og Obersten rørte sig ikke af Stedet. Da kom en Adjudant fra Kronprinsen. „Retirer!“ raabte han til Obersten. „Hils hans kongelige Højhed, at jeg slaas til sidste Mand og retirerer med Resten,“ svarede Obersten, og Soldaterne raabte Hurra, og lille Ruster slog en jublende Trommehvirvel. Siden den Dag havde Obersten og Ruster altid været Venner, men Kronprinsen havde haft et Horn i Siden paa Beerencreutz, saa denne havde faaet sin Afsked uden Naade eller Pension. Og det kom bare af, at han havde været altfor tapper, sagde den lille Ruster.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Disse tre værdige Mænd sidder nu rundt om Graven og giver Kort, ivrigt og alvorligt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg ser ud over Verden, jeg ser mange Grave. Der hviler den vældige, tynget af Marmorstenen. Sørgemarchen bruser hen over ham. Faner sænkes over Graven. Jeg ser deres Grave, som er blevet elsket meget. Taarevædede Blomsterkranse hviler let paa Grønsværet over dem. Jeg ser glemte Grave og formastelige Grave, Hvilesteder, som lyve, og andre, som ingen Ting sige; men aldrig før har jeg set Klørknægt byde Gravens Beboer til Gæst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Johan Frederik har vundet,“ siger Obersten stolt. „Vidste jeg det ikke nok. Jeg har lært ham at spille. Ja, nu er vi døde, alle vi tre, og han er den eneste, der lever.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dermed samler han Kortene sammen, rejser sig og vender tilbage til Ekeby, fulgt af de andre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu maa vel dog den døde have mærket, at ikke alle har glemt ham eller hans forladte Grav. Det er en sælsom Hyldest, forvildede Hjerter bringe dem, de elske; men den, der ligger udenfor Muren, han, hvis døde Legeme ikke har kunnet finde Hvile i indviet Jord, han maa dog glæde sig ved, at ikke alle forkaste ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Venner, Menneskebørn, naar jeg dør, kommer jeg vel nok til at hvile midt paa Kirkegaarden, i mine Fædres Grav. Jeg har vel ikke røvet mine Kære deres Livsophold, heller ikke løftet Haanden mod mit eget Liv, men sikkerlig har jeg ikke vundet en saadan Kærlighed, sikkerlig vil ingen gøre saa meget for mig, som Kavallererne for denne Forbryder. Der kommer visselig ingen om Aftenen, naar Solen gaar ned, og naar der bliver trist og ensomt i de dødes Have, for at sætte de brogede Kort mellem mine knoklede Fingre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der kommer ikke engang nogen, hvad jeg hellere saa, &amp;mdash; thi Kortene lokke mig kun lidet &amp;mdash; med Violin og Bue til Graven, for at min Aand, som vanker om blandt det smuldrende Støv, kunde vugges paa Tonernes Strøm som en Svane paa blinkende Bølger.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Gamle Viser&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Marianne Sinclaire sad en stille Eftermiddag i Slutningen af August i sit Værelse og ordnede sine Breve og andre Papirer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt laa og flød omkring hende. Store Lædervadsække og jernbeslaaede Vognskrin var trukne ind i Værelset. Hendes Klæder var bredt paa Stole og Sofaer. Fra Loftsrum og Skabe og fra de bejtsede Dragkisters Skuffer var alt hentet frem, Silke og fint Linned skinnede, Smykker var lagt frem for at pudses, Shawler og Pelsværk skulde undersøges og vælges.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Marianne var i Færd med at ruste sig til en lang Rejse. Det var uvist, om hun nogensinde kom hjem mere. Hun stod ved et Vendepunkt i sit Liv og brændte derfor en hel Del gamle Breve og Dagbøger. Hun vilde ikke tynges af Minder om Fortiden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som hun nu sidder der, faar hun et Bundt gamle Viser i Haanden. Det var Afskrifter af gamle Folkeviser, som hendes Moder havde plejet at synge for hende, da hun var lille. Hun løste Snoren, der var bundet om dem, og begyndte at læse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun smilede vemodigt, da hun havde læst en Stund; det var en underlig Visdom, de gamle Viser forkyndte:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tro ej Lykken, tro ej Lykkens Tegn, tro ej paa Roser og yndelige Blommer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tro ej Latteren, sagde de. Se, den skønne Jomfru Valborg ager i Guldkarmen rød, og dog er hun saa sorrigfuld, som om Hove og Hjul skulde gaa over hendes Livs Lykke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tro ej Dansen, sagde de. Mangen Fod glider let over bonet Tilje, mens Sindet er tungt som Bly. Liden Kirsten traadte Dansen saa lystig og glad, mens hun dansede sit unge Liv bort.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tro ej Spøgen, sagde de. Mangen en gaar til Bords med spøgende Ord og kunde dog gerne dø af Sorg. Der sidder skøn Adelin og lader sig byde Hertug Frydenborgs Hjerte i Stykkerne ni, vis paa, at det er det Syn, hun behøver for at faa Kraft til at dø.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, I gamle Viser, hvad skal man tro paa? paa Taarer og Sorg?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sjælden sukker glad Hjerte af Sorg, men tit ler sorrigfuld Mund. Paa Taarer og Suk tro de gamle Viser, paa Sorgen og Sorgens Tegn. Sorgen er det virkelige, det bestaaende, det faste Grundfjeld under det løse Sand. Paa Sorgen kan man tro og paa Sorgens Tegn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Glæden er kun Sorg, der forestiller sig. Paa Jorden findes egentlig ikke andet end Sorg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„O, I trøstesiøse,“ sagde Marianne, „hvor kommer ikke eders gamle Visdom til kort overfor Livets Fylde!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun gik hen til Vinduet og saa ud i Haven, hvor hendes Forældre spaserede. De gik op og ned i de brede Gange og talte om alt, hvad der mødte deres Øjne, om Markens Græs og Himlens Fugle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se,“ sagde Marianne, „der gaar nu et Hjerte og sukker af Sorg, endskønt det aldrig har været saa lykkeligt før.“ Og det faldt hende paa een Gang ind, at maaske laa alting til syvende og sidst hos Menneskene selv, at Sorg og Glæde blot afhang af deres forskellige Maade at se Tingene paa. Hun spurgte sig selv, om det var Sorg eller Glæde, der var overgaaet hende dette Aar. Hun vidste det knap.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun havde gennemlevet bitre Tider. Hendes Sjæl havde været syg; hun havde været bøjet til Jorden i sin dybe Fornedrelse. Thi da hun var kommen tilbage til sit Hjem, havde hun sagt til sig selv: „Jeg vil ikke huske noget ondt om min Fader.“ Men hendes Hjerte talte anderledes. „Han har voldt mig den dødeligste Sorg,“ sagde det, „han har skilt mig fra den, jeg elskede, han har bragt mig til Fortvivlelse, da han slog Moder. Jeg ønsker ikke Ondt over ham, men jeg er bange for ham.“ Og hun mærkede, at hun maatte tvinge sig til at sidde stille, naar hendes Fader satte sig ved Siden af hende; hun følte Lyst til at flygte fra ham. Hun prøvede paa at mande sig op, hun talte med ham som sædvanligt og var næsten bestandig i hans Selskab. Beherske sig kunde hun, men hun led usigeligt. Det endte med, at hun afskyede alt hos ham: hans stærke, grove Stemme, hans tunge Gang, hans store Hænder, hele den vældige Kæmpeskikkelse. Hun ønskede ikke Ondt over ham, hun vilde ikke skade ham, men hun kunde ikke nærme sig ham uden en Følelse af Rædsel og Afsky. Hendes kuede Hjerte hævnede sig. „Du lod mig ikke elske,“ sagde det, „men jeg er dog din Herre; du skal ende med at hade.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vant, som hun var, til at iagttage alt, hvad der rørte sig i hendes Sjæl, mærkede hun godt, at denne Afsky voksede fra Dag til Dag. Samtidig var det, som hun var bunden fast til Hjemmet for bestandig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun indsaaa, at det var bedst, om hun kunde rejse ud blandt Mennesker, men det kunde kun ikke faa sig selv til efter Sygdommen. Der vilde aldrig komme nogen Lindring i alt dette. Hun vilde blot blive mere og mere forpint, og en Dag vilde hendes Selvbeherskelse slippe op, og hun vilde bryde ud med alt overfor sin Fader og vise ham sit Hjertes Bitterhed, og saa vilde der blive Strid og Ulykke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saadan var Foraaret og Forsommeren gaaet. I Juli havde hun forlovet sig med Baron Adrian for at faa sit eget Hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En skøn Formiddag var Baron Adrian kommen sprængende ind i Gaarden paa en prægtig Hest. Hans Husartrøje havde skinnet i Solen, hans Sporer, Sabel og Gehæng havde glimret og straalet, for ikke at tale om hans eget friske Ansigt og hans straalende Øjne. Melchior Sinclaire havde selv staaet paa Trappen og taget imod ham, da han kom. Marianne havde siddet ved Vinduet og syet. Hun havde set ham komme og hørte nu hvert Ord, han talte med hendes Fader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„God Dag, Ridder Solskin,“ raabte Brugspatronen. „Det var da Satans, saa fin du er. Du gaar da vel aldrig paa Frierfødder?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jo, Farbroder, det er akkurat det, jeg gør,“ svarede han og lo.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er der da ikke Skam skabt i dig, Knægt? Hvad har du at føde en Kone med?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ingenting, Farbroder. Havde jeg noget, skulde Pokker gifte sig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Siger du det, siger du det, Ridder Solskin! Men den broderede Trøje, den har du dog faaet Raad til at skaffe dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Paa Kredit, Farbroder!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og Hesten, du sidder paa, den er mange Penge værd, min kønne Junker. Hvor har du den fra?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hesten er laant, Farbroder.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det kunde den store Brugspatron ikke staa for. „Gud velsigne dig, min Dreng,“ sagde han, „du kan nok trænge til en Kone, som har noget. Kan du faa Marianne, saa tag hende.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa den Maner var alt klappet og klart imellem dem, inden Baronen engang var kommen af Hesten. Men Melchior Sinclaire vidste nok, hvad han gjorde, thi Baron Adrian var en flink Fyr.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derefter var Frieren kommen ind til Marianne og var straks buset ud med sit Ærinde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, Marianne, kære Marianne, jeg har allerede talt med din Fader. Jeg vilde saa gerne have dig til Kone. Sig, at du vil, Marianne!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun havde lokket Sandheden ud af ham. Den gamle Baron, hans Fader, havde igen gaaet hen og ladt sig narre til at købe nogle tomme Gruber. Den gamle Baron havde købt Gruber hele sit Liv, og der havde aldrig været noget i dem. Hans Moder var bekymret, selv var han kommen i Gæld, og nu friede han til hende for derved at redde sit Fædrenehjem og sin Husartrøje. Hans Hjem var Hedeby Sæteri; det laa paa den anden Side af Søen, næsten lige overfor Bjørne. Hun kendte ham godt, de var jævnaldrende og Barndomslegekamrater.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du kunde gerne gifte dig med mig, Marianne. Det er et elendigt Liv, jeg fører. Jeg_ maa ride paa laante Heste og kan ikke betale mine Skrædderregninger. Det kan jo ikke gaa i Længden. Jeg bliver nødt til at tage min Afsked, og saa skyder jeg mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men Adrian, hvad vil det blive for et Ægteskab? Vi er jo ikke det mindste forelskede i hinanden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, hvad Kærlighed angaar, saa bryder jeg mig ikke en Døjt om det Pjank,“ havde han da erklæret. „Jeg holder af at ride en god Hest og gaa paa Jagt, men jeg er ingen Kavaller, jeg vil arbejde. Kunde jeg bare faa Penge, saa jeg kunde overtage Gaarden derhjemme og skaffe min Moder rolige Dage, saa skulde jeg være vel fornøjet. Jeg skulde baade pløje og saa, for jeg holder af at slide i det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa havde han set paa hende med sine skikkelige Øjne, og hun vidste, han talte Sandhed, og at han var en Mand, man kunde stole paa. Hun forlovede sig med ham, mest for at komme hjemmefra, men ogsaa fordi hun altid godt havde kunnet lide ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men aldrig skulde hun glemme den Maaned, som nu fulgte, den Augustaften, da hendes Forlovelse blev deklareret, hele denne Vanviddets Tid.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Baron Adrian var for hver Dag bleven mere og mere nedslaaet og tavs. Han kom tit nok til Bjørne, somme Tider to Gange om Dage, men hun kunde ikke undgaa at mærke, hvor forstemt han var. Naar han var sammen med andre, kunde han endnu spøge, men i hendes Selskab blev han aldeles umulig, lutter Tavshed og Kedsommelighed. Hun forstod nok, hvordan han havde det: det var ikke saa let, som han havde tænkt, at gifte sig med en grim Pige. Nu havde han faaet Afsmag for hende. Ingen vidste bedre end hun, hvor grim hun var. Hun havde nok vist ham, at hun ikke ønskede Kærtegn eller Forsikringer om Kærlighed, men han var naturligvis alligevel forpint ved at tænke paa hende som sin Hustru, og det blev værre for ham Dag for Dag. Hvorfor gik han da og pinte sig selv? Hvorfor slog han ikke op? Hun havde givet ham Vink, som var tydelige nok. Hun kunde selv intet gøre; hendes Fader havde sagt hende rent ud, at hendes Rygte ikke taalte flere Ekstravagancer i Retning af Forlovelse. Da havde hun foragtet dem begge lige dybt, og enhver Udvej til at slippe for disse hendes to Herrer havde syntes hende god.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa &amp;mdash; blot et Par Dage efter det store Forlovelsesgilde &amp;mdash; var Omslaget kommet, pludseligt og underligt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Grusgangen paa Bjørne lige for Trappen laa der en stor Sten, som var til megen Besvær og Ærgrelse. Vogne væltede over den, Heste og Mennesker faldt over den, Piger, som kom med tunge Mælkebøtter, snublede og spildte Mælken, men Stenen fik alligevel Lov at blive liggende, fordi den havde ligget der i saa mange Aar. Den havde ligget der i Brugspatronens Forældres Tid, længe førend nogen tænkte paa at bygge Bjørne. Brugspatronen kunde ikke indse, hvorfor han skulde rydde den af Vejen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men en af de sidste Dage i August hændte det, at to Piger, som kom bærende med en tung Saa, faldt over Stenen; de kom slemt til Skade, og Uviljen over Stenen var stor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var ved Frokosttid. Brugspatronen var ude paa sin Morgentur, men da Folkene netop var hjemme paa Gaarden mellem otte og ni, satte Fru Gustava nogle Karle til at grave Stenen op. De kom med Spader og Løftestænger, gravede og sled, og endelig fik de den gamle Fredsforstyrrer ud af dens Hul. Saa bar de den ned i Baggaardcn; det var Arbejde nok for seks Karle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ikke saa snart var Stenen borte, for Brugspatronen kom hjem, og straks fik han Øje paa Ødelæggelsen. Det kan nok være, han blev vred. Det var ikke mere den samme Gaard, syntes han. Hvem havde vovet at flytte den Sten? Naa, saa Fru Gustava havde givet Ordre dertil? De Fruentimmer havde da heller ikke Hjerte i Livet. Vidste hans Kone ikke, at han elskede den Sten?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa gik han lige hen til Stenen, løftede den i sine Arme og bar den ud af Baggaarden, over Gaardspladsen, helt hen til den Plads, hvor den havde ligget; der kastede han den. Og det var en Sten, som seks Karle havde haft deres Nød med at tumle. Den Bedrift blev højlig beundret over hele Vermland.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens han bar Stenen over Gaarden, havde Marianne staaet ved Vinduet i Spisesalen og set paa ham. Hun havde aldrig set ham saa forfærdelig. Han var hendes Herre, denne forfærdelige med den grænseløse Styrke, en urimelig, lunefuld Herre, som aldrig spurgte efter andet end sit eget Tykke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De var ved at spise Frokost, og hun stod med en Bordkniv i Haanden. Uvilkaarlig løftede hun den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fru Gustava greb hende om Haandleddet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Marianne!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er der, Moder?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, Marianne, du saa saa underlig ud. Jeg blev ganske bange.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Marianne saa længe paa hende. Hun var en lille tør Kone, graahaaret og rynket allerede ved de halvtredsindstyve Aar. Hun elskede som en Hund, uden at bryde sig om Hug og Slag. Hun var for det meste i godt Humør, og dog gjorde hun et sørgeligt Indtryk. Hun var som et stormpisket Træ ved Stranden, hun havde aldrig faaet Ro til at vokse. Hun havde lært at gaa Krogveje, løj, naar det behøvedes, og gjorde sig ofte dummere, end hun var, for at slippe for Bebrejdelser. Hun var i et og alt Mandens Værk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vilde Moder sørge meget, hvis Fader døde?“ spurgte Marianne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Marianne, du er vred paa din Fader, du er altid vred paa ham. Hvorfor kan ikke alting blive godt nu, da du har faaet en ny Kæreste?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, Moder, jeg kan ikke gøre ved det. Hvad kan jeg gøre ved, at jeg maa gyse for ham. Ved Moder ikke ogsaa, hvordan han er? Hvor kan jeg holde af ham? Han er hidsig, han er raa, han har pint dig, saa du er bleven gammel før Tiden. Hvorfor skal han være Herre over os? Han bærer sig jo ad som en gal Mand. Hvorfor skal jeg ære og agte ham? Han er ikke god, han er ikke barmhjertig. Jeg ved, han er stærk; han kan slaa os ihjel, hvad Dag det skal være. Han kan kaste os ud af Huset, naar han vil. Er det derfor, jeg skal elske ham?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da var Fru Gustava bleven en helt anden end ellers. Hun havde faaet Kraft og Mod og talt myndige Ord. „Tag dig i Agt, Marianne! Jeg er nærved at tro, at din Fader havde Ret, da han lukkede dig ude i Vinter. Du skal se, du bliver nok straffet for dette. Du maa lære dig til at taale uden at hade, Marianne, at lide uden at hævne dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa Moder, jeg er saa ulykkelig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Straks efter kom Afgørelsen. Fra Forstuen hørte de Drønet af et tungt Fald.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De fik aldrig at vide, om Melchior Sinclaire havde staaet paa Trappen og gennem den aabne Spisestuedør hørt Mariannes Ord, eller om det var den blot legemlige Anstrengelse, der havde givet ham et Slagtilfælde. Da de kom ud, laa han besvimet. De vovede aldrig senere at spørge om Anledningen. Selv lod han sig aldrig mærke med, at han havde hørt noget. Marianne vovede aldrig at tænke den Tanke til Ende, at hun ufrivillig havde hævnet sig. Men Synet af Faderen, liggende der paa den samme Trappe, hvor hun havde lært at hade ham, tog paa een Gang Bitterheden bort af hendes Hjerte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kom snart til sin Bevidsthed, og da han havde holdt sig stille et Par Dage, var han sig selv igen, &amp;mdash; og dog en hel anden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Marianne saa Forældrene spasere Haven igennem sammen. Det gjorde de altid nu. Han gik aldrig ud alene, rejste aldrig bort, og blev gnaven, naar der kom fremmede, og over alt, hvad der skilte ham fra hans Kone. Alderdommen var pludselig kommen over ham. Han kunde ikke overkomme at skrive et Brev; hans Kone maatte gøre det. Han afgjorde aldrig noget paa egen Haand, men spurgte hende om alt og lod alt ske, som hun bestemte. Og han var altid blid og venlig. Han mærkede selv den Forandring, der var kommen over ham, og hvor lykkelig hans Kone var. „Hun har det godt nu,“ sagde han en Dag til Marianne og pegede paa Fru Gustava.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, kære Melchior,“ udbrød hun, „du ved, jeg vilde langt hellere, at du kunde blive rask igen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og det ønskede hun sikkert. Det var hendes Glæde at tale om den store Brugspatron, som han var i sin Styrkes Dage. Hun fortalte, hvordan han kunde udholde Sus og Dus saa godt som nogen af Ekebys Kavallerer, hvordan han gjorde Forretninger og fortjente mange Penge, netop som hun troede, at han i sit Vildskab vilde drive dem fra Hus og Hjem. Men Marianne vidste, at hun var lykkelig trods alle sine Klager. At faa Lov at være alt for Manden, det var nok for hende. De saa begge gamle ud, nedbrudte før Tiden. Marianne syntes, hun kunde se, hvordan deres Liv vilde blive. Han vilde efterhaanden blive svagere og svagere, et Slaganfald efter det andet vilde gøre ham mere og mere hjælpeløs, og hun vilde gaa og passe ham, til Døden skilte dem ad. Men Enden kunde jo være langt borte; Fru Gustava kunde beholde sin Lykke endnu en Tid. Saadan maatte det blive, syntes Marianne. Livet var i Gæld til hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ogsaa for hende selv var det blevet bedre. Det var ikke haabløs Fortvivlelse, der tvang hende til at gifte sig for at faa en anden Herre. Hendes saarede Hjerte havde fundet Ro. Hadet havde gennemsust det, ligesom Kærligheden, men hun tænkte ikke mere paa de Lidelser, dette havde kostet hende. Hun maatte erkende, at hun var et sandere, større, rigere Menneske end før; hvad kunde hun da ønske usket af det, som var sket? Var det maaske saa, at enhver Lidelse var et Gode? Kunde alt vendes til Lykke? Hun havde begyndt at regne alt det for godt, som kunde bidrage til at udvikle hende til en højere Grad af Menneskelighed. De gamle Viser havde ikke Ret. Sorgen var ikke det eneste, der havde Bestandighed. Hun vilde nu rejse bort og se at finde en Plads, hvor hun kunde gøre Nytte. Havde hendes Fader været ved sit gamle Sind, vilde han aldrig have tilladt hende at hæve sin Forlovelse. Nu havde Fru Gustava lempeligt ordnet Sagen. Marianne havde endog faaet Lov til at hjælpe Baron Adrian med de Penge, han behøvede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ogsaa ham kunde hun tænke paa med Glæde, &amp;mdash; hun blev jo nu fri for ham. Han havde med sin Kækhed og Livslyst altid mindet hende om Gøsta; nu vilde hun se ham glad igen. Han vilde atter blive denne Solskinsrytter, der var kommen i sin Glans til hendes Faders Gaard. Hun vilde skaffe ham Jord, hvor han kunde pløje og grave, saa meget hans Hjerte begærede, hun vilde se ham føre en smuk Brud til Alteret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Under saadanne Tanker sætter hun sig hen og skriver for at give ham sin Frihed tilbage. Hun skriver milde, indtrængende Ord, Fornuft indsvøbt i Spøg, og dog saaledes, at han kan forstaa, hvor alvorligt hun mener det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens hun skriver, høres Hovslag paa Vejen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Min kære Ridder Solskin,“ tænker hun, „det er sidste Gang.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Straks efter kommer Baronen ind til hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men Adrian, kommer du herind?“ og hun ser forfærdet paa al Uordenen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han bliver straks flov og undselig og fremstammer en Undskyldning.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg er netop ved at skrive til dig,“ siger hun. „Se her, du kan gerne læse det med det samme.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han tager Brevet, og hun sidder og iagttager ham, mens han læser. Hun længes efter at se hans Ansigt lyse op af Glæde. Men han har ikke læst langt, før han bliver ildrød i Ansigtet, kaster Brevet paa Gulvet, tramper paa det og bander, som om Himlen skulde falde ned.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da gaar der en sagte Bæven gennem Marianne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun er ingen Begynder i Studiet af Kærligheden, dog har hun ikke før forstaaet denne uerfarne Dreng, dette store Barn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Adrian, kære Adrian,“ siger hun; „hvad er det for en Komedie, du har spillet med mig? Kom og fortæl mig Sandheden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kom og var nær ved at kvæle hende med sine Kærtegn. Stakkels Dreng, hvor han havde længtes og været forpint!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lidt efter saa hun ud ad Vinduet. Der gik Fru Gustava stadig og snakkede med den store Brugspatron om Blomster og Fugle, og her sad hun og sladrede om Kærlighed. „Livet har ladet os begge føle sit haarde Alvor,“ tænkte hun og smilte vemodigt. „Det vil trøste os, at vi faar hver sit store Barn at lege med.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var alligevel godt, at hun kunde blive elsket. Det var skønt at høre ham hviske om den Tryllekraft, der udgik fra hende, om hvordan han skammede sig over hvad han havde sagt i deres første Samtale. Han vidste den Gang ikke, hvilken Magt hun havde. Aa &amp;mdash; ingen Mand kunde være hende nær uden at elske hende, men hun havde skræmt ham; han havde følt sig saa underligt kuet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dette var ikke Lykke, ikke Ulykke, men hun vilde prøve paa at leve Livet med denne Mand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun begyndte at forstaa sig selv og tænkte paa de gamle Visers Ord om Turtelduen, Længselens Fugl. „Hun drikker aldrig det klare Vand, hun plumrer det først med sin Fod &amp;mdash;“ at det kan passe bedre til hendes bedrøvede Sind. Saadan skulde hun heller ikke komme til Livets Kilde og drikke den klare ublandede Lykke. Plumret af Vemod &amp;mdash; saadan var Livet bedst for hende.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Døden, Befrieren&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Min blege Ven, Døden, Befrieren, kom i August, da Nætterne var blege af Maaneskin, til Kaptajn Ugglas Hjem. Men han turde ikke gaa lige ind i det gæstfri Hjem; thi faa er de, som elsker ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Min blege Ven, Døden, Befrieren, har et modigt Hjerte. Det er hans Lyst at ride gennem Luften, baaren af glødende Kanonkugler. Han tager den hvislende Granat paa Nakken og ler, naar den springer, og Stumperne flyve omkring. Han svinger sig i Spøgelsedansen paa Kirkegaardene og skyr ikke Hospitalernes Pestsale, men han skælver ved den retsindiges Tærskel, ved den godes Dør. Thi han vil ikke hilses af Graad, men af stille Glæde, han, som befrier Aanderne af Smertens Lænker, som befrier dem fra det tyngende Støv og lader dem prøve det fri, herlige Liv i Verdensrummet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I den gamle Lund bagved Vaaningshuset, hvor endnu den Dag i Dag slanke, hvidstammede Birke kappes om at skaffe de tynde Løvknipper i deres Top Himlens Lys, sneg Døden sig ind. I denne Lund, som den Gang var ung og fuld af dølgende Grønt, skjulte min blege Ven sig, medens Solen var paa Himlen, men om Natten stod han i Skovbrynet, hvid og bleg med Leen blinkende i Maaneskinnet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, Eros! Du var den Gud, som dengang ejede Lunden. De gamle ved at fortælle om de mange elskende Par, der fordum søgte dens Ro. Og endnu den Dag i Dag, naar jeg gaar forbi Berga, gnaven over de tunge Bakker og det kvælende Støv, glæder jeg mig ved at se den Lund med de nu faatallige, hvide Stammer, som straaler af Minder om unge, skønne Menneskers Kærlighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu var det Døden, som stod der, og Nattens Dyr saa ham. Aften efter Aften hørte Beboerne paa Berga Ræven tude som Melding om hans Komme. Snogen bugtede sig ad Grusgangen helt op til Vaaningshuset. Den kunde ikke tale, men de forstod nok, at den kom som Varsel om den Vældige. Og i Æbletræet udenfor Fruens Vindue lod Uglen sit Skrig høre. Thi alt i Naturen kender Døden og bæver.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa skete det, at Lagmandens fra Munkerud, som havde været til Gilde i Bro Provstegaard, kom kørende forbi Berga henimod Klokken to om Natten og saa et Lys staa og brænde i Gæstekammervinduet. De saa tydelig den gule Flamme og det hvide Lys, og de fortalte bagefter med Forundring om Lyset, som havde brændt i Sommernatten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da lo de glade Frøkener paa Berga og sagde, at Lagmandens havde set Syner, thi Tællelysene hjemme hos dem var sluppet op allerede i Marts; og Kaptajnen bandede paa, at der ikke havde boet nogen i Gæstekammeret i mange Uger og Dage; men Kaptajnens Hustru tav og blegnede, thi dette hvide Lys med den klare Flamme plejede at vise sig, naar nogen i hendes Slægt skulde forløses af Døden, Befrieren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kort efter, en Dag i den straalende August Maaned, kom Ferdinand hjem fra Landmaalertjeneste i de nordlige Skove. Han kom bleg og syg, med en uhelbredelig Sygdom i Lungerne, og saa snart Fruen saa ham, vidste hun, at hendes Søn skulde dø.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa skulde han da gaa bort, denne gode Søn, som aldrig havde gjort sine Forældre den mindste Sorg. Den unge skulde forlade Jordens Lyst og Glæde og sin skønne, elskede Brud, som ventede ham, og de rige Gaarde, de drønende Hammerværker, som skulde have været hans.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endelig, da min blege Ven havde tøvet et Maaneskifte, tog han Mod til sig og gik en Nat op til Vaaningshuset. Han vidste, at de der oppe mødte Sulten og Nøden med glade Ansigter, hvorfor skulde de da ikke modtage ham med Glæde?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gik sagte op ad Grusgangen og kastede en mørk Skygge over Græsplænen, hvor Dugdraaberne glimtede i Maanestraalerne. Han kom ikke som en glad Høstkarl med Blomster i Hatten og Armen om sin Piges Liv. Han gik bøjet som en udtæret Stakkel og holdt Leen skjult i Kappens Folder, medens Ugler og Flagermus flagrede omkring ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den Nat hørte Fruen, som laa vaagen, at det bankede paa Vinduet, og hun rejste sig op i Sengen og spurgte: „Hvem er det, der banker?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de gamle fortæller, at Døden svarede hende „Det er Døden, som banker.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da stod hun op, aabnede Vinduet og saa Flagermus og Ugler flagre i Maaneskinnet, men Døden saa hun ikke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kom,“ sagde hun halvhøjt. „Ven og Befrier! Hvorfor har du tøvet saa længe? Jeg har ventet, jeg har kaldt! Kom og løs op for min Søn!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da gled Døden ind i Huset, glad som en stakkels afsat Konge, der i sin skrøbelige Alderdom faar sin Krone tilbage, glad som et Barn, naar det kaldes til Leg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dage efter satte Fruen sig ved sin Søns Sygeseng og talte med ham om de frigjorte Aanders Salighed og deres herlige Liv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De arbejder,“ sagde hun, „de virker. Hvilke Kunstnere, min Søn, hvilke Kunstnere! Naar du kommer op til dem, sig mig, hvad du saa vil være? En af de Billedhuggere uden Mejsel, som former Roser og Liljer, en af Aftenrødens Mestere? Og naar Solen gaar ned i al sin Skønhed, vil jeg sidde og tænke: det er Ferdinands Værk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Min kære Dreng, tænk, hvor meget der er at se, hvor meget der er at gøre! Tænk paa alle de Frø, som om Vaaren skal vækkes til Liv, de Storme, som skal styres, de Drømme, som skal afsendes! Og tænk paa de lange Rejser gennem Himmelrummet, fra Verden til Verden!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tænk paa mig, min egen Dreng, naar du faar saa meget smukt at se! Din stakkels Moder faar aldrig andet at se end Vermland.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men en Dag gaar du ind til Vorherre og beder ham, om han vil give dig en af de smaa Kloder, som ruller omkring i Himmelrummet, og han giver dig den. Naar du faar den, er den kold og mørk, fuld af Afgrunde og Klipper, og der er hverken Blomster eller Dyr. Men du arbejder paa den Stjerne, Gud har givet dig. Du skaffer den Lys og Varme og Luft, du bringer Planter og Nattergale og klarøjede Gazeller derhen, du lader Fosser styrte i Afgrundene, du rejser Bjerge og besaar Sletterne med de rødeste Roser. Og naar jeg dør, Ferdinand, naar min Sjæl bæver for den lange Rejse og ængstes for at skilles fra de kendte Egne, da sidder du og venter udenfor Vinduet i en Vogn, forspændt med Paradisfugle, i en skinnende Guldvogn, min Ferdinand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og min stakkels urolige Sjæl bliver taget op i din Vogn og kommer til at sidde ved Siden af dig, æret som en Dronning. Saa kører vi igennem Himmelrummet, forbi de straalende Verdener, og naar vi kommer i Nærheden af disse Himlens Boliger, og de bliver herligere og herligere, da spørger jeg, som ikke ved bedre: „Skal vi ikke blive her eller der?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men du ler stille ved dig selv og driver paa Fugleforspandet. Endelig kommer vi til den mindste af alle Kloderne, men den skønneste af alle dem, jeg har set, og der holder vi udenfor et gyldent Slot, og du lader mig træde ind i Glædens evige Hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der er Fadeburene fyldte, og Bogskabene. Granskoven staar ikke der, som her paa Berga, og skygger for hele den skønne Verden, men jeg ser ud over store Have og solbeskinnede Sletter, og tusinde Aar er som een Dag.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa døde Ferdinand, henrykt af lyse Syner, smilende Fremtidens Herlighed i Møde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Min blege Ven, Døden Befrieren, havde aldrig været med til noget saa skønt. Thi vel var der dem, som græd ved Ferdinand Ugglas Dødsleje, men den syge selv smilede til Manden med Leen, da han satte sig paa Sengekanten, og hans Moder lyttede til hans Dødsrallen som til en sød Musik.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun skælvede for, at Døden ikke skulde mægte at fuldbyrde sit Værk, og da alt var forbi, kom der Taarer i hendes Øjne, men det var Glædestaarer, som faldt paa hendes Søns stivnede Ansigtstræk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aldrig var der blevet vist min blege Ven saa megen Hæder som ved Ferdinand Ugglas Begravelse. Havde han vovet at vise sig, da var han kommen i fjersmykket Baret og guldbroderet Kappe og havde danset foran Ligtoget op ad Kirkegaardsgangen, men nu sad han, den gamle ensomme, sammenkrøben paa Kirkegaardsmuren med sin gamle sorte Kappe paa og saa Toget komme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O, det var en underlig Ligfærd! Sol og lyse Skyer gjorde Dage straalende, lange Rækker af Rugtraver smykkede Markerne, Sommeræblerne i Provstegaardens Have skinnede gennemsigtige og klare; og i Klokkerens Have straalede Nelliker og Georginer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var et underligt Ligtog, der gik ned ad Lindealleen. Foran den blomstersmykkede Kiste gik smukke Børn og strøede Blomster. Der saas ingen Sørgeklæder, intet Krepflor, ingen Sørgesnipper; thi Moderen havde villet det saaledes, at han, som døde glad, ikke skulde følges til det gode Fristed af et bedrøvet Ligfølge, men af et glimrende Bryllupstog.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nærmest efter Kisten gik Anna Stjernhøk, den dødes skønne, straalende Brud. Hun havde sat Brudekronen paa sit Hoved, hængt Brudesløret om sig og iført sig en Brudedragt af skinnende hvid Silke med langt Slæb. Saaledes smykket gik hun for at blive viet til Graven, til en hensmuldrende Brudgom.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter hende kom de, Par efter Par, statelige gamle Damer og Herrer. De smukke, fornemme Fruer kom med blinkende Spænder og Brocher, med mælkehvide Perlehalsbaand og Armbaand af Guld. Fjerene i deres Turbaner hævede sig mellem Silketøj og Kniplinger højt op over Buklerne, og fra deres Skuldre bølgede de tynde Silkeshawler, de en Gang havde faaet i Brudegave, ned over brogede Silkekjoler. Og Mændene kom i deres bedste Puds, med brusende Kalvekrøs, i Livkjoler med høje Kraver og forgyldte Knapper og med Veste af stiv Brokade eller rigt broderet Fløjl. Det var et Bryllupstog; saaledes havde Fruen paa Berga villet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Selv gik hun nærmest efter Anna Stjernhøk, ved sin Mands Arm. Havde hun ejet en Kjole af skinnende Brokade, da vilde hun have taget den paa, havde hun ejet Smykker og en pragtfuld Turban, vilde hun ogsaa have baaret dem for at hædre sin Søn paa hans Højtidsdag. Men nu ejede hun ikke andet end denne sorte Silkekjole og disse gule Kniplinger, som havde været med til saa mange Fester, og hun bar dem ogsaa ved denne Fest.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Skønt Gæsterne kom til Begravelsen med Pomp og Pragt, var dog intet Øje tørt, mens de under stille Klokkeringning vandrede ud til Graven. Mænd og Kvinder græd, ikke saa meget over den døde som over sig selv. Se, der gik Bruden, der bar man Brudgommen, der vandrede de selv, smykkede til Gæstebud, og dog &amp;mdash; hvor er det Menneske, som gaar paa Guds grønne Jord og ikke ved, at han er hjemfalden til Bekymringen, til Sorgen, til Ulykken, til Døden? De gik og græd ved Tanken om, at intet i Verden var i Stand til at beskytte dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Moderen græd ikke, men hun var den eneste, hvis Øjne var tørre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Ritualet var læst og Graven kastet til, gik alle bort, tilbage til Vognene. Kun Fruen paa Berga og Anna Stjernhøk blev tilbage ved Graven for at sige den døde et sidste Farvel. Den gamle satte sig ned paa Gravhøjen, og den unge satte sig Siden af hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se,“ sagde Fruen paa Berga, „jeg har sagt til Gud: „Lad Døden Befrieren komme og hente min Søn, lad ham tage den, jeg elsker højest, med sig til de stille Boligers Fred, og der skal ikke komme andet end Glædestaarer i mine Øjne; med Bryllupspragt vil jeg følge ham til hans Grav, og min røde Rosenbusk, den rigtblomstrende, som staar udenfor mit Sovekammervindue, vil jeg flytte ud til ham paa Kirkegaarden! Og nu er det sket, min Søn er død. Jeg har hilst Døden som en Ven, kaldt den med de ømmeste Navne, jeg har grædt Glædestaarer over min Søns stivnede Ansigt, og til Efteraaret, naar Løvet falder, flytter jeg min røde Rosenbusk herud. Men du, som sidder her ved min Side, ved du, hvorfor jeg har opsendt saadanne Bønner til Gud?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun saa paa Anaa Stjernhøk, men den unge Pige sad stille og bleg ved Siden af hende. Maaske kæmpede hun for at bringe den indre Stemme til Tavshed, som allerede der, paa den dødes friske Grav, begyndte at hviske til hende, at nu endelig var hun fri.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Skylden er din,“ sagde Fruen paa Berga.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da sank den unge Pige sammen som under et Kølleslag. Hun svarede ikke et Ord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Anna Stjernhøk, du var engang stolt og egensindig; da legede du med min Søn, tog ham og forskød ham. Hvad var der at sige til det? Han maatte finde sig i det, han saavelsom andre. Maaske ogsaa han og vi alle elskede dine Penge ligesaa meget som dig selv. Men du kom igen, du kom med Velsignelse til vort Hjem, du var mild og sagtmodig, stærk og god, da du kom igen. Du omgav os med Kærlighed, du gjorde os saa lykkelige, Anna Stjernhøk, og vi stakkels Mennesker laa for dine Fødder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og dog, og dog har jeg ønsket, at du ikke var kommen. Da havde jeg ikke behøvet at bede Gud forkorte min Søns Liv. Ved Juletid kunde han have holdt ud at miste dig, men efter at han havde lært dig at kende, saadan som du nu er, havde han ikke haft Kraft til det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du skal vide, Anna Stjernhøk, du, som i Dag har taget din Brudedragt paa for at følge min Søn, at hvis han havde levet, skulde du aldrig være kommen til at følge ham i den Dragt til Bro Kirke; thi du elskede ham ikke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg saa det, du kom kun af Barmhjertighed; thi du vilde mildne vor haarde Skæbne. Du elskede ham ikke. Tror du ikke, at jeg kender Kærligheden, at jeg ser den, hvor den findes, og føler, naar den fattes. Da tænkte jeg: Gid Gud vilde tage min Søns Liv, inden han har faaet Øjnene op!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ak, gid du havde elsket ham! Gid du aldrig var kommen til os og havde forsødet vort Liv, naar du ikke elskede ham! Jeg kendte min Pligt: hvis han ikke var død, maatte jeg have sagt ham, at du ikke elskede ham, at du vilde gifte dig med ham, fordi du var Barmhjertigheden selv. Jeg maatte have tvunget ham til at give dig fri, og saa havde hans Livs Lykke været forspildt. Ser du, derfor bad jeg Gud, om han maatte dø, saa jeg ikke var nødt til at forstyrre hans Hjertes Fred. Og jeg har glædet mig over hans indfaldne Kinder, glædet mig over hans tunge Aandedræt, skælvet for, at Døden ikke skulde fuldbyrde sit Værk.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun tav og ventede paa Svar, men Anna Stjernhøk kunde ikke tale endnu, hun lyttede endnu til mange Stemmer i Sjælens Dyb.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da udbrød Fruen paa Berga fortvivlet:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„O, hvor lykkelige er dog de, som kan sørge over deres døde, de, som kan græde Strømme af Taarer. Jeg maa staa med tørre Øjne ved min Søns Grav, jeg maa være glad over hans Død. Hvor jeg dog er ulykkelig!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da trykkede Anna Stjernhøk Hænderne haardt mod sit Bryst. Hun tænkte paa den Vinternat, da hun havde svoret ved sin unge Kærlighed at være disse fattige Menneskers Støtte og Trøst, og hun skælvede. Havde da alt været forgæves, var hendes Offer et af dem, som Gud ikke modtager? Skulde alt vendes til Forbandelse?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvis hun ofrede alt, vilde Gud da ikke give Gerningen sin Velsignelse og lade hende blive en Lykkebærer, en Støtte, en Hjælp for Mennesker?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad kræves der, for at du skal kunne sørge over din Søn?“ spurgte hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der kræves, at jeg ikke mere skulde tro mine Øjnes Vidnesbyrd. Hvis jeg troede, at du elskede min Søn, da vilde jeg sørge over hans Død.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da rejste den unge Pige sig med Øjnene straalende af Begejstring. Hun rev sit Brudeslør af og bredte det ud over Graven, hun tog Krans og Krone af og lagde dem paa Sløret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se nu, hvor jeg elsker ham,“ udbrød hun. „Jeg skænker ham min Krans og mit Slør. Jeg vier mig til ham! Aldrig vil jeg tilhøre nogen anden!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da rejste ogsaa Fruen paa Berga sig. Hun stod tavs en Stund; hele hendes Legeme skælvede, hendes Ansigt fortrak sig, men til sidst kom Taarerne, Sorgens Taarer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men min blege Ven, Døden Befrieren, gøs, da han saa disse Taarer; saa var han da heller ikke her bleven hilset med Glæde, ikke engang her havde de af Hjertet glædet sig over ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han trak Hætten dybt ned over Ansigtet, gled sagte ned fra Kirkegaardsmuren og forsvandt mellem Korntraverne ude paa Marken.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Tørken&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Hvis døde Ting kan elske, hvis Jord og Vand skelner Venner fra Fjender, saa vilde jeg gerne eje deres Kærlighed. Jeg vilde gerne have, at den grønne Jord ikke skulde føle mine Skridt som en tung Byrde. Jeg vilde gerne, den skulde have let ved at tilgive, at den for min Skyld bliver saaret af Plov og Harve, og at den villigt aabnede sig for mit døde Legeme. Og jeg vilde gerne, at Bølgen, hvis blanke Spejl knuses af mine Aarer, havde samme Taalmodighed med mig, som en Moder har med et uroligt Barn, naar det klatrer op paa hendes Skød uden at bryde sig om, at det krøller hendes Søndags-Silkekjole. Jeg vilde være Ven med den klare Luft, som dirrer over de blaa Bjerge, og med den straalende Sol og de smukke Stjerner. Thi det forekommer mig ofte, som om de døde Ting føler og lider med de levende. Skranken imellem dem og os er ikke saa stor, som Mennesker tro. Hvor er den Del af Jordens Støv, som ikke har været inde i Livets Kredsløb? Er ikke Vejens hvirvlende Støv en Gang blevet kærtegnet som blødt Haar, blevet elsket som gode, hjælpsomme Hænder? Har ikke Vandet i Hjulsporet fordum strømmet som Blod gennem bankende Hjerter?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Livets Aand bor endnu i de døde Ting. Hvad hører den, mens den slumrer i drømmeløs Søvn? Guds Stemme hører den &amp;mdash; lægger den ogsaa Mærke til Menneskers?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Børn af sene Tider, har I ikke set det? Naar Ufred og Had hersker paa Jorden, maa ogsaa de døde Ting lide mangfoldig. Da bliver Bølgen vild og rovgerrig som en Stimand, da bliver Marken karrig som en Gnier. Men ve den, for hvis Skyld Skoven sukker og Bjergene græder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var et mærkeligt Aar, da Kavallererne regerede. Det ser ud for mig, som om det var Menneskenes Uro, der forstyrrede de døde Tings Ro. Hvorledes skal jeg skildre den Smitte, som da bredte sig over Landet? Skulde man ikke tro, at Kavallererne var Egnens Guder, og at alt blev besjælet af deres Aand? Æventyrenes, Sorgløshedens, Vildskabens Aand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kunde man fortælle alt, hvad der hint Aar tildrog sig blandt de Mennesker, der boede ved Løfvens Bred, da vilde Verden undre sig. Thi da vaagnede gammel Kærlighed, men ogsaa gammelt Had, da tændtes nyt. Da flammede alle op i Begær efter Livets Skønhed: Dans og Leg, Spil og Drik greb de efter. Da aabenbaredes alt det, som gemmer sig inderst i Sjælen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var fra Ekeby, at denne Uroens Smitte udgik; den bredte sig først til Jernværkerne og Herregaardene og drev Menneskene til Uret og Synd. Saa langt har vi til en vis Grad kunnet følge den, fordi de gamle har bevaret Erindringen om Begivenhederne paa nogle af de store Gaarde, men hvorledes den videre bredte sig blandt Befolkningen, derom ved vi kun lidt. Men ingen kan tvivle om, at Tidens Uro gik fra By til By, fra Hytte til Hytte. Hvor en Last var skjult, der kom den til Udbrud, hvor der var en lille Rift mellem Kvinde og Mand, blev den til en Kløft; hvor en stor Dyd eller en stærk Vilje skjulte sig, maatte ogsaa den frem. Thi ikke alt det, som skete, var ondt; men Tiden var saadan, at det gode ofte blev lige saa fordærveligt som det onde. Det var, som naar Stormen gør sin Hugst dybt inde i Skoven: det ene Træ styrter over det andet, den ene Gran drager den anden med sig, og selv Underskoven rives omkuld af de styrtende Kæmper.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja sandelig, Galskaben bredte sig blandt Bønder og Tjenestefolk. Alle Vegne blev Hjerter vilde og Hjerner forvirrede. Aldrig var Dansen gaaet saa muntert paa Korsvejen, aldrig var Øltønden bleven tømt saa hurtig, aldrig havde Brændevinskedlen slugt saa meget Korn. Aldrig havde Gæstebuddene været saa mange, aldrig havde Vejen mellem det vrede Ord og Knivstikket været kortere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var en stærk Haand, der slap Tøjlerne, da Majorinden forlod Ekeby. Berusede af Friheden stormede Menneskene afsted til Forvirring og Tilintetgørelse. Een Herre og Mester havde de tilbage. En Herre, som de elskede, det var Brændevinen. Thi dette var i de tunge Aar, da man endnu ikke saa nogen Redning eller noget Haab for Bønderne, da man begyndte at tro, at Brændevinen vilde ødelægge dem og bringe dem til at uddø fra Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Uroen indskrænkede sig ikke til Menneskene. Den spredte sig til alt levende. Aldrig havde Ulv og Bjørn hærget værre, aldrig havde Ræv og Ugle tudet uhyggeligere eller røvet frækkere, aldrig var Faarene oftere gaaet vild i Skoven, aldrig havde saa megen Sygdom raset blandt det kostbare Kvæg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den, som vil se Tingenes Sammenhæng, maa drage bort fra Byerne og bo i en ensom Hytte i Skovbrynet. Han maa passe Kulmilen Natten igennem eller leve ude paa de lange Søer Dag og Nat en lys Sommermaaned, mens Tømmerflaaden langsomt driver ned til Venern; da vil han lære at lægge Mærke til alle Tegn i Naturen og forstaa, hvordan de døde Ting er afhængige af de levende. Han vil se, at naar der er Uro paa Jorden, forstyrres de døde Tings Fred. Det ved Bonden. Det er i saadanne Tider, Huldren slukker Milen, og Havfruen slaar Baaden i Stykker, at Nøkken sender Sygdom og Nissen lader Koen sulte ihjel. Og saadan var det dette Aar. Aldrig havde Vaarflommen hærget saa slemt. Ekeby Mølle og Smedje var ikke dens eneste Offer. Smaa Elve, som forhen, naar Foraaret havde givet dem Kræfter, i det højeste havde været i Stand til at rive en tom Lade med sig, de rettede nu deres Angreb mod hele Gaarde og skyllede dem bort. Aldrig havde man hørt, at Lynilden havde gjort saa megen Skade allerede før St. Hans &amp;mdash; efter St. Hansdag mærkede man ikke mere til den. Da kom Tørken.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa længe man havde de lange Dage, kom der ingen Regn. Lige fra midt i Juni til Begyndelsen af September laa Lofsjø Herred badet i uafbrudt Solskin.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Regnen vilde ikke falde, Jorden vilde ikke give Næring, Vinden vilde ikke blæse. Solskin alene strømmede ned over Jorden. Aa, det skønne Solskin, det livsbringende Solskin, hvordan skal jeg kunne fortælle om dets onde Værk? Solskinnet ligner Kærligheden: hvem kender ikke de Misgerninger, den har begaaet, og hvem kan lade være at tilgive den? Solskinnet ligner Gøsta Berling &amp;mdash; det glæder alle Mennesker, derfor tier alle med det onde, det har gjort.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En saadan Tørke efter St. Hansdag vilde sagtens ikke være saa uheldsvanger i andre Egne som i Vermland. Men der var Foraaret kommet sent. Græsset var ikke ret langt fremme og naaede ikke at blive højt; Rugen manglede Næring, netop da den skulde til at blomstre og sætte Kærne; Vaarsæden, hvoraf man bagte det meste Brød da for Tiden, bar tynde smaa Aks paa Straa af et Kvarters Højde; de sent saaede Roer kunde slet ikke gro, ikke engang Kartoflerne var i Stand til at suge Næring af denne forstenede Jord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I saadanne Aar begynder de at ængste sig oppe i Skovhytterne, og fra Bjergene gaar Angsten ned til de roligere Folk i Slettebyerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der er en, som Guds Haand søger!“ siger Bønderne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og enhver slaar sig for sit Bryst og siger: „Er det mig? O Moder, o Natur, er det mig? Er det af Uvilje over mig, Regnen holder sig borte? Er det i Vrede mod mig, den strenge Jord bliver tør og haard? Og dette evige Solskin, strømmer det i sin Klarhed hver Dag fra en skyfri Himmel for at samle gloende Kul paa mit Hoved? Eller, hvis det ikke er mig, hvem er det da, Guds Haand søger?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens Rugkornene sygner hen i de smaa Aks, mens Kartoflerne ikke kan samle Næring af Jorden, mens Kvæget med røde Øjne og gispende af Hede flokkes om de snart udtørrede Brønde, mens Angsten for Fremtiden snører Hjertet sammen, føres der underlig Tale paa Egnen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„En saadan Hjemsøgelse kommer ikke uden Aarsag,“ siger Folk. „Hvem er det, Guds Haand søger?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var en Søndag i August. Gudstjenesten var forbi. Folk vandrede i smaa Skarer hen ad de solhede Veje. Rundt om saa de forbrændte Skove og en ødelagt Afgrøde. Rugen var sat i Traver, men den stod sparsomt med tynde Neg. De, som havde brændt Braater, havde haft et let Arbejde det Aar, men det var ogsaa mange Gange hændt, at de var kommen til at stikke Ild i den tørre Skov. Og hvad Skovbranden havde skaanet, havde Insekterne taget: Fyrretræerne havde mistet deres Naale og stod nøgne som en Løvskov om Efteraaret, Birketræernes Blade hang optrevlede med blottede Ribber og ødelagte Bladplader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De bekymrede Skarer manglede ikke Samtaleæmner. Der var mange, som kunde fortælle om, hvor svært det havde været i Uaarene attenhundred otte og ni og i den kolde Vinter attenhundred og tolv, da Spurvene frøs ihjel. Hungersnøden var dem ikke fremmed, de havde set dens bistre Ansigt før. De vidste, hvordan man skulde bage Brød af Bark og vænne Køerne til at æde Mos.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var en Kvinde, som havde gjort Forsøg med en ny Slags Brød af Tyttebær og Bygmel. Hun havde en Prøve af det med og lod Folk smage paa det. Hun var stolt af Opfindelsen. Men over dem alle svævede det samme Spørgsmaal; det stirrede ud af alle Øjne, hviskedes paa alle Læber:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvem er det, o Herre, som din Haand søger? „Du Strenghedens Gud, hvem har nægtet dig Ofre af Bønner og gode Gerninger, siden du tager vort fattige Brød fra os?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En yderligere Straf fra Gud var det, at Majorinden nu var borte. Som Følge af den rigelige Arbejdsfortjeneste, der havde været paa hendes Tid, med Malmkørsel, med Tømmerhugst og sligt, havde Herredets Beboere næsten aflagt deres mange hundrede Aar gamle Vane at søge Arbejde langt borte fra Hjemmet. Nu maatte de unge igen af Sted, men der vilde alligevel blive nok tilbage, som maatte sidde hjemme og sulte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Mand i de mørke Skarer, som var gaaet vestpaa over Broen og stred sig opad Broby Bakker, blev et Øjeblik staaende ved den Vej, som førte op til den gerrige Brobypræsts Bolig. Han tog en tør Pind op fra Jorden og kastede den ind paa Præstegaardsvejen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tørre som denne Pind har de Bønner været, han har givet Vorherre,“ sagde Manden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den, som gik nærmest ved ham, blev ogsaa staaende. Han tog en tør Kvist op og kastede den hen ved Siden af Pinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Som Præsten, saa Offeret,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den tredje i Flokken fulgte det givne Eksempel. „Han har været som Tørken: Pinde og Straa er alt,, hvad han har ladet os beholde.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den fjerde sagde: „Vi giver ham igen, hvad han har givet os.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den femte: „Til evig Skam kaster jeg dette til ham. Gid han maa tørres hen og visne som denne Kvist!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tørt Foder til Tørkepræsten,“ sagde den sjette.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De Folk, som kommer bagefter, ser, hvad de gør, og hører, hvad de siger. Nu faar de Svar paa det, de saa længe har spurgt om.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Giv ham, hvad der tilkommer ham! Han har bragt Tørken over os,“ lyder det blandt Mængden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og alle standser de, alle siger de hver sit Ord og kaster hver sin Gren, inden de gaar videre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Vinkelen mellem Vejene laa snart en Høj af Pinde og Straa &amp;mdash; Skamhøjen over Brobypræsten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var Befolkningens eneste Hævn. Ingen løftede sin Haand mod Præsten eller sagde et ondt Ord til ham selv. Fortvivlede Hjerter lettede sig for en Del af deres Byrde ved at kaste en tør Kvist paa denne Høj. De tog ikke selv nogen Hævn. De udpegede blot den skyldige overfor Gengældelsens Gud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Har vi ikke dyrket dig ret &amp;mdash; ja, saa er det den Mands Skyld. Vær barmhjertig, Herre, og lad ham alene lide. Vi mærker ham med Skam og Vanære. Vi er ikke eet med ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det blev meget snart Skik, at enhver, som gik forbi Vejen op til Præstegaarden, kastede en tør Kvist paa Skamhøjen. „Lad Gud og Mennesker se det,“ tænkte enhver forbigaaende. „Ogsaa jeg foragter ham, som har bragt Guds Vrede over os.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Gnier lagde snart Mærke til Højen ved Vejkanten. Han lod den rydde bort &amp;mdash; nogle sagde, at han fyrede paa sin Skorsten med den. Næste Dag havde der paa samme Sted samlet sig en ny Høj, og saa snart han lod den rydde bort, blev der opkastet en ny. De tørre Kviste laa der og sagde: „Skam, Skam over Brobypræsten!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var de varme, tørre Hundedage. Tung af Røg, mættet af Brandlugt laa Luften over Egnen; Tankerne blev forvirrede i de ophedede Hjerner. Præsten i Broby var bleven til Tørkens Dæmon. Det var for Bønderne, som om den gamle Gnier sad og bevogtede Himlens Kilder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Snart blev Befolkningens Mening Præsten klar. Han forstod, at den udpegede ham som Ulykkens Ophav. Det var af Vrede over ham, at Gud lod Jorden vansmægte. Skibsfolkene, som var i Nød paa det vildene Hav, havde kastet Lod. Han var Manden, som skulde over Bord. Han prøvede paa at le ad dem og deres Kviste, men da det havde varet ved i en Uge, lo han ikke mere. Aa, hvad det var for en Barnagtighed! Han forstod nok, at mange Aars Had søgte Lejlighed til at give sig Luft. Hvad saa? han var ikke vant til Kærlighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det blev han ikke mildere af. Han havde maaske ønsket at forbedre sig, efter at den gamle Frøken havde besøgt ham; nu kunde han ikke. Han vilde ikke tvinges til Forbedring.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men lidt efter lidt blev Højen ham for mægtig. Han maatte bestandig tænke paa den, og den Mening, som alle nærede, slog ogsaa Rod hos ham. Det var det forfærdeligste Vidnesbyrd, denne Kasten tørre Kviste. Han gik og saa paa Højen, talte de Grene, som var kommen til for hver Dag. Tanken paa den bredte sig og fortrængte alle andre Tanker. Den Høj gjorde det af med ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;For hver Dag maatte han mere og mere give Folket Ret. Han faldt af og blev en Olding i Løbet af nogle faa Uger. Han fik Samvittighedsnag, saa han blev syg deraf. Men det var, som om det altsammen knyttede sig til denne Høj. Det var, som Samvittighedsnagene vilde have tiet og Alderdommens Byrde igen være veget fra ham, hvis blot Højen havde holdt op at være.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Til sidst sad han der hele Dage og passede paa. Men Folk var ubarmhjertige; om Natten blev der altid kastet nye Kviste derhen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Dag kom Gøsta Berling kørende hen ad Vejen. Brobypræsten sad ved Vejkanten, gammel og affældig. Had sad og pillede ved de tørre Pinde og lagde dem sammen i Rækker og Bunker og legede med dem, som om han var bleven Barn paa ny. Gøsta blev bedrøvet over hans Elendighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er det, Præsten bestiller?“ siger han og springer rask af Vognen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, jeg sidder her og piller. Jeg bestiller egentlig ingen Ting.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Præsten skulde gaa hjem og ikke sidde her i Landevejsstøvet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er nok bedst, jeg sidder her alligevel.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da sætter Gøsta sig ved Siden af ham. »Det er ikke saa nemt at være Præst,“ siger han, da han har siddet lidt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det kan nok gaa an her nede, hvor der er Mennesker,“ svarede Præsten. »Det er værre deroppe.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta ved, hvad han mener. Han kender nok disse Sogne i det nordlige Vermland, hvor der undertiden ikke engang findes en, Bolig til Præsten, de store Skovsogne, hvor Finnerne bor i Røgstuer, de fattige Egne med et Par Mennesker paa hver Mil, hvor Præsten er det eneste dannede Menneske i Sognet. Brobypræsten havde været i et saadant Sogn i over tyve Aar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er der, de sender os hen, naar vi er unge,“ siger Gøsta. „Det er umuligt at holde Livet ud der. Og saa bliver man ødelagt for bestandig. Der er mange, som er gaaet til Grunde deroppe.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er der,“ siger Brobypræsten. „Ensomheden ødelægger en.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Man kommer,“ siger Gøsta ivrig og veltalende, „og taler og formaner og tror, at alt skal blive godt, at Menigheden snart vil vandre paa bedre Veje.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja netop.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men snart mærker man, at Ord ikke hjælper. Fattigdommen er i Vejen. Fattigdommen hindrer al Forbedring.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fattigdommen,“ gentager Præsten. „Fattigdommen har ødelagt mit Liv.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„En ung Præst kommer derop,“ vedbliver Gøsta, „fattig som alle de andre. Han siger til Drankeren: Lad være at drikke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Da svarer Drankeren,“ falder Præsten ham i Talen: „Giv mig noget, som er bedre end Brændevin. Brændevin er Pels om Vinteren, Kølighed om Sommeren. Brændevin er en varm Stue og en blød Seng. Giv mig alt det, saa skal jeg lade være at drikke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og saa,“ vedbliver Gøsta igen, „siger Præsten til Tyven: du skal ikke stjæle, og til den onde Mand: du skal ikke slaa din Hustru, og til den overtroiske: du skal tro paa Gud og ikke paa Djævelen og Troldene. Men da svarer Tyven: giv mig Brød; og den onde Mand siger: gør os rige, saa skal vi lade være at kives, og den overtroiske: lær mig noget bedre. Men hvem kan hjælpe dem uden Penge?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er sandt, det er sandt, hvert eneste Ord!“ udbryder den gamle. „Paa Gud troede de, men mere paa Djævelen, mest dog paa Troldene i Bjergene og Nissen i Laden. Alt Kornet blev brændt op i Brændevinskedlen. Ingen kunde se nogen Ende paa Elendigheden. I de fleste af de graa Hytter var Nøden til Huse. Hemmelig Sorg gjorde Kvindernes Tunge bitter. Uhyggen derhjemme drev Mændene ud i Drukkenskaben. Marker og Kvæg forstod de ikke at passe. De var bange for Herremanden og gjorde Nar ad Præsten. Hvad skulde man stille op med dem? Hvad jeg talte til dem fra Prædikestolen, forstod de ikke. Hvad jeg vilde lære dem, troede de ikke. Og ingen at raadføre sig med, ingen, som kunde hjælpe mig at holde Modet oppe.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der er dem, der har holdt det ud,“ siger Gøsta. „Guds Naade har været saa rig over nogle af dem, at de ikke er vendt tilbage fra et saadant Liv som brudte Mennesker. Deres Kræfter har strakt til, de har udholdt Ensomheden, Fattigdommen, Haabløsheden. De har gjort den Smule godt, de kunde, og har ikke fortvivlet. Saadanne Mænd har der altid været og er der endnu. Jeg hilser dem som Helte. Jeg vil ære dem, saa længe jeg lever. Jeg kunde ikke have holdt ud.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg kunde ikke,“ tilføjer Præsten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Præsten deroppe,“ siger Gøsta eftertænksomt, „beslutter, at han vil se at blive en rig Mand, en overmaade rig Mand. Ingen fattig kan bekæmpe det onde. Og saa begynder han at samle Penge.“&lt;br /&gt;&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis han ikke samlede Penge, vilde han give sig til at drikke.“ svarer den gamle, „han ser saa megen Elendighed.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Eller blive sløv og doven og miste alle sine Kræfter. Det er farligt at komme derop for den, som ikke er født der.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han maa gøre sig haard for at samle Penge. Først lader han, som om han er det, siden bliver det til en Vane.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han maa være haard baade mod sig selv og andre,“ vedbliver Gøsta. „Det er svært at samle Penge. Han maa taale Had og Foragt, han maa fryse og sulte og forhærde sit Hjerte: det er næsten, som om han glemte, hvorfor han begyndte paa at spare.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Brobypræsten saa sky op paa ham. Han spurgte sig selv, om Gøsta sad der og gjorde Nar ad ham. Men Gøsta var lutter Iver og Alvor. Det var, som om han talte sin egen Sag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saadan er det gaaet mig,“ siger den gamle stille.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men Gud beskytter ham,“ begynder Gøsta igen. „Han opvækker hans Ungdoms Tanker hos ham, naar han har samlet nok. Han giver Præsten et Tegn, naar Guds Folk trænger til ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men hvis Præsten nu ikke adlyder Tegnet, Gøsta Berling?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han kan ikke modstaa det,“ siger Gøsta og smiler glad. „Han lokkes saa lifligt af Tanken om de varme Hytter, som han skal hjælpe de fattige at bygge.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten ser ned paa de smaa Bygninger, han har siddet og opført af Skamhøjens Pinde. Jo længer han taler med Gøsta, jo mere overbevist bliver han om, at han har Ret. Han havde altid haft denne Tanke om at gøre godt engang, naar han havde faaet nok. Han klynger sig fast til dette: naturligvis havde han haft denne Tanke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor bygger han da aldrig Hytterne?“ spørger han sky.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han undser sig. Man kunde let tro, at det var af Frygt for Folk, han gjorde, hvad han altid havde haft i Sinde at gøre.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han kan ikke taale at blive tvungen; det er det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han kan dog hjælpe i Løndom. Der trænges til megen Hjælp i Aar. Han kan skaffe sig en, som uddeler hans Gaver. Jeg forstaar Meningen med det altsammen,“ udbryder Gøsta, og hans Øjne straaler. „I Aar skal Tusinder faa deres Brød af den, som de overdænger med Forbandelser.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saadan skal det blive, Gøsta.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der kom en Rus over disse to, der saa lidt havde kunnet fylde det Kald, de havde valgt sig. Deres Ungdoms Lyst til at tjene Gud og Mennesker kom atter over dem. De svælgede i de Velgerninger, de skulde udføre. Gøsta skulde være Præstens Hjælper.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu maa vi først skaffe Brød,“ sagde Præsten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og vi skal skaffe Skolelærere. Vi skal faa Landmaalere herhen, som kan udskifte Jorden. Og saa skal Folket lære at dyrke Markerne og passe Kreaturerne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi vil bryde ny Veje og bygge en ny Landsby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi vil bygge Sluser nede ved Bergs Fosser, saa der bliver aaben Vej mellem Løfven og Venern.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Al den Rigdom, som findes i Skovene, skal blive til dobbelt Velsignelse, naar Vejen er aaben til Havet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Forbandelserne vil blive til Velsignelser,“ udbryder Gøsta.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten ser op. De læser i hinandens Blik samme glødende Begejstring. Men i det samme fængsler Skamhøjen deres Blik.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta,“ siger den gamle, „alt dette krævede en stærk Mands Kræfter, men jeg er Døden nær. Du ser, hvad der taget Livet af mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Skaf den bort.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvordan det, Gøsta Berling?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta gaar tæt hen til ham og ser ham fast i Øjnene. „Bed Gud om Regn,“ siger han. „Præsten skal jo prædike paa Søndag. Bed da Gud om Regn!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Præst synker sammen i Forfærdelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis det er Alvor, hvis det ikke er Præsten, som har bragt Tørken over Landet, hvis Præsten har villet tjene den Højeste med sin Haardhed, saa bed Gud om Regn. Det skal være Tegnet. Deraf skal vi at vide, om Gud vil, hvad vi vil.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Gøsta atter kørte ned ad Broby Bakker, undredes han over sig selv og den Begejstring, der havde grebet ham. Men det kunde dog blive et skønt Liv. Ja, men ikke for ham. Deroppe vilde de ikke vide af hans Hjælp.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Broby Kirke var Prædikenen netop forbi og de sædvanlige Bønner læst. Præsten skulde netop til at gaa ned ad Trappen fra Prædikestolen. Men han tøvede. Omsider faldt han paa Knæ deroppe og bad om Regn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han bad, som et fortvivlet Menneske beder, med faa Ord, uden egentlig Sammenhæng.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er det min Synd, som har vakt din Vrede, saa straf blot mig. Findes der Barmhjertighed hos dig, du Naadens Gud, saa lad det regne! Tag Skammen fra mig! Lad det regne for min Bøns Skyld! Lad der falde Regn paa den fattiges Mark. Giv dit Folk Brød!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dagen var varm, det var utaalelig lummert. Menigheden havde siddet som i Dvale; men ved disse afbrudte Lyd, denne hæse Fortvivlelse, vaagnede enhver.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis der endnu er en Vej til Oprejsning for mig, saa giv Regn …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han tav. Dørene stod aabne. Nu kom et heftigt Vindstød susende. Det for hen ad Marken, hvirvlede op mod Kirken og sendte en Støvsky derind, fuld af Pinde og Straa. Præsten kunde ikke fortsætte, han vaklede ned af Prædikestolen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Menneskene gøs. Skulde dette være et Svar?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Vindstødet var kun en Forløber for Tordenvejret. Det trak sammen med en Hurtighed uden Lige. Da Salmen var sungen, og Præsten stod for Altret, glimtede allerede Lynene, og Tordenen buldrede løs, saa den overdøvede Lyden af hans Ord. Da Klokkeren spillede Udgangssalmen, piskede allerede de første Regndraaber mod de grønne Vinduesruder, og alle Folk stormede ud for at se paa Regnen. Men de lod sig ikke nøje med at se: nogle græd, andre lo, mens de lod den stærke Tordenregn strømme ned over sig. Aa, hvor deres Nød havde været stor! Hvor de havde været ulykkelige! Men Gud er god. Gud giver Regn. Hvilken Glæde, hvilken Glæde!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Brobypræsten var den eneste, som ikke kom ud i Regnen. Han laa paa Knæ oppe ved Alteret og rejste sig ikke. Glæden var for voldsom for ham. Han døde af Glæde.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Barnets Moder&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Der kunde ikke være mere end een Mening om den Ting: Barnet maatte have en Fader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnet var det ynkeligste menneskelige Væsen, man kunde tænke sig, lille og rød, med Huden i tusinde Folder. Barnet var et lille Væsen, som altid skreg, som havde haft Krampeanfald lige fra Fødslen, en stakkels vildfarende, som var kommen ind i Livet seks eller syv Uger før det havde Lov til det, og derfor aldrig kunde finde sig til Rette paa Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnet vejede saa lidt, at det ikke engang er Umagen værd at sige, hvor lidt det var. Man maatte sy det ind i Lammeskind, og det vilde hverken spise eller sove. Men det levede. Ingen vidste, hvordan det blev holdt i Live, men leve gjorde det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnet var født i et lille Bondehus østen for Klarelven. Barnets Moder var kommen dertil og havde søgt Tjeneste en Dag i Begyndelsen af Juni. Hun var kommen i Ulykke, havde hun sagt til Folkene i Huset, og hendes Moder havde da været saa haard imod hende, at hun havde været nødt til at flygte hjemmefra. Hun kaldte sig Elisabet Karlsdatter, men hun vilde ikke sige, hvorfra hun var, for saa vilde de maaske lade hendes Forældre vide, at hun var der, og hvis de fandt hende, vilde de pine hende ihjel; det var hun vis paa. Hun forlangte ingen Løn, kun Mad og Tag over Hovedet. Hun kunde arbejde: væve eller spinde eller passe Køerne &amp;mdash; hvad de vilde. Ønskede de det, kunde hun ogsaa betale for sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun havde været klog nok til at komme ind i Gaarden barfodet, med Skoene under Armen, hun havde grove Hænder, hun talte Egnens Sprog, og hun bar en Bondepiges Dragt. De troede hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Husbonden syntes, hun saa skrøbelig ud, og havde ikke stor Tro til hendes Arbejdsdygtighed. Men et Sted skulde hun jo da være, Stakkel. Og saa fik hun Lov at blive der.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var noget ved hende, som gjorde, at alle paa Gaarden var venlige mod hende. Hun var kommen til et godt Sted. Menneskene der var alvorlige og stilfærdige. Husmoderen syntes godt om hende, især siden hun havde opdaget, at hun kunde væve Drejl. De laante en Drejlsvæv i Provstegaarden, og Barnets Moder havde siddet væd Væverstolen hele Sommeren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det faldt ingen ind, at hun skulde spares: hun maatte arbejde som en Bondepige hele Tiden. Hun vilde ogsaa selv helst arbejde. Hun var ikke videre ulykkelig. Livet blandt Bønderne tiltalte hende, skønt hun maatte undvære alle tilvante Bekvemmeligheder. Men man tog alting ganske jævnt og roligt der. Alles Tanker drejede sig om Arbejdet, og Dagene gik saa ensformigt, at man tog fejl af dem og troede, man var midt i Ugen, naar Søndagen kom.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Dag i Slutningen af August havde de haft travlt med at høste Havre, og Barnets Moder var gaaet med ud paa Marken for at binde Neg. Da havde hun overanstrengt sig, og Barnet var blevet født, men for tidligt. Hun havde ventet det i Oktober.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu stod Husmoderen med Barnet og varmede det ved Ilden; thi den lille Stakkel frøs midt i Augustvarmen. Barnets Moder laa i Kammeret indenfor og lyttede til, hvad der blev sagt om den lille. Hun kunde forestille sig, hvordan Karle og Piger gik hen og tog ham i Øjesyn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sikken en lille Stakkel,“ sagde de da altid, og bagefter hed det ufravigeligt: „Din lille Stakkel, som ingen Fader har!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En og anden undrede sig over, at den var saa rød og saa rynket, men da var der altid en anden, som svarede, at saadan var alle Børn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De klagede ikke over Barnets Skrig: de var egenlig overbeviste om, at Børn skulde skrige, og alt vel overvejet var Barnet kraftigt for sin Alder. Det lod til, at alt vilde have været ganske i sin Orden, naar det blot havde haft en Fader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Moderen laa og hørte paa det og undrede sig. Tingen forekom hende pludselig overordentlig vigtig. Hvorledes skulde den komme gennem Livet, den lille Stakkel, som ikke havde nogen Fader?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun havde lagt sin Plan i Forvejen. Hun vilde blive i Bondegaarden det første Aar. Senere vilde hun leje sig et Værelse og fortjene sit Brød ved at væve. Hun vilde selv fortjene det nødvendige til at føde og klæde Barnet. Hendes Mand maatte gerne blive ved at tro, at hun var ham uværdig. Hun havde tænkt, at Barnet maaske vilde blive et bedre Menneske, naar det blev opdraget af hende alene, end naar en dum og hoffærdig Fader skulde vejlede det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu, efter at Barnet var født, kunde hun ikke se saadan paa Tingene. Nu syntes hun, at hun havde været egenkærlig. „Barnet maa have en Fader,“ sagde hun til sig selv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Havde den lille ikke været saadan en ynkelig Stakkel, havde han kunnet spise og sove som andre Børn, havde hans Hoved ikke bestandig hængt ned mod den ene Skulder, og havde han ikke været saa nær ved at dø, naar Krampeanfaldene kom, saa vilde Spørgsmaalet ikke have være af saa umådelig Vigtighed. Men denne lille hjælpeløse maatte have en Fader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var ikke saa let at bestemme sig, men bestemme sig maatte hun, og det straks. Barnet var tre Dage gammelt, og Bønderne i Vermland venter sjælden længer med at bringe deres Børn til Daaben. Under hvilket Navn skulde nu den lille indskrives i Kirkebogen, og hvad vilde Præsten vide om Barnets Moder? Det var dog vist en Uret mod Barnet at lade det indskrive som faderløst. Det var nu engang kommet ind i denne Sorgens Verden, men syntes blot at længes bort igen. Maaske det vilde trives bedre, hvis det fik en Fader. Hvis dette Barn nu blev til en svag og sygelig Mand, hvor kunde hun da forsvare at berøve det Fordelene ved Fødsel og Rigdom?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnets Moder vidste jo godt, at det plejer at være en stor Begivenhed og en stor Glæde, naar et Barn kommer til Verden. Nu syntes hun, det maatte være tungt at leve for denne lille, som alle ynkede. Hun vilde gerne se ham sove paa Silke og Kniplinger, som det sommer sig for en Grevesøn. Hun vilde gerne se ham omgiven af Glæde og Stolthed. Ja, Barnet maatte have en Fader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnets Moder begyndte at mene, at hun begik altfor stor Uret mod dets Fader. Havde hun Ret til at beholde det for sig selv alene! Det kunde hun ikke have. Saadant et dyrebart lille Væsen, hvis Værd det ikke staar i et Menneskes Magt at maale, skulde hun tilegne sig det? Det var næppe retskaffent at handle saadan.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnets Moder vilde ikke gerne tilbage til sin Mand. Hun var bange for, at det vilde blive hendes Død. Men den lille var i større Fare end hun. Han kunde dø, hvad Øjeblik det skulde være, og han var ikke døbt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det som havde drevet hende hjemmefra, den store Synd, som havde boet i hendes Hjerte, var borte. Nu følte hun visselig ikke Kærlighed til nogen anden end den lille, som ingen Fader havde. Det var ikke nogen tung Pligt at prøve paa at skaffe ham en.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnets Moder lod Manden og Konen i Huset kalde til sig og sagde dem alt. Manden kørte til Borg for at fortælle Grev Dohna, at hans Hustru levede, og at der var født et Barn, som maatte have en Fader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Bonden kom hjem sent om Aftenen. Han havde ikke truffet Greven, for denne var rejst bort, men han havde været hos Præsten i Svartsjø og talt med ham om Sagen. Saa fik Grevinden at vide, at hendes Ægteskab var erklæret for ugyldigt, og at hun ikke længer havde en Mand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten skrev et venligt Brev til hende og tilbød hende et Hjem i sit Hus. Der blev ogsaa sendt hende et Brev fra hendes egen Fader til Grev Henrik; det maatte være kommet til Borg et Par Dage efter hendes Flugt. Det var maaske netop dette Brev, hvori den gamle bad Greven om at paaskynde Ægteskabets Stadfæstelse, der havde anvist Greven den letteste Maade at blive sin Hustru kvit.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Man kan nok tænke sig, at Barnets Moder blev greben af Vrede, endnu mere end af Sorg, da hun hørte Bondens Fortælling. Moderen til et stærkt og smukt Barn kunde have modtaget en saadan Efterretning med Foragt og været stolt over at eje Barnet ganske alene. Moderen til det lille hjælpeløse Barn syntes næsten, hun kunde have dræbt sin Mand. Hun havde ingen Stolthed at ty til.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hele Natten veg Søvnen fra hendes Leje. Barnet maatte have en Fader, tænkte hun om og om igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næste Morgen maatte Bonden paa hendes Opfordring køre til Ekeby og hente Gøsta Berling.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta gjorde den tavse Mand. mange Spørgsmaal, men fik intet at vide. Ja, Grevinden havde været i hans Hus hele Sommeren. Hun havde været rask og arbejdet. Nu var der født et Barn. Barnet var svagt, men Moderen vilde snart, være rask igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta spurgte, om Grevinden vidste, at Ægteskabet var blevet opløst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, nu vidste hun det. Hun havde faaet det at vide i Gaar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hele Vejen derhen havde Gøsta snart Feber, snart Kuldegysninger. Hvad vilde hun ham? Hvorfor sendte hun Bud efter ham?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han tænkte paa Sommerlivet deroppe ved Løfvens Bred. De havde tilbragt Dagene med Spøg og Leg og Lystture, og imidlertid havde hun arbejdet og lidt. Aldrig havde han tænkt sig Muligheden af at faa hende at se igen. Aa, havde han dog blot turdet haabe det! Da vilde han være traadt frem for hende som en bedre Mand. Hvad havde han nu at se tilbage paa andet end de sædvanlige Daarskaber!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Henved Klokken otte om Aftenen naaede han Stedet og blev straks ført ind til Barnets Moder. Der var halvmørkt i Stuen: han kunde næppe se hende, som hun laa der. Manden og Konen kom ogsaa ind.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu maa man huske, at hun, hvis hvide Ansigt lyste ham i Møde i Tusmørket, stadig var det højeste og reneste, han kendte, den skønneste Sjæl, der havde iført sig jordisk Klædebon. Da han nu atter følte Velsignelsen ved hendes Nærværelse, følte han Trang til at kaste sig ned paa Knæ og takke hende, fordi hun paany aabenbarede sig for ham, men han var saa overvældet af Bevægelse, at han ingenting kunde sige eller gøre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kære Grevinde Elisabet,“ sagde han blot.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„God Aften, Gøsta!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun rakte ham sin Haand, som igen var bleven hvid og gennemsigtig. Hun laa tavs, mens han kæmpede med sin Sindsbevægelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnets Moder blev ikke rystet af voldsomt fremstormende Følelser, da hun saa Gøsta. Det forundrede hende blot, at han syntes at tænke mest paa hende, da han jo nok kunde begribe, at det nu alene gjaldt Barnet, som maatte have en Fader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta,“ sagde hun blidt. „Nu maa du hjælpe mig, som du engang lovede. Du ved, at min Mand har forladt mig, saa mit Barn ingen Fader har.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, Grevinde, men det maa jo kunne forandres. Nu, da der er et Barn, kan Greven sikkert blive tvungen til at stadfæste Ægteskabet. Grevinden kan være vis paa, at jeg skal hjælpe Dem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnets Moder smilede. „Tror du, jeg vil paatvinge Grev Dohna mig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Blodet for Gøsta til Hovedet. Hvad ønskede hun da? Hvad forlangte hun af ham!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kom herhen, Gøsta,“ sagde hun og rakte ham atter sin Haand. „Du maa ikke blive vred paa mig for det, jeg nu vil sige, men jeg tænkte, at du, som er, som er …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„En afsat Præst, en Svirebroder, en Kavaller, Ebba Dohnas Morder, jeg kan hele Listen over mine Meriter …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er du allerede vred, Gøsta?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vilde helst have, at Grevinden ikke skulde sige mere.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Barnets Moder vedblev: „Der er mere end een, Gøsta, som vilde være bleven din Hustru af Kærlighed, men saadan er det ikke med mig. Hvis jeg elskede dig, vilde jeg ikke have Mod til at tale saadan, som jeg nu taler. For min egen Skyld vilde jeg ikke bede om noget saadant, Gøsta, men ser du, Barnet maa jo have en Fader. Du forstaar vist allerede, hvad det er, jeg vil bede dig om. Det er ganske vist en stor Fornedrelse for dig, fordi jeg er en ugift Kvinde, som har et Barn. Jeg tænkte ikke paa, at du maaske vilde gøre det, fordi du er ringere end andre, skønt &amp;mdash; jo, jeg tænkte ogsaa paa det. Men mest tænkte jeg paa, at du maaske vilde gøre det, fordi du er saa god, Gøsta, fordi du er en Helt og kan opofre dig. Men det er maaske for meget forlangt. Maaske en Mand ikke kan gøre saa meget. Hvis du foragter mig for meget, hvis det et er dig for modbydeligt at nævnes som Fader til en andens Barn, saa sig det blot. Jeg skal ikke blive vred. Jeg indser nok, at det er for meget forlangt, men Barnet er saa sygt, Gøsta. Det er saa haardt, at man ved hans Daab ikke kan nævne Navnet paa hans Moders Mand.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens han hørte paa hende, følte han det samme, som da han den Foraarsdag maatte sætte hende i Land og overlade hende til hendes Skæbne. Nu maatte han hjælpe hende at ødelægge hendes Fremtid, hele hendes Fremtid. Han maatte gøre det, han, som elskede hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vil gøre alt, hvad Grevinden ønsker,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næste Dag talte han med Provsten i Bro, thi Svartsjø er Anneks til Bro, og der skulde Lysningen ske. Den gode, gamle Provst blev rørt over hans Fortælling og lovede at tage alt Ansvar for Forlovere og deslige paa sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja,“ sagde han, „du maa hjælpe hende, Gøsta, det maa du. Hun kunde ellers let blive vanvittig. Hun tror, hun har gjort Barnet Skade, fordi hun ikke har kunnet nævne dets Fader. Hun har en meget øm Samvittighed, den Kvinde.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men jeg ved, at jeg vil gøre hende ulykkelig,“ udbrød Gøsta.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det maa du sandelig ikke, Gøsta. Du maa se at blive en fornuftig Mand nu, du har Hustru og Barn at sørge for.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Imidlertid vilde Provsten tage ned til Svartsjø og tale baade med Præsten og Lagmanden. Enden paa det hele blev, at næste Søndag, første September, blev der i Svartsjø Kirke lyst for Gøsta Berling og Elisabet von Thurn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa blev Barnets Moder med den største Forsigtighed kørt til Ekeby, og der blev Barnet døbt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Provsten talte nu med hende og sagde, at hun endnu kunde tilbagekalde sin Beslutning: at gifte sig med en Mand som Gøsta Berling. Hun burde jo først skrive til sin Fader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg kan ikke fortryde det,“ sagde hun, „tænk om mit Barn skulde dø, inden det har faaet en Fader.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da der blev lyst tredje Gang, havde Barnets Moder allerede i flere Dage været rask og oppe. Om Eftermiddagen kom Provsten til Ekeby og viede hende til Gøsta Berling. Men der var ingen, som tænkte paa, at dette var et Bryllup. Der var ingen Gæster indbudt. Man skaffede blot Barnet en Fader, det var det hele.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnets Moder straalede i stille Glæde, som om hun havde naaet et stort Maal i Livet. Brudgommen var bedrøvet. Han tænkte paa, hvordan hun forspildte sin Fremtid i et Ægteskab med ham. Han mærkede med Forfærdelse, at han egentlig næppe eksisterede for hende. Alle hendes Tanker var hos Barnet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Et Par Dage efter havde Faderen og Moderen Sorg. Barnet var død under et Krampeanfald.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det forekom mange, at Barnets Moder ikke sørgede saa heftigt og saa dybt, som man havde ventet; der laa et Skær af Triumf over hende. Det var, som om hun jublede over, at hun havde ødelagt hele sin Fremtid for Barnets Skyld. Naar den lille kom op til Englene, skulde han dog mindes, at han paa Jorden havde haft en Moder, som havde elsket ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt dette gik stille og ubemærket for sig. Da der blev lyst for Gøsta Berling og Elisabet von Thurn nede i Svartsjø, vidste de fleste ikke engang, hvem Bruden var. Præsterne og Herregaardsfolkene, som nok vidste Besked om Sagen, talte saa lidt som muligt om den. Det var, som om de frygtede for, at en eller anden, der havde tabt Troen paa Samvitighedens Magt, skulde give den unge Kvindes Handlemaade en ond Udtydning. Man var saa bange, saa bange for, at nogen skulde gaa hen og sige: „Der kan I se, det var dog sandt, at hun ikke kunde overvinde sin Kærlighed til Gøsta; nu har hun giftet sig med ham under et Paaskud, som ser saa kønt ud.“ Ak, de gamle var bestandig saa ømme over denne unge Kvinde. Aldrig kunde de taale, at man sagde noget ondt om hende. De vilde knap indrømme, at hun havde syndet. De vilde ikke se, at nogen Brøde plettede denne Sjæl, som var saa angst for det onde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En anden stor Begivenhed, som netop indtraf paa samme Tid, gjorde ogsaa, at Gøstas Giftermaal kun blev lidt omtalt. Major Samzelius blev ramt af en Ulykke. Han var bleven mere og mere sær og menneskesky. Han omgikkes mest med Dyr og havde samlet sig en hel lille Dyrehave nede paa Sjø. Farlig var han ogsaa; thi han havde stadig sin ladte Bøsse hos sig og affyrede den den ene Gang efter den anden uden at at passe videre paa, hvor han sigtede. En Dag blev han bidt af en tam Bjørn, som han uforvarende havde skudt paa. Det saarede Dyr styrtede sig over ham, mens han stod tæt udenfor Gitteret, og det lykkedes det at bide ham slemt i Armen. Det brød derpaa ud og løb til Skovs.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majoren blev sengeliggende og døde af dette Saar, men ikke før lige ved Jul. Havde Majorinden vidst, at han laa syg, havde hun igen kunnet tage Styret paa Ekeby. Men Kavallererne vidste nok, at hun ikke kom, før deres Aar var udløbet.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Amor vincit omnia&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Under Trappen op til Pulpituret i Svartsjø Kirke er der et Pulterkammer, fuldt af alle Slags gammelt Skrammel: Graverens opslidte Spader, itubrudte Kirkebænke og deslige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derinde, hvor Støvet ligger tykt og ligesom gemmer den for hvert menneskeligt Øje, staar en Kiste, indlagt med den rigeste Perlemors-Mosaik. Tørrer man Støvet af den, synes den at skinne og straale som en Fjeldvæg i et Eventyr. Kisten er laaset og Nøglen godt gemt. Den maa ikke aabnes; ingen dødelig maa kaste et Blik i den. Ingen ved, hvad der er i den. Først naar det nittende Aarhundrede er udløbet, maa Nøglen sættes i Laasen, Laaget løftes, og de Skatte, det har lukket for, ses af Mennesker. Saaledes har den forordnet, der har ejet Kisten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Laagets Messingplade staar en Indskrift: „Labor vincet omnia.“ Med en anden Indskrift vilde have passet bedre: „Amor vincit omnia“, burde der have staaet. Thi endogsaa den gamle Kiste i Pulterkammeret er et Vidnesbyrd om Kærlighedens Almagt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O Eros, du altbeherskende Gud!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Du, o Kærlighed, er den i Sandhed evige. Gammel er Menneskeslægten paa Jorden, men du har fulgt den gennem Tiderne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvor ere Østens Guder, de stærke Helte, hvis Vaaben var Lynstraalen, de som ved Bredderne af de hellige Floder modtog Ofre af Mælk og Honning? Døde ere de. Død er Bel, den mægtige Kriger, og Thot, Kæmpen med Falkehovedet. Døde ere de herlige, der hvilede paa Olympens Skylejer, saa vel som de daadrige, der boede i det skjoldtækte Valhal. Alle de gamle Guder ere døde undtagen Eros &amp;mdash; Eros den altbeherskende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt, hvad du ser, er hans Værk. Han opholder Slægterne. Se ham overalt! Hvor kan du gaa, hvor der ikke findes Spor af hans Fod? Hvad har dit Øre hørt, som ikke hans Vingers Susen har været Grundtonen i? Han bor i Menneskenes Hjerte og i det slumrende Frøkorn. Føl med Bæven hans Tilstedeværelse i de døde Ting!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvad gives der, som ikke længes og drages? Hvad gives der, som undgaar hans Vælde? Alle Hævnens Guder skal falde, alle Styrkens og Magtens Guder. Du, o Kærlighed, er den i Sandhed evige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Farbroder Eberhard sidder ved sin Skrivepult, et prægtigt Møbel med hundrede Skuffer, med Marmorplade og Beslag af tykt Messing. Han arbejder med Iver og Flid alene oppe i Kavallerfløjen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Eberhard, hvorfor strejfer du ikke om i Skov og Mark i disse sidste flygtige Sommerdage som de andre Kavallerer? Ingen, ved du, faar Lov til ustraffet at dyrke Visdommens Gudinde. Din Ryg er bøjet, skønt du kun er tresindstyve Aar, Haaret, som dækker din Isse, er ikke dit eget, Rynkerne flokker sig paa din Pande, der hvælver sig over de indfaldne Øjenhuler, og alle de mangfoldige Stillinger, som to Fægteres Kaarder kan indtage i en Duel, tegner sig i de tusinde Rynker om din tandløse Mund. Eberhard, Eberhard, hvorfor strejfer ikke du omkring i Skov og Mark! Døden vil kun saa meget hurtigere skille dig fra din Skrivepult, du som ikke vil lade Livet lokke dig fra den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Farbror Eberhard sætter en tyk Blækstreg under den sidste Linje. Ug saa tager han op af Pultens utallige Skuffer gamle gulnede Bunker af tætbeskrevet Papir, alle de forskellige Dele af hans store Værk, det Værk, der skal bære Eberhard Berggrens Navn gennem Tiderne. Men netop som han har stablet den ene Bunke ovenpaa den anden og stirrer paa dem i tavs Henrykkelse, gaar Døren op, og den unge Grevinde træder ind.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der er hun, de gamle Herrers unge Herskerinde. Hun, hvem de tjener og tilbeder mere end Bedsteforældre tjener og tilbeder den første Sønnesøn. Der er hun, hvem de har fundet i Fattigdom og Sygdom og nu har skænket al Verdens Herlighed, som Kongen i Eventyret gjorde ved den fattige Pige, han fandt i Skoven. Det er for hende, at Valdhorn og Violiner lyder paa Ekeby. Det er for hende, alt paa den store Gaard aander, rører sig og arbejder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun er nu rask igen, om end stadig meget svag. Ensomheden i det store Hus trykker hende lidt, og da hun ved, at Kavallererne er borte, vil hun se, hvordan der ser ud i Kavallerfløjen, dette berygtede Sted.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Altsaa kommer hun sagte ind og ser sig om, ser paa de hvidkalkede Vægge og de gultærnede Sengeomhæng. Hun ser Gøstas Drejebænk, Løwenborgs Bord, hvor han spiller sin Beethoven paa malede Tangenter, den udstoppede Krage over Kristian Berghs Seng og Bjørneskindet foran Major Fuchs’s. I det ene Hjørne ser hun den mærkværdige Væv, som er Beerencreutz’s Tidsfordriv. Han har spændt Rendingen ud paa Gulvet, og Islætten slaar han paa uden Hjælp af Væverstol eller Skyttel. Hun ser Stolen ved Kakkelovnen, hvor Fætter Kristoffer drømmer Livet hen uden Daad og uden Navn. Patron Julius’s udskaarne Madskrin, Lilliecronas Violinkasse, Kevenhüllers Ransel og Knortestok, Rusters Puncheske &amp;mdash; alt ser hun, men hun bliven forlegen, da hun opdager, at Stuen ikke er tom.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Farbror Eberhard gaar hende højtideligt i Møde og fører hende hen til den store Bunke beskrevet Papir.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se, Grevinde,“ siger han, „nu er mit Værk færdigt. Nu skal det, jeg har skrevet, ud i Verden. Nu vil der ske store Ting.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad vil da ske, Farbror Eberhard?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, Grevinde, det vil slaa ned som et Lyn, et Lyn, der lyser op og dræber. Lige siden Moses drog ham frem af Sinais Tordensky og satte ham paa Naadestolen i Tabernaklets Allerhelligste, lige siden den Tid har han siddet tryg og rolig, den gamle Jehova; men nu skal Menneskene faa at se, hvad han er: Indbildning, Tomhed, Dunst, vor egen Hjernes dødfødte Foster. Han skal synke sammen til intet!“ udbrød Oldingen og lagde sin rynkede Haand paa Papirsbunken. „Her staar det, og naar Menneskene faar det at læse, saa maa de tro. De vil fare op og se deres egen Dumhed; de vil bruge Korset til Brændsel, Kirkerne til Kornmagasiner, og Præsterne skal pløje Jorden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„O Farbror Eberhard,“ siger Grevinden med en let Gysen, „staar der virkelig saa forfærdelige Ting?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Forfærdelige?“ gentager den gamle, „det er jo Sandhed. &amp;mdash; Men vi er som Børn, der gemmer Hovedet i en Kvindes Skørt, saa snart de møder en fremmed; vi har vænnet os til at gemme os for Sandheden, for den evigt fremmede. Men nu skal den komme og bo iblandt os, nu skal den blive kendt af alle.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Af alle?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ikke blot af Filosoferne, men af alle, forstaar Grevinden, af alle.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og saa skal Jehova dø?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han og alle Engle, alle Helgener, alle Djævle, alle Løgne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvem skal da styre Verden?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tror Grevinden, at nogen har styret den før? Tror Grevinden paa dette Forsyn, som gav Agt paa Spurve og Hovedhaar? Ingen har styret, og ingen skal styre den.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men vi, vi Mennesker, hvad bliver der da af os?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det samme, som vi altid er blevet: Støv. Den, der er brændt ud, kan ikke brænde mere; han er død. Vi er Brændsel, der omflagres af Livets Luer. Livets Gnist flyver fra den ene til anden. Man tændes, flammer og slukkes. Det er Livet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„O Eberhard, gives der da intet evigt Liv?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Intet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Intet hinsides Graven?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Intet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Intet godt, intet ondt, intet Maal, intet Haab?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Intet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Grevinde gaar hen til Vinduet. Hun ser ud over Efteraarets gulnede Løv, over Georginer og Asters, som med tunge Hoveder hænger paa de af Efteraarsvinden knækkede Stilke. Hun ser Løfvensøens sorte Bølger, Efteraarets mørke Uvejrshimmel, og for et Øjeblik giver hun sig hen til Fornægtelsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Farbror Eberhard,“ siger hun, „hvor Verden er graa og grim, hvor alt er unyttigt og forfængeligt. Jeg vil lægge mig hen og dø.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da hun hører som en Klage i sin egen Sjæl. Livets stærke Kræfter og de varme Følelser raaber højt om den Lykke at leve.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Findes der da intet,“ udbryder hun, „som kan give Livet Skønhed, naar I har taget Gud og Udødeligheden fra mig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Arbejdet,“ svarer den gamle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hun ser atter ud, og en Følelse af Foragt for denne fattige Visdom lister sig over hende. Det uudgrundelige hæver sig for hende, hun føler Aanden boende i alt, hun føler Kraften, som ligger bunden i den tilsyneladende døde Materie, men som kan udvikle sig til tusindfold vekslende Liv. Med svimlende Tanke søger hun efter et Navn for Guds Aands Tilstedeværelse i Naturen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ak, Eberhard,“ siger hun, „hvad er Arbejdet? Er det en Gud? Har det et Maal i sig selv? Nævn et andet!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg ved intet andet,“ svarer den gamle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu har hun fundet det Navn, hun søger, et fattigt, ofte skændet Navn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Farbror Eberhard, hvorfor nævner du ikke Kærligheden?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da glider der et Smil over den tandløse Mund, hvor de mange Rynker krydses.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Her,“ siger Filosofen og slaar med sin knyttede Haand paa den store Bunke, „her myrdes alle Guder, og jeg har ikke glemt Eros. Hvad er Kærligheden andet end Kødets Krav? Hvorfor skulde den staa højere end Legemets andre Fordringer? Gør Sulten til en Gud! Gør Trætheden til en Gud! De er lige saa værdige. Men der skal være en Ende paa Daarskaberne! Sandheden skal leve!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da sænker den unge Grevinde sit Hoved. Saadan er det ikke. Det er ikke sandt, dette, men hun kan ikke strides med ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Dine Ord har saaret min Sjæl,“ siger hun, „men endnu tror jeg dig ikke. Hævnens og Hadets Guder kan I dræbe, men kun dem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den gamle tager hendes Haand, lægger den paa Bogen og svarer med Vantroens Fanatisme:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naar du har læst dette, maa du tro!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saa gid, det aldrig maa komme mig for Øje,“ siger hun, „thi hvis jeg tror det, kan jeg ikke leve.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og hun gaar bort fra Filosofen, nedsænket i Sorg. Men han sidder længe og grubler, efter at hun er gaaet. &amp;mdash;&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Disse gamle Hefter, tæt beskrevne med gudsbespottelige Ord, er endnu ikke bievne prøvede af Verden. Endnu har Farbror Eberhards Navn ikke naaet Berømmelsens Højder. Hans store Værk ligger gemt i en Kiste i Pulterkammeret under Pulpiturtrappen i Svartsjø Kirke; det skal ikke komme for Lyset før ved Aarhundredets Udgang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvorfor har han gjort dette? Frygtede han for ikke at have bevist sine Paastande? Var han bange for Forfølgelser? Ak &amp;mdash; I kender ikke Farbror Eberhard.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa skal I vide: Det er Sandheden, han har elsket, ikke sin egen Ære; derfor har han ofret denne, ikke hin, for at det Barn, han har elsket som en Fader, kan faa Lov at dø i Troen paa det, hun har elsket!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;O Kærlighed, du er den i Sandhed evige!&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Nygaardspigen&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Ingen kender den Plet under Bjerget, hvor Granerne vokse tættest, og hvor et tykt Lag blødt Mos dækker Jorden. Hvor skulde nogen vel kende den? Den har aldrig før været betraadt af Menneskefod; intet Menneskes Tunge har givet den Navn. Ingen Fodsti fører til den skjulte Plet. Klippeblokke taarne sig op omkring den; snærende Enebærris bevogte den, Vindfælder stænge Vejen, Hyrden kan ikke finde den, Ræven foragter den. Det er det ensomste Sted i Skoven, og nu søge Tusinder af Mennesker efter den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvilket uendeligt Tog af søgende. De vilde fylde Bro Kirke og ikke alene Bro, men Løfviks og Svartsjø. Hvilket uendeligt Tog af søgende!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Børn, som ikke faa Lov til at følge med Toget, staa ved Vejen eller hænge paa Leddene alle Vegne, hvor det store Tog drager frem. De smaa havde aldrig vidst, at der var en saadan Masse Mennesker i Verden, saadan en uendelig Mængde. Naar de blive store, vil de mindes denne lange, bølgende Menneskeflod. Deres Øjne vil fyldes af Taarer blot ved Mindet om det overvældende i at se dette uendelige Tog drage frem ad Veje, hvor man hele Dage igennem ikke plejede at se andet end nogle ensomme Fodgængere, nogle Tiggerflokke eller en Bondevogn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alle, der bo ved Vejen, fare op og spørge:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er Ulykken kommen over Landet? Er Fjenden over os? Hvor gaar I hen, Vandringsmænd? Hvor gaar I hen?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi søger,“ svarer de. „Vi har søgt i to Dage. Vi vil ogsaa søge i Dag; saa kan vi ikke holde det ud længer. Vi vil gennemsøge Bjørne Skov og de granklædte Højder vesten for Ekeby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Toget er udgaaet fra Nygaard, en fattig Landsby inde mellem de østlige Bjerge. Den smukke unge Pige med det tykke sorte Haar og de røde Kinder har været forsvunden i otte Dage. Kostepigen, som Gøsta Berling vilde gøre til sin Brud, er gaaet vild i de store Skove. I otte Dage har ingen set hende. Saa brød Folkene fra Nygaard op for at gennemsøge Skoven. Og alle de Mennesker, de mødte, fulgte med for at søge. Ud af hvert eneste Hus kom der Mennesker for at slutte sig til Toget.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa sker det jævnlig, at en nyankommen spørger: „I Mænd fra Nygaard, hvoraf kommer alt dette? Hvorfor lod I den smukke Pige gaa ensom paa fremmede Veje? Skoven er dyb, og Gud har taget hendes Forstand.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der er ingen, der gør hende Fortræd,“ svarer de da, „og hun gør ikke nogen Fortræd. Hun gaar saa trygt som et Barn. Hvem gaar sikrere end den, Gud selv maa vogte? Før er hun altid kommen tilbage.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saaledes er det søgende Tog gaaet gennem de østlige Skove, som skiller Nygaard fra Sletten. Nu den tredje Dag drager det forbi Bro Kirke op imod Skovene vest for Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvor Toget drager frem, bruser der ogsaa en Storm af Forbavselse; stadig maa en Mand af Flokken blive tilbage for at svare paa Spørgsmaalene. „Hvad vil I? Hvad søger I?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi søger den blaaøjede, mørkhaarede unge Pige. Hun har lagt sig til at dø i Skoven. Hun har været borte i otte Dage.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor har hun lagt sig til at dø i Skoven? Var hun sulten? Var hun ulykkelig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, Nød har hun ikke lidt, men en Ulykke har ramt hende i dette Foraar. Hun har set den gale Præst, Gøsta Berling, og elsket ham i flere Aar. Hun vidste ikke bedre. Gud har taget hendes Forstand.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, Gud har sandelig berøvet hende Forstanden, I Mænd fra Nygaard.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„I dette Foraar kom Ulykken &amp;mdash; før havde han aldrig set til hende. Da sagde han til hende, at hun skulde være hans Brud. Det var blot for Spøg; han lod hende gaa igen, men hun kunde ikke trøste sig. Hun kom bestandig tilbage til Ekeby. Hun fulgte ham i Hælene, hvor han gik. Han blev ked af hende. Da hun sidst var der, lod de Hundene hidse paa hende. Siden har ingen set hende.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Op alle Mand! Det gælder et Menneskes Liv. Et Menneske har lagt sig til at dø i Skoven. Maaske hun allerede er død. Eller maaske hun endnu vandrer om derude uden at kunne finde den rette Vej. Skoven er stor og hendes Forstand er hos Gud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Følg med Toget, følg med. Lad Havren staa i Traven, til den tynde Kærne falder ud af Akset, lad Kartoflerne raadne i Jorden; slip Hestene løs, saa de ikke tørster ihjel i Stalden; lad Døren til Kostalden staa aaben, saa Køerne kan komme under Tag om Natten; tag Børnene med; thi Børnene hører Gud til. Gud er med de smaa; han leder deres Skridt. De skal hjælpe, hvor menneskelig Klogskab slaar klik.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kom alle, Mænd, Kvinder og Børn! Hvem tør blive hjemme? Hvem ved, om Gud ikke har i Sinde at bruge netop ham? Kom, alle I, som trænger til Barmhjertighed, at ikke eders Sjæl en Gang skal vanke hjælpeløs om paa tørre Steder, søge Hvile og ingen finde. Kom, Gud har taget hendes Forstand,, og Skoven er stor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, hvem kan finde den Plet, hvor Granerne er tættest og Mosset blødest! Ligger der ikke noget mørkt derinde tæt under Bjergvaeggen? Aa, en Myretue. Lovet være den, som leder Daarens Vej, ikke andet!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvilket Tog! Ikke et højtidssmykket Festtog, som hilser Sejrherren, som strør Blomster paa hans Vej og fylder hans Øre med Jubelraab, ikke Pilgrimmenes Tog med Psalmesang og hvinende Svøbeslag paa Vej til de hellige Grave, ikke Udvandrertoget paa knirkende Lastvogne, som drager ud for at søge ny Hjem til Mennesker i Nød, ikke en Armé med Trommer og Vaaben; det er kun Bønder i Arbejdsklæder af Vadmel med slidte Skødeskind,, kun deres Hustruer med Strikkestrømper i Haandea og Børnene paa Ryggen eller hængende i Skørterne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er stort at se Mennesker samlet om store Maal. Lad dem drage ud for at hilse deres Velgørere, for at prise deres Gud, for at søge ny Jord, for at forsvare deres Land; lad dem drage! Men ikke Sult, ikke Gudsfrygt, ikke Ufred har drevet disse Mennesker ud. Deres Møje er forgæves, deres Arbejde uden Løn, de gaar blot for at finde en afsindig. Hvor mange Sveddraaber, hvor mange Skridt, hvor megen Angst, hvor mange Bønner end alt dette koster, bliver det dog ikke lønnet med andet end at genfinde en stakkels vildfarende, hvis Forstand er hos Gud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kan man andet end elske dette Folk! Maa ikke den, som har staaet ved Vejkanten og set dem drage forbi, faa Taarer i Øjnene, naar han i Tankerne genkalder sig dem: Mænd med skarpe Træk og haarde Hænder, Kvinder med tidligt furede Pander og de trætte Bom, som Gud skulde lede til det rette Sted?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det fylder Landevejen, dette Tog af sorgfulde søgende. Med alvorlige Blikke ser de paa Skoven; de gaar med mørke Miner, thi de ved, at de snarere søger en død end en levende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se, det sorte der under Bjergvæggen, er det alligevel ikke Myrernes Grantue, men et omstyrtet Træ? Lovet være Himlen, kun et omstyrtet Træ. Men man kan jo ikke se saa nøje, da Granerne staar saa tæt sammen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa langt er Toget, at de forreste, de stærke Mænd, er helt henne ved Skoven vest for Bjørne, da de bagerste, Krøblingerne og de udslidte Oldinge og de Kvinder, som bære deres smaa Børn, næppe er naaet forbi Broby Kirke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa forsvinder hele dette bølgende Tog ind i den mørke Skov. Formiddagssolen lyser det ind under Granerne &amp;mdash; Aftenens synkende Sol vil møde Skarerne, naar de kommer ud af Skoven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er den tredje Dag, de søger; de er vante til dette Arbejde. De søger under den stejle Bjergvæg, hvor Foden let glider, under de omblæste Træer, hvor man let kan brække Arm eller Ben, under de tætte Graners Grene, som hænger ned over det bløde Mos og indbyder til Hvile.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Bjørnens Hi, Rævens Hule, Grævlingens underjordiske Bolig, Kulmilens sorte Bund, den røde Tyttebærbakke, Granen med de hvide Naale, Bjerget, som Skovilden hærgede for en Maaned siden, Stenen, som var kastet af Jætten, alt det har de fundet, men ikke den Plet under Bjergvæggen, hvor det sorte ligger. Ingen har været der for at se, om det er en Myretue eller en Træstamme eller et Menneske. Ak, det er nok et Menneske, men ingen har været der og set hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aftensolen ser dem paa den anden Side af Skoven, men den unge Kvinde, hvis Forstand Gud har taget, er ikke funden. Hvad skal de nu gøre? Skal de gennemsøge Skoven en Gang til? Skoven er farlig i Mørke; der findes bundløse Moser og bratte Kløfter. Og hvad kan de, som ingen Ting fandt, da Solen skinnede, vel finde nu, da den er borte?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lad os gaa til Ekeby!“ raaber en i Skaren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lad os gaa til Ekeby!“ raaber de allesammen. „Lad os gaa til Ekeby!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lad os spørge disse Kavallerer, hvorfor de slap Hundene løs paa en, hvis Forstand Gud havde taget, hvorfor de drev en afsindig til Fortvivlelse. Vore stakkels sultne Børn græder, vore Klæder er revne itu, Kornet staar i Traverne, til Kærnen falder ud af Skallen, Kartoflerne raadner i Jorden, vore Heste løber vilde omkring, vore Køer er uden Røgt, selv er vi nær ved at forgaa af Træthed &amp;mdash; og alt det er deres Skyld. Lad os gaa til Ekeby og holde Dom over dem. Lad os gaa til Ekeby!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„I dette Forbandelsens Aar gaar al Ting ud over os Bønder. Guds Haand hviler tungt over os; Vinteren vil bringe Hungersnød. Hvem er det, Guds Haand søger? Det var ikke Brobypræsten. Hans Bønner kunde endnu naa Guds Øre. Hvem kan det være uden disse Kavallerer? Lad os gaa til Ekeby!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De har ødelagt Gaarden; de har drevet Majorinden ud paa Landevejen som en Tigger. Det ei deres Skyld, at vi maa gaa uden Arbejde. Det er deres Skyld, at vi maa sulte. Nøden er deres Værk. Lad os gaa til Ekeby!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa iler mørke, forbitrede Mænd ned imod den store Gaard, sultne Kvinder med grædende Børn paa Armen følger dem, bagest kommer Krøblinger og de udslidte gamle. Og Forbitrelsen flyder som en voksende Strøm gennem Rækkerne, fra de gamle til Kvinderne, fra Kvinderne til de stærke Mænd i Spidsen af Toget.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er Efteraarsflommen, som kommer. Husker I Vaarflommen, Kavallerer? Nu kommer der ny Bølger strømmende ned fra Bjergene, nu gaar en ny Ødelæggelse hen over Ekebys Ære og Magt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Husmand, som gaar og pløjer paa en Mark i Skovbrynet, hører Folkenes rasende Skrig. Han spænder en af Hestene fra, kaster sig op paa den og sprænger afsted ned til Ekeby. „Ulykken kommer,“ raaber han, „Bjørnene kommer, Ulvene kommer, Troldene kommer og tager Ekeby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han rider omkring i Gaarden, ude af sig selv af Skræk. „Alle Trolde i Skoven er løse,“ raaber han. „Troldene kommer og stikker Ild paa Gaarden og slaar Kavallererne ihjel.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og bagved ham hører man Larmen og Hylet af den fremstormende Menneskeskare. Efteraarsflommen bruser ned imod Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ved den da, hvad den vil, denne fremstormende Flod af Forbitrelse? Vil den Ild, vil den Mord, vil den Plyndring?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er ikke Mennesker, der kommer; det er Skovens Trolde, Ødemarkens vilde Dyr. Vi mørke Magter, som maa holde os gemt under Jorden, vi er fri en eneste salig Stund! Hævnen har løst os.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er Bjergenes Aander, som har brudt Malm; det er Skovens Aander, som har fældet Træer og passet Milen, det er Markens Aander, som har ladet Kornet vokse: de er fri, de bruger deres Kræfter til Ødelæggelse. Død over Ekeby, Død over Kavallererne!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er her, Brændevinen flyder i Strømme. Det er her, Guldet ligger stablet i Kælderhvælvingerne. Det er her, Fadeburene er fulde af Korn og Kød. Hvorfor skal de retfærdiges Børn sulte og Ildgerningsmænd have nok?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu er jeres Tid forbi, Maalet er fuldt, Kavallerer. I Liljer, som aldrig har spundet, I Fugle, som aldrig har sanket i Lade, Maalet er fuldt. I Skoven ligger hun, som dømmer; vi er hendes Sendebud. Det er ikke Lagmænd og Lensmænd, som fælder eders Dom. Hun, som ligger i Skoven, har dømt eder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallererne staar oppe i Hovedbygningen og ser Folkene komme. De ved allerede, hvorfor de er anklagede. For een Gangs Skyld er de uskyldige. Hvis den stakkels Pige har lagt sig til at dø i Skoven, saa er det ikke, fordi de har hidset Hundene paa hende &amp;mdash; det har de aldrig gjort &amp;mdash; men fordi Gøsta Berling for otte Dage siden har giftet sig med Grevinde Elisabet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvad kan det nytte at tale med disse rasende Mennesker? De er trætte, de er sultne, Hævnen ægger dem; Rovlysten lokker dem. De kommer styrtende med vilde Raab, og foran dem rider Husmanden, som er gaaet fra Forstanden af Skræk. „Bjørnene kommer, Ulvene kommer, Troldene kommer og tager Ekeby!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallererne har gemt den unge Grevinde i det inderste Værelse. Løwenborg og Farbroder Eberhard skal sidde der og passe paa hende; de øvrige gaar ud mod Sværmen. De staar paa Trappen udenfor Hovedbygningen, ubevæbnede og smilende, da den første larmende Skare naar derhen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Folkene standser foran denne lille Flok rolige Mænd. Der er dem, som i deres glødende Forbitrelse gerne vilde have kastet dem til Jorden og trampet paa dem med deres jernbeslaaede Hæle, saadan som Folkene paa Sunds Jernværk gjorde med Forvalteren og Inspektøren for halvtredsindstyve Aar siden; men de havde ventet sig lukkede Døre, kækt løftede Vaaben, de havde ventet sig Modstand og Strid.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kære Venner,“ siger Kavallererne, „kære Venner, I er trætte og sultne, lad os skaffe eder en Bid Mad, og smag først en Snaps af Ekebys eget hjemmebryggede Brændevin.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sværmen vil ikke høre tale om sligt; den hyler og truer. Men Kavallererne bliver ikke fornærmede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vent blot,“ siger de, „vent blot et Øjeblik. Se, Ekeby staar aabent. Kælderdøren staar aaben, Forraadshuset staar aabent, Mælkestuen staar aaben. Eders Kvinder er nær ved at styrte af Træthed; Børnene skriger. Lad os først skaffe dem Mad. Saa kan I bagefter dræbe os. Vi vil ikke løbe vor Vej. Men vi har Loftet fuldt af Æbler. Lad os gaa efter Æbler til Børnene!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Time senere er Festen i fuld Gang paa Ekeby. Den største Fest, som den store Gaard har set, fejres der i Høstnatten under den store, lyse Fuldmaane.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Brændestabler er revet ned og antændt; hele Gaarden over flammer Baal ved Baal. Folkene sidder der i Grupper og nyder Varmen og Hvilen, mens alle Jordens gode Gaver udstrøs over dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raske Mænd er gaaet ind i Ladegaarden og har taget, hvad der behøvedes. Kalve og Faar er blevet slagtede, ogsaa et og andet stort Kreatur. Dyrene er blevet huggede i Stykker og stegte i en Haandevending. Disse Hundreder af sultne Mennesker sluger Maden i sig. Det ene Dyr efter det andet bliver ført ud og slagtet. Det ser ud, som om hele Ladegaarden skulde blive tømt paa en Nat.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De havde netop i de Dage haft Efteraarsbagning paa Ekeby. Efter at den unge Grevinde Elisabet var kommen dertil, var der igen kommet Fart i Arbejdet inden Døre. Det var, som om den unge Kvinde ikke et Øjeblik huskede paa, at hun nu var Gøsta Berlings Hustru. Hverken han eller hun talte et Ord om den Ting, men derimod gjorde hun sig til Frue paa Ekeby. Hun søgte, som en god og dygtig Kvinde altid gør, med brændende Iver at afhjælpe den Ødselhed og Forsømmelse, der herskede paa Gaarden. Og hun blev adlydt. Folkene følte et vist Velbehag ved igen at have en Madmoder over sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvad hjalp det nu, at hun havde ladet Køkkenloftet fylde med Brød, at hun havde ladet kærne og brygge og lave Ost hele den September Maaned, hun havde været der? Hvad hjalp det?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ud til Folkene med alt det, der er, saa de ikke brænder Ekeby og slaar Kavallererne ihjel. Frem med Brød og Smør og Ost! Frem med Tønder og Fade, frem med Skinkerne fra Madboden, frem med Brændevinsankerne, frem med Æblerne!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvor kan al Ekebys Rigdom forslaa til at formilde Bøndernes Vrede? Kan vi faa dem bort herfra uden at der er sket nogen Misgerning, maa vi være glade.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt, hvad der sker, er dog til syvende og sidst for hendes Skyld, som nu er Frue paa Ekeby. Kavallererne er modige og vaabendygtige Mænd; de vilde have forsvaret sig, hvis de havde fulgt deres egen Lyst. De vilde hellere have skræmt disse rovgerrige Skarer bort med nogle skarpe Skud &amp;mdash; havde det ikke været for hendes Skyld, som er mild og blid og beder for Folket.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt som Natten skrider frem, bliver Skarerne mildere stemte. Varmen og Hvilen og Maden og Brændevinen mildner deres voldsomme Ophidselse. De begynder at spøge og le, de holder Nygaardspigens Gravøl. Skam faa den, som svigter i Drik og Skæmt ved et Gravøl; det er der, det gælder at vise sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Børnene kaster sig over de Masser af Frugt, der bringes dem. Fattige Husmandsbørn, som anser Tranebær og Tyttebær for Lækkerier, kaster sig over klare Glasæbler, som smelter i Munden, aflange, søde Paradisæbler, gulhvide Citronæbler, Pærer med røde Kinder og Blommer af alle Slags, gule, røde og blaa. Aa, ingenting er for godt til Folket, naar det behager at vise sin Magt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da det lakker mod Midnat, ser det ud, som om Skarerne vilde berede sig til Opbrud. Kavallererne hører op at bringe Mad og Vin. at trække Propper op og tappe. De drager et Lettelsens Suk i Følelsen af, at Faren er overstaaet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men netop i dette Øjeblik kommer der et Lys til Syne i et Vindue i Hovedbygningen. Alle, der ser det, raaber op. Det er en ung Kvinde, som gaar med Lyset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det varer kun et Øjeblik. Synet forsvinder; men Folkene tror, at de har genkendt den, der bar Lyset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hun havde stort, sort Haar og røde Kinder,“ raaber de. „Hun er her. De holder hende skjult her.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, Kavallerer, har I hende her? Har I vort Barn, hvis Forstand Gud har taget, her paa Ekeby? I ugudelige, hvad gør I med hende! Her lader I os gaa og ængstes for hende hele Uger igennem og løbe efter hende i tre Dage. Bort med Vin og Mad! Ve os, at vi har taget imod noget af eders Haand. Nu først ud med hende, bagefter ved vi nok, hvad vi vil gøre med Jer!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det tæmmede Vilddyr hyler og brøler. I vilde Spring styrter det frem mod Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Folkene er hurtige, men Kavallererne er endnu hurtigere. De styrter op og slaar Slaaen for Forstuedøren. Men hvad kan de udrette imod denne paatrængende Skare? Den ene Dør efter den anden bliver revet op. Kavallererne kastes tilbage; de har ingen Vaaben. De bliver trængt ind i den tætte Mængde, saa at de ikke kan røre sig, Folkene vil ind og finde Nygaardspigen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De finder hende i det inderste Værelse. Ingen har Tid til at se efter, om hun er lys eller mørk. De løfter hende op og bærer hende ud. Hun skal ikke være bange, siger de. Det er kun Kavallererne, de vil til Livs. De er her for at frelse hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men som de nu strømmer ud af Bygningen, møder de et andet Tog.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa den ensomste Plet i Skoven hviler ikke mere Liget af en Kvinde, som er styrtet ned fra den høje Skrænt deroppe og død i Faldet. Et Barn har fundet hende. Nogle søgende, som havde forsinket sig i Skoven, har løftet hende op paa deres Skuldre. Der kommer de.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun er smukkere i Døden, end hun var i Livet. Skøn er hun, som hun ligger der med sit lange mørke Haar. Det er en herlig Skikkelse nu, da evig Fred hviler over den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Løftet højt paa Mændenes Skuldre bliver hun baaret gennem Folkeskarerne. Der bliver stille og tyst, hvor hun drager frem. Med. bøjede Hoveder hylder alle Dødens Majestæt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hun er lige død,“ hvisker Mændene. „Hun har nok gaaet i Skoven lige til i Dag. Hun har sagtens villet flygte for os, som søgte efter hende, og saa er hun styrtet ned af Klippen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men er dette Nygaardspigen, hvem er saa hun, der blev baaret ud fra Ekeby?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Toget fra Skoven mødes med Toget fra Bygningen. Baalene flammer hele Gaarden rundt. Folkene kan se de to Kvinder og kan kende dem. Den anden er jo den unge Grevinde fra Borg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men hvad betyder dette? Er det en ny Misgerning, vi er paa Spor efter? Hvorfor er den unge Grevinde her paa Ekeby? Hvorfor har man fortalt os, at hun var langt borte eller ogsaa død? I den evige Retfærdigheds Navn, skal vi nu ikke kaste os over Kavallererne og trampe dem til Støv under jernbeslaaede Hæle!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da lyder der en Stemme, der høres over hele Gaarden. Gøsta Berling er sprungen op paa Trappens Rækværk og taler derfra.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hør mig, I Udyr, I Djævle! Tror I ikke, der er Bøsser og Krudt paa Ekeby, I gale Mennesker? Tror I ikke, jeg har haft Lyst til at skyde Jer allesammen ned som gale Hunde, men hun der bad for Jer. Aa, havde jeg vidst, at I vilde røre hende, skulde ikke en af Jer have faaet Lov at beholde Livet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er det, I gør Spektakler for i Aften og kommer over os som Røvere og truer os med Mord og Brand? Hvad har jeg med jeres gale Pigebørn at bestille? Ved jeg, hvor de løber hen? Jeg har været for god mod hende der, det er Sagen. Jeg skulde have hidset Hundene paa hende &amp;mdash; det havde været bedre for os begge &amp;mdash; men det har jeg ikke gjort. Jeg har aldrig lovet at gifte mig med hende; det har jeg aldrig gjort. Husk paa det!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men nu siger jeg jer, at I skal slippe hende, I har slæbt ud af Huset her. Slip hende, siger jeg, og gid de Hænder, som har rørt ved hende, maa brænde i evig Ild! Forstaar I ikke, at hun staar ligesaa højt over jer, som Himlen er over Jorden; hun er ligesaa fin, som I er grove &amp;mdash; ligesaa god, som I er onde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu skal jeg sige jer, hvem hun er. For det første er hun en Engel fra Himlen &amp;mdash; for det andet er det hende, der har været gift med Greven paa Borg. Men hendes Svigermoder pinte hende baade Nat og Dag; hun maatte staa ved Søen og vaske Tøj som en simpel Tjenestepige; hun blev slaaet og pint saadan, at ingen af eders Kvinder kan have det værre. Ja, det var nær ved, at hun havde kastet sig i Elven, som vi alle ved, fordi de pinte Livet af hende. Jeg gad nok vidst, hvem af jer, I Slyngler, der da var ved Haanden for at redde hendes Liv. Ingen af jer var der, men vi Kavallerer, vi gjorde det. Ja, vi gjorde det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og da hun senere fødte sit Barn ude i en Bondegaard, og Greven lod hende hilse og sige: „Vi giftede os i det fremmede Land, vi fulgte ikke Lov og Forordning; du er ikke min Hustru, jeg er ikke din Mand; dit Barn bryder jeg mig ikke om!“ Ja, da Sagerne stod saadan, og hun ikke vilde have, at Barnet skulde staa faderløst i Kirkebogen, da var I nok blevet hoffærdige, hvis hun havde sagt til en af jer: „Kom og gift dig med mig! jeg maa have en Fader til Barnet!“ Men hun valgte ingen af jer. Hun tog Gøsta Berling, den fattige Præst, som aldrig mere faar Lov at forkynde Guds Ord. Ja, det siger jeg jer, Bønder, at tungere Ting har jeg aldrig gjort; thi jeg var hende saa uværdig, at jeg ikke turde se hende i Øjnene, men jeg turde heller ikke sige nej, thi hun var i stor Fortvivlelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og nu maa I tro alt det onde, I vil, om os Kavallerer &amp;mdash;; men mod hende der har vi gjort alt det gode, vi har kunnet. Og det er hendes Fortjeneste, at vi ikke har skudt jer allesammen ihjel i Nat. Men nu siger jeg jer: slip hende og gaa jeres Vej; ellers tror jeg, Jorden vil aabne sig og opsluge jer. Og naar I gaar herfra, saa bed Gud tilgive jer, fordi I har skræmt og bedrøvet hende, som er saa god og uskyldig. Og nu afsted med jer! Vi har haft nok af jer.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Længe inden han var færdig med at tale, havde de, der havde baaret Grevinden ud, sat hende ned paa et af Stentrappetrinene, og nu kom en stor Bonde ganske stilfærdigt hen til hende og rakte hende sin store Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Farvel og Tak,“ sagde han. „Vi vil ikke Grevinden noget ondt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter ham kom en anden og trykkede varsomt hendes Haand. „Farvel og Tak. Hun maa ikke være vred paa os.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta sprang ned og stod ved Siden af hende. Saa tog de ogsaa ham i Haanden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa kom de langsomt og stilfærdigt den &amp;lt;ene efter den anden for at sige Godnat til dem, inden de gik. De var atter tæmmede, de var atter Mennesker, saadan som de var, da de om Morgenen forlod deres Hjem, inden Sulten og Hævnlysten havde gjort dem til vilde Dyr.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De saa Grevinden lige ind i Ansigtet, og Gøsta kunde mærke, hvordan Synet af den Uskyld og Fromhed, de saa der, bragte Taarer i manges Øjne. Der var hos dem alle en stille Tilbedelse af det ædleste, de havde set: det var Mennesker, som glædede sig over, at en af dem havde saa stor en Kærlighed til det gode.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alle kunde de jo ikke trykke hendes Haand. De var saa uendelig mange, og den unge Kvinde var træt og svag. Men alle maatte dog hen at se hende, og saa kunde de trykke Gøstas Haand; hans Arm kunde nok taale at blive rystet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta stod som i en Drøm. I hans Hjerte oprandt der denne Aften en ny Kærlighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„O, mit Folk, tænkte han, „o, mit Folk, hvor jeg elsker dig!“ Han følte, hvor han elskede hele denne Skare, som drog bort i Nattens Mørke med den døde Pige baaren foran Toget, alle disse Mennesker med grove Klæder og ildelugtende Sko, alle disse, som boede i de graa Huse i Skovbrynet, som ikke kunde føre en Pen og tit nok heller ikke læse, som ikke kendte Livets Fylde og Rigdom, men kun Slidet for det daglige Brød.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Var det dog ikke et stort Folk, et herligt Folk! Var det ikke modigt og udholdende, var det ikke muntert og arbejdsomt, var det ikke behændigt og foretagsomt? Var den fattige ikke ofte god mod den fattige? Laa der ikke baade Kraft og Kløgt i de fleste af Ansigterne? Var der ikke spillende Humor i deres Tale?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han elskede dem med en smertelig brændende Ømhed, som tvang Taarerne frem i hans Øjne. Han vidste ikke, hvad han vilde gøre for dem, men han elskede dem, alle som een, med deres Fejl og Skrøbeligheder. O Gud, om den Dag kunde komme, da ogsaa han blev elsket af dem!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han vaagnede af sin Drøm: hans Hustru lagde sin Haand paa hans Arm. Folkene var borte. De stod i dette Øjeblik ganske alene paa Trappen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa Gøsta, Gøsta, hvor kunde du?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun holdt Hænderne for Ansigtet og græd.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er sandt, hvad jeg sagde,“ udbrød han. „Jeg har aldrig lovet Nygaardspigen at gifte mig med hende. „Kom herhen paa næste Fredag, saa skal du faa noget morsomt at se!“ det var alt, hvad jeg sagde til hende. Jeg kunde jo ikke gøre for, at hun var forelsket i mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, det var ikke det; men hvor kunde du sige til dem, at jeg var god og ren? Gøsta, Gøsta! ved du da ikke, at jeg elskede dig, da jeg endnu ikke havde Lov til det! Jeg skammede mig for disse Mennesker! Jeg var nær ved at dø af Skam.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og hun rystede af Hulken.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han stod og saa paa hende. „O, min Ven, min elskede,“ sagde han stille. „Hvor du er lykkelig, som er saa god! Hvor du er lykkelig, som har saa skøn en Sjæl!“&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Kevenhüller&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Kære Venner! Dette er ikke andet end en stakkels lille Allegori.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Allegorien plejer ellers at klæde sig i Gudeskønhed med kongelige Emblemer; men denne ligner snarest en pjaltet og forsulten Gadedreng. Allegorien vælger sig gerne et Hjem i skønne arkadiske Lunde og i høje Søjlehaller, men denne lille Stakkel fandt jeg i Karlstad, hvor den sad og græd udenfor det store Stentaarn, der ligger lige ved den vestre Bro. Der havde den sit Hjem, sagde den, og nu vilde de rive det ned.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det gamle Stentaarn er sagtens ikke vel set i den smukke, pyntelige, moderne By. Det er en firkantet, høj og smal Bygning af Kampesten, og den er rigtig grim med sine smaa, snævre Glughuller. Der er ingen Prydelser paa de graa Vægge eller de skarpe Hjørner, og over det hele ligger der noget uhyggeligt og skræmmende. Den gamle Bygning ser ud som Stortaarnet til en Ridderborg, men da de fleste paastaa, at det har været en Vejrmølle, saa mangler den endogsaa romantisk Værdi.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det er virkelig sandt, at den stakkels lille Allegori har sit Hjem der. Jeg skal nu fortælle jer, hvilken skikkelig lille Allegori den er, saa tænker jeg, at ingen kan nænne at rive Taarnet ned. Den vil hellere bo der end paa Slottet eller i Raadhuset eller i Latinskolen. Den holder mest af uspækkede Mure og holder gerne til med Rotter og Flagermus.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Min Allegori fortæller om Geniet, om dets Væsen og dets Indvirkning paa Menneskene, som saa mange, mange Allegorier har gjort før den. For den Sags Skyld var det ikke værd at fortælle den, hvis den ikke desuden lod os vide saa meget, som virkelig er sket, hvis ikke en af Kavallererne paa Ekeby havde været Helten deri, og hvis den ikke havde meldt os om den sidste store Ulykke, som overgik Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I 1770’erne fødtes i Tyskland den senere saa lærde og kunstfærdige Kevenhüller. Han var Søn af en Borggreve og kunde have boet i høje Slotte og have redet ved Kejserens Side, hvis han havde haft Lyst, men det havde han ikke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kunde snarere haft Lyst til at fæste Møllevinger til Borgens højeste Taarn, gøre Riddersalen til en Smedje og Fruerstuen til et Urmagerværksted. Han havde Lyst til at fylde Borgen med med snurrende Hjul og arbejdende Løftestænger. Men da det ikke lod sig gøre, forlod han hele Stadsen og gav sig i Urmagerlære. Der lærte han alt, hvad læres kunde, om Tandhjul og Fjedre og Penduler. Han lærte at lave Sol- og Stjerneure, Ure med pippende Kanariefugle og trompetblæsende Hyrder, Klokkespil, som fyldte et helt Kirketaarn med deres underlige Maskineri, og Urværker saa smaa, at de kunde indfattes i en Medaillon.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han havde faaet sit Mesterbrev, tog han Ranselen paa Ryggen, Knortestokken i Haanden og vandrede fra Sted til Sted for at studere alt, hvad der gik med Tridser og Hjul. Kevenhüller var ikke en almindelig Urmager; han vilde være en stor Opfinder og en Verdensforbedrer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter at han saaledes havde gennemvandret mange Lande, begav han sig ogsaa til Vermland for at studere paa Møllehjul og Grubeindretninger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En smuk Sommermorgen traf det sig, at han gik tværs over Karlstad Torv. Men netop den samme smukke Morgenstund havde Huldren, Skovens Herskerinde, fundet for godt at komme vandrende fra Skoven lige ind i Byen. Denne fornemme Dame kom netop ogsaa tværs over Torvet, men fra den modsatte Side, og saa mødte hun Kevenhüller.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var et Møde for en Urmagersvend. Hun havde skinnende grønne Øjne og stridt lyst Haar, som naaede næsten lige til Jorden, og hun var klædt i grøn, gnistrende Silke. Skønt hun var en Trold og en Hedning, var hun skønnere end alle de kristne Kvinder, som Kevenhüller nogen Sinde havde set. Han stod som fortabt og saa paa hende, idet hun kom imod ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun kom lige fra Krattet inderst inde i Skoven, hvor Bregnerne staa høje som Træer, hvor de kæmpemæssige Fyrretræer stænge Sollyset ude, saa at det blot falder som gyldne Stæmk paa det gule Mos, og hvor Linnæaen kryber over de lavklædte Stene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, hvor jeg gerne vilde have været i Kevenhüllers Sted og set hende, som hun kom der, med Bregneblade og Grannaale i det stride Haar og en lille sort Hugorm om Halsen. Tænk jer hende: smidig i Gangen som et vildt Dyr og medbringende en frisk Duft af Harpiks og Jordbær, af Linnæa og Mos!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvor Menneskene maa have stirret paa hende, da hun tog sig for at vandre over Karlstad Torv! Jeg tænker, at Hestene løb løbsk af Forskrækkelse over hendes lange Haar, der fløj i Morgenvinden. Gadedrengene løb efter hende. Karlene slap Bismer og Okse for at glo paa hende. Kvinderne skreg og løb efter Bisp og Domkapitel for at jage Utysket ud af Byen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Selv gik hun rolig og majestætisk og smilede blot ad hele Spektaklet, saa Kevenhüller kunde se hendes smaa spidse Rovdyrtænder bag de røde Læber.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun havde kastet en Kaabe over Ryggen, for at ingen skulde mærke, hvem hun var, men Ulykken vilde, at hun havde glemt at skjule Halen. Nu laa den og slæbte langs hen ad Stenbroen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kevenhüller saa ogsaa nok Halen; men man maa huske, at han var en Grevesøn, om han end var Urmager. Det gjorde ham ondt, at en saa højbaaren Dame skulde gives til Pris for Spidsborgernes Latter; derfor bukkede han for den skønne og sagde høvisk:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Behager Deres Naade ikke at løfte paa Slæbet?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Huldren blev rørt, saa vel over hans venlige Sindelag som over hans Belevenhed. Hun standsede lige foran ham, saa han syntes, at der for skinnende Gnister fra hendes Øjne ind i hans Hjerne. „Mærk dig det, Kevenhüller,“ sagde hun, „herefter skal du med dine to Hænder kunne udføre et hvilket som helst Kunstværk, du vil, men kun eet af hver Slags.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det sagde hun, og hun kunde holde sit Ord. Thi hvem ved ikke, at den grønklædte fra Skovkrattet har Magt til at skænke Geni og vidunderlige Kræfter til dem, der vinde hendes Gunst?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kevenhüller blev i Karlstad og lejede sig et Værksted der. Han hamrede og arbejdede Nat og Dag. Otte Dage efter havde han lavet et Kunstværk. Det var en Vogn, som gik af sig selv. Den gik op ad Bakke og ned ad Bakke, gik hurtigt og langsomt, kunde styres og vendes, standses og sættes i Gang, ganske som man vilde. Det var en ypperlig Vogn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu blev Kevenhüller en berømt Mand og fik Venner i hele Byen. Han var saa stolt af sin Vogn, at han kørte op til Stockholm for at vise den for Kongen. Han behøvede ikke at vente paa Skydsheste eller skændes med Vognmandskarle. Han behøvede ikke at støde Peber paa elendige Skydskærrer eller at sove paa Skydsskafferens Træbænk. Han kørte nok saa stolt i sin egen Vogn og kom til Stockholm paa et Par Timer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kørte lige op til Slottet, og Kongen kom ud med Hofmænd og Hofdamer og saa ham køre. De kunde da ikke noksom berømme ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da sagde Kongen: „Den Vogn kan du give mig, Kevenhüller.“ Og skønt han sagde nej, blev Kongen ved sit og vilde have Vognen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da saa Kevenhüller, at i Kongens Følge stod der en Hofdame med lyst Haar og grøn Silkekjole. Han kendte hende godt, og han forstod nu, at det var hende, der havde raadet Kongen at hede ham om Vognen. Men han blev fortvivlet. Han kunde ikke taale, at nogen anden skulde eje hans Vogn, og heller ikke vovede han i Længden at sige nej til Kongen. Derfor kørte han den med en saadan Fart mod Slotsmuren, at den sprang i tusinde Stykker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han kom hjem igen til Karlstad, prøvede han at lave en ny Vogn, men han kunde ikke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da blev han forfærdet over den Gave, Huldren havde givet ham. Han havde forladt Dagdriverlivet paa sin Faders Slot for at blive en Velgører for de mange, ikke for at lave Troldtøj, som kun een kunde bruge. Hvad hjalp det ham, om han blev en stor Mester, ja den største af alle, naar han ikke kunde mangfoldiggøre sine Mesterværker, saa de blev til Nytte for Tusinder?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den lærde og kunstfærdige Mand længtes saadan efter roligt, fornuftigt Arbejde, at han blev Stenhugger og Murer. Den Gang var det, at han byggede det store Stentaarn nede ved den vestre Bro, byggede det efter Stortaarnet i hans Faders Ridderborg, og hans Mening var vel ogsaa at bygge Vaaningshus, Portaler, Borggaarde, Ringmure og Hængetaarne, saa der kunde rejse sig en hel Ridderborg ved Klarelvens Bred.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der inde vilde han saa virkeliggøre sin Barndomsdrøm. Alt, hvad der var til af Haandværk og Kunstflid, skulde have sit Hjem i Slottets Sale. Hvide Møllersvende og sorte Smede, Urmagere med grønne Skærme for de anstrengte Øjne, Farvere med mørke Hænder, Vævere, Drejere &amp;mdash; alle skulde have deres Værksteder i hans Slot.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og det gik godt. Af de Stene, han selv havde hugget, havde han med egne Hænder muret sit Taarn. Han havde sat Møllevinger paa det &amp;mdash; thi Taarnet skulde være en Vejrmølle &amp;mdash; og nu vilde han tage fat paa Smedjen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa stod han da en Dag og saa paa, hvor de lette, stærke Vinger drejede sig for Vinden. Da kom hans gamle Onde over ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var ham, som den grønklædte atter havde set paa ham med sine skinnende Øjne, til hans Hjerne paa ny fængede Ild. Han lukkede sig inde i sit Værksted, smagte ikke Mad, undte sig ingen Hvile og arbejdede uden Ophør. Saa lavede han paa otte Dage et nyt Kunstværk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Dag gik han op paa Taget af sit Taarn og begyndte at spænde Vinger paa sine Skuldre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;To Gadedrenge og en Latinskoledreng, som sad paa Rækværket af Broen og fiskede Hundestejler, fik ham at se, og de gav et Skrig fra sig, som hørtes over hele Byen. De for afsted; aandeløse løb de Gade op og Gade ned, dundrede paa alle Døre og raabte: „Kevenhüller vil flyve! Kevenhüller vil flyve!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han stod ganske rolig paa Taarnets Tag og spændte Vingerne paa sig, og imidlertid kom Folkeskarerne myldrende ud af de trange Gader i det gamle Karlstad.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Pigerne løb fra Gryden, der kogte, og fra Dejgen, der løftede sig. Konerne slap Strikkestrømpen, satte Glarøjnene paa og løb ned ad Gaden. Borgmester og Raad rejste sig fra Dommersæderne. Rektoren smed Grammatikken ben i en Krog; Skoledrengene for ud af Klasserne uden at bede om Lov. Hele Byen styrtede afsted ned mod den vestre Bro.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Snart var Broen sort af Mennesker. Paa Torvet stod de som Sild i en Tønde, og hele Flodbredden lige op til Bispegaarden vrimlede af Mennesker. Der var større Trængsel end ved Pedersmarked; der var flere skuelystne, end da Kong Gustav den tredje kom kørende gennem Byen med otte Heste for og i en saadan Fart, at Vognen stod paa to Hjul, naar den svingede om et Hjørne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kevenhüller fik endelig Vingerne paa sig og stødte fra. Han slog et Par Slag med dem, og saa var han fri. Han laa og svømmede i Lufthavet højt over Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han inddrak Luften i fulde Drag; den var stærk og ren. Hans Bryst udvidede sig, og det gamle Ridderblod begyndte at røre sig i ham. Han tumlede som en Due, han svævede som en Høg, hans Vinger var hurtigere end Svalens, han styrede saa sikkert som Falken. Og han saa ned paa hele den jordbundne Hob, som stirrede op paa ham, der laa og svømmede i Luften. Havde han blot kunnet lave et Par Vinger til hver eneste en af dem! Havde han blot kunnet give enhver af dem Magt til at hæve sig op i denne friske Luft! Hvilke Mennesker der da skulde blive af dem! Mindet om hans eget Livs Elendighed forlod ham end ikke i dette Sejrens Øjeblik. Han kunde ikke nyde blot for sig selv. O, den Huldre! kunde han bare faa fat i hende!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da saa han med Øjne, der var næsten blændede af det skarpe Sollys og den dirrende Luft, at der var noget, der kom flyvende lige imod ham. Store Vinger, der ganske lignede hans egne, saa han bevæge sig, og mellem Vingerne svømmede et Menneskelegeme. Gult Haar flagrede, grøn Silke bølgede, vilde Øjne lyste. Der var hun, der var hun!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kevenhüller tabte Besindelsen. I vild Fart styrtede han løs paa Vidunderet for at kysse hende eller slaa hende &amp;mdash; han vidste ikke ret hvilket &amp;mdash; men i hvert Fald for at tvinge hende til at tage Forbandelsen bort fra hans Liv. I denne vilde Fart svigtede hans Besindelse og hans Sanser ham. Han saa ikke, hvorhen han styrede, han saa blot det flagrende Haar og de vilde Øjne. Han kom tæt ind til hende og strakte Armene ud for at gribe hende. Da greb hans Vinger fat i hendes, og hendes var de stærkeste. Hans Vinger revnede og sønderreves, han selv blev svinget rundt og styrtede ned, han vidste ikke hvor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han igen kom til sin Bevidsthed, laa han paa Taget af sit eget Taarn med den knuste Flyvemaskine ved sin Side. Han var fløjet lige løs paa sin egen Vejrmølle, Vingerne havde grebet ham, svunget ham rundt et Par Omgange og saa kastet ham ned paa Taget. Saadan endte den Leg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kevenhüller var nu atter en fortvivlet Mand. Ærligt Arbejde vakte Lede hos ham, og de vidunderlige Kunster vovede han ikke at give sig af med. Dannede han endnu et Kunstværk og kom til at ødelægge det, da vilde hans Hjerte sikkert briste af Sorg. Og ødelagde han det ikke, da vilde han sikkert gaa fra Forstanden ved Tanken om, at han ikke kunde gøre andre nogen Nytte dermed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han tog sin gamle Svenderansel og Knortestokken frem, lod Møllen staa for det, den var, og besluttede at gaa ud og lede Huldren op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han skaffede sig Hest og Vogn, for han var ikke mere saa ung og let til Bens. Og man fortæller, at hver Gang han kom til en Skov, stod han af Vognen, gik derind og kaldte paa den grønklædte fra Krattet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Huldre, Huldre! det er mig, Kevenhüller! kom kom!“ Men hun kom ikke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa disse Rejser kom han til Ekeby, nogle Aar før Majorinden blev forjaget. Man modtog ham godt der, og der blev han. Og Skaren i Kavallerfløjen blev forøget med en høj kraftig Ridderskikkelse, en rask Herre, der ikke svigtede hverken ved Ølkruset eller ved Jagtpartierne. Hans Barndomserindringer kom igen: han tillod, at man kaldte ham Greve, og han fik mere og mere Udseende af en gammel tysk Røverbaron, med sin store Ørnenæse, sine barske Øjenbryn, sit Fuldskæg, som løb spidst til under Hagen men over Læberne snoede sig barsk opad.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han blev en Kavaller blandt Kavallererne og var ikke bedre end alle de andre i den Skare, som Almuen troede, at Majorinden holdt i Beredskab til den lede Fanden. Hans Haar graanede, og hans Hjerne sov. Han blev saa gammel, at han ikke længer kunde tro paa sin Ungdoms Bedrifter. Han var ikke Manden med de vidunderlige Evner. Det var ikke ham, der havde lavet den selvkørende Vogn og Flyvemaskinen ! Ak nej, Eventyr, Eventyr!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da skete det, at Majorinden blev fordreven fra Ekeby, og Kavallererne blev Herrer paa den store Gaard. Da begyndte der et Liv, som aldrig havde været værre. Der gik en Storm over Landet; al gammel Daarskab slog ud i Ungdomsvildskab, alt ondt kom i Bevægelse, alt godt bævede &amp;mdash; Menneskene kæmpede paa Jorden og Aanderne i Himlen. Ulve kom ned fra Dovre med Troldkvinder paa Ryggen, Naturmagterne slap løs, og Huldren kom til Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallererne kendte hende ikke. De troede, hun var en stakkels betrængt Kvinde, som var jaget til Fortvivlelse af en ond Svigermoder. Saa tog de hende i deres Beskyttelse, ærede hende som en Dronning, elskede hende som et Barn og kaldte hende Grevinde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kevenhüller alene saa, hvem hun var. I Førstningen lod han sig vel blænde som alle de andre. Men en Dag havde Patron Julius og Ørneclou, der ikke undsaa sig for at betjene hende som Skræddere, syet hende en Dragt af grønt gnistrende Silketøj, og da hun fik den paa, kendte Kevenhüller hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der sad hun paa Silkebolstre i den bedste Sofa paa Ekeby, og alle de gamle Mænd gjorde sig til Narre for at tjene hende. En var Kok, en anden Kammertjener, en var Forelæser, en Hofmusikant, en Skomager: hver havde valgt sin Forretning.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det skulde nu hedde sig, at hun var syg, det lede Utyske; men Kevenhüller vidste nok, hvordan det hang sammen med den Sygdom. Hun holdt dem bare for Nar alle sammen, det gjorde hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han advarede Kavallererne imod hende. „Se paa de smaa skarpe Tænder,“ sagde han, „og de vilde, skinnende Øjne. Det er Huldren &amp;mdash; alt ondt er ude i denne forfærdelige Tid. Jeg siger jer, det er Huldren, som er kommen for at ødelægge os. Jeg har set hende før.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvor er dog Menneskenes Forblindelse stor, naar deres Hjerte ere rørte! Kavallererne var som en Moder, der har faaet en Skifting i Vuggen. Hun kan ikke faa sig selv til at se det store Hoved og den mørke Hud; hun synes, at Troldungens hæse Skraal ligner hendes eget Barns kvidrende Latter, hun han ikke se, at Læberne ere tykke, og at Neglene krumme sig som Kløer. Og saadan var det med Kavallererne; de var nær ved at slaa Kevenhüller ihjel, da han vilde aabne deres Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men saa snart Kevenhüller havde set Huldren og genkendt hende, kom Arbejdslysten over ham. Det begyndte at brænde og syde i hans Hjerne, hans Fingre værkede af Iver efter at komme til at gribe om Fil og Hammer; han kunde ikke kæmpe med sig selv. Med Bitterhed i Hjertet trak han Arbejdsblusen paa og lukkede sig inde i en gammel Kleinsmedje, som skulde være hans Værksted.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da gik der et Raab fra Ekeby ud over det ganske Vermland:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kevenhüller har begyndt at arbejde!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og man lyttede aandeløst efter Hammerslagene fra det tillukkede Værksted, efter Filens Hvinen og Blæsebælgens Stønnen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu skal vi faa et nyt Vidunder at se. Hvad mon det bliver? Vil han lære os at gaa paa Vandet eller at sætte en Stige op til Syvstjernen? &amp;mdash;&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Intet er umuligt for en saadan Mand. Vi har med egne Øjne set ham bæres gennem Luften af Vinger. Vi har set hans Vogn bruse gennem Gaderne. Han har faaet Huldrens Gave: intet er umuligt for ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Nat, den første eller anden Oktober, havde han Vidunderet færdigt. Han kom ud af Værkstedet med det i Haanden. Det var et Hjul, som uophørlig løb rundt; naar det drejede sig, lyste Egerne som Ild, og Lys og Varme udgik derfra. Kevenhüller havde skabt en Sol. Da han kom ud af Værkstedet med den, blev Natten saa lys, at Spurvene begyndte at kvidre og Skyerne at rødme som ved Solopgang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var den herligste Opfindelse. &amp;mdash; Intet Mørke, ingen Kulde skulde længer findes paa Jorden. Det svimlede for ham, naar han tænkte den Tanke. Dagens Sol skulde blive ved at staa op og gaa ned, men naar den forsvandt, skulde Tusinder og atter Tusinder af hans Ildhjul flamme over Landet, og Luften skulde dirre af Varme som paa den hedeste Sommerdag. Da skulde man høste modent Korn under Midvinterens Stjernehimmel; Jordbær og Tyttebær skulde dække Skovbakkerne hele Aaret om; Isen skulde aldrig binde Vandet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu da Opfindelsen var færdig, skulde den skabe en ny Jord. Hans Ildhjul skulde blive en Pels for den fattige og en Sol for Grubearbejderen. Den skulde give Fabrikkerne Drivkraft, give Naturen &amp;mdash; der nu maatte sove fra Høst til Vaar &amp;mdash; nyt Liv, give Menneskeheden en ny lykkelig Tilværelse. Men han vidste godt, at det var Drømme alt sammen, og at Huldren aldrig vilde tillade ham at mangfoldiggøre sit Ildhjul. Og i sin Vrede og Hævnelyst tænkte han, at han vilde slaa hende ihjel, og saa vidste han næppe mere rigtig, hvad han gjorde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gik op til Vaaningshuset, og i Forstuen, lige under Trappen, satte han Ildhjulet. Det var hans Mening, at der skulde gaa Ild i Huset og Utysket brænde inde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derpaa gik han atter ind i sit Værksted og sad der stille og lyttede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der blev Larm og Raab paa Gaarden. Nu begyndte det at mærkes, at der var udført en Storbedrift.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, løb I kun og skrig og klemt med Klokkerne! Nu brænder hun dog inde, Huldren, hun som I bænkede paa Silke og Fløjel!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mon hun vrider sig i Pine, mon hun flygter fra det ene Værelse til det andet? Aa, hvor den grønne Silke vil flamme, hvor Flammerne vil lege i det stride Haar! Frisk Mod, Flammer! frisk Mod! fang hende, stik Ild i hende, brænd Heksen! Frygt ikke for hendes Trolddomsord, I Luer! Lad hende brænde! Der er dem, som for hendes Skyld har maattet brænde hele deres Liv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Klokker klemtede, Vogne rumlede, Sprøjter kom raslende, Vandspande langedes op fra Søen, Folk stormede til fra alle Byer. Der var Skrig og Jamren og Kommanderen; der var Tage, som styrtede ned; der var den forfærdeligste Knitren og Bragen af Luerne. Men intet bevægede Kevenhüller; han sad paa Huggeblokken og gned sig i Hænderne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa hørte han et Brag, som om Himlen faldt ned, og han for op i Jubel. „Nu er det gjort,“ udbrød han. „Nu kan hun ikke undkomme, nu er hun knust under Bjælkerne eller opbrændt af Luerne. Nu er det gjort!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han tænkte paa Ekebys Ære og Magt, som maatte opofres for at skaffe hende ud af Verden. De stolte Sale, hvor saa megen Fryd og Glæde havde boet, Stuerne, der havde genlydt af Kvindernes Glæde, Bordene, der havde bugnet under lækre Retter, de kostbare gamle Møbler, Sølv og Porcellæn, som ikke mere kunde skaffes til Veje …&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa for han op med et Skrig. Hans Ildhjul, hans Sol, Modellen, som alting afhang af, havde han ikke stillet den under Trappen, for at den skulde volde Ildsvaaden?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kevenhüller saa paa sig selv, forstenet af Rædsel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er jeg gal?“ sagde han. „Hvor kunde jeg gøre noget saadant?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I samme Øjeblik gik Værkstedets lukkede Dør op, og den grønklædte traadte ind.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der stod Huldren paa Tærskelen, smilende og fager. Hendes grønne Klædning havde hverken Plet eller Lyde, ingen Brandrøg havde sat sig i hendes stride Haar. Hun var, som han havde set hende paa Karlstad Torv i sine unge Dage, Halen slæbte mellem hendes Fødder, og hun bragte al Skovens Vildhed og Duft med sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu brænder Ekeby,“ sagde hun og lo.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kevenhüller havde løftet den store Forhammer og vilde til at kaste den i Hovedet paa hende, men da saa han, at hun havde hans Ildhjul i Haanden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se, hvad jeg har reddet til dig,“ sagde hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kevenhüller kastede sig paa Knæ for hende. „Du har knust min Vogn, du har knækket mine Vinger og du har ødelagt mit Liv. Vis mig nu Naade, forbarm dig over mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun klatrede op paa Høvlebænken og sad der lige saa ung og skælmsk, som da han første Gang saa hende paa Karlstad Torv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg ser, du ved, hvem jeg er,“ sagde hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg kender dig, og jeg har altid kendt dig,“ sagde den ulykkelige Mand, „du er Geniet. Men giv mig nu fri! Tag din Gave fra mig! Tag Vidundergaverne fra mig! Lad mig blive et almindeligt Menneske! Hvorfor forfølger du mig? Hvorfor ødelægger du mig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Taabe!“ sagde Huldren. „Jeg har aldrig villet dig noget ondt. Jeg gav dig en stor Belønning; men jeg kan tage den fra dig igen, hvis den ikke behager dig. Men betænk dig vel &amp;mdash; du vil fortryde det!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, nej!“ udbrød han, „tag Vidundergaverne fra mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Først maa du ødelægge dette,“ sagde hun og kastede Ildhjulet paa Gulvet foran ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han betænkte sig ikke. Han svang Forhammeren over den straalende Ildsol, der ikke var andet end noget stygt Troldtøj, naar den ikke kunde anvendes til Nytte for Tusinder. Gnisterne for omkring i Smedjen, Luer og Skærver dansede om ham, og saa laa ogsaa hans sidste Kunstværk i Stumper og Stykker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, saa tager jeg min Gave fra dig,“ sagde Huldren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun stod i Døren for at gaa, og Skinnet fra Ildebranden derude strømmede over hendes Skikkelse, saa han efter hende for sidste Gang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Skonnere end nogen Sinde før syntes hun ham, og ikke mere fuld af ondt, kun streng og stolt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Taabe,“ sagde hun. „Forbød jeg dig nogen Sinde at lade andre eftergøre dine Kunstværker? Hvad andet vilde jeg end beskytte Geniets Mand mod Haandværkerens Slid?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa gik hun. Men Kevenhüller var vanvittig i flere Dage. Derefter blev han igen som et almindeligt Menneske.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ekeby Hovedbygning var brændt. Dog var intet Menneske kommet til Skade. Men det var en stor Sorg for Kavallererne, at det gæstfri Hjem, hvor de havde nydt saa meget godt, skulde lide saa megen Skade i deres Tid.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak &amp;mdash; I Børn af sene Tider! Om det havde været jer eller mig, der havde mødt Huldren paa Karlstad Torv! Tror I ikke, at jeg havde gaaet i Skoven og raabt: „Huldre, Huldre, det er mig, Kevenhüller, Kevenhüller!“ Men hvem ser hende nu for Tiden? Hvem klager i vore Dage over at have faaet for meget af hendes Gaver?&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Broby Marked&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;Den første Fredag i Oktober begynder det store Broby Marked, som varer otte Dage. Det er den største Højtid om Efteraaret. Forud for det gaar der Slagtning og Bagning i hvert et Hus; de ny Vinterklæder er da færdige til at tages paa for første Gang; Helligdagsretterne &amp;mdash; saasomi Klejner og Ostekage &amp;mdash; staar paa Bordet hele Dage, og Brændevinsrationerne bliver fordoblede; men Arbejdet hviler. Der er Fest i hver eneste Gaard; Tjenestefolk og Daglejere tager op af deres Løn og overvejer nøje, hvad de skal købe paa Markedet. Folk langvejs fra kommer vandrende i smaa Flokke hen ad Vejen, med Ransel paa Ryggen og Stok i Haanden. Mange maa ogsaa drive deres Kreaturer til Markedet for at faa dem solgt i denne trange Tid. Smaa stædige Tyrekalve og Geder, som staar stille og sætter Forbenene stift frem for sig, skaffer Ejeren megen Ærgrelse og Tilskuerne megen Fornøjelse. Gæstekamrene paa Herregaardene ligger fulde af uvelkomne Gæster: der udveksles Nyheder, og Priserne paa Kreaturer og Bohave drøftes. Børnene gaar og drømmer om Markedsgaver.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den første Markedsdag &amp;mdash; hvor vrimler det da med Mennesker op ad Broby Bakker og over hele den store Markedsplads! Der er rejst Telte, hvor Købmænd fra Byerne har udbredt deres Varer, mens Dalkarle og Vestgøter har opstablet deres Gods paa lange Rækker af „Skiver“, hvorover der flaprer hvidt Teltlærred. Linedansere, Lirekasser og blinde Violinspillere findes der nok af, ligeledes Spaamænd, Brystsukkersælgere og Brændevinsudskænkere. Bag Butikkerne er Sten- og Trækar opstillede. Løg og Peberrod, Æbler og Pærer sælges af Gartnere fra de store Herregaarde. Store Dele af Markedspladsen er optagne af rødbrune Kobberkar med hvid Fortinning.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det kan nok mærkes paa Omsætningen, at der hersker Nød i Svartsjø og Bro og de andre Sogne omkring Løfven: Handelen gaar daarligt i Telte og ved Skiver. Den meste Omsætning finder Sted paa det store Kreaturtorv, thi mangen en maa sælge baade Ko og Hest for selv at kunne leve Vinteren over. Der foregaar ogsaa den vilde, spændende Hestebytning.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det gaar lystigt til paa Broby Marked. Har man blot Penge til et Par Snapse, kan man sagtens holde Modet oppe. Men det er ikke Brændevinen alene, der fremkalder Glæden; naar Menneskene fra de ensomme Skovhytter kommer ned til Markedspladsen med dens bølgende Vrimmel, bliver de først forfærdede, naar de hører Larmen af denne skrigende, leende Skare, men naar de kommer ind i Vrimlen, bliver de som berusede af Glæde, vilde af det brusende Markedsliv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vel er der megen Handel mellem saa mange Mennesker, men den er dog næppe Hovedsagen. Det vigtigste er at faa en Flok gode Venner med hen til en Bod og traktere dem med Faarepølse, Klejner og Brændevin, eller faa Tøsen overtalt til at tage imod en Psalmebog og et Silkeklæde, eller gaa om og købe Markedsgaver til de smaa der hjemme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alle de, der ikke er nødt til at blive hjemme og passe paa Hus og Hjem, er komne til Broby Marked. Der er Kavallerer fra Ekeby og Kulsviere fra Nygaard, Hestehandlere fra Norge, Finner fra de store Skove og Landstrygere allevegne fra.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Af og til samler hele det brusende Hav sig i en Hvirvel, der synes at dreje sig i Ringe om et Midtpunkt. Ingen ved, hvad der er inderst, førend et Par Politibetjente bryder gennem Mængden for at gøre Ende paa et Slagsmaal eller rejse en væltet Vogn op igen. Og i næste Øjeblik flokkes Mængden paa ny &amp;mdash; om en Købmand, der mundhugges med en kvik Jente.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa hen imod Middag begynder det store Slagsmaal. Bønderne har sat sig i Hovedet, at Vestgøterne bruger for korte Alenmaal; der opstaar først Kiv og Skænderi omkring deres „Skiver“; og snart gaar det over til Haandgribeligheder. For de mange, som i de Dage ikke saa andet end Nød og Elendighed, var det som en Lettelse at faa Lov at slaa til, det var det samme, hvem eller hvad det traf. Og saa snart de stærke og stridslystne ser, at et Slagsmaal er i Gang, styrter de til fra alle Sider. Kavallererne vil netop bryde ind i Flokken for at stifte Fred paa deres Maner, og Dalkarlene iler til for at hjælpe Vestgøterne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stærke Måns fra Fors er den, som er allerivrigst med i Legen. Fuld er han, og vred er han; nu har han kastet en Vestgøte omkuld og begyndt at gennemprygle ham, men ved dennes Nødraab styrter hans Landsmænd til og prøver paa at tvinge stærke Måns til at slippe deres Kammerat. Da vælter stærke Måns alle Varer ned fra en af Skiverne, griber selve Skiven, der er en Alen bred og otte Alen lang og bestaar af tykke Planker, og begynder at svinge den som sit Vaaben.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stærke Måns er et forfærdeligt Menneske. Det var ham, der sparkede en Væg ud i Arresten i Filipstad, og han kunde tage en Baad af Søen og bære den paa sine Skuldre. Man kan nok begribe, at naar han begynder at slaa om sig med den tunge Skive, saa flygter hele Skaren og Vestgøterne med. Men stærke Måns er efter dem og slaar om sig med den tunge Skive. For ham er der ikke mere Spørgsmaal om Venner eller Fjender; han vil bare have nogen at slaa løs paa, nu da han har et Vaaben.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Folk flygter for ham i Forfærdelse. Mænd og Kvinder skriger og løber. Men hvor er det muligt for Kvinderne at flygte, flere af dem har jo deres Børn ved Haanden! Boder og Vogne er i Vejen; Køer og Stude, som er bleven vilde af Larmen, hindrer dem i at slippe bort.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I et Hjørne mellem Boderne er en Flok Kvinder bleven indeklemt, og mod dem stormer Kæmpen. Synes han ikke, han ser en Vestgøte midt i Flokken! Han løfter Skiven og lader den falde. I bleg, gysende Angst tager Kvinderne mod Anfaldet og kryber sammen under det dræbende Slag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Skiven hvinende falder ned over dem, brydes dens Kraft af en Mands oprakte Arme. Een Mand er ikke krøben sammen, men har rejst sig op midt i Mængden, een Mand har af fri Vilje taget mod Slaget for at redde de mange. Kvinder og Børn staar uskadte. Een Mand har brudt Slagets Voldsomhed, men han ligger nu ogsaa bevidstløs paa Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Stærke Måns løfter ikke sin Skive op for at storme videre. Han har mødt Mandens Blik, netop som Skiven styrtede ned paa hans Isse, og det Blik har slaaet ham med Lamhed. Han lader sig binde og føre bort uden Modstand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men med Lynets Fart løber det Rygte hele Markedet over, at stærke Måns har slaaet Kaptajn Lennart ihjel. Man siger, at han, som har været Folkets Ven, er død for at redde Kvinder og værgeløse Børn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og der bliver stille paa den store Plads, hvor Livet nys brusede i sin vildeste Fart: Handelen standser, Slagsmaalet ophører, Gilderne ved Madskrinene opløser sig, forgæves lokker Linedanserne ad Tilskuerne. Folkets Ven er død, Folket har faaet Sorg. I dyb Tavshed trænger alle sig sammen om det Sted, hvor han er falden. Han ligger udstrakt paa Jorden, aldeles bevidstløs; der ses intet Saar, men Hjerneskallen er som fladtrykt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nogle Mænd løfter ham varligt op paa Skiven, som Kæmpen har tabt. De tror at mærke, at han endnu lever.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor skal vi bære ham hen?“ spørger de hverandre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hjem!“ svarer en barsk Stemme fra Skaren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, I gode Mænd, bær ham hjem! Løft ham paa eders Skuldre og bær ham hjem! Han har været Guds Kastebold, han er bleven drevet som en Fjer for hans Aandepust. Bær ham nu hjem!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det saarede Hoved har hvilet paa den haarde Briks i Fængslet, paa Halmknippet i Laden. Lad det nu faa Lov at komme hjem og hvile sig paa en blød Pude! Han har uforskyldt lidt Skam og Nød, han er bleven jaget bort fra sin egen Dør. Bær ham nu hjem! En hvileløs Flygtning har han været, han har vandret ad Guds Veje, hvor han kunde finde dem, men hans Længsels Land var dette Hjem, hvis Dør Gud havde stængt for ham. Bær ham hjem! Maaske staar hans Hjem aabent for den, der er død for at frelse Kvinder og Børn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu kommer han ikke som en Forbryder, ledsaget af ravende Svirebrødre: han følges af et sørgende Folk, i hvis Hytter han har boet, mens han hjalp dem i deres Lidelser. Bær ham nu hjem!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de gør det. Seks Mænd løfter Skiven, han ligger paa, paa deres Skuldre og bærer ham bort fra Markedspladsen. Hvor de kommer, viger Folk til Side og staar stille: Mændene blotter Hovedet, Kvinderne nejer, som de gør i Kirken, naar Jesu Navn nævnes. Mange græder og tørrer deres Øjne; andre begynder at tale om, hvilken Mand han har været, saa god, saa munter, saa raadsnar og saa gudfrygtig. Det er mærkeligt at se, hvordan, saasnart en af Bærerne bliver trætte, en anden straks kommer og stilfærdig sætter Skulderen under Skiven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kaptajn Lennart kommer ogsaa forbi det Sted, hvor Kavallererne staar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg faar vel gaa med og se til, at han kommer rigtigt hjem,“ siger Beerencreutz og forlader sin Plads ved Vejkanten for at gaa med til Helgesæter. Hans Eksempel følges af mange.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Markedspladsen bliver næsten tom: alle følger Kaptajn Lennart op til Helgesæter. Man maa jo sørge for, at han kommer hjem. Alt det nødvendige, der endelig skulde købes, faar at vente; Markedsgaverne til de smaa der hjemme bliver glemt, Psalme-bogen bliver ikke købt, Silkeklædet, som stak Jenten i Øjnene, bliver liggende paa Disken. Alle maa følge med og se til, at Kaptajn Lennart kommer hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Toget kommer til Helgesæter, er der tomt og øde. Atter dundrer Oberstens Næver paa den lukkede Dør. Alle Tjenestefolkene er paa Markedet; Fruen er alene hjemme og passer paa Huset. Det er ogsaa hende, der lukker op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og hun spørger, som hun har spurgt en Gang før: „Hvad vil I?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvortil Obersten svarer, som han har svaret en Gang før: „Vi er her med din Mand.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun ser paa ham, som staar der stiv og sindig som altid. Hun ser paa de bærende bag ham, som græder, og paa hele Menneskemassen bagved igen. Hun staar der paa Trappen og ser ind i Hundreder af grædende Øjne, som stirrer bedrøvet paa hende. Endelig ser hun paa Manden, der ligger udstrakt paa Baaren, og hun trykker Haanden mod Hjertet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er hans rette Ansigt,“ mumler hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Uden at spørge mere bøjer hun sig ned, trækker Riglen fra, slaar Dørene op paa vid Gavl og gaar saa foran de andre ind i Soveværelset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun og Obersten hjælpes ad med at trække den sammenskudte Dobbeltseng ud og ryste Sengklæderne, og saa bliver Kaptajn Lennart atter lagt paa bløde Dun og hvidt Linned.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Lever han?“ spørger hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja,“ svarer Obersten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er der Haab?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, der er ikke noget at gøre.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der hersker en Tavshed en Stund; da slaar en Tanke hende pludselig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er det for hans Skyld, at alle disse græder?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad har han da gjort?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det sidste, han gjorde, var at lade sig slaa ihjel af stærke Måns for at redde Kvinder og Børn fra Døden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sidder tavs en Stund og tænker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad var det for et Ansigt, han havde, Oberst, da han kom hjem for to Maaneder siden?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det giver et Sæt i Obersten. Nu forstaar han, nu først.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta havde jo malet ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var altsaa for en Kavallerstregs Skyld, jeg lukkede ham ude fra hans Hjem? Hvordan vil I kunne staa til Ansvar for det, Oberst?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Beerencreutz trak paa sine brede Skuldre. „Jeg har vist mere at staa til Ansvar for end det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Dette bliver dog nok det værste, du har gjort.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saa har jeg heller aldrig gaaet en tungere Vej end den i Dag herop til Helgesæter. For Resten er der to til, som er Skyld i dette.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvem da?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sintram er den ene; den anden er du selv, Kusine. Du er en streng Kvinde. Jeg ved, at mange har forsøgt at tale til dig om din Mand.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er sandt,“ svarer hun. Saa beder hun ham fortælle om Drikkelaget i Broby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han fortæller alt, saa godt han kan huske det, og hun lytter i Tavshed. Kaptajn Lennart ligger stadig bevidstløs paa Sengen. Stuen er helt fuld af grædende Mennesker; ingen tænker paa at vise denne sørgende Skare ud. Alle Døre staar aabne; alle Værelser, Trapper og Gange er fulde af tavse, bedrøvede Mennesker &amp;mdash; langt ud paa Gaarden staar de i tætte Flokke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Obersten er færdig med sin Fortælling, siger Kaptajnens Hustru med hævet Stemme:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Findes der nogen af Kavallererne herinde, da beder jeg dem gaa herfra. Det er svært for mig at se dem ved min Mands Dødsleje.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Uden at sige et Ord staar Obersten op og gaar. Det samme gør Gøsta Berling og et Par andre Kavallerer, der har fulgt Kaptajn Lennart. Folk viger sky til Side for den lille Skare ydmygede Mænd.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da de er borte, siger Fru Lennart: „Vil nogen af dem, der har set min Mand i disse Maaneder, sige mig, hvor han har opholdt sig, og hvad han har taget sig for?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa begynder de derinde at bære Vidnesbyrd om Kaptajn Lennart overfor hans Hustru, der har miskendt ham og i Strenghed forhærdet sit Hjerte imod ham. Nu lyder de gamle Hymners Sprog. Mænd, som aldrig har læst nogen anden Bog end i Biblen, taler. I Billeder, laante fra Jobs Bog, i Vendinger fra Patriarkernes Tider taler de om Guds Sendebud, som gik omkring og hjalp alt Folket.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det varer længe, inden de faar talt ud. Mens Mørket falder paa og Aftenen kommer, staar de der og taler; den ene efter den anden træder frem og fortæller om ham til den Hustru, der ikke har villet høre hans Navn nævne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der er dem, der kan fortælle, at han har fundet dem paa Sygesengen og helbredt dem. Der er vilde Slagsbrødre, han har tæmmet; der er Drukkenbolte, han har tvunget til Maadehold, bedrøvede, han har ydet Trøst. Enhver, der har været i grænseløs Nød, har henvendt sig til Guds Sendebud, og han har kunnet hjælpe dem; i det mindste har han været i Stand til at vække Haab og Tro.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hele Aftenen lyder de gamle Hymners Sprog i Sygeværelset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ude paa Gaardspladsen staar de tætte Skarer og venter paa det sidste. De ved, hvad der gaar for sig derinde: hvad der siges højt ved Dødslejet, hviskes fra Mand til Mand der ude. Enhver, der har noget at sige, trænger sig stille frem. „Her er en, som kan vidne om ham,“ siger man og gør Plads for ham. Og de træder frem af Mørket, aflægger deres Vidnesbyrd og træder attter tilbage i Mørket.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„„Hvad siger hun nu?“ spørger de udenforstaaende, hvergang en kommer ud. „Hvad siger den strenge Frue paa Helgesæter?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hun straaler som en Dronning. Hun smiler som en Brud. Hun har sat hans Lænestol ved Sengen og lagt de Klæder paa den, som hun selv har vævet til ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men saa bliver der stille blandt Folket. Ingen siger det, alle ved det paa een Gang: „Nu dør han.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kaptajn Lennart slaar sine Øjne op, han ser og ser nok. Han ser Hjemmet, Folkeskarerne, Hustruen, Børnene, Klæderne og han smiler. Men han er blot vaagnet op for at dø. Han drager eet rallende Suk og opgiver Aanden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da forstummer Fortællingerne, men en Stemme begynder en Dødssalme. Alle stemmer i med, og baaren af Hundreder af stærke Stemmer løfter Sangen sig mod det høje. Det er Jordens Afskedshilsen til den flygtende Sjæl.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Brobypræstens Skat&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;I.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der herskede Tavshed i Kavallerfløjen. De krumme Valdhorn, som i Anledning af Markedet var polerede og pyntede med ny grønne Snore og Kvaster, hang ubrugte paa Krogene. Violinerne laa, indsvøbte i Raasilke, hver i sin Kasse med Buen ved sin Side og Harpiks og Reservestrenge ved Hovedgærdet. Fløjterne var ikke blevet taget op af Badet, hvor de laa og skulde blive tætte. Bellmannsviserne hørtes ikke, Skæmt og Latter heller ikke. Paa det store Bord, som var fuldt af hvide Ringe efter Toddyglassene, stod Bakken endnu, men ingen blandede den dampende Drik. Beerencreutz sad og legede med Kortene, men ingen gjorde Mine til at kaste Skillinger i Pullien.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Disse Kavallerer, som havde været sat til Glædens Vogtere, hvad lignede de nu andet end de forfrosne Vinterfluer, der kryber i Ly i Mørket bag Kakkelovnen. Der var blevet ensomt og koldt omkring dem. Gaarsdagen havde været Kaptajn Lennarts Dødsdag. Fra hans Dødsseng var Gøsta Berling flygtet ud i Skove og Ødemarker, som hans Vane var, naar hans Samvittighed havde faaet et nyt smerteligt Saar. De vidste, at han vilde blive længe borte, maaske i Uger, indtil Tidens Lægedom havde lindret hans Elendighed. Deres unge Grevinde holdt sig indelukket og vilde ikke se nogen af dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Roserne var visnede, Bladene faldet af, Græsset var gulnet; Hosten var kommen. Og Kavallererne begyndte at tro, at Livet selv var afblomstret. Ørneclou saa paa een Gang, at han var grim og gammel, Farbror Eberhard havde sluttet sit store videnskabelige Værk, Patron Julius's Samvittighed vilde ikke sove, Lilliecrona længtes hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de spurgte sig selv, hvormed de havde forskyldt, at Vinen havde mistet sin Smag, at Kortspillet ikke morede, at Musiken ikke oplivede. Hvorfor var Glædens Magt vegen fra dem? Hvad ondt havde de gjort, de stakkels fattige Kavallerer?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da gik Døren op, og Brobypræstens Datter traadte ind til de forsamlede Kavallerer. Hun var et ivrigt lille Menneske, som hele dette Aar havde kæmpet en fortvivlet Kamp mod Vanrøgt og Ødselhed. Der var noget saa strengt og pligttro over hende, at Kavallererne altid havde haft en vis Respekt for hende, skønt hun ikke var stort mere end et Barn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„I Dag har jeg igen været hjemme og søgt efter min Faders Penge,“ sagde hun til Kavallererne, „men jeg har ingen fundet. Alle Gældsbeviser er overstregede, og Skuffer og Skabe staar tomme.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var sørgeligt for Dem, Jomfru,“ sagde Beerencreutz.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Da Majorinden drog bort fra Ekeby,“ vedblev Brobypræstens Datter, „bad hun mig passe hendes Hus. Og dersom jeg nu havde fundet min Faders Penge, saa vilde jeg have bygget Ekeby op igen. Men da jeg ikke fandt andet at tage derhjemme, saa tog jeg nogle Pinde med mig af min Faders Skamhøj; thi der venter mig stor Skam, naar min Madmoder kommer igen og spørger mig, hvad der er blevet af Ekeby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jomfruen skal ikke tage sig Ting nær, som hun ingen Skyld har i,“ sagde Beerencreutz igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men jeg har ikke taget Pinde med af Skamhøjen til mig alene,“ sagde Brobypræstens Datter. „Jeg tog ogsaa nogle for de gode Herrers Regning. Vær saa god, I gode Herrer! min Fader er nok ikke den eneste, der har voldt Skam og Skade i denne Verden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og hun gik fra den ene til den anden og lagde nogle af de tørre Pinde foran hver af dem. Nogle bandede, men de fleste lod hende gøre det. Til sidst sagde Beerencreutz med en fornem Herres rolige Værdighed:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er godt. Jomfruen skal have Tak. Nu kan Jomfruen gaa.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun var borte, slog han med knyttet Haand i Bordet, saa Glassene dansede. „Fra dette Øjeblik af,“ sagde han, „drikker jeg aldrig mer. Saadan noget skal Brændevinen ikke bringe over mig en Gang til.“ Derpaa rejste han sig og gik ud, og den tunge Tavshed faldt atter over Kavallerfløjen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men foran hver af Kavallererne laa der nogle af Skamhøjens Pinde. Og fra disse Pinde lød der en Række uhyggelige Spørgsmaal.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hvor er Majorinden? Hvad er der blevet af Ekebys Ære og Magt? Hvorfor er Guds Sendebud bleven dræbt? Hvor er Lofsjø Herreds Rigdom?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og det var paa een Gang, som om Kavallerfløjen var fuld af tusinde Stemmer, der alle svarede. Det var for de gamle Herrer, som om de sad midt i en surrende, stikkende Bisværm. Thi paa alle disse Spørgsmaal lød der stikkende, sviende Svar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallererne har fordrevet deres Velgørerinde. Kavallererne, som hun gav et Hjem, har gjort hende hjemløs. Hun gav dem Mad og Glæde; de har givet hende Sult og Sorg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallererne har ødelagt den stolteste Gaard i Vermland. Kavallererne har stængt Hjemmets Porte for Guds Sendebud. Slagsbroderen, der tog hans Liv, har gjort ham mindre Skade end vi, der dræbte hans kæreste Haab. Kavallererne har ført Sorgløsheden og Drukkenskaben ud blandt de fattige; de har ødelagt Lofsjø Herred.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Disse Stemmer havde ikke surret og stukket længe, før den ene efter den anden af Kavallererne rejste sig og gik ud. Og det traf sig da saadan, at de lidt efter lidt alle mødtes nede ved Elven, der, hvor Smedjen og Kværnen havde staaet. Der saa man overalt Spor af Flammernes Ødelæggelsesarbejde. Den store Hammer stak Hovedet op af en vældig Bunke af Bjælker og Sparrer; de svære Ovnmure stod endnu midt i Ødelæggelsen, og nede ved Jorden saa man endnu det sorte Ildsted aabne sit vide Gab.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og se, og se! I alt dette Roderi gik allerede Obersten og arbejdede, ryddede Pladsen til en ny Kværn og en ny Smedje. Og efterhaanden som de andre kom, skyndte de sig til Arbejdet. Snart var de der allesammen; de slæbte Bjælker bort, brød Stene op, gravede og huggede. Og snart begyndte Viserne atter at lyde, Skæmt og Latter hørtes i Kredsen. Atter var de modige og staerke; de skulde nok rejse Ekeby igen. De vilde hente Majorinden hjem; saa snart det var muligt, vilde de lade Brobypræstens Datter rejse op efter hende. Fattigfolk i Lofsjø Herred skulde atter faa Arbejde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Kontrakten, Julenattens sorte, blodskrevne Kontrakt? Aa &amp;mdash; de handlede nu mere kavallermæssigt end før. De arbejdede, og de vilde blive ved at arbejde, men deres Løn skulde bestaa i Ære, ikke i Penge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;II.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Søndag Formiddag kom Gøsta Berling gaaende op til Bro Kirke. Det var under Gudstjenesten, saa Pladsen foran Kirken var tom, men udenfor Sognestuen stod en i Hast sammentømret Ligkiste.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det faldt Gøsta Berling tungt at gaa forbi denne Kiste. Han forstod, at den gode Kaptajn Lennart hvilede i den, og det var, som om den spærrede Vejen til Kirken for ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta havde gaaet en Dag og to Nætter i Skoven; han havde intet spist, var træt, sulten og udmattet af Lidelser. Nu var han kommen for at se de stakkels Folk i Kirken, thi deroppe i Ensomheden havde han tænkt paa den Dag, da han sad ved Brobypræstens Skamhøj, paa den Nat, da han havde set de mørke Skarer drage bort med den døde Nygaardspige, og da der var kommet over ham en Længsel efter at være de fattiges Tjener og Ven. Nu vilde han se dem i Kirken for at faa Kraft til at tjene dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men han kunde ikke komme forbi Kaptajn Lennarts Kiste. Han syntes, den døde raabte til ham: „Gøsta Berling, hvordan vil du hjælpe de fattige? Du slæber endnu med dig Følgerne af alt det onde, du har gjort. De Ulykker, du har saaet. maa du og alle de, du elsker, først høste Frugten af.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gik hen til Kisten og faldt paa Knæ ved den. „Hjælp mig at blive de fattiges Hjælper,“ sagde han, „hjælp mig, at jeg aldrig mere gør min elskede Sorg.“ Og han gentog Gang efter Gang: „Hjælp mig, saa jeg bliver fri for at volde Sorg og Skam og Død og al mulig Elendighed.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da lagde en tung Haand sig paa Gøstas Skulder. Sintram stod bag ved ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta,“ sagde han, „vil du spille nogen et ordenligt Puds, saa læg dig til at dø. Der er ingenting saa udspekuleret som at dø, ingenting, der gør en skikkelig Mand en værre Streg i Regningen, naar han mindst aner det. Læg dig til at dø, siger jeg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var ogsaa det bedste for mig, Brugspatron!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men find først paa noget, Gøsta, som jeg kan ærgre ham her i Kisten med.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er det ham, der har narret dig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja netop! Se kun paa mig, min Dreng; jeg er en bedragen Mand. Hvorfor skulde han nu gøre sig saa dum og narre mig til at tro paa hans Dumhed, mens han var saa snedig at lægge sig til at dø netop i det rette Øjeblik. Men han skal faa sin Løn. Nu river jeg Flor og Kranse af hans Kiste, vælter den og tramper paa den.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ikke saa længe jeg lever!“ raabte Gøsta.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram lagde Armene over Kors paa Brystet og løftede Hovedet; der kom noget af det ondes forfærdelige Majestæt over denne dets Tjener.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er min Ret,“ sagde han højtideligt. „Det var et stort Værk og godt planlagt, men han har ødelagt det. Det gjaldt hele Lofsjø Herred. Havde jeg faaet Lov at raade, skulde hele Herredet være blevet ødelagt. Hvad andet har jeg arbejdet paa hele dette Aar? Det er mig, der har drevet Majorinden bort. Det er mig, der har ødelagt Melchior Sinclaire. Det er mig, der holder Brobypræstens Skat skjult. Det er mig, der har ladet Kavallererne regere. Og nu var Folket blevet saa vildt og ulykkeligt, at ingen kunde hindre det fra at styrte sig i Fordærvelse uden denne Mand, der lagde sig til at dø just i det rette Øjeblik. Saa du det, min Dreng, saa du det? Bønderne rykkede frem mod Vestgøterne, Dalkarlene mod Bønderne; havde det varet et Sekund længer, var hele Markedspladsen bleven en eneste stor Valplads. Kvinder og Børn vilde være blevet traadt under Fødder, Varerne kastet i Snavset, Plyndring, Ran og Mord vilde have raset. Var Kaptajn Lennart ikke død, skulde det være sket altsammen. Og bagefter vilde saa Retten være gaaet sin Gang. Hungersnød, ny Spektakler, Indkvarteringer vilde have udpint dem. Hele Herredet vilde være blevet saa ondt, saa udskreget, saa forhadt, saa ingen kunde bo der uden gamle Sintram. Havde det ikke været et stort Værk?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men hvad skulde alt det tjene til?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintrams Øjne skød Lyn, idet han svarede:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det skulde have været til Glæde for mig, thi jeg er ond. Jeg er Mandbjørnen paa Fjeldet, jeg er Snestormen paa Sletten; min Lyst er at myrde og forfølge. Bort, siger jeg, bort med Mennesker og Menneskers Værk. Jeg holder ikke af dem. Jeg kan lade dem løbe om imellem mine Kløer og gøre deres Krumspring, &amp;mdash; det kan more mig en lille Tid &amp;mdash; men nu var jeg mæt af Leg, Gøsta, nu vilde jeg slaa til, nu vilde jeg ødelægge.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han var vanvittig, fuldstændig vanvittig. Han havde for længe siden begyndt paa disse Helvedskunster for Morskab, men nu havde Ondskaben faaet Overhaand, nu troede han selv, han var en af Afgrundens Aander.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Gøsta Berling, som brændte af Iver efter at hjælpe de nødlidende, var bleven slaaet af et af hans Ord. „Ved du, hvor Brobypræstens Skat er gemt?“ spurgte han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram svarede med et hurtigt, lurende Blik. „Vil du kanske være Folkets Hjælper, Gøsta?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja,“ svarede Gøsta; han vidste, det var bedst at tale Sandhed til en Mand som ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der for et Lysglimt over Sintrams Ansigt. „Se, se!“ sagde han, „da skal jeg lade Kisten i Fred, for da ved jeg en bedre Hævn.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad har du at hævne? Folkets bedste Ven er død, og Nøden er ligesaa stor som før.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg siger dig, alt er tabt. Se derhen! ser du? jeg har faaet Fangekærren til Ekvipage i Dag, og mange Taarer har det kostet mig, inden jeg kunde faa Lensmanden til at vente udenfor, mens jeg læste en Bøn ved den fromme Mands Kiste.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Gøsta saa, at Fangekærren holdt udenfor Kirkegaardsmuren og ventede paa Sintram.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vilde herind og give Fruen paa Helgesæter en Tak, fordi hun i Gaar satte sig hen at rode op i gamle Papirer for at finde Beviser imod mig i den Krudthistorie, du ved, og derefter sendte mig Lensmanden med sine Betjente paa Halsen, netop som jeg lavede mig til at tage til denne gode Mands Begravelse. Men jeg skal ikke røre Kisten, jeg kan gøre det, som bedre er. &amp;mdash; Hør engang! I er vel sande Guds Engle nu for Tiden deroppe paa Ekeby? Hvis Brobypræstens Datter faar sin Arv, vil I og hun vel dele det altsammen ud iblandt de fattige.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hun vil bruge den til at hjælpe Ekeby paa Fode igen og til at hjælpe de fattige; det har hun tit sagt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sintram lo ved sig selv. „Du vil sagtens nok saa gerne vide, hvor Pengene er, som du vil leve, Gøsta!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det vilde jeg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja &amp;mdash; lover du mig nu at gaa lige herfra op til det Sted, hvor Nygaardspigen slog sig ihjel, og kaste dig ned der, saa skal jeg sige dig, hvor Pengene er. Det var saa kønt, om du kunde dø der; saa vilde alle sige, at det var dine skrækkelige Samvittighedskvaler, der havde bragt dig til det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har lovet ikke at tage Livet af mig, saa længe Anna Lisa er i Majorindens Tjeneste “&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gælder ikke,“ sagde Sintram. „Skaffer du hende Pengene, er hun jo ikke længer Tjenestepige.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hos Gøsta Berling syntes nu al gammel og ny Længsel at løbe sammen i dette ene: at faa Lov til at dø. Det var aldrig kommet til nogen ret Klarhed mellem ham og hende, som han kaldte sin Hustru. Han havde været glad ved at faa Lov til at tjene hende som de andre Kavallerer, men hvordan det skulde gaa, naar deres Tid paa Ekeby var omme, vidste han ikke. Heller ikke vidste han, om hun vilde rejse hjem til sine Forældre eller blive hos ham. Men eet var sikkert: han kunde ikke gøre hende nogen bedre Tjeneste end at give hende Friheden, og det kunde han nu gøre. Nu kunde han slippe for alle sine Samvittighedskvaler; nu kunde han opfylde sine bedste Øjeblikkes Ønsker, at tjene Gud og Mennesker; alt dette og meget mere laa der i dette velsignede, dejlige: at faa Lov til at dø.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gav Sintram Haanden, og denne slog til.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Pengene findes i Kirketaarnet i Bro, under Gulvet ved Lydhullerne,“ sagde Sintram. „Men sørg nu for, at du er ude af Verden inden Aften, ellers skal jeg nok mage det saa, at Brobypræstens Datter beholder sine Penge selv.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu fulgte der en skøn Dag for Gøsta Berling. Han gik ind i Kirken og tænkte med højtidelig Glæde paa, at han vilde give sit Liv for at hjælpe alle disse Mennesker. Han gik ind i Sakristiet og skrev en Kundgørelse om, at Arbejdet paa Ekeby vilde blive genoptaget, og at der derfra vilde blive uddelt Korn til de mest trængende. Og han hørte den Mumlen af Forundring og Glæde, som gik igennem Menigheden, da dette blev oplæst efter Gudstjenesten. Han skrev ogsaa et Par Ord til sin Hustru og sagde hende, hvor Skatten var. Mod hans Vilje løb Pennen videre, saa han skrev nogle Ord til Afsked, om de aldrig mere skulde ses. Han maatte gøre noget for at sone Nygaardspigens Død, skrev han. Saa snart han havde afsendt Brevet, undrede han sig over, hvorfor han just havde skrevet det, og fortrød det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Verden havde længe ikke forekommet ham saa skøn som paa denne Dag. Efter Gudstjenesten talte han med Anna Stjernhøk og Marianne Sinclaire. De bad ham begge tage sig sammen og blive en Mand. Han forstod, at Anna Stjernhøk havde trøstet sig med Arbejdet; hun styrede selv sin store Gaarde, og Folk sagde om hende, at hun vilde blive en anden Majorinde. Han forstod, at begge disse stolte Kvinder led under, at de maatte skamme sig over den Mand, de havde elsket. Nu tænkte han, de vilde glæde sig over, at han gav sit Liv for at frelse mange fattige og atter bringe Ekeby paa Fode.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter Gudstjenesten blev Kaptajn Lennart begravet. Da han var død paa en Markedsdag, havde Efterretningen herom bredt sig vidt, og Folk var kommen i Tusindvis til Kirken. Hele Kirkegaarden og Muren og Marken nedenfor var bedækket af dem. Den gamle Provst var syg og prædikede ellers ikke, men til Kaptajn Lennarts Begravelse havde han lovet at komme. Og han kom, med sænket Hoved og i sine egne Drømme, som han plejede nu paa sine gamle Dage, og stillede sig i Spidsen for Ligtoget. Den gamle havde gaaet i mange Ligtog; han gik den kendte Vej uden at se op, han kastede Jord paa Kisten og læste Bønnerne og mærkede stadig intet usædvanligt. Men da Klokkeren begyndte paa Psalmen, blev den istemt af Hundreder og atter Hundreder af Stemmer; Mænd, Kvinder og Børn sang med. Da vaagnede den gamle af sine Drømme. Han strøg sig over Øjnene, som om han blændedes, han steg op paa den opkastede Jordbunke for at se sig om. Aldrig havde han hørt saadan Sang ved en Grav, aldrig havde han set en saadan Skare sørgende. Mændene havde de gamle, slidte Begravelseshatte paa, Kvinderne de hvide Forklæder med de brede Læg. De havde Sorg allesammen. De græd og sang alle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Provst rystede af Bevægelse. Han følte en hellig Glæde ved at se Folkets Kærlighed til den døde. Da Sangen var forstummet, strakte han Armene ud imod Folket. Han talte nogle Ord med svag Stemme, men standsede saa. Atter begyndte han, men hans Ord hørtes kun af de nærmeste. Dog een Gang til begyndte den gamle, og hans Stemme fik Kraft og Klang af hans Kærligheds Længsel efter at trøste det Folk, som havde faaet Sorg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han fortalte sine Tilhørere alt, hvad han vidste om Guds Sendebud. Han mindede dem om, at ikke ydre Glans eller stor Formue havde gjort denne Mand saa æret, som han nu var, men kun det, at han altid var gaaet paa Guds Veje. Og nu bad han dem for Guds og Kristi Skyld om at gøre ligesaa. Enhver skulde elske de andre og være dem til Hjælp. Enhver skulde tro godt om sin Næste; enhver skulde handle som denne gode Kaptain Lennart; thi dertil krævedes ikke store Gaver, men kun et fromt Sind. Og han udtydede for dem, at alt, hvad der var sket i dette Aar, var en Forberedelse til den Kærlighedens og Lykkens Tid, som nu sikkert var i Vente. Han havde i dette Aar ofte set menneskelig Godhed bryde frem i spredte Straaler; nu skulde den træde frem som en hel, lysende Sol.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han løftede sine Øjne og Hænder og lyste Fred over Landet. „I Guds Navn,“ sagde han, „Ufreden høre op! Freden bo i Eders Hjerter og i al Naturen! Gid de døde Ting og Dyr og Planter maa falde til Ro og ophøre at gøre Fortræd.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og det var for Gøsta og dem alle, som om de havde hørt en Seer tale. Alle vilde elske hverandre, alle vilde være gode. Det var, som om en Guds Mand var kommen med Magt over alt det skabte. En hellig Fred sænkede sig over Egnen. Det var, som om Bjergene straalede og Dalene smilede og Efteraarstaagerne blev iklædt et Rosenskær.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Til sidst bad han om en Hjælper for Folket. „Der vil komme en,“ sagde han. „Det er ikke Guds Vilje, at I nu skal forgaa. Gud vil opvække en, som mætter de sultne og leder eder paa hans Veje.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da følte Gøsta, at den gamle talte om ham, der allerede havde solgt sit Liv for de fattiges Skyld. Og mange, der havde hørt, hvad der var blevet kundgjort, gik hjem og talte om, at nu blev nok alt godt, siden den gale Præst paa Ekeby havde lovet at hjælpe dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Gøsta tog Vejen op til Bjergene i Vester og forsvandt i de dybe Skoves Mørke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;III.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var længe før det Aar, da Kavallererne regerede paa Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vogterdrengen og Vogterpigen legede sammen i Skoven, byggede Huse af flade Stene, plukkede Multer og lavede Hyldefløjter. De var begge født i Skoven; den var deres Hjem, deres Herresæde. De levede i Fred med alting i den, som man lever i Fred med Tjenestefolk og Husdyr.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De smaa kaldte Los og Ræv deres Gaardhunde, Væselen var deres Kat, Harer og Egern deres Legekammerater. Bjørne og Elsdyr var deres Storkvæg, Ugler og Urhøns sad i deres Fuglebur, Granerne var deres Tjenere, og Ungbirkene Gæster ved deres Gilder. De kendte nok de Huller, hvor Hugormen laa sammenrullet under Vinterdvalen, og naar de badede sig, havde de set Snogen svømme gennem det klare Vand; men de frygtede hverken Orme eller Trolde, de hørte jo med til Skoven, og den var deres Hjem. Ingenting der kunde skræmme dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dybt inde i Skoven laa Hytten, hvor Drengen boede. En bakket Skovvej førte derhen; rundt om skyggede Bjergene for Solen; bundløse Moser laa nær ved den og udsendte hele Aaret en iskold Taage. For Slettens Folk er en slig Bolig lidet lokkende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vogterdrengen og Vogterpigen vilde en Gang med Tiden være Mand og Kone, bo der i Skovhytten og leve af deres Hænders Arbejde. Men inden de blev gift, kom Krigens Ulykke over Landet, og den unge Mand lod sig hverve. Han kom hjem igen uden Saar eller Lemlæstelse, men han var bleven mærket for hele sit Liv af den Færd. Han havde set altfor meget af Verdens Ondskab og Menneskers Grumhed mod Mennesker, saa han kunde ikke mere se det gode.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Førstningen var der ingen Forandring at mærke paa ham. Han gik med sin Barndoms Kæreste til Præsten og bestilte Lysning. Skovhytten ovenfor Ekeby blev deres Hjem, som de forlængst havde aftalt, men Lykken kom ikke til at bo i det Hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hustruen gik og saa paa sin Mand som paa en fremmed. Lige siden han kom hjem fra Krigen, havde hun ikke kunnet kende ham igen. Han lo haardt og talte lidt. Hun var angst for ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gjorde ingen Fortræd, og han var en flittig Arbejder. Dog var han ikke afholdt, thi han troede alle ondt. Han følte sig selv som en forhadt fremmed; nu var Skovens Dyr hans Fjender, Bjerget, som skyggede for Solen, Mosen, som sendte Taage, var hans Uvenner. Skoven er en uhyggelig Bolig for den, som bærer paa onde Tanker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den, der vil bo i øde Egne, maa skaffe sig et Forraad af lyse Minder. Ellers ser han blot Mord og Undertrykkelse blandt Dyr og Planter, ligesom han har set det blandt Mennesker. Han venter ondt af alt, hvad han møder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jan Hok, Soldaten, kunde ikke selv forstaa, hvad der var i Vejen for ham, men han mærkede, at intet gik godt for ham. Hjemmet gav ringe Fred. Sønnerne, som opvoksede der, blev stærke men vilde; hærdede og modige Mænd var de, men ogsaa deres Haand var mod alle, som alles mod dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hustruen lokkedes af sin Sorg til at udforske Naturens Hemmeligheder. I Mose og Krat søgte hun lægende Urter; hun udgrundede de underjordiskes Væsen og vidste, hvilke Ofre de krævede. Hun kunde helbrede Sygdom, give gode Raad til dem, som havde Elskovssorger. Hun fik Ry for at være troldkyndig og blev skyet, skønt hun gjorde Mennesker stor Nytte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Gang tog Hustruen sig over at tale med Manden om hans Bekymring. „Lige siden du gik i Krig,“ sagde hun, „har du været som forhekset. Hvad har de gjort dig der?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da for han op og var nær ved at slaa hende, og saaledes gik det, hver Gang hun. nævnte Krigen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han blev som vanvittig af Vrede. Han taalte ikke at høre Ordet Krig af nogen, det blev snart bekendt; saa tog Folk sig i Agt for det Samtaleemne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men ingen af hans Krigskammerater kunde sige. at han havde gjort mere ondt end andre. Han havde kæmpet som en god Soldat. Det var blot alt det forfærdelige, han havde set, der havde betaget ham saaledes, at han siden ikke kunde se andet end det onde. Han syntes, at hele Naturen hadede ham, fordi han havde taget Del i sligt. De, som ved bedre, kan trøste sig med, at de kæmper for Fædrelandet og Æren. Hvad vidste han derom? Han vidste blot, at alt hadede ham, fordi han havde udgydt Blod og voldt ondt. Paa den Tid, da Majorinden blev fordreven fra Ekeby, boede han alene i sin Hytte; Hustruen var død og Sønnerne borte. Ved Markedstid var Hytten dog fuld af Gæster. De sortsmudsede Fanter tog ind der; de trives bedst hos den, som er skyet af andre. Smaa langhaarede Heste kom da klatrende op ad Skovvejen med Kærrer fulde af Fortinningsværktøj, Børn og Pjalter. Kvinder, tidlig ældede, med Ansigtet opsvulmet af Tobaksrygning og Drik, og Mænd med blege, skarpe Ansigter og senestærke Legemer, fulgte efter Kærrerne. Naar de kom til Skovhytten, blev der muntert; Brændevin og Kort og Spektakler førte de med sig; de fortalte om Tyverier, Hestebytning og blodige Slagsmaal.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var en Fredag, at Broby Marked begyndte, og da blev Kaptajn Lennart dræbt. Stærke Måns, Drabsmanden, var Søn af den gamle i Skovhytten. Da Fanterne Søndag Eftermiddag sad sammen deroppe, rakte de derfor gamle Jan Hok Brændevinsflasken hyppigere end ellers og talte med ham om Fængselsliv og Fangekost og Forhør, for det kendte de til.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle sad paa Huggeblokken i Arnekrogen og talte ikke meget. Hans store, glansløse Øjne stirrede ud over den vilde Flok, der fyldte Stuen. Tusmørket var faldet paa, men det flammende Fyrreved gav Lys. Det belyste Pjalter, Elendighed og Nød.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Døren gik sagte op, og to Kvinder traadte ind. Det var den unge Grevinde Elisabet fulgt af Brobypræstens Datter. Sælsomt tog det sig ud for den gamle, da hun, elskelig og straalende i sin milde Skønhed, traadte ind i Lyskredsen fra Ilden. Hun fortalte dem, at Gøsta Berling ikke var bleven set paa Ekeby siden Kaptajn Lennarts Død. Hun og hendes Pige havde gaaet om og ledt efter ham i Skoven hele Eftermiddagen. Nu saa hun, at der her var Mænd, som havde vandret vidt omkring og kendte alle Veje. Havde ingen af dem set ham? Hun var kommen herind for at hvile og spørge, om de havde set ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Et unyttigt Spørgsmaal. Ingen havde set ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De satte en Stol til hende. Hun sank ned paa den og sad tavs en Tid. Larmen i Stuen var forstummet; alle saa paa hende og undrede sig over hende. Saa blev hun uhyggelig ved Tavsheden, for sammen og søgte et ligegyldigt Æmne at tale om.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun vendte sig til den gamle i Krogen. „Jeg synes, jeg har hørt, du har været Soldat, gamle,“ sagde hun, „fortæl os noget fra Krigen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der blev kun en endnu uhyggeligere Tavshed. Den gamle sad, som om han intet havde hørt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vilde gerne høre noget om Krigen af en, som selv har været med,“ blev Grevinden ved; men hun stansede pludseligt, thi Brobypræstens Datter rystede paa Hovedet ad hende. Hun maatte have talt upassende Ord; alle derinde saa paa hende, som om hun havde forsyndet sig mod de første Regler for det passende. Pludselig talte en af Kvinderne med skarp Stemme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er nok hende, der har været Grevinde paa Borg?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var nok noget andet end at løbe om i Skoven efter den gale Præst. Tvi!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinden rejste sig og sagde Farvel; hun havde hvilet sig nok. Den Kone, der havde talt, fulgte hende ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Grevinden maa vide,“ sagde hun, „at jeg var nødt til at sige noget, for det gaar ikke an at snakke til den gamle om Krig. Han taaler ikke at høre det Ord. Jeg mente ikke noget ondt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grevinden skyndte sig bort, men hun stansede snart igen. Hun saa den truende Skov, det skyggende Bjerg, den dampende Sump. Det maatte være uhyggeligt at bo her for en, hvis Sind var fyldt af onde Minder. Hun følte Medynk med den gamle, der sad derinde med de mørke Fanter til Selskab.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Anna Lisa,“ sagde hun, „lad os vende om! De var gode mod os derinde, men jeg opførte mig ikke godt. Jeg vil tale med den gamle om glædeligere Ting.“ Og lykkelig over at have fundet nogen, hun kunde trøste, gik hun atter ind i Hytten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg frygter for,“ sagde hun, „at Gøsta Berling gaar om her i Skoven og tænker paa at tage Livet af sig. Derfor er det vigtigt, at han snart bliver funden og forhindret deri. Anna Lisa og jeg har af og til syntes, vi saa ham, men han er forsvunden for os. Han er vist i Egnen omkring det Bjerg, hvor Nygaardspigen slog sig ihjel. Jeg kom nu i Tanke om, at jeg vist ikke behøver at gaa helt til Ekeby for at skaffe Hjælp. Her er saa mange raske Mænd, at de sikkert kan fange ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Afsted, Karle!“ udbrød Konen. „Naar Grevinden ikke holder sig for god til at bede vore Folk om en Tjeneste, skal I straks gaa!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mændene rejste sig straks og gik ud at søge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Jan Hok sad stille og stirrede frem for sig med et glansløst Blik, saa mørk og haard, at man kunde blive bange for ham. Den unge Frue kunde ikke finde paa et Ord at henvende til ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da saa hun, at et Barn laa sygt paa et Knippe Halm, og at en af Kvinderne havde en daarlig Haand. Straks gav hun sig til at hjælpe de syge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun blev snart gode Venner med de sladrende Kvinder og lod dem vise sig de mindste Børn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Timestid efter kom Mændene tilbage. De førte Gøsta Berling bunden ind i Hytten og lagde ham ned foran Ilden. Hans Klæder var forrevne og tilsnavsede, Ansigtstrækkene udtærede og Øjnene vilde. Han havde ogsaa faret vildt omkring i de forløbne Dage: han havde ligget paa den vaade Jord, havde boret Hænder og Ansigt ned i Mosedyndet, slæbt sig hen over Klipperne, trængt sig gennem det tætteste Krat. Nu sidst havde han mærket, at Døden ikke er saa let at møde. Time efter Time havde han vanket om deroppe, kæmpende med sin opflammende Livslyst. Godvilligt var han ikke fulgt med Mændene, men de havde maattet overmande og binde ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hans Hustru saa ham saaledes, blev hun vred. Hun havde visselig ogsaa sin Stolthed, og hun følte sig ydmyget ved at se sin Mand i den Tilstand. Hun løste ikke hans bundne Lemmer, men lod ham blive liggende paa Gulvet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor du ser ud,“ sagde hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vilde heller ikke være kommen dig for Øjne mere,“ svarede han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er jeg da ikke din Hustru? har jeg ikke Ret til at vente, at du kommer til mig med din Sorg?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg ved ikke, hvad du anser dig selv for. Jeg ved ikke, hvilke Planer du har for dit Liv. Men jeg ved, at den største Tjeneste, jeg kan gøre dig, er at dø.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sendte ham et usigelig foragteligt Blik. „Du vilde gøre mig til en Selvmorders Hustru!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hans Ansigt fortrak sig i Smerte. „Elisabet, lad os tale sammen i Enrum.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor skulde disse Mennesker ikke kunne høre paa os?“ udbrød hun med et skarpt Tonefald i sin Stemme. „Er vi bedre end de? Har nogen af dem voldt mere Sorg og Skade end vi? De er Skovens og Landevejens Børn, alles Haand er imod dem. Lad dem kun høre, at Synd og Skam ogsaa følger Herskeren over Ekeby, den af alle elskede Gøsta Berling. Tror du, jeg holder mig for bedre end dem &amp;mdash; eller gør du det?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han rejste sig med Besvær paa Albuen og saa paa hende med opflammende Trods. „Jeg er ikke saa ussel, som du tror.“ Og i sin Harme fortalte han hende om Formiddagens Begejstring og Eftermiddagens Overenskomst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det skulde være sket for længe siden, hvis du blot ikke var kommen op i Skoven,“ sagde han til sidst. „Jeg kunde ikke dø, mens du var mig saa nær. Men giv mig nu fri, at jeg kan holde mit Ord.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ak,“ sagde hun, da han var færdig, „hvor jeg dog kender dette godt. Heltefraser, Heltemanerer! Altid rede til at stikke Hænderne i Ilden, Gøsta, altid rede til at kaste dig selv væk. Hvor stort jeg engang syntes at dette var! Hvor jeg nu elsker Ro og Besindighed! Hvis du havde lagt din Haand paa den gode Mands Kiste og der, i Sintrams Paahør, svoret at leve for at hjælpe dette stakkels Folk, som han vilde ødelægge, det vilde jeg nu have prist. Men at du vilde hjælpe dem ved en Forbrydelse, søge Forsoning ved en Forbrydelse &amp;mdash; hvor kan du vente, at jeg skulde blive begejstret over dette?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han saa paa hende med Fortvivlelse i sit Blik. „Jeg maatte søge Forsoning,“ udbrød han, „og hvad har jeg at give uden mit Liv? Du glemmer, at jeg er en afsat Præst, forkastet af Mennesker, forkastet af Gud.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor vover du at tale saaledes, Gøsta! Du har mødt for megen Kærlighed, det er din Ulykke. Kvinder og Mænd har elsket dig; naar du blot spøgte og lo, naar du blot sang og spillede, saa tilgav de dig alt. Alt, hvad du fandt paa at gøre, det fandt de godt. Og hørte du ikke Provstens Tale ved Graven? Hørte du ikke, hvad Gud venter af dig? De fattige Mennesker gik hjem og talte om dig som deres Redningsmand, og du gik bort og vilde dø. Du er alles Helt, Gøsta, og du vil forlade dem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor kan jeg hjælpe dem uden Penge? Har jeg ikke lovet Sintram at dø, saa snart jeg havde faaet disse Penge?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi paa Ekeby,“ sagde Grevinden, og hendes Stemme rystede af Vrede og Sorg, „vidste allerede i Aftes, hvor Pengene var. Major Fuchs var kommen i Tanke om det; thi han havde opdaget dem en Nat, da han havde listet sig op i Kirketaarnet for at hente Klokkemalm til en Kugle.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta lukkede Øjnene og førte de bundne Hænder til sit Bryst som for at bekæmpe sit Hjertes Lidelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men dette gør ingen Forskel for dit Vedkommende,“ vedblev Grevinden. „Sintram har ærlig sagt dig, hvor Pengene var, og du skylder altsaa ham at dø. Ak, at du endnu kan tro, at Penge kan hjælpe paa en Nød som vor! Og se, Gøsta, hvilken herlig Slutning paa dit Liv! Du vil blive fulgt til Graven med Taarer, og du vil ikke blive mindre lovprist end den gode Kaptajn Lennart, thi ogsaa du har jo givet dit Liv for Folket. Og jeg alene vil vide, at du ofrede det saa glad, fordi du skyldte Anger og Bod. Men nu siger jeg dig, at du skal leve, og du skal ganske simpelt gaa hen og gøre din Pligt. Du skal ikke drømme om Heltebedrifter, du skal ikke glimre og forbavse, du skal sørge for, at dit Navn ikke altfor ofte lyder paa Folkets Læber. Men betænk dig vel, for du tager dit Ord til Sintram tilbage. Du har nu skaffet dig en Slags Ret til at dø, og Livet vil næppe byde dig megen Glæde efter dette. Der har hidtil ikke været nogen rigtig Klarhed imellem os, Gøsta; du har ikke vovet at betragte mig som din Hustru, og jeg har ikke vidst, om det var Guds Vilje, der førte os sammen, eller om det kom af en sygelig Overspændthed hos mig. Det var en Tid mit Ønske at drage hjem til Syden, jeg syntes, det var for stor en Lykke for mig brødebetyngede at være din Hustru og have Lov at følge dig Livet igennem. Men nu vil jeg blive her. Hvis du har Mod til at leve, vil jeg blive. Men vent dig ingen Glæde deraf; jeg vil tvinge dig til at vandre de tunge Pligters Vej. Aldrig maa du af mig vente Glædens og Haabets Ord. Al den Sorg og Ulykke, som vi to har voldet, vil jeg stille paa Vagt ved vor Arne. Kan vel et Hjerte, der har lidt saa meget som mit, elske mere? Uden Taarer og uden Glæde vil jeg vandre ved din Side. Betænk dig vel, Gøsta, inden du vælger at leve! Det er Bodens Vej, vi vil vandre.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun ventede ikke paa Svar. Hun vinkede ad Brobypræstens Datter og gik. Da hun kom ind i Skoven, gav hun sig til at græde bitterlig og græd, lige til hun naaede Ekeby. Da hun var kommen dertil, huskede hun, at hun havde glemt at tale om fornøjeligere Ting end Krig med Jan Hok, Soldaten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Skovhytten blev der stille, da hun var borte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Herren vor Gud være Pris og Ære!“ sagde pludselig den gamle Soldat.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De saa paa ham. Han havde rejst sig og saa sig ivrigt om.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ondskab, alt har været Ondskab,“ sagde han. „Alt hvad jeg har set, siden jeg slog mine Øjne op, har været Ondskab. Onde Mænd og onde Kvinder; Had og Vrede i Skov og Mark! Men hun er god. Et godt Menneske har staaet i mit Hjem. Naar jeg sidder alene her, vil jeg mindes hende. Hun vil følge mig paa Skovstien.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han bøjede sig ned over Gøsta, løste hans Baand og rejste ham op. Saa tog han højtidelig hans Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Forladt af Gud,“ sagde han og nikkede, „det er netop Tingen. Men nu er du det ikke mere, og jeg er det heller ikke, siden hun har staaet i mit Hjem. Hun er god.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næste Dag kom den gamle Jan Hok til Lensmand Scharling. „Jeg vil tage mit Kors,“ sagde han. „Jeg har været en ond Mand; derfor fik jeg onde Sønner.“ Og han bad, om han maatte komme i Fængsel i Stedet for sin Søn, men det kunde jo ikke lade sig gøre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den skønneste af de gamle Historer er den, der handler om, hvordan han fulgte sin Søn, vandrede ved Siden af Fangekærren, sov udenfor hans Fængsel og ikke forlod ham, førend han havde udstaaet sin Straf. Den finder vel ogsaa en Gang sin Fortæller.&lt;/p&gt;


  &lt;h3&gt;Margareta Celsing&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;I Dagene før Jul kom Majorinden rejsende ned til Lofsjø Herred; men først selve Juleaften naaede hun Ekeby. Paa Rejsen var hun syg hele Tiden; hun havde Lungebetændelse og stærk Feber; dog havde man aldrig set hende gladere eller hørt flere venlige Ord af hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Brobypræstens Datter, som havde været hos hende deroppe paa Gaarden i Elvedalsskovene lige siden Oktobermaaned, sad ved Siden af hende i Slæden og vilde gerne fremskynde Rejsen, men hun kunde ikke hindre den gamle i at standse Hestene og kalde hver en vejfarende hen til Slæden for at spørge om Nyt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvordan gaar det Jer her i Lofsjø Herred?“ spurgte Majorinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det gaar os godt,“ fik hun da til Svar. „Der stunder bedre Tider til. Den gale Præst der nede i Ekeby og hans Hustru hjælper os alle.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu kommer der en god Tid,“ svarede en anden, „Sintram er borte. Kavallererne paa Ekeby har begyndt at arbejde. Brobypræstens Penge er fundne i Bro Kirketaarn. Der er saa mange, at al Ekebys Ære og Herlighed kan genoprettes med dem. Der er ogsaa nok til at skaffe de hungrige Brød.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vor gamle Provst er vaagnet til nyt Liv og Kraft,“ sagde en tredie. „Hver Søndag taler han til os om Guds Riges Tilkommelse. Hvem kan nu have Lyst at synde? Det godes Herredømme stunder til.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Majorinden kørte langsomt videre og spurgte enhver, hun mødte: „Hvordan gaar det Jer? Lider I Mangel paa noget her i Herredet?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Feberheden og den stikkende Smerte i Brystet stilnede af, naar de svarede hende: „Her er to gode og rige Kvinder, Marianne Sinclaire og Anna Stjernhøk. De hjælper Gøsta Berling med at gaa fra Hus til Hus og se til, at ingen sulter. Og Brændevinskedlen sluger nu ikke mere Korn.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var, som om Majorinden sad der i Slæden og holdt en lang Gudstjeneste. Hun var kommen til et helligt Land. Hun saa gamle furede Ansigter opklares, naar der taltes om de Tider, som var komne. De syge glemte deres Smerter for at prise Glædens Dag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi vil alle være som den gode Kaptajn Lennart,“ sagde de. „Vi vil alle være gode; vi vil tro alle godt; vi vil ikke skade nogen. Det vil fremskynde Guds Riges Tilkommelse.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun fandt alle grebne af den samme Aand. Paa Herregaardene blev de mest trængende frit bespiste. Alle, som havde Arbejder at gøre, lod dem udføre nu, og paa alle Majorindens syv Jernværker var Virksomheden i fuld Gang. Aldrig havde hun følt sig raskere, end mens hun sad her og lod den kolde Luft strømme ind i sit værkende Bryst. Hun kunde ikke komme forbi en Gaard uden at standse og spørge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu er alt godt,“ var Svaret. „Her var stor Nød paa Færde, men Herrerne paa Ekeby hjælper os. Majorinden vil forundre sig over alt, hvad der er blevet udført der. Mølleværket er snart færdigt, og Smedjen er i fuld Gang.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var Nøden og de hjerterystende Begivenheder, der havde forvandlet dem alle. Ak, det vilde vel ikke vare længe! Men det var dog godt at komme tilbage til et Land, hvor den ene hjalp den anden, og alle vilde gøre det gode. Majorinden følte, at hun kunde tilgive Kavallererne, og hun takkede Gud for det. „Anna Lisa“, sagde hun, „jeg gamle Menneske sidder her og tror, at jeg allerede er paa Vej ind i de saliges Himmel.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun endelig naaede Ekeby, og Kavallererne skyndte sig ud for at hjælpe hende af Slæden, kunde de knap kende hende igen; thi hun var lige saa mild og venlig som deres egen unge Grevinde. De ældre, der havde set hende som ung, hviskede til hverandre: „Det er ikke Majorinden paa Ekeby &amp;mdash; det er Margareta Celsing, der kommer tilbage. “&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kavallerernes Glæde over at se hende komme igen saa god, saa fri for alle Hævntanker, var stor, men den blev forvandlet til Sorg, da de saa, hvor syg hun var. Hun maatte straks bæres ind i Soveværelset og lægges i Seng. Men paa Tærskelen vendte hun sig om og talte til dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Guds Stormvind er gaaet over Landet,“ sagde hun, „Guds Stormvind! Jeg ved nu, at alt har været til det bedste.“ Saa lukkedes Døren til Sygeværelset, og de fik hende ikke mere at se.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der er dog saa meget at sige til den, der skal dø. Ordene trænger sig frem, naar man ved, at i Værelset ved Siden af ligger en, hvis Øre snart skal lukkes for bestandig. „Ak min Ven, min Ven“, vilde man gerne sige, „kan du tilgive? Kan du tro, trods alt, at jeg har elsket dig? Hvor kunde jeg dog volde dig saa megen Sorg, mens vi vandrede sammen her? Ak min Ven! Tak for al den Glæde, du har skænket mig!“ Saadanne Ord vil man tale og mange, mange flere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Majorinden laa i brændende Feber, og Kavallerernes Stemmer kunde ikke naa hende. Skulde hun da aldrig faa at vide, hvordan de havde arbejdet, hvordan de havde genoptaget hendes Værk og reddet Ekebys Ære? Skulde hun aldrig faa det at vide?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kort efter gik Kavallererne ned til Smedjen. Alt Arbejde var standset der, men de kastede friske Kul og nyt Raajern i Ovnen og lavede til Smeltning. De kaldte ikke paa Smedene, som var gaaet hjem for at holde Jul, men arbejdede selv. Kunde Majorinden blot leve, til Hammeren kom i Gang, da skulde den tale deres Sag for hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det blev Aften og det blev Nat under Arbejdet. Flere af dem tænkte paa, hvor underligt det var, at de nu atter kom til at holde Jul i Smedjen. Den store Videnskabsmand, Kevenhüller, som havde staaet for Genopbyggelsen af Møllen og Smedjen, og Kristian Bergh, den stærke Kaptajn, stod ved Ovnen og passede Smeltningen. Gøsta og Julius bar Kul. Af de øvrige sad, nogle paa Ambolten under den optrukne Hammer, andre havde taget Plads paa Kulkærrer og Stangjernsdynger. Løwenborg, den gamle Mystiker, talte med Farbroder Eberhard, Filosofen, som sad ved Siden af ham paa Ambolten. „I Nat dør Sintram?“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor just i Nat?“ spurgte Eberhard.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du husker vel vor Akkord med ham fra i Fjor? Nu har vi ikke gjort noget, som ikke var kavallermæssigt, altsaa har han tabt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naar du tror paa saadan noget, saa ved du vel ogsaa, at vi har gjort meget, som ikke har været kavallermæssigt. For det første hjalp vi ikke Majorinden, for det andet begyndte vi at arbejde; for det tredje var det ikke helt rigtigt, at Gøsta ikke tog sig selv af Dage, som han havde lovet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har tænkt paa det,“ svarede Løwenborg, „men jeg tror, du tager fejl. At handle med smaalige Tanker paa vor egen Fordel var os forbudt, men ikke at handle som Kærligheden eller Æren eller vor evige Salighed fordrede. Jeg tror, at Sintram har tabt. Ja, jeg ved det. Jeg har hørt hans Bjælder hele Aftenen, men det er ikke rigtige Bjælder. Vi har ham snart her.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den lille gamle Mand sad og stirrede paa Smedjens aabne Dør og det lille Stykke blaa Himmel med enkelte Stjerner, der saas igennem den. Pludselig for han op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ser du ham?“ hviskede han. „Der kommer han listende. Ser du ham ikke i Døren?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ingenting ser jeg,“ svarede Farbroder Eberhard. „Du er søvnig, det er det hele.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg saa ham tydelig mod den lyse Himmel. Han havde sin lange Ulveskindspels og Pelshue paa. Nu er han inde i Mørket der, og jeg kan ikke se ham. Se, nu er han henne ved Ovnen. Han staar lige ved Siden af Kristian Bergh, men Kristian ser ham nok ikke. Nu bukker han sig og kaster noget i Ilden. Uh, hvor han ser fæl ud. Tag jer i Agt der henne!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I samme Øjeblik lød der et Knald, og Gnisterne for ud af Ovnen over Smedene og deres Hjælpere. Der skete dog ingen Skade.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Han vil hævne sig,“ hviskede Løwenborg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej du er for gal!“ udbrød Eberhard, „du burde dog have faaet nok af den Slags.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saadan noget kan man tænke og ønske, men hvad hjælper det. Ser du ikke, han staar der ved Bjælken og griner ad os? Men saa sandt jeg lever, tror jeg ikke, han løsner Hammeren!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han for op og rev Eberhard med sig. Umiddelbart derefter slog Hammeren drønende mod Ambolten. Det var blot en Krampe, der var gaaet løs; men Eberhard og Løwenborg var med Nød og næppe undsluppet Døden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ser du, at han ingen Magt har over os?“ sagde Løwenborg triumferende, „men hævne sig vil han, det er tydeligt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han raabte til Gøsta Berling: „Gaa du op til Kvinderne, Gøsta. Kanske viser han sig ogsaa for dem. De er ikke saa vant til at se sligt, som jeg er; de kunde let blive bange. Og tag dig i Agt, Gøsta; thi han bærer et svart Nag til dig, og kanske han har Magt over dig for det Løftes Skyld. Hvem ved det?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Siden fik man at vide, at Løwenborg havde haft Ret, at Sintram var død Julenat. Somme sagde, at han havde hængt sig i Fængslet. Andre troede, at Retfærdighedens Tjenere havde i al Hemmelighed ladet ham tage af Dage; thi Undersøgelsen lod til at ville falde ud til hans Fordel, og det gik jo ikke an atter at slippe ham løs over Herredet. Atter andre troede, at en mørk Herre var kommen rejsende i en sort Vogn med sorte Heste for og havde taget ham ud af Fængslet. Og Løwenborg var ikke den eneste, der saa ham Julenat. Ogsaa paa Fors blev han set og i Ulrika Dillners Drømme. Mangen en fortalte, at han havde vist sig for dem, lige til Ulrika Dillner flyttede hans Lig til Bro Kirkegaard. Hun lod ogsaa de slemme Tjenestefolk jage bort fra Fors og indførte et skikkeligt Regimente der. Nu spøger der ikke mere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det fortælles, at inden Gøsta Berling naaede op til Gaarden, var en fremmed kommen dertil og havde afleveret et Brev til Majorinden. Ingen kendte Buddet, men Brevet blev baaret ind og lagt paa Bordet ved Siden af den syge. Straks efter blev hun uventet bedre, Feberen stilnede af, Smerterne aftog, og hun blev i Stand til at læse Skrivelsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De gamle vilde gerne tro, at denne Bedring skyldtes de mørke Magters Indflydelse. Sintram og hans Venner kunde have Fordel af, at Majorinden læste dette Brev.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var et Dokument, skrevet med Blod paa sort Papir. Kavallererne vilde nok have kendt det igen; det blev skrevet forrige Julenat i Smedjen paa Ekeby.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Majorinden laa nu der og læste, at efterdi hun havde været en Heks og sendt Kavallersjæle til Helvede, saa dømtes hun til at miste Ekeby. Dette og lignende Taabeligheder læste hun. Hun saa paa Datum og Underskrifter og fandt følgende Tilføjelse ved Gøstas Navn: „Fordi Majorinden har benyttet sig af min Svaghed til at lokke mig bort fra ærligt Arbejde og beholde mig som Kavaller paa Ekeby; fordi hun har gjort mig til Ebba Dohnas Morder ved at forraade hende, at jeg var en afsat Præst, derfor skriver jeg under.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden foldede langsomt Papiret sammen og lagde det ind i Omslaget; derefter laa hun stille og tænkte paa, hvad hun havde faaet at vide. Hun forstod med bitter Smerte, at dette var Folkets Tanker om hende. En Heks og en Troldkvinde var hun for alle disse, som hun havde gjort vel imod, som hun havde givet Arbejde og Brød. Dette var hendes Løn, det skulde blive hendes Eftermæle. De kunde ikke tiltro en Ægteskabsbryderske noget andet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvad brød hun sig om disse vankundige? De havde dog staaet hende fjernt. Men disse fattige Kavallerer, som havde levet af hendes Naade og kendte hende godt, ogsaa de troede det, eller lod, som de troede det, for at faa et Paaskud til at rive Ekeby til sig. Hendes Tanker for hurtigt om, og vild Vrede og Hævnlyst luede i hendes feberhede Hjerne. Hun lod Brobypræstens Datter, der tilligemed Grevinde Elisabet vaagede over hende, sende Bud til Høgfors efter Godsforvalteren og Inspektøren. Hun vilde gøre sit Testamente.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Atter laa hun og tænkte. Hendes Øjenbryn trak sig sammen, hendes Ansigt fortrak sig uhyggeligt af Smerte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Majorinden er meget syg,“ sagde Grevinden sagte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er jeg, sygere end nogensinde før.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der blev atter Tavshed, men saa talte Majorinden med haard, skarp Røst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er underligt at tænke paa, at ogsaa Grevinde Elisabet, der er elsket af alle, er en Ægteskabsbryderske.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den unge Grevinde for sammen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, om ikke i Gerning, saa dog i Tanker og Ønsker, og det gør ingen Forskel. Jeg, som ligger her, føler, at det gør ingen Forskel.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det ved jeg, Majorinde.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og dog er du nu bleven lykkelig. Du kan eje den, du elsker, uden Synd; det sorte Spøgelse vil ikke staa imellem jer, naar I mødes. I kan tilhøre hverandre overfor Verden. I kan gaa gennem Livet ved hinandens Side.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ak, kære Majorinde!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor tør du vove at blive hos ham?“ udbrød den gamle med stigende Heftighed. „Gør Bod, gør Bod i Tide! Rejs hjem til din Fader og Moder, inden de kommer og forbander dig. Vover du at nævne Gøsta Berling som din Mand! Rejs fra ham! Jeg vil give ham Ekeby, jeg vil give ham Magt og Ære. Vover du at dele det med ham? Vover du at tage mod Lykken og Æren? Jeg vovede det. Husker du, hvordan det gik mig? Husker du Julemiddagen paa Ekeby? Husker du Arresten paa Lensmandsgaarden?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ak, Majorinde, vi Syndere gaar her Side om Side uden Lykke. Jeg gaar her for at vaage over, at Glæden ikke fæster Bo ved vor Arne. Tror Majorinden ikke, at jeg længes hjem? Ak, jeg længes bittert efter Hjemmets Ly og Støtte, men jeg vil aldrig faa den. Jeg maa bo her i Frygt og Bæven, med den. Bevidsthed, at alt, hvad jeg gør, leder til Synd og Sorg, at hjælper jeg en, saa skader jeg en anden. Altfor svag og ringe for Livet her er jeg dog tvungen til at leve det, fordi jeg er bunden til en evig Bod.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Slige Tanker daarer vi vort Hjerte med,“ udbrød Majorinden, „men det er Svaghed. Du vil ikke bort fra ham, det er Sagen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Inden Grevinden kunde svare, kom Gøsta Berling ind i Værelset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kom hid, Gøsta,“ sagde Majorinden straks, og hendes Stemme blev endnu skarpere og haardere. „Kom hid, du som prises af hele Lofsjø Herred! Kom, du som vil have det Eftermæle, at du er Folkets Frelser. Nu skal du høre, hvordan det er gaaet din gamle Majorinde, som du lod gaa forladt og foragtet omkring i Landet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Først vil jeg fortælle, hvordan det gik mig, da jeg kom hjem til min Moder i dette Foraar, thi du bør kende Slutningen paa den Historie.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var i Marts, jeg naaede op til Gaarden i Elvedalsskovene, Gøsta. Jeg saa ikke stort bedre ud end en Tiggerkælling. De sagde mig, da jeg kom, at min Moder var i Mælkestuen. Der gik jeg hen og stod længe tavs nede ved Døren. Rundt om langs Væggen paa lange Hylder stod de blanke Kobberfade fyldte med Mælk. Og min Moder, som var over de halvfems, tog det ene Mælkefad ned efter det andet og. skummede Fløden af. Hun var rask nok, den gamle, men jeg mærkede godt, hvor svært det faldt hende at naa Mælkefadene. Jeg vidste ikke, om hun havde set mig, men efter en Stunds Forløb talte hun til mig med en underlig skarp Stemme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saa er det da gaaet dig, som jeg ønskede,“ sagde hun. Jeg vilde tale og bede hende tilgive mig, men det var ingen Nytte til. Hun hørte ikke et Ord deraf --- hun var stokdøv. Men lidt efter talte hun igen: „Du kan komme og hjælpe mig,“ sagde hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa gik jeg hen og skummede Mælken. Jeg tog Fadene ned i den rigtige Orden og satte alting paa sin Plads og tog tilpas dybt med Skummeskeen, og hun var tilfreds. Ingen af Tjenestefolkene havde hun kunnet betro at skumme Mælken; men jeg vidste jo fra gamle Dage, hvordan hun vilde have det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu kan du paatage dig dette Arbejde,“ sagde hun. Saa vidste jeg, at hun havde tilgivet mig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og derefter var det paa een Gang, som om hun ikke længer kunde arbejde. Hun sad stille i sin Lænestol og sov næsten hele Dage. Et Par Uger før Jul døde hun. Jeg var gerne kommen før, Gøsta, men jeg kunde ikke rejse fra den gamle.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden standsede. Hun havde nu ondt ved at faa Vejret; men hun mandede sig op og talte videre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er sandt, Gøsta, at jeg gerne vilde have dig hos mig her paa Ekeby. Det er nu engang saa, at alle er glade ved at være sammen med dig. Havde du kunnet blive en ordentlig Mand, da vilde jeg have givet dig megen Magt. Mit Haab stod altid til, at du skulde finde dig en god Hustru. Først troede jeg, det skulde blive Marianne Sinclaire, thi jeg saa, at hun elskede dig, allerede mens du levede som Brændehugger i Skoven. Saa troede jeg, det skulde blive Ebba Dohna, og jeg kørte en Dag over til Borg og sagde til hende, at hvis hun vilde gifte sig med dig, vilde jeg lade dig arve Ekeby. Handlede jeg uret heri, maa du tilgive mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta laa paa Knæ ved Sengen med Panden mod Sengekanten; han stønnede tungt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sig mig nu, Gøsta, hvordan du agter at leve. Hvordan vil du forsørge din Kone? Sig mig det! Du ved jo, jeg har altid villet dit Bedste.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Gøsta svarede hende smilende, skønt hans Hjerte var nærved at briste af Sorg: „I gamle Dage, da jeg prøvede paa at blive Arbejder her paa Borg, gav Majorinden mig et Hus at bo i, og det har jeg endnu. I denne Høst har jeg gjort alt i Stand der; Løwenborg har hjulpet mig, vi har malet Loftet og tapetseret Væggene. Den inderste lille Stue kalder Løwenborg for Grevindens Kabinet, og han har søgt rundt om hos Bønderne efter Møbler, som de har faaet paa Herregaardsauktionerne. Dem har han købt; og nu er der baade højryggede Lænestole og Dragkister med blanke Beslag. Men i det yderste større Værelse staar den unge Frues Væverstol og min Drejebænk. Der har vi ogsaa vort Husgeraad og andre Sager, og der har Løwenborg og jeg allerede siddet mangen en Aften og talt om, hvordan den unge Grevinde og jeg skal have det i Husmandshuset. Men min Hustru faar først dette at vide nu, Majorinde. Vi vilde sige hende det, naar vi forlod Ekeby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fortæl videre, Gøsta.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Løwenborg talte altid om, hvor haardt vi kunde trænge til en Pige i Huset. „Om Sommeren er her dejligt paa Birkenæsset,“ sagde han, „men om Vinteren bliver her for ensomt for den unge Frue. Du kommer til at holde en Pige, Gøsta.“ Og jeg var nok enig med ham, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulde faa Raad til det. Da kom han en Dag bærende med sit Bord, det med de malede Tangenter. „Det bliver nok dig, Løwenborg, der skal være vor Pige,“ sagde jeg. Han svarede, at der vilde nok blive Brug for ham; om jeg mente, at den unge Grevinde skulde lave Mad og hente Vand og Brænde? Nej, jeg havde ment, at hun ikke skulde bestille det allerringeste, saa længe jeg havde et Par Hænder at arbejde med. Men han syntes dog, det var bedst, vi var to, saa kunde hun hele Dage sidde i Sofahjørnet og brodere. Jeg kunde aldrig tænke mig, hvor megen Opvartning saadan et lille Kvindemenneske trængte til, sagde han.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Bliv ved,“ sagde Majorinden. „Det lindrer mine Smerter. Troede du, at din unge Grevinde vilde bo i et Husmandshus?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han undrede sig over hendes haanlige Tone men blev ved: „Ak, Majorinde, jeg vovede ikke at tro det; men det havde været saa skønt, om hun vilde. Her er jo fem Mil til den nærmeste Læge. Hun, som har en let Haand og et kærligt Hjerte, vilde faa Arbejde nok med at forbinde Saar og stille Feber. Og jeg tænkte, at alle bedrøvede skulde finde Vej ned til den fine Frue i Husmandshuset. Der er saa megen Sorg blandt de fattige, som gode Ord og et venligt Hjertelag kan hjælpe paa.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men du selv, Gøsta Berling?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har mit Arbejde ved Høvle- og Drejebænken, Majorinde. Jeg maa herefter leve mit eget Liv. Vil min Hustru ikke følge mig, saa faar det være. Selv om man nu bød mig Alverdens Rigdomme, vilde de ikke lokke mig; jeg vil leve mit eget Liv. Nu vil jeg være og blive en fattig Mand blandt Bønderne og hjælpe dem med hvad jeg kan. De kan trænge til en, som spiller for dem til Bryllup og Julegilder, til en, som kan skrive Breve til de bortrejste Sønner &amp;mdash; og det kan jeg gøre. Men fattig maa jeg være, Majorinde.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det bliver et trist Liv for jer, Gøsta.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa nej, Majorinde, det vilde det ikke blive, hvis vi blot var to, som holdt sammen. De rige og glade skulde nok komme til os lige saa vel som de fattige. Vi vilde faa Munterhed nok i vor Stue. Gæsterne vilde ikke bryde sig om, at Maden blev lavet i deres Paasyn, eller blive fornærmede over, at de maatte spise to og to paa een Tallerken.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og hvad Nytte vilde du gøre med alt dette, Gøsta? Hvad Ære vilde du vinde?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var Ære nok, Majorinde, om de fattige vilde huske mig et Par Aar efter min Død. Jeg havde gjort Nytte nok, om jeg havde plantet et Par Æbletræer ved hvert Hus, om jeg havde lært Spillemanden et Par af de gamle Mestres Melodier, og om Vogterbørnene havde lært nogle gode Sange at synge paa Skovstien. &amp;mdash; Majorinden kan tro mig, jeg er den samme gale Gøsta Berling som i gamle Dage. En Bondespillemand er alt, hvad jeg kan blive; men det er nok. Jeg har megen Synd at oprette; men at græde og angre ligger ikke for mig. Jeg vil gøre de fattige Glæde, det er min Bod.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gøsta,“ sagde Majorinden, „det Liv er for ringe for en Mand med dine Evner. Jeg vil give dig Ekeby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„O, Majorinde,“ udbrød han forfærdet, „gør mig ikke rig! Læg ikke saadanne Pligter paa mig! Skil mig ikke fra de fattige!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vil give dig og Kavallererne Ekeby,“ gentog Majorinden, „du er jo et udmærket Menneske, Gøsta, og velsignet af Folket. Jeg siger som min Moder: du faar paatage dig dette Arbejde.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, Majorinde, det kan vi ikke tage imod; vi som har miskendt Majorinden og voldt Dem saa megen Sorg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vil give jer Ekeby, hører du.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun talte haardt og skarpt uden al Venlighed. Han blev greben af Angst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sæt ikke de gamle i en saadan Fristelse, Majorinde; det vilde jo igen gøre dem til letsindige Svirebrødre. Rige Kavallerer; Gud i Himlen, hvad vilde der blive af os!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vil give dig Ekeby, Gøsta, men da skal du love at give din Hustru sin Frihed. Saadan en fin lille Dame passer ikke for dig. Hun har lidt for meget her i Bjørnelandet; hun længes tilbage til sit lyse Hjem. Du skal lade hende rejse; det er derfor, jeg giver dig Ekeby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu kom Grevinde Elisabet hen og knælede ved Majorindens Seng. „Jeg længes ikke mere, Majorinde. Han, som er min Mand, har løst Gaaden og fundet det Liv, jeg kan leve. Jeg behøver ikke at gaa kold og streng ved hans Side og minde ham om Anger og Bod; Fattigdom og Nød og haardt Arbejde vil nok opfylde det Hverv. De Veje, som fører til de fattige og syge, kan jeg gaa uden Synd. Jeg frygter ikke mere for Livet heroppe i Norden. Men gør ham ikke rig, Majorinde, for da tør jeg ikke blive.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Majorinden rejste op i Sengen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Al Lykke forlanger I for jer,“ raabte hun og truede dem med knyttet Haand, „al Lykke og Velsignelse. Nej, lad Kavallererne faa Ekeby, at de kan gaa til Grunde. Lad Mand og Hustru skilles ad, at de kan gaa til Grunde. En Heks og en Troldkvinde er jeg, og jeg vil hidse jer til ondt. Som mit Rygte er, vil jeg selv være.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun greb Brevet og slængte Gøsta det i Ansigtet. Det sorte Papir flagrede ned paa Gulvet. Gøsta kendte det godt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du har forbrudt dig imod mig, Gøsta. Du har miskendt den, der har været en anden Moder for dig. Tør du vægre dig ved at tage din Straf af min Haand? Du skal tage imod Ekeby, og det skal ødelægge dig, thi du er svag. Du skal sende din Hustru hjem, saa at du ikke har nogen til at frelse dig. Du skal dø med et Navn, der er ligesaa forhadt som mit. Margareta Celsing faar det Eftermæle, at hun var en Heks og en Troldkvinde; dit skal blive: en Ødeland og en Bondeplager.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sank tilbage i Puderne, og alt blev stille. Da lod der gennem Tavsheden et dumpt Slag, saa et igen og endnu et. Stangjernshammeren havde begyndt sin drønende Gang.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hør,“ sagde da Gøsta Berling, „saadan lyder Margareta Celsings Eftermæle! Det er ikke fulde Kavallerers gale Optøjer. Det er Arbejdets Sejrshymne, der istemmes til Ære for en trofast gammel Arbejderske. „Tak,“ siger den, „tak for godt Arbejde, tak for Brødet, du har givet de fattige, tak for Veje, du har banet, for Hjem, du har bygget. Tak for Glæden, du har aabnet dine Sale for!“ &amp;mdash; „Tak,“ siger den, „og hvil i Fred! dit Værk skal leve og bestaa. Din Gaard skal altid være et Fristed for det lykkebringende Arbejde.“ &amp;mdash; „Tak,“ siger den, „og døm ikke os, som har faret vild. Du, som tiltræder Rejsen til Fredens Hjem, tænk med milde Tanker paa os, som endnu lever.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gøsta tav, men Stangjernshammeren blev ved at tale. Alle Stemmer, som havde talt godt og kærligt til Majorinden, blandede sig med Hammerklangen. Lidt efter lidt forsvandt Spændingen af hendes Træk; de slappedes, og det var, som om Dødens Skygge var falden over hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Brobypræstens Datter kom ind og meldte, at Herrerne fra Høgfors var komne. Majorinden lod dem gaa; hun vilde ikke gøre Testamente.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saa, Gøsta Berling, du Bedrifternes Mand,“ sagde hun, „saa har du altsaa sejret en Gang til. Bøj dig ned og lad mig velsigne dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Feberen kom nu igen med fordoblet Styrke. Dødskampen begyndte. Legemet havde endnu tunge Lidelser at gennemgaa, men Sjælen vidste snart intet af det. Den begyndte at skue ind i de Himle, der aabnes for de døende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saaledes gik en Time, og den korte Dødskamp var til Ende. Da laa hun der saa fredelig og smuk, at de omkringstaaende var dybt bevægede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Min kære gamle Majorinde,“ sagde Gøsta da, „saadan har jeg set dig en Gang før. Nu er Margareta Celsing kommen tilbage til Livet. Nu skal hun aldrig mere vige for Majorinden paa Ekeby.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Kavallererne kom ind fra Smedjen, blev de modtagne med Budskabet om Majorindens Død.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hørte hun Hammeren?“ spurgte de.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det havde hun gjort, og dermed maatte de lade sig nøje.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De fik siden at vide, at hun havde haft i Sinde at give dem Ekeby, men at Testamentet aldrig var blevet skrevet. Det ansaa de for en stor Ære, og gjorde sig til af det, saa længe de levede. Men ingen hørte dem nogensinde klage over de Rigdomme, de havde tabt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der fortælles ogsaa, at denne Julenat stod Gøsta Berling ved sin unge Hustrus Side og holdt sin sidste Tale til Kavallererne. Han var bedrøvet over deres Skæbne, da de nu alle maatte bort fra Ekeby. Alderdommens Skrøbeligheder ventede dem. Den, der er gammel og gnaven, faar kun en kølig Modtagelse, hvor han kommer. Den fattige Kavaller, som er nødt til at tinge sig i Kost hos Bønder, har ingen glade Dage: skilt fra Venner og Eventyr sygner han hen i Ensomhed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa talte han til dem, de sorgløse, de i Lykkens Omskiftelser hærdede. Endnu en Gang kaldte han dem gamle Guder og Riddersmænd, som var kommen for at indføre Glæden i Jernlandet og Jerntiden. Men han klagede over, at den Have, hvor den sommerfuglvingede Glæde sværmer, hærges af ødelæggende Larver, saa dens Frugter gaar til Grunde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vel vidste han, at Glæden var et Gode for Jordens Børn, og at den maatte findes. Men som en tung Gaade laa stadig det Spørgsmaal over Verden, hvordan et Menneske kan være baade glad og god. Det var det letteste og tillige det sværeste i Verden, sagde han. Hidtil havde de ikke kunnet løse Gaaden. Nu vilde han tro, at de havde lært det, at de alle havde lært det i dette Glædens og Nødens, Lykkens og Sorgens Aar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ak, I gode Herrer Kavallerer, ogsaa for mig ligger Afskedens Bitterhed over denne Stund! Det er den sidste Nat, vi har gennemvaaget sammen. Jeg skal ikke høre den muntre Latter og de lystige Viser; jeg skal nu skilles fra jer og fra alle de andre glade Mennesker ved Løfvens Bred.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I kære gamle; I har i fordums Tider givet mig gode Gaver. I kom til den ensomtboende med Bud om Livets rige Omskiftelser; jeg saa jer udkæmpe vældige Ragnarokskampe omkring mine Barndomsdrømmes Sø. Men hvad har jeg givet eder?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Maaske det dog vil glæde eder, at eders Navne nævnes sammen med de elskede Gaardes. Gid al Glans, der har været over eders Liv, maa falde over den Egn, hvor I har levet! Endnu staar Borg, endnu staar Bjørne, endnu ligger Ekeby ved Løfven, herligt omkranset af Fos og Sø, af Park og smilende Skovenge, og naar man staar paa de brede Altaner, sværmer Sagnene omkring en som Sommerens Bier.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men siden vi taler om Bier, saa lad mig fortælle en lille Historie. Den lille Ruster, der som Trommeslager gik i Spidsen for den svenske Armé, da den i 1813 rykkede ind i Tyskland, kunde siden aldrig blive træt af at fortælle om det vidunderlige Land der sønderpaa. Menneskene var saa store som Kirketaarne, Svalerne var saa store som Ørne, Bierne som Gæs.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naa, men Bikuberne da?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Bikuberne var som almindelige Bikuber.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvordan kunde da Bierne komme ind i dem?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, det blev deres Sag,“ svarede da den lille Ruster.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kære Læser, maa jeg ikke sige det samme? I ler har nu Fantasiens Kæmpebier sværmet omkring os i Aar og Dag, men hvordan de skal komme ind i Virkelighedens Kube &amp;mdash; ja det bliver sandelig deres Sag.&lt;/p&gt;
* Element i punktliste

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>do7s21l583nat58zcm1kgc93t2i82rf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Statsgrundlov for Hertugdømmerne Slesvig-Holsteen, Rendsborg den 15de September 1848.</title>
    <ns>0</ns>
    <id>34787</id>
    <revision>
      <id>431135</id>
      <parentid>77671</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431135</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="36223" sha1="l21xzrtb7dhc5w8aqi4x4uz7vx0jy2p" xml:space="preserve">=Statsgrundlov for Hertugdømmerne Slesvig-Holsteen, Rendsborg den 15de September 1848.=

Efterat ifølge den med den forenede slesvig-holsteenske stænderforsamlings samtykke udstædte valglov af 13de juli d.aa.  alle myndige statsborgere af alle klasser vare blevne opfordrede til at vælge debuterede til en ny, folket repræsenterende forsamling, for i overensstemmelse med landsregeringen at fastsætte landets forfatning; efterat fremdeles den således valgte, den 15de august d. a. sammenstatte landsforsamling efter foregaaende raadførelse og beslutning og efter at være kommen overens med den provisoriske regering om flere specielle artikler, har forelagt nærværende statsgrundlov til stadfæstelse, samme ogsaa 9de d. m. paa landsherrens vegne er blevet approberet af den provisoriske regering: saa bringes nærværende lov herved til offentlig kundskab som Hertugdømmerne Slesvig-Holsteens grundlov.

==I. Om statsgebetet.==

Art. 1.
Hertugdømmerne Slesvig-Holseen ere en enig udelelig stat.

Art. 2.
Enhver forandring af statsgebetets grændser indeholder en forandring af forfatningen.

==II. Om forholdet til Tydskland.==

Art. 3.
Hertugdømmerne Slesvig-Holsteen ere en bestanddel af det tydske statsforbund.

Art. 4.
Tydsklands forfatning, saaledes som den nu er eller i fremtiden vil være, finder fuldstændig og uindskrænket anvendelse paa Hertugdømmerne.

Art. 5.
De Love og anordninger, som Tydsklands nuværende eller fremtidige forfatningsmæssige autoriteter ere eller blive udstædte for hele Tydskland eller særlig for Hertugdømmerne, ere bindende for de slesvig-holsteenske stats-autoriteter og statsborgere.

==III. Om statsborgerne.==

Art. 6.
Den fulde nydelse af borgerlige og offentlige rettigheder er betinget ved den slesvig-holseenske statsborgerret.

Art. 7.
Den slesvig-holsteenske statsborgerret tilkommer alle som, uden at ståe i borgerligt forhold til en fremmed stat, allerede den 15de august 1848 havde deres ordentlige bopæl her i landet og saafremt de ere indvandrede, havde uden forbehold erhvervet ret til at nedsætte sig her, ligesom alle dem, der paa den nævnte dag vare fraværende, men ikke udvandrede og hvis fader er indfødt i Slesvig-Holsteen og ikke udvandret.
Ved uægte børn er i dette tilfælde nedstammelsen fra en i Slesvig-Holsteen indfødt moder afgjørende.

Art. 8.
Statsborgerretten erhverves fra 15de august 1848 af at regne:
a) af alle dem, som indenfor ægteskab ere avlede af en fader eller udenfor ægteskab af en moder, der enten allerede ved barnets fødsle har besiddet eller før sammes myndighed har erhvervet den slesvig-holsteenske statsborgerret;
b) af tydske stastborgere derved, at de nedsætte sig her i landet, efter at have opgivet deres hidtilværende particulaire statsborerret;
c) af alle dem, der avles af fremmede, som have nedsat sig her i Slesvig-Holsteen og paa den tid, da barnet blev født, allerede have opfyldt betingelserne for en fast nedsættelse;
d) ved giftermaal med en mand, som er i besiddelse af den slesvig-holstenske statsborgerret;
e) ved en naturalisationslov.

Art. 9.
Statsborgerretten fortabes ved udvandring.

Art. 10.
Enhver statsborger af mandkjønnet aflægger ved haandslag for sin Øvrighed efter opnaaet myndighed følgende løvte:
Jeg lover ubrødelig iagttagelse af forfatningen, lydighed mod lovene og troskab mod hertugen.
Hvosom efter opnaaet myndighed erhverver statsborgerretten, har ved selve erhvervelsen at aflægge dette løvte.

Art. 11
Alle statsborgere ere lige for loven.

Art. 12.
Alle stats- og kommune-embeder ere lige tilgængelige for alle statsborgere. Alle privilegier, som staae i modsigelse hermed ere ophævde.

Art. 13.
Vaabenret og værneplig ere for alle. Det er ei tilladt at stille en anden for sig.

Art. 14,
De borgerlige og statsborgerlige rettigheders nydelse er hverken betinget eller indskrænket ved den religiøse trosbekjendelse.
De statsborgerlige pligter ere at opfylde af enhver uden hensyn til trosbekjendelsen; lovmæssige undtagelser bliver forbeholdte.

Art. 15.
Ingen kan ved anordning af regeringen unddrages sit ordinaire værneting.

Art. 16.
Den personlige frihed er uforkrænkelig.
En persons retslige hæftelse bør  undtagen i tilfælde af paagribelse paa frisk gjerning  ikkun skee i medfør af domstolens motiverede befaling.
Denne befaling bør tilstædes den arresterede ved selve hæftelsen eller i det seneste forinden de næstpaafølgende 24 timer.
Enhver der af politi-øvrigheden bliver sat under varetægt er i løbet af den paafølgende dag enten at frigive eller at overlevere til dommeren.
Enhver tiltalt bør, mod efter domstolens bestemmelse at stille caution eller sikkerhed løsgives, med mindre der foreligge mod ham graverende indicier paa en svær forbrydelse.
For ubeføjet anordnet eller lovstridig forlænget fangenskab bør de, der have forskyldt saadant og i fornødent tilfælde staten, staae den fængslede til ansvar for skadeserstatning og opreisning.

Art. 17.
Huusundersøgelse finder kun sted på vedkommende domstols eller lokal-øvrigheds anordning i de lovbestenmte tilfælde og former.

Art. 18.
Privatpapirer bør ikke beslaglægges og indsees uden anordning af vekommende domstol.

Art. 19.
Brevhemmeligheden maa ikke forkrænkes. Undtagelser herfra kunne ikkun finde sted ifølge en befaling af domstolen, eller anordnes i krigstilfælde.

Art. 20.
Enhver har ret til, med bøn og besværing skrivtlig at henvende sig til hertugen, landsforsamlingen og autoriteterne. Denne rettighed kan udøves saavel af enkelte, som af flere i fælledsskab. At fremføre fremføre bøn eller anke under et Collektivnavn tilkommer kun autoriteter og corporationer.

Art. 21.
Beføjelsen til at danne foreninger anerkjendes. Samme må ikke indskrænkes ved nogen forrebyggende forholdsregel.

Art. 22.
Slesvig-holsteenerne have ret til fredeligen og uden vaaben at holde forsamlinger. Folkeforsamling under aaben himmel kunne, naar derved truer fare for den offentlige orden og sikkerhed, forbydes og opløses.

Art. 23.
Enhver slesvig-holsteener har ret til ved ord og skrivt frit at yttre sin mening. Censuren er og vedbliver at være ophævet. Trykkefriheden bør hverken indskrænkes ved at paabyde consessioner eller sikkerhedspræstationer.
Postbefordring finder paa lige vilkaar sted for alle tidender og tidsskrivter.

Art. 24.
Sprogenes gjeldende brug i kirke og skole, retspleie og forvaltning er garanteret. Lovene udstædes i tydske sprog; der vedføjes samme for de districter, i hvilke det danske sprog er kirke- og skolesprog, ? Dansk oversættelse.

Art. 25.
Udvandringsfriheden er ikke indskrænket paa statens vegne. Afgifter derfor kræves ikke af dem der udvandre.

Art. 26.
Eiendom og alle privatrettigheder ere uforkrænkelige.
En ekspropriation kan ikkun foretages med hensyn til almenvellet i de tilfælde og paa den maade, som loven bestemmer, og mod skadesløsholdelse.

Art. 27.
Formuekonfiscation maa ikke finde sted.

Art. 28.
Ingen statsborger er forpligtet og kan tvinges til, at betale til staten en skat eller afgift, som ikke er bevilget paa den ved statsgrundloven foreskrevne maade.

Art. 29.
Alle bannrettigheder og realbyrder i det omfang sidstnævnte bestaar af naturalier, kan indløses efter anmodning fra den belastedede. Loven bestemmer løsningsmaaden.
Prohibitivrettigheder, som stride mod almenvellet, skulle bortfjernes ved loven.

Art. 30.
Jagtrettigheden tilkommer enhver på egen grund. Udøvelsen af denne ret vil ordnes ved loven under hensyn til det almindelige bedste.

Art. 31.
Communers eller privatmænds juridiction og det godsherskabelige politi ville blive ophævde.
Med disse rettigheder bortfalder ogsaa de præstationer og byrder, som derimod paahvilede de hidtil berettigede.

Art. 32.
Ingen slesvig-holsteensk statsborger maa modtage titler eller ordner fra en fremmed magt.

==IV. Om Hertugen.==

Art. 33.
Hertugen, som statens overhoved, tilkommer den fuldbyrdende magt i fællesskab Landsforsamlingen den lovgivende magt med indbegreb af ret authentift lovfortolkning; han udøver disse myndigheder i den omfang og i de former, der bestemmes af denne grundlov. - Han befaler lovene forkyndt udstæder de til deres fuldbyrdelse fornødne anordninger.

Art. 34.
Før regeringens tiltrædelse aflægger hertugen enten skrivtligen eller i person for landsforsamlingen følgende ed:
Jeg lover og sværger, at iagttage hertugdømmerne Slesvig-holsteens forfatning og love og at opretholde folkets rettigheder. Saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige ord!
Documentet over den aflagte ed opbevares i Landsforsamlingens arkiv. Førend hertugen har aflagt eden, tilkommer ham ingen regeringsmagt.

Art. 35.
Hertugens person er uforkrænkelig. Hans ministre er ansvarlige.

Art. 36.
Ingen anordning af hertugens regeringsanliggender er gyldig, naar ikke det derover udstædte document er contrasigneret af en minister. Contrasignaturen gør ministeren ansvarlig.

Art. 37.
Hertugen kan ligesaalidt gjøre undtagelser fra lovens anvendelse, som ophæve en lov; dog forbeholdte de tilfælde, i hvilke de gjeldende udtrykkeligen tillade en dispensation.

Art. 38.
Hertugen udnævner og afskediger ministrene.

Art. 39.
Hertugen har overbefalingen over land- og sømagten.

Art. 40.
Hertugen besætter alle civil- og militair statsembeder, såvidt ikke loven bestemmer anden beskikkelsesmåde.

Art. 41.
Hertugen slutter conventioner med andre stater.
Alle conventioner, hvorved der paaføres Hertugdømmerne Slesvig-Holsteen eller enkelte statsborgere forpligtelser eller byrder, behøver for at være gyldige, Landsforsamlingens samtykke.

Art. 42.
Hertugen har benaadelsesretten. En for sine embedshandlinger dømt minister kan ikke benådes uden paa Landsforsamlingens andragende.

Art. 43.
Hertugen har ret til at lade præge penge. Loven bestemmer myntfoden, myntindelingen og præget.

Art. 44.
Hertugen kan ikkun til militairpersoner uddele ordner og hæderstegn. Adel og personlige titler kunne ikke meddeles af hertugen.

Art. 45.
Hertugen kan uden Landsforsamlingens samtykke ikke blive en anden stats overhoved. Allerede hjemlede agnatiske rettigheder ere forbeholdte. Landsforsamlingens samtykke kan ikkun gives på den for grundlovens forandringer i Art. 154. fastsatte maade.

Art. 46.
Naar hertugen tillige skulde være overhoved af en ikke tydsk stat, saa lader han, saa ofte og saa længe han befinder sig udenfor hertugdømmerne grændser, alle i kraft af denne grundlov og af lovene ham tilkommende rettigheder selvstændigen udøve ved en statholder. Statholderen kan ikke indskrænkes ved befalinger eller instruxer af hertugen.

Art. 47.
Hertugen udnævner og afskediger statholderen. Kun medlemmer af tydske fyrstehuse eller slesvig-holsteenske statsborgere kunn udnævnes til statholdere.

Art. 48.
Statholderens udnævnelse og afskedigelse skeer ved et document, der er at undertegne af hertugen og  at contrasignere af i det mindste to statsministre. Udnævnelsen vorder virksom, efter at samme er foryndt og statholderen for det forsamlede statsministerium har aflagt følgende ed:
Jeg lover og sværger som statholder over Hertugdømmerne Slesvig-Holsteen ved udøvelsen af den mig anbetroede magt at iagttage Hertugdømmerne Slesvig-Holsteens forfatning og love, og opretholde statens uafhængighed såvelsom hertugens og folkets rettigheder. Saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord!

Art. 49.
Statholderen boer, hvor regeringen har sæde, og kan i et aar ikke opholde sig længere end tre maaneder udenfor statsgebetets grændser.

Art. 50.
Efter statholderens død eller afgang og indtil en ny statholders tiltrædelse, eller naar det er umuligt for statholderen at udøve den ham anbetroede magt, overtager den ældste statsminister, efterat have aflagt den i Art. 48 foreskrevne ed, statholderens myndighed.

Art. 51.
For statholderen udsættes en til hans embedes forhold svarende indkomst.

Art. 52.
Statholderen har at indberette til hertugen om forretningsførelsen.

Art. 53.
Alle love, anordninger og befalinger, hvilke udkræve hertugens underskrift, blive i hertugens fravær underskrevne i sammes navn af statholderen, og, forsaavidt denne grundlov foreskriver, contrasignerede af ministrene.

Art. 54.
Når Hertugen tillige er en anden stats overhoved, kunne conventioner med denne stat ikkun omhandles under brug af specielt dertil af Landsforsamlingen befuldmægtigede personer og med forbehold af ratification. Ratificationen skeer af hertugen og Landsforsamlingen.

Art. 55.
Den hertugelige magt nedarves i det Oldenborgske fyrstehuses mandsstamme, formedelst nedstammelse ved lovgyldigt ægteskab, efter førstefødselsretten og den agnatiske linealfølge, uden hensyn til gradens nærhed.

Art. 56.
Fra hertugens af indtil hans efterfølger eller regenten har aflagt den forfatningsmæssige ed, bliver den hertugelige magt ansvarligen udøvet ved ministerraadet i hertugens navn.
Det samme indtræder i det tilfælde, naar der ved hertugens død skulle bestaae et statholderskab. Statholderskabet ophører ved hertugens død.

Art. 57.
Efter hertugens død forsamler Landsforsamlingen sig ufortøvet, uden først at sammenkaldes. Saafremt samme forhen har været opløst og terminen for den ny indkaldte Landsforsamling falder senere, saa træder den opløste Landsforsamling igjen i virksomhed, og blive samlet, indtil den i oløsningsacten indkaldte er traadt sammen.

Art. 58.
Hertugen bliver myndig, naar han har fyldt sit attende aar.

Art. 59.
Naar hertugen er umyndig eller naar det er umuligt for ham, at regjere, indtræder et regentskab.
Samme føres i hertugens navn af den nærmeste regjeringsdygtige agnat.
Regenten aflægger den i art. 34. foreskrevne ed.

Art. 60.
De i landet tilstedeværende myndige agnater, med udelukkelse af den nærmeste, afgjøre i forbindelse med statsministeriet det spørgsmaal, om forudsætningerne af et regentskab ere forhaanden, og ligeledes om samme have ophørt. De fornødne indledninger til afgjørelsen træffes af statsministeriet. Naar i landet ingen agnat er tilstede, der maate være berettiget til at deltage i spørgsmaalets afgjørelse, har ministeriet alene at afgjøre samme.

Art. 61.
Hertugens civilliste bestemmes i begyndelsen af enhver regering ved lov.

Art. 62.
Mulige apanager og udstyr  for det hertugelige huus bestemmer loven.

==V. Om ministrene.==

Art. 63.
Ingen kan udnævnes til minister, der ikke har den slesvig-holsteenske statsborgerret.

Art. 64.
Loven bestemmer forvaltningens afdelinger.
Enhver særskilt afdeling af forvaltningen forestaaer en minister.
Ikkun i overordentlige tilfælde og paa kort tid kan én minister forestaae flere afdelinger af forvaltningen.

Art. 65.
Ministrene forene sig under hertugens eller statholderens forsæde til statsaadet.
Statsraadet raadfører om lovforslag og om Landsforsamlingens andragender som ogsaa om alle vigtigere anliggender, og afgjør tvivl i henseende til de enkelte ministeriers competence.
Over de i statsraadet tagne beslutninger føres en protokol, hvilke indeholder de enkelte medlemmers vota. Denne protokol med dens bilæg forelægges, for at indsees, en committee af Landsforsamlingen, paa dennes forlangende.

Art. 66.
Ministrene have fri adgang til Landsforsamlingens sessioner og bør paa deres forlangende høres.
Paa Landsforsamlingens forlangende ere ministrene forpligtede til at møde i forsamlingen.
Ministre kunne være medlemmer af Landsforsamlingen.

Art. 67.
Ministrene kunne ikke ved nogen anordning af hertugen eller statholderen fritages fra den i henseende til deres embedes bestyrelse dem paahvilende ansvarlighed.

Art. 68.
Ikkun ifølge beslutning af Landsforsamlingen kunne ministrene paa grund af deres embedsforvaltningen sættes under criminel tiltale.
Loven bestemmer de tilfælde, i hvilke en criminel tiltale finder sted, fremdelse straffene, domstolen og fremgangsmaaden.

Art. 69.
Naar dommen i den mod ministre indledte criminalproces ikke er frifindende, har samme stedse embedets fratrædelse til følge.

==VI. Om Landsforsamlingen.==

Art. 70.
Landsforsamlingen udøver i fælledskab med hertugen den lovgivende magt.
Hver lov udkræver, for at være gyldig, hertugens og Landsforsamlingens overeensstemmelse.  Bliver, medens hertugen er overhoved af en anden, ikke tydsk stat, et lovandragende uforandret antaget af Landsforsamlingen paa tre forskjellige Landage med en stemmeflerhed af to tredjedele, saa kan hertugen ikke nægte sit samtykke til det, og kundgjør samme lov.

Art. 71.
Landsforsamlingen har ligesom hertugen ret til at foreslaa love.

Art. 72.
Landsforsamlingen har ret til at beslutte addresser og andragender.

Art. 73.
Landsforsamlingen kan, for at udøve de samme i henseende til statshuusholdningen og ellers tilkommende rettigheder, udnævne committeer til undersøgelsen af kjendsgjerninger, og overdrage dem ret til alene eller under bistand af justitsembedsmænd at foretage afhøringer og reqvirere autoriteternes hjælp.

Art. 74.
Landsforsamlingen bestaaer af 100 valgte debuterede.

Art. 75.
De debuterede vælges umiddelbart. Den simple stemmeflerhed er afgjørende ved disse valg.

Art. 76.
Af de 100 debuterede vælges 50 debuterede ved almindelige valg.
Med hensyn til disse almindelige valg inddeles landet i 50 valgdistricter af hvilke ethvert vælger een  debuteret.
Valgberettiget og valgbar i disse valgdistricter er enhver myndig slesvig-holsteensk statsborger, som ikke staar under retsligt værgemaal med hensyn til sin person eller sin formue, ikke i det sidste aar, fra valgdagen at regne, har nydt nogen understøttelse af fattigvæsenet, og ikke er dømt for en i den offentlige mening vanærende forbrydelse eller ???, eller endnu er under tiltale for en saadan.
De øvrihe 50 debuterde vælges paa følgende maade:
1) i kjøbstæderne og de byer, hvilke fortrinsviis drive borgerlig næring, vælges af de indvaanere hvilke have en grundeiendom til en brandcasseværdi af i det mindste 600 rdl., eller en reen indkomst af mere end 150 rdl. Aarligen, i 20 forskjellige valgdistricter 20 debuterede;
2) i landdistricterne vælges af de indvaanere, hvilke have grundeiendom til en skatteværdi af ikke mindre end 600 rdl og ikke mere end 30,000 rdl. Eller en reen indkomst af mere end 150 rdl aarligen, ligeledes i 20 forskjellige valgdistricter 20 debuterede.
3) af de større grundeiere, hvilke have en grundeiendom til en skatteværdi af mere end 30,000 rdl., vælges i et fælles valgdistrict 10 debuterede.
Valgbarheden er også i ogsaa i disse kjøbstad- og landvalgdistricter hverken betinget ved grundeiendom eller ved en bestemt census. Derimod bør ogsaa ved disse valg de oven anførte almindelige betingelser for valgretten og valgbarheden være forhaandne.
De nærmere bestemmelser angaaende disse grundsætningers udførelse ville være indeholdt i valgloven.

Art. 77.
Valghandlingen er offentlig. Afstemningen er mundtlig.

Art. 78.
Valgretten kan ikkun udøves i person.

Art. 79.
Valgperioden omfatter fire aar og begynder med den dag paa hvilke den nyvalgte Landsforsamling aabnes.

Art. 80.
Enhver ledig plads af en debuteret besættes ufortøvet ved nyt valg.
Naar en debuteret 14 dage efter Landagens aabning ikke har indfundet sig, uden at have anført af Landsforsamlingen bifaldte grunde, saa kan Landsforsamlingen beslutte foretagelsen af et nyt valg.

Art. 81
I henseende til fremgangsmaaden, der ved de debuteredes valg er at iagttage, fastsaettes de nærmere bestemmelser i en særskilt valglov.

Art. 82.
De valgte debuterde repræsenterer det samtlige slesvig-holsteenske folk, ikke alene sit valgdistricts valgere.

Art. 83.
Embedsmænd, hvilke vælges til debuterde, behøve ingen orlov

Art. 84.
Antager en debuteret et lønnet statsembede, saa ophører han at være medlem af Landsforsamlingen; dog kan han strax vælges igen.

Art. 85.
Landsforsamlingen sammentræder til den ordentlige Landdag ogsaa uden særegen sammenkaldelse  een gang om aaret, nemlig den 1. nov., og naar denne dag falder paa en søndag, den følgende dag. Den ordentlige landdag bør hver gang forelægges statshuusholdningens aarlige budget.
Extraordinair indkaldes Landsforsamlingen af hertugen, saa ofte han finder det fornødent.

Art. 86.
Hertugen er bemyndiget til at opsætte og at flytte Landdagen og at opløse Landsforsamlingen. Den ordentlige Landdag kan uden Landsforsamlingens samtykke ikke opsættes eller flyttes før 30 dages udløb.

Art. 87.
Til gyldigheden af enhver opløsning af Landsforsamlingen udkræves, at opløsningsacten indeholder anordning af nye valg, saa at samme inden 30 dage efter den dag, da opløsningen skeer, kunne være fuldendte, såvelsom den nyvalgte Landsforsamling indkaldelse saa at samme inden yderligere 30 dage sammentræder.

Art. 88.
Regeringens sæde er Landsforsamlingens regelmæssige forsamlingssted.

Art. 89.
Landsforsamlingen erklæres af alderspræsidenten aabnet; den vælger sin præsident, fire vicepræsidenter og secretairer; den undersøger sine medlemmers legitimation og ordner forretningsgangen ved en forretnings-anordning.
Landsforsamlingen vælger i begyndelsen af hver lovgivnings-periode for den tid, som denne vil være, en justits-committee af 13 medlemmer og en finans-committee af 5 medlemmer.

Art. 90.
Landsforsamlingens præsident tilkommer, saalænge Landagen varer, politiet i forsamlingshuset.

Art. 91.
Til gyldig beslutning af Landsforsamlingen udfordres, at flertallet af dens medlemmers lovmæssige antal er tilstede.

Art. 92.
Ved enhver beslutning af Landsforsamlingen er den absolutte stemmefleerhed afgjørende, førsaavidt ikke grundloven bestemmer andet. Ved valgene er den relative stemmefleerhed afgjørende, med undtagelse af valgene af præsidenten og vicepræsidenterne, hvilke vælges ved absolut stemme fleerhed.

Art. 93.
Landsforsamlingens sessioner ere offentlige. Paa forlangende af præsidenten eller af et antal af 5 medlemmer kan den offentlige session overgaae i en hemmelig, og er det da afhængende af forsamlingens beslutning, om der er grund til at raadføre i en hemmelig session.

Art. 94.
Over hvert lovforslag, saavelsom over alle andragender til hvis antagelse en større, end den absolutte stemmefleerhed, forlanges, bør regelmæssigen raadføres paa 2 ikke umiddelbart paa hinanden følgende dage. Undtagelser herfra kune ikkun besluttes med stemmefleerhed af to trediedele af de tilstedeværende medlemmer.

Art. 95.
Ingen debuteret kan paa det offentliges vegne sættes under tiltale eller tages til ansvar paa grund af sine afstemninger eller yttringer i Landsforsamlingen.

Art. 96.
Ikkun med Landsforsamlingens samtykke kan medens Landdagen varer et medlem af samme arresteres eller underkastes en straffeproces med mindre han skulle være paagreben under en forbrydelse paa aabenbar gjerning.

Art. 97.
Det er forbudt, at overrække Landsforsamlingen petitioner i person eller ved deputationer. Landsforsamlingen har ret til at henvise de til samme stilede petitioner til ministrene. Ministrene ere forpligtede til om sammes indholdt at give oplysning, naar Landsforsamlingen forlanger det.

Art. 98.
Enhver debuteret er berettiget til at forlange af ministrene oplysning, naar han i en foregaaende session har anmeldt sin hensigt, at stille et spørgsmaal, og derhos har betegnet sammes gjenstand.

Art. 99.
Enhver debuteret erholder under Landagen i daglige diæter 2 specier og som erstatning af reiseomkostningerne en halv species for hver miil.

==VII. Om statens forhold til de religiøse menigheder.==

Art. 100.
Staten yder alle kirke- og religiøse menigheder, lige beskyttelse. Den vaager imidlertid over, at alle holde sig indenfor grændserne af lydigheden, hvilke de skylde statens love.

Art. 101.
Friheden med hensyn til trosbekjendelsen, til nye religionsselskabers dannelse og fælles religionsøvelse garanteres.

Art. 102
Corporationsrettigheder ere ikkun i det tilfælde at formene en religiøs menighed, naar lære, forfatning og disciplin stride mod statens formaal.

==VIII. Om skolen.==

Art. 103
Skolens forvaltning vil anbetroes en særlig overautoritet.

Art. 104.
De geistliges deeltagelse i tilsynet med skolerne vil blive reguleret ved en lov.

==IX. Om justitsen.==

Art. 105.
Domstolene ere uafhængige i alt, hvad der angaar dommerkaldet.

Art. 106.
En domstol kan hverken oprettes eller ophæves, uden ved et lovbud.

Art. 107.
Domstolenes organisation og deres medlemmers antal bestemmes ved loven.

Art. 108.
En dommer kan kun udnævnes paa livstid.

Art. 109.
Ingen dommer kan afsættes fra sit embede, uden ved dom og ret.
Suspendering fra dommerembedet kan kun finde sted efter anordning vedkommende domstol.

Art. 110.
En dommer kan ikke mod sin villie sættes udaf virksomhed undtagen i de tilfælde og under de former, der ved loven nærmere ville vorde bestemte.

Art. 111.
Ingen dommer kan tillige have et andet embede, der gageres af staten

Art. 112.
En dommer kan foruden sin gage ikke modtage nogen som helst biiendtægter eller gratificationer af regjeringen.

Art. 113.
Spørgsmaalet, om en lov er udgaaet paa forfatningsmæssig maade, henrører ikke til dommerens competence.

Art. 114.
Retspleiens udskillelse fra forvaltningen skal ogsaa indføres hos de underordnede autoriteter.

Art. 115.
Enhver, som tror sig forkrænket i sin ret ved en handling af statsmagten, kan fordre sagen behandlet for domstolen.
En særskilt lov vil give de nærmere bestemmelser og nødvendige indskrænkninger, for at forvaltningens uhindrede fremgang ikke standses ved udøvelsen af hiin rettighed.

Art. 116.
Alle priviligerede værneting, saavel personelle som reelle ville blive ophævde.

Art. 117.
Rettergangen vil regelmæssigen være offentlig og mundtlig.

Art. 118.
I Straffesager vil regelmæssigen anklageprocessen finde sted.

Art. 119.
I større straffesager, ligesom over alle politiske og presseforseelser ville edsvorne dømme.

Art. 120.
Tydske domstoles kjendelser, der er retskraftige, kunne exequeres i hertugdømmerne Slesvig-Holsteen ligemed de egne domstoles kjendelser.

==X. Om statsembedsmændene.==

Art. 121.
Kun slesvig-holsteenske og andere tydske statsborgere kunne ansættes som statsembedsmænd.

Art. 122.
Ingen statsembedsmand, der er ansat uden nogen indskrænkning i henseende til tiden, kan uden dom frafjernes den med hans embede forbundne gage og indtægt, hvorhos dog de undtagelser og bestemmelser forbeholdes, som loven vil angive.
Statsembedsmænds ansættelse paa bestemt tid kan kun finde sted efter en lovs bestemmelse.

Art. 123.
Ingen statsembedsmand kan forflyttes uden sit samtykke, de undtagelser og bestemmelser forbeholdte, som loven vil angive.

Art. 124.
Statsembedsmænd kunne kun oppebære gebyrer i medfør af loven.

Art. 125.
Statsembedsmændene ere for overskridelse af deres embedsmyndighed ansvarlige mod enhver, som derved forudrettes.

==XI. Om den bevæbnede magt.==

Art. 126.
Den bevæbnede magt bestaaer af landhæren, sømagten og borgerbevæbningen.

Art. 127.
I Slesvig-Holsteens bevæbnede magt kunne kun Slesvig-Holsteenerne og ander tydske statsborgere tjene. Undtagelser kunne kun finde sted efter en lovs bestemmelse.

Art. 128.
Maaden, paa hvilken der indstilles til landhæren og til sømagten, ligesom tjenestetiden, bestemmer loven.

Art. 129.
Den officererne ved landhæren og i sømagten meddelte grad og den dermed forbundne kunne, naar ansættelsen er skeet uden tidsindskrænkning, kun fortabes ved dom; de undtagelser og bestemmelser forbeholdte, som loven vil anordne.

Art. 130.
Den bevæbnede magt kan mod statsborgere kun anvendes efter civilautoriteternes forlangende og i de tilfælde og under de former, som loven bestemmer.

Art. 131.
Slesvig-Holsteenske statsborgere kunne ikke tjene i den bevæbndemagt af en ikke tydsk stat. Undtagelser kunne kun finde sted med Landsforsamlingens samtykke.

Art. 132.
Slesvig-Holsteenske tropper kunne kun med Landsforsamlingens samtykke eller efter anordning af den tydske centralmagt overskride det tydske statsgebet grænser.

Art. 133.
Sømagten har sine stationer, værfter og arsenaler i Slesvig-Holsteen. Undtagelser kunne kun finde sted med Landsforsamlingens samtykke.

Art. 134.
Tropper af ikke tydsk stater kan det kun med Landsforsamlingens samtykke tilstædes at betræde statsgebetet.

Art. 135.
Borgerbevæbningens forhold ville blive ordnede ved en særlig lov.

==XII. Om statshuusholdningen.==

Art. 136.
Enhversomhelst eiendom og formue i Hertugdømmerne, som hidtindtil har været betegnet som landsherrelig, er, da den regjerende linie her ikke har nogen privat- eller familieformue, statsejendom.
Alt ved statsmidler eller for staten erhvervede bliver en del af statsformuen. Krigscontributioner, skadesløsholdelsespenge og hvad landsherren ellers maate faae erhvervet ifølge statsconventionen, alliance, eller krig, er derfor ligeledes statsejendom.
Over statens samtlige formue, navnlig over de grundherrelige afgifter og præstationer, som statskatten er beføiet til at oppebære, ligesom over de udestaaende krav optages nøiagtige og fuldstændige inventarier.
Enkelte dele af statsformuen, f. eks. visse slotte og hauger overgives hertugen ved bestemmelsen af hans civilliste til afbenyttelse, eller medlemmerne af den fyrstelige familie ved bestemmelsen af deres apanager og enkepensioner. Al anden statsformue anvises statsforvaltningens enkelte afdelinger til forvaltning og anvendelse. Enhver afdeling af statsforvaltningen har aarligen med regnskabsaflæggelsen at indlevere nøiagtige oplysninger angaaende den samme anbetroede statsformues forøgelse eller formindskelse.
Ubevægelig statsformue skal conserveres i sit væsentlige bestaaende og kan derfor uden Landsforsamlingens samtykke hverken formindskes ved afhændelse, eller bebyrdes med gjeld eller med andre vedvarende byrder.

Art. 137.
Regaliers ?behod, indførelse eller afskaffelse er afhængig af Landsforsamlingens beslutning, der bestemmer maaden, hvorpaa de skulle forvaltes.

Art. 138.
Oppebørsel af gebyrer for afbenyttelsen af offentlige anstalter, f. eks. chausseepenge, færgepenge m. m. eller for statsembedsmændenes forretninger og udøvelsen af saakaldte fiscirettigheder, saasom statssportler, dispensationspenge m. m. kan kun anordnes ved en lov.

Art. 139.
Den ordeltlige Landsforsamlingforelæges aarligen til approbation et overslag over alle statens ventelig forestaaende udgifter, hvorhos tillige deres nødvendighed eller gavnlighed paavises.
Afvigelser fra det approberede overslag i det hele eller i dets enkelte positioner behøve Landsforsamlingens efterfølgende approbation.

Art. 140.
Saavidt indkomsterne af statsformuen, regalierne og gebyrerne ikke ere tilstrækkelige til dermed at udrede de bevilgede udgivter, bestrides statens fornødenheder ved skatter og afgifter.
Overslaget over udgivterne ledsages af forslag angaaende de dertil fornødne skatter og afgifter, om hvis oppebørsel Landsforsamlingen tager beslutning. Skatternes og afgifternes bevilling gjelder kun for eet aar.
De bevilgede skatter og afgifter udskrives aarligen ved en skattelov.
Ingen autorietet er beføiet til at oppebære skatter og afgifter, når oppebørseelen ikke er anordnet ved loven.

Art. 141.
Det aarlige statsregnskab over stedfundne indtægter og udgifter, staten vedkommende, med alle beviis-bilæg, meddeles den af den sidste ordenlige Landsforsamling valgte finans-committee til sammes revision to maaneder forinden den næste ordentlige Landsforsamling aabnes. Committeen har ret til af ministeriet at forlange enhversomhelst oplysning. Statsregnskabet med tilbehør, ledsaget af finants-committeens indberetning, forelægges den næste ordentlige Landsforsamling i dens første møde.

Art. 142.
Staten forpligtes ved laan og garantier kun da, naar de af Landsforsamlingen ere approberede.

Art. 143.
Statshovedkassen forbliver i Rendsborg, indtil loven herom bestemmer anderledes.

Art. 144.
Privilegier i henseende til skatter og afgifter kunne ikke indføres.
Den estaaende skattelovgivning skal underkastes en revision.

==XIII. Almindelige bestemmelser.==

Art. 145.
Statsvaabnet danne to blaae løver i gyldent skjold og et sølv neldeblad i rødt skjold.

Art. 146.
Enhver tydsker nyder i Hertugdømmerne den beskyttelse, der er garanteret de slesvig-holsteenske statsborgere.

Art. 147.
Regeringens sæde kan kun være indenfor landets grændser og bestemmes ved loven.

Art. 148.
Communalforfatningen for stad og land ville vorde baserede paa frit valg af forstandere og repræsentanter, regelmæssig offentlighed af communalforhandlingerne og selvstændig forvaltning af communalformuer under tilsyn af staten.

Art. 149.
I enhver lov skal det udtrykkeligen anføres, at den gives i overensstemmelse med Landsforfatningens beslutning.

Art. 150.
Til udførelsen af de i artiklerne 17, 29, 110,111, 112, 115, 116, 117, 118, 119, 130 udtalte grundsætninger ville særskilte love udgaae. Indtil disse loves udstædelse forblive de i henssende til samme gjenstande bestaaende love og retsnormer gjeldende. Alle lovlige forskrivter og retsnormer, der staae i modsigelse med statsgrundlovens øvrige bestemmelser, træde ufortøvet udaf kraft.

Art. 151.
Alle ved denne grundlov ikke ophævede lovlige bestemmelser og retsnormer, der agtes lige med hine, forblive i kraft.

Art. 152.
Artiklerne 13, 16, 18, 19 og 22 kunne i krigs- eller oprørs-tilfælde for enkelte distrikter og på bestemt tid sættes udaf kraft ved en speciel lov. Er Landsforsamlingen ikke forsamlet. Saa kan den provisoriske suspendering paabydes ved anordning af hertugen, der contrasigneres af samtlige ministre og under deres ansvar. En saadan anordning meddeleles ufortøvet Landsforsamlingens justitscommittee, og på dens mulige forlangende sammenkaldes Landsforsamlingen uden ophold.

Art. 153.
Landsforsamlingens medlemmer, alle statsembedsmænd og den væbnede magt have at sværge troskab og lydighed mod hertugen og statsgrundloven.

Art. 154.
Til gyldigen at forandre denne grundlov kræves overeensstemmelse mellem hertugen og Landsforsamlingen og det med en stemmeflerhed af to trediedele af det lovlige antal af dens medlemmer.

==XIV. Transitoriske bestemmelser.==

Art. 155.
Den constituerende Landsforsamling bliver bestaaende efter denne statsgrundlovs forkyndelse indtil den første ordentlige Landsforsamling træder sammen, og har alle rettigheder og forpliglelser, som denne grundlov tillægger en ordentlig Landsforsamling.

Art. 156.
Den constituerende Landsforsamling kon mod dens villie hverken opløses eller opsættes.
Enhver forandring i den bestaaende Landsregjering behøver Landsforsamlingens samtykke.
Alle siden den 24de marts 1848 af den provisoriske regering i Slesvig-Holsteen givne love kunne ikkun med Landsforsamlingens Samtykke forandres eller ophæves.
Uden Landsforsamlingens samtykke kan ingen ny lov gives og ingen ny skat paalægges paany.
Alle bestaaende skatter og afgifter ligesom andre statsindkomster oppebæres fremdeles indtil den 31,. dec. 1848, af den af Landsforsamlingen anerkjendte Landsregering.

Art. 157.
Alle bestaaende gebyrer oppebæres fremdeles indtil der udgaae nye lovlige bestemmelser desangaaende.

Art. 158.
Denne forfatnings bestemmelser forblive kun forsaavidt gyldige, som de staae i overeensstemmelse med Tydsklands fremtidige definitive forfatning.
Indtil den tydske forfatning definitiv bestemmes, have de midlertidige grundlove, der angaae Tydsklands forfatning, forsaavidt som denne grundlovs indhold ikke stemmer overeens dermed, gyldigheden frem for denne sidste, selv uden de slesvig-holsteenske statsautorieteters samtykke og ere bindende for de slesvig-holsteenske statsautoriteter og statsborgere.

Art. 159.
Ved statsgrundlovens næste revision kunne forandringer i samme besluttes ved simpel majoritet.

----------

Alle landets indvaanere, isærdeleshed alle øvrigheder, autoriteter og embedsmænd bydes, i alle puncter at efterkomme forestaaende grundlovsmæssige forskrivter.

Rendsborg, den 15de september 1848

Den Provisoriske Regering.

(kilde: Staatsgrundgesetz für die Herzogthümer Schleswig-Holstein. Statsgrundlov for hertugdømmerne Slesvig-Holsteen. Rendsborg, den 15. september 1848.)

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>l21xzrtb7dhc5w8aqi4x4uz7vx0jy2p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kristuslegender</title>
    <ns>0</ns>
    <id>34793</id>
    <revision>
      <id>431120</id>
      <parentid>77700</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431120</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="302290" sha1="icc6n2rbl3zqv6xfdpw7395phakos5s" xml:space="preserve">&lt;span style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;

  &lt;p&gt;SELMA LAGERLØF&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;SKRIFTER&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;VI BIND&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;KRISTUSLEGENDER&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-decoration:line-through;&quot;&gt;LILJECRONAS HJEM&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;- KJØBENHAVN-KRISTIANIA LONDON - BERLIN -&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;MDCCCCXXII&lt;/p&gt;
&lt;/span&gt;


  &lt;h3&gt;Den Hellige Nat&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;DA jeg var fem Aar gammel, havde jeg en stor Sorg. Saa stor, at jeg egentlig ikke tror, jeg har haft nogen større siden. &amp;mdash; Da døde min Farmor. Lige til da havde hun hver Dag siddet i Hjørnesofaen i sit Værelse og fortalt Historier.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det staar for mig, som om Farmor sad og fortalte og fortalte fra Morgen til Aften, og vi Børn sad ganske stille ved Siden af hende og hørte paa. Det var et dejligt Liv. Ingen Børn i hele Verden havde det som vi.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det er ikke meget, jeg husker om min Farmor. Jeg kan huske, at hun havde smukt, kridhvidt Haar, at hun gik meget bøjet, og at hun altid sad og strikkede paa en Strømpe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg husker ogsaa, at hun, naar hun havde fortalt en Historie, gerne lagde sin Haand paa mit Hoved, og saa sagde hun: „Og alt dette er lige saa sandt, som at jeg ser dig og du ser mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa husker jeg ogsaa, at hun kunde synge Viser, men det gjorde hun kun engang imellem. En af hendes Viser handlede om en Ridder og en Havfrue, og den havde til Omkvæd: „Blæser koldt, koldt Vejr over Sø.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og endelig kan jeg huske en lille Bøn, hun har lært mig, og et Salmevers.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alle de Historier, hun har fortalt mig, har jeg kun en svag og uklar Erindring om. Der er kun en eneste af dem, som jeg husker saa tydeligt, at jeg kan fortælle den igen. Det er en lille Fortælling om Jesu Fødsel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se, dette er næsten alt, hvad jeg kan huske om min Farmor, med Undtagelse af det, som jeg husker bedst, og det er mit store Savn, da hun var borte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg husker den Morgen, da Hjørnesofaen stod tom, og da det ikke var til at begribe, hvordan Dagens Timer skulde faa Ende. Det husker jeg. Det glemmer jeg aldrig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og jeg husker, at vi Børn blev ført hen for at kysse den dødes Haand. Og vi var bange for at gøre det, men da var der en eller anden, der sagde til os, at dette var sidste Gang, vi kunde takke Farmor for al den Glæde, hun havde gjort os.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og jeg husker, at alle Viserne og Historierne blev kørt bort fra Gaarden, indpakkede i en lang, sort Kiste, og at de aldrig kom tilbage igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg husker, at der var noget borte i Livet. Det var, som om Døren til en hel stor, dejlig, fortryllet Verden, hvor vi før havde kunnet gaa frit ud og ind, var bleven lukket i Laas. Og nu var der ingen, der havde Nøglen til den Dør.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og jeg husker, at vi Børn efterhaanden lærte at lege med Dukker og Legetøj og leve som andre Børn, og det kunde da se ud, som vi ikke mere savnede vor Farmor eller ikke mere huskede hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men endnu den Dag i Dag, fyrretyve Aar efter, mens jeg sidder og samler de Legender om Kristus, som jeg hørte ovre i Østerland, vaagner i min Erindring det lille Sagn om Jesu Fødsel, som Farmor plejede at fortælle, og jeg faar Lyst til at fortælle det endnu engang og lade ogsaa det komme ind i min Samling.&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;* *&lt;br /&gt;*&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var en Juledag, og alle var kørt til Kirke undtagen Farmor og jeg. Jeg tror, vi to var ganske ene i hele Huset. Vi havde ikke faaet Lov at køre med, fordi den ene af os var for gammel og den anden ikke gammel nok. Og vi var begge to bedrøvede over, at vi ikke kunde komme med og høre Froprædiken og se Julelysene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men som vi saaledes sad der i vor Ensomhed, gav Farmor sig til at fortælle:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der var engang en Mand,“ sagde hun, „der gik ud i den mørke Nat for at laane Ild. Han gik fra Hus til Hus og bankede paa. Hjælp mig, hjælp mig! sagde han. Min Hustru har lige født et Barn, og jeg maa tænde Ild for at varme hende og den lille.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det var dyb Nat, saa alle Mennesker sov. Ingen svarede ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Manden gik og gik. Til sidst opdagede han et Lysskær som af Ild langt borte. Han vendte da sine Skridt i den Retning og saa, at Skæret kom fra et Baal, der brændte paa Marken. En Mængde hvide Faar laa og sov omkring Ilden, og en gammel Hyrde sad og vogtede Hjorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Manden, der vilde laane Ild, kom hen til Faarene, saa han, at der laa tre store Hunde og sov ved Hyrdens Fødder. De vaagnede alle tre, da han kom, og aabnede deres store Gab, som om de vilde gø, men der hørtes ikke en Lyd. Manden saa, at de rejste Børster, han saa, at deres skarpe Tænder skinnede hvide i Ildskæret, og at de for løs paa ham. Han følte, at en af dem slog Tænderne i hans Ben og en i hans Haand, mens den tredje bed sig fast i hans Strube. Men Kæberne og Tænderne, som Hundene skulde bide med, vilde ikke lystre dem, og Manden led ikke den mindste Skade.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu vilde Manden gaa videre for at faa det, han var kommen efter. Men Faarene laa saa tæt op til hverandre, Ryg imod Ryg, at han ikke kunde komme til. Da traadte Manden op paa Faarenes Ryg og gik over dem henimod Ilden. Og ikke eet af Dyrene vaagnede eller rørte sig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa langt havde Farmor faaet Lov at fortælle uden at blive forstyrret, men nu kunde jeg ikke lade være at afbryde hende. „Hvorfor gjorde de ikke det, Farmor?“ spurgte jeg. „Det skal du faa at vide om lidt,“ svarede Farmor og blev ved med sin Historie.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Da Manden var naaet næsten helt hen til Ilden, saa Hyrden op. Han var en gammel, gnaven Mand, uvenlig og haard imod alle Mennesker. Og da han nu saa en fremmed nærme sig, greb han en lang, spids Pigstav, som han plejede at støtte sig til, naar han drev sin Hjord paa Græs, og kastede den henimod ham. Og Pigstaven for hvinende lige imod Manden, men inden den ramte ham, fløj den til Side og susede forbi ham langt ud paa Marken.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Farmor var kommen saa langt, afbrød jeg hende paany. „Farmor, hvorfor vilde Kæppen ikke slaa Manden?“ Dog, Farmor svarede ikke paa mit Spørgsmaal, men blev ved med sin Fortælling.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu kom Manden hen til Hyrden og sagde til ham: „Aa, hjælp mig og lad mig laane lidt Ild hos dig! Min Hustru har nylig født et Barn, og jeg maa have Ild til at varme hende og den lille.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hyrden havde mest Lyst til at sige Nej, men da han tænkte paa, at Hundene ikke havde kunnet gøre Manden noget ondt, at Faarene ikke var løbet deres Vej for ham, og at hans Pigstav ikke havde villet ramme ham, blev han underlig bange og turde ikke nægte ham, hvad han forlangte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tag saa meget, du behøver,“ sagde han til Manden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Ilden var næsten helt udbrændt. Der var ikke en eneste Brand tilbage, kun en stor Bunke Gløder, og den fremmede havde hverken Ildskuffe eller Skovl, hvori han kunde bære de glødende Kul.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Hyrden saa dette, gentog han: »Tag saa meget, du behøver,“ og han glædede sig over, at Manden ikke kunde faa nogen Ild alligevel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Manden bøjede sig ned, samlede Kulgløderne op af Asken med sine bare Hænder og lagde dem i sin Kappe. Og Gløderne brændte ikke hans Hænder, da han rørte ved dem, ikke heller sved de hans Kappe, men Manden bar dem bort, som om det havde været Nødder eller Æbler.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men her blev Fortællersken afbrudt for tredje Gang. „Farmor hvorfor vilde Gløderne ikke brænde Manden?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det skal du nok faa at høre,“ svarede Farmor, og saa fortalte hun videre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Da nu denne Hyrde, der var saadan et ondt og arrigt Menneske, saa alt dette, spurgte han forundret sig selv: „Hvad er dog dette for en Nat, siden Hundene ikke bider, Faarene ikke lader sig skræmme, Spydet ikke dræber og Ilden ikke brænder?“ Han kaldte den fremmede tilbage og sagde til ham: „Hvad er det dog for en Nat? Og hvoraf kommer det, at alle Ting viser dig Barmhjertighed?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da svarede Manden ham: „Jeg kan ikke sige dig det, naar du ikke selv kan se det.“ Og han vilde skynde sig bort for saa hurtigt som muligt at skaffe sin Hustru og Barn Varme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Hyrden sagde til sig selv, at han vilde ikke tabe denne Mand af Syne, før han fik Rede paa, hvad alt dette kunde betyde. Han rejste sig op og fulgte efter Manden, indtil han kom til det Sted, hvor han hørte hjemme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da saa Hyrden, at Manden ikke havde saa meget som en Hytte at bo i, men han havde sin Hustru og Barnet liggende i en Klippehule, hvor der ikke fandtes andet end de bare, nøgne Stenvægge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Hyrden tænkte ved sig selv, at det stakkels uskyldige Barn maaske vilde fryse ihjel der i Grotten, og skønt han var en haard Mand, blev han rørt og tænkte, at han vilde hjælpe Barnet. Og han tog sin Ransel af Skulderen, og ud af den tog han et hvidt og blødt Faareskind, gav det til den fremmede Mand og sagde, at han skulde lade Barnet sove paa det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i samme Øjeblik han viste, at ogsaa han kunde være barmhjertig, blev hans Øjne opladte, og han saa, hvad han før ikke havde kunnet se, og han hørte, hvad han før ikke havde kunnet høre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han saa, at rundt omkring ham stod der en tæt Kreds af smaa Engle med sølvhvide Vinger. Og hver af dem holdt en Strengeleg i sin Haand, og alle sang de med høj Røst, at i Nat var Frelseren født, han, der skulde frelse Verden fra dens Synder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da forstod han, hvorfor alle Ting var saa glade i denne Nat, at de ikke vilde gøre noget ondt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og det var ikke blot rundt om Hyrden, Englene stod; overalt, hvor han vendte sit Blik, saa han dem. De sad inde i Grotten, og de sad udenfor paa Bjerget, og de fløj under Himlen. De kom gaaende henad Vejen i store Flokke, og naar de kom forbi Grotten, blev de staaende for at kaste et Blik paa Barnet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var en saadan Uendelighed af Jubel og Glæde og Sang og Leg, og alt dette saa han i den mørke Nat, hvor han før ikke havde kunnet skelne det mindste. Han blev saa glad over, at hans Øjne var blevet opladte, saa han faldt paa sine Knæ og takkede Gud.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Farmor var kommen saa langt, sukkede hun og sagde: „Men hvad den Hyrde saa, det kunde vi ogsaa se, thi Englene kommer flyvende ned fra Himlen hver Julenat, hvis vi blot havde Øje for dem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa lagde Farmor sin Haand paa mit Hoved og sagde: „Dette maa du ikke glemme, for det er lige saa sandt, som at jeg ser dig og du ser mig. Det er ikke Lys og Lamper, det kommer an paa, og det er ikke Maane og Sol, der er det væsentlige, men det, som er fornødent, er at vi har Øjne, der kan se Guds Herlighed.“&lt;/p&gt;
  &lt;h3&gt;Kejserens Syn&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;DET var paa den Tid, da Augustus var Kejser i Rom, og Herodes var Konge i Jerusalem. &amp;mdash; Da skete det engang, at en saa stor og hellig Nat sænkede sig over Jorden. Det var den mørkeste Nat, noget Menneske havde set; man skulde tro, at en Kælderhvælving havde lukket sig over Jorden. Det var umuligt at skelne Land fra Vand, og man kunde ikke finde sig til Rette paa den Vej, man kendte bedst. Og det kunde ikke være anderledes; thi fra Himlen kom der ikke en Lysstraale. Alle Stjerner havde lukket sig inde, og den blide Maane havde vendt sit Ansigt bort. Og Stilheden var lige saa dyb som Mørket. Floderne havde standset deres Løb, Vinden rørte sig ikke, og om det saa var Bævreaspens Blade, saa dirrede de ikke. Den, der var gaaet ned til Stranden, vilde have set, at Brændingen ikke bruste; den, der var gaaet ud i Ørkenen, vilde ikke have hørt Sandet knitre under sin Fod. Alt var forstenet og ubevægeligt for ikke at forstyrre den hellige Nat. Græsset turde ikke vokse, Duggen vilde ikke falde, og Blomsterne vovede ikke at udaande Vellugt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I denne Nat jagede Rovdyrene ikke, og Slangerne stak ikke, og Hundene gøede ikke. Og hvad der var endnu vidunderligere: heller ikke de livløse Ting vilde forstyrre Nattens Hellighed ved at lade sig bruge til noget ondt. Ingen Dirk vilde have aahnet en Laas, og ingen Kniv havde været i Stand til at udgyde Blod.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Netop i denne Nat kom en lille Skare Mennesker ned fra Roms Kejserbolig paa Palatinerbjerget og tog Vejen over Forum op imod Capitolium. Paa den Dag, som nu var til Ende, havde nemlig Senatorerne forespurgt hos Kejseren, om det maatte behage ham at tillade, at de rejste ham et Tempel paa Roms hellige Bjerg. Men Augustus havde ikke straks givet sit Samtykke. Han vidste ikke, om de gamle Guder vilde finde sig i, at der rejstes et Tempel for ham ved Siden af deres, og han havde svaret, at han først ved et natligt Offer til sin Genius vilde udforske deres Vilje i denne Sag. Det var ham, der nu, ledsaget af sine fortrolige, drog op for at frembære deres Offer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Augustus lod sig bære i en Bærestol; thi han var gammel og havde ondt ved at gaa opad de mange Trin til Capitolium. Han holdt selv Buret med Duerne, som han vilde ofre til sin Genius. Hverken Præster eller Soldater eller Senatorer ledsagede ham, kun hans nærmeste Venner. Fakkelbærere gik foran ham, ligesom for at bane Vej gennem Nattemørket, og bag efter ham gik Slaver, der bar Altertrefoden, Veddet, Offerknivene, den hellige Ild og alt andet, der udkrævedes til Ofringen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Vejen samtalede Kejseren muntert med sine fortrolige, og derfor lagde ingen af dem Mærke til Nattens vidunderlige Tavshed og Ro. Først da de havde naaet den tomme Plads øverst paa Capitolium, hvor det ny Tempel skulde bygges, gik det op for dem, at der var noget usædvanligt paa Færde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dette, saa de, var ikke en Nat som alle andre; thi ovre paa Klipperanden saa de den forunderligste Skikkelse. Først troede de, at det var Stubben af et gammelt, kroget Oliventræ, dernæst troede de, det var et ældgammelt Stenbillede fra Jupitertemplet, der var vandret ud paa Klippen. Endelig gik det op for dem, at det ikke kunde være nogen anden end den gamle Sibylle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Noget saa gammelt; saa vejrslaget og saa kæmpestort havde de aldrig set. Denne gamle Kvinde var skrækindjagende. Havde ikke Kejseren været der, vilde de alle straks været flygtet hjem til deres Senge. „Det er hende,“ hviskede de til hverandre, „der tæller lige saa mange Aar, som der er Sandskorn paa hendes Hjemlands Kyst. Hvorfor er hun kommen ud af sin Hule netop i Nat? Hvad varsler hun Kejseren og Riget, hun, der skriver sine Profetier paa Træernes Blade og ved, at Vinden fører Orakelordet til den, det er bestemt for?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De var saa skrækslagne, at hvis Sibyllen blot havde gjort en eneste Bevægelse, havde de alle kastet sig paa Knæ med Panden mod Jorden. Men hun sad saa stille, som om hun var livløs. Hun sad paa Hug yderst ude paa Klipperanden, og med Haanden skyggende over Øjnene spejdede hun ud i Natten. Hun sad der, som om hun var gaaet op paa Klippen for bedre at se noget, der tildrog sig langt borte. Hun &amp;mdash; hun kunde altsaa se noget i en saadan Nat!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I samme Øjeblik mærkede Kejseren og alle i hans Følge, hvor dybt Mørket var. Ingen af dem kunde se en Haand for sig. Og hvilken Tavshed, hvilken Ro! Ikke engang Tiberens dumpe Brus kunde de høre. Men det var, som om Luften skulde kvæle dem; den kolde Sved brød frem paa deres Pander, og deres Hænder var matte og kraftløse. Der maatte forestaa noget forfærdeligt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men ingen vilde vise, at de var bange; alle sagde til Kejseren, at det var gode Tegn og Varsler. Hele Naturen holdt Aandedrættet tilbage for at hilse en ny Gud. De opfordrede Augustus til at paaskynde Offerhandlingen og sagde, at den gamle Sibylle sikkert var vandret ud af sin Hule for at hilse hans Genius.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Sandheden var den, at den gamle Sibylle var saa optagen af, hvad hun saa, at hun ikke engang vidste, at Augustus var kommen op til Capitolium. Hun var i Aanden henrykket til et fjernt Land, hvor hun vandrede over en stor Slette. I Mørket stødte hun med Foden til noget, hun troede var Græstuer. Hun bøjede sig ned og følte med Haanden … nej, det var ikke Tuer, men Faar; hun vandrede imellem store, sovende Faarehjorder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu opdagede hun Hyrdernes Ild, der brændte midt paa Marken, og hun famlede sig frem til den. Hyrderne laa og sov ved Ilden, og ved Siden af sig havde de lange, spidse Stave for at forsvare Hjorden mod de vilde Dyr. Men de smaa Dyr med de skinnende Øjne og de buskede Haler, som kom listende hen til Ilden &amp;mdash; var det ikke Schakaler? Og Hyrderne slyngede ikke Pigstavene efter dem, Hundene blev ved at sove, Faarene flygtede ikke, og de vilde Dyr lagde sig til Hvile ved Menneskenes Side.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var dette, Sibylle saa, og hun vidste intet om, hvad der gik for sig bagved hende paa Bjergtoppen. Hun mærkede ikke, at man rejste Alteret der, tændte Brændet, strøede Røgelsen derover, og at Kejseren tog den ene Due ud af Buret for at ofre den. Men hans Hænder var saa matte, at han ikke kunde holde Fuglen fast. Med et eneste Vingeslag gjorde den sig fri og forsvandt i Nattens Mørke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da dette skete, kastede Hofmændene mistænksomme Blikke til den gamle Sibylle. De troede, det var hende, der voldte Ulykken.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De kunde jo ikke vide, at Sibylle endnu i Aanden stod ved Hyrdernes Baal, og at hun nu lyttede efter en svag Klang, der bævede gennem den dødsstille Nat. Hun hørte den, længe før hun mærkede, at den ikke kom fra Jorden, men oppe fra Luften. Men da hun løftede sit Hoved, saa hun lyse, straalende Skikkelser svæve frem oppe i det dybe Mørke. Det var smaa Skarer af Engle, der fløj frem og tilbage over den vide Slette, lifligt syngende og ligesom søgende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men medens Sibyllen lyttede til Englesangen, gjorde Kejseren sig rede til et nyt Offer. Han toede sine Hænder, rensede Alteret og lod sig række den anden Due. Men skønt han anstrængte sig til det yderste for at holde Duen fast, smuttede dens glatte Legeme ud af hans Hænder, og den svang sig op i det uigennemtrængelige Mørke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kejseren blev forfærdet. Han kastede sig paa Knæ foran det tomme Alter og bad til sin Genius. Han anraabte ham om Kraft til at afværge de Ulykker, som denne Nat syntes at varsle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Heller ikke dette havde Sibyllen mærket noget til. Hun lyttede kun efter Englesangen, der blev stærkere og stærkere. Tilsidst blev den saa mægtig, at Hyrderne vaagnede derved. De rejste sig paa Albuen og saa straalende Skarer af sølverhvide Engle svæve frem oppe i Mørket i lange, svajende Rækker ligesom Trækfugle. Nogle havde Luth og Violin i Haanden, andre havde Zither og Harpe, og deres Sang klang saa munter som Børnelatter og saa sorgløs som Lærkekvidder. Da Hyrderne saa og hørte dette, stod de op for at gaa til Bjergbyen, hvor de hørte hjemme, og fortælle om Underet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hyrderne drog langsomt op ad en smal, bugtet Sti, og den gamle Sibylle fulgte dem. Paa een Gang blev der lyst oppe paa Bjerget. En stor, klar Stjerne tændtes lige over det, og Byen paa dets Top skinnede som Sølv i Stjernelyset. Alle de svævende Engleskarer skyndte sig derhen under Jubelraab, og Hyrderne paaskyndede deres Skridt, saa de næsten løb. Da de kom derop, saa de, at Englene havde samlet sig over en lav Stald i Nærheden af Byens Port. Det var en fattig Bygning med Tag af Straa og med den nøgne Klippe til Bagvæg. Over den stod Stjernen, og om den flokkede sig flere og flere Engle. Nogle satte sig paa Straataget, andre paa den stejle Klippevæg bagved Huset, atter andre holdt sig med flagrende Vinger svævende over det. Højt, højt op var Luften lys af de straalende Vinger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I samme Øjeblik, som Stjernen tændtes over Staden paa Bjerget, vaagnede hele Naturen, og Mændene, der stod paa Capitoliums Top, kunde ikke undgaa at lægge Mærke til det. De følte Luften bevæges af friske, men blide Vinde, en mild Vellugt bølgede op imod dem, Træerne susede, Tiberen begyndte at bruse, Stjernerne straalede, og Maanen stod paa een Gang højt paa Himlen og oplyste Verden. Og ned fra Skyerne svang sig de to Duer og satte sig paa Kejserens Skuldre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da dette Under skete, rejste Augustus sig i stolt Glæde, og hans Venner og Slaver styrtede paa Knæ. „Ave Cæsar!“ raabte de. „Din Genius har svaret dig. Du er den Gud, der skal tilbedes paa Capitoliums Top.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de Hyldingsraab, hvormed de henrykte Mænd tiljublede Kejseren, var saa skingrende, at den gamle Sibylle hørte dem. De vakte hende af hendes Syner; hun rejste sig fra sin Plads paa Klipperanden og traadte frem blandt Menneskene. Det var, som om en mørk Sky var steget op fra Dybden og sænkede sig ned over Bjergtoppen. Hun var forfærdelig i sin Ælde. Det stride Haar hang i tynde Tjavser ned over Ansigtet, Ledknuderne paa hendes Lemmer var opsvulmede, og den mørke Hud dækkede hendes Legeme som haard Træbark med Rynke ved Rynke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men vældig og ærefrygtindgydende skred hun frem mod Kejseren. Med den ene Haand greb hun ham om Haandledet, med den anden pegede hun mod det fjerne Østen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se!“ bød hun, og Kejseren opløftede sine Øjne og saa og saa. Rummet aabnede sig for hans Blik, og han skuede ud til det fjerne Østerland. Og han saa et usselt Skur under en stejl Klippevæg og i den aabne Dør nogle knælende Hyrder. Inde i Stalden saa han en ung Moder paa Knæ foran et lille Barn, der laa paa Gulvet paa et Kornneg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Sibylles store, krogede Finger pegede henimod dette fattige Barn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ave Cæsar!“ sagde Sibylle med en Haanlatter. „Der er den Gud, som skal tilbedes paa Capitoliums Top.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Augustus veg tilbage for hende som for en vanvittig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da kom den mægtige Seeraand over Sibyllen. Hendes halvblinde Øjne begyndte at brænde, hendes Hænder hævede sig mod Himlen, hendes Røst fik en Klang og en Kraft, som maatte høres over den hele Verden. Hun udtalte Ord, som hun syntes at læse oppe mellem Stjernerne:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Paa Capitoliums Top skal Verdens Fornyer tilbedes, Krist eller Antikrist, men ej en skrøbelig Skabning.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun havde sagt dette, skred hun bort midt iblandt de skrækslagne Mennesker og gik langsomt ned ad Bjerget og forsvandt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Augustus lod næste Dag strengeligen forbyde at rejse noget Tempel for ham paa Toppen af Capitolium.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Stedet for byggede han der et Alter for det nyfødte Gudebarn og kaldte det Himlens Alter, Ara Coeli.&lt;/p&gt;
  &lt;h3&gt;De Vise Mænds Brønd&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;I det gamle Jødeland vandrede en barsk og huløjet gammel Kvinde omkring mellem visne Tidsler og gulnet Græs. Det var Tørken. &amp;mdash; Det var Sommer. Solen skinnede paa skyggeløse Bjergrygge, den mindste Vind hvirvlede tætte Skyer af Kalkstøv op fra den hvidgraa Jord; Hjordene havde flokket sig i Dalene om de udtørrede Bække.&lt;br /&gt;&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tørken gik omkring og mønstrede Vandforraadene. Hun vandrede ud til Salomons Damme og sukkede ved at se, at de klippefulde Bredder endnu indesluttede en anselig Vandmasse. Derpaa gik hun ned til den berømte Davidsbrønd ved Bethlehem og fandt ogsaa Vand der. Og saa vandrede hun med slæbende Skridt hen ad den store Landevej, der gaar fra Bethlehem til Jerusalem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun var kommen omtrent halvvejs, fik hun Øje paa de vise Mænds Brønd, som ligger der ved Vejkanten, og hun opdagede straks, at den var lige ved at tørre ud. Tørken satte sig paa Brøndens Rand, der er dannet af en eneste stor, udhulet Sten, og saa ned i Brønden. Det blanke Vandspejl, der ellers plejede at staa helt oppe ved Randen, var sunket dybt ned, og slimet Grønt og Mudder fra Bunden gjorde det urent og uklart.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Brønden saa Tørkens fortørrede Ansigt tegne sig paa dens matte Spejl, løb der et Angstens Gys henover den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg gad vidst, naar det kan være ude med dig,“ sagde Tørken. „Du kan vel ikke opdage en eller anden Vandaare dernede i Dybet, som kan give dig nyt Liv. Og Regn kan der Gud ske Lov ikke være Tale om før om to, tre Maaneder.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du kan være ganske rolig,“ sukkede Brønden. „Mig kan ingenting hjælpe. Det maatte da være en Kilde fra selve Paradiset.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saa vil jeg ikke forlade dig, før alt er forbi,“ sagde Tørken. Hun saa, at den gamle Brønd var paa sit Yderste, og nu vilde hun have den Glæde at se den dø bort Draabe for Draabe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun satte sig velbehagelig til Rette paa Brøndkanten og glædede sig til at høre, hvor Vandet sukkede dernede i Dybet. Det var hende ogsaa til stor Trøst og Lise at se tørstige Vandringsmænd slæbe sig hen til Brønden, sænke Spanden ned og drage den op igen med nogle Draaber mudret Vand paa Bunden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saadan gik hele Dagen, og da Mørket faldt paa, saa Tørken atter ned i Brønden. Der blinkede endnu lidt Vand dernede. „Jeg bliver her Natten over,“ raabte hun. „Forhast dig ikke. Naar det bliver saa lyst, at jeg kan se ned i dig igen, er jeg sikker paa, at det er ude med dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tørken satte sig paa Brøndkanten, mens den hede Nat, der føltes endnu mere pinefuld og ubarmhjertig end Dagen, sænkede sig over Jødeland. Hunde og Schakaler tudede uophørlig, og tørstige Køer og Æsler svarede dem fra de ophedede Stalde. Naar Vinden undertiden rørte sig, bragte den ingen Svaling, men var hed og lummer som et stort, sovende Uhyres gispende Aandedræt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Stjernerne tindrede med den allerskønneste Glans; en lille blank Nymaane kastede et skønt, blaagrønt Lys over de graa Høje. Og ved dens Skin saa Tørken en stor Karavane komme dragende op imod den Høj, hvor de vise Mænds Brønd laa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tørken sad og saa paa det lange Tog og glædede sig paany ved Tanken om al den Tørst, der stundede mod Brønden, og som ikke vilde finde en Draabe Vand at læske sig med. Der kom saa mange Dyr og Førere, at de kunde have tømt Brønden, selv om den havde været helt fuld. Paa een Gang fik hun en Fornemmelse af, at der var noget underligt, noget spøgelseagtigt ved denne Karavane, der kom dragende frem igennem Natten. Alle Kamelerne kom først til Syne paa en Høj, der ragede op ved Synskredsens Rand &amp;mdash; det saa ud, som om de kom ned fra Himlen. I Maanelyset saa de langt større ud end almindelige Kameler, og de bar med en overnaturlig Lethed de vældige Byrder, der var læssede paa dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hun kunde da ikke tænke sig andet, end at det maatte være virkelige Dyr, hun saa dem jo aldeles tydeligt. Hun kunde endog se, at de forreste var Dromedarer med graat, glinsende Skind, og at disse var prægtigt optømmede, havde frynsede Sadeltæpper og styredes af smukke, højbaarne Ryttere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hele Toget gjorde Holdt ved Brønden, Dromedarerne lagde sig ned paa Jorden med tre bratte Ryk, og deres Ryttere steg af. Pakkamelerne blev staaende oprejst, og efterhaanden som de samlede sig, dannede de en Skov af høje Halse og Pukler og underlig opstablede Byrder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De tre Dromedarryttere gik straks henimod Tørken og hilste hende ved at lægge Haanden paa Pande og Bryst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun saa, at de bar blændende hvide Dragter og mægtige Turbaner, i hvis øverste Kant der var fæstet en skinnende Stjerne, der straalede, som om den var taget lige ned fra Himlen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi kommer fra et fjernt Land,“ sagde den ene af de fremmede, „og vi beder dig sige os, om dette virkelig er de vise Mænds Brønd.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saaledes kaldes den i Dag,“ sagde Tørken, „men i Morgen er her ikke nogen Brønd mere. Den dør i Nat.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det kan jeg tænke, efterdi jeg ser dig her,“ sagde Manden. »Men er dette da ikke en af de hellige brønde, der aldrig tørrer ud? Eller hvoraf har den faaet sit Navn?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg ved, den er hellig,“ sagde Tørken, „men hvad kan det hjælpe? De tre Vise er i Paradiset.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De tre Rejsende saa paa hverandre. „Kender du virkelig den gamle Brønds Historie?“ spurgte de.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg kender alle Brøndes og Kilders og Bækkes og Aaers Historie,“ sagde Tørken stolt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gør os da den Glæde at fortælle den,“ bad den fremmede. Og lyttende samlede de sig omkring den gamle Fjende af alt, hvad der er Grøde i.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tørken rømmede sig og krøb op paa Brøndens høje Kant som en Eventyrfortæller paa sin Stol. Og såa begyndte hun at fortælle:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„I Gabes i Medien, en By, der ligger lige ved Grænsen af Ørkenen og derfor ofte har været mig et kært Fristed, levede der for mange Aar siden tre Mænd, der var berømte for deres Visdom. De var ogsaa meget fattige, hvilket var et usædvanligt Tilfælde, thi i Gabes blev Kundskaben ellers holdt højt i Ære og vel betalt. Men for disse Mænds Vedkommende kunde det ikke godt være anderledes, thi den ene af dem var uhyre gammel, den anden var befængt med Spedalskhed, og den tredje var en sort, tyklæbet Neger. Menneskene ansaa den første for altfor gammel til at kunne lære dem noget, den anden undveg de af Frygt for Smitte, og den tredje vilde de ikke lytte til, fordi de troede at vide, at aldrig var der kommen nogen Visdom fra Æthiopien.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De tre Vise sluttede sig imidlertid sammen i deres Ulykke. De tiggede om Dagen ved samme Tempelport og sov om Natten paa samme Tag. Paa denne Maade fik de i det mindste Lejlighed til at korte Tiden ved i Forening at grunde over alt det forunderlige, de bemærkede ved Ting eller ved Mennesker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Nat, da de sov Side om Side paa et Tag, der var tæt bevokset med røde, søvndyssende Valmuer, vaagnede den ældste af dem, og næppe havde han kastet et Blik omkring sig, før han vækkede de to andre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;&amp;mdash; Priset være vor Fattigdom, som nøder os til at sove under aaben Himmel, sagde han til dem. Vaagner op, og opløfter eders Øjne til Himlen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og ser I,“ sagde Tørken med lidt mildere Røst, „dette var nu en Nat, som ingen, der har set den, nogensinde kan glemme. Det var saa lyst, at Himlen, der ellers ligner en fast Hvælving, nu syntes dyb og gennemsigtig og fyldt med Bølger som et Hav. Lyset bølgede frem og tilbage deri, og man saa Stjernerne svømme der i forskellig Dybde, nogle inde imellem Lysbølgerne, andre paa deres Overflade.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men længst borte og højest oppe saa de tre Mænd et svagt Mørke vise sig. Og dette Mørke for igennem Himmelrummet som en Bold og kom nærmere og nærmere, og alt som det nærmede sig, begyndte det at lysne, men det lysnede saaledes, som Roserne &amp;mdash; dem Gud lade visne! &amp;mdash; lysner, naar de sprænger Knoppens Hylster. Lysbolden blev større og større, og det mørke Svøb omkring den sprængtes lidt efter lidt, og Lyset brast ud i fire klare Blade paa dens Sider. Endelig, da den var kommen ned i Højde med Stjernerne, standsede den. Saa krængedes de mørke Flige helt tilbage, og der udfoldede sig Blad paa Blad af herligt straalende, rosenfarvet Lys, indtil den laa færdig og straalede som en Stjerne blandt Stjernerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da de fattige Mænd saa dette, sagde deres Visdom dem, at i denne Stund fødtes der paa Jorden en mægtig Konge, en, hvis Magt vilde naa højere end Cyrus’s eller Alexanders. Og de sagde til hverandre: Lader os gaa til den nyfødtes Fader og Moder og fortælle dem, hvad vi har set. Kan hænde, at de da lønner os med en Pung med Guld eller en kostelig Armring.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De greb deres lange Vandringsstave og begav sig paa Vej. De gik gennem Staden og ud af dens Port, men der blev de staaende tvivlraadige et Øjeblik. Thi nu udbredte sig foran dem den store, tørre, dejlige Ørken, som Mennesker afskyr. Da saa de, at en ny Stjerne kastede en smal Lysstribe hen over Ørkensandet, og de vandrede fortrøstningsfuldt fremad med Stjernen som Vejviser.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hele Natten vandrede de over den store, vide Sandslette, og under hele deres Vandring talte de om den nyfødte Konge, hvem de vilde finde sovende i en Vugge af Guld, legende med Ædelstene. De kortede Nattens Timer ved at tale om, hvorledes de vilde træde frem for hans Fader Kongen og hans Moder Dronningen og sige dem, at Himlen forjættede deres Søn Magt og Styrke og Skønhed og Lykke, større end Salomons.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De følte sig opfyldt af Stolthed over, at de var kaldede af Gud til at se Stjernen. De sagde til hinanden, at den nyfødtes Forældre umulig kunde lønne dem med mindre end tyve Punge Guld; ja maaske vilde de give dem saa meget, at de aldrig mere skulde føle Fattigdommens Byrde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg laa paa Lur i Ørkenen som en Løve,“ sagde Tørken, „og det var min Hensigt at kaste mig over disse Vandringsmænd med alle Tørkens Kvaler; men de slap fra mig. Stjernen ledte dem hele Natten igennem. Da Himlen blev lys og de andre Stjerner blegnede, forblev den paa Himlen og lyste over Ørkenen, lige til den havde ført dem til en Oase, hvor de fandt en Kilde og Træer, der bugnede af Frugt. Der hvilede de hele Dagen, og først ved Aftentid, da de atter saa Stjernen kaste sin Lysstribe over Ørkensandet, drog de videre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter menneskelig Maade at tale,“ vedblev Tørken, „var det en velsignet Vandring. Stjernen ledte dem saaledes, at de hverken kom til at lide Sult eller Tørst. Den ledte dem forbi de hvasse Tidsler, den undveg det dybe, løse Flyvesand og førte dem saaledes, at de slap baade fra den sviende Solhede og de hede Ørkenstorme. De tre vise Mænd sagde idelig til hinanden: Gud vogter paa os og velsigner vor Vandring. Vi ere hans Sendebud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men lidt efter lidt fik jeg dog Bugt med dem,“ vedblev Tørken. „Disse tre Stjernevandreres Hjerter forvandledes til en Ørken ligesaa tør som den, de gennemvandrede. De opfyldtes af ufrugtbar Stolthed og ødelæggende Begærlighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Se, vi ere Guds Sendebud, gentog de tre Vise; den nyfødte Konges Fader lønner os ikke for højt, om han skænker os en Karavane, lastet med Guld.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endelig førte Stjernen dem over den vidtberømte Jordans Flod og ind imellem Judæas Høje. Og en Nat blev den staaende over den lille By Bethlehem, som laa der paa et lavt Bjerg og skinnede mellem de grønne Oliventræer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De tre Vise saa sig om efter Slotte og Fæstningstaarne og Mure og alt sligt, som hører til en Kongestad, men de saa intet. Og hvad værre var: Stjernelyset førte dem ikke engang ind i Byen, men standsede ved en Grotte ved Vejkanten. Der listede det milde Lys sig ind igennem Aabningen og viste de tre Mænd et lille Barn, der laa i sin Moders Skød og blev lullet i Søvn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men endskønt nu de tre Vise saa, at Stjerneglansen omgav Barnets Hoved som en Krone, blev de staaende udenfor Grotten. De gik ikke ind for at spaa den lille Ære og Kongemagt. De vendte sig bort uden at røbe deres Nærværelse, de flygtede fra Barnet og gik atter ned ad Bjerget.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Er vi udgangne til Tiggere, der er lige saa ringe og fattige som vi selv? sagde de. Har Gud ført os hid, for at vi skulde gøre os til Nar og spaa en Faarehyrdes Søn Magt og Ære? Dette Barn vil aldrig naa højere end til at vogte sin Hjord her i Dalene.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tørken holdt inde og nikkede til sine Tilhørere med Eftertryk, som om hun vilde sige: Har jeg ikke Ret? Der er det, som er tørrere end Ørkensandet. Men intet er saa frugtbart som Menneskehjertet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„De tre Vise havde ikke gaaet langt, før det faldt dem ind, at de var gaaet vild og ikke havde fulgt Stjernen rigtigt,“ vedblev Tørken. „Og de vendte deres Blik opad for atter at finde Stjernen og den rette Vej. Men da var Stjernen, som de havde fulgt lige fra Østerland, forsvunden fra Himlen.“ &amp;mdash;&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De tre fremmede gjorde en heftig Bevægelse, og deres Ansigter udtrykte dyb Smerte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad der nu skete,“ vedblev Fortællersken, „er efter menneskelig Anskuelse maaske en Glæde. Vist er det, at da de tre Mænd ikke mere saa Stjernen, forstod de straks, at de havde syndet mod Gud, og det gik med dem,“ vedblev Tørken med en Gysen, „som det gaar med Jorden i Høst, naar de vældige Regnskyl begynder. De bævede af Skræk som for Lyn og Torden, deres Indre blødgjordes, og Ydmygheden skød op som grønt Græs i deres Sind.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tre Dage og tre Nætter vandrede de omkring for at finde det Barn, de skulde tilbede. Men Stjernen viste sig ikke, Vejen vildedes mere og mere for dem, og de fyldtes af den største Sorg og Fortvivlelse. Den tredje Nat kom de til denne Brønd for at drikke. Og da havde Gud forladt dem deres Synd, saa da de bøjede sig over Vandet, saa de dybt nede Spejlbilledet af Stjernen, der havde ført dem fra Østerland.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og straks saa de den ogsaa paa Himlen, og den førte dem paany til Grotten i Bethlehem, og de bøjede Knæ for Barnet og sagde: Vi bringer dig Guldskaaler fulde af Røgelse og kostelig Myrrha. Du skal blive den største Konge, der har levet paa Jorden fra dens Skabelse til dens Undergang. &amp;mdash; Da lagde Barnet sin Haand paa deres bøjede Hoveder, og da de rejste sig, se, da havde det givet dem kosteligere Gaver, end nogen Konge kunde skænke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Thi den gamle Tigger var bleven ung, og den spedalske var helbredet og den sorte var en skøn hvid Mand. Og saa herlige var de, siger man, at de drog bort og blev Konger i hver sit Rige.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tørken holdt inde med sin Fortælling, og de tre fremmede roste hende. „Du har fortalt godt,“ sagde den ene. „Men det forbavser os, at de tre vise Mænd ikke gør noget for den Brønd, der har vist dem Stjernen. Har de helt glemt en saadan Velgerning?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Bør ikke denne Brønd vare evindelig,“ sagde den anden fremmede, „for at minde Menneskene om, at den Lykke, der tabes paa Stolthedens Højder, genfindes i Ydmyghedens Dyb?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er de hedengangne ringere end de levende?“ sagde den tredje. „Dør Taknemmeligheden hos dem, der lever i Paradiset?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da de sagde dette, for Tørken op med et Skrig. Hun havde genkendt de fremmede, hun forstod, hvem de rejsende var. Og hun flygtede bort som en vanvittig for at blive fri for at se, hvorledes de tre vise Mænd hidkaldte deres Tjenere og ledte deres Kameler, der alle var belæssede med Vandsække, hen til Brøndkanten og fyldte den stakkels, hendøende Brønd med Vand, som de havde hentet i Paradiset.&lt;/p&gt;
  &lt;h3&gt;Bethlehems Barn&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;UDENFOR Bethlehems Port stod en romersk Lansedrager paa Vagt. Han var iklædt Rustning og Hjelm, havde et kort Sværd ved Siden og holdt et langt Spyd i Haanden. Hele Dagen stod han næsten ubevægelig, saa man ligefrem kunde tro, det var en Mand af Jern. Byens Folk gik ud og ind ad Porten. Tiggere holdt til i Skyggen under Porthvælvingen, Frugthandlere og Vinsælgere satte deres Kurve og Kar paa Jorden ved Siden af Soldaten, men han gjorde sig knap den Ulejlighed at dreje Hovedet for at se efter dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er da ikke noget at se paa,“ syntes han at sige. „Hvad bryder jeg mig om jer, der arbejder og driver Handel og kommer trækkende med Oliekrukker og Vinsække! Jeg vil se en Krigshær, der stiller sig op for at gaa imod Fjenden! Jeg vil se Vrimlen og den hede Kamp, naar en Ryttertrop kaster sig over en Skare Fodfolk! Jeg vil se tapre Mænd komme løbende med Stormstigerne for at bestige Murene i den belejrede By! Der er ikke andet end Krig, der kan fryde mine Øjne. Jeg længes efter at se Roms Ørne blinke i Luften. Jeg længes efter Kobberlurernes Drøn, efter de blinkende Vaaben? efter de røde Blodstænk!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lige udenfor Byens Port laa der en dejlig Eng, tæt bevokset med Liljer. Lansedrageren stod hver Dag med Blikket rettet lige paa denne Eng, men det faldt ham ikke et Øjeblik ind at beundre Blomsternes vidunderlige Skønhed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Engang imellem lagde han Mærke til, at de forbigaaende blev staaende og glædede sig over Liljerne, og da undrede han sig over, at de lod sig opholde paa deres Vej for at se paa noget saa ligegyldigt. „De Mennesker ved ikke, hvad der er smukt,“ tænkte han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og som han tænkte dette, saa han ikke længer for sine Øjne de grønne Enge og olivenklædte Høje rundt om Bethlehem, men han drømte sig langt bort til en brændende hed Ørken i det solrige Libyen. Han saa en Legion Soldater i en lang, lige Linie drage henover det gule, vejløse Sand. Intetsteds var der Beskyttelse mod Solstraalerne, intetsteds en læskende Kilde, intetsteds øjnede man Grænse for Ørkenen eller Maal for Vandringen. Han saa Soldaterne udmattede af Sult og Tørst vandre fremad med vaklende Skridt. Han saa den ene efter den anden styrte, strakt til Jorden af den glødende Solhede. Men trods alt dette drog Skaren dog bestandig fremad uden Betænkning, uden Tanke om at svigte Feltherren og vende om.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se, det er skønt,“ tænkte Legionæren. „Se, det er værd at se paa for en tapper Mand!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Legionæren Dag efter Dag stod paa Post paa samme Sted, havde han den bedst mulige Lejlighed til at iagttage de smukke Børn, der legede omkring ham. Men det gik med Børnene som med Blomsterne. Han forstod ikke, at det kunde være Umagen værd at se paa dem. „Hvad er der at fornøje sig over?“ tænkte han, naar han saa Folk smile ved at se paa Børnenes Leg. „Det er ubegribeligt, at nogen kan fornøje sig over ingenting.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Dag, da Soldaten som sædvanlig stod paa sin Post udenfor Porten, fik han Øje paa en lille Dreng, der vel kunde være en tre Aar gammel, og som kom ud paa Engen for at lege. Det var et fattigt Barn; han var klædt i et lille Faareskind og legede ganske alene. Næsten uden at han selv mærkede det, stod Soldaten og iagttog den nyankomne. Det første, han lagde Mærke til, var, at den lille løb saa let hen over Engen, at det var, som om han svævede paa Toppen af Græsstraaene. Men da han senere fulgte hans Leg, blev han endnu mere forundret. „Ved mit Sværd,“ sagde han tilsidst, „dette Barn leger ikke som andre Børn! Hvad kan det dog være, det har for?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnet legede kun et Par Skridt fra Soldaten, saa han kunde se, hvad det foretog sig. Han saa, at det strakte Haanden ud for at fange en Bi, der sad paa Randen af et Blomsterbæger og var saa tungt belæsset med Blomsterstøv, at den knap kunde løfte Vingerne til Flugt. Til sin store Forundring saa han, at Bien lod sig tage uden at prøve paa at undslippe og uden at bruge sin Brod. Men da den lille havde faaet Bien godt fat mellem to Fingre, løb han hen til en Revne i Muren, hvor der boede en Sværm Bier, og satte den ned udenfor. Og saasnart han saadan havde hjulpet een Bi, skyndte han sig hen at hjælpe en til. Hele Dagen saa Soldaten ham fange Bier og bære dem til deres Hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Den Dreng er sandelig mere taabelig end nogen, jeg før har set,“ tænkte Soldaten. „Hvor kan det falde ham ind at give sig til at hjælpe disse Bier, der saa godt kan klare sig uden ham, og som ovenikøbet kan stikke ham med deres Brod? Hvad for et Menneske skal han blive, hvis han lever?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille kom Dag efter Dag igen og legede ude paa Engen, og Soldaten kunde ikke lade være at undre sig over ham og hans Lege. „Det er underligt,“ tænkte han, „nu har jeg staaet paa Vagt ved denne Port i hele tre Aar, og i al den Tid har jeg ikke set noget, der kunde optage mine Tanker, undtagen dette Barn.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Soldaten var paa ingen Maade glad over Barnet. Tværtimod bragte den lille ham til at tænke paa en forfærdelig Spaadom af en gammel, jødisk Profet. Denne havde nemlig spaaet, at en Fredens Tid engang skulde oprinde over Jorden. I et Tidsrum af tusinde Aar skulde intet Blod udgydes, ingen Krig føres, men Menneskene skulde elske hverandre som Brødre. Naar Legionæren tænkte paa, at noget saa rædselsfuldt kunde gaa i Opfyldelse, for der en Gysen igennem ham, og han greb haardt om Spydet som for at søge Støtte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og jo mere Legionæren nu saa til den lille og hans Leg, jo oftere kom han til at tænke paa den tusindaarige Freds Rige. Ganske vist ængstede han sig ikke for, at det allerede skulde være kommet, men han holdt ikke af at være nødt til at tænke paa noget saa afskyeligt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Dag, da den lille legede imellem Blomsterne ude paa den smukke Eng, piskede en voldsom Regnbyge ned fra Skyerne. Da Barnet saa, hvor store og tunge de Draaber var, der faldt paa de fine Liljer, blev han aabenbart ængstelig for sine smukke Venner. Han løb hen til den største og smukkeste af dem og bøjede den stive Stilk, som Blomsterne sad paa, ned imod Jorden, saa Regndraabeme ramte Undersiden af Blomsterbægeret. Og saasnart han havde sørget saaledes for een Blomsterstængel, skyndte han sig hen til den næste og bøjede Stilken paa samme Maade, saa Blomsterbægerne vendte nedad. Og derefter til en tredje og fjerde, indtil alle Engens Blomster var skærmede mod den voldsomme Regn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Soldaten smilede ved sig selv, da han saa Drengens Arbejde. „Jeg er bange for, at Liljerne ikke vil takke ham for det,“ sagde han. „Hver eneste Stængel er naturligvis knækket. Det lader sig ikke gøre at bøje de stive Blomster saadan.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Regnbygen omsider var forbi, saa Soldaten den lille Dreng løbe hen til Liljerne og rejse dem op. Og til hans ubeskrivelige Forbavselse bøjede Barnet uden mindste Vanskelighed de stive Stængler lige igen. Det viste sig, at ikke en eneste af dem var knækket eller beskadiget. Han løb fra Blomst til Blomst, og alle de frelste Liljer straalede spart i al deres Herlighed ud over Engen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Soldaten saa dette, blev han greben af en underlig Harme. „Hvad for et Barn han dog er,“ tænkte han. „Det er ubegribeligt, at han kan finde paa noget saa vanvittigt. Hvad Slags Mand skal der dog blive af ham, der ikke engang kan taale at se en Lilje gaa til Grunde? Hvordan skulde det gaa, hvis en som han blev sendt i Krig? Hvad vilde han gøre, hvis han fik Befaling til at stikke Ild paa et Hus, fuldt af Kvinder og Børn, eller bore et Skib i Sænk, naar det flyder paa Havet med hele sin Besætning ombord?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Igen faldt den gamle Profeti ham ind, og han begyndte at ængstes for, at den Tid virkelig kunde være kommen, da den skulde gaa i Opfyldelse. „Siden et Barn som dette er kommet til Verden,“ tænkte han, „saa er den forfærdelige Tid maaske rykket nær. Allerede nu hersker der Fred over hele Verden, og Krigens Dag vil sikkert aldrig mere oprinde. Fra nu af vil alle Mennesker være af samme Sindelag som dette Barn. De vil frygte for at gøre hinanden Skade, ja, de vil ikke engang kunne nænne at ødelægge en Bi eller en Blomst. Ingen store Bedrifter vil blive øvet, ingen glimrende Sejre vil blive vundet, ingen straalende Triumfator vil drage op til Capitolium. Der vil ikke mere være noget at længes efter for en tapper Mand.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Legionæren, der stadig haabede paa snart at opleve nye Krige og længtes efter ved Heltedaad at svinge sig op til Magt og Rigdom, blev saa ophidset paa den lille treaars Dreng, at han truede ad ham med Spydet, næste Gang han løb forbi.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En anden Dag var det hverken Bier eller Liljer, den lille prøvede at hjælpe, men han fandt altid paa noget, som i Soldatens Øjne var endnu mere unyttigt og utaknemmeligt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var en frygtelig varm Dag, og Solstraaleme, der faldt paa Soldatens Hjelm og Brynje, ophedede dem saa stærkt, at han var til Mode, som om han stod i en Dragt af Ild. For de forbigaaende saa det ud, som om han led forfærdeligt af Heden. Hans Øjne var blodsprængte og stod ham ud af Hovedet, og Huden paa hans Læber skrumpede ind, men Legionæren, der var hærdet til at udholde den brændende Hede i Afrikas Ørkner, syntes, det var ikke noget at tale om, og det faldt ham ikke ind at flytte sig fra sin sædvanlige Plads. Han fandt tværtimod Behag i at vise de forbigaaende, at han var saa stærk og haardfør, at han ikke behøvede at søge Læ for Solen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens han stod saadan og næsten lod sig stege levende, kom den lille Dreng, der plejede at lege paa Engen, pludselig hen til ham. Han vidste nok, at Legionæren ikke hørte til hans Venner, og han plejede at tage sig i Vare for at komme indenfor Rækkevidden af hans Spyd, men nu løb han lige hen til ham, saa længe og opmærksomt paa ham og løb derpaa i fuld Fart henad Vejen. Da han lidt efter kom tilbage, holdt han begge Hænderne sammen som en Skaal og bragte paa den Maade nogle Draaber Vand med.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Har nu det Barn været paa Spil med at løbe og hente Vand til mig?“ tænkte Soldaten. „Det er der virkelig ingen Mening i. Skulde en romersk Legionær ikke kunne taale en Smule Varme? Hvem har bedt den Knægt løbe om og hjælpe dem, der ingen Hjælp trænger til? Jeg bryder mig ikke om hans Barmhjertighed. Jeg vilde ønske, at han og alle de, der ligner ham, var vel ude af Verden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille kom gaaende ganske langsomt. Han klemte Fingrene tæt sammen, for at ingenting skulde spildes eller flyde over. Mens han gik henimod Soldaten, saa han ængstelig og ufravendt paa den lille Smule Vand, han bragte, og saa altsaa ikke, at Soldaten stod med strengt rynket Pande og afvisende Miner. Endelig blev han staaende lige foran ham og bød ham Vandet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Under Gangen var hans tykke, lyse Lokker faldet længere og længere ned over hans Pande og Øjne. Han rystede flere Gange paa Hovedet for at faa Haaret bort, saa at han kunde se op. Da det endelig lykkedes ham, og han opdagede det haarde Udtryk i Soldatens Ansigt, blev han dog ikke forskrækket, men blev staaende stille og indbød ham med et elskeligt Smil til at drikke af det Vand, han bragte. Men Soldaten havde ikke Lyst til at modtage en Velgerning af dette Barn, som han betragtede som sin Fjende. Han saa ikke ned i dets smukke Ansigt, men stod stiv og ubevægelig og gjorde ikke Mine til at forstaa, hvad Barnet vilde gøre for ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Drengen kunde heller ikke forstaa, at den anden vilde vise ham bort. Han smilede stadig lige tillidsfuldt, løftede sig paa Taaspidserne og rakte Hænderne saa højt i Vejret som muligt, for at den høje Soldat lettere kunde naa Vandet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Legionæren følte sig imidlertid saa krænket over, at et Barn vilde hjælpe ham, at han greb om Spydet for at jage den lille paa Flugt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu skete det, at Heden og Solskinnet netop i samme Øjeblik strømmede ned over Soldaten med en saadan Voldsomhed, at han saa røde Flammer danse for Øjnene, og det var, som om hans Hjerne skulde smelte i hans Hoved. Han blev bange for, at Solen skulde dræbe ham, hvis han ikke lige straks kunde finde Lindring.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og ude af sig selv af Skræk over den Fare, han svævede i, lod han Spydet falde til Jorden, tog om Barnet med begge Hænder, løftede det i Vejret og opsugede alt, hvad han kunde, af det Vand, det havde i sine Hænder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var sagtens kun et Par Draaber, han paa denne Maade fik paa Tungen, men der behøvedes heller ikke mere. Saasnart han havde smagt Vandet, strømmede en mild Kølighed gennem hans Legeme, og han følte ikke længer, at Hjelm og Brynje brændte og tyngede. Solstraalerne havde mistet deres dræbende Kraft. Hans tørre Læber blev igen bløde, og de røde Flammer dansede ikke længer for hans Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Inden han havde faaet Tid til at lægge Mærke til alt dette, havde han allerede sat Barnet ned, og det løb igen hen paa Engen og legede. Saa sagde han forundret til sig selv: „Hvad er det for Vand, dette Barn bød mig? Det var en herlig Drik. Jeg maa jo dog vise det min Taknemmelighed.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da han hadede den lille, slog han snart disse Tanker af Hovedet. „Det er jo kun et Barn,“ tænkte han, „han ved ikke, hvorfor han handler saadan eller saadan. Han leger kun den Leg, han synes bedst om. Mon Bierne eller Liljerne viser ham Taknemmelighed? For den Knægts Skyld behøver jeg da ingen Ulejlighed at gøre mig. Han ved ikke engang af, at han har hjulpet mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nogle Øjeblikke senere blev han om muligt endnu mere ærgerlig paa Barnet, da han saa Anføreren for de romerske Soldater, der havde Kvarter i Bethlehem, komme ud af Porten. „Se,“ tænkte han, „hvad Fare jeg løb ved den lilles Paafund! Var Voltigius kommen her forbi blot et Minut tidligere, havde han set mig staa med et Barn i Favnen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Høvedsmanden gik imidlertid lige hen til Vagten og spurgte ham, om de kunde tale sammen her, uden at nogen hørte dem. Han havde en Hemmelighed at meddele ham. „Naar vi blot gaar ti Skridt bort fra Porten,“ svarede Legionæren, „kan ingen høre os.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du ved,“ sagde Høvedsmanden, „at Kong Herodes den ene Gang efter den anden har forsøgt at bemægtige sig et Barn, der vokser op her i Bethlehem. Hans vise Mænd og Præster har sagt ham, at dette Barn skal bestige hans Trone, og endvidere har de spaaet, at den ny Konge skal grundlægge et tusindaarigt Rige med Fred og Hellighed. Du forstaar nok, at Herodes gerne vil gøre ham uskadelig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, det forstaar jeg,“ sagde Soldaten ivrig, „men det maa ogsaa være den letteste Sag af Verden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det vil visselig være meget let,“ sagde Høvedsmanden, „dersom Kongen blot vidste, hvilket af alle Bethlehems Børn, det er.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Soldatens Pande lagde sig i dybe Rynker. „Det er Skade, hans Spaamænd ikke kan skaffe ham dette at vide.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men nu har Herodes fundet paa en List, hvorved han tror at kunne uskadeliggøre den unge Fredsfyrste,“ vedblev Høvedsmanden. „Han udlover en stor Gave til enhver, der vil hjælpe ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvadsomhelst Voltigius befaler, skal blive udført, ogsaa uden Løn eller Gave,“ sagde Soldaten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg takker dig,“ svarede Høvedsmanden. „Hør nu Kongens Plan! Han agter at fejre Aarsdagen for sin yngste Søns Fødsel ved en Fest, hvortil alle Bethlehems Drengebørn, som er mellem to og tre Aar gamle, skal indbydes tilligemed deres Mødre. Og ved denne Fest …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han afbrød sig selv og lo, da han saa det Udtryk af Uvilje, der gled over Soldatens Ansigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Min Ven,“ vedblev han, „du behøver ikke at være bange for, at Herodes skal faa i Sinde at bruge os til Barnepiger. Bøj nu dit Øre ned til min Mund, saa skal jeg betro dig hans Planer.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Høvedsmanden hviskede længe med Soldaten, og da han havde meddelt ham alt, sagde han:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg behøver vel ikke at sige dig, at den strengeste Tavshed er nødvendig, hvis ikke hele Foretagendet skal mislykkes.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du ved, du kan stole paa mig, Voltigius,“ svarede Soldaten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Anføreren havde fjernet sig, og Soldaten igen stod alene paa sin Post, saa han sig om efter Barnet. Det legede endnu mellem Blomsterne, og han greb sig i at tænke, at det svævede om iblandt dem lige saa let og yndefuldt som en Sommerfugl.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Pludseligt gav Soldaten sig til at le. „Det er sandt,“ sagde han, „jeg kommer ikke længe til at ærgre mig over det Barn. Det bliver jo ogsaa indbudt til Herodes’s Fest i Aften.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lansedrageren blev paa sin Post hele Dagen, lige til Aftenen kom, og det blev Tid at lukke Byens Porte for Natten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da det var gjort, vandrede han gennem smalle og mørke Gader op til et prægtigt Slot, som Herodes ejede i Bethlehem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I det indre af det vældige Palads var der en stor, fliselagt Gaard, omgiven af Bygninger, langs med hvilke der løb to aabne Gallerier, det ene ovenover det andet. Paa det øverste af disse Gallerier havde Kongen befalet, at Festen for de bethlehemitiske Børn skulde holdes.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dette Galleri var, ligeledes paa Kongens udtrykkelige Befaling, omdannet, saa at det lignede en overdækket Gang i en skøn Have. Under Loftet slyngede sig Vinranker, hvorfra yppige Drueklaser hang ned, og langs med Væggene og Søjlerne stod smaa Granat- og Orangetræer, fulde af modne Frugter. Gulvene var strøede med afplukkede Rosenblade, der laa tæt og blødt som et Tæppe, og langs Rækværkerne, langs Loftsgesimsen, langs Bordene og de lave Divaner, overalt slyngede der sig Guirlander af hvide, skinnende Liljer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I denne Blomsterhave var der hist og her store Marmorbassiner, hvor guld- og sølvskinnende Fisk legede i krystalklart Vand. I Træerne sad spraglede Fugle fra fjerne Lande, og i et Bur saa man en gammel Ravn, der snakkede ustandselig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Festen begyndte, strømmede Børn og Mødre ind paa Galleriet. Børnene var straks ved Indtrædelsen i Paladset blevet iført hvide Dragter med Purpurborder og havde faaet Rosenkranse paa deres mørke Lokkehoveder. Kvinderne kom ind, smykkede i deres røde og blaa Dragter, med hvide Slør, der hang ned fra højt opsatte Hovedduge, besat med Guldmønter og Kæder. Nogle af dem bar deres Barn højt oppe paa Skuldren, andre førte deres Søn ved Haanden, og atter andre, hvis Børn var undselige og bange, havde taget dem paa Armen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kvinderne satte sig paa Gulvet i Galleriet. Saasnart de havde taget Plads, kom Slaver og stillede lave Borde foran dem; paa disse blev der fremsat udsøgt Mad og Drikke, som det sømmer sig ved en Konges Gæstebud, og alle disse lykkelige Mødre spiste og drak uden at miste noget af denne stolte, yndefulde Værdighed, som er de bethlehemitiske Kvinders største Pryd.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Langs Galleriets Væg og næsten skjult af Blomsterguirlander og frugttunge Træer var der opstillet en dobbelt Række Soldater i fuld Rustning. De stod fuldstændig ubevægelige, som om de ikke havde noget at gøre med det, der foregik omkring dem. Kvinderne kunde dog ikke afholde sig fra nu og da at kaste et forundret Blik paa denne Skare jernklædte Mænd. „Hvad har de at gøre her?“ hviskede de. „Tror Herodes ikke, vi kan opføre os sømmeligt? Tror han, der behøves saa mange Krigsfolk til at passe paa os?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men andre svarede hviskende, at det var, som det hørte sig til hos en Konge. Herodes selv fejrede aldrig nogen Fest, uden at hele hans Hus var fuldt af Krigsfolk. Det var til Ære for Gæsterne, de tungt bevæbnede Legionærer stod der og holdt Vagt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Straks ved Festens Begyndelse var de smaa Børn undselige og ængstelige og holdt sig stille i Nærheden af deres Mødre. Men snart kom der Liv i dem, og de begyndte at tage alle de Herligheder i Besiddelse, som Herodes bød dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var et fortryllet Land, Kongen havde skabt for sine smaa Gæster. Da de gik Galleriet rundt, saa de Bikuber, hvis Honning de kunde røve, uden at en eneste vred Bi hindrede det. De saa Træer, der bugnende bøjede deres frugttunge Grene ned imod dem. I et Hjørne var der Troldmænd, der i et Øjeblik tryllede deres Lommer fulde af Legetøj, og i et andet Hjørne af Galleriet en Dyretæmmer, der viste dem et Par Tigre, saa tamme, at de kunde ride paa Ryggen af dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i dette Paradis med alle dets Herligheder var der dog ingenting, der i den Grad optog de smaas Opmærksomhed som den lange Række Soldater, der stod ubevægelige langs den ene Side af Galleriet. Deres Blik fængsledes af de skinnende Hjelme, de strenge, stolte Ansigter, de korte Sværd, der sad i de rigt smykkede Skeder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hele Tiden, mens de legede og tumlede sig, tænkte de uophørlig paa Krigsfolkene. De holdt sig endnu i Afstand fra dem, men de længtes efter at komme nær hen til dem og se, om de virkelig var levende og kunde røre sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Legen og Festglæden steg med hvert Minut, men Soldaterne stod stadig ubevægelige. Det forekom de smaa ubegribeligt, at nogen kunde staa saa nær ved Drueklaserne og alle de øvrige Herligheder uden at strække en Haand ud og tage dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tilsidst var der en af Drengene, der ikke længer kunde beherske sin Nysgerrighed. Han nærmede sig sagte og rede til Flugt en af de jernklædte, og da Soldaten blev staaende ubevægelig, gik han nærmere. Omsider var han saa nær ved ham, at han kunde røre ved hans Sandalremme og Benskinner.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og pludselig, som om dette var en uhørt Forbrydelse, satte alle disse Jernmennesker sig paa een Gang i Bevægelse. I ubeskriveligt Raseri kastede de sig over Børnene og greb dem. Nogle svingede dem over Hovedet som Kastevaaben og slyngede dem mellem Lamper og Guirlander over Galleriets Rækværk ned i Paladsets Gaard, hvor de knustes mod Marmorgulvet. Nogle drog Sværdet og gennemborede Børnenes Hjerter, mens andre knuste deres Hoveder mod Væggen, inden de kastede dem ned i den bælgmørke Gaard.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I det første Øjeblik efter Overfaldet herskede der den dybeste Stilhed. De smaa Legemer svævede endnu i Luften, Kvinderne var forstenede af Rædsel. Men paa een Gang vaagnede alle disse ulykkelige op til at forstaa, hvad der var sket, og med et enstemmigt Forfærdelsesskrig styrtede de imod Soldaterne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var endnu adskillige Børn oppe paa Galleriet, der ikke var bievne grebne ved det første Anfald. Soldaterne jagede efter dem, og Mødrene kastede sig ned foran dem og greb med deres bare Hænder om de blottede Sværd for at afvende Dødshugget. Nogle Kvinder, hvis Børn allerede var døde, styrtede imod Soldaterne, greb dem i Struben og søgte at hævne deres smaa ved at kvæle Morderne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I denne vilde Forvirring, mens Rædselsskrig genlød i Paladset, og de grusomste Voldsgerninger øvedes, stod den Soldat, der plejede at holde Vagt ved Byens Port, ganske ubevægelig ved Trappen, der førte ned fra Galleriet. Han tog ikke Del i Kampen og Myrderiet; kun mod de Kvinder, hvem det var lykkedes at bemægtige sig deres Børn, og som søgte at flygte med dem nedad Trappen, løftede han sit Sværd, og det blotte Syn af ham, som han stod der mørk og ubevægelig, var saa skrækindjagende, at de flygtende hellere styrtede sig ud over Rækværket eller vendte tilbage, ind i Kamptummelen, end de udsatte sig for den Fare at bane sig Vej forbi ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Voltigius har sandelig gjort Ret i at give mig denne Post,“ tænkte Soldaten. „En ung, ubesindig Kriger vilde have forladt sin Plads og kastet sig ind i Vrimlen. Havde jeg ladet mig lokke herfra, vilde mindst en halv Snes Børn være undslupne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som han tænkte dette, fangedes hans Opmærksomhed af en ung Kvinde, der havde grebet sit Barn og nu i ilsom Flugt kom styrtende henimod ham. Ingen af de Legionærer, hun maatte ile forbi, kunde spærre Vejen for hende; de var optagne af Kamp med andre Kvinder, og saaledes var hun naaet hen til Enden af Galleriet&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der har vi en, som er lige ved at undslippe!“ tænkte Soldaten. „Hverken hun eller Barnet er saarede. Stod jeg nu ikke her&amp;nbsp;…“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kvinden kom henimod Soldaten med en Fart, som om hun fløj, og han fik ikke Tid til tydeligt at skelne hendes eller Barnets Ansigt. Han strakte kun Sværdet ud imod dem, og med Barnet i sine Arme styrtede hun imod det Han ventede, at baade hun og Barnet i næste Sekund skulde falde gennemborede til Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i samme Øjeblik hørte Soldaten en vred Surren over sit Hoved, og straks efter følte han en heftig Smerte i det ene Øje. Den var saa stærk og pinefuld, at han blev bedøvet, forvirret, og Sværdet faldt ham ud af Haanden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han førte Haanden op til Øjet, fik fat i en Bi og forstod, at det, der havde voldt den forfærdelige Smerte, kun var Stikket af det lille Dyrs Brod. Lynsnart bøjede han sig ned efter sit Sværd i Haab om, at det endnu ikke var for sent at standse de flygtende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den lille Bi havde gjort sine Sager godt. I den korte Tid, den havde blindet Krigsmanden, var den unge Moder ilet forbi ham nedad Trappen, og skønt han ilede efter hende, kunde han ikke finde hende. Hun var forsvunden, og i hele det store Palads kunde ingen opdage hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;* *&lt;br /&gt;*&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næste Morgen stod Lansedrageren sammen med nogle Kammerater paa Vagt lige indenfor Byens Port. Det var tidlig paa Dagen, og de tunge Porte var nylig lukket op. Men det saa ud, som om ingen havde ventet, at de skulde blive lukket op den Morgen, for der strømmede ingen Skarer af Markarbejdere ud fra Byen som ellers om Morgenen. Alle Bethlehems Beboere var saa opfyldte af Rædsel over Nattens Blodbad, at ingen turde forlade sit Hjem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ved mit Sværd,“ sagde Soldaten, som han stod der og stirrede ned ad den snævre Gade, der førte til Porten, „jeg tror, det er en uklog Beslutning af Voltigius. Det havde været bedre at holde Portene lukkede og lade hvert eneste Hus i Byen gennemsøge, til han havde fundet den Dreng, som er undsluppen fra Festen. Voltigius gør Regning paa, at hans Forældre vil forsøge at bringe ham bort herfra, saasnart de faar at vide, at Portene staar aabne, og han haaber, jeg kan gribe ham lige her i Porten. Men jeg er bange for, at det ikke er nogen klog Beregning. Hvor let kan det ikke lykkes dem at skjule et Barn!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han overvejede, om de maaske vilde prøve at gemme Barnet i Frugtkurven paa et Æsel eller i en vældig Oliekrukke eller mellem Kornballerne i en Karavane.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens han stod og ventede paa, at man paa en eller anden Maade skulde prøve at narre ham, fik han Øje paa en Mand og en Kvinde, der kom hurtigt nedad Gaden og nærmede sig Porten. De gik hastigt og saa sig ængsteligt om, som om de flygtede for en Fare. Manden havde i sin Haand en Økse, som han holdt med saa fast et Greb, som om han var bestemt paa at trænge sig frem med Vold, hvis nogen spærrede ham Vejen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Soldaten saa ikke saa meget paa Manden som paa Kvinden. Han tænkte paa, at hun var lige saa høj og slank som den unge Moder, der var sluppet fra ham den foregaaende Aften. Han lagde ogsaa Mærke til, at hun havde kastet sin Kjortel over Hovedet. Maaske hun gjorde det, tænkte han, for at skjule, at hun bar et Barn paa Armen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jo nærmere de kom, jo tydeligere saa Soldaten Barnet, som Kvinden havde paa Armen, aftegne sig under Kjortlen. „Jeg er sikker paa, det er hende, der slap bort i Gaar,“ tænkte han. „Jeg fik ikke set hendes Ansigt, men jeg kan kende den høje Skikkelse. Og der kommer hun nu med Barnet paa Armen uden saa meget som at prøve paa at holde det skjult. Saadant et Held havde jeg ikke drømt om.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Manden og Kvinden fortsatte deres hastige Vandring helt hen til Porten. De havde aabenbart ikke ventet at blive standset her; de for sammen af Skræk, da Lansedrageren fældede Spyd for dem og spærrede dem Vejen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor hindrer du os i at gaa ud paa Marken til vort Arbejde?“ spurgte Manden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du skal straks faa Lov at gaa,“ sagde Soldaten, „jeg maa blot først se, hvad det er, din Hustru holder skjult under sin Kjortel.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er der at se?“ sagde Manden. „Det er ikke andet end Brød og Vin, som vi skal have at leve af Dagen igennem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er muligt, du taler sandt,“ sagde Soldaten, „men er det saa, hvorfor vender hun sig da bort, hvorfor lader hun mig ikke frivillig se, hvad hun bærer paa?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg ønsker ikke, du skal se det,“ sagde Manden. „Og jeg raader dig til at lade os komme forbi.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I det samme løftede Manden Øksen, men Kvinden lagde sin Haand paa hans Arm.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Indlad dig ikke i Strid!“ bad hun. „Jeg vil prøve noget andet. Jeg vil lade ham se det, jeg bærer; jeg er vis paa, han ikke kan gøre det Fortræd.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og med et stolt og tillidsfuldt Smil vendte hun sig til Soldaten og lod en Flig af sin Kjortel falde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I samme Øjeblik veg Soldaten tilbage og lukkede Øjnene som blændet af et stærkt Lysskær. Det, Kvinden holdt skjult under sin Kjortel, skinnede ham i Møde saa blændende hvidt, at han først ikke kunde skelne, hvad det var, han saa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg troede, du havde et Barn paa Armen,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du ser, hvad jeg bærer,“ svarede Kvinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da saa omsider Soldaten, at det, der blændede og skinnede, ikke var andet end et Bundt hvide Liljer af samme Slags som de, der voksede ude paa Engen. Men deres Glans var langt stærkere og mere straalende. Han kunde næsten ikke taale at se paa dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han stak sin Haand ind imellem Blomsterne. Han kunde ikke komme bort fra den Tanke, at det var et Barn, Kvinden bar paa, men hans Haand følte ikke andet end de kølige Blomsterblade.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han følte sig bittert skuffet, og i sin Vrede havde han helst fængslet baade Manden og Kvinden, men han indsaa jo, at han ikke kunde give nogen Grund for en saadan Handlemaade.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Kvinden saa hans Forvirring, sagde hun: „Vil du saa ikke lade os gaa?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lansedrageren sænkede tavs Spydet, hvormed han havde spærret Portaabningen, og traadte til Side.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Kvinden trak igen sin Kjortel op over Blomsterne, idet hun betragtede det, hun bar paa Armen, med et ømt Smil. „Jeg vidste nok, du ikke kunde gøre det Fortræd, naar du først fik det at se,“ sagde hun til Soldaten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og dermed ilede de videre, men Vagten stod og saa efter dem, saa længe de var indenfor Synsvidde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og mens han fulgte dem med Øjnene, følte han sig igen sikker paa, at hun ikke havde et Bundt Liljer i sine Arme, men et virkeligt, levende Barn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens han saaledes stod og saa efter de to Vandrere, hørte han høje Raab oppe fra Gaden. Det var Voltigius og nogle Mænd, der kom styrtende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Stands dem,“ raabte de. „Luk Porten for dem! Lad dem ikke undslippe!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og da de naaede hen til Soldaten, fortalte de, at de havde fundet den undslupne Drengs Spor. De havde nu søgt ham i hans Hjem, men da var han igen undsluppet dem. De havde set hans Forældre ile bort med ham. Faderen var en kraftig, graaskægget Mand med en Økse i Haanden, Moderen en høj, rank Kvinde, der holdt Barnet skjult under sin Kjortel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I samme Øjeblik, Voltigius fortalte dette, kom en Beduin ridende ind ad Porten paa en rask Hest. Soldaten styrtede uden at sige et Ord hen til Rytteren. Han stødte ham med Magt ned fra Hesten, kastede ham til Jorden, og med et Spring var han selv oppe paa Hesten og sprængte afsted.&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;* *&lt;br /&gt;*&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Et Par Dage senere red Soldaten gennem den frygtelige Bjergørken, der dækker den sydlige Del af Judæa. Han forfulgte stadig de to Flygtninge fra Bethlehem, og han var ude af sig selv, fordi denne forgæves Jagt aldrig lod til at skulle faa Ende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det ser sandelig ud, som om disse Mennesker er i Stand til at synke i Jorden,“ brummede han. „Hvor mange Gange i disse Dage har jeg ikke været dem saa nær, at jeg lige skulde til at kaste mit Spyd efter Barnet, og alligevel er de undgaaet mig! Jeg begynder at tro, at jeg aldrig naar dem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han følte sig modløs som den, der har en Fornemmelse af at kæmpe mod noget, der er ham overmægtigt. Han spurgte sig selv, om det kunde være muligt, at Guderne havde taget disse Mennesker i Beskyttelse imod ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er spildt Møje, jeg maa hellere vende om, inden jeg forgaar af Sult og Tørst i denne Ørken!“ sagde han til sig selv den ene Gang efter den anden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men saa greb Frygten ham for det, der vilde ske med ham, hvis han kom tilbage med uforrettet Sag. Det var ham, der allerede to Gange havde ladet Barnet undslippe. Det var ikke rimeligt, at Voltigius eller Herodes vilde tilgive ham noget saadant.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saalænge Herodes ved, at et af Bethlehems Børn lever endnu, vil den samme Angst bestandig være over ham,“ sagde Legionæren. „Det sandsynligste er, at han vil skaffe sig Lindring for sin Pine ved at hænge mig op paa et Kors.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var i den hede Middagstime, og han led forfærdeligt paa sit Ridt gennem denne træløse Bjergegn ad en Vej, der slyngede sig gennem dybe Dalkløfter, hvor ikke en Vind rørte sig. Baade Hest og Rytter var nærved at styrte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var nu gaaet flere Timer, siden Soldaten havde tabt ethvert Spor af Flygtningene, og han følte sig mere modløs end nogensinde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg maa opgive det,“ tænkte han. „Jeg tror sandelig ikke, det er Umagen værd at forfølge dem længer. De maa alligevel være omkomne i denne forfærdelige Ørken.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som han tænkte dette, saa han, at der i Klippevæggen tæt ved Vejen var en hvælvet Indgang til en Grotte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han drejede straks sin Hest hen mod Grottens Indgang. „Jeg vil hvile mig en Stund i denne kølige Klippehule,“ tænkte han. „Bagefter kan jeg saa tage fat paa Forfølgelsen med ny Kræfter.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Idet han vilde gaa ind i Grotten, saa han pludselig noget mærkeligt. Paa begge Sider af Indgangen voksede en smuk Lilje. Der stod de, høje og slanke, fulde af Blomster. De udsendte en berusende Honningduft, og en Sværm af Bier summede omkring dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dette var et saa forbavsende Syn i denne Ørken, at Soldaten gjorde noget, han aldrig havde gjort før. Han plukkede en af de store, hvide Blomster og tog den med ind i Klippehulen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Grotten var hverken dyb eller mørk, og saasnart han traadte ind under dens Hvælving, saa han, at der allerede var tre Mennesker derinde. Det var en Mand, en Kvinde og et Barn, der laa udstrakte paa Jorden i dyb Søvn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Aldrig havde Soldaten følt sit Hjerte banke, som det bankede ved dette Syn. Det var jo de tre Flygtninge, han saalænge havde været paa Spor efter. Han genkendte dem straks. Og her laa de sovende, ude af Stand til at forsvare sig, helt og holdent i hans Magt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hans Sværd for klirrende af Skeden, og han bøjede sig over det sovende Barn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sagte førte han Sværdet ned mod dets Hjerte og tog nøje Sigte for at kunne dræbe det med et eneste Stød.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Midt i Bevægelsen standsede han et Øjeblik for at se Barnets Ansigt. Nu, da han var vis paa Sejren, følte han en grusom Nydelse ved at betragte sit Offer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da han saa Barnet, blev hans Glæde om muligt endnu større; thi han genkendte den lille Dreng, som han havde set lege med Bier og Liljer paa Engen uden for Porten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, naturligvis,“ tænkte han, „det burde jeg have vidst for længe siden. Det er derfor, jeg altid har hadet det Barn. Det er ham, der er den bebudede Fredsfyrste.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Atter sænkede han Sværdet, idet han tænkte: „Naar jeg lægger dette Barns Hoved for Herodes’s Fødder, gør han mig sikkert til Anfører for sin Livvagt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og alt som han førte Sværdspidsen nærmere imod den sovende, glædede han sig ved at sige til sig selv: „Denne Gang skal ialtfald ingen komme imellem og rive ham ud af min Vold.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Soldaten holdt endnu i sin Haand den Lilje, han havde plukket ved Indgangen til Grotten, og mens han stod i disse Tanker, fløj en Bi, der havde siddet gemt i dens Kalk, pludselig i Vejret og fløj atter og alter summende om Hovedet paa ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Soldaten for sammen. Pludselig huskede han paa Bierne, som den lille Dreng havde hjulpet, og han huskede, iat det var en Bi, der havde hjulpet Barnet at undslippe fra Herodes’s Gæstebud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Denne Tanke slog ham med Undren. Han holdt Sværdet stille og lyttede efter Bien.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu hørte han ikke længer det lille Dyrs Summen. Men som han stod der ganske stille, lagde han Mærke til den stærke, søde Duft, der strømmede ud fra den Lilje, han holdt i Haanden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kom han til at tænke paa Liljerne, som den lille Dreng havde hjulpet, og han huskede, at det var et Bundt Liljer, der havde skjult Barnet for hans Blik og hjulpet det at slippe ud af Porten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han blev mere og mere tankefuld og trak Sværdet tilbage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Bierne og Liljerne har gengældt ham hans Velgerninger,“ hviskede han for sig selv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og dernæst kom han til at tænke paa, at den lille ogsaa engang havde vist ham en Velgerning, og en dyb Rødme steg op i hans Ansigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kan en romersk Legionær glemme at gengælde en Tjeneste?“ hviskede han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kæmpede en kort Kamp med sig selv. Han tænkte paa Herodes og paa sit eget Ønske om at rydde den unge Fredsfyrste af Vejen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det sømmer sig ikke for mig at dræbe dette Barn, der har reddet mit Liv,“ sagde han tilsidst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han bukkede sig ned og lagde sit Sværd ved Siden af Barnet, saa Flygtningene ved deres Opvaagnen kunde forstaa, hvilken Fare de havde undgaaet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da saa han, at Barnet var vaagnet. Det laa og saa paa ham med sine skønne Øjne, der skinnede som Stjerner.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Krigsmanden bøjede Knæ for Barnet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Herre, du er den mægtige,“ sagde han. „Du er den stærke Sejrherre. Du er den, Guderne elsker. Du er den, der kan træde paa Slanger og Skorpioner.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kyssede Barnets Fødder og gik stille ud af Grotten, mens den lille laa og saa efter ham med store, forundrede Barneøjne.&lt;/p&gt;

  &lt;h3&gt;Flugten Til Ægypten&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;LANGT borte i en Ørken i Østerland voksede der for mange, mange Aar siden en Palme, der baade var umaadelig gammel og umaadelig høj. Ingen, der drog igennem Ørkenen, kunde lade være at standse og betragte den; thi den var meget større end andre Palmer, og Folk sagde om den, at den sikkert vilde blive højere end Obelisker og Pyramider.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som nu denne store Palme stod i sin Ensomhed og skuede ud over Ørkenen, fik den en Dag Øje paa noget, der bragte dens vældige Bladkrone til forundret at vugge frem og tilbage paa den slanke Stamme. Ude ved Ørkenens Grænse kom to ensomme Mennesker vandrende. De var endnu i den Afstand, hvor Kameler ikke ser større ud end Myrer, men det var ganske sikkert to Mennesker. To, der var fremmede i Ørkenen &amp;mdash; thi Palmen kendte Ørkenens Beboere &amp;mdash; en Mand og en Kvinde, der hverken havde Vejviser eller Lastdyr eller Telt eller Vandsæk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sandelig,“ sagde Palmen til sig selv, „disse to er komne hid for at dø.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Palmen saa sig hurtig om til alle Sider.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det undrer mig,“ sagde den, „at Løverne ikke allerede er ude at jage efter dette Bytte. Men jeg ser ikke en eneste røre sig. Og heller ikke ser jeg nogen af Ørkenens Røvere. Men de kommer nok.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der venter dem en syvdobbelt Død,“ tænkte Palmen. „Løverne vil sluge dem, Slangerne vil stikke dem, Tørsten tære dem, Røverne ihjelslaa dem, Solstikket opbrænde dem, Angsten tilintetgøre dem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den prøvede paa at tænke paa noget andet. Disse Menneskers Skæbne gjorde den vemodig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men paa hele den endeløse Ørkenflade, der laa udbredt under Palmen, var der ikke en Ting, som den ikke havde kendt og betragtet i tusinde Aar. Intet kunde fængsle dens Opmærksomhed. Den var nødt til igen. at tænke paa de to Vandrere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ved Tørken og Vinden!“ sagde Palmen, idet den dermed anraabte Livets farligste Fjender, „hvad er det, Kvinden bærer paa Armen? Jeg tror, disse afsindige ogsaa har et lille Barn med!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Palmen, der var langsynt, som de gamle jo er, saa ganske rigtigt. Kvinden bar paa Armen et Barn, der havde lagt Hovedet til hendes Bryst og sov.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Barnet har ikke engang Klæder nok paa,“ sagde Palmen. „Jeg ser, at Moderen har løftet sin Kjole op og svøbt den om det. Hun har i stor Hast revet det op af Sengen og er styrtet afsted med det. Nu forstaar jeg det: disse Mennesker er Flygtninge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men afsindige er de alligevel,“ vedblev Palmen. „Hvis de ikke har en Engel til at beskytte sig, skulde de hellere ladet Fjenderne gøre det værste, de kunde, imod dem, end være gaaet ud i Ørkenen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg kan tænke mig, hvordan det hele er gaaet til. Manden staar ved sit Arbejde, Barnet sover i Vuggen, Kvinden er gaaet ud for at hente Vand. Da hun er kommen nogle Skridt udenfor Døren, ser hun Fjender komme stormende. Hun farer ind, griber Barnet, raaber til Manden, at han skal følge hende, og løber sin Vej. Siden har de været paa Flugt flere Dage, de har sikkert ikke hvilet et Øjeblik. Ja, saadan er det gaaet til, men jeg siger alligevel, hvis ikke en Engel beskytter dem …&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De er saa angst, at de endnu hverken føler Træthed eller anden Pine, men jeg ser Tørsten skinne dem, ud af Øjnene. Jeg skulde vel nok kunne kende et tørstigt Menneskes Ansigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og da Palmen kom til at tænke paa Tørsten, gik der en Krampetrækning igennem den høje Stamme, og de lange Blades utallige Flige krøllede sig sammen, som om man holdt dem over Ilden,&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis jeg var et Menneske,“ sagde den, „vilde jeg aldrig vove mig ud i Ørkenen. Den er saare modig, som vover sig herud uden at have Rødder, der naar ned til de uudtømmelige Vandaarer. Her kan være Fare selv for Palmer. Selv for saadan en Palme som mig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kunde jeg raade dem, vilde jeg bede dem vende om. Deres Fjender kan aldrig blive saa grusomme imod dem som Ørkenen. De tror maaske, det er let at leve i Ørkenen. Men jeg ved, at selv jeg stundom har haft ondt ved at holde mig i Live. Jeg husker en Gang i min Ungdom, da en Hvirvelvind kastede et helt Bjerg af Sand over mig. Jeg var nærved at kvæles. Hvis jeg kunde dø, var det blevet min sidste Time.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Palmen vedblev at tænke højt, som ensomme gamle gør.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg hører en vidunderlig, melodisk Susen fare gennem min Krone,“ sagde den. „Alle Fligene paa mine Blade maa være komne i Bevægelse. Jeg ved ikke, hvad det er, der gennemstrømmer mig ved Synet af disse stakkels fremmede. Men denne bedrøvede Kvinde er saa skøn. Hun minder mig om det vidunderligste, jeg har oplevet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og medens Bladene vedblev at bevæge sig i en susende Melodi, mindedes Palmen, hvordan engang for meget længe siden to herlige Mennesker havde gæstet Oasen. Det var Dronningen af Saba, der var kommen did, fulgt af den vise Salomon. Den skønne Dronning var paa Vej hjem til sit Land. Kongen havde fulgt hende et Stykke paa Vej, og nu skulde de skilles. „Til Minde om denne Stund,“ sagde saa Dronningen, „lægger jeg nu en Dadelkerne i Jorden, og jeg byder, at der af den skal blive en Palme, som skal vokse og leve, til der i Jødeland opstaar en Konge, der er større end Salomon.“ Og som hun sagde dette, lagde hun Kernen i Jorden, og hendes Taarer vandede den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor kommer det sig, at jeg tænker paa dette netop i Dag?“ sagde Palmen. „Skulde det være muligt, at denne Kvinde er saa skøn, at hun minder mig om den skønneste af alle Dronninger, om hende, paa hvis Ord jeg har vokset og levet lige til den Dag i Dag?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jeg hører mine Blade suse stærkere og stærkere,“ sagde Palmen, „og det lyder vemodigt som en Dødssang. Det er, som om de spaaede, at nogen snart skulde gaa bort. Det er godt at vide, at det ikke gælder mig, efterdi jeg ikke kan dø.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Palmen tænkte, at denne Dødssusen i Bladene maatte gælde de to ensomme Vandrere. De troede sikkert ogsaa selv, at deres sidste Time var nær. Man kunde læse det i deres Ansigt, da de vandrede forbi et af de Kamelskeletter, som laa ved Vejkanten. Man saa det paa de Blikke, hvormed de fulgte et Par Gribbe, der fløj forbi. Det kunde jo ikke være andet. De maatte omkomme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De havde faaet Øje paa Palmen og Oasen og hastede nu derhen for at finde Vand. Men da de endelig naaede den, sank de sammen i Fortvivlelse, thi Kilden var udtørret. Kvinden lagde udmattet Barnet ned og satte sig grædende ved Bredden af Kilden. Manden kastede sig ned ved Siden af hende; han laa og slog med knyttede Hænder i den tørre Jord. Palmen hørte dem tale med hinanden om, at de maatte dø.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den forstod ogsaa af deres Samtale, at Kong Herodes havde ladet alle Børn paa to eller tre Aar dræbe, af Frygt for, at den store, ventede Konge i Juda var bleven født.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det suser stærkere og stærkere i mine Blade,“ sagde Palmen. „Disse stakkels Flygtninge har snart naaet deres sidste Stund.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den hørte ogsaa, at de var bange for Ørkenen. Manden sagde, at det havde været bedre at blive og slaas med Soldaterne end at flygte. Han sagde, at det vilde have været en lettere Død.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gud hjælper os nok,“ sagde Kvinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi er alene blandt Rovdyr og Slanger,“ sagde Manden. „Vi har ikke Mad og ikke Vand. Hvor kan Gud hjælpe os?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han sønderrev sine Klæder i Fortvivlelse og trykkede Ansigtet ned mod Jorden. Han var haabløs som en Mand med et Dødssaar i Hjertet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kvinden sad oprejst med Hænderne foldede om Knæet. Men de Blikke, hun kastede ud over Ørkenen, fortalte om en Trøstesløshed uden Grænser.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Palmen hørte, at den vemodige Susen i dens Blade blev stærkere og stærkere. Kvinden havde aabenbart ogsaa hørt det; thi hun saa op i Træets Krone. Og i det samme løftede hun uvilkaarlig Arme og Hænder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Dadler, Dadler!“ raabte hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der laa saa stor en Længsel i hendes Stemme, at den gamle Palme ønskede, den ikke var højere end Gyvelen, og at dens Dadler var lige saa lette at naa som Tornebuskens røde Bær. Den vidste nok, at dens Krone hang fuld af Dadelklaser, men hvordan skulde Mennesker kunne naa op til en saa svimlende Højde?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Manden havde allerede set, at Dadelklaserne hang saa højt, at det var umuligt at naa dem. Han løftede ikke engang Hovedet. Han sagde til sin Hustru, at hun maatte ikke tragte efter det umulige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Barnet, der havde løbet om alene og leget med Pinde og Straa, havde hørt Moderens Udbrud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille kunde sagtens ikke tænke sig, at hans Moder ikke skulde have alt, hvad hun ønskede. Saasnart han hørte Ordet Dadler, gav han sig til at stirre paa Træet. Han grundede og grublede over, hvordan han skulde faa Dadlerne ned. Hans Pande fik næsten Rynker under de lyse Lokker. Endelig fløj et Smil over hans Ansigt. Nu vidste han, hvad han vilde gøre. Han gik hen til Palmen, klappede den med sin lille Haand og sagde med sin blide Barnestemme:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Bøj dig, Palme! Bøj dig, Palme!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvad var dette, hvad var dog dette? Palmebladene susede, som om en Orkan for igennem dem, og der gik Gysen paa Gysen gennem den høje Stamme. Og Palmen følte, at den lille havde Magten. Den kunde ikke modstaa ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og med sin høje Stamme bøjede den sig for Barnet, som Menneskene bøjer sig for Fyrster. I en vældig Bue sænkede den sig mod Jorden og kom endelig saa dybt ned, at den store Krone med viftende Blade fejede henover Ørkensandet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Barnet syntes hverken at blive forskrækket eller forbavset, men med et Glædesraab løb det hen og plukkede den ene Klase efter den anden af den gamle Palmes Krone.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Barnet havde faaet nok, og Træet stadig blev liggende henad Jorden, gik Barnet igen hen til det og sagde med den blideste Stemme:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Rejs dig, Palme! Rejs dig!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og det store Træ rejste sig stille og ærbødigt paa sin spændstige Stamme, mens Bladene spillede som Harper.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu ved jeg, hvem de spiller Dødsmelodien for,“ sagde den gamle Palme ved sig selv, da den igen stod oprejst. „Det er ikke for nogen af disse Mennesker.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Manden og Kvinden laa paa deres Knæ og prisede Gud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du har set vor Angst og taget den fra os. Du er den stærke, der bøjer Palmens Stamme som et Rør. Hvilke Fjender skulle vi vel ængstes for, naar din Styrke beskytter os.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næste Gang en Karavane drog gennem Ørkenen, saa de rejsende, at den store Palmes Krone var visnet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorledes kan dette gaa til?“ sagde en af de rejsende. „Denne Palme skulde jo ikke dø, førend den havde set en Konge, der er større end Salomon?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Maaske den har set ham,“ svarede den anden af Ørkenvandrerne.&lt;/p&gt;
  &lt;h3&gt;I Nazareth&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;ENGANG da Jesus var fem Aar gammel, sad han paa Trappen udenfor sin Faders Værksted i Nazareth, optagen af at lave Fugle af en Klump blødt Ler, som han havde faaet af Pottemageren paa den anden Side af Gaden. Han var saa lykkelig som aldrig før; thi alle Børnene i Kvarteret havde sagt til ham, at Pottemageren var en gnaven Mand, der hverken lod sig røre af milde Øjne eller honningsøde Ord, og han havde aldrig haft Mod til at bede ham om noget. Og nu &amp;mdash; han vidste knap, hvordan det var gaaet til, han havde bare staaet paa sin egen Trappe og set længselsfuldt over til Genboen, der arbejdede med sine Forme, og saa var Pottemageren kommen ud af sit Værksted og havde foræret ham saa meget Ler, at det var nok til at lave et Vinkar af.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Trappen udenfor Nabohuset sad Judas; han var grim og rødhaaret, med Ansigtet fuldt af Buler og blaa Pletter og Tøjet fuldt af Rifter, som han havde faaet i sine evindelige Slagsmaal med Gadedrengene. Lige i Øjeblikket sad han stille, han hverken skændtes eller sloges, for han arbejdede med en Klump Ler paa samme Maade som Jesus. Men dette Ler havde han ikke selv skaffet sig; han turde knap saa meget som komme Pottemageren for Øje, thi denne beskyldte ham for at kaste med Sten paa hans skøre Varer og vilde jaget ham bort med sin Stok; men Jesus havde delt sit Forraad med ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efterhaanden som de to Børn fik deres Lerfugle færdige, stillede de dem op i en Kreds foran sig. De saa ud, som Lergøge til alle Tider har set ud, de havde en stor rund Klump at staa paa i Stedet for Fødder, korte Haler, ingen Hals, og Vinger, der næsten ikke var til at skelne fra Kroppen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men alligevel viste der sig straks en Forskel mellem de smaa Kammeraters Arbejde. Judas’ Fugle var saa skæve, at de uafladelig faldt omkuld, og hvor ivrigt han end brugte sine smaa, haarde Fingre, kunde han ikke faa deres Krop pæn og veldannet. Af og til kastede han et stjaalent Blik hen paa Jesus for at se, hvordan han bar sig ad med at faa sine Fugle saa lige og glatte som Egebladene i Tabors Skove.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;For hver Fugl, Jesus fik færdig, blev han gladere og gladere. Han syntes, den ene var smukkere end den anden, og han saa paa dem med Stolthed og Kærlighed. De skulde være hans Legekammerater, hans smaa Søskende, de skulde sove i hans Seng, holde ham med Selskab, synge deres Sange for ham, naar hans Moder gik fra ham. Aldrig før havde han været saa rig, aldrig mere vilde han føle sig ene og forladt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den høje Vandbærer gik forbi, bøjet under sin tunge Sæk, og lige bag efter ham kom Grønthandleren, dinglende paa Ryggen af sit Æsel midt imellem de store, tomme Vidjekurve. Vandbæreren lagde sin Haand paa Jesu lyslokkede Hoved og spurgte ham, hvad det var for Fugle, og Jesus fortalte ham, at de havde Navn, og at de kunde synge. Alle hans smaa Fugle var komne til ham fra fremmede Lande og fortalte ham Ting, som kun de og han kendte. Og Jesus talte saadan, at baade Vandbæreren og Grønthandleren en lang Tid glemte deres Arbejde for at høre paa ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da de vilde drage videre, pegede Jesus paa Judas. „Se,“ sagde han, „Judas laver ogsaa smukke Fugle.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da standsede Grønthandleren godmodig sit Æsel og spurgte Judas, om ogsaa hans Fugle havde Navn og kunde synge. Men det vidste Judas ikke noget om; han var haardnakket og løftede ikke sine Øjne fra Jorden, og Grønthandleren sparkede ærgerligt til en af hans Fugle og red videre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa denne Maade gik Eftermiddagen, og Solen sank saa dybt, at dens Straaler kunde gaa ind ad den lave Byport, der hævede sig for Enden af Gaden, prydet med en romersk Ørn. Dette Solskin, der kom mod Hældingen af Dagen, var ganske rosenrødt, og, som om det var blandet med Blod, gav det alt, hvad der mødte det, sin egen Farve, idet det strømmede gennem den smalle Gade. Det malede Pottemagerens Kar saavel som Plankerne, der hvinede under Tømmermandens Sav, og det hvide Klæde, der omgav Marias Ansigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men allersmukkest blinkede Solskinnet i de smaa Vandpytter, der havde samlet sig mellem de store, ujævne Stenfliser, som bedækkede Gaden. Og lige med ét stak Jesus sin Haand ned i den Pyt, der var nærmest ved ham. Det var faldet ham ind, at han vilde male sine graa Fugle med det straalende Solskin, der havde givet Vandet og Murene og alt omkring ham saadan en smuk Farve.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da behagede det Solskinnet at lade sig opfange ligesom Farve i en Malerpotte, og da Jesus gned det ud paa de smaa Lerfugle, laa det stille og bedækkede dem fra Top til Taa med en diamantlignende Glans.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Judas, der hele Tiden kiggede over til Jesus for at se, om han lavede flere og smukkere Fugle end han selv, skreg højt af Glæde, da han saa, at Jesus malede sine Lerfugle med Solskin, som han hentede fra Pytterne paa Gaden. Og Judas dyppede ogsaa sin Haand i det blinkende Vand og prøvede at fange Solskinnet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Solskinnet lod sig ikke fange af ham. Det gled bort mellem Fingrene paa ham, og hvor hurtigt han end prøvede paa at bevæge sine Hænder for at fange det, smuttede det fra ham, og han kunde ikke faa fat paa den mindste Smule Farve til sine stakkels Fugle.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Bi lidt, Judas,“ sagde Jesus, „nu skal jeg komme og male dine Fugle.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej,“ sagde Judas, „du maa ikke røre dem, de er gode nok, som de er.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han rejste sig, hans Øjenbryn rynkedes, og han bed Læberne sammen. Og han satte sin brede Fod paa sine Fugle og forvandlede dem en efter en til en lille flad Lerklump.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da alle hans Fugle var ødelagte, gik han hen til Jesus, som sad og klappede sine smaa Lerfugle, der skinnede som Juveler. Judas betragtede dem en Tid i Tavshed, men saa løftede han Foden og traadte paa en af dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Judas trak Foden til sig og saa hele den lille Fugl forvandlet til graat Ler, følte han en saadan Tilfredsstillelse, at han gav sig til at le, og han løftede Foden for at træde en til itu.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Judas!“ raabte Jesus, „hvad er det, du gør? Ved du ikke, at de er levende og kan synge?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Judas slog en Latter op og traadte endnu en Fugl itu.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jesus saa sig om efter Hjælp. Judas var stor, og Jesus havde ikke Kræfter til at standse ham. Han saa efter sin Moder, hun var ikke langt borte, men inden hun kunde naa hen til ham, vilde Judas allerede have dræbt alle hans Fugle. Jesus fik Taarer i Øjnene. Judas havde allerede traadt fire af hans Fugle ihjel, han havde kun tre tilbage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han harmedes over sine Fugle, der stod saa stille og lod sig træde ihjel uden at ænse Faren. Jesus klappede i Hænderne for at vække dem, og han raabte til dem: „Flyv, flyv!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da begyndte de tre Fugle at bevæge deres smaa Vinger, og ængsteligt flagrende lykkedes det dem at svinge sig op paa Tagskægget, hvor de var i Sikkerhed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Judas saa, at Fuglene paa Jesu Ord brugte deres smaa Vinger og fløj, gav han sig til at græde. Han rev sig i Haaret, som han havde set de gamle gøre, naar de var i stor Angst og Sorg, og han kastede sig for Jesu Fødder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Judas blev liggende der og rullede sig i Støvet foran Jesus som en Hund og kyssede hans Fødder og bad ham løfte sin Fod og træde ham ned, som han havde gjort med Lergøgene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Thi Judas elskede Jesus; han beundrede og tilbad ham og hadede ham paa samme Tid mest af alle Mennesker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Maria, der hele Tiden havde set paa Børnenes Leg, rejste sig nu og løftede Judas op, satte ham paa sit Skød og kærtegnede ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Stakkels Barn,“ sagde hun. „Du ved ikke, at du har prøvet paa noget, som ingen levende Sjæl formaar. Indlad dig aldrig mere paa noget saadant, hvis du ikke vil blive det ulykkeligste af alle Mennesker! Hvorledes skulde det gaa den af os, der fordristede sig til at kappes med ham, der maler med Solskin og indblæser det døde Ler Livets Aande?“&lt;/p&gt;
  &lt;h3&gt;I Templet&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;DER var engang et Par fattige Folk, en Mand og en Kone, som med deres lille Dreng gik om i det store Tempel i Jerusalem. Drengen var et dejligt Barn. Han havde Haar, der faldt i bløde Lokker, og Øjne, der skinnede som Stjerner. &amp;mdash; Sønnen havde ikke været i Templet, siden han var bleven saa stor, at han kunde forstaa, hvad han saa, og nu gik hans Forældre og viste ham alle dets Herligheder. Der var lange Søjlerækker, der var gyldne Altere, der var hellige Mænd, som sad og underviste deres Disciple, der var Ypperstepræsten med sit Brystsmykke af Ædelstene, der var Forhængene fra Babylon, gennemvævede med Guldroser, der var de store Kobberporte, som var saa tunge, at der skulde tredive Mand til at svinge dem frem og tilbage paa deres Hængsler.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den lille Dreng, der ikke var mere end tolv Aar gammel, brød sig ikke synderligt om at se paa alt dette. Hans Moder fortalte ham, at det, de viste ham, var det mærkeligste i Verden. Hun sagde ham, at det ganske sikkert vilde vare længe, inden han fik noget saadant at se igen. I det fattige Nazareth, hvor de hørte hjemme, var der ikke andet at se paa end de graa Gader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hendes Formaninger hjalp dog ikke meget. Den lille Dreng saa ud, som om han helst vilde have løbet sin Vej fra det prægtige Tempel, hvis han i Stedet kunde være sluppet ud at lege i den snævre Gade i Nazareth.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det underligste var, at jo ligegyldigere Drengen viste sig, jo mere tilfredse og glade blev Forældrene. De nikkede til hinanden henover Hovedet paa ham og var lutter Glæde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tilsidst saa den lille saa træt og udmattet ud, at Moderen syntes, det var Synd for ham. „Nu har vi gaaet for langt for dig,“ sagde hun. „Kom, saa skal vi hvile os lidt!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun satte sig ved en af Søjlerne og sagde, at han skulde lægge sig ned med Hovedet i hendes Skød. Og det gjorde han og faldt straks i Søvn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saasnart han var falden i Søvn, sagde Moderen til sin Mand: „Der er ingenting, jeg har været saa bange for som for det Øjeblik, da han skulde herop til Templet i Jerusalem. Naar han fik dette Guds Hus at se, troede jeg, han vilde blive her for bestandigt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har ogsaa været bange for denne Rejse,“ sagde Manden. „Dengang han blev født, skete der mange Tegn, der tydede paa, at han vilde blive en stor Hersker. Men hvad vilde Kongeværdigheden bringe ham andet end Fare og Bekymringer? Jeg har altid sagt, at det var bedst baade for ham og for os, om han aldrig blev andet end Tømmermand i Nazareth.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Siden hans femte Aar,“ sagde Moderen tankefuldt, „er der ingen Undere sket med ham. Og selv kan han ikke huske noget af det, der skete i hans spæde Barndom. Han er nu ganske som alle andre Børn. Guds Vilje maa fuldkommes fremfor alt andet, men jeg er næsten begyndt at haabe, at Herren i sin Naade vil vælge en anden til de store Gerninger og lade mig beholde min Søn hos mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„For mit Vedkommende,“ sagde Manden, „er jeg sikker paa, at naar han blot ikke faar noget at vide om de Tegn og underlige Ting, der skete i hans første Barndomsaar, saa gaar det nok godt altsammen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg taler aldrig med ham om noget af alt dette vidunderlige,“ sagde Moderen. „Men jeg er altid bange for, at der, uden at jeg kan gøre for det, kan ske noget, der bringer ham til at forstaa, hvem han er. Frem for alt var jeg bange for at tage ham med herop til Templet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vær du saa glad, at Faren nu er overstaaet,“ sagde Manden. „Nu har vi ham snart hjemme igen i Nazareth.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har været bange for de vise Mænd i Templet,“ sagde Kvinden. „Jeg har været bange for Spaamændene, som sidder her paa deres Maatter. Jeg troede, at saasnart Barnet kom dem for Øje, vilde de staa op og bøje sig for ham og hilse ham som Jødernes Konge. Det er underligt, at de ikke føler hans Herlighed. Et Barn som ham har de aldrig set for deres Øjne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sad tavs en Stund og saa paa Barnet. „Jeg har ondt ved at forstaa det,“ sagde hun. „Jeg troede, at naar han saa disse Dommere, som sidder i Guds Hus og skifter Ret blandt Folket, og disse Lærere, der taler til deres Disciple, og disse Præster, der tjener Herren, saa vilde han blive sig selv bevidst og sige: Her mellem disse Dommere, disse Lærere, disse Præster er det, jeg er født til at leve.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det vilde være en krank Lykke at sidde indespærret her i disse Søjlegange,“ afbrød Manden hende. „Det er bedre for ham at løbe om paa Bakkerne og Bjergene ved Nazareth.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Moderen sukkede let. „Han er saa lykkelig derhjemme,“ sagde hun. „Hvor glad er han ikke, naar han faar Lov at følge med Faarehyrderne paa deres ensomme Vandringer, eller naar han gaar ude paa Marken og ser paa Bøndernes Arbejde. Jeg kan ikke tro, vi handler Uret imod ham, naar vi prøver at beholde ham for os selv.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi sparer ham kun for de største Lidelser,“ sagde Manden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saadan blev de ved at tale sammen, til Barnet vaagnede af sin Søvn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naa,“ sagde Moderen, „har du nu hvilet dig? Staa nu op, for det lakker mod Aften, og vi maa hjem til Lejrpladsen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da de begyndte deres Vandring henimod Udgangen, var de i den fjerneste Ende af Bygningen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kort efter maatte de igennem en gammel Hvælving, en Rest fra den Tid, da der første Gang blev bygget et Tempel paa dette Sted, og her stod lænet op imod en Væg en gammel Lur af Kobber, uhyre lang og tung, næsten som en Søjle, til at sætte for Munden og blæse i. Der stod den, bulet og irret, fuld af Støv og Spindelvæv baade indvendig og udvendig og omsnoet af et næppe synligt Baand af ældgamle Skrifttegn. Der var vist gaaet tusind Aar, siden nogen havde prøvet paa at lokke en Tone af den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da den lille Dreng fik Øje paa den vældige Lur, blev han forundret staaende. „Hvad er det?“ spurgte han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er den store Lur, der hedder Verdensherskerens Stemme,“ svarede Moderen. „Med den sammenkaldte Moses Israels Børn, da de var spredte over Ørkenen. Efter hans Tid har ingen formaaet at lokke en eneste Tone ud af den. Men den, der kan gøre det, han skal samle alle Jordens Folk under sit Herredømme.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun smilede ad dette, som hun betragtede som et gammelt Eventyr, men den lille Dreng blev staaende ved Siden af den store Lur, lige til hun kaldte paa ham. Den Lur var det første, han brød sig om af alt, hvad han havde set i Templet. Han var gerne bleven staaende for rigtig at tage den i Øjesyn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De havde ikke gaaet længe, før de kom ud i en stor, rummelig Tempelgaard. Her var der i selve Bjerget en dyb og bred Kløft, ganske som den havde været fra Tidernes Morgen. Den Klipperevne vilde Kong Salomon ikke fylde, da han byggede Templet. Ingen Bro havde han slaaet over den, intet Hegn havde han rejst langs med den bratte Afgrund. I Stedet havde han over Kløften spændt en flere Alen lang Staalklinge, skarpt sleben og med Eggen opad. Efter en uendelig Række af Aar og Omskiftelser laa Klingen endnu over Afgrunden. Nu var den dog næsten rustet op, den var ikke længer fast ved Endepunkterne, men bævede og gyngede, saasnart nogen gik over Tempelgaarden med tunge Trin.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Moderen førte Drengen en Omvej forbi Kløften, spurgte han hende: „Hvad er det for en Bro?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Den er lagt der af Kong Salomon,“ svarede Moderen, „og vi kalder den Paradisets Bro. Hvis du kan gaa over Kløften paa den bævende Bro, hvis Eg er tyndere end en Solstraale, saa kan du være sikker paa at komme i Paradiset.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og hun smilede og hastede videre, men Drengen blev staaende og saa paa den smalle, dirrende Staalklinge, lige til hun kaldte paa ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Idet han adlød hendes Kalden, sukkede han over, at hun ikke tidligere havde vist ham disse to vidunderlige Ting, saa han rigtig kunde have faaet Tid til at betragte dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De gik nu, uden at lade sig opholde, lige til de naaede den store Indgangsport med dens femdobbelte Søjlerækker. Her stod i et Hjørne to Piller af sort Marmor; rejste paa samme Fodstykke stod de saa tæt ved Siden af hinanden, at man knap kunde faa et Halmstraa ind imellem dem. De var høje og majestætiske med rigt smykkede Kapitæler, rundtom hvilke der var en Række underligt formede Dyrehoveder. Men ikke en Tomme af disse skønne Piller var uden Mærker og Ridser; de var mere slidte og medtagne end noget andet i Templet. Selve Gulvet rundt om dem var blankslidt og ligesom hulet af mange Fødders Trin.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Atter standsede Drengen sin Moder og spurgte hende: „Hvad er det for nogle Piller?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er to Piller, som vor Fader Abraham har ført med sig til Palæstina fra det fjerne Kaldæa, og som han kaldte Retfærdighedens Port. Den, der kan trænge sig ind imellem dem, han er retfærdig for Gud og har aldrig begaaet nogen Synd.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Drengen blev staaende og saa med store Øjne paa de to Piller.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du har vel ikke i Sinde at prøve paa at trænge dig ind imellem dem?“ sagde Moderen og lo. „Kan du se, hvor slidt Gulvet er rundt omkring af de mange, der har prøvet paa at komme igennem den smalle Aabning, men du kan være sikker paa, det er ikke lykkedes nogen. Skynd dig nul Jeg hører Klangen af Kobberportene; nu sætter de tredive Tempeltjenere Skuldrene imod for at rokke dem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hele Natten laa den lille Dreng vaagen i Teltet og kunde ikke tænke paa andet end Retfærdighedens Port og Paradisets Bro og Verdensherskerens Stemme. Saa vidunderlige Ting havde han aldrig før hørt Tale om. Og han kunde ikke faa dem ud af sine Tanker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den næste Morgen var det ganske det samme. Han kunde ikke tænke paa andet. Den Morgen skulde de rejse hjem. Forældrene havde meget travlt med at faa Teltet taget ned og læsset paa en stor Kamel og bringe alt andet i Orden. De skulde ikke rejse alene, men sammen med mange Slægtninge og Kendinge, og da der var saa mange, der skulde afsted, gik Indpakningen naturligvis meget langsomt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille Dreng hjalp ikke til med Arbejdet, men midt i Travlheden og Virvaret sad han ganske stille og tænkte paa de tre vidunderlige Ting.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Pludselig faldt det ham ind, at han vist kunde naa op til Templet og se dem endnu en Gang. Der var meget endnu, der skulde pakkes ind. Han kunde nok naa tilbage fra Templet, før de rejste.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han skyndte sig afsted uden at tale til nogen om, hvor han vilde hen. Han syntes ikke, det behøvedes. Han kom jo lige straks igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det varede ikke længe, før han naaede Templet og kom ind i Søjlegangen, hvor de to sorte Tvillingpiller stod.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa snart han fik Øje paa dem, begyndte hans Øjne at straale af Glæde. Han satte sig paa Gulvet ved Siden af dem og stirrede op paa dem. Naar han tænkte paa, at den, der kunde trænge sig ind mellem disse to Piller, var retfærdig for Gud og aldrig havde begaaet nogen Synd, syntes han aldrig, han havde set noget, der var saa vidunderligt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han tænkte paa, hvad for en Fryd det vilde være at kunne trænge sig ind imellem de to Piller, men de stod saa tæt ved hinanden, at det var umuligt blot at prøve paa det. Saadan sad han ubevægelig overfor Pillerne i en Times Tid, men han vidste ikke selv af, hvor længe han sad der. Han troede, han kun havde siddet og set paa dem nogle faa Øjeblikke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det traf sig nu, at i den prægtige Søjlehal, hvor den lille Dreng sad, var Dommerne i det høje Raad samlede for at skifte Ret iblandt Folket. Hele Søjlegangen var fuld af Folk, der klagede over Grænseskel, som var flyttede, over Faar, der var røvede fra Hjorden og falsk mærkede, over Skyldnere, der ikke vilde betale deres Gæld.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Blandt andre kom en rig Mand i lange Purpurklæder og stævnede en fattig Enke for Retten; han sagde, at hun skyldte ham nogle Sekler Sølv. Den fattige Enke beklagede sig og sagde, at den rige gjorde hende Uret. Hun havde allerede een Gang betalt sin Gæld; nu vilde han tvinge hende til at gøre det endnu engang, men det var hun ikke i Stand til. Hun var saa fattig, at hvis Dommerne dømte hende til at betale, var hun nødt til at give den rige Mand sine Døtre til Slavinder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den, der sad øverst i Dommersædet, vendte sig til den rige Mand og sagde til ham: „Trøster du dig til at aflægge Ed paa, at denne fattige Kvinde ikke allerede har betalt dig dine Penge?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da svarede den rige: „Herre, jeg er en rig Mand. Skulde jeg gøre mig den Ulejlighed at kræve mine Penge af denne fattige Enke, hvis jeg ikke havde Ret til det? Jeg sværger dig: saa vist som ingen nogensinde skal vandre gennem Retfærdighedens Port, saa vist skylder denne Kvinde mig den Sum, jeg kræver.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Dommerne hørte denne Ed, troede de hans Ord og dømte, at den fattige Enke skulde give ham sine Døtre til Slavinder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den lille Dreng sad ved Siden af og hørte alt dette. Han tænkte ved sig selv: „Hvor jeg dog vilde ønske, at nogen kunde komme igennem Retfærdighedens Port! Den rige Mand talte sikkert ikke Sandhed. Det er stor Synd for den stakkels Kvinde, som skal tvinges til at give ham sine Døtre til Slavinder.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han sprang op paa det Fodstykke, hvorfra de to Piller hævede sig, og kiggede ind gennem Revnen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, gid det dog ikke var helt umuligt!“ tænkte han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det gjorde ham saa ondt for den fattige Kvinde. Nu tænkte han slet ikke paa, at den, der skulde slippe igennem denne Port, var retfærdig og uden Synd. Han ønskede kun, han kunde trænge sig igennem for den fattige Kvindes Skyld.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han satte sin Skulder ind i Fordybningen mellem Pillerne som for at bane sig Vej.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I samme Øjeblik saa alle de, der stod i Søjlegangen, henimod Retfærdighedens Port. Thi det drønede i Hvælvingen, og det sang i de gamle Piller, og de veg til Side, en til højre, en til venstre og gav saa megen Plads, at Drengens slanke Legeme kunde komme ind imellem dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da opstod den største Forbavselse og Forvirring. I første Øjeblik vidste ingen, hvad han skulde sige. Folk stod kun og stirrede paa den lille Dreng, der havde bevirket saa stort et Under. Den første, der kom til sig selv, var den ældste af Dommerne. Han raabte, at man skulde gribe den rige Købmand og føre ham for Domstolen. Og han dømte ham til at afstaa alt, hvad han ejede, til den fattige Enke, fordi han havde svoret falsk i Herrens Tempel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Sagen var afgjort, spurgte Dommeren efter den Dreng, der var gaaet igennem Retfærdighedens Port, men da Folk saa sig om efter ham, var han forsvunden. Thi i samme Øjeblik Pillerne gled til Side, var han vaagnet som af en Drøm, og han var kommen i Tanker om sine Forældre og Hjemrejsen. &amp;mdash; „Nu maa jeg skynde mig bort, saa mine Forældre ikke skal vente paa mig,“ tænkte han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men han havde ingen Anelse om, at han havde siddet en hel Time foran Retfærdighedens Port; han troede, at han kun havde opholdt sig der et Par Minutter; derfor syntes han nok, han kunde have Tid til at kaste et Blik paa Paradisets Bro, inden han forlod Templet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og paa let Fod ilede han afsted gennem Folkemængden og kom til Paradisets Bro, der laa i en helt anden Del af det store Tempel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da han saa den skarpe Staalklinge, der var spændt over Kløften, og tænkte paa, at et Menneske, der kunde skride over denne Bro, var sikker paa at komme i Paradiset, syntes han, det var det mærkværdigste, han nogensinde havde set, og han satte sig ned paa Randen af Kløften for at tage Staalklingen i Øjesyn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han sad og tænkte paa, hvor skønt det vilde være at komme i Paradiset, og hvor gerne han vilde gaa over den Bro. Men samtidig saa han, at det var ganske umuligt blot at prøve derpaa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saaledes sad han og grublede i to Timer, men han mærkede slet ikke, at Tiden gik. Han sad kun og tænkte paa Paradiset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det var indrettet saadan, at i den Gaard, hvor den dybe Kløft aabnede sig, var der rejst et stort Offeralter, og rundtom dette gik hvidklædte Præster, der passede Ilden paa Alteret og tog imod Offergaver. I Gaarden stod der ogsaa mange ofrende og en stor Skare, der kun yar Tilskuere ved Gudstjenesten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der kom da ogsaa en fattig, gammel Mand bærende paa et Lam, der var meget lille og magert og ovenikøbet var bidt af Hundene, saa det havde et stort Saar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Manden gik hen til Præsterne med dette Lam og bad, om han maatte ofre det, men de nægtede ham det. De sagde, at han kunde ikke faa Lov at byde Herren saa ussel en Gave. Den gamle bad dem forbarme sig og tage imod Lammet; thi hans Søn laa for Døden, og han ejede ikke andet at ofre til Gud for hans Helbredelse. „I maa lade mig ofre det,“ sagde han, „ellers kan min Bøn ikke naa op for Guds Aasyn, og min Søn vil dø.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du maa ikke tro andet, end at jeg har Medlidenhed med dig,“ sagde Præsten, „men det er forbudt i Loven at ofre et Dyr med nogensomhelst Plet eller Lyde. Det er ligesaa umuligt at tilstaa din Bøn, som det er at vandre over Paradisets Bro.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille Dreng sad ikke længere borte, end at han kunde høre det altsammen. Han tænkte straks paa, hvor sørgeligt det var, at ingen kunde vandre over Broen. Maaske den fattige Mand vilde faa Lov til at beholde sin Søn, dersom Lammet blev ofret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Mand gik bedrøvet bort fra Tempelgaarden, men Drengen stod op, gik hen til den rystende Bro og satte sin Fod paa den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han tænkte slet ikke paa, at han vilde gaa over den for at være sikker paa Paradiset. Hans Tanker var hos den fattige, som han gerne vilde hjælpe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men han trak Foden til sig, thi han tænkte: „Det er umuligt. Den er altfor gammel og rusten; den vilde ikke engang kunde bære mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men endnu en Gang gik hans Tanker til den fattige Mand, hvis Søn laa for Døden. Og atter satte han sin Fod paa Sværdklingen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da mærkede han, at den holdt op at ryste og blev bred og stærk under hans Fod.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og da han gjorde det næste Skridt ud paa den, følte&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;han, at Luften omkring ham ligesom løftede ham, saa han ikke kunde falde. Den bar ham, som om han var en Fugl og havde Vinger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men idet Drengen gik over den spændte Klinge, lød der en høj bævende Tone fra den, og en af de Mænd, der stod i Tempelgaarden, vendte sig om, da han hørte Tonen. Han udstødte et Raab, og nu vendte ogsaa alle de andre sig om, og saa den lille Dreng gaa henad Staalklingen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der blev stor Bestyrtelse og Forbavselse blandt alle de omkringstaaende. De første, der fattede sig, var Præsterne. De sendte straks Bud efter den fattige Mand, og da han kom tilbage, sagde de til ham: „Gud har gjort et Under for at vise os, at han vil modtage din Gave. Kom med dit Lam, saa skal vi ofre det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da det var gjort, spurgte de efter den lille Dreng, der var gaaet over Kløften. Men da de saa sig om efter ham, kunde de ikke finde ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Thi lige idet Drengen var gaaet over Kløften, var han kommen til at tænke paa Hjemrejsen og paa sine Forældre. Han vidste ikke, at baade Morgenen og Middagen nu var gaaet, men han tænkte: „Nu maa jeg skynde mig tilbage, saa de ikke skal komme til at vente. Først vil jeg blot løbe hen og kaste et Blik paa Verdensherskerens Stemme.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han blev borte i Folkemængden og ilede paa let Fod hen i den dunkle Søjlegang, hvor Kobberluren stod støttet op imod Væggen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han saa den og tænkte paa, at den, der kunde lokke en Tone frem af den, skulde samle alle Jordens Folk under sit Herredømme, syntes han aldrig, han havde set noget saa mærkeligt, og han satte sig ned ved Siden af den og stirrede paa den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han tænkte paa, hvor stort det vilde være at vinde alle Jordens Folk, og hvor gerne han dog vilde blæse i den gamle Lur. Men han indsaa, det var umuligt, saa han havde ikke engang Mod til at prøve.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saaledes sad han i flere Timer, men han anede ikke, at Tiden gik. Han tænkte kun paa, hvor stort det vilde være at samle alle Jordens Folk under sit Herredømme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu traf det sig saa, at i denne kølige Søjlegang sad just en hellig Mand og underviste sine Disciple. Og han vendte sig nu til en af de Ynglinge, der sad ved hans Fødder, og sagde til ham, at han var en Bedrager. Aanden havde aabenbaret ham, sagde den hellige Mand, at denne Yngling var en fremmed og ingen Israelit. Og nu spurgte den hellige Mand ham, hvorfor han havde listet sig ind mellem hans Disciple under et falsk Navn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da rejste den fremmede Yngling sig og sagde, at han var gaaet igennem Ørkener og havde sejlet over store Have for at høre Forkyndelsen af den sande Visdom og den eneste sande Guds Lære. „Min Sjæl vansmægtede af Længsel,“ sagde han til den hellige Mand. „Men jeg vidste, at du ikke vilde undervise mig, hvis jeg ikke sagde, jeg var en Israelit. Derfor løj jeg for dig, paa det min Længsel maatte husvales. Og jeg beder dig: lad mig blive hos dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den hellige Mand rejste sig og løftede sine Arme mod Himlen. „Du kan ligesaa lidt blive hos mig, som nogen kan staa op og blæse paa den store Kobberlur, som vi kalder Verdensherskerens Stemme. Det er dig ikke engang tilladt at betræde dette Sted i Templet, eftersom du er en Hedning. Skynd dig herfra; ellers vil mine andre Disciple kaste sig over dig og sønderrive dig, efterdi din Nærværelse besmitter Templet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Ynglingen blev staaende og sagde: „Jeg vil ikke gaa andre Steder hen, hvor min Sjæl ingen Næring kan finde. Hellere vil jeg dø her ved dine Fødder.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næppe havde han sagt dette, før den hellige Mands Disciple rejste sig for at jage ham bort. Og da han satte sig til Modværge, kastede de ham omkuld og vilde slaa ham ihjel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Drengen sad ganske tæt ved, saa han hørte og saa alt dette, og han tænkte: „Dette er en stor Haardhed. Ak, kunde jeg dog blæse i Kobberluren, saa var han hjulpen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han rejste sig og lagde sin Haand paa Luren. I dette Øjeblik ønskede han ikke længer, at han kunde løfte den til sine Læber, fordi den, der mægtede dette, skulde blive en stor Hersker, men fordi han haabede at kunne hjælpe en, hvis Liv var i Fare.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han greb om Kobberluren med sine smaa Hænder ligesom for at prøve at løfte den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da mærkede han, at den vældige Lur løftede sig selv op til hans Læber. Og blot han aandede, trængte en stærk, klingende Tone ud fra Luren og genlød over hele det store Tempel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da vendte alle deres Øjne derhen, og de saa, at det var en lille Dreng, der stod med Luren for Munden og lokkede Toner frem af den, der bragte Hvælvinger og Søjler til at bæve.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Straks sænkedes alle de Hænder, der var løftede for at slaa den fremmede Yngling, og den hellige Lærer sagde til ham:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kom og sæt dig her ved mine Fødder, som du sad før! Gud har gjort et Under for at vise mig, at det er hans Ønske, du skal indvies i hans Lære.“&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;* *&lt;br /&gt;*&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da det led mod Aften, kom en Mand og en Kvinde hurtig gaaende henad Vejen op til Jerusalem. De saa ud til at være ængstelige og urolige, og de raabte til enhver, som de mødte: „Vor Søn er bleven borte for os. Vi troede, han var i Følge med vore Slægtninge og Naboer, men ingen af dem har set ham. Er ingen af jer paa Vejen kommen forbi en enlig lille Dreng?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De, der kom fra Jerusalem, svarede: „Nej, jer Søn har vi ikke set, men i Templet har vi set det dejligste Barn. Han var som en Engel fra Himlen, og han er gaaet igennem Retfærdighedens Port.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De vilde gerne have fortalt meget omstændeligt om alt dette, men Forældrene havde ikke Tid at høre paa det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da de igen havde gaaet et Stykke, mødte de flere Folk og udspurgte ogsaa dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men de, der kom fra Jerusalem, kunde ikke tale om andet end det skønneste Barn, man kunde tænke sig; det saa ud, som det var steget ned fra Himlen, og det var gaaet over Paradisets Bro.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De var gerne bleven staaende for at tale herom til den sene Aften, men Manden og Kvinden havde ikke Tid at høre paa dem; de skyndte sig ind ad Byen til.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De gik Gade op og Gade ned uden at finde den, de søgte. Endelig naaede de Templet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Idet de gik forbi det, sagde Kvinden: „Siden vi nu er her, saa lad os dog gaa ind og se, hvad det er for et Barn, som de siger er steget ned fra Himlen.“ De gik ind og spurgte, hvor de skulde finde Barnet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gaa lige frem, derhen hvor de hellige Lærere sidder med deres Disciple. Der er Barnet. De gamle Mænd har stillet ham imellem sig, de udspørger ham, og han udspørger dem, og de forundrer sig alle over ham. Men alt Folket staar nede i Tempelgaarden blot for at se et Glimt af den, der har ført Verdensherskerens Stemme til sine Læber.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Manden og Kvinden banede sig Vej gennem Folkemængden, og de saa, at det Barn, der sad midt iblandt de vise Lærere, var deres Søn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men saasnart Kvinden genkendte Barnet, gav hun sig til at græde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Drengen, der sad iblandt de vise Mænd, hørte en græde, og han kunde høre, det var hans Moder. Da rejste han sig op og gik hen til sin Moder, og Faderen og Moderen tog ham imellem sig, og de gik ud af Templet med ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Moderen græd hele Tiden, og Barnet spurgte hende: „Hvorfor græder du? Jeg kom jo, saasnart jeg hørte din Stemme.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Skulde jeg ikke græde?“ sagde Moderen. „Jeg troede, jeg havde mistet dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De gik ud af Byen, og Mørket faldt paa, og Moderen blev ved at græde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor græder du?“ sagde Barnet. „Jeg vidste ikke, at hele Dagen var gaaet. Jeg troede, det var Morgen endnu, og jeg kom, saasnart jeg hørte din Stemme.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Skulde jeg ikke græde?“ sagde Moderen. „Jeg har søgt efter dig hele Dagen. Jeg troede, jeg havde mistet dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De gik hele Natten, og Moderen græd bestandig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da det begyndte at gry ad Dag, sagde Barnet: „Hvorfor græder du? Jeg har ikke søgt min egen Ære, men Gud har ladet mig gøre Undere, fordi han vilde hjælpe disse tre stakkels Mennesker. Og saasnart jeg hørte din Stemme, kom jeg tilbage til dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Min Søn,“ svarede Moderen, „jeg græder, fordi jeg alligevel har mistet dig. Du kommer aldrig mere til at tilhøre mig. Fra nu af vil dit Livs Stræben være Retfærdighed, og din Længsel vil staa til Paradiset, og din Kærlighed vil omfatte alle de stakkels Mennesker, der opfylder Jorden.“&lt;/p&gt;
  &lt;h3&gt;Den Hellige Veronikas Svededug&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;I&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;DET begav sig engang henimod Slutningen af Kejser Tiberius’s Regering, at en fattig Vingaardsarbejder tillige med sin Hustru kom og tog Bolig i en ensom Hytte højt oppe i Sabinerbjergene. De var fremmede og levede i den største Ensomhed; de fik aldrig nogensinde Besøg af et Menneske. Men en Morgen, da Arbejderen aabnede sin Dør, saa han til sin Forbavselse, at en gammel Kvinde sad sammenkrøben paa Tærskelen. Hun var svøbt i en simpel, graa Kappe og saa ud til at være meget fattig. Men idet hun rejste sig op og traadte ham i Møde, forekom hun Manden saa ærefrygtindgydende, at han ikke kunde lade være at tænke paa, hvad Sagnene fortalte om Gudinder, der i en gammel Kvindes Skikkelse havde besøgt Menneskene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Min Ven,“ sagde den gamle til Vingaardsarbejderen, „du skal ikke undre dig over, at jeg i Nat har sovet paa din Tærskel. Mine Forældre har boet i denne Hytte, og det var her jeg blev født for snart halvfemsindstyve Aar siden. Jeg havde ventet at finde den tom og forladt. Jeg vidste ikke af, at Mennesker paany havde taget den i Besiddelse.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det forundrer mig visselig ikke, at du troede, en Hytte, der ligger saa højt oppe mellem disse ubeboede Bjerge, maatte staa tom og forladt,“ sagde Vingaardsarbejderen. „Men jeg og min Hustru er fra et fjernt Land, og vi fattige fremmede har ikke kunnet finde nogen bedre Bolig. Og for dig, som maa være træt og sulten efter den lange Vandring, du har foretaget i din høje Alderdom, maa det vel og være mere velkomment at finde, at Hytten er beboet af Mennesker end af Sabinerbjergenes Ulve. Nu finder du dog herinde en Seng at hvile paa samt et Stykke Brød og en Skaal Gedemælk, om du vil tage til Takke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der gik et Smil over den gamles Ansigt, men dette Smil var saa flygtigt, at det ikke formaaede at sprede det Udtryk af tung Sorg, der prægede det. „Jeg har levet heroppe i Bjergene hele min Ungdom,“ sagde hun. „Jeg har endnu ikke helt glemt den Kunst at drive Ulven ud af hans Hule.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og hun saa virkelig saa kraftig ud, at Arbejderen ikke tvivlede paa, at hun trods sin høje Alder endnu havde Styrke nok til at kæmpe med Skovens vilde Dyr.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gentog imidlertid sin Indbydelse, og den gamle traadte ind i Hytten. Hun tog Plads ved de fattige Folks Bord og tog uden Tøven Del i deres Maaltid. Men skønt det saa ud, som om hun var helt vel tilfreds med at spise groft Brød, opblødt i Mælk, tænkte baade Manden og Konen dog: „Hvor mon denne vejfarende Kvinde kommer fra? Hun har sikkert oftere spist Fasaner af Sølvfade end drukket Gedemælk af Lerskaale.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu og da løftede hun Øjnene fra Maden og saa sig om, ligesom hun vilde prøve, om hun ikke kunde kende Stuen igen. Den fattige Bolig med sine nøgne Lervægge og sit sorte Lergulv var aabenbart ikke meget forandret. Hun kunde tilmed vise sin Vært, at der paa Væggen endnu var Spor af nogle Billeder, Hjorte og Hunde, som hendes Fader havde tegnet der for at more sine Børn. Og højt oppe paa en Hylde under Taget mente hun at kunne se nogle Skaar af et Lerkar, som hun selv havde brugt til at hælde Mælk op i.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Manden og Konen tænkte ved sig selv: „Det er muligvis sandt, at hun er født i denne Hytte, men sikkert har hun haft meget andet at gøre her i Verden end at malke Geder og lave Ost og Smør.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De mærkede ogsaa, at hendes Tanker jævnlig var langt borte, og at hun sukkede dybt som i tung Bekymring, hver Gang hun igen kom til sig selv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endelig rejste hun sig fra Maaltidet. Hun takkede Manden og Konen venligt for den Gæstfrihed, de havde vist hende, og gik henimod Døren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da syntes Vingaardsarbejderen, at hendes Ensomhed og Fattigdom var saa sørgelig, at han udbrød: „Tager jeg ikke fejl, saa var det næppe din Hensigt saasnart igen at forlade denne Hytte, da du i Nat kom vandrende herop. Er du virkelig saa fattig, som du ser ud til, da har det vel været din Mening at blive boende her al den Tid, du endnu har at leve i. Men nu vil du gaa, fordi min Hustru og jeg allerede har taget Hytten i Besiddelse.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle nægtede ikke, at han havde gættet rigtigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men denne Hytte, som har staaet forladt i saa mange Aar, tilhører ligesaa meget dig som mig,“ svarede hun. „Jeg har ingen Ret til at forjage dig herfra.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hytten var jo dog dine Forældres Ejendom,“ sagde Vingaardsarbejderen, „og du har utvivlsomt mere Ret til den end jeg. Vi er desuden unge, og du er gammel. Derfor skal du blive, og vi skal gaa.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da den gamle hørte disse Ord, blev hun saare forbavset. Hun standsede paa Tærskelen, vendte sig om og stirrede paa Manden, som om hun ikke havde forstaaet, hvad han mente.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu blandede den unge Kone sig i Samtalen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis jeg maatte raade,“ sagde hun til Manden, „saa vilde jeg bede dig spørge denne gamle Kvinde, om hun ikke vilde betragte os som sine Børn og lade os blive hos hende og pleje hende. Hvad godt kunde vi vel gøre hende ved at overlade hende denne usle Hytte og derpaa forlade hende? Det vilde jo være forfærdeligt for hende at bo alene her i denne øde Egn. Og hvad skulde hun leve af? Det vilde jo være det samme som at lade hende sulte ihjel.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den gamle gik hen til Manden og Konen og saa dem skarpt ind i Ansigtet. „Hvorfor taler I saaledes?“ spurgte hun. „Hvorfor viser I mig Barmhjertighed? I er jo fremmede.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da svarede den unge Kone hende: „Fordi vi selv engang har mødt den store Barmhjertighed.“&lt;br /&gt;II&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saaledes gik det til, at den gamle Kvinde blev boende i Vingaardsarbejderens Hytte, og hun kom efterhaanden til at nære stort Venskab for de unge Folk. Men desuagtet fortalte hun dem aldrig, hvor hun var kommen fra, eller hvem hun var, og de forstod, at hun ikke vilde have taget det vel op, om de havde spurgt hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men en Aften, da Arbejdet var endt, og de alle tre sad paa den store, flade Sten foran Indgangsdøren og indtog deres Aftensmaaltid, fik de Øje paa en gammel Mand, der kom gaaende op ad Fjeldstien.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var en høj og stærktbygget Mand med Skuldre saa brede som en Bryders. Hans Ansigt havde et mørkt og strengt Udtryk. Panden ludede frem over de dybtliggende Øjne, og Mundens Linjer udtrykte Bitterhed og Foragt. Hans Holdning var rank og hans Bevægelser kraftige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Manden var klædt i en simpel Dragt, og Vingaardsarbejderen tænkte straks, da han saa ham: „Den Mand er en gammel Legionær, en, der har faaet sin Afsked af Tjenesten og nu er paa Vej til sit gamle Hjem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da den fremmede var kommen helt hen til de spisende, blev han staaende ligesom tvivlraadig. Arbejderen, der vidste, at Vejen ikke gik længer end et lille Stykke oven for Hytten, lagde da sin Ske og raabte til ham: „Er du faret vild, fremmede, siden du kommer op til denne Hytte? Ingen plejer at gøre sig den Ulejlighed at klatre herop, medmindre han har Ærinde til os, som bor her.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han spurgte saaledes, kom den fremmede nærmere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det forholder sig, som du siger,“ sagde han. „Jeg er virkelig faret vild, og nu ved jeg ikke, hvorhen jeg skal vende mine Skridt. Hvis du vil lade mig hvile ud her en Stund og derefter sige mig, hvilken Sti jeg skal følge for at komme til en Landsby, saa vil jeg være dig taknemmelig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Med disse Ord tog han Plads paa en af de Stene, der laa foran Hytten. Den unge Kvinde spurgte ham, om han ikke vilde tage Del i deres Maaltid, men dette afslog han med et Smil. Derimod viste det sig, at han var meget villig til at samtale med dem, medens de spiste. Han udspurgte det unge Par om deres Maade at leve paa og deres Arbejde, og de svarede ham muntert og uforbeholdent.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men pludselig vendte Arbejderen sig til den fremmede og begyndte at udspørge ham. „Du ser, at vi lever ensomt og fjernt fra Mennesker,“ sagde han. „Det er snart et Aar siden jeg talte med andre end Hyrder og Vingaardsarbejdere. Kan ikke du, der ventelig kommer fra én eller anden Krigslejr, fortælle os lidt om Rom og om Kejseren?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næppe havde Manden sagt disse Ord, førend den unge Kone mærkede, at den gamle Kvinde sendte ham et advarende Blik, og at hun med Haanden gjorde det Tegn, som betyder, at man skal tage sig i Agt for, hvad man siger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den fremmede svarede imidlertid helt venligt: „Jeg ser, at du antager mig for en Legionær, og du har for saa vidt ikke Uret, som jeg har været det, men jeg har rigtignok for længe siden forladt Tjenesten. Under Tiberius’s Regering har der ikke været meget Arbejde for os Krigsmænd. Og han var dog engang en stor Feltherre. Det var hans Lykkes Tid. Nu tænker han aldrig paa andet, end hvordan han skal vogte sig for Sammensværgelser. I Rom er alle Mennesker opfyldt af, hvorledes han i forrige Uge lod Senatoren Titius gribe og henrette, og det paa den løseste Mistanke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Den stakkels Kejser, han ved ikke mere, hvad han gør,“ udbrød den unge Kvinde. Hun slog ud med Hænderne og rystede forfærdet og beklagende paa Hovedet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du har sandelig Ret,“ sagde den fremmede, medens en Skygge af den dybeste Sørgmodighed for over hans Ansigt. „Tiberius ved, at alle Mennesker hader ham, og det er ikke langt fra at drive ham til Vanvid.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad siger du?“ sagde Kvinden. „Hvorfor skulde vi hade ham? Vi beklager jo kun, at han ikke længer er saa stor en Kejser som ved Begyndelsen af sin Regering.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du tager fejl,“ sagde den fremmede. „Alle Mennesker hader og foragter Tiberius. Hvorfor skulde de gøre andet? Han er jo ikke andet end en hensynsløs og grusom Tyran. Og i Rom tror man, at han herefter vil fare endnu grusommere frem, end han før har gjort.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er der da sket noget, som vil gøre ham til et endnu værre Uhyre, end han allerede er?“ spurgte Manden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han sagde dette, lagde hans Hustru Mærke til, at den gamle gav ham et nyt advarende Tegn, men saa hemmeligt, at han ikke saa det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den fremmede svarede ham venligt, men samtidig for et ejendommeligt Smil over hans Læber.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du har maaske hørt fortælle, at Tiberius hidtil iblandt sine Omgivelser har haft en Ven, som han kunde stole paa, og som altid sagde ham Sandhed. Alle de andre, der lever ved hans Hof, er Lykkejægere og Hyklere, der priser Kejserens onde og underfundige Handlinger ligesaa højt som hans gode og gavnlige. Der var dog, som sagt, en eneste, som aldrig var bange for at lade ham vide, hvad hans Handlinger var værd. Dette Menneske, der var modigere end Senatorer og Feltherrer, var Kejserens gamle Amme, Faustina.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er sandt, jeg har hørt Tale om hende,“ sagde Arbejderen. „Man har sagt mig, at Kejseren altid viste hende stort Venskab.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, Tiberius forstod at sætte Pris paa hendes Hengivenhed og Troskab. Han behandlede denne fattige Bondekone, der var kommen til hans Hof fra en ussel Hytte oppe mellem Sabinerbjergene, som sin anden Moder. Saalænge han selv opholdt sig i Rom, lod han hende bo i et Hus paa Palatinerbjerget for altid at have hende i sin Nærhed. Ingen af Roms fornemste Matroner har haft det bedre end hun. Hun blev baaret i Bærestol paa Gaden, og hendes Dragt var en Kejserindes. Da Kejseren flyttede til Capreæ, maatte hun ledsage ham derhen, og han lod et Landsted købe til hende der, fuldt af Slaver og kostbart Husgeraad.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hun har sandelig haft det godt,“ sagde Manden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han var nu ene om at holde Samtalen med den fremmede vedlige. Hans Hustru sad tavs og iagttog med Forbavselse den Forandring, der var foregaaet med den gamle Kvinde; lige siden den fremmede var kommen, havde hun ikke sagt et Ord. Hendes blide og venlige Udtryk var helt forsvundet. Hun havde skubbet Maden til Side og sad stiv og rank, lænet op imod Dørkarmen og stirrede lige ud for sig med et strengt og forstenet Ansigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det var Kejserens Mening at berede hende en lykkelig Alderdom,“ sagde den fremmede. „Men trods alle hans Velgerninger har hun nu ogsaa svigtet ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Kvinde for sammen ved disse Ord, men den unge lagde beroligende sin Haand paa hendes Arm. Og saa gav hun sig til at tale med sin varme, milde Stemme. „Jeg kan dog ikke tro, at den gamle Faustina har været saa lykkelig ved Hoffet, som du siger,“ sagde hun, idet hun vendte sig til den fremmede. „Jeg er vis paa, at hun har elsket Tiberius som sin egen Søn. Jeg kan forstaa, hvor stolt hun maa have været over hans ædle Ungdom, og jeg kan ogsaa forstaa, hvilken Sorg det har været for hende, at han paa sine gamle Dage har givet sig hen til Mistænksomhed og Grusomhed. Hun har sikkert hver Dag formanet og advaret ham. Det maa have været forfærdeligt for hende altid at bede forgæves. Tilsidst har hun ikke kunnet holde ud at se ham synke dybere og dybere.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den fremmede bøjede sig lidt frem med et overrasket Udtryk, da han hørte disse Ord. Men den unge saa ikke op paa ham. Hun holdt Øjnene sænkede og talte stille og ydmygt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er muligt, at du har Ret i, hvad du siger om den gamle Kvinde,“ svarede han. „Faustina har virkelig ikke været lykkelig ved Hoffet. Men er det dog ikke ubegribeligt, at hun har forladt Kejseren i sin høje Alderdom, naar hun har holdt ud hos ham hele sit Liv?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er det, du siger,“ sagde Manden. „Har den gamle Faustina forladt Kejseren?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hun har listet sig bort fra Capreæ uden nogens Vidende,“ sagde den fremmede. „Hun er gaaet bort lige saa fattig, som hun kom. Hun har ikke taget en eneste af sine Kostbarheder med sig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og ved Kejseren virkelig slet ikke, hvor hun har begivet sig hen?“ spurgte den unge Kone med sin milde Stemme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, ingen ved med Sikkerhed, hvor den gamle har søgt Tilflugt. Dog holder man det for sandsynligt, at hun har taget Vejen til sin Hjemstavns Bjerge.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og Kejseren ved heller ikke, hvorfor hun har begivet sig bort?“ spurgte den unge Kone.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, Kejseren ved ingenting om det. Han kan dog ikke tro, at hun har forladt ham, fordi han engang sagde til hende, at hun ligesom alle andre tjente ham for at faa Løn og Gaver. Hun ved jo dog, at han aldrig har tvivlet paa hendes Uegennyttighed. Han har bestandig haabet paa, at hun frivillig skulde vende tilbage til ham, thi ingen ved bedre end hun, at han nu er aldeles uden Venner.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg kender hende ikke,“ sagde den unge Kvinde, „men jeg tror dog, at jeg kan sige dig, hvorfor hun har forladt Kejseren. Denne gamle Kvinde er blevet opdraget til Simpelhed og fromme Sæder heroppe mellem disse Bjerge, og hun har altid længtes tilbage hertil. Sikkert vilde hun dog aldrig have forladt Kejseren, hvis han ikke var blevet den, han nu er. Og jeg forstaar, at nu, da hendes Livs Dage lider mod Enden, har hun syntes, hun havde Ret til at tænke paa sig selv. Hvis jeg var en fattig Kvinde fra Bjergene, vilde jeg rimeligvis have handlet som hun. Jeg vilde have ment, at jeg havde gjort nok, naar jeg havde tjent min Herre en hel Menneskealder. Jeg vilde tilsidst være gaaet bort fra Vellevnet og Kejsergunst for at lade min Sjæl glæde sig ved Retskaffenhed og Hæderlighed, inden den tog Afsked fra mig for at begive sig paa den lange Rejse.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den fremmede saa mørkt og tungsindigt paa den unge Kone. „Du tænker ikke paa, at Kejserens Færd nu vil blive værre end nogensinde. Der findes nu ikke længer nogen, der kan berolige ham, naar Mistænksomheden og Menneskeforagten griber ham. Gør dig dette klart,“ vedblev han og borede sine mørke Blikke dybt i den unge Kvindes, „i hele den vide Verden findes der nu ingen, som han ikke hader, ingen, som han ikke foragter, ingen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Idet han udtalte disse bittert fortvivlede Ord, gjorde den gamle en hastig Bevægelse og vendte sig om imod ham, men den unge saa ham fast ind i Øjnene og svarede: „Tiberius ved, at Faustina vil komme tilbage til ham, saasnart han ønsker det. Men først maa hun være vis paa, at hendes gamle Øjne ikke mere skal behøve at se Last og Skændsel ved hans Hof.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De havde alle rejst sig ved disse Ord, men Vingaardsarbejderen og hans Hustru stillede sig foran den gamle som for at beskytte hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ikke en Stavelse mere hørtes fra den fremmedes Læber, men han betragtede den gamle med spørgende Blikke; det var, som han vilde sige: „Er dette ogsaa dit sidste Ord?“ Den gamles Læber bævede, men Ordene kunde ikke faa Lyd.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis Kejseren har elsket sin gamle Tjenestekvinde, da maa han ogsaa unde hende hendes sidste Dages Ro,“ sagde den unge Kvinde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den fremmede tøvede endnu, men pludselig lysnede det i hans mørke Ansigt. „Mine Venner,“ sagde han, „hvad man end kan sige om Tiberius, saa er der dog et, han har lært bedre end andre, og det er Kunsten at forsage. Jeg har blot et endnu at sige jer: Hvis denne gamle Kvinde, som vi her har talt om, skulde opsøge denne Hytte, saa modtag hende godt! Kejserens Naade hviler over enhver, der yder hende Hjælp.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han svøbte sin Kappe om sig og fjernede sig ad den samme Vej, han var kommen.&lt;br /&gt;III&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter denne Begivenhed talte Vingaardsarbejderen og hans Hustru aldrig mere med den gamle Kvinde om Kejseren. Indbyrdes undrede de sig ofte over, at hun i sin høje Alderdom havde haft Kraft til at forsage al den Rigdom og Magt, hun var blevet vant til. „Mon hun ikke snart vilde vende tilbage til Tiberius?“ spurgte de sig selv. „Hun elsker ham visselig endnu. Naar hun har forladt ham, har det kun været i Haab om, at dette skulde vække ham til Besindelse og formaa ham til at vende om fra sin daarlige Handlemaade.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„En Mand, der er saa gammel som Kejseren, kan ikke begynde et nyt Liv,“ sagde Arbejderen. „Hvorledes kunde man tage hans store Foragt for Menneskene fra ham? Hvem kunde træde frem for ham og lære ham at elske dem? Før dette sker, vil han ikke kunne helbredes for sin Mistænksomhed og Grusomhed.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du ved, at der lever en, der kunde gøre det,“ sagde hans Hustru. „Jeg tænker ofte paa, hvorledes det vilde gaa, om de to kunde mødes. Men Guds Veje er ikke vore Veje.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det lod slet ikke til, at den gamle Kvinde savnede sit forrige Liv. Efter nogen Tids Forløb fødte den unge Kone et Barn, og da den gamle nu fik det at passe, voldte det hende saa megen Glæde,0at man skulde tro, hun havde glemt alle sine Sorger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Engang hvert halve Aar havde hun for Skik at svøbe den lange, graa Kappe om sig og vandre ned til Rom. Men hun opsøgte ikke noget Menneske her; hun gik lige hen til Forum. Her standsede hun uden for et lille Tempel, der var rejst ved den ene Side af den pragtfuldt smykkede Port.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dette Tempel bestod egentlig ikke af andet end et umaadeligt stort Alter, der stod under aaben Himmel i en marmorbelagt Gaard. Over Alteret tronede Fortuna, Lykkens Gudinde, og ved dets Fod saa man en Billedstøtte af Tiberius. Gaarden var omgiven af Boliger for Præsterne, Opbevaringsrum til Brændselet og Stalde til Offerdyrene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Faustinas Vandring strakte sig aldrig længere end til dette Tempel, hvorhen de, der vilde bede om Lykke for Tiberius, plejede at komme. Naar hun havde kastet et Blik derind og set, at baade Gudinden og Kejserstatuen var bekransede med Blomster, at Offerilden blussede, at Skarer af ærbødige Tilbedere var samlede foran Alteret, at Præsternes dæmpede Hymner lød foran det, vendte hun om, og begav sig atter op mellem Bjergene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa denne Maade fik hun uden at spørge noget Menneske Vished om, at Tiberius endnu var blandt de levendes Tal, og at det gik ham godt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da hun tredje Gang foretog denne Vandring, mødte der hende en Overraskelse. Da hun kom til det lille Tempel, fandt hun det øde og tomt. Ingen Ild blussede foran Statuen, og der saas ikke en eneste Tilbeder. Et Par visne Guirlander hang endnu paa det ene Hjørne af Alteret, men dette var alt, hvad der vidnede om dets forrige Herlighed. Præsterne var borte, og Kejserstatuen, som nu stod uden Vogtere, var beskadiget og overstænket med Snavs.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Kvinde henvendte sig til den første den bedste, der gik forbi. „Hvad betyder dette?“ spurgte hun. „Er Tiberius død? Har vi faaet en ny Kejser?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej,“ svarede Romeren. „Tiberius er endnu Kejser, men vi har ophørt at bede for ham. Vore Bønner kan ikke mere gavne ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Min Ven,“ sagde den gamle. „Jeg bor højt oppe mellem Bjergene, hvor man ikke faar noget at vide om det, der sker ude i Verden. Vil du ikke sige mig, hvad det er for en Ulykke, der har ramt Kejseren?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Den forfærdeligste af alle Ulykker,“ svarede Manden. „Han er blevet angrebet af en Sygdom, der ikke før har været kendt i Italien, men som skal være almindelig i Østerlandene. Siden dette Onde er kommet over Kejseren, er hans Ansigt blevet forvandlet, hans Stemme er blevet som et gryntende Dyrs, og hans Tæer og Fingre tæres hen. Og mod denne Sygdom skal der ikke findes noget Middel. Man venter, at han vil dø i Løbet af nogle faa Uger, men hvis han ikke dør, maa man afsætte ham, thi en Mand, der er saa syg og elendig, duer ikke til at forestaa Regeringen. Altsaa kan du indse, at hans Skæbne er beseglet. Det nytter ikke noget at anraabe Guderne om Lykke for ham. Og det lønner sig heller ikke,“ tilføjede han med et lille Smil. „Ingen har nu længer noget at frygte eller haabe af ham. Hvorfor skulde vi da gøre os Ulejlighed for hans Skyld?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han hilste og gik, men den gamle blev staaende som bedøvet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;For første Gang i sit Liv sank hun sammen og saa ud som en, der var kuet af Alderdommen. Hun stod med bøjet Ryg og rystende Hoved, og hendes Hænder famlede afmægtigt i Luften.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun længtes efter at komme bort fra dette Sted, men hun flyttede Foden langsomt og vaklende. Hun saa sig om for at finde noget, hun kunde bruge som Støttestav. Efter en Stunds Forløb lykkedes det hende dog ved en mægtig Viljeanstrengelse at overvinde sin Mathed. Hun rettede atter sin Ryg og tvang sig til at gaa med faste Skridt gennem Gadernes Folkevrimmel.&lt;br /&gt;IV&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Uge senere vandrede den gamle Faustina op ad de stejle Højder paa Øen Capreæ. Det var en varm Dag, og den bitre Følelse af Alderdom og Svaghed kom atter over hende, medens hun arbejdede sig op ad Zigzagstierne og de i Klippen udhuggede Trappetrin, der førte til Tiberius’s Villa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Denne Følelse tiltog, efterhaanden som hun mærkede, hvor forandret alting var blevet i den Tid, hun havde været borte. I Sandhed &amp;mdash; før havde der altid vrimlet store Skarer af Mennesker op og ned ad disse Trin. Det havde mylret af Senatorer, der lod sig bære af kæmpemæssige Libyere, af Gesandter fra Provinserne, der kom, ledsagede af lange Tog af Slaver, af Embedskandidater, af fornemme Mænd, der var indbudte til at deltage i Kejserens Fester.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i Dag var disse Trapper og Gange aldeles mennesketomme. De graagrønne Firben var de eneste levende Væsener, den gamle Kvinde blev vár paa sin Vej.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun forbavsedes over, at alt dette allerede syntes i Færd med at gaa i Forfald. Kejserens Sygdom kunde dog højst have varet et Par Maaneder, og dog var der allerede begyndt at spire Græs op i Revnerne mellem Marmorfliserne. De sjældne Vækster, der var plantet i kostbare Vaser, var allerede visnede, og raa Haandværksmænd havde paa flere Steder brudt Balustraden ned.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det ubegribeligste af det hele fandt hun dog var denne fuldstændige Mennesketomhed. Selv om det var forbudt fremmede at vise sig paa Øen, saa maatte de dog være her, disse uendelige Skarer af Soldater og Slaver, af Danserinder og Musikanter, af Kokke og Taffeldækkere, af Paladsvagter og Havearbejdere, der hørte til Kejserens Husstand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Først da Faustina naaede helt op paa den øverste Terrasse, fik hun Øje paa et Par gamle Slaver, der sad paa Trappetrinene udenfor Villaen. Da hun nærmede sig dem, rejste de sig op og bøjede sig for hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vær hilset, Faustina,“ sagde den ene. „Det er en Gud, der sender dig for at mildne vore Ulykker.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er dog dette, Milo?“ spurgte Faustina. „Hvorfor er her saa tomt? Man har dog sagt mig, at Tiberius endnu boede her paa Capreæ.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kejseren har jaget alle sine Slaver bort, fordi han nærer Mistanke om, at en af os har givet ham forgiftet Vin at drikke, og at den har fremkaldt Sygdommen. Han vilde ogsaa have jaget Tito og mig bort, men vi nægtede at adlyde ham. Og du ved dog, at vi har tjent Kejseren og hans Moder, saa længe vi har levet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg spørger ikke blot efter Slaverne,“ sagde Faustina. „Hvor er Senatorerne og Feltherrerne? Hvor er Kejserens fortrolige og alle de sleske Lykkejægere?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tiberius vil ikke mere vise sig for fremmede,“ svarede Slaven. „Senatoren Lucius og Macro, Anføreren for Livvagten, kommer herover hver Dag for at modtage hans Befalinger. Ellers faar ingen Lov at nærme sig ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Faustina var gaaet op ad Trappen til Villaen. Slaven gik foran hende, og mens de gik, spurgte hun ham:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad siger Lægerne om Kejserens Sygdom?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ingen forstaar sig paa at helbrede denne Sygdom. De ved ikke engang, om den dræber hurtigt eller langsomt. Men saa meget kan jeg sige dig, Faustina, at Tiberius vil snart dø, dersom han vedbliver som nu at nægte at tage nogensomhelst Føde til sig af Frygt for, at den skal være forgiftet. Og jeg ved, at en syg Mand ikke kan udholde at vaage Nat og Dag, som Kejseren gør, af Angst for at blive myrdet i Søvne. Hvis han vil stole paa dig som i gamle Dage, saa kan det maaske lykkes dig at faa ham overtalt til at spise og sove. Derved vil du kunne forlænge hans Liv i mange Dage.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derpaa førte Slaven Faustina gennem mange Gange og Gaarde ud paa en Terrasse, hvor Tiberius plejede at opholde sig for at nyde Udsigten over den smukke Havbugt og det stolte Vesuv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Faustina traadte ud paa Terrassen, mødte hendes Øjne en uhyggelig Skikkelse med et opsvulmet Ansigt og dyriske Træk. Dens Hænder og Fødder var omviklede med hvide Bind, men ud af Bindene stak halvfortærede Fingre og Tæer. Og dette Menneskes Klæder var støvede og tilsølede. Man kunde indse, at han ikke var i Stand til at gaa oprejst, men havde maattet krybe ud paa Terrassen. Han laa med lukkede Øjne helt henne ved Balustraden og rørte sig ikke, da Slaven og Faustina kom gaaende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Faustina hviskede til Slaven, der gik foran hende: „Hvad er dette, Milo? Hvorledes kan et saadant Menneske faa Lov til at opholde sig paa selve Kejserterrassen? Skynd dig at skaffe ham af Vejen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men næppe havde hun sagt dette, før hun saa Slaven bøje sig til Jorden for den elendige liggende Skikkelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Cæsar Tiberius,“ sagde han, „endelig har jeg en glædelig Nyhed at bringe dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derpaa vendte Slaven sig om imod Faustina, men i det samme for han forfærdet tilbage og kunde ikke faa et eneste Ord mere frem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han saa ikke længer den stolte Matrone, der havde set saa kraftig ud, saa man uvilkaarlig havde sagt til sig selv, at hendes Alder sikkert vilde naa Sibyllens. I dette Øjeblik var hun sunken sammen i afmægtig Alderdom, og Slaven saa for sig en gammel, krumbøjet Kvinde med mørkt Blik og famlende Hænder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Thi visselig havde Faustina hørt, at Kejseren var bleven forfærdelig forandret, men hun havde dog intet Øjeblik tænkt sig ham anderledes end som den store og kraftige Mand, han var, da hun sidst saa ham. Hun havde ogsaa hørt sige, at denne Sygdom virkede langsomt, og at den behøvede flere Aar for at forvandle et Menneske. Men her var den skredet frem med en saadan Voldsomhed, at den havde gjort sit Offer ukendeligt i Løbet af et Par Maaneder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Faustina vaklede hen til Kejseren. Hun var ude af Stand til at tale; hun blev staaende tavs og græd ved Siden af ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er du nu kommen, Faustina?“ sagde han da uden at aabne Øjnene. „Jeg laa og indbildte mig, at du stod her og græd over mig. Jeg tør ikke se op af Angst for at finde, det var kun et Sansebedrag.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da satte den gamle sig ved Siden af ham. Hun løftede hans Hoved op og lagde det i sit Skød.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Tiberius laa ganske stille uden at se paa hende. En Følelse af velgørende Ro fyldte ham, og et Øjeblik efter faldt han i en dyb Søvn.&lt;br /&gt;V&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nogle Uger senere kom en af Kejserens Slaver vandrende op til den ensomme Hytte i Sabinerbjergene. Det led mod Aften, og Vingaardsarbejderen og hans Hustru stod i deres Dør og saa Solen synke fjernt i Vest. Slaven vendte sine Skridt henimod dem og hilste dem. Derpaa løsnede han en tung Pung, som han havde baaret i sit Bælte, og lagde den i Mandens Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Dette sendes dig af Faustina, den gamle Kvinde, mod hvem du viste Barmhjertighed,“ sagde Slaven. „Hun beder dig for disse Penge købe dig din egen Vingaard og bygge dig en Bolig, der ikke ligger saa højt oppe i Luften som Ørnenes Rede.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Den gamle Faustina lever altsaa endnu?“ sagde Manden. „Vi har søgt efter hende i Kløfter og Sumpe. Da hun ikke kom tilbage til os, troede jeg, at hun havde fundet sin Død blandt disse frygtelige Klipper.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Husker du ikke,“ faldt Hustruen ind, „at jeg ikke vilde tro, at hun var død? Sagde jeg dig ikke nok, at hun var vendt tilbage til Kejseren?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jo,“ svarede Manden, „det sagde du visselig, og jeg er glad over, at du har faaet Ret, ikke blot fordi Faustina paa denne Maade er bleven rig nok til at hjælpe os ud af vor Fattigdom, men ogsaa for den stakkels Kejsers Skyld.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Slaven vilde nu sige Farvel med det samme for at kunne naa ned til de beboede Egne, inden Nattemørket faldt paa, men dette vilde Ægtefællerne ikke tillade. „Du maa blive hos os til i Morgen,“ sagde de. „Vi kan ikke slippe dig, før du har fortalt os, hvad der er hændet Faustina. Hvorfor er hun vendt tilbage til Kejseren? Hvorledes mødtes de? Er de nu lykkelige over at være forenede?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Slaven gav efter for deres Bønner. Han fulgte med dem ind i Hytten, og under Aftensmaaltidet fortalte han dem om Kejserens Sygdom og Faustinas Tilbagekomst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Slaven havde endt sin Fortælling, saa han baade Mand og Hustru sidde ubevægelige, slaaede med Forbavselse. De holdt Øjnene fæstede paa Jorden som for ikke at forraade den Bevægelse, der havde grebet dem,&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endelig saa Manden op og sagde til sin Hustru: „Tror du ikke, at dette er en Herrens Tilskikkelse?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jo,“ svarede hans Hustru, „visselig ser vi nu, hvorfor Herren sendte os over Havet herhid til denne Hytte. Det var sikkerlig dette, der var hans Hensigt, da han sendte den gamle Kvinde til vor Dør.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saasnart Hustruen havde sagt disse Ord, vendte Vingaardsarbejderen sig atter til Slaven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ven,“ sagde han til ham. „Du skal bringe et Budskab fra mig til Faustina. Sig til hende følgende Ord for Ord: „Din Ven, Vingaardsarbejderen fra Sabinerbjergene, sender dig denne Hilsen. Du har set den unge Kvinde, som er min Hustru. Fandt du hende ikke blomstrende i Ungdommens Sundhed og Skønhed? Og dog har denne unge Kvinde engang lidt af den samme Sygdom, som nu har angrebet Tiberius.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Slaven gjorde en Bevægelse af Forbavselse, men Vingaardsarbejderen fortsatte med mere og mere Eftertryk paa Ordene:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvis Faustina nægter at tro mine Ord, saa sig hende, at jeg og min Hustru er fra Palæstina i Asien, et Land, hvor denne Sygdom ofte forekommer. Og dér hersker den Lov, at de spedalske skal fordrives fra Byer og Landsbyer og kun maa bo paa øde Steder, søge sig Boliger i Grave og Klippehuler. Sig til Faustina, at min Hustru er født af syge Forældre i en Klippehule. Og saalænge hun endnu var Barn, var hun sund og frisk, men da hun voksede op til en ung Jomfru, blev hun angrebet af Sygdommen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Vingaardsarbejderen havde sagt dette, bøjede Slaven Hovedet med et venligt Smil og sagde: „Hvor kan du vente, at Faustina skal tro dette? Hun har jo set din Hustru i hele hendes Sundhed og Skønhed? Og hun ved jo, at der ikke findes noget Middel imod denne Sygdom.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Manden svarede: „Det var bedst for hende, om hun kunde tro mig. Men jeg mangler heller ikke Vidner. Lad hende sende Folk over til Nazareth i Galilæa for at forhøre sig. Der vil hvert et Menneske bekræfte mit Udsagn.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er det maaske ved et Mirakel af en Gud, at din Hustru er bleven helbredet?“ spurgte Slaven.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja,“ svarede Arbejderen, „som du siger, saaledes forholder det sig. En Dag bredte det Rygte sig til de syge, der opholdt sig i Ørkenen: „Se, en stor Profet er opstaaet i Byen Nazareth i Galilæa. Han er fuld af Guds Aands Kraft, og han kan helbrede Eders Sygdom blot ved at lægge sin Haand paa Eders Pande.“ Men de syge, der laa i deres Elendighed, vilde ikke tro, at dette Rygte talte Sandhed. &amp;mdash; „Os kan ingen helbrede,“ sagde de. „Lige siden de store Profeters Dage har ingen kunnet frelse nogen af os fra hans Ulykke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men der var een iblandt dem, der troede, og det var en ung Jomfru. Hun gik bort fra de andre for at finde Vej ind til Byen Nazareth, hvor Profeten havde sin Bolig. Og en Dag, som hun vandrede over de vide Sletter, mødte hun en Mand, der var høj af Vækst og havde et blegt Ansigt og Haaret faldende i bløde, sorte Lokker. Hans mørke Øjne straalede som Stjerner og drog hende uimodstaaeligt til ham. Men inden de mødtes, raabte hun til ham: „Kom mig ikke nær, thi jeg hører til de urene! Men sig mig, hvor jeg kan finde Profeten fra Nazareth!“ Men Manden blev ved at gaa henimod hende, og da han stod lige foran hende, sagde han: „Hvorfor søger du efter Profeten fra Nazareth?“ &amp;mdash; „Jeg søger efter ham, fordi jeg ønsker, at han skal lægge sin Haand paa min Pande og helbrede mig for min Sygdom.“ Da gik Manden hen til hende og lagde sin Haand paa hendes Pande. Men hun sagde til ham: „Hvad gavner det mig, at du lægger din Haand paa min Pande? Du er jo ikke nogen Profet.“ Da smilede han til hende og sagde: „Gaa nu ind til Byen, som ligger deroppe paa Bjergskraaningen, og beté dig for Præsterne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den syge tænkte ved sig selv: „Han gør Nar ad mig, fordi jeg tror, at jeg kan blive helbredet. Af ham faar jeg ikke at vide det jeg ønsker.“ &amp;mdash; Og han gik videre. Kort efter saa hun en Mand, der skulde paa Jagt, komme ridende over Sletten. Da han var saa nær, at han kunde høre hende, raabte hun til ham: „Kom mig ikke nær, thi jeg er af de urene, men sig mig, hvor jeg kan finde Profeten fra Nazareth!“ &amp;mdash; „Hvad ønsker du af Profeten?“ spurgte Manden og red langsomt henimod hende. &amp;mdash; „Jeg ønsker blot, at han vil lægge sin Haand paa min Pande og helbrede mig for min Sygdom.“ &amp;mdash; Men Manden red endnu nærmere. „Hvilken Sygdom er det, du vil helbredes for?“ spurgte han videre. „Du ser visselig ikke ud til at trænge til nogen Læge.“ &amp;mdash; „Ser du ikke, at jeg hører til de urene?“ sagde hun. „Jeg er født af syge Forældre i en Klippehule.“ &amp;mdash; Men Manden red nærmere og nærmere hen til hende, thi hun var lys og fager som en nys udsprungen Blomst. „Du er den skønneste Jomfru i Jødeland,“ udbrød han. &amp;mdash; „Vil du nu ogsaa drive Spot med mig?“ sagde hun. „Jeg ved, at mine Ansigtstræk er fortærede, og at min Stemme er som et vildt Dyrs Brøl.“ Men han saa hende dybt ind i Øjnene og sagde: „Din Stemme er sød og klingende som Vaarbækkens, naar den rinder hen over Kiselstenene, og dit Ansigt er blødt som et Klæde af fin Silke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og med disse Ord red han saa nær ind til hende, at hun kunde se sit Ansigt i de blanke Messingbeslag, hvormed hans Sabel var prydet. „Spejl dig heri&quot; sagde han. Det gjorde hun, og hun saa et Ansigt, der var blødt og blomstrende som en nys udfoldet Sommerfuglevinge. &amp;mdash; „Hvad er dog det, jeg ser?“ udbrød hun. „Det er ikke mit Ansigt.“ &amp;mdash; „Jo, det er dit Ansigt,“ svarede Rytteren. &amp;mdash; „Men min Stemme, er den ikke hæs, lyder den ikke, som naar en Vogn trækkes hen over en stenet Vej?“ &amp;mdash; „Nej, den lyder som en Zitherspillers lifligste Toner,“ svarede Rytteren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun vendte sig om og pegede ad den Vej, hun var kommen. „Ved du, hvem den Mand er, som nu forsvinder bag de to Egetræer?“ spurgte hun Rytteren. &amp;mdash; „Det er ham, du nys spurgte mig om, det er Profeten fra Nazareth,“ svarede Manden. Da slog hun Hænderne sammen i Forbavselse, og hendes Øjne fyldtes af Taarer. „O du Hellige! O du Bærer af Guds Magt!“ udbrød hun. „Du har helbredet mig!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Rytteren løftede hende op i Sadlen og førte hende til Byen paa Bjergskraaningen og gik med hende til den Ældste og til Præsterne og fortalte dem, hvorledes han havde fundet hende. De spurgte ham nøje ud om alting, men da de fik at høre, at hun var født i Ørkenen af syge Forældre, vilde de ikke tro, at hun var helbredet. „Gaa tilbage til det Sted, hvorfra du er kommen,“ sagde de. „Har du været syg, maa du blive ved at være det hele dit Liv. Du maa ikke komme her til Byen og smitte os andre med din Sygdom.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sagde til dem: „Jeg ved, at jeg er rask, thi Profeten fra Nazareth har lagt sin Haand paa min Pande.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da de hørte dette, udraabte de: „Hvem er han, at han skulde kunne gøre de urene rene? Alt dette er et Blændværk af de onde Aander. Gaa tilbage til din Slægt, paa det at du ikke skal bringe os alle i Fordærvelse.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De vilde ikke erklære hende for helbredet, og de forbød hende at opholde sig i Byen. De bekendtgjorde, at enhver, der ydede hende Beskyttelse, skulde selv erklæres for uren.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Præsterne havde fældet denne Dom, sagde Jomfruen til den unge Mand, der havde fundet hende ude paa Vejen: „Hvor skal jeg nu gaa hen? Maa jeg atter gaa ud i Ørkenen til de syge?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Manden løftede hende paany op paa sin Hest og sagde: „Nej, du skal ingenlunde gaa ud til de syge i deres Klippehuler, men vi to vil drage bort over Havet til et andet Land, hvor der ikke findes Love for rene og urene. Og de …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Vingaardsarbejderen var kommen saa langt i sin Fortælling, rejste Slaven sig og afbrød ham. „Du behøver ikke at fortælle mig mere,“ sagde han. „Staa hellere op og følg mig paa Vej, du, som kender Bjergstierne, saa at jeg kan begynde min Hjemrejse endnu i Nat og ikke behøver at oppebie Morgenens Komme. Kejseren og Faustina kan ikke faa dine Nyheder at høre et eneste Øjeblik for tidligt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Vingaardsarbejderen havde fulgt Slaven paa Vej og atter kom hjem til Hytten, fandt han endnu sin Hustru vaagen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg kan ikke sove,“ sagde hun. „Jeg kan ikke lade være at tænke paa Mødet mellem disse to. Han, der elsker alle Mennesker, og han, der hader dem. Det er mig, som om dette Møde maatte bringe Verden ud af dens Bane.“&lt;br /&gt;VI&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Faustina befandt sig i det fjerne Palæstina paa Rejse til Jerusalem. Hun havde ikke villet tillade, at det Hverv at opsøge Profeten og bringe ham til Kejseren blev betroet til nogen anden end hende. Hun havde vel tænkt ved sig selv: „Hvad vi forlanger af denne fremmede Mand er noget, som vi ikke kan aflokke ham hverken med Vold eller Gaver. Men maaske vil han give os det, hvis et Menneske falder ham til Fode og fortæller ham, hvilken Nød Kejseren er i. Men hvem skulde vel kunne frembære den rette Forbøn for Tiberius uden den, der lider ved hans Ulykke ligesaa meget som han selv?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Haabet om muligvis at kunne redde Tiberius havde forynget den gamle Kvinde. Hun havde uden Vanskelighed udholdt den lange Sørejse til Joppe, og paa Vejen til Jerusalem benyttede hun sig ikke af en Bærestol, men drog afsted til Hest. Hun lod til at udholde den besværlige Rejse ligesaa godt som de fornemme Romere, de Soldater og Slaver, der udgjorde hendes Følge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Denne Rejse fra Joppe til Jerusalem fyldte den gamle Kvindes Hjerte med Glæde og lyst Haab. Det var Foraarstid, og Sarons Slette, som den første Dagsrejse havde ført dem over, var et eneste straalende Blomstertæppe. Endnu paa den anden Dagsrejse, da de kom ind imellem Judæas Bjerge, forlod Blomsterne dem ikke. Alle de forskelligt formede Høje, mellem hvilke Vejen snoede sig, var beplantet med Frugttræer, der stod i den rigeste Blomstring. Og naar de rejsende blev trætte af at betragte Aprikosers og Ferskeners lyserøde Blomster, kunde de hvile deres Øjne ved at give Agt paa det unge Vinløv, der skød sig ud af de sortebrune Stængler, og hvis Vækst var saa hurtig, at man syntes, man kunde følge den med Øjnene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det var ikke alene Blomster og Foraarsgrønt, der gjorde denne deres Færd saa skøn. Den største Skønhed laa i alle de Menneskeskarer, som denne Morgen var paa Vej til Jerusalem. Fra alle Biveje og Stier, fra de ensomme Højder og fra Slettens fjerneste Kroge kom der Vandringsmænd. Naar de havde naaet Jerusalemsvejen, sluttede de, dér rejste enkeltvis, sig sammen i store Skarer og drog videre under glade Jubelsange. Omkring en gammel Mand, der red paa en gyngende Kamel, gik hans Sønner og Døtre, hans Svigersønner og Svigerdøtre og alle hans Børnebørn. Det var saa stor en Slægt, at den udgjorde en hel lille Hær. En gammel Moder, der var for svag til at gaa, havde Sønnerne løftet op paa deres Arme, og hun lod sig stolt bære foran gennem Menneskevrimlen, der ærbødig veg til Side.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Sandhed, det var en Morgen, der kunde gøre selv den mest bedrøvede glad. Himlen var ganske vist ikke klar, den var overtrukket med et tyndt, hvidgraat Skylag, men det faldt ingen af de vejfarende ind at beklage sig over, at Solens brændende Straaler var dæmpede. Under denne tilslørede Himmel strømmede de blomstrende Træers og de nysudsprungne Blades Vellugt ikke saa hurtigt som ellers ud i Rummet, men blev hængende over Marker og Veje. Og denne skønne Dag, som med sit Halvlys og sine ubevægelige Vinde mindede om Nattens Hvile og Fred, syntes at meddele alle de lidende Menneskeskarer noget af sit Væsen, saa at de drog afsted glade, men dog højtidelige, syngende med dæmpet Stemme ældgamle Hymner eller spillende paa underlige gammeldags Instrumenter, fra hvilke der lød Toner, som lignede en Mygs Surren eller en Græshoppes Piben.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som den gamle Faustina red mellem alle disse Mennesker, blev ogsaa hun smittet af deres Iver og Glæde. Hun sporede sin Pasgænger til raskere Gang, idet hun sagde til en ung Romer, der holdt sig ved hendes Side: „Jeg drømte i Nat, at jeg saa Tiberius, og han bad mig ikke opsætte Rejsen, men drage til Jerusalem netop i Dag. Det forekommer mig, som om Guderne ved at gøre denne Morgen saa skøn har villet give mig en yderligere Opfordring til at fremskynde Rejsen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Netop som hun sagde dette, havde hun naaet Toppen af en langstrakt Bjergaas, og her holdt hun uvilkaarlig sin Hest an. Foran hende laa en stor, dyb Dal-Kedel, omkranset af smukke Højder, og op af denne Dals mørke, overskyggede Dyb hævede sig den vældige Klippe, som paa sin Isse bar Jerusalems Stad.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den ellers saa snævert begrænsede Bjergby, der med sine Mure og Taarne laa som et kronende Smykke paa Klippens flade Top, var i Dag tusindfoldig forstørret. Alle de Højder, der hævede sig rundt omkring Dalen, var dækkede af brogede Telte og en Vrimmel af Mennesker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var tydeligt for Faustina, at hele Landets Befolkning var i Færd med at samle sig i Jerusalem for at fejre en eller anden stor Højtid. De mere fjernt boende var allerede ankomne og havde naaet at faa deres Telte i Orden. De derimod, som boede i Byens nærmeste Nabolag, var først nu paa Vej dertil. Ned fra alle de lyse Bjergskrænter saa man dem komme strømmende som en uafbrudt Flod af hvide Dragter, af Sange, af Højtidsglæde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Kvinde blev længe holdende stille for at overskue disse tilstrømmende Masser af Mennesker og disse lange Rækker af Telte. Derpaa sagde hun til den unge Romer, der red ved hendes Side:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sandelig, Sulpicius, jeg tror, hele Folket maa være kommet til Jerusalem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Saaledes forholder det sig virkelig,“ sagde Romeren, der af Tiberius var bleven udset til at ledsage Faustina, fordi han i flere Aar havde opholdt sig i Judæa. „De fejrer nu den store Foraarsfest, og mens den staar paa, drager aHe Mennesker, baade gamle og unge, til Jerusalem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Faustina tænkte sig om et Øjeblik. „Jeg er glad ved, at vi er kommen til denne By samme Dag som Folket fejrer sin Højtid,“ sagde hun. „Det kan ikke betyde andet, end at Guderne beskytter vor Færd. Anser du det ikke for troligt, at den, vi søger, Profeten fra Nazareth, ogsaa er kommen til Jerusalem for at deltage i Festen?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du har visselig Ret, Faustina,“ svarede Romeren. „Han befinder sig efter al Sandsynlighed her i Jerusalem. Dette er i Sandhed en Gudernes Tilskikkelse. Hvor stærk og kraftig du end er, kan du dog prise dig lykkelig, hvis du slipper for den lange og besværlige Rejse op til Galilæa.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han red straks hen til nogle Vandringsmænd, der netop drog forbi dem, og spurgte dem, om de troede, at Profeten fra Nazareth befandt sig i Jerusalem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi har set ham der hvert Aar ved denne Tid,“ svarede en af Skaren. „Han er ganske sikkert ogsaa kommen dertil i Aar, thi han er en from og retfærdig Mand.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Kvinde udstrakte sin Haand og pegede paa et Bjerg, der hævede sig østen for Byen. „Ser du denne Bjergskraaning, som er bevokset med Oliventræer?“ sagde hun. „Der plejer Galilæerne at rejse deres Telte, og der vil du faa de paalideligste Oplysninger om den, du søger.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De drog nu videre; ad en Zigzagsti naaede de helt ned til Dybet af Dalen og begyndte derefter at ride op ad Zions Bjerg for at naa Byen paa dets Top.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En stejlt opstigende Vej var her omgiven af lave Mure, og paa disse sad og laa en uendelig Mængde af Tiggere og Krøblinge, der anraabte de rejsende om Barmhjertighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Under den langsomme Færd kom en af de jødiske Kvinder hen til Faustina. „Se der,“ sagde hun og pegede paa en af de Tiggere, der sad paa Muren, „denne Mand er en Galilæer. Jeg husker, at jeg har set ham blandt Profetens Disciple. Han vil kunne sige dig, hvor du skal finde den, du søger.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Faustina red med Sulpicius hen til den Mand, der var blevet hende udpeget. Det var en fattig, gammel Mand med et stort, graasprængt Skæg. Hans Ansigt var brunet af Solen, og hans Hænder var barkede af Arbejde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han rakte ikke sin Haand ud efter Almisse, tværtimod var han saa optaget af bekymrede Tanker, at han ikke engang saa paa de forbidragende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han hørte heller ikke, at Sulpicius tiltalte ham, saa denne maatte gentage sit Spørgsmaal flere Gange.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Min Ven, man har sagt mig, at du er en galilæisk Mand. Jeg beder dig derfor sige mig, hvor jeg kan finde Profeten af Nazareth.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Galilæeren for forfærdet sammen og saa sig forvirret omkring. Men da han endelig forstod, hvad det var, man forlangte af ham, blev han greben af en Vrede, der syntes blandet med Skræk. „Hvad er det, du siger?“ for han op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor spørger du mig om den Mand? Jeg ved intet om ham. Jeg er ingen Galilæer.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den jødiske Kvinde blandede sig nu i Samtalen. „Jeg har dog set dig i hans Selskab,“ sagde hun. „Frygt ikke, men sig denne Romerinde, som er Kejserens Ven, hvor hun lettest kan finde Profeten.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den forskrækkede Discipel blev mere og mere forbitret. „Er da alle Mennesker blevet vanvittige i Dag?“ sagde han. „Er de besatte af en ond Aand, siden de atter og atter kommer til mig og spørger efter dette Menneske? Hvorfor vil ingen tro mig, naar jeg siger, at jeg ikke kender Profeten? Jeg er ikke fra hans Land, jeg har aldrig set ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hans Heftighed hendrog Opmærksomheden paa ham, og et Par Tiggere, der sad ved Siden af ham paa Muren, gav sig nu ogsaa til at modsige ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Visselig har du hørt til hans Disciple,“ sagde de. „Vi ved jo alle, at du er kommen med ham fra Galilæa.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Manden rakte begge sine Arme mod Himlen og raabte: „Jeg har ikke kunnet holde det ud inde i Jerusalem i Dag for dette Menneskes Skyld, og nu vil man ikke engang lade mig have Fred herude mellem Tiggerne. Hvorfor vil I ikke tro mig, naar jeg siger, at jeg aldrig har set ham?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Faustina trak paa Skuldrene og vendte sig bort. „Lad os drage videre,“ sagde hun, „dette Menneske er jo vanvittigt. Af ham faar vi ingenting at vide.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De drog videre op ad Skraaningen. Faustina var ikke mere end to Skridt fra Byens Port, da den israelitiske Kvinde, der havde villet hjælpe hende at finde Profeten, raabte til hende, at hun skulde tage sig i Agt. Hun holdt sin Hest an og saa, at en Mand laa paa Vejen lige foran Hestens Fødder. Som han laa der, udstrakt i Støvet lige paa det Sted, hvor Trængslen var allervoldsomst, var det et Under, at han ikke allerede var blevet søndertraadt af Dyr eller Mennesker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Manden laa paa Ryggen og stirrede opad med udslukte, glansløse Øjne. Han rørte sig ikke, selv naar Kamelerne satte deres tunge Fødder lige ved Siden af ham. Fattigt var han klædt, nu var han derhos tilsølet af Støv og Jord. Selv havde han desuden overøst sig med saa meget Grus, at det saa ud, som om han søgte at skjule sig for saa meget des lettere at blive redet over eller trampet ned.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er dette? Hvorfor ligger denne Mand her paa Vejen?“ spurgte Faustina.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I det samme begyndte den liggende at anraabe de forbigaaende. „I Barmhjertighedens Navn, Brødre og Søstre, lad jeres Heste og Lastdyr skride henover migi Gaa ikke af Vejen for mig! Træd mig i Støvet! Jeg har forraadt uskyldigt Blod. Træd mig i Støvet!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sulpicius greb Faustinas Hest ved Tøjlen og drejede den til Side. „Det er en Synder, der vil gøre Bod,“ sagde han. „Lad dig ikke standse af dette. Dette Folk er besynderligt, og man maa lade det gaa sine egne Veje.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Manden paa Vejen blev ved at raabe: „Sæt jeres Hæl paa mit Hjerte! Lad Kamelens Fod knuse mine Ribben og Æselet sætte sine Hove i mine Øjne!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Faustina syntes, at hun ikke kunde ride forbi denne elendige uden at prøve paa at faa ham til at rejse sig. Hun blev holdende stille ved Siden af ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den israelitiske Kvinde, der engang før havde villet hjælpe hende, trængte sig nu atter hen til hende. „Denne Mand hørte ogsaa til Profetens Disciple,“ sagde hun. „Vil du, at jeg skal spørge ham ud om hans Herre?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Faustina nikkede bejaende, og Kvinden bøjede sig ned over den liggende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor har I Galilæere gjort af jeres Herre og Mester i Dag?“ spurgte hun. „Jeg træffer jer spredte omkring paa Veje og Stier, men ham ser jeg ingen Vegne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da hun spurgte saaledes, rejste Manden, der laa i Vejstøvet, sig op paa Knæ. „Hvad er det for en ond Aand, der har indgivet dig at spørge mig om ham?“ udbrød han med en Stemme, der var fuld af Fortvivlelse. „Du ser, jeg har lagt mig i Vejens Støv for at trædes under Fødder. Er det ikke nok? Vil du nu ovenikøbet komme og spørge mig, hvor jeg har gjort af ham?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg forstaar ikke, hvad det er, du bebrejder mig,“ sagde Kvinden. „Jeg vil jo blot vide, hvor din Mester er henne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun gentog Spørgsmaalet, for Manden op og holdt begge Hænder for Ørene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ve dig, at du ikke kan lade mig dø i Fred!“ raabte han. Han banede sig Vej gennem Menneskeskaren, der mylrede foran Porten, og styrtede bort, hylende af Rædsel, medens hans sønderrevne Klæder flagrede omkring ham som mørke Vinger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„I Sandhed, jeg synes, vi er kommen til et Folk af vanvittige,“ sagde Faustina, da hun saa Manden flygte. Hun var bleven forstemt ved at se disse Profetens Disciple. Kunde en Mand, der blandt sine Ledsagere talte saadanne gale Mennesker, være i Stand til at gøre noget for Kejseren?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ogsaa den israelitiske Kvinde saa bedrøvet ud, og hun vendte sig med et alvorligt Udtryk til Faustina. „Herskerinde,“ sagde hun, „tøv ikke med at opsøge den Mand, du ønsker at se. Jeg frygter, at noget ondt er tilstødt ham, eftersom hans Disciple er gaaet fra Sans og Samling og ikke kan taale at høre hans Navn nævne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Faustina og hendes Følge red nu endelig igennem Porthvælvingen og kom ind i trange, mørke Gader, der var mylrende fulde af Mennesker. Det saa ud til, at det næsten var umuligt at komme igennem Byen. atter og atter maatte de ridende holde stille. Slaver og Soldater søgte forgæves at bane Vej. Menneskene blev ved at styrte afsted i en tæt, ustandselig Strøm.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„I Sandhed,“ sagde den gamle Kvinde til Sulpicius, „Roms Gader er stille Lysthaver i Sammenligning med disse.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sulpicius saa snart, at der ventede dem næsten uovervindelige Vanskeligheder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„I disse overfyldte Gader er det næsten lettere at gaa end at ride,“ sagde han. „Saafremt du ikke er altfor træt, troer jeg, jeg vilde raade dig til at gaa til Fods til Landshøvdingens Palads. Det ligger ganske vist temmelig langt borte, men skal vi ride, naar vi rimeligvis ikke derhen før efter Midnat.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Faustina gik straks ind derpaa. Hun stod af Hesten og overgav den til en af Slaverne. Derpaa begyndte de rejsende Romere til Fods at vandre gennem Byens Gader.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dette lykkedes dem betydelig bedre. De nærmede sig nu temmelig hurtigt Hjertet af Byen, og Sulpicius henledte just Faustinas Opmærksomhed paa en temmelig bred Gade, som de var lige ved at naa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se der, Faustina,“ sagde han, „kan vi blot komme ind i den Gade, har vi snart naaet vort Maal. Den fører lige til vort Herberg.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men netop som de vilde bøje ind i denne Gade, mødte de den værste Hindring.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det skete, at i samme Øjeblik som Faustina naaede den Gade, der fra Landshøvdingens Palads førte ud til Retfærdighedens Port og Golgatha, ledte de en Fange frem, der skulde ud for at korsfæstes.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Foran ham ilede en Skare vilde unge Mennesker, der vilde se Henrettelsen. De kom styrtende i fuldt Firspring ned ad Gaden, rakte Armene i Vejret og udstødte de vildeste Hyl af Henrykkelse over at faa noget at se, som de ikke saa hver Dag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter dem kom en Flok Mænd i side Kjortler; de syntes at høre til de fornemste og ypperste i Byen. Derpaa kom en Del Kvinder, af hvilke mange havde taarevædede Ansigter. En Skare Krøblinge og fattige fulgte dem, idet de udstødte Raab, der skar i Ørene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„O Gud,“ raabte de, „frels ham! Send dine Engle og frels ham! Send en Hjælper i hans yderste Nød!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endelig kom nogle romerske Lansedragere højt til Hest; deres Opgave var at passe paa, at ingen af Folket skulde trænge sig frem og søge at befri den fangne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Lige efter dem fulgte Bøddelknægtene, der førte den Mand frem, som skulde korsfæstes. De havde lagt et stort, tungt Kors af Træ over hans Skuldre, men han var for svag til denne Byrde. Den tyngede ham saaledes, at hans Legeme bøjedes helt ned til Jorden. Han holdt Hovedet saa dybt sænket, at ingen kunde se hans Ansigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Faustina stod paa Hjørnet af den lille Sidegade og saa paa den dødsdømtes tunge Vandring. Med Forbavselse saa hun, at han var iført en Purpurkappe, og at en Tornekrone var trykket ned paa hans Hoved.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvem er denne Mand?“ spurgte hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En af de hosstaaende svarede hende: „Det er en, der har villet gøre sig til Kejser.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Da lider han Døden for noget, som er lidet værd at eftertragte,“ sagde den gamle Kvinde vemodigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den dømte segnede under Korset. Hans Skridt blev langsommere og langsommere. Bøddelknægtene havde slaaet et Reb om Livet paa ham, og de gav sig til at trække i det for at paaskynde Farten. Men idet de trak i Rebet, faldt Manden omkuld og blev liggende med Korset over sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der blev stort Røre. De romerske Ryttere havde den største Møje med at holde Folkehoben tilbage. De drog deres Sværd for at standse et Par Kvinder, der styrtede frem og søgte at hjælpe den faldne op. Bøddelknægtene prøvede paa med Stød og Slag at tvinge ham til at rejse sig, men han formaaede det ikke paa Grund af det tunge Kors. Endelig tog et Par af dem fat i Korset for at løfte det op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hævede han Hovedet, og den gamle Faustina kunde se hans Ansigt. Kinderne var furede af Slag, og fra hans Pande, der var saaret af Tornekronen, perlede Blodsdraaberne frem. Haaret, der faldt ned over hans Ansigt, var klæbet sammen af Sved og Blod. Hans Mund var tæt tillukket, men hans Læber bævede, som om de kæmpede for at holde et Skrig tilbage. Øjnene stirrede lige ud, taarefyldte og næsten som udslukte af Pine og Mathed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men bag dette halvdøde Menneskes Ansigt saa den gamle Faustina ligesom i et Syn et skønt og blegt Aasyn med et herligt, majestætisk Blik og et mildt Smil om Munden, og hun blev pludselig grebet af Sorg og Bevægelse over denne fremmede Mands Ulykke og Fornedrelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„O, hvorledes har man dog handlet med dig, du stakkels Menneske?“ udbrød hun og gik ham i Møde, medens hendes Øjne fyldtes af Taarer. Hun glemte sin egen Sorg og Bekymring over dette forpinte Menneskes Nød. Det var, som hendes Hjerte skulde sprænges af Medlidenhed. Hun vilde ligesom de andre Kvinder ile til for at rive ham bort fra Bødlerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den faldne saa hende komme ham i Møde, og han krøb henimod hende. Det var, som om han ventede at finde Beskyttelse hos hende mod alle dem, der forfulgte og pinte ham. Han omslyngede hendes Knæ. Han trykkede sig op til hende som et Barn, der søger Frelse i sin Moders Favn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Kvinde bøjede sig ned over ham, og samtidig med at hendes Taarer randt, fyldtes hendes Hjerte af den saligste Glæde over, at han havde søgt Beskyttelse hos hende. Hun lagde sin ene Arm om hans Hals, og ligesom det første, en Moder gør, er at tørre Taarerne af Barnets Øjne, saaledes lagde hun sin Svededug af fint, køligt Linned over hans Ansigt for at borttørre Taarer og Blod.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i samme Øjeblik var Bøddelknægtene færdige med Korset. De kom nu til og trak Fangen med sig. Utaalmodige over Forsinkelsen slæbte de ham afsted med vild Hast. En dyb Stønnen undslap den dødsdømtes Læber, da han blev slæbt bort fra det Fristed, han havde fundet, men han gjorde ingen Modstand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Faustina greb om ham for at holde ham tilbage, og da hendes svage gamle Hænder intet formaaede, men hun maatte se ham føres bort, var det for hende, som om nogen havde revet hendes eget Barn fra hende, og hun raabte: „Nej, nej, tag ham ikke fra mig! Han skal ikke dø! Han maa ikke dø!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hendes Hjerte fyldtes af den voldsomste Sorg og Harme over, at han blev ført bort. Hun vilde ile efter ham. Hun vilde kæmpe med Bødlerne og rive ham fra dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men ved det første Skridt, hun gjorde, blev hun grebet af Svimmelhed og Afmagt. Sulpicius skyndte sig at lægge sin Arm om hende for at hindre hende fra at falde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han saa en lille mørk Bod, der vendte ud til Gaden, og bar hende derind. Der var hverken Stol eller Bænk derinde, men Bodens Ejer var en barmhjertig Mand. Han trak en Maatte frem og lavede et Leje for den gamle Kvinde paa Stengulvet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun havde ikke mistet Bevidstheden, men var blevet grebet af en saa stærk Svimmelhed, at hun ikke kunde holde sig oprejst, men maatte lægge sig ned.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hun har gjort en lang Rejse i Dag, og Larmen og Trængselen i Byen har været for meget for hende,“ sagde Sulpicius til Købmanden. „Hun er meget gammel, og ingen er dog saa stærk, at han ikke bliver overvundet af Alderdommen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er en streng Dag ogsaa for den, der ikke er gammel,“ sagde Købmanden, „Luften er saa tung, at man næppe kan drage Aande. Det skulde ikke forbavse mig, om vi havde et svært Uvejr i Vente.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Sulpicius bøjede sig ned over den gamle. Hun var falden i Søvn og sov med rolige, regelmæssige Aandedrag efter al sin Træthed og Sindsbevægelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han gik hen og stillede sig i Bodens Dør for at se paa Folkemassen, mens han ventede paa, at hun atter skulde vaagne.&lt;br /&gt;VII&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den romerske Landshøvding i Jerusalem havde en ung Hustru, og Natten til den Dag, da Faustina drog ind i Byen, havde hun ligget og drømt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun drømte, at hun stod paa Taget af sit Hus og saa ud over den store, smukke Gaardsplads, der efter østerlandsk Skik var brolagt med Marmorfliser og beplantet med Træer og Blomster.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i Gaarden saa hun samlet alle de syge og blinde og vanføre, der fandtes i Verden. Hun saa for sig de pestsyge med Legemerne opsvulmede af Bylder, de spedalske med halvfortærede Ansigter, de lamme, der ikke formaaede at røre sig, men laa hjælpeløse paa Jorden, og alle de elendige, der vaandede sig i Pine og Plage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de trængte sig alle frem for at komme op til Indgangen og ind i Huset, og nogle af de forreste dundrede paa Paladsets Dør med haarde Slag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endelig saa hun, at en Slave aabnede Døren og traadte ud paa Tærskelen, og hun hørte, at han spurgte dem, hvad de ønskede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da svarede de ham og sagde: „Vi søger den store Profet, som Gud har sendt til Jorden. Hvor er han, der er alle Sygdommes Herre? Hvor er han, der kan forløse os fra alle vore Lidelser?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da svarede Slaven dem i den stolte og ligegyldige Tone, som Paladstjenere anvender, naar de afviser fremmede og fattige:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det nytter ikke at søge efter den store Profet. Pilatus har dræbt ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da opstod der iblandt alle de syge en Jammer og Graad og Tænders Gnidsel, saa hun ikke kunde udholde at høre derpaa. Hendes Hjerte søndersledes af Medlidenhed, og de stride Taarer randt fra hendes Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i det samme hun kom til at græde, vaagnede hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Atter faldt hun i Søvn og atter drømte hun, at hun stod paa Taget af sit Hus og saa ned paa den rummelige Gaardsplads, der var saa stor som et Torv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og se, Gaarden var fuld af alle de Mennesker, der var sjælesyge og vanvittige og besatte af onde Aander. Og hun saa nogle, der var nøgne, og nogle, der var indhyllede i deres lange Haar, og nogle, der havde flettet sig Kroner af Straa og Kapper af Græs og troede om sig selv, at de var Konger, og nogle, der krøb paa Jorden og troede, at de var Dyr, og nogle, der græd ustandselig over en Sorg, de ikke vidste Navn for, og nogle, der kom slæbende paa tunge Stene, som de sagde var Guldklumper, og nogle, der troede, at de onde Aander talte gennem deres Mund.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun saa alle disse trænge sig frem mod Paladsets Port, og de, der stod længst fremme, bankede og dundrede for at komme ind.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tilsidst aabnedes Døren, og en Slave traadte ud paa Tærskelen og spurgte dem: „Hvad er det, I begærer?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da begyndte de alle at raabe og skrige: „Hvor er den store Profet af Nazareth, han, der er sendt fra Gud, og som skal give os vor Forstand og vor Sjæl tilbage?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun hørte, at Slaven svarede dem i den ligegyldigste Tone:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det nytter ikke, at I søger den store Profet. Pilatus har dræbt ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da disse Ord var udtalt, opløftede alle de vanvittige et Skrig, der var som et vildt Dyrs Brølen, og i deres Fortvivlelse gav de sig til at saare og sønderflænge sig selv, saa at Blodet flød over Stenene. Og da hun, der drømte, saa al deres Elendighed, vred hun sine Hænder og jamrede sig. Og hendes egen Jamren vækkede hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men atter faldt hun i Søvn, og atter befandt hun sig i Drømmen paa Taget af sit Hus. Og rundt omkring hende sad hendes Slavinder og spillede paa Cymbler og Cithere for hende, og Mandeltræer strøede deres hvide Blomsterblade over hende, og Slyngrosernes Blomster duftede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som hun sad der, talede en Røst til hende: „Du skal gaa hen til Balustraden, der omgiver Taget, og se ned i din Gaard.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i Drømmen vægrede hun sig og sagde: „Jeg vil ikke se flere af dem, der i Nat flokkes i min Gaard.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I det samme hørte hun dernedefra en Raslen af Jernlænker og en Dundren af Hammere og en Drønen af Træ, der sloges mod Træ. Hendes Slavinder holdt op med deres Sang og Spil og skyndte sig hen til Rækværket og saa ned. Og heller ikke hun selv kunde blive siddende stille; hun maatte gaa derhen og se ned i Gaarden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da saa hun, at Gaarden i hendes Palads var fuld af alle de stakkels Fanger, der fandtes i Verden. Hun saa dem, der ellers laa i de mørke Fangehuler, smedede i tunge Jernlænker. Hun saa dem, der arbejdede i de mørke Gruber, komme slæbende med deres tunge Hammere, og dem, der som Galejslaver roede de tunge Krigsskibe, komme med deres jernbeslaaede Aarer. Og de, der var dømte til at korsfæstes, kom slæbende med deres Kors, og de, der skulde halshugges, kom med deres Økser. Hun saa dem, der var bortført til Slaveri i fremmede Lande, og hvis Øjne brændte af Hjemve. Hun saa alle de elendige Slaver, der maatte arbejde som Lastdyr, og hvis Rygge var blodige af Svøbeslag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alle disse ulykkelige Mennesker raabte som med een Mund og sagde: „Luk op! Luk op!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da traadte en Slave, der holdt Vagt ved Indgangen, ud i Døraabningen, og han spurgte dem: „Hvad er det, I begærer?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og disse svarede ligesom de andre: „Vi søger den store Profet fra Nazareth, ham, der er kommen til Jorden for at give Fangerne deres Frihed og Slaverne deres Lykke tilbage.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Slaven svarede dem i en træt og ligegyldig Tone: „I kan ikke finde ham her. Pilatus har dræbt ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da disse Ord var udtalt, syntes hun, der drømte, at der fra alle disse ulykkelige hævede sig et saadant Udbrud af Harme og Haan, at det var, som Jord og Himmel rystede derved. Selv følte hun sit Legeme isnes af Skræk, og hun gennemrystedes af en saadan Skælven, at hun vaagnede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun var bleven helt vaagen, satte hun sig op i Sengen og sagde til sig selv: „Jeg vil ikke drømme mere. Nu vil jeg holde mig vaagen hele Natten, saa at jeg kan slippe for at se mere af dette forfærdelige.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men næsten i samme Øjeblik, som hun havde sagt dette, fik Søvnen paany Bugt med hende, og hun lagde sit Hoved ned paa Puden og faldt i Søvn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Atter drømte hun, at hun sad paa Taget af sit Hus, og hendes lille Søn løb frem og tilbage foran hende og legede med en Bold.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hørte hun en Røst, der sagde til hende: „Gaa hen til Balustraden, der omgiver Taget, og se, hvem det er, der staar og venter i din Gaard.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hun, der drømte, sagde til sig selv: „Jeg har set mer end nok af Elendighed i Nat. Jeg bliver, hvor jeg er.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I det samme kastede hendes Søn sin Bold saaledes, at den faldt ud over Kanten af Taget, og Barnet skyndte sig hen og klatrede op paa Rækværket. Da blev hun bange, løb hen og greb fat i Barnet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men derved kom hun til at kaste Blikket nedad, og atter saa hun, at Gaarden var fuld af Folk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Gaarden var samlet alle de Mennesker paa Jorden, der var blevet saaret i Krig. Der kom de med sønderskaarne Legemer, med afhuggede Lemmer og med store, aabne Saar, ud af hvilke Blodet strømmede, saa hele Gaarden svømmede i Blod.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og omkring dem trængte sig alle de Mennesker paa Jorden, der havde mistet deres kære paa Valpladsen. Der var de faderløse, der havde mistet deres Forsvarere, og de unge Kvinder, der raabte paa deres elskede, og de gamle, der sukkede over deres Sønner.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De forreste iblandt dem trængte sig frem til Døren, og Portneren kom ud ligesom før og aabnede den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han spurgte alle disse, der var blevet saaret i Krig og Fejde: „Hvad søger I i dette Hus?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de svarede: „Vi søger den store Profet af Nazareth, ham, der skal forbyde Krig til Lands og til Vands og bringe Fred paa Jorden. Vi søger ham, der skal smede Spydene om til Leer og Sværdene til Vingaardsknive.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da svarede Slaven dem temmelig utaalmodig: „Kommer der endnu flere og plager mig? Jeg har jo allerede sagt det mange Gange. Den store Profet er ikke her. Pilatus har dræbt ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derpaa lukkede han Porten. Men hun, der drømte, tænkte paa al den Jammer, hun nu vilde faa at høre. „Jeg vil ikke høre den!“ sagde hun og ilede bort fra Balustraden. I det samme vaagnede hun. Og da opdagede hun, at hun i sin Angst var sprunget ud af Sengen ned paa det kolde Stengulv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Atter sagde hun til sig selv, at hun ikke vilde sove mere den Nat, men atter var Søvnen stærkere end hun, saa hun maatte lukke sine Øjne, og paany begyndte hun at drømme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun sad igen paa Taget af sit Hus, og ved Siden af hende stod hendes Mand. Og hun fortalte ham om sine Drømme, og han gjorde Nar ad hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hørte hun lige som før en Stemme, der sagde til hende: „Gaa hen og se de Mennesker, der venter i din Gaard.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hun tænkte: „Jeg vil ikke se dem. Jeg har i Nat set nok af ulykkelige Mennesker.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I det samme hørte hun tre stærke Slag paa Porten, og hendes Mand gik hen til Balustraden for at se, hvem det var, der begærede Adgang til hans Hus.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men ikke saasnart havde han bøjet sig ud over Rækværket, før han vinkede ad sin Hustru, at hun skulde komme hen til ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Kender du ikke denne Mand?“ sagde han og pegede nedad.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun saa derned, opdagede hun, at Gaarden var helt fuld af Ryttere og Heste. Slaver var sysselsatte med at læsse Byrderne af Kamelers og Æslers Ryg. Det saa ud, som om en fornem rejsende var ankommen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den rejsende stod allerede ved Paladsets Indgangsdør. Det var en gammel Mand, høj og med brede Skuldre og med et tungt og mørkt Aasyn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Drømmersken kendte straks den fremmede, og hun hviskede til sin Mand: „Det er Cæsar Tiberius, der er kommen til Jerusalem. Det kan ikke være nogen anden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu synes jeg ogsaa, jeg kan kende ham,“ sagde hendes Mand og lagde i det samme Fingeren paa Munden til Tegn paa, at de skulde være tavse og lytte efter, hvad der blev sagt nede i Gaarden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De saa, at Dørvogteren kom ud og spurgte den fremmede: „Hvem er det, du søger?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den rejsende svarede: „Jeg søger den store Profet fra Nazareth, ham, der er begavet med Guds undergørende Kraft. Det er Kejser Tiberius, der kalder paa ham, for at han skal befri ham for en stor Sygdom, som ingen anden Læge kan helbrede.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han havde talt ud, bøjede Slaven sig i dyb Ærbødighed og sagde: „Herre, vredes ikke, men det er umuligt at opfylde dit Ønske.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da vendte Kejseren sig om til sine Slaver, der ventede nedenfor paa Gaardspladsen, og gav dem en Befaling.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Slaverne ilede frem: nogle havde Hænderne fulde af Smykker, andre bragte Skaale fyldte med Perler, og atter andre kom slæbende med Sække med Guldsmykker.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kejseren henvendte sig til Slaven, der holdt Vagt ved Indgangen, og sagde: „Alt dette skal være hans, hvis han vil hjælpe Tiberius. Med dette kan han gøre alle Jordens fattige rige.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Dørvogteren bøjede sig endnu dybere end før og sagde: „Herre, vredes ikke paa din Tjener, men din Begæring kan ikke opfyldes.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paany vinkede Kejseren ad sine Slaver, og et Par af dem ilede til med en Dragt, hvorpaa der skinnede et Brystsmykke af Juveler.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Kejseren sagde til Slaven: „Se her! Dette, som jeg nu byder ham, er Magten over hele Jødeland. Han skal styre sit Folk som dets øverste Dommer. Lad ham blot træde frem og helbrede Tiberius.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Slaven bøjede sig endnu dybere mod Jorden og sagde: „Herre, det staar ikke i min Magt at hjælpe dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da vinkede Kejseren endnu en Gang, og hans Slaver kom ilende med en gylden Pandering og en Purpurkappe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se,“ sagde han, „dette er Kejserens Vilje: Han lover at udnævne ham til sin Efterfølger og give ham Herredømmet over Verden. Han skal faa Magt til at styre hele Jorden efter sin Guds Vilje. Lad ham blot først udrække sin Haand og helbrede Tiberius.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da faldt Slaven ned for Kejserens Fødder og sagde jamrende:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Herre, det staar ikke i min Magt at efterkomme dit Ønske. Den, du søger, er ikke mere her. Pilatus har dræbt ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da den unge Kvinde vaagnede, var det allerede højlys Dag, og hendes Slavinder stod og ventede paa at komme til at hjælpe hende med Paaklædningen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun var meget stille, mens hun klædte sig paa, men tilsidst spurgte hun den Slavinde, der satte hendes Haar, om hendes Mand var staaet op. Hun fik da at vide, at han var bleven kaldt ud for at holde Dom over en Forbryder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vilde gerne have talt med ham,“ sagde den unge Kvinde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Herskerinde,“ sagde Slavinden, „det kan vanskelig lade sig gøre nu midt under Forhøret. Vi skal underrette dig om det, saasnart det er til Ende.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa sad hun tavs, til hun var færdig med sin Paaklædning. Da spurgte hun: „Har nogen af jer hørt Tale om Profeten fra Nazareth?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Profeten fra Nazareth, det er en jødisk Mirakelmager,“ svarede en af Kvinderne rask.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er underligt, Herskerinde, at du spørger om ham netop i Dag,“ sagde en anden af Slavinderne. „Det er just ham, Jøderne har ført herhen til Paladset for at lade ham forhøre af Landshøvdingen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun bad dem straks gaa ud at høre, hvad han var anklaget for, og en af Slavinderne fjernede sig. Da hun kom tilbage, sagde hun: „De anklager ham for at ville gøre sig til Konge over dette Land, og de bønfalder Landshøvdingen om at lade ham korsfæste.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Landshøvdingens Hustru hørte dette, forfærdedes hun og sagde: „Jeg maa tale med min Mand, ellers sker her i Dag en forfærdelig Ulykke.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Slavinderne endnu en Gang sagde hende, at dette var umuligt, skælvede hun over hele Legemet og brast i Graad. Og en af dem blev rørt og sagde: „Hvis du vil sende Landshøvdingen et skriftligt Bud, vil jeg prøve at faa det bragt til ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun tog da straks en Stift og skrev nogle Ord paa en Vokstavle, og dette blev bragt Pilatus.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hun opnaaede ikke at faa ham selv i Tale hele Dagen, for da han havde sendt Jøderne bort, og den dømte var ført til Retterstedet, var det Tid at holde Maaltid, og til dette havde Pilatus indbudt nogle af de Romere, der opholdt sig i Jerusalem paa den Tid. Der var Anføreren for Tropperne, en ung Lærer i Veltalenhed og endnu et Par andre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det blev ikke noget muntert Maaltid, thi Landshøvdingens Hustru sad hele Tiden tavs og forstemt uden at tage Del i Samtalen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Gæsterne spurgte, om hun var syg eller bedrøvet, fortalte Landshøvdingen leende om det Bud, hun havde sendt ham om Morgenen. Og han spøgte med hende, fordi hun kunde tro, at en romersk Landshøvding vilde lade sig lede i sine Domme af en Kvindes Drømme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun svarede stille og bedrøvet: „Dette var i Sandhed ingen Drøm, men en Advarsel, der var sendt af Guderne. Du burde i det mindste have ladet Manden leve denne ene Dag over.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De saa, hun var alvorlig bedrøvet. Hun vilde ikke lade sig trøste, hvor meget end Gæsterne anstrengte sig for ved underholdende Samtaler at bringe hende til at glemme disse tomme Griller.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men lidt efter saa en af dem i Vejret og sagde: „Hvad er dette? Har vi siddet saa længe til Bords, at det allerede lakker ad Aften?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alle saa op, og de opdagede nu, at en let Skumring sænkede sig over Naturen. Især yar det mærkeligt at se, hvordan hele det brogede Farvespil, der laa udbredt over alle Ting og alle Mennesker, langsomt slukkedes, saa alt blev ensfarvet og graat.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som alt andet, mistede ogsaa deres egne Ansigter deres Farve. „Vi ser ganske ud som døde,“ sagde den unge Rhetor med en Gysen. „Vore Kinder er jo graa og vore Læber sorte.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt som Mørket blev dybere, voksede ogsaa den unge Kvindes Angst. „Aa, min Ven,“ raabte hun tilsidst, „indser du endnu ikke, at de udødelige vil advare dig? De vredes over, at du har dømt en hellig og uskyldig Mand til Døden. Jeg tænker paa, at skønt han maaske allerede er naglet til Korset, er han sikkert ikke død endnu. Lad ham tage ned fra Korset! Med mine egne Hænder vil jeg forbinde hans Saar. Tillad blot, at han bliver kaldt tilbage til Livet.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Pilatus svarede hende: „Sikkert har du Ret i, at dette er et Tegn fra Guderne. Men ingenlunde lader de Solen miste sil Lys, fordi en jødisk Vranglærer er bleven dømt til at korsfæstes. Derimod kan vi vente, at der indtræffer vigtige Begivenheder, der angaar hele Riget. Hvem ved, hvorlænge den gamle Tiberius …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han fuldendte ikke Sætningen, thi Mørket var blevet saa dybt, at han ikke engang kunde se Vinbægeret foran sig. Han afbrød derfor sig selv for at befale Slaverne hurtigt at bringe nogle Lamper ind.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da det var blevet saa lyst, at han kunde se sine Gæsters Ansigter, var det umuligt for ham ikke at lægge Mærke til den Forstemthed, der havde grebet dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se blot,“ sagde han halvt vred til sin Hustru. „Jeg tror virkelig, det er lykkedes dig at jage Maaltidets Munterhed paa Flugt med dine Drømme. Men kan du nu engang ikke tænke paa andet i Dag, saa lad os hellere høre, hvad du har drømt. Fortæl os det, saa vil vi prøve at tyde Meningen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hertil var den unge Kvinde straks rede. Og mens hun skildrede Syn efter Syn, blev Gæsterne mere og mere alvorlige. De lod Bægrene staa urørte, og deres Pander rynkedes. Den eneste, der vedblev at le og kalde det hele for Vanvid, var Landshøvdingen selv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Fortællingen var til Ende, sagde den unge Rhetor: „Sandelig, dette er dog mere end en Drøm; thi jeg har i Dag set, ikke Kejseren, men hans gamle Veninde Faustina drage ind i Byen. Det eneste, der undrer mig, er, at hun ikke allerede har vist sig i Landshøvdingens Palads.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der gaar jo virkelig Rygter om, at Kejseren er bleven angrebet af en forfærdelig Sygdom,“ bemærkede Anføreren for Tropperne. „Ogsaa mig synes det muligt, at din Hustrus Drøm kan være en Advarsel, sendt fra Guderne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der er ikke noget usandsynligt i, at Tiberius har sendt Bud efter Profeten for at kalde ham til sit Sygeleje,“ istemte den unge Rhetor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Anføreren vendte sig i dyb Alvor til Pilatus: „Hvis Kejseren virkelig har faaet den Tanke at kalde denne Mirakelmager til sig, var det bedre for dig og for os alle, om han fandt ham i Live.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Pilatus svarede halvt vred: „Er det dette Mørke, der har gjort jer til Børn? Man skulde tro, I alle var forvandlede til Drømmetydere og Profeter.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Høvedsmanden blev ved sit: „Det var maaske ikke umuligt at redde Mandens Liv, hvis du sendte et hurtigt Bud.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Er det jeres Mening at gøre mig til Nar,“ svarede Landshøvdingen. „Hvordan tror I, det vilde gaa med Lov og Orden i dette Land, hvis man fik at vide, at Landshøvdingen benaadede Forbrydere, fordi hans Hustru havde haft en ond Drøm.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er dog Sandhed og ingen Drøm, at jeg har set Faustina i Jerusalem,“ sagde den unge Rhetor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg skal vide at forsvare min Handlemaade overfor Kejseren,“ sagde Pilatus. „Han vil forstaa, at denne Sværmer, der uden Modstand lod sig mishandle af mine Soldater, ikke kunde haft Magt til at hjælpe ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I samme Øjeblik som disse Ord blev udtalt, fyldtes Huset af et Drøn som af en vældig Torden og rystedes af et stærkt Jordskælv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Landshøvdingens Palads var dog uskadt, men i de første Minutter efter Jordskælvet hørtes der fra alle Sider en frygtelig Larm af Huse, der styrtede sammen, og Piller, der sank i Grus.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saasnart en menneskelig Stemme kunde gøre sig forstaaelig, kaldte Landshøvdingen en Slave hen til sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Skynd dig ud til Retterstedet og befal i mit Navn, at Profeten fra Nazareth skal tages ned af Korset.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Slaven ilede afsted. Gæsterne begav sig fra Spisesalen ud i Peristylet for at være under aaben Himmel, hvis Jordskælvet skulde gentage sig. Ingen turde sige et Ord, mens de ventede paa Slavens Tilbagekomst.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han kom meget hurtig tilbage. Han blev staaende foran Landshøvdingen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Fandt du ham i Live?“ spurgte denne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Herre, han var død, og i samme Øjeblik han opgav Aanden, var det, Jordskælvet fandt Sted.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næppe var dette sagt, før der lød et Par stærke Slag paa den ydersté Port. Da disse Slag hørtes, for de alle sammen og sprang op, som om det var et nyt Jordskælv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Straks efter traadte en Slave ind.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er den ædle Faustina og Sulpicius, Kejserens Frænde. De er komne for at bede om din Hjælp til at finde Profeten af Nazareth.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dér hørtes en sagte Raslen i Peristylet og lette Trin. Da Landshøvdingen saa sig om, opdagede han, at hans Venner havde trukket sig tilbage fra ham, som fra en, der er hjemfalden til Ulykken.&lt;br /&gt;IX&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Faustina var steget i Land paa Capreæ og havde opsøgt Kejseren. Hun fortalte ham sin Historie, og mens hun talte, turde hun knap se paa ham. I hendes Fraværelse havde Sygdommen gjort forfærdelige Fremskridt, og hun tænkte ved sig selv: Havde der været Barmhjertighed hos de Himmelske, havde de ladet mig dø, inden jeg maa sige dette stakkels forpinte Menneske, at alt Haab er ude.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Til hendes Forundring hørte Tiberius paa hende med den største Ligegyldighed. Da hun fortalte, hvordan den store Mirakelmager var bleven korsfæstet samme Dag, som hun kom til Jerusalem, og hvor nær hun havde været ved at frelse ham, gav hun sig til at græde under Byrden af sin Skuffelse, men Tiberius sagde blot: „Tager du dig virkelig dette nær? Ak, Faustina, et helt Liv i Rom har altsaa ikke vænnet dig af med denne Overtro paa Troldmænd og Mirakelmagere, som du har lært i din Barndom i Sabinerbjergene.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da indsaa den gamle, at Tiberius aldrig havde ventet sig Hjælp af Profeten fra Nazareth.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor lod du mig gøre denne Rejse til det fjerne Land, naar du hele Tiden ansaa den for unyttig?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du er den eneste Ven, jeg har,“ sagde Kejseren. „Hvorfor skulde jeg afslaa dig en Bøn, saalænge jeg endnu mægter at opfylde den?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den gamle kunde ikke lide, at Kejseren havde holdt hende for Nar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, det er din gamle Underfundighed,“ sagde hun opfarende. „Det er det, jeg mindst af alt kan finde mig i hos dig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du skulde ikke være kommen tilbage til mig,“ sagde Tiberius. „Du skulde være bleven oppe imellem dine Bjerge.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Et Øjeblik saa det ud, som om disse to, der saa ofte var tørnet sammen, igen skulde komme i Strid, men den gamles Vrede lagde sig snart. De Tider var forbi, da hun for Alvor kunde strides med Kejseren. Hun sænkede sin Stemme, dog kunde hun ikke helt og holdent opgive ethvert Forsøg paa at faa Ret.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men denne Mand var virkelig en Profet,“ sagde hun. „Jeg har set ham. Da hans Øjne mødte mine, troede jeg, han var en Gud. Jeg var afsindig, at jeg lod ham gaa i Døden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg er glad, du lod ham dø,“ sagde Tiberius. „Han var en Majestætsforbryder og en Oprørsstifter.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Faustina var igen ved at bruse op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har talt om ham med mange af hans Venner i Jerusalem,“ sagde hun. „Han havde ikke begaaet de Forbrydelser, han var anklaget for.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Selv om han ikke havde begaaet netop disse Forbrydelser, saa var han vel ikke bedre end andre,“ sagde Kejseren træt. „Hvor findes det Menneske, som ikke tusinde Gange i sit Liv har fortjent Døden?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men disse Ord af Kejseren bragte Faustina til at foretage noget, hun hidtil havde betænkt sig paa. „Jeg vil dog vise dig et Tegn paa hans Magt,“ sagde hun. „Jeg fortalte dig for lidt siden, at jeg lagde min Svededug over hans Ansigt. Det er det samme Klæde, som jeg nu holder i min Haand. Vil du se paa det et Øjeblik?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun bredte Svededugen ud for Kejseren, og han saa aftegnet paa den et skyggeagtigt Billede af et Menneskeansigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamles Stemme skælvede af Bevægelse, da hun vedblev: „Denne Mand saa, at jeg elskede ham. Jeg ved ikke, hvilken Kraft der satte ham i Stand til at give mig et Billede af sig selv. Men mine Øjne fyldes af Taarer, naar jeg ser det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Kejseren bøjede sig frem og betragtede Billedet, der syntes at være malet med Blod og Taarer og Sorgens sorte Skygger. Lidt efter traadte hele Ansigtet frem for ham, som det var aftrykt paa Svededugen. Han saa Blodsdraaberne i Panden, den stikkende Tornekrone, Haaret, der var klæbrigt af Blod, og Munden med Læber, der saa ud, som de bævede af Smerte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han bøjede sig dybere og dybere ned over Billedet. Klarere og klarere saa han Ansigtet. Frem af de skyggeagtige Linier saa han pludselig Øjnene straale som med et hemmelighedsfuldt Liv. Og samtidig med at de fortalte ham om den forfærdelige Lidelse, aabenbarede de ham en Renhed og Højhed, som han aldrig før havde set.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han laa paa sin Løjbænk og inddrak dette Billede med Øjnene. „Er det et Menneske?“ sagde han med sagte Stemme. „Er det et Menneske?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Atter laa han stille og betragtede Billedet. Taarerne strømmede pludselig ned ad hans Kinder. „Jeg sørger over din Død, du ukendte,“ hviskede han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Faustina,“ raabte han tilsidst, „hvorfor lod du denne Mand dø? Han vilde have hjulpet mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han sank igen hen i Betragtning af Billedet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du Menneske,“ sagde han lidt efter. „Kan jeg ikke faa min Sundhed af dig, saa kan jeg dog hævne dig. Min Haand skal hvile tungt paa dem, der har stjaalet dig fra mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Atter laa han lidt, men saa lod han sig glide ned paa Gulvet og faldt paa Knæ foran Billedet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du er Mennesket,“ sagde han. „Du er det, jeg aldrig troede, jeg skulde faa at se.“ Og han pegede paa sit vansirede Ansigt og sine halvt fortærede Hænder. „Jeg og alle andre er vilde Dyr og Umennesker, men du er Mennesket.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han bøjede Hovedet saa dybt over Billedet, at det berørte Gulvet. „Jeg græder over dig, du ukendte,“ sagde han, og hans Taarer vædede Stenene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Havde du levet, saa havde alene Synet af dig helbredet mig,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den stakkels gamle Kvinde blev forskrækket over, hvad hun havde gjort. „Det havde været klogere ikke at vise Kejseren Billedet,“ tænkte hun. Hun havde fra Begyndelsen været bange for, at hans Sorg skulde blive for stor, naar han fik det at se.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og i sin Fortvivlelse over Kejserens Sorg trak hun Billedet til sig, ligesom for at fjerne det fra hans Blik.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da saa Kejseren op. Og se, hans Ansigtstræk var forvandlede, og han var, som før han blev syg. Det var, som om Sygdommen havde haft Rod og Næring i det Had og den Menneskeforagt, der boede i hans Hjerte, og den maatte flygte i samme Øjeblik, som han følte Kærlighed og Medlidenhed.&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;* *&lt;br /&gt;*&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men næste Dag lod Tiberius tre Sendebud drage afsted.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det første Sendebud gik til Rom og befalede, at Senatet skulde lade anstille Undersøgelse om, hvorledes Landshøvdingen i Palæstina forvaltede sit Embede, og lade ham straffe, hvis det skulde vise sig, at han undertrykte Folket og dømte uskyldige til Døden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det andet Sendebud gik til Vingaardsmanden og hans Hustru for at takke og belønne dem for det Raad, de havde givet Kejseren, og tillige fortælle dem, hvordan alt var gaaet til. Da de havde hørt det til Ende, græd de stille, og Manden sagde: „Jeg ved, at jeg hele mit Liv vil blive ved at grunde over, hvad der vilde være sket, dersom de to havde mødtes.“ Men Kvinden svarede: „Det kunde ikke gaa anderledes. Det var for stor en Tanke, at de to skulde mødes. Gud Herren vidste, at Verden ikke kunde bære den.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det tredje Sendebud gik til Palæstina og bragte nogle af Jesu Disciple med tilbage til Capreæ, og disse begyndte da at forkynde den Lære, der var prædiket af den Korsfæstede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da disse Lærere kom til Capreæ, laa den gamle Faustina paa sit Dødsleje. Men før hun døde, gjorde de hende til den store Profets Discipel og døbte hende. Og i Daaben blev hun kaldt Veronika, fordi det var blevet hende givet at overlevere Menneskene det sande Billede af deres Frelser.&lt;/p&gt;
  &lt;h3&gt;Rødhalsen&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;DET var paa de Tider, da Vorherre skabte Verden, da han ikke alene dannede Himlen og Jorden, men ogsaa alle Dyr og Urter og gav dem Navn. &amp;mdash; Der er mange Historier fra den Tid, og kendte man dem alle, da havde man ogsaa Forklaringen paa alt det i Verden, som man nu ikke kan forstaa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dengang var det, det skete en Dag, da Vorherre sad i Paradiset og malede Fuglene, at Farven i hans Malerpotte slap op, saa at Stillidsen slet ingen Farve havde faaet, hvis ikke Vorherre havde tørret alle sine Pensler af i dens Fjer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og dengang var det, Æslet fik sine lange Øren, fordi det ikke kunde huske, hvad Navn det havde faaet. Saasnart det var gaaet bare et Par Skridt henover Paradisets Enge, havde det glemt det, og tre Gange kom det tilbage og spurgte, hvad det hed, lige til Vorherre blev en Smule utaalmodig, trak det i Ørene og sagde: „Du hedder Æsel, Æsel, Æsel.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og mens han talte saadan, trak han dets Øren lange, saa det kunde høre bedre og huske, hvad der blev sagt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Samme Dag var det ogsaa, Bien blev straffet. Thi saasnart Bien var skabt, begyndte den straks at samle Honning, og Dyr og Mennesker, som mærkede, hvor lifligt Honningen duftede, kom og vilde smage den. Men Bien vilde beholde det hele for sig selv og jagede med sine giftige Stik alle dem bort, som nærmede sig Bikagen. Det saa Vorherre, og straks kaldte han Bien for sig og irettesatte den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg gav dig den Gave at kunne samle Honning, som er det sødeste af alle skabte Ting,“ sagde Vorherre, „men derfor gav jeg dig ikke Lov til at være haard imod din Næste. Husk nu, at hver Gang du stikker nogen, der vil smage din Honning, maa du dø.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ja, og til samme Tid var det, Faarekyllingen blev blind og Myren mistede sine Vinger; der skete saa meget mærkeligt den Dag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vorherre sad den hele Dag stor og mild og skabte og gav Liv, og henimod Aften fik han Lyst til at skabe en lille graa Fugl.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Husk, dit Navn er Rødhals!“ sagde Vorherre til Fuglen, da han var færdig. Og han satte den paa sin Haand og lod den flyve.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Fuglen havde fløjet lidt om og set paa den skønne Jord, hvor den skulde leve, fik den Lyst til ogsaa at se sig selv. Da saa den, at den var aldeles graa, og Halsen ligesaa graa som alt det øvrige. Rødhalsen vendte og drejede sig og spejlede sig i Vandet, men kunde ikke opdage en eneste rød Fjer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa fløj Fuglen tilbage til Vorherre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vorherre sad der god og mild, og ud af hans Hænder fløj Sommerfugle, der flagrede omkring hans Hoved, Duer kurrede paa hans Skuldre, og af Engen, hvor han sad, spirede Roser, Liljer og Tusindfryd frem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille Fugls Hjerte bankede heftigt af Angst, men i lette Buer fløj den dog nærmere og nærmere til Vorherre, og tilsidst satte den sig paa hans Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa spurgte Vorherre, hvad den vilde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der er blot noget, jeg vil spørge dig om,“ sagde den lille Fugl.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er det, du vil vide?“ sagde Vorherre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor skal jeg hedde Rødhals, naar jeg er ganske graa fra Næbbet og lige ud til Halespidsen? Hvorfor kaldes jeg Rødhals, naar jeg ikke har en eneste rød Fjer?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Fuglen saa bedende paa Vorherre med sine smaa Øjne og drejede Hovedet. Rund tom saa den Fasaner, røde over det hele, med et fint Stænk af Guldstøv, Papegøjer med brusende røde Halskraver, Haner med røde Kamme, for ikke at tale om Sommerfugle, Guldfiske og Roser. Og naturligvis tænkte han paa, hvor lidt der skulde til, blot en eneste lille Draabe Farve paa Brystet, saa vilde den være en smuk Fugl, og dens Navn vilde passe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor skal jeg hedde Rødhals, naar jeg er aldeles graa?“ spurgte Fuglen paany og ventede, at Vorherre skulde sige:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, min Ven, jeg ser, jeg har glemt at male dine Halsfjer røde, men bi kun et Øjeblik, saa skal det blive gjort.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Vorherre smilede kun for sig selv og sagde:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Rødhals har jeg kaldt dig, og Rødhals skal du hedde, men du maa selv sørge for at fortjene dine røde Halsfjer.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa løftede Vorherre sin Haand og lod Fuglen flyve ud i Verden igen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fuglen fløj ned i Paradiset med Hovedet fuldt af mangehaande Tanker. Hvad kunde saadan en lille Fugl gøre for at skaffe sig røde Fjer?&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det eneste, den kunde finde paa, var at bygge Rede i en vild Rosenbusk. Den byggede inde mellem Tornene i det tætte Tjørnekrat. Det var, som om den ventede, at et Rosenblad skulde sætte sig paa dens Strube og give den Farve.&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;* *&lt;br /&gt;*&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En uoverskuelig Række Aar er henrundne efter den Dag, der var Jordens gladeste. Siden den Tid har baade Dyr og Mennesker forladt Paradiset og befolket Jorden. Og Menneskene var naaet saa vidt, at de havde lært at dyrke Jorden og sejle over Havet; de havde skaffet sig Klæder og Prydelser; ja, de havde allerede forlængst lært at bygge store Templer og prægtige Byer som Theben, Rom og Jerusalem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saa oprandt en ny Dag, der ogsaa længe skulde mindes i Menneskeslægtens Historie, og paa denne Dags Morgen sad Fuglen Rødhals paa en lille kullet Høj udenfor Jerusalems Mure og sang for sine Unger, der laa i en lille Rede inde i en lav Tornebusk.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Rødhalsen fortalte sine Unger om Skabelsens vidunderlige Dag og om, hvordan de havde faaet Navn, saadan som hver eneste Rødhals havde fortalt, ligefra den første, der havde hørt Guds Ord og var udgaaet fra Guds Haand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Og se nu,“ sluttede den bedrøvet, „nu er der gaaet saa mange Aar, og saa mange Roser er knoppedes, saa mange Fugleunger er komne ud af Æggene siden Skabelsens Dag, at ingen kan tælle dem, men Rødhals er den Dag i Dag en lille graa Fugl; den har endnu ikke været i Stand til at vinde sine røde Fjer.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De smaa Unger spærrede deres store Gab op og spurgte, om deres Forældre ikke havde prøvet paa at udføre store Bedrifter for at erhverve den uvurderlige røde Farve.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi har allesammen gjort, hvad vi kunde,“ sagde den lille Fugl, „men ingen af os har haft Held med sig. Allerede den første Rødhals mødte engang en anden Fugl, som lignede den ganske, og den fattede straks en saa heftig Kærlighed til den, at den følte sit Bryst gløde. „Ak,“ tænkte den, „nu forstaar jeg det. Det er Vorherres Mening, at jeg skal elske saa varmt, at mine Fjer farves røde af den Kærlighedsglød, der bor i mit Hjerte.“ Men den blev skuffet, ligesom alle efter den blev skuffede, og som I ogsaa vil blive skuffede.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De smaa Unger kvidrede bedrøvet; de begyndte allerede at sørge over, at den røde Farve aldrig vilde komme til at smykke deres smaa, dunede Halse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi har ogsaa sat vort Haab til Sangen,“ sagde den voksne Fugl og talte i langtrukne Toner. „Allerede den første Rødhals sang, saa dens Bryst svulmede af Begejstring, og han fik paany Mod til at haabe. „Ak,“ tænkte ban, „det er Sangens Glød, som bor i min Sjæl, der skal farve mine Fjer røde.“ Men den blev skuffet, som alle efter den blev skuffede, og som ogsaa I vil blive skuffede.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Atter lød en bedrøvet Pippen fra Ungernes halvnøgne Struber.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vi har ogsaa haabet paa vort Mod og vor Tapperhed,“ sagde Fuglen. „Allerede den første Rødhals kæmpede tappert med andre Fugle, og dens Bryst brændte af Kamplyst. „Ak,“ tænkte den, „mine Fjer bliver nok røde af den Kamplyst, der brænder i mit Hjerte.“ Men den blev skuffet, som alle efter den blev skuffede, og som I ogsaa vil blive skuffede.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De smaa Unger pippede kækt om, at de alligevel vilde prøve at vinde den attraaede Udmærkelse, men Fuglen svarede dem bedrøvet, at det var umuligt. Hvad havde de at haabe, naar saa mange udmærkede Forfædre ikke havde kunnet naa Maalet? Hvad mere kunde de gøre end elske, synge og kæmpe? Hvad kunde …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fuglen tav brat midt i sin Tale; thi ud af en af Jerusalems Porte kom der dragende et stort Tog, og hele Menneskeskaren hastede op imod Højen, hvor Fuglen havde sin Rede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var Ryttere paa vælige Heste, Stridsmænd med lange Spyd, Bøddelknægte med Nagler og Hammere, der var Præster og Dommere med værdig Holdning, der var grædende Kvinder og fremfor alt en vild Vrimmel af sammenløbne Folk, et uhyggeligt, hylende Følge af Landstrygere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille graa Fugl sad bævende paa Randen af sin Rede. Den ventede hvert Øjeblik, at den lille Tornebusk skulde blive trampet ned og dens smaa Unger dræbt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tag jer i Vare,“ raabte den til de smaa forsvarsløse Unger, „kryb tæt sammen og hold jer ganske stille. Nu gaar der en Hest lige hen over os. Og der er en Soldat med jernbeslaaede Sandaler! Nu kommer hele den vilde Skare stormende!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa een Gang holdt Fuglen inde med sine advarende Raab, den blev stille og tavs. Den glemte næsten den Fare, den svævede i.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Pludselig hoppede den ned i Reden og bredte Vingerne over sine Unger.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, det er altfor frygteligt,“ sagde den. „Det Syn maa I ikke se. Det er tre Forbrydere, der skal korsfæstes.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den bredte Vingerne ud, saa de smaa ikke kunde se noget. De hørte kun Hammerslag, Veraab og Folkets vilde Hyl.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Rødhalsen fulgte hele Skuespillet med Øjne, der blev store af Rædsel. Den kunde ikke vende sit Blik fra de tre ulykkelige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor Menneskene er gruspmme,“ sagde Fuglen lidt efter. „Det er dem ikke nok, at de nagler disse stakkels Mænd til Korset, men paa den enes Hoved har de endogsaa sat en Krone af stikkende Torne.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg ser, at Tornene har stukket hans Pande, saa der flyder Blod,“ vedblev den. „Og denne Mand er saa skøn og ser sig om med saa mildt et Blik, at alle burde elske ham. Det er, som mit Hjerte blev gennemboret af en Pilespids, naar jeg ser ham lide.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille Fugl fik mere og mere Medlidenhed med den Tornekronede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Var jeg min Broder Ørnen,“ tænkte den, „vilde jeg rive Naglerne ud af hans Hænder og med mine stærke Kløer jage alle dem bort, der piner ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den saa Blodet dryppe ned paa den Korsfæstedes Pande, og saa kunde den ikke længer holde sig stille i sin Rede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Skønt jeg er lille og svag, kan jeg dog maaske gøre noget for det stakkels forpinte Menneske,“ tænkte Fuglen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og den forlod sin Rede og fløj op i Luften, fløj i store Kredse omkring den Korsfæstede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den kredsede flere Gange omkring ham uden at vove at nærme sig; thi den var en sky, lille Fugl, der aldrig havde haft Mod til at nærme sig et Menneske. Men lidt efter lidt tog den Mod til sig, fløj hen til ham og trak med sit Næb en Torn ud, der havde boret sig ind i den Korsfæstedes Pande.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men idet den gjorde dette, faldt en Draabe af den Korsfæstedes Blod ned paa Fuglens Bryst. Den bredte sig hurtigt og flød ud og farvede alle de smaa fine Dun paa Bryst og Hals.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men den Korsfæstede oplod sin Mund og hviskede til Fuglen: „For din Barmhjertigheds Skyld har du nu vundet det, som din Slægt forgæves har eftertragtet lige fra Verdens Skabelse.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saasnart Fuglen kom tilbage til sin Rede, raabte dens smaa Unger til den: „Dit Bryst er rødt, dine Halsfjer er rødere end Roser!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er kun en Blodsdraabe fra den stakkels Mands Pande,“ sagde Fuglen. „Den forsvinder, saasnart jeg bader mig i en Bæk eller en klar Kilde.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men hvor meget den lille Fugl end badede sig, den røde Farve forsvandt ikke mere fra dens Bryst, og da dens smaa Unger blev fuldvoksne, skinnede den blodrøde Farve ogsaa paa deres Halsfjer, ligesom den skinner paa hver eneste Rødhalses Sirube og Bryst endnu den Dag i Dag.&lt;/p&gt;
  &lt;h3&gt;Vorherre og St. Peder&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;DET var dengang Vorherre og St. Peder lige var kommen tilbage til Paradiset, efterat de havde vandret omkring paa Jorden og lidt Nød og Genvordighed i mange og lange Aar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det kan nok være, St. Peder blev glad. Det var rigtignok noget andet at sidde paa Paradisets Bjerge og se ud over Alverden end at gaa fra Dør til Dør som en Tigger. Det var noget andet at spadsere om i Paradisets Have end at gaa paa Jorden og ikke vide, om man kunde faa Husly en stormfuld Nat, eller om man skulde være nødt til at vandre om paa Landevejen i Kulde og Mørke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Man kan tænke sig, hvilken Glæde det maatte være endelig at komme til sit rette Hjem efter en saadan Rejse. St. Peder havde nok ikke altid været sikker paa, at det vilde ende saa godt. Han havde ikke kunnet lade være at tvivle og være urolig af og til, thi det havde jo næsten været umuligt at forstaa for St. Peder, den Stakkel, hvad det skulde nytte til, at de havde det saa ondt, naar Vorherre var hele Verdens Herre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu skulde han aldrig mere pines af nogen Længsel. Aa, hvor var han glad ved det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Nu kunde han rigtig le ad al den Genvordighed, han og Vorherre havde lidt, le ad, hvor smaat de havde haft det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Engang, da det havde været saa elendigt for dem, at han syntes, han ikke kunde udholde det længer, havde Vorherre taget ham med sig, og begyndt at vandre op ad et højt Bjerg uden at sige ham, hvad de skulde deroppe.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De var vandret forbi Byerne, der laa ved Foden af Bjerget, og Sletten, der laa højere oppe. De var gaaet forbi Bøndergaardene og Sæterhytterne, og de havde lagt den sidste Brændehuggers Stengrotte langt bag sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De var endelig kommet op der, hvor Bjerget stod nøgent uden Træer og Urter, og hvor en Eremit havde bygget sig en Hytte for at kunne hjælpe vejfarende i Nød.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derpaa var de gaaet over Snemarker, hvor Murmeldyrene sov, og naaet op til vilde Isblokke, der var kastet saaledes hulter til bulter, at næppe nok Stengeden kunde komme frem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Deroppe havde Vorherre fundet en lille graa og rød Fugl, der laa ihjelfrossen paa Isen, og han havde puttet den lille Dompap i sin Lomme. St. Peder huskede, at han havde tænkt ved sig selv, om den lille Fugl skulde være deres Middagsmad.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endnu en lang Tid var de vandret afsted paa de glatte Isblokke, og St. Peder havde syntes, at han aldrig havde været Dødsriget nærmere, thi en dødsmørk Taage indhyllede dem, og en dødskold Vind omsusede dem, og saavidt han kunde skønne, fandtes der ikke noget levende Væsen. Og dog var de ikke kommet længere end midt paa Bjerget.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da bad han Vorherre, om de maatte vende om.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Endnu ikke,“ sagde Vorherre, „thi jeg vil vise dig noget, der kan give dig Mod til at bære alle Sorger.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og saa var de vandret videre gennem Taage og Kulde, indtil de kom til en umaadelig høj Mur, der spærrede Vejen for dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Denne Mur gaar rundt om hele Bjerget,“ sagde Vorherre, „og du kan ikke komme over den nogetsteds. Heller ikke kan noget Menneske faa at se, hvad der er bag Muren, thi her er det, Paradiset begynder, og her bor de salige Aander lige op til Bjergets Top.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kunde St. Peder ikke lade være at se vantro ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Derinde er der ikke Mørke og Kulde som her,“ sagde Vorherre, „der er grøn Sommer, og Sol og Stjerner lyser klart!“ Men det havde St. Peder ikke kunnet faa sig selv til at tro paa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da tog Vorherre den lille Fugl, han havde fundet paa Ismarken, bøjede sig tilbage og kastede den over Muren, saa den faldt ned i Paradiset. Og straks efter hørte St. Peder en jublende glad Kvidren. Han kendte Dompappens Sang og blev højligen forbavset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da vendte han sig til Vorhere og sagde: „Lad os atter gaa ned til Jorden og udholde alt, hvad der er at udholde, thi nu ser jeg, at du har talt Sandhed, og at der findes et Sted, hvor Livet overvinder Døden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og de var atter steget ned fra Bjerget og havde genoptaget deres Vandring paa Jorden. Siden den Tid havde St. Peder i mange Aar ikke set noget til Paradiset, men blot gaaet og længtes efter Landet bagved Muren. Og nu var han der endelig og behøvede ikke mere at længes, men kunde hele Dagen drikke i fulde Drag af Glædens evigt strømmende Kilde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men St. Peder havde ikke været mere end fjorten Dage i Paradiset, da det begav sig, at en Engel traadte frem for Vorherres Trone, bøjede sig syv Gange og derefter berettede for ham, at der maatte være overgaaet St. Peder en stor Ulykke. Han vilde hverken spise eller drikke, og hans Øjne var rødkantede, som om han ikke havde sovet i flere Nætter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saasnart Vorherre fik dette at høre, rejste han sig fra sin Trone og gik hen at opsøge St. Peder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han fandt ham langt borte i en Udkant af Paradiset. Der laa han paa Jorden, som om han var for udmattet til at holde sig oprejst, og han havde sønderrevet sine Klæder og strøet Aske paa sit Hoved.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Vorherre saa ham saa bedrøvet, satte han sig paa Jorden ved Siden af ham og talte til ham, ganske som han plejede at gøre, dengang de vandrede om i Udlændighed paa Jorden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er du saa bedrøvet over, St. Peder?“ spurgte Vorherre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Sorgen havde overvældet St. Peder saadan, at han ikke kunde svare et Ord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvad er du saa bedrøvet over, St. Peder?“ sagde Vorherre igen. Da Vorherre gentog Spørgsmaalet, rev St. Peder sin Guldkrone af Hovedet og kastede den for Vorherres Fødder, som om han vilde sige, at han hverken vilde have Lod eller Del i hans Herlighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Vorherre forstod godt, at det var kun, fordi St. Peder var saa fortvivlet, at han ikke vidste, hvad han gjorde, saa han blev ikke vred paa ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du maa endelig sige mig, hvad der er i Vejen med dig,“ sagde Vorherre ligesaa sagtmodig som før og med endnu kærligere Stemme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da sprang St. Peder op, og Vorherre saa nu, at han ikke blot var bedrøvet, men ogsaa vred. Han gik henimod Vorherre med knyttede Hænder og flammende Øjne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg vil have Orlov af din Tjeneste,“ sagde St. Peder. „Jeg vil ikke blive en eneste Dag længer i Paradis.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vorherre søgte at berolige ham, som han havde maattet gøre saa mange Gange før, naar St. Peder bruste op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du skal nok faa Lov at gaa,“ sagde han, „men først maa du sige mig, hvad det er, du er misfornøjet med.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg maa sige, jeg ventede bedre Løn, dengang jeg led Nød og Elendighed med dig nede paa Jorden,“ sagde St. Peder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vorherre saa, at St. Peders Hjerte var fuldt af Bitterhed, og han følte derfor ingen Vrede over hans Ord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg siger dig jo, at det staar dig frit for at gaa, hvorhen du vil,“ sagde han, „naar du blot vil lade mig vide, hvad du er saa bedrøvet over.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da fortalte St. Peder endelig, hvorfor han var ulykkelig. „Jeg havde en gammel Moder,“ sagde han, „og hun døde for et Par Dage siden.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nu ved jeg, hvad du sørger over,“ sagde Vorherre, „det er, fordi din Moder ikke er kommen i Paradis.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, det er det!“ sagde St. Peder, og saa saa glubsk ud, som om han vilde gribe Vorherre i Struben. Men i Stedet for gav han sig til at hulke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg synes nok, jeg kunde have fortjent, om hun var kommen op til mig,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Vorherre havde faaet at vide, hvad St. Peder sørgede over, da var det ham, der blev bedrøvet. Thi St. Peders Moder havde ikke levet saadan, at hun kunde komme i Himlen. Hun havde aldrig tænkt paa andet end at skrabe Penge sammen, og fattige Stakler, der havde banket paa hendes Dør, havde hun aldrig haft en Skilling eller en Bid Brød tilovers for. Men Vorherre forstod, at det var ikke let at gøre St. Peder begribeligt, at hans Moder havde været saa gerrig, saa hun ikke kunde nyde Saligheden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„St. Peder,“ sagde han, „hvor kan du vide, om din Moder vilde befinde sig vel hos os?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Se, det siger du nu bare for at blive fri for at bønhøre mig,“ sagde St. Peder. „Hvem skulde ikke befinde sig vel i Paradis?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Den, der ikke føler Glæde ved andres Glæder, han befinder sig ikke vel her,“ svarede Vorherre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ja, saa er der vel flere end min Moder, der ikke passer her,“ sagde St. Peder, og Vorherre mærkede nok, at han sigtede til ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og han blev mere og mere bedrøvet over, at St. Peder var bleven ramt af saa dyb en Sorg, at han ikke selv vidste, hvad han sagde. Han stod lidt og ventede paa, at St. Peder skulde fortryde, hvad han havde sagt, og indse, at hans Moder ikke vilde passe i Paradiset, men St. Peder var ikke til at rokke.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kaldte Vorherre en Engel til sig og befalede ham at fare ned til Helvede og hente St. Peders Moder op til Paradiset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Aa, lad mig se, naar han kommer med hende,“ sagde St. Peder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vorherre tog St. Peder ved Haanden og førte ham ud paa en Klippe, der sænkede sig lodret ned paa den ene Side, og han viste ham, at han kun behøvede at bøje sig lidt frem over Kanten, saa kunde han se lige lukt ned i Helvede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da St. Peder saa ned, kunde han i Førstningen ikke skelne mere, end om han havde set ned i en Brønd. Det var, som om der aabnede sig et bundløst Svælg for ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det første, han svagt kunde skimte, var Englen, der allerede var paa Vej ned i Afgrunden. Han saa, at han ilede ned i det store Mørke uden Frygt og kun bredte Vingerne lidt ud for ikke at falde for hastigt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da St. Peders Øjne havde vænnet sig lidt til Mørket, begyndte han at se mere og mere. Han opdagede for det første, at Paradiset laa paa et Ringbjerg, der omsluttede en bred Kløft, og at det var paa Bunden af den, de fordømte havde deres Bolig. Han saa, at Englen blev ved at falde og falde i lange Tider, inden han naaede Dybet. Han blev ganske forfærdet over, at der var saa dybt derned.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Bare han dog kan komme op igen med hende,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vorherre saa blot paa St. Peder med store, bedrøvede Øjne. „Der gives ingen Byrde, som min Engel ikke kan løfte,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var saa dybt ned til Afgrunden, at ingen Solstraale kunde trænge derned; der var begsort Mørke. Men nu var det, som om Englen, der kom flyvende, havde bragt lidt Lys og Klarhed derned, saa det blev muligt for St. Peder at skelne lidt af, hvordan der saa ud dernede,&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var en endeløs, sort Klippeørken; skarpe, spidse Klippeblokke dækkede hele Grunden, og imellem dem skinnede der sorte Vandpytter. Der fandtes ikke et grønt Græsstraa, ikke et Træ, ikke et Tegn til Liv.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men overalt paa de skarpe Klippeblokke var de fordømte klatrede op. De hang ud over Klippespidserne, som om de havde haabet at kunne naa op over Klippekløften, men da de saa, at de ingen Vegne kunde komme, var de blevet deroppe, forstenede af Fortvivlelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han saa nogle af dem sidde og ligge med Armene udstrakte i evig Længsel og med Øjnene stift rettede opad. Andre holdt Hænderne for Ansigtet, som for ikke at skue den haabløse Rædsel, der omgav dem. De var alle ganske ubevægelige. Nogle af dem laa i Vandet uden at gøre det mindste Forsøg paa at komme op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det forfærdeligste var, at der var en saa talløs Mængde. Det var, som om Kløftens Bund ikke bestod af andet end Legemer og Hoveder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og St. Peder blev grebet af en ny Ængstelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Du skal se, han kan ikke finde hende,“ sagde han til Vorherre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vorherre saa blot paa ham med det samme bedrøvede Blik som før. Han vidste, at St. Peder ikke behøvede at nære nogen Bekymring.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men for St. Peder saa det rigtignok ud, som om Englen ikke kunde finde hans Moder iblandt den store Mængde af fordømte. Han bredte sine Vinger ud og svævede frem og tilbage over Afgrunden, mens han ledte efter hende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Pludselig var der en af de stakkels fordømte nede i Afgrunden, der fik Øje paa Englen. Han sprang op, rakte Armene op imod ham og raabte: „Tag mig, tag mig!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da kom der paa een Gang Liv i hele Skaren. Alle de Millioner af Millioner, der forsmægtede nede i Helvede, for op, løftede deres Arme mod Englen og anraabte ham om at føre dem til de saliges Paradis.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Deres Skrig hørtes lige op til Vorherre og St. Peder saa deres Hjerter bævede af Sorg ved at høre det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Englen holdt sig svævende højt oppe over de fordømte, men idet han nu fløj frem og tilbage for at opdage den, han ledte efter, stormede de allesammen efter, saa det saa ud, som om de blev fejet afsted af en Hvirvelvind.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endelig havde Englen faaet Øje paa den, han søgte; han foldede Vingerne sammen over Ryggen og skød ned som et Lyn. Og St. Peder skreg højt af glad Forbavselse, da han saa ham slaa Armen om hans Moder og løfte hende op.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Gud lønne dig, at du bringer mig min Moder,“ udbrød han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vorherre lagde advarende sin Haand paa St. Peders Skulder som for at sige, at han ikke for tidlig skulde hengive sig til Glæden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men St. Peder var nærved at græde af Glæde over, at hans Moder var frelst, og han kunde ikke indse, at noget herefter skulde kunne skille dem ad. Og en endnu større Glæde følte han, da han saa, at hvor hurtig Englen end havde været, var der dog nogle af de fordømte, der havde været endnu hurtigere; de havde set deres Snit til at hage sig fast ved hende, der skulde frelses, saa de kunde blive baaret op til Paradis med det samme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var vel en halv Snes Stykker, der havde hængt sig fast ved den gamle Kone, og St. Peder syntes, det var en stor Ære for hans Moder, at hun kunde udfri saa mange ulykkelige Stakler fra Fordømmelsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Vorherre stod stille og lod som ingenting, men St. Peder lovede sig selv, at han nok skulde faa ham overtalt til at beholde alle disse ulykkelige i Paradis.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Englen gjorde heller ikke noget for at hindre dem i at følge med. Det var, som om han slet ikke tyngedes af Byrden; han steg og steg og svang sine Vinger saa let, som om det var en død Fugleunge, han bar op til Himlen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da saa St. Peder, at hans Moder begyndte at gøre sig fri for de fordømte. Hun greb fat i deres Hænder og løsnede deres Tag, saa den ene efter den anden styrtede tilbage i Helvede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;St. Peder kunde høre, hvor de bad og anraabte hende, men den gamle Kone vilde ikke finde sig i, at nogen anden end hun selv blev salig. Hun gjorde sig fri for flere og flere og kastede dem ned i Afgrunden. Og idet de faldt, fyldtes hele Himmelrummet af Veraab og Forbandelser.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da raabte St. Peder til sin Moder og besvor hende at vise Barmhjertighed; men hun vilde ingenting høre. Hun blev ved, som hun havde begyndt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og St. Peder saa, at Englen fløj langsommere og langsommere, jo lettere hans Byrde blev. Da blev St. Peder greben af en saadan Skræk, at hans Ben rystede under ham, saa han sank i Knæ.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Tilsidst var der kun een eneste af de fordømte, der holdt fast ved St. Peders Moder. Det var en ung Kvinde, der havde hængt sig om hendes Hals og tiggede og bad lige ved hendes Øre, at hun dog vilde lade hende følge med ind i det velsignede Paradis.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da var Englen med sin Byrde kommen saa langt, at St. Peder allerede strakte Armene ud for at tage imod sin Moder. Han syntes kun, Englen behøvede at gøre endnu et Par Vingeslag, saa var han oppe paa Bjerget.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da holdt Englen pludselig Vingerne helt stille, og hans Ansigt blev mørkt som Natten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Thi nu rakte den gamle Kone Hænderne om bag Nakken og greb fat i Armene paa den, der hang om hendes Hals; og hun rev og sled, til det lykkedes hende at løsne Hændernes Tag, saa hun blev fri ogsaa for den sidste.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I det Øjeblik, den fordømte faldt, sank Englen flere Favne ned, og det saa ud, som om han ikke havde Kræfter til at hæve Vingerne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han saa ned paa den gamle Kvinde med et dybt bedrøvet Blik; hans Greb om hendes Liv løsnedes som af sig selv, og han lod hende falde, som om hun var en altfor tung Byrde for ham, nu hun var alene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derpaa svang han sig med et eneste Vingeslag op i Paradiset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men St. Peder blev liggende længe paa samme Sted og hulkede, og Vorherre sad ganske stille ved Siden af ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„St. Peder,“ sagde Vorherre tilsidst, „aldrig havde jeg troet, du vilde græde saadan, naar du først var kommen i Paradis.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da løftede Guds gamle Tjener Hovedet og svarede: „Hvad er dette for et Paradis! Jeg hører mine kærestes Jammerskrig og ser mine Medmenneskers Elendighed!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Vorherres Aasyn formørkedes af den dybeste Sorg. „Er der noget, jeg hellere vilde end at skabe jer alle et Paradis fuldt af idel Lys og Lykke?“ sagde han. „Forstaar du da ikke, at det var derfor, jeg steg ned til Menneskene og lærte dem at elske deres Næste som sig selv. Thi det skal du vide, St. Peder, at saalænge de ikke gør det, findes der ikke det Fristed i Himlen eller paa Jorden, hvor Smerte og Pine ikke kan naa dem.“&lt;/p&gt;
  &lt;h3&gt;Flammen&lt;/h3&gt;

  &lt;p&gt;I&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;FOR mangfoldige Aar siden, da Byen Florens nylig var bleven Republik, levede der i Byen en Mand, som hed Raniero di Ranieri. Han var Søn af en Vaabensmed og havde lært sin Faders Haandværk, men han havde ikke stor Lyst til at drive det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Denne Raniero var den stærkeste Mand, man kunde tænke sig. Man fortalte om ham, at han bar en tung Jernrustning lige saa let, som en anden bærer en Silkeskjorte. Han var endnu en ung Mand, men havde allerede aflagt mange Beviser paa sin Styrke. Engang var han i et Hus, hvor der laa Korn paa Loftet. Men der var lagt for meget Korn derop, og mens Raniero var inde i Huset, knækkede en af Loftsbjælkerne, og hele Taget var ved at styrte ned. Alle skyndte sig ud undtagen Raniero. Han rakte Armene i Vejret og holdt imod, til Folk kom med Bjælker og Stænger at støtte Taget med.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Man fortalte ogsaa om Raniero, at han var den tapreste Mand, der nogensinde havde levet i Florens, og at han aldrig kunde faa nok af Kamp. Saasnart han hørte Larm fra Gaden, styrtede han ud af sit Værksted i Haab om, at der var opstaaet et Slagsmaal, som han kunde tage Del i. Naar han blot kunde komme til at trække blank, kæmpede han ligesaa gerne med simple Bønder som med jernklædte Riddere. Han teede sig i Krigen som en gal Mand uden at tælle sine Modstandere.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I den Tid var Florens nu ikke synderlig mægtig. Befolkningen bestod for Størstedelen af Uldspindere og Klædevævere, og de forlangte ikke bedre end at faa Lov at drive deres Haandtering i Fred. De var dygtige Mænd nok; dog var de ikke kamplystne, men satte en Ære i, at der i deres By skulde herske en bedre Orden end andre Steder. Raniero klagede ofte over, at han ikke var født i et Land, hvor der var en Konge, der samlede tapre Mænd omkring sig, og han sagde, at i saa Fald vilde han være kommen til stor Ære og Værdighed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero var stortalende og støjende, grusom imod Dyr, haard imod sin Hustru, ikke nem at leve sammen med for nogen. Han vilde have været en smuk Mand, hvis han ikke tværs over Ansigtet havde haft flere dybe Ar, der skæmmede ham. Han var hurtig til at fatte en Beslutning, og hans Færd var storslaaet, skønt ofte voldsom.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero var gift med Franceska, der var Datter af Jacopo degli Uberti, en vis og mægtig Mand. Jacopo havde ikke været meget for at give sin Datter til en Slagsbroder som Raniero, men havde i lang Tid modsat sig Giftermaalet. Franceska havde tvunget ham til at give efter ved at sige, at hun aldrig vilde gifte sig med nogen anden. Da Jacopo omsider gav sit Samtykke, sagde han til Raniero: „Jeg mener at have set, at Mænd som du har lettere ved at vinde en Kvindes Kærlighed end ved at bevare den; derfor vil jeg tage det Løfte af dig, at hvis min Datter faar det saa ondt hos dig, at hun ønsker at vende tilbage til mig, saa maa du ikke holde hende tilbage.“ Franceska sagde, at det var unødvendigt at give et saadant Løfte, efterdi hun havde Raniero saa kær, at intet formaaede at skille hende fra ham. Men Raniero gav øjeblikkelig Løftet. „Det kan du være sikker paa, Jacopo,“ sagde han, „at jeg ikke skal søge at holde paa en Kvinde, der vil forlade mig,“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Franceska flyttede saa hen til Raniero, og alt var godt imellem dem. Da de havde været gift nogle Uger, faldt det Raniero ind, at han vilde øve sig i at skyde til Maals. Et Par Dage skød han til Maals efter en Skive, der hang paa en Mur. Han fik snart Øvelse og traf hver Gang Maalet. Tilsidst fik han Lyst til at prøve at skyde efter et vanskeligere Maal. Han saa sig om efter noget, der passede, men kunde ikke opdage andet end en Vagtel, der sad i et Bur over Porten. Fuglen tilhørte Franceska, og hun holdt meget af den, men alligevel sendte Raniero en Svend afsted for at lukke Buret op og skød Vagtlen, da den svang sig op i Luften.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han syntes, det var et godt Skud, og roste sig af det for hvemsomhelst, der vilde høre paa ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Franceska fik at vide, at Raniero havde skudt hendes Fugl, blev hun bleg og saa sørgmodig paa ham. Hun forstod ikke, at han vilde gøre noget, der voldte hende Sorg. Men hun tilgav ham straks og elskede ham som før.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Alt gik nu igen godt en Tid.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ranieros Svigerfader, Jacopo, var Linnedvæver. Han havde et stort Værksted, hvor der udførtes meget Arbejde. Raniero troede at have opdaget, at der blev blandet Hamp i Hørren paa Jacopos Værksted, og han tav ikke stille hermed, men talte om det her og der i Byen. Omsider kom denne Snak ogsaa Jacopo for Øre, og han søgte straks at bringe den til Tavshed. Han lod flere andre Linnedvævere undersøge hans Garn og hans Lærred, og de fandt, at alt var det fineste Hørlærred. Kun i en Pakke, der var bestemt til at sælges udenfor Florens, fandt de en Blanding. Jacopo sagde da, at Bedrageriet var blevet begaaet af en af hans Svende uden hans Vidende og Vilje. Det var dog straks klart for ham, at han vilde have ondt ved at faa Folk til at tro dette. Han havde altid haft Ry for Ærlighed, og han tog sig det meget nær, at der var sat en Plet paa hans Ære.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Raniero roste sig af, at det var lykkedes ham at afsløre et Bedrageri, og han pralede af det, ogsaa naar Franceska hørte paa det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun var dybt bedrøvet og tillige forundret, ligesom dengang han skød Fuglen. Mens hun tænkte paa det, syntes hun pludselig, hun saa sin Kærlighed for sig, og den var som et stort Stykke skinnende Guldmor. Hun kunde se, hvor stor den var, og hvor den skinnede. Men der var klippet et Stykke af i det ene Hjørne, saa den var ikke saa stor og skøn, som den havde været fra først af.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Endnu havde den ikke taget mere Skade, end at hun tænkte: „Den vil nok vare, saa længe jeg lever. Den er saa stor, at den aldrig kan blive brugt op.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der gik igen en Tid, hvor hun og Raniero var ligesaa lykkelige som i Begyndelsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Franceska havde en Broder, der hed Taddeo. Han havde været paa en Forretningsrejse i Venedig, og der havde han købt sig Klæder af Silke og Fløjl. Da han kom hjem, gik han og brystede sig med dem, men i Florens var det ikke Skik og Brug at gaa kostbart klædt, saa der var mange, der gjorde Nar ad ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Nat var Taddeo og Raniero paa Vinstue. Taddeo havde en grøn, zobelforet Kappe paa og violet Vams. Raniero lokkede ham nu til at drikke saa meget Vin, at han faldt i Søvn, og derefter tog han Kappen af ham og hængte den paa et Fugleskræmsel, der var stillet op i en Kaalhave.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Franceska hørte dette, blev hun igen vred paa Raniero. Og i det samme saa hun for sig det store Stykke Guldmor, som var hendes Kærlighed, og hun kunde se det blive mindre og mindre, mens Raniero skar det ene Stykke af efter det andet.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derefter blev det igen en Tid godt imellem dem, men Franceska var ikke længer saa lykkelig som før, for hun gik altid og ventede paa, at Raniero skulde foretage sig noget, der gjorde hendes Kærlighed Skade.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det lod heller ikke længe vente paa sig, for Raniero kunde aldrig forholde sig rolig. Han trængte til, at Folk altid skulde tale om ham og rose ham for hans Mod og Uforfærdethed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa den Domkirke, som de dengang havde i Florens, og som var meget mindre end den nuværende, hang der øverst oppe paa et af Taarnene et stort tungt Skjold, og det var hængt derop af en af Franceskas Forfædre. Det skal have været det tungeste Skjold, som nogen Mand i Florens havde været i Stand til at bære, og alle i Ubertis Slægt var stolte over, at det var en af dem, der havde haft Kræfter til at klatre op i Taarnet og hænge det der.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu gik Raniero en Dag op til Skjoldet, tog det paa Ryggen og kom ned med det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Franceska hørte dette, talte hun for første Gang med Raniero om det, der pinte hende, og bad ham ikke paa denne Maade søge at ydmyge den Slægt, hun tilhørte. Raniero, der havde ventet, hun skulde rose ham for hans Bedrift, blev meget vred. Han svarede, at han længe havde mærket, hun ikke glædede sig over, at det gik ham godt, men kun tænkte paa sin egen Slægt. &amp;mdash; „Det er noget andet, jeg tænker paa,“ sagde Franceska, „og det er min Kærlighed. Jeg ved ikke, hvorledes det skal gaa med den, hvis du bliver saadan ved.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Fra den Tid faldt der ofte onde Ord imellem dem; thi Raniero kom næsten altid til at gøre netop det, som Franceska mindst af alt kunde taale.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Ranieros Værksted var der en Svend, som var lille og halt. Den Mand havde elsket Franceska, inden hun giftede sig, og blev ved at elske hende ogsaa efter hendes Giftermaal. Raniero, der vidste Besked med det, fandt paa at drive Gæk med ham, især naar de sad til Bords. Det gik saa vidt, at Manden, der ikke kunde finde sig i at blive gjort til Nar, naar Franceska hørte paa det, engang for løs paa Raniero og vilde slaas med ham. Men Raniero lo kun haanligt ad ham og sparkede ham til Side. Da syntes Staklen ikke, han kunde leve længere, men gik hen og hængte sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da dette skete, havde Raniero og Franceska været gift omtrent et Aar. Franceska syntes bestandig, hun saa sin Kærlighed for sig som et Stykke skinnende Tøj, men paa alle Kanter var der skaaret store Stykker bort, saa det knap var halv saa stort, som det havde været fra Begyndelsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun blev saare angst, da hun saa dette, og hun tænkte: „Bliver jeg endnu et Aar hos Raniero, kommer han til at gøre det af med min Kærlighed. Jeg bliver saa lige saa fattig, som jeg før har været rig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da besluttede hun sig til at forlade Ranieros Hus og vende tilbage til sin Fader, for at ikke den Dag skulde komme, da hun hadede Raniero ligesaa dybt, som hun nu elskede ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jacopo degli Uberti sad ved sin Væverstol med alle sine Svende i fuldt Arbejde omkring sig, da han saa hende komme. Han sagde, at nu var det sket, som han længe havde ventet, og bød hende velkommen. Han lod straks alle sine Folk høre op at arbejde og befalede dem at væbne sig og skyde Slaa for alle Døre.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Derefter gik Jacopo hen til Raniero. Han traf ham i Værkstedet. „Min Datter er i Dag kommen tilbage til mig og har bedt mig, om hun igen maa leve under mit Tag,“ sagde han til sin Svigersøn. „Og nu venter jeg, at du ikke tvinger hende til at vende tilbage til dig efter det Løfte, du har givet mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero syntes ikke at tage dette synderlig alvorligt, men svarede ganske rolig: „Selv om jeg ikke havde givet dig noget Løfte, saa vilde jeg dog ikke have fordret en Kvinde tilbage, som ikke vil tilhøre mig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han vidste, hvor højt Franceska elskede ham, og han sagde til sig selv: „Hun er tilbage hos mig inden Aften.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun lod sig dog ikke se hverken den Dag eller den næste.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den tredje Dag drog Raniero ud for at forfølge nogle Røvere, der længe havde plaget de florentinske Købmænd. Det lykkedes ham at overvinde dem og føre dem fangne til Florens.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han forholdt sig derpaa rolig et Par Dage, til han kunde være sikker paa, at denne Bedrift var rygtedes over den hele By. Det gik dog ikke, som han havde ventet, at den skulde bringe Franceska tilbage til ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero havde nu den største Lyst til med Lovens Magt at tvinge hende til at komme tilbage til ham, men han syntes ikke, han kunde gøre det for sit Løftes Skyld. Det forekom ham dog umuligt at leve i samme By som en Hustru, der havde forladt ham, og han drog bort fra Florens.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Først lod han sig hverve som menig Soldat, men inden ret længe svang han sig op til Anfører for et Frikorps. Han var bestandig i Kamp og tjente mange forskellige Herrer.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Som han havde forudsagt, vandt han stor Ære som Kriger. Han blev slaaet til Ridder af Kejseren og regnedes for en stor Mand.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Inden han drog fra Florens, havde han aflagt det Løfte ved et helligt Madonnabillede i Domkirken at skænke den hellige Jomfru det bedste og ypperste, han vandt i hver Kamp. Foran det Billede saa man bestandig kostelige Gaver, der var skænkede af Raniero.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero vidste altsaa, at alle hans Bedrifter var kendte i hans Fødeby. Han undrede sig meget over, at ikke Franceska degli Uberti kom tilbage til ham, naar hun hørte om hans Berømmelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa den Tid blev der prædiket Korstog for at befri den hellige Grav, og Raniero tog Korset og drog til Østerland. Dels ventede han, at han der skulde vinde Slotte og Len at herske over, dels tænkte han, at han nu vilde blive i Stand til at udføre saa glimrende Bedrifter, at hans Hustru igen skulde faa ham kær og vende tilbage til ham.&lt;br /&gt;II&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Natten efter den Dag, da Jerusalem var bleven erobret, var der stor Glæde i Korsfarerlejren uden for Byen. Næsten i hvert eneste Telt holdtes der Drikkelag, og Raab og Larm hørtes viden om.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero di Ranieri sad ogsaa og drak med nogle Krigskammerater, og hos ham gik det om muligt endnu vildere til end andetsteds. Tjeneren kunde knap naa at fylde Bægrene, før de var tømt paany.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Raniero havde ogsaa al mulig Grund til at holde Gilde; thi den Dag havde han vundet større Hæder end nogen Tid før. Om Morgenen, da Byen blev stormet, var han den første, der besteg Murene næst efler Gotfred af Bouillon, og om Aftenen var han i hele Hærens Paasyn bleven hædret for sin Tapperhed.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Plyndringerne og Myrderiet omsider var til Ende og Korsfarerne i Bodsdragter og med utændte Vokslys i Hænderne drog ind i den hellige Gravs Kirke, blev det nemlig forkyndt ham af Gotfred, at han først af alle skulde have Ret til at tænde sit Lys ved den hellige Ild, der brændte ved Kristi Grav. Det var Raniero klart, at Gotfred saaledes vilde vise, at han ansaa ham for den tapreste i hele Hæren, og han var meget glad over den Maade, hvorpaa han blev belønnet for sine Bedrifter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ud paa Natten, da Raniero og hans Gæster var i den lystigste Stemning, kom en Nar og et Par Spillemænd, der havde vandret om i hele Lejren og moret Folk med deres Narrestreger, ind i Ranieros Telt, og Narren bad om Lov til at fortælle et morsomt Eventyr.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero vidste, at den Nar havde stort Ry for Vid, og han lovede at høre paa hans Fortælling.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det skete engang,“ sagde Narren, „at Vorherre og St. Peder en hel Dag sad i det højeste Taarn paa Paradisets Borg og saa ned paa Jorden. Der havde været saa meget at se paa, at de knap havde haft Tid til at veksle et Ord. Vorherre havde været stille hele Dagen, men St. Peder havde snart klappet i Hænderne af Glæde, og snart med Afsky vendt sit Hoved bort. Snart havde han jublet og let, og snart havde han grædt og klaget. Da det led mod Enden af Dagen, og Skumringen sænkede sig over Paradiset, vendte Vorherre sig tilsidst til St. Peder og sagde, at nu var han vel glad og tilfreds. Hvad skulde jeg være glad over? spurgte St. Peder i en heftig Tone. &amp;mdash; Jo, sagde Vorherre sagtmodig, jeg troede, du vilde være glad over det, du har set i Dag. Men St. Peder vilde ikke lade sig formilde. &amp;mdash; Det er sandt, sagde han, i mange Aar har jeg klaget over, at Jerusalem skulde være i de Vantros Hænder, men efter alt det, der er sket i Dag, synes jeg, det ligesaa gerne kunde være blevet, som det var.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero forstod nu, at Narren talte om det, der var foregaaet i Dagens Løb. Baade han og de andre Riddere gav sig til at lytte med større Interesse end i Begyndelsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Da St. Peder havde sagt dette,“ vedblev Narren, idet han kastede et listigt Blik til Ridderne, „bøjede han sig ud over Taarnets Tinde og pegede ned imod Jorden. Han viste Vorherre en By paa en stor, ensom Klippe, der skød op af en Bjergdal. &amp;mdash; Ser du de Ligdynger? sagde han, og ser du det Blod, der oversvømmer Gaderne, og ser du de nøgne, elendige Fanger, der jamrer sig i Nattekulden, og ser du alle de rygende Brandtomter? &amp;mdash; Vorherre lod ikke til at have i Sinde at svare ham, og St. Peder blev ved med sine Klager. Han sagde, at ganske vist havde han mange Gange været vred paa den By, men saa ondt havde han dog ikke ønsket den, som at der skulde komme til at se saaledes ud. Da svarede omsider Vorherre og prøvede at komme med en Indvending. &amp;mdash; Du kan dog ikke nægte, at de kristne Riddere med den største Uforfærdethed har vovet deres Liv, sagde han.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Her blev Narren afbrudt af Bifaldsraab, men han skyndte sig at fortsætte:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, forstyr mig ikke,“ sagde han, „nu husker jeg ikke, hvor det var, jeg slap. Jo, det er sandt, jeg skulde lige til at fortælle, at St. Peder viskede nogle Taarer bort, der var traadt ham i Øjnene og hindrede ham i at se. &amp;mdash; Jeg havde aldrig tænkt mig, de var saadan nogle Uhyrer, sagde han. De har jo myrdet og plyndret hele Dagen. Jeg begriber ikke, du vilde lade dig korsfæste for at skaffe dig saadanne Bekendere.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ridderne optog Spøgen godt. De gav sig til at le højt og muntert. „Naada, Nar, er St. Peder saa vred paa os?“ raabte en af dem.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ti nu stille, og lad os høre, om ikke Vorherre tog os i Forsvar!“ faldt en anden ind.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, Vorherre tav stille en Tid endnu,“ sagde Narren. „Han vidste sagtens af Erfaring, at naar St. Peder var kommen rigtig i Gang, kunde det ikke nytte at sige ham imod. Han blev ved med sit og sagde, at Vorherre skulde ikke ulejlige sig med at fortælle ham, at de tilsidst huskede, hvad det var for en By, de var komne til, og gik til Kirken paa bare Fødder og i Bodsdragt. Den Andagt havde jo ikke varet saalænge, at det var Umagen værd at tale om den. Og derpaa bøjede han sig endnu engang ud over Taarnet og pegede ned paa Jerusalem. Han pegede paa de Kristnes Lejr uden for Byen. &amp;mdash; Ser du, hvordan dine Riddere fejrer deres Sejr? spurgte han. Og Vorherre saa, at der holdtes Drikkelag hele Lejren over. Riddere og Væbnere sad og saa paa syriske Danserinder. Fyldte Bægre gik rundt, man spillede Terninger om Krigsbyttet, og …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Man hørte paa Narre, der fortalte daarlige Historier,“ afbrød Raniero ham. „Var det ikke ogsaa en stor Synd?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Narren lo og nikkede til Raniero, som om han vilde sige: Vent du bare, det skal du nok faa betalt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Nej, afbryd mig ikke!“ bad han igen, „en stakkels Nar glemmer saa let, hvad han vilde sige. Jo det var det: St. Peder spurgte med sin strengeste Slemme Vorherre, om han syntes, han havde videre Ære af de Folk. Dertil var Vorherre jo nødt til at svare, at det syntes han ikke, han havde. &amp;mdash; De var Røvere og Mordere, inden de drog hjemmefra, sagde St. Peder, og Mordere og Røvere er de endnu den Dag i Dag. Denne Bedrift kunde du ligesaa gerne have ladet ugjort. Der kommer ikke noget godt ud af den …“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Naa, naa, Nar,“ sagde Raniero advarende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Narren lod til at sætte en Ære i at prøve, hvor vidt han kunde gaa, uden at nogen for op og kastede ham paa Døren, og han vedblev uforknyt:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vorherre bøjede kun sit Hoved som en, der erkender, at han faar sin retfærdige Straf. Men næsten i samme Øjeblik bøjede han sig ivrig frem og saa ned med større Opmærksomhed end før. St. Peder kiggede saa ogsaa ned. &amp;mdash; Hvad er det, du ser efter? spurgte han.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Narren fortalte alt dette med det livligste Minespil. Alle Ridderne saa for deres Øjne baade Vorherre og St. Peder, og de var nysgerrige efter at faa at vide, hvad det var, Vorherre havde faaet Øje paa.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Vorherre svarede, det var ikke noget videre,“ sagde Narren, „men han blev alligevel ved at se derned. St. Peder fulgte Retningen af Vorherres Blik, og han kunde ikke faa andet ud af det, end at Vorherre sad og saa ned i et stort Telt, udenfor hvilket der var opstillet to Saracenerhoveder paa lange Lanser, og hvor der var opdynget en Mængde prægtige Tæpper, gyldne Drikkekar og kostelige Vaaben, der var tagne inde i den hellige Stad. I det Telt gik det til paa samme Maade som alle andre Steder i Lejren. Der sad en Flok Riddere og tømte deres Bægere. Den eneste Forskel var, at der blev drukket og larmet mere end noget andet Sted. St. Peder kunde ikke forstaa, hvorfor Vorherre blev saa fornøjet ved at se derned, at Glæden ligefrem skinnede ham ud af Øjnene. Saa mange strenge og grumme Ansigter, som han saa der, synes han næsten aldrig, han havde set samlede ved et Drikkelag. Og Værten ved Gæstebudet, han, der sad øverst ved Bordet, var den værste af dem alle. Det var en Mand paa en fem og tredive Aar, stor og klodset, med et rødblisset Ansigt, fuldt af Ar og Skrammer paa Kryds og paa tværs, med haarde Hænder og en stærk, buldrende Stemme.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Her holdt Narren inde et Øjeblik, som om han ikke havde Mod til at gaa videre, men det morede baade Raniero og de andre at høre ham tale om sig selv, og de lo kun ad hans Næsvished. „Du er ikke forknyt af dig,“ sagde Raniero, „lad os nu se, hvor du vil hen!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Omsider sagde Vorherre et Par Ord,“ vedblev Narren, „som bragte St. Peder til at forstaa, hvad det var, han fornøjede sig over. Han spurgte St. Peder, om han saa fejl, eller om det virkelig var Tilfældet, at en af Ridderne havde et brændende Vokslys staaende ved Siden af sig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det gav et Sæt i Raniero ved disse Ord. Først nu blev han vred paa Narren og strakte Haanden ud efter en tung Vinkande for at kaste den i Hovedet paa ham, men han lagde Baand paa sig for at høre, om Manden vilde berømme ham eller nedsætte ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„St. Peder saa nu,“ fortalte Narren, „at skønt Teltet ellers var oplyst med Fakler, havde virkelig en af Ridderne et brændende Vokslys ved Siden af sig. Det var et stort, tykt Lys af den Slags, der var bestemt til at brænde et helt Døgn. Ridderen, der ikke have nogen Stage at sætte det i, havde samlet en hel Del Stene og lagt dem rundtom det for at faa det til at staa.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ved disse Ord brast Selskabet i en tordnende Latter. Alle pegede paa et Lys, der stod paa Bordet ved Siden af Raniero, og som var ganske som det, Narren havde beskrevet. Men Blodet for Raniero til Hovedet; thi Lyset var det, han for et Par Timer siden havde faaet Lov at tænde ved den hellige Grav. Han havde ikke kunnet overvinde sig til at lade det gaa ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Da St. Peder saa det Lys,“ sagde Narren, „forstod han jo, hvad det var, Vorherre var blevet glad over, men alligevel kunde han ikke lade være at opholde sig lidt over ham. &amp;mdash; Ja saa! sagde han, var det ikke den Ridder, der i Morges besteg Muren næst efter Herren af Bouillon, og som i Aften fik Lov at tænde sit Lys ved den hellige Grav før alle andre? &amp;mdash; Jo, det var, sagde Vorherre, og som du ser, holder han endnu sit Lys brændende.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Narren talte nu meget hurtigt, mens han fra Tid til anden kastede et lurende Blik paa Raniero: „St. Peder kunde stadig ikke lade være at opholde sig lidt over Vorherre. &amp;mdash; Kan du ikke forstaa, hvorfor han lader det Lys brænde? sagde han. Du tror vel, han tænker paa din Pine og din Død, naar han ser det. Men han tænker slet ikke paa andet end paa den Ære, han vandt, da han blev berømmet som den tapreste i Hæren næst efter Gotfred.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ved disse Ord lo alle Ranieros Gæster. Raniero var meget vred, men han tvang sig til at le med. Han vidste, at de alle vilde have fundet det taabeligt, hvis han ikke kunde taale Spøg.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men Vorherre sagde St. Peder imod,“ sagde Narren. &amp;mdash; „Ser du ikke, hvor ængstelig han er for Lyset?“ spurgte han. „Han holder Haanden for Flammen, saasnart nogen lukker Teltlugen op, af Frygt for, at Trækvinden skal blæse den ud. Og hele Tiden har han travlt med at jage Natsommerfuglene bort, som flyver rundtom det og er nær ved at slukke det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De lo endnu højere; thi hvad Narren sagde, var den rene Sandhed. Det faldt dog Raniero vanskeligere og vanskeligere at beherske sig. Det var ham utaaleligt, at nogen drev Spot med den hellige Flamme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Men St. Peder blev ved at være mistroisk,“ fortsatte Narren. „Han spurgte Vorherre, om han kendte den Ridder. &amp;mdash; Han er just ikke af dem, der gaar til Messe eller slider paa Bedeskamlen, sagde han. Men Vorherre var ikke til at rokke fra sin Mening. &amp;mdash; St. Peder, St. Peder, sagde han højtidelig, du maa ikke glemme, at inden kort Tid skal den Ridder blive frommere end Gotfred! Hvorfra udgaar Mildhed og Fromhed, om ikke fra min Grav? Du skal opnaa at se Raniero di Ranieri hjælpe Enker og elendige Fanger. Du skal se ham have Omsorg for de syge og bedrøvede, som han nu har Omsorg for den hellige Flamme.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Dette vakte en ustyrlig Latter. Alle, der kendte Ranieros Sind og Færd, fandt det i høj Grad latterligt. Men han selv fandt baade Spøgen og Latteren utaalelige. Han for op for at tugte Narren. Derved kom han til at støde saa voldsomt til Bordet, der ikke var andet end en Dør, som var lagt over et Par fritstaaende Bukke, at det vaklede, og Lyset faldt til Jorden. Nu viste det sig, hvor meget det var Raniero om at gøre, at Lyset skulde blive ved at brænde. Han dæmpede sin Vrede, saa han gav sig Tid til at tage det op og blæse Liv i Flammen, inden han for løs paa Narren. Men da han havde bragt Lyset i Sikkerhed, var Narren allerede smuttet ud af Teltet, og Raniero indsaa, det ikke kunde nytte at forfølge ham i Nattens Mørke. „Jeg træffer ham nok en anden Gang,“ tænkte han og satte sig ned.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Gæsterne havde imidlertid let ud, og en af dem vendte sig til Raniero og vilde fortsætte Spøgen. „Der er dog et, der er sikkert, Raniero, og det er, at du denne Gang ikke kan komme til at sende Madonna i Florens det kosteligste, du har vundet i Kampen,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero spurgte, hvorfor han troede, han denne Gang vilde afstaa fra sin gamle Vane.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Ikke af nogen anden Grund,“ sagde Ridderen, „end at det kosteligste, du har vundet, er den Flamme, det blev dig tilstaaet at tænde i den hellige Gravs Kirke i hele Hærens Paasyn. Og den kan du dog vist ikke faa sendt til Florens.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Igen lo de andre Riddere, men Raniero var nu i en saadan Stemning, at han vilde have indladt sig paa den dumdristigste Handling blot for at bringe Latteren til Tavshed. Hurtig fattede han sin Beslutning, kaldte en gammel Væbner hen til sig og sagde til ham: „Gør dig rede til en lang Rejse, Giovanni! I Morgen skal du drage til Florens med denne hellige Flamme.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Væbneren sagde rent ud nej til denne Befaling. „Det er noget, jeg ikke vil paatage mig,“ sagde han. „Hvor skulde det være muligt at ride til Florens med et brændende Lys? Det vilde slukkes, før jeg kom ud af Lejren.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero spurgte den ene efter den anden af sine Mænd. Han fik samme Svar af dem alle. De lod til næppe at tage hans Befaling for Alvor.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var jo kun rimeligt, at de fremmede Riddere, der var hans Gæster, lo højere og muntrere, eftersom det viste sig, at ingen af Ranieros Mænd vilde udføre hans Befaling.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero blev mere og mere ophidset. Tilsidst tabte han Taalmodigheden og raabte: „Denne Flamme skal nu alligevel bringes til Florens, og naar ingen anden vil ride dertil med den, saa vil jeg selv gøre det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Tænk dig om, inden du lover sligt!“ sagde en af Ridderne. „Du rider fra et Fyrstendømme.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg sværger jer til, at jeg skal bringe den Flamme til Florens!“ raabte Raniero. „Jeg skal gøre, hvad ingen anden har turdet paatage sig.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den gamle Væbner forsvarede sig: „Det er en anden Sag med dig, Herre. Du kan tage et stort Følge med dig, men mig vilde du sende afsted alene.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Raniero var ude af sig selv og overvejede ikke sine Ord: „Jeg vil ogsaa drage afsted alene,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og dermed havde Raniero naaet sit Maal. Ingen i Teltet lo mere. De sad og stirrede forskrækket paa ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvorfor ler I ikke længer?“ spurgte Raniero. „Dette Foretagende kan vel ikke være andet end en Børneleg for en tapper Mand.“&lt;br /&gt;III&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ved Daggry næste Morgen steg Raniero til Hest. Han var iført fuld Rustning, men over denne havde han kastet en grov Pilgrimskappe, for at ikke Jernklædningen skulde blive for ophedet af Solstraalerne. Han var bevæbnet med Sværd og Stridskølle, og han red paa en god Hest. I Haanden holdt han et brændende Lys, og ved Sadlen havde han hængt to store Knipper lange Vokslys, for at Flammen ikke skulde dø af Mangel paa Næring.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero red langsomt gennem den lange, bepakkede Teltgade, og saalænge gik alt godt. Det var endnu saa tidligt, at Taagerne, der steg op fra de dybe Dale omkring Jerusalem, ikke var lettet, og Raniero red som i en hvid Nat. Hele Lejren sov, og Raniero slap let forbi Vagtposterne. Ingen af dem raabte ham an, for den tætte Taage forhindrede dem i at se ham, og paa Vejen laa der en Fod højt tykt Støv, der gjorde Hestens Trin lydløse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero var snart ude af Lejren og drejede op ad den Vej, der fører til Joppe. Vejen var nu bedre, men han maatte alligevel ride langsomt for Flammens Skyld. Den brændte svagt i den tætte Taage, med et rødt, blafrende Skær. Uafladelig kom store Insekter flyvende lige imod Lyset med smældende Vingeslag. Raniero havde fuldt op at gøre med at passe paa det, men han var ved godt Mod og syntes endnu, at det Hverv, han havde paataget sig, ikke var sværere, end at et Barn maatte kunne røgte det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Imidlertid blev Hesten træt af den langsomme Gang og satte i Trav. Men da begyndte Flammen at vifte for Lufttrækket. Det hjalp ikke, at Raniero søgte at beskytte den med sin Haand og med Kappen. Han saa, den var lige ved at slukkes.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men han havde ikke Lyst til saa hurtig at opgive sin Hensigt. Han standsede Hesten og sad en Tid stille og tænkte sig om. Tilsidst sprang han af Sadlen og prøvede paa at sidde baglængs, saa han med sit Legeme beskyttede Flammen mod Vind og Træk. Paa den Maade lykkedes det ham at holde den brændende, men han indsaa nu, at Rejsen vilde blive besværligere, end han fra Begyndelsen havde tænkt sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han var kommen paa den anden Side de Bjerge, der omgiver Jerusalem, var der ingen Taage længer. Han red nu videre i den dybeste Ensomhed. Der var hverken Mennesker eller Huse eller grønne Træer og Planter, kun nøgne Bjerge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Her blev Raniero angreben af Røvere. Det var Landstrygere, der uden Tilladelse fulgte med Hæren og levede af Rov og Plyndring. De havde ligget gemt bag en Klippe, og Raniero, der red baglængs, havde ikke set dem, før de allerede havde omringet ham og løftede deres Sværd imod ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var tolv Mand: ynkelige saa de ud og red paa usle Heste. Raniero saa straks, at det vilde være ham en let Sag at bryde igennem Flokken og ride sin Vej. Men han indsaa, at det ikke kunde lade sig gøre, uden at han kastede Lyset fra sig. Og han syntes dog ikke, han saa let vilde opgive sit Forehavende efter de stolte Ord, han havde talt om Natten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han fandt da ingen anden Udvej end at indgaa en Overenskomst med Røverne. Han sagde til dem, at da han var vel hevæbnet og red en god Hest, vilde det blive svært for dem at overvinde ham, dersom han forsvarede sig. Men saasom han var bunden ved et Løfte, vilde han ingen Modstand gøre, men lade dem tage, hvad de ønskede, uden Kamp, naar de blot vilde love ikke at slukke hans Lys.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Røverne havde ventet en haard Kamp. De blev meget glade over Ranieros Forslag og gav sig straks til at plyndre ham. De tog baade hans Rustning og hans Ganger, baade Vaaben og Penge. Det eneste, de lod ham beholde, var den grove Kappe og de to Knipper Lys. De holdt ogsaa ærligt deres Løfte ikke at slukke Flammen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En af dem var sprungen op paa Ranieros Hest. Da han mærkede, hvor god den var^, fik han aabenbart lidt Medlidenhed med Ridderen. Han raabte til ham: „Se der, vi maa jo ikke være for haarde imod en Kristen. Du skal faa min gamle Hest at ride paa.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var en elendig Krik. Den var saa tung og stivbenet som om den var af Træ.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Røverne omsider var borte, og Raniero gik hen og satte sig op paa den usle Krik, sagde han til sig selv: „Jeg tror, den Flamme har forhekset mig. For dens Skyld rider jeg nu her paa Vejen som en forrykt Tigger.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han indsaa, det vilde være klogt af ham at vende om, da Foretagendet i Virkeligheden var uudførligt. Men han var besjælet af saa stærkt et Ønske om at føre det igennem, at han ikke kunde modstaa sin Trang til at fortsætte Færden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han drog altsaa videre. Stadig saa han til alle Sider de samme nøgne, lysegule Bjerge.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Stund efter kom han forbi en ung Hyrde, der røgtede sine Geder. Da Raniero saa Dyrene gaa og græsse paa den nøgne Mark, spurgte han sig selv, om de aad Jord.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den Hyrde havde rimeligvis ejet en større Hjord, der var stjaalen fra ham af Korsfarerne. Da han nu saa en enlig Kristen komme ridende, søgte han at gøre ham al den Fortræd, han kunde. Han for løs paa ham og slog med sin Stav efter hans Lys. Flammen var til saa stor Hindring for Raniero, at han ikke engang kunde forsvare sig mod en Hyrde. Han holdt kun Lyset tæt ind til sig for at beskytte det. Hyrden slog endnu et Par Gange efter det, men saa blev han forbavset staaaende og holdt op at slaa. Han saa, at der var gaaet Ild i Ranieros Kappe, men Raniero gjorde ikke noget for at kvæle Ilden, saalænge Flammen var i Fare. Hyrden følte sig aabenbart skamfuld. Han fulgte en Tid lang efter Raniero, og paa et Sted, hvor Vejen var meget smal med en Afgrund paa hver Side, kom han hen og trak Hesten for ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero smilede og tænkte, at Hyrden nok antog ham for en hellig Mand, der foretog en Bodsøvelse.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Henad Aften begyndte Raniero at møde Mennesker. Rygtet om Jerusalems Fald havde nemlig i Nattens Løb spredt sig ned til Kysten, og en Mængde Mennesker havde straks gjort sig rede til at drage derop. Der var Pilgrimme, som i mange Aar havde ventet paa Lejlighed til at komme ind i Jerusalem, der var nyankomne Krigsfolk, og fremfor alt var der Købmænd, der skyndte sig dertil med store Ladninger af Levnedsmidler.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da disse Skarer mødte Raniero, som kom ridende baglængs med et Lys i Haanden, raabte de: „En gal Mand, en gal Mand!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De fleste var Italienere, og Raniero hørte dem paa sit eget Maal raabe: pazzo, pazzo! hvad der betyder: en gal Mand, en gal Mand!&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero, der hele Dagen saa godt havde forstaaet at holde sig selv i Tømme, blev heftig opbragt ved disse stadig tilbagevendende Raab. Pludselig sprang han af Sadlen og gav sig til at slaa løs paa Skraalhalsene med sine haarde Næver. Da de mærkede, hvor tunge Slagene faldt, flygtede de alle som een, og snart stod han alene tilbage paa Vejen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero kom nu igen til sig selv. „Sandelig havde de Ret, der kaldte dig pazzo,“ sagde han, idet han saa sig om efter Lyset, som han ikke vidste, hvor han havde gjort af. Endelig saa han, at det var rullet fra Vejen ned i et Hul. Flammen var gaaet ud, men han saa Gnister i en tør Tue tætved, og forstod, at han havde haft Lykken med sig, saa Lyset havde antændt Græsset, inden det slukkedes.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det kunde være blevet en ynkelig Ende paa megen Møje,“ tænkte han, medens han tændte Lyset og igen steg i Sadlen. Han følte sig meget ydmyget. Det forekom ham nu ikke videre sandsynligt, at hans Færd vilde lykkes.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Henad Aften naaede Raniero Ramle og red hen til et Sted, hvor Karavaner plejede at søge Natteherberge. Det var en stor, overbygget Gaard. Rundt omkring var der smaa Aflukker, hvor de rejsende kunde stille deres Heste ind. Der var ingen Værelser, saa Folk maatte sove ved Siden af deres Dyr.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var overfyldt, men Værten skaffede dog Plads til Raniero og hans Hest. Han gav ogsaa Hesten Foder og Raniero Mad.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Raniero mærkede, at han blev saa godt behandlet, tænkte han: „Jeg er nærved at tro, at Røverne har gjort mig en Tjeneste ved at tage min Rustning og min Hest fra mig. Jeg kommer sikkert lettere gennem Landet med min Byrde, hvis Folk holder mig for gal.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Raniero havde sat Hesten i Spiltovet, satte han sig paa et Knippe Halm med Lyset i Hænderne. Han havde ikke i Sinde at sove, men vilde holde sig vaagen hele Natten.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero havde dog næppe sat sig ned, før han faldt i Søvn. Han var grænseløs træt; i Søvne strakte han sig, saa lang, han var, og sov lige til om Morgenen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han vaagnede, saa han hverken Flamme eller Lys. Han ledte efter Lyset i Halmen, men fandt det ingen Steder.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Der maa nogen have taget det fra mig og slukket det,“ tænkte han. Og han prøvede at bilde sig selv ind, at han var glad over, at det hele var forbi, og at han ikke behøvede at fuldende et umuligt Forehavende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men samtidig med, at han tænkte dette, følte han Tomhed og Savn. Han havde aldrig inderligere ønsket, at det, han havde foresat sig, skulde lykkes.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han trak Hesten ud, striglede den og lagde Sadel paa den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da han var færdig, kom Værten, der ejede Karavanseraiet, hen til ham med et brændende Vokslys. Han sagde til ham paa frankisk: „Jeg maatte tage dit Lys fra dig i Gaar, da du faldt i Søvn, men her har du det igen.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero lod sig ikke mærke med noget, men sagde ganske roligt: „Det var klogt af dig at slukke det.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har ikke slukket det,“ sagde Manden. „Jeg saa, det brændte, da du kom, og jeg troede, det var dig om at gøre, at det blev ved at brænde. Naar du ser, hvor meget det er svundet, kan du nok forstaa, det har brændt hele Natten.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero straalede af Glæde. Han roste Værten meget og red videre i det bedste Lune.&lt;br /&gt;IV&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Raniero brød op fra Jerusalem, var det hans Hensigt at tage Søvejen fra Joppe til Italien. Men han forandrede denne Beslutning, da Røverne havde plyndret ham for alle hans Penge, og besluttede at rejse over Land.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det blev en lang Rejse. Fra Joppe drog han mod Nord langs med Syriens Kyst. Derefter gik Farten mod Vest langs med Lilleasiens Halvø. Derpaa igen mod Nord helt op til Konstantinopel. Og derfra havde han endnu et godt Stykke Vej hjem til Florens.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I al den Tid levede Raniero af milde Gaver. Det var mest Pilgrimme, der nu i store Skarer strømmede til Jerusalem, som delte deres Brød med ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Skønt Raniero næsten altid red alene, var Dagene dog ikke lange eller ensformige for ham. Han maatte altid holde Øje med Flammen og kunde aldrig være rolig. Der skulde ikke mere til end et Vindpust, en Draabe Regn, og det vilde have været ude med den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Mens Raniero red ad ensomme Veje og ikke tænkte paa andet end at holde Flammen i Live, faldt det ham ind, at han engang før havde været med til noget saadant. En Gang før havde han set et Menneske vaage over noget, der var ligesaa ømtaaligt som en Flamme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Først stod det saa uklart for ham, at han tænkte sig, det maaske var noget, han havde drømt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men som han drog alene gennem Landene, stod det atter og atter for ham, som han een Gang før havde været med til noget lignende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Det er, som om jeg hele mit Liv igennem ikke havde hørt Tale om andet,“ sagde han.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Aften kom Raniero ridende ind i en By. Kvinderne stod i Dørene og saa efter deres Mænd. Raniero saa da en Kvinde, der var høj og slank og havde alvorlige Øjne. Hun mindede ham om Franceska degli Uberti.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I samme Øjeblik kom Raniero til Klarhed over det, han havde grundet paa. Han tænkte, at for Franceska havde hendes Kærlighed sikkert været lig en Flamme, som hun altid vilde holde brændende, og som hun bestandig frygtede, Raniero skulde slukke for hende. Han blev forundret over denne Tanke, men blev mere og mere sikker paa, at saadan forholdt det sig. For første Gang begyndte det at gaa op for ham, at det ikke var med Vaabendaad, han skulde vinde hende tilbage.&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;* *&lt;br /&gt;*&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den Rejse, Raniero gjorde, blev meget langvarig. Og ikke mindst, fordi han ikke kunde færdes ude i daarligt Vejr. Da sad han inde i Karavanseraiet og passede paa Flammen. Det var strenge Dage.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Dag, da Raniero drog over Bjerget Libanon, saa han, at det trak sammen til Uvejr. Han var højt oppe mellem frygtelige Kløfter og Afgrunde, langt fra enhver menneskelig Bolig. Endelig saa han paa Toppen af en Klippe en saracensk Helgengrav. Det var en lille firkantet Bygning af Sten med hvælvet Tag. Han syntes, det var bedst at søge Tilflugt der.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næppe var Raniero kommet derind, før der brød en Snestorm løs, som varede i to Dage. Og samtidig blev Kulden saa stærk, at han var nær ved at fryse ihjel.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero vidste, at der ude paa Bjerget var fuldt op af Ris og Kviste, saa det ikke vilde være vanskeligt for ham at faa samlet Brænde til et Baal. Men han ansaa den Flamme, han bar, for meget hellig og vilde ikke tænde andet med den end Lysene foran den hellige Jomfrus Alter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Uvejret blev værre og værre, og tilsidst hørte han Torden og saa Lyn.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og et Lyn slog ned paa Bjerget lige udenfor Graven og antændte et Træ. Og paa denne Maade fik Raniero sit Baal tændt uden at behøve at laane af den hellige Ild.&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;* *&lt;br /&gt;*&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Raniero red gennem en øde Del af de ciliciske Bjerge, slap hans Lys op. De Knipper Lys, han havde haft med fra Jerusalem, var brugt op for længe siden, men han havde dog kunnet klare sig, da der paa hele Vejen havde været kristne Menigheder, hvor han havde tigget nye Lys.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu var hans Forraad sluppet op, og han tænkte, det vilde blive Enden paa Rejsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da der var saa lidt tilbage af Lyset, at Flammen brændte hans Fingre, sprang han af Hesten, samlede Kviste og tørt Græs og antændte dette med den sidste Gnist af Flammen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men der var ikke meget, der kunde brænde, deroppe paa Bjerget, og Ilden vilde snart gaa ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Allerbedst som Raniero sad og sørgede over, at den hellige Flamme skulde dø, hørte han Sang fra Vejen, og en Procession Pilgrimme kom dragende op ad Stien med Lys i Hænderne. De var paa Vej til en Grotte, hvor der havde levet en hellig Mand, og Raniero fulgte med dem. Der var iblandt dem en Kvinde, der var gammel og havde ondt ved at gaa, og Raniero hjalp hende og næsten bar hende op ad Bjerget.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da hun bagefter takkede ham, gjorde han Tegn til hende, at hun skulde give ham sit Lys. Og det gjorde hun, og der var flere andre, der gav ham de Lys, de havde i Haanden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han slukkede Lysene, ilede nedad Stien og tændte et af dem ved de sidste Gnister af den lid, der var tændt af den hellige Flamme.&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;* *&lt;br /&gt;*&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En Middagsstund var det meget varmt, og Raniero havde lagt sig til at sove i et Krat. Han sov fast, og Lyset stod ved Siden af ham mellem to Stene. Men da Raniero havde sovet en Tid, gav det sig til at regne, og det blev ved at regne temmelig længe, uden at han vaagnede. Da han omsider for op af Søvnen, var Jorden rundt omkring vaad, og han turde næppe se paa Lyset af Frygt for, at det skulde være slukket.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Lyset brændte stille og roligt midt i Regnen, og Raniero saa, at det kom af, at to smaa Fugle fløj og flagrede et Stykke over Flammen. De næbbedes og bredte Vingerne ud, og derved havde de beskyttet Flammen imod Regnen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero tog straks sin Hætte af og hængte den over Lyset. Derpaa rakte han Haanden ud over de smaa Fugle, for han havde faaet Lyst til at klappe dem. Og ingen af dem fløj sin Vej, men lod sig fange af ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero blev meget forundret over, at Fuglene ikke var bange for ham. Men han tænkte: „De er ikke bange for mig, for de ved, at jeg ikke har anden Tanke end at vogte det, som er det mest ømtaalige af alt.“&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;* *&lt;br /&gt;*&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero kom ridende i Nærheden af Nicæa. Han mødte der vesterlandske Herrer, som var paa Vej til det hellige Land med Hjælpetropper. I denne Skare var der ogsaa Robert Taillefer, der var en vandrende Ridder og Troubadour.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero kom ridende i sin slidte Kappe med Lyset i Haanden, og Krigsfolkene gav sig som sædvanligt til at raabe: „En gal Mand, en gal Mand!“ Men Robert tyssede paa dem og tiltalte den ridende:&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Har du redet langt paa denne Maade?“ spurgte han ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Jeg har redet paa denne Maade lige fra Jerusalem,“ svarede Raniero.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Har dit Lys da været slukket mange Gange paa Vejen?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Paa mit Lys brænder endnu den samme Flamme, som da jeg rejste fra Jerusalem,“ svarede Raniero.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da sagde Robert Taillefer til ham: „Jeg er ogsaa en af dem, der bærer en Flamme, og jeg vilde gerne have, den skulde brænde evig. Men kanske du, der har ført dit Lys brændende lige fra Jerusalem, kan sige mig, hvad jeg skal gøre, for at den ikke skal slukkes.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da svarede Raniero: „Det er et svært Arbejde, Herre, skønt det ser ud til at være en let Sag. Jeg vil visselig ikke raade jer til et saadant Foretagende. Thi denne lille Flamme kræver af jer, at I helt skal ophøre at tænke paa noget andet. Den tillader eder ikke at have en Kæreste, om I skulde have Lyst til saadant, og I tør heller ikke vove for den Flammes Skyld at sætte jer ved et Drikkelag. I maa ikke have andet i Tanke end denne Flamme alene og ingen anden Glæde eje. Men hvorfor jeg først og fremmest fraraader jer at gøre den Færd, jeg nu har fristet, er, fordi I aldrig et Øjeblik kan føle jer tryg. Har I end bjerget Flammen gennem nok saa mange Farer, maa I dog ikke et Øjeblik tro jer sikker, men I maa være beredt paa, at den i næste Øjeblik svigter jer.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da løftede Robert Taillefer stolt sit Hoved og svarede: „Hvad du har gjort for din Flamme, skal jeg ogsaa vide at gøre for min.“&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;* *&lt;br /&gt;*&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero var naaet til Italien. En Dag kom han ridende ad øde Veje højt oppe mellem Bjergene. Da kom en Kvinde løbende efter ham og bad, om hun maatte laane Ild fra hans Lys. „Min Ild er gaaet ud,“ sagde hun, „mine Børn sulter. Laan mig Ild, saa jeg kan faa min Ovn varm og bage Brød til dem!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun strakte Haanden ud efter Lyset, men Raniero trak det til sig, for han vilde ikke tilstede, at der ved den Flamme blev tændt andet end Lysene foran den hellige Jomfrus Billede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da sagde Kvinden til ham: „Giv mig Ild, Pilgrim; thi mine Børns Liv er den Flamme, som det er paalagt mig at holde brændende!“ Og for de Ords Skyld lod Raniero hende tænde Vægen i sin Lampe ved hans Flamme.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Et Par Timer efter red Raniero ind i en By. Den laa højt oppe i Bjergene, saa der var meget koldt. En ung Bondekarl stod paa Vejen og saa den stakkels Mand, der kom ridende i sin slidte Kappe. Hurtig tog han sin korte Kappe af og kastede den hen til ham paa Hesten. Men Kappen faldt lige ned over Lyset og slukkede Flammen,&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero kom saa i Tanker om den Kvinde, der havde laant Ild hos ham. Han vendte tilbage til hende og fik paany sit Lys tændt ved den hellige Ild.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Inden han red videre, sagde han til hende: „Du siger, at den Flamme, du har at vogte, er dine Børns Liv. Kan du sige mig, hvad Navn den Flamme har, som jeg har ført de lange Veje?“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Hvor er din Flamme tændt?“ spurgte Kvinden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Den er tændt ved Kristi Grav,“ sagde Raniero.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Da kan den ikke have andet Navn end Mildhed og Menneskekærlighed,“ sagde hun.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero lo ad Svaret. Han syntes, han var en underlig Apostel for saadanne Dyder.&lt;/p&gt;

  &lt;p style=&quot;text-align:center;&quot;&gt;* *&lt;br /&gt;*&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero red mellem blaa Bjerge af skønne Former. Han saa, han var i Nærheden af Florens.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han tænkte paa, at nu blev han snart fri for denne Flamme. Han mindedes sit Telt i Jerusalem, som han havde forladt fuldt af Krigsbytte, og de tapre Krigere, som endnu var i Palæstina, og som vilde glæde sig, naar han vendte tilbage til Krigshaandværket og førte dem frem til Sejr og Bytte.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da mærkede Raniero, at han ikke følte nogen Glæde ved at tænke herpaa, men at hans Tanker hellere gik i en anden Retning.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og Raniero indsaa da for første Gang, at han ikke mere var den samme Mand, der drog ud fra Jerusalem. Dette Ridt med Flammen havde bragt ham til at glæde sig over alle, der var fredelige og kloge og barmhjertige, og at afsky dem, der var vilde og stridslystne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han blev glad, hvergang han tænkte paa Mennesker, der arbejdede fredeligt i deres Hjem, og det faldt ham ind, at han nu gerne vilde flytte ind i sit gamle Værksted i Florens og udføre skønt og kunstfærdigt Arbejde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Sandelig, denne Flamme har omskabt mig,“ tænkte han. „Jeg tror, den har gjort mig til et andet Menneske.“&lt;br /&gt;V&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Det var Paaske, da Raniero red ind i Florens.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Næppe var han kommen inden for Byens Port, baglængs paa Hesten, med Hætten ned over Ansigtet og det brændende Lys i Haanden, før en Tigger raabte det sædvanlige: „Pazzo, pazzo!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ved dette Raab kom en Gadedreng farende ud af en Port, og en Dagdriver, der ikke i lang Tid havde haft andet Arbejde end at ligge og stirre op i Luften, kom hurtig paa Benene. Og begge to gav sig til at raabe det samme: „Pazzo, pazzo!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da der nu var tre til at raabe, gjorde de Støj nok til at vække alle Kvarterets Gadedrenge. De kom styrtende frem fra Kroge og Smuthuller, og saasnart de saa Raniero i hans slidte Kappe og paa den usle Hest, gav de sig til at skraale: „Pazzo, pazzo!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men det var ikke andet, end hvad Raniero var vant til. Han red stille hen ad Gaden uden at ænse de raabende.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;De lod sig ikke nøje med at raabe, men en af dem sprang op og prøvede paa at puste Lyset ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero holdt Lyset højt i Vejret. Og samtidig drev han Hesten fremad for at slippe bort fra Drengene.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men de holdt Skridt med ham og gjorde alt, hvad de kunde, for at puste Lyset ud.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Jo mere Raniero anstrengte sig for at bevare Flammen, jo ivrigere blev de. De sprang op paa Ryggen af hinanden, spilede Kinderne ud og blæste. De kastede deres Huer op paa Lyset. Kun fordi de var saa mange og ikke kunde komme til for hverandre, lykkedes det dem ikke at slukke Flammen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der var stort Opløb paa Gaden. I Vinduerne stod Folk og lo. Ingen havde Medlidenhed med den gale Mand, der vilde forsvare sin Flamme. Det var Kirketid, og mange Kirkegængere var paa Vej til Messen. De blev ogsaa staaende og lo ad Legen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men nu stod Raniero oprejst i Sadlen for at redde Lyset. Han saa vild ud. Hætten var gleden ned, og man kunde se hans Ansigt, der var udtæret og blegt som en Martyrs. Lyset holdt han saa højt i Vejret, som han formaaede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hele Gaden var eet Mylr. Selv de voksne begyndte at tage Del i Legen. Kvinderne viftede med deres Hovedduge, og Mændene svingede med Baretterne. Alle arbejdede paa at slukke Lyset.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero red forbi et Hus, der havde en Svalegang. Paa den stod en Kvinde. Hun bøjede sig ud over Rækværket, greb Lyset og ilede ind i Stuen med det.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hele Gaden genlød af skingrende Latter og Jubelraab, men Raniero vaklede i Sadlen og styrtede ned paa Gaden.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da han laa der, forslaaet og afmægtig, løb Folk hurtig deres Vej.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ingen vilde tage sig af den faldne. Kun hans Hest blev staaende ved Siden af ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Saasnart Folkeskaren havde forladt Gaden, kom Franceska degli Uberti ud af sit Hus med et brændende Lys i Haanden. Hun var smuk endnu, hendes Træk var blide, og hendes Øjne dybe og alvorlige.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Hun gik hen til Raniero og bøjede sig over ham. Raniero laa bevidstløs, men i det samme Lysskæret faldt paa hans Ansigt, gjorde han en Bevægelse og f6r op. Det var, som om Flammen var det eneste, der havde Magt over ham. Da Franceska saa, at han var kommen til sig selv, sagde hun: „Her har du dit Lys. Jeg tog det fra dig, fordi jeg saa, hvor meget det var dig om at gøre at holde det brændende. Jeg vidste ingen anden Maade at hjælpe dig paa.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero havde i Faldet slaaet sig slemt. Men nu kunde intet holde ham tilbage. Forsigtigt søgte han at rejse sig. Han prøvede paa at gaa, men Benene svigtede ham, og han var nær ved at falde. Saa søgte han at komme op paa Hesten. Franceska hjalp ham. „Hvor vil du hen?“ spurgte hun, da han igen sad i Sadlen. „Jeg vil til Domkirken,“ sagde han. „Saa skal jeg følge dig,“ sagde hun, „thi jeg er paa Vej til Messen.“ Og hun ledte Hesten for ham.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Franceska havde øjeblikkelig genkendt Raniero. Men Raniero lagde ikke Mærke til, hvem hun var, for han gav sig ikke Tid til at se paa hende. Han holdt Øjnene stift heftede paa Flammen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Paa Vejen var de fuldstændig tavse. Raniero tænkte ikke paa andet end Flammen og paa at vogte den godt disse sidste Øjeblikke. Franceska kunde ikke tale, fordi det var hende, som om hun ikke ønskede at faa fuld Sikkerhed for det, hun frygtede. Hun kunde ikke tro andet, end at Raniero var kommen vanvittig hjem. Skønt hun var næsten overbevist derom, vilde hun helst ikke tale med ham for ikke straks at faa fuld Vished.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Raniero havde redet et Stykke, hørte han en græde ved Siden af sig. Han saa sig om og opdagede, at det var Franceska degli Uberti, der gik ved Siden af ham, og hun gik og græd. Men Raniero saa hende kun et Øjeblik og sagde ikke et Ord til hende. Han vilde ikke tænke paa andet end Flammen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero lod sig føre hen til Sakristiet. Der steg han af Hesten. Han takkede Franceska for hendes Hjælp, men saa heller ikke nu paa hende, men paa Lyset. Han gik alene ind i Sakristiet til Præsterne.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Franceska gik ind i Kirken. Det var Paaskeaften, og alle Lys i Kirken stod utændte paa deres Altre til Tegn paa Sorg. Franceska syntes, at saaledes var det nu for hende, at hver Haabets Flamme, der havde brændt i hende, var slukket.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;I Kirken herskede der stor Højtidelighed. Der var mange Præster samlede ved Altret. Alle Domherrerne sad fuldtallige i Koret, og øverst iblandt dem sad Biskoppen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Efter en Stunds Forløb mærkede Franceska, at der blev Røre blandt Præsterne. Næsten alle de, som ikke gjorde Tjeneste ved Messen, rejste sig og gik ud i Sakristiet. Tilsidst gik ogsaa Biskoppen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Messen var forbi, traadte en Præst frem i Koret og talte til Menigheden. Han fortalte, at Raniero di Ranieri var kommen til Florens med hellig Ild fra Jerusalem. Han fortalte, hvad Ridderen havde lidt og udstaaet paa Vejen. Og han priste ham over al Maade.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Folk sad forbavsede og hørte paa dette. Franceska havde aldrig oplevet saa lykkeligt et Øjeblik. „O Gud,“ sukkede hun, „dette er en større Lykke, end jeg kan bære.“ Hendes Taarer strømmede, mens hun lyttede.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Præsten holdt en lang Tale. Tilsdst sagde han med vældig Stemme: „Nu kan det tilvisse synes en ringe Ting, at en Flamme er bragt her til Florens. Men jeg siger eder: Bed til Gud, at han giver Florens mange Bærere af evig Ild, saa vil den blive en stor Magt og lovprist blandt Stæder!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Præsten havde endt sin Tale, blev Domkirkens Hoveddøre slaaet op, og en Procession, saa god som den i Hast kunde ordnes, kom vandrende ind. Der gik Domherrer og Munke og Præster, og de skred ad Midtergangen op til Altret. Allersidst gik Biskoppen og ved hans Side Raniero i samme Kappe, som han havde været iført paa hele Rejsen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men da Raniero var kommen over Kirkens Tærskel, rejste en gammel Mand sig og gik henimod ham. Det var Oddo, som var Fader til den Svend, Raniero havde haft paa sit Værksted, og som havde hængt sig for hans Skyld.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da denne Mand stod foran Biskoppen og Raniero, bøjede han sig for dem. Derpaa sagde han med saa høj Stemme, at alle i Kirken kunde høre ham: „Det er en stor Ting for Florens, at Raniero er kommen med hellig Ild fra Jerusalem. Sligt har aldrig før været spurgt eller hørt. Kan hænde, ogsaa mange derfor vil sige, det ikke er muligt. Derfor beder jeg eder lade hele Folket vide, hvilke Beviser og Vidner Raniero har ført paa, at dette virkelig er Ild, der er tændt i Jerusalem.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da Raniero hørte disse Ord, sagde han: „Nu hjælpe mig Gud! Hvorledes skulde jeg skaffe Vidner? Jeg har gjort Rejsen alene. Klipper og Ørkner er de eneste Vidner, jeg har.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Raniero er en ærlig Ridder,“ sagde Biskoppen, „og vi tror ham paa hans Ord.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;„Raniero maatte jo selv vide, at der vilde opstaa Tvivl herom,“ sagde Oddo. „Han kan vel ikke have redet ganske alene. Hans Væbnere maa kunne vidne for ham.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da banede Franceska degli Uberti sig Vej ud af Folkehoben og gik hen til Raniero. „Hvad gøres Vidner behov?“ sagde hun. „Alle Kvinder i Florens vil gøre Ed paa, at Raniero taler Sandhed.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da smilede Raniero, og for et Øjeblik lyste det op i hans Ansigt. Men derpaa vendte han igen sit Blik og sine Tanker mod Flammen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der blev stort Røre i Kirken. Nogle sagde, at Raniero ikke skulde have Lov at tænde Lysene paa Altret, før hans Sag var bevist. Til dem sluttede mange af hans gamle Fjender sig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da rejste Jacopo degli Uberti sig og talte Ranieros Sag. „Alle her ved sikkerlig, at der ikke har hersket synderligt Venskab mellem mig og min Svigersøn,“ sagde han, „men nu vil baade jeg og mine Sønner gaa i Borgen for ham. Vi tror, at han har udført den Daad, og vi ved, at den, der har formaaet at bringe et saadant Foretagende til Ende, er en vis og varsom og ædel Mand, som vi er glade ved at optage iblandt os.“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men Oddo og mange med ham var ikke til Sinds at lade Raniero nyde den Lykke, hans Hu stod til. De samlede sig i en tæt Klynge, og det var let at se, at de ikke vilde opgive deres Fordring.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Raniero indsaa, at dersom det nu kom til Kamp, vilde de straks prøve paa at komme Flammen til Livs. Mens han stadig holdt Øjnene fæstede paa sine Modstandere, løftede han Lyset saa højt i Vejret, som han kunde.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Han saa dødtræt og fortvivlet ud. Man kunde se paa ham, at skønt han vilde holde ud i det længste, ventede han ikke andet end Nederlag. Hvad gavnede det ham nu, om han fik Lov at tænde Flammen! Oddos Ord havde været et Dødsstød. Naar først engang Tvivlen var vakt, vilde den sprede sig og vokse. Han syntes, Oddo allerede havde slukket Flammen for bestandig.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;En lille Fugl kom flagrende ind i Kirken gennem de store, aabne Porte. Den fløj lige hen paa Ranieros Lys. Han fik det ikke hurtig nok trukket til sig. Fuglen stødte imod det og slukkede Flammen.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Ranieros Arm faldt slapt ned, og Taareme traadte ham i Øjnene. Men i første Øjeblik følte han det som en Lettelse. Det var bedre, end om Mennesker havde slukket den.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille Fugl fortsatte Flugten op gennem Kirken og flagrede forvirret frem og tilbage, saaledes som Fugle gør, naar de kommer ind i et lukket Rum.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da brusede pludselig et højt Raab igennem Kirken: „Fuglen brænder! Den hellige Flamme har tændt dens Vinger!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Den lille Fugl peb ynkeligt. Nogle Sekunder fløj den som en viftende Flamme om i de høje Hvælvinger i Koret. Derpaa sank den pludselig og faldt død ned paa Madonnas Alter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men i samme Øjeblik som Fuglen faldt ned paa Altret, stod Raniero der. Han havde banet sig Vej gennem Kirken; intet kunde standse ham. Og ved de Flammer, som fortærede Fuglens Vinger, tændte han Lysene paa Madonnas Alter.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Da løftede Biskoppen sin Stav og raabte: „Gud vilde det! Gud har vidnet for ham!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Og alle i Kirken, baade Venner og Modstandere, holdt op at spørge og tvivle. De raabte alle, betagne af Guds Under: „Gud vilde det! Gud har vidnet for ham!“&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Om Raniero er nu kun det at fortælle, at han levede lykkelig alle sine Dage og var vis og varsom og barmhjertig. Men Folket i Florens kaldte ham altid Pazzo di Ranieri til Minde om, at man havde holdt ham for gal. Og dette blev et Æresnavn for ham. Fra ham udgik en Stormandsslægt, og den antog Navnet Pazzi og kalder sig saaledes den Dag i Dag.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Der kan endvidere være Grund til at fortælle, at det blev Skik i Florens hver Paaskeaften at holde en Fest til Minde om Ranieros Hjemkomst med den hellige Ild, og at man ved den Lejlighed altid lader en kunstig Fugl flyve igennem Domkirken med Ild. Og hvis der ikke nylig er sket en Forandring heri, er denne Fest vel bleven fejret ogsaa i Aar.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Men om det er sandt, hvad mange mener, at de Bærere af hellig Ild, der har levet i Florens og gjort Byen til en af Jordens skønneste, har set et Forbillede i Raniero og derved er blevet opmuntrede til at udrette store Ting, det skal her være usagt.&lt;/p&gt;

  &lt;p&gt;Thi de Ting, der er virket af det Lys, som i mørke Tider udgik fra Jerusalem, de kan hverken maales eller tælles.&lt;/p&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>icc6n2rbl3zqv6xfdpw7395phakos5s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/36</title>
    <ns>104</ns>
    <id>34906</id>
    <revision>
      <id>431068</id>
      <parentid>430717</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T14:02:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Brinkmann -&gt; Brinckmann</comment>
      <origin>431068</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1251" sha1="e7skdbohmilsstakocjz5jx9a9g8bgg" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|26}}&lt;/noinclude&gt;{{bindestreg2|valteren|Toldforvalteren}} til Nød faa Lov til {{nowrap|. . .}} i al Fald var
Kaptejn Frick jo ingen gift Mand.

Stemningen var ikke frembragt ved Aftale.
Den kom ganske af sig selv. Kaptejn Frick følte
Matheden og den ulmende Kritik; men, ligesom
Følelsen blev ham bevidst, viste sig et nyt 
mandligt Fænomen paa Verandaen.

Brunt-krøllokket som en Kvinde, med brune
brændende Øjne og Kinder med høj Farve, 
skjægløs, fedladen, noget for lille, men kjønt bygget,
med korte, rødladne Hænder og firkantede Negle
tonede den nye Tilsyneladelse frem.

Alle Pigeøjne fôr hen mod ham. Fanny
Pramman klappede højt i sine smaa, fugtige
Hænder, løftede Stokken som til Honnørhilsen
og raabte:

— Leve Candidatus theologiæ Sofus {{rettelse|Brinkmann|Brinckmann}} 
og hans Laudabilis!

Fanny blev flov over sin egen Stemmes
gjennemtrængende Magt, især da hun saâ Kaptejn
Fricks lyse Øjne rettede paa sig. Det var, som
om hun saâ to kolde, ubelyste Staalklinger, og
som om de strax skar dybt ind i hendes levende
Kjød.

Hun følte, at hun i et Øjebliks Hidsighed
havde udstedt en ubetænksom Krigserklæring
mod en farlig, en besindig Krigsmand.  Hvorfor 
skulde ogsaa Kaptejn Frick paa en saa ækel&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>e7skdbohmilsstakocjz5jx9a9g8bgg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/405</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35003</id>
    <revision>
      <id>431612</id>
      <parentid>429306</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T11:03:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431612</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1153" sha1="dzpi4h7df5wwn3lambtgt2ldb79zxcb" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||393|}}&lt;/noinclude&gt;Det var Vismanns Mening at faa Fanny i
Tale og med Kristen Povlsens Kone som Forbundsfælle
overtale hende til at lade Falliten
komme. Da kunde hun med sin Kapital maaske
bringe Sagerne paa Fode igjen med Tiden, hvis
hun vilde tage mod hans Hjælp.

Kjøreturen foregik i Tavshed. Kristen Povlsen
sagde af og til:

— Jeg kan se, De gransker over Tingene,
Vismann! Og, naar De laver god Sikkerhed, saa
har jeg 5000 Kroner tilovers til at spekulere
med.  Vismann har jeg Fidus til, forstaar sig,
indenfor de behørige Grænser. Og det var godt,
Trine, at Du sagde «Leøgn” til dé to Tampe!
Men ved andre Lejligheder skal Du tie stille,
som der staar i Skrifterne.


{{streg|5em|style=margin-top:3em; margin-bottom:3em;}}

&lt;section end=kap28 /&gt;
&lt;section begin=kap29 /&gt;
{{c|{{Større|XXIX.}}}}

Hvor var der rart og lunt i Fru Fannys
gamle Stue paa første Sal i det gamle Apothek.

Vinden trommede plumpe Regndraaber mod
Ruden og peb i Kakkelovnen, og Kakkelovnen
buldrede med sit store Bøgetræs Brænde ad den
lurvede Zigeuner der udenfor — den Land- og
Markstryger, den Proletar, den Vagabond, den
onde Vind!
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>dzpi4h7df5wwn3lambtgt2ldb79zxcb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/199</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35155</id>
    <revision>
      <id>431064</id>
      <parentid>78778</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T13:07:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>431064</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1255" sha1="6xjbi1ptbx5ppw3yplnwyuvixxdxvu7" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|189}}&lt;/noinclude&gt;havde han sikkert ikke sparet hende for sit 
frivole Indfald.

Der skulde være en lille Frokostmiddag i
Kapellanboligen strax efter. Apothekeren havde
havt en Kurv fin Vin med i Magasinet paa sin
Wienervogn, og Fru Kamp havde mange gode
henkogte Sager: Østers og Asparges, Champignons
og Oliven {{nowrap|o. s. v.}} {{nowrap|o. s. v.}} med sig. Kancelliraaden
var sulten og glædede sig til en Middag i den
kjønne Havestue med Udsigt til Haven og den
Horizonten sluttende violette Skov. Det var
allerede en haard Prøve for hans Taalmodighed
at blive opholdt af alle de hilsende og 
haandtrykkende, lykønskende og anerkjendende 
Menighedsmedlemmer, som fyldte Kirkens Midtergang
og fylkede sig sammen ude paa Kirkegaarden.
Havde de to gamle Herrer, Provsten og Sognepræsten, 
der ilsomt skyndte sig gjennem Mængden,
ikke efter hans Opfattelse været saadan to gamle
Tørvetrillere, havde han gjerne fulgt dem, i
Stedet for at fryse og lugte alt det Vadmel og
al den Tørverøg fra mandlige og kvindelige
Menighedsmedlemmer. Han blev madgnaven og
sagde til Fru Kamp:

— De Fruentimmer har s’gu ikke holdt
Bryllupsklædningen proper.

Han var som i Almindelighed gamle 
Vittighedsjægere bleven hængende i sit første Indfald&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6xjbi1ptbx5ppw3yplnwyuvixxdxvu7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/200</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35156</id>
    <revision>
      <id>431065</id>
      <parentid>430751</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T13:11:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>431065</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1226" sha1="3ambtyr5nu0cgr5uygxjdpv8ftt4jdw" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|190}}&lt;/noinclude&gt;og havde Lyst til at tvære det ud i selvbehagelig
Vidtløftighed. 

De vare næsten naaede til Kapellanboligen,
hvis brune Tegltag og hvide Kvist glimtede
frem over en lille Rønnebærtræsallé, langs 
Landevejen foran det perlemalede Havestakit.

Sognepræsten kunde ikke taale at tage Del
i Festiviteten, havde han sagt. I hvert Fald var
hans Glæde over den Lykke, Kapellanens Debut
havde gjort, næppe ublandet, thi han havde sagt
til en gammel Gaardmand, som lykønskede ham
til den ny Kap’lan.

— Naa {{nowrap|. .}} er Jens Hansen ogsaa bleven
nymodens? Ja, ja.  

Provsten derimod kom gaaende lidt bag de
andre i Ornat, fulgt af sin Karl, som bar en
Haandkuffert med civile Klæder.

Foran Indgangslaagen opdagede Pastor Brinckmann, 
som gik med sin Hustru under Armen,
bestandig kjærtegnende hende, et Enspænderkjøretøj 
med en ludende, laadden, pjuskmanket
Hest for. En lige saa ludende og pjuskhaaret,
halvgammel Mand stod og holdt Hesten ved
Hovedtøjet. Han lettede paa sin halvskallede
laadne Hue, da Kapellanen og hans Hustru vilde
til at dreje over Jordbroen over Grøften og lette
paa Stakitlaagen.

Brinckmann saâ op paa ham og spurgte:

— Vil den Mand tale med mig?
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3ambtyr5nu0cgr5uygxjdpv8ftt4jdw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/201</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35157</id>
    <revision>
      <id>431066</id>
      <parentid>430488</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T13:15:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>431066</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1168" sha1="d5zyjeuvmtsmi64lj5jr8e1mz320o1u" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|191}}&lt;/noinclude&gt;Den Tiltalte svarede:

— Jo — se {{nowrap|. . .}} at {{nowrap|. . .}} det vilde jeg jo nok. 

Han løftede det rynkede, vejrbidte Ansigt.
Det var haarde, forstenede Træk paa den tykke
Underlæbe nær, thi den dirrede konvulsivisk over
de tandløse Gummer i uhyggelig uvilkaarlig 
Livlighed. Det var aabenbart ikke med Ejerens
gode Villie, at den Underlæbe løb løbsk. 

Brinckmann standsede foran ham. Kancelliraad 
Pramman sagde: 

— Husk paa Maden, min gode Pastor! Vi
er sultne som Ulve. 

Fannys Ansigt fortrak sig til et Udtryk af
fortvivlet Væmmelse, da Bonden spyttede en
Skraastump i den hule Haand, stak samme
Stump i Lommen og dernæst bød Haanden ud
først til Brinkmann, saa til hende. Hun anbragte
sin ængstelig flygtende, med en sort fransk
Handske bedækkede Haand bag paa sin Fløjels
Kaabe.

— Uf det Svinebæst! sagde Kancelliraad
Pramman til Fru Kamp {{nowrap|. . . .}} Kom, lille Fanny,
kom mit Barn! Kom hen til Bedste! Faar Du
ondt {{nowrap|. . .}} Ja det er s’gu meget naturligt.

Provsten var kommen til og havde hørt det
Hele. Han sagde til Kancelliraaden:

— Deres Barnebarn er nu en kristelig Præsts&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d5zyjeuvmtsmi64lj5jr8e1mz320o1u</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>431067</id>
      <parentid>431066</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T14:00:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Brinkmann -&gt; Brinckmann</comment>
      <origin>431067</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1192" sha1="oibthy4rxdetgffpcvcu5pp2yz7lj1n" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|191}}&lt;/noinclude&gt;Den Tiltalte svarede:

— Jo — se {{nowrap|. . .}} at {{nowrap|. . .}} det vilde jeg jo nok. 

Han løftede det rynkede, vejrbidte Ansigt.
Det var haarde, forstenede Træk paa den tykke
Underlæbe nær, thi den dirrede konvulsivisk over
de tandløse Gummer i uhyggelig uvilkaarlig 
Livlighed. Det var aabenbart ikke med Ejerens
gode Villie, at den Underlæbe løb løbsk. 

Brinckmann standsede foran ham. Kancelliraad 
Pramman sagde: 

— Husk paa Maden, min gode Pastor! Vi
er sultne som Ulve. 

Fannys Ansigt fortrak sig til et Udtryk af
fortvivlet Væmmelse, da Bonden spyttede en
Skraastump i den hule Haand, stak samme
Stump i Lommen og dernæst bød Haanden ud
først til {{rettelse|Brinkmann|Brinckmann}}, saa til hende. Hun anbragte
sin ængstelig flygtende, med en sort fransk
Handske bedækkede Haand bag paa sin Fløjels
Kaabe.

— Uf det Svinebæst! sagde Kancelliraad
Pramman til Fru Kamp {{nowrap|. . . .}} Kom, lille Fanny,
kom mit Barn! Kom hen til Bedste! Faar Du
ondt {{nowrap|. . .}} Ja det er s’gu meget naturligt.

Provsten var kommen til og havde hørt det
Hele. Han sagde til Kancelliraaden:

— Deres Barnebarn er nu en kristelig Præsts&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>oibthy4rxdetgffpcvcu5pp2yz7lj1n</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/202</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35158</id>
    <revision>
      <id>431069</id>
      <parentid>430926</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T15:07:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>431069</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1240" sha1="pq0nl2te8vg7qap9e7xfkkfzx439hq5" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|192}}&lt;/noinclude&gt;Hustru. Vor Herre skyede ikke engang de
Spedalske. 

Kancelliraaden tav og undertrykte sin Lyst
til at vrænge ad Provsten. Han havde Lyst til
at sige «Hykler» til ham. Indvendig sagde han:
Jeg skal lure den Grovæder af, hvor mange
Champignons og Østers han øser op af 
Sauceskaalen.

Bonden havde ventet taalmodig under den
lange Pavse, mens han holdt Kapellanen fast i
Haanden.  Brinckmann havde stadig havt sine
Øjne fæstede paa hans dirrende Underlæbe, som
apoplektisk syntes at stoppe for, hvad der laa
ham paa Hjerte. Men Præstens stadig fornyede
Haandtryk syntes at gjøre den fattige Mand godt.
Endelig kom han til Mælet og mumlede:

— Ja {{nowrap|. .}} se, det var lige godt en dejlig
Præken, den ny Kap’lan holdt.

— Naa, De har hørt den, min gode Mand!

— Næ—æ—j. For jeg maatte laane det
Enspændertøj af ham, Parcellisten Mads Jør’en,
for den gamle Præst er jo noget paaholdende
med at kjøre, og Kap’lanen holder vel ikke
Kjøretøj. Og se {{nowrap|. .}} Doktoren, han var jo i Gaar
Aftes hos os, og han sa’e, at der ikke var noget
at stille op med vor Mo’er, saa det er vel bedst,
at hun bliver berettet. 

Taarerne løb ned fra Øjet og piblede {{bindestreg1|gjen}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pq0nl2te8vg7qap9e7xfkkfzx439hq5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/203</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35159</id>
    <revision>
      <id>431070</id>
      <parentid>430927</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T15:12:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */ e</comment>
      <origin>431070</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1359" sha1="slolqz9fhdslm4eivp6un1wjb59u5o9" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|193}}&lt;/noinclude&gt;{{bindestreg2|nem|gjennem}} Mandens Rynker, sagte, uvilkaarlig som
Grundvandet gjennem sur Jord. 

— Hvad fejler hun? spurgte Kapellanen
med blød deltagende Røst.

— Ja, det er lige godt en slem Syge. Ja,
hvis Præsten vilde tage til Takke med et 
Enspændertøj, for Gaardmændene skulde til Kirke
og kunde ikke kjøre for mig, saa fik jeg Hans
Jø’rens Enspænder, for han er jo kuns Parcellist.

— Ja, vel {{nowrap|. .}} ja vel {{nowrap|. .}} Skal det være strax?

— Ja, det maa det være, for ellers dør vor
Mo’er. Se {{nowrap|. .}} hun var oppe i Rynkeby for at
se til sin Søster, og der fik hun de sorte Kopper,
det Skab! 

Fanny rev med et krampagtigt Ryk sin Arm
ud af sin Mands, løb hen mod sin Bedstefader,
som, sammen med Fru Kamp, havde fjernet sig
mange Skridt fra Bonden som fra en Pestbefængt.
Provsten havde ogsaa fjernet sig, dog kun faa
Skridt. Brinckmann havde fulgt dem, men strax
efter nærmede han sig igjen til ham. Med lige
saa stærkt farvede Kinder som paa de begejstrede 
Steder i Prædikenen sagde han:

— Jeg kommer {{nowrap|. . .}} jeg kjører med!

Provsten klappede ham paa Ærmet, lagde
sin Arm i hans, løftede Haanden som for paa
éngang at anerkjende hans Begejstring og tysse
paa den.

— Lad mig tale med Manden, Pastor&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||13}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>slolqz9fhdslm4eivp6un1wjb59u5o9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kong Salomon og Jørgen Hattemager</title>
    <ns>0</ns>
    <id>35300</id>
    <revision>
      <id>431119</id>
      <parentid>79038</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431119</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="86778" sha1="b6ywyt15i5bvvg7vfl66nsca67huqei" xml:space="preserve">{{header
 | titel      = Kong Salomon og Jørgen Hattemager
 | forfatter     = Johan Ludvig Heiberg
 | translator = 
 | section    = 
 | previous   = 
 | previous2  =
 | next       = 
 | next2      =
 | year       = 1825
 | noter      = Fra J.L. Heibergs Samlede Skrifter. Poetiske Skrifter, Femte bind, 1862, s. 171 til 272.
 | categories =
 | portal     =
}}
&lt;div style=&quot;text-align: justify; max-width: 35em&quot;&gt;
=== &lt;center&gt;Kong Salomon og Jørgen Hattemager&lt;/center&gt; ===
==== &lt;center&gt;Vaudeville.&lt;/center&gt; ====
Første Gang opført paa det kongelige Theater den 28de November 1825.&lt;br&gt;

Personerne.

Jørgen Wadt, Hattemager.&lt;br&gt;
Luise, hans Datter.&lt;br&gt;
Sering, Gjæstgiver.&lt;br&gt;
Brandt, Tobaksspinder og Major ved Borgerskabet.&lt;br&gt;
Billing, Kjøbmand.&lt;br&gt;
Løve, en rig Privatmand fra Kjøbenhavn.&lt;br&gt;
Eduard, hans Brodersøn.&lt;br&gt;
Henrik, Eduards Tjener.&lt;br&gt;
Salomon Goldkalb, en fattig Jøde fra Hamborg.&lt;br&gt;
En Opvarter i Vertshuset.&lt;br&gt;
En Dreng.&lt;br&gt;
En anden Dreng.&lt;br&gt;
Gjæster og Opvartere.&lt;br&gt;
Borgere med deres Koner og Børn.&lt;br&gt;
Musikanter.&lt;br&gt;

&lt;center&gt;Handlingen foregaaer i Korsør.&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;______________&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Skuepladsen forestiller en Gade. Tilhøire for Tilskuerne Gjæstgivergaarden med Skilt over, hvorpaa staaer: '''Sering Gjæstgiver'''. Udenfor Huset er et stort Bord og Bænke. Tilvenstre Hattemagerens Boutik med Hatte og Huer i Vinduerne, og ligeledes med Skilt, hvorpaa staaer: '''Jørgen Wadt Hattemager'''. Udenfor er en Bænk. &lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Første scene.&lt;/center&gt;
'''Eduard''' og '''Henrik''', den Sidste med en Bog i Haanden, sidde ved Bordet udenfor Gjæstgivergaarden.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Læg Bogen bort, &lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt; Jeg gider ikke høre meer; du læser saadan at Ingen kan forstaae dig.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ja Herre, det er heller ingen Bagatel at læse saadanne tossede smaa Bogstaver, naar man har hele sin Øvelse af at læse Skilter. (Blader i Bogen) Men vil Herren ikke høre hvad her staaer om Korsør? Siden vi dog engang sidde fast her i dette fordømte Hul, saa synes mig, vi burde gjøre os bekjendte med Stedets Love, Politi og Indretninger.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hvad staaer der da om Korsør?

&lt;center&gt;Henrik (læser).&lt;/center&gt;
”Korsør, en lille Stad paa Vestkysten af Sjælland, ved det store Belt, med 14,550 Indbyggere.”

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
14,000! hvad for Noget? (Reiser sig, og seer i Bogen.) ”1450”

&lt;center&gt; Henrik (vedblivende).&lt;/center&gt;
”1450. Her er Jens — her er Jens — Jens Bagersvend …”

&lt;center&gt;Eduard (seer i Bogen).&lt;/center&gt;
”Her er Jens Baggesen født.” — (Tager Bogen fra ham, og lægger den bort.) Det er til at blive gal over at høre dig læse.

&lt;center&gt;(De reise sig og træde frem.) &lt;/center&gt;&lt;br&gt;

&lt;center&gt;Henrik (seer sig om).&lt;/center&gt;
Saa Jens Baggesen er født her? det skal jo være et forslaget Hoved. Gid han da var her for at hjelpe os ud af vor Kattepine.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(som bestandig skotter over til Hattemagerens).&lt;/center&gt;
Ja Henrik, og hvad som mere er, han er en Digter; han staaer i Pagt med Kjærlighedsguden.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Gud bevares! Herren vil dog ikke have ham til at bortføre den smukke Hattemagerdatter? Gud veed,  De har allerede undet Hattemageren saa god Næring, jeg synes, han kunde gjerne lade Datteren gaae med i Kjøbet.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Fy tal ikke saa! Luise er et Mønster paa Dyd og Anstændighed.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Det troer jeg ogsaa, Herre, for jeg seer, hun vender Dem altid Ryggen, naar De taler til hende.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
O vidste jeg kun, at denne Kulde ikke var et Tegn paa at jeg mishager hende! I Sandhed, min Ulykke er sjelden. Næsten i fire Uger har jeg opholdt mig her i Korsør. Min Onkel maa troe, at jeg for længe siden har passeret Hamborg, og kan ikke begribe, at han ingen Efterretning faaer fra mig. Denne grusomme Skjønhed holder mig fængslet her. Hvormange Ærinder har jeg ikke givet mig ind i Boutiken!

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ja, og hvormange Hatte har Herren ikke kjøbt! Tolv Hatte og syv Huer! Gud frie os! For de Penge kunde vi for længe siden været i Hamborg.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Men Hvad skulde jeg gjøre? Jeg maatte jo dog  have et Paaskud for at gaae saa ofte derind. Men Hvad har det hjulpet mig til? Hun svarer mig neppe, naar jeg taler til hende; fordetmeste gaaer hun sin Vei, og lader mig kjøbslaae med Faderen.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ja Herre, det er i Smaastæderne man maa søge Uskyldigheden; i Kjøbenhavn er den gaaet Bankerot med de andre Handelshuse.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Er Posten fra Kjøbenhavn endnu ikke kommen?

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Endnu ikke, Herre, men man venter den hvert Øieblik.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Gid jeg dog vidste, hvad min Onkel skriver!

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ja gid jeg blot vidste, om han sender Penge!

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Det har kostet mig Overvindelse at tye til hans Hjelp. Men han er god og han er rig; det er to Grunde til at haabe.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Hvad har Herren da skrevet ham til, om jeg maa være saa dristig at spørge?

 &lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Sandheden, Henrik! Med den kommer man altid længst. Jeg har takket ham, fordi han vil lade mig reise udenlands paa sin Bekostning; fordi han tillod mig at tage over Land for at besøge min Familie i Fyen; fordi han havde givet mig rigeligt med i contante Penge hvad jeg behøvede for at komme til Hamborg; fordi han har draget Omsorg for, at jeg der finder en Anviisning til min Disposition; — men jeg har tillige aabenhjertig bekjendt ham min Svaghed.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Det vil da sige med andre Ord, den Svaghed at Herren har brugt Pengene op i Korsør, ved at anlægge et Hatte-Oplag, som nok skal bringe Capitalen ind igjen, naar vi bare passe at komme i Markedstiden til en eller anden By.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Nei Henrik, derom har jeg Intet nævnet. Jeg har kun tilstaaet ham min Kjærlighed, men tillige lovet ham paa det Helligste at rive mig løs baade fra den og dette Sted, saasnart jeg har Midler i Hænderne til at gjøre det.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Og det troer Herren sig virkelig istand til?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Det er min Pligt; min Ære kræver det. Luise viser mig Kulde, ja næsten Foragt. For sidste Gang vil jeg forsøge at faae hende i Tale, hun pleier ved denne Tid at komme ind i Boutiken.
&lt;center&gt;(Seer derind.)&lt;/center&gt;&lt;br&gt;

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Gud frie og bevares! Herren vil dog ikke kjøbe en ny Hat?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Aa Snak! Jeg vil blot see Luise, og erfare min Skjæbne af hendes Mund.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ja det er en anden Sag, det er et godt og christeligt Ærinde. Men hvad Hattene angaaer, saa maa jeg gjøre Herren opmærksom paa, at vi nu endelig med megen Møie har faaet Dusinet fuldt, saa det vilde være ubehageligt, om der skulde komme en trettende og spolere os det skjønne Tal. Der var da intet Andet for end at begynde at samle paa et nyt Dusin.

&lt;center&gt;(Man hører et Posthorn.) &lt;/center&gt;&lt;br&gt;

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Ah, der er Posten ! Spring hurtig hen paa Posthuset, Henrik, og hør, om der er Brev til mig.
&lt;center&gt;(Henrik gaaer.)&lt;/center&gt;&lt;br&gt;


&lt;center&gt;Anden Scene&lt;/center&gt; 
&lt;center&gt;'''Eduard''' i Baggrunden. '''Sering, Brandt, Billing''' og flere Gjæster, samt Opvartere komme styrtende ud af Vertshuset. Brandt har endnu Servietten om Halsen, Billing holder et Been i Haanden og gnaver paa det.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;'''Chor'''.&lt;/center&gt;
Mel. af Jægerbruden: Hvad ligner vel Jægernes festlige Glæde.

Hvad ligner, Korsør, din politiske Glæde,&lt;br&gt;
Naar Posten er kommen fra kongelig Stad?&lt;br&gt;
Ved Klangen af Hornet paa Torv og i Stræde&lt;br&gt;
Man glemmer sin Flaske, man glemmer sin Mad.&lt;br&gt;
Statstidenden kommer i Ledtog med Dagen,&lt;br&gt;
Og Nyheder bringer fra sikker Kanal,&lt;br&gt;
Mens Morgen- og Aftenblad værner om Smagen,&lt;br&gt;
Og Damerne slaaes om den franske Journal.&lt;br&gt;

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(til en Opvarter).&lt;/center&gt;
Hei Peter, spring strax hen paa Posthuset, og hent os Aviserne.
&lt;center&gt;(Opvarteren gaaer.)&lt;/center&gt;&lt;br&gt;

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Jeg er umaadelig begjærlig efter at see, om der staaer Noget om Goldkalb i Aviserne.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Ja rigtig, rigtig! Han ventes jo til Kjøbenhavn. Den rige Baron Goldkalb fra Frankfurt.
&lt;center&gt;(gnidende sine Hænder).&lt;/center&gt;&lt;br&gt;

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Ja det har flere Gange staaet i de tydske Aviser, men vi maae vente Bekræftelse derpaa i de danske.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(gnavende paa Benet).&lt;/center&gt;
Ja det er saamænd en fed Steg.

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Mener I den, I spiser paa?

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Nei jeg mener Goldkalb. Men Sligt gaaer vor Næse forbi. Her i Korsør faae vi ikke godt af ham, for han gaaer naturligviis med et af Dampskibene.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
De forbandede Dampskibe! Man faaer næsten ingen ordenlige Reisende meer at see. Skal det blive saadan ved, saa ere alle Vertshuusholdere her paa Fastlandet, jeg mener i Korsør og Nyborg og der omkring, ruinerede inden kort Tid.

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Men siig mig, hvad er egenlig Hensigten med hans Reise til Kjøbenhavn?

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Hensigten med hans Reise til Kjøbenhavn? —  Bi lidt, lad mig bare faae tørt mig om Munden, saa skal jeg strax sige jer det.&lt;br&gt;


&lt;poem&gt;Mel. af Sovedrikken: For Dem mit Hjerte bruser.
1.
Hr. Goldkalb triumferer,
Han holder Verden i sin Haand,
Han Krig og Fred dicterer,
Man kalder ham Kong Salomon.

2.
En Sol for Potentater,
Hans Dragt er Sølv fra Top til Taa,
Og hollandske Ducater
Som Knapper bærer han derpaa.

3.
Hans Huus med gamle Kroner
Er tækket, og med Species;
Ved Stats-Obligationer
Sin Pibe tænder han tilfreds.

4.
Nu han til os vil komme;
Vor Cours vil giftes med den Knøs:
Hun faaer ham i sin Lomme,
Thi hun er meget capriciøs.&lt;/poem&gt;


&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Det var Pokker til Karl! Aa gid han var her! Saa skulde han tage en Prioritet i mit Tobaksspinderi.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Og i min Faareavl.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Og i mit Lysestøberi.

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Jeg skulde lade Borgerskabet paradere for ham.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Og jeg mine Faar.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Og jeg alle Klubbens Honoratiores.
&lt;center&gt;(Opvarteren kommer tilbage.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Opvarteren.&lt;/center&gt;
Her er Aviserne.
&lt;center&gt;(Alle fare hen om ham.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Nogle.&lt;/center&gt;
Statstidenden!

&lt;center&gt;Andre.&lt;/center&gt;
Dagen!

&lt;center&gt;Andre.&lt;/center&gt;
Politivennen!

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(griber alle Aviserne).&lt;/center&gt;
Stop! Vi kan ikke læse Alle paa eengang. Lad os gaae ind i Spisesalen; jeg vil læse dem høit, saa kan vi discurrere derover.

&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Afsted, afsted!
&lt;center&gt;(De gaae ind i Gjæstgivergaarden.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(som har seet Eduard, vender tilbage).&lt;/center&gt;
Hør, kjære Hr. Løve! Uden Fortrydelse! Jeg er saa skrækkelig forlegen for Penge; det var Dem vel ikke muligt at betale mig min Regning idag?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Ja jeg skal gjøre mit Bedste. Jeg tilstaaer, jeg har i dette Øieblik ingen Penge hos mig, men jeg venter en Vexel fra Kjøbenhavn, og har allerede sendt Bud paa Posthuset, for at høre, om den er kommen.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Meget vel, meget vel! De undskylder min Dristighed, men Tiderne ere saa besværlige. (Afsides, idet han gaaer.) Det er mig en underlig Fætter. Gud veed, hvad han gjør her i Korsør saa længe. Jeg er bange, det er ikke rigtig fat med ham.

&lt;center&gt;Tredie Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Eduard'''. '''Luise''' lader sig see i Boutiken.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Dersom ikke min Vexel kommer idag, saa veed jeg ikke hvad jeg skal gjøre. — Men der er jo Luise. Mon hun seer mig? Skal jeg gaae derhen? Jeg vil holde mig lidt tilbage.
&lt;center&gt;(Luise, uden at see Eduard, gaaer med sit Strikketøi op og ned udenfor Boutiken.) &lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;Mel. Tyrolervise : Vom Wald bin i' füra.

1.
Skjøn Jomfru, som sidder
I Vinduet hist,
Og lytter til Qvidder
Af Fuglen paa Qvist,
   Eia! Eia!
O glem dog din Kulde,
Formild dog dit Sind,
Og luk mig, du Hulde,
I Kammeret ind!
   Eia!

2.
Hr. Ridder i Vaaben,
Hvi klynker du saa?
See, Døren er aaben,
Den kjender ei Slaa.
   Eia! Eia!
Men Veien at kjende
Først lære du maa:
Ved Kirken derhenne
Der banker du paa.
   Eia!

3.
Den Vei er besværlig,
O Jomfru saa prud!
En Stige du kjærlig
Kan hænge herud!
   Eia! Eia!
Nei Ridder, saa Mangen
Fra Stiger faldt ned,
Men Kirkedørs-Gangen
Er sikker og bred.
   Eia!&lt;/poem&gt;

&lt;center&gt;Eduard (nærmende sig Luise).&lt;/center&gt;
God Dag, Jomfru.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Ah! Er det Dem?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
De er dog ikke vred, fordi jeg har lyttet til Deres Sang? Det er en deilig Melodie. Jeg har  hørt Mamsel Bohlmann synge den i Kjøbenhavn; men jeg troer vist, at Enhver, som havde hørt den af Deres Mund, vilde finde med mig, at De synger den ligesaa smukt som hun.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Jeg tænkte ikke paa, at her var Kunstdommere i Nærheden; ellers havde jeg maaskee slet ikke sunget den.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Og Texten har overrasket mig; den er ny og dansk.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Ny, siger De? O det er saamænd intet Nyt!

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Nei, med Hensyn paa Tankerne vel ikke, men …

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
De vil maastee tale med min Fader?

&lt;center&gt;Eduard (forlegen).&lt;/center&gt;
Ja det er sandt, jeg vilde rigtignok talt med Deres Fader, men lad det ikke berøve mig den Lykke at tale med Dem.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Jeg skal strax kalde ham ud.
&lt;center&gt;(Gaaer.) &lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Eduard (alene).&lt;/center&gt;
Fordømt! Hun gaaer atter bort, og lader mig som sædvanlig i Stikken i en tête-à-tête med den Gamle.


&lt;center&gt;Fjerde Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Eduard. Jørgen'''.&lt;/center&gt;&lt;br&gt;

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
See god Dag, min Herre! Saa De er endnu i Korsør? Hvad er til Deres Tjeneste?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Til min Tjeneste? — O De har saamænd mange smukke Ting i Deres Boutik, Meget hvormed jeg godt kunde være tjent.

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Den hele Boutik er til Tjeneste. Hvad skal det være? En rund Hat? Chapeau-bas? En Kasket paa en ganske ny Façon med en Ypsilanti-Skygge?

&lt;center&gt;Eduard (betænker sig).&lt;/center&gt;
Hør, forstaaer De at gjætte Gaader?

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Aa ja, naar de ikke ere altfor svære.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Saa hør da nu efter, og lad mig see, om De kan gjætte hvad det er jeg søger.


&lt;poem&gt;Mel. af Røverborgen: Jeg gjerne døer, skjønt uden Mod.
1.
&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Jeg saae bag Rudernes Krystal —

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(løber hen til Boutiksvinduet, og seer derind, og gjentager reciterende)&lt;/center&gt;
”Han saae bag Rudernes Krystal.”

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
En Skat hvortil der ei er Magen —

&lt;center&gt;Jørgen (reciterende).&lt;/center&gt;
”En Hat hvortil der ei er Magen.”

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Saa trind som Lillien, lys som Dagen,
Som Solen selv paa Himlens Hal.
Saa sværmerisk som Maaneskin
De gule Haar sig yndigt bøie
Til Krands omkring det store Øie,
Som slutter Vid og Fromhed ind.

2.
&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Jeg har det, Herre, paa en Prik!
Nu skal De see, hvor jeg kan gjætte.
&lt;center&gt;(Gaaer ind i Boutiken.) &lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hvad mener han dog vel med Dette?

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(kommer ud med en guul Sommerhat i Haanden).&lt;/center&gt;
See her den Hat som Prisen fik!
Som Dagen lys, som Lillien trind,
Med Øiet stort,
&lt;center&gt;(Han viser Aabningen i Pullen.)&lt;/center&gt;
               med Haar saa gule!
&lt;center&gt;(han sætter den Eduard paa Hovedet).&lt;/center&gt;
Og maa den Deres Hoved skjule,
Den slutter Vid og Fromhed ind.&lt;/poem&gt;

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(tager den af og betragter den).&lt;/center&gt;
Det er Skade, at de poetiske Lignelser saa ofte passe paa mere end een Ting ad Gangen.

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Hvad mener De med Det? Har jeg ikke gjættet det? Jo saamænd har jeg saa; det var umuligt at tage feil af den Beskrivelse. Den Hat maa De beholde, Herre! Den klæder Dem fortræffelig, og passer Dem, som den var gjort til Dem.
&lt;center&gt;(Han sætter ham den igjen paa Hovedet).&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Mener De Det? (Efter nogen Betænkning med et Suk.) Hvad skal den da koste?

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Den Hat er idetmindste ti Rigsdaler værd, og  om min egen Broder vilde have den, saa fik han den ikke ringere. Men det er det Samme, min Herre! Siden De alt har handlet saameget med mig, saa skal De have den for ni; jeg forsikkrer Dem, jeg profiterer ikke tre Mark ved Salget.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
See her, jeg har just en Louis’dor i Lommen. (Afsides.) Gud veed, det er den sidste. (Høit.) Vil De lade mig faae den for den Priis, saa vil jeg da beqvemme mig til at kjøbe den.

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Lad gaae, for det smukke Guldstykkes Skyld, og siden det er Dem. Nu skal De have saa mange Tak, og er der ellers Noget til Deres Tjeneste, saa behag at unde mig fremdeles Deres Næring. (Vil gaae, men kommer tilbage.) Men hør, et Ord endnu! Jeg er ellers ikke nysgjerrig, men uden Fortrydelse, hvad vil De egenlig med de mange Hatte? Det kommer mig jo rigtignok ikke ved, men jeg gad dog saa inderlig gjerne vide det.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hvad jeg vil med dem? — Jeg vil have dem, fordi — fordi — fordi jeg er Libhaber.

&lt;center&gt;Jørgen (forundret).&lt;/center&gt;
Saa Herren er en Libhaber …

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Af Hatte.

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Af Hatte! Naa saaledes? — Ja Herre Gud, der gives mange Slags Libhaberier. Dette er vist et af de meest uskyldige, ja mænd er det saa. Naa nu skal De have saa mange Tak, og lev inderlig vel! (Afsides, idet han gaaer.) Det var altsaa en Libhaber.

&lt;center&gt;Eduard (alene).&lt;/center&gt;
Det var egenlig en dum Streg af mig. Kommer nu ikke Vexelen, saa er jeg forloren.


&lt;center&gt;Femte Scene.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Eduard. Henrik'''.&lt;/center&gt;&lt;br&gt;

&lt;center&gt;Henrik (seer sig om).&lt;/center&gt;
Nei min Herre er ikke her, han maa nok være paa sin Stue. (Vil gaae ind i Gjæstgivergaarden.)

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hei Henrik! hvor vil du hen?

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Herre Jemini! Er det Dem, Herre? Jeg kjendte Dem sandelig ikke. Hvad er Det? De har vist kjøbt Dem en ny Hat!

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Har du Brevet?

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Brevet? Ja der er ikke mere Brev end bag paa min Haand.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Intet Brev! Ingen Vexel! Fordømt!

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Har Herren kjøbt sig den Hat?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hvad kommer det dig ved?

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(tager sit Lommetørklæde op og græder).&lt;/center&gt;
Det er, om jeg maa sige det, en gruelig Passion, som Herren er forfalden til. Man advarer unge Mennesker for Spil, for Drik og for Fruentimmer, men man glemmer at advare dem imod den farligste af alle Lidenskaber. Dersom jeg skulde sende et ungt Menneske ud i Verden, saa vilde jeg sige til ham: Spil saa meget du vil, drik saa meget du vil, forlib dig faa meget du vil, men lov mig helligt, (han bruder ud i en stærk Hulken) at du ikke vil kjøbe dig mere end een Hat om Aaret.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
I min critiske Stilling kan jeg næsten ikke bare mig for at lee. Jeg troer, du er ikke rigtig klog.

 &lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ak Herre, det troe altid unge Mennesker om de Ældre, som give dem gode Raad for Livet. Betænk dog, gode Herre, man veed vel hvor man begynder, men man veed sgu ikke hvor man ender. Lidenskaber ere som Sneeboldte; jo længere de rulle, desstørre blive de. Man maa qvæle dem i Fødselen, ellers voxe de En over Hovedet, ligesom alle disse Hatte.


&lt;poem&gt;Mel. af Preciosa: Eensom er jeg, dog ei ene.
                 1.
Herre, hvad skal Enden blive;
Tretten Hatte, Huer syv!
Man vil Øgenavn Dem give:
See, der gaaer den Hattetyv!

                2.
Tænk Transporten: den vil stige
Til en uforskammet Priis,
Gjennem det westphalske Rige
Over Brüssel til Paris.

               3.
Hvad er mellem Jordens Poler
Bedre vel end være fri?
Tænk, om Frihedens Symboler
Bragte Dem i Stutteri!&lt;/poem&gt;


&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Jeg veed intet Bedre at svare dig paa alle dine skjønne Moraler end Følgende:


&lt;poem&gt;Mel. Ja ta’ mig Fan, er ikke det omøiligt.
          1.
Hvergang jeg vanker
Her ved Boutiken,
Mit Hjerte banker
Ved Republiken
Af disse Hatte,
Som jeg betaler.
Mit Hjertes Qvaler
Du kan ei fatte,
Thi Fanden ta’ mig,
Naar jeg seer derhen,
Saa Maa jeg ha’ mig
En Hat igjen.

         2.
Jeg saae forleden
Den lille sorte,
Og strax var Freden
I Hjertet borte.
Hvorom jeg talte,
Det hjalp mig ikke;
For mine Blikke
Sig Hatten malte;
Ja Fanden ta’ mig.
Det var en Gru!
Jeg maatte ha’ mig
Den Hat endnu.

         3.
Men denne Morgen
Den store hvide
Opvalte Sorgen
Og Hjertets Qvide.
I den tilvisse
Boer al min Lykke;
Bestandig smykke
Den skal min Isse.
Ja Fanden ta’ mig,
Jeg fik den fat,
Jeg maatte ha’ mig
Den hvide Hat.&lt;/poem&gt;

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
O Herre, De er en forstokket Synder! Saavidt troede jeg ikke, det var kommet med Dem. Nu vil jeg saamænd heller ikke spilde flere Ord paa Dem, thi naar en Lidenskab først er voxet til den Høide …..

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Jeg veed hvad du vil sige.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ja hvor kan De vide det?

 
&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Jo jeg har læst denne Tirade i en meget sjelden Bog. See der, (Han tager Hatten af, og giver ham den.) tag denne med dig, og læg den hen til de andre, og bring mig min Reisehue.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
See saa, nu har vi da tretten. Naar vi sætte dem alle om eet Bord, saa døer den ene inden Aaret er omme. Hu! Denne hersens seer allerede ud som et Gespenst; man kunde blive bange for ham i Mørke.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Ti stille, og gjør hvad jeg siger.
&lt;center&gt;(Henrik gaaer.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Sjette Scene.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Eduard''' alene.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Det Værste er, at han har Ret i hvad han siger. Jeg begynder næsten at skamme mig. Det er intet Under at Luise ikke synes om mig, naar hun seer min naragtige, min umandige Fremgangsmaade. Hvergang hun saaledes gaaer sin Vei, og lader mig alene med sin Fader, saa leer hun vist hemmelig ad mig. Havde jeg handlet med Mod,  med Bevidsthed om min gode Hensigt, saa havde jeg vel fundet Leilighed til at aabenbare mig for hende, noen at gjøre mig latterlig ved at kjøbe alle disse Hatte. Men Kjærlighed er et forunderligt Amphibium, der lever paa eengang i to Elementer. Hos mig begyndte den som en lystig Tidsfordriv, men lig Sommerfuglen brændte jeg mig paa Lyset, hvorom jeg legede. Hvad Under om Luise endnu betragter mig med de samme Øine som før, uvidende om, at jeg ikke længere spøger med min Kjærlighed til hende, men at denne er bleven mit Hjertes alvorligste Attraa. Velan, fra nu af vil jeg ganske forandre min Opførsel; maatte det kun lykkes mig at udslette det Indtryk jeg allerede har gjort paa hende. De fordømte Hatte! Jeg var tilfreds, de var Pokker i Vold!


&lt;center&gt;Syvende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Eduard. Sering'''.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Nu Hr. Løve, tør jeg maaskee være saa dristig at spørge Dem, om De har faaet den omtalte Vexel, og om det var Dem beleiligt at hjelpe mig?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Nei min gode Hr. Vert, jeg har sandelig ikke faaet den endnu.

 &lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Ikke det? Det var da forbandet! Jeg veed, Gud hjelpe mig, ikke hvad jeg skal gjøre. Jeg har endnu idag en stor Sum at udbetale. Jeg er en forloren Mand, om De ikke hjelper mig. (Græder.) Ak Hr. Løve ! Det er, Gud straffe mig, Uret af Dem at sætte en skikkelig Mand i saa stor Forlegenhed!

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Saa for en Ulykke! Nu græder han med. Fy skam Dem, Hr. Sering! Er det omstændigt for en Mand at græde for en saadan Bagatel? De er Deres Penge sikker nok.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Ja det kan vel være, men det er mig Fanden ikke ligegyldigt, enten jeg faaer dem idag eller om et Aar. Om De endda kunde give mig nogen Sikkerhed derfor?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hvad Sikkerhed skal jeg stille Dem her, hvor jeg er fremmed? Det er mig jo meget lettere at skaffe Dem Pengene selv, end Sikkerhed.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Saameget bedre! Betal mig da Pengene ud!

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
De skal faae dem, siger jeg Dem endnu engang, men De maa give Tid, indtil jeg selv faaer dem.

 &lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Ja det er sgu en deilig Trøst, den.


&lt;center&gt;Ottende Scene&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''Eduard. Sering. Henrik''' kommer med alle tretten Hatte og syv Huer bundne i en Snor, som han bærer over Ryggen. I Haanden har han Eduards Reisehue.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
See der, Herre, er Deres gamle Nathue, som De forlangte.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(idet han tager Huen).&lt;/center&gt;
Hvad skal den Anstalt sige?

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ak Herre Gud! det er bare til Tidsfordriv. Jeg vilde kun vise Herren den nydelige Gruppe. See bare, den hvide Hat i Midten, og de tolv sorte der omkring, den hele Pyramide garneret med syv Huer. Det er Skade, det ikke er Nathuer.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Havde jeg paa det Samme min Stok ved Haanden, saa skulde du faae Svar som forskyldt.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Nei Fanden heller! Hvad skal det betyde?

 &lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Det skal jeg sige Dem, Hr. Vert! Vi vil hænge denne Indretning under Loftet istedenfor Lysekrone; thi der seer dog saa blot og bart ud i Deres Værelser.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hold Mund, Slyngel, og gaa din Vei! — Nei, bliv et Øieblik. (Halv sagte til Sering.) Hør, De seer jeg er i Besiddelse af endeel Hattemagerarbeide. Jeg er kommen dertil paa en egen Maade, jeg kan nu ikke godt sige Dem hvorledes, men ligemeget, det er min Eiendom. De ønskede jo Sikkerhed for Deres Tilgodehavende. Jeg vil overlade Dem disse Varer. De indseer vel, at der stikker flere Penge i denne Samling, end Deres Regning beløber sig til. Der er tretten Hatte og syv Huer; behag at tælle. — Nu, hvad siger De? — Eller vil De hellere modtage dem i Betaling, og qvittere for Regningen?

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Ja, det er rigtigt. Tretten og syv, alle splinternye, som om de vare blæste ud af Boutiken. Nei i Betaling ønsker jeg dog just ikke at tage dem, for jeg veed paa min Sjæl ikke, hvorledes jeg skulde ampligere dem. Men i Pant, i Sikkerhed for mit Tilgodehavende, ja det kunde lade sig høre. Nu saa vil jeg da med Taknemmelighed modtage denne udsøgte  Samling, og opbevare den, indtil De har faaet Deres Vexel.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Det var mig egenlig kjærere, om De vilde afkjøbe mig det Hele.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Nu, det kan vi jo altid tales nærmere ved om.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Henrik, bring Hattene ind i Hr. Serings Stue.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Hvad med Synden kommer, med Sorgen forgaaer.


&lt;poem&gt;Mel. Menuetten af Don Juan.

1.
&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Nu skal De ha’ saamange Tak!
Bliv dog ei vred for Dette!
Her kommer alskens Rakkerpak;
Hvo kjender de Honnette?

2.
&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Ja De har ganske Ret, Hr. Vert!
Man være maa forsigtig.
Let kan man saae en dygtig Snert.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Ja vist, den Ting er rigtig.

 3.
&lt;center&gt;Henrik (til Eduard).&lt;/center&gt;
Nu er den hele Hatterad
Spiist op i dyre Domme:
Lad mig Dem sige Tak for Mad;
Min Herre, vel bekomme:

4.
&lt;center&gt;Eduard og Henrik (til Sering).&lt;/center&gt;
Tænk dog, nu er den Hatterad
Spiist op i dyre Domme:
Lad os dem sige Tak for Mad!&lt;/poem&gt;

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Min Herre, vel bekomme!
&lt;center&gt;(Han aabner Døren for Eduard og Henrik, som gaae ind.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Niende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Sering. En Dreng''' med et Brev i Haanden. Siden: '''Billing'''.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Drengen (ganske forpustet).&lt;/center&gt;
Hr. Kjøbmand Billing! Hr. Kjøbmand Billing! er han ikke her!

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Hvad er paafærde?

&lt;center&gt;Drengen.&lt;/center&gt;
Der er kommet et Brev med Postsmakken til  Hr. Kjøbmand Billing, og det har den grueligste Hast dermed. Madamen sagde, at han var her.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Ja det er han ogsaa. Giv mig Brevet, jeg skal flye ham det.

&lt;center&gt;Drengen.&lt;/center&gt;
Nei det tør jeg ikke, jeg skal levere det i hans egne Hænder.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(raaber ind i Vertshuset).&lt;/center&gt;
Hr. Billing! her er En som vil tale med Dem.
&lt;center&gt;(Billing kommer ud.)&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Drengen.&lt;/center&gt;
Jeg skal hilse fra Madamen, og flye Husbond et Brev, som er kommet i dette Øieblik med Smakken.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Skam saae jeg, om jeg vidste at Smakken var kommen! Mon den ingen Gjæster skulde bringe mig?

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Hils og siig, det er godt, og at jeg kommer hjem til Theevand.
&lt;center&gt;(Drengen gaaer.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Nu hvad mon det kan være?

&lt;center&gt;Billing (læser).&lt;/center&gt;
”Til velbyrdige Hr. Jonas Billing, velmeriteret  Kjøbmand i Korsør; manu mea propria,” det vil sige, i egne Hænder; ”cito, cito, cito,” det vil sige, med den størst mulige Gesvindighed at besørge. (Aabner Brevet.) ”Nyborg den 1ste Juni.” — Ah det er fra min Correspondent i Nyborg. Han pleier gjerne at lade mig vigtige Nyheder vide. (Læser sagte.) O Himmel, hvad seer jeg! Hjelp! Hjelp! Jeg faaer ondt! Jeg døer!
&lt;center&gt;(Han er lige ved at falde om, Sering griber ham, og fører ham hen paa Bænken ved Gjæftgivergaarden.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Guds Død ! her maa hurtig Hjelp! (Render hen til Hattemagerens og raaber derind:) Hovedvand! Hovedvand! Og en Barbeer! — Ak det er sandt, jeg gaaer sgu feil af bare Skræk og Besippelse. (Raaber ind ad sin egen Dør) Hovedvand! Og en Barbeer! Hurtig! Hr. Billing synger paa sit sidste Vers.


&lt;center&gt;Tiende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''De Forrige. Jørgen. Brandt'''. Gjæster og Opvartere. Brandt har endnu Aviserne i Haanden.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Hvad er det? Hvad er det?

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Hovedvand, siger jeg, Hovedvand!
&lt;center&gt;(Opvarterne løbe til alle Sider.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(kommer til sig selv).&lt;/center&gt;
Nei jeg vil intet Hovedvand have. Lad mig faae en Snaps, det er bedre.

&lt;center&gt;Sering (raaver).&lt;/center&gt;
En Snaps Bitter! Eller dobbelt Courage!
&lt;center&gt;(Man bringer Billing en Snaps.)&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(efter at have drukket den).&lt;/center&gt;
Ah det lindede!
&lt;center&gt;(Reiser sig.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Har De havt en ubehagelig Efterretning?

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Jeg tager inderlig Deel i deres Sorg.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Ak nei! Ak nei! jeg daanede af lutter Glæde.

&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Af Glæde?

&lt;center&gt;Billing (rørt.)&lt;/center&gt;
O mine Venner! Hvordan skal jeg skildre jer mine Følelser? Jeg kan næsten ikke tale. Ba — Ba — Ba — Ba — Baron Goldkalb kommer til Korsør.

&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Hvorledes?

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Nei nei, han ko — ko — ko — ko — kommer ikke.

&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Hvad nu?

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Nei nei, for han er aller-aller-allerede kommen.

&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Er det muligt!

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(rækker Brandt Brevet).&lt;/center&gt;
Læs selv, jeg er saa angreben, at jeg kjender ikke et Bogstav.

&lt;center&gt;Brandt (læser).&lt;/center&gt;
”Nyborg den 1ste Juni 1825. Høistærede P.M.! En ligesaa vigtig som væsenlig og vigtig Nyhed er arriveret. Hr. Baron von Goldkalb er arriveret, og gaaer til Korsør med Postsmakken i dette Øieblik, hvor han agter at tage ind til Herr Sering …”

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Hvad hører jeg!

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
”Endskjøndt han reiser over Land, saa foraarsages det, efter Forlydende, af den Grund, at Dampskibet ikke kan bære den store Qvantitet af det meget Sølv og Guld som han fører med sig i Mængde, eftersom  Postsmakken skal gaae 41 Gange frem og tilbage dermed. Han reiser incognito, og uagtet han ikke har villet give sig tilkjende, har man dog kjendt ham paa alle Steder ved den overordenlige Rutten med Penge og den ædelmodige Gavmildhed, hvormed han overalt har viist sig gavmild og ædelmodig. Han har vel Intet givet til de Fattige, men han har ophjulpet den indenlandske Industrie, ved allevegne at betale for alle Artikler ti Gange mere end Noget er værdt. Saaledes gav han ti Louis’dorer for en Hat i Assens...”

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Ak om det havde været hos mig, han havde kjøbt den!

&lt;center&gt;Brandt (vedblivende).&lt;/center&gt;
” … og her i Nyborg een Rigsbankdaler for et Glas klart Vand, som endda var temmelig muddret. Her glædede han kun en halv Time med sin Nærværelse, desværre; og uagtet han kom ved høilys Dag, var Byen dog ikke illumineret, thi eftersom det ikke var mørkt, vilde vi ret gjerne have gjort det; men deels kom han som en Nysen, deels gik han, ja man kunde næsten sige: som en Nysen; ja han gik endog værre end han kom, nemlig som Juleaften paa Kjellingen. Jeg faaer ikke Tid til at stride mere, jeg vil derfor blot i største Hast tilføie, at jeg herved har den Ære at give Dem Efterretning om denne  vigtige Efterretning. De frabedes at undskylde, at mit Brev er ganske vaadt” — (seer paa det.) nei det er saamænd tørt — (læser) ”men det skal afgaae saa varmt som det kommer af Pennen, og da jeg nu ikke har Strøsand ved Haanden, med hvilken jeg har den Ære at være for et Exempels Skyld Deres Velbyrdigheds allersomlydigste Tjener: Søren Tagerup, Speculant ved Hvalfiskefangsten i Nyborg.” — Nu mine Venner, hvad siger I hertil?

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Baronen vil tage ind til mig! Og jeg som ikke var forberedt paa denne Ære! Gesvindt! bring Alt i Orden! Gjør hele Huset istand til Baronen, paa Herr Løves Kammer nær. Jeg selv flytter ud af mine Værelser. Jeg kan boe i Kjøkkenet, eller i Stalden, eller paa Hønsehuset, ligesom det kan træffe sig. Hurtig, hurtig! her er ingen Tid at spilde. Hei det er sandt! Sæt Lys i alle Vinduer, vi vil gjøre det bedre end Nyborgerne. Hør veed I hvad, Mester Jørgen, I maa ogsaa illuminere. — Afsted afsted!
&lt;center&gt;(Gjæsterne og Opvarterne gaae.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Jeg iler hjem for at tage min Uniform paa. Dersom man turde lade Allarmtrommen gaae eller Stormklokken ringe, saa kunde man endnu faae Borgerskabet  samlet. Men jeg vil idetmindste skrabe sammen alle de Mennesker jeg kan finde.
&lt;center&gt;(Gaaer).&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Aa tag mig med ! Jeg kan hverken staae eller gaae.
&lt;center&gt;(Gaaer.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Ellevte Scene&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''Sering. Jørgen. Løve''' med '''en Dreng''', som bærer nogle Reiseklæder og en lille Vadsæk.&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Er det ikke her?

&lt;center&gt;Drengen.&lt;/center&gt;
Jo her er Gjæstgivergaarden. Der staaer just Verten.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Kan jeg faae et Værelse, Herr Vert?

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Et Værelse? Hvem er De?

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Hvad kommer det Dem ved? Jeg er, som De seer, en Reisende, og kommer fra Kjøbenhavn.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Ja saa maa De undskylde. Jeg har ikke Plads, hele Huset er optaget af en fornem Reisende, som ventes i dette Øieblik.

 &lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Ja saa er det ikke mere end billigt, at jeg trækker mig tilbage. Maa man spørge, hvem den høie Person er, ifald han ikke reiser incognito?

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Jo vist gjør han det, men mellem os sagt, det er Baron Goldkalb fra Frankfurt.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Er De fra Forstanden?

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Nei jeg er sandelig ikke.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Hvad skulde han gjøre her?

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Om Forladelse, De er nok født igaar, Herre! De læser vel ikke engang de tydske Aviser? Ha ha ha!

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Maa jeg da spørge Dem, om der ikke boer i Deres Huus en Hr. Løve fra Kjøbenhavn?

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Jo desværre for mig, thi han fylder kun Pladsen op til ingen Nytte ved denne kostbare Leilighed. Dersom han blot havde betalt sin Regning, saa skulde han snart faae Lov at fortrække. Men jeg har ikke Tid  at staae her og snakke. Farvel, min kloge Kjøbenhavner! (Gaaer.)

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Jo Herre, det er rigtignok sandt! Vi har Efterretning om Baronen. Han har kjøbt en Hat i Assens, og givet ti Louisd’orer for den. Ja jeg maa sandelig ind, og stille alle mine Hatte i Orden, for ifald han skulde ville have een endnu. (Vil gaae).

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Gud veed hvad det kan være for en Maskerade. (Til Jørgen.) Aa hør, inden De gaaer, kan De ikke gjøre mig den Tjeneste at sige mig, hvor jeg da kunde logere her i Byen?

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Her er saamænd ingen flere Vertshuse. Men hør, veed De hvad? Ifald De vil tage tiltakke hos mig, saadan som Leiligheden falder, saa skal De være velkommen.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Med Fornøielse, ifald De vil tillade mig at jeg maa vise mig erkjendtlig for Deres Uleilighed.

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Ja det kommer vi nok ud af. (Til Drengen.) Bring Herrens Tøi herind ! (Drengen gaaer derind). Vil Herren behage at opholde Dem et Øieblik her i Boutiken, saa skal Deres Værelse strax være færdigt. (Raaber:) Luise!

 &lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Tak! Jeg vil sætte mig her paa Bænken saa længe.
&lt;center&gt;(Sætter sig paa Bænken udenfor Boutiken)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Som De behager. (Raaber:) Luise! (Gaaer ind i Boutiken, Drengen kommer tilbage, og gaaer.)


&lt;center&gt;Tolvte Scene&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''Løve''' alene.&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(idet han reiser sig fra Bænken og træder frem.)&lt;/center&gt;
Altsaa der boer min Brodersøn, og har ikke betalt sin Regning. Man siger: hvem Gud skjænker Børn, skjænker han Sorger; man kunde lige saa gjerne sige: hvem han giver en Brodersøn, ham skaffer han Udgifter. Eduards Brev til mig har ret foruroliget mig; jeg tænkte, det var rigtigst at reise selv herned, for at erholde nøiere Efterretning om hans Tilstand. Han skriver om en Pige, som han har forelsket sig i, og for hvis Skyld han har gjort Opoffrelser, men han nævner hverken hvori disse Opoffrelser bestaae, eller hvem Pigen er. Jeg maa see alt Dette med egne Øine.


&lt;poem&gt;Mel. af Operetten La Romance: Belle cousine, un être aimable et doux.

                      1.
Hvis man kan troe hvad ofte nok er sagt,
En Onkel pleier let forglemme,
At han har dyrket Kjærlighedens Magt,
Og lyttet til Musernes Stemme.
Han bliver barsk, bliver vranten og sær,
Vil for hver Ungdoms-Daarskab skjænde:
At dog en anden Sort af Onkler er.
Sig vise skal ved Farcens Ende.

                      2.
Skjøndt jeg er Onkel, ung er dog min Aand;
Jeg har ei glemt min Ungdoms Dage,
Dengang jeg gik i Amors Ledebaand,
Og søgte forgjæves en Mage.
Den Tid var spildt, derfor tænker jeg paa
At huldt forene disse Tvende:
Vist nok, at jeg en Onkel er som Faa,
De vidne skal ved Farcens Ende.&lt;/poem&gt;

Men hvad er dog det for en mærkværdig Figur, som der kommer anstigende? Nu troer jeg sandelig, at den goldkalbste Maskerade begynder.


&lt;center&gt; Trettende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Løve. Salomon Goldkalb'''. Han er klædt i en Sølvmors-Dragt. Paa Hovedet har han en hvid Nathue, i Haanden en Stok med Messing-Knap. &lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(slaaer med Stokken ud i Coulissen).&lt;/center&gt;
Ja ich skal Gott strafe mig lære jer mores, I verfluchte Gassenjungen! Kan I inte lade en stille Mand gaae in Frieden? — Ach mein Herr! Wollen Sie nicht meine Salvegarde sehn? Die Gassenjungen schmeißen mich mit Roth.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Men seer jeg ret? det er jo Salomon Goldkalb fra Hamborg!

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ist’s die Möglichkeit? Det er Hr. Leve fra Kefenhavn, som ich har den Ehre at tale med. Ach vi har sgu gjort mangen Handel mit enander.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Og husker jeg ret, saa har jeg endnu nogle og tredive Daler tilgode hos Dem.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ach det husker De bestimmt feil i!

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Nei saamænd gjør jeg ikke. Jeg har vist endnu Obligationen.

 &lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ach waih mir! Hvor skulde ich tage de Penger fra? Ich bin ein ruinirter Mann! Ich habe keinen Heller mehr! Alles verloren!

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Hvad vil De da her?

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Gott im Himmel! Ich will see Kefenhavn engang endnu, inden ich deer, och om muligt fertjene der en Par Daler. Ich er gaaet den ganske Vei paa min Fod, Gott strafe mich wenn es nicht wahr ist. Ich har handlet med Benderne po Landet, und har dem keft deres gamle Silfpenger af, und Pigerne deres fergildte Mützer.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Det var vist en god Handel.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Als ich soll glücklich seyn und gesund bleiben! Ich habe nicht so viel verdient als das trockne Brod. In Odense er ich blesen bestohlen, niederträchtig bestohlen.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Men hvad betyder denne Dragt?

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ich har Gott strafe mich ingen anden, denn alle  mine gamle Kleer er stohlen fra mich. Ich hatte keft denne in Rendsburg af en Mand, som har den brugt paa en Maskerade; ich troer han stellte Apollo vor i den unterbrochene Opferfest, eller Kongen af Brasilien i: Stakket Dands er snart sprungen.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Gik Apollo og Kongen af Brasilien ogsaa med Nathue?

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Schweigen Sie still! Ich ärgre mich. Min Hat er mig blæst af Hovedet paa Postsmakken; es war ein gewaltiger Storm und ein ganz neuer Hut, som ich essen havde tustet mig til in Assens. Ach ich kann Dem fersichre, daß ich har haft so mange Malheurs von Unglück paa den vermaledeite Reise, at ich min Seel kan gife Stof til en heel Schicksals-Tragödie. Heren Sie mal zu und schaudern Sie, wenn Sie Courage haben, ich will es Ihnen verzählen. 


&lt;poem&gt;Mel. af Azemia: Aussitôt que j’aperçois.
                   1.
Ich wohnt’ in Odense bey Holk, 
Die Leut’ er meget vakkre. 
Da kam der En as Dereses Folk, 
Und vilde mit mir schackkre. 
Det tidlig var, men Morgenstund’ 
Ei altid bringer Gold im Mund’.
Ich lag im Bett, mich rolig strachte,
Sorglos, und an nichts Beses dachte.
Doch fer ich mich fersaae, han neer
Zur Treppe war mit mine Kleer.

                  2.
Nun sprang ich splitternackend op,
Men han var uden Døre;
Ich hatte Schjorten po min Krop,
Und weiter nichts, ich schwöre.
Zum Glück lag noch min Silfmoors-Tracht
Im Koffer zierlich eingepackt.
Den trak ich po, gik over Vandet,
Men midt po Belten reent forbandet
Mich Vinden tog i Nakken fat,
Uno fløiten gik min Silkehat.

                 3.
&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Dit Uheld, stakkels Mand, er stort,
Jeg meget dig beklager.
En Hat kan du dog let faae gjort;
Her boer en Hattemager.
Viis dig mod Skjæbnen som en Helt!

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ach waih mir! Denn ich hab’ kein Geld.

 &lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Hvad den dig koster, jeg betaler.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ist’s möglich?

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
              Der er ti Rigsdaler.&lt;/poem&gt;

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ja Leven er et edelt Dyr, 
Und De, min Herr, en prächtig Fyr.
Gott im Himmel! Ich skal Dem vel engang fergjælde for al Deres Godhed imod mig.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Hvad for Noget? Vil De ovenikjøbet forgjælde mig?

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ja ich mener, ich will es Ihnen vergelten.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Men siig mig, har De aldrig før været i Korsør?

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Nei aldrig. In gamle Dager ging ich immer mit den Paketboot. Men mit de nie Dampfschiffe will ich mig inte indlade; den der Dampf er akkerat som Pulver; han springer i Luften mit en Knald.

 &lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Ja naar De ikke har været her før, saa vil De snart faae Øinene op. De skal see, De vil finde her en Modtagelse, som vist aldrig før er mødt Dem.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Gott steh’ mir bey! Was soll das heißen?

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
De veed altsaa ikke, hvor gunstig man her er stemt mod Folk af Deres Nation?

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Was sagen Sie mir da?

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
De vil snart faae det at see. Ifald der skulde blive skudt med Kanoner, saa er det til Ære for Dem.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Das verbitte ich mir, ich habe das Kanonenfieber.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Skulde Byen blive illumineret, skulde der blive givet Dem Serenader, o.s.v., saa lad Dette ikke forundre Dem, thi det er, om ikke til Deres Fordeel, saa dog til Deres Ære.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Aber ich bitte Sie um Gottes Willen, Wie gaaer  den Ting til? Po andre Stellen har de jo villet stege und brenne uns, und hier ....

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Stille! Jeg hører Folk komme. Jeg kan ikke sige Dem mere. Lad, som De ikke kjender mig, jeg vil gjøre ligesaa ved Dem.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ach Hr. Leve, verlassen Sie mir nicht! Ich zittre over al den Ehre. Heren Sie mal, en Ord unter uns. Det er dog vel inte Frimureri? Von die Maisons, meine ich.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Vær ubekymret og stol paa min Beskyttelse, ifald De skulde behæve den. (Gaaer ind til Hattemagerens.)

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Er ist schon fort. Was soll ich thun? Na, Hr. Løve ist en ehrlicher Mann, er will mich gewiß nicht anführen. Ich kann ja die Komödie en bischen ansehen; vielleicht ist was dabei zu profitiren.


&lt;center&gt;Fjortende Scene&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;'''Salomon. Brandt''' i Borger-Uniform. '''Billing''' i Skoe, med flad Hat under Armen, og med Bouquet i Brystet.&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Jeg tør bande paa, han er der allerede.

 &lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Ja der er ingen Tvivl om; og han er Gud straffe mig klædt i Sølv.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Ja sagde jeg det ikke nok?

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Nu maae vi til at tydske.

&lt;center&gt;Salomon (afsides).&lt;/center&gt;
Nun geht’s schon los.
&lt;center&gt;(Billing og Brandt bukke i Afstand, Salomon nikker ad dem med en mistænkelig mine.)&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Höchstehrte Hr. Baron!

&lt;center&gt;Billing (afsides til Brandt).&lt;/center&gt;
Det er galt! (Til Salomon.) Hochgeborenster Hr. Baron!

&lt;center&gt;Salomon (afsides).&lt;/center&gt;
Sapperment! Sie haben mich schon zum Baron gemacht.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Unsere Frohheit ist gränzelos …

&lt;center&gt;Brandt (afsides til Billing).&lt;/center&gt;
Det er galt! (Til Salomon).&lt;/center&gt; Die Ehre von Seiner Gegenwärtigkeit …

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Tal De kun Danske! Ich ferstaaer Deres Sprog.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Er det muligt …

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Saa stor en Naade …

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ich har den lært paa Sprogø, wo ich maatte gaae in Land for den contrarie Vind. Den Ø hedder Sprogø, fordi man der beginner at studere Sproget.

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Hvilket Nemme maa ikke Hr. Baronen have!

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Det smerter os at høre, at Hr. Baronen har havt en ubehagelig Overfart.

&lt;center&gt;Salomon (afsides).&lt;/center&gt;
Ich glaube, Gott strafe mich, daß sie mich mit meinem Namensvetter in Frankfurt verwechseln. (Høit.) Ja den var so so.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Men vil Hr. Baronen staae her paa Gaden? Behager De ikke at træde ind i Vertshuset?

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Det hele Huus er til Deres Befaling.

 &lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Den hele Huus der?

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Ja Hr. Baron!

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Det er en smuk Huus.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Behag at træde ind.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Na, warten Sie nur. Ich maa ferst ind til den Hattemager for at keve mich en ni Hat.

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Hei Mester Jørgen! Mester Jørgen!

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Baronen vil kjøbe en Hat hos Dem.


&lt;center&gt;Femtende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''De Forrige. Jørgen'''.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Allerunderdanigste Tjener! O hvilken Lykke for mit ringe Huus! Vil Hr. Baronen gunstigst umage sig ind i Boutikken. (Afsides). Jeg er sikker paa mine ti Louisd’orer.
&lt;center&gt;(Salomon gaaer derind, Jørgen følger efter.)&lt;/center&gt;

 &lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Lad os imidlertid give Sering Efterretning.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Ja hurtig, hurtig!

&lt;center&gt;Begge (raabe).&lt;/center&gt;
Hr. Sering! Hr. Sering!

&lt;center&gt;Sextende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Brandt. Billing. Sering''', latterlig pyntet.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Hvad er det? Er han kommen?

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Ja gu er han saa, og De har forsømt at tage imod ham.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Hvad for Noget? Hvor er han da?

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Vær kun rolig, han er blot gaaet ind at kjøbe sig en Hat hos Mester Jørgen.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Er det muligt! (Raaber). Heida! Alting i Orden! Stik Bollerne paa Suppen! Og naar jeg giver Tegn, saa lad Trompeterne blæse op!

 &lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Jeg og Hr. Billing vare de Første til at complimentere ham. Vi saae vist Hver en Gulddaase.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Ja med Ducater i.

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Eller idetmindste med en Snuus fra Frankfurt.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Man mærker nu altid paa jer, at I er Tobaksspinder. Naar I har Uniform paa, saa maa I reent glemme alle Tobacksnykker.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Naa hvordan er han at tale med?

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Særdeles naadig!

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
En charmant Herre!

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Og han taler Dansk …

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Som En af os taler Tydsk!

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Stille! han kommer!

 &lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Giv Agt! Retter eder!
&lt;center&gt;(De trække sig ærbødigen hen mod Vertshuusdøren).&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Syttende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''De Forrige. Salomon. Jørgen'''.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Det ger mich sgu ondt, at ich har ham den Uleilighed gjort. Men ich kan ingen sorte Hatter bruge. Ich muß einen weißen habe. Han seer det ja vel ind: ich bin so weiß angezogen Wie die Unschuld, und die Unschuld verträgt keinen Flecken, und ich kan inte ferdrage sodanne sorte Contraster paa min Hoved.

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Det er da ogsaa som det var forhexet, at jeg just skulde sælge min eneste hvide Hat for lidt siden.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ja det er verhext, det er verhext, men was soll ich dabey thun? Es geht mich nix an.

&lt;center&gt;Jørgen (afsides).&lt;/center&gt;
Jeg troer dog, jeg veed et Raad: Hr. Løve overlader mig vel den hvide Hat, som han kjøbte af mig. (høit.) Dersom Hr. Baronen blot vilde have den Naade at vente et Øieblik, blot saalænge til De har spiist, saa skal de faae en hvid Hat, som er i Arbeide, og som skal være færdig inden et Qvarteer.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Nun ja, solange kan ich noch see det an. Vil han da sende mig den over po Huset?

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Skal ikke manquere.

&lt;center&gt;Sering (nærmende sig).&lt;/center&gt;
Inderlig føler jeg mig smigret over, at Hr. Baronen vil unde mit ringe Huus Deres Næring.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Men det ger ham Ferneielse, so er det mig en Ferneielse.

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Fortræffeligt svart!

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Altid et pikant Svar ved Haanden

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Naar Baronen befaler at gaae til Taffels, saa er den serveret.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ja, je eher je lieber, denn ich bin so hungrig at Tarmene mig skrige.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(raaber ind i sit Huus).&lt;/center&gt;
Heida Musikanter, spil op!
&lt;center&gt;(Trompeter indenfor.) &lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Salomon (afsides).&lt;/center&gt;
Potz Wetter! Es ist kein Zweifel dran, sie verwechseln mich mit meinem Namensvetter i Frankfurt.
&lt;center&gt;(Salomon, Sering. Brandt og Billing gaae ind.) &lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Jørgen (alene).&lt;/center&gt;
Ja saadan skal det være. Min Datter maa gaae over til den unge Hr. Løve, og bede ham derom. For hendes Skyld gjør han det nok.
(Gaaer.)

&lt;center&gt;Attende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Eduard''' kommer ud af Vertshuset. Strax efter: '''Henrik'''.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hvilken Hurlumhei ! Det er ikke muligt at holde ud derinde. De sige, at Baron Goldkalb fra Frankfurt er kommen, og at de til Ære for ham maae vende op og ned paa hele Huset.

&lt;center&gt;Henrik (kommer).&lt;/center&gt;
Herre, jeg har et ypperligt Raad at give Dem.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Nu, og det er?

 &lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Her er kommen en forbandet rig Jøde hertil …

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Jeg har hørt det.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ja men har De hørt, at han er kommen fra det Indre af Afrika, og har over tredive Kameler med sig, ladede med Guld og Ædelstene?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Nei det har jeg rigtignok hverken hørt eller seet.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Til end ydermere Bekræftelse maa Herren vide, at han er kulsort som en Morian.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hille den sorte Jøde!

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Han exstimerer Penge ikke mere end om det var Snavs. I Assens har han givet tusinde Rigsdaler for en Hat, som ikke var fem værd.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Og du troer virkelig paa disse Ammestuefortællinger?

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Det er ganske vist, jeg har selv seet Hatten.

 &lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Ja hvad beviser det?

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Hvad det beviser? Jeg kunde jo ikke have seet Hatten, naar den ikke var der.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Et ypperligt Beviis!

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ja Herre, skjøndt jeg ikke har studeret, kan jeg dog gjerne føre et Beviis, men jeg er ingen Tingstud, jeg vil være ærlig, og tilstaae, at jeg dog rigtignok ikke har seet Hatten.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Aa det er saamænd ligemeget.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Jeg har vel ikke seet Hatten, thi den var blæst fra ham paa Beltet, men jeg har derimod, saa vist som jeg staaer her, hørt En af Gaardskarlene fortælle, at han selv har seet Nathuen, som Jøden tog paa, da Hatten blæste af ham.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Ja det er en anden Sag. En af Gaardskarlene har seet hans Nathue; altsaa maa han have givet tusinde Rigsdaler for en Hat i Assens. Er det ikke saa, at du mener?

 &lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Jo, og det veed jeg, er ligefrem.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Du er selv en Nathue, og jeg veed ikke, hvor jeg faaer Taalmodighed fra til at høre paa din Pølsesnak.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Vil Herren da ikke høre mit Raad?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hvis det ikke er bedre end dine Beviser, saa forskaan mig for det.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Da kan jeg forsikkre paa, at det er meget godt. Herren kunde jo altid høre det. Gjør det ikke Ondt, saa gjør det heller ikke Godt.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Ja det er just det, jeg frygter for.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Nei jeg fortalte mig, jeg vilde sige: gjør det ikke Godt, saa gjør det heller ikke Ondt.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Saa siig da hvad du har at sige, men fat dig i Korthed.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Herren skulde' aabenbare sig for den rige Jødetamp, og bede ham om hundrede tusinde Rigsdaler. Saa var vi ude af vor Knibe, og havde endda Noget tilovers.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Ha ha ha! Slap det saaledes ud!

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ja ja, det er ikke saa dumt endda. Han siger saamænd ikke Nei, han afstaaer ingen Begjæring.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Nu har jeg gjort dig den Tjeneste at høre dit Raad; gjør mig nu den Tjeneste at gaae din Vei.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(trækkende sig tilbage).&lt;/center&gt;
Herren maa ikke blive vred. (Nærmer sig igjen.) Ifald De synes at hundrede tusinde er en altfor grov Begjæring, saa kunde De jo bare bede om et Par Millioner; det kan da ikke rungenere ham.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Pak dig!

&lt;center&gt;Henrik (paa Knee).&lt;/center&gt;
Aa Herre! For Guds Skyld! saa bed ham i det mindste om to hundrede Rigsdaler. Saa komme vi ud af det til Nød. Vi skylde hundrede paa Vertshuset, og med det andet Hundrede kan vi komme til Hamborg, og faae Forstærkning.

 &lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
For sidste Gang, gaa din Vei!
&lt;center&gt;(Henrik springer op og løber ud.) &lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Eduard (alene).&lt;/center&gt;
Naar jeg ikke vidste det bedre, saa maatte jeg troe, at den Skjelm vilde gjøre Nar af mig.


&lt;center&gt;Nittende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Eduard. Luise.'''&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(uden at see Eduard).&lt;/center&gt;
Det er en slem Commission, min Fader har givet mig. Jeg skjælver som et Espeløv. Hvad maa den fremmede Herre tænke, naar han hører, at jeg vil tale med ham? Og mon jeg vil være istand til at skjule for ham hvad jeg har gjort mig saa megen Umage for at holde hemmeligt? Jeg vil see at faae fat paa En af Tjenerne, og lade ham kalde herud. Hvad vil han tænke, naar han seer, det er mig! (Idet hun vil gaae, møder hun Eduard.) Gud! der er han jo!

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Er det over mig, Jomfru, De bliver saa forskrækket?

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Nei! tvertimod! Det er netop Dem, jeg søger.

 &lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
De vil tale med mig? Hvilken gunstig Stjerne tør jeg tilskrive denne Lykke?

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Jeg har en Bøn til Dem.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
En Bøn? Den er allerede opfyldt, thi De vil vist ikke bede mig om Noget, som er mig umuligt.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Nei det er langt fra! Det, jeg vil bede Dem om, er Dem let muligt.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hvor vil jeg være lykkelig ved at kunne vise Dem en Tjeneste! Men Lige for Lige! De maa vide at ogsaa jeg har allerede længe gaaet med en Bøn paa Læberne, en Bøn som kun De kan opfylde, De og ingen Anden.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Maa jeg høre hvad det er?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Vær saa god, siig De først Deres Begjæring, siden kommer jeg med min.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Jeg er ganske forlegen derved; det er saadan en underlig Begjæring.

 &lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Troer De, jeg er mindre forlegen ved min? Underlig er den vel ikke, idetmindste synes den mig ikke saa.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Ja saa maa De først sige mig Deres; det vil give mig Mod til at komme frem med min.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Velan, jeg vil forsøge det.


&lt;poem&gt;Mel. Reposons nous ici tous deux.
                    1.
Det, som min Læbe stammer svagt,
Har dig forlængst mit Øie sagt.
O hvis du kjender Elskovs Magt,
Saa veed du hvad jeg har at sige!
Lyt kun til al Naturens Rige:
Hør, Fuglen synger det i Qveld,
Hør det i Luft, i Kildevæld!
Og du vil spørge mig endnu?
Du veed det, du veed det!
Min Hemmelighed kjender du.

                    2.
&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Det, som din Læbe stammer svagt,
Har mig forlængst dit Øie sagt.
O hvis du kjender Elskovs Magt,
Saa veed du hvad jeg har at svare!
Hvad kan jeg meer dig aabenbare?
Lyt til hver Klang i Skov og Krat!
Ved lysen Dag, ved mørken Nat!
Og du vil spørge mig endnu?
Du veed det, du veed det!
Min Hemmelighed kjender du.

                     3.
&lt;center&gt;Begge.&lt;/center&gt;
Hvad du mig sagde huld og øm,
Alt længe var mit Hjertes Drøm;
Jeg hørte det i Luft, i Strøm;
Tidt spurgte jeg derom i Dalen,
Og Svaret gav mig Nattergalen.
O men du selv nu svarer mig!
Huldt toner det: jeg elsker dig!
Jeg vil ei spørge meer; o nei!
Jeg veed det, jeg veed det!
Din Hemmelighed kjender jeg.&lt;/poem&gt;

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Min Luise! O hvor længe har dette Øieblik været mit Hjertes uafbrudte Ønske! Men jeg vovede neppe at haabe paa det. Den Kulde, som du viiste mig, den Ligegyldighed, jeg troede at spore hos dig …

 &lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Jeg troede, De vilde kun have mig tilbedste. Det forekom mig saa besynderligt at De saa ofte kom ind i Boutiken, og kjøbte saa grumme mange Hatte.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Jeg veed det, jeg bar mig taabelig ad.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Nei det vil jeg ikke sige. Men jeg troede, De var en rig Herre, som det ikke kom an paa at kaste Penge bort, naar han derved kunde have en stakkels Pige til Nar, og mit Hjerte sagde mig, at det ikke kunde være mig ligegyldigt, om De forlod mig lige saa uventet som De var kommen.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Jeg forlade dig, min Luise! Nei aldrig! Og for at give dig et Beviis paa Redeligheden af mine Hensigter, saa viid, at jeg nu ikke længer vil reise udenlands, som jeg først havde bestemt mig til. Jeg vender tilbage til Kjøbenhavn, og henter min Onkels Samtykke til vort Ægteskab.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Mener De det virkelig?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Ved Alt hvad helligt er! Men siig Du til mig, og lad dette Kys …

 &lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Nei, hvad tænker De paa! Her paa offentlig Gade! Vor lille By vilde jo have Stof til Samtale i hele Maaneder.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Du har Ret. Lov mig da blot at du vil sige Du til mig.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Jeg vil gjøre mig Umage derfor. Og nu, Tjenerinde indtil videre! (Vil gaae.)

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Luise! Bliv dog! Du havde jo en Begjæring til mig.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Gud! det er sandt! Jeg glemmer reent mit Ærinde. Det er Deres Skyld, De har gjort mig forstyrret i Hovedet.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Jeg vil udsone min Brøde med tusinde Kys paa disse Hænder.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Bevares! Det gaaer ikke an. Jeg tør ikke staae her længere. Altsaa to Ord saa gode som hundrede: Den fremmede Baron, som boer derovre, vilde kjøbe en hvid Hat hos min Fader; men da han har solgt Dem den sidste, han havde, saa beder han Dem om at være saa god at overlade ham den igjen; han vil  gjøre Dem en ny, eller give Dem Deres Penge tilbage. Ikke sandt? De gjør det, maaskee for min Skyld? Og vil De være meget artig, saa bringer De den maaskee selv over; saa faaer jeg Dem at see med det Samme; jeg troer, jeg har endnu Et og Andet at sige Dem. Farvel! De behøver ikke at svare mig; jeg vil intet Nei høre af Deres Mund.
&lt;center&gt;(Gaaer).&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Eduard (alene).&lt;/center&gt;
O min Gud! Det Første, hun beder mig om, skal jeg ikke være istand til at opfylde! Den fordømte Hat! den staaer i Pant hos Verten tilligemed alle de andre. Hvilken Djævel fristede mig til den Handel! Men hvor kunde jeg vide? … Dog der falder mig et Middel ind. Ja jeg vil følge Henriks Raad. Hr. Goldkalb maa laane mig hundrede Rigsdaler. Jeg vil gaae derind — dog nei, det gaaer ikke an; han sidder tilbords. Nei jeg vil skrive ham et Par Ord til, og lade Henrik give ham dem, naar han er staaet fra Bordet.
&lt;center&gt;(Tager sin Portefeuille op, sætter sig ved Bordet uden for Vertshuset, og skriver et Brev.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Tyvende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Eduard. Henrik'''.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(som lægger Brevet sammen, og skriver uden paa).&lt;/center&gt;
Saa, nu er det gjort! Ja det vil sikkert lykkes.  (Seer Henrik, og springer op, og omfavner ham.) O Henrik ! kjære Henrik! Dit Raad er fortræffeligt. Jeg har skrevet til Goldkalb om Penge. Bring ham dette Brev, saa snart han er staaet fra Bordet.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Naa seer De, Herre, den Plan var ikke saa gal? Først blev De vred, men nu indseer De dog selv . . . .

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
O jeg vidste ikke den Gang hvad jeg nu veed!

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Hvad da?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Ingen Ting! Besørg nu bare ordenlig din Commission, du skal nok blive belønnet derfor.
&lt;center&gt;(Gaaer ind i Vertshuset.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Henrik (alene).&lt;/center&gt;
Seer man Det? Først vrager man mine Raad, og siden tager man dog tiltakke med dem. Nu gad jeg nok vide, om min Herre har fulgt mit Raad i dets hele Omfang. Mon han ogsaa har forlangt de fulde hundrede tusinde? Nei jeg er bange for, at en falsk Beskedenhed har forført ham til at slaae Noget af. (Trompeter inde i Vertshuset.) Hille en Ulykke! Nu staaer Jøden fra Bordet. Jeg maa passe mit Snit. Jeg tænker vel, han giver mig Drikkepenge for mit Ærinde.
&lt;center&gt;(Gaaer.) &lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Een og tyvende Scene&lt;/center&gt;
Borgere, latterlig pyntede, nogle i Uniform, komme farende ind med deres Koner og Børn, og med Musikanter i Spidsen, og stille sig udenfor Vertshuset.

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;Mel. Bombelles Vals, 1ste Reprise.
               1.
Held Held Held os! En Folkefest!
Gold-Gold-Goldkalb, den høie Gjæst!
Nu nu nu lad os vise ham
At vi kan prise ham
Alle som bedst.

               2.
Flet-flet-fletter en Borgerkrands!
Spil-spil-spiller en lystig Dands!
Stort stort stort jer betaler han,
Hundrede Daler han
Giver tilmands.

               3.
Vi vi vi skal min Salighed
Nok nok nok faae hans Pung paa Gled.
Jo jo jo vi skal plukke ham,
Om vi saa hugge ham
Rødderne ned!

               4.
Ja ja ja vort Korsør det kan
Vist vist vist som hvert andet Land
Godt godt godt bruge Pengene;
Vi ere trængen’e
Til dem forsand!

               5.
Lad lad lad dem i Kjøbenhavn 
Ei ei ei saae det hele Gavn!
Vi vi vi ta’er Avancerne,
Lad saa Financerne
Lide det Savn!&lt;/poem&gt;


&lt;center&gt;To og tyvende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''De Forrige. Brandt.'''&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Fy for en Ulykke! Er I fra Forstanden? Er det en Vise at synge? Om I ogsaa tænke saadant Noget, saa burde I dog være saa kloge ikke at sige det. Jeg haaber med Guds Hjelp, at Baronen ikke har forstaaet et Ord af hvad I sang. Han kommer strax herud; lad mig saa see, I bære jer fornuftig ad. Og i samme Øieblik han kommer, saa gjør som jeg har sagt jer! Istemmer den Sang, som hiin store Digter har skrevet til Melodien af den gode, gamle, velbekjendte, patriotiske Tappenstreg; det er det meest passende Stykke, hvormed vi kan opvarte saadan en Mand. Hei begynd, begynd, Baronen kommer!


&lt;center&gt;Tre og tyvende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''De Forrige. Salomon. Billing. Sering.'''&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;'''Chor'''.&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;        Mel. Tappenstreg.

Velkommen, store Mand, hertil!
Velkommen, velkommen til Staden vær!
Med Trommer og Piber og Sang og Spil
Vi hilse Dem paa Gaden her.
De Store komme til os Smaa;
Men det er Skam at De skal staae!
Nei, vær saa god at sætte Dem ned,
Thi Visen varer en Evighed.&lt;/poem&gt;

&lt;center&gt;Salomon (til Choret).&lt;/center&gt;
Stille! stille! Det er sgu meer end nok! Ich kan inte tole den Støi af Instrumenter und Trommer und Piber i min Hoved. Ich ger inte noget af Rossini. Han er so fertærsket.
&lt;center&gt;(Musiken begynder igjen.) &lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Brandt (til Choret).&lt;/center&gt;
Stille! Stille! For Fanden! Baronen vil ikke høre Mere.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(til Sering, Brandt og Billing).&lt;/center&gt;
Ja mine Venner, ich skal see hvad ich kan gere. Ich mutz ferst gere min Regnstab op, und wat ich  faaer tilovers, det skal ich sætte in Deres Tobaksavl, in Deres Lisespinderi und in Deres Faaresteveri. (Tager Eduards Brev frem.) Her fik ich even en Ansegning om hundert Daler, det er nu en Pagatel. (Afsides.) Der Brief ist Eduard Leve unterschrieben; ich muß mit Herrn Leve darüber sprechen. (Høit.) Ich kommer strax igjen; ich vil kun ind til Hattemageren, und here, om min Hat er fertig. Ich schäme mich, Gott strafe mich, at staae mit Nachtmuße in sodan en Folksfersamling.
&lt;center&gt;(Gaaer ind til Hattemagerens.) &lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Naa det gik saamænd bedre end jeg havde troet. Baronen er endnu ganske naadig, nagtet alle de Dumheder, som I have begaaet i hans Paasyn.


&lt;center&gt;Fire og tyvende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''De Forrige. Løve'''. Strax efter: '''Henrik'''.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(afsides, idet han læser Eduards Brev).&lt;/center&gt;
Det er fra min Brodersøn! Den Fusentast! Hvilken Ubesindighed! Dog, jeg vil endnu en kort Tid være Vidne til denne Maskerade. Jeg vil lægge to hundrede Rdlr. i Brevet, og lade Salomon flye ham det.
&lt;center&gt;(Gaaer ind igjen.) &lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Henrik (kommer).&lt;/center&gt;
Mon Jøden ikke skulde give mig Svar? Jeg vil stille mig her, saa mit Liberi kan falde ham i Øinene naar han kommer.


&lt;center&gt;Fem og tyvende Scene&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''De Forrige, undtagen Løve. Salomon. Jørgen'''.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Salomon (til Jørgen).&lt;/center&gt;
Ja ja min Ven, nær Hatten er fertig, so faaer ich den und damit Basta!

&lt;center&gt;Jørgen (afsides).&lt;/center&gt;
Jeg staaer som paa Naale, for at Hr. Løve skal holde sit Ord.

&lt;center&gt;Salomon (til Henrik).&lt;/center&gt;
Er det ikke den Tjener, som gav mig en Ansegning?

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Jo det er, Deres Velærværdighed !

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Sin Herr har mig ansegt om hundert Daler. Veed han vel, det er verdammt wenig?

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ja det er omtrent hvad vi kalder paa Dansk at  det er forbandet lidt. Det er ogsaa min Mening, Deres Velærværdighed!

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Hundert Daler, det er so viel wie nix.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Ja det er mine Ord.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Hils sin Herr, und siig ham, ich kan ham inte gife de hundert Daler, denn det hjelper ham gar nix.

&lt;center&gt;Henrik (afsides).&lt;/center&gt;
Død og Pine! (Høit). Jo, Deres Høiærværdighed, hundrede Daler er dog altid Noget.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Nei det er sgu inte Noget.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Jo saa tilforladelig er det saa!

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Halt's Maul und laß mich reden! — Hils sin Herr, und siig, at ich sender ham hier to hundert Daler, fordi ich sines at det er dobbelt saa godt for ham.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Jeg takker Deres Durchlauchtighed underdanigst.  (afsides.) Aa gid han havde forlangt Mere! (til Sering.) Kom saa med! min Herre vil strax betale Dem.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Med allerstørste Fornøielse!
&lt;center&gt;(Sering og Henrik gaae ind i Vertshuset.) &lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Jeg maa virkelig over og tale med Hr. Løve. 
&lt;center&gt;(løber ind i Vertshuset.)&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Hvilken Ædelmodighed!

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Hvor ædelt handlet!

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Leve Hr. Baron v. Goldkalb!

&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Hurra !
&lt;center&gt;(Borgerne komme alle hen med ansøgninger til Salomon; ogsaa Fruentimmerne og Børnene bringe ham. Han tager imod Papirerne med en latterlig fornem Mine. Naar han har faaet en heel Deel samlet taber han dem paa Jorden. Borgerne samle dem op igjen og give ham dem, hvorpaa han taber dem paany. o. s. v., og Dette vedvarer under den følgende Replik.) &lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ja ich skal see, hvad ich kan gere. Ich har bestimt en lille rund Summe af en Par Millioner til  at sætte overstir in Korseer. So længe den rækker, skal I faae, men ich kan sgu inte gi’ en Schkilling meer, denn ich har eben so viele Dispositioner als Millioner. — Ach, ich kan sgu inte holde alle de Ansegninger! Vær sch' god und sank dem op, und læg dem ind paa min Skriverbord.


&lt;center&gt;Sex og tyvende Scene.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''De Forrige. Jørgen''' med den hvide Hat i Haanden. '''Sering'''. '''En Opvarter''' med en Bolle Punsch og Glas, som han sætter paa Bordet uden for Vertshuset. '''Løve''' kommer ud, og stiller sig imellem Borgerne. '''Luise''' staaer udenfor Boutiken, og seer paa Festlighederne.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Her er Hatten, Hr. Baron! Vil De behage at prøve den?

&lt;center&gt;Salomon. &lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(tager Nathuen af, og sætter Hatten paa).&lt;/center&gt;
Den passer sgu godt. Hvordan staaer den mig?

&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Fortræffeligt! Admirabelt!

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Jeg skjænker Folket min Nathue zum Andenken.
&lt;center&gt;(Kaster den ud, de slaaes om den.) &lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Den skal blive opbevaret paa Raadstuen, og gaae i Arv til de tilkommende Slægter.

&lt;center&gt;Salomon (til Jørgen).&lt;/center&gt;
Han skal sgu nok bli’ betalt, min Ven!

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Ja det har gode Veie, Hr. Baron!

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Om Baronen befaler, saa er her serveret en Bolle Punsch under aaben Himmel. Det er behageligt oven paa Middagsmaden.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ja vist, det hjelper til at ferdeie Vinen; det er en god pousse-café.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Ved den kan man saa herlig faae sig en lille Discurs.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Kom laß uns Alle drikke und klinke und discurriren.
&lt;center&gt;(De sætte sig om Bordet.) &lt;/center&gt;

&lt;poem&gt;Drikkevise.
Mel. Ecce quam bonum.

1.
&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ja ved en Bolle Punsch man kan
Gar herlig discurriren,
Und har man nok so lidt Ferstand,
Kan man politiciren.

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Leve Discurser,
Courser og Concurser!
Leve Politiken
Og Drikken!
&lt;center&gt;(De klinke.)&lt;/center&gt;

2.
&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Hvad mener Hr. Baronen vel
Om Grækernes Affairer?
Hvis Tyrken slaaer dem reent ihjel,
Det mig i Hjertet skærer.

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Nu lad os høre,
Spidser eders Øre!
Nyt faae vi at vide
Itide.

3.
&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ich mener vieles for und bag
Und ja und nei tillige;
Denn pro und contra in den Sag
Sig lader Meget sige.

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Prægtigt han svarte,
Alt os aabenbarte!
Een er i Forening
Vor Mening.
&lt;center&gt;(De klinke.) &lt;/center&gt;

4.
&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Mon man igjennem sætte vil
I Frankrig Reductionen?
Det er dog vist et farligt Spil:
Hvad mener Hr. Baronen?

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Nu lad os høre,
Spidser eders Øre!
Nyt faae vi at vide
Itide.

5.
&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
In Frankreich har sig Bladet vendt;
Det har mig sehr verwundert:
Man skriger der for tu Procent,
Som andensteds for hundert.

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Alt kom for Dagen!
Hvilket Lys i Sagen!
Ja nu tvivler Ingen
Om Tingen.
&lt;center&gt;(De klinke.)&lt;/center&gt;

6.
&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Jeg gjerne vilde vide, naar
Vel Spanien bli’r rolig;
Jeg maa forskrive spanske Faar,
De koste mig utrolig.

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Nu lad os høre
Spidser eders Øre!
Nyt faae vi at vide
Itide.

7.
&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ich denker derom saa som saa;
Hvert Land har ju sin Plage;
Nær alle Faar af Landet gaae,
Bli’r Ulfene tilbage.

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Ja det er rigtigt!
Dette Vink var vigtigt!
Lad os discurrere
Om Mere!
&lt;center&gt;(De klinke.) &lt;/center&gt;

8.
&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Mon Freden vare vil paa Jord?
Jeg tør den neppe prise:
See, Rusland voxer op saa stor;
Hvad skal hun faae at spise ?

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Nu lad os høre,
Spidser eders Øre!
Nyt faae vi at vide
Itide.

9.
&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ich herom ene sige vil:
Det koster schwer at kriges!
Ich gi’r sgu ingen Penger til,
So faaer de vel ferliges.

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Hurra for Freden!
Nu vi sikkert veed ’en:
Han har os i Farten
Forklart ’en.
&lt;center&gt;(De klinke.) &lt;/center&gt;

10.
&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Ifald jeg tør i Tingen see,
Jeg vilde vide Dette:
Hvormange Penge tænker De
Paa Kjøbenhavn at sætte?

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Nu lad os høre,
Spidser eders Øre!
Nyt faae vi at vide
Itide.

11.
&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Hver Gang ich faaer en Flaste Viin
Und Arraks-Punsch in Bollen,
Dann öffner ich min Pengeskriin
Paa Hallandsaas og Bolden.

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Hille min fandten!
Hvem der stod ved Kanten!
Jo jeg skulde komme
I Lomme!
&lt;center&gt;(De klinke.) &lt;/center&gt;

12.
&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Denn wenn ich har en god Discurs,
Und Glasset man mig filder,
So kever ich den ganske Cours,
Und Runden Thurm fergilder.

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Det var som Fanden!
Lyver ikke Manden?
Paa hans Ord og Kjole
Vi stole!&lt;/poem&gt;
&lt;center&gt;(De klinke.) &lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Baron v. Goldkalbs Skaal!

&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Han leve! Hurra!
&lt;center&gt;(De klinke.) &lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(reiser sig og bukker).&lt;/center&gt;
Ich takker Dem, mine Herrer und Damer! Ich aldrig skal glemme den schmigerhaften Empfang, som  ich har været so liklig her at finde. Erlauben Sic, daß ich auch einen Toast proponire!

&lt;center&gt;Brandt. Sering. Billing.&lt;/center&gt;
Stille, stille! Baronen taler.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Den gode Stadt Korseer skal lefe! Den lefe, den florere! Hurra! Og Skam faae Den som ikke denne Skaal vil drikke! Hurra!

&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Hurra!

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
De seer, mine Herrer, at ich inte er ganske unbekannt mit den danske Dichtkunst.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Hvilken sjelden Litteraturkundstab for en Fremmed!

&lt;center&gt;Brandt (begeistret).&lt;/center&gt;
En Fremmed? Nei Baronen er os ikke fremmed. Det samme Baand omslynger vore Hjerter og hans. O hvilken Folkefest ! Alle Stænder, alle Kjøn, alle Aldre forsamlede! Og Alle udtrykkende Hjertets uskrømtede Følelser! O maa jeg skrive Anmeldelsen i Dagen?


&lt;center&gt;Syv og tyvende Scene. &lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''De Forrige. Eduard. Henrik'''.&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Eduard (til Salomon).&lt;/center&gt;
Det gjør mig ondt, Hr. Baron, at maatte forstyrre Deres Glæde. Men De har fornærmet mig paa det Allerføleligste. Denne hele Forsamling, som har været Vidne til Fornærmelsen, maa tillige erfare, at jeg har følt den, og at jeg klager over den.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Was Henter! Ich har ju aldrig seet Dem for mine Eine.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Jeg har skrevet Dem et Brev til, og istedenfor at svare mig skriftlig derpaa, har De her i Alles Nærværelse talt om Indholdet, og leveret min Tjener Penge til mig. Jeg er ingen Betler, Hr. Baron, jeg har selv Formue, og skal om faa Dage betale Dem Laanet tilbage. Tillad mig kun at sige Dem, at det er ikke Nok at vise Tjenester, men at en Mand i Deres Stilling bør vide at gjøre det med Delicatesse.

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Hvilken Uforskammenhed !

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Hvor næsviist!

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Er De fra Forstanden?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Mine Herrer, ingen Fornærmelser! Jeg skal vide at besvare dem, og idetmindste ville dog vel de, som bære Uniform, ikke nægte mig Satisfaction. (Brandt tumler tilbage; Eduard vedbliver til Salomon.) Jeg bringer Dem her den ene af Deres Hundreddaler-Sedler tilbage. Den anden har jeg været ubesindig nok til at bruge; jeg burde under slige Omstændigheder ikke have gjort det, men det skeete ikke af Trang, ikke af Nød; det var for at opfylde et Ønske, hvorom en Person, jeg elsker, havde anmodet mig. Kjærlighed, som undskylder Meget, vil ogsaa undskylde Dette, idetmindste hos Alle, som ere istand til at føle den. Der har De den ene Seddel igjen, og for den anden modtage De en Anviisning paa min Onkel Løve i Kjøbenhavn, han vil uden Vanskelighed betale Dem sammes Beløb.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Nei den brider ich mich inte om, men laß mich kun faae den Hundertdaler-Zettel.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
De er saa god at modtage saavel det Ene som det Andet.

 &lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Meintwegen! (Putter den til sig.) De hundert Daler kan jeg sgu godt bruge selv.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Og lad Dette lære Dem at handle en anden Gang med den Fiinhed, som man vel er berettiget til at vente af Dem.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Potz Wetter! Wie konnte ich wissen, at Deres Ansegning var en Geheimniß?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hvorledes? De kalder mit Brev en Ansøgning!

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Nun ja, hvad skulde den sonst hede? De er sgu inte den Eneste. Den hele Stube derinde ligger voll af Ansegninger.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
De er formodenlig ikke vort Sprog mægtig, thi De vælger et høist upassende Udtryk.


&lt;poem&gt;Mel. Der Ritter muß zum blut’gen Kampf hinaus.
1.
Min Herre, viid, De staaer paa Danmarks Grund!
De kjender knap vor Skik i disse Dale:
Bestandig var der Vei i Herthas Lund
Fra Folkets Hytter op til Fyrstens Sale.
Den Mindste selv sig nærmed Folkets Drot,
Og bragte did sit Hjertes Bønner.
Og følte selv i Kongens Slot,
At han var En af Landets Sønner.

2.
Kun lidet er vort havomkrandste Land;
Sig nær kan derfor Folk og Fyrste være,
Og hans Velgjerning ei bestæmme kan,
Nei tvertimod, den er den Armes Ære.
Ei nogen Ædelsteen har større Glands
End denne Blomst i Danmarks Krone;
Lad Ingen vove her tillands
At sætte sig paa Naadens Throne!&lt;/poem&gt;

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Potz Element! Hvad skal alt Det betide? Han staaer der und singer mir Noget for, und ich ferstaaer inte mere deraf, end om han var en Kanarienvogel.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Jeg haaber, at om De ikke har forstaaet det, saa hav Forsamlingen forstaaet det, og det er mig Nok. (Vil gaae.)

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Skal vi lade det gaae saadan hen?

 &lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Hvem tør understaae sig at fornærme Hr. Baronen?

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Das mein’ ich auch.

&lt;center&gt;Sering (til Eduard) &lt;/center&gt;
Bliv, min Herre! Jeg taaler ikke at Nogen i mit Huus fornærmer Hr. Baronen.

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Jeg heller ikke!

&lt;center&gt;Brandt (trækkende sin Sabel).&lt;/center&gt;
Jeg heller ikke!

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ich auch nicht!
&lt;center&gt;(Han springer bagved Brandt.)&lt;/center&gt;


&lt;center&gt;Løve (treedende frem).&lt;/center&gt;
Jeg heller ikke, thi jeg har lovet den stakkels Salomon min Beskyttelse.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Hvad seer jeg? Min Onkel? De her?

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Herren selv! Naa nu bliver det Sidste værre end det Første.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(rækkende Eduard Haanden).&lt;/center&gt;
Det glæder mig, Eduard, at see denne Opbrusen af din Æresfølelse. Dette ene Træk har forsonet mig med alle dine Ubesindigheder. Det er Kjærlighed, som har forledet dig til dem; jeg vil derfor ingen Bebreidelser gjøre dig. Men jeg vil kun sige dig til din Trøst, at de Penge, som Salomon sendte dig, vare ham leverede af mig, hvem han havde ladet læse dit Brev.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Min Onkel, De beskæmmer mig!

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Siden Salomon har faaet den ene Hundreddaler-Seddel tilbage, saa lad ham beholde den.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt; 
Ach Hr. Løve, Hr. Løve!
&lt;center&gt;(Falder ham om Halsen.)&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Hvad for Noget? Tager Baronen imod den Present?

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ja gu ger Baronen so! Ich er en fattig Mand; det er sgu inte hver Dag, at ich sinder hundert Daler paa Gaden.

&lt;center&gt;Adskillige. &lt;/center&gt;
En fattig Mand!

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Lader os ophøre med vor Maskerade! De ærede Herrer og Damer maae vide, at denne Mand, som jeg godt kjender, er Salomon Goldkalb fra Hamborg, som handler med gamle Klæder.

&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Hvad for Noget!
&lt;center&gt;(Tummel) &lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Tys! Stille! Heer mig ferst, inden I dømmer mig!

&lt;center&gt;Nogle.&lt;/center&gt;
Rolig! Baronen vil retfærdiggjøre sig; Lad ham komme til Orde!

&lt;center&gt;Salomon (da det er blevet stille).&lt;/center&gt;
Ich takker Dem, mine Herrer, for Deres Opmærksomhed. Ich vilde kun berigtige Hr. Løves Udsagn …

&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Nu da?

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ich handler inte blot mit gamle Kleer, men ogsaa mit goldenen und silbernen Tressen, und mache  allerley Wechsel-Geschäfte. Ich wohne in Hamburg aus dem Dreckwall, Nummer …..

&lt;center&gt;Alle.&lt;/center&gt;
Den Skjelm! Han skal bøde for sit Narreri!

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ach waih mir! Hr. Leve, vertheidigen Sie mich!

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Rolig mine, Venner! Lad mig tale! Hvor kan I være vrede paa Salomon! Han har jo ikke gjort Andet end kalde sig ved sit virkelige Navn. Hvad kan han gjøre ved, at man, forledet ved Navnet, har været saa hurtig til at tage ham underveis for den rige Baron fra Frankfurt, og at dette falske Rygte, ham uafvidende, har bredet sig lige hertil? Men for at gjøre Alting godt igjen, saameget som det staaer til mig, vil jeg gjøre et Forslag.

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Lad os høre det, Herre!

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Først maa jeg kun vide, om Mester Jørgen vil give sit Samtykke til sin Datters Forening med min Brodersøn? De unge Mennesker elske hinanden.

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Om jeg vil? Ja det lader jeg mig ikke byde to Gange. Luise!

 &lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Eduard! (De lægge deres Hænder sammen.) Velan saa vil jeg komme med mit Forslag. De ere forenede her til en Fest; lad den ikke gaae overstyr! Jeg vil celebrere denne glade Dag ved at give et Bal hos Hr. Sering; det var Synd, om hans festlige Tilberedelser skulde være til ingen Nytte. Jeg giver mig den Ære at indbyde alle de tilstedeværende Herrer og Damer.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Fortræffeligt! Ja Alt er istand, endogsaa Musikanter have vi ved Haanden. Nu kan vi altsaa dog komme til at bruge Lysene i Vinduerne og de smaa Kanoner i Haven.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Gjør Festen saa glimrende, som om den meget omtalte Baron var tilstede, og lad det ikke mangle paa nogen Ting. — (Til Eduard.) Nu hvad mener du? vil du imorgen fortsætte din Reise til Hamborg?

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Nei min Onkel, nu er det mig umuligt at forlade Landet.

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Herre, betænk hvad De siger. Det er jo den høieste Mode at reise udenlands, strax efter at man har forlovet sig.

 &lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Jeg holder for, at naar man først er forlovet, saa er det Fornuftigste, man kan gjøre, at gifte sig.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Ja det er ogsaa min Mening.

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Nu vel, saa reise vi imorgen til Kjøbenhavn, holde Bryllup …

&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Og faae os et godt Etablissement. O hvor jeg skal gotte mig!

&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Mine Herrer, vær saa god at tage Damer; nu begynder Ballet.

&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Ich ferer Ballen op! Hvem vil dandse mit mir?
&lt;center&gt;(Han gaaer omkring, og engagerer, men kommer allevegne forsildig. Han vender tilbage uden Dame.)&lt;/center&gt;

&lt;poem&gt;Slutnings-Sang.
Mel. C’est l’amour, l’amour, l’amour.
&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Op til Dands! til Dands! til Dands!
Til Lystighed og til Fester!
Hvilken Glands!
O sjeldne Krands
Af alskens fremmede Gjæster!

1.
&lt;center&gt;Løve.&lt;/center&gt;
Venner, saa fik I Lys her i Sagen,
Ja nu er Alting klappet og klart.
Lystig og glad begyndte jo Dagen.
Lystig og glad nu ender den snart.

&lt;center&gt;Sering.&lt;/center&gt;
Herrer og Damer fra Gaden!
Træder kun ind i min Sal!
Endt er jo Maskeraden,
Saa begynder vort Bal.

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Op til Dands &amp;c.

2.
&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Elskede snart jeg svæver i Dandsen,
Ene med dig i cirklende Flok.

&lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Tag dig i Agt at tabe Balancen;
Amor beruset gaaer med en Stok.

&lt;center&gt;Eduard.&lt;/center&gt;
Gid os Dagene svinde,
Som naar du dandser med mig!

 &lt;center&gt;Luise.&lt;/center&gt;
Ja dit Hjertes Veninde
Livet hendandse med dig!

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Op til Dands &amp;c.

3.
&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Altsaa kom Goldkalb ikke til Staden.

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Skammeligt bleve narrede vi

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Held jer, I sparte Borgerparaden!

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Actierne han i jert Støberi!

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Gaa til Helved, I Spotter!

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Gaa I Fanden i Vold!

&lt;center&gt;Billing.&lt;/center&gt;
Ret jer' Næse mig gotter.

&lt;center&gt;Brandt.&lt;/center&gt;
Ti, du arrige Trold!

 &lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Op til Dands &amp;c.

4.
&lt;center&gt;Henrik.&lt;/center&gt;
Altsaa beløb sig Udenlands-Farten
Kun til en fjortenmiils Tour til Korsør.
Ligesaa gjerne kunde vi spart’ en,
Taget os Koner i Helsingør.
Udenlandsreise, din Lykke
Bliver nok aldrig min!
Jeg kun i Kobberstykke
Skal see Paris og Berlin.

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Op til Dands &amp;c.

5.
&lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Wunderlich gik det til med min Name
Nis var ich Millionair und Baron;
Nun er ich nix, und har ingen Dame,
Bin ich denn nicht der Kong Salomon?

&lt;center&gt;Jørgen.&lt;/center&gt;
Jeg staaer ogsaa tilbage;
Jeg vil dandse med jer;
I tiltakke nu tage!

 &lt;center&gt;Salomon.&lt;/center&gt;
Hattemager, kom her!

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
Op til Dands &amp;c.

6.
&lt;center&gt;Luise (til Publicum).&lt;/center&gt;
Herrer, for hvem sædvanlig vi spille
Opera, Sørgespil og Ballet,
Hvis I foragted vor Vaudeville,
Stod jo den stakkels Digter en Net.
Oper i Musernes Tempel
Lad som Salomon staae;
Jørgen er, for Exempel,
Vaudevillen, I saae.&lt;/poem&gt;

&lt;center&gt;Chor.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;(medens Alle dandse parviis ind i Gjæstgivergaarden).&lt;/center&gt;
Op til Dands &amp;c.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>b6ywyt15i5bvvg7vfl66nsca67huqei</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Guldhorn-Inskriften</title>
    <ns>0</ns>
    <id>35376</id>
    <revision>
      <id>431296</id>
      <parentid>79539</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431296</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="472" sha1="onoapgokxvfkhmp3x76mmkupib945na" xml:space="preserve">{{header
| forrige =
| næste =
| titel = Guldhorn-Inskriften
| afsnit =
| override_forfatter = [[Forfatter:Sophus Bugge|Sophus Bugge]]
| noter = Ur [[Tidskrift for Philologi og Pædagogik]], [[Tidskrift for Philologi og Pædagogik/6|sjette årgang]] (1865)
}}

&lt;pages index=&quot;Tidskrift for Philologi og Pædagogik (IA TidskriftForPhilologiOgPaedagogik6).pdf&quot; from=335 to=336 fromsection=guldhorn tosection=guldhorn /&gt;

[[Kategori:Guldhornene]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>onoapgokxvfkhmp3x76mmkupib945na</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mémoires de la Société royale des antiquaires du Nord</title>
    <ns>0</ns>
    <id>35392</id>
    <revision>
      <id>431126</id>
      <parentid>79507</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431126</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="483" sha1="f6b9waovu0xa8nriqk2kgrd6or0wx4u" xml:space="preserve">Dansk tidskrift udgiven af det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab i Kjøbenhavn, med artikler på engelsk, tysk og dansk.

==Band==
* 1836–1839[https://books.google.se/books?id=kNlJAAAAcAAJ][https://books.google.se/books?id=WQsVAAAAQAAJ]
* 1840–1844[https://books.google.se/books?id=ucqrA3BRQ_sC]
* 1845–1849[https://books.google.se/books?id=AcRJAAAAcAAJ]
* 1850–1860[https://books.google.se/books?id=Bx5LAAAAcAAJ]

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>f6b9waovu0xa8nriqk2kgrd6or0wx4u</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Om Indskriften paa det i Sönder-Jylland 1734 fundne Guldhorn</title>
    <ns>0</ns>
    <id>35406</id>
    <revision>
      <id>431461</id>
      <parentid>79538</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431461</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="491" sha1="9x6rmwqy7ez6zobvwukfq6s6yqobsvl" xml:space="preserve">{{header
| forrige =
| næste =
| titel = Om Indskriften paa det i Sönder-Jylland 1734 fundne Guldhorn
| afsnit =
| override_forfatter = [[Forfatter:Peter Andreas Munch|P. A. Munch]]
| noter = Ur [[Annaler for nordisk oldkyndighed og historie]], 1847
}}

&lt;pages index=&quot;Annaler for nordisk oldkyndighed og historie (IA AnnalerForNordiskOldk1847).pdf&quot; from=335 to=360 fromsection=guldhornene tosection=guldhornene /&gt;

{{m|&lt;references/&gt;}}

[[Kategori:Guldhornene]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>9x6rmwqy7ez6zobvwukfq6s6yqobsvl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter</title>
    <ns>0</ns>
    <id>35410</id>
    <revision>
      <id>431170</id>
      <parentid>80104</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431170</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="361" sha1="28aic60zvo40if7kywwbo7v9rg86uci" xml:space="preserve">{{header
| forrige =
| næste =
| titel = Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter
| afsnit =
| override_forfatter = [[Forfatter:Sophus Bugge|Sophus Bugge]]
| noter = Ur [[Tidskrift for Philologi og Pædagogik]], syvende årgang (1866 og 1867).
}}

* [[/Del I/]]
* [[/Del II/]]

{{m|&lt;references/&gt;}}

[[Kategori:Guldhornene]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>28aic60zvo40if7kywwbo7v9rg86uci</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Traktat angaaende Afløsningen af Sund- og Belttolden</title>
    <ns>0</ns>
    <id>35489</id>
    <revision>
      <id>431140</id>
      <parentid>79839</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:18:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431140</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="19101" sha1="jayxa355irfah9vno28g83j2oy39q24" xml:space="preserve">Hans Majestæt Kongen af Danmark, paa den ene Side, og Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, Hans Majestæt Belgiernes Konge, Hans Majestæt de Franskes Keiser, Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Hans Majestæt Kongen af Hannover, Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Mechlenborg-Schwerin, Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg, Hans Majestæt Kongen af Nederlandene, Hans Majestæt Kongen af Preussen, Hans Majestæt Keiseren af Rusland, Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, og de frie Hansestæder Lubeck, Bremen og gjennemføresHamborgs Senater, paa den anden Side, lige besjælede af det Ønske, at lette og forøge de for Øjeblikket mellem deres Stater, eller gjennem disse, bestaaende Handels- og Skibsfarts-Forhold, saavel ved en fuldstændig og stedsevarende Ophævelse af enhver af fremmede Skibe og deres Ladninger ved Gjennemfarten gjennem Sundet og Belterne opkrævet Told, som ved en Nedsættelse af Transittolden for Varer, der gjennemføres paa de Veie, der forbinde Nordsøen og Elben med Østersøen, have besluttet i dette Øiemed at underhandle om en udtrykkelig Tractat og have dertil med deres Fuldmagter forsynet, 
.... (hvorefter kommer en opregning af forhandlerne for de ovenfor nævnte nationer)
&lt;ref&gt;
Hans Majestæt Kongen af Danmark: Allerhøjstsammes Gemeimeconferentsraad og Directeur for Øresunds Toldkammer, Herr Christian Ulbrecht Bluhme, Storkors af Dannebrogsordenen og Dannebrogsmand zc. zc.; Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen: Allerhøistsammes Charge d'affaires ved det Kongelig Danske Hof, Herr Carl Jaeger; Hans Majestæt Belgiernes Konge: Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Ulcindor Ridder Beaulieu, Officeer af Hans Orden zc. zc.; Hans Majestæt de Franskes Keiser: Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Adolph Dotezac, Commandeur af den Keiserlige Æreslegions Orden, Storkors af Dannebrogsordenen zc. zc.; Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland: Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Andrew Buchanan, Esquire; Hans Majestæt Kongen af Hannover: Allerhøistsammes Ministerresident og Geheimelegationsraad, Herr Charles Hanburg, Commandeur af 1 ste Klasse af Guelpheordenen, decoreret med Waterloo-Medaillen zc. zc.; Han Kongelige Høihed Storhertugen af Mechlenborg-Schwerin: Høistsammes Regjeringsraad og Geheimelegationsraad, Herr Carl Friedrich Wilhelm Brosch, Ridder af den Røde Ørns Ordens 2den Klasse zc.; Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg: Høistsammes Regjeringsraad, Herr Ulbrecht Johannes Theodor Erdmann, Capitular-Comthur af den Storhertugelige Huus- og Fortjenesteorden zc. zc. Hans Majestæt Kongen af Nederlandene: Allerhøistsammes Ministerresident hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Henri Charles du Bois, Ridder af den Nederlandske Løveorden og af den Luxemburgske Egetroneorden zc.: Hans Majestæt Kongen af Preussen: Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Alphons Heinrich Grev v. Driolla, Hans Kammerherre, Ridder af den Røde Ørns Orden zc.; Hans Majestæt Kejseren af Rusland: Allerhøistsammes Collegieraad, Herr Julius Tegoborsti, Ridder af den Keiserlige St. Annaordens 2den Klasse med Sværdet o.s.v.; Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge: Allerhøistsammes Kammerherre og Charge d'affaires ved det Kongelig Danske Hof, Herr Niels Wilhelm, Baron af Wetterstedt, Ridder af Nordstjerneordenen zc.; og de frie Hansestæder Lubeck, Bremen og Hamborgs Senater: Sammes Ministerresident hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Freidrich Kruger, Dr. juris utr. zc; 
&lt;/ref&gt;
.... hvilke, efter at have udvekslet deres Fuldmagter, der befandtes i god og tilbørlig Form, ere komme overeens om følgende Artikler: 

;Art. 1. 
:Hans Majestæt Kongen af Danmark paatager Sig ligeoverfor Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, Hs. Majestæt Belgiernes Konge, Hs. Majestæt de Franskes Keiser, Hds. Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Hs. Majestæt Kongen af Hannover, Hs. Kongelige Høihed Storhertugen af Mechlenborg-Schwerin, Hs. Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg, Hs. Majestæt Kongen af Nederlandene, Hs. Majestæt Kongen af Preussen, Hs. Majestæt Keiseren af Rusland, Hs. Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, og de frie Hansestæder Lubecks, Bremens og Hamborgs Senater, der alle modtage Tilbuddet, Forpligtelsen til: 
# ikke at opkræve nogen Told, Lastepenge, Fyr- og Fyrtaarnsafgifter, Tøndepenge, eller nogensomhelst anden Skibs- eller Ladningsafgift af de Skibe, der passere Belterne eller Sundet for at begive sig fra Nordsøen til Østersøen, eller omvendt, hvad enten de ikkun seile igjennem de Danske Farvande eller nødes til der at kaste Anker eller søge Havn, det være sig paa Grund af Søtilfælde eller formedelst Handelsoperationer. Intet Skib skal for Fremtiden under nogetsomhelst Paaskud turde anholdes eller underkastes nogen Standsning paa dets Fart gjennem Sundet og Belterne; men Hans Majestæt Kongen af Danmark forbeholder Sig udtrykkelig Ret til, ved særskilte Overeenskomster, der hverken betinge nogen Visitation eller Anholdelse, at ordne den tiltale og Toldbehandlingen af de Magters Skibe, der ikke have taget Deel i nærværende Tractat; 
# hverken af de bemeldte Skibe, som med Ladning eller Ballast løbe ind i eller ud af Danske Havne, hvad enten de der have udført Handelsoperationer eller ikke, eller af deres Ladninger at kræve nogensomhelst Afgift, som disse Skibe eller deres Ladninger, paa Grund af Passagen gjennem Sundet eller Belterne, vilde have været underkastede og hvis Afskaffelse er blevet stipuleret i foregaaende Passus; og er det vel at forstaae, at de saaledes afskaffede Udgifter, der følgelig hverken maa opkræves i Sundet og Belterne eller i de danske Havne, heller ikke indirekte maa kunne gjenoprettes enten ved i den Hensigt at forhøie de nu bestaaende Havne- og Toldafgifter, eller ved samme Øiemed at indføre nye Skibsfarts- eller Toldafgifter, eller paa nogensomhelst anden Maade. 

;Art. 2. 
: Hans Majestæt Kongen af Danmark forpligter Sig fremdeles ligeoverfor de ovennævnte høie contraherende Parter til: 
# at bevare og vedligeholde alle fortiden ved Indløbene og Tilgangene til Hans Havne, Rheder, Floder eller Kanaler eller langs Hans Kyster existerende Fyr og Fyrtaarne, saavelsom de Bøier, Tønder og Lodsmærker, der nu forefindes og tjene til Seiladsens Lettelse i Kattegattet, Sundet og Belterne; 
# for Fremtiden, som hidtil, i Skibsfartens almindelige Interesse at tage under alvorligste Overveielse, hvorvidt det maatte være nyttigt og beleiligt at forandre Beliggenheden og Formen af disse Fyr, Fyrtaarne, Bøier, Tønder og Lodsmærker, eller at forøge deres Antal, Alt uden nogetsomhelst Paalæg til Byrde for den fremmede Skibsfart; 
# for Fremtiden, som hidtil, at lade føre Tilsyn med Lodstjenesten, hvis Afbenyttelse i Kattegattet, Sundet og Belterne til enhver Tid er overladt til Capitainernes og Skibsførernes eget Godtbefindende. Det forstaaer sig, at Lodspengene skulle være moderate, at een og samme Taxt skal gjælde for danske og fremmede Skibe, og bemeldte Afgift overhovedet kun vil kunne affordres de Skibe, der frivillig have betjent sig af Lodser;
# uden nogensomhelst Indtrængning at tillade alle, saavel danske som fremmede, Privat-Entrepreneurer, efter eget Godtbefindende og under samme Betingelser, uden Hensyn til deres Nationalitet, i Sundet og Belterne, at henlægge og stationere Fartøier, udelukkende bestemte til Bugsering af de Skibe, der ønske at gjøre Brug deraf;
# at lade samtlige Veie og Kanaler, der nu forbinde eller fremtidig ville komme til at forbinde Nordsøen og Elben med Østersøen, blive deelagtige i den Toldfrihed, som efternævnte indenlandske eller fremmede Varer for Øieblikket nyde paa nogle af disse Veie: .... (hvorefter følger en længere opregning af de toldfrie varer) &lt;ref&gt;
Agarius (Lærkesvamp); Fyrsvamp (upræpareret); Rav eller Bernsteen; Dyr, levende, af alle Slags; Antimonium; Træer og Buske, levende; Regne- og Skrivetavler samt Skrifter af Skifersteen: Tagskifer; Sølv i Barrer og gammelt til Omsmeltning; Arsenik; Asphalt (Jødebeeg, Jordharpix); Dyvelsbræk; Knopper; Enebær; Koste og Karskrubber (saafremt de ikke ere Børstenbinderarbeide); Bambus-, Spansk- og andre Rør (raae, uforarbeidede); Smør; Hvalrav (Spermacet) samt Spermacetolie; Kornvarer: Boghvede, Byg, Havre, Mais, Rug, Hvede, Bitter; Træarter for Apotheker; Farvetræ; Tømmer og Træ, alle Slags; Flotholt (anvendeligt til Fiskenet istedetfor Kork); Bolus, hvid og rød, samt terra sigilata; Borax, raa og raffineret; Tarme; Muursteen; Teglsteen, malet; Klokkemalm; Riisqviste; Blomsterløg; Cadmium; Calmeie; Campher; Spanske Fluer; Fliser; Kort: Land og Søkort; Bævergeel; Aske: Potaske, Soda, kulsuurt Natron og al anden Aske; Tøndebaand af Træ; Hamp, heglet og uheglet; Trækul; Karteboller; Hjulmands- og Vognmagerarbeide; Kalk; Klude; Cement, al Slags; Vox; Husblas; Muslingeskaller; Coraller; Tougværk; Horn af Hornkvæg (også raae Hornspidser); Bomuld, Kobber: Carkobber (ikke hamret eller valtset) og Kobbermøntplader; Kornaffald til Kvægfoder, Klid, Avner og andet Kornaffald; Elefanttænder eller Elfenbeen; Hvalrostænder; Akter; Staver, Tøndestaver og Bundstykker; Skildpaddeskaller; Prøver uden Værdi; Spaan til Bogbindere, Skomagere og Sværdfegere, samt flækkede Birkeriis; Meerskum; Emballager, gamle brugte: Foustager, Kasser, Kister, Kufferter, Sække og Kurveflasker; Smergel; Tin, raat uforarbeidet og raspet; Fiskebarder, Hvalfiskebarder, uspaltet Fiskebeen; Meel af toldfrit transiterende Kornvarer; Spatsteen, ikke pulveriseret, Jern: Rujern; Jern i Stænger, alle Slags (Baandjern er ikke fri); Bønner, Gipsfigurer, Gipsafstøbninger; Blomster og Blomsterplanter; Flores cassiae (Kaneelblomster); Hø, Gjødning, naturlig eller kunstig, t. Ex. ogsaa Patentgjødning, sukkerskum zc. (Chilisalpeter, svovlsuur Ammoniak og lignende Varer ere ikke frie, om de end maatte være bestemte til Gjødning; derimod er Gipsmeel, naar det ifølge fremlagt Beviisligheder kun skal anvendes til Gjødning, transittoldfrit); Ris; Agern; Glober; Tjære (ogsaa Tjærevand); Frø: Hampefrø, Hørfrø, Raps og al anden Slags Frø, saa og Frøarter for Apotheker f. Ex. Fennikelfrø (Kommen og Anis ere toldpligtige); Reisendes brugte Sager, fremdeles brugt Huusgeraad og brugte Mobilier, forsaavidt disse Gjenstande bestaae i Flyttegods, iligemaade brugte Klædningsstykker, naar de efter Toldvæsenets Skjøn transitere som Reisegods, uden Hensyn til, om Eieren følger med eller ikke; Haveværter, friske, faa og Blaabær, Jordbær, Hindbær, Ribs, Tyttebær, Stikkelsbær, Hyben og Viindruer,samt Peberrod og spiselige Løg; Steenkul, alle Slags (ogsaa Cokes og Cinders); Hampeolie, Østers; Tækkerør; Uld, alle slags; Melk; Messing, uforarbeidet (ikke hamret eller valtset); Spek, Lever, Grever zc. til Tran; Flesk, fersk; Lindser; Viinmudder, tør (Drooft); Kork, heglet og uheglet; Bøger, trykte med dertil hørende Kobberstik, indbundne og uindbundne; Malt; Bruunsteen; Manna; Medailler; Metal (Bronce og andre messinglignende Metalcompositioner), uforarbeidet (ikke hamret eller valset); Blyant; Ertse, usmeltede, alle Slags; Mineralier og Naturalier, saasom: Jord, Steen og Ertsarter, Planter og Frugter, Conchylier, Insecter, Fugle og andre Dyr, udstoppede eller i Spiritus, til Naturaliecabinetter og videnskabelige Samlinger; Modeller, alle Slags; Mønt, alle Slags; Mos til Indpakning og Udstopning, saa og saakaldet Stovuld; Musikalier; Moscus; Perlemoer, raat i Skaller; Maatter, brugte; Galæbler; Kunstsager, saasom: Statuer, Buster, Basreliefs; Opium; Guld i Barrer og gammelt til Omsmeltning; Gryn af toldfrit transiterede Kornvarer; Been; Bidier til Kurvemagerarbeide, uafbarkede og afbarkede; Rebslagerarbeide, hvortil og ogsaa henregnes Hampegjorder og Fiskenet; Straa og Hakkelse; Skind, uberedte og beredte uden Undtagelse, altsaa ogsaa Skind til Bundtmagere, Kalve- og Faarelæder, Corduan, Saffian zc. zc.; Hvalroshuder; Enebærstager; Perler, ægte: Pimpsteen; Blodsteen; Kalksteen; Kridtsteen og Kridt, ogsaa pulveriseret; Gipssteen; Ædelstene; Steen, alle Slags; Finerer af Træ; Platin (Platina), uforarbeidet; Bly i Blokke og Klumper, samt gammelt Bly, navnlig ogsaa gammelt Beklædningdningsbly; Fjer og Duun; Haar, alle Slags (herunder indbefattede Børster, Haar og Uld af Sviin); Krølhaar ere imidlertid toldpligtige; Ærter; Fisk, fersk; Beeg; Kartofler; Pezzulano; Papiirspaaner og Papiiraffald, alle Slags; Bruunrødt; Blod; Igler; Salt (med Undtagelse af officinelle Salte); Fidtsteen; Talg; Smak eller Sumak; Malerier, saa og Kobberstik, Lithographier og Stanographier; Bark; Garvebark; Kølnsk Jord, hvid; Jord, saasom: Pibeleer, Mergel, Engelskjord, Porcelainjord, Valkejord, Sukkerjord og andre Jord-, Leer- og Mergelarter, saafremt de ikke bestaae i Farver; Skildpadder; Tørv; Trippels; Tagsteen; Pennefjer; Tang til Indpakning og Udstopning; Marieglas; Kjød, fersk og saltet; Qviksølv; Vogne, alle Slags, saa og Jernbanevogne og Tendere (Locomotiver ere toldpligtige); Dele til Vogne og Vogne, som ere skilte ad, ere kun frie, forsaavidt de bestaae i Hjulmandsarbeide; Krebseøine; Zink, raat, uforarbeidet eller i Tavler. 
&lt;/ref&gt; .... Det er vel at forstaae, at, naar senere en lignende Fritagelse for Transittold skulde blive andre Produkter tildeel paa en eller anden Vei, skal den samme Fritagelse med Rette udtræffe sig til samtlige ovennævnte Veie.
# paa alle viste Veie eller Kanaler at nedsætte Transittolden af de Varer, paa hvilke den nu hviler, til en eensformig og efter Vægten afpasset Sats af i det Højeste seksten (16) danske Skilling pr. Fem Hundrede Pund Dansk, uden at denne Told, under hvad Navn det maatte være, skal kunne forhøies ved nogetsomhelst andet Pålæg. I Tilfælde af en Nedsættelse af Transittolden under ovenmeldte Sats forpligter Hs. Majestæt Kongen af Danmark Sig til at stille alle Veie og Kanaler, der nu forbinde eller senere maatte komme til at forbinde Nordsøen og Elben med Østersøen eller dens Bivande, paa fuldkommen lige Fod med de meest begunstigede Veie, der nu findes eller senere maatte blive anlagte på Allerhøistsammes Gebeet.
# Da Hs. Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, i Medfør af en med Hs. Majestæt Kongen af Danmark afsluttet speciel Overeenskomst, ligeoverfor Hs. Danske Majestæt har paataget Sig Forpligtelsen til at vedligeholde de Fyr paa Sverrigs og Norges Kyster, der tjene til Belysning og Lettelse for Gjennemfarten gjennem Sundet og Indsejlingen til Kattegattet, saa forpligter Hs. Majestæt Kongen af Danmark Sig til med Hs. Majestæt Kongen af Sverrig og Norge at træffe en definitiv Overeenskomst i det Øiemed at sikkre disse Fyrs Vedbliven og Vedligeholdelse i Fremtiden, som hidtil, uden at der derved paalægges de Sundet og Kattegattet passerende Skibe nogensomhelst Byrde. 

; Art. 3.
: De i de tvende foregaaende Artikler indholdte Forpligtelser skulle træde i kraft med den 1ste April 1857. 

; Art. 4.
: Som Skadesløsholdelse og Erstatning for de Offre, som de ovennævnte Stipulationer paalægge Hans Majestæt Kongen af Danmark, forpligte Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, .... osv. &lt;ref&gt;
Konge af Ungarn og Bøhmen, Hans Majestæt Belgiernes Konge, Hans Majestæt de Franskes Keiser, Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Hans Majestæt Kongen af Hannover, Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Mecklenborg-Schwerin, Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg, Hans Majestæt Kongen af Nederlandene, Hans Majestæt Kongen af Preussen, Hans Majestæt Keiseren af Rusland, Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, og de frie Hansestæder Lubecks, Bremens og Hamborgs Senater
&lt;/ref&gt; .... sig, fra deres Side, til at betale Hans Majestæt Kongen af Danmark, som modtager dette Tilbud, en Totalsum af 30,476,325 Rigsdaler Rigsmønt, der fordeles paa følgende Maade: Paa Østerrig 29,434 Rd., Belgien 301,455 Rd., Bremen 218,585 Rd., Frankrig 1,219,003 Rd., Storbritannien 10,126,855 Rd., Hamborg 107,012 Rd., Hannover 123,387 Rd., Lubeck 102,996 Rd., Mechlenborg 373,663 Rd., Norge 667,225 Rd., Oldenborg 28,127 Rd., Nederlandene 1,408,060 Rd., Preussen 4,440,027 Rd., Rusland 9,739,993 Rd., Sverrig 1,590,503 Rd. Det er en Selvfølge, at de høie contraherende Parter eventuelt kun ere ansvarlige for den Qvota, der falder hver enkelt af dem til last.

; Art. 5.
: De i foregaaende artikel specificerede Summer kunne, under de i den følgende 6te Artikel sub 3 stipulerede Forbehold, afbetales i Løbet af tyve Aar ved fyrretyve ligestore halvaarlige Afbetalinger, som indbefatte Kapitalen og de aftagende Renter af de endnu ikke forfaldne Terminer.

; Art. 6.
: Enhver af de høie contraherende Magter forpligter Sig til ved Separat- og Specialovereenskomster med Hans Majestæt Kongen af Danmark, at ordne og fastsætte:
# Maaden hvorpaa, og Stedet hvor, Betalingen af de ovennævnte fyrretyve halvaarlige Afdrag af den Qvota, der efter Art. 4 falder paa Dens Andeel, skal finde Sted;
# Maaden hvorpaa, og Coursen hvorefter de i samme Artikel i dansk Mønt specificerede Beløb skulle converteres i fremmed Pengesort; 
# Betingelserne og Modus for en fuldstændig eller deelviis Amortisation, hvortil Den forbeholder Sig udtrykkelig Ret, for til enhver Tid antecipando at kunne afgjøre Sin ovenfor fastsatte Erstatnings-Qvota.

; Art. 7.
: Udførelsen af de i denne Tractat indeholdte gjensidige Forpligtelser bliver udtrykkelig gjort afhængig af Opfyldelsen af de Formaliteter og Forskrifter, der ere fastsatte i Forfatningslovene hos de af de høie contraherende Parter, som ere forbundne til at bevirke disse formaliteters Anvendelse, og forpligte de sig til at lade dette ske i den kortest mulige Frist.

; Art. 8.
: Nærværende Tractat skal ratificeres og Ratificationerne udveksles i Kjøbenhavn førend den 1ste April 1857, eller snarest muligt efter Udløbet af denne Termin. Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede undertegnet denne Tractat og paatrykt samme deres Vaabensegl. Skeet i Kjøbenhavn den 14de marts 1857.

== Noter ==
* http://retsinformation.dk/eli/retsinfo/1857/21000
* [//marinehist.dk/MHS-udgivelser/MHS04.pdf De danske Stræder og Øresundstolden] - Marinehistorisk Selskab (1958)
* [//img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0006-PDF/hto_7rk_0006_97966.pdf Sundtoldens Afløsning], af Marcus Rubin (Historisk Tidsskrift 1905)
* http://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oeresundstraktaten-14-marts-1857

&lt;references /&gt;

[[kategori:Historiske dokumenter]]
[[kategori:1857]]

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>jayxa355irfah9vno28g83j2oy39q24</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lov om Grønlands Selvstyre</title>
    <ns>0</ns>
    <id>35561</id>
    <revision>
      <id>431123</id>
      <parentid>80084</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431123</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="131" sha1="3zfcnzbrbo8nyyghrjerw129n91udva" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Lov om Grønlands Selvstyre.pdf&quot; include=&quot;1&quot; header=&quot;1&quot;/&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>3zfcnzbrbo8nyyghrjerw129n91udva</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Om friheden (1876)</title>
    <ns>0</ns>
    <id>36601</id>
    <revision>
      <id>431464</id>
      <parentid>82489</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431464</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="136" sha1="ob7l48ocrv9lwbznmfx48a3aj9tw9c5" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Om friheden (1876).djvu&quot; from=11 to=11 header=1 /&gt;

{{PD-old}}

[[Kategori:Tekster fra 1876]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ob7l48ocrv9lwbznmfx48a3aj9tw9c5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Conversations-Lexicon</title>
    <ns>0</ns>
    <id>37032</id>
    <revision>
      <id>431185</id>
      <parentid>429484</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:31:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431185</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="723" sha1="5htv0r3o1wqtyorzmf91eqjeo5vao6l" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste
| titel=Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber
| afsnit=
| forfatter=Hans Ancher Kofod
| noter=
}}

{{AuxTOC|title=Bind
*[[/Bind 1/]]
*[[/Bind 2/]]
*[[/Bind 3/]]
*[[/Bind 4/]]
*[[/Bind 5/]]
*[[/Bind 6/]]
*[[/Bind 7/]]
*[[/Bind 8/]]
*[[/Bind 9/]]
*[[/Bind 10/]]
*[[/Bind 11/]]
*[[/Bind 12/]]
*[[/Bind 13/]]
*[[/Bind 14/]]
*[[/Bind 15/]]
*[[/Bind 16/]]
*[[/Bind 17/]]
*[[/Bind 18/]]
*[[/Bind 19/]]
*[[/Bind 20/]]
*[[/Bind 21/]]
*[[/Bind 22/]]
*[[/Bind 23/]]
*[[/Bind 24/]]
*[[/Bind 25/]]
*[[/Bind 26/]]
*[[/Bind 27/]]
*[[/Bind 28/]]
}}

[[Kategori:Leksikon]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5htv0r3o1wqtyorzmf91eqjeo5vao6l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Karl Verner - Afhandlinger og breve</title>
    <ns>0</ns>
    <id>53997</id>
    <revision>
      <id>431118</id>
      <parentid>101298</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431118</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="232" sha1="kqqq41ynrtx3aaunv8475hjg031k18e" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu&quot; from=0 to=9 header=1/&gt;
&lt;pages index=&quot;Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu&quot; from=16 to=19/&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>kqqq41ynrtx3aaunv8475hjg031k18e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Døden i Venedig</title>
    <ns>0</ns>
    <id>57916</id>
    <revision>
      <id>431246</id>
      <parentid>153203</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:34:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431246</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="368" sha1="c7bajsk587ez53k8ado294uow39ndpt" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Mann Døden i Venedig.pdf&quot; from=1 to=5 header=1 /&gt;


{{c|[[Døden i Venedig/1|Første kapitel]]}}
{{c|[[Døden i Venedig/2|Andet kapitel]]}}
{{c|[[Døden i Venedig/3|Tredje kapitel]]}}
{{c|[[Døden i Venedig/4|Fjerde kapitel]]}}
{{c|[[Døden i Venedig/5|Femte kapitel]]}}


&lt;/div&gt;

[[Kategori:Romaner]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>c7bajsk587ez53k8ado294uow39ndpt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vartegnet</title>
    <ns>0</ns>
    <id>58089</id>
    <revision>
      <id>431564</id>
      <parentid>152947</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431564</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="217" sha1="5ldc0go7kfj01jotp0du3tib10cdvkm" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Illustreret Tidende haefte 32 0040 1891.pdf&quot; from=1 to=4 header=1 /&gt;

&lt;/div&gt;

[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Fortællinger]]
[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5ldc0go7kfj01jotp0du3tib10cdvkm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tse-i-la's Æventyr</title>
    <ns>0</ns>
    <id>58095</id>
    <revision>
      <id>431552</id>
      <parentid>153085</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431552</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="219" sha1="gi5rxqb05eicgxeogj3rsw8yka6mnw4" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Illustreret Tidende haefte 36 0052 1895.pdf&quot; from=17 to=18 header=1 /&gt;

&lt;/div&gt;

[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Fortællinger]]
[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>gi5rxqb05eicgxeogj3rsw8yka6mnw4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Haabets Straf</title>
    <ns>0</ns>
    <id>58099</id>
    <revision>
      <id>431298</id>
      <parentid>153132</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:36:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431298</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="191" sha1="iymhesc8xk517d460tpywtqsahlrhou" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Haabets Straf.pdf&quot; from=1 to=2 header=1 /&gt;

&lt;/div&gt;

[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Fortællinger]]
[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>iymhesc8xk517d460tpywtqsahlrhou</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Leonidas' Udsending</title>
    <ns>0</ns>
    <id>58103</id>
    <revision>
      <id>431380</id>
      <parentid>153146</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:40:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431380</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="217" sha1="414ub5blv5vz4p50liysqcvtv9qp5ze" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Illustreret Tidende haefte 50 0048 1909.pdf&quot; from=2 to=3 header=1 /&gt;

&lt;/div&gt;

[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Fortællinger]]
[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>414ub5blv5vz4p50liysqcvtv9qp5ze</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den bedste Kærlighed</title>
    <ns>0</ns>
    <id>58109</id>
    <revision>
      <id>431205</id>
      <parentid>153160</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431205</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="217" sha1="h79o1zvharhxe7m7aceyjl3b8xplck2" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Illustreret Tidende haefte 51 0023 1910.pdf&quot; from=2 to=3 header=1 /&gt;

&lt;/div&gt;

[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Fortællinger]]
[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>h79o1zvharhxe7m7aceyjl3b8xplck2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hertugen af Portland</title>
    <ns>0</ns>
    <id>58113</id>
    <revision>
      <id>431107</id>
      <parentid>153177</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431107</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="144" sha1="basmdq8h1es3jsg10efe3b3mxoabvoh" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Illustreret Tidende haefte 51 0036 1910.pdf&quot; from=11 to=12 header=1 /&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>basmdq8h1es3jsg10efe3b3mxoabvoh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Johan Reimert Haagensen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86744</id>
    <revision>
      <id>431116</id>
      <parentid>431056</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431116</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6976" sha1="cl83e88phh2z34yyy3n2zs7adletuuc" xml:space="preserve">[[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]]
Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni.

Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog &quot;Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien&quot; fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden.

'''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen.
 
'''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas.
 
'''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9).  Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni

'''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1

'''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer.
Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.)
, bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4).
 
'''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev &quot;præsenteret&quot; paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8)

'''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet.
Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og &quot;virkelige&quot; kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres &quot;velædle og velbyrdige) 5). 

'''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling

'''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). 

'''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6).
1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. 

'''Ca. 1758''' Han gifter sig med  Anna Maria Seger 11)

'''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6).
'''1762''' Medlem af  Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab

'''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet)

'''14. januar 1770''' Etatsråd 8) (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før.

'''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8).

'''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. 
&quot;Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771&quot; (s. 144-145  

Min Sang er skurrende – og længe
Klang Klagen i ustæmte Strænge –
Og al min Harpes Lyd er Graad –
O Død – thi giftig er din Braad
Og grusomt skiult i Rosens Skygge
Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge
Nedrev du helst  - og over trygge
Hang Sværdet i en Silke-Traad –
Dig skal min hæse Sang begræde
Ynkværdige, Som Drømmer Glæde,
Som slummer trygt i Tidens Skiød – 
Den bobler fuld af Skræk og Død.
Hvorpå Du saa roelig grunder
Halv Guders Lyst og Englers Under,
O Spil for Hift og for Secunder
Det brister ved et ringe Stød –
Og Eders Tab skal Sangen klage, 
I, som en Drøm forsvunden Dage,
og straaler af Lyksalighed – 
Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i –
Thi Dødens Stemmer overiilte
Mit trygge Hierte, da det hvilte –
Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte,
Er Støv, som Taarer rinder ved!
O Du, som deelte Lyst og Smerte
Med dette nu beklemte Hierte!
O Du, Som var min Ungdoms Ven! –
Ak!--- han, som gav, han tog igien!-
Hans Navn, hans Vink er ævig æret! –
Men mig, ak mig var det beskiæret, 
At raabe nu, Du som har været, 
Du, Som ey er vor Haagensen!
Om varigt Liv var Dydens Rente,
Og om utaltes Suk fortiente,
At være stærk mod Dødens Arm, 
Om Himlen dræbte kun i Harm, 
Og slog kun Laster med sin Torden;
Og om kun Svaghed Aar og Orden 
Borttog en Dødelig fra Jorden 
Saa trykte jeg Dig i min Barm!
Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, 
Og stærk til Trøst og viis til Raad – 
Din Død tvang Armod først til Graad, 
Guds, Dydens, Din og Dines Ære,
Var Du – og skal Dit Minde være, 
Som ingen Parze kan afskære
Saa hastig som din Leve-Traad! –
Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader
Den bæste Ven, og Mand, og Fader, 
Den, hvis Lyksalighed Han var? –
O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! –
Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? –
Spørg heller Dig, hvi du tør græde, 
Når Himlen gav din Ven en Glæde, 
Hvis Skygge Jorden neppe har - 


.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>cl83e88phh2z34yyy3n2zs7adletuuc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Irene Holm</title>
    <ns>0</ns>
    <id>98760</id>
    <revision>
      <id>431114</id>
      <parentid>247147</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:17:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431114</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="124" sha1="90nyhgjbo6qoy01eapba7npiuhw7q3d" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Bang Under Aaget.djvu&quot; from=121 to=148 header=1 /&gt;

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>90nyhgjbo6qoy01eapba7npiuhw7q3d</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dansk Ugeskrift Schouw</title>
    <ns>0</ns>
    <id>98816</id>
    <revision>
      <id>431195</id>
      <parentid>347526</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:32:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431195</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="43319" sha1="5d6oqshvhwzexwovi0ses9rx35yly0u" xml:space="preserve">'''Dansk Ugeskrift'''. Udgivet af et Selskab

Udkom 1832-36, Nr. 1-208. 2. Række: 1842-46, Nr. 1-208.
I begge perioder redigeret af [https://da.wikipedia.org/wiki/Joachim%20Frederik%20Schouw F.J. Schouw].

Fortsatte som Dansk Tidsskrift, 1847-51.

=== Første Bind, No. 1-36, 1832 ===

No. 1-2 udkom October 1831. No. 34-35-36 udkom Juli 1832.

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-bind-1/page/n3/mode/2up Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Indledning

Side 5: Udtog af Basil Halls Reise i Nordamerika

side 46: Nilen

Side 49: Lord Byron som Menneske og Digter

Side 65: Om Injurier i trykte Skrifter, af Kts. [ie: [https://da.wikipedia.org/wiki/J.P._Mynster J.P. Mynster]]

Side 82 og 133: Frederiksberg Slot, af N.H.

Side 93: Uroxen i Skoven Bialowesha

Side 97: Endnu nogle Ord om Injurier i trykte Skrifter, af H.N. Clausen

Side 114: Vinterreise tiil Iisblinken ved Hoisteinsborg, af O.V. Nielsen

Side 129: Nigerflodens Udløb

Side 173: Nogle Ord betræffende Adjunct Kalkars Bemærkninger om det lærde Skolevæsen i Danmark, af F.C. Sibbern

Side 179: Ludvig Holberg om Separatister og Conventicler

Side 184: Om de Dyr der bleve brugte ved de offentlige Lege hos de gamle Romere

Side 187: Til Selskabet for de skjønne Videnskaber

Side 289: Ny Syd-Wales

Side 199: Om det Kgl.Videnskabernes Selskabs Foranstaltninger til at skaffe Kjøbenhavn artesiske Brønde, af H.C. Ørsted

Side 205: Om Mortaliteten i Danmark og vore Mortalitsetstabeller, af C.N. David

Side 211: Om Planteverdenens Veteraner
 
Side 221: Om Naturvidenskabernes Fremstilling for Folket, af Redacteuren

Side 232: Om det gamle Udsagn, at ikkun Kunstnere kunne bedømme Kunstværker

Side 237: Negerslaveriet i Nordamerika

Side 253: Om Udtrædelse af den danske Statskirke, af Kts. [ie: [https://da.wikipedia.org/wiki/J.P._Mynster J.P. Mynster]]

Side 279: Frankrigs Tilstand ved Udgangen af 1831, 1ste Brev

Side 285: Lord Edward Fitzgerald

Side 304: Frankrigs Tilstand ved Udgangen af 1831, 2det Brev

Side 310: Familien Riquebourg, af Jr. [ie: [https://da.wikipedia.org/wiki/J.P._Mynster J.P. Mynster]]

Side 317: Om Lægevidenskabens Studium i Danmark, af ''xy''

Side 329: Undersøgelser om Lovene for Menneskets Væxt, af Quekelet

Side 332: Studenternes Fakkel-Sang, af ''Dr.'' B-o

Side 333: Om adskilligt Provindsialstænderne vedkommende

Side 353: Om Veiene i Island

Side 362: Naturen i Sydamerika

Side 371: Slaget paa Rheden, af Henrik Hertz

Side 375: Politisk Tilstand paa Taïti

Side 377: Betragtning over Danmarks Handel

Side 388: Om Reformbillen, af —v—

Side 401: Colonien paa Øen Pitcairn

Side 423: Om Veirligets Indflydelse paa Løvspringet i forskiellige Aar

Side 425: Portugal og Don Miguel

Side 444: Om Hesteavl, Fuldblod og Væddeløb

Side 452: Om Faradays nyeste Opdagelse, af F.W.I. v. Schelling

Side 463: Fragmenter af Danmarks Søehistorie

Side 465:  Gives der ikke virkelig en Grundforskiellighed i den religiøse Overbeviisning etc.

Side 476: Et Par Bemærkninger om Cholera i Paris, af C.N. David

Side 479: Dea 28de Mai

Side 481: Hypotheserne om Choleras Forplantningsmaade, af F.V. Mansa

Side 495: Om Arracacha-Roden

Side 497: Delphi og Mesolonghi, af J.F. Fenger

Side 513: Om Indbyggerne paa Sandwichsøerne, af P.E. Botta

Side 526: Om Blandinger af thibetanske Geder og andre Geder. af Bonafous

Side 527: Nye Hamborg

Side 529: Hugo Foscolo

Side 543: Forsøg til en hydrographisk Beskrivelse af Hertugdømmerne Holsteen og Laurenburg

Side 554: Menneskeædere paa Nye-Zeeland

Side 561: Fossil Elephanttand fra den slesvig-holsteenske Canal

=== Andet Bind, No. 37-60, 1833 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-bind-2/page/n3/mode/2up Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Om Retstilstanden hos Brasiliens oprindelige Indvaanere, af ''Dr.'' og Prof. Martius

Side 21: Om de skrivtlige Prøver ved ''Examen artium''

Side 26: Om de brasilianske Myrers Levemaade, af ''Dr.'' Lund

Side 37: Til Forfatteren af den theologiske Afhandling i No. 30

Side 48: Ampères Forelæsninger i Paris over den skandinaviske Litteratur 

Side 50: Prøver af Psalmer, af Pastor Boye

Side 53: Nogle Bemærkninger om det lærde skolevæsen i Danmark, af Kts.

Side 75: Paul og Virginies Gravminder paa Isle de Franee

Side 77: Om Kometer i Almindelighed og om de to i særdeleshed som indtræffe i indeværende Aar

Side 88: Georg Cuvier

Side 93: Ogsaa nogle Ord angaaende Examen artium med Hensyn til de skrivtlige Prøver ved samme

Side 106: Patentvæsen i England

Side 107: En Bemærkning over Forbrydelsers Tilvæxt og Aftagen i England

Side 109: Erindringer om Mirabeau og de to første lovgivende Forsamlinger, af E. Dumont

Side 135: William Roscoe

Side 141: Om naturhistorisk Underviisning i de lærde skoler, af Redacteuren 

Side 154: Om Patagonierne

Side 157: Om Dampvogne og deres Anvendelse paa sædvanlige Landeveie

Side 164: Børnes og Heynes politiske skrifter, bedømte i England

Side 174: svar fra Forfatteren af den theologiske Afhandling i No. 30 til hans Correspondent i No. 39

Side 186: Washingtons Reise i Atlasbierget

Side 190: Forskiælligheder i Characteer, sæder og skikke i Frankrig

Side 200: Criminalfœngslernes Tilstand i Moskau

Side 205: William Gifford

Side 215: Jule-Ugen i Madrid

Side 218: En mærkelig Fugl uden Mave

Side 221: Frants Huber

Side 229_ Det første Trykkerie paa Øen Cimeo

Side 233 Bidrag til Kundskaben om Urangutangens og Chimpansens Levemaade 

Side 237: Douvilles Reise

Side 252: Endnu nogle Bemærkninger om ''Examen artium''

Side 259: Svar paa Foranstaaende fra Forfatteren af Artiklen i No. 43

Side 273: Bemærkninger i Anledning af Grosserer Nathansons Skrift &quot;Danmarks Handel o. s. v.“ Første Brev

Side 289: Til Forfatteren af en skrivelse i No. 39, af Prof. Hiort

Side 300: Nogle Bemærkninger med Hensyn til de i vor Lovgivning fremsatte Principer for Fattigforsørgelsen, især i Kjøbstæderne, af Etatsraad Stenfeldt

Side 309: Kaspar Hauser

Side 343: Berigtigelse af en Bemærkning i No. 54

Side 345: Bemærkninger i Anledning af Grosserer Nathansons skrift &quot;Danmarks Handel o. s. v.“ Andet Brev

Side 356: Svar fra Forfatteren af en skrivelse i No. 39

Side 365: Kirkereform i England

Side 368: Belgiens Forhold til Holland før Revolutionen af 1830

Side 374: Shawl-Fabrikationen i Cachemir

=== Tredie Bind, No. 61-84, 1833 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-bind-3/page/n3/mode/2up Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Om Midlerne til Folkevelstandens Forøgelse

Side 14: Bemærkninger om den danske Landmands Tilstand, foranledigede ved ovenstaaende Afhandling

Side 27: Bemærkninger ved det der i No. 54 er anført om Skatternes forøgelse i Danmark

Side 33: Postrouter i Danmark

Side 61: Nogle Bemærkninger om Post- og Befordringsvæsenet

Side 71: Bemærkninger i Anledning af foranstaaende Stykke.

Side 81: Gjenopdagelsen af det gamle Cyrenaica

Side 87: Om den geistlige Veltalenhed og Religionens Tilstand i Italien

Side 110: Mærkelige Forordninger om Slaveriet i Louisiana

Side 113: Bemærkninger foranledigede ved en Artikel i Maanedsskriftet for Litteratur om Geistlighedens Vilkaar og Virksomhed 

Side 129: Earles Beretning om Ny-Zeeland

Side 150: Douville

Side 153: Nogle flere Ord foranledigede ved Prof. Sibberns ”nogle Ord om der lærde Skolevæsen” af Prof. S. Bloch

Side 180: Brødrene Landers Opdagelse af Nigerflodens Udløb

Side 189: Hertugen af Reichstadt

Side 201: Til Vaaben mod Vandalerne af Victor Hugo

Side 222: Asyler for Smaabørn

Side 225: Naturforskeren Lamarck

Side 238: Forsøg over Livsvarigheden hos Skrubtudser, indsluttede i stene eller Trœstammer

Side 241: Om den religiøse Overbeviisning af Kts.

Side 259: Beaumonts Udsigt over de europæiske Biergmassers relative Alder 

Side 265: Silvio Pellico's tiaarige Fangenskab

Side 297: Om det nyere Rom og den pavelige Regiering

Side 325: Religiøsitetens Tilstand i Frankrig

Side 333: Bemærkninger angaaende Forslaget om naturhistorisk Underviisning i de lærde Skoler, af Prof. S. Bloch. 

Side 367: En Begravelse paa Madagascar

=== Fjerde Bind, No. 85-106, 1834 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-bind-4 Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Den preussiske Communallov, af Savigny

Side 21: Om Ehrenbergs nyeste Opdagelser over Infusionsdyrene, ved Professor Eschricht

Side 33: Yderligere Bemærkninger angaaende naturhistorisk Underviisning i de lærde Skoler, af Redacteuren

Side 50: Folkeskrifter

Side 55: Den preussiske Generalpostmester v. Nagler

Side 57: Irland

Side 71: Nye Oplysninger om Mongoliet

Side 73: Nogle Bemærkninger, foranledigede ved Handelscommis Gads Forslag om Realskolers Oprettelse

Side 86: Mærkelig Vinterkulde i Orienten i Vinteren 1833

Side 87: Indbydelse til en naturhistorisk Forening

Side 89: Det engelske Befordringsvæsen

Side 106: Noget om de russiske Landbeboeres Tilstand i Nærheden af Altaibiergene

Side 116: Monolithen til den alexandrinske Støtte i St. Petersborg

Side 118: Om Forholdet imellem Drenge- og Pigebørn ved ægte og uægte Fødsler

Side 121: I Anledning af, samt til Besvarelse af Professor Blochs Yttringer om vort lærde skolevæsen, af Professor Sibbern. I. Angaaende Underviisningen i de lærde skoler

Side 153: De nordafrikanske Ørkner, af Ehrenberg

Side 164: Fiskene, en Naturbetragtning af Cuvier

Side 175: De persiske Qvinder

Side 179: Kongen af Avas officielle Stiil

Side 180: En kolossalsk Koran

Side 181 Et mærkeligt Jordfald i Skotland

Side 183: Berigtigelse af en Misforstaaelse, ved Professor Madvig

Side 185: I Anledning af samt til Besvarelse af Professor Blochs Yttringer om vort lærde skolevæsen, af Professor Sibbern. II. Nogle Ord om den for vidt drevne Læren

Side 195: -- III. Angaaende den for de overordnede Lærere ved de lærde Skoler anordnede Embedsexame

Side 205: Den danske Magnetisme

Side 224: Om Pattedyrenes Størrelse, meddeelt af H. Krøyer

Side 229: Populært Foredrag over Krebsene, holdt i den naturhistoriske Forening, af Professor Eschricht

Side 245: Træk af Chinesernes sæder og Levemaade

Side 285: Om Nordsøens Forbindelse med Østersøen ved en Jernbane

Side 298: Dm det bestandig frosne Jordlag i Sibirien

Side 301: Populært Foredrag over Blæksprutterne, holdt i den naturhistoriske Forening, af Professor Eschricht

Side 315: Urals og Altais Rigdom paa ædle Metaller

Side 317: Dm den projecterede Sporvei mellem Hamburg og Lübeck

Side 329: Populært Foredrag over Aberne, Holdt i den naturhistoriske Forening af Professor Eschricht

Side 345: Om Tilberedelsen af det chinesiske Tusk, af samme

Side 347: Transporten af Uralbiergenes Jern og Kobber

=== Femte Bind, No. 109-132, 1834 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-bind-5/page/n5/mode/2up Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Om Danmarks Trykkefrihed

Side 12: Brudstykker af en Reise gjennem Ungarn i Aaret 1833

Side 17 Om Englands Kornlove

Side 51: Sang i Anledning af Etatsr. Hornemanns første Excursion

Side 53: Noget om Aarsagerne til den bestandige Forøgelse af de moralsk fordærvede Børns Antal her i Staden og om Midlerne derimod

Side 66: Bidrag til Kundskab om den Indflydelse Levemaade og Beskiæftigelse have paa Menneskets Legeme. Af J. Black

Side 68: Richard Landers Død

Side 69: Statsfængslet i Auburn

Side 82: En Iilvogn i det syttende Aarhundrede

Side 82: Mærkelige Vildfarelser i Hindostan

Side 83: Meloner i Bokhara

Side 85: Populært Foredrag over de insectædende Rov-Pattedyr. Af Prof. Eschricht

Side 101: Sange ved Festen d. 28de Mai 1834

Side 105: Nogle Betragtninger over det theologiske Lære-Embedes Betydning i vore Dage. Af Prof. Scharling

Side 118: Konsthistorisk Notice. Af N. H.

Side 121: Om den Høflighed, som constitutionelle statsborgere og iser deres Repræsentanter have at iagttage

Side 127: Forverdenens Planter, Af Redacteuren 

Side 134: Om de Gamles colorerte Architectur af N. H.

Side 137: Fortsatte Bidrag til Planternes Historie. Af Redacteuren

Side 137: Legen og Botanikeren Lemonnier. Af Cuvier

Side 155: Brev fra Douville

Side 157: Den ældste nu bekiendte, først nylig dechiffrerede, danske Indskrift af Prof. Finn Magnusen

Side 181: De Franske i Algier

Side 201: Om Jernbanen mellem Hamborg-Altona og Lübeck

Side 205: Om den nye danste Iilpost

Side 214: Botanikeren Desfontaines. Af Decandolle

Side 221: Til vore Vælgere i Anledning af Valgene til Provindsialstændernes forestaaende Forsamling

Side 233: Den bernstorffske Bonde Hans Jensen i Gientofte. Af H. Bierregaard

Side 237: Den Franske National-Forsamling

Side 258: Populært Foredrag over Frøerne. Af Prof. Eschricht

Side 269: Det norske Storthing i 1833. Af C. Fougstad

Side 294: Slaveriet i Østerland

Side 301: Forordningen af 15de Mai 1834

Side 316: Efterretninger fra Sandwichs-Øerne

Side 317: Caffetræets Historie. Af Redacteuren.

Side 328: Plovens Fortrin for Spaden

Side 333: Ved Biskop P. C. Müllers Jordefærd. Af Biskop Mynster

Side 338: I Anledning af Fougstads Skrift om det norske Storthing. Af Prof. Sibbern

Side 360: Om universiteternes Bestyrelse

Side 363: Religieus Iver hos en irlandsk Nonne

Side 363: Samleraand

=== Siette Bind, No. 133-156, 1835 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-bind-6/page/n3/mode/2up Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Kunne de i Kiøbstædernes og de mindre Landeiendommes Valgdistricter hidtil foretagne Valg af Deputerede til Provindsialstænderne ansees gyldige? af secretair Algreen Ussing

Side 9: Hvori bestaaer det Fordeelagtige i Beliggenheden af Kiøbenhavn som Handelstad?

Side 19: Skildring af Janitscharerne, efter en ottomanisk Forfatter

Side 21: Et Præstehuus i smaaland, fra Midten af det attende Aarhundrede. Oversat af &quot;Ödmanns Hågkomster,&quot; af Justitsraad og Professor Molbech

Side 47: Beskrivelse over Følgerne af en forulykket Riishøst i Indien, af Basil Hall

Side 60: Drikfældighed paa de brittiske Øer

Side 61: Til de kiøbenhavnske Vælgere

Side 68: Alpeplanterne, af Redacteuren

Side 74: Udvidelse af de brittiske Colonier

Side 77: Kerlls Mord

Side 110: Hvad bør at skee med Hensyn til de Valg af Deputerede til Provindsialstænderne, mod hvis Legalitet Indsigelse er giort i No. 133, af Professor Sibbern

Side 117: Fortegnelse over de Valgbare i Kiøbenhavn, ordnede efter deres borgerlige Stilling

Side 133: Naturen paa sydhavs-Øerne, af Redacteuren

Side 144: Chinesernes Almanakker

Side 151: Bidrag til spørgsmaalet om Kartoflens Hiem

Side 153: En Stemme fra Jylland om Ægtvæsenet

Side 160: Parrots Reise til Ararat. Maanedsforelæsning, af Redacteuren

Side 169: Det brittiske Overhuus

Side 182: Perlefiskeriet i den persiske Havbugt

Side 183: Sælhundefangsten i Havene i den sydlige Halvkugle

Side 183: Blossevilles Expedition til Østgrønland

Side 185: Biskop Boisens Meninger om de sædvanlige Læremidler ved den først Underviisning i Religionen, forsvarede af Professor S. N. Bloch

Side 204: Udtog af 3 Breve fra Pastor Østergaard paa Upernivik, meddeelt af Cand. theol. Laurent

Side 211: Om den Indflydelse paa Veirliget man tillægger Planeternes Conjunction og Opposition, af B. Holmstedt

Side 216: Den franske Expedition til Østkysten af Grønland

Side 217: Hvorledes er en offentlig Action imod en Forfatter at betragte og at behandle? af Professor Sibbern

Side 223: En Danse Reisendes Besøg i Irland i sommeren 1834

Side 233: Til Minde om Andreas Peter Bernstorf, af Professor Sibbern

Side 245: Det nordamerikanske Maadeholdsselskab

Side 246: Bourgogne-Canalen

Side 249: Om Principerne for Embeders Besættelse, af Professor Sibbern

Side 268: Om den i No. 148 i den engelske Ministers skrivelse ommeldte Brabrand

Side 269: Sukkerrørets Historie, af Redacteuren

Side 277: Nye Oplysning om &quot;La Lilloises&quot; Forlis

Side 278: Om ''Thin-tcheou'' eller Indbyggerne af ''Foukian'' i China

Side 281: Hertugen af Chartres, Ludvig Philip's, Dagbog

Side 300: Om Liigbegiængelserne i Kiøbenhavn

Side 303: Himmelfaldne Stene

Side 305: Betragtninger over Trykkefrihed og Censur, af Professor Clausen

Side 321: Bulwers Brev til een af de afgaaende Ministere i Anledning af Englands nærværende Crisis

Side 343: Sporveie eller Jernbaner

Side 353: Om Veiforbindelserne mellem Nordsøen og Østersøen

Side 367: Bemærkninger over Capitain Ross's Reise i Amerikas arktiske Regioner 

Side 374: Efterretning om Capitain Backs arktiske Landexpedition

Side 379: Notitser om Nyholland

=== Syvende Bind, No. 157-182, 1835 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-bind-7/page/n3/mode/2up Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Angaaende det i Forslag bragte Selskab til Værn mod Misbrug af Trykkefriheden, af Professor Sibbern

Side 13: Nogle Bemærkninger over det forestaaende Trykkefriheds Selskab, af Redacteuren

Side 17: Om den simple Mands Læsning i Kiøbenhavn, af Algreen Ussing. I Stykke

Side 34: Küppels Reise i Habessinien

Side 41: Den Halley'ske Komet, af Professor Ursin

Side 53: Et Par Ord til vore Deputerede, nærmest med Hensyn til de danske Fæstebønder, af en Landmand

Side 62: Om Pressens Tilstand i Baiern

Side 68: Indbydelse til at indsende Bidrag til et Almueskrift

Side 69: Plan til Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug

Side 73: Om den simple Mands Læsning i Kiøbenhavn, af Algreen Ussing. II Stykke

Side 84: Bemærkninger foranledigede ved den i ugeskriftet indrykkede Afhandling om Veiforbindelsen mellem Nordsøen og Østersøen

Side 87: Bomulds-Spinderierne i Frankrig

Side 89: Asyler for smaabørn, af G. S.

Side 115: Om Iisen i geographisk Henseende, af Redacteuren

Side 121: Om Fattigvæsenets Organisation

Side 131: Dampskibsfarten mellem Stettin og Kiøbenhavn

Side 137: En politisk Apologie. Brev fra ''X'' til ''XX''

Side 145: En Trediemands Bemærkninger til ovenstaaende Brev

Side 149: Om Planternes Søvn, af Professor Meyer

Side 153: Brev fra Doctor P. W. Lund i Brasilien

Side 163: Om et Par i nyere Skrift ofte foretagne Forandringer i Modersmaalet, af Professor Bloch

Side 171: Burnet

Side 177: Postbud Voss's Dødsmaade, fremstillet efter de optagne Forhører, af Assessor Wiborg

Side 196: Etna, af Redacteuren

Side 204: Dige-Svalen

Side 209: Om de Franskes nyeste Skuespil og Romaner og om Barbiers Jamber, med en Prøve af disse; — af Justitsraad Molbech

Side 225: Den polytechniske Læreanstalt og den militaire Høiskole

Side 249: I Anledning af Brevet fra ''X'' til ''XX'', af Professor Sibbern

Side 255: Trediemands Bemærkninger til ovenstaaende

Side 258: Om Ager- og Skovdyrkning i Island, af Haldor Einarsen

Side 273: Kostiuszko

Side 297: Om Anvendelsen af Kirke-Eiendommene i Irland

Side 319: Duer i Indien

Side 319: Længe vedligeholdt Spirekraft

Side 321: Burnes's Reise fra Indien over Hindukush til Bukariet

Side 330: Bestigelse af Montblanc, af M. Barry

Side 343: Bemærkninger med Hensyn til Artiklen om Ager- og Skov-Dyrkning i Island, af M. L. Born

Side 350: Den engelske Regierings Indtægter fra Vilhelm Erobrers indtil vore Dage

Side 353: Nogle Bemærkninger og Forslag i Anledning af Dampskibsfarten imellem Karrebeksminde og Kiel

Side 371: Paralleler mellem Pattedyr og Fugle, af S. Dreier

Side 389: Bemærkninger i Anledning af Professor Blochs stykke om Udenadslæsning i Almueskolerne, af Giessing

Side 407: Om Slangernes Drikken

=== Ottende Bind, No. 183-208, 1836 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-bind-8 Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Dampskibsfart fra England til Ostindien

Side 17: Biergvandringer i Norden og i Syden, af Redacteuren

side 26: Stempelskatten paa de engelske Aviser

Side 30: Ceylon og Climatet i sammes Høiland

Side 33: Om de mosaiske Troesbekienderes borgerlige Stilling i Danmark, af T. Algreen Ussing

Side 63: Tog for at efterspore skibet La Lilloise

Side 65: Om den nye Universitetsbygnings Forsal, af H. N. Clausen

Side 73: Om den nye Universitetsbygning, af N. Høyen

Side 81: Bidrag til Oplysning om Missionsvæsenets Tilstand paa de danske-vestindiske Øer, især paa St. Croix, af S. R. Ørtwed [ie: Søren Rosbjerg Ortwed, 1796-1872]

Side 100: Om Agger Canalen

Side 102: Bekiendtgiørelse fra Drewsen, Mynster, Schouw og Ørsted

Side 105: Bartholomæus de Las Casas Levnet

Side 120: Irlandske Bønderhytter

Side 121: Documenteret Fremstilling af Forhandlingerne imellem Universitetets Bestyrelse og dets Bygmester, af H. N. Clausen

Side 137: Om Statsgield og dens historiske Forhold hos nogle europæiste Hovedmagter, af C. Molbech

Side 154: Den lærde Brahmin Rammohun Noy

Side 161: Om Danmarks Finantser

Side 173: Skibet Hibernias Brand paa Havet

Side 176: Berigtigelse af Chr. Chr. Østergaard

Side 177: Uddrag af ''Forsells Anteckningar'' i Anledning af en Resa til England 1834

Side 191: Nogle yderligere Bemærkninger i Anledning af den foreslaaede minde⸗ lige Afgiørelse mellem Finantserne og Nationalbanken, af P. S. Bang

Side 193: Selveiere og Fæstebønder, af B. S.

Side 202: Spodsbierg og Gaabense

Side 207: Modbemærkninger i Anledning af Nr. 182, af Giessing

Side 213: med svar fra Forf. i Nr. 182

Side 217: Et Par Ord om Retsforholdet mellem Jorddrotter og Fæstebønder, af O. D. Lütken

Side 224: Viinrankens Historie, af Redacteuren

Side 232: Underlig Smag i Klædedragten

Side 233: Johan Kepplers Levnet

Side 249: Jubelaaret 1836, af H. N. Clausen, I.

Side 272: Endnu et Par Ord om Hoveriet

Side 279: Statistisk Bemærkning om Selvmord i Genf, ved J. F. G.

Side 281: Jubelaaret 1836, af H. N. Clausen, II

Side 307: Ophævelsen af Stempelskatten paa engelske Aviser

Side 312: Fremgangsmaade mod Bygmestere i England

Side 313: Et Forslag, Landmilitairetaten betræffende

Side 341: Om de offentlige Blade og deres Forsendelse med Posterne

Side 359: Capitain Backs Reise

Side 361: Udkast til Jagtens og Fiskeriets ældste Historie i Skandinavien, af Nilsson, oversat med Anm. og Tillæg af C. Molbech

Side 393: Fragment af et Brev fra en dansk Reisende

Side 403: Til Prof. Clausen i Anledning af de philologiske Forelæsninger, af F. C. Petersen

Side 409: Prof. Clausens svar

Side 411: Bekiendtgiørelse fra Drewsen, Mynster, Schouw og Ørsted

=== 2. række, 1. Bind, No. 1-26, 1842 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-2-r-bind-1 Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Om de constitutionelle Bestræbelsers Værd og Betydning, af P. A. Tutein

Side 73: Den liturgiske Reformsags nærværende Stilling, af ''Dr.'' H. N. Clausen

Side 97: Nogle Bemærkninger i Anledning af Anmeldelsen as Munch-Ræders Skrift, af Redacteuren

Side 104: Om det engelske Parlaments Deling og den historiske Grund til Benævnelserne Overhuus og Underhuus, af ''Dr.'' Wegener

Side 111: Anekdote om Holberg, af ''Dr.'' Pingel

Side 113: Om almindelig Værnepligt, af Etatsraad H. F. Estrup

Side 125: Augustin Pyramus Decandolle

Side 129 og 157: Afrikas Civilisation

side 145: Om Frimesterrettigheden ved Haandværkslaugene, af Prosessor Algreen-Ussing. I

Side 165: -- II

Side 186: Relse i Mexico, efter Breve fra Botanikeren Liebmanm. I

Side 189: Bemærkninger i Anledning af Bankdirecteur Bang’s Skrift: &quot;om de attraaede Forandringer i den danske Statsforfatning&quot;, af ''Dr.'' H. N. Clausen

Side 201: Reise i Mexico. II

Side 205: Ogsaa nogle Ord om de constitutionelle Bevægelser med Hensyn til den forestaaende Stænderforsamling, af Professor Algreen-Ussing

Side 217: Om Aagerlove, af Etatsraad H. F. Estrup

Side 225: Landoeconomisk Dannelse i Danmark, af Etatsraad Estrup

Side 235: Reise i Mexico. II., III.

Side 241: IV., V., VI., VII.

Side 252: Om Indianerne i Nordamerika

Side 263: En Sprogbemærkning, af Professor Hjort

Side 265: Yderligere Bemærkninger om de constitutionelle Bestræbelser, af P. A. Tutein

Side 277: Opdagelse af det antarktiske Polarland

Side 277: Bemærkninger i Anledning af Forslaget om en landoeconomisk Dannelses-Anstalt i Danmark, af Conferentsraad H. C. Østed

Side 281: Capitain Ross Reise mod Sydpolen

Side 297: Om de stænderske Committeer, af Redacteuren

Side 309: Det usynlig virkende organiske Liv, af Professor Ehrenberg

Side 325: Nogle meteorologiske Notitsser

Side 329: Om Udkastet til en Anordning om Borger- og Almueskolevæsenet i Kjøbenhavn, af Pastor ''Dr.'' P. C. Stenersen Gad

Side 353: Nogle Erindringer i Anledning af Conferentsraad H. C. Ørsted's Bemærkninger om et landoeconomisk Institut, og om Sorøe-Academie, af C. Molbech

Side 369: William Wilberforce, efter ''Church of England Magazine'', meddeelt Professor Hohlenberg

Side 393: Om de utilladelige ægteskabelige Forbindelser i den kjøbenhavnske Almueklasse, af Directeur Sager

=== 2. række, 2. Bind, No. 27-52, 1843 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-2-r-bind-2 Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Nogle Bemærkninger i Anledning af Spørgsmaalet om Huustugtens Anvendelse paa Huusmandsklassen, af Redacteuren

Side 8: Misteltenen, af Redacteuren

Side 17: Ribe Domkirke, af Professor Høyen

Side 35: Nogle Bemærkninger i Anledning af Diskussionerne«om Anlæggelsen af end landoeconomisk Underviisningsanstalt af Professor Forchhammer

Side 41: Tvende amerikanske Matrosers Hændelser i Sydhavet

Side 57: Kort Oversigt over Colonisationen af Nyzeeland, af Professor Ritter

Side 81: Den franske Generaladvocats Procedure i Madame Lafarges Proces

Side 91: Om Udvandringen fra Storbritannien 

Side 95: Nye-Zeelændernes Sprog

Side 97: Et Par Bemærkninger om Fødsels- og Pleiestiftelsens Indflydelse paa den offentlige Sædelighedstilstand, af Professor Levy

Side 108: Reisernes Betydning

Side 113: Om Fyrsten som Selvregierende, af Professor F. Bülau

Side 129: Den danske·Nationalitets Stilling i Slesvig, af Professor Clausem

Side 142: Redacteurens Tillægsbemærkninger

Side 145: Om Theorierne for Dannelsen af det øverste Jordlag og Flytningen af de løse Steenblokke deri, af Professor Forchhammer

Side 169: Skrivelse fra Etatsraad Estrup til Redacteuren i Anledning af de slesvigske Forhold

Side 176: Bemærkninger i Anledning af nogle Yttringer i Justitsraad Molbechs &quot;det danske Videnskabernes Selskabernes Historie i dets første Aarhundrede,&quot; af Redacteuren

Side 182: Isoleringsmure mellem Cellerne for Fanger

Side 183: Dampskibsfart over det atlantiske Hav

Side 185: Om de slesvigske Forhold i Anledning af en Artikel i Hamburger neue Zeitung, af Grev F. M. Knuth

Side 195: Redacteurens Tillægsbemærkninger

Side 196: Om Pauperismen og Arbeidsklassens Forhold til de øvrige Stænder af Director Hoffmann

Side 205: Om Hertugdømmernes Krav paa Toldoverskuddet af Professor David.

Side 229: Dansk-slesvigsk Propagande, af Professor Clausen

Side 245: Et Bidrag til Daarevæsenets Statistik i Danmark, af ''Dr.'' Hüberz

Side 271: Bør Skole og Opdragelsesanstalt adskilles fra den akademiske Læreanstalt i Sorøe, af Etatsraad Estrup

Side 278: Nogle Bemærkninger foranledigede ved ovenstaaende Artikel, af Redacteuren

Side 283: Meddelelse fra Licentiat Kolthoff

Side 285: Om den Rolle, som det af Trykkefrihedsselskabet udgivne physisk-geographiske Kort har spillet hos det slesvig-holsteenste Parti, af Redacteuren

Side 292: Reise i Mexiko, efter Breve fra Botanikeren Liebmann. VIII.

Side 295: Udtog af et Brev fra Ingenieur Wahlverg fra Port Natal

Side 313: Nogle yderligere Bemærkninger om ulovlige ægteskabelige Forbindelser i den kjøbenhavnske Almueklasse af Directeur Sager

Side 322: Iagttagelse af en total Solformørkelse i Wien af Conferentsraad Schumacher

Side 325: Nogle Betragtninger over Sorøe Academies Ret til at forblive i Besiddelsen af det Grundfond, hvorpaa det hviler ifølge Statuterne af 1827, af Etatsraad Estrup

Side 338: Smaae blandede Meddelelser af Professor Forchhammer

Side 341: Nogle Bemærkninger til Artiklerne om Fædsels- og Pleiestiftelsens Indflydelse paa den offentlige Sædelighedstilstands af Professor David

Side 348: Til Oplysning og Forsvar i Anledning af Redacteurens Bemærkninger over et Par Steder i Videnskabernes Selskabs Historie af Justitsraad Molbech

Side 363: Nogle Bemærkninger foranledigede ved Etatsraad Estrups Artikel om Sorøe Academiet- formeentlige Ret af Redacteuren

Side 369: Ljudevit Gaj

Side 377: Om artesiske Brønde og om Brøndboringen paa Nyholm af Professor Forchhammer

Side 389: Om de nationale Bevægelser i Hertugdømmet Slesvig

Side 405: Om Forhandlingerne paa Congressen i Padua, Fængselsreformen betræffende, af Professor David

=== 2. række, 3. Bind, No. 53-78, 1843 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-2-r-bind-3 Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Tydsklands Eenhed, af Etatsraad Estrup

Side 12: Et Ord endnu om den Artesiske Brøndboring, af Justitsraad Molbech

Side 15: Bemærkninger derved af Prof. Forchhammer og Red.

Side 17: Om det Holbergske samfund og dets Øiemed af Professor Hohlenberg

Side 27: Et Blik paa Beskaffenheden af nogle tydste Militairstraffe

Side 33: Mordet paa Biskoppen af Ermeland

Side 52: Tristan d'Acunha

Side 53: Frances Burneys Dagbog

Side 81: Findes der virkelig intet spor til, at danske Konger have deelt den hos skribenter forekommende Anskuelse, at Arvefølgen i Hertugdømmet Slesvig er bleven forandret i Aaret 1721; af Etatsraad Estrup

Side 97: Hensons Flyvemaskine, af Siemesen, Polytechniker

Side 103: Om Træskofabricationen i Skanderborg Amt, af Polytechnisk Candidat Schythe

Side 115: Planters Varighed i frossen Tilstand

Side 117: Indbydelse til at samle et Fond til Oprettelsen af danske Underviisningsanstalter i  Nordslesvig

Side 125: Zigeunerne, efter Borrow

Side 133: Bidrag til Laugsudgifternes Historie, af Prof. Algreen-Ussing

Side 153: Om de Trettens skrivelse angaaende 28de Mai Festen, af Redacteuren

Side 157: Zigeunerne, fortsat

Side 193: Om Udgifterne ved Haandværkslaugene, af Overauditeur O. Müller

Side 199: Reise i Mexico efter Breve fra Botanikeren Liebmann. IX og X

Side 203: Suez's Betydning

Side 206: Mærkelige Varmeforhold i en Hule i de Orenburgske Saltstepper

Side 209: Om Naturvidenskaberne som Dannelsesmiddel, af Prof. E. Fries

Side 225: Om Fattigforholdene i Irland

Side 236: Algiers Forhold til Frankrig i slutningen af det 17 de Aarhundrede

Side 239: Fossil Giraffe

Side 241: China og Europa

side 253: Australien 

Side 257: Sidste Grunde for den evige Forbindelse mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig af Etatsraad Estrup

Side 273: Om Præsternes Underviisning for Confirmander af de Skoler, i hvilke der alene gives Underviisning om Formiddagen, af Stiftsprovst Tryde

Side 280: Om Forbudet mod det skandinaviske samfund, af Professor Clausen

Side 290: Algier

Side 296: Notitser

Side 297: Den skandinaviske Eenhed, af Redacteuren

Side 304: Den preussiske videnskabelige Expedition i Egypten

Side 309: Regnen i Ghatesbiergene

Side 310: Notitser

Side 313: Om Grændserne for Indholdet af de uprivilegerede Blade, af Redacteuren

Side 320: Exempel paa et hurtigt tæmmet vildt Dyr, af ''Dr.'' Lund

Side 324: Ægyptens Klima

Side 329: ''La Roquette'' i Paris, af Professor David

Side 373: Om den moralske Forpligtelse til og det Hensigtsmæssige af strax og fuldstændigt at ophæve slaveriet i de dansk⸗vestindiske Colonier, af G. W. Alexander

Side 397: Fridrich v. Raumers Tale

Side 411: Meteorer

=== 2. række, 4. Bind, No. 79-104, 1844 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-2-r-bind-4 Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Uddrag af Breve fra Naturforskeren ''Dr.'' Wilhelm Peters

Side 14: Notitser

Side 17: Om Forfatterne til to danske Psalmer, af Biskop Fogtmann

Side 24: Mexico efter Madame Calderon de la Barca

Side 46: Formeentlige Aftryk af Menneskefødder ved St. Louis

Side 49: Hvorvidt kan det med Rette siges at Intelligentsens sprog hos slesvigerne er udelukkende tydsk, af Redacteuren

Side 61: Om Hunden i Amerika af ''Dr.'' Lund

Side 65: Steppelandene i Nordamerika efter Farnham

Side 81: Endnu nogle Ord i Anledningen af Fortolkningen af Placaten 2den Octbr. 1810, af Redacteuren

Side 85: Tillægsbemærkning af Professor Clausen

Side 91: Steppelandene i Nordamerika efter Farnham, fortsat

Side 105: Betragtninger over den danske Characteer af Conferentsraad Ørsted

Side 121: Om den Indflydelse som Toldgrændsen mellem Kongeriget og Hertugdømmerne udøver paa Producenter og Consumenter i disse forskiellige Landsdele, af Fuldmægtig Rothe

Side 145: Betragtninger over Jødernes Tilstand i den preussiske stat af Professor Ussing

Side 157: Blandinger

Side 161: Forretningsskriveriet

Side 170: Planten i Begreb med at blive Dyr, af Dr. Unger

Side 174: En mærkelig Ædderkop i Algirien

Side 177: Uddrag af Beretningen fra det franske Kammers Comite om Negernes Frigivelse

Side 209: Metallernes Historie af Professor Forchhammer 1. Guld

Side 218: -- 2. Platin

Side 221: Tussac Gresset

Side 223: Mærkelig Konstdrift hos en Larve

Side 225: De kongelige danste Sideliniers Hyldingseed og Dahlmann om Arvefølgen i Slesvig, af Baron Dirckinck Holmfeld

Side 243: Nogle Bemærkninger om Chinas Handelsforbindelser af Fuldmægtig Rothe

Side 255: Iagttagelser over Jordskielvet paa Antillerne d. 8de Februar 1843

Side 259: Metallernes Historie af Professor Forchhammer. 3. Sølv

Side 267: -- 4. Quiksølv

Side 270: Udtog af et Brev fra Overchirurg W. Hornemann fra Montevideo

Side 275: Metallernes Historie af Professor Forchhammer. 5. Kobber

Side 285: -- 6. Tin

Side 288: En Døvstum der har giort mærkelig Fremgang i Videnskaberne

Side 289: Port Natal

Side 291: Metallernes Historie af Professor Forchhammer. 7. Bly

Side 293: -- 8. Zink

Side 295: -- 9. Jern

Side 307: Memoiren des Ritters von Lang

Side 359: Om Tilleget til den evangelisk⸗christelige Psalmebog af Biskop Mynster

Side 370: Sandwichsøerne
 
Side 375: Uddrag af Beretningen fra den angaaende Negeremancipationen i Frankrig nedsatte Commission

=== 2. række, 5. Bind, No. 105-130, 1844 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-2-r-bind-5 Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Andreas Marwell

Side 33: B. Thorvaldsen af Prof. Høyen

Side 69: Sprogsagen i den slesvigske Stænderforsamling af Baron Dirckinck-Holmfeld

Side 117: I Anledning af Spørgsmaalet om Fritagelser for Magisterconferentsen af Redacreuren

Side 120: Uddrag af Beretningen fra den, angaaende Negeremancipationen i Frankrig, nedsatte Commission. (Fortsat.)

Side 165: Mindesmærker om Holberg, meddelte af Secretair Boye

Side 176: Nogle Efterretninger om Foreningen til dansk Læsnings Fremme i Slesvig

Side 181: Sprogforholdene i Ungarn efter Kohl

Side 197: Plan til Gammel-Holms Anvendelse af Professor Hetsch

Side 206: Anti-Slaveri Sagens Fremgang i de forenede Stater

Side 213: Om Mønsterfængslet i London af Professor David

Side 223: Vaaren. Foredrag i den naturhistoriske Forening af Bataillonschikurg Petir

Side 237: Angaaende Reformen ved de lærde Skoler (Indsendt)

Side 257: Forslag angaaende det lærde Underviisningsvæsen af Overlærer Birch

Side 277: Mangel paa Indsigt i Naturvidenskaberne hos en aandrig Skribent, af Redacteuren

Side 282: Den engelske Colonie Balise

Side 293: Om Ophævelsen af den philologisk-philosophiske Examen, af Redacteuren

Side 301: En Samling af Blomstertegninger i den kongelige Kobberstiksamling af Redacteuren

Side 306: Om Ciderens Alder i Normandiet

Side 309: Om Karl d. 14de Johans Forhold til Frankrig efter Marmier

Side 326: Overfald i Sydhavet

Side 328: Formentlige Menneskeforsteninger

Side 329: Bidrag til Kundskab om engelske Sæder i det 18de Aarhundrede

Side 365: Om Anstalterne til Vandets Til- og Afledning i Hamborg, af Kammerraad Kabell

Side 381: Det britiske Gesandtskabs-Reise til Shoa i Abyssinien

Side 413: Om Fabrikers Anlæg paa bebyggede Steder af Premierlieutenant W. Lehmann

=== 2. række, 6. Bind, No. 131-156, 1845 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-2-r-bind-6 Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Nogle Bemærkninger om den skandinaviske Enhed, i Anledning af Justitsraad Molbechs Yttringer herom, af Redacteuren

Side 11: Om det røde Havs Farve

Side 15: Slesvigere i Garnison i Kiøbenhavn

Side 17: Forslag angaaende en Reform af St. Hans Hospital for Sindssyge paa Bidstrupgaard; af Directeur Sager

Side 53: Bør efter den bestaaende Lovgivning det i Reskr. 23 Octbr. 1795 hiemlede Tvangsmiddel komme til Anvendelse i Trykkefriheds Sager, af Landsoverretsassessor Gudenrath

Side 68: Slesvigere i Garnison i Rendsborg

Side 69: Om Underviisningsgienstandene i de reformerede skoler af Redacteuren

Side 76: Snee-Ulden af Professor Unger

Side 83: Træk af Slavelivet. (Af Darwins Reiser)

Side 85: Om det forvildede Qvæg af Docent Liebmann

Side 103: Den dansk⸗slesvigske Nationalsag, af Redacteuren

Side 111: Directeur sagers Forslag til en Reform af St. Hans Hospital, bedømt af en Comitee i Philiatrien

Side 119: Brev fra Slave⸗Emancipations Selskabet i London

Side 120: Om Menneskets Forhold til Planteverdenen, af Professor Zuccarini

Side 145: Ødelæggelser af en Skypompe i Nærheden af Toulouse

Side 147: Forholdet mellem Unge og Gamle med særdeles Hensyn paa den i Verden indtrædende Yngling. Tale af Conferentsraad Ørsted

Side 163: Om Foreningen af Hertugdømmernes Stænderforsamlinger, af Redacteuren

Side 169: Foranstaltninger i London til Bedste for de arbeidende Klasser

Side 177: Naturbegivenheder 

Side 179: Om Pigebørnenes physiske Opdragelse af Professor Eschricht

Side 187: Georama

Side 190: Øen Hong Kong

Side 192: Landtungen mellem Søen Nicaragua og Sydhavet

Side 195: Espartero

Side 219: Niels Månsson. Efter Wieselgren af Candi at F. Barfod

Side 235: Pitt den Ældre, Greve af Chatham

Side 283: Nogle Bemærkninger om Danmarks, Sveriges og Norges Agerbrug, Industrie og Handel, af Fuldmægtig V. Rothe

Side311: Om Sukkerrørets Cultur og Sukkerproductionen i America af Docent Liebmann

Side 327, 359, 383: Esthland og Esthlænderne

Side 351: Tillægsord til Planen om Gammelholms Anvendelse af Prof. Hetsch

=== 2. række, 7. Bind, No. 157-181, 1845 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-2-r-bind-7 Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Naturskildringer fra Americas Sydhavskyst, af Docent Liebmann

Side 17: Thorvaldsen og hans Fødeland, af Conferentsraad H. C. Ørsted

Side 33: Sukkertolden og Slaveriet

Side 46: Brev til Secretairen for ''Anti-Slavery-Society'' fra den danske Comitee for Negerslavernes Frigivels

Side 49, 65: ''Dr.'' Peter v. Bohlen

Side 101: Bemærkninger om sagen angaaende Negerslaveriets Frigivelse i den sidste Roeskildske Stænderforsamling, af Grev F. M. Knuth

Side 109: Den hvide Nils Kilder

Side 129: De agronomiske Læreanstalter paa Hohenheim i Würtemberg, af ''Dr.'' C. M. Poulsen

Side 156: I Anledning af Grev Knuths Bemærkninger om Negerslaveriets Frigivelse, af Redacteuren

Side 161: Kirken og Universitetet i Frankrig

Side 197: Forbedringer i Arbeidsclassens Kaar

Side 299: Om Gammelholms Fraflytning, af Overauditeur O. Müller

Side 241: Bidrag til Forestillingerne om Slesvigs Forhold til Danmark

Side 245, 263: Vallakerne i Siebenbürgen

Side 274: Slaveriet i Nordamerika

Side 281: Om den formale Dannelse, af Adjunkt Røgind

Side 301, 317: Om Kuldannelserne, af Professor Forchhammer

Side 349: Træk af Nyseelændernes Charakteer

Side 353: Om Udgravningen af Nicolai Kirkeplads

Side 358: Pampassletterne

Side 365: Naturskildringer fra Americas Sydhavskyst, af Docent Liebmann

Side 383, 407: Revolutioner i Central-Amerika

=== 2. række, 8. Bind, No. 182-208, 1846 ===

Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/dansk-ugeskrift-2-r-bind-8 Internet Archive].

Indhold ifølge indholdsfortegnelsen:

Side 1: Revolutioner i Central-America

Side 33: ''Cycas circinalis'' i Blomst i den botaniske Have, af Redacteuren

Side 38: Om Vigtigheden af at føre Bomuld fra britisk Ostindien til England

Side 49: Om zootomisk-physiologiske Museer i Almindelighed og det ved Kiøbenhavns Universitet i Særdeleshed, af Professor Eschricht

Side 59: Virkningen af den franske Cassationsrets Domme i en Slavesag

Side 60: Constantine

Side 63: Notitser

Side 65, 84: Nye Zeeland

Side 72: Bemærkninger over nogle danske Træarters Forekomst, af ''Stud. theol.'' Vaupell

Side 81: Noget om Æmnet til &quot;Fiskerne“ af Ewald, meddelt af Conferentsraad Werlauff

Side 97: Sammenligning mellem Englands og Tydsklands Criminalproces

Side 137: En uventet Tilvæxt til den danske Flora, meddelt af Cand. J. Lange

Side 138: Rettelse af en paafaldende Feil, Aalborg Stift betræffende, som findes i flere danske Geographier, af Biskop N. Fogtmann

Side 143 Brudstykker af en Reise i Syrien og Palestina i Aaret 1844, af Adolph Köppen: I. Afreise fra Nabulus og Ankomst til Jerusalem 

Side 157: -- II. Bethlehem og dets Omegn

Side 221: -- III. Ørkenen og det døde Hav

Side 177, 197: De portugisiske Besiddelser i det sydvestlige Afrika

Side 190: I Anledning af Biskop Fogtmanns &quot;Rettelse af en paafaldende Feil“, af Major A. Baggesen

Side 261: Nogle Bemærkninger med Hensyn til Digteren H. C. Andersens Poesie, af Professor C. Hauch

Side 277: Nogle Bemærkninger i Anledning af det foreslaaede Hospital for Børn, af Directeur Sager

Side 293: Om Bondebevægelsen med Hensyn til Selveiendoms, af Redacteuren

Side 305: Et Bidrag til Pestalozzis Charakteristik

Side 307: Om Nyhollands Sprog

Side 308: Meddelelse om det saakaldte Fiirskillings-Selskab

Side 309: Om Fæstegodsets Overgang til Selveiendom af B—S

Side 345: Om Resultaterne af Emancipationen i det britiske Vestindien

Side 358: Notitser

Side 361-84 [Se nedenfor]

Side 385: Om Jordudstykning, af B-S

Side 391: Universitetets og de med Universitetet forbundne videnskabelige Stiftelsers Overskud, af Professor F. C. Petersen

Side 397: Om Grønsandkilder i Danmark, af Professor Forchhammer

Side 401: Om Koralrevene i det stille og indiste Ocean, meddelt af Cand. Johnstrup

Side 414: En Dag paa Rhodos, af A. Köppen

Side 437: Slutningsord til Ugeskriftets Læsere

------------------
No. 203 og 204, omfattende siderne 361-84 mangler. Nummeret blev beslaglagt, da det bestod af en artikel om &quot;Preussens politiske Tilstand. Oversættelse af ''Edinburgh Review Nr. CLXVII'', Jan. 1846. Ved L. Moltke&quot;. Oversættelsen blev efterfølgende udgivet separat, jævnfør [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:2108474d-eb57-415f-aef1-444fd4aa19a5 Fædrelandet 12-9-1846, spalte 1753-54].

[[Kategori:Tidsskrifter]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5d6oqshvhwzexwovi0ses9rx35yly0u</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Under Aaget</title>
    <ns>0</ns>
    <id>98902</id>
    <revision>
      <id>431559</id>
      <parentid>302445</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:43:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431559</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="296" sha1="pkr60mptx0br3zzclbb6s8chtmtlow0" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Bang Under Aaget.djvu&quot; from=15 to=17 header=1 /&gt;


{{c|[[Under Aaget/1|Til Jonas Lie]]}}
{{c|[[Under Aaget/2|En dejlig Dag]]}}
{{c|[[Under Aaget/3|Irene Holm]]}}
{{c|[[Under Aaget/4|Frøken Caja]]}}


&lt;/div&gt;

[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>pkr60mptx0br3zzclbb6s8chtmtlow0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nætterne paa Landet</title>
    <ns>0</ns>
    <id>99633</id>
    <revision>
      <id>431453</id>
      <parentid>333827</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431453</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="194" sha1="fwnl9bcx3asidzo0hlqfe9x1jl99dl3" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Nætterne paa Landet.djvu&quot; from=5 to=5  header=1 /&gt;
{{Padded page break}}
&lt;pages index=&quot;Nætterne paa Landet.djvu&quot; from=7 to=8 /&gt;

[[Kategori:Romaner]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>fwnl9bcx3asidzo0hlqfe9x1jl99dl3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten</title>
    <ns>0</ns>
    <id>99718</id>
    <revision>
      <id>431462</id>
      <parentid>334190</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431462</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="177" sha1="bl6wgo5qvuv4j1situhjge2r30jp7og" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten.djvu&quot; from=7 to=10  header=1 /&gt;

[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Filosofi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>bl6wgo5qvuv4j1situhjge2r30jp7og</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Om Trykkefriheden og dens Grændser</title>
    <ns>0</ns>
    <id>99747</id>
    <revision>
      <id>431463</id>
      <parentid>335337</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:41:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431463</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="154" sha1="mu15opuz4pc3ejlsd15aak90dqf85bf" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu&quot; from=9 to=10  header=1 /&gt;

[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Filosofi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>mu15opuz4pc3ejlsd15aak90dqf85bf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den danske Skueplads Bind 2</title>
    <ns>0</ns>
    <id>103662</id>
    <revision>
      <id>431083</id>
      <parentid>346611</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:15:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431083</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="222" sha1="j264r358wkfn729jsrlxrp8e25m6na5" xml:space="preserve">Forrige bind: [[Den_danske_Skueplads_Bind_1|Den danske Skueplads. Første Deel]]

&lt;pages index=&quot;Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf&quot; from=2 to=2 header=1 /&gt;.

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>j264r358wkfn729jsrlxrp8e25m6na5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Epiktets Haandbog</title>
    <ns>0</ns>
    <id>104255</id>
    <revision>
      <id>431092</id>
      <parentid>352214</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:16:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431092</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1119" sha1="5md1b5txtsdjzkg69vwlggbyzy6n2vt" xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste
| titel=Epiktets Haandbog
| afsnit=
| forfatter=Flavius Arrianus
| noter=
}}

{{AuxTOC|title=Kapitel
*[[/Kapitel 1/]]
*[[/Kapitel 2/]]
*[[/Kapitel 3/]]
*[[/Kapitel 4/]]
*[[/Kapitel 5/]]
*[[/Kapitel 6/]]
*[[/Kapitel 7/]]
*[[/Kapitel 8/]]
*[[/Kapitel 9/]]
*[[/Kapitel 10/]]
*[[/Kapitel 11/]]
*[[/Kapitel 12/]]
*[[/Kapitel 13/]]
*[[/Kapitel 14/]]
*[[/Kapitel 15/]]
*[[/Kapitel 16/]]
*[[/Kapitel 17/]]
*[[/Kapitel 18/]]
*[[/Kapitel 19/]]
*[[/Kapitel 20/]]
*[[/Kapitel 21/]]
*[[/Kapitel 22/]]
*[[/Kapitel 23/]]
*[[/Kapitel 24/]]
*[[/Kapitel 25/]]
*[[/Kapitel 26/]]
*[[/Kapitel 27/]]
*[[/Kapitel 28/]]
*[[/Kapitel 29/]]
*[[/Kapitel 30/]]
*[[/Kapitel 31/]]
*[[/Kapitel 32/]]
*[[/Kapitel 33/]]
*[[/Kapitel 34/]]
*[[/Kapitel 35/]]
*[[/Kapitel 36/]]
*[[/Kapitel 37/]]
*[[/Kapitel 38/]]
*[[/Kapitel 39/]]
*[[/Kapitel 40/]]
*[[/Kapitel 41/]]
*[[/Kapitel 42/]]
*[[/Kapitel 43/]]
*[[/Kapitel 44/]]
*[[/Kapitel 45/]]
*[[/Kapitel 46/]]
*[[/Kapitel 47/]]
*[[/Kapitel 48/]]
*[[/Kapitel 49/]]
*[[/Kapitel 50/]]
*[[/Kapitel 51/]]
*[[/Kapitel 52/]]
}}

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>5md1b5txtsdjzkg69vwlggbyzy6n2vt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fremskridt og Fattigdom</title>
    <ns>0</ns>
    <id>104307</id>
    <revision>
      <id>431278</id>
      <parentid>396499</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:35:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431278</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="581" sha1="ndgnzeyw3gexi2zpf8tzvcu4ypd4aiw" xml:space="preserve">{{header
 | titel = Fremskridt og Fattigdom
 | År = 1905
 | forfatter = Henry George
 | oversætter = Jakob Emanuel Lange  
 | noter = {{clear}}{{engine}}
}}

&lt;pages index=&quot;Fremskridt og Fattigdom 1905.djvu&quot; from=&quot;3&quot; to=&quot;3&quot; /&gt;
{{Padded page break}}
&lt;pages index=&quot;Fremskridt og Fattigdom 1905.djvu&quot; from=&quot;6&quot; to=&quot;7&quot; /&gt;
{{Padded page break}}
&lt;pages index=&quot;Fremskridt og Fattigdom 1905.djvu&quot; from=&quot;9&quot; to=&quot;11&quot; /&gt;
{{Padded page break}}
&lt;pages index=&quot;Fremskridt og Fattigdom 1905.djvu&quot; from=&quot;311&quot; to=&quot;312&quot; /&gt;

{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Samfundsøkonomi]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>ndgnzeyw3gexi2zpf8tzvcu4ypd4aiw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den danske Skueplads</title>
    <ns>0</ns>
    <id>105019</id>
    <revision>
      <id>431082</id>
      <parentid>395117</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:15:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjer manglende kategori</comment>
      <origin>431082</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="177" sha1="alfdz1dafldl0x07cpcdu3dnqnl8eek" xml:space="preserve">
{{AuxTOC|title=Bind|width=20em|
* [[Den danske Skueplads Bind 1|Bind 1]]
* [[Den danske Skueplads Bind 2|Bind 2]]
}}

[[Kategori:Kategori mangler]]
[[Kategori:Årstal mangler]]</text>
      <sha1>alfdz1dafldl0x07cpcdu3dnqnl8eek</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/390</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107411</id>
    <revision>
      <id>431595</id>
      <parentid>430808</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T09:55:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431595</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1171" sha1="lk31s6ljz3z99jhz23bwe07egs8m78p" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||378|}}&lt;/noinclude&gt;den Sidstes Brede vilde mase ham, hvis det
kom til et materielt Sammensted. Bolberg sagde
til sig selv:

— Kaptejnen havde jeg slaaet i Smadder,
hvis han ikke var stukket op ad Trappen, men
den Isbjørn der {{nowrap|. . . .}} nej! Her nytter Slagsmaal
ikke.

Farmacevten sagde:

— Vil Du ruinere os, Ulkebøl?

— Nej, min sede Ven, meget nødig, men
jeg vil endnu nødigere ruinere mig selv {{nowrap|. . .}}
Men skal vi være enige om, at den Fabrik
duer ikke?

— Hør, Ulkebøl! Du har tjent godt paa de
Papirer.

— Ja vel. Men nu har jeg raget den Smule
Penge til mig {{nowrap|. .}} og véd Du hvad, min Ven!
Var Du gaaet til en rigtig Aagerkarl, saa var det
gamle Kancelli og Du rigtignok komne til at
bløde anderledes. Tak I den hellige Treenighed
for, at I er faldne i Hænderne paa en Gjentlemand
{{nowrap|. .}} nej {{nowrap|. .}} det gamle Kancelli har vist
ingen Sans for Takkebønner. Kancelliet har vist
Spati Bagbenene.

— Du er et Asen.

— Ja, saadan er jeg født. Her, véd Du
hvad? Tror Du, jeg var fuld ved L’hombren i
Gaar Aftes? Nej jeg spillede paa Fjolsmanér for
at lade Dig vinde, netop fordi jeg havde en&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lk31s6ljz3z99jhz23bwe07egs8m78p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/391</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107412</id>
    <revision>
      <id>431596</id>
      <parentid>430809</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T09:59:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431596</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1248" sha1="k367lawusxhri2oajmrubqy1egyr8jb" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||379|}}&lt;/noinclude&gt;generende Meddelelse at gjøre Dig paa Morgenkvisten.

Bolbergs Fingre greb krampagtig i Papirbunken.
Papirerne vare skidne og plettede, som
om Skjægdryp af Rødvin og Punsch havde overstænket
dem.

— Altsaa {{nowrap|. . .}} Du vil {{nowrap|. .}} Du vil ikke være
god for os i Banken?

— Inte mere, min Hejtelskede! {{nowrap|. .}} Ikke
saa meget for det mulige Tab {{nowrap|. . .}}
men jeg vil
s’gu’nte ha’, at Bogholder Beck skal grine ad
mig. Det er Peter Vilhelm Ulkebøl, (bandede
han tre Eder i Rad) for god til.

— Du er en {{nowrap|. . . .}}

— Ja, vel, min gamle Plastersmører, jeg er
Alt, hvad Du vil have, jeg skal være, naar Du
bare tier stille med det. Ned med de Næver,
Albert Bolberg, for de duer inte. Vel? {{nowrap|. .}} Nej
vist ej! Der kan Du selv sé.

— Altsaa det Hele skal ramle?

— Ja, Vorherre vil det ikke anderledes {{nowrap|. .}}
Vil Du have, at jeg skal ramle? Her paa
Egnen siger vi ellers smadres.

Bolberg gav sig til at græde.

— Naa det gik ikke med Tösens Kroner?
spurgte Proprietæren med saa dyb en Følelse,
han kunde lægge i sin Stemme, som han tvang
fra Studebas over i Kalvetenor {{nowrap|. .}} Har Du budt
hende et Tryk mod din bankende Barm?
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>k367lawusxhri2oajmrubqy1egyr8jb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/392</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107413</id>
    <revision>
      <id>431597</id>
      <parentid>430844</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:07:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431597</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1374" sha1="jy6s9rp1vuc9d65f3wjim0po9dg7xix" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||380|}}&lt;/noinclude&gt;— Hold Mund!

— Ah so! Har hun lyst Dig hjem med en
Bergfisk? Hva’ {{nowrap|. .}}?

— Ti stille! Du er {{nowrap|. . . . .}}

— Diskret {{nowrap|. .}} ja vel {{nowrap|. . . .}} Er Du bleven
lyst hjem gjennem Munden eller gjennem 
Pennen? {{nowrap|. .}} Den var godt drejet, den Talemaade!
Hva? Jeg kunde have sagt noget meget værre!

Bolberg fôr op og tog Ulkebøl i Kraven
paa Skindtrøjen; men et blidt Tryk af Proprietærens
vældige Hænder fik hans til at synke
slapt ned. Ulkebøl lo godmodig og sagde:

— Ja, ja, Plastersmører! Jeg kan godt lide,
at Du tager fra Dig saa længe, som Du kan. Men
den gaar inte, Pedersen!

Bolberg rev sig fra ham og slog Panden
mod en Vinduespost. Blodet løb ned ad hans
Ansigt {{nowrap|. .}} Han knyttede Hænderne ud i Værelset
og sagde:

— Jeg har altid stilet efter noget {{nowrap|. .}} noget
Storartet! {{nowrap|. . .}} Og nu{{nowrap|. . . . .}} Du, Ulkebøl, jeg
skrev et Brev til hende {{nowrap|. . .}} Hun sendte mig
det tilbage i en Konvolut {{nowrap|. .}} Men hvor den
duftede {{nowrap|. .}}!

— He, he! {{nowrap|. . .}} Naa Du gik saa vidt? Ja,
den sølle Kapellan, hendes første Mand, han {{nowrap|. .}}
naa han var et Fæ {{nowrap|. . .}} men hun var et gyseligt.
hampert Fruentimmer. Naar En som jeg — 
naa {{nowrap|. .}} jeg er jo dog den, jeg er {{nowrap|. .}} men jeg&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jy6s9rp1vuc9d65f3wjim0po9dg7xix</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/393</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107414</id>
    <revision>
      <id>431598</id>
      <parentid>430811</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:11:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431598</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1512" sha1="lxidbjuylr192zkqa5n2b0picepcvzm" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||381|}}&lt;/noinclude&gt;mener, naar jeg saadan smiskede {{nowrap|. .}} det véd
Gud i Himlen {{nowrap|. .}} ganske ridderlig til hende {{nowrap|. . . .}}
bøh! Vinket af!

Proprietær Ulkebøl forsøgte sig i Skuespilkunsten
ved at lægge Nakken tilbage og se op
mod Loftet.

— Ja, véd Du hvad, Bolberg? sagde han.
Nu har jeg Medlidenhed med Dig. For det er
haardt, naar et ordentligt Fruentimmer giver en
Gjentlemand et Spark {{nowrap|. . . .}} Mellem os sagt {{nowrap|. .}}
det var paa Gyldensten {{nowrap|. .}} jeg var fuld {{nowrap|. .}} det
vil sige {{nowrap|. . .}} anløben efter en Jagtmiddag for
en halv Snes Aar siden {{nowrap|. .}} og den {{nowrap|. .}} hende,
jeg var {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. . .}} opflammet i {{nowrap|. . .}} var dog
kun Datter af en Jægermester {{nowrap|. .}} men adelig var
hun, min Salighed! Og, havde jeg faaet hende,
var jeg selv bleven Jægermester {{nowrap|. . .}} Ja, det er
min største Sorg i mit Liv, at hun bukkede —
akkurat saadan, sôm jeg nu gjør — og sagde —
ja, jeg kan ikke gaa saa højt: God Nat, Hr.
Proprietær {{nowrap|. . . .}} Du, Bolberg, jeg faar en Idé! Vi
gaar over til Kristen Povlsen med hele denne
Papirbunke der og ser, om der er Bid. Jeg bad
jo det Bondebæst med i Gaar Aftes, og han er
forbandet smigret ved at komme mellem ordentlige
Folk {{nowrap|. . .}} Gaa med! Det er en gammel
Ræv; men, naar Saxen stilles snildt {{nowrap|. . . . . . .}}
Du sagde jo forleden, at Du kan redde Dig,
naar et halvt Aar var gaaet.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lxidbjuylr192zkqa5n2b0picepcvzm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/394</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107415</id>
    <revision>
      <id>431599</id>
      <parentid>430849</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:16:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431599</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1021" sha1="a8j9guapycbtl12p52xm0qcyv5ec403" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||382|}}&lt;/noinclude&gt;— Kristen Povlsen? Det er ham med den
kjønne Kone, sagde Bolberg og slikkede sig om
Læberne.

— Ja — ha, ha, ha! Hende, som Du forgangen
hjalp op paa Vognen.

— Hvad for noget?

— Jo, hun fortæller, at Du «nev» hende i
Benene.

— Sludder!

— Ja vel. Men saa gaar vi.

{{c|{{nowrap|. . . . . . . . . . . . . . .}}}}

Kristen Povlsens Porthund gøede, og i sin
embedsmandige Iver havde den nær kvalt sig
i sit Halsbaand; saadan strammede den Lænken
ved den tykke Proprietars og den lange Farmacevts
Passage gjennem Porten. Tilsidst kunde
den ikke gø af lutter Arrigskab, men hvæsede
som en Asthmatiker, da Ulkebøl i fornem 
Hartkornsbevidsthed antydede et Spark mod den,
ledsaget af Tiltalen:

— Hold Kjæft, din Bondekøter!

Inde i Stuen sad Kristen Povlsen, noget,
men ikke meget medtaget af Gaarsaftenens Svir.
Da han hørte Hundespektaklet, sagde han ganske
rolig til sin Kone:

— Der er de.

— Hvem? spurgte hun.

— Ih, Ulkebøl og Apothekersvenden.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>a8j9guapycbtl12p52xm0qcyv5ec403</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>431600</id>
      <parentid>431599</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:20:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <origin>431600</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1024" sha1="s3woj2jg8npwxs1upxkz4v4by4rz6t9" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||382|}}&lt;/noinclude&gt;— Kristen Povlsen? Det er ham med den
kjønne Kone, sagde Bolberg og slikkede sig om
Læberne.

— Ja — ha, ha, ha! Hende, som Du forgangen
hjalp op paa Vognen.

— Hvad for noget?

— Jo, hun fortæller, at Du «nev» hende i
Benene.

— Sludder!

— Ja vel. Men saa gaar vi.

{{c|{{løkke|15|{{større|.|200}}&amp;nbsp;&amp;nbsp;}}}}

Kristen Povlsens Porthund gøede, og i sin
embedsmandige Iver havde den nær kvalt sig
i sit Halsbaand; saadan strammede den Lænken
ved den tykke Proprietars og den lange Farmacevts
Passage gjennem Porten. Tilsidst kunde
den ikke gø af lutter Arrigskab, men hvæsede
som en Asthmatiker, da Ulkebøl i fornem 
Hartkornsbevidsthed antydede et Spark mod den,
ledsaget af Tiltalen:

— Hold Kjæft, din Bondekøter!

Inde i Stuen sad Kristen Povlsen, noget,
men ikke meget medtaget af Gaarsaftenens Svir.
Da han hørte Hundespektaklet, sagde han ganske
rolig til sin Kone:

— Der er de.

— Hvem? spurgte hun.

— Ih, Ulkebøl og Apothekersvenden.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s3woj2jg8npwxs1upxkz4v4by4rz6t9</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>431601</id>
      <parentid>431600</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:21:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <minor />
      <origin>431601</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1008" sha1="6616boghxhz9hrs8lsx6ukgy8kubtlz" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||382|}}&lt;/noinclude&gt;— Kristen Povlsen? Det er ham med den
kjønne Kone, sagde Bolberg og slikkede sig om
Læberne.

— Ja — ha, ha, ha! Hende, som Du forgangen
hjalp op paa Vognen.

— Hvad for noget?

— Jo, hun fortæller, at Du «nev» hende i
Benene.

— Sludder!

— Ja vel. Men saa gaar vi.

{{c|{{løkke|15|.&amp;nbsp;&amp;nbsp;}}}}

Kristen Povlsens Porthund gøede, og i sin
embedsmandige Iver havde den nær kvalt sig
i sit Halsbaand; saadan strammede den Lænken
ved den tykke Proprietars og den lange Farmacevts
Passage gjennem Porten. Tilsidst kunde
den ikke gø af lutter Arrigskab, men hvæsede
som en Asthmatiker, da Ulkebøl i fornem 
Hartkornsbevidsthed antydede et Spark mod den,
ledsaget af Tiltalen:

— Hold Kjæft, din Bondekøter!

Inde i Stuen sad Kristen Povlsen, noget,
men ikke meget medtaget af Gaarsaftenens Svir.
Da han hørte Hundespektaklet, sagde han ganske
rolig til sin Kone:

— Der er de.

— Hvem? spurgte hun.

— Ih, Ulkebøl og Apothekersvenden.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6616boghxhz9hrs8lsx6ukgy8kubtlz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/395</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107416</id>
    <revision>
      <id>431602</id>
      <parentid>430813</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:24:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431602</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1161" sha1="l70ldd4tfigdlv82o68njo1ypzkld4h" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||383|}}&lt;/noinclude&gt;— Du har jo ikke sagt Noget om, at de
vilde komme, Kristen.

— Sagde jeg ikke i Nat {{nowrap|. . .}}?
Ja, men {{nowrap|. . .}} i Nat var Du svirendes,
Kristen.

— Hæ, ja de vilde drikke mig fuld, og jeg
drak mig fuld til en Orden, men ikke mere, end
at jeg var lige saa udspekuleret som den tykke
Ulkebøl, og saa fik jeg Apothekersvenden 
besørget ved at helde bare Kognakkerter i hans
Ølglas. Jeg mærkede nok, hvad de vilde mig,
men det skal blive til Løgn.

— Hvad skal de ha’? sagde Konen, da
Ulkebøl og Bolberg vare midt i Gaarden. Skal
de have Vin og finere Dele?

Kristen Povlsen overvejede Sagen et Par
Sekunder. Saa sagde han:

— Ja, men den Palle Sery fra Høkeren
kan være god nok til den Lejlighed. Vismann
tager tilbage af den gode Vin, hvad vi ikke har
drukket. Den maa Du ikke tage Hul paa, ikke
paa nogen optænkelig Maade.

— Naa, Kristen Povlsen! sagde Ulkebøl uden
at hilse paa Konen, som strax beskedent trak sig
tilbage i en Krog af Stuen; nu skal De blokkes
for 10,000 Kr. Men det Giftblanderi kan give
otte Procent om et Par Aar. Den Mand dér
(han pegede paa Bolberg) ham har nu Vorherre&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>l70ldd4tfigdlv82o68njo1ypzkld4h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/396</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107417</id>
    <revision>
      <id>431603</id>
      <parentid>430814</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:27:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431603</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1138" sha1="pfm2r5iflndkas1qoodhpyrfe0ud5ya" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||384|}}&lt;/noinclude&gt;skabt til at presse Tyvekronestykker ud af Sennepsblade.

— Det maa være en god Næringsvej. Værsgo’
og tag Plads! Trine — Palle Sery! Værs’go,
værs’go!

— Tak, tak, tak, Kristen Povlsen! De har
vel ellers bidt et Par Spegesild midt over til
Morgen {{nowrap|. . .}} Ja, ja. Vi er alle Syndere, hvad
Druk angaar {{nowrap|. . .}} Ja, Apothekeren, han er
desforuden en stor Hund efter Pigerne.

— Ja, de morer jo ogsaa mange Mennesker,
sagde Kristen Povlsen.

— Naa, De tager altsaa en Prioritet paa
10,000 i Giftblanderiet?

— Jeg troede, De havde taget den, Ulkebøl!

— Ja vel, men jeg skal samle Kontanter i
en Fart til Centrifugemejeriet, og som god Nabo
undte jeg Dem disse udmærkede giftige Papirer.
Otte Procent i vore Tider! Hvad, Kristen
Povlsen?

— Ja, naar man faar dem, er de gode nok.

Han gjorde en Pavse, rejste sig med højtidelig
Majestæt, gik midt ind mellem Ulkebøl
og Bolberg, lagde en Haand paa Skulderen af
hyer og sagde langsomt og tørt:

— Men dem faar jeg aldrig.

— Ja, men i Gaar Aftes sagde De jo, at
De selv havde tænkt paa {{nowrap|. . .}}
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pfm2r5iflndkas1qoodhpyrfe0ud5ya</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/397</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107418</id>
    <revision>
      <id>431604</id>
      <parentid>430815</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:33:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431604</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1241" sha1="m3knh0h9pyhk0shjjk8hk8u6ef17gms" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||385|}}&lt;/noinclude&gt;— Ja, det havde jeg ogsaa, for jeg fik talt
med Bogholder Beck i Banken i V.

— Den Vrøvlebøtte!

— Ja, det er nok muligt.

Bolberg tog nu Ordet og gav med stor
Tungeraphed Kristen Povlsen en glimrende Oversigt
over Fabrikens Status og betonede, at dens
Fremtid var aldeles sikret, thi om et halvt Aar
eller saa vilde 60,000 Kr. staa til hans, Direktør
Bolbergs, Disposition. Men, da Ulkebøl var stærkt
engageret og nu skulde bruge sine Penge, saa
var Bolberg for Øjeblikket i lidt Forlegenhed
og kunde godt være tjent med at give en høj
Diskonto.

Under denne lange Udvikling havde Kristen
Povlsen budt de to Herrer af sine Vennecigarer
og sin Høkersherry. Selv tændte han en Pibe, og,
jo længere Bolberg talte, jo bredere gjorde
Gaardmanden sig, idet han tog Maal af 
Proprietæren.

— Man maa naturligvis have Rede og Rigtighed
over det Hele, før man entrerer i saadan
en Entreprise, sagde han med bogstavret dansk
Udtale af de fremmede Ord.

— Forstaar sig, brummede Ulkebøl og stak
Maven saa langt ud, at der ikke var Haab for
Kristen Povlsen i nogen Maade at naa hans
Volumen.

— De mener? sagde Bolberg.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{hoved|{{mindre|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||{{mindre|25}}}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>m3knh0h9pyhk0shjjk8hk8u6ef17gms</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/398</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107419</id>
    <revision>
      <id>431605</id>
      <parentid>430816</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:37:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431605</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1127" sha1="69pyigojaj90vrxs0u18hkgpncw50ji" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||386|}}&lt;/noinclude&gt;— Jeg mener, naar De lægger Beviser frem
for, at De har de 60,000 Kr. til Juni Termin.

— Hm {{nowrap|. .}} De Beviser kan jeg skaffe med
største Lethed.

— Saa let, som han bider Halen af en
Reje, sekunderede Ulkebøl.

— Ja, saa {{nowrap|. . .}} Har De dem?

— Ikke ved Haanden.

— Naa — aa — ette? Det var kjedeligt.

— Nej det er morsomt, Kristen Povlsen!
brød Ulkebøl ind med sin Trompetlatter. Han
har de 60,000 Kr. i Hjertet.

— Det var et svedigt Sted at gjemme dem,
bemærkede Kristen Povlsen med et 
dødningalvorligt Ansigt.

Bolberg stødte til Ulkebøl som for at forhindre
ham i at tale videre; men denne 
brølede op:

— Snak! Kortene paa Bordet, Plastersmører!
Om et halvt Aar er vor forrige Kapellanfrue
myndig og giftefærdig.

Henne fra en merk Krog i Stuen lød det
pludselig stærkt og haardt.

— Det er Løgn, hvad han siger, Kristen!

Alle Øjne fôr hen mod Krogen.

— Gaardmandskonen rejste sig; hun havde
sit Barn paa Armen. Uden at sige Noget eller
hilse paa Nogen gik hun gjennem Stuen.

— Ja {{nowrap|. . .}} det var nu ikke Meningen, at&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>69pyigojaj90vrxs0u18hkgpncw50ji</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/399</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107420</id>
    <revision>
      <id>431606</id>
      <parentid>430862</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:42:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431606</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1224" sha1="qkxe5hmrq6klbr5kuo0l8r2ujuim094" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||387|}}&lt;/noinclude&gt;Kvinden skulde snakke med, naar man handler,
sagde Gaardmanden {{nowrap|. . .}} Det er lige saa godt,
Du gaar, Trine!

Ordren var overflødig. Hun var ude af
Stuen. Ulkebøl sagde:

— Kristen Povlsen er ikke den Mand, der
reflekterer paa Fruentimmervrævl, det vidste jeg.
Pengene er sikre nok.

— Kristen Povlsen følte, at hans Kone havde
Ret. Havde hun ikke været sikker i sin Sag,
havde hun aldrig talt. Dertil kjendte han hende
godt nok. Han blæste sit Pibehoved ud i en
Spyttebakke, drejede sig om, gjorde paany et 
Forsøg paa at brede sig à la Ulkebøl og sagde:

— Jeg har aldeles ingen Penge.

— Men hør nu, Kristen Povlsen! sagde
Ulkebøl {{nowrap|. . . . }}

— Behold De Deres Prioriteter og Deres
Vexler, Ulkebøl! Behøver De Penge til Deres
Centrifuge, kan De faa dem til 6 Procent, naar
De stiller nogle gode Papirer til Sikkerhed. Det
lover {{sp|jeg}} Dem, Ulkebøl, og det i 
Vitterlighedsvidners Overværelse.

Ulkebøl syntes virkelig, at Kristen Povlsen
voxede. Han trak paa Skuldrene, saâ bekymret
paa Bolberg, hvis Øjne sked onde Glimt.

— Ja, saa farvel, Kristen Povlsen! saa tales
vi nærmere ved, sagde Proprietæren.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{hoved|||{{mindre|25*}}}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qkxe5hmrq6klbr5kuo0l8r2ujuim094</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/400</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107421</id>
    <revision>
      <id>431607</id>
      <parentid>430818</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:46:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431607</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1324" sha1="kjg7mj6rrhs95hp839m2wd0mup0mhuw" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||388|}}&lt;/noinclude&gt;— Jeg er til Tjeneste naar som helst, sagde
Bonden med en uendelig Selvfølelse.

Da Kristen Povlsens Gjæster forlod Huset,
gik de gjennem Tofteporten. Midt i den slog
Proprietaren Farmacevten paa Skulderen:

— Ja, det er skidt, min gamle Ven! Ja,
det har omtrent været lige saa vidt med mig for
en halv Snes Aar siden. Men jeg stolede paa
den Gamle deroppe. Jeg havde assureret den
gamle Knaldhytte højt, og Vorherre lod den 
ogsaa brænde en Nat i Tordenvejr. Naar man
sidder snavs i det, kommer Reli’onen op i En,
men det er saamænd ogsaa det Eneste, der er
Trøst ved.

— Bolberg skulede op mod ham. Nej — der
var ingen Bagtanke at læse i denne udfoldede
Kjød og Haarmasse i Ansigtet. Mon han var i
god Tro? Ulkebøl bød Bolberg en Cigar og
kastede Kristen Povlsens langt fra sig.

— De Bonder byder En altid Kvalmepinde,
{{nowrap|. . .}} Du, gamle Ven! Jeg har ondt af Dig {{nowrap|. . . .}}
Hør, den gamle Kasse, Apotheket {{nowrap|. . .}} den er vist
assureret for en Helvedes Hob’ Penge{{nowrap|. . .}} Er der
Afleder paa Beværtningen?

— Hold Mund, dit Udyr! sagde Bolberg.

Ingen af Kristen Povlsens to Gjæster anede,
at Gaardens nye Mælkestue, som var anbragt i et
Kjælderrum, havde en Luge ud til Tofteporten,
langt mindre, at denne netop nu stod paa Klem,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>kjg7mj6rrhs95hp839m2wd0mup0mhuw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/401</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107422</id>
    <revision>
      <id>431608</id>
      <parentid>430819</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:49:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431608</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1122" sha1="6rsx5v3hja3expcb20dut6pq1z3lu1z" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||389|}}&lt;/noinclude&gt;mindst, at Gaardmandskonen var tyet der ned efter
Mandens Udvisningsordre.

— Somme Tider lyner det sent paa Aaret,
og {{nowrap|. . .}}

Resten af Proprietar Ulkebøls Ord forsvandt
for Kristen Povlsens Kones Øren.

Hun saâ de to høje Mænds Skikkelser paa
Markstien. De blev mindre og mindre, indtil
de forsvandt bag Bakken.

Mælkefadet rystede i Gaardmandskonens
Haand, saa hvide Draaber rislede hen langs
hendes lysebrune Fingre. Hun maatte sætte Fadet
fra sig paa en Hylde.

— Aa, den lille stakkels Præstefrue! sagde hun.

Hendes store kjønt skaarne Ansigt med den
lige Næse, den fregnede Hud, det tynde, glat
strøgne blonde Haar saâ i dette Øjeblik ud som
et bedrøvet Barns. Saa usammensat, skikkelig
sørgende var den Følelse, der prægede sig af
i det.

Hvorfor kunde hun saa godt lide den Præstefrue?

Saa spurgte hun sig selv, men kunde intet
andet Svar finde end:

— For hun er saa pæn, rigtig saa nysselig
at se paa, og hun taler til en anden En med
saadan en pæn Tale.

I Tanken holdt Kristen Povlsens Kone Fru
Fanny i en ligesaa kjærlig beskyttende Favn som&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6rsx5v3hja3expcb20dut6pq1z3lu1z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/402</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107423</id>
    <revision>
      <id>431609</id>
      <parentid>430820</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:53:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431609</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1080" sha1="11uw68nnoktid7rs1u1q8lor94gxqaa" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||390|}}&lt;/noinclude&gt;den, hun bød sine smaa Børn. Den Følelse
gjorde hende stærk og overvandt al Nervøsitet.
Hun var opfødt og opdraget til at gjøre sin
Pligt. Hendes Natur og Optugtelse viste hende
den lige Vej, men hun gik forsigtig ad den og
saâ sig for, inden hun satte sig i Gang.

Hun kunde godt regne ud, at hendes Mand
ikke sov efter den nys stedfundne Samtale,
skjønt han vel kunde trænge dertil, forsviret,
som han var.

Hun saâ ham sidde i Stuen paa den høje
Bænk ved Enden af Bordet. Han røg Pibe og
snittede paa en Træpind uden Hensigt, blot for
at have Noget i Hænderne. Hun vidste, at, naar
han gjorde det, granskede han paa Noget. Hun
sagde til ham:

— Ja, det var vel galt, at jeg hørte paa det,
Ulkebøl og Provisoren sagde.

— Ja, det passede sig ikke rigtig, svarede
Manden mut og blev ved at snitte.

— Men det var godt alligevel.

— Saa—aa—?

— For jeg stod nede i Mælkestuen, da de
gik gjennem Tofteporten.

— Saa—aa?

— Og der hørte jeg mere.

— Saa—aa?

— Ja {{nowrap|. . .}} Kanske den røde Hane en af&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>11uw68nnoktid7rs1u1q8lor94gxqaa</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/403</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107424</id>
    <revision>
      <id>431610</id>
      <parentid>430821</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T10:56:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431610</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1115" sha1="n265bzbq4ql68dyycuv0mik29hqzjo9" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||391|}}&lt;/noinclude&gt;Dagene kommer til at gale over det gamle 
Apothek i V.

Kristen Povlsen saâ op paa sin Kone med
en underlig Mine. Fremmede vilde have fundet
den fornærmelig.

Han havde en Klædeshue paa Hovedet. Den
lettede han i Nakken, kløede sig et Par Gange,
suttede svært paa Pibespidsen, rejste sig og saâ
ud ad Vinduet.

— Ulkebøl er lige godt en Kjeltring, 
mumlede han.

— Og Apothekersvenden Bulbjerg, hvad er
han da? sagde Grete.

— Ham tvinger Nøden til at blive det.
Men Ulkebøl kan leve uden det.

Kristen Povlsen aabnede et Vindue ud til
Gaarden og raabte:

— Spænd for, Niels! {{nowrap|. . .}} Den ny Fjervogn!
De smaa Røde!

— Tak for det, Kristen! sagde Grete.

— Selv Tak! Hvorfor siger Du ellers Tak?

— Jo, for Du vil kjøre op til Vismann og
saa tage ham med til V. Og det bliver over fem
Mil. Og Du er lige godt en retskaffen Mand.

— Hm! Ja {{nowrap|. . .}} det er man bedst tjent med,
sagde Kristen Povlsen og bredte sig. {{nowrap|. . .}} Du kan
ellers godt kjøre med, hvis Du kan faa 
Husmandens Kone til at passe Børnene.

— Tak, Kristen!
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>n265bzbq4ql68dyycuv0mik29hqzjo9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/404</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107425</id>
    <revision>
      <id>431611</id>
      <parentid>430631</parentid>
      <timestamp>2026-06-30T11:00:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlæst */</comment>
      <origin>431611</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1318" sha1="tq0h3mvhga02efzjq4fzybccv2fyoi6" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{hoved||392|}}&lt;/noinclude&gt;— Det er ellers ikke, fordi jeg gjorde stort
ud af den Kâpellan, der rendte rundt i Sognet
som en anden vandrende Handværkskarl. Men
Konen {{nowrap|. . .}} det var en pæn Omgang for Dig. Ja,
Vismann er en Spekulanter, men han er det paa
en pæn Maade {{nowrap|. . .}} for han sælger de fleste Ting
billigere, end Apothekerne gjør. Og det, han
lavede i Trepægleflasken har alligevel gjort den
dragede Ko farlig godt. Og saa er han politisk
frisindet. Det anerkjender jeg i høj Grad.

Turen varede længe. Kristen Povlsen 
ansaâ det for sin Pligt at bede paa hvert Krosted,
mest vel af Nænsomhed over sine to smaa Røde.
Vismann kunde heller ikke saadan bryde op paa
en Studs, han maatte ordne sine Sager for den
næste Dag.

Kristen Povlsen havde forbudt sin Hustru at
tale om «den røde Hane». Han havde blot sagt
til Vismann, at der var Nogen, der vilde 
Apothekeren i V. til Livs, og Vismann havde under
sit sidste Besøg i sin Fødeby faaet nogenlunde
Besked om Bolbergs Pengetransaktioner og Vexelrytteri.

Knuget af Minder, med Opbydelse af al sin
Selvfølelse trodsende sit Sind til Ro, kjørte han
sent om Eftermiddagen med Kristen Povlsen og
Hustru til sin Fødeby. Han havde lovet dem
Husly i sit Hus, naar de, som de haabede,
naaede det igjen ved Midnatstide.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tq0h3mvhga02efzjq4fzybccv2fyoi6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Kategori mangler</title>
    <ns>14</ns>
    <id>108257</id>
    <revision>
      <id>431072</id>
      <timestamp>2026-06-29T17:10:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>[[Kategori:Kategorier]]</comment>
      <origin>431072</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="23" sha1="3k6o6bzgn7c0uw15f0guitv7e966bda" xml:space="preserve">[[Kategori:Kategorier]]</text>
      <sha1>3k6o6bzgn7c0uw15f0guitv7e966bda</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>431588</id>
      <parentid>431072</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:47:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>[[Kategori:Vedligeholdelse]]</comment>
      <origin>431588</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="52" sha1="tavawekjn42sj1jfnjasuqs72sftblh" xml:space="preserve">[[Kategori:Kategorier]]
[[Kategori:Vedligeholdelse]]</text>
      <sha1>tavawekjn42sj1jfnjasuqs72sftblh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Årstal mangler</title>
    <ns>14</ns>
    <id>108258</id>
    <revision>
      <id>431073</id>
      <timestamp>2026-06-29T17:11:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>[[Kategori:Kategorier]]</comment>
      <origin>431073</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="23" sha1="3k6o6bzgn7c0uw15f0guitv7e966bda" xml:space="preserve">[[Kategori:Kategorier]]</text>
      <sha1>3k6o6bzgn7c0uw15f0guitv7e966bda</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>431587</id>
      <parentid>431073</parentid>
      <timestamp>2026-06-29T17:47:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>[[Kategori:Værker efter udgivelsesår]] [[Kategori:Vedligeholdelse]]</comment>
      <origin>431587</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="93" sha1="84vfu74jcoiwcsc9qdg6lxzew9iuntj" xml:space="preserve">[[Kategori:Kategorier]]
[[Kategori:Værker efter udgivelsesår]]
[[Kategori:Vedligeholdelse]]</text>
      <sha1>84vfu74jcoiwcsc9qdg6lxzew9iuntj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det gamle Apothek/28</title>
    <ns>0</ns>
    <id>108259</id>
    <revision>
      <id>431613</id>
      <timestamp>2026-06-30T11:05:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt; &lt;pages index=&quot;Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu&quot; from=384 to=405 fromsection=kap28 tosection=kap28 current={{nop}} header=1 /&gt;&quot;</comment>
      <origin>431613</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="153" sha1="5yg3kkwmwdwuid34sywe4bf9kr7k7ie" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu&quot; from=384 to=405 fromsection=kap28 tosection=kap28 current={{nop}} header=1 /&gt;</text>
      <sha1>5yg3kkwmwdwuid34sywe4bf9kr7k7ie</sha1>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>