Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.9 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 28340 431709 431682 2026-07-02T12:03:00Z Uforbederlig 4012 kategori år tilføjet 431709 wikitext text/x-wiki '''Læsefrugter, samlede på Litteraturens mark''' Samlede af Adolph Frederik Elmqvist. Udgivet 1818-1833 (60 bind), 1839 (4 bind) og 1840 (2 bind). Open access til nogle bind på rex.kb.dk ==1818== ==1819 - 3. bind== [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/115708000736_bw-pdf 1828 - sort/hvid PDF] [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/115708000736-color.pdf 1828 - farve PDF] Indhold: Marie Louise, Napoleons anden Gemalinde Side 1 Lucian Buonapartes hemmelige Memoirer. (I Udtog). Side 7 Mærkværdige Forholdsordrer af Napoleon fra Moskov, den 16de September 181. Side 43 Den oprindelige Censur over Napoleon Buonaparte på Militærskolen i Paris. Side 51 Reisen til Nordpolen. Side 54 Sørøveren Montbars, Fordærverens Søn. (fortsat fra 2. binds 3. hæfte). Af van der Welde. Side 66 Kapelmester Himmel i Landsbyekirken. Af Richard Roos. Side 99 Anekdoter fra Napoleons Hof. (fortalte af den lille Napoleons Hofmesterinde, Madame de Montesquiou). Side 102 Keiser Julians Krigstog imod Persien. Side 113 Marskalk Neys mærkværdige og farlige Tilbagetog med sit Korps fra Smolensk til Orscha mellem den 16 og 22 Novbr. 1812. (fortalt af en Stabsofficeer). Side 120 Udtog af Verdensomseileren Otto v. Kotzebues Dagbog. Side 128 Hans Heilings Klippe. Et Folkesagn, fortalt af Theodor Körner). Side 141 Jordskælvet i Caraccas. (Af M. Palacio Farar). Side 162 Sandt Billed af Don Carlos. (Uddraget af Llorentes Inkvisitionens historie). Side 166 De sidste Timer af Theodor Körners HelteLiv. Side 177 Bondeprofeten Adam Müller (fortalt af en Reisende, dat. Pleisborn den II Nov. 1818). Side 181 Madame Boudon's jammerfulde Levnet og Død. Side 183 Lyttens Yndlling. Side 193 En sælsom Historie. (Fortalt af von Breitschneider). Side 198 Indsigelsen. Side 202 Negerfyrsten og den Danske. Side 204 Anekdote af Wittenbergs Beleiringshistorie i den sidste Frihedskrig. Af U.v. Schaden. Side 205 Nattevandreren. Af Ludvig Bødtcher Side 207 Kan Jorden forgaae og hvorledes? (et Fragment) af Prof. Dr. J.H.Larsen. Side 209 Stiernernes Beboelighed og Beboere. (Af J.Metzer Prof.). Side 231 Louise Lesang (Brudstykke af Napoleons Undomshistorie) af ham selv fortalt. Side 244 Josefine, Napoleons første Gemalinde. Side 248 Dronning Marie Antoinettes Testament. Side 246 Angelika Gatalani. Side 259 Friskytten (et tysk Folkesagn). Side 260 Selvsynet. Et Bidrag til Troen paa Aander. Af Louise Brachmann. Side 295 Peaks-Hulen. Af Johanna Schopenhauer. Side 298 Øefødsel i det adriatiske Hav. Side 303 Slaget ved Eszlingen (fortalt af Feltapotekeren de Gassicouet). Side 304 Den tappre franske Hund. Side 307 Qvindetroskab. Side 309 Grundaarsagerne til Prindsen af Pontocorvo's Opløftelse paa Sverrigs Throne. Side 310 Anekdoter om Napoleon. Side 312 Fædrelandet. (efter Claus Harms). Side 316 ==1819 - 4. bind== [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/115708000743-bw.pdf 1828 - sort/hvid PDF] [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/115708000743-color.pdf 1828 - farve PDF] Indhold: Umasias Belejring. Af de Sarrazin. Side 1-25 Las Gasas, Napoleons Fortrolige. Side 26-32 Bønskrift for Napoleon til det britiske Parlament fra Brev Las Gasas. Side 33-44 Marskal Lannes's Død. Side 44-45 Montebello's Gemalinde ved sin Mands Liig. Side 46-47 Klosterbroderen Anselmus. Af Aug. Rücker. Af 48-60 Ridder Rodenstein. Et Oldsagn. Af F. Gottschalk. Side 61-64 Moriz von Kozebue i Persien. Side 64-70 Baron Stackelbergs Fangenskab iblandt Mainotterne. Side 71-74 Loango og Kakonko, tvende afrikanske Kongeriger. Side 74-76 Juliette Sombrevil. Mønster paa barnlig Ømhed. Side 77-78 Kielderpigen Mary. Side 78-80 Ines de Castro. Side 81 Nattergalen. Et Hyrdesagn. Side 82-83 Kaffe er en Gift. Side 83-85 Et skrækkeligt Mord; opdaget, dog ej tilfulde straffet. Side 85-89 Den vise Dommer og den kiærlige Hustrue. Af en rabbinsk Forfatter. Side 89-90 Sangerens Trøst. Af Fr. von Schlechta. Side 90-91 Krandsen. Af C. N. Schwach. Side 91-92 Amor og Rosen. Side 92-93 Til mine venner. Af Hölty. Side 93-94 Anekdoter. Side 94-96 Logogrypher. Side 96 Francesco Petrarca. Side 97-108 Kiærlighedprøven. Side 108-121 Winfried, Fiskeren fra Chiemsø. Side 122-127 Synet den hellige Sylvesteraften. Af H. Burdach. Side 128-143 Tartarflaget. En Historie fra Aaret 1242. Side 143-175 Moritz von Kotzebue i Persien (sluttet fra IV Binds I Hefte). Side 176- Magnetismens underfulde Virkning. Af Dr. Huseland. Side 183- Skildring af vestfalske det Hofliv. Side 185 Historisk-topographiske Misceller fra Omegnen af Paris. Side 187- Washington, i Begyndelsen af Aaret 1817. Side 192- Kembles Afsked fra den brittiske Skueplads. Side 195- Den amerikanske Spottefugl. Side 199- Keiser Napoleon efter Waterlooflaget. Fortalt af en forhenværende keiserlig Kabinetssecretair. Side 201 Marskalk Lannes, Hertug af Montebello. Side 211- Napoleons Skrivelse til Grev de Las Gasas. Side 214- Marskalk Rey og hans Henrettelse. Af Memorandums of a Residence in France 1815-1816. Side 217- Napoleon og Skuespillerinden Bourgoin. Side 220- Formentlig Aarsag til Berthiers Selvmord. Side 222- Paris. Side 223- Napoleon. Skildret af de Pradt. Side 228 Skuespillerinden, Mad. Fusil paa Flugten fra Moskau. Side 230- Skolemesteren paa Maskerade. Side 241- Baronesse Krüdener. Side 247- Særlingen Sumaroff. Side 249- Tartarflaget (sluttet). Af van der Welde. Side 257- Adalbero's Løfte. Et nordisk Sagn. Af de la Motte Fouqué. Side 239- En Studenterhistorie. Side 293- Kunsten, at flyve. Side 296- Foraaret. Idylle af Bonstetten. Side 300- Nattergalens Tonemaal. Af G. Breitfeld. Side 304- Oehlenschläger. Af A. Olsen. Side 306- Thorvaldsen. Af A. Olsen. Side 306- Kiærligheden tre høieste Momenter. Af I.F. Castelli. Side 309- Skilsmissse og Gienforening. Side 311- Maiblomster. Af Jean Paul. Side 312- ==1819 - 5. bind== ==1819 - 6. bind== [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573297-bw.pdf 1828 - sort/hvid PDF] [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573297-color.pdf 1828 - farve PDF] Indhold: Lagertha, den norske Skioldmøe. Af Fr. Laun. Side 1 Det gammeldanske Sagn om Hamlet. Af Dr. Stuhr. Side 17- Var Adam det første Menneske? Af Ballenstedt. Side 25- Den frygtelige Giæst. Af F. de la Motte Fouqué. Side 30- Jerusalems Skomager. Side 49- Gertrud von der Wart, eller Troskab indtil Døden. Side 56- Martin Luther, eller Besøget fra Wartburg. Af Fouqué. Side 60- Den Korsikanske Kongestamme. Side 75- Nationalstolthed. Side 77- Mærkelig Naturbegivenhed, bevirket ved et Menneske. Side 81- Mulen Ismael, Keiser af Marokko. Side 85- Galanterie af de mauriske Brude. Side 87- Den stakkels Boby. Side 88- Oginsky. Side 89- Thøger Emil Rosenørn. Side 93- Det kiærlige Ægtepar. Af R. Blicher. Side 94- Blik i Fremtiden, eller Napoleons Flugt fra St. Helena. Et efterladt manuskript af U. v. Koszebue. Side 97- Napoleon i sit Arbeidskabinet. Af Generallieutn. Mathieu Dumas. Side 106- Pariser-Guillontinens Annaler. Side 111- Thomas Cochrane, den brittiske Tordenskiold. Side 118- Marskalk Brünes Død. Side 121- Den spanske General de Torres Hændelser. Side 125- Den vidtberømte Capitain Münchhausens højstforunderlige Eventyr paa en Opdagelsesreise til Nordpolen. Fortalte af ham selv. Side 130- Kamp og Seier. Af K Stille. Side 152- Uheld over Uheld. Side 158- Snorrige Hofbestillinger. Side 168- Festen i Unterlaken. Af Madame Stael-Holstein. Side 170- Sandsigersken. Side 174- Napoleon og den røde Mand. Side 175- Napoleons Schifferskrift med Nøglen dertil. Side 179- Irene, Mahomed den Andens Gemailinde. Side 182 Madame de Maintenon. Side 183- Moriz af Sachsen og Demoiselle Lecouvreur. Af Theodor Hell. Side 185 En Skuespillerindes sjeldne Resignation. Af Wellmar. Side 187- Hvilken Straf kan vel tildømmes Sand. (Af den authentiske Beretning om Kozebues Mord). Side 189- Noget Splinternyt om Magnetismen. Side 193- Et Hofbal i St. Petersborg. Side 194- Det stiaalne Uhr. (En sand Anekdote). Af K. Müchler. Side 196- En Persers Skildring af det høieste Væsen. Af Hartmann. Side 199- Niels Ebbesen til Nørreriis. Af S.S.Blicher. Side 201- Edderkoppen. Side 206- Abelard og Heloise. (Aftrykt med Forfatterens Tilladelse). Af S.S. Blicher. Side 209- St. Barbarakirken. (Af H. Clauren). Side 228- De tre Fredage. (Et tydsk Folkesagn). Af Hoffmann. Side 245- Skialdekongen Hiarne. (Et gammeldansk Sagn). Side 250- Opoffrelse af Sværmerie. Af F. W. Gubitz. Side 265- Den smukke Skarpretter. Af v. Göckingh. Side 269- Et græsk Bryllup. Af John Tweddel. Side 272- Grønlandsk Sagn om Menneskets Skabelse. Af Karl Crumbach. Side 275- Sympathie. Side 276- Dødning-Concerten Side 287- Den buonapartiske Violblomst. Side 288- London og Paris. Side 289- Nutidens Ufornuft. (Fremstilt i Originalbreve). Af Lisette Bach. Side 295- Silke-Vindselet. (En Begivenhed af Oberst v. Stollheims Liv; fortalt af ham selv). Side 303- Livet, fra forskiellige Synspunkter. Af Sevel Bloch. Side 307- Naturtonerne paa Ceylon. Side 308- Mirakel-Essentsen. Af Richard Roos. Side 312- Dannerfangeren Knudsen. Af A. F. Elmquist. Side 314- Misceller og Anekdoter. Side 316- Blomsterstøv. Side 320. ==1820 - 7. bind== ==1820 - 8. bind== ==1820 - 9. bind== ==1824 - 23. bind== ==1824 - 24. bind== ==1824 - 25. bind== ==1824 - 26. bind== ==1827 - 36. bind== ==1828 - 40. bind== ==1828 - 41. bind== [http://www.kb.dk/e-mat/dod/115708001117-bw.pdf 1828 - sort/hvid PDF] [http://www.kb.dk/e-mat/dod/115708001117-color.pdf 1828 - farve PDF] Indhold: Iwan Stepanowitsch Mazeppa. En Fortælling fra det syttende Aarhundredes anden Halvdel. Side 1 Mølleren i Gyrstinge (fortsat). Side 64 Røveren i Ospedaletto. Side 101 Dandse-Sygen. Side 141 Det sorte og det graae Skjæg. Side 144 Sultan Mahmud og hans Livvagt. Af Wilson. Side 146 Prinds Niels, Aarhuus Skytspatron. En Legende. Side 149 St. Hans Aften hos Ny-Grækerne. Side 153 De Liberale og de Servile. Af Th. Hell Side 153 Kjærmindens Födsel. Af Julin-Fabricius. Side 154 God save the King. Af Georg Harrys. Side 155 Mine beskedne Ønsker. Efter Gastelli. Side 156 Himlens Paradiis. Af Sophus Zahle. Side 157 Ved Kongens Ankomst til Aarhuus. Den 5te Junii 1828. Af A.F. Elmquist. Side 159 Ved Kongens Afreise til Aarhuus. Den 15te Junii 1828. Af A.F. Elmquist. Side 160 Herlufsholms Skole i sin Fødsel. Original Fortælling af Sophus Zahle. Side161 Hexeriet i Thisted. Fortælling af Fr. Schaldemose. Side 182 Luftskipperen. En Reminiscents af Sartorius. Side 199 Tyrkerne i Cypern. Af W. U. Lindau. Side 223 Hvorlænge kan Verden endnu vedvare. Af Mag. Rezelius. Side 233 Kometen i 1832. Af Diezmann. Side 236 En Skindøds Begravelse. Fortalt af ham selv. Af Christoph Hodgsyns Dagbog i Bristol. Af Th. Hell. Side 238 Et af Keiserinde Cathatrina's Kjærligheds-Eventyr. Side 245 Døm aldrig efter Skinnet. Af en fransk Officeers Levnet. Side 248 De Elskendes Grav. Af Mariane Baillie. Side 253 Brudstykker af Breve fra Lissabon. Side 254 Mølleren i Gyrstinge. Et Sjællandsk Folkesagn (Slutning). Side 257 Peter den Stores politiske Testamente. Af M.Z. Side 295 Mærkværdighed uden Lige. Side 296 Erindringsphantasier om Plön. Af Julin-Fabricius. Side 298 Ønskerne. Af C.T.Hilwar. Side 300 Gartneren. Af Julin-Fabricius. Side 303 Den hastige Omvendelse. Af Castelli. Side 304 Tabuletkræmmeren. En Irlandsk Historie. Af Dr. Bårman. Side 305 Adoptionen. En original Fortælling. Af M.C.Hansen. Side 330. En henrettet Forbryders Historie og Følelser. Fortalt af ham selv. Af C.Weisflog. Side 354 Kjærlighed og Agtelse. En Fortælling af L. Side 369 Vidunderligt Træf. Af Wilhelm Wollmer. Side 430 Forsyn og Tilfælde. Til en Ven. Af Th. Stellan. Side 444 En engelsk Dames Besög hos En af de tyrkiske Sultaninder. (Brudstykker af et Brev fra Lady Montague, en engelsk MInisters Gemalinde, til hendes veninde i London). Side 451 Den blinde Harpespillers Spaadom. Side 459 Keiser Alexander og Keiseren af China i Paris. Side 465 Madam Christoph. Fortalt af en Engellænder. Side 468 Qvodlibets. Af Conditorei des Jokus von Saphir. Side 474 Himmel og Helvede. Af C.T.Hilwar. Side 478 Til Greve Adam Wilhelm Moltke den 25de August. Af J.P.Miller Side 479 Schubothe. Af A.F. Elmquist. Side 480 ==1828 - 42. bind== [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023572657-bw.pdf 1839 Første bind - sort/hvid PDF] [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023572657-color.pdf 1839 Første bind - farve PDF] Indhold: Philhellenerne. Fortælling af Gräbner. Side 1-23. Nordpolens Opdagelse. En Meddelelse af Daniel Saunder, en Sømand fra Leith i Skotland. Side 23-60. Anastasia. En Scene i Archipelagus. Brudstykke af den næstforrige russisk-tyrkiske Krig. Af Friedrich Rind. Side 60-101. Det talende Dødninghoved i Weilbye. Af A.F. Elmquist. Side 101-106. De tre Møder, eller: Zigeunerinden. Af Fr. Krug von Nidda. Side 107-125. Falkeneer-Bruden. Fortælling af C. Spindler. (Af Urania 1829). Side 126-162. Det ulykkelige Land. Side 161-162. Enkens Baaldød. Af W.A. Lindau. Side 163-166. Et Sagn om Hamborgs Oprindelse. Side 166-167. Den attende September 1828. Af J.P.Miller. Side 167-168. Prinds og Kræmmer som Medbeilere. En historisk Novellette af Wilhelm Blumenhagen. (Minerva 1829). Side 169-216. Trommelfritz og Klingegut. En Fortælling af La Motte Fouqué. (Minerva 1829). Side 216-246. Falkeneer-Bruden. (Slutning). Af C. Spindler. Side 247-290. Apopthegmer. Af L. Schefer. Side 291-292. D.K.Høiheder Prindsesse Wilhemine Maria's og Prinds Frederik Carl Christians høie Formæling. Bøn. Et Digt af J.P.Miller. Side 292-300. Den første November 1828. Af A.F. Elmquist. Side 300-301. Prolog i Anledning af Formælingsfesten, fremsagt på Odense og Aarhuus Theatre den 3die Nov. 1828. Af A.F. Elmquist. Side 301-304. De to Venner. (Minerva 1829). Fortælling af Caroline Pichler. Side 305-349. Prindsens Ring. En Kriminalhistorie. Af H. Smidt. Side 349-382. Den graae Maske. (Af "Orphea" 1829). Fortælling af Baronesse Caroline de la Motte Fouqué. Side 382-415. Brudstykker af Khonghar Jarr. Af Harro Harring. Side 416-445. En sælsom Liigfærd i Aarhuus. Af A.F. Elmquist. Side 445-446. En historisk Mærkelighed. Side 447. Konge-Eegen. Af C. Nyboe. Side 447-449. Mandens Død i Sneen. Efter James Thomsons Seasons. Winter. Ved Fr.Sheedorff Birch. Side 449-451. Epigram over nogle Sneflokke der smeltede paa en Dames Bryst. Af C.T. Hilwar. Side 452. Charade. Til A.L. Af C.T. Hilwar. Side 452. ==1833 - 60. bind== Indhold: Et menneskes Historie efter Døden. Side 219 Thorwaldsen i Rom. Side 222 Udtog af en dansk Dames Dagbog, ført i Grønland 1837-1838 (Slutning). Side 231 Præsten i Nykjøbing. Side 234 Det menneskelige Livs Tidsregning. Side 235 Middel til at være smuk, når man er fyrretyve År gammel. Side 236 Periodiske Besvimelser. Side 237 Vinteren og Døden. Et Februar-Billed. Af Ingeborg. Side 238 Efterklang. Af Fr. Sneedorff-Birch. Side 239 Ordonnantsofficeren. Historisk Novelle. Side 241 Et Haars historie. Side 252 Slottet Fourquevaux. Et Familie-Sagn. Side 257 En Ædelsteensjægers Eventyr. Side 266 Bekjendelserne. Af Michel Masson. Side 280 Covent-Gardens Damer. Af Gozlan. Side 300 Bernadotte og Sandsigersken. (Histoire du roi de Suede par Touchard Lafosse). Side 325 De to Hebræere. Af E. Reinholdt. Side 331 Et Besøg i Bedlams Daarekiste. Fortalt af en Reisende. Side 335 Misceller. Side 339 Fortidsminder. Af Fr. Sneedorff-Birch. Side 343 Echo. Af Ingeborg. Side 348 ==1839 1. bind== [http://www.kb.dk/e-mat/dod/115708003578-bw.pdf 1839 Første bind - sort/hvid PDF] [http://www.kb.dk/e-mat/dod/115708003578-color.pdf 1839 Første bind - farve PDF] Indhold: To nætter i Rom. Novelle af J. F. Castelli. Side 1 Marquis de Mariamè. Af Paul de Musset. Side 15 Napoleons brud. Side 53 Pariser Tabletter. Af August Lewald. Side 64 Sangeren Weisse (Historisk). Af Heller. Side 88 Mademoiselle Le-Normand. Af Saint-Edme. Side 102 Udtog af en dansk Dames Dagbog, ført i Grønland 1837-1838. Side 105 Tre digte af Ingeborg. Side 108 Maria d'Offida. Side 113 Gaffarelli. Af Jules-Janin. Side 164 Napoleon's Fader. Af U. d'Uldéguier. Side 178 Jødens tre Timer. Af Ernst Fouinet. Side 185 En troværdig Beretning om Juli-Revolutionen i Paris. Side 191 Erindringer fra Wienerkongressen. Af Forfatteren af Tryvelian. Side 200 Springet. En virginsk Tradition. Side 205 Besøget i St. Denis. Af Grevinde Udhemars Erindringer om Marie Antoinette. Side 210 Andalusierinden. Side 216 ==1839 3. bind== [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573475-bw.pdf 1839 Første bind - sort/hvid PDF] [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573475-color.pdf 1839 Første bind - farve PDF] Indhold: Donna Luisa. Novelle af Madame Reybaud. Side 1- ==1840 1. bind== [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573483-bw.pdf 1839 Første bind - sort/hvid PDF] [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573483-color.pdf 1839 Første bind - farve PDF] Indhold: Den gule Rose. Fortælling af Charles de Bernard. Side 1-63. Marietta. En Novelle af C. Herloszsohn. Side 63-105. [[Kategori:Kategori mangler]] [[Kategori:1818]] [[Kategori:1833]] [[Kategori:1839]] [[Kategori:1840]] 6atpwce30wjlqg4yaum4kib9xhfmkso 431710 431709 2026-07-02T12:04:48Z Uforbederlig 4012 kategori 431710 wikitext text/x-wiki '''Læsefrugter, samlede på Litteraturens mark''' Samlede af Adolph Frederik Elmqvist. Udgivet 1818-1833 (60 bind), 1839 (4 bind) og 1840 (2 bind). Open access til nogle bind på rex.kb.dk ==1818== ==1819 - 3. bind== [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/115708000736_bw-pdf 1828 - sort/hvid PDF] [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/115708000736-color.pdf 1828 - farve PDF] Indhold: Marie Louise, Napoleons anden Gemalinde Side 1 Lucian Buonapartes hemmelige Memoirer. (I Udtog). Side 7 Mærkværdige Forholdsordrer af Napoleon fra Moskov, den 16de September 181. Side 43 Den oprindelige Censur over Napoleon Buonaparte på Militærskolen i Paris. Side 51 Reisen til Nordpolen. Side 54 Sørøveren Montbars, Fordærverens Søn. (fortsat fra 2. binds 3. hæfte). Af van der Welde. Side 66 Kapelmester Himmel i Landsbyekirken. Af Richard Roos. Side 99 Anekdoter fra Napoleons Hof. (fortalte af den lille Napoleons Hofmesterinde, Madame de Montesquiou). Side 102 Keiser Julians Krigstog imod Persien. Side 113 Marskalk Neys mærkværdige og farlige Tilbagetog med sit Korps fra Smolensk til Orscha mellem den 16 og 22 Novbr. 1812. (fortalt af en Stabsofficeer). Side 120 Udtog af Verdensomseileren Otto v. Kotzebues Dagbog. Side 128 Hans Heilings Klippe. Et Folkesagn, fortalt af Theodor Körner). Side 141 Jordskælvet i Caraccas. (Af M. Palacio Farar). Side 162 Sandt Billed af Don Carlos. (Uddraget af Llorentes Inkvisitionens historie). Side 166 De sidste Timer af Theodor Körners HelteLiv. Side 177 Bondeprofeten Adam Müller (fortalt af en Reisende, dat. Pleisborn den II Nov. 1818). Side 181 Madame Boudon's jammerfulde Levnet og Død. Side 183 Lyttens Yndlling. Side 193 En sælsom Historie. (Fortalt af von Breitschneider). Side 198 Indsigelsen. Side 202 Negerfyrsten og den Danske. Side 204 Anekdote af Wittenbergs Beleiringshistorie i den sidste Frihedskrig. Af U.v. Schaden. Side 205 Nattevandreren. Af Ludvig Bødtcher Side 207 Kan Jorden forgaae og hvorledes? (et Fragment) af Prof. Dr. J.H.Larsen. Side 209 Stiernernes Beboelighed og Beboere. (Af J.Metzer Prof.). Side 231 Louise Lesang (Brudstykke af Napoleons Undomshistorie) af ham selv fortalt. Side 244 Josefine, Napoleons første Gemalinde. Side 248 Dronning Marie Antoinettes Testament. Side 246 Angelika Gatalani. Side 259 Friskytten (et tysk Folkesagn). Side 260 Selvsynet. Et Bidrag til Troen paa Aander. Af Louise Brachmann. Side 295 Peaks-Hulen. Af Johanna Schopenhauer. Side 298 Øefødsel i det adriatiske Hav. Side 303 Slaget ved Eszlingen (fortalt af Feltapotekeren de Gassicouet). Side 304 Den tappre franske Hund. Side 307 Qvindetroskab. Side 309 Grundaarsagerne til Prindsen af Pontocorvo's Opløftelse paa Sverrigs Throne. Side 310 Anekdoter om Napoleon. Side 312 Fædrelandet. (efter Claus Harms). Side 316 ==1819 - 4. bind== [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/115708000743-bw.pdf 1828 - sort/hvid PDF] [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/115708000743-color.pdf 1828 - farve PDF] Indhold: Umasias Belejring. Af de Sarrazin. Side 1-25 Las Gasas, Napoleons Fortrolige. Side 26-32 Bønskrift for Napoleon til det britiske Parlament fra Brev Las Gasas. Side 33-44 Marskal Lannes's Død. Side 44-45 Montebello's Gemalinde ved sin Mands Liig. Side 46-47 Klosterbroderen Anselmus. Af Aug. Rücker. Af 48-60 Ridder Rodenstein. Et Oldsagn. Af F. Gottschalk. Side 61-64 Moriz von Kozebue i Persien. Side 64-70 Baron Stackelbergs Fangenskab iblandt Mainotterne. Side 71-74 Loango og Kakonko, tvende afrikanske Kongeriger. Side 74-76 Juliette Sombrevil. Mønster paa barnlig Ømhed. Side 77-78 Kielderpigen Mary. Side 78-80 Ines de Castro. Side 81 Nattergalen. Et Hyrdesagn. Side 82-83 Kaffe er en Gift. Side 83-85 Et skrækkeligt Mord; opdaget, dog ej tilfulde straffet. Side 85-89 Den vise Dommer og den kiærlige Hustrue. Af en rabbinsk Forfatter. Side 89-90 Sangerens Trøst. Af Fr. von Schlechta. Side 90-91 Krandsen. Af C. N. Schwach. Side 91-92 Amor og Rosen. Side 92-93 Til mine venner. Af Hölty. Side 93-94 Anekdoter. Side 94-96 Logogrypher. Side 96 Francesco Petrarca. Side 97-108 Kiærlighedprøven. Side 108-121 Winfried, Fiskeren fra Chiemsø. Side 122-127 Synet den hellige Sylvesteraften. Af H. Burdach. Side 128-143 Tartarflaget. En Historie fra Aaret 1242. Side 143-175 Moritz von Kotzebue i Persien (sluttet fra IV Binds I Hefte). Side 176- Magnetismens underfulde Virkning. Af Dr. Huseland. Side 183- Skildring af vestfalske det Hofliv. Side 185 Historisk-topographiske Misceller fra Omegnen af Paris. Side 187- Washington, i Begyndelsen af Aaret 1817. Side 192- Kembles Afsked fra den brittiske Skueplads. Side 195- Den amerikanske Spottefugl. Side 199- Keiser Napoleon efter Waterlooflaget. Fortalt af en forhenværende keiserlig Kabinetssecretair. Side 201 Marskalk Lannes, Hertug af Montebello. Side 211- Napoleons Skrivelse til Grev de Las Gasas. Side 214- Marskalk Rey og hans Henrettelse. Af Memorandums of a Residence in France 1815-1816. Side 217- Napoleon og Skuespillerinden Bourgoin. Side 220- Formentlig Aarsag til Berthiers Selvmord. Side 222- Paris. Side 223- Napoleon. Skildret af de Pradt. Side 228 Skuespillerinden, Mad. Fusil paa Flugten fra Moskau. Side 230- Skolemesteren paa Maskerade. Side 241- Baronesse Krüdener. Side 247- Særlingen Sumaroff. Side 249- Tartarflaget (sluttet). Af van der Welde. Side 257- Adalbero's Løfte. Et nordisk Sagn. Af de la Motte Fouqué. Side 239- En Studenterhistorie. Side 293- Kunsten, at flyve. Side 296- Foraaret. Idylle af Bonstetten. Side 300- Nattergalens Tonemaal. Af G. Breitfeld. Side 304- Oehlenschläger. Af A. Olsen. Side 306- Thorvaldsen. Af A. Olsen. Side 306- Kiærligheden tre høieste Momenter. Af I.F. Castelli. Side 309- Skilsmissse og Gienforening. Side 311- Maiblomster. Af Jean Paul. Side 312- ==1819 - 5. bind== ==1819 - 6. bind== [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573297-bw.pdf 1828 - sort/hvid PDF] [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573297-color.pdf 1828 - farve PDF] Indhold: Lagertha, den norske Skioldmøe. Af Fr. Laun. Side 1 Det gammeldanske Sagn om Hamlet. Af Dr. Stuhr. Side 17- Var Adam det første Menneske? Af Ballenstedt. Side 25- Den frygtelige Giæst. Af F. de la Motte Fouqué. Side 30- Jerusalems Skomager. Side 49- Gertrud von der Wart, eller Troskab indtil Døden. Side 56- Martin Luther, eller Besøget fra Wartburg. Af Fouqué. Side 60- Den Korsikanske Kongestamme. Side 75- Nationalstolthed. Side 77- Mærkelig Naturbegivenhed, bevirket ved et Menneske. Side 81- Mulen Ismael, Keiser af Marokko. Side 85- Galanterie af de mauriske Brude. Side 87- Den stakkels Boby. Side 88- Oginsky. Side 89- Thøger Emil Rosenørn. Side 93- Det kiærlige Ægtepar. Af R. Blicher. Side 94- Blik i Fremtiden, eller Napoleons Flugt fra St. Helena. Et efterladt manuskript af U. v. Koszebue. Side 97- Napoleon i sit Arbeidskabinet. Af Generallieutn. Mathieu Dumas. Side 106- Pariser-Guillontinens Annaler. Side 111- Thomas Cochrane, den brittiske Tordenskiold. Side 118- Marskalk Brünes Død. Side 121- Den spanske General de Torres Hændelser. Side 125- Den vidtberømte Capitain Münchhausens højstforunderlige Eventyr paa en Opdagelsesreise til Nordpolen. Fortalte af ham selv. Side 130- Kamp og Seier. Af K Stille. Side 152- Uheld over Uheld. Side 158- Snorrige Hofbestillinger. Side 168- Festen i Unterlaken. Af Madame Stael-Holstein. Side 170- Sandsigersken. Side 174- Napoleon og den røde Mand. Side 175- Napoleons Schifferskrift med Nøglen dertil. Side 179- Irene, Mahomed den Andens Gemailinde. Side 182 Madame de Maintenon. Side 183- Moriz af Sachsen og Demoiselle Lecouvreur. Af Theodor Hell. Side 185 En Skuespillerindes sjeldne Resignation. Af Wellmar. Side 187- Hvilken Straf kan vel tildømmes Sand. (Af den authentiske Beretning om Kozebues Mord). Side 189- Noget Splinternyt om Magnetismen. Side 193- Et Hofbal i St. Petersborg. Side 194- Det stiaalne Uhr. (En sand Anekdote). Af K. Müchler. Side 196- En Persers Skildring af det høieste Væsen. Af Hartmann. Side 199- Niels Ebbesen til Nørreriis. Af S.S.Blicher. Side 201- Edderkoppen. Side 206- Abelard og Heloise. (Aftrykt med Forfatterens Tilladelse). Af S.S. Blicher. Side 209- St. Barbarakirken. (Af H. Clauren). Side 228- De tre Fredage. (Et tydsk Folkesagn). Af Hoffmann. Side 245- Skialdekongen Hiarne. (Et gammeldansk Sagn). Side 250- Opoffrelse af Sværmerie. Af F. W. Gubitz. Side 265- Den smukke Skarpretter. Af v. Göckingh. Side 269- Et græsk Bryllup. Af John Tweddel. Side 272- Grønlandsk Sagn om Menneskets Skabelse. Af Karl Crumbach. Side 275- Sympathie. Side 276- Dødning-Concerten Side 287- Den buonapartiske Violblomst. Side 288- London og Paris. Side 289- Nutidens Ufornuft. (Fremstilt i Originalbreve). Af Lisette Bach. Side 295- Silke-Vindselet. (En Begivenhed af Oberst v. Stollheims Liv; fortalt af ham selv). Side 303- Livet, fra forskiellige Synspunkter. Af Sevel Bloch. Side 307- Naturtonerne paa Ceylon. Side 308- Mirakel-Essentsen. Af Richard Roos. Side 312- Dannerfangeren Knudsen. Af A. F. Elmquist. Side 314- Misceller og Anekdoter. Side 316- Blomsterstøv. Side 320. ==1820 - 7. bind== ==1820 - 8. bind== ==1820 - 9. bind== ==1824 - 23. bind== ==1824 - 24. bind== ==1824 - 25. bind== ==1824 - 26. bind== ==1827 - 36. bind== ==1828 - 40. bind== ==1828 - 41. bind== [http://www.kb.dk/e-mat/dod/115708001117-bw.pdf 1828 - sort/hvid PDF] [http://www.kb.dk/e-mat/dod/115708001117-color.pdf 1828 - farve PDF] Indhold: Iwan Stepanowitsch Mazeppa. En Fortælling fra det syttende Aarhundredes anden Halvdel. Side 1 Mølleren i Gyrstinge (fortsat). Side 64 Røveren i Ospedaletto. Side 101 Dandse-Sygen. Side 141 Det sorte og det graae Skjæg. Side 144 Sultan Mahmud og hans Livvagt. Af Wilson. Side 146 Prinds Niels, Aarhuus Skytspatron. En Legende. Side 149 St. Hans Aften hos Ny-Grækerne. Side 153 De Liberale og de Servile. Af Th. Hell Side 153 Kjærmindens Födsel. Af Julin-Fabricius. Side 154 God save the King. Af Georg Harrys. Side 155 Mine beskedne Ønsker. Efter Gastelli. Side 156 Himlens Paradiis. Af Sophus Zahle. Side 157 Ved Kongens Ankomst til Aarhuus. Den 5te Junii 1828. Af A.F. Elmquist. Side 159 Ved Kongens Afreise til Aarhuus. Den 15te Junii 1828. Af A.F. Elmquist. Side 160 Herlufsholms Skole i sin Fødsel. Original Fortælling af Sophus Zahle. Side161 Hexeriet i Thisted. Fortælling af Fr. Schaldemose. Side 182 Luftskipperen. En Reminiscents af Sartorius. Side 199 Tyrkerne i Cypern. Af W. U. Lindau. Side 223 Hvorlænge kan Verden endnu vedvare. Af Mag. Rezelius. Side 233 Kometen i 1832. Af Diezmann. Side 236 En Skindøds Begravelse. Fortalt af ham selv. Af Christoph Hodgsyns Dagbog i Bristol. Af Th. Hell. Side 238 Et af Keiserinde Cathatrina's Kjærligheds-Eventyr. Side 245 Døm aldrig efter Skinnet. Af en fransk Officeers Levnet. Side 248 De Elskendes Grav. Af Mariane Baillie. Side 253 Brudstykker af Breve fra Lissabon. Side 254 Mølleren i Gyrstinge. Et Sjællandsk Folkesagn (Slutning). Side 257 Peter den Stores politiske Testamente. Af M.Z. Side 295 Mærkværdighed uden Lige. Side 296 Erindringsphantasier om Plön. Af Julin-Fabricius. Side 298 Ønskerne. Af C.T.Hilwar. Side 300 Gartneren. Af Julin-Fabricius. Side 303 Den hastige Omvendelse. Af Castelli. Side 304 Tabuletkræmmeren. En Irlandsk Historie. Af Dr. Bårman. Side 305 Adoptionen. En original Fortælling. Af M.C.Hansen. Side 330. En henrettet Forbryders Historie og Følelser. Fortalt af ham selv. Af C.Weisflog. Side 354 Kjærlighed og Agtelse. En Fortælling af L. Side 369 Vidunderligt Træf. Af Wilhelm Wollmer. Side 430 Forsyn og Tilfælde. Til en Ven. Af Th. Stellan. Side 444 En engelsk Dames Besög hos En af de tyrkiske Sultaninder. (Brudstykker af et Brev fra Lady Montague, en engelsk MInisters Gemalinde, til hendes veninde i London). Side 451 Den blinde Harpespillers Spaadom. Side 459 Keiser Alexander og Keiseren af China i Paris. Side 465 Madam Christoph. Fortalt af en Engellænder. Side 468 Qvodlibets. Af Conditorei des Jokus von Saphir. Side 474 Himmel og Helvede. Af C.T.Hilwar. Side 478 Til Greve Adam Wilhelm Moltke den 25de August. Af J.P.Miller Side 479 Schubothe. Af A.F. Elmquist. Side 480 ==1828 - 42. bind== [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023572657-bw.pdf 1839 Første bind - sort/hvid PDF] [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023572657-color.pdf 1839 Første bind - farve PDF] Indhold: Philhellenerne. Fortælling af Gräbner. Side 1-23. Nordpolens Opdagelse. En Meddelelse af Daniel Saunder, en Sømand fra Leith i Skotland. Side 23-60. Anastasia. En Scene i Archipelagus. Brudstykke af den næstforrige russisk-tyrkiske Krig. Af Friedrich Rind. Side 60-101. Det talende Dødninghoved i Weilbye. Af A.F. Elmquist. Side 101-106. De tre Møder, eller: Zigeunerinden. Af Fr. Krug von Nidda. Side 107-125. Falkeneer-Bruden. Fortælling af C. Spindler. (Af Urania 1829). Side 126-162. Det ulykkelige Land. Side 161-162. Enkens Baaldød. Af W.A. Lindau. Side 163-166. Et Sagn om Hamborgs Oprindelse. Side 166-167. Den attende September 1828. Af J.P.Miller. Side 167-168. Prinds og Kræmmer som Medbeilere. En historisk Novellette af Wilhelm Blumenhagen. (Minerva 1829). Side 169-216. Trommelfritz og Klingegut. En Fortælling af La Motte Fouqué. (Minerva 1829). Side 216-246. Falkeneer-Bruden. (Slutning). Af C. Spindler. Side 247-290. Apopthegmer. Af L. Schefer. Side 291-292. D.K.Høiheder Prindsesse Wilhemine Maria's og Prinds Frederik Carl Christians høie Formæling. Bøn. Et Digt af J.P.Miller. Side 292-300. Den første November 1828. Af A.F. Elmquist. Side 300-301. Prolog i Anledning af Formælingsfesten, fremsagt på Odense og Aarhuus Theatre den 3die Nov. 1828. Af A.F. Elmquist. Side 301-304. De to Venner. (Minerva 1829). Fortælling af Caroline Pichler. Side 305-349. Prindsens Ring. En Kriminalhistorie. Af H. Smidt. Side 349-382. Den graae Maske. (Af "Orphea" 1829). Fortælling af Baronesse Caroline de la Motte Fouqué. Side 382-415. Brudstykker af Khonghar Jarr. Af Harro Harring. Side 416-445. En sælsom Liigfærd i Aarhuus. Af A.F. Elmquist. Side 445-446. En historisk Mærkelighed. Side 447. Konge-Eegen. Af C. Nyboe. Side 447-449. Mandens Død i Sneen. Efter James Thomsons Seasons. Winter. Ved Fr.Sheedorff Birch. Side 449-451. Epigram over nogle Sneflokke der smeltede paa en Dames Bryst. Af C.T. Hilwar. Side 452. Charade. Til A.L. Af C.T. Hilwar. Side 452. ==1833 - 60. bind== Indhold: Et menneskes Historie efter Døden. Side 219 Thorwaldsen i Rom. Side 222 Udtog af en dansk Dames Dagbog, ført i Grønland 1837-1838 (Slutning). Side 231 Præsten i Nykjøbing. Side 234 Det menneskelige Livs Tidsregning. Side 235 Middel til at være smuk, når man er fyrretyve År gammel. Side 236 Periodiske Besvimelser. Side 237 Vinteren og Døden. Et Februar-Billed. Af Ingeborg. Side 238 Efterklang. Af Fr. Sneedorff-Birch. Side 239 Ordonnantsofficeren. Historisk Novelle. Side 241 Et Haars historie. Side 252 Slottet Fourquevaux. Et Familie-Sagn. Side 257 En Ædelsteensjægers Eventyr. Side 266 Bekjendelserne. Af Michel Masson. Side 280 Covent-Gardens Damer. Af Gozlan. Side 300 Bernadotte og Sandsigersken. (Histoire du roi de Suede par Touchard Lafosse). Side 325 De to Hebræere. Af E. Reinholdt. Side 331 Et Besøg i Bedlams Daarekiste. Fortalt af en Reisende. Side 335 Misceller. Side 339 Fortidsminder. Af Fr. Sneedorff-Birch. Side 343 Echo. Af Ingeborg. Side 348 ==1839 1. bind== [http://www.kb.dk/e-mat/dod/115708003578-bw.pdf 1839 Første bind - sort/hvid PDF] [http://www.kb.dk/e-mat/dod/115708003578-color.pdf 1839 Første bind - farve PDF] Indhold: To nætter i Rom. Novelle af J. F. Castelli. Side 1 Marquis de Mariamè. Af Paul de Musset. Side 15 Napoleons brud. Side 53 Pariser Tabletter. Af August Lewald. Side 64 Sangeren Weisse (Historisk). Af Heller. Side 88 Mademoiselle Le-Normand. Af Saint-Edme. Side 102 Udtog af en dansk Dames Dagbog, ført i Grønland 1837-1838. Side 105 Tre digte af Ingeborg. Side 108 Maria d'Offida. Side 113 Gaffarelli. Af Jules-Janin. Side 164 Napoleon's Fader. Af U. d'Uldéguier. Side 178 Jødens tre Timer. Af Ernst Fouinet. Side 185 En troværdig Beretning om Juli-Revolutionen i Paris. Side 191 Erindringer fra Wienerkongressen. Af Forfatteren af Tryvelian. Side 200 Springet. En virginsk Tradition. Side 205 Besøget i St. Denis. Af Grevinde Udhemars Erindringer om Marie Antoinette. Side 210 Andalusierinden. Side 216 ==1839 3. bind== [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573475-bw.pdf 1839 Første bind - sort/hvid PDF] [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573475-color.pdf 1839 Første bind - farve PDF] Indhold: Donna Luisa. Novelle af Madame Reybaud. Side 1- ==1840 1. bind== [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573483-bw.pdf 1839 Første bind - sort/hvid PDF] [http://www5.kb.dk/e-mat/dod/130023573483-color.pdf 1839 Første bind - farve PDF] Indhold: Den gule Rose. Fortælling af Charles de Bernard. Side 1-63. Marietta. En Novelle af C. Herloszsohn. Side 63-105. [[Kategori:Tidsskrifter]] [[Kategori:1818]] [[Kategori:1833]] [[Kategori:1839]] [[Kategori:1840]] pv67mwivitmrjb9pmngkn3lofx16qpx 104 34880 431751 430487 2026-07-03T05:59:56Z MGA73 457 l 431751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|10}}</noinclude>skal ikke ligge ubrugte, hun, Fanny, skal, min S’æl, have al den Dannelse, som {{nowrap|. . .}} som {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. . .}} som den ægte Kvindelighed {{nowrap|. . .}} det Skjønne i en Kvinde kan bære. Han blev ved at betragte Barnet, som nu løb om i Gangene. Han flettede i sin Fantasi alle Havens Blomster til en Krans {{nowrap|. . .}} Stedmoderblomsternes bloddunkle Violette var den eneste mørke Farve i alt det Lyse og Glade {{nowrap|. . .}} naa, Herre Gud! {{nowrap|. . .}} det kunde staa som et blidt Minde om Fannys tidlig afdøde Forældre {{nowrap|. . .}} det Gule ved Grunden af Kronbladene kunde være en uskyldig Satire mod hendes lidt spidse og pretentiøse, evig paa sin Post staaende Moder {{nowrap|. . .}} naa {{nowrap|. . .}} enfin {{nowrap|. . .}} Men alle disse Blomster fletter Kancelliraad Pramman til Krone om Fannys blondbrune Lokker. Se {{nowrap|. . .}} hvor hun flagrede lig en Sommerfugl over Plænerne! Hvordan var det nu, han sang, han, Studenten, Sønnens Ven? Nu var han Overretsassessor og sang sagtens ikke mere {{nowrap|. . .}} ha, ha, ha {{nowrap|. . .}} kongelige Embedsmænd blev dog med Tiden Filistre {{nowrap|. . .}} hvordan var det han sang? {{nowrap|. . .}} <div style="margin-left:3em"><poem> Og maa jeg høre ilde, at i Avriklens Hus jeg stundom drak en lille gemytlig Sommerrus? Og fik Violen Taaren vel i sit Øjes Blaa. fordi at den har baaren mig et Minut, den Smaa? </poem></div> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> g1pa9xph56q4glacxr4dm3kpalm5b7p 104 34890 431752 430269 2026-07-03T06:04:45Z MGA73 457 431752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|19}}</noinclude>helst anden Rolle end den af sin pædagogiske Pligt dybt opfyldte Alvorsmands. Thi for Fanny var Undervisningen en Leg som hendes Tagfat i Haven med Byens Honoratiores’s jævnaldrende Pigebørn og hendes Gyngen paa Havens Vippe eller «Bedstes» Fod. Saaledes groede hun i Fryd og Gammen, værnet for ethvert ondsindet Vindpust fra uden og med «Bedste» som Skjærm mod hver Gnavenhed fra inden, det vil sige, fra Fru Kamp, som ikke kunde faa hende bibragt den mindste Sans for Livets Alvor. Den gamle Apotheker hviskede og tiskede i Krogene med sin Sønnedatter i Forbund mod hendes Tante. Bedstefader og Sønnedatter teede sig tit som to uvorne Tøse. Fra Børneballerne og Undervisningen gled hun over i Konfirmationsforberedelsen. Hun lo ad den gamle Præst, men lærte Lektierne brillant til ham. Da hun gjorde Visit mellem Konfirmationen og Altergangen, græd den gamle Mand og kyssede hende paa Panden. Saa sød var hun! Hun bar Lykkens Segl under Pandehaaret. Fanny fortsatte en Del af sin Sprogundervisning til sit 19de Aar. {{streg|5em}} <section end=kap2 /><noinclude><references/> {{hoved|||2*}}</noinclude> ohazqpwhyeveuilw879pvhjy06o93i2 104 34925 431755 430253 2026-07-03T07:04:45Z MGA73 457 Premierlieutenant må være korrekt 431755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|43}}</noinclude>bag disse lave Forhuse: brede og dybe Gaardsrum, vidtløftige Baghuse, rummelige Haver. De Gamle i Kjøbstaden led ikke «Jernbanevejen». De kaldte den «Fedte-Kjøbenhavn» eller Byens Endetarm. Den sidste Benævnelse stammede fra Etatsraad, Borgmester, By- og Herredsfoged Aasberg, der allerede havde holdt sit fyrretyveaarige Embedsjubilæum. I et af de ny Huse i «Jernbanegade» paa første Sal boede Forstærkningskaptejn Frick. Han havde Raad til at holde fire kjønt monterede Værelser. Efter sin Fader, der havde været Birkedommer i en stor Jurisdiktion i Sportellønningens Tid, havde han arvet en lille Formue. Hans gamle Moder havde boet hos ham siden Faderens Død i hans fjerde Studenteraar, og hun havde 1300 Kroner i Pension. Det havde været hendes Sorg, at Sønnen, der som værnepligtig i 64 var bleven Officersaspirant, saa Reservelieutenant, mens han deltog i Krigen, ikke havde fortsat sit theologiske Studium efter Krigen, men var bleven i Hæren for at falde for Aldersgrænsen som {{rettelse|Premierlietuenant|Premierlieutenant}}. Og hans Liv i Kjøbenhavn i Mellemtiden! Og de Rygter, der kom hende for Øre fra hans Ferieophold i Hjemstavnen ovre i Jylland! Og hans sorte Humør og hans Tavshed og Uartighed, som kunde vise sig i, at han i hele fjorten Dage ikke talte til sin Moder. Og hans kyniske Udtryksmaade og hans senere<noinclude><references/></noinclude> dgwq03rrwovv99dtygrg49ieygejwoe 104 34929 431754 430263 2026-07-03T07:00:18Z MGA73 457 -_ 431754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|47}}</noinclude>Vinduer. Fru Frick aabnede Døren ud til Entreen og til Trappegangen. — Julius kommer saamænd ikke hjem før Midnat, sagde hun til sig selv. Og saa har han saamænd ikke andre Ord til mig end: Jeg synes, Moder skulde gaa i Seng. — Og saa vil jeg høre ham spasere op og ned ad Gulvet den halve Nat{{nowrap|. . . .}} Ja, men han er anderledes, {{nowrap|. . .}} der er noget helt Andet i ham, der ligger meget dybt! For mere end hundrede Gang hentede Fru Frick inde fra sit diminutive Skrivebord i sit Kabinet en Mappe frem. Paa dens blanke Omslag var der et lille Maleri af Roser og Forglemmigejer. Det havde Julius malet i sit sextende Aar, da han gik paa Sorø Akademi, og havde foræret sin Moder Mappen til hendes Fødselsdag. I samme Mappe havde hun gjemt alle de Breve, hun havde faaet fra ham, og det var mange. Men siden, han kom med i den afskylige Krig, var de blevne færre og færre. Under hans Ferierejser som ældre Student og hans Permissionsudflugter i Lieutenantdagene havde hun næppe hørt et Ord fra ham. — Det er det kjønneste af dem alle, sagde Fru Frick, da hendes Øjne faldt paa et gulnet Papir, som laa øverst i den opslaaede Mappe. Det kan jeg aldrig blive kjed af at læse. Det var mere end hundrede Gang, hun læste: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4940th2d02wxft979w0h1x0rxrgi0t1 104 34958 431758 430709 2026-07-03T08:59:43Z MGA73 457 Pramman må være korrekt 431758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|73}}</noinclude>hende som et let narkotisk Middel. Det var hende, som var hun et ad den linde Strøm let glidende og smaat hoppende Blad. Kun havde hun saa megen Selvbevidsthed eller Energi, at hun fik Brinckmanns og sin Vej drejet ind i et andet afsides, beskygget Parti af Haven. Det løb ud i et forholdsvis smalt Stykke, som endte med et tæt Plankeværk ud mod Torvet. Buske med røde og hvide Bær, gamle Frugttræer, Ribs- og Stikkelsbærbuske, et vildt groende Hindbærkrat opfyldte det. En smal Gang løb langs med et lavt Bindingsværks Sidehus. Man saâ det næsten ikke for den tætte Vedbend, der klamrede sig op ad det og næppe lod skimte et Par tilgitrede Vinduer tæt ved Jorden. Denne Sidebygning rummede Laboratoriet. Der havde Fanny ikke været, siden hun var Barn, havde glemt dets Tilværelse til en Dag, da Kaptejn Frick efter en Middag havde foreslaaet Kancelliraad {{rettelse|Prammann|Pramman}} at vise ham og Gjæsterne det. Men Kancelliraaden havde sagt: Nej, Damerne skal ikke ned i de sorte Gruber; for dem serverer jeg det ædle Metal forarbejdet. Han havde da nikket hen til Sølvbordopsatsen, holdt sit Glas Madera op mod Solen, bragt det til at glinse som Guld og udbragt en Skaal for Arbejdets skjønne Resultater. Fanny havde ikke tænkt over det Hele og huskede knap, hvor Laboratoriet var, tænkte heller ikke nu derpaa, da hun {{bindestreg1|pas}}<noinclude><references/></noinclude> nijwcdrn7rzdfn8ss4knk83hyyj95vj 104 34994 431708 78894 2026-07-02T12:01:03Z MGA73 457 /* Validated */ 431708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|244}}</noinclude>kjed af, at Degnen stadig smøg til Side, naar han vilde gribe efter ham. — Saa kjør, Jens! raabte han og tog med sine behandskede Fingre til sin grønne Hat. Randlev tog sin helt af. Han mumlede, mens Hjulene gnistrede, og Hovene klang: — Den Stud véd jo meget godt, at jeg spiller L’hombre. Var det ikke for Ens egen og Ens Nærmestes Skyld, kunde jeg næsten ønske, at Kopperne vilde lave hans tykke Bolledejs Ansigt om til en Æbleskivepande. {{streg|5em}} <section end=kap19 /> <section begin=kap20 /> {{c|{{Større|XX.}}}} En Eftermiddag i Skumringen kom Pastor Brinckmann hjem, lidt tidligere, end Fru Fanny ventede det. Efter sit Fædrehus’s Skik havde hun indført først at spise til Middag mellem fire og fem. Det havde ogsaa ærgret de Indfødte i Landsbyen og stemt dem fremmede lige over for det nye Præstehus. Pastor Brinckmann traadte ind pustende og fandt sin Hustru siddende foran et lille Bord ved Vinduet med en Bog foran sig. — En dejlig Dag! En velsignet Dag! sagde han. Jeg opdagede en prægtig gammel Kone nede i Byen Grædsted, over halvfemsindstyve Aar. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> g118ttsv1r1uz2cnd94h4dju0opq1uc 104 34995 431728 430945 2026-07-02T15:20:56Z MGA73 457 /* Validated */ 431728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|260}}</noinclude>{{bindestreg2|dan|saadan}} som jeg har gjort nu i over tredive Aar. Saa kan Gaasetøsen holde med Kap’lanens Rel’ion, Jeg er lige glad, for Enhver bliver salig ved {{sp|sin}} Tro. {{streg|5em}} <section end=kap20 /> <section begin=kap21 /> {{c|{{Større|XXI.}}}} Kancelliraad Pramman sad ved Frokostbordet med Fru Kamp en Formiddag i Forsommeren. Frokosten var efter gammel Skik anrettet i Havestuen trods det, at Sommeren dette Aar havde meldt sig med Kulde, Slud og Blæst. Roserne uden for havde maattet vove sig frem, men de hang med Hovederne, forfrosne og forpjuskede som Baldamer efter et landligt Bal, naar Morgendæmringen belyser dem paa Vejen til de ventende Vogne over den sølede Gaardsplads. Som om det kunde være i Oktober, hang Regndraaber tungt paa Buskenes Blade, indtil de langsomt drev ned ad Stilkene, modstræbende det uundgaaelige Fald. I enkelte korte Mellemrum fik Solen skubbet sig frem mellem de drivende langfrynsede Skyer, satte et grelt Grin op imod dem; Blade og Blomster lo lige saa arrig fortvivlet; men det Graa fik snart den døsige<noinclude><references/></noinclude> kh6iq26zc1xcq6i8s18fu5m1etk4o2q 431747 431728 2026-07-03T04:31:39Z MGA73 457 431747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|260}}</noinclude>{{bindestreg2|dan|saadan}} som jeg har gjort nu i over tredive Aar. Saa kan Gaasetøsen holde med Kap’lanens Rel’ion, Jeg er lige glad, for Enhver bliver salig ved {{sp|sin}} Tro. {{streg|5em}} <section end=kap20 /> <section begin=kap21 /> {{c|{{Større|XXI.}}}} Kancelliraad Pramman sad ved Frokostbordet med Fru Kamp en Formiddag i Forsommeren. Frokosten var efter gammel Skik anrettet i Havestuen trods det, at Sommeren dette Aar havde meldt sig med Kulde, Slud og Blæst. Roserne uden for havde maattet vove sig frem, men de hang med Hovederne, forfrosne og forpjuskede som Baldamer efter et landligt Bal, naar Morgendæmringen belyser dem paa Vejen til de ventende Vogne over den sølede Gaardsplads. Som om det kunde være i Oktober, hang Regndraaber tungt paa Buskenes Blade, indtil de langsomt drev ned ad Stilkene, modstræbende det uundgaaelige Fald. I enkelte korte Mellemrum fik Solen skubbet sig frem mellem de drivende langfrynsede Skyer, satte et grelt Grin op imod dem; Blade og Blomster lo lige saa arrig fortvivlet; men det Graa fik snart den døsige<noinclude><references/></noinclude> n4su0s8jx85nyxy6d9380qhd28xzuac 104 34996 431750 430788 2026-07-03T05:22:34Z MGA73 457 /* Validated */ e 431750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|278}}</noinclude><section begin=kap22 /> {{c|{{Større|XII.}}}} Trods den mildere Aarstid havde Fanny ikke synderlig søgt Kapellanboligens Have. Denne unge Plantning med tyndt og utæt Løvværk, holdningsløst svajende Stammer, Lysthuset, hvor Slyngplanterne ikke i nogen Maade evnede at dække de uhøvlede Fyrretremmer, hvad var det mod Barndomshavens svulmende Løv, saftige Plæner, brogede Flora? Hun vilde ikke længes til det gamle Apothek, vilde nødig tænke paa det, thi Tanken om det vakte altid et Nag i hendes Sjæl. I Dag vilde hun ned i sin egen Have. Vejret havde klaret op efter Middag. Regndraaberne hang højt, tungt og blinkende i den nystændte Sol; den ellers tørre Plæne drak tørstig Væden. Jo, Fanny vilde læse i Lysthuset i Husmurens Læ og Skygge; hun vilde læse videre i Swinburnes dejlige «Sange før Solopgang», gjennemtænke og gjennemføle den Text, der faldt hendes ufuldkomne Kundskab til Engelsk saa svær. Hun havde begyndt at erfare Glæden ved at «studere», Fryden over Forstaaelsens pludselig og prægtig fremstraalende Lys, Lønnen for lang Vandring i Misforstaaelsens Mørke eller Halvforstaaelsens Dæmring. Saa satte hun sig da i Lysthuset. Men hun blev lidt forulempet ved det skarpe Gjenskin af<noinclude><references/></noinclude> q1u3akqw3z1h7yjqoeo8opyw3s2ll1y 104 35011 431756 430966 2026-07-03T08:55:43Z MGA73 457 -e 431756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|99}}</noinclude>afbrød den kalkede Vægs Ensformighed. Han læste saa ivrig i sin Bog, at han ikke mærkede, at hans Principal traadte ind. Han var nærsynet og holdt sit Hoved saa tæt ned over Bogen, at hans lange usædvanlig tætte Skjæg krummede sig om Bogens Rand og væltede ud over Bladet. Den ene Haand arbejdede stadig i den store tætte Haarmanke. Kancelliraad Pramman var nogle Sekunder om at opdage, at det halv romantiske fremmede Indtryk i Retning af det Karthøjseragtige, som hans Laborant gjorde paa ham, skyldtes et saa ordinært Klædningsstykke som en lang Natskjorte, og at Virkningen nærmest skyldtes, at Ejeren lod den hænge ned uden paa Underbenklæderne. Den gamle Apotheker følte en stor Trang til at le og en tilsvarende stor Vanskelighed ved at holde den alvorlige Principalstemning vedlige. Han samlede sig dog til en trompetagtig Rømmen; den bebudede paa en ikke uheldig Maade en Alvorsmands Optræden. Den unge Mands store nærsynede Øjne løftede sig fra Bogen. De havde et Udtryk, som bleve de pludselig manede ud fra en anden uhyre fjern Verden og havde svært ved at orientere sig i denne. — Aa—aa {{nowrap|. .}}, sagde han forlegen, vilde gjøre pligtskyldig Honnør ved at rejse sig, blev forfjamsket, da han fik Bevidsthed om sin Negligé<noinclude><references/> {{hoved|||7*}}</noinclude> g7mg5umrpea395odj6ew8wi8esr81kt 104 35038 431757 430980 2026-07-03T08:56:38Z MGA73 457 j 431757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|113}}</noinclude>snørede sig sammen. Han fik kun en Mellemting af et Brøl og en Piben ud af den. — Ex{{nowrap|. . .}}plo{{nowrap|. . .}} Ex{{nowrap|. . .}}plo{{nowrap|. . .}} Explo{{nowrap|. . .}}sionen! stammede han, mens han holdt sig fast ved Sofaens ene Arm. — Ja, Explosionen, sagde Vismann med bævende Stemme, mens Taare efter Taare trillede ned i hans store Skjæg. Ja, jeg saâ hende i Haven kysse Kandidat Brinckmann, {{nowrap|. . .}} og saa exploderede Digereringsflasken. Kancelliraad Prammann saâ et farvet Hjul rende rundt for sine Øjne. Han pustede som et jaget Dyr. — Bødkerdreng! hvæsede han. — Ja vel, Hr. Kancelliraad! Nu kan De sparke mig bort fra Deres Hus ud i Verden. Men lyve for Dem, {{nowrap|. . .}} det har jeg ikke villet. Og {{nowrap|. . .}} jeg vil sige Dem, at {{nowrap|. . .}} — Hold Mund {{nowrap|. . .}} Dyr! {{nowrap|. .}} ækle skadelige Dyr! Hold Mund! — Nej, Hr. Kancelliraad! Jeg {{sp|vil}} tale. Alle de Blomsterbuketter, som laa ved Frøkenens Kouvert midt i Vinterens Hjerte, de kom fra mig. Jeg kjøbte dem i dyre Domme hos Handelsgartner Holm. — Det er Løgn! De kom fra Kaptejn Frick {{nowrap|. . .}} infame Menneske! — Nej, men Kaptejn Frick hjalp mig med<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||8}}</noinclude> 4y2u9vnn3b9b4vud7hbzp2srfhofdh7 431759 431757 2026-07-03T09:03:30Z MGA73 457 Pramman må være korrekt 431759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|113}}</noinclude>snørede sig sammen. Han fik kun en Mellemting af et Brøl og en Piben ud af den. — Ex{{nowrap|. . .}}plo{{nowrap|. . .}} Ex{{nowrap|. . .}}plo{{nowrap|. . .}} Explo{{nowrap|. . .}}sionen! stammede han, mens han holdt sig fast ved Sofaens ene Arm. — Ja, Explosionen, sagde Vismann med bævende Stemme, mens Taare efter Taare trillede ned i hans store Skjæg. Ja, jeg saâ hende i Haven kysse Kandidat Brinckmann, {{nowrap|. . .}} og saa exploderede Digereringsflasken. Kancelliraad {{rettelse|Prammann|Pramman}} saâ et farvet Hjul rende rundt for sine Øjne. Han pustede som et jaget Dyr. — Bødkerdreng! hvæsede han. — Ja vel, Hr. Kancelliraad! Nu kan De sparke mig bort fra Deres Hus ud i Verden. Men lyve for Dem, {{nowrap|. . .}} det har jeg ikke villet. Og {{nowrap|. . .}} jeg vil sige Dem, at {{nowrap|. . .}} — Hold Mund {{nowrap|. . .}} Dyr! {{nowrap|. .}} ækle skadelige Dyr! Hold Mund! — Nej, Hr. Kancelliraad! Jeg {{sp|vil}} tale. Alle de Blomsterbuketter, som laa ved Frøkenens Kouvert midt i Vinterens Hjerte, de kom fra mig. Jeg kjøbte dem i dyre Domme hos Handelsgartner Holm. — Det er Løgn! De kom fra Kaptejn Frick {{nowrap|. . .}} infame Menneske! — Nej, men Kaptejn Frick hjalp mig med<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||8}}</noinclude> 0rkt1vnawoap3jgfof9synvhlvs6ld1 104 35050 431760 430991 2026-07-03T09:09:47Z MGA73 457 -? 431760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|124}}</noinclude>ved det fjerne Havs hvide Stribe. Han drak Luften, som en Febersyg drikker Vand, saa umaadeholdent, saa graadig, at det formelig gjorde ondt i ham, samtidig med at det læskede ham. Saa fandt han sig selv staaende midt i hele dette Rum med samt sin Haandkuffert. Hans Øje og Sind fandt ikke det, de kunde hæfte sig til. De maatte glide op og glide ned ad disse Hævninger og Sænkninger {{nowrap|. . .}} og hvad saa? Det ubarmhjertige Hav fangede Alt. Der laa det og lo saa koldt, langt, langt borte. Jo, nu fandt Øjet et fast Hvilepunkt i alt det Aabne, der altsammen laa saa ensformig mellemgrønt i den matte, graa Morgen. Hvilepunktet var et sort Krat, som gik under Navn af Præstekrattet, fordi det hørte til Præstens Jord. Vismann maatte dog tage en Bestemmelse om, hvad han vilde gjøre, hvor han vilde hen. Men det sig meldende Krav var ham modbydeligt; han skød det fra sig med Væmmelse. Nej, der ud i Krattet! Der var ensomt, der var stille, der var lukket til. En Sti førte lige dertil, en Spaseresti, anlagt af Byens «Forskjønnelses-Komité». Nogle hurtig opløbne Poplers lysegraa, holdningsløse Stammer med en kjedelig utrivelig Bladdusk i Toppen angav dens Retning. Vismann skød en Gjenvej over Marken til midt paa denne Sti. Naar han kom derud {{nowrap|. . .}} ja saa vilde han vist først føle,<noinclude><references/></noinclude> jw04omfgsgp23qbe5hs228c3evmo4a0 104 35061 431761 430999 2026-07-03T09:10:40Z MGA73 457 u 431761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|132}}</noinclude>Frue med Ænder, Gæs og Kalkuner til os, og den Anden forærede ham en violet Fløjels Slaabrok og en dejlig Jernseng med — uh {{nowrap|. . .}} saadan nogle store Fjermatrasser i {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} det var saa komisk {{nowrap|. . .}} ja, det vil sige, {{nowrap|. . .}} jeg synes nok, det var Synd, at han var saa grov imod dem begge og ikke talte til dem {{nowrap|. . .}} og de har begge to grædt for mig og spurgt mig, hvorfor han var saadan. Det kunde jeg ikke forklare dem, fordi de ikke havde Begreb om, hvad Idealet var. Men jeg maatte give Julius Ret i, at, naar han søgte et Ideal, saa kunde hverken Fru Marie eller Fru Karoline Jansen være den Rigtige. Men Julius er vist ogsaa for overlegen. Tror De ikke Hr. Vismann? Og jeg er bange for, at han bliver ved at være for overlegen {{nowrap|. . .}} Ja, jeg snakker og snakker, fordi Julius er min eneste Søn, og De er hans fortrolige Ven. Vismann hørte mindre Ordene end Stemmeklangen, der lød som en evindelig Kvidder med liden Mening og megen Stemning midt i Krattets Bladsusen og Fuglepip. Han lod sig dysse hen af den. Han syntes, at det var som en Forbinding, som standsede den langsomt rislende Blødning. — Ja, jeg mærker, De er enig med mig, vedblev den gamle Frue ufortrødent {{nowrap|. . .}} Hør, De er jo paa Apotheket og maa kjende Frøken<noinclude><references/></noinclude> l1jd7qdekqxcc1027ejeklsa0qu8d0r 104 35098 431762 431016 2026-07-03T09:20:14Z MGA73 457 -? 431762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|149}}</noinclude>Nogen faa Fanny til at tale, maatte det være «Bedste». Fanny havde grædt sig i Søvn, og, da hun vaagnede, havde hun strax slaaet Øjnene i af Frygt og Lede for Lyset og Dagen, af Frygt og Lede for de Tanker, der truende stod ved hendes Hovedgærde, dem, hun forgjæves i Gaar Aftes havde villet mane bort ved at pukke paa sin Uskyldighed og raabe til dem: Jeg har jo ikke gjort Nogen Fortræd! Hvorfor kan I ikke lade mig være? Uden Evne og Mod til at klare Tankerne ved at give sig i Kast med dem og tænke dem ud, betragtede hun dem som næsvise Gjæster, der vilde forstyrre hendes Fred. Hun havde gjerne set Kaptejn Frick og Kandidat Brinckmann bundne sammen hver med sin Sten om Halsen og kastede ud i Havens Park til Drukning ligesom Hundehvalpe. Er {{sp|det}} Kjærlighed? spurgte hun sig selv. Og hun tvang sig ind i denne tunge, uvederkvægende, hovedpinevoldende Morgensøevn, der bringer den samme Fornemmelse, som naar man har spist for meget. Kancelliraad Pramman listede sig sagte op ad den gamle Egetræstrappe med det brede Rækværkshaandtag under tykmavede Balustrer. Trinene knagede sagte og hyggelig under Tæppet; Messingstængerne og Ringene raslede ved hvert Trin i en Velstandsfølelse, saa selvbehagelig som en Huskats Spinden. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 0z2sgg6ftwaeqgwshaij03cvmadf8l1 104 35105 431763 431022 2026-07-03T09:22:24Z MGA73 457 ø 431763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|155}}</noinclude>for alt i Verden vilde se i disse Farvande. Blot ikke i dette Øjeblik. Fru Kamp fôr op med et Hvin, som hun ikke kunde beherske. Fra Højre saâ hun Kaptejn Frick, civil, med violette Handsker og en i Solen skinnende Cylinderhat styre sin Kurs op ad mod Apotheket. Fru Kamps Hjerte og Tindingeaarer slog en Trommeduet. Det var ved at sortne for hendes Øjne. Ak! var alt Haab fra venstre Side slukt? Fru Kamp maatte udstøde lydelige Suk ved hvert Aandedrag for at faa Vejret i sin forfærdelige Spænding. Jo, der kom {{sp|han}} fra venstre! {{nowrap|. .}} Men Du store Gud! Kaptejnen havde vist Forspring. Eller sæt, at Kaptejn Frick og Kandidat Brinckmann mødtes paa Trappen! Den ellers rolig beregnende Dame var i dette Øjeblik saa exalteret, at Muligheden af en Duel mellem en halv Militær og en halv Gejstlig skød op i hendes Fantasi. Gud! Hvem vilde komme først? Der maatte handles, handles afgjørende, hensynsløst. Et højt Mod, Martyriets, Selvopofrelsens Mod tændtes i Fru Kamps Sjæl. Med Fare for at støde den, hun mindst vilde støde, aabnede hun Vinduet og vinkede til venstre. Efter denne Kraftanstrængelse vaklede hendes Knæ. Med tør Gane og højt dundrende Hjerte saâ hun ud paa Gaden paa Væddeløbet, hvor hun havde sat Alt,<noinclude><references/></noinclude> tnoozaknksos0rdk8gb3sfznxn6ghb0 104 35106 431764 431023 2026-07-03T09:22:43Z MGA73 457 ø 431764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|156}}</noinclude>hvad hun ejede, paa Hingsten Sofus Brinckmanns Sejr i denne: ''Steeple-chase''. Victoria! Triumf! {{nowrap|. . .}} Sofus Brinckmann har Foden paa Stentrappen og Haanden paa Smedejernsrækværkets Messingknap! Kaptejn Frick passerer forbi og hilser dybt ironisk op til Vinduet. Fru Kamp faldt ned i en Lænestol med et lille Skrig, Befrielsens lyriske Udbrud. Denne Gang havde hun vundet Spillet fra Kaptejn Frick! Men hvilken Indsats! Hvorledes vilde det staa til med hende, naar den endelige Balances Dag kom? Det turde hun ikke tænke paa, mindst nu, da alle hendes Nerver og Sener slappede faldt sammen. Et Par Draaber god Vin gjorde hende præsentabel, da hun hørte raske Trin i de forreste Værelser. — Gud ske Lov, De kom! raabte hun den indtrædende Kandidat i Møde. Brinckmann saâ paa hende, studsede lidt og sagde: — Billetten, jeg fik i Morges tidlig {{nowrap|. . .}}? — Var fra mig. Ja. Aa {{nowrap|. .}} lad mig fatte mig et Øjeblik, Hr. Brinckmann {{nowrap|. . .}} eller Hr. Pastor! Jeg har allerede hørt, at De er bleven {{nowrap|. . .}} aa {{nowrap|. . .}} kaldet til at tjene Herren. Undskyld min Sindsbevægelse! Fru Kamp græd ikke mindst af Medfølelse med sig selv. Hun ofrede til sin kjære Fanny<noinclude><references/></noinclude> sq2b7dzfoy9ujdjdyp64plrfd4siaij 104 35110 431765 431027 2026-07-03T09:23:24Z MGA73 457 ø 431765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|160}}</noinclude>sagde midt i Kysset, pegende hen paa Fanny og Brinckmann: — Pramman {{nowrap|. . .}} Ser Du? Hvad? Ser Du? — Ja, jeg gjør, sagde Apothekeren mygt. Ja, jeg gjør, Agathe! — Omfavn mig, min elskede, min ærværdige, graahærdede Fader! raabte Brinckmann med graadkvalt Rest. Gud, hvor jeg er lykkelig! — Uh {{nowrap|. .}} omfavne og kysse et Mandfolk! tænkte Apothekeren. Ja, ja, naar det ikke kan være Andet {{nowrap|. . .}} saa i Guds Navn! — Han lod Brinckmann omfavne sig, men undgik at kysse ham ved at hviske: — Pst {{nowrap|. .}} sig ikke til Nogen, at jeg bruger Skraatobak. — Aa, det er det Samme, raabte Brinckmann og søgte hans Mund. Kancelliraaden undgik nu kun for saa vidt Kysset, at han sørgede for, at det ramte hans ene Mundvig. — Pramman {{nowrap|. .}} hvad? Hvad Pramman? sukkede Fru Kamp og pegede hen paa det unge Par. — Ja vel, ja vel! svarede Apothekeren. Det er jo Livets Gang. Brinckmann tumlede med Fanny, saa de begge faldt ned i en Chaiselongue. Hans Øjne gnistrede, og hans hele Legeme dirrede. Det varede en Stund, inden han lød Fannys klynkende Bøn om at slippe hende. Da det var sket, styrtede<noinclude><references/></noinclude> llxnmoi2aj8j1q45uy5in0n999m7upc 431766 431765 2026-07-03T09:23:54Z MGA73 457 ø 431766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|160}}</noinclude>sagde midt i Kysset, pegende hen paa Fanny og Brinckmann: — Pramman {{nowrap|. . .}} Ser Du? Hvad? Ser Du? — Ja, jeg gjør, sagde Apothekeren mygt. Ja, jeg gjør, Agathe! — Omfavn mig, min elskede, min ærværdige, graahærdede Fader! raabte Brinckmann med graadkvalt Røst. Gud, hvor jeg er lykkelig! — Uh {{nowrap|. .}} omfavne og kysse et Mandfolk! tænkte Apothekeren. Ja, ja, naar det ikke kan være Andet {{nowrap|. . .}} saa i Guds Navn! — Han lod Brinckmann omfavne sig, men undgik at kysse ham ved at hviske: — Pst {{nowrap|. .}} sig ikke til Nogen, at jeg bruger Skraatobak. — Aa, det er det Samme, raabte Brinckmann og søgte hans Mund. Kancelliraaden undgik nu kun for saa vidt Kysset, at han sørgede for, at det ramte hans ene Mundvig. — Pramman {{nowrap|. .}} hvad? Hvad Pramman? sukkede Fru Kamp og pegede hen paa det unge Par. — Ja vel, ja vel! svarede Apothekeren. Det er jo Livets Gang. Brinckmann tumlede med Fanny, saa de begge faldt ned i en Chaiselongue. Hans Øjne gnistrede, og hans hele Legeme dirrede. Det varede en Stund, inden han lød Fannys klynkende Bøn om at slippe hende. Da det var sket, styrtede<noinclude><references/></noinclude> rnf864xzn9b6ge40kwrj2hkpny2ed8b 104 35151 431767 431052 2026-07-03T09:30:15Z MGA73 457 -e 431767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|185}}</noinclude>sig under for at samle Opmærksomheden og Andagten paa den nye Præsts Optræden. Han gjorde stor Lykke. Provsten og Sognepræsten havde skumlet over ham i Sakristiet før Gudstjenestens Begyndelse. Hans, lange helt ned over Pibekraven nedfaldende Nakkehaars Kruser, hans lave moderne hvide Slip med nedfaldende brede Flipper ærgrede Provsten lidt. Sognepræsten havde trukket paa Skuldrene og sagt: Deres Højærværdighed kan endda være glad over, at han ikke bærer Knevelsbarter {{nowrap|. . .}} og Grundtvigianer tror jeg ikke, at han er. Sofus Brinckmann tog sig ogsaa godt ud. Hans mørke Øjne glinsede endnu mere end sædvanlig, hans Kinder stod i Purpur mod den hvide Pande og Hage, og det smukke store Krushaar gav ham Lighed med en ung Præst fra Allongeparykkernes Tid. Grevinden havde Lyst til at hviske til sin Mand, at han ikke saâ «udistingueret» ud, men hun gjorde det ikke. Hans Indledningsbøn var paa Vers: <div style="margin-left:3em"><poem> Jeg axled mit Skind for til Bryllup at gaa, hver Fold har jeg glattet og jævnet. O Herre, lad ikke mig udenfor staa, Jeg gjorde dog alt, hvad jeg evned, Jeg haver i Vold ej rigere Skrud end det, jeg beredte saa længe til Festen hos Kongen, hos Herren, min Gud, hvor Englene lege paa Strænge!</poem></div> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ae0raikjiwzdm9lwfr31941jqkzxg5w 104 35213 431768 431672 2026-07-03T09:43:29Z MGA73 457 .: 431768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|237}}</noinclude>Randlev {{nowrap|. . .}} Kan man kalde Sligt kristelig Visdom? — Nej, svarede Skolelæreren og lagde den ene Haand ovenpaa den anden med samme Sikkerhed og Appel, som naar han sluttede Bønnen i Korsdøren med sit Amen. — Nej, nej, nej, vedblev Pastor Sørensen. Det kan man sandelig ikke {{nowrap|. . .}} sandelig ikke {{nowrap|. . .}} ne—j. Randlev vidste af lang Erfaring, at, naar den gamle Præst begyndte distræt at gjentage sine Ord og hale dem længere og længere ud, var det hans Mening, at Avdiensen var endt. Randlev gik. Mens han skraaede over Gaarden, smaalo han og mumlede: — Theologien vil den Gamle s’gu ikke bide paa med Kapellanen. Hi, hi, hi! Det er et Par grinagtige Snegle begge to. Jeg kunde have Lyst til at lure bag en Dør, naar de to fortolkede Texterne omkap. Hi, hi, hi! Da Skolelærer Randlev var kommen ud paa Landsbyens Vejgade, saâ han ud over det vidtstrakte med et tyndt Snelag overdryssede Landskab, gulnende i de nærmere, blaanende i de fjernere Marker, helt stribet af Grøfternes sorte Furer. Langt borte hen ad Gredsted til saâ han endnu Kapellanen Brinckmanns hurtig glidende Silhouette bevæge sig gjennem den graa Frostluft. Randlev hørte Vognrummel og Piskesmæld<noinclude><references/></noinclude> ezl5bmcr92iza0l7xe2ro03yrnerjgy 0 35220 431729 430202 2026-07-02T15:22:33Z PWidergren 7506 431729 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=241 to=254 fromsection=kap19 tosection=kap19 current={{nop}} header=1 /> 75eg9qt1dx0ag7faqr2v9c6iz2hx6i0 104 35222 431711 430868 2026-07-02T14:00:42Z MGA73 457 /* Validated */ 431711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|245}}</noinclude>Hun laa og ventede paa Døden uden Smerte, blot med sagtelig henglidende Kræfter. Hun var smuk! Hun var yndig som den gamle Profetinde Anna, Fanuels Datter, Lukas 2, 36 og følgende, hun, der sad i Templet og ventede paa Herren. Hun bad mig bringe sig Sakramentet en af Dagene, og, da jeg istemte Brorsons dejlige Psalme: <div style="margin-left:3em"><poem> Allevegne, hvor jeg vanker, Jeg min Jesum har i Tanket. </poem></div> saa piblede Taarerne frem under Øjenlaagene, hendes Læber bevægede sig, og hun nynnede de fire Vers med {{nowrap|. . .}} hun kunde Ordene. Pastor Brinckmann satte sig ved Klaveret og sang Psalmen igjennem med bevæget Stemme. Det sidste Vers tvang han frem gjennem Graad. Saa talte han igjen: — Hvor Livet er rigt {{nowrap|. . .}} o, langt bedre, end vi fortjener! Nu kommer jeg hjem efter en velsignet Gjerning, modtages af mit yndige Hjem og af Dig, min søde, søde Hustru. Han styrtede hen mod Fanny, omfavnede og kyssede hende, satte sig paa Skamlen ved hendes Fødder og lagde sit Hoved i hendes Skjød. Fanny gjengjældte hans Kjærtegn med en venlig Resignation, men sagde Intet. Et Øjeblik følte Sofus {{rettelse|Brinckman|Brinckmann}} sig træt og tav. Saa nynnede han: <div style="margin-left:3em"><poem>To Drosler sad paa Bogekvist.</poem></div> Hvad Fanny? Det passer! Ikke sandt? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> kxm3zmmtzu0ug9tvmywbp9ajhcyxp9x 431769 431711 2026-07-03T09:46:00Z MGA73 457 r 431769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|245}}</noinclude>Hun laa og ventede paa Døden uden Smerte, blot med sagtelig henglidende Kræfter. Hun var smuk! Hun var yndig som den gamle Profetinde Anna, Fanuels Datter, Lukas 2, 36 og følgende, hun, der sad i Templet og ventede paa Herren. Hun bad mig bringe sig Sakramentet en af Dagene, og, da jeg istemte Brorsons dejlige Psalme: <div style="margin-left:3em"><poem> Allevegne, hvor jeg vanker, Jeg min Jesum har i Tanker. </poem></div> saa piblede Taarerne frem under Øjenlaagene, hendes Læber bevægede sig, og hun nynnede de fire Vers med {{nowrap|. . .}} hun kunde Ordene. Pastor Brinckmann satte sig ved Klaveret og sang Psalmen igjennem med bevæget Stemme. Det sidste Vers tvang han frem gjennem Graad. Saa talte han igjen: — Hvor Livet er rigt {{nowrap|. . .}} o, langt bedre, end vi fortjener! Nu kommer jeg hjem efter en velsignet Gjerning, modtages af mit yndige Hjem og af Dig, min søde, søde Hustru. Han styrtede hen mod Fanny, omfavnede og kyssede hende, satte sig paa Skamlen ved hendes Fødder og lagde sit Hoved i hendes Skjød. Fanny gjengjældte hans Kjærtegn med en venlig Resignation, men sagde Intet. Et Øjeblik følte Sofus {{rettelse|Brinckman|Brinckmann}} sig træt og tav. Saa nynnede han: <div style="margin-left:3em"><poem>To Drosler sad paa Bogekvist.</poem></div> Hvad Fanny? Det passer! Ikke sandt? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> eo95tt7pfulp0fh2j1mw2nzbvetzvkr 104 35223 431712 430532 2026-07-02T14:04:20Z MGA73 457 /* Validated */ 431712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|246}}</noinclude>Hun nikkede adspredt stirrende ud i det bleggule Lys over Sneen. Han fortsatte: — Hør Du, Fanny! Det er en velsignet Følelse, den at føle, at man ikke har en ond Tanke i sin Sjæl, at der ikke er et Menneske, man vil Fortræd. Aa, jeg er saa glad over, at jeg kan sige det med Sandhed. Er det ikke dejligt? Hvad, Fanny? Fanny nikkede igjen, men hendes Øjne gled fra Ruden ned over den tykke opslagne Bog i stort Format med smukt Papir og store Typer. Uvilkaarlig fulgte Brinckmann hendes Øjnes Vandring og blev derved opmærksom paa dens usædvanlige Skikkelse. Han tog den ned, saâ, at det var en fransk Bog og sukkede: — Aa, naar faar jeg Tid til at nyde din Undervisning i Fransk. Jeg har lært saa lidt Fransk? {{nowrap|. . .}} Hvad? Der staar jo Græsk i Noterne under Texten {{nowrap|. .}} Hva{{nowrap|! .}} hva {{nowrap|. .}} hva{{nowrap|! .}} er det for en Bog. Han læste Titelbladet højt med en gal Udtale navnlig af g’erne. «''Les origines du christianisme. L’Évangile.''» ''Par Ernest Renan''. Forfatternavnet raabte han ud med en snarere klagende end vred Røst. Fanny {{nowrap|. .}} hvor har Du faaet den Bog fra? — Af Bedste {{nowrap|. .}} Det vil sige, han lod mig bestille alle de Bøger, jeg vilde have, hos Boghandleren. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> qfebdy25r4q522ecpzk2j8jdb8u6w0e 104 35224 431713 430779 2026-07-02T14:07:30Z MGA73 457 /* Validated */ . . 431713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|247}}</noinclude>— Ja {{nowrap|. .}} ja, men den Slags Bøger {{nowrap|. . .}} — Har Du aldrig læst Noget af Renan? spurgte Fanny. En Braad stak ud af hendes Ord, men den naaede ikke gjennem Brinckmanns Hud. Han svarede som et Barn, halv forknyt, halv gnaven: — Fanny, {{nowrap|. .}} jeg har jo ærlig og aabent tilstaaet Dig, at jeg er svag i Fransk og slet ikke kan Engelsk. Og Du, Fanny {{nowrap|. .}} hvorfor læser Du den Slags Bøger? — Fordi de lærer mig noget Nyt. — Aa, Fanny, det Gamle er jo saa dejligt {{nowrap|. .}} saa. — Ja, men det er gammelt. Fanny mærkede, at de ensomme Timer og den ivrige Læsning, som Mangel paa al anden Beskæftigelse ligefrem havde tvunget hende ind paa, havde afsat Mod i hendes Sind. De mange løse Kundskaber og Tanker, hun havde skrabet sammen fra sin Undervisning som Barn og ganske ung Pige, havde først samlet sig i hendes Erindring, dernæst havde de ordnet sig i Tankegrupper, klarere og klarere belystes de, og den voxende Klarhed frembragte Modet, som Sollyset driver Planterne op. Modet trængte til Kamp som Kunstneren til et stof at forme af. Mens hendes Mand mere løb end gik hen ad Gulvet, purrende sig i sit tætte brune Haar, fortsatte hun. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 6tqksb2b6bfl72dpi9yfe09146irj02 104 35225 431714 430780 2026-07-02T14:10:07Z MGA73 457 /* Validated */ 431714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|248}}</noinclude>— Har Du aldrig, mens Du studerede, gjort Dig bekjendt med Modstandernes Tanker? — Jo, naturligvis, min søde Ven. I Indledningsvidenskaberne gjorde vedkommende Professores os bekjendte med alle Modstandernes Argumenter og lærte os, hvorledes de skulde gjendrives. — Var det ikke sikkere at undersøge dem selv? — Kjære Fanny! Jeg har aldrig følt Evner til at blive saadan en videnskabelig Theolog {{nowrap|. .}} Du ser jo, jeg gaar op i min praktiske Gjerning. Det er saamænd nok til at fylde et helt Liv. — Men den Gjerning skal jo dog hvile paa et sundt Grundlag. Det, der begejstrer Dig til den, skal dog ikke være en Indbildning. — Fanny, kjære Barn {{nowrap|. . .}} Har Du lidt Skade paa din Tro? — Vi taler jo ikke om {{sp|min}} Tro, Brinckmann! — Hvorfor vil Du aldrig kalde mig ved Fornavn, Fanny? — Jeg har jo sagt Dig, at jeg finder dit Fornavn affekteret og sentimentalt. Lad os ikke tale mere om den Ubetydelighed! Hvad vilde Du ellers sige? — Mener han der {{nowrap|. .}} han, Renan {{nowrap|. .}} mener han ikke, at Evangelierne ere uægte, ikke skrevne af dem, hvis Navne de bærer? — Tildels jo. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 2fu9o4mysz2jnqtdm1xag9ugd2t6dzl 104 35226 431715 430535 2026-07-02T14:12:37Z MGA73 457 /* Validated */ 431715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|249}}</noinclude>— Og {{nowrap|. . .}} hvad mener Du, Fanny? — Jeg? Jeg er jo ikke færdig med Bogen, og med alt det, Renan vil bevise sine {{nowrap|. . .}} sine {{nowrap|. .}} ja, hvad kaldes det? {{nowrap|. . .}} Hy {{nowrap|. .}} — Potheser. Ja, hvad vil Du med dem? — Dem kan jeg jo ikke hverken holde med eller være imod, for jeg kan jo ikke Græsk. — Kjære Fanny! {{nowrap|. .}} Jeg synes, Du er bleven saa logisk. — Saa—aa? Og hvad saa? Har en Kvinde, lille Fanny {{nowrap|. . .}} har en Kvinde ikke sin Styrke i det mere Umiddelbare {{nowrap|. . .}} det Romantiske {{nowrap|. .}} det {{nowrap|. . .}}? — Ulogiske? — Aa, ja. — Hun er altsaa desto skjønnere, jo nærmere hun staar Dyrene. Fruen var ved at blive hidsig og pegede ud mod en graa Kat, som just strøg sig op ad Havestakittet ud til Vejen. — Nej, nej, min yndige Fanny, nej, nej! raabte Brinckmann og vred sin Overkrop til alle Sider, nej, jeg mente blot, at en Kvinde maa {{nowrap|. .}} maa {{nowrap|. . .}} — Naa, hvad maa hun? — Bunde dybt i Naturens mystiske Urgrund, sagde Brinckmann og rettede sig med Selvfølelse overfor sit eget Udtryk, som forekom ham godt. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> g63m8ql0wvdvx21ek8780vei1c5m0e1 104 35227 431716 430537 2026-07-02T14:14:47Z MGA73 457 /* Validated */ 431716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|250}}</noinclude>— Hvad er {{sp|det}}? sagde Fanny og saâ koldt forskende paa ham. — Hvad det er, kjæreste Ven! {{nowrap|. .}} Ja, {{nowrap|. .}} det er {{nowrap|. .}} det er {{nowrap|. . .}} det er det Umiddelbare {{nowrap|. .}} det {{nowrap|. .}} — Naa, Tak! — Fanny! Gjør Du Nar ad mig, Du søde lille Skjælm? {{nowrap|. . .}} Ja, men alvorlig talt, tror Du ikke? {{nowrap|. .}} — Paa hvad? Hendes Øjne blev lyse og kolde. Brinckmann slog sine ned og sagde i en Tonart, der laa noget dybere end hans daglige Stemmeregister. — Paa Kristendommen {{nowrap|. .}} naturligvis. — Jo, naturligvis tror jeg paa {{sp|den}}. — Et uartikuleret Jubeludbrud undslap Brinckmann. Det eggede Fanny videre. Hun sagde: — Jeg tror ogsaa paa den græske, paa den nordiske Religion, paa alle de Religioner, jeg kjender. — Aa, det er din Spøg. — Nej, ikke saa ganske. Jeg er ikke opdraget til at tænke. Jeg har f. Ex. jo aldrig lært Mathematik. — Nej, Gud ske Lov! sagde Brinckmann og lo højt. — Men jeg har Sans for Billeder {{nowrap|. .}} for Symboler. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 2j6wli4l6v3bf7mpbfeiyk8l77chv7m 104 35228 431717 430781 2026-07-02T14:17:25Z MGA73 457 /* Validated */ 431717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|251}}</noinclude>— Bravo! Det beviser, at Du er en ægte poetisk Natur {{nowrap|. . . .}} en ægte Kvinde! — Og i de Religioner, jeg har gjort lidt Bekjendtskab med, ser jeg, at bag Billederne ligger store Sandheder og Skjønheder gjemt. Det er de ædleste Tanker, de forskjellige Nationer har kunnet tænke, og dem bar de klædt paa, som det var dem naturligt. — Kjære, yndige Fanny! Du har jo ligefrem filosofisk Talent {{nowrap|. . .}} Aa det er kedeligt, det har jeg slet ikke. Aa, Fanny! Du vil blive meget sikkere i Kristendommen end jeg. Du vil oparbejde Dig til den; Du vil stige fra Klarhed til Klarhed. Læs og gransk, min søde Pige, mens jeg arbejder praktisk! Naar Du saa om et Aars Tid {{nowrap|. . .}} eller, varer det længere {{nowrap|. . .}} det kan ogsaa være det samme {{nowrap|. .}} men, naar Du saa staar paa den høje Tinde, omstraalet af Naadens Sol, saa rækker Du mig en Haand, og vi skal favnes i det rene Lys paa Bjergets højeste Kam {{nowrap|— —}} {{nowrap|. .}} Herre Gud! Stakkels Renan! Aa, jeg har saa ondt af Fritænkerne, jeg kan ikke harmes paa dem som saa mange andre Præster og kalde dem Djævelens Børn. Nej, det er Guds lidt uvorne Børn, men uvorne Børn er saamænd tidt de mest begavede. Det har jeg erfaret, mens jeg læste i de kjøbenhavnske Skoler. Jeg er vis paa, Naaden venter kjærlig paa de ærlige Granskere, og, griber den dem ikke i Livet, saa er<noinclude><references/></noinclude> p7sw9pwbny1a39tb2esjgdz9ut72ylc 431718 431717 2026-07-02T14:18:52Z MGA73 457 h 431718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|251}}</noinclude>— Bravo! Det beviser, at Du er en ægte poetisk Natur {{nowrap|. . . .}} en ægte Kvinde! — Og i de Religioner, jeg har gjort lidt Bekjendtskab med, ser jeg, at bag Billederne ligger store Sandheder og Skjønheder gjemt. Det er de ædleste Tanker, de forskjellige Nationer har kunnet tænke, og dem har de klædt paa, som det var dem naturligt. — Kjære, yndige Fanny! Du har jo ligefrem filosofisk Talent {{nowrap|. . .}} Aa det er kedeligt, det har jeg slet ikke. Aa, Fanny! Du vil blive meget sikkere i Kristendommen end jeg. Du vil oparbejde Dig til den; Du vil stige fra Klarhed til Klarhed. Læs og gransk, min søde Pige, mens jeg arbejder praktisk! Naar Du saa om et Aars Tid {{nowrap|. . .}} eller, varer det længere {{nowrap|. . .}} det kan ogsaa være det samme {{nowrap|. .}} men, naar Du saa staar paa den høje Tinde, omstraalet af Naadens Sol, saa rækker Du mig en Haand, og vi skal favnes i det rene Lys paa Bjergets højeste Kam {{nowrap|— —}} {{nowrap|. .}} Herre Gud! Stakkels Renan! Aa, jeg har saa ondt af Fritænkerne, jeg kan ikke harmes paa dem som saa mange andre Præster og kalde dem Djævelens Børn. Nej, det er Guds lidt uvorne Børn, men uvorne Børn er saamænd tidt de mest begavede. Det har jeg erfaret, mens jeg læste i de kjøbenhavnske Skoler. Jeg er vis paa, Naaden venter kjærlig paa de ærlige Granskere, og, griber den dem ikke i Livet, saa er<noinclude><references/></noinclude> azkto69zbhl1h01cuc7257wza28i21q 104 35229 431719 430782 2026-07-02T14:32:51Z MGA73 457 /* Validated */ é ff 431719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|252}}</noinclude>jeg overbevist om, at efter Døden skjænkes der dem en Mellemtilstand, og i den faar deres Tankedrømme Fald i den ene rigtige Retning. I Kraft af den Tro, kjære Fanny, er jeg med paa Nutidens Feltraab: Tolerance. Jeg takker Gud, fordi jeg er under Naaden, og beder til ham for alle, der søge ærlig. Visselig, de skulle finde. — Saadan har Du aldrig talt før, Brinckmann! Du har jo i dine Prædikener tidt gaaet løs paa, hvad Du kalder Tidens Aand. — Har jeg? Naar da, Fanny? hvad var det for en Text, jeg prædikede over? — Det var om Tegnene i Sol og Maane. Du sagde, at de vilde være til Forfærdelse for alle dem, som ikke til den Tid troede. — Hm {{nowrap|. .}} hm {{nowrap|. .}} hm! Ja—a {{nowrap|. .}} Hør Fanny {{nowrap|. . .}} Jeg véd ikke, hvordan jeg skal forklare Dig det {{nowrap|. .}} men jeg er et underligt Menneske. Naar jeg studerede Texten igjennem til min Prædiken, saa dreves jeg af Textens Ord {{nowrap|. . .}} eller snarere {{nowrap|. . .}} dens Stemning {{nowrap|. . .}} dens Tonart {{nowrap|. .}} til at sige Noget, som jeg ikke kjender igjen, naar jeg enten læser det, eller naar Nogen gjør mig opmærksom paa det. Og nu i dette Øjeblik var det, Du sagde, mig ligesom saadan en Text {{nowrap|. . .}} en {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. . .}} en Stemmegaffel {{nowrap|. .}} som tvang mig til at tænke i den Tonart {{nowrap|. .}} Ja, men jeg {{sp|har}} Ret. Uden Tolerance vilde Live<noinclude><references/></noinclude> 77qcf6s8pr9736c1o62u79hxf4lhd9r 104 35230 431720 430783 2026-07-02T14:47:19Z MGA73 457 /* Validated */ 431720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|253}}</noinclude>være umuligt. Var Paulus ikke tolerant? Han siger jo, at han har været Alt for Alle. Han ivrede jo evindelig mod den jødiske Intolerance? Han citerer jo en græsk Digter, Aratos, i sin Tale i Athen, Acta 17, 22 og følgende. Der bøjer han sig jo hen mod Pantheismen og erkjender den som Moment i al Religion. Ordmassen kvalte Fannys Interesse for at gaa videre i Diskussionen med Manden. Mens de gik ind i den oplyste Spisestue, mens de sad ved Bordet, talte Brinckmann uafladelig og vedblev at hylde Fannys Sandhedssøgen og dybe religiøse Trang i de varmeste Udtryk. Han spiste hurtig og meget, men uden at give Agt paa, hvad han spiste. Det ærgrede Fanny. Det var fine ristede Koteletter, behandlede som paa det gamle Apothek, der var saa berømt for sit Køkken. Hun gad ikke spørge Brinckmann, om han syntes om Maden. Hun kom til at tænke paa Parenthesen i «Erasmus Montanus» foran en af Per Degns lange Repliker: «Per æder og snakker tillige». Det Minde smeltede Ærgrelsen over i stille Munterhed. Uden Ærgrelse hørte hun nu sin Mand sige eller længe ikke at have hørt efter: — Og er det ikke ogsaa en mod Kristendom mættet Pantheisme, der udtaler sig i de dejlige Ord af Oehlenschläger: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 5c0qt76rzjgao0tytcug6hj7m49i73a 104 35231 431722 430784 2026-07-02T14:59:55Z MGA73 457 /* Validated */ 431722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|254}}</noinclude><div style="margin-left:3em"><poem> Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, da fødes det lille Barn Jesus igjen. Den Engel i Luft, i Lund, i Elv, det er vor Frelser, det er ham selv. Derfor Naturen saa huldt og skjønt sig fryder og klæder i Haabets Grønt. </poem></div> Hun lo højt, da han afbrød sig. — Men Gud {{nowrap|. .}} jeg sidder her i Tanker og spiser altfor meget. Bare jeg ikke bliver syg. Ja, Du ler, kjære lille Fanny! Men, da jeg kom fra den søde gamle Kone i Grædsted, saa gik jeg ind hos Rasmus Mogensen paa den Udflyttergaard der ved Omdrejningen af Vejen og saâ til Gaardmandens gamle Moder, en Aftægtskone, som ligger af Benedder i den ene Haand, og der spiste jeg dejlige gule Ærter med grønsaltet Flæsk til, for jeg bliver saa sulten af evindelig at tale og prædike {{nowrap|. . .}} Aa, det har jeg rent glemt. Bare jeg sover godt i Nat! Søde Fanny {{nowrap|. . .}} sæt ikke Kjød paa Aftensbordet! {{nowrap|. .}} Hør, skal vi blunde en Timestid inde i Dagligstuen i Mørke {{nowrap|. . .}} aa {{nowrap|. .}} og lade Kakkelovnens Buldren lulle os i Søvn, mens vi begge to tænker paa og gjennemgaaer i vort Indre de skjønneste Melodier, vi kan huske? Skal vi det Fanny? — Ja, sagde Fanny hen i Vejret. Snart lød gjennem den lune Dagligstue {{rettelse|Brincksmanns|Brinckmanns}} dybe Aandedræt i Søvne; det gik<noinclude><references/></noinclude> m49pn11xfgdyoxg8wyk8knx94meal1x 104 35232 431723 78908 2026-07-02T15:04:18Z MGA73 457 /* Validated */ 431723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|255}}</noinclude>med en forunderlig Hastighed og mindede om Stempelslag i en Maskine. Fanny sad tilbagelænet i en fløjelsbetrukken Chaiselongue med lukkede Øjne. Hun gjennemgik og bearbejdede med en vellystig, magelig Repetitionsnydelse, dette Privilegium for Folk, som have Tid nok tilovers, fordi de ikke behøve at arbejde for Føden fra Dag til Dag, Indtrykkene fra sin Læsning i Renans Bøger. Stilens bløde Linier, dens følelsesfulde Klangfarve ledsagede hende paa hendes Vandringer gjennem Antiokias, Athens og Korinths Buegange. Apostlene fik saa kjendte, saa fortrolige Træk, at hun turde tale til dem. De fik saa imødekommende menneskelige Fysiognomier som paa et Billede af Andrea del Sarto, at hun blev sunget og spillet ind i Renans Kristendomsopfattelse. Der var godt at være i det Galilæa, det Judæa, det Lilleasien, det Hellas, som den poetisk begejstrede Lærde fra Bretagne havde malet efter sin Opfattelse. Der kunde hun dvæle i disse Palmeskygger, i disse lange mod Sol og Regn værnende dækkede Søjlegange. Midt i dette milde Blaahimmelsbillede sejlede nogle sorte, hæslige, nordiske Skyer frem. Kaptejn Fricks Citater af Søren Kierkegaards mest skærende Paradoxer, foredragne af samme Kaptejns buldrende Kommandostemme og selvglade Smil<noinclude><references/></noinclude> fstytzo4xerrtze9wcel092r97pc38c 104 35233 431724 78909 2026-07-02T15:12:29Z MGA73 457 /* Validated */ 431724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|256}}</noinclude>under det røde Overskjæg, skreg som en Dragontrompeters Reveillesignaler ind i Renans bløde Kvartet for fine Strygere og sentimentale Træblæsere. Fanny tog bestemt Parti for Ernest Renan mod Søren Kierkegaard og Kaptejn Frick, alt mens hendes Mand sov, træt efter sine Farter og sin megen Tale. Hun var ene lige fra Frokost til Middag Dag efter Dag. Hun læste og læste. Uden at hente klare Tanker ud af sin Læsning blev hun uvilkaarlig stemt hen i en vis Retning. Oversættelsen af John Stuart Mills «Kvindernes Underkuelse», som hjemme paa Apotheket havde kjedet hende, saa hun havde ladet den halve Del af Bogen uopskaaren, læste hun nu med Interesse. Ubeskæftigelsens Kjedsomhed tvang hende til at tænke, fordi hun ikke kunde faa Andet at bestille. Ingen bad hende og hendes Mand ud. Hun mærkede, at Brinckmann aldeles ikke var populær hos Pastoratets Honoratiores. Engang, da Proprietær Ulkebøl paa Forbifarten holdt stille foran Kapellanboligen for at tale med en Gaardmand, hørte den unge Præstefrue Proprietærens sidste Ord: — Ja nu har vi s’gu Kopperne i Sørby, Ole Andersen! De er altsaa kun en halv Fjerdingvej herfra. Det er hans Skyld der (han pegede med Pisken ind mod Kapellanboligens Vinduer, og Vinden bar hans Ord tydelig derind,<noinclude><references/></noinclude> d0kof0sjcvpa13u784fadjb8m7pv3m4 104 35235 431725 430541 2026-07-02T15:15:01Z MGA73 457 /* Validated */ 431725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|257}}</noinclude>hvor Fanny sad). I Stedet for, at en Præst skulde være en oplyst Mand og slutte sig til disse hersens hygiejniske Bestræbelser, saa render han om til alle Slags lusede og skabede Kællinger og prakker os Andre deres Utøj og Skurv paa. Ja, det er s’gu da sandt! Det, var ligesom om der ikke var en Kristendom til for ordentlige og renvaskede Folk. Er det ikke sandt, Ole Andersen? Fanny saâ med en Slags Forbavselse paa Ruden. Den raa Stemme og de raa Ord udenfor skiltes ved denne Rude fra fine Tanker, nobel Stil, dybe Sindsbevægelser, der rislede hen over de hvide blanke Blade og tolkedes af de store smukke Typer i den elegante Bog. Paa den anden Side Ruden færdedes jo ogsaa han, som var bleven hendes Mand. Hun havde ikke Lyst til at klare sig, hvorledes han var bleven det, og vrissede Mindet derom bort, da det meldte sig. Men hørte han hjemme derude eller herinde? Fanny fik inderlig ondt af Brinckmann. Trængte han ikke til Beskyttelse? Hun havde dog en Skyld imod ham. Hun havde dog taget ham for at drille en Anden {{nowrap|. . .}} «Nej, nej, det har jeg dog ikke {{nowrap|. . .}} jeg troede, at jeg elskede ham {{nowrap|. . .}} hans Røst var saa kjøn, da han hjemme i Haven talte om det ene Fornødne {{nowrap|. . .}} og det er den igrunden endnu. Stakkels Brinckmann!<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||17}}</noinclude> 0sbejakgik45oz16okayd3v3r4g049b 104 35236 431726 78912 2026-07-02T15:17:15Z MGA73 457 /* Validated */ 431726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|258}}</noinclude>De gjør Nar ad ham derude blandt Krapylet! Han løber rundt og trøster og præker i sit Ansigts Sved, og Folkets Røst taler gjennem den forspiste Knaldproprietærs Ord. Dagene randt i Ensomhed og i et stille Tungsind for Fanny, i en stadig Vexlen af Begejstring og Træthed for hendes Mand. Men han var saa god, som Dagen var lang, anede ikke, at han bestandig skrev i Sand, mærkede ikke engang, at Rækkerne i Kirkens Stolestader lidt efter lidt tyndedes, at den gamle Pastor Sørensen ved sin blotte Kontorvirksomhed og sin halvgnavne Smaapassiar om de verdsligste Ting med Bønderne nød baade større Avtoritet og Yndest end den unge livfulde Prædikant og ivrige Sjælesørger. Af og til kunde Brinckmann ytre Lyst til at se nogle Folk hos sig. Han foreslog engang Fanny at bede Proprietær Ulkebøl. Fanny svarede bittert, at de hellere maatte bede Slagteren i Grædsted. Fanny blev ved at læse, læste sig til at blive en lidenskabelig Læserinde; hendes Ægtefælle blev ved at fare rundt i Pastoratet. Koppeepidemien blev mild og kortvarig, men alle Kirkebyens Beboere lukkede sig inde. Kapellanen maatte forhandle med den gamle Sognepræst paa den Maade, at Brinckmann stod i Porten og Pastor Sørensen i det aabne Vindue, og den<noinclude><references/></noinclude> 4w0ds6r6964fo378rlet52ai3ko3nin 104 35237 431727 430944 2026-07-02T15:18:52Z MGA73 457 /* Validated */ 431727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|259}}</noinclude>stakkels Kapellan maatte overskraale den rasende Porthunds Gøen med sine Referater over de Døde, som den gamle Præst vilde indføre i Kirkebogen. Pastor Sørensens gamle Røgter fôr ogsaa til Siden, naar han saâ Kapellanen og forskansede sig bag Kostaldens nederste Dørlem. Han var vel de 70 Aar og ligesaa bange for Koppesmitten som sin et Par Aar ældre Husbond. Han gjentog med saare faa Variationer følgende Betragtninger: — Kap’lanen kan jo dog lige saa godt lade Folk dø af sig selv. Det er da en led Manér at lade dem gaa til Alters, mens de ligger i Sengen. Naar man gaar til Alters, skal man da ikke se ud som et Svin. Og det kan da aldrig være Kristendom at holde Altergang i en Husmandsstue, eller, hvad der er værre endnu, i en Inderstestue. Saa gik han i sit lille Kammer bag Stalden, eftersaâ den gamle høje Hat, hans Husbond havde foræret ham, den, han kun brugte den ene Gang om Aaret, naar han gik til Alters. Han gned den sorterøde Lu paa den gamle Hat med sit uldne Nattrøjeærme og sagde: — Det er mageløst, saa Menneskenes Begreber om Rel’ion er underlige og slet ikke er hos den Ene som hos den Anden. Jeg holder nu paa den gamle Pastor Sørensens Reli’on, {{bindestreg1|saa}}<noinclude><references/> {{hoved|||17*}}</noinclude> 0hmn4y7waoy1d3kjwuk67zqk0v1eado 104 35238 431730 78923 2026-07-02T17:49:21Z MGA73 457 /* Validated */ 431730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|261}}</noinclude>Tværhed bragt tilveje; alle Farver daanede hen, alle Glanslys sluktes. Frokostbordet duftede godt nok. Trøflerne i Koteletternes Sauce tog fordringsfuldt Luven fra de andre Spisevarers Duft. Den gamle Kancelliraad var i den sidste Tid bleven mere og mere kræsen, mere og mere fordringsfuld, hvad Madens Kvalitet angaar, i tilsvarende Forhold til hans Appetits Aftagen. Aldrig nogensinde havde Fru Kamp maattet anvende saa mange Konserver af alle mulige Slags for at nøde solidere Ting ned i den gamle Husherre. Men hans Fortæring af Portvin om Formiddagen tiltog, og med nogen Ængstelse saâ Fru Kamp ham stundum tømme en fire fem Glas. Siden Fanny var borte, havde han ingen anden Gjenstand for den bløde og kjælevorne Ømhed, som boede i ham, end sig selv. Med Fanny var Ungdom og Skjønhed, Duft og Farve forsvundne fra det gamle Apothek. Forstummede var de unge Pigestemmer, de, der om Sommeren kvidrede omkap med Fuglene gjennem Havens Tykninger. Om Vinteren stod de høje, sparsomt belyste Stuer med deres tykke, mørke Gardiner tomme og triste uden den brogede Forgrund af Kvindetoiletter, uden Klaverets opmuntrende Røst, uden Dansetrinenes dæmpede Lyd mod Brysselertæpperne — Elverpigernes lette Dans over Engbunden. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> oni8ap68hgd77w5myuvv840oj5nxq0i 104 35239 431731 78924 2026-07-02T19:33:20Z MGA73 457 /* Validated */ 431731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|262}}</noinclude>Apothekeren fôr let sammen, da han i Dag paa Slaget elleve traadte ind i sin Havestue. Fugtigheden slog mod ham fra Haven derude som fra Væggene derinde. Fru Kamps tjenstlig smilende, endnu kjønne Ansigt syntes ham lige saa koldt som det hvide Sollys, der i dette Øjeblik anstrængte sig for at bøje sig frem i det Graa. — Bliver det Vejr ved, vil jeg have lagt i Kakkelovnen og spise Frokost i Spisestuen, sagde han, mens han med Gaffelen pirrede ved et Stykke Trøffel paa sin Tallerken. — Men, kjære Pramman, tag dog et ordentligt Stykke Kotelet! Den en ristet {{nowrap|. .}} jeg tror nok, den er saadan, som Du vil have den, sagde Fru Kamp. Apothekeren svarede ikke. Han knappede sin Morgenfrakke, skuttede sig, skjænkede sig et stort Glas Portvin og slugte det i en Mundfuld. — Er Koteletterne ikke gode? spurgte Fru Kamp. Hidtil havde Apothekeren altid besvaret lignende Spørgsmaal om Retterne fra Fru Kamps Side med et hurtigt: Jo, Gud bevares! men i Dag kunde han ikke beherske sin Misfornøjelse og sagde mut: — De er brankede. Da han hørte sine egne Ord, gjorde det ham ondt, og han vilde have gjort en venlig<noinclude><references/></noinclude> ezzutjj9kroqjwqfxpxa0e4fmp52e2g 104 35240 431732 229660 2026-07-02T19:36:10Z MGA73 457 /* Validated */ 431732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|263}}</noinclude>Tilbagekaldelse af dem og Undskyldning for det gnavne Lune, hvis Fru Kamp ikke havde sat et Ansigt op, surere end Vejrets. Da han saâ det Ansigt, fortrød han ikke sin Ytring, og, da han vidste, at hun ikke kunde lide, at han drak saa meget Portvin, skjænkede han sig et trodsig-bredfuldt Glas endnu og sugede Topmaalet af. Men længe kunde han ikke taale at være vred eller ondskabsfuld, og, da han saâ Fru Kamp svøbe sig tæt sammen og se stille fortvivlet ud, spurgte han venlig: — Fryser Du, lille Agathe? Hun trak Læberne sammen med bævende Mundvige, rystede paa Hovedet med et bittert Smil. — Jo vist fryser Du, gjentog han. — Naa {{nowrap|. .}} og om saa var, kjære Pramman? Som om jeg ikke var vant til det hele Vinteren igjennem. Nu brast Apothekerens Selvbeherskelses lette Brynje med Klang. Han blev hidsig: — Agathe! sagde han; jeg har tilbudt Dig at vælge, hvilket Værelse Du ønsker i Husets to Etager; jeg vil opgive Dagligstuen og den store Stue paa første Sal, jeg vil overlade Dig mit eget Sovekammer; er én Kakkelovn ikke nok, kan Du faa to, er det ikke nok med dem, kan Du faa tre, men Fannys Værelse faar Du aldrig; saa længe jeg lever. ''Sat sapienti''. Han satte Vinglasset mod Bordet, saa haardt,<noinclude><references/></noinclude> 3zfol5fl7r46xfr0mvxjl8440v52fg4 104 35241 431733 430786 2026-07-02T19:38:38Z MGA73 457 /* Validated */ 431733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|264}}</noinclude>at Stilken brast. Den mørkerøde Vin strømmede ud over Dugen som et Blodvidnesbyrd om, at Husherren talte Alvor. Hidtil havde han bestandig undgaaet Fru Kamps indirekte Anmodninger om at flytte ind i Fannys Værelse. Den gamle Mand havde fredet om det som sit Hus’s Helligdom, med en overtroisk, katholsk Ærefrygt. Han gjemte selv Nøglen til det, afgav den kun, naar der skulde gjøres rent i Værelset, og, skjønt han ellers fyede Værelser, hvor den Akt foregik, som Pesten, trippede han om i Fannys Stue for at kontrolere, at hver Ting kom paa sin Plads. De Nipsgjenstande, hun havde taget med til sit nye Hjem, havde han erstattet med tilsvarende; han var nu helt glad ved, at hun ikke havde forlangt et eneste af Møblerne med sig ud paa Landet. Værelset stod omtrent, som hun havde forladt det: over Sengen laa det broderede Tæppe skinnende i jomfruelig Hvidhed. Chaiselonguen med det grønne, nu lidt falmede Fløjel syntes Bedstefaderen bevarede endnu et let Hautrelief af det slanke Legeme. Han saâ aldrig sig selv i det store Psykespejl. Det var, som om han frygtede for at bortjage hendes Billede, som om Spejlet bevarede det endnu. Hver Dag listede han sig flere Gange derop, bestænkede Gulvtæppet med de Parfumer, han vidste, Fanny havde holdt af. Mange Gange<noinclude><references/></noinclude> riz4kz0n40emud3bqgwdmn366ckekh3 431770 431733 2026-07-03T09:50:09Z MGA73 457 l 431770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|264}}</noinclude>at Stilken brast. Den mørkerøde Vin strømmede ud over Dugen som et Blodvidnesbyrd om, at Husherren talte Alvor. Hidtil havde han bestandig undgaaet Fru Kamps indirekte Anmodninger om at flytte ind i Fannys Værelse. Den gamle Mand havde fredet om det som sit Hus’s Helligdom, med en overtroisk, katholsk Ærefrygt. Han gjemte selv Nøglen til det, afgav den kun, naar der skulde gjøres rent i Værelset, og, skjønt han ellers flyede Værelser, hvor den Akt foregik, som Pesten, trippede han om i Fannys Stue for at kontrolere, at hver Ting kom paa sin Plads. De Nipsgjenstande, hun havde taget med til sit nye Hjem, havde han erstattet med tilsvarende; han var nu helt glad ved, at hun ikke havde forlangt et eneste af Møblerne med sig ud paa Landet. Værelset stod omtrent, som hun havde forladt det: over Sengen laa det broderede Tæppe skinnende i jomfruelig Hvidhed. Chaiselonguen med det grønne, nu lidt falmede Fløjel syntes Bedstefaderen bevarede endnu et let Hautrelief af det slanke Legeme. Han saâ aldrig sig selv i det store Psykespejl. Det var, som om han frygtede for at bortjage hendes Billede, som om Spejlet bevarede det endnu. Hver Dag listede han sig flere Gange derop, bestænkede Gulvtæppet med de Parfumer, han vidste, Fanny havde holdt af. Mange Gange<noinclude><references/></noinclude> 0g6brotyp6pudxfuyf69zcxha3ws20k 104 35242 431734 430785 2026-07-02T19:41:22Z MGA73 457 /* Validated */ 431734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|265}}</noinclude>kyssede han med Taarer i Øjnene Sengens Hovedgærde og kjærtegnede de smaa broncefarvede Silkesko, hun havde efterladt, som var det smaa Kattekillinger. I det Værelse rummedes hans Poesi, hans Religion. Dér blev Kancelliraad Pramman Romantiker. Fru Kamps aarvaagne Øje havde kontroleret Kancelliraad Prammans hyppige Valfarter op paa første Sal og deres Maal. Hun kunde ikke gjøre sig Rede, hvorfor hun var vred eller skinsyg derover, men lige fra den Dag, hun opdagede dem, klagede hun over, at hendes Værelse var koldt, og paastod, at det eneste lune Værelse paa første Sal var Fannys forrige Værelse. Kancelliraad Pramman havde ladt, som om han ikke havde forstaaet det, men nu, paa den stygge, kolde, fugtige Sommerdag, busede det ud af ham. Strax efter at han havde væltet Vinglasset. opdagede han, hvor Fru Kamps Ansigt overskyedes netop samtidig med Himlens udenfor. Han vilde ikke se paa nogen af Delene, han var bange for, at hans gnavne Hidsighed skulde helt tage Magten fra ham. Der var intet Andet at gjøre for Værdighedens Opretholdelse end en alvorsmandig Sortie, og den foretog Kancelliraad Pramman, efterladende sin Kaffe til Køling og sin Husbestyrerinde til hendes Betragtninger. Den gamle Apotheker havde mere at tænke paa, end han kunde bære. I mange Aar havde hans<noinclude><references/></noinclude> da2s6pzqnqrfie493cth7p48kdtxbir 104 35245 431735 78934 2026-07-02T19:43:28Z MGA73 457 /* Validated */ 431735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|266}}</noinclude>Forretning fungeret mekanisk. Uden personligt Arbejde fra hans Side, uden vidtløftig Regnskabskontrol vare Pengene strømmede ind til ham. Men han havde i de sidste Aar mærket, at Kildeaaren langsomt fortyndedes. Et nyt Landapothek havde taget en Del af hans gamle Opland; en Materialist havde nedsat sig i Byen. Kancelliraad Pramman havde anset det for langt under sin Værdighed at lade, som om han ænsede denne Konkurrence, end sige at lempe sig efter den og sælge sine Haandkjøbsvarer billigere. Derimod tilstod han for sig selv, at han savnede Vismann. Han følte, at han havde Noget at gjøre godt over for denne unge Mand. Han havde fulgt hans Spor. Han vidste, at han havde etableret en lille Materialhandel i en anden Kjøbstad, at han sad smaat i det. Han havde besluttet at hjælpe ham. Men det var bestandig blevet ved Beslutningen, thi hans Penge havde faaet nye Veje at vandre ad foruden den til det Brinckmannske Hus’s Førelse. Da Kancelliraad Pramman havde mistet Vismann, mærkede han snart, at hans Provisor Apothekets halvfjerdsindstyveaarige Inventarium, ikke kunde udrette Noget. Han afsatte ham ikke, han gav ham den samme Løn, han altid havde oppebaaret, men tog en yngre Farmacevt, der tidligere havde havt Ansættelse ved en Fabrik af Kemikalier, til Bestyrer. Den gamle fik Lov til<noinclude><references/></noinclude> rxjo6ozrm0hzaezonjt2deu9k5gfezz 104 35246 431736 430542 2026-07-02T19:47:33Z MGA73 457 /* Validated */ _ 431736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|267}}</noinclude>at gaa og pusle og nysle om, lade, som om han havde Noget at sige, men Ingen brød sig om, hvad han sagde. En skjøn Dag døde han, Kancelliraaden græd, men glemte ham snart. Den nye Provisor var en trediveaarig rask Mand. Da Kancelliraad Pramman havde modtaget ham med venlig Værdighed og sagt: — Vær overbevist om, Hr. Bolberg, at, om jeg ogsaa er over halvfjerds, saa er jeg Fremskridtsmand baade paa det almindelige og paa min Specialitets Omraade; den Dag, jeg føler Tiden løbe fra mig, ønsker jeg, at jeg maa dø — da troede Cand. pharm. Bolberg at have fundet Nøglen til sin Principal. Ved den første Regnskabsaflæggelse, sagde Kancelliraaden dølgende sin Ængstelse under en spøgende Form: — Det gaar tilbage, Hakon! Bolberg sagde: — Det vil blive værre endnu med Kjøbstadsapothekerne. Om en Snes Aar vil man kunne kjøbe dem for en Slik, hvis Privilegierne endnu er til, ellers {{nowrap|. . . .}} ja, saa er de slet ikke til {{nowrap|. . .}} og saa {{nowrap|. . .}} — Aa aa! — Ja, ja, Hr. Kancelliraad! Jeg ønsker Dem et langt Liv, — men {{nowrap|. . .}} — Nej, saa er jeg, Skam, død, gode Ven! Men for min Datterdatters Skyld vilde jeg jo<noinclude><references/></noinclude> ebavyu5anxtqvg0qy1s4fervujh4uvh 104 35247 431737 78936 2026-07-03T04:06:34Z MGA73 457 /* Validated */ 431737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|268}}</noinclude>nok aflevere Boet i uformindsket Stand. Saa maa jeg vel hellere sælge. Men {{nowrap|. .}} det gamle Hus {{nowrap|. .}} det kan jeg ikke flytte ud af. — Kancelliraaden kan saamænd endnu forøge Deres Bo, maaske triplere det. — Saa—aa? Hvordan det? — F. Ex. ved at oprette en Materialhandel i stor Stil, ikke saadan en Fedtebutik som Salomensens nede paa St. Jørgensgade. — Tak! Jeg har ikke i Sinde at blive Urtekræmmer, sagde Kancelliraaden og slog med Haanden. Bolberg trak paa Skuldrene og sagde: — Kancelliraaden er jo Fremskridtsmand. — Ja, jeg staar paa det virkelige Fremskridts Side. Men Fedteforretninger giver jeg mig ikke af med. — Men, Hr. Kancelliraad, en Kemikaliefabrik. — Død og Pine, Mand! Men der skal store Kapitaler til, meget store Kapitaler. — Kun en lille, men sikker, kontant Kapital. Har Kancelliraaden synderlig Indtægt af de fire og tyve Tønder Land, De ejer udenfor Vestergades Port? Men der er Byggegrund. Aaen løber igjennem Marken, der er altsaa ogsaa Vandkraft. Her er kun faa Fabriker af den Art i Landet. — Død og Pine! Ja, Død og Pine! Men jeg er for gammel, Bolberg! — Kancelliraaden ser tyve Aar yngre ud,<noinclude><references/></noinclude> 3037nv9xdmiq9zumfpl10p8l13cffh9 104 35248 431738 430543 2026-07-03T04:09:47Z MGA73 457 /* Validated */ 431738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|269}}</noinclude>end De er. Tænk, hvilket Opsving for Byen! Hvilken Mængde Arbejdere vil ikke faa Brød ved den Fabrik! Og det er dog det store Nutidspørgsmaal at skaffe Arbejde tilveje efter en kolossal Maalestok. Kancelliraaden drejede og vendte Planen i adskillige Dage paa alle Leder og Kanter. Minder fra Avislæsning, fra Kaptejn Fricks højmælte Ord om, at Arbejderspørgsmaalet om føje Tid vilde frembringe en Revolution lige saa mægtig som de geologiske Katastrofer i Urtiden, Minder om Ord, som den gamle Apotheker havde hørt ved Kaffen efter rigelig Vindrikning til Middag, satte ham i Stemning. Han fik Lyst til at tage Haand i Hanke for at løse et kolossalt Spørgsmaal. Mod denne Lyrik reagerede Tanken om hans Alder, om den store Risiko, hans Magelighed, Følelsen af, at han egentlig havde det saa godt, at han ikke kunde faa det bedre, og at i værste Fald vilde Syndfloden først komme efter hans Død. Da han den Aften gik i Seng, følte han dyb Medlidenhed med sig selv, kaldte sig igjen en stakkels gammel Mand. Men efter nogle Dages Overvejelser vandt Ærgjerrigheden Magten. Den gamle Kancelliraad vilde være sin Fødebys Tietgen. Han skulde imponere Spidserne {{nowrap|. . . .}} Kaptejn Frick med {{nowrap|. . .}} ja den Aandsaristokrat! Og der blev gravet og drænet, grundlagt og<noinclude><references/></noinclude> n9v6qyhvpktk1gqlfdf6r6er9rxx20f 104 35249 431739 430787 2026-07-03T04:12:05Z MGA73 457 /* Validated */ 431739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|270}}</noinclude>bygget op ude i Vænget. Bolberg kommanderede og imponerede; Byens Embedsmænd begyndte med at ryste paa Hovedet; Borgerskabet mente, at det aldrig vilde gaa med den Giftfabrik; men med Murenes voxende Højde sank Spot og Tvivl. Værtshusholderne i den yderste Ende af Vestergade var afgjort paa Kancelliraadens Side. De fik Arbejdernes Søgning. Hin graa og regnfulde Sommerdag efter Frokosten vidste Kancelliraaden ikke noget bedre Middel til at faa sin Stemning løftet end ved at spadsere ud til sit nye Foretagende udenfor, hvad Byen kaldte Vestergades Port, skjønt i Mands Minde aldrig nogen Port havde afsluttet den Gade. Han saâ sit voxende Værks gule Murstensmure knejse over de lave Byhuse, han saâ Kransen paa den høje {{rettelse|Skorsken|Skorsten}} vaje oppe i Luften om Lynaflederens Spids og sagde til sig selv med Stolthed: — Følger den gamle Kancelliraaad ikke ret godt med Tiden? Hvad? Usynlige Stemmer i Luften besvarede Spørgsmaalet efter hans Sind. Han vendte sit Ansigt ind mod «Spidsborgerbyen» og sagde halv højt: — Der kan I selv se, I Filistre! Allerede stilledes der Maskiner op inde i Bygningen. En rolig Metalglans i det døde Dagslys flatterede dem ikke, men gjorde et solidt, dulmende Indtryk paa Bygherren. Hele denne<noinclude><references/></noinclude> nplincw0yqgaurz5f9z9tcime9mcw22 104 35250 431740 430545 2026-07-03T04:14:39Z MGA73 457 /* Validated */ 431740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|271}}</noinclude>Metalorganisme skulde lystre den gamle Kancelliraad, som Ringens og Lampens Aander lystrede Aladdin. Han lo fint, anerkjendte sig selv og tænkte: Gud véd, om mange Fabrikanter kunde finde paa en saadan Lignelse? Jeg tror det s’gu ikke. Men der er saa faa af dem, der er dannede Folk! Han skraaede over Vænget med det nedtraadte gule Græs og de mange Vandpytter, kom med lidt Besvær ind ad Hoveddøren, som endnu ikke havde nogen Trappe, saâ op mod Tagværkets uendelige Linier af Tømmer, og han talte atter med sig selv: — Nej, saa høj som Kølnerdomen er Bygningen vel ikke {{nowrap|. .}} men forholdsvis — i Forhold til Byen {{nowrap|. .}} naa da! Pludselig saâ han et Menneske, som ikke var en Arbejder, staa med Ryggen vendt imod ham {{nowrap|. . .}} Det var en uniformeret Person {{nowrap|. . . .}} det var Kaptejn Frick. Ham havde Kancelliraaden ikke set i Aar og Dag; han havde hørt, at han talte ondt om ham og hans i Byen. Trods Fru Kamps Modsigelser følte han, det var sandt. Det havde i sin Tid ærgret ham meget; men han havde glemt det under alt det, der i den sidste Tid var strømmet ind paa ham. Nu brød Ærgrelsen op igjen, da han saâ ham der paa sit Territorium, og han bestemte sig til paa en myndig Maade at vise ham Vintervejen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 2djm3g7qmfdw2bkx8196wm8f0622ygb 104 35251 431741 78940 2026-07-03T04:16:50Z MGA73 457 /* Validated */ 431741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|272}}</noinclude>— Han er en højt begavet Mand, men en Flab. Saaledes definerede Kancelliraad Pramman i dette Øjeblik Kaptejn Frick. Med denne Definition i Sindet rømmede han sig myndig. Denne Rømmen skulde forkynde Husets Herskers Tilstedeværelse, ligesom Trompetstødene melde de kongelige Personers Indtrædelse hos Shakespeare. Kaptejn Frick vendte sig brat om og saâ Kancelliraad Pramman staa heroisk paa en Bjælke med tilbagelænet Hoved og brusende sølverhvide Bakkenbarter. Han gjorde intet Modforsøg i Retning af det Heroiske. Som om der aldrig havde været Noget ivejen mellem ham og Apotheket, som om han ikke i lange Tider havde sét tværs igjennem Kancelliraad Pramman og talt over ham, naar de vare trufne sammen i Selskaber, som om han ikke brat havde vendt sig til en anden Side, naar han i Frastand opdagede, at han og den gamle Herre maatte passere hinanden paa Gaden, gik han lige mod Kancelliraaden, hilste og sagde hurtig: — Undskyld, Hr. Kancelliraad, om jeg har været saa næsvis uden Deres Tilladelse at kikke ind til det storartede Etablissement, som her forberedes! Kancelliraad Prammans Dækvaaben blev pludselig slaaede ham ud af Haanden ved dette<noinclude><references/></noinclude> idk4vk8oqdqereh7xrywg7ekpt8ovim 104 35252 431742 78941 2026-07-03T04:19:43Z MGA73 457 /* Validated */ 431742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|273}}</noinclude>energiske og flotte Venlighedsudfald fra Kaptejnens Side. Og alt Krigshumør var som revet bort fra den gamle Mand i samme Øjeblik. Det led inden i ham: — Ja, det er sandt! Hvad har vi to egentlig at være arrige paa hinanden for? Han havde mange Gange savnet Kaptejnen, hans Historier, hans Filosofering, hans Evne til sammen med ham selv at vurdere en Vins, en Kognaks Kvalitet. Den faldne Ytring frembragte en kildrende Fornemmelse helt nede i hans gamle Ben. Han sagde blot: — Værs’god, værs’artig! Besé De Alt, hvad De vil! Kaptejn Frick sendte en flygtig militær Hilsen til Tak for Tilladelsen, lod, som om han tæt vilde omgaa Kancelliraaden og gaa ud af Bygningen — til ikke ringe Skuffelse for Kancelliraad Pramman, som nu, da Isen var brudt, nok vilde have en gemytlig Sejltour sammen med Kaptejnen i de aabne Vande —. Kaptejnen gjorde brat omkring og sagde: — Det er jo en aldeles glimrende Mand, den Pastor Brinckmann. — Ja saa gu’, svarede Kancelliraaden smaaleende, men fik strax Smilebaandet strammet, da han paa Kaptejnens Knevelsbart læste dyb Alvor, som naar han i gamle Dage talte om Byron,<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||18}}</noinclude> ii7clh9hc0myw8qkq3vjzpxrc17mm31 104 35253 431743 430546 2026-07-03T04:22:01Z MGA73 457 /* Validated */ 431743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|274}}</noinclude>S. Kierkegaard, de geologiske Perioder eller Andet, som han kaldte storartet. Kaptejnen sagde: — Ja, vi kjender jo hverandres Anskuelser om kirkelige og religiøse Sager eller rettere om Orthodoxien. Men jeg har Respekt, en Pokkers Respekt, for en Mand, der sætter Noget ind paa Kjærlighedsgjerninger, der besøger Folk med Kopper, Fnat, Kolera, Tyfus og trodser det ordinære Krapyls Grin. Og det har Brinckmann gjort. — Saa—aa? Trodset det ordinære Krapyls Grin? Hvad for noget Krapyl? — Gamle dvaske Præster, forædte Gaardmænd, kalkunske Proprietærer. De kan tro, jeg satte den Studepranger Ulkebøl til Vægs forleden. Jeg spillede L’hombre med ham paa Krogerup. Der satte den Karl sig til at raillere over Brinckmann og sagde, han burde bindes som en gal Hund, fordi han bragte Kopper til Byen fra sine Sygebesøg. — Hm {{nowrap|. . .}} ja! Hvad sagde De, Kaptejn? — Nu skal De høre. Jeg sagde til ham: De er altsaa Hedning, Hr. Ulkebøl? Han bandte og tordnede paa, at han var en rettroende Kristen, men derfor behøvede man ikke at være et Svin. Saa sagde jeg: Saa maa Kristus have været et Svin, siden han rørte ved de Spedalske. Saa blev den tykke Grovæder aldeles guddommelig pathetisk og sagde: Hr. Kaptejn, jeg taaler ikke,<noinclude><references/></noinclude> 3nw34gmcyk5ols4wgf6fu2qnpxd44gf 104 35254 431744 430547 2026-07-03T04:24:49Z MGA73 457 /* Validated */ 431744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|275}}</noinclude>at De bespotter min Frelser! Men vor Vært, Jægermesteren {{nowrap|. . .}} den Eneste, det Bæst Ulkebøl har Respekt for, det er jo det blaa Blod og den sorte o.s.v. {{nowrap|. .}} Jægermester Levetzow lo himmelhøjt ad ham og sagde: Indlad Dem ikke paa Theologien, min gode Ulkebøl, hold De Dem til L’hombre og anden verdslig Logik. Da vi skulde kjøre hjem, sagde Ulkebøl til mig ude i Entreen: Vi tales engang ved for Alvor. Og saa lagde han sin Slagternæve paa min Skulder. Jeg svarede: Ja, ryst De mig kun! Jeg har ingen Perler ved Haanden, saa jeg riskerer ikke at tabe dem for Deres Fødder. De er jo bibelfast, Hr. Ulkebøl, De véd altsaa, at man ikke maa misbruge Perler. Han gloede paa mig som en dum Tyrekalv, brummede nogle Eder, steg paa sin Vogn og knaldede afsted {{nowrap|. . . .}} Hr. Kancelliraad, skal vi tage ud og besøge Brinckmann i Dag? — Hm — i Dag? — Ja. Jeg har en Uret at gjøre god imod den Mand. Jeg antog ham for et ordinært Præstefrø, men han er jo en brillant Karl. Han er jo aldeles upopulær hos de Velstaaende i Sognet, faar ingen Tak af de Fattige, og dog giver han Alt bort, hvad han har. Kancelliraad Pramman var fristet til at sige: — Ja, det maa jeg s’gu bekjende. Men han modstod Fristelsen. — {{sp|Jeg}} tager derud i Dag. Jeg føler altid<noinclude><references/> {{hoved|||18*}}</noinclude> 8kmj7cwb5kovgws20zxsbmeeaksjb46 104 35255 431745 430548 2026-07-03T04:27:00Z MGA73 457 /* Validated */ 431745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|276}}</noinclude>en stor Beundring for dem, der handler, enten de saa er Muhammedanere, Mormoner eller Kristne. Det er storartet, hvad den Pastor Brinckmann udretter. Overfor saadant Noget maa al Smaalighed, al triviel Pirrelighed bøje sig. Tag med, Kancelliraad, tag med! De gjør en god Gjerning. Kancelliraaden var allerede bleven snakket ind i Kaptejnens Begejstring. Sagte og ængstelig hviskede vel den skeptiske Tvivl i hans Inderste: Gud véd, om han ikke vil derud for Fannys Skyld? Men Kaptejnens Basuntoner overdøvede hans Kritiks dæmpede Piccolo. Efter nogle svage protesterende Vridninger med Overkroppen sagde den Gamle: — Gaa med hjem, saa lader jeg spænde for Landaueren! Hvem der blev glad ved Kaptejnens Indtrædelse i Apotheket, var Fru Kamp. Hun maatte kvæle et Glædesskrig, da hun saâ ham, skjønt hun saa mange Gange havde skjældt ham ud for en væmmelig Libertiner. Krampagtig trykkede hun hans Haand og udbrød: — Aa Gud {{nowrap|. . .}} jeg vidste saa godt, at det Hele kun var en Misforstaaelse. — Hvilket, Frue? sagde Kaptejnen og saâ paa hende med en ypperlig anlagt, afvisende, forbavset Mine, saa at hendes Udfoldelsestrang<noinclude><references/></noinclude> j7n4iq3dflinkx8w9nlrqwd3150lkiz 104 35256 431746 79013 2026-07-03T04:29:46Z MGA73 457 /* Validated */ 431746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|277}}</noinclude>blev klemt tilbage som en elastisk Springdukke i sit Futteral. — Vi tager strax ud til Brinckmann, sagde Kancelliraaden. Du vil vel med, Agathe? Nu brast endog Fjeren i Springdukken. Den laa slasket sammenfalden paa Futteralets Bund. Fru Kamp var lige ved at græde og sige, at hun paa ingen mulig Maade vilde med. Men saa meldte Pligtfølelsen sig, syntes hun. Hun skyldte dog Fanny at holde Kontrol med den farlige Mand, som nu igjen vilde nærme sig hende. — Du svarer ikke, Agathe! Vil Du ikke med? spurgte Kancelliraaden igjen. — Jo, jeg — vil med, Pramman, sagde hun med en ikke fuldt bekæmpet bitter Resignation. Kjøreturen derud blev hende derimod til en Trøst og Triumf. Kaptejn Frick var Opmærksomheden selv imod hende, lagde Vognens Puder til Rette bag hendes Ryg, samlede Rejsetøjet om hende og holdt et langt Foredrag {{sp|imod}} emanciperede Kvinder og for den Poesi og Umiddelbarhed, som man kaldte Kvindens Svaghed, men som i Virkeligheden var hendes umaadelige Styrke. Tabte hun den, vilde al Livets Musik forstumme. Fruen svælgede i hans Aandrighed og lo sammen med ham, da de hørte Kancelliraaden snorke. {{streg|5em}} {{nop}} <section end=kap21 /><noinclude><references/></noinclude> e1k4fbzlugwdvlcax5tfeq22x53u5fx 431748 431746 2026-07-03T04:32:17Z MGA73 457 431748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|277}}</noinclude>blev klemt tilbage som en elastisk Springdukke i sit Futteral. — Vi tager strax ud til Brinckmann, sagde Kancelliraaden. Du vil vel med, Agathe? Nu brast endog Fjeren i Springdukken. Den laa slasket sammenfalden paa Futteralets Bund. Fru Kamp var lige ved at græde og sige, at hun paa ingen mulig Maade vilde med. Men saa meldte Pligtfølelsen sig, syntes hun. Hun skyldte dog Fanny at holde Kontrol med den farlige Mand, som nu igjen vilde nærme sig hende. — Du svarer ikke, Agathe! Vil Du ikke med? spurgte Kancelliraaden igjen. — Jo, jeg — vil med, Pramman, sagde hun med en ikke fuldt bekæmpet bitter Resignation. Kjøreturen derud blev hende derimod til en Trøst og Triumf. Kaptejn Frick var Opmærksomheden selv imod hende, lagde Vognens Puder til Rette bag hendes Ryg, samlede Rejsetøjet om hende og holdt et langt Foredrag {{sp|imod}} emanciperede Kvinder og for den Poesi og Umiddelbarhed, som man kaldte Kvindens Svaghed, men som i Virkeligheden var hendes umaadelige Styrke. Tabte hun den, vilde al Livets Musik forstumme. Fruen svælgede i hans Aandrighed og lo sammen med ham, da de hørte Kancelliraaden snorke. {{streg|5em}} {{nop}} <section end=kap21 /><noinclude><references/></noinclude> l806pgrcnukv7rvmnz1xczyh3b55smc 431749 431748 2026-07-03T04:33:23Z MGA73 457 431749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|277}}</noinclude>blev klemt tilbage som en elastisk Springdukke i sit Futteral. — Vi tager strax ud til Brinckmann, sagde Kancelliraaden. Du vil vel med, Agathe? Nu brast endog Fjeren i Springdukken. Den laa slasket sammenfalden paa Futteralets Bund. Fru Kamp var lige ved at græde og sige, at hun paa ingen mulig Maade vilde med. Men saa meldte Pligtfølelsen sig, syntes hun. Hun skyldte dog Fanny at holde Kontrol med den farlige Mand, som nu igjen vilde nærme sig hende. — Du svarer ikke, Agathe! Vil Du ikke med? spurgte Kancelliraaden igjen. — Jo, jeg — vil med, Pramman, sagde hun med en ikke fuldt bekæmpet bitter Resignation. Kjøreturen derud blev hende derimod til en Trøst og Triumf. Kaptejn Frick var Opmærksomheden selv imod hende, lagde Vognens Puder til Rette bag hendes Ryg, samlede Rejsetøjet om hende og holdt et langt Foredrag {{sp|imod}} emanciperede Kvinder og for den Poesi og Umiddelbarhed, som man kaldte Kvindens Svaghed, men som i Virkeligheden var hendes umaadelige Styrke. Tabte hun den, vilde al Livets Musik forstumme. Fruen svælgede i hans Aandrighed og lo sammen med ham, da de hørte Kancelliraaden snorke. {{streg|5em}} <section end=kap21 /><noinclude><references/></noinclude> nl1kamb97johoo21pvmkgnkvvxbh78c 104 35258 431786 430789 2026-07-03T11:09:48Z MGA73 457 /* Validated */ 431786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|279}}</noinclude>den hvide Mur lige foran. Paa den anden Side Haven laa en Kjørevej; hinsides den en Bondegaard. Stuehuset vendte ud til Vejen med sine uregelmæssig anbragte lave smaarudede Vinduer, fulde af Pelargonier, Geranier og Hortensiaer. Ud til Vejen laa den smalle Del af Bondegaardens Have: en Græsplet med mange enkelte Roser. Den større og bredere Del strakte sig bagom, langs Udhusene til begge Sider. Skyggen af dirrende Blade og faste Tremmer prentede dansende Prikker og Striber, begge Slags lige forstyrrende, ind i den elegante engelske Bogs Text. Stedet var aabenbart alt Andet end heldig valgt til Læsning og Overvejelser af det Læste. Nej, Fanny vilde ned under Hybenbusken lige ud mod Vejen og vende Ryggen til det hvide Stuehus i Bondegaarden. Saalerne i de udskaarne Saffianssko knitrede sagte mod Gangens skarpe Grus. Ved hvert Skridt lynede Strømpernes Purpur frem under den fine drapfarvede, kniplingsbesatte Lærredsmorgenkjoles nederste Søm. Samtidig hørte hun en langt dumpere Lyd i Haven lige over for: tunge Svup i den vaade Jord. Om Hjørnet af Længen til venstre for Fanny kom Gaardmandens unge Kone gaaende langsomt. Hun havde et lille Barn paa Armen; hendes venstre blottede Bryst blev suget spidst ud af<noinclude><references/></noinclude> 4tqq9cp1mphndzoiz8nrg5a1vx7jzqi 104 35259 431778 78950 2026-07-03T10:10:55Z MGA73 457 -? 431778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|280}}</noinclude>Patteglutten og skinnede i Solen som en Fontænenymfes Marmorbarm. En kjøn Kone med et stort Ansigt med lige Profillinier, bred, næsten firkantet Hage, tyndt og glat lyseblondt Haar, der var redt tæt ned over Tindingerne. En rolig resigneret Sikkerhed, en ærlig Meddelelsestrang lyste ud af de milde, men kølige lyseblaa Øjne. Hun nikkede over til Kapellanens Frue. Fanny havde tidt set hende og et Par Gange vexlet Ord med hende, uden at det var kommet til nogen videre Samtale. Hun havde endog engang været en Smule vred paa hende. En af Fru Fannys Piger havde sagt, at Kristen Povlsens Pige havde sagt, at det var bedre, om Kap’lanens havde en Taar Mælk tilovers for fattige Folk, end at Kap’lanen bissede om og prækede uden for Kirketid og paa Søgnedage. Siden havde Fanny virkelig følt det Kjedsommelige i ikke at have lidt Landvæsen. Det gjorde hendes Hus fremmed for Sognets Fattige, som altid søgte til den gamle Præstegaard og fik Mælk der. Hun havde forsøgt at kjøbe større Partier Mælk i Præstegaarden til Uddeling blandt de Fattige, men hun opdagede, at hun maatte betale {{brøk|3}} mere, end andre Folk gav. Saa gav hun Kristen Povlsens sin Mælkehandel, og der blev hun, som hendes Pige erklærede, «regedérlig» behandlet. Fanny gik lige hen til Havegitret ud mod<noinclude><references/></noinclude> 8xzflhhwkkpoaa3qs537u12rtyrh5nf 431788 431778 2026-07-03T11:15:01Z MGA73 457 /* Validated */ 431788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|280}}</noinclude>Patteglutten og skinnede i Solen som en Fontænenymfes Marmorbarm. En kjøn Kone med et stort Ansigt med lige Profillinier, bred, næsten firkantet Hage, tyndt og glat lyseblondt Haar, der var redt tæt ned over Tindingerne. En rolig resigneret Sikkerhed, en ærlig Meddelelsestrang lyste ud af de milde, men kølige lyseblaa Øjne. Hun nikkede over til Kapellanens Frue. Fanny havde tidt set hende og et Par Gange vexlet Ord med hende, uden at det var kommet til nogen videre Samtale. Hun havde endog engang været en Smule vred paa hende. En af Fru Fannys Piger havde sagt, at Kristen Povlsens Pige havde sagt, at det var bedre, om Kap’lanens havde en Taar Mælk tilovers for fattige Folk, end at Kap’lanen bissede om og prækede uden for Kirketid og paa Søgnedage. Siden havde Fanny virkelig følt det Kjedsommelige i ikke at have lidt Landvæsen. Det gjorde hendes Hus fremmed for Sognets Fattige, som altid søgte til den gamle Præstegaard og fik Mælk der. Hun havde forsøgt at kjøbe større Partier Mælk i Præstegaarden til Uddeling blandt de Fattige, men hun opdagede, at hun maatte betale {{brøk|3}} mere, end andre Folk gav. Saa gav hun Kristen Povlsens sin Mælkehandel, og der blev hun, som hendes Pige erklærede, «regedérlig» behandlet. Fanny gik lige hen til Havegitret ud mod<noinclude><references/></noinclude> arbaxyc2blpyuw9hygz26fiqtj7g24m 104 35260 431779 78951 2026-07-03T10:11:48Z MGA73 457 , 431779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|281}}</noinclude>den smalle Markvej og sagde højt God Dag til Gaardmandskonen. Konen svarede endnu højere: «God Dav’, Frue!» og syntes ogsaa nok at have Lyst til at standse, men i det Samme gav Barnet sig til at vræle. Moderen overdøvede eller lullede dets Skraal ved at synge: <div style="margin-left:3em"><poem> Og det var Jørgen Ni’lens Kat, han Gaardens Orden trodsed, var aldrig hjemme nogen Nat, men rendte om og tossed. Han ligge lod paa Loens Gulv en dejlig Kalvelunge og stak fra den saa svigefuld; derom jeg nu vil sjunge. </poem></div> Hun sang ligegyldig hen i Vejret. Det var Synd at sige, at hun tilstræbte komisk Pointering, men Fanny kom til at le højt. Saa nikkede Konen, lo lidt hen til hende og sagde: — Ja, hvad skal man synge for at faa saadant et lille Kræ til at tie? Man kan lige saa godt sige det ene som det andet, for det forstaar lige meget af det Vrævl. Hvor mange Smaa har De? spurgte Fanny. — Det er saamænd den femte, denne her, og der er ikke stort mere end et Aar mellem hver af dem, for jeg har først væ’t gift i syv Aar til Mikkelsdag. Ja saagu’! Det Smaakravl groer op ligesom Græs paa Engen. Han her har væ’t noget simpel, men nu begynder han at<noinclude><references/></noinclude> n22m0yky135tmb6xw5eg8rb5tf7dgna 431790 431779 2026-07-03T11:20:20Z MGA73 457 /* Validated */ 431790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|281}}</noinclude>den smalle Markvej og sagde højt God Dag til Gaardmandskonen. Konen svarede endnu højere: «God Dav’, Frue!» og syntes ogsaa nok at have Lyst til at standse, men i det Samme gav Barnet sig til at vræle. Moderen overdøvede eller lullede dets Skraal ved at synge: <div style="margin-left:3em"><poem> Og det var Jørgen Ni’lens Kat, han Gaardens Orden trodsed, var aldrig hjemme nogen Nat, men rendte om og tossed. Han ligge lod paa Loens Gulv en dejlig Kalvelunge og stak fra den saa svigefuld; derom jeg nu vil sjunge. </poem></div> Hun sang ligegyldig hen i Vejret. Det var Synd at sige, at hun tilstræbte komisk Pointering, men Fanny kom til at le højt. Saa nikkede Konen, lo lidt hen til hende og sagde: — Ja, hvad skal man synge for at faa saadant et lille Kræ til at tie? Man kan lige saa godt sige det ene som det andet, for det forstaar lige meget af det Vrævl. Hvor mange Smaa har De? spurgte Fanny. — Det er saamænd den femte, denne her, og der er ikke stort mere end et Aar mellem hver af dem, for jeg har først væ’t gift i syv Aar til Mikkelsdag. Ja saagu’! Det Smaakravl groer op ligesom Græs paa Engen. Han her har væ’t noget simpel, men nu begynder han at<noinclude><references/></noinclude> 1ztp4i98nworkambkoz417m1v44br62 104 35261 431792 430549 2026-07-03T11:23:28Z MGA73 457 /* Validated */ 431792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|282}}</noinclude>faa lidt Fedt paa sig; og de Andre er allesammen skrappe til Føden og trives farlig godt {{nowrap|. . .}} Ja, De er lykkelig, Frue, hvis De ingen faar, for man kan da ikke saadan se Noget paa Dem. Fanny bed sig i Læben og sagde: — Er De da ikke glad over Børnene? — Jo, naar de først bliver saa store, at de bliver renlige og ellers kan skjønne; men, saalænge man gaar med dem, og saalænge de er saadant noget tosset Kryb, saa har man jo ikke andet end Mas af dem. Ja, saalænge de er saadan, saa ønsker man rigtignok, at den Sidste maatte blive den Sidste, men man har jo ikke Fred længere, end Ens Nabo vil. Nu maatte Fanny lé, og, da hun lo, lo Konen med og sagde: — Ja, det er sandt, hvad jeg siger. Nu skal Fruen se, hvor saadan en lille Skruptaase kan suge og bide, ligesom det ku’ være en Igle. Hun hægtede op for det andet Bryst. Det var dækket af en Forbinding. Den skød Konen til Side. Det gjorde ondt helt igjennem Fanny, da hun saâ den blodig røde, saarede Brystvorte. Konen, som var sat i Gang, blev ved at tale: — Og saa kan man jo aldrig komme uden for en Dør og kan aldrig bestille Andet end at give Patte. Det er daarligt nok, man kan passe det Indvendige og holde Stuerne pæne. Ja, Fruen kan sagtens være pæn og se ud som et<noinclude><references/></noinclude> 8r8jgz2suelvnjqy3xmyz3ktesrgqgk 104 35262 431793 430550 2026-07-03T11:29:11Z MGA73 457 /* Validated */ 431793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|283}}</noinclude>pillet Æg fra Morgenstunden af. En anden En maa gaa i Slæber og kan daarlig nok faa Tid til at faa sig vasket og redt. Men det kan jo hænde sig, at Fruen kjeder sig, for Præsten er jo saa gal til at rende omkring og præke for gamle Folk hjemme. Ja, den Ene har for meget af det Ene, og den Anden for meget af det Andet. — Hvad mener De med det? — Jo, naar vi ikke pløjer, saâr, river Hø eller høster, saa sidder Manden altid hjemme og hænger, og saa er han tvær og gider knap tale. Det kan ærkre en anden En, som altid har noget i Hænderne, at se saadant et gammelt Mandfolk sidde og gabe baade om Dagen og om Aftenen, og saa skal der endda brændes Lys til. Og nogen rigtig Magt kan man jo ikke faa over saadan en gammel En, som snart er tredive Aar ældre end En selv. Ellers gjør han mig ikke Noget, og Brændevin smager han næsten aldrig, og det er allerede meget for en Bundemand paa hans Alder {{nowrap|. .}} Ti nu stille, du Haletaase, mens jeg snakker med Fruen {{nowrap|. .}} ellers maa jeg synge den om Jørgen Ni’lens Kat igjen {{nowrap|. . . . .}} Nej, det var Synd, om jeg ellers klagede paa Kristen Povlsen; de fleste er meget værre end som han. — Holdt De ikke af ham, da De giftede Dem med ham? — Pøh! {{nowrap|. .}} Jeg havde saamænd ikke Noget<noinclude><references/></noinclude> ho1g30cyp36hhncef86a0e1ug8o4thw 104 35263 431794 430551 2026-07-03T11:31:55Z MGA73 457 /* Validated */ 431794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|284}}</noinclude>mod ham for den Sags Skyld, og Jorden til Gaarden er jo god paa de Par Tønder sur Mosejord nær. Inden Fanny kom til Orde, talte Konen videre: — Ja i Deres Stilling, Frue, kan man jo gifte sig af bare Kjærlighed. Naa, siden disse herre Højskoler er komne op, saa er der jo de Karle og Piger, som er blevne oplærte der; de gifter sig jo for det meste ogsaa af bare Kjærlighed; men der er nu da ellers Ole Hansens Datter Mette Marie ovre i Tokkerup, hun giftede sig med Jakob Persens Søn fra Grædsted, og de gik jo og kyssedes ligesom Kjærestefolk fra Kjøbstaden. Jeg tænker, de havde lært det og andre fine Manerer paa Tokkerup Højskole; men hvad blev det saa til? Nu siger de jo, at Manden Peter holder mer af at kysse Pigerne paa Gaden end Mette Marie hjemme paa Gaarden. Og det er dog den største Ærkrelse, der kan overgaa en gift Kone, kan jeg tro. — Naa, saa er De altsaa lykkelig og glad? sagde Fanny, saâ stift paa hende og kvalte et Suk. — Ja—a — saagu’. De Fleste har det jo meget værre, end jeg har det. Og det kan jo ikke hjælpe, at man vil lave Tingene, som man selv vil have dem; man maa lave sig til, som {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. .}} som Tingene i det Hele vil have det. Ja, det er nu ikke let at sige Noget om<noinclude><references/></noinclude> 5levxhdakxfthhoqzt3je6bgtr7905f 104 35266 431771 430790 2026-07-03T09:53:12Z MGA73 457 ø 431771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|287}}</noinclude>Adjunkt Kronmann i Homer om Gudinderne, at de vare større end de dødelige Kvinder. Ja, lærdere eller «intelligentere» end Kristen Povlsens Kone var vel Athene, mente Fru Fanny. «Skjønt Gud véd det», tænkte hun strax, efterat den første Formodning var falden hende ind. Fru Fanny følte sig myg og nedslaaet. Havde denne Gaardmandskone med sin halv vemodige, halv humoristiske Resignation ikke et sandere og sundere Stade i Livet end Forfatteren til den Bog, hun holdt i Haanden — han, den underlige Algernon Swinburne? Havde den genfiske Plebejer Rousseau, som dog stadig henvendte sig til den kultiverede Verden, fortvivlende over den, foragtende den, havde han Ret, naar han paastod, at man blev ulykkeligere, jo mere Ens Tanke skærpedes, jo mere Ens Følelse forfinedes? Skyldtes ikke disse Fornemmelser af skuffede Haab, alle disse utilfredsstillede Længsler, Præstefruen pintes af, hendes Lyst til at hæve sig over Livet paa Vinger, som Naturen nu engang havde nægtet Menneskene? Var det ikke rigtigt at blive saa nær ved Jorden, at man stadig aandede dens Mulds sure, tunge Lugt og følte, at man ligesom Planten, Dyret — ja ligesom Kristen Povlsens Kone — var samme Jordbunds Livegne? O, hvorfor var hun bleven udreven af sin lykkelige Tro paa, at denne Verden var indrettet paa det bedste? «Bedstes», Apothekets Verden! {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 67sc2hlq57zp76gvbl2mgdcdah1bwcs 104 35279 431772 78973 2026-07-03T09:59:27Z MGA73 457 ø 431772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|300}}</noinclude>Fanny havde sat sig for at være kaad og lystig. Hun ventede en Medspiller eller dog En, der gav Stikord, i sin gamle Bedstefader. Men hun opdagede, at baade hans Hørelses Skarphed og hans Tankes Kvikhed var i Tilbagegang. Desto ivrigere, næsten febrilsk, blev hun ved at passiare, saa Ingen kunde faa et Ord indført. Naar Kaptejnen begyndte at ville tale til hendes Mand, overdøvede hun ham ved Latter eller afbrød ham ved at foreslaa «Bedste?» eller Fru Kamp at drikke et Glas med sig, fortalte, at hun havde begyndt at ryge Cigaretter og var ved at blive helt forfalden til det. Eller hun skjænkede i Kaptejnens Glas trods hans gestikulerende Protest, og, da han lod Rødvinsglasset urørt, fyldte hun hans Maderaglas med Rødvin. Han vilde snuppe det bort. Hun skjænkede ned over hans Fingre, ladende, som om det skete af Vanvare, lo højt, bad om Forladelse og raabte: — Bedste! Bedste! Er Kaptejnen bleven ''«Good Templar»?'' De husker jo nok, Hr. Kaptejn, den gamle Sang: <div style="margin-left:3em"><poem> <i>Jean, porteur d’eau de la Courtille, Un soir se noya de chagrin; Un autre Jean, jeune et beau drille, Tomba mort ivre un beau matin, Et sur leur funèbre demeure On grava, dit — on, cet écrit:</i> </poem></div><noinclude><references/></noinclude> hzbmnaiigmv3j3warlqmp65whxmn1ue 431776 431772 2026-07-03T10:04:50Z MGA73 457 -? 431776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|300}}</noinclude>Fanny havde sat sig for at være kaad og lystig. Hun ventede en Medspiller eller dog En, der gav Stikord, i sin gamle Bedstefader. Men hun opdagede, at baade hans Hørelses Skarphed og hans Tankes Kvikhed var i Tilbagegang. Desto ivrigere, næsten febrilsk, blev hun ved at passiare, saa Ingen kunde faa et Ord indført. Naar Kaptejnen begyndte at ville tale til hendes Mand, overdøvede hun ham ved Latter eller afbrød ham ved at foreslaa «Bedste» eller Fru Kamp at drikke et Glas med sig, fortalte, at hun havde begyndt at ryge Cigaretter og var ved at blive helt forfalden til det. Eller hun skjænkede i Kaptejnens Glas trods hans gestikulerende Protest, og, da han lod Rødvinsglasset urørt, fyldte hun hans Maderaglas med Rødvin. Han vilde snuppe det bort. Hun skjænkede ned over hans Fingre, ladende, som om det skete af Vanvare, lo højt, bad om Forladelse og raabte: — Bedste! Bedste! Er Kaptejnen bleven ''«Good Templar»?'' De husker jo nok, Hr. Kaptejn, den gamle Sang: <div style="margin-left:3em"><poem> <i>Jean, porteur d’eau de la Courtille, Un soir se noya de chagrin; Un autre Jean, jeune et beau drille, Tomba mort ivre un beau matin, Et sur leur funèbre demeure On grava, dit — on, cet écrit:</i> </poem></div><noinclude><references/></noinclude> aalkbg8vgifzen161w462h6z6n6e972 104 35280 431773 430561 2026-07-03T09:59:53Z MGA73 457 ø 431773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|301}}</noinclude><div style="margin-left:3em"><poem> <i>„Le ciel fit l’eau pour Jean qui pleure, Et fit le vin pour Jean qui rit“</i><ref>Hans. Vandbærer i Courtille, druknede sig en Aften af Sorg: en anden Hans, en ung rask Fyr, faldt om døddrukken en Morgen, og paa deres sidste Hvilested siger man, blev udhuggen følgende Indskrift: Himlen skabte Vandet for Hans, som græder, og Vinen for Hans, som lér (Dèsaugiers).</ref>. </poem></div> Kaptejnen snakkede rasende løs over Bordet til Præsten, men Fru Fanny lod sig ikke forstyrre og citerede Strofen lige til Enden, lo saa op og sagde: — Aa, om Forladelse, Hr. Kaptejn! Jeg glemte rent, at De hader det stakkels franske Sprog {{nowrap|. . .}} Bedste! Kan Du huske det fra gammel Tid? Kaptejnen ligesom tyggede paa en Skraa af Forbitrelse. Han paakaldte det «Vidunderlige» for ud af dets Dyb at hente Vaaben til at slaa «det uforskammede Fruentimmers» Frækhed aldeles flad. Men det Vidunderlige viste sig ikke. Hans Livsmaximer: «Man skal altid være overlegen i Situationen», stillede sig op for ham med sin Fordring. Fordringen pinte hum; han kunde ikke faa den indløst, thi det kogte saaledes i ham, at han var bange for, at han vilde blive grov, hvis han sagde et Ord. Der blev en Pavse. Fru Kamps Evne til at<noinclude><references/></noinclude> rguul2yhcplmrgj55wsyxxcz0uk32vm 431774 431773 2026-07-03T10:01:04Z MGA73 457 må være ham 431774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|301}}</noinclude><div style="margin-left:3em"><poem> <i>„Le ciel fit l’eau pour Jean qui pleure, Et fit le vin pour Jean qui rit“</i><ref>Hans. Vandbærer i Courtille, druknede sig en Aften af Sorg: en anden Hans, en ung rask Fyr, faldt om døddrukken en Morgen, og paa deres sidste Hvilested siger man, blev udhuggen følgende Indskrift: Himlen skabte Vandet for Hans, som græder, og Vinen for Hans, som lér (Dèsaugiers).</ref>. </poem></div> Kaptejnen snakkede rasende løs over Bordet til Præsten, men Fru Fanny lod sig ikke forstyrre og citerede Strofen lige til Enden, lo saa op og sagde: — Aa, om Forladelse, Hr. Kaptejn! Jeg glemte rent, at De hader det stakkels franske Sprog {{nowrap|. . .}} Bedste! Kan Du huske det fra gammel Tid? Kaptejnen ligesom tyggede paa en Skraa af Forbitrelse. Han paakaldte det «Vidunderlige» for ud af dets Dyb at hente Vaaben til at slaa «det uforskammede Fruentimmers» Frækhed aldeles flad. Men det Vidunderlige viste sig ikke. Hans Livsmaximer: «Man skal altid være overlegen i Situationen», stillede sig op for ham med sin Fordring. Fordringen pinte {{rettelse|hum|ham}}; han kunde ikke faa den indløst, thi det kogte saaledes i ham, at han var bange for, at han vilde blive grov, hvis han sagde et Ord. Der blev en Pavse. Fru Kamps Evne til at<noinclude><references/></noinclude> jxgn0yt4h476zzkr5s0xk2nsokxxcc1 431780 431774 2026-07-03T10:18:58Z MGA73 457 , ; 431780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|301}}</noinclude><div style="margin-left:3em"><poem> <i>„Le ciel fit l’eau pour Jean qui pleure, Et fit le vin pour Jean qui rit“</i><ref>Hans, Vandbærer i Courtille, druknede sig en Aften af Sorg; en anden Hans, en ung rask Fyr, faldt om døddrukken en Morgen, og paa deres sidste Hvilested siger man, blev udhuggen følgende Indskrift: Himlen skabte Vandet for Hans, som græder, og Vinen for Hans, som lér (Dèsaugiers).</ref>. </poem></div> Kaptejnen snakkede rasende løs over Bordet til Præsten, men Fru Fanny lod sig ikke forstyrre og citerede Strofen lige til Enden, lo saa op og sagde: — Aa, om Forladelse, Hr. Kaptejn! Jeg glemte rent, at De hader det stakkels franske Sprog {{nowrap|. . .}} Bedste! Kan Du huske det fra gammel Tid? Kaptejnen ligesom tyggede paa en Skraa af Forbitrelse. Han paakaldte det «Vidunderlige» for ud af dets Dyb at hente Vaaben til at slaa «det uforskammede Fruentimmers» Frækhed aldeles flad. Men det Vidunderlige viste sig ikke. Hans Livsmaximer: «Man skal altid være overlegen i Situationen», stillede sig op for ham med sin Fordring. Fordringen pinte {{rettelse|hum|ham}}; han kunde ikke faa den indløst, thi det kogte saaledes i ham, at han var bange for, at han vilde blive grov, hvis han sagde et Ord. Der blev en Pavse. Fru Kamps Evne til at<noinclude><references/></noinclude> 2gnhxwqsih1bcp93hoxyeol1he5uust 104 35290 431777 430564 2026-07-03T10:05:59Z MGA73 457 ø 431777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|304}}</noinclude>Kaptajn Frick vilde følge dem; men Fru Fanny slog Døren til Dagligstuen i for ham. Kancelliraaden og Fru Kamp rejste sig. Kancelliraaden var lige ved at sige, at hans Châteauvin var for stærk for Guds Gimmerlam, men Flovsen visnede hen i hans Strube, thi han følte et haardt Lufttryk stemme imod enhver somhelst Flovse. Saa klynkede han og spurgte Fru Kamp og Kaptejn Frick: — Men hvad kan der dog være paa Færde? Ingen svarede. Fru Kamp støttede sig mod Buffeten, lyttende; Kaptejn Frick gik op og ned ad Gulvet. Ude fra Kjøkkenet hørtes klirrende Lyd og hurtige Skridt. Døre smækkedes op og i. — Ja, men dette herre {{nowrap|. . . .}} udbrød Apothekeren igjen og vred sine Hænder. Men hans Châteauvin kunde jo i hvert Fald ikke gjøre Noget ved det Hele; der var endnu det Halve tilbage i en Flaske. Han skjænkede sit Glas ud, bød Kaptejn Frick et med et melankolsk Nik. Men det blev ubesvaret. Kancelliraaden drak sit Glas alene og sukkede: — Min stakkels søde Fanny! Graad og Hyl lød ind fra Kjøkkenet. En Kvindestemme sagde i sjællandsk Dialekt: — Men Jøsses, Jøsses dog! Sikken en Hob Blod! Der er flere Potter! {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ihacigxom4b09lo2a2nx7ur0680647h 104 35291 431775 79006 2026-07-03T10:02:11Z MGA73 457 -c 431775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|305}}</noinclude>Fru Kamp ilede ud i Køkkenet. Nogle Minutter efter kom hun tilbage. Pastor Brinckmann havde faaet en voldsom Blodstyrtning. — Lad Landaueren hente Doktoren! raabte Apothekeren. Vi bliver her. Dagen var ved at synke. I mat Lys stod de tre Skikkelser i Spisestuen med Resterne af det rigelige Maaltid paa Bordet. Fru Kamp stod med foldede Hænder ved Bordet, Kaptejn Frick med Albuerne støttede mod en Vindueskarm og stirrede ud over Landet. Kancelliraad Pramman gik op og ned og trak sig i sit hvide Kindskjæg. Fru Kamp ilede hen mod Døren til Dagligstuen. Kaptejn Frick fulgte hende. — Nej, bliv hos mig, gaa ikke fra mig! bad den gamle Kancelliraad bønlig. — Vil De ikke med ind og se til Pastoren? spurgte Kaptejn Frick. — Nej, nej, nej! Jeg kan ikke taale at se Noget, som minder mig om Døden, raabte den gamle Mand og satte begge Haandfladerne frem foran sig, som om han vilde gjenne Benraden med Leen og Timeglasset langt, langt fra sine 70 Aar. Fru Kamp og Kaptejn Frick gik alligevel. Trippende og halvgrædende fulgte den gamle Apotheker dem ind i Dagligstuen, men turde ikke følge dem til Sovekammerdøren. Den gik<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||20}}</noinclude> cjve3h6ffgg7ysn92qfil2z5j7dp9qn 104 107442 431782 430959 2026-07-03T10:58:51Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||412|}}</noinclude>{{bindestreg2|sabel|Messingsabel}} og et hvidt Brystskilt, hvorpaa der var malet; «Sprøjtecommanduer» med blodrød Antikva. Ellers bar han brun lang Frakke, graa Buxer, laadden Hue og Buxerne stukne ned i de Fedtlæders Støvleskafter. Hans Korps’s Uniformering var, om muligt, endnu mere primitiv. Snart viste det sig ogsaa, hvor affældige de andre under hans Kommando liggende Gjenstande vare. Den ene Sprøjteslange var utæt. Da vedkommende Sprøjte skulde til at fungere i den gjennembrudte Have, hvortil den brændende Laboratoriebygning vendte ud, rislede Vandet ud gjennem alle Slangens Sprækker. Havejorden drak med sej Tørst, hvad der var bestemt for Ilden; den lave Grøft paa den anden Side Strædet tog, hvad der faldt af. Drengene havde længe raabt: — Hr. Brandmajaar! Slangen spytter paa Gulvet. Den er v’artig! Sikke’t Svin, Hr. Majaar! Hr. Illinger havde fjernet de i Geleddet indbrydende Drenge blidt med sin Sabel. Den anden Sprøjte gav vel Vand, men i modsat Retning af, hvad man forudsatte. Brandkorpsets Chef blev vred og raabte, at Straalemesteren var et Fæ. Vedkommende Funktionær, første Straalemester, Skomager Nohr, havde i sin Tid været Sekondlieutenant ved det i 1864 ophævede «Politikor» og i den Egenskab baaret<noinclude><references/></noinclude> 1j14rjycwdwhghfortcpxrielle2ocn 104 107443 431783 429463 2026-07-03T11:03:00Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||413|}}</noinclude>Messingepauletter og blaa Uniformsfrakke. Han var af militær Iver gaaet ind i Brandkorpset, skjønt med et Suk over den tabte Uniform og med Følelsen af at være degraderet. Thi hans forrige Chef, en Glarmester i Byen, havde i sin Tid faaet Rang med Hærens Premierlieutenanter og Ret til at bære «Armeens Felttegn». Skomager Nohr vidste ikke, hvad det vilde sige, men en desto mere mystisk-højtidelig Respekt fattede han for den gamle Glarmester Knudsen og hans Felttegn, og nu ærgrede han sig over at skulle adlyde Snedker Illinger. Han svarede meget insubordineret paa hans Tiltale: — Er første Straalemester et Fæ, saa er Sprøjtekommanderen en Gris. Der opstod et langt Skjændsmaal mellem de to højtstaaende Befalingsmænd. Under dette tog en Smed, en Menig i Brandvæsenet, foreløbig Kommandoen. Han raabte til sine Kammerater: — For D’ævlen, sæt Spilleværket i Gang! Fordi Illinger er gal, og Nohr er fuld, skal Apotheket dog ikke svides helt af. Nu skal der s’gu være Akkuratesse i Tingene akkurat ligesom paa den franske Revolutions Tider. Ja, saa blev den ene Sprøjte gjort nogenlunde manerlig, men Ilden fra Laboratoriets Bindingsværksfløj omslikkede allerede livlig Hovedfløjens Gavl. Nu kunde de ligesaa godt lade være at sprøjte, mente Adskillige. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 2wcccb819uebpb543ngg3ck43hkkwje 104 107444 431784 429403 2026-07-03T11:06:00Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||414|}}</noinclude>Alt gloede Ilden ud af et Par Vinduer i Hovedfaçaden. Laboratoriefløjen maatte opgives. Det var ét vældigt Baal, og højt op i Luften sendte den Gnister i dristige Buer. Brandkorpsets Befalingsmænd skjældte hverandre ud stærkere og stærkere. Illinger forlangte af en af de tilstedeværende Politibetjente, at han skulde hente Byfogden, for at denne kunde hjælpe ham til hans Myndigheds Opretholdelse. Politibetjenten sagde: — Man skulde, min S’æl tro, at De inte var fra denne By, Illinger! For hver Dreng og hver Tøs véd da, at Etatsraaden tog til Kjøbenhavn i Forgaars i Anledning af, at Etatsraadindens Broderdatter skal have Bryllup med en Kammerjunker under Civillisten. Det brændte og brændte. Mange Lag Kalkpuds løsnede sig fra de gamle Mure; de store røde Sten i Munkeskifte blottedes, gamle Sandstensornamenter kikkede frem; et Par Jernankere glødede. Man raabte og skreg i Munden paa hverandre. Byfogdens forste Fuldmægtig søgte at komme til Orde, besteg en Sprøjtevogn, slog ud med Haanden; men Ingen respekterede den unge juridiske Kandidat, som kun havde fungeret et halvt Aar, havde en svag Stemme og en spinkel Figur. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> co05uteri5wiw3vu8jltn7a8ofgooe7 104 107445 431785 430645 2026-07-03T11:09:45Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||415|}}</noinclude>— Man kan s’gu se, at De ernærer Dem af Ligkister, Illinger! raabte en Brandmand ud af de Meniges Rækker, for saadan paa den Manér, som dette herre gaar til, brænder baade Mennesker og Rotter inde. Chefen blev rasende, thi han kjendte paa Stemmen en Konkurrent, den unge nys etablerede Snedker Karstensen. Chefen tabte rent sin militære Værdighed og raabte: — Hvis der er værre Benhas og Hanlus til i Verden! {{nowrap|. . .}} Mit gamle Skilt med Ligkisten paa sidder og troner med Ære, og saadan har det «sat» i fyrretyve Aar, og det, at det er en Ligkiste, vil sige, at jeg paatager mig alt Slags Snedkerarbejde og {{nowrap|. . .}} det baade i Møbel- og Bygningsfaget; men, fordi der kommer saadan en Gedehams og en Socialist inde fra Kjøbenhavn, saa {{nowrap|. . .}} — Hør, Illinger! raabte Smeden, skulde De ikke passe Sprøjten? {{nowrap|. . .}} Se, hvor Ilden slikker videre {{nowrap|. . .}} Hør, skal vi være enige om, at Skomager Nohr før skulde være Sprøjtekommandør end Illinger; for desse hersens er skidt, naar vi skal snakke paa den homaneste Manér om Tingene. Folket var enigt om, at man med lige saa stor Nytte kunde spytte op ad det brændende Hus som sprøjte paa det. Hvad hjalp det, at Snedker Illinger rasede og hug vilde Kredse over<noinclude><references/></noinclude> bp4zv6brr2nbrmec84ksfm0kps8nkyy 104 107446 431787 430870 2026-07-03T11:13:38Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||416|}}</noinclude>sit Hoved og sin laadne Hue med sin dragne Sabel? En ny Rummel af Kjørsel standsede det begyndende Frafald i Brandkorpsets Rækker. Smeden raabte til sin Chef: — Hold nu Mund, Illinger! der kommer friske Sprøjter! De kan lige saa godt skrive «ærbødigst kvitteret» under Deresses Regning, for Tommerup Sogn har en splinterny Sprøjte, og der er Kristen Povlsen fra Tersløv! Han kom manderer alle Bønderne bare ved at se paa dem. Pst, Pst! Stille! {{nowrap|. . .}} Stille! lød forrige Sekondlieutenant ved Politikoret, Skomager Nohrs skingrende Tenor — Plads, Plads {{nowrap|. . .}} for hede Helvede! Der blev Plads. Skaren lavede en nogenlunde bred Gang. — Hurra! Hurra! Kancelliraaden leve! lød det. Kancelliraad Pramman viste sig, flankeret af Vismann og «den store Bunde», Kristen Povlsen. Med fin høj sort Hat, med de hvide Bakkenbarter brusende ud over Overfrakkens Pelskrave skred den gamle Apotheker frem, tyssende og vinkende, overlegent smilende til alle Sider. Vismann og Kristen Povlsen havde overbevist ham om, at Fanny var i Sikkerhed. Den gamle, kjønne Mand knejsede rank og stor ud i Vrimlen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> syn9c660ps55xpc23vi9l2ekxbi7hmz 104 107447 431789 430691 2026-07-03T11:18:10Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||417|}}</noinclude>Der løb igjennem den forskjellige Stemningsstrømme: pøbelagtig Misundelse blandet med Beundring; Forargelse over Apothekerens Frivolitet lige over for Kirke og Religion; Erkjendelse af, at Vedkommendes Stilling og Formue havde hævet ham baade over Kirke og Religion; {{nowrap|. . .}} en Følelse af, at det Hus, hvis Chef han var, stod i et andet Plan end Byens andre fine Huse {{nowrap|. . . .}} Pietet og Fejhed {{nowrap|. . .}} et Sammensurium af Erindringer flettede i dette Øjeblik en Glorie om den gamle Apothekers høje Silkehat og lagde gylden Glans i hans sølvhvide Bakkenbarter. — Han har dog vaaren den fø’ste Mand i denne By i mange Herrens Aar, sagde Smeden til første Straalemester. Den gamle Sekondlieutenant i Politikoret, Skomager Nohr, sagde: — Ja, saadan har hanses Fa’er vaaren, og saadan siger de, at hans Bedstefa’er og hele hans Stamtavle har vaaren, og de har immervæk dog vaaren Byens Hæder og Ære {{nowrap|. . .}} Men derfor skal vi dog ikke stikke til Side for de Sprøjter og de Bundebæster fra Tømmerup og Høbjerg. De for den gamle Apotheker velvillige Strømninger sejrede og naaede ogsaa Sprøjtekommandøren. Han gjorde i en for ham usædvanlig stor Fart den Slutning, at, siden Etatsraaden ɔ: Byfogden ikke var til Stede, var det mere passende at lade sig lede af Kancelliraaden, der dog havde<noinclude><references/> {{hoved|{{mindre|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||{{mindre|27}}}}</noinclude> 2omn3d57htn4wug88itg6455u8407n2 104 107448 431791 429407 2026-07-03T11:21:26Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||418|}}</noinclude>ført det største Hus i Byen, og til hvis Søn og Svigerdatter Sprøjtekommandøren i sin Tid havde besørget Ligkister, end af Byfogdens unge Fuldmægtig og de to Politibetjente. De to Sidste var jo desuden fulde som sædvanlig. Stilfærdig som efter en Naturlov blev den høje, fint udseende gamle Mand Kommandant paa Pladsen. Stille og resolut gav han Ordrer til, hvorhen Straalerne skulde rettes, hvor Stigerne skulde anbringes, hvad man skulde forsøge at redde. Hans blanke Cylinderhat samlede Skaren som Henrik IVdes hvide Fjerbusk i Slaget ved Ivry. Kancelliraad Prammans Sløvhed og lette narkotiske Tilstand havde givet Plads for en stolt rolig Besluttethed. Han vilde dø eller, hvad der var det Samme, ruineres i en cæsarisk Stilling. Alt det gamle Træværk i Vægskabene, i Trappeburene, i nyere tilsatte Skillerum, i alle de løjerlige Krinkelkroge og ubegribelige Smaarum i den gamle Bygning vilde have vanskeliggjort Slukningsarbejdet selv for Brandredskaber af mindre primitiv Konstruktion end den ene halv- og den anden hel unyttige Kjøbstadsprøjte og de ganske vist bedre, men altfor smaa Landsbysprøjter. Snart var den gamle Apotheker foran Gadefaçaden, snart i Haven, snart i Gaarden. Der stod<noinclude><references/></noinclude> grvwkbrhjcvimzxrc9f48z07y8cj7z6 3 108192 431721 431685 2026-07-02T14:54:29Z MGA73 457 /* Det gamle apothek */ 431721 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) : Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC) ::Det er kommaer. ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC) :::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien "Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC) j1uh3tzz1je36afm5e3pu75jof0uf2v 431753 431721 2026-07-03T06:53:21Z MGA73 457 /* Det gamle apothek */ 431753 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) : Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC) ::Det er kommaer. ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC) :::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien "Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC) :: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter "grum"? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC) kwmirvf2czrw2239sak1zjebpe2txlt 431781 431753 2026-07-03T10:24:27Z PWidergren 7506 /* Det gamle apothek */ Svar 431781 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) : Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC) ::Det er kommaer. ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC) :::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien "Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC) :: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter "grum"? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC) :::Ja. :::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 3. jul. 2026, 10:24 (UTC) eb04xtdf4smu2htxplbmtyvlqi9bp5k