Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.9 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 10 1872 432144 302468 2026-07-05T11:05:28Z PWidergren 7506 432144 wikitext text/x-wiki <small>[//da.wikisource.org/w/index.php?title=Skabelon:Nye_tekster&action=edit rediger]</small> *[[Det gamle Apothek]] af Sophus Schandorph (1885) *[[Den bedste kjærlighed]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1910) *[[Irene Holm]] af Herman Bang (1890) *[[Leonidas' Udsending]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1909) *[[Tse-i-la's Æventyr]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1895) *[[Vartegnet]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1891) *[[Døden i Venedig]] af Thomas Mann (1913) *[[Privilegierne (1661)]] *[[Fredrik II.s håndfæstning]] (1559) *[[Koldingske reces]] (1558) *[[Christianiasagen: Østre Landsrets dom af 10. februar 1977]] *[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser|Beskrivelse af Karl Verners apparat til fonometriske undersøgelser]] af Rudolf Werner (1903) *[[Om banden og sværgen]] af Otto Jespersen (1911) *[[Mageløs's Endeligt. I.]] *[[Papirhandler G. S. Levy mod Københavns Magistrat: Gældskommissionens Dom af 11. Januar 1908]] *[[Det Offentlige mod Tiltalte Adolph Joseph Levin: Kriminal- og Politirettens Dom af 29. Januar 1907]] *[[To_Tidsaldre|To Tidsaldre]] af Thomasine Gyllembourg (1845) *[[De_uden_Fædreland_1906|De uden Fædreland]] af Herman Bang (1906) *[[Digte_1860|Digte]] af Erik Bøgh (1860) *[[Gamle Billeder]] af Sophus Schandorph (1899) *[[Takt og Tone]] af Emma Gad (1918, udgave fra 1920) *[[Med_den_brede_Pensel|Med den brede Pensel]] af Holger Drachmann (1887) *[[Lykkens Blændværk]] af Edvard Brandes (1898) *[[Unge Mennesker]] af Peter Nansen (1883) *[[Danske_Digtere_1904|Danske Digtere i Nutiden]] af Hjalmar Christensen (1904) *[[Julies Dagbog]] af Peter Nansen (1893) *[[Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrivter for Aar 1807 og 1808, femte Bind/Forsög over Klangfigurerne|Forsög over Klangfigurerne]] af H. C. Ørsted (1810) *[[Fattige i Aanden]] af Karin Michaëlis (1901) <noinclude> [[Kategori:Wikisource Skabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> rv0li41iavewz92vfocn0lw1tnmwcjt 106 34866 432143 431706 2026-07-05T10:58:36Z PWidergren 7506 432143 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Sophus Schandorph|Sophus Schandorph]] |Titel=[[Det gamle Apothek]] |Bind= |År=1885 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=C. A. Reitzels Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=djvu |Billede=5 |Sorter= |Status=F |Sider=<pagelist 1="omslag" 2="omslag" 3to4="-" 5="omslag" 6="annonce" 7="smudstitel" 8="-" 9="titelside" 10="trykning" 461to462="annonce" 463to464="-" 465="omslag" 466="omslag" 11=1 342to343="-" 344=332 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{c|[[Det gamle Apothek/1|I.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/2|II.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/3|III.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/4|IV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/5|V.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/6|VI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/7|VII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/8|VIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/9|IX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/10|X.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/11|XI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/12|XII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/13|XIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/14|XIV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/15|XV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/16|XVI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/17|XVII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/18|XVIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/19|XIX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/20|XX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/21|XXI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/22|XXII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/23|XXIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/24|XXIV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/25|XXV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/26|XXVI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/27|XXVII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/28|XXVIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/29|XXIX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/30|XXX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/31|XXXI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/32|XXXII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/33|XXXIII.]]}} |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-1923}} }} 8df0zs7delnq39t0g3io851ke71jac6 104 34883 432000 430509 2026-07-04T14:16:28Z MGA73bot 792 Normaliserer kapitelstruktur 432000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|13}}</noinclude>Karl XI tilskrev sig Sejren i Slaget ved Lund {{nowrap|. . .}} det kunde Kancelliraad Pramman huske fra den Tid, han hørte sin Søn i Allens Danmarkshistorie {{nowrap|. . .}} Saa vilde han {{nowrap|. . .}} og han lo over sit vittige Indfald {{nowrap|. . .}} paastaa, at han var Sejrherre. I hvert Fald ventede et lille Glas extra Dry Madeira ham i Kontoret {{nowrap|. . .}} saa en udmærket Cigar {{nowrap|. . .}} og saa gled Livet umærkelig over i en god Middag, mens han sad i sit Vindue med de gamle Kastanietræer skyggende for Solen og kunde skoptisere i al Skikkelighed over de forbidragende Spidsborgere, specielt over sin Gjenbo, Manufakturhandler Lauritzen, der altid gik i Staa i sine Taler ved Klubfester, og som for flere Aar siden i et mislykket Forsøg i den klassiske Billedstil havde kaldt Helvedhunden for Serapevs i Stedet for Cerberus. {{streg|5em}} <section end=kap1 /> <section begin=kap2 /> {{c|{{Større|II.}}}} Kancelliraad Pramman tænkte flere Aar efter paa denne Sommerdag i Haven, naar han lagde sig til Hvile om Middagen eller om Aftenen. Thi han kunde ikke sove, før han havde sænket sig ned i noget rigtig Glad, noget rigtig Behageligt. — Var jeg lige saa meget Digter, som jeg<noinclude><references/></noinclude> 16o6qxzliojdqaq1vwkx1nuwazr7ly0 104 34989 431997 431050 2026-07-04T14:15:17Z MGA73bot 792 Normaliserer kapitelstruktur 431997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|183}}</noinclude>Hans Moder bankede paa hans Dør, men standsede paa Tærskelen, da hun saâ ham. Hun havde en Urtepotte i Haanden. De store Blomsterduske glødede ind i hans Stue. — Se, hvad jeg har faaet, Julius! sagde hun {{nowrap|. . .}} Men hvordan har Du det? — Godt. — Se, hvad jeg har faaet! — Ja. Det er godt for Moder. Moder skulde gaa i Seng. — Men hvem kan den Azalé være fra, Julius? — Hvor Pokker skulde jeg vide det? God Nat, Moder! {{nowrap|. .}} Aa, Herre Gud! Lad os bare komme i Seng! {{streg|5em}} <section end=kap14 /> <section begin=kap15 /> {{c|{{Større|XV.}}}} Det var en meget smuk Landsbykirke, en af de ægte sjællandske, som passer saa godt i de grønne Landskaber, ikke saa højtaarnede, at de dominere vigtig, men ragende jævnt op, hyggelig hilsende til en fem sex Kammerater, der alle stod som Herrebrikker paa den flade Egns Skakbræt. Den havde vor hjemlige Gothiks tarvelige Former; den maatte bære den hvide Overkalkning over sine røde Munkesten, men des<noinclude><references/></noinclude> 3lqb37215mcmoku1a6h4t3lbrlmbqhn 431998 431997 2026-07-04T14:15:38Z MGA73 457 431998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|183}}</noinclude>Hans Moder bankede paa hans Dør, men standsede paa Tærskelen, da hun saâ ham. Hun havde en Urtepotte i Haanden. De store Blomsterduske glødede ind i hans Stue. — Se, hvad jeg har faaet, Julius! sagde hun {{nowrap|. . .}} Men hvordan har Du det? — Godt. — Se, hvad jeg har faaet! — Ja. Det er godt for Moder. Moder skulde gaa i Seng. — Men hvem kan den Azalé være fra, Julius? — Hvor Pokker skulde jeg vide det? God Nat, Moder! {{nowrap|. .}} Aa, Herre Gud! Lad os bare komme i Seng! {{streg|5em}} <section end=kap14 /> <section begin=kap15 /> {{c|{{Større|XV.}}}} Det var en meget smuk Landsbykirke, en af de ægte sjællandske, som passer saa godt i de grønne Landskaber, ikke saa højtaarnede, at de dominere vigtig, men ragende jævnt op, hyggelig hilsende til en fem sex Kammerater, der alle stod som Herrebrikker paa den flade Egns Skakbræt. Den havde vor hjemlige Gothiks tarvelige Former; den maatte bære den hvide Overkalkning over sine røde Munkesten, men des<noinclude><references/></noinclude> ptb5kwh9barojt3mtt6m6oofkk7jlne 104 34991 431999 431642 2026-07-04T14:16:09Z MGA73bot 792 Normaliserer kapitelstruktur 431999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|216}}</noinclude>kjedet hende, det Sidste havde egget hendes Nysgjerrighed og interesseret hende, fordi hun interesserede sig for Prædikanten. Nu, da hendes Sind var oprevet, da hendes lystige Trods ikke blev egget op til Liv af noget som helst forarget eller beundrende Publikum, hverken af Fru Kamp eller af et Par unge Veninder, nu tyngede de tusinde Atmosfærers Tryk af mange Slægters Traditioner hende ned, saa hendes Knæ slappedes og hendes Nakke bøjedes. {{streg|5em}} <section end=kap16 /> <section begin=kap17 /> {{c|{{Større|XVII.}}}} — Ér det en Manér for en Præst at rende saadan i Svinegalop over Gaarden ligesom en taab’lig Dreng? Saa mumlede Sognepræstens, Pastor Sørensens gamle Røgter nede i Døren til Kostalden, da han saâ Sofus Brinckmann løbe gjennem den gamle Præstegaard, mens Bindehunden paa Indkjørselsportens højre Side gjøede, som om den var rasende, sprang lodret i Vejret opad Hundehuset med en lang Trævl af hvid Fraade drivende ned fra hver af de laskede Mundvige. Provsten var taget bort. Baade han og Sognepræsten vare misfornøjede med Brinckmanns Udnævnelse og misfornøjede med hinanden {{bindestreg1|ind}}<noinclude><references/></noinclude> qps8u8kf2hy27yso2n9096ro02m6wc8 104 34992 432001 431659 2026-07-04T14:16:45Z MGA73bot 792 Normaliserer kapitelstruktur 432001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|225}}</noinclude>gothiske Skrift og byggede kancellistilistiske Perioder {{nowrap|. . .}} «Endvidere skulde man ikke undlade at tilføje» {{nowrap|. . .}} osv., osv. {{streg|5em}} <section end=kap17 /> <section begin=kap18 /> {{c|{{Større|XVIII.}}}} Det var Pastor Brinckmanns første Skuffelse. Han var virkelig bedrøvet og skamfuld, da han kom tilbage til sin Hustru, som, syg af Sindsbevægelse, havde lagt sig til Sengs. Han standsede et højt Raab i Struben paa Sovekammerets Dørtærskel, thi Fanny laa stille og syntes at sove haardt. Endnu stod det dækkede Bord og frøs i Spisestuen. Pastor Sofus Brinckmann frøs ogsaa. Han gik fra Stue til Stue uden at kunne blive varm. Hjemmet var lunet med Tæpper og Portièrer, Stolenes Rygge vare polstrede og havde tykt Fløjelsbetræk. Koldt var alligevel Alt, og det triste Dagslys var uden Evne til Leg og Spil paa de farvede Stoffer og det blanke Træ. Han tog en Vinterfrakke paa og satte sig paa en Stol. Han kom til at græde og blev forundret over, at han var saa bedrøvet. Han havde jo vundet den skjønne Kvinde, Maalet for hans romantisk luftige Drømme. Hun var jo hans ægteviede Hustru, hans lovmæssige<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||15}}</noinclude> t6tu9ocnfvnwms5y2ve05gdrn9w7lgp 104 35001 431987 430952 2026-07-04T13:06:47Z MGA73 457 /* Validated */ 431987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|353}}</noinclude>Portemonnaie og rakte Konen den. Konen saâ paa hende med opspilede Øjne og stammede: — Men kan Fruen ogsaa? {{nowrap|. .}} Savner Fruen ikke? {{nowrap|. .}} eller jeg mener {{nowrap|. . .}} Vil Fruen ikke komme til, {{nowrap|. .}} at {{nowrap|. . .}}? — Jo, det kan nok være. Men den Tid den Sorg. Fanny gjorde brat omkring. Hendes Slør viftede kjækt i Vinden som et Flag paa en Skude i frisk Kuling. Sikkert og elastisk gik hun hen ad Vejen. Hun havde faaet Magt over sig selv. Konen stirrede stadig efter hende, forbavset som over noget Meningsløst. — Det har dog altid været nogle sære Folk, de deroppe paa det gamle Apothek, sagde hun. {{streg|5em|style=margin-top:3em; margin-bottom:3em;}} <section end=kap26 /> <section begin=kap27 /> {{c|{{Større|XXVII.}}}} Naar man er rigtig mattet af lange og mange Sjælekvaler, kommer Galgenhumoren som et livs- og nervevækkende elektrisk Stød. Fanny havde energisk tvunget sine Skridt ned i Jernbanegade, havde sagt til sig selv: Ogsaa denne Kalk skal tømmes, havde følt Reaktionens {{bindestreg1|Træt}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||{{small|23}}}}</noinclude> iztl5uudpvq2qeawjc85ig47a40jgh4 432002 431987 2026-07-04T14:17:16Z MGA73bot 792 Normaliserer kapitelstruktur 432002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|353}}</noinclude>Portemonnaie og rakte Konen den. Konen saâ paa hende med opspilede Øjne og stammede: — Men kan Fruen ogsaa? {{nowrap|. .}} Savner Fruen ikke? {{nowrap|. .}} eller jeg mener {{nowrap|. . .}} Vil Fruen ikke komme til, {{nowrap|. .}} at {{nowrap|. . .}}? — Jo, det kan nok være. Men den Tid den Sorg. Fanny gjorde brat omkring. Hendes Slør viftede kjækt i Vinden som et Flag paa en Skude i frisk Kuling. Sikkert og elastisk gik hun hen ad Vejen. Hun havde faaet Magt over sig selv. Konen stirrede stadig efter hende, forbavset som over noget Meningsløst. — Det har dog altid været nogle sære Folk, de deroppe paa det gamle Apothek, sagde hun. {{streg|5em|style=margin-top:3em; margin-bottom:3em;}} <section end=kap26 /> <section begin=kap27 /> {{c|{{Større|XXVII.}}}} Naar man er rigtig mattet af lange og mange Sjælekvaler, kommer Galgenhumoren som et livs- og nervevækkende elektrisk Stød. Fanny havde energisk tvunget sine Skridt ned i Jernbanegade, havde sagt til sig selv: Ogsaa denne Kalk skal tømmes, havde følt Reaktionens {{bindestreg1|Træt}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||{{small|23}}}}</noinclude> 3nxtg3566f7m9u5gu009l5b284ba4on 432005 432002 2026-07-04T14:25:02Z MGA73bot 792 Normaliserer {{streg}} 432005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|353}}</noinclude>Portemonnaie og rakte Konen den. Konen saâ paa hende med opspilede Øjne og stammede: — Men kan Fruen ogsaa? {{nowrap|. .}} Savner Fruen ikke? {{nowrap|. .}} eller jeg mener {{nowrap|. . .}} Vil Fruen ikke komme til, {{nowrap|. .}} at {{nowrap|. . .}}? — Jo, det kan nok være. Men den Tid den Sorg. Fanny gjorde brat omkring. Hendes Slør viftede kjækt i Vinden som et Flag paa en Skude i frisk Kuling. Sikkert og elastisk gik hun hen ad Vejen. Hun havde faaet Magt over sig selv. Konen stirrede stadig efter hende, forbavset som over noget Meningsløst. — Det har dog altid været nogle sære Folk, de deroppe paa det gamle Apothek, sagde hun. {{streg|5em}} <section end=kap26 /> <section begin=kap27 /> {{c|{{Større|XXVII.}}}} Naar man er rigtig mattet af lange og mange Sjælekvaler, kommer Galgenhumoren som et livs- og nervevækkende elektrisk Stød. Fanny havde energisk tvunget sine Skridt ned i Jernbanegade, havde sagt til sig selv: Ogsaa denne Kalk skal tømmes, havde følt Reaktionens {{bindestreg1|Træt}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||{{small|23}}}}</noinclude> bzbe0lpujc33awe5u4n6f4barn29gj7 104 35002 432026 431891 2026-07-04T15:26:53Z MGA73 457 /* Validated */ 432026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|372}}</noinclude>Efter denne Bedrift gik han knejsende om i Stuen, stadig snoende sin mægtige Knevelsbart, uden at Mindet om Don Quijote gjæstede hans Tanker. {{streg|5em}} <section end=kap27 /> <section begin=kap28 /> {{c|{{Større|XXVIII.}}}} Den blygraa Dags surmulende Lys trængte sparsomt gjennem de nedrullede Gardiners Modstand ind i et stort Værelse paa Proprietær Ulkebøls Gaard. Samme Lys blottede uden Solsmigreri de hæslige Spor af Nattens Svirelag. Et langt Bord var fuldt af helt eller halv tømte Flasker, ituslaaede og hele, væltede og staaende Glas. Dugen var spættet af Punsch- og Vinpletter, stribet af Cigaraske, der var vældet ud over de overfyldte Askekoppers Rande, blommet af store Plamaser af Sauce og deslige. Tobaksdampen havde fordelt sig til en hæslig, alt opfyldende og gjennemtrængende Luftmasse, afskylig stinkende efter den gradvise Afkøling, efterhaanden som Kakkelovnsvarmen havde fortaget sig, og den fugtige Efteraarsmorgenduft havde boret sig ind i Stuen. Halvtørre Floder af spildte Drikkevarer sivede i Gulvet, adskillige Stole laa med Benene i Vejret. Paa et Par<noinclude><references/></noinclude> 5fclldk9p21t9lpm24b32ssmsnrz3wn 104 35003 432003 431894 2026-07-04T14:17:40Z MGA73bot 792 Normaliserer kapitelstruktur 432003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||393|}}</noinclude>Det var Vismanns Mening at faa Fanny i Tale og med Kristen Povlsens Kone som Forbundsfælle overtale hende til at lade Falliten komme. Da kunde hun med sin Kapital maaske bringe Sagerne paa Fode igjen med Tiden, hvis hun vilde tage mod hans Hjælp. Kjøreturen foregik i Tavshed. Kristen Povlsen sagde af og til: — Jeg kan se, De gransker over Tingene, Vismann! Og, naar De laver god Sikkerhed, saa har jeg 5000 Kroner tilovers til at spekulere med. Vismann har jeg Fidus til, forstaar sig, indenfor de behørige Grænser. Og det var godt, Trine, at Du sagde «Leøgn” til dé to Tampe! Men ved andre Lejligheder skal Du tie stille, som der staar i Skrifterne. {{streg|5em|style=margin-top:3em; margin-bottom:3em;}} <section end=kap28 /> <section begin=kap29 /> {{c|{{Større|XXIX.}}}} Hvor var der rart og lunt i Fru Fannys gamle Stue paa første Sal i det gamle Apothek. Vinden trommede plumpe Regndraaber mod Ruden og peb i Kakkelovnen, og Kakkelovnen buldrede med sit store Bøgetræs Brænde ad den lurvede Zigeuner der udenfor — den Land- og Markstryger, den Proletar, den Vagabond, den onde Vind! {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> cr41gqtnnkzdvbknnislnb3zy24kywa 432006 432003 2026-07-04T14:25:17Z MGA73bot 792 Normaliserer {{streg}} 432006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||393|}}</noinclude>Det var Vismanns Mening at faa Fanny i Tale og med Kristen Povlsens Kone som Forbundsfælle overtale hende til at lade Falliten komme. Da kunde hun med sin Kapital maaske bringe Sagerne paa Fode igjen med Tiden, hvis hun vilde tage mod hans Hjælp. Kjøreturen foregik i Tavshed. Kristen Povlsen sagde af og til: — Jeg kan se, De gransker over Tingene, Vismann! Og, naar De laver god Sikkerhed, saa har jeg 5000 Kroner tilovers til at spekulere med. Vismann har jeg Fidus til, forstaar sig, indenfor de behørige Grænser. Og det var godt, Trine, at Du sagde «Leøgn” til dé to Tampe! Men ved andre Lejligheder skal Du tie stille, som der staar i Skrifterne. {{streg|5em}} <section end=kap28 /> <section begin=kap29 /> {{c|{{Større|XXIX.}}}} Hvor var der rart og lunt i Fru Fannys gamle Stue paa første Sal i det gamle Apothek. Vinden trommede plumpe Regndraaber mod Ruden og peb i Kakkelovnen, og Kakkelovnen buldrede med sit store Bøgetræs Brænde ad den lurvede Zigeuner der udenfor — den Land- og Markstryger, den Proletar, den Vagabond, den onde Vind! {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> nrx08xud7gnkimnh0y2hl0285cwt6sv 432047 432006 2026-07-04T19:40:45Z MGA73 457 /* Validated */ -e » e 432047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||393|}}</noinclude>Det var Vismanns Mening at faa Fanny i Tale og med Kristen Povlsens Kone som Forbundsfælle overtale hende til at lade Falliten komme. Da kunde hun med sin Kapital maaske bringe Sagerne paa Fode igjen med Tiden, hvis hun vilde tage mod hans Hjælp. Kjøreturen foregik i Tavshed. Kristen Povlsen sagde af og til: — Jeg kan se, De gransker over Tingene, Vismann! Og, naar De laver god Sikkerhed, saa har jeg 5000 Kroner tilovers til at spekulere med. Vismann har jeg Fidus til, forstaar sig, indenfor de behørige Grænser. Og det var godt, Trine, at Du sagde «Løgn» til de to Tampe! Men ved andre Lejligheder skal Du tie stille, som der staar i Skrifterne. {{streg|5em}} <section end=kap28 /> <section begin=kap29 /> {{c|{{Større|XXIX.}}}} Hvor var der rart og lunt i Fru Fannys gamle Stue paa første Sal i det gamle Apothek. Vinden trommede plumpe Regndraaber mod Ruden og peb i Kakkelovnen, og Kakkelovnen buldrede med sit store Bøgetræs Brænde ad den lurvede Zigeuner der udenfor — den Land- og Markstryger, den Proletar, den Vagabond, den onde Vind! {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1ilyz6r1gy4nqedw9qngon1gjmpb1k0 104 35004 432058 431691 2026-07-04T20:35:43Z MGA73 457 /* Validated */ 432058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||403|}}</noinclude>Det summede og suste, sagte uregelmæssig musikalsk som Vindharpetoner {{nowrap|. . .}} en underlig Vellystfølelse omspændte hende, alt mens hun følte sig baaren af Ringaandens Arme. {{streg|5em}} <section end=kap29 /> <section begin=kap30 /> {{c|{{Større|XXX.}}}} Midt i sin søde Eftermiddagssøvn var den gamle Apotheker bleven vækket ved et Knald. Explosionen bragte den brændende Lampe paa Bordet til at ryste og klirre. Den Gamle saâ sig om, forvildet og forvirret. Hans Haand fôr hen over den blanke Pande. I et Par Sekunder troede han at have orienteret sig. — For en Ulykke! {{nowrap|. . .}} Hvad er det for nogle Kjødhoveder af Folk, man har nu om Stunder? udbrød han. Nu har jeg havt Apotheket saa længe, og først nu {{nowrap|. . .}} ja, hvor mange Dage er det siden, at han {{nowrap|. . .}} hvad hed han? {{nowrap|. . .}} Drengen fra {{nowrap|. . .}} hvad hedder nu det Stræde {{nowrap|. . .}}? {{nowrap|. . .}} at han lod Kamferdraaber explodere, og nu knalder de igjen noget af i Laboratoriet! {{nowrap|. . .}} Saa skulde da {{nowrap|. . .}} Naa, Bolberg røfler vel Klodrianen af! Han skruede Lampevægen tilvejrs og rettede Kuplen ned i Ringens Fals, tændte en Cigar, satte Brillerne paa Næsen, udfoldede en Avis,<noinclude><references/> {{hoved|||{{mindre|26*}}}}</noinclude> fnirkil128rm19gud1kzaccg2h8oqx1 104 35005 432004 431699 2026-07-04T14:18:04Z MGA73bot 792 Normaliserer kapitelstruktur 432004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||411|}}</noinclude>— Ja, lige ind i det hede Helvede! sagde Kaptejnen og lo, saa Ruderne klirrede. — Dæmon! hviskede Fruen, men det er netop interessant. En af Redningsfolkene sagde til sin Nabo, efterat Parret var gaaet ud: — Det var et underligt Øjeblik at karesjere i, hvad Kristensen? — Aa, den Kaptejn kysser jo altid Piger og Koner i Smug paa mørke Trapper og saadan nogle Steder. Han er kjendt. Først i Dagligstuen, hvor en Lygte stod paa Bordet, slap Fru Kamp sin anden Kaptejn, da denne indstændig opfordrede hende til at lade ham redde Malerier og Kobberstik. Hun hjalp ham som en tro Livsledsagerinde. De forlod først Værelserne, da Luerne slog ned i Apothekets Rum. {{streg|5em}} <section end=kap30 /> <section begin=kap31 /> {{c|{{Større|XXXI.}}}} Værre Forvirring ude end inde! Langt om længe, længe efter at en ørkeslos uvedkommende Hob havde fyldt Brandstedet, medte Byens Brandvæsen, kommanderet af Ligkistesnedker, Byraadsmedlem, Kirkeværge og Danebrogsmand Illinger. Han kjendtes paa sin Messing-<noinclude><references/></noinclude> qqc76ijzkyxe4a61i9kaxyj4n2qv3vm 432066 432004 2026-07-05T07:14:00Z MGA73 457 /* Validated */ ø ø 432066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||411|}}</noinclude>— Ja, lige ind i det hede Helvede! sagde Kaptejnen og lo, saa Ruderne klirrede. — Dæmon! hviskede Fruen, men det er netop interessant. En af Redningsfolkene sagde til sin Nabo, efterat Parret var gaaet ud: — Det var et underligt Øjeblik at karesjere i, hvad Kristensen? — Aa, den Kaptejn kysser jo altid Piger og Koner i Smug paa mørke Trapper og saadan nogle Steder. Han er kjendt. Først i Dagligstuen, hvor en Lygte stod paa Bordet, slap Fru Kamp sin anden Kaptejn, da denne indstændig opfordrede hende til at lade ham redde Malerier og Kobberstik. Hun hjalp ham som en tro Livsledsagerinde. De forlod først Værelserne, da Luerne slog ned i Apothekets Rum. {{streg|5em}} <section end=kap30 /> <section begin=kap31 /> {{c|{{Større|XXXI.}}}} Værre Forvirring ude end inde! Langt om længe, længe efter at en ørkesløos uvedkommende Hob havde fyldt Brandstedet, mødte Byens Brandvæsen, kommanderet af Ligkistesnedker, Byraadsmedlem, Kirkeværge og Danebrogsmand Illinger. Han kjendtes paa sin {{bindestreg1|Messing}}<noinclude><references/></noinclude> b8l3kczs89mwdp9csez7w0y7q0dt3zt 104 35006 432079 431810 2026-07-05T07:48:05Z MGA73 457 /* Validated */ 432079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||424|}}</noinclude>den hele Vej med smaa Afbrydelser, hvori han nikkede til Fanny og Vismann som for at vise dem, at han godt vidste, hvem de var. Mod Kristen Povlsens Kone vendte han først spørgende eller sky Blikke; men, da Fanny en Gang klappede hende paa Kinden, lod han til at blive beroliget. {{streg|5em}} <section end=kap31 /> <section begin=kap32 /> {{c|{{Større|XXXII.}}}} {{Højre|Veytaux sur le Lac Leman<br /> 3dje Maj 188 {{nowrap|. . .&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;}}|5em}} {{Afstand|3em}}Kjære Hr. Vismann! Endnu har jeg ikke som Svar paa Deres Breve og som Tak for alt, hvad De har gjort for at redde et hæderligt Eftermæle for det gamle Apothek, opfyldt Deres Ønske om fra min Haand at erfare Noget om min Bedstefaders sidste Øjeblikke. Det er en kort Fortælling. Den stakkels gamle Mand sov vel to hele Døgn efter vor Ankomst til Hôtellet i Kjøbenhavn. Da han vaagnede, var han vild. Han talte til Kristen Povlsens Kone i den Tro, at det var hans afdøde Hustru, og bad hende synge Sangen: <div style="margin-left:3em"><poem> Kjære Ven! Som en Fugl, der forlader sit Bur, skal jeg sværme med dig i den unge Natur. </poem></div> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> kcni8fhsr8nmn7wqa9uz253r1qcqkbk 104 35007 431995 431897 2026-07-04T13:51:41Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||438|}}</noinclude>Roder. Sluttelig skal jeg Hilse dem fra alle Børnene ogsâa fra Christen Poulsen, som aldrig er Hjemme, siden han Kjøpte Parsel-Stedet og forbliver jeg kjere Fru Brinkmands lydige og hengivne {{Højre|Kathrine Poulsen i Tersløv.|10em}} {{streg|5em}} <section end=kap32 /> <section begin=kap33 /> {{c|{{Større|XXXIII.}}}} Det havde været en hed Sommerdag og en hed Arbejdsdag for Chokoladefabrikant Vismann. Han havde taget fat trods nogen af sine Arbejdere. Han havde en Sammenkomst med den Sagfører, der havde havt Kancelliraad Prammans Bo under Behandling, og nu kunde det snart blive sluttet. Apothekerprivilegiet og det gamle Apotheks Grund var solgt. Selv havde Vismann kjøbt et Stykke af den gamle Havejord, bygget sig et net lille Hus der og havde lavet det saa, at den gamle Hyld, det Træ, han havde sagt saa brændende et Farvel til den Dag, han blev jaget bort, skyggede hen over dets Façade. Den gamle Have var udstykket til Byggegrunde. Hus efter Hus rejste sig. En ny Gade var i Færd med at danne sig; der, hvor det<noinclude><references/></noinclude> ocftfsfxqnfbs797idaoctcqmffpw9o 432093 431995 2026-07-05T08:48:14Z MGA73 457 /* Validated */ 432093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||438|}}</noinclude>Roder. Sluttelig skal jeg Hilse dem fra alle Børnene ogsâa fra Christen Poulsen, som aldrig er Hjemme, siden han Kjøpte Parsel-Stedet og forbliver jeg kjere Fru Brinkmands lydige og hengivne {{Højre|Kathrine Poulsen i Tersløv.|10em}} {{streg|5em}} <section end=kap32 /> <section begin=kap33 /> {{c|{{Større|XXXIII.}}}} Det havde været en hed Sommerdag og en hed Arbejdsdag for Chokoladefabrikant Vismann. Han havde taget fat trods nogen af sine Arbejdere. Han havde en Sammenkomst med den Sagfører, der havde havt Kancelliraad Prammans Bo under Behandling, og nu kunde det snart blive sluttet. Apothekerprivilegiet og det gamle Apotheks Grund var solgt. Selv havde Vismann kjøbt et Stykke af den gamle Havejord, bygget sig et net lille Hus der og havde lavet det saa, at den gamle Hyld, det Træ, han havde sagt saa brændende et Farvel til den Dag, han blev jaget bort, skyggede hen over dets Façade. Den gamle Have var udstykket til Byggegrunde. Hus efter Hus rejste sig. En ny Gade var i Færd med at danne sig; der, hvor det<noinclude><references/></noinclude> 6r0miknwu8trymsqeq3u9g85egesqcp 104 35537 431972 430950 2026-07-04T12:11:12Z MGA73 457 /* Validated */ 431972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|345}}</noinclude>til at forraade hende, som Alverden havde forraadt hende! Hun vilde tømme hver en Draabe af Smertens Kalk. Først vilde hun se den infame Fabrik, saa søge Kaptejn Frick. Uh, hvor den røg, den Skorsten! Hver Røghvirvel var en Blodtapning for det gamle Apothek, hvert af Maskinens Stempelslag, som hun kunde høre, efterhaanden som hun kom nærmere, stjal en Draabe Liv fra den stakkels gamle Mand, som i sløv Selvopgivelse sov derhjemme paa sin polstrede Sofa under sin Hustrus og sin Søns og Svigerdatters, sin Faders og sin Bedstefaders Portræter, i det gamle Hus med Minder om glade Dage, om flere Slægtleds uforstyrrede nemt vundne, umærkelig voxende Velvære. En uhyggelig Tomhed kikkede hende imod ud af alle Vinduer i den lange Bygning, der saâ ud, som den ikke var rigtig færdig, som den stod med sine umalede Dør- og Vindueskarme, med sine to klodsede over hinanden lagte Planker i Stedet for Trappe foran Hovedindgangen. Pladsen foran den var heller ikke i Orden: nedtraadt Græs, Vandpytter, Murbrokker, Affaldsdynger fyldte Stedet, hvor før et lille purret Krat af Eg, Elm og forvildede Ribs- og Stikkelsbærbuske havde lavet en saa dejlig Lokalitet for Fanny og Byens andre pæne Smaapiger til at lege Skjul i. Og Bækken var plumret, {{bindestreg1|skiden}}<noinclude><references/></noinclude> klhjaq2h0nxxwmouzkk5z6qunmhyca6 104 35538 431977 430951 2026-07-04T12:52:24Z MGA73 457 /* Validated */ 431977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|346}}</noinclude>{{bindestreg2|brun|skidenbrun}}, rent berøvet sin gamle Solglæde, sin kattekillingeagtige, hyggelige Livlighed. Det klaprede og bragede derinde, men Larmen afskrækkede hende ikke ved sin Vælde, som det havde været Tilfældet, naar hun ellers for Morskab havde beset en Fabrik. Døren stod paa vid Gab. Der var ingen travl Mylr i Dæmringen derinde {{nowrap|. . .}} tværtimod, der saâ uhyggelig tomt ud. Ja, der var lyst, højt og tomt derinde! Ingen sværtede Mure, ingen svedige, skjorteopstrøgede sorte Arbejdere! En eneste Svingrem dirrede og klaprede ganske beskedent oppe under Loftet. Dette propre Fabrikrum var fattigt. Fanny sagde til sig selv med Bitterhed: Naar der skal komme Guld ud af saadanne Indretninger, maa de vist være forfærdelig snavsede. Der var ej heller Lugt af Damp, af Kul, af Oliesmørelse, af Petroleum, af smudsige Mennesker. Tværtimod. Fra den eneste Maskine, som var i Gang, som en Mand drejede rundt paa, og som en Kvinde betjente ved bukkende at samle dens Produkt op, udgik en sød Duft. Den gjenkaldte for Fanny Mindet om Barndommens Fødselsdage, om smaa søde Mammelukkeveninders spurveagtige Kvidren og Hoppen. Trykte Plakater paa Væggene meldte med store fede Antikvatyper, «TOBAKSRYGNING FORBUDT». Ikke desto mindre sad Manden ved<noinclude><references/></noinclude> nejcze5w42dhtf7aszfglkjh50fmaoc 104 35539 431978 430799 2026-07-04T12:54:42Z MGA73 457 /* Validated */ 431978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|347}}</noinclude>Chokolademaskinen med en kort Pibe i Munden. Hans lange, puklede Næse laa nær ned mod Porcelænshovedet. Det var næppe mere stemmende med en saadan Anstalts uskrevne, men naturlige Love, at der ved Fødderne af den magre, blege Kvinde med den i Brystet aabne graa Tvistes Kjole laa et lille Barn, der rodende tilsølede Ansigt og Hænder i Gulvets brune Grus, alt mens det klynkede eller smaaskreg. Fanny passerede Manden, Kvinden og Barnet med en inderlig Trang til at sige Noget til dem. Hun var lige ved at gjøre det; men, da Ordene kom paa hendes Tunge, spyttede hun dem ud. De lignede Sofus Brinckmanns Trivialiteter. Og, da hun var kommen et Stykke forbi den lille Arbejdergruppe, fortrød hun, at hun ikke havde sagt Ordene. De Folk havde maaske været inderlig glade over Kobbermønten. Fanny undte dem Guldmønt. Hvad kunde det hjælpe? Hun {{sp|havde}} jo ingen Guldmønter til dem, hverken i sit Sind eller i sin Portemonnaie. Hun skottede til Siden, da hun gik ind i det næste Rum. Hun saâ Mandens og Konens skulende Blikke og Skuldertræk, syntes, hun hørte en Hvisken, fortolkede den som Satire og Ondskab, blev vred paa den Kone, som holdt sit Barn saa malpropert, ærgrede sig, da hun var skreden over den næste Tærskel, ærgrede sig<noinclude><references/></noinclude> fjqwl90691ivwt4xdh186j83sbhyf26 104 35540 431979 430801 2026-07-04T12:56:54Z MGA73 457 /* Validated */ 431979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|348}}</noinclude>over sin Dumhed, over alle vel stillede Menneskers Dumhed. Thi Haardhjertethed var det jo slet ikke. Nej, det var to Slags Mennesker, som ikke forstod hinanden. Det næste Rum var tomt {{nowrap|. . .}} ja, der var rigtignok ogsaa højt oppe en smaasnakkende Svingrem. Den snakkede for sig selv i kjedelig Enetale. Der stod Kar — hvide, urørte. Der blinkede Opstandere og Tværstykker, Skruer og Valser, — Jernet var hvidt som Sølvplet, jomfruelig rent, stolt knejsende eller liggende, — unyttigt. Alt dette Jomfrujern vilde næppe nogensinde opleve en Formæling med Arbejdet. Det stod eller laa koldt, goldt {{nowrap|. . .}} ak, ligesom Fru Fanny selv {{nowrap|. . .}} til ingen Nytte. Det tredie Rum! Ja, der stod et Par unge Piger. Hun vidste godt, hvor de stammede fra. Den ene var en Sønnedatter af Apothekerhavens fordums Havemand. Fanny havde som ung Pige set hende som syvaarig Tøs ligge paa Maven i Gangene foran Blomsterrabatterne og let, fordi samme Unge puttede Bellis, Primler og Avrikler i Munden og sølede hele sit Ansigt til med den lysegrønne Saft fra Blade og Stængler. Den anden var Datter af en afdød Værtshusholder. I Fannys Barndom var han Kusk paa Apotheket. Hun mindedes, at han blev afskediget for Drukkenskab, at hun, Fanny, var led<noinclude><references/></noinclude> 44e6a9xqruzfa2ml5pnvojcdt950a8h 104 35541 431981 430802 2026-07-04T12:58:59Z MGA73 457 /* Validated */ 431981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|349}}</noinclude>ved ham som ved en Skrubtudse og græd, naar hun skulde ud at kjøre med ham som Kusk. I Datterens flade Ansigt med den plumpe Fladnæse gjenkjendte hun Faderens Træk. Men Pigens vare magre, gustne og blege, mens hans bulnede af Fedme og glødede af Drankerrødme. Hvor kunde der komme noget Godt af et Ophav som Lars Kusk? Det var Synd at overføre sin Modbydelighed fra Faderen til den stakkels, blodfattige fladbrystede Pige, som med de magre, spidse Fingre, tilfedtede af Gelatine, drejede nogle blanke Kapsler, men Fanny kunde ikke overvinde sig til at tiltale hende. Hendes ret kjønne, lille buttede Arbejdsfælle syntes Fanny ved nøjere Eftersyn heller ikke om. Der var noget over hende, som tydede paa, at hun kunde blive næsvis, noget i hendes Maade at hilse paa, i hendes Smil, som hun slikkede fra Læberne strax efter at have sat det op {{nowrap|. .}} ja, hun vidste sikkert mere, end der var godt for hende. Det stødte Fanny, at samme Pige standsede sit Arbejde for at mønstre hendes Toilette med en Blanding af Nyfigenhed og Kyndighed. Fanny fandt, at hun ikke havde Ret til hverken at være nyfigen eller kyndig paa det Omraade. Den magre Pige skulede sky op paa Fanny, hilste knap og gav sig strax igjen til sit Arbejde. Fanny vilde hellere, naar galt skulde være, henvende et Spørgsmaal til hende. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> kvszexmqkbt23j2bwfk61adhchvibdl 104 35542 431983 430605 2026-07-04T13:01:15Z MGA73 457 /* Validated */ 431983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|350}}</noinclude>Hun spurgte, hvad de Kapsler skulde bruges til. Den magre Pige rødmede svagt, var ved at sætte Læberne i Gang, men den Buttede kom hende i Forkjøbet og svarede paa hendes Vegne med mer end frejdig Tungefærdighed: — Til Ricinus — det vil sige amerikansk Olie — til Copaiva {{nowrap|. .}} Ja, det tror jeg ikke, der er noget indenlandsk Navn paa. Det bruges mod Børnesygdomme, siger Hr. Bolberg. Hun fniste en lille Smule og traadte sin Arbejdsfælle paa Foden. Fanny vendte sig fra hende og gik videre. I det tredie Rum lugtede der stærkt krydret. Hun saâ tørrede Blade paa Reolhylderne, en Pressemaskine paa Gulvet; men Bladene var ved at smuldre hen, og Pressemaskinens Jern var lige saa hvidblankt som de andre Maskiners. Rummet var mennesketomt. Hun hørte Dampmaskinens Hvæsen ved Siden af, gik efter Lyden og vilde til at aabne Døren til dette Siderum, men bævede tilbage, da hun hørte en raa Stemme med Eder og sjofle Udtryk skjælde ud og ende saaledes: — Og saa skal jeg slaa dit Kaalhoved ned i din Mave, din Snøbel af Dreng! Hurtig ilede Fru Fanny tilbage ad samme Vej. Lyden af hendes Skridts Knirken i Gulvets Grus gjorde hende nervøs; de to Pigers Hvisken,<noinclude><references/></noinclude> ko9oojvmc4g33vbl4js0mokiy8pcp2y 104 35543 431984 80044 2026-07-04T13:03:00Z MGA73 457 /* Validated */ 431984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|351}}</noinclude>da hun var kommen dem forbi, stak hende som Naale. Manden, Konen og Barnet havde forladt det forreste Rum. Fanny følte det først som en behagelig, lettende Overraskelse. Men, havde de været der, havde hun maaske samlet sig til Modstand mod den Smerte, som nu overvældede hende. Hun havde stolet paa, at hendes stille Selvopdragelse gjennem Tankearbejde dog var solid nok til at staa Prøven ved Berørelsen med en haard og frastødende Virkelighed. Nu ramlede hele den møjsommelig opførte Bygning sammen som et Korthus. Der væltede en Byrde af Sorg over menneskelig Nød, af Selvbebrejdelse, af fortvivlet Afmagtsfølelse ned over hendes Skuldre, hun følte sig som Syndebukken, der beladt med al Folkets Synd drives ud i Ørkenen. Denne afskyelige Fabrik var jo en Ørken. Ja, hun var Offer for mange Slægtleds letsindige Tankeløshed, Nydelsessyge, egenkjærlige og overfladiske Forfinelse, spidsborgerlige Selvgodhed. Afmægtig sank hun ned paa den Stol, Arbejderen havde siddet paa foran Chokolademaskinen. Den stærke Kakaoduft bedøvede hende. Hun mærkede næppe, hun var til. En Summen lød for hendes Øren; det eneste, der bandt hendes Bevidsthed til Omgivelserne, var Maskinens<noinclude><references/></noinclude> s4scrxhjbd2pyikwwy3mohqrtb95ti1 104 35544 431985 80045 2026-07-04T13:04:56Z MGA73 457 /* Validated */ 431985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|352}}</noinclude>kolde Jerns Møde med hendes hede, bankende Tinding. Fanny laa der længe. Som En, der er i Færd med at vaagne og har den Fornemmelse, at noget Ondt ufejlbarlig vil møde ham, og værger sig mat for at forlænge Slumren endnu en Stund, ønskede Fanny: Gid jeg kunde ligge saaledes den hele Dag! Men det kunde hun jo ikke. Hun maatte tage sig sammen og gaa. Da hun havde passeret Fabrikens Façade, saâ hun et lille gult Hus, uhyggelig nyt, ufærdigt ligesom det store. Paa Tærskelen sad den Kone, hun havde sét i det første Rum. Hun strikkede, Barnet laa for hendes Fødder. En Lugt af Grønkaal bølgede ud af Døren. Fanny nærmede sig Konen, vilde tale, men fandt ikke Ord. Konen saâ tvært paa hende. Fanny bøjede sig ned mod den lille Pige og kyssede hende. Barnet gav sig til at skrige. Moderen saâ noget mildere ud og bred Tavsheden ved at sige: — Ja, naar man havde Raad til at opdrage saadan En ordenligt. Og hvad skal der blive af En, naar det der (hun pegede ind mod Fabriken) falder sammen? For det maa det jo gjøre. Der er jo ingen Ting at bestille. Fanny listede en Tikroneseddel ud af sin<noinclude><references/></noinclude> dp1alh9seplvme847g4az9invrj08rx 104 35546 432007 431885 2026-07-04T14:36:03Z MGA73 457 /* Validated */ 432007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|354}}</noinclude>{{bindestreg2|hed|Træthed}} melde sig. Men, da hun saâ det af Kaptejn Frick beboede Hus, faldt Corfitz’s Replik i «Barselstuen» hende ind: «Er der noget mer, saa sig frem, thi nu er jeg desperat». Hendes spidse, høje Hæle klang nok saa frejdig mod Trappens Trin; hun lo højt, men standsede strax Latteren. Hun syntes, den lød kaadt, næsten raat. Hun berørte tøvende Klokkens Haandtag, fik atter Trang til noget Haardt og Skrattende i Lighed med det høje Latterudbrud; Hun ringede, saa det skingrede i Huset; hun hørte Kalk drysse ned indenfor. Gamle Fru Frick viste sig og hilste først fremmed og forbavset. Saa tændtes der Liv i de gamle matte Øjne bag Hornbrillerne, der kom en Bevægelse over det rynkede Ansigt som en let og glad Brises Krusning over stille Vand, ledsaget af Solglimt som fra Skyer, der skilles brat. — Det er jo Frøken Pram {{nowrap|. . .}} det er jo Fru {{nowrap|. . . .}} Br {{nowrap|. .}} Hvor saâ hun skikkelig, sød og trohjertet ud, den gamle Kone! Det var umuligt at forblive kold lige over for denne lille, spinkle Skikkelse, hvis Træk endnu gav en Forestilling om noget oprindeligt saare Fint, elskeligt Enthusiastisk! — Jeg vilde gjerne tale med Kaptejn Frick, sagde Fanny venlig og rolig. Hendes Mod<noinclude><references/></noinclude> 2td6uvymck6qh5o632wy113v04x9j4f 104 35547 432008 430608 2026-07-04T14:39:00Z MGA73 457 /* Validated */ 432008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|355}}</noinclude>tændtes, hendes Frygt smeltede ved den milde Varme, der straalede ud fra den sammenfaldne Gamle, som stod smilende foran hende. Fanny tog imod begge hendes udrakte Hænder, tørre og haarde, som de var. — Aa, hvor De er sød, fordi De kom, lille Frue! sagde Fru Frick. Sér De, en Moder gætter saa mange Ting. Og ser De, jeg er nu slet ikke snerpet. For der vilde naturligvis være de Fruent {{nowrap|. . . .}} jeg mener Kvinder {{nowrap|. .}} ja Herre Gud {{nowrap|. .}} man maa jo følge med Tidens Ord {{nowrap|. .}} der vilde jo nok være de Kvinder, som vilde sige, at det, De her gjør, er ukvindeligt. Men jeg siger, at Kvinden er den Svage og kan kun blive stærk ved at give efter. Min Søn har Ret, naar han siger: Kvinden er dejlig, fordi hun er saa svag. Fanny saâ forvildet paa den gamle Dame og spurgte: — Er Kaptejnen ikke hjemme? Fru Frick svarede: — Han kommer strax, mit Barn! han kommer strax. Det er jeg vis paa. For at De er kommen her, det er en Styrelse, og jeg tror nu saa sikkert paa et Forsyn, derfor maa Julius ogsaa komme strax. Aa — De véd ikke — eller {{nowrap|. .}} jo {{nowrap|. . .}} De véd det nok, at Julius i sit inderste Hjerte er saa fin og saa kjærlig {{nowrap|. . .}} Aa {{nowrap|. .}} jeg kunde vise Dem hans Breve fra dengang, han var<noinclude><references/> {{hoved|||{{small|23*}}}}</noinclude> h1qy3lpz40jcrq8coc2jf6jbq1b4zzd 104 35548 432009 430609 2026-07-04T14:43:30Z MGA73 457 /* Validated */ 432009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|356}}</noinclude>paa Sorø Akademi {{nowrap|. .}} jeg har dem allesammen {{nowrap|. .}} Men ser De, siden han blev Militær, saa maatte han holde sine Følelser tilbage og lade, som han var saa forfærdelig haard. Og han er jo Militær med Liv og Sjæl {{nowrap|. . .}} Pst {{nowrap|. . .}} Kom {{nowrap|. .}} nu skal De se, hvordan han holder sine Mønstringslister. De ligger her paa Skrivebordet {{nowrap|. .}} Uh {{nowrap|. .}} jeg tør ellers ikke røre ved dem, for saa bliver han saa vred. Men jeg skal lægge dem sammen lige saa akkurat, som han har lagt dem {{nowrap|. . .}} Er det ikke en Fornøjelse at se noget saa Nydeligt? {{nowrap|. .}} Aa det er en Velsignelse for et Fruent {{nowrap|. .}} for en Kvinde at faa en Mand, der er ordentlig og akkurat. Det sparer uhyre meget Arbejde for hende. Og, naar Manden tager sig af det Hele, saa kommer han og Konen ikke i Skjænderi om Udkommet. Naa {{nowrap|. .}} ja, ja {{nowrap|. .}} jeg er et gammelt Vrøvlechoved, lille Frue {{nowrap|. . .}} De er jo saadan stillet, at der aldrig bliver Tale om saadanne prosaiske Smaating. Og Julius trænger saa inderlig til Poesi {{nowrap|. .}} og til {{nowrap|. .}} saadan {{nowrap|. .}} til gode Kaar, saa han kan kjøbe Malerier og Bøger {{nowrap|. . .}} Ja, for jeg tror, at han havde kunnet blive Digter, hvis han ikke havde været for stolt til at taale Kritik og saadant noget i Aviserne {{nowrap|. .}} Men det skal De ikke sige til ham, for saa bliver han vred. Unge Mennesker vil ikke længere lade sig sige {{nowrap|. . .}} Ja, det er sandt, ja han er jo i Fyrrerne {{nowrap|. . .}} hm {{nowrap|. .}} ja se {{nowrap|. .}} det tør jeg jo<noinclude><references/></noinclude> nva7hd4fh0wr5bg2mcqfms60huc2mn8 104 35549 432010 430610 2026-07-04T14:46:00Z MGA73 457 /* Validated */ 432010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|357}}</noinclude>ikke nægte, men jeg er 77 {{nowrap|. .}} saa jeg har jo Lov til at kalde ham et ungt Menneske. Men for hans tilkommende Kone er det saamænd rart, at han er kommen til Skjels Aar og Alder {{nowrap|. .}} for saa bliver han en mere stadig Ægtemand. Aa Gud {{nowrap|. . .}} min største Sorg er, at han er saa ene. Aa, hvor han led, da De giftede Dem, Frøken Pramman {{nowrap|. . .}} nej, Fru Bringstrup {{nowrap|. . . .}} om Forladelse {{nowrap|. . .}} Hør, det er skrækkeligt at blive saa gammel, at Ens Mund løber løbsk {{nowrap|. .}} Ja, lille Frue, jeg er vist taktløst og indiskret, men det er, fordi jeg er saa inderlig glad paa min lille Julius’s Vegne. Han er jo nu mit eneste Barn. Tre Sønner er døde for mig, da. de var smaa. Det vilde være en stor Sorg for mig, om jeg ikke saâ ham gift med en sød og kjærlig Kone {{nowrap|. .}} Aa De kan tro, jeg véd godt, hvad der har pint Julius i de sidste Aar {{nowrap|. .}} Aa, han troede, jeg sov, naar han gik om Natten og deklamerede af Goethes Faust og Byrons Manfred {{nowrap|. . .}} Og saadan noget sønderreven Poesi. Ja jeg sætter nu Oehlenschläger saa uendelig højt {{nowrap|. .}} Aa, lad mig først klappe Deres nydelige fine Kind og saa kysse Deres lille Kirsebærmund {{nowrap|. .}} Jeg har kun sét Dem, naar De i gamle Dage spaserede forbi her ude paa Gaden, for jeg gaar aldrig ud, {{nowrap|. .}} De kan tro, jeg gættede Julius’s Tanker, og mange Gange har jeg sagt: Ja Frøken Pramman er den dejligste Pige i Byen; det kan<noinclude><references/></noinclude> 4lutdgqokwkoh0fhcdk55x86ulq47qi 104 35557 432011 430611 2026-07-04T14:49:57Z MGA73 457 /* Validated */ t_ 432011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|358}}</noinclude>der slet ikke disputeres om, og hun er den Eneste, som jeg under mit eneste Barn {{nowrap|. .}} Aa, det er yndigt, at De kom. For Julius er jo saa skrækkelig stolt, og det gjør ham indesluttet. Aa {{nowrap|. .}} hvor jeg har lét i mit stille Sind ad ham {{nowrap|. .}} De kan tro, jeg har nok baret mig for at gjøre det højt {{nowrap|. . .}} men jeg har tænkt: Han knapper sin Uniform saa tæt, at Ingen kan sé hans Hjerte. Men De skal se, naar han bliver lykkelig, saa knapper han Uniformen op som et andet civilt Menneske {{nowrap|. . .}} Ja jeg er et gammelt Vrøvl, som ikke kan holde min Tunge i Ave, naar den er kommen i Gang. Men Herre Gud! Jeg har jo Ingen at snakke med, for Julius er saa indesluttet til daglig Brug, fordi han, rent ud sagt, er ulykkelig. O — Jeg véd godt hvorfor {{nowrap|. . . .}} Hvor De sér bleg ud! Søde lille Frue, jeg gjør Dem vist nervøs med min Passiar, for Julius siger altid: Ti stille, Moder! al den Snak gjør mig nervøs {{nowrap|. .}} Naa {{nowrap|. .}} ja. De har jo ogsaa Grund til at være bevæget, for det er allenfals et meget alvorligt Skridt, at {{nowrap|. . .}} naa, ja, ja! Aa, Herre Gud! Hvordan har De det dog? {{nowrap|. .}} Ja, jeg er et taktløst gammelt Vrøvl {{nowrap|. . .}} Aa, det er, fordi jeg er saa gammel — og fordi jeg næsten aldrig aabner min Mund. Fy {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. .}} jeg er bleven simpel og udannet, fordi jeg ikke længere kan holde mine Tanker sammen til at læse. Fanny havde flere Gange villet standse denne<noinclude><references/></noinclude> e0jqsnofm3nlv3t3betmjwvzgk1li45 104 35558 432012 430612 2026-07-04T14:52:31Z MGA73 457 /* Validated */ 432012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|359}}</noinclude>Ordstrøm, men hun havde resigneret, overvældet, som hun, var af dens Masse og forpint af dens Indhold. Hun kunde dog ikke blive ond i sit Sind mod den gamle Kone; men, jo længere hun talte, desto mere ond blev hun mod hendes Søn. Fanny hidsede sig op til Martyrmod, stolt ved Tanken om, at Fru Frick friede paa sin Søns Vegne, stolt ved, at hun af fuldt Hjerte kunde give Kaptejnen Kurven, stolt ved, at hun nu betragtede den imponerende Figur fra sin Ungdom som en Frasemager og en hul, opstyltet Person, som et forbrugt Legetøj, som hun kunde knuse mellem sine Hænder. Hun vred dem mod hverandre og fandt en usædvanlig Kraft i sine lange, smalle, smidige Fingre. — Der er han, der er Julius! raabte Fru Frick. Vil De tro, kjære Frøk {{nowrap|. . .}} Frue — ak ja, det er ogsaa simpelt med Hukommelsen — men jeg kan høre, det er hans Trin nede paa Gaden {{nowrap|. . . . . .}} Ja, saa vil jeg gaa ind i min egen Kabysse {{nowrap|. . .}} jo {{nowrap|. .}} jo {{nowrap|. .}} jo, jeg vil, for ellers siger De: Den gamle Kælling er dog altfor paatrængende. — Jeg beder Dem indstændig om at blive, Fru Frick! — Aa — det mener De ikke. — Jeg beder Dem igjen, bliv, Frue! — Hm {{nowrap|. . . .}} ja {{nowrap|. .}} siden De kommer selv, er det maaske det fineste. Aa, jeg har<noinclude><references/></noinclude> jm0j3fdz77bysqqjk2gsfztiqoezmhq 104 35559 432013 431886 2026-07-04T14:54:55Z MGA73 457 /* Validated */ 432013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|360}}</noinclude>vist ingen Takt mere, for jeg kan ikke følge med Tiden {{nowrap|. . . .}} Ja, ja, ja! Jeg bliver. For {{nowrap|. .}} ha, ha {{nowrap|. . .}} undskyld {{nowrap|. .}} det vil jo blive rasende morsomt at høre paa den Slags Ting {{nowrap|. . .}} Me {{nowrap|. . .}} n. Bare Julius ikke jager mig ud {{nowrap|. .}} nej {{nowrap|. . .}} ikke siger, at han helst vil have, at jeg skal gaa. — Jeg vil gjøre Deres Nærværelse til en Betingelse for, at jeg i det Hele kan have en Samtale med Kaptejnen. — Naa, ja, ja! {{nowrap|. . .}} Aa, hun er sød! Den gamle Frue lyttede adspredt og ængstelig efter, om hendes Søn kom op ad Trappen. Der lød Stemmer op: Kaptejnens og en Fremmeds. Fanny kjendte Provisor Bolbergs Røst. Ordene vare uhørlige paa Kaptejnens Afskedsreplik nær: — Nej, gode Herre! Det gaar ikke. Om saa hele Anstalten skal styrte, trækker jeg mig ikke tilbage som Kurator. Jeg vil holde paa min Myndighed til det sidste {{nowrap|. .}} Undskyld, jeg beder Dem ikke op. Jeg har uopsættelige Forretninger. — Jeg bøjer mig for en Forstærkningskaptejns overvældende Arbejde, hørte Fanny Bolberg sige i den ham egne skraldende Probenreutertonart. Et Klask hørtes. Begge Kvinderne får sammen, rejste sig op og tog uvilkaarlig hinanden om Skuldrene. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> hsxs02autce3wusdt7sh2wirp9u1kpn 104 35560 432014 431887 2026-07-04T14:58:12Z MGA73 457 /* Validated */ u 432014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|361}}</noinclude>Kaptejn Fricks Stemme lød: — Jeg slog det Klask med Hænderne for at markere det Ørefigen, De havde fortjent. — Aa! — raabte begge Damerne. Sabelklirren lød op ad Trappen sammen med hurtige og stærkt dundrende Trin. Kaptejn Frick rev Døren op, saa det klang ved det. Han stod i Tjenestedragt. Han kom fra Mønstring over Forstærkningsmandskabet, hvor han og hans Oberst havde samvirket. Fanny havde i en Fart faaet sat sig paa en Stol og vendt Ryggen mod Døren. Kaptejnen troede, at det var Jernbanebillettørens Kone fra anden Sal og sagde: — Herre Gud! Hvorfor skal Mo’r altid sidde ved mit Skrivebord. Mo’r véd jo, at jeg ikke kan lide det. — Det er Frøken Pr {{nowrap|. . . . .}} Fru Br {{nowrap|. . . .}} aa jeg kan ingen Ting huske! Frøknen fra Apotheket, Julius! Kaptejnens metalliske Uniformstøj klirrede. Fanny blev ejendommelig paavirket af den Lyd. Hun tabte den Rest beundrende Ærefrygt, som den «markerede» Heltedaad i Porten et Øjeblik havde vakt i hende. Hun samlede sig til jævnbyrdig Modstand mod en Fjende. Kaptejnen tog til sin Kepi og bukkede. Han var bleven gammel, mente Fanny. Sølvtraade glimtede i hans Overskjæg og {{bindestreg1|Tindinge}}<noinclude><references/></noinclude> m38l8dhx5p54w157bvzywlpjok2pnc7 104 36404 432015 431888 2026-07-04T15:02:43Z MGA73 457 /* Validated */ a 432015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|362}}</noinclude>{{bindestreg2|haar|Tindingehaar}}, Rynkerne om Øjnene var blevne længere og dybere, Skuldrene højnede sig op mod den røde Krave, Ryggen var mindre ret end tidligere. Han maalte Fanny med et skarpt Blik. Hun slog ikke sit ned. — Det er vist bedre, jeg gaar. Ikke Julius? spurgte Fru Frick, der havde søgt at læse et Resultat ud af Begges Miner, men maattet opgive det, da begges Miner vare ubevægelige, haarde, uudtydelige. Fru Frick kunde ikke begribe, at to Elskende kunde se saaledes ud, men hun trøstede sig et Øjeblik med, at Tiden havde forandret sig saa umaadelig siden hendes Ungdom. Hun fik intet Svar paa sit Spørgsmaal. — Ja, men Julius! sagde hun tøvende og frygtsomt; det er dog saa rørende, at Frøk {{nowrap|. . .}} {{nowrap|. . .}} at Fruen er kommen af sig selv. — Aa {{nowrap|— —}} aa, jeg hørte ikke, hvad Mo’r sagde før. Mo’r skal ikke gaa. Mo’r kan godt blive, sagde Kaptejn Frick. Hans store Overskjæg dirrede, som om en Vind blæste bag ved det {{nowrap|. . . .}} Turde jeg bede Fruen om at tage Plads og sige mig, hvad jeg skylder Æren af Fruens Besøg? Fanny bukkede afværgende med en Bevægelse. Den betød, at hun foretrak at blive staaende, og at hun strax gik igjen. Kaptejnen svarede med en let Bevægelse ud i Luften med sin højre<noinclude><references/></noinclude> 9e7rn2q6oe2aq74l0kwqf7h4w9vbirq 104 36405 432016 82010 2026-07-04T15:05:13Z MGA73 457 /* Validated */ 432016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|363}}</noinclude>Haand. Den betød, at Fruen havde sin fuldstændige Frihed. De var ikke komne et Skridt videre; end da de sidst mødtes. De stod der over for hinanden som to Spillere. Det kom an paa, hvem der skulde tage det første Stik hjem. Derfor betænkte de sig paa Udspillet. Gamle Fru Frick saâ til med samme Spænding. Hun havde nu {{sp|sin}} Forestilling om Spillets Indsats. Fanny vilde være den Modige, tog derfor først Ordet: — Mit Ærinde til Kaptejnen er rent praktisk {{nowrap|. .}} et rent Forretningsærinde. Kaptejnen bukkede, mens han flot slængte Kepien hen ad sit Skrivebord, men Kastet var saa omhyggelig beregnet, at Gjenstanden for det kom til at vende den rigtige Vej. Saa spændte han Sabelen af paa lignende Maade. Gehænget kom ikke til at feje Gulvet, men blev smukt slynget om Sabelgrebet. Det Hele fik sin Plads i den Krog, der havde været dets Plads lange Aar igjennem. Gamle Fru Frick anede noget Krigersk i alt dette Klirreri og trak sig tyndt tilbage gjennem Døren til sin egen Stue. Fanny vilde spille Hasard, inden Kaptejnen fik udregnet sine L’hombrekort. — Hun kunde huske hans langsomme og grundige Opregning:<noinclude><references/></noinclude> kl18g0g5txe13mzp2ifh14he1wskpif 104 36406 432017 430616 2026-07-04T15:07:54Z MGA73 457 sp 432017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|364}}</noinclude>Spadille, Manille {{nowrap|. .}} o. s. v. i gamle Dage paa Apotheket, mens hun og Fru Kamp sad og halvsov. ''Va banque!'' raabte hun til sig selv. — Jeg ønsker ikke at have Hr. Kaptejnen til Kurator mere, sagde hun. — Vil Fruen ikke tage Plads? Saa kan vi tale om Sagen, sagde Kaptejn Frick og knappede sin stramt spændte Frakke op. — Jeg ønsker at raade over min Mødrenearv, sagde Fanny. — Om et Aar {{nowrap|. .}} ja om et halvt er Fruen jo fuldmyndig. — Men hvad Ret har De, Hr. Kaptejn? — Lovens. Den rent formelle Ret. — Og den holder De paa? — Under den nærværende Situation aldeles bestemt. — Under den {{sp|nærværende Situation}}? {{nowrap|. . . .}} Kaptejnen tog atter skarpt Maal af sin Modpart. Som dreven Kortspiller plejede han omtrentlig at kunne udregne, hvilke Kort der sad paa de Spillendes Hænder. At Fanny nu vidste anderledes Besked med, hvad der foregik, end i gamle Dage, var ham klart nok; men han kunde ikke strax se, hvilken Forbindelse der var mellem den Samtale, han nys havde havt med Bolberg, og Fannys Besøg og endelig med Provisorens overensstemmende Anmodning. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> lx67k6c08lxkmx82y4p8k568b7x73c5 432018 432017 2026-07-04T15:08:01Z MGA73 457 /* Validated */ 432018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|364}}</noinclude>Spadille, Manille {{nowrap|. .}} o. s. v. i gamle Dage paa Apotheket, mens hun og Fru Kamp sad og halvsov. ''Va banque!'' raabte hun til sig selv. — Jeg ønsker ikke at have Hr. Kaptejnen til Kurator mere, sagde hun. — Vil Fruen ikke tage Plads? Saa kan vi tale om Sagen, sagde Kaptejn Frick og knappede sin stramt spændte Frakke op. — Jeg ønsker at raade over min Mødrenearv, sagde Fanny. — Om et Aar {{nowrap|. .}} ja om et halvt er Fruen jo fuldmyndig. — Men hvad Ret har De, Hr. Kaptejn? — Lovens. Den rent formelle Ret. — Og den holder De paa? — Under den nærværende Situation aldeles bestemt. — Under den {{sp|nærværende Situation}}? {{nowrap|. . . .}} Kaptejnen tog atter skarpt Maal af sin Modpart. Som dreven Kortspiller plejede han omtrentlig at kunne udregne, hvilke Kort der sad paa de Spillendes Hænder. At Fanny nu vidste anderledes Besked med, hvad der foregik, end i gamle Dage, var ham klart nok; men han kunde ikke strax se, hvilken Forbindelse der var mellem den Samtale, han nys havde havt med Bolberg, og Fannys Besøg og endelig med Provisorens overensstemmende Anmodning. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 548vcfoclmx0zoi42z9ijjayk9ew7xg 104 36407 432019 430956 2026-07-04T15:10:40Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|365}}</noinclude>Han havde tidt truffet denne i Klubben og havde strax faaet Modbydelighed for hans højtskrydende Tale og end mere for den paatrængende Fortrolighed, som denne «Salvepisker» først havde vist mod den klassisk dannede Officer. Dernæst var han bleven ligefrem opbragt over, at Provisoren brutalt havde brølet ham over, naar Kaptejnen efter sin Manér havde villet tale ham over Hovedet og betragte ham som Luft. Idag havde Provisoren trængt sig ind paa ham med samme Anmodning som Fanny nu, og Samtalen var endt med Antydning af et Ørefigen. Hvad hverken Fru Frick eller Fanny havde hørt, var en Trusel om Prygl, som Provisoren havde slynget ind i Porten mod Kaptejnen. Fanny maatte indbilde sig at kunne redde sin Bedstefader ved at skyde sin Kapital ind i Fabriken, det kunde Kaptejnen sagtens regne ud. Men skulde hun, exalteret som hun var bleven — det vidste han fra Samtaler med Fru Kamp i forskjellige Selskaber — skulde hun have tænkt paa at ægte Bolberg? Ja, hvad kan et Fruentimmer ikke finde paa? Denne Mistanke bed sig strax fast i hans Sind og satte det i Oprør. Det var vist saaledes. Jo, det maatte være saaledes, om ikke af anden Grund, saa fordi Skæbnen jo altid havde havt et ondt Øje til Kaptejn Frick og havde skabt ham til et Liv fuldt af Ærgrelser over sine {{bindestreg1|Medmen}}<noinclude><references/></noinclude> pvtkl9iwevu3uu02o2gfbhn6uaqmds6 104 36408 432020 431889 2026-07-04T15:12:44Z MGA73 457 /* Validated */ 432020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|366}}</noinclude>{{bindestreg2|nesker|Medmennesker}}. Hans inderlige Trang til at være deres styrende Forsyn var aldrig bleven paaskjønnet, ikke engang af de unge Piger: Og Giftermaalet maatte være nær forestaaende, siden Fruen ikke kunde vente til Udgangen af det halve Aar, men maatte henvende sig til ham med en Bøn. Det maatte dog være en Ydmygelse for hende. Det var ham en Trøst i det Hele, det var ét godt Kort, han havde paa Haanden, og han vilde benytte det. Da disse Overvejelsers Pavse — vel et Minuts Tid — var forbi, bukkede han dybt og opfordrede med en fornem Haandbevægelse Fanny til at tage Ordet, hvis hun havde mere at sige. — Hvor han ser ond ud! tænkte Fanny. Hun tvang følgende Ord frem: — Kaptejnen talte om den nærværende Situation. Jeg forstaar ikke rigtig Kaptejnens Mening, fatter ikke; hvorfor Kaptejnen sætter saa megen Pris paa at beholde den Myndighed over min Ejendom det halve Aar. — Har Fruen ikke gjort den Iagttagelse i sin Tid, at jeg er meget nidkjær over min Myndighed og holder paa den til det Yderste? Han kunde ikke magte sin Stemme. Repliken faldt plumpt og haardt, og hans Ansigt fortrak sig. Selv var han imidlertid stolt af denne Vending i den Tro, at den var et Mesterstykke af diplomatisk, elegant Selvbeherskelse. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 332cus4d77hryifqjfgznb1nuwr0emy 104 36409 432021 430617 2026-07-04T15:15:05Z MGA73 457 /* Validated */ 432021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|367}}</noinclude>Fanny kom til at ryste. Men udvortes betvang hun sig bedre end sin Modspiller. Hun fik Evnen dertil ved sin Beslutning om med Martyrmod at tømme Ydmygelsens Bæger til Bunds. Kunde hun gjennemføre det til Enden, saa var hun, i Følge sin nuværende Forestilling om Gevinst eller Tab, vis paa at vinde Spillet. Det gjaldt Noget, det Spil. De Spillende brugte lange Pavser til at overveje deres Manøvrer i. Fanny sagde: — Der er altsaa ikke Tale om, at Hr. Kaptejnen vil opgive den Myndighed, min Bedstefader spøgende lagde i Deres Haand, og som jeg spøgende indrømmede Dem, nu, da jeg for Alvor ønsker mig fri for den? — Fruen forstod altsaa aldeles ikke, hvad jeg mente med den nuværende Situation? Fruen har én Gang spurgt mig om det, men {{nowrap|. . .}} jeg troede, at Fruen ved at tænke sig lidt om, ret snart vilde forstaa, hvad jeg mente. — Den nuværende Situation, Hr. Kaptejn, kræver netop, at jeg har fri Raadighed over, hvad jeg ejer. — Jeg deler ikke Fruens Skjøn over Situationens Krav. Nu er Deres Kapital unyttig. Om et halvt Aar kan der være indtraadt en Katastrofe, som kan gjøre den meget nyttig. — Kaptejnens Skjen kan jo muligvis ogsaa fejle. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 6gaxun9nfguus93k9pvq00ca5qjaka3 104 36410 432022 431890 2026-07-04T15:17:31Z MGA73 457 /* Validated */ 432022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|368}}</noinclude>— Indrømmet, Frue! Men jeg har intet Andet at gaa efter. — Om vi da tog en Voldgiftsmand til at dømme os imellem. Det gav et Ryk i Kaptejnen. Skulde hun forelaa Provisoren? Saa var det sikkert, at hun vilde ægte ham. I sin Iver for at faa lokket denne Hemmelighed frem, spillede han ubesindig og tabte Stikket. Han sagde: — Vil Fruen behage at gjøre mig et Forslag. Fanny nævnede en Prokurator der i Byen. — Aa {{nowrap|. .}} jeg Klodrian! sagde Kaptejn Frick til sig selv. Nu faar jeg dog Intet at vide. Men Situationen stod mu saaledes, at han kunde tage det næste Stik hjem. Thi han var sikker paa, at den nævnte Prokurator vilde være ganske af hans Mening og raade til at lade den uundgaaelige Ruin komme og ikke kaste Fannys Penge i dette Danaidernes Kar, dette rent galt beregnede og galt iværksatte Foretagende. Han sagde til Fanny: — Jeg kan gaa ind paa Fruens ærede Forslag. Jeg vil endogsaa gjerne trække mig tilbage, om Fruen ønsker Prokuratoren i mit Sted i det halve Aars Kuratel. Strax var Kaptejnens Noblesse Fanny en Gaade. Men pludselig gik det op for hende, at hendes Offer vilde være haabløst, og at Ruinen var nær forestaaende. Rædselen dirrede helt<noinclude><references/></noinclude> dqu4tc5x98dj6gg1i5ulj9s0b24r6v5 104 36735 432023 430619 2026-07-04T15:19:47Z MGA73 457 /* Validated */ 432023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|369}}</noinclude>igjennem hende; i et Øjeblik løb Alt rundt for hende. Uvilkaarlig støttede hun sine Hænder mod Kaptejn Fricks Skrivebord. Det surrede om hendes Øren: Han har sejret! Han var stærkere end jeg. Hun vaktes til Liv og Evne til at samle alle sine legemlige og sjælelige Kræfter ved at høre Kaptejnen sige i den beskyttende, venlige Fadertone, som hun kjendte fra gammel Tid. — Er De syg, Fanny? Hvis De vil, kan jo Alt blive godt endnu. Hun rettede sig, dødsstiv som en Jernstang og sagde: — Jeg befinder mig udmærket {{nowrap|. . .}} Nej, jeg bryder mig ikke om at skifte Kurator {{nowrap|. . .}} Undskyld, jeg har forstyrret Dem, Hr. Kaptejn {{nowrap|. . .}} Farvel! Kaptejn Frick løftede forgjæves sin Haand. Han var begyndt at blive blød, men vilde blot holde paa Værdigheden. Da Fanny ikke rakte Haanden frem, fortsatte han sin løftende Haandbevægelse og snoede sit Skjæg. Fanny gik ud af Døren. Lige til Kaptejnen saâ den sidste Snip af hendes Slæb forsvinde, haabede han, at hun vilde vende om. Men Døren lukkede sig ubarmhjertig. Da tabte Kaptejn Frick Magten over sig selv. Han gjorde et Par Skridt hen mod Døren, langede efter dens Greb, men standsede. Han stod med Hænderne udrakte som den<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||24}}</noinclude> jd3nrsgoir5xpqu2u5alvblc39wmoja 104 36736 432024 430804 2026-07-04T15:23:08Z MGA73 457 /* Validated */ ô -. 432024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|370}}</noinclude>Gamle paa Thorvaldsens Relief efter de flygtende Amoriner. Han fôr saa til Vinduet. Udenfor saâ han Fannys høje, ranke Skikkelse gaa i hurtig Gang. Hørte han de fine Fødders lette, elastiske Slag mod Fliserne? Han vidste ikke, om han hørte det eller ikke. Hans Bryst arbejdede som en Pumpe. Havde han gjemt et lille Frø af Haab i en mørk Krog af sin Sjæl? I hvert Tilfælde blev Frøet nu knust under disse spidse Støvlehæles sikre Trin. Aa, den eneste Lindring for ham vilde være at synke sammen i en Stol, afklæde sig al Affektation og forloren Storhed {{nowrap|. .}} Aa, synke sammen — maaske græde ud! Det var saa lokkende, saa fristende at lade det, der laa paa hans Sind, sprudle frem i utæmmet Naturfylde, selv om det kun var Nag og Smerte, selv om den sprudlende Straale med Vælde rev hele det kunstig smeddede Panser itu, den hele Rustning, han med saa megen Kunstfærdighed havde faaet spændt om sig, saa han havde bevæget sig i den som i en almindelig Klædning. Da knirkede Døren til den gamle Frues Værelse. Den lille spidse Profil kom frem i Aabningen; de blide Dueøjne lyste igjennem dem, nysgjerrig smilende. Da strammede Kaptejnen sig som til en<noinclude><references/></noinclude> aaj3pucnsdtqy6e1tgy8fh5mmsdcqk3 104 36737 432025 430805 2026-07-04T15:25:00Z MGA73 457 /* Validated */ 432025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|371}}</noinclude>Kongerevue og satte en Mine op, som om han vilde kommandere sig selv og hele Verden: «Ret!» Gamle Fru Fricks Smil døde, og hendes Træk slappedes. — Gik det ikke godt, Julius? spurgte hun. — Brillant, svarede Kaptejnen. — Du er altsaa lykkelig {{nowrap|. .}} nu {{nowrap|. .}} aa. Nej, hvordan er det, Du ser ud? Herre Gud, lille Barn, er der {{nowrap|. . .}}? Hun brast i Graad og aabnede sin Favn. Den lokkede ham maaske nok saa stærkt som Stolen før. Det var det eneste Ly, hans Skæbne eller Livsførelse havde levnet ham. Havde han blot turdet læne sit Hoved til denne gamle trofaste, magre Barm! Nej! Han maatte holde fast ved sit Hoveddogme: Altid at være overlegen i Situationen. — Hvad gaar der af Moder? Moder skulde gaa ind. Moder véd jo, at det er min Arbejdstid. Fru Frick forsvandt lydløst. Da følte Kaptejnen sig et Øjeblik som Alexander Magnus og alle andre Mennesker som Slyngler tilhobe. Han tog et Fotografialbum op af en Skrivebordskuffe og slog det op. Det indeholdt Billeder af flere Generationer af forskjellige Egnes og Byers Skjønheder. Han rev Portræt efter Portræt ud, tændte et Baal af Papir i Kakkelovnen og kastede alle Billederne deri.<noinclude><references/> {{hoved|||24*}}</noinclude> 258lsy42bcnlnw0civ2xiz7wptmog7m 104 36852 432027 431892 2026-07-04T17:02:26Z MGA73 457 /* Validated */ 432027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|373}}</noinclude>Spilleborde laa Kortene klæbede til Pladen. En osende Lampe brændte endnu med hvid Flamme paa det ene af dem; paa det andet stod et Par Stumper Stearinlys, helt nedbrændte, og det svedne Papir i Profiterne gav sin Part til Stuens giftige Dunstkreds. Pebersvenden Ulkebøl brugte, naar de allerhøjtideligste Lejligheder undtages, kun to Værelser i sit store Stuehus. Fra den største Stue stod Døren aaben til Proprietærens Soveværelse. Ud fra det lød længe en Snorken i evig vexlende Tonart og Takt med et stormfuldt Havs Vælde. Da denne Lyd standsede, lød et Brøl som en tirret Elefants. Proprietær Ulkebøl var vaagnet. Brølet var hans Kvittering for, at han var vendt tilbage til den bevidste Tilværelse. Det efterfulgtes af to Gab i Kalvebrølenes Tonart. Lidt efter viste han sig bredbenet i Døren, iført sort rødkantet Skindtrøje, uldne Underbenklæder, vældige graa Uldstrømper trukne op over Knæene og nogle rene Uhyrer af Filtsko paa Fødderne. Han tog sig endnu et Gab, kortere og mere gryntende i Klangen, strakte sine Arme og brune Hænder vidt ud, nikkede til Diamantringen paa sin højre Lillefinger, mere af Glæde over, at han, Proprietær Ulkebøl, ejede den, end fordi han havde Sans for, at denne Diamant var den<noinclude><references/></noinclude> 0jsjgff0bn9gv315zy7zhm65fj1qj8u 104 36853 432028 82946 2026-07-04T17:07:48Z MGA73 457 /* Validated */ 432028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|374}}</noinclude>eneste noble Existens i dette giftomdunstede, smudsige og sjofle Interiør. Den lyste over det som en enlig Stjerne over en stinkende Sump. — Snuer Giftdistillatøren endnu? brummede han. Henne paa en Chaiselongue i den store Stues mørkeste Krog laa en uformelig Masse under en stor Astrakanspels. — Høj, halløj, Bolberg! God Morgen! brølte Proprietæren som en Skipper gjennem sin Raaber. En kjøn spættet Høensehund kom farende inde fra Sovekamret, gøende af fuld Hals. Den var bleven vækket i sit Leje under sin Herres Seng. Herren kjærtegnede den paa sin Maade ved at tage den i Nakkeskindet, løfte den op og gnide sin Skjægskov mod dens Snude. Hunden fnyste eller nøs og begav sig atter til sit Leje. Astrakanspelsen bevægede sig. Ved dens ene Ende viste et blegt Ansigt sig med rødkantede vildt stirrende Øjne, som en Stund bestræbte sig for at orientere sig i Omgivelserne. Propritær Ulkebøl lo som en Skralde, svungen af en stærk og øvet Haand. — Ja, Gu’ var’en høj i Gaar, Gamle! sagde han. Nu skal vi have nogle svenske Sild og et Par konfirmerede Genevere paa Morgenkvisten, inden vi gaar over til de mere dybsindige Forretninger. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> cynwbngb1e1ftzy9v9dzsmqrh0jaelh 104 36854 432029 82947 2026-07-04T17:10:56Z MGA73 457 /* Validated */ 432029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|375}}</noinclude>— Forretninger? sagde den Nysvakte med en Slags Rædsel. — Ja vel saa! Skrev jeg Dig ikke til, om Du vilde komme herud til en gemytlig Aften, svire over paa Gaarden, ligge i aaben Begravelse og saa snakke lidt om Forretninger, naar vi var rigtig nøgterne anden Markedsdag. Gaa nu ind i Sovekamret og gjør en Smule Tovalette! sé at faa Hovedet klart med en Chiffon — der staar en fem sex Stykker derinde, saa ta’r vi den første Frokost, og saa la’r vi Marie rulle videre. Bolberg gjorde, som han sagde. Mens han var i Sovekamret, fløjtede Ulkebøl Melodien til: Kjøbenhavn, du er dejlig, naar bare man har de fornødne Penge o. s. v. Og, da Farmacevten i stor Hast havde foretaget det Nødvendigste for at befri sig for Levningerne af Gaarsdagens Svir, brølte Proprietæren paa en Pige, der gjorde et mindre Bord ryddeligt og serverede der de af Herren rekvirerede, nys nævnte Opfriskningsmidler. — Ja, det var ikke Salvievand, vi drak i Gaar, og vi spillede heller ikke L’hombre om Svovlstikker. Du faldt paa dine Gjerninger, men jeg sankede Dig op som den barmhjertige Samaritan, og nu faar Du Olie og Vin til Forplejning. Sig saa ikke, at Du ikke er bleven honnet behandlet. Se, hvor Du sidder og kryber sammen!<noinclude><references/></noinclude> 0jp5iwurdkmksenkgtml9mbnxlws49y 104 36855 432030 430621 2026-07-04T17:15:05Z MGA73 457 /* Validated */ 432030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|376}}</noinclude>{{nowrap|. .}} Tag Dig nogle flere Kamferdraaber {{nowrap|. .}} Eller skal vi lade lægge i Kakkelovnen? Fra de spisende Munde snoede Aanden sig som Tobaksrøg ud i den kolde Stue. — Ja, lidt Varme {{nowrap|. .}} ja! mumlede Provisoren. — Kirstine! {{nowrap|. . .}} læg i Kakkelovnen! Røsten hørtes gjennem hele Huset og blev adlydt. — Sov kun, min Lille, til det bliver varmt! Gud, sikke Tømmermænd Du har! Sov Du bare, mens jeg snakker med de Smaafisk (han pegede paa en Daase svenske Sild) og med den gamle Hollænder (han mente Geneverdunken), og den dannede Konversation mellem mig og Varerne varer vel en halv Times Tid endnu. Den fortumlede Provisor havde ingen Modstandskraft. Han rullede igjen Pelsen om sig henne paa Chaiselonguen. Ulkebøl spiste og drak, satte et Studebrøl op, da han var mæt, gik ind i sit Sovekammer, aabnede et brand- og dirkefrit Apparat, hvis Laase i Form af Messingstjerner aabnede sig og slog sammen under Ejerens selvbehagelige Raab: — Jeg kjender Jer allesammen, I velsignede Smaakatte {{nowrap|. . .}} O, Gine, du dejlige Mø! Han stak Hovedet ned i Kassens Dyb, hentede en Papirbunke op og gik ind i den store Stue, hvor Kakkelovnen buldrede energisk. Nu<noinclude><references/></noinclude> o361ksyrkjdhl20ad813vh5e5m8008i 104 37498 432031 430807 2026-07-04T18:52:52Z MGA73 457 /* Validated */ ø — 432031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|377}}</noinclude>fik han en Fornemmelse af den skrækkelige Luft og aabnede et Par Vinduer. En Røg fôr ud, tæt og hurtig, lig onde Aander, der ere kjede af Indespærringen og længes efter det store Rum, længes fra en Svinebugs Fængsel mod en uendelig Tumleplads. — Saa! sagde Ulkebøl, idet han slog Provisoren paa Pelsen paa det Sted, hvor han sluttede, at Provisorens kjødfuldeste Legemsdel var gjemt. {{nowrap|. . .}} Bolberg fôr op. — Ser Du nu, Du gamle Kabyler og gemytlige Svend {{nowrap|. . .}} nu skal vi gaa over til den alvorlige Del af Festen! Bolberg var bleven helt vaagen og gik hen til Skrivebordet. Ulkebøl slog en Bunke Papirer med et stærkt Klask ned mod Bordets Plade. Bolberg anede alt muligt Ondt. Han samlede alle sine Aandsevner. — Hør nu, Du gamle Kemiker! sagde Ulkebøl, nu siger jeg de to Prioriteter op i den Giftblanderfabrik {{nowrap|. . .}} Og ser Du, det gaar heller, ikke med Vexelendossement mere. For ser Du {{nowrap|. . .}} man skal elske sin Næste som sig selv, men inte en Stump mere. Jeg holder mig til Texten, som det sig hør og {{rettelse|hør|bør}} for en rettroende Kristen {{nowrap|. .}} Hva’ {{nowrap|. .}}? Den var ikke saa gal, den! Bolberg rejste sig. Han var lige saa høj som Proprietær Ulkebøl, men han skjønnede, at<noinclude><references/></noinclude> q1jk8oa63nruuiy4fmk1m6xiyqv82u5 104 107411 432032 431595 2026-07-04T18:58:24Z MGA73 457 /* Validated */ _ 432032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||378|}}</noinclude>den Sidstes Brede vilde mase ham, hvis det kom til et materielt Sammensted. Bolberg sagde til sig selv: — Kaptejnen havde jeg slaaet i Smadder, hvis han ikke var stukket op ad Trappen, men den Isbjørn der {{nowrap|. . . .}} nej! Her nytter Slagsmaal ikke. Farmacevten sagde: — Vil Du ruinere os, Ulkebøl? — Nej, min sede Ven, meget nødig, men jeg vil endnu nødigere ruinere mig selv {{nowrap|. . .}} Men skal vi være enige om, at den Fabrik duer ikke? — Hør, Ulkebøl! Du har tjent godt paa de Papirer. — Ja vel. Men nu har jeg raget den Smule Penge til mig {{nowrap|. .}} og véd Du hvad, min Ven! Var Du gaaet til en rigtig Aagerkarl, saa var det gamle Kancelli og Du rigtignok komne til at bløde anderledes. Tak I den hellige Treenighed for, at I er faldne i Hænderne paa en Gjentlemand {{nowrap|. .}} nej {{nowrap|. .}} det gamle Kancelli har vist ingen Sans for Takkebønner. Kancelliet har vist Spat i Bagbenene. — Du er et Asen. — Ja, saadan er jeg født. Her, véd Du hvad? Tror Du, jeg var fuld ved L’hombren i Gaar Aftes? Nej jeg spillede paa Fjolsmanér for at lade Dig vinde, netop fordi jeg havde en<noinclude><references/></noinclude> 6u5x0xjc561ixy6pbum3ab47whr0lxu 104 107412 432033 431596 2026-07-04T19:02:23Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||379|}}</noinclude>generende Meddelelse at gjøre Dig paa Morgenkvisten. Bolbergs Fingre greb krampagtig i Papirbunken. Papirerne vare skidne og plettede, som om Skjægdryp af Rødvin og Punsch havde overstænket dem. — Altsaa {{nowrap|. . .}} Du vil {{nowrap|. .}} Du vil ikke være god for os i Banken? — Inte mere, min Højtelskede! {{nowrap|. .}} Ikke saa meget for det mulige Tab {{nowrap|. . .}} men jeg vil s’gu’nte ha’, at Bogholder Beck skal grine ad mig. Det er Peter Vilhelm Ulkebøl, (bandede han tre Eder i Rad) for god til. — Du er en {{nowrap|. . . .}} — Ja, vel, min gamle Plastersmører, jeg er Alt, hvad Du vil have, jeg skal være, naar Du bare tier stille med det. Ned med de Næver, Albert Bolberg, for de duer inte. Vel? {{nowrap|. .}} Nej vist ej! Der kan Du selv sé. — Altsaa det Hele skal ramle? — Ja, Vorherre vil det ikke anderledes {{nowrap|. .}} Vil Du have, at jeg skal ramle? Her paa Egnen siger vi ellers smadres. Bolberg gav sig til at græde. — Naa det gik ikke med Tösens Kroner? spurgte Proprietæren med saa dyb en Følelse, han kunde lægge i sin Stemme, som han tvang fra Studebas over i Kalvetenor {{nowrap|. .}} Har Du budt hende et Tryk mod din bankende Barm? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> dgaxod149e7ezirzangph8vufp02ro2 104 107413 432034 431597 2026-07-04T19:05:26Z MGA73 457 /* Validated */ 432034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||380|}}</noinclude>— Hold Mund! — Ah so! Har hun lyst Dig hjem med en Bergfisk? Hva’ {{nowrap|. .}}? — Ti stille! Du er {{nowrap|. . . . .}} — Diskret {{nowrap|. .}} ja vel {{nowrap|. . . .}} Er Du bleven lyst hjem gjennem Munden eller gjennem Pennen? {{nowrap|. .}} Den var godt drejet, den Talemaade! Hva? Jeg kunde have sagt noget meget værre! Bolberg fôr op og tog Ulkebøl i Kraven paa Skindtrøjen; men et blidt Tryk af Proprietærens vældige Hænder fik hans til at synke slapt ned. Ulkebøl lo godmodig og sagde: — Ja, ja, Plastersmører! Jeg kan godt lide, at Du tager fra Dig saa længe, som Du kan. Men den gaar inte, Pedersen! Bolberg rev sig fra ham og slog Panden mod en Vinduespost. Blodet løb ned ad hans Ansigt {{nowrap|. .}} Han knyttede Hænderne ud i Værelset og sagde: — Jeg har altid stilet efter noget {{nowrap|. .}} noget Storartet! {{nowrap|. . .}} Og nu {{nowrap|. . . . .}} Du, Ulkebøl, jeg skrev et Brev til hende {{nowrap|. . .}} Hun sendte mig det tilbage i en Konvolut {{nowrap|. .}} Men hvor den duftede {{nowrap|. .}}! — He, he! {{nowrap|. . .}} Naa Du gik saa vidt? Ja, den sølle Kapellan, hendes første Mand, han {{nowrap|. .}} naa han var et Fæ {{nowrap|. . .}} men hun var et gyseligt. hampert Fruentimmer. Naar En som jeg — naa {{nowrap|. .}} jeg er jo dog den, jeg er {{nowrap|. .}} men jeg<noinclude><references/></noinclude> smdyeojlhmgx22q6i15vivsao3bmwe7 104 107414 432035 431598 2026-07-04T19:09:07Z MGA73 457 /* Validated */ 432035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||381|}}</noinclude>mener, naar jeg saadan smiskede {{nowrap|. .}} det véd Gud i Himlen {{nowrap|. .}} ganske ridderlig til hende {{nowrap|. . . .}} bøh! Vinket af! Proprietær Ulkebøl forsøgte sig i Skuespilkunsten ved at lægge Nakken tilbage og se op mod Loftet. — Ja, véd Du hvad, Bolberg? sagde han. Nu har jeg Medlidenhed med Dig. For det er haardt, naar et ordentligt Fruentimmer giver en Gjentlemand et Spark {{nowrap|. . . .}} Mellem os sagt {{nowrap|. .}} det var paa Gyldensten {{nowrap|. .}} jeg var fuld {{nowrap|. .}} det vil sige {{nowrap|. . .}} anløben efter en Jagtmiddag for en halv Snes Aar siden {{nowrap|. .}} og den {{nowrap|. .}} hende, jeg var {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. . .}} opflammet i {{nowrap|. . .}} var dog kun Datter af en Jægermester {{nowrap|. .}} men adelig var hun, min Salighed! Og, havde jeg faaet hende, var jeg selv bleven Jægermester {{nowrap|. . .}} Ja, det er min største Sorg i mit Liv, at hun bukkede — akkurat saadan, sôm jeg nu gjør — og sagde — ja, jeg kan ikke gaa saa højt: God Nat, Hr. Proprietær {{nowrap|. . . .}} Du, Bolberg, jeg faar en Idé! Vi gaar over til Kristen Povlsen med hele denne Papirbunke der og ser, om der er Bid. Jeg bad jo det Bondebæst med i Gaar Aftes, og han er forbandet smigret ved at komme mellem ordentlige Folk {{nowrap|. . .}} Gaa med! Det er en gammel Ræv; men, naar Saxen stilles snildt {{nowrap|. . . . . . .}} Du sagde jo forleden, at Du kan redde Dig, naar et halvt Aar var gaaet. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7unkzo0s034ryuatvb4f4i1ibgnhwuq 104 107415 432036 431601 2026-07-04T19:11:26Z MGA73 457 /* Validated */ 432036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||382|}}</noinclude>— Kristen Povlsen? Det er ham med den kjønne Kone, sagde Bolberg og slikkede sig om Læberne. — Ja — ha, ha, ha! Hende, som Du forgangen hjalp op paa Vognen. — Hvad for noget? — Jo, hun fortæller, at Du «nev» hende i Benene. — Sludder! — Ja vel. Men saa gaar vi. {{c|{{løkke|15|.&nbsp;&nbsp;}}}} Kristen Povlsens Porthund gøede, og i sin embedsmandige Iver havde den nær kvalt sig i sit Halsbaand; saadan strammede den Lænken ved den tykke Proprietars og den lange Farmacevts Passage gjennem Porten. Tilsidst kunde den ikke gø af lutter Arrigskab, men hvæsede som en Asthmatiker, da Ulkebøl i fornem Hartkornsbevidsthed antydede et Spark mod den, ledsaget af Tiltalen: — Hold Kjæft, din Bondekøter! Inde i Stuen sad Kristen Povlsen, noget, men ikke meget medtaget af Gaarsaftenens Svir. Da han hørte Hundespektaklet, sagde han ganske rolig til sin Kone: — Der er de. — Hvem? spurgte hun. — Ih, Ulkebøl og Apothekersvenden. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> trnvpevb5sb4lrici8lsw54s6n0193f 104 107416 432037 431602 2026-07-04T19:13:52Z MGA73 457 /* Validated */ — 432037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||383|}}</noinclude>— Du har jo ikke sagt Noget om, at de vilde komme, Kristen. — Sagde jeg ikke i Nat {{nowrap|. . .}}? — Ja, men {{nowrap|. . .}} i Nat var Du svirendes, Kristen. — Hæ, ja de vilde drikke mig fuld, og jeg drak mig fuld til en Orden, men ikke mere, end at jeg var lige saa udspekuleret som den tykke Ulkebøl, og saa fik jeg Apothekersvenden besørget ved at helde bare Kognakkerter i hans Ølglas. Jeg mærkede nok, hvad de vilde mig, men det skal blive til Løgn. — Hvad skal de ha’? sagde Konen, da Ulkebøl og Bolberg vare midt i Gaarden. Skal de have Vin og finere Dele? Kristen Povlsen overvejede Sagen et Par Sekunder. Saa sagde han: — Ja, men den Palle Sery fra Høkeren kan være god nok til den Lejlighed. Vismann tager tilbage af den gode Vin, hvad vi ikke har drukket. Den maa Du ikke tage Hul paa, ikke paa nogen optænkelig Maade. — Naa, Kristen Povlsen! sagde Ulkebøl uden at hilse paa Konen, som strax beskedent trak sig tilbage i en Krog af Stuen; nu skal De blokkes for 10,000 Kr. Men det Giftblanderi kan give otte Procent om et Par Aar. Den Mand dér (han pegede paa Bolberg) ham har nu Vorherre<noinclude><references/></noinclude> jmpz50j6hf2ufgy1qd03t9asvc7897b 104 107417 432038 431603 2026-07-04T19:16:53Z MGA73 457 /* Validated */ v 432038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||384|}}</noinclude>skabt til at presse Tyvekronestykker ud af Sennepsblade. — Det maa være en god Næringsvej. Værsgo’ og tag Plads! Trine — Palle Sery! Værs’go, værs’go! — Tak, tak, tak, Kristen Povlsen! De har vel ellers bidt et Par Spegesild midt over til Morgen {{nowrap|. . .}} Ja, ja. Vi er alle Syndere, hvad Druk angaar {{nowrap|. . .}} Ja, Apothekeren, han er desforuden en stor Hund efter Pigerne. — Ja, de morer jo ogsaa mange Mennesker, sagde Kristen Povlsen. — Naa, De tager altsaa en Prioritet paa 10,000 i Giftblanderiet? — Jeg troede, De havde taget den, Ulkebøl! — Ja vel, men jeg skal samle Kontanter i en Fart til Centrifugemejeriet, og som god Nabo undte jeg Dem disse udmærkede giftige Papirer. Otte Procent i vore Tider! Hvad, Kristen Povlsen? — Ja, naar man faar dem, er de gode nok. Han gjorde en Pavse, rejste sig med højtidelig Majestæt, gik midt ind mellem Ulkebøl og Bolberg, lagde en Haand paa Skulderen af hver og sagde langsomt og tørt: — Men dem faar jeg aldrig. — Ja, men i Gaar Aftes sagde De jo, at De selv havde tænkt paa {{nowrap|. . .}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7uqglm3xg8d7s6vgkdkkzblq5qu4f0j 104 107418 432039 431604 2026-07-04T19:19:01Z MGA73 457 /* Validated */ 432039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||385|}}</noinclude>— Ja, det havde jeg ogsaa, for jeg fik talt med Bogholder Beck i Banken i V. — Den Vrøvlebøtte! — Ja, det er nok muligt. Bolberg tog nu Ordet og gav med stor Tungeraphed Kristen Povlsen en glimrende Oversigt over Fabrikens Status og betonede, at dens Fremtid var aldeles sikret, thi om et halvt Aar eller saa vilde 60,000 Kr. staa til hans, Direktør Bolbergs, Disposition. Men, da Ulkebøl var stærkt engageret og nu skulde bruge sine Penge, saa var Bolberg for Øjeblikket i lidt Forlegenhed og kunde godt være tjent med at give en høj Diskonto. Under denne lange Udvikling havde Kristen Povlsen budt de to Herrer af sine Vennecigarer og sin Høkersherry. Selv tændte han en Pibe, og, jo længere Bolberg talte, jo bredere gjorde Gaardmanden sig, idet han tog Maal af Proprietæren. — Man maa naturligvis have Rede og Rigtighed over det Hele, før man entrerer i saadan en Entreprise, sagde han med bogstavret dansk Udtale af de fremmede Ord. — Forstaar sig, brummede Ulkebøl og stak Maven saa langt ud, at der ikke var Haab for Kristen Povlsen i nogen Maade at naa hans Volumen. — De mener? sagde Bolberg. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{mindre|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||{{mindre|25}}}}</noinclude> bscoppmpmgltl9kfkwrjzge5uq6nhpe 104 107419 432040 431605 2026-07-04T19:21:08Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||386|}}</noinclude>— Jeg mener, naar De lægger Beviser frem for, at De har de 60,000 Kr. til Juni Termin. — Hm {{nowrap|. .}} De Beviser kan jeg skaffe med største Lethed. — Saa let, som han bider Halen af en Reje, sekunderede Ulkebøl. — Ja, saa {{nowrap|. . .}} Har De dem? — Ikke ved Haanden. — Naa — aa — ette? Det var kjedeligt. — Nej det er morsomt, Kristen Povlsen! brød Ulkebøl ind med sin Trompetlatter. Han har de 60,000 Kr. i Hjertet. — Det var et svedigt Sted at gjemme dem, bemærkede Kristen Povlsen med et dødningalvorligt Ansigt. Bolberg stødte til Ulkebøl som for at forhindre ham i at tale videre; men denne brølede op: — Snak! Kortene paa Bordet, Plastersmører! Om et halvt Aar er vor forrige Kapellanfrue myndig og giftefærdig. Henne fra en mørk Krog i Stuen lød det pludselig stærkt og haardt. — Det er Løgn, hvad han siger, Kristen! Alle Øjne fôr hen mod Krogen. — Gaardmandskonen rejste sig; hun havde sit Barn paa Armen. Uden at sige Noget eller hilse paa Nogen gik hun gjennem Stuen. — Ja {{nowrap|. . .}} det var nu ikke Meningen, at<noinclude><references/></noinclude> kdie658ctwxoe6httnwen6xuix961ed 104 107420 432041 431606 2026-07-04T19:23:19Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||387|}}</noinclude>Kvinden skulde snakke med, naar man handler, sagde Gaardmanden {{nowrap|. . .}} Det er lige saa godt, Du gaar, Trine! Ordren var overflødig. Hun var ude af Stuen. Ulkebøl sagde: — Kristen Povlsen er ikke den Mand, der reflekterer paa Fruentimmervrævl, det vidste jeg. Pengene er sikre nok. — Kristen Povlsen følte, at hans Kone havde Ret. Havde hun ikke været sikker i sin Sag, havde hun aldrig talt. Dertil kjendte han hende godt nok. Han blæste sit Pibehoved ud i en Spyttebakke, drejede sig om, gjorde paany et Forsøg paa at brede sig à la Ulkebøl og sagde: — Jeg har aldeles ingen Penge. — Men hør nu, Kristen Povlsen! sagde Ulkebøl {{nowrap|. . . . }} — Behold De Deres Prioriteter og Deres Vexler, Ulkebøl! Behøver De Penge til Deres Centrifuge, kan De faa dem til 6 Procent, naar De stiller nogle gode Papirer til Sikkerhed. Det lover {{sp|jeg}} Dem, Ulkebøl, og det i Vitterlighedsvidners Overværelse. Ulkebøl syntes virkelig, at Kristen Povlsen voxede. Han trak paa Skuldrene, saâ bekymret paa Bolberg, hvis Øjne skød onde Glimt. — Ja, saa farvel, Kristen Povlsen! saa tales vi nærmere ved, sagde Proprietæren. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|||{{mindre|25*}}}}</noinclude> kg17dg3pq7acvskk2tbyw7x3x0o1lhh 104 107421 432042 431607 2026-07-04T19:27:43Z MGA73 457 /* Validated */ - ø 432042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||388|}}</noinclude>— Jeg er til Tjeneste naar som helst, sagde Bonden med en uendelig Selvfølelse. Da Kristen Povlsens Gjæster forlod Huset, gik de gjennem Tofteporten. Midt i den slog Proprietaren Farmacevten paa Skulderen: — Ja, det er skidt, min gamle Ven! Ja, det har omtrent været lige saa vidt med mig for en halv Snes Aar siden. Men jeg stolede paa den Gamle deroppe. Jeg havde assureret den gamle Knaldhytte højt, og Vorherre lod den ogsaa brænde en Nat i Tordenvejr. Naar man sidder snavs i det, kommer Reli’onen op i En, men det er saamænd ogsaa det Eneste, der er Trøst ved. — Bolberg skulede op mod ham. Nej — der var ingen Bagtanke at læse i denne udfoldede Kjød- og Haarmasse i Ansigtet. Mon han var i god Tro? Ulkebøl bød Bolberg en Cigar og kastede Kristen Povlsens langt fra sig. — De Bønder byder En altid Kvalmepinde, {{nowrap|. . .}} Du, gamle Ven! Jeg har ondt af Dig{{nowrap|. . . .}} Hør, den gamle Kasse, Apotheket {{nowrap|. . .}} den er vist assureret for en Helvedes Hob’ Penge {{nowrap|. . .}} Er der Afleder paa Beværtningen? — Hold Mund, dit Udyr! sagde Bolberg. Ingen af Kristen Povlsens to Gjæster anede, at Gaardens nye Mælkestue, som var anbragt i et Kjælderrum, havde en Luge ud til Tofteporten, langt mindre, at denne netop nu stod paa Klem,<noinclude><references/></noinclude> ra1153b72j13g28o3s612govetyi22v 104 107422 432043 431608 2026-07-04T19:30:31Z MGA73 457 /* Validated */ 432043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||389|}}</noinclude>mindst, at Gaardmandskonen var tyet der ned efter Mandens Udvisningsordre. — Somme Tider lyner det sent paa Aaret, og {{nowrap|. . .}} Resten af Proprietar Ulkebøls Ord forsvandt for Kristen Povlsens Kones Øren. Hun saâ de to høje Mænds Skikkelser paa Markstien. De blev mindre og mindre, indtil de forsvandt bag Bakken. Mælkefadet rystede i Gaardmandskonens Haand, saa hvide Draaber rislede hen langs hendes lysebrune Fingre. Hun maatte sætte Fadet fra sig paa en Hylde. — Aa, den lille stakkels Præstefrue! sagde hun. Hendes store kjønt skaarne Ansigt med den lige Næse, den fregnede Hud, det tynde, glat strøgne blonde Haar saâ i dette Øjeblik ud som et bedrøvet Barns. Saa usammensat, skikkelig sørgende var den Følelse, der prægede sig af i det. Hvorfor kunde hun saa godt lide den Præstefrue? Saa spurgte hun sig selv, men kunde intet andet Svar finde end: — For hun er saa pæn, rigtig saa nysselig at se paa, og hun taler til en anden En med saadan en pæn Tale. I Tanken holdt Kristen Povlsens Kone Fru Fanny i en ligesaa kjærlig beskyttende Favn som<noinclude><references/></noinclude> 2cdkyso2avll0s9wdlq1e0etchdsl1q 104 107423 432044 431609 2026-07-04T19:32:10Z MGA73 457 /* Validated */ 432044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||390|}}</noinclude>den, hun bød sine smaa Børn. Den Følelse gjorde hende stærk og overvandt al Nervøsitet. Hun var opfødt og opdraget til at gjøre sin Pligt. Hendes Natur og Optugtelse viste hende den lige Vej, men hun gik forsigtig ad den og saâ sig for, inden hun satte sig i Gang. Hun kunde godt regne ud, at hendes Mand ikke sov efter den nys stedfundne Samtale, skjønt han vel kunde trænge dertil, forsviret, som han var. Hun saâ ham sidde i Stuen paa den høje Bænk ved Enden af Bordet. Han røg Pibe og snittede paa en Træpind uden Hensigt, blot for at have Noget i Hænderne. Hun vidste, at, naar han gjorde det, granskede han paa Noget. Hun sagde til ham: — Ja, det var vel galt, at jeg hørte paa det, Ulkebøl og Provisoren sagde. — Ja, det passede sig ikke rigtig, svarede Manden mut og blev ved at snitte. — Men det var godt alligevel. — Saa—aa—? — For jeg stod nede i Mælkestuen, da de gik gjennem Tofteporten. — Saa—aa? — Og der hørte jeg mere. — Saa—aa? — Ja {{nowrap|. . .}} Kanske den røde Hane en af<noinclude><references/></noinclude> gzabaxl0hkqnixexejze90araj1t8bf 104 107424 432045 431610 2026-07-04T19:34:07Z MGA73 457 /* Validated */ 432045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||391|}}</noinclude>Dagene kommer til at gale over det gamle Apothek i V. Kristen Povlsen saâ op paa sin Kone med en underlig Mine. Fremmede vilde have fundet den fornærmelig. Han havde en Klædeshue paa Hovedet. Den lettede han i Nakken, kløede sig et Par Gange, suttede svært paa Pibespidsen, rejste sig og saâ ud ad Vinduet. — Ulkebøl er lige godt en Kjeltring, mumlede han. — Og Apothekersvenden Bulbjerg, hvad er han da? sagde Grete. — Ham tvinger Nøden til at blive det. Men Ulkebøl kan leve uden det. Kristen Povlsen aabnede et Vindue ud til Gaarden og raabte: — Spænd for, Niels! {{nowrap|. . .}} Den ny Fjervogn! De smaa Røde! — Tak for det, Kristen! sagde Grete. — Selv Tak! Hvorfor siger Du ellers Tak? — Jo, for Du vil kjøre op til Vismann og saa tage ham med til V. Og det bliver over fem Mil. Og Du er lige godt en retskaffen Mand. — Hm! Ja {{nowrap|. . .}} det er man bedst tjent med, sagde Kristen Povlsen og bredte sig. {{nowrap|. . .}} Du kan ellers godt kjøre med, hvis Du kan faa Husmandens Kone til at passe Børnene. — Tak, Kristen! {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1a8hqkg67dehxho14v5l2daisu6zdsa 104 107425 432046 431611 2026-07-04T19:36:59Z MGA73 457 /* Validated */ 432046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||392|}}</noinclude>— Det er ellers ikke, fordi jeg gjorde stort ud af den Kâpellan, der rendte rundt i Sognet som en anden vandrende Handværkskarl. Men Konen {{nowrap|. . .}} det var en pæn Omgang for Dig. Ja, Vismann er en Spekulanter, men han er det paa en pæn Maade {{nowrap|. . .}} for han sælger de fleste Ting billigere, end Apothekerne gjør. Og det, han lavede i Trepægleflasken har alligevel gjort den dragede Ko farlig godt. Og saa er han politisk frisindet. Det anerkjender jeg i høj Grad. Turen varede længe. Kristen Povlsen ansaâ det for sin Pligt at bede paa hvert Krosted, mest vel af Nænsomhed over sine to smaa Røde. Vismann kunde heller ikke saadan bryde op paa en Studs, han maatte ordne sine Sager for den næste Dag. Kristen Povlsen havde forbudt sin Hustru at tale om «den røde Hane». Han havde blot sagt til Vismann, at der var Nogen, der vilde Apothekeren i V. til Livs, og Vismann havde under sit sidste Besøg i sin Fødeby faaet nogenlunde Besked om Bolbergs Pengetransaktioner og Vexelrytteri. Knuget af Minder, med Opbydelse af al sin Selvfølelse trodsende sit Sind til Ro, kjørte han sent om Eftermiddagen med Kristen Povlsen og Hustru til sin Fødeby. Han havde lovet dem Husly i sit Hus, naar de, som de haabede, naaede det igjen ved Midnatstide. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> r1u0yt1i8lhq0nc06avgesct41s5jc6 104 107426 432048 431653 2026-07-04T19:52:04Z MGA73 457 /* Validated */ 432048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||394|}}</noinclude>Aa {{nowrap|. . .}} hvor den gamle Lænestol med Ørepuderne var blød og lun! Den tog den kjønne Frue i Favn som en Moder. Hun kunde tage Bogen paa Skjødet, rykke Lampen ud til Skrivebordets Kant og endda læse uden at anstrænge sig saa meget som til en Bøjning. Og Nøddetræsreolen stod tæt ved hendes Side; af den kunde hun række til de Bøger, hun skulde bruge. Fanny nød dette Velvære i lange, dybe Drag. Men det maatte, det skulde blive anderledes! Hvad Ret havde hun til at eje Noget, hun, som aldrig havde arbejdet? Havde hun nogensinde sét sine Forfædre arbejde? Sin Fader havde hun ikke kjendt, og Gud skulde vide, at «Bedste» aldrig havde overanstrængt sig. Hun erindrede, at en tæt beskjægget, tidlig voxen ung Fyr, en Ætling af Byens værste Proletariat — Vismann, den fordrukne Kællings Søn — i sin Tid havde slidt, og at «Bedste» havde sagt: «Han er mange Penge værd! Gid man kunde lønne ham efter Fortjeneste! Men det kan man ikke! Saadan er Samfundsforholdene!» Hun havde ikke kunnet lide de Øjne, han saâ paa hende med. Desuden havde han plumpe Manerer. Naar han spiste ved «Herskabets» Bord om Søndagen, fiskede han Sauce op med<noinclude><references/></noinclude> ksluwmrrm8jcz40wilxpvpzeyzhl46w 104 107427 432049 431654 2026-07-04T20:16:30Z MGA73 457 /* Validated */ 432049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||395|}}</noinclude>Kniven. Og hans Hænder! De lignede Rødbeder. Tilhørte ikke en hel Del af hendes 60,000 Kroner den Fyr? Vist var det for hende, at {{sp|hende}} tilhørte de ikke med Rette. «Bedste» maatte reddes først, saa Fru Kamp, saa de fattige Mennesker paa den Fabrik. Hun havde hørt, at man, naar man var fornuftig, kunde faa 6 Procent af sin Kapital. Hun regnede ud, hvad det kunde blive, og pinte sit lille Hoved med en fornuftig og retfærdig Fordeling af sin Formue. — Det har jeg dog lært af det stakkels, skikkelige Skind, Brinckmann, som jeg løgnagtig gav min Haand, at man skal elske sin Næste som sig selv. — Hun smilede lidt og faldt paa et andet bibelsk Ord om Sæden, der faldt paa Stenbund og ikke kunde fæste Rod. Ja, den var faldet paa en saadan Grund — i et skikkeligt, fladt, forvrøvlet Sind, og {{sp|hans}} Kjærlighed varmede eller hjalp næppe stort; men hvilken Pjalt var han ikke bleven, om han ikke havde havt Bibelen til Tugtemester? Nu havde han gjort, hvad {{sp|han}} kunde, hvor lidt det end var, og gjort det saa godt, {{sp|han}} evnede. Fanny blev blød og mild. Hendes Sind udvidede sig som til en Favn, beredt mod hele<noinclude><references/></noinclude> 0cw6imof7i8k7j5tbvunjvgedldeyyi 104 107428 432050 431655 2026-07-04T20:19:06Z MGA73 457 /* Validated */ ø ø 432050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||396|}}</noinclude>Verden. Den sidste Bog, hun havde læst, var Heegaards kjønne og humane Afhandling om «Tolerance». Det gjorde hende saa godt, at hun mærkede, at Tankefrø vandt Spirekraft i hende i de sidste Aar. Hendes Evner trivedes i Ensomheden. Hun elskede at være alene. Hun kunde juble over, at der ikke hørtes en Lyd i det Rum, hun var i, hun kunde være taknemmelig over, at hver Lyd udenfra kom dæmpet og formildet op til hende. Renan vedblev hun at elske. Han havde Noget i sig af en Kvinde, følte hun. Hun destillerede med ham som Vejleder en Slags Essens ud af Religionerne, en Essens, hvoraf alt det Dogmatiske var fordampet, men som nogle store Grundsætninger, Menneskelængselens fineste Blomster, gav kvægende Duft. Kristendommens Kjærlighedsfordring var Hovedsubstansen. Hun smilede ved Tanken om denne Lignelse og sagde ved sig selv: Den passer godt for en Apothekerdatter. Den forestaaende foreløbige Ruin havde hun samlet sig til at se imøde som en uundgaaelig Katastrofe. Hun sænkede sig hen i disse Tanker og Stemninger, der kom og svandt, løb frem og tilbage som Bølgeskvulp over Kystens rødligblinkende Smaasten. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1n2vvhwzmoerhcouym057vefxbzs2xx 104 107429 432051 431656 2026-07-04T20:20:58Z MGA73 457 /* Validated */ 432051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||397|}}</noinclude>Der var blevet for varmt i hendes Stue. Men {{nowrap|. . .}} uh {{nowrap|. . .}} den Vind! Skulde hun lukke op for den {{nowrap|. . .}} Det var dog vist bedst! Snart kom hun vel til at aabne baade Vinduer og Døre. — Tys! {{nowrap|. . .}} hvad var det? Raa Stemmer led op til hende, trods det, at en af dem dæmpet sagde: — Hold dog din Mund, mens vi stiver Dig af op ad Trappen! Hun hørte nede fra Gaden Tale, der steg og sank, evindelig Tyssen, af og til grove Ord og Eder. Det var ikke første Gang. Bolberg kom tidt fra Klubben ledsaget af flere Drikkebrødre. Hun udfoldede hans Frierbrev, læste dets sirlig drejede, banale Talemaader, trak paa Skuldrene og lagde det igjen ind i Mappen. Saa sank hun igjen hen i stille Nydelse af Minderne fra sin Læsning og sit Liv. Hun vilde nyde denne Tilstand, saa længe hun havde denne kjære lille Stue. Hun havde siddet saaledes længe. Lampen døsede hen, og Petroleum havde hun ikke ved Haanden. Men hun vilde ikke gaa i Seng endnu. Det var altfor dejligt at sidde saaledes og vugge sig i Tanker som en fortøjet Baad i en hegnet Vigs gyngende Døenninger. {{nowrap|. . .}} Hun kom tids<noinclude><references/></noinclude> pk6pxgpjwcd534lyab0sk01bwb7iszn 104 107430 432052 431657 2026-07-04T20:23:33Z MGA73 457 /* Validated */ må være hun 432052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||398|}}</noinclude>nok ud paa det Dybe, paa de mange Favne Vand. Et dumpt, stærkt Knald! Et nyt, skarpere og haardere endnu! Fanny rejste sig, mærkede først, at hun var angest, da hun fornam en brændende Hede i Ganen og følte Stolen ryste under sine Hænder, som {{rettelse|han|hun}} havde støttet mod dens Ryg. Hendes Tanke ledtes hen paa Laboratoriet, men Tanken var ikke klar. Hun stod meget længe der med Haanden saa fast klemt om Stolens Træe, at det gjorde ondt i Fingrene. Det suste og dundrede saa underlig i Huset. Klaprende Trin led trindt omkring. Hun hørte dem som i Halvslummer, mindedes dunkelt Uroen Brinckmanns Dødsdag, kunde ikke røre sig og blev staaende med aaben Mund. Det var, som om hendes Læber skulde sprække af Tørhed. Hun havde ikke Kraft til at gaa hen og skjænke sig et Glas Vand. En lyd- og taareløs Hulken bemestrede sig hende. Larmen tiltog, høje og skarpe Stemmer naaede hendes Øren, men der var som et Tæppe mellem dem og hende. Fanny følte sig som en Skindød. Hun hørte, hvad der foregik, men kunde ikke flytte Haand eller Fod. Hun blev staaende i en forstenet<noinclude><references/></noinclude> 21f20s3dq8k3sl7mtkd1yf2uj6y6xtq 104 107431 432053 431687 2026-07-04T20:25:48Z MGA73 457 /* Validated */ ø ø 432053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||399|}}</noinclude>Stilling; hendes Mund forblev aaben; hun syntes, hun burde nærme Over- og Underkjævens Tænder til hinanden {{nowrap|. . .}} hun kunde ikke. Da Kjævernes Stivkrampe løsnedes, klaprede hendes Tænder mod hinanden, og Stolen dansede under Hændernes Tag. Brand! Brand! lød det ude paa Gaden i skingrende Diskant. Fannys Mund blev fri. Hun sagde: — Naa, der er Ildebrand et Sted i Nærheden, havde nær sagt: Ikke Andet! Hun skammede sig over, at det blev en Lindring for hende. Hun aabnede Vinduet. Et Skjær slog hende imøde med en hæslig Røglugt. — Gud! Det maa være lige i Nærheden. {{nowrap|. . .}} Men Skjæret og Røgen kommer jo fra en underlig Side {{nowrap|. . .}} — Fanny! Fanny! lød det op som fra en underjordisk Dybde. At det gamle Apothek kunde brænde, laa hundrede Mile fra hendes Tanke {{nowrap|. . .}} Nej, det var aldeles umuligt! Noget Saadant kunde aldrig falde Livets styrende Magter ind. — Fanny! Fanny! lød det atter. En rund Masse af Ild og Røg og en Sværm af brandgule Gnister som en tæt Regn piskede om Hjørnet. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> buadsd4h9wkf6yttsmf4n7s88tgfzhh 104 107432 432054 431688 2026-07-04T20:28:48Z MGA73 457 ø 432054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||400|}}</noinclude>Den tvang hende fra Vinduet{{rettelse|,|.}} Hun følte en Gnist svide hendes Kind. Fortumlet saâ hun sig om, mens hun hørte tæt ved sig Knitren, Kogen, Bragen og Raab. — Fanny! lød det atter dybt nede fra, denne Gang skærende, fortvivlet. Hun gik hen mod Udgangdøren til Korridoren. Hun vilde støtte sin Haandflade mod samme Væg, hvor Døren var. Væggen var hed, hendes Haand klæbede mod dens Oliemaling. Mon det brænder her i Huset? I det gamle Apothek? — Hun hørte sin egen Stemme, blev egentlig skræmmet ved dens Lyd, den lød som noget Fremmed. Hun lo højt og klangløst derad, troede ikke rigtig paa sine Sanser. — Fanny! Fanny! Er Du deroppe? Jo, det var Fru Kamps Stemme. Et forfærdeligt Brag som af en ned- og sammenstyrtende Masse? Nu rev hun Døren op. Laasens Haandtag var varmt. Hun saâ ned i en Katarakt af Røg og Ild og Gnister. I Højde med Trappeafsatsen var den Bindingsværksmur, som førte ind til Laboratoriets lave Sidefløj. Der var for mange Tider siden, Gud véd hvorfor, foretaget et raat Gjennembrud af<noinclude><references/></noinclude> dyc3hqye8du7c2kkfistqno95uecr09 432055 432054 2026-07-04T20:29:00Z MGA73 457 /* Validated */ 432055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||400|}}</noinclude>Den tvang hende fra Vinduet{{rettelse|,|.}} Hun følte en Gnist svide hendes Kind. Fortumlet saâ hun sig om, mens hun hørte tæt ved sig Knitren, Kogen, Bragen og Raab. — Fanny! lød det atter dybt nede fra, denne Gang skærende, fortvivlet. Hun gik hen mod Udgangdøren til Korridoren. Hun vilde støtte sin Haandflade mod samme Væg, hvor Døren var. Væggen var hed, hendes Haand klæbede mod dens Oliemaling. Mon det brænder her i Huset? I det gamle Apothek? — Hun hørte sin egen Stemme, blev egentlig skræmmet ved dens Lyd, den lød som noget Fremmed. Hun lo højt og klangløst derad, troede ikke rigtig paa sine Sanser. — Fanny! Fanny! Er Du deroppe? Jo, det var Fru Kamps Stemme. Et forfærdeligt Brag som af en ned- og sammenstyrtende Masse? Nu rev hun Døren op. Laasens Haandtag var varmt. Hun saâ ned i en Katarakt af Røg og Ild og Gnister. I Højde med Trappeafsatsen var den Bindingsværksmur, som førte ind til Laboratoriets lave Sidefløj. Der var for mange Tider siden, Gud véd hvorfor, foretaget et raat Gjennembrud af<noinclude><references/></noinclude> l7bxry9muu1tjlfmvz1ba2y6io3a9w3 104 107433 432056 431689 2026-07-04T20:30:47Z MGA73 457 /* Validated */ 432056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||401|}}</noinclude>den gamle Hovedbygnings Grundmur. Rigtignok var Bindingsværkets Træbestanddel solidt Egetømmer, men et Aarhundredes Ælde havde tørret det, saa det havde fænget som Fyrsvamp. Nu brændte Bjælkerne som Søjlerne paa Elverhøjen i «Et Folkesagn». Flammerne slikkede op ad dem lodret, snoede sig om dem i lave Spiralguirlander. Dybt nede i Laboratorierummet stræbte grønne, blaa og violette Flammer i Vejret mellem Røgens kobberfarvede Skyer, men Alt overvandtes og fortæredes af det Brandrøde. Fannys sidste fuldt bevidste Indtryk var, at det var smukkere end noget Fyrværkeri, hun havde set paa Tivoli — en af disse underlig, kolde, prosaiske Tanker, der parodisk trænger sig ind paa En i Livets farefuldeste Katastrofer som en evig Ironi {{nowrap|. . .}} Wagners og Sancho Pansas Parodier paa Faust og Don Quijote. Den næste Tanke — den var Fanny kun halv bevidst — var: — Nu maa jeg ned ad Trappen. Rækværket glødede. Da hun traadte paa det første Trin, gav det efter, men sank dog ikke. Hun saâ to Skikkelser ile op ad Trappen. Den ellers ikke saa høje Trappe forekom hende at føre ned i uendelige Dybder. Fanny vidste ikke, om det, hun nu saâ og hørte, var Drøm eller Virkelighed. De to<noinclude><references/> {{hoved|{{mindre|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||{{mindre|26}}}}</noinclude> 7htyo09f3fpbs63tvd8l7emubf5icvn 104 107434 432057 431690 2026-07-04T20:33:26Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||402|}}</noinclude>Skikkelser brødes paa den nederste Afsats. Hun hørte en Rest, som hun syntes, hun skulde kjende, raabe: De skal ikke høste Frugten af Deres Løgne og Deres Pralerier. Det er {{sp|mig}}, der skal tage fat. En anden Røst, endnu bedre kjendt, sagde: — De er gal. Jeg smider Dem ned i Ilden. — Det skal vi nappes om. Et Øjeblik — og Kaptejn Frick var forsvunden! En stor, svær Person med et mægtigt Skjæg steg op ad Trinene. Fanny følte et Par Arme omfatte sig saa stærkt, som om Intet i Verden kunde slappe deres Tag; noget Stridt og Laaddent berørte hendes Mund; hun hørte saa et raat Brøl: — Infame Lommel! Dumme Dreng! derpaa et buldrende, ramlende Brag. Saa saâ og hørte hun Intet mere, følte sig blot baaren gjennem Luften som Aladdin af Ringens Aand. Hun syntes, hun fôr vidt over alle Riger, saâ Bjergetoppe spidse sig op imod hende, rødmende med Morgensol paa Sne, Floder blinke som Sølvbaand dybt nede, Byer skinne broget op mod hende med Solild paa Kirketaarnenes gothiske Blomsterblade langs de uendelig høje Pyramidespir. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 93i0hk7jzjm8oy9wq4bym6gtf1slzov 104 107435 432059 431692 2026-07-05T06:53:08Z MGA73 457 /* Validated */ 432059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||404|}}</noinclude>som han allerede havde læst, men ikke kunde huske et Ord af, saa den var meget tjenlig til at fordrive en Timestid med endnu {{nowrap|. . .}} Men hvad var det for en Larm og et Rend ude i Apotheket? {{nowrap|. . .}} Med gnaven Energi fik han rejst sig op fra Sofaen. Han vilde ved en myndig imponerende Fremtræden paa Tærskelen mellem sit Værelse og Apotheket bringe det Hele i harmonisk Orden og bringe Tankespillets spredte Stykker til Samling i det Billede, de skulde sammensætte. Men, inden han fik samlet sig selv sammen til en alvorsfuld Bronceskikkelse, blev Døren reven op til Apotheket. En at de yngste Medhjælpere raabte: — Hr. Kancelliraad {{nowrap|. . .}} hele Laboratoriefløjen er i Brand {{nowrap|. . .}} hele Apotheket {{nowrap|. . .}} — Snak, unge Mand! Mit Apothek kan ikke brænde, sagde Kancelliraad Pramman. {{nowrap|. . .}} Men hvem har været i Laboratoriet? — Provisoren har været der ganske alene hele Dagen og {{nowrap|. . .}} — Snak {{nowrap|. . .}} han kan ikke. {{nowrap|. . .}} — Se {{nowrap|. . .}} Hr. Kancelliraad! {{nowrap|. . .}} Hør, Hr. Kancelliraad! Det unge Menneske pegede ud ad Vinduet. Et tydeligt Lysskjær gjorde Gaden dagklar, og ude lød Raabene: Brand! Brand! Mennesker stimlede sammen; Gaden var<noinclude><references/></noinclude> f0eziu7b1a2efz8typsb4qy9hcr6ehg 104 107436 432060 431693 2026-07-05T06:56:34Z MGA73 457 /* Validated */ ø ø ø ø 432060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||405|}}</noinclude>propfuld af alt Slags Mandskab, undtagen netop Brandmandskab. Fanny! raabte Apothekeren og ilede med ungdommelig Lethed gjennem Apotheket over mod Beboelsesværelserne i Stuen, slog Døren op og raabte: — Hvor er Fanny? Der var mørkt. Ingen svarede. Det Første, der var faldet den gamle Herre ind, da han kom til Besindelse, var, at en Ild fra Laboratoriefløjen først vilde naa den Ende af Hovedbygningen, hvor hans Datterdatters Værelse var. Han styrtede op paa første Sal, bestandig raabende paa Fanny, snart vildt fortvivlet, snart lokkende som for et lille Barn. Paa Afsatsen traf han Bolberg, bleg, men rolig og høflig smilende gentlemanlike, som han selv troede det. — Kjæreste Hr. Kancelliraad, ikke denne Vej {{nowrap|. . .}} Bindingsværksmuren der kan let blive brændt igjennem {{nowrap|. . .}} — Ja, men netop derfor. {{nowrap|. . .}} Min Datterdatters Værelse er {{nowrap|. . .}} jo {{nowrap|. . .}} — Fru Brinckmann er i Sikkerhed. — Hvor? Hvordan? — Fru Kamp spurgte om hende for et Øjeblik siden. Da havde jeg sørget for, at Fru Brinckmann blev fulgt over til Doktor Krængs. {{nowrap|. . .}} Fru Kamp er løbet efter hende {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 9ryrdi6q4vddzdb7sfcqw9379nykkec 104 107437 432061 431694 2026-07-05T07:01:46Z MGA73 457 /* Validated */ 432061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||406|}}</noinclude>— Naa, saa vil jeg derover {{nowrap|. . .}} thi, før jeg har set Fanny {{nowrap|. . .}} — Hun {{sp|er}} i Sikkerhed. Kancelliraaden burde blive paa Pletten og lede det Hele. {{nowrap|. . .}} Naa, Ilden vil snart standse, naar bare de forbandede Sprøjter {{nowrap|. . .}} Naa, der er de. — Sprøjternes rumlende Galop lød ude fra Gaden under Gadedrengenes Raab: Brand! Brand! Brand! Vand! Vand! Vand! Endelig klemtede Brandsignalerne fra Byens Kirkeklokke med hæs sprukken Klang og Stadens municipalt-bestaltede Tromme rørtes af sin Virtuos, Arrestforvareren, for mange Aar siden Tambour i Hæren. Da Bolberg havde faaet sin Principal bort, vilde han selv ile op ad Trappen og med Bram og Brask redde Husets Perle. Maaske det kunde gjøre et saadant Indtryk paa hende, at hun besluttede sig til at blive hans reddende Engel. Han var sig bevidst, at han havde gjort saare meget for at vinde samme Perle. Men just i samme Øjeblik led hurtige Trin bag ved ham. En Haand greb ham i Skulderen; han havde lige Tid til at gjenkjende sin Fjende, Kaptejn Frick, og høre hans Raab: — Infame Æsel! Da brødes den første Brèche i Bindingsværksmuren; den kogende og raslende Ild i Sidefløjen blev synlig. Fortumlet styrtede Bolberg<noinclude><references/></noinclude> ewbshq5xej5ql0tiytzlaba7c6nuf73 104 107438 432062 431695 2026-07-05T07:04:24Z MGA73 457 /* Validated */ 432062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||407|}}</noinclude>tilbage og flyede og saâ netop et andet Menneske løbe til. Vismann indhentede Kaptejnen. Der blev en Brydekamp mellem de To. Kaptejnens Arme vare stærke; han havde været en smidig Bryder, men han var tilaars. Vismann var baade herkulisk bygget og var godt og vel tyve Aar yngre. Kaptejnen værgede sig som i en Kamp for Livet. Vismann følte, det hastede. — Slipper De mig ikke, bider jeg Dem i Struben, raabte han. De skal ikke røre hende med Deres gramsende Fingre. Saa fulgte de Repliker, som Fanny hørte. Vismanns Øjne blev som en Tigers og brændte lige mod Kaptejnens, og i Raseri væltede han sit Legemes Masse imod ham. Kaptejn Fricks Hæl fik fat i et Trappetrin, og han selv tumlede bag over. Et nyt stort Stykke af Bindingsværksskillemuren faldt. Omspændt af luende Flammer bar Husets forrige Tjener Husets Perle i Triumf ned fra første Sal gjennem Apotheket, over Gaden gjennem Mylret over paa den skraas for Apotheket liggende Gjæstgivergaard. Da Fanny slog sine Øjne op, mødtes de med Kristen Povlsens Kones alvorlige og trofaste Øjne. Da hun saâ dem, slog hun Armene om Bondekonens Hals. Nu turde Fanny trygt give efter for sin forfærdelige Træthed og lægge sig til Hvile, thi Konen sagde strax: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 3gi0281cbxyhpc8nfn6bwuwbbuz2mku 104 107439 432063 431696 2026-07-05T07:06:59Z MGA73 457 /* Validated */ ø ø 432063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||408|}}</noinclude>— Der er ingen Ting i Vejen med den gamle Kancelliraad. Han kommanderer selv Sprøjtefolkene, som var han Overkaptejn over hele Borgerskabet i Byen. Efter Bolbergs Besked om, at Fanny ved ham var bragt til Distriktslægen, ilede Fru Kamp derhen. Der var ingen Fanny. Fruen ilede tilbage alene, thi Doktoren var i Praxis paa Landet. Damerne vilde holde hende tilbage. Men Fru Kamp fjernede dem med et Skrig. Det var hende umuligt at komme ind ad Gadedøren, thi foran Husets Forside var Vrimmelen uigjennemtrængelig. Vandet løb strømmevis ned ad den noget skraa Gade. Nogle Drenge trampede af Hjertens Lyst i det, raabte paa Brand og Vand. Drengene sprøjtede Snavs i Vejret i store Klumper og gav den i stærkt Løb ilende, i Mørket ukjendelige føre Dame Tilraab med paa Vejen som: — Tag Dem i Agt for, at De inte svier Vællingen eller brænder Rævensbensstegen, Madam! {{nowrap|. . .}} eller — Det gaar ud over Flæskesværet i Aften. Fra en Sidedør kom Fruen ind i Beboelsesværelserne i Stueetagen. Der var bælgmørkt. I sin Vildelse tørnede hun haardt mod de saa vel bekjendte Møbler, naaede Døren til Apotheket, hvor Redningsarbejdet var begyndt. Gasblussene vare slukkede, Rørene brudte ned;<noinclude><references/></noinclude> 2cq23tck5npnr77yt0ua2nv80tg4v4s 104 107440 432064 431697 2026-07-05T07:09:14Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||409|}}</noinclude>de hvide Krukker, der endnu vare efterladte paa Hylderne, grinede uhyggelig ned mod hende; den kæmpestore gamle Kobbermaskine gloede mat ud fra sin Krog. Endelig kom hun ud i Gangen i Stueetagen, hvor Trappen var op til første Sal. Blændet af den sprudende og flammende Ild fôr hun tilbage. Adgangen til Fanny var spærret. Skulde Fanny være {{nowrap|. . .}}? Hvinende sank hun tilbage og raabte: — Hjælp mig, red mig, Hjælp! {{nowrap|. . .}} nej, hjælp først Fanny! {{nowrap|. . .}} Aa nej, jeg dør! Hun faldt i en Favn, daanede ikke, blev snarere lidt mere levende. Det var længe siden, Nogen havde favnet hende. Hun lod sig bære. Pludselig kom hun ind i et Rum, stærkt oplyst af Ilden ude fra Gaarden. Det var Anretningsværelset ved siden af Spisestuen. Redningsmanden var Kaptejn Frick. Deres Øjne mødtes. Favnen blev lidt slap. Fru Kamp hulkede: Og at det skulde blive Dem, kjære Kaptejn, der reddede mit Liv, det Liv, hvori de Militære har spillet en saa stor Rolle! Der gik en Trækning over Kaptejnens Ansigt. Havde han fulgt sin første Indskydelse, havde han enten frembragt en vrængende Lyd eller sluppet en Ed løs. Indtil det Sidste {{nowrap|. . .}} lige indtil han greb<noinclude><references/></noinclude> cbaznwjdnjcrejzaj34mb57hcorcl5y 104 107441 432065 431698 2026-07-05T07:11:31Z MGA73 457 /* Validated */ 432065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||410|}}</noinclude>denne Kvinde om Livet, havde han næret det vanvittige Haab endnu at vriste Fanny fra sin Fjende. Fortumlet havde han rendt rundt i de nærmeste Værelser og Rum. Da han berørte Fru Kamp, havde han endnu en svag Tro paa et eller andet Mirakel som: at Fanny skulde have revet sig løs fra den Bondeklodrian og søgt sin ældre Kurtisør. Flammeskjæret faldt skarpt og grelt ind i Værelset — en parodisk, skærende ironisk Illustration af hans aldrende Don-Juanspretensioner. Kaptejn Frick vilde give Slip og ledsage Fruen ud. Men hun hang saa tungt ved ham, at han ikke, uden at være brutal, kunde befri sig for hende. En Dør brødes op, der hørtes Skridt og Raab af Mennesker; men Fruen havde glemt hele Verden, Fanny med og rørte sig ikke. Mænd, der vilde redde, viste sig med Lygter. Først da slap Fruen Kaptejnen med et lidet, fint Skrig, tog begge Hænder op til Øjnene, Kaptejnen gjorde et langt Skridt fremad, men Fruen havde snart naaet ham, stak sin Arm ind under hans og sagde med bævende Røst: — Et sligt højtideligt Øjeblik maatte til. — Vor Pagt maatte have Ilddaaben. Kjære {{nowrap|. . .}} tror De ikke, at jeg for lenge siden har læst i Deres Sjæl, at De var Romantiker lige som jeg? Nu følger De mig {{nowrap|. . .}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> f2uo99yp5wjg0uypypi2m6wkjgiuomv 104 107442 432067 431782 2026-07-05T07:21:28Z MGA73 457 /* Validated */ 432067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||412|}}</noinclude>{{bindestreg2|sabel|Messingsabel}} og et hvidt Brystskilt, hvorpaa der var malet; «Sprøjtecommanduer» med blodrød Antikva. Ellers bar han brun lang Frakke, graa Buxer, laadden Hue og Buxerne stukne ned i de Fedtlæders Støvleskafter. Hans Korps’s Uniformering var, om muligt, endnu mere primitiv. Snart viste det sig ogsaa, hvor affældige de andre under hans Kommando liggende Gjenstande vare. Den ene Sprøjteslange var utæt. Da vedkommende Sprøjte skulde til at fungere i den gjennembrudte Have, hvortil den brændende Laboratoriebygning vendte ud, rislede Vandet ud gjennem alle Slangens Sprækker. Havejorden drak med sej Tørst, hvad der var bestemt for Ilden; den lave Grøft paa den anden Side Strædet tog, hvad der faldt af. Drengene havde længe raabt: — Hr. Brandmajaar! Slangen spytter paa Gulvet. Den er v’artig! Sikke’t Svin, Hr. Majaar! Hr. Illinger havde fjernet de i Geleddet indbrydende Drenge blidt med sin Sabel. Den anden Sprøjte gav vel Vand, men i modsat Retning af, hvad man forudsatte. Brandkorpsets Chef blev vred og raabte, at Straalemesteren var et Fæ. Vedkommende Funktionær, første Straalemester, Skomager Nohr, havde i sin Tid været Sekondlieutenant ved det i 1864 ophævede «Politikor» og i den Egenskab baaret<noinclude><references/></noinclude> tff361559mnzp6sfb7xgi7i1khppmmw 104 107443 432068 431783 2026-07-05T07:23:19Z MGA73 457 /* Validated */ 432068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||413|}}</noinclude>Messingepauletter og blaa Uniformsfrakke. Han var af militær Iver gaaet ind i Brandkorpset, skjønt med et Suk over den tabte Uniform og med Følelsen af at være degraderet. Thi hans forrige Chef, en Glarmester i Byen, havde i sin Tid faaet Rang med Hærens Premierlieutenanter og Ret til at bære «Armeens Felttegn». Skomager Nohr vidste ikke, hvad det vilde sige, men en desto mere mystisk-højtidelig Respekt fattede han for den gamle Glarmester Knudsen og hans Felttegn, og nu ærgrede han sig over at skulle adlyde Snedker Illinger. Han svarede meget insubordineret paa hans Tiltale: — Er første Straalemester et Fæ, saa er Sprøjtekommanderen en Gris. Der opstod et langt Skjændsmaal mellem de to højtstaaende Befalingsmænd. Under dette tog en Smed, en Menig i Brandvæsenet, foreløbig Kommandoen. Han raabte til sine Kammerater: — For D’ævlen, sæt Spilleværket i Gang! Fordi Illinger er gal, og Nohr er fuld, skal Apotheket dog ikke svides helt af. Nu skal der s’gu være Akkuratesse i Tingene akkurat ligesom paa den franske Revolutions Tider. Ja, saa blev den ene Sprøjte gjort nogenlunde manerlig, men Ilden fra Laboratoriets Bindingsværksfløj omslikkede allerede livlig Hovedfløjens Gavl. Nu kunde de ligesaa godt lade være at sprøjte, mente Adskillige. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> e82p36jh90ryd38psen0z7zkl8abm4q 104 107444 432069 431784 2026-07-05T07:25:16Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||414|}}</noinclude>Alt gloede Ilden ud af et Par Vinduer i Hovedfaçaden. Laboratoriefløjen maatte opgives. Det var ét vældigt Baal, og højt op i Luften sendte den Gnister i dristige Buer. Brandkorpsets Befalingsmænd skjældte hverandre ud stærkere og stærkere. Illinger forlangte af en af de tilstedeværende Politibetjente, at han skulde hente Byfogden, for at denne kunde hjælpe ham til hans Myndigheds Opretholdelse. Politibetjenten sagde: — Man skulde, min S’æl tro, at De inte var fra denne By, Illinger! For hver Dreng og hver Tøs véd da, at Etatsraaden tog til Kjøbenhavn i Forgaars i Anledning af, at Etatsraadindens Broderdatter skal have Bryllup med en Kammerjunker under Civillisten. Det brændte og brændte. Mange Lag Kalkpuds løsnede sig fra de gamle Mure; de store røde Sten i Munkeskifte blottedes, gamle Sandstensornamenter kikkede frem; et Par Jernankere glødede. Man raabte og skreg i Munden paa hverandre. Byfogdens første Fuldmægtig søgte at komme til Orde, besteg en Sprøjtevogn, slog ud med Haanden; men Ingen respekterede den unge juridiske Kandidat, som kun havde fungeret et halvt Aar, havde en svag Stemme og en spinkel Figur. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> epasixxxfm6sbqe24xbldzpgf91kz9d 104 107445 432070 431785 2026-07-05T07:28:12Z MGA73 457 /* Validated */ ø {{nowrap|. . .}} 432070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||415|}}</noinclude>— Man kan s’gu se, at De ernærer Dem af Ligkister, Illinger! raabte en Brandmand ud af de Meniges Rækker, for saadan paa den Manér, som dette herre gaar til, brænder baade Mennesker og Rotter inde. Chefen blev rasende, thi han kjendte paa Stemmen en Konkurrent, den unge nys etablerede Snedker Karstensen. Chefen tabte rent sin militære Værdighed og raabte: — Hvis der er værre Bønhas og Hanlus til i Verden! {{nowrap|. . .}} Mit gamle Skilt med Ligkisten paa sidder og troner med Ære, og saadan har det «sat» i fyrretyve Aar, og det, at det er en Ligkiste, vil sige, at jeg paatager mig alt Slags Snedkerarbejde {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} det baade i Møbel- og Bygningsfaget; men, fordi der kommer saadan en Gedehams og en Socialist inde fra Kjøbenhavn, saa {{nowrap|. . .}} — Hør, Illinger! raabte Smeden, skulde De ikke passe Sprøjten? {{nowrap|. . .}} Se, hvor Ilden slikker videre {{nowrap|. . .}} Hør, skal vi være enige om, at Skomager Nohr før skulde være Sprøjtekommandør end Illinger; for desse hersens er skidt, naar vi skal snakke paa den homaneste Manér om Tingene. Folket var enigt om, at man med lige saa stor Nytte kunde spytte op ad det brændende Hus som sprøjte paa det. Hvad hjalp det, at Snedker Illinger rasede og hug vilde Kredse over<noinclude><references/></noinclude> 2iis76qvqtj7ka44rnlgrv2fat6fm94 104 107446 432071 431787 2026-07-05T07:30:59Z MGA73 457 /* Validated */ -_ 432071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||416|}}</noinclude>sit Hoved og sin laadne Hue med sin dragne Sabel? En ny Rummel af Kjørsel standsede det begyndende Frafald i Brandkorpsets Rækker. Smeden raabte til sin Chef: — Hold nu Mund, Illinger! der kommer friske Sprøjter! De kan lige saa godt skrive «ærbødigst kvitteret» under Deresses Regning, for Tommerup Sogn har en splinterny Sprøjte, og der er Kristen Povlsen fra Tersløv! Han kommanderer alle Bønderne bare ved at se paa dem. Pst, Pst! Stille! {{nowrap|. . .}} Stille! lød forrige Sekondlieutenant ved Politikoret, Skomager Nohrs skingrende Tenor — Plads, Plads {{nowrap|. . .}} for hede Helvede! Der blev Plads. Skaren lavede en nogenlunde bred Gang. — Hurra! Hurra! Kancelliraaden leve! lød det. Kancelliraad Pramman viste sig, flankeret af Vismann og «den store Bunde», Kristen Povlsen. Med fin høj sort Hat, med de hvide Bakkenbarter brusende ud over Overfrakkens Pelskrave skred den gamle Apotheker frem, tyssende og vinkende, overlegent smilende til alle Sider. Vismann og Kristen Povlsen havde overbevist ham om, at Fanny var i Sikkerhed. Den gamle, kjønne Mand knejsede rank og stor ud i Vrimlen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 47xv0fetr8j78qq7ggomzvllyn1ebq6 104 107447 432072 431789 2026-07-05T07:34:56Z MGA73 457 /* Validated */ 432072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||417|}}</noinclude>Der løb igjennem den forskjellige Stemningsstrømme: pøbelagtig Misundelse blandet med Beundring; Forargelse over Apothekerens Frivolitet lige over for Kirke og Religion; Erkjendelse af, at Vedkommendes Stilling og Formue havde hævet ham baade over Kirke og Religion; {{nowrap|. . .}} en Følelse af, at det Hus, hvis Chef han var, stod i et andet Plan end Byens andre fine Huse {{nowrap|. . .}} Pietet og Fejhed {{nowrap|. . .}} et Sammensurium af Erindringer flettede i dette Øjeblik en Glorie om den gamle Apothekers høje Silkehat og lagde gylden Glans i hans sølvhvide Bakkenbarter. — Han har dog vaaren den fø’ste Mand i denne By i mange Herrens Aar, sagde Smeden til første Straalemester. Den gamle Sekondlieutenant i Politikoret, Skomager Nohr, sagde: — Ja, saadan har hanses Fa’er vaaren, og saadan siger de, at hans Bedstefa’er og hele hans Stamtavle har vaaren, og de har immervæk dog vaaren Byens Hæder og Ære {{nowrap|. . .}} Men derfor skal vi dog ikke stikke til Side for de Sprøjter og de Bundebæster fra Tømmerup og Høbjerg. De for den gamle Apotheker velvillige Strømninger sejrede og naaede ogsaa Sprøjtekommandøren. Han gjorde i en for ham usædvanlig stor Fart den Slutning, at, siden Etatsraaden ɔ: Byfogden ikke var til Stede, var det mere passende at lade sig lede af Kancelliraaden, der dog havde<noinclude><references/> {{hoved|{{mindre|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||{{mindre|27}}}}</noinclude> thu6hwzwwyyhi7899i4xfxsvtihsh4t 104 107448 432073 431791 2026-07-05T07:36:44Z MGA73 457 /* Validated */ 432073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||418|}}</noinclude>ført det største Hus i Byen, og til hvis Søn og Svigerdatter Sprøjtekommandøren i sin Tid havde besørget Ligkister, end af Byfogdens unge Fuldmægtig og de to Politibetjente. De to Sidste var jo desuden fulde som sædvanlig. Stilfærdig som efter en Naturlov blev den høje, fint udseende gamle Mand Kommandant paa Pladsen. Stille og resolut gav han Ordrer til, hvorhen Straalerne skulde rettes, hvor Stigerne skulde anbringes, hvad man skulde forsøge at redde. Hans blanke Cylinderhat samlede Skaren som Henrik IVdes hvide Fjerbusk i Slaget ved Ivry. Kancelliraad Prammans Sløvhed og lette narkotiske Tilstand havde givet Plads for en stolt rolig Besluttethed. Han vilde dø eller, hvad der var det Samme, ruineres i en cæsarisk Stilling. Alt det gamle Træværk i Vægskabene, i Trappeburene, i nyere tilsatte Skillerum, i alle de løjerlige Krinkelkroge og ubegribelige Smaarum i den gamle Bygning vilde have vanskeliggjort Slukningsarbejdet selv for Brandredskaber af mindre primitiv Konstruktion end den ene halv- og den anden hel unyttige Kjøbstadsprøjte og de ganske vist bedre, men altfor smaa Landsbysprøjter. Snart var den gamle Apotheker foran Gadefaçaden, snart i Haven, snart i Gaarden. Der stod<noinclude><references/></noinclude> lajhft131msmesvubg3bt9zd22ykm5f 104 107449 432074 431798 2026-07-05T07:38:41Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||419|}}</noinclude>den ene Landsbysprøjte opstillet. Da Apothekeren første Gang saâ den, opdagede han, at Vismann havde taget Kommandoen der. Den Gamle havde nær omfavnet ham, men tog sig i det. Det vilde have gjort et Skaar i de Omgivendes Respekt. Han nøjedes da med at klappe ham paa Kinden, som han havde gjort ved ham, da han var Lærling, og sagde: — Det var Ret, Fredrik! Du er en brav Dreng. Du har ikke glemt din gamle Læremester. Udtrykkene vare ret snildt beregnede med Hensyn til Popularitet hos de mange Haandværkere blandt de Tilstedeværende. En Kobbersmed foreslog et dundrende Hurra for «Byens fø’ste Gjentlemand, Kancelliraad Prandtmann!» Apothekeren hilste til Tak, ikke uden en Bestræbelse for at efterligne Frederik VIIdes Holdning over for slige Hædersbevisninger. — Hvad er det derhenne, Vismann? spurgte Kancelliraaden. Hvad er det for et Mudder paa den Trappe? Den lille Trappe, den, som gaar ned til Vinkjælderrummet? Kristen Povlsen, som bestandig havde fulgt efter den Gamle uden nogensinde at komme ham paa nært Hold, gik hen mod Trappen. Larmende stormede Bolberg i Spidsen for en fire fem unge Handelsbetjente, alle med Favnen fuld af Flasker op ad Kjældertrappen.<noinclude><references/> {{hoved|||27*}}</noinclude> e5kbfyt1cmplyy8kxsz64s15o8d6l2z 104 107450 432075 431804 2026-07-05T07:40:46Z MGA73 457 /* Validated */ 432075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||420|}}</noinclude>Den snævre Kjælderhals sammentrængte Skjæret fra Branden og gjorde Ansigterne rødgloende. De viste, at Ejerne havde taget {{sp|deres}} Provision af den selvpaatagne Redningsforretning i Apothekets gamle berømte Vinkjælder. — Vi kan vist suge et Par Draaber endnu, lød en lallende Stemme. Hvad? Bolberg! Fabriken betaler. — Jo, med sexten hundrede Percent, raabte Bolberg med Forsøg paa at efterligne den af Karikaturblade lavede Jargon, som udgives for jødisk. Vismann og Kristen Povlsen vare rykkede lige hen mod Trappens øverste Trin og stod paa hver Side af det. De fire fem Fyre kunde ikke skjelne, hvem det var. En af dem rakte med Møje en Flaske op mod dem og raabte: — Den kan I dele, I to Vildmænd paa hver Side af det danske Vaaben. De To bleve staaende lige saa ubevægelige som de to Figurer, man sammenlignede dem med. De drukne Mennesker saâ paa hverandre, som om en Følelse af Uhygge betog dem. — Du, Bolberg {{nowrap|. . .}} hvad er dette herre? mumledes der. Bolberg stemmede op i et vildt Brøl: <div style="margin-left:3em"> <poem>{{Afstand|3em}}''En avant, marchons'' {{Afstand|3em}}''Contre leurs canons'' ''A travers le fer, le feu des bataillons,''</poem></div> mens han tog det sidste Trappetrin i et Spring.<noinclude><references/></noinclude> 4o2fl1v5eg47xvioqo7fs0nr86z9aqb 104 107451 432076 431806 2026-07-05T07:42:26Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||421|}}</noinclude>Næppe havde han faaet Foden sat i Niveau med Gaardens Stenbro, for han mærkede en Haand paa hver Skulder. Vismanns tog saa stærkt, at den kneb ham i Kjødet; Bondens laa rolig bredt omfattende Skulderbenet. Vismann raabte ud over Gaarden: — Her har vi Brandstifteren! Opløb, Knurren, der steg til Skrig! Bolberg søgte at rive sig løs og stammede: — Er I gale! — Nej, vi er for kloge, sagde Gaardmanden. Den Apothekersvend gjør bedst i at følge med til de to Politier der ude paa Gaden, saa skal den retslige Undersøgelse afgjøre Resten. Det Sidste, Bolberg saâ, var den gamle Apothekers Ansigt. Det var stift og alvorligt som en Maske. Katastrofen var kommen lige saa uventet for den Gamle som for Bolberg. Mens denne halv bevidstløs blev ført bort, skjulte Apotheker Pramman en Stund sine Øjne med Haanden. Han ligesom saâ sig tilbage, tilbage ad en lang mørk Vej, han havde vandret i Aarevis. Nu brød der Lys ind fra alle Sider, Strejflys, der opklarede, hvad der var hændet ham paa Vejen. Han var ved at synke sammen et Øjeblik, men rettede sig rankt som før. Gaarden var et Hav af Flammer. Havets<noinclude><references/></noinclude> a8t2lg5wyiwkpo5vnlei7l3lvl75imq 104 107452 432077 431808 2026-07-05T07:44:22Z MGA73 457 /* Validated */ 432077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||422|}}</noinclude>vildtsprøjtende Skumfnug var hvislende, vidt spredte Gnister. Huset flammede op til Taget. Kancelliraaden slog med Haanden ud mod Folkene og sagde: — Tak for i Aften, Børn! I har gjort, hvad I kunne, men det gamle Apothek staar ikke til at redde. — Skaren spredte sig, skjønt Sprøjterne fungerede, Alle vidste, det var unyttigt. Vismann og Kristen Povlsen var ilede tilbage til Kancelliraaden, efterat den, de anklagede, var bleven arresteret. — Tak, Vismann! og Tak, Kristen Povlsen! sagde han. Ja, Fredrik Vismann, Du maa tage Kommandonen over den sløjfede Fæstning, min Dreng! Jeg kan vistnok ikke mere. Kristen Povlsen sagde: — Ja, Vismann har jeg ogsaa god Fidus til. Og {{nowrap|. . .}} hvad det mere Pekuniære angaar, saa har Kristen Povlsens Kavtion dog Noget at sige i forskjellige Pengeinstituter. Det bed i den Gamle, da han bukkende takkede Bonden. Han vendte sig til Vismann: — Følg mig saa over paa Gjæstgivergaarden, Fredrik, der, hvor Du bragte Fanny hen! Gjør mig saa den Tjeneste i Morgen tidlig at bestille os pr. Telegram 3 Værelser paa Hôtel d’Angleterre i Kjøbenhavn! Bonden saa paa Vismann, som han vilde<noinclude><references/></noinclude> rp62i2i4eyl86qcc3q53rxgvixm0ayz 104 107453 432078 431809 2026-07-05T07:46:16Z MGA73 457 /* Validated */ 432078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||423|}}</noinclude>sige: Er den Gamle taab’lig? Har han Raad til det? Vismann beroligede ham med et Nik. Næste Morgen, da det blev lyst, var det gamle Apothek en rygende Grusdynge. Men Kancelliraadens Kjøretøj var reddet. Ved Middagstid holdt det uden for Gjæstgivergaarden for at kjøre ham og Fanny til Jernbanestationen. Det var sidste Gang, det fungerede for sin gamle Herre. Fru Kamp havde været hos Fanny om Morgenen og skjælvende ytret, at der forestod en hejst sandsynlig Forandring i hendes Skæbne. Foreløbig blev hun hos Distriktslægen, thi efter de Sindsbevægelser i alle mulige Genres, hun havde gjennemgaaet denne Nat, trængte hun i længere Tid til den dybeste Ro. Kancelliraad Pramman havde hele Morgenstunden konfereret med Vismann og udstedt forskjellige Fuldmagter. Vismann var næsten uhyggelig tilmode over hans Ro og hans Klarhed over Situationen, som viste sig var vanskelig, men ingenlunde haabløs. Saalænge Landaueren kjørte paa Byens Stenbro, sad dens gamle Herre rank og stout, hilsende Farvel til alle Sider. Da den kom ud paa Jordvejen, sank han lidt efter lidt sammen. Hovedet faldt ned paa Brystet, og Hænderne hang slappe og kraftesløse. Vismann og Kristen Povlsens Kone, der vare med, maatte næsten bære ham ind i Kupéen, Der sov han<noinclude><references/></noinclude> 0eri7qkk1xwjl1msce5xt8731orouah 104 107454 432080 431967 2026-07-05T08:12:11Z MGA73 457 /* Validated */ 432080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||425|}}</noinclude>Mig kjendte han ikke heller. Han talte uophørlig om Forandringer, der maatte gjøres ved Apotheket for at faa det paa Højde med Tiden, men det var saa vanskeligt, fordi Nutidens Farmacevter savnede videnskabelig Dannelse; derfor skal min Søn studere, enten han vil eller ej. Derefter et kort Blund. Hen ad Aften vaagnede han, saâ sig om, kjendte mig og forstod nogenlunde Situationen. Han sagde: «Fanny {{nowrap|. . .}} jeg vil begraves her i Kjøbenhavn ganske stille {{nowrap|. . .}} forstaar Du {{nowrap|. . .}} ingen Trompeter og Embedsuniformer {{nowrap|. . .}} og Bededagsansigter blandt Filistrene i V. Du Fanny {{nowrap|. . .}} han {{nowrap|. . .}} han {{nowrap|. . .}} Laboranten {{nowrap|. . .}} han, som lavede den første Explosion {{nowrap|. . .}} til ham kan Du overlade al Ting {{nowrap|. . .}} han er inde i al Ting.» Samme Nat sov min gamle Bedstefader umærkelig hen i Døden. Jeg takker Dem for den Opgjørelse, De har sendt mig. Nu, da jeg kan disponere over min Formue, ønsker jeg, at De anvender af den, hvad De behøver til at sætte Deres projekterede Chokoladefabrik i Gang. Disponer ogsaa over Fabrikens Materiale, jeg gaar ind paa Alt. Det glæder mig, at De tror, at det gamle Apotheks Salg ikke alene vil dække Boets Gjæld, men endda bringe Overskud Af den første Halvdel af min særlige Formue skal De svare 4 pCt. Rente, dog ikke til mig personlig, men saaledes, at Renterne uddeles<noinclude><references/></noinclude> 4vba5z2m4q0wguhil4ooknw9up3ek5p 104 107455 431973 431968 2026-07-04T12:40:08Z PWidergren 7506 431973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||426|}}</noinclude>til de Folk, som nu ved Fabrikens Indskrænkning blive brødlese, indtil de faa Arbejde igjen. Den anden Halvdel beder jeg Dem anbringe, som det er Dem og Boet tjenligt, og udbetale mig aarlig 1600 Kroner indtil videre. Jeg véd, jeg har ingen moralsk Ret til dette Beløb, da ikke en eneste Skilling deraf er samlet ved mit Arbejde. Jeg kan dog maaske undskylde mig med, at den, der elskede mig højest, aldrig har lært mig at arbejde, og at jeg derfor uden disse Rentepenge vilde staa brødløs. Det er en Rest af min kjælne Opdragelse i det gamle Apothek, som jeg maa bære med mig, indtil jeg faar opdraget mig til at tjene mit Brød. Til den Tid betragter jeg mig som mindreaarig. De sørger nok for at faa alle disse Sager retslig ordnede. Hen paa Sommeren kommer jeg hjem. Ogsaa min lille Udenlandsrejse er maaske en Rest af det forkjælede Barns Fornødenheder. Jeg vilde saa gjerne se noget, der var lidt større, end hvad jeg har set hjemme, aande en lettere, en højere Luft. Naar jeg saa kommer tilbage og har en ledig Time, vil jeg lade Erindringen tegne den store staalbaa Sø, Savoieralperne i Solnedgangens Karmoisin, Dent du Midi i bleg Guld- og Rosenglans og de lysegrønne, svulmende Vinhøje for mine Fødder. Tak endnu en Gang fra Deres hengivne {{Højre|Fanny Brinckmann.|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4m3uqqzuc7eaw94keqopsq4i6e7r5fa 432081 431973 2026-07-05T08:14:43Z MGA73 457 /* Validated */ 432081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||426|}}</noinclude>til de Folk, som nu ved Fabrikens Indskrænkning blive brødløse, indtil de faa Arbejde igjen. Den anden Halvdel beder jeg Dem anbringe, som det er Dem og Boet tjenligt, og udbetale mig aarlig 1600 Kroner indtil videre. Jeg véd, jeg har ingen moralsk Ret til dette Beløb, da ikke en eneste Skilling deraf er samlet ved mit Arbejde. Jeg kan dog maaske undskylde mig med, at den, der elskede mig højest, aldrig har lært mig at arbejde, og at jeg derfor uden disse Rentepenge vilde staa brødløs. Det er en Rest af min kjælne Opdragelse i det gamle Apothek, som jeg maa bære med mig, indtil jeg faar opdraget mig til at tjene mit Brød. Til den Tid betragter jeg mig som mindreaarig. De sørger nok for at faa alle disse Sager retslig ordnede. Hen paa Sommeren kommer jeg hjem. Ogsaa min lille Udenlandsrejse er maaske en Rest af det forkjælede Barns Fornødenheder. Jeg vilde saa gjerne se noget, der var lidt større, end hvad jeg har set hjemme, aande en lettere, en højere Luft. Naar jeg saa kommer tilbage og har en ledig Time, vil jeg lade Erindringen tegne den store staalbaa Sø, Savoieralperne i Solnedgangens Karmoisin, Dent du Midi i bleg Guld- og Rosenglans og de lysegrønne, svulmende Vinhøje for mine Fødder. Tak endnu en Gang fra Deres hengivne {{Højre|Fanny Brinckmann.|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 124sey9yead9uqiqtudxmv6kenpew9d 104 107456 431974 430854 2026-07-04T12:45:08Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||427|}}</noinclude>Hun havde skrevet dette Brev paa den af Slyngplanter omslyngede Altan uden for det beskedne Værelse, hun beboede i et lille Hus paa Bjergskraaningen ved Veytaux. Det var sen Eftermiddag. Den gamle Borg Chillons Tage glinsede som Sølv; de sorte Mure fik en gulbrun Glans. Taarne og Tinder sønderhakkede Luften med Zigzaglinier. Vindfløjen skinnede som en Voxlysflamme, der tændes ved Dagslys. Hun havde levet ene ved den store Genfersø, havde koldt set et evropæisk Liv drage forbi sig som en Billedrække, ikke taget Del deri, men læst og tænkt. Kun havde hun foretaget nogle Udflugter og gjort Bekjendtskab med den Maade, hvorpaa man i Landet opdrog og underviste Almuesfolks Døtre. Det var en Fortsættelse af det stille Liv i de sidste Aar i Hjemmet, men Sommervarmen havde naaet hendes Tanker. Forsætterne for Fremtiden havde alt sat Ax. Der lød Trin paa det nederste af den Trætrappe, som fra Vignen førte op til Altanen. — ''Qui va-là?'' hørte hun sin Værtindes Stemme spørge. — Was behas? lød en mandlig Bas. — ''Plaît-il Monsieur?'' spurgte den gamle Mademoiselle Masson, som nu var naaet saa vidt op ad Trappen, at hendes spidse Næse, krumryggede høje, knoglede Figur, belyst af den sene<noinclude><references/></noinclude> h1wqayfzkj55i9owuc7ukz6cpt228cf 432082 431974 2026-07-05T08:17:11Z MGA73 457 /* Validated */ 432082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||427|}}</noinclude>Hun havde skrevet dette Brev paa den af Slyngplanter omslyngede Altan uden for det beskedne Værelse, hun beboede i et lille Hus paa Bjergskraaningen ved Veytaux. Det var sen Eftermiddag. Den gamle Borg Chillons Tage glinsede som Sølv; de sorte Mure fik en gulbrun Glans. Taarne og Tinder sønderhakkede Luften med Zigzaglinier. Vindfløjen skinnede som en Voxlysflamme, der tændes ved Dagslys. Hun havde levet ene ved den store Genfersø, havde koldt set et evropæisk Liv drage forbi sig som en Billedrække, ikke taget Del deri, men læst og tænkt. Kun havde hun foretaget nogle Udflugter og gjort Bekjendtskab med den Maade, hvorpaa man i Landet opdrog og underviste Almuesfolks Døtre. Det var en Fortsættelse af det stille Liv i de sidste Aar i Hjemmet, men Sommervarmen havde naaet hendes Tanker. Forsætterne for Fremtiden havde alt sat Ax. Der lød Trin paa det nederste af den Trætrappe, som fra Vignen førte op til Altanen. — ''Qui va-là?'' hørte hun sin Værtindes Stemme spørge. — Was behas? lød en mandlig Bas. — ''Plaît-il Monsieur?'' spurgte den gamle Mademoiselle Masson, som nu var naaet saa vidt op ad Trappen, at hendes spidse Næse, krumryggede høje, knoglede Figur, belyst af den sene<noinclude><references/></noinclude> jef012jwk8x711agf082rc6sehen9tz 104 107457 431975 430871 2026-07-04T12:50:55Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||428|}}</noinclude>Eftermiddagssol, tonede frem for Fanny. Hun rakte hende et Visitkort. Fanny læste: {{c|''Monsieur d’Ulquebeule,<br /> gentilhomme danois.''}} Hun mindedes Navnet og Personen, trods den fortvivlede franske Omskrivning, var slet ikke glad over denne Landsmands Besøg og sagde til Mademoiselle Masson, at hun nok vilde modtage ham, men bad hende om at gaa ind i hendes Stue og være tilstede under Besøget. Det gamle schweiziske Bondefruentimmer fandt Behag i Forslaget og mumlede: — <i>Oui, Madame, c’est selon les convenances et la morale. Vous avez raison.</i> Mademoiselle Masson vinkede nedad og sagde myndig: — ''Montez, Monsieur!'' Trappen knagede, som om et Næshorn havde besteget den. Nu viste sig en vældig bred Skikkelse i brun Fløjels Jakke, snævre graa Benklæder, blød graa bredskygget Hat med en stiv Fjer paa den ene Side. Jo, det var virkelig den vældige Jæger, Grevers og Baroners foregivne «Busenfreund», Proprietær Ulkebøl, engang den største Lodsejer i Tersløv og Gredsted Pastorat. Hans Kostumering skulde vise, at han havde ladet sig evropæisere. Den danske Nimrod havde stræbt at idealisere sig i Retning af det Tyrolerjægeragtige. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> rvuvxu15jvy478azhbzpymjbec6uj4x 431976 431975 2026-07-04T12:51:42Z PWidergren 7506 431976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||428|}}</noinclude>Eftermiddagssol, tonede frem for Fanny. Hun rakte hende et Visitkort. Fanny læste: {{c|''Monsieur d’Ulquebeule,''<br /> ''gentilhomme danois.''}} Hun mindedes Navnet og Personen, trods den fortvivlede franske Omskrivning, var slet ikke glad over denne Landsmands Besøg og sagde til Mademoiselle Masson, at hun nok vilde modtage ham, men bad hende om at gaa ind i hendes Stue og være tilstede under Besøget. Det gamle schweiziske Bondefruentimmer fandt Behag i Forslaget og mumlede: — <i>Oui, Madame, c’est selon les convenances et la morale. Vous avez raison.</i> Mademoiselle Masson vinkede nedad og sagde myndig: — ''Montez, Monsieur!'' Trappen knagede, som om et Næshorn havde besteget den. Nu viste sig en vældig bred Skikkelse i brun Fløjels Jakke, snævre graa Benklæder, blød graa bredskygget Hat med en stiv Fjer paa den ene Side. Jo, det var virkelig den vældige Jæger, Grevers og Baroners foregivne «Busenfreund», Proprietær Ulkebøl, engang den største Lodsejer i Tersløv og Gredsted Pastorat. Hans Kostumering skulde vise, at han havde ladet sig evropæisere. Den danske Nimrod havde stræbt at idealisere sig i Retning af det Tyrolerjægeragtige. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> c44dlq3nhv5dewomqhb1hv3zid5c8e1 432083 431976 2026-07-05T08:19:42Z MGA73 457 /* Validated */ 432083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||428|}}</noinclude>Eftermiddagssol, tonede frem for Fanny. Hun rakte hende et Visitkort. Fanny læste: {{c|''Monsieur d’Ulquebeule,''<br /> ''gentilhomme danois.''}} Hun mindedes Navnet og Personen, trods den fortvivlede franske Omskrivning, var slet ikke glad over denne Landsmands Besøg og sagde til Mademoiselle Masson, at hun nok vilde modtage ham, men bad hende om at gaa ind i hendes Stue og være tilstede under Besøget. Det gamle schweiziske Bondefruentimmer fandt Behag i Forslaget og mumlede: — <i>Oui, Madame, c’est selon les convenances et la morale. Vous avez raison.</i> Mademoiselle Masson vinkede nedad og sagde myndig: — ''Montez, Monsieur!'' Trappen knagede, som om et Næshorn havde besteget den. Nu viste sig en vældig bred Skikkelse i brun Fløjels Jakke, snævre graa Benklæder, blød graa bredskygget Hat med en stiv Fjer paa den ene Side. Jo, det var virkelig den vældige Jæger, Grevers og Baroners foregivne «Busenfreund», Proprietær Ulkebøl, engang den største Lodsejer i Tersløv og Gredsted Pastorat. Hans Kostumering skulde vise, at han havde ladet sig evropæisere. Den danske Nimrod havde stræbt at idealisere sig i Retning af det Tyrolerjægeragtige. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 3lbzaqki0xmw0sr4atoqz9aisxg8r0e 104 107458 431980 430847 2026-07-04T12:58:27Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||429|}}</noinclude>Han tog Hatten af, hilste baade med højre Arm og Ben og sagde: — Naa, Fruen modtager altsaa. ''Bien!'' Fanny pegede paa en Havestol. Hr. Ulkebøl sagde: — For det første finder jeg, at det er enhver dansk Undersaats {{nowrap|. . .}} hø {{nowrap|. . .}} representative {{nowrap|. . .}} Pligt at hilse paa mere notable Landsmænd og Landsmandinder i Udlandet — hvad ’faler? {{nowrap|. . .}} og for det andet har jeg mere specielle Meddelelser at forebringe Fruen. Hjemme vilde vi sige: Vi har en Høne at plukke sammen, hæ, hæ, hæ! Fanny gav ham en Opfordring til Meddelelse med et Nik. — Jeg har lidt for Fruens Skyld, men det var inte Fruens Skyld {{nowrap|. . .}} den var ikke saa forkert drejet, hvad? Det var Kristen Povlsens Kone og Provisor Bolberg, som ikke forstod en billedlig Talemaade. Den Bondemalene sagde, at jeg havde raadet Bolberg til at svie Apotheket af, og den Giftblander misforstod mig og sved det virkelig af. Jeg sagde {{nowrap|. .}} — Det er mig berettet, hvad Hr. Ulkebøl har sagt. — Naa. Var der Noget i det? — Nej, det var der vel ikke. — Nej, dannede Mennesker forstaar jo Spøg og Poesi og saadant Noget. Det vidste jeg godt. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> dfizpw1xcugabrp7v1k643u155480nv 431982 431980 2026-07-04T12:59:11Z PWidergren 7506 431982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||429|}}</noinclude>Han tog Hatten af, hilste baade med højre Arm og Ben og sagde: — Naa, Fruen modtager altsaa. ''Bien!'' Fanny pegede paa en Havestol. Hr. Ulkebøl sagde: — For det første finder jeg, at det er enhver dansk Undersaats {{nowrap|. . .}} hø {{nowrap|. . .}} representative {{nowrap|. . .}} Pligt at hilse paa mere notable Landsmænd og Landsmandinder i Udlandet — hvad ’faler? {{nowrap|. . .}} og for det andet har jeg mere specielle Meddelelser at forebringe Fruen. Hjemme vilde vi sige: Vi har en Høne at plukke sammen, hæ, hæ, hæ! Fanny gav ham en Opfordring til Meddelelse med et Nik. — Jeg har lidt for Fruens Skyld, men det var inte Fruens Skyld {{nowrap|. . .}} den var ikke saa forkert drejet, hvad? Det var Kristen Povlsens Kone og Provisor Bolberg, som ikke forstod en billedlig Talemaade. Den Bondemalene sagde, at jeg havde raadet Bolberg til at svie Apotheket af, og den Giftblander misforstod mig og sved det virkelig af. Jeg sagde {{nowrap|. .}} — Det er mig berettet, hvad Hr. Ulkebøl har sagt. — Naa. Var der Noget i det? — Nej, det var der vel ikke. — Nej, dannede Mennesker forstaar jo Spøg og Poesi og saadant Noget. Det vidste jeg godt.<noinclude><references/></noinclude> 0ucp2rwz6bgdg0x76i9dwr7vx0ey2tn 432084 431982 2026-07-05T08:23:04Z MGA73 457 /* Validated */ 432084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||429|}}</noinclude>Han tog Hatten af, hilste baade med højre Arm og Ben og sagde: — Naa, Fruen modtager altsaa. ''Bien!'' Fanny pegede paa en Havestol. Hr. Ulkebøl sagde: — For det første finder jeg, at det er enhver dansk Undersaats {{nowrap|. . .}} hø {{nowrap|. . .}} representative {{nowrap|. . .}} Pligt at hilse paa mere notable Landsmænd og Landsmandinder i Udlandet — hvad ’faler? {{nowrap|. . .}} og for det andet har jeg mere specielle Meddelelser at forebringe Fruen. Hjemme vilde vi sige: Vi har en Høne at plukke sammen, hæ, hæ, hæ! Fanny gav ham en Opfordring til Meddelelse med et Nik. — Jeg har lidt for Fruens Skyld, men det var inte Fruens Skyld {{nowrap|. . .}} den var ikke saa forkert drejet, hvad? Det var Kristen Povlsens Kone og Provisor Bolberg, som ikke forstod en billedlig Talemaade. Den Bondemalene sagde, at jeg havde raadet Bolberg til at svie Apotheket af, og den Giftblander misforstod mig og sved det virkelig af. Jeg sagde {{nowrap|. .}} — Det er mig berettet, hvad Hr. Ulkebøl har sagt. — Naa. Var der Noget i det? — Nej, det var der vel ikke. — Nej, dannede Mennesker forstaar jo Spøg og Poesi og saadant Noget. Det vidste jeg godt.<noinclude><references/></noinclude> dej8yjc4z2w7qcmi3s4e9nr80ihpgzi 104 107459 431986 430865 2026-07-04T13:05:05Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||430|}}</noinclude>Men jeg blev, Skam, arresteret for det romantiske Sludders Skyld, blev strax fri, men ser De, i mine Følelsers Rangforordning sidder Æren i fe’ste Klasse. Proprietær Ulkebøl, som var optagen som — det kan jeg godt sige — paaskjønnet Gjæst ved vore første Adelsmænds Jagter, følte sig krænket, dybt krænket. Og hvad gjorde Proprietær Ulkebøl? Han solgte sin kjære Gaard {{nowrap|. . .}} handlede natyrligvis ikke som et Fæ {{nowrap|. . .}} tjente godt paa Handelen {{nowrap|. . .}} ja, Frue, som Verden nu er, maa man forene Kristendom og Ræveagtighed {{nowrap|. . .}} eller være snild som Slangen og enfoldig som Duen. Og man kan, Fan {{nowrap|. . .}} man kan, Skam, godt forene de to Ting, det er umaadelig nemt for bedre Hoveder. Ikke? Fanny saâ saa oprømt ud, at Ulkebøl fik Mod til at brede sig. Hans ene tykke Ben med de op til Knæet knappede Gamascher hang ud over Lænestolens ene Arm. — Naa, saa rejste jeg. Det stakkels Bæst, Bolberg {{nowrap|. . .}} ja om Forladelse, det generer Dem maaske {{nowrap|. . .}}? — Hvilket, Hr. Ulkebøl? — At høre hans Navn. — Aldeles ikke. — Naa, saa er vi enige. Hvad er det, Italienerne siger, Jeg kan s’gu’nte huske andet Italiensk end ''domani''. Men det siger de Hundetampe meget tidt. Og {{nowrap|. . .}} ja, Italien, det er<noinclude><references/></noinclude> 5nip94fxfrzlxr3afbg6dzvusriashj 432085 431986 2026-07-05T08:27:36Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||430|}}</noinclude>Men jeg blev, Skam, arresteret for det romantiske Sludders Skyld, blev strax fri, men ser De, i mine Følelsers Rangforordning sidder Æren i fø’ste Klasse. Proprietær Ulkebøl, som var optagen som — det kan jeg godt sige — paaskjønnet Gjæst ved vore første Adelsmænds Jagter, følte sig krænket, dybt krænket. Og hvad gjorde Proprietær Ulkebøl? Han solgte sin kjære Gaard {{nowrap|. . .}} handlede natyrligvis ikke som et Fæ {{nowrap|. . .}} tjente godt paa Handelen {{nowrap|. . .}} ja, Frue, som Verden nu er, maa man forene Kristendom og Ræveagtighed {{nowrap|. . .}} eller være snild som Slangen og enfoldig som Duen. Og man kan, Fan {{nowrap|. . .}} man kan, Skam, godt forene de to Ting, det er umaadelig nemt for bedre Hoveder. Ikke? Fanny saâ saa oprømt ud, at Ulkebøl fik Mod til at brede sig. Hans ene tykke Ben med de op til Knæet knappede Gamascher hang ud over Lænestolens ene Arm. — Naa, saa rejste jeg. Det stakkels Bæst, Bolberg {{nowrap|. . .}} ja om Forladelse, det generer Dem maaske {{nowrap|. . .}}? — Hvilket, Hr. Ulkebøl? — At høre hans Navn. — Aldeles ikke. — Naa, saa er vi enige. Hvad er det, Italienerne siger, Jeg kan s’gu’nte huske andet Italiensk end ''domani''. Men det siger de Hundetampe meget tidt. Og {{nowrap|. . .}} ja, Italien, det er<noinclude><references/></noinclude> 1btdhjpkaryr4bjjecxqgbypvxsm53f 104 107460 431988 430693 2026-07-04T13:10:48Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||431|}}</noinclude>Kunstens Land, bare de Karle ikke var katholske. De kunde jo lige saa godt omvende sig til den rigtige gode gamle lutherske Kirke. — De har moret Dem godt i Italien? — Ja {{nowrap|. .}} aa ja saa Gu’. Men ser De, Jagten i den romerske Champagne {{nowrap|. . .}} det kalder de jo den forbandede Hede {{nowrap|. . . .}} den kan man jo ingen Del faa i. Men det klør i en gammel Jægers Bosseløb, naar man sér det Fuglevildt der. Naa da! Ja, saa er der jo Kunsten inde i Byen. Vatikanet! Død og Pine! Sikken dan de har kunnet male hele Vægge fulde med højst {{nowrap|. .}} imponerende Motiveringer og Sujetter. Ja, jeg har nu hjemme en fire fem Malerier, som jeg har kjøbt dyrt. Men hvad fylder det mod Rafaels Stands- og Logebilleder. Nej, dengang var der Slag i Frikadellen, paa de gamle Pavers og Cæsarers Tid {{nowrap|. .}} Men Italienerne er dog nogle Svin med deres Antiker {{nowrap|. . . .}} Ja, jeg véd nok, at de er slaaede itu allerede af de gamle Romere, fordi de vilde chikanere Grækerne, som havde lavet dem. Men at Italienerne har ladet dem staa uden at sætte nye Arme og Ben paa dem, det beviser dog, at den Nation er dødsdømt. Se, hvor Alt staar helt og pænt paa Thorvaldsens Museum der hjemme {{nowrap|. . .}} Ja, Død og Pine, hvor man lærer meget paa en Rejse til Italien {{nowrap|. . .}} Om Forladelse, Frue, De vilde sige<noinclude><references/></noinclude> lxu761d26jngwpfhrtudfsxd770dxbw 432086 431988 2026-07-05T08:30:21Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||431|}}</noinclude>Kunstens Land, bare de Karle ikke var katholske. De kunde jo lige saa godt omvende sig til den rigtige gode gamle lutherske Kirke. — De har moret Dem godt i Italien? — Ja {{nowrap|. .}} aa ja saa Gu’. Men ser De, Jagten i den romerske Champagne {{nowrap|. . .}} det kalder de jo den forbandede Hede {{nowrap|. . . .}} den kan man jo ingen Del faa i. Men det klør i en gammel Jægers Bøsseløb, naar man sér det Fuglevildt der. Naa da! Ja, saa er der jo Kunsten inde i Byen. Vatikanet! Død og Pine! Sikken dan de har kunnet male hele Vægge fulde med højst {{nowrap|. .}} imponerende Motiveringer og Sujetter. Ja, jeg har nu hjemme en fire fem Malerier, som jeg har kjøbt dyrt. Men hvad fylder det mod Rafaels Stands- og Logebilleder. Nej, dengang var der Slag i Frikadellen, paa de gamle Pavers og Cæsarers Tid {{nowrap|. .}} Men Italienerne er dog nogle Svin med deres Antiker {{nowrap|. . . .}} Ja, jeg véd nok, at de er slaaede itu allerede af de gamle Romere, fordi de vilde chikanere Grækerne, som havde lavet dem. Men at Italienerne har ladet dem staa uden at sætte nye Arme og Ben paa dem, det beviser dog, at den Nation er dødsdømt. Se, hvor Alt staar helt og pænt paa Thorvaldsens Museum der hjemme {{nowrap|. . .}} Ja, Død og Pine, hvor man lærer meget paa en Rejse til Italien {{nowrap|. . .}} Om Forladelse, Frue, De vilde sige<noinclude><references/></noinclude> 4m6tlne8p4k72lxryoyv2m7k8otyqh3 104 107461 431989 430824 2026-07-04T13:15:17Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||432|}}</noinclude>Noget {{nowrap|. . .}} ak ja, ak ja! De ser paa mit Visitkort. — Nej, jeg gjorde ikke. — Ja, det er saamænd komponeret og konstrueret af den stakkels Bolberg. Jeg sagde saa tidt, at jeg vilde rejse udenlands. Og saa sagde han: Saa maa Du have franske Visitkort, og saa konstruerede han det der. Jeg har nu egentlig ikke havt megen Brug for dem, for de Tampe i disse Lande har jo ingen Sprogkundskab. Hm, stakkels Bolberg! Et stakkels forblindet, exaltereret Menneske! — Er han dømt? spurgte Fanny. Den jægerklædte Tourist forsøgte med begge Hænders Tommel- og Pegefinger at omslutte sin Tyrehals: — Æresfølelse havde Bæstet mere af, end han havde af Kristendom {{nowrap|. . .}} Hængt sig, Frue! i Arresten {{nowrap|. . .}} i sine Seler, rent ud sagt. Herren være hans sjæl naadig! {{nowrap|. .}} Ja, De er jo selv Præsteenke, Frue! {{nowrap|. . . .}} De bliver bevæget! Uden at være, hvad vi paa Jagterne kaldte indiskret {{nowrap|. . . .}} hans ulykkelige Kjærlighed til {{nowrap|. . . .}} naa ja {{nowrap|. . .}} Vedkommende {{nowrap|. . .}} inte videre om de Dele {{nowrap|. . .}} Jeg siger ''Pardon'', lige som de siger derovre i Savoien. Ulkebøl var skuffet ved Fannys iskolde Holdning og Tavshed, da han udslyngede Efterretningen om den ulykkelige Svindlers Endeligt.<noinclude><references/></noinclude> b7ioede7cqwy5le9gpmcyn0uiif09rv 432087 431989 2026-07-05T08:32:57Z MGA73 457 /* Validated */ sp 432087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||432|}}</noinclude>Noget {{nowrap|. . .}} ak ja, ak ja! De ser paa mit Visitkort. — Nej, jeg gjorde ikke. — Ja, det er saamænd komponeret og konstrueret af den stakkels Bolberg. Jeg sagde saa tidt, at jeg {{sp|vilde}} rejse udenlands. Og saa sagde han: Saa maa Du have franske Visitkort, og saa konstruerede han det der. Jeg har nu egentlig ikke havt megen Brug for dem, for de Tampe i disse Lande har jo ingen Sprogkundskab. Hm, stakkels Bolberg! Et stakkels forblindet, exaltereret Menneske! — Er han dømt? spurgte Fanny. Den jægerklædte Tourist forsøgte med begge Hænders Tommel- og Pegefinger at omslutte sin Tyrehals: — Æresfølelse havde Bæstet mere af, end han havde af Kristendom {{nowrap|. . .}} Hængt sig, Frue! i Arresten {{nowrap|. . .}} i sine Seler, rent ud sagt. Herren være hans sjæl naadig! {{nowrap|. .}} Ja, De er jo selv Præsteenke, Frue! {{nowrap|. . . .}} De bliver bevæget! Uden at være, hvad vi paa Jagterne kaldte indiskret {{nowrap|. . . .}} hans ulykkelige Kjærlighed til {{nowrap|. . . .}} naa ja {{nowrap|. . .}} Vedkommende {{nowrap|. . .}} inte videre om de Dele {{nowrap|. . .}} Jeg siger ''Pardon'', lige som de siger derovre i Savoien. Ulkebøl var skuffet ved Fannys iskolde Holdning og Tavshed, da han udslyngede Efterretningen om den ulykkelige Svindlers Endeligt.<noinclude><references/></noinclude> marmqr5u7uj9jkgcggdae97g30s5m7z 104 107462 431990 430825 2026-07-04T13:22:27Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||433|}}</noinclude>Ikke uden Beregning paa at gjøre theatralsk Virkning havde han gjemt Efterretningen om sin Drikkebroders Skæbne. Da Fanny blev ved at iagttage en afventende, hoflig Holdning, som tillod ham at gaa eller blive, lige som han fandt det bekvemmest, blev han utaalmodig. Han maatte nu spille den sidste Trumf ud, da Spillet paa Grund af Medspillerens Passivitet ikke kunde fortsættes længere. Han rejste sig, spilede Benene vidt ud, spændte sin Brystkasse stram som en Kæmpeblære og sagde i deklamerende Præketone: — Jeg, Frue, jeg er Kristen; men, oprigtig talt, Deres salig Mands Kristendom kunde jeg ikke gaa ind paa, og Deres kjender jeg ikke {{nowrap|. . . . .}} Om Forladelse {{nowrap|. .}}! Fanny havde rejst sig fra sin Stol. Ulkebøl saâ, trods sin Stupiditet, Noget i hendes Øje, som jog ham langt fra hende. — Hun glôr akkurat lige som den gamle Grevinde Egernskjold til de Borgerlige ved Jagtmiddagsgilderne. Fra det kristelige Prælatideal sank han ned til det klokkeragtige dito. Han lod sine Tommelfingre sno sig om hinanden som en Degn, der læser Bønnen i Kordøren. Sagen var: Der havde længe rørt sig Noget i hans Sind — hans Samvittighed, hvad man nu vil kalde det — Noget, det trængte til Lettelse,<noinclude><references/> {{hoved|{{m|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||{{m|28}}}}</noinclude> i9hszxg1jkp7zmn4s6l777565kwwp4a 432088 431990 2026-07-05T08:35:26Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||433|}}</noinclude>Ikke uden Beregning paa at gjøre theatralsk Virkning havde han gjemt Efterretningen om sin Drikkebroders Skæbne. Da Fanny blev ved at iagttage en afventende, høflig Holdning, som tillod ham at gaa eller blive, lige som han fandt det bekvemmest, blev han utaalmodig. Han maatte nu spille den sidste Trumf ud, da Spillet paa Grund af Medspillerens Passivitet ikke kunde fortsættes længere. Han rejste sig, spilede Benene vidt ud, spændte sin Brystkasse stram som en Kæmpeblære og sagde i deklamerende Præketone: — Jeg, Frue, jeg er Kristen; men, oprigtig talt, Deres salig Mands Kristendom kunde jeg ikke gaa ind paa, og Deres kjender jeg ikke {{nowrap|. . . . .}} Om Forladelse {{nowrap|. .}}! Fanny havde rejst sig fra sin Stol. Ulkebøl saâ, trods sin Stupiditet, Noget i hendes Øje, som jog ham langt fra hende. — Hun glôr akkurat lige som den gamle Grevinde Egernskjold til de Borgerlige ved Jagtmiddagsgilderne. Fra det kristelige Prælatideal sank han ned til det klokkeragtige dito. Han lod sine Tommelfingre sno sig om hinanden som en Degn, der læser Bønnen i Kordøren. Sagen var: Der havde længe rørt sig Noget i hans Sind — hans Samvittighed, hvad man nu vil kalde det — Noget, det trængte til Lettelse,<noinclude><references/> {{hoved|{{m|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||{{m|28}}}}</noinclude> c47ied4icfwwjfuyhth03h23elxn6wh 104 107463 431991 430872 2026-07-04T13:28:33Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||434|}}</noinclude>Noget, han følte det som sin Pligt at aflevere og bekjende, mens han samtidig følte det som sin Skyldighed ikke at opgive Noget af sin Værdighed som forhenværende største Lodsejer i Tersløv Sogn lige over for Enken efter den forrige Kapellan i samme Sogn {{nowrap|. . .}} ja hun var Kancelliraad Prammans Datterdatter {{nowrap|. . .}} Det var en Pokkers forviklet Sag for Hr. Ulkebøl. Men Noget vilde og maatte han gjøre for at faa sit Sind sat i dets sædvanlige Ligevægt. Han havde virkelig lidt under Savnet af denne Ligevægt i de mange kjedsommelige og ensomme Timer, han havde tilbragt paa sin Udenlandsrejse, hvor han aldrig havde fundet den fjerneste Anerkjendelse af sin forhenværende Stilling som den største Lodsejer i Tersløv Sogn. Han ramsede nu følgende Ord op som en Lektie, han havde lært: — Jeg har gjennem mine forskjellige Korrespondenter bragt i Erfaring, at Apotheket i Deres Fødeby er godt solgt, at det var meget rigelig assureret, og at Fabriken stiller sig godt. Da jeg nu ved at bruge den merbemeldte billedlige Talemaade maaske har været et Værktøj i Forsynets alvidende Hænder til ét Menneskes Ulykke, til Skræk og Rædsel for Dem, men dog til Gode for Deres Families Forretning og flere Mennesker, saa {{nowrap|. .}} ja! Han standsede et Øjeblik, mens han tænkte: — Hun glôr paa mig som en dvask Hønsehund. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 0bzh5gbnrkq0xndebts616dq0l9xs88 432089 431991 2026-07-05T08:37:37Z MGA73 457 /* Validated */ 432089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||434|}}</noinclude>Noget, han følte det som sin Pligt at aflevere og bekjende, mens han samtidig følte det som sin Skyldighed ikke at opgive Noget af sin Værdighed som forhenværende største Lodsejer i Tersløv Sogn lige over for Enken efter den forrige Kapellan i samme Sogn {{nowrap|. . .}} ja hun var Kancelliraad Prammans Datterdatter {{nowrap|. . .}} Det var en Pokkers forviklet Sag for Hr. Ulkebøl. Men Noget vilde og maatte han gjøre for at faa sit Sind sat i dets sædvanlige Ligevægt. Han havde virkelig lidt under Savnet af denne Ligevægt i de mange kjedsommelige og ensomme Timer, han havde tilbragt paa sin Udenlandsrejse, hvor han aldrig havde fundet den fjerneste Anerkjendelse af sin forhenværende Stilling som den største Lodsejer i Tersløv Sogn. Han ramsede nu følgende Ord op som en Lektie, han havde lært: — Jeg har gjennem mine forskjellige Korrespondenter bragt i Erfaring, at Apotheket i Deres Fødeby er godt solgt, at det var meget rigelig assureret, og at Fabriken stiller sig godt. Da jeg nu ved at bruge den merbemeldte billedlige Talemaade maaske har været et Værktøj i Forsynets alvidende Hænder til ét Menneskes Ulykke, til Skræk og Rædsel for Dem, men dog til Gode for Deres Families Forretning og flere Mennesker, saa {{nowrap|. .}} ja! Han standsede et Øjeblik, mens han tænkte: — Hun glôr paa mig som en dvask Hønsehund. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> bhnfb15c49fdqsmb89ybwep0jf5g7sa 104 107464 431992 430696 2026-07-04T13:34:44Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||435|}}</noinclude>Han havde egentlig ikke Lyst til at sige mere; men, tav han, vilde Situationen blive altfor flov. Han fortsatte da, bestandig i langsommere Takt og i mere drævende Foredrag: — Jeg har nu nogle Penge løse, og jeg kunde jo vel nok faa dem anbragt til 7 Procent i det Hele. Men {{nowrap|. . . .}} i Anledning af disse merbemeldte billedlige Ord, saa tilbyder jeg Fabriken i V— indtil 10,000 Kroner til {{nowrap|. . .}} lad os se. Fanny afbrød: — Vil De henvende Dem til Hr. Vismann i V—, som nu har alle det gamle Apotheks og den nye Fabriks Sager under sig. — Meget vel, sagde Proprietæren, slog Hælene sammen, saa Gamascheknapperne raslede, bød Farvel og gik. Ned ad Trappen sagde han til sig selv: — Er hun storsnudet, kan hun have det saa godt. Jeg vilde gjøre en god Gjerning og kunde have taget en fast Prioritet i Fabriken til fem Procent, naar jeg vilde være ædel. Nu skulde Fanden være det. Nu forlanger jeg halvsyvende, og saa har jeg endda Samvittigheden fri. Vismann skrev stadig tørre Forretningsbreve til Fanny. Alt tegnede godt. En Dag modtog Fanny folgende Skrivelse. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|||{{m|28*}}}}</noinclude> pi5ejp4wguna5jjwtgnadadih9y4fx2 432090 431992 2026-07-05T08:40:19Z MGA73 457 /* Validated */ . . . ø 432090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||435|}}</noinclude>Han havde egentlig ikke Lyst til at sige mere; men, tav han, vilde Situationen blive altfor flov. Han fortsatte da, bestandig i langsommere Takt og i mere drævende Foredrag: — Jeg har nu nogle Penge løse, og jeg kunde jo vel nok faa dem anbragt til 7 Procent i det Hele. Men {{nowrap|. . . .}} i Anledning af disse merbemeldte billedlige Ord, saa tilbyder jeg Fabriken i V— indtil 10,000 Kroner til {{nowrap|. . .}} lad os se {{nowrap|. . .}} Fanny afbrød: — Vil De henvende Dem til Hr. Vismann i V—, som nu har alle det gamle Apotheks og den nye Fabriks Sager under sig. — Meget vel, sagde Proprietæren, slog Hælene sammen, saa Gamascheknapperne raslede, bød Farvel og gik. Ned ad Trappen sagde han til sig selv: — Er hun storsnudet, kan hun have det saa godt. Jeg vilde gjøre en god Gjerning og kunde have taget en fast Prioritet i Fabriken til fem Procent, naar jeg vilde være ædel. Nu skulde Fanden være det. Nu forlanger jeg halvsyvende, og saa har jeg endda Samvittigheden fri. Vismann skrev stadig tørre Forretningsbreve til Fanny. Alt tegnede godt. En Dag modtog Fanny følgende Skrivelse. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|||{{m|28*}}}}</noinclude> ee2k6e6e3qdjgykp98tsh6icmkwolvt 104 107465 431993 430874 2026-07-04T13:41:05Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||436|}}</noinclude>{{Højre|Tersløv 1ste Junii 188 {{nowrap|. . . .}}|5em}} {{Afstand|3em}}Kjere Frue Brinkmand!! Jeg skriver Dem først til for at lade dem hvide, at jeg er ved god Helsen og Haaber at spørge det samme fra Dem i det Fjerne Land med de høje Bjerge, som ju siges skulde være saa Saare skjønde, og ret give Mennesket en Faarestilling om Guds Almagt og visdom. Hvad Christen Poulsen angaar, saa er han ligeledes Rask og haver kjøpt Anders Madsens Parselsted, hvorved vores Mejeri vil tiltage Betydelig, eftersom Christen agter at Anlekke Ismejeri, og skjønt Egteskabet ingenlunde er den bare fornøjelse, men bringer meget Slid og Slæv og mange Ærkrelser med sig, saa haver dog Gud Indstiftet det, fordi at et Fruentømmer ikke kan overkomme saa meget som en Mand, og jeg Forsekrer dem for, kjere Fru Brinkmand, at Hvismand elsker dem, saaledes som man gjør det i de Særkler, hvor de høre Hjemme og saaledes som man læser derom i Ingemands histaariske Romaner, ingenlunde som i Bundestanden, hvor baade Arijal og Hartkorn spiller en meget for stor rulle, eftersom Christen Povlsen aldrig haver Grædt eller Sukket for mig, og jeg for den Sags skyld heller ingenlunde for ham, saasom det hele blev Afgordt mellem ham og mine Forældre. Men at se et stort ført Menneske som Hvismand Ryste<noinclude><references/></noinclude> k89qpjbvoffe50kyituomt55840p0k2 432091 431993 2026-07-05T08:43:35Z MGA73 457 /* Validated */ 432091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||436|}}</noinclude>{{Højre|Tersløv 1ste Junii 188 {{nowrap|. . . .}}|5em}} {{Afstand|3em}}Kjere Frue Brinkmand!! Jeg skriver Dem først til for at lade dem hvide, at jeg er ved god Helsen og Haaber at spørge det samme fra Dem i det Fjerne Land med de høje Bjerge, som ju siges skulde være saa Saare skjønde, og ret give Mennesket en Faarestilling om Guds Almagt og visdom. Hvad Christen Poulsen angaar, saa er han ligeledes Rask og haver kjøpt Anders Madsens Parselsted, hvorved vores Mejeri vil tiltage Betydelig, eftersom Christen agter at Anlekke Ismejeri, og skjønt Egteskabet ingenlunde er den bare fornøjelse, men bringer meget Slid og Slæv og mange Ærkrelser med sig, saa haver dog Gud Indstiftet det, fordi at et Fruentømmer ikke kan overkomme saa meget som en Mand, og jeg Forsekrer dem for, kjere Fru Brinkmand, at Hvismand elsker dem, saaledes som man gjør det i de Særkler, hvor de høre Hjemme og saaledes som man læser derom i Ingemands histaariske Romaner, ingenlunde som i Bundestanden, hvor baade Arijal og Hartkorn spiller en meget for stor rulle, eftersom Christen Povlsen aldrig haver Grædt eller Sukket for mig, og jeg for den Sags skyld heller ingenlunde for ham, saasom det hele blev Afgordt mellem ham og mine Forældre. Men at se et stort ført Menneske som Hvismand Ryste<noinclude><references/></noinclude> jgig2r9v3en1qp524s9giifysdijoug 104 107466 431994 429423 2026-07-04T13:45:57Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 431994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||437|}}</noinclude>paa Hænderne og give sig saa Ønkelig som en syg Ko, naar man Nævner deres Navn, det er hvisseligt Bevægeligt, og Christen Poulsen bevidner, at Sagerne nu ere saa Briliante, at Olkebølde er kommet hjem og haver sagt til Hvismand at han kan faa lige saa mange Penge, som han vil have, saa det selvfølgelig vilde være herligt, om De kom sammen med Hvismand efter hans inderligste ønske, og han har jo Stoderet til Appoteker og kan med Tiden kanske ogsaa blive Cancelliraad ligesom deres salig Bedstefader. Jeg haver sagt til Hvismand at hellere end at gaa i denne Uhvishedens pine, skulde han skrive til dem og faa Redelighed paa Tingene, hvilket han dog ingenlunde vilde og ikke en Gang ville Tilstaa, hvorledes det hank sammel med ham. Men et Fruentømmer kan godt Gjennemskue et Mandfolk i den tilstand. Jeg haver troet at burde Tilskrive dem, og kan jeg godt sige det til Hvismand, ligesom det er, naar de svarer mig, for det kan jeg godt begribe maa være Flovt for dem at Tilskrive ham egenhændig. Jeg Lenges saa meget efter dem, de var saa Sød at see paa, ogsaa at Tale med, jeg blev et bedre Menneske derhved, og jeg fik fine Følelser derhved, og jeg Syntes at naar jeg Talte med dem, var jeg deres Ligemand, hvad jeg dog beder dem være overbevist om, at jeg ikke tror, jeg er, naar jeg gaar her paa Gaarden og<noinclude><references/></noinclude> 1e7pl8c58ewtty6mbbtd3tmn9h3be5b 432092 431994 2026-07-05T08:46:35Z MGA73 457 /* Validated */ 432092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||437|}}</noinclude>paa Hænderne og give sig saa Ønkelig som en syg Ko, naar man Nævner deres Navn, det er hvisseligt Bevægeligt, og Christen Poulsen bevidner, at Sagerne nu ere saa Briliante, at Olkebølde er kommet hjem og haver sagt til Hvismand at han kan faa lige saa mange Penge, som han vil have, saa det selvfølgelig vilde være herligt, om De kom sammen med Hvismand efter hans inderligste ønske, og han har jo Stoderet til Appoteker og kan med Tiden kanske ogsaa blive Cancelliraad ligesom deres salig Bedstefader. Jeg haver sagt til Hvismand at hellere end at gaa i denne Uhvishedens pine, skulde han skrive til dem og faa Redelighed paa Tingene, hvilket han dog ingenlunde vilde og ikke en Gang ville Tilstaa, hvorledes det hank sammel med ham. Men et Fruentømmer kan godt Gjennemskue et Mandfolk i den tilstand. Jeg haver troet at burde Tilskrive dem, og kan jeg godt sige det til Hvismand, ligesom det er, naar de svarer mig, for det kan jeg godt begribe maa være Flovt for dem at Tilskrive ham egenhændig. Jeg Lenges saa meget efter dem, de var saa Sød at see paa, ogsaa at Tale med, jeg blev et bedre Menneske derhved, og jeg fik fine Følelser derhved, og jeg Syntes at naar jeg Talte med dem, var jeg deres Ligemand, hvad jeg dog beder dem være overbevist om, at jeg ikke tror, jeg er, naar jeg gaar her paa Gaarden og<noinclude><references/></noinclude> hms7trfxz1ircfojswk6lwf68vts3ko 104 107467 432094 429424 2026-07-05T08:54:58Z MGA73 457 432094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||439|}}</noinclude>gamle Apotheks Façade havde staaet, var nu et aabent Rum, Begyndelsen til samme Gade. Kun den lille Plet havde han reddet. Han havde ryddet Vildnisset; hvor det havde været, stod nu nogle højstammede Roser og nogle knejsende Lilier, stærkt duftende i den duggede Augustkvæld. Floxblomsters rede Duske flammede i den sene Solglans tæt ved Jorden. Vismann havde vendt sig om mod det nye Hus. Han var glad over Kvistens pæne Trappegavl af de bleggule Flensborgersten, glad over den lille Træveranda, om hvis Træbygnings Bjælker og Lægter vild Vin, Klematis og Kaprifolier begyndte at faa Kraft til at slynge sig. En Følelse af Stolthed løftede hans stærke, brede Bryst. Han havde sejret. Han havde samlet Stumperne af den gamle, stolte Institution, han var bleven udjaget af, han havde paa engang hævnet sig paa den gamle Apotheker og vist Taknemmelighed over for hans Minde og for hans Øjesten, Fanny. Han syntes nu, at hans Arbejde maatte være sin Løn værd. Havde han end ikke naaet til at erobre det gamle Apothek i dets oprindelige Skikkelse, han havde dog reddet dets Eftermæle. Var han end ikke naaet til en Dannelse, som stillede ham lige med dette Apotheks Arving, havde han end maattet sige Farvel til Idealerne fra den lave hvidkalkede Vagtstue, han var dog<noinclude><references/></noinclude> 3lne5dvs7h2rrtmh9qdayr80jomk3kp 432116 432094 2026-07-05T10:14:21Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||439|}}</noinclude>gamle Apotheks Façade havde staaet, var nu et aabent Rum, Begyndelsen til samme Gade. Kun den lille Plet havde han reddet. Han havde ryddet Vildnisset; hvor det havde været, stod nu nogle højstammede Roser og nogle knejsende Lilier, stærkt duftende i den duggede Augustkvæld. Floxblomsters røde Duske flammede i den sene Solglans tæt ved Jorden. Vismann havde vendt sig om mod det nye Hus. Han var glad over Kvistens pæne Trappegavl af de bleggule Flensborgersten, glad over den lille Træveranda, om hvis Træbygnings Bjælker og Lægter vild Vin, Klematis og Kaprifolier begyndte at faa Kraft til at slynge sig. En Følelse af Stolthed løftede hans stærke, brede Bryst. Han havde sejret. Han havde samlet Stumperne af den gamle, stolte Institution, han var bleven udjaget af, han havde paa engang hævnet sig paa den gamle Apotheker og vist Taknemmelighed over for hans Minde og for hans Øjesten, Fanny. Han syntes nu, at hans Arbejde maatte være sin Løn værd. Havde han end ikke naaet til at erobre det gamle Apothek i dets oprindelige Skikkelse, han havde dog reddet dets Eftermæle. Var han end ikke naaet til en Dannelse, som stillede ham lige med dette Apotheks Arving, havde han end maattet sige Farvel til Idealerne fra den lave hvidkalkede Vagtstue, han var dog<noinclude><references/></noinclude> 56lc04htijnuzr5v5o9896l87oc6sg5 432121 432116 2026-07-05T10:24:14Z MGA73 457 /* Validated */ 432121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||439|}}</noinclude>gamle Apotheks Façade havde staaet, var nu et aabent Rum, Begyndelsen til samme Gade. Kun den lille Plet havde han reddet. Han havde ryddet Vildnisset; hvor det havde været, stod nu nogle højstammede Roser og nogle knejsende Lilier, stærkt duftende i den duggede Augustkvæld. Floxblomsters røde Duske flammede i den sene Solglans tæt ved Jorden. Vismann havde vendt sig om mod det nye Hus. Han var glad over Kvistens pæne Trappegavl af de bleggule Flensborgersten, glad over den lille Træveranda, om hvis Træbygnings Bjælker og Lægter vild Vin, Klematis og Kaprifolier begyndte at faa Kraft til at slynge sig. En Følelse af Stolthed løftede hans stærke, brede Bryst. Han havde sejret. Han havde samlet Stumperne af den gamle, stolte Institution, han var bleven udjaget af, han havde paa engang hævnet sig paa den gamle Apotheker og vist Taknemmelighed over for hans Minde og for hans Øjesten, Fanny. Han syntes nu, at hans Arbejde maatte være sin Løn værd. Havde han end ikke naaet til at erobre det gamle Apothek i dets oprindelige Skikkelse, han havde dog reddet dets Eftermæle. Var han end ikke naaet til en Dannelse, som stillede ham lige med dette Apotheks Arving, havde han end maattet sige Farvel til Idealerne fra den lave hvidkalkede Vagtstue, han var dog<noinclude><references/></noinclude> 8n68zgc9rbiom8gpbir3m51egged8zc 104 107468 432095 430873 2026-07-05T08:57:06Z MGA73 457 432095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||440|}}</noinclude>bleven en Mand, en dygtig Mand, der skaffede sig selv og en Flok Mænd, Koner og Børn en anstændig Tilværelse. Han havde skjændt alvorlig paa Kristen Povlsens Kone, da hun betroede ham, at hun havde skrevet til Fanny. Det burde han have gjort selv, men dengang var han ikke saa sikker paa sin Sejer, at han turde det. Turde han det da nu? Fanny havde jo allerede i et Par Maaneder været i Landet, boede jo i Tersløv, havde lejet den forrige Kapellanbolig, der stod ledig, siden en yngre Sognepræst havde afløst den gamle Sorensen; men han havde ikke turdet sporge Kristen Povlsens Kone om hende, ja havde endog afbrudt hende, naar hun begyndte paa Meddelelser over «den unge». Kunde hans dristigste Ungdomsdrøm blive til Virkelighed, saa gav han gjerne sine videnskabelige og Dannelsesidealer fra sin Ungdom Løbepas for bestandig. Han havde andet at gjøre end at løse Problemer og læse Vers. I det Fjerne knejste Fabriken, hvis Chokoladeafdeling han havde drevet op. Skorstenen ragede op og ligesom eggede ham til Flugt mod Skyerne. Tys {{nowrap|. . .}} der gik et Par forbi paa den nye anlagte Spaseresti. Vismann trak sig bag Træstammen.<noinclude><references/></noinclude> o8jp770qq47jlplz3ei3n28uao7haov 432096 432095 2026-07-05T08:57:53Z MGA73 457 432096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||440|}}</noinclude>bleven en Mand, en dygtig Mand, der skaffede sig selv og en Flok Mænd, Koner og Børn en anstændig Tilværelse. Han havde skjændt alvorlig paa Kristen Povlsens Kone, da hun betroede ham, at hun havde skrevet til Fanny. Det burde han have gjort selv, men dengang var han ikke saa sikker paa sin Sejer, at han turde det. Turde han det da nu? Fanny havde jo allerede i et Par Maaneder været i Landet, boede jo i Tersløv, havde lejet den forrige Kapellanbolig, der stod ledig, siden en yngre Sognepræst havde afløst den gamle Sorensen; men han havde ikke turdet spørge Kristen Povlsens Kone om hende, ja havde endog afbrudt hende, naar hun begyndte paa Meddelelser over «den unge». Kunde hans dristigste Ungdomsdrøm blive til Virkelighed, saa gav han gjerne sine videnskabelige og Dannelsesidealer fra sin Ungdom Løbepas for bestandig. Han havde andet at gjøre end at løse Problemer og læse Vers. I det Fjerne knejste Fabriken, hvis Chokoladeafdeling han havde drevet op. Skorstenen ragede op og ligesom eggede ham til Flugt mod Skyerne. Tys {{nowrap|. . .}} der gik et Par forbi paa den nye anlagte Spaseresti. Vismann trak sig bag Træstammen.<noinclude><references/></noinclude> 0rlwvid47130mfts5s8rjkjnbduwj6k 432097 432096 2026-07-05T08:58:16Z MGA73 457 432097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||440|}}</noinclude>bleven en Mand, en dygtig Mand, der skaffede sig selv og en Flok Mænd, Koner og Børn en anstændig Tilværelse. Han havde skjændt alvorlig paa Kristen Povlsens Kone, da hun betroede ham, at hun havde skrevet til Fanny. Det burde han have gjort selv, men dengang var han ikke saa sikker paa sin Sejer, at han turde det. Turde han det da nu? Fanny havde jo allerede i et Par Maaneder været i Landet, boede jo i Tersløv, havde lejet den forrige Kapellanbolig, der stod ledig, siden en yngre Sognepræst havde afløst den gamle Sorensen; men han havde ikke turdet spørge Kristen Povlsens Kone om hende, ja havde endog afbrudt hende, naar hun begyndte paa Meddelelser over «den unge». Kunde hans dristigste Ungdomsdrøm blive til Virkelighed, saa gav han gjerne sine videnskabelige og Dannelsesidealer fra sin Ungdom Løbepas for bestandig. Han havde andet at gjøre end at løse Problemer og læse Vers. I det Fjerne knejste Fabriken, hvis Chokoladeafdeling han havde drevet op. Skorstenen ragede op og ligesom eggede ham til Flugt mod Skyerne. Tys {{nowrap|. . .}} der gik et Par forbi paa den nye anlagte Spaseresti. Vismann trak sig bag Træstammen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> a9i48ccvl0rum76q59olchq40lypc1s 432117 432097 2026-07-05T10:16:26Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||440|}}</noinclude>bleven en Mand, en dygtig Mand, der skaffede sig selv og en Flok Mænd, Koner og Børn en anstændig Tilværelse. Han havde skjændt alvorlig paa Kristen Povlsens Kone, da hun betroede ham, at hun havde skrevet til Fanny. Det burde han have gjort selv, men dengang var han ikke saa sikker paa sin Sejer, at han turde det. Turde han det da nu? Fanny havde jo allerede i et Par Maaneder været i Landet, boede jo i Tersløv, havde lejet den forrige Kapellanbolig, der stod ledig, siden en yngre Sognepræst havde afløst den gamle Sorensen; men han havde ikke turdet spørge Kristen Povlsens Kone om hende, ja havde endog afbrudt hende, naar hun begyndte paa Meddelelser over «den unge Frue». Kunde hans dristigste Ungdomsdrøm blive til Virkelighed, saa gav han gjerne sine videnskabelige og Dannelsesidealer fra sin Ungdom Løbepas for bestandig. Han havde andet at gjøre end at løse Problemer og læse Vers. I det Fjerne knejste Fabriken, hvis Chokoladeafdeling han havde drevet op. Skorstenen ragede op og ligesom eggede ham til Flugt mod Skyerne. Tys {{nowrap|. . .}} der gik et Par forbi paa den nye anlagte Spaseresti. Vismann trak sig bag Træstammen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 0y1qg8a3yz99711waqvzs60o7fec1z2 432122 432117 2026-07-05T10:26:50Z MGA73 457 /* Validated */ ø 432122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||440|}}</noinclude>bleven en Mand, en dygtig Mand, der skaffede sig selv og en Flok Mænd, Koner og Børn en anstændig Tilværelse. Han havde skjændt alvorlig paa Kristen Povlsens Kone, da hun betroede ham, at hun havde skrevet til Fanny. Det burde han have gjort selv, men dengang var han ikke saa sikker paa sin Sejer, at han turde det. Turde han det da nu? Fanny havde jo allerede i et Par Maaneder været i Landet, boede jo i Tersløv, havde lejet den forrige Kapellanbolig, der stod ledig, siden en yngre Sognepræst havde afløst den gamle Sørensen; men han havde ikke turdet spørge Kristen Povlsens Kone om hende, ja havde endog afbrudt hende, naar hun begyndte paa Meddelelser over «den unge Frue». Kunde hans dristigste Ungdomsdrøm blive til Virkelighed, saa gav han gjerne sine videnskabelige og Dannelsesidealer fra sin Ungdom Løbepas for bestandig. Han havde andet at gjøre end at løse Problemer og læse Vers. I det Fjerne knejste Fabriken, hvis Chokoladeafdeling han havde drevet op. Skorstenen ragede op og ligesom eggede ham til Flugt mod Skyerne. Tys {{nowrap|. . .}} der gik et Par forbi paa den nye anlagte Spaseresti. Vismann trak sig bag Træstammen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4jjufvlzjhgokorytjq3qg0hkl13rdx 104 107469 432098 429479 2026-07-05T09:01:53Z MGA73 457 432098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||441|}}</noinclude>Det var Kaptejn Frick og Frue. Vismann kunde se dem begge. Fruen saâ ud som den melankolske Resignation i egen høje Person med sammenkneben Mund og Blikke, der søgte Himlen. Kaptejnen tyggede dorsk paa sin Cigar, trak afsted med sin Ægtehalvdel uden at mæle et Ord, gnaven, som en til Pligtkjørsel i Krigstid udkommanderet Bonde. Aftensolen røbede adskillige Sølvtraade i det store Overskjæg. Han var civil. For at faa Tiden til at gaa mejede han Grøftens Nelder med sin Stok. En literær Reminiscens dukkede op i Vismann. Han sagde til sig selv: — Elvira betvang dog sin Don Juan. Han vilde, han maatte sejre til Gavns over denne Kaptejn, træde paa hans Hals. {{sp|maatte}} vinde hende, som den forlorne Don Juan havde faaet vrøvlet ind i Forvirring; saa vilde han løfte hende paa sine Arme højt op i Solens Guldstrømme og triumferende vise hende frem for Kaptejnen som «Apothekersvendens» Sejerspris i Livskampen. Ja, han havde Overtaget over denne Kaptejn, der havde været Gjenstand for stille frygtsom-skadefro Latter, fordi han under Ildebranden havde været i saa komisk-forpligtende Situation overfor den fyrretyveaarige Dame, Kaptejnen, som nu efter sin gamle Moders Død flere Dage i Træk ikke talte til sin Hustru, mens hun til Gjengjæld løb hele Formiddage fra<noinclude><references/></noinclude> omp5dmvbb28kxkr0ti77izubbir3wwi 432118 432098 2026-07-05T10:18:49Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||441|}}</noinclude>Det var Kaptejn Frick og Frue. Vismann kunde se dem begge. Fruen saâ ud som den melankolske Resignation i egen høje Person med sammenkneben Mund og Blikke, der søgte Himlen. Kaptejnen tyggede dorsk paa sin Cigar, trak afsted med sin Ægtehalvdel uden at mæle et Ord, gnaven, som en til Pligtkjørsel i Krigstid udkommanderet Bonde. Aftensolen røbede adskillige Sølvtraade i det store Overskjæg. Han var civil. For at faa Tiden til at gaa mejede han Grøftens Nelder med sin Stok. En literær Reminiscens dukkede op i Vismann. Han sagde til sig selv: — Elvira betvang dog sin Don Juan. Han vilde, han maatte sejre til Gavns over denne Kaptejn, træde paa hans Hals. Han {{sp|maatte}} vinde hende, som den forlorne Don Juan havde faaet vrøvlet ind i Forvirring; saa vilde han løfte hende paa sine Arme højt op i Solens Guldstrømme og triumferende vise hende frem for Kaptejnen som «Apothekersvendens» Sejerspris i Livskampen. Ja, han havde Overtaget over denne Kaptejn, der havde været Gjenstand for stille frygtsom-skadefro Latter, fordi han under Ildebranden havde været i saa komisk-forpligtende Situation overfor den fyrretyveaarige Dame, Kaptejnen, som nu efter sin gamle Moders Død flere Dage i Træk ikke talte til sin Hustru, mens hun til Gjengjæld løb hele Formiddage fra<noinclude><references/></noinclude> 0ms32sx3o2jzvonb0041ms0btcbt7l3 432125 432118 2026-07-05T10:29:44Z MGA73 457 /* Validated */ 432125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||441|}}</noinclude>Det var Kaptejn Frick og Frue. Vismann kunde se dem begge. Fruen saâ ud som den melankolske Resignation i egen høje Person med sammenkneben Mund og Blikke, der søgte Himlen. Kaptejnen tyggede dorsk paa sin Cigar, trak afsted med sin Ægtehalvdel uden at mæle et Ord, gnaven, som en til Pligtkjørsel i Krigstid udkommanderet Bonde. Aftensolen røbede adskillige Sølvtraade i det store Overskjæg. Han var civil. For at faa Tiden til at gaa mejede han Grøftens Nelder med sin Stok. En literær Reminiscens dukkede op i Vismann. Han sagde til sig selv: — Elvira betvang dog sin Don Juan. Han vilde, han maatte sejre til Gavns over denne Kaptejn, træde paa hans Hals. Han {{sp|maatte}} vinde hende, som den forlorne Don Juan havde faaet vrøvlet ind i Forvirring; saa vilde han løfte hende paa sine Arme højt op i Solens Guldstrømme og triumferende vise hende frem for Kaptejnen som «Apothekersvendens» Sejerspris i Livskampen. Ja, han havde Overtaget over denne Kaptejn, der havde været Gjenstand for stille frygtsom-skadefro Latter, fordi han under Ildebranden havde været i saa komisk-forpligtende Situation overfor den fyrretyveaarige Dame, Kaptejnen, som nu efter sin gamle Moders Død flere Dage i Træk ikke talte til sin Hustru, mens hun til Gjengjæld løb hele Formiddage fra<noinclude><references/></noinclude> ephb70et68ww40wznu0dcnu1wq1y0zr 104 107470 432099 430866 2026-07-05T09:06:04Z MGA73 457 432099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||442|}}</noinclude>Distriktslægens til Toldforvalterens, fra Toldforvalterens til Postmesterens og udgød Taarer over sin vanskelige Mand for Familiernes Damer. Det rene Spidsborgervæsen! «Plastersmøreren», «Salvepiskeren» — saaledes kaldte Kaptejnen Vismann i Klubberne — skulde vise samme Kaptejn, at han kunde vinde sit Ungdomsideal, det, som Kaptejnen kun havde vrøvlet om. Ved et Stearinlys oppe i sit Soveværelse paa Kvisten skrev Vismann et direkte Frierbrev til Fru Brinckmann. Han berusede sig ved Udarbejdelsen som i Vin. Han var hovmodig sejersstolt, da han i den bestjernede Augustnat med gjenlydende Skridt gik gjennem den dødstille Gade med Brevet til Postkassen. Dets Klirren mod Blikbunden lød ham som en Forjættelse om {{nowrap|. . .}} ja, han kom tilbage til Kaptejn Fricks Talemaade {{nowrap|. .}} om Opnaaelsen af Idealet. Den næste Morgen, da Vismann vaagnede, var det blysvært, tordensvangert Graavejr. Han havde ligget for aabne Vinduer i den lummerhede Nat. Der strømmede en tung, flov Hyldeduft ned til ham fra det gamle Træ. Han følte sig selv tung og flov, ønskede, han aldrig havde kastet det Brev i Postkassen. Det var saa dumt, saa tørt — og dog saa affekteret skrevet. Den Passus «mit Ungdomsideal» havde listet sig ind deri en to tre Gange som Karl Istes Hoved i den<noinclude><references/></noinclude> hbpd2rh0k4q0oz1m5dyoqpbvirjl0z0 432120 432099 2026-07-05T10:23:16Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||442|}}</noinclude>Distriktslægens til Toldforvalterens, fra Toldforvalterens til Postmesterens og udgød Taarer over sin vanskelige Mand for Familiernes Damer. Det rene Spidsborgervæsen! «Plastersmøreren», «Salvepiskeren» — saaledes kaldte Kaptejnen Vismann i Klubberne — skulde vise samme Kaptejn, at han kunde vinde sit Ungdomsideal, det, som Kaptejnen kun havde vrøvlet om. Ved et Stearinlys oppe i sit Soveværelse paa Kvisten skrev Vismann et direkte Frierbrev til Fru Brinckmann. Han berusede sig ved Udarbejdelsen som i Vin. Han var hovmodig sejersstolt, da han i den bestjernede Augustnat med gjenlydende Skridt gik gjennem den dødstille Gade med Brevet til Postkassen. Dets Klirren mod Blikbunden lød ham som en Forjættelse om {{nowrap|. . .}} ja, han kom tilbage til Kaptejn Fricks Talemaade {{nowrap|. .}} om Opnaaelsen af Idealet. Den næste Morgen, da Vismann vaagnede, var det blysvært, tordensvangert Graavejr. Han havde ligget for aabne Vinduer i den lummerhede Nat. Der strømmede en tung, flov Hyldeduft ned til ham fra det gamle Træ. Han følte sig selv tung og flov, ønskede, han aldrig havde kastet det Brev i Postkassen. Det var saa dumt, saa tørt — og dog saa affekteret skrevet. Den Passus «mit Ungdomsideal» havde listet sig ind deri en to tre Gange som Karl Istes Hoved i den<noinclude><references/></noinclude> 8p320m8h16wl15myy8jxgidvslhcsp9 432127 432120 2026-07-05T10:32:42Z MGA73 457 /* Validated */ 432127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||442|}}</noinclude>Distriktslægens til Toldforvalterens, fra Toldforvalterens til Postmesterens og udgød Taarer over sin vanskelige Mand for Familiernes Damer. Det rene Spidsborgervæsen! «Plastersmøreren», «Salvepiskeren» — saaledes kaldte Kaptejnen Vismann i Klubberne — skulde vise samme Kaptejn, at han kunde vinde sit Ungdomsideal, det, som Kaptejnen kun havde vrøvlet om. Ved et Stearinlys oppe i sit Soveværelse paa Kvisten skrev Vismann et direkte Frierbrev til Fru Brinckmann. Han berusede sig ved Udarbejdelsen som i Vin. Han var hovmodig sejersstolt, da han i den bestjernede Augustnat med gjenlydende Skridt gik gjennem den dødstille Gade med Brevet til Postkassen. Dets Klirren mod Blikbunden lød ham som en Forjættelse om {{nowrap|. . .}} ja, han kom tilbage til Kaptejn Fricks Talemaade {{nowrap|. .}} om Opnaaelsen af Idealet. Den næste Morgen, da Vismann vaagnede, var det blysvært, tordensvangert Graavejr. Han havde ligget for aabne Vinduer i den lummerhede Nat. Der strømmede en tung, flov Hyldeduft ned til ham fra det gamle Træ. Han følte sig selv tung og flov, ønskede, han aldrig havde kastet det Brev i Postkassen. Det var saa dumt, saa tørt — og dog saa affekteret skrevet. Den Passus «mit Ungdomsideal» havde listet sig ind deri en to tre Gange som Karl Istes Hoved i den<noinclude><references/></noinclude> owgec1f5gbkdqcd55p85zhvvhegwadp 104 107471 432100 429481 2026-07-05T09:09:20Z MGA73 457 432100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||443|}}</noinclude>halvfjollede Bidermanns Ansøgninger i Dickens's Roman. Han sled i Fabriken, sled i Dage, sled i to. Den tredje Dags Morgen fik han et tykt Brev i en stor Konvolut. Han rev den itu med en Slags fortvivlet Raseri. Der var ingen Overskrift, intet Datum heller ingen Underskrift. Manuskriptet saâ ud som en Afhandling eller en til et Tidsskrift indsendt Artikel. Han læste den flotte engelske Haandskrift: «Forleden læste jeg et Ord, som slog ned i mig: ««En fraseagtig Idealisme, som Alle fører i Munden, skal pynte Kasteaanden og Jagten efter egen Fordel op»». Kvinder af velstaaende Familier bliver opdragne i Blødagtighed og Orkesløshed. Der gjøres Alt for at faa dem til at blive forløjede og forfuskede. De opdrættes som ædle Hopper i et Stutteri. Livsløgnen spændes om dem paa alle Punkter. De lære at begjære det Højeste, uden at de lære Livsvilkaarene at kjende, uden at de lære at tilkæmpe sig — lad os ikke sige det Højeste — men blot noget tarvelig Godt. Ja, vi lever højt paa Andres Arbejde, ikke paa vore Nærmestes og Kjærestes, men paa Fremmedes Arbejde, og vi lærer højest at omfatte disse Fremmede med en Stamhus- eller {{bindestreg1|Fideikommis}}<noinclude><references/></noinclude> bm7qm7weoh9l3erpmm4x8lpcssvx22a 432123 432100 2026-07-05T10:27:16Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||443|}}</noinclude>halvfjollede Bidermanns Ansøgninger i Dickens’s Roman. Han sled i Fabriken, sled i Dage, sled i to. Den tredje Dags Morgen fik han et tykt Brev i en stor Konvolut. Han rev den itu med en Slags fortvivlet Raseri. Der var ingen Overskrift, intet Datum {{nowrap|. . .}} heller ingen Underskrift. Manuskriptet saâ ud som en Afhandling eller en til et Tidsskrift indsendt Artikel. Han læste den flotte engelske Haandskrift: «Forleden læste jeg et Ord, som slog ned i mig: ««En fraseagtig Idealisme, som Alle fører i Munden, skal pynte Kasteaanden og Jagten efter egen Fordel op»». Kvinder af velstaaende Familier bliver opdragne i Blødagtighed og Orkesløshed. Der gjøres Alt for at faa dem til at blive forløjede og forfuskede. De opdrættes som ædle Hopper i et Stutteri. Livsløgnen spændes om dem paa alle Punkter. De lære at begjære det Højeste, uden at de lære Livsvilkaarene at kjende, uden at de lære at tilkæmpe sig — lad os ikke sige det Højeste — men blot noget tarvelig Godt. Ja, vi lever højt paa Andres Arbejde, ikke paa vore Nærmestes og Kjærestes, men paa Fremmedes Arbejde, og vi lærer højest at omfatte disse Fremmede med en Stamhus- eller {{bindestreg1|Fideikommis}}<noinclude><references/></noinclude> 6bfmf7cgdg7721c55fwppa5kevinkgb 432129 432123 2026-07-05T10:36:04Z MGA73 457 /* Validated */ Ø 432129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||443|}}</noinclude>halvfjollede Bidermanns Ansøgninger i Dickens’s Roman. Han sled i Fabriken, sled i Dage, sled i to. Den tredje Dags Morgen fik han et tykt Brev i en stor Konvolut. Han rev den itu med en Slags fortvivlet Raseri. Der var ingen Overskrift, intet Datum {{nowrap|. . .}} heller ingen Underskrift. Manuskriptet saâ ud som en Afhandling eller en til et Tidsskrift indsendt Artikel. Han læste den flotte engelske Haandskrift: «Forleden læste jeg et Ord, som slog ned i mig: ««En fraseagtig Idealisme, som Alle fører i Munden, skal pynte Kasteaanden og Jagten efter egen Fordel op»». Kvinder af velstaaende Familier bliver opdragne i Blødagtighed og Ørkesløshed. Der gjøres Alt for at faa dem til at blive forløjede og forfuskede. De opdrættes som ædle Hopper i et Stutteri. Livsløgnen spændes om dem paa alle Punkter. De lære at begjære det Højeste, uden at de lære Livsvilkaarene at kjende, uden at de lære at tilkæmpe sig — lad os ikke sige det Højeste — men blot noget tarvelig Godt. Ja, vi lever højt paa Andres Arbejde, ikke paa vore Nærmestes og Kjærestes, men paa Fremmedes Arbejde, og vi lærer højest at omfatte disse Fremmede med en Stamhus- eller {{bindestreg1|Fideikommis}}<noinclude><references/></noinclude> omxdr4sl938w1uz5d92admongiq6on2 104 107472 432101 429429 2026-07-05T09:14:49Z MGA73 457 432101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||444|}}</noinclude>{{bindestreg2|godhed|Fideikommisgodhed}}, som blot forbyder os at lade dem omkomme af Nød og Mangel. Opfylder man den Forpligtelse, er man ædel. Dem, Hr. Vismann, skylder jeg først og fremmest ikke at bedrage Dem. Jeg har dyrt bødet for, at jeg bedrog og lod mig bedrage i et Ægteskab. Jeg bedrog mest, jeg har den største Skyld. Han bedrog dog kun først og fremmest sig selv. Han elskede mig maaske, saa meget, han evnede at elske, jeg fordrede mere, end han kunde give, og selv gav jeg Intet. I Stedet for at hjælpe ham lod jeg ham i Stikken, lod ham løbe som en forvildet Hest, til han sprængte sig selv. Jeg havde lært at hige efter «Idealet», men ikke at tage Følgerne af mine egne Handlinger. Det Forsøg vil jeg ikke gjentage. Kom jeg igjen under lette og velhavende Forhold, vilde jeg sikkert synke tilbage i min Barndoms og Ungdoms ledige Drømmeliv. Luften fra det gamle Apothek vilde gaa igjen; den vilde betage mig. Jeg vilde blive som en for kort Tid helbredet Dranker, der faldt tilbage til sin forrige Last. Jeg maa længe være ene. Jeg maa ordne, hvad jeg i disse sidste Aar har læst og levet, slaa det til gangbar Mønt, maaske sukke romantisk et Kvarters Tid i Skumringen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> f9m1jh5ul6ww4swtn0f6c5bc1sichoh 432124 432101 2026-07-05T10:29:12Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||444|}}</noinclude>{{bindestreg2|godhed|Fideikommisgodhed}}, som blot forbyder os at lade dem omkomme af Nød og Mangel. Opfylder man den Forpligtelse, er man ædel. Dem, Hr. Vismann, skylder jeg først og fremmest ikke at bedrage Dem. Jeg har dyrt bødet for, at jeg bedrog og lod mig bedrage i et Ægteskab. Jeg bedrog mest, jeg har den største Skyld. Han bedrog dog kun først og fremmest sig selv. Han elskede mig maaske, saa meget, han evnede at elske, jeg fordrede mere, end han kunde give, og selv gav jeg Intet. I Stedet for at hjælpe ham lod jeg ham i Stikken, lod ham løbe som en forvildet Hest, til han sprængte sig selv. Jeg havde lært at hige efter «Idealet», men ikke at tage Følgerne af mine egne Handlinger. Det Forsøg vil jeg ikke gjentage. Kom jeg igjen under lette og velhavende Forhold, vilde jeg sikkert synke tilbage i min Barndoms og Ungdoms ledige Drømmeliv. Luften fra det gamle Apothek vilde gaa igjen; den vilde betage mig. Jeg vilde blive som en for kort Tid helbredet Dranker, der faldt tilbage til sin forrige Last. Jeg maa længe være ene. Jeg maa ordne, hvad jeg i disse sidste Aar har læst og levet, slaa det til gangbar Mønt, maaske sukke romantisk et Kvarters Tid i Skumringen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 53rberyuqvtrf0ro2tcb7s4l8xgmnwd 432131 432124 2026-07-05T10:38:44Z MGA73 457 /* Validated */ 432131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||444|}}</noinclude>{{bindestreg2|godhed|Fideikommisgodhed}}, som blot forbyder os at lade dem omkomme af Nød og Mangel. Opfylder man den Forpligtelse, er man ædel. Dem, Hr. Vismann, skylder jeg først og fremmest ikke at bedrage Dem. Jeg har dyrt bødet for, at jeg bedrog og lod mig bedrage i et Ægteskab. Jeg bedrog mest, jeg har den største Skyld. Han bedrog dog kun først og fremmest sig selv. Han elskede mig maaske, saa meget, han evnede at elske, jeg fordrede mere, end han kunde give, og selv gav jeg Intet. I Stedet for at hjælpe ham lod jeg ham i Stikken, lod ham løbe som en forvildet Hest, til han sprængte sig selv. Jeg havde lært at hige efter «Idealet», men ikke at tage Følgerne af mine egne Handlinger. Det Forsøg vil jeg ikke gjentage. Kom jeg igjen under lette og velhavende Forhold, vilde jeg sikkert synke tilbage i min Barndoms og Ungdoms ledige Drømmeliv. Luften fra det gamle Apothek vilde gaa igjen; den vilde betage mig. Jeg vilde blive som en for kort Tid helbredet Dranker, der faldt tilbage til sin forrige Last. Jeg maa længe være ene. Jeg maa ordne, hvad jeg i disse sidste Aar har læst og levet, slaa det til gangbar Mønt, maaske sukke romantisk et Kvarters Tid i Skumringen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> sgw0qgvexek5dbe1ihndf20nf8jlwvp 104 107473 432102 430659 2026-07-05T09:17:07Z MGA73 457 432102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||445|}}</noinclude>Der var engang {{nowrap|. . .}} det synes mig, at det er hundrede Aar siden {{nowrap|. . .}} at jeg blev saa forfærdet over et Billede af den dybeste Menneskenød, den grueligste Forladthed, at jeg med Sky flygtede for Fattigdom og Elendighed. Nu har jeg tvunget mig selv til at opsøge den{{nowrap|. .}} Den er skrækkelig. Jeg har mange Gange villet fly for den igjen, jeg kæmper mig stadig op til Mod til at turde stille mig Øje for Øje med den. Det er muligt, at jeg siger en stor Dumhed nu. Jeg er jo ikke opdraget til at tænke fornuftig og klart. Jeg synes nemlig, at hele vort Slægtled er blevet opskræmmet saa forfærdelig af vor Søvn ved de Fattiges Skrig efter Lys og Næring, at Enhver af os, som kan, maa vælge sig en lille Lod af Nødens mægtige Areal og dyrke den op efter bedste Evne, uden at tabe Modet over de tusinde Skuffelser og strandede Bestræbelser. Mere evner Enkeltmand vel ikke, naar han ikke er et af de udvalgte Genier, der sprænger Klipper. De blev maaske forundret, da jeg forlangte Penge gjennem min Sagfører til at kjøbe Kapellanboligen her. Kald mig kun exalteret, naar jeg siger: Her har jeg syndet, her vil jeg prøve paa at sone min Brøde. De Fattige, som jeg lukkede Øjne og Øren for, som den stakkels Brinckmann frugtesløs sled<noinclude><references/></noinclude> 7g60v5d1zoqrxticaq5abb4ge1zob3b 432126 432102 2026-07-05T10:32:06Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||445|}}</noinclude>Der var engang {{nowrap|. . .}} det synes mig, at det er hundrede Aar siden {{nowrap|. . .}} at jeg blev saa forfærdet over et Billede af den dybeste Menneskenød, den grueligste Forladthed, at jeg med Sky flygtede for Fattigdom og Elendighed. Nu har jeg tvunget mig selv til at opsøge den {{nowrap|. .}} Den er skrækkelig. Jeg har mange Gange villet fly for den igjen, jeg kæmper mig stadig op til Mod til at turde stille mig Øje for Øje med den. Det er muligt, at jeg siger en stor Dumhed nu. Jeg er jo ikke opdraget til at tænke fornuftig og klart. Jeg synes nemlig, at hele vort Slægtled er blevet opskræmmet saa forfærdelig af vor Søvn ved de Fattiges Skrig efter Lys og Næring, at Enhver af os, som kan, maa vælge sig en lille Lod af Nødens mægtige Areal og dyrke den op efter bedste Evne, uden at tabe Modet over de tusinde Skuffelser og strandede Bestræbelser. Mere evner Enkeltmand vel ikke, naar han ikke er et af de udvalgte Genier, der sprænger Klipper. De blev maaske forundret, da jeg forlangte Penge gjennem min Sagfører til at kjøbe Kapellanboligen her. Kald mig kun exalteret, naar jeg siger: Her har jeg syndet, her vil jeg prøve paa at sone min Brøde. De Fattige, som jeg lukkede Øjne og Øren for, som den stakkels Brinckmann frugtesløs sled<noinclude><references/></noinclude> 04e6pldtiwblnx8pfteb1svq1dngsyo 432133 432126 2026-07-05T10:41:15Z MGA73 457 /* Validated */ 432133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||445|}}</noinclude>Der var engang {{nowrap|. . .}} det synes mig, at det er hundrede Aar siden {{nowrap|. . .}} at jeg blev saa forfærdet over et Billede af den dybeste Menneskenød, den grueligste Forladthed, at jeg med Sky flygtede for Fattigdom og Elendighed. Nu har jeg tvunget mig selv til at opsøge den {{nowrap|. .}} Den er skrækkelig. Jeg har mange Gange villet fly for den igjen, jeg kæmper mig stadig op til Mod til at turde stille mig Øje for Øje med den. Det er muligt, at jeg siger en stor Dumhed nu. Jeg er jo ikke opdraget til at tænke fornuftig og klart. Jeg synes nemlig, at hele vort Slægtled er blevet opskræmmet saa forfærdelig af vor Søvn ved de Fattiges Skrig efter Lys og Næring, at Enhver af os, som kan, maa vælge sig en lille Lod af Nødens mægtige Areal og dyrke den op efter bedste Evne, uden at tabe Modet over de tusinde Skuffelser og strandede Bestræbelser. Mere evner Enkeltmand vel ikke, naar han ikke er et af de udvalgte Genier, der sprænger Klipper. De blev maaske forundret, da jeg forlangte Penge gjennem min Sagfører til at kjøbe Kapellanboligen her. Kald mig kun exalteret, naar jeg siger: Her har jeg syndet, her vil jeg prøve paa at sone min Brøde. De Fattige, som jeg lukkede Øjne og Øren for, som den stakkels Brinckmann frugtesløs sled<noinclude><references/></noinclude> temyuit7531ipx0qfc9em47e9z7ky97 104 107474 432103 430699 2026-07-05T09:20:03Z MGA73 457 432103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||446|}}</noinclude>sig ihjel for, dem vil jeg nu gjøre lidt for. I mit Hus har jeg begyndt paa et Asyl og en Skole for de fattigste og mest forsømte Børn. Kristen Povlsens Kone hjælper mig med mange praktiske Ting; hun er egentlig Anstaltens Rektor. Jeg underviser Smaabern af begge Kjøn om Formiddagen, om Eftermiddagen lærer jeg de store Piger lidt Retskrivning, Historie, Geografi og Plantekundskab. Hvor det er velgjørende at være træt {{nowrap|. . .}} ikke af Sorg eller af Nydelse {{nowrap|. .}} men ligefrem af Arbejde. Jeg hører visse Folk sige: Hvor bliver din Poesi, din Lyrik af? {{nowrap|. . .}} Ak {{nowrap|. .}} den blev helt forstemt, saa den klang falsk i min første Ungdom; Mindet om de falske Toner skurrer endnu i mit Øre. Den skal nu arbejdes op i et andet Register, skal stemmes op i Befrielsens Toner {{nowrap|. . .}} hvis jeg kan. Kan jeg det ikke, skal jeg vide at nøjes med den daglige Opsang til Arbejde, med det jævnt glidende, nyttige Liv. De maa gjerne lé ad mig og sige, at jeg tænker og skriver som en Blaastrømpe. Hellere det end lege Ringspil igjen i en ny Udgave af det gamle Apotheks Have. Halv i Spøeg vil jeg gjøre Dem et Forslag, Hr. Vismann! Hvis det «Utrolige» sker {{nowrap|. . . .}} ja, saa maa vel Spøgen blive Alvor. Lad os løbe Væddeløb! De vil af min<noinclude><references/></noinclude> mr9a0siui5tvpd1dtd8m65kwvn3jufd 432104 432103 2026-07-05T09:20:49Z MGA73 457 432104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||446|}}</noinclude>sig ihjel for, dem vil jeg nu gjøre lidt for. I mit Hus har jeg begyndt paa et Asyl og en Skole for de fattigste og mest forsømte Børn. Kristen Povlsens Kone hjælper mig med mange praktiske Ting; hun er egentlig Anstaltens Rektor. Jeg underviser Smaabørn af begge Kjøn om Formiddagen, om Eftermiddagen lærer jeg de store Piger lidt Retskrivning, Historie, Geografi og Plantekundskab. Hvor det er velgjørende at være træt {{nowrap|. . .}} ikke af Sorg eller af Nydelse {{nowrap|. .}} men ligefrem af Arbejde. Jeg hører visse Folk sige: Hvor bliver din Poesi, din Lyrik af? {{nowrap|. . .}} Ak {{nowrap|. .}} den blev helt forstemt, saa den klang falsk i min første Ungdom; Mindet om de falske Toner skurrer endnu i mit Øre. Den skal nu arbejdes op i et andet Register, skal stemmes op i Befrielsens Toner {{nowrap|. . .}} hvis jeg kan. Kan jeg det ikke, skal jeg vide at nøjes med den daglige Opsang til Arbejde, med det jævnt glidende, nyttige Liv. De maa gjerne lé ad mig og sige, at jeg tænker og skriver som en Blaastrømpe. Hellere det end lege Ringspil igjen i en ny Udgave af det gamle Apotheks Have. Halv i Spøeg vil jeg gjøre Dem et Forslag, Hr. Vismann! Hvis det «Utrolige» sker {{nowrap|. . . .}} ja, saa maa vel Spøgen blive Alvor. Lad os løbe Væddeløb! De vil af min<noinclude><references/></noinclude> qhf1c8ur41qo405izlja9ctsakb9c0k 432128 432104 2026-07-05T10:34:02Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||446|}}</noinclude>sig ihjel for, dem vil jeg nu gjøre lidt for. I mit Hus har jeg begyndt paa et Asyl og en Skole for de fattigste og mest forsømte Børn. Kristen Povlsens Kone hjælper mig med mange praktiske Ting; hun er egentlig Anstaltens Rektor. Jeg underviser Smaabørn af begge Kjøn om Formiddagen, om Eftermiddagen lærer jeg de store Piger lidt Retskrivning, Historie, Geografi og Plantekundskab. Hvor det er velgjørende at være træt {{nowrap|. . .}} ikke af Sorg eller af Nydelse {{nowrap|. .}} men ligefrem af Arbejde. Jeg hører visse Folk sige: Hvor bliver din Poesi, din Lyrik af? {{nowrap|. . .}} Ak {{nowrap|. .}} den blev helt forstemt, saa den klang falsk i min første Ungdom; Mindet om de falske Toner skurrer endnu i mit Øre. Den skal nu arbejdes op i et andet Register, skal stemmes op i Befrielsens Toner {{nowrap|. . .}} hvis jeg kan. Kan jeg det ikke, skal jeg vide at nøjes med den daglige Opsang til Arbejde, med det jævnt glidende, nyttige Liv. De maa gjerne lé ad mig og sige, at jeg tænker og skriver som en Blaastrømpe. Hellere det end lege Ringspil igjen i en ny Udgave af det gamle Apotheks Have. Halv i Spøg vil jeg gjøre Dem et Forslag, Hr. Vismann! Hvis det «Utrolige» sker {{nowrap|. . . .}} ja, saa maa vel Spøgen blive Alvor. Lad os løbe Væddeløb! De vil af min<noinclude><references/></noinclude> fi5ku6xl5nhw9wy03gcppfe71z9817s 432134 432128 2026-07-05T10:44:00Z MGA73 457 /* Validated */ 432134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||446|}}</noinclude>sig ihjel for, dem vil jeg nu gjøre lidt for. I mit Hus har jeg begyndt paa et Asyl og en Skole for de fattigste og mest forsømte Børn. Kristen Povlsens Kone hjælper mig med mange praktiske Ting; hun er egentlig Anstaltens Rektor. Jeg underviser Smaabørn af begge Kjøn om Formiddagen, om Eftermiddagen lærer jeg de store Piger lidt Retskrivning, Historie, Geografi og Plantekundskab. Hvor det er velgjørende at være træt {{nowrap|. . .}} ikke af Sorg eller af Nydelse {{nowrap|. .}} men ligefrem af Arbejde. Jeg hører visse Folk sige: Hvor bliver din Poesi, din Lyrik af? {{nowrap|. . .}} Ak {{nowrap|. .}} den blev helt forstemt, saa den klang falsk i min første Ungdom; Mindet om de falske Toner skurrer endnu i mit Øre. Den skal nu arbejdes op i et andet Register, skal stemmes op i Befrielsens Toner {{nowrap|. . .}} hvis jeg kan. Kan jeg det ikke, skal jeg vide at nøjes med den daglige Opsang til Arbejde, med det jævnt glidende, nyttige Liv. De maa gjerne lé ad mig og sige, at jeg tænker og skriver som en Blaastrømpe. Hellere det end lege Ringspil igjen i en ny Udgave af det gamle Apotheks Have. Halv i Spøg vil jeg gjøre Dem et Forslag, Hr. Vismann! Hvis det «Utrolige» sker {{nowrap|. . . .}} ja, saa maa vel Spøgen blive Alvor. Lad os løbe Væddeløb! De vil af min<noinclude><references/></noinclude> qw9qd5x4l7bwa2ivngw7uqkxeftqvme 104 107475 432105 430661 2026-07-05T09:24:34Z MGA73 457 432105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||447|}}</noinclude>Sagfører kunne erfare, hvor meget jeg hvert Aar skal bruge til Skolen og Asylet her. Resten af Renterne af den gamle Fideikommiskapital anvender De til Fabriken og navnlig til at gjøre saa mange fattige Arbejdere og deres Familier saa lykkelige, som det er muligt. Jeg stoler paa Dem. De vil ikke bedrage mit Haab. Naar saa fem Aar ere gaaede, holde vi Regnskab og konferere. Har De skabt flere glade Ansigter end jeg, saa bøjer jeg mig. Jeg stoler for øvrigt paa, at De ikke vil benytte Dem af Deres Sejer, hvis De vinder, og jeg siger: Nej, jeg kan ikke, thi nu elsker jeg Dem ikke. Lad os gjøre hinandens Bekjendtskab i denne Tid gjennem hinandens Arbejde; naar vi mødes, tale vi kun om de Mennesker, vi virke for, hverken om Idealer eller Erotik. {{c|{{løkke|15|.&nbsp;&nbsp;}}}} Vismann smed Brevet paa Bordet og gav Papiret et Slag med sin knyttede Haand{{nowrap|. .}} Hans Bryst arbejdede som en Blæsebælg, hans Øjne bleve røde. Han havde Lyst til at spytte efter den gamle Hyld derude. Han gik paa Fabriken og dykkede sig ned i Arbejdet, svømmede under Vandet og keg kun op over Fladen for det allernødvendigste Aandedræts Skyld.<noinclude><references/></noinclude> obdy402zuhlwyiid0015zwuik8dj7le 432130 432105 2026-07-05T10:36:51Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||447|}}</noinclude>Sagfører kunne erfare, hvor meget jeg hvert Aar skal bruge til Skolen og Asylet her. Resten af Renterne af den gamle Fideikommiskapital anvender De til Fabriken og navnlig til at gjøre saa mange fattige Arbejdere og deres Familier saa lykkelige, som det er muligt. Jeg stoler paa Dem. De vil ikke bedrage mit Haab. Naar saa fem Aar ere gaaede, holde vi Regnskab og konferere. Har De skabt flere glade Ansigter end jeg, saa bøjer jeg mig. Jeg stoler for øvrigt paa, at De ikke vil benytte Dem af Deres Sejer, hvis De vinder, og jeg siger: Nej, jeg kan ikke, thi nu elsker jeg Dem ikke. Lad os gjøre hinandens Bekjendtskab i denne Tid gjennem hinandens Arbejde; naar vi mødes, tale vi kun om de Mennesker, vi virke for, hverken om Idealer eller Erotik. {{c|{{løkke|15|.&nbsp;&nbsp;}}}} Vismann smed Brevet paa Bordet og gav Papiret et Slag med sin knyttede Haand. Hans Bryst arbejdede som en Blæsebælg, hans Øjne bleve røde. Han havde Lyst til at spytte efter den gamle Hyld derude. Han gik paa Fabriken og dykkede sig ned i Arbejdet, svømmede under Vandet og keg kun op over Fladen for det allernødvendigste Aandedræts Skyld. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4gcadxrceqmb66t1wrwz63sykkjpf9s 432136 432130 2026-07-05T10:46:37Z MGA73 457 /* Validated */ 432136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||447|}}</noinclude>Sagfører kunne erfare, hvor meget jeg hvert Aar skal bruge til Skolen og Asylet her. Resten af Renterne af den gamle Fideikommiskapital anvender De til Fabriken og navnlig til at gjøre saa mange fattige Arbejdere og deres Familier saa lykkelige, som det er muligt. Jeg stoler paa Dem. De vil ikke bedrage mit Haab. Naar saa fem Aar ere gaaede, holde vi Regnskab og konferere. Har De skabt flere glade Ansigter end jeg, saa bøjer jeg mig. Jeg stoler for øvrigt paa, at De ikke vil benytte Dem af Deres Sejer, hvis De vinder, og jeg siger: Nej, jeg kan ikke, thi nu elsker jeg Dem ikke. Lad os gjøre hinandens Bekjendtskab i denne Tid gjennem hinandens Arbejde; naar vi mødes, tale vi kun om de Mennesker, vi virke for, hverken om Idealer eller Erotik. {{c|{{løkke|15|.&nbsp;&nbsp;}}}} Vismann smed Brevet paa Bordet og gav Papiret et Slag med sin knyttede Haand. Hans Bryst arbejdede som en Blæsebælg, hans Øjne bleve røde. Han havde Lyst til at spytte efter den gamle Hyld derude. Han gik paa Fabriken og dykkede sig ned i Arbejdet, svømmede under Vandet og keg kun op over Fladen for det allernødvendigste Aandedræts Skyld. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> jmg5d3xq1z6o06ixdsxhiiblu3zkjk0 104 107476 432106 429482 2026-07-05T09:27:15Z MGA73 457 432106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||448|}}</noinclude>Om Aftenen skinnede Hyldens mange Blomsterskjærme ham imøde og blandede Duften med Liliers og Kaprifoliers. Han tændte Lys, tog Fannys Brev frem og læste. Trodsig og modig saâ han op mod Stjernerne og raabte ud i Natten: — Top! Jeg tager mod Væddemaalet! Hun {{sp|skal}} ville!<noinclude><references/></noinclude> 2nk9xdmpofewo5tgbif19k9mb1h8s4o 432132 432106 2026-07-05T10:40:08Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||448|}}</noinclude>Om Aftenen skinnede Hyldens mange Blomsterskjærme ham imøde og blandede Duften med Liliers og Kaprifoliers. Han tændte Lys, tog Fannys Brev frem og læste. Trodsig og modig saâ han op mod Stjernerne og raabte ud i Natten: — Top! Jeg tager mod Væddemaalet! Hun {{sp|skal}} ville! {{streg|5em|style=margin-top:3em;margin-bottom:3em;}}<noinclude><references/></noinclude> 4wlaid072rmqly7u8l3o9upbouh8jv4 432137 432132 2026-07-05T10:47:42Z MGA73 457 /* Validated */ 432137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||448|}}</noinclude>Om Aftenen skinnede Hyldens mange Blomsterskjærme ham imøde og blandede Duften med Liliers og Kaprifoliers. Han tændte Lys, tog Fannys Brev frem og læste. Trodsig og modig saâ han op mod Stjernerne og raabte ud i Natten: — Top! Jeg tager mod Væddemaalet! Hun {{sp|skal}} ville! {{streg|5em|style=margin-top:3em;margin-bottom:3em;}}<noinclude><references/></noinclude> 411x2kw1jw4eu3fo8rwycmb6g28cs2o 104 107477 432112 431815 2026-07-05T09:54:09Z MGA73 457 432112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG.''' {{streg|15em}} '''F. C. VAN DER BURGH:''' '''SKITSER.'''<br/> Kys. — Saaledes vaktes han. — En Flintesten. — Et Forspil. — Kvinden. — Et Tegn. — „Vent lidt“. — En Skæbne.<br/> 1884. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre. {{streg|3em}} '''„ET UBETYDELIGT MENNESKE“.'''<br/> 1885. 2 Kr. 50 Øre. Indb. 3 Kr. 75 Øre. {{streg|3em}} '''ELISABETH MARTENS:''' '''HVAD ER LIVET?'''<br/> En Fortælling.<br/> Tredie Oplag.<br/> 1881. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 5 Kr. {{streg|3em}} '''„SKIBLADNER“.'''<br/> En Fortælling.<br/> 1883. 3 Kr. 75 Øre. Indb. 5 Kr. 25 Øre. {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> b6zijmcsd675zgvdimgr4gn9k7x15ba 432135 432112 2026-07-05T10:46:12Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG.''' {{streg}} '''F. C. VAN DER BURGH:'''<br /> '''SKITSER.'''<br/> Kys. — Saaledes vaktes han. — En Flintesten. — Et Forspil. — Kvinden. —<br/> Et Tegn. — „Vent lidt“. — En Skæbne.<br/> 1884. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre. {{streg|3em}} '''„ET UBETYDELIGT MENNESKE“.'''<br/> 1885. 2 Kr. 50 Øre. Indb. 3 Kr. 75 Øre. {{streg|3em}} '''ELISABETH MARTENS:'''<br/> '''HVAD ER LIVET?'''<br/> En Fortælling.<br/> ''Tredie Oplag.''<br/> 1881. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 5 Kr. {{streg|3em}} '''„SKIBLADNER“.'''<br/> En Fortælling.<br/> 1883. 3 Kr. 75 Øre. Indb. 5 Kr. 25 Øre. {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> qe78gdbriu3izcs8jpwrfyezvjvbo9o 432138 432135 2026-07-05T10:50:25Z MGA73 457 /* Validated */ 432138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG.''' {{streg}} '''F. C. VAN DER BURGH:'''<br /> '''SKITSER.'''<br/> Kys. — Saaledes vaktes han. — En Flintesten. — Et Forspil. — Kvinden. —<br/> Et Tegn. — „Vent lidt“. — En Skæbne.<br/> 1884. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre. {{streg|3em}} '''„ET UBETYDELIGT MENNESKE“.'''<br/> 1885. 2 Kr. 50 Øre. Indb. 3 Kr. 75 Øre. {{streg|3em}} '''ELISABETH MARTENS:'''<br/> '''HVAD ER LIVET?'''<br/> En Fortælling.<br/> ''Tredie Oplag.''<br/> 1881. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 5 Kr. {{streg|3em}} '''„SKIBLADNER“.'''<br/> En Fortælling.<br/> 1883. 3 Kr. 75 Øre. Indb. 5 Kr. 25 Øre. {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> 03jstxqr81x6nimp4a1se22xutuf51y 104 107478 432113 431816 2026-07-05T10:01:24Z MGA73 457 432113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG.''' {{streg|15em}} '''S. SCHANDORPH:''' {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Fra Provinsen,'''<br/> Fortællinger og Skizzer.<br/> Mit sidste Skoleaar. — En exileret Students Hændelser. — Et Oprør. — En Enkestand. — To Matadorer.<br/> 1876. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Uden Midtpunkt.'''<br/> Fortælling.<br/> Andet Oplag.<br/> 1879. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Fem Fortællinger.'''<br/> Hvordan han fik hende. — En fattig Drengs Ungdomseventyr. — I Gjæstgivergaarden. — Kagepigen. — Et Levnetsløb fortalt paa Kirkegaarden.<br/> 1879. 5 Kr. 50 Øre. Indb. 7 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''Unge Dage.'''<br/> Fortælling paa Vers.<br/> Andet Oplag.<br/> 1879. 3 Kr. Indb. 4 Kr. 25 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Smaafolk.'''<br/> Fortælling.<br/> 1880. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Thomas Fris’s Historie.'''<br/> Fortælling.<br/> 2 Dele.<br/> 1881. 8 Kr. Indb. 9 Kr. 50 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Novelleletter.'''<br/> Victor Hugo i Newport. — Aftenpassiar. — Dilettantkomedien. — Kjærlighed fra Trommesalen. — Stine bliver Gaardmandskone.<br/> 1882. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Samlede Digte.'''<br/> Ældre og nyere.<br/> 1882. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Et Aar i Embede.'''<br/> Fortælling.<br/> 1883. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''Skovfogedbørnene.'''<br/> Fortælling.<br/> 1884. 5 Kr. Indb. 6 Kr. 50 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Fremmed og Hjemligt.'''<br/> Fortællinger.<br/> 1885. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 50 Øre.<br/> |} {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> 7n228kf8rt7dk366ate473wgin4gu2n 432139 432113 2026-07-05T10:51:00Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG.''' {{streg}} {{større|'''S. SCHANDORPH:'''|180%}} {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Fra Provinsen,'''<br/> Fortællinger og Skizzer.<br/> Mit sidste Skoleaar. — En exileret Students Hændelser. — Et Oprør. — En Enkestand. — To Matadorer.<br/> 1876. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Uden Midtpunkt.'''<br/> Fortælling.<br/> Andet Oplag.<br/> 1879. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Fem Fortællinger.'''<br/> Hvordan han fik hende. — En fattig Drengs Ungdomseventyr. — I Gjæstgivergaarden. — Kagepigen. — Et Levnetsløb fortalt paa Kirkegaarden.<br/> 1879. 5 Kr. 50 Øre. Indb. 7 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''Unge Dage.'''<br/> Fortælling paa Vers.<br/> Andet Oplag.<br/> 1879. 3 Kr. Indb. 4 Kr. 25 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Smaafolk.'''<br/> Fortælling.<br/> 1880. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Thomas Fris’s Historie.'''<br/> Fortælling.<br/> 2 Dele.<br/> 1881. 8 Kr. Indb. 9 Kr. 50 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Novelleletter.'''<br/> Victor Hugo i Newport. — Aftenpassiar. — Dilettantkomedien. — Kjærlighed fra Trommesalen. — Stine bliver Gaardmandskone.<br/> 1882. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Samlede Digte.'''<br/> Ældre og nyere.<br/> 1882. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Et Aar i Embede.'''<br/> Fortælling.<br/> 1883. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''Skovfogedbørnene.'''<br/> Fortælling.<br/> 1884. 5 Kr. Indb. 6 Kr. 50 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Fremmed og Hjemligt.'''<br/> Fortællinger.<br/> 1885. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 50 Øre.<br/> |} {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> s26sg6918jojfj4k573q4dsoje5uzrk 432141 432139 2026-07-05T10:54:47Z MGA73 457 /* Validated */ 432141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG.''' {{streg}} {{større|'''S. SCHANDORPH:'''|180%}} {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Fra Provinsen,'''<br/> Fortællinger og Skizzer.<br/> Mit sidste Skoleaar. — En exileret Students Hændelser. — Et Oprør. — En Enkestand. — To Matadorer.<br/> 1876. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Uden Midtpunkt.'''<br/> Fortælling.<br/> Andet Oplag.<br/> 1879. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Fem Fortællinger.'''<br/> Hvordan han fik hende. — En fattig Drengs Ungdomseventyr. — I Gjæstgivergaarden. — Kagepigen. — Et Levnetsløb fortalt paa Kirkegaarden.<br/> 1879. 5 Kr. 50 Øre. Indb. 7 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''Unge Dage.'''<br/> Fortælling paa Vers.<br/> Andet Oplag.<br/> 1879. 3 Kr. Indb. 4 Kr. 25 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Smaafolk.'''<br/> Fortælling.<br/> 1880. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Thomas Fris’s Historie.'''<br/> Fortælling.<br/> 2 Dele. 1881. 8 Kr. Indb. 9 Kr. 50 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Novelleletter.'''<br/> Victor Hugo i Newport. — Aftenpassiar. — Dilettantkomedien. — Kjærlighed fra Trommesalen. — Stine bliver Gaardmandskone.<br/> 1882. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Samlede Digte.'''<br/> Ældre og nyere.<br/> 1882. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Et Aar i Embede.'''<br/> Fortælling.<br/> 1883. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''Skovfogedbørnene.'''<br/> Fortælling.<br/> 1884. 5 Kr. Indb. 6 Kr. 50 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Fremmed og Hjemligt.'''<br/> Fortællinger.<br/> 1885. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 50 Øre.<br/> |} {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> hzuexny4avvt7nfqayz4cuqcbe6e4ij 104 107479 432107 431814 2026-07-05T09:46:51Z MGA73 457 432107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG''' {{streg|15em}} '''KRISTIAN GLÖERSEN:''' {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Sigurd'''<br/> En Fortælling.<br/> 1877. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/><br/> {{streg|3em}} '''En Fremmed'''<br/> Fortælling.<br/> 1880. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Småting'''<br/> Studier og Fortællinger.<br/> 1881. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/><br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Fra mit Friluftsliv'''<br/> Skildringer fra Jagten og Naturen.<br/> 1881. 1 Kr. 60 Øre. Indb. 2 Kr. 85 Øre.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Laura'''<br/> Fortælling.<br/> 1883. 2 Kr. 75 Øre. Indb. 4 Kr.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Fra Nord og Syd'''<br/> Fortællinger og Skitser.<br/> 1884. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/><br/> |} {{streg|3em}} '''JOHANNES NORMAN''' '''TIL STATSRAADSTABURETTEN'''<br/> 1882. 8 Kr. Indb. 9 Kr. 50 Øre. {{streg|3em}} '''FRITZ RANDEL'''<br/> 1883. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/><br/> {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Intermezzoer'''<br/> 1884. 1 Kr. 75 Øre. Indb. 2 Kr. 75 Øre.<br/><br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Intermezzoer'''<br/> Ny Samling<br/> 1885. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/><br/> |} {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> bzf91e5siabjrlj68locxw0kiwt9zo1 432108 432107 2026-07-05T09:47:29Z MGA73 457 432108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG''' {{streg|15em}} '''KRISTIAN GLÖERSEN:''' {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Sigurd'''<br/> En Fortælling.<br/> 1877. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/><br/> {{streg|3em}} '''En Fremmed'''<br/> Fortælling.<br/> 1880. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Småting'''<br/> Studier og Fortællinger.<br/> 1881. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/><br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Fra mit Friluftsliv'''<br/> Skildringer fra Jagten og Naturen.<br/> 1881. 1 Kr. 60 Øre. Indb. 2 Kr. 85 Øre.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Laura'''<br/> Fortælling.<br/> 1883. 2 Kr. 75 Øre. Indb. 4 Kr.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Fra Nord og Syd'''<br/> Fortællinger og Skitser.<br/> 1884. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/><br/> |} {{streg|3em}} '''JOHANNES NORMAN:''' '''TIL STATSRAADSTABURETTEN'''<br/> 1882. 8 Kr. Indb. 9 Kr. 50 Øre. {{streg|3em}} '''FRITZ RANDEL'''<br/> 1883. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/><br/> {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Intermezzoer'''<br/> 1884. 1 Kr. 75 Øre. Indb. 2 Kr. 75 Øre.<br/><br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Intermezzoer'''<br/> Ny Samling<br/> 1885. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/><br/> |} {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> 1mqe6b7eh3xdb8fv4cavjrvq5ti6eol 432109 432108 2026-07-05T09:47:57Z MGA73 457 432109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG''' {{streg|15em}} '''KRISTIAN GLÖERSEN:''' {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Sigurd'''<br/> En Fortælling.<br/> 1877. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/><br/> {{streg|3em}} '''En Fremmed'''<br/> Fortælling.<br/> 1880. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Småting'''<br/> Studier og Fortællinger.<br/> 1881. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/><br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Fra mit Friluftsliv'''<br/> Skildringer fra Jagten og Naturen.<br/> 1881. 1 Kr. 60 Øre. Indb. 2 Kr. 85 Øre.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Laura'''<br/> Fortælling.<br/> 1883. 2 Kr. 75 Øre. Indb. 4 Kr.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Fra Nord og Syd'''<br/> Fortællinger og Skitser.<br/> 1884. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/><br/> |} {{streg|3em}} '''JOHANNES NORMAN:''' '''TIL STATSRAADSTABURETTEN'''<br/> 1882. 8 Kr. Indb. 9 Kr. 50 Øre. {{streg|3em}} '''FRITZ RANDEL'''<br/> 1883. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/><br/> {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER'''<br/> 1884. 1 Kr. 75 Øre. Indb. 2 Kr. 75 Øre.<br/><br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER'''<br/> Ny Samling<br/> 1885. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/><br/> |} {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> kvp64rlfj2qdwh2yh7bfzc182bs1o3a 432110 432109 2026-07-05T09:48:49Z MGA73 457 432110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG''' {{streg|15em}} '''KRISTIAN GLÖERSEN:''' {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Sigurd'''<br/> En Fortælling.<br/> 1877. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/><br/> {{streg|3em}} '''En Fremmed'''<br/> Fortælling.<br/> 1880. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Småting'''<br/> Studier og Fortællinger.<br/> 1881. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/><br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Fra mit Friluftsliv'''<br/> Skildringer fra Jagten og Naturen.<br/> 1881. 1 Kr. 60 Øre. Indb. 2 Kr. 85 Øre.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Laura'''<br/> Fortælling.<br/> 1883. 2 Kr. 75 Øre. Indb. 4 Kr.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Fra Nord og Syd'''<br/> Fortællinger og Skitser.<br/> 1884. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/><br/> |} {{streg|3em}} '''JOHANNES NORMAN:''' '''TIL STATSRAADSTABURETTEN'''<br/> 1882. 8 Kr. Indb. 9 Kr. 50 Øre. {{streg|3em}} '''FRITZ RANDEL.'''<br/> 1883. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/><br/> {{streg|3em}} {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER'''<br/> 1884. 1 Kr. 75 Øre. Indb. 2 Kr. 75 Øre.<br/><br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER'''<br/> Ny Samling<br/> 1885. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/><br/> |} {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> 0cprgktt4fzan61j6vfnt38wci7x6ks 432111 432110 2026-07-05T09:49:28Z MGA73 457 432111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG''' {{streg|15em}} '''KRISTIAN GLÖERSEN:''' {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Sigurd'''<br/> En Fortælling.<br/> 1877. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/><br/> {{streg|3em}} '''En Fremmed'''<br/> Fortælling.<br/> 1880. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Småting'''<br/> Studier og Fortællinger.<br/> 1881. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/><br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Fra mit Friluftsliv'''<br/> Skildringer fra Jagten og Naturen.<br/> 1881. 1 Kr. 60 Øre. Indb. 2 Kr. 85 Øre.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Laura'''<br/> Fortælling.<br/> 1883. 2 Kr. 75 Øre. Indb. 4 Kr.<br/><br/> {{streg|3em}} '''Fra Nord og Syd'''<br/> Fortællinger og Skitser.<br/> 1884. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/><br/> |} {{streg|3em}} '''JOHANNES NORMAN:''' '''TIL STATSRAADSTABURETTEN'''<br/> 1882. 8 Kr. Indb. 9 Kr. 50 Øre. {{streg|3em}} '''FRITZ RANDEL.'''<br/> 1883. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/><br/> {{streg|3em}} {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER.'''<br/> 1884. 1 Kr. 75 Øre. Indb. 2 Kr. 75 Øre.<br/><br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER.'''<br/> Ny Samling.<br/> 1885. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/><br/> |} {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> 2osi3s19fvi7foxw5g1cuxthlragjku 432114 432111 2026-07-05T10:02:14Z MGA73 457 432114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG''' {{streg|15em}} '''KRISTIAN GLÖERSEN:''' {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Sigurd'''<br/> En Fortælling.<br/> 1877. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''En Fremmed'''<br/> Fortælling.<br/> 1880. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Småting'''<br/> Studier og Fortællinger.<br/> 1881. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Fra mit Friluftsliv'''<br/> Skildringer fra Jagten og Naturen.<br/> 1881. 1 Kr. 60 Øre. Indb. 2 Kr. 85 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Laura'''<br/> Fortælling.<br/> 1883. 2 Kr. 75 Øre. Indb. 4 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''Fra Nord og Syd'''<br/> Fortællinger og Skitser.<br/> 1884. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/> |} {{streg|3em}} '''JOHANNES NORMAN:''' '''TIL STATSRAADSTABURETTEN'''<br/> 1882. 8 Kr. Indb. 9 Kr. 50 Øre. {{streg|3em}} '''FRITZ RANDEL.'''<br/> 1883. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/> {{streg|3em}} {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER.'''<br/> 1884. 1 Kr. 75 Øre. Indb. 2 Kr. 75 Øre.<br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER.'''<br/> Ny Samling.<br/> 1885. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> |} {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> mj1z043fi1geix39r2i7yq5x37tds4j 432115 432114 2026-07-05T10:02:26Z MGA73 457 432115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG.''' {{streg|15em}} '''KRISTIAN GLÖERSEN:''' {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Sigurd'''<br/> En Fortælling.<br/> 1877. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''En Fremmed'''<br/> Fortælling.<br/> 1880. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Småting'''<br/> Studier og Fortællinger.<br/> 1881. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Fra mit Friluftsliv'''<br/> Skildringer fra Jagten og Naturen.<br/> 1881. 1 Kr. 60 Øre. Indb. 2 Kr. 85 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Laura'''<br/> Fortælling.<br/> 1883. 2 Kr. 75 Øre. Indb. 4 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''Fra Nord og Syd'''<br/> Fortællinger og Skitser.<br/> 1884. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/> |} {{streg|3em}} '''JOHANNES NORMAN:''' '''TIL STATSRAADSTABURETTEN'''<br/> 1882. 8 Kr. Indb. 9 Kr. 50 Øre. {{streg|3em}} '''FRITZ RANDEL.'''<br/> 1883. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/> {{streg|3em}} {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER.'''<br/> 1884. 1 Kr. 75 Øre. Indb. 2 Kr. 75 Øre.<br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER.'''<br/> Ny Samling.<br/> 1885. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> |} {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> f1vy3twcgts29z6pt52hf04m73a3p1t 432140 432115 2026-07-05T10:54:24Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG.''' {{streg|15em}} {{større|'''KRISTIAN GLÖERSEN:'''|150%}} {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Sigurd'''<br/> En Fortælling.<br/> 1877. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''En Fremmed'''<br/> Fortælling.<br/> 1880. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Småting'''<br/> Studier og Fortællinger.<br/> 1881. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Fra mit Friluftsliv'''<br/> Skildringer fra Jagten og Naturen.<br/> 1881. 1 Kr. 60 Øre. Indb. 2 Kr. 85 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Laura'''<br/> Fortælling.<br/> 1883. 2 Kr. 75 Øre. Indb. 4 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''Fra Nord og Syd'''<br/> Fortællinger og Skitser.<br/> 1884. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/> |} {{streg|3em}} {{større|'''JOHANNES NORMAN:'''|150%}} '''TIL STATSRAADSTABURETTEN'''<br/> 1882. 8 Kr. Indb. 9 Kr. 50 Øre. {{streg|3em}} '''FRITZ RANDEL.'''<br/> 1883. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/> {{streg|3em}} {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER.'''<br/> 1884. 1 Kr. 75 Øre. Indb. 2 Kr. 75 Øre.<br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER.'''<br/> Ny Samling.<br/> 1885. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> |} {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> nc40v1ezyl32hmpmqvu1mnfleh8hjf7 432142 432140 2026-07-05T10:56:51Z MGA73 457 /* Validated */ 432142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><div style="text-align:center;"> '''C. A. REITZELS FORLAG.''' {{streg}} {{større|'''KRISTIAN GLÖERSEN:'''|150%}} {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Sigurd'''<br/> En Fortælling.<br/> 1877. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''En Fremmed'''<br/> Fortælling.<br/> 1880. 4 Kr. Indb. 5 Kr. 25 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Småting'''<br/> Studier og Fortællinger.<br/> 1881. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''Fra mit Friluftsliv'''<br/> Skildringer fra Jagten og Naturen.<br/> 1881. 1 Kr. 60 Øre. Indb. 2 Kr. 85 Øre.<br/> {{streg|3em}} '''Laura'''<br/> Fortælling.<br/> 1883. 2 Kr. 75 Øre. Indb. 4 Kr.<br/> {{streg|3em}} '''Fra Nord og Syd'''<br/> Fortællinger og Skitser.<br/> 1884. 2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.<br/> |} {{streg|3em}} {{større|'''JOHANNES NORMAN:'''|150%}} '''TIL STATSRAADSTABURETTEN'''<br/> 1882. 8 Kr. Indb. 9 Kr. 50 Øre. {{streg|3em}} '''FRITZ RANDEL.'''<br/> 1883. 4 Kr. 50 Øre. Indb. 6 Kr.<br/> {{streg|3em}} {| style="margin:auto; border-collapse:collapse;" | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER.'''<br/> 1884. 1 Kr. 75 Øre. Indb. 2 Kr. 75 Øre.<br/> | style="padding:0 2em; vertical-align:top; text-align:center;" | '''INTERMEZZOER.'''<br/> Ny Samling.<br/> 1885. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 75 Øre.<br/> |} {{streg|3em}} </div><noinclude><references/></noinclude> rcij24bd2cplbhje50bncb8mdutdghc 3 108192 432119 431781 2026-07-05T10:21:20Z MGA73 457 /* Det gamle apothek */ Næsten færdig 432119 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) : Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC) ::Det er kommaer. ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC) :::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien "Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC) :: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter "grum"? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC) :::Ja. :::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 3. jul. 2026, 10:24 (UTC) :Jeg har sat de 3 sider med annoncer lidt pænere op. Ved godt at de ikke er en del af bogen, men jeg synes, at det var noget sjusk at de stod som massiv tekst. :Så at du startede bogen 15:10, 21 July 2023 men mon ikke bogen er færdig inden 21 July 2026? :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 10:21 (UTC) p3tixvto22jpba19qpr4n8u3nudqldd 0 108268 431996 2026-07-04T13:54:24Z PWidergren 7506 Oprettede siden med "<div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=436 to=450 fromsection=kap32 tosection=kap32 current={{nop}} header=1 />" 431996 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=436 to=450 fromsection=kap32 tosection=kap32 current={{nop}} header=1 /> 4dcfgbcq6x9h94izkfelqwb7el1uh2c 0 108269 432145 2026-07-05T11:20:46Z PWidergren 7506 Oprettede siden med "<div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=450 to=460 fromsection=kap33 current={{nop}} header=1 />" 432145 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=450 to=460 fromsection=kap33 current={{nop}} header=1 /> 7nmk47lqql6bk6c3kgv7ed7bc41606b