Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.9 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 31190 432397 432213 2026-07-06T18:43:23Z MGA73 457 /* Validated */ 432397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|34}}</noinclude>{{højre|16. Januar.|4em}} Hvor taabeligt jeg bar mig ad i Formiddags. Moder og jeg {{rettelse|var|var paa}} vor sædvanlige Tur. Udenfor en Boghandlerbutik — det var i Nygade — stod en pelsklædt Herre. Idet vi passerede ham, vendte han sig om. Jeg saá kun hans Øjne, de mødte mine med et lynsnart gennemborende Blik, jeg vidste i det samme, at det var ham, Skuespilleren fra forleden, Scheiken fra ''Suleima''. Det var, som det svimlede for mig, mit Blod standsede, men straks efter følte jeg, hvordan det foer mig til Hovedet og gjorde mig purpurrød i Ansigtet. Det Hele varede kun et Par Sekunder; han var allerede forsvunden, og Moder havde heldigvis ikke lagt Mærke til min Opførsel. Jeg Fæ. Hvad gik der dog af mig? En fremmed Herre ser tilfældigt paa mig, tankeløst og ligegyldigt, og jeg er daanefærdig. Jeg er rasende paa mig selv, jeg kunde have Lyst til at banke mig selv. Og jeg er rasende paa ham. Nu tror naturligvis den indbildske Skuespiller, at han har gjort et overvældende Indtryk paa mig. En ny Erobring — og en latterlig let. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> edvd26gzv2508uj2ppgrz0n5pnfg826 104 31191 432398 74562 2026-07-06T18:45:05Z MGA73 457 /* Validated */ 432398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|35}}</noinclude>… Der er dog sære Træf i Livet. Nu havde den Skuespiller ikke været i min Tanke siden hin overspændte Suleima-Drøm; jeg havde egenlig glemt ham. Saa møder jeg ham i Formiddag, og i Eftermiddag hører jeg ham omtale. Jeg var til Fødselsdag hos min Kusine, Emmy Lorenzen. Emmy, der er 37 Aar og Enke efter en Vingrosserer, er Verdens største Pjattegaas. Under en kærligt deltagende Maske og med sukkersøde Ord fortæller hun de skandaløseste Ting om Albyens Mennesker, baade dem, hun kender, og dem, hun ikke kender. Jeg tilstaar forresten, at det morer mig at høre hendes Sladder — man er ligesom lidt »med«, naar man har faaet en »Time« af hende. Men bagefter har jeg en modbydelig Kvalmefornemmelse ved at tænke paa hendes Oversnagen; det er, ligesom man var bleven klæbrig baade paa Sjæl og Legeme, og man føler Trang til en grundig Afskylning ind- og udvendig. Mens jeg nu sad og legede med hendes to søde Smaapiger, hørte jeg Emmy, der var i Lag med et Par ligesindede Veninder, nævne Alfred Mørchs Navn. Jeg nægter ikke, at<noinclude><references/> {{højre|{{small|3*}}|6em}}</noinclude> 0y1jzaacgpudq29i0wg977i61gz5brz 104 31347 432311 74645 2026-07-06T15:00:03Z MGA73 457 læ 432311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|102}}</noinclude>stille Sind lér af mig og har mig til Bedste? Saadan som han har været imod mig iaften, er der Ingen, der nogensinde har været, saa storartet, saa fuldendt. Har han nogen ond eller listig Tanke bagved, jeg spørger ikke derom; jeg vil ikke vide det. Jeg véd kun, at nu slipper jeg ham ikke; jeg véd, at han havde ikke behøvet at bede mig komme igen, for jeg var alligevel kommen … … Jeg véd, at jeg elsker ham, og at jeg er usigelig lykkelig, og at jeg vil tilbringe Natten med at græde. {{højre|4. Marts.|4em}} Jeg har gaaet i Søvne hele Dagen. Véd næppe, hvad jeg har sagt og gjort. Mindes blot, at jeg har været saa sært og sødt vemodig, har fundet Alt smukt og alle Mennesker gode. Synes, jeg selv har været saa mild og god, og at jeg maatte vise dem Alle herhjemme, at jeg holdt af dem. Gik en dejlig Tur med Moder i det milde Foraarsvejr, den første Foraarsdag iaar. Er saa yndig træt i hele Legemet, længes efter at sove godt, sove og drømme. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7muxt004m9jciwgq8zpuhrjc7n4xl7e 104 31357 432312 432244 2026-07-06T15:01:12Z MGA73 457 et jeg for meget 432312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|104}}</noinclude>paa det Væddemaal.« »De troede altsaa alligevel, at jeg var forelsket i Dem?« — »Nej, men da jeg havde set Dem, ønskede jeg, {{rettelse|at jeg|at}} De maatte blive det.« Jeg tav lidt. Saa vovede jeg mig frem med følgende Spørgsmaal: »Og hvis jeg nu virkelig blev forelsket i Dem … (løgnagtigt) jeg ''er'' det ikke, det beder jeg Dem tro … men ''hvis'' — ?« »Saa vilde jeg være forfærdelig glad.« »Men det vilde være Synd for mig, for De … De …« Nu var det, han skulde have sagt det Ord, jeg haaber og venter paa; men istedetfor svarede han kun, ligesom afsluttende den Diskussion: »Kære De, Spørgsmaalet foreligger jo desværre ikke. Men jeg indskærper Dem atter, hvad jeg fra første Færd har sagt Dem: De risikerer intet af mig. Jeg vil aldrig bede Dem om mere, end De selv frivilligt vil give mig. Jeg overlader Dem fuldkomment at dirigere vort Forhold. Jeg er glad og taknemlig over, at De kommer og besøger mig som Veninde; det er mig en Nydelse blot at se Dem her i mine Stuer. Men (smilende) skulde De en Dag byde mig noget mere, vilde jeg være ''meget'' lykkelig.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> izoz1hqye8klfc4u4n74mcns7cad147 104 31358 432313 71442 2026-07-06T15:01:46Z MGA73 457 æ 432313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|105}}</noinclude>Paa en vis Maade er det naturligvis pænt og korrekt af ham, at han intet ''forlanger'' af mig. Alligevel, hvis han for Alvor var forelsket i mig, vilde han saa være saa »hensynsfuld«? Og er Hensynsfuldheden andet end Forsigtighed, Angst for Ansvar og Ubehageligheder. Undertiden, naar jeg tænker paa ham, føler jeg en rasende Lyst til at gøre ham noget ondt, sætte Neglene i hans Ansigt og flaa Masken af ham … rive, slide ham i Stykker for at se, om der ingen Lidenskab er bagved. Mon han kan le rigtig højt, mon han kan græde, mon han overhovedet kan føle stærkt som andre Mennesker? Jeg kan i mine Tanker hade ham — hans evindelig smilende Elskværdighed, hans uforstyrrelige Overlegenhed, hans uantastelige Korrekthed. Han er en Mekanik, intet Menneske med Blod, Hjærte og Nerver. Men jeg véd det: naar jeg ser ham, naar jeg sidder hos ham, saa synker alt mit Oprør viljeløst ned for ham, han stirrer mig al Modstandskraft ud af Sjælen med sit sikre, smilende Blik, og hans milde, faste Ro behersker mig, saa jeg ikke har anden Tanke end at gøre<noinclude><references/></noinclude> hv5jk5m2grva9qzmmk1gm17yup9xkhj 104 31363 432314 74649 2026-07-06T15:03:04Z MGA73 457 b 432314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|110}}</noinclude>bedende, saa varmt ind i mine, jeg følte Blodet stige i mig, det flimrede og susede om mig, jeg blev saa svimmel … og saa … Ja, saa var det, at han havde kysset mig eller jeg ham, og at jeg hørte ham kalde mig Du, og fandt, det var den naturligste Ting, at jeg ogsaa sagde Du til ham. Og saa husker jeg forresten ikke andet, end at han holdt mig i sine Arme og blev ved sige med en Stemme, der endnu skælver i mine Øren og faar mit Hjærte til at banke højt af Lykke: »Min egen søde, lille Pige, min yndige, lille Pige.« Jo, ét husker jeg endnu. At jeg sagde: »Men jeg er jo slet ikke yndig!« og at han svarede: »Du er yndigere end nogen Anden. Du er det skæreste og blødeste og fineste i Verden. Du er netop det, de gamle Digtere kaldte en yndig Jomfrugestalt.« Jeg maatte se mig i Spejlet, da jeg kom hjem. Og, min Tro, om jeg ikke fandt, jeg var ligefrem pæn. Det er vist det, man kalder Suggestion. ''Han'' digter mig smuk, og saa bliver jeg smuk. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> kuxyn5spge0702wuj2r6047jfytksq5 432315 432314 2026-07-06T15:03:56Z MGA73 457 mangler et at 432315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|110}}</noinclude>bedende, saa varmt ind i mine, jeg følte Blodet stige i mig, det flimrede og susede om mig, jeg blev saa svimmel … og saa … Ja, saa var det, at han havde kysset mig eller jeg ham, og at jeg hørte ham kalde mig Du, og fandt, det var den naturligste Ting, at jeg ogsaa sagde Du til ham. Og saa husker jeg forresten ikke andet, end at han holdt mig i sine Arme og blev {{rettelse|ved|ved at}} sige med en Stemme, der endnu skælver i mine Øren og faar mit Hjærte til at banke højt af Lykke: »Min egen søde, lille Pige, min yndige, lille Pige.« Jo, ét husker jeg endnu. At jeg sagde: »Men jeg er jo slet ikke yndig!« og at han svarede: »Du er yndigere end nogen Anden. Du er det skæreste og blødeste og fineste i Verden. Du er netop det, de gamle Digtere kaldte en yndig Jomfrugestalt.« Jeg maatte se mig i Spejlet, da jeg kom hjem. Og, min Tro, om jeg ikke fandt, jeg var ligefrem pæn. Det er vist det, man kalder Suggestion. ''Han'' digter mig smuk, og saa bliver jeg smuk. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ccb7trz1khfgrx39piri4719rr5d7px 104 31365 432316 74651 2026-07-06T15:04:29Z MGA73 457 -_ 432316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|112}}</noinclude>han holder mig i Haanden, véd jeg, at hvor Vejen saa gaar, fører den til Lykken. I hans Arme er alt, som ikke er ham, borte og dødt og glemt for mig. Han stopper mine Øren, han stopper min Mund, og han, min Havmand, bærer mig til Havsens Bund. {{højre|22. Marts.|4em}} Der er kommet Uro i Lejren ovre hos min Genbo. Igaar blev hans Flygel transporteret bort, og idag har Haandværkere taget Tæpperne af Gulvene i hans Lejlighed. Mon han er ifærd med at bryde op? Jeg vil dog savne ham lidt. Det var, ligesom jeg kendte ham saa godt, og naar vi saá over paa hinanden, var det, som om vi havde Hemmeligheder indbyrdes. Underligt nok, at jeg aldrig har skaffet mig at vide, hvem han er og hvad han hedder. Jeg véd ikke … jeg har aldrig villet spørge hverken vor Pige eller Postbudet, som dog sikkert begge kunde give Besked. Jeg har kunnet lide at bevare ham i et vist mystisk Skær. Jeg har ligefrem været bange for en Dag at faa at vide, at han f. Eks. hed<noinclude><references/></noinclude> nnpvusw0mxa4rofxi6ox4kruyiw92de 104 31366 432318 74652 2026-07-06T15:05:23Z MGA73 457 -_ g 432318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|113}}</noinclude>Petersen og var Grosserer, eller noget andet ganske dagligdags. Jeg maa smile, naar jeg tænker paa, at jeg endogsaa har gjort ham til Prins. Jeg var et Barn den Gang, kendte intet til Livet, forstod kun at drømme. Smukt og dejligt var det at drømme, men tusindfold dejligere og smukkere er Livet. Naar man elsker, vel at mærke. Og naar den, man elsker, er finere og smukkere end selv en Prins af Illyrien. Imorgen skal jeg til min Prins … skal til ham i min pæneste Kjole, skal være saa pæn jeg kan gøre mig, for det hedder sig, at jeg skal til ungt Selskab med Dans hos Christiane. Ikke havde jeg mere Feber, da jeg skulde til mit første Bal i lang Kjole. Mit Sind er som en Foraarshimmel: snart jublende, dansende Solskin, snart skytungt, knugende sig sammen i mørk, kold Angst. {{højre|23—24. Marts, Kl. 1½ Nat.|4em}} Det gik. Hvordan, maa Guderne vide. Havde slet intet parat at sige, men fortalte i<noinclude><references/> {{hoved|{{small|Julies Dagbog.}}||{{small|8}}}}</noinclude> 7biu4r09j8o53x500u1zuyayh0u8lp5 104 31373 432319 74658 2026-07-06T15:08:13Z MGA73 457 -s 432319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|120}}</noinclude> {{højre|26. Marts.|4em}} To Flyttelæs og en Droske førte idag min Genbo bort. Lige inden han skulde køre, kom han hen til Vinduet og saá over til mig. Han søgte aabenbart at fange mit Blik for at sende mig et stumt Farvel. Men jeg lod, som jeg ikke saá ham. Nu er han borte og Lejligheden foreløbig tom. Jeg er glad over det. Det er, som en Mare er væltet mig fra Brystet. Jeg aander atter frit. Og iaften genvinder jeg ganske Lykken i ''hans'' Arme. {{højre|1. April.|4em}} Min elskede Ven! Dette Brev, som Du aldrig skal læse, skal sige Dig alle de Ord, der dør paa mine Læber, naar jeg er sammen med Dig, fordi de er for barnagtige og dumme til Dig, Du kloge og forsigtige Mand. Her, hvor jeg har Dig nærværende kun i min Sjæl, her kan jeg tale frit og dristigt til Dig uden Frygt for at møde det ironiske Smil i din Mundkrog, som Du sagtens er stolt af og som hæver Dig saa højt over en lille uvidende, forelsket Pige. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> k0gplp4bunrfilldzernt27aakv6hke 104 31374 432320 71492 2026-07-06T15:08:53Z MGA73 457 -_ æ 432320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|121}}</noinclude>Jeg vil først fortælle Dig, hvordan og hvorfor jeg blev Din. Du kender mig jo egenlig slet ikke. Du havde Grund til at tro slemt om mig, for saadan som jeg kom til Dig, kom jeg som En, der sagde: »Her er jeg. Tag mig.« Jeg blev Din, fordi Du instinktmæssigt forstod mig. Du forstod i alt Fald saameget, at Du her havde mødt et lille Væsen, som det gjaldt om ikke at skræmme; som Du maatte behandle som skøre Sager. Naar jeg sad hos Dig de første Gange, sad jeg altid paa Springet til at løbe min Vej. Et forhastet Ord, et overilet Kærtegn, og jeg var flygtet. De Ord, Du ''ikke'' sagde, det var dem, der erobrede mig. Du kender mig vist slet ikke. Nu er jeg Din, og jeg vil vedblive at være det, saalænge Du vil have mig. Men hvis Du tror, at det er dine Kys, dine Kærtegn, dine Favntag, som gør mig til Din, da tager Du Fejl. Jeg er ingen Snærpedorthe, jeg er ingen serafisk Jomfru Spidsnæse. Jeg er lykkelig hver Gang Du tager mig i dine Arme. Jeg drikker dine Kys saa gærne, som Blomsten aabner sig for Sommerens Dugg. Jeg er jo Din, af<noinclude><references/></noinclude> 8vugst7f59xargyqapzsz7lljta76mh 104 31376 432321 74702 2026-07-06T15:09:26Z MGA73 457 -_ 432321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|123}}</noinclude>skulde blot lade mig nyde den Lykke, at jeg, ''jeg'' var den eneste, som Du taalte om Dig i dine ensomme Øjeblikke. En saadan Time nyder jeg ofte i min Fantasi. Jeg prøver da paa at gætte, hvad der bevæger sig inde i Dig. Jeg ser Dig sidde med halvt lukkede Øjne, med nervøst dirrende Øjenlaag og Haanden støttet mod Panden. Men naar jeg saa sér, at Du pludselig hæver Hovedet og stirrer frem med et stort skinnende Blik, da véd jeg, at Du har faaet den klare, lykkelige Tanke, Du ledte efter, og mit Hjærte frydes i Takt med dit. Og saa sér jeg Dig omsider med en triumferende Mine strække Armen i Vejret; der er Sejrssmil over dit Ansigt; Du tænder glad og tilfreds din Cigaret, der er gaaet ud, mens Du tænkte, og, idet Du mindes, at din Veninde sidder i din Stue, gaar Du hen til hende, tager hendes Haand og siger, at Du er glad over, at hun er hos Dig, og at hun har været forfærdelig artig og sød og slet ikke har forstyrret Dig. Falder det Dig aldrig ind, at det er saadan, jeg elsker Dig? Eller vil Du ikke<noinclude><references/></noinclude> bpkqmnhgt93836iz9cfyjvqz4kiahn7 104 31381 432323 71499 2026-07-06T15:10:37Z MGA73 457 Vane 432323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|128}}</noinclude>jeg er saa ganske uden Hensigt med Dig. For jeg kan intet, véd intet, er intet uden Dig. Og derfor bliver dette Brev i min Dagbog. {{højre|''Julie.''|2em}} {{højre|3. April.|4em}} Saa er det da kommet, som det maatte komme. Erik og jeg har sagt hinanden Farvel. Jeg er glad over, at det er overstaaet, og at det gik saa stille og pænt. Jeg føler det som en velsignet Lettelse, at jeg ikke længere skal møde Eriks forundret spørgende, tungt bebrejdende Blik. Han havde godt mærket, at der var foregaaet en Forandring med mig. Han mærkede, at jeg gled længer og længer bort fra ham — uden dog at ane hvorhen. Jeg er glad over, at det er forbi. Det var saa stygt, og det gjorde mig ond. Det hidsede mig til uretfærdigt Had og det tvang mig til at handle lavt og uværdigt. Jeg havde som halvvoksen Pige en Hund. Jeg var lunefuld og ikke altid god imod den; dog elskede den mig over al Maade. Det hændte, at jeg, naar den ifølge gammel Vane<noinclude><references/></noinclude> hd1ckzt9a99lh0lzxeyweo5vhou3bea 104 31404 432325 71530 2026-07-06T15:12:43Z MGA73 457 {{nop}} manglede } 432325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|152}}</noinclude>Jeg, jeg er den, han elsker, den eneste, han har elsket! Den ''eneste!'' {{Asteriskrække}} Thi jeg tænker mig, at Mænd har det med Kærlighed paa en anden Maade end vi Kvinder. De kan have Snese af Kærlighedsæventyr, men de betyder allesammen intet, de er som en flygtig Vind, der kun for et Øjeblik kruser Sjælens Overflade. Men saa pludselig en Gang rejser den sande, den eneste Kærlighed sit store Vejr i dem, og da er det, ligesom der skete en Omvæltning; alt det dybeste og bedste i dem kommer frem, og de faar Kraft og Begejstring til at udrette deres Livs største Bedrifter. {{højre|Langfredag.|4em}} Endelig iaften var jeg atter hos ham. Jeg vilde have sagt noget rigtig smukt til ham, noget varmt og inderligt, hvoraf han kunde have forstaaet min Glæde over ham. Men det blev ikke til andet end et tørt: »Jeg gratulerer. Du gjorde jo stor Lykke.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> q3a8om20qnyx5aeiv8tlhdyqoe00tm5 104 31418 432326 71552 2026-07-06T15:13:31Z MGA73 457 a 432326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|164}}</noinclude>Forventning og Forjættelse, det Forbavsende og det Forbavsede. Jeg ser Dig ved disse Ord kigge spørgende og lidt forvirret paa mig. Just saadan saá Eva paa Adam, da de mødtes, og han lod Himmel og Jord for første Gang høre de siden altid lige nye og forvirrende Ord: »Jeg elsker Dig.« Saadan som Du nu lyttende bøjer Hovedet en Smule med et Blik, der er baade undseligt og straalende, saadan var Eva som forelsket ung Pige, før hun omgjordede sig med den erfarne Dames ukyske Figenblade. — — Se, Jorden er hyllet i graa Regntaage, og Adam er træt af Livet, der skænkedes ham. Da blinker en Solstraale gennem Taagen, og Taagen splittes, og ''hun'' staar der, med Sol og med Varme: Menneskets unge Brud, Kvinden, der rødmer, ikke fordi hun blues ved sin Nøgenhed, men fordi hun undres og glædes over sin egen Ynde og Magt, som hun læser i Adams tilbedende Blikke. Omsværmet af Amoriner skrider hun frem. De leger Tittit i hendes Haar, der kruser sig om Panden, og de hvisker alskens Narrestreger<noinclude><references/></noinclude> 667pfxcv2k8uaq081skpwipuqaofq1x 104 31419 432327 71553 2026-07-06T15:14:26Z MGA73 457 f 432327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|165}}</noinclude>i hendes nysgærrige Øren. De spænder Læben til en Amorsbue, de prøver den spæde Barms Gynge. En skjuler sig i Kindens Smilehul og En i Hagens Kløft. Men to og to sidder de som forelskede kyssende Par i dine søde Øjne, Du min Eva, der kaldte paa mig som en ny Dag; der, hver Gang Du træder ind ad min Dør, er Solstraalen, der bryder Taagen og alle graa Tanker. {{højre|24. April.|4em}} Jeg er glad over, at jeg er bleven tyve Aar. For saa har jeg kendt ham i 2 Aar, baade den Gang jeg var nitten Aar og nu, da jeg er tyve. Men saadant noget fortæller jeg ikke ham, for han vilde blot le og sige, at jeg er et Pattebarn. Hvilket er upassende for en Dame paa tyve Aar. {{højre|25. April.|4em}}. Jeg sad alene hjemme i Eftermiddag. Pludselig blev jeg reven ud af mine Tanker ved en hastig, voldsom Kimen paa Entré-<noinclude><references/></noinclude> cr7psgs3lp6p9g4vs2j6yfq74crsq9p 432335 432327 2026-07-06T15:29:28Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 432335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|165}}</noinclude>i hendes nysgærrige Øren. De spænder Læben til en Amorsbue, de prøver den spæde Barms Gynge. En skjuler sig i Kindens Smilehul og En i Hagens Kløft. Men to og to sidder de som forelskede kyssende Par i dine søde Øjne, Du min Eva, der kaldte paa mig som en ny Dag; der, hver Gang Du træder ind ad min Dør, er Solstraalen, der bryder Taagen og alle graa Tanker. {{højre|24. April.|4em}} Jeg er glad over, at jeg er bleven tyve Aar. For saa har jeg kendt ham i 2 Aar, baade den Gang jeg var nitten Aar og nu, da jeg er tyve. Men saadant noget fortæller jeg ikke ham, for han vilde blot le og sige, at jeg er et Pattebarn. Hvilket er upassende for en Dame paa tyve Aar. {{højre|25. April.|4em}}. Jeg sad alene hjemme i Eftermiddag. Pludselig blev jeg reven ud af mine Tanker ved en hastig, voldsom Kimen paa {{bindestreg1|Entré}}<noinclude><references/></noinclude> m1zv75zy4sp1xjned0e32zja4qg8nau 104 31420 432336 71554 2026-07-06T15:29:29Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 432336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|166}}</noinclude>{{bindestreg2|klokken|Entréklokken}}. Jeg kom ligefrem til at ryste af Skræk. Det var ikke andet end Postbudet, der havde kastet et Brev ind i Brevkassen. Brevet var til Moder, jeg lagde det paa Bordet og satte mig igen hen ved Vinduet. Men jeg kunde ikke genvinde min Ro. Den voldsomme Kimen — ligesom der var Fare paa Færde — lød stadig i mine Øren. Jeg gjorde Nar ad mig selv. Nervøst Skabehovede! titulerede jeg mig. Herregud, Postbudet har hatt travlt og i Farten rykket lidt stærkt til. Fra hvem mon forresten Brevet var, jeg kendte ikke Skriften. Jeg rejste mig og tog det. Det var en gammeldags, lang og smal Konvolut, og Skriften vaklede übehjælpsomt frem og tilbage med store klodsede Bogstaver. Der var ogsaa Fejl i Bogstaveringen. Hvem kunde det dog være fra? Jeg kendte ellers altid Skriften paa de faa Breve, Moder fik. Skulde det være fra Bedstemoders gamle Pige med Meddelelse om, at Bedstemoder var bleven farlig syg? Nej, det var ikke rimeligt. Vi havde faaet Bud og ikke Brev. Men fra hvem da? Pludselig gav det et Angstskrig inde i mig. »Brevet angaar Dig!<noinclude><references/></noinclude> thljnunioahwm9wqvfx1s3w4f57hh8k 432337 432336 2026-07-06T15:30:53Z MGA73 457 f 432337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|166}}</noinclude>{{bindestreg2|klokken|Entréklokken}}. Jeg kom ligefrem til at ryste af Skræk. Det var ikke andet end Postbudet, der havde kastet et Brev ind i Brevkassen. Brevet var til Moder, jeg lagde det paa Bordet og satte mig igen hen ved Vinduet. Men jeg kunde ikke genvinde min Ro. Den voldsomme Kimen — ligesom der var Fare paa Færde — lød stadig i mine Øren. Jeg gjorde Nar ad mig selv. Nervøst Skabehovede! titulerede jeg mig. Herregud, Postbudet har haft travlt og i Farten rykket lidt stærkt til. Fra hvem mon forresten Brevet var, jeg kendte ikke Skriften. Jeg rejste mig og tog det. Det var en gammeldags, lang og smal Konvolut, og Skriften vaklede übehjælpsomt frem og tilbage med store klodsede Bogstaver. Der var ogsaa Fejl i Bogstaveringen. Hvem kunde det dog være fra? Jeg kendte ellers altid Skriften paa de faa Breve, Moder fik. Skulde det være fra Bedstemoders gamle Pige med Meddelelse om, at Bedstemoder var bleven farlig syg? Nej, det var ikke rimeligt. Vi havde faaet Bud og ikke Brev. Men fra hvem da? Pludselig gav det et Angstskrig inde i mig. »Brevet angaar Dig!<noinclude><references/></noinclude> f9hwj3y71gbtdgaphxlrhbvnlksu2am 432338 432337 2026-07-06T15:31:20Z MGA73 457 432338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|166}}</noinclude>{{bindestreg2|klokken|Entréklokken}}. Jeg kom ligefrem til at ryste af Skræk. Det var ikke andet end Postbudet, der havde kastet et Brev ind i Brevkassen. Brevet var til Moder, jeg lagde det paa Bordet og satte mig igen hen ved Vinduet. Men jeg kunde ikke genvinde min Ro. Den voldsomme Kimen — ligesom der var Fare paa Færde — lød stadig i mine Øren. Jeg gjorde Nar ad mig selv. Nervøst Skabehovede! titulerede jeg mig. Herregud, Postbudet har haft travlt og i Farten rykket lidt stærkt til. Fra hvem mon forresten Brevet var, jeg kendte ikke Skriften. Jeg rejste mig og tog det. Det var en gammeldags, lang og smal Konvolut, og Skriften vaklede ubehjælpsomt frem og tilbage med store klodsede Bogstaver. Der var ogsaa Fejl i Bogstaveringen. Hvem kunde det dog være fra? Jeg kendte ellers altid Skriften paa de faa Breve, Moder fik. Skulde det være fra Bedstemoders gamle Pige med Meddelelse om, at Bedstemoder var bleven farlig syg? Nej, det var ikke rimeligt. Vi havde faaet Bud og ikke Brev. Men fra hvem da? Pludselig gav det et Angstskrig inde i mig. »Brevet angaar Dig!<noinclude><references/></noinclude> h96tmejlw91eujr7di4849a3guudsr7 104 31421 432339 71555 2026-07-06T15:32:25Z MGA73 457 orddeling læ 432339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|167}}</noinclude>167 Det er et anonymt Brev om Dig!« Jeg kom igen til at ryste, saa jeg næppe kunde holde Brevet i mine iskolde Hænder. Ja, naturligvis var det saadan. Skriften var fordrejet, det var tydeligt, og Afsenderen havde med Flid gjort Stavefejl. Skulde det være fra ''hende?'' Hun havde jo set mig gaa op til ham. Nej, nej, hun var god og fin, havde han sagt. Men alligevel, naar Folk er skinsyge, begaar de Handlinger, de ellers vilde foragte. Forresten, det kunde være mange Andre. Hvad vidste jeg, om jeg ikke var bleven set og genkendt utallige Gange, naar jeg besøgte ham. Saa var jeg fortabt. Om lidt kom Moder hjem, hun vilde finde Brevet og bryde det … jeg saá hendes fortvivlede Blik, saá hende vakle og falde. Nej, jeg ''maatte'' vide, hvad det Brev indeholdt. Op for Lyset med det. Der .var intet at se. Med en Naal prøvede jeg at faa det listet op. Det var altfor fast lukket. Jeg havde ikke længer Sans og Samling. Med rystende Hænder rev jeg Konvolutten itu — og med et Befrielsens Suk, udmattet af Spændingen, lykkelig, men flov sank jeg ned i en Stol med det frygtelige Brev i Haanden.<noinclude><references/></noinclude> nkwtr7cucc5613cljzi9nlwx01itc6x 432340 432339 2026-07-06T15:33:01Z MGA73 457 -. 432340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|167}}</noinclude>167 Det er et anonymt Brev om Dig!« Jeg kom igen til at ryste, saa jeg næppe kunde holde Brevet i mine iskolde Hænder. Ja, naturligvis var det saadan. Skriften var fordrejet, det var tydeligt, og Afsenderen havde med Flid gjort Stavefejl. Skulde det være fra ''hende?'' Hun havde jo set mig gaa op til ham. Nej, nej, hun var god og fin, havde han sagt. Men alligevel, naar Folk er skinsyge, begaar de Handlinger, de ellers vilde foragte. Forresten, det kunde være mange Andre. Hvad vidste jeg, om jeg ikke var bleven set og genkendt utallige Gange, naar jeg besøgte ham. Saa var jeg fortabt. Om lidt kom Moder hjem, hun vilde finde Brevet og bryde det … jeg saá hendes fortvivlede Blik, saá hende vakle og falde. Nej, jeg ''maatte'' vide, hvad det Brev indeholdt. Op for Lyset med det. Der var intet at se. Med en Naal prøvede jeg at faa det listet op. Det var altfor fast lukket. Jeg havde ikke længer Sans og Samling. Med rystende Hænder rev jeg Konvolutten itu — og med et Befrielsens Suk, udmattet af Spændingen, lykkelig, men flov sank jeg ned i en Stol med det frygtelige Brev i Haanden.<noinclude><references/></noinclude> 79cvlcs1nw9endw5wdneuvn9v6pcpfs 104 31422 432341 71556 2026-07-06T15:33:29Z MGA73 457 f 432341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|168}}</noinclude>Det var — en Anbefaling fra et nyt Vaskeri paa Gl. Kongevej. Ja, nu bagefter smiler jeg ad det. Men alligevel. — ''Han'' skulde blot ane, med hvilke Rædsler jeg maa betale min Lykke. {{højre|1. Maj (Søndag).|4em}} Den forfærdeligste Dag i mit Liv. Skulde have været i Kirke med Moder, fik det ordnet saadan, at jeg gik til Bedstemoder istedetfor. Paa Vejen kiggede jeg op til hans Vinduer. Han var nok ikke staaet op endnu. Der var ikke aabnet Vinduer i Soveværelset, og kun for det ene Vindue var Gardinet trukket fra. Hvor jeg havde Lyst til at smutte et Øjeblik op til ham, ruske ham og drille ham, saa han blev lysvaagen. Det var det hæsligste kolde Foraarsvejr med Taage og Tjatregn. Folk skyndte sig med gnavne Ansigter og grimme Regnslag til Kirke. Sandelig, de trængte til at opbygges. I mit Hjærte var der uden Kirkegang Helligdag. Bedstemoder sad allerede stiv og strunk mellem sine Puder med Søndagskappe paa.<noinclude><references/></noinclude> j1ux7drixo1xp8lv3bb2w00mtww948v 104 31428 432342 71562 2026-07-06T15:34:50Z MGA73 457 432342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|173}}</noinclude>fortørnes og straffe mig, fordi jeg, som ellers aldrig tænkte paa ham, af Fejghed kom til ham. Saa trak jeg i Klokken, og jeg fo'r sammen ved dens dumpe, klangløse Lyd. Naturligvis — sagde jeg til mig selv og jeg tror, jeg smilede — naturligvis er der bundet noget om den, for at den ikke skal forstyrre ham. Der lød sagte Trin indenfor, og en fremmed Person, en stor, myndigt udseende Dame, aabnede Døren. Hun sagde — vist uden at jeg havde spurgt, men hun forstod sagtens let mit Ærinde —: »Hr. Mørch har det meget daarligt.« Gud være lovet, han levede altsaa. Det var Difteritis, forklarede Damen videre, og han var bleven syg i Forgaars Aftes — Dagen før havde jeg været hos ham. Lægen troede dog ikke, der var alvorlig Fare paa Færde. Damen saá ud, som om hun mente, at jeg nu burde gaa. Jeg spurgte, skønt jeg indsaa det Haabløse i det: »Kunde jeg ikke komme ind til ham?« »Nej, Frøken, det er aldeles umuligt. Lægen har forbudt ethvert Besøg. Desuden er det jo smitsomt.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ev1vuqmhwpeujvryfeyt61v7je8inka 104 31431 432343 71566 2026-07-06T15:35:59Z MGA73 457 orddeling æ 432343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|176}}</noinclude>Jeg løb jo gærne fra det Altsammen herhjemme, tog Skammen og Forbandelsen for at være hos ham, sidde ved hans Seng og slaas med Døden om ham. Jeg har ransaget mit Hjærte og jeg véd, at jeg gjorde det uden Betænkning. Men jeg véd ogsaa, at han ikke vilde have det. Thi han elsker mig ikke, som jeg elsker ham. Hans Kærlighed er klog og forsigtig, den tænker paa Følgerne, den véd, hvor langt den tør vove sig, og den kender den Grænse, udover hvilken den ikke vil. Men min Kærlighed, den kender intet andet Maal i Nutid og i Fremtid end ham. {{Asteriskrække}} Saa maa jeg da pænt blive her — her, hvor jeg intet har at gøre, hvor jeg gisper som en Fisk paa Strandbredden, fordi Luften ikke har et Atom af ham. Ikke nævnes hans Navn, og ikke kan jeg nævne det. Ingen har jeg at betro min Angst til, min Angst, der sprænger mig, fordi jeg ikke tør give den Luft. Blive her — tale med Fader og Moder om ligegyldige Ting, mens jeg kun har én<noinclude><references/></noinclude> 9keh4h7fb7ug7ze48m0d53d3hxgx87c 104 31433 432344 71573 2026-07-06T15:36:48Z MGA73 457 orddeling 432344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|178}}</noinclude>siger til mig, at Du elsker mig, da vil jeg le ad alle Sorger og jeg vil betro Dig, at jeg er rigere end noget andet Menneske i Verden. Gud lade mig beholde Dig. {{højre|2. Maj.|4em}} Christiane bragte mig i Formiddag følgende til hende adresserede Brev: »Min søde lille Pige! Blev Du saa forskrækket over at læse, at jeg var syg? Men hvad skulde jeg gøre? Jeg kunde jo ikke skrive direkte til Dig, og din Venindes Adresse kendte jeg ikke før nu af dit Brev. Du kære Barn, der blev saa bedrøvet ved Tanken om, at jeg kunde dø bort fra Dig. Du har saamæn slet ingen Grund til at være bange: for det første, fordi Ukrudt ikke saa let forgaar; for det andet, fordi jeg absolut ikke er til Sinds endnu at forlade Livet. Det er forfærdelig sødt af Dig, at Du — trods Smitte, Familievrøvl m. m. — vil komme til mig. Men ''saa'' dum har Feberen dog endnu ikke gjort mig, at jeg<noinclude><references/></noinclude> bt6jamrbwkkt717nyx32zohpc8vlyfw 104 31436 432345 71576 2026-07-06T15:37:50Z MGA73 457 432345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|181}}</noinclude> {{højre|3. Maj.|4em}} En Haandfuld Kæmpe-Resedaer og nogle Forglemmigejer. Jeg kommer til Dig uden Prunk. Men jeg giver Dig, som en Resedas Duft, min stærke og hede Elskov; jeg giver Dig, som en Forglemmigejs Barneøje-Blomst, min tillidsfulde Trofasthed. {{højre|4. Maj.|4em}} Violer og hvide Mosroser. Min Kærlighed vokser i Løn. Dog er den blaa som Sommerens Himmel, dog er den hvid som Vinterens Sne. {{højre|5. Maj.|4em}} Orkidé og unge Bøgeblade. I Hjemmets Skyggeluft, fjærnt fra Virkeligheden og Solen, formede min Sjæl sig til en sært fantastisk, farvebleg Blomst. Da kom Du, og op over alle Skovens andre Urter og Træer steg min frydefulde Sjæl med Vaarens sollysgrønne Forkyndelse. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 0belgiyoki1dpiihlukhbzhdtp32wze 104 31437 432346 71577 2026-07-06T15:38:16Z MGA73 457 -_ 432346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|182}}</noinclude>{{højre|6. Maj.|4em}} En røggul Rose, en Gyldenlak og gule Anemoner. Bebrejder Du mig, at jeg er skinsyg? Ser Du da ikke, at Skinsygen er den hede Flamme, der kranser min Kærlighed som en straalende Glorie? {{højre|7. Maj.|4em}} To lyserøde Roser og (paa denne Tid en stor Sjældenhed) to lyserøde Nelliker. Lige dejlige, jævnbyrdige i Farve og Duft, lignende hinanden og dog saa forskellige, flyder I sammen i et uforligneligt Kærlighedsmøde. Min Elskede! som Rosen og Nelliken her mødes i et berusende Kys — saadan — blot Tanken bringer mig til at skælve — skal jeg imorgen atter hvile i dine Arme. {{højre|8. Maj.|4em}} Jeg har været ond og styg; jeg fortjener, at han skulde være rasende paa mig. Og gid han havde været det. Hellere maatte han<noinclude><references/></noinclude> 98zjaydxt29z622vkx6hbqx3dtx52g2 104 31438 432347 71578 2026-07-06T15:39:22Z MGA73 457 må være op + orddeling 432347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|183}}</noinclude>have slaaet mig end set paa mig med sit trætte, overbærende Smil. Jeg véd ikke — men Tonen blev straks galt anslaaet, og siden kom vi dybere og dybere ind i det falske Spil. Det var vist, fordi jeg i Forvejen havde glædet mig for meget til Mødet, jeg havde fantaseret det op til at skulle blive noget aldeles vidunderlig dejligt. Og saa straks, da jeg kom {{rettelse|og|op}} ad Køkkenvejen — for at Sygeplejersken ikke skulde se mig — blev lodset ind i hans Soveværelse og saá hans Blik, der var venligt, men mat og slet ikke straalende glad, som jeg havde forberedt mig paa — ja, saa var det, at jeg blev saa barnagtig skuffet, at jeg ikke kunde sige de Ord, mit Hjærte var fuldt af, men tvang Ord frem, der var saa fremmede og uægte, at de skurrede mig selv i Øret. Det kom ikke til nogen »Scene« mellem os. Han saá blot lidt forundret paa mig, og, mens vi vedblev at konversere og Stemningen flygtede længer og længer bort, fik hans Ansigt et nervøst, forpint og anstrængt Udtryk. Tilsidst laa han med halvlukkede Øjne og førte hvert Øjeblik sit Lommetørklæde hen over Panden. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> r4l99bbxqpqal3johwnvxfved08iyr7 104 31444 432348 71585 2026-07-06T15:39:57Z MGA73 457 æ 432348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|186}}</noinclude>det har jeg fabrikeret en Historie om en ung Pige, jeg har truffet hos Christiane og som vil lære Porcellænsmaling af mig. Jeg undres hver Dag over, at min Løgn ikke opdages; men jeg nærer ingen Frygt længer. Jeg gaar nu ogsaa uden Betænkning op til ham ved højlys Dag. Jeg véd blot, at den Dag, det opdages, og man vil forbyde mig at se ham, gaar jeg hjemmefra. Det er en Sag, jeg har afgjort med mig selv og som ikke kan være anderledes. Lad saa komme, hvad der komme vil! Til ham har jeg intet sagt om dette. Dog er det ham, der har givet mig Mod til at træffe en saadan klar Beslutning. Jeg har nemlig i disse Dage følt, at jeg var mere end en flygtig Adspredelse for ham. Jeg forsøger at være ham til Nytte, og jeg tror, at det er lykkedes mig, saadan at han begynder at savne mig, naar jeg ikke er om ham. Jeg besørger Ærinder for ham, jeg læser op for ham, og efter hans Diktat har jeg skrevet Breve for ham. Han kalder mig sin Privatsekretær, og han taler med mig om alle sine Anliggender. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7t0b214hjs7ii5t8zsirfjhdwx169be 104 31445 432349 71586 2026-07-06T15:40:13Z MGA73 457 v 432349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|187}}</noinclude>I Grunden har vi det ganske som Mand og Kone. Jeg gaar ud og ind hos ham, som om det ogsaa var mit Hus; jeg passer hans Blomster; naar jeg ikke læser for ham eller har andet Arbejde, broderer jeg Navn paa hans Dækketøj, og selv hans gamle Pige har vænnet sig til at spørge mig til Raads om, hvad hun skal give Herren til Middag — for Herren er i den Retning meget vanskelig. Han er vistnok i det Hele taget det, man kalder en Egoist. Han er som Ungkarl vant til, at alt i Huset skal rette sig efter ham, og han synes, det er den naturligste Ting, at nu ogsaa jeg, ligesom Pigen, kun tænker paa at opvarte ham og gøre ham til Behag. Men det klæder ham at være Tyrk, han er den elskværdigste Tyran. Naar jeg bringer min paa Chaiselonguen velbehageligt dasende Rekonvalescent et og andet, og han i taknemmeligt Velvære nikker til mig og kysser min Haand, kunde han give mig Ordre om, hvad det skulde være, og jeg vilde uden Tøven adlyde. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> tc7i382j1rpvvd8rlklryh3ldr5bcd1 104 31448 432350 71589 2026-07-06T15:42:47Z MGA73 457 orddeling f 432350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|190}}</noinclude>Nattelogis hos hende, for at vi, som raske Ungmøer, kunde starte med Solen. Til dette Arrangement gav Forældrene villigt deres Tilladelse og rejste til Fødselsdagen i Sorø. Men igaar Eftermiddags Kl. 6 vandrede to unge Damer ud ad Kongevejen. Ved Lundehuskroen blev de indhentede af en lukket Landauer. Landaueren holdt, Døren aabnedes, og den ene af de unge Damer forsvandt ind i den, hvorpaa den hastigt rullede videre. Mens Christiane gik hjem for at belave sig paa Stuearrest — thi jeg forbød hende idag at vise sit smukke Ansigt paa Kjøbenhavns Gader — kørte han og jeg til Æventyrets Land. Han havde paa mine Spørgsmaal om, hvordan og hvorhen, svaret: »Bryd Dig om intet, mød kun, som Du staar og gaar, ved Lundehuskroen. Jeg kommer da med Vogn og alt, hvad videre er fornødent, og fører Dig til et afsides beliggende og om Hverdagen aldrig besøgt Traktørsted, hvor en gammel Kone leverer Skovgæster Vand paa Maskine og, om det skal være, for gode Ord og Betaling en landlig Bespisning og et propert Nattelogis.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 76bhi894zdh8agxj9dyyofa3y0yhg3f 104 31449 432351 71591 2026-07-06T15:43:35Z MGA73 457 -_ 432351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|191}}</noinclude>Da jeg nu vel var sluppen ind i Vognen og havde sundet mig en Smule, maatte jeg le ved at se den Oppakning, vi drog ud med. Han forklarede: »Der er ikke mere, end vi akkurat behøver. I den ene Haandkuffert er dine Sager, i den anden mine. I Kurven er der Vin, og i Remmen er der, foruden en Hovedpude til Dig, Lagener for det Tilfælde, at de, vi faar serverede, ikke er afdampede. — Jeg haaber, der i din Kuffert maa være, hvad der skal være.« — Det var der i Sandhed og mere til. For en Sikkerheds Skyld trak vi Gardinerne for Vognruderne. Jeg syntes, det var dejligt at sidde saaledes uden at ane, hvorhen vi kørte, drømmende, at nu rejste han og jeg paa Æventyr i den vide Verden. . Og saa var vi i Æventyrlandet. … Den gamle Kone stod paa Verandaen og bød nejende Velkommen. Hun bar Gyldenstykshue og var iført et struttende grønt Hvergarnsskørt. Hun var en rigtig trivelig og hyggelig Morlille og kaldte mig »Frue«. Vor Bagage blev baaren ind og Kusken dimitteret med Ordre om at stille næste Aften<noinclude><references/></noinclude> qvddlkdosnw8oz7lze1cc0b830jnldx 104 31451 432352 71593 2026-07-06T15:44:06Z MGA73 457 -_ 432352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|193}}</noinclude>hvid Dug, og paa Bordet to trearmede Sølvlysestager, der gav den tarvelige Stue et Præg af hemmelighedsfuld Rigdom og Fornemhed. Og Maden. Hvor den lugtede godt og smagte lifligt, og hvor vi spiste mægtigt af den! Alt var som lige hentet fra Naturens Køkken, baade den lyserøde Skinke og den petersillestoppede Kylling og den gule Omelet med sukkerpudret brun Skorpe. Vi var saa glade og ubekymrede som Børn, og den gamle Kone nuslede om os og passiarede med os og sagde, at hun var saa fornøjet over at se saadanne unge, lykkelige Mennesker hos sig. Da vi skulde have Kaffe, bad Konen, om ikke »Fruen« selv vilde lave den. Jeg gik med hende ud i Køkkenet, men maatte straks kalde ogsaa ham derud, for at han kunde beundre alt det dejlige gamle Kobbertøj. Paa en Hylde stod et helt Regiment glinsende røde Maskiner, nogle tykmavede og smaa, andre slanke og elegante, med en Skorsten som en høj Hat. — — — Saa var Klokken bleven ti, og det var Landtid at gaa til Ro. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|Julies Dagbog}}||13}}</noinclude> idp3twnbtpossvh0a9nz4xsa5n4tq6s 104 31454 432353 71596 2026-07-06T15:45:07Z MGA73 457 -_ æ 432353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|196}}</noinclude>Ansigter og haandterede Kniven paa den livsfarligste Maade. Jeg tænkte: »Han skulde bare vide, at jeg ligger her og belurer ham. Nu har det arme Menneske af lutter Forfængelighed pint sig med at vaagne tidligt, for at jeg ikke skulde se ham ubarberet, og saa overrasker jeg ham midt under de mindre flatterende Forberedelser.« Av! dér skar han sig. Jeg lo, saa jeg hoppede i Sengen. Han vendte sig, rakte som en Gadedreng Tunge ad mig og sagde: »Ja vent Du bare, til jeg er færdig, saa skal Du faa noget at le af, Du uartige Pige!« Lidt efter var han henne ved Sengen, trak mig i Næsen, truede mig med en vaad Svamp og var fuldkommen kaad, men forfærdelig sød og tillige glat om Kinderne, skønt ikke uden Blessurer. Vor Rejses anden Dag var begyndt. Ak! og altfor hurtigt endt. Hvordan vi tilbragte den? Som det Æventyr-Prinsepar vi var: med at lege sammen som Kongebørn i et Rige, der var vort og smukkere end alle andre Riger; med at spise Mad og drikke Vin, der var finere og mere kvægende end almindelig jordisk Mad og<noinclude><references/></noinclude> ro90sxyf9qozfdtn18vk2r6mgr93qfz 104 31457 432354 71599 2026-07-06T15:47:12Z MGA73 457 kime 432354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|199}}</noinclude>Maade som en drilsk Nisseleg blandede sig ind i alle mine Tanker. Saa i Eftermiddag, som jeg sad og fantaserede om min Rejse til Æventyrlandet — sad og drømte mig paany sammen med ham kørende ud til den gamle Bondekones Skovhytte, begyndte Bjælderne igen lystigt at kime, de klingrede i Takt med Hestenes Hovslag, og se! Billedet i min Fantasi skiftede, det blev hvidt og vinterligt, Landaueren forvandledes til en Kane, og i Kanen sad han og jeg, med Pelsværk over vor Bryllupspynt, flygtende bort fra det store Gæstebud til den afsides landlige Kro for at fejre vor Fest, vi to alene. Men fra den høje Vinterhimmel blinkede Mormoders dejlige Øjne mildt og muntert ned til mig, mens Bjælderne sang: »Nu din Tid! Nu din Tid!« {{højre|22. Maj.|4em}} Idag fjorten Dage rejser han paa Landet. Han skal bo i Vedbæk sammen med en Ven. Jeg finder det saa rimeligt, at han trænger til landlig Ro. Det kunde ikke et Øjeblik<noinclude><references/></noinclude> 814ov48eq58t9oo2kv0izcbdierxfya 104 31460 432355 71602 2026-07-06T15:47:52Z MGA73 457 -_ 432355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|202}}</noinclude>dels Fortrædeligheder, hvori jeg ingen Part havde. Jeg har da bedt ham om at give mig sin Fortrolighed. Jeg vilde kun være glad, om jeg maatte faa Lov at dele hans Sorger, og han maatte jo vide, at der ikke var det i Verden, jeg ikke vilde gøre, hvis jeg paa nogen Maade kunde være ham til Hjælp. Men naar jeg sagde noget saadant, tog han mig paa Skødet, kælede for mig og svarede, at jeg ikke skulde tage mig hans Gnavenhed nær. Det betød altsammen ikke noget, jeg skulde bare lade som ingenting. Nu véd jeg, hvad der er i Vejen. Det er Pengesorger. Baade igaar og idag kunde jeg mærke, at han var meget trykket og urolig. Da jeg kom igaar, sagde han: »Bliv ikke vred over, at jeg beder Dig om at gaa snart. Men her kommer om lidt en Herre, som jeg nødvendigvis maa tale med«. Jeg vidste jo ikke den Gang, hvad det var, saa jeg opførte mig vist meget urimeligt. Det var aldrig passeret mig før, at han havde bedt mig om at gaa. Jeg syntes, det var ondt af ham at jage mig bort, og jeg anede alt muligt slemt. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4uaixpaqx24xdk2fzmlzx551enhjfuh 104 31461 432356 71603 2026-07-06T15:48:36Z MGA73 457 orddeling a 432356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|203}}</noinclude>Jeg var endnu ikke videre sød, da jeg kom igen idag, og surere blev jeg, da jeg fandt ham i det samme daarlige Humør. Vi havde en rigtig hyggelig halv Time, hvor det trak op til Uvejr hos os begge, saadan at han blev strammere og strammere i Ansigtet og jeg mere og mere grædefærdig. Omsider kom Udbruddet, da han efter en lang Pavse, i sin køligste Tone, sagde: »Det tegner jo til at blive forfærdelig gemytligt.« I det samme, han havde sagt dette, tudskraalede jeg, og i det samme var han henne hos mig og bad mig i de ømmeste Ord om Tilgivelse. »Jamen, hvorfor er Du saa ond imod mig? Hvad har jeg gjort? Er Du ked af mig?« »Nej, Julie, jeg er ikke ked af Dig. Men jeg er saa forpint.« »Og Du vil ikke sige mig Grunden? Hvorfor maa jeg ikke vide, hvad der piner Dig, naar det ikke er mig?« Saa fortalte han mig det Hele. Han skulde, inden han rejste paa Landet, skaffe en Mængde Penge, som han skyldte til Terminen, og han vidste endnu ikke, hvorfra han skulde faa dem. Og da jeg forundret sagde, at jeg<noinclude><references/></noinclude> igp2r6ttbmhh395hncsprnlbyjrir5q 104 31463 432357 71605 2026-07-06T15:50:13Z MGA73 457 f -_ æ 432357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|205}}</noinclude>den Smule, vi har depenseret sammen, gør desværre hverken fra eller til.« Og lidt efter, da han bød mig et Glas Vin, sagde han: »Hvis Du mener, jeg tør tillade mig en saa vanvittig Ødselhed?« Han kunde nu alligevel gærne have ladet være at drille mig. {{højre|4 Juni.|4em}} Jeg har kun set ham lidt i disse Dage. Han har haft saa travlt med sine Forretninger, og desuden har han været nødt til at gøre en Del Visitter. Jeg har været meget fornuftig og fundet mig artigt i min Skæbne. Selv da jeg igaar gik forgæves og istedetfor ham fandt et Par undskyldende Linjer, holdt jeg mig brav. Men naar jeg tænker paa, at nu kommer den lange Tid, hvor jeg kun en ganske sjælden Gang kan mødes med ham, — nej, da tør jeg slet ikke tænke videre, da dukker jeg blot mit Hoved og lukker mine Øjne og véd, at der ingen Redning er. Om sine Pengesager har han siden ikke talt. Jeg spurgte ham forleden, hvordan det<noinclude><references/></noinclude> rjn4r5dp2djclbhr1tccgotn0hci4g2 104 31467 432383 71720 2026-07-06T17:51:14Z MGA73 457 a 432383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|229}}</noinclude>skrev forrige Aften. Saadan bygger jeg en Bro, der aldrig afbrydes, mellem ham og mig. Han har mig altid hos sig. De smaa Vedbæk-Frøkner skal ikke erobre ham fra mig. Jeg er baade Morgen og Aften hos ham og passer paa ham. Jeg er fornuftig, og jeg siger: lad ham blot nyde sin Ferie og tage alle de smaa Fornøjelser, Landopholdet kan bringe ham. Hvad Ulykke er det, om han gør en Smule Sommerkur og bliver feteret? Han er jo dog til Syvende og sidst min. Han har sagt mig det, og jeg tror ham. Jeg tror ham blindt og vil ikke forbitre mit Sind med nogen lav Mistanke. Men skulde han et Øjeblik føle sig svag, da er jeg der med mine Breve og kalder ham tilbage til Dydens Vej. Som en trofast Skildvagt møder jeg Morgen og Aften og bevogter hans Telt mod alle lumske Angreb. {{højre|31. Juli.|4em}} Han skriver, at han har faaet Ordre at møde til Prøve den 8de Avgust. Det er Dagen før Moder og jeg rejser fra Sorø. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> i7q5a5ljtkskpdt7k0t5nstb036mkg0 104 31470 432377 71639 2026-07-06T17:49:17Z MGA73bot 792 Retter nåar til naar 432377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|231}}</noinclude>»sæt at«, der uden Tvivl er særdeles fornuftige, men som jeg blæser et lystigt Stykke. Nu skal han blive saadan bombarderet med Breve, at han nok tilsidst giver sig. Herregud, han risikerer da ingenting, og naar jeg nu vil! Nej, min kloge Hr. Ridder, I sætte Eders allerhøjtideligste Sæt-at-Ansigt op. Jeg svarer som den forelskede Pige, jeg er: »Om saa Sorøs Skove var fulde af Fædre, Mødre, Onkler, Tanter og andre vilde Dyr, vil jeg dog paa Søndag møde min Ridder dér!« Og lad, os saa se, om Ridderen ikke blues ved at være mindre modig end sin Brud. {{højre|5. August.|4em}} Viktoria! Han kommer. »Trods mangehaande Betænkeligheder« skriver han. Ja værsgod. Nær ligesaa mange Betænkeligheder, Du vil, naar Du bare kommer. Jeg ser det betænksomme Ansigt, hvormed han har forfattet sin Kapitulation. Jeg ser ham virre med Hovedet, halvt gnaven, halvt smilende over sin Svaghed. »Pokkers Unge,«<noinclude><references/></noinclude> tmtdt11phr5ribccj65hfl3qz0jkugo 104 31474 432384 71643 2026-07-06T17:54:14Z MGA73 457 orddeling 432384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|235}}</noinclude>der gjorde mig saa træt og undertiden dyssede mig i en kort, angstfuld Slummer. Omsider rev jeg mig med et Ryk ud af min Dvaletilstand. Jeg sprang op, slog Gardinerne til Side for det fulde Dagslys, og som en Befrielse, næsten som en Lykke steg den sikre Bevidsthed frem: Det er forbi, det maa være forbi. Jeg vil fremdeles ikke lyve for Dig, jeg vil ikke besmykke mine Tanker og Følelser. Det ''var'' Lykke, jeg straks følte. Jeg følte mig saa let og fri. Ligesom genfødt, med nye Kræfter og nye Forhaabninger. Men da jeg saa for lidt siden tog Papir frem for at skrive til Dig, forstod jeg, at det tungeste endnu var tilbage. Thi Sagen er jo den: Jeg har intetsomhelst at bebrejde Dig, jeg har tværtimod kun Tak og atter Tak at bringe Dig for alt det dejlige, Du har bragt mig, for al din søde Kærlighed. Og alligevel kommer jeg nu til Dig og siger: Det er forbi. Jeg er træt. Du faar slippe mig, hvor haardt, hvor uretfærdigt det end er. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 0qgejxjngk6k82avpe871eqr330hv72 104 31476 432385 71645 2026-07-06T17:54:42Z MGA73 457 æ 432385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|237}}</noinclude>min Stemmes Klang, af mit Blik, af hele mit Væsen, der ikke lagde Skjul paa, hvor dyrebar Du var mig. Du kom til mig som noget nyt og forunderligt, saa uberørt og troende, og Du vakte hos mig Følelser mere sarte og ømme, end jeg hidtil havde kendt. Jeg følte mig i vor Kærligheds Morgenrøde som en lykkelig Opdager og Erobrer, fri, stærk, svulmende af Vilje og Ævne til nye Bedrifter. Vi elskede hinanden; men vor Kærlighed var af forskellig Race. Jeg var forelsket som en ikke uerfaren Mand og som en Mand med artistisk Frihedstrang. For Dig var Kærligheden dit Livs alt og eneste, og Du havde intet andet Ønske end at give Dig og eje mig helt og uden Begrænsning. Jeg vilde nyde vort Forhold som Oaser i Hverdagslivets Ørken. Du vilde, at det skulde fylde hele vort Liv. Og saa kom det ganske naturligt, at din ungt voldsomme og stærke Kærlighed løb min mindre haardføre Kærlighed træt. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> s290jyb3kgt7rx7ai7fapeiioidn5kc 104 31478 432378 71647 2026-07-06T17:49:32Z MGA73bot 792 Retter nåar til naar 432378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|239}}</noinclude>saas de og de Dage til bestemte Tider, efterhaanden såas vi saa og saamange Timer hver Dag. Der var ingen Overraskelse, intet uventet, intet tilfældigt længer; kun en daglig Gentagelse af et og det samme. Før, naar Du skulde komme til mig, var det mig en Fest at forberede alt til din Modtagelse. Og naar vi skiltes, spurgte jeg med forventningsfuld Skælven: »Ses vi snart igen?« Der kom siden Dage, hvor jeg maatte tvinge mig til at sige den staaende Afskedsfrase: »Vi ses vel imorgen?« og til, naar Du kom, at spørge: »Hvad vil Du drikke? Ønsker Du Cigaret med eller uden Mundstykke?« Jeg havde haabet, at det skulde hjælpe, naar jeg flyttede paa Landet og vi en Tid ikke såas saa ofte. Men desværre er der noget, som hedder Breve. Ved personligt Samkvem er der dog ''Mulighed'' for Variation. Breve er den mest retlinede Ensformighed. De begynder og ender med Fraser, som højst kan veksle i Ordstillingen; de forsendes og ombringes til regelmæssige Klokkeslet; de møder,<noinclude><references/></noinclude> 3ppf35l52gymvpgub1ldg80obezhahm 432386 432378 2026-07-06T17:56:47Z MGA73 457 a a 432386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|239}}</noinclude>saas de og de Dage til bestemte Tider, efterhaanden saas vi saa og saamange Timer hver Dag. Der var ingen Overraskelse, intet uventet, intet tilfældigt længer; kun en daglig Gentagelse af et og det samme. Før, naar Du skulde komme til mig, var det mig en Fest at forberede alt til din Modtagelse. Og naar vi skiltes, spurgte jeg med forventningsfuld Skælven: »Ses vi snart igen?« Der kom siden Dage, hvor jeg maatte tvinge mig til at sige den staaende Afskedsfrase: »Vi ses vel imorgen?« og til, naar Du kom, at spørge: »Hvad vil Du drikke? Ønsker Du Cigaret med eller uden Mundstykke?« Jeg havde haabet, at det skulde hjælpe, naar jeg flyttede paa Landet og vi en Tid ikke saas saa ofte. Men desværre er der noget, som hedder Breve. Ved personligt Samkvem er der dog ''Mulighed'' for Variation. Breve er den mest retlinede Ensformighed. De begynder og ender med Fraser, som højst kan veksle i Ordstillingen; de forsendes og ombringes til regelmæssige Klokkeslet; de møder,<noinclude><references/></noinclude> fllerhvbz8qocipt6rdkac3l425hdxe 104 31479 432388 71648 2026-07-06T17:58:13Z MGA73 457 orddeling 432388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|240}}</noinclude>som Soldater, i Konvoluternes altid samme Uniform og med reglementerede Frimærke-Epauletter. Alt dette betød for Dig intet. For mig blev det Flyvesandet, der langsomt tyngede min trætte Kærlighed til Jorden. Thi det er Begyndelsen og Enden paa, hvad jeg har at tilstaa Dig. Jeg er træt. Jeg kan ikke længer. Jeg maa være fri. Jeg føler, medens jeg skriver dette, min Træthed til den Grad, at jeg end ikke kan sige Dig alt det Gode og Varme, mit Hjærte dog gemmer for Dig. Ogsaa synes det mig næsten uværdigt at pynte med smukke Ord paa dette Brev, som bringer Dig et Budskab, Du med Rette vil finde brutalt og uretfærdigt. Jeg føler det jo selv. Jeg ser det oprørende i, at vort Forhold brydes, egenlig fordi Du har elsket mig for højt. Alligevel, det maa saa være. Alle Indvendinger dræbes af mit trætte: Jeg kan ikke mere. Og det er ikke noget, som gaar over i Morgen eller i Overmorgen. Tro ikke<noinclude><references/></noinclude> mvj6d9bi5h6uny9n01ofzxwu8mz6cs5 104 31481 432379 71650 2026-07-06T17:49:41Z MGA73bot 792 Retter nåar til naar 432379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|242}}</noinclude>Selve Adskillelsens Stund er altid bitter. Jeg tør slet ikke tænke paa, hvilken Fortræd og Smærte jeg nu volder Dig. Men naar en Tid er gaaet, og vi atter ses — mere rolige, end vi nu kunde mødes — da tror jeg, Du vil sige som jeg, at vi skiltes netop i det rette Øjeblik, og at vi førte vor Kærligheds Skjold uplettet ud af Stevnet. Farvel, og prøv paa at dømme mig ikke altfor strængt. {{højre|''A.''|5em}} {{højre|8. August.|4em}} Dagen gik, og Natten gik. Det er blevet en ny Dag; det var ''igaar,'' at det skete, og alligevel lever jeg. Altsaa dræber Sorgen ikke, og jeg dræber mig ikke af Sorg. Da jeg havde faaet hans Brev og jeg havde læst det to Gange, før jeg forstod, at det hverken var en Spøg eller en Misforstaaelse, da græd jeg ikke og besvimede ikke. Jeg var ganske rolig, saa underlig klart og koldt reflekterende. »Det er altsaa forbi,« sagde<noinclude><references/></noinclude> bnmehyjm4xuheiaakqmfxmz3ge60osp 432389 432379 2026-07-06T17:59:05Z MGA73 457 æ 432389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|242}}</noinclude>Selve Adskillelsens Stund er altid bitter. Jeg tør slet ikke tænke paa, hvilken Fortræd og Smærte jeg nu volder Dig. Men naar en Tid er gaaet, og vi atter ses — mere rolige, end vi nu kunde mødes — da tror jeg, Du vil sige som jeg, at vi skiltes netop i det rette Øjeblik, og at vi førte vor Kærligheds Skjold uplettet ud af Stævnet. Farvel, og prøv paa at dømme mig ikke altfor strængt. {{højre|''A.''|5em}} {{højre|8. August.|4em}} Dagen gik, og Natten gik. Det er blevet en ny Dag; det var ''igaar,'' at det skete, og alligevel lever jeg. Altsaa dræber Sorgen ikke, og jeg dræber mig ikke af Sorg. Da jeg havde faaet hans Brev og jeg havde læst det to Gange, før jeg forstod, at det hverken var en Spøg eller en Misforstaaelse, da græd jeg ikke og besvimede ikke. Jeg var ganske rolig, saa underlig klart og koldt reflekterende. »Det er altsaa forbi,« sagde<noinclude><references/></noinclude> 0d7omzigpdhego6ts4ehghnhjswdqdz 104 31494 432358 71681 2026-07-06T15:50:55Z MGA73 457 ’ 432358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|206}}</noinclude>gik; men han slog det hen og sagde, at det klarede sig nok. {{højre|5. Juni.|4em}} Han er rejst. Jeg var hos ham de sidste Par Timer. Jeg spiste Frokost sammen med ham, og jeg hjalp ham med at pakke ind. Inden jeg gik op til ham, holdt jeg en lille Formaningstale til mig selv: Vær nu en klog Pige. Vis ham et muntert og behageligt Ansigt, saa han kan medtage en smuk Erindring om Dig. Lad ham fremfor alt ikke faa det Indtryk, at Du havde ventet, han for din Skyld skulde være bleven i Byen. Jeg traf ham i travl Aktivitet, livlig og oprømt. Han snakkede ustandseligt løs, alt imens han skrev Breve og fo’r frem og tilbage i Stuerne for at samle Ting sammen, han pludselig kom i Tanker om, at han maatte have med. Han var saa helt anderledes end ellers. Der var en febrilsk Uro over ham; hvert Øjeblik saá han paa Uret, som om han var bange for at komme for sent. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 6kzisk20gyp581ijgo05wkv46lee9rv 104 31495 432359 71682 2026-07-06T15:51:42Z MGA73 457 orddeling 432359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|207}}</noinclude>Frokosten blev jaget af. Jeg havde ingen Appetit; han slugte nogle Mundfulde, drak i ét Træk tre, fire Glas Madeira og sagde: »Skal vi saa pakke?« Inde i Soveværelset laa alt hulter til bulter. Paa Sengen og Stole: Klæder, Fodtøj, Cigarkasser, Bøger, Slips og Skjorter; paa Gulvet: Kufferter; Skufferne i Toiletmøblet var trukne ud og Klædeskabsdøren stod aaben. Jeg begyndte at pakke. Saa kom han i Tanker om, at han havde glemt at købe Skrivepapir, bad mig undskylde et Øjeblik og løb ud. Jeg stod i det af Rejseforberedelser opfyldte Værelse, og en knugende Forknythed greb mig. Mekanisk tog jeg Tøjet, Stykke for Stykke, lagde det sammen og anbragte det i den store Kuffert; jeg bøjede mig og rejste mig, ned og op, op og ned, Stykke for Stykke, nu det, nu det, og om lidt er det altsammen borte, og jeg alene … Alene! Jeg rejste mig forskrækket. Nej, nej, jeg vil ikke, jeg tør ikke være alene! Han maa ikke rejse fra mig, jeg vil tigge og trygle ham om at blive hos mig, og han vil gøre, som jeg beder ham om, han kan ikke nænne at forlade mig.<noinclude><references/></noinclude> dv4cwh7b4p3induv54lngh6iplpmd6r 104 31496 432329 71683 2026-07-06T15:21:39Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 432329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|208}}</noinclude>Det vilde være ondt af ham, og han har ikke Lov at handle saa ondt imod mig! Da hørte jeg Entrédøren blive smækket i. Han kom nynnende gennem Dagligstuen, og da han traadte ind til mig, var jeg atter travlt beskæftiget med at pakke. »Hvor flink Du er!« sagde han og strøg mig henover Haaret. »Saa fin en Kuffert har jeg aldrig før haft.« Han stod ved Siden af mig, rakte mig Tingene og nikkede og smilede til mig. Pludselig sagde jeg: »Hvis jeg bad Dig om det, vilde Du saa lade være at rejse?« Han saá forundret paa mig, betænkte sig og sagde: »Er det Alvor?« »Hvis det nu ''var'' Alvor?« Et nyt prøvende Blik og en ny Betænkningspavse. Derpaa: »Saa blev jeg, ''naturligvis''.« Jeg havde faaet det Svar, jeg ønskede. Alligevel gjorde det mig ikke glad. Vi stod og saá lidt paa hinanden, saa gik han hen til mig, tog mig om Livet og sagde, ømt og inderligt, at han gærne blev hos mig, og at det slet ikke vilde være ham noget Offer at opgive sit Landliggeri. Hvorpaa jeg — {{bindestreg1|natur}}<noinclude><references/></noinclude> 0pxwt2nbt24mnaxujrbq3f9ob2aowb2 104 31497 432330 71684 2026-07-06T15:21:40Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 432330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|209}}</noinclude>{{bindestreg2|ligvis|naturligvis}} — erklærede, at det kun havde været Narrestreger af mig at spørge. — — Indpakningen blev færdig i sidste Øjeblik. Drosken havde allerede ventet nogle Minutter. Han var nervøs for at komme for sént, og vi tog i Hast Afsked. Jeg stod gemt bag et Gardin og kiggede ned paa Gaden. Han fik Øje paa mig, vinkede med Haanden og svingede med Hatten. Hvor han saá smuk og straalende ud! Som om han drog ud til Sejr og Lykke. Nu drejede Drosken om Hjørnet, og jeg lod Gardinet falde for. Jeg gik gennem Stuerne, kunde ikke løsrive mig fra dem. Jeg satte mig i Sofaen, hvor jeg plejede at sidde med ham. Paa Bordet foran laa hans Album. Jeg slog det op og fandt frem et Billede af ham som seks Aars Dreng. Det sad jeg og legede med som en lille Pige med sin Dukke. Jeg lagde det op til mit Bryst og vuggede det; jeg gav det tusinde Kys og Kæleord og sagde det, mens Taarerne løb mig ud af mine dumme Øjne og plettede Billedet, at nu maatte vi To holde sammen, nu, da han var rejst fra os. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|Julies Dagbog.}}||14}}</noinclude> 4o0f6pzq3ktpa2xeg35uuybuitzod12 104 31502 432360 71694 2026-07-06T15:54:30Z MGA73 457 -_ og hans må være korrekt 432360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|214}}</noinclude>{{højre|14. Juni.|4em}} Jeg gik forleden derop, jeg har siden været der hver Dag. Jeg har lét og grædt over mig selv, men jeg maatte derop. Jeg sidder i hans Stue og fantaserer, at han lige har været hos mig, at han kun er gaaet ud for at besørge et og andet, og at han straks igen vil være hos mig. Jeg sidder deroppe en Times Tid hver Dag, fortsættende mit Arbejde med at sy Navn paa hans Dækketøj og passiarende med hans Pige. Idag har vi haft travlt med at berede ham en festlig Modtagelse. Vi har støvet af og poleret, saa alt straaler i fuld Pragt. Vi har stillet Bøgegrene og Blomster i Vaserne, og jeg har bestemt, hvad han skal have til Frokost. Det sidste, jeg gjorde, inden jeg gik, var at skrive et Goddag-Brev til ham, som skal modtage ham paa {{rettelse|ham|hans}} Skrivebord. Saa kom da, min Elskede: se, Brudehuset er smykket, og Bruden venter Dig. Din Brud, som ikke har anden Begæring i sit Hjerte end at være Din og til dit Behag. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> s6j79oc3iaf9cqch39t8y69rj6yw96e 104 31505 432367 71706 2026-07-06T17:39:55Z MGA73 457 a 432367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|215}}</noinclude> {{højre|15. Juni.|4em}} Han var vist glad over at gense mig, han var meget sød imod mig. Der er kun ét, jeg ikke forstaar: han blev et Øjeblik en Smule forstemt, da jeg viste ham, hvor flittig jeg havde været med hans Dækketøj. Jeg spurgte ham, om han ikke kunde lide, at jeg sad i hans Lejlighed, naar han ikke var hjemme. Han svarede: »Det er ikke det. Men — Du er altfor god imod mig, jeg fortjener det ikke.« Det, finder jeg, er meningsløst. Han maa jo vide, at jeg ingen større Glæde kender end at arbejde for ham. Det er jo saa ganske selvfølgeligt. Hvordan kunde han da sige: »Du er altfor god imod mig?« Som om her var Tale om »Godhed«! Da jeg havde forklaret ham dette, drog han mig hen til sig og sagde halvt smilende, halvt alvorligt: »Kunde Du ikke holde en lille Smule mindre af mig?« »En underlig Bøn fra en Elsker,« sagde jeg. »Det er Beskedenhed,« fortsatte han. »Jeg synes, Du giver mig saameget og jeg Dig saa lidt.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> fnlptumm92sx76z1sqxk6b46zt8rwzg 104 31507 432368 71708 2026-07-06T17:40:36Z MGA73 457 a 432368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|217}}</noinclude>— indtil Lørdagslykken anes i Nattens urolige Drømme, og jeg vaagner med Jubel i mit Hjærte. {{Asteriskrække}} Men naar jeg er paa hans Trapper, lægger der sig en Angst over mig. Hvordan vil han tage imod mig? Vil hans Ansigt lyse af den Gensyns-Glæde, som jeg har drømt om, eller vil det møde mig med det Præg af Anstrængthed og Træthed, som jeg en og anden Gang synes at have iagttaget; som maaske er en taabelig Indbildning, men som undertiden, naar jeg sidder alene, stiger frem for min Erindring og fylder min Sjæl med tunge, blaasorte, rædselindgydende Skyer. {{Asteriskrække}} Og Angsten lammer min Glæde, saa jeg ikke straks kan være sød og elskværdig imod ham, som jeg gærne vilde. Og han misforstaar mig; jeg ser de nervøse Blink i hans Øjne, og jeg er vis paa, at han finder mig lunefuld og utaalelig. Men han siger intet; drikker kun hastigt en Mængde Vin og tvinger ogsaa mig til at drikke. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> n9fhv4o5umgw3z2kq5j8oyxkgxpkqln 104 31509 432369 71710 2026-07-06T17:41:21Z MGA73 457 -_ æ 432369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|219}}</noinclude>Navnlig er der nok en Enkefrue med to Døtre, som han med Iver dyrker. Først, da han omtalte disse unge Damer, var det med meget Forbehold; han søgte nærmest at give det Udseende af, at han med sin bedste Vilje ikke kunde undgaa dem. De plagede ham med Invitationer og med Opfordringer til Deltagelse i alskens landlige Adspredelser. Jeg begik da den Fejl at lade, som om jeg var jaloux. Dette morede ham aabenbart, og nu stikker han mig evig og altid disse Frøkner med alle deres fortryllende Egenskaber i Næsen. Jeg véd jo nok, at det skal være Spøg; men det piner mig alligevel, hvad jeg dog ikke synes, jeg kan være bekendt at tilstaa. Tværtimod spørger jeg ham stadig om hans to smaa »Veninder«. Han hævnede sig da sidst paa en Maade, jeg ikke kunde lide. Han begyndte at tale om Erik, som han paastod, han hele Tiden havde været jaloux paa. Stakkels Erik! Hver Gang, jeg tænker paa ham, bliver jeg trist. Han holdt sikkert forfærdelig meget af mig, ellers kunde han<noinclude><references/></noinclude> hm7oits3jc4olr4jpu7mxckuka3vl2v 104 31510 432370 432245 2026-07-06T17:41:56Z MGA73 457 -_ 432370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|220}}</noinclude>ikke have taget det saa fint og smukt, da han fik Vished om, at jeg ikke kunde blive hans. Nu sidder han i Berlin, og jeg hører aldrig direkte fra ham. Men til Moder har han en Gang imellem skrevet, og hun har vistnok ogsaa svaret ham. Da ''han'' nu forleden kom med sin Hentydning til Erik, fortalte jeg ham — for jeg vilde ikke oftere have den Sag bragt paa Bane, — hvordan det i sin Tid var endt mellem Erik og mig. Jeg fortalte ham, at Erik havde spurgt mig, om jeg vilde blive hans Kone, og at jeg havde maattet svare Nej. »Hvorfor, behøver jeg vel ikke at sige Dig«, tilføjede jeg. Han saá, ligesom skamfuld, paa mig og sagde kun: »Jeg beder Dig om Tilgivelse«. Men længe efter var vi begge alvorlige. {{højre|13. Juli.|4em}} Ja, det var et vanvittigt Indfald af mig, men jeg blev ogsaa haardt straffet for det. Vejret var saa henrivende imorges, jeg længtes saa meget efter ham, og jeg syntes,<noinclude><references/></noinclude> d15f1z4ggdswyb91svs0xj50z3xg5nj 104 31511 432372 71712 2026-07-06T17:43:59Z MGA73bot 792 Retter tenk til tænk 432372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|221}}</noinclude>det kunde være morsomt uforvarende at overraske ham med et Besøg. Jeg fik fat i Christiane, og vi tog med Formiddagsbaaden. Vi gik i Land i Skodsborg, og dér blev Christiane, medens jeg vandrede videre ad Strandvejen til Vedbæk. Jeg gik forbi Huset, hvor han bor, men turde, af Hensyn til hans Ven, ikke gaa derind. En Dreng, jeg mødte, fik jeg til at bringe ham den Besked, at en Dame, der gærne vilde tale med ham, ventede ham ved Indgangen til Skoven. Jeg ventede omtrent en halv Time. Endelig saá jeg ham komme hurtig henad Vejen. Jeg stod inde mellem Træerne med Parasollen dækkende for mig, for at han ikke straks skulde kende mig. Først da jeg hørte hans Skridt lige ved, traadte jeg frem og slog Parasollen til Side. »Hvad! Er det Dig?« udbrød han, og i det samme forstod jeg, at det var en Dumhed, jeg havde gjort. »Hvem anden skulde det vel være?« »Nej, Du har Ret. Jeg tænkte bare, det maaske havde været en Narrestreg, Nogle af dem herude havde fundet paa. Undskyld,<noinclude><references/></noinclude> 0l0mtml598vxmzg1xs2k0janpr9d9lx 104 31512 432371 432246 2026-07-06T17:43:24Z MGA73bot 792 Retter tenk til tænk 432371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|222}}</noinclude>det varede saa længe, inden jeg kom; men jeg var henne paa Hotellet og spillede Croquet. Det var da morsomt at se Dig. Er Du her med dine Forældre?« »Jeg er alene. Jeg er taget ud for at besøge Dig.« »For at besøge mig? Men det gaar jo ikke an, at vi viser os sammen her.« »Jeg havde ogsaa tænkt, vi skulde tage et eller andet Sted hen.« Vi stod og saá lidt paa hinanden. Saa sagde han : »Jeg vil hellere straks sige Dig, som det er. Du maa ikke blive vred, Du maa tro, at jeg ogsaa er meget ked af det: jeg kan ikke idag være til din Disposition. En hel Del af Landliggerne har netop til idag arrangeret en stor Udflugt, og jeg har bestemt lovet at tage med. Jeg kunde jo hellerikke vide —« »Nej« — afbrød jeg ham. »Du kunde naturligvis ikke vide, at jeg vilde komme og forstyrre Dig.« Hans Ansigt fik sit nervøse Udtryk. »Du tager Sagen lidt urimeligt,« sagde han. »Ja, det gør jeg vist. Undskyld baade det og at jeg er kommen til Ulejlighed. Nu<noinclude><references/></noinclude> j58she7l5eqsba9e8sicenccr9f788a 104 31518 432375 71719 2026-07-06T17:47:16Z MGA73bot 792 Retter hatt til haft 432375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|228}}</noinclude>Men fra den Dag af nærmede jeg mig aldrig uden Hjærtebanken det gamle Raage-Træ. Og endnu igaar, da jeg var derhenne, syntes jeg i Fuglenes Spektakel at høre Trusler om Hævn, og jeg ønskede, at jeg havde haft Erik ved min Side til at beskytte mig. {{højre|26. Juli.|4em}} Han gør stadig Undskyldninger for sine Breve, at de er saa faa og saa smaa. Jeg nægter ikke, at de undertiden synes mig lidt fattige. Men jeg forstaar, at han, der overhovedet har vanskeligt ved at give sine Følelser Udtryk, ikke egner sig til Brevskrivning. Nu, da jeg kender ham saa godt, volder hans Breve mig ingen alvorlig Sorg, kun maaske en øjeblikkelig Skuffelse. Men jeg trøster mig ved at skrive dobbelt saa langt og dobbelt saa ofte til ham. To Gange om Dagen skriver jeg til ham; han faar Brev med hver Post. Naar jeg skriver mit Aftenbrev, véd jeg, at han er ifærd med at læse mit Morgenbrev, og nåar jeg sidder ved mit Morgenbrev, har han det Brev, jeg<noinclude><references/></noinclude> e75ter3ji81lxb78ymyiokbc2cnvp98 432376 432375 2026-07-06T17:48:28Z MGA73 457 a 432376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|228}}</noinclude>Men fra den Dag af nærmede jeg mig aldrig uden Hjærtebanken det gamle Raage-Træ. Og endnu igaar, da jeg var derhenne, syntes jeg i Fuglenes Spektakel at høre Trusler om Hævn, og jeg ønskede, at jeg havde haft Erik ved min Side til at beskytte mig. {{højre|26. Juli.|4em}} Han gør stadig Undskyldninger for sine Breve, at de er saa faa og saa smaa. Jeg nægter ikke, at de undertiden synes mig lidt fattige. Men jeg forstaar, at han, der overhovedet har vanskeligt ved at give sine Følelser Udtryk, ikke egner sig til Brevskrivning. Nu, da jeg kender ham saa godt, volder hans Breve mig ingen alvorlig Sorg, kun maaske en øjeblikkelig Skuffelse. Men jeg trøster mig ved at skrive dobbelt saa langt og dobbelt saa ofte til ham. To Gange om Dagen skriver jeg til ham; han faar Brev med hver Post. Naar jeg skriver mit Aftenbrev, véd jeg, at han er ifærd med at læse mit Morgenbrev, og naar jeg sidder ved mit Morgenbrev, har han det Brev, jeg<noinclude><references/></noinclude> njpdkqy29ta2h8jnd00wi0yr22f5gl4 104 31520 432380 71723 2026-07-06T17:49:51Z MGA73bot 792 Retter nåar til naar 432380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|244}}</noinclude>Inde fra Byen lød Kirkeklokker. De ringede til Eftermiddags-Gudstjeneste. Jeg saá mig om, og jeg syntes, jeg aldrig før havde forstaaet, hvor smukt her var. Mit Blik var ligesom skærpet, jeg saá Ting, jeg aldrig før havde lagt Mærke til. En lille Holm f. Eks., hvor Træerne som skønhedssyge Narcisser bøjede deres Kroner helt ned til Vandet for at spejle sig. Jeg hørte utallige fine Lyde, i Sivene ved Søen, inde fra Skoven og fra Græsset — af Insekter, der sang, af Fugle, der puslede mellem Bladene, af Fisk, der kogte Bobler paa Vandets Overflade. Jeg henfaldt i Beundring over Skyernes evigt skiftende Former: de saá saa rolige og uforanderlige ud i den stille Sommerdag, men naar man nøje fulgte deres langsomme Gliden gennem Himmelrummet, opdagede man, at de snart var smilende guldbræmmede Øer, snart store svævende Fugle og tilsidst opløstes i legende Flokke af smaabitte Skybørn. Jeg omfattede hele Billedet i ét stort Blik, jeg tænkte: »Hvis Du nu ikke kommer her mere, vil Du dog aldrig glemme, hvordan her ser ud.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mt98aakavki1bf87yx1k2reccipiq42 104 31522 432381 71725 2026-07-06T17:49:57Z MGA73bot 792 Retter nåar til naar 432381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|246}}</noinclude>en Straf, Gud, men har Du nu ikke pint mig tilstrækkeligt? Nu lukker jeg Øjnene, og naar jeg om lidt slaar dem op igen, lad det da være en Drøm, jeg er vaagnet af.« … Og jeg stod igen nede ved Søen, og jeg syntes, der ikke var anden Redning for mig end at kaste mig ud i den. Jeg rasede ikke længer, jeg var kun bedrøvet til Døden. Jeg græd stille og mildt, jeg saá det dejlige Sommerlandskab ligge udbredt for mig, og jeg, der endnu var saa ung, havde intet læenger at haabe af Livet. Da sagde Stemmen inde i mig: »Der er Haab endnu. Maaske ligger der allerede Telegram til Dig, eller der er nyt Brev under vejs.« Ja, ja, fortsatte jeg, saadan er det, saadan maa det være. Og mens jeg hastede hjem, hyggede Haabet de skønneste Slotte for mig. Der var intet Telegram, og der var intet Brev imorges. {{Asteriskrække}} Men jeg vil ikke opgive Haabet, før jeg har talt med ham. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7hfc8sgvmr03jojfj05bvgk8dg5pvcm 432390 432381 2026-07-06T18:00:51Z MGA73 457 -e 432390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|246}}</noinclude>en Straf, Gud, men har Du nu ikke pint mig tilstrækkeligt? Nu lukker jeg Øjnene, og naar jeg om lidt slaar dem op igen, lad det da være en Drøm, jeg er vaagnet af.« … Og jeg stod igen nede ved Søen, og jeg syntes, der ikke var anden Redning for mig end at kaste mig ud i den. Jeg rasede ikke længer, jeg var kun bedrøvet til Døden. Jeg græd stille og mildt, jeg saá det dejlige Sommerlandskab ligge udbredt for mig, og jeg, der endnu var saa ung, havde intet længer at haabe af Livet. Da sagde Stemmen inde i mig: »Der er Haab endnu. Maaske ligger der allerede Telegram til Dig, eller der er nyt Brev under vejs.« Ja, ja, fortsatte jeg, saadan er det, saadan maa det være. Og mens jeg hastede hjem, hyggede Haabet de skønneste Slotte for mig. Der var intet Telegram, og der var intet Brev imorges. {{Asteriskrække}} Men jeg vil ikke opgive Haabet, før jeg har talt med ham. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1la0xd93crj1m9phoa3gv7odc1u46rk 432391 432390 2026-07-06T18:01:32Z MGA73 457 orddeling b 432391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|246}}</noinclude>en Straf, Gud, men har Du nu ikke pint mig tilstrækkeligt? Nu lukker jeg Øjnene, og naar jeg om lidt slaar dem op igen, lad det da være en Drøm, jeg er vaagnet af.« … Og jeg stod igen nede ved Søen, og jeg syntes, der ikke var anden Redning for mig end at kaste mig ud i den. Jeg rasede ikke længer, jeg var kun bedrøvet til Døden. Jeg græd stille og mildt, jeg saá det dejlige Sommerlandskab ligge udbredt for mig, og jeg, der endnu var saa ung, havde intet længer at haabe af Livet. Da sagde Stemmen inde i mig: »Der er Haab endnu. Maaske ligger der allerede Telegram til Dig, eller der er nyt Brev undervejs.« Ja, ja, fortsatte jeg, saadan er det, saadan maa det være. Og mens jeg hastede hjem, byggede Haabet de skønneste Slotte for mig. Der var intet Telegram, og der var intet Brev imorges. {{Asteriskrække}} Men jeg vil ikke opgive Haabet, før jeg har talt med ham. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> axv82z74lhdm9zrgg4uza6adlwgfqzg 104 31530 432331 71733 2026-07-06T15:23:57Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 432331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|254}}</noinclude>Jeg vil skrive til ham: Tag hvem andre, Du vil. Hvis jeg ikke er Dig nok, hvis Du trænger til Forandring — saa i Guds Navn. Jeg forstaar det. Du er Kunstner. Du behøver nye Indtryk, nye Paavirkninger. Jeg er en dum og ubetydelig lille Pige, jeg er intet udover det, at jeg elsker Dig. Men Du skal altsaa vide, at jeg uden Vrede ser Dig tage en Medhustru. Det eneste, jeg forlanger, er, at Du ikke derfor slipper mig. Jeg vil — trods alt og alle — blive ved ogsaa at have Dig. Og jeg vil være den, der er hos Dig, naar alle Andre har forladt Dig. {{højre|1. September.|4em}} Han svarer mig: »Nej, Julie. Du maa ikke sende mig saadanne Breve. Som jeg lærte Dig at kende, som jeg mindes Dig og tænker paa Dig, staar Du for mig i et Skær af ubevidst Sjælsadel: en fin og udsøgt Natur, der ikke spurgte om Borgerskabets {{bindestreg1|Ved}}<noinclude><references/></noinclude> jd3woxx3ois883f9wb4643f0lnbawxy 104 31531 432332 71734 2026-07-06T15:23:58Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 432332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|255}}</noinclude>{{bindestreg2|tægter|Vedtægter}} og Fordomme; et fint lille Menneske, der ikke blev simpel ved at handle paa Trods af det pæne Selskab, men tværtimod derved udvikledes til en ejendommelig Overlegenhed. Nej, Julie, det kan ikke være Dig, som har sendt mig det Sypige-Brev, der tog dit Navn forfængeligt. Hvor skulde Du, stolte, rene, søde Pige, have lært de hektisk forhippede Ord? Jeg har — jeg véd det — handlet blodig ondt imod Dig. Men det, Du nu gør mod Dig selv, er tusind Fold ondere. Min egen Ven, min Sjæls yndigste Minde og Veninde, jeg sørger over dit Brev som over en Vandalisme, som over et af unænsomme Hænder skændet Kunstværk. Mere end det: Jeg føler Skam paa dine Vegne. Og jeg synes, at ''det'' er det sørgeligste, jeg har oplevet.« {{Asteriskrække}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7x4jtczs2mnftff98mgqbixmm29mywi 104 31533 432333 71736 2026-07-06T15:24:26Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 432333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|257}}</noinclude>sagde til Dig, at jeg intet Ønske havde om, at vi skulde gifte os; naar jeg ovenikøbet forsikrede, at jeg vilde ansé det for Galskab — da løj jeg. Al min Higen og Tragten var kun rettet mod dette ene: at binde mig saa inderligt til Dig, at Du en skønne Dag bad mig om at blive din Kone. Jeg er ikke den fornemme, overlegne Pige, Du har digtet mig til. Bag al min dristige Handlen har først ubevidst, siden ganske bevidst ligget den fejge borgerlige Hensigt at opnaa legitim og præstelig Velsignelse af vor Forbindelse. Min Beregning mislykkedes ynkeligt. Jeg har i disse Dage spurgt mig selv, om jeg ikke netop valgte den forkerteste Vej; om jeg ikke ved en mere tilbageholdende Kærlighed kunde have naaet mit Maal. Men jeg tror, at jeg valgte den eneste Vej, jeg kunde vælge, fordi jeg alligevel elskede Dig saa højt, at jeg ikke kunde have sjakret mig bort til Dig i smaa Stykker paa dyreste Bud. Mit Spil er tabt, men jeg angrer det ikke. Hvor fattigt end mit Liv i {{bindestreg1|Frem}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|Julies Dagbok.}}||17}}</noinclude> lbaydtpdxthe1d3h7awa1o3u8x0ujry 432392 432333 2026-07-06T18:04:46Z MGA73 457 g 432392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|257}}</noinclude>sagde til Dig, at jeg intet Ønske havde om, at vi skulde gifte os; naar jeg ovenikøbet forsikrede, at jeg vilde ansé det for Galskab — da løj jeg. Al min Higen og Tragten var kun rettet mod dette ene: at binde mig saa inderligt til Dig, at Du en skønne Dag bad mig om at blive din Kone. Jeg er ikke den fornemme, overlegne Pige, Du har digtet mig til. Bag al min dristige Handlen har først ubevidst, siden ganske bevidst ligget den fejge borgerlige Hensigt at opnaa legitim og præstelig Velsignelse af vor Forbindelse. Min Beregning mislykkedes ynkeligt. Jeg har i disse Dage spurgt mig selv, om jeg ikke netop valgte den forkerteste Vej; om jeg ikke ved en mere tilbageholdende Kærlighed kunde have naaet mit Maal. Men jeg tror, at jeg valgte den eneste Vej, jeg kunde vælge, fordi jeg alligevel elskede Dig saa højt, at jeg ikke kunde have sjakret mig bort til Dig i smaa Stykker paa dyreste Bud. Mit Spil er tabt, men jeg angrer det ikke. Hvor fattigt end mit Liv i {{bindestreg1|Frem}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|Julies Dagbog.}}||17}}</noinclude> haxhfc6ww9h2hzrlnvu5w3atlx1frue 104 31534 432334 71737 2026-07-06T15:24:27Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 432334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|258}}</noinclude>{{bindestreg2|tiden|Fremtiden}} vil rinde, den Indsats, jeg har givet Dig, er ikke mistet. Fattig vil jeg sidde i rigere Minder, end nogen Anden i Verden ejer, og altid, hvordan det saa gaar, vil jeg velsigne den Dag, jeg blev Din. I Letsind kom jeg til Dig. Tungsindig er jeg nu, Du lader mig tilbage. Meget tog Du, men meget gav Du, Du min mægtige og elskede Herre, Du min hvide Scheik, min Ungdoms Drøm og dens smærtefyldte Lykke. For Alt takker jeg Dig, for din rige Naade og din strænge Straf. Højt stræber Du og dristigt rider Du. Ej ænser Du, om Du paa din Vej træder Sand eller Blomster. Gud gøre din Sejrsgang let og lys. {{højre|''Julie''.«|6em}} {{højre|12. September.|4em}} Jeg fryser. Dagene bliver korte, og Aftenen sænker sig tung og mørk over mig. Jeg sidder ved Vinduet, mens Lyset svinder, og stirrer tomt hen for mig, stirrer over paa Huset, hvor fordum mine Tanker gik paa<noinclude><references/></noinclude> 4f5rouvqy2yalrzofbqm6o88b7xsh46 104 31536 432382 71739 2026-07-06T17:50:05Z MGA73bot 792 Retter nåar til naar 432382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|260}}</noinclude> {{højre|Slutningen af September.|4em}} Bedst har jeg det hos Bedstemoder. Saa ofte jeg kan, gaar jeg derop om Formiddagen. Gennem de larmende Gader, hvor Mennesker trænges og brydes og løber om Kap for at naa først til Maalet — gennem dette febrilske Liv, der synes mig raat og hæsligt, og hvis Summen i min Sjæl lyder som en øredøvende Kamp med hadefulde Skrig og fortvivlet Stønnen, flygter jeg hen til den lille Sidegade, hvor Bedstemoder bo’r. Allerede hører jeg Larmen som et dæmpet Virvar; men naar jeg sidder i Bedstemoders Dagligstue, føler jeg mig til Mode, som om jeg var undsluppen en stor Fare, der nu kun fornemmes som en fjærn Brusen. Her er Lunhed og Stilhed, Fred for al Smærte, Lise for al Kval. Her falder hver oprørsk Tanke til Føje, her svales og dulmes alt hidsigt Begær og alle syge Længsler. Her sidder Bedstemoder, gammel og mæt af Dage, som den store Livsvisdom, der ikke spørger og ikke dadler, men forstaar alt, tilgiver alt og véd Trøst for alt. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> b5ngha0xxqnlh9deknstby3mwce946x 104 31539 432373 71742 2026-07-06T17:44:53Z MGA73bot 792 Retter tenk til tænk 432373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|263}}</noinclude>mit Ophold, bryde mig en Vej. Men jeg kan jo intet uden den Smule Porcellænsmaling, der hverken er til at leve eller dø af. Jeg har sagt til mig selv: Den eneste Udvej er, at Du rejser til Amerika og tager Plads som Bonne, Butiksjomfru, ligegyldigt hvad. Men der til er jeg for fejg. Jeg har ikke det hensynsløse Mod, der fordres til at tage ethvert Vilkaar. Min Krop er forkælet og tør ikke binde an med grovt Arbejde; og jeg véd, at jeg vilde lide ved at behandles som et Tyende. Jeg vilde end ikke have den Energi, der behøvedes for at tiltvinge mig Rejsetilladelse. Jeg følte det forleden, da jeg prøvende sagde til Moder, at jeg tænkte paa at rejse. Hun blot saá forfærdet paa mig og sagde: »Og det kunde Du nænne mod mig!« I det samme var al min Vilje smæltet, og jeg sank sammen i Erkendelse af min Afmagt. Nej, jeg har ikke Kraft og ikke Mod til at bryde ud. Men bliver jeg herhjemme, gaar jeg til Grunde. Jeg synes, at saadan som jeg har det, maa en Fugl føle det, der har siddet<noinclude><references/></noinclude> 3x5hi7dync2dinmeae6la608w4ln2xk 432393 432373 2026-07-06T18:07:04Z MGA73 457 -_ 432393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|263}}</noinclude>mit Ophold, bryde mig en Vej. Men jeg kan jo intet uden den Smule Porcellænsmaling, der hverken er til at leve eller dø af. Jeg har sagt til mig selv: Den eneste Udvej er, at Du rejser til Amerika og tager Plads som Bonne, Butiksjomfru, ligegyldigt hvad. Men dertil er jeg for fejg. Jeg har ikke det hensynsløse Mod, der fordres til at tage ethvert Vilkaar. Min Krop er forkælet og tør ikke binde an med grovt Arbejde; og jeg véd, at jeg vilde lide ved at behandles som et Tyende. Jeg vilde end ikke have den Energi, der behøvedes for at tiltvinge mig Rejsetilladelse. Jeg følte det forleden, da jeg prøvende sagde til Moder, at jeg tænkte paa at rejse. Hun blot saá forfærdet paa mig og sagde: »Og det kunde Du nænne mod mig!« I det samme var al min Vilje smæltet, og jeg sank sammen i Erkendelse af min Afmagt. Nej, jeg har ikke Kraft og ikke Mod til at bryde ud. Men bliver jeg herhjemme, gaar jeg til Grunde. Jeg synes, at saadan som jeg har det, maa en Fugl føle det, der har siddet<noinclude><references/></noinclude> 068jprfnzval4v9px0odwjtada85cfd 104 31542 432374 71745 2026-07-06T17:45:09Z MGA73bot 792 Retter tenk til tænk 432374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|266}}</noinclude>Den er som en Kirkegaard for forborgne Minder og bristede Forhaabninger. Hver Dag møder jeg de samme Mennesker; jeg synes, jeg kender dem alle, og jeg tror at kende den Livshistorie, der fører hver af dem hid. Der er den gamle sirligt klædte Herre, hvis Mund altid mimrer i det vrede, hvide Ansigt og som ustandseligt slaar om sig med sin Stok. Hvad kan han vel være andet end en fordums Embedsmand, der stadig harmes over sin formentlig uretferdige Afskedigelse? Og behøver man at spørge om, hvad hun tænker paa, den høje, slanke, sortklædte Dame, der kommer dér med sin halvvoksne, ligeledes sørgeklædte Datter, og som smiler mat og aandsfraværende, naar det muntre Pigebarn taler til hende? Eller hun da, den unge Krøbling, der rulles gennem Havens Gange af en træt og udslidt Morlille? Eller jeg selv? Mon ikke alle de Andre aner den Skæbne, der har gjort mig til Medlem af deres lille Menighed? {{Asteriskrække}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> lpymmpuy1tu6v66o3gf9r3ow9g5oppe 432394 432374 2026-07-06T18:07:58Z MGA73 457 æ 432394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|266}}</noinclude>Den er som en Kirkegaard for forborgne Minder og bristede Forhaabninger. Hver Dag møder jeg de samme Mennesker; jeg synes, jeg kender dem alle, og jeg tror at kende den Livshistorie, der fører hver af dem hid. Der er den gamle sirligt klædte Herre, hvis Mund altid mimrer i det vrede, hvide Ansigt og som ustandseligt slaar om sig med sin Stok. Hvad kan han vel være andet end en fordums Embedsmand, der stadig harmes over sin formentlig uretfærdige Afskedigelse? Og behøver man at spørge om, hvad hun tænker paa, den høje, slanke, sortklædte Dame, der kommer dér med sin halvvoksne, ligeledes sørgeklædte Datter, og som smiler mat og aandsfraværende, naar det muntre Pigebarn taler til hende? Eller hun da, den unge Krøbling, der rulles gennem Havens Gange af en træt og udslidt Morlille? Eller jeg selv? Mon ikke alle de Andre aner den Skæbne, der har gjort mig til Medlem af deres lille Menighed? {{Asteriskrække}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> n3k2e88nxmkhwe4ajj9n5qh8bopdrq9 104 31544 432395 71747 2026-07-06T18:08:37Z MGA73 457 f 432395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|268}}</noinclude> {{højre|30. December.|4em}} To Maaneder er gaaet, siden jeg skrev i min Dagbog. Jeg syntes, jeg intet oplevede, der var værd at optegne. Jeg syntes, mit Liv var til Ende, og at det, der herefter kom, vilde kun være vissent Løv over det svundne og døde. Men idet jeg syntes og mente saa, løj jeg for mig selv. Medens de sorgfulde og bitre Dage dryssede ned over mig, spirede i Stilhed, og uden at jeg turde vide af det, en ny spæd Vækst under det visne Løv. Jeg mærkede — og jeg skammede mig derved —, at jeg var for ung til at være færdig med Livet. Jeg greb mig i at fantasere om en Fremtid, der ikke blot var Minder. Jeg søgte at trænge disse Anfægtelser tilbage — de var jo Helligbrøde mod min Sorg. Jeg klamrede mig til Sorgen, jeg søgte Ly og Beskyttelse under dens store, tunge Vinger som en Nonne i sin Klostercelle; men just som jeg troede mig allersikrest, følte jeg en Dag min Sjæl springe ud i Tusinde nye<noinclude><references/></noinclude> igj8kxojtho02xeu4renqggzmlr9fn6 104 31545 432396 71748 2026-07-06T18:09:30Z MGA73 457 l 432396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|269}}</noinclude>Anelser, Haab og Løfter, og jeg forstod, at jeg var overvunden. Men jeg er intet fordringsfuldt Barn længer. Jeg venter ingen Æventyrprins, jeg tror ikke, Livet byder mig til et evigt Festbord. Jeg véd, at jeg vil faa baade godt og ondt, flest Hverdage og kun en Gang imellem Fest; jeg véd, at det, der kommer, bliver hverken stort eller mærkeligt, men jeg véd ogsaa, at jeg maa være glad endda, og at det ialfald bliver Liv. Og leve maa jeg, ud i Lys og Luft, siden jeg ikke kan dø med det Døde, og siden jeg er for ung til at finde Fred i Sorgens Kloster. Og siden Erik, min trofaste Ven, vil tage mig som den, jeg er — uden Forargelse og uden Bebrejdelser, fin og mandig uden at forlange nogen Ydmygelse af mig. Det ''var'' ham, jeg saá hin Dag udenfor Frederiksberg Have. Faa Dage efter mødte jeg ham i Haven, og da vi siden fulgtes ad, fortalte han, at han mange Gange havde set mig derude, men havde holdt sig skjult, fordi han troede, jeg helst vilde være alene. Jeg svarede, at jeg ingen Grund havde til at søge Ensomhed, og han tav, uden at tro mig. I den<noinclude><references/></noinclude> mv7ji1836601cec2r7pfgrqorgopf33 104 31546 432387 71749 2026-07-06T17:57:27Z MGA73bot 792 Retter å til a 432387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|270}}</noinclude>følgende Tid mødte jeg ham af og til, og undertiden talte vi lidt sammen. Saa begyndte han igen at komme herhjemme, men naar han havde været her, greb Anfægtelserne min Sjæl. Endelig en Aften, for en Uges Tid siden, traf han mig alene hjemme, og da var det, han lod mig forstaa, at han vidste det altsammen. Han sagde mig det ikke ligefrem. Han fortalte en Historie. Den lød: En Ven af ham nede i Tyskland elskede en ung Dame. Han var en dygtig Købmand, brav og god, men hverken meget vittig eller interessant, — et jævnt Hverdagsmenneske af samme Kaliber som jeg selv omtrent, sagde han med et Smil. ''Hun'' var — nu kom en Mængde blomstrende Betegnelser. Foruden alt dette yndige var hun et lille romantisk Menneske med højtflyvende Fordringer til Livet. Intet Under derfor, at hun lod sin Fætter Købmanden forstaa, at hans Kærlighed var haabløs. Hun fløj bort fra ham, og hun fløj højt. Men en skønne Dag traf han hende vingeskudt og bedrøvet. Hendes høje Flugt havde kun skaffet hende en stakket Lykke. Hendes Smærte gjorde ham mere ondt, end om det havde været hans egen, for han elskede<noinclude><references/></noinclude> qaohzyxlcrsjtml87maeduxavqfmtek 0 34528 432362 431139 2026-07-06T16:18:34Z PWidergren 7506 432362 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="To_Tidsaldre.djvu" from=11 to=11 current={{nop}} header=1 /> <pages index="To_Tidsaldre.djvu" from=17 to=17 /> </div> [[Kategori:Thomasine Gyllembourg]] [[Kategori:1845]] [[Kategori:Novellesamlinger]] t2jrbptol7235use5gp4xaqpy36aham 432365 432362 2026-07-06T16:56:27Z PWidergren 7506 432365 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="To_Tidsaldre.djvu" from=11 to=11 current={{nop}} header=1 /> <pages index="To_Tidsaldre.djvu" from=17 to=17 /> </div> [[Kategori:1845]] [[Kategori:Novellesamlinger]] sk46lxa9ad9remwvnyvn3z36f2pbh4t 104 34875 432304 82955 2026-07-06T14:41:17Z MGA73bot 792 Datterdatters -> Sønnedatter 432304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|5}}</noinclude>end jeg.» Og med Følelsen af den dannede Verdensmands Ret til at behandle videnskabelige Specialister med kavallermæssig Anerkjendelse, vendte han sig om paa Sofaen eller i Hængekojen med Bevidstheden om, at han dog læste mere end Byfogden, for ikke at tale om Postmesteren, som aldrig aabnede en Bog. Ja — saa var der de to Læger i Byen, Distriktslægen og den praktiserende. De læste maaske ligesaa meget som Apothekeren, men det, de læste, var kun rene Specialia. Naar Kancelliraad Prammans Tanke dvælede ved Ordet Specialia, sagde han det højt i Sofaen eller Hængekojen og føjede til: — «Hm. Den gamle Apotheker har ikke glemt al sin Latin.» Saa smækkede han med Tungen og udtalte den nevtrale Flertalsendelse med fedt Velbehag. Efterhaanden som den lille {{rettelse|Datterdatter|Sønnedatter}} voxede til, blev hun Bedstefaderen kjærere og kjærere. Han fik Taarer i Øjnene — om Vinteren i Sofaen, om Sommeren i Hængekojen, naar han tænkte paa hende. Hun indtog hele hans Tankerum, hun fortrængte baade Læsningen af de nye og Minderne fra de ældre Feuilletoner i Apothekerens to Yndlingsaviser. Han fandt sit eget Ansigt forynget i hende. Familien Prammans kjønne Type, der var forvisket i hans ellers saa kjære afdøde Søn, havde rejst sig med Glans i den lille Fannys straalende, {{bindestreg1|lyse}}<noinclude><references/></noinclude> 9tuq8rivegglxyosajwxtp135ew6c13 104 34996 432300 431869 2026-07-06T14:35:01Z MGA73 457 X 432300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|278}}</noinclude><section begin=kap22 /> {{c|{{Større|XXII.}}}} Trods den mildere Aarstid havde Fanny ikke synderlig søgt Kapellanboligens Have. Denne unge Plantning med tyndt og utæt Løvværk, holdningsløst svajende Stammer, Lysthuset, hvor Slyngplanterne ikke i nogen Maade evnede at dække de uhøvlede Fyrretremmer, hvad var det mod Barndomshavens svulmende Løv, saftige Plæner, brogede Flora? Hun vilde ikke længes til det gamle Apothek, vilde nødig tænke paa det, thi Tanken om det vakte altid et Nag i hendes Sjæl. I Dag vilde hun ned i sin egen Have. Vejret havde klaret op efter Middag. Regndraaberne hang højt, tungt og blinkende i den nystændte Sol; den ellers tørre Plæne drak tørstig Væden. Jo, Fanny vilde læse i Lysthuset i Husmurens Læ og Skygge; hun vilde læse videre i Swinburnes dejlige «Sange før Solopgang», gjennemtænke og gjennemføle den Text, der faldt hendes ufuldkomne Kundskab til Engelsk saa svær. Hun havde begyndt at erfare Glæden ved at «studere», Fryden over Forstaaelsens pludselig og prægtig fremstraalende Lys, Lønnen for lang Vandring i Misforstaaelsens Mørke eller Halvforstaaelsens Dæmring. Saa satte hun sig da i Lysthuset. Men hun blev lidt forulempet ved det skarpe Gjenskin af<noinclude><references/></noinclude> 780v4np4p3z9c24l0s3hpr1nqe9l0jh 104 35099 432291 431835 2026-07-06T14:07:24Z MGA73 457 Sønnedatters må det være 432291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|150}}</noinclude>Alt i dette Hus var saa tilfreds med sig selv, og, da Huset og dets Tilbehør ikke kjendte stort andet af Verden end til sig selv, plejede det ogsaa at være tilfreds med Verden. Omgivelsernes Stemning virkede paa Husherren. Under hans langsomme Opstigning fik han det sikre Haab, at Tingene nok vilde klare sig. Han havde været for haard mod Vismann. Hvem kunde lade være at holde af Fanny? Han skulde strængt have forbudt ham at elske hende og ladet det være nok dermed. Naa, det var maaske godt, at han kom bort; han skulde nok hjælpe ham til en Plads. Kom Tid, kom vel ogsaa Raad. Ordsprog og deslige Almensætninger ere meget ofte optimistiske eller tankeløse og svage Naturers bedste Trøst. Forsigtig drejede han Laasen paa Døren til sin {{rettelse|Datterdatters|Sønnedatters}} Værelse. En dæmpet Lysglød mødte ham som i et katholsk Kapel, frembragt af den stærke Morgensols Virkning gjennem de nedrullede Persienner og de foran dem nedhængende højrøde Silkedamaskes Gardiner. Ogsaa den lune Sovekammerluft, blandet med Reminiscensen af lang Brug af forskjellige Parfumer, mindede om den vamle gjennemrøgede Atmosfære i saadant et Kapel. Henne i den store Mahogniseng, under det karmoisinrøde stukne Sengetæppe, garneret med det kniplingsbræmmede Overlagen, henne paa det<noinclude><references/></noinclude> t3u0p6xjy95ekihw3ck38ruwu8vryzd 104 35139 432293 431042 2026-07-06T14:16:12Z MGA73 457 må være hhv mand i + Kancelliststil 432293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|175}}</noinclude>om det var en krigsministeriel Resolution, der paa det mest bydende afviste en Underordnets Begjæring. At Apothekeren efter Bordet havde ladet Brevet cirkulere mellem nogle af Gjæsterne, og at det havde vakt Latter, tænkte han sig ikke. Han syntes, han frøs lidt, da han stod paa aaben Mark i den kølige Aftenstund. Han løftede stolt sit Hoved ud imod alle Omgivelserne med samme Myndighed, som han havde budt Byens rigeste {{rettelse|i Mand|Mand i}} sin myndige {{rettelse|Kancellistil|Kancelliststil}}. Han følte sig overlegen ved kun at have sin Snorefrakke og ingen Feltkappe paa nu, da ellers alle Byens Honoratiores bar Overfrakke. Han var Mand for at besejre baade Naturens Kulde og sit eget Legeme. «Mit Legeme skal lystre mig», brummede han og saâ ud efter Nogen eller Noget, som han trodsende kunde kaste Repliken hen imod. Et Minde om Manfred, der tvinger Naturaanderne, hviskede ham smigrende nogle Ord i Øret om Kaptejn Fricks Vældighed. Han fægtede ud i Luften med Armene, nød sin Muskelkraft som et nyt Bevis paa sin Personligheds Overlegenhed, tænkte paa Jordrevolutionerne i de forskjellige geologiske Perioder, syntes næsten, at han havde været med til at frembringe dem alle{{nowrap|. . .}} Havde han Fanny Pramman her! Aa, hvor skulde han sætte sin Hæl paa hendes Nakke og finde de bitreste, giftigste Udtryk for Foragt, som Sproget ejede,<noinclude><references/></noinclude> iq00mkvuqucp80ssjxfokwnxh61prqf 104 35154 432294 431845 2026-07-06T14:21:36Z MGA73 457 mangler « 432294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|188}}</noinclude>Lyset i de evige Boliger {{nowrap|. . .}} «Og ikke sandt, I kjære Søstre i Herren» (her dvælede Blikket først ildfuldt paa hans Hustru og svævede derfra ud over de kvindelige Tilhørere i Almindelighed) {{rettelse|ej|«ej}} sandt, I, I, forstaa mig!» — Virkelig smukt, hviskede Grevinden til Greven. Den unge Mand har Aand. — Hm {{nowrap|. .}} ja, hvis han kan blive saadan ved, saa {{nowrap|. . .}} ja saa er det meget brav. Enten man er Producent paa en Prædikestol, et Katheder eller en Scene, faar man snart en Følelse, om man slaar an eller ikke. Pastor Brinckmann mærkede Sympathiens Bølger slaa op mod ham. Det jublede i hans Sind, da han steg ned ad Prækestolen. Han bad en stille Takkebøn. Den gamle Kancelliraad Pramman og Fru Kamp havde holdt den midt mellem dem siddende Fanny i hver sin Haand. Begge Damerne græd, og, da Kancelliraaden saâ, at Fanny græd, græd han med. Men, da Prædikenen var endt, og de ensformige, rituelle og officielle Bønner begyndte, længtes han efter Kaptejn Frick eller en anden Ligesindet for at kunne hviske ham i Øret, at, hvis han, Kancelliraaden, havde vidst, at en linned Brudedragt var den bedste, havde han ikke spenderet 500 Kroner paa Fannys paillegule Atlaskes Brudekjole. Havde Fanny ikke hindret ham i at hviske til Fru Kamp,<noinclude><references/></noinclude> 5olto9o3hdldmg4w91ylttc0szgvslb 104 35163 432296 431849 2026-07-06T14:24:07Z MGA73 457 Sønnedatters må det være 432296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|197}}</noinclude>{{bindestreg2|signende|velsignende}} paa hendes Hoved. Den stak sig paa Hatteblomsterne og fôr vild i Pandehaaret. Pastor Brinckmann og hans Hustru sad i Agestolen. Indsidderen stod bag i Vognen og kjørte med Tømmerne løftede over Kapellanens og Fruens Hoveder. Provsten hilste Kancelliraad Pramman med en hoverende Høflighed og gik op mod Præstegaarden, hvor hans Vogn stod. Apothekeren vilde ikke tage mod saadant et Udspil uden at forsøge paa at stikke det saa flot henslængte Kort. — Aa {{nowrap|. . .}} — sagde han {{nowrap|. . .}} og vort gode Maaltid, Deres Højærværdighed! Det var dog forbandet! — Deres {{rettelse|Datterdatters|Sønnedatters}} og hendes Mand ville mættes med de Ord, som udgaa af Guds Mund, svarede Provsten {{nowrap|. .}} og de ere bedre end Brød, Hr. Kancelliraad! God Morgen! Apothekeren turde ikke sige Noget derimod højt. Indvendig sagde han til Provsten: Din hykleriske Grovæder! Han var arrig. Han følte, at hverken Provsten eller hans Svigersøn kunde have handlet saaledes, hvis de ikke havde været tvungne frem af og beskyttede af en Magt, en Tradition, en Organisation. Var det Religionen? — Var det blot den officielle Kirke? I hvert Fald var det Noget, der stod solidt, myndigt, bydende, Noget, som krævede Lydighed og Hengivelse, noget Disciplineret {{nowrap|. . .}} Noget, som {{bindestreg1|Apo}}<noinclude><references/></noinclude> e06wy5ee8bv8xczpoefr6g7vr6dcz0g 104 35222 432297 431769 2026-07-06T14:30:49Z MGA73 457 ø 432297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|245}}</noinclude>Hun laa og ventede paa Døden uden Smerte, blot med sagtelig henglidende Kræfter. Hun var smuk! Hun var yndig som den gamle Profetinde Anna, Fanuels Datter, Lukas 2, 36 og følgende, hun, der sad i Templet og ventede paa Herren. Hun bad mig bringe sig Sakramentet en af Dagene, og, da jeg istemte Brorsons dejlige Psalme: <div style="margin-left:3em"><poem> Allevegne, hvor jeg vanker, Jeg min Jesum har i Tanker. </poem></div> saa piblede Taarerne frem under Øjenlaagene, hendes Læber bevægede sig, og hun nynnede de fire Vers med {{nowrap|. . .}} hun kunde Ordene. Pastor Brinckmann satte sig ved Klaveret og sang Psalmen igjennem med bevæget Stemme. Det sidste Vers tvang han frem gjennem Graad. Saa talte han igjen: — Hvor Livet er rigt {{nowrap|. . .}} o, langt bedre, end vi fortjener! Nu kommer jeg hjem efter en velsignet Gjerning, modtages af mit yndige Hjem og af Dig, min søde, søde Hustru. Han styrtede hen mod Fanny, omfavnede og kyssede hende, satte sig paa Skamlen ved hendes Fødder og lagde sit Hoved i hendes Skjød. Fanny gjengjældte hans Kjærtegn med en venlig Resignation, men sagde Intet. Et Øjeblik følte Sofus {{rettelse|Brinckman|Brinckmann}} sig træt og tav. Saa nynnede han: <div style="margin-left:3em"><poem>To Drosler sad paa Bøgekvist.</poem></div> Hvad Fanny? Det passer! Ikke sandt? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1ll50zjxuvwgobauvfeik6auu0427ro 104 35246 432299 431736 2026-07-06T14:33:54Z MGA73 457 Sønnedatters må det være 432299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|267}}</noinclude>at gaa og pusle og nysle om, lade, som om han havde Noget at sige, men Ingen brød sig om, hvad han sagde. En skjøn Dag døde han, Kancelliraaden græd, men glemte ham snart. Den nye Provisor var en trediveaarig rask Mand. Da Kancelliraad Pramman havde modtaget ham med venlig Værdighed og sagt: — Vær overbevist om, Hr. Bolberg, at, om jeg ogsaa er over halvfjerds, saa er jeg Fremskridtsmand baade paa det almindelige og paa min Specialitets Omraade; den Dag, jeg føler Tiden løbe fra mig, ønsker jeg, at jeg maa dø — da troede Cand. pharm. Bolberg at have fundet Nøglen til sin Principal. Ved den første Regnskabsaflæggelse, sagde Kancelliraaden dølgende sin Ængstelse under en spøgende Form: — Det gaar tilbage, Hakon! Bolberg sagde: — Det vil blive værre endnu med Kjøbstadsapothekerne. Om en Snes Aar vil man kunne kjøbe dem for en Slik, hvis Privilegierne endnu er til, ellers {{nowrap|. . . .}} ja, saa er de slet ikke til {{nowrap|. . .}} og saa {{nowrap|. . .}} — Aa aa! — Ja, ja, Hr. Kancelliraad! Jeg ønsker Dem et langt Liv, — men {{nowrap|. . .}} — Nej, saa er jeg, Skam, død, gode Ven! Men for min {{rettelse|Datterdatters|Sønnedatters}} Skyld vilde jeg jo<noinclude><references/></noinclude> ki38bawcyx0hljdxulpf96ilev6mt5m 104 35314 432302 431936 2026-07-06T14:40:05Z MGA73bot 792 Datterdatters -> Sønnedatters 432302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|312}}</noinclude>Der stod Bøgerne fra de gamle Dage, de, han havde kjøbt, mens han var en fin ''Cand. pharm.'' paa det gamle fine Apothek. De vare revnede i Ryggen og faldt efterhaanden fra hinanden. Noget tyndt Sejlgarn i Ryggen skinnede ud. Vismann lo. Han syntes, hans Latter var harmløs. Men, da han hørte den, skjelnede han i den nogle Gran af Bitterhed efter Apothekervægt. — Græde vil jeg, min S’æl, ikke! raabte Vismann. Hans Øjne faldt paa hans Hænder. Røde og store havde de altid været; nu havde deres mange Ærinder i Krukker og Daaser, i Fade og Fjerdinger gjort dem endnu grimmere. Det havde i sin Tid været hans Ønskers Maal at rumme Fanny Prammans lange, fine, spidst opløbende Hænder mellem {{nowrap|. . .}} ha {{nowrap|. . :}} ha {{nowrap|. . .}} ha{{nowrap|! . .}} Nu vilde hans Næve mase Kancelliraadens {{rettelse|Datterdatters|Sønnedatters}} Haand, om hun gav ham den. Han lo end højere ved Tanken om, hvor dette Porcellænstøj vilde blive af, om han tog fat paa det. Bøgerne! {{nowrap|. . .}} Naa {{nowrap|. .}} ja. Han havde mere Brug for nogle tyske-engelske, franske og Handelslexika end for Kierkegaard og Brandes. Hans Øjnes Gang gik frem og tilbage mellem Handelsbogen og Reolen. — Hvad skal et Skrog som jeg gjøre med<noinclude><references/></noinclude> ge478kt51fxym7n3t2hrcvzl2aqv9ep 104 35532 432306 431965 2026-07-06T14:46:14Z MGA73 457 o 432306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|340}}</noinclude>Hvorfor kunde hun ikke kjøbe Martyriet for lige saa billig Pris som salig Pastor Brinckmann? Hun bar hans Navn. Navnet opfordrede hende til at trodse op mod den, der havde givet hende det. Mens hun var hans Hustru, gjorde hun Intet, hun kunde ikke deltage i hans Gjerning, fordi den forekom hende at bunde i en overfladisk tør Enthusiasme. Med Hænderne spændte om Knæet, i Ly af den mægtige Vinduesfordybning sad hun og spandt sine Tanker ud som en Edderkop sit Spind. Hun prækede Energi, Mod til Handling for sig selv. Saa var hun ved at dysses hen af sin egen Prædiken, ved at bruge sine Tanker til Morskab i sin Ensomhed, lægge en Slags Kortkabaler med dem {{nowrap|. . .}} gamle Fruentimmers Middel til at slaa Tiden ihjel! {{nowrap|. . .}} Nej, det var dog for galt {{nowrap|. . .}} Hun maatte vandre Smertens Vej. Hun maatte tale med Kaptejn Frick. Hun tog Overtøj paa og gik ud. Hun havde en Ydmyghedsfornemmelse, da hun betraadte den daarlige Stenbro. Tidligere havde hun trodset den og spottet over den Ravnekrog, der havde en saadan Stenbro; nu syntes hun, at Stenbroen var stærkere end hun. Disse uskjønne Husfaçader, disse dybe Rendestene, disse gloende Fjæs i Vinduerne! {{nowrap|. . .}} Det er mit «''milieu''», sukkede Fanny. Hm! Det har jeg dog lært af den moderne Visdom. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> bflte7f5myyebpzzvqhrqx0r3swuqpp 104 107411 432308 432260 2026-07-06T14:49:00Z MGA73 457 ø 432308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||378|}}</noinclude>den Sidstes Brede vilde mase ham, hvis det kom til et materielt Sammenstød. Bolberg sagde til sig selv: — Kaptejnen havde jeg slaaet i Smadder, hvis han ikke var stukket op ad Trappen, men den Isbjørn der {{nowrap|. . . .}} nej! Her nytter Slagsmaal ikke. Farmacevten sagde: — Vil Du ruinere os, Ulkebøl? — Nej, min søde Ven, meget nødig, men jeg vil endnu nødigere ruinere mig selv {{nowrap|. . .}} Men skal vi være enige om, at den Fabrik duer ikke? — Hør, Ulkebøl! Du har tjent godt paa de Papirer. — Ja vel. Men nu har jeg raget den Smule Penge til mig {{nowrap|. .}} og véd Du hvad, min Ven! Var Du gaaet til en rigtig Aagerkarl, saa var det gamle Kancelli og Du rigtignok komne til at bløde anderledes. Tak I den hellige Treenighed for, at I er faldne i Hænderne paa en Gjentlemand {{nowrap|. .}} nej {{nowrap|. .}} det gamle Kancelli har vist ingen Sans for Takkebønner. Kancelliet har vist Spat i Bagbenene. — Du er et Asen. — Ja, saadan er jeg født. Hør, véd Du hvad? Tror Du, jeg var fuld ved L’hombren i Gaar Aftes? Nej jeg spillede paa Fjolsmanér for at lade Dig vinde, netop fordi jeg havde en<noinclude><references/></noinclude> 452imof25on3ag8layfghwmsh0ajtqw 104 107412 432309 432033 2026-07-06T14:49:41Z MGA73 457 ø 432309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||379|}}</noinclude>generende Meddelelse at gjøre Dig paa Morgenkvisten. Bolbergs Fingre greb krampagtig i Papirbunken. Papirerne vare skidne og plettede, som om Skjægdryp af Rødvin og Punsch havde overstænket dem. — Altsaa {{nowrap|. . .}} Du vil {{nowrap|. .}} Du vil ikke være god for os i Banken? — Inte mere, min Højtelskede! {{nowrap|. .}} Ikke saa meget for det mulige Tab {{nowrap|. . .}} men jeg vil s’gu’nte ha’, at Bogholder Beck skal grine ad mig. Det er Peter Vilhelm Ulkebøl, (bandede han tre Eder i Rad) for god til. — Du er en {{nowrap|. . . .}} — Ja, vel, min gamle Plastersmører, jeg er Alt, hvad Du vil have, jeg skal være, naar Du bare tier stille med det. Ned med de Næver, Albert Bolberg, for de duer inte. Vel? {{nowrap|. .}} Nej vist ej! Der kan Du selv sé. — Altsaa det Hele skal ramle? — Ja, Vorherre vil det ikke anderledes {{nowrap|. .}} Vil Du have, at jeg skal ramle? Her paa Egnen siger vi ellers smadres. Bolberg gav sig til at græde. — Naa det gik ikke med Tøsens Kroner? spurgte Proprietæren med saa dyb en Følelse, han kunde lægge i sin Stemme, som han tvang fra Studebas over i Kalvetenor {{nowrap|. .}} Har Du budt hende et Tryk mod din bankende Barm? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> lfvn2pnv6i6thq3sv0jyt8gb1cextry 104 107436 432303 432060 2026-07-06T14:40:15Z MGA73bot 792 Datterdatters -> Sønnedatters 432303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||405|}}</noinclude>propfuld af alt Slags Mandskab, undtagen netop Brandmandskab. Fanny! raabte Apothekeren og ilede med ungdommelig Lethed gjennem Apotheket over mod Beboelsesværelserne i Stuen, slog Døren op og raabte: — Hvor er Fanny? Der var mørkt. Ingen svarede. Det Første, der var faldet den gamle Herre ind, da han kom til Besindelse, var, at en Ild fra Laboratoriefløjen først vilde naa den Ende af Hovedbygningen, hvor hans {{rettelse|Datterdatters|Sønnedatters}} Værelse var. Han styrtede op paa første Sal, bestandig raabende paa Fanny, snart vildt fortvivlet, snart lokkende som for et lille Barn. Paa Afsatsen traf han Bolberg, bleg, men rolig og høflig smilende gentlemanlike, som han selv troede det. — Kjæreste Hr. Kancelliraad, ikke denne Vej {{nowrap|. . .}} Bindingsværksmuren der kan let blive brændt igjennem {{nowrap|. . .}} — Ja, men netop derfor. {{nowrap|. . .}} Min {{rettelse|Datterdatters|Sønnedatters}} Værelse er {{nowrap|. . .}} jo {{nowrap|. . .}} — Fru Brinckmann er i Sikkerhed. — Hvor? Hvordan? — Fru Kamp spurgte om hende for et Øjeblik siden. Da havde jeg sørget for, at Fru Brinckmann blev fulgt over til Doktor Krængs. {{nowrap|. . .}} Fru Kamp er løbet efter hende {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 9j411hw0gg2n1zr5gs0owltqus9uzq0 104 107463 432305 432089 2026-07-06T14:41:49Z MGA73bot 792 Datterdatters -> Sønnedatter 432305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||434|}}</noinclude>Noget, han følte det som sin Pligt at aflevere og bekjende, mens han samtidig følte det som sin Skyldighed ikke at opgive Noget af sin Værdighed som forhenværende største Lodsejer i Tersløv Sogn lige over for Enken efter den forrige Kapellan i samme Sogn {{nowrap|. . .}} ja hun var Kancelliraad Prammans {{rettelse|Datterdatter|Sønnedatter}} {{nowrap|. . .}} Det var en Pokkers forviklet Sag for Hr. Ulkebøl. Men Noget vilde og maatte han gjøre for at faa sit Sind sat i dets sædvanlige Ligevægt. Han havde virkelig lidt under Savnet af denne Ligevægt i de mange kjedsommelige og ensomme Timer, han havde tilbragt paa sin Udenlandsrejse, hvor han aldrig havde fundet den fjerneste Anerkjendelse af sin forhenværende Stilling som den største Lodsejer i Tersløv Sogn. Han ramsede nu følgende Ord op som en Lektie, han havde lært: — Jeg har gjennem mine forskjellige Korrespondenter bragt i Erfaring, at Apotheket i Deres Fødeby er godt solgt, at det var meget rigelig assureret, og at Fabriken stiller sig godt. Da jeg nu ved at bruge den merbemeldte billedlige Talemaade maaske har været et Værktøj i Forsynets alvidende Hænder til ét Menneskes Ulykke, til Skræk og Rædsel for Dem, men dog til Gode for Deres Families Forretning og flere Mennesker, saa {{nowrap|. .}} ja! Han standsede et Øjeblik, mens han tænkte: — Hun glôr paa mig som en dvask Hønsehund. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 99a83h5915vxgv552ic3eqmkxw6lzhh 104 108280 432288 2026-07-06T13:35:52Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>fare medh thʒ moo engen wdhn̄ lands man widhe I thet byergh ær een kiælde hō haffuer alskens smagh ther goth ær Hon liggher trædie dawe langt fraa paradijs hwo som dricker aff hēne fastennes han moo wordhe saa wnger som thn̄ tijme hand wor xxx winther gammel Tijll then kiældhe moo enghn̄ man komme til vdhn̄ medh stoore mackt for orme och illæ stengheton och stoore fwglæ. Ther hittis stene som hedhe mediosij oc metalli Aff the stene taghe the orme theris onghelighed aff Hwo som then steen bær paa sijn fingher han synnes altijd vngher Hoo som bær metallū, han moo saa fare at enghn̄ seer hānū<noinclude><references/></noinclude> pwichk4mrg0an3esf7w56m407gl1dfd 104 108281 432289 2026-07-06T13:44:29Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>Thet mesthe wndher mʒ oss ære thet ær haffsens sandh {{Forkortelse|thʒ|thet}} gangher i bølliær och ther ær inthet watn vdhi oc aldri wordher thet blijth. oc offuer thet haff maa enghen komme vdhen meth wor hielpæ oc ther kommer enghn̄ til oss vdhen meth wor williæ. I thet haff fødis fiske medh theres blod løder man silke Ghemen worth landh løffuer insten forss oc i haweth Stondom lwckes iordhen offwer hannum oc stondō offuer hand Ther wellies til raske men och the løffue nedher i then forss oc taghe the aff sanden dydelige steene som liggher i mellom sandhet Och mʒ oss ære mæn som løffue oc bliffue vndher watneth<noinclude><references/></noinclude> c8vd27yg30wvz9r5vanc2fx8wtb20gi 104 108282 432290 2026-07-06T13:58:04Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>i ix. daghe oc ix nætther oc ledæ effther the dydelige steene oc ey tøøre the thm̄ siælie før en the hawe wæret for wor herredom mʒ them Oc sculle i widhe at mʒ oss ære wndher orme oc samē draffwe sijlke oc the hedhe salamandria oc ther aff gøre qwinner oss klæder aff. oc saa haffue wij dyre klæder the ære giort aff thʒ ædelste gwld oc aff saa manghe dyre stheene som wij kallæ lapitextā oc the thoes ey anderlūdhe vdhn̄ kastes i ijldhen, och saa brendhes smyrtelsen aff them. thetthe giøre the samme stene och andre fleræ<br /> ¶Tha haffue wij meth oss ath enghen ær fattugh mʒ oss oc enghn̄ stiell enethet fran hind andhn̄<noinclude><references/></noinclude> l16arku8xdqyn2r61fxwuteyi68672o 104 108283 432292 2026-07-06T14:07:28Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>oc inghen moo omgoes meth oss som wsandh syer vdhen hā synes gænsthen som een dydh man och leffwe sidhen och ædher och dricker alle sijne daghe som han leffwer mʒ angesth Førsthe wij fare i stridt emodh wore vwenner tha føres for oss. xxx gwldkoors wel reedht mʒ dyre stene thʒ ær wort mærckt Och vndher hwert kors ære twsent riddere oc.xx.twsent the som ther gange hoss for vdhn̄ the som om sommeren følgher som wogne føre oc kosthen føræ. Then tijdh wij ridhe ændheligh hiem tha føris for oss korssens tæghen Forthi at oss scal komme i hw wors herres dødh oc beskæ pijne som han toolde for woss<noinclude><references/></noinclude> qz4e2mct72gth7ndmbpj1wg1efds6sz 104 108284 432295 2026-07-06T14:23:30Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>Och føris for oss gwldkar meth mwl at wij sculle paa minnes at wij ære kōme aff mwlld Oc føris for oss sølff kar mʒ gwldh oc thet tægner at wij ære herre offuer alle iorderighes herre oc herre offuer alle the herre i wærdhn̄ ære Och sculle i widhe at thʒ ær wort pallaciū som sanctus Thomas giorde koningh Gundofero thet ær tacht mʒ eburnee oc maa aldrigh brændis oc porten ær aff then skønsthe oc ædelsthe træ som hædher sedrus och cristallus och enghen maa ther ind komme mʒ forræderie Windwnæ ære aff crisolitus och hwert boordh ær aff reent gwldh oc somme aff ametisthe. och worth stoln̄ ær aff fiske<noinclude><references/></noinclude> drqc7ip6229cgoo5cje5yuv1x61y0lz 104 108285 432298 2026-07-06T14:31:26Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>been Vdhen fore worth pallats ær eth hwss som men ficht inne oc thet gwlff ær aff guldh som the slaass opponæ at theres hug scal styrkes aff stene dydh Worth herbære som wij søffwe vdhi ær aff fyske been och tackt mʒ granat Sænghen ther wij haffue ær giort aff saphir oc tackt met dyre steene som all lægommens lysth fordriffue kand Otthe synne hafwe wij wor hwsstrw om aareth ath fødhe scal aff oss blomstheræ i thet samme hwss Ther brænder ey andre lywss en balsamū Wedh wort hwss wogher xxx. twsende mæn oc taghe aff woss klæde och hæsthe Och sculle i widhe ath xu hertughe sidhe wedh wor høgræ<noinclude><references/></noinclude> 0c34gzluh9kifmoayfimhxk4kkmn8o3 104 108286 432301 2026-07-06T14:37:50Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>handh och xij. ærckebisscope och hwndrede the tiæne i wor capelle oc hwerth monet modh tha fare the borth och saa komme andre igien Boerdhet thet wij haffwe ær aff thn̄ ædelste smaragdo som i wore lande moo wære och for the stheene dydh moo enghen drwckene worde. oc xxx. koninger tiæne oss och alt theres herscap. Vdhen for porthen standher een stolpæ aff cristallo ther ær paa een gwld hwalff i hwalffuen liggher een speghel oc i hannū moo wij see hoo som wos wijl ijlldæ eller wæl Then tijd wij ther opp gaa tha ligge ther twsent trapper opp til. een deel aff trappen ær aff saphyro oc then annen ær<noinclude><references/></noinclude> 7188n6sfc4neuvl3fuj3voj24bqgd0e 104 108287 432307 2026-07-06T14:47:02Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>aff cristallo oc then trediæ ær aff amatisthe oc iaspide Thet spegel wochther try hwndrede twsende mæn wel wepnede at inghn̄ mo hannū skade I then spegel moo wij see om alth wort rijghe Och wort rijghe ær fyre moneth ferd offuer aa brædningh oc langhedh ær seenth aff ath sijæ Nw mwe i høre aff thet annet pallats thet wij haffue som wor høghesthe pallatʒ ær Thet ær thʒ skønsthe pallatʒ och ær giorth aff smeldh guldh oc aff manghe dyre steene oc aff skære saphir oc aff topasiō Gulffuet ær alt mʒ saphir lawth Ther standher lywse stolper xxx. alne høyæ I hwer stolpe liggher een carbunckelsteen oc lywsser hā<noinclude><references/></noinclude> fe0rd3obvv4rigjb8t05bdsmrxgobd9 104 108288 432310 2026-07-06T14:52:30Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>hwset innen saa klaart saa som soolen lywser iordhen Thet hws giffuer saa megle madh mʒ gutʒ trøsth at hwo som ther ind gaar han ær ey hwngrw eller tørstugh hā ær saa wel faren som hā hade baade ædh oc drwcket Oc ær hā syøgh han worder strax helbræd Om høfftijdes daghe tha maa ther indh gaa hoo som wil Allæ wordhe the wel halnede som the hade ædet oc twsent synne drucket wijn Nv wille wij oss ey lade kalle koning eller erkebisscop for thi at the ære wore tiæniste mæn Och wor trøsth ære koninger oc erkebisscoper oc wore marske ær koningher och bisscoper Och koninghe gemme wore dwghe och<noinclude><references/></noinclude> tdpx3vlcg8yaj5mv0sllifwdd7adz3p 104 108289 432317 2026-07-06T15:05:19Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>handklædhe oc wore smaaswennæ ære koningher och hertugher børne Wor baskeer ære hertuger oc greffuer Thi wille wij oss ey ladhe kalle koninge eller hertuge eller bisscope men wij wille oss ladhe kalle een mynne man som ær Ion Præsth Hā ær then werdugsthe man i Gudz tiænisthe som i werldhen ær Nw haffuer thw emanuel romske keyser hørt wore mackt oc rijgdom oc hærskop alt samen Oc trooer thet at engn̄ lighnes oss mʒ righdom dydh oc ære Forthi at gudh haffuer giffueth oss then nadhe Amen. ¶Tryckt i købmāhafn̄ hwss gotfred aff ghemē Anno {{Forkortelse|dn̄i|domini}} M.d.x. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mea8cnp920149ypt4xzgmwummqtulsb 104 108290 432322 2026-07-06T15:10:04Z PWidergren 7506 /* Problematisk */ 432322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="PWidergren" /></noinclude>{{nop}}<noinclude><references/></noinclude> q0t6d2wifb90g8p0mod4l57xrr7szcj 432363 432322 2026-07-06T16:51:48Z PWidergren 7506 432363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="PWidergren" /></noinclude> {{c|{{større|¶Hær begynnes een lysthelighe historie aff Ion presth oc aff hās stwre rijckdom oc mackt|150%}}}} {{Illustration}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mz9b9v19f0lj96y3bf8euv6j6ezygk1 432399 432363 2026-07-06T21:12:20Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude> {{c|{{større|¶Hær begynnes een lysthelighe historie aff Ion presth oc aff hās stwre rijckdom oc mackt|150%}}}} [[File:Historie om Jon Præst Titelblad.jpg|frameless|upright=2.0|center]] {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ia2bl8jgxdi9bb8w5pfnbm295ng5xe6 0 108291 432324 2026-07-06T15:11:30Z PWidergren 7506 Oprettede siden med "<pages index="Historie om Jon Præst - 1510.pdf" from=5 to=20 header=1 />" 432324 wikitext text/x-wiki <pages index="Historie om Jon Præst - 1510.pdf" from=5 to=20 header=1 /> 6d22lswgd6ub5ziah3idwecxrq06c6k 432364 432324 2026-07-06T16:55:34Z PWidergren 7506 432364 wikitext text/x-wiki <pages index="Historie om Jon Præst - 1510.pdf" from=5 to=20 header=1 /> [[Kategori:1510]] [[Kategori:Historiske dokumenter]] fkkizihvwuxozvdajsdnu5wbx5ocp2a 104 108292 432328 2026-07-06T15:17:45Z PWidergren 7506 /* Problematisk */ 432328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="PWidergren" /></noinclude>{{nop}}<noinclude><references/></noinclude> q0t6d2wifb90g8p0mod4l57xrr7szcj 432400 432328 2026-07-06T21:14:23Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ 432400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>[[File:Historie om Jon Præst s 15.jpg|frameless|upright=2.0|center]] {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> j8hpupwcw8wq8sovrjrskd0u17uei5u 14 108293 432361 2026-07-06T16:18:26Z PWidergren 7506 Oprettede siden med "[[Kategori:Forfattere]]" 432361 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Forfattere]] mqz5atfi197kfi4s9i9l4bpqj4d7565 14 108294 432366 2026-07-06T16:57:54Z PWidergren 7506 Oprettede siden med "[[Kategori:1500-tallet]]" 432366 wikitext text/x-wiki [[Kategori:1500-tallet]] 46p4z0tifx18ryfg5t6gqknq24zq2b0