Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.10 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk Wikisource:Skriptoriet 4 1553 432484 432412 2026-07-08T12:42:38Z Replayful 9090 /* Hvordan skal rettelser vises? */ Svar 432484 wikitext text/x-wiki {|Align=right style="background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;" |align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]] |- |&nbsp; |- |<big>'''Arkiverede debatter'''</big> * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 - |} [[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]]. For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du: #Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen. #Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive <nowiki>==titel==</nowiki> umiddelbart før dit indlæg). #Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive <nowiki>~~~~</nowiki> eller bruge menuliniens signaturknap). __TOC__ <div style="clear: both"></div><noinclude> __NEWSECTIONLINK__ <!-- Interwiki links --> <!-- Interwiki links --> == Standardisering af domsnavngivning == Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder: * Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]]) * Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]]) Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre: ; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det "lange format", enten <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer> eller <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer>, <partsnavne>. ; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det "lange format" og kaldenavene omdirigerer til disse. ; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det "lange format", men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet. Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det "lange format", der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC) :Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. :Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til <tidskrift fortortelse>.<årgang>.<sidetal><forkortelse af instans og evt. afgørelsestype> og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. :Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. :Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen. :Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet? :Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? :I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: "Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)" :;Mit forslag til en standard:<kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)><nowiki>:</nowiki> <instans><dom/kendelse/beslutning> af <dato><sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)><(evt. supplerende stikord)>. :Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -> [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -> [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -> [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -> [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]] :Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC) ::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC) :::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC) ::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC) == Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] == Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources. * [[special:centralauth/Wikisource-bot]] Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC) :Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC) == Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 == [[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]] Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et "chapter" af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år. I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj "låses" listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]]) Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC) == WMDK-legater til Wikimania 2019 == [[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]] Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens "pre-days" d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne. Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC) == Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia == Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et "hurtiglink" i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC) == Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? == [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne. Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC) == Hvordan undgår man uønskede linjeskift? == Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC) :[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er <nowiki>{{nop}}</nowiki> efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in <tt><nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> således: ::<tt>Text ::<nowiki>{{nop}}</nowiki> ::Billed ::<nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> ::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC) :::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i "det korte fremspring på / bagsiden af" og "de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser". Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC) == Anatole France: Min vens bog == Hej, Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK". Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource? m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC) :Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er "autoriseret" i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC) ::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC) :::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var "autorisert i Danmark" (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC) ::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC) [[Kategori:Fravalgt at modtage besked]] == Hallo? admin == Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer? Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3 og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC) :@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC) ::Selve Indeks siden. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC) :::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC) ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]] ::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC) :::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC) ::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC) :::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC) == Hjælp til layout mv. == Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering. På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]). Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource). Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC) : Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC) :Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC) == Oprettelse af sider med bot == Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at "Google OCR" via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]] Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]]. Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal "kun" lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header. Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene. Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC) : Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC) Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står: <pre> Denne lange tekst er ord- delt, men det er denne ikke. </pre> Så bliver det til: <pre> Denne lange tekst er orddelt, men det er denne ikke. </pre> Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt. Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC) :Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC) == Endre brukergrensesnitt! == Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC) == Oprettelse af en "autopatruljeret" gruppe == Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over "seneste ændringer" fyldes med "upatruljerede ændringer". Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en "autopatruljeret" gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC) :Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC) ::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC) :Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC) * Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke "ok" til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC) *:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC) * Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Aktivering af RCPatrol == I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC) * Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Drilske kursiv-koder == Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller <nowiki><i> og </i></nowiki> og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC) == Opløsning ved korrekturlæsning == Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC) == Hvordan skal rettelser vises? == Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det: * [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws) * [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws) Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten. Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws): {| class="wikitable" ! Funktion ! daws:Rettelse ! daws:Korrektion ! enwiki:SIC ! enwiki:Errata |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | SIDE‑namespace |- | Hvilket ord vises? | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord |- | Hvordan vises ordet? | Rød tekst + tooltip med rettet ord | Normal tekst + tooltip med rettet ord | Blå/stiplet understregning + tooltip | Gul baggrund + note nederst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✔ (rød farve) | ✘ (kun skjult tooltip) | ✔ (understregning) | ✔ (gul markering + note) |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | TRANSKLUSION |- | Hvilket ord vises? | Rettet ord | Rettet ord | Forkert ord | Rettet ord |- | Hvordan vises ordet? | Normal tekst | Normal tekst | Blå/stiplet understregning + tooltip | Normal tekst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✘ | ✘ | ✔ (understregning + tooltip) | ✘ |} Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så: * [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion * [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen "printer", så skal det være noter. På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for "Rettelse" mens "Korrektion" fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre "aggressivt" end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC) :Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = "" (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = "" (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er "usynligt" eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC) Jeg tillader mig lige at "pinge" nogle af de brugere, som har været aktive for nylig: [[Bruger:SimmeD]], [[Bruger:PWidergren]], [[Bruger:Uforbederlig]], [[Bruger:TorbenTT]], [[Bruger:Replayful]] samt [[Bruger:Johshh]]. Er visningen ok? Bør den være mere synlig? Hvis I har andre forslag end dem vedrørende rettelser, så har jeg også lavet et mere generelt opslag under [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_får_vi_færdiggjort_glemte_værker]]. Jeg er i øvrigt blevet gjort opmærksom på [[Skabelon:Forkortelse]], som jeg også synes er værd at kende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 13:07 (UTC) :Jeg synes dit forslag er fint! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:42 (UTC) == Hvordan får vi færdiggjort glemte værker == Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige? Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]]. Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem. Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe). Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx "fjollet" ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og " " osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk. Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog. Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC) : Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en "Titel" (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC) 2xrs8jrhxxzbb5t3ewtr84v56vinorp 432485 432484 2026-07-08T12:50:40Z Replayful 9090 /* Hvordan får vi færdiggjort glemte værker */ Svar 432485 wikitext text/x-wiki {|Align=right style="background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;" |align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]] |- |&nbsp; |- |<big>'''Arkiverede debatter'''</big> * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 - |} [[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]]. For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du: #Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen. #Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive <nowiki>==titel==</nowiki> umiddelbart før dit indlæg). #Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive <nowiki>~~~~</nowiki> eller bruge menuliniens signaturknap). __TOC__ <div style="clear: both"></div><noinclude> __NEWSECTIONLINK__ <!-- Interwiki links --> <!-- Interwiki links --> == Standardisering af domsnavngivning == Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder: * Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]]) * Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]]) Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre: ; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det "lange format", enten <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer> eller <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer>, <partsnavne>. ; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det "lange format" og kaldenavene omdirigerer til disse. ; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det "lange format", men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet. Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det "lange format", der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC) :Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. :Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til <tidskrift fortortelse>.<årgang>.<sidetal><forkortelse af instans og evt. afgørelsestype> og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. :Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. :Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen. :Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet? :Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? :I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: "Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)" :;Mit forslag til en standard:<kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)><nowiki>:</nowiki> <instans><dom/kendelse/beslutning> af <dato><sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)><(evt. supplerende stikord)>. :Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -> [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -> [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -> [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -> [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]] :Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC) ::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC) :::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC) ::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC) == Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] == Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources. * [[special:centralauth/Wikisource-bot]] Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC) :Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC) == Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 == [[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]] Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et "chapter" af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år. I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj "låses" listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]]) Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC) == WMDK-legater til Wikimania 2019 == [[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]] Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens "pre-days" d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne. Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC) == Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia == Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et "hurtiglink" i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC) == Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? == [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne. Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC) == Hvordan undgår man uønskede linjeskift? == Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC) :[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er <nowiki>{{nop}}</nowiki> efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in <tt><nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> således: ::<tt>Text ::<nowiki>{{nop}}</nowiki> ::Billed ::<nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> ::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC) :::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i "det korte fremspring på / bagsiden af" og "de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser". Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC) == Anatole France: Min vens bog == Hej, Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK". Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource? m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC) :Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er "autoriseret" i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC) ::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC) :::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var "autorisert i Danmark" (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC) ::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC) [[Kategori:Fravalgt at modtage besked]] == Hallo? admin == Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer? Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3 og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC) :@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC) ::Selve Indeks siden. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC) :::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC) ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]] ::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC) :::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC) ::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC) :::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC) == Hjælp til layout mv. == Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering. På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]). Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource). Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC) : Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC) :Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC) == Oprettelse af sider med bot == Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at "Google OCR" via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]] Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]]. Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal "kun" lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header. Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene. Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC) : Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC) Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står: <pre> Denne lange tekst er ord- delt, men det er denne ikke. </pre> Så bliver det til: <pre> Denne lange tekst er orddelt, men det er denne ikke. </pre> Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt. Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC) :Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC) == Endre brukergrensesnitt! == Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC) == Oprettelse af en "autopatruljeret" gruppe == Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over "seneste ændringer" fyldes med "upatruljerede ændringer". Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en "autopatruljeret" gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC) :Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC) ::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC) :Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC) * Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke "ok" til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC) *:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC) * Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Aktivering af RCPatrol == I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC) * Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Drilske kursiv-koder == Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller <nowiki><i> og </i></nowiki> og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC) == Opløsning ved korrekturlæsning == Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC) == Hvordan skal rettelser vises? == Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det: * [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws) * [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws) Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten. Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws): {| class="wikitable" ! Funktion ! daws:Rettelse ! daws:Korrektion ! enwiki:SIC ! enwiki:Errata |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | SIDE‑namespace |- | Hvilket ord vises? | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord |- | Hvordan vises ordet? | Rød tekst + tooltip med rettet ord | Normal tekst + tooltip med rettet ord | Blå/stiplet understregning + tooltip | Gul baggrund + note nederst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✔ (rød farve) | ✘ (kun skjult tooltip) | ✔ (understregning) | ✔ (gul markering + note) |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | TRANSKLUSION |- | Hvilket ord vises? | Rettet ord | Rettet ord | Forkert ord | Rettet ord |- | Hvordan vises ordet? | Normal tekst | Normal tekst | Blå/stiplet understregning + tooltip | Normal tekst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✘ | ✘ | ✔ (understregning + tooltip) | ✘ |} Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så: * [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion * [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen "printer", så skal det være noter. På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for "Rettelse" mens "Korrektion" fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre "aggressivt" end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC) :Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = "" (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = "" (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er "usynligt" eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC) Jeg tillader mig lige at "pinge" nogle af de brugere, som har været aktive for nylig: [[Bruger:SimmeD]], [[Bruger:PWidergren]], [[Bruger:Uforbederlig]], [[Bruger:TorbenTT]], [[Bruger:Replayful]] samt [[Bruger:Johshh]]. Er visningen ok? Bør den være mere synlig? Hvis I har andre forslag end dem vedrørende rettelser, så har jeg også lavet et mere generelt opslag under [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_får_vi_færdiggjort_glemte_værker]]. Jeg er i øvrigt blevet gjort opmærksom på [[Skabelon:Forkortelse]], som jeg også synes er værd at kende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 13:07 (UTC) :Jeg synes dit forslag er fint! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:42 (UTC) == Hvordan får vi færdiggjort glemte værker == Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige? Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]]. Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem. Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe). Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx "fjollet" ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og " " osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk. Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog. Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC) : Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en "Titel" (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC) :Jeg er enig i at det kunne være fedt, at få ting gjort 'færdige'. Men jeg er endt med ikke så ofte at bidrage, dels fordi jeg har mange andre ting i livet, dels fordi jeg hurtigt bliver træt af det når jeg endelig kommer igen. Der er et eller andet med interfaces og det at gennemgå en tekst pr. fysisk side som gør at jeg sjældent nyder at sidde med det særligt længe. Beklager et ikke så opløftende svar! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:50 (UTC) 072rxi2ashdj5w6jqpbgm7624om8gkd 432486 432485 2026-07-08T13:15:14Z MGA73 457 /* Hvordan får vi færdiggjort glemte værker */ Helt ok. 432486 wikitext text/x-wiki {|Align=right style="background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;" |align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]] |- |&nbsp; |- |<big>'''Arkiverede debatter'''</big> * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 - |} [[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]]. For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du: #Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen. #Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive <nowiki>==titel==</nowiki> umiddelbart før dit indlæg). #Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive <nowiki>~~~~</nowiki> eller bruge menuliniens signaturknap). __TOC__ <div style="clear: both"></div><noinclude> __NEWSECTIONLINK__ <!-- Interwiki links --> <!-- Interwiki links --> == Standardisering af domsnavngivning == Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder: * Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]]) * Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]]) Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre: ; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det "lange format", enten <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer> eller <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer>, <partsnavne>. ; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det "lange format" og kaldenavene omdirigerer til disse. ; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det "lange format", men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet. Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det "lange format", der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC) :Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. :Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til <tidskrift fortortelse>.<årgang>.<sidetal><forkortelse af instans og evt. afgørelsestype> og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. :Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. :Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen. :Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet? :Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? :I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: "Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)" :;Mit forslag til en standard:<kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)><nowiki>:</nowiki> <instans><dom/kendelse/beslutning> af <dato><sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)><(evt. supplerende stikord)>. :Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -> [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -> [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -> [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -> [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]] :Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC) ::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC) :::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC) ::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC) == Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] == Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources. * [[special:centralauth/Wikisource-bot]] Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC) :Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC) == Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 == [[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]] Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et "chapter" af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år. I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj "låses" listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]]) Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC) == WMDK-legater til Wikimania 2019 == [[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]] Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens "pre-days" d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne. Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC) == Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia == Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et "hurtiglink" i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC) == Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? == [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne. Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC) == Hvordan undgår man uønskede linjeskift? == Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC) :[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er <nowiki>{{nop}}</nowiki> efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in <tt><nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> således: ::<tt>Text ::<nowiki>{{nop}}</nowiki> ::Billed ::<nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> ::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC) :::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i "det korte fremspring på / bagsiden af" og "de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser". Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC) == Anatole France: Min vens bog == Hej, Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK". Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource? m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC) :Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er "autoriseret" i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC) ::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC) :::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var "autorisert i Danmark" (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC) ::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC) [[Kategori:Fravalgt at modtage besked]] == Hallo? admin == Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer? Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3 og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC) :@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC) ::Selve Indeks siden. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC) :::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC) ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]] ::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC) :::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC) ::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC) :::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC) == Hjælp til layout mv. == Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering. På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]). Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource). Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC) : Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC) :Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC) == Oprettelse af sider med bot == Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at "Google OCR" via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]] Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]]. Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal "kun" lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header. Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene. Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC) : Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC) Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står: <pre> Denne lange tekst er ord- delt, men det er denne ikke. </pre> Så bliver det til: <pre> Denne lange tekst er orddelt, men det er denne ikke. </pre> Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt. Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC) :Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC) == Endre brukergrensesnitt! == Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC) == Oprettelse af en "autopatruljeret" gruppe == Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over "seneste ændringer" fyldes med "upatruljerede ændringer". Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en "autopatruljeret" gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC) :Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC) ::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC) :Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC) * Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke "ok" til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC) *:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC) * Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Aktivering af RCPatrol == I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC) * Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Drilske kursiv-koder == Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller <nowiki><i> og </i></nowiki> og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC) == Opløsning ved korrekturlæsning == Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC) == Hvordan skal rettelser vises? == Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det: * [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws) * [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws) Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten. Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws): {| class="wikitable" ! Funktion ! daws:Rettelse ! daws:Korrektion ! enwiki:SIC ! enwiki:Errata |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | SIDE‑namespace |- | Hvilket ord vises? | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord |- | Hvordan vises ordet? | Rød tekst + tooltip med rettet ord | Normal tekst + tooltip med rettet ord | Blå/stiplet understregning + tooltip | Gul baggrund + note nederst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✔ (rød farve) | ✘ (kun skjult tooltip) | ✔ (understregning) | ✔ (gul markering + note) |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | TRANSKLUSION |- | Hvilket ord vises? | Rettet ord | Rettet ord | Forkert ord | Rettet ord |- | Hvordan vises ordet? | Normal tekst | Normal tekst | Blå/stiplet understregning + tooltip | Normal tekst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✘ | ✘ | ✔ (understregning + tooltip) | ✘ |} Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så: * [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion * [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen "printer", så skal det være noter. På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for "Rettelse" mens "Korrektion" fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre "aggressivt" end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC) :Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = "" (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = "" (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er "usynligt" eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC) Jeg tillader mig lige at "pinge" nogle af de brugere, som har været aktive for nylig: [[Bruger:SimmeD]], [[Bruger:PWidergren]], [[Bruger:Uforbederlig]], [[Bruger:TorbenTT]], [[Bruger:Replayful]] samt [[Bruger:Johshh]]. Er visningen ok? Bør den være mere synlig? Hvis I har andre forslag end dem vedrørende rettelser, så har jeg også lavet et mere generelt opslag under [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_får_vi_færdiggjort_glemte_værker]]. Jeg er i øvrigt blevet gjort opmærksom på [[Skabelon:Forkortelse]], som jeg også synes er værd at kende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 13:07 (UTC) :Jeg synes dit forslag er fint! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:42 (UTC) == Hvordan får vi færdiggjort glemte værker == Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige? Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]]. Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem. Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe). Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx "fjollet" ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og " " osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk. Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog. Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC) : Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en "Titel" (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC) :Jeg er enig i at det kunne være fedt, at få ting gjort 'færdige'. Men jeg er endt med ikke så ofte at bidrage, dels fordi jeg har mange andre ting i livet, dels fordi jeg hurtigt bliver træt af det når jeg endelig kommer igen. Der er et eller andet med interfaces og det at gennemgå en tekst pr. fysisk side som gør at jeg sjældent nyder at sidde med det særligt længe. Beklager et ikke så opløftende svar! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:50 (UTC) ::[[Bruger:Replayful|Replayful]] tak for svaret! Det at læse teksten er selvfølgelig en vigtig del af opgaven. Men der er også værker, hvor der skal indsættes illustrationer. Det ved jeg ikke om er noget, du kunne have lyst til indimellem. Hvis ikke, så er det også helt ok. Jeg synes selv, at det er trættende at læse mange sider, når man skal læse hvert tegn grundigt og ikke bare forstå meningen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 13:14 (UTC) 1arf785yp71gv2hxo5b1zk30jjmo2vw Bruger:MGA73 2 18278 432530 431918 2026-07-09T10:32:40Z MGA73 457 /* Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (17 bind) */ 432530 wikitext text/x-wiki Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]]. Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode. Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] og [[Bruger:MGA73/tjek]] (indeholder sider, der skal tjekkes) [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed. == Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) == * Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]] * Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]] * Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]] * Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]] * Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]] * Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]] == Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) == * 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]] * 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]] == Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (39 bind) == * Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]] * Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]] * Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]] * Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]] * Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]] * Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]] * Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]] * Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]] * Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]] * Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]] * Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]] * Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]] * Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]] * Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]] * Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]] * Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]] * Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]] * Bind 18 1630–1632: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632)|Transkluderet]] * Bind 19 1633–1634: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1633–1634).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1633–1634)|Transkluderet]] * Bind 20 1635–1636: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1635–1636).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1635–1636)|Transkluderet]] * Bind 21 1637–1639: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1637–1639).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1637–1639)|Transkluderet]] * Bind 22 1640–1641: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1640–1641).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1640–1641)|Transkluderet]] * Bind 23 1642–1643: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1642–1643).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1642–1643)|Transkluderet]] * Bind 24 1644–1645: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1644–1645).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1644–1645)|Transkluderet]] * Bind 25 1646: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1646).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1646)|Transkluderet]] * Bind 26 1647: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1647).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1647)|Transkluderet]] * Bind 27 1648: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1648).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1648)|Transkluderet]] * Bind 28 1649: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1649).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1649)|Transkluderet]] * Bind 29 1650: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650)|Transkluderet]] * Bind 30 1651: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651)|Transkluderet]] * Bind 31 1652: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1652).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1652)|Transkluderet]] * Bind 32 1653: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1653).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1653)|Transkluderet]] * Bind 33 1654: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1654).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1654)|Transkluderet]] * Bind 34 1655: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1655).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1655)|Transkluderet]] * Bind 35 1656: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1656).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1656)|Transkluderet]] * Bind 36 1657: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1657).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1657)|Transkluderet]] * Bind 37 1658: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1658).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1658)|Transkluderet]] * Bind 38 1659: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659)|Transkluderet]] * Bind 39 1660: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1660).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1660)|Transkluderet]] Ophavsretten er udløbet på de første 17 bind. På resten har Rigsarkivet givet tilladelse med cc-by-4.0. == Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) == * Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]] * Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]] * Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]] * Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]] * Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]] * Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]] * Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]] * Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]] * Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]] * Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]] * Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]] * Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]] * Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]] * Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]] * Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]] * Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]] * Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]] * Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]] * Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]] * Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]] * Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]] * Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]] * Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]] * Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]] * Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]] Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit. == Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) == Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale. * Hoved-Register – 1660–1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 840 og 841''' * Hoved-Register – 1660–1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660–1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]] * Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]] * Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]] * Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 470 og 471''' * Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]] * Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] '''De har scannet den forkerte side 315 (pdf side 324 og indsat den som pdf side 862). Pdf side 810 (315) bør scannes igen.''' * Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339''' * Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]] * Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]] * Bind 10 – For Aaret 1832–1833 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833|Transkluderet]] * Bind 11 – For Aaret 1834–1835 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835|Transkluderet]] * Bind 12 – For Aaret 1836–1837 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 166 og 167 (efter pdf 698)''' * Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]] * Bind 14 – For Aaret 1839 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839|Transkluderet]] '''Scanning i gang''' * [Flere kommer senere] == Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) == * Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]] * Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163''' * Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]] * Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]] * Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]] * Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]] * Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]] * Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]] * Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]] * Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]] * Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]] * Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]] * Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]] * Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]] * Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]] * Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]] * Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]] * Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]] * Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]] * Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]] * Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]] * Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]] * Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]] == Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) == * Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]] * Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]] * Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]] * Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]] * Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]] == Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) == * Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]] * Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]] * Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]] == Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) == * Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]] * Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] '''Scanning mangler sider 138 og 139 + 188 og 189''' * Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]] * Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] '''OBS: Siderne springer fra 292 til 285 (ved pdf-side 302). Der mangler ikke sider.''' * Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]] * Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]] * Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]] * Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]] * Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]] == Danske Magazin (24 bind ud af 56) == Indeholder materiale svarende til brevbøger (tegnelser/registre). Fx findes materiale for perioden 1471, 1481, 1486-1512 i 4. rk. II, 1873 (samlebind 20). Tegnelser over alle Lande fra 1535–1550/51 findes dog også spredt i de forskellige bind. * Række 1: Bind I–VI (samlebind 1–6) * Række 2: Bind I–VI (samlebind 7–12) * Række 3: Bind I–VI (samlebind 13–18) * Række 4: Bind I–VI (samlebind 19–24) ** Bind II (samlebind 20) – [[:File:Danske-Magazin-Bind-20.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske-Magazin-Bind-20.pdf|Indeks]] · [[Danske Magazin, 4. række, 2. bind|Transkluderet]] De resterende 32 bind er formentlig beskyttet af ophavsret. == Suhms Samlinger (6 bind) == Indeholder materiale svarende til brevbøger for Christian 2.’s registre 1513-1523. De findes rundtomkring i de forskellige bind. Samlinger til den Danske Historie * Bind 1 – [[:File:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – [[:File:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2|Transkluderet]] Nye Samlinger til den danske Historie * Bind 1 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1|Transkluderet]] '''OBS Siderne springer: Pdf 269=236 og Pdf 288=275. Der mangler ikke sider.''' * Bind 2 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2|Transkluderet]] * Bind 3 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4|Transkluderet]] '''OBS Siderne springer: Pdf 389=381 og § 34-36 mangler, men catchword passer, så der mangler ikke sider. == Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie (3 bind) == Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. Bind 1, pdf-side 698 og frem indeholder Recesser, kirkeordinans mv. * Bind 1 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1|Transkluderet]] '''Scanning mangler siderne 92 og 93 efter pdf side 300 og 420 og 421 efter pdf side 626.''' * Bind 2 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2|Transkluderet]] * Bind 3 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3|Transkluderet]] == Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse (3 bind) == * Bind 1 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2|Transkluderet]] '''OBS: Side 318 og 319 mangler ved pdf side 325''' * Bind 3 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3|Transkluderet]] == Enkelte love (4 bind) == * Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]] * Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]] * Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]] * Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT) == Diverse lovmateriale mv. == * [[:c:Category:Kjøbenhavns Diplomatarium]]. Indeholder er række uddrag fra brevbøgerne vedrørende København. * [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]] * [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]] * [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]] * [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]] * [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]] * [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]] * [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]] * [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]] == Folkekalender (25 bind) == [[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre. == Eksempler og koder == Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]] Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være: * Hvordan man laver mellemrum. * Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal * Hvordan man laver streger * Stort begyndelsesbogstav * Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider ;Forskellige tegn: „ “ « » — ↄ † <center> * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *</center> [[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}} [[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud. cpmcjchogcjcbha1iz9eqygrtwwm3mb Side:Julies dagbog.djvu/99 104 31269 432487 432240 2026-07-08T16:39:47Z MGA73 457 /* Validated */ 432487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|91}}</noinclude>Naturligvis, jeg kunde gifte mig med Erik. Saa var jeg ude over alle Vanskeligheder. Erik vilde ikke nægte mig noget. Han vilde med Glæde opfylde mine smaa Ønsker; han vilde gærne se mig saa fin og smuk som muligt. For to Maaneder siden var jeg ikke i Tvivl om, at jeg vilde gifte mig med Erik. Jeg syntes, det var ligesom en forudbestemt Ting, der ikke kunde ændres. Men da han saa kom, tøvede jeg. Og nu synes jeg, det er saa rent umuligt. Ligesom at smide mig hen, ligesom at give Afkald paa al større Lykke — blot for at redde mig ud af Hverdagslivets smaa Ubehageligheder. Sagtens er det kun taabeligt Fantasteri. For hvad venter der mig af anden, større Lykke? Men dog, jeg ''kan'' ikke. Saa faar det gaa, som det vil. {{højre|22. Februar.|4em}} Livet er alligevel ikke saa rent trist. Og der er et venligt Forsyn, som vaager over Smaapiger i Vaande. Mit Forsyn sidder som<noinclude><references/></noinclude> 91hhy8i5stcn4em4dbq5fbbxcdcisyg Side:Julies dagbog.djvu/100 104 31270 432488 432241 2026-07-08T16:52:57Z MGA73 457 /* Validated */ 432488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|92}}</noinclude>en kappeklædt gammel Kone i en Sofa og hedder Bedstemoder. Med bævende Hjærte ringede jeg i Formiddags paa hos hende. Gamle Marie lukkede op for mig og sagde: »Nej, at Frk. Julie virkelig kommer idag. Fruen har saamæn længtes saameget efter Frøkenen.« Jeg sad inde hos Bedstemoder — paa den sædvanlige Visitplads, i Lænestolen lige foran Sofaen. Paa Bordet var, som sædvanlig, anbragt et lille Traktement: et Glas Jordbærlikør og en Assiet med Biskuits. Bedstemoder sad og saá paa mig med sine store rolige Øjne. Jeg fortalte — lidt nervøst — om mine Oplevelser, siden jeg sidst besøgte hende. »Spis, Barn,« sagde hun. »Og drik Dig et Glas, det gi’er Kulør i Kinderne.« Jeg tømte Glasset i ét Drag, for at faa Mod, og jeg begyndte at tygge paa en Biskuit, men den blev mig siddende i Halsen. Imens snakkede jeg løs, men jeg vidste knapt, hvad jeg sagde. Bedstemoders Blik veg ikke fra mig, og hun nikkede af og til betænksomt. Pludselig sagde hun: »Naa, Barn, hvad er der saa med Dig?« »Der er saamæn ikke<noinclude><references/></noinclude> ricfo6la0j3k2h2skhjpy0wzgsurhwk Side:Julies dagbog.djvu/101 104 31271 432489 432201 2026-07-08T16:54:21Z MGA73 457 /* Validated */ 432489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|93}}</noinclude>noget, Bedstemo’r …« Men i det samme havde jeg Øjnene fulde af Taarer. Bedstemoder nikkede igen, og i en næsten underfundig Tone sagde hun: »Rejs Dig, Barn, og gaa hen til Kommoden.« »Ja, Bedstemo’r.« »Aabn’ saa den øverste Skuffe og tag den graa Bog med Tal udenpaa.« »Ja, Bedstemo’r, jeg har fundet den.« »Inde i den Bog ligger nogle blaa Stykker Papir. To af dem er til Dig …« Du søde, velsignede Bedstemoder, Du klogeste og bedste af alle Mennesker … — — Nu er jeg ovenpaa. Skomageren har faaet sine Penge og Handskemageren kan vente til den 1ste. Han skulde egenlig haft 3 Kr., men da jeg kom hjem, slog Frantz mig for dem. Den arme Fyr, han er ogsaa altid i Bekneb, og idag kunde jeg ikke nænne at se ham bedrøvet. Det har været en god Dag for mig. Erik kom iaften. Han var ogsaa i udmærket Humør. Vi havde følgende Samtale: »Véd Du, Julie, at Du begynder at gøre Lykke. Man lægger Mærke til Dig og finder Dig smuk.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 0f1v2hdnsx91q286mwqqntg5eo0wru5 Side:Julies dagbog.djvu/102 104 31272 432490 432243 2026-07-08T17:01:16Z MGA73 457 /* Validated */ 432490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|94}}</noinclude>»Saa? Gør »man« det? Hvem er man?« »Alfred Mørch.« Jeg, indvendig rædselslagen, tilsyneladende ligegyldig: »Han kender mig jo aldeles ikke.« »Han har set Dig paa Gaden. Han gik med en Ven, der vidste, hvem Du var. Og jeg vil sige Dig, at han var formelig begejstret over Dig. Jeg har aldrig hørt ham bruge saa stærke Ord om nogen Dame.« »Jeg burde naturligvis føle mig smigret. Men undskyld: Jeg er det ikke. Jeg sætter ikke Pris paa Hr. Mørchs Dom.« — — — Jo, minsandten sætter jeg Pris paa hans Dom. D. v. s. det morer mig, at jeg dog altsaa har gjort et Slags Indtryk paa den Træfigur. Og han har altsaa ikke ganske glemt mig. Ej, ej, min Herre, jeg finder derudi et sært Behag. Nu gad jeg blot vide, om han med Flid har fyldt Eriks Øren med min Ros, for at den skulde gaa videre til mig. Skulde Erik, uden at vide det, gøre Tjeneste som Postillon d’amour? Ideen er ikke ilde, men heller ikke ganske fin. Naa, har Hr. M. nogen saadan<noinclude><references/></noinclude> de8lmnobc1j2l8e0v7gj427hnbwevyw Side:Julies dagbog.djvu/103 104 31318 432491 74640 2026-07-08T17:02:31Z MGA73 457 /* Validated */ 432491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|95}}</noinclude>Beregning, glæder det mig ialfald, at det Svar, jeg har givet ham gennem hans Postillon, ikke er absolut opmuntrende. {{højre|25. Februar.|4em}} I Eftermiddag kom Erik. Da vi blev ene, trak han halvt flov et Brev frem og gav mig det. Jeg kendte ikke Haandskriften og spurgte: »Fra hvem?« »Se selv,« sagde han. »Det er forresten kun en Spøg.« Det var et Brev fra Alfr. Mørch med Indbydelse til sammen med Erik at spise til Aften hos ham. Min første Følelse var Fornærmelse. Jeg fandt Spøgen lige smagløs af Erik og Mørch. Da, ligesom jeg, med Brevet opslaaet foran mig, er ifærd med at bebrejde Erik hans Opførsel, falder mit Blik paa Begyndelsesbogstaverne af de første Linjer og jeg læser et Ord — jeg standser i min Tale, rødmer, bliver forvirret, rejser mig og gaar ind i mit Værelse. Her lægger jeg Brevet foran mig: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> od6hspovcnw1kaw676529bs4e3ugon8 Side:Julies dagbog.djvu/104 104 31319 432492 74641 2026-07-08T17:05:02Z MGA73 457 /* Validated */ 432492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|96}}</noinclude>{{Venstremargen|4em}} »Kald det frækt, Frøken, af en Herre,<br /> om hvis Tilværelse De intet véd.<br /> Men, støttende mig til en fælles Vens<br /> Alliance, vover jeg at spørge Dem:<br /> Lod det sig ikke gøre, at De og<br /> Erik og jeg spiste til Aften sammen<br /> næste Torsdag Aften Kl. 7½ i min<br /> Eremitbolig, Halmtorvet Nr. 38?<br /> Tilgiv mig, Frøken, min Dristighed.<br /> Idel Beundring for Dem har for-<br /> ledet mig til at forsøge mig med<br /> denne vistnok løjerlige Invitation.<br /> Erik forsikrer desuden, at hans<br /> nydelige Veninde besidder et fint<br /> og muntert Snille, der vil tyde min E-<br /> pistel i den rette Aand og Mening.<br /> Gud give, at han har talt sandt!<br /> I lige Maade, at mit Brev traf Dem<br /> ved saa godt Lune, at De mildt og<br /> naadigt sagde Ja.<br /> Erik har lovet at bringe mig Svaret.<br /> Tro mig, jeg venter med Længsel og<br /> i bange Uro.<br /> Deres ærbødige Beundrer paa Afstand<br /> ::::::::''Alfr. Mørch.''« </div> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 83gylvn309ce667prt4rd4bbmtgwvgg Side:Julies dagbog.djvu/105 104 31320 432493 74642 2026-07-08T17:11:15Z MGA73 457 /* Validated */ 432493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|97}}</noinclude>Tilsyneladende er der intet mystisk eller aparte ved dette Brev. Men læser man, ledet af et hjælpsomt Instinkt, Linjernes Begyndelsesbogstaver ovenfra nedefter, fremkommer et Brev i Brevet, en geheime lille Billet, saalydende: »Kom alene til den opgivne Tid.« Nej, det kunde ingen Tilfældighed være. Det maatte være et snildt beregnet Spil, hvorom min dristige Kurmager ovenikøbet i det rigtige Brev gav mig et Vink i Ordene: »Erik forsikrer desuden, at hans nydelige Veninde har et fint og muntert Snille, der vil tyde min Epistel i den rette Aand og Mening.« Hvorfor nægte det? Jeg syntes, Spasen var kostelig. Jeg syntes, det var helt romanagtigt, ja æventyrlig forvovent, saadan at føre en dobbelbundet Korrespondance, ligegyldig og uskyldig for Uindviede, bringende hemmeligt Bud for de Indviede. I en Fart nedskrev jeg et Svar og bragte det til Erik. Med stræng Værdighed bad jeg ham læse det, idet jeg udtalte Haabet om, at jeg for Fremtiden maatte blive forskaanet for hans og hans Vens Narrestreger. Mit Svar lød: {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|Julies Dagbog.}}||{{small|7}}}}</noinclude> 5505zsq7pm1oee76bxqziltdxihb8d7 Side:Julies dagbog.djvu/106 104 31321 432494 74643 2026-07-08T17:12:51Z MGA73 457 /* Validated */ 432494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|98}}</noinclude>{{Venstremargen|4em}} »Min Herre!<br /> Alene mit Humør kan De takke for,<br /> at jeg ikke vredes paa Dem.<br /> Snarest er det vel ogsaa Deres<br /> Kammerat, den letsindige Spøgefugl<br /> Erik, jeg bør være vred paa.<br /> ::::::::''J. M.''« </div> Erik var aabenbart ikke fornøjet med dette Svar. Lad os haabe, at Hr. M. vil skønne mere paa det, han, der deri vil finde det »maaske«, som paa sine to Vægtskaale afvejer i farlig Styrkeprøve Julies Dyd og Letsindighed. {{højre|3. Marts.|4em}} En vidunderlig, en uforglemmelig Aften. Aldrig har jeg haft det saa godt. Nu véd jeg, hvad det vil sige at være lykkelig. Det er saa smukt som en Drøm, og det staar for mig i Drømmes vage Omrids. Jeg har været i en lys, straalende Verden, hvor Alt var festligt og festligt for min Skyld;<noinclude><references/></noinclude> 1jw63nwe6ic0mv45gbtk1mt01rz979c Side:Julies dagbog.djvu/107 104 31344 432495 74644 2026-07-08T17:14:04Z MGA73 457 /* Validated */ 432495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|99}}</noinclude>hvor Alt var ordnet for at glæde mig, og hvor mine Ønsker var gættede og opfyldte, inden de var fuldbaarne i mit Hjærte; hvor der kun taltes behagelige og utvungent udvalgte Ord; hvor Alt syntes indrettet kun paa at nyde … og nyde fint og uden Voldsomhed, netop tilpas til at føle et usigeligt Velvære; hvor der var Fred og Tryghed og slet ikke noget for en bange lille Pige at skræmmes af. — — — Jeg husker det Hele kun som en Drøm, en Drøm i lyseblaa Soltaage. — — — Op ad knirkende Trapper en listende Vandring, med frygtsomme Blik til alle Dørplader. Saa pludselig en kvælende Hjærteangst ved at se ''hans'' Navn. Men i det samme er Døren aabnet, og en ledende Haand drager mig varsomt ind. Inde fra en Stue falder et dæmpet Lys; længere inde, mellem Portièrer, er der en stærk, festlig Belysning. Saa staar jeg midt i den og ser mig om i et stort Værelse med mange Møbler. Og en Stemme siger Velkommen til mig, et Ansigt smiler mig imøde,<noinclude><references/> {{højre|{{small|7*}}|6em}}</noinclude> h4pdtl28830flrvoin7yk7de6ws0r3q Side:Julies dagbog.djvu/108 104 31345 432496 432251 2026-07-08T17:15:26Z MGA73 457 /* Validated */ 432496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|100}}</noinclude>og Stemmen fortsætter: »Tak, fordi De kom. Jeg har længtes efter Dem. Vær nu sød og læg alt det Overtøj, saa skal vi have en ''rigtig'' hyggelig Aften.« Min Angst er med ét borte, jeg er helt sikker og tryg, jeg rækker ham Haanden, og vi lér til hinanden som gode gamle Venner, der er glade over at gensés. Saa er jeg med det samme inde i Fortryllelsen. Føler mig saa ganske hjemme i disse Stuer, der vistnok har dyre og sjældne Møbler, men som er uden noget Slags Praleri, bydende kun Hvile og Behag for Legeme og Sind. Føler mig og behandles som Herskerinde her, som Husets Frue; synes, jeg hører til her og intet andet Sted. Jeg føres til Bords. En stilfærdig ældre Pige bringer Maden ind og ud, skifter Tallerkener, sætter Vin frem, alt uden at der gives nogen Ordre. Hun synes at betragte det som en selvfølgelig Sag, at jeg præsiderer ved hendes Herres Bord; hun ser venligt paa mig, og jeg nikker til hende. Vi spiser, drikker og passiarer; hans Ansigt straaler af Elskværdighed og Glæde — som jeg aldrig havde troet, at det Ansigt kunde straale —; vi ler og klinker, og da vi er<noinclude><references/></noinclude> dcs5g58vzykco7vepycldcurgs0kb83 Side:Julies dagbog.djvu/109 104 31346 432497 432252 2026-07-08T17:16:44Z MGA73 457 /* Validated */ 432497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|101}}</noinclude>færdige med at spise, kysser han min Haand, byder mig Armen og fører mig ind i Dagligstuen, hvor der er tændt en Mængde Lys og Lamper og dog intet skarpt Lys er; hvor der er varmt og en sød Duft af Hyacinther, og hvor jeg finder saa bedaarende en Hvile i en mægtig Lænestol, som han skyder en Skammel hen for og udpolstrer med Puder og Nakkepøller. Saa gaar han stille omkring mig, giver mig Cigaret, skænker gul Likør for mig og sætter sig først efter at have spurgt mig, om jeg har det rigtig godt og ikke trænger til nogetsomhelst. Og nu er det, jeg helst blev siddende saadan til evig Tid … her i hans smukke lyse Stue, mens han taler til mig saa muntert og dæmpet, saa klogt og ligesom finere end andre Mennesker, og ser saa glad smilende paa mig med Øjne, der slet ikke er sorte og farlige, men barnlige og gode. Jeg synes, ja, jeg maa give mig selv Lov til at være saa taabelig, jeg synes, jeg bliver som et lille Barn i hans Stue, og at han er om mig som de allerbedste Forældre i Verden. Og hvad nytter det saa, jeg siger til mig selv, at jeg er dum, og at han maaske i sit<noinclude><references/></noinclude> gooqc41vehvgkmnc9sjtklfhzvjg8p1 Side:Julies dagbog.djvu/110 104 31347 432498 432311 2026-07-08T17:18:12Z MGA73 457 /* Validated */ 432498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|102}}</noinclude>stille Sind lér af mig og har mig til Bedste? Saadan som han har været imod mig iaften, er der Ingen, der nogensinde har været, saa storartet, saa fuldendt. Har han nogen ond eller listig Tanke bagved, jeg spørger ikke derom; jeg vil ikke vide det. Jeg véd kun, at nu slipper jeg ham ikke; jeg véd, at han havde ikke behøvet at bede mig komme igen, for jeg var alligevel kommen … … Jeg véd, at jeg elsker ham, og at jeg er usigelig lykkelig, og at jeg vil tilbringe Natten med at græde. {{højre|4. Marts.|4em}} Jeg har gaaet i Søvne hele Dagen. Véd næppe, hvad jeg har sagt og gjort. Mindes blot, at jeg har været saa sært og sødt vemodig, har fundet Alt smukt og alle Mennesker gode. Synes, jeg selv har været saa mild og god, og at jeg maatte vise dem Alle herhjemme, at jeg holdt af dem. Gik en dejlig Tur med Moder i det milde Foraarsvejr, den første Foraarsdag iaar. Er saa yndig træt i hele Legemet, længes efter at sove godt, sove og drømme. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> r6o7cq4o5nz8vv9ozufjkb6komffuwp Side:Julies dagbog.djvu/111 104 31356 432499 71440 2026-07-08T17:19:26Z MGA73 457 /* Validated */ 432499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|103}}</noinclude>{{højre|10. Marts.|4em}} En evig Uro er over mig. Hver Dag jager afsted med mig i et Virvar af Angst og Dødsforagt, himmelblaa Jubel og sort Fortvivlelse. Hvor bærer det hen? Hvad vil jeg, og hvad vil han med mig? Men gennem det Altsammen skriger evigt tilbagevendende det angstfulde Raab: Elsker han Dig? Er han blot forelsket i Dig en Smule mere end i hvilkensomhelst anden ung Dame, han møder paa sin Vej? Jeg var hos ham igen igaar. Jeg havde haabet, at han vilde sige noget, som kunde give mig Klarhed. Men han var stadig den samme: god, kær, bedaarende sød, men saa uendelig passiv, saa vigende og tilbageholdende. Jeg prøvede mig dog frem. Jeg spurgte: »Hvad troede De egenlig, da De i sin Tid fik det Brev fra mig?« »Jeg troede, det var en Dame, der var forelsket i mig!« svarede han roligt. »Men da De saa fik at vide, at det kun var et Væddemaal, hvad saa?« Han kiggede smilende paa mig, inden han svarede: »Naar jeg skal være ærlig, troede jeg ikke et Øjeblik<noinclude><references/></noinclude> sisjbrp90k0plrbs2d7l986fp88yirv Side:Julies dagbog.djvu/112 104 31357 432500 432312 2026-07-08T17:21:20Z MGA73 457 /* Validated */ 432500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|104}}</noinclude>paa det Væddemaal.« »De troede altsaa alligevel, at jeg var forelsket i Dem?« — »Nej, men da jeg havde set Dem, ønskede jeg, {{rettelse|at jeg|at}} De maatte blive det.« Jeg tav lidt. Saa vovede jeg mig frem med følgende Spørgsmaal: »Og hvis jeg nu virkelig blev forelsket i Dem … (løgnagtigt) jeg ''er'' det ikke, det beder jeg Dem tro … men ''hvis'' — ?« »Saa vilde jeg være forfærdelig glad.« »Men det vilde være Synd for mig, for De … De …« Nu var det, han skulde have sagt det Ord, jeg haaber og venter paa; men istedetfor svarede han kun, ligesom afsluttende den Diskussion: »Kære De, Spørgsmaalet foreligger jo desværre ikke. Men jeg indskærper Dem atter, hvad jeg fra første Færd har sagt Dem: De risikerer intet af mig. Jeg vil aldrig bede Dem om mere, end De selv frivilligt vil give mig. Jeg overlader Dem fuldkomment at dirigere vort Forhold. Jeg er glad og taknemlig over, at De kommer og besøger mig som Veninde; det er mig en Nydelse blot at se Dem her i mine Stuer. Men (smilende) skulde De en Dag byde mig noget mere, vilde jeg være ''meget'' lykkelig.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> i5n9vft9rj6d14w4krrm6kwn9rtzwux Side:Julies dagbog.djvu/113 104 31358 432501 432313 2026-07-08T17:22:33Z MGA73 457 /* Validated */ 432501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|105}}</noinclude>Paa en vis Maade er det naturligvis pænt og korrekt af ham, at han intet ''forlanger'' af mig. Alligevel, hvis han for Alvor var forelsket i mig, vilde han saa være saa »hensynsfuld«? Og er Hensynsfuldheden andet end Forsigtighed, Angst for Ansvar og Ubehageligheder. Undertiden, naar jeg tænker paa ham, føler jeg en rasende Lyst til at gøre ham noget ondt, sætte Neglene i hans Ansigt og flaa Masken af ham … rive, slide ham i Stykker for at se, om der ingen Lidenskab er bagved. Mon han kan le rigtig højt, mon han kan græde, mon han overhovedet kan føle stærkt som andre Mennesker? Jeg kan i mine Tanker hade ham — hans evindelig smilende Elskværdighed, hans uforstyrrelige Overlegenhed, hans uantastelige Korrekthed. Han er en Mekanik, intet Menneske med Blod, Hjærte og Nerver. Men jeg véd det: naar jeg ser ham, naar jeg sidder hos ham, saa synker alt mit Oprør viljeløst ned for ham, han stirrer mig al Modstandskraft ud af Sjælen med sit sikre, smilende Blik, og hans milde, faste Ro behersker mig, saa jeg ikke har anden Tanke end at gøre<noinclude><references/></noinclude> q4bebopgzwrqvecaumh2szt5yyemobt Side:Julies dagbog.djvu/114 104 31359 432502 71444 2026-07-08T17:23:44Z MGA73 457 /* Validated */ 432502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|106}}</noinclude>ham til Behag, ikke anden Lyst end at bøje mig under ham og lyde ham. Han siger, at ''jeg'' skal dirigere vort Forhold. Véd han da ikke, at han har mig i sin Haand og kan gøre ved mig, hvad han vil? {{højre|12. Marts. |4em}} Jeg er forfærdet over mig selv. Jeg, som før intetsomhelst har foretaget mig uden at betro mig til og raadspørge Moder, jeg lyver nu for hende værre end en Kineser. Hvor det er lavt, modbydeligt og ydmygende at skulle lyve saadan. I Grunden skammer jeg mig jo slet ikke over, at jeg elsker ham og at jeg besøger ham. Det er det eneste i mit Liv, som har noget Værd. Jeg føler, at jeg vokser ved min Kærlighed. Det er, som om jeg før vantrivedes i Skygge og nu først folder mig ud, faar Fylde og Farve i Solen. Hvorfor skal jeg da saa lumpent behøve at besudle, forsimple min Lykke ved Fornægtelser og Løgne? Men hvis jeg var ærlig, hvis jeg sagde Sandheden, et af to skete da: Enten maatte<noinclude><references/></noinclude> pkugt7v8i1s7n3skpf2xok3blfkyet9 Side:Julies dagbog.djvu/115 104 31360 432503 71445 2026-07-08T17:25:10Z MGA73 457 /* Validated */ 432503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|107}}</noinclude>jeg i samme Nu give Afkald paa ham, eller jeg maatte forlade mit Hjem og flygte — hvorhen? Det første ''kan'' jeg ikke, og det andet vover jeg ikke. Ja, om ''han'' sagde: »Kom til mig!« Men nej, nej, det gør han ikke, og jeg vil end ikke forlange det Offer af ham. Saa er der altsaa ingen anden Redning: Jeg ''maa'' lyve, lyve atter og atter, snige mig til min Lykke, luske mig hjem fra den med Dødsens Angst i mit Hjærte, altid forberedt paa at blive modtaget med den dræbende Dom: Du er opdaget. Jeg lyver, saa Blodet er færdigt at springe mig ud af Neglene af Skam. Jeg lyver sindssvagt, for jeg kan ikke finde fornuftige og rimelige Paaskud til, at jeg nu stadigt er ude. Jeg fatter blot ikke, at Moder endnu intet har mærket. Det mest oprørende er at skulle skjule min Kjærlighed til ham under Venskab til Christiane. At skulle fornægte ham, som er min Stolthed, og sværge til hende! At være nødt til at gøre mig behagelig for Christiane for at sikre mig hendes Hjælp. Allerede nu har hun, i Følelsen af sin Uundværlighed, antaget en næsten fræk Tone og et paatrængende<noinclude><references/></noinclude> th5g8w275c9jxb7zy5m87z9sc32gqr5 Side:Julies dagbog.djvu/116 104 31361 432504 71446 2026-07-08T17:26:18Z MGA73 457 /* Validated */ 432504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|108}}</noinclude>intimt Væsen overfor mig. Hun kommer med Spørgsmaal, der fornærmer mig som en Profanation af det Helligste og med raa Plebejer-Graadighed overgramser hun min Sjæls fineste Hemmeligheder, som jeg end ikke vover at røbe for mig selv. Jeg kan se mig saa desperat paa hende, at jeg kunde slaa hende i det runde Ansigt. Min alt andet end elskelige Papa, jeg kunde have kysset Dig, da Du igaar ved Middagsbordet sagde til mig: »Hvad Fanden er det for en sygelig Passion, Du har faaet for Christiane? Hun ligner jo, Herren hjælpe mig, ikke andet end en Klump Hyldemarv med Arme og Ben af Tændstikker.« {{højre|16. Marts. |4em}} Han spurgte mig iaften, om jeg skulde giftes med Erik. Jeg svarede, med Vilje, undvigende og ubestemt. Jeg vilde se, hvad Indtryk det gjorde paa ham. Han sagde da: »Ja, Erik vil blive en god Ægtemand. Det er mere, end jeg kan sige om mig selv. Jeg hører til de Mennesker, som det kan være behageligt at træffe en<noinclude><references/></noinclude> t5ah5kd9yxyfls3iyh0yqf2d9uj6c0q Side:Julies dagbog.djvu/117 104 31362 432505 74648 2026-07-08T17:27:43Z MGA73 457 /* Validated */ 432505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|109}}</noinclude>Gang imellem, men som det er utaaleligt at omgaas til daglig. Jeg er baade sær og gnaven, og naar jeg har en Rolle i Hovedet, er jeg ikke til at komme nær. De tror det maaske ikke, men der er Dage, hvor det er mig en ren Lidelse at tale med noget Menneske. Min Kone vilde ikke faa det muntert.« Hertil bemærkede jeg: »Tak for Advarslen. De skal dog ikke være bange. Jeg nærer intet Ønske om at blive gift med Dem. Jeg har aldrig opfattet Dem som Ægteskabskandidat.« Siden vendte han tilbage til Æmnet. »Erik altsaa,« sagde han, »kunde De tænke Dem at gifte Dem med?« Han sad ved Siden af mig i Sofaen; min højre Haand hvilede paa Bordet foran. Da jeg ikke straks svarede, tog han min Haand og gentog sit Spørgsmaal, næsten hviskende. Saa sagde jeg, eller tror jeg sagde, at der var vist en Tid, hvor jeg mente, at jeg burde gifte mig med Erik, men at nu … »Hvad nu?« hørte jeg ham hviske. »Nu véd jeg, at det er umuligt.« »Og hvorfor?« Hans Ansigt var helt henne ved mit, hans Øjne saá saa<noinclude><references/></noinclude> 544jwbh3tdexo6hykb8177id5243aiy Side:Julies dagbog.djvu/118 104 31363 432506 432315 2026-07-08T17:29:26Z MGA73 457 /* Validated */ 432506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|110}}</noinclude>bedende, saa varmt ind i mine, jeg følte Blodet stige i mig, det flimrede og susede om mig, jeg blev saa svimmel … og saa … Ja, saa var det, at han havde kysset mig eller jeg ham, og at jeg hørte ham kalde mig Du, og fandt, det var den naturligste Ting, at jeg ogsaa sagde Du til ham. Og saa husker jeg forresten ikke andet, end at han holdt mig i sine Arme og blev {{rettelse|ved|ved at}} sige med en Stemme, der endnu skælver i mine Øren og faar mit Hjærte til at banke højt af Lykke: »Min egen søde, lille Pige, min yndige, lille Pige.« Jo, ét husker jeg endnu. At jeg sagde: »Men jeg er jo slet ikke yndig!« og at han svarede: »Du er yndigere end nogen Anden. Du er det skæreste og blødeste og fineste i Verden. Du er netop det, de gamle Digtere kaldte en yndig Jomfrugestalt.« Jeg maatte se mig i Spejlet, da jeg kom hjem. Og, min Tro, om jeg ikke fandt, jeg var ligefrem pæn. Det er vist det, man kalder Suggestion. ''Han'' digter mig smuk, og saa bliver jeg smuk. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ab6rs4zzqwl4ensh2x85j5oyz4q0lqy Side:Julies dagbog.djvu/119 104 31364 432507 74650 2026-07-08T17:36:13Z MGA73 457 /* Validated */ 432507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|111}}</noinclude>{{højre|20. Marts.|4em}} Jeg er bange for min Dagbog. Flere Gange har jeg haft den fremme, men lagt den fra mig igen uden at skrive i den. For overfor den maa jeg jo se Sandheden i Øjnene, gøre Rede for mig og gøre mig klart, hvad det er, der sker med mig. Og jeg tør ikke se hverken i Nutiden eller Fremtiden. Jeg véd, at jeg er paa en Skrænt, og at min Vej uhjælpeligt gaar nedefter. Jeg aner alle Rædsler, alle Ulykker dernede i Dybet, og dog drager det mig uimodstaaeligt til sig. For hvert Skridt, jeg tvinger mig tilbage, glider jeg to frem. Jeg hører allerede Bruset dernede fra, jeg mærker Bølgernes kolde Skumstænk … Gud i Himlen, Du kan jo ikke hjælpe mig, for jeg ''vil'' jo, jeg ''maa'' jo derned. Jeg tør ikke tænke, tør ikke sanse. Kun naar jeg er hos ham, har jeg Fred. Naar han taler til mig, forstummer Hjemmets manende Klokker i mine Øren. Naar han ser paa mig, forsvinder alle skræmmende Billeder for mit Syn, og jeg ser kun Blomster og Sol og alt, hvad skønnest er i Verden. Naar<noinclude><references/></noinclude> nmkwqrfs97tca2nmloll1m9vpk99tv9 Side:Julies dagbog.djvu/120 104 31365 432508 432316 2026-07-08T17:39:05Z MGA73 457 /* Validated */ 432508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|112}}</noinclude>han holder mig i Haanden, véd jeg, at hvor Vejen saa gaar, fører den til Lykken. I hans Arme er alt, som ikke er ham, borte og dødt og glemt for mig. Han stopper mine Øren, han stopper min Mund, og han, min Havmand, bærer mig til Havsens Bund. {{højre|22. Marts.|4em}} Der er kommet Uro i Lejren ovre hos min Genbo. Igaar blev hans Flygel transporteret bort, og idag har Haandværkere taget Tæpperne af Gulvene i hans Lejlighed. Mon han er ifærd med at bryde op? Jeg vil dog savne ham lidt. Det var, ligesom jeg kendte ham saa godt, og naar vi saá over paa hinanden, var det, som om vi havde Hemmeligheder indbyrdes. Underligt nok, at jeg aldrig har skaffet mig at vide, hvem han er og hvad han hedder. Jeg véd ikke … jeg har aldrig villet spørge hverken vor Pige eller Postbudet, som dog sikkert begge kunde give Besked. Jeg har kunnet lide at bevare ham i et vist mystisk Skær. Jeg har ligefrem været bange for en Dag at faa at vide, at han f. Eks. hed<noinclude><references/></noinclude> n0oee55pmz3v5c4ksa4eckgp6bsblqa Side:Julies dagbog.djvu/121 104 31366 432509 432318 2026-07-08T17:41:04Z MGA73 457 /* Validated */ 432509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|113}}</noinclude>Petersen og var Grosserer, eller noget andet ganske dagligdags. Jeg maa smile, naar jeg tænker paa, at jeg endogsaa har gjort ham til Prins. Jeg var et Barn den Gang, kendte intet til Livet, forstod kun at drømme. Smukt og dejligt var det at drømme, men tusindfold dejligere og smukkere er Livet. Naar man elsker, vel at mærke. Og naar den, man elsker, er finere og smukkere end selv en Prins af Illyrien. Imorgen skal jeg til min Prins … skal til ham i min pæneste Kjole, skal være saa pæn jeg kan gøre mig, for det hedder sig, at jeg skal til ungt Selskab med Dans hos Christiane. Ikke havde jeg mere Feber, da jeg skulde til mit første Bal i lang Kjole. Mit Sind er som en Foraarshimmel: snart jublende, dansende Solskin, snart skytungt, knugende sig sammen i mørk, kold Angst. {{højre|23—24. Marts, Kl. 1½ Nat.|4em}} Det gik. Hvordan, maa Guderne vide. Havde slet intet parat at sige, men fortalte i<noinclude><references/> {{hoved|{{small|Julies Dagbog.}}||{{small|8}}}}</noinclude> 2uwm5jybry4tsx5vk961vpg2brfuto9 Side:Julies dagbog.djvu/122 104 31367 432510 74654 2026-07-08T17:42:47Z MGA73 457 /* Validated */ 432510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|114}}</noinclude>en lynende Fart løst og fast, om Maden, hvem der havde været o. s. v. Sagde forresten, at jeg havde Hovedpine og slap hurtigt fra det moderlige Krydsforhør. Og nu paa Hovedet i Seng, ned under Tæpperne, gemme mig bort og ikke tænke. Sove fra alle Tanker. Skønt forresten, hvorfor ikke tænke? Hvorfor ikke tænke den eneste Tanke, som fylder mig: Jeg er din, din! ''Din'' er jeg, af fri Vilje, fordi Du er mig mere end Fader og Moder og alt andet i Verden. Fordi alt er mig ligegyldigt, blot jeg maa være med i dit Liv, blot jeg maa faa Lov at elske Dig og Du vil være god imod mig. Du mit eneste Ene, Godnat. Mine Tanker gaar til Dig med tusinde Kys. Ak, maatte de møde dine! {{højre|24 Marts.|4em}} Da jeg vaagnede sent imorges — for jeg faldt først i Søvn hen mod Morgenstunden — sagde jeg til mig selv, inden jeg endnu havde aabnet Øjnene: »Dette vil blive Dig en Sorgens Dag«. Men i samme Nu, mine Øjne havde skimtet Dagens lyse Solskær, i samme Nu steg der som en Lærketrille indeni mig:<noinclude><references/></noinclude> rw1lkigyclhzhbfqlix1ofhsnnswvj0 Side:Julies dagbog.djvu/123 104 31368 432511 74653 2026-07-08T17:46:16Z MGA73 457 /* Validated */ 432511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|115}}</noinclude>»Godmorgen, Skønjomfru, Godmorgen til Livets Dejlighed!« Og ud sprang jeg af Sengen, og jeg saá mig selv i Spejlet med lysklare Øjne, med friske rødmende Kinder og med et Smilehul som et Kys. Saadan har hele Dagen været mig én stor Forbavselse. En Forbavselse over, at jeg ikke er ulykkelig, men mest dog en Forbavselse over, at Ingen synes at have opdaget nogen Forandring hos mig. Altsaa er jeg tilsyneladende den samme som før. Intet rødt Kors i Panden, ingen sort Streg paa Næsen. For alle Andre den samme, kun ikke for mig selv. Thi for mig selv er det, som om jeg fra et trangt Puppedække, der skjulte Livets vidunderlige Mening for mig, er fløjet ud i al Aabenbaringens Herlighed som en lykkefortumlet Sommerfugl. Tung var min Gang før. Nu er det, som svævede jeg let hen over Livets Bekymringer, som om jeg havde Vinger, der bar mig over alle Vanskeligheder. Jeg staar paa en Jord, der hæver sig under mig, og jeg favner en Himmel, der sænker sig ned over mig. Der er jublende Musik rundt om mig,<noinclude><references/> {{højre|{{small|8*}}|6em}}</noinclude> 1pl3g2aazt0t4864xb61mj0o71f7ba9 Side:Julies dagbog.djvu/124 104 31369 432512 74655 2026-07-08T17:48:10Z MGA73 457 /* Validated */ 432512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|116}}</noinclude>og jeg selv er som en Sang, der stiger og stiger … Hvad vil det sige at lyve? At have en Hemmelighed saa bedaarende og sød, at man ikke vil dele den med Nogen! Det er let at lyve … Lyve er et grimt Ord, men Meningen er smuk. Hvad andet er det Solen gør, naar den, gemt bag en Sky, lister en enlig Straale ned til Violen ved Markvejen? Hvad andet er det, naar to Fugle leger Skjul bag Træernes Blade? Jeg spadserede gennem Byen i Formiddag. Tusinder af Mennesker mødte jeg. Hvad saá de i mig? En ung Pige som Tusinder andre unge Piger, en ung Pige, der gik sig en Tur, beskyttet, bevogtet af sin Moder. Men hvad de ikke saá, og hvad de ikke maatte se, fordi det var hendes livsalige Hemmelighed, det var det Blik, den unge Pige vekslede med en ung Mand paa den anden Side Gaden … det var, at hun hos Blomsterpigen paa Hjørnet tog to Violbundter, førte dem begge til sin Mund, og at hun saa købte det ene, mens han straks efter købte det andet og kyssede det. Hvor dejligt det er at leve, hvor dejligt at være ung. Lad nu komme, hvad der<noinclude><references/></noinclude> 8tcqwbl43kpkmee7lckefczufzcach5 Side:Julies dagbog.djvu/125 104 31370 432513 74656 2026-07-08T17:49:50Z MGA73 457 /* Validated */ 432513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|117}}</noinclude>komme vil; lad Fremtiden blive end aldrig saa sort. Den Lykke, der nu rejser sit Guldtempel i mit Hjærte, vil kaste Genskin gennem alle Tiders Nat. Og saa, min Elskede, bøj dit Hoved ned til mig og lad mig fylde dit Øre, saa det aldrig glemmer det, med min frydefulde Bekendelse: »Jeg er lykkelig, lykkeligere end Sproget, som er skabt for Handel og Vandel og ikke for Elskende, kan udtrykke det — lykkelig ved at være Din, lykkelig ved, at Du vil eje mig … Godnat.« {{højre|25. Marts. |4em}} Da jeg i Formiddag sad ved det aabne Vindue for at nyde den solvarme Foraarsluft, saá jeg min Genbo i travl Beskæftigelse. I en stor Kasse pakkede han Bøger og Skilderier. Mens han var saaledes beskæftiget, kom »Favoritinden«s Vogn kørende. Han hørte Vognen komme, han kastede et hastigt Blik ned paa Vejen, skyndte sig saa at trække Gardinerne for Vinduet. Damen steg ud, og Vognen kørte bort, som sædvanlig. Jeg tænkte ikke mere over den Ting, havde allerede glemt min Genbo og hans Veninde.<noinclude><references/></noinclude> 4bqtcaqpxboyf31hrgkr46udfuzgajf Side:Julies dagbog.djvu/126 104 31371 432514 71489 2026-07-08T17:51:13Z MGA73 457 /* Validated */ 432514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|118}}</noinclude>Jeg sad og stirrede ud i den muntre Foraarsdag, og mine Tanker vandrede til ganske andre og mig mere magtpaaliggende Sager. Da — der kunde vel højst være gaaet fem Minutter — ser jeg »Favoritinden« træde ud af Porten. Hun var stadig tilsløret, hun holdt Haanden presset mod Brystet, og hun ligesom havde Vanskelighed ved at gaa. Hun stod et Øjeblik lænet op mod Porten, saa rettede hun sig rankt op, slog hæftigt Sløret tilside fra det uhyggeligt hvide Ansigt, gik tværs over Vejen — jeg maatte nu rejse mig for at se hende — og saá op mod min Genbos Vinduer. Var det virkeligt eller en Indbildning? Jeg syntes at høre en haansk, truende Latter. Saa forsvandt Skikkelsen ned ad Vejen. Men mit lyse Foraarshumør var spoleret. Jeg kunde ikke faa ud af min Erindring det forvredne, blege Ansigt med den afmægtige, næsten latterlige Trods, og i mine Øren har hele Dagen skurret den Ydmygelsens bitre Latter, som jeg hørte … for jeg ''maa'' jo have hørt den. Han maa være en raa, en brutal Person,<noinclude><references/></noinclude> pta8lfn3g9ocrvg0ozud79s694pl43f Side:Julies dagbog.djvu/127 104 31372 432515 74657 2026-07-08T17:53:03Z MGA73 457 /* Validated */ 432515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|119}}</noinclude>min Genbo. Men alligevel, nej … ''saa'' uværdigt havde jeg i hendes Sted ikke kunnet bære mig ad. Hvis hans Forelskelse er forbi, saa maatte hun dog have mærket det. Har han ikke villet sige hende det, saa kunde hun have tvunget ham til det. ''Det'' véd jeg, at den Dag, ''han'' ikke bryder sig længer om mig, den Dag, jeg blot mærker Træthed hos ham, i samme Øjeblik gaar jeg fra ham. Han skal ikke nogensinde faa den Fornemmelse, at vort Forhold er ham til Byrde. Jeg vil være for stolt til at leve paa Naade og Medlidenhed hos ham. Han skal end ikke høre nogen Klage fra mig … Jeg skal forsvinde fra hans Vej, og Intet skal nogensinde senere minde ham om mig. … Godt, at det ikke var iaften, jeg skulde til ham. Jeg har været saa forpint hele Dagen, og jeg véd, at jeg vilde have lavet en Grædescene, hvis jeg havde været sammen med ham. Og jeg, som netop skulde overraske ham med at være en flink og lykkelig Pige! Maa se at sove mig væk fra alle de grimme Tanker. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4l6kx5s8jtk5kkvuh29yixivx1iodx7 Side:Julies dagbog.djvu/128 104 31373 432516 432319 2026-07-08T17:54:23Z MGA73 457 /* Validated */ 432516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|120}}</noinclude>{{højre|26. Marts.|4em}} To Flyttelæs og en Droske førte idag min Genbo bort. Lige inden han skulde køre, kom han hen til Vinduet og saá over til mig. Han søgte aabenbart at fange mit Blik for at sende mig et stumt Farvel. Men jeg lod, som jeg ikke saá ham. Nu er han borte og Lejligheden foreløbig tom. Jeg er glad over det. Det er, som en Mare er væltet mig fra Brystet. Jeg aander atter frit. Og iaften genvinder jeg ganske Lykken i ''hans'' Arme. {{højre|1. April.|4em}} Min elskede Ven! Dette Brev, som Du aldrig skal læse, skal sige Dig alle de Ord, der dør paa mine Læber, naar jeg er sammen med Dig, fordi de er for barnagtige og dumme til Dig, Du kloge og forsigtige Mand. Her, hvor jeg har Dig nærværende kun i min Sjæl, her kan jeg tale frit og dristigt til Dig uden Frygt for at møde det ironiske Smil i din Mundkrog, som Du sagtens er stolt af og som hæver Dig saa højt over en lille uvidende, forelsket Pige. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 0ygy2q67l28ug80d7is55hbu7tkjyhu Side:Julies dagbog.djvu/129 104 31374 432517 432320 2026-07-08T17:56:22Z MGA73 457 /* Validated */ 432517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|121}}</noinclude>Jeg vil først fortælle Dig, hvordan og hvorfor jeg blev Din. Du kender mig jo egenlig slet ikke. Du havde Grund til at tro slemt om mig, for saadan som jeg kom til Dig, kom jeg som En, der sagde: »Her er jeg. Tag mig.« Jeg blev Din, fordi Du instinktmæssigt forstod mig. Du forstod i alt Fald saameget, at Du her havde mødt et lille Væsen, som det gjaldt om ikke at skræmme; som Du maatte behandle som skøre Sager. Naar jeg sad hos Dig de første Gange, sad jeg altid paa Springet til at løbe min Vej. Et forhastet Ord, et overilet Kærtegn, og jeg var flygtet. De Ord, Du ''ikke'' sagde, det var dem, der erobrede mig. Du kender mig vist slet ikke. Nu er jeg Din, og jeg vil vedblive at være det, saalænge Du vil have mig. Men hvis Du tror, at det er dine Kys, dine Kærtegn, dine Favntag, som gør mig til Din, da tager Du Fejl. Jeg er ingen Snærpedorthe, jeg er ingen serafisk Jomfru Spidsnæse. Jeg er lykkelig hver Gang Du tager mig i dine Arme. Jeg drikker dine Kys saa gærne, som Blomsten aabner sig for Sommerens Dugg. Jeg er jo Din, af<noinclude><references/></noinclude> tlf3cicbkkb048exlgn6n17k5ty3fho Side:Julies dagbog.djvu/130 104 31375 432518 71493 2026-07-08T17:57:59Z MGA73 457 /* Validated */ 432518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|122}}</noinclude>Lyst, med Glæde. Jeg er Din for at ''være'' Din. Du skal ikke have mig som et Kviksølv, der løber bort mellem dine Hænder. Min Herre og Mester — se, alt hvad mit er, det giver jeg Dig uden Spidsfindighed og Forbehold. Men hvad jeg saa gærne vilde, at Du skulde forstaa, det er dette: Jeg kan saa godt undvære Kyssene og Kærtegnene, jeg vil elske Dig lige højt uden dem. — Det vilde gøre mig saa ondt, om Du, naar jeg er gaaet fra Dig, tænkte: Hun er en Frøken Let-paa-Traad, en Frøken Kys-i-Kroge, der kommer til mig med sit hidsige Blod og sine letsindige Lyster. Kan Du mon forstaa dette, vil Du mon tro det? Jeg forlanger intet andet end at være hos Dig, se Dig, høre Dig tale. Ja, jeg vilde endda være lykkelig ved mindre. Du siger, at Du ofte er uoplagt til at tale: at Du trænger til at være i Ro med dine Tanker. Véd Du, hvad der er mit højeste Ønske? At jeg en saadan Dag, hvor Du lukker Dig inde med din Kunst, maatte faa Lov at sidde i en Krog af din Stue. Jeg skulde være saa musestille, Du skulde ikke føle Dig forpligtet til at tage nogetsomhelst Hensyn til mig, Du<noinclude><references/></noinclude> q05py3e5z7r8iwnhtksoz2z0xd48tw5 Side:Julies dagbog.djvu/131 104 31376 432519 432321 2026-07-08T17:59:16Z MGA73 457 /* Validated */ 432519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|123}}</noinclude>skulde blot lade mig nyde den Lykke, at jeg, ''jeg'' var den eneste, som Du taalte om Dig i dine ensomme Øjeblikke. En saadan Time nyder jeg ofte i min Fantasi. Jeg prøver da paa at gætte, hvad der bevæger sig inde i Dig. Jeg ser Dig sidde med halvt lukkede Øjne, med nervøst dirrende Øjenlaag og Haanden støttet mod Panden. Men naar jeg saa sér, at Du pludselig hæver Hovedet og stirrer frem med et stort skinnende Blik, da véd jeg, at Du har faaet den klare, lykkelige Tanke, Du ledte efter, og mit Hjærte frydes i Takt med dit. Og saa sér jeg Dig omsider med en triumferende Mine strække Armen i Vejret; der er Sejrssmil over dit Ansigt; Du tænder glad og tilfreds din Cigaret, der er gaaet ud, mens Du tænkte, og, idet Du mindes, at din Veninde sidder i din Stue, gaar Du hen til hende, tager hendes Haand og siger, at Du er glad over, at hun er hos Dig, og at hun har været forfærdelig artig og sød og slet ikke har forstyrret Dig. Falder det Dig aldrig ind, at det er saadan, jeg elsker Dig? Eller vil Du ikke<noinclude><references/></noinclude> shzohqedeqt2h3eji2msxvsg9npa54y Side:Julies dagbog.djvu/132 104 31377 432520 74703 2026-07-08T18:00:41Z MGA73 457 /* Validated */ 432520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|124}}</noinclude>vide det? Er Du bange for, at jeg skal holde ''for'' meget af Dig? Aner Du heller ikke, hvor drøjt det er for mig at skilles fra Dig de Aftener, jeg har været hos Dig? Du ''maa'' ikke tænke om mig: Hun er et drevent lille Pigebarn, vant til at spille sine Forældre paa deres agtværdige Næser. Nu har hun hemmeligt været ude at more sig, og nu er det en ny Fornøjelse for hende at opspinde en Fabel for at narre sin Moder. Nej, Du, saadan ''maa'' Du ikke tænke. Vel véd jeg ikke det i Verden, som jeg ikke vilde gøre for at kunne komme til Dig. Jeg beklager mig ikke, jeg vil paa ingen Maade, at Du skulde mene, jeg fandt min Lykke ''for'' dyrt købt. Men jeg vilde saa nødig, at Du skulde tro, det altsammen var mig saa let som Ingenting. Og saa de Dage, der gaar imellem vore Møder! Du kan naturligvis slet ikke fatte, at tre eller fire Dage kan være en Evighed. Du har altid nye Ting, der optager Dig. Du arbejder, Du morer Dig, Du lever i en Verden, som hver Time paa Dagen bringer Dig ny Næring, nyt Stof. Men naar jeg ikke er hos<noinclude><references/></noinclude> mbqtv1hsku5rux4xj0e1uniebrpkgq6 Side:Julies dagbog.djvu/133 104 31378 432521 74704 2026-07-08T18:02:11Z MGA73 457 /* Validated */ 432521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|125}}</noinclude>Dig, saa lukker Tilværelsen sig om mig som fire kolde Fængselsvægge, der kun varmes af min Længsel efter Dig, kun farves af Erindringerne fra din Rigdom. Hvor skulde Du ogsaa kunne vide noget om alt dette? Du sér et glad Ansigt komme og gaa, men Du kender intet til det Liv, det glade Ansigt fører fra det Øjeblik, det sender Dig sit smilende Afskedsnik, og til det Øjeblik, det næste Gang lér Goddag til Dig. Men hvis dine Tanker nogensinde, naar jeg er borte fra Dig, falder paa at opsøge mig, og hvis de havde Ævne til at se gennem Dør og Væg, da vilde de, om de en Eftermiddag gik ud til Huset i Forhaabningsholms Allé, risikere at se det glade Ansigt forvandlet til et afskrækkende Jammersminde. Jeg véd ikke, hvordan det kan være; det er stygt, urimeligt og utaknemmeligt af mig; men de første Dages straalende Jubel, der bar mig oppe over alle Bekymringer og som kastede gyldent Skær over alt omkring mig — den er forsvunden og er bleven afløst af en knugende Tungsindighed, en pinefuld Angst, der kun en Gang imellem viger for en kaad Lystighed, en overstadig Trang til at le højt<noinclude><references/></noinclude> 1clvllryfav3n3hkz9y7py02rehgaxi Side:Julies dagbog.djvu/134 104 31379 432522 71497 2026-07-08T18:03:32Z MGA73 457 /* Validated */ 432522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|126}}</noinclude>og høre Støj om mig. Aldrig har mit Hjem forekommet mig saa fattigt og graat, saa koldt og uhyggeligt, som efter at jeg har leget Frue i dine Stuer. Sidder vi ved Middagsbordet og spiser vor Mad i vore Ansigters Begrædelighed, stiger undertiden pludselig Længslen op i mig som en Følelse af Forladthed, og jeg maa bide Læberne sammen for ikke at briste i Graad. Men i Skumringen plejer det at være værst — naar jeg sidder og kryber sammen i min Vindueskrog. Saa kommer Spørgsmaalene myldrende og stikker deres klamme Rottesnuder op i mit Sind: Hvor er nu ''han?'' Hvem er han sammen med? Er han i Selskab med smukke elegante Damer? Hvordan er han overfor dem, hvad siger han til dem? Ser hans Blik ligesaa varmt paa dem, som naar han bøjer sig over mig? Er hans Stemme ligesaa blidt kærtegnende, som naar han hvisker til mig? Og hvad er jeg nu for ham? Har han blot en Tanke tilovers for mig, eller glemmer han i andre Arme, at der er et Navn, som hedder Julie? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> fx8nfuo81ff4mlva6pq5dvnddolimhy Side:Julies dagbog.djvu/135 104 31380 432523 71498 2026-07-08T18:04:59Z MGA73 457 /* Validated */ 432523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|127}}</noinclude>Jeg véd, min egen Ven, at jeg har ingen Ret til at kræve Dig til Regnskab. Du har aldrig lovet mig Troskab, og jeg elsker Dig for højt til at fordre Dig helt. Der var ingen Kontrakt, ingen Betingelser den Gang, jeg gav mig til Dig, og naturligvis burde jeg have været paa det Rene med, at jeg ikke var den eneste. Jeg forlanger jo heller intet nu. Kun vilde jeg, Du skulde forstaa, at jeg trænger til, at Du er meget god imod mig. Jeg lever jo Dage igennem af de faa Timers Lykke hos Dig. Og hænder det, som sidst, at Du siger et eller andet, der lyder koldt eller blot drillende, saa fryser de Ord sig fast i mig, og der er intet Haab i mit Hjærte, før jeg atter er hos Dig. Hvis jeg sendte Dig dette Brev, vilde Du ikke kunne skjule dit ironiske Smil. Du vilde sige, at jeg var en Nar, og i Øjeblikket — fordi jeg altid i Øjeblikket mener som Du — vilde jeg selv føle, at mit Brev kun var til at smile ad. Men bagefter vilde dit Smil gøre mig fortvivlet til Døden. Thi Du vil kun have mig som et glad Ansigt, en Adspredelse i Ny og Næ. Men<noinclude><references/></noinclude> 6ngirch9quyev9oxjy113yxvb3lahtq Side:Julies dagbog.djvu/136 104 31381 432524 432323 2026-07-08T18:06:09Z MGA73 457 /* Validated */ 432524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|128}}</noinclude>jeg er saa ganske uden Hensigt med Dig. For jeg kan intet, véd intet, er intet uden Dig. Og derfor bliver dette Brev i min Dagbog. {{højre|''Julie.''|2em}} {{højre|3. April.|4em}} Saa er det da kommet, som det maatte komme. Erik og jeg har sagt hinanden Farvel. Jeg er glad over, at det er overstaaet, og at det gik saa stille og pænt. Jeg føler det som en velsignet Lettelse, at jeg ikke længere skal møde Eriks forundret spørgende, tungt bebrejdende Blik. Han havde godt mærket, at der var foregaaet en Forandring med mig. Han mærkede, at jeg gled længer og længer bort fra ham — uden dog at ane hvorhen. Jeg er glad over, at det er forbi. Det var saa stygt, og det gjorde mig ond. Det hidsede mig til uretfærdigt Had og det tvang mig til at handle lavt og uværdigt. Jeg havde som halvvoksen Pige en Hund. Jeg var lunefuld og ikke altid god imod den; dog elskede den mig over al Maade. Det hændte, at jeg, naar den ifølge gammel Vane<noinclude><references/></noinclude> rl0xqkufcmyd2khr1r5c3j7vtfe6igu Side:Julies dagbog.djvu/137 104 31382 432525 71500 2026-07-08T18:07:44Z MGA73 457 /* Validated */ 432525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|129}}</noinclude>plantede sig op ad mig, jagede den bort med ublide Ord. Den luskede da hen i Kakkelovnskrogen og lagde sig med Hovedet mellem Forpoterne. Men hvert Øjeblik kiggede den hen til mig, og pludselig stod den igen foran mig, stirrende paa mig med Øjne, der spurgte: »Hvorfor er Du ond imod mig?« Jeg husker, at der var Dage, hvor disse stumt anklagende Øjne vakte et instinktmæssigt Raseri i mig. Jeg kunde have slaaet Dyret ihjæl. Den samme Følelse har jeg i den sidste Tid haft overfor Erik. Med hvad Ret krævede hans Øjne mig til Regnskab? Hvad Ret havde de til at stille sig i Vejen for mit Liv som en anklagende Samvittighed? Men det værste, det pinagtigste var, at jeg og Erik, naar vi i den sidste Tid saas, ligesom af en magnetisk Magt førtes til at tale om »ham«. Ligemeget hvad vi begyndte med, altid endte vi med ham. Hver Gang Erik traadte ind i Stuen, foresatte jeg mig: »Idag skal ''hans'' Navn ikke nævnes«. Saa begyndte vi at tale, tungt og trevent eller forceret livligt; vi talte om Vejr og Vind, om Venner og Bekendte … ''Hans'' Navn summede i mit Øre, ''hans'' Navn stod i Eriks Øjne, laa<noinclude><references/> {{hoved|{{small|Julies Dagbog}}||9}}</noinclude> dg6j3a373qx843pzyh0drwzm804qi56 Side:Julies dagbog.djvu/138 104 31383 432526 71501 2026-07-08T18:09:01Z MGA73 457 /* Validated */ 432526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|130}}</noinclude>paa hans Læber … det var haabløst at svirre længer rundt: pludselig var det nævnt, vi var i Flammen. — Og saa stadig den samme foragtelige Komedie om igen, at Erik, som intet forstod, men handlede som i Blinde, forsvarede sin ''Ven,'' mens jeg angreb ham. Nej, det var ikke til at holde ud. Godt, at det er forbi. Det var i Formiddags. Erik vidste, at Moder idag skulde i Kirke alene. Saa ringede det. Det var ham. Han var bleg, men alligevel meget varm. Han sad og tørrede Sveddraaber af sin Pande. Vi havde vekslet nogle almindelige Ord om ligegyldige Æmner, saa sagde han — jeg sad ved Vinduet, han ved det runde Bord midt i Stuen —: »Gør mig den Tjeneste, Julie, at flytte Dig herhen. Jeg har noget at tale med Dig om.« »Og det kan ikke besørges paa Afstand?« »Nej. Vær nu god og gør, som jeg beder Dig om.« Jeg satte mig ligeoverfor ham, og der blev en Pavse. Vi var vist begge lige forlegne og lige ilde til Mode. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> r60xz39trwb6wffnsrikprn0ctct6wi Brugerdiskussion:Ditlev Petersen 3 54948 432527 432405 2026-07-08T21:00:13Z Ditlev Petersen 5631 /* Skrift fra 1500-tallet */ Svar 432527 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. dec. 2025, 07:04 (UTC)}} Velkommen til, dejligt at se der sker noget korrekturlæsning :-) —[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. dec. 2025, 07:04 (UTC) == Skrift fra 1500-tallet == Hej! Du hjalp mig med noget tekst i [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf]] fra 1806. Men hvordan ser det ud med tekst fra 1500-tallet? Jeg spørger fordi jeg har arbejder med at validere forskellige tekster, men teksten i [[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] synes jeg er noget svær at tyde. Den er "kun" på 15 sider og teksten på hver side er ikke ret lang. Så jeg kan jo nok komme igennem det, men hvis du kan læse det på 15 minutter så vil jeg hellere bruge tiden på nogle af de andre værker. [[Bruger:PWidergren]] har jo listet en række på sin side som burde være klar. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 12:47 (UTC) :Det tager ikke 15 minutter. Det underlige tegn ligner et tysk z, men det ser underligt ud i teksten. xp̄i er en forkortelse for Christi (Xristi), om den skal skrives helt ud, ved jeg ikke, ellers er den nok uforståelig. Men altså det er trykt, så det kan sikkert læses. Skal jeg prøve? [[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]] ([[Brugerdiskussion:Ditlev Petersen|diskussion]]) 8. jul. 2026, 21:00 (UTC) p6ymv5qdg9ulo9dgliree5g5m3nxste 432528 432527 2026-07-08T21:06:17Z Ditlev Petersen 5631 /* Skrift fra 1500-tallet */ Svar 432528 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. dec. 2025, 07:04 (UTC)}} Velkommen til, dejligt at se der sker noget korrekturlæsning :-) —[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. dec. 2025, 07:04 (UTC) == Skrift fra 1500-tallet == Hej! Du hjalp mig med noget tekst i [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf]] fra 1806. Men hvordan ser det ud med tekst fra 1500-tallet? Jeg spørger fordi jeg har arbejder med at validere forskellige tekster, men teksten i [[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] synes jeg er noget svær at tyde. Den er "kun" på 15 sider og teksten på hver side er ikke ret lang. Så jeg kan jo nok komme igennem det, men hvis du kan læse det på 15 minutter så vil jeg hellere bruge tiden på nogle af de andre værker. [[Bruger:PWidergren]] har jo listet en række på sin side som burde være klar. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 12:47 (UTC) :Det tager ikke 15 minutter. Det underlige tegn ligner et tysk z, men det ser underligt ud i teksten. xp̄i er en forkortelse for Christi (Xristi), om den skal skrives helt ud, ved jeg ikke, ellers er den nok uforståelig. Men altså det er trykt, så det kan sikkert læses. Skal jeg prøve? [[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]] ([[Brugerdiskussion:Ditlev Petersen|diskussion]]) 8. jul. 2026, 21:00 (UTC) :Ah, Jon Præst. Ham havde jeg næsten glemt, men den besynderlige tekst siger alt. Vandrette streger over et tegn eller et ord plejer at være en forkortelse. Der synes at være latinske ord i teksten (og forkortet). Sådan noget som "som scūs thomas hwilis vdhi" kunne være "sanctus Thomas". Så hvordan håndterer vi den slags? Paranteser? [[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]] ([[Brugerdiskussion:Ditlev Petersen|diskussion]]) 8. jul. 2026, 21:06 (UTC) 8oovpz1qwgfnagih9n20ka6wxtjz0zi 432529 432528 2026-07-08T21:32:25Z MGA73 457 /* Skrift fra 1500-tallet */ 432529 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. dec. 2025, 07:04 (UTC)}} Velkommen til, dejligt at se der sker noget korrekturlæsning :-) —[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. dec. 2025, 07:04 (UTC) == Skrift fra 1500-tallet == Hej! Du hjalp mig med noget tekst i [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf]] fra 1806. Men hvordan ser det ud med tekst fra 1500-tallet? Jeg spørger fordi jeg har arbejder med at validere forskellige tekster, men teksten i [[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] synes jeg er noget svær at tyde. Den er "kun" på 15 sider og teksten på hver side er ikke ret lang. Så jeg kan jo nok komme igennem det, men hvis du kan læse det på 15 minutter så vil jeg hellere bruge tiden på nogle af de andre værker. [[Bruger:PWidergren]] har jo listet en række på sin side som burde være klar. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 12:47 (UTC) :Det tager ikke 15 minutter. Det underlige tegn ligner et tysk z, men det ser underligt ud i teksten. xp̄i er en forkortelse for Christi (Xristi), om den skal skrives helt ud, ved jeg ikke, ellers er den nok uforståelig. Men altså det er trykt, så det kan sikkert læses. Skal jeg prøve? [[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]] ([[Brugerdiskussion:Ditlev Petersen|diskussion]]) 8. jul. 2026, 21:00 (UTC) :Ah, Jon Præst. Ham havde jeg næsten glemt, men den besynderlige tekst siger alt. Vandrette streger over et tegn eller et ord plejer at være en forkortelse. Der synes at være latinske ord i teksten (og forkortet). Sådan noget som "som scūs thomas hwilis vdhi" kunne være "sanctus Thomas". Så hvordan håndterer vi den slags? Paranteser? [[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]] ([[Brugerdiskussion:Ditlev Petersen|diskussion]]) 8. jul. 2026, 21:06 (UTC) :: Ja, jeg ved godt at 15 minutter var lidt overdrevet (eller underdrevet), men det var mest for at indikere, at det ikke var en opgave som tog mange dage. Eller det tror jeg i alt fald ikke, hvis du ellers kan tyde teksten. Så du må meget gerne prøve, og hvis du er enig i teksten, så marker den gerne som valideret. :: [[Skabelon:Forkortelse]] kan bruges til at angive forkortelser. Det synes jeg virker som en fin service for alle os, som ikke lige har styr på forkortelser fra 1500-tallet :-) :: Jeg har i øvrigt lagt et link på [[Indeksdiskussion:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] til en anden "oversættelse" af teksten. Man kan eventuelt sammenligne med den. Jeg har dog tidligere konstateret, at andre transskriberinger har en del fejl, så man kan ikke stole ukritisk på dem. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 21:31 (UTC) 06km5hm62xrf9xotsbqhvez62eukqls Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf 106 108296 432531 2026-07-09T11:03:19Z MGA73 457 Oprettede siden med "" 432531 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632)]] |Bind= |År=1932 |Oversætter= |Redaktør=E. Marquard |Udgiver=Nielsen & Lydiche |Sted=København |Kilde=pdf |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1="Forside" 2="1630" 3=2 970="Rettelser og Trykfejl" 972="Navneregister" 1071="Sagregister" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1633–1634).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1635–1636).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1637–1639).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1640–1641).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1642–1643).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1644–1645).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1646).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1647).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1648).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1649).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1652).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1653).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1654).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1655).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1656).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1657).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1658).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1660).pdf]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{Cc-by-4.0}} }} [[Kategori:Kancelliets brevbøger]] r86tvkgwr1usulzagcl20mcixawxfn8 432533 432531 2026-07-09T11:34:17Z MGA73 457 432533 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632)]] |Bind= |År=1932 |Oversætter= |Redaktør=E. Marquard |Udgiver=Nielsen & Lydiche |Sted=København |Kilde=pdf |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1="Forside" 2="Start" 3=2 970="Rettelser og Trykfejl" 972="Navneregister" 1071="Sagregister" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1633–1634).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1635–1636).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1637–1639).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1640–1641).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1642–1643).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1644–1645).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1646).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1647).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1648).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1649).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1652).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1653).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1654).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1655).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1656).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1657).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1658).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659).pdf]] * [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1660).pdf]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{Cc-by-4.0}} }} [[Kategori:Kancelliets brevbøger]] p6o24htssfqx9qgcqkvlckun0l1x2s1 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/1 104 108297 432532 2026-07-09T11:26:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>KANCELLIETS BREVBØGER VEDRØRENDE DANMARKS INDRE FORHOLD I UDDRAG UDGIVNE VED E. MARQUARD AF RIGSARKIVET. 1630-1632 82 KØBENHAVN I KOMMISSION HOS C. A. REITZEL TRYKT HOS NIELSEN &amp; LYDICHE (AXEL SIMMELKLER) 1932<noinclude><references/></noinclude> tq9ey30gx2xnzwtm85foffqoe3c5ow7 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/2 104 108298 432534 2026-07-09T11:34:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>1630. 2. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Ernst Normand [Ant- vorskov]. Da det menes, at Kronen ved et for nogen Tid siden¹ afsluttet Mageskifte med Aksel Arenfeldt til Bassenes, Be- falingsmand over Gedske Len, ikke har faaet fuldkommen Fyl- dest for Skovenes Vedkommende, skal han paa Tinge lade op- kræve uvildige Mænd, som igen skal vurdere Skovene, for at Kronen kan faa fuldt Vederlag. Sj. T. 24, 353 b. -- Miss. til Aksel Arenfeldt. Det berettes, at der ved et mellem ham og Kronen for nogen Tid siden foretaget Mageskifte som Følge af Bøndernes vrange Beretning er sket Kronen for kort, idet en fed Ko er blevet anslaaet i Penge og sat til om- trent 13 Tdr. Korn, medens en saadan ikke plejer at regnes højere end 3 Tdr. Korn. Da disse Penge ikke kan regnes for Landgildepenge, men maa regnes for Kopenge, skal han af sit Gods udlægge omtrent 10 Tdr. Korn til Kronen paa et for denne belejligt Sted, for at der kan ske Kronen tilbørlig Fyldest. Da der heller ikke for de til Godset liggende Skoves Vedkommende er sket Kronen fuldkomment Skel, skal der ogsaa her ske Udlæg til Kronen, saavidt som uvildige Mænd ken- der, at der er sket Kronen for kort. Sj. T. 24, 354. Miss. til Palle Rosenkrantz og Dr. Hans Resen. Da Kongen har tilladt, at Knud Jensen, forrige Organist i Næstved, som tidligere har været Præst, men er dømt fra sit Kald, og som siden skal have talt adskillige ugudelige Ord, maa slippe med at forsværge Kongens Riger, Lande og Fyrstendom- 1 Formodentlig 3. Dec. 1628. 1<noinclude><references/></noinclude> t0r52v7q6s374bpo2zecbnjvkwu3a5s Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/3 104 108299 432535 2026-07-09T11:46:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|2|1630.|}}</noinclude>mer inden en vis Tid, skal de af ham tage hans Forpligtelse paa, at han inden en vis Tid vil rømme disse Lande, og, da han er dømt fra sit Embede, lade ham tilbagelevere sin Or- dinans og sit Kaldsbrev. Sj. T. 24, 353 b. 2. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Borgemestre og Raad i København om at tilbagegive Peter Møller von Møllhusen og andre bøhmiske Flygtninge det dem af Fribyttere fra- tagne Gods. Sj. T. 24, 354 b. (Tr.: KD. V. 116). - Miss. til Jacop Ulfeldt, Landsdommer, og Dr. Hans Re- sener. Kongen har bevilget, at Præsten i Giøstrup¹, som har forset sig imod dem med Skældsord, maa blive i Kal- det, dog skal han efterkomme den over ham afsagte Dom og desuden give Enken saa mange Pund Korn, som der bevisligt er taget fra hendes Lade. Sj. T. 24, 354 b. - Miss. til Jørgen Svab om at tilstille Erik Krabbe til Veibygaard, hvem Kongen har forlenet med Kronens Gods i Harrested By, hvormed Jørgen Svabs Hustrus afdøde. Fader har været forlenet, en rigtig Jordebog paa samme Jordegods, naar der sker Henvendelse til ham derom. Sk. T. 5, 400 b¹. - Miss. til Gregers Krabbe og Dr. Hans Mikkelsen. Kon- gen har bevilget Jørgen Brahe til Hvedholm, Befalingsmand paa Hagenskov Slot, Jus patronatus til Horne Kirke, Sogne- kirken ved hans Gaard Hvedholm. Da Kronens Part af Korn- tienden af Horne Sogn er lagt og aarlig ydes til Hospi- talet i Odense, skal de rette deres Lejlighed efter at være til Stede, naar Jørgen Brahe gør Hospitalet Fyldest for denne Tiende, og paase, at der i alle Maader sker Hospitalet Fyldest for den. Foruden Vederlaget for Jus patronatus har Jørgen Brahe tilsagt, at Præsten, Degnen og Kirken ikke skal lide no- gen Skade paa deres sædvanlige Rettigheder, og at han vil ind- stille dygtige og eksaminerede Personer, naar Kaldet bliver le- 1 Navnet maa være forskrevet. Der findes intet Gødstrup paa Sjæl- land, paa hvilket de her nævnte Forhold kan passe. 16. Marts 1629. 3 Jørgen Klavsen Falk eller Mormand, død 2. Jan. 1630, hvis Datter Maren var g. m. Jørgen Svave til Svavesholm. 4 Udenfor er skrevet: Lave Bildes Drengs Skrift.<noinclude><references/></noinclude> sgrq6jtjzs9orsvm4ow1eyol0rbg364 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/4 104 108300 432536 2026-07-09T11:47:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|3}}</noinclude>digt. Orig. i Landsark. i Odense. F. T. 4, 88 (med Dat.: 12. Jan. Kbhvn.). 2. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Gunde Lange. Paa hans Forespørgsel om, hvorledes der skal forholdes med de Penge og det Korn, som plejer at ydes til Præster og Skole- personer af Kolding Slots Indkomst, resolverer Kongen, at det maa ydes ogsaa for indeværende Aar, men ikke for de Tider, i hvilke Fjenden havde bemægtiget sig Landet, da Kongen ikke selv har nydt nogen Indkomst i den Tid. J. T. 8, 215. - Miss. til samme og Hans Krabbe. Ifven von Buchwald til Rybierregaard har berettet, at der i Velling Kirke staar 2 Kister og i Holstebro Kirke 1 Kiste, forseglede af gode Mænd, med adskillige Ejendomsbreve, som afdøde Maren Juel har indsat dér. Da han mener, at der iblandt disse Breve er adskillige vedrørende hans Gaard Rybierregaard og dens Ejen- dom, og han vil bruge dem til at forsvare Rybierregaard og Gods med, gives der Adressaterne Befaling og Fuldmagt til med det første at begive sig til Velling og Holstebro, aabne de nævnte Brevkister og af de indlagte Breve udlevere til If- ven von Buchwald dem, der med Rette tilkommer ham til at forsvare nævnte Gaard og Gods med, mod en rigtig Reversal, som igen skal indlægges i Kisterne. De Interesserede skal ad- vares herom, saa at de ogsaa kan møde til samme Tid. J. T. 8, 215. - Miss. til Knud Gyldenstjerne. Da Kongen har bevilget, at Dr. Hans Vandal, Superintendent over Viborg Stift, maa faa de første to Tiender, som bliver ledige i Knud Gyl- denstjernes Len [Hald], skal denne mod den sædvanlige Af- gift lade Dr. Hans Vandal faa de første to Tiender, som bliver ledige i Lenet, og som er ham belejlige, dog skal der haves Agt paa, at saadant sker Bønderne uden stor Besværing. J. T. 8, 215 b. - Lignende Miss. til Jens Juel om at lade M. Christen Hansen, Superintendent i Vendelbo Stift, faa de første to Tiender, som bliver ledige i hans Len [Aalborghus]. Udt. i J. T. 8, 215 b. - Miss. til Hr. Albrekt Skeel. Det berettes, at der i hans Len [Riberhus] eller i et af de nærmest liggende Len skal være 1*<noinclude><references/></noinclude> dakpb9jladqaege250vuz1jyjrp2vri Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/5 104 108301 432537 2026-07-09T11:47:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|4|1630.|}}</noinclude>en Person, ved Navn Niels Eyrsen, som har 2 Børn med sin egen Moders Søsterdatter. Hr. Albrekt Skeel skal lade Sagen nøje undersøge og, hvis det forholder sig saaledes og de har deres Tilhold i hans Len, skal han lade dem anholde og tage Dom over dem. Dersom de opholder sig i et af de andre Len, skal han tilskrive Lensmanden i vedkommende Len om at forholde sig paa samme Maade. J. T. 8, 215 b. 2. Jan. (Frederiksborg). Miss. til nedennævnte Rigsraa- der i Jylland. Da Jylland i Aar ikke er saaledes besaaet, dyrket og behandlet, som det burde, som Følge af det ulidelige Paalæg og Beskatning af Fjenderne, som havde bemægtiget sig Landet, og da Bønderne derfor ikke kan tiende saa meget som tilforn og de, som har Tienderne i Fæste, derfor heller ikke kan yde den sædvanlige Afgift, skal Adressaterne, for at enhver kan have noget at rette sig efter, nøje undersøge Tiendernes Lejlighed i N. Stift og anordne, hvorledes der bør og kan forholdes dermed med Hensyn til forrige og dette Aar. Hvad de fastslaar derom, skal de give beskrevet fra sig til dem, som det vedkommer. Hr. Albrekt Skeel og Gunde Lange (Ribe Stift), Hr. Jørgen Skeel og Christen Holck (Aarhus Stift), Chri- stian Thommesen og Otto Skeel (Vendelbo Stift) og Mogens Kaas og Knud Gyldenstjerne (Viborg Stift). J. T. 8, 216. 3. Jan. (-). Bestalling for Otto Termo til N. som Kongens Jægermester med Løn fra 1. Jan. sidstforleden at regne, at udbetale af Rentemestrene. [Enslydende med Bestal- ling af 15. Nov. 1621 for Jørgen Hondorf til Rønneholm]. Sj. R. 18, 448. - Miss. til Claus Daa. Kronens Bønder i Vedinge, Or- derup og Kaarup i Dragsholms Len har berettet, at deres Jorder er blevet meget fordærvet af Hede, Tørke og Flyvesand, saa at de ikke kan yde deres Landgilde. Kongen fritager der- for Bønderne i disse 3 Byer for dette Aars Landgilde, efter- som enhver af dem har lidt Skade, hvilket Claus Daa skal føre til Regnskab. Sj. T. 24, 355. - Aab. Brev, hvorved det tillades, at Christen Pofvilsen, der for nogen Tid siden, da han var Skolemester i Skive, har beligget et Kvindfolk og derfor af Bispen er bleven fjærnet fra sit Embede, maa faa det Præstekald, som han lovligt. efter Ordinansen kan blive kaldet til. J. R. 8, 224.<noinclude><references/></noinclude> pcnglbtsgli50pbj8vd7d9n0wulewa0 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/6 104 108302 432538 2026-07-09T11:47:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|5}}</noinclude>3. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Gunde Lange. Der til- sendes ham en Fange, ved Navn Hans Hansen, som skal have skudt i Vildtbanen og bedrevet adskillige andre Styk- ker, medens Fjenden havde bemægtiget sig Landet. Gunde Lange skal lade dette undersøge, tage Dom over ham efter de Vidnes- byrd, som han kan faa, og derefter lade ske Eksekution. J. T. 8, 216 b. (Kbhvn.). Bestalling for Johan Giertsen som Sal- petersyder i Roskilde, Ringsted og Svenstrup Len. Han skal efterhaanden indlægge det Salpeter, han syder, paa Kongens Gaard i Roskilde. [Iøvrigt enslydende med Bestallingen af 7. Dec. 1620 for Claus Lydersen]. Sj. R. 18, 449 b. 5. Jan. (-). Miss. til Otto Marsvin. Da det berettes, at der i hans Len [Dronningborg] findes god Salpeterjord, har Kongen bestemt at ville have en Salpetersyder boende dér paa Lenet, som baade dér og i Kalø og Silkeborg Len skal oplede Jord til at gøre Salpeter af. Naar denne Salpetersyder kommer til ham, skal han følges med ham igennem Lenet og udse, paa hvilket Sted i Lenet der til dette Behov bekvemmeligst kan op- sættes en Salpeterlade. Laden skal han straks lade opbygge. og paase, at den ikke sættes paa noget fugtigt Sted. Siden skal han være Salpetersyderen behjælpelig, saa at denne kan drage omkring i Lenet for at oplede Salpeterjord paa Kro- nens, Kapittels og andre gejstlige Personers Gods. Jorden skal siden af Bønderne ages til det Sted, der anvises dem. J. T. 8, 216 b. - Miss. til Christen Holck. Da Kongen har befalet, at der skal opbygges en Salpeterlade i Dronningborg Len og der ogsaa i hans Len [Silkeborg] skal findes god Jord og Materie dertil, skal han, naar denne Salpetersyder kommer til ham, være ham behjælpelig, saa at han kan drage omkring i Lenet for at oplede Salpeterjord paa Kronens, Kapittels og andre Gejst- liges Gods. Siden skal han tilholde Bønderne i Lenet uden Modsigelse at føre Jorden, eftersom den udvises dem, til Sal- peterladen i Dronningborg Len. J. T. 8, 217. - Lignende Miss. til Christen Thommesen om at lade oplede Salpeterjord i Kalo Len. Udt. i J. T. 8, 217. - Miss. til Jørgen Danielsen, Borgemester i København, Verner Klaumand, Jacob Pedersen og Lorents Møllengracht, Bor-<noinclude><references/></noinclude> twi7tc7lhakc9kdj1ddbi4abxiz4xho Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/7 104 108303 432539 2026-07-09T11:48:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|6|1630.|}}</noinclude>gere sammesteds. Da Kongen har ladet tilsige Peder Svendsen og Villom Mortensen, Borgere i Helsingør, og deres Participanter i det gullandske Kompagni, baade paa Gulland og i Helsingør og Helsingborg, til at møde i København Nytaarsaften i Anled- ning af den Tvistighed, der er dem imellem om det gul- landske Kompagnis Handel, gives der Adressaterne Befaling og Fuldmagt til at stævne de nævnte Personer for sig, under- søge deres Tvistighed, forlige den i Mindelighed eller afgøre den ved Dom, og give Parterne deres Afgørelse beskreven fra sig. Sj. R. 18, 451. 5. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Ernst Normand. Kongen har befalet denne Tømmermand at mærke 14 Egetræer i de Skove i hans Len [Antvorskov], som Kongen for kort Tid siden har faaet til Mageskifte af Aksel Arenfeldt til Basnes. Ernst Normand skal lade disse 14 Egetræer fælde i førstkommende Næ. Si. T. 24, 355 b. - Miss. til Frants Rantzau, Statholder. Han skal lade denne Catharina, Jokim Stegemands Enke, faa en gam- mel Priseskude eller et Koffardiskib i Stedet for den Skude, som blev frataget hendes Husbonde forrige Aar. Sj. T. 24, 355 b. - Miss. til Jørgen Urne og Hendrik Ramel. Claus Bilde til Vandaas har berettet, at der paa Vandaas staar 3 forseglede Brevskrin, i hvilke der findes adskillige Breve, som vedkommer ham, og har begæret, at Skrinene maa aabnes af gode Mænd, og at de Breve, som vedkommer ham, maa leveres ham. Adres- saterne skal med det allerførste begive sig til Vandaas, aabne Skrinene, levere Claus Bilde de Breve, til hvilke han er be- rettiget, og give ham beskrevet, hvilke Breve han faar leveret. De andre Breve i samme Brevskrin skal de levere til dem, der er interesserede i dem, og i Forvejen advare disse, saa at deres Fuldmægtige kan være til Stede paa samme Tid. Sk. T. 5, 400 b. 6. Jan. (-). Miss. til Henning Valkendorf og Johan Friis. Fru Sitsel Høg til Fiellebro, Ebbe Munks Enke, har berettet, at de for nogen Tid siden paa hendes Vegne har gjort Indfør- sel i Fru Maren Brockenhuus til Norskoufs, Jørgen Aschers- lebens Enkes Gods for en Sum Penge, som hun var Sitsel Høg skyldig, i hvilket Gods baade hun og hendes Børn har Del.<noinclude><references/></noinclude> 7g5vckvy8emiupntrrw9pru40o6gsvm Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/8 104 108304 432540 2026-07-09T11:48:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|7}}</noinclude>Adressaterne skal give hende beskrevet, hvorvidt Fru Sitsel Høg kan være berettiget i nævnte Gods for sit Tilgodehavende hos Fru Maren Brockenhuus, for at hun engang kan komme til Ende. F. T. 4, 87. 7. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Frederik Urne. Det berettes, at Jægergaarden ved Frederiksborg Slot skal være saa brøstfældig, at Kongens Jægermester ikke kan holde Hus deri og ikke heller kan opbevare Jagttøjet deri, som det sig bør. Frederik Urne skal med det første lade Jægergaarden istand- sætte, saa at Jægermesteren kan have nødtørftigt Ophold dér, og at Jagttøjet kan være i god og tør Forvaring. Endvidere skal han lade opføre et Hus til Hundene og aarlig skaffe Jægermesteren nødtørftigt Brændsel. Sj. T. 24, 356. K. Miss. til Jacob Ulfeldt, Rigens Kansler. Kongen har antaget et Antal Adelburser, som skal bruges til Landets Forsvar i denne besværlige Tid iblandt Landfolket. Naar de ankommer til hans Len [Nyborg], skal han dagligt til deres Underholdning skaffe hver af dem følgende Fetalje: 2 Pd. Brød, 2 Pd. Kød, 1/8 Pd. Smør og 3 Potter Øl eller i Stedet for Kødet og Smørret ligesaa meget Fisk, Ost eller anden god Spise. Han skal skaffe dem fri Færger over Færgestederne og paase, at der ikke sker Undersaatterne Overlast. Naar Adel- burserne ankommer til Nyborg, skal han straks underrette Ernst Normand til Selsøe, Embedsmand paa Antvorskov Slot, derom. Sj. T. 24, 356. K.1 - Miss. til Tage Thott Ottesen og Christoffer Ulfeldt. Da det berettes, at der i Skaane ikke kan faas saa mange dygtige Adelburser, som der skal underholdes efter Ordinansen, har Kongen ladet antage disse Adelburser, som tilsendes dem, for at de kan lade dem underholde paa tilbørlige Steder dér i Landet. Sk. T. 5, 401. Miss. til Jørgen Brahe om, at Kongen har antaget et Antal Adelburser til at bruge iblandt Landfolket til Rigets Forsvar. Naar de ankommer til hans Len [Hagenskov], skal 1 Paa Konc. er under Jacob Ulfeldt tilføjet: Frederik Urne. Samme Navn er ligeledes tilskrevet i Sj. T., uden at det kan ses, om det skal betyde, at der er udstedt et ligelydende Miss. til denne.<noinclude><references/></noinclude> 4zbomc3t4xmg9hftwb949kr578fezoj Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/9 104 108305 432541 2026-07-09T11:48:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8|1630.|}}</noinclude>han selv ledsage dem gennem Lenet og paase, at der ikke vederfares Undersaatterne Overlast. Han skal dagligt skaffe hver af Adelburserne følgende Fetalje til Underhold: 2 Pd. Brød, 2 Pd. Kød, 1/8 Pd. Smør, 3 Potter Øl eller i Stedet for Kød og Smør lige saa meget Fisk, Ost eller anden god Spise. Naar Adelburserne ankommer til Assens, skal han straks underrette Henning Valkendorf til Glorup, Befalingsmand paa Odensegaard, derom, for at han kan vide at rette sig derefter. F. T. 4, 87 b. 7. Jan. (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til Henning Valken- dorf til Glorup, Befalingsmand paa Odensegaard, med den Æn- dring, at naar Adelburserne ankommer til Odense, skal han straks underrette Jacob Ulfeldt til Urup, Kansler og Em- bedsmand paa Nyborg Slot, derom. Orig. i Landsark. i Odense. 9. Jan. (Frederiksborg). Aab. Brev om, at det tillades Cornelius Pietersen, boende i Hollænderbyen paa Ama- ger, hvis Hustru er død, igen at indlade sig i Ægteskab med Lene Cornelis, hvis forrige Husbonde var beslægtet med ham i tredje Led. Han skal efter sin Lejlighed give noget til de Fattige, og Lensmanden paa Københavns Slot skal paase, at det bliver erlagt. Sj. R. 18, 451 b. - Miss. til Mogens Sehested. Det tillades ham i en tre Ugers Tid at begive sig til Jylland for dér at afslutte det forehavende Skifte, dog skal han paase, at der ikke for- sømmes noget i hans Len [København] paa Grund af hans Fra- værelse. Sj. T. 24, 356 b. - Miss. til Jørgen Urne og Erik Krabbe. Da Jørgen Svabe til Herrestedgaard har begæret 13 Gaarde³ og 3 Fæster i Herre- sted By og Sogn i Herrested Herred i Malmøhus Len til Mage- skifte imod 2 Gaarde og Lyesemølle i Lyese By og Sogn, 3 Gaarde i Efverød By og Sogn, alle i Gærs Herred, 1 Gaard, Karleby, i Jerrestad Herred og 2 Gaarde i Qvistofte By og Sogn i Luggude Herred, alle i Kristianstads Len, skal de med det allerførste til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt først- 1 I F. T. er her sprunget et Stykke over. 2 Muligvis Skiftet efter Tyge Kruse til Aastrup, død 2. Febr. 1629, som var g. m. hans Søster Karen. Der nævnes kun Navnene paa 13 Gaardmænd. Maaske Lyngsø, Gærs H.<noinclude><references/></noinclude> m1lipnztduykmny4sgvkxuj4tbn6iee Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/10 104 108306 432542 2026-07-09T11:48:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|9}}</noinclude>nævnte Gods for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes fra Lenet, og om Kongen kan være fornøjet med det Gods, som han tilbyder. Sk. T. 5, 401. 9. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Christoffer Ulfeldt. Da Adelen i hans Len [Helsingborg] har bevilget, at deres Bønder hver maa age et Læs Sten til de forordnede Steder, skal han drive paa, at denne Bevilling efterkommes af Bønderne. Sk. T. 5, 401 b. - - Ligelydende Miss. til Hendrik Hvitfeldt [Landskrone Len] og Sigvort Urne [Malmøhus Len]. Sk. T. 5, 401 b. Miss. til Knud Gyldenstjerne og Dr. Hans Vandal. Det berettes, at der er opstaaet Trætte om Graabrødre Kald i Viborg, hvilket Kald med dets Annekser hidtil har været be- tjent af 2 Sognepræster. Efterat en af Sognepræsterne nu er død¹, er Borgemestrene og nogle af Raadmændene gaaet ind paa, at det skal betjenes af den overlevende Sognepræst 2 med en Kapellan, medens de andre Raadmænd i Graabrødre Sogn sammen med Adelspersonerne, som bor i Annekserne, har kaldet. en anden Sognepræst og vil betjenes af 2 Sognepræster, som sædvanligt. Adressaterne skal undersøge Sagen og dømme, om der er omgaaedes lovligt med samme Kald; hvis ikke, skal de sørge for, at der handles lovligt med det efter Ordinansen. J. T. 8, 217. Miss. til Christen Thommesen. Da Jost Høg til Bio- renhollum har begæret 1 Gaard og 1 Gadehus i Dremmestrup³ By i Tistrup Sogn i Kalø Len til Mageskifte for Helgaard, Torp, Odderskier og Jervig, alle i Bores Sogn i Bøvling Her- red i Lundenæs Len, og beretter, at det af ham tilbudte Gods med al Herlighed er bedre end det, som han begærer, skal Chri- sten Thommesen med det allerførste til Kancelliet indsende Er- klæring om, hvorvidt dette Gods for Belejligheds og anden Her- ligheds Skyld kan bortskiftes fra Lenet, og om det af Jost Høg 1 Lavrids Jensen Aagaard, død 1628. 3 Drammelstrup, Tirstrup S., Sønder H. Dyrs. Bølling H. 2 M. Oluf Kristensen. 4 Tarp, Borris S., 5 Et Stednavn af denne Form findes hverken i Skødet af 13. Marts 1633 eller i de dertil hørende Besigtelser. Maaske er ment: Egvig i Borris S. 6 Bølling H.<noinclude><references/></noinclude> s04gji1qv9wgxmzgmu6cbd4cq3d7wrv Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/11 104 108307 432543 2026-07-09T11:49:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|10|1630.|}}</noinclude>tilbudte Gods er saa godt paa Herlighed, at Mageskiftet er til Fordel for Kronen, eftersom Kongen ikke faar Udlæg igen i samme Len¹ for det Gods, som Jost Høg begærer. J. T. 8, 217 b. 9. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Jens Juel. Da det be- rettes, at en Borger i Aalborg, ved Navn Lauridts Guld- smed, med de kejserliges Bevilling har brugt en af Slot- tets [Aalborghus&#039;s] Ladegaarde og, efterat have nydt Avlen af den, den siden vorisløs slagen&quot; 2, saa at den er bleven byg- fældig, skal Jens Juel tiltale Lauridts Guldsmed ved Lov og Ret, om han ikke, da han har benyttet Ladegaarden, bør levere den fra sig igen paa lovlig Maade³. J. T. 8, 218. 27 10. Jan. (-). Miss. til Ifver Krabbe. Da Claus Gagge til Arløse har begæret 3 jordegne Gaarde i Arløse By i Sni- sterup Sogn i Laholms Len til Mageskifte for 1 Gaard i Trøn- ninge By og Sogn, 2 Gaarde, deraf en kaldet Houf, i Ysby, 1 Gaard, Hillisholt, i Tønderse Sogn og, dersom dette ikke er til- strækkeligt, yderligere 1 Gaard i Ørringeby i Venge Sogn, og desuden begærer 1 lille Kirkegaard i Arløse By i Snisterup Sogn til Mageskifte for 1 Gaard i Ringebye i Snisterup Sogn, alt i Laholms Len, skal Ifver Krabbe med det allerførste til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt dette Kronens og Kirkens Gods for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes fra Lenet. Sk. T. 5, 402. - Miss. til Gunde Lange. Da det berettes, at Stokbroe ved Vejle er meget brøstfældig, saa at den rejsende Mand ikke uden stort Besvær kan komme over den, og da det af gamle Dokumenter fremgaar, at Tørrild Herreds Mænd er dømt til at holde samme Bro færdig og ved Magt, skal Gunde Lange tilholde Tørrild Herreds Mænd snarest at istandsætte Broen og siden vedligeholde den. J. T. 8, 218. - (Kbhvn.). Miss. til Otte Brahe Stensen. Eskild Gjøe 1 Kristen Thomsen Sehesteds Erklæring gik ud paa, at det begærede Gods nok kunde undværes, men at han ikke kunde udtale sig om det tilbudte Gods, der ikke laa i hans Len. Der udstedtes derfor 30. Juli 1630 et nyt Miss. herom til ham og Hr. Ulrik Sandberg. ladet den staa uden Tilsyn. 3 Jvfr. ndfr. 11. Jan. 1630. 2 Har<noinclude><references/></noinclude> 0ph2zd1mkjo657lhuex4zljocx1z0nu Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/12 104 108308 432544 2026-07-09T11:49:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|11}}</noinclude>til Tureby har berettet, at hans Bønder i Tureby Birk er sat i Skat, hvilket han mener er imod de Breve og Friheder, som han har paa nævnte Birk. Han har derfor taget Dom hos Birkefogden derom og indstævnet denne Dom for Landsdomme- ren. Da Landsdommeren har afvist Sagen, fordi han paa Kon- gens Vegne er interesseret i den, skal Otte Brahe Stensen, naar Sagen skal foretages, sidde i Landsdommers Sted og paadømme Sagen. Sj. T. 24, 356 b. K. 11. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Jørgen Vind. Kongen sender ham 16,250 Rdlr., som han paa Kongens Vegne skal be- tale til Omslaget. Hvis der, som Kongen mener, bliver noget. tilovers, skal han levere disse Penge til Christian Pentz til Neunhus, som skal beholde dem hos sig indtil videre. Sj. T. 24, 357 b. K. - Miss. til Tage Thott Ottesen¹ og Christopher Ul- feldt. Da Kongen for nogen Tid siden har anordnet, at der aarlig skal holdes Mønstring over Adelens Rostjeneste, forordnes de til Kommissarier over Mønstringen i Skaane. De skal efter Aftale med Hr. Jørgen Skeel til Soustrup, Rigens Marsk og Befalingsmand i Vestervig Kloster, ansætte Mønstrin- gerne til samme Tid, for at den ene ikke skal bruge den andens Folk, Heste eller Gevær. De skal paase, at der fremsendes godt, dygtigt og væragtigt Folk, som er egnet til Rigets For- svar, og at de er udrustede med gode Kyradser, Degen, Pistoler og Heste, som Kyradserer bør være. De skal advare de for- sømmelige og være over, at Rigens Værn i denne besværlige Tid haves saaledes i Agt, som Kongens og Fædrelandets Nød- tørft kræver. Sj. T. 24, 357 b. K. og K. ved Sj. T. 24, 364, 22. Jan. 1630. - Ligelydende Miss. til Jens Juel og Mogens Kaas om at være Mønsterkommissarier i Jylland, Jacob Ulfeldt og Jørgen Brahe i Fyen og Claus Daa og Hans Linde- nov i Sjælland. Udt. i Sj. T. 24, 357 b. K. og K. ved Sj. T. 24, 364, 22. Jan. 1630. 1 I Overskriften staar kun: Tage Thott, i Navneregistret til Sj. T.: Tage Thott O. Paa Bagsiden af Konc. staar: Til en Part af Raadet at være Mønsterkommissarier.<noinclude><references/></noinclude> 0fg7m59hescxmihlj75ktzkgofb60m6 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/13 104 108309 432545 2026-07-09T11:49:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|12|1630.|}}</noinclude>11. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Hr. Jørgen Skeel om at fast- sætte en bestemt Dag til Mønstring i alle Lande i Dan- mark. Han skal tilholde Lensmændene i Jylland, som har deres. Len derfor, straks at udruste sig, og skal forhandle med de andre af Adel, som har Evne dertil, om at udruste sig straks, men med dem, der har ringere Formue, om at udruste sig om nogen Tid, da Rigets Forsvar i denne Tid har stor Betydning. Endelig skal han straks overfor Kongen erklære sig om, hvor mange geruste Heste der kan haves. J. T. 8, 218 b. K. og K. ved Sj. T. 24, 364, 22. Jan. 1630. - Aab. Brev til Kronens Bønder i Ørum Len om hver at skaffe et Læs Tørv til Ørum Slot, da der forrige Som- mer ikke er skaaret Tørv til Slottet, fordi Landet var i Fjen- dens Magt paa de Tider, da Tørven skulde skæres. J. R. 8, 224. - Bestalling for Efvert Hendriksen som Skovrider i Haderslevhus Len med en aarlig Løn af 16 gamle Dlr., sædvanlig Hofklædning, 4 Dlr. Kostpenge om Maaneden og Fo- der og Maal til en Hest, at betale af Lensmanden paa Haders- levhus. [Med Art. 1-4 og 6]. J. R. 8, 224 b. - (Frederiksborg). Oprejsningsbrev til, som om Ger- ningen nylig var sket, at genoptage Sagen imod Jørgen Hansen og Mogens Hansen i Fiellerup, som sammen med deres Fader Hans Mogensen sammesteds har dræbt en Mand, hvilken Sag hidtil har været fortiet. J. R. 8, 225. - Miss. til Otte Marsvin. Da Fru Sophie Rostrup til Løstrup har begæret 2 Gaarde i Løestrup By i Laaberg Sogn i Galten Herred og 2 Gaarde i Vorning i Sønder³ Herred til Mageskifte for Jordegods i Skanderborg og Koldinghus Len, skal han snarest til Kancelliet indsende Erklæring om, hvor- vidt dette Gods for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes fra Lenet. J. T. 8, 218 b. Miss. til Jens Juel. Det berettes, at der i Aalborg 1 Løjstrup, Galten H. Hun var første Gang g. m. Mads Sandberg til Løjstrup, 1597. Løjstrup, Lavrbjærg S., Galten H. 2 3 Søn- derlyng H.<noinclude><references/></noinclude> 3jox3n7g1h2kd49666xk2g4lfysuim7 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/14 104 108310 432546 2026-07-09T11:49:27Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|13}}</noinclude>skal være en Borger¹, som af Fjenden, da denne havde be- mægtiget sig Jylland, blev sat til Borgemester sammesteds, og som i denne Tid af Fjenden fik en af de til Aalborghus Slot liggende Ladegaarde. Da Ladegaarden i den Tid, da han havde den, for største Delen skal være nedbrudt og ødelagt, skal Jens Juel lade ham tiltale herfor ved Retten og tage Dom i Sagen. J. T. 8, 219. 11. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Hr. Albrecht Skeel. Han har sammen med Gunde Lange til Bredning, Befalingsmand paa Koldinghus Slot, efter Kongens Befaling takseret, hvor megen Landgilde Bønderne i Riberhus Len skal yde, indtil de igen kan komme paa Fode, saaledes som Kongen kan se af hans Indberetning til Kancelliet, hvoraf en Kopi er leveret paa Skriverstuen paa Riberhus. Kongen er tilfreds med, at det forbliver derved undtagen med Hensyn til Jordebogens Forrin- gelse, som Kongen nærmere vil overveje. J. T. 8, 219. - Lignende Miss. til Mogens Høg om, hvad Otte Skeel og Tage Thott Andersen har takseret Bønderne i Lundegaards Len til. Udt. i J. R. 8, 219 b. 12. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Lensmændene i Sjælland og Skaane om at udtage N. dygtige Smedesvende af N. Køb- stad og straks sende dem til Smedjen paa Bremerholm. Mogens Pax (Holbæk 1 Smedesvend), Hans Lindenov (Kalund- borg 2), Mogens Sehested (Køge 2), Gabriel Kruse (Roskilde 1), Jacop Ulfeldt (Ringsted 1), Ernst Normand (Slagelse 1), Palle Rosenkrantz (Vordingborg og Næstved hver 1), Frederik Urne (Helsingør 2, Slangerup 1), Hr. Anders Bilde (Helsingborg 2), Hendrik Hvitfeldt (Landskrone 1), Sifvort Urne (Malmø og Ystad hver 2, Lund 1). Sj. T. 24, 357. K. - F. T. 4, 88 se 2. Jan. 13. Jan. (-). Aab. Brev om, at denne Brevviser Hans Könning, Kongens Trompeter, indtil videre af Proviant- huset maa faa følgende aarlige Genant: 2 Pd. Rug, 3 Pd. Byg, 1 Fi. Smør, 1 Okse, 1/2 Td. Sild, 1 Fj. Gryn, 4 Svin, 1 Formentlig den i Miss. 9. Jan. 1630 ovfr. omtalte Lavrids Guldsmed. 28. Aug. 1629.<noinclude><references/></noinclude> 17r6rvwcvqej5o5igr9zq9czvyya0ir Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/15 104 108311 432547 2026-07-09T11:49:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|14|1630.|}}</noinclude>4 Lam og 4 Gæs, alt fra dette Brevs Datum at regne. Sj. R. 18, 452. 13. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Christopher Ulfeldt. Gabriel Kruse til Hiullebierg, Befalingsmand paa Roskildegaard, har for kort Tid siden købt et Stykke Jordegods, kaldet Engeltoft, i Skaane af afdøde Jørgen Ulfeldt og ladet opføre nogen Bygning derpaa. Igennem Gaardens Endelsmark¹ løber to Smaabække, den ene udenfor hans Vinduer, den anden i Marken, og ingen har en Fods Jord i nogen Maade, hverken paa den ene eller paa den anden Side af Bækkene. I en af Bækkene har Gabriel Kruse ladet bygge et lille Ørredfang, hvilket de Bønder, som bor ovenfor i Hiernerup Sogn, med væbnet Haand, Vold og Magt, uden Advarsel eller Kald har sønderslaaet og øde- lagt fuldstændigt, som Christopher Ulfeldt kan se af hosføl- gende Supplikation. Adressaten skal tilholde Bønderne ikke at gøre Gabriel Kruse Vold paa hans Enemærke, Grund og Ejen- dom, men dersom de har noget at paatale, skal de gøre det ved ordentlig Proces og Lands Lov. Christopher Ulfeldt skal ind- sende Erklæring om Sagen til Kancelliet. Sk. T. 5, 403 b. - Miss. til Anders Bilde og Hendrik Rantzau. Der er den 23. April 1627 udgaaet Befaling til Holger Rosenkrantz til Rosenholm, Corfits Rud til Sandholt, Markvor Bilde til Nacke- bølle og Jørgen Brahe til Hvedholm, Embedsmand paa Hagen- skov Slot, om en Kontrakt, som Claus Daa til Borreby, Em- bedsmand paa Dragsholm, paa sin Søn Jacob Ulfeldt til Bavelse, Landsdommer i Sjællands Vegne og Henning Valkendorf til Glo- rup, Befalingsmand paa Odensegaard, samt andre Interesserede har sluttet med hverandre om, at hvis noget af det Gods, som de havde faaet til Udlæg af Hans Pogwisch, og som da blev skiftet imellem dem, kunde bevises at være Gods, som med Rette var tilskiftet hans Børn efter deres afdøde Moder, skulde de alle staa Last og Brast med hverandre, med videre, som nævnte Befaling omhandler. Da Henning Valkendorf nu har be- rettet, at Holger Rosenkrantz og Corfits Rud formedelst Sygdom og andet Forfald ikke kan efterkomme nævnte Befaling, gives der efter hans Begæring Adressaterne Befaling til sammen med 1 Særejejord. 2 En ny Befaling herom blev udstedt 27. Nov. 1630.<noinclude><references/></noinclude> iuzpt3qbb39f3albk0a0brlnb3slavm Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/16 104 108312 432548 2026-07-09T11:49:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|15}}</noinclude>Markvor Bilde og Jørgen Brahe snarest at fuldføre ovennævnte Befaling. F. T. 4, 88. 13. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Erik Urne, Jørgen Brahe til Hvedholm, Befalingsmænd i Udsten Kloster og paa Hagenskov Slot, Anders Bilde til Damsboe og Henrik Rantzau til Broby- gaard. Kongen har for nogen Tid siden befalet Henning Val- kendorf til Glorup, Befalingsmand paa Odensegaard, at paa- tage sig Værgemaalet for afdøde Hans Pogwisches Børn. Da han mener ikke at kunne overtage dette Værgemaal, førend der i [gode] Mænds Nærværelse er blevet leveret ham en rigtig Fortegnelse paa de Lodder og den Arv, som er tilfaldet nævnte Børn, har han andraget om Kongens Befaling til Adressaterne om at levere ham dette Værgemaal i saadan Rigtighed. De skal derfor med det allerførste samles paa bestemt Tid og Sted og levere Henning Valkendorf rigtige Fortegnelser paa de Arvelod- der, som er tilfaldet Hans Pogwisches Børn. F. T. 4, 89. 14. Jan. (-). Bestalling for Caspar Kersberg¹ som Kaptejn paa Kronborg med en aarlig Løn af 250 Speciedlr. fra 4. Okt. 1626 at regne, at betale af Tolderne ved Øresunds- tolden. Sj. R 18, 452. - Miss. til Dr. Mads Jensen [Superintendent over Skaane Stift] om at hjælpe denne Jens Jensen, som en Tid lang har undervist de smaa Børn i Sangeriet, men som nu er aftak- ket af Kongens Tjeneste, til en Skoletjeneste, som han kan eragtes dygtig til at forestaa. Sk. T. 5, 402 b. Miss. til Jacob Gabrielsen og Claus Urne. Claus Ma- chabæus til Etterup har berettet, at de den 11. Nov. sidstfor- leden har gjort en Indførsel, som han endnu ikke har faaet, hvorved han mener, at der er sket ham Uret. De skal uden Opsættelse tilstille ham samme Indførsel, for at han kan vide at rette sig derefter. Sk. T. 5, 403. - Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jens Mogensen til Sindinggaard paa Kronens Part af Korntienden af Handsted Sogn i Hatting Herred, hvoraf der aarlig skal sva- 1 Kaldes ogsaa Keseberg, Kaseberg og i en Afskrift af hans Bestal- ling i Bilagene til Øresundstoldregnskaberne 1629-30 Kierseberg. Han selv skriver sig: Casper Keiseberg.<noinclude><references/></noinclude> hxvxasoo89innxiu3u1grcj2stzw2im Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/17 104 108313 432549 2026-07-09T11:49:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|16|1630.|}}</noinclude>res 8 Ørte Rug, 8 Ørte Byg og 8 Ørte Havre i Afgift. Han har „paa de Tider&quot; faaet kgl. Konfirmation paa samme Tiende, men den er „udi næst forgangen Fejde&quot; blevet ganske fordærvet for ham. Udt. i Tb. 120 b. 16. Jan. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Vincents Bilde til Valbygaard, der som Værge for sin Søster Jomfru Elsebe Bilde har betalt den hende efter hendes Forældre tilfaldne Gæld med sit eget Jordegods, efter hendes Tilbud maa faa Vederlag herfor af hendes Gods; dog skal dette Udlæg ske i Overvæ- relse af nogle af deres nærmeste Slægt og Venner, der kan paase, at der sker dem Fyldest og Ret. Sj. R. 18, 466. Sj. T. 24, 358. - Aab. Brev om, at Henrik Valkirks Enke og Søn Claus Valkirk har berettet, at deres afdøde Husbonde og Fa- der har ladet trykke følgende Bøger: 1. Kevelij aandelig Vejviser¹, 2. Alterbogen, 3. Davids Psalter in 8vo, 4. Haber- mands Bønnebog 2, 5. Udkaarne Bønner, 6. Spørgsmaalsbog over Bibelen, 7. M. Niels&#039;s Postilla, 8. M. Pofvel over Katekis- men, 9. M. Pofvel over Passen 6, 10. M. Pofvel over Opstan- delsen, 11. Christi Efterfølgelse 8, 12. Tysk og dansk Psalme- bog, 13. De 34 Ligprædikener³, 14. Fire Fandens Døtre af M. Jacob i Skaane 10, 15. Aandelig 12 Betænkender 11, 16. M. An- ders&#039;s Psalmebog sangvis 12, 17. Dr. Caspars 4 Prædikener 13, 1 Phil. Kegel: Aandelige Weyviser, overs. af N. M. Aalborg, Kbhvn. 1625. Jo. Egranus Havermann: Christelegar Bæner, Holum 1636. 3 M. Saxe: En liden aandelig Spørsmaals Bog, sammendragen aff den H. Scrifft etc. 1616 m. fl. Aar. 4 Maaske: Niels M. Aalborg: Kort Husz oc Skibszpostille. Kbhvn. 1624. 5 Povl Andersen Medelby: For- klaring... (offver Børne-Lærdommen). Kbhvn. 1623. 6 Samme: En liden Børne Forklaring offuer . . . Jesu Christi Pjnis oc Døds Historie. 1625. 7 Samme: En liden Børne Forklaring offuer... Jesu Christi Opstandel- sis Historie. 1607. 8 Thomas a Kempis: Om Christi Effterfølgelse, overs. af J. J. Venusin. 1626. 9XXXIIII christelige oc skøne Lijg- predickener, overs. af Jens Christensen København. Kbh. 1628. cob Albretsen [Horsens]: Om Fandens fire fornemligste Døttre. Kbh. 1630. 11 Phil. Kegel: Tolf aandelige Betænckninger, overs. af N. M. Aalborg. Kbhvn. 1625. Kbhvn. 1627. 10 Ja- 12 Anders Arrebo: K. Davids Psalter, sangvijsz vdsat. 13 Muligvis 4 enkelte Prædikener af Caspar Bartholin, som denne udgav 1628-31.<noinclude><references/></noinclude> gv51zlbfkwcvyo0iqwfoz3icx0gwl69 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/18 104 108314 432550 2026-07-09T11:50:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|17}}</noinclude>18. Jydske Lovbog, 19. Hr. Peders Kathekismus¹, 20. Tolv Pa- triarkers Testamente 2, og at der endnu findes nogle hundrede Eksemplarer hos dem. For at Omkostningerne herved ikke skal være forgæves og de ikke skal lide for stor Skade, forbydes det alle andre i de første 5 Aar, fra dette Brevs Datum at regne, at eftertrykke disse Bøger eller indføre andetsteds trykte Eksemplarer af dem og falholde dem, dog andre tilforn meddelte Privilegier dermed uforkrænket. Sj. R. 18, 452 b. - 16. Jan. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at der skal holdes al- mindelig Herredag i København den første Mandag efter Hel- lig Trefoldigheds Søndag, som er den 24. Maj. Sj. T. 24, 358 b. K. Orig. (Odensegaards Len) i Landsark. i Odense. Miss. til Stiftslensmændene Jens Juel i Vendelbo Stift, Knud Gyldenstjerne i Viborg Stift, Laurits Lindenov i Aarhus Stift, Hr. Albret Skeel i Ribe Stift, Henning Valkendorf i Fyens. Stift, Gabriel Kruse i Sjællands Stift og Sigvort Urne i Skaane Stift om at lade det aabne Brev om Herredagen forkynde paa Herredstingene og i Købstæderne i deres Stift, saa at en- hver kan vide at rette sig derefter og i Tide kræve Stævninger. Sj. T. 24, 359 b. K. Orig. (til Henning Valkendorf) i Lands- ark. i Odense. - Miss. til Landsdommerne Niels Krag og Erik Juel i Jyl- land, Claus Brockenhuus i Fyen, Erik Bilde i Langeland, Holger Bilde i Lolland og Falster, Jacop Ulfeldt i Sjælland, Hendrik Gyldenstjerne i Skaane, Knud Gabriel i Halland, Mats Koefod paa Bornholm og Villomb Thomsen i Blekinge om at lade det aabne Brev om Herredagen forkynde paa Landstinget og siden holde det til Stede ved Landstinget. Sj. T. 24, 360. K. Miss. til Rigsraaderne Hr. Christian Friis, Kansler, Hr. Jørgen Skeel, Christian Holck, Jacop Ulfeldt, Hr. Albret Skeel, Hr. Anders Bilde, Jens Juel, Mogens Kaas, Tagge Thott, Claus Daa, Christian Thommesen, Christopher Ulfeldt, Otte Skeel, Hans Lindenov, Jost Høg og Frants Rantzau om at møde hos Kongen i København den 24. Maj for at sidde Retterting - 1 Muligvis: Peder Lauritsen: Catechismus, Kbhvn. 1621. 2 De tolff Patriarcher[s]... Test [a]menter. Fordansket af Hans Mogensen. Kbhvn. 1615. Titlerne paa disse Værker er velvilligst meddelt af Underarkivar, Dr. theol. Bjørn Kornerup. 2<noinclude><references/></noinclude> h1v1yyujtijtsduunay2o0vwqb4l6wx Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/19 104 108315 432551 2026-07-09T11:50:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|18|1630.|}}</noinclude>og raadslaa om Riget magtpaaliggende Anliggender. Sj. T. 24, 359. K. 16. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Rigsraaderne¹ om at rette deres Lejlighed efter at være til Stede hos Kongen i Køben- havn den 10. Maj førstkommende for at raadslaa om noget, som der ligger Kongen og hans Riger og Lande stor Magt paa. Si. T. 24, 360 b. K. - Miss. til Frederik Urne om straks at sende de Fugle, som Christopher Ulfeldt til Svenstrup, Embedsmand paa Helsing- borg Slot, efter Kongens Befaling sender til Kronborg, videre til Frederiksborg Slot eller hvor Kongens Hofholdning er. Sj. T. 24, 358. K. - Miss. til Christoffer Ulfeldt om at antage en god. Skytte, som er kendt i hans Len [Helsingborg] og i Gynge Herred, til at skyde Urkokker og andre Fugle dér til Kongens Behov, akkordere paa Kongens Vegne med ham om hans Besol- ding og give Kongen Underretning herom, for at denne kan meddele Skytten Bestalling. Kongen har ligeledes befalet Jørgen Urne til Alslef, Befalingsmand i Kristianstad, at antage en Skytte i hans Len og straks at sende de Fugle, som Skytten kan faa dér i Lenet, til Helsingborg. De Fugle, som Jørgen Urne sender, og de Fugle, som Skytten i Christoffer Ulfeldts Len kan faa, skal denne straks sende til Kronborg. Efterskrift: Der- som der i hans Len findes en eller to af Kronens Bønder, som er dygtige til at bruges til ovenstaaende, kan Christoffer Ulfeldt antage dem dertil og for denne Tjeneste lade dem være fri for den aarlige Landgilde, som de plejer at give af deres Gaarde. Sk. T. 5, 403 b. - - Lignende Miss. til Jørgen Urne om at antage en Skytte eller en eller to af Kronens Bønder i Lenet til at skyde Urkokker og andre Fugle til Kongens Behov i hans Len [Kri- stianstads Len]. Fuglene skal Jørgen Urne sende til Hel- singborg Slot til Christoffer Ulfeldt til Svenstrup, som skal sende dem videre efter Kongens Befaling. Sk. T. 5, 404. 1 De opregnes alle i Konc. kokker og Fugle. Paa Bagsiden af Konc. staar: Ur-<noinclude><references/></noinclude> 0kg7tvwvijlqdgt621i55vb1vajap8t Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/20 104 108316 432552 2026-07-09T11:50:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|19}}</noinclude>16. Jan. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at det tillades Jom- fru Heilvig Ulfeldt til Mousgaard at sælge saa meget af sit Gods, som kan være 800 Rdlr. værd, til sin Fornødenhed, dog at det sker med hendes nærmeste Værges Samtykke. F. R. 3, 4421. - Miss. til Lauridts Ebbesen. Da Kongen har bevilget, at M. Jørgen Pedersen, Slotspræst paa Skanderborg, for billigt Fæste og Stedsmaal maa faa den første Tiende, som bliver ledig i hans Len [Skanderborg], og som ikke ligger Lade- gaarden belejlig, skal han lade M. Jørgen Pedersen faa denne. Da det berettes, at dennes Præsteresidens er meget brøst- fældig, skal Lauridts Ebbesen skaffe ham noget Bygningstøm- mer til dens Reparation. J. T. 8, 219 b2. - Miss. til samme. Præsten og Landboerne paa Alle- rød³ har berettet, at de er blevet ganske udplyndret af Fjen- derne og deres Gaarde og Huse ganske ruineret, saa at de har mistet al deres Sæd, som han kan se af deres hosføjede Suppli- kation. Han skal lade dem faa nødtørftigt Bygningstømmer af Kronens Skove i hans Len [Skanderborg], saa at de igen kan opbygge deres Gaarde og Huse. Endvidere skal han til betime- lig Saatid, men ikke før, lade dem faa saa meget Sædekorn, som de behøver, og nøje paase, at Kornet ikke anvendes til andet Brug end til at saa, for at de igen kan komme til deres forrige Sæd og Avl. Han skal ogsaa paase, at nævnte Præst og Land- boere faar deres fulde Maal, og at hverken Foged, Skriver eller nogen anden skatter noget af deres Korn, ej heller tager Penge af dem, dersom han ikke vil stande til Rette, om der kommer Klage paa. De skal til Mikkelsdag levere ligesaa meget Korn for Korn tilbage. J. R. 8, 219 b. - Miss. til Niels Krag og Erik Juel [Landsdommere i Jyl- land]. Frederik Munk til Harridtskier har berettet, at der 1611 i Snapslandstinget af afdøde Ifver Juel til Villestrup og Envold Kruse til Vingegaard, dengang Landsdommere i Nørrejylland, er afsagt en Dom om Harridtskiers Enemærkegrund og Ejendom paa begge Sider af Skibbet Aa. Denne Dom ligger der Frede- 1 Udenfor er skrevet: Lauris Skinkels Skrift. Beskrivelse over Skanderborg S. 22 f. 3 Alrø, Hads H. 2 Tr.: K. Hansen: 2*<noinclude><references/></noinclude> h0ans378vl0fgxm4bztawqv0m40l529 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/21 104 108317 432553 2026-07-09T11:50:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|20|1630.|}}</noinclude>rik Munk stor Magt paa, hvorfor han har begæret, at der maa blive meddelt ham en Udskrift af Landstingsbogen af samme Dom. Naar han henvender sig til dem med dette Brev, skal de lade ham faa en Udskrift af samme Dom af Landstings- bogen. J. T. 8, 220. 16. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Gunde Lange og Jahan Brockenhuus. Erik Juel til Hundsbeck, Landsdommer i Nørre- jylland, som er Værge for sin afdøde Søster Fru Kirsten Juels Børn, har begæret Befaling til gode Mænd om at taksere hen- des efterladte Hovedgaard Grundit, og hvad der aarlig skal ydes af den, for at han desto bedre kan ramme Børnenes Bedste. Adressaterne skal med det første begive sig til Grundit Hoved- gaard og taksere, hvad der aarlig i det højeste bør gives af den med tilliggende Ejendom. For Børnenes øvrige visse og uvisse Indkomst skal Erik Juel gøre Regnskab. J. T. 8, 220 b. - Lignende Miss. til Mogens Kaas til Frøstrup og Mo- gens Høg om at taksere Ulderupgaard. Udt. i J. T. 8, 220 b. 17. Jan. (-). Miss. til Jost Høg om at optage denne Peder Pedersens Søn i Sorø Skole, naar der bliver Plads ledig, sætte ham under Disciplin og forholde sig med ham som med de andre Skolebørn. Sj. T. 24, 360 b. - Miss. til Lauridts Lindenov og Bispen i Aarhus. Da det berettes, at der er lagt adskillig Indkomst til Underholdning for 36 Skolebørn i Aarhus Købstad, skal Adressaterne se at anbringe samme Skolebørn i Kost til saadan Spise og Øl, som den dertil bestemte Indkomst kan forslaa til, og saaledes, at de fattige Børn, som mest behøver en maadelig Hjælp, er nærmest til saadan Almisse. Hørernes Indkomst skal tilstilles disse ubeskaaren og uddeles iblandt dem à l&#039;advenant, eftersom de har Besvær til og betjener de øverste Lektier i Skolen. J. T. 8, 220 b. 18. Jan. (-). Miss. til Frants Rantzau, Statholder. Denne Daniel Selner, Kongens Instrumentist, har berettet, at der er rejst Tiltale imod ham, fordi han til sit Bryllup har haft et Par Folk mere, end han efter Forordningen maatte have. Da Kongen har efterladt ham denne Forseelse, skal Frants Rantzau lade Tiltalen derfor mod ham hæve. Sj. T. 24, 360 b.<noinclude><references/></noinclude> 1886kfuuj8cnh8r74r23pvxvz2mvn3o Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/22 104 108318 432554 2026-07-09T11:50:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|21}}</noinclude>18. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Palle Rosenkrantz og Lau- ridts Grubbe. Da det berettes, at Borkerd Rud til Sæbygaard i sin Sognekirke¹ har ladet opsætte nogle Tavler og Ord, der ikke stemmer overens med Religionen, som præ- dikes og er antaget her i Landet, skal de med det allerførste begive sig dertil, undersøge Sagen nøje og siden indsende Erklæ- ring derom til Kancelliet. Sm. T. 6, 321. 19. Jan. (-). Aab. Brev om, at det tillades Diderik Clausen i Hollænderbyen paa Amager, hvis Hustru er død, igen at indlade sig i Ægteskab med Magdalene Thies- datter, hvis forrige Husbonde var beslægtet med ham i tredje Led. Han skal give 20 Speciedlr. til Hospitalet i København. Sj. R. 18, 453. - Aab. Brev, hvorved M. Christen Jensen, Kongens Hofprædikant, foruden det, hvorpaa han har Kongens Ekspek- tancebrev, faar overdraget Kronens Part af Korntienden af Helsted, Fakse og Harlof³ Sogne i Tryggevælde Len, uden Fæste og Afgift, indtil Kongen kan forsyne ham med an- det gejstligt Gods foruden det, hvorpaa han har Brev. Dersom han dør i sin Bestilling, skal hans nuværende Hustru paa Livs- tid have Kronens Part af Korntienden af Helsted Sogn uden al Afgift. Sj. R. 18, 453 b. - Bestalling for Christopher Herr von Rederen som Kaptejn til Skibs og ellers med Tjeneste til Lands og til Vands, hvor Kongen befaler, med en aarlig Løn af 300 Speciedlr. og en Hofklædning for sig selvanden, fra Bestallings- dagen af, at betale af Rentekammeret. Sj. R. 18, 454. - Miss. til Frants Rantzau, Statholder. Denne Hans Dalman har berettet, at han for nogen Tid siden har overført en Del af Kongens Krigsfolk og derved mistet sin Skude for Femern. Frants Rantzau skal i Stedet for denne Skude lade ham faa en lille Smakke, som ligger for Bremerholm, og som sidst er kommet fra Elben. Si. T. 24, 361. K. - Miss. til samme. Da det berettes, at Christian Holck til Bustrup, Rigsraad, Embedsmand paa Silkeborg Slot, endnu 1 Halsted S., Lollands Nørre H. 3 Haarslev S., Bjæverskov H. * Hellested S., Stevns H.<noinclude><references/></noinclude> sizuzzyv3a743hnp3f5v6byjm8lr31p Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/23 104 108319 432555 2026-07-09T11:50:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|22|1630.|}}</noinclude>mangler 300 Rdlr. af de 1000 Rdlr., som Kongen har bevilget ham og andre Rigsraader, som intet Len havde, til Juleaften 16281, har Kongen bevilget, at disse 300 Rdlr. in specie maa betales ham af Rentekammeret. Naar Christian Holck hen- vender sig til ham med dette Missive, skal han sørge for, at disse Penge udbetales ham af Rentekammeret uden Forhaling. Sj. T. 24, 362 b. 19. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Peder Pofvelsen, Hospitalsfor- stander i Helsingør, om at optage Peder Nielsen Marstrand, der en Tid lang har været i Kongens Tjeneste som Styrmand, men nu paa Grund af Alderdom og Skrøbelighed ikke kan be- tjene sin Bestilling, i Hospitalet og give ham Underholdning og andet ligesom andre Hospitalslemmer. Sj. T. 24, 361. Orig. i Landsark. i Kbhvn. - Miss. til Ernst Normand. Da Niels Trolle til Trold- holm har begæret Jus patronatus til sin Sognekirke til Mage- skifte for noget af sit Gods, som ligger i Kongens Vildtbane, skal Ernst Normand undersøge, om Hospitalet derved kan faa fuldt Vederlag for sin Landgilde, saa at det ikke mister noget af sin sædvanlige Indkomst, og Kronen kan faa fuldt Vederlag for sin Herlighed, og indsende Erklæring herom til Kancelliet. K. Sj. T. 24, 361 b. - Miss. til samme. Da Claus Daa til Raufnstrup, Em- bedsmand paa Dragsholm Slot, har begæret noget af Kronens Gods i Synderup By i Boslund Sogn til Mageskifte for 3. Gaarde i Tingjelling By i Flakkebjerg Herred, skal han til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt samme Gods ligger Kongens Vildtbane for nær eller for anden Aarsags Skyld ikke kan bortskiftes fra Lenet. K. Sj. T. 24, 362. - Miss. til Frederik Urne. Han skal lade alt det Korn, som ankommer til Øresund fra Øsel, undtagen det, som tilhører Frederik Rantzau til Asdael, Embedsmand paa Arnsborg 12. Sept. 1628. 2 Venslev Kirke i Venslev S., Vester Flakke- bjærg H. * Det ses ikke, hvilket Hospital der her er Tale om. Muligvis foreligger der en Fejl. I Sj. T. er der foretaget Overstregnin- ger, Omskrivninger og Udeladelser, saa at Teksten er ganske uforstaae- 4 Sj. T. har ved en Fejlskrift: Tingtelling. lig.<noinclude><references/></noinclude> r861rzbactb0vxsd2v57brf3h3o4b1l Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/24 104 108320 432556 2026-07-09T11:50:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|23}}</noinclude>Slot, anholde og tilbyde Borgerskabet det for en rimelig Betaling. Dersom Borgerskabet ikke vil beholde Kornet, skal han lade det passere. Sj. T. 24, 362. K. 19. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Tolderne og Visitøren i Sun- det om, at Gods, som er bestemt til Borgerne i Helsingør, maa udskibes her, forinden selve Skibet er blevet visi- teret. Sj. T. 24, 362 b. K.¹ (Tr.: CCD. IV. 503 f.). - Miss. til Holger Rosenkrantz. Borgemestre og Raad i Lybæk har berettet, at en Borger i Lybæk, ved Navn Sa- muel Wincheler, med Konsorter med deres Skib er an- kommet under Bornholm og dér har været arresteret en Tid lang med deres indehavende Gods, at en Del af dette efter en Skrivelse fra Borgemestre og Raad i Lybæk er blevet tilstil- let dem, men at den største Part endnu forholdes dem. Holger Rosenkrantz skal lade Samuel Wincheler eller hans Fuldmægtig faa Resten af det nævnte Gods. Sk. T. 5, 404 b. - Miss. til Jens Høg. Kongen har til Balan Kirkes Bygning bevilget en Skibsladning med følgende Tømmer: 30 Bjælker 22 Alen lange, 60 Spær 16 Alen lange og 60 Bjæl- ker 12 Alen lange. Han skal lade Vedkommende faa dette Tøm- mer, naar de henvender sig til ham med dette Brev, og føre det til Regnskab. Da Kongen har bevilget Skipperen, at han maa købe saa mange Stykkedeler, som han skal bruge til at stuve Lasten, skal Jens Høg hjælpe ham til at faa dem for en rimelig Pris. Sk. T. 5, 405. Livsbrev for Karren Bangs, Enke efter Hans. Bang, Borgemester i Middelfart, paa de Tiender, som hen- des afdøde Husbonde har haft i Fæste, for at Kongens Heste kunde faa nodtørftig Fodring, naar Kongen rejser der igennem, paa samme Betingelser som hidtil. F. R. 3, 442 b. Aab. Brev, hvorved Hans Søfrensen, Borgemester i Aalborg, der i nogen Tid har været Borgemester dér og nu har begæret at forskaanes for denne Bestilling, fritages for denne. J. R. 8, 225. - Miss. til Mogens Kaas og M. Morten Madsen. Det er 1 Under Konc. er skrevet: Vellum Mortensen en Kopi deraf.<noinclude><references/></noinclude> 33ijixryv2ktdonyt42hb8zbyc441tp Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/25 104 108321 432557 2026-07-09T11:51:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|24|1630.|}}</noinclude>for nogen Tid siden¹ forordnet, at et af Hr. Anders Pedersen i Gielofs Annekser skulde perpetueres til Underholdning for en Kapellan i Mariager. Da Vindbles og Falslof Sogne nu er le- dige, er der andraget om, at Vindbles Sogn maatte perpe- tueres til Kapellanen i Mariager i Stedet for det tidligere bevilgede, og at den Præst, som nu kaldes til Falsløf, i Stedet derfor maatte faa Kierby, som er et af Hr. Anders&#039;s Sogne, naar det bliver ledigt. De skal snarest til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt dette kan bevilges. J. T. 8, 221. 19. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Mogens Kaas, Christen Thom- mesen og Tønne Friis. Kronens Bønder og andre Bønder i Aar- hus Len og dér omkring har beklaget sig over, at en Borger i Aarhus, ved Navn Hans Dyster, og hans Tjenere har øvet adskillige Forurettelser imod Bønderne i den Tid, da de kejserlige havde bemægtiget sig Landet. Adressaterne skal snarest undersøge denne Sag og dømme i den, hvad der er billigt og ret. J. T. 8, 221. - Miss. til Hr. Jørgen Skeel til Soustrup, Danmarks Riges Marsk, og Lauridts Lindenov til Oregaard, Befalingsmænd i Vester- vig Kloster og paa Havreballegaard. Da Holger Rosenkrantz til Rosenholm har begæret et Kronens Bol i Hald Herred i Kalø Len i Jylland til Mageskifte for noget Jordegods i Taagerup i Mols Herred i Kalø Len, og endvidere af Aarhus Kapitel har begæret 3 Gaarde i Bøinøe samt fra Skolen i Aarhus 1 Gaard i Mørke By og Sogn til Mageskifte, hvorfor han vil gøre Ka- pitlet og Skolen fuldt Skel og Fyldest, skal de med det allerførste besigte alle Parters Gods og indsende Besigtelsen til Kancelliet. J. T. 8, 221 b. - Miss. til Tønne Friis, Bispen, Sognepræsten og Borge- mester i Aalborg. Det berettes, at en letfærdig Kvinde i Fleskum Herred i Aalborghus Len i Nørrejylland, hvis Fader hedder Jens Kieldsen, i 1626 skal have myrdet sit Barn, og at denne Sag har været i Rette for dem, men at den ikke er bragt til Ende. De skal indsende Erklæring om, hvad de ved 1 Jvfr. 15. Maj 1626. følgende Miss. 2 Fejlskrift for: Sognepræsterne, jvfr. det<noinclude><references/></noinclude> d2om462ufhaa3uwkdzbhgg49g3yujbs Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/26 104 108322 432558 2026-07-09T11:51:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|25}}</noinclude>om Sagen, og hvor vidt det var kommet med Processen dengang, til Jens Juel til Kieldgaard, Embedsmand paa Aalborghus Slot, for at han kan føre Sagen til Ende. J. T. 8, 222. 19. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Jens Juel. Miss. til Jens Juel. Det berettes, at en letfærdig Kvinde, hvis Fader hedder Jens Kielsen, og som bor i Fleskum Herred i Aalborghus Len i Nørrejylland, i 1626 har myrdet sit eget Foster, og at denne Sag har været i Rette for Tønne Friis til Hesselager, dengang Embeds- mand paa Aalborghus Slot, og for Kapitlet sammesteds, men at den ikke er bragt til Ende. Der er nu udgaaet Befaling til Tønne Friis, Biskoppen M. Christen Hansen, Sognepræsterne¹ M. David Klein og Niels Pofvelsen samt Hans Søfrensen, Borge- mester i Aalborg, om at indsende Erklæring om, hvad de ved om Sagen. Jens Juel skal efter saadan Underretning paany rejse Tiltale i Sagen og føre den til en endelig Ende. J. T. 8, 222 b. - Miss. til Knud Gyldenstjerne og Dr. Hans Vandal. Der tilstilles dem en Ansøgning fra M. Oluf Christensen i Anledning af Striden om Graabrødre Kald med dets Annekser As- mild og Taptrup. De skal paase, at der til alle Sider veder- fares, hvad der er billigt og ret, og særlig have i Agt, om Kaldet i sig selv er saaledes, at de to Præster kan have til- børligt Underhold deraf. J. T. 8, 222. 20. Jan. (-). Bestalling for Daniel Husumb som Kaptejn til Skibs med en aarlig Løn af 150 Kurantdlr. og en Hofklædning paa sig selvanden fra Bestallingsdagen af. Udt. i Sj. R. 18, 454 b. - Bestalling for Jens Boldevig som Løjtnant til Skibs med en aarlig Løn af 150 Kurantdlr. og en Hofklædning paa sig selvanden fra Bestallingsdagen af. Udt. i Sj. R. 18, 454 b. - Pas for Pros Knudsen til Nørholmb, Kongens Agent i Stockholm i Sverrig, som nu er paa Rejse dertil, for sig og sine medhavende Folk til at passere og repassere. Hvis 1 J. T. har ved en Fejlskrift: Sognepræsten. Mag. David Jensen Klyne var Sognepræst ved Vor Frue Kirke, Mag. Niels Povlsen Schan- dorph Sognepræst ved Budolfi Kirke.<noinclude><references/></noinclude> p8vqbnz2k6mz9puabop6xv8cp4qz8n7 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/27 104 108323 432559 2026-07-09T11:51:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|26|1630.|}}</noinclude>han er nødt til undertiden at begive sig personlig herned, skal der skaffes ham og hans Folk de nødvendige Heste og Vogne, saa at han kan komme afsted uden Forsømmelse. Dette Pas skal gælde, saa længe han er Kongens Agent i Sverrig. Sj. R. 18, 454 b. 20. Jan. (Kbhvn.). To Pas for Pros Knudsens Tjenere til frit at passere og repassere, naar Pros Knudsen sender dem til Danmark. Der skal skaffes dem en Vogn og 2 Heste, saa at de kan komme afsted uden Forsømmelse. Disse Pas skal gælde, saa længe Pros Knudsen er Kongens Agent i Sverrig. Sj. R. 18, 455. Pas for N. N., som Kongen har antaget til at rejse mellem Danmark og Sverrig som ordinarie Postbud. Saa længe han betjener denne Bestilling, og ikke længere, skal der skaffes ham god Befordring med Heste og en Vogn og fri Færger over Færgestederne, saa at han kan komme afsted uden al Forsømmelse. Sj. R. 18, 455 b. Miss. til Landsdommerne om at underrette Adelen dér i Landet om, at den snarest igen skal sende sine Børn til Sorø adelige Akademi, da den smitsomme Sygdom, for hvis Skyld Akademiet blev lukket, nu er ophørt. er ophørt. Sj. T. 24, 363. K.2 1 Mageskifte imellem Gabriel Kruse til Hiulebierg, Befalingsmand paa Roskildegaard, og Kronen. Sk. R. 4, 485. (Se Kr. Sk.). - Miss. til Dr. Mads Jensen [Superintendent i Lunde Stift]. Da der er opstaaet Trætte imellem ham og M. Jør- gen Madsen, Sognepræst i Malmø, skal han rette sin Lejlighed efter at møde for Kongen i København Maanedsdagen efter dette Brevs Dato, da Kongen selv vil holde Forhør i denne Sag. Han skal underrette M. Jørgen Madsen om ogsaa at møde til samme Tid. Det skal staa dem begge frit at føre deres Vidnesbyrd. Sk. T. 5, 405. - Miss. til Knud Gabrielsen. Christen Thommesen til Tan- derup, Embedsmand paa Kalø Slot, har berettet, at Knud Ga- 1 De opregnes alle i konc. 2 Tr.: E. G. Tauber: Sorøe Acad. under Christian IV og Frederik III. Aktstkr. S. XIX.<noinclude><references/></noinclude> 99iw3qcaxnplx2hv5sag5e2fiv3a5b5 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/28 104 108324 432560 2026-07-09T11:51:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|27}}</noinclude>brielsen i sin Tjeneste har en Person, ved Navn Niels, som Christen Thommesen for nogen Tid siden for hans Bedrif- ters Skyld har ladet sætte i Tugthuset i København. Efter at han igen er kommet ud herfra som Følge af Godtfolks Forbøn, har han opholdt sig i Jylland paa Christen Thommesens Gods, medens Fjenderne havde bemægtiget sig Landet, og bedrevet ad- skillig Modvilje og Fortræd. Da Christen Thommesen agter at tiltale ham herfor ved Retten, skal Knud Gabrielsen an- holde ham hos sig eller, hvis dette falder ham for besværligt, sende ham til København i Jern, for at han kan svare til sine Gerninger og lide, hvad Lov og Ret tilholder ham. Sk. T. 5, 405 b. 20. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Claus Bilde om, at det efter hans Ansøgning tillades ham at søge Kirken, medens han holder Indlager her. Sk. T. 5, 405 b. - Miss. til Mogens Kaas til Støfringgaard og Hans Dyre. Da der er opstaaet Trætte imellem Albrekt Rostrup til Vingegaard og Palli Rodsten til Lundsgaard om Gældssager og Indførsler, som er dem imellem, gives der, for at der en- gang for alle kan gøres en Ende paa deres Tvistigheder, Adres- saterne Befaling og Fuldmagt til med det allerførste at indstævne Parterne for sig, bilægge Stridighederne i Mindelighed eller af- gøre dem ved Dom og give Parterne deres Afgørelse beskreven. Hvis nogen af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde til den bestemte Tid, skal den mødte have Fuldmagt til at tiltage en anden god Mand i hans Sted, saa at denne Befa- ling kan blive udført uden videre Udsættelse. J. T. 8, 222 b. Miss. til Jens Juel om at lade medfølgende Stæv- ning, af hvilken han kan se det nærmere, lovligt forkynde for Søfren Munk til Mølgaard. Det berettes, at Sofren Munks Broder Niels Munk skal have beligget en Adelsjomfru¹. Jens Juel skal flittigt undersøge Sagen og, dersom det befindes saa- ledes, lade Niels Munk tiltale ved Retten. J. R. 8, 223. - 21. Jan. (-). Aab. Brev om, at Hans Smalkal, Hus- foged paa Københavns Slot, maa sætte Ruser i Kronens Søer, „som næst hos ham er beliggende&quot;, dog maa han ikke 1 Anne Jensdatter Munk af Havbro.<noinclude><references/></noinclude> swopmonua4xr5kn8dl16552vcpoi44p Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/29 104 108325 432561 2026-07-09T11:51:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|28|1630.|}}</noinclude>sælge Fiskene, men kun bruge dem til sit eget Hus&#039;s Behov, og han maa ikke misbruge denne Benaadning, hvis han ikke vil have den forbrudt. Sj. R. 18, 456. 21. Jan. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at M. Anders Bent- svinger, Oversmed paa Bremerholm, hvem Kongen for nogen Tid siden har bevilget et Hus, kaldet Skoufrød, i Kronborg Len, ved hvilket Hus der løber en Bæk, hvor der bekvemme- ligt kan opsættes en Mølle, maa opbygge en Mølle ved nævnte Hus og bruge den kvit og frit paa Livstid. Hvis hans. nuværende Hustru overlever ham, maa hun beholde Møllen i 8 Aar uden Fæste eller Afgift. Naar han er død og disse 8 Aar er gaaet, skal Møllen bortfæstes for en rimelig, aarlig Land- gilde. Da skal hans Hustru og Arvinger kunne fæste den før nogen anden, men hvis de ikke vil fæste den, skal Møllebygnin- gen takseres af visse Mænd, og det Beløb, som de takserer Møl- len til, skal den, som fæster Møllen, betale til M. Anders&#039;s Ar- vinger. Sj. R. 18, 456. - 456 b. Møntordning for Mønten i København. Sj. R. 18, (Tr.: CCD. IV. 504 f. Scharling: Pengenes synkende Værdi S. 430). - Miss. til Kommissarierne i Skaane. Da det berettes, at der ikke findes synderlig Forraad i Fæstningerne i Skaane, og da Tidsforholdene kræver, at alting haves i god Agt, skal de tilholde Lensmændene at sørge for, at der enten hos dem selv eller hos Borgerne findes Forraad paa Salt, Rug og anden Proviant af Lenenes Indkomst 2, saavidt den ikke hører til deres egen Nødtørft eller er nedsendt eller solgt af Frands Rantzau til Rantzausholmb, Statholder i København og Befalingsmand paa Møen. De skal endvidere uformærket skaffe sig god Un- derretning om alle Indkvarteringer og navnlig om Marscher, Rendezvous&#039;er og Samlinger samt om Gærd og Bagninger, som paabydes hos Bønderne i de nærmeste Lande. Skønt Kongen ikke formoder nogen Ubestand, skal de dog have godt og flittigt. Tilsyn med alting og iligen underrette Kongen om alt. Sk. T. 5, 406. K. ved Sj. T. 24, 364, 22. Jan. 1630. 110. Febr. 1629. redelse. 2 Disse tre Ord er glemt i Sk. T. 3 Ud-<noinclude><references/></noinclude> lhj57nj4e6ff2ca4z5pl16me2ffkqf2 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/30 104 108326 432562 2026-07-09T11:51:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|29}}</noinclude>21. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Frants Rantzau. Da Fæst- ningerne i Skaane ikke er velforsynede, skal han, saavidt som denne Tid og Kronens Indtægter tilsteder det, med de skaanske Kommissariers Betænkning afhjælpe alle Manglerne, navnlig saaledes, at der sker Udveksling og Restitution af den Proviant, der forleden Aar forordnedes til Fæstningerne. Sj. T. 24, 363 b. K. og K. ved Sj. T. 24, 364, 22. Jan. 1630. Miss. til samme om at lade denne Brevviser Hans Skrøder, Borger i København, faa udbetalt 300 Rdlr. af de Penge, som hans Skib forrige Aar blev solgt for i Bergen. Sj. T. 24, 363 b. K. - Miss. til Ernst Normand. Felix Fux, Rotgieter, har berettet, at han har solgt nogle Klokker til Kirkerne i Sker- pinge og Haderslef¹ Sogne i hans Len [Antvorskov], men endnu ikke har faaet Penge for dem efter det til ham udstedte Brevs Lydelse. Ernst Normand skal være ham behjælpelig med at faa sine Penge med den tilbørlige Rente fra den Tid, disse Penge skulde have været betalt, hvis han ikke selv vil staa til Rette derfor, dersom Felix Fux lider nogen Skade derved. Sj. T. 24, 363. K. Miss. til samme om nu straks at lade fælde de 14 Egetræer, som han efter Kongens Befaling har ladet udmærke i de Skove, som Kongen for nogen Tid siden har faaet til Mageskifte af Aksel Arenfeldt til Basnes, og som ligger til Solte Slot. Han skal ogsaa ellers i alle Maader være Kongens Tømmermand behjælpelig. Sj. T. 24, 364. K. - Miss. til Frederik Urne. Da Kongen behøver noget Ege- tømmer til Skibene paa Bremerholm, skal Frederik Urne personlig med Kongens Tømmermænd drage ud i Kronens Skove i Kronborg, Frederiksborg og Københavns Len og dér lade hugge samme Tømmer til Knæer og Barkholter³ og Resten i andet Tømmer efter indlagte Fortegnelse. K. Sj. T. 24, 364. Forbud mod at sælge Skibe fra Bornholm til Ud- lændinge. Det berettes, at Undersaatterne paa Bornholm byg- ger adskillige Skibe, baade store og smaa, og siden sælger dem - 1 Skørpinge og Haarslev S., V. Flakkebjærg H. Forstærkningsplanker paa Skibssiden. 2 19. Febr. 1628.<noinclude><references/></noinclude> 3rhl73ym4dxjx2qkk794ug3ntvj8uxo Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/31 104 108327 432563 2026-07-09T11:51:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|30|1630.|}}</noinclude>til Udlændinge, hvorved Skovene forhugges og Kongen kan komme til at lide Mangel paa Skibe, dersom han behøver dem. Det forbydes derfor indtil videre at sælge Skibe, hvad enten de er byggede paa Koffartsvis eller paa Orlogsvis, fra Bornholm til Fremmede eller Udlændinge, men kun til Kongens Undersaatter her i Rigerne, førend de har været brugt i nogen Tid af Ind- byggerne paa Bornholm. Sk. R. 4, 488. 21. Jan. (Kbhvn.). Mageskifte imellem Tage Thott til Eriksholm, Embedsmand paa Sølvitsborg, og Kronen. Sk. R. 4, 488 b. (Se Kr. Sk.). - Miss. til Jacob Ulfeldt. Da Otte Høg til Nielstrup, Hofjunker, har begæret 4 jordegne Gaarde, 3 Fæstegaarde¹ og 1 Gadehus i Ollerup By og Sogn og 1 jordegen Gaard og 6 Fæstegaarde i Egebierge, alle i hans Len [Nyborg], til Mage- skifte for Jordegods i Hindsgavl, Odensegaard og Nyborg Len, skal Jacob Ulfeldt med det allerførste til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt dette Gods for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes fra Lenet. F. T. 4, 90 b. Miss. til samme. Da det berettes, at Bøndersolda- terne i hans Len [Nyborg] ikke vil svare til Herredsting og Landsting, naar de har anstillet sig modvillige, skal han i saadanne Tilfælde tilholde dem at svare baade til Herredsting og Landsting, og iøvrigt forholde sig overfor dem som før Kri- gen. F. T. 4, 91. - Miss. til samme og Markus Bilde til Hvidkeld. De har tilforn faaet Befaling om Indførsel, som er gjort i Fru Mette Bilde til Lamhaf, Niels Skinkels Enkes, og hendes afdøde. Søn Peder Straales Gods. Da det berettes, at de ikke har kunnet efterkomme denne Befaling, fordi Parterne er udeblevet, og da Fru Mette Bilde har begæret Kongens Befaling til dem om at fuldgøre den nævnte Befaling, for at hun engang for alle kan komme til Ende dermed, gives der dem Befaling og Fuld- magt til med det allerførste at indstævne alle Fru Mette Bildes og afdøde Peder Straales Kreditorer og alle dem, der har faaet Indførsel i deres Gods, samt disses Ridemænd til at møde til bestemt Tid og Sted med deres Indførsels- og Gældsbreve, for 1 F. T. har: tvende, men opregner 3 Gaarde. 2 28. Marts 1627.<noinclude><references/></noinclude> gupe068upz8zuihblpyu2frdr8thsn4 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/32 104 108328 432564 2026-07-09T11:52:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|31}}</noinclude>at Fru Mette Bilde kan faa at vide, hvor meget enhver af dem har faaet til Indførsel, og for hvilken Gæld de har faaet den. Adressaterne skal saa undersøge Sagen nøje, saavidt muligt bi- lægge den i Mindelighed eller afgøre den ved Dom, saa at hun endelig kan komme til Ende med sine Kreditorer. Hvis nogen af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde til den bestemte Tid, skal den mødte have Fuldmagt til at tiltage en anden god Mand i hans Sted. Selv om nogen af Parterne ikke kan møde, skal Sagen dog, saavidt muligt, føres til Ende. F. T. 4, 89 b. 21. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Jacob Ulfeldt til Urup, Ri- gens Kansler, og Jørgen Brahe til Hvedholm, Befalingsmænd paa Nyborg og Hagenskov Slotte. Da Tonne Friis til Hessel- ager, Embedsmand paa Stjernholm Slot, som for nogle Aar siden¹ er bleven forordnet til Værge for afdøde Jomfru Sophiæ Gyldenstjerne, nu vil gøre hendes Arvinger Regnskab for samme Værgemaal, gives der dem Befaling til at indstævne Parterne for sig paa belejlig Tid og Sted med Jordebøger, Regn- skaber, Breve og Registreringer, bilægge de muligt opkommende Stridigheder i Mindelighed eller afgøre dem ved Dom og give Parterne deres Afgørelse beskreven. Hvis nogen af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde til den bestemte Tid, skal den mødte have Fuldmagt til at tiltage en anden god Mand i hans Sted. Dersom nogen af Arvingerne ikke møder efter lov- lig Stævning, skal Adressaterne ligeledes have Fuldmagt til at skifte imellem de Arvinger, som møder, og afsætte Anparten for dem, som udebliver. F. T. 4, 91. - Miss. til Peder Basse om, at Kongen har bevilget Hr. Anders Bredal, Sognepræst i Rudkøbing og Provst i Lange- lands Nørre Herred, Kronens Part af Skrøbeløf Korn- tiende mod billigt Stedsmaal og den sædvanlige aarlige Afgift. F. T. 4, 90 b. - Kgl. Konfirmation paa Prins Christian (V)&#039;s aabne Brev, dateret Antvorskov 1. Nov. 2 1625, om, at Morten Knudtsen, Søn af Knud Søfrensen i Balle i Aakær Len, efter sin Faders 121. Febr. 1622, jvfr. 19. Juni 1626. skrift: 10. Nov. J. R. har ved en Fejl-<noinclude><references/></noinclude> 8rjvzmbcden6zett4quiqgyiap5mqv6 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/33 104 108329 432565 2026-07-09T11:52:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|32|1630.|}}</noinclude>Død maa faa Kronens Part af Korntienden af Aader¹ Sogn i Aakær Len i Fæste paa Livstid. J. R. 8, 225 b. 21. Jan. (Kbhvn.). Oprejsningsbrev for Pofvel Chri- stensen af Aalborghus Len til, som om Gerningen nylig var sket, at genoptage den mod ham rejste Sag for Drab paa hans Faders Tjenestedreng. Drengen var modvilligt sprun- get op fra Bordet og havde uden Aarsag slaaet ham i Næse og Mund, hvorover de kom i Slagsmaal og Drengen fik Banesaar af en Kniv, som de havde imellem sig, som Vidnesbyrdene der- om viste. Sandemændene havde derefter dømt ham Manddød over og til sin Fred, men denne Afsigt har Landsdommeren i Jylland kendt magtesløs, idet han mente, at Vidnesbyrdene ikke var ført saaledes af hans Fuldmægtig, som de burde. Han har nu begæret Oprejsning, for at hans Sag kan komme for Lyset. J. R. 8, 226. - Kgl. Konfirmation paa det af Peder Ifversen, Medi- kus og Kantor i Viborg, og Villadts Nielsen, Kannik og Lektor sammesteds, under 23. Sept. 1628 udstedt Fæstebrev paa Livstid for Hr. Christen Lauridtsen [eller Nielsen] Varde, Sognepræst til Ørum, Gammelstrup og Borridts Sogne i Fjends Herred i Viborg Stift i Nørrejylland, paa en Tredjedel af Ørum Tiende, som Kongen har givet til Kost til Degnene i Viborg Skole, hvoraf der aarlig skal svares 22 Byskpr. Rug og 22 Byskpr. Byg, at levere de to af Kannikerne i Viborg, som har Degnene paa Kost, inden Fastelavn i godt, haardt og ydefærdigt Korn. J. R. 8, 226 b. - Miss. til Niels Friis. Han har for nogen Tid siden faaet Befaling til at paatage sig Værgemaalet for afdøde Ifver Friis&#039;s Børn, da Hr. Christian Friis til Kragerup, Kon- gens Kansler og Befalingsmand i St. Knuds og Munkelie Kloster, som er deres rette Værge, paa Grund af sin Bestilling ikke kunde forvalte deres Værgemaal. Da der nu uden Tvivl i denne besværlige Tid har tildraget sig adskillig Ulejlighed, skal Niels Friis med det første tilstille Hr. Christian Friis samme 1 Odder, Hads H. J. R. kalder ham i Konfirmationen: Laurid- sen, i Gengivelsen af Fæstebrevet: Nielsen, i Overskriften: Nielsen.<noinclude><references/></noinclude> f32lzx2xcixc86grpahz0yvay72comc Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/34 104 108330 432566 2026-07-09T11:52:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|33}}</noinclude>Værgemaal, for at han videre kan have samme Børns Regn- skaber i Agt¹. J. T. 8, 223. 22. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Rigsraaderne. Svenske Køb- mænd har i de sidste Aar tilforhandlet sig Øksne her i Riget. og udført dem toldfrit, og det er at befrygte, at de (og da sær- lig Gottenborgerne, som driver denne Handel og mest bruger idel udenlandsk Handel og Penge) ved denne Fordel ikke blot kan ødelægge Øksenhandelen for Kongens Undersaatter, som ikke har denne Toldfrihed, men ogsaa kan foraarsage en usædvanlig Nedgang i Kongens Toldindtægter. Adelen selv afhænder ogsaa sine Øksne til Gottenborgerne, skønt Toldrullen siger, at de, der sælger til fremmede, selv skal betale Tolden, med mindre de fremmede vil betale den efter Toldrullen, som det ogsaa sker i Sverrig. Desuden har Adelen hidtil ikke haft Toldfrihed, naar den selv skiber eller driver Øksne. Da Tiden nu nærmer sig, da Øksenhandelen begynder, skal Rigsraaderne til Kancel- liet indsende Betænkning om, hvorvidt Adelen, naar den sælger Øksne paa ovennævnte Maade, ikke ogsaa bør betale Tolden, med mindre den træffer Aftale med de frem- mede om, at disse selv betaler Tolden. Sj. T. 24, 364. K. Orig. (til Jacob Ulfeldt, Nyborg) i D. Kanc. - Miss. til Christoffer Ulfeldt om at lægge 2 Gaarde i Karup Sogn, 1 Gaard i Qvernebek i Grefve Sogn og 2 Tdr. Korn i hans Gaard Vornegaard, alle i Bjerre Herred i Helsing- borg Len i Skaane, som Kongen har faaet til Mageskifte af Gabriel Kruse til Hiullebierg, Befalingsmand paa Roskildegaard, ind under Helsingborg Len, indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Rede for den visse og uvisse Indtægt af dem. Sk. T. 5, 406. - Miss. til Ifver Krabbe om at lægge 1 Gaard i Skom- mesløf By og Sogn, 1 Gaard i Timersløf i Karup Sogn og 1 Gaard, til hvilken der er 20 Svins Olden, i Pulserød i Knerød Sogn, alle i Høgs Herred i Halland, som Kongen har faaet til Mageskifte af Gabriel Kruse til Hiullerød, Befalingsmand paa Roskildegaard, ind under Laholms Len, indskrive dem i Stedet er usikkert, da der vistnok er sprunget noget over ved Ind- førslen. 2 De opregnes alle. 3<noinclude><references/></noinclude> 089rfsepw91fip3n23rpst4bxfhv2x1 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/35 104 108331 432567 2026-07-09T11:52:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|34|1630.|}}</noinclude>Jordebogen og aarlig gøre Rede for den visse og uvisse Indtægt af dem. Sk. T. 5, 406 b. 22. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Hans Kaas og Gregers Høg. Da Fru Mette Bilde til Lamhaf, Niels Skinkels Enke, og Lau- rits Skinkel til Lamhaf, Sekretær, for sig og sin Søster Jomfru Dorrete Skinkel, for hvem han er Værge, har berettet, at der paa Torpegaard staar adskillige af deres Breve under For- segling, gives der efter disses Begæring Adressaterne Befaling og Fuldmagt til at begive sig til Torpegaard, udtage, gennem- gaa og registrere de Breve, som findes dér, og give beskrevet fra sig til Fru Mette Bilde og til Laurits Skinkel paa hans egne og hans Søsters Vegne, hvilke Breve der tilkommer enhver af dem, og i hvilken Tilstand de er. De skal i Forvejen advare de Interesserede herom, for at de kan komme til Stede. F. T. 4, 92. - Livsbrev for Verner Parsberg til Søedal, Sekretær, paa Kirkens Part af Korntienden af Røding Sogn i Nør- lyng Herred, hvoraf der aarlig til Kirkeværgerne skal svares 6 Tdr. Rug og 5 Tdr. Byg, Kirkens Part af Korntienden af Løfvels Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 16 Byskpr. Rug og 8 Byskpr. Byg, og Kirkens Part af Korntienden af Pierstrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 3 Tdr. Rug og 2 Tdr. Byg, hvilke 3 Tiender Knud Gyldenstjerne til Timb, Embedsmand paa Hald Slot, for nogen Tid siden har fæstet til Fru Dorrette Munk, Christoffer Parsberg til Siødals Enke, paa Livstid, at tiltræde efter Moderens, Fru Dorrette Munks Død, medmindre Kongen bliver til Sinds selv at ville bruge dem til sin Ladegaard, i hvilket Tilfælde den udgivne Indfæstning skal betales tilbage. Han skal svare en rimelig Indfæstning og sæd- vanlig Afgift. J. R. 8, 226 b. 23. Jan. (-). Miss. til Bisperne over begge Rigerne om at uddele medfølgende trykte Missive [af 28. Jan. 1630 om Bedestunden i Husene] i deres Stift og siden aarligt lade det oplæse fra Prædikestolen, saa ofte det er fornødent. Sj. T. 24, 365. K.3 Origg. (daterede 22. Jan. til M. Christen Han- 1 Pederstrup, Nørlyng H. 2 De opregnes alle i Konc. 3 Et Konc. med Kansler Chr. Friis&#039;s Haand findes ved sammes egenhændige Konc. til Miss. 28. Jan. 1630 til Bisperne.<noinclude><references/></noinclude> st90nuy4ycekufc4jfgindtmxfhwdn3 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/36 104 108332 432568 2026-07-09T11:52:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|35}}</noinclude>sen, Vendelbo Stift, med vedlagt trykt Forordning af 28. Jan. 1630) i Landsark. i Viborg og (til M. Jens Dinesen, Ribe Stift) i D. Kanc. (Tr.: Dsk. KL. III. 176). - 23. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Malte Jul. Det berettes, at Christianopels Lens Jordebogs visse Indkomst efter Fra- drag af hans Genant er følgende: 58 Tdr. 1/2 Pd. 1 Mk. Smør, 31/2 Tdr. 2 Skp. 1 Fj. Rug, 10 Køer, 46 Bolgalte, 1 Pd. Flæsk, 105 Faar, 35 Gæs, 137 Høns, 1 Td. Laks, 13 Td. 12 Pd. 7 Mk. Aal, 3 Tdr. 1 Fj. Torsk, 10,600 Biskopsfisk, 36 Mer- hatter, 2 Sække, 4 Vaad og 6 Aaretræer. Han skal beholde dette hos sig i Fæstningen. D. K. Uindf. Konc. til Sk. Miss. Miss. til Christoffer Ulfeldt. Det berettes, at Helsing- borg Lens Jordebogs visse Indkomst efter Fradrag af hans Genant er følgende: 30 Dlr. 51/2 Mk. 7 Sk. Penge, 4 Læster 6 Tdr. 1 Skp. Byg, 258 Tdr. Havre, 4/2 Læst 12 Td. 11/2 Pd. Smør, 7 Tdr. 1 Fj. 1/3 Pd. Honning, 32 Køer, 32 Galte, 75 Faar og Lam, 2 Foderøksne, 36 Fodernød, 881/2 Gaas, 3010 Hestegæsteri, 9 Tdr. 1/2 Fj. saltede Fisk, 128 Stkr. Jern, 37 Tylvter hugne Brædder. Han skal lade dette indlevere i de Fæstninger, hvor det gøres bedst behov. D. K. Uindf. Konc. t. Sk. Miss. Miss. til Mogens Gyldenstjerne. Det berettes, at Var- berg Lens Jordebogs visse Indkomst efter Fradrag af hans Genant er følgende: 1308 Dlr. 12 Ort 11 Sk. Penge, 261/2 Læst 1 Td. 1 Skp. 12 Fj. Byg, 1/2 Læst Bygmel, 2 Tdr. Bygmalt, 467 Tdr. 2 Skp. 1 Fj. Havre, 1912 Læst 3 Tdr. 1 Lispd. 62 Skaalpd. Smør, 512 Td. 1 Fj. Honning, 10 Køer, 24 Bol- svin, 8 Græssvin, 27 Faar og Lam, 89 Gæs, 5/2 Par Høns, 1 Td. 1 Fj. 1/2 Pd. Aal, 3 Spegelaks, 1100 Kuller, 1 Pd. Sæl- spæk, 24 Fodernød, 2 Tdr. Tystøl og 29 Vorder 45 Pd. Fisk. Han skal beholde alt dette i Fæstningen. D. K. Uindf. Konc. til Sk. Miss. 24. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Christoffer Ulfeldt om straks at sende hosfølgende Brev til M. Lodvig Hansen 1 Mærhatte, en Slags smaa Ruser af Bast, som kun brugtes i Ble- kinge, og som sattes ved Udløbet af Aaer eller Bække i Stranden, se Arnt Berntsen: Danmarks og Norges frugtbare Herlighed. 3*<noinclude><references/></noinclude> q67immfxu95rdbc87n9ounyvclvuxj6 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/37 104 108333 432569 2026-07-09T11:52:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|36|1630.|}}</noinclude>Mynthe¹, Sognepræst til Borreby, for at denne ufortøvet kan komme til Kongen. Sk. T. 5, 407. 26. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Ernst Normand. Da der er opstaaet Trætte imellem Jacop Ulfeldt til Bavelse, Landsdommer i Sjælland og Befalingsmand i Ringsted Kloster, og Otte Brahe Stensen til Nesbyholm samt imellem Jacop Ulfeldt og andre, skal Ernst Normand, naar disse Sager lovligt indstævnes og skal foretages, sidde i Landsdommers Sted og dømme Parterne imellem. Sj. T. 24, 365.. 27. Jan. (-). Miss. til Jacob Ulfeldt til Urup, Rigens. Kansler, Embedsmand paa Nyborg Slot. Da Gregers Høg til Rørbæk har begæret en Gaard i Flostrup By i Nyborg Len til Mageskifte for en Gaard i Boense By i Nyborg Len, skal han besigte Gaardene og til Kancelliet indsende Erklæring om, hvor- vidt den nævnte Kronens Gaard for Belejligheds Skyld kan bort- skiftes fra Lenet for den tilbudte Gaard. Orig. i D. K. F. T. 4, 92 b. 28. Jan. (-). Miss. til alle Bisperne i Danmark og Norge om, at der dagligt skal holdes Bedestunder i Husene. Sj. T. 24, 366. K. (Tr.: CCD. IV. 505 f. Dsk. KL. III. 176 f. M. Ketilson: Forordn. til Island II. 354 f.). - Bestalling for Gotfred Mikkelsen som Skriver paa Bremerholm for København, fra 5. Oktober 1629 at regne. [Enslydende med Bestalling af 24. Juli 1626 for Steffen Søren- sen]. Sj. R. 18, 457. - Miss. til Ernst Normand. Da Kongen har begæret noget Gods, som ligger i Kongens Vildtbane, i Kielleklinte By i Ka- lundborg Len til Mageskifte af Otte Brahe Stensen til Nes- byholm, hvorimod denne har begæret 3 Gaarde i Atterup By i Tresløse Sogn i Merløse Herred, skal han med det første til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt forskrevne Kronens Gaarde for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskif- tes fra Lenet. Sj. T. 24, 365. K. 1 Munthe. Jvfr. ndfr. Miss. 29. Jan. 1630 til samme. Bort- set fra en enkelt Fejlskrift i Afsnit 19, hvor der i sidste Linje staar 4 Jomfruer i Stedet for 3. 4 Tersløse.<noinclude><references/></noinclude> 4q1bgorb2a0i5g9usb8g1ofd3lr4y2o Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/38 104 108334 432570 2026-07-09T11:52:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|37}}</noinclude>28. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Jacob Ulfeldt, Landsdommer. Da Kongen har begæret noget Gods, som ligger i Kongens Vildtbane, i Kielleklinte By i Kalundborg Len, til Mageskifte af Otte Brahe Stensen til Nesbyholm, hvorimod denne har begæret 1 Gaard i Tiufvelse By i Tybjerg Herred og 7 Jorder paa Freslef Mark, som ligger til Freslef Kirke og kaldes Mar- toft, Sandgraf, Ente Stette Norden, Tveng, Ente Stette Sønden paa Holte Mark, Roeberg og en Jord paa en Ødemark, i Ring- sted Herred, alle i Ringsted Len, skal han med det første til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt dette Gods for Be- lejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes fra Lenet og Kirken. K. Si. T. 24, 365 b. - Miss. til Mogens Sehested. Da Kongen har begæret noget Gods, som ligger i Kongens Vildtbane, i Kielleklinte By i Kalundborg Len, til Mageskifte af Otte Brahe Stensen til Nesbyholm, hvorimod denne har begæret 1 Gaard i Jersie By i Tune Herred i Københavns Len, skal han med det første til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt dette Gods for Be- lejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes fra Lenet. Sj. T. 24, 367. K. - Miss. til Palle Rosenkrantz. Da Kongen har begæret noget Gods, som ligger i Kongens Vildtbane, i Kielleklinte By i Kalundborg Len, til Mageskifte af Otte Brahe Stensen til Nesbyholm, hvorimod denne har begæret 4 Kirkejorder, der ligger til Glumbsøe Kirke i Tybjærg¹ Herred, nemlig 1 Eng ved Jordebroe, 1 Eng og Skovlod ved Storkeberg, 1 Eng og Skovlod i Liden Lund og 1 Eng og Skovlod i Mielskouf, skal han med det første til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt dette Gods for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes fra Kirken. Sj. T. 24, 367 b. K. Miss. til Claus Daa. Da David Lucht, Tolder i Øre- sund, har begæret at faa Vig Sognetiende i Dragsholm Len mod sædvanligt Fæste, skal han med det første til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt denne Tiende kan bortfæstes. eller ikke. Sj. T. 24, 367 b. K. - Miss. til Kapitlet i Roskilde. Da Frants Rantzau 1 Sj. T. har ved en Fejlskrift: Tisberg.<noinclude><references/></noinclude> djpzb139evb4aulpb5fpy0hoevdugrv Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/39 104 108335 432571 2026-07-09T11:52:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|38|1630.|}}</noinclude>til Rantzausholm, Statholder i København og Befalingsmand paa Møen, har begæret en Roskilde Kapitel tilhørende Gaard i Kynd- bye i Horns Herred til Mageskifte for 1 Gaard i Snefre¹ i Merløse Herred, skal det med det første til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt dette Gods for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes fra Kapitlet. K. Sj. T. 24, 368. 28. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Sigvort Urne. Da Jørgen Kruse til Hierrumsløfgaard har begæret 1 Kirkegaard og 2 Gadehuse i Baldringby, som Præsten dog ikke bebor, alle i hans Len [Malmøhus], til Mageskifte for noget Gods i Baldringetorp i samme Sogn, skal han med det allerførste til Kancelliet ind- sende Erklæring om, hvorvidt denne Gaard for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes fra Kirken og Præsten dér. Sk. T. 5, 407. - Miss. til Falk Lykke om at lægge 1 Gaard i Diurslef i Totterup Sogn i Bare Herred, 1 Gaard i Sullerup 2 i Harre- bierge Sogn, 2 Gaarde, 1 Vandmølle og 1 Gadehus i Sanby By og Sogn, alle i Torne Herred i Skaane, som Kongen har faaet til Mageskifte af Tage Thott til Eriksholmb, Embedsmand paa Sølvitsborg Slot, ind under sit Len [Lunde St. Peder Klo- ster], indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Rede for den visse og uvisse Indtægt af dem. Sk. T. 5, 407 b. - Miss. til Hendrik Hvitfeldt om at lægge 1 Gaard i Nørre Miønge i Asmandtorp Sogn i Rønnebierg Herred i Skaane, som Kongen har faaet til Mageskifte af Tage Thott til Eriks- holmb, Embedsmand paa Sølvitsborg Slot, ind under sit Len [Landskrone], indskrive den i Jordebogen og aarlig gøre Rede for den visse og uvisse Indtægt af den. Sk. T. 5, 408. Miss. til Jørgen Urne om at lægge 3 Gaarde i Emmis- løf Sogn i Gynge Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Tage Thott til Eriksholmb, Embedsmand paa Sølvitsborg Slot, ind under sit Len [Kristianstad], indskrive dem i Jordebogen og aarlig gøre Rede for den visse og uvisse Indtægt af dem. Sk. T. 5, 408. ― Miss. til Lauridts Ebbesen og Lauridts Lindenov. Da 1 Sj. T. har Snefne i Mielscherret. skrift: Skullerup. 2 Sk. T. har ved en Fejl-<noinclude><references/></noinclude> m3ny3m1dv62y9j08atee4h2iqhr3nhn Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/40 104 108336 432572 2026-07-09T11:53:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|39}}</noinclude>det berettes, at Kirken paa Alrøe er meget brøstfældig, har Kongen bestemt, at de Kirker i Aarhus Stift, som er i Stand dertil, skal komme den til Hjælp, saa at den kan blive repare- ret. Adressaterne skal fastsætte, hvor meget hver af dem skal yde til Kirken paa Alrøe, og indsende Erklæring herom til Kan- celliet. J. T. 8, 223 b. 28. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Vi- borg. Anders Rolandsen og Peder Bierring, Borgere i Viborg, har berettet, at de er Værger for nogle fader- og moderløse Børn, hvis Forældre er døde for nogle Aar siden. Den største Formue, som er efterladt til disse Børn, er et Stenhus ud til Adelgaden i Viborg, men da det nu er meget øde og forfal- dent, mener Værgerne, at det vilde være til Børnenes Gavn, om samme Stenhus blev solgt (hvilket de ikke tør gøre uden Kon- gens Samtykke, da det strider imod Loven), og om Pengene blev sat paa Rente for Børnene. Adressaterne skal undersøge Sagen og, hvis det viser sig at være til Børnenes Bedste, tilla- der Kongen, at Stenhuset maa sælges og Pengene sættes paa Rente. De skal paase, at Stenhuset sælges saa dyrt som mu- ligt, og at Børnenes Gavn rammes i alle Maader. J. T. 8, 223 b. 29. Jan. (-). Bestalling for Andreas Dyringer som Sadelmager med en aarlig Løn af 30 Dlr., en sædvanlig Hof- klædning, 5/2 Dlr. om Maaneden i Kostpenge og fri Bolig, hvor og naar han arbejder for Kongen, alt fra 7. Februar 1629 at regne. Han skal rette sig efter, hvad der paalægges ham af Kongens Staldmester paa Kongens Vegne. Sj. R. 18, 465 b. Miss. til Jørgen Arenfeldt. Da Otte Marsvin til Dybeck, Embedsmand paa Dronningborg Slot, med første Lejlighed agter at levere fra sig Værgemaalet for sine Broderbørn Jørgen Mar- svin og Jomfru Karen Marsvin, som han en Tid lang har fore- staaet, og da der tillige skal foretages Skifte imellem disse, skal Jørgen Arenfeldt rette sin Lejlighed efter at møde i Viborg, naar dette skal foretages, paatage sig Værgemaalet for Jom- fru Karen Marsvin og paase, at der kun vederfares hende, hvad der er billigt og ret. J. T. 8, 224. - Lignende Miss. til Tyge Brahe om at paatage sig Værgemaalet for Jørgen Marsvin. J. T. 8, 224 b. - Miss. til Hr. Jørgen Skeel til Soustrup, Danmarks Riges<noinclude><references/></noinclude> 9b5bmv1bai7h22a9lp0atv6cjx035vc Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/41 104 108337 432573 2026-07-09T11:53:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|40|1630.|}}</noinclude>Marsk, og Knud Gyldenstjerne til Timb, Embedsmænd i Vester- vig Kloster og paa Hald Slot. Da Jørgen Marsvin til Dy- beck, Embedsmand paa Dronningborg Slot, med det første agter at levere fra sig Værgemaalet for sine Broderbørn Jørgen Marsvin og Jomfru Karen Marsvin, og da der tillige skal skiftes imellem disse efter deres afdøde Forældre¹, gives der Adressaterne Befaling og Fuldmagt til at indstævne begge Par- ter for sig til førstkommende 1. Maj i Viborg, bilægge de mu- ligt opkommende Stridigheder i Mindelighed eller afgøre dem. ved Dom og give Parterne deres Afgørelse beskreven. Hvis nogen af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde til den bestemte Tid, skal den mødte have Fuldmagt til at til- tage en anden god Mand i hans Sted. J. T. 8, 224 b. 29. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Ernst Normand om at sidde i Landsdommers Sted i Trætten imellem Jacop Ulfeldt til Bafvelse, Landsdommer i Sjælland, og Otte Brahe Stensen og nogle andre. [Næsten ordret enslydende med Miss. 26. Jan. ovfr. til samme]. Sj. T. 24, 368. - Miss. til Ifver Dyre og Jørgen Kruse. Niels Lange til Tieredt har berettet, at der i Hestrup Kirke er nedsat nogle Breve under Forsegling, af hvilke en Del tilkommer ham. Under de kejserliges Ophold i Landet er dette Brevskrin blevet opbrudt og en Del af Brevene forkommet. Adressaterne skal begive sig til Hestrup Kirke, udtage og mod en nøjagtig Rever- sal tilstille Niels Lange de Breve, som tilkommer ham alene, og igen nedlægge de øvrige fælles Breve med rigtig Re- gistrering og forsegle dem. J. T. 8, 225. [U. D. og St.] %. Miss. til Frederik Urne. Da Frants Rantzau til Rantzausholm, Statholder i København og Embeds- mand paa Møen, har begæret 5 Gaarde i Kyndbye i Horns Herred i Abrahamstrup Len til Mageskifte, skal han med det aller- første undersøge dette Godses Lejlighed og til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt dette Gods for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes fra Lenet. Sj. T. 24, 368 b. K. 1 Peder Jørgensen Marsvin († 1614) og Mette Brahe Akselsdatter († 1622). 2 Indført efter 29. Jan. 1630.<noinclude><references/></noinclude> dgs0foqppd10l174rgfcdo3ammme6u6 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/42 104 108338 432574 2026-07-09T11:53:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|41}}</noinclude>31. Jan. (Kbhvn.). Bevilling for Niels Auhesen¹, Bor- ger i København, til fra Skaane at udføre 600 Tdr. Havre til Flensborg, men ikke andetsteds. Sj. R. 18, 464 b. - Bevilling for Christen Bendtsen, Borger i Køben- havn, til at udføre 36 sjællandske Læster Malt her fra Riget til fremmede Steder mod, at han igen indfører 20 sjæl- landske Læster god Rug til København og sælger dem dér til Borgerne for rimelig Betaling. Han havde forrige Aar af Aksel Arenfeldt til Bassenes købt 16 sjællandske Læster Byg og ud- skibet dem, før Forbudet mod Udførsel af Korn blev udstedt, men Skibet blev læk paa Rejsen til Tyskland og Byggen for- dærvet af Saltvand. Han maatte derfor løbe hjem med Skibet, oplægge de 16 Læster Byg og gøre dem til Malt. Foruden disse 16 Læster tillades det ham at udføre 20 Læster Malt, for at han kan faa fuld Skibsladning. Sj. R. 18, 465. 1. Febr. (-). Bestalling for Wolf Hieronimus von Kratz som Major i Skaane. Han skal være én af de 6 høje Officerer over de antagne Kaptejner, Adelburser og Landfolket i Skaane, med en aarlig Løn af 600 Speciedlr., at betale af Kommissarierne sammesteds. Sk. R. 4, 493. 2. Febr. (-). Miss. til Sigvort Urne om at lægge 1 Gaard i Sagstrup By og Sogn i Haragers Herred i Malmøhus Len, som Kongen har faaet til Mageskifte af Christoffer Mor- mand til Esperød, ind under sit Len [Malmøhus], indskrive den i Jordebogen og aarlig gøre Rede for den visse og uvisse Indtægt af den. Sk. T. 5, 408 b. - Miss. til Raadet i Jylland: Hr. Jørgen Skeel, Chri- sten Holck, Jacob Ulfeldt 3, Hr. Albret Skeel, Jens Juel, Mogens Kaas, Christen Thommesen og Otto Skeel. Skønt Kongen ikke har noget udestaaende med nogen, kræver Tiden dog, at alting haves i god Agt, og Kongen anser det derfor for nødven- digt at holde Flaaden i godt Beredskab som Rigernes største Forsvar. Da Kongen ikke ved Middel og Raad til at i K. 1 Navneregistret til Sj. R. har Augesøn. 2 Navnene er opført 3 Jakob Ulfeldt var Lensmand paa Nyborg Slot, ikke i Jyl- land, men er muligvis medtaget blandt de jydske Raader, da han ejede Urup i Vor Herred i Jylland.<noinclude><references/></noinclude> mo8wka8nfxodxj69h4mps50xv37wmfx Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/43 104 108339 432575 2026-07-09T11:53:27Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|42|1630.|}}</noinclude>faa Flaaden ud til Foraaret, hvis der ikke bevilges en Hjælp af Undersaatterne paa 1/2 Lispd. Kød af hver Helgaard, skal de snarest til Kancelliet indsende Erklæring, om dette ikke synes dem raadeligt, og have Agt paa, hvor stor Magt der ligger Ri- get og Kongen herpaa. J. T. 8, 225 b. K. Orig. (til Jakob Ulfeldt) i D. Kanc. Orig. Lensbr. m. m. 3. Febr. (Kbhvn.). Bestalling for Philip Dittenha- mer, Borger i København, som Kongens Herold med en aar- lig Løn af 100 Rdlr., at betale af Rentekammeret, fra Bestal- lingsdagen af. Sj. R. 18, 466 b. K. - Miss. til Frederik Reedtz til Tygestrup og Palle Rosen- krantz til Krenkerup, Embedsmænd paa Tryggevælde og Vor- dingborg. Claus Daa til Borrebye, Embedsmand paa Drags- holm Slot, har for 3 Gaarde og 3 Gadehuse i Tingjellinge By i Flakkebjærg Herred, som Kongen har begæret til Mageskifte af ham, begæret 7 Gaarde¹ og en Mølle i Boeslund By og har, dersom ovennævnte Kronens Gods beløber sig højere end det af Claus Daa tilbudte, yderligere tilbudt 1 Gaard i Drøsselbierg i Løve Herred, liggende ved Sæbygaard. De skal besigte begge Parters Gods og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. R. 18, 466 b. K. Orig. Miss. til Kapitlet i Lund. Da Kongen vil lægge et Kastel ved St. Anne Bro for København og der til dets Fundament behøves en anselig Mængde Kampesten, anmodes Ka- pitlet om at lade sine Tjenere i Helsingborg, Landskrone og Malmøhus Len, naar det bliver godt Føre, opgrave Kampesten til 2 Læs, hver Sten saa stor som 2 Heste kan drage, age Stenene til deres Len og tage Bevis paa Stenene, som Kongen siden vil lade afhente derfra med Pramme. Sk. T. 5, 409. 4. Febr. (-). Aab. Brev om, at Anders Mikkelsen, Borger i København, hvem Danziger Skibe for nogen Tid siden i Søen har frataget hans Gods, maa faa Gods af samme værd efter 8 Mænds Vurdering fra det Danziger Skib, som nu ligger ved Tøjhuset, fordi det i Øresund ikke har an- &quot;Der nævnes ikke Gaardenes Antal, men kun Navnene paa Gaard- mændene.<noinclude><references/></noinclude> bthihlpebsz1r5nsj0n7lyasdvelhh8 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/44 104 108340 432576 2026-07-09T11:53:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|43}}</noinclude>givet sit indehavende Gods rigtigt. Erstatningen til ham skal tages af det Gods i nævnte Skib, der er rigtigt fortoldet, og af samme Værd, som han lovligt kan bevise at være frataget ham. Sj. R. 18, 467 b. K. 4. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Erik Rosenkrantz til Glim- minge, Embedsmand paa Halmstad Slot, og Knud Gabrielsen til Hiulerød, Landsdommer i Halland. Da Klaus Gagge til Ar- risløf¹ har begæret 3 jordegne Bøndergaarde og 1 Kirkegaard i Arløse i Snidstrup 2 Sogn i Laholm Len i Halland til Mage- skifte for 1 Gaard i Trøndinge By og Sogn, 2 Gaarde i Houf i Ysbye³ Sogn, 12 Gaard i Øringbye i Vindinge Sogn, 1 Gaard i Hillesholt i Tøndersøe Sogn og yderligere for Kirkegaarden 1 Gaard i Røddinge By, skal de besigte begge Parters Gods og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Da der aarlig er blevet hug- get 50 Læs Brændeved til Kongens Behov i den Skov, som Klaus Gagge begærer til Mageskifte, skal han gøre Kongen Fyl- dest i en anden af hans Skove, saaledes at Kongen aarlig kan faa de nævnte 50 Læs Ved. Sk. R. 4, 493 b. - Miss. til Henning Valkendorf. Det berettes, at Borger- skabet i Odense vægrer sig ved at yde Øl- og Malt- akcise, men da denne ikke er opgivet, skal han tilholde Bor- gerne i Odense indtil videre at yde den. F. T. 4, 92 b. - Miss. til Hr. Albrekt Skeel. Da det berettes, at der ved Ribe skal være en Ø, hvor der udskibes Øksne, uden at der gives Told af dem, skal han lade Sagen undersøge og indsende Erklæring til Kongen herom. J. T. 8, 225 b. 5 (Frederiksborg). Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør. Hans Pedersen Bloch, Byskriver i Helsingør, har berettet, at hans Stifbørns Formyndere er i Ringsted, hvor han selv hidtil har været bosiddende. Da han nu flytter bort derfra til Helsingør og derfor ikke mere kan have Tilsyn med sine Stifbørns Penge, skal Adressaterne forordne vederhæf- tige Formyndere for hans Stifbørn i Helsingør til at fordre Regnskab af Formynderne i Ringsted, for at der ikke til sin 1 Arløsegaard, Tønnersø H. Smidstrup. 8 Isby S., Høgs H. ført imellem 3. og 5. Jan. 1630. 2 Sk. R. har ved en Fejlskrift: 4 * Veinge S., Høgs H. 5 Ind-<noinclude><references/></noinclude> 7jkzc14pdii7hzn7ia43zf8ukqh0qtx Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/45 104 108341 432577 2026-07-09T11:53:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|44|1630.|}}</noinclude>Tid skal ske Børnene for kort derved. Sj. T. 24, 355. Orig. i Landsark. i Kbhvn. 4. Febr. (Frederiksborg). Miss. til Christoffer Ulfeldt. Da Holger Rosenkrantz til Glimminge, Befalingsmand paa Bornholm, er kommet i Trætte med Dr. Mads [Jensen], Su- perintendent over Skaane Stift, og det er efterladt Holger Rosen- krantz saa vidt, at han skal betale 3000 Rdlr. in specie til de Fattige, skal Adressaten straks indkræve disse Penge hos Holger Rosenkrantz og sende dem til Frederiksborg Slot. Sk. T. 5, 409. 5. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Hans Lindenov. Da Lau- rits Pedersen i Tygestrup¹ i Stifuld Sogn ved en Ilde- brand har lidt stor Skade paa sin Gaard og sit Gods, fri- tages han i indeværende Aar for Landgilde, Ægt og Arbejde, hvilket Hans Lindenov skal føre til Regnskab. Sj. T. 24, 369 b. K. 6. Febr. (-). Aab. Brev om, at Søfren Nielsen, Bor- ger i Holbæk, efter Ansøgning herefter fritages for alle Byens Bestillinger i Holbæk, mod at han straks til Kongen betaler 50 Rdlr. in specie og eftergiver Kongen det Sølv, som han har laant denne. Orig. i D. K. Orig. aab. Br. sagl. ordn. IV. 3. - Kgl. Konfirmation paa en Ordning vedrørende Stole- staderne i St. Nikolaj Kirke i København. Sj. R. 18, 467 b. K. (Tr.: CCD. IV. 507 f. KD. III. 94 f.). - Miss. til Claus Daa og Hans Lindenov. Kronens Bøn- der i Bierkinge i Verslef 3 Sogn, der ligger til Kalundborg Slot, har berettet, at deres Gaarde, som de har fæstet af Kon- gen, fra Arilds Tid af er sat til højere Landgilde end de dertil liggende Brug kan taale, hvorom de har taget Tingsvidner, og de har andraget om at faa Afslag paa deres Landgilde til det, som deres Jord kan taale. Adressaterne skal med det første undersøge, om det forholder sig med deres Jord, som deres Tingsvidner formelder, og indsende Erklæring derom til Kancel- liet. Sj. T. 24, 369 b. K. 2 Fejlskrift for: St. 1 Tystrup, Store Fuglede S., Arts Herred. Fuglede S. 3 Birkende, Værslev S., Skippinge H..<noinclude><references/></noinclude> 8u1d5mk13d5rkindpuj1xp7jw84jxd5 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/46 104 108342 432578 2026-07-09T11:53:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|45}}</noinclude>6. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Ernst Normand. Han har berettet, at Otte Brahe Stensen til Nesbyholm har liggende en Gaard med tilhørende Skovparter i Kongens Vildtbane i Ant- vorskov Len, og at han paa Kongens Vegne har begæret den til Mage skifte af Otte Brahe, men at denne har erklæret, at han ikke kan bortskifte den, fordi hans afdøde Fader¹ har givet hans Stifmoder Fru Sophie Rostrup Livsbrev paa den sammen med andet Gods. Ernst Normand skal fortsætte Forhandlingerne med Otte Brahe om denne Gaard, dog hendes Forleningsbrev derpaa uforkrænket. Sj. T. 24, 370. K. - Miss. til Hans Lindenov. Da Kongen har begæret 3. Gaarde, der ligger i Kongens Vildtbane i Kalundborg Len, af hvilke den ene skal være øde, til Mageskifte af Otte Brahe Pedersen til Torbenfeld, og denne, hvis han skal miste disse 3 Gaarde, yderligere ønsker at afstaa 2 udenfor Vildtbanen i Kalundborg Len liggende Gaarde, nemlig 1 Gaard i Snertinge By og 1 Gaard i Algestrup By i Skippinge Herred, hvorimod han begærer 2 hele Gaarde og 3 halve Gaarde i Benneboe By og 2 hele Gaarde og 3 halve Gaarde i Tornved By, alle i Tudse Herred i Kalundborg Len, skal han med det allerførste til Kan- celliet indsende Erklæring om, hvorvidt dette Gods for Belejlig- heds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes fra Lenet. Sj. T. 24, 370 b. K. - Miss. til Claus Daa og Frants Rantzau. Det berettes, at Niels Krag til Trudsholmb, Generalkrigszahlkommis- sarius, er blevet Kongen nogle hundrede Dlr. skyldig paa sit Regnskab. Kongen tillader, at 500 Rdlr. maa kvitteres ham paa hans Regnskab for et Smykke, som Kongen har faaet af ham, og Betalingen af Resten udsættes til førstkommende Mikkelsdag. Sj. T. 24, 370 b. K. - Aab. Brev, hvorved det tillades, at Hr. Niels Nielsen, nu Kapellan i Endre, der tilforn har været Skolemester i Visby paa Gulland, og som har besovet sin Hustru, som da var hans. Fæstekvinde, førend han blev ordineret, maa blive i sit Kald og betjene Prædikestolen; dog skal han først staa aabenbart Skrifte, 1 Sten Brahe Ottesen († 1620) g. 3. G. m. Sophie Rostrup Jørgens- datter.<noinclude><references/></noinclude> ew5urf0xv3veqy4jg5zig1bkyefug0l Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/47 104 108343 432579 2026-07-09T11:54:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|46|1630.|}}</noinclude>afbede Menigheden det og efter Evne give noget til de Fattige i Visby. Sk. R. 4, 494 b. 6. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Corfids Mormand. Det be- rettes, at han agter at afhænde sin Gaard, men endnu ikke har opfyldt den Kontrakt, som han for nogen Tid siden har af- sluttet med Kongen om noget Brændeved. Da Kongen har stolet paa denne Kontrakt og det i sig selv er billigt, at hvad man indgaar paa ved Kontrakt, bliver holdt, anmoder Kongen ham om ikke at sælge sin Gaard, før Kontrakten er efterkom- met, eller hvis han sælger Gaarden, at det da ved Forhandlin- gerne fastsættes, at samme Ved skal være Kongen følgagtigt. Der er skrevet til Mogens Gyldenstjerne til Fulletoft, Embeds- mand paa Varberg Slot, at han skal paase, at dette Ved bliver hugget i rette Tid, straks føres ned til de Steder, hvor det skal udskibes, og at Bønderne ikke ødelægger hans Enge, naar de fører det ned til Stranden. Sk. T. 5, 409 b. - Miss. til Mogens Gyldenstjerne. Da Kongen har ak- korderet med Corfidts Mormand til Østerød om en Del Brændeved, har Kongen sendt en Mand dertil, som skal paase, at samme Ved straks, efterhaanden som det hugges, bliver ført ned til de Steder, hvor det skal indtages. Adressaten skal paase, at det hugges i rette Tid og straks, naar det er hugget, føres ned til de Steder, hvor det skal udskibes, og at Bønderne, som fører det ned til Stranden, ikke ødelægger Corfidts Mormands Enge. Der tilsendes Adressaten en Kopi af ovenstaaende Brev til Corfidts Mormand om det mulige Salg af hans Gaard. Sk. T. 5, 410. - Miss. til Henning Valkendorf. Knud Gabriel til Hiule- rød, Landsdommer i Halland, har berettet, at han for nogen Tid siden har udlagt en Sum Penge for sin Broder Torben Gabriel til Krengerup. Han har været nødsaget til at sende sin Foged til Fyen for at kræve Betaling, men da det forlangtes af Fogden, at han skulde afvente Rettens Gang, overleverede han Brevene vedrørende Sagen til en Mand i Odense, ved Navn Bertel Pedersen, som lovede at ville besørge alting vel. Det gjorde han imidlertid ikke, men absenterede sig en Tid lang og var ikke til at finde, og Knud Gabriel kan derfor ikke faa sine Breve igen og kan ikke komme til Ende med Sagen. Hvis Bertel Pedersen ikke vil komme til Stede, skal Henning Valkendorf til-<noinclude><references/></noinclude> qa47srlj2qvrfty8cipi62rbsxrbrcm Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/48 104 108344 432580 2026-07-09T11:54:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|47}}</noinclude>holde Byfogden i Odense at begive sig med nogle Mænd til Ber- tel Pedersens Hus, med Flid ransage efter Knud Gabriels Breve, og hvis han finder dem, tilstille dennes Fuldmægtig dem mod en rigtig Reversal, for at hans Sag ikke skal forties, men han kan faa det, som han er berettiget til. F. T. 4, 93. 6. Febr. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Nørborg og Synderborg Kirkesogne i Lundenæs Len i Nørrejylland, som er saa ringe, at de to Præster ikke kan underholdes nød- tørftigt, efter Præsternes Andragende maa annekseres og betjenes af én Præst. Den anden Præst maa faa det første Kald, som bliver ledigt i Ribe Stift, og som han lovligt efter Ordinansen kan blive kaldet til. J. R. 8, 227 b. Miss. til Jørgen von Ahlefeldt. Denne Hans Outzen, fordum Kæmner i Haderslev, har berettet, at denne By skylder ham 534 Mk. lybsk 5 Sk., som han har udlagt paa Byens Vegne. Han skal hjælpe Hans Outzen til Rette, saa at han saa snart som muligt igen kan komme til sine udlagte Penge. J. T. 8, 226. K. 7. Febr. (-). Aab. Brev om, at Ingeborg Harders an- tages som Kniplingskvinde ved Børnehuset i København. Sj. R. 18, 468. K. (Tr.: KD. III. 95 f.). — Miss. til Claus Daa. Der tilsendes ham en Stævning over Isak Pedersen, der er undveget fra Fængslet. Han skal lade Stævningen læse og forkynde for ham og siden sende den tilbage til Kancelliet. Sj. T. 24, 371. - Miss. til Tolderne i Sundet. Denne Lucas Vastasen, Borger i Stockholm i Sverrig, har berettet, at der er opstaaet Tvistighed imellem ham og Villom Mortensen, Toldskri- ver i Øresund, og har begæret, at han til Underretning i sin Sag maa faa en Udskrift af Toldbogen for den Tid i April Maaned 1623, da hans Skipper, Jan Lammersen von Madely, an- gav og fortoldede sit Skib med hans Salt paa Toldboden i Øresund og passerede ud af Sundet til Sverrig, og for den Tid i Juli Maaned samme Aar, da han kom tilbage igen fra Sverrig med 400 Skippd. Stangjern til Villom Mortensen, som modtog det. 1 Nørre-Bork og Sønder-Bork S., Nørre Horne H.<noinclude><references/></noinclude> 98xinb5fsdgiuqbsjqds9dajxwl6pwe Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/49 104 108345 432581 2026-07-09T11:54:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|48|1630.|}}</noinclude>De skal snarest efter hans Begæring lade ham faa Udskrif- ten af Toldbogen. Sj. T. 24, 371. 7. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Hans Lindenov. Da Ernst Normand til Selsøe, Embedsmand paa Antvorskov Slot, har tilbudt Kongen en i Vildtbanen i Kalundborg Len liggende Gaard til Mageskifte mod Kronens Gaard Oreboe i Sæbygaards Len, skal han med det allerførste til Kancelliet indsende Erklæring om, hvorvidt Oreboe Gaard kan bortskiftes fra Lenet imod oven- nævnte Gaard. Sj. T. 24, 371 b. K. - Bestalling for Niels Madsen som Tolder og Sise- mester i Visby paa Gulland. [Enslydende med Bestallingen af 15. Dec. 1601 for Laurits Jørgensen, med følgende Tilføjelse:] Dersom Kommissarierne vil lade ham oppebære den Told, som skal betales til Fæstningerne i Skaane, skal han gøre det for samme Løn. Sk. R. 4, 495. - Miss. til Jørgen Brahe. Dersom der iblandt Raadmæn- dene i Assens er nogle, som er ganske udygtige til deres Bestilling, skal han tilkendegive Kongen det og underrette denne om, hvilke Personer der findes dér, som bekvemmeligt kan for- valte en saadan Bestilling. Han skal nøje paase, at der frem- tidigt til Raadmandsbestillingerne sættes dygtige Personer, som til sin Tid kan sættes til Borgemestre. F. T. 4, 93 b. - Miss. til Holger Bilde og Erik Stensen. Borkerd Rud til Sæbygaard og Christoffer Stensen til Grimstedgaard har i denne Fejdes Tid haft et Skib i Søen imod Rigens Fjender og har til Lolland indbragt adskilligt Gods. Der gives Adressa- terne Befaling og Fuldmagt til med det allerførste at stævne Parterne for sig og dømme, om nævnte Gods bør være Prise eller ikke. Sm. T. 6, 321. 8. Febr.¹ (-). Miss. til Frederik Urne om at tilholde Di- rik Hassel, Kongens Visitør i Øresund, nøje at paase, at Kon- gen faar den tilbørlige Akcise af de Skuder, som kommer til Øresund med Rostocker Ø1. Sj. T. 24, 383 b. K. 10. Febr. (-). Miss. til Jens Høg. Miss. til Jens Høg. Af hans Erklæring paa Klagerne fra hans forrige Ladegaardsfoged Chri- 1 Indført mellem 8. og 9. Marts. Baade i Sj. T. og i K. er dette Miss. dateret 8. Febr., men bagpaa K. er Datoen rettet til 8. Marts.<noinclude><references/></noinclude> 61bvk8xuaquznmlvvizsme3m37bx2wg Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/50 104 108346 432582 2026-07-09T11:54:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|49}}</noinclude>sten Jensen har Kongen set, at hvad denne har lidt, er sket efter Domme, som Jens Høg har erhvervet over ham efter hans Gerninger. Kongen er tilfreds med denne Erklæring. Da Fog- den nu er forligt med Jens Høg, skal det blive derved, men hvis han har handlet utilbørligt i andre Maader, skal der ske deri, hvad der er Lov og Ret. Christen Jensen har berettet, at der hos Jens Høg findes to Aarsregnskaber, som han er pligtig at aflægge til Falk Lykke til Bollerup, Befalingsmand over St. Pe- ders Kloster i Lund. Jens Høg skal tilstille ham disse Regn- skaber, for at han ogsaa kan komme til Ende med Falk Lykke. Sk. T. 5, 410. 10. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Jens Høg. Da det berettes, at der paa Gulland udskibes Fedevarer fra ulovlige Havne, skal Jens Høg paase, at de kun udskibes paa de sæd- vanlige Steder, og straffe dem, der gør derimod. Paa hans An- dragende om at maatte stalde nogle Øksne udover det sæd- vanlige Tal, svares, at han skal rette sig efter sit Forlenings- brev. Sk. T. 5, 410 b. 11. Febr. (Frederiksborg). Miss. til Jokim Beck. Da der med det allerførste skal foretages Skifte mellem Jørgen Mar- svin Pedersen og hans Søster Jomfru Karen Marsvin efter deres afdøde Fader, skal han paatage sig Værgemaalet for sidstnævnte og paase, at der kun vederfares hende, hvad der er billigt og ret. Naar Skiftet er sluttet, skal han overlevere Værgemaalet til hendes Broder Jørgen Marsvin. Sk. T. 5, 402 b. - (Kbhvn.). Miss. til Hr. Uldrik Sandberg. Hr. Albrekt Skeel til Fusingøe og Gunde Lange til Bredning, Embedsmænd paa Riberhus og Koldinghus Slotte, har efter Kongens Befaling 2 takseret, hvor megen Landgilde Bønderne i Lundenæs Len skal yde, indtil de igen kan komme paa Fode, hvilket Kongen har erfaret af hans Indberetning til Kancelliet, hvoraf en Kopi er leveret paa Skriverstuen i Lundenæs. Kongen er tilfreds med, at det forbliver derved undtagen med Hensyn til Jordebogens Forringelse, som Kongen nærmere vil overveje. J. T. 8, 226. K. 1 Indført imellem 10. og 14. Jan. 28. Aug. 1629.<noinclude><references/></noinclude> m4pefs22j8i4jxhtibj30xl4f60ju35 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/51 104 108347 432583 2026-07-09T11:54:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|50|1630.|}}</noinclude>11. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Knud Gyldenstjerne. Sogne- mændene i Droby¹ Sogn har berettet, at de altid har haft Kronens Part af Korntienden af Droby Sogn i Fæste, og at den Mand, som havde fæstet samme Tiende paa deres Vegne, nu er død. Han skal lade disse Sognemænd fremfor no- gen anden faa denne Korntiende for billig Fæste og sædvanlig Afgift. J. T. 8, 226. K. 12. Febr. (-). Miss. til samme. En Del Sognemænd i Siersløf2 Sogn i Mors har berettet, at Ifver Kaas til Ulstrup i nogle Aar har haft Kronens Part af Siersløf Sogns Korn- tiende i Fæste, men at Sognemændene kun med stort Besvær kan yde denne Del af Korntienden, fordi han bor i et andet Land, nemlig i Thy. Knud Gyldenstjerne skal indsende Erklæ- ring til Kongen om, hvorledes det forholder sig hermed. J. T. 8, 226 b. Miss. til Hr. Christen Friis, Claus Daa, Hans Lindenov og Frants Rantzau. De har faaet Kongens Befaling til at re- videre de af Jørgen Vind til Gundestrup, Rentemester, af- lagte Regnskaber for Tiden fra 1. Sept. 1627 til 1. Maj 1628. Da det berettes, at der endnu ikke er gjort noget der- ved, og da Jørgen Vind beretter, at hans Regnskaber fra 1. Maj 1628 til 1. Maj 1629 ligeledes er afsluttede, skal de revidere disse sammen med de forrige Regnskaber. Sj. T. 24, 372. K. Miss. til Ernst Normand. Han har for nogen Tid siden 4 faaet Kongens Missive om paa Tinge at lade udtage nogle uvil- dige Mænd til Besigtelse af de Skove, som Kongen for nogen Tid siden har faaet til Mageskifte af Aksel Arenfeldt til Bassenes, Befalingsmand over Geske Len. Da denne nu har an- draget om paa samme Maade at faa besigtet de Skove, som han har faaet til Vederlag af Kronen, skal Ernst Normand til Tinge lade opkræve nogle uvildige Mænd, som skal besigte sidst- nævnte Skove. Sj. T. 24, 372. K. - - Miss. til Tage Thott Otsen til Eriksholm og Christoffer Ulfeldt til Svenstrup, Embedsmænd paa Sølvitsborg og Helsing- borg Slotte. Da der med det første skal foretages Skifte imel- 1 Draaby S., Morsø Nørre H. 35. Aug. 1629. &quot; Sejerslev S., Morsø Nørre H. 42. Jan. 1630.<noinclude><references/></noinclude> atjv2ja9q5zsbs9qb0o7cp6tuaks84m Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/52 104 108348 432584 2026-07-09T11:54:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|51}}</noinclude>lem Hans Barnekov til Vedskøfle og hans Svoger og Søstre efter deres afdøde Broder Ofve Barnekov, gives der dem Befaling og Fuldmagt til at være til Stede ved Skiftet, bilægge de mu- ligt opkommende Stridigheder i Mindelighed eller afgøre dem ved Dom og give deres Afgørelse beskreven fra sig. Hvis nogen af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde til den be- stemte Tid, skal den mødte have Fuldmagt til at tiltage en anden god Mand i Stedet. Sk. R. 4, 495 b. 12. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Hendrik Ramel. Da der med det allerførste skal foretages Skifte imellem Hans Barnekov til Vedskøufle og hans Svoger¹ og Søstre efter deres afdøde Bro- der Ofve Barnekov, skal han paatage sig Værgemaalet for Jomfru Mette og Jomfru Ane Barnekov, medens Skiftet staar paa, og paase, at der kun vederfares dem, hvad der er ret. Naar Skiftet er sluttet, skal han overlevere Værgemaalet til deres rette Værge. Sk. T. 5, 411. - Livsbrev for Just Nielsen af Bornholm, der har en Rest af 200 Rdlr. tilgode hos Kongen, paa en Gaard, kaldet Frendegaard, i Ibsgaard Sogn paa Bornholm, af hvilken der aarlig plejer at gives 1 Td. Smør og 2 Tdr. Torsk, mod en aarlig Afgift af 2 Tdr. Torsk, medens Afgiften af 1 Td. Smør eftergives ham, imod at han fuldstændig giver Afkald paa oven- nævnte Rest. Sk. R. 4, 496 b. - Ekspektancebrev for Hr. Niels Heldevad paa det Vikarie i Lund, som Gunde Skriver, Vikarius i Lunde Kapit- tel, nu er forlenet med, kaldet bona altaris Birgitæ Virginis circa gradus cryptæ australis, naar Gunde Skriver er død. Naar han ikke længere er forhindret i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. Sk. R. 4, 496 b. - Miss. til Ifver Krabbe. Det berettes, at nogle af Sogne- mændene i Kaarup Sogn i Laholms Len i Halland sidste Julefest har forbudt Præsten at befatte sig med Ofret og har sat det i Forvaring til retslig Afgørelse. Ifver Krabbe skal undersøge Sagen, lade Præsten faa sit Offer og lade Bønderne tiltale og straffe for saadan Modvillighed. Sk. T. 5, 411. 1 Tønne Friis til Hesselager, g. m. Lene Barnekov. 2 Ibsker. 4*<noinclude><references/></noinclude> fd3l3vyw0gzvaqobydivjqvvhhdkh7s Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/53 104 108349 432585 2026-07-09T11:54:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|52|1630.|}}</noinclude>12. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Reinhold Heidenstrup. Da det berettes, at Præster, Borgere og formuende Bønder og andre, som forleden i den besværlige Tid har forstrakt Kro- nens Bønder i Sejlstrup Len, som trængte, nu overiler disse og kræver straks at faa Betaling, hvilket Bønderne ikke er i Stand til, skal han forhandle med dem, saa at Kronens Bønder kan faa nogen Respit med Betalingen af det, som de har laant. J. T. 8, 226 b. K. - Miss. til Lensmændene¹ i Jylland om Sædekorn til Bønderne. J. T. 8, 227. K. - Miss. til Holger Rosenkrantz. Da Bispen for Sønden paa Island har begæret, at der maa forordnes ham en Koad- jutor, som kan hjælpe ham med Visitats og andet, som fore- falder i hans Bestilling, da Bispen er gammel og skrøbelig, skal Holger Rosenkrantz tilholde Provsterne for Sønden paa Island. at vælge en Koadjutor til Bispen og forhandle med dem om, hvad Koadjutoren aarlig skal have for sin Umage. N. T. 5, 93 b. - Miss. til Erik Rosenkrantz. Det berettes, at der i Hal- land for 2 Aar siden er sket et Manddrab, for hvilket Baneman- den er bleven svoret fredløs af 15 Mænd. Da Landsdommeren 2 sammesteds ikke kan dømme paa de femten Mænds Tov, da han selv er interesseret i Sagen, skal Erik Rosenkrantz, naar Sagen indstævnes, sidde i Landsdommers Sted og paadømme Sagen. Sk. T. 5, 411 b. - (Frederiksborg). Miss. til samme om, at Kongen efter hans Begæring tillader ham at begive sig fra Lenet og Fæst- ningen [Halmstad] i en fjorten Dages Tid, dog at intet i Lenet eller Fæstningen forsømmes formedelst hans Fraværelse. Sk. T. 5, 411 b. 13. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Thomas Dyre og Aksel Juel. De skal med det allerførste begive sig til Fru Daarete Ban- ners Gaard i København (efter i Tide at have advaret samt- lige Medarvinger og Interesserede, saa at de kan være til Stede, 1 Der nævnes ikke, hvilke. En Afskrift af dette Brev med Tilføjel- 2 Knud ser er benyttet som Koncept til Miss. 16. Febr. 1630 til samme. Gabrielsen Akeleje.<noinclude><references/></noinclude> 6hezv7q0pxcbp1bgy5wvvfq2l6yl70z Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/54 104 108350 432586 2026-07-09T11:54:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|53}}</noinclude>hvis nogen af dem har noget at indvende) og dér af en dér staaende Brevkiste, som tilhører afdøde Eiler Krafses Arvin- ger, udtage Kongens Faders, Kong Frederiks Skøde¹ til Ei- ler Krafse paa Hisholte Birk og Len i Halland og de øvrige Breve, som maatte findes i den vedrørende Hisholte Len, og give Eiler Holck en nøjagtig Kopi deraf under deres Hænder. Sj. T. 24, 372 b. K. 13. Febr. (Kbhvn.). Aab. Brev til Lensmændene og Kon- gens Fogder om, naar Didrik Hessel, Generalvisitør, eller hans Fuldmægtig henvender sig til dem, at være dem behjælpelige med at fængsle Søfren Thomisen, Visitør i Norge, som har vist sig modvillig og utilbørlig i sit Embede, og som Didrik Hessel derfor vil lade paagribe og tiltale. Sk. R. 4, 497 b. 14. Febr. (-). Aab. Brev til Bønderne i Københavns Len om, at de ikke maa have Bøsser i deres Huse. Sj. R. 18, 468. K. (Tr.: CCD. IV. 509). - Miss. til nogle Lensmænd i Sjælland om at lade de udskrevne Soldaters³ Bøsser ophænge paa Slottene hos dem eller et andet bekvemt Sted, naar Soldaterne ikke bruger dem, for at de ikke skal misbruge dem til at skyde i Kongens Vildtbane, og paase, at Bøsserne ikke udleveres til dem, undtagen naar det paabydes og er nødvendigt. Hans Lindenov [Kalund- borg], Claus Daa [Dragsholm], Ernst Normand [Antvorskov og Korsør], Palle Rosenkrantz [Vordingborg], Jost Høg [Sorø], Fre- derik Urne [Kronborg] og Mogens Sehested [Københavns Len]. Si. T. 24, 373. K. Miss. til Mogens Sehested. Han skal straks af Kro- nens Bønder i Københavns Len lade indkræve deres Bøs- ser og ophænge dem paa bestemte Steder, indtil Bønderne skal bruge dem. Han skal lade medfølgende aabne Brev om, at ingen maa have Bøsser i deres Huse, læse og forkynde paa tilbørlige Steder og gentage dette hvert Aar. Naar han bortfæster nogen Gaard i Lenet, skal han lade Brevet tilkendegive for den, som fæster Gaarden, for at han kan rette sig derefter. Sj. T. 24, 373. K. 125. Juli 1574. 2 Isholte Len i Sønder Halland. skriften har: Bøndernes Gevær. 3 Over-<noinclude><references/></noinclude> me4fdsfuyu2zscbyp9g4oqohznfq3ag Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/55 104 108351 432587 2026-07-09T11:55:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|54|1630.|}}</noinclude>14. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Gabriel Kruse. Kierstine, Christen Frederiksens Enke, har berettet, at hendes Fuld- mægtig i 1620 paa fjerde Ting paa Sømme Herreds Ting har opbudt hendes Husbonds efterladte Gods til hans Gældnere, og at der er givet Varsel derom til Christopher Diriksen, forrige øverste Renteskriver, afdøde Mattes Hansen, fordum Borgemester i København, og Mads Davidsen, tilforn Proviantskriver samme- steds, men at hendes Fuldmægtig ikke har taget Tingsvidne derpaa. Da hun begærer at faa en Kopi af Tingbogen om, hvorledes det er gaaet til dermed, skal Gabriel Kruse tilholde Jens Braad, Borgemester i Roskilde, som dengang sad i Dommers Sted paa Tinge, at søge nævnte Aars Tingbog frem og give Christen Frederiksens Enke en rigtig Kopi under sin Haand af, hvad der er passeret. Sj. T. 24, 373 b. 15. Febr. (-). Miss. til Borgemestre og Raad i efter- nævnte Købstæder: København, Helsingør, Køge, Malmø, Ystad, Landskrone, Trelleborg, Odense, Ribe, Aalborg, Varde, Bergen, Trondhjem og Stavanger. Efter Forslag fra en Del Gejstlige og Borgerskabet i København, som er Participanter i det. Ostindiske Kompagni, har Kongen i Oktober Maaned næst- forleden ladet foretage en ny Udrustning til Indien for at undsætte Handelen og Kompagniets Folk dér og holde Handelen. paa Fode efter den Beretning, som Kongen har faaet derfra. Til denne Udrustning behøvedes en temmelig stor Sum Penge, hvor- for det blev bestemt, at enhver velhavende og formuende Par- ticipant yderligere skulde indskyde 20 af hvert Hundrede af sit første Indskud. Rigens Raad, de Gejstlige og en Del af Bor- gerne i København har allerede godvilligt betalt disse Penge, og Kongen selv har paataget sig en særlig Udrustning til yderligere Styrkelse af Handelen. Nogle af de Participanter, som har paa- taget sig Besværet med Udrustningen, har nu, efter at Skibene lykkelig og vel er afgaaede til Indien med god Provision, klaget over, at mange af Participanterne har vist sig uvillige og ikke har villet gøre Indskud, hvorved de nævnte Participan- ter foruden deres store Besvær med Udrustningen lider stor Skade, fordi de har maattet udrede Pengene. Da det er ubilligt, at en anden skal have Fordel i sin Handel og Næring af Ud- redernes Skade og Udlæg imod disses Minde, skal Borgemestre og Raad i [København] straks paalægge de Borgere sammesteds,<noinclude><references/></noinclude> 4ns15wdy5mb8fk5kg7wedc5nfxn3f40 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/56 104 108352 432588 2026-07-09T11:55:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|55}}</noinclude>som efter hoslagte Fortegnelse tilforn har været Participanter i Kompagniet, eller deres Arvinger inden førstkommende Paaske at betale deres Part, 20 Dlr. af hvert Hundrede af deres Ind- skud, lige med de andre og sende Pengene til Udrederne, som er pligtige at gøre rigtigt Regnskab derfor. Den, som er for- sømmelig heri, skal have sit første Indskud og sin Kapital i Kompagniet aldeles forbrudt. Dog er hermed ikke ment fattige Enker og umyndige Børn, som ikke har Kapital, eller andre Par- ticipanter, der er saa uformuende, at de ikke uden stor Skade kan skaffe Penge. Herom skal Borgemestre og Raad snarest erklære sig. Sj. T. 24, 374. K. Origg. med Datum: 16. Febr. (til Aalborg) i Landsark. i Viborg og (til Odense og Trelleborg) i D. Kanc. 15. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Hr. Guldbran Torlassen, Bisp paa Island. Bendix Mogensen, Søn af Hr. Mogens Oluf- sen, Præst til Lunfas¹ for Norden paa Island, har andraget om at blive udnævnt til Kapellan hos sin Fader. Bispen skal tage nogle af de fornemste Provster dér for Norden, som bor nærmest ved Bispen, til sig og overhøre Bendix Mogensen. Dersom han befindes dygtig, tillader Kongen, at han maa blive sin Faders Kapellan. N. T. 5, 93 b. Miss. til Bispen for Sønden paa Island. Da han har begæret at faa tilforordnet en Koadjutor til at hjælpe sig med Visitats og andet, som forefalder i hans Bestilling, da han er gammel og skrøbelig, skal han tage de nærmest boende Provster for Sønden til sig, sammen med dem udvælge en Ko- adjutor og forhandle med dem om, hvad denne aarlig skal have for sin Umage. N. T. 5, 94. 16. Febr. (-). Miss. til Jost Høg om at optage Mou- rits Skade, en Søn af Christopher Skade til Kierbygaard, i Sorø Skole, sætte ham under Disciplin og forholde sig med ham som med de andre Adelsbørn. Sj. T. 24, 375. - Miss. til Gabriel Kruse til Hiuleberg og Frederik Urne til Alsløf, Embedsmænd paa Roskildegaard og Kronborg Slot. Da Frants Rantzau til Rantzausholm, Statholder i København og Befalingsmand paa Møen, har begæret en Roskilde Kapitel 1 Laufás.<noinclude><references/></noinclude> 8xaxg1m5yxpixwgettxtqxqyx9nldsh Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/57 104 108353 432589 2026-07-09T11:55:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|56|1630.|}}</noinclude>tilhørende Gaard i Kundbye¹ i Horns Herred til Mageskifte for 1 Gaard i Snefre i Merløse Herred, skal de besigte begge Parters Gods og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 24, 375 b. K. 16. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Fru Anne Brahe, Mande- rup Parsbergs Enke. Da det Gods i Merløse Herred, som hun har begæret til Mageskifte i Stedet for noget af hendes Gods, som ligger i Kongens Vildtbane, for Belejligheds Skyld ikke kan bortskiftes fra Lenet, skal hun af efterfølgende Gods: 1 Gaard³ i Frendved, 2 Gaarde i Bukerup, alle i Merløse Herred, 2 Gaarde i Tiørned i Torløse Birk og 1 Gaard i Sandbye i Tudse Herred, udtage, hvad hun begærer til Mageskifte for hendes i Vildtbanen liggende Gods, og snarest indsende Erklæring til Kancelliet. Sj. T. 24, 376 b. K. - Miss. til Frederik Urne. Da Kongen behøver en hel Del Tusend Læs Brændeved til Brygning og Bagning til Skibsfolkenes Underholdning og til Udredning af Kongens Skibe, skal han straks tilholde hver Helgaardsbonde i Kron- borg Len at hugge 10 Læs Ved og hver Halvgaardsbonde 5 Læs Ved, hvert Læs regnet til 10 gode, store og lange Træer, og føre dem til København nu straks, medens det gode Føre vedvarer. Her skal der antegnes, hvor mange Læs enhver le- verer, hvorefter Frederik Urne vil faa tilsendt en Fortegnelse, for at han kan lade dem, der resterer, tiltale til at komme frem og gøre klart. Sj. T. 24, 376. K. - Lignende Miss. til Mogens Sehested om at lade hver Hel- gaardsbonde i Københavns Len hugge 10 Læs Ved og hver Halvgaardsbonde 5 Læs Ved af fornede Træer, som udvises dem i Skovene, og straks føre det til København. Sj. T. 24, 376 b. K. - Lignende Miss. til Gabriel Kruse om straks at tilholde Bønderne i hans Len [Roskildegaard] at møde med deres Heste og Vogne ved Nerumb i Københavns Len, hvor hver Hel- gaardsbonde skal hugge 10 Læs Ved og hver Halvgaardsbonde 1 Kyndby, jvfr. Miss. 28. Jan. 1630. Jvfr. 10. Aug. 1629. * Der nævnes ikke Gaardenes Antal, men kun Navnene paa Fæsterne. * Udgaaede, frønnede Træer.<noinclude><references/></noinclude> 2k3kollsnerqmigi7di40u6ds9jdpwb Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/58 104 108354 432590 2026-07-09T11:55:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|57}}</noinclude>5 Læs Ved i de omliggende Skove af fornede Træer, som an- vises dem, og føre dem til København. Sj. T. 24, 377. K. 16. Febr. (Kbhvn.). Urne. Det berettes, at en Del af afdøde Sten Bildes For- lovere og Gældnere er geraadet i store Pengeudlæg og Skade, som man mener, fordi flere kunde have faaet Udlæg, og fordi en Del af Godset er mere værd, end det er taget for, og ende- lig fordi en Del Gældnere kunde have faaet saa meget Gods, som Renten beløber sig til. Da dette (saafremt det forholder sig saaledes) er af ond Konsekvens og imod al Billighed, skal Adressaterne stævne alle dem af hans Kreditorer, som har faaet Udlæg af ham siden den Tid, da han som sin Gæld umægtig begyndte at afstille dem, med de Indførsler, Indvisnin- ger eller andre Bevisligheder, som de paaberaaber sig, for at de, som har faaet mere end der tilkommer dem, kan afgive dette til Bedste for alle de resterende, ubetalte Gældnere. Dersom nogen har modtaget noget, særligt Jordegods, for en ringere Pris end det er værd, skal de med deres billige Anfordring igen afstaa det til noget Vederlag for de øvrige Gældnere, saavidt det er billigt. For at enhver (dersom nogen lader sig finde ubillig heri) kan hjælpes til sin Ret til næstkommende Herredag, skal Adressaterne straks og med det allerførste ansætte Møder, om fornødent flere, for at alting snarest kan blive bragt til Ende. Samtidigt skal de taksere Billisholmb, optage og registrere Sten Bildes Breve, tilstille enhver de Breve, som han med Rette bør have, forsegle og indsætte de andre Breve, som vedrører Gælden eller hvad der kan tjene til Udlæg og Betaling af Gælden, være sig Missiver eller andet, til Bedste for samtlige ubetalte Gældnere, og meddele enhver, hvem det vedkommer, og som begærer det, en nøjagtig Reversal deraf. Andre almindelige Sendebreve og Haandskrifter kan de, hvis de ubetalte Gældnere tilsteder det, tilstille Sten Bildes nærmeste Efterladte. Sk. T. 5, 411 b. Miss. til Ifver Krabbe og Sifvort - Miss. til Lensmændene i Jylland. Kongen har erfaret om den store Nød, som en Del af Bønderne i Nørrejyl- 1 Ordlyden af dette Miss. er den samme som af Miss. 12. Febr. ovfr. til samme med nogle Tilføjelser, som her er sat imellem [ ]. Ved<noinclude><references/></noinclude> rczhua6z154qnosl5ckiohu4nb927yy Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/59 104 108355 432591 2026-07-09T11:55:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|58|1630.|}}</noinclude>land som Følge af Indkvarteringen af de kejserlige lider paa Brød og Sædekorn, saa at det ikke alene maa be- frygtes, at mange af dem vil omkomme af Sult, men ogsaa at Jorden til Foraaret ikke vil blive tilsaaet, og at de Gaarde, som endnu er beholdne, for største Delen vil blive ruinerede og øde og kun med Vanskelighed i Løbet af nogen Tid kan resti- tueres og bringes til deres forrige Velstand, til ulidelig Svæk- kelse for Kronen. Det befales Lensmændene alvorligt at under- søge, hvor meget Korn der findes i deres Len og de ellers kan opspørge og tilvejebringe, og købe det af dem, som har det, til ovennævnte Brug. Kongen giver Lensmændene Forsikring om, at de vil blive holdt skadesløse af Lenenes første Indkomst til den Pris, som Kornet nu holder, med paaløbende Renter. Der- som de ikke kan faa Kornet til Købs paa anden Maade, gives der dem Fuldmagt til at sætte noget af Lenets Jordegods til Underpant eller brugeligt Pant som Sikkerhed for nævnte Korn. Kongen vil siden stadfæste dette og holde dem skadesløse i alle Maader. [De skal med største Flid selv i egen Person under- søge, hvor meget enhver i det ringeste behøver til Brød- og Sædekorn, saa at der ikke paatrænges Kongen videre Udgift og Forstrækning end uomgængelig fornødent]. Desuden skal de og- saa ved deres egne Fogder, Tjenere eller Bønderfogder holde Tilsyn med, at det Sædekorn, som udleveres, kommer i Jor- den, da mange af Bønderne formodentlig ikke kan drive Jor- den til den fulde Udsæd. [Ligeledes skal de paase, at Kongen i Fremtiden, saa meget som Bonden efterhaanden kan afsted- komme, faar Betaling for dette Udlæg og Forstrækning. De førstnævnte Brev findes der ikke nogen Fortegnelse over Adressa- terne. Ved ovenstaaende Miss. findes en saadan vedlagt ved Koncepten. Paa denne er Lensmændene opført i Grupper paa 3, og foran hver Gruppe er anført Navnet paa en Kancellisekretær, som formodentlig har skullet udfærdige Eksemplarerne til disse Lensmænd. Sekretærer- nes Navne er ikke medtaget ved Indførslen i J. T., hvor Lensmændenes Navne alligevel ved Klammer er delt i Grupper ligesom i Koncepten. Alt tyder paa, at Brevet af 12. Febr. overhovedet ikke er blevet af- sendt, men at det er blevet omredigeret og kun udfærdiget i den nye Form, hvorefter Renskrifterne er fordelt til de i K. anførte Sekretærer for at fremskynde Afsendelsen. Ved Gengivelsen her er Sekretærernes Navne sat foran den Gruppe, til hvilken de hører.<noinclude><references/></noinclude> nr7nmvgroqdwg1ld8rjj89y54k44v1i Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/60 104 108356 432592 2026-07-09T11:56:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|59}}</noinclude>- skal selv i egen Person have Tilsyn hermed og saa vidt muligt ramme Kongens Bedste]. De skal med det allerførste uden Ophold eller Undskyldning indsende udførlig Relation om alt dette til Kancelliet. Offe Skade: Gunde Lange (Koldinghus), Hr. Albret Skeel (Riberhus) og Hr. Ulrik Sandberg (Lundenæs); Olluf Brockenhuus: Otte Skeel (Bøvling), Hr. Jørgen Skeel (Vester- vig) og Knud Gyldenstjerne (Hald); Axel Juel: Tage Thott (Ørum), Tygge Brahe (Skivehus) og Mogens Høg (Lund i Mors); Thom- mis Dyre: Mogens Kaas (Dueholms Kloster), Reinholt Heiden- strup (Sejlstrup) og Jens Juel (Aalborghus); Ifver Vind: Mogens Kaas (Mariager), Otte Marsvin (Dronningborg) og Christen Tho- mesen (Kalø); V. Parsberg: Laurits Lindenov (Aarhusgaard), Christian Holck (Silkeborg) og Laurits Ebbesen (Skanderborg); Lauge Bilde: Tønne Friis (Stjernholm)¹. K. J. T. 8, 227 b. 16. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Knud Gyldenstjerne. Han har berettet, at Broerne i hans Len [Hald] er meget brøst- fældige, og at Bønderne derfor ikke vil yde det Brokorn, som de plejer at udgive. Han skal lade Broerne istandsætte med saa ringe Bekostning som muligt og tilholde Bønderne at yde Brokornet. J. T. 8, 228 b. [17.] Febr. (-). Aab. Brev, medgivet Kaptejn N., om Udskrivning af Baadsmænd i Danmark. Sj. R. 18, 469. K. (Tr.: CCD. IV. 510 og 769 f.). Pas for Kongens Skibskaptejn N. fra København til N., hvor han skal udskrive Folk til Flaaden, og tilbage. igen. Sj. R. 18, 470 b. 17. Febr. (-). Aab. Brev om, at Hr. Jørgen Hansen, Præst til begge Sundby Sogne paa Sjælland, hvis Præste- gaard er brændt sidste Sommer, hvorved han har mistet alt, saa at han ikke har Midler til at lade den genopbygge, maa faa 1 Rigsort til Hjælp til Præstegaardens Genopbyggelse af hver Kirke i Sjællands Stift, som har Formue dertil. Befalings- mændene i Sjællands Stift og Dr. Hans Reisener, Superintendent 1 Desuden er følgende Navne atter slettede: Christoffer Gersdorff (Lønborg Bispegaard), Erik Juel (Gudum Kloster), Niels Krag (Asmild Kloster) og Gregers Krabbe (Pandumgaard). 2 Indført imellem 17. og 18. Febr.<noinclude><references/></noinclude> odwctz53i2f42zkwo3jv7z4plf6zgi7 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/61 104 108357 432593 2026-07-09T11:56:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|60|1630.|}}</noinclude>over samme Stift, skal være ham behjælpelige med at faa disse Penge ind. Sj. R. 18, 469. K. 17. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Dr. Hans Resener. Hr. Jørgen Hansen, Præst til begge Sundbye Sogne i Sjæl- land, har berettet, at hans Præstegaard forleden Sommer er ned- brændt fuldstændigt med alt, hvad han ejede, og at han ikke har Raad til at lade den genopbygge. Adressaten skal forhandle med de Præster i Sjællands Stift, som har Evne dertil, om, at enhver af dem skal give Hr. Jørgen Hansen en Rigsort til Hjælp til Genopførelse af hans Præstegaard. Sj. T. 24, 378. K. - Miss. til Tønne Friis. Da Hr. Christen Pedersen, Sognepræst til Hverring i Nim Herred, har berettet, at hans. Præstegaard er brændt for nogen Tid siden, og at han agter at flytte ind i sin Anneksgaard, som en Bonde har i Fæste, skal Tønne Friis forhandle imellem Præsten og Bonden om, at Bonden enten indrømmer Præsten nogen Plads i Anneksgaarden, saa at Præsten kan blive dér, indtil Præstegaarden igen er op- bygget, eller at Præsten giver Bonden dennes Fæste igen og Bonden viger Anneksgaarden. J. T. 8, 232. - Miss. til Lauridts Ebbesen. Hr. Christen Pedersen, Sognepræst til Hvering i Nim Herred, har berettet, at hans Præstegaard for nogen Tid siden er brændt, og har ansøgt om noget Bygningstømmer. Da Kongen erfarer, at Skovene i Stjernholms Len, hvorunder denne Præstegaard ligger, er meget forhuggede, skal Adressaten lade Præsten faa noget Bygnings- tømmer af Skanderborg Skove til at genopbygge Præstegaar- den med, lade Kronens Bønder hugge det og siden age det til nævnte Præstegaard. J. T. 8, 228 b. - Miss. til samme. Han har tilforn¹ faaet Befaling til aarlig at levere 300 Læs Ved til Tønne Friis til Hesselagger, Embedsmand paa Stjernholm Slot, og til fremtidige Lens- mænd dér. Da det berettes, at Skovene i Stjernholms Len i den sidste Fejde er ganske forhugget, skal han foruden oven- nævnte 300 Læs Ved aarlig levere yderligere 300 Læs Ved til 15. Nov. 1629.<noinclude><references/></noinclude> 6ukx3bodh4tjtn4l4l8m03e9rqpanr8 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/62 104 108358 432594 2026-07-09T11:56:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|61}}</noinclude>Tønne Friis og de fremtidige Lensmænd dér [af Skanderborg Len]. J. T. 8, 230. 17. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Mogens Sehested. Det be- rettes, at M. Christen Glob, Sognepræst i Køge, har udbe- talt 3000 Dlr. til sine Børn med hans tredje Hustru Bodil som Arv efter deres afdøde Moder, hvorved Børnenes Værge mener der er sket disse for kort. Mogens Sehested skal tilholde Overformynderne i Køge at undersøge Sagen. Dersom M. Chri- sten Glob ikke kan taale at betale mere end de 3000 Dlr. til Børnene, skal det forblive derved, men dersom hans Formue er bedre, skal han forhøje Udgiften til Børnene, saafremt han da ikke vil skifte med Børnene efter Forordningen. Sj. T. 24, 377 b. - Miss. til Jost Høg om at optage Valdemar Lykke, en Søn af Ifver Lykke til Eskier, frit i Sorø Skole, da der efter Jost Høgs Beretning er Plads ledig, sætte ham under Dis- ciplin og forholde sig med ham som med de andre Adelsbørn. Sj. T. 24, 377 b. - Aab. Brev, hvorved Hr. Peder Christensen, Sogne- præst i Falkenberg, hvis Indtægter til Prædikestolen er saa ringe, at han ikke kan leve deraf, faar bevilget Kronens Part af Tienden af Skeen og Vesinge Sogne i Aarstad Herred i Halland, som aarligt beløber sig til 12 Td. Smør, kvit og frit til Hjælp til hans Underholdning indtil videre. Sk. R. 4, 497 b. Miss. til Hr. Anders Bilde og Tage Thott [Ottesen]. De har tilforn¹ faaet Befaling til at revidere Bygningsregn- skaberne for Halmstads og Christianstads Kirker, an- ordne en aarlig Afgift af Kirkestolene paa Grund af Kirkernes ringe Indkomst og lade det, der endnu fattes paa disse Kirkers Bygning, udføre tarveligt og nødtørftigt. Da Kongen endnu ikke har modtaget nogen Erklæring herom, skal de med det allerførste indsende en saadan til Kancelliet. Sk. T. 5, 412 b. Miss. til Kapitlet i Lund. Da Otte Lindenov til Borreby har begæret 3 til Lunde Kapitel liggende Gaarde i Laxmands Agerup i Torne Herred til Mageskifte for 2 Gaarde i Øster Torp By og Sogn i Vemmenhøgs Herred, 1 Gaard i 18. Maj 1627.<noinclude><references/></noinclude> 7xzcry18zth9rqdzi5ettw6z8pncvme Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/63 104 108359 432595 2026-07-09T11:56:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|62|1630.|}}</noinclude>Vester Viersted i Skyts Herred og 1 Gaard i Hylde By og Sogn i Oxie Herred og, dersom dette ikke er tilstrækkeligt, gøre Kapitlet fuldkommen Fyldest i andet Jordegods, skal Kapitlet med det allerførste undersøge dette Godses Lejlighed og til Kan- celliet indsende Erklæring om, hvorvidt det for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan bortskiftes fra Kapitlet. Sk. T. 5, 413. 17. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Kommissarierne i Skaane. Da det berettes, at de endnu ikke har faaet saa mange Gefrej- tere, som der efter Kongens Befaling skulde antages, sender Kongen dem efternævnte: Kaptejn Eberhard Danklieb, Sergen- terne Hans Reder, Matties Braun, Cort Clingenbarch, Petter Blaum¹, Christoffer Richter og Acharius Anger og Korporalerne Andreas Duel og Hans Heralt. De skal fordeles iblandt de andre og have den Plads, som de er dygtige til at forestaa. Endvidere skal Kommissarierne antage følgende Officerer: Sergent Augustinus Malchenbuer, Korporalerne Peder Joensen 2, Jacob Bars og Hans Weygang, Gefreiterne Jacob Lange og Si- men Getuno. Sk. T. 5, 413 b. - Miss. til Christoffer Basse og Henrik Podebusk. Hans Oldeland til Trellerup beretter, at Jomfru Elise Norby, hvis Værge han er, forkommer og bortgiver adskillige Penge- summer til en og anden, og at han frygter for, at han til sin Tid som Værge vil komme til at svare til det, som hun paa denne Maade forkommer, og at hun afhænder en Del af sine Penge uden hans Vidende, medens andet paa Grund af hendes Alderdoms Skrøbelighed og Sygdom frakommer hende imod hen- des Vilje, hvorfor han har andraget om, at dette maa blive for- hindret. Adressaterne skal derfor snarest begive sig til Ugers- løfgaard, registrere de dér beroende Gældsbreve, Løsøret og Jordegodset, give det beskrevet fra sig og overlevere denne For- tegnelse til Hans Oldeland, for at han kan forestaa hendes Værgemaal, som det sig bør. F. T. 4, 93 b. Af de her nævnte militære Personer findes de fleste opført i Milit. Regn. III. c. 4. c. Skaanske Krigskommissærers Regnsk. 1630-31. Petter Blaum og Simen Getuno synes dog ikke at findes i disse; Navnene kan maaske være forskrevne. Udtrykket: Gefreiter synes ikke at passe helt med det følgende. Milit. Regnsk, har: Peder Jensen.<noinclude><references/></noinclude> nkpdwvbiivgeq8ihghh0scr1zg49onl Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/64 104 108360 432596 2026-07-09T11:56:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|63}}</noinclude>17. Febr. (Kbhvn.). Aab. Brev, hvorved det tillades Værgerne for Jomfru Ell og Jomfru Anne Skram at sælge det Jordegods, som maatte tilfalde disse efter deres. afdøde Fader Erik Skram, til Hertvig Hvitfeldt til Skieldebred, Befalingsmand over Mariæ Kirkes Provsti, som er gift med en anden af Erik Skrams Døtre, for at han deraf kan dække Erik Skrams Gæld. Hvis Godset indbringer mere i Penge end Gælden, skal Værgerne anbringe det overskydende paa Rente hos sikre Folk til Bedste for Jomfruerne. J. R. 8, 228. - Aab. Brev, hvorved det tillades Hans Oudtsen af Haderslev at udføre toldfrit fra Riget til Haderslev de 2 Køer, som han tog med sig her til Landet, da han flygtede for Fjenden. J. R. 8, 228 b. - Aab. Brev til Bønderne i Vor Herred, som tjener til Skanderborg Slot og tilforn har gjort Arbejde til Rin Kloster 2. Da det berettes, at Kronens Bønder i Stjernholms Len er meget forarmede, deres Kvæg, Fæmon og anden Fattigdom, som de havde, ganske frataget dem, saa at de ikke kan drive Avlen til Ladegaarden, befales det de nævnte Bønder i Vor Herred at rette deres Lejlighed efter, naar de tilsiges af Tønne Friis til Hesselagger, Embedsmand paa Stjernholm Slot, eller af hans Fuldmægtige, da at gøre Arbejde paa Ladegaarden til Stjernholm Slot i et Aarstid, men ikke længere, for at Stjern- holms Bønder igen kan komme paa Fode. Hvis nogen befindes modvillig og ikke vil møde, naar han tilsiges, skal han tiltales og straffes derfor. J. R. 8, 228 b. Aab. Brev, hvorved det tillades, at M. Jens Kieldsen, Skolemester i Ribe, maa faa det første ledige Kald i Ribe Stift, som han lovligt kan kaldes til. J. R. 8, 229 b. - Miss. til Verner Parsberg til Lynderup og Mogens Kaas til Lyngholmb. Anders Friis til Vreløf Kloster har berettet, at han for rum Tid siden har opbudt sit Gods til sine Kre- ditorer, og at Verner Parsberg sammen med Jørgen Kruse til Hierrumsløfgaard tilforn har faaet Befaling til at faa en Ordning med Kreditorerne om hans Gods, men at denne Befaling ikke er bleven udført paa Grund af Fjendernes Indfald i Jylland. Da 1 Maren Skram. 2 Ring Kloster, Vor H.<noinclude><references/></noinclude> doou96m4uyawk48dzwyn3b6k9ndksy2 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/65 104 108361 432597 2026-07-09T11:56:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|64|1630.|}}</noinclude>nu en Del af hans Kreditorer baade skriftligt og mundtligt paany har begæret, at Opbudet maa gaa for sig, for at enhver kan gøre sig sin Del til Nytte, har Anders Friis begæret Kon- gens Befaling til at faa nævnte Befaling udført, men da Jørgen Kruse ikke er i Jylland, gives der Adressaterne Befaling og Fuldmagt til snarest igen at indstævne Anders Friis og hans. Kreditorer for sig og skifte det opbudte Gods imellem disse, saa at enhver kan faa sin Part til Ejendom for sine Udlæg. Hvis nogen af Kreditorerne ikke vil møde til den bestemte Tid og Sted eller protesterer derimod, skal deres Part af Godset afsættes, saa der til næstkommende Herredag kan træffes Afgørelse derom efter Lov og Ret. Fordelingen af Godset mellem Kreditorerne skal de give beskreven fra sig. Hvis nogen af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde til den bestemte Tid, skal den mødte have Fuldmagt til at tiltage en anden god Mand i hans Sted. J. T. 8, 229. 17. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Verner Parberg til Lynderup og Erik Juel. Fru Birgitte Brahe til Beckmark, Niels Sehe- steds Enke, har berettet, at hendes afdøde Husbonde skyl- der nogle Hollændere en Sum Penge, som de har forstrakt ham, da han var udenlands, og at de med det første kommer her til Landet for at indkræve disse Penge. Hun har derfor begæret en Befaling til 2 gode Mænd, som kunde gennemse Regnskaberne, de udgivne Breve og hvad Kost og Tæring Hol- lænderne har opskrevet, og som enten kunde forhandle imellem dem eller afgøre Sagen ved Dom. Adressaterne skal derfor, naar Hollænderne kommer hertil for at indkræve disse Penge, rette deres Lejlighed efter at være til Stede, nøje gennemse de Regn- skaber og Breve, hvorefter Gælden kræves, og det, som kræves for Kost og Tæring, og enten bilægge Sagen i Mindelighed eller afgøre den ved Dom. J. T. 8, 229 b. - Miss. til Mogens Kaas til Frøstrup. Det tillades ham. efter hans Begæring at tage Sten fra den gamle Kirkemur paa Dueholms Kloster til Istandsættelse af Husene dér paa Klostret. Hans Anmodning om en Del Tømmer fra Silke- borg Skove til Istandsættelse af Husene paa Klostret kan ikke bevilges i Aar, men han skal indkøbe saa meget Tømmer, som er fornødent dertil, og føre det til Regnskab. Dog skal alting ske med den ringest mulige Bekostning. J. T. 8, 230.<noinclude><references/></noinclude> inkb6nky9u50lihdy5gg2613tgm0ayu Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/66 104 108362 432598 2026-07-09T11:56:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|65}}</noinclude>17. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Jørgen Krag og Peder Lange. Da de er forordnede til at udstede Fru Anne Vind til Ram- megaard, Erik Skrams Enkes, opbudte Gods til hendes Kre- ditorer, skal de tillige afgøre de muligt imellem nævnte Kredi- torer og Erik Skrams Arvinger opkommende Stridigheder. J. T. 8, 230 b. 18. Febr. (-). Miss. til Gabriel Kruse til Hiuleberg og og Frederik Urne til Alslef, Embedsmænd paa Roskildegaard og Frederiksborg Slot. Da Frants Rantzau til Rantzausholm, Statholder i København og Befalingsmand paa Møen, har begæ ret 5 Gaarde i Kundby¹ By og Sogn i Horns Herred i Abra- hamstrup Len til Mageskifte for 4 Gaarde i Lyngerup og 1 Gaard i Skulleløf, skal de med det allerførste besigte begge Parters Gods og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sj. T. 24, 378. K. - Miss. til Admiralitetet om at dømme om en af Johan de Willom indsendt Klage over Overgreb, der er begaaet af et af københavnske Borgere udrustet Fribytterskib. Sj. T. 24, 379. (Tr.: KD. V. 116 f.). - Bestalling for Achim von Bredov som Major over Kaptejnerne, Adelburserne og Landfolket i Skaane med en aarlig Løn af 600 Speciedlr. [Enslydende med Bestallingen af 1. Febr. 1630 for Wolf Hieronimus von Kratz]. Udt. i Sk. R. 4, 493. - Miss. til Henning Valkendorf til Glorup, Befalingsmand paa Odensegaard. Kongen sender ham en Stævning til Tor- ben Gabrielsen [Akeleje, Landsdommer i Fyen] med Be- faling til at lade den læse og forkynde for ham og de andre, som samme Stævning omhandler, og siden igen indsende den i Kancelliet. Orig. i Landsark. i Odense. F. T. 4, 94. - Miss. til Otte Skeel og Mogens Kaas til Frøstrup. Det berettes, at Jomfru Helvig Kaas til Nandrupgaard paa Grund af sin store og højtbedagede Alderdom er bleven meget skrøbe- lig og svag og daglig ligger til Sengs, saa at hun for sin store Svagheds Skyld ikke længer kan forestaa sin Husholdning og hvad hun ellers har. Desuden skal Fjendens Folk og hendes 1 Kyndby S. 5<noinclude><references/></noinclude> c74drx0vat090802r0e8px7s86yxbe5 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/67 104 108363 432599 2026-07-09T11:57:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|66|1630.|}}</noinclude>utro Tjenestefolk have berøvet og frastjaalet hende det Løsøre, som fandtes paa Nandrupgaard, saa at det maa befrygtes, at hun vil geraade i stor Armod. For at hendes Værge¹ til sin Tid ikke skal blive mistænkt og komme i Skade herfor, skal Adressaterne snarest begive sig til Nandrupgaard, regi- strere Gældsbreve, Løsøre og Jordegods, som findes dér, og give det beskrevet til Jomfru Helvig Kaas&#039;s rette Værge, for at han derefter kan forestaa hendes Værgemaal, som det sig bør. J. T. 8, 232. 18. Febr. (Frederiksborg). Aab. Brev om, at Tomas Lorck, Raadmand i København, forløves for at indkræve sit Tilgodehavende og bruge sin Trafik, naar og hvor hans Rejse gaar, indenlands eller udenlands. Han har berettet, at han for nogen Tid siden tildels har indstillet sin Handel, baade paa Grund af omfattende Udlaan og af Hensyn til hans Bestil- ling i Raadstuen, men han nødsages nu til at indkræve sin ude- staaende Gæld og dermed bringe sin Handel i Rigtighed. Sj. R. 18, 470 b. K. 19. Febr. (-). Miss. til Mogens Gyldenstjerne. En Sol- dat, ved Navn Simon Madsen, har til Kongen beklaget sig over, at der er tilføjet ham stor Uret af Mogens Gylden- stjerne, Jens Bay og andre, og at han stadig efterstræbes, som det kan ses af vedføjede Kopi af hans Supplikation. Mogens Gyldenstjerne skal straks med dette Bud sende en udførlig Er- klæring herom til Kongen. Sk T. 5, 413 b. 22. Febr. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Catharina Adri- ansdatter, bosat i København, der for nogle Aar siden ved en Kapitelsdom i Roskilde paa Grund af sin Forseelse er bleven skilt fra sin Husbonde, og hvem det i samme Dom er ble- ven forbudt at indlade sig i nyt Ægteskab uden efter Kon- gens Bevilling, nu igen maa indlade sig i Ægteskab med den Person, som har begæret hende til Ægte. Sj. R. 18, 471. K. - Miss. til Frands Rantzau om Ordningen af Køben- 1 Efter Miss. af 26. Dec. 1631 til Mogens Kaas til Frøstrup var Mo- gens Kaas til Timandsholm hendes Værge.<noinclude><references/></noinclude> 77z9gz0sc74ywa73281i2n05jtr8uo3 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/68 104 108364 432600 2026-07-09T11:57:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|67}}</noinclude>havns Magistrats Forretninger og de udvalgte Borgeres Deltagelse deri. Sj. T. 24, 379 b. K. (Tr.: KD. V. 117). 22. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Mogens Kaas og Knud Gyl- denstjerne. De har for nogen Tid siden¹ faaet Befaling til at undersøge Forholdene vedrørende Tienderne i Viborg Stift og til at fastsætte, hvorledes der skal forholdes dermed, hvorefter de har bestemt, at der i Aar skal ydes Halvdelen af Tienderne. Nu har de residerende Kanniker i Viborg Domkirke berettet, at de, førend denne Ordning blev gjort, har akkorderet med dem, der har fæstet de Tiender, som er lagt til Underhold- ning til nogle Skolepersoner dér, og at Størsteparten af dem skal give mere end Halvdelen og en Del hele Afgiften. Kan- nikerne begærer derfor, at det maa have sit Forblivende ved denne Kontrakt, da den er indgaaet frivilligt. Adressaterne skal undersøge Sagen og indsende Erklæring herom til Kancelliet. J. T. 8, 232 b. - Bevilling for Gyske Haakorsen, Laugmand paa Island, til, at hans 2 Sønner og 2 Døtre maa gifte sig med dem, som er beslægtede med dem i tredje Led, dersom det kan falde saa, da der ellers ikke let er Lejlighed for dem til gavnligt Giftermaal. Dog skal Gyske Haakorsen betale til Kongen efter sin Evne. N. R. 4, 520. Miss. til Holger Rosenkrantz. Gyste Haakoersen, Laugmand paa Island, har begæret Tilladelse for hans 2 Sønner og 2 Døtre til at gifte sig med dem, som er be- slægtede med dem i tredje Led. Da Kongen har tilladt dette paa Betingelse af, at Gyste Haakoersen betaler Kongen en Sum Penge efter sin Evne, skal Holger Rosenkrantz forhandle med ham om, hvad han kan betale, og føre det til Regnskab. N. T. 5, 94. 23. Febr. (-). Miss. til Jost Høg om at optage denne Jacop Hansen i Sorø Skole, naar der bliver Plads ledig, sætte ham under Disciplin og forholde sig med ham som med de andre Skolebørn. Sj. T. 24, 380. 12. Jan. 1630, jvfr. 26. Marts 1630. 2 N. R. kalder ham Gyske og Gyste, efter Ketilson (Forordn. til Island II. 356 f.) hedder han Gisle Haagensen. 5*<noinclude><references/></noinclude> 15t4p2cxamfjpadkgzfxdycxcc4izgk Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/69 104 108365 432601 2026-07-09T11:57:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|68|1630.|}}</noinclude>23. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Jacob Ulfeldt og Jørgen Brahe. De har for nogen Tid siden¹ faaet Befaling til at være til Stede, naar der holdes Skifte efter Jomfru Sophiæ Gyl- denstjerne og dømme Arvingerne imellem. Da det nu berettes, at Fru Kirsten Lykke til Lystrup, Niels Gyldenstjernes Enke, efter en Kontrakt har en Sum Penge at fordre i Boet, skal de, inden Skiftet foretages, tilholde hendes Arvinger at tilfredsstille Fru Kirsten Lykke efter Kontrakten. Endvidere skal de for- handle imellem Fru Kirsten Lykke og Jomfru Sophiæ Gylden- stjernes Arvinger om, hvor førstnævnte herefter aarligt kan faa samme Penge. F. T. 4, 94 b. Miss. til Knud Gyldenstjerne. Denne Brevviser Peder Oelsen i Kirkesiuf har berettet, at han tiltales og forføl- ges for en Person, som for nogen Tid siden kom til ham og bad om Husly for en Nats Tid. Peder Oelsen lod ham ligge 2 Nætter i sin Lade, men Morgenen derefter var nævnte Person gaaet bort og havde paa Stedet, hvor han havde ligget, efterladt sig nogle gamle Pjalter og Klæder. Peder Oelsen er nu i Forfølgning, indtil han skaffer denne Person til Stede. Da han mener, at Personen opholder sig i Knud Gyldenstjernes Len [Hald], skal denne, hvis Personen findes, tilholde ham straks at begive sig til Sjælland sammen med Peder Oelsen, dog paa den- nes Bekostning, for at Sandheden kan komme for Dagen. J. T. 8, 233. 24. Febr. (-). Bestalling for Marcus Witte som Kaptejn til Skibs med en aarlig Løn af 200 Kurantdlr. og en Hofklædning paa sig selvanden, fra dette Brevs Datum at regne. Udt. i Sj. R. 18, 471. - Miss. til Biørn Mormand. Villich von Westenhaf- ven har begæret, at der paa hans Hustrus, Fru Mette Biørns- datters Vegne maa blive gjort Udlæg i hans Hustrus Mo- ders, Fru Bodel Akselsdatters Gods, først for hans Hu- strus fædrene Løsøre efter Indholdet af et Register og derpaa udgivne Breve, og dernæst for det, som Fru Bodels andre Børn, særlig afdøde Birgette Aagesdatter, skal have faaet, for hvilket 1 21. Jan. 1630. Olufsen. 2 Han kaldes i dette Brev snart Olsen, snart<noinclude><references/></noinclude> 6jk721nbv3405u4eamiwa3f2apj4aln Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/70 104 108366 432602 2026-07-09T11:57:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|69}}</noinclude>han mener, at han paa sin Hustrus Vegne ikke har faaet nøjag- tigt Vederlag. Biørn Mormand skal overtage Værgemaa- let for Fru Bodel, naar dette Udlæg foretages, og paase, at der ikke sker hende nogen Uret derved. Sk. T. 5, 414. 25. Febr. (Kbhvn.). Aab. Brev til Indbyggerne i Skaane om, at Kongen har beskikket Erik Krabbe til Veybyvad til Landsdommer i Skaane. Sk. R. 4, 4981. 27. Febr. (-). Miss. til Archiater, Professores Medicinæ og andre Læger i København. Der er opstaaet Trætte i Skaane om et formentligt Mord, i hvilken Sag der er ført Vidnes- byrd, efter hvilke 15 Mænd har afsagt deres Dom. Da denne Dom blev indstævnet for Landsdommeren til Konfirmation, hen- viste han Sagen til de Højlærde i København, som igen henviste den til Landsdommeren, for at han skulde dømme paa Grundlag af Vidnesbyrdene. Landsdommeren har derefter kendt i Sagen, at han ikke kan gøre videre ved den, men at det er de Højlær- des Sag at dømme i den. Da dette er en Sag, i hvilken Læ- gerne billigt bør afgive deres Betænkning, skal Adressaterne tage Vidnesbyrdene for sig, overveje Sagen flittigt og siden give deres Betænkning skriftligt fra sig. Sj. T. 24, 380. Miss. til Falk Lykke og Christen Eriksen. Hans Barne- kov til Vidskofle har berettet, at der staar adskillige Jorde- breve og andre Breve under Forsegling, som tilhører ham og hans Søstre. Adressaterne skal med det allerførste aabne disse Brevkister, registrere Brevene og levere dem til Hans Barnekov og hans Søstre efter rigtigt Register under deres Haand og Segl. Hvis nogen af dem paa Grund af lovligt Forfald ikke kan møde til den bestemte Tid, skal den mødte have Fuldmagt til at tiltage en anden god Mand i hans Sted. Sk. T. 5, 414. 28. Febr. (-). Aab. Brev om, at det tillades Claus tor Smede, Raadmand i Køge, som af Byfogden sammesteds er dømt fra sit Raadmandssæde, hvilken Dom han paa Sjællands Landsting har faaet underdømt, igen at forvalte sin Raad- mandsbestilling. Sj. R. 18, 471. K. 1 Tr. i Udt. i Vedel Simonsen: Elvedgaards Hist. 1. H. S. 126. 2 Der nævnes ikke, hvor.<noinclude><references/></noinclude> o4her69gye9pa410iq5tfjo4ymykzga Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/71 104 108367 432603 2026-07-09T11:57:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|70|1630.|}}</noinclude>28. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Mogens Sehested. Det be- rettes, at Claus tor Smede, Raadmand i Køge, af Byfogden sammesteds er dømt fra sit Raadmandssæde og til at bøde Kon- gen 6 Mk. og straffes som den, der ikke vil anse Kongens Man- dater, men at Claus tor Smede ved Sjællands Landsting har faaet Byfogdens Dom underdømt, saa at den ikke skal komme ham til Skade. Da Claus tor Smede er frikendt af Lands- tinget, har Kongen bevilget, at han igen maa forvalte sin Raadmandsbestilling. Mogens Sehested skal derfor med det første genindsætte ham i hans Raadmandssæde. Sj. T. 24, 381. K. - Miss. til Gabriel Kruse. Gert Skrøder, Raadmand i Roskilde, har begæret en øde Plads Sønden for den lille Stald i den østre Ende i Bispegaardshaven ud til Strædet ved Bispegaardens Bagport bagved den Gaard, som han bebor, hvilken Plads, som han beretter, ikke bruges til nogen Gaardsens Nytte. Gabriel Kruse skal undersøge Sagen og, hvis denne Plads ikke er til nogen Fordel for Kongen eller Bispegaarden, kan han sælge den til Andrageren og føre det til Regnskab. Sj. T. 24, 380 b. K. - Miss. til Frederik Reedtz. Det berettes, at Herlof Daa er afgaaet ved Døden, og at hans Enke, Fru Karren Grubbe, har fragaaet Arv og Gæld, endvidere at der i Boet skal findes noget Gods og Løsøre, som tilkommer hans Kreditorer, og at Fru Karren Grubbe har begæret, at dette Gods og Løs- øre maa blive registreret af Dannemænd og hensættes ved en Ret til dem, der kan være berettiget til det, for at hun kan komme til Gaarden og holde Hus dér. Frederik Reedtz skal lade Fogden og 2 andre Dannemænd registrere dette Gods og siden lade det hensætte paa Steder, hvor det kan staa i god Forvaring, indtil de Kreditorer, som er berettigede til det, af- henter det. Sj. T. 24, 380 b. - Bestalling for M. Villom Stenwinckel som Byg- mester i Fæstningen Glückstadt og ellers med Tjeneste, hvor Kongen behøver ham, med en aarlig Løn af 500 Rdlr. in specie og med fri Befordring, naar han rejser i Kongens Ærende, fra 4. Dec. 1629 at regne, at betale af Rentemestrene. Sk. R. 4, 498 b. - Miss. til Peder Basse. Kronens Bønder Søfren Rasmus-<noinclude><references/></noinclude> 6w7ltos15nl4qen9vidhvkft7vb9bm9 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/72 104 108368 432604 2026-07-09T11:57:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|71}}</noinclude>sen og Niels Holst i Skrøbeløf paa Langeland har begæret Kro- nens Part af Korntienden i Skrøbeløf Sogn til Stedsmaal. Da Kongen af disse Bønders Andragende erfarer, at der er andre, som ogsaa begærer denne Tiende til Stedsmaal, skal han bort- fæste Tienden til den, som vil give mest for den. F. T. 4, 95. 28. Febr. (Kbhvn.). Aab. Brev, hvorved det tillades, at Hr. Peder Christensen, fordum Sognepræst i Hemb, der er bleven dømt fra sit Kald, fordi hans Kvinde har brugt ulovlige Midler til en Hest, som har haft nogen Mangel, hvilket ikke har været ham ganske ubevidst, igen maa faa det Præste- kald, som han lovligt kan blive kaldet til, i Kongens Riger undtagen Jylland. J. R. 8, 229 b. - Miss. til Jens Juel paa Aalborghus. Det berettes, at Jens Andersen Hals, fordum Raadmand i Aalborg og Kon- gens Forvalter i det franske og spanske Kompagni sam- mesteds, i denne besværlige Tid er død i Norge og har efterladt sig mange umyndige, smaa Børn, hvis Værgemaal ingen tør paatage sig, førend Regnskabet over Kompagniets Indtægt og Udgift er revideret, hvilket stadig forhales, saa at de umyndige Børn til sin Tid kan komme i stor Skade derved. For at dette kan forebygges, skal Jens Juel paalægge Borgemestre og Raad i Aalborg at forordne 4 vederhæftige, upartiske Dannemænd i Aalborg til uden Forhaling at revidere de nævnte Regnska- ber og siden at forordne gode Formyndere for samme Børn. J. T. 8, 230 b. - Miss. til Otte Skeel og Christen Thommesen. Kirke- tjenerne paa Mors har berettet, at de af Kirkeværgerne sam- mesteds tiltales for den Kornskyld, som ellers, naar der har været god Korntid, plejer at ydes aarlig, endskønt det har været offentliggjort, at Kirkerne skal nøjes med den halve Skyld, og at Tjenere i indeværende Aar ikke skulde besværes. yderligere. Dersom der er udstedt en saadan Ordinans, skal Adressaterne tilholde Kirkeværgerne at rette sig efter denne, men dersom der endnu ikke er udstedt en saadan, skal Adressaterne undersøge Bøndernes Forhold og fastsætte, hvor meget Kirke- tjenerne denne Gang skal yde, hvorefter Kirkeværgerne saa skal rette sig. J. T. 8, 231. - Miss. til M. Hans Schrøder, Provst i Haderslev. Sander Hansen, Borger i København, har berettet, at der<noinclude><references/></noinclude> toib30un6ooke7no9tzwp5wxpt9gpgi Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/73 104 108369 432605 2026-07-09T11:58:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|72|1630.|}}</noinclude>imellem Provsten paa den ene Side og ham og hans Søskende paa den anden Side er oprettet en Kontrakt om den Arv, som er tilfalden dem alle efter Provstens afdøde Hustru, men at Provsten ikke vil overholde Kontrakten. Det paalægges ham at mage det saaledes, at der ikke kommer videre Klagemaal over ham i denne Sag. J. T. 8, 231. 28. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Lauridts Lindenov. Denne Brevviser Olluf Jensen, Borger i Aarhus, har berettet, at hans Medborger, Jens Lille, Skipper og Borger sammesteds, i sidste Krigstid har erhvervet Kongens aabne Brev¹ paa at maatte bruge en Skude, som de har haft i Fælleskab, som sin egen, hvor ham lystede, undtagen paa de af Fjenden besatte Steder. Da Olluf Jensen mener, at han ikke har gjort noget, hvorved han kan have forbrudt sin Del af Skuden, skal Lauridts Lindenov lade Sagen nøje undersøge og, hvis Supplikanten er uskyldig, hjælpe ham til Rette, saa at han igen kan faa den Del af Skuden, som han har haft tilforn. J. T. 8, 231 b. - Miss. til Hertvig Sax. Denne Brevviser Ifver Hansen, Borger i København, har berettet, at Adressaten har ladet. nedbryde et Hus, som havde tilhørt Brevviserens af- døde Fader, og som stod ved Middelfart Sund, hvorhen Fjen- derne havde ladet det flytte fra Kolding, som det videre kan ses af det vedlagte Andragende. Hertvig Sax skal snarest ind- sende Erklæring herom til Kancelliet. J. T. 8, 231 b. Aab. Brev, hvorved Hr. Gunder Biørnsen faar Be- villing til at overtage sin Faders Kald Grønnested2 Sogn paa Island efter Faderens Død, dersom han befindes dyg- tig og han lovligt efter Ordinansen kan blive kaldet dertil. Hans Moder Terider Biørne Gamelsis har ansøgt derom og har beret- tet, at Sønnen for nogle Aar siden er ordineret til Kapellan hos Faderen, og at det menes, at Faderen for sin Skrøbeligheds Skyld ikke kan betjene Kaldet. N. R. 4, 520 b. K. 1. Marts (-). Aab. Brev om, at Christian Bagger, Løjtnant, barnefødt i Køge, maa være raadig over den Arv, der tilkommer ham efter hans afdøde Fader Claus Bagger, 1 1. Nov. 1628. 2 N. R. har Brønnested, K. Grønnested. Ment er Rønnested (Reynisstaðr).<noinclude><references/></noinclude> pgu4m8e6olhd6lhqp61qz35s8w6lgb4 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/74 104 108370 432606 2026-07-09T11:58:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|73}}</noinclude>da han nu agter at begive sig til fremmede Steder og forsøge Lykken. Borgemestre og Raad i Køge har nægtet at udbetale ham Arven under Henvisning til, at han mangler 7 Maaneder i at have naaet Myndighedsalderen, 25 Aar. Sj. R. 18, 471 b. 1. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om Udlejning af Bo- derne under Børsen i København. Sj. R. 18, 471 b. (Tr.: KD. III. 96. G. F. Lassen: Bidrag til Børsens Historie S. 37). Miss. til Jost Høg om straks at optage afdøde Niels Vinds Søn Niels Vind i Sorø Skole, sætte ham under Disci- plin og forholde sig med ham som med andre Adelsbørn. Sj. T. 24, 381 b. - Miss. til Sifvert Urne. Hans Ottesen, Kannik i Lund, har for nogen Tid siden ved en Begravelse ladet Klokkerne ringe længere, end Forordningen fastsætter. Sifvert Urne skal undersøge, om han har betalt Kongen, hvad der skal erlægges for denne Forseelse. Hvis Hans Ottesen ikke har gjort det, skal han tiltales ved Lov og Ret. Der fremsen- des et Tingsvidne om den af Hans Ottesen begaaede Forseelse. Sk. T. 5, 414 b. - Miss. til Peder Munk. Da der med det allerførste skal foretages Skifte imellem Fru Anne Munk og hendes Børn samt hendes Datterbarn efter hendes Husbonde¹ og deres Fader, skal han møde paa Skiftet og paatage sig Værgemaalet for Fru Anne Munks Børn og hendes Datterbarn og paase, at der kun vederfares dem, hvad der er billigt og ret. Naar Skif- tet er sluttet, skal han fremdeles forestaa deres Værgemaal. J. T. 8, 233 b. - Miss. til Hr. Ulrik Sandberg. Fru Dorrette Munk til Søedal, Christoffer Parsbergs Enke, har berettet, at hun for omtrent 21 eller 22 Aar siden har afkøbt en af sine Tjenere, Jens Jørgensen i Risum, Ejendomsretten til den Gaard i Risum, som han bebor, og har givet ham 500 Rdlr. paa Haanden der- for efter et derom paa Herredstinget optaget Tingsvidne, men at dette Brev er bortkommet for hende i den sidste Fejdetid. Hun har derfor begæret Befaling til Hr. Ulrik Sandberg om, at de Breve om nævnte Forhandling, som kan være gaaet til Tinge, 1 Jens Fredberg Povlsen.<noinclude><references/></noinclude> kc7cusr6so5rw084wk60fahtkq3afsb Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/75 104 108371 432607 2026-07-09T11:58:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|74|1630.|}}</noinclude>maatte opsøges i Tingbøgerne, og at der maatte tilstilles hende en Genpart deraf. Han skal lade Fru Dorrette Munk faa en Kopi af Tingbøgerne, dersom hun selv tilforn har haft Herligheden. J. T. 8, 233 b. 1. Marts (Kbhvn.). Miss. til Jens Juel og M. Christen Hansen. Hr. Anders Hansen, Sognepræst til Øster og Vester Hassing Sogne, har berettet, at han har lovet nogen Genant til den Enke¹, der var dér i Sognet, da han fik Kaldet, men at han mener ikke længere at være forpligtet til at yde denne Genant, da Enken nu er gift med en anden Præst dér i Landet. Adressaterne skal stævne Parterne for sig, dømme i Sagen, om Enken skal have denne Genant eller ikke, og give Parterne deres Afgørelse beskrevet. J. T. 8, 234. - Miss. til Peder Lange. Da Hr. Albrekt Skeel til Fu- singøe, Embedsmand paa Riberhus Slot, med det allerførste agter at skifte med sine Børn, skal han møde paa Skiftet, paatage sig Værgemaalet for Jomfru Margrette Skeel, medens Skif- tet staar paa, og paase, at der kun vederfares hende, hvad der er ret. Naar Skiftet er sluttet, skal han overlevere Værgemaalet til hendes rette Værge. J. T. 8, 234 b. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Holger Ro- senkrantz til Frølling paa Kirkens Part af Korntienden af Gidinge og Refvinge Sogne i Halmstad Herred, hvoraf der aarlig skal gives 13 Tdr. Rug, 17 Tdr. Byg og 3 Tdr. Havre i Afgift til Gidinge Kirke og 7 Tdr. Rug, 17 Tdr. Byg og 5 Tdr. Havre i Afgift til Refvinge Kirke, at levere til Kirke- værgerne for nævnte Sogne. Udt. i Tb. 205. - Miss. til samme. Da Niels Hansen, som en Tid lang har tjent som Foged paa Island, har begæret Kronens Gaard, kaldet Seglunis, liggende for Vesten paa Island, til Mageskifte for sin Gaard, kaldet Medhus, lige ved Kronens Gaard Bessestad i Guldbringe Syssel paa Island, skal Holger Rosenkrantz under- søge, om dette Mageskifte kan ske uden Skade for Kongen og i bekræftende Fald afslutte det under Forbehold af Kongens Ra- tifikation. N. T. 5, 94 b. 2. Marts (-). Kvittansiarum til Jürgen Seefeld til 1 Barbara Pedersdatter, Enke efter Præsten Peder Povlsen Stavad.<noinclude><references/></noinclude> gq9hobrnholk27em0t2bmwbh4c5o0xo Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/76 104 108372 432608 2026-07-09T11:58:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|75}}</noinclude>&quot; Refs, der har været tilforordnet Kommissarius paa Samsø fra 27. Okt. 1627 til 2. Aug. 1629. Han har i Overværelse af Claus Daa til Borrebye og Hans Lindenov til Hundslund Kloster, Embedsmænd paa Dragsholm og Kalundborg Slotte, gjort Regnskab for sin Indtægt og Udgift i denne Tid og faaet Kvittans, dateret Kalundborg den 10. Nov. 1629, af dem paa, at han aldeles intet blev skyldig. Endvidere har han gjort Regnskab for Indtægten og Udgiften af Proviant og an- det paa den Ø Angelen&quot;. Efter Kvittans, dateret København den 22. Dec. 1629 og udstedt af Rentemestrene Jørgen Vind til Gundistrup og Stien Beck til Førsløf, blev han aldeles intet skyldig derpaa. Endelig er han for nogen Tid siden affær- diget fra Wulfenbeutel til Dirsaw i Preussen til Kongen af Sverrig i Kongen af Danmarks Anliggender. Til denne Rejse er der leveret ham en Sum Penge, for hvilken han har gjort Regnskab. Efter Kvittans, dateret København den 18. Jan. 1630 og udstedt af Rentemester Sten Beck til Førsløf, blev han al- deles intet skyldig herpaa. Kongen giver ham herved endelig Kvittansiarum for alle fornævnte Regnskaber og Forretninger. Sj. R. 18, 472. - 2. Marts (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Erhart Sterk, Kongens Trompeter, faar sin Genant forbedret med føl- gende: 1 Pd. Rug, 1 Pd. Byg, 1/2 Okse, 2 Svin, 5 Lam, 5 Gæs, 1 Td. Torsk og 1 Fj. Smør, at levere fra Provianthuset aarlig fra dette Brevs Datum indtil videre. Sj. R. 18, 472 b. K. Miss. til Claus Daa. Han har berettet, at en Mand, ved Navn Niels Bryde, i 1597 har fæstet en Mølleholm paa Kieldstrup Mark, hvoraf han aarlig har givet 8 Skpr. Byg, og at Olluf Møller i Vig har begæret dette Møllested og Holm. Han har tilbudt inden 2 Aar allersenest at opbygge Møllen for- svarligt paa sin egen Bekostning, dersom der maatte bevilges ham 2 Møllestene og 2 passende Træer til Bygningen. Til Sik- kerhed herfor vil han stille sin egen Mølle og sin Formue og har tilbudt at give 2 Pd. Mel aarlig i Landgilde. Claus Daa maa lade ham faa 2 Møllestene og 2 passende Træer til Byg- ningen, indskrive det i Jordebogen og aarlig gøre Regnskab for de 2 Pd. Landgildemel samt lade Niels Bryde, som har stedet denne Mølleholm, faa sit Fæste igen. Sj. T. 24, 381 b. K.<noinclude><references/></noinclude> ngk0e4b3lwq8iyvdfhec8n7b9os0txx Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/77 104 108373 432609 2026-07-09T11:58:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|76|1630.|}}</noinclude>2. Marts (Kbhvn.). Miss. til Claus Daa. Kronens Bøn- der i Hoby Sogn i Ods Herred i Dragsholm Len har berettet, at de forrige Sommer har lidt stor Misvækst paa deres Korn, og har begæret at maatte faa Afslag paa deres Landgilde. Claus Daa skal lade enhver af dem faa Afslag paa Landgilden, eftersom han har lidt Misvæst til. Sj. T. 24, 382. K. - Miss. til Jørgen Brahe og Dr. Hans Mikkelsen. Da Eyler Qvitzov til Lyckesholm, Befalingsmand paa Rugaard, har begæret to Stykker Jord, som Hr. Jacob Nielsen i Fars- bølle, Sognepræst i Haarsløf Sogn i Skovby Herred, har i sit Enemærke, og endvidere nogen Jord, som er givet fra Elved til Haarsløf Kirke i Skovby Herred, som Hans Søfrensen i Haarsløf nu bruger, til Mageskifte, skal de undersøge dette Godses Lejlighed og med det allerførste til Kancelliet indsende Erklæ- ring om, hvorvidt disse Jorder for Belejligheds og andre Maaders Skyld kan bortskiftes fra Præstegaarden og Kirken. F. T. 4, 95. Orig. i Landsark. i Odense. - Miss. til Eiller Qvitzov. Nogle af Kronens Bønder i Skovby Herred i Rugaards Len har paa egne og Medtjeneres Vegne berettet, at de kun har ganske ringe Høbund til deres Gaarde, men at de alligevel aarlig maa give 2 Læs Hø til Landgilde, og har andraget om Tilladelse til at give 1 Td. Havre i Stedet for Høet. Han skal undersøge baade selve Sagen og hvortil de leverer samme Hø og med det første ind- sende Erklæring herom til Kancelliet. F. T. 4, 95 b. Miss. til Lauridts Grubbe. Da Kongen har anset det for godt til Landets Forsvar at lade fortsætte og forfærdige den begyndte Befæstning af Nakskov, skal han flittigt paase, at den snarest bliver paabegyndt, fortsat og forfærdiget. Sm. T. 6, 322. - Miss. til samme og Palle Rosenkrantz om at forhandle med Landskabet i Lolland om at bidrage til den begyndte Befæstning af Nakskov, da den er dem selv og Landet til Sikring og Defension. De skal indsende Erklæring herom til Kongen. Sm. T. 6, 322. - Miss. til Gunde Lange paa Koldinghus. Holger Rosen- 1 Højby.<noinclude><references/></noinclude> aaioqhqrs54hwkfmqy75eflekrxopaw Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/78 104 108374 432610 2026-07-09T11:58:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|77}}</noinclude>krantz Otte Christoffersen har berettet, at han for nogen Tid siden er kommet i Ulejlighed og har dræbt en Mand, ved Navn Hans Rasmussen, paa Gaden i Kolding, og hævder at have handlet i Nødværge, fordi den anden søgte ham med en Punnert. Gunde Lange skal nøje undersøge, hvorledes det er gaaet til, og indsende Erklæring derom til Kongen. J. T. 8, 234 b. 2. Marts (Kbhvn.). Oprejsningsbrev for Hr. Uldrik. Sandberg til Qvelstrup, Befalingsmand paa Lundenæs Slot, til, som om Gerningen nylig var sket, at forfølge Sagerne mod nogle Kumpaner i Lundenæs Len, som saavel i sidste Fejde som ogsaa siden har bedrevet adskillig Modvillighed, men som ikke er blevet tiltalt indenfor den i Loven fastsatte Tid. J. R. 8, 230. - Miss. til samme. Af hosføjede Supplikation kan han se, at Christen Andersen, Bromand ved Skiernebro i hans Len [Lundenæs], har andraget om at faa eftergivet noget af Afgiften af Skiernebro, da Købmandshandel og Drifter har været standset i nogle Aar. Adressaten skal undersøge Sagen og indsende Erklæring om Andragendet, for at der kan gives tilbørligt Svar, dersom der igen ansøges derom. J. T. 8, 235. Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jørgen Ibsen i Vadkier og Nis Jensen i Stoustrup paa Kronens Part af Korntienden af Boris Sogn i Lundenæs Len, hvoraf der aarlig skal svares 15 Ørte Rug og 10 Ørte Byg i Afgift, at levere Lensmanden paa Lundenæs. Udt. i Tb. 120 b. - 4. Marts (-). Miss. til Lensmændene i Danmark. Da der er fremkaldt stor Dyrtid i Jylland ved det kejserlige Indfald, skal de hver i sit Len ved Kollekter, som skal ind- skrives i en særlig Bog af enhver, Hus for Hus, og hos de For- muende en eller flere Gange, som det forslaar til, indsamle Hjælp og sende den til N. N., som tilkommende Sommer skal uddele den iblandt de Fattige i N. N. Stift. Saasnart der er samlet noget, skal han sende Meddelelse derom til Kancelliet. Lensmændene i Sjælland, Fyen, Smaalandene og Øsel til Hr. Jørgen Skeel, Jens Juel og Mogens Kaas til Uddeling i Viborg - 1 En Dolk.<noinclude><references/></noinclude> gkor17pkbmxkk9z2qxr3o3cxfvxj512 Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/79 104 108375 432611 2026-07-09T11:58:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|78|1630.|}}</noinclude>og Vendelbo Stift, Lensmændene i Skaane til Christen Holck og Christen Thomesen til Uddeling i Aarhus Stift, Lensmændene paa Bornholm og Gulland til Hr. Albret Skeel og Otte Skeel til Uddeling i Ribe Stift. Sj. T. 24, 382 b. K. Orig. (til Hen- ning Valkendorf) i Landsark. i Odense. 4. Marts (Kbhvn.). Miss. til nogle Rigsraader i Jylland. Kongen har erfaret den store Dyrtid, som er foraarsaget i Jyl- land ved de kejserliges Indfald, og da det i sig selv er kriste- ligt at have Medlidenhed med de Nødlidende, har Kongen ladet ud- gaa Befaling til Befalingsmændene i Sjælland, Fyen, Smaalandene og Øsel om ved Kollekter hos de formuende i deres Len at indsamle nogen Hjælp og sende den til nedennævnte Rigs- raader, som saa skal uddele Hjælpen til de Fattige i Stifterne. Naar Kollekten tilstilles dem, skal de hver medtage to gode Mænd af Adel, som bor i samme Stift, og som har Kendskab til, hvor de Trængende sammesteds er, og sammen med dem ud- dele Kollekten til de fattige og forarmede. Hr. Jørgen Skeel, Jens Juel og Mogens Kaas i Viborg og Vendelbo Stifter, Christen Holck og Christen Thommesen i Aarhus Stift, Hr. Al- bret Skeel og Otte Skeel i Ribe Stift. J. T. 8, 235. - - Miss. til Holger Rosenkrantz om at overlægge med Gejstligheden og de Fornemste paa Island, hvorledes de af Tyrkerne dér fra Landet bortførte Personer kan udløses af Fangenskabet. Udt. i N. T. 5, 96¹. - Lignende Miss. til Fogden paa Ferøe Madts Christensen om Udløsning af Fanger fra Ferøe, som Tyrken, der har været under Ferøe, har borttaget med sig dér fra Landet. Udt. i N. T. 5, 96. - Lignende Miss. til Fanger fra Helsingør. - (Frederiksborg) 2. Frederik Urne om Udløsning af Udt. i N. T. 5, 96. Miss. til Hans Lindenov [Kalund- borg], Jost Høg [Sorø og det tiloversblevne af Svenstrup], Ernst Normand [Antvorskov og Korsør], Gabriel Kruse [Roskilde- gaard] og Jacob Ulfeldt [Ringsted Kloster]. Da det berettes, at der i deres Len ikke er sat Stager som Grænseskel imel- lem Vildtbanen og Fælleden, og at Skovriderne og Dyrevog- 1 Tr.: Finni Johannæi Hist. Eccl. Isl. III. 72. M. Ketilson: Forordn. til Isl. II. 357 f. 2 Sj. T. har: København.<noinclude><references/></noinclude> 1uq3jdyt791h0g7viki362lojthjyce Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf/80 104 108376 432612 2026-07-09T11:58:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 432612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1630.|79}}</noinclude>terne derfor ikke kan vogte Vildtbanen tilbørligt eller, naar de antræffer fremmede Skytter, kan vide med Sikkerhed, om de er indenfor eller udenfor Vildtbanen, skal Adressaterne, naar Otto von Thermo, Kongens Jægermester, henvender sig til dem med dette Missive, lade opkræve Mænd, som kan besigte Grænserne og paakende, hvor Skellet findes. Hvor det er fornødent, skal Adressaterne lade sætte Stager med Kronen paa, saa at Skov- riderne og Dyrevogterne kan rette sig derefter. Sj. T. 24, 382 b. K. 4. Marts (Frederiksborg). Miss. til Tage Thott og Claus Brockenhuus. Da Kongen til sin Jagt behøver en Del gode Støvere og det berettes, at de har saadanne, beder Kongen dem overlade sig et Kobbel af dem. Sk. T. 5, 415. - (Kbhvn.). Aab. Brev om, at der i paakommende Til- fælde skal leveres Udskrifter af Tingbøgerne i Jylland. J. R. 8, 230. (Tr.: CCD. IV. 511.). - 5. Marts (-). Miss. til Lensmændene i Jylland om at lade medfølgende aabne Brev om Breve, som i den sidste Tid er bortkommet for Undersaatterne i Jylland, læse og forkynde i deres Len paa de tilbørlige Steder. Gunde Lange [Koldinghus], Hr. Albrekt Skeel [Riberhus], Hr. Ulrik Sandberg [Lundenæs], Hr. Jørgen Skeel [Vestervig], Otte Skeel [Bøvling], Tonne Friis [Stjernholm], Lauridts Ebbesen [Skander- borg], Christen Holck [Silkeborg], Lauridts Lindenov [Aarhus- gaard], Christen Thommesen [Kalø], Otte Marsvin [Dronning- borg], Knud Gyldenstjerne [Hald], Tage Thott [Andersen, Ma- riager], Tyge Brahe [Skivehus], Mogens Kaas [Dueholm], Jens Juel [Aalborghus] og Reinholdt Heidenstrup [Sejlstrup]. J. T. 8, 236. - Miss. til Jens Juel til Kieldgaard. Kongen har i Aaret 1618 laant Brødrene Johan og Reinholdt Anrep 250 Rdlr. Da det menes, at de er bosat i hans Len [Aalborghus], skal Jens Juel tilholde dem at betale denne Sum med Renter. J. R. 8, 236. - (Frederiksborg). Miss. til Gabriel Kruse. Han skal lade Lindeberg Old, som ligger i Ringsted Herred i Ringsted Len, i Voldborg Herred i Roskilde Len og i Merløse Herred i Holbæk Len, omlukke med et Stengærde og en Grøft og lade de gejstlige Tjenere hjælpe Kronens Tjenere med at lukke<noinclude><references/></noinclude> tw10449arhgo44vak3rnrdnqdm7aeh2