Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.11 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 2 17932 470882 427088 2026-07-19T22:49:53Z ListeriaBot 6824 Wikidata list updated [V2] 470882 wikitext text/x-wiki Finn Årup Nielsen, se Wikipedia. == Oversigt == {{Wikidata list | sparql = SELECT ?item WHERE { ?article schema:about ?item. ?article schema:isPartOf <https://da.wikisource.org/>. values ?kind { wd:Q7725634 wd:Q1372064 wd:Q7366 } ?item (wdt:P31/wdt:P291*) ?kind . } | sort = P1476 | columns = P18,label:artikel,P1476,P31,P50,P495,P136,P364,P407 | thumb = 128 }} {| class='wikitable sortable' ! billede ! artikel ! titel ! tilfælde af ! forfatter ! oprindelsesland ! genre ! originalsprog ! værkets sprog |- | | [[Ane-Mette]] | da:Ane-Mette | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Henrik Pontoppidan|Henrik Pontoppidan]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Blind Passager]] | da:Blind Passager | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Otto Rung|Otto Rung]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Boghveden]] | da:Boghveden<br/>pl:Gryka | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Caffe]] | da:Caffe | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Niels Prahl|Niels Prahl]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Bertall ill Le Coffre volant2.png|center|128px]] | [[Den flyvende Kuffert]] | da:Den flyvende Kuffert<br/>eo:Fluganta kofro<br/>pl:Latający kufer | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Den første Kjærlighed]] | da:Den første Kjærlighed | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Eugène Scribe|Eugène Scribe]] | ''[[:d:Q142|Frankrig]]'' | ''[[:d:Q40831|komedie]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:The Little Ida's Flowers - Anne Anderson cropped.jpg|center|128px]] | [[Den lille Idas blomster]] | da:Den lille Idas blomster | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q756617|Kongeriget Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Den sorte Mappe]] | da:Den sorte Mappe | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Otto Rung|Otto Rung]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Page facing 286 of Andersen's fairy tales (Robinson).jpg|center|128px]] | [[Den uartige Dreng]] | da:Den uartige Dreng | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Der dukker af disen]] | da:Der dukker af disen | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Desertører]] | da:Desertører | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Otto Rung|Otto Rung]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Forenede Venstres Program af 1872]] | da:Det forende Venstres Program | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q1501855|partiprogram]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Elmelunde Byfolk]] | da:Elmelunde Byfolk | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Theodor Emil Jensen|Theodor Emil Jensen]] | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Hans Andersen's Fairy Tales (1888) - facing p. 92.png|center|128px]] | [[Engelen]] | da:Engelen<br/>pl:Anioł | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q699|eventyr]]''<br/>''[[:d:Q131539|børnelitteratur]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Et Grundskud]] | da:Et Grundskud | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Henrik Pontoppidan|Henrik Pontoppidan]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Et Skud i Taagen]] | da:Et Skud i Taagen | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Jens Peter Jacobsen|J.P. Jacobsen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Flaskehalsen Bottle Neck Vilhelm Pedersen attic window.jpg|center|128px]] | [[Flaskehalsen]] | da:Flaskehalsen | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Flyveperspektiv]] | da:Flyveperspektiv | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Otto Rung|Otto Rung]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Enten — Eller. Første Deel/8|Forførerens Dagbog]] | da:Forførerens Dagbog | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Søren Kierkegaard|Søren Kierkegaard]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Fredensbo]] | da:Fredensbo | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Fru Fønss]] | da:Fru Fønss | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Jens Peter Jacobsen|J.P. Jacobsen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Lorentz Frølich Gartneren og Herskabet 1905 α.jpg|center|128px]] | [[Gartneren og Herskabet|Gartneren og herskabet]] | da:Gartneren og Herskabet | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Guds Venner]] | da:Guds Venner | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Karl Gjellerup|Karl Gjellerup]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q1196408|historisk fiktion]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Guldhornene]] | da:Guldhornene | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Adam Oehlenschläger]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q182357|lyrik]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Hans og Trine]] | da:Hans og Trine | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Henrik Pontoppidan|Henrik Pontoppidan]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Page 257 illustration in fairy tales of Andersen (Stratton).png|center|128px]] | [[Holger Danske]] | da:Holger Danske | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q756617|Kongeriget Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:I sne står urt og busk i skjul.png|center|128px]] | [[I sne står urt og busk i skjul]] | da:I sne står urt og busk i skjul | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Internationale — En Historie om Tyve]] | da:Internationale — En Historie om Tyve | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Otto Rung|Otto Rung]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Jeg har en Angst som aldrig før]] | da:Jeg har en Angst som aldrig før | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q856713|salme]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Julegæster fra havet]] | da:Julegæster fra havet | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Ludvig Mylius-Erichsen|Ludvig Mylius-Erichsen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q20669574|creative nonfiction]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Karens Jul]] | da:Karens Jul | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Amalie Skram|Amalie Skram]] | | | | ''[[:d:Q9043|norsk]]'' |- | [[Fil:Emperor Clothes 01.jpg|center|128px]] | [[Keiserens nye Klæder|Kejserens nye klæder]] | da:Kejserens nye Klæder | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:The Yellow Fairy Book (1894) - p.315.png|center|128px]] | [[Klods-Hans]] | da:Klods-Hans | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Metalsvinet]] | da:Metalsvinet<br/>en:The Metal Pig<br/>pl:Świnia z brązu<br/>it:Il porcellino di bronzo | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Om Vitalisme]] | da:Om Vitalisme | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Harald Høffding|Harald Høffding]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Pesten i Bergamo]] | da:Pesten i Bergamo | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Jens Peter Jacobsen|J.P. Jacobsen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Paa den hjemlige Ø|Paa den hjemlige ø]] | da:På den hjemlige ø<br/>da:Paa den hjemlige Ø | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Ludvig Mylius-Erichsen|Ludvig Mylius-Erichsen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q20669574|creative nonfiction]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Jødiske fortællinger/Skilsmissebrevet|Skilsmissebrevet]] | da:Skilsmissebrevet | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Leopold von Sacher-Masoch|Leopold von Sacher-Masoch]] | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Smitsons mærkelige Forvandling]] | da:Smitsons mærkelige Forvandling | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Otto Rung|Otto Rung]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Sneflokke kommer vrimlende.png|center|128px]] | [[Sneflokke kommer vrimlende]] | da:Sneflokke kommer vrimlende | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q3482281|vise]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[To Verdener|To verdener]] | da:To verdener | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Jens Peter Jacobsen|J.P. Jacobsen]] | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Vore varme Sommerdage i Aar, og deres Nytte]] | da:Vore varme Sommerdage i Aar, og deres Nytte | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Niels Prahl|Niels Prahl]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Communist-manifesto.png|center|128px]] | [[Det kommunistiske Manifest|Det Kommunistiske Manifest]] | de:Das Kommunistische Manifest | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q46337|manifest]]'' | [[Forfatter:Karl Marx|Karl Marx]]<br/>[[Forfatter:Friedrich Engels|Friedrich Engels]] | ''[[:d:Q151624|Det Tyske Forbund]]''<br/>''[[:d:Q145|Storbritannien]]'' | ''[[:d:Q104783349|politisk manifest]]'' | | ''[[:d:Q188|tysk]]'' |- | [[Fil:Der kleine Catechismus 1535.jpg|center|128px]] | [[Luthers lille katakismus|Luthers lille Katekismus]] | de:Der Kleine Katechiſmus | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Martin Luther|Martin Luther]] | | ''[[:d:Q189279|Katekismus]]'' | | ''[[:d:Q188|tysk]]'' |- | | [[Tse-i-la's Æventyr]] | fr:L'Aventure de Tsë-i-la | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Auguste Villiers de l'Isle-Adam|Auguste de Villiers de L'Isle-Adam]] | | | | ''[[:d:Q150|fransk]]'' |- | | [[Haabets Straf]] | fr:La Torture par l’espérance | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Auguste Villiers de l'Isle-Adam|Auguste de Villiers de L'Isle-Adam]] | | ''[[:d:Q16575965|horror]]''<br/>''[[:d:Q21609546|Conte cruel]]'' | | ''[[:d:Q150|fransk]]'' |- | | [[Catullus 5]] | la:Ad Lesbiam | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | ''[[:d:Q163079|Gaius Valerius Catullus]]'' | | ''[[:d:Q482|poesi]]'' | | ''[[:d:Q253854|Classical Latin]]'' |- | [[Fil:Ленин - Пролетарская революция и ренегат Каутский (1918).jpg|center|128px]] | [[Den proletariske revolution og renegaten Kautsky]] | ru:Пролетарская революция и ренегат Каутский | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Vladimir Lenin|Vladimir Lenin]] | | ''[[:d:Q35760|essay]]'' | | ''[[:d:Q7737|russisk]]'' |- | [[Fil:Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog 1905 02.png|center|128px]] | [[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Det er hvidt herude.png|center|128px]] | [[Det er hvidt herude]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Jeg går i tusind tanker.png|center|128px]] | [[Jeg går i tusind tanker]] | | ''[[:d:Q105543609|musikalsk værk/komposition]]''<br/>''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Jødiske fortællinger]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Leopold von Sacher-Masoch|Leopold von Sacher-Masoch]] | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Mageløs's Endeligt. I.|Mageløs’s Endeligt. 1.]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | | | ''[[:d:Q3482281|vise]]'' | | ''[[:d:Q12313492|gammeldansk]]'' |- | | [[Jødiske fortællinger/Nagy-Némethys Debora|Nagy-Némethys Debora]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Leopold von Sacher-Masoch|Leopold von Sacher-Masoch]] | | | | |- | | [[Jødiske fortællinger/Malach Schneefuss og hans Golem|Malach Schneefuss og hans Golem]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Leopold von Sacher-Masoch|Leopold von Sacher-Masoch]] | | | | |- | | [[Jødiske fortællinger/Cipre Goldfinger|Cipre Goldfinger]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Leopold von Sacher-Masoch|Leopold von Sacher-Masoch]] | | | | |- | | [[Jødiske fortællinger/Navnehandelen|Navnehandelen]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Leopold von Sacher-Masoch|Leopold von Sacher-Masoch]] | | | | |- | | [[Hjejlen]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q482|poesi]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Skyerne gråner]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Lykken er ikke gods eller guld]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Det haver så nyligen regnet]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Påskeblomst! hvad vil du her.png|center|128px]] | [[Påskeblomst! hvad vil du her?|Påskeblomst! hvad vil du her]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Tit er jeg glad.png|center|128px]] | [[Tit er jeg glad]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Storken sidder på bondens tag.png|center|128px]] | [[Storken sidder på bondens tag]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Som en rejselysten flåde.png|center|128px]] | [[Som en rejselysten flåde]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | | | | |} {{Wikidata list end}} temzxhkqvlkvjq6b2tku6wcttlhdqmh 102 22170 470853 41207 2026-07-19T14:57:29Z ~2026-40340-25 11260 470853 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Niccolò Machiavelli |Datoer= (1469 - 1527) |GemUnder=Machiavelli, Niccolo |Wikipedia=Niccolò Machiavelli |Wikicommons=Niccolò Machiavelli |Biografi=Niccolò Machiavelli var en italiensk forfatter, filosof og samfundsteoretiker. |TOC= |Billede=Santi di Tito - Niccolo Machiavelli's portrait headcrop.jpg }} *''[[Fyrsten : oversat fra italiensk ved J. C. Barth ; med indledende afhandling af Macaulay]]'' (1876) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015102208236 nb.no] *''[[Belfagor]]'' (1885), på dansk ved [[Forfatter:Sophus Schandorph|S. Schandorph]] 4flsit4hjz8z5fieulxtig7h30fxv1u 104 31332 470854 71412 2026-07-19T15:18:32Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{centrer|1=<h1 style="border-bottom:none;">{{sp|Forbrydere}}.</h1>}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> j4d2f1orfy620q058u82yvmys8pujfe 104 31333 470855 470720 2026-07-19T15:22:52Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{startbogstav2|A}}t der var noget underligt ved Karlson, vidste hele Egnen. Han havde været en Hund efter Fruentimmer i sin Ungdom, paastod man, og gamle Folk rystede paa Hovedet, da de fik at vide, at Husmands-Anna skulde giftes med ham. Anna var otte Aar ældre end han, da de blev Mand og Kone, noget som iøvrigt er ret almindeligt hos Folk af Almueklassen. Hun var bred og sat, havde et fornøjet, vel konserveret Ansigt, var ferm til sit Arbejde, holdt af at faa sig en Sludder med Naboerne, passede Hus og Barn eksemplarisk, beklagede sig aldrig over sin Mand og gav kort sagt i de fem første Aar af sit Ægteskab ikke den ringeste Anledning til at formode, at de onde Anelser skulde faa Ret. Det saá ogsaa ud, som om Karlson var bleven stadig. Hans Ungdom havde været vild. Der var mer end én Pige, om hvem det hviskedes, at han havde ført hende i Ulykke, og fra de aarlige Markeder fortaltes der mange Historier om Drikkelag og Slagsmaal, hvori Karlson altid havde været Hovedpersonen. To Gange havde han maattet møde<noinclude><references/> {{hoved|{{m|Fattigfolk}}||{{m|5}}}}</noinclude> lrmzx1fgnqmjbjl0bplesxnhvnw7jjn 104 31334 470856 470721 2026-07-19T15:25:27Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|66}}</noinclude>for Retten, og én Gang havde han været i Hullet. Det var et halvt Aar efter dette lille Uheld, at han havde besluttet sig til at gifte sig med Anna. Man sagde, at der længe havde været noget imellem dem, men underligt var det i alt Fald, at det netop skulde blive til noget nu, da ogsaa dette sidste var kommet til foruden alt det øvrige, som man i Forvejen kendte. Karlson var en stor grov Karl med et skarpt markeret Ansigt, brede Skuldre, stærke Lemmer, skødesløs, vuggende Gang og busket Haar, som voksede ham langt ned i Panden. Læberne var tykke med et Udtryk af ubændig Sanselighed, Øjnene var graa og gennemtrængende, Blikket var som oftest roligt og klart, men kunde af og til faa et farligt Udtryk, der saá næsten glubsk ud. Han lignede nærmest et eller andet stort, stærkt og kun halvt tæmmet Dyr, og det traf sig nok ikke saa sjældent, at hans Kone følte sig bange for ham. Hun havde længe syntes godt om ham til Trods for hans smaa Skavanker, og da han kom ud af Fængslet, hvor han havde siddet paa Vand og Brød for Drukkenskab og Vold mod Politiet, havde hun lovet at blive hans Hustru, fordi han saá saa ulykkelig ud — slet ikke fræk — og fordi han havde lovet hende ikke at løbe efter andre Kvindfolk og lade være med at drikke. De var flyttet ud til en lille Gaard inde i Skoven, og hidtil havde han holdt Ord. Der var just heller ikke store Fristelser derude. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> c660rt7djs5143alq33x2u50hvu1mnf 104 31335 470857 470722 2026-07-19T15:29:31Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|67}}</noinclude>I Begyndelsen havde hun følt sig lidt ængstelig ved at være alene med ham. Men han var som forvandlet. Han sagde hende aldrig et ondt Ord, han arbejdede, han lod Brændevinen fare, og da de havde faaet Barnet, begyndte hun for Alvor at haabe det bedste af Fremtiden. Hun havde aldrig troet, at hun skulde faa ham at sé saa god og mild, som han var i den Tid, og mangen Gang, naar hun sad alene og gav Barnet Die, tænkte hun ved sig selv, at om nu nogen Sinde hans onde Aand skulde faa Magt over ham, vilde hun bare behøve at minde ham om de lykkelige Dage, da han var saa glad ved sit Barn. I nu snart fem Aar havde hun dog ikke haft noget saadant nødigt, og hun begyndte næsten at glemme sin første Angst. Men da indtraf pludselig en Forandring. Hendes Mand blev med ét faamælt og indesluttet, uden at hun kunde opdage Grunden. Naar han om Aftenen efter endt Arbejde kom ind, talte han ikke med hende som før. Han spiste Maden i Tavshed og sad saa længe i Tanker paa sin Stol mellem Bordet og Væverstolen. Naar han var beskæftiget med sit Arbejde, lagde hun Mærke til, at han af og til pludselig hørte op dermed og i lange Tider stod og stirrede frem for sig, som om han ikke kunde komme bort fra noget, han tænkte paa. Hun vovede ikke at spørge ham om, hvad der var i Vejen, ikke en Gang at lade ham forstaa, at hun havde mærket noget. Men hun passede i {{bindestreg1|Stil}}<noinclude><references/> {{hoved|||{{m|5*}}}}</noinclude> 57kogpm286ia6zrv74fv22h22f87185 104 31336 470858 470126 2026-07-19T15:31:58Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|68}}</noinclude>{{bindestreg2|hed|Stilhed}} paa ham, og for hver Dag, der gik, blev hun uroligere. Hun vidste ikke hvorfor, men det forekom hende under Tiden, som om hendes Liv var levet til Ende, og som om der vilde hænde noget, som med ét Slag vilde ødelægge alt, hvad disse Aar havde bygget op. Hvad tænkte han paa? Hvad var der i Vejen? Hun lovede sig selv Dag efter Dag, at hun skulde sé at finde en Lejlighed til rigtig at udspørge ham. Men naar hun troede, at nu havde hun Mod, fandt hun ingen Lejlighed, og naar der en Gang imellem tilbød sig en Lejlighed, svigtede Modet hende. Det var en Sommeraften i Juli. Luften var lun: Duft af nyslaaet Hø, af blomstrende Kløver og Lind, Lyd af Kobjælder, Kreaturernes Brølen, og henne fra Landevejen et kort, skarpt Hundeglam. Anna havde lige været ude at malke. Hun kom langsomt gaaende nede fra Engen med den tunge Mælkespand i den højre Haand, gik over Marken, hvor Rugens Aks, som allerede begyndte at gulne, hang tungt ned, gik ind gennem Leddet, som førte til den indhegnede Plads, hvor Staldene laa, og skulde netop til at passere den store Halmstak, som laa tæt ved Staldbygningen, for gennem det andet Led at komme op til Gaarden, da hun pludselig standsede. Der var nogen, som talte bagved Halmstakken. Hun stod ganske stille og holdt Vejret for bedre at høre. Det var hendes Mands Stemme. Hun satte Spanden fra sig og listede sig forsigtigt nærmere, idet hun<noinclude><references/></noinclude> k3c2a1n4wdgf0ipxz7ko35q2bxkbdyp 104 31337 470859 470723 2026-07-19T15:48:49Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|69}}</noinclude>skjulte sig bag Halmstakken for, usét, at kunne høre, hvad der blev sagt dér bagved. Da hun kom nærmere, skælnede hun tydeligt to Stemmer, og hun hørte, at den ene var en Fruentimmmerrøst, skønt hun endnu ikke kunde skælne, hvem det var. Hun gjorde forsigtigt et Skridt til den ene Side og bøjede sig frem for at sé. Begge de talende sad eller rettere halvt laa i Halmen. Hendes Mand holdt en Kvinde om Livet, bøjede sig ned over hende og kyssede hende Gang efter Gang, uden at hun syntes at gøre nogen Modstand. Konen flyttede sig endnu et Skridt nærmere for at kunne sé hendes Ansigt. Hun var lige ved at give et Skrig fra sig. Det var hendes egen Tjenestepige. Med tilbagetrængt Aandedræt stod hun en Stund stille og stirrede paa Parret, indtil hun næsten syntes, at al Ting dansede for hendes Øjne. Hun flyttede sig tilbage til sin første Plads. Hun behøvede ikke at sé mere. Sagte og umærkeligt gled ligesom en Taage over hendes Sind og Tanker. Hele hendes Verden blev et graat i graat. Nu fandtes der intet mere at stole paa, det vidste hun. Var de gamle Dages Vildskab begyndt at leve op igen hos hendes Mand, vilde den ikke mere være til at betvinge. Langsomt og sikkert vilde den ødelægge hans Liv og hendes med. Hun vilde intet kunne gøre imod det. Men en stikkende, pinlig Følelse greb hende, da hun tænkte paa det uskyldige Barn. Hun kunde ikke gøre sig klart, hvad der nu vilde hænde. Denne Taage — eller hvad det er, der i slige {{bindestreg1|Øje}}<noinclude><references/></noinclude> 5l5qvhzf8p6ytalockpsctsggonmz2j 104 31338 470860 470724 2026-07-19T15:51:04Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|70}}</noinclude>{{bindestreg2|blikke|Øjeblikke}} formørker vort Indre — gled videre. Den svøbte alle Tanker, Følelser, Forestillinger og Erindringer i et vildsomt Mørke. Den skjulte Sporene af det, som havde været, og af det, som var. Hun blev staaende paa samme Plet, stille, uden at kunne røre sig, bedøvet af det voldsomme Slag. Pludselig foer hun sammen ved et Par tydeligt udtalte Ord. Hun hørte Pigen sige: „Men hvis jeg nu fik et Barn? Hvordan skulde det saa gaa?“ Og saa hørte hun Manden svare: „Kællingen bryder vi os Pokker om. Hende skal jeg nok sørge for.“ Hun maatte gøre Vold paa sig for ikke at skrige højt, saa tog hun Mælkespanden op fra Jorden og gik med langsomme, vaklende Skridt op mod Vaaningshuset. Da hun vendte sig paa Trappen, saá hun Manden staa nede ved Staldleddet og sé efter hende. Han havde imidlertid ikke sét hende, da hun lyttede. Men han havde hørt hende gaa gennem Leddet, som førte ud til Staldbakken, og var sprunget op for at sé, hvem det var. Da han saá, at det var hans Kone, blev han staaende for paa hendes Udseende og Maade at være paa at opdage, om hun havde mærket noget eller ej. Da han ikke kunde sé noget usædvanligt, vendte han om og gik tilbage igen. Malin — saadan hed Pigen — havde ikke været mer end et halvt Aar i Karlsons Tjeneste. Hun<noinclude><references/></noinclude> 36odjiv5clq6yjh15t1entr7ctn8y42 104 31339 470861 470725 2026-07-19T15:54:02Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|71}}</noinclude>havde et Ydre, som just ikke er almindeligt blandt Bønder. Hun var lille og spæd af Vækst, Ansigtet var fint og regelmæssigt, Læberne var buede og fik et drillende Udtryk, naar hun lo. Øjnene var smaa og skinnnende, og Huden var saa skær hvid, at det syntes kun daarligt at passe til den Klasse, hvortil hun hørte. Ansigtets Udtryk var dristigt, af og til ondt, og man hviskede i Krogene, at hun en Gang før havde faaet et Barn, som ingen siden havde sét eller hørt noget til. Anna havde først ikke villet tage hende i sin Tjeneste. Men det havde ikke været muligt at faa nogen anden, og desuden troede hun nu at kunne være sikker paa sin Mand. Pigen havde ikke været der længe, førend Karlson mærkede, hvordan Ungkarledagenes Begær begyndte at vaagne i ham. Desuden havde de begge gensidig hørt lidt om hinandens Fortid, hvad der gjorde en Tilnærmelse endnu lettere. Deres Forhold havde varet omtrent en Maaned, og endnu havde ingen opdaget noget. Men alt som Tiden gik, forstod Karlson, at han havde taget Fejl af sig selv. Han have troet, at naar Begæret én Gang var tilfredsstillet, vilde det snart udslukkes og Forholdet høre op af sig selv. Men han mærkede hurtigt, at det modsatte snarere blev Tilfældet. Hans Lidenskab voksede Dag for Dag. Han ønskede, at han kunde løbe fra det altsammen. Men det gik ikke længere. Det var, som om en fremmed Magt var sluppen løs i ham, hver Dag<noinclude><references/></noinclude> 8wi24mxhupbyxex0gfp27zjiv3pp1o6 104 31340 470862 470726 2026-07-19T15:56:45Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|72}}</noinclude>voksede i Styrke og gjorde enhver anden Beslutning eller Tanke svag og kraftesløs. Han var som lænket af usynlige Baand. Han opsøgte Pigen, hvor han kunde komme til, han blev hæftigere og hæftigere i sine Kærtegn, midt under sit Arbejde tænkte han paa, hvordan han dog skulde faa fat i hende, og mod sin Kone følte han en Uvilje, som dels var rent fysisk, fordi hun allerede var gammel, meget for gammel til ham, dels ogsaa kom af, at hun stod ham i Vejen. Det var jo for hendes Skyld, han maatte stjæle sig til i Smug at træffe den anden. Der var en Tanke, som han gik og rugede over. Det forekom ham, som var det det eneste, der kunde føre til Maalet. Det faldt ham aldrig et Øjeblik ind at opofre sin Lidenskab, og den kunde han ikke leve for, saa længe Konen levede. Først blev han bange for denne Tanke. Han forsøgte at arbejde for at slippe bort fra den. Han tænkte sig, at alt kunde vedblive at gaa, som det gik. Ingen behøvede at vide noget derom. En Gang maatte jo Konen dø. Snart maaske! Han forestillede sig, at hun allerede var død. Hun var pludselig bleven syg og var død. Nu var der ingen Hindring mere, han kunde gifte sig igen, naar han vilde. Og han følte sig til Mode, som om han havde været lige ved at begaa en Forbrydelse, men havde modstaaet Fristelsen og nu nød sin fortjente Løn. Han var skyldfri og lykkelig, og ind i hans Fantasi sneg Tanken sig om en fin hvid Hud, som han kærtegnede. Men naar han saa vaagnede af<noinclude><references/></noinclude> b5rjh1htg7a8e43aw7czzr689tpxq0l 104 31341 470863 470727 2026-07-19T16:00:46Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|73}}</noinclude>saadanne Tanker, saá han igen alt i Virkelighedens fulde, klare Lys. Nej, vilde han vinde noget, fik han nok selv Lov til at skaffe sig det. Det syntes ham, som om en mørk Skygge, han ikke kunde undfly, kom ham stedse nærmere. Den kom tæt hen til ham, lagde sin Haand paa hans Skulder og trykkede ham i Knæ mod Jorden. Det var mest om Aftenen, at han havde disse Fantasier, og under Tiden laa han hele Timer vaagen, badet i kold Sved, og han vovede knap at sove af Frygt for, at han under Søvnen skulde forraade sine Tanker. — Det var to Dage efter den store Opdagelse. Det var lykkedes Konen at tie overfor sin Mand. Det var lykkedes hende at bilde ham ind, at alt var som før, at hun intet vidste og intet havde sét. Men det havde kostet hende en uhyre Anstrængelse at spille den Komedje. Det forekom hende under Tiden, som om hun levede ganske alene i et fremmed Hus blandt fremmede Mennesker, og disse to Dage syntes hende lige saa lange som flere Aar. Ja, hun selv var bleven et nyt Menneske, som saá tilbage paa sit forrige Jeg som paa en anden. Hendes første Følelse havde været Forskrækkelse. For enhver Pris maatte hun skjule for Manden, hvad hun havde sét. Hun vidste ikke hvorfor, men hun havde en Fornemmelse af, at det vilde gaa ud over hende selv, i Fald det blev opdaget. Hun kunde aldrig glemme, hvordan hun havde følt sig til Mode, da Manden et Par Timer efter Scenen bag Halmstakken kom ind til hende i {{bindestreg1|Køk}}<noinclude><references/></noinclude> k75d7fm1mku7zgc6zyt8x66on2a8rh6 106 31553 470884 80244 2026-07-20T07:30:11Z MGA73 457 470884 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Hjalmar Christensen|Hjalmar Christensen]] |Titel=[[Danske Digtere 1904|Danske Digtere i Nutiden]] |Bind= |År=1904 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Gyldendalske Boghandel / Nordisk Forlag |Sted=København — Kristiania |Kilde=djvu |Billede=9 |Sorter= |Status=V |Sider=<pagelist 1to2="google" 3to5="Omslag" 6to8="-" 9="Titelblad" 10="Trykkeri" 11="Forord" 12="-" 229="Inhold" 230to233="-" 234to235="Omslag" 13=1/> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Danske_digtere_1904.djvu/229}} |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-1923}} }} [[Kategori:Hjalmar Christensen]] ecvskn5wk6e9aihbspqo8mx2lug1fvn 104 31557 470852 71769 2026-07-19T14:26:25Z MGA73 457 /* Validated */ -' 470852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>Brandes’ studier bragte ham efterhånden i intim berørelse med andre åndsretninger end dem, der havde bestemt hans første ungdomsindtryk. I det europæiske åndsliv væbner i disse år den moderne naturvidenskab en kraftig reaktion mod de spekulative systemer og mod en overfladisk og sødladen idealisme i kunsten. Og i det land, hvis kultur har været den mest bestemmende for Europas litterære udvikling, i Frankrige, blomstrer en ny digtning, som endnu ikke var videre kjendt i Brandes’ hjemland. Flauberts mægtige koloristiske begavelse og djerve menneskeskildring, brødrene Goncourts nervøst smidige, skiftende, mangefarvede kunst havde ledet den franske litteratur ind i nye spor. Samtidig gjennemfører Taine i litteraturhistorien, i kritiken en metode, der er helt i den moderne naturvidenskabs aand. Hos Brandes, den unge lydhøre og rigt begavede forsker, hvis vældige videbegjærlighed snart førte ham i berørelse med alle merkeligere foreteelser i Europas åndsliv, fandt de nye kulturfænomener åben forståelse. Det er fra først af mere ved sit kjendtskab til moderne tænkning end til moderne digtning, at Brandes kommer til at bli litterær reformator. Han beskjæftiger sig i midten af seksti-aarene navnlig med nyere filosofi. Fra denne tid har vi hans verk: „Dualismen i vor nyeste filosofi“ (1866). Han bevæger sig, som han selv har sagt, efterhånden over fra en æstetisk-metafysisk til en positivistisk verdensanskuelse. Imidlertid ser vi, at hans interesse for kunstneriske fænomener er i sterk udvikling. 1870 udkom hans „Kritiker og portræter“.<noinclude><references/> {{c|— 4 —}}</noinclude> slerkircgg9x85vzkh81cakhlrfz47e 104 31558 470864 71770 2026-07-19T18:12:24Z MGA73 457 /* Validated */ o e 470864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>Samme år disputerer han for doktorgraden med en afhandling over „Den franske æstetik i vore dage; {{sp|H. Taine}}“. I Brandes’ udvikling har den store franske litteraturhistoriker nu taget sin plads ved siden af Hegel. Under den paafølgende udenlandsreise (foråret 1870 til efteråret 1871), hvor Brandes navnlig opholder sig i Rom og Paris, stiftede han personligt bekjendtskab baade med Taine og Renan. Fuldt rustet vender han tilbage til hjemlandet, hvor den hendøende efterromantik og den bureaukratisk snobbede forhenværende liberalisme sad ved roret. Just de mænd, der havde ført det store ord i skandinavismens dage, mændene med de dristige planer, det lyse haab og den klingende lyrik, mænd som Carl Ploug, just de kom efter nederlaget til at repræsentere den golde reaktion. Selv skibbrudne skulde de se sig hadefulde paa en ungdom, der forsøgte at gi Danmark en fremtid paa et helt andet grundlag. Endnu sad de slagne uanfegtede ved roret. Men så kom der en ung mand, en født høvding, og vakte pludseligt nyt liv. Sjelden har en åndelig fornyelse fundet sted således i få år. Brandes’ ord tændte. De samlede en ung skare, hvor de enkelte gjensidig inspirerede og eggede hverandre. De virkede paa de ældre. De virkede langt udenfor Danmarks grænser. De gik over Sverige og over Norge. De tog hos os heller ikke bare de unge. Ibsen og Bjørnson er vist selv de første til at indrømme, hvad de skylder den unge danske videnskabsmand, som november 1871 begyndte sine merkelige litteraturhistoriske forelæsninger i Kjøbenhavn. Brandes’ indflydelse har navnlig vist sig i to retninger. Han har virket rent kunstnerisk på<noinclude><references/> {{c|— 5 —}}</noinclude> p9a7tlcykqtf02aa98ujzxwxawnwzte 104 31559 470865 71771 2026-07-19T18:16:13Z MGA73 457 /* Validated */ 470865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>den litterære udvikling, og han har virket ved sit livssyn. Han har stået vækkende og veiledende ved en merkelig sprogfornyelse, han har været en overlegen fører for en ung litteratur, der i stil og emnevalg brød sig nyt land. Dernæst har han trofast og uforfærdet gjennnem en hel menneskealder hævdet åndsfrihedens sag i Norden. Det heder i hans essay over J. P. Jacobsen: „Et sprog er som et instrument, der af og til må stemmes paany. Et par gange i hvert århundrede blir gjerne skriftsproget stemt om. Thi ligesom intet slegtled kan nøies med at tænke det foregåendes tanker, således kan heller aldrig nogen ny gruppe af skriftverdenens mænd bruge det sprog, der skreves af den foregående gruppe. Den skal og den maa lære uendeligt af sine forgjængere, men den må, med eller uden anstrengelse, indenfra selv skabe sig sit sprog, og det første skridt dertil er det, at stemme sproget om.“ Han taler videre om forposterne for den slegt, der omkring 1870 optrådte i dansk skjønlitteratur — de havde et hårdt åndeligt arbeide. Hele deres livsbetragtning var en anden end den, der havde gjort sig gjældende hos den ældre og yngre danske romantik. Og den nye livsanskuelse krævede et nyt sprog som organ, nye toner, nye billeder. „Den unge danske slegt fra 1870 stod i sproglig henseende endda overfor den vanskelighed, at den ikke blot forefandt en uddøende forfatterskole i sit eget land, men ved sin opdukken mødtes med den nye norske digterskoles, Bjørnsons og Ibsens friske, fremmedklingende og dog fuldt forståelige sprog: et nyt sprog, hvori alt kunde voves, et sprog, der med sin fjeldklang efter kortvarig modstand havde vundet den danske<noinclude><references/> {{c|— 6 —}}</noinclude> noy6z6gi0u9dvt9t3dtaum4o7usbvil 104 31560 470866 71772 2026-07-19T18:21:13Z MGA73 457 /* Validated */ 470866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>læseverden aldeles, og som med sine landsmålsord og kraftord, sine dristige vendinger rådede over former og udtryk, klangfarver og billeder, overfor hvilke de unge danske forfattere med deres nedarvede, afslebne og ved overkultur udmarvede sprog ikke kunde andet end føle, at de vilde have en frygtelig kappestrid at bestå. Der var da for de tidligst optrædende skribenter intet andet at gøre end at fordybe sig så meget som muligt i sig selv, stræbe efterhånden efter at blive helt sig selv, og så uden hensyn til det overleverede skrive alene paa deres natur. Og de fandt da snart, at de, som var så ganske anderledes anlagte end den ældre slegt i Danmark, som så på sanseverdenen med andre øjne og en anden virkelighedssans, behøvede et langt sanseligere, billedrigere sprog end hine. De var plastisk, malerisk anlagte, følte sig som kunstnere helt ud i fingerspidserne og udstrakte kunstens område videre end den foregående slegt. De betragtede det som deres opgave og pligt at behandle prosaen med ikke ringere omhu end den, som deres fædre og bedstefædre havde anvendt på verset. De leverede ugjerne endog blot en avisartikel fra sig, der ikke i den forstand var et kunstværk, at den havde sin stemning og sin anskuelighed. Det gamle ordsprog siger: ordene har deres værd ligesom mynter. Disse unge forfattere udskjød enhver ordmynt som værdiløs, hvis præg var blevet udslettet ved brug. Han erstattede samvittighedstuldt de virkelighedsfjerne eller filosofiske udtryk, ved hvilke ingen længer tænkte eller følte noget, med friske forestillingsudtryk, der fremkaldte billeder, fremmanede erindringer; man henvendte sig gjennem øiet og<noinclude><references/> {{c|— 7 —}}</noinclude> 294n0k3oqm6mo7bmybduz014w2aorgw 104 31561 470867 71774 2026-07-19T18:30:44Z MGA73 457 /* Validated */ 470867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>øret til tanken og forsømte ikke at underholde læserens sanser og at bemægtige sig hans nervesystem, når det gjaldt at gjøre indtryk paa hans forstand.” Det er denne formens revolution, som Brandes her så levende beskriver, hvori han selv mere end nogen anden greb betydningsfuldt ind. Brandes berører ovenfor, at den unge genenation foruden en ny sprogtone ogsaa søgte nye emner: — også her gjorde den store erobringer. Den fulgte i denne henseende ganske den realistiske bevægelse i Frankrige. Efter Flaubert og brødrene Goncourt var der kommet flere yngre til, de merkeligste var Zola og Daudet. De gjorde nu samtlige sit indtog i Norden. Den første danske oversættelse af „Madame Bovary“ er fra 1875. Det største publikum vinder til en begyndelse Daudet, der af den franske realismes stormænd var den elskværdigste, den lettest tilgjængelige. Senere træder Zola i forgrunden. Georg Brandes har selv i „Det moderne gjennembruds mænd“ git endel livfulde portrætter af de danske digtere, der først satte sit præg på den litterære retning: J. P. Jacobsen, Drachmann, Schandorph, Erik Skram, Edvard Brandes. Det billede, Georg Brandes gir af J. P. Jacobsen, er saa temmelig udfyldende. Den store kolorist, der skjænkede det danske sprog ny farve og ny klang, prosaen nye rytmer, havde allerede dengang afsluttet sin virksomhed. Med al sin særhed, sin syge forkjærlighed for drømmens og dødens poesi er vel {{sp|han}} den eiendommeligste digter, Danmark nogengang har havt, vidunderlig klartseende i sjælens vanskeligste hemmeligheder, med<noinclude><references/> {{c|— 8 —}}</noinclude> cu3grhnirm8rh1sjlwg1vj8l4ljd61h 104 31562 470868 470772 2026-07-19T18:41:51Z MGA73 457 /* Validated */ sp 470868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>en enestående evne til at gjengi dens sarteste melodier. Gjennemtrængt af den nye tids tankegang, selv den første, der bragte os Darwins hovedverk i en udmerket dansk oversættelse, har J. P. Jacobsen som ingen anden fundet udtryk for romantikens stemningsfylde. Hele den danske romantiks drømmeliv går igjen i en bog i som Nils Lyhne. Han er den første store realist i den danske litteratur, der analyserer romantiken. Han indtager her en lignende stilling som Flaubert i den franske, og som Flaubert var han en sprogets virtuos. Samtidig er der i hans digtning noget berusende, narkotisk, en blomsterduft, der tilsidst kan bli bedøvende. Den overvælder således sanserne, at man uvilkårlig søger frisk luft. Den varmeste beundrer af J. P. Jacobsen, særlig den, der ganske ung har åndet den hede blomsterduft ind med fulde lunger, har gjerne nogle år, hvor han helst lader „Marie Grubbe“ og „Nils Lyhne“ hvile. Men senere eller tidligere vender han nok tilbage, atter engang fortryllet af den sære sjælekjenders glødende ordkunst. Schandorph danner i realismens første kunstner-ensemble en malerisk modsætning til „Nils Lyhne“s digter. Hans muntre djervhed repræsenterede en hel anden side ved det danske folk. Da Schandorph døde, var der få mænd i Danmark, som havde hans popularitet. Hans ægte danske {{sp|gemyt}}, hans lune hjertelag og brede troværdighed havde ganske vundet hans folk. Privat og offentlig havde han frisprog. Hans drøie humor var forbundet med en elskværdighed, der virkede ikke bare afvæbnende, men helt indtagende. Kun ved en enkelt leilighed (1895) har jeg mødt ham personlig, men det var ikke {{bindestreg1|van}}<noinclude><references/> {{c|— 9 —}}</noinclude> d8co5jbf0f8o6g14p5iyrnfcu6g53co 104 31563 470883 470773 2026-07-20T07:29:01Z MGA73 457 /* Validated */ 470883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|skeligt|vanskeligt}} at forstå, at denne mand vandt alle. Den tykke joviale faun-lignende herre med de små skøieragtige øine blev i samme grad søgt og feiret af ældre mænd og unge piger. Hans små anekdoter, som altid var pudsige, undertiden virkelig vittige, indeholdt gjerne en grov liden point, ikke sjelden saa grov, at den gik den selskabelige anstand en høi gang. Men når det var Schandorph, så kunde ingen ha noget at si. Det var selvsagt, at han kunde tillade sig alt. Hans gode, runde humør fik altid latteren med. Hans nærværelse bragte uvilkårlig glæde. De samme egenskaber, hans personlighed i så rigt mon besad, gjenkjender vi også i hans digtning. Det er dem, der gjør, at selv hans svagere arbeider altid vil læses med fornøjelse. En varm menneskelig medfølelse og et djervt lune er hos Schandorph inderlig forbundne. „Latter og tårer kjæmped i hans sange“, siger Jeppe Aakjær i sit mindedigt ved hans båre. Hans varme er uden sentimentalitet, hans frisind er ægte og uforfalsket, hans humor fuldt af menneskekjærlighed. Det heder i samme digt: {{venstremargen|5em|<poem>Han var vor digtnings djerve fløitespiller. ::Fløiten var Pans. Trindt mellem bøgens midjeslanke piller ::bød han til dans. Junker og pranger, — kammerråden, bonden — alle var tvungne af hans latters magt, ::måtte trampe grunden ::pent til hans takt.</poem>}} Ved Siden af J. P. Jacobsen og Schandorph rager Drachmanns høie skikkelse op, den danske litteraturs største lyriker, den evigunge sanger,<noinclude><references/> {{c|— 10 —}}</noinclude> m6w9mc71g7eo118igcq0ihhlzq7a3qj 104 31813 470885 72098 2026-07-20T07:30:22Z MGA73 457 /* Without text */ 470885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude>This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project to make the world’s books discoverable online. It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that’s often difficult to discover. Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book’s long journey from the publisher to a library and finally to you. '''Usage guidelines''' Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. We also ask that you: + ''Make non-commercial use of the files'' We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for personal, non-commercial purposes. + ''Refrain from automated querying'' Do not send automated queries of any sort to Google’s system: If you are conducting research on machine translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may be able to help. + ''Maintain attribution'' The Google “watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. + ''Keep it legal'' Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can’t offer guidance on whether any specific use of any specific book is allowed. Please do not assume that a book’s appearance in Google Book Search means it can be used in any manner anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. '''About Google Book Search''' Google’s mission is to organize the world’s information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers discover the world’s books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web at http://books.google.com/<noinclude><references/></noinclude> ceg9zn0mgkgo63lga3tad02byqehcwg 104 31814 470886 72099 2026-07-20T07:30:46Z MGA73 457 /* Without text */ 470886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude>Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyrightvilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der ofte er vanskelig at opdage. Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. '''Retningslinjer for anvendelse''' Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at kunne tilvejebringe denne kilde. Vi beder dig også om følgende: * Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. * Undlad at bruge automatiserede forespørgsler Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maskinoversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. * Bevar tilegnelse Det Google-"vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. * Overhold reglerne Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. '''Om Google Bogsøgning''' Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på http://books.google.com<noinclude><references/></noinclude> kp16qr5kx7u52pkpb7m1zbjwltkn9of 104 57946 470873 153189 2026-07-19T19:25:48Z Øystein Tvede 7273 470873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Histories Skyld og for de Tillokkelsers Skyld, den har nu!“ Den glatte Raskhed i hans Bevægelser og den tomme Snak, hvormed han ledsagede dem, havde noget bedøvende og afledende ved sig, næsten som om han frygtede for, at den rejsende endnu skulde blive vaklende i sin Beslutning om at tage til Venedig. Han tog skyndsomt imod Penge og lod med Croupierbehændighed det Beløb, der skulde gives tilbage, falde ned paa Bordets plettede Klædesovertræk. „God Fornøjelse, min Herre!“ sagde han med et skuespilleragtigt Buk. „Det er mig en Ære at befordre Dem . . . Værsgo’, mine Herrer!“ raabte han i det samme med hævet Arm og lod som om Forretningen gik strygende, skønt der ikke var flere, der skulde ekspederes. Aschenbach gik tilbage til Dækket. Med den ene Arm støttet mod Rælingen betragtede han de ørkesløse Mennesker, der drev omkring paa Kajen for at overvære Skibets Afgang, og Passagererne om Bord. De af anden Klasse, Mænd og Kvinder, sad og krøb sammen paa Fordækket, idet de benyttede Kister og Bylter som Sæde. En Gruppe<noinclude><references/></noinclude> l6q6eu4gs2reczahoq9piu1bggbt77k 104 57954 470870 150704 2026-07-19T18:55:44Z Øystein Tvede 7273 470870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>end paa Skib, end hen over det aabne Hav burde naa til den ubegribeligste af alle Byer. Maskinen standsede, Gondoler strømmede til, Falderebstrappen blev firet ned, Toldbetjente gik om Bord og varetog overfladisk deres Hverv; Udskibningen kunde begynde. Aschenbach gav at forstaa, at han ønskede en Gondol, der skulde bringe ham og hans Bagage til Stationen for de smaa Dampere, der løber mellem Byen og Lidoen; thi han agtede at tage Ophold ved Havet. Man billiger hans Beslutning, man raaber hans Ønske ned mod Vandfladen, hvor Gondolførerne skændes i Dialekt. Han er endnu forhindret i at stige ned, hans Kuffert hindrer ham, den bliver just med Besvær halet og slæbt ned ad den stigeagtige Trappe. I et Par Minutter er han saaledes ude af Stand til at undslippe den skrækkelige gamles Paatrængenhed, Rusen driver dunkelt denne til at gøre Afskedshonnør for den fremmede. „Vi ønsker det behageligste Ophold,“ bræger han under Skrabud. „Man anbefaler sig i behagelig Erindring! Au revoir, escusez og bonjour, Deres Ekscellence!“ Han faar Vand i Mun-<noinclude><references/></noinclude> 83asva9b9zz2jvjkbqqt4eygxilikmm 104 57955 470871 150514 2026-07-19T18:57:30Z Øystein Tvede 7273 470871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den, han trykker Øjnene til, han slikker Mundvigene, og den farvede Fip ved hans Oldingelæbe stritter opad. „Vor Kompliment,“ laller han, med to Fingerspidser ved Munden, „vor Kompliment til den allerkæreste, den allersomdejligste . . .“ Og pludselig falder det kunstige Overgebis fra Kæben ned paa Underlæben. Aschenbach kan nu endelig undslippe. „Den allerkæreste, den allersomdejligste,“ hørte han i kurrende, hule og belagte Lyde bag sin Ryg, medens han, holdende sig ved Tovværksgelænderet, klatrede ned ad Falderebstrappen. Hvem har ikke maattet bekæmpe en flygtig Gysen, en hemmelig Ængstelighed og Beklemthed, naar det gjaldt om for første Gang eller efter lang Afvanthed at bestige en venetiansk Gondol? Det sælsomme Fartøj, ganske uforandret nedarvet fra Balladernes Tid og saa ejendommelig sort, som ellers af alle Ting kun Ligkister er ― det minder om lydløse og forbryderske Eventyr i plaskende Nat, det minder endnu mere om selve Døden, om Baare og skummel Ligbegængelse og den sidste, tavse Rejse. Og har man lagt<noinclude><references/></noinclude> 2bsgp02n6h5f5ssl5dt68mx93ms6hoc 104 57958 470874 153190 2026-07-19T19:27:19Z Øystein Tvede 7273 470874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skønt snarest spinkel af Legemsbygning, saa at man ikke skulde have troet ham særlig skikket til sin Bestilling, førte han Aaren med stor Energi, med hvert Slag satte han hele Legemets Kraft i. Et Par Gange trak han af Anstrengelse Læberne tilbage og blottede sine hvide Tænder. Med de rødlige Bryn rynket, saa han hen over Passageren, idet han i en bestemt, næsten grov Tone svarede: „De sejler til Lido’en.“ Aschenbach svarede: „Ja, ganske vist. Men jeg har kun taget Gondolen for at lade mig sætte over til San Marco. Jeg ønsker at benytte Vaporetto’en.“ „Herren kan ikke benytte Vaporetto’en.“ „Og hvorfor ikke?“ „Fordi Vaporetto’en ikke befordrer Bagage.“ Det var rigtigt; Aschenbach huskede det. Han tav. Men Mandens mutte, overlegne Maade at være paa, der saa lidt svarede til Befolkningens sædvanlige overfor en fremmed, forekom ham utaalelig. Han sagde: „Det bliver min Sag. Maaske vil jeg lade min Bagage opbevare. Vil De vende om.“<noinclude><references/></noinclude> eq9h4rmor8510w4y6vvy25z5zxoq72w 104 57960 470875 150519 2026-07-19T19:28:07Z Øystein Tvede 7273 470875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>En Slags Pligtfølelse eller Stolthed, ligesom Erindringen om, at man burde forebygge den, fik ham til endnu engang at tage sig sammen. Han spurgte: „Hvad forlanger De for Turen?“ Og idet han saa hen over ham, svarede Gondolieren: „De skal nok komme til at betale.“ Det var klart, hvad der var at svare dertil. Aschenbach sagde mekanisk: „Jeg betaler intet, absolut intet, hvis De sejler mig derhen, hvor jeg ikke vil.“ „De vil til Lido’en.“ „Men ikke med Dem.“ „Jeg sejler Dem godt.“ Det var sandt, tænkte Aschenbach og han slappedes. Det er sandt, du sejler mig godt. Selv om du har lagt an paa mine Penge og med et Aareslag sender mig baglæns ned til Aide, har du sejlet mig godt. Men intet af den Slags skete. Der indfandt sig endog Selskab, en Baad med musikalske Vagabonder, Mænd og Kvinder, der sang til Guitarren, til Mandolinen, paatrængende sejlede Side om Side med Gondolen og fyldte<noinclude><references/></noinclude> 5jaianujpq31o1pkjhpysrz84vtt9e9 104 57965 470872 150524 2026-07-19T19:20:01Z Øystein Tvede 7273 Mellemrum etter - 470872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>venten af Spisningen. Han tog en Avis fra Bordet, satte sig i en læderbetrukket Stol og betragtede Selskabet, der paa en ham behagelig Maade adskilte sig fra det under hans første Ophold. En videre, tolerant meget omfattende Horisont aabnede sig. Dæmpet blandede Lydene af de store Sprog sig. Den verdensgyldige Aftenpaaklædning, en Dannelsens Uniform, sammenfattede i ydre Henseende de forskellige Varieteter af det menneskelige til en anstændig Enhed. Man saa Amerikanerens tørre og lange Mine, den mangeleddede russiske Familie, engelske Damer, tyske Børn med franske Bonner. Den slaviske Bestanddel lod til at være fremherskende. Lige i Nærheden blev der talt polsk. Der var en Gruppe halvvoksne og næppe udvoksede, under en Guvernantes eller Selskabsdames Varetægt, samlet om en lille Bambusbord: Tre unge Piger, femten- til syttenaarige, lod det til, og en langhaaret Dreng paa maaske fjorten Aar. Med Forbavselse bemærkede Aschenbach, at han var fuldendt skøn. Hans Ansigt, blegt og yndefuldt, om-<noinclude><references/></noinclude> mc4tv4qe5tfv1zhqb6a9hd1aqi6wgit 104 57974 470876 150599 2026-07-19T19:28:53Z Øystein Tvede 7273 470876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rød Silkesyning paa Brystet og i Halsen lukket med en almindelig hvid opstaaende Flip. Men paa denne Flip, der, ikke engang særlig elegant, passede til Dragtens Karakter, hvilede Hovedets Blomst i uforlignelig Ynde, ― Eros’ Hoved, af det pariske Marmors gullige Lød, med fine og alvorlige Bryn, Tindinger og Ører mørkt og blødt dækkede af Haarets i en ret Vinkel indfaldende Krusning. Det er godt, det er godt! tænkte Aschenbach med det sagkyndigt kølige Bifald, som Kunstnere undertiden iklæder et Mesterværk overfor deres Henrykkelse, deres Betagelse. Og videre tænkte han: Sandelig, ventede ikke Hav og Strand mig, jeg blev her, saa længe du bliver! Men han gik altsaa, gik, hilst af Personalet, gennem Hallen, ned ad den store Terrasse og lige ud over Bræddebroen til Hotelgæsternes afspærrede Strand. Han lod sig af den barfodede gamle, der i Lærredsbenklæder, Matrosbluse og Straahat fungerede dernede som Bademester, den lejede Strandhytte anvise, lod Bord og Stol stille ud paa den tilsandede Bræddeplatform og<noinclude><references/></noinclude> 8o2qopwydalthiji3x6pitgngmjh1ar 104 57985 470877 150544 2026-07-19T19:29:51Z Øystein Tvede 7273 470877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hos blegsotige. Han er meget sart, han er sygelig, tænkte Aschenbach. Han bliver sandsynligvis ikke gammel. Og han gav Afkald paa at gøre sig Regnskab for en Følelse af Tilfredsstillelse eller Beroligelse, der ledsagede denne Tanke. Han tilbragte to Timer paa sit Værelse og sejlede om Eftermiddagen med Vaporetto’en over den raaddent lugtende Lagune til Venedig. Han steg ud ved San Marco, nød sin Te paa Pladsen og tiltraadte derpaa, i Overensstemmelse med sit Dagsprogram for Opholdet her, en Spadseretur gennem Gaderne. Det var imidlertid denne Tur, der hidførte et fuldstændigt Omsving i hans Stemning, i hans Beslutninger. Der laa en modbydelig Lummerhed over Gaderne; Luften var saa tyk, at de Lugte, der vældede ud fra Boliger, Butiker, Spisekvarterer, Oliedunst, Skyer af Parfume og meget andet, blev staaende som en Taage, uden at sprede sig. Cigaretrøg blev hængende og veg kun langsomt. Folks Skubben og Puffen paa den snævre Plads generede den spadserende i Stedet for at more ham. Jo<noinclude><references/></noinclude> f5x2xoanmiozpnf92x9er0lg9djfvyd 104 57991 470878 150602 2026-07-19T19:30:34Z Øystein Tvede 7273 470878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af den lille Manager i Redingote og forlod Hotellet til Fods, som han var kommen, for, fulgt af Karlen, der bar Haandbagagen, gennem den hvidt blomstrende Allé tværs over Øen at begive sig til Dampskibsbroen. Han naar den, han tager Plads, ― og hvad der fulgte, var en Smertensvej, fuld af Sorg, gennem alle Angerens Dybder. Det var den kendte Tur over Lagunen, forbi San Marco, opad den store Kanal. Aschenbach sad paa Rundbænken i Boven, med Armen støttet mod Gelænderet, med Haanden skyggende for Øjnene. De offentlige Haver lodes tilbage, Piazzetta’en viste sig endnu engang i fyrstelig Ynde og forlodes, Turen kom til den store Række af Paladser, og da Vandvejen gjorde en Drejning, viste Rialto sig med sine prægtige Marmorbuer. Den rejsende saa, og hans Bryst sønderreves. Byens Atmosfære, denne svagt raadne Lugt af Hav og Sump, som det havde været ham saa meget om at gøre at flygte for, ― den indaandede han nu i dybe, ømt smertelige Drag. Var det muligt, at han ikke havde vidst, ikke betænkt, hvor meget hans Hjerte hang<noinclude><references/></noinclude> 8nju2wscw9ndzk0ukfi8zrkruk2jzt2 104 57994 470879 150553 2026-07-19T19:31:20Z Øystein Tvede 7273 470879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gaaet til Hotel Excelsiors Bagageekspedition, sammen med anden, fremmed Bagage var bleven dirigeret i en helt forkert Retning. Aschenbach havde svært ved at bevare den Mine, der under disse Omstændigheder var den ene forstaaelige. En eventyrlig Glæde, en utrolig Munterhed rystede indvendig fra næsten krampagtigt hans Bryst. Funktionæren styrtede afsted for mulig endnu at standse Kufferten og kom, som det var at vente, tilbage med uforrettet Sag. Aschenbach erklærede saa, at han ikke ønskede at rejse uden sin Kuffert, men var bestemt paa at vende om og i Badehotellet afvente, at den atter kom til Syne. Om Selskabets Motorbaad laa ved Banegaarden? Manden forsikrede, at den laa for Døren. Han fik i sin italienske Svada Funktionæren i Billetkontoret til at tage den løste Billet tilbage, han svor paa, at der skulde blive telegraferet, at intet skulde blive sparet eller forsømt for hurtigt at faa Kufferten tilbage, og ― saaledes skete det mærkelige, at den rejsende, tyve Minutter efter sin Ankomst til Banegaarden, atter saa sig selv i den store Kanal paa Tilbagevejen til Lido’en.<noinclude><references/></noinclude> mmoi63g21wn841num0yiodmtewc3u62 104 58031 470880 150610 2026-07-19T19:32:44Z Øystein Tvede 7273 470880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>derne og sang, Virakdampe strømmede i Vejret, de omtaagede Alterlysenes kraftesløse Smaaflammer, og i den dumpt-søde Offerduft syntes der svagt at blande sig en anden: Lugten fra den syge Stad. Men gennem Taage og Funklen saa Aschenbach, hvorledes Skønheden der foran ham vendte Hovedet, søgte ham og fik Øje paa ham. Da derefter Mængden gennem de aabnede Portaler strømmede ud paa den lysende, af Duer vrimlende Plads, skjulte den bedaarede sig i Forhallen, han gemte sig, han lagde sig paa Lur. Han saa Polakkerne forlade Kirken, saa, hvorledes de fire Søskende paa en ceremoniel Maade tog Afsked med Moderen og hvorledes denne paa Vej hjem vendte sig mod Piazzetta’en; han konstaterede, at Skønheden, de klosterlige Søstre og Guvernanten slog ind paa Vejen til højre gennem Porten i Urtaarnet og ind i Merceria, og efter at han havde ladet dem faa noget Forspring, fulgte han efter dem, fulgte dem stjaalent paa deres Spadseretur gennem Venedig. Han maatte blive staaende, naar de gjorde Ophold, maatte flygte ind i Spisekvarterer og Gaarde, for,<noinclude><references/></noinclude> tv3hhdpi9jqx5cxun041trfe2do8ik6 104 58059 470881 150639 2026-07-19T19:33:33Z Øystein Tvede 7273 470881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ansigt fordrejede sig til et Udtryk af fysisk Ildebefindende. „Man skal tie!“ hviskede han hæftigt. Og „Jeg vil tie!“ Bevidstheden om hans Medviden, hans Medskyld beruste ham, ligesom ringe Mængder Vin beruser en træt Hjerne. Det uhyggelige Billede af den hjemsøgte By, der foresvævede hans Aand, tændte i ham Forhaabninger, ufattelige, ud over al Fornuft og af en unaturlig Sødme. Hvad var ham den spæde Lykke, som han for et Øjeblik havde drømt om, i Sammenligning med disse Forventninger? Hvad var Kunst og Dyd ham overfor Kaos’ Fordele? Han tav og blev. I denne Nat havde han en frygtelig Drøm, ― hvis man kan betegne som Drøm en legemlig-aandelig Oplevelse, der ganske vist mødte ham i den dybeste Søvn og i den fuldstændigste Uafhængighed og sanselig Tilstedeværelse, men uden at han saa sig selv udenfor Begivenhederne vandrende i Rummet og værende til Stede; Skuepladsen for dem var tværtimod selve hans Sjæl, og de brød ind udefra, voldsomt knusende hans Modstand ― en dyb og aandelig Modstand ― trængte<noinclude><references/></noinclude> 8d12lz6o732h4t4wc8tknwhx9hi3psc 3 108192 470869 470049 2026-07-19T18:45:42Z MGA73 457 /* 1902 eller 1904 */ nyt afsnit 470869 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) : Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC) ::Det er kommaer. ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC) :::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien "Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC) :: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter "grum"? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC) :::Ja. :::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 3. jul. 2026, 10:24 (UTC) :Jeg har sat de 3 sider med annoncer lidt pænere op. Ved godt at de ikke er en del af bogen, men jeg synes, at det var noget sjusk at de stod som massiv tekst. :Så at du startede bogen 15:10, 21 July 2023 men mon ikke bogen er færdig inden 21 July 2026? :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 10:21 (UTC) : Ja, det var så det :-) Har du andre bøger, der skal fixes? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 13:23 (UTC) ::Mange tak. Jeg har et par stykker. Være så venlig og spis dig mæt. ::Det er dejligt at have en bog færdig. ::De bøger, jeg allerede har korrigeret, kan du finde her. ::[[Bruger:PWidergren]] ::Måske kan denne skabelon også forbedres. ::[[Skabelon:Forkortelse]] ::Jeg har tænkt mig at bruge det til at korrigere dette værk. ::[[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 5. jul. 2026, 14:06 (UTC) ::: Jeg har kigget på skabelonen "Forkortelse" og kan ikke lige komme på nogle måder at forbedre den på. Jeg har i øvrigt arbejdet med [[Julies Dagbog/Julies dagbog]] og jeg synes, at den ser fin nu. Kan du se nogle fejl i layoutet? Ellers burde den være færdig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. jul. 2026, 09:34 (UTC) ::::Had I set this up, I might have divided the work by chapter even though they are often short, but the [[:en:Love's Trilogy/Julie's Diary|English translation]] on Wikisource does not either and so this seems fine to me. I am trying to get to finishing up correcting [[Fattigfolk]], and then since it was largely proofread by someone else, validating what I can validate. ::::A few days ago I came up with the following list of books that looked interesting, have already been proofread, but that still need to be validated. ::::[[Indeks:Legender og Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Sex Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Kostgængeren.djvu]] ::::[[Indeks:Den første Kjærlighed.djvu]] ::::[[Indeks:Fra Hytterne.pdf]] ::::[[Indeks:Lykke-Per fjerde udgave bind 1.djvu]] ::::[[Indeks:Luftslotte.djvu]] ::::[[Indeks:Mann Døden i Venedig.pdf]] ::::[[Indeks:Kongens Fald.djvu]] ::::[[Indeks:Doktor Moreaus Ø.djvu]] ::::[[Indeks:Dostojewsky - Forbryderen.djvu]] ::::[[Indeks:En Studie i rødt.pdf]] ::::[[Indeks:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu]] ::::[[Indeks:Valfart.pdf]] ::::Now that cannot happen all at once, but I will also try to get to some of them little by little to the extent I have the time, interest and motivation. Thank you for all of the work you have done to revitalize this site. ::::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 15. jul. 2026, 12:09 (UTC) == 1902 eller 1904 == På [[Side:Danske digtere 1904.djvu/229]] står der 1902 men på [[Side:Danske digtere 1904.djvu/13]] står der 1904. Burde vi rette til 1904? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 18:45 (UTC) 9ce8sa8s4cryj6d6xxgshozcjtd6ggg 470887 470869 2026-07-20T08:15:17Z PWidergren 7506 /* 1902 eller 1904 */ Svar 470887 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) : Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC) ::Det er kommaer. ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC) :::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien "Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC) :: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter "grum"? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC) :::Ja. :::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 3. jul. 2026, 10:24 (UTC) :Jeg har sat de 3 sider med annoncer lidt pænere op. Ved godt at de ikke er en del af bogen, men jeg synes, at det var noget sjusk at de stod som massiv tekst. :Så at du startede bogen 15:10, 21 July 2023 men mon ikke bogen er færdig inden 21 July 2026? :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 10:21 (UTC) : Ja, det var så det :-) Har du andre bøger, der skal fixes? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 13:23 (UTC) ::Mange tak. Jeg har et par stykker. Være så venlig og spis dig mæt. ::Det er dejligt at have en bog færdig. ::De bøger, jeg allerede har korrigeret, kan du finde her. ::[[Bruger:PWidergren]] ::Måske kan denne skabelon også forbedres. ::[[Skabelon:Forkortelse]] ::Jeg har tænkt mig at bruge det til at korrigere dette værk. ::[[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 5. jul. 2026, 14:06 (UTC) ::: Jeg har kigget på skabelonen "Forkortelse" og kan ikke lige komme på nogle måder at forbedre den på. Jeg har i øvrigt arbejdet med [[Julies Dagbog/Julies dagbog]] og jeg synes, at den ser fin nu. Kan du se nogle fejl i layoutet? Ellers burde den være færdig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. jul. 2026, 09:34 (UTC) ::::Had I set this up, I might have divided the work by chapter even though they are often short, but the [[:en:Love's Trilogy/Julie's Diary|English translation]] on Wikisource does not either and so this seems fine to me. I am trying to get to finishing up correcting [[Fattigfolk]], and then since it was largely proofread by someone else, validating what I can validate. ::::A few days ago I came up with the following list of books that looked interesting, have already been proofread, but that still need to be validated. ::::[[Indeks:Legender og Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Sex Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Kostgængeren.djvu]] ::::[[Indeks:Den første Kjærlighed.djvu]] ::::[[Indeks:Fra Hytterne.pdf]] ::::[[Indeks:Lykke-Per fjerde udgave bind 1.djvu]] ::::[[Indeks:Luftslotte.djvu]] ::::[[Indeks:Mann Døden i Venedig.pdf]] ::::[[Indeks:Kongens Fald.djvu]] ::::[[Indeks:Doktor Moreaus Ø.djvu]] ::::[[Indeks:Dostojewsky - Forbryderen.djvu]] ::::[[Indeks:En Studie i rødt.pdf]] ::::[[Indeks:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu]] ::::[[Indeks:Valfart.pdf]] ::::Now that cannot happen all at once, but I will also try to get to some of them little by little to the extent I have the time, interest and motivation. Thank you for all of the work you have done to revitalize this site. ::::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 15. jul. 2026, 12:09 (UTC) == 1902 eller 1904 == På [[Side:Danske digtere 1904.djvu/229]] står der 1902 men på [[Side:Danske digtere 1904.djvu/13]] står der 1904. Burde vi rette til 1904? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 18:45 (UTC) :I would tend to think that 1904 was actually intended given that the book ended up being published in 1904. But if you correct that to 1904, it will be necessary to move [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902]] to [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904]]. On the other hand, like a factual error, I would tend to leave it alone. The author or the publisher made a small error. There is no real pressing need to correct them on this small inconsistency. [[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:15 (UTC) lz5krh89b3z28f0j6mm4t60slxduq7w 470888 470887 2026-07-20T08:36:35Z MGA73 457 /* 1902 eller 1904 */ Yeah 470888 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) : Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC) ::Det er kommaer. ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC) :::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien "Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC) :: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter "grum"? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC) :::Ja. :::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 3. jul. 2026, 10:24 (UTC) :Jeg har sat de 3 sider med annoncer lidt pænere op. Ved godt at de ikke er en del af bogen, men jeg synes, at det var noget sjusk at de stod som massiv tekst. :Så at du startede bogen 15:10, 21 July 2023 men mon ikke bogen er færdig inden 21 July 2026? :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 10:21 (UTC) : Ja, det var så det :-) Har du andre bøger, der skal fixes? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 13:23 (UTC) ::Mange tak. Jeg har et par stykker. Være så venlig og spis dig mæt. ::Det er dejligt at have en bog færdig. ::De bøger, jeg allerede har korrigeret, kan du finde her. ::[[Bruger:PWidergren]] ::Måske kan denne skabelon også forbedres. ::[[Skabelon:Forkortelse]] ::Jeg har tænkt mig at bruge det til at korrigere dette værk. ::[[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 5. jul. 2026, 14:06 (UTC) ::: Jeg har kigget på skabelonen "Forkortelse" og kan ikke lige komme på nogle måder at forbedre den på. Jeg har i øvrigt arbejdet med [[Julies Dagbog/Julies dagbog]] og jeg synes, at den ser fin nu. Kan du se nogle fejl i layoutet? Ellers burde den være færdig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. jul. 2026, 09:34 (UTC) ::::Had I set this up, I might have divided the work by chapter even though they are often short, but the [[:en:Love's Trilogy/Julie's Diary|English translation]] on Wikisource does not either and so this seems fine to me. I am trying to get to finishing up correcting [[Fattigfolk]], and then since it was largely proofread by someone else, validating what I can validate. ::::A few days ago I came up with the following list of books that looked interesting, have already been proofread, but that still need to be validated. ::::[[Indeks:Legender og Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Sex Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Kostgængeren.djvu]] ::::[[Indeks:Den første Kjærlighed.djvu]] ::::[[Indeks:Fra Hytterne.pdf]] ::::[[Indeks:Lykke-Per fjerde udgave bind 1.djvu]] ::::[[Indeks:Luftslotte.djvu]] ::::[[Indeks:Mann Døden i Venedig.pdf]] ::::[[Indeks:Kongens Fald.djvu]] ::::[[Indeks:Doktor Moreaus Ø.djvu]] ::::[[Indeks:Dostojewsky - Forbryderen.djvu]] ::::[[Indeks:En Studie i rødt.pdf]] ::::[[Indeks:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu]] ::::[[Indeks:Valfart.pdf]] ::::Now that cannot happen all at once, but I will also try to get to some of them little by little to the extent I have the time, interest and motivation. Thank you for all of the work you have done to revitalize this site. ::::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 15. jul. 2026, 12:09 (UTC) == 1902 eller 1904 == På [[Side:Danske digtere 1904.djvu/229]] står der 1902 men på [[Side:Danske digtere 1904.djvu/13]] står der 1904. Burde vi rette til 1904? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 18:45 (UTC) :I would tend to think that 1904 was actually intended given that the book ended up being published in 1904. But if you correct that to 1904, it will be necessary to move [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902]] to [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904]]. On the other hand, like a factual error, I would tend to leave it alone. The author or the publisher made a small error. There is no real pressing need to correct them on this small inconsistency. [[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:15 (UTC) :: The top text on pages like [[Side:Danske digtere 1904.djvu/15]] (and every +2) also say 1904. But you are right that it might be needed to rename/move the page if we fix it. And I'm not sure we can just use the template "Rettelse". I fixed it yesterday per [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_skal_rettelser_vises?]] but I doubt anyone thought of a situation like this. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:36 (UTC) fbonlkbnscvxa11ne96rbd2vo85z10y 470889 470888 2026-07-20T08:39:50Z MGA73 457 /* 1902 eller 1904 */ Or maybe 470889 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) : Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC) ::Det er kommaer. ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC) :::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien "Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC) :: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter "grum"? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC) :::Ja. :::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 3. jul. 2026, 10:24 (UTC) :Jeg har sat de 3 sider med annoncer lidt pænere op. Ved godt at de ikke er en del af bogen, men jeg synes, at det var noget sjusk at de stod som massiv tekst. :Så at du startede bogen 15:10, 21 July 2023 men mon ikke bogen er færdig inden 21 July 2026? :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 10:21 (UTC) : Ja, det var så det :-) Har du andre bøger, der skal fixes? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 13:23 (UTC) ::Mange tak. Jeg har et par stykker. Være så venlig og spis dig mæt. ::Det er dejligt at have en bog færdig. ::De bøger, jeg allerede har korrigeret, kan du finde her. ::[[Bruger:PWidergren]] ::Måske kan denne skabelon også forbedres. ::[[Skabelon:Forkortelse]] ::Jeg har tænkt mig at bruge det til at korrigere dette værk. ::[[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 5. jul. 2026, 14:06 (UTC) ::: Jeg har kigget på skabelonen "Forkortelse" og kan ikke lige komme på nogle måder at forbedre den på. Jeg har i øvrigt arbejdet med [[Julies Dagbog/Julies dagbog]] og jeg synes, at den ser fin nu. Kan du se nogle fejl i layoutet? Ellers burde den være færdig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. jul. 2026, 09:34 (UTC) ::::Had I set this up, I might have divided the work by chapter even though they are often short, but the [[:en:Love's Trilogy/Julie's Diary|English translation]] on Wikisource does not either and so this seems fine to me. I am trying to get to finishing up correcting [[Fattigfolk]], and then since it was largely proofread by someone else, validating what I can validate. ::::A few days ago I came up with the following list of books that looked interesting, have already been proofread, but that still need to be validated. ::::[[Indeks:Legender og Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Sex Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Kostgængeren.djvu]] ::::[[Indeks:Den første Kjærlighed.djvu]] ::::[[Indeks:Fra Hytterne.pdf]] ::::[[Indeks:Lykke-Per fjerde udgave bind 1.djvu]] ::::[[Indeks:Luftslotte.djvu]] ::::[[Indeks:Mann Døden i Venedig.pdf]] ::::[[Indeks:Kongens Fald.djvu]] ::::[[Indeks:Doktor Moreaus Ø.djvu]] ::::[[Indeks:Dostojewsky - Forbryderen.djvu]] ::::[[Indeks:En Studie i rødt.pdf]] ::::[[Indeks:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu]] ::::[[Indeks:Valfart.pdf]] ::::Now that cannot happen all at once, but I will also try to get to some of them little by little to the extent I have the time, interest and motivation. Thank you for all of the work you have done to revitalize this site. ::::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 15. jul. 2026, 12:09 (UTC) == 1902 eller 1904 == På [[Side:Danske digtere 1904.djvu/229]] står der 1902 men på [[Side:Danske digtere 1904.djvu/13]] står der 1904. Burde vi rette til 1904? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 18:45 (UTC) :I would tend to think that 1904 was actually intended given that the book ended up being published in 1904. But if you correct that to 1904, it will be necessary to move [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902]] to [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904]]. On the other hand, like a factual error, I would tend to leave it alone. The author or the publisher made a small error. There is no real pressing need to correct them on this small inconsistency. [[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:15 (UTC) :: The top text on pages like [[Side:Danske digtere 1904.djvu/15]] (and every +2) also say 1904. But you are right that it might be needed to rename/move the page if we fix it. And I'm not sure we can just use the template "Rettelse". I fixed it yesterday per [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_skal_rettelser_vises?]] but I doubt anyone thought of a situation like this. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:36 (UTC) ::: Or maybe it is actualle simple: "[[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—{{rettelse|1902|1904}}]]" --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:39 (UTC) i5vytu1gix4f1k4wn6i2tnw1lewtc76