Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.12 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 31036 471055 71331 2026-07-22T16:37:40Z MGA73 457 « 471055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Peter Alberti" /></noinclude> {{højre|»Den, som er mæt, forstaar ikke den, som hungrer.{{rettelse|»|«}} Russisk Ordsprog.}} {{streg|24em}} {{centrer|Kjøbenhavn. I. {{sp|Cohens}} Bogtrykkeri.}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 6rw3vx0nhjw8ob34dsrxva5ga5ovqza 104 31055 471139 470640 2026-07-23T06:39:10Z MGA73 457 e 471139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|12}}</noinclude>i Vigen havde en kold, mørkblaa Farve, Overfladen var stærkt kruset af de hæftige Vindstød, hvide Skyer drev hurtig mod Sydvest, og Baaden nede ved Søen laa og gnavede mod Bryggen. Karl August gik ned ad den lille smalle Klippesti, steg over Stenten og begyndte at gøre en af Baadene los. Han saá en Stund ud over Søen, gjorde saa Baaden fast igen og faldt i Tanker. Tænk om Broderen døde. Ja, saa var det lige saa godt at sælge Storbaaden, forstaar sig. Hvad han fik for den, var allerede ikke saa helt lidt. Naturligvis var det bedst, at han, som var Mand, overtog Gaarden og lod Enken bo hos sig. Hun vilde ikke kunne beholde den og have alt Besværet med Folk og Forpagtning, som hun ikke forstod sig paa. Indbo og Redskaber kunde han jo saa lidt efter lidt afbetale. Mekanisk tog han et Tag i det Tov, hvormed Baaden var bunden til Bryggen, for at gøre den los. Men han slap det ligesaa hurtigt igen. Han kom til at tænke paa en frisk og køn Pige, som boede inde paa Landet, og som han kendte noget til. Ofte om Sommeraftenerne havde han været henne at hilse paa hende, og Folkene paa Gaarden plejede at drille ham, fordi han ikke kom tilbage før om Morgenen. Han følte sig saa underlig til Mode, som han stod dernede paa Bryggen og stirrede paa Fiskemaagerne, som skrigende fløj over Vandet langs med Skovkanten. Han syntes, at han selv havde været ude paa Skovhugst<noinclude><references/></noinclude> kgrvcgf5lpclpemt4lnuong60fgfhk8 104 31063 471066 470683 2026-07-22T16:55:37Z MGA73 457 “ 471066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|20}}</noinclude>— Begravelsen var forbi. I smaa Flokke trak man bort fra Kirkegaarden, Ligtoget søgte ned ad Søen til. Karl August gik hen til Præsten og spurgte ham, om han ikke vilde vise dem den Ære at følge med til Middagen. Men Præsten undskyldte sig. Han havde saa meget at gøre med de statistiske Beregninger, som Dagen efter skulde sendes ind til Konsistorium. De to Mænd gik langsomt ned ad Bakken i Samtale. „Hvem skal nu overtage Gaarden, nu da han er gaaet bort?“ spurgte Præsten. Karl August saá ikke op. Han svarede langsomt, bange for at sé altfor glad ud: „Det bli’r vel mig, som kommer til at staa for det hele nu.” „Og helt høre op med at ligge paa Søen og sejle med Fragt?“ „Ja, det havde jeg tænkt.” „Naa, men hvis nu Katrina selv vil blive siddende med Gaarden, til den ældste Dreng bliver voksen?“ Det var aldrig med en Tanke faldet Karl August ind. Han saá fra Siden op paa Præsten. Paa én Gang kom der en Angst over ham , som han ikke før havde følt noget til. Han var til Mode, omtrent som naar man er gaaet en lang og besværlig Vej for at søge nogen, og man saa, naar man endelig er naaet derhen, ikke træffer ham hjemme. Han tænkte paa, at han maaske kunde faa Lov til at begynde om igen med at arbejde og vente og<noinclude><references/></noinclude> bl2la3ho00b5sb05hasy1mrg2xhl4hr 104 31064 471067 470684 2026-07-22T16:56:58Z MGA73 457 “ 471067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|21}}</noinclude>arbejde og vente. Men saa fik den Stemning, som havde fulgt ham paa Henfarten, atter Overhaand, og han svarede: „Aa-aa — det gør hun ikke.“ De var komne ned til Baaden. Pastoren nikkede til Farvel De lagde fra Land, og nu gik det samme Vej tilbage, forbi smaabitte Øer og ind gennem Sunde, frem over den blanke Fjord, som saá mørkere ud i Eftermiddagssolen og ind i den lange Vig, hvor srnaa graa Baadehuse laa langs med lave, i Aarenes Løb ormstukne Træbrygger. Da de kom op paa Gaarden, var Bordet dækket i den store Løvsal, hvor Kisten havde staaet. Et stort Fjælebord med Tallerkener, Mad, Øl og Brændevin. Ikke heller nu viste Værtinden sig, men en Kone fra en af Nabogaardene udfyldte hendes Pligter. Karl August var kommen i en anden Stemning, end han havde været i om Formiddagen. Uroen jagede i ham, og han vilde have givet hvad det skulde være, for at alt havde været forbi, og han kunde faa Lov til at tale med Katrina om Sagen. Tænk, om hun skulde blive siddende paa Gaarden! Han følte sig aldeles forstemt, snakkede kun lidt, sad længe ene og tog ganske stille den ene Snaps efter den anden. Men ingen lagde Mærke dertil. Man antog, at det kom af, at han tænkte paa Broderen, og Gildet skred frem, mere og mere utvungent, alt som Tiden gik. Middagen var begyndt under en højtidelig {{bindestreg1|Tavs}}<noinclude><references/></noinclude> htqgf0yroeljy0r3ddyigjpjd88aw9s 104 31065 471068 470685 2026-07-22T16:57:13Z MGA73 457 “ 471068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|22}}</noinclude>{{bindestreg2|hed|Tavshed}}. Man tog for sig af Retterne, drak hverandre til under mange Komplimenter og talte i Enstavelsesord. Men alt som Tiden led, blev Stemningen muntrere. En og anden Spøg kastedes ud, man skreg i Munden paa hverandre, Ansigterne skinnede af Rus og Mættelse. Da Solen sank ned bag Granerne, som i en Krans stod om den røde Gaard, skulde man have troet, at det var et muntert Høstgilde og ikke et Begravelsesfølge. En Harmonika var kommen frem. Og paa Trappen sad fire Karle med en Brændevinsflaske imellem sig; den ene spillede „Skotsk“, og de andre hørte til, trampede Takten, drak hverandre til og skreg, at man skulde hente Pigerne og rydde ud af Loen. To Fiskere holdt hinanden omfavnede, som var de fastkædede for hele Livet, ramlede frem og tilbage og skoggerlo hele Tiden. Deres Øjne var røde, de forsøgte stadig at tale, men kunde ikke faa et Ord frem. Henne omkring Bordet i Løvsalen sad tre gamle Bønder, hver med sit Glas i Haanden, mens den ene, Gang efter Gang, til en gammel Melodi sang: {{venstremargen|5em|<poem> Hvi skulde jeg mig skamme Naar hen til Kæresten jeg gaar? Min Mo'r har gjort det samme I sine unge Aar. </poem>}} Karl August deltog ikke i det almindelige Uvæsen. Han stod for sig selv og vaklede paa Benene. Han tænkte paa, at Broderen var død, og om han ikke burde holde en Tale til hans Minde. Saa {{bindestreg1|be}}<noinclude><references/></noinclude> 7cep1kidyxd4hpsamuo86t4rihtctyo 104 31069 471140 470689 2026-07-23T06:43:05Z MGA73 457 t 471140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|26}}</noinclude>maaske ikke kom til at overtage Gaarden, fik Luft ved denne Anledning, som ellers sikkert aldeles ikke vilde have berørt ham. Pigen jamrede sig og græd. Hun havde slidt sig løs og var flygtet hen i et Hjørne ved Ovnen. Dér sad hun næsten helt op paa Ovnpladen og holdt angst Hænderne op for sig. Karl August var altid saadan, naar han blev tirret eller var fuld. Han sprang frem imod hende. Der hørtes et tungt Slag, og Pigen skreg højt. „Hjælp, Hjælp!“ Men ingen rørte sig. En Del syntes nok, det var skammeligt, men Pigen var ikke afholdt paa Gaarden, og ingen vilde for hendes Skyld indlade sig i Klammeri. Karl August stod midt paa Gulvet, bandte og skreg, ustandselig gentagende samme Ord og Udtryk. „Det er Løgn — siger jeg — en forbandet Løgn. Og Fanden skal ta'e mig, om jeg vil taale det af saadan en.“ Imidlertid begyndte flere at lægge sig imellem. Optrinet havde næsten varet en Time. Og de forstandigste syntes, at det var Synd for den sørgeklædte Kone, som stod henne ved Chatollet og græd over, at Karl August var i saadan Tilstand netop den Dag. Det lykkedes tilsidst at faa ham ud i Gaarden. Men dér sled han sig løs, svor paa, at nu var det ham, der var Herre paa Gaarden, og han vilde gaa<noinclude><references/></noinclude> n7hbnf5lcgudkk0u1i56ww6fcmfvo2g 106 31104 470897 80250 2026-07-20T17:32:42Z MGA73 457 - 470897 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Peter Nansen|Peter Nansen]] 1861-1918 |Titel=[[Unge Mennesker]] |Bind= |År=1883 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=A. C. Riemenschneiders Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=djvu |Billede=9 |Sorter= |Status=V |Sider=<pagelist 1="omslag" 2="omslag" 3to6="-" 7="smudstitel" 8="blank" 9="titelside" 10="trykning" 12="-" 28="-" 50="-" 64="-" 84="-" 106="-" 128="-" 130="-" 150="-" 171="Indhold" 172to178="-" 179="omslag" 180="omslag" 11=5/> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger=<h2> Indhold </h2> *[[Unge Mennesker/Ansigt til Ansigt|Ansigt til Ansigt]] *[[Unge Mennesker/Fra et Dødsleje|Fra et Dødsleje]] *[[Unge Mennesker/Kærlighed|Kærlighed]] *[[Unge Mennesker/Ægypteres Gæstebud|Ægypteres Gæstebud]] *[[Unge Mennesker/En famille|»En famille«]] *[[Unge Mennesker/Kornmod|Kornmod]] *[[Unge Mennesker/Aftenvisiter|Aftenvisiter]] *[[Unge Mennesker/Den sidste|Den sidste]] |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-1923}} }} [[Kategori:Peter Nansen]] [[Kategori:1883]] [[Kategori:Novellesamlinger]] haro5bmf484a0mcoegmuaptl1vck7xz 470898 470897 2026-07-20T17:33:24Z MGA73 457 - 470898 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Peter Nansen|Peter Nansen]] 1861-1918 |Titel=[[Unge Mennesker]] |Bind= |År=1883 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=A. C. Riemenschneiders Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=djvu |Billede=9 |Sorter= |Status=V |Sider=<pagelist 1="omslag" 2="omslag" 3to6="-" 7="smudstitel" 8="-" 9="titelside" 10="trykning" 12="-" 28="-" 50="-" 64="-" 84="-" 106="-" 128="-" 130="-" 150="-" 171="Indhold" 172to178="-" 179="omslag" 180="omslag" 11=5/> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger=<h2> Indhold </h2> *[[Unge Mennesker/Ansigt til Ansigt|Ansigt til Ansigt]] *[[Unge Mennesker/Fra et Dødsleje|Fra et Dødsleje]] *[[Unge Mennesker/Kærlighed|Kærlighed]] *[[Unge Mennesker/Ægypteres Gæstebud|Ægypteres Gæstebud]] *[[Unge Mennesker/En famille|»En famille«]] *[[Unge Mennesker/Kornmod|Kornmod]] *[[Unge Mennesker/Aftenvisiter|Aftenvisiter]] *[[Unge Mennesker/Den sidste|Den sidste]] |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-1923}} }} [[Kategori:Peter Nansen]] [[Kategori:1883]] [[Kategori:Novellesamlinger]] o5erwdc7lhjwlwbeza110fekqh5fqxj 104 31117 470901 71174 2026-07-20T17:38:32Z MGA73 457 /* Validated */ 470901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h2 align=center>Ansigt til Ansigt.</h2><noinclude> <references/></noinclude> dicr3ud59ll1p944ptlxu0vdccqott5 104 31119 470924 71215 2026-07-20T20:22:49Z MGA73 457 /* Validated */ 470924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h2 align=center>{{sp|Fra et Dødsleje}}.</h2><noinclude> <references/></noinclude> e2klf3seqnlgcvo6s0kpsty9e1fahbu 104 31121 470947 71071 2026-07-21T06:29:00Z MGA73 457 /* Validated */ Intet sidetal 470947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h2 align=center>Kærlighed.</h2><noinclude><references/></noinclude> 5qyihn74zci5lehfr8i9vl4gvofque3 104 31122 470948 71119 2026-07-21T06:29:50Z MGA73 457 Intet sidetal 470948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="RalphE" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> sekmd1xayg1nefmrhecg5v1qp2g2i15 104 31123 470965 71073 2026-07-21T13:05:19Z MGA73 457 /* Validated */ Ikke sidetal 470965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h2 align=center>Ægypteres Gæstebud.</h2><noinclude><references/></noinclude> 2910wdgd5h8iyszg82qjdwmkppvvf0y 104 31124 470966 71074 2026-07-21T13:05:49Z MGA73 457 Ikke sidetal 470966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="RalphE" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> sekmd1xayg1nefmrhecg5v1qp2g2i15 104 31125 470986 71075 2026-07-22T11:52:08Z MGA73 457 /* Validated */ Intet sidetal 470986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h2 align=center>„En famille“</h2><noinclude><references/></noinclude> 7g6e9x0hdaewrvyjksek7da77d1k57f 104 31126 470987 71076 2026-07-22T11:52:34Z MGA73 457 Intet sidetal 470987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="RalphE" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> sekmd1xayg1nefmrhecg5v1qp2g2i15 104 31127 471008 71077 2026-07-22T12:57:06Z MGA73 457 /* Validated */ Intet sidetal 471008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h2 align=center>{{sp|Kornmod}}.</h2><noinclude><references/></noinclude> 2ujbd0exu82frorbazk5hvkic18gmue 104 31128 471009 71078 2026-07-22T12:57:41Z MGA73 457 Intet sidetal 471009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="RalphE" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> sekmd1xayg1nefmrhecg5v1qp2g2i15 104 31129 471100 71079 2026-07-22T18:34:29Z MGA73 457 /* Validated */ intet sidetal 471100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h2 align=center>{{sp|Aftenvisiter}}.</h2><noinclude><references/></noinclude> jaxwozz41e9xmmnd2r2o6zxs6sfai8d 104 31130 471101 71080 2026-07-22T18:34:44Z MGA73 457 intet sidetal 471101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="RalphE" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> sekmd1xayg1nefmrhecg5v1qp2g2i15 104 31143 470900 71173 2026-07-20T17:37:58Z MGA73 457 /* Validated */ 470900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <center>Kjøbenhavn. — Sally B. Salomons Tryk.</center><noinclude> <references/></noinclude> 0lu167d3tdditqe9ddkowa89p7mq8uu 104 31145 470896 71170 2026-07-20T17:28:23Z MGA73 457 /* Validated */ 470896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h1 align=center>Unge Mennesker.</h1><noinclude> <references/></noinclude> kh2txb73xpcwzqubhsuefex4hois1e6 104 31152 470899 71180 2026-07-20T17:37:37Z MGA73 457 /* Validated */ 470899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h1 align=center>UNGE MENNESKER</h1> <center><big><big>Studier og Skitser</big></big> af <big><big>{{sp|Peter Nansen}}.</big></big> {{Streg|10em}} {{sp|2det Oplag.}}<br> {{Streg|10em}} <br> [[file:Unge Mennesker emblem.jpg|100px]] <br> '''Kjøbenhavn.'''<br> <small>A. C. Riemenschneiders Forlag.</small><br> 1883.</center><noinclude> <references/></noinclude> g3ld8j0wnbyz1qv0111pmh9v7z0y2b6 104 31153 470902 72069 2026-07-20T17:39:59Z MGA73 457 /* Validated */ 470902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><center>[[File:Unge Mennesker 7.jpg|500px]]</center> {{startbogstav|E}}t Par Gange hver Sommer plejede den unge Forfatter Kandidat Erik Prahl at tage ud i Dyrehaven — altid til samme Sted — for i Ensomhed at nyde Naturen og samle Studier til sine literære Arbejder. Hans Venner, der aldrig havde hørt ham udtale et begejstret Ord over en skøn Egn, en henrivende Udsigt, paastod, at han fuldstændig manglede Natursans, og at de yppige Skov- og Havedekorationer i hans Bøger var uvirkelige og<noinclude> <references/> {{c|– 7 –}}</noinclude> a9mr5or977m458u74ls8mfbjtwmf5gh 104 31154 470923 72083 2026-07-20T20:22:21Z MGA73 457 /* Validated */ 470923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>overmodigt Tænderne sammen og krusede Læberne til et Smil. Og idet hans Haand langsomt gled ned fra Rækværket, mumlede han hen for sig: »''Quand même'' — Livet er lyst, og jeg skal vel vide at fange Lykken.« Saa gik han dovent ned mod Anlægsbroen. <center>[[File:Unge Mennesker 20.jpg|150px]]</center><noinclude> <references/> {{c|— 20 —}}</noinclude> k8in42jfuwmj6vc7ihtz1gk3e00e6tj 104 31155 470925 72084 2026-07-20T20:25:48Z MGA73 457 /* Validated */ Sp 470925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><center>[[File:Unge Mennesker 23.jpg|500px]]</center> {{startbogstav|S}}agfører Holst og Fuldmægtig Smidt sad en Aftenstund og talte sammen i Smidts Lejlighed. »Og saa blev hun gal?« spurgte Holst. »Ja, {{sp|saa}} blev hun gal.« »Det er s’gu underligt.« »Hvad for noget er underligt?« »Aa — jeg mener, det er underligt, at der er Folk, som kan blive gale af Religionsskrupler. Mig generer Religionen aldrig — egenlig har jeg aldrig været besværet af Anfægtelser i den Retning. Egenlig tror jeg aldrig, jeg har haft, hvad<noinclude> <references/> {{c|– 23 –}}</noinclude> cdbtoda9m4e576du7d8o6gfhrfdixyk 104 31156 470946 72132 2026-07-21T06:28:09Z MGA73 457 /* Validated */ 470946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude> — — Der blev tavst. Smidt tændte sin Cigar, der var gaaet ud under Fortællingen. Saa sad de og stirrede ud i Værelset hen mod Kakkelovnen, hvor de sidste Stykker Kokes skrattende faldt sammen, og de strøg i Tavshed flere Gange Asken af Cigaren. <center>[[File:Unge Mennesker 42.jpg|150px]]</center><noinclude><references/> {{c|— 42 —}}</noinclude> dmfn6kh7xt67b0akme65jun5c6ql05t 104 31157 470953 72134 2026-07-21T07:15:47Z MGA73 457 /* Validated */ 470953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved|||}}</noinclude><center>[[File:Unge Mennesker 45.jpg|500px]]</center> {{startbogstav|S}}ommermiddagens Sol laa rolig og brændte Konsulens Landsted i Skodsborg. Fruen tog sig en lille Skraber før Dampbaadens Ankomst; den unge Herre, Studenten, var inde at gjøre Kroket-Kur til Professorens Døtre. Konsulen var ventet med Dampbaaden fra Staden. Saa havde de Forlovede da Havestuen med Verandaen til fri Disposition og kunde benytte disse ensomme Øjeblikke til en liden Kærlighedsduet. Han laa i en lav Gyngestol og røg, ved Siden af en Slags Rør-Chaiselongue,<noinclude><references/> {{c|— 45 —}}</noinclude> b76g6z0qxl3ry9f4nyc6hm5zxuha40v 104 31158 470964 72145 2026-07-21T13:04:27Z MGA73 457 /* Validated */ 470964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>— — Han bøjede sig ned og kyssede hende. Hun havde under Fortællingen flyttet sig tæt op til ham, og han kunde mærke, hun rystede. Han begyndte næsten at fortryde, at han havde fortalt Historien; han havde ikke beregnet, at den vilde gøre saa stærkt et Indtryk. Saa saá hun op mod ham med taarefyldte Øjne og spurgte: »Johan, vær ærlig. Sig mig, vilde du kunne trøste dig, hvis jeg døde?« Hendes Øjne søgte Svaret paa hans Læber; og han maatte sé til Siden for at undgaa hendes Blik. Han strøg hende ned over Haaret og svarede: »Men lille Julie, hvor kan du spørge —? Vi to — ikke du? — vi vil være raske og leve rigtig længe sammen.« Men i det samme han havde sagt det, sank Julie sammen og brast i Graad. {{Streg|10em}}<noinclude><references/> {{c|— 56 —}}</noinclude> 0er1ljtlv1wq2e21qi0fv3a7i48iyue 104 31159 470967 72149 2026-07-21T15:32:19Z MGA73 457 /* Validated */ 470967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved|||}}</noinclude><center>[[File:Unge Mennesker 59.jpg|500px]]</center> {{startbogstav|D}}en unge Læge, Dr. Otto Fasting, havde spist sin Aftensmad, hurtigt som man spiser, naar man er ene. Nu sad han i en Lænestol, tæt ved Kakkelovnen, og stirrede ind i den ulmende Ild, mens Varmen glødede hans Ansigt. Der var Halvmørke i det store Rum, hvor alt Lyset kom fra en Lampe med Skærm for, der stod paa Skrivebordet, helt henne i det modsatte Hjørne. Han var træt af Dagens Praksis, kunde hverken bekvemme sig til at arbejde eller gaa til Sengs. {{nop}}<noinclude>{{c|— 59 —}} <references/></noinclude> rfoeb0uipzfla2y0bbo8iurm47gvqm5 104 31160 470985 72169 2026-07-21T16:09:36Z MGA73 457 /* Validated */ 470985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>sig. Han gik og talte højt med en fuld Mands viljeløse Bevægelser. Folk, der mødte ham, forargedes over den velklædte unge Mand, der var i en saadan Tilstand saa tidlig paa Dagen. Men da han naaede ind til Købmagergade, rettede han sig op, og han begyndte at lave sammen paa en plausibel Historie til at bilde Carl Holm ind. Mens han tænkte paa dette, fandt han paa, at det maaske kunde være hensigtsmæssigt at tage sig et varmt Bad til at stramme sig op med; men paa Vejen gik han ind til en Kunsthandler og købte »''Un baiser''«, som han kom i Tanker om, at han havde lovet Stella. <center>[[File:Unge Mennesker 76.jpg|150px]]</center><noinclude><references/> {{c|— 28 —}}</noinclude> ii8dl9zwfvm4x4qfb3bjw86m71pjime 104 31161 470988 72170 2026-07-22T11:53:32Z MGA73 457 /* Validated */ 470988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><center>[[File:Unge Mennesker 79.jpg|500px]]</center> {{startbogstav|E}}fterat de i lang Tid ikke havde sét hinanden, mødtes de en Vinterformiddag paa Købmagergade. Paul Foersom var i sin Tid — det var vel nu godt og vel to Aar siden — kommet meget i Veksellerer Holms Hus. Holm var den Gang lige bleven gift med en ung forældreløs Dame, Laura Bagger; — men han havde fra gammel Tid Ord for at være meget ustadig, og Folk beklagede hans unge smukke Kone; man mente, hun vilde faa vanskeligt ved at holde ham fast. {{nop}}<noinclude> <references/> {{c|— 79 —}}</noinclude> ci0xs9xybcwrhh41bv6ecrykdr3nmto 104 31162 471007 72194 2026-07-22T12:40:02Z MGA73 457 /* Validated */ Kursiv 471007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Hans Stemme rystede, da han svarede: »Jo, dejligt.« De stod et Øjeblik tavse og saá ud over den tilfrosne Sø. »Naa jeg maa op, ellers faar jeg Skænd. — Hvordan har De saa moret Dem i Aften ved at være sammen med os saadan ganske ''en famille''? Har De kedet Dem?« »Kun i Begrundelsen —« »Hvornaar kommer De saa og gør Takkevisit?« »Hvornaar kan man være bekendt?« »Ikke i Morgen.« »Men i Overmorgen da?« »Til Nød. Kom da i Overmorgen.« »Farvel — Frue — og Tak, tusind Tak for i Aften. Kan De huske, hvad jeg fordrede for at more mig i en Familjekreds?« »Fy — gaa nu Deres Vej.« Han hørte Nøglen dreje Laasen om. Han stod et Øjeblik som fortumlet. Saa gik han langsomt hjemad. {{Streg|10em}}<noinclude><references/> {{c|— 98 —}}</noinclude> bc3wfno659820nzr4l4zwyyqwlq1iet 104 31163 471010 72196 2026-07-22T12:58:53Z MGA73 457 /* Validated */ 471010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><center>[[File:Unge Mennesker 101.jpg|500px]]</center> {{startbogstav|D}}e kom i Ordstrid drivende nede fra Nygade op imod Gammeltorv, mens Lygteflammerne blev klippede ud af en gesvindt lille Mand med en lang Stang. — — Amanda vilde ikke gaa med — det ve’ Gud. Hvorfor hun ikke vilde? Klokken var jo ikke saa mange endnu, og han havde Champagne hjemme. Om han maaske troede, at {{sp|hun}} var af den Slags? — Fordi man souperede med en Herre, behøvede man da virkelig ikke at være uanstændig. Hun gjorde det ikke.<noinclude>{{c|— 101 —}} <references/></noinclude> jgyeamzn05s7c74ndynf36knujl97im 104 31170 471099 71134 2026-07-22T18:34:12Z MGA73 457 intet sidetal 471099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="RalphE" />{{hoved|||}}</noinclude><noinclude><references/></noinclude> aocjup39n4ixenr969l5wq0ggnwhliq 104 31179 471018 72244 2026-07-22T14:14:21Z MGA73bot 792 Fjerner dobbelte mellemrum 471018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="RalphE" />{{hoved|||}}</noinclude><center>[[File:Unge Mennesker 145.jpg|500px]]</center> {{startbogstav|E}}nkefru Hammer sad en Formiddag i sin Dagligstue henne ved Vinduet og strikkede. Foran hende paa Sybordet laa et Nummer af »Dansk Kirketidende« opslaaet, og hun læste deri, mens hun strikkede. Hun var en lille spinkel Dame, paa de halvtreds omtrent, med et blegt magert Ansigt, med dybtliggende mørke Øjne. Hun var sortklædt, med en lille sort Kappe paa det glat redte Haar. Det velhavende møblerede Værelse havde et vist religiøst Præg. I Stuens to Hjørner stod paa Sokler Marmorfigurer af<noinclude>{{c|— 145 —}} <references/></noinclude> bhaghbejij09bxxjvr5vm5ouhl5v9fs 104 31183 470903 72071 2026-07-20T17:42:03Z MGA73 457 /* Validated */ 470903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>ufølte, med en Ordpragt og Farveglød, der skulde dække over Tomheden. Han selv sagde, at han maatte være Ansigt til Ansigt med Naturaanden Pan, for at denne kunde faa Magt over ham; at dette i mer eller mindre Grad var Tilfældet med alle, og at den paniske Skræk jo netop var et Bevis for den Indflydelse, som Ensomheden havde paa Naturens Magt over Menneskene. Derfor tog han hvert Aar to, tre Gange alene ud i Dyrehaven — — — Han laa udstrakt paa Ryggen under et mægtigt Bøgetræ, med Hænderne flettede sammen under Nakken; Hatten var falden af, og hans bløde, blondgule Haar faldt ned over hans høje, fint aarede Pande. Der var, som han laa dér og stirrede frem mod de drivende, pudrede Skyer paa den rene Sommerhimmel, noget smertelig træt over hans næsten kvindelig fine Ansigt og et hjælpeløst Udtryk i hans tilslørede blaa Øjne, hvis skiftende Smil og Alvor Kvinder holdt saa meget af at fordybe sig<noinclude> <references/> {{c|– 8 –}}</noinclude> 9ipkx6keo5babm6x0i87uwg4mm3voiu 104 31196 470904 72072 2026-07-20T17:44:14Z MGA73 457 /* Validated */ fjerner linjeskift 470904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>i, fordi de aldrig vidste, naar de fangede ham selv deri. Det var i Middagstiden, og Skoven var tom for Mennesker. Den hvilede i lykkelig, uforstyrret Harmoni; Solen skinnede skraat ind paa Stammerne og dryssede gennem Bladene Guld ned paa fjorgammelt Løv. Hen over Toppene drog sig en sagte Susen, en varmt aandende Kærligheds-Hvisken. Ellers var der saa lydløst tyst, at et Blads Falden til Jorden hørtes som en fin Knitren i det tørre Løv. Det gik Erik Prahl, som det kunde gaa ham, naar han i Kongens Have saá en Flok legende Børn, eller naar han en Søndag Eftermiddag mødte en tarvelig Borgerfamilje, der glad i sin beskedne Lykke traskede med Madkurven ud ad Alléen; som det gik ham, hver Gang hans urolige, utilfredse Hjærte stødte sammen med noget, der aandede Fred og Harmoni. Han følte sig da som stillet overfor noget fremmed, der uden at ville det blev ham fjendligt; som han til daglig væbnede sig mod med et medlidende Smil, en over-<noinclude>{{c|– 9 –}} <references/></noinclude> 5rmncg8x869zacaqy6zldjov22qybmx 470905 470904 2026-07-20T17:44:59Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>i, fordi de aldrig vidste, naar de fangede ham selv deri. Det var i Middagstiden, og Skoven var tom for Mennesker. Den hvilede i lykkelig, uforstyrret Harmoni; Solen skinnede skraat ind paa Stammerne og dryssede gennem Bladene Guld ned paa fjorgammelt Løv. Hen over Toppene drog sig en sagte Susen, en varmt aandende Kærligheds-Hvisken. Ellers var der saa lydløst tyst, at et Blads Falden til Jorden hørtes som en fin Knitren i det tørre Løv. Det gik Erik Prahl, som det kunde gaa ham, naar han i Kongens Have saá en Flok legende Børn, eller naar han en Søndag Eftermiddag mødte en tarvelig Borgerfamilje, der glad i sin beskedne Lykke traskede med Madkurven ud ad Alléen; som det gik ham, hver Gang hans urolige, utilfredse Hjærte stødte sammen med noget, der aandede Fred og Harmoni. Han følte sig da som stillet overfor noget fremmed, der uden at ville det blev ham fjendligt; som han til daglig væbnede sig mod med et medlidende Smil, en {{bindestreg1|over}}<noinclude>{{c|– 9 –}} <references/></noinclude> sipwa9a99t6mdnnv90dmbizon9lgmk7 104 31197 470922 72082 2026-07-20T20:21:02Z MGA73 457 /* Validated */ 470922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Taarbæk. Han gik rank og let, nynnede saa smaat og smækkede Hoveder af Fandens Mælkebøtter, der voksede i Ansigtet af hans Skygge, som løb ind over Græsrabatten ved Kanten af Stien. Snart havde han indhentet Damerne, og da han gik dem forbi, sendte han dem et triumferende smilende Blik, som blev besvaret. Nede paa Strandvejen var der livligt med Damer og Herrer, som promenerede efter Middagen, med Herskabsvogne og Omnibusser, som kom fra Banegaarden. Her i dette pulserende Liv fandt han atter ganske sin Ligevægt. Langsomt, sin Skønhed bevidst, drev han ned gennem Taarbæk, fangende Damernes Blik, trækkende i Form af kokette Smil Veksler paa fremtidige Møder. Ved Bellevue standsede han. Bøjet frem over Rækværket foran den skraanende Plæne stod han og stirrede ud over Sundet, der laa og vuggede sig blødt som i en Hængekøje. Hans Blik fulgte en lille Damper, der søgte over ad Skaane til, og, mens unge Tanker fyldte hans Bryst, pressede han<noinclude><references/> {{c|— 19 —}}</noinclude> ivem0obvrpiviyr64ju1uou4546jum9 104 31198 470921 72081 2026-07-20T20:18:24Z MGA73 457 /* Validated */ 470921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Parasoller, der kom henne mellem Træerne, fra den smalle Skovsti, skammede han sig over sin barnagtige Spøgelsefrygt ved højlys Dag. Forvirret og ør i Hovedet rettede han sig op, fik akkurat Tid til at indtage en nonchalant Stilling støttet op mod Træet og til at gribe den udslukte Cigaret, der laa ved Siden af ham i Græsset. De unge Damer havde faaet Øje paa ham, og han følte, at de hviskede om ham. Idet de passerede forbi, med lidt febrilske Skridt, som Soldater, der marcherer under Fjendens Ild, faldt Eftermiddagssolen saa fristende varm paa deres hvide Nakker, og han hørte den ene sige: »Hvor han var smuk!« Han sprang op og rystede Uhyggen af sig. Han saá sig omkring i Skoven. Saa det var dér mellem de solplettede Bøgetræer, at han havde sét Røvere; saa det var den gemytlige gamle Knastgren dér, der havde villet slaa ham ihjæl! Og han svippede til den med sin Stok, saa smuldrende Mos regnede ned over ham. Saa tændte han sin Cigaret og skyndte sig efter de to Damer ad Vejen ned til<noinclude><references/> {{c|— 18 —}}</noinclude> asy47kvi1b3xdovan3g34ytigixst4n 104 31199 470920 72080 2026-07-20T20:16:19Z MGA73 457 /* Validated */ Sp 470920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Kærtegn, uden Kærlighed, uden stærke og løftende Følelser for en eneste. Det, han nød, var Tributen til sin Skønhed, de smigrende søde Ord, der kildrede hans Forfængelighed, og naar han havde nydt dette, kastede han den ofrende til Side, ikke plumpt og haardt, men saa blødt og varsomt, at han under Tiden ikke selv vidste, om det var ham eller hende, der rev Spindet itu. Men {{sp|de}} havde dog elsket; {{sp|han}} naaede aldrig ud over Kærligheden til sig selv. Skulde han det aldrig? Hans Hoved smertede; Tvivlen og Angsten pressede Blodet til Hjærtet, og hans Gane var sammenpresset tør. Graaden trængte sig op; men det blev kun til spændte Trækninger i Ansigtet; og denne Graad uden Taarer syntes ham et spottende Billede paa hele Tomheden i hans Liv. — — — Han fór sammen i nervøs Rystelse ved smaa hurtige Skridt inde fra Skoven. Men da han fik sét, at det kun var to unge Damer i lyse Sommerkjoler og med røde<noinclude><references/> {{c|— 17 —}}</noinclude> 9u1aewf0glv2pxpdiij9m3nqfawzy6v 104 31200 470919 72079 2026-07-20T20:13:29Z MGA73 457 /* Validated */ 470919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>stærke Sol, der brød Flosklernes tynde Skal og flossede dem i Trevler, og hvor Billederne saá grelt-sminkede ud i det ædruelige Dagskær! Han laa kuet og sammenkrøben under sit Livs haanende Anklager. Han forekom sig selv foragtelig og latterlig i sine ny elegante Sommerklæder, i sine lyse, pletfri Handsker og med sin sivtynde, guldknappede Stok, hvoraf intet var betalt, og han saá sig i Tankerne stillet sammen med sine Søskende i deres tarvelige Dragter. Og dem havde han altid beklaget, fordi de ikke kendte til at nyde Livet. Han kom saa til at tænke paa, hvordan han da havde nydt Livet, og han lod alle de Kvindeskikkelser, der dannede Rammen om hans »Liv«, passere Revue. Alle fortalte de ham, hvor smuk han var; alle elskede de hans Øjnes gaadefulde Spejl, hans Munds Amorsbue. Og han, han havde varme, hidsende Ord, bløde, smeltende Stemninger til dem alle, forstod saa godt at spinde dem ind i sig, at de aldrig uden Smerte slap ham. Men midt i al denne Rus stod han beregnende i sine<noinclude><references/> {{c|— 16 —}}</noinclude> k0o0cxyztdyufel19e91hmyduviwjpe 104 31201 470918 72078 2026-07-20T20:11:10Z MGA73 457 /* Validated */ 470918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>alvorligt Ord uden at tage Selvironiens Smil paa Slæbetov. Og nu det, han skrev. Hvad {{sp|vilde}} han? Hvad var hans Maal? Kunde han, der til Viden havde kun ynkeligt Vraggods, til Tro kun vage Sympatier, til Følelser kun opstyltede Ord med Efterklang af {{sp|andres}} Følelser — kunde han have nogetsomhelst at udrette? Han, der for at skaane sin Fader gik paa Akkord med, hvad han vilde sige, fordi han følte, at hans Alvor ikke kunde bære Byrden af at gøre andre Sorg, og som dog ved alt, hvad han skrev, kun vakte Forargelse hos dem, der holdt af ham — kunde han nogensinde finde et Ord, der vilde vække Genklang hos en eneste? Var det da alt kun en flot Overfladiskhed, en egenkærlig Forfængelighed? Var der da intet, der var ham selv? Han prøvede at gentage i sin Erindring nogle begejstrede Passus, han havde skrevet den foregaaende Aften, og som han havde fundet smukke, da han læste dem højt for sig selv i Stuens dæmpede Lampelys. Hvor de tog sig lyssky ud her i den<noinclude><references/> {{c|— 15 —}}</noinclude> rqsor8migo5mvz860frmkcs8e8ax0eu 104 31202 470917 72077 2026-07-20T17:54:49Z MGA73 457 /* Validated */ 470917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Han saá atter Billede paa Billede dukke frem. Han fandt i dem alle et Ansigt, der var hans, og dog skreg det i ham, mere og mere angstfuldt fortvivlende: »Hvor finder jeg mig selv?« »Mig selv, almægtige Gud, — mig selv?« Tunge Minder fra Feriebesøgene derhjemme kom op; Faderen og han, der sad uforstaaende overfor hinanden, mens Faderen talte haarde Ord til ham, der forblev stum med Bitterhed og Haan i Sindet; Søskende, der, bebrejdende uden Ord, med taarefyldte Øjne hørte ham docere Meninger, som han ikke selv troede paa. Ikke troede paa. Netop det var det, at han ikke troede, troede paa ingen og intet. Nej, men han troede jo dog, havde jo dog sine Anskuelser, sin Livsbetragtning! Han fik Kvalme ved det Ord »Livsbetragtning«; han rødmede ved at tænke det Ord til Ende. Han, der intet vidste, intet havde tænkt til Bunds, intet havde levet, intet havde prøvet; — han, der ikke kunde sige et<noinclude><references/> {{c|— 14 —}}</noinclude> qbdaophorrodjmix2qi5w1d778r9h2f 104 31203 470916 72076 2026-07-20T17:53:07Z MGA73 457 /* Validated */ 470916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>lige saa godt tage mig, som ingen bryder sig om? Du skal, Gud. Hører du, du {{sp|skal}}!« Han saá den samme Dreng lidt ældre, doven i Skolen, læsende Romaner, gode og daarlige, i al sin Fritid; han saá ham sidde og gruble over, hvordan han dog skulde bære sig ad med at græde, hvis hans Fader døde. Og han bad, at hans Fader maatte leve saa længe, til han blev voksen nok til, at han lærte at græde. For det gik jo ikke an, at en Søn stod med torre Øjne ved sin Faders Grav. De havde staaet saa skarpt og tydehet, Billederne fra hans Barndom, og dog saa vemodigt fjærnt. Men Barneskikkelsen havde han givet sit eget Ansigt, som det nu var, og der var noget uhyggeligt ved dette Barn med de store sanselige Øjne. Der gled en Taage hen over Minderne, en Taage, hvorfra der steg bange Suk, som Skibsbjælkernes Klage, naar Bølgerne bryder sig mod dem. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 13 —}}</noinclude> 2c002jovkx25ft7yw1eegs8303kuyqw 471083 470916 2026-07-22T17:58:11Z MGA73 457 471083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>lige saa godt tage mig, som ingen bryder sig om? Du skal, Gud. Hører du, du {{sp|skal}}!« Han saá den samme Dreng lidt ældre, doven i Skolen, læsende Romaner, gode og daarlige, i al sin Fritid; han saá ham sidde og gruble over, hvordan han dog skulde bære sig ad med at græde, hvis hans Fader døde. Og han bad, at hans Fader maatte leve saa længe, til han blev voksen nok til, at han lærte at græde. For det gik jo ikke an, at en Søn stod med tørre Øjne ved sin Faders Grav. De havde staaet saa skarpt og tydelig, Billederne fra hans Barndom, og dog saa vemodigt fjærnt. Men Barneskikkelsen havde han givet sit eget Ansigt, som det nu var, og der var noget uhyggeligt ved dette Barn med de store sanselige Øjne. Der gled en Taage hen over Minderne, en Taage, hvorfra der steg bange Suk, som Skibsbjælkernes Klage, naar Bølgerne bryder sig mod dem. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 13 —}}</noinclude> bfxjvbzvzf5vgsgammpi88p7bcsp64u 104 31204 470915 72075 2026-07-20T17:51:18Z MGA73 457 /* Validated */ sp 470915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>med Tornyster paa Ryggen, der kilede ned ad Gaden, hvor Sneen laa i høje Driver, saa den lille Fyr næsten helt blev borte mellem dem. Der susede et Par Sneboldte om Drengens Øren, og Graaden sad ham i Halsen. Nu var han ved Trappen foran det gamle Hus. Hvor han dog stavrede op i en Fart! Og ind at smide sig med Ansigtet i Skødet paa den blege unge Kone, der hvilede i Lænestolen, og som klappede ham paa hans blonde Krøller, mens han græd ud i hendes Skød. »Du lille stakkels Kujon — min egen lille Erik, naar vil du dog blive Dreng som de andre? »{{sp|Naar dog}}?« Det var, som én stod bag ved ham og spurgte. Men det døde hen i Trætoppenes hviskende Sus. Han mindedes en Dreng, saa blød og saa god. Han saá ham staa i det halvmørke Kabinet med Panden trykket imod Ruden, stirrende ud i den snavsede Efteraarsaften paa Regnen, der skyllede ned paa de toppede Brosten. Og Barnet bad: »Kære Gud, lad Moder leve; tag mig i Stedet — hvorfor kan du ikke<noinclude><references/> {{c|— 12 —}}</noinclude> tetzux8q9fplut2k6gwmm581rfevde0 471082 470915 2026-07-22T17:54:16Z MGA73 457 « 471082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>med Tornyster paa Ryggen, der kilede ned ad Gaden, hvor Sneen laa i høje Driver, saa den lille Fyr næsten helt blev borte mellem dem. Der susede et Par Sneboldte om Drengens Øren, og Graaden sad ham i Halsen. Nu var han ved Trappen foran det gamle Hus. Hvor han dog stavrede op i en Fart! Og ind at smide sig med Ansigtet i Skødet paa den blege unge Kone, der hvilede i Lænestolen, og som klappede ham paa hans blonde Krøller, mens han græd ud i hendes Skød. »Du lille stakkels Kujon — min egen lille Erik, naar vil du dog blive Dreng som de andre?« »{{sp|Naar dog}}?« Det var, som én stod bag ved ham og spurgte. Men det døde hen i Trætoppenes hviskende Sus. Han mindedes en Dreng, saa blød og saa god. Han saá ham staa i det halvmørke Kabinet med Panden trykket imod Ruden, stirrende ud i den snavsede Efteraarsaften paa Regnen, der skyllede ned paa de toppede Brosten. Og Barnet bad: »Kære Gud, lad Moder leve; tag mig i Stedet — hvorfor kan du ikke<noinclude><references/> {{c|— 12 —}}</noinclude> 4qmprwk140afk1t8f2tk20us2h9tmgv 104 31205 470914 72074 2026-07-20T17:49:22Z MGA73 457 /* Validated */ 470914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>som om Kniplerne begyndte at svinge frem bag Træerne, som om Grenen deroppe begyndte at vippe. Han lukkede Øjnene og laa et Sekund ventende det forfærdelige. Da han atter slog Øjnene op, hang Grenen latterlig rolig og solid paa sin Plads. Det gav et Stik igennem hans Bryst: »Hvad du dog er for en jammerlig fejg Karl.« »Hvem er du i Grunden, store Forfatter, der er taget ud — for at samle Indtryk til Naturbeskrivelser? Hvem er du, hvorfor lever du her paa denne Jord, som du spadserer hen over med lakerede Støvler?« »Og hvad har du en Gang været?« Hvert Spørgsmaal var ham et nyt Stik i Brystet, der bange pressede sig sammen, saa Aandedrættet syntes at ville standse, mens Hjærtet slog tungt og hurtigt. Og de opskræmte Tanker arbejdede for at fansre Traadene i hans Liv. — — — Han saá en spinkel lille Dreng<noinclude><references/> {{c|— 11 —}}</noinclude> 6s1a3pvzdlfoqy37outwr20nyfsor9g 471147 470914 2026-07-23T07:17:19Z MGA73 457 g 471147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>som om Kniplerne begyndte at svinge frem bag Træerne, som om Grenen deroppe begyndte at vippe. Han lukkede Øjnene og laa et Sekund ventende det forfærdelige. Da han atter slog Øjnene op, hang Grenen latterlig rolig og solid paa sin Plads. Det gav et Stik igennem hans Bryst: »Hvad du dog er for en jammerlig fejg Karl.« »Hvem er du i Grunden, store Forfatter, der er taget ud — for at samle Indtryk til Naturbeskrivelser? Hvem er du, hvorfor lever du her paa denne Jord, som du spadserer hen over med lakerede Støvler?« »Og hvad har du en Gang været?« Hvert Spørgsmaal var ham et nyt Stik i Brystet, der bange pressede sig sammen, saa Aandedrættet syntes at ville standse, mens Hjærtet slog tungt og hurtigt. Og de opskræmte Tanker arbejdede for at fange Traadene i hans Liv. — — — Han saá en spinkel lille Dreng<noinclude><references/> {{c|— 11 —}}</noinclude> l5donuh8uqfy2tx1q9lagifx2q1w1q6 104 31206 470906 72073 2026-07-20T17:45:00Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{bindestreg2|legen|overlegen}} Satire, der kun efterlod Bitterhed hos ham selv, men som i Dag blev til angstfuld Uro, en Manen frem af hans Livs »hvad« og »hvorfor«, der flakkede som en Flamme i Trækvind. Skovens mægtige, selvtrygge Fred lagde sig knugende paa hans Bryst; Trætoppenes Susen, der gik fra Top til Top, langt bort i det uendelige, æggede hans irritable Nerver. Skovgudens Latter klang bag Træet, hvorunder han laa … Han vilde flygte, men blev liggende uden at røre sig. En Edderkop, der kravlede hen over hans blanke, solbeskinnede Støvle, fik ham til at fare sammen; han vilde knuse den, men turde ikke af Skræk for at dræbe her i Ensomheden. Om der stod Mænd dér bag Stammerne, Mænd med Knipler og Knive i Læderbælter? Om den tykke Gren, der strakte sig frem over hans Hoved, var raadden og faldt ned og knuste ham? Han prøvede paa at tænke paa Dagmar, den lille brune Butiksjomfru; men det var,<noinclude><references/> {{c|— 10 —}}</noinclude> 3lof26gjfk7n54remmdduu7pwz44hxv 470907 470906 2026-07-20T17:46:53Z MGA73 457 /* Validated */ 470907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ansigt til ansigt}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{bindestreg2|legen|overlegen}} Satire, der kun efterlod Bitterhed hos ham selv, men som i Dag blev til angstfuld Uro, en Manen frem af hans Livs »hvad« og »hvorfor«, der flakkede som en Flamme i Trækvind. Skovens mægtige, selvtrygge Fred lagde sig knugende paa hans Bryst; Trætoppenes Susen, der gik fra Top til Top, langt bort i det uendelige, æggede hans irritable Nerver. Skovgudens Latter klang bag Træet, hvorunder han laa … Han vilde flygte, men blev liggende uden at røre sig. En Edderkop, der kravlede hen over hans blanke, solbeskinnede Støvle, fik ham til at fare sammen; han vilde knuse den, men turde ikke af Skræk for at dræbe her i Ensomheden. Om der stod Mænd dér bag Stammerne, Mænd med Knipler og Knive i Læderbælter? Om den tykke Gren, der strakte sig frem over hans Hoved, var raadden og faldt ned og knuste ham? Han prøvede paa at tænke paa Dagmar, den lille brune Butiksjomfru; men det var,<noinclude><references/> {{c|— 10 —}}</noinclude> 5je4bo4jqjfukk6q71ica1kbeopjnhf 104 31207 470926 72085 2026-07-21T05:12:09Z MGA73 457 Gnd 470926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>man kalder Tro — jeg hører snarest til de fødte Fritænkere.« »Ja — du, men saadan noget afhænger ogsaa af Hjemmet, og hun havde et meget ortodokst Hjem.« »Hvad er Faderen?« »Urtekræmmer. Han hører til de vakte. Og saa da Datterens Frafald kom, laa der jo et Hus. Hun blev behandlet som spedalsk. Hendes Søskende talte ikke til hende, og ved Morgen-Andagten, som hun blev tvungen til at overvære, bad Faderen hver Dag {{rettelse|Gnd|Gud}} oplyse det stakkels forvildede Barn. Hvert Øjeblik kom Familjens Sjælesørger og havde hende til aparte Behandling.« »Og det hjalp ikke?« »Jo, det hjalp. Hun blev gal.« »Tror du da saa ikke, Faderen følte Samvittighedsnag?« »Nej, jeg tror, han betragtede det som en Naade. Hellere {{sp|det}}, end at hun skulde have vandret fremdeles i Mørket, som det hedder i Jargonen.« Efter nogle Øjeblikkes Tavshed sagde Holst: {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 24 —}}</noinclude> l545trz679fuc3r5inwfdasfxm85166 470927 470926 2026-07-21T05:12:17Z MGA73 457 /* Validated */ 470927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>man kalder Tro — jeg hører snarest til de fødte Fritænkere.« »Ja — du, men saadan noget afhænger ogsaa af Hjemmet, og hun havde et meget ortodokst Hjem.« »Hvad er Faderen?« »Urtekræmmer. Han hører til de vakte. Og saa da Datterens Frafald kom, laa der jo et Hus. Hun blev behandlet som spedalsk. Hendes Søskende talte ikke til hende, og ved Morgen-Andagten, som hun blev tvungen til at overvære, bad Faderen hver Dag {{rettelse|Gnd|Gud}} oplyse det stakkels forvildede Barn. Hvert Øjeblik kom Familjens Sjælesørger og havde hende til aparte Behandling.« »Og det hjalp ikke?« »Jo, det hjalp. Hun blev gal.« »Tror du da saa ikke, Faderen følte Samvittighedsnag?« »Nej, jeg tror, han betragtede det som en Naade. Hellere {{sp|det}}, end at hun skulde have vandret fremdeles i Mørket, som det hedder i Jargonen.« Efter nogle Øjeblikkes Tavshed sagde Holst: {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 24 —}}</noinclude> 696m8hi8mej36ot7gbhgy530tblhs50 104 31208 470928 72086 2026-07-21T05:37:03Z MGA73 457 /* Validated */ Sp 470928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Kan du forstaa, Smidt, at Folk gider bekymre sig om, hvad andre tror eller ikke tror? Det er dog for Fanden noget, der kun vedkommer en selv. Andre, synes jeg, det maa være nok, at man er hæderlig og elskværdig, hverken stjæler eller slaar ihjæl.« »Nej du, ikke Folk, der virkelig tror. For det hører jo med til Troen, at den mener at være den ene ægte og uforfalskede. Og saadan en Saligheds-Monopolist kan naturligvis ikke fordrage, at man tvivler om hans Monopol — eller paa, at der i det hele taget er en Salighed.« »Men fordi man tvivler, hvad gør det ham, naar han blot tror — « »Ja, {{sp|tror}}. Men Tro er jo dog ikke noget anderledes, end den nok en Gang imellem kan trænge til lidt Bestyrkelse. Og det styrker saa rart, naar man kan faa andre til at mene det samme. Hver Tvivler er en Angriber.« »Det skulde du fortælle en troende. Han vilde vist blive glad over at høre, at al hans Omhu for Medmenneskers sjælelige Vel er flad Egoisme.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 25 —}}</noinclude> 1a7hc3oiz827rtxhmmtrghcdj9wy7da 104 31209 470929 72087 2026-07-21T05:42:02Z MGA73 457 /* Validated */ Sp 470929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Ja, som Regel er det Forklaringen. For ingen skal bilde mig ind, at Folk, der ellers just ikke er saa omhyggelige for deres Medmennesker, netop paa det Punkt skulde være saa rørende. Saadan ganske i Almindelighed tror jeg nok, man med Sindsro vil finde sig i at sé sine Medskabninger blive lidt stegte i Helvede. Nej, som Regel {{sp|er}} Egoisme Forklaringen, og saa kan man jo ogsaa nok forstaa, at en troende ikke holder af at omgaas en Fritænker, for selv om man ikke taler om de Ting, er dog blot den andens Nærværelse, hans Person, en Protest mod det, man har sat sin Tillid til.« »Ja, det er nu noget, jeg aldrig har kunnet faa ind i mit Hoved, at Folk gider forbitre sig det, de har, med at spekulere over det, de faar, eller {{sp|om}} de i det hele taget faar noget. Det er dog en højst aparte Lyst den at tilbringe sit Liv her med at spekulere over det næste, problematiske Liv. Det er et oprørende Spild af Tid. Og jeg sætter nu, at et saadant Menneske fik Ret, og at han efter Døden virkelig havnede i et nyt Liv — han<noinclude><references/> {{c|– 26 –}}</noinclude> 00pm2kzxkmws8l039kg1m1xmh357pio 104 31299 471141 470717 2026-07-23T06:46:20Z MGA73 457 r 471141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|58}}</noinclude>Gange efter hinanden af Saltvandet. Saa saá han op, som var han vaagnet af en Drøm, mærkede, at han var kommen ud af Kursen og vendte Baaden hjemad. Han tog Huen paa og begyndte langsomt at ro videre. Den Spænding, han havde været i, begyndte at forsvinde. Langsomt og sikkert antog atter den ydre Verden sit sædvanlige Udseende for hans Øjne. Han saá ud over Fjorden. Glitrende graa laa den i Høstsolens Lys, medens de drivende Skyer, som spejlede sig i Søen, langt borte saá ud som store, mørke Pletter paa Vandfladen. Dér laa Sundet, som han skulde igennem, Vandet var brunt, hvor Revet strakte sin lange, smalle Tunge frem. Klippen paa den anden Side stod lodret, stejlt ned mod det mørke Vand, som i dumpe Klynk skvulpede mod den, og foran sig saá han Vejen, hvor Strandbreddens Hasler og Ege lyste lysegrønt i Middagssolen, og hvor Vejen begyndte, som han skulde gaa for at komme hjem. Ja hjem. Hvad skulde han sige hjemme? Han tog igen et kraftigt Tag i Aarerne og roede stærkt til, indtil Baadens Bund skrabede mod Landet, og Bølgerne, som den havde sat i Bevægelse, sagte sugedes tilbage ud i Havet. Han tog Aarerne til sig, gik i Land paa Stenene, som stak op af det grundede Vand, og trak Baaden efter sig. Paa Stranden blev han staaende, tog Huen<noinclude><references/></noinclude> sq2whcdj1x6u03pp6t9q579knjxmmun 104 31337 471142 470859 2026-07-23T06:50:12Z MGA73 457 ekstra m 471142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|69}}</noinclude>skjulte sig bag Halmstakken for, usét, at kunne høre, hvad der blev sagt dér bagved. Da hun kom nærmere, skælnede hun tydeligt to Stemmer, og hun hørte, at den ene var en {{rettelse|Fruentimmmerrøst|Fruentimmerrøst}}, skønt hun endnu ikke kunde skælne, hvem det var. Hun gjorde forsigtigt et Skridt til den ene Side og bøjede sig frem for at sé. Begge de talende sad eller rettere halvt laa i Halmen. Hendes Mand holdt en Kvinde om Livet, bøjede sig ned over hende og kyssede hende Gang efter Gang, uden at hun syntes at gøre nogen Modstand. Konen flyttede sig endnu et Skridt nærmere for at kunne sé hendes Ansigt. Hun var lige ved at give et Skrig fra sig. Det var hendes egen Tjenestepige. Med tilbagetrængt Aandedræt stod hun en Stund stille og stirrede paa Parret, indtil hun næsten syntes, at al Ting dansede for hendes Øjne. Hun flyttede sig tilbage til sin første Plads. Hun behøvede ikke at sé mere. Sagte og umærkeligt gled ligesom en Taage over hendes Sind og Tanker. Hele hendes Verden blev et graat i graat. Nu fandtes der intet mere at stole paa, det vidste hun. Var de gamle Dages Vildskab begyndt at leve op igen hos hendes Mand, vilde den ikke mere være til at betvinge. Langsomt og sikkert vilde den ødelægge hans Liv og hendes med. Hun vilde intet kunne gøre imod det. Men en stikkende, pinlig Følelse greb hende, da hun tænkte paa det uskyldige Barn. Hun kunde ikke gøre sig klart, hvad der nu vilde hænde. Denne Taage — eller hvad det er, der i slige {{bindestreg1|Øje}}<noinclude><references/></noinclude> 1j3rwciuf1u9oee0grqxp517fuy4ag4 104 31339 471143 470861 2026-07-23T06:51:02Z MGA73 457 ekstra n 471143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|71}}</noinclude>havde et Ydre, som just ikke er almindeligt blandt Bønder. Hun var lille og spæd af Vækst, Ansigtet var fint og regelmæssigt, Læberne var buede og fik et drillende Udtryk, naar hun lo. Øjnene var smaa og {{rettelse|skinnnende|skinnende}}, og Huden var saa skær hvid, at det syntes kun daarligt at passe til den Klasse, hvortil hun hørte. Ansigtets Udtryk var dristigt, af og til ondt, og man hviskede i Krogene, at hun en Gang før havde faaet et Barn, som ingen siden havde sét eller hørt noget til. Anna havde først ikke villet tage hende i sin Tjeneste. Men det havde ikke været muligt at faa nogen anden, og desuden troede hun nu at kunne være sikker paa sin Mand. Pigen havde ikke været der længe, førend Karlson mærkede, hvordan Ungkarledagenes Begær begyndte at vaagne i ham. Desuden havde de begge gensidig hørt lidt om hinandens Fortid, hvad der gjorde en Tilnærmelse endnu lettere. Deres Forhold havde varet omtrent en Maaned, og endnu havde ingen opdaget noget. Men alt som Tiden gik, forstod Karlson, at han havde taget Fejl af sig selv. Han have troet, at naar Begæret én Gang var tilfredsstillet, vilde det snart udslukkes og Forholdet høre op af sig selv. Men han mærkede hurtigt, at det modsatte snarere blev Tilfældet. Hans Lidenskab voksede Dag for Dag. Han ønskede, at han kunde løbe fra det altsammen. Men det gik ikke længere. Det var, som om en fremmed Magt var sluppen løs i ham, hver Dag<noinclude><references/></noinclude> pgp4u8cewi4f8t9xfq3wilvbu6zn4oe 104 31342 471043 470728 2026-07-22T15:56:29Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|74}}</noinclude>{{bindestreg2|kenet|Køkkenet}} og uden at sige noget satte sig ved Bordet. Hun ventede hvert Øjeblik, at han skulde spørge hende, hvorfor hun havde staaet og lyttet, og hun følte en isnende Kulde i alle Ledemod ved Tanken om, hvad hun dog skulde svare. Men da han havde siddet en Stund, spurgte han i Stedet for, om ikke Nadveren snart var færdig. Hun foer sammen ved Lyden af hans Stemme, og hun svarede som i Søvne, at Grøden straks var færdig. Disse Øjeblikke kunde hun aldrig faa ud af sine Tanker; hun tænkte paa dem, hver Gang hendes Mand talte til hende, og hun pinte sig med den Mistanke, at han alligevel vidste alt, men at han, lige saa lidt som hun, vilde tale derom. Altsaa var der da ingen Forandring skét med ham? Han var i Bund og Grund den samme, som han altid havde været. Det var bare en Lejlighed, han havde manglet, for at de gamle Lyster i uhæmmet Fart skulde nedbryde, hvad Aarene og hun havde rejst som en Skillemur mellem ham og hans tidligere Liv. Han var den samme, som han altid havde været, og nu skulde hans Vildskab bryde frem med en Kraft som aldrig før. Hun skulde sé, hvordan den lagde hans og hendes Liv øde, og hun skulde kun kunne staa og sé til. Intet skulde hun formaa at gøre for at holde ham tilbage. Men hun kunde jo tage Livet af sig. Langsomt gled den Tanke ind over hende, og som en yderste Nødvendighed gennemisnede den hele hendes Krop. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 17623kgu2n05i7p6fiadwb2lb1wbf2h 104 31482 471044 71660 2026-07-22T15:58:30Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|75}}</noinclude>Hun kunde jo tage Livet af sig. Dø. — Rives bort fra alt trist og uhyggeligt. — Komme væk fra det hele. Hun laa vaagen flere Timer om Natten og tænkte derpaa. Hun listede sig ud paa Trappen. Natteluften var sval, og det var dunkelt. Men hun kunde i alt Fald meget godt sé hele Søen, som laa nedenfor Bakken. Bare nogle Trin til, saa kunde hun gaa ned i Prammen og ro et Par Tag, og saa kunde det være gjort. Hun gik et Par Skridt paa sine bare Fødder ud i Gaarden. Hun frøs, tog sig med ét sammen og standsede. — Drengen kunde hun ikke forlade. Gud i Himlen, Drengen. Hun saá sig om, og et Øjeblik vidste hun ikke, hvorfor eller hvordan hun var kommen herud. Men med ét slog den Tanke hende, at hvis hun ikke var kommet til at tænke paa Barnet, saa havde hun maaske nu ligget død i Søen. Hun gik hurtig ind igen og lagde sig. Hun frøs og hun rystede over hele Kroppen. Det var hende ikke muligt at tænke. I et forvirret Virvar krydsedes hendes Tanker, og i den Tilstand af Udmattelse, hvori hun befandt sig, begyndte hun voldsomt at græde uden selv at vide det. Hun græd længe, og da Taarerne var begyndt at standse, vidste hun bare ét — at hun maatte leve og holde ud for sin lille Drengs Skyld — det fik saa gaa med hende selv, som det kunde. Men hun<noinclude><references/></noinclude> fghf1iizlucxa4jdwptuwvt9oftj7hw 104 31483 471045 470729 2026-07-22T16:00:37Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|76}}</noinclude>maatte leve. Og medens hun laa og med aabne Øjne stirrede ud i Mørket, greb en Anelse om hendes fremtidige Livs Tyngsel hende, ikke som noget hun trygtede eller tænkte paa at kæmpe imod, men som noget, hun modløst og ydmygt og nødtvungent maatte og skulde føje sig i. — For hans Skyld, som sover derhenne i det andet Hjørne af Værelset. Og med Tanken om Barnet kom Taarerne igen, og hun græd, til det blev sort for hendes Øjne og hun sov ind. Hun vaagnede med en Fornemmelse af, at noget forfærdeligt ventede hende, og hun laa længe og tænkte paa, hvad det var. Med ét kom hun det igen i Hu, og med skærende Tydelighed mindedes hun Pigens Ord: „Tænk, om jeg er frugtsommelig,“ — og saa hele den forfærdelige, angstfulde Nat. Hun stod op og begyndte mekanisk sin Gærning. Solen skinnede klart, og lette Morgentaager hoppede bort mellem Træerne, da hun traadte ud i Gaarden for at hente Vand af Brønden. Og pludselig følte hun som en gryende Forhaabning i den Tanke, at dette ikke skulde vare ved. Alle disse fem Aars Arbejde kunde ikke være forgæves. Karlson vilde igen komme til Fornuft; bare han fik Tid til at sunde sig, vilde han vaagne op, og han vilde igen blive, som han havde været før under hele deres Ægteskab. Hun skulde blot vente, til alt blev godt igen, vente og holde ud. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> aa8dd35ca51llqdxyw1jkk6txptl3br 471144 471045 2026-07-23T06:53:21Z MGA73 457 f 471144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|76}}</noinclude>maatte leve. Og medens hun laa og med aabne Øjne stirrede ud i Mørket, greb en Anelse om hendes fremtidige Livs Tyngsel hende, ikke som noget hun frygtede eller tænkte paa at kæmpe imod, men som noget, hun modløst og ydmygt og nødtvungent maatte og skulde føje sig i. — For hans Skyld, som sover derhenne i det andet Hjørne af Værelset. Og med Tanken om Barnet kom Taarerne igen, og hun græd, til det blev sort for hendes Øjne og hun sov ind. Hun vaagnede med en Fornemmelse af, at noget forfærdeligt ventede hende, og hun laa længe og tænkte paa, hvad det var. Med ét kom hun det igen i Hu, og med skærende Tydelighed mindedes hun Pigens Ord: „Tænk, om jeg er frugtsommelig,“ — og saa hele den forfærdelige, angstfulde Nat. Hun stod op og begyndte mekanisk sin Gærning. Solen skinnede klart, og lette Morgentaager hoppede bort mellem Træerne, da hun traadte ud i Gaarden for at hente Vand af Brønden. Og pludselig følte hun som en gryende Forhaabning i den Tanke, at dette ikke skulde vare ved. Alle disse fem Aars Arbejde kunde ikke være forgæves. Karlson vilde igen komme til Fornuft; bare han fik Tid til at sunde sig, vilde han vaagne op, og han vilde igen blive, som han havde været før under hele deres Ægteskab. Hun skulde blot vente, til alt blev godt igen, vente og holde ud. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> n1oc71onlfoc7v4ptatnnpoyrfg1qyf 104 31484 471046 470730 2026-07-22T16:03:02Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|77}}</noinclude>Det kunde ikke være saa forfærdeligt, som hun først havde tænkt sig det. Der maatte indtræffe en Forandring. Der maatte hænde noget, som kunde løfte den ulidelige Byrde fra hendes Skuldre. Ti dette holdt hun ikke ud. Hun vilde aldrig kunne det. Til al Lykke var Høbjærgningen begyndt, saa at Malin næsten hele Dagen hjalp til ved Høsletten og blot undtagelsesvis var inde. Konen var glad derover; thi efterat den første Følelse af Rædsel havde lagt sig, efterfulgtes den af det voldsomste Had til Pigen. Hun kunde knapt beherske sig, naar hun var i Nærheden af hende. Malin havde desuden i den sidste Tid vist sig studs og genstridig. Hun vidste nu godt hvorfor. Pigen havde et Overtag over hende: det var hende, som egenlig var Madmo'r paa Gaarden. Anna kunde have Lyst til at gøre hende noget ondt, hvad det saa skulde koste, eller i det mindste sige hende Sandheden, sige hende lige op i hendes aabne Ansigt, hvad hun var. Hun sagde Ordet højt for sig selv, naar hun var ene. Ti det var hende, denne Malin, der havde forhekset hendes Mand; der i et eneste Øjeblik havde revet alt det ned, som udgjorde hendes Lykke og Livshaab. Hun, ventede bare paa en Lejlighed. Hun skulde sige hende Sandheden i rene Ord. Saa kunde hendes Mand vælge, hvem af dem han vilde beholde. Hun sad nede ved Dammen, som laa tæt op til Vaaningshuset, og rensede Fisk, som hun skulde koge til Middag. Hun skrabede saa voldsomt med<noinclude><references/></noinclude> ezx8tixcopoqplpxac6dy3kqm5bam6t 104 31485 471047 470731 2026-07-22T16:04:56Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|78}}</noinclude>Kniven, at Skællene føg omkring hende. Hun følte en Slags Vellyst ved at skære Hovederne af Fiskene, som om det var en vis anden, hun mishandlede. Den ene Fisk efter den anden kastedes hovedløs, renset og skrabet i Soldet ved Siden af hende. Saa pludselig hørte hun Skridt i Nærheden. Man var standset en Dag med Høsletten, fordi det havde regnet den foregaaende Dag. Hun behøvede ikke at sé op. Hun vidste, at det var Malin. „Skal jeg nu ikke hjælpe vor Mo'r?“ sagde hun. Stemmen var aldrig forekommen Anna saa sledsk og falsk. Hun nikkede blot til Svar uden at vende sig om. Malin satte sig ved Siden af paa en Sten, tog ligeledes en Fisk af Bunken, og de sad begge en Stund tavse, sysselsatte med deres Arbejde. Konen tænkte paa, hvordan hun skulde begynde. Hendes Hænder rystede, saa hun knapt kunde føre Kniven. Der var som et Slør for hendes Øjne, saa hun kun dunkelt kunde skælne, hvad hun havde for sig. „Skal vi rense alle Fiskene?“ spurgte Malin efter en Tids Forløb. Ved Lyden af Stemmen foer den anden igen sammen. Hun kastede Fisk, Kniv og Brædt fra sig og sprang op. „Tæve!“ skreg hun og stillede sig op lige overfor hende, dirrende af Vrede. Hun løftede sin Haand, tilsølet som den var af Blod og Fiskeskæl og slog hende haardt i Ansigtet. Hun kunde ikke faa et eneste Ord mer frem. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> bm15h0g38g3yq1lmsxrajgeutdxy7bm 104 31486 471048 470732 2026-07-22T16:07:57Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|79}}</noinclude>Malin sprang ogsaa op. Hun gik et Par Skridt baglænds, blev helt hvid i Ansigtet, Øjnene stod stivt frem, og der trak sig et Par dybe Furer om Munden. Hun saá et Øjeblik ud, som vilde hun slaa igen, men hun vidste, at det ikke vilde betale sig, saa stor og stærk som Konen var. „Det skal I komme til at fortryde,“ sagde hun lavmælt. „Fortryde,“ skreg den anden. „Jeg sværger Dig, saa sandt der er en Salighed til, at jeg aldrig skal fortryde det. Du sér ellers køn ud i Fjæset nu, din forbandede Tøs. Gaa nu til ham, saadan som Du sér ud, og prøv, om Du kan forlokke ham med dine Helvedes Kunster. Men det siger jeg Dig, at en af os to skal ud af Huset, Du eller jeg. Og beskæmme Dig for alle hæderlige Folk, det skal jeg gøre, saa de skal faa at vide, hvad for en Du er, og saa Du skal faa det at høre hele dit Liv igennem. Og jeg skal gaa til Præsten og til Sognefogden med: saa skal vi dog nok faa at sé, om saadan en som Du skal ha'e Ret overfor et hæderligt Menneske. Forstaar Du mig, din —“ Den anden var gaaet flere Skridt baglænds. Og tilsidst vendte hun sig om og løb bort. Hun vilde gaa til Karlson, for at han kunde tage hende under sin Beskyttelse, tænkte hun. Men hun var i saa voldsomt et Oprør, at hun knap rigtig vidste, hvad hun gjorde, før hun fik Øje paa Karlson, som var i Færd med at vende Hø mellem Regnbygerne et godt Stykke borte fra de andre Karle. Hun gik<noinclude><references/></noinclude> pvae7rviuk7ed127e127q1zg3tt7r1e 104 31487 471049 470733 2026-07-22T16:10:08Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|80}}</noinclude>lige hen til ham, idet hun instinktmæssig tørrede sin Kind af. „Hun har slaaet mig,“ sagde hun med rystende Stemme. „Hun har slaaet mig og kaldt mig for —“ Karlson stillede Høtyven fra sig. „Véd hun noget?“ sagde han. „Véd,“ sagde Pigen, „om hun véd! — Hun var aldeles ude af sig og skældte mig ud baade for det ene og det andet.“ „Men det er Dig, som har narret mig,“ fortsatte hun. „Og nu kommer Du til at sé at hjælpe mig. For ellers gaar jeg min Vej, om jeg saa skal blive nødt til at gaa i Søen.“ Karlson saá sig om. De andre var kommet dem noget nærmere. „Gaa ned til Laden“ — sagde han — „saa kommer jeg bagefter.“ Han blev endnu lidt ved med Arbejdet. Saa sagde han til Karlene, at han maatte gaa et Øjeblik bort, og gik hen imod Laden. Da Malin var gaaet fra hende, blev Anna pludselig rolig. Hendes Natur var egenlig slet ikke blød og hun kunde taale meget. Men nu havde hendes Forbitrelse været saa stærk, at hun uden at tænke paa Følgerne bare havde givet den Luft. Nu vendte Besindelsen tilbage og med den Tanken om de uundgaaelige Følger af hendes Opførsel. Det gik ikke længere an, som hun tidligere havde gjort, at opsætte den endelige Afgørelse fra Dag til Dag, fra Time til Time. Nu maatte der hænde noget nyt. Hvad det var, det vidste hun ikke; hun<noinclude><references/></noinclude> 4etvhm5qd14jygd2kxnu5upj2nyfcj0 104 31488 471050 470734 2026-07-22T16:12:32Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|81}}</noinclude>turde ikke en Gang tænke derpaa. Men noget maatte der komme, som paa en eller anden Maade bragte Klarhed i alt dette Urede. Hun samlede Kniven og Fisken og Brædtet op igen og satte sig med et Suk til Arbejdet. Hun havde svært ved at sé for Taarerne, som uophørlig brød frem igen, og Gang efter Gang strøg hun sig over Øjnene med Bagen af Haanden. Atter kom Tanken om at dø op i hende, og hun holdt inde med Arbejdet, mens hendes Blik flakkede ud, over Vandet. Og paa ny kom Tanken om Barnet frem og standsede hende. Hun forstod, at hun maatte holde ud, og hun følte en Fortvivlelsens Kraft til Modstand og Kamp. Nu da hun var tvungen dertil, syntes hun, at hun maatte kunne vove alt. Det gik langsomt med at skrabe Fisken. Hun rystede paa Haanden, gentagne Gange gjorde hun et galt Tag med Kniven, og længe sad hun ganske stille, uden at røre et Lem, tankeløst stirrede hun ud i det tomme Rum, bort over Dammens Vand, Stene og Siv, ud mod Skoven, hvor Himlen lyste blaat over de fattige Graner. Om Middagen turde hun knapt sé op, saa angst var hun. Høstfolkene gik deres Vej, den ene efter den anden. Hun havde ventet, at Manden skulde blive tilbage. Men det blev han ikke. Han gik som de andre, hverken før eller senere. Malin saá en Gang paa hende. Hun havde et ondt triumferende Udtryk i sit Ansigt. Hen mod Aften kom Manden og sagde, at han<noinclude><references/></noinclude> 6ymi9wpdrcj11k4sy3mucrstm4yu88f 104 31489 471051 71667 2026-07-22T16:14:53Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|82}}</noinclude>skulde ud. Konen svarede ikke et Ord. Hun turde ikke spørge om, hvorhen han skulde. „Du maa ikke lade nogen fremmed komme ind, mens jeg er borte,“ sagde han. Det lovede hun. Da han var gaaet, følte hun først Lyst til at gaa ud, kalde ham tilbage og bede ham, at han dog ikke maatte gøre baade sig og Barnet og hende rent ulykkelige. Men det blev ikke til noget. Hun gjorde som sædvanligt i Orden til Aftensmaden og gik bagefter alene og sørgede for Opvaskningen. Alt imens tænkte hun besynderlige Tanker. Hun mindedes, hvordan Karlson var kommen til hende, straks efter at han var sluppen ud, og havde sagt til hende, at hun ikke skulde bryde sig om, hvad de andre snakkede. For det skulde nok blive godt altsammen, bare hun vilde. Og i det samme mindedes hun, hvor underlig blankt Solen netop den Aften havde skinnet over Vejen, da hun gik alene op til det lille Husmandssted, hvor hendes Moder boede. Hun havde lukket Gangdøren. Der var saa uhyggeligt og saa forladt denne Aften. Det lød, som om nogen bankede. Nej, der var nok ingen. Saa mindedes hun hans første Gave, en stor fin Dug og en Honningkage, hvori der var to Hjærter med en Pil tværs igennem, og nedenunder stod der: {{venstremargen|5em|<poem> „To Hjærters Lue Bli'r altid tændt af Amors Bue.“ </poem>}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> s4k9369k7ti3oph5my4p71u6cnhx17f 104 31490 471052 470735 2026-07-22T16:17:15Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|83}}</noinclude>Hun foer sammen. Det lød bestemt, som om det bankede igen. Hun gik hen til Vinduet, trykkede Ansigtet mod Ruden og saá ud. Der stod et enligt Fruentimmer derude. Anna genkendte hende. Det var en Tiggerske, som plejede at stryge om dér i Byen. Anna spurgte, hvad hun vilde. Hun bad om at maatte laane Hus dér Natten over. Anna huskede paa, hvad hun havde lovet. Nej, det var ganske umuligt. Den anden bad saa bønligt. Det regnede og var koldt, skønt det var i Juli Maaned. Hendes Mand havde forbudt hende at huse nogen, sagde Anna tilsidst. Men det kunde maaske nok gaa an at ligge i Laden. Der var rigeligt med Hø i denne Tid. Den fremmede takkede og gik ind i Laden, som laa tæt op til Vaaningshuset. Fantasierne vendte tilbage. Anna gik ind i Kammeret, hvor Drengen laa. Han var gaaet til Sengs og laa nu og sov. Hun stod og græd i Mørket, mens hun lyttede til hans regelmæssige Aandedræt. Hun kom stadig grædende ud derfra, tændte en Stump Lys og saá sig i Spejlet. Hun var ikke ung og køn længer, Haaret var tyndt, Huden grov og rynket, Øjnene røde af Graad, og der manglede mer end én Tand foran i Munden. Hun kunde ikke længer have nogen Magt over ham, det forstod hun godt. Det var forbi med hende, hun var bleven gammel. Men hun den anden! — Hun satte sig paa en Stol og vuggede Hovedet i Hænderne. Hvad havde hun dog gjort hende, at<noinclude><references/></noinclude> mslt8a4m1gssrm8hh4i5yqhoqhntgzo 104 31491 471053 470736 2026-07-22T16:34:50Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|84}}</noinclude>hun ikke kunde faa Lov til at beholde, hvad der var hendes, i Fred. Pludselig foer hun op. Hvor var Pigen henne i Aften? Hun havde ikke før lagt Mærke til, at Malin ikke havde været med ved Nadveren. En Straale af Haab glimtede i det samme frem for hende. Om hun var gaaet sin Vej og aldrig mere kom tilbage? — Deres Ordskifte, Pigens Opførsel ved Middagen! Men om den lede Tøs i Stedet for nu var sammen med hendes Mand. Ja, saadan var det nok. Det var jo ganske naturligt. Det var derfor, Manden havde sagt, at han var nødt til at gaa ud. Han var nok ikke gaaet langt. Vinden tudede udenfor. Luften var kold, og det regnede og blæste uophørligt. Der blev uhyggeligt inde i Huset. Regndraaberne plaskede ængstelig ensformig gennem Renden og sivede ned i Jorden. Pludselig følte hun sig bange igen. Hendes Tanker begyndte at grunde over, hvad vel den Landstrygerske kunde tage sig for ovre i Laden. Hendes Rygte var ikke det bedste. Hvad monstro hun vilde, saa sent og tilmed i saadant et Vejr? Hun angrede, at hun havde givet hende Lov til at blive i Laden. Et saadant Menneske kunde af Onskab stikke Ild paa Laden og lade den brænde til Aske. Hun gik ud i Gangen og fik Lyst til at gaa ud i Gaarden og sé efter, om der ikke var Fare for Ild. Da hørte hun Slag paa Døren. Tydelige, stærke Slag. Hun vovede ikke en Gang at spørge. Saa<noinclude><references/></noinclude> 5wigtkpv05hckff20yfbmkgffsxmbi8 104 31492 471054 470737 2026-07-22T16:37:19Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|85}}</noinclude>hørtes en Stemme, som var hendes Mands: „Luk op.“ Hun trak sagte Slaaen fra og gik baglænds ind i Køkkenet, hvor der var Lys. Hun tav af Rædsel og saá bare, at han havde nogen med sig. Han lukkede omhyggeligt Døren og gik ind i Køkkenet. Han havde en lang Kniv i Haanden. I Døren saás et fint, skært Kvindeansigt med et Par kolde, graa Øjne, som betragtede hende. Hun gik hen til Sengen, søgte efter noget at værge sig med og udstødte et gennemtrængende Skrig. Tiggerkonen, som havde faaet Lov til at sove paa Høloftet, var straks gaaet derop, var krøben ned i Høet og var sovet ind. Henimod Midnat vaagnede hun ved, at hun syntes at høre et Nødraab. Hun lagde sig ned igen i den Tanke, at hun havde drømt, men hun havde næppe lukket Øjnene, før hun atter hørte samme Skrig. Det lød, som om det kom fra en, som man mishandlede. Hun saá sig forskrækket om, stod op og lyttede i Mørket. Hun gik hen til Døren, som vendte ud mod Vaaningshuset, aabnede den paa Klem og lyttede. Da hørte hun det samme Skrig igen, vildt og skærende. Saa pludselig afbrødes det, som om nogen med Vold holdt den skrigendes Mund til. Lyden kom fra Vaaningshuset, og der brændte Lys i Vinduet. Et graat, laset Stykke Tøj var hængt for Ruden. Den gamle Kone rystede over hele Kroppen, men gik alligevel hen, satte Øjet til Vinduet og saá ind i Værelset. Alt var i Lysskæret saa klart og tydeligt, som om det havde været {{bindestreg1|høj}}<noinclude><references/></noinclude> gj8m7p74ookddz8wb9gqodbhmhs3781 104 31493 471056 470747 2026-07-22T16:41:41Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|86}}</noinclude>{{bindestreg2|lys|højlys}} Dag. Paa Sengen laa Konen, som hun for lidt siden havde talt med. Den øverste Del af Kroppen var næsten nøgen, Fødderne og den ene Arm var bundne. Ved Sengen stod en lang, grovt udseende Karl, skarpt belyst af Lysskæret. Han holdt hendes venstre Arm i Vejret, mens han med den anden Haand stak hende under det venstre Bryst med en Kniv. Ved Siden af Sengen stod en endnu ung Kvinde med et fint blegt Ansigt og holdt en Skaal under det stærkt rindende Blod. Konen, der stod dér udenfor alene, opfattede alt dette med et eneste Blik. Hun vovede ikke at blive staaende et Minut længere, men vendte om og løb bort, saa stærkt hun kunde, mens de af Regnen opblødte Skørter slog om hendes Ben og i Mørket Grenene fra Træerne ruskede Vand ned over hende, naar hun kom dem for nær paa den smalle Skovsti. — Næste Morgen trak Skyerne bort for Søndenvinden, og Solen skinnede klart ind gennem Præstegaardens Vinduer, glitrede i Regndraaberne, som endnu sad paa Blade og Græsstraa, og i smaa Vandpytter, som hist og her havde samlet sig i Hullerne paa Stentrappens store, flade Kalksten. Fuglene i Syringhækkene og i de gamle utugtede Lindetræer kvidrede omkap i det smukke Vejr, og henne ved Kæret steg en tynd, let Taage i Vejret, splittedes af Vinden og fløj i lette, uldagtige Totter hen over Buske og Træer. Pastoren var nylig opstanden. Han stod i sit Vindue og saá ud over det for ham saa velbekendte<noinclude><references/></noinclude> p9k6fsxx0of1gkeeo5ab8rhb7ti3f9v 104 31561 471127 470867 2026-07-22T19:53:59Z MGA73bot 792 Retter citationstegn fra ” til “ 471127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>øret til tanken og forsømte ikke at underholde læserens sanser og at bemægtige sig hans nervesystem, når det gjaldt at gjøre indtryk paa hans forstand.“ Det er denne formens revolution, som Brandes her så levende beskriver, hvori han selv mere end nogen anden greb betydningsfuldt ind. Brandes berører ovenfor, at den unge genenation foruden en ny sprogtone ogsaa søgte nye emner: — også her gjorde den store erobringer. Den fulgte i denne henseende ganske den realistiske bevægelse i Frankrige. Efter Flaubert og brødrene Goncourt var der kommet flere yngre til, de merkeligste var Zola og Daudet. De gjorde nu samtlige sit indtog i Norden. Den første danske oversættelse af „Madame Bovary“ er fra 1875. Det største publikum vinder til en begyndelse Daudet, der af den franske realismes stormænd var den elskværdigste, den lettest tilgjængelige. Senere træder Zola i forgrunden. Georg Brandes har selv i „Det moderne gjennembruds mænd“ git endel livfulde portrætter af de danske digtere, der først satte sit præg på den litterære retning: J. P. Jacobsen, Drachmann, Schandorph, Erik Skram, Edvard Brandes. Det billede, Georg Brandes gir af J. P. Jacobsen, er saa temmelig udfyldende. Den store kolorist, der skjænkede det danske sprog ny farve og ny klang, prosaen nye rytmer, havde allerede dengang afsluttet sin virksomhed. Med al sin særhed, sin syge forkjærlighed for drømmens og dødens poesi er vel {{sp|han}} den eiendommeligste digter, Danmark nogengang har havt, vidunderlig klartseende i sjælens vanskeligste hemmeligheder, med<noinclude><references/> {{c|— 8 —}}</noinclude> t1m41d56gjlii6ssdavb7ex8fqgarma 104 31564 470890 470774 2026-07-20T12:36:31Z MGA73 457 /* Validated */ 470890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>hvis poesi endnu har den samme friskhed, som da han første gang slog til lyd, glad og overmodig, overdådig udrustet til livet, lykkelig begeistret for den nye kunst, som just var bebudet og som virkelig kom. Stemningen i hans digtning har senere skiftet, mellem gylden lys og sorgtung, han har skiftet parti også, tilsyneladende, han har undertiden råbt op mod gamle forbundsfæller, han har manet så strengt til at følge livets kald, at han virkede som en gammel moralist — og han har hånet al hverdagslig moral, han har dristig forkyndt en fribytterglæde ved livet, som ingen hensyn tog, — — men under alt dette er han i virkeligheden den samme farende svend, der altid gir sig helt hen i sine stemninger, et stort barn og en stor kunstner, der gjør livet til et eneste vældigt digt. Han har git med ødsel haand, han har ikke valgt, ikke vraget, der er det af Drachmanns digtning, som kun har andenrangs værd, og der er de af hans poesier, som hører til det skjønneste i gammel og ny kunst. I den litteratur, der samler sig om Georg Brandes førerskikkelse, står disse tre, J. P. Jacobsen, Schandorph og Drachmann, som de fremste af sin slegt, Schandorph mindre som kunstner, men såre karakteristisk som personlighed og som repræsentant for det danske folkelynne. Ved siden af dem havde Georg Brandes i „Det moderne gjennembruds mænd“ nævnt to andre: Erik Skram og Edvard Brandes. Erik Skram har ingen merkeligere rolle spillet. Han var dengang, Brandes skrev, manden af den ene bog, „Gertrude Colbjørnsen“, og det har han egentlig vedblit at være. Fin og forstående, en nobel personlighed af de sjeldne, er hans indsats i dansk litteratur af {{bindestreg1|rin}}<noinclude><references/> {{c|— 11 —}}</noinclude> a1cvs3v5mvaeiirr5zuocdbu4blqm7i 104 31565 470891 470776 2026-07-20T12:41:24Z MGA73 457 /* Validated */ 470891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|gere|ringere}} betydning, og det turde være et spørgsmaal, om ikke hans avisartikler, hans fordomsfri og kloge kritiker, veier næsten lige saa meget som hans digteriske produktion. Den anden, Edvard Brandes, har derimod udfoldet en betydelig virksomhed. Dommen om hans digteriske evne har faldt forskjellig. Sikkert er det, at det fond af viden, af erfaring, af menneskekundskab, der er nedlagt i hans bøger, er særdeles vægtigt. For mig står han, med sin klare, kjølige stil, der ofte griber så fast om gjenstanden, sin rolige og bitre skepsis, sin dybe interesse for det menneskeliv, der på samme tid sårer og tiltrækker ham, sin smidige og mangeartede evne, der fører ham snart mod politiken, snart mod digtningen, — særlig den dramatiske, — snart mod den kunstneriske kritik, som en af de mere interessante litterære typer fra det moderne liv, en type, som ikke har noget sterkt dansk særpræg, men som er meget karakteristisk for det kosmopolitisk danske, for den alsidig udviklede europæer, der gjør sig sterkt gjældende just i det moderne danske åndsliv. Inden den slegt, som i ottiårene følger de veie, Georg Brandes havde optrukket, fæster opmerksomheden sig efter de nævnte først og fremst ved Herman Bang. Han hørte til de lidt yngre, han havde været elev hos gjennembruddets mænd, særlig hos J. P. Jacobsen. Det blev ham, fremfor nogen anden, der i den nye kunst fremhævede det impressionistiske element, hos ham går digtningen et skridt videre henimod malerkunsten, han lader sine personer springe frem som af et lærred, et lærred med brogede, undertiden skrigende farver. Sensibel, nervøs, undertiden {{bindestreg1|hyste}}<noinclude><references/> {{c|— 12 —}}</noinclude> e0k58fmdtts1m62vw4bqrkwyst2y0yb 104 31567 470892 470777 2026-07-20T12:43:36Z MGA73 457 /* Validated */ 470892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|risk|hysterisk}} eier han en uomtvistelig koloristisk evne og en stor psykologisk følsomhed. Han er artist, men med sentimentalt anlæg, det objektive i den moderne realisme er aldrig gået ham helt i blodet. Han føler heftig med sine personer, og han lader dette skinne igjennem. Virkeligheden spiller på hans nerver, og det er denne musik, der klinger igjen i hans kunst. Efter Herman Bang kom der flere yngre, som hver især viste talent: Peter Nansen, Johannes Jørgensen, Gustav Esmann. Alle fulgte de til en begyndelse „det moderne gjennembruds mænd“. I sin lille novelle „Gammel gæld“ udviklede Gustav Esmann med kræsen stilkunst en behersket og fornem sentimentalitet, en livstræthed, der søger hvilen med skjøn og overlegen ro, i „En fremmed“ berettede Johannes Jørgensen om den unge, der higer livsbegjærlig mod den store by og dens glæder, mod alt det hemmelighedsfulde og nye, og vender tilbage, såret tilblods, skræmt og fuld af skuffelse; i mere muntre og mandige ord gjør Peter Nansen opmerksom paa livets og lykkens mangefarvede blændverk. Men stemningen hos de unge er ved ottiårenes slutning gjennemgående ironisk eller bedrøvet, tvilende og blaseret; den indtrængende analyse, den skånselløse reflektion har brudt deres livsmod. Saa kommer der i nittiårene en ny strømning, der har andre kilder end dem, hvoraf det moderne gjennembruds mænd øste. {{c|II.}} I enhver åndelig fornyelse, et gjennembrud som det, der finder sted i Danmark i syttiårene,<noinclude><references/> {{c|— 13 —}}</noinclude> rhkj74zu1r77464fbtkj01pfxcnuxh3 104 31568 470895 71783 2026-07-20T17:18:30Z MGA73 457 /* Validated */ 470895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>er der et polemisk, agitatorisk element. Det blir altid en revision af ældre idealer, det blir et opgjør og en dom. Og just fordi der denne gang var så meget at overvinde, sociale, kunstneriske, litterære fordomme, blandet med personlig uvilje, den ældre slegts instinktsmæssige nag til den seirende ungdom, fik opgjøret en hårdhændt karakter. Den ældre slegts verk blev dømt strengere end rigtigt, men især fordi den måltes lidt for meget efter dens sidste ordførere, mænd som Carl Ploug, engang begeistret frihedssanger, senere hadsk modstander af alt nyt og ungt og levedygtigt i Danmark, og som den tarvelige servitør af bourgeoisiet Erik Bøgh, vaudevilleseminaristen. Nogle år senere, da de unge definitivt havde seiret, fortonede dette forhold sig noget anderledes. Da udviklede sig den spire til opposition, som en dom, fældet, mens lidenskaberne er i bevægelse, altid vil indebære. Da huskedes alt det værdifulde i den danske romantik. Der kom andre, endnu vigtigere momenter til. Realismen havde dels betegnet en sproglig fornyelse, dels var den ensbetydende med, at det moderne naturvidenskabelige livssyn også satte sit præg paa kunsten. På det sproglige område kunde realismens store verk blot føres videre. Her var det indvundne af uomtvistelig værdi. Men ligeoverfor den naturvidenskabelige betragtning af menneskene reiste der sig ude i Europa ivrige røster. Realismens alvorsfulde krav var {{sp|sandhed}}. Digteren skal skildre menneskene, som de er. Han skal ikke udsmykke deres virkelige natur, pynte den, til den blir ukjendelig. Med stor djervhed<noinclude><references/> {{c|— 14 —}}</noinclude> 2ceeq09ev3qtdjorgo08xotubzf9tyq 104 31569 470949 71784 2026-07-21T06:34:52Z MGA73 457 /* Validated */ 470949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>havde Flaubert, brødrene Goncourt og Zola, den moderne romans mestere, gjennemført denne grundtanke i sine verker. Og de havde fæstet opmerksomheden ved det fysiologiske, Goncourt sterkere end Flaubert, Zola atter sterkere. Med Zola havde den psyko-fysiologiske videnskabs ånd gjennemtrængt nutidsromanen. I klassisk klarhed fremtrådte denne moderne naturalisme hos en af de yngre, hos Guy de Maupassant. Han afslutter udviklingen. Hans digtnings sjæl er hedensk. I sin form forlader han det udstykkede detajlstudium og de mange farvenuanser. Hans kunst er episk. Mod realismens sandhedskrav havde der imidlertid reist sig en opposition, som i nye former former varierede gamle romantiske tanker. Indvendingerne samlede sig væsentlig i to retninger. Nogle benegtede, at den psyko-fysiologiske betragtning af mennesket overhovedet indebar sandheden, idetmindste ikke den fulde sandhed. De kræfter, der bestemte et menneskes skjebne, var overhovedet skjulte for menneskets blik. Forholdet mellem sanserne og det sjælelige var høist uklart. Der var en hel verden i mennesket, som ikke lod sig bestemme eller forklare ud fra fysiologiske fænomener. Just den skarpe analyse, der var et særkjende for realismen, førte til en tvil, der virkede opløsende for selve den realistiske kunst. En ny skare digtere fordybede sig i de sjælelige hemmeligheder, hvor den fysiologiske videnskab stod magtesløs, i menneskets sjælelige underbund, sjælens dunkle natside. Saa var der endel andre, som angreb realismen fra en modsat kant. De mente, at det kunde være ligegyldigt, om realismen indebar sandheden, om den svarede til virkeligheden. I digtningen skulde<noinclude><references/> {{c|— 15 —}}</noinclude> 9s9akf7qjj375t9tgjfuxoxkrhw5ipn 104 31570 470950 470778 2026-07-21T06:38:43Z MGA73 457 /* Validated */ 470950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>mennesket nyde sin ånds frihed, skabe sig en uafhængig skjønhedsverden, finde de glæder, som virkeligheden negtede det. Som man ser: den inderste grundtanke i romantiken. Kun var det materiale, digterne forføiede over, den kreds af forestillinger, de beherskede, blit mægtig forøget gjennem realismen. Selv hos de dristigste moderne fantaster merkes det, at de er fødte og udviklede i naturvidenskabens det 19de århundrede. Endelig var reaktionen mod realismen en naturlig reaktion mod denne retnings særegne svagheder, det undertiden smålige detajlstudium, den udvortes overlæsselse, den overflødige plads, man indrømmede det fysiske. Man betonede ligeoverfor dette interessen ved de store linjer, det samlende billede, symbolet, der fortalte så uendelig meget mere end de mange streger, fortalte det, som stregerne aldrig kunde si. Til disse kunstneriske ideer svarede der også paa andre områder nye stemninger. Det moderne demokrati havde intetsteds opfyldt de forhåbninger, man stillede til det. Optimisterne led nu under skuffelsen. Nogle søgte videre, til nye drømme, socialisme og anarkisme. Andre fyldtes af mistro og bitterhed. Samtidig fandt de mænd, der åbent udtalte sin foragt for masserne, i sin mistillid til flertallet, mere og mere gehør. Efter læren om folkesuveræniteten og flertallets ret, massernes frigjørelse, kom Nietzsche og hans aristokratiske radikalisme. Også i den danske litteratur havde den politiske frihedsbevægelse spillet en betydningsfuld rolle. Det var de samme mænd, idetmindste den samme kreds, der gik i spidsen for både den litterære og den politiske reform. Nu indtrådte der paa det politiske {{bindestreg1|om}}<noinclude><references/> {{c|— 16 —}}</noinclude> kcm4danjii8j5kyg1wpzdi498b8epad 104 31571 470951 470779 2026-07-21T06:42:35Z MGA73 457 /* Validated */ 470951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|råde|område}} skuffelse og stagnation, dels under påvirkning af hele den åndelige atmosfære ude i Europa, dels under indflydelse af de særegne danske forhold: forfatningskampen, som intet resultat vilde gi, og den opløsning, selve venstrepartiet undergik, bondekonservatismen, der gjorde front mod europæerne. Også på et andet område end det politiske merkedes reaktionen. De store videnskabelige opdagelser havde virket så sterkt på mange svagere hoveder, at de ikke gjorde sig rede for, hvor uendelig meget der endnu var og vel altid vil bli utilgjængeligt for det menneskelige øje. Mange mente, at den moderne videnskab tilsidst måtte kunne løse alle gåder. Eftersom man fik følelsen af, hvor lidet man dog vidste, hvor usikre de solideste videnskabelige hypoteser dog alligevel var, og ikke mindst, hvor den menneskelige viden stod afmægtig ligeoverfor den menneskelige nød, den sociale elendighed, — måtte der komme et tilbageslag. De svage og trætte søgte da uvilkårlig hjem til de gamle skjulesteder. Skuffede i sin tro på videnskaben, i sin tro på demokratiet, enerverede af den subtile sjælelige analyse, mætte af naturalismen, den brede udmalen af det fysiologiske, nærmer de sig til kirken. De hengir sig i religiøse stemninger, der hos de allerfleste kun er stemninger, en afveksling og hvile, tildels et raffinement, eller endog kun en artistisk maske. Den slags sindstilstande indfinder sig ofte i den grad på samme tid hos publikum og forfatterne, og det er vanskeligt at si, hvorfra påvirkningen udgår, hvad der er en naturlig åndelig proces, og hvad der er en mere udvortes mode. Den<noinclude><references/> {{c|— 17 —}}</noinclude> ibl7fbbgxc26n3unoaryjww8a1hjc0m 104 31572 470952 154187 2026-07-21T06:45:52Z MGA73 457 /* Validated */ 470952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>menneskelige ånds trang til afveksling spiller her en overordentlig vigtig rolle. Ligesom det var de franske digtere, der viste den danske realisme veien, så udgår der også denne gang en kjendelig påvirkning fra Frankrige. Mænd som Bourget og Huysmans overbeviser unge danske om nødvendigheden af at slå en ny tone an: religiøst-sentimental. Den energiske realist i „En fremmed“, Johannes Jørgensen, går i spidsen for de omvendte, og mens kirkegangen hos de fleste andre kun bevirkede en mild søndagsmine af bedrøvet eller glad alvor, blev den hos ham bestemmende for hele hans følgende virksomhed. I sin letteste form ytrer den religiøse stemning sig i en bog som Peter Nansens „Guds fred“, hvor den nærmest betyder verdensmandens længsel mod idyllen, mod den landlige fred, mod hans guttedages hjem: det er hovedstadsborgeren, som træt af byens nervøse liv, dens fornøielser og dens arbeide, dens flygtige erotik, begraver sig derhjemme i den lille provinsflekke, hvor han finder en ren og vakker, fornyende kjærlighed. — Alle disse foreteelser, den psykologiske og kunstneriske kritik af realismen, kritiken over demokratiet og kritiken over den moderne videnskab samt den almindelige åndelige træthed, er således i første linie {{sp|europæiske}} fænomener, der mere eller mindre sterkt afspeiler sig i det danske åndsliv. Men denne reaktion mod realismen fik i Norden særegne udtryk, overensstemmende med bevægelsens stedegne karakter. Realismen havde fra først af været fulgt af en stor kampglæde. De unge var begeistrede over de fund, de gjorde. I fælles stolthed samlede de sig<noinclude><references/> {{c|— 18 —}}</noinclude> em1oucpeqxwqjjy6dr1nnf6whafpbi1 104 31593 471058 71816 2026-07-22T16:44:43Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|87}}</noinclude>Landskab og smaalo i sit stille Sind af Glæde over at tænke paa, at det var blevet saa godt Tørvejr igen. Han blev vækket af sine Tanker af Pigen, som kom ind og sagde, at der var en Kone der ude, som gærne vilde tale med ham. — „Hun maa vente. Jeg har jo ikke spist Frokost endnu.“ „Men hun sér helt forstyrret ud og græder og siger, at hun endelig maa tale med Pastoren. Man skulde næsten tro, at der var hændt en Ulykke. Men hun vil ikke fortælle os, hvad der er i Vejen.“ Han saá noget forundret ud, da han fik sét, hvem det var, der havde søgt en Samtale med ham, oven i Købet paa denne Tid af Døgnet. Klokken var endnu knap syv, og Landstryger-Lena plejede ellers helst saavidt muligt at undgaa ham. Han gik imidlertid hen imod hende, — hun var bleven staaende henne ved Døren, rystende, forlegen, uden at vove at sé op —, standsede foran hende med den ene Haand lagt over den anden og fikserede hende uafbrudt paa en Maade, som var bleven ham en Vane. „Hvad vil Du?“ spurgte han. Men det varede en god Stund, inden han fik Svar. „Der er noget galt paa Færde hos Karlsons,“ sagde hun tilsidst. Men Stemmen svigtede hende, hun rystede igen fra Hoved til Fod, og kunde ikke faa en Lyd frem. Præsten saá, at det her drejede sig om noget usædvanligt, og han forstod, at der maatte være sket noget, som gamle Lenas ogsaa ellers temmelig<noinclude><references/></noinclude> h6d6sduquku457pk08jigtraz01zv94 104 31594 471063 470739 2026-07-22T16:46:58Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|88}}</noinclude>uklare Forstand ikke magtede at fatte. Han klappede hende venligt paa Skulderen, bad hende berolige sig og spurgte, for at adsprede hende lidt, om hun havde faaet Kaffe. Den gamle takkede og nejede. „Naa, hvad var det saa, Lena vilde fortælle mig?“ spurgte han igen. „De har slaaet Karlsons Kone i Nygaard ihjæl,“ sagde hun endelig. „For jeg saá det med mine egne Øjne. Herre Jesus — Provsten maa ikke være vred paa mig, men jeg er saa forkyst, at jeg knap véd, hvad jeg siger — Herre Jesus, hvor det saá ud. For jeg havde faaet Lov et ligge dér om Natten. Ja, Provsten maa ikke tro, at jeg har været ude at stryge om igen, som jeg, Gud bedre os, har gjort saa mange Gange før. Jeg gik bare forbi, og det var saadant et grueligt Vejr, saa jeg fik Lov at blive dér om Natten. Og allerbedst som jeg ligger og sover i Laden, saa vaagner jeg ved saadant et forfærdeligt Skrig. Og da jeg kommer ud i Gaarden, saa hører jeg, at det kommer fra Huset, og jeg løber hen til Vinduet og kigger ind. De havde jo nok hængt noget for, men der var et Hul i Klædet, og saa saá jeg, at de havde bundet Konen til Sengen, og at en stor Karl stod og stak hende med en Kniv lige her under Brystet. Hun var et saa inderlig rart Menneske, og hun har mange Gange givet mig baade Brød og Kartofler. Men jeg turde ikke blive staaende et Minut, og jeg skyndte mig gennem Skoven, saa hurtigt mine Ben<noinclude><references/></noinclude> 1zemme3rgjzsapuecaantpd4gleeqiu 471145 471063 2026-07-23T06:56:06Z MGA73 457 bør være at 471145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|88}}</noinclude>uklare Forstand ikke magtede at fatte. Han klappede hende venligt paa Skulderen, bad hende berolige sig og spurgte, for at adsprede hende lidt, om hun havde faaet Kaffe. Den gamle takkede og nejede. „Naa, hvad var det saa, Lena vilde fortælle mig?“ spurgte han igen. „De har slaaet Karlsons Kone i Nygaard ihjæl,“ sagde hun endelig. „For jeg saá det med mine egne Øjne. Herre Jesus — Provsten maa ikke være vred paa mig, men jeg er saa forkyst, at jeg knap véd, hvad jeg siger — Herre Jesus, hvor det saá ud. For jeg havde faaet Lov {{rettelse|et|at}} ligge dér om Natten. Ja, Provsten maa ikke tro, at jeg har været ude at stryge om igen, som jeg, Gud bedre os, har gjort saa mange Gange før. Jeg gik bare forbi, og det var saadant et grueligt Vejr, saa jeg fik Lov at blive dér om Natten. Og allerbedst som jeg ligger og sover i Laden, saa vaagner jeg ved saadant et forfærdeligt Skrig. Og da jeg kommer ud i Gaarden, saa hører jeg, at det kommer fra Huset, og jeg løber hen til Vinduet og kigger ind. De havde jo nok hængt noget for, men der var et Hul i Klædet, og saa saá jeg, at de havde bundet Konen til Sengen, og at en stor Karl stod og stak hende med en Kniv lige her under Brystet. Hun var et saa inderlig rart Menneske, og hun har mange Gange givet mig baade Brød og Kartofler. Men jeg turde ikke blive staaende et Minut, og jeg skyndte mig gennem Skoven, saa hurtigt mine Ben<noinclude><references/></noinclude> n722aragudtdz6hs8akv7pbxmuf8sin 104 31595 471064 470740 2026-07-22T16:49:00Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|89}}</noinclude>kunde bære mig, og nu har jeg gaaet her og ventet hele Morgenen, til jeg tænkte, at Deres Højærværdighed var opstaaet.“ Pastoren spurgte hende, om hun vidste, hvem det var, der havde slaaet Konen ihjæl. Nej, hun havde slet ikke turdet sé efter noget. Hun var bare løben sin Vej. „Og Provsten kan vel tænke, hvordan en bli'r, naar man saadan sér, hvad onde Mennesker bedriver. Og det er sandt, som jeg si'er, at det hele Natten er kommet mig for, at jeg hørte hende skrige og saá Blodet, som løb og løb. Og saa tænkte jeg, at det var bedst, jeg gik til Deres Højærværdighed. For jeg syntes dog, jeg maatte tale om det for nogen. Saa fælt som det var.“ Præsten søgte at berolige hende, saa godt han kunde, og bad hende saa om at gaa. Han takkede hende for, at hun havde talt om det, og roste hende for, at hun var kommen til ham. Han halvvejs skød hende ud ad Døren og sagde, at han skulde sende Bud efter hende, hvis han behøvede at tale med hende igen. Derpaa raabte han ud, at Frokosten straks skulde sættes paa Bordet. Naar han havde spist, vilde han gaa til Fogden, som boede omtrent en Fjerdingvej borte. Det Liv, han havde ført i denne afsides liggende By, blandt Mennesker, der ikke handlede og levede paa Basis af Overbevisninger, men drevne af Instinkter og Omstændigheder, havde givet ham en<noinclude><references/></noinclude> 5yrfttjhxq5vc013q5d1k404r6fn4pl 104 31596 471065 470741 2026-07-22T16:51:33Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|90}}</noinclude>egen Opfattelse af Verden og Menneskene. Han havde boet dér i Egnen fra han var Barn; i Studentertiden havde han opholdt sig dér i Ferierne, havde saa i de Aar, da han som nyordineret ung Præst endnu ikke kunde gøre Fordring paa eget Pastorat, været borte derfra, men ved en som han syntes særlig Tilskikkelse fra Gud var han omsider igen havnet i denne Krog af Verden, som han elskede over alle andre Steder. Han kendte Beboerne, han havde sét dem alle vokse op eller blive gamle, og han vidste Besked med deres Livsforhold. Han gik op og ned ad Gulvet, og hans Tanker flakkede vidt omkring. Stedet var hverken fattigt eller rigt. Der fandtes mange, som havde det værre, mange, som havde det bedre. Befolkningen var i Almindelighed hverken bedre eller værre end paa alle andre Steder, deres Oplysning ligesaa. Livet opslugtes for de flestes Vedkommende blot af et evigt Stræv for at finde Livets Nødtørft, og Menneskene blev, hvad dette Stræv gjorde dem til. Kristendommen havde jo hersket der i næsten tusinde Aar, og den havde, sagde man, formildet Sæderne, fordrevet Vantroen og gjort Menneskene bedre. Men naar han en Gang imellem i Ensomheden tænkte over dette, saa syntes det Præsten, som om i Grunden alt, maaske med visse Modifikationer, var det samme, som de gamle Sagn berettede om henfarne Slægter. Den samme vilde Natur levede uafbrudt og ødelæggende til Trods<noinclude><references/></noinclude> 4oxrl3w1p575qls5yhf75604szw7o1z 104 31597 471069 470742 2026-07-22T17:08:56Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|91}}</noinclude>for Kirkeklokker, Salmesang og Folkeskoler, og i de ensomme røde Huse, der saa malerisk og fredeligt lyste frem mellem Graner og Birketræer, udkæmpedes mangt et Sørgespil, lige saa blodigt, som naar paa Theatret Tæppet gaar op og Tilskuerne sér en svunden Tid gaa hen over Scenens Brædder. — Sult og Kjærlighed — det var hele Historien. Pastoren var endnu ikke bleven færdig med sin Frokost, da man meldte ham, at der igen var en, der ønskede at tale med ham. Den fremmede blev vist op i Præstens Værelse, og lidt efter kom han selv derind. Det var Karlson. Han var sortklædt og holdt en høj Hat i Haanden. Han var bleg og saá ud til at have vaaget hele Natten. „Saa det er Dem, Karlson,“ sagde Præsten dvælende, „Hvad er der paa Færde? Er der skét en Ulykke?“ Den tiltalte saa ned mod Gulvet og flyttede lidt paa den ene Fod. Han hostede for at faa bedre Lyd i Stemmen. „Ja, sé det er det“ — sagde han — „at min Kone er død i Nat. Hun har faaet et Slagtilfælde, og nu vilde jeg gærne tale med Provsten om Begravelsen.“ „Det var da sørgeligt,“ sagde Præsten, mens han hele Tiden saá skarpt paa ham. „Hun var et godt Menneske, som jeg altid har holdt meget af. Det var svært pludseligt, som det kom. Havde hun været syg i Forvejen?“ {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 730kcnyr60vkz9uc3uzuf1zzn8ma0ak 104 31598 471075 470559 2026-07-22T17:34:08Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|92}}</noinclude>„Nej, hun havde ikke. De kan bare tænke Dem — i Gaar havde hun det ganske, som hun plejede van, og da jeg kom ind i Aftes og skulde lægge mig, laa hun død i Sengen.“ „Hvad Tid paa Aftenen var det?“ Manden saá sky op. Det var tydeligt, at han begyndte at blive mistænksom. „Aa, det kunde vel være saadan omtrent Klokken elleve“, sagde han lidt efter. Præsten betænkte sig noget, men sagde saa: „Hør, jeg vil gaa med Dig hjem og sé hende. Det var blevet længe siden, at jeg havde sét hende. Jeg skal netop alligevel henad den Kant til i Dag.“ Karlson var ikke den samme nu som den foregaaende Dag. Gærningen havde han udført uden at tøve. Men da den var gjort, kom Tanken om Følgerne. Skjorten, som han havde haft paa, og som der var kommet Blod paa, havde han gravet ned sammen med Konens Klæder og Lagenet, og han havde to Gange i Morgenstunden været ude for at sé efter, om ingen havde fundet Stedet og kastet Græstørven til Side for at sé, hvad der laa dér. Hele Vejen havde det forekommet ham, som om alle Mennesker saá paa ham. Og da dette uventede Forslag blev gjort ham, følte han sig overbevist om, at Præsten vidste det altsammen. „Aa, Provsten skal saamæn ikke gøre sig Ulejlighed med det“, sagde han prøvende. „Det er ingen Ulejlighed“, svarede Præsten.<noinclude><references/></noinclude> 57cdj0ehwlfb4ez1ftwyfgwn60tc5xh 104 31599 471076 470560 2026-07-22T17:36:13Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|93}}</noinclude>„Jeg gør det gærne. Jeg har jo allerede sagt, at jeg i hvert Tilfælde havde bestemt at ville gaa den Vej i et andet Ærinde.“ Det gik ikke an længer at gøre Indvendinger. Paa Vejen vilde der ikke rigtig komme nogen Samtale i Gang, hver af dem gik i sine egne Tanker; kun naar de mødte nogen, betragtede Karlson Præsten fra Siden. Han vilde sé, om han vekslede Tegn paa hemmelig Forstaaelse med de forbigaaende. Da de kom ind paa Skovstien, som førte op til Huset, hvor Karlson boede, kunde Præsten ikke lade være med at passe lidt paa sin Ledsager. Man kunde ikke være sikker paa, at ikke den, som havde myrdet én, kunde falde paa at dræbe flere, tænkte han. Han vidste ikke, hvor uskadelig Manden var i dette Øjeblik. Paa Vejen havde Karlson tænkt sig ind i det altsammen. Det var klart, at Præsten vidste alt. Naar alt kom til alt, saa maaske Sognefogden allerede var derhjemme. Eller hvis han ikke var dér, vilde Præsten gaa hen til Sengen, hvor den døde laa, løfte hendes Linned op og sé Hullet, saadan som han selv saá det for sig hele Tiden, dybt, sort og vel forbundet. Han følte sig mat i Benene, og han havde stadig Kuldegysninger ned ad Ryggen. Da de gik op ad de tre Trappetrin for at komme ind i Gangen, troede han, at han ikke vilde have Kraft nok til at gaa med ind. Præsten aabnede selv Døren og gik først ind.<noinclude><references/></noinclude> dc6qjya8xj89liywicq7djp5tzzvrvn 104 31600 471057 470561 2026-07-22T16:44:15Z MGA73 457 „ 471057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|94}}</noinclude>Karlson blev staaende paa Tærskelen og støttede den ene Haand mod Dørposten. Præsten saá sig om. Paa Sengen laa den døde, allerede svøbt i hvide Lagener. Gulvet var nyvasket, og der var overalt strøet smaatskaaret Granris. „I har nok allerede vasket?“ sagde Præsten. Karlson sank næsten umærkeligt sammen. Der kom intet Svar, blot en underlig, utydelig Strubelyd. Saa fik Præsten tæt ved Sengen Øje paa to smaa mørke Pletter, som ikke var gaaet bort. „Jeg tror, at I har slagtet til Begravelsen“, sagde han med høj Røst og vendte sig om. Manden rettede sig op. Brystet arbejdede voldsomt, og Øjnene stirrede glansløst ud af Hovedet. „Ja, jeg har slagtet“, sagde han og faldt uden en Lyd om paa Gulvet. Præsten gik ud i Køkkenet og kaldte paa Pigen. „Kom ind og hjælp mig“, sagde han kort. Hun saá først spørgende paa ham, men fulgte saa efter ham som en lydig Hund. Da hun saá sin Husbond, blev hun ligbleg, men fattede sig og hjalp til med at løfte ham op paa Sofaen. Præsten hentede Vand og badede hans Pande dermed. Nogle Øjeblikke efter slog han Øjnene op. Han saá sig om og lukkede dem igen. Derpaa sagde han: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> dny860wkuc4xyfxtmedalo32h7rcpha 471077 471057 2026-07-22T17:38:06Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|94}}</noinclude>Karlson blev staaende paa Tærskelen og støttede den ene Haand mod Dørposten. Præsten saá sig om. Paa Sengen laa den døde, allerede svøbt i hvide Lagener. Gulvet var nyvasket, og der var overalt strøet smaatskaaret Granris. „I har nok allerede vasket?“ sagde Præsten. Karlson sank næsten umærkeligt sammen. Der kom intet Svar, blot en underlig, utydelig Strubelyd. Saa fik Præsten tæt ved Sengen Øje paa to smaa mørke Pletter, som ikke var gaaet bort. „Jeg tror, at I har slagtet til Begravelsen“, sagde han med høj Røst og vendte sig om. Manden rettede sig op. Brystet arbejdede voldsomt, og Øjnene stirrede glansløst ud af Hovedet. „Ja, jeg har slagtet“, sagde han og faldt uden en Lyd om paa Gulvet. Præsten gik ud i Køkkenet og kaldte paa Pigen. „Kom ind og hjælp mig“, sagde han kort. Hun saá først spørgende paa ham, men fulgte saa efter ham som en lydig Hund. Da hun saá sin Husbond, blev hun ligbleg, men fattede sig og hjalp til med at løfte ham op paa Sofaen. Præsten hentede Vand og badede hans Pande dermed. Nogle Øjeblikke efter slog han Øjnene op. Han saá sig om og lukkede dem igen. Derpaa sagde han: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> hm6w886pyer80rsye2ck5qup8hiccso 104 31601 471079 470562 2026-07-22T17:40:18Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|95}}</noinclude>„Skal jeg nu dø?“ „Det bliver Retfærdighedens og Guds Sag“, svarede Præsten. {{asteriskrække}} En Time efter kom Fogden. Pigen havde begivet sig bort, men blev Dagen efter greben et Par Mil fra Stedet. Karlson havde intet Forsøg gjort paa at undvige. Barnet fik den Lod, som er den sædvanlige i saadanne Tilfælde. Det kom paa Sognet. {{streg|10em}} {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> 67dz5jry6gvweqmd4b7fxt6k2x5tt54 104 31625 471112 71865 2026-07-22T19:15:08Z MGA73 457 Der skal vist ikke være citationstegn efter Emil Holm. Enten er titlen „Fra Rusåret“ eller også „Fra Rusåret: Breve til og fra stud. jur. Emil Holm“ 471112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>oversættelse Nathanson gav bidrag til, malerne Lorentzen og Eckersberg og komponisten Kuhlau. Efterat handelshuset 1831 var gået fallit, kom Nathanson, der allerede dengang havde udviklet et anseligt nationaløkonomisk forfatterskab, til at arbeide i den danske presse. Fra 1838 var han i: mange år redaktør af „Berlingske Tidende“, som under hans ledelse fra en ubetydelighed voksede op til den mægtige og velhavende avis, den senere blev. Konservativ i politik, ofte lidt naiv i sin polemik, var han også i pressen i mange henseender en foregangsmand. Hans hovedinteresse var Danmarks næringsveie. Peter Nansens far, presten Nansen, var en tid ansat i Aalborg, senere i Næstved. Det er Aalborg, der tænkes på i „Guds fred“. 1879 blev Peter Nansen student. „Fra Rusåret“, de breve til og fra stud. jur. Emil Holm,{{rettelse|“|}} som Nansen senere udgav, synes mig prægede af en umiskjendelig virkelighedstroskab. Den konservativt opdragne unge mand, hvis skarpe intelligens efterhånden emanciperer ham fra hjemmet, bringer uvilkårlig tanken hen på Nansen selv. Det varede ikke længe, før den energiske og skarpsindige prestesøn, der studerede statsvidenskab og samtidig tjente til livsophold ved at gi timer, fandt veien til pressen, hvor han snart lagde fremragende betingelser for dagen, en usedvanlig smidighed og eleganse forbundet med en betydelig kundskabsrigdom. Han begyndte i bedstefarens organ „Berlingske Tidende“, redigerede desuden sammen med skuespiller Poul Nielsen et lidet theaterblad og leverede nu og da småting til det af Herman Bang redigerede ugeblad „Vor tid“. Samtidig deltog han<noinclude><references/> {{c|— 75 —}}</noinclude> 19ymuivxku399ef1c1ci4a8wlgr8viz 104 31631 471134 71871 2026-07-22T20:02:39Z MGA73bot 792 Retter citationstegn fra ” til “ 471134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>idyllen i skoven, deres landtur, hvor deres lykke når sit højdepunkt. Men så kommer tilbageslaget, under hans fravær fra byen, hvor hun pines ved tanken på de kvinder, han er sammen med, hvor hun lider ved ikke at kunne være ham nær, hvor hun gjennemgår de krydsende stemninger af håb og mistvil og venten. En dag er det forbi. Ugjenkaldelig. Han sier hende varsomt, men dog bestemt, at hans følelse er forbrugt, færdig. Med megen intensitet er det skildret, hvorledes bruddet virker på hende, hendes feberfantasier, hendes fortvilelse, og så matheden efterpå — alt dette, hvori dog én tanke stedse skinner igjennem: jeg må se ham endnu engang. Hun tilstår, at hun er istand til enhver ydmygelse. Men alt det kraftige og stolte i hende samler sig tilsidst, og hun sender ham et ridderligt brev, hvori hun gir endeligt afkald. Der blir tilbage en tung, ensom høstfølelse: hun fryser. I denne sindstilstand er hun modtagelig for den trøst, Erik byder hende. Smukt og hensynsfuldt, lidt klodset kanske lader han hende forstå, at han har fattet alt. Han ved, at hun har elsket, men at hun ikke kunde andet. Julies eventyr slutter naturlig og sandt. Hun blir Eriks borgerlige hustru. Men forinden har hun beskikket sit hus. „Jeg har iaften taget afsked med alle mine små erindringer om ham. Jeg har brændt hans breve, for sidste gang har mine tårer i vædet dem. Jeg har også brændt hans billeder, værst var det at slippe det, hvor han var en lille dreng. Nu er det altsammen borte.“ Af „Julies dagbog“ vil man kunne danne sig et rigtigt og fyldigt begreb om, hvad der er Peter Nansens særegenhed og hans styrke som kunstner. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 81 —}}</noinclude> 4lfqp3sn2au2wsucn7f11yx3va36xcz 104 31636 471113 470802 2026-07-22T19:17:12Z MGA73 457 Der skal vel være ““ 471113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ræder|fremræder}} med ulige større klarhed. Ganske mesterlig er skildret de sindsbevægelser, han gjennemgår, da tiden for Marias giftermål nærmer sig, og han mere og mere blir sig bevidst, hvor dårlig han kan undvære hende, og hvor umulig han kan unde den anden hende. Slutningskapitlerne i „Maria“ indeholder partier af stor skjønhed. Afskeden er særlig smuk: „Din lille varme hånd, Maria, den hvilede så forsigtig i min, rørte sig ikke, frygtede sagtens at bryde stilheden.“ Og lidt senere: „Så hørte jeg, langt borte fra, Marias stemme. Den kom til mig som båren fra den store stilheds blide bølger. Hun sagde: „Sådan er det vist at være død.{{rettelse|“|““}} — Men denne afsked blir ingen død, den blir tværtimod for de to elskende indgangen til livet. Den lille kjærlighedshistorie, som begyndte i letsind, ender i den store kjærlighed, der er livets alvor, det alvorligste af alt. Ligesom Maria gjenkalder det 18de århundredes erotiske hyrdedigtning, gjenkalder „Guds fred“ den tilbøjelighed, som datidens selskabstrætte mænd nærede for den landlige uskyld og ro. Som de 18de århundredes hofmænd i poesien opsøgte den ideale bondepige, således finder helten i „Guds fred“, der kjed af storbyens uro har søgt hjem til sin beskedne fædreneby, en ung pige, som er ganske ideal, i sin merkelige intelligens uberørt og ædel. At hun tilsidst må dø, er ganske naturligt. For det hele har i virkeligheden kun været en udflugt. Forfatteren skal dog engang tilbage til den storby, han forlod, og da han ikke vil, at den elskede kvinde skal lades i stikken, er det den eneste udvei, at hun omkommes deroppe i den gamle mølle. Trods mange smukke {{bindestreg1|enkelt}}<noinclude><references/> {{c|— 86 —}}</noinclude> qsfhvv3mokenwevd9rpn39k5sxuc7bf 104 31639 471114 71879 2026-07-22T19:18:35Z MGA73 457 “ 471114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>alvorsmands manerer. Marias kjælne hyrde, som havde sine lam græssende både her og der på lysegrønne enge, har nu fået andre toner i sin fløjte. Lidt af hyrdestilen er bevaret, også i „Judiths ægteskab“ er der øieblikke, hvor man „græsser“, men hyrden har indrettet sig en komfortabel enebolig, og hans hyrdemoral har undergået en kjendelig forandring. Alt hvad Paul meddeler sin hustru, er præget af den solide tankegang, af den udviklede sans for mit og dit, som ikke er ualmindelig hos velstillede ægtemænd med en broget fortid. Med urokkeligt alvor meddeler han sin frue, at han „kun vil lykken ved honnette midler“, og han „til syvende og sidst ikke har havt anden rettesnor for sit liv end sin temmelig sikre sans for hvad godt og ondt er.“ Han meddeler videre, at han har meldt sig ind i „et ustiftet religionssamfund, som passende kunde kaldes ''de karske sjæles broderskab.''“ Hans henrivende unge frue er altfor forelsket i ham til at kunne forklare ham den misforståelse, han her gjør sig skyldig i. Det samfund, hvori Paul er vandret ind, det samfund, hvor hans hår nu kan gråne i retfærdighed, er stiftet for længe siden og kunde passende kaldes „''de forhenværende glade drenges aldershjem''.“ Begge de menneskestudier, Peter Nansen har gjort i „Judiths ægteskab“, gir et dybt og interessant indblik i menneskehjertet. Novellesamlingen „Troskabsprøven“ indeholder endel fortællinger, der for det meste allerede var trykte før, i „Dagens krønike“, „Tilskueren“, „Hver 8de dag“ og „Juleroser“. „Fru Beate“ er en forstudie til „Judiths ægteskab“. Størst interesse har „Troskabsprøven“, der er af ny dato. Den anslår ved sin muntre og overlegne skepsis,<noinclude><references/> {{c|— 89 —}}</noinclude> 765nzcie632a3d5bubz11g80jgjhrcc 104 31651 471115 470807 2026-07-22T19:20:04Z MGA73 457 “ 471115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|KARL LARSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|heder|vanskeligheder}}, som hans tidligere udenomsforbindelser bereder ham, af virkeligheden og af Hans Peters uforgribelige opfatning af denne: „Jeg har aldrig hørt til dem, der ga’ penge ud til pigebørn, det holdt jeg mig dog for god til. Der sku’ man nok lagt og fyldt knapper i den slags, så ha’de man da været godt tosset; jeg har aldrig haft med andet end ordentlige piger at gøre. — Men så er’et jo osse, man har denne re’lighed bagefter med at man ska’ ud med bidrag. Og det er en slem pukkel, ka’ De tro, at slæbe på siden hen i livet, når man vil tænke på at gifte sig og stifte et familjeliv; der ku’ s’gu osse staten godt træde lidt lindrende til, mange gange.“ Vi ligefrem hører tonefaldet i Hans Peters samtale med de to sedelighedsbetjente, der vil aflægge hans tjenestepige et besøg, fordi der „både var en dyrlægeelev og en anden løjser, som ha’de meldt hende, de var nok b’een lidt uenige om’et bagefter“ — han „får de to sædeligheder smækket over på et par bajere hos Peter Jensen,“ der „sa’ jeg til disse to menneskeædere, at nu ska’ De alli’evel la’ vær’ a’ gå på hende for denne gang og snuppe hende, for det er synd på pigen, og det er en dygtig pige; men sig De bare til overbetjenten, at jeg ska’ som husfar gi’ hende sådan et pulver, så de ska komme til at undvære hende i skønhedskonkurrencen både i Nansensgade og de andre gader.“ Men fremfor alt er den sidste skisse, „Dengang H. P. Egskov mistede det kønneste af sine børn“, et veltalende udtryk for Karl Larsens særegne evne: i billedets umiddelbare livagtighed speiler sig samtidig hans gyldne humør og hans varme deltagelse. „Egskov pustede et øieblik, så sagde han: I morges, da var hun (moren) jo lidt lille<noinclude><references/> {{c|— 97 —}}</noinclude> t7j10ze7lpb0bnoodp4mt949yfi5j1r 104 31662 471122 470810 2026-07-22T19:51:24Z MGA73bot 792 Retter citationstegn fra ” til “ 471122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|KARL LARSEN}} {{streg}}</noinclude>han har havt den store sorg at miste hustru og barn, han har med tungt sind set den by og det hus forsvinde, hvortil hans ungdoms minder er knyttede, livet har intet nyt mere at byde ham, han er ikke mere en vandrer og erobrer, — hvad der blir igjen for ham, er at slå sig ned og ordne, „samlende, katalogiserende, erindrende.“ Men hvor meget er ikke allerede dette! Denne mand sidder dog „inde i sin barndoms by, mellem møbler, hvoraf hvert eneste havde sin historie knyttet til hans, blandt bøger, papirer, billeder på væggen, der dannede en uovervindelig hær i kampen for at bevare alt det, som ikke mere var.“ „Hans døde omgav ham bestandig.“ Da er den anden ensomme, som han lærer at kjende, anderledes og værre stillet. En gammel slider, en almuesmand, som har kjæmpet hårdeligen i en menneskealder over i Amerika for at samle sig en spareskilling, — nu er han vendt i tilbage til sit hjemland, men han har ingenting fundet igjen, og der er ikke engang spor af hans forældres grave, og hans slegt er flyttet bort, ingen ved hvorhen, — han går forgjæves sin søgende gang. I den dagbog, forfatteren lader ham holde, fortæller han: „Jeg begyndte nu i zigzag at spasere gjennem alle kirkegårde for om mulighed skulde være til at finde nogle døde, som jeg i tidligere tid havde kjendt som husbonde eller bekendtere …“ Denne mand er tilgagns ensom. Han ejer jo ikke, „kulturmenneskets rigdom på idéforbindelser,“ hans liv har været „de håndgribelige ting,“ og nu har han „ikke så meget som en eneste lille anskuelig stump kirkegård, hvorfra minder om hans døde kunde svinge sig i veiret.“ Den gamle slider er den virkelige gjenstand for Karl Larsens interesse. Den anden er kun {{bindestreg1|mel}}<noinclude><references/> {{c|— 108 —}}</noinclude> pwgfaeeestgtvly5hnlfxcom4xjsg1p 104 31703 471117 71953 2026-07-22T19:44:24Z MGA73 457 „ 471117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|HELGE RODE.}} {{streg}}</noinclude>{{venstremargen|5em|<poem>„Å underlige verden! kunde jeg mig sænke i dine hemmeligheders vrimmel, å underlige hjerne, der prøver at tænke, tænker med svimlende svimmel. Å underlige verden! som skrigende ravne flakser alle spørgsmål i stimmel. Å underlige hjerne, der prøver at favne den dybe, — å den grænseløse himmel.</poem>}} I Digtet: „Hvem er jeg?“ {{venstremargen|2em|<poem>Jeg kender et spørgsmål, der fryd mig gav, fryd, som jeg aldrig aned, det åbned for sjælens længsler og krav, og videste veie det baned. Jeg kender et spørgsmål, der skabte min lykke: det er på min pande et lysende smykke. Det springer som kildevæld bag min barm, sælsomme længsler fødes. Det farver mig kinden af glæde varm, i vellyst min hjerne glødes. Det skaber den undren, der flyver og synger. Hver dag den beriger, hver dag den forynger. Måske kan det tænde en hjerne i brand, skænke en broder lykke. Måske kan det hæve et mismods ban, måske kan det stolt henrykke. Og dog er det simpelt, og alle det kender, men når det til bunden, en flamme det tænder.</poem>}}<noinclude><references/> {{c|— 144 —}}</noinclude> 7598qixddjfq128of89muqpdh5be35z 104 31721 471080 71972 2026-07-22T17:40:38Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{centrer|1=<h1 style="border-bottom:none;">{{sp|Karin.}}</h1>}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> q5lvdau7kinq3bwv0nqvfvaf06y8dvo 104 31728 471123 71979 2026-07-22T19:51:57Z MGA73bot 792 Retter citationstegn fra ” til “ 471123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHANNES V. JENSEN}} {{streg}}</noinclude>Før holdt min „''sjæl''“ til der. Jeg var tyve år, før jeg blev udødelighedsstroen kvit. Men jeg håber, at hullet skal gro til.“ „Hvis vi sparede den trettenårige for kriserne, kunde de arve vor kultur og have deres kraft i behold. De kunde få evne til at leve lige så stærkt, som de, der har kraft uden kultur, — men ti gange rigere og finere.“ Om dette handler „Einar Elkær“. Den unge tænker er sterkt erotisk anlagt, og den åndelige bevægelse, han lever i, står altid i intim sammenhæng med hans erotiske stemninger og hændelser. Han er mere mandig end Buris Holm, men en umiddelbar handlingens mand kan han ikke godt være. Der var djervt stof i Einar Elkær som gut, vilter og frygtløs som vi først møder ham, men reflektionen gjorde sin gjerning. At digteren tildeler ham et overmål af fysisk kraft og behændighed og bekoster ham uddannet som akrobat, har ingen særlig betydning for Einar Elkærs fysionomi og skuffer heller ikke læseren. Det smukkeste og det mest livsfriske i bogen er skildringen af Betty og forholdet mellem hende og Einar. Det er en liden roman i romanen, fuld af farver og liv. Bettys spænstige skikkelse står rank og ungdomsglad i ens minde. I „Einar Elkær“ og i „''Himmerlandsfolk''“, der udkom samme år, havde Johs. V. Jensens stil, som i „Danskere“ endnu var af høist ujevn værdi, fået sin sterke personlige karakter. Sætningerne springer levende og bevæbnede ud af hans hoved. Hos ham mere end hos nogen anden føler man, hvorledes den krigsstemning, som oprindelig prægede den nordiske realisme, for en stor del er<noinclude><references/> {{c|— 159 —}}</noinclude> e1wic554s6d8o2iwqcpik3397reiw03 104 31731 471124 71982 2026-07-22T19:52:42Z MGA73bot 792 Retter citationstegn fra ” til “ 471124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHANNES V. JENSEN}} {{streg}}</noinclude>venskab til børn har han to tilbøjeligheder: kortspil og slagsmål, — om den hårdeste hals i landet, Thomas Spanggården, og hans rå bedrifter. Varm og vakker er den lille skisse: „Mortens juleaften“, og med rigtig godt humør har digteren studeret den mystiske vandringsmand Hede-Vogn, „en beboer af jorden“. Johs. V. Jensen er, skjønt en af de yngste af kredsen, vel den af de unge jydske forfattere, som disse anser for sin første mand. Sine emner har han kun delvis hentet fra bondens liv eller fra Jylland. Men al hans kunst har det djerve „jydske“ præg, som er de unges ideal. Blandt de øvrige har vel hidtil *Johan Skjoldborg,* forfatteren af „Gyldholm“, de danske husmænds digter, og *Jeppe Aakjær* vakt størst opmerksomhed. De har skabt en række jydske skikkelser, mænd med begeistring for anstrengelse og vanskelige opgaver, med evne til dybt at elske, til hårdt at hade, til at ville dagligt, stadigt, ubetvingeligt.“ (A. C. Andersen i „Jydsk stævne“). Den sidste, Jeppe Aakjær, har vistnok taget den virksomste del i den unge jydske bevægelse, som nu i de sidste år har gjort sig så kraftig gjældende. Den betegner, som tidligere antydet, en ny fase i moderne dansk kulturudvikling, en national retning, som har stillet sig i en bevidst modsætning til den kosmopolitiske kjøbenhavner og med forkjærlighed vender sig til bonden, en landlig digtning, der hører hjemme på heden, i kjærene, ved plogen og i de små jydske stuer. De unge jyder er langt mere frigjorte, dristigere end de bondelivsskildrere, der møder os i den såkaldte skolelærerlitteratur. De har i alt væsentligt frigjort sig fra grundtvigianismen. De er ikke<noinclude><references/> {{c|— 162 —}}</noinclude> 9uvewwtad7oz3v5by86p9oanhm96j46 104 31752 471125 470820 2026-07-22T19:53:00Z MGA73bot 792 Retter citationstegn fra ” til “ 471125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHANNES V. JENSEN}} {{streg}}</noinclude>spanske folk er porøst og udhulet af kristendom, opædt af baciller, fordærvet af falsk livsanskuelse.“ For denne race forvandles et nederlag til en hædersglorie. Alt farves af en sekelvarig drøm, der skifter mellem rosenrød og blodig. I en spansk avis stemples amerikanernes opførsel under den spansk-amerikanske krig som „den sorteste utaknemlighed, historien havde at opvise. Det var altså Amerikas gengæld til det land, der havde opdaget et.“ Fra denne race, der fortæres af „langsomme gebrækligheder og endeløse gudstjenester,“ og hvis sidste store passion er tyrefægtninger, vender Johs. V. Jensen sig i stolt slegtskabsfølelse mod englænderne. Selv det engelske folks brutale egenskaber fylder ham med en særegen ondskabsfuld glæde. Her er kjendsgjerningen stillet på sin rigtige plads. „Englændernes sans for det egentlige, det i udgangen fordelagtige viser sig i deres geniale brug af ''undtagelsen''.“ „Livet selv er en bastard af lov og tilfældighed, det er sat sammen af lutter modifikationer, det er en blanding af regel og undtagelse, — mest af undtagelse. Altså lader englænderne sig kristne — der ligger ingen vægt på en gratis trosbekjendelse — og de kan bruge kursen. Når denne moralske overenskomst står ved magt, kan de altid bringe en modstander til taushed med reglens ide, hvorimod de privat og frugtbart forbeholder sig selv undtagelsen. Hvad er en ringe praktisk undtagelse mod den ideale regel. Men det vil sige, at englænderne undtagelsesvis begår syv fordelagtige dødssynder, mens de holder de andre fra fadet ved at indrømme, at det ideelt set er forbudt. Det var atter gangen i Englands historie. {{bindestreg1|Pu}}<noinclude><references/> {{c|— 182 —}}</noinclude> ipkc9k4zcxodkpu1onb30m0b0ix8j23 104 31753 471126 470821 2026-07-22T19:53:18Z MGA73bot 792 Retter citationstegn fra ” til “ 471126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHANNES V. JENSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ritanerne|Puritanerne}} kunde med de strængeste moralprinciper gå i krig som rå soldater, de sang salmer og sloges som enhjørninger. Denne hykleriets og styrkens metode går gennem hele nationens bitre og langtfra heroiske men ''seirrige'' kamp op gennem tiderne.“ „Det er uden tvil ærlig ment, når englænderne harmes over boernes ukristelige tapperhed — er det ikke mod al regel at slå ihjel! Imidlertid slagter englænderne tilfældigvis nogle tusind negre med sprængprojektiler ved Omdurman. Der er ikke tvil om, at englænderne har ret; der er kun det at sige til de andre, at de ikke er så fiffige, når det gælder at læse bagfra eller mellem linjerne i Biblen. Gør med andre, hvad du vil de ikke skal gøre mod dig, ɔ: slå dem ihjel.“ „Imidlertid skaber englænderne også ''bagefter'' en slags filosofi — ikke opsigtsvækkende officielt anerkjendt. Å nej, lærde mænds tidsfordriv! —. darwinismen, nyttemoralen … og det hedder beskedent, at den, der afpasser sig, skal udvælges, ''survival of the fittest''. Men denne sætning er som et råt øksehug, som et blodsprøit fra blokken — under et dæmpet ligklokkeklemt langt borte.“ Det er den gotiske renæssance i dens hårdeste konsekvens — stålmaskinernes hedenske renæssance levendegjort af det folk, der forstår deres melodier. Og inden sit eget land ser Johs. V. Jensen i forskjellen mellem den almindelige gammelkultiverede danske, med liberalt æstetiske traditioner, der lever i fortidens drømme, og jyden, den i praktiske seige jyde, som er vedblit at være hedning i al sin kristelighed, netop deri, at dansken er en degenereret uciviliceret gote eller halvt en<noinclude><references/> {{c|— 183 —}}</noinclude> hgyf732ve7uf5zn0j1x6jxknbcpc6q6 104 31771 471118 72031 2026-07-22T19:45:00Z MGA73 457 „ 471118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{venstremargen|8em|<poem>Hvad hjælper vægren en pigelil ::::— horrihej — når natten kogler og manden vil ::::— horrihej —.</poem>}} Han beretter om manden, der blir ond og ustyrlig, fordi Mette ham negter sit jaord. Først da hun kommer, blir det godt: {{venstremargen|5em|<poem>„Hist skinner hans gård. På toften står kalve og kridhvide får. Fornuft hersker ude og fred råder inde, for Jørgen ved Bækken han elsker sin kvinde; endnu hun stryger så varsomt hans kind, når vreden gjør blind.”</poem>}} Og han har endelig etpar viser fra en stand, som han kjender nøie: hjorddrengens tagfat-vise og visen om lille Ole, som „stak en dag i trav og stod med ét ved det store hav.“ {{venstremargen|8em|<poem>„Øjet skinnede, tåren randt, intet mere i verden bandt. Over havet da hyrden fór, Fårene står der endnu og glor. Ei kan bede og får forstå ::::::— la-la-la! — Længslens tog over bølgen blå ::::::— tral-la-la!</poem>}} — Billedet af Aakjær som lyriker vilde imidlertid bli høist ufuldstændigt, om man ikke nævnte endel af hans digte, som endnu er spredte i pressen, men sandsynligvis blir optagne i en følgende samling. Der er først og fremst hans sang ved<noinclude><references/> {{c|— 199 —}}</noinclude> 3c3u9fwhutjiyfzkxwn0ko08evybsuk 471128 471118 2026-07-22T19:55:46Z MGA73 457 “ 471128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{venstremargen|8em|<poem>Hvad hjælper vægren en pigelil ::::— horrihej — når natten kogler og manden vil ::::— horrihej —{{rettelse|.|.“}}</poem>}} Han beretter om manden, der blir ond og ustyrlig, fordi Mette ham negter sit jaord. Først da hun kommer, blir det godt: {{venstremargen|5em|<poem>„Hist skinner hans gård. På toften står kalve og kridhvide får. Fornuft hersker ude og fred råder inde, for Jørgen ved Bækken han elsker sin kvinde; endnu hun stryger så varsomt hans kind, når vreden gjør blind.“</poem>}} Og han har endelig etpar viser fra en stand, som han kjender nøie: hjorddrengens tagfat-vise og visen om lille Ole, som „stak en dag i trav og stod med ét ved det store hav.“ {{venstremargen|8em|<poem>„Øjet skinnede, tåren randt, intet mere i verden bandt. Over havet da hyrden fór, Fårene står der endnu og glor. Ei kan bede og får forstå ::::::— la-la-la! — Længslens tog over bølgen blå ::::::— tral-la-la!“</poem>}} — Billedet af Aakjær som lyriker vilde imidlertid bli høist ufuldstændigt, om man ikke nævnte endel af hans digte, som endnu er spredte i pressen, men sandsynligvis blir optagne i en følgende samling. Der er først og fremst hans sang ved<noinclude><references/> {{c|— 199 —}}</noinclude> 03m6yhazhpn0rfisgbuwe886lemd2ya 104 31772 471119 72032 2026-07-22T19:45:29Z MGA73 457 „ 471119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>Schandorphs båre, et af de stolteste mindedigte, der er faldt i en mands lod. {{venstremargen|5em|<poem>„Sådan som han der fødes ikke mange ::::mer på vor kyst, latter og tårer kæmped i hans sange ::::som i hans bryst; tidt med de bedste stredes han om ringen, førte blandt brødre viddets marskalstav, ::::og ''hans'' pile ingen ::::sårfeber gav. Der, hvor en krans af brede grønne agre ::::favne en by, knirked hans vugge bagom lave, fagre ::::tegltages ly. Sådan som rugen duver dér mod aften, så vi den duve langsomt i hans digt, ::::bøiet under saften, ::::vippetungt, rigt. Han var vor digtnings djerve fløitespiller, ::::fløjten var Pans; trindt mellem bøgens midjeslanke piller ::::bød han til dans. Junker og pranger — kammerråden, bonden — alle var tvungne af hans latters magt, ::::måtte trampe grunden ::::pent til hans takt. Bedst dog at se ham i en venneskare, ::::bred i sin stol, da blev hans latter høj som en fanfare, ::::øjet som sol:</poem>}}<noinclude><references/> {{c|— 200 —}}</noinclude> rvj6nglj4h8pl8zsh6fl6qtoemfhdgr 104 31773 471120 72033 2026-07-22T19:45:51Z MGA73 457 471120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{venstremargen|5em|<poem>Viddet sprang buk hen over bordets skåler, satyr og faun med gubben bytted plads, ::::medens lampens stråler ::::gløded hans glas. Altid med hånden på naturens hjærte ::::indtil sin grav. „Dørene op mod òs fra altrets kærte!“ ::::så var hans krav. „Blindhedens trælle bør for stær vi skære, bort må hvert trøsket dogmes hjærnedunst!“ ::::Sådan var hans lære, ::::sådan hans kunst. Som når om høst et aks for seglen synker ::::tøvende ned, sådan ''hans'' hoved med de skælmske rynker ::::bagover gled. Smilet forsvandt … De muntre øine sove. Pan sin discipel atter til sig tog; ::::mod de store skove ::::bort han ham drog.”</poem>}} Af andre digte vil man huske et digt til Bjørnstjerne Bjørnson, hvor den norske natur er lidt teateropstillet af en mand, der ikke kjender den af selvsyn, men hvor der også findes ypperlige ting. {{venstremargen|8em|<poem>„Mens sagaens stortid i mørke er endt, og Oslo er sunken, og Hlade er brændt, og høvdingenavnet en frase snart, hin Aulestadshøvding har tiden spar’t.”</poem>}} Og hvor maler ikke ''det:'' {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 201 —}}</noinclude> gjhbaq43walrg6gd37frc0hr1yfww1j 471129 471120 2026-07-22T19:56:45Z MGA73bot 792 Retter citationstegn fra ” til “ 471129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{venstremargen|5em|<poem>Viddet sprang buk hen over bordets skåler, satyr og faun med gubben bytted plads, ::::medens lampens stråler ::::gløded hans glas. Altid med hånden på naturens hjærte ::::indtil sin grav. „Dørene op mod òs fra altrets kærte!“ ::::så var hans krav. „Blindhedens trælle bør for stær vi skære, bort må hvert trøsket dogmes hjærnedunst!“ ::::Sådan var hans lære, ::::sådan hans kunst. Som når om høst et aks for seglen synker ::::tøvende ned, sådan ''hans'' hoved med de skælmske rynker ::::bagover gled. Smilet forsvandt … De muntre øine sove. Pan sin discipel atter til sig tog; ::::mod de store skove ::::bort han ham drog.“</poem>}} Af andre digte vil man huske et digt til Bjørnstjerne Bjørnson, hvor den norske natur er lidt teateropstillet af en mand, der ikke kjender den af selvsyn, men hvor der også findes ypperlige ting. {{venstremargen|8em|<poem>„Mens sagaens stortid i mørke er endt, og Oslo er sunken, og Hlade er brændt, og høvdingenavnet en frase snart, hin Aulestadshøvding har tiden spar’t.“</poem>}} Og hvor maler ikke ''det:'' {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 201 —}}</noinclude> h58hdzuebjxfs0cmg9o1devvebj4p8x 104 31774 471121 72034 2026-07-22T19:46:16Z MGA73 457 „ 471121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{venstremargen|5em|<poem>„Først sad han med Grundtvig i kærren hos Thor, og gråulven tuded, mens bukkene fo’r; så drog han med Darwin paa høifjældsfærd, så verdener stige bag solbrandsskær.”</poem>}} Vakkert er også digtet ved Hørups jordefærd. {{venstremargen|8em|<poem>„Hørups manddomstanker — høst af bedste tægt — blev som redningsplanker for en kæntret slægt. Dumt at tro, han skæmted, blot fordi han lo; alvor stod bag spøgen med sin bondetro. Snart de høie bøge grønnes om hans gård, der hvor brune høge ned fra luften slår. Han var høgens frænde, frihed var hans krav; Sjælland var hans vugge — — nu er det hans grav.”</poem>}} Aakjærs sange har ellers, almindelig talt, gjerne til emne, enten den ''frihed,'' der er hans store mandige lidenskab, eller hans kjærlighed til fædrenejorden, hans første og sidste kjærlighed, — til ''Jylland''. Han føler varmt med arbeiderne. I hans arbeidersang heder det: {{venstremargen|5em|<poem>„Disse lange, lysforladte gader overskygged” vore barndomsår; disse kolde huses numerrader kasted aldrig blomster i vor vår.</poem>}}<noinclude><references/></noinclude> q9ncauy4xgg88edwqj5v6gwq49nm33u 471130 471121 2026-07-22T20:00:02Z MGA73 457 ’ 471130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{venstremargen|5em|<poem>„Først sad han med Grundtvig i kærren hos Thor, og gråulven tuded, mens bukkene fo’r; så drog han med Darwin paa høifjældsfærd, så verdener stige bag solbrandsskær.“</poem>}} Vakkert er også digtet ved Hørups jordefærd. {{venstremargen|8em|<poem>„Hørups manddomstanker — høst af bedste tægt — blev som redningsplanker for en kæntret slægt. Dumt at tro, han skæmted, blot fordi han lo; alvor stod bag spøgen med sin bondetro. Snart de høie bøge grønnes om hans gård, der hvor brune høge ned fra luften slår. Han var høgens frænde, frihed var hans krav; Sjælland var hans vugge — — nu er det hans grav.“</poem>}} Aakjærs sange har ellers, almindelig talt, gjerne til emne, enten den ''frihed,'' der er hans store mandige lidenskab, eller hans kjærlighed til fædrenejorden, hans første og sidste kjærlighed, — til ''Jylland''. Han føler varmt med arbeiderne. I hans arbeidersang heder det: {{venstremargen|5em|<poem>„Disse lange, lysforladte gader overskygged’ vore barndomsår; disse kolde huses numerrader kasted aldrig blomster i vor vår.</poem>}}<noinclude><references/></noinclude> 2i84cv1pl80ijny22s2eonjhqhfs4wq 104 31775 471131 470830 2026-07-22T20:00:41Z MGA73bot 792 Retter citationstegn fra ” til “ 471131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{venstremargen|5em|<poem>Men vor arm blev stærk, vor hånd blev hærdet ved at gribe om maskinens stål; og vort øie spejder uforfærdet mod et stort og gyldent fremtidsmål.“</poem>}} I hans studentersang er det den revolutionære ''russiske'' student, han især tænker på. {{venstremargen|5em|<poem>„Hvem tændte på Ruslands sortmuldede grund hin dagningens sitrende skær, der vakte Europa og skræmte en stund fordummelsens pansrede hær? Hvem talte om ''ret'' under tængernes kneb og lagde petarderne an trods bødlen og knutten og galgernes reb: ''studenten,'' den nærsynte mand.“</poem>}} — — Atter og atter vender han tilbage til den jydske natur. Det er den, der begeistrer ham i hans sang til fjandboerne, i digtet „ved Karup å“, i digtet „Hedelandet“. {{venstremargen|5em|<poem>„— blev stedet end af verden glemt, så er det land dog vort; thi på dets brune tuer sad vi som børn og sang.“</poem>}} {{Asteriskrække}} Foruden „Jydsk stævne“ har Aakjær ifjor høst udgit en anden antologi, „Fræ vor hjemmen, vers og prosa i jydsk mundart,“ en række frembringelser i jydsk mundart fra fordums tid og til nu: en afdeling kuriøse brudstykker, {{bindestreg1|sandsynlig}}<noinclude><references/> {{c|— 203 —}}</noinclude> rm4dogus0avhnrnkjjqf543jx6vi8ok 104 31781 471132 470833 2026-07-22T20:01:15Z MGA73bot 792 Retter citationstegn fra ” til “ 471132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|kerne|tankerne}} skue hen over sine agre, „der bølgede bag grønne hegn, det lille kongerige, han havde erobret fra den grå klit.“ Det er ''hans'' livs stolthed, ''hans'' livs poesi. — — I „Kragehuset“ er det to slegter, to typer af den jydske klitboer, som mødes. Der er Anders, slideren af den gamle skole, som går op i sin økonomiske kamp og har nok med, at han endelig kan få en hvilestund på sine gamle dage, og der er hans svigersøn Jørgen, som på højskolen har fået „åndelige“ interesser, holder aviser, er politisk interesseret og vil gjøre klitboerne forståeligt, at de også har opfordring til at deltage i det liv, der rører sig i en større verden udenfor deres. Jørgen arbeider samtidig for praktiske reformer i deres engere kreds, og trods megen modstand seirer han tilsidst på alle hold. Skjoldborgs tro til fremskridtet synes at være grundfæstet. „Kragehuset“ er af større kulturhistorisk end digterisk værd. Man interesserer sig mere for de forhold, forfatteren her klart og energisk gjør en bekjendt med, end for de personer, han har valgt som de to leieres repræsentanter. — Af novellesamlingen „Almue“ har navnlig „Ole i Krogen“ (der virker endnu kraftigere i den dramatiske form) partier af betydelig poetisk skjønhed. Det er raske billeder fra jydsk folkeliv, forfatteren her har oprullet, de fleste af mere skissemæssig art. — Johan Skjoldborgs afgjørende kunstneriske bedrift hidtil er imidlertid „Gyldholm“. Det er<noinclude><references/> {{c|— 209 —}}</noinclude> 6j69r16h0p8wowyk6kuvo2tgyyuitth 104 31792 471116 72054 2026-07-22T19:43:54Z MGA73 457 „ 471116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann {{small|i „Forskrevet”.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: {{venstremargen|5em|<poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt? Den drømmende sværmer, med digtet i brudd, som aldrig blev helt til et blad! den rigt-fødte junker, som — ak herregud, aldrig blev rigtigen glad!</poem>}}<noinclude><references/></noinclude> e32x7fvvd2n3pel7gnd4yuja1aei94e 471133 471116 2026-07-22T20:02:13Z MGA73bot 792 Retter citationstegn fra ” til “ 471133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann {{small|i „Forskrevet“.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: {{venstremargen|5em|<poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt? Den drømmende sværmer, med digtet i brudd, som aldrig blev helt til et blad! den rigt-fødte junker, som — ak herregud, aldrig blev rigtigen glad!</poem>}}<noinclude><references/></noinclude> lvsx105qn4dm53x6vcji90rsnlc0p73 104 31806 470930 72090 2026-07-21T05:44:54Z MGA73 457 /* Validated */ 470930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>vilde jo, Gud hjælpe mig, øjeblikkelig spolere det ved at give sig til at gruble over, hvad der saa vilde følge. Jeg for min Part kunde nu slet ikke udholde den Tanke, at jeg skulde begynde et nyt Liv, naar jeg vel var færdig med dette. Hu-ha — dette evige Liv gør mig blot ved Tanken saa træt, saa søvnig.« »Men det kan ogsaa tænkes,« sagde saa Smidt, »at der er andet med i Spillet. Som nu med Urtekræmmeren. Dér kommer jo det meget væsenlige til, at han var hendes Fa’r. Og selvfølgelig er det ikke en Fa’r behageligt, at hans Barn vandrer lige lukt ind Fordømmelsen, og {{sp|det}} gjorde hun jo efter hans Tro.« »Gud ske Lov du, at jeg dog har haft en Fa’r, der var fornuftig nok til at være indifferent. Hvordan var egenlig din?« »Han var saadan, at han ikke kunde taale at sé mig, da han døde.« »Hvorfor har du aldrig fortalt mig om det? Saadan noget interesserer mig voldsomt. Naar jeg hører derom, er jeg til Mode, som jeg hørte et Æventyr. Jeg<noinclude><references/> {{c|— 27 —}}</noinclude> ggwl8q3dzlrrgmjpc3nztb8u6dniv68 104 31807 470931 72089 2026-07-21T05:46:51Z MGA73 457 /* Validated */ 470931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>faar et Kig ind i en Verden, som jeg slet ikke kender.« »Aa, der er Ting i ens Liv, som man ikke har Lyst at fortælle til enhver Tid — som, ærlig talt, er for alvorlige dertil. Men jeg skal dog, nu i Aften, siden vi en Gang er kommet til at tale derom og hvis du virkelig bryder dig derom, fortælle dig det.« — — — »Det er nu seks Aar siden, at Fa’r døde. Jeg havde ikke sét ham i fire Aar. I fire Aar satte jeg ikke mine Fødder i Fa’rs Hus, i fire Aar, du, veksledes der ikke Brev imellem os. Religionen var Skyld deri. {{sp|Jeg}} kunde ikke tro; {{sp|han}} fordrede, at jeg skulde tro. Ikke sandt — det lyder saa lidt, saa ringe det: han {{sp|vilde}}, jeg skulde tror? Jeg havde en gammel Tante, der sagde : »Kære Oscar, du er da ogsaa saa besynderlig stædig. Din Fa’r beder dig gøre ham en Tjeneste, og du siger nej. Naar du saa endda kunde nævne nogen rimelig Grund?« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 28 —}}</noinclude> 2rrkzhwyenjszxi489vmsq3hvkbhf34 471022 470931 2026-07-22T14:19:56Z MGA73 457 -r 471022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>faar et Kig ind i en Verden, som jeg slet ikke kender.« »Aa, der er Ting i ens Liv, som man ikke har Lyst at fortælle til enhver Tid — som, ærlig talt, er for alvorlige dertil. Men jeg skal dog, nu i Aften, siden vi en Gang er kommet til at tale derom og hvis du virkelig bryder dig derom, fortælle dig det.« — — — »Det er nu seks Aar siden, at Fa’r døde. Jeg havde ikke sét ham i fire Aar. I fire Aar satte jeg ikke mine Fødder i Fa’rs Hus, i fire Aar, du, veksledes der ikke Brev imellem os. Religionen var Skyld deri. {{sp|Jeg}} kunde ikke tro; {{sp|han}} fordrede, at jeg skulde tro. Ikke sandt — det lyder saa lidt, saa ringe det: han {{sp|vilde}}, jeg skulde tro? Jeg havde en gammel Tante, der sagde : »Kære Oscar, du er da ogsaa saa besynderlig stædig. Din Fa’r beder dig gøre ham en Tjeneste, og du siger nej. Naar du saa endda kunde nævne nogen rimelig Grund?« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 28 —}}</noinclude> sklrt8lowwtfp0kkbpwe2wgnymhe1zv 104 31808 470932 72093 2026-07-21T05:51:32Z MGA73 457 Sp 470932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Jeg svarede: »Bedste Tante, jeg har den Grand, at jeg ikke {{sp|kan}}.« Véd du, hvad hun saa sagde? Hun sagde: »Det er mildest talt noget Vrøvl, Oscar. Du {{sp|kan}} ikke. Hvad vil det siger? Da jeg var ung, troede jeg ikke, jeg kunde spise gule Ærter; men da Mo’r sagde, jeg {{sp|skulde}}, gik det meget nemt. Min Dreng, man kan, hvad man vil og hvad man skal.« — Jeg var i den Periode ivrig Deltager i Studenterlivet. Der blev holdt et offenligt Studentermøde — du husker det vist. — hvor jeg mere aabenhjærtig, end jeg maaske nu vilde gøre, men tillige med virkelig Varme udtalte mine Anskuelser. Referatet kom i Bladene, og Fa’r læste det. Næste Dag overraskede han mig med et Besøg — det blev det sidste. Han sagde, at jeg havde skændet hans Navn; at jeg gik Veje, der gjorde mig fortjent til alle hæderlige Folks Afsky og Foragt; han sagde mig en hel Del mere, end jeg troede at burde finde mig i, og saa véd du, hvordan det gaar. Det ene Ord tog det andet; alt det, der i lang Tid havde<noinclude><references/> {{c|— 29 —}}</noinclude> tiyx9c5lfqrs4m8hwx3p0o2p5v4clry 470933 470932 2026-07-21T05:51:39Z MGA73 457 /* Validated */ 470933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Jeg svarede: »Bedste Tante, jeg har den Grand, at jeg ikke {{sp|kan}}.« Véd du, hvad hun saa sagde? Hun sagde: »Det er mildest talt noget Vrøvl, Oscar. Du {{sp|kan}} ikke. Hvad vil det siger? Da jeg var ung, troede jeg ikke, jeg kunde spise gule Ærter; men da Mo’r sagde, jeg {{sp|skulde}}, gik det meget nemt. Min Dreng, man kan, hvad man vil og hvad man skal.« — Jeg var i den Periode ivrig Deltager i Studenterlivet. Der blev holdt et offenligt Studentermøde — du husker det vist. — hvor jeg mere aabenhjærtig, end jeg maaske nu vilde gøre, men tillige med virkelig Varme udtalte mine Anskuelser. Referatet kom i Bladene, og Fa’r læste det. Næste Dag overraskede han mig med et Besøg — det blev det sidste. Han sagde, at jeg havde skændet hans Navn; at jeg gik Veje, der gjorde mig fortjent til alle hæderlige Folks Afsky og Foragt; han sagde mig en hel Del mere, end jeg troede at burde finde mig i, og saa véd du, hvordan det gaar. Det ene Ord tog det andet; alt det, der i lang Tid havde<noinclude><references/> {{c|— 29 —}}</noinclude> qfwmqcb3o2n9pvsgh3oh38yq9rrba1s 471023 470933 2026-07-22T14:21:25Z MGA73 457 -r 471023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Jeg svarede: »Bedste Tante, jeg har den Grand, at jeg ikke {{sp|kan}}.« Véd du, hvad hun saa sagde? Hun sagde: »Det er mildest talt noget Vrøvl, Oscar. Du {{sp|kan}} ikke. Hvad vil det sige? Da jeg var ung, troede jeg ikke, jeg kunde spise gule Ærter; men da Mo’r sagde, jeg {{sp|skulde}}, gik det meget nemt. Min Dreng, man kan, hvad man vil og hvad man skal.« — Jeg var i den Periode ivrig Deltager i Studenterlivet. Der blev holdt et offenligt Studentermøde — du husker det vist. — hvor jeg mere aabenhjærtig, end jeg maaske nu vilde gøre, men tillige med virkelig Varme udtalte mine Anskuelser. Referatet kom i Bladene, og Fa’r læste det. Næste Dag overraskede han mig med et Besøg — det blev det sidste. Han sagde, at jeg havde skændet hans Navn; at jeg gik Veje, der gjorde mig fortjent til alle hæderlige Folks Afsky og Foragt; han sagde mig en hel Del mere, end jeg troede at burde finde mig i, og saa véd du, hvordan det gaar. Det ene Ord tog det andet; alt det, der i lang Tid havde<noinclude><references/> {{c|— 29 —}}</noinclude> mh1tkosqlu943s6wq6tleugm8w77ckn 104 31809 470934 72092 2026-07-21T05:53:18Z MGA73 457 /* Validated */ 470934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>gæret i os og samlet sig op, kom til Udbrud, og saa stod vi dér overfor hinanden som to uforsonlige, hadefulde Fjender. Og dog stemmede vi i saa meget overens, havde saa mange fælles Interesser, at vi, om ikke den forbistrede Religion med sin Fanatisme havde været, kunde have været saa uendelig meget for hinanden. Han endte med at sige mig, at han fra denne Dag ikke kunde betragte mig som sin Søn, og at han ikke vilde have sit Hus besmittet med Vantroens Gift. Han gik, men der var saa dyb en Smerte i hans Sorg, saa meget knust Livsmod, at jeg vaklede. Ti det er det store og det vanskelige Spørgsmaal: Hvor langt har man Lov til at gaa? Der hører ialfald stærk Overbevisning til for at have Ret til at volde Mennesker, der holder af os, Sorg.« »Nej du,« — afbrød Holst ham — »dér holder jeg absolut paa Individets Ret. De gamle har desuden levet deres Tid — nu er Turen til os.« »Ja, ja, det vilde vel desuden blive umuligt at finde Grænsen. Men jeg {{sp|kunde}}<noinclude><references/> {{c|— 30 —}}</noinclude> mpruz10t5wnni0z7ov8pak5cq9o55v2 104 31810 470935 72094 2026-07-21T05:55:31Z MGA73 457 /* Validated */ 470935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>heller ikke bøje mig — oprigtig talt, jeg var for sandhedskærlig til at indgaa Kompromis. Men det blev tunge Tider for mig. Det, min gamle Tante sagde, var nu den komiske Side ved Sagen. Men du kan tro, det er ingen hyggelig Tanke at vide, at hjemme sidder en Familje og græder over en; at det, der synes os saa uvæsenligt, synes dem det eneste, alt. Det er saadanne Dage, hvor en Moder ønsker sit Barn ufødt; hvor man selv forbander denne Forældre-Kærlighed, der er udræbelig. Jeg har liggende her i mit Skrivebord Breve fra min Søster, der er skrevet med en saa himmelstormende Lidenskab, at det ofte synes Vanvid. De er skrevet i den første Tids Fortvivlelse. Hun har skreget til Gud; hendes Breve er Jakobsbønner, en Kamp paa Liv og Død om min arme Sjæls Frelse. Ofte blev de ogsaa til rasende Anklager mod mig; hun dukkede sig i Profeternes Ildhav for at øse deraf Forbandelse paa Forbandelse, Brøde paa Brøde over mit skyldbelastede Hoved. Der var ikke den Skændsel hun skaanede mig for, ikke den<noinclude><references/> {{c|— 31 —}}</noinclude> 6vbo5docpndy5svhd0gtsasf3d51yi5 104 31811 470936 72095 2026-07-21T05:57:14Z MGA73 457 /* Validated */ 470936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Straf i Himmel og Helvede, uden hun hentede den ned i en syg Fantasis tøjlesløse Billeder. Det fik endda være, alt dette. Naar man har sit Arbejde og er glad derved; naar man er ung og sikker paa sit Maal, saa har man ogsaa Frejdighed nok til ikke at lade sig skræmme; saa kan man naturligvis nok være bedrøvet til Tider ved at tænke paa det eller det, men det forstyrrer ikke vor Glæde ved at være til og leve med i Livet. Men saa kan der ogsaa komme Dage, hvor ens Tanke er mat, ens Sind er tynget af baade det ene og andet, og saa staar man hjemløs i Verden — en stakkels vingeskudt Fugl over Havet. Da rejser man sig i Had mod den Sværmer, der vilde være en Tvedragt mellem Brødre og Søstre, mellem Forældre og Børn; han, der sagde sig at være Kærlighedens Gud, og som tændte Hadet, mens han bad: Fred være med Eder! Han, af hvis Korsfæstelses-Træ der er rejst Galger og tændt Baal i den ganske Verden; han hvis Navn tilbedes i en Sky<noinclude><references/> {{c|— 32 —}}</noinclude> ewtvb99nbtdkdeas651v7u5g0xhozj6 104 31834 470937 72122 2026-07-21T06:00:01Z MGA73 457 /* Validated */ U sp 470937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>af Blod og Skrig, hvis Lære har stinkende Ligbunker til Sejrens Milepæle. Verdens Frelser, du!« Han havde rejst sig i Fortællingens Hede, alle de gamle Smerter vaktes paa ny, mens han talte; de {{sp|maatte}} have Luft, og han glemte, at det var kun en simpel Historie, han vilde fortælle. Han var gaaet op og ned i Stuen, voldsomt gestikulerende. Nu standsede han foran Holst, der sad og stirrede forbavset paa ham. Og han kom uvilkaarlig til at smile af sin Hæftighed. »Jeg blev lidt bange for dig, Smidt! Saadan har jeg aldrig sét dig.« »Aa du, det kommer en Gang imellem over mig med saadan en Rovdyrs-Lyst til at flaa.« »Men det er vist meget usundt —« »Ja, det er det vist ogsaa. Men nu skal jeg nok dy mig. Det maatte bare have Luft.« Og han satte sig igen og fortsatte lidt efter Fortællingen: Jeg havde i over et Aar ikke hørt hjemmefra. Min Søsters Breve var for<noinclude><references/> {{c|— 33 —}}</noinclude> k6trtzayc28qtby71so5eniv0uvhu5w 104 31835 470938 72123 2026-07-21T06:02:43Z MGA73 457 /* Validated */ 470938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>længe siden ophørte. Men af bekendte fra Egnen vidste jeg, at Faders Helbred kun var daarligt, og at Huset var stadig i Sorg. De omgikkes næsten ingen, kun Præsten og et Par ivrig troende. De havde søgt Trøst, maaske ogsaa Forladelse for mine Synder, i en mørk Pietisme, en lyssky Religion, der trak sig tilbage indenfor sine egne fire Vægge og hadede Livet udenfor. Kom mit Navn en sjælden Gang paa Tale, nævntes jeg som en død. De vilde intet vide om min Færden. Kun én Gang havde Fader — det var mens min Søster endnu skrev til mig, og hun fortalte mig det — spurgt til mig. Han havde sagt: »Er Oscar stadig den samme?« Og da min Søster tav, sagde han: »Godt. Du skal intet fortælle. Jeg forstaar —« Hvert Aar til Faders Fødselsdag havde jeg skrevet; jeg fik siden at vide, at Brevene blev brændt ulæste. Saa kom en Dag Præsten hjemmefra op til mig. Han fortalte, at Fader laa for Døden, og han bad mig rejse derned. Hjemme vidste de intet om Præstens Skridt, men<noinclude><references/> {{c|— 34 —}}</noinclude> mc9rz5pm13ex2bz6y9cr0u0wn66z6zy 471020 470938 2026-07-22T14:14:29Z MGA73bot 792 Fjerner dobbelte mellemrum 471020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>længe siden ophørte. Men af bekendte fra Egnen vidste jeg, at Faders Helbred kun var daarligt, og at Huset var stadig i Sorg. De omgikkes næsten ingen, kun Præsten og et Par ivrig troende. De havde søgt Trøst, maaske ogsaa Forladelse for mine Synder, i en mørk Pietisme, en lyssky Religion, der trak sig tilbage indenfor sine egne fire Vægge og hadede Livet udenfor. Kom mit Navn en sjælden Gang paa Tale, nævntes jeg som en død. De vilde intet vide om min Færden. Kun én Gang havde Fader — det var mens min Søster endnu skrev til mig, og hun fortalte mig det — spurgt til mig. Han havde sagt: »Er Oscar stadig den samme?« Og da min Søster tav, sagde han: »Godt. Du skal intet fortælle. Jeg forstaar —« Hvert Aar til Faders Fødselsdag havde jeg skrevet; jeg fik siden at vide, at Brevene blev brændt ulæste. Saa kom en Dag Præsten hjemmefra op til mig. Han fortalte, at Fader laa for Døden, og han bad mig rejse derned. Hjemme vidste de intet om Præstens Skridt, men<noinclude><references/> {{c|— 34 —}}</noinclude> 08umniks8njl5pwb3gy7rhkjsnkeggq 104 31836 470939 72126 2026-07-21T06:07:44Z MGA73 457 /* Validated */ Sp 470939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>den skikkelige Mand mente, han ikke kunde forsvare at lade Fader og Søn skilles uden et forsonende Ord. »Jeg ønsker ikke at kjende Deres nuværende Anskuelser,« sagde han til mig; »men er det Dem muligt, saa bøj Dem en Smule. De kan tro mig: overfor en døende har man Lov til at slaa lidt af paa sin Stolthed. Blot et første forsonende Ord fra Dem, og jeg er vis paa, at Deres Fader, som aldrig — husk vel paa det — er ophørt at elske Dem, vil være glad over at have faaet sin Søn tilbage.« Samme Dag fulgtes Præsten og jeg derned. Vi talte kun lidt paa Rejsen; men saa meget fik jeg dog ud af ham, at han i den senere Tid ofte havde talt til Fader om, at {{sp|det}} ikke at ville sé mig sikkert var at gaa for vidt. Men Hovedsummen af Faders Ytringer herom havde været: »Hvorfor skulde jeg sé ham? Blot Synet af {{sp|ham}}, der en Gang var mit kæreste Haab og som siden blev mit Livs Smerte, vilde vække al Fortvivlelsen til Live igen.<noinclude><references/> {{c|— 35 —}}</noinclude> 8m2ood6my1mic20a1uo7rcx368ftrmr 104 31837 470940 72125 2026-07-21T06:09:55Z MGA73 457 /* Validated */ 470940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>For mig {{sp|er}} min Søn død. Det dulmer dog at kunne tro det. I den lille By blev jeg betragtet som et Dyr i et Menageri. Man saa sky til mig og holdt sig lidt bange tilbage. Det var formodenlig ikke saa meget mine Anskuelser, man var bange for, som det, at jeg var en banlyst. Det var med meget Forbehold, at Byens Honoratiores, som jeg kendte fra gamle Dage, besvarede min Hilsen. Jeg tog ind paa Hotellet, og lidt efter gik jeg hjem. Efter Aftale med Præsten kom jeg umeldt, da det jo ellers var muligt, at man ikke vilde modtage mig. Du kan tro, det var med underlige Følelser, jeg efter saa mange Aars Forløb gensaa mit Hjem. Man bliver blødt stemt, naar ens lykkeligste Dage pludselig manes saa levende frem gennem de Ting, der omgiver en. Men jeg tilstaar det — da jeg var paa Trappen og kom til at tænke paa, hvordan jeg egenlig nu vendte tilbage — ikke søgt og ventet som kær Gæst, ikke som Sønnen, der er vant til at betragte Faderens Hus som et Sted, hvor han med<noinclude><references/> {{c|— 36 —}}</noinclude> 2g03slav26317xass7cnoyiit9wuryj 471084 470940 2026-07-22T18:02:17Z MGA73 457 « 471084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>For mig {{sp|er}} min Søn død. Det dulmer dog at kunne tro det.« I den lille By blev jeg betragtet som et Dyr i et Menageri. Man saa sky til mig og holdt sig lidt bange tilbage. Det var formodenlig ikke saa meget mine Anskuelser, man var bange for, som det, at jeg var en banlyst. Det var med meget Forbehold, at Byens Honoratiores, som jeg kendte fra gamle Dage, besvarede min Hilsen. Jeg tog ind paa Hotellet, og lidt efter gik jeg hjem. Efter Aftale med Præsten kom jeg umeldt, da det jo ellers var muligt, at man ikke vilde modtage mig. Du kan tro, det var med underlige Følelser, jeg efter saa mange Aars Forløb gensaa mit Hjem. Man bliver blødt stemt, naar ens lykkeligste Dage pludselig manes saa levende frem gennem de Ting, der omgiver en. Men jeg tilstaar det — da jeg var paa Trappen og kom til at tænke paa, hvordan jeg egenlig nu vendte tilbage — ikke søgt og ventet som kær Gæst, ikke som Sønnen, der er vant til at betragte Faderens Hus som et Sted, hvor han med<noinclude><references/> {{c|— 36 —}}</noinclude> 702gelrvyq4xze2yvlc7rez8ml9itrk 104 31838 470941 72127 2026-07-21T06:11:33Z MGA73 457 /* Validated */ 470941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Rette hører hjemme: men som en fremmed, en Tigger, der skulde bede om Forlov, en angrende Synder, der bad om Tilgivelse — jeg tilstaar det: jeg var ved at vende om. Hvorfor trænge mig paa et Sted, hvor man helst var fri for mig? Jeg maatte kue alle de oprørske Tanker, kun tænke paa dette ene, at dér bag disse Mure laa min stakkels Fader døende og dog maaske med Trang til at sige sin Søn et godt Ord til Farvel, for at bekvemme mig til at ringe paa. En Tjenestepige, jeg ikke kendte, lukkede op. Hun saa forundret paa mig, da jeg spurgte om Frøkenen. Hun var aabenbart ikke vant til at sé fremmede Ansigter dér i Huset. Hun bad mig vente i Dagligstuen. Jeg husker, at jeg rystede, da jeg stod dér. Der var uforandret som i gamle Dage, kun lidt mere falmede saá Betrækkene og Tæpperne ud. Intet nyt, intet, der ellers tydede paa, at Aar var svundne. Kun én Forandring lagde jeg Mærke til. Et Portræt af mig som Student, der havde hængt over Sofaen, var borte. Derimod stod endnu<noinclude><references/> {{c|— 37 —}}</noinclude> tq9jz8cgkbxvawscbw14158ap4x22la 104 31839 470942 72128 2026-07-21T06:13:04Z MGA73 457 /* Validated */ 470942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>paa Skrivebordet et gammelt Daguerrotypi af min Søster og mig som smaa. Da jeg havde ventet et Øjeblik, kom min Søster ind. Hun var bleven gammel i de Aar. Hun saá nysgærrigt hen mod den fremmede, men i samme Nu gav hun et svagt Skrig. — »Oscar!« Jeg sagde: »Jeg er kommen, Emilie, for at sé til Fa’r. Har du intet Ord at sige mig til Velkomst?« »Vi havde ikke ventet dig.« Hun saá til Siden; men der var Taarer i hendes Øjne. »Er det nødvendigt, vi mødes saaledes? spurgte jeg, og gik hen og tog hende om Livet — som saa ofte i gamle Dage. Et Øjeblik kæmpede hun. Saa bøjede hun sig ind mod mig og skjulte sit Hoved ved min Skulder. Hun græd, saa hun ikke kunde sige et Ord. Der var saa meget haardt, der skulde smelte først. Siden da vi sad sammen og talte om Fader, sagde hun, at han i de sidste Dage ikke havde nævnt mit Navn; men hun<noinclude><references/> {{c|— 38 —}}</noinclude> 1ij3j8rwx6m13yn60yt1o7hikvgk6yy 471085 470942 2026-07-22T18:03:07Z MGA73 457 « 471085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>paa Skrivebordet et gammelt Daguerrotypi af min Søster og mig som smaa. Da jeg havde ventet et Øjeblik, kom min Søster ind. Hun var bleven gammel i de Aar. Hun saá nysgærrigt hen mod den fremmede, men i samme Nu gav hun et svagt Skrig. — »Oscar!« Jeg sagde: »Jeg er kommen, Emilie, for at sé til Fa’r. Har du intet Ord at sige mig til Velkomst?« »Vi havde ikke ventet dig.« Hun saá til Siden; men der var Taarer i hendes Øjne. »Er det nødvendigt, vi mødes saaledes?« spurgte jeg, og gik hen og tog hende om Livet — som saa ofte i gamle Dage. Et Øjeblik kæmpede hun. Saa bøjede hun sig ind mod mig og skjulte sit Hoved ved min Skulder. Hun græd, saa hun ikke kunde sige et Ord. Der var saa meget haardt, der skulde smelte først. Siden da vi sad sammen og talte om Fader, sagde hun, at han i de sidste Dage ikke havde nævnt mit Navn; men hun<noinclude><references/> {{c|— 38 —}}</noinclude> 8v5mbz96bap9scoy8jv5r901868x9af 104 31840 470943 72129 2026-07-21T06:14:53Z MGA73 457 /* Validated */ 470943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>troede nok, at jeg var hans Tanke Dag og Nat. Han laa under Tiden og kastede sig paa Sengen i stor Sjælsnød. Hun hørte ham bede, naar han var ene; han bad saa angstfuld til Gud om Kraft, Styrke — altid det samme. »Jeg tror gerne,« sagde hun, »at han vilde tilgive og dø med Forsoning, men han tør ikke; og maaske har han Ret; men jeg véd ikke — jeg kan dog ikke tro, Oscar — det vilde være saa skrækkelig haardt!« »Naar han sér dig;« — føiede hun til — »saa bli’r han dog maaske blød, og jeg tror, han vil være roligere bagefter.« Det var ud mod Aften, at jeg gik ind i Sygeværelset; Gardinerne var trukne for, Lampen endnu ikke tændt, saa der var næsten mørkt. Jeg hørte bag Skærmbrædtet en svag, forpint Stønnen. »Er det dig, Emilie?« Jeg kunde ikke svare du, Stemmen sad mig fast i Halsen, og da jeg gik om bag Skærmbrædtet, hen mod Sengen, var jeg ved at synke i Knæ. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 39 —}}</noinclude> i4xy6702p4tsvreo9vbfqgyw1c1ye5g 104 31841 470944 72130 2026-07-21T06:24:42Z MGA73 457 /* Validated */ Sp 470944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Han laa med lukkede Øjne og trak Vejret tungt. Den ene Arm laa ovenpaa Tæppet. Jeg bøjede mig ned og kyssede Haanden. I det samme slog han Øjnene op. Han sagde kun mit Navn, men der laa i Tonen tusinde ophobede Lidelser. »Fa’r, jeg kommer for at bede om Tilgivelse.« »Kommer du med Fred, Oscar? Har Herren omsider ramt dit genstridige Hjærter?« Der var en saa angstfuld Forhaabning hans Ord, at jeg forbandede mig selv, at jeg ikke {{sp|kunde}} lyve. Jeg kunde ikke — jeg blev liggende tavs. »Saa er du da den samme!« Og nogle Sekunder var der lydløst tyst. Men saa med ét rejste han sig med al sin Kraft over Ende i Sengen. Uvilkaarlig rejste jeg mig ogsaa. »Og nu kommer du her for at gøre mig mine sidste Timer endnu tungere. Hvad vil du, Oscar? Tilgivelse? Men jeg, din<noinclude><references/> {{c|— 40 —}}</noinclude> 49b0kqmzxdph0dlk9yi2qvhpb3bhldu 104 31842 470945 72133 2026-07-21T06:27:26Z MGA73 457 /* Validated */ Sp 470945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|fra et dødsleje}}.|}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Fader, siger dig: Herren din Gud, hvem du har spottet, han tilgiver dig ikke. Jeg havde en Søn, som Gud gav mig at vogte. Og nu skal jeg staa for hans Aasyn, og naar han kræver mig til Regnskab, saa skal jeg sige: Min Søn har jeg ikke mere. Du gav mig ham, at jeg skulde gøre ham til din, og han gik ikke dine Veje. Min Søn er fortabt. Forbandet være den Dag, du fødtes! Forbandet være denne Dag, da du vendte hjem, en Spotter som da du gik. Gaa Oscar! Gaa, siger jeg! Mit Hjærte taaler ikke at sé dig!« Sindsbevægelsen havde udmattet ham; han sank tilintetgjort sammen. »Du {{sp|maa}} gaa, Oscar,« sagde min Søster, der var kommet til ved de højrøstede Ord. »Dette dræber Fa’r!« Lidt senere besøgte hun mig paa Hotellet; Fader var falden i Vildelse; hun ventede ikke, der var langt igen til Døden. — Han døde om Natten, uden Bevidsthed. Allerede næste Dag rejste jeg. Jeg kunde ikke udholde at være med til Begravelsen. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 41 —}}</noinclude> nm2hwgiezphgpw2y31pt90xs29uqbqf 104 31843 470954 72135 2026-07-21T09:56:56Z MGA73 457 /* Validated */ á 470954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>hvor Frøkenen hvilede mellem Puder, med Kjolen faldende ned over Anklerne, som viste broderede Strømper i kokette smaa Sko. Ud over Verandaen saás Sundet, der brødes i Blink under Solen. Midt i et Drag af Cigaren gabede han. »Johan — du gabede!« »Aa-aah ja du, det er saa varmt!« Hun fik travlt med at holde en kinesisk Vifte for Munden. »Julie — du gabede!« »Det er det daarlige Eksempel, der smitter. Vær lidt morsom, Johan!« »Sé, hvor Vandet er grønt dér langt ude!« »Du er utaalehg.« Og hun slog ham over Benene med Viften. Han rettede sig op i Stolen, skubbede den nærmere til Chaiselonguen og bøjede sig ned over hende for at kysse hende. Men hun fjærnede ham med Viften, som om han var en Flue, og sagde: »Kære Johan, du véd, at jeg holder skrækkelig meget af dig; men du, Sommeren er egenlig ikke til at være forlovet<noinclude><references/> {{c|— 46 —}}</noinclude> 0d1byamsf5j20rn7p67qp45nkpeg8od 471026 470954 2026-07-22T14:25:13Z MGA73 457 li 471026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>hvor Frøkenen hvilede mellem Puder, med Kjolen faldende ned over Anklerne, som viste broderede Strømper i kokette smaa Sko. Ud over Verandaen saás Sundet, der brødes i Blink under Solen. Midt i et Drag af Cigaren gabede han. »Johan — du gabede!« »Aa-aah ja du, det er saa varmt!« Hun fik travlt med at holde en kinesisk Vifte for Munden. »Julie — du gabede!« »Det er det daarlige Eksempel, der smitter. Vær lidt morsom, Johan!« »Sé, hvor Vandet er grønt dér langt ude!« »Du er utaalelig.« Og hun slog ham over Benene med Viften. Han rettede sig op i Stolen, skubbede den nærmere til Chaiselonguen og bøjede sig ned over hende for at kysse hende. Men hun fjærnede ham med Viften, som om han var en Flue, og sagde: »Kære Johan, du véd, at jeg holder skrækkelig meget af dig; men du, Sommeren er egenlig ikke til at være forlovet<noinclude><references/> {{c|— 46 —}}</noinclude> 9lrkd2yvguere1jezyaw95lpxuamab3 104 31844 470955 72136 2026-07-21T09:59:52Z MGA73 457 /* Validated */ á 470955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>i — saadan forlovet med Kys —; den er altfor varm.« Lidt gnaven havde han trukket sig tilbage, men laa nu atter dorsk i Stolen. »Ja, søde Julie, du har vist Ret — ak ja!« Hun vendte sig om imod ham, støttet paa Albuen, og saá drillende paa ham. »Kan du ikke hellere gjøre lidt Kur til mig? Som før vi var forlovede? Det er ikke nær saa generende — ikke nær. Man burde aldrig ha’e Lov til andet om Sommeren.« »Ærlig talt, Julie, finder jeg, du kan være tilfreds med den Kur, der bli’er gjort til dig. Først Kammerjunkeren, saa den lille Adjunkt, saa Studenten, saa —« »Du er vel ikke jaloux, Johan?« Og hun vendte sig saa stærkt om imod ham, at hun maatte støtte med den ene Fod ved Gulvet. »Nej, Gudskelov, min Pige! De Børnestreger er vi da færdige med —« »Hør, sig mig nu egenlig, Johan« — hun lagde sig atter tilbage og stirrede op i Loftet — »sig mig, mener Du virkelig, at det er saa dumt at være jaloux?» {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 47 —}}</noinclude> juuu5q960s3bz4o2211oy00gmqy1xwl 471086 470955 2026-07-22T18:05:07Z MGA73 457 « 471086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>i — saadan forlovet med Kys —; den er altfor varm.« Lidt gnaven havde han trukket sig tilbage, men laa nu atter dorsk i Stolen. »Ja, søde Julie, du har vist Ret — ak ja!« Hun vendte sig om imod ham, støttet paa Albuen, og saá drillende paa ham. »Kan du ikke hellere gjøre lidt Kur til mig? Som før vi var forlovede? Det er ikke nær saa generende — ikke nær. Man burde aldrig ha’e Lov til andet om Sommeren.« »Ærlig talt, Julie, finder jeg, du kan være tilfreds med den Kur, der bli’er gjort til dig. Først Kammerjunkeren, saa den lille Adjunkt, saa Studenten, saa —« »Du er vel ikke jaloux, Johan?« Og hun vendte sig saa stærkt om imod ham, at hun maatte støtte med den ene Fod ved Gulvet. »Nej, Gudskelov, min Pige! De Børnestreger er vi da færdige med —« »Hør, sig mig nu egenlig, Johan« — hun lagde sig atter tilbage og stirrede op i Loftet — »sig mig, mener Du virkelig, at det er saa dumt at være jaloux?{{rettelse|»|«}} {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 47 —}}</noinclude> li4h83sh08ljcdfofh1fw7hf4o9jdr7 104 31845 470956 72137 2026-07-21T10:05:54Z MGA73 457 /* Validated */ Mellemrum sp 470956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Han saá hurtigt paa hende. Hun laa ubevægelig. »Ja—a, sér du — det er, som man ta’er det. {{sp|Vi}} f. Eks. synes jeg nu egenlig ikke egner os dertil. Der skal stærke Følelser til — jeg mener, saadan mere voldsomme. Og vi er saa rart afdæmpede …« »Ja, saa rart afdæmpede — under Tiden kunde jeg fristes til at mene {{sp|for}} afdæmpede, Men {{sp|det}} kender du vel ikke noget til, Johan — de Følelser? For ikke sandt, det er barnagtigt af mig at mene saadan noget? »Aa — nej, barnagtigt just ikke. Men det andet er saa anstrængende, og saa oven i Købet om {{sp|Sommeren}}. Nej du, en stille Gøren-Kur er langt behageligere —« »Jeg tror, du tillader dig at gøre Nar af mig?« »Nej, sødeste lille Julie; men du sa’e det jo!« »Ja, ja vist ja! Og jeg mener det naturligvis ogsaa, og det gør du ogsaa, ikke?« »Jo — naturligvis.«<noinclude><references/> {{c|— 48 —}}</noinclude> 4rdx2lpmxncbhmwanr0u5axxengk2v7 471090 470956 2026-07-22T18:11:34Z MGA73 457 « 471090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Han saá hurtigt paa hende. Hun laa ubevægelig. »Ja—a, sér du — det er, som man ta’er det. {{sp|Vi}} f. Eks. synes jeg nu egenlig ikke egner os dertil. Der skal stærke Følelser til — jeg mener, saadan mere voldsomme. Og vi er saa rart afdæmpede …« »Ja, saa rart afdæmpede — under Tiden kunde jeg fristes til at mene {{sp|for}} afdæmpede, Men {{sp|det}} kender du vel ikke noget til, Johan — de Følelser? For ikke sandt, det er barnagtigt af mig at mene saadan noget?« »Aa — nej, barnagtigt just ikke. Men det andet er saa anstrængende, og saa oven i Købet om {{sp|Sommeren}}. Nej du, en stille Gøren-Kur er langt behageligere —« »Jeg tror, du tillader dig at gøre Nar af mig?« »Nej, sødeste lille Julie; men du sa’e det jo!« »Ja, ja vist ja! Og jeg mener det naturligvis ogsaa, og det gør du ogsaa, ikke?« »Jo — naturligvis.«<noinclude><references/> {{c|— 48 —}}</noinclude> 28ryn5qj15jffsz97mhud2nijnutvb1 104 31846 470957 72138 2026-07-21T10:07:23Z MGA73 457 /* Validated */ 470957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Og atter blev der tavst. Julie betragtede sine Sko; Johan laa udstrakt i Stolen med Hovedet helt bag over for at følge Røghvirvlerne. Pludselig spurgte hun: »Johan, har du nogen Sinde truffet to {{sp|rigtig}} forelskede, jeg mener to, der var saadan, hvad man i Romaner forstaar ved at være forelskede? To, der vilde dø for hinanden?« »Jeg har en Gang kendt to, der var alt for hinanden; som kun levede, kun aandede nær ved hinanden.« »Fortæl mig lidt derom.« »Ja, hvis du er oplagt til at høre, skal jeg fortælle deres lille Historie, eller rettere {{sp|hans}}, for hende kendte jeg kun gennem ham.« »Du bliver saa alvorlig, Johan. Er det noget sørgeligt?« »Nu kan du jo selv dømme. Faar jeg Lov at sidde ved Siden af dig?« Hun rejste sig og gav Plads. Da han havde sat sig hos hende og taget hendes Haand, begyndte han: {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 49 —}}</noinclude> m2nscnwwobi479wuvj81i356miuj6ck 104 31847 470958 72139 2026-07-21T10:10:08Z MGA73 457 /* Validated */ Sp 470958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»For nogle Aar tilbage var min intimeste Ven Knud Petersen. Han var Søn af en rig Grosserer og var allerede godt paa Veje til at blive Faderens Kompagnon. Knud var i den Periode det, som I Damer med en mystisk Betoning kalder: lidt {{sp|vild}}; men for Resten var han ikke værre end vi andre, blot havde han nogle flere Penge. I vores Kreds galdt han for at være en Pokkers rask Fyr; i de ældres Samtaler blev han ofte kaldt let og løs. Du kan saa forstaa, at jeg blev aldeles forfjamsket, da jeg en Morgenstund, uforberedt og intet anende, modtog Forlovelseskort fra ham. Ærlig talt troede jeg først, det var gjort for Narrestreger, det med at sende Kort; men da jeg kom op til ham, traf jeg ham straalende glad, og ved Siden af stod hans Forlovede, en køn ung Brunette, lige saa straalende. Vi arrangerede et Sold for ham for at fejre Begivenheden, og Festtalerne kom med mange Vittigheder over denne »ny omvendte«. Men da han rolig havde hørt paa det altsammen, rejste han sig og holdt en formelig Afskedstale. Denne Aften var<noinclude><references/> {{c|— 50 —}}</noinclude> npeesv630n7lj7a8f8292ay0c8fk3or 104 31848 470959 72140 2026-07-21T10:11:49Z MGA73 457 /* Validated */ 470959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>den endelige Afslutning paa en Periode af hans Liv, hvorfra han ganske vist vilde bringe mange glade Minder med, men som decideret nu {{sp|maatte}} være forbi. Han havde nu faaet et Maal for sit Liv; han havde fundet Vejen til Lykken, som maaske mange af os troede var en Fabel, men som ikke desto mindre eksisterede for den, der forstod i rette Tid at gribe til. Vi sad og hørte forbavsede paa ham, men tænkte: det gaar vel over. Men du, det gik ikke over. Vi skulde faa end mere Grund til at forbavses. Siden Gildet havde han ganske trukket sig bort fra sin gamle Omgangskreds, og det var nu kun rent tilfældigt, naar jeg traf ham. Saa en Dag overraskes Verden ved at erfare, at Knud, som den Gang var 23 Aar, var begyndt at studere Medicin. Han havde opgivet Handelen, havde forladt Faderens Kontor og var, efter at have modtaget den gamles Forbandelse, flyttet hjemmefra. Det var nok gaaet til paa følgende Maade. Faderen skal være en yderst<noinclude><references/> {{c|— 51 —}}</noinclude> 6xh2m1e3c67q8knloxrs2gimohgahvp 104 31849 470960 72141 2026-07-21T10:13:30Z MGA73 457 /* Validated */ 470960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>ubehagelig Karl, tyrannisk og i sine Forretninger meget paa Grænsen af det uhæderlige. Nu, mens Knud førte sit glade Ungkarleliv og ikke interesserede sig videre for sine alvorlige Beskæftigelser, gik alt godt. Han mødte paa Kontoret, lod, som han arbejdede, og tænkte over intet. Efter Forlovelsen blev det anderledes. En skønne Dag kom det til et Sammenstod mellem ham og Faderen, der ikke taalte Kritik over sine Forretningsprinciper. Det blev fra den Dag værre og værre. Knud havde kun Valget mellem at adlyde eller gaa. Og saa gik han, efter sin forlovedes udtrykkelige Ønske. Og sér du, det betod ikke saa lidt endda; — det betød, at Knuds Fremtidsudsigter blev meget problematiske, at Bryllupet, der skulde have staaet om kort Tid, blev skubbet mindst seks, syv Aar ud i Tiden. Ikke sandt, Julie, der hørte megen Tro, meget Mod til for at gøre det, fremfor alt megen Kærlighed? Og hvad var det egenlig, der fordredes af ham? At han skulde gaa en Smule paa Akkord med sin Hæderlighed,<noinclude><references/> {{c|— 52 —}}</noinclude> fzu2ayndiqso94knngl52uhackibw0x 471024 470960 2026-07-22T14:23:07Z MGA73 457 ø 471024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>ubehagelig Karl, tyrannisk og i sine Forretninger meget paa Grænsen af det uhæderlige. Nu, mens Knud førte sit glade Ungkarleliv og ikke interesserede sig videre for sine alvorlige Beskæftigelser, gik alt godt. Han mødte paa Kontoret, lod, som han arbejdede, og tænkte over intet. Efter Forlovelsen blev det anderledes. En skønne Dag kom det til et Sammenstød mellem ham og Faderen, der ikke taalte Kritik over sine Forretningsprinciper. Det blev fra den Dag værre og værre. Knud havde kun Valget mellem at adlyde eller gaa. Og saa gik han, efter sin forlovedes udtrykkelige Ønske. Og sér du, det betod ikke saa lidt endda; — det betød, at Knuds Fremtidsudsigter blev meget problematiske, at Bryllupet, der skulde have staaet om kort Tid, blev skubbet mindst seks, syv Aar ud i Tiden. Ikke sandt, Julie, der hørte megen Tro, meget Mod til for at gøre det, fremfor alt megen Kærlighed? Og hvad var det egenlig, der fordredes af ham? At han skulde gaa en Smule paa Akkord med sin Hæderlighed,<noinclude><references/> {{c|— 52 —}}</noinclude> ekya5bp6paesj6quqvlihlalz8a1jhh 471025 471024 2026-07-22T14:24:12Z MGA73 457 ø 471025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>ubehagelig Karl, tyrannisk og i sine Forretninger meget paa Grænsen af det uhæderlige. Nu, mens Knud førte sit glade Ungkarleliv og ikke interesserede sig videre for sine alvorlige Beskæftigelser, gik alt godt. Han mødte paa Kontoret, lod, som han arbejdede, og tænkte over intet. Efter Forlovelsen blev det anderledes. En skønne Dag kom det til et Sammenstød mellem ham og Faderen, der ikke taalte Kritik over sine Forretningsprinciper. Det blev fra den Dag værre og værre. Knud havde kun Valget mellem at adlyde eller gaa. Og saa gik han, efter sin forlovedes udtrykkelige Ønske. Og sér du, det betød ikke saa lidt endda; — det betød, at Knuds Fremtidsudsigter blev meget problematiske, at Bryllupet, der skulde have staaet om kort Tid, blev skubbet mindst seks, syv Aar ud i Tiden. Ikke sandt, Julie, der hørte megen Tro, meget Mod til for at gøre det, fremfor alt megen Kærlighed? Og hvad var det egenlig, der fordredes af ham? At han skulde gaa en Smule paa Akkord med sin Hæderlighed,<noinclude><references/> {{c|— 52 —}}</noinclude> ed3dkj9xzmqrex0e8vepax1t7ubxcxq 104 31850 470961 72142 2026-07-21T13:00:10Z MGA73 457 /* Validated */ 470961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>lukke Øjnene for et og andet. Og til Gengæld for det en rig Fremtid, Opnaaelsen af hans varmeste Længsel, Bryllupet. Han valgte det andet. Han flyttede ind i et lille, tarveligt Værelse, levede utrolig sparsommeligt. Hans Liv var i tre Aar en Række af Heroismer, som kun den, hvis Tilværelse er knyttet til én stor, alt beherskende Følelse, evner at føre til Ende. Han blev en Saga i den studerende Verden. Man smilede ad hans Fanatisme, men man maatte, naar man var ærlig, beundre ham — og tilmed misunde ham. For han var det lykkeligste Menneske, jeg har sét. At møde ham med hans forlovede var at faa et Glimt fra en Verden, en Livsførelse, der er lysere, finere og bedre end den almindelige. To lykkelige, smilende Børn var de at sé paa, følende blot det at drage Aande tæt op ad hinanden som en Nydelse. Hun arbejdede med ham, hjalp ham at skrive Kollegier af, læste højt for ham, naar han var træt, botaniserede med ham. En Dag fortalte han mig om hende; han lagde Armene om min Hals og sagde med<noinclude><references/> {{c|— 53 —}}</noinclude> m6zcjzjsysbs6vawyzn4t7sd85zyg41 104 31851 470962 72143 2026-07-21T13:01:47Z MGA73 457 /* Validated */ 470962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Taarer i Øjnene: »Jeg er bange for, at jeg har faaet mere af Lykken, end jeg har Ret til.« Og disse Ord, der blev sagt simpelt og ligefrem, rummer mer end de største Lovtaler kunde sige. De arbejdede sig frem, Tomme for Tomme, til deres Maal. Hver Dag var et vundet Stykke; de talte Dagene til den store Dag, da Eksamen var taget, og de bleve ikke trætte af at lægge Planer. Han var nu naaet saa vidt, at første Del af Eksamen stod for Døren; man vidste, at han vilde faa den glimrende. Saa — det var ved Foraarstid — blev hun syg. Jeg mødte ham en Dag paa Gaden, og han fortalte mig det. Men han lo, fuld af Haab og Mod, og sagde: »Det betyder intet; vi har overanstrængt os — det er det hele. Lidt Feber og Mathed, saadan en rigtig Foraarssygdom.« Han havde skuffet sig. Det blev en snigende Feber, som langsomt, men sikkert tog hendes Liv. Det var svære Tider for ham, svært at læse til Eksamen; men han, som kendte, hvad det var at tvinge sig, tvang sig til at<noinclude><references/> {{c|— 54 —}}</noinclude> sgwtfqn5xx7vgjqwzgmqttxq6dlhf6e 104 31852 470963 72144 2026-07-21T13:03:29Z MGA73 457 /* Validated */ 470963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kærlighed.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>tage den, og hans straalende første Karaktér var den sidste Glæde, hun fik med sig. Hun døde, du. Hvad dette betød for ham — ja, du græder, Julie; du fatter det. Ikke sandt, det maa have været en Sammenstyrtning for ham af alle Begreber, han maa have rejst sig i skrigende Had til de Kræfter, der styrer vor Tilværelse, og som tillader en saa oprørende Uretfærdighed. Han har vel ogsaa gjort det; han har vel, som saa mange før ham, slaaet sin Pande blodig mod Fængslets Mure. Efter hendes Død lukkede han sig inde, modtog ingen; og en Dag hørte jeg, at han var rejst til Rusland, hvor eller med hvad Planer har jeg ikke kunnet faa at vide. Hans Fader havde nok gjort ham Tilbud om at vende tilbage — selvfølgelig havde han svaret nej; men i det hele taget har vel Opholdet her været ham uudholdeligt. Ja, Julie, du spurgte mig, om jeg havde kendt nogen, der rigtig havde elsket. Knud og hans Kæreste elskede hinanden meget højt.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 55 —}}</noinclude> iif1x1l3w3zxs40jff9eiexauu9aa28 104 31853 470968 72148 2026-07-21T15:33:02Z MGA73 457 G 470968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Aftenbladene laa ulæste paa Gulvet ved hans Stol. Fra en Koncertkælder i Gaden steg muntre Dansetakter op, blandet med den summende Larm fra Vogne og Mennesker. Han sad overfor denne Efterklang af Byens Liv som den dove ved Symfonien; han opfattede kun de tomme Latterligheder, det absurde. Mon de morede sig de Folk? Var mon det, hvad de kaldte for Lykke, at sidde en Aften igennem over et Glas Øl og høre paa evig og altid de samme Melodier? De kendte ikke, hvad det var at sidde torstig ved Livets Bord uden at turde drikke; de havde ikke Trangen til at tømme i fulde Drag; de kendte kun til at nippe. Men netop det var det, han ikke vilde. Og det andet {{sp|kunde}} han ikke. Aldrig nyde, aldrig drikke, saa der ikke blev Draabe tilbage. {{sp|Hvorfor}} kunde han det ikke? Han var sprungen op fra Stolen; han hørte sin Stemme dø hen i Rummet, saa saa stod han et Øjeblik forsigtig lyttende, som om han ventede paa Svar. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 60 —}}</noinclude> fwtx7lxmlxxe1mtu3aiv2vw27bgghgw 470969 470968 2026-07-21T15:36:03Z MGA73 457 /* Validated */ Ø 470969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Aftenbladene laa ulæste paa Gulvet ved hans Stol. Fra en Koncertkælder i Gaden steg muntre Dansetakter op, blandet med den summende Larm fra Vogne og Mennesker. Han sad overfor denne Efterklang af Byens Liv som den dove ved Symfonien; han opfattede kun de tomme Latterligheder, det absurde. Mon de morede sig de Folk? Var mon det, hvad de kaldte for Lykke, at sidde en Aften igennem over et Glas Øl og høre paa evig og altid de samme Melodier? De kendte ikke, hvad det var at sidde tørstig ved Livets Bord uden at turde drikke; de havde ikke Trangen til at tømme i fulde Drag; de kendte kun til at nippe. Men netop det var det, han ikke vilde. Og det andet {{sp|kunde}} han ikke. Aldrig nyde, aldrig drikke, saa der ikke blev Draabe tilbage. {{sp|Hvorfor}} kunde han det ikke? Han var sprungen op fra Stolen; han hørte sin Stemme dø hen i Rummet, saa saa stod han et Øjeblik forsigtig lyttende, som om han ventede paa Svar. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 60 —}}</noinclude> 7bvdxzanf1eeu73m1lx7ktsaf5knq6a 104 31854 470970 72150 2026-07-21T15:38:19Z MGA73 457 /* Validated */ 470970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Pludselig lo han højt og smed sig i Stolen. Med ironisk Tonefald deklamerede han ind i Kakkelovnens Ild: »Han kæmpede med Skygger; dræbte mange af dem og døde som en Nar.« »Han var en yndet Damelæge; slog sine Patienter ihjæl paa den humaneste Maade — han var en Charlatan!« »En Gang var han ung, meget ung, og tænkte paa at blive Menneskehedens Velgører og — Etatsraad. »Det sidste talte han ikke om; men det første bildte han en ung Pige ind, og hun troede paa ham.« »Siden blev hun klog nok til ikke at tro paa ham, og det blev han ogsaa selv.« »Og nu henlever han sine Dage med en Gang imellem at dræbe Skygger.« »Ved hans Begravelse er der mange Blomster og tørre Øjne, og Præsten præker skønt over han ukendte Dyder.« »Ved Graven taler den afdøde selv til Ligbærerne og to Venner, der boer i Nærheden af Kirkegaarden, og som derfor er fulgt med; han siger: Lykken er en<noinclude><references/> {{c|— 61 —}}</noinclude> 4i8rtu19yursv6bjzjv7ifp5m7srnkk 471027 470970 2026-07-22T14:27:26Z MGA73 457 hans 471027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Pludselig lo han højt og smed sig i Stolen. Med ironisk Tonefald deklamerede han ind i Kakkelovnens Ild: »Han kæmpede med Skygger; dræbte mange af dem og døde som en Nar.« »Han var en yndet Damelæge; slog sine Patienter ihjæl paa den humaneste Maade — han var en Charlatan!« »En Gang var han ung, meget ung, og tænkte paa at blive Menneskehedens Velgører og — Etatsraad. »Det sidste talte han ikke om; men det første bildte han en ung Pige ind, og hun troede paa ham.« »Siden blev hun klog nok til ikke at tro paa ham, og det blev han ogsaa selv.« »Og nu henlever han sine Dage med en Gang imellem at dræbe Skygger.« »Ved hans Begravelse er der mange Blomster og tørre Øjne, og Præsten præker skønt over {{rettelse|han|hans}} ukendte Dyder.« »Ved Graven taler den afdøde selv til Ligbærerne og to Venner, der boer i Nærheden af Kirkegaarden, og som derfor er fulgt med; han siger: Lykken er en<noinclude><references/> {{c|— 61 —}}</noinclude> 1m24tl879rj75ljqjk67qtpzjzddtgg 471091 471027 2026-07-22T18:22:36Z MGA73 457 « 471091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Pludselig lo han højt og smed sig i Stolen. Med ironisk Tonefald deklamerede han ind i Kakkelovnens Ild: »Han kæmpede med Skygger; dræbte mange af dem og døde som en Nar.« »Han var en yndet Damelæge; slog sine Patienter ihjæl paa den humaneste Maade — han var en Charlatan!« »En Gang var han ung, meget ung, og tænkte paa at blive Menneskehedens Velgører og — Etatsraad.« »Det sidste talte han ikke om; men det første bildte han en ung Pige ind, og hun troede paa ham.« »Siden blev hun klog nok til ikke at tro paa ham, og det blev han ogsaa selv.« »Og nu henlever han sine Dage med en Gang imellem at dræbe Skygger.« »Ved hans Begravelse er der mange Blomster og tørre Øjne, og Præsten præker skønt over {{rettelse|han|hans}} ukendte Dyder.« »Ved Graven taler den afdøde selv til Ligbærerne og to Venner, der boer i Nærheden af Kirkegaarden, og som derfor er fulgt med; han siger: Lykken er en<noinclude><references/> {{c|— 61 —}}</noinclude> lun4elzwwv2h6di2td08nazr4rmukv2 104 31855 470971 72151 2026-07-21T15:40:40Z MGA73 457 /* Validated */ 470971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Hat, som er blæst af i Storm paa Frue Plads. Den, der løber efter for at fange den, er en Idiot. Man faar ondt i Ryggen af at bøje sig, det er alt. Farvel.« Med et Ryk tvang han Tankerne tilbage fra deres tøjlesløse Løb. En Angst havde grebet ham for Vanvidet. Hurtigt gik han frem og tilbage i Værelset og mumlede: »Jeg er gal, gal — jeg er gal, gal!« Det blev til en Melodi, han nynnede og som han lullede sig selv til Ro med. Han satte sig ved Skrivebordet, og hans Blik faldt paa et Dameportræt derover. »Havde jeg saa blot dig, Mo’r, — kunde jeg, naar alle de mørke Tanker kom, lægge mit Hoved til dit Bryst og hvile dér, saa godt, saa godt, som da jeg var Barn! Men ogsaa du forlod mig, og dog burde du have vidst, at en Moder ikke tør dø fra sit Barn. Mo’r, hvorfor skulde det dog ske?« Hans Hoved faldt træt ned paa hans Haand. Med sløve Tanker stirrede han hen for sig. Da fødtes i ham langsomt<noinclude><references/> {{c|— 62 —}}</noinclude> s7470pfywyf5mbioo0e2ao5mpcxa3ek 104 31856 470972 72152 2026-07-21T15:43:01Z MGA73 457 /* Validated */ 470972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>og ubevidst en Trang til at leve lykkeligere Dage om. Mekanisk havde han aabnet en Skrivebordsskuffe og fundet frem en Pakke gamle Breve. Han løste Baandet og begyndte at læse, ligegyldigt og interesseløst. Men efter Haanden løsnede sig gamle Minder i hans Bevidsthed. Solskinsbilleder med kvidrende Kærlighedsord, med et lyst tillidsfuldt Barneansigt, med Duft af en Sommerdag. Han læste sig varm i alle disse Breve, der var som en Kirkegaard, med Gravstene fulde af Inskriptioner; eller som en kær Afdøds Værelse, hvor Duften, hver Nipsting, hvert Møbels Stilling minder om den Døde, lader os drømme ham levende midt i alle disse Ting, der er hans. Hvert blødt og kærligt Ord blev et Kærtegn, og han følte {{sp|hende}} staa bag sig, medens han læste; han følte jo hendes Aande som lune Strømninger over Ansigtet. Han løstes op i Vemod. Han saá {{sp|hendes}} Ansigt forklaret og uden Skygge; mod sig selv havde han tusinde Bebrejdelser. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 63 —}}</noinclude> llcsx3rt6u980pvlwt6ex6khgec7m7v 104 31857 470973 72156 2026-07-21T15:46:23Z MGA73 457 /* Validated */ 470973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Og hende havde han mistet. Stykke for Stykke var hun gledet ud af hans Arme, der havde været for trætte til at holde hende fast. Nej, nej, — der var ingen Lykke for ham; kun i ensomme Timer kunde han fantasere sig en Anelse derom. Ude i Livets Dagslys vaktes Reflektionen, der dræbte Glæden, der dræbte selv Øjeblikkets Nydelse. Hvor ofte hørte han ikke Tale om at nyde! Men han troede ikke derpaa. Eller var han da anderledes end andre? Kunde man lære den Kunst at glemme alt andet end Nuet, kunde man tvinge sin Tanke bort fra det Ord »Imorgen«, blot en eneste Gang, blot nyde ét altforglemmende Moment, vanvittigt, sanseløst maaske, men dog {{sp|nyde}}! Han sad med lukkede Øjne og saá ind Nydelsernes Land. Skønne Kvinder saá han. Unge, uskyldige Piger, kælne som Lam, skabte i hans Atraas Billede, netop med de Tillokkelser, han elskede, netop saa hengivende, som han vilde, og han nød deres Uskyldighed, som<noinclude><references/> {{c|— 64 —}}</noinclude> gukfmyaeszrhk6ydiukegqscno95hew 104 31858 470974 72154 2026-07-21T15:49:11Z MGA73 457 /* Validated */ Linjeskift é 470974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>hans Fantasi voldtog. Men der var ogsaa elskovsvante Kvinder iblandt, som tog ham med beregnende Kærtegn, og som gav deres købte Legemer hen som Slavinder. — Han rev sig ud af sine usunde Fantasterier og gik hen til Vinduet, slog Gardinet til Side og aabnede. Aftenen laa frisk og stor med høj stjernerig Vinterhimmel. Han fyldte sig med den stærke Luft, han fortabte sig i Aftenens Skønhed. »En saadan Nat gad jeg nyde!« Der var en, der slog ham paa Skuldren. »God Aften, Fasting. Du staar nok og falder i Tanker? Hva’, du hørte nok ikke jeg kom?« »Du er velkommen, kære Hougstad, tag Plads.« »Ja, du maa undskylde, jeg kommer saa sént, men jeg saá Lys, og saa fik jeg Lyst — jeg driver saadan lidt rundt i Aften.« »Det var godt, du kom. Jeg sad her og blev melankolsk i Ensomheden; man<noinclude><references/> {{c|— 65 —}}</noinclude> 7cmsq7z4z1vomiwje15fpt6ypugfg37 104 31859 470975 72155 2026-07-21T15:52:07Z MGA73 457 /* Validated */ Sp 470975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>burde egenlig aldrig pleje Omgang med sig selv; man har ingen Selskabstone, naar man er ene.« »Stakkels Fyr — har du virkelig saa megen Moral endnu, at du kan blive i daarligt Humør ved at spekulere over Livets Skrøbeligheder? Jeg holder dog for meget af mig selv til at gøre mig den Slags Skrupler.« »Ja, sér du — saadan noget er man vel egenlig ikke altid selv Herre over. Det kommer, naar det {{sp|maa}} komme.« »Pyt, det kommer, naar Maven er i Uorden. Er du ikke en Gang saa meget Læge, at du véd det? Og den bedste Kur er s’gu at more sig og faa livlig Blodcirkulation: smukke Damer eller god Mad, ligesom du vil, begge Dele er godt, bedst naturligvis baade det ene og andet. — Hvad mener du for Resten om at gaa lidt med ud i Aften? Hva’ gamle Ven, tror du ikke, du kunde ha’e godt af det?« »Ja du, ærligt talt vilde jeg gerne. Jeg vilde gerne more mig rigtig i Aften, forstaar du, {{sp|rigtig}} saadan vildt —«<noinclude><references/> {{c|— 66 —}}</noinclude> at0r01sc4fnlwj4in38azpnm5vfb2c8 104 31860 470976 72157 2026-07-21T15:54:50Z MGA73 457 /* Validated */ 470976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Brillant, Fasting, du er alligevel en Knop —? »Nej stop — jeg {{sp|kan}} ikke.« »Sikke nu no’et Skidder. Nu var jeg allerede saa glad —« »Nej, paa Ære jeg {{sp|kan}} ikke. Du véd, at Carl Holm Kone er farlig syg, saa betænkelig, at jeg ikke tror, der er meget Haab. Jeg var der i Eftermiddags — den Gang laa hun rolig hen. Men kommer der et nyt Anfald, hvad der er mer end rimeligt, maa jeg gøre det sidste Forsøg med koldt Bad. Jeg sagde det til Holm og bad ham sende Bud, hvis der skulde ske noget, om det saa blot var en Antydning. Og nu risikerer jeg at faa Bud hvert Øjeblik hele Natten. Saa du forstaar nok, Pligten, kære Ven —!« »{{sp|Pligten}} for Fanden — nej min Sæl om jeg forstaar! Du kan da ikke sidde indemuret her fra Morgen {{rettelse|ttl|til}} Aften og fra Aften til Morgen for at vente paa, om Holms Kone vil være saa venlig at faa det Anfald, som formodenlig slet ikke kommer. Det gaar med saadan noget som med Regnvejr. Naar man venter det og<noinclude><references/> {{c|— 67 —}}</noinclude> szeh2dp1ppduao2x5sjicl6mchl6u5j 471092 470976 2026-07-22T18:24:08Z MGA73 457 « 471092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Brillant, Fasting, du er alligevel en Knop —?« »Nej stop — jeg {{sp|kan}} ikke.« »Sikke nu no’et Skidder. Nu var jeg allerede saa glad —« »Nej, paa Ære jeg {{sp|kan}} ikke. Du véd, at Carl Holm Kone er farlig syg, saa betænkelig, at jeg ikke tror, der er meget Haab. Jeg var der i Eftermiddags — den Gang laa hun rolig hen. Men kommer der et nyt Anfald, hvad der er mer end rimeligt, maa jeg gøre det sidste Forsøg med koldt Bad. Jeg sagde det til Holm og bad ham sende Bud, hvis der skulde ske noget, om det saa blot var en Antydning. Og nu risikerer jeg at faa Bud hvert Øjeblik hele Natten. Saa du forstaar nok, Pligten, kære Ven —!« »{{sp|Pligten}} for Fanden — nej min Sæl om jeg forstaar! Du kan da ikke sidde indemuret her fra Morgen {{rettelse|ttl|til}} Aften og fra Aften til Morgen for at vente paa, om Holms Kone vil være saa venlig at faa det Anfald, som formodenlig slet ikke kommer. Det gaar med saadan noget som med Regnvejr. Naar man venter det og<noinclude><references/> {{c|— 67 —}}</noinclude> nhrj7ke3fmof23ykiyjtl4gy45rehqt 104 31861 470977 72158 2026-07-21T15:56:35Z MGA73 457 /* Validated */ 470977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>tager Paraply med, skal det nok altid træffe sig at blive det dejligste Solskinsvejr. — Men bedste Mand, jeg faar en Idé! Vi kan jo da endelig ogsaa debauchere her hos dig, om du vil? Saa kan du jo fare afsted, hvis det bliver nødvendigt.« »Her hos mig — aa ja, du siger noget. Men det er da ikke Meningen, at vi to skal sidde her og solde »und trinken unsres Bier allein?« »Nej, hvis du vil lade din Madamme sørge for Bordet, skal jeg sørge for — —! Fasting, kender du Laura Faber og lyse Stella? Brillante Piger, du gamle!« »Skynd dig saa — hvornaar kan du være her?« »Om tre Kvarter skal Ekvipagen holde herudenfor.« »''Bien'' — alt skal være parat til Herskabernes Modtagelse. Men vildt vil vi ha’e det — hører du Hougstad — saa vildt, som det er muligt!« »Det skal blive stormende, Fasting, stormende, det lover jeg. Vi vil blive som Børn igen. Adjøs saalænge.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 68 —}}</noinclude> 4oly642lb5xmtqvr5eem8kaunc82d1j 471093 470977 2026-07-22T18:25:32Z MGA73 457 «« 471093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>tager Paraply med, skal det nok altid træffe sig at blive det dejligste Solskinsvejr. — Men bedste Mand, jeg faar en Idé! Vi kan jo da endelig ogsaa debauchere her hos dig, om du vil? Saa kan du jo fare afsted, hvis det bliver nødvendigt.« »Her hos mig — aa ja, du siger noget. Men det er da ikke Meningen, at vi to skal sidde her og solde »und trinken unsres Bier allein?{{rettelse|«|««}} »Nej, hvis du vil lade din Madamme sørge for Bordet, skal jeg sørge for — —! Fasting, kender du Laura Faber og lyse Stella? Brillante Piger, du gamle!« »Skynd dig saa — hvornaar kan du være her?« »Om tre Kvarter skal Ekvipagen holde herudenfor.« »''Bien'' — alt skal være parat til Herskabernes Modtagelse. Men vildt vil vi ha’e det — hører du Hougstad — saa vildt, som det er muligt!« »Det skal blive stormende, Fasting, stormende, det lover jeg. Vi vil blive som Børn igen. Adjøs saalænge.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 68 —}}</noinclude> offffrsmb3jalf5bwtppb696zqtljvt 104 31862 470978 72160 2026-07-21T15:58:00Z MGA73 457 /* Validated */ 470978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>— Fasting gik urolig frem og tilbage, bange som foran den forbudne Frugt. Saa ringede han paa Husholdersken. Spadserende uddelte han Ordrerne. »Sørensen, vil De i lynende Fart skaffe Østers fra Kælderen derovre, fem Dusin, og Masser af Druer. Vil De sætte Lys i alle Stagerne og lægge Brænde i Kakkelovnen. Hent saa Vin Skabet, al Champagnen og Madeiraen med den blaa Etikette. De dækker Bordet i Spisestuen, fire Kuverter, og sætter Pokalerne og de lave Sherryglas frem. De gør alt i Stand, saa vi ikke behøver Dem til Opvartningen, og naar De er færdig, gaar De i Seng og sover — forstaar De, {{sp|sover}}. Hvad der saa sker, hvad De saa hører. De bliver liggende, hvis vi to skal blive ved at være gode Venner. Er De med?« … Da dette var besørget, tilbragte han Tiden med at tage Cigarer og Cigaretter frem, stænke Parfume paa Kakkelovnen, rydde op og gøre net. Men fra Tid til anden lyttede han. Blot der ikke kom Bud fra Holm! {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 69 —}}</noinclude> 5vxio61tvwxoslgcpvumwt75jpkisj3 104 31863 470979 72162 2026-07-21T15:59:58Z MGA73 457 /* Validated */ 470979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Hougstad kom med Frøken Laura og Stella. Fasting førte Stella til Bords. I Begyndelsen konverseredes der, Frøknerne gav Damerne, og Fasting var utilpas. Hver Lyd i Huset gjorde ham bange. Men da de første Flasker var tømte, var Damefernissen skyllet bort, Stemningen blev løst, og Fasting glemte at ængstes. Hougstad opfyldte sit Hverv at gøre Aftenen »vild«. Ved Madeiraen blev Fasting fuld. Mens Hougstad laa og skoggerlo paa Sofaen, dansede han og Laura Indianerdans til Musik af Stella. Fasting smed sig træt i en Stol; han laa og brølede noget afsindigt noget, mens han strakte Armene ud efter Stella. {{rettelse|. .|…}} Pludselig begyndte Natklokken at kime. Henne ved Vinduesposten svingede den frem og tilbage. Fasting strøg sig med Haanden over Panden med en dæmrende Anelse om noget alvorligt; men hans sløve Hjærne kunde ikke fange det. Saa fik han en Fornemmelse af, at der var nogen, der vilde have Østers, og han smilte gemytlig. »Ho ho, gamle Ven! la’ nu være med at skabe<noinclude><references/> {{c|— 70 —}}</noinclude> alkpomghkastcw26wm552bqn64ov34o 104 31864 470980 72163 2026-07-21T16:01:17Z MGA73 457 /* Validated */ 470980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>dig. Vi har jo hørt det! Nu ska’ vi straks —« Stella var faret hen til Vinduet og havde grebet fat om Klokken; hun stod med Ansigtet ind mod Stuen og svingede den som besat frem og tilbage, saa Hougstad og Laura maatte stoppe Fingrene i Ørene. »Hi-hi. Hun er s’gu go’. Hun sku’ s’gu være Kristen Døver eller Kisten Kimer eller hva’ Satan det nu er, de hedder.« »Saa hold dog op for Pokker!« skreg Hougstad. Men Stella kimede vildere og vildere; den skingrende Larm æggede hendes Fuldskab. »Bliv ved Stella, bliv hare ved!« stønnede Fasting, der hylede af Glæde over de andres Fortvivlelse. Men pludselig vendte hun sig om og smækkede Vinduet op. Hun bøjede sig ud i Mørket; der rullede en Droske gennem Gaden. {{rettelse|«|»}}Lykke paa Rejsen!« skreg hun efter den.<noinclude><references/> {{c|— 71 —}}</noinclude> rr6yf8rw3odoor29eqom4widpeot91q 471029 470980 2026-07-22T14:29:58Z MGA73 457 bare 471029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>dig. Vi har jo hørt det! Nu ska’ vi straks —« Stella var faret hen til Vinduet og havde grebet fat om Klokken; hun stod med Ansigtet ind mod Stuen og svingede den som besat frem og tilbage, saa Hougstad og Laura maatte stoppe Fingrene i Ørene. »Hi-hi. Hun er s’gu go’. Hun sku’ s’gu være Kristen Døver eller Kisten Kimer eller hva’ Satan det nu er, de hedder.« »Saa hold dog op for Pokker!« skreg Hougstad. Men Stella kimede vildere og vildere; den skingrende Larm æggede hendes Fuldskab. »Bliv ved Stella, bliv {{rettelse|hare|bare}} ved!« stønnede Fasting, der hylede af Glæde over de andres Fortvivlelse. Men pludselig vendte hun sig om og smækkede Vinduet op. Hun bøjede sig ud i Mørket; der rullede en Droske gennem Gaden. {{rettelse|«|»}}Lykke paa Rejsen!« skreg hun efter den.<noinclude><references/> {{c|— 71 —}}</noinclude> 4kg4k56m08i74pu713527p1rkfwyem4 104 31865 470981 72165 2026-07-21T16:03:46Z MGA73 457 /* Validated */ M 470981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Og hun gav sig til at synge: {{venstremargen|5em|<poem>»Skidt være med de døde, for de kommer ej igjen —«</poem>}} De andre faldt i med, og Fasting lo, saa Taarerne rullede ham ned ad Kinderne. {{Asteriskrække}} Fasting laa og kastede sig i Sengen. Det var lys Dag, men han kunde ikke faa Bugt med den tunge Søvn. Halvt sovende tvang han Øjnene op, og fik gennem den aabenstaaende Dør et Skimt af den derangerede Spisestue. Han skyndte sig atter at lukke Øjnene og vendte sig om paa den anden Side for at sove videre; men han havde faaet en doven sødlig Smag af Champagne i Munden, og Tankerne begyndte at arbejde; det var, som der summede Klokkeklang i hans Øren, og saa med ét brød et Billede frem: Stella, der bøjede sig ud med sit blege Ansigt i den mørke Nat, og sang. I samme Nu blev den summende Lyd til Natklokkens Kimen. Nu huskede han det: Stella havde jo kimet, men {{sp|før hun}}. Du store Gud, det {{sp|havde}} ringet! {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 72 —}}</noinclude> 5nqgbrjf787wjcjq5nhc6jznldhvfpq 104 31866 470982 72166 2026-07-21T16:06:06Z MGA73 457 /* Validated */ á 470982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Han rejste sig over Ende i Sengen og saá sig forvildet om; saa smed han sig tilbage og skjulte sit Ansigt i Hovedpuden. Om det havde været Carl Holm! Han turde ikke tænke. Om det forfærdeligste var sket! Han saá det, kunde ikke slippe bort derfra: Hende, den unge Kone, bleg med foldede Hænder over Lagenet; ham, Vennen, tilintetgjort, med Forbitrelse, med Had mod Lægen, som han havde stolet paa som paa en Ven. Han forsøgte at gøre det hele til en Ubetydelighed. Hvorfor netop tro, at det havde været Holm? Hvor ofte var han ikke bleven kaldt ud om Natten for rene Bagateller! Han sprang ud af Sengen og saé Morgenposten paa Bordet. Der laa en løst sammenlagt Billet. Han kendte Holms Skrift. Han læste: »Kære Ven. Marie fik Anfaldet i Nat Kl. 1. Jeg har ringet og ringet — forgæves. Jeg er fortumlet og véd ingen Udvej. Der er Lys i din Lejlighed — jeg kan ikke tænke, forstaar intet. Kom<noinclude><references/> {{c|— 74 —}}</noinclude> s1qsl6bwf62pdmfg1p5hj6gcks9gnli 104 31867 470983 72167 2026-07-21T16:07:20Z MGA73 457 /* Validated */ 470983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>straks, naar da har faaet dette, hvis det ikke er for sént. Holm.« Fasting følte alt i sig lammes. Han gik om i Værelset, følesløs og slap. Mekanisk klædte han sig paa, flyttede et eller andet Møbel paa sin Plads, bladede i en eller anden Bog uden at læse. Han greb sig i at regne ud, hvad denne Nat havde kostet ham. Saa sank han ned i en Stol, og der paakom ham en dyb Medlidenhed med sig selv — med sin egen Svaghed, sin Fortvivlelse. Pludselig fór han op. Nej, han maatte have Mshed — det var jo muligt — han var ikke langt fra at bede til Gud. »Blot hun lever, blot det, blot det, og jeg lover, det skal være min sidste Svaghed.« Det var et forrygende Snevejr. Blæsten red i sluttet Choc ned ad Gaden, gennem hvilken Fasting arbejdede sig frem. Han mærkede ikke Kulden, kun Lindringen ved at presse sit glødende Hoved ind i Stormen. Alt som han nærmede sig sit Maal, gik han langsommere. Da han naaede Vendersgade, listede<noinclude><references/> {{c|— 74 —}}</noinclude> 7t2p2cd141djlpojlsbnvz5lmbagm8e 471028 470983 2026-07-22T14:27:56Z MGA73 457 Vi 471028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>straks, naar da har faaet dette, hvis det ikke er for sént. Holm.« Fasting følte alt i sig lammes. Han gik om i Værelset, følesløs og slap. Mekanisk klædte han sig paa, flyttede et eller andet Møbel paa sin Plads, bladede i en eller anden Bog uden at læse. Han greb sig i at regne ud, hvad denne Nat havde kostet ham. Saa sank han ned i en Stol, og der paakom ham en dyb Medlidenhed med sig selv — med sin egen Svaghed, sin Fortvivlelse. Pludselig fór han op. Nej, han maatte have Vished — det var jo muligt — han var ikke langt fra at bede til Gud. »Blot hun lever, blot det, blot det, og jeg lover, det skal være min sidste Svaghed.« Det var et forrygende Snevejr. Blæsten red i sluttet Choc ned ad Gaden, gennem hvilken Fasting arbejdede sig frem. Han mærkede ikke Kulden, kun Lindringen ved at presse sit glødende Hoved ind i Stormen. Alt som han nærmede sig sit Maal, gik han langsommere. Da han naaede Vendersgade, listede<noinclude><references/> {{c|— 74 —}}</noinclude> 8pb0yv3om94f6ujxv26o0d3qgypmt5p 104 31868 470984 72168 2026-07-21T16:08:39Z MGA73 457 /* Validated */ 470984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|ægypteres gæstebud.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>han sig langs Husene paa den modsatte Side af den, hvor Holm boede. Han stillede sig hen i en Gadedør og saá op ad Huset. Der var rullet ned i Sygeværelset; men han kunde ikke huske, om det var noget nyt. En Mand gik forbi og hilste ham. Han lagde Mærke til, at han vendte sig om og blev ved at sé efter ham; og det gik op for ham, at der maatte være noget besynderligt ved hans Ydre. Han skyndte sig over Gaden, men standsede foran Døren. Endelig tog han sig sammen, gik ind og bankede paa hos Portneren. Da Portnerkonen saá hans forstyrrede Ansigt, fik hun travlt med at tørre sine Øjne i Forklædet. »Ja, aa ja, Hr. Doktor. Det var bedrøveligt, saa ung hun var og saa yndig i sit Væsen. Herren ta’r baade de unge og de gamle, naar det er ham belejligt — ja, han give os alle en salig Forløsning!« Men Doktoren var borte; Konen saá ham fare ned ad Gaden med Blæsten efter<noinclude><references/> {{c|— 75 —}}</noinclude> nxyb98wf7conzuczg411egcy40diz8j 104 31869 470908 72171 2026-07-20T17:47:18Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Lidt efter lidt var Foersom gleden ud af deres Omgang, ikke fordi den mishagede ham; tværtimod. Men han var begyndt at deltage i saa mange forskellige Slags Fornøjelser, at der tilsidst ikke blev Tid til at dyrke Familje-Bekendtskaberne. Han havde, den Gang han endnu var flittig Gæst i Holms Hus, gjort lidt Kur til den unge Frue, og hun havde taget det ikke unaadigt op; men det blev kun til en uskyldig Flirtation, ti den ægteskabelige Himmel var skyfri med stadig Sol. Siden havde han ofte tænkt paa hende og spurgt til hende hos fælles bekendte. Han havde da faaet at vide, at hendes Ægteskab, som man havde spaaet, ikke var blevet lykkeligt; Holm var vendt tilbage til sine Ungkarlevaner, og det hed sig, at den Omgang, de nu førte, just ikke var den allermest udsøgte. Der fortaltes baade det ene og det andet om flere af de Damer, der kom der i Huset. Skylden for disse mindre heldige Forhold, sagde man, var Holms, og hans Kone skulde ofte være ulykkelig derover, men paa den anden Side kunde det naturligvis ikke {{bindestreg1|und}}<noinclude><references/> {{c|— 80 —}}</noinclude> 7r2qohs6jmdrho76meur3ywneo0etqa 470989 470908 2026-07-22T11:55:37Z MGA73 457 /* Validated */ 470989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Lidt efter lidt var Foersom gleden ud af deres Omgang, ikke fordi den mishagede ham; tværtimod. Men han var begyndt at deltage i saa mange forskellige Slags Fornøjelser, at der tilsidst ikke blev Tid til at dyrke Familje-Bekendtskaberne. Han havde, den Gang han endnu var flittig Gæst i Holms Hus, gjort lidt Kur til den unge Frue, og hun havde taget det ikke unaadigt op; men det blev kun til en uskyldig Flirtation, ti den ægteskabelige Himmel var skyfri med stadig Sol. Siden havde han ofte tænkt paa hende og spurgt til hende hos fælles bekendte. Han havde da faaet at vide, at hendes Ægteskab, som man havde spaaet, ikke var blevet lykkeligt; Holm var vendt tilbage til sine Ungkarlevaner, og det hed sig, at den Omgang, de nu førte, just ikke var den allermest udsøgte. Der fortaltes baade det ene og det andet om flere af de Damer, der kom der i Huset. Skylden for disse mindre heldige Forhold, sagde man, var Holms, og hans Kone skulde ofte være ulykkelig derover, men paa den anden Side kunde det naturligvis ikke {{bindestreg1|und}}<noinclude><references/> {{c|— 80 —}}</noinclude> p6c4u9llhtr9lspyrbhp3v7zzeehzt7 104 31870 470909 72172 2026-07-20T17:47:19Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{bindestreg2|gaas|undgaas}}, at den noget tvivlsomme Atmosfære virkede en Smule demoraliserende ogsaa paa hende. Nu havde Foersom i den sidste Tid af og til tænkt paa at fornye Bekendtskabet. »Maa kunde jo aldrig vide!« og han smilte, naar han tænkte derpaa. Saa en Vinterformiddag mødtes de paa Købmagergade; en klar Frostdag med stærkt Solskin paa en nyfalden Sne. Han lagde Mærke til, at der var kommet noget vist destingueret i hendes Maade at føre sig paa. Hun hørte til den Kvindetype, som en berømt Skuespillerinde har givet Navn: slank, med noget af en Kats smidige Blødhed i Bevægelserne, med et blegt Ansigt, egenlig med regelmæssige Former, men uroligt og derfor tilsyneladende uregelmæssigt; med Indtrykket af noget vedbendagtig klyngende, skabt til at læne sig hengivende mod noget stærkere. Mellem Kniplingssløret og Kaabens sorte Pelsværk skinnede hendes Ansigt som mat Marmor. Da de mødtes, standsede hun ham. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 81 —}}</noinclude> c9jemwt3kg1h7acv1x8xuyxmewoh745 470990 470909 2026-07-22T11:57:18Z MGA73 457 /* Validated */ 470990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{bindestreg2|gaas|undgaas}}, at den noget tvivlsomme Atmosfære virkede en Smule demoraliserende ogsaa paa hende. Nu havde Foersom i den sidste Tid af og til tænkt paa at fornye Bekendtskabet. »Maa kunde jo aldrig vide!« og han smilte, naar han tænkte derpaa. Saa en Vinterformiddag mødtes de paa Købmagergade; en klar Frostdag med stærkt Solskin paa en nyfalden Sne. Han lagde Mærke til, at der var kommet noget vist destingueret i hendes Maade at føre sig paa. Hun hørte til den Kvindetype, som en berømt Skuespillerinde har givet Navn: slank, med noget af en Kats smidige Blødhed i Bevægelserne, med et blegt Ansigt, egenlig med regelmæssige Former, men uroligt og derfor tilsyneladende uregelmæssigt; med Indtrykket af noget vedbendagtig klyngende, skabt til at læne sig hengivende mod noget stærkere. Mellem Kniplingssløret og Kaabens sorte Pelsværk skinnede hendes Ansigt som mat Marmor. Da de mødtes, standsede hun ham. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 81 —}}</noinclude> a8d19p2albwm3gy77g3q2a5iq5afkm6 104 31871 470991 72174 2026-07-22T11:59:20Z MGA73 457 /* Validated */ 470991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Har De Tid at følge lidt med, Foersom? Det er en saa sjælden Lykke at sé Dem.« »Hellere end gerne, Frue. Maa jeg hjælpe Dem?« Og han tog et Par smaa Pakker, hun bar. Der kom saa mange Folk, at de et Øjeblik blev skilt ad; men han benyttede Lejligheden til at beundre hendes Fødders elegante Skifte under den korte Kjole. »Síg mig saa, Foersom, hvorfor man aldrig sér Dem mere?« »Aa, fordi — aa fordi — fordi man er et Fæ!« »Naa, og jeg, som troede, at Grunden var, at De var bleven flittig?« »Har man fortalt det?« »Egenlig ikke. Ærlig talt har man fortalt noget ganske andet; men {{sp|det}} siger jeg ikke.« »Aa jeg be’r Dem, fortæl mig det!« Hun saá smilende paa ham. »Man siger, man siger, at den unge Hr. Foersom er begyndt — at more sig vel meget.« Han undredes over Smilets Mangel paa Blufærdighed. »Og hvad skrækkeligt siger man saa mere?« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 82 —}}</noinclude> opxrqnjpfsdrqf6kwxv12d3eqb1h65u 104 31872 470992 72177 2026-07-22T12:03:04Z MGA73 457 /* Validated */ G 470992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»At De ikke, slet saa meget som De gør, burde sky den Familjeomgang, som De før havde.« Hendes Stemme blev pludselig dybere, mere inderlig, mens hun fortsatte: ”Ikke sandt, Foersom, jeg kan jo sige Dem det som gammel gift Kone og en gammel Ven: De maa ikke kaste Dem ganske bort til et Liv, som er saa tomt, saa udplattende, saa oprørende raat tilsidst. De {{sp|maa}} benytte Deres Evner, {{sp|maa}} udrette et eller andet, og det kan man ikke, naar Dag efter Dag er en Dasen fra den ene Tomhed til den anden; naar Deres fleste Tanker ofres paa Fruentimmer, som De dog inderst inde foragter. — — Men De siger ikke noget! Er De vred?« Han var bleven forundret over Overgangen. Var det Koketteri, eller hvad var Meningen? »Vred? Nej, men jeg nyder {{sp|det}}, at faa en Moralpræken af en ung smuk Dame. Jeg kender ingen større Nydelse, og hvis De anede, hvor det klæ’r Dem at tale saadan, blev De ved. Aa, bliv ved Frue?« »De maa ikke gøre Nar, Foersom, og<noinclude><references/> {{c|— 83 —}}</noinclude> ndnixa55d5ha5qddzsbkurexu8lctqw 471081 470992 2026-07-22T17:50:21Z MGA73 457 » 471081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»At De ikke, slet saa meget som De gør, burde sky den Familjeomgang, som De før havde.« Hendes Stemme blev pludselig dybere, mere inderlig, mens hun fortsatte: »Ikke sandt, Foersom, jeg kan jo sige Dem det som gammel gift Kone og en gammel Ven: De maa ikke kaste Dem ganske bort til et Liv, som er saa tomt, saa udplattende, saa oprørende raat tilsidst. De {{sp|maa}} benytte Deres Evner, {{sp|maa}} udrette et eller andet, og det kan man ikke, naar Dag efter Dag er en Dasen fra den ene Tomhed til den anden; naar Deres fleste Tanker ofres paa Fruentimmer, som De dog inderst inde foragter. — — Men De siger ikke noget! Er De vred?« Han var bleven forundret over Overgangen. Var det Koketteri, eller hvad var Meningen? »Vred? Nej, men jeg nyder {{sp|det}}, at faa en Moralpræken af en ung smuk Dame. Jeg kender ingen større Nydelse, og hvis De anede, hvor det klæ’r Dem at tale saadan, blev De ved. Aa, bliv ved Frue?« »De maa ikke gøre Nar, Foersom, og<noinclude><references/> {{c|— 83 —}}</noinclude> k5b7ixi4b6fdsrinonwtdhy8lng1ew6 104 31873 470993 72176 2026-07-22T12:05:01Z MGA73 457 /* Validated */ 470993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>ikke slaa det hen i Spog. Det er sagt maaske alvorligere, end De tror. Misbrug ikke min Aabenhed; men det kunde være, at jeg talte af en sørgelig dyrekøbt Erfaring. Han vilde have sagt et eller andet, men Situationen var bleven ham for pludselig alvorlig. Han kunde ikke finde Ord. Saa brød hun den trykkende Tavshed ved igen at slaa over i en spøgende Tone. »Men det, som jeg egenlig vilde have sagt — det andet dumpede nu saadan ud — det var det, at De burde ikke trække Dem ud af det selskabelige Liv. »Men jeg keder mig saa skrækkeligt ved disse Familje-Teer; det er mig ikke muligt at føre en af disse Teaterkonversationer, eller tale om Pastor den eller dens Yndigheder. For at et Selskab skal kunne more mig, maa der være en Dame, som i særlig Grad lægger Beslag paa min Interesse. Jeg maa blive forelsket. Det er maaske pretentiøst —« »Ja meget. Jeg vilde ellers have spurgt Dem, om De ikke saá op til os<noinclude><references/> {{c|— 84 —}}</noinclude> 0zjae9jwkjhxdwuubq9wbq5uo5z0zmi 471030 470993 2026-07-22T14:34:04Z MGA73 457 ø 471030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>ikke slaa det hen i Spøg. Det er sagt maaske alvorligere, end De tror. Misbrug ikke min Aabenhed; men det kunde være, at jeg talte af en sørgelig dyrekøbt Erfaring. Han vilde have sagt et eller andet, men Situationen var bleven ham for pludselig alvorlig. Han kunde ikke finde Ord. Saa brød hun den trykkende Tavshed ved igen at slaa over i en spøgende Tone. »Men det, som jeg egenlig vilde have sagt — det andet dumpede nu saadan ud — det var det, at De burde ikke trække Dem ud af det selskabelige Liv. »Men jeg keder mig saa skrækkeligt ved disse Familje-Teer; det er mig ikke muligt at føre en af disse Teaterkonversationer, eller tale om Pastor den eller dens Yndigheder. For at et Selskab skal kunne more mig, maa der være en Dame, som i særlig Grad lægger Beslag paa min Interesse. Jeg maa blive forelsket. Det er maaske pretentiøst —« »Ja meget. Jeg vilde ellers have spurgt Dem, om De ikke saá op til os<noinclude><references/> {{c|— 84 —}}</noinclude> qcw4h141ipy22osl5f47umqqtcjwqpc 471094 471030 2026-07-22T18:27:37Z MGA73 457 « 471094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>ikke slaa det hen i Spøg. Det er sagt maaske alvorligere, end De tror. Misbrug ikke min Aabenhed; men det kunde være, at jeg talte af en sørgelig dyrekøbt Erfaring.« Han vilde have sagt et eller andet, men Situationen var bleven ham for pludselig alvorlig. Han kunde ikke finde Ord. Saa brød hun den trykkende Tavshed ved igen at slaa over i en spøgende Tone. »Men det, som jeg egenlig vilde have sagt — det andet dumpede nu saadan ud — det var det, at De burde ikke trække Dem ud af det selskabelige Liv. »Men jeg keder mig saa skrækkeligt ved disse Familje-Teer; det er mig ikke muligt at føre en af disse Teaterkonversationer, eller tale om Pastor den eller dens Yndigheder. For at et Selskab skal kunne more mig, maa der være en Dame, som i særlig Grad lægger Beslag paa min Interesse. Jeg maa blive forelsket. Det er maaske pretentiøst —« »Ja meget. Jeg vilde ellers have spurgt Dem, om De ikke saá op til os<noinclude><references/> {{c|— 84 —}}</noinclude> 3zr2d86d2nj9jr25iy8flr4d225ol0k 471095 471094 2026-07-22T18:27:58Z MGA73 457 « 471095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>ikke slaa det hen i Spøg. Det er sagt maaske alvorligere, end De tror. Misbrug ikke min Aabenhed; men det kunde være, at jeg talte af en sørgelig dyrekøbt Erfaring.« Han vilde have sagt et eller andet, men Situationen var bleven ham for pludselig alvorlig. Han kunde ikke finde Ord. Saa brød hun den trykkende Tavshed ved igen at slaa over i en spøgende Tone. »Men det, som jeg egenlig vilde have sagt — det andet dumpede nu saadan ud — det var det, at De burde ikke trække Dem ud af det selskabelige Liv.« »Men jeg keder mig saa skrækkeligt ved disse Familje-Teer; det er mig ikke muligt at føre en af disse Teaterkonversationer, eller tale om Pastor den eller dens Yndigheder. For at et Selskab skal kunne more mig, maa der være en Dame, som i særlig Grad lægger Beslag paa min Interesse. Jeg maa blive forelsket. Det er maaske pretentiøst —« »Ja meget. Jeg vilde ellers have spurgt Dem, om De ikke saá op til os<noinclude><references/> {{c|— 84 —}}</noinclude> cu0wgsb9kfu6fgz2qwdzigwjx3vgxvu 104 31874 470994 72178 2026-07-22T12:06:23Z MGA73 457 /* Validated */ 470994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>en af Dagene. Sé, her bor vi nu, der oppe ved Reflektionsspejlet. — Men naturligvis efter det, De sa’e —« »Jeg forsikrer Dem, Frue, i Deres Hus vil jeg altid gerne —« »Kan De da i Overmorgen? Ja, saa skal De høre fra min Mand; jeg tænker nok, han er hjemme den Aften; han vil være glad ved at sé Dem. Tak for Følgeskabet, Foersom.« Hun stod paa Dørtrinet og rakte ham den behandskede Haand til Farvel. Solen skar hende lige i Øjnene, saa de fik et morsomt plirrende Smil, der klædte hende henrivende. Han beholdt nogle Øjeblikke hendes Haand i sin, og det faldt ud af ham: »Og Tak for Moralprækenen!« Hun tog sin Haand løs og løb med Kjolen samlet foran nogle Trin op. Han stod og saá betagen efter hende. Saa vendte hun sig om og raabte ned til ham: »Nar os nu ikke, Foersom, for saa bliver jeg vred!« »Hvor kan De tro!« Han stod og lyttede efter hendes smaa<noinclude><references/> {{c|— 85 —}}</noinclude> cxmj2oqr72x07jic0f9ut5vdgjtufpu 104 31875 470910 72179 2026-07-20T17:47:33Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>hurtige Trin paa Trappen; da der blev stille, gik han hjemad, jublende glad, i alle Slags søde Forventninger. Næste Morgen modtog han fra Veksellerer Holm et Memorandum, hvorpaa der stod: »De vil være os hjærtelig velkommen i Morgen; der kommer kun et Par meget intime Omgangsvenner, saa De skal ikke belave Dem paa Selskab. Min Hustru sender Dem en venlig Hilsen.« »Min Hustru sender Dem en venlig Hilsen« blev han ved at gentage, og han syntes, der laa et Løfte deri. »{{sp|Min}} Hustru sender {{sp|Dem}} —!« det var komisk. Hvad om han svarte: »{{sp|Deres}} Hustru sender mig, og han snurrede Ordene sammen i forskellige Betoninger og Sammensætninger, saa han tilsidst sprang ind i de personlige Pronominer efter Bojesens lille Grammatik. Om Formiddagen spadserede han to Timer paa Købmagergade, fordi han var vis paa, at det maatte være en stiltiende Aftale imellem dem, at de nu for {{bindestreg1|Frem}}<noinclude><references/> {{c|— 86 —}}</noinclude> ocq63yx6kf8vncyjbdldck5pfbvbwn6 470995 470910 2026-07-22T12:10:33Z MGA73 457 /* Validated */ Sp « 470995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>hurtige Trin paa Trappen; da der blev stille, gik han hjemad, jublende glad, i alle Slags søde Forventninger. Næste Morgen modtog han fra Veksellerer Holm et Memorandum, hvorpaa der stod: »De vil være os hjærtelig velkommen i Morgen; der kommer kun et Par meget intime Omgangsvenner, saa De skal ikke belave Dem paa Selskab. Min Hustru sender Dem en venlig Hilsen.« »Min Hustru sender Dem en venlig Hilsen« blev han ved at gentage, og han syntes, der laa et Løfte deri. »{{sp|Min}} Hustru sender {{sp|Dem}} —!« det var komisk. Hvad om han svarte: »{{sp|Deres}} Hustru sender {{sp|mig}}«, og han snurrede Ordene sammen i forskellige Betoninger og Sammensætninger, saa han tilsidst sprang ind i de personlige Pronominer efter Bojesens lille Grammatik. Om Formiddagen spadserede han to Timer paa Købmagergade, fordi han var vis paa, at det maatte være en stiltiende Aftale imellem dem, at de nu for {{bindestreg1|Frem}}<noinclude><references/> {{c|— 86 —}}</noinclude> jinyzenuyuy8fmtin0m20r914cgye5u 104 31876 470911 72180 2026-07-20T17:47:34Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{bindestreg2|tiden|Fremtiden}} saadan hver Dag skulde mødes paa det Sted, hvor de havde fundet hinanden — — Hun udeblev. Om Eftermiddagen flakkede han om, til det blev silde Aften, paa det Strøg, hvor hun boede; men hun kom ikke. Disse to Ekskursioner havde trættet ham, og næste Dag forholdt han sig rolig, til det blev Aften. Saa vandrede han afsted efter et usædvanlig omhyggeligt Toilette. Han traf Ægteparret alene. De opholdt sig i et lille Kabinet, hvorfra Fløjdøren stod aaben til Dagligstuen. Han tog Plads i Sofaen, tæt ved Fruen, der sad og broderede under Hængelampens Lys. Veksellerer Holm, en høj Mand med et kønt, men noget brutalt og medtaget Ansigt, skaldet helt op til Issen, stod og varmede sig ved Kakkelovnen. Han saá gnaven og nervøs ud, og efter at have sagt de første Velkomstord, talte han kun lidt. Foersom beundrede Fruen, som hun sad og arbejdede: Hovedets fine Bøjning<noinclude><references/> {{c|— 87 —}}</noinclude> k4vl1gu1xrul3351eull2lp9w2o7a3r 470996 470911 2026-07-22T12:12:28Z MGA73 457 /* Validated */ 470996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{bindestreg2|tiden|Fremtiden}} saadan hver Dag skulde mødes paa det Sted, hvor de havde fundet hinanden — — Hun udeblev. Om Eftermiddagen flakkede han om, til det blev silde Aften, paa det Strøg, hvor hun boede; men hun kom ikke. Disse to Ekskursioner havde trættet ham, og næste Dag forholdt han sig rolig, til det blev Aften. Saa vandrede han afsted efter et usædvanlig omhyggeligt Toilette. Han traf Ægteparret alene. De opholdt sig i et lille Kabinet, hvorfra Fløjdøren stod aaben til Dagligstuen. Han tog Plads i Sofaen, tæt ved Fruen, der sad og broderede under Hængelampens Lys. Veksellerer Holm, en høj Mand med et kønt, men noget brutalt og medtaget Ansigt, skaldet helt op til Issen, stod og varmede sig ved Kakkelovnen. Han saá gnaven og nervøs ud, og efter at have sagt de første Velkomstord, talte han kun lidt. Foersom beundrede Fruen, som hun sad og arbejdede: Hovedets fine Bøjning<noinclude><references/> {{c|— 87 —}}</noinclude> aje0ee5jh7n8qoetj538tnryno72lgl 104 31877 470997 72181 2026-07-22T12:15:11Z MGA73 457 /* Validated */ » 470997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>ned over Broderiet, de smalle hvide Fingres Legen med Naalen. Men han lagde Mærke til, at hun var stærkt pudret, navnlig op mod Ørene. »Gud véd, hvor Nielsens bliver af — det er ogsaa utaaleligt, at de igen kommer saa sént!« snærrede Holm henne fra Kakkelovnen. »Ja, Gud véd!« henkastede Fruen ligegyldigt. Hun talte med Foersom om Cherbuliez, som hun forgudede, navnlig hans »Ladislas Bolski«; de Polakker havde dog med al deres Humbug en Ridderlighed og en Ild, som man her til Lands aldrig traf. Foersom fandt Cherbuliez kedelig; for Resten havde han kun læst en enkelt Ting af ham, og den kunde han ikke huske. Men netop det beviste ham, at der ikke var noget ved ham. »Har De sét Sarah Bernhardt?« spurgte Holm pludselig. »Kan De sé, at min Kone ligner hende?« »Aa ja, ikke saa lidt, navnlig den Maade Haaret falder paa.« »Holm kan ikke fordrage den Lighed.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 88 —}}</noinclude> g59xjhrfqs3jvwvgpdkp5flmohjns4n 104 31878 470998 72183 2026-07-22T12:21:38Z MGA73 457 /* Validated */ Sp 470998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Nej, jeg finder det latterligt, at du kopierer hendes Frisure. Nu hørte du selv, Hr. Foersom sagde —« »Kære Holm, gid du vilde fri mig for nu igen at tale om mit Haar!« »Ja — i og for sig kan det s’gu ogsaa være mig saa rasende ligegyldigt.« »De Herrer Ægtemænd udmærker sig just ikke ved at være galante,« sagde hun henvendt til Foersom. »Min Mand var det kun et halvt Aar. {{sp|Nu}} derimod — vil De høre, hvordan han nu er?« »Laura!« Hun overhørte hans Udraab og fortsatte: »Sér De, nu gaar han om Morgenen, før jeg er staaet op selvfølgelig. Han er jo nødt til det for Kontoret, den Stakkel. Saa kommer han hjem til Middag Klokken 5 og maa vist have spist en enorm Frokost, for han er aldrig sulten, og man skulde dog vente, at efter et saa anstrængende Arbejde — »Du tror vist, du er morsom, Laura?« »Efter Middag gaar han ud.« »Det er ikke sandt, Laura; vi sidder altid en Times Tid sammen ved Kaffen.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 89 —}}</noinclude> hdf2iud142a4hsj8a4t6l1908exo5fd 471096 470998 2026-07-22T18:29:18Z MGA73 457 « 471096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Nej, jeg finder det latterligt, at du kopierer hendes Frisure. Nu hørte du selv, Hr. Foersom sagde —« »Kære Holm, gid du vilde fri mig for nu igen at tale om mit Haar!« »Ja — i og for sig kan det s’gu ogsaa være mig saa rasende ligegyldigt.« »De Herrer Ægtemænd udmærker sig just ikke ved at være galante,« sagde hun henvendt til Foersom. »Min Mand var det kun et halvt Aar. {{sp|Nu}} derimod — vil De høre, hvordan han nu er?« »Laura!« Hun overhørte hans Udraab og fortsatte: »Sér De, nu gaar han om Morgenen, før jeg er staaet op selvfølgelig. Han er jo nødt til det for Kontoret, den Stakkel. Saa kommer han hjem til Middag Klokken 5 og maa vist have spist en enorm Frokost, for han er aldrig sulten, og man skulde dog vente, at efter et saa anstrængende Arbejde —« »Du tror vist, du er morsom, Laura?« »Efter Middag gaar han ud.« »Det er ikke sandt, Laura; vi sidder altid en Times Tid sammen ved Kaffen.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 89 —}}</noinclude> 515p6c06h2oxq6uykimqjk4uc1l1dsc 104 31879 470999 72184 2026-07-22T12:23:40Z MGA73 457 /* Validated */ 470999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Aa ja, det glemte jeg. Efter Middag drikker vi Kaffe sammen; Holm ryger sig en Cigar, jeg en Cigaret; men naar en Fjerdedel af Holms Cigar er røget, sover han —« Holm lo. »Det er vel af Flovhed, du lér, min Ven? Efter Middagssøvnen maa Holm igen paa Kontoret — er det ikke forfærdeligt, at han er nødt til at arbejde saa strængt.? Og atter saá Foersom dette Smil, som syntes ham saa underlig ublufærdigt. »I Begyndelsen vi var gift, var der ikke saa travlt; men Holm udvider stadig sin Forretning. Om Aftenen, at sige da naar han er hjemme, er han meget søvnig. Men for Resten er der om Vinteren saa mange Møder og saadan noget — aa, du har det drøjt min Ven!« »Jeg klager ikke.« »Nej, kære, {{sp|det}} er din Storhed.« »Men, Frue, hvad ta’er De Dem da for?« »Aah — jeg har jo Barnet.« »Dér løj du rent ud sagt, Laura. Skal<noinclude><references/> {{c|— 90 —}}</noinclude> ey4jkaut5lx3b5kepv4l88xmd50apxa 471097 470999 2026-07-22T18:29:58Z MGA73 457 « 471097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Aa ja, det glemte jeg. Efter Middag drikker vi Kaffe sammen; Holm ryger sig en Cigar, jeg en Cigaret; men naar en Fjerdedel af Holms Cigar er røget, sover han —« Holm lo. »Det er vel af Flovhed, du lér, min Ven? Efter Middagssøvnen maa Holm igen paa Kontoret — er det ikke forfærdeligt, at han er nødt til at arbejde saa strængt?« Og atter saá Foersom dette Smil, som syntes ham saa underlig ublufærdigt. »I Begyndelsen vi var gift, var der ikke saa travlt; men Holm udvider stadig sin Forretning. Om Aftenen, at sige da naar han er hjemme, er han meget søvnig. Men for Resten er der om Vinteren saa mange Møder og saadan noget — aa, du har det drøjt min Ven!« »Jeg klager ikke.« »Nej, kære, {{sp|det}} er din Storhed.« »Men, Frue, hvad ta’er De Dem da for?« »Aah — jeg har jo Barnet.« »Dér løj du rent ud sagt, Laura. Skal<noinclude><references/> {{c|— 90 —}}</noinclude> mgz0ndi6lvffhgvl1mf3x1ux0h7h0q0 104 31880 471000 72185 2026-07-22T12:25:27Z MGA73 457 /* Validated */ 471000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>vi endelig tale om, hvem der har Barnet, saa er det nok nærmest Tante. Tante, skal jeg sige Dem, Hr. Foersom, er min Moster, et gammelt Skind, som kun duer til at omgaas Børn. I denne Tid har vi hélt lagt Beslag paa hende.« »Naa, ja ja — saa keder jeg mig da. Det er ogsaa en Beskæftigelse.« Klokken blev over ni, de andre Gæster var stadig ikke kommet, og Holm begyndte at tale om at løbe over at hente dem. Endelig ringede det. Holm fór ud i Entreen, man hørte ham skænde temmelig højrøstet. En lille spagfærdig Herrestemme gjorde Undskyldninger. Bogholder Nielsen med Frue traadte ind, fulgt af Holm, der hviskede noget til Konen. Hun svarede ikke og saá forstemt ud. Fru Holm og Fru Nielsen kyssedes. »Bedste Fru Nielsen, hvor De kommer sént.« »Lad os nu ikke tale mer om det, Laura. Fru Nielsen har haft saa mansre Fortrædeligheder med Børnene, der ikke er raske. Maa jeg præsentere —« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 91 —}}</noinclude> 29bnxr08d3fauxfbeyhee6vzfjicq4n 471031 471000 2026-07-22T14:35:05Z MGA73 457 g 471031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>vi endelig tale om, hvem der har Barnet, saa er det nok nærmest Tante. Tante, skal jeg sige Dem, Hr. Foersom, er min Moster, et gammelt Skind, som kun duer til at omgaas Børn. I denne Tid har vi hélt lagt Beslag paa hende.« »Naa, ja ja — saa keder jeg mig da. Det er ogsaa en Beskæftigelse.« Klokken blev over ni, de andre Gæster var stadig ikke kommet, og Holm begyndte at tale om at løbe over at hente dem. Endelig ringede det. Holm fór ud i Entreen, man hørte ham skænde temmelig højrøstet. En lille spagfærdig Herrestemme gjorde Undskyldninger. Bogholder Nielsen med Frue traadte ind, fulgt af Holm, der hviskede noget til Konen. Hun svarede ikke og saá forstemt ud. Fru Holm og Fru Nielsen kyssedes. »Bedste Fru Nielsen, hvor De kommer sént.« »Lad os nu ikke tale mer om det, Laura. Fru Nielsen har haft saa mange Fortrædeligheder med Børnene, der ikke er raske. Maa jeg præsentere —« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 91 —}}</noinclude> axu6jptl3ut3rfex2dogj2dt9penesa 104 31881 471001 72186 2026-07-22T12:27:03Z MGA73 457 /* Validated */ 471001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Bogholderen var en lille sammenkrøben Mand med forkuet Væsen; han ligesom bad om Undskyldning, fordi han generede Folk med sin Nærværelse, og han opfyldte ogsaa hele Aftenen trolig, hvad hans Væsen lovede, aandelig talt at forsvinde, saa man ikke mærkede ham, uden netop man vilde sætte sig paa den Stol, hvor han sad. Fru Nielsen var en lille afblomstret Skønhed, noget ordinær, med en vis Duft af Demimonde. Man gik til Bords. Foersom førte Husets Frue, Holm Fru Nielsen. Til Nielsen sagde Holm: »De kan tage Tante til Borddame, hvis hun kommer ind.« Men Tante viste sig ikke. Stemningen var trykket. Fru Nielsen blev ved at være i daarligt Humør, og da Holm havde gjort forgæves Anstrængelser for at live hende op, blev han igen gnaven. Hendes Muthed opirrede ham mer og mer, og han hævnede sig nu med at drille hende. Fru Holm lod som intet og konverserede Foersom livligt; men han iagttog<noinclude><references/> {{c|— 92 —}}</noinclude> 24bteyp7j76k59yohu23foha7imsmam 104 31882 471002 72187 2026-07-22T12:29:10Z MGA73 457 /* Validated */ 471002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>smaa rasende Glimt i hendes Øjne, og han selv var trykket af Misstemningen. Ved Desserten, hvortil Holm havde drukket megen Sherry, sagde han pludselig over til Foersom: »Fru Nielsen her hører til de Damer, der faar et Barn hvert Aar. Det er s’gu en Frugtbarhed, der maa være yndig for Manden.« Foersom forsøgte at smile, Nielsen lo skrattende; men Fruen bed Læberne sammen, og Foersom ventede, at hun skulde have slaaet Holm. Men hun blev siddende rolig, med Ansigtet bøjet dybt ned over sin Tallerken, mens hun skar et Æble i smaabitte Stumper. »Min lille Mand er i godt Humør!« sagde Laura og smilte over til ham. Efter Bordet blev der røget i Kabinetet. Fru Holm tændte en Cigaret; men Fru Nielsen vilde ikke ryge. »Hvorfor vil De ikke ryge i Aften — De ryger jo ellers altid?« spurgte Holm hidsigt. Han havde selv taget en Cigaret og stod med Futteralet overfor hende. »Fordi jeg ikke er oplagt.« »Skab Dem nu ikke. Dér — tag den!« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 93 —}}</noinclude> 2rnhdng3teigm6fmdgtfij39jy7gvd5 471021 471002 2026-07-22T14:14:37Z MGA73bot 792 Fjerner dobbelte mellemrum 471021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>smaa rasende Glimt i hendes Øjne, og han selv var trykket af Misstemningen. Ved Desserten, hvortil Holm havde drukket megen Sherry, sagde han pludselig over til Foersom: »Fru Nielsen her hører til de Damer, der faar et Barn hvert Aar. Det er s’gu en Frugtbarhed, der maa være yndig for Manden.« Foersom forsøgte at smile, Nielsen lo skrattende; men Fruen bed Læberne sammen, og Foersom ventede, at hun skulde have slaaet Holm. Men hun blev siddende rolig, med Ansigtet bøjet dybt ned over sin Tallerken, mens hun skar et Æble i smaabitte Stumper. »Min lille Mand er i godt Humør!« sagde Laura og smilte over til ham. Efter Bordet blev der røget i Kabinetet. Fru Holm tændte en Cigaret; men Fru Nielsen vilde ikke ryge. »Hvorfor vil De ikke ryge i Aften — De ryger jo ellers altid?« spurgte Holm hidsigt. Han havde selv taget en Cigaret og stod med Futteralet overfor hende. »Fordi jeg ikke er oplagt.« »Skab Dem nu ikke. Dér — tag den!« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 93 —}}</noinclude> pn6zy7zkckpnb233bkomvmi9ung3on1 104 31883 471003 72189 2026-07-22T12:30:37Z MGA73 457 /* Validated */ 471003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Nej, jeg {{sp|vil}} ikke!» »Jo, Gu’ skal De ryge!« sagde han og lo tvungent. Og han tog den Cigaret, som han selv havde røget af, og stoppede den i Munden paa hende. Hun havde rejst sig op, næsten kvalt af Røgen og hans Voldsomhed. Laura hviskede til Foersom: »Bryd Dem bare ikke om det. Han er utilregnelig i Aften, fordi hans elskede er i daarligt Humor.« Fru Nielsen vilde gaa; hun maatte tidlig hjem til Børnene. Men hendes Stemme dirrede af undertrykt Graad. Hendes Mand der havde siddet gemt bag en Avis, fjærnt fra Begivenhederne, rejste sig som paa Komando. »Ja, naar du endelig vil. Nu sad vi jo ellers saa rart.« Holm forsøgte Overtalelser, men hun {{sp|vilde}} gaa. Da Nielsens var gaaet, begyndte Holm at fortælle Foersom vidt og bredt om dem. Han maatte ikke tro, at hun altid var som i Aften. Hun kunde være meget livlig og<noinclude><references/> {{c|— 94 —}}</noinclude> m67k5n2ppak3hqd2xpx62h9g1lmp71o 104 31884 471004 72190 2026-07-22T12:32:46Z MGA73 457 /* Validated */ Fjernet dobbelt mellemrum 471004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>elskværdig; hun var hans Kones bedste Veninde. Det var sørgeligt med Nielsens. De havde været meget velhavende, men Manden, en stakkels Fyr, for Resten rigtig brav, var gaaet fallit, og nu var han hans Bogholder. Naturligvis kunde dette Forhold under Tiden trykke Fru Nielsen, der var meget stolt og let til at blive pikeret; hun bildte sig ind, at man saá ned paa dem, nu da de var fattige. Og naar saa dertil kom alle de Bryderier, hun havde i Hjemmet: de mange Børn, Sygdom, Pengesorger — saa var det naturligvis ikke saa underligt, at Humøret under Tiden kunde være mindre godt. Hun var ellers den dygtigste, mest energiske lille Kone, han havde truffet. Hvad hun gjorde for at faa Pengene til at slaa til derhjem.me, kunde ingen ane. Laura sad og saá stivt paa Manden, mens han fortalte, en Gang imellem smilte hun ironisk. »Ja, vi sætter megen Pris paa Nielsens« føjede hun til efter hans Fortælling, »og Holm har virkelig været overordenlig<noinclude><references/> {{c|— 95 —}}</noinclude> jxe20xkkg2k7wrln36k2ni41g4essge 471032 471004 2026-07-22T14:35:46Z MGA73 457 -. 471032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>elskværdig; hun var hans Kones bedste Veninde. Det var sørgeligt med Nielsens. De havde været meget velhavende, men Manden, en stakkels Fyr, for Resten rigtig brav, var gaaet fallit, og nu var han hans Bogholder. Naturligvis kunde dette Forhold under Tiden trykke Fru Nielsen, der var meget stolt og let til at blive pikeret; hun bildte sig ind, at man saá ned paa dem, nu da de var fattige. Og naar saa dertil kom alle de Bryderier, hun havde i Hjemmet: de mange Børn, Sygdom, Pengesorger — saa var det naturligvis ikke saa underligt, at Humøret under Tiden kunde være mindre godt. Hun var ellers den dygtigste, mest energiske lille Kone, han havde truffet. Hvad hun gjorde for at faa Pengene til at slaa til derhjemme, kunde ingen ane. Laura sad og saá stivt paa Manden, mens han fortalte, en Gang imellem smilte hun ironisk. »Ja, vi sætter megen Pris paa Nielsens« føjede hun til efter hans Fortælling, »og Holm har virkelig været overordenlig<noinclude><references/> {{c|— 95 —}}</noinclude> 7rknckuzjlve5mhyivrddlr6r22lt32 104 31885 471005 72192 2026-07-22T12:34:51Z MGA73 457 /* Validated */ 471005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>nobel i det Forhold. Han har gjort utrolig meget for dem.« Efter at have talt sig ivrig om Nielsens blev Holm træt. Han laa og døsede i en Lænestol, mens hans Kone og Foersom talte halvhøjt sammen. Klokken blev mange, og Foersom rejste sig for at gaa. »Ja, nu er vist Gadedøren lukket«, sagde Fruen, »og Pigen er i Seng. Holm, gider du folge Hr. Foersom ned?« »Søde Laura, vær nu rigtig elskværdig — jeg er saa anstrængt i Dag — og følg du Hr. Foersom ned; men for Guds Skyld tag noget om dig, for det trækker saa slemt paa Trappen.« Ude i Entreen stak Laura i et Par rode tyrkiske Tøfler og knyttede et blaat Tørklæde koket om Hovedet. Mens de ledte efter Foersoms Stok, kom deres Hænder til at støde sammen, og deres Blik mødtes. Inde fra Stuen hørtes Holms Stemme: »Glem ikke Sjalet, Laura!« »Deres Mand er meget omhyggelig for Dem.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 96 —}}</noinclude> rny449vk2973xt3n9sxsbncy2csby6u 471033 471005 2026-07-22T14:36:19Z MGA73 457 ø 471033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>nobel i det Forhold. Han har gjort utrolig meget for dem.« Efter at have talt sig ivrig om Nielsens blev Holm træt. Han laa og døsede i en Lænestol, mens hans Kone og Foersom talte halvhøjt sammen. Klokken blev mange, og Foersom rejste sig for at gaa. »Ja, nu er vist Gadedøren lukket«, sagde Fruen, »og Pigen er i Seng. Holm, gider du folge Hr. Foersom ned?« »Søde Laura, vær nu rigtig elskværdig — jeg er saa anstrængt i Dag — og følg du Hr. Foersom ned; men for Guds Skyld tag noget om dig, for det trækker saa slemt paa Trappen.« Ude i Entreen stak Laura i et Par røde tyrkiske Tøfler og knyttede et blaat Tørklæde koket om Hovedet. Mens de ledte efter Foersoms Stok, kom deres Hænder til at støde sammen, og deres Blik mødtes. Inde fra Stuen hørtes Holms Stemme: »Glem ikke Sjalet, Laura!« »Deres Mand er meget omhyggelig for Dem.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 96 —}}</noinclude> paxd26n8lstcgn38k56u3dud3uo2lh2 471148 471033 2026-07-23T07:23:26Z MGA73 457 ø 471148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>nobel i det Forhold. Han har gjort utrolig meget for dem.« Efter at have talt sig ivrig om Nielsens blev Holm træt. Han laa og døsede i en Lænestol, mens hans Kone og Foersom talte halvhøjt sammen. Klokken blev mange, og Foersom rejste sig for at gaa. »Ja, nu er vist Gadedøren lukket«, sagde Fruen, »og Pigen er i Seng. Holm, gider du følge Hr. Foersom ned?« »Søde Laura, vær nu rigtig elskværdig — jeg er saa anstrængt i Dag — og følg du Hr. Foersom ned; men for Guds Skyld tag noget om dig, for det trækker saa slemt paa Trappen.« Ude i Entreen stak Laura i et Par røde tyrkiske Tøfler og knyttede et blaat Tørklæde koket om Hovedet. Mens de ledte efter Foersoms Stok, kom deres Hænder til at støde sammen, og deres Blik mødtes. Inde fra Stuen hørtes Holms Stemme: »Glem ikke Sjalet, Laura!« »Deres Mand er meget omhyggelig for Dem.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 96 —}}</noinclude> dxopicxfnvsognqt3nplezaccj7u61d 104 31886 471006 72193 2026-07-22T12:36:36Z MGA73 457 /* Validated */ 471006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|»en famille« }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Atter saá de paa hinanden, og de kom til at lé. Saa tog hun et Lys, der stod paa Konsollen. »Det er bedst, jeg gaar foran og lyser.« Han saá hende allerede en Afsats nede med det flakkende Lys højt loftet i Haanden. Han fór efter hende. Der kom en Trækvind fra et aabenstaaende Vindu og slukkede Lyset. »Har De ingen Tændstikker?« hørte han hende spørge lige tæt ved sig. Hendes Stemme lød lidt ængstelig. Han strakte Armen ud; han kunde ikke modstaa; han fik fat i hendes Sjal. »Foersom!« I det samme kyssede han hende. »Laura!« hviskede han og trykkede hende op til sig; men hun snoede sig ud af hans Arm og skyndte sig ned. Da han, uvant med Trapperne, kom lidt senere ned, havde hun faaet Gadedøren aabnet. Hun stod og lo til ham i den aabne Dør. »Kom, er her ikke dejligt? Sé, Maanen paa Isen!« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 97 —}}</noinclude> qs93bh4slmf1qr7d96z8ny7s4tv6ljk 104 31887 471011 72198 2026-07-22T13:01:23Z MGA73 457 /* Validated */ Ø 471011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Om hun nu maatte være fri? Hendes Moder ventede paa hende. Han stod og saá paa hende, mens han fløjtede. »Naa saadan, min Pige! Det kunde du ellers gerne ha’e sagt lidt før. Ja ja — du er ikke saa dum — Farvel.« Han vilde gaa, men hun standsede ham. »Maa jeg spørge, skal jeg selv betale Droske? Er det Meningen?« Han rodede i sin Portemonnæ og lagde et af sine sidste Pengestykker i hendes udstrakte Haand. »Sé snart op til mig!« raabte hun ud af Drosken til ham. Hurtig rullede den ud ad Frederiksberggade, mens han langsomt drev bagefter til sin Bolig i en af Vesterbros Sidegader. — — Kun enkelte Lygter brændte nu. Den smalle Gade spyede ham ud i Vesterbropassagens store gabende Mørke. Han gik i vage Tanker, Tanker, han ikke gav Tid til at fæstne sig, fordi de, fæstnede, vilde vakt Misstemningen fra før. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 102 —}}</noinclude> a42is81bm8tiov098hmyiadaz4s33lr 104 31888 471012 72200 2026-07-22T13:05:58Z MGA73 457 /* Validated */ Ø 471012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Han søgte Tivolisiden, mødte hjemvendende Smaasværme. Der gik tre, fire Svende og brølede efter et Par fnisende Piger: {{venstremargen|3em|<poem>»Vil du nu la’ Hønen gaa — Vil du nu sé, du kan la’ Hønen gaa — «</poem>}} Ude fra Mørket svarede andre Stemmer: {{venstremargen|3em|<poem>»— — — ved bla-anken Sø. — — — Gine, den dejlige Mø! Er du med paa {{sp|den}}!«</poem>}} Han kom til halvhøjt at give sine Tanker Luft: Og {{sp|det}} kalder man Livsglæde! Hvor man dog i Grunden gider! — Udenfor »Kisten« stod en Klump af Herrer og ventede, indbyrdes ignorerende og mistænkende hverandre. Gitterlaagen aabnedes for Buret; en af Sanglærkerne fløj ud. En kort Væddekamp mellem fire, fem Kavalerer, der endte med, at den skønne smuttede bort og fór i Armene paa sin »faste« Ven, der tryg havde holdt sig tilbage. Han opdagede en af sine bekendte<noinclude><references/> {{c|— 103 —}}</noinclude> klg7leg5xmj3ak40eods9s9nbth6dwg 104 31889 471013 72201 2026-07-22T13:07:44Z MGA73 457 /* Validated */ 471013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>mellem de skuffede og smilede overlegent, mens han gik videre. Og mange moralske Tanker fødtes paa Resten af Hjemturen, en bidende Kritik af det Liv, som ogsaa var hans, og som han oftere havde foragtet, naar han som i Aften havde lidt Skuffelse deri. Han samlede paa denne Tur megen Bitterhed. Ved Omdrejningen til den Gade, hvor han boede, mens hans Tanker brødes med. Nemesisproblemet, var han nær bleven kørt over af en Droske, der kom svingende dernede fra. Som et Lyn havde det ramt ham: »Var jeg nu bleven dræbt eller lemlæstet, hvilken skrækkelig Nemesis for mit Liv!« Men i samme Nu føjede han til: »Hvis »de andre« kendte mine barnagtige Tanker!« Endnu mens han med en tændt Svovlstik famlede efter Nøglehullet i en Dør, hvorpaa et Visitkort med Navnet {{sp|Frits Heering}}, ''stud. med.'' var klistret, kæmpede hans ufilosofiske Hjærne med Nemesis-Tanker. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 104 —}}</noinclude> ejurxwnutua4owsr7z2ipcbeexd2fy8 471034 471013 2026-07-22T14:37:31Z MGA73 457 -. 471034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>mellem de skuffede og smilede overlegent, mens han gik videre. Og mange moralske Tanker fødtes paa Resten af Hjemturen, en bidende Kritik af det Liv, som ogsaa var hans, og som han oftere havde foragtet, naar han som i Aften havde lidt Skuffelse deri. Han samlede paa denne Tur megen Bitterhed. Ved Omdrejningen til den Gade, hvor han boede, mens hans Tanker brødes med Nemesisproblemet, var han nær bleven kørt over af en Droske, der kom svingende dernede fra. Som et Lyn havde det ramt ham: »Var jeg nu bleven dræbt eller lemlæstet, hvilken skrækkelig Nemesis for mit Liv!« Men i samme Nu føjede han til: »Hvis »de andre« kendte mine barnagtige Tanker!« Endnu mens han med en tændt Svovlstik famlede efter Nøglehullet i en Dør, hvorpaa et Visitkort med Navnet {{sp|Frits Heering}}, ''stud. med.'' var klistret, kæmpede hans ufilosofiske Hjærne med Nemesis-Tanker. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 104 —}}</noinclude> h6u1aot9eywf7v866q847atnn0n3zhg 104 31890 471014 72202 2026-07-22T13:11:49Z MGA73 457 /* Validated */ Ø sp 471014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>— Frits Heering sad henne ved Vinduet og stirrede, tung i Sinde, ud i Nattens Mørke. Han havde ikke været oplagt til at gaa i Seng, havde ikke gidet tænde Lys, og sad nu dér, tankefuld, bedrøvet, gjort vemodig ved Sommernattens milde Fred og bløde Aande, der strejfede hans Kind saa dulmende lunt; han mindedes den Fornemmelse, naar han som Barn om Aftenen søgte Trøst for et og andet med Ansigtet skjult i Hovedpudens Dun. Den linde Stemning løste hans bundne Følelsesliv; det kom over ham som en Trang til at græde over sit indholdsløse, ulykkelige Liv, over sin Forladthed. — Ja, for han saá det jo nu, saa bitterlig klart, at ene, {{sp|ene}} var han, uden Ven, uden et Menneske, han i Fortrolighed med Tillid kunde aabne sit Hjærte for. Nu forleden. Han var begyndt at tale. Saa havde den anden vrænget ad alt, havde været frygtelig morsom. Saa blev han stum, indtil den anden pludselig ligesom fortrydende havde spurgt: »Er du fornærmet? Du véd jo —« Naturligvis<noinclude><references/> {{c|— 105 —}}</noinclude> ogrplx58551ewd2a73vc7synkj5mt7z 104 31891 470912 72203 2026-07-20T17:47:47Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>var han ikke fornærmet; ja, han vidste, vidste, at nu havde han én Gang til betalt Lærepenge for den Lærdom, at man maatte være ene. Men lærte man den Kunst nogensinde? Der kom springende ud af hans Hjærne, som kaad Ironi over hans Tanker, Brudstykker af Avertissementer om »Værelser for en enlig Herre eller Dame, egen Entré og Kaffe om Morgenen«, og tilsidst gik det hele paa Vers til en snurrende Melodi, indtil det blev borte i ny Angst. Denne store, mørke Nat sænkende sig til Eftertanke over den hvilende By med sine Mennesketusinder — hvor den talte forfærdende om Ensomheden, prædikede den ensommes Afmagt, Nødvendigheden af som Faarene i Uvejret at klynge sig én mod én, dækkende Hovedet ved hinandens Bryst. Ja, hvor vilde ikke Livet være let at leve, naar man var to, hvor stolt og lyst! Hvor sikker vilde ikke Vejen blive! Men følte da alle det som han? Eller var han kun et sygt Menneske? — — — Hans Blik faldt paa et {{bindestreg1|op}}<noinclude><references/> {{c|— 106 —}}</noinclude> se7ekqu1eqc3c1x6fog0xny1dr23xtk 104 31892 470913 72204 2026-07-20T17:47:49Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{bindestreg2|lyst|oplyst}} Vindue i et af Husene skraas overfor paa fjerde Sal. Gennem Gardinet lyste det dæmpet hyggeligt i Husets mægtige Skygge, sendte et venligt Bud om Liv i den uddøde Gade. Og ind i hans trætte Sjæl listede Lyset sig som en Straale af Haab. Som naar Vandringsmanden gennem Nattens muldsorte Slør øjner Byens Lygter som hvide Prikker. Hans Tanker formede sig til Billeder. Dér bag gled sikkert Livet fredsælt og godt. »Hun sidder, den gamle Kone, og syer, men Datteren er gaaet til Sengs. Der er Gyldenlak og Reseda i Vinduet; derhenne staar Sybordet med Lampen. Ved den ene Væg det runde Bord og Sofaen med Billederne over; omkring et af dem er bundet en Krans af Evighedsblomster. Ved den anden Væg staar Sengen, hvor Datteren sover. Brystet gaar roligt, Kinderne blusser. En Aftensværmer summer bag Lampens Kuppel; ellers er der saa stille.« »Eller der sidder en ung Student og skriver til sin Moder. Han skriver om<noinclude><references/> {{c|— 107 —}}</noinclude> rm3gyiiiirwtie8cs63ftmbgik7r0u6 104 31896 471035 72209 2026-07-22T14:38:15Z MGA73 457 g 471035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Livs Vildfarelser, men ogsaa klar over, at nu skal og maa det være forbi. Og dette har jeg, kære Fader, følt en dyb, inderlig Trang til at sige dig, som jeg véd mest af alle tænker kærligt og godt om mig; dig, hvem jeg altfor ofte har glemt, altfor lidt skænket min Fortrolighed, men som dog altid er vedbleven at være min bedste Ven og Raadgiver. Du er den, der mest maa have lidt for min Skyld; du vil derfor ogsaa nu, da jeg selv kommer og beder om Hjælp og Vejledning, forstaa mig, og du vil ikke tvivle, vel kære Fader, om, at alt endnu kan blive ret og godt?« Til Vennen skrev han blot: {{venstremargen|2em|»Kære Ven! Jeg maa nødvendigvis tale med dig. Meget ligger mig paa Sinde, som du alene vil kunne hjælpe mig til at klare. Lad mig vide, naar og hvor vi træffes. Ikke sandt, du siger ikke nej? For vort gamle Venskabs Skyld! {{højre|Din Frits.«|4em}}}} Da han havde endt Brevene og straks vilde bringe dem hen i en Postkasse, kom han i den Forlegenhed, at han manglede<noinclude><references/> {{c|— 111 —}}</noinclude> mfwc13x46xeili29sne133p30o5st0l 104 31899 471015 72212 2026-07-22T14:13:57Z MGA73bot 792 Fjerner dobbelte mellemrum 471015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Tilfredshed; tværtimod: han hadede det Liv, hadede den Odør, det udstraalede. Og han kom til at tænke paa en Dag, da han paa Universitetet aldeles tilfældigt dumpede ind paa det teologiske Avditorium — akkurat denne Odør af Femører og snavsede Kraver over en gul Natskjorte. Ja, naar han nu bare ikke havde skrevet de fordømte Breve, saa kunde han fristes til at more sig over sine dumme Indfald. Men dette, at Faderen nu vilde triumfere og raabe Halleluja over den forlorne Søn, som vendte hjem, at Vennen vilde møde op med en vigtig Mine og sige: »Ja, havde jeg ikke sagt det — saadan vilde det ende!« — dette var oprørende. Dette, at de alle skulde mene at have Lov til at sige »stakkels Fyr« om ham, beklage ham, dette nagede ham, saa det skreg i ham af Raseri. Dette, at han havde lagt sig blot og bar, ynkelig og svag, for fremmede Øjne —! — — — Det bankede paa. »Vil Herren saa have Kaffe?» spurgte Pigen i Døren.<noinclude><references/> {{c|— 114 —}}</noinclude> lq735cfkjzrjdl3j2adpr1bde4dkyuv 471098 471015 2026-07-22T18:32:54Z MGA73 457 « 471098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Tilfredshed; tværtimod: han hadede det Liv, hadede den Odør, det udstraalede. Og han kom til at tænke paa en Dag, da han paa Universitetet aldeles tilfældigt dumpede ind paa det teologiske Avditorium — akkurat denne Odør af Femører og snavsede Kraver over en gul Natskjorte. Ja, naar han nu bare ikke havde skrevet de fordømte Breve, saa kunde han fristes til at more sig over sine dumme Indfald. Men dette, at Faderen nu vilde triumfere og raabe Halleluja over den forlorne Søn, som vendte hjem, at Vennen vilde møde op med en vigtig Mine og sige: »Ja, havde jeg ikke sagt det — saadan vilde det ende!« — dette var oprørende. Dette, at de alle skulde mene at have Lov til at sige »stakkels Fyr« om ham, beklage ham, dette nagede ham, saa det skreg i ham af Raseri. Dette, at han havde lagt sig blot og bar, ynkelig og svag, for fremmede Øjne —! — — — Det bankede paa. »Vil Herren saa have Kaffe?{{rettelse|»|«}} spurgte Pigen i Døren.<noinclude><references/> {{c|— 114 —}}</noinclude> fkr07gcrdcst0r751vel15kuhkzeyxv 104 31901 471036 72215 2026-07-22T14:38:48Z MGA73 457 li 471036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Du kan læse det dér, mens jeg staar op.« Han gav ham det blaa Brev. Da han stod og vaskede sig, vendte han sig med indsæbede Hænder om imod Vennen, der lige havde endt Læsningen: »Naa, hvad mener du saa?« »Aa, hun gi’er sig s’gu. Det er tydeligt nok. Klem bare paa med nogle flere Blomster og nogle af dine opstrammende Breve.« »Ja, ikke sandt: Længe har hun ikke tilbage?« — — Da de lidt senere sammen drev ned ad Gaden, opdagede Frits Heering den Ven, til hvem han om Natten havde skrevet, komme styrende mod dem. Han trak sin Ledsager over paa det andet Fortov, for ikke at blive sét. Hele Dagen var de to Venner sammen; efter Frokosten var fulgt en Middag, efter Middagen adskillige Pousséer. Om Aftenen drog de, glade og rødmussede, til Tivoli i en Droske; men først gjorde de en lille Afstikker ud paa Vesterbro for at hente Heerings Overfrakke. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 116 —}}</noinclude> 2n2wy1hjcvxdyr1ub57xb29gorbgm6u 104 31902 471037 72216 2026-07-22T14:41:20Z MGA73 457 /* Proofread */ ø kursiv 471037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Der laa derhjemme et Brev og et Visitkort. Paa Visitkortet, som Frits rev itu efter at have læst det, stod: »Jeg skyndte mig selvfølgelig straks herud. Naar Nød og Sorg kalder, glemmer man alle bitre og fjærnende Tanker. Jeg holder mig hjemme i Aften for at vente dig. Din Carl.« Brevet var fra Faderen. Han gav sig ikke Tid til at læse det, men puttede det i Lommen. Da han henimod Midnat sad og drak ''dry'' Champagne i et meget animeret Selskab hos Vincent i et af Kabineterne, kom han ved en eller anden Bemærkning pludselig til at tænke paa Brevet. Han famlede efter det i sin Lomme, fandt det, brød det og læste, som om det var noget, der var ham uvedkommende, skrevet af en fremmed til en fremmed: {{venstremargen|2em|:»Min kære Frits! At dit lange, indholdsrige Brev i Dag ikke har været mig ukært, sér du deraf, at jeg straks sætter mig til at}}<noinclude><references/> {{c|— 117 —}}</noinclude> fc6kupztzebzgc9hxt4t0bx14kwsfy6 104 31908 471102 72226 2026-07-22T18:35:35Z MGA73 457 Fjernet ekstra citationstegn 471102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Tak i lige Maade. Godnat Hoff.« — Broberg tog igen fat paa Bogen, men hans Tanker vendte tilbage til det, Hoff havde sagt, eller rettere blot paa sin sædvanlige irriterende Maade antydet. Skulde det virkelig være noget saa uhørt det, at en forlovet Mand blev ved at leve som Ungkarl? Men var han da andet? Som om dette halve Forlovelsesforhold virkelig bragte nogen Forandring i den Retning, andre Vilkaar? Nej, men Sagen var blot den, at andre tav stille, mens han var aabenhjærtet; det var ikke klogt at tale om den Slags Ting. — — Han hørte ligesom en Kjole rasle udenfor paa Køkkentrappen. Skulde det allerede være Mary? Nej, hun kom ikke den Vej! Det bankede paa, et lille rask Slag, og et ungt smilende Dameansigt viste sig i Døren. »Maa jeg komme, Karsten?« »Men du gode Gud, Charlotte, hvordan kommer du her?« Han var bleven aldeles bestyrtet ved at sé sin Kæreste. Han havde en Forglemmelse af, at nu ramlede det altsammen. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 128 —}}</noinclude> ha5mo4r9ipw1nr2hmfh3er7l1ztli5g 104 31911 471016 72229 2026-07-22T14:14:16Z MGA73bot 792 Fjerner dobbelte mellemrum 471016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Nej, før halvti kommer han vist ikke,« gentog han. »Aah — her er jo ogsaa saa fint og oplyst. Nu sér jeg det først. Gør Du altid saa megen Stads af Friis?« De gik frem i Stuen, han stadig holdende hende om Skuldrene. Hendes Blik faldt paa det runde Bord. »Nej, og sé her! Aa, det var dejligt du, jeg kom. Jeg elsker Druer. Skulde Friis virkelig have haft alle de dejlige Sager? Du forkæler ham jo rént, Karsten.« Friis har en Faible for Druer ligesom du. Det er et gammelt Løfte, at jeg en Gang skulde traktere ham med Slikkerier. — Kom nu oq sæt dig. De satte sig ved Bordet, han i Sofaen, hun paa en Stol lige tæt ved. Hun sad og plukkede Vindruer af Klasserne. »Hvor det er morsomt, du, at spise saadan noget, som egenlig er bestemt for en ganske anden. Tror du, Friis bliver vred paa mig?« Hun puttede i det samme en Drue i Karstens Mund. »Friis?« — Han sank Druen — »Nej, det tror jeg ikke, for han maa jo slet ikke<noinclude><references/> {{c|— 131 —}}</noinclude> b1mwujjeyn4g0m3nd5qwxhcxclgy26w 471038 471016 2026-07-22T14:42:26Z MGA73 457 g 471038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Nej, før halvti kommer han vist ikke,« gentog han. »Aah — her er jo ogsaa saa fint og oplyst. Nu sér jeg det først. Gør Du altid saa megen Stads af Friis?« De gik frem i Stuen, han stadig holdende hende om Skuldrene. Hendes Blik faldt paa det runde Bord. »Nej, og sé her! Aa, det var dejligt du, jeg kom. Jeg elsker Druer. Skulde Friis virkelig have haft alle de dejlige Sager? Du forkæler ham jo rént, Karsten.« Friis har en Faible for Druer ligesom du. Det er et gammelt Løfte, at jeg en Gang skulde traktere ham med Slikkerier. — Kom nu og sæt dig. De satte sig ved Bordet, han i Sofaen, hun paa en Stol lige tæt ved. Hun sad og plukkede Vindruer af Klasserne. »Hvor det er morsomt, du, at spise saadan noget, som egenlig er bestemt for en ganske anden. Tror du, Friis bliver vred paa mig?« Hun puttede i det samme en Drue i Karstens Mund. »Friis?« — Han sank Druen — »Nej, det tror jeg ikke, for han maa jo slet ikke<noinclude><references/> {{c|— 131 —}}</noinclude> 8f4nutf1vnztux2y5ozuptcs7m4cc3m 104 31913 471103 72231 2026-07-22T18:36:59Z MGA73 457 » 471103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Du sér ikke rigtig rask ud i Aften, Karsten. Har du det ikke godt?« »Aa, jeg er lidt træt og nervøs. Jeg har arbejdet vel meget i Dag.« »Din Stakkel« — og hun bøjede sig ned mod ham — »du har vist altfor meget at bestille? Og det er for min Skyld, du arbejder, ikke sandt, Karsten? For at vi snart kan faa Bryllup? Men saa skal du ogsaa faa det godt — aa, jeg skal gøre alt saa hyggeligt for dig.« »Ja du lille, saa skal vi ha’e det rigtig godt, vi to.« Han saá paa Uret. Klokken var straks ni. Blot hun ikke kom altfor præcist. Hans Hoved bankede i Feber, han frøs, og hans Hænder var iskolde. Saa lod han sig glide ned paa Gulvet og lagde sit Hoved i hendes Skød; han kunde ikke udholde at sidde Ansigt til Ansigt med hende. Hun strøg ham gennem Haaret ned over Panden. »Hvor du er hed, Karsten! Bare du er rask?« »Det er ingen Ting, du. Mit Hoved er altid saa varmt.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 133 —}}</noinclude> 0xrfy2v91rie5omd8zqvasrbsxym73o 104 31916 471104 72235 2026-07-22T18:37:39Z MGA73 457 « 471104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Men der var en Ting endnu, jeg vilde vide —« »Naa?« »Den Gang vi saa blev forlovede, saa — hørte du op at være som de fleste?« Han tog hendes Haand, der hang løst ned, og kyssede den. Han mærkede, den skælvede. »Ja, Charlotte — saa hørte jeg op.« »Er du oprigtig Karsten — fuldt oprigtig? For du maa langt hellere sige, som det er, om det saa er det andet.« »Din lille Nar — ja vist er jeg oprigtig. Vil du have, at jeg skal bande paa det?« »Aa, du kære Dreng — saa det er sandt?« Hun bøjede sig ned og kyssede ham, atter og atter. »Hvor jeg er lykkelig, Karsten. For jeg var saa bange; og sér du — det andet, det for Forlovelsen, det fik jo være, for I er nu en Gang ikke bedre, I stygge Mandfolk; men den Tanke, at der ogsaa nu skulde være andre end mig, som du kyssede og kælede for, du kan tro mig, det vilde være skrækkeligt at tænke.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 136 —}}</noinclude> eqltxrt8vp8kq3c8zwym1bog69o1s25 104 31917 471017 72236 2026-07-22T14:14:18Z MGA73bot 792 Fjerner dobbelte mellemrum 471017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Aa, vi stygge Mandfolk er nu slet ikke nær saa slemme alligevel, som I vil gøre os til.« Og han rejste sig for at fri sig ud af hendes Kærtegn, som var ham Lidelser. I det samme ringede det, to Gange. »Det var til mig, Charlotte. Der er Friis« »Nu skal jeg skynde mig. Hjælp mig Kaaben paa, Karsten!« Han var ualmindelig hurtig til at linde alle hendes Sager. Og nu Farvel, Karsten. Du kommer vel i Morgen?« »Ja, du. Farvel min søde Pige. Tak for Besøget. Han fandt, hun var utaalelig langsom, og han maatte tvinge sig for ikke at puffe hende ud gennem Døren. »I lige Maade Tak. Tusind Tak, Karsten, for alt, hvad du har sagt mig i Aften. Aa, hvor jeg er glad. Saa, der ringede det igen. Nu løber jeg. Farvel du!« Han trak Vejret dybt. »Gud ske Lov!« Saa fór han ud i Entreen for at lukke op. Mary saá gnaven ud. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 137 —}}</noinclude> iseua6elwh4ge5vd2h4a6enrshie6yj 104 31920 471039 72243 2026-07-22T14:45:54Z MGA73 457 ø 471039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{venstremargen|2em| »Først lod du mig dog lide den Haan, at du bød mig til Gæst paa det, der var købt til {{sp|hende}}. »At dit Hjærte kunde taale koldt og uden Tøven at bedrage den Lykke, som dine løgnagtige Ord havde skabt, dette er dog først og fremmest det, som aldrig kan glemmes dig — aldrig. »Og {{sp|det}} har jeg lært, som jeg ikke {{sp|vil}} lade mig byde: at dine Ord er de samme, dine Kærtegn, dine Navne de samme, fornærmende uforandret de samme til hende og mig. »Gør intet Forsøg paa at finde en undskyldende Trøst deri, at jeg ikke elskede dig, og at jeg benyttede en kærkommen Lejlighed. Jeg elskede dig, Karsten, kun altfor højt — nu føler jeg Rædsel over min Blindhed, Foragt mod dig. Du {{sp|skal}} vide det: jeg foragter dig, foragter dig som man foragter det æreløse. »Man {{sp|kan}} saares saa haardt i sin Kærlighed, at den dræbes. Man kan, naar ens Værdighed byder det, rive den ud.}}<noinclude><references/> {{c|— 140 —}}</noinclude> 4bg7vo1cu3ovz1dfzgl7ile6a21pefg 104 31923 471040 72247 2026-07-22T14:47:27Z MGA73 457 li 471040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Carl svarede ikke; han gik hen imod Døren ind til Sønnernes Værelser. »Aa, vent et Øjeblik Carl. Du har vel ikke saa travlt, og jeg vilde gerne tale lidt med dig.« Han satte sig i en Stol tæt ved Moderen, og skottede mistænksom hen til hende. Fru Hammer strikkede en Pind færdig, saa lod hun Strikketøjet synke ned i Skødet og saá skarpt paa Carl, saa han slog Øjnene ned. »Carl, du burde ikke omgaas Emils Venner saa meget.« »Hvorfor dog ikke, Mo’r?« Han forsøgte at sé frejdigt paa hende. »Emils Venner er ingen Omgang for purt unge Mennesker. Deres Anskuelser er meget for løse.« »Men Emil da?« »Emil er din Bro’r. Men for Resten véd du jo godt, hvor meget jeg lider ved hele den Retning, hans Udvikling har taget.« Carl tav. Han bladede forlegen i sin Bog. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 147 —}}</noinclude> 2l02kw8usub2vcv3zae8fnokdyzc5y1 104 31934 471042 72258 2026-07-22T14:48:47Z MGA73 457 li 471042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>betød noget mere, end at vi skulde have nyt Tøj, og at det galdt om at faa Tøjet saa voksent som muligt. Lørdag Aften før Konfirmationen gav Moder mig en Salmebog og sagde, jeg skulde læse nogle af Konfirmationssalmerne. Jeg satte mig hen med Bogen opslaaet og tænkte paa, om jeg monstro fik Sølv- eller Guldur. — Jeg overdriver ikke — jeg husker det altsammen saa tydeligt. Og da Præsten velsignede mig, havde jeg kun den Tanke, at nu ødelagde han min pæne Frisure. Sér du, som Dreng taler man ikke derom, for saa skammer man sig; man tror, at man er langt værre end sine Kammerater; men bliver man ældre, blot saa gammel som jeg nu, forstaar man, at det, man den Gang tænkte kom af ens Barnagtighed, kom af Mangel paa Tro, Mangel paa Evne dertil. Jeg har aldrig troet, og jeg lærer det ikke. Jeg {{sp|kan}} det ikke.« Emil havde ladet ham tale; han havde ogsaa saa lidt at sige dertil; kun den Tanke havde han: Mig selv om igen, altid det samme! — Men saa saá han Moderen segne under dette sidste Stød;<noinclude><references/> {{c|— 157 —}}</noinclude> f0zbs1b1tyefidzy0amhaji9t7d1oy9 104 31935 471105 72260 2026-07-22T18:40:30Z MGA73 457 « 471105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>saa folte han al hendes navnløse Kval, hun, som kun havde de to at leve for. Nej, det maatte ikke ske. Carl maatte holde ud; hellere maatte han dog lide end hun. Han rykkede sin Stol tæt til Broderens og spurgte: »Naa, og hvad er det saa din Agt at ville gøre?{{rettelse|»|«}} Carl saá op paa ham forundret og lidt skuffet. »Jeg troede, du vilde have forstaaet mig, Emil, og at du vilde have givet mig Ret i, at der kun er ét at gøre: Være ærlig mod Mo’r. Det vil jo blive hende haardt straks, naturligvis, men bagefter vil det dog ogsaa være bedst for hende, for jeg kan dog ikke være saadan, at hun slet intet mærker.« »Lad os hellere, Carl, sé Sagen lige i Øjnene; det nytter dog ikke nu at ville narre os selv. Sandheden vil, det er desværre altfor sikkert, fuldstændig knuse Mo’r. Gør dig det klart, og sig mig saa: Kan du forsvare at sige hende det alt?« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 158 —}}</noinclude> f0tq95wlsa0wg9ddeat6fepy0bh8ofh 104 31938 471019 72263 2026-07-22T14:14:24Z MGA73bot 792 Fjerner dobbelte mellemrum 471019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Emil og jeg kom til at tale om noget; men jeg skulde ogsaa til at gaa lige nu.« Og han rejste sig. »Ja, gaa kun. Jeg har noget at tale om med Emil.« Da han var gaaet, gik Fruen hen mod Emil, der havde stillet sig med Ryggen mod Skrivebordet. Hurtigt sagde hun: »Hvad talte I om, Emil? I saá begge saa ophidsede ud.« »Aa, Mo’r, om rent ligegyldige Ting — et Par nye Bøger blandt andet.« »Det er ikke sandt. I talte om Religionen!« Hun havde sit Ansigt hélt henne ved hans. Emil svarede ikke; han stod og saá ned mod Gulvet. »Ja, jeg anede det jo. Men nu skal jeg sige dig noget, Emil. Jeg har hidtil altid betragtet det som en stiltiende Aftale mellem os, at du dog i det mindste afholdt dig fra at indvirke paa Carl. Det har dog ikke været uden Betænkelighed, at jeg har ladet Jer bo Dør om Dør i samme Hus. Men, som sagt, jeg stolede<noinclude><references/> {{c|— 161 —}}</noinclude> nlbj549nlfyibia4d1xms585m5ewr77 104 31939 471041 72264 2026-07-22T14:47:56Z MGA73 457 m 471041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>paa dig. Men at du nu ogsaa søger at drage din Bro’r, som ikke er stort mer end et Barn, over til dine falske Lærdomme, som jeg baade afskyer og beklager, — det taaler jeg ikke, Emil. Du selv har valgt at gøre din Mo’r den tungeste Sorg, du kunde gøre hende. Jeg har tiet dertil. Alen hvis nu Meningen skal være, at du vil aabne en Kamp mod mig, din Mo’r, om ham, som er den eneste, jeg har tilbage, den eneste — saa skal du vide, at jeg taaler det ikke. — — Saa svar dog, Emil, svar! Eller betyder din Tavshed, at jeg har Ret?« »Jeg har jo talt, men du tror mig ikke.« »Nej, jeg tror dig ikke, for jeg er ikke blind. Men at du vilde dynge ogsaa det til alt det andet, jeg havde ikke kunnet tro det. Men nu sér jeg det jo! Alt har du mént at kunne byde din Mo’r, intet har du skaanet mig for; du regner mig for intet, for en overflødig Ting, som man sparker saa længe, til man faar den bort. {{sp|Har}} du villet ramme mig, saa har du ramt mig godt — aa, den Triumf skal du<noinclude><references/> {{c|— 162 —}}</noinclude> a1mj2tlne4t4si609l3w5m4x45z5h7k 104 32461 471070 470589 2026-07-22T17:12:51Z MGA73 457 Der mangler et “ 471070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|124}}</noinclude>det. — Jeg er nu saa rolig for alt, for det er snart forbi, og naar Bekymringerne kommer og vi maa sulte og fryse og ingen Klæder har, saa tænker jeg, at der er ikke længe tilbage. For det bliver snart Foraar.“ — Jeg rejste mig og sagde Farvel. Karin fulgte mig til Leddet. „Det er en skøn Aarstid, den, vi har. De kalder det „Brittsommer{{rettelse|“|““}}<ref>„Brittsommar“ eller „Brittmesso-sommar“ kaldes i en Del af Sverig de fire Dage, som falder nærmest om den 7de Oktober, hvilken Dag er Sankta Brigittas (ɔ: Brittas) Dag. De plejer at udmærke sig ved sommerligt Vejr, ifølge Folketroen paa Grund af Helgenens Forbønner. Sammenlign det franske {{sp|été de Saint Martin}}. {{højre|{{større|O. A.}}{{afstand}}}}</ref>, sagde Karin. „Det er et velsignet smukt Efteraar.“ „Ja, det er det, Karin.“ Hun saa sig om paa de farveskiftende Birkebakker og den solbelyste Slette, hvor Grøden var afmejet, og hendes Øjne lyste, da hun tog mig i Haanden. Men da jeg siden gik ind ad Skoven til og, hvor Vejen bøjede af, vendte mig om for at nikke til Karin, som endnu stod ved Leddet og saá efter mig, da blev det min Tur at mindes det gamle Vers, som Karin før havde talt om, og jeg gentog det i Tankerne flere Gange, mens jeg gik videre: „Och liten Karin stod vid kvarnen och mol.“ {{streg|10em}} {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> 0ob5m467qo1zqomb7aq03b91wdex4k8 104 33457 471059 75134 2026-07-22T16:45:02Z MGA73 457 „ bruges ellers konsekvent 471059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|178}}</noinclude>Vejen til Ladugårdslandet og tilbage igen, var ganske duggede, og Klokkerne lød skarpt og trist. De bøjede af ned ad en af Humlegårdens Gange og gik stille frem og tilbage paa det vaade Grus. Af og til gik en enlig Vandrer forbi dem og forsvandt i Mørket. Klokken slog tre Kvarter paa ti paa Ladugårdslands Kirke. De gik ned ad Norrmalms-Torg til og gik hurtigt langs med Kungsträdgården hen mod {{rettelse|»|„}}dramatiska Teatern“. Dér var flere Folk paa Benene. Enlige Herrer og Herrer i større Selskaber, støjende og rygende, som standsede og saá efter de to enlige Piger. Damer i lange Kaaber og Hatte med vajende Fjer eller i tætsiddende korte Vinterkaaber, enlige eller to og to, som lo, naar de gik forbi, eller tilkastede dem raa Ord. Der var tomt udenfor Theatret, Forestillingen var endnu ikke forbi. De maatte vente udentor, og de gik frem og tilbage, saa lange Slag, de vovede, frem og tilbage paa Fortovet, ængstelige og stille, uden at vove at sé til Siderne eller tilbage. En Herre nærmede sig og tog Hatten af. „Hvor skal de smaa Jomfruer hen?“ Med hurtige Skridt skyndte de sig forbi og kom aandeløse tilbage til Theatret, netop som Dørene i Forsalen begyndte at smælde op og i, og Folk strømmede ud. De stod stille paa Fortovet og mønstrede alle forbigaaende. De blev puffede ned paa Gaden,<noinclude><references/></noinclude> a5l4ydgf3nvzu7dpgg6d7z358isuisn 104 34881 471108 430496 2026-07-22T18:50:23Z MGA73 457 Der må mangle en » 471108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|11}}</noinclude>Uh, der kom hun, Fru Kamp {{nowrap|. . .}} hun, som Apothekeren i sin stille Tanke paa galt Fransk kaldte ''«Instituteusen»'' med lidt tivoliagtig Betoning af de to sidste Stavelser. Det var en oprindelig ganske kjøn, høj og slank, men nu lidt for svær Figur. Kancelliraad Pramman fandt hende ældre end sig {{nowrap|. . .}} «Skulde jeg {{nowrap|. . .}} Gud forbarme sig — faa en Forelskelse, saa maa det være i En, {{nowrap|. . .}} ja, jeg {{sp|kunde}} s’gu godt charmere mig i En paa fem og tyve Aar {{nowrap|. . .}} naa, lad mig sige tredive {{nowrap|. . .}} men hun er oppe i Trediverne {{nowrap|. . .}} og ser ud, som hun var ti Aar ældre end {{nowrap|. . .}} end {{nowrap|. . .}} jeg for Exempel{{rettelse|!|!»}} {{nowrap|. . .}} Naa, hvad vil Du saa, Agathe? spurgte han Fru Kamp. — Se efter Fanny, svarede hun med en Stemme, der klikkede af Resignation. — Du holder ikke af, at hun er hos mig? Hm, hm! Du er hendes og min Principal, Pramman. — Snak om en Ting! Din og hendes gamle, tro {{nowrap|. . .}} inderlig taknemmelige Ven, og {{nowrap|. . .}} Kancelliraad Pramman var kjed af at ligge i Køjen; hans ene Side gjorde lidt ondt. Instinktmæssig rakte han Haanden ud i Luften, vis paa, i Kraft af sin urokkelige Tro, at Tilværelsens Magter ikke kunde nænne at undlade at hjælpe den gamle, rare Apotheker, at samme Magter havde en Haand til rede for at tage hans Haand.<noinclude><references/></noinclude> 6634wyu1v0nkathgfzdc022r93zrexz 104 35164 471107 431850 2026-07-22T18:45:39Z MGA73 457 -” 471107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|198}}</noinclude>{{bindestreg2|thekeren|Apothekeren}} hadede og havde Lyst til at gjøre Oprør imod. «Jeg er en gammel Mand {{nowrap|. . .}} havde jeg været ung, saa skulde jeg Fanden {{nowrap|. . . . . .}}» — Ja, hvad havde han gjort, da han var ung? — Aa Sludder! Agathe, sagde han til Fru Kamp. — Hvad, Pramman? Jeg har ikke sagt et Ord. — Saa, brøler Du nu ogsaa? {{nowrap|. . .}} Skal vi ingen Mad have? — Jo, det skal vi, kjære Pramman! Alt er beredt derinde. Bordet stod dækket i Havestuen. Men Festen var glippet. De spiste begge af deres egen medbragte Mad, uden Andagt. Taarekjertlerne og Tænderne arbejdede samtidig. Da de havde stillet Sulten nogenlunde, saâ de sig om i den tomme Stue. Ilden buldrede i Porcellænskakkelovnen, som Kancelliraaden havde bekostet foruden alt det andet rige Udstyr. Han havde aldrig syntes om Giftermaalet: nu var han bedrøvet og angest paa Fannys Vegne, vred paa Fru Kamp, ringeagtede sig selv, fordi han ikke havde udfoldet nogen Myndighed, følte dunkelt, at det var, fordi han ikke havde kunnet det, selv om han havde villet. Han hug en Appelsinskal hen mod Kakkelovnen. Da han hørte et ret kraftigt Klask, gjentog han med drengeagtig Iver denne Sport flere Gange. Fru Kamp sagde: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> jvonik43o0rv06odzuollauk11yuyrz 104 35236 471109 431726 2026-07-22T18:52:41Z MGA73 457 Der må mangle en » 471109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|258}}</noinclude>De gjør Nar ad ham derude blandt Krapylet! Han løber rundt og trøster og præker i sit Ansigts Sved, og Folkets Røst taler gjennem den forspiste Knaldproprietærs Ord{{rettelse|.|.»}} Dagene randt i Ensomhed og i et stille Tungsind for Fanny, i en stadig Vexlen af Begejstring og Træthed for hendes Mand. Men han var saa god, som Dagen var lang, anede ikke, at han bestandig skrev i Sand, mærkede ikke engang, at Rækkerne i Kirkens Stolestader lidt efter lidt tyndedes, at den gamle Pastor Sørensen ved sin blotte Kontorvirksomhed og sin halvgnavne Smaapassiar om de verdsligste Ting med Bønderne nød baade større Avtoritet og Yndest end den unge livfulde Prædikant og ivrige Sjælesørger. Af og til kunde Brinckmann ytre Lyst til at se nogle Folk hos sig. Han foreslog engang Fanny at bede Proprietær Ulkebøl. Fanny svarede bittert, at de hellere maatte bede Slagteren i Grædsted. Fanny blev ved at læse, læste sig til at blive en lidenskabelig Læserinde; hendes Ægtefælle blev ved at fare rundt i Pastoratet. Koppeepidemien blev mild og kortvarig, men alle Kirkebyens Beboere lukkede sig inde. Kapellanen maatte forhandle med den gamle Sognepræst paa den Maade, at Brinckmann stod i Porten og Pastor Sørensen i det aabne Vindue, og den<noinclude><references/></noinclude> 9lxgwov2xo5rqpdfwk3wrz71xrnxu1w 104 35281 471106 431924 2026-07-22T18:44:36Z MGA73 457 -" 471106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|302}}</noinclude>skjønne, som Kaptejn Frick havde undervurderet, var allerede lige fra Bordets Begyndelse bleven vakt. Hun vejrede onde Dunster i Luften, mens endnu baade Apothekeren og Brinckmann troede den hellige Grav vel forvaret. Nu gjorde Pavsen en uhyggelig Virkning; nu viste Kaptejn Fricks Ansigt, at der var noget i Vejen, og det Fortvivlede var, at han mærkede det selv og forgjæves famlede efter at gribe sin flygtende Selvbeherskelse. Hvad var dog Grunden til, at «den Tøs» nu var bleven voxen? Kaptejnen havde været saa sikker paa, at hun aldrig kunde blive det i Samlivet med det store Barn, Sofus Brinckmann. Han havde endnu aldrig taget en selvstændig Livsudvikling med i sin Beregning, naar der var Tale om Kvinder, og hidtil havde hans Beregning altid slaaet til, syntes han. Midt i Pavsen lød endelig Fru Kamps skingre Røst som et lille Maageskrig: — Gud, Fanny, hvor Du er bleven familiær med Kaptejn Frick! Hvad siger De, Brinckmann? Stilheden blev endnu stærkere efter Maageskriget. Gaflernes skurrende Lyd mod Tallerkenerne hørtes. Hvor faa Sekunder kan være lange og pinlige! Apothekeren kunde ikke begribe, hvad der var i Vejen. Han rømmede sig nogle Gange, tænkte paa en gemytlig Skaaltale, men kunde ikke finde paa dens Gjenstand. Han vilde<noinclude><references/></noinclude> mfpt5yhfwn6c885ev2s9zvjd3n0vcls 104 58064 470893 150644 2026-07-20T16:27:58Z Øystein Tvede 7273 Afsnit 470893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fjerne alt forstyrrende Liv rundt om og han blive alene tilbage paa denne Ø med den skønne, ― ja, naar om Formiddagen ved Havet hans Blik tungt, ufravendt, hvilede paa den attraaede, naar han i den svindende Dag var uværdig nok til at følge efter ham gennem Gyder, i hvilke hemmeligholdt den modbydelige Sot spøgede, saa syntes det uhyrlige ham løfterigt og brøstfældig Moralloven. Ligesom en hvilkensomhelst anden elskende ønskede han at behage og følte bitter Angst for, at det ikke skulde være ham muligt. Han tilsatte sin Paaklædning ungdommeligt oplivende Enkeltheder, han anlagde Ædelstene og benyttede Parfumer, han anvendte flere Gange om Dagen megen Tid paa sit Toilette og kom smykket, ophidset og spændt til Middagsbordet. Overfor den søde Ungdom, der havde gjort det af med ham, indgød hans aldrende Legeme ham Modbydelighed; Synet af sine graa Haar, sine skarpe Ansigtstræk nedstyrtede ham i Skam og Haabløshed. Det drev ham til at opfriske og restituere sig selv legemligt; han besøgte hyppigt Hotellets Frisør.<noinclude><references/></noinclude> atprl01ysdkqezjylh2v9fgodvxi76i 104 58067 470894 150648 2026-07-20T16:33:31Z Øystein Tvede 7273 , -> . 470894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>strende Yngling. Kosmetikeren gav sig endelig tilfreds, idet han paa saadanne Folks Vis takkede den, han havde betjent, med krybende Høflighed. „En ubetydelig Efterhjælp,“ sagde han, idet han lagde sidste Haand paa Aschenbachs Ydre. „Nu kan Herren uden Betænkning forelske sig.“ Den bedaarede gik, lykkelig som i en Drøm, forvirret og frygtsom. Hans Kravat var rød, hans bredskyggede Straahat omvundet med et flerfarvet Baand. Der havde rejst sig en stærk, lun Vind; det regnede kun sjældent og sparsomt, men Luften var fugtig, tyk og opfyldt af Forraadnelsesdunster. Der lød Flagren, Smælden og Susen for Øret, og det forekom den under Sminken feberglødende, som drev Vindens onde Aander deres Spil i Rummet, Havets fjendtlige Fugle, der roder omkring i, gnaver i den fordømtes Maaltid og besudler det med Skarn. Thi Lummerheden forjog Madlysten og den Forestilling paatrængte sig, at Maden var forgiftet med Smitstoffer. Paa Spor efter den skønne havde Aschenbach en Eftermiddag fordybet sig i den syge<noinclude><references/></noinclude> aeg3duvl800gm6fl6wbombyk2kmsl14 2 58090 471088 430155 2026-07-22T18:08:31Z MGA73 457 471088 javascript text/javascript /******************************************************************************************** * Wikisource Tools * --------------------------------------------------------- * Dette script giver: * 1) Highlight af mulige fejl (i både læse- og redigeringstilstand) * * NOTE TO SELF: * - Behold sektionerne som de er. * - Rør kun ved én sektion ad gangen. * - Hvis du retter A, så lad B og C være. * - Hvis noget virker, så lad det være. * * Struktur: * SECTION 1 – Highlight af mulige fejl * SECTION 2 – flyttet til andet script * SECTION 3 – flyttet til andet script * SECTION 4 – Initialisering * SECTION 5 – (Fremtidige moduler) ********************************************************************************************/ /* ========================================================================================== * SECTION 1 — HIGHLIGHT AF MULIGE FEJL * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Dette modul markerer problematiske ord med farve. * Det virker kun i læsevisning. * Det virker kun i navnerummet "Side". * Teksten ændres ikke permanent — kun DOM'en manipuleres. * * // Lav highlightet HTML * ========================================================================================== */ function wsHighlight() { const content = document.getElementById('mw-content-text'); if (!content) return; if (content.querySelector('input[type="radio"]')) return; if (mw.config.get('wgNamespaceNumber') !== 104) return; // Kun "Side:" if (document.getElementById('wpTextbox1')) return; // Ikke i redigeringsvisning const container = document.getElementById('mw-content-text'); if (!container) return; const ord = [ /\bel\b/g, /\blen/g, /\bkeb/gi, /\bfysk/gi, /\bbonder/gi, /\b»/gi, /\b«/gi ]; let html = container.innerHTML; ord.forEach(regex => { html = html.replace(regex, match => `<span style="background:red; color:white; padding:1px;">${match}</span>` ); }); container.innerHTML = html; } /* ========================================================================================== * SECTION 4 — INITIALISERING * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Denne sektion sørger for at: * - highlight kører i læsevisning * - kun i navnerummet "Side" * - ikke i redigeringsvisning * ========================================================================================== */ mw.hook('wikipage.content').add(function () { wsHighlight(); }); /* ========================================================================================== * SECTION 5 — FREMTIDIGE MODULER * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Her kan du senere tilføje: * - ubalancerede parenteser * - manglende guillemeter * - orddelingskontrol * - osv. * ========================================================================================== */ // function wsCheckParentheses() { ... } // function wsCheckQuotes() { ... } iw9gi9emx29ppjt03gqhyx7dm8zhguq 471089 471088 2026-07-22T18:10:25Z MGA73 457 471089 javascript text/javascript /******************************************************************************************** * Wikisource Tools * --------------------------------------------------------- * Dette script giver: * 1) Highlight af mulige fejl (i både læse- og redigeringstilstand) * * NOTE TO SELF: * - Behold sektionerne som de er. * - Rør kun ved én sektion ad gangen. * - Hvis du retter A, så lad B og C være. * - Hvis noget virker, så lad det være. * * Struktur: * SECTION 1 – Highlight af mulige fejl * SECTION 2 – flyttet til andet script * SECTION 3 – flyttet til andet script * SECTION 4 – Initialisering * SECTION 5 – (Fremtidige moduler) ********************************************************************************************/ /* ========================================================================================== * SECTION 1 — HIGHLIGHT AF MULIGE FEJL * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Dette modul markerer problematiske ord med farve. * Det virker kun i læsevisning. * Det virker kun i navnerummet "Side". * Teksten ændres ikke permanent — kun DOM'en manipuleres. * * // Lav highlightet HTML * ========================================================================================== */ function wsHighlight() { const content = document.getElementById('mw-content-text'); if (!content) return; if (content.querySelector('input[type="radio"]')) return; if (mw.config.get('wgNamespaceNumber') !== 104) return; // Kun "Side:" if (document.getElementById('wpTextbox1')) return; // Ikke i redigeringsvisning const container = document.getElementById('mw-content-text'); if (!container) return; const ord = [ /\bel\b/g, /\blen/g, /\bkeb/gi, /\bfysk/gi, /\bbonder/gi, /»/g, /«/g ]; let html = container.innerHTML; ord.forEach(regex => { html = html.replace(regex, match => `<span style="background:red; color:white; padding:1px;">${match}</span>` ); }); container.innerHTML = html; } /* ========================================================================================== * SECTION 4 — INITIALISERING * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Denne sektion sørger for at: * - highlight kører i læsevisning * - kun i navnerummet "Side" * - ikke i redigeringsvisning * ========================================================================================== */ mw.hook('wikipage.content').add(function () { wsHighlight(); }); /* ========================================================================================== * SECTION 5 — FREMTIDIGE MODULER * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Her kan du senere tilføje: * - ubalancerede parenteser * - manglende guillemeter * - orddelingskontrol * - osv. * ========================================================================================== */ // function wsCheckParentheses() { ... } // function wsCheckQuotes() { ... } l0jh1zk32ejslpp2azy0ieaeip7r3xg 2 58091 471087 446224 2026-07-22T18:06:05Z MGA73 457 471087 javascript text/javascript // Hent [[Bruger:MGA73/ws-tools.js]] - script til at markere mulige fejl mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-tools.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-corpus.js]] - knapper til at rette corpus bindene mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-corpus.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-resolution.js]] - knapper til at rette opløsningen på proofread //mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-resolution.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // n1cfwlyomckz0qlaf8s0ey709fzim14 104 108275 471135 432402 2026-07-22T22:26:43Z Ditlev Petersen 5631 minuskel i flg. trykket 471135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{startbogstav|I}}Eg, Ion præsth, {{Forkortelse|mʒ|meth}} Gudʒ nadhe, {{Forkortelse|ihū xp̄i|Ihesu Christi}} koning Koningh ær iegh offwer allæ iordherigis koningher oc herre offuer alle iorderighis herre Sender iegh tegh emanuel romere koning wenskaf glæde oc helssʒ mʒ Gud Wij haue hørt at thu emanuel ælsker {{Forkortelse|møgʒ|møget}} wore høffdingne oc wiltw wide the wnder som i wore lande ære och the wille wij thee tegh wore herredom oc wort herskaff och i hwilke land wore koninghe ære at the {{Forkortelse|thʒ|thet}} oc tro for {{Forkortelse|vdhn̄|vdhen}} iæff At wij Ion presth ær herre offuer alle iorderigis herre mʒ gutʒ trøst Ieg {{Forkortelse|kēnes|kennes}} oc at ieg ær koningen offuer alle iorderigis koningher mʒ righdom oc mʒ dydh och ære<noinclude><references/></noinclude> b7tyyjvhusv5ta7w8efl4xco4j80iwk 104 108276 471136 432403 2026-07-22T22:41:36Z Ditlev Petersen 5631 fejllæste bogstaver - et par stykker 471136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{Forkortelse|Too oc lxx.|72}} {{Forkortelse|koninghn̄|koninghen}} ære oss alle skath skylighe oc alle ære the wel cristnæ Och saa wij haffue acht at søghe {{Forkortelse|thn̄|then}} heligrals mʒ meghel ære oc stride emodh gutʒ {{Forkortelse|vwēner|vwenner}}. {{Forkortelse|Indhē|Indhen}} try indiæ landh ær worth woldh. oc wore lande liggher aff ydersthe india som {{Forkortelse|scūs|sanctus}} thomas hwilis vdhi oc goor saa tijd som solen løber opp och till babilonia østen. {{Forkortelse|tw oc halff lxx|72}} land thiæne woss. oc faa alt {{Forkortelse|thm̄|them}} ære wel cristne oc allt the lande ære wos skat skyllighe Indhen ydersthe india landet ther føddis dywr saa som hædhe Elefantes Phila Wluelle {{Forkortelse|Drōmedarij|Drommedarij}} Pantheri Cocodrilli Leon Hwidhe biørne och rødhe biørne Wylswijn oc wijllæ mend<noinclude><references/></noinclude> ffqer8h8kom0ql6jbpl2pze9cc9n8z9 104 108277 471137 432404 2026-07-22T22:48:46Z Ditlev Petersen 5631 471137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>wrnødh oc andre wnderlige dyr och andre troll. oc fæmthen allnæ langhe mend oc then fwel som Fenix hedher Inden thet anneth india landet ther skader ey orme oc ther maa ey scorpio bo eller andre orme oc {{Forkortelse|enghn̄|enghen}} skadhe giøre. I gemmen thet landhet løffuer een aa oc hwn hedher helenia oc hwn løffwer aff paradijs som adam war wdhi oc hun skaptis i manghe lwnde omkringh i wore landet oc i henne hittis monghe dyre steene saa som ære smaragdus Jaspis Crisolitus Onyx Berillus Ametistus Topaʒion Sardonis oc flere dyre stene ther ære {{Forkortelse|Indn̄|Inden}} {{Forkortelse|thʒ|thet}} tredie india land woxser peffwer oc thʒ ær alt fwlt mʒ-<noinclude><references/></noinclude> f6na1oaclg8fo7v3k6d7ismr2mak6m9 471138 471137 2026-07-22T22:49:16Z Ditlev Petersen 5631 471138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>wrnødh oc andre wnderlige dyr och andre troll. oc fæmthen allnæ langhe mend oc then fwel som Fenix hedher Inden thet anneth india landet ther skader ey orme oc ther maa ey scorpio bo eller andre orme oc {{Forkortelse|enghn̄|enghen}} skadhe giøre. I gemmen thet landhet løffuer een aa oc hwn hedher helenia oc hwn løffwer aff paradijs som adam war wdhi oc hun skaptis i manghe lwnde omkringh i wore landet oc i henne hittis monghe dyre steene saa som ære smaragdus Jaspis Crisolitus Onyx Berillus Ametistus Topaʒion Sardonis oc flere dyre stene ther ære {{Forkortelse|Indn̄|Inden}} {{Forkortelse|thʒ|thet}} tredie india land woxser peffwer oc thʒ ær alt fwlt mʒ<noinclude><references/></noinclude> bmntuga4f9ad9zcr8brpqjb2yqd3gfh 104 120800 471060 470398 2026-07-22T16:45:36Z MGA73 457 „ 471060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|196}}</noinclude>„Jeg behøver ikke at gaa ud, og for Resten bli’r det min Sag.“ Der var et roligt, fast Udtryk i hendes Ansigt, og hun saá ham aabent ind i Øjnene. „Jeg lover Dig,“ vedblev hun, „at Du aldrig skal høre fra mig. Før vil jeg gøre alt andet, end jeg mere vil besvære Dig. Men jeg kan ikke give Drengen fra mig. Jeg kan ikke, hører Du, jeg {{sp|kan}} ikke. Kommer han ud blandt fremmede, saa véd jeg jo ikke en Gang, om han faar ordenligt at spise. Du skal slet ikke bryde Dig om ham. Men lad mig blot faa Lov at beholde ham.“ Hun vendte Ansigtet bort, kæmpende med Graaden, og med en instinktmæssig Bevægelse bøjede hun sig ned over Barnet og saá op paa Gottfrid. „Og jeg slipper ham ikke, hører Du, om Du saa ikke vil gi’e mig en Øre. Jeg har Ret til at beholde ham, hvis jeg vil. Det véd jeg.“ Gottfrid sad en Tid tavs og saá ud gennem Vinduet. Saa rejste han sig op og gik et Slag henover Gulvet. „Du kan jo foreløbig beholde ham,“ sagde han, „saa kan vi altid tales ved om det, naar Du har tænkt bedre over Sagen. Men det vil jeg sige Dig, at jeg ikke vil finde mig i, at en, som er let paa Traaden, skal opdrage min Dreng. For han er ogsaa min. Husk vel paa det.“ Men saa sprang hun op og knyttede Hænderne. „Jeg er ikke let paa Traaden,“ sagde hun,<noinclude><references/></noinclude> 2d3d1ygvvkodt2ths7fpb9j7kboy1ac 104 121038 471146 470650 2026-07-23T07:14:22Z MGA73 457 r 471146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|202}}</noinclude>„Vær nu ikke bedrøvet, men følg med, saa ta’r vi ud og spiser lidt Frokost sammen.“ „Jeg vil ikke ha’e Frokost,“ mumlede hun. „Jeg vil hjem.“ Og da han igen forsøgte at tale til hende, rystede hun blot paa Hovedet, og Graaden brød paany saa voldsomt frem, at han forstod, at det var bedst at lade hende være i Fred. Det vilde vel nok blive bedre. — — Da Tiden kom for Drengens Udskriven af Opfostringshuset, søgte Elin selv at blive Plejemoder; hun vidste ikke, at Gottfrid havde indmeldt Drengen paa den Betingelse, at Moderen ikke selv maatte tage ham ud derfra. Saaledes at forhindre Moderen i at faa Barnet udleveret, vilde ikke være lykkedes ham, hvis Elin havde været personlig kendt i Opfostringshuset eller havde vidst i Forvejen at skaffe sig Vidnesbyrd som sat og ordenlig. Ingen af Delene var Tilfældet, og hun kunde saaledes ikke i eget Navn forhindre det skete. Paa denne Maade kan Faderen, om han saa aldrig ofrer Barnet en Tanke, skille Moderen fra det, selv om hun vilde gøre alt, hvad det ene Menneske kan gøre for det andet, for at det kunde faa det bedre her i Livet end dets Moder, som ikke længer har Ret til at være dets Moder. Elin talte derfor med en Veninde, med hvem hun havde truffet Aftale om at dele Værelse, og<noinclude><references/></noinclude> q85a7dr1h4ut31f3s7cbt60x22m2kxr 104 121363 471071 470842 2026-07-22T17:16:44Z MGA73 457 “ 471071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|209}}</noinclude>Elin standsede foran en mørk Port med brune Egetræsdøre. „Jeg skal op her,“ sagde hun uden at sé paa ham. „Jeg maa skynde mig.“ „Hvor bor Du?“ sagde han. „Jeg maa vel nok en Gang komme op og hilse paa Dig?“ Uden at tænke nærmere over det, nævnede hun Husnumret og beskrev, hvad Vej han skulde gaa. „Farvel,“ sagde hun og trak hurtig Haanden til sig. Hun følte, at han blev staaende og saá efter hende, da hun løb op ad Trappen. — — Samme Aften, da begge Pigerne sad alene hjemme, mens Drengen allerede sov, bankede det paa Døren. Hilma, Veninden, gik hen til Døren. „Hvem er det?“ sagde hun, idet hun aabnede. Hun kendte ham ikke og havde heller aldrig hørt Elin tale om ham. Han sagde sit Navn, og Pigen saá tvivlraadig ind i Værelset. Elin kom ogsaa ud. „Men Gud, er det Dig, {{rettelse|Frederik|Fredrik}}? Saa sent?“ „Ja, jeg vilde bare sé et Øjeblik herop.“ Han gik ind i Værelset og satte sig paa en Stol, uden at tage Overfrakken af. Han saá sig om og fik Øje paa det sovende Barn, saá fra den ene af Pigerne til den anden, indtil Elin rødmede og i sin Forlegenhed gik hen til Vuggen og gav sig til at sé paa Barnet. „Ja saa,“ slap det ud af ham. Der blev en Pavse. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{m|Fattigfolk.}}||{{m|14}}}}</noinclude> lrjr84sqwfgfhe357p92rsq1eukiso3 104 122073 471061 470657 2026-07-22T16:45:54Z MGA73 457 „ 471061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|210}}</noinclude>„Jeg troede, Du vidste det,“ sagde Elin endelig. „Nej“ sagde han. „Det vidste jeg ikke. Formodenlig en „fin“ Herre? Hva’?“ „Hvorfor siger Du det saadan?“ sagde Elin. „Jo, jeg kunde jo nok tænke det,“ vedblev han bittert. „Du har nu altid været saa fin af Dig. Naa, og nu har han givet Dig en god Dag og spørger hverken efter Dig eller Barnet? Har jeg Ret? Det havde dog sét anderledes ud for Dig, om Du havde villet høre paa mig. Men nu er det, som det er.“ „Er det for at sige mig det, at Du er kommen herop, for saa kunde Du gærne være bleven borte.“ „Aa nej, det var det da heller ikke. Jeg véd egenlig ikke, hvordan det gik til.“ „Naa, og hvordan har Du saa haft det, Fredrik, i al denne Tid?“ sagde Elin lidt efter for dog at sige noget. „Jeg,“ sagde han og løftede Hovedet op. „Jo, jeg har giftet mig, har jeg, og har faaet Børn. To har jeg faaet.“ „Ja saa, det havde jeg ikke hørt noget om.“ „Nej, vi har jo ikke sét stort til hinanden i disse her tre, fire Aar. Det gik for Resten i en Haandevending.“ „Hvad mener Du med det? I en Haandevending?“ „Jo, jeg skal fortælle Dig det altsammen. Jeg tror nok, det mest var for at gøre det, at jeg kom herop, men jeg glemte det, da jeg saá ham dér.“ {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> orhdb9oaquog0ki62fxlhiqa56it0yy 104 122075 471110 470843 2026-07-22T18:58:36Z MGA73 457 Citatet fortsættes fra forrige side 471110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|213}}</noinclude>{{rettelse|„|}}Jeg vil ikke ha’e det. Jeg har jo sagt Dig, at jeg i hvert Fald ikke kan holde af Dig.“ Elin vendte Ryggen mod ham og havde travlt med at stoppe Tæppet ned om Drengen, som bevægede sig uroligt i Søvne. Hilma var sovet ind paa sin Plads i Sofahjørnet; hun havde, saa at sige, været ganske udenfor Samtalen. Hendes Aandedrag lød regelmæssigt og jævnt. Ellers var der helt stille. {{rettelse|Frederik|Fredrik}} rejste sig op. „Det er vist sent,“ sagde han. „Ja, Klokken er over elleve.“ Han gik hen og tog hendes Haand. „Saa bli’r jeg vel nødt til at gaa.“ Hun lyste ham ned ad Trappen og lukkede hurtigt Døren i efter ham. „Det var da godt, at han endelig en Gang gik,“ udbrød hun. Men hun var forvirret og urolig, og om Natten laa hun længe vaagen. Hun saá hele sit forbigangne Liv som et langt overskueligt Panorama. Som hun laa dér og med aabne Øjne stirrede ud i Mørket, saá hun den ene Skikkelse efter den anden glide sig forbi, indtil Øjnene faldt stadig mere og mere sammen; Billederne blev utydeligere, Tankerne slappedes, hun saá foran sig som et stort violet, guldglimrende Øje — og sov ind. — — Elin havde sagt sandt, da hun sagde, at hun i hvert Fald ikke vilde kunne have holdt af ham, ikke en Gang nu, selv om han havde været fri og vilde have<noinclude><references/></noinclude> 249p1eiudxtoay1zzvatrdcde3so7u5 104 122079 471072 470661 2026-07-22T17:19:10Z MGA73 457 “ 471072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|212}}</noinclude>med et Ord at afbryde Fortællingen. Nu nikkede hun, mens hendes Øjne lyste. „Det var rigtig sagt,“ sagde hun. „Aa ja, det var det maaske,“ vedblev han langsomt og eftertænksomt, ligesom om han i hvert Ord opgjorde Regnskabet med Fortiden. „Men den Gang tænkte jeg ikke saadan. Jeg brød mig ikke om, hvordan det gik mig, eller om nogen Ting. Jeg kunde jo ikke til Stadighed være ugift, og naar jeg ikke kunde faa Dig, som jeg vilde ha’e, saa var det jo det bedste, at jeg giftede mig med hende og gjorde alt godt igen. Saa jeg holdt fast ved mit, at jeg vilde handle som en retskaffen Karl imod hende. Og saadan gik det til, at jeg blev gift.“ Han standsede og saá sig endnu en Gang om i Værelset, hvor Lampen gennem det sodede Glas spredte et svagt, utilstrækkeligt Lys. Noget efter sagde han: „For Du vilde vel heller ikke nu have haft mig?“ Elin rejste sig op. „Det er ikke værd at tale om det nu,“ sagde hun. „Og for Resten har jeg jo …“ Hun bøjede sig ned over det sovende Barn, og der faldt som en Skygge over hendes Ansigtstræk. „Jeg vilde ha’e taget Dig, om Du saa havde haft tre Børn,“ foer det ud af ham, og hans Øjne funklede underligt i Halvmørket, hvor han sad. „Du maa ikke tale saadan nu, da Du er gift.<noinclude><references/></noinclude> mtidmbyng9e27t4l0tdz48139c0zsco 104 122083 471073 470668 2026-07-22T17:19:59Z MGA73 457 “ 471073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|218}}</noinclude>bandt det fast i Knaphullet paa sin Frakke. Derpaa knappede han hendes Kaabe op og knyttede med et Par stærke Knuder Enderne fast i et af Knaphullerne. Elin forsøgte at le. „Hvad er det, Du bestiller?“ sagde hun. Han rejste sig op og tvang hende til at følge efter. Saa sagde han langsomt: „Skal vi nu dø?“ Hun var nær ved at skrige højt, men hun betvang sig. „Hvad er det, Du siger? Du maa ikke spøge saadan.“ Han greb hende haardt i Armen. „Tror Du, jeg drømmer?“ skreg han. „Har jeg maaske noget at leve for? Har jeg noget, som jeg bryder mig om at leve for?“ Hun trak sig bort fra ham, saa langt hun kunde komme. „Hvor kan Du tale saadan? Har Du ikke noget at leve for, Du, som baade har Kone og Børn? Har Du ikke noget at leve for …“ „Tal ikke om det nu,“ skreg han. „Kom ikke igen med den Historie!“ Elin følte, hvordan hendes Sind omtaagedes af Rædsel. Hun lagde begge Armene om ham og holdt ham med al sin Kraft tilbage. Og i Feberhast strømmede Ordene fra hendes Læber. „Gør det ikke,“ sagde hun hastigt, men lavt, og med en pludselig kvindelig List tilføjede hun: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> fzjve0gnhotz27jg45au1cp29uqzix3 104 122084 471062 470844 2026-07-22T16:46:22Z MGA73 457 “ 471062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|219}}</noinclude>„Vi kan jo endnu komme sammen. Hvis din Kone en Gang dør, kan Du jo faa mig.“ Han satte den ene Fod paa Rælingen, saa at Baaden næsten væltede. „Har Du noget at leve for?“ raabte han vildt. „Jeg har ikke noget.“ Hun skreg højt af Angst, og i Fortvivlelse raabte hun: „Jo, det har jeg. Jeg har et Barn. Jeg har et Barn. Og det {{sp|vil}} jeg ikke dø bort fra.“ Han sank tilbage i Baaden, og hans Muskler slappedes. Han næsten faldt ned paa Agtertoften, og under en voldsom Graad, som rystede hele hans Legeme, hulkede han: „Jeg sér, at Du er bange for mig. Gud i Himlen, hvor jeg er ulykkelig.“ Hurtigt som Tanken løste Elin Knuderne op, satte sig selv til Aarerne og roede Baaden i Land. Hun gik hele Vejen hjem i skyndsom Hast, uden at sé hverken til Højre eller Venstre. Hendes Ben vaklede under hende, og hun følte stadig ligesom Kuldegysninger ned ad hele Ryggen. {{rettelse|Frederik|Fredrik}} fulgte hende uden at sige et Ord. Men da de kom hen til hendes Port, rakte han famlende Haanden ud og greb efter hendes. „Jeg sér, at Du er bange for mig,“ sagde han igen. „Jeg tænkte ikke paa at gøre Dig noget ondt.“ Hun trak Haanden til sig og løb uden at kunne svare, op ad Trappen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> nf7eiz737hrzwbxx01rdtmz5s71avkg 104 122093 471074 470758 2026-07-22T17:21:25Z MGA73 457 “ 471074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|228}}</noinclude>„Men jeg kan dog ikke lade være med at tænke paa, hvordan det kunde ha’e været, om jeg ikke havde været gift. Jeg vilde alligevel ha’e taget Dig. Og hvis Du blot fra Begyndelsen af havde hørt paa mig, saa havde Du aldrig …“ Elin lagde Sytøjet bort, som hun holdt i Skødet. „Ja, men nu {{sp|er}} Du gift, sagde hun.{{rettelse|«|“}} „Og nu {{sp|har}} Du Kone og Børn. Og jeg {{sp|har}} min Dreng dér, og saa faar det andet være, som det være vil, jeg er alligevel glad ved ham. Det kan ikke blive anderledes, og saa er det vel heller ikke Umagen værd at tale om det.“ Han stod et Øjeblik stille. „Nej, det er det vel ikke.“ Saa saá han igen op paa hende, og gik et Skridt frem, idet han mumlede: „Men jeg kan ikke taale at tænke paa, at Du maaske en Dag skal blive et saadant daarligt Fruentimmer, for saadan gaar det altid, naar man er begyndt paa den Maade.“ Elin blev slet ikke vred. Hun havde saa ofte selv tænkt derpaa og været bange derfor, og det var hende saa ganske klart, at andre maatte tro det om hende. Hun rystede blot paa Hovedet og svarede stilfærdigt: „Nej, det vil jeg dog sige Dig — Du maa tro mig eller ej — at det bli’r jeg aldrig.“ „Ja, jeg vil gærne tro Dig," sagde han og tog<noinclude><references/></noinclude> hf7k1180hur1flzicxd2yh98oh1yias 471078 471074 2026-07-22T17:39:50Z MGA73 457 “ 471078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|228}}</noinclude>„Men jeg kan dog ikke lade være med at tænke paa, hvordan det kunde ha’e været, om jeg ikke havde været gift. Jeg vilde alligevel ha’e taget Dig. Og hvis Du blot fra Begyndelsen af havde hørt paa mig, saa havde Du aldrig …“ Elin lagde Sytøjet bort, som hun holdt i Skødet. „Ja, men nu {{sp|er}} Du gift, sagde hun.{{rettelse|«|“}} „Og nu {{sp|har}} Du Kone og Børn. Og jeg {{sp|har}} min Dreng dér, og saa faar det andet være, som det være vil, jeg er alligevel glad ved ham. Det kan ikke blive anderledes, og saa er det vel heller ikke Umagen værd at tale om det.“ Han stod et Øjeblik stille. „Nej, det er det vel ikke.“ Saa saá han igen op paa hende, og gik et Skridt frem, idet han mumlede: „Men jeg kan ikke taale at tænke paa, at Du maaske en Dag skal blive et saadant daarligt Fruentimmer, for saadan gaar det altid, naar man er begyndt paa den Maade.“ Elin blev slet ikke vred. Hun havde saa ofte selv tænkt derpaa og været bange derfor, og det var hende saa ganske klart, at andre maatte tro det om hende. Hun rystede blot paa Hovedet og svarede stilfærdigt: „Nej, det vil jeg dog sige Dig — Du maa tro mig eller ej — at det bli’r jeg aldrig.“ „Ja, jeg vil gærne tro Dig,“ sagde han og tog<noinclude><references/></noinclude> slviwbyyxxkud0obo79md80cfdz2a0e 471111 471078 2026-07-22T19:00:19Z MGA73 457 flyttet citationstegn 471111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|228}}</noinclude>„Men jeg kan dog ikke lade være med at tænke paa, hvordan det kunde ha’e været, om jeg ikke havde været gift. Jeg vilde alligevel ha’e taget Dig. Og hvis Du blot fra Begyndelsen af havde hørt paa mig, saa havde Du aldrig …“ Elin lagde Sytøjet bort, som hun holdt i Skødet. „Ja, men nu {{sp|er}} Du gift,{{rettelse|«|“}} sagde hun. „Og nu {{sp|har}} Du Kone og Børn. Og jeg {{sp|har}} min Dreng dér, og saa faar det andet være, som det være vil, jeg er alligevel glad ved ham. Det kan ikke blive anderledes, og saa er det vel heller ikke Umagen værd at tale om det.“ Han stod et Øjeblik stille. „Nej, det er det vel ikke.“ Saa saá han igen op paa hende, og gik et Skridt frem, idet han mumlede: „Men jeg kan ikke taale at tænke paa, at Du maaske en Dag skal blive et saadant daarligt Fruentimmer, for saadan gaar det altid, naar man er begyndt paa den Maade.“ Elin blev slet ikke vred. Hun havde saa ofte selv tænkt derpaa og været bange derfor, og det var hende saa ganske klart, at andre maatte tro det om hende. Hun rystede blot paa Hovedet og svarede stilfærdigt: „Nej, det vil jeg dog sige Dig — Du maa tro mig eller ej — at det bli’r jeg aldrig.“ „Ja, jeg vil gærne tro Dig,“ sagde han og tog<noinclude><references/></noinclude> 7ayzmbetfgp3za6islo36anqdgo0r0w