Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.48.0-wmf.3 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 106 31553 482719 470884 2026-11-06T16:45:14Z Johshh 9757 482719 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Hjalmar Christensen|Hjalmar Christensen]] |Titel=[[Danske Digtere 1904|Danske Digtere i Nutiden]] |Bind= |År=1904 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Gyldendalske Boghandel / Nordisk Forlag |Sted=København — Kristiania |Kilde=djvu |Billede=9 |Sorter= |Status=F |Sider=<pagelist 1to2="google" 3to5="Omslag" 6to8="-" 9="Titelblad" 10="Trykkeri" 11="Forord" 12="-" 229="Inhold" 230to233="-" 234to235="Omslag" 13=1/> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Danske_digtere_1904.djvu/229}} |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-1923}} }} [[Kategori:Hjalmar Christensen]] hm357y4sd7oiogpruj3m9sbbt5rhhiu 104 31566 482711 72116 2026-11-06T16:32:31Z MGA73 457 /* Validated */ 482711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">INDHOLD</h2> {{streg|3em}} {| align="center" |- |||align="right"|Side |- <includeonly>| [[Danske Digtere 1904/Forord|Forord]]||align="right"| |-</includeonly> | [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902]]||align="right"|1 |- | [[Danske Digtere 1904/Holger Drachmann i „Forskrevet“|Holger Drachmann i „Forskrevet“]]||align="right"|33 |- | [[Danske Digtere 1904/Edvard Brandes|Edvard Brandes]]||align="right"|46 |- | [[Danske Digtere 1904/Herman Bang|Herman Bang]]||align="right"|58 |- | [[Danske Digtere 1904/Peter Nansen|Peter Nansen]]||align="right"|74 |- | [[Danske Digtere 1904/Karl Larsen|Karl Larsen]]||align="right"|91 |- | [[Danske Digtere 1904/Gustav Wied|Gustav Wied]]||align="right"|112 |- | [[Danske Digtere 1904/Johannes Jørgensen|Johannes Jørgensen]]||align="right"|130 |- | [[Danske Digtere 1904/Helge Rode|Helge Rode]]||align="right"|142 |- | [[Danske Digtere 1904/Johannes V. Jensen|Johannes V. Jensen]]||align="right"|155 |- | [[Danske Digtere 1904/Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]]||align="right"|185 |- | [[Danske Digtere 1904/Johan Skjoldborg |Johan Skjoldborg ]]||align="right"|206 |- |} <br /> {{streg|6em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mmic4jgbe1uv8irat92p0mh14oq3moh 104 31778 482699 72051 2026-11-06T16:07:51Z MGA73 457 /* Validated */ 482699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Johan Skjoldborg</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|J}}{{sc|ohan skjoldborg}} er født 1861 i landsbyen Øsløs på halvøen Hannæs mellem Limfjoren og Skagerak. Hans far var husmand og landsbyskomager, en af de små jorddyrkere, der på denne kant af landet gik i spidsen og mange gange fik præmie for ypperlig skjøtsel af sin lod. Fjorten år gammel kom Skjoldborg i {{korrektion|husmandslære|handelslære|228}} i Nibe, hvor han blev i to år. Derefter tog han til Ranum seminarium, hvorfra han dimitteredes 1883. I de påfølgende 8 år flakkede han mangesteds om, som hjælpelærer eller vikar, men holdt navnlig til i Kollerup i Hanherred. 1889 blev han lærer i Koldmose, Øster Hanherred. 1896—97 studerede han ved statens lærerkursus i Kjøbenhavn. Efter denne tid kom han i ikke til at holde skole, hans embede blev bestyret ved vikar, indtil han ved udgangen af 1902 helt opgav lærergjerningen for sine kunstneriske interesser. Hans forfatterskab hidtil omfatter fem bøger, „I skyggen“, „En stridsmand“, „Kragehuset“, „Almue“ og „Gyldholm“. Desuden er en af novellerne i „Almue“, „Ole i Krogen“ dramatiseret på jydsk folkesprog under titelen „Wolle Krogh“. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> s89l8obndpttwa8k4jui6b9gqhr7vix 104 31779 482700 72040 2026-11-06T16:10:39Z MGA73 457 /* Validated */ 482700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>Hvad Johan Skjoldborg med forkjærlighed har valgt til sit emne, er den danske husmands liv: {{venstremargen|5em|<poem>„Du husmand, som ørker den stridige jord og vover din arm og din bringe, som drager kulturens det første spor med plovjærnets sølvblanke klinge, — mer ridder du er med din barkede hånd, end mange, der pyntes med stjerne og bånd og tripper på bonede gulve.“ — „Du lærer, hvorledes man bygger sig hjem, du gamle og bøjede slider, — det lærer du mig, og det lærer du dem, der trætte ad asfalten glider — og manddom, den banede viljes vægt, du sanker i arv til den kommende slægt, der fostres i udmarkens hytter.“</poem>}} Der er, som man ser, et sterkt positivt element i Skjoldborgs digtning, et belærende, ja polemisk. Han vil først og fremst åbne sine læseres øie for den skjønhed, han har fundet i husmandens djerve kamp med den stridige jord. Så vil han, at vi skal lære af denne kamp, der gir manddom og vilje. Endelig vender han sig lidt fjendtlig mod asfalten i Kjøbenhavn, — der formentlig ikke forstår bonden. Helten i „En stridsmand“ er nybyggeren Søren Brander, der vinder jord af klittens golde sand, under et evigt slid. Under den stadige trudsel, at gjælden skal vokse ham over hovedet, under mistro og uvilje fra den flok, der helst trækker de vante stier. Han har god hjælp i sin trofaste hustru, men det holder hårdt man-<noinclude><references/> {{c|— 207 —}}</noinclude> jof9g1mazglhgyuhyzg5oz6xsp89e7i 104 31780 482701 470832 2026-11-06T16:12:39Z MGA73 457 /* Validated */ 482701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>gengang. Der er to store forsøg, som Søren Brande sætter sin vilje ind på. Det ene er at gi jorddyrkningen ly ved at beplante klitten. Det ser længe så håbløst ud, at han er nær ved at opgi det, presset af kreditorer og venner, der finder, at han spilder sin tid. Og da arbeidet endelig begynder at frugte, kommer han i ny strid, fordi hans træplantninger ikke stemmer med kreatureiernes interesser og gammel lovløs skik. Tilsidst vinder han også her: Søren Branders eksempel følges. Den anden vigtige sag, der ligger ham på hjerte, er at skaffe grændens børn en skole, så at de ikke behøver at vove helse og liv i vinterstormen, når de skal søge skolen, der ligger over en mil borte. Også her når Søren sit mål. Til trods for den tydelige hensigt, som digteren trohjertig åbenbarer, læser man den lille fortælling med glæde. Der er en menneskelig varme i skildringen af Søren Branders kamp, som udelukker ethvert ubehag ved at bli belært. Og skjønt man hele tiden ved, hvor forfatteren stiler sin gang, er der intet tilgjort eller unaturligt ved hans personer. Den glæde, Skjoldborg har ved den jydske natur, er af en eiendommelig dobbelt {{rettelse|karekter|karakter}}. Han elsker det åbne vide land, de grå klitter og de tunge lyngbakker, naturen i dens oprindelige vildhed. Men samtidig elsker han sporene efter den menneskelige hånd, de grønne pletter bag plantningerne — alt hvad der er erobret fra den vilde natur — disse pletter har også ''sin'' skjønhed, og han, der ved, hvad de har kostet, blir rørt ved synet. Det er vakkert, og ærlig følt, når han tilsidst lader sin gamle stridsmand på dødsleiet i {{bindestreg1|tan}}<noinclude><references/> {{c|— 208 —}}</noinclude> euu3fllc0q9g8i275s7wquysdp1mg39 104 31781 482702 471132 2026-11-06T16:14:49Z MGA73 457 /* Validated */ kursiv 482702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|kerne|tankerne}} skue hen over sine agre, „der bølgede bag grønne hegn, det lille kongerige, han havde erobret fra den grå klit.“ Det er ''hans'' livs stolthed, ''hans'' livs poesi. — — I „Kragehuset“ er det to slegter, to typer af den jydske klitboer, som mødes. Der er Anders, slideren af den gamle skole, som går op i sin økonomiske kamp og har nok med, at han endelig kan få en hvilestund på sine gamle dage, og der er hans svigersøn Jørgen, som på højskolen har fået „åndelige“ interesser, holder aviser, er politisk interesseret og vil gjøre klitboerne forståeligt, at ''de'' også har opfordring til at deltage i det liv, der rører sig i en større verden udenfor deres. Jørgen arbeider samtidig for praktiske reformer i deres engere kreds, og trods megen modstand seirer han tilsidst på alle hold. Skjoldborgs tro til fremskridtet synes at være grundfæstet. „Kragehuset“ er af større kulturhistorisk end digterisk værd. Man interesserer sig mere for de forhold, forfatteren her klart og energisk gjør en bekjendt med, end for de personer, han har valgt som de to leieres repræsentanter. — Af novellesamlingen „Almue“ har navnlig „Ole i Krogen“ (der virker endnu kraftigere i den dramatiske form) partier af betydelig poetisk skjønhed. Det er raske billeder fra jydsk folkeliv, forfatteren her har oprullet, de fleste af mere skissemæssig art. — Johan Skjoldborgs afgjørende kunstneriske bedrift hidtil er imidlertid „Gyldholm“. Det er<noinclude><references/> {{c|— 209 —}}</noinclude> g9zpnnsf6zflz4zhufvxrag4iwfmwj3 104 31782 482703 470834 2026-11-06T16:17:21Z MGA73 457 /* Validated */ 482703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>en mandig bog, i sin sterke følelse uden nogensomhelst føleri: digteren er grebet af det triste billede, hans erindringer maner frem, men ikke sørgmodig, hans vågne, livsglade virkelighedssans hindrer ham i at henfalde til klage, til bitterhed, til apostolisk pathos, han beretter stedse objektivt, mens hans gemyt strømmer varmt gjennem de rolige ord. Det er i bedste forstand en realistisk roman, denne skildring af de danske husmænds kår i det 19de århundrede, klar og sandhedskjærlig, men ikke gold i sin nøgterhed, som denslags romaner ofte er det, skrevet af en mand med sundt blod og hjertelag. Johan Skjoldborg har med fast hånd indrammet en kreds, en liden verden mennesker, som fører sin egen tilværelse, med andre traditioner og væsentlig forskjellig fra Danmarks øvrige samfundskredse, fra bønder såvelsom arbeidere. De danske ''herregårdshusmænd'' er ligesom mange skridt efter i den almindelige udvikling. De holdes endnu nede under tyngden af herremændenes {{rettelse|gamie|gamle}} åg. De ''er'' endnu ikke og føler sig heller ikke som frie mænd. Hvor de, som på Gyldholm, i slegtled har arbeidet på den samme gård, nedarves det kuede, dvaske, ufri, — stavnsbåndsfornemmelsen, — i blodet. De føler sig fremmede for bønderne, deres egne lidelsesfæller i fordums tid, som nu har reist hovedet og har taget styret i sit eget land, og de forstår endnu mindre byernes arbeidere og deres friske opposition. Men også til dem, til Gyldholms husmænd, kommer den nye tid, det 19de århundrede, de underlige fremmede tanker om en bedre tingenes tilstand og om rettigheder, som de skal ha, men knapt kjender til, — om et {{bindestreg1|Gyld}}<noinclude><references/> {{c|— 210 —}}</noinclude> osxouaxfuk6ehyae9wx7kupgkturdg3 104 31783 482704 470835 2026-11-06T16:19:54Z MGA73 457 /* Validated */ 482704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|holm|Gyldholm}}, som er til for dem, ikke bare for kammerherren. Og hos en og anden af dem, som f. eks. Per Holt, der er djervere end de andre og kanske vakt ved en stor sindsbevægelse, får de uklare tanker bestemtere form og sætter frugt i handling. Skjoldborgs bog er præget af en moden kunstner. Livet på Gyldholm glider forbi os i en række kraftige billeder. Vi ser udfarten i den grå morgen, arbeidet på markerne, de fjorten plogspand, „der kryber frem og tilbage i det muldede ler som kjæmpemæssige biller“, det tause, trætte tog, der tilsidst i mørkningen sluges af gabet mellem de to gavle, hvoraf det oprindelig var dukket frem. Vi hører karlene, der får sig en kvældsprat i den høie halvlyse hestestald, afbrudt af ladefogden, deres vrantne overmand, som atter oppebærer ''sine'' grovheder af ''sin'' overmand, overforvalteren. Uveiret går ved en sådan leilighed altid ovenfra nedad, også Anders Staldkarl har sine underordnede, det er tilsidst hestene, der må undgjælde. Vi føres ind i Gyldholms folkestue. Den ligger i kjælderbunden af et to-etages „Chatol“, hvor der findes „værelser, kamre og bure for overforvalteren, ladefogden, lærlinger, husbestyrerinder, meiersker, stuepige, — spindestuen, fælles sovestue for meieripiger — spisestue for lærlinger, spisestue for håndværkere …. hele den gyldholmske stat, en stat, hvor rangforordningen gjennemføres helt ned til svinedrengen.“ I folkestuen er der en drøj atmosfære, af mad og sved, af råt vid og ru erotik. Men erotikens egentlige spilleplads er dog spindestuen, hvor karlene efter måltidet pleier at gjøre pigerne deres opvartning i former, som hverken til ord<noinclude><references/> {{c|— 211 —}}</noinclude> 8cztihg4xa4510tqzz7ptwu9t8i7utx 104 31785 482705 72046 2026-11-06T16:22:09Z MGA73 457 /* Validated */ 482705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>eller handling er særlig frygtsomme. De, som seirer i væddestriden, fortsætter ruten ind i pigernes sovestue, hvor nattens hvile falder på, mens „det knirker og knager og puster og pusler“ rundt om i mørket.“ Undertiden farer der en pludselig uro i den besætning af mennesker, som er indstuvet på Gyldholm, — helst når der er drukket endel, — og det hænder, at mændene, røde og varme, hidsede af sine egne eder, i en fælles trang til at slå noget istykker, dingler ud i gården, og at der udenfor forvalterens trappe med én gang reiser sig „skrål og skrig af mørket og tausheden, ikke ord, men bare lyd.“ Og dog — så snart forvalterens svære skikkelse viser sig i døråbningen, blir det stille, og „hurtige skridt svinde bort nede i gårdspladsens mørke.“ Der er endnu ingen fare for den gyldholmske orden. Som et symbol på den ukrænkelige rangforordning sidder „Laust“, den gamle grå kat, på fodervognen, hædret og hilset af gårdens folk, øverste over Gyldholms hær af katte. På Gyldholm udspilles både dette og hint drama. Man er vel forberedt på lidt af hvert der på gården, således som forholdene nu engang arter sig, men det forbavser dog de fleste, når Stine Kold, der har holdt sig bedre end mængden, stram og streng, blir dødssyg af fosterfordrivelse, og det gir en sær uhygge, når den stakkars fjollede Ras Buus af skinsyg forgabelse i Sofie, Per Holts pige, mister den sidste rest af sin dyreforstand og forsøger at dræbe hende. Fra selve Gyldholm gård fører digteren os ud blandt de husmænd, der har giftet sig og hos forvalteren opnået kontrakt om egen hytte. Lysest<noinclude><references/> {{c|— 212 —}}</noinclude> rmehro0vjddypbwkpac1eoy07ls1xo7 104 31786 482706 470836 2026-11-06T16:24:18Z MGA73 457 /* Validated */ 482706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>ser det ud hos Per Holt, hvis bryllup med Sofie vi bivåner, — det er ligesom hans lette humør og sterke ryg holder ham længst oppe. Heller ikke mange er istand til at holde et sligt barselgilde som det, Per engang indbyder til. Ældre folk indser jo, at sådant et gilde blir vel det eneste, de unge folk kommer til at briske sig med i hele deres liv. Men det står dog i den almindelige husmandsbevidsthed med en sær glans, „som en letsindig overdådighed i Gyldholms huses historie.“ Det er gilde, så det forslår, og det ender, som man kan tænke sig, med voldsomme sammenstød, hvor Per Holt hævder sin værtsstilling og styrker sit gode ry ved at slå urostifteren, den sterke Jens, overende. „Tyende-husmændene er stadig fængslet til gyldholms lader, stalde og muldbanker. Kun når der er valg til rigsdagen, slippes de ud i landet.“ De gjør da også sin pligt. De stemmer på kancelliråden, „som de pleier, — derfor er de jo kommen. Så sørger de for at få noget at drikke. Og på hjemkørslen kan alle kjende, at det er herregårdsfolk, der er på vognen.“ En dag dukker der op en fremmed fugl i denne indestængte verden. Det er en ny husmand, men af en hel anden slags end gyldholmracen, han er fra kjøbstaden, han abonnerer på „Socialdemokraten“, han er munter og begeistret, han holder små foredrag for husmændene, som bringer dem til at studse og stikke hovederne sammen. Ladefogden svarer han freidig, og det utrolige hænder, at han vover det samme ligeoverfor kammerherren. Han blir selvfølgelig {{bindestreg1|op}}<noinclude><references/> {{c|— 213 —}}</noinclude> nmszacjdai1wd55wugep0rhzk8l2a2b 104 31787 482707 470837 2026-11-06T16:26:15Z MGA73 457 /* Validated */ 482707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|sagt|opsagt}} og reiser bort, lige glad og ubekymret som han er kommen. Men han efterlader et vist indtryk på Gyldholm. Husmændene glemmer ikke ganske dette, at deres tilværelse er blit dem betegnet som ikke stort bedre end et „slaveri“. Hos Per Holt har socialistens ord slået dybest ned. Under det daglige sløvende slid ligger de der og lurer. Det begynder at bli knappere og knappere for ham, han har fire børn, og hans kredit er sunket. Hans hustru er blit gammel og overanstrengt i få år. Den større del af døgnet må både mand og kone være borte i arbeide, og så hænder den ulykke, at der opstår ild i huset, og tre hjælpeløse små indebrænder. Skildringen af forældrenes sorg og af ligfærden er af usedvanlig dramatisk kraft. Der indtræffer her noget uventet. Da det stille tog bevæger sig fra Gyldholm, — mens det knalder lystig fra de høie herrers sneppejagt nede i Lilleskoven, — og videre ud gjennem bondelandet, hvor det ingen opmerksomhed vækker, fordi ingen kjender de indebrændte børns forældre eller herregårdsfolkene overhovedet, sker der noget, som „bringer den ganske egn til at vågne ved et ryk.“ „Mændene står stille ved deres arbeide på marken, kvinderne, hvor de snakker sammen i landsbyens stræder, stanser deres mundtøi, og alle vinduer fyldes med nysgjerrige ansigter. Men der er også over tusinde fremmede folk. Og der er faner. Dette store tog af byarbeidere, der vil vise kammeraten fra landet deres deltagelse, mødes med ligskaren under en ret vinkel ved Fallings gamle smedie. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 214 —}}</noinclude> kpnf4awc35hqotol6mmdweynnmynafg 104 31788 482708 72049 2026-11-06T16:28:32Z MGA73 457 /* Validated */ 482708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>Det er en frisk dag med blank sol over alle ting, over de mørke, luvslidte Gyldholms mænd og over de festklædte arbeidere fra kjøbstaden.“ Så hænder det, at Per Holt, den nedbrudte, ved sine børns båre henter ny kraft, da han ser udover de tusinder af mænd, der så ukaldede har vist, at de føler med ham. Der opstår en opposition på Gyldholm. Hidtil er det kun kammerherren, der har stillet krav. Nu gir Per Holt, den nyvakte, de tanker brand, som flygtig meldte sig hos husmændene dengang de havde det korte besøg af den fremmede fra kjøbstaden. Det kommer så langt, at der går deputation til kammerherren, med anmodning om femogtyve øres dagligt lønspålæg, og at der aftales en streik. Men Gyldholms jordbund er endnu ikke moden, og da kammerherren viser sig umedgjørlig, svigter husmændene sin fører. Per må reise. Ved bogens slutning kjører han med sit smule flyttegods ud i en ukjendt verden. Hans forgræmmede hustru sidder med en ny liden på fanget. Furerne ved Pers mundvige er blit dybe og bitre. Men den store gut, som de beholdt den gang ved branden, rider fornøiet over en skammel bagpå læsset. Det er, som om digteren vilde si, at for den kommende slegt vil det kanske bli lysere. Kanske! Eller er det kun barnesindet, som ser lyst på farten ud i den ukjendte verden? „Gyldholm“ er fortrinlig komponeret. Hvert led er stillet på sin plads og har sin værdi. Man merker jo, hvor digterens sympati ligger. Ikke mindst i en sådan skildring som den af socialisttoget ved de indebrændte børns begravelse. Jeg erindrer ikke at ha set ''kammeratfølelsen'', den<noinclude><references/> {{c|— 215 —}}</noinclude> ismux9e702erk8z4jg7wq9cis87qrym 104 31789 482709 72050 2026-11-06T16:29:25Z MGA73 457 /* Validated */ 482709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>store kammeratfølelse, som også rækker til de ukjendte, — det vakreste motiv i arbeiderbevægelsen, — gjengit med den poetiske varme som her hos Skjoldborg, hvor den luer i billedet af husmændenes stille tog fra Gyldholm huse, som mødes på Falling kirkevei med kjøbstadens lange skare af festklædte arbeidere. {{streg|6em}} {{streg|6em}} {{c|RETTELSE.}} Side 206, 7. linje f. o. staar: husmandslære, læs: handelslære. {{streg|6em}}<noinclude><references/> {{c|— 216 —}}</noinclude> br2c2ju9nkyuqrid361tfxizxnrwz6k 0 31832 482710 431081 2026-11-06T16:31:54Z MGA73 457 Fjernede [[Kategori:Årstal mangler]]; Tilføjede [[Kategori:1904]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 482710 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Danske_digtere_1904.djvu" from=9 to=10 current={{nop}} header=1 /> <pages index="Danske_digtere_1904.djvu" from=229 to=229 /> </div> [[Kategori:Kategori mangler]] [[Kategori:1904]] ow0o4ad79spvwqoecnhc5koisx0fw7d 106 31941 482715 72747 2026-11-06T16:38:55Z MGA73 457 482715 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Edvard Brandes|Edvard Brandes]] |Titel=[[Lykkens Blændværk]] |Bind= |År=1898 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn) |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=https://archive.org/details/lykkensblaendva00brangoog/page/n13/mode/2up |Billede=11 |Sorter= |Status=V |Sider=<pagelist 1to2="-" 3="omslag" 4="Donationsside" 5to8="-" 9="titelblad" 10="annonce" 11="titelblad" 12="-" 13="1" 334to338="-" 339to340="omslag"/> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger=*[[Lykkens Blændværk/1|I.]] *[[Lykkens Blændværk/2|II.]] *[[Lykkens Blændværk/3|III.]] *[[Lykkens Blændværk/4|IV.]] *[[Lykkens Blændværk/5|V.]] *[[Lykkens Blændværk/6|VI.]] *[[Lykkens Blændværk/7|VII.]] *[[Lykkens Blændværk/8|VIII.]] *[[Lykkens Blændværk/9|IX.]] *[[Lykkens Blændværk/10|X.]] *[[Lykkens Blændværk/11|XI.]] *[[Lykkens Blændværk/12|XII.]] *[[Lykkens Blændværk/13|XIII.]] *[[Lykkens Blændværk/14|XIV.]] *[[Lykkens Blændværk/15|XV.]] *[[Lykkens Blændværk/16|XVI.]] *[[Lykkens Blændværk/17|XVII.]] *[[Lykkens Blændværk/18|XVIII.]] *[[Lykkens Blændværk/19|XIX.]] *[[Lykkens Blændværk/20|XX.]] *[[Lykkens Blændværk/21|XXI.]] *[[Lykkens Blændværk/21 (2)|XXI. (2)]] *[[Lykkens Blændværk/22|XXII.]] *[[Lykkens Blændværk/23|XXIII.]] *[[Lykkens Blændværk/24|XXIV.]] *[[Lykkens Blændværk/25|XXV.]] |Header={{c|{{{pagenum}}}}} |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-1923}} }} auivn9vvugop9ysihp6kyy5c21g3o5z 482718 482715 2026-11-06T16:44:05Z Johshh 9757 482718 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Edvard Brandes|Edvard Brandes]] |Titel=[[Lykkens Blændværk]] |Bind= |År=1898 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn) |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=djvu |Billede=11 |Sorter= |Status=V |Sider=<pagelist 1to2="-" 3="omslag" 4="Donationsside" 5to8="-" 9="titelblad" 10="annonce" 11="titelblad" 12="-" 13="1" 334to338="-" 339to340="omslag"/> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger=*[[Lykkens Blændværk/1|I.]] *[[Lykkens Blændværk/2|II.]] *[[Lykkens Blændværk/3|III.]] *[[Lykkens Blændværk/4|IV.]] *[[Lykkens Blændværk/5|V.]] *[[Lykkens Blændværk/6|VI.]] *[[Lykkens Blændværk/7|VII.]] *[[Lykkens Blændværk/8|VIII.]] *[[Lykkens Blændværk/9|IX.]] *[[Lykkens Blændværk/10|X.]] *[[Lykkens Blændværk/11|XI.]] *[[Lykkens Blændværk/12|XII.]] *[[Lykkens Blændværk/13|XIII.]] *[[Lykkens Blændværk/14|XIV.]] *[[Lykkens Blændværk/15|XV.]] *[[Lykkens Blændværk/16|XVI.]] *[[Lykkens Blændværk/17|XVII.]] *[[Lykkens Blændværk/18|XVIII.]] *[[Lykkens Blændværk/19|XIX.]] *[[Lykkens Blændværk/20|XX.]] *[[Lykkens Blændværk/21|XXI.]] *[[Lykkens Blændværk/21 (2)|XXI. (2)]] *[[Lykkens Blændværk/22|XXII.]] *[[Lykkens Blændværk/23|XXIII.]] *[[Lykkens Blændværk/24|XXIV.]] *[[Lykkens Blændværk/25|XXV.]] |Header={{c|{{{pagenum}}}}} |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-1923}} }} chasjejorub5vm12mtf6rbr9zh1ex60 104 31958 482713 72291 2026-11-06T16:35:45Z MGA73 457 /* Without text */ 482713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude>'''Google''' This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project to make the world's books discoverable online. It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the publisher to a library and finally to you. '''Usage guidelines''' Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. We also ask that you: We also ask that you: + ''Make non-commercial use of the files'' We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for personal, non-commercial purposes. + ''Refrain from automated querying'' Do not send automated queries of any sort to Google’s system: If you are conducting research on machine translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may be able to help. + ''Maintain attribution'' The Google “watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. + ''Keep it legal'' Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can’t offer guidance on whether any specific use of any specific book is allowed. Please do not assume that a book’s appearance in Google Book Search means it can be used in any manner anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. '''About Google Book Search''' Google’s mission is to organize the world’s information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers discover the world’s books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web at http://books.google.com/<noinclude><references/></noinclude> a5zt6brjig8dve7rvh9v8n51vymfwnh 104 31959 482714 72292 2026-11-06T16:35:53Z MGA73 457 /* Without text */ 482714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude>'''Google''' Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyrightvilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der ofte er vanskelig at opdage. Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. Retningslinjer for anvendelse Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at kunne tilvejebringe denne kilde. Vi beder dig også om følgende: * Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. * Undlad at bruge automatiserede forespørgsler Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. * Bevar tilegnelse Det Google-"vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. * Overhold reglerne Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. '''Om Google Bogsøgning''' Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på http://books.google.com<noinclude><references/></noinclude> so7lkd0zgak9ikhaqw26kxentqgu8fg 104 31966 482717 72299 2026-11-06T16:39:56Z MGA73 457 /* Validated */ 482717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> {{c|{{Større|{{sp|LYKKENS BLÆNDVÆRK}}|150}}}} {{streg|3em}}<noinclude><references/></noinclude> h3dev7fr8aasebsac0ldf7kljd0e1hp 3 108192 482712 472080 2026-11-06T16:34:33Z MGA73 457 /* 1902 eller 1904 */ Sådan! 482712 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) : Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC) ::Det er kommaer. ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC) :::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien "Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC) :: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter "grum"? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC) :::Ja. :::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 3. jul. 2026, 10:24 (UTC) :Jeg har sat de 3 sider med annoncer lidt pænere op. Ved godt at de ikke er en del af bogen, men jeg synes, at det var noget sjusk at de stod som massiv tekst. :Så at du startede bogen 15:10, 21 July 2023 men mon ikke bogen er færdig inden 21 July 2026? :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 10:21 (UTC) : Ja, det var så det :-) Har du andre bøger, der skal fixes? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 13:23 (UTC) ::Mange tak. Jeg har et par stykker. Være så venlig og spis dig mæt. ::Det er dejligt at have en bog færdig. ::De bøger, jeg allerede har korrigeret, kan du finde her. ::[[Bruger:PWidergren]] ::Måske kan denne skabelon også forbedres. ::[[Skabelon:Forkortelse]] ::Jeg har tænkt mig at bruge det til at korrigere dette værk. ::[[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 5. jul. 2026, 14:06 (UTC) ::: Jeg har kigget på skabelonen "Forkortelse" og kan ikke lige komme på nogle måder at forbedre den på. Jeg har i øvrigt arbejdet med [[Julies Dagbog/Julies dagbog]] og jeg synes, at den ser fin nu. Kan du se nogle fejl i layoutet? Ellers burde den være færdig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. jul. 2026, 09:34 (UTC) ::::Had I set this up, I might have divided the work by chapter even though they are often short, but the [[:en:Love's Trilogy/Julie's Diary|English translation]] on Wikisource does not either and so this seems fine to me. I am trying to get to finishing up correcting [[Fattigfolk]], and then since it was largely proofread by someone else, validating what I can validate. ::::A few days ago I came up with the following list of books that looked interesting, have already been proofread, but that still need to be validated. ::::[[Indeks:Legender og Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Sex Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Kostgængeren.djvu]] ::::[[Indeks:Den første Kjærlighed.djvu]] ::::[[Indeks:Fra Hytterne.pdf]] ::::[[Indeks:Lykke-Per fjerde udgave bind 1.djvu]] ::::[[Indeks:Luftslotte.djvu]] ::::[[Indeks:Mann Døden i Venedig.pdf]] ::::[[Indeks:Kongens Fald.djvu]] ::::[[Indeks:Doktor Moreaus Ø.djvu]] ::::[[Indeks:Dostojewsky - Forbryderen.djvu]] ::::[[Indeks:En Studie i rødt.pdf]] ::::[[Indeks:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu]] ::::[[Indeks:Valfart.pdf]] ::::Now that cannot happen all at once, but I will also try to get to some of them little by little to the extent I have the time, interest and motivation. Thank you for all of the work you have done to revitalize this site. ::::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 15. jul. 2026, 12:09 (UTC) == 1902 eller 1904 == På [[Side:Danske digtere 1904.djvu/229]] står der 1902 men på [[Side:Danske digtere 1904.djvu/13]] står der 1904. Burde vi rette til 1904? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 18:45 (UTC) :I would tend to think that 1904 was actually intended given that the book ended up being published in 1904. But if you correct that to 1904, it will be necessary to move [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902]] to [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904]]. On the other hand, like a factual error, I would tend to leave it alone. The author or the publisher made a small error. There is no real pressing need to correct them on this small inconsistency. [[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:15 (UTC) :: The top text on pages like [[Side:Danske digtere 1904.djvu/15]] (and every +2) also say 1904. But you are right that it might be needed to rename/move the page if we fix it. And I'm not sure we can just use the template "Rettelse". I fixed it yesterday per [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_skal_rettelser_vises?]] but I doubt anyone thought of a situation like this. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:36 (UTC) ::: Or maybe it is actualle simple: "[[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—{{rettelse|1902|1904}}]]" --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:39 (UTC) On [[Side:Danske digtere 1904.djvu/45|page 45]] and 46 there is a poem across two pages. I tried to eliminate the blank line in the translusion. Can you fix it? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. aug. 2026, 16:00 (UTC) :Hej igen! Så har jeg været bogen igennem. Det var tung læsning denne gang. Indholdsfortegnelsen er ikke opsat med punktummer. Men jeg har ikke rettet det. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 6. nov. 2026, 16:34 (UTC) == Unge Mennesker == Hej! Hvad tænker du om [[Side:Unge Mennesker.djvu/171]]? Hvis du er tilfreds, så skulle bogen være færdig. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. jul. 2026, 08:43 (UTC) :That looks better than before. I also med some changes, however, to the [[Side:Unge_Mennesker.djvu/9|title page]] to update the page from the use of deprecated tags like center, big and small. Use of these tags can trigger [[Speciel:LintErrors|Lint-Errors]]. :[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 24. jul. 2026, 09:29 (UTC) :: Great! I marked [[Indeks:Unge Mennesker.djvu]] as done. So one more work on your user page can be marked as green. I also fixed a few Lint-Errors on some of the works I have been working on. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. jul. 2026, 17:55 (UTC) :::Mange tak. :::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 25. jul. 2026, 06:56 (UTC) gdy4g11e7km8hw5l8fpqxlf5vxhpllh 104 125721 482716 482499 2026-11-06T16:39:06Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 482716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{hoved|venstre=92|midte=RUDYARD KIPLING|højre=}} {{streg}}</noinclude>der gryntende gravede efter Rødder nede i en Dal. Da han begyndte sin Vandring, genlød Larmen af den Verden, han havde forladt, endnu i hans Øren, ligesom Larmen endnu runger i en Tunnel et Øjeblik, efter at Toget er faret igennem; men da han havde lagt Mutteeanee-Passet bag sig, var det altsammen forbi, og Purun Bhagat var alene med sig selv, vandrende, grublende, tænkende, med Øjnene fæstede paa Jorden og Tankerne højt oppe i Skyerne. En Aften vandrede han hen over det højeste Pas, som han hidtil havde truffet -- det havde taget ham to Dage at naa op til det -- og bag dette Pas viste der sig for ham en Række sneklædte Tinder hele Synskredsen rundt -- Bjærge paa femten til tyve tusind Fods Højde, der saa ud, som om de næsten var nær nok til, at man kunde kaste en Sten derover, skønt de i Virkeligheden var halvtreds eller tredsindstyve Mil borte. Der voxede en tæt, mørk Skov oppe i dette Pas -- Deodarer, Valnøddetræer, vilde Kirsebærtræer, vilde Olietræer, vilde Pæretræer, men væsentligst Deodarer -- saaledes kaldes Himalajas Cedrer; og under Deodarernes Skygge stod en forladt Helligdom for Kali, der ogsaa gaar under Navnene Durga<noinclude><references/></noinclude> 615yff7pgs7soqlngrv6mjmdmx94n31