Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.22 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 86214 220062 2022-07-30T17:45:44Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''Bleik''', <tt>n.</tt> Blegning af Tøi. leggja paa Bleik: lægge ud for at bleges. '''bleik''', <tt>adj.</tt> bleg (G.&nbsp;N. bleikr). Heraf Blik, blika, blikna. '''bleikdæmt’''', <tt>adj.</tt> blegladen (= bleikleitt). Hard. Jf. Daam og Dæme. '''bleikhært''', bleghaaret. (Sjelden). '''bleikja''', <tt>v. a.</tt> (kje, kte), blege (Tøi eller Garn). G.&nbsp;N. <tt>bleikja.</tt> Ogsaa <tt>v.&nbsp;n.</tt> see blika. '''Bleikje''', <tt>f.</tt> 1) Hvidling (Merlangus), en bekjendt Fisk. Nordre Berg. og Tr. Stift; ved Trondhj. hedder det: '''Bleik'''. Ellers Kviting. — 2) en Færskvandsfisk, et Slags lysvarvede Ørreder. Tell. Jf. Blika. (Efter Wille, i Sillejords Beskr., er Bleikje en Art af Karpeslægten: <tt>Cyprinus alburnus</tt>). '''Bleikjevoll''', <tt>m.</tt> Blegeplads. '''bleikleitt''', <tt>adj.</tt> blegladen, af bleg Ansigtsfarve. (Isl. bleikleitr). Alm. '''bleiklita''', <tt>adj.</tt> af blegagtig Farve '''bleikna''', <tt>v. n.</tt> blegne. Hedder paa mange Steder: '''blikna''' (aab. i). Isl. <tt>blikna.</tt> '''bleikskya''', <tt>adj.</tt> blegskyet. '''bleikvoren''', blegagtig, noget bleg. '''bleisk''', s. blesk. — '''bleiv''', s. bliva. '''Bleke''', s. Blika, <tt>f.</tt> '''Blekk''', <tt>n.</tt> 2. Blik, Jernblik. Hertil: Blekkmakar, Blekkplata, Blekkrøyr, o.fl. '''Blekk''', <tt>m.</tt> 1. en Klap eller Smække hvorved man indfører Luften i en Bælg, eller Vandet i en Pumpe. Trondhj. Shl. og fl. Ellers Luka, og Klaffe. Jf. Blokka. '''Blekk''', <tt>m.</tt> 2. Pust, Luftstrøm, Viftning. Tell. Jf. blekkja, og blaka. '''Blekk''', <tt>m.</tt> 3. Hug eller Skaar; Mærke paa enkelte Træer i en Skov. Tell. og fl. '''blekkja''' (e) <tt>v. n.</tt> 1. og a (e -te), 1) see blegt ud, vise sig i en blakket Farve. Af blakk. Dæ blekkje paa dæ. Ørk. og fl. 2) <tt>v. a.</tt> mærke Træer ved et Hug eller Indsnit. Tell. og fl. I Hard. '''blika'''; i Ag. Stift: '''blenkje'''. '''blekkja''', <tt>v. n.</tt> 2. (e-te), 1) vifte, svæve hid og did; om en Flamme eller et Lys. Nhl. (Isl. blaka). — 2) vifte med noget; opfriske Ilden ved at vifte med en Plade eller Skovl. Nhl. — 3) brænde Tjære af Rødder (da disse indlægges i en lukket Rende, hvor Ilden maa vedligeholdes ved Viftning). Shl. Tell. — Jf. blaka, blakra, Bloka. '''blekkja''', <tt>v. a.</tt> (e — te), forhindre, komme i Veien for. Sdm. (sjelden). Kva va so blekte ɔ: hvad var til Hinder? (Isl. blekkja, bedrage). '''Blekkje''', <tt>f.</tt> 1) et Blad (= Blokka). Tell. — 2) en Vifte, et Redskab til at opfriske Ilden med. Tell. '''Blekkjegras''', <tt>n.</tt> Urter som have mange Løv eller Blade. Tell. '''blenda''' (blænde), <tt>v. a.</tt> (a — a), blande (s. blanda). '''Blenda''', <tt>f.</tt> en blandet Drik, især af Valle og Vand. Alm. men hedder paa mange Steder: '''{{korreksjon|Blenda|Blanda|640}}'''; i Nhl. '''Blꜳnda'''. (Isl. blanda). Hertil: Blendekanna, Blendeskaal og fl. '''Blending''', <tt>m.</tt> Noget som er blandet af forskjellige Slags. '''Bleng (Blæng)''', <tt>m.</tt> 1) Valle, som ikke er kogt. Tell. (Jf. blengje). 2) Kjernemælk. Nhl. (Ellers Saup). Ogsaa en Blanding af Kjærnemælk og Vand til at drikke. Helg. (I sidste Fald maaskee for: Blending). '''blengje''', <tt>v. a.</tt> (gje, -gde), oste, opvarme Mælken for at faae Osten af den. Sdm. (Ellers ysta). Hertil '''Blengjardag''' (Dag paa hvilken man oster), '''Blengjegryte''' og fl. '''Blenk''', <tt>m.</tt> Glimt; glindsende Punkt. '''blenkja''', <tt>v. n.</tt> og a. (e-te), 1) <tt>v. n.</tt> glindse, være blankt at see til; ogsaa: glimte, blinke, skinne. Næsten alm. (Sv. blänka). Dæ blænkje paa dæ (Gbr.): det seer blankt ud, det glindser af det. — 2) <tt>v. a.</tt> pudse, polere, gjøre blank. Guldbr. og fl. — 3) mærke Træer ved at hugge en Spaan af dem. Hall. Vald. og fl. Ellers: blekkje og blika. '''blenkjast''', <tt>v. n.</tt> (imp. -ktest), blive blank. '''Bles''' (aab. e), og '''Blese''', <tt>f.</tt> Blis, Stribe langsad Forhovedet. Isl. bles. Heraf: '''blesut (blesette)''', <tt>adj.</tt> blisset. '''Bles’en''', om en blisset Hest. '''blesk''', el. '''bleisk''', <tt>adj.</tt> læspende, som ikke taler reent. Nhl. (Isl. blestr). Jf. kleis. '''blesma''', <tt>v. n.</tt> løbe, gaae i Parring (om Faar og Gjeder). Nordre Berg. og fl. (Ved Trondhjem hedder det '''bresne'''). Hertil Subst. '''Blesme''', <tt>f.</tt> i Talemaaden: laupe Blesme (ved Tr. '''Bresne'''). Isl. blæsma, geil. '''blettast''', og '''bletta''', <tt>v.</tt> n. holde sig, holde det ud. Han kann inkje blettast. Helg. Hedder ellers: '''plitte seg''' (Sdm. Nfj.), '''platta seg''' (Nhl.). Jf. berga og belle. '''bli''', Hjælpeverb. '''(bli’, blei, blitt)''', blive. Et nyere Ord, som bruges overalt søndenfjelds. S. verta. (Jf. bi og bliva). {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> dwzn8z4e9uwx4mt9opov1fqg2kolxga 104 86215 220063 2022-07-30T17:50:28Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''blid’''' '''(bli)''', <tt>adj.</tt> blid (G.&nbsp;N. <tt>blíðr</tt>). Heraf blikka. '''bli(d)laaten''', <tt>adj.</tt> blid, venlig af Udseende. Ag. Stift. '''blidna (blinna)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive blid (= blikkast). '''Blidskap''', <tt>m.</tt> Blidhed, Venlighed. '''blidsleg''' (i Tell. '''bliskleg)''', <tt>adj.</tt> blid, af et venligt, godmodigt Sindelag. Ogs. blidvoren. '''blidspent''', <tt>adj.</tt> bruges meget i Sdm. og Ndm. i samme Mening som blidlaaten. '''Blik''' (aab, i), <tt>n.</tt> en bleg eller hvid Plet (paa Klipper, Vægge o.&nbsp;s.&nbsp;v.); ogsaa et Slags hvid Lav eller Mos paa Steen (Sdm.); et Mærke paa et Træ (Østerd.); sjeldnere: Glands, Skin (Isl. blik). '''blika''' (aab. i), <tt>v.</tt> n. (a — a), 1) see blegt ud, være blegt eller hvidt at see til. Bruges upersonligt ligesom blaae, blenkje, kvite osv., f.&nbsp;Ex. Dæ blika i dæ (ordet: det bleger i det). Nordl. Egne. Nogle St. bleikje. 2) blinke, glimte, glindse. Sjelden. (Isl. blika). 3) <tt>v.&nbsp;a.</tt> hugge Mærke i Træer (= blekkja). Hard. og fl. '''Blika (Bleke)''', <tt>f.</tt> et Slags Ørreder med bleg eller lys Farve. Rbg. Mandal, Lister (hvor det udtales: Blege). Jf. Bleikje. '''blikka''' (for blidka), <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), gjøre blid, formilde, stille tilfreds. Meget udbredt (Nhl. Hard. Tell. Ørk.), dog ikke alm. (G.&nbsp;N. blídka). '''blikkast''' (for blidkast), <tt>v.&nbsp;n.</tt> formildes, blive blid. Ogsaa: blidna. '''blikna''' (aab. i), <tt>v.</tt> n. blegne (= bleikna). '''blikra''', <tt>v.</tt> n. bæve, røre sig sagte. Tell. '''blikstill''', og '''blikende still: '''saa stille, at Søen er ganske blank. Jf. blika. '''blikta''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 1) blinke, glimte. Sogn. Jf. blika. 2) bæve, røre sig lidt (om Lemmer, Muskler og lignende). Sogn. Ellers blikra, blakra. '''blind''', <tt>adj.</tt> 1) blind, som ikke seer. — 2) skjult, som ikke sees, f.&nbsp;Ex. en blind Nagle, et blindt Skjær. — 3) dunkel, utydelig. Ei blind’ Stil: dunkel, afbleget Skrift. Dæ va blindt aa vita: det var vanskeligt at vide. G.&nbsp;N. blindr. '''blindast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive blind. (Sjelden). '''Blindekjuke''' (og '''-tjuke'''), 1) Blindebuk, s. følg. 2) en Urt: vild Matrem (Pyrethrum). Sdm. Nfj. See Kragablom. '''Blindetjuv (Blindekju)''', Blindebuk (en bekjendt Leg). Jæd. (Mere passende end det almindl. Blindekjuke. '''Blinding''', <tt>m.</tt> 1) En som er blind. Sjelden. 2) et slags Klæg (<tt>Tabanus</tt>), saa kaldet fordi den let lader sig fange. 3) en skjult Nagle, som forbinder to Fjele eller Staver. Ogsaa kaldet Dubling. (Isl. <tt>blindingr</tt>). '''Blind-is''', <tt>m.</tt> en glat Iis, som er skjult af Snee. Hedder ogsaa: '''Blindhaalkje''' (Nhl. og fl.), '''Blindsvell''' (Sogn). '''blindsa''', <tt>adj.</tt> see skjævt eller til Siden. Nordre Berg. '''blindsen''', <tt>adj.</tt> som seer skjævt. '''Blindska''', <tt>f.</tt> Blindhed. (Sjelden), '''Blindsvell''', <tt>n.</tt> see Blindis. '''blindt''', <tt>adv.</tt> skjult; i Blinde. spela blindt: spille med omvendte Kort. '''blingra''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> afbryde En (i en Tale eller et Arbeide), gjøre at han kommer af det. Sdm. Ellers: brikla (Ørk.), og villa. (Burde hellere hedde blindra). '''Blink''', <tt>n.</tt> (og m.) Blik; det at man blinker med Øinene. (Jf. Augneblik). '''blinka''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a — a), blinke, glippe med Øinene (især om den naturlige eller uvilkaarlige Lukning og Aabning af Øienlaagene). Han stirte so, at han blinka ’kje paa lang Tid. Ogsa gjøre Miner, give Vink med Øinene. Han blinka aat meg. (Maaskee eg. blindka). '''Blinking''', <tt>f.</tt> Glippen med Øinene. '''blisen''' (aab. i), partic. blæst. S. blaasa. '''blistra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> fløite. S. blystra. '''bliva''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> '''(bliv’; bleiv; blive''' el. '''bleve'''), blive borte paa Vandet, drukne, omkomme. Synes at være almindeligt over det hele Land, og adskilles overalt fra '''bli''' (at blive). '''bliven''' (aab. i), druknet, omkommen. '''bljug''', s. blyg. — '''Blod''', Fl. s. Blad. '''Blod (Blo)''', <tt>n.</tt> Blod. Ogsaa om enkelte Foregange i Blodet, saasom Kongestioner; Susen for Ørene o.&nbsp;s.&nbsp;v. — slaa seg til Blods (tebloss): slaae sig saa at det bløder. taka seg Blod: lade sig aarelade. I Sammensætn. overalt: Blo. '''bloda (blode, bloa)''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), besudle med Blod. bloa seg ut. '''Bloddrope''', <tt>m.</tt> 1) Blodsdraabe; 2) Sting, Smerte i et Lem (af Uorden i Blodets Løb). '''blodende''', s. blodraud. '''blodet (-ette, blo’ut)''', <tt>adj.</tt> blodig, besudlet med Blod. '''blodfersk (blofæsk)''', <tt>adj.</tt> ganske færsk, nylig dræbt, saa at Blodet ikke er størknet. '''Blo(d)fugl''', <tt>m.</tt> den rødbrystede Vippestjert (Motacilla Phoenicurus). '''blo(d)full''', <tt>adj.</tt> blodrig. '''Blo(d)hella''', <tt>f.</tt> en Masse af fordærvet Blod (hos Syge og stærkt Forkjølede). Sdm. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> qenxfzh961xxtzs1kurmjif4s0hh1h0 104 86216 220064 2022-07-30T17:54:43Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''Blo(d)kyla''', <tt>f.</tt> Blodbyld. (B. Stift). '''blo(d)laus''', <tt>adj.</tt> blodløs. Han sto baa’ bleik’ aa blolaus. '''Blo(d)livr''', <tt>f.</tt> Klump af størknet Blod. '''Blo(d)melta''', <tt>f.</tt> størknet Blod under Huden (efter et Slag). Hard. og fl. I Sdm. Daudeblod. '''blo(d)raud’''', <tt>adj.</tt> blodrød. Hedder ogsaa: '''blodende raud''' (bloende rau) og '''blostupande'''. '''Blo(d)rosa''' (aab. o), <tt>f.</tt> Blodstriber i Huden. '''blo-roset (-rꜳsette)''', <tt>adj.</tt> blodstribet. '''Blo(d)sinne''', <tt>n.</tt> Rovdyrenes Raseri, naar de faae Smag paa Blod. B. Stift. '''Blodstæma''', <tt>f.</tt> Standsning af Blod; eller et vist blodstillende Middel (mest overtroisk). B. Stift, Helg. '''Blodtakar''', <tt>m.</tt> en Aarelader. '''Blo(d)vatn''', <tt>n.</tt> vandagtigt Blod. '''blogga''' (aab. o), <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), saare, skade saa at det bløder. Isl. blódga. '''Bloka''' (aab. o), <tt>f.</tt> en Klap, Smække, Ventil. Jf. Blokka, Blekk. (Isl. blaka, Skjul, Dække). '''Blokk''', <tt>f.</tt> 1) Blok, Vindeblok med Tridse. Fleertal: '''Blekk’er, Blekre'''. — 2) Model, Form (sjelden). Jf. Stabbe. '''blokka''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> vinde, trække frem ved Hjælp af Blokker. Søndenfjelds. '''Blokka''', <tt>f.</tt> 1) Blad, Løv; Smaabladene paa de fleerdeelte Løv, f.&nbsp;Ex. paa Ask og Røn. Søndre Berg. og Stavanger Amt. (Isl. bladka). I Shl. ogsaa om Løv eller Blade i Almindelighed. — 2) Flig, Lap, Plade, eller noget som ligner Løv; især Klap, Smække, Ventil (i Pumper og Bælge); jf. Blekk. Mere alm. I Tell. Sogn, Sdm. og fl. hedder det '''Bloke, Bloka''' (aab. o). I Tell. bruges Bloke ogsaa om tynde Spaaner. '''Blokkebær''', <tt>n.</tt> Mose-Bøller (Vaccinium uliginosum). B. Stift, Vald. Guldbr. og fl. I Fosen (saavidt erindres): '''Blakkbær'''; maaskee af blakk, <tt>adj.</tt> fordi denne Art er lysere end Blaabær. I Ørk. Bjønnbær; i Ag. Stift: Mikkelsbær, og Skintryte. '''blokkut (blokkette)''', <tt>adj.</tt> fliget, deelt i smaa Flige eller Blade. '''Blokyle''', s. under Blod. '''Blom''' (oo), <tt>m.</tt> 1. Blomst. (Kr. Stift, Shl. Hard. Hall.). I Guldbr. '''Blome'''. Ellers '''Blomstr''', Pløma, Rosa. (G.&nbsp;N. blóm, blómi). — Heraf bløma. '''Blom''' (oo), <tt>m.</tt> 2. Bregne (Polypodium). Nordre Berg. Sdm. og Trondhj. Stift. See Burtn. Jf. Fugleblom, Einstablom. '''bloma''', <tt>adj.</tt> blomstret. '''Blomfall''', <tt>n.</tt> Blomsternes Affalden. '''blom-mꜳla''', <tt>adj.</tt> malet med Figurer som ligne Blomster. Guldbr. og fl. '''Blomrikke''', <tt>f.</tt> Holt-Sneppe (Scolopax rusticola). Sdm. Skal paa andre Steder hedde: '''Blomrykke''', og '''Blomrukka'''. '''Blomrot''' (oo), <tt>f.</tt> Bregnerødder. Tr. Stift. '''Blomstr''' (Blomst’er), <tt>m.</tt> Blomst. '''Blomstra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blomstre. '''blomut (blomette)''', <tt>adj.</tt> blomstret; tegnet med Blomster. Bruges ogsaa i Helg. '''(blomꜳt)'''. '''blorosette''', s. blodrosa. '''Blostemma''', s. Blostæma. '''Blot''' (aab. o), <tt>n.</tt> Blød, Udblødning. leggje i Blot: lægge i Blød. '''blota''' (aab. o), <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive blød, udblødes. Mest om Jord og Veie. Af blaut. '''Blote''' (aab. o), <tt>m.</tt> 1) blød Jord, Dynd, Søle. 2) Regn eller Tøveir. Isl. bloti. '''Blotfisk''', <tt>m.</tt> udblødet Tørfisk. B. Stift. '''blotna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a — a), 1) blødne, blive blød. G.&nbsp;N. blotna. 2) blive rørt, bevæges i Sindet; ogs. ydmyges, nedbøies. '''Bluku''', <tt>f.</tt> (i en Plov), see Hummel '''Blundr''', <tt>m.</tt> Søvnighed; Slummer. Sdm. '''blundra''', <tt>v.</tt> n. blunde, lukke Øinene af Søvn. '''blunka''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blinke, glippe med Øinene (af Frygt). Nordre Berg. Hall. '''Bly''', <tt>n.</tt> Bly. '''Blylodd,''' <tt>n.</tt> og '''Blystein''', <tt>m.</tt> Blylod paa et Fiskersnøre. '''blyg’''', <tt>adj.</tt> 1) bly, undseelig. Hedder ogsaa: '''bljug’e''' (Sogn, Voss, Hard.) og '''blug’e''' (Sogn). G.&nbsp;N. bljúgr; Sv. blyg. (Jf. blau). 2) ringe, daarlig, som man maa blues ved. Bruges meget i Sdm. f.&nbsp;Ex. Dæ va ein blyg’e Skjenk (en altfor simpel Drik). Du kjem’ inn i eit blygt Hus (Høfligheds-Udtryk, naar man indbyder En). — Begrebet: bly, frygtsom, — udtrykkes ellers ved mange andre Ord, som: varlaaten, plent, grannvar, forøven, vedvoren og fl. '''blygjast (blyest)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (pr. blygjest; imp. blygdest), blues, undsee sig. (Sv. blygas). '''Blygsel (Blygsl)''', <tt>f.</tt> Undseelse, Blyhed. Mest brug. søndenfjelds. Ellers '''Blygheit;''' sjeldnere '''Blygskap, Blygleikje'''. '''blygsleg''', <tt>adj.</tt> 1) bly, undseelig; 2) om noget som foraarsager Blusel, eller som ikke er saa værdigt og passende som man vilde. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> hbwq6yauytftplustoylz3k6fp9vib3 104 86217 220065 2022-07-30T17:56:44Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''blygvoren''', <tt>adj.</tt> bly (af Naturen). '''blystra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> pibe, fløite med Munden. Nordenfjelds hedder det: '''blistre'''; i B. Stift ogsaa: '''plystra''' og tildeels '''plustra'''. Isl. blístra. '''blæa''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> vælge iblandt noget, søge at finde det bedste. Sogn, Tell. (Ellers blada). Maaskee for bledja; jf. bladd. '''Blægje''', <tt>f.</tt> Alter. See Bleia. '''blækte''', bræge. Tell. See bræka. '''Blæm''', <tt>m.</tt> smaa Buskvæxter, især Hinbær- og Taagebærbuske. Helg. Ogsaa: '''Bleim'''. Jf. Bring. '''Blæma''', <tt>f.</tt> Vable, Vandblegne i Hude. Meget udbredt. Sv. blemma. '''blæmut (-ette)''', <tt>adj.</tt> fuld af Vabler. '''Blænde''', s. Blenda. '''Blæng''', s. Bleng. '''blænkje''', s. blenkja. '''Blæra''', <tt>f.</tt> en Vandblære, Vable, Vandblegne. I søndre Berg. '''Bløra'''. (Isl. bladra; Gam. Dansk: blædre). Jf. Blaasa og Bola. '''blæst''', <tt>adj.</tt> stakaandet, pustende af Udmattelse. Namd. Indr. (Jf. lettblæst). '''Blæstr''', <tt>m.</tt> Aanderør. See Blaastr. '''bløde (bløa)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (e — de), bløde, tabe Blod. '''Bløding''', <tt>f.</tt> Blødning, Blodtab. '''bløma''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (e — de), blomstre, staae i Blomster. Kr. Stift, Hard. Hall. (Af Blom). I Nhl. '''pløma'''. Ellers blomstra. '''Bløming''', <tt>f.</tt> Blomstring, Flor. '''Bløra''', s. Blæra. '''Bløye''', <tt>f.</tt> Dækken, Undertæppe (= Kvitel, Underbreidsla), see Bleia. '''Bløyg''', <tt>m.</tt> en Kile til at kløve med. Rbg. Tell. Hall. — I Sdm. '''Blegg'''. Ellers Vegg. (Isl. fleygr). '''bløyta''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e — te), udbløde, gjøre blød. Af blaut. bløyta seg: blive gjennemvaad. bløyte Augunne: græde. (G.&nbsp;N. bleyta). '''bløytast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive blød (= blotna). '''Bløyta''', <tt>f.</tt> 1) Udblødning; 2) blød Jord eller vandblandet Snee; blødt Føre. Dei fekk ei Bløyta: de bleve dygtigt gjennemblødte (f. Ex. af Regn). Isl. bleyta. '''Bløyte-ver''', <tt>n.</tt> langvarig Regn. '''Bløyting''', <tt>m.</tt> en Kryster, En som let bliver ræd. Guldbr. Jf. blaut. '''Bo''' (lukt o), Behov. Du ha inkje Bo te gjera da. Sogn, Guldbr. og fl. (Mon for Bod?). S. biug. '''Bobbe''', <tt>m.</tt> et Spøgelse, et Skrækkebillede. Sdm. I Tell. '''Buv'''. '''bobberædd’''', <tt>adj.</tt> bange for smaa Farer, skyggeræd. Er mere alm. i B. Stift. '''Bod (Bo''', aab. o), <tt>f.</tt> Bud, Sendebud, Hilsning. Hedder i Ørkd. '''Bau;''' i Gbr. '''Bo''', med lukt o). (G.&nbsp;N. bod; Sv. båd). '''Bod (Bo''', aab. o), <tt>n.</tt> 1) Tilbud, tilbudte Vilkaar. Af bjoda. G.&nbsp;N. bod. 2) Bud, Anbud (ved Kontrakt eller Auktion). Betydningen Gjæstebud (Isl. bod) findes maaskee i det Ordsprog: Burte æ baa’ steikt aa sode, heime æ daa beste Bode, ɔ: hos Andre faaer man god Beværtning, men hjemme har man det dog bedst. Sdm. Helg. '''bode (boe)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> sende Bud; eller ogsaa: bringe Bud. Sdm. (sjelden). Rbg. (mere brugl.). '''Bode''' (aab. o), <tt>m.</tt> Skjær eller Klippe, som kun rækker op til Vandfladen og saaledes kjendes paa Bølgernes Brydning. B. og Tr, Stift; mest alm. i Formen '''Boe''' (aab. o), '''Baae'''. I Indr. '''Baadaa'''. Isl. bodi. Jf. Fall og Flud. '''boden''' '''(boen''', aab. o), part. 1) buden, tilbudt; 2) indbuden. '''bodfør''', <tt>adj.</tt> duelig til at fremføre sit Ærinde, istand til at bære Bud. B. Stift, Tell. Hall. Ellers: ærendsfør. '''Bodsending''', <tt>f.</tt> Budskab, Sendebud. '''Bo(d)stikka''', <tt>f.</tt> Budstikke, Bekjendtgjørelse som sendes fra Gaard til Gaard. Egentlig det Redskab, hvori Kundgjørelsen forvares, nemlig et rørformigt Foderal af Træ, forsynet med en Syl i Enden, for at Overbringeren kan slaae Foderalet fast i Døren, hvis denne er tillaaset. I B. Stift hedder det sædvanlig: '''Bustikka'''. '''Bog''' (aab. o), <tt>n.</tt> bueformig Figur. Dæ stænd’e Bogj’e, — siges i Sdm. om en Strøm eller Vandstraale, som drives til Siden, saaledes at den danner en Bue. '''Bog''' (oo), <tt>m.</tt> (Fl. '''Bøg’er, Bøgje''', og '''Boga''', '''r'''), Bov, Forbenenes Rod. G.&nbsp;N. bógr; Sv. bog. Hertil Bogbein, Bogflesk og fl. — Ogsaa Boven paa et Fartøi. Hertil: Boglina, Bogspryte. '''Boga''', s. Bogje. '''Boggris''' (e. '''Bo-gris'''?), <tt>m.</tt> den sidstfødte Gris af et Kuld (sædvanlig mindre end de andre). Sdm. I Spøg om den yngste i en Familie. '''Bogje''' (aab. o), <tt>m.</tt> Bue, Krumning; bueformigt Redskab. I Tr. og Ag. Stift: '''Boga, Baagaa'''. G.&nbsp;N. bogi; Sv. båge. I Sammensætn. '''Boge''' og '''Boga''', f.&nbsp;Ex. '''Bogedrag''', <tt>n.</tt> Buestrøg. '''Bogesag''', <tt>f.</tt> Buesav. '''bogjen''' (aab. o), <tt>adj.</tt> (Fl. '''bogne'''), bøiet, bueformig, af en jævn Krumning. Almindl. og meget brugl. G.&nbsp;N. boginn. (Jf. bjug). {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 8t6tbuxjc0r919cjtopde8vjt26r8u0 104 86218 220066 2022-07-30T18:04:27Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''bogna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a — a), bugne, bøie sig i Form af en Bue. Alm. (G.&nbsp;N. bogna). Figurlig: ydmyges, gaae i sig selv. '''Bogna''', <tt>f.</tt> 1) en Bønne. Sdm. Indr. og fl. Andre St. '''Bauna'''. — 2)&nbsp;Meeldrøie, et Slags svampagtig Udvæxt paa Korn. Sdm. og Tr. Stift, Ellers Mjølauk; jf. Sjak. '''Bog-rꜳ''', <tt>f.</tt> Bovblad. Sdm. '''Bogring''', <tt>m.</tt> paa Heste: Hvirvelen eller Haarkredsen bag ved Boven. '''Bog-tre''', <tt>n.</tt> Bovtræ, den forreste Deel af Hestesælen. I Sogn: Klava-tre. '''Bok''' (oo), <tt>m.</tt> Bøg, Bøgetræ. Søndenfjelds (Rbg. Tell. og fl.). Ellers '''Bøk'''. — Sv. bok. '''Bok''' (oo), <tt>f.</tt> (Fl. '''Bøk’er, Bøk’a, Bøk)''', en Bog. Sv. bok. '''boka''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> føre til Bogs. (Sjelden). '''boke''' (aab. o), rode, grave; s. bauka. '''{{korreksjon|bokjin|bokjen|640}}''' (oo), <tt>adj.</tt> (Fl. '''bokne'''), lidt tør, halvtør (om Kjød, Fisk og lignende ting, som indsvinde eller sammenskrumpes ved Tørringen). Nhl. Nordre Berg. Sdm. Ørk. — Heraf bokna og bøkja. '''Bokkje''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Bokka)''', et Spøgelse (jf. Bobbe); ogsaa en Vætte, en af de Underjordiske. Sdm. Nfj. (= Haugtuss, Hulderkall). '''boklærd''', <tt>adj.</tt> boglærd, belæst: ogsaa læsekyndig, som kan læse. '''bokna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (af bokjen), tørres lidt, saaledes at den meste Fugtighed forsvinder. Nordre Berg. og Tr. Stift. I Hard. '''bosna''' (oo). '''boks''', hoppede; see byksa. '''Bokstav''', <tt>m.</tt> Bogstav. '''Bokstol''', <tt>m.</tt> Bogstol. Læsepult. '''boksynt’''', <tt>adj.</tt> som kan læse i Bog. '''Bol''', s. Bul, Bor og Bur. '''Bol''', <tt>m.</tt> en Tyr, Oxe. Shl. Udtales med lukt o (Bool). Isl. boli. Jf. Tjor, Gredung. '''Bol''' (oo), <tt>n.</tt> 1) Rede eller Kube, hvori Insekter og andre Dyr have deres Unger. Guldbr. Tr. Stift. Humlebol, Musbol. Andre St. '''Bøle'''. 2)&nbsp;Leie, Liggested for Dyr (især i Straa eller Halm). B. og Kr. Stift. Isl. ból. I Spøg eller Spot ogsaa om en Seng. 3)&nbsp;Betydningen: Bolig, Opholdssted, forudsættes i: Sæterbol. Jf. Bøle. '''Bola''', <tt>f.</tt> 1. Boble, Luftblære, især paa Vand. Hedder i Sogn ogsaa '''Bulla (Budla)'''. Isl. bóla. Ogsaa en Bugle eller Forhøining som ligner en Boble. '''Bola''', <tt>f.</tt> 2. Børnekopper. Søndre Berg. og Stav. Amt. (Isl. bóla). Ellers Kveisa og Poka. — Hertil: '''bolegraven''', <tt>adj.</tt> koparret (Isl. bólugrafinn). '''Bolesetel''', <tt>m.</tt> Vaccinations Attest. '''bolast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive fuld af Bobler. '''Bolde''', <tt>m.</tt> Byld, Svulst. Guldbr. Ørk. Fosen. (Ellers: Kaun, Svoll). Sv. bolde. '''Boldeverk''', <tt>m.</tt> Smerte af Bylder. '''bole seg''', s. bora. '''Bolebrosma''', et Slags Brosme, hvis Skind er opfyldt af smaa Luftblærer. B. Stift. '''bolelaupa''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive fuldt af Bobler eller Luftblærer. Især om Brød. '''bolen''' (aab. o), <tt>adj.</tt> hovnet, opsvulmet. Shl. og fl. I Hard. tildeels: '''bolgjen'''. Isl. bólginn. Hertil bolna og Bolde. '''Bolesylgje''', <tt>f.</tt> et Slags Spænder med ophøiede runde Bugler. Rbg. og Tell. (hvor Sylgje udtales: Sygje, Sye). '''Boletang (-tꜳng)''', <tt>n.</tt> en Tangart med opblæste Knuder (<tt>Fucus nodosus</tt>). '''bolgjen''', s. bolen. '''Bolk''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Skillevæg, Skille af Træ eller Steen imellem to Rum. (Isl. bálkr). Hertil Baasebolk. 2)&nbsp;Stykke, Deel, Afdeling, Rum. Garbolk (Gjærdestykke), Notabolk, Linebolk. 3)&nbsp;Tid, Tidsrum, Afdeling i Tiden. (Jf. Bil). Vaarsbolk, Snøbolk, Uværsbolk. '''I bolkevis''': af og til, ikke bestandig. Ordet er almindl., men hedder '''Balk''' i Yttresogn og Tell. '''bolkast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive ujævn, saa at nogle Stykker faae et andet Udseende. Sjelden). '''bolkut (bolkette)''', <tt>adj.</tt> ujævn, ikke allesteds ligedan. Især om Ageren, naar Kornet staaer tyndt paa nogle Steder og tykt paa de andre. Temmelig alm. '''Boll''', <tt>m.</tt> Testikler, Puna. Sogn og fl. Andre St. '''Balla, r''' (Fl.). Jf. Kodd. '''Bolle''', <tt>m.</tt> 1) en Kumme, Kop, Thekop. Mandal og Rbg. Isl. bolli. 2)&nbsp;Bolle, Drikkeskaal med bred Bug og indkneben Rand. Alm. '''bolna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> hovne, svulme op. Nhl. Shl. I Hard. tildeels: '''bolgna'''. (Jf. bolen). Isl. bólgna. Ellers: trutna. '''Bolt''', <tt>m.</tt> 1) Bolt (i alm. Betydn.); 2)&nbsp;et Skryderie, en Skrøne. Sdm. '''bolte''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> skryde, prale. Sdm. Heraf: '''Boltar''', og '''Boltebukar''': en Storskryder, Praler. Jf. børte. '''bolut (bolette)'''. <tt>adj.</tt> opfyldt af Bobler. '''Bom''', s. '''Bumb.''' — '''Bon''', s. Barn. '''Bona''', Huustøi, Redskaber; s. Bunad. '''Bonde (Bund’e)''', <tt>m.</tt> Jordbruger, Gaardmand (Sogn, Shl. og fl. i Modsætning til Huusmænd og Strandsiddere); bosiddende Mand (Helg. i Modsætning til Finner eller andre {{b1|om|flyttende}}<noinclude><references/></noinclude> gplxg75lozfa6xkj2fkkcscycxi135v 104 86219 220067 2022-07-30T18:35:58Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>{{b2|om|flyttende}} Folk); ellers Bonde, Menneske af Bondestanden (i&nbsp;Modsætning til Byfolk). Fleert. uregelmæssigt: '''Bønd’er, Bønd’ar, Bøndre'''. Jf. buande og Bumann. Hertil: '''Bondebunad''', <tt>m.</tt> Bondedragt. '''Bondegar''', <tt>m.</tt> Bondegaard. '''bondeklædd''', bruges i Helg. i Modsætning til: finnklædd. '''Bondemaal''', <tt>n.</tt> Almuesprog. '''Bondevis''', <tt>f.</tt> Bondeskik o.&nbsp;s.&nbsp;v. '''bondskjen''', <tt>adj.</tt> hørende til Bondestanden eller passende til samme, f.Ex. eit bondskje Maal. Nogle St. '''bondsleg:''' i Tell. '''bondskleg'''. Verbet '''bondska''' bruges om Fremmede, som forsøge at tale i Almuesproget. '''bonnꜳt''', <tt>adj.</tt> frugtsommelig. Indr. '''Bor''' (aab. o), <tt>m.</tt> 1) Naver, Bor; især at bore Steen med. (Jf. Navar). 2) en vis Hestesygdom. Sogn. '''Bor''' (for Bord), <tt>n.</tt> 1) Bord, i alm. Betydn. (Udtales deels Boor, deels næsten Bool med det tykke l, som træder istedetfor rd). G.&nbsp;N. bord. Te Bors, eller: ꜳt Bore, ɔ: til Bordet. '''Bors-enden:''' Enden af et Langbord. '''Borsrør’a''': Bordkanten. — 2)&nbsp;Bræt, Fjel, Planke; en Fjel som er savet paa begge sider; modsat Bakhun. — 3)&nbsp;Bord, Side eller Rand paa Baade og Fartøier. (Jf. Bar). Heraf byrt og utbyres. um Bor: ombord. yve Bor el. fyre Bor: overbord, ud af Fartøiet. innabors: inden Borde. — 4)&nbsp;Randen af et Kar, i Forhold til det som er i Karret; altsaa det øverste tomme Rum i et Kar som ikke er ganske fuldt. Dær æ eit stort Bor paa Kjær’e: Karret har et stort Rum tilovers. Meget udbredt. Ved Stavanger: '''Bar'''. (Isl. <tt>borð</tt>). '''Bora''' (for Borda), <tt>f.</tt> 1) Borde, Baand, Strimmel (Isl. bordi, m.); 2)&nbsp;lange og smale Blade, paa Korn og Græs. '''Bora''' (aab. o), <tt>f.</tt> et smalt Hul. Sjelden, uden i Sammensætning, som: Honbora, Nasebora. '''bora''' (aab. o), <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), bore, gjøre Hul. Nogle St. bꜳrꜳ. '''bora''' (for borda), <tt>v.&nbsp;a.</tt> anrette Madbordet, sætte Maden frem. (I&nbsp;Gjæstebudene). '''bora seg''', voxe ud, slaae sig ud i Blade (om Korn). Mest i Ag. Stift, hvor det udtales: bole se (for borda seg). '''Bor-arbeid''', <tt>n.</tt> grovere Snedkerarbeide (med Planter og Fjeleværk). '''boroberande''', <tt>adj.</tt> egentl. som kan sættes paa Bordet; figurl. anstændigt, passende, værdigt. '''Bordisk''', <tt>m.</tt> Brikke, Trætallerken. Rbg. Tell. Ellers med aabent o: '''Borrisk''' (Søndre Berg.), '''Borosk''', og '''Borsk''' (Sdm.). Isl. <tt>borðdiskr.</tt> '''Boregras''' (oo), <tt>n.</tt> Græsarter med lange og smale Blade. Af Bora, <tt>f.</tt> '''boren''' (aab. o), part. baaren. S. bera. '''Borg''', <tt>f.</tt> en Borg. (Betydningen meget dunkel og ubestemt. Jf. Omnborg). '''Borg''', <tt>n.</tt> Borg, Laan. taka paa Borg. '''borga''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), borge, laane. Bruges ligesom ''laana'' baade om Udstedelse og Modtagelse. Udt. nogle St. borje. '''Borgar''', <tt>m.</tt> Kjøbstadsborger; især Handelsmand. '''Borgstova''' (sædvanl. '''Borrstova)''', <tt>f.</tt> Tjenerstue; Arbeidsfolkenes Huus paa de store Gaarde. B. Stift. '''Borhald''', <tt>n.</tt> duget og dækket Bord; Anretning for Gjæster. Sdm. (Isl. bordhald, Maaltid). '''Boring''' (for Bording), <tt>f.</tt> Siderne i en Baad; især den øverste Deel af samme. '''Bork''', <tt>m.</tt> Bark. (G.&nbsp;N. börkr). Jf. barka og berkje. I Sammensætn. Borka, f.&nbsp;Ex. '''Borkavaag''', <tt>f.</tt> en Vog Bark. '''Borkalur''', <tt>m.</tt> et Stykke sammenrullet Bark. '''Borka''', <tt>f.</tt> Barkelud. Hertil: '''borkebrend''', <tt>adj.</tt> beskadiget i Barkningen. '''Borkesaa''', <tt>m.</tt> Barkekar. (B. Stift). '''Borkaløyping''', <tt>m.</tt> en Træstamme som man har taget Barken af. Sdm. o.&nbsp;fl. '''Borkaate''', <tt>f.</tt> et Hul paa Overfladen af et Træ, hvor Barken er voxen ind i Træet. Sdm. '''borkeblakk''', <tt>adj.</tt> blegagtig borket af Farve. Ag. Stift. See borkut. '''bor-klæde''' (borklæ), <tt>v.&nbsp;a.</tt> beklæde med Fjele (Bord). Hertil '''borklædd''', <tt>adj.</tt> '''Borklæding''', <tt>f.</tt> '''Bor-knakk (-krakk)''', <tt>m.</tt> Trefod som bruges til Støtte under en Baad. Nordre Berg. '''borkut (borkette)''', <tt>adj.</tt> bleggul eller hvid med et Anstrøg af rødt (ligesom Tøi der er lidt barket). Mest om Heste. Søndenfjelds. (I B. Stift: '''gulblakk)'''. — En Hest af saadan Farve kaldes: '''Bork’en (Borkj’en'''). '''Borlad''', <tt>n.</tt> og '''Borstopel''', <tt>m.</tt> Bordstabel. '''Borlesnad''', <tt>m.</tt> Bordbønner. '''Borre''', <tt>m.</tt> Burre, en Urt (<tt>Arctium</tt>). I Sdm. ogsaa: Purre; i Tell. Klaategras. '''Bor-riva''' (aab. i), <tt>f.</tt> Revne som gaaer igjennem Fjelene i en Baad. '''borsetja''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> sætte paa Bordet (= bora). '''Borsk''', og '''Borosk''', s. Bordisk. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> cmtviunhli9n35nov92i3yunijc7g6z 104 86220 220068 2022-07-30T18:40:58Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''Borstikk''', <tt>n.</tt> sidste Vinding i Kortspil. '''Bor-stol''', <tt>m.</tt> Bordfod. '''Borstove''', s. Borgstova. '''bort''' (hen, over), s. burt. '''Borvegg''', <tt>m.</tt> Fjelevæg, Plankevæg. '''Bos''' (aab. o), <tt>n.</tt> en Skjæve, Avne, lidet Stykke af et Straa eller Løv (Jf. Flus); mest kollektivt: Avner, Høfrø, smaat Affald af Hø eller Halm. (Sv. boss). Næsten alm. (dog sjeldnere i Ag. Stift). Jf. Mod, Mask. '''bosa''' (aab. o), <tt>v.&nbsp;a.</tt> bestrøe med Affald af Hø eller Halm (Bos). Sjelden. Nogle St. bysje. '''Bosbleia''', s. Undebreidsla. '''bosna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> tørres lidt, saa at Fugtigheden gaaer af. Sdm. I Hard. bosna, med lukt o. Jf. bokna og badna. '''Bosse''', <tt>m.</tt> Pude under en Kløvsadel. Sogn, Valders. Sv. bossa. '''Boste''', <tt>m.</tt> Haarbørste, Kvast af Børster. (Isl. busti). Jf. bysta. '''Bostegras''', <tt>n.</tt> en Art Kogleax (Scirpus cæspitosus). Ellers: Myrbust, Vindskjegg, Finnskjegg, Finntopp. '''bosut (bosette)''', <tt>adj.</tt> beheftet med Avner eller Straa (Bos). '''Bot''' (oo), <tt>f.</tt> (Fl. '''Bøt’er)''', 1) Bod, Forbedring, Istandsættelse. G.&nbsp;N. bót. faa Bot: bedres, komme istand igjen. taka Bot: lade sig istandsætte. Heraf bøta. — 2)&nbsp;Bøder, Mulkt (egentl. Opreisning, Satisfaction). Mest brugl. i Fleertal. — 3)&nbsp;Klud, Lap, Stykke hvormed man dækker et Hul paa Klæder eller paa andre Ting. Alm. — 4)&nbsp;Plet, enkelt Stykke eller Rum, f.&nbsp;Ex. paa en Ager. B. Stift. Ei Grasbot: en Græsplet. Klaadebot: Sted hvor det kløer. Jf. Knesbot. Heraf komme adskillige Ko-Navne, som: Graabot, Vidbot osv. hvorved der nemlig sigtes til Pletterne paa Dyrets Hud. '''Boteklut''', <tt>m.</tt> et Stykke Tøi til Lapper. Ogsaa '''Botefilla, Boteflugse''', <tt>f.</tt> '''botelaust''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> uoppretteligt, som ikke kan gjøres godt igjen. '''Botevon''' (oo), <tt>f.</tt> Mulighed til at komme istand; det at en Ting kan blive bedre. Helg. Ørk. og fl. Ogsaa: Haab, Udsigt til Forbedring. Hard. i Formen '''Botavon'''. '''Botn''', <tt>m.</tt> 1) Bund, Grund. G.&nbsp;N. botn; Sv. botten. Te Botnar: til Bunden. Shl. — 2)&nbsp;den inderste Deel af en Fjord eller Dal. Dalsbotn, Fjorbotn. — 3)&nbsp;s. Bytning. — Ordet hedder i Gbr. tildeels '''Bott'''; og sydligst i Ag. Stift: '''Bonn'''. Fleertal i Sdm. '''Betne'''. '''botna''', <tt>v.</tt> n. (a — a), 1) naae Bunden, komme tilbunds. 2)&nbsp;<tt>v.&nbsp;a.</tt> sætte Bund i Kar. '''Botnalag''', <tt>n.</tt> Bundens Beskaffenhed. '''botnalaus''', <tt>adj.</tt> bundløs, overordentlig dyb. '''Botnaløysa''', <tt>f.</tt> et umaaleligt Dyb. '''botnasett''', <tt>adj.</tt> om et Garn, som er sat til Bunden og ikke naaer til Vandfladen. '''Botnaskaut''', s. Skaut, m. '''Botning''', <tt>m.</tt> s. Bytning. '''botut (botette)''', <tt>adj.</tt> plettet, flækket. '''bova''' (aab. o), <tt>v.&nbsp;n.</tt> indtage et stort Rum, see stort ud. Jæd. (= ruva). '''boven''', <tt>adj.</tt> stor, vid, udbredt. Jæd. (= ruven). '''bra''', <tt>adv.</tt> godt, vel. — Ogsaa <tt>adj.</tt> (uden Bøining): brav, god, antagelig, tjenlig. (Fremmedt Ord). '''Braffa''', <tt>f.</tt> en gammel Hoppe. Stav. Amt. '''Brag''', <tt>n.</tt> Nordlys (Valders). S. følg. Ellers findes: '''Ve’rbrag''' (Inderøen), '''Bragd''' og '''Vindbragd''' (Ørk.); andre St. Lyse, Vindlyse, Ve’rljos og fl. '''braga,''' <tt>v.&nbsp;n.</tt> lyse, flamme, blusse eller glimte; ogsaa vifte, svæve hid og did (om noget bevægeligt som sees i Frastand). Formen braga er maaskee ubrugelig; ellers hedder det; '''brꜳgꜳ''' (Gbr. Ind.), '''braue''' (Østd. sjelden), '''brave''' (Hedemark.), '''bragde''' (Ørk.), '''bragle''' (Gbr.), '''blagde''' (Namd.), '''blꜳgꜳ''' (Indr.), '''blavre''' (Østd.); og disse Former have tildeels flere Betydn. G.&nbsp;N. bragda, braga. (S. Kongespeilet, S. 46). — Ubekjendt i det Vestenfjeldske. Jf. brega og brꜳ. '''Bragd''', <tt>n.</tt> el. Vindbragd: Nordlys. Ørk. '''Bragd''', <tt>f.</tt> 1) Udseende, Beskaffenhed (især Luftens). Himmelsbragd. Sdm. 2)&nbsp;Art, Skik, Væsen. Tell. Sdm. — Baanebragd: Børneskik. Tell. 3)&nbsp;Maneer, Maade at gjøre noget paa. Ørk. (hvor det oftest er neutr.). Hertil Handebragd. (Isl. bragd, Lader). Jf. Brogd og Brigde. '''bragda''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> glimte, om Nordlyset. (Ørkd. sjelden), See braga. '''bragdast''', og '''bragde''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> forandre sig; s. brigda. '''bragla''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 1) glimte, svæve som en Flamme. Guldbr. 2)&nbsp;lyse, blusse (= braga). Gbr. Indr. 3)&nbsp;glire, prunke, have et pralende Udseende. Indr. Eenstydigt med blaagaa. '''Brak''' (langt a), <tt>n.</tt> Bragen, bragende Lyd. '''braka (brꜳkꜳ'''), <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a — a), brage. '''Brakall''', <tt>m.</tt> Troldhæg (et Træ), Rhamnus Frangula. Ag. Stift. Ellers Trollhegg og fl. '''Brakje''', <tt>m.</tt> Enebærtræ. Hard. Shl. Nhl.<noinclude><references/></noinclude> g3ipi7p4k8hcgr2doh7gjbg6bgwj0bf 104 86221 220069 2022-07-30T18:46:09Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>I&nbsp;Voss og Sogn: '''Sprakje'''; ellers Brisk og Eine. Hertil: '''Brakabær''', Enebær. '''Brakaflokje''', <tt>m.</tt> Enebærkvist. '''Brakalog''', <tt>m.</tt> Afkog af Enebær. Jf. Eine. '''bralta''', s. bratla. '''Brand''', <tt>m.</tt> 1) Brand, brændt Stykke Træ. '''Ljosbrand''', en brændende, og '''Kolbrand''', en slukket Brand. G.&nbsp;N. brandr. 2)&nbsp;en Kjæp, afhugget Stok eller Træstamme. Tell. Rbg. Lister. Ellers Strangje, Kjepp, Kubb. (Isl. brandr, Bjælke). 3)&nbsp;Bøilen eller Fjæderen i de gamle Skydebuer. I Betydning af et Sværd forekommer det i de tellemarkiske Viser (ligesom G.&nbsp;N. brandr). Ellers bruges '''Brand''' nu ogsaa i Betydn. Ildsvaade, Ildebrand; hertil Brandskot, Brandfolk, Brandkassa, og flere nyere Ord. Jf. Eld, Lauseld. '''Brandfot''', <tt>m.</tt> Kjedelfod, Redskab til at sætte Kjedler og Pander paa over Ilden. '''brandgul''', <tt>adj.</tt> brandgul, ildgul. '''Brandrøyk''', <tt>m.</tt> Røg af ulmende Brande (bekjendt af dens Skarphed). '''brandut''', <tt>adj.</tt> stribet, randet, med Striber af en anden Farve (mest om Køer). Ag. Stift. I Tell. '''braandut'''. Isl. bröndóttr. '''Brank''', <tt>n.</tt> Brøst, Beskadigelse; et forslidt eller gnavet Stykke, især paa Tougværk. Meget udbredt Ord; i B. Stift: '''Braank'''. '''brankast (braankast)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> beskadiges, forslides paa enkelte Steder. '''brankut (braankette)''', <tt>adj.</tt> forslidt, gnavet eller beskadiget paa enkelte Steder. '''Bras''', <tt>m.</tt> Brasen paa et Seil. '''Bras''', <tt>n.</tt> Flamme, blussende og spragende Ild. Østerd. (Sv. brasa). Jf. Brising. '''brasa''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a — a), 1) brænde, blusse (med Flamme og Spragen). Østerd. Jf. brisa. 2)&nbsp;sprage, knitre (om det som brændes eller steges). Sdm. Jæd. og fl. Et andet <tt>v.&nbsp;n.</tt> er '''brasa''': sætte Brasen til, i Seilads. '''brasa''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), lodde Jernredskaber, f.&nbsp;Ex. Nøgler. Alm. Nogle Sf. '''braasaa'''. Isl. brasa. '''Brasing''', <tt>f.</tt> 1) Spragen; 2)&nbsp;Lodning. '''braska''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> bramme, gjøre sig til. I Sdm. tale et fornemt ladende Sprog. Jf. danska. '''Bratl''', <tt>n.</tt> Møie; Arbeide som ikke gaaer heldigt. Tr. Stift, Sdm. '''bratla''' (braltje), <tt>v.&nbsp;n.</tt> kludre, slæbe med noget uden Fremgang. Sdm. Trondhj. '''bratt’''', <tt>adj.</tt> steil, brat, stærkt opstigende. Alm. G.&nbsp;N. brattr; Sv. brant. 2)&nbsp;stolt, med en stiv Holdning, Jf. bretta og spretta. '''Bratta''', <tt>f.</tt> 1) en steil Strækning, brat Bakke eller Bjergside. Alm. 2) Steilhed. '''brattfjella''', <tt>adj.</tt> med steile Fjelde. '''Brattlenda''', <tt>f.</tt> en steil Mark. '''brattlendt''', <tt>adj.</tt> om Gaarde og Landstrøg, som gaae brat opad. '''brattna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive brattere (om Veie). '''brattrosta''', <tt>adj.</tt> om et Tag, som har stærk Reisning eller er brat paa Siderne. Tell. og fl. Ellers '''brattrøyst;''' s. Rost. '''Brau(d)''', <tt>n.</tt> Brød. Rbg. Tell. (Ellers '''Brød, Brø)'''. G.&nbsp;N. braud. S. Brød. '''braut''', brød; s. brjota. '''Braut''', <tt>f.</tt> en Bakke; eller en Vei som gaaer opad en Bakke. Sdm. (G.&nbsp;N. braut, Sti). Ellers: Brekka, Kleiv. 2)&nbsp;Vei som brydes i Sneen. Snjobraut. Mere alm. vestenfjelds. Jf. brøyta. '''brautet''' '''(-ette)''', <tt>adj.</tt> bakket (om Veie). Sdm. '''brave''', <tt>v.</tt> flamme; s. braga. '''Brꜳ''', <tt>n.</tt> Art, Beskaffenhed. Eit anna Braa i Ver’e: et andet Slags Veir; jf. Verbraa. Helg. '''brꜳ''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 1. (r — dde), ligne. Dæ braar paa dæ: det har nogen Lighed dermed. Helg. '''brꜳ''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 2. (r — dde), i Talemaaden: braa vid, eller: braa ’ti aat ein ɔ: tilraabe. En stærkt for at skynde paa ham. Sdm. hvor det ogsaa hedder: bere vid. '''brꜳ''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 3. (r — dde), lyne (= ljona, lygna). Tell. (sjelden). J <tt>f.</tt> braga. '''brꜳ''', <tt>adj.</tt> 1) hastig, pludselig paakommende. Alm. G.&nbsp;N. brádr; Sv. bråd. 2)&nbsp;hastmodig, som ikke kan finde sig i at bie. Skulde egentlig hedde '''braad'''; men denne Form findes ikke. '''Brꜳd (Brꜳ)''', <tt>n.</tt> Brædning; kogt Tjære hvormed Baade og Fartøier bestryges. B. Stift, Helg. og fl. (Isl. <tt>bráð,</tt> <tt>f.</tt> ). Hertil: '''Braa’benk''', <tt>m.</tt> Indretning hvori Fartøier opsættes under Brædningen. '''Brꜳdløyse''', <tt>f.</tt> Mangel paa Brædning. '''Brꜳ-daude''', <tt>m.</tt> hastig Død. '''brꜳden (brꜳen)''', <tt>adj.</tt> smeltet, i flydende Tilstand. Mest i Ag Stift. '''brꜳ-djupt''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> tverdybt; s. nærdjup. '''brꜳdna''' (alm. '''braana)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a — a), smelte, blive flydende. Alm. (Isl. brádna). Jf. bræde. '''Brꜳ(d)smør''', <tt>n.</tt> smeltet Smør. Ligeledes '''Brꜳdtalg''', <tt>f.</tt> (Ikke alm.). '''brꜳfeig’''', <tt>adj.</tt> som er nær Døden, el. snart skal døe. Han æ væl inkje so<noinclude><references/></noinclude> e3bpb5854tihk91wna2lx9oypccmc5m 104 86222 220070 2022-07-30T18:54:00Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>brꜳfeig ɔ: han døer vel ikke saa pludselig. '''brꜳfengd''', <tt>adj.</tt> som kan faaes i Hast. (Sjelden). '''Brꜳfengd''', <tt>f.</tt> s. Brꜳsykja. '''Brꜳfengje''', <tt>n.</tt> Nødhjælp, noget som kan skaffes i en Hast og bruges indtil videre. Nordre Berg. Jf. Brꜳnøyte. '''brꜳgꜳ''', lyse, glimte; s. braga. '''brꜳgjort''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> gjort i en Hast. '''Brꜳgn''', s. Brogn. '''brꜳhuga''', <tt>adj.</tt> hastig, utaalmodig, som ikke kan bie. Tell. og fl. '''Brꜳk''', <tt>f.</tt> en Bue af Jern eller Vidier, hvori man bereder Skind ved at trække den frem og tilbage. Alm. Isl. <tt>brák.</tt> '''Brꜳk''', <tt>n.</tt> idelig Brydning eller Vridning; stærk Bevægelse, Slid og Slæb. '''brꜳka''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a-a), bryde, vride, slide paa. Tr. Stift. I Særdeleshed: a)&nbsp;bryde Hør eller Hamp for at faae Stilkene fra. Ag. Stift. b)&nbsp;berede Skind i en Braak. Mere alm. '''Brꜳkvitel''', <tt>m.</tt> et Aaklæde, Overklæde af grovere Vævning (til en Seng). Nhl. Modsat: Mjukkvitel. (S. Kvitel). '''Brꜳl''' (og '''Brjaal'''), <tt>m.</tt> en stærk krydderagtig Lugt. Sdm. '''brꜳlynt''', <tt>adj.</tt> hastig tilsinds. Ag. Stift. '''Brꜳmein''', <tt>n.</tt> s. Brasykja. '''brꜳna''', <tt>v.</tt> s. braadna. '''Brꜳnꜳ''', <tt>m.</tt> Brænden; Brynde, Kvalme; s. Brune. '''brꜳndut''', s. brandut. '''Brꜳnk''', <tt>n.</tt> s. Brank. '''Brꜳnøyte''', <tt>n.</tt> Nødhjælp, noget som man kun benytter for en kort Tid. Te Braanøytes: til Hjælp for Øieblikket. Ørk. I Shh. '''Braanøytla''', <tt>f.</tt> andre Steder '''Braafengje''', <tt>n.</tt> '''brꜳsinna''', <tt>adj.</tt> utaalmodig, fremfusende. '''Brꜳskap''', <tt>m.</tt> Hastighed; Utaalmodighed. (Sjelden). '''Brꜳsykja''', <tt>f.</tt> en Kvægsygdom, som paakommer meget pludselig og som sædvanlig medfører Døden. Sogn og fl. Ogsaa kaldet: '''Braafengd''', <tt>f.</tt> (Sogn), og '''Braamein''' (Tell.). '''Brꜳtaa''', s. Brote. '''brꜳtikjen''' (aab. i), <tt>adj.</tt> tagen eller greben pludselig; ogsaa: let at tage (= snartikjen). '''brꜳtt''', <tt>adv.</tt> snart, hastigt, pludseligt. Ogsaa: nær, f.&nbsp;Ex. Han va’ ikje braatt so stor ɔ: langt fra ikke saa stor. Nogle St. '''brꜳtte'''. '''Bree''', <tt>m.</tt> s. Bride. '''brega''' (el. '''briga''', med aab. i), <tt>v.</tt> n. svæve, vifte eller bæve, ligesom en Flamme. Dæ brega fere Augo. Hall. Jf. braga. '''bregda''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), 1) væve Baand paa en egen Maade, som ligner Fletning. Shl. (Isl. bregda, strikke). Jf. brogde. 2)&nbsp;<tt>v. n.</tt> forandre sig; s. brigda. Sætersd. '''breid''' (brei), <tt>adj.</tt> bred. (G.&nbsp;N. breidr). '''Breidd''', <tt>f.</tt> 1) Brede, Bredhed. (G.&nbsp;N. breidd). 2)&nbsp;Bred, Kant, Rand (= Trøm, Jar, Bar). 3)&nbsp;Side (eller egentlig: Linie, lige Række). '''I&nbsp;Breidd mæ:''' ved Siden af, jævnsides med. Tr. Stift, Helg. '''breidd''', partic. dækket, overdækket. '''breiddfull''', <tt>adj.</tt> fuld til Bredden. '''Breiddvid (-ve)''', <tt>m.</tt> det yderste Stykke paa Siden af en Langslæde. Sdm. '''breide (breia)''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e — de), 1) brede, udbrede (især noget som tjener til at dække eller skjule med). G.&nbsp;N. <tt>breiða.</tt> 2)&nbsp;sprede, om en jævn Udspredelse, f.&nbsp;Ex. af Hø eller Gjødsel. Jf. einbreia, og sibreia (som forudsætter den mere regelrette Flexion a — a, istedetfor: e — de). — breide attyve: skjule, tildække. breide ne’re: tildække ganske (Sdm. og fl.). breie paa seg: trække Sengklæderne over sig. breie upp: rede en Seng (Buskerud og fl.); ellers: reie upp. '''Brei(d)e''', <tt>f.</tt> 1) en Deel udspredt Hø. Høybreie. (Ørk. og fl.). S. Flekk. 2)&nbsp;en stor udspredt Hob, især af Fugle. Fuglebreie. Helg. '''Breidemjøl''', <tt>n.</tt> Meel som strøes over Brødet ved Bagningen. Sdm. og fl. '''Breidevoll''', <tt>m.</tt> et bekvemt Sted til at tørre Hø paa. Ogs. '''Breideplass, Breidarplass.''' '''breidføtt''', <tt>adj.</tt> bredfodet. '''Breidkjæft''', <tt>m.</tt> en Fisk med en overmaade stor Mund (Lophius piscatorius). '''breidleitt''', <tt>adj.</tt> bredladen, som har et bredt Ansigt. Alm. (G.&nbsp;N. <tt>breiðleitr</tt>). '''breidmæ''', s. Breidd, <tt>f.</tt> '''breidna''', <tt>v.</tt> n. blive bredere. '''breidnasa''', <tt>adj.</tt> brednæset. '''breidrenda''', <tt>adj.</tt> med brede Striber. '''Breidsla (Breitla, Bresle, Breltje)''', <tt>f.</tt> 1) Udspredelse, f.&nbsp;Ex. af Hø. Ogs. '''Breiding''', <tt>f.</tt> 2)&nbsp;i&nbsp;Sammensætning: Dække, Tæppe; see Aabreidsla, Yvebreidsla, Underbreidsla. '''breidtent''', <tt>adj.</tt> bredtandet. '''breie''', s. breide. — '''Breitla''', s. Breidsla. '''Brek''' (aab. e), <tt>f.</tt> Nød, Skade. Han hev’ inkje noka Brek: han har ikke nogen Nød. Sdm. Isl. brek, <tt>n.</tt> '''Brek''', <tt>n.</tt> Tryglen, Overhæng. '''breka''' (aab. e), <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a — a), trygle, bede idelig om noget, især Smaating.<noinclude><references/></noinclude> ojk3dxce5w1dmkbxc6mitbbkjsddmuu 220071 220070 2022-07-30T18:56:33Z Monedula 3328 korreksjon proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>brꜳfeig ɔ: han døer vel ikke saa pludselig. '''brꜳfengd''', <tt>adj.</tt> som kan faaes i Hast. (Sjelden). '''Brꜳfengd''', <tt>f.</tt> s. Brꜳsykja. '''Brꜳfengje''', <tt>n.</tt> Nødhjælp, noget som kan skaffes i en Hast og bruges indtil videre. Nordre Berg. Jf. Brꜳnøyte. '''brꜳgꜳ''', lyse, glimte; s. braga. '''brꜳgjort''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> gjort i en Hast. '''Brꜳgn''', s. Brogn. '''brꜳhuga''', <tt>adj.</tt> hastig, utaalmodig, som ikke kan bie. Tell. og fl. '''Brꜳk''', <tt>f.</tt> en Bue af Jern eller Vidier, hvori man bereder Skind ved at trække {{korreksjon|den|dem|640}} frem og tilbage. Alm. Isl. <tt>brák.</tt> '''Brꜳk''', <tt>n.</tt> idelig Brydning eller Vridning; stærk Bevægelse, Slid og Slæb. '''brꜳka''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a-a), bryde, vride, slide paa. Tr. Stift. I Særdeleshed: a)&nbsp;bryde Hør eller Hamp for at faae Stilkene fra. Ag. Stift. b)&nbsp;berede Skind i en Braak. Mere alm. '''Brꜳkvitel''', <tt>m.</tt> et Aaklæde, Overklæde af grovere Vævning (til en Seng). Nhl. Modsat: Mjukkvitel. (S. Kvitel). '''Brꜳl''' (og '''Brjaal'''), <tt>m.</tt> en stærk krydderagtig Lugt. Sdm. '''brꜳlynt''', <tt>adj.</tt> hastig tilsinds. Ag. Stift. '''Brꜳmein''', <tt>n.</tt> s. Brasykja. '''brꜳna''', <tt>v.</tt> s. braadna. '''Brꜳnꜳ''', <tt>m.</tt> Brænden; Brynde, Kvalme; s. Brune. '''brꜳndut''', s. brandut. '''Brꜳnk''', <tt>n.</tt> s. Brank. '''Brꜳnøyte''', <tt>n.</tt> Nødhjælp, noget som man kun benytter for en kort Tid. Te Braanøytes: til Hjælp for Øieblikket. Ørk. I Shh. '''Braanøytla''', <tt>f.</tt> andre Steder '''Braafengje''', <tt>n.</tt> '''brꜳsinna''', <tt>adj.</tt> utaalmodig, fremfusende. '''Brꜳskap''', <tt>m.</tt> Hastighed; Utaalmodighed. (Sjelden). '''Brꜳsykja''', <tt>f.</tt> en Kvægsygdom, som paakommer meget pludselig og som sædvanlig medfører Døden. Sogn og fl. Ogsaa kaldet: '''Braafengd''', <tt>f.</tt> (Sogn), og '''Braamein''' (Tell.). '''Brꜳtaa''', s. Brote. '''brꜳtikjen''' (aab. i), <tt>adj.</tt> tagen eller greben pludselig; ogsaa: let at tage (= snartikjen). '''brꜳtt''', <tt>adv.</tt> snart, hastigt, pludseligt. Ogsaa: nær, f.&nbsp;Ex. Han va’ ikje braatt so stor ɔ: langt fra ikke saa stor. Nogle St. '''brꜳtte'''. '''Bree''', <tt>m.</tt> s. Bride. '''brega''' (el. '''briga''', med aab. i), <tt>v.</tt> n. svæve, vifte eller bæve, ligesom en Flamme. Dæ brega fere Augo. Hall. Jf. braga. '''bregda''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), 1) væve Baand paa en egen Maade, som ligner Fletning. Shl. (Isl. bregda, strikke). Jf. brogde. 2)&nbsp;<tt>v. n.</tt> forandre sig; s. brigda. Sætersd. '''breid''' (brei), <tt>adj.</tt> bred. (G.&nbsp;N. breidr). '''Breidd''', <tt>f.</tt> 1) Brede, Bredhed. (G.&nbsp;N. breidd). 2)&nbsp;Bred, Kant, Rand (= Trøm, Jar, Bar). 3)&nbsp;Side (eller egentlig: Linie, lige Række). '''I&nbsp;Breidd mæ:''' ved Siden af, jævnsides med. Tr. Stift, Helg. '''breidd''', partic. dækket, overdækket. '''breiddfull''', <tt>adj.</tt> fuld til Bredden. '''Breiddvid (-ve)''', <tt>m.</tt> det yderste Stykke paa Siden af en Langslæde. Sdm. '''breide (breia)''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e — de), 1) brede, udbrede (især noget som tjener til at dække eller skjule med). G.&nbsp;N. <tt>breiða.</tt> 2)&nbsp;sprede, om en jævn Udspredelse, f.&nbsp;Ex. af Hø eller Gjødsel. Jf. einbreia, og sibreia (som forudsætter den mere regelrette Flexion a — a, istedetfor: e — de). — breide attyve: skjule, tildække. breide ne’re: tildække ganske (Sdm. og fl.). breie paa seg: trække Sengklæderne over sig. breie upp: rede en Seng (Buskerud og fl.); ellers: reie upp. '''Brei(d)e''', <tt>f.</tt> 1) en Deel udspredt Hø. Høybreie. (Ørk. og fl.). S. Flekk. 2)&nbsp;en stor udspredt Hob, især af Fugle. Fuglebreie. Helg. '''Breidemjøl''', <tt>n.</tt> Meel som strøes over Brødet ved Bagningen. Sdm. og fl. '''Breidevoll''', <tt>m.</tt> et bekvemt Sted til at tørre Hø paa. Ogs. '''Breideplass, Breidarplass.''' '''breidføtt''', <tt>adj.</tt> bredfodet. '''Breidkjæft''', <tt>m.</tt> en Fisk med en overmaade stor Mund (Lophius piscatorius). '''breidleitt''', <tt>adj.</tt> bredladen, som har et bredt Ansigt. Alm. (G.&nbsp;N. <tt>breiðleitr</tt>). '''breidmæ''', s. Breidd, <tt>f.</tt> '''breidna''', <tt>v.</tt> n. blive bredere. '''breidnasa''', <tt>adj.</tt> brednæset. '''breidrenda''', <tt>adj.</tt> med brede Striber. '''Breidsla (Breitla, Bresle, Breltje)''', <tt>f.</tt> 1) Udspredelse, f.&nbsp;Ex. af Hø. Ogs. '''Breiding''', <tt>f.</tt> 2)&nbsp;i&nbsp;Sammensætning: Dække, Tæppe; see Aabreidsla, Yvebreidsla, Underbreidsla. '''breidtent''', <tt>adj.</tt> bredtandet. '''breie''', s. breide. — '''Breitla''', s. Breidsla. '''Brek''' (aab. e), <tt>f.</tt> Nød, Skade. Han hev’ inkje noka Brek: han har ikke nogen Nød. Sdm. Isl. brek, <tt>n.</tt> '''Brek''', <tt>n.</tt> Tryglen, Overhæng. '''breka''' (aab. e), <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a — a), trygle, bede idelig om noget, især Smaating.<noinclude><references/></noinclude> dfdzceq5y01v4sdj1ttdbs7uicdlozc