Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/100

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.10/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.10/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.10.xsd" version="0.10" xml:lang="nb">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikikilden</sitename>
    <dbname>nowikisource</dbname>
    <base>https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.39.0-wmf.23</generator>
    <case>first-letter</case>
    <namespaces>
      <namespace key="-2" case="first-letter">Medium</namespace>
      <namespace key="-1" case="first-letter">Spesial</namespace>
      <namespace key="0" case="first-letter" />
      <namespace key="1" case="first-letter">Diskusjon</namespace>
      <namespace key="2" case="first-letter">Bruker</namespace>
      <namespace key="3" case="first-letter">Brukerdiskusjon</namespace>
      <namespace key="4" case="first-letter">Wikikilden</namespace>
      <namespace key="5" case="first-letter">Wikikilden-diskusjon</namespace>
      <namespace key="6" case="first-letter">Fil</namespace>
      <namespace key="7" case="first-letter">Fildiskusjon</namespace>
      <namespace key="8" case="first-letter">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9" case="first-letter">MediaWiki-diskusjon</namespace>
      <namespace key="10" case="first-letter">Mal</namespace>
      <namespace key="11" case="first-letter">Maldiskusjon</namespace>
      <namespace key="12" case="first-letter">Hjelp</namespace>
      <namespace key="13" case="first-letter">Hjelpdiskusjon</namespace>
      <namespace key="14" case="first-letter">Kategori</namespace>
      <namespace key="15" case="first-letter">Kategoridiskusjon</namespace>
      <namespace key="102" case="first-letter">Forfatter</namespace>
      <namespace key="103" case="first-letter">Forfatterdiskusjon</namespace>
      <namespace key="104" case="first-letter">Side</namespace>
      <namespace key="105" case="first-letter">Sidediskusjon</namespace>
      <namespace key="106" case="first-letter">Indeks</namespace>
      <namespace key="107" case="first-letter">Indeksdiskusjon</namespace>
      <namespace key="710" case="first-letter">TimedText</namespace>
      <namespace key="711" case="first-letter">TimedText talk</namespace>
      <namespace key="828" case="first-letter">Modul</namespace>
      <namespace key="829" case="first-letter">Moduldiskusjon</namespace>
      <namespace key="2300" case="first-letter">Gadget</namespace>
      <namespace key="2301" case="first-letter">Gadget talk</namespace>
      <namespace key="2302" case="case-sensitive">Gadget definition</namespace>
      <namespace key="2303" case="case-sensitive">Gadget definition talk</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/100</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86261</id>
    <revision>
      <id>220116</id>
      <timestamp>2022-08-03T16:31:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Monedula</username>
        <id>3328</id>
      </contributor>
      <comment>ny</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4912" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Monedula&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;'''(Eintrøding), Eintrø’ingje''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; et selvraadigt Menneske; En som kun gaaer sin egen Vei uden at høre Andres Raad. Hard.

'''eintynt’''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; om en Gaard, som kun bestaaer af eet Brug, eller er indrettet for en enkelt Huusholdning. Sdm. Af Tun.

'''einvikt''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; om en Hest, som jævnlig vil dreie til den ene Side. Tell.

'''einvis''' (ii), &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; selvviis, som ikke vil høre Andres Raad. (Sjelden).

'''einvorig''' (aab. o), &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; eenfoldig. Sogn.

'''einøygd''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; eenøiet. Ogs. einauga.

'''Eir''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Er, Kobberrust. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;eir&lt;/tt&gt;).

'''eira''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; blive eret (irres). I&amp;nbsp;Rbg. hedder det ogsaa: '''eirka'''.

'''eira''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;a.&lt;/tt&gt; fordøie, taale, have godt af. Han æt’e meir hell ’an kann eira. Nhl. Hard.

'''Eise''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Ildsted, især paa aaben Mark. Tell. (s. Elta). Jf. Esja; ligesom dansk Esse og Svensk ässja, Arnested. — eisa er et af Ildens Navne i Skalda.

'''eismall''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; eenlig, alene. Rbg. Tell. Hard. Sogn, Hall. Vald. Lyder ogsaa: '''eisemall’''' (i&amp;nbsp;femin. eisemoll), '''eisemadle, eisemadde'''. En Variation einsamall for einsaman (alene) findes i islandske Skrifter; men „eismall“ synes dog snarere at være et andet Ord.

'''Eista''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Testikel. (Isl. &lt;tt&gt;eista&lt;/tt&gt;). I&amp;nbsp;Sdm. er Ordet femin. og bemærker: Testikelpungen.

'''eit''', el. '''eitt''': et; s. ein. — '''’ti eitt''': i eet væk, uophørlig; s. Eining. — eitt før: noget før, en Stund tidligere. Han torde eitt mindre: han turde lidt mindre, han var nok ikke ''saa'' dristig. (Stærk Betoning paa eitt). Nordre Berg.

'''eita''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; bruges i en stor Deel af Landet for: heita ɔ: hedda, kaldes. — '''Eite''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; — Navn, Benævnelse; s. Heite.

'''Eitel''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Kjertel. Alm. I&amp;nbsp;Helg. '''Eitaal'''. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;eitill&lt;/tt&gt;). Fleertal: Eitlar; nogle St. Esla, og Elsja. „Dæ trutna upp Eitlanne“, siges naar man føler Ømhed og Hævelse i Kjertlerne, især under Axlerne. — '''Eitlebrot''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; en Kjertelsygdom. Sdm.

'''eiten''' (adj.), bruges i Tell. omtrent ligesom „salig“, naar man nævner En som er død; f.&amp;nbsp;Ex. Han Far eiten (min salig Fa’r). Han Olav eiten. Ho Mor eiti. I&amp;nbsp;samme Betydning bruges &lt;tt&gt;eiten&lt;/tt&gt; i en af de svenske Dialekter (Gotland). og ligesaa Isl. &lt;tt&gt;heitinn&lt;/tt&gt;, som ellers betyder: nævnt eller kaldet.

'''ei-tid''' (ei-ti), en Tid, engang, fordum. Jf. eileis, einstad.

'''eitkvart''', et eller andet. S. einkvar.

'''Eitr''' (Eit’er), &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Edder, Gift. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;eitr.&lt;/tt&gt; sputra Eitr: sprude Edder (om Slanger). Hertil &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; '''eitrende''', ligt Edder; f.&amp;nbsp;Ex. eitrende kvast ɔ: skarpt som Edder.

'''Eitreblaasa''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; og '''Eitrepose''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Benævnelse paa meget hidsige og arrige Dyr; undertiden ogsaa om Mennesker.

'''Eitremaur''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; et Slags Myre (Formica rubra), bekjendt af dens smertelige Stik.

'''Eitresmog''' (aab. o), et ondartet Udslæt i Ansigtet. Nordre Berg.

'''Eitresnø''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; haglformig eller kornet Snee. Sdm. (Som det synes, forestiller man sig Edder i Form af smaat Frø eller Pulver; man siger saaledes ogsaa: eitrende smaatt).

'''eit-slag''' (etslag), noget, et eller andet.

'''eit-tak''' (ettak), en Stund, noget længe. S. Tak.

'''Ekkja''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Enke. S. Enkja.

'''Ekkje''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Spor efter Kjøreredskaber, og efter Skier. Nordre Trondhj. A. Hjulekkje, Sleaekkje, Ski’ekkje. (Jf. Far, Laam).

'''eksa''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (e — te), skyde Ax. Byggjen ekse godt (skyder vakkre Ax). — Næsten almindeligt.

'''Eksing''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Ax paa Byg og Rug.

'''ekst''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; udskudt i Ax. Jf. storekst, smaaekst. Ogsaa: modig, fyrig, heftig; (som maaskee egentl. er: egst, af eggja).

'''El''' (ee), &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Iling, Byge. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;él.&lt;/tt&gt; Meget udbredt (Tell. Jæd. Sdm. Gbr), dog sjeldnere end Eling. — Att-i eit stort El kjem eit stort Upplysse (Sdm.): efter et stort Uveir kommer et meget godt Veir.

'''ela''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (a — a), falde i Byger eller Ilinger. Dæ ela vest-yve: der viser sig en Iling i Vest. Jf. elsaar.

'''Elbjørsminne''', s. Ølbyrsminne.

'''Eld''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Ild. (Udtales nogle St. Ell). G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;eldr.&lt;/tt&gt; Jf. Verme og Ljos, som ofte bruges i samme Betydning. — sitja imillom tvo Eldar: være i en vanskelig Stilling, møde Uleilighed paa begge Sider.

'''elda''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; og a. (a — a; eller mest alm. e — e, og Imperativ eldt), 1)&amp;nbsp;&lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; ilde, gjøre Ild, f.&amp;nbsp;Ex. i en Ovn. 2)&amp;nbsp;ophede eller bearbeide ved Ild. elde ein Ljaa: gjøre en Lee blødere ved Ildning. Undertiden ogsaa om at banke eller ælte. elde Leir (Sdm.).

'''elda''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (e — e), grye, lysne af Dagen.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>oqnmkvjbxw4mnr4c1vjll0n257i0gq5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/101</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86262</id>
    <revision>
      <id>220117</id>
      <timestamp>2022-08-03T16:40:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Monedula</username>
        <id>3328</id>
      </contributor>
      <comment>ny</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5102" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Monedula&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Dæ elde fyre Dag (naar den allerførste Lysning af Dagen viser sig). Sdm. Isl. &lt;tt&gt;elda.&lt;/tt&gt;

'''elda''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (a — a), svie, smerte (om Halsbrynde, og Kvalme for Brystet). Ørk. Fosen. 2)&amp;nbsp;plage, hænge ved (om Sygdom); vel egentlig ulme. Shl. (see alda).

'''Elda''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Ælde, Alderdom. (Sjelden). Hertil: '''eldegamall''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; ældgammel.

'''eldast''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (pr. og impf. eldest), ældes.

'''Elde''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; 1. 1)&amp;nbsp;Yngel, Afkom. Helg. Indr. Af ala, &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;a.&lt;/tt&gt; (Isl. &lt;tt&gt;eldi,&lt;/tt&gt; Foster). 2)&amp;nbsp;Art, Race, Slægt. Helg. S. Eldesfe. 3)&amp;nbsp;Mængde, Mangfoldighed, stor Hob. Voss. I&amp;nbsp;Hard. Old.

'''Elde''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; 2. Halsbrynde. Gulbr. Jf. elda og Elding.

'''elder''' (eldr), &lt;tt&gt;conj.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;eller. Anten denne elder hin. Hedder ogsaa: '''elde''' Sdm. og fl.), '''eld''', '''ell''' (Gbr.), '''helder, helde, helle, hell''' (i&amp;nbsp;de sydlige Egne). G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;eða, eðr.&lt;/tt&gt; 2)&amp;nbsp;end. F.&amp;nbsp;Ex. Han æ større elde denne. Mere alm. end „enn&quot;. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;enn&lt;/tt&gt;).

'''Eldesfe''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Kvæg som er tjenligt til at tillægge Yngel af. Oftere '''Eldeskryter''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Ei go’ '''Eldesmærr''': en Hoppe som har gode Føl. Ein go’ '''Eldessau’''': et Faar som har trivelige Lam. Fosen, Helg.

'''Eldfan''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Ildfnug, Falaske. Helg.

'''eldfim’''' (aab. i), &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; let at tænde, som let fænger Ild. Søndre Berg. (Isl. &lt;tt&gt;eldfimr&lt;/tt&gt;).

'''Eldfjom''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Ildfnug; s. Fjom.

'''Eldføre''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Fyrtøi. Sdm. og fl.

'''Eldgagn''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; (Fl. '''-gogn'''), Kogeredskab; Kjedel, Gryde. B.&amp;nbsp;Stift. (Isl. &lt;tt&gt;eldsgögn&lt;/tt&gt;).

'''Eldhus''' (Ellhus, Ellus), &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; et Huus som kun er indrettet til Kogning og anden Brug af Ild. Jf. Størhus.

'''Elding''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 1. Ildning; ogsaa = Eldsmꜳl.

'''Elding''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 2. Halsbrynde, Kvalme for Brystet. Tell. i Formen: '''Elling''', som ogsaa nærmer sig til elgja, &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; I&amp;nbsp;Gbr. Elde.

'''Elding''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Lyn, Lynglimt. Helg. Ørk. Ndm. Sdm. Gbr. og fl. — (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;elding&lt;/tt&gt;). Ellers Lysing, Byrting og fl.; s. Ljon.

'''Eldjarn''' (Elljønn), &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Ildstaal, Fykstaal.

'''Eldkvende''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Spaaner til at tænde Ild med. Guldbr. S. Kvende.

'''Eldsmerkje''', Dueurt (Epilobium). Østerd.

'''Eldmyrja''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Emmer, hed Aske med Gløder; ogsaa Ildfnug eller let Aske paa brændte Sager. Temmelig alm., men hedder paa nogle St. '''Eimyrja''' (Sogn og fl.). Isl. &lt;tt&gt;eimyrja;&lt;/tt&gt; Sv. &lt;tt&gt;eldmörja.&lt;/tt&gt; Jf. Esja, og Falskje.

'''eldre''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; (compar.), ældre. — Superl. '''eldst''' (elst). Jf.- Alder, og Angels. ald, gammel.

'''Eldljos''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Ildlys, kunstig Belysning; i Modsætning til Dagslyset. I&amp;nbsp;Gbr. Eldsjos; i Ørked. Eldsjøs; i Sdm. Eldsljøs.

'''Eldsmaal''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; en Ilding; saa meget Ved som brændes paa een Gang. B.&amp;nbsp;Stift. I&amp;nbsp;Tell. '''Eldsmæle'''.

'''Eldstad''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Ildsted; den Deel af Arnen, hvorpaa Ilden brænder. Jf. Bæd.

'''Eldsteiste''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; en Æske eller Kasse af Jern til at bære Ild eller Gløder i. B.&amp;nbsp;Stift.

'''eleg’''' (ee), &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; daarlig, slet, usel. Sdm. Dæ va so ele’ so dæ kunna (saa daarligt som det kunde være). Jf. Sv. &lt;tt&gt;elak.&lt;/tt&gt;

'''elemillom''', imellem Ilingerne.

'''Ele-ve’r''' (veer, vær), &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; afvexlende Ilinger og Opholdsveir. I&amp;nbsp;Tell. '''Elevæ.''' '''Elg''' (Ælj, Alg), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Elsdyr. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;elgr&lt;/tt&gt;). — '''Elgukse''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Han-Elg. '''Elgskolla''' (Elskolle), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Hun-Elg. Østerd. '''Elgshud''' (Elshu), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Hud af et Elsdyr.

'''elgja''' (elja), &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (a — a), væmmes, følge Kvalme, være nær ved at kaste op (=&amp;nbsp;igla, ila). Nhl. — Isl. &lt;tt&gt;elgja.&lt;/tt&gt;

'''elgjen''' (eljen), &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; vammel.

'''Elhove''' (ee, aab. o), &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; et Stykke af en Regnbue (naar kun den ene Ende af Regnbuen viser sig). Stavanger.

'''Eling''' (ee), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Iling, Byge med Regn eller Sneefald. Alm., men hedder i Tr. Stift '''Æling''', hvilket i Ørk. ogsaa betyder: Stund, Tid, Overgang. Jf. Skur, Rid.

'''elja''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; see elgja.

'''Elje''' (eller '''Elgje'''), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; langt og tætvoxet Græs (især om stivnet Græs, som har staaet Vinteren over). Nordre Berg. Jf. Fonne.

'''ellest''', &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; ellers. Nogle St. '''hellest''', og '''helst'''. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;ellegar,&lt;/tt&gt; ella. Sv. eljest. (Jf. annast).

'''elleve''', Talord: elleve. Nogle St. øllove, ølløv; i Sæt. '''eggjuge'''. G. &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; ellifu.

'''Elling''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; s. Elding.

'''El-rov''' (ee, aab. o), &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Opklaring, Skyernes Adspredelse efter en Iling. Sdm.

'''el-saar''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; regnsvanger (om Luften, naar en Iling viser sig i Horizonten). B.&amp;nbsp;Stift.

'''elsblakk''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; hvidgraa; s. ulvsblakk.

'''Elshud''', og Elskolle; s. Elg.

'''Elsk''' (Ælsk), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; det at man elsker eller holder af noget. leggje Elsk pꜳ ien&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1vxxenip6ih73zhmxclc0j36q3hslig</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/102</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86263</id>
    <revision>
      <id>220118</id>
      <timestamp>2022-08-03T16:48:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Monedula</username>
        <id>3328</id>
      </contributor>
      <comment>ny</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4987" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Monedula&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Ting: fatte Tilbøielighed til. Helg. Ogsaa i Ag. Stift.

'''elska''' (ælske), &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;a.&lt;/tt&gt; (a — a), have Lyst til, finde Behag i; ynde, elske.

'''elskjen''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; som ynder eller finder Behag i noget. Især om Dyr, som holde sig til Menneskene og synes vel om deres Kjærtegn. Helg. Tr. Stift.

'''Elskug''', el. Elskog (for Elskhug), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Elskov. (Sjelden). — '''Elskuggꜳve''' (el. Elsko-gꜳve), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Gaver som En giver sin Kjæreste. S. Fyste gꜳve.

'''Elta''' (el. '''Eldta'''), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Ildsted paa aaben Mark; Arnested imellem en Kreds af opreiste Stene. Sogn, Tell. (Maaskee for Eld-to).

'''elta''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (e — e), 1)&amp;nbsp;forfølge, løbe efter En. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;elta.&lt;/tt&gt; Ogsaa: jage, drive bort. Rbg. Tell. 2)&amp;nbsp;&lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; traske, gaae meget eller idelig. Ein bli sꜳ trøytt’ av dæ ein elter ꜳ gjeng’e. Rbg.

'''Elting''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Jagen, Løben efter noget.

'''elut''' (el. elette, af El, &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; ), &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; om Veiret, naar Ilinger og Opholdsveir afvexle. Lidet brugl.

'''Elv''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Alf, en af Ellefolket. Forekommer i Tell. med Fleertal '''Elvir''', men hedder ellers: Alv. — hertil '''Elvabelte''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; og '''Elvanævr''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Trøske-Lav (=&amp;nbsp;Alvnævr). Sogn, Tell. Maaskee ogsaa Udtrykket: Elva Tøv ɔ: Fabel, urimelig Historie. (Voss).

'''Elv''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; (Fl. '''Elva, r'''), Aa, Flod. Mest i B.&amp;nbsp;og Tr. Stift, hvor „Aa“ ikke bruges. Sv. elf. Hertil: '''Elvabar(d)''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Aabred. '''Elvafar''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Flodleie, Aaløb. '''Elvaos''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Elvemunding. '''Elvastraum''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Aastrøm (ved Mundingen) og fl.

'''Elvakall''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;et Slags Larver som ligge indhyllede i Sand i Elvene. Sdm. o.&amp;nbsp;fl. 2)&amp;nbsp;Strømstæren (Cinclus). Sogn og fl. Andre St. Fossekall.

'''Elvanekk''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; s. Nekk.

'''elva-røytt’''' &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; om Skind, som er rødet i en Elv. See røyta.

'''Elvaskjæl''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Flodmusling, Perlemusling.

'''Elvestø''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Aabred. (Østd.). S. Stød.

'''Elvvokst''' (og '''Elvvoks'''), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Vandflom, Elvenes Opvoxen. Guldbr.

'''Embær''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Spand; s. Ambar.

'''embætta''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (a — a), sysle, bestille eller have Tilsyn med noget. B.&amp;nbsp;Stift. 2)&amp;nbsp;give Kvæget Foder; ogs. malke. Nhl. Yttresogn, Sfj. hvor det ogsaa hedder: ambætte. Isl. &lt;tt&gt;embætta&lt;/tt&gt; (jf. &lt;tt&gt;ambátt,&lt;/tt&gt; Tjenestepige).

'''Embætte''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;Syssel, huuslig Forretning; Tilsyn (især i Gjæstebude). — 2)&amp;nbsp;Embede, offentlig Bestilling. Nogle St. '''Ambætte'''. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;embætti.&lt;/tt&gt;

'''Embættesfolk''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Bestillingsfolk; de som have Tilsynet eller Opvartningen i et Gjæstebud, især i et Bryllup (Brudesvende, Brudepiger o.&amp;nbsp;s.&amp;nbsp;v.). B.&amp;nbsp;Stift, Tellemarken.

'''embætteslaus''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; fri, uden Bestilling.

'''Embætting''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Tilsyn; Kvægets Fodring o.&amp;nbsp;s.&amp;nbsp;v. see embætta.

'''Emmel''' (Æmmel), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; (Fl. Emla), Strimmel, Kant, paa Klæder. Nhl.

'''emmen''', s. æmen.

'''emna''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (a — a), samle Materiale og tilberede samme, tildanne et Emne. (Isl. &lt;tt&gt;efna&lt;/tt&gt;). Han emna paa et Hjul: han tilhuggede Træer til et Hjul. I&amp;nbsp;Sdm. '''ømna'''.

'''Emne''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Stof, Materiale; det hvoraf noget bliver gjort. Alm. Hedder ogsaa: '''Ebne''' (ved Bergen), og '''Ømne''' (Sdm.). Sv. ämne; G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;efni.&lt;/tt&gt; Stav-emne: et Stykke Træ at gjøre en Stav (Stok) af. Knivsemne: Jern til en Kniv. Jf. Leivsemne, Bestemne, Huveemne. Ogsaa om Dyr og Mennesker med Hentydning til hvad de kunne blive; saaledes: Hest-emne og Øykjemne (om et Føl), Mannsemne (om en Dreng), Kaaneemne (om en Pige). Med Betydning af: Kræfter, Anlæg, Evne, — hedder det sædvanlig: '''Evne. '''

'''Emneløysa''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Mangel paa Emne.

'''Emne-tre''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; og '''Emnevid''' (-ve), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Gavntømmer, Træ hvoraf enkelte Redskaber kan gjøres.

'''emnevand''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; kræsen med Hensyn til Emne.

'''emse''', s. imis (imse).

'''en''', s. enn og ein.

'''enda''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (a — a), ende, holde op med noget. (Sjelden). Heraf part. '''enda''': endt, sluttet. '''endast''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; slutte, faae Ende.

'''enda''', &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; (el. en Kasus af Ende), overende, omkuld. Hard. Han datt enda (faldt omkuld), kanta enda. S. ende.

'''endaa''', see under: enn.

'''ende''', &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; ret, lige. Søndenfjelds. Han sprang ende fram ɔ: han løb lige frem, ret fremad. Gbr. (Jf. att-ende). Da sto ende upp i Luft’i: ret opad. Tell. (Sv. ända).

'''Ende''' (Ænde, Ænne), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;Ende, Slutning, Ophør. 2)&amp;nbsp;yderste Deel, Spids, Ende. 3)&amp;nbsp;Stump, Stykke; f.&amp;nbsp;Ex. Tog-ende, Fjøl-ende, Kjepp-ende. — AA Ende: paa Enden, opreist, op og ned. Haar’a sto ꜳ Ende: Haarene havde reist sig. Derimod: Hus’e sto ꜳ&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1ix3ofrdqq4kqr80hp0iqjdi60yzuwx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/103</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86264</id>
    <revision>
      <id>220119</id>
      <timestamp>2022-08-03T16:58:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Monedula</username>
        <id>3328</id>
      </contributor>
      <comment>ny</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5073" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Monedula&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Ende: Huset var ganske forstyrret (som om det var endevendt). Sdm. — Fyre Ende (for Ende): efter Rad, heelt igjennem, uden Undtagelse. Gbr. Sdm. — Til Endes: til Ende. (Forudsætter den gamle Form: endir).

'''enbdebogjen''' (aab. o), bøiet i Enden.

'''endelangt''', &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; heelt igjennem, fra den ene Ende til den anden. Rbg. I&amp;nbsp;Hard. og Voss: '''endelangs''' (-laangs).

'''endelaus''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; uendelig. — '''endelaust''', &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; om en overordentlig Langvarighed; f.&amp;nbsp;Ex. Han bidde so endelaust lengje.

'''endelege''' (-le), &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;endelig, omsider. (Sjelden). 2)&amp;nbsp;nødvendigt, uomgjængeligt. Du maa endele’ koma.

'''Endelykt''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Ende, Udfald. Hard. Shl. Sdm. og fl. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;endalykt&lt;/tt&gt;). Af det forældede luka, at slutte.

'''Endeløysa''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;Uendelighed; overordentlig Længde; 2)&amp;nbsp;Noget som er overmaade langt; saaledes om en Vise, som altid faaer nye Tillæg, saa at man ikke veed Ende paa den. Kaldes ogsaa „Endelause-Visa&quot;. (Sogn og fl.).

'''Endemerkje''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; det Punkt eller Maal hvortil en Ting strækker sig.

'''endereisa''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;a.&lt;/tt&gt; sætte paa Enden.

'''endestøyta''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;a.&lt;/tt&gt; støde noget afsted med Enden eller Spidsen foran.

'''endig’''', aj. flittig, travl, som vil have det snart færdigt. Sdm. Jf. onnig.

'''Endr''' (Ænd’er, Ænd’re), s. Ꜳnd.

'''endr''' (ænder), om en Gjentagelse til visse Tider. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;endr,&lt;/tt&gt; atter). Bruges i Helg. Sdm. Shl. Tell. og fl. i følgende Talemaader: „endr ꜳ ein“ ɔ: en og anden, nu en og nu en anden. Sdm. Ligesaa: endr ꜳ einkvann. Helg. — „endr ꜳ Gaang&quot;: en og anden Gang. Gbr. (I&amp;nbsp;Sdm. ogs. enders ꜳ Gaang). „endr ꜳ daa&quot;: af og til, en og anden Gang. Shl. Tell. (Jf. Isl. &lt;tt&gt;endr&lt;/tt&gt; og &lt;tt&gt;sinnum&lt;/tt&gt;).

'''Endskap''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Slutning; endelig Afgjørelse.

'''Eng''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; (Fl. '''Engja''',''' r'''), Eng. I&amp;nbsp;B. og Tr. Stift kun om den gode og dyrkede Eng nærmest ved Husene; andre Steder om den indhægnede Mark i Almindelighed (=&amp;nbsp;Bø, Jore). Nogle St. i Sammensætn. Engja, som: '''Engjagras''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; nogle af de almindeligste Græsarter, især af Agrostis og Poa. '''Engjahævre''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Bunke (Aira). Sdm. '''Engjakall''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Skjaller (&lt;tt lang=&quot;la&quot;&gt;Rhinanthus&lt;/tt&gt;). Hard. Tell.

'''Engjel''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; (Fl. '''Engla, r'''), Engel.

'''Engslætte''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Høslæt paa den meest dyrkede og græsrige Eng. B.&amp;nbsp;Stift.

'''Engspretta''' (og '''Engjasprette'''), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Græshoppe. Hard. Sdm. og fl. Ellers: Grashopp, Slipar.

'''enka''', udmærket; s. einka.

'''enkel''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; enkelt. Bedre einfald.

'''Enkja''' (Ænkje), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Enke. I&amp;nbsp;Sogn, søndre Berg. og Ryfylke hedder det: '''Ekkja'''. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;ekkja.&lt;/tt&gt; (Vel egentl. Einka).

'''Enkjemann (Ekkjemann)''', Enkemand. — '''Enkjemanns-høve''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Kvindfolk som passer for en Enkemand; en Pige som er noget til Aars. Ligesaa: '''Enkjehøve''', om Mandfolk.

'''Enkjesæte (Ekkjesæte)''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Enkesæde.

'''enn''' (en), &lt;tt&gt;conj.&lt;/tt&gt; og &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;end (i&amp;nbsp;Sammenligning). Han æ større enn hin. — Hedder paa mange Steder: elder, elde, ell, hell. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;enn&lt;/tt&gt;). 2)&amp;nbsp;endnu, endda; f.&amp;nbsp;Ex. Enn har ikj’ eg set han (endnu har jeg ikke seet ham). Helg. 3)&amp;nbsp;end, hvad, men hvad (i&amp;nbsp;en Paamindelse om noget som ikke har været omtalt). „Enn {{sperret|han}} dꜳ?“ men han da, hvad skal man sige om ham? — „Enn um eg fekk inkje&quot;: hvad om jeg nu intet fik, sæt at jeg fik intet. Alm. Det gamle enn betyder men.

'''enndꜳ''' (endaa), 1)&amp;nbsp;endda, endnu. Nogle St. '''ennꜳ;''' i Voss: endꜳne. (Isl. &lt;tt&gt;ennþá&lt;/tt&gt;). 2)&amp;nbsp;endog, endskjønt. Han æ stærk’, endꜳ han æ liten. (Ellers: fyre di; um endꜳ, og fl.). 3)&amp;nbsp;endog, endogsaa.

'''Enne''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Pande, Forhoved. Hall. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;enni&lt;/tt&gt;). Ellers: Skalle.

'''enten''' (entel), s. anten.

'''Eple''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;Æble. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;epli.&lt;/tt&gt; Hertil: '''Æpleblom''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Abildblomst. '''Eplehagje''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Æblehave. '''Eple-tre''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Æbletræ (s. Apall). — 2)&amp;nbsp;for Jor-Eple ɔ: Poteter. Kr. Stift, Hall. Vald. Gbr. Hertil: Epleꜳkr (Potetager), Epleflus (Potetskal), Eplegras, Eplekjellar og flere.

'''erga''' (ærge), &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;a.&lt;/tt&gt; (a — a), ærgre, opirre. erga seg: ærgre sig. Af arg.

'''ergast''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; ærgre sig, harmes. Nogle St. argast.

'''ergeleg''' (ærgele), &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; ærgerlig, fortrædelig (om Begivenheder, ikke om Personer).

'''Ergelse''' (Ærgels), &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Ærgrelse.

'''Erkn''' (Ærk’en), &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; en Art store Sælhunde, som kun træffes yderst ved Havet. Haverkn. (Sdm. og fl.). I&amp;nbsp;Nordlandene forekommer Formen '''Ertne''', el. Ært’en. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;erkn, orkn&lt;/tt&gt;). Ogsaa om en uhyggelig, vranten Person. Eit gamalt Ærkn.

'''Erla''' (Ærle), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Erle (Fugl). I&amp;nbsp;Tell.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rvankmev4398owcbo2kjhb5f0davo21</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/104</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86265</id>
    <revision>
      <id>220120</id>
      <timestamp>2022-08-03T19:17:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Monedula</username>
        <id>3328</id>
      </contributor>
      <comment>/* Uten tekst */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;0&quot; user=&quot;Monedula&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qus9kt0j786gx071uato7pxtvhnkdc0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/105</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86266</id>
    <revision>
      <id>220121</id>
      <timestamp>2022-08-03T19:18:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Monedula</username>
        <id>3328</id>
      </contributor>
      <comment>/* Uten tekst */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;0&quot; user=&quot;Monedula&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qus9kt0j786gx071uato7pxtvhnkdc0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/106</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86267</id>
    <revision>
      <id>220122</id>
      <timestamp>2022-08-03T19:27:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Monedula</username>
        <id>3328</id>
      </contributor>
      <comment>ny</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5187" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Monedula&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Lin-erle. Et andet Navn er Ringla (Indr.).

'''Erm''' (Ærm), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Ærme. Fleertal: '''Erma, -r''' (dog ikke alm.). — '''ermeskjorta''' (ærmesjortaa), &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; med bare Skjorteærmer, uden Trøie.

'''Ermekragje''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Linning paa Ærmer.

'''Ermestaup''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Ærmehul, Ærmegabet eller Skuldersømmen paa Klæder. Nordre Berg. og Tr. Stift.

'''erta''' (ærte), &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;a.&lt;/tt&gt; (a — a; eller: e — e), drille, tirre, gjøre vred. I&amp;nbsp;Tell. '''ørte'''. Jf. reita, øle, øva. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;erta&lt;/tt&gt;).

'''Ertar''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; en Driller, En som gjerne tirrer og ophidser Andre. Ogsaa: '''Ertekjepp''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; og '''Ertestikka''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt;

'''erten''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; drillende, tilbøielig til at tirre og ophidse. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;ertinn&lt;/tt&gt;).

'''Erter''' (Ært’er, Ærtr), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; (Fl. '''Ertre''', el. '''Ert’er'''), en Ert. Nogle St. '''Ært, Ætr, Ætt’r'''. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;ert&lt;/tt&gt;). '''Ertreblom''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Erteblomst. '''Ertreskolma''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Ertebælg.

'''Ertn''', s. Erkn.

'''Erv''' (Ærv), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Jærv, Fielfras. Voss, Tell. og fl. I&amp;nbsp;Voss oftere: Bjønn-erv, Bjønsærv. Andre St. Jarv.

'''erva''' (ærve), &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;a.&lt;/tt&gt; (e — de), 1)&amp;nbsp;arve, faae i Arv. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;erfa.&lt;/tt&gt; 2)&amp;nbsp;gjemme, huse i lang Tid; især om at mindes Fornærmelser længe, nære Had imod En. B.&amp;nbsp;Stift. Han ærve da længie, naar ein ha’ gjort han noke til ɔ: han glemmer det ikke saa snart, naar En har fornærmet ham.

'''Erve''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Sammenkomst i Anledning af Et Dødsfald; Arveøl, Gravøl. Nhl. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;erfi&lt;/tt&gt;).

'''Ervedrykkja''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; og '''Erveøl''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Gravøl, Gjæstebud efter Ens Jordefærd. Nhl. Jf. Sjaund, Likveitsla.

'''Erving''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Arving. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;erfingi.&lt;/tt&gt;

'''Esja''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 2. Aske med Gløder (=&amp;nbsp;Eldmyrja). Jæd. (Maaskee Eskja?). — Jf. det tellemarkiske Eise; dansk Esse, Sv. ässja, Arne.

'''Esja''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 3. a) en Steenart, som let lader sig tilhugge og kløve i Skiver. Hard. b) en meget blød og tildeels fedtagtig Steenart, som især bruges til Ovnsrør og til Blæserør i Smedjer (Avl). Helg. I&amp;nbsp;Namd. '''Hesja, Hisje'''. Hertil: '''Esjeberg''',n. Klippe af denne Steenart. '''Esjerøyr''', Ovnsrør af samme. Til det hardangerske Esja hører: '''Esjumark''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Jord, som er opfyldt af hiin Steenart, og som derfor skal være meget fruktbar.

'''esja''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (a — a), gjæres, opsvulme ved Gjæring. Shl. Nhl. Ellers: æsa.

'''Esjeberg''' (i&amp;nbsp;to Betydn.), s. Esja, 3.

'''Esl''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; s. Etl. — '''esle''', &lt;tt&gt;v.&lt;/tt&gt; s. etla.

'''Esp''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; s. Osp.

'''Ess''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Esset i Kort; ogsaa S (Bogstav).

'''eta''' (æte), &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; '''(et’; aat; ete''', eller ite), 1)&amp;nbsp;æde, spise. Almindeligt, ligesaavel om Mennesker som om Dyr. Eg sat ꜳ aat. Eg heve ete (el. ite, med aab.&amp;nbsp;i). G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;eta.&lt;/tt&gt; 2)&amp;nbsp;tære, grave, udhule; &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Ex om Vandet. 3)&amp;nbsp;gnave, skrabe, krille (som grove Klæder, Haar, Insekter). — Infinitiv hedder mest alm. '''eta''' (med lukt e); i B.&amp;nbsp;Stift: '''æta''' og '''æte'''; i Ørk. '''øtꜳ'''; ellers i Ørk. og Indre. '''ꜳtꜳ''' (hvilket forudsætter aab.&amp;nbsp;e i eta). Heraf: Ꜳt, Ꜳta.

'''etande''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; spiselig, som kan ædes.

'''Etar''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;spiser; f.&amp;nbsp;Ex. ein liten Etar ɔ: En som spiser lidet; 2)&amp;nbsp;en Æder, Fraadser.

'''eten''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;spisende. I&amp;nbsp;Sammens. som: storeten, snareten, seineten. 2)&amp;nbsp;partic. spiist, opædt. Hedder ogsaa deels '''æten''', deels '''iten''' (med aab.&amp;nbsp;i).

'''Eting''' (Æting), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Spiisning, Æden.

'''Etl''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Krop eller Aadsel, som udlægges til Lokkemad for Rovdyr. Hedder: Etl, el. Ett’l (i&amp;nbsp;de sydvestlige Distr.), Esl (nogle St. søndenfjelds), Eltj eller Elst (nordenfjelds). Maaskee egentlig: Etsel. (Jf. Ꜳt).

'''etla''' (esle, elsje), &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;a.&lt;/tt&gt; (a — a), 1)&amp;nbsp;bestemme, beslutte, agte at gjøre noget. Eg hadde etla meg dit: jeg havde bestemt mig did. Eg etla meg te gaa: jeg agtede at gaae. Næsten alm. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;ætla&lt;/tt&gt;). 2)&amp;nbsp;tilstaae, tiltænke, bestemme noget for En. Han hadde etla meg dæ: han havde tiltænkt mig det. 3)&amp;nbsp;dele, uddele, især Mad. Meget udbredt. Paa Jæderen siges „atla“ om at uddele Foder til Kvæget.

'''Etla-vor''' (oo), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; en Portion, en bestemt Deel, især af Mad. Sogn. S. Vor.

'''Etling''' (Elsjing), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;Bestemmelse; 2)&amp;nbsp;Uddeling; 3)&amp;nbsp;en bestemt Deel.

'''ette''', &lt;tt&gt;præp.&lt;/tt&gt; (med Dativ), efter. Nogle St. søndenfjelds: '''etter'''; men mest alm. '''itte''' (med aab. i). G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;eftir.&lt;/tt&gt; (Jf. att, og atte). Bruges med Begreb af: 1)&amp;nbsp;en Følge i Rum eller Tid (efter Verberne ganga, fylgja, koma og fl.). Som &lt;tt&gt;conj.&lt;/tt&gt; efterat, siden. — 2)&amp;nbsp;en Lettelse, Gunst, Føielighed. Dæ halla ette: det hælder nedad, det tyngste er forbi. Jf. skuva, giva, laata ette. — 3)&amp;nbsp;en Læmpning, Efterligning, Overeenstemmelse. laga seg ette: læmpe&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>kabdeenc2htrqoy4vfneusd784wj699</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/107</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86268</id>
    <revision>
      <id>220123</id>
      <timestamp>2022-08-03T19:49:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Monedula</username>
        <id>3328</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4720" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Monedula&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;sig efter. Ligesaa gjera, liva, retta seg ette. — 4)&amp;nbsp;en Sigten til et vist Formaal, en Søgen, Hige, Forventning. fara ette (reise efter noget), ganga, senda, høyra, leita, bida ette. Jf. vera ette ein: efterstræbe En — 5)&amp;nbsp;en Iagttagelse, Undersøgelse. kjenna ette (s. kjenna), sjꜳ, høyra, lyde, merka ette.

'''ette''' (itte), &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;efter; bagved; siden, senere; 2)&amp;nbsp;om en Fremskriden i en vis Retning; — a)&amp;nbsp;til en vis Kant; f.&amp;nbsp;Ex. upp ette ɔ: opad. ned ette: nedad. Ligesaa: fram, inn, ut-ette; ogsaa: nor ette (nordover), aust ette o.&amp;nbsp;s.&amp;nbsp;v. Alm. — b)&amp;nbsp;fra en vis Kant: ꜳva ette (ovenfra), neda, framma, inna, nora ette o.&amp;nbsp;s.&amp;nbsp;v. I&amp;nbsp;de sydlige Egne bruges oftere: te (til), f.&amp;nbsp;Ex. innan-te (indenfra), noran-te. I&amp;nbsp;Rbg. {{sperret|at}}, f.&amp;nbsp;Ex. utanat (udenfra).

'''ette-ꜳ''', og etteꜳt, s. ettepꜳ.

'''Ettebrur''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; nygift Kone (egentl. en Kone som første Gang efter Bryllupsdagen gaaer til Kirke i en dertil hørende Dragt). Sogn og fl.

'''ette-di''', derefter; efterdi; eftersom.

'''Ettefar''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Gjenfærd. Voss og fl.

'''Ettefær(d)''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;Følge, Efterfærd. 2)&amp;nbsp;Efterbyrd. Gbr. og fl. — Andre St. Etteløysna.

'''Ettegang''' (el. -gꜳng), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Overhæng, idelig Søgen. — ettegꜳngsam’, &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; paatrængende, som idelig søger og forlanger noget. Sdm.

'''ettegivande''', som maa eftergives.

'''ettehꜳdd''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; ihukommet. Sdm. s. hꜳ.

'''ettekjend''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; befølt, undersøgt.

'''Ettekoma''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Følger, Virkninger.

'''Ettekomar''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Efterkommer.

'''ette-kvart''', efterhaanden, efter hvert. „Dæ fær, ette kvart dæ kjem&quot;: naar noget kommer ind, gaaer det strax ud igjen. I&amp;nbsp;Nhl. mæ-kvært.

'''Ettelag''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Efterbryg, Tyndtøl. Rbg.

'''ettelꜳten''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; eftergiven, føielig; især om en utidig eller overdreven Føielighed.

'''Ettelæta''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; overdreven Føielighed.

'''Ettemann''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Eftermand, Efterfølger.

'''Ettemat''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Efterret.

'''ettepꜳ''', bagefter, siden det er forbi. Hard. Shl. Stav. Tell. I&amp;nbsp;Rbg. '''ette-ꜳ'''. (Isl. &lt;tt&gt;eftir-á&lt;/tt&gt;); i Ørk. '''etteꜳt'''. Andre St. attpꜳ, atti.

'''etteroke''' (aab. o), efter Rad, i en uafbrudt Række. Sdm. Ellers: ette Rad, fyre Ende, fyre tvart; s. andfares.

'''Ettesnakk''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Eftersnak, Eftertale.

'''ettespurd''' (ittespur’e), efterspurgt.

'''Ettetankje''' (Ittetꜳnkje), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Eftertanke.

'''ettetenkt''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; eftertænksom.

'''Ettetøkje''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Lærvillighed, at man øver og danner sig efter Andres Exempel. Ogsaa '''Ettetak''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; (Af taka ette).

'''Etteverk''' (Itteværk), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Efterveer.

'''Evja''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;Dynd, blød og mudret Grund i Vandet. B.&amp;nbsp;Stift. Ellers: Dyngje, Dya, Møyre. (Sv. &lt;tt&gt;äfja,&lt;/tt&gt; Dynd). 2)&amp;nbsp;en Bugt eller Vig med sumpige Bredder. Sdm. og fl. 3)&amp;nbsp;en stille Bæk eller Forgrening af en Elv. Østd. Det nordlandske '''Ave''' er samme Ord. 4)&amp;nbsp;en svag Strøm i Vandet, især den tilbagegaaende Strøm i Bugterne af en Elv. Ag. Stift (i&amp;nbsp;Formen Evju); jf. Bakevje, og Ia (Bak-ia).

'''evjast''' (evjest), &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; om Sumper: gynge, bævre; naar Grunden er saa blød, at Overfladen bøier sig for Foden. Helg. (jf. dyvja).

'''Evjebotn''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; blød Grund, Mudderbund. B.&amp;nbsp;Stift. = Dyngjebotn (Sdm.), Gorbotn (Ørk.).

'''evjen''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; usmagelig, modbydelig. Nhl.

'''Evjesmak''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; den egne Smag, som kjendes paa Fisken, naar den har opholdt sig længe paa Muddergrund. Sdm.

'''evla''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;a.&lt;/tt&gt; (e — de), mægte, formaae at bruge eller haandtere. Han æ so tung’ at ein kan inkje evla’n. Nordre Berg. Sdm. Gbr. Ørk. Helg. — I&amp;nbsp;Indr. '''avla'''. (Isl. &lt;tt&gt;afla&lt;/tt&gt;). Af Avl.

'''Evle''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Kræfter til at bruge eller haandtere en Ting. Sjelden.

'''evleleg''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; haandteerlig; f.&amp;nbsp;Ex. evlele’ Stein: Steen som kan løftes eller flyttes.

'''Evne''', s. Emne.

{{overskrift|F.}}

'''fadder''' (Faddr’), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Fadder.

'''fade''', s. Far, &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt;

'''fager''' (fag’r), &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; vakker, smuk. Bruges meget i Ndm., f.&amp;nbsp;Ex. ein fager Hest, eit fagert Ba’n. Ogsaa i Sdm. Ørk. Fosen og Helg. men kun sjelden. I&amp;nbsp;Sdm. hedder det i &lt;tt&gt;masc.&lt;/tt&gt; og &lt;tt&gt;fem.&lt;/tt&gt; '''fair’e''', men i &lt;tt&gt;neutr.&lt;/tt&gt; '''fagart.''' I&amp;nbsp;Tr. Stift hedder compar. '''fegre''' (fæg’er), og &lt;tt&gt;superl.&lt;/tt&gt; '''fegst''' (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;fagr, fegri, fegrstr&lt;/tt&gt;). Ellers forældet; jf. ven, fin, snild.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lku20k7c7tmvtszsb71plhajsxdjgn2</sha1>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>