Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.23 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 106 4572 220137 215759 2022-08-05T14:33:35Z Monedula 3328 Innholdsfortegnelse proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ordbog over det norske Folkesprog]] |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Ivar Aasen|Ivar Aasen]] (1813-1896) |Oversetter= |Utgiver=Carl C. Werner & Comp. |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1850 |Sorter=Åsen Ordbog over det norske folkesprog |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 1=I 2=tom 3=III 4=IV 5=V 6=VI 7=VII 8=VIII 9=IX 10=X 11=XI 12=XII 13=XIII 14=XIV 15=XV 16=XVI 17=1 66to67=gjentatt 68=50 88to89=gjentatt 90=70 104to105=gjentatt 106=84 118to119=gjentatt 120=96 214to215=gjentatt 216=190 424to425=gjentatt 426=398 432to433=gjentatt 434=404 446to447=gjentatt 448=416 584to585=gjentatt 586=552 675to679=tom /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=<center>'''[[Ordbog over det norske Folkesprog]]'''</center> * [[Ordbog over det norske folkesprog/Tittel|Tittel]] (I) * [[Ordbog over det norske folkesprog/Fortale|Fortale]] (III-XV) * [[Ordbog over det norske folkesprog/Anmærkninger om Udtalen|Anmærkninger om Udtalen]] (XV) * [[Ordbog over det norske folkesprog/Forkortninger|Forkortninger]] (XVI) * [[Ordbog over det norske folkesprog/A|A]] (1-16) * [[Ordbog over det norske folkesprog/Aa|Aa]] (16-23) * [[Ordbog over det norske folkesprog/B|B]] (23-59) * [[Ordbog over det norske folkesprog/D|D]] (59-76) * [[Ordbog over det norske folkesprog/E|E]] (76-85) * [[Ordbog over det norske folkesprog/F|F]] (85-123) * [[Ordbog over det norske folkesprog/G|G]] (123-152) * [[Ordbog over det norske folkesprog/H|H]] (153-191) * [[Ordbog over det norske folkesprog/I|I]] (191-197) * [[Ordbog over det norske folkesprog/J|J]] (198-203) * [[Ordbog over det norske folkesprog/K|K]] (203-256) * [[Ordbog over det norske folkesprog/L|L]] (257-295) * [[Ordbog over det norske folkesprog/M|M]] (295-326) * [[Ordbog over det norske folkesprog/N|N]] (326-343) * [[Ordbog over det norske folkesprog/O|O]] (343-354) * [[Ordbog over det norske folkesprog/P|P]] (354-362) * [[Ordbog over det norske folkesprog/R|R]] (362-399) * [[Ordbog over det norske folkesprog/S|S]] (399-504) * [[Ordbog over det norske folkesprog/T|T]] (504-553) * [[Ordbog over det norske folkesprog/U|U]] (553-570) * [[Ordbog over det norske folkesprog/V|V]] (570-611) * [[Ordbog over det norske folkesprog/Y|Y]] (611-615) * [[Ordbog over det norske folkesprog/Æ|Æ]] (615-617) * [[Ordbog over det norske folkesprog/Ø|Ø]] (617-622) * [[Ordbog over det norske folkesprog/Rettelser og Tillæg|Rettelser og Tillæg]] (623-635) * [[Ordbog over det norske folkesprog/Fortegnelse1|Fortegnelse over endeel Ord, som findes i ældre Ordsamliger, og som mangle i denne Samling]] (636-637) * [[Ordbog over det norske folkesprog/Fortegnelse2|Fortegnelse over endeel Ord, som ofte forekomme i Gammel Norsk, og som ikke endnu ere forefundne i Dialekterne]] (638-639) * [[Ordbog over det norske folkesprog/Trykfeil|Trykfeil]] (640) }} 3ayaovpx3mzuzjwx07rbxgqcgyqz4ew 104 4644 220186 215760 2022-08-06T05:34:00Z Monedula 3328 section proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>altid vække en større Interesse derfor og give en stærkere Overbeviisning om dets egentlige Fortrinlighed. Det var at ønske, at en saadan Interesse maatte blive mere og mere almindelig hos vort Folk, da den vilde virke til en Vedligeholdelse af det Gamle og modvirke denne Lyst til det Fremmede, som desværre saa ofte viser sig. Man vilde løsrive sig fra denne falske Indbildning, at man ikke kan ansees som et dannet Menneske, førend man har glemt sit Modersmaal; thi en nærmere Betragtning af Sagen vilde vise, at den sande Dannelse vel kan forenes med en Vedligeholdelse af det Sprog, som vore Forfædre have talt, og som kun ved fremmed Paavirkning har hidtil været hindret fra at opnaae sin fulde Udvikling. <p style="font-size: 80%; text-indent: 4em; margin-top: 1.5em">{{sperret|Kristiania}} den 10de Juni 1850.</p> {{linje2|8em}} <section begin="Anmærkninger om Udtalen."/>{{overskrift|Anmærkninger om Udtalen.}} <p style="margin-left: 1.5em; text-indent: -1.5em">Det aabne '''e''' (i Bogen betegnet ved: aab. e) er en Lyd, som nærmer sig noget til Lyden af æ, omtrent som i de Ord: Hest, hefte, gjette (i&nbsp;Læsningen). Det aabne '''i''' nærmer sig til Lyden af e, omtrent som naar vi lese de Ord: til, ville, hisse. Det aabne '''o''' nærmer sig til Lyden af aa, omtrent som i de Ord: nok, ofte, hoppe. Aabent '''u''' har nogen Lighed med o, som i be Ord: Luft, hugge, sukke. Aabent '''y''' har nogen Lighed med ø, omtrent som i Ordene: Lyst, Nytte, dyppe. — Om Stavelsen er kort eller lang, gjør her intet til Sagen, da Lyden alligevel er den samme.</p> <p style="margin-left: 1.5em; text-indent: -1.5em">I Eenstavelsesord, som ende med en enkelt Konsonant, er Vokalen i Almindelighet lang, da nemlig de korte Stavelser ere skrevne med dobbelt Konsonant. Undtagelser finde Sted ved nogle Ord, som ende med m, og ved nogle faa Ord med n og l, hvilket ellers paa sine Steder er nærmere forlklaret.</p> <p style="margin-left: 1.5em; text-indent: -1.5em">Naar '''g''' eller '''k''' staaer foran '''i''' eller '''y''' i en betonet Stavelse, maa det leses ligedan som '''gj''' og '''kj'''. (I&nbsp;de ubetonede Stavelser er der skrevet '''gj''' og '''kj''', hvor denne Udtale finder Sted). — '''gj''' skal egentlig have Lyden af et blødt g, sammensmeltet med j, men det udtales sædvanlig kun som j. I&nbsp;'''ggj''' er Lyden af g naturligviis stærkere. I&nbsp;'''kj''' lyder k meget blødt og ganske sammensmeltet med Lyden af j. Man maa altsaa ikke lese g-j eller k-j med adskilt Lyd, da en saadan Lyd ikke her finder Sted, undtagen i sammensatte Ord, som Slag-jarn, Kalk-jord.</p> <section end="Anmærkninger om Udtalen."/><noinclude> <references/></noinclude> kijzl4j4vhbpqpzjfjkrjjawqptzfya 220187 220186 2022-08-06T05:39:41Z Monedula 3328 section proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>altid vække en større Interesse derfor og give en stærkere Overbeviisning om dets egentlige Fortrinlighed. Det var at ønske, at en saadan Interesse maatte blive mere og mere almindelig hos vort Folk, da den vilde virke til en Vedligeholdelse af det Gamle og modvirke denne Lyst til det Fremmede, som desværre saa ofte viser sig. Man vilde løsrive sig fra denne falske Indbildning, at man ikke kan ansees som et dannet Menneske, førend man har glemt sit Modersmaal; thi en nærmere Betragtning af Sagen vilde vise, at den sande Dannelse vel kan forenes med en Vedligeholdelse af det Sprog, som vore Forfædre have talt, og som kun ved fremmed Paavirkning har hidtil været hindret fra at opnaae sin fulde Udvikling. <p style="font-size: 80%; text-indent: 4em; margin-top: 1.5em">{{sperret|Kristiania}} den 10de Juni 1850.</p> {{linje2|8em}} <section begin="Anmærkninger om Udtalen"/>{{overskrift|Anmærkninger om Udtalen.}} <p style="margin-left: 1.5em; text-indent: -1.5em">Det aabne '''e''' (i Bogen betegnet ved: aab. e) er en Lyd, som nærmer sig noget til Lyden af æ, omtrent som i de Ord: Hest, hefte, gjette (i&nbsp;Læsningen). Det aabne '''i''' nærmer sig til Lyden af e, omtrent som naar vi lese de Ord: til, ville, hisse. Det aabne '''o''' nærmer sig til Lyden af aa, omtrent som i de Ord: nok, ofte, hoppe. Aabent '''u''' har nogen Lighed med o, som i be Ord: Luft, hugge, sukke. Aabent '''y''' har nogen Lighed med ø, omtrent som i Ordene: Lyst, Nytte, dyppe. — Om Stavelsen er kort eller lang, gjør her intet til Sagen, da Lyden alligevel er den samme.</p> <p style="margin-left: 1.5em; text-indent: -1.5em">I Eenstavelsesord, som ende med en enkelt Konsonant, er Vokalen i Almindelighet lang, da nemlig de korte Stavelser ere skrevne med dobbelt Konsonant. Undtagelser finde Sted ved nogle Ord, som ende med m, og ved nogle faa Ord med n og l, hvilket ellers paa sine Steder er nærmere forlklaret.</p> <p style="margin-left: 1.5em; text-indent: -1.5em">Naar '''g''' eller '''k''' staaer foran '''i''' eller '''y''' i en betonet Stavelse, maa det leses ligedan som '''gj''' og '''kj'''. (I&nbsp;de ubetonede Stavelser er der skrevet '''gj''' og '''kj''', hvor denne Udtale finder Sted). — '''gj''' skal egentlig have Lyden af et blødt g, sammensmeltet med j, men det udtales sædvanlig kun som j. I&nbsp;'''ggj''' er Lyden af g naturligviis stærkere. I&nbsp;'''kj''' lyder k meget blødt og ganske sammensmeltet med Lyden af j. Man maa altsaa ikke lese g-j eller k-j med adskilt Lyd, da en saadan Lyd ikke her finder Sted, undtagen i sammensatte Ord, som Slag-jarn, Kalk-jord.</p> <section end="Anmærkninger om Udtalen"/><noinclude> <references/></noinclude> 31k4yitia5k4itc9qt9grzxn3nlctvh 220194 220187 2022-08-06T05:46:45Z Monedula 3328 section proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude><section begin="Fortale"/>altid vække en større Interesse derfor og give en stærkere Overbeviisning om dets egentlige Fortrinlighed. Det var at ønske, at en saadan Interesse maatte blive mere og mere almindelig hos vort Folk, da den vilde virke til en Vedligeholdelse af det Gamle og modvirke denne Lyst til det Fremmede, som desværre saa ofte viser sig. Man vilde løsrive sig fra denne falske Indbildning, at man ikke kan ansees som et dannet Menneske, førend man har glemt sit Modersmaal; thi en nærmere Betragtning af Sagen vilde vise, at den sande Dannelse vel kan forenes med en Vedligeholdelse af det Sprog, som vore Forfædre have talt, og som kun ved fremmed Paavirkning har hidtil været hindret fra at opnaae sin fulde Udvikling. <p style="font-size: 80%; text-indent: 4em; margin-top: 1.5em">{{sperret|Kristiania}} den 10de Juni 1850.</p> {{linje2|8em}} <section end="Fortale"/> <section begin="Anmærkninger om Udtalen"/>{{overskrift|Anmærkninger om Udtalen.}} <p style="margin-left: 1.5em; text-indent: -1.5em">Det aabne '''e''' (i Bogen betegnet ved: aab. e) er en Lyd, som nærmer sig noget til Lyden af æ, omtrent som i de Ord: Hest, hefte, gjette (i&nbsp;Læsningen). Det aabne '''i''' nærmer sig til Lyden af e, omtrent som naar vi lese de Ord: til, ville, hisse. Det aabne '''o''' nærmer sig til Lyden af aa, omtrent som i de Ord: nok, ofte, hoppe. Aabent '''u''' har nogen Lighed med o, som i be Ord: Luft, hugge, sukke. Aabent '''y''' har nogen Lighed med ø, omtrent som i Ordene: Lyst, Nytte, dyppe. — Om Stavelsen er kort eller lang, gjør her intet til Sagen, da Lyden alligevel er den samme.</p> <p style="margin-left: 1.5em; text-indent: -1.5em">I Eenstavelsesord, som ende med en enkelt Konsonant, er Vokalen i Almindelighet lang, da nemlig de korte Stavelser ere skrevne med dobbelt Konsonant. Undtagelser finde Sted ved nogle Ord, som ende med m, og ved nogle faa Ord med n og l, hvilket ellers paa sine Steder er nærmere forlklaret.</p> <p style="margin-left: 1.5em; text-indent: -1.5em">Naar '''g''' eller '''k''' staaer foran '''i''' eller '''y''' i en betonet Stavelse, maa det leses ligedan som '''gj''' og '''kj'''. (I&nbsp;de ubetonede Stavelser er der skrevet '''gj''' og '''kj''', hvor denne Udtale finder Sted). — '''gj''' skal egentlig have Lyden af et blødt g, sammensmeltet med j, men det udtales sædvanlig kun som j. I&nbsp;'''ggj''' er Lyden af g naturligviis stærkere. I&nbsp;'''kj''' lyder k meget blødt og ganske sammensmeltet med Lyden af j. Man maa altsaa ikke lese g-j eller k-j med adskilt Lyd, da en saadan Lyd ikke her finder Sted, undtagen i sammensatte Ord, som Slag-jarn, Kalk-jord.</p> <section end="Anmærkninger om Udtalen"/><noinclude> <references/></noinclude> qh0ac0i1teujz3xnqidhn64shffixlk 104 86165 220191 220003 2022-08-06T05:43:47Z Monedula 3328 section proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''avsølt''', <tt>adj.</tt> om et Sted som har Mangel paa Solskin. Næsten alm. men hedder tildeels: '''avsolt, aavsolt og aavsølt.''' '''avtak''', <tt>n.</tt> 1) en aftagen Deel, noget som er frataget; 2) Afbrydelse, Forhindring. (Sjeldnere). S. taka av. '''av-tald''', fraraadet. — '''avtelja''', <tt>v. a.</tt> fraraade. (See telja). Isl. aftelja. '''av-tikjen''' (tekjen), 1) aftagen; 2) forhindret, forbudet. Dæ vart avtikje: man fik ikke Lov dertil. '''avtinda''' (om Solen), s. avfjella. '''av-trøytt''', overstaaet, udstridt. '''avtøk''', <tt>adj.</tt> ustyrlig, rasende. Sdm. (Vel egentl. som maa tages eller tilbageholdes. '''avvegjes''' (aveies), <tt>adv.</tt> paa Afveie; ogsaa afsides, langt borte. (Isl. afvegis). Dæ va reint aveies: det var en Urimelighed, noget uhørt. '''Avverk''', <tt>n.</tt> see Ovverk. '''av-øyde''', <tt>v. a.</tt> (e-de), ødelægge, udrydde, dræbe. Sdm. <section begin="Aa"/>{{overskrift|Aa.}} '''ꜳ''', Vokal med enkelt eller usammensat Lyd, udtales mest alm. som Svensk å og Dansk aa, men i Sogn, Voss og Hard. omtrent som ao. Omvvexler i Dialekterne med o og a. '''Ꜳ''', <tt>f.</tt> Aa, Elv. Meget brugeligt i Kr. og Ag. Stift; ellers bruges: Elv. (G.&nbsp;N. á). I Hall. '''Aan''', og Fl. '''Æ’na'''; i Sæt. Fl. '''Æ''' (for Ær) dvs. Aaer. '''ꜳ''', præp. paa (G.N. á. Gam. Sv. å). Bruges ofte i Sætersdalen, <tt>f.</tt> Ex. '''aa''' Foten (paa Foden), ut '''ꜳ''' Kvelden, '''aa''' Vatne, '''aa''' Njoo (i Sdm.: '''aa''' Kne’naa) dvs. paa Knæerne. Ogsaa i Nhl., dog sjeldnere. Andre Steder bruges '''aa''' kun i enkelte Talemaader, saasom: aa Ende (paa Enden); aa Side (paa Siden); aa Egg, el. aa Rør (dvs. paa Kanten); att aa Bak (s. att); midt aa Natt (midt om Natten); høgst aa Sumar (midt paa Sommeren); sleppe aa Bø (i Sdm. slippe Kvæget ind paa Engen), og fl. Ellers er Ordet meget brugeligt i sammensætning, som Aafall, Aalag, Aalit. I den almindelige Brug er det derimod fortrængt af Formen ''paa'', som egentlig hedder: upp-aa. Jf. pi (for upp i), punde (for upp under). — '''aa''' forbindes særvanlig kun med et Subst. i den ubestemte Form, hvorimod '''paa''' sættes til den bestemte. (Et lignende Forhold finder Sted ved '''i''' og '''’ti'''). '''ꜳ!''' Udraabsord! o! ak! (Sv. å). Betydningen af dette '''ꜳ''' er meget forskjellig og bestemmes kun af den Tone hvori det udsiges; det bruges saaledes som Udtryk for Smerte, Ængstelse, Forundring, Opmærksomhed, Indrømmelse eller Tilladelse. Ligeledes som Indledningspartikel med ganske ubestemt Betydning, <tt>f.</tt> Ex. '''Aa''', lat mig faa dæ o.s.v. '''ꜳ''', conj. 1) og (som almindelig kun bruges i Formen: '''ꜳ'''). G.&nbsp;N. ok (senere: og); Sv. och (i Dagligtalen: å). 2) ogsaa (adv.). Fosen og Indr. Andre Steder: '''og, au''' (s. og). '''ꜳ''' (Partiel ved Infinitiv), at. (Isl. at, ad). Bruges sædvanligst efter et Ord som ender med t, <tt>f.</tt> Ex. Dæ va godt aa høyra. Ellers hedder denne Partikel: '''te, te aa''' eller '''til aa'''. (See te). '''ꜳ''', for aav eller av; see av. '''Ꜳband''', <tt>n.</tt> et Baand i Kløvsadlen; det øverste Tværbaand, hvorved begge Dele af Kløven sammenholdes. Guldbr. '''ꜳbelle''', el. '''ꜳbello''', <tt>adv.</tt> '''overmaade''', usædvanlig. Helgeland. '''Ꜳbine''' (ii), og '''Aabin''', <tt>n.</tt> et Særsyn, en sjelden eller udmærket Ting, som Alle betragte og beundre. Ndm. Sdm. og fl. Af bina. '''Ꜳbit''', <tt>m.</tt> Morgenmad, Frokost. '''Aabit''' (ii) bruges i Helg. Guldalen, Ndm. og fl., men '''Aabite''' (aab. i) i Nhl. Tell. og fl. — Ellers: Bisk (Sogn, Voss), Fyredugur (Hall. Ørkd. Østerd.), Midmorgon (sdm. Jæd.), Morgovær (Guldbr.). Ogsaa: Frukost. — '''Til Aabits (te Aabiss)''': til Frokosttiden. (Nhl.). '''Aabit-mund''', <tt>n.</tt> (i Helg.), '''Aabitsti’''' (i Tell.): Frokosttiden. '''ꜳboale''' (for ovbodaleg), <tt>adv.</tt> overmaade, overordentlig. Nhl. Jf. ovboe. '''ꜳboden''' (aab. o), <tt>adj.</tt> voldsom, fremfusende, ikke tilbageholden; ogsaa: fræk, uartig. Sdm. '''Ꜳbogje''', s. Olbogje. '''Ꜳbor''' '''(Ꜳbool)''', <tt>m.</tt> Fortøiningspunkt, en Pæl eller Steenhob, hvorved et Fartøi kan fortøies. Helg. Tr. Stift. Maaskee egentl. Aaburd. '''Ꜳbor''' (aab. o) eller '''Aaborr''', <tt>m.</tt> Aborre. Ag. Stift. I Tell. Tryte, <tt>f.</tt> {{nop}} <section end="Aa"/><noinclude><references/></noinclude> pld49dsjgndib7qekuh8glf7ky5ck38 220192 220191 2022-08-06T05:45:21Z Monedula 3328 section proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude><section begin="A"/>'''avsølt''', <tt>adj.</tt> om et Sted som har Mangel paa Solskin. Næsten alm. men hedder tildeels: '''avsolt, aavsolt og aavsølt.''' '''avtak''', <tt>n.</tt> 1) en aftagen Deel, noget som er frataget; 2) Afbrydelse, Forhindring. (Sjeldnere). S. taka av. '''av-tald''', fraraadet. — '''avtelja''', <tt>v. a.</tt> fraraade. (See telja). Isl. aftelja. '''av-tikjen''' (tekjen), 1) aftagen; 2) forhindret, forbudet. Dæ vart avtikje: man fik ikke Lov dertil. '''avtinda''' (om Solen), s. avfjella. '''av-trøytt''', overstaaet, udstridt. '''avtøk''', <tt>adj.</tt> ustyrlig, rasende. Sdm. (Vel egentl. som maa tages eller tilbageholdes. '''avvegjes''' (aveies), <tt>adv.</tt> paa Afveie; ogsaa afsides, langt borte. (Isl. afvegis). Dæ va reint aveies: det var en Urimelighed, noget uhørt. '''Avverk''', <tt>n.</tt> see Ovverk. '''av-øyde''', <tt>v. a.</tt> (e-de), ødelægge, udrydde, dræbe. Sdm. <section end="A"/> <section begin="Aa"/>{{overskrift|Aa.}} '''ꜳ''', Vokal med enkelt eller usammensat Lyd, udtales mest alm. som Svensk å og Dansk aa, men i Sogn, Voss og Hard. omtrent som ao. Omvvexler i Dialekterne med o og a. '''Ꜳ''', <tt>f.</tt> Aa, Elv. Meget brugeligt i Kr. og Ag. Stift; ellers bruges: Elv. (G.&nbsp;N. á). I Hall. '''Aan''', og Fl. '''Æ’na'''; i Sæt. Fl. '''Æ''' (for Ær) dvs. Aaer. '''ꜳ''', præp. paa (G.N. á. Gam. Sv. å). Bruges ofte i Sætersdalen, <tt>f.</tt> Ex. '''aa''' Foten (paa Foden), ut '''ꜳ''' Kvelden, '''aa''' Vatne, '''aa''' Njoo (i Sdm.: '''aa''' Kne’naa) dvs. paa Knæerne. Ogsaa i Nhl., dog sjeldnere. Andre Steder bruges '''aa''' kun i enkelte Talemaader, saasom: aa Ende (paa Enden); aa Side (paa Siden); aa Egg, el. aa Rør (dvs. paa Kanten); att aa Bak (s. att); midt aa Natt (midt om Natten); høgst aa Sumar (midt paa Sommeren); sleppe aa Bø (i Sdm. slippe Kvæget ind paa Engen), og fl. Ellers er Ordet meget brugeligt i sammensætning, som Aafall, Aalag, Aalit. I den almindelige Brug er det derimod fortrængt af Formen ''paa'', som egentlig hedder: upp-aa. Jf. pi (for upp i), punde (for upp under). — '''aa''' forbindes særvanlig kun med et Subst. i den ubestemte Form, hvorimod '''paa''' sættes til den bestemte. (Et lignende Forhold finder Sted ved '''i''' og '''’ti'''). '''ꜳ!''' Udraabsord! o! ak! (Sv. å). Betydningen af dette '''ꜳ''' er meget forskjellig og bestemmes kun af den Tone hvori det udsiges; det bruges saaledes som Udtryk for Smerte, Ængstelse, Forundring, Opmærksomhed, Indrømmelse eller Tilladelse. Ligeledes som Indledningspartikel med ganske ubestemt Betydning, <tt>f.</tt> Ex. '''Aa''', lat mig faa dæ o.s.v. '''ꜳ''', conj. 1) og (som almindelig kun bruges i Formen: '''ꜳ'''). G.&nbsp;N. ok (senere: og); Sv. och (i Dagligtalen: å). 2) ogsaa (adv.). Fosen og Indr. Andre Steder: '''og, au''' (s. og). '''ꜳ''' (Partiel ved Infinitiv), at. (Isl. at, ad). Bruges sædvanligst efter et Ord som ender med t, <tt>f.</tt> Ex. Dæ va godt aa høyra. Ellers hedder denne Partikel: '''te, te aa''' eller '''til aa'''. (See te). '''ꜳ''', for aav eller av; see av. '''Ꜳband''', <tt>n.</tt> et Baand i Kløvsadlen; det øverste Tværbaand, hvorved begge Dele af Kløven sammenholdes. Guldbr. '''ꜳbelle''', el. '''ꜳbello''', <tt>adv.</tt> '''overmaade''', usædvanlig. Helgeland. '''Ꜳbine''' (ii), og '''Aabin''', <tt>n.</tt> et Særsyn, en sjelden eller udmærket Ting, som Alle betragte og beundre. Ndm. Sdm. og fl. Af bina. '''Ꜳbit''', <tt>m.</tt> Morgenmad, Frokost. '''Aabit''' (ii) bruges i Helg. Guldalen, Ndm. og fl., men '''Aabite''' (aab. i) i Nhl. Tell. og fl. — Ellers: Bisk (Sogn, Voss), Fyredugur (Hall. Ørkd. Østerd.), Midmorgon (sdm. Jæd.), Morgovær (Guldbr.). Ogsaa: Frukost. — '''Til Aabits (te Aabiss)''': til Frokosttiden. (Nhl.). '''Aabit-mund''', <tt>n.</tt> (i Helg.), '''Aabitsti’''' (i Tell.): Frokosttiden. '''ꜳboale''' (for ovbodaleg), <tt>adv.</tt> overmaade, overordentlig. Nhl. Jf. ovboe. '''ꜳboden''' (aab. o), <tt>adj.</tt> voldsom, fremfusende, ikke tilbageholden; ogsaa: fræk, uartig. Sdm. '''Ꜳbogje''', s. Olbogje. '''Ꜳbor''' '''(Ꜳbool)''', <tt>m.</tt> Fortøiningspunkt, en Pæl eller Steenhob, hvorved et Fartøi kan fortøies. Helg. Tr. Stift. Maaskee egentl. Aaburd. '''Ꜳbor''' (aab. o) eller '''Aaborr''', <tt>m.</tt> Aborre. Ag. Stift. I Tell. Tryte, <tt>f.</tt> {{nop}} <section end="Aa"/><noinclude><references/></noinclude> soyepsjny8ez3x8cwrded0ztqygfm9l 104 86172 220196 220008 2022-08-06T05:49:39Z Monedula 3328 section proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude><section begin="Aa"/>og fl. I Nhl. '''ꜳvina'''. Ellers: misunna. '''ꜳvundsam’''', <tt>adj.</tt> misundelig. '''ꜳvundsjuk’''', <tt>adj.</tt> misundelig; ogsaa: ærgjerrig, som gjør sig megen Møie for at overgaae andre. Nordre Berg. og fl. Heraf '''Ꜳvundsykje''', <tt>f.</tt> '''ꜳvundslaust''', <tt>adv.</tt> uden Misundelse. '''ꜳv-vega''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> gaae af Veien. Nhl. '''Ꜳvverk''', see Ovverk. <section end="Aa"/> <section begin="B"/>{{overskrift|B.}} '''Bad''' '''(Ba)''', <tt>n.</tt> Bad (især varmt eller Lægebad); see Laug. '''bade (ba)''', <tt>v. a.</tt> bade. '''baden''', <tt>adj.</tt> lidt fugtig, ikke ganske tør (mest om Hø). Sdm. '''badna (bane)''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> tørres lidt, blive halvtør (om Græs). '''badnaleg''', s. barnaleg. '''Bak''', <tt>n.</tt> 1. Opvarmelse, Ophedning; især a) et varmt Omslag (Saltbak, Konnbak o.&nbsp;s.&nbsp;v.); b) et Afkog til at rense Kar med; jf. Einebak. Meget brugl. vestenfjelds, men ikke alm. i Ag. Stift. '''Bak''', <tt>n.</tt> 2. Bag, Ryg. (Isl. bak). Sjelden, undtagen i figurl. Betydn. Jf. Handabak. '''att aa Bak:''' bag over, med Ryggen nedad. '''paa Bakje''': paa Bagen, i Ens Fraværelse. '''til Bakes''' el. '''te bakar''' (ogs. '''te bakars)''', tilbage. '''Bak''', <tt>m.</tt> see Bakhun. '''bak''', <tt>adv.</tt> bag. Bruges kun med Begreb af Hvile eller Forbliven, medens derimod Bevægelsen (Retningen bagud) betegnes ved '''att'''. Bak sammensættes derfor kun med egentlige Subst og Adj. for at betegne det som er i eller hører til den bagere Deel; medens derimod '''att''' sammensættes med Abstrakter, Participier og andre Partikler. '''baka''', <tt>v. a.</tt> (a — a), 1) ophede, opvarme. baka seg. (Ikke meget brugl.). 2) belægge med varmt Omslag. 3) rense ved et varmt Afkog (især af Enerkviste). B. Stifte og fl. '''baka''', <tt>v. a.</tt> og <tt>n.</tt> (a — a, og a — te), bage, lave Brød. G.&nbsp;N. baka. Ved Tillavningen af Fladbrød betegner '''baka''' kun at give Brødet sin Form ved Bagerullen (s. Kjevle), men ikke den videre Tilberedning ved Ilden (s. steikja). '''Bakar''', <tt>m.</tt> en Bager. '''Bakardag''', s. Bakstedag. '''Bakaromn''', <tt>m.</tt> Bagerovn. '''Bak-aar''', <tt>f.</tt> Bagaare (til en Baad). '''Bakdeild''', <tt>f.</tt> og '''Baklut''', <tt>m.</tt> Bagdeel. '''bak-eggjes''', <tt>adv.</tt> paa hiin Side af Fjeldet. B. Stift. See Egg. '''Bak-ende''', <tt>m.</tt> den bageste Ende. '''Bakevju''', <tt>f.</tt> Bagstrøm. S. Evja. '''Bakfjorung''', <tt>m.</tt> Bagfjerding (af en Hud eller af et Dyrs Krop). '''Bakfot''', <tt>m.</tt> Bagbeen. '''Bakgjøla''', s. Bakola. '''Bakhand, i Bakhandenne''' (Dativ), i Baghaand, i Forbehold til en anden Leilighed. '''Bakhun''' (uu), og '''Bakhon''' (oo), <tt>m.</tt> den yderste Fjel af en Stok; de Fjele som kun ere savede paa den ene Side og have Barken paa den anden. Ag. Stift. Hedder blot '''Bak''', <tt>m.</tt> i Tr. Stift, og '''Hun''', el. '''Hone''', i B. Stift. '''Bakhøla''', s. Bakola. '''Bak-ia''' (for Bak-ida), <tt>f.</tt> Bagstrøm, tilbagegaaende Strømning i Bugterne af en Elv eller Fjord. Hedder ogsaa: '''Bak-ea''' og '''Bak-eie''' (ved Trondhjem), '''Bakevju''' (Ag. Stift), '''Bakvudu''' (Indr.). Om de øvrige Navne see Ia. '''bakka''', <tt>v. a.</tt> danne Bakken eller Ryggen i et Jernredskab; heraf <tt>adj.</tt> bakka, <tt>f.</tt> Ex. Denne Ljaaen æ godt bakka (har en god Ryg); see Bakkje. '''Bakkebrun''', <tt>f.</tt> den øverste Kant af en Bakke. Helg. og fl. Ellers: '''Bakkerør''', <tt>f.</tt> (Sdm.), '''Bakketraam''', el. '''-trøm''', <tt>m.</tt> Sogn og fl. '''Bakkelag''', <tt>n.</tt> en Række af Bakker. (Sjelden). '''Bakkelende''', <tt>n.</tt> bakket Land. '''bakkeskyr''', <tt>adj.</tt> om Heste, som ere skye i Bakkerne, eller ville løbe, naar Læsset skyder efter. Sdm. og fl. '''Bakkje''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Bakka''', '''r''') 1) Bakke, Hælding, stærkt opstigende Grund. Sv. backe. 2) paa Jernredskaber: Ryggen eller den bageste Kant, i Modsætning til Eggen. 3) Skybanke, en tæt Masse af Skyer eller Taage i Horizonten. Isl. bakki. '''Bak-kjeip''', <tt>m.</tt> bageste Aaretold. '''bakkut (bakkete)''', <tt>adj.</tt> bakket, ujævn. '''baklengjes''', <tt>adv.</tt> baglængs. Nogle Steder: attlengjes. '''baklest''', <tt>adj.</tt> meget belæsset i den bageste Ende; om Slæder og Vogne. '''Bakli(d)''', <tt>f.</tt> Styggeside; s. Bakside. {{nop}} <section end="B"/><noinclude><references/></noinclude> 6gd91rndnzy5voznqf5q5h4bp5vfa03 104 86238 220198 220087 2022-08-06T05:51:52Z Monedula 3328 section proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude><section begin="B"/>'''bøygja''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (-gje, -gde), at bøie. Udtales sædv. bøya, el. bøye. (G.&nbsp;N. <tt>begja</tt>). Jf. bjug og bogjen. '''Bøgjel''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Bøygla''', '''r'''), Bøile, Hank af bøiet Træ eller Jern. '''Bøygsla''', <tt>f.</tt> Bøining. (Sjelden). <section end="B"/> <section begin="D"/>{{overskrift|D.}} '''da''', <tt>adv.</tt> see dꜳ. '''da''' (for dat, el. dad), <tt>pron.</tt> det. Hedder '''da''' i Helg. og den største Deel af B.&nbsp;Stift, nemlig fra Stadtlandet til Skaanevig (i&nbsp;Shl.); men ellers: '''dæ'''. (Jf. dan og dar). G.&nbsp;N. <tt>þat</tt> (senere <tt>þet</tt>); Ny Isl. <tt>það.</tt> See di og dess. Betydningen, som tildeels er anderledes end i Skriftsproget, kan ordnes saaledes: 1)&nbsp;substantivisk: det. — Bruges ofte foran en Sætning, saaledes at det enten sættes foran at, eller ogsaa træder i Stedet for dette. F. Ex. Eg tenkte da, han va komen ɔ: jeg tænkte at han var kommen. Eg saag da, han kom ikje. (Gram. § 316). 2)&nbsp;adjektivisk: det, dette; f.&nbsp;Ex. da stora Hus’e ɔ: det store Huus. 3)&nbsp;adverbialsk eller blot indledende i en Sætning, saaledes at først Verbet og dernæst Subjektet følger efter. (Gram. § 317). Da kjem ein: der kommer En. Da flaug upp ein Fugl: der fløi en Fugl op. Da veit ingjen kor da gjekk: Ingen veed hvordan det gik. Dæ vil alle vera frie: alle ville være frie. Dæ syne Hola ette: der viser sig en Huulning derefter. Dæ draup Sveiten: Sveden dryppede. Dæ skjelv’ Hendenne pꜳ’an: hans Hænder skjælve. '''Dabbe''', <tt>m.</tt> Vandpyt; see Dape. '''Dag''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Dag. Fleertal hedder i Shl. '''Dar''' (for Dagar); i Gbr. og Ørk.: '''Daagaa;''' i Sdm. '''Dage'''. 2)&nbsp;Frist, Henstand, Opsættelse. Tell. Hall. Gbr. Han fekk Dag te Hausten: han fik Henstand til Høsten. — Te Dags: til det bliver Dag. Til’e Dags: tidlig paa Dagen. I&nbsp;Dagsens Tid (Sdm.). i Daggryet, i Dagbrækningen. Ein Dagjen (el. Da’en): en af de sidste Dage. (I&nbsp;Sdm. ogsaa: „ein ’te Dogaa“, for Dogom). Dag ette Dag: Dag fra Dag. (Hedder ved Trondhjem: dagendes Dag). '''dagast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> dages, blive Dag. (Ikke meget brugl.). '''dagast uppe''': overraskes af Dagen, blive for seen (som Troldene i Æventyrene). Jf. opendaga, avdaga, Degning. '''Dagetal''', <tt>n.</tt> Antal af Dage; ogsaa: Datum. I&nbsp;Dagetal ɔ: for Dagløn; saaledes at kun Tiden og ikke de enkelte Arbeider beregnes. Guldbr. og fl. '''dagfallen''', <tt>adj.</tt> forfalden til Betaling (naar den bestemte Frist er udløben). Tell. '''daglaus''', <tt>adj.</tt> som ikke kan vente Udsættelse, el. hvis bestemte Tid er omme. '''dagleg(e)''', <tt>adv.</tt> daglig. (Sjelden). '''dagliden''' (aab. i), om Tiden: fremskreden mod Aftenen. Hær æ for langt daglie (Tell.): det lider for langt ud paa Dagen. '''Dagpeng''', plur. <tt>m.</tt> daglig Betaling; Dagløn. '''Dags-arbeid''', <tt>n.</tt> een Dags Arbeide; Dagværk. '''Dagsbrun''', <tt>f.</tt> see Dagsraand. '''Dagset''', <tt>n.</tt> den sidste Deel af Dagen; Tiden henimod Aftenen. Buskerud o.&nbsp;fl. '''Dags-lit''' (aab. i), <tt>m.</tt> (Dagfarve), det stærkere eller svagere Dagslys, hvorpaa man kan mærke hvor langt det lider paa Dagen; men især den Forandring som viser sig ved Aftenens Begyndelse. Sdm. og fl. (Det sidste skulde hellere hedde: Kveldslit). '''Dagsljos''', <tt>n.</tt> Dagslys. (Modsat: Eldsljos). '''Dagsmea''' (for Dagsmidja), <tt>f.</tt> Dagmilde; den mildere Luft som indtræder naar Solen gaaer i Syd (mest kjendelig om Vaaren). Ved Trondhjem. Sv. dagsmidja. See følg. '''Dagsmeit''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Dagskjær (= Dagsraand), saavel Aften som Morgen. Tell. See Meit. 2)&nbsp;Dagmilde (= Dagsmea). Tell. '''Dagsmun''' (aab. u), <tt>m.</tt> den Forandring som en Ting faaer paa en Dag. Ein ser Dagsmunen paa dæ: man seer hvordan det tiltager med hver Dag. '''Dagsraand''', <tt>f.</tt> Dagskjær, naar Dagen viser sig som en lys Stribe over Horizonten. Næsten alm. I&nbsp;Sogn ogsaa Dagsbrun. I&nbsp;Tell. Dagsmeit. '''Dagsslætte''', <tt>n.</tt> Engstykke som man kan slaae paa en Dag. Nogle St. '''Dagslaatte''', <tt>f.</tt> '''Dagstjerne''', s. Vagnstjerna. '''dagstød’''', <tt>adj.</tt> om en Fest som altid intræffer paa samme Datum (f.&nbsp;Ex. {{b1|Ju|ledag).}} <section end="D"/><noinclude><references/></noinclude> aiuvcx3oa01j5fncto5y6rry7uviq6g 104 86257 220200 220111 2022-08-06T05:53:59Z Monedula 3328 section proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude><section begin="D"/>'''Døld''', <tt>f.</tt> en liden Dal; s. Dæld. '''Døleblom''', Kabbeleie (Caltha). Tell. '''Døling''', <tt>m.</tt> en Daleboer. B.&nbsp;Stift og fl. I&nbsp;Tr. Stift: '''Daling''', og søndenfjels: '''Døl'''. Hertil: Numdøling, Leirdøling, Romsdøling o.&nbsp;s.&nbsp;v. '''døm''', s. dei. '''døma''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e — de), dømme. (G.&nbsp;N. <tt>dæma</tt>). Ogsaa: ræsonnere vidt og bredt, snakke om allehaande Ting. '''Døme''', <tt>n.</tt> Art, Skik. Sdm. D’æ’kje noke Døme pꜳ di ɔ: der er ikke nogen Skik paa det. (Sjelden). Den gamle Betydning: Exempel, er forældet; see udømeleg. '''Døn''', s. Dyn. — '''døpa''', s. døypa. '''dør''', <tt>adv.</tt> 1)&nbsp;der, s. dar. 2)&nbsp;i Talemaaden: koma seg dør ɔ: komme frem, komme til sit Bestemmelsessted. B.&nbsp;Stift. Maaskee fremmedt; jf. Hollandsk door, igjennem. '''Dør''', <tt>f.</tt> s. Dyr. — '''døre''', <tt>v.</tt> s. dyra. '''Døtte(r)''', <tt>f.</tt> s. Dotter. '''Døvik''', <tt>m.</tt> Lufthul paa Tønder (= Svikk). Guldbr. Ogsaa i danske Dial. (Holl. deuwik). '''døya''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (r-dde; eller: '''døyr; do; dꜳe'''), at døe. Inf. mest alm. '''døy''' (G.&nbsp;N. <tt>deya</tt>). Impf. '''døydde''' (mest alm.) og '''do''' (Helg. Tr. Stift). G.&nbsp;N. <tt>dó;</tt> Sv. <tt>dog.</tt> Supinum (med hava): '''døytt''' (mest alm., '''dꜳe''' (Ørk.), '''doe''' (Indr. Namd.), '''doa''' (Helg.), '''dꜳtt''' (Gbr. Sdm.). G.&nbsp;N. <tt>dáit.</tt> Ved Siden heraf bruges ogsaa Verbet dauda (daua) i B.&nbsp;og Ag. Stift. — I&nbsp;Sdm. og flere Steder hedder Imperf. {{sperret|dødde}} om Mennesker, men {{sperret|dauda}} om Dyr. — E&nbsp;tenkte han ha dꜳe (Ørk.): jeg frygtede for, at han skulde døe. I&nbsp;Sdm. E&nbsp;tenkte han hade dꜳtt (eller dauda). '''døyande''', i Talemaaden: til sin døyande Dag ɔ: indtil sin Død. '''døypa''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e — te), døbe. Søndre Berg. (see Daup). Ellers: '''døpe'''. '''døyva''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e — de), 1)&nbsp;døve, sløvgjøre, betage Skarpheden. G.&nbsp;N. <tt>deyfa.</tt> 2)&nbsp;lindre, formilde, stille. Jf. dauv og doven. døyve Kanten: afrunde en Kant. døyva Eggj’a: afstumpe Eggen. døyve Ga’n (Sdm.): befugte Vævgarn ved Varme for at faae det blødt. døyve Verk: stille Smerten. — '''døyvd''': lindret, stillet; ogs. afstumpet. '''Døyve''', <tt>n.</tt> Lindring; ogsaa et formildende eller smertestillende Middel. '''døyven''', <tt>adj.</tt> lindrende, formildende. Sjelden. '''Døyving''', <tt>f.</tt> Lindring, Formildelse. '''Døyvsla''', <tt>f.</tt> Blødgjørelse, især af Traad til en Væv, idet Traaden befugtes ved Damp i en Gryde (Døyvslegryte). <section end="D"/> <section begin="E"/>{{overskrift|E.}} '''e''' (jeg), s. eg. — '''E''', <tt>n.</tt> s. Eid. '''Ea''', <tt>f.</tt> Bagstrøm. S. Ja. '''Effelbein''', <tt>n.</tt> Elfenbeen. Ikke alm. '''eg''' (ee), <tt>pron.</tt> jeg. Formen '''eg''' bruges i Sogn, Tell. og Rbg. — Andre St. „e“ (Hall. Vald. Gbr. Sdm. Ndm. Ørk.), ellers: '''æg''', '''æ''' (mange St.), i (Romsd. Snaasen), og '''je''' (Buskr.Hedm. og fl.). G.&nbsp;N. <tt>eg, ek.</tt> — Objekt: meg; Fleertal: mid (me). '''ega''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> s. eiga. — '''egast''', s. eigast. '''Egdir''', pl. <tt>m.</tt> Beboere af Raabygdelaget, Nedenæs og Mandal. — Brugeligt i Tell. '''Egg''', <tt>n.</tt> et Æg. (G.&nbsp;N. <tt>egg</tt>). I&nbsp;Sammensætning: Eggje el. Eggja; saasom: '''Eggjeband''', <tt>n.</tt> Plaster eller Salve af Æggehvide. '''Eggjekvite''', s. Kvite; jf. Raude. '''eggjesjuk''', æggesyg. '''Eggjeskap''', <tt>n.</tt> Skikkelse som et Æg. '''Eggjeskurm''', <tt>f.</tt> Æggeskal. Sdm. o.&nbsp;fl. Derimod findes Formen Skurn blandt andet i Hard. (Eggjaskudn), og Vald. (Eggjeskudn). Isl. <tt>eggjaskurn.</tt> '''Egg''', <tt>f.</tt> (Fl. '''Eggja,r)''', 1)&nbsp;Eg, skjærpet Rand. Knivsegg, Ljaaegg. 2)&nbsp;en smal Bjergryg, øverste Kant af et Fjeld. Tr. Stift, Sdm. og fl. (Isl. <tt>egg</tt>). Heraf bakeggjes. I&nbsp;Østerd. betegner Egg ogsaa en smal Banke eller Jordryg. — liggje ꜳ Egg ɔ: hvile paa Kanten, ligge paa den smale Side (om Fjele og deslige). Sæt. og fl. (I&nbsp;Sdm.: ꜳ Rør). '''Eggbrest''', <tt>m.</tt> Sprække i Eggen. '''eggja''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), ægge, opægge, ophidse. (G.&nbsp;N. <tt>eggja,</tt> tilskynde. Heraf: '''Eggjing''', <tt>f.</tt> '''Egg-jarn''', <tt>n.</tt> skjærende Redskab, som Kniv, Øxe eller Lee. Tr. Stift og fl. '''eggjug''', s. elleve. — '''Egn''', s. Eign. '''egna''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e — de), forsyne med Mading, sætte Agn paa. '''egna''', at frede, s. eigna. {{nop}} <section end="E"/><noinclude><references/></noinclude> qmwrk40d2cr1szryy00mmputejrr5a0 106 86281 220138 2022-08-05T14:34:41Z PWidergren 4874 Ny side: proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Jacob |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Alexander Kielland|Alexander Kielland]] |Oversetter= |Utgiver= |Forlag=Gyldendalske Boghandels Forlag |Institusjon= |Sted=Kjøbenhavn |Ar=1891 |Sorter= |Kilde=djvu |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist from=1 to=281 1=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} lfyeyrcmqwt6ft2st4t8kz7f8ly15v3 104 86282 220139 2022-08-05T14:35:25Z PWidergren 4874 /* Uten tekst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 8d1zvndmcahilesybcdu0xfraec4qqu 104 86283 220140 2022-08-05T14:35:35Z PWidergren 4874 /* Uten tekst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 8d1zvndmcahilesybcdu0xfraec4qqu 104 86284 220141 2022-08-05T14:37:20Z PWidergren 4874 /* Rå */ Ny side: JACOB. proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="PWidergren" /></noinclude>JACOB.<noinclude><references/></noinclude> 998o0wbi7p68q439cr9n3uvciauvdnx 104 86285 220142 2022-08-05T14:37:32Z PWidergren 4874 /* Uten tekst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 8d1zvndmcahilesybcdu0xfraec4qqu 104 86286 220143 2022-08-05T14:40:07Z PWidergren 4874 /* Rå */ Ny side: Alexander L. Kielland JACOB ROMAN KJØBENHAVN . GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN) _______________ & Co. (M. A. Hannover) 1891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="PWidergren" /></noinclude>Alexander L. Kielland JACOB ROMAN KJØBENHAVN . GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN) _______________ & Co. (M. A. Hannover) 1891<noinclude><references/></noinclude> mxc7crhccv373a31btjcotyeqpfosg9 104 86287 220144 2022-08-05T14:40:54Z PWidergren 4874 /* Rå */ Ny side: Oversættelsesretten til Tysk er solgt. 3die Tusind. proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="PWidergren" /></noinclude>Oversættelsesretten til Tysk er solgt. 3die Tusind.<noinclude><references/></noinclude> dbt4izzdo8oxnqjembnjji097sgf0uj 104 86288 220145 2022-08-05T14:48:51Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|I}}}} {{x-større|E}}t Par Mile ind fra Søen, hvor Landet langsomt begyndte at stige op imod Fjældene, laa de smaa Gaarde øde og spredt, og flade Myrer strakte sig sorte med sivkantede Vandpytter mellem svagt stigende Heier, hvor Lyngen groede kort mellem store Stene. Vejen, som ikke var andet end et eneste samvittighedsfuldt Hjulspor, bugtede sig mellem Tuer og Stene, saaledes som besindige Heste havde ruslet fra den Tid, da de gik med Kløv; og ingen Hest — endsige noget Menneske havde nogensinde tænkt udenfor dette ene samvittighedsfulde Spor. Ned over Vejen kom en høj, stærk Bondegut med lyserødt Håar og Fregner. Han gik med det store, dunskæggede Ansigt vendt mod Nordvest, mod Havet, mod Byen, lige imod<noinclude><references/> {{høyre|1}}</noinclude> 5z7ilia9nsjzwmn1iwyxny3dc5tlhno 104 86289 220146 2022-08-05T15:00:36Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|2}} {{linje|5em}}</noinclude>Aftensolens Guld, som rødmede i Lyngtoppene nedover mod Vandet, bølgede i en bred Stribe over til den lave Vestrand, og glitrede skarpt i den smalle Stribe Hav lige ind under Horizonten, Guidet skinnede helt ind i ham gennem hans to lyseblaa mysende Øjne. Og indeni ham var alt Guld, han tænkte ikke paa andet, saa ikke andet, han bare gik som om han allerede vasset i Guld — nordover, ind mod Byen, Byen, som var stappende fuld af Guldskillinger, Guldskillinger og Jenter! Og dog havde Tørres Snørtevold ikke seet meget rigtigt Guld i sit Liv; nogle forgyldte Rammer i Præstens Stue troede han saa maadeligt paa. Men i Gaar havde han faaaet to ægte Guldskillinger af Fæhandlerne, som kjøbte Sauer for Engelskmanden. Tørres tog Guldstykkerne med sig i Enerum oppe paa Loftet, han knugede dem i Haanden, lod dem klinge forsigtigt mod en Spiger, lugtede paa dem og bed varsomt i Kanten; og hele Natten havde han dem hos sig i Sengen, lagde dem under Kinden eller gned dem mod hinanden i Halvsøvne, for at høre, om de var der begge. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> n2eih1rw588f6grexyxms87gx5787ra 104 86290 220147 2022-08-05T15:04:46Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|3}} {{linje|5em}}</noinclude>Næste Dag var han som omskabt. Han vilde til Byen strax og alene. Han, som altid snakkede om Byen, men aldrig havde Mod, naar de andre drog til Marked; han, som altid havde sparet til Byrejsen, men aldrig haft nok, han var nu færdig med en Gang og ikke til at holde tilbage. Med alle sine Penge fordelte i Smaa-Tutter rundt om paa Kroppen gik han nu nedover Vejen i Eftermiddagssolen, ned mod det store Vand, hvor han vilde finde sig en Lejlighed med Baad til Jærnbanestationen paa den anden Side af Vandet. Billetprisen til Byen vidste han; den var overhændig; men det var umuligt at gaa halvanden Dag til Fods, saaledes som han nu længtede. Med Hensyn til Baadskydsen havde han tænkt sig 25 Øre. Men da han naaede saa langt frem, at han saa den store Sten i Vandkanten, hvor han vidste, Baaden skulde ligge, begyndte han at arbeide med den Tanke, at Anders, som ejede den, muligvis ikke var tilsvars. Saa kunde han ro sig selv og laane Baaden over Vandet: det kostede ingenting, for her vilde han aldrig mere komme. {{nop}}<noinclude><references/> {{Høyre|1*}}</noinclude> ey8erhsmofyswtaewube5b4lega4rb4 104 86291 220148 2022-08-05T15:07:47Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|4}} {{linje|5em}}</noinclude>Hjemme havde de ikke sagt stort til Tørres, da han vilde rejse. Han havde altid været for sig selv og givet lidet Agt paa de andre. Huset var altid fuldt af Unger og paa Randen af Fattigkassen; Tørres var ikke ældste Søn, men arbeidede paa Gaarden og stellede med Sit ved Siden. Han havde fra ganske ung haft en ubegribelig Lykke med Sauer. Bestandig var der to Lam i hans, og blev der nogen borte i Heiene, var det aldrig Tørres sine. Men endda var han ikke fornøjet; han gik altid og klagede, at det blev ikke til noget; og om han solgte aldrig saa godt, var der ingen, som kunde mærke, at han havde Penge. Stille og muggen gik han mellem de andre og blev langsomt voksen. Men som han nu drog ned over de sidste Bakker i den gyldne Sol med Vandspejlet blinkende foran sig, svulmede en ny og ukjendt Følelse af Magt og Vælde op i den unge Bondegut. Han havde hverken Byldt eller Stav; men han maatte have noget i Hænderne og tog saa to runde Stene i et Bækkeleie — en i hver Haand. Dem gik han og slog mod hinanden saa haardt han kunde og sang til: Guld og<noinclude><references/></noinclude> 7yoa3ernssep4n0r8ozifrbuwkwf692 104 86292 220149 2022-08-05T15:10:38Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|5}} {{linje|5em}}</noinclude>Jenter, Jenter og Guld, — han sang højt og trampede til, skjønt han ikke kunde synge. Han gik ligesom og knuste noget andet, medens han selv vokste, vokste forbi sine tyve Aar, vokste sig saa stor, at han maatte aabne sin tandstærke Mund, — ligesom for at sluge sit eget uhyre Begær. Og da han saa Baaden ligge inde i Støen paa den søndre Side af Stenen og ingen Mennesker ved den, da stormede han ned over den sidste Skrænt — leende og jublende for sig selv og lige ned i Stranden til Baaden. Men ved Lyden af hans sidste Hop i de løse Strandstene kom et Hoved frem bag den store Sten; og en Mand, som Tørres vidste var Anders, spurgte tørt: »Hvad vil du med Baaden min?« I en ækel Følelse af Skræk og Skuffelse slap Tørres straks Stævnen; men sagde roligt, som om det var hans Ærinde: »Kan du ro mig over til Stationen — Anders?« »Nej.« »Saa—aa? — jeg betaler for det.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7rfj7lmbe35lblh6kf5an567gni03eg 104 86293 220150 2022-08-05T15:14:06Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|6}} {{linje|5em}}</noinclude>»Baaden er lejet ud«, svarede Anders og spyttede, vendte sig rolig bort og forsvandt igjen bag Stenen. Der lød flere Stemmer, de lo og snakked bag Stenen, medens Tørres stod et Øjeblik fortabt og samlede sig. Dog hans Blod var i saadan Fart, hans hele Sind var saa fyldt af den gyldne Drøm, at han raabte højt — netop for at det skulde høres af de andre der bag Stenen: »Jeg byder 50 Øre for Skyds til Stationen.« Men en Latter lød ud over det stille Vand, en Latter, som Tørres aldrig havde hørt Mage til, fordi det var Bylatter — tirrende, overlegen og fri. Og der blev raabt: Kom frem! frem med Manden med de femti Øre! — lad os faa se paa Guldfuglen! Et Par lystige røde Ansigter strakte sig frem for at se ham, og idet Tørres flyttede lidt paa sig sig, fik han Øje paa tre Bykarer med Fiskegreier, som havde slaaet sig ned i Græsset i Læ af den store Sten. De havde hvid Dug bredt mellem sig, og Flasker laa i Ring fra den ene til den anden; der var Glas med rødt og gult i, Smør i Glasskaal, fint Bybrød, aabne Blikbokser, Kyllinger i Papir, — Tørres saa det alt<noinclude><references/></noinclude> 9uv5g3rq1zwbb0uq28hsyv3nusrvo92 104 86294 220151 2022-08-05T15:17:01Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|7}} {{linje|5em}}</noinclude>i et eneste Blik uden at samle andet, end at dette var umaadeligt dyrt, og han sank ganske flad sammen i Modløshed. »Kom Gut! og drik Dig et Glas!« raabte den ældste blandt dem, som var tyk og rød i Hovedet. Men Tørres stod mørk og svarede bare: »Jeg skal over Vandet — jeg.« »Aa, rejs du mig ad Helvede til«, raabte den tykke og tømte selv Glasset; »det er vi, som raar for Baaden.« »Er der Plads, Anders?« spurgte en af de andre. »Aa ja! — Du véd det, der er sagtens Plads«, svarede Anders. »Nej, nej!« raabte den tykke afgørende, »vi vil ikke have ham med. Jeg liger ikke at ro i disse raadne Baadene — allermindst over lastet.« Og som om Tørres ikke fandtes i Verden mere, gav de sig igen til at spise og snakke om alle de daarlige Baade, man var henvist til paa Elve og Vande, hvor én maatte ro for at komme til Fisken eller over. Tørres gik baglængs og holdt Stenen mellem sig og de fremmede, indtil han fandt en For-<noinclude><references/></noinclude> pky1cb8rbxtnhmrwid9nd44ep88wt96 104 86295 220152 2022-08-05T15:29:12Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|8}} {{linje|5em}}</noinclude>dybning ved Stranden, hvor han kunde være skjult, naar han lagde sig flad paa Maven. Her laa han og bandte og klorede i Sandet. De havde leet af hans store Bud og tvunget ham til at gaa Våndet rundt. Saa naaede han ikke Aftentoget, maatte ligge hos fremmede, — kanske betale det dyrt; og saa kom han ikke til Byen, som laa der langt Nord nedsænket i Aftenrøden, — ikke i Dag fik han se den oplyste, vidunderlige By, som han havde stormet imod. Langt om længe rejste Karene sig mætte og varme med Damp af Piber og Cigarer, mens Anders, der var vant med Byfolk, pakkede Levninger og Slumper ind og bar i Baaden. Da de var komne ombord under Latter og Kommers, kunde Tørres forstaa, at nogen havde nævnt ham; thi den tykke, som sad agterst, raabte højt: »Vi giver Anders en Krone ekstra for at slippe Guldfuglen, saa tjener han endda 50 Øre.« Dermed gled Baaden ud fra Land; de tre Herrer skyndte sig at faa sine Fluer og Slug i Vandet, for at dorge over til Jærnbanestationen.<noinclude><references/></noinclude> px9t2pxvdnrpncgftsbi40sooc13hxe 104 86296 220153 2022-08-05T15:31:21Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|9}} {{linje|5em}}</noinclude>Tørres blev liggende alene i sit Skjul og saa efter dem med hede Øjne. Saa listede han sig ned til Stenen; der laa nogle Korker og Papir med Smørflækker. Han stod og knyttede Hænderne ud imod Baaden og fik et Anfald af ustyrligt Raseri mod disse Mennesker — især mod ham den tykke. Han pressede sig ind mod Stenen, trykkede paa og spændte i. Men den urokkelige Vægt gjorde ham kold; det gik over, og han saa efter Baaden, som nu var gleden ind i den mørke Skygge under det andet Land, medens han lovede sig selv, at dette skulde ikke være glemt. Derpaa tog han taalmodigt paa, at gaa Kysten omkring; det var i Grunden 50 Øre spart; nu kom det an paa Nattelogiset. Men nu var der intet Guld mere af Solen og ingen dumme Drømme i Tørres. Han kendte efter alle sine Pengetutter, talte dem og lagde sammen; endnu havde han ikke givet et Øre ud. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> nvo4fwxn36f6o7mqep4bjuxun9v56ij 104 86297 220154 2022-08-05T15:40:20Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|II.}}}} {{x-større|D}}en By, han kom til næste Morgen, var saa stor, at Tørres blev staaende ganske fortumlet og maalløs, da han kom ud af Jernbanen. En saadan Ansamling af høje og kostbare Huse havde han ikke kunnet forestille sig, hvor meget han end havde hørt og selv tænkt efter. Uden at agte paa nogle Gutter, som vilde bære for ham — han havde jo ingenting, gik han langsomt indover i Byen uden med en Mine at forraade, hvor overvældet han var. Men pludseligt kom der noget nyt imod ham. Det var en ung, fin Dame — indsnøret og udsvaiet, med spidse smaa Støvler og en stor Hat paatvers. Før han selv vidste Ord af det, strøg han Huen af som foran Præsten, og Damen<noinclude><references/></noinclude> sbbdd1wmsf001rmwcwlvy7ulkx7iesh 104 86298 220155 2022-08-05T15:43:23Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|11}} {{linje|5em}}</noinclude>blev rød, men kunde alligevel ikke lade være at smile noksaa fornøiet. Det var dog ikke hendes Skjønhed — Tørres havde næsten ikke seet hendes Ansigt, hellerikke var det Kostbarheden ved hendes Dragt, men Façonen! — at man kunde faa et Kvindfolk til at se saaledes ud, det syntes ham et overordentligt Mesterstykke. Tørres havde seet Kvindfolk før — baade med Klær og uden; men sligt havde han aldrig anet. Og for hver Dame, han siden mødte, gik der et Stød gjennem ham og han gloede; men ingen syntes ham som den første, og han tog ikke mere til Huen. Inden Middag var Tørres saa vidt kjendt i Byen, at han vidste, hvor Folk holdt sig mest. De smaa og trange Gader blev han snart færdig med; men i Hovedgaderne, hvor Husene vare murede — med de uhyre Vinduer af et eneste Glas, som var til at se igjennem som den klare Luft og alligevel saa gode til at speile sig i, — her drev Tørres om i timevis. Byens fineste Butik hed Brandt; det var Damernes Handel med Prøveværelse og Systue. Men fra gammel Tid førtes der ogsaa Caffe,<noinclude><references/></noinclude> acv0xlc8usv22le7iwfg6q4wz2wyl52 104 86299 220156 2022-08-05T15:45:57Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|12}} {{linje|5em}}</noinclude>The og Cigarer, hvilke Artikler udstilledes i et særskilt Vindu behængt med Draperier og Gardiner. Den mest befærdede Gade i Byen havde netop en bred Udvidelse foran Brandts Butik, hvortil vendte tre store Vinduer foruden Glasdøren. Her gik Tørres frem og tilbage og studerede den hele Dag. Han prøvede uafladeligt at værdsætte Varerne; men der var kun faa Priser at læse sig til og dem forstod han hellerikke. Kniplinger og Gardintøi var ham lige ringt, men Fløiel troede han var al Verden værdt. Nærmeste Nabo til Brandt var Cornelius Knudsen, hvis Hus stod lige Væg i Væg med Brandts, men Knudsen havde bare et Vindu til Hovedgaden, Resten af det vidtløftige Hus laa til en smal Sidegade og endte nede ved Søen i Søboder og Oplagstomter. Denne Forretning styredes af Cornelius Knudsens unge Enke, medens Brandts store og rige Huus indehavdes af gamle Brandts Svigersøn Gustav Krøger. I Cornelius Knudsens ene Vindu mod Gaden var der en Blanding af alt det, som fandtes hos<noinclude><references/></noinclude> hf00zbsx7eg00tetgzsiiwtktk1fl34 104 86300 220157 2022-08-05T15:48:42Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|13 }} {{linje|5em}}</noinclude>Brandt og lidt til. Tørres saa snart, at ingenting her var saa dyrt og fint; men saa var her tre — rigtignok temmeligt støvede Vinduer nedover den smale Gade fulde af Varer helt ned til Tjære og Tougværk. Disse to Naboforretninger trak Tørres frem og tilbage hele Dagen, indtil han mærkede, at han var forfærdelig sulten. Hos en Bager kjøbte han et Hvedebrød og en Sirupskage og nød dem som de første Delikatesser, han smagte i Byen. Styrket og ivrig fortsatte han sin Vandring; han vilde strax til at fortjene noget; men hvor skulde han begynde? Guldsmedens Vinduer og Uhrmagerens trak ham svært. Her var Guldet ægte og skinnende. Men som han stod og iagttog en Arbeider, der sad lige ved Vinduet med Glas for Øiet og søgte mellem nogle bitte smaa Skruer og Stifter paa et Papir, gik det med en Gang op for Tørres, at dette var det sletikke; det var langt fra Guld, om end Vinduerne vare fulde af Guldsager. Sidde stille og tie stille og arbeide med sig selv fra Morgen til Aften; — nei — jeg<noinclude><references/></noinclude> jufwkjnkpyyseo5h6i9zbskaxw63ag9 104 86301 220158 2022-08-05T15:56:09Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|14}} {{linje|5em}}</noinclude>maatte være dum, tænkte Tørres og lo indvendig. Saa kunde han ligesaa godt blevet hjemme og rodet i Jorden. Nu sad den Beslutning fast i ham, at der, hvor der var tættest med Folk — der vilde han være; og han vilde ikke sidde og hænge over et Arbeide med Hænderne; men han vilde være med der, hvor de solgte, se Pengene komme op af de velforvarede Lommer og stryge dem ned i en Skuffe, saa det klingrede. Alligevel var der altfor fint for ham oppe i Hovedgaderne — endnu; han gik derfor nedover i Byen, og da han saa en halvgammel Fyr alene i sin Krambod, gik Tørres ind og spurgte uden videre Indledning, om der var Plads for en Gut? »Nei,« svarede Manden og saa op af Avisen. Men da Tørres uden at forraade den ringeste Skuffelse vilde gaa igjen, begyndte Kjøbmanden at røre paa sig: »Du er fra Landet? — netop kommen? — er du stærk?« »Aa jo — noksaa!« svarte Tørres undvigende; han havde imidlertid seet sig om, og forstod, at en stærk Gut i denne Forretning fik<noinclude><references/></noinclude> lu26lxn8p0fmti8kp7jmgjbgk7rijv5 104 86302 220159 2022-08-05T16:10:08Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|15}} {{linje|5em}}</noinclude>helst at tumle med Sild og Tjæretønder nede paa Søhuset; og det var ikke det, han vilde. Kjøbmanden derimod begyndte at faa Smag paa denne Bondegut. »Jeg har ikke netop strax Brug for en Gut,« sagde han. »Ja, men det maatte være strax,« sagde Tørres. »Aa —,« raabte den gamle Høker forargelig — »de tænker altid saa Bønderne, at bare de kommer til Byen, saa staar Grødfadet færdigt med Smør i.« Men Tørres lo: »Her maa dog være Arbeide midt i tykke Byen. Denne Sikkerhed slog Manden; der var noget i denne Gutten, det var ikke til at tage Feil af. »Du — du kunde jo prøve —« begyndte han. »Hvad er Lønnen for en Krambodgut? —« spurgte Tørres. »Løn! — Løn? — du fik da være nøid med Hus og Mad og lidt Klær — for det første da,« mente den Gamle. Tørres gjorde et Skridt mod Døren, hvor der idetsamme kom to Piger, som skulde kjøbe. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> q4ff2gph2ll1zt7pnt0xbefege0u61j 104 86303 220160 2022-08-05T16:26:20Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|16}} {{linje|5em}}</noinclude>»Ja, saa faar du lyes indom imorgen,« sagde Kjøbmanden, som maatte gaa til Kunderne; »du faar love mig det, at du kommer indom imorgen,« raabte han endnu engang; han havde faaet stor Lyst paa den Gutten. »Ja, det skal jeg,« svarede Tørres; men idet han gik ud af den halvmørke Krambod, var han fast bestemt paa, at her kom har aldrig mere. Nu vilde han gaa lige paa — enten hos Brandt eller Knudsen; han havde godt mærket, at den gamle Høker vilde have Ham, og mindre end Hus og Mad kunde de vel ikke byde ham; var han bare vel indenfor Døren, skulde han nok klare sig selv. I en Fart fandt han ud af Smaagaderne; men idet han bøiede om Hjørnet midt foran Brandt, var alt forandret. Gasen var imidlertid bleven tændt, og fra de store Vinduer udgik en Lysglands, som Tørres aldrig havde tænkt mulig uden i selve Himmelen. Indimellem alle de lyse og lette Stoffer, som vare udhængte, skimtede han nogle lykkelige Skikkelser, der færdedes langs Disken eller steg op paa Stiger mellem de opstablede<noinclude><references/></noinclude> 0wtojmwgx9b9q5qda6w8hhyqpkgfut3 104 86304 220161 2022-08-05T16:33:12Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|17}} {{linje|5em}}</noinclude>Varer i Hylderne – ganske som Englene — syntes han – i Jacobs Drøm. Uden at kaste et Blik paa Cornelius Knudsens Vindu, som ikke engang var tændt endnu, gik han modig, men med bankende Hjerte lige ind i den glimrende Butik. Han spurgte efter »Manden selv« og en Dame af Betjening som just var optaget af nogle Kunder, aabnede Disken for ham; hun troede, han var et Bud. Tørres fulgte den Vei, Damen anviste med Haanden – opfyldt og betagen af alt det, han saa, af Lugten og Lyset her inde i den Verden, han havde drømt om. Døren til Kontoret stod aaben. Tørres gik ind. En tyk Mand med Hat paa stod og læste et Brev under Gaslampen. Tørres begyndte: om her skulde være Plads for en Gut? Ærgerlig vendte Manden sig om; men da han fik se Tørres, slog han ud med Armene: »Det var da Faen til Gut! — er han nu her ogsaa!« Tørres var i en Fart ude af Døren; det var den Tykke fra igaar – hans Fiende; ud gjennem Butiken skyndte han sig og fik ikke Pusten, før han var kommen helt ned i den<noinclude><references/> {{Høyre|2}}</noinclude> h5gx5dhtiqzj2ku357cbssi4905869j 104 86305 220162 2022-08-05T16:40:07Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|18}} {{linje|5em}}</noinclude>smale Gade ved Cornelius Knudsen, hvor der var ensomt og mørkt. Nu var det næsten forbi med hans Mod, og Dagen var snart tilende. At søge Husly for Penge i den dyre By skulde være hans Udvej; han havde været saa fast bestemt paa at finde sig noget strax, om det end var i saa ringt. Om han skulde gaa ned igjen til Høkeren? Et Par Gange gik han op og ned, idet han tænkte paa den tykke Mand, som altsaa var den rige Brandt; det kunde vare længe før han fik Hævn over slig en Kar, og imens stod han og stirrede ind i Knudsens Vinduer. Pludselig tog han Mod til sig, gik op ad Trappen og ind. Inde i Knudsens lange Butik var der ikke saa lyst og hellerikke saa mange Folk som hos Brandt. Tørres vilde betro sit Ærinde til en sød liden Dame bag Disken; men idetsamme kom der en liden sirlig Mand, som Tørres forstod var Herren i Huset. Han var klædt i Ruder og Striber, med høi Flip, spidst mørkt Skjæg og Haaret tyndt og glat strøget fremover. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 5xjoh4gt1kpehkv5zyvji8i6ikvb8hq 104 86306 220163 2022-08-05T16:46:21Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|19}} {{linje|5em}}</noinclude>Tørres betragtede ham med Ærbødighed og gjentog sin Lexe: om her ikke skulde være Plads for en Gut? »Hvad Slags Gut?« spurgte den fine Herre. »Krambodgut —« svarede Tørres. »Ser nærmest ud som Sjøhusdreng,« sagde den fine Herre og gik rundt Tørres og mønstrede ham. Den lille Dame var skrækkelig fuld af Latter. Men Tørres selv lod Øinene gaa rundt over al den Masse af Varer; mon hvor mange Penge her laa for? Den fine Herre fortsatte – nærmest forat opmuntre Damerne – sin Examination af den lange Bondegut. »Hvad er Deres Navn?« – spurgte han med Lorgnet. »Tørres Snørtevold.« Den unge Dame fik et Anfald og maatte pudse sin Næse henne i en Krog. »Et velklingende Navn,« sagde den fine Herre, »og i hvilken Branche har De helst Lyst til at arbeide?« Det forstod ikke Tørres; men han svarede alligevel: »Jeg vil sælge.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> p6r99wrbr6r6hngectajvm16ugm66sm 104 86307 220164 2022-08-05T16:50:57Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|20}} {{linje|5em}}</noinclude>»Sælge — ja, det er netop Kunsten,« sagde den fine Herre halvt for sig selv, »De kan vente lidt her.« Hr. Anton Jessen var Førstemand i Forretningen og styrede ligesom for Enkefru Knudsen; man sagde i Byen, der blev vist et Par af de to. Han gik nu de totre Trappetrin op, som førte til Kontoret, hvor Fru Knudsen selv sad ved Pulten som hun havde gjort fra sin Mands Tid. Hr. Jessen bad hende komme ned i Butikken, forat tage et ungt Menneske i Øiesyn; de trængte til en Krambodgut. Fru Knudsen steg ned, og medens hun lod, somom hun havde andet at gjøre, iagttog hun hemmelig Tørres. Han stod fremdeles og gloede rundt fortabt i sine Beregninger uden at ane, hvem Damen var, som strøg forbi ham; og Fruen syntes, han saa ud som en almindelig dum Gut fra Landet. Hun ligte ham igrunden ikke, og det gik hun forat sige til Hr. Jessen. Men idet hun anden Gang gik forbi, kom Tørres til at se paa hende, og da han strax forstod, at denne Dame var en vigtig Person i Huset, stak han sin Haand frem og bød Goddag. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> huoqpfjdimpabh061afr8apjhm79r64 104 86308 220165 2022-08-05T16:53:21Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|21}} {{linje|5em}}</noinclude>Fru Knudsen smilte halvt uvillig; men kom til at give ham Haanden, siden de var saa nær indpaa hinanden. Tørres, som aldrig havde kjendt andre end klamme haarde Arbeidsnæver, blev saa betagen af den bløde lille Haand, at han løftede den op forat se paa den. »Nei nu har jeg aldrig seet sligt før,« sagde han beundrende, idet han saa hende ind i Ansigtet. Fru Knudsen blev rød og trak sin Haand til sig; men hun kunde jo ikke blive vred paa denne troskyldige Bondegut. »Tror De, han duer til noget — Hr. Jessen?« »Han maatte jo dresseres.« »Ialfald er det et troskyldigt ungt Menneske,« mente Fruen. »Det er det« — sagde Hr. Jessen og smilte. Og saaledes blev Tørres foreløbig antaget som Dreng — i Kramboden eller Søhuset — som det kunde falde sig. {{linje|5em}}<noinclude><references/></noinclude> t0zakt09bpc001t0cpur080m5hqkfjr 104 86309 220166 2022-08-05T16:59:41Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|III.}}}} {{x-større|G}}ustav Krøger var kommen til Byen som ung Kandidat for at være Fuldmægtig hos Byfogden; men istedet derfor havde han gjort det bedste Parti i Byen, idet han blev forlovet og gift med Datter til den rige Brandt paa Torvet. Han var en velbegavet og glad Natur, hvem det oprindelig var faldet temmelig let at forelske sig i den stille, usikre Smaabydame med de mange Penge. Og han betænkte sig ikke et Øieblik paa at opgive alle sine andre Planer, da Gamle Brandt foreslog ham at gaa ind i Forretningen. Heller ikke ændsede han sine Venners Spaadomme: at han ikke vilde holde ud som Fremmed i den lille By. Gustav Krøger mente tvertimod, at han skulde sætte lidt Liv i Byen, hæve den en Smule op til mere frigjorte Anskuelser, mere frimodig Selskabelighed. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 9rz1zn1gjevghg5kcl6cl214146abcu 104 86310 220167 2022-08-05T17:02:25Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|IV.}}}} {{x-større|F}}ra den første Dag, Tørres var hos Cornelius Knudsen, tog han af Skuffen. Det var ikke mer end 10 Øre, som han stak til sig ud paa Eftermiddagen, mens Hr. Jessen tændte Gassen. Hele Dagen var gaaet hen med Arbeide og Undervisning, og flere Gange var han bleven sendt hen med en Seddel, forat vexle i Pengeskuffen. Og der havde han seet Sølvskillingerne øge i Skaalen og fler og fler Sedler i det firkantede Rum ved Siden. Hvergang han saa denne Rigdom, var det, som om han følte en Smerte indvendig. Og naar den unge Dame eller Hr. Jessen selv rumsterede i Kassen, strøede de vexlede Penge udover Disken og kastede de kostbare Sedler saa skjødesløst ned i Skuffen, mens de passiarede<noinclude><references/></noinclude> h86a8fzys4gcapwhplvhwbxltfiworb 104 86311 220168 2022-08-05T17:05:59Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|V.}}}} {{x-større|D}}agene gik; og Tørres arbeidede saa, at Søhusmanden Simon Varhoug, som var en from Tilhænger af Olaves Spødeland, sagde til sin gode Ven og Medforløste Halvor Røidevaag: »Dette unge Menneske haver Djævelen. For ikke før er han or Sengen, saa er han overalt. Jeg faar ikke snu mig, før han er over mig, og hele Søhuset kunde han udenad tredie Dagen, hver Kasse, hver Tønde, hver Tougende, ja, jeg formener grangiveligt, han kjender hver eneste Rotte paa Huset — saa at sige — pro persona.« Idetsamme blev der raabt paa Simon oppe fra, og han skyndte sig afsted og lod Søhusdøren staa aaben. Nedenfor laa Halvor Røidevaag og andøvede; han vilde vente paa Simon; det var noget, han vilde sagt. {{nop}}<noinclude><references/> {{Høyre|4}}</noinclude> h39ttmg6dgvfdmhrw5sgmxnvursu687 104 86312 220169 2022-08-05T17:08:59Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|VI.}}}} {{x-større|H}}ver Gang Gustav Krøger kom i Fru Knudsens Kontor, — og han kom temmelig ofte, enten bare for at passiare eller naar der var Vexler at underskrive; men hver Gang sagde han til hende: »Tag Dem iagt for den unge Fyr der! — et farligt Menneske!« Det kunde netop ligne Krøger at bevare Uvilie mod et Menneske, som han selv havde tilføiet nogen Uret, og han indrømmede selv, at han gjerne kunde have taget den Bondegut med i Baaden. Imidlertid var det saa ringe en Ting, at han vel snart havde glemt det hele, om ikke denne samme forbandede, rødhaarede Gut var faret ham lige i Armene næste Dag i hans eget Kontor! {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> oc5kgvf6er4dq44ngjj3hm6g8mps7zx 104 86313 220170 2022-08-05T17:12:15Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|VII.}}}} {{x-større|D}}et var efter Middagsbordet; Gustav Krøger sad dybt i sin Lænestol og læste lidt, før han sovnede; det kunde ikke vare længe til, for Lyset svandt hurtigt i den korte Høstdag. Tante Sofie strikkede og Julie laa bagover i en Gyngestol med en Avis og hørte efter de andre; men sagde selv ingenting. »Hvorfor stritter du imod — Sofie?« sagde Krøger. »Jeg stritter aldeles ikke imod; jeg spørger bare: er her noget at gjøre Bal paa?« »Julie har Lyst.« »To Bondeløitnanter, halvanden Student og forresten Krambodgutter! — kan det ogsaa være noget?« »Det er da ikke Du, som skal hoppe — Sofie?« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> i1li5aolo5x5zqoa2k52ebfenhq8q2r 104 86314 220171 2022-08-05T17:17:54Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|VIII.}}}} {{x-større|H}}ver eneste Morgen havde Frøken Thorsen hilst ham, naar han kom, med et Blik, som — hvor lidet Hr. Jessen end mangen Gang havde agtet paa det — alligevel gav ham den stille Tryghed, at han ogsaa her i Forretningen saavel som hjemme hos Moderen var den forkjælede Yndling. Men Dagen efter, at Tørres havde besøgt hende, sagde Frøken Thorsen Godmorgen! uden at se op, da Jessen kom i Butiken. Og i samme Secund syntes han, der for som en Gnist af Forstaaelse mellem hende og Tørres, en flygtig Trækning i hans Ansigt, mens han stod nede i den ufine Del af Kramboden og handlede med nogle Folk fra Landet. Og jo længere det led paa Dagen, desto sikrere fik Hr. Jessen Følelsen af, at her var<noinclude><references/></noinclude> tizr0a1813cvx6sscrsxjt57tzuon9q 104 86315 220172 2022-08-05T17:20:53Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|IX.}}}} {{x-større|T}}ørres havde gjort sikker Regning paa Solskin til sin store Dag; derfor blev han strax noget forstemt, da han tidligt om Morgenen famlede sig gjennem den halvmørke Butik, forat tåge Skodderne fra: det var raakoldt Høstveir med tunge Skyer og Søndenvind. Han begyndte at arbeide med Vinduerne; men alt var forandret fra den muntre Gas iaftes; og dette kolde graa Lys, som sugede Friskheden ud af alle Farver, tog med et alt Modet fra ham. Han stansede og grebes af en stor Tvivl om sig selv. Han saa sig om, mon det duede? mon det ikke var aldeles vanvittigt? Men da hørte han hendes lette Fod i Trappen. Han løb ud og tog imod hende i det mørke Kot; de holdt hinanden omfavnede —<noinclude><references/> {{Høyre|8}}</noinclude> hb5ldu6c7mbs3p9iy0vgpztmbkiq6kd 104 86316 220173 2022-08-05T17:23:34Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|X.}}}} {{x-større|K}}røgers Bal mellem Jul og Nytaar var saa gammelt, at det endnu hed Brandts Julebal. I fordums Tid havde Byen været munter, og i Brandts velstaaende Hus havde Embedsmænd og gode Borgere sjunget de gamle Sange og svunget de udringede Damer — sirligt, men lystigt og uden Sky. Julies Moder havde egentlig været den eneste i Slægten, som helt blev taget af den sure Religiøsitet, der brød ind i de senere Aar; og saalænge hun raadede, havde der ogsaa ligget Tyngsel over det gamle Familie-Bal. Men nu tog Gustav Krøger Revanche for dette og meget andet, og de siste Aars Fest havde været til stor Sorg og Forargelse for alle dem, som ikke var der. Lystigheden<noinclude><references/></noinclude> 5o5mae30xbhk3vp5o0fhax6i0txiuzl 104 86317 220174 2022-08-05T17:26:36Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|XI.}}}} {{x-større|U}}nder hele den foregaaende Dans havde Julie været inde paa sit eget Værelse med Jolla Blom. Hun var træt, og hun trængte til at snakke med en. Det var ellers længe siden, at Jolla Blom blev valgt til fortrolig. »Hvad synes Du om ham — Jolla? naar Du skal være oprigtig.« »Er Du virkelig indtaget i ham Julie?« spurgte Jolla Blom istedetfor at svare. »Jeg ved ikke.« »Saa {{sp|er}} Du.« »Nei, langtfra! Det er bare det, at hun skal ikke have Lov til at gjøre Nar af ham.« »Fru Steiner gjør Nar af alle, — selv af sine bedste Venner — siger de.« »Hun skulde prøve.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> j4tdtwk7bors5cxh2jy3xhrhhzj0isj 104 86318 220175 2022-08-05T17:29:05Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|XII.}}}} {{x-større|D}}e Aar, i hvilke Tørres Wold arbeidede sig op i Byen, vare mærkede af den almene Slaphed, der drev ind over Landet. Lig en tung, ond Luft indaandede Massen af Mennesker endnu de gamle Tanker, medens de nye holdes bundne eller forkjætrede i Fortielse og Hykleri. Ikke paa lange Tider havde Præsteskabet havt saadan Magt; overalt var Præsten paafærde — ikke blot som før i Skoler og Huse, men overalt i det offentlige Liv, midt i Politiken havde hvert Parti sin Præst, og Skinhelligheden gjennem trængte hele Livet, løftede det lave op, og for krøblede det sunde. Videnskaben krøb feigt frem med smaa reserverede Notitser; alt høiere aandeligt Liv blev mistænkeliggjort; Literaturen og Kunsten<noinclude><references/></noinclude> ijiqs66mi57cto11qs5ntgsl0129idc 104 86319 220176 2022-08-05T17:33:16Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|XIII.}}}} {{x-større|E}}fterat Tørres forgjæves havde grundet over, hvad Præsten vilde, gjengjældte han Visiten — ogsaa en Aftenstund; og da holdt Præsten ham tilbage til Aftensmad, som han lod hente, da han endnu var ugift. Dennegang kom de bedre i Snak med hinanden, og Tørres begyndte at nedlægge sin Mistanke. De var jo hinanden saa nær; de kunde tale sammen i det samme Sprog og begge var de komne et Stykke fremad i en fremmed Verden, — hver ad sin Vei; men Præsten var jo kommen længst. Engang de talte om dette, sagde Præsten smaaleende: »De er underlig — De! — De er ikke ræd nogenting, men alligevel let at skræmme.« »Hver er god for sig; men En faar ikke klyve for høit, for saa dætter En ned.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 17gnqavnvwozwfbrv4dcevi73ipdmbl 104 86320 220177 2022-08-05T17:36:59Z PWidergren 4874 /* Rå */ Ny side: {{midt|{{x-større|XIV.}}}} {{x-større|D}}a han vaagnede udpaa den næste Dag, havde Tørres først en skrækkelig Fornemmelse af, at han atter havde forspildt sig med en ny Skandale. Men eftersom de trak væk — Nattens tunge Taager, og Tingene kom frem i sin Sammenhæng, følte han med usigelig Lettelse, at der ikke var skeet noget galt — ialfald ikke værre, end at det snart vilde være glemt som Kaadhed og Spøg. Men han skalv, naar han tænkte paa, hvor nær… proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|XIV.}}}} {{x-større|D}}a han vaagnede udpaa den næste Dag, havde Tørres først en skrækkelig Fornemmelse af, at han atter havde forspildt sig med en ny Skandale. Men eftersom de trak væk — Nattens tunge Taager, og Tingene kom frem i sin Sammenhæng, følte han med usigelig Lettelse, at der ikke var skeet noget galt — ialfald ikke værre, end at det snart vilde være glemt som Kaadhed og Spøg. Men han skalv, naar han tænkte paa, hvor nær han havde været! — han havde været lige paa Nippet til at springe ind i Brudevognen! — Længe sad han opreist i Sengen og tænkte. Og dertil kom han: at det farlige og frygtelige ved Kvindfolkene — det er, at de er<noinclude><references/></noinclude> 4bwfgvu3kar016i5zubpq4efzjlap7r 220178 220177 2022-08-05T17:37:16Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|XIV.}}}} {{x-større|D}}a han vaagnede udpaa den næste Dag, havde Tørres først en skrækkelig Fornemmelse af, at han atter havde forspildt sig med en ny Skandale. Men eftersom de trak væk — Nattens tunge Taager, og Tingene kom frem i sin Sammenhæng, følte han med usigelig Lettelse, at der ikke var skeet noget galt — ialfald ikke værre, end at det snart vilde være glemt som Kaadhed og Spøg. Men han skalv, naar han tænkte paa, hvor nær han havde været! — han havde været lige paa Nippet til at springe ind i Brudevognen! — Længe sad han opreist i Sengen og tænkte. Og dertil kom han: at det farlige og frygtelige ved Kvindfolkene — det er, at de er<noinclude><references/></noinclude> nvovy6oenuz53elt2mupumw9drd0deo 104 86321 220179 2022-08-05T17:40:30Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|XV.}}}} {{x-større|D}}agen før — Fredag altsaa — var Tørres Wold gaaet tidligt hjem fra Forretningen. Fru Knudsen havde indbudt ham til at spise Aftens med hende sammen med Præsten Opstad; han havde svaret Tak uden at tænke sig om og var derpaa gaaet hjem. Han sad med mange Papirer foran sig, og hans Hænder skjælvede, naar han rørte ved noget; og da det bankede paa den ydre Dør for han sammen og blev bleg. Men inden han gik forat lukke op, klarnede han sit Ansigt foran Speilet, og sagde endog halvhøit til sig selv: jeg tænkte nok, det skulde ikke tage {{sp|syv}} Aar! Den, som kom, var Anton Jessen — bleg og forstyrret. Han slængte sig i Sofaen og udbrød: »Nu klarer jeg det ikke længer.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ok8vnlnjz4chq82rjuhqd3w633j5mzw 104 86322 220180 2022-08-05T18:09:23Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt|{{x-større|XVI.}}}} {{x-større|A}}ldrig havde Byen seet Fallitboer saa hurtigt opgjorte, eller Eiendomme og Varer solgt i slig Fart som efter Ulykken med Anton Jessen, Cornelius Knudsen og Gamle Brandt. Og der gik stort Ord af den overordentlige Dygtighed, hvormed Bankdirektør T. Wold havde greiet disse Affærer; det var næsten - mente nogle - somom han havde alting færdigt paa Forhaand. Han var selvskreven til at være med i Bestyrelsen - først ved sit Kjendskab til Boerne og deres Forbindelser og dernæst som den største Kreditor næst Bankerne. Men det viste sig efterhaanden, at han var saa bepantsret med Sikkerheder, at intet Tab rammede ham. I de faste Eiendomme, havde han allerede gode Panter, som ingen anede, og ellers saa fuldt af Skadesløsbreve, Garantier - indtil Executioner,<noinclude><references/></noinclude> i1c88m7rfsniw3pilvny4wufdkyatrc 104 86323 220181 2022-08-05T18:12:45Z PWidergren 4874 /* Uten tekst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 8d1zvndmcahilesybcdu0xfraec4qqu 104 86324 220182 2022-08-05T18:13:06Z PWidergren 4874 /* Uten tekst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 8d1zvndmcahilesybcdu0xfraec4qqu 104 86325 220183 2022-08-05T18:19:29Z PWidergren 4874 /* Uten tekst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 8d1zvndmcahilesybcdu0xfraec4qqu 104 86326 220184 2022-08-05T18:20:05Z PWidergren 4874 /* Uten tekst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="PWidergren" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 8d1zvndmcahilesybcdu0xfraec4qqu 0 86327 220185 2022-08-06T05:30:44Z Monedula 3328 ny wikitext text/x-wiki <pages index="Ordbog over det norske folkesprog.djvu" from=1 to=1 header=1 /> jszvms3fwi97rr9ylep5dni8k3l3lnc 0 86328 220188 2022-08-06T05:40:29Z Monedula 3328 ny wikitext text/x-wiki <pages index="Ordbog over det norske folkesprog.djvu" from=3 to=15 tosection="Anmærkninger om Udtalen" header=1 /> smfsgy3300sat20b66nkdts08goeiuj 220195 220188 2022-08-06T05:47:12Z Monedula 3328 section wikitext text/x-wiki <pages index="Ordbog over det norske folkesprog.djvu" from=3 to=15 tosection="Fortale" header=1 /> fk2agvnplcouueh00ogvklih64fckp3 0 86329 220189 2022-08-06T05:41:14Z Monedula 3328 ny wikitext text/x-wiki <pages index="Ordbog over det norske folkesprog.djvu" from=15 to=15 fromsection="Anmærkninger om Udtalen" header=1 /> p2si22dxd01rxt62ki0mdq5qzk12xpk 0 86330 220190 2022-08-06T05:41:53Z Monedula 3328 ny wikitext text/x-wiki <pages index="Ordbog over det norske folkesprog.djvu" from=16 to=16 header=1 /> 1kgc9209v1rljgqczanbtcafjf1pwwu 0 86331 220193 2022-08-06T05:45:52Z Monedula 3328 ny wikitext text/x-wiki <pages index="Ordbog over det norske folkesprog.djvu" from=17 to=32 tosection="A" header=1 /> d230268yxjtcoemb944ytmh4ckh32ap 0 86332 220197 2022-08-06T05:49:57Z Monedula 3328 ny wikitext text/x-wiki <pages index="Ordbog over det norske folkesprog.djvu" from=32 to=39 fromsection="Aa" tosection="Aa" header=1 /> obt6by89i65wakj5pmcsp37g640x4zh 0 86333 220199 2022-08-06T05:52:22Z Monedula 3328 ny wikitext text/x-wiki <pages index="Ordbog over det norske folkesprog.djvu" from=39 to=77 fromsection="B" tosection="B" header=1 /> s22a36gkwa4qz74xemhekij9mkmkapa 0 86334 220201 2022-08-06T05:54:18Z Monedula 3328 ny wikitext text/x-wiki <pages index="Ordbog over det norske folkesprog.djvu" from=39 to=96 fromsection="D" tosection="D" header=1 /> 3oc50x626j8gnjydjcvjqacluj2mhpn