Indeks:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.10/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.10/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.10.xsd" version="0.10" xml:lang="nb">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikikilden</sitename>
    <dbname>nowikisource</dbname>
    <base>https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.39.0-wmf.23</generator>
    <case>first-letter</case>
    <namespaces>
      <namespace key="-2" case="first-letter">Medium</namespace>
      <namespace key="-1" case="first-letter">Spesial</namespace>
      <namespace key="0" case="first-letter" />
      <namespace key="1" case="first-letter">Diskusjon</namespace>
      <namespace key="2" case="first-letter">Bruker</namespace>
      <namespace key="3" case="first-letter">Brukerdiskusjon</namespace>
      <namespace key="4" case="first-letter">Wikikilden</namespace>
      <namespace key="5" case="first-letter">Wikikilden-diskusjon</namespace>
      <namespace key="6" case="first-letter">Fil</namespace>
      <namespace key="7" case="first-letter">Fildiskusjon</namespace>
      <namespace key="8" case="first-letter">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9" case="first-letter">MediaWiki-diskusjon</namespace>
      <namespace key="10" case="first-letter">Mal</namespace>
      <namespace key="11" case="first-letter">Maldiskusjon</namespace>
      <namespace key="12" case="first-letter">Hjelp</namespace>
      <namespace key="13" case="first-letter">Hjelpdiskusjon</namespace>
      <namespace key="14" case="first-letter">Kategori</namespace>
      <namespace key="15" case="first-letter">Kategoridiskusjon</namespace>
      <namespace key="102" case="first-letter">Forfatter</namespace>
      <namespace key="103" case="first-letter">Forfatterdiskusjon</namespace>
      <namespace key="104" case="first-letter">Side</namespace>
      <namespace key="105" case="first-letter">Sidediskusjon</namespace>
      <namespace key="106" case="first-letter">Indeks</namespace>
      <namespace key="107" case="first-letter">Indeksdiskusjon</namespace>
      <namespace key="710" case="first-letter">TimedText</namespace>
      <namespace key="711" case="first-letter">TimedText talk</namespace>
      <namespace key="828" case="first-letter">Modul</namespace>
      <namespace key="829" case="first-letter">Moduldiskusjon</namespace>
      <namespace key="2300" case="first-letter">Gadget</namespace>
      <namespace key="2301" case="first-letter">Gadget talk</namespace>
      <namespace key="2302" case="case-sensitive">Gadget definition</namespace>
      <namespace key="2303" case="case-sensitive">Gadget definition talk</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>Indeks:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>65172</id>
    <revision>
      <id>220428</id>
      <parentid>127701</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T20:17:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>dupliserte sider er fjernet fra filen</comment>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="664" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=''[[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen]]''
|Bind=2
|Forfatter=[[Forfatter:Rudolf Keyser|Rudolf Keyser]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Forlag=Chr. Tønsbergs Forlag
|Institusjon=
|Sted=Christiania
|Ar=1858
|Sorter=Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2
|Kilde=djvu
|Bilde=9
|Malform=NB
|Fremgang=OCR
|Sider=&lt;pagelist 1to6=blank 7=tittel 8=blank 9=tittel 10=trykkeri 11to14=innhold 15=1 925to930=blank /&gt;
|Bindfortegnelse=[[Indeks:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu|1]]
|Sammendrag={{Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/11}}
{{Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/12}}{{Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/13}}
{{Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/14}}
}}</text>
      <sha1>25lsszenkmr8c2t340r0taoju9sxs18</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/12</title>
    <ns>104</ns>
    <id>65174</id>
    <revision>
      <id>220452</id>
      <parentid>198487</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T20:21:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>lenker</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6236" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Kåre-Olav&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{bindestrek2|gelige|kongelige}} Kapelmagister. Provinsialconcilium i Bergen 1320. Biskop Vilhjalm af Orknøerne tiltalt. Trætten mellem Biskop Audfinn og Kapelmagisteren afgjøres. S. 196–213. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/73|'''73.''']] Biskopsskifter i den norske Kirke. Hr. Erling Vidkunssøn bliver Kongens Drotsete og Rigsforstander. Spendt Forhold mellem ham og Geistligheden, især Biskop Audfinn i Bergen. S. 213–222. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/74|'''74.''']] Provinsialconcilium i Bergen 1327. Bestemmelser fattede paa samme, hvilke sigte til Kirkens og Statens indbyrdes Forhold. En Kansler stilles Drotseten ved Siden. Fortsat Spending mellem Drotseten og Biskop Audfinn. S. 222–234. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/75|'''75.''']] Nidaros’s Kathedralkirkes Brand. Biskop Audfinns Virksomhed og Død. Flere Biskopsskifter. Erling Vidkunssøn afgaar som Drotsete, og den unge Kong Magnus Erikssøn optræder som selvstyrende. Erkebiskop Eilifs Død. S. 235–243. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/76|'''76.''']] Paal Baardssøn femtende Erkebiskop. Et paveligt Sendebud i Norge. Erkebiskop Paals Virksomhed. Provinsialconcilium i Nidaros 1334. Trætte mellem Biskop Erik af Stavanger og Abbeden af Utstein. S. 243–250. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/77|'''77.''']] Provinsialconcilium i Tunsberg 1336. Raadsmøde og Forhandlinger i Oslo om Kirkens Forhold. Den bergenske Biskop Haakons Indflydelse. S. 251–256. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/78|'''78.''']] Provinsialconcilium tilsagt i 1338, men igjen afsagt. Misnøie med Rigsstyrelsen i Norge. Aarsagerne hertil. Mangler ved Statsforeningen mellem Norge og Sverige. S. 257–270. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/79|'''79.''']] Misnøiet i Norge med Rigsstyrelsen kommer til udbrud, men dæmpes dog igjen tilsyneladende. Erkebiskop Paal og end mere Biskop Haakon af Bergen øve Indflydelse paa Statsverkets Gang i Norge. Provinsialconcilium i Nidaroo 1344. Biskopsskifter. S. 270–281. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/80|'''80.''']] Norges og Sveriges Adskillelse forberedes og fastsættes, idet Kong Magnus’s yngre Søn Haakon tages til vordende Konge i Norge, og hans ældre Søn Erik vælges til Faderens Eftermand i Sverige. S. 284–294. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/81|'''81.''']] Den foretagne Forandrings Indflydelse paa Norges Statsstyrelses Gang. Uenighed mellem Erkebiskop Paal og Erkebiskoppen af Upsal. Ny Pavetiende paabydes. Erkebiskop Paals Død. Et mærkeligt Hyrdebrev af ham. S. 294–302. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/83|'''82.''']] Arne Einarssøn Bade sextende Erkebiskop. Uordener paa Island. Suderøernes Biskopsstol skilles fra den norske Kirkeprovins. Kong Magnus kriger mod Russerne. Erkebiskop Arnes Hyrdebrev. Den store Mandedød raser i Norge 1349 og 1350. Erkebiskop Arnes Død S. 302–313. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/83|'''83.''']] Oversigt over den norske Kirkeforfatning i det tredie Tidsrum. S. 313–338.

{{sentrert|'''Fjerde Tidsrum.'''}}

{{sentrert|'''Den hierarchiske Kirkeordens Forfald efter den store Mandedød og under Kalmarforeningen. Dens Omstyrtelse ved Reformationen 1350–1550.'''}}

[[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/84|'''84.''']] Den norske Kirkes slette Tilstand ved Mandedødens Ophør 1350. Olaf syttende Erkebiskop. De øvrige ledige Biskopsstole besættes. Provinsialconcilium i Nidaros 1351, i Bergen 1352. S. 339–350. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/85|'''85.''']] Pavens Indblanding i de norske Biskoppers Valg ved Anvendelse af sin Provisionsret. Pavetienden opkræves, og Kongen faar et Laan af den til Krigen mod Russerne. Uordener i Kirke- og Landsstyrelsen paa Island. S. 350–359. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/86|'''86.''']] Styrelsesforandring i Norge i 1350. Orm Eysteinssøn bliver Drotsete. Rigets indre Historie 1350–1355. S. 359–366. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/87|'''87.''']] Haakon Magnussøn overtager Rigsstyrelsen som Norges Konge. Statsrørelser i Norden mellem 1355 og 1371. Kong Magnus’s Stilling i Sverige. Han maa tage sin Søn Erik til Medkonge. Dennes Død. Oprør mod Magnus. Haakon af Norge bliver for en kort Tid ogsaa Sveriges Konge, men fortrænges af Albrekt af Meklenborg. Magnus’s Fangenskab, Løskjøbelse og Død 1374. S. 367–379. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/88|'''88.''']] Det næstforløbne tyveaarige Tidsrums uheldbringende Indflydelse paa Norges Stat og Kirke. Begivenheder i Kirken mellem 1375 og 1380. Uordener paa Island. Biskopsskifter. En pavelig Nuntius, Guido, i Norge. Erkebiskop Olafs Død i 1372. Thrond attende Erkebiskop. Kong Haakons seneste Regjeringsaar. Hans Søn, Olaf, bliver Danmarks Konge. Haakon Magnussøns Død 1380. S. 379–396. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/89|'''89.''']] Olaf Haakonssøn Norges Konge. Hans Moder, Margreta Valdemarsdatter af Danmark. Ogmund Finnssøn Drotsete. Biskopsskifter. Erkebiskop Thrond dør 1381. Nikolaus nittende Erkebiskop. Vinalde Henrikssøn tyvende Erkebiskop. S. 396–410. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/90|'''90.''']] Dronning Margreta vælges til Norges Riges Forstanderske, og derpaa Erik af Pommern til Norges Konge i 1380. De norske Biskoppers Virksomhed herved. S. 410–422. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/91|'''91.''']] Dronning Margreta vinder ogsaa Indflydelse i Sverige, især efterat have fanget Kong Albrekt. Rigsstyrelsen i Norge. De norske og islandske Biskoppers Virksomhed i de første ti Aar af det fjortende Aarhundrede. Theodorik af Niems Vidnesbyrd om Norges Geistlighed ved den Tid. St. Birgitta i Sverige og Birgittinernes Klosterorden. S. 423–439. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/92|'''92.''']] Foreningen mellem Norge, Sverige og Danmark til Kalmar 1397. S. 439–444. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/93|'''93.''']] Kong Erik bliver myndig. Erkebiskop Vinalde dør 1402. Askel een og tyvende Erkebiskop. Stort Møde af {{bindestrek1|Biskop|Biskopper}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6pumdokfe8iph6dd2atu27abnmjk38z</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>220526</id>
      <parentid>220452</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T20:34:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>83&gt;82</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6236" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Kåre-Olav&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{bindestrek2|gelige|kongelige}} Kapelmagister. Provinsialconcilium i Bergen 1320. Biskop Vilhjalm af Orknøerne tiltalt. Trætten mellem Biskop Audfinn og Kapelmagisteren afgjøres. S. 196–213. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/73|'''73.''']] Biskopsskifter i den norske Kirke. Hr. Erling Vidkunssøn bliver Kongens Drotsete og Rigsforstander. Spendt Forhold mellem ham og Geistligheden, især Biskop Audfinn i Bergen. S. 213–222. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/74|'''74.''']] Provinsialconcilium i Bergen 1327. Bestemmelser fattede paa samme, hvilke sigte til Kirkens og Statens indbyrdes Forhold. En Kansler stilles Drotseten ved Siden. Fortsat Spending mellem Drotseten og Biskop Audfinn. S. 222–234. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/75|'''75.''']] Nidaros’s Kathedralkirkes Brand. Biskop Audfinns Virksomhed og Død. Flere Biskopsskifter. Erling Vidkunssøn afgaar som Drotsete, og den unge Kong Magnus Erikssøn optræder som selvstyrende. Erkebiskop Eilifs Død. S. 235–243. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/76|'''76.''']] Paal Baardssøn femtende Erkebiskop. Et paveligt Sendebud i Norge. Erkebiskop Paals Virksomhed. Provinsialconcilium i Nidaros 1334. Trætte mellem Biskop Erik af Stavanger og Abbeden af Utstein. S. 243–250. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/77|'''77.''']] Provinsialconcilium i Tunsberg 1336. Raadsmøde og Forhandlinger i Oslo om Kirkens Forhold. Den bergenske Biskop Haakons Indflydelse. S. 251–256. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/78|'''78.''']] Provinsialconcilium tilsagt i 1338, men igjen afsagt. Misnøie med Rigsstyrelsen i Norge. Aarsagerne hertil. Mangler ved Statsforeningen mellem Norge og Sverige. S. 257–270. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/79|'''79.''']] Misnøiet i Norge med Rigsstyrelsen kommer til udbrud, men dæmpes dog igjen tilsyneladende. Erkebiskop Paal og end mere Biskop Haakon af Bergen øve Indflydelse paa Statsverkets Gang i Norge. Provinsialconcilium i Nidaroo 1344. Biskopsskifter. S. 270–281. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/80|'''80.''']] Norges og Sveriges Adskillelse forberedes og fastsættes, idet Kong Magnus’s yngre Søn Haakon tages til vordende Konge i Norge, og hans ældre Søn Erik vælges til Faderens Eftermand i Sverige. S. 284–294. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/81|'''81.''']] Den foretagne Forandrings Indflydelse paa Norges Statsstyrelses Gang. Uenighed mellem Erkebiskop Paal og Erkebiskoppen af Upsal. Ny Pavetiende paabydes. Erkebiskop Paals Død. Et mærkeligt Hyrdebrev af ham. S. 294–302. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/82|'''82.''']] Arne Einarssøn Bade sextende Erkebiskop. Uordener paa Island. Suderøernes Biskopsstol skilles fra den norske Kirkeprovins. Kong Magnus kriger mod Russerne. Erkebiskop Arnes Hyrdebrev. Den store Mandedød raser i Norge 1349 og 1350. Erkebiskop Arnes Død S. 302–313. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/83|'''83.''']] Oversigt over den norske Kirkeforfatning i det tredie Tidsrum. S. 313–338.

{{sentrert|'''Fjerde Tidsrum.'''}}

{{sentrert|'''Den hierarchiske Kirkeordens Forfald efter den store Mandedød og under Kalmarforeningen. Dens Omstyrtelse ved Reformationen 1350–1550.'''}}

[[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/84|'''84.''']] Den norske Kirkes slette Tilstand ved Mandedødens Ophør 1350. Olaf syttende Erkebiskop. De øvrige ledige Biskopsstole besættes. Provinsialconcilium i Nidaros 1351, i Bergen 1352. S. 339–350. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/85|'''85.''']] Pavens Indblanding i de norske Biskoppers Valg ved Anvendelse af sin Provisionsret. Pavetienden opkræves, og Kongen faar et Laan af den til Krigen mod Russerne. Uordener i Kirke- og Landsstyrelsen paa Island. S. 350–359. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/86|'''86.''']] Styrelsesforandring i Norge i 1350. Orm Eysteinssøn bliver Drotsete. Rigets indre Historie 1350–1355. S. 359–366. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/87|'''87.''']] Haakon Magnussøn overtager Rigsstyrelsen som Norges Konge. Statsrørelser i Norden mellem 1355 og 1371. Kong Magnus’s Stilling i Sverige. Han maa tage sin Søn Erik til Medkonge. Dennes Død. Oprør mod Magnus. Haakon af Norge bliver for en kort Tid ogsaa Sveriges Konge, men fortrænges af Albrekt af Meklenborg. Magnus’s Fangenskab, Løskjøbelse og Død 1374. S. 367–379. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/88|'''88.''']] Det næstforløbne tyveaarige Tidsrums uheldbringende Indflydelse paa Norges Stat og Kirke. Begivenheder i Kirken mellem 1375 og 1380. Uordener paa Island. Biskopsskifter. En pavelig Nuntius, Guido, i Norge. Erkebiskop Olafs Død i 1372. Thrond attende Erkebiskop. Kong Haakons seneste Regjeringsaar. Hans Søn, Olaf, bliver Danmarks Konge. Haakon Magnussøns Død 1380. S. 379–396. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/89|'''89.''']] Olaf Haakonssøn Norges Konge. Hans Moder, Margreta Valdemarsdatter af Danmark. Ogmund Finnssøn Drotsete. Biskopsskifter. Erkebiskop Thrond dør 1381. Nikolaus nittende Erkebiskop. Vinalde Henrikssøn tyvende Erkebiskop. S. 396–410. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/90|'''90.''']] Dronning Margreta vælges til Norges Riges Forstanderske, og derpaa Erik af Pommern til Norges Konge i 1380. De norske Biskoppers Virksomhed herved. S. 410–422. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/91|'''91.''']] Dronning Margreta vinder ogsaa Indflydelse i Sverige, især efterat have fanget Kong Albrekt. Rigsstyrelsen i Norge. De norske og islandske Biskoppers Virksomhed i de første ti Aar af det fjortende Aarhundrede. Theodorik af Niems Vidnesbyrd om Norges Geistlighed ved den Tid. St. Birgitta i Sverige og Birgittinernes Klosterorden. S. 423–439. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/92|'''92.''']] Foreningen mellem Norge, Sverige og Danmark til Kalmar 1397. S. 439–444. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/93|'''93.''']] Kong Erik bliver myndig. Erkebiskop Vinalde dør 1402. Askel een og tyvende Erkebiskop. Stort Møde af {{bindestrek1|Biskop|Biskopper}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>em397skwn9bki3jdyxo20zxt40zw9ky</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/13</title>
    <ns>104</ns>
    <id>65186</id>
    <revision>
      <id>220472</id>
      <parentid>198488</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T20:24:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>lenker</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7627" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Kåre-Olav&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{bindestrek2|per|Biskopper}} i Bergen 1405. Biskopsskifter. Dronning Margretas sidste Leveaar og Død 1412. S. 444–455. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/94|'''94.''']] Kong Erik Enestyrer. Landsstyrelsens daarlige Tilstand i Norge. Pavedømmets Splittelse. Almindelige Concilier i Pisa og i Kostnits. Biskopper i den norske Kirke S. 445–465. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/95|'''95.''']] Erkebiskop Askel dør 1428. Aslak Bolt to og tyvende Erkebiskop. Hans første Embedsvirksomhed. Christkirkens anden Brand. Kong Eriks Vilkaarlighed ved Biskopsstoles Besættelse. Hans Valg falder paa uverdige Personer. S. 465–477. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/96|'''96.''']] Birgittinerordenens Udbredelse over de tre nordiske Riger. Munklifs Benediktinerkloster i Bergen omdannet til Birgittinerkloster. Anklage mod Birgittinerne. Kongen og Biskopperne tage sig af deres Sag. S. 478–485. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/97|'''97.''']] Erkebiskop Aslak stræber at gjenoplive Provinsialconcilierne. Concilium i Bergen 1435, i Oslo 1436. S. 485–495. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/98|'''98.''']] Misnøie med Kong Eriks Styrelse i alle hans tre Riger. Klager fra Norge i Aarene 1420–1424. Opstand i Sverige 1432–1436. Uroligheder i Norge 1430–1437. S. 495–513. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/99|'''99.''']] Kong Eriks Afsættelse og Kristoffer af Bayerens Valg til Konge, først i Danmark, saa i Sverige og endelig i Norge 1442. Tilbageblik paa den norske Stats og Kirkes Forhold under Erik. S 513–527. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/100|'''100.''']] Kristoffer af Bayeren Norges Konge fra 1442–1448. S. 525–532. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/101|'''101.''']] Dobbelt Kongevalg i Norge. Kamp mellem Karl Knutssøn og Kristian af Oldenborg. Den sidste seirer. S. 532–546. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/102|'''102.''']] Erkebiskop Aslaks Død 1450. Tredobbelt Valg til Nidaros’s Erkesæde. Olaf Throndssøn endelig tre og tyvende Erkebiskop 1459. S. 546–561. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/103|'''103.''']] Kong Kristian stadfæster Overenskomsten til Tunsberg. Biskopsskifte i den norske Kirke. Erkebiskop Olaf Throndssøn dør 1474. Gaute Ivarssøn fire og tyvende Erkebiskop. Kristian ''{{antikva|I}}''’s seneste {{rettelse|Regjerinsaar|Regjeringsaar}} og Død 1481. S. 561–570. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/104|'''104.''']] Uroligheder i Norge efter Kristian ''{{antikva|I}}''’s Død. Erkebiskop Gaute Rigsvikarius. Hr. Jon Smør Rigsforstander. Hans, Kristian ''{{antikva|I}}''’s Søn, vælges til Norges Konge i Halmstad 1483 og krones samme Aar i Nidaros. S. 570–581. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/105|'''105.''']] Norge under Kong Hans’s Styrelse indtil 1503. Stemningen i Norge. Partier der. Knut Alføsøn og Henrik Krummedike. Knut Alfssøns Drab. S. 581–593. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/106|'''106.''']] Kong Hans’s seneste Regjeringstid. Hans Søn, Hertug Kristian, Norges Styrer paa Kongens Vegne. Herlog Høfudfats Opstand. Biskop Karl af Hamar. Erkebiskop Gaute dør 1510. Erik Walkendorf fem og tyvende Erkebiskop. Kong Hans dør 1513. S. 593–615. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/107|'''107.''']] Kristian ''{{antikva|II}}'' bliver Danmarks og Norges Konge. Hans første Styrelsesaar. Erkebiskop Erik Walkendorf. Biskop Hoskøld af Stavanger og Abbed Henrik af Utstein. Biskop Anders Mus i Oslo og Magister Hans Mule. Erkebiskop Eriks Virksomhed i Kongens og Kirkens Tjeneste S. 615–631. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/108|'''108.''']] Erkebiskop Eriks Fald og Flugt fra Norge. Han dør i Rom 1522. Forfølgelse mod Biskop Anders Mus. Denne resignerer til Fordeel for Hans Mule. Biskop Andor af Bergen. Islands Biskopper. Kristian ''{{antikva|II}}''’s Forhold til Kirkereformationen i Tydskland. Hans Flugt fra sine Riger i 1523. S. 631–651. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/109|'''109.''']] Fredrik ''{{antikva|I}}'' vælges til Danmarks Konge 1523. Mellemrige i Norge, under hvilket de ledige Biskopsdømmer besættes. Olaf Engelbrektssøn sex og tyvende Erkebiskop. Henrik Krummedike og Vincentius Lunge. Kristian ''{{antikva|II}}'' opsiges, og Fredrik ''{{antikva|I}}'' vælges i 1524. Fredriks norske Haandfæstning S. 651–674. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/110|'''110.''']] De første Aar af Fredrik ''{{antikva|I}}''’s norske Styrelse. Erkebiskop Olaf og Hr. Vincentius Lunge. Angreb paa Kirken og dens Gods. Luthers Lære forkyndes i Bergen. Feide mellem Erkebiskoppen og Hr. Vincentius. Hr. Esge Bilde afløser i 1529 Hr. Vincentius som Høvedsmand paa Bergenhus. S. 674–695. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/111|'''111.''']] Hertug Kristian. Fredrik ''{{antikva|I}}''’s ældste Søn, kommer i 1529 til Oslo. Hensigten med hans Reise opnaaes ikke. Strid mellem Erkebiskoppen og Vincentius Lunge. Forlig i 1530. Kirker nedbrudte og Klostre sekulariserede. S. 695–709. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/112|'''112.''']] Kong Kristian ''{{antikva|II}}''’s Optræden i Norge 1531–1532. Erkebiskop Olaf og flere Biskopper antage sig hans Sag. Kristians Foretagende mislykkes, og Norges Forhold bringes i sin gamle Skik. Kong Fredrik ''{{antikva|I}}'' dør 1533. S. 709–737. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/113|'''113.''']] Mellemrige efter Kong Fredrik ''{{antikva|I}}''’s Død. Konge. Valget udsættes i 1533. Grevens Feide begynder i Danmark. Kristian ''{{antikva|III}}'' vælges af den jydske Adel til Danmarks Konge i 1534. Erkebiskop Olaf som Formand for Norges Raad dvæler med sin Erklæring. S. 737–74S. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/114|'''114.''']] Norge fremdeles uden Konge Begivenheder i 1535. Hr. Nils Lykkes Brøde. Uvenskabet mellem Erkebiskop Olaf og Hr. Vincentius Lunge opblusser paany. Et paatænkt Rigsmøde i Throndhjem gaar overstyr. S. 748–759. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/115|'''115.''']] Hr. Nils Lykkes Fængsling. Erkebiskoppen sender Kristoffer Throndssøn til Oslo. Underhandlinger der. Det søndenfjeldske Raad nærmer sig endnu meer end før til Kong Kristian ''{{antikva|III}}''. Pfalzgreve Fredrik optræder som Kristian ''{{antikva|II}}''’s Svigersøn med Fordringer. Henvender sig til Erkebiskop Olaf om Hjælp i Norge. S. 759–773. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/116|'''116.''']] Kristian ''{{antikva|III}}'' begynder med større Kraft at drive paa sit Valg i Norge. Sender Klaus Bilde derhen som sin Underhandler. Vincentius Lunge vil have Kongens Erinde afgjort i Oslo, men Klaus Bilde vil have en Sammenkomst i Throndhjem med Erkebiskop Olaf. Flere af de søndenfjeldske Raadsmedlemmer følge ham did. S. 773–735. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/117|'''117.''']] Herremødet i Throndhjem. Nils Lykkes og Vincentius Lunges Drab, og de kongelige Sendemænds Fængsling. Erkebiskoppens Krigsforetagender mod Akershus og Bergen mislykkes. Han løslader sine Fanger og søger Udsoning med Kristian ''{{antikva|III}}''. S. 785–797. [[Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/118|'''118.''']] Overenskomst mellem Erkebiskop Olaf og de frigivne kongelige Sendemænd. Erkebiskoppen gjør Kong Kristian ''{{antikva|III}}'' Tilbud. Klaus Bilde underhandler i Danmark til Erkebiskoppens Fordeel. Esge Bildes og Erkebiskoppens indbyrdes Forhold i Norge; den&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>plgbpn29bml99k73o4nq70q73kps986</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/257</title>
    <ns>104</ns>
    <id>72039</id>
    <revision>
      <id>220533</id>
      <parentid>189165</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T20:42:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>o&gt;O</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1851" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Kåre-Olav&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Med det sextende Aarhundredes Frembrud blive imidlertid
Begivenhederne ogsaa hos os mere vexlende, Historien
klarere og rigere. Det nye Seculum indvies med Feider og
indvortes Uroligheder, og de handlende Personer vise sig i
tydeligere og bestemtere Omrids end deres Forgjængere: den
talentfulde, duelige, men egennyttige og underfundige Henrik
Krummedike, den fremfusende, noget ubetydelige Knut Alfssøn
og hans lidet agtværdige Hustru, den virksomme Erik
Walkendorf, men fremfor Alle den unge Kong Christiern den
Anden. Undertiden staar rigtignok fremdeles den omhyggeligste
Flid afmægtig ligeoverfor Kildernes Sparsomhed eller
Taushed, f. Ex. hvor det gjelder den af Eftertiden saa meget
omtalte, men i Virkeligheden saagodtsom ganske ukjendte
Herluf Hyttefad.

En Menneskealder efter staa vi ved de Hændelser i
Norges Historie, der stedse ville øve en Tiltrækningskraft som
faa eller ingen andre, nemlig ved den ældre Selvstændighedsperiodes
Afslutning, Christiern den Andens sidste optræden
i vort Land, Vincents Lunges, Eske Bildes og Olaf Ingebrigtssøns
Dage, da Norges Skjebne blev afgjort for Aarhundreder.
Mellem Deltagerne i hine urolige Aars Begivenheder,
om end just ikke mellem Hovedpersonerne, saa dog
bemærkeligt og iøinefaldende nok, gjør ogsaa den Kvinde sig
gjeldende, om hvem de følgende Blade skulle fortælle. Hun
er af flere Grunde bleven en af de navnkundigste, eller, om
man vil, en blandt de faa navnkundige af sit Kjøn i Norge.
Gjennem sine fem Døtre blev hun Stammoder til saagodtsom
alle følgende Adelsfamilier i Norge. I vore Dage har
en stor Digter fornyet Erindringen om hende i langt videre
Kredse, end de, hvorhen historisk Dannelse pleier at naa
frem. Allens store historiske Værk blev afbrudt, førend
Forfatteren havde naaet ned til de mærkeligste af de Hændelser,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>a7wdejxf0npje2ydebqjr7n7wv1dnwr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Ludvig Daae - Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer.djvu/244</title>
    <ns>104</ns>
    <id>84096</id>
    <revision>
      <id>220532</id>
      <parentid>217494</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T20:41:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>k&gt;t</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1146" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{midtstilt|'''Tvende Breve fra Justitiarius P. T. v. Koss&lt;ref&gt;Brevskriveren {{sperret|Peter Tønder v. Koss}} (af en tydsk adelig Familie) var føde 1755 i Gjerrestads Prestegjeld i Nedenes, gik i Herlufsholms Skole, deponerede 1774 i Kjøbenhavn, blev 1782 Assessor i den norske Oberhofret og 1788 Lagmand i Nordland. I der følgende Aar kom han imidlertid tilbage til Christiania som Justitiarius i Oberhofreiten, i det hans Formand {{sperret|Enevold Falsen}} mod sin Villie maatte opgive dette Embede og drage til Nordland i en Art Forviisning (Aalls Erindringer, 2 Udg. S. 98.) P. T. Koss, der tillige var Lehnsbesidder af det adelige Gods Vilz i Meklenburg, døde som Justitiarius 1793. (Jfr. Nachrichten v. d. adel. Familie Koss, Rostock 1789, S. 60.).&lt;/ref&gt;.'''}}

{{midtstilt|1.}}

{{midtstilt|{{liten|(Til Kronprinds Frederik).}}}}

Ved min Reise igjennem Sverrig erfarede jeg adskillige
Krigs Rygter og Formodninger om, at den Danske Armee fra
den Norske Side igjen vilde gjøre et Indfald udi Sverrig,
og udi Varbierg læste jeg et Brev, som var skreven af Laugmand
og Borgermester Eckstrøm udi Marstrand tit Landshøv-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>kkjys5smg7iyobxf38bvx8e6nz8kod5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Kielland JACOB.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>86281</id>
    <revision>
      <id>220276</id>
      <parentid>220138</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T17:28:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="748" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=[[Kielland JACOB|Jacob.]]
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Alexander Kielland|Alexander Kielland]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Forlag=Gyldendalske Boghandels Forlag
|Institusjon=
|Sted=Kjøbenhavn
|Ar=1891
|Sorter=
|Kilde=djvu
|Bilde=5
|Malform=NB
|Fremgang=OCR
|Sider=&lt;pagelist from=1 to=281 1=1 /&gt;
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag='''Innholdsfortegnelse.'''
*[[Kielland JACOB/Kapitel 1|I.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 2|II.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 3|III.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 4|IV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 5|V.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 6|VI.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 7|VII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 8|VIII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 9|IX.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 10|X.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 11|XI.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 12|XII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 13|XIII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 14|XIV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 15|XV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 16|XVI.]]
}}</text>
      <sha1>9tsxmix64emzusnx4ibvuhzswcrkl4x</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>220294</id>
      <parentid>220276</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T19:02:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <minor />
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="807" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=[[Kielland JACOB|Jacob.]]
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Alexander Kielland|Alexander Kielland]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Forlag=Gyldendalske Boghandels Forlag
|Institusjon=
|Sted=Kjøbenhavn
|Ar=1891
|Sorter=
|Kilde=djvu
|Bilde=5
|Malform=NB
|Fremgang=OCR
|Sider=&lt;pagelist from=1 to=281  1to2=- 3=smusstittel 4=- 5=tittelblad 6=utgave 7=1  278to281=-/&gt;
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag='''Innholdsfortegnelse.'''
*[[Kielland JACOB/Kapitel 1|I.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 2|II.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 3|III.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 4|IV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 5|V.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 6|VI.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 7|VII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 8|VIII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 9|IX.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 10|X.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 11|XI.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 12|XII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 13|XIII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 14|XIV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 15|XV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 16|XVI.]]
}}</text>
      <sha1>l4q9quowmxjxc70h8tx8v7i8eog1fd0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/3</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86284</id>
    <revision>
      <id>220284</id>
      <parentid>220141</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T18:08:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="52" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

{{midt|{{xx-større|{{sp|JACOB.}}}}}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>inozse0doncl05352op4hek1ihnnx7x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/5</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86286</id>
    <revision>
      <id>220285</id>
      <parentid>220143</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T18:26:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="350" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{midt|{{xx-større|Alexander L. Kielland}}}}
{{midt|{{linje|18em}}}}


{{midt|{{xxx-større|JACOB}}}} 


{{midt|{{større|ROMAN}}}}


{{midt|{{større|{{sp|KJØBENHAVN.}}}}}} 
{{midt|{{mindre|GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL &amp; SØN)}}}}
{{midt|{{mindre|_______________ &amp; Co. {{sc|(M. A. Hannover}}}})}}
{{midt|{{mindre|1891}}}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>eoxfyvp2bn8kzc8llvbjlhwai2z3so3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/6</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86287</id>
    <revision>
      <id>220286</id>
      <parentid>220144</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T18:27:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="104" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;


{{midt|Oversættelsesretten til Tysk er solgt.}}


{{midt|''3die Tusind''.}}


{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>i0ghz8zyn3r7fwticin5nqojrw3q5b9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/7</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86288</id>
    <revision>
      <id>220288</id>
      <parentid>220145</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T18:34:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>stor initial</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="795" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{midt|{{x-større|I}}}}

{{stor initial|E}}t Par Mile ind fra Søen, hvor Landet 
langsomt begyndte at stige op imod Fjældene, 
laa de smaa Gaarde øde og spredt, og flade 
Myrer strakte sig sorte med sivkantede 
Vandpytter mellem svagt stigende Heier, hvor Lyngen 
groede kort mellem store Stene.
 
Vejen, som ikke var andet end et eneste 
samvittighedsfuldt Hjulspor, bugtede sig mellem Tuer 
og Stene, saaledes som besindige Heste havde 
ruslet fra den Tid, da de gik med Kløv; og 
ingen Hest — endsige noget Menneske havde 
nogensinde tænkt udenfor dette ene 
samvittighedsfulde Spor.
 
Ned over Vejen kom en høj, stærk Bondegut 
med lyserødt Håar og Fregner. Han gik 
med det store, dunskæggede Ansigt vendt mod 
Nordvest, mod Havet, mod Byen, lige imod&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{høyre|1}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>j6f29t4i8gkuzkpurrinjd7lr5qiun7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/16</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86297</id>
    <revision>
      <id>220289</id>
      <parentid>220154</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T18:35:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>stor initial</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="742" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{midt|{{x-større|II.}}}}

{{stor initial|D}}en By, han kom til næste Morgen, var 
saa stor, at Tørres blev staaende ganske 
fortumlet og maalløs, da han kom ud af 
Jernbanen.
 
En saadan Ansamling af høje og kostbare 
Huse havde han ikke kunnet forestille sig, hvor 
meget han end havde hørt og selv tænkt efter.
 
Uden at agte paa nogle Gutter, som vilde 
bære for ham — han havde jo ingenting, gik 
han langsomt indover i Byen uden med en Mine 
at forraade, hvor overvældet han var. 

Men pludseligt kom der noget nyt imod 
ham. Det var en ung, fin Dame — indsnøret og 
udsvaiet, med spidse smaa Støvler og en stor 
Hat paatvers. Før han selv vidste Ord af det, 
strøg han Huen af som foran Præsten, og Damen&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>31le0knxktxhgdoa51sbxz1k5cctg40</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/28</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86309</id>
    <revision>
      <id>220290</id>
      <parentid>220166</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T18:36:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>stor initial</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="847" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{midt|{{x-større|III.}}}}

{{stor initial|G}}ustav Krøger var kommen til Byen som 
ung Kandidat for at være Fuldmægtig hos 
Byfogden; men istedet derfor havde han gjort det 
bedste Parti i Byen, idet han blev forlovet og 
gift med Datter til den rige Brandt paa Torvet.
 
Han var en velbegavet og glad Natur, 
hvem det oprindelig var faldet temmelig let at 
forelske sig i den stille, usikre Smaabydame 
med de mange Penge. Og han betænkte sig 
ikke et Øieblik paa at opgive alle sine andre 
Planer, da Gamle Brandt foreslog ham at gaa 
ind i Forretningen. Heller ikke ændsede han 
sine Venners Spaadomme: at han ikke vilde 
holde ud som Fremmed i den lille By. Gustav 
Krøger mente tvertimod, at han skulde sætte 
lidt Liv i Byen, hæve den en Smule op til 
mere frigjorte Anskuelser, mere frimodig 
Selskabelighed.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3l09xn96o6yy0jz8xyf1ld07sf0nwbv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/43</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86310</id>
    <revision>
      <id>220291</id>
      <parentid>220167</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T18:37:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <minor />
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="770" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{midt|{{x-større|IV.}}}}

{{stor initial|F}}ra den første Dag, Tørres var hos 
Cornelius Knudsen, tog han af Skuffen.
 
Det var ikke mer end 10 Øre, som han 
stak til sig ud paa Eftermiddagen, mens Hr. 
Jessen tændte Gassen.
 
Hele Dagen var gaaet hen med Arbeide 
og Undervisning, og flere Gange var han bleven 
sendt hen med en Seddel, forat vexle i 
Pengeskuffen. Og der havde han seet Sølvskillingerne 
øge i Skaalen og fler og fler Sedler i det 
firkantede Rum ved Siden.
 
Hvergang han saa denne Rigdom, var det, 
som om han følte en Smerte indvendig. Og 
naar den unge Dame eller Hr. Jessen selv 
rumsterede i Kassen, strøede de vexlede Penge 
udover Disken og kastede de kostbare Sedler 
saa skjødesløst ned i Skuffen, mens de passiarede&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>oq9kof88pjlr0uwjrb25hlnmcs25n1e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/55</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86311</id>
    <revision>
      <id>220292</id>
      <parentid>220168</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T18:37:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <minor />
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="808" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{midt|{{x-større|V.}}}}

{{stor initial|D}}agene gik; og Tørres arbeidede saa, at 
Søhusmanden Simon Varhoug, som var en from 
Tilhænger af Olaves Spødeland, sagde til sin 
gode Ven og Medforløste Halvor Røidevaag:
 
»Dette unge Menneske haver Djævelen. 
For ikke før er han or Sengen, saa er han 
overalt. Jeg faar ikke snu mig, før han er over 
mig, og hele Søhuset kunde han udenad tredie 
Dagen, hver Kasse, hver Tønde, hver Tougende, 
ja, jeg formener grangiveligt, han kjender 
hver eneste Rotte paa Huset — saa at sige — 
pro persona.«
 
Idetsamme blev der raabt paa Simon oppe 
fra, og han skyndte sig afsted og lod 
Søhusdøren staa aaben. Nedenfor laa Halvor 
Røidevaag og andøvede; han vilde vente paa Simon;
det var noget, han vilde sagt.  
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{Høyre|4}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g2fx586j9ov1p4crchk6bgziv4mjjop</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/44</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86370</id>
    <revision>
      <id>220251</id>
      <timestamp>2022-08-08T13:36:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1091" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|38 }}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;med Kunderne, — da stod Tørres som paa 
Gløder; hvor let kunde de ikke komme til at 
give for meget igjen, naar de stod saa 
tankeløse, eller miste af Pengene, eller — og det 
var ham det utaaleligste: om Hr. Jessen og 
Frøken Thorsen muligvis kneb lidt til sig selv?
 
Hr. Jessen var hele Formiddagen uhyre 
vittig paa den nye Bondedrengs Bekostning — 
til stor Fornøielse for Frøken Thorsen og 
Ærindsgutten Reinert. Men det bed ikke paa 
Tørres; hans Videbegjærlighed og den 
Hurtighed, hvormed han forstod alt, hvad de lærte 
ham, gav ikke videre Anledning til Haan, og 
der var desuden travlt i Butiken.
 
Naar der blev mange Folk, trak Hr. Jessen 
i en liden Klokkestræng, og Fru Knudsen kom 
ned fra Kontoret og hjalp til. Tørres holdt sig 
strax nær til hende med en klodset Ærbødighed, 
som hun alligevel satte Pris paa. Hr. 
Jessen mente nemlig at fremme sin Interesse 
best ved at give Byen det Indtryk, at han og 
Fru Knudsen allerede vare paa en saadan Fod 
med hinanden, at han ikke behøvede at 
genere sig. 
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>su03kmapezzncnxagk2tb80y9xadh3b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/45</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86371</id>
    <revision>
      <id>220252</id>
      <timestamp>2022-08-08T13:54:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1099" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|39}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;Hele Dagen gik Tørres Fruen tilhaande og 
gjorde sig saa nyttig som han kunde ved at 
hente ned af Hylderne og pakke sammen igjen; 
og hun lærte ham at behandle Stykkerne og 
lægge dem tilbage — paa Skraa i Hylden med 
Stuen ud. 

Husets Skik var den, at Hr. Jessen spiste 
hjemme hos sin Moder; naar han kom tilbage, 
spiste Frøken Thorsen med Fruen, og tilslut 
skulde nu Tørres faa sin Mad ude paa 
Kjøkkenbænken. 

Tørres, som benyttede hver Stund til at 
lære, udspurgte Frøken Thorsen, mens Hr. 
Jessen var borte, om en Mængde Ting; og 
hun tog sig venligt af ham. De var nemlig 
strax — hun og Hr. Jessen blevne enige om, at 
den nye Bondegut passede ikke ved det øverste 
Vindu mellem Kniplinger og fine Damevarer. 
Han var netop saa passelig til at veje Kaffe og 
Sukker i den nedre Ende af Butiken, hvor der 
var halvmørkt og tarveligt. Derfor var det 
helst hernede, at hun viste ham til rette. 

Tørres gjorde ingen Indvendinger; han var 
altfor optaget og altfor glad. Og omend hans 
Maade at gjøre sig elskværdig paa var altfor&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>f8jl4b8qogk55tolhavq5bc4c13h9hj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/47</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86372</id>
    <revision>
      <id>220253</id>
      <timestamp>2022-08-08T14:04:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1109" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|41}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;Jernbanen. Frøken Thorsens Ansigt var 
butikblegt i Farven, men regelmæssigt smukt med 
smaakrøllet lyst Pandehaar, bløde, hengivne 
Øine som et Glansbillede.
 
Han havde ikke været mange Timer sammen 
med hende — Tørres, før han kjendte en 
stor Lyst til at faa fat i dette fine skrøbelige 
Legetøi.
 
Men da han efter sin Tur skulde spise 
Middag og kom op i Kjøkkenet, mødte han en 
Pige af et helt andet Slag. Den store 
glathaarede Kjøkken - Bertha var en Skikkelse, han 
bedre kjendte; og saasnart de havde sagt Goddag 
til hinanden, vidste de begge to, at de hørte 
sammen her i den fremmede Stad, — komne 
fra Landet begge to i samme Ærinde: Skillinger.
 
Hun var noget længer søndenfra end han, 
men dog ikke længer, end at de saa nogen 
lunde havde Greie paa hinandens Præstegjæld; 
og mens Tørres spiste, fandt de ucl baade en 
og fler, de begge kjendte. 

Bertha straalede og var næsten paa Graa 
den; thi hun længtede ud fra dette Kjøkken, 
som vendte mod en Baggaard og en Søhusvæg. 
Hendes bevægelige Hjerte, som havde slaaet&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>iyuoswaicj5i9p1ni4cbvn6ya8x7zxk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/48</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86373</id>
    <revision>
      <id>220254</id>
      <timestamp>2022-08-08T14:28:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1129" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|42}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;uforstaaet her inde i den kolde By, det gik op 
paa vid Væg for denne deilige store Gut, som 
endnu lugtede af Landet; og før han var færdig 
med Maden, som han syntes var ypperligt god, 
viste Tørres, at her havde han en varm og 
sikker Plads, saasnart han vilde tage den.
 
Saaledes var den første Dag gaaet for ham 
i Arbeide og Lykke; det eneste, som pinte 
ham, var Pengeskuffen. Han var bange for, at 
ikke alt skulde komme til Fru Knudsen, at 
noget kunde falde af underveis; thi skulde noget 
falde af, skulde det ialfald være til ham.
 
Endelig i Mørkningen kom der en liden 
Pige, som skulde have et halvt Pund Kaffe. 
Tørres veiede strax op; Frøken Thorsen var 
optaget med nogle Damer, som netop kom, og 
den galante Hr. Jessen sprang til, forat tænde 
Gassen. 

Da var det, Tørres tog de første ti Øre af 
de optalte Smaapenge, som Pigen havde med 
sig, og lod Resten rasle ned i Skaalen, saaledes 
som Hr. Jessen gjorde det; derpaa lukkede han 
Skuffen haard i og vendte sig fra den. 

Men i det samme Øieblik faldt der over 
ham en umaadelig Skræk. Han stod med&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lx9nx7meqicvuym0nid5isivcg9uhgi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/49</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86374</id>
    <revision>
      <id>220255</id>
      <timestamp>2022-08-08T14:43:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1056" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|43}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;Skillingen klemt mellem Fingrene, og da der 
nu pludselig var bleven ganske lyst, turde han 
ikke for alt i Verden stikke den i Lommen. 
Ikke heller turde han gaa ned i den mørke 
Ende af Butiken; det troede han vilde se 
mistænkeligt ud; derfor gik han næsten mod sin 
egen Vilje nogle Skridt nærmere, rød i Hovedet 
ganske skjælvende. Om nogen i dette Øieblik 
havde sagt et Ord til ham, havde han sluppet 
Skillingen og bekjendt. I et Par Sekunder var 
han næsten uden Sans og Samling af Angst; 
men Ingen gav Agt paa ham, og langsomt 
vendte Besindelsen tilbage som en kjølig 
Strømning gjennem hele hans Legeme og ligesom 
lettet stak han ubevist begge Hænderne i 
Buxelommen, som han pleiede.
 
Imidlertid blev Damerne færdige, og da 
der et Øieblik ikke var nogen i Butiken, raabte 
Hr. Jessen skarpt:
 
»Ikke staa med Hænderne i Lommen!« 

Tørres slap Skillingen nede i sin dybe 
sikre Buxelomme; men han blev igjen saa 
opskræmt, at han skalv og ikke viste, hvor han 
skulde se hen. 
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d3r63ws5nsae7buc09ckhebfp0xo4sy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/50</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86375</id>
    <revision>
      <id>220256</id>
      <timestamp>2022-08-08T14:49:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1035" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|44}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;De lo — de to andre; og da idetsamme 
Fru Knudsen steg ned fra Kontoret, sagde Hr. 
Jessen familiært:
 
»Ikke sandt — Frue? Gutten fra Landet 
maa vænne sig af med at staa med Hænderne 
i Lommen?»
 
»Det vil vist Hr. Wold snart indse af sig 
selv«, svarede Fruen uden at se paa nogen af 
dem.
 
Tørres glemte med en Gang de elendige 
ti Øre. Fruen havde ligefrem taget ham i 
Forsvar og forandret hans Navn — noget, som 
aldrig var faldet ham selv ind. Men han 
indsaa klart, hvor meget finere det lød at hede 
Hr. Wold end Snørtevold, som han havde 
opgivet efter Faderens Husmandsplads. Hvor 
han var hende taknemlig; han skulde nok passe 
paa Pengeskuffen for hende. 

Men Hr. Jessen satte store Øine og nedlod 
sig til at gjøre Grimacer til Frøken Thorsen.
 
Endnu et bevæget Øieblik havde Tørres 
paa denne lange og anstrængende Dag. Og 
det var, da Fru Knudsen med det lille 
Pengeskrin i Haanden kom ned fra Kontoret, forat 
hente Dagens Kassebeholdning. Men efterat&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>b2rk6rrcd4tmhx6nr93mys0c9ndwzfi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/51</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86376</id>
    <revision>
      <id>220257</id>
      <timestamp>2022-08-08T14:55:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1160" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|45}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;han havde seet, hvorledes dette gik for sig, 
følte han ingen Ængstelse mere for sine ti 
Øre; der blev hverken tællet eller spurgt efter; 
— og hvad kunde det desuden have hjulpet? 
tænkte han. Allerede efter denne første Dag 
var Tørres klar over, at man ganske trygt kunde 
knibe lidt af Skuffen hver Dag, men med 
Maade og — fremfor alt: bare han.
 
Og atter betragtede han med Mistro den 
fine Hr. Jessen, der iførte sig sin lavendelblaa 
Vaarfrak og tændte en Cigar, idet han forlod 
Butiken. Hansker havde han ogsaa; de kunde 
koste over 2 Kroner, det viste Tørres allerede. 
Det kunde aldrig hænge rigtig sammen.
 
Da alt var færdigt i Butiken, dråk Frøken 
Thorsen i en Fart sin The inde hos Fruen og 
drog saa ud forat finde sine Veninder.
 
Tørres derimod spiste med uhyre Appetit 
de gode Smørogbrød, Bertha havde smurt ham, 
og mens han lagde i sig, sad hun paa 
Kjøkkenbænken ved Siden og glædede sig.
 
Madamen havde været saa i Flugten med, 
hvor hun skulde lægge Tørres, fortalte Bertha; 
først havde hun tænkt at lade ham bo i det 
lille Kot nede paa Søhuset, hvor han havde&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>kc6rbk5a18t6zai9306tw01ttf8vdge</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/52</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86377</id>
    <revision>
      <id>220258</id>
      <timestamp>2022-08-08T14:58:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1071" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|46}}{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;sovet den første Nat. Men Bertha havde sat 
igjennem, at en Sovebænk blev flyttet ind i et 
lidet Værelse paa Loftet, hvor afdøde Knudsen, 
som i sine Fritimer var en ivrig Snekker, 
havde havt etslags Værksted.
 
Da Tørres var dødelig træt, vilde han helst 
tilsengs, strax han var mæt; og Bertha fulgte 
ham op med Lys, forat vise ham. 

Trappen førte op paa Loftet omtrent midt 
i Huset, og derfra gik en Gang til begge 
Ender. Under det gammeldagse vidløftige Tag 
var der mange Klædekammere og smaa 
Skraaværelser paa begge Sider af Gangen, og saadan 
et var det, Tørres skulde have. Bertha lyste og 
viste det frem, idet hun lovede at rydde ud 
baade Høvlebænken og alt det Rab, som stod 
efter i Krogene. Tørres var mer end fornøiet; 
hvid Seng, Stol, Bord og Vaskestel — det var 
anderledes end paa Loftet hjemme i et svart 
Bøle med de andre Guttene. 

Efterat hun havde tændt Lys for ham, tog 
hun sit og gik udenfor. 

»Derhenne ser Du mit Kammers,« sagde 
hun og pegte henad Gangen, hvor de ved Ly-&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gr0csd3gq5emrrtlo3p4u3os2pcetoz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/53</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86378</id>
    <revision>
      <id>220259</id>
      <timestamp>2022-08-08T15:11:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="988" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|47}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;sets Skin kunde skimte Traleværket paa en 
liden Trap, der førte ned til Fru Knudsens 
Værelser, og lige ved Siden var Berthas 
Kammerdør.
 
Tørres syntes, han maatte være galant, saa 
træt han var, og sagde:
 
»Det er ikke lang Veien.« 

Bertha truede til ham smilende blid.
 
»Men hvem bor der?« spurgte Tørres og 
pegte den anden Vei, hvor de ogsaa skimtede 
en hvid Dør for Enden af Gangen.
 
»Aa!« svarede Bertha haanligt; »det er bare 
Jomfru Thorsen; ellers er hun vist ude 
Mesteparten af Natten med Fyrene sine.«
 
»Saa?« sagde Tørres.
 
»Ja — Du kjender ikke de Byjenter, men 
tag Dig ivare,« dermed gik hun til sin Kant.
 
Saa træt som han var, tog Tørres alligevel 
sine Penge frem, da han havde forvisset sig 
om, at der ingen var paa Gangen, som kunde 
se ham gjennem en Sprække.
 
Med en ganske særegen Kjærlighed betragtede 
han de ti Øre, han havde taget; han 
begyndte at regne fremover, hvad det kunde&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3xt0krq6qt2r9p7yz2mda0wp9uvqkwu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/54</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86379</id>
    <revision>
      <id>220260</id>
      <timestamp>2022-08-08T15:12:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="251" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|48}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;blive til, hvor vidt han turde drive det, hvor 
han skulde anbringe sin Kapital, — men 
nu var han saa dødstræt, at han neppe 
fik gjemt sine Penge og Klærene af sig, 
før han faldt i en dyb, sund Søvn. —&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0tsi1hho4mx97f0v2nqx49kp79hj8wu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/46</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86380</id>
    <revision>
      <id>220261</id>
      <timestamp>2022-08-08T15:15:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1105" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|40}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;grov for den fine By-Dame, saa havde han dog 
hjemmefra saa godt Lag med Jenterne, at 
Frøken Thorsen følte noget pikant ved hans 
Nærhed, mens hun viste ham om i Hylder og 
Skuffe, forklarede Priserne og lærte ham at 
maale og veie. 

Der var det Forhold mellem hende og Hr. 
Jessen, at hun tilbad ham i Stilhed; medens 
han paa sin Side behandlede hende med den 
yderste Overlegenhed. Hun saa jo godt, hvad 
ogsaa hele Byen talte om, hvor let det kunde 
gaa til, at den unge Hr. Jessen som 
Førstemand i Forretningen giftede sig med Enken; og 
hun led stille, men haabede bestandig. Et 
Smil, et lidet Kjærtegn i Forbigaaende eller 
bare et Øiekast gav hendes Forhaabninger Liv 
for lang Tid, og hun snørede sig og pyntede 
sin lille nydelige Person saa nær hans Smag 
som hun kunde opspore den.
 
Ingen Dame i Byen havde en Taille som 
hun, det var alle hendes Veninder enig om. 
Skjønt liden og smaalemmet havde hun Bryst 
og Skuldre saa smukt rundede og dertil en 
Ryg saa slank og ung, at Tørres strax troede, 
det maatte være den Dame, han traf ved&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3x1wia5ddn76g6ekg0cccp7ii7caqa4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/56</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86381</id>
    <revision>
      <id>220262</id>
      <timestamp>2022-08-08T15:58:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1113" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|50}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;Søndenvinden stod ud Fjorden med tunge 
Stød; og Høstregnet dryppede jævnt over den 
halvmørke By. Halvor Røidevaag havde god 
Tid, for han var Flytmand; han sad i sin Baad 
og saa op og ned ad Fru Knudsens store 
Søhus, dernæst tog han Brandts i Øiesyn; men 
mens han skulde have Fyr i Piben, drev Baaden 
langt udover; og da han endelig fik Fyr 
trods Vind og Væde, var der netop en 
Kontorist paa Bryggen, som raabte ham an, og han 
maatte ro til Toldboden for 10 Øre. — 

— Skjønt Tørres havde drømt vildt om 
Byen og netop tænkt sig, at han skulde stige 
lige ind i Herligheden med en Gang, var han 
dog i det første ganske overvældet i den store 
Forretning.
 
Han opdagede snart den stille Mur, som 
Hr. Jessen og Frøken Thorsen reiste omtrent 
midtveis i Butiken; men han tog — somom 
ogsaa han fandt det selvfølgeligt — den simple 
Del af Kramboden for sig, indtil han havde 
sat sig godt ind i de Ting.
 
Da var det ogsaa, han fik sine nye Klær 
færdige. De havde kostet saa urimeligt meget, 
at det drev ham som et Nag til bestandig at&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>sa96gd898i4agmzfla3epz58e4qy2h2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/57</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86382</id>
    <revision>
      <id>220263</id>
      <timestamp>2022-08-08T16:05:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1096" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|51}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;kredse om Pengeskuffen, indtil han havde 
Beløbet igjen.
 
Men allerede den første Dag, han var i 
Bydragt, var det umuligt at opretholde nogen 
usynlig Mur i Butiken. Det kunde ikke falde 
nogen ind at sende en saa fin Person ned paa 
Søhuset efter en Sæk Mel, — det indsaa selv 
Hr. Jessen strax; mens han spydigt gjennemgik 
Dragten og fandt fuldt af Folder og Feil. 

Frøken Thorsen vovede ikke at tilstaa for 
sig selv, hvad hun følte; men hun sagde til sine 
Veninder, at en saadan Forandring havde hun 
ikke troet mulig. I rigtige Klær saa Hr. Wold 
betydelig ud, næsten extra! Han havde klippet 
sit Haar og barberet alt det dumme, dunede 
Skjæg, saa nu havde han bare en blød blond 
Bart over Munden; — jo — han var extra!
 
Fru Knudsen selv studsede og blev rød, 
da hun kjendte ham igjen, og Folk lagde 
Mærke til den Nye; Frøken Thorsens Veninder 
kom ind for at se paa ham, — ja Hr. Jessen 
bemærkede endog, at Fremmede og Smaabørn 
uvilkaarligt henvendte sig til Tørres, somom 
han var den første.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{Høyre|4*}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g23txogy6zc2gerxrdynaol58l77i7v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/58</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86383</id>
    <revision>
      <id>220264</id>
      <timestamp>2022-08-08T16:08:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1108" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|52}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;Selv var Tørres lykkeligere end nogensinde. 
Hvergang han hørte Sølvpengene rasle i Skuffen 
eller Sedler knitre paa deres Maade, naar de 
udfoldedes, gik der en glad Strøm gjennem 
ham. Han var i uaf brudt Virksomhed den hele 
Dag, og snart behøvede han ikke længer at 
spørge de andre om noget. 

Men det Liv, der var i dette unge Blod, 
satte Liv i de andre — i dem, der kom og i 
dem, der gik, i selve Forretningen. Folk fik 
Lyst til at kjøbe i denne Butik, hvor der var 
saa livligt, hvor Kunderne smilede og Betjeningen 
fløi saa fort mellem Disk og Hylder.
 
»Nye Koste feie bedst,« sagde Hr. Jessen; 
»men i Længden er det dog et virkeligt dannet 
Væsen, som fengsler det gode Publikum til en 
Forretning.« 

Frøken Thorsen nikkede, men Tørres, som 
ogsaa havde hørt Bemærkningen, — hvilket
forresten ogsaa var Meningen, faldt strax nogle 
Trin ned. 

Som fatttig Husmandsgut kjendte han fuldt 
vel den aristokratiske Ordning mellem Bønderne. 
Men overfor den store Kløft mellem Lands- og 
Byfolk var han usikker og ængstelig. 
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7w3zts2g54i5593ljih4cb8g98zuxtt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/59</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86384</id>
    <revision>
      <id>220265</id>
      <timestamp>2022-08-08T16:16:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1132" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|53}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;Det var ikke saa meget de store alvorlige 
Magter paa Byfolkets Side: Religionen og 
Lovene; saapas havde han seet og lært i sin 
Ungdom, at i Prokurator-Kneb og Krogveie 
saavelsom i Skinhellighed stod Bonden ikke tilbage; 
alt, hvad der kunde gjemmes bag alvorlige 
Ansigter og tunge Ord, klarede Bonden vel saa 
godt som Byfolket.
 
Men al Livligheden og Letsindigheden, som 
Byen turde tillade sig; al denne Ødslen til store 
Huse med Speilglas, til fine Klær og kostbare 
Fornøielser, Pengene, som daglig for fra Haand 
til Haand, det lette Liv og Latteren — se bare 
Latteren, hvor stor Forskjel i denne ene Ting.
 
Tørres kjendte ikke fra Barndommen Latter 
hos alvorlige Folk; han mindedes ikke, Moderen 
nogensinde lo — undtagen til Haan, naar 
nogen havde faret galt afsted. Ellers lo Gutter 
og Jenter i Skøi og Garpeskab, naar de var 
med sig selv — helst om Kveldene i Halvmørke. 
Men Smil og jævn Latter for Ingenting som 
mellem Byfolk — det kjendte han ikke til 
hjemmefra.
 
Derfor syntes han fra først af, at alle 
Folk i Byen var saa overvættes spøgefulde,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lfq45gkbocukouhc17ak90rjxsvwz8e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/60</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86385</id>
    <revision>
      <id>220266</id>
      <timestamp>2022-08-08T16:21:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1101" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|54}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;og han spøgte og skøiede med. Men han blev 
snart betenkelig.
 
Det hændte, bedst som han stod i den 
livligste Handel, og der faldt et eller andet 
spøgefuldt Ord, at de fine Damer, naar han 
pludselig slog op sin store, skraldende 
Bondelatter, med en Gang snerpede sig sammen og 
lod de udpakkede Varer ligge. Forgjæves, at 
han anstrengte al sin Elskværdighed, de trak 
sig tilbage og gik. 

Han følte, her var noget galt, han var ved 
Kløften; det brændte i ham, da han hørte Hr. 
Jessen bruge Ordet: dannet.
 
Saa lyttede han da efter Hr. Jessens Latter; 
den var næsten lydløs og indvortes; men  
{{rettelse|be-bestandig|bestandig}} var han i Smil og Spøg, og altid fik 
han Kunderne til at le.
 
Frøken Thorsen sagde bare »tji— tji— tji!« 
— naar hun lo, — omtrent som Katten, naar 
den nyser, tenkte Tørres. 
Men om Aftenen øvede han sig paa sit 
Kammer foran Speilet; og han blev ganske 
forskrækket selv, da han slog Munden rigtig op 
saa alle hans sterke Tænder og det store 
Tandkjød vistes, — saaledes som han var vant&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fhkbbr7ec2avcjckodxfbyf2ql988b7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/61</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86386</id>
    <revision>
      <id>220267</id>
      <timestamp>2022-08-08T16:38:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1108" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|55}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;til at le. Han undredes ikke paa, om de fine 
Damer fik en Skræk foran slig en Kjæft; og 
samtidig mindedes han, at hjemme paa Landet 
blev Folk i Almindelighed stygge, naar de lo 
— ikke Jenterne netop ; men saa var det da 
meget sødere, naar Frøken Thorsen sagde 
»tji —tji —tji.« 

I nogle Dage øvede Tørres sig i den stille 
Latter uden at gabe op; men uden sit eget 
Vidende kom han til at sige »tji —tji— tji!« og 
da det første Gang lød i Butiken, blev der en 
almindelig Fnisen. Hr. Jessen saa paa ham 
med Lorgnet; men da ogsaa Frøken Thorsen 
begyndte, vendte han sig fra dem med en Mine, 
som udtrykte, at han opgav dem begge.
 
Hr. Anton Jessen spiste og boede hjemme 
hos sin Moder, der var Enke efter en 
Skolelærer. Hun havde trodset Savn og Slid, for 
at holde sin lille Anton saa fin og pilren som 
et Dukkebarn, og det var lykkedes hende. 
Som liden kaldte de ham Polka-Gutten, men nu 
var han ubestridt det peneste unge Menneske i 
Butikfaget. 

Hans Liv var hidtil gledet fremad jævnt 
og uden Hindringer. Hans Moder fjernede&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d54fwyd3eevvxemcxh5iug11l7ybas0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/62</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86387</id>
    <revision>
      <id>220268</id>
      <timestamp>2022-08-08T16:41:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1092" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|56 }}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;efter Evne hver Sten fra hans Vei; og da han 
selv var mønsterværdig flittig og flink, naaede 
han snart at blive Førstemand i Fru Knudsens 
Forretning.
 
Fru Jessen var bleven meget tidlig gift. 
Allerede mens hendes Mand var en bleg 
Skolegut med matte Øine og langt Haar, havde hun 
været hans trolovede Brud, og saasnart han var 
færdig med sin theologiske Examen, giftede 
de sig.
 
Men endnu inden hans lille Kone havde født 
ham det første Barn, bukkede den svagelige 
Mand under for en ganske almindelig Forkjølelse, 
der i en Fart ødelagde hans Lunger.
 
Under sin triste Barselseng hørte Fru 
Jessen den gamle Doktor tale med en 
Slægtning af hendes Mand om den Afdøde:
 
»Ja«, sagde Lægen; »det var jo Vanvid, 
at han giftede sig; han taalte det slet ikke, — 
det var igrunden det, som tog Livet af ham.«
 
Dette kunde hun aldrig glemme. Selve 
Ægteskabet var gaaet hen, uden at hun havde 
forstaaet stort. Hendes Mands Svagelighed, 
som pludselig kom over ham som en dødelig 
Mathed, — best som hun syntes, de var paa&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hihal9y8qljie2a7qy379t55tfap3tp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/63</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86388</id>
    <revision>
      <id>220269</id>
      <timestamp>2022-08-08T16:45:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1099" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|57}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;det lykkeligste i deres lille Dukkehjem; hans 
heftigt opblussende Lidenskab, der næsten 
smerteligt rev ham hen i deres Elskovs korte 
Lykke, — bagefter forstod hun alt dette bedre 
og hun følte som en Skam, hun ikke kunde 
forvinde.
 
Saa kort havde hendes Sandser været 
vakte, at en forskræmt Blufærdighed — mere 
ømfindtlig end den jomfruelige faldt over hende, 
saasnart hendes Mand var borte. Hun følte 
næsten en Angst for sig selv, for sit Kjøn, og 
fra hun vuggede den lille Anton i sine Arme, 
tænkte hun paa, hvorledes hun skulde beskytte 
ham. 

Der var ikke Raad til at lade Gutten studere, 
og heller ikke kunde Fru Jessen tænkt 
sig at slippe ham løs mellem Studenterne i 
Christiania i den farlige Alder; derfor blev han 
i Byen og kom til Handelen; medens hun 
beholdt ham og fengslede ham til Hjemmet med 
sin aarvaagne Omsorg. Hun gjorde ham saa 
hjælpeløs som muligt ved at forsørge hans 
allermindste Behov og tænke forud for ham 
paa alle mulige Smaating, saa han forblev 
Barnet i hendes Haand — ude af Stand til at&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>a6x41fwnoy46v2hlcqtsdqbepwbrf1s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/64</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86389</id>
    <revision>
      <id>220270</id>
      <timestamp>2022-08-08T16:47:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1087" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|58}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;bestemme sig selv eller fatte en Beslutning, om 
han skulde tage Paraply eller Stok, før han 
havde spurgt Mor, i den største Forlegenhed, 
naar Mor ikke havde lagt Lommetørklædet i 
den rette Lomme, og uden Smag for anden 
Mad end den, som Mor havde lavet.
 
I Skolen havde de jo tumlet ubarmhjertigt 
med Polkagutten og tilsølet hans Blufærdighed 
det beste, de kunde, saa han var vendt hjem 
igjen til sin rene Moder endmere afskræmt og 
forvirret, og hans Natur, som skulde udvikle 
sig, forkrøblede i Usundhed.
 
Men da han blev voxen og fik en liden 
sort Mustache, begyndte han levende at 
interessere sig for de unge Piger, og de kom ham 
rigeligen imøde, fordi han var saa fin og 
ærbødig.
 
Han blev ogsaa snart saadan halvt forlovet; 
det ligte han svært godt; helst med to—tre ad 
Gangen, da var det ligesom han følte sig mere 
sikker. Thi tænkte han for Alvor paa Bryllup 
og de Ting, følte han sig beklemt og generet; 
han kunde dog aldrig forlade sin Mor og sit 
lune Soveværelse ved Siden af hendes Kammer. 
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>454ss3wgyj42g86ufal2dmuk44zc4jv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/65</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86390</id>
    <revision>
      <id>220271</id>
      <timestamp>2022-08-08T16:51:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1147" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|59}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;Men imidlertid kom det Fru Jessen for 
Øre, at der taltes om hendes Anton og hans 
Bedrifter imellem de unge Damer i Butikfaget; 
og hun kom i den dødeligste Angst. Kun ved 
forsigtige Hentydninger vovede hun at udforske 
eller advare ham; og Anton, som godt forstod, 
følte sig ganske smigret; og efterhaanden blev 
det saaledes, at han pralede saa smaat og lod 
sin Moder forstaa, at han var en rigtig Udhaler. 
Han gjorde sig uhyre hemmelighedsfuld, naar han 
gik ud forat spasere; spurgte med en stræng Mine, 
om der var kommen noget Brev til ham; og 
var der saa et, laasede han sig inde forat læse 
det og var siden tankefuld og sukkede, saa 
Moderens Hjærte skjælvede.
 
Idetheletaget brugte han at fortælle sin 
Moder alt, hvad der hændte ham i Dagens 
Løb, men paa sin Maade; saaat Fru Jessen 
stundom fandt nogen Uoverensstemmelse mellem 
Virkeligheden og den kjære Antons Skildringer. 
Saaledes sagde hun nogle Dage efter, at Tørres 
Wold havde vist sig i Butiken i nye Klær:
 
»Nei Du Anton! — hvad var det for et 
vakkert ungt Menneske, jeg saa i Butiken hos 
Dig idag?« 
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q20oig2t0gunvkrxicy4olyqukrpqd8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/66</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86391</id>
    <revision>
      <id>220272</id>
      <timestamp>2022-08-08T16:57:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1022" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|60}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;» Vakker? — synes Du virkelig?«

»Men Gud! — det var da vel ikke ham — Bondegutten?«
 
»Jovist — Mor!« 

»Ham! — den stakkels rødhaarede Gut, som Du har taget Dig af —?« 

»Som jeg ogsaa har fiffet op, « sagde Anton 
og lo kort. 

»Nei! nu er jeg da saa skuffet! —« raabte 
Moderen; »han er jo et pent ungt Menneske«.
 
»Aa Mor! — han ser dog saa grov ud.« 

»Naturligvis,« indrømmede Moderen, og 
skyndte sig nu den anden Vei; han var jo ikke 
som hendes Anton; man saa jo strax Forskjellen. — 

— I det daglige Liv i Butiken lod Hr. 
Jessen længe, som om han ikke mærkede, hvor 
Tørres voxte. Han brugte ham bestandig som 
den ganske underordnede. Naar for Exempel 
Hr. Jessen, som var en anerkjendt Mester i at 
udstille Damepynt, arrangerede det store 
Vindu mod Hovedgaden, lod han Tørres løbe 
høit og lavt i Butiken, forat finde det Stof 
eller den Farve, Hr. Jessen havde Brug for; 
og medens Tørres ufortrødent gjorde sit beste&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3164g7znt5raeyejn9qfcbun06ak0s1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/67</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86392</id>
    <revision>
      <id>220273</id>
      <timestamp>2022-08-08T17:00:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1073" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|61}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;og selv med sine opmærksomme Øine fulgte 
hver Ting og mærkede sig hver Finesse, stod 
Hr. Jessen tilbagelænet og mysede med Øinene, 
forat iagttage Effekten paa den store skraa 
Udstillingsplade indenfor Ruden. 

Men i Frøken Thorsens Hjerte var der 
saa underligt. Det kjendtes næsten, somom 
det vilde til at dele sig i to. 

Vel elskede og beundrede hun Hr. Jessen 
over al Maade og evigt. Men der var for det 
første dette: at han var saa underlig og saa 
ujævn. Den ene Dag kunde han være saa 
varm i Øinene og stryge hende saa blødt over 
Skulderen, naar han gik forbi; den næste Dag 
sagde han: Frøken Thorsen! — saa koldt som 
Is, og syntes med Vilje at trække sig tilbage. 

Og dernæst var det saa sin Sag med denne 
Hr. Wold. At have det store stærke Mandfolk 
lige ind paa sig hele Dagen — og tilmed 
som etslags Lærling, hun skulde retlede. Hvert 
Øieblik maatte de stikke Hoderne sammen 
over en Skuffe, eller hun maatte hviske ham en 
Pris i Øret, naar der var fuldt af Folk og 
travelt. 
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>h54gmrdl0g8ogy0sq3gl06n3vj9xm7w</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/68</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86393</id>
    <revision>
      <id>220274</id>
      <timestamp>2022-08-08T17:03:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1090" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Desuden var det ikke frit for, at Tørres 
gjorde Tilnærmelser — og det temmeligt 
utvetydige. Han trykkede hendes Haand, naar han 
fik fat paa den; og det hændte, at han ganske 
unødigt lod sin Haand glide henover hende, 
naar de passerede hinanden; — han var sandelig 
ganske anderledes modig end Hr. Jessen; 
men ikke paa langt nær saa dannet.
 
Hvad Tørres selv angik saa gjorde han i 
Virkeligheden denne Kur halvt i Distraktion, 
fordi han hjemmefra var vant til at være 
elskværdig mod Pigerne.
 
Men ellers havde han ogsaa strax forstaaet 
det stumme Spil mellem hende og Hr. Jessen, 
og derfor tænkte han, der var et gammelt 
Forhold dem imellem, saa det kunde ikke nytte 
ham; — og desuden var han allerede optaget 
paa en anden Kant. 

I den første Tid, hvor han arbeidede saa 
over al Maade baade med Legemet og ikke 
mindre med Hovedet, forat samle alt, var han 
saa træt om Aftenen, at han gik iseng, saasnart 
han havde talt sine Penge, og sov som en Sten.
 
Men efter et Par Maaneders Forløb hændte 
det en Lørdag Middag, at den store Bertha,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9zme9c0sdkj78clphiirtltmpyo794o</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kielland JACOB.djvu/69</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86394</id>
    <revision>
      <id>220275</id>
      <timestamp>2022-08-08T17:06:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="648" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;{{midt|63}}
{{linje|5em}}&lt;/noinclude&gt;som hver Dag serverede ham hans gode Mad 
paa Kjøkkenbænken, hun raabte noget efter 
ham, idet han vilde gaa ned igjen i Kramboden.

Han standsede midt i Døren og spurgte : 
»Sa Du noget?« 
 
»Aa nei! — det kan være det samme«, 
svarte Bertha.
 
»Hvad var det, Du sa?«
 
»Aa — jeg vilde have spurgt, om det ikke 
var Skik i Din Grænd, at Guttene gik til Jentene 
Lørdagskveld?« 

»Jo —« syarede Tørres og saa paa hende.
 
»Ja—ja da!« svarede Bertha og vendte sig 
fra ham, og skurede paa en Gryde, saa det 
raslede. 

En saa elskværdig Indbydelse havde Tørres 
ikke kunnet modstaa.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rfxi1zeq9jemjcm7t79ycvw0892q869</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kielland JACOB</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86395</id>
    <revision>
      <id>220277</id>
      <timestamp>2022-08-08T17:41:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=5 to=6 header=1 /&gt;  '''Innholdsfortegnelse.''' *[[Kielland JACOB/Kapitel 1|I.]] *[[Kielland JACOB/Kapitel 2|II.]] *[[Kielland JACOB/Kapitel 3|III.]] *[[Kielland JACOB/Kapitel 4|IV.]] *[[Kielland JACOB/Kapitel 5|V.]] *[[Kielland JACOB/Kapitel 6|VI.]] *[[Kielland JACOB/Kapitel 7|VII.]] *[[Kielland JACOB/Kapitel 8|VIII.]] *[[Kielland JACOB/Kapitel 9|IX.]] *[[Kielland JACOB/Kapitel 10|X.]] *[[Kielland JACOB/Kapitel 11|XI.]] *Kielland JACOB/Kapi…</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="697" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=5 to=6 header=1 /&gt;

'''Innholdsfortegnelse.'''
*[[Kielland JACOB/Kapitel 1|I.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 2|II.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 3|III.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 4|IV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 5|V.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 6|VI.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 7|VII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 8|VIII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 9|IX.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 10|X.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 11|XI.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 12|XII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 13|XIII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 14|XIV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 15|XV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 16|XVI.]]


[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Tekster fra 1891]]</text>
      <sha1>hv7hcz5subidsr7ony4am0ongrld4n3</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>220287</id>
      <parentid>220277</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T18:29:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <minor />
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="706" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=5 to=6 header=1 /&gt;

{{midt|'''Innholdsfortegnelse.'''}}
*[[Kielland JACOB/Kapitel 1|I.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 2|II.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 3|III.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 4|IV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 5|V.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 6|VI.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 7|VII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 8|VIII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 9|IX.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 10|X.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 11|XI.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 12|XII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 13|XIII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 14|XIV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 15|XV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 16|XVI.]]


[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Tekster fra 1891]]</text>
      <sha1>8kj70in9jx9bknp9ey0zwzhqy8e16eu</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>220293</id>
      <parentid>220287</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T18:43:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <minor />
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="786" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=5 to=6 header=1 current=&quot;'''Tittel og Innhold'''&quot; next=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 1|Kapitel 1]]&quot; /&gt;

{{midt|'''Innholdsfortegnelse.'''}}
*[[Kielland JACOB/Kapitel 1|I.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 2|II.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 3|III.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 4|IV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 5|V.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 6|VI.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 7|VII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 8|VIII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 9|IX.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 10|X.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 11|XI.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 12|XII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 13|XIII.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 14|XIV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 15|XV.]]
*[[Kielland JACOB/Kapitel 16|XVI.]]


[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Tekster fra 1891]]</text>
      <sha1>alro0x9scqym6f9km3r7lfweuyb3iva</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kielland JACOB/Kapitel 1</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86396</id>
    <revision>
      <id>220278</id>
      <timestamp>2022-08-08T17:50:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=7 to=15 header=1 prev=&quot;[[Kielland JACOB|Tittel og Innhold]]&quot; current=&quot;'''I'''&quot; next=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 2|II]]&quot; /&gt;     [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1891]]</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="216" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=7 to=15 header=1 prev=&quot;[[Kielland JACOB|Tittel og Innhold]]&quot; current=&quot;'''I'''&quot; next=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 2|II]]&quot; /&gt;


[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Tekster fra 1891]]</text>
      <sha1>ob7subc76b2crp6c68gxoa7owjwh2x4</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>220280</id>
      <parentid>220278</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T17:58:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="231" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=7 to=15 header=1 prev=&quot;[[Kielland JACOB|Tittel og Innhold]]&quot; current=&quot;'''Kapitel 1'''&quot; next=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 2|Kapitel 2]]&quot; /&gt;


[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Tekster fra 1891]]</text>
      <sha1>stli6vs4on3bicruimmcfxvath0un9x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kielland JACOB/Kapitel 2</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86397</id>
    <revision>
      <id>220279</id>
      <timestamp>2022-08-08T17:55:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=16 to=27 header=1 prev=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 2|Kapitel 1]]&quot; current=&quot;'''Kapitel 2'''&quot; next=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 3|Kapitel 3]]&quot; /&gt;     [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1891]]</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="234" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=16 to=27 header=1 prev=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 2|Kapitel 1]]&quot; current=&quot;'''Kapitel 2'''&quot; next=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 3|Kapitel 3]]&quot; /&gt;


[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Tekster fra 1891]]</text>
      <sha1>ionp025amql17fiicgieiug9hb23mz6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kielland JACOB/Kapitel 3</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86398</id>
    <revision>
      <id>220281</id>
      <timestamp>2022-08-08T18:00:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=28 to=42 header=1 prev=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 2|Kapitel 2]]&quot; current=&quot;'''Kapitel 3'''&quot; next=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 4|Kapitel 4]]&quot; /&gt;     [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1891]]</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="234" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=28 to=42 header=1 prev=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 2|Kapitel 2]]&quot; current=&quot;'''Kapitel 3'''&quot; next=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 4|Kapitel 4]]&quot; /&gt;


[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Tekster fra 1891]]</text>
      <sha1>bdljcz7al1aewca6mmz1yg7874jk617</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kielland JACOB/Kapitel 4</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86399</id>
    <revision>
      <id>220282</id>
      <timestamp>2022-08-08T18:01:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=43 to=54 header=1 prev=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 3|Kapitel 3]]&quot; current=&quot;'''Kapitel 4'''&quot; next=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 5|Kapitel 5]]&quot; /&gt;     [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1891]]</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="234" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=43 to=54 header=1 prev=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 3|Kapitel 3]]&quot; current=&quot;'''Kapitel 4'''&quot; next=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 5|Kapitel 5]]&quot; /&gt;


[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Tekster fra 1891]]</text>
      <sha1>2m4ownvlhtl2qwuh3wkdzk7o01p4fj8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kielland JACOB/Kapitel 5</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86400</id>
    <revision>
      <id>220283</id>
      <timestamp>2022-08-08T18:06:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>4874</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=55 to=69 header=1 prev=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 4|Kapitel 4]]&quot; current=&quot;'''Kapitel 5'''&quot; next=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 6|Kapitel 6]]&quot; /&gt;     [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1891]]</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="234" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Kielland JACOB.djvu&quot; from=55 to=69 header=1 prev=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 4|Kapitel 4]]&quot; current=&quot;'''Kapitel 5'''&quot; next=&quot;[[Kielland JACOB/Kapitel 6|Kapitel 6]]&quot; /&gt;


[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Tekster fra 1891]]</text>
      <sha1>39ntfebly3oaf51jcno0k9qjuvbkkyc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/232</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86401</id>
    <revision>
      <id>220295</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:51:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2888" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|218|Tredie Tidsrum}}&lt;/noinclude&gt;aldeles uindskrænket i sit Rigsformandskab. Man finder, at han jævnligen
har havt Samtræde og Overlægninger med de Rigets Stormænd,
som efter ældre Anskuelse betragtedes som Kongedømmets naturlige
og selvskrevne Raadgivere, og blandt disse indtog Erkebiskoppen
og Biskopperne fremdeles, som allerede i meer end eet Aarhundrede
havde været Tilfælde, den første Plads.

Norge stod, som allerede for er berørt, ved denne Tid i et fiendtligt
Forhold til det russiske Rige i Novgorod og de dette underlagte
tschudiske Folkefærd. Landets nordlige Dele havde i Kong Haakons
Tid været udsatte for Russers, Finners og Karelers Herjetog, og efter
hans Død blev det hermed endnu værre&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XII.}} 148.&lt;/ref&gt;. Da Angriberne deels
vare, som det lader, virkelige Hedninger, deels hørte til den græsk-russiske
Kirke, hvilke den romersk-katholske ansaa som kjættersk, og hvis
Tilhængere den ikke regnede for bedre end Hedninger, – saa var det
ganske i sin Orden, at den norske Styrelse henvendte sig til Paven for
at erholde dennes Bestemmelse for, at Nordmændenes Kamp mod hine
Fiender skulde ansees for en hellig Krig til Christendommens Forsvar.
Pave Johannes {{antikva|XXII}} udstedte ogsaa fra Avignon den 10de Februar
1323 et Brev til alle Troende i Norge, i hvilket han meddeelte alle
dem, som døde i Kampen til Norges Forsvar mod de hedenske Finner
og Bjarmer, den samme Syndsforladelse, som Enhver fik, der drog
det hellige Land til Undsætning&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XII.}} 82 (efter Bzovius og Raynald).&lt;/ref&gt;.

En saadan Opmuntring fra Kirkens Side kunde ogsaa høielig tiltrænges.
I dette samme Aar 1323 skede nemlig et ødelæggende Indfald
af Russerne paa selve Haalogaland, hvor de brændte Bjarkø,
Drotsetens egen Gaard&lt;ref&gt;Isl. Ann. 218.&lt;/ref&gt;. Opfordringen til Erling, at tage sig kraftigen
af Rigets Forsvar paa disse Kanter, blev saaledes, endog af
private Hensyn, saa meget meer paatrængende. Men der maatte foruden
de pavelige Løfter ogsaa overordentlige Pengebidrag til for at
gjøre Forsvaret virksomt, og Rigets Skat var ved Hertuginde Ingebjørgs
ufornuftige Ødslen udtømt. Under disse Omstændigheder kastede
Drotseten sit Blik paa den norske Kirke, som den der i en Sag,
hvilken saa nær angik Christendommens Opretholdelse i Norge, var
skyldig at hjælpe Staten efter Evne med Pengemidler. Han indledede
Underhandlinger herom med Norges Biskopper, og, da han fandt i det
mindste enkelte af disse uvillige til at komme hans Ønsker imøde, ogsaa med
selve den pavelige Kurie. Udentvivl har han handlet herom allerede
paa et Raadsmøde i Bergen i September eller October Maaned 1324,
ved hvilket Erkebiskoppen og Biskopperne Salomon af Oslo og Audfinn
af Bergen vare tilstede&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XII.}} 94; Sml. {{antikva|V.}} 543–547.&lt;/ref&gt;; senere paa et Raadsmøde i Nidaros&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4oohsy08nyc8zwnw836f8y8o7eoeamw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/233</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86402</id>
    <revision>
      <id>220296</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:51:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2769" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Spending mellem Drotseten og Biskopperne.|219}}&lt;/noinclude&gt;i Marts 1325&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 134.&lt;/ref&gt;, samt endelig paa et lignende i Bergen, maaskee ogsaa
i Viken. Men paa alle har han mødt Indsigelse fra Geistlighedens
Side. Biskop Audfinn af Bergen, der efter Erlings Indsættelse
til Rigets Formand synes at have sluttet sig nærmere til Hertuginde
Ingebjørgs Parti, var hans skarpeste Modstander. Erkebiskop Eilif
derimod synes, ledet af fædrenelandssindede Hensyn, at have været
meer villig til at imødekomme Drotsetens Forlangende, da denne gjentagende
skriftlig henvendte sig til ham i denne Sag, i hvilken Drotseten
forresten ganske vist understøttedes af Raadets verdslige Medlemmer&lt;ref&gt;Se Bp. Audfinns Brev til Erkebiskoppen fra Begyndelsen af 1326. (Sml. 550–553), hvilket strax nærmere skal omtales.&lt;/ref&gt;.

Der fandt paa denne Tid en liden Spending Sted mellem Erkebiskoppen
og Biskop Audfinn. Anledningen var Tiendeforhold. En
Knar (et stort Handelsskib) kom fra Grønland til Bergen med Ladning
af grønlandske Varer. Audfinn fordrede Tiende af Kjøbmændene;
men nogle af disse, som det lader de fornemste, havde hjemme
i Throndhjem, og paastode, at de der havde at betale Tienden. Audfinn
stod paa sin formeentlige Net, opbar Tienden, men viste dog Erkebiskoppen
den Opmærksomhed at lade den henligge i Erkebiskoppens
Gaard i Bergen til videre Opgjør og tilskrev ham herom den 24de
Juli 1325&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 547.&lt;/ref&gt;. Erkebiskoppen paastod i sit Svar af 5te August samme
Aar, at Tiendeydelsen skulde rette sig efter Sogneforhold og Vintersidden,
at Thrønderne, som fore paa Grønland, ifølge gammel Skik,
havde tiendet til Erkebiskoppen og hans Prester, og at deres Gods
ogsaa, saavidt han vidste, havde sin Oprindelse og Tilvext fra Throndhjem.
Han udtrykte sig forresten med meget Maadehold og takkede
endog Biskoppen for den Opmærksomhed han havde viist ved at henlægge
Tienden i Erkebiskoppens Gaard til nærmere Opgjør&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 548–550.&lt;/ref&gt;. Man
hører ikke videre til denne Sag, og rimeligvis er den bleven bilagt i
Mindelighed. Den forhindrede heller ikke, at Erkebiskoppen i Slutningen
af 1325, som det lader fortrinsviis, henvendte sig til Biskop
Audfinn om hans Raad og Hjælp med Hensyn til Drotsetens Forlangende.

Audfinns Svar fra Begyndelsen af 1326 kaster meget Lys baade
over hans egne Tanker om Sagen og over de daværende norske Forhold
i det Hele. Han og hans Chorsbrødre – siger han – tro, at
der, paa Grund af det Uaar, som nogen Tid har hvilet over hans
Biskopsdømme, og som rammer Geistligheden ei mindre end Lægfolket,
ingen Hjælp fra dets Geistlighed kan ventes til noget Krigsudbud;
saa meget mindre, som den Tiende, Paven selv har paalagt, ikke uden&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qjd2whgm3l8cko0mj2ibyls2xuycv55</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/234</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86403</id>
    <revision>
      <id>220297</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:51:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2931" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|220|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;stor Nød erholdtes formedelst Fattigdommen. Erkebiskoppen ved desuden
bedre end han, hvor strengt Paven forbyder Kirkens Beskatning
og Betyngelse ved den verdslige Øvrighed. Det tykkes Folk underligt,
hvor der bliver af Kronens Gods i Norge, hvilket dog skulde spares
for saadanne Landets høist vigtige Anliggender. Det synes ham farligt
nu at indrømme slige Forlangender, der eengang indrømmede,
letteligen blive gjentagne, – Forlangender, som selve Norges Konger
aldrig fik drevet igjennem, hvormeget de end stræbte derefter. Kunde
endogsaa Biskoppen og hans Brødre samtykke dette, hvilket de ikke
kunde, saa troede han, at den øvrige Geistlighed i Biskopsdømmet aldrig
godvilligen indrømmede det. Erkebiskoppen – lægger han til –
har vistnok ogsaa erfaret af Magister Paals (Paal Baardssøns) Breve,
at der i Kurien ivrigen ansøges (fra den norske Styrelses Side) hos
Paven om, at Geistligheden over hele Norge maa blive skatlagt. Det
kan da omsider blive tungt nok for fattige Klerker, naar de først af
Biskopperne i selve Norge, og siden af Paven skulde lægges under slig
Tvang. Han beder til Slutning Erkebiskoppen indstændigen, at han
ei vil lade sig det mishage, at Audfinn, af anførte Grunde, ikke har
skaffet denne Sag nogen Fremgang hos sin Geistlighed&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 550–553.&lt;/ref&gt;. – Her
yttrer sig fra Biskop Audfinns Side en bestemt Modstand mod Drotseten
og hans Styrelsesmaade; og da Biskoppen heri ganske vist ikke
stod ene, men i det mindste i sin Stand fandt meer end een Tilhænger,
saa maa man deraf slutte sig til en allerede fremtrædende Spending
mellem den verdslige og geistlige Magt i Staten.

Imidlertid vare den norske Regjerings Sendebud ({{antikva|ambaxiatores}})
ved Kurien, Bertrandus de Suciolis og Raymund de Lamena (den
sidstnævnte havde i sin Tid været Kong Haakon Magnussøns Læge)
heldige i sine Underhandlinger. Pave Johannes {{antikva|XXII}} udstedte fra
Avignon den 13de August 1326 et Brev til sine Nuntier, Prædikebroderen
Johannes de Senone og Bernardus de Ortolis, hvilke han
var i Færd med at sende til Norden for i Norge og Sverige at opkræve
og berigtige den sex Aars Pavetiende, der var indrømmet paa
Conciliet til Vienne, – at de paa Grund af de ved Kong Magnus’s
Sendemænd fremførte Klager over den Nød Kongens Riger, og især
Norge, led ved Indfald og Herjninger af de hedenske Kareler og Russer,
skulde overlade Kongen Halvdelen af den i hans Riger indkomne Pavetiende
til Landets Forsvar&lt;ref&gt;Sv. Dipl. {{antikva|III.}} 728, 729, jfr. Suhm D. H. {{antikva|XII.}} 148 (begge Steder efter Raynaldus). Mon ikke den her nævnte Erkebiskop af Narbonne, der med tvende af sine Lydbiskopper skulde føre de nærmere Anordninger om Delingen, er kommen ind ved en Feiltagelse eller Feillæsning af Raynaldus istedet for Erkebiskoppen af Nidaros?&lt;/ref&gt;. Dette var en Hjælp, der maatte agtes for&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>201yqlr8ogmlqb4duasj54svmn87lai</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/235</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86404</id>
    <revision>
      <id>220298</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:51:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2843" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Spending mellem Drotseten og Biskopperne.|221}}&lt;/noinclude&gt;ganske betydelig; kun Skade, at den kom for seent. Thi allerede en
god Stund for Pavens Brev udstedtes, og endnu meget længer, før
dets Indhold kunde blive bekjendt i Norge, var Fred mellem dette
Rige og Novgorod sluttet i sidstnævnte Stad den 3die Juni 1326 ved
Kong Magnus’s Sendebud, en vis Haakon&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 553–555.&lt;/ref&gt;. Der blev saaledes
rimeligviis for det Første ikke videre Tale om nogen særskilt Pengebevilgning
af den norske Geistlighed til Landets Forsvar.

Dermed var dog ikke den paa ny optændte Tvist mellem Rigsstyrelsen
og Kirken neddæmpet. Tvertimod begyndte just nu den gjensidige
Uvillie mellem Drotseten og Biskop Audfinn at træde klarere for
Dagen, og det lykkedes den sidste meer og meer at drage de øvrige
norske Biskopper med ind i Striden. Saaledes pustede han aabenbare
til den Uenighed, som ved denne Tid opstod mellem Biskop Salomon
i Oslo og de kongelige Klerker, der beskyttedes af Raadet, i det mindste
af visse Medlemmer af dette og blandt dem Drotseten.

En af Salomons Chorsbrødre, en Magister Arne, havde om
Sommeren indgaaet i Cistercienserklosteret paa Hovedø, og havde strax
efter opgivet i Biskoppens Hænder sin Præbende i Kapitelet. Men
efter en meget kort Tids Forløb gik han atter ud af Klosteret og
traadte i Drotsetens Tjeneste. Herover klagede Klosterets Abbed for
Biskop Salomon, der fandt sig opfordret til først at advare Arne, og
derpaa fælde en Excommunicationsdom over ham. Arne appellerede
til det apostoliske Sæde og forlangte af Biskoppen Følgeskrivelse ({{antikva|apostolos}}).
Men da Biskoppen meddeelte ham denne i Form af en Gjendrivelsesskrivelse,
vilde han ikke modtage den. Arne blev imidlertid
betragtet som Kongens Klerk, havde sit Tilhold i Kongsgaarden, og
erklærede aabenlyst, at han gav Biskoppens Bud eller Ban en god
Dag, og at han uden Hensyn dertil vilde omgaaes hver brav Mand.
Biskoppens Fremfærd blev derimod udskregen som fornærmelig mod
Kongen, skjønt i Virkeligheden ingen Uærbødighed mod Kongen af
Biskoppen var udviist. Om denne Sag tilskrev Biskop Salomon Audfinn
og søgte hans Raad, idet han tillige erklærede, at hvis Audfinn
fandt, at han havde baaret sig urigtigt ad, da vilde han gjerne gjøre
sin Feil god igjen&lt;ref&gt;Brev af 28de September, Barth. Mskr. {{antikva|E.}} 195.&lt;/ref&gt;.

I sin Svarskrivelse gav Audfinn ham fuldkommen Ret i hvad han
havde gjort, og bestyrkede ham ved forskjellige Anførsler af Decretalerne.
Hvad det angaar – yttrede han videre – at Arne nu kalder
sig Kongens Klerk og kryber i Skjul under den verdslige Magt
for at erholde Hjælp i sin Ulydighed mod Kirkens Lov, og ikke vil
rette sig efter Biskop Salomons Bud og Ban, da er han derved selvbansat.
Biskopperne i Norge skulde have lidet at gjøre, hvis Kongens&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jqpn465vuh43aitxgeh3gbr5x5c91o3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/236</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86405</id>
    <revision>
      <id>220299</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:52:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2762" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|222|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;73&quot; /&gt;
Klerker skulde drive alt det igjennem, som de ønskede, og der ingen
skulde være, som over dem kunde dømme. Gud mon heller ikke ville,
at Paven skulde give dem saa sterke Privilegier. Kapelmagisteren og
hans, det vil sige Kongens, Klerker, ere ikke unddragne den biskoppelige
Myndighed uden alene i de Punkter, som udtrykkeligen ere nævnte i
Pave Clemens {{antikva|V}}’s Privilegium. Heruuder hører ikke det forhaandenværende
Tilfælde; og Biskoppen har derfor her med Rette anvendt sin
straffende Myndighed. Biskop Salomon kan ogsaa – siger han til
Slutning – hvis ham og hans Chorsbrødre tykkes raadeligt, forlange
af Erkebiskoppen og de øvrige Biskopper, at de hver i sine Kirker
offentlig erklære Arne excommuniceret, indtil han vender tilbage til sin
Skyldighed&lt;ref&gt;Barth. Mskr. {{antikva|E.}} 197–199.&lt;/ref&gt;.

Man kjender ikke videre til denne Sags Gang eller Udfald; men
der er Anledning til at tro, at den er bleven mindeligen bilagt, helst
da Biskop Salomon ingenlunde i sin Skrivelse lægger den Paastaaelighed
for Dagen, som fremlyser af Audfinns Svar; Salomon træffes
desuden i det følgende Aar som den eneste norske Biskop ved Dr. Erling
Vidkunssøns Side ved Fredsslutningen mellem Norge og Danmark
til Konghella den 14de Juni 1227&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 555–557.&lt;/ref&gt;. Men hvad Biskop Audfinn
angaar, da seer man tydeligen af hans Optræden som Raadgiver i
hiin Sag, hvor dybt han bevarede Naget til Kapelgeistligheden, og
hvor gjerne han vilde Drotseten til Livs.
&lt;section end=&quot;73&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;74&quot; /&gt;{{midtstilt|'''74.'''}}

{{sentrert|'''Provinsialconcilium i Bergen i 1327. Bestemmelser fattede paa samme, hvilke sigte til Kirkens og Statens indbyrdes Forhold. En Kansler stilles Drotseten ved Siden. Fortsat Spending mellem Drotseten og Biskop Audfinn.'''}}

At Biskop Audfinns og Tilhængeres Modstræben mod Drotseten
og hans Styrelse ikke blev uden vigtige Følger, viiste sig snart. I
1327 om Høsten sammentraadte i Bergen et Provinsialconcilium under
{{sperret|Erkebiskop Eilifs}} Forsæde, paa hvilket Biskopperne {{sperret|Vilhjalm}}
{{sperret|af Orknøerne}}, {{sperret|Audfinn af Bergen}}, {{sperret|Halvard af Hamar}} og
{{sperret|Erik af Stavanger}} nævnes som tilstedeværende. Samtidigen indfandt
sig der Drotseten, som det lader i Følge med den unge Konge,
og „andre Kongens bedste Mænd“, til et større Raadsmøde.

De af Conciliet fattede Bestemmelser bleve vedtagne og beseglede
den 1ste September:

1) Først og fremst fornyes udtrykkeligen Erkebiskop Jons Forordning
(udfærdiget paa Conciliet i 1280), hvorved han advarer mod de
Bansgjerninger, der ere bestemte i Kirkens Love, og paabyder, at disse
&lt;section end=&quot;74&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0vy87l5c869sw0udcyroo36chfmjtn1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/237</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86406</id>
    <revision>
      <id>220300</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:52:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2831" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Banstilfælde eengang om Aaret skulle oplæses ved Biskopsstolene og
i de større Kirker paa Landet; i det han tillige paaminder Biskopperne
om at opføre sig saaledes, at de ikke med Rette skulle beskyldes
for ufornuftig Taushed, idet de ikke ville eller tør sige Menneskene deres
Synder og Forbrydelser&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 37 f.; jfr.N. g. L. {{antikva|III.}} 232.&lt;/ref&gt;.

2) Presterne skulle undervise Folket i Credo, Paternoster, Marie
Vers (Ave Maria) og Ærefrygt for Gudstjenesten, navnligen Messen,
og for Helgenerne, forklare dem de syv Hovedsynder og Storheden af
Helvedes Pine, som man ved dem paadrager sig, „paa det at Folket
kan fly Djævelens Snarer og List og tjene Christus med Hjertets og
Legemets Reenhed“.

3) Paa det at de verdslige Magthavere, der ilde bruge sin
Magt, ei skulde tildække sin Ondskab med Uvidenheds Kappe, forordnes,
at en Deel Bestemmelser af Pave Bonifacius {{antikva|VIII}}’s Decretalers
6te Bog skulle oversættes paa Norsk, skrives paa en Tavle og ophænges
ved Biskopsstolene og i de større Kirker paa Landet, for at hver,
som vil, kan læse og afskrive dem. Disse Bestemmelser gaa ud paa
Følgende: – Ingen Geistlig af hvilkensomhelst Vielse eller Stand
maa indrømme nogen Lægmand Afgift under hvilketsomhelst Navn;
men Keisere og Konger, eller andre Høvdinger, Hertuger, Jarler, Baroner,
{{sperret|Drotseter}}, eller verdslige Magthavere, hvilke paalægge Klerker
eller Kirke Afgifter, eller bemægtige sig deres Gods eller byde
Andre gjøre det, eller hjælpe dem dertil, de falde i Ban formedelst
selve Gjerningen, og af dette Ban kan Ingen løse dem uden med det
pavelige Sædes særegne Fuldmagt og Tilladelse&lt;ref&gt;Denne Artikel findes i Decretalerne {{antikva|VI. lib. III. tit.XXIII. c.}} 3 (Bonifacius {{antikva|VIII}} Anno 1296). Der er intet Verdighedsnavn, som egentlig svarer til det norske {{antikva|dróttseti}}, skjønt denne Verdighed vistnok maa tænkes indbefattet under de af Paven opregnede: „{{antikva|imperatores, reges seu principes, duces, comites vel barones, potestates, capitanei, vel officiales vel rectores, qvocunqve nomine cenceantur}}.&lt;/ref&gt;. Ingen maa forhindre
eller forbyde, at de Sager, som efter Lov og gammel Sedvane
ligge under Kirkens Dom, virkeligen underkastes denne; hvo som gjør
det er falden i Ban af selve Verket. Ligesaa de verdslige Styrere,
der forbyde sine Undermænd at drive Handel med eller arbeide for
Kirkens Personer.

4) Alle Biskopper i Nidaros’s Provins skulde paa passende Steder
have sine Officialer for at ransage og bilægge de Sager, der høre
under Kirkens Omraade.

5) For at indskrænke den blinde Begjærlighed, som mange Geistlige
vise, og den upassende Kjærlighed, de bære til sine Frænder, især
til sine „i utilladeligt og fordømt Frilleliv avlede Børn“, i det de,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nr4jbpg3vm817xhaovdi9dz8fukvqc9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/238</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86407</id>
    <revision>
      <id>220301</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:52:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2487" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;naar de, hævede fra Fattigdom, ere blevne fede og mægtige af Kirkens
Gods, dog ikke betænke denne efter sin Død, men give al sin af Kirken
erhvervede Eiendom til sine Frænder, – faa stadfæstes en Forordning
af Erkebiskop Jon, hvorved bestemmes, at Prester og Klerker,
der have Kirker og Beneficier, skulle tillægge disse en Tiendedeel af
det Gods, de af Kirken have erhvervet. Den Prest, som ikke iagttager
dette, skal ei tage Kirkens Tieneste og ei begraves ved Kirke, om
han ei bøder før sin Død, og skal han adspørges herom i sit Skriftemaal.

6) Christi Korsmærke, „som Alle bør hædre efter Evne“, maa
ikke anbringes paa Steder, hvor det fodtrædes eller forurenes, under
den tungeste Straf.

7) Dobbelt Fæstemaal eller dobbelt Egteskab medfører Ban af
selve Gjerningen.

8) Ingen Mand eller Kvinde maa fare i andet Biskopsdømme
for at slutte Egteskab, med mindre de have til Beviselighed sin Biskops
Brev. Ellers maa ingen Prest, under Straf af Embeds og Indtægts
Fortabelse, sammenvie dem eller være tilstede ved deres Bryllup. Undtagelse
maa dog finde Sted med Mænd, der ere saa fornemme, fornuftige
og mærkelige, at ingen Frygt kan opstaa for at Nogen skal
gjøre Indsigelse mod deres Egteskab.

9) Den Uskik har længe fundet Sted i Norge, at der, af de
Chorsbrødres Indtægter, der med sine Formænds Tilladelse ere fraværende
(i Udlandet) for at studere ({{antikva|ibrott at studium}}), udredes Godtgjørelse
til enhvers Vikarius og andre Skyldigheder til Kirken, medens
dog de hjemmeværende, om de ikke gjøre Tjeneste i Kirken, alligevel
opbære sin Andeel af Kommunens Indtægter. Da nu Følgen heraf
er, at faa eller ingen Chorsbrødre findes ved Biskopsstolene, der ere
i Stand til at fare udenlands for at studere, – saa forordnes, at
hine Chorsbrødre skulle nyde den fulde Indtægt af sine Præbender;
men Betalingen for Vikarius og anden Skyldighed til Kirken skal tages
„af det Kommune, som ligger til Samtliges Bord“.

10) Ingen Kirkens Formand eller Styrer maa overdrage Kirkens
Ombud eller Gods til nogen Lægmand, hvis han kan faa en Klerk
som er brugelig dertil.

11) Hver den Klerk, som aabenbarligen indgaar i Sammenrottelse
mod Kirkens Ret og Frihed eller den biskoppelige Berdighed, skal blot
af den Grund ikke kunne befordres til nogen Hæder i den biskoppelige
Kirke, hvortil han hører&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 270–277.&lt;/ref&gt;.

Man skjelner let i disse Conciliebestemmelser mellem de Artikler, der&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gx5211y2d8m67xyv4thqy0codha09as</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/239</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86408</id>
    <revision>
      <id>220302</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:52:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2697" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;angaa Kirken, og de, der have en statsretlig Betydning og ere stilede mod
den styrende verdslige Statsmagt. Blandt de første findes flere, hvis
Hensigtsmæssighed ikke lader sig benegte, saaledes navnligen den der
angaar Chorsbrødre, der studere i Udlandet. De sidste antyde en Tilbagenærmelse
fra Geistlighedens Side til Erkebiskop Jons Grundsætninger,
hvilken maatte synes den verdslige Styrelse høist betænkelig
og farlig.

At man ved den første Artikel, Fornyelsen af Erkebiskop Jons
Bansbestemmelser, og ved den tredie Artikel, Indskjærpelsen af Pave
Bonifacius’s Bud angaaende Kirkens Immunitet: dens Fritagelse for
Beskatning ved verdslig Statsmagt, og dens Unddragelse fra verdslig
Dommermyndighed, – har havt for Øie Drotsetens nys forud omtalte
Bestræbelser, at skaffe Staten Pengebidrag af Kirken, og i det
Hele hans Fremfærd ligeoverfor denne i Udøvelsen af sin styrende
Myndighed, det er saameget mindre tvivlsomt, da man endogsaa
har faaet hans Verdighedsnavn ind i den norske Oversættelse af Pave
Bonifacius’s Forordning&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 223.&lt;/ref&gt;. Man tager neppe heller synderlig Feil,
naar man heri seer en Virkning af den overveiende Indflydelse, som
Biskop Audfinn ved sin Kraft og canoniske Lærdom øvede paa sine
Standsbrødre.

Men Erling Vidkunssøn var paa den anden Side ikke den Mand,
som uden Modstand lod det Kongedømme i Stikken, hvis Ret han var
sat til at forsvare; og han har ganske vist havt de verdslige Stormænd
i Raadet paa sin Side. At en skarp Tvist mellem begge Partier
har fundet Sted i Anledning af de senest udhævede Conciliebestemmelser,
har man fuld Grund til at antage, ligesom og at Trudsler
mod Biskopperne ere blevne udtalte fra den verdslige Statsstyrelses Side.
Forholdene lignede paafaldende dem, der fandt Sted i Kong Erik
Magnussøns tidligste Regjeringsaar, og Striden kunde vel ogsaa nu
have taget en ligesaa voldsom Vending som dengang, hvis den hierarchisksindede,
stridige {{sperret|Audfinn}} havde været den norske Kirkes øverste
Forstander, istedetfor den maadeholdende forsonlige {{sperret|Eilif}}, og hvis ikke
den tidligere Strids fordærvelige Følger endnu havde været mange
af de ældre baade geistlige og verdslige Høvdinger i friskt Minde. At
begge Partier for dette Sinde endelig maa være komne hinanden
i Møde, og et Slags Overeenskomst bragt i Stand kan med Sikkerhed
sluttes af den Forordning, som næstfølgende 14de September, altsaa
fjorten Dage efter Conciliebestemmelsernes Udfærdigelse, blev udstedt i
Kongens Navn.

Kongen forkynder i denne, at han med Raad og Samtykke af „den
verdslige Herre og aandelige Fader, sin kjæreste Ven“, {{sperret|Erkebiskop}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>m4y1aua9zu7toe702loq021klv1qwqs</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/240</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86409</id>
    <revision>
      <id>220303</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:52:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2789" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Eilif og de Herrer Biskopper {{sperret|Audfinn}}, {{sperret|Halvard}} og {{sperret|Erik}}, samt
„andre hans bedste Mænd, som da vare tilstede hos ham“, har gjort
følgende Bestemmelse: – at {{sperret|den Christenret, som Kong Haakon
den Gamle og Erkebiskop Sigurd gave og samtykkede}} med
de bedste Mænds Raad og Samtykke, som da vare i Riget, den skal
nu holdes alle Mænd imellem, saaledes som den dengang gik. Derfor
byder Kongen sine Lagmænd at afsige Kjendelse ({{antikva|leggia orskurð á}})
efter dens Udsagn i alle de Sager, som Lagmænd dengang havde at
dømme og kjende i&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 153.&lt;/ref&gt;.

Forordningen lader med temmelig Sikkerhed formode, at Biskopperne
atter have fremstukket {{sperret|Erkebiskop Jons Christenret}} som
den Kirkelov, der burde gjælde i den nidarosiske Provins, og dermed
naturligviis fordret dens Bestemmelser baade med Hensyn til {{sperret|Geistlighedens
Skattefrihed, selvstændige dømmende Myndighed,
Tienderet}} o. s. v. tagne til Følge. Men den verdslige
Styrelse har svaret dem paa samme Maade, som Tilfælde havde været
i Kongerne Erik Magnussøns og Haakon Magnussøns Dage, nemlig
med at frakjende hiin Christenret al lovlig Gyldighed og henvise til
{{sperret|den ældre Christenret}}, som den eneste gjældende. Og Biskopperne
maa omsider have fundet sig i ikke alene at opgive sin Fordring, men
have endogsaa givet sit formelige Samtykke til den ældre Christenrets
Opretholdelse som den norske Kirkes fremdeles gjældende Lov.

Men paa den anden Side bærer ogsaa selve den omtalte Forordning
Spor af, at Biskopperne ikke have gjort den nævnte Indrømmelse
uden at erholde af den verdslige Styrelse en modsvarende, der
gik ud paa en Afændrig i den bestaaende Styrelsesform, hvilken Afændring
er bleven udtolket Geistligheden til Fordeel. Forordningen slutter
nemlig saaledes: „Og til sandt Vidnesbyrd om, at vort (Kongens) Raad
har samtykket dette, satte med {{sperret|vort}} (Kongens) Segl Hr. Erling Vidkunssøn,
vor Drotsete, {{sperret|sit}} Segl for dette Brev ...... Hr.
Paal Baardssøn, {{sperret|vor Kansler}}, beseglede (satte Kongeseglet for),
Ivar Audunssøn skrev“.

Her optræder efter flere Aars Forløb igjen en {{sperret|Kongens Kansler}},
der er {{sperret|det kongelige Segls Bevarer}} og den som dermed
besegler de i Kongens Navn udfærdigede Breve. Ligesom Hertuginde
Ingebjørg, i de Aar hun paa en Maade anmassede sig Rigsstyrelsens
Ledning, havde skudt Kansleren, Ivar Olafssøn, tilside og efter
eget Godtykke benyttet det kongelige Segl, – saaledes havde ogsaa
Drotseten Erling Vidkunssøn i sit hidtilværende Rigsforstanderskab,
efter alle kongelige Brevskaber at dømme, som fra den Tid ere levnede,
ikke benyttet nogen Kansler, men selv bevaret det kongelige&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8jff01itk0areeyt0j4f8xyiigi2ejx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/271</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86410</id>
    <revision>
      <id>220304</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:53:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2855" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Provinsialconcilium|tilsagt i 1338, men ei holdet.|257}}
{{midtstilt|'''78.'''}}
{{midtstilt|'''Provinsialconcilium tilsagt i 1338, men igjen afsagt. Misnøie med Rigsstyrelsen i Norge. Aarsagerne hertil. Mangler ved Statsforeningen mellem Norge og Sverige.'''}}&lt;/noinclude&gt;I 1338 udstedte Erkebiskop Paal Kaldelse til et nyt Provinsialconcilium,
der skulde holdes i Nidaros den 20de August. Biskop
Haakon af Bergen undskyldte sig paa Grund af Sygdom for at møde personligen,
hvorimod han skulde sende Fuldmægtige. Han udnævnte ogsaa
den 28de Juli tvende Chorsbrødre for at møde i sit og Kapitelets
Ombud. Erkebiskoppen afsagde imidlertid igjen Conciliet, uvist af hvilken
Grund&lt;ref&gt;Bp. Haakons Breve, Sml. {{antikva|V.}} 117, 119, 120, 123, 125, 126. Man seer af det sidstnævnte Brev, at Erkebiskoppen har i sit Brev ladet Haakon vide: „at han paa Grund af forskjellige Tilfælder, som man snarere kunde kalde Uheld“ ikke kunde holde det bestemte Concilium; og Biskoppen „beder Gud bøde og bedre alt hvad Erkebiskoppen tykkes mangelagtigt.“ Sigtes hermed til de i dette Aars senere Halvdeel udbrydende Uroligheder, hvorom senere? og have disse foranlediget Conciliets Afsigelse? Ogsaa i et Brev til Biskop Salomon af Oslo (af 1338, Aarets senere Halvdeel), hvori Talen ligeledes er om Conciliets Afsigelse, ønsker Haakon, „at Gud maatte bøde og bedre hvad Salomon endnu tyktes mangelagtigt“. Sml. {{antikva|V.}} 128.&lt;/ref&gt;.

I dette samme Aar overdrog Pave {{sperret|Benedictus}} {{antikva|XII}} Erkebiskop
Paal et Hverv vedkommende den svenske Kirke. Her var Uenighed
opstaaet mellem Erkebiskop Peter Filippussøn af Upsal og Minoriterne.
Peter havde tidligere været Prior af Prædikebrødrenes Orden,
og synes som Prædikebroder ikke at have havt noget godt Øie til Minoriterne,
hvilke han ved flere Leiligheder fornærmede i sit Biskopsdømme,
ja endogsaa berøvede et Kloster i Upsal. Herover klagede
Brødrene af Stokholm, Eenkjøping og Upsal til Kurien, idet de fremsatte
mange Beskyldninger mod Erkebiskoppen og paastode, at denne
haardt forfulgte dem. Paven tilskrev nu fra Avignon den 1ste September
Erkebiskop Paal og gav ham Fuldmagt til at indkalde de stridende
Parter for sig og afgjøre Tvisten&lt;ref&gt;Sv. Dipl. {{antikva|IV.}} 622–624; jfr. Suhm D. H. {{antikva|XII.}} 303.&lt;/ref&gt;. At han betroede Paal
dette Hverv vidner udentvivl om den Agtelse han har for denne
Prælat.

Udpaa Høsten 1338 kom Biskop {{sperret|Jon Haldorssøn af Skaalholt}}
til Norge ifølge Erkebiskoppens Kaldelse. Han var syg ved Ankomsten
til Bergen, frisknede siden noget til, men blev atter syg og
døde den 2den Februar 1339. Han blev begraven hos Prædikebrødrene
i Bergen, til hvis Orden han, som før sagt, hørte&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 214.&lt;/ref&gt;. Annalerne
give ham, idet de anføre hans Død, det Vidnesbyrd, at han&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>62ephxb9pksm7dh57gcb1r6xq6dtodl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/272</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86411</id>
    <revision>
      <id>220305</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:53:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2902" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|258|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;var en mærkelig Prædikant, en stor Lærd og hæderlig i sit Levnet&lt;ref&gt;Isl. Ann. 240, 248: Sml. {{antikva|V.}} 134; Finn Joh. {{antikva|II.}} 65.&lt;/ref&gt;.
I hans Sted blev samme Aar valgt {{sperret|Jon Eindridessøn}}, Abbed af
Benedictiner-Klosteret i Selia, der modtog sin Indvielse den 25de Juli
og kom til Island til sin Stol den 23de August&lt;ref&gt;Isl. Ann. 248, 250.&lt;/ref&gt;.

Annalerne fortælle, at i 1339 Biskopperne {{sperret|Salomon af Oslo}}
og {{sperret|Halvard af Hamar}} bleve fangne og ranede af nogle norske
Høvdinger, blandt hvilke Ulf Saxessøn nævnes som den ene&lt;ref&gt;Isl. Ann. 250. Gjerningsmændene nævnes: Hroar, Sigurd og Ulf. Det første Navn er maaskee feilskrevet for Ivar og betegner da muligen Hr. Ivar Øgmundssøn; ved det andet forstaaes ganske vist Sigurd Hafthorssøn og ved det tredie Hr. Ulf Saxessøn.&lt;/ref&gt;. Er
dette rigtigt og ikke at henføre til et tidligere Aar og at sætte i Forbindelse
med den foromtalte Tvist, der fandt Sted mellem Biskop Halvard
og Hr. Ulf i 1337&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 255.&lt;/ref&gt;, – saa seer man, at Forliget mellem de
to sidstnævnte ikke har været saa ganske alvorlig meent fra Ulfs Side,
og at denne ved given Leilighed har kaldet gammel Fiendskab igjen til
Live. Da flere Personer her udtrykkelig nævnes, end i Tvisten af
1337 – skjønt ogsaa der er Tale om begge Parters Venner eller
Tilhang –, er det ikke ganske usandsynligt, at en ny Voldshandling af
verdslige Høvdinger vedrørende Kirken kan have fundet Sted; men
om denne gives i saa Fald ingen nærmere Oplysning. Voldsgjerningen
maa, hvis den virkelig tilhører dette Aar, ganske vist have paa en eller
anden Maade staaet i Forbindelse med den Gjæring i Norges Indre,
som ved denne Tid spores, og som havde sin Grund i et, som det
lader, almindelig udbredt Misnøie med Maaden paa hvilken Rigsstyrelsen
fra Kongedømmets Side førtes.

Kong {{sperret|Magnus Erikssøn}} havde tilsyneladende en Magt at
raade over, som ingen af hans Forgjængere hverken i Norge eller
Sverige gjennem flere Aarhundreder havde eiet. Som spedt Barn
var han bleven tvende Rigers Konge, og lige ved den Tid, da han
som {{sperret|myndig}} – skjønt kun femten Aar gammel – selv tiltraadte Styrelsen
i begge sine Riger, havde heldige Omstændigheder, for hvilke i
Grunden hverken han eller hans Styresmænd raadede, ogsaa bragt
det danske Landskab Skaane under hans Herredømme (1332). Han
skrev sig og var: {{sperret|Norges, Sveriges og Skaanes Konge}} ({{antikva|Noregs,
Svia ok Skáne konungr}}). Men Magnus besad ikke de Egenskaber,
der krævedes for rigtigen at benytte og for at opretholde den Magt,
hvilken Forsynet, man kan næsten sige ved den blinde Lykke, havde lagt
i hans Hænder.

Ældre svenske Historieskrivere have skildret Magnus’s Karakter og
Seder fra den allermørkeste Side. Fra den Stund af – sige de – da han&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>codfylf5d2whz1d8hbw9ndfhc6wfnpt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/273</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86412</id>
    <revision>
      <id>220306</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:53:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2821" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Magnus Erikssøns Karakter.|259}}&lt;/noinclude&gt;begyndte at raade sig selv, hengav han sig ganske til Forlystelser og
Usedelighed, til Svir og Overdaad, ja til unaturlige Laster. Han
lagde sine ældre, klogere Raadgivere for Had, foragtede deres Advarsler
og fjærnede dem fra sig, medens han derimod omgav sig med
og lod sig lede af unge Mennesker, ligesaa fordærvede som han
selv. Af hans usedelige Forhold til dem har man villet udlede
Øgenavnet Smek, hvilket i Sverige tillagdes ham, og maaskee
betyder: den Leflende, Smidskende. For at tilfredsstille sin Ødselhed
og Pragtlyst betyngede og udsugede han Landet. Han var desuden
som Styrer letsindig, upaalidelig og taabelig. Hans Styrelse saavel
som hans Levnet paadrog ham almindelig Uvillie og Foragt. – Saaledes
udtale svenske Oldskrifter sig om Magnus.

Man har imidlertid al Grund til at tro, at disse Skildringer i
mange Stykker, helst med Hensyn til hans Seder, ere farvede af Partihad,
og tildeels have sin Oprindelse i ondskabsfulde Rygter, udspredte
af herskesyge Stormænd, der søgte at nedværdige Kongen, og med ham
Kongedømmet i den almindelige Mening, for selv desto lettere at kunne
raade for Rigsstyrelsen. Der findes Antydninger til, at den svenske
Almue har bedømt hans Karakter mildere, da den senere hen i Tiden,
efterat have prøvet Kong Albrekts og hans Tydskeres Overmod og
Haardhed, ønskede sig „den ærlige og gode Herre, Kong Magnus“
igjen til Styrer. Hvad Nordmændene angaar, da spores hverken i
de gamle Annaler eller i de os levnede samtidige Breve nogen Anklage
fra deres Side mod Magnus’s Seder, ei heller at de have tillagt
ham nogetsomhelst vanærende Øgenavn. Man seer tvertimod,
at der i Norge og paa Island fandtes Mænd, der betegnede ham
med Tilnavnet: {{sperret|den Gode}}&lt;ref&gt;Flatøbogen; {{antikva|Fornald s. II.}} 15.&lt;/ref&gt;, og at der endog gaves Samtidige,
som efter hans Død ansaa ham for {{sperret|hellig}}&lt;ref&gt;Isl. Ann. 326.&lt;/ref&gt;, – en Omstændighed,
der synes vidne om, at en skaansommere Opfatning af hans Karakter
som Menneske, ja en ikke ringe Hengivenhed for hans Person i disse
Lande har været raadende.

Maaskee kommer man i sin Dom om Magnus Sandheden nærmest,
naar man antager, at han, ved Siden af mange og store Brøst
baade paa Aand og Seder, har eiet et godmodigt og mildt Sindelag
samt et blidt og indtagende Væsen. Ved de sidstnævnte Egenskaber,
som mest traadte for Dagen i Magnus’s offentlige Liv, heftede man
i Norge fortrinsviis sin Opmærksomhed, idet man lod dem dække over
hans private Livs, mere anede end vitterlige, Udskeielser. I Sverige
derimod blottede man netop disse, og gav dem for Almeenheden det
mest hadefulde Anstrøg; og det gjorde de ærgjerrige Store af egennyttige
Statsøiemed, for derved at modarbeide og udslette ethvert gunstigt Indtryk,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d2cme99mgvesfnantlnqg7f3sx8yyl0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/274</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86413</id>
    <revision>
      <id>220307</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:53:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2780" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|260|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;som Kongen i sin offentlige Fremtræden kunde gjøre paa Folket ved
sin Personlighed.

Men hvorledes det nu end i Virkeligheden kan have forholdt sig
med Magnus’s Seder, – vist er det, at han manglede den Aandens
og Villiens Kraft, den Smidighed, Standhaftighed og Virksomhed,
der kunde gjøre ham til en dygtig Styrer. Dette synes Nordmændene
at have erkjendt ligesaavel som Svenskerne; og jo mere Styrke
Erkjendelsen heraf efterhaanden vandt, desto lydeligere maatte ogsaa
Misnøiet med den bestaaende Tingenes Orden yttre sig.

Alligevel tør man nok paastaa, at ikke Magnus’s Karakterfeil
eller Uforstand have været den eneste, eller endog den væsentligste Aarsag
til Misnøiet med hans Styrelse. Dette havde udentvivl sin dybere
Grund i indviklede og vanskelige Forhold, hvilke Magnus ei fra
først af havde fremkaldt, og hvilke rimeligviis en langt dygtigere Konge
ikke havde magtet fuldkommen at betvinge, – nemlig {{sperret|i Norges og
Sveriges gjensidige Stilling og i hvert enkelt Riges indre
Forfatning}}.

{{sperret|Den fælles Konge}} var det eneste {{sperret|statsretlige Foreningsbaand}}
mellem begge Riger, og dette Baand havde {{sperret|Tilfældighed}}
snarere end {{sperret|Plan}} eller {{sperret|Statskløgt}} knyttet. Det var saa langt fra,
at man fra nogen af Siderne tænkte sig Foreningen som {{sperret|et Gode}},
at man tvertimod fandt den at være {{sperret|et Onde}}, der for Øieblikket var
{{sperret|nødvendigt}}, men som man dog burde søge snarest muligt at blive
af med. Aarsagen til denne Anskuelse var atter ingenlunde nogen
hadsk eller avindsyg Stemning mellem de tvende Folk, Nordmænd og
Svensker, indbyrdes, – dertil findes ved denne Tid, og man kan
sige under den hele Forening, ikke det minste Spor. Men Grunden
laa i hvert enkelt Riges indre statsretlige Forhold og den ringe
Udvikling disse endnu havde opnaaet.

I {{sperret|Sverige}} var {{sperret|Kongedømmet}} en ved Lov og Vedtægt erkjendt,
uundværlig Statsmagt, den første i Rang og Hæder; og det
besattes ved Valg: ved Folkets Valg, som det hed. Man havde
dog derhos allerede vant sig til at sideordne denne første Statsmagt
en anden: en selvsluttet Forening af {{sperret|Rigets geistlige og
verdslige Stormænd}}, et Raad, hvad enten man nu benævnte
det Rigets eller Kongens, og dette havde tiltaget sig den Ret at
handle for Folket, endog ved Kongens Valg. Ifølge sin Stilling,
paa den ene Side som en af det selv valgt {{sperret|Konges selvskrevne
Raad}}, og paa den anden som {{sperret|Almuens Formynder}},
var det den sande Sjæl i Sveriges Rigsstyrelse. Det maatte føle sig
kaldet til ikke alene at veilede og understøtte Kongen som Raadgiver,
men ogsaa til at træde midlertidig ind i Kongedømmets Virksomhed,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5b7kxeqmf4f0vbmh3lk3l46b9g5t4qn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/275</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86414</id>
    <revision>
      <id>220308</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:53:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2923" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;naar tilfældige Omstændigheder maatte kræve dette, ja til at optræde
mod Kongedømmet i eget og Folkets Navn, naar det selv maatte finde,
at Kongen misbrugte sin Myndighed. Sverige kunde altsaa ikke siges
ganske at mangle en {{sperret|styrende Statsmagt}}, om det end ikke havde
en Konge i sin Midte.

I {{sperret|Norge}} derimod var Forholdet – som allerede oftere forhen
paapeget – ingenlunde det samme. {{sperret|Kongedømmet}} var her, ikke alene
i Følge Lov og Vedtægt, men ogsaa i den almindelige Mening, baade
i Høvdingernes og Almuens, af endnu høiere Betydning end i Sverige.
I Norge tænkte man sig vistnok ogsaa altid Kongen som styrende
med {{sperret|gode}} eller {{sperret|de bedste Mænds}} Raad; og ved disse {{sperret|gode
Mænd}}, der dannede Kongens Raad i videre Betydning, tænkte man
sig fortrinsviis samtlige Rigets geistlige og verdslige Stormænd eller
høiere Embedsmænd. Men dette Raad opfattedes aldeles {{sperret|ikke}} af den
almindelige Mening, som en Folket repræsenterende, eller paa en Maade
Folket umyndiggjørende, Statsmagt, der i slig Egenskab var {{sperret|Kongedømmet
sideordnet}}. Det gjorde ikke engang selv Krav paa at
opfattes saaledes. Det havde heller ikke den ringeste Indflydelse med
Hensyn til hvo der skulde være Konge, saalænge nogen lovlig Kongedømmets
Arving fandtes; thi Norges Kongedømme var, som vi vide,
strengt arveligt efter visse i Loven foreskrevne Regler. Raadet kunde
hverken ifølge Lov eller Vedtægt handle uden i Forening med Kongedømmet,
som raadende og styrkende samme, og det endda kun –
saavidt skjønnes – ifølge Kongens særlige Kaldelse. Det kunde, naar
en lovlig og myndig Konge gaves, ikke med Retskraft træde i Kongedømmets
Sted eller overtage dets Virksomhed, uden i alt Fald ifølge
Kongens særlige Bemyndigelse. Det var, da det for største Delen bestod
af Kongens haandgangne Mænd, indbefattet i hans Kongeed, og
saaledes pligtigt til at understøtte ham med Raad og Daad ja vel og
med Advarsler til hiin Eds Overholdelse – til Overholdelse af den
deri besvorne Landets og Folkets lovhjemlede Ret; men det havde ingen
ved Lov eller Vedtægt hjemlet Adgang til {{sperret|selvkaldet}} at optræde
ligeoverfor Kongedømmet i Egenskab af Folkets Repræsentant,
eller endog i Folkets Navn bruge Tvangsmidler mod Kongen, om og
denne forsømte sin kongelige Skyldighed. I sin Tid, for et Par Aarhundreder
tilbage, da Lendermandsverdigheden endnu var i sin fulde
Kraft, og Kongens første selvskrevne Raadgivere vare Lendermændene,
der væsentlig støttede sig til Folket, skjønt de tillige vare Kongens
haandgangne Mænd og Medhjælpere i Landsstyrelsen, – da kunde man
sige, at {{sperret|Lendermændene i Kongens Raad}} udtalte Folkets Ønsker
og Villie, ligesom {{sperret|Bønderne}} selv udtalte den paa {{sperret|Thingene}}. Da
vare Lendermændene virkelig Folkets stadige Repræsentanter ved Kon-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d5167hcjzvsz43y7qsvb17zds3771xu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/276</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86415</id>
    <revision>
      <id>220309</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:53:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2777" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;gens Side. Men denne Tingenes Stilling var først ved Lendermændenes
næsten fuldkomne Overgang i Kongedømmets Tjeneste, og senest
ved Lendermandsverdighedens endelige Ophævelse i 1308 ganske forrykket.
Raadet i Norge var nu, hvad dets verdslige Medlemmer angik,
– især som Følge af Kong Haakon Magnussøns Foranstaltninger
– ifølge Retten ikkun at at ansee som {{sperret|en Deel af Kongedømmet}},
som en Medhjælp for dette i Rigsstyrelsen, som en Magt, der,
udsprungen fra Kongedømmet, i dette alene havde sin Holdning, ikke i
nogen Overdragelse eller udtrykkelig Erkjendelse fra Folkets Side, ligesaalidt
som i nogen hevdet arvelig Selvskrevenhed; den første fandt nemlig
aldrig Sted, og den sidste forsvandt med den i Grunden arvelige
Lendermandsverdighed. Alle de verdslige Medlemmer af Raadet:
Riddere, Hirdstyrere, Svende, Sysselmænd, Lagmænd, eller hvorledes
de nu kunde nævnes, – vare blot selvskrevne til fine Raadspladse
gjennem en Verdighed eller en Embedsstilling, som Kongedømmet, eller
i de fleste Tilfælde endog Kongen i egen Person, alene kunde meddele
dem. Ikkun Biskopperne kunde, som uomtvistelige Repræsentanter for
en baade af Kongedømme og Folk erkjendt mægtig Stand i Staten,
siges at være fuldkommen selvskrevne, af Kongens Valg uafhængige
Raadsmedlemmer. Og deres Stilling i Kongens Raad var ikke alene
paa Grund af dens fulde Selvskrevenhed af høi Betydning. Kong
Magnus Lagabøters Lov havde desuden, som tidligere omtalt, ved
indtrædende Kongevalg hjemlet dem en afgjørende Stemme blandt
Vælgerne, – noget som let kunde udtydes og virkelig ogsaa synes at
have været udtydet som en Indrømmelse af deres bestandige Forrang
i Kongedømmets større Raad. Endelig havde lige fra Kong Magnus
Erlingssøns og Erkebiskop Eysteins Forhandlinger, ja vel endog fra
ældre Tider, den Forestilling efterhaanden meer og meer rodfæstet sig
hos Norges Almeenhed: at den hellige Olaf var det norske Kongedømmes,
ligesom den norske Lovgivnings og den norske Kirkes Ophav
og Kilde, – samt at han, endog efter sin Død, fra sin Helligdom i
Nidaros styrede Norge som dets usynlige Overkonge. Den raadende
jordiske Konge, Hellig Olafs Frænde, var hans nærmeste arvelige Repræsentant
og Vikarius. Men fandtes ei denne, stod Kongedømmet
af en eller anden Grund ledigt, saa var Nidaros’s lovlig valgte Erkebiskop
midlertidig Hellig Olafs Repræsentant ligesaavel i Staten som
i Kirken, og i slig Egenskab selvskreven til øverste Rigsvikarius, ligesom
altid til den Første i Kongedømmets Raad. Denne Anskuelse
havde tydelig aabenbaret sig og gjort sig gjældende, ja den var saa
at sige bleven til en Kjendsgjerning, først ved Underhandlingerne med
Sveriges Raad i Anledning af Magnus Erikssøns Valg til Sveriges&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t4lc794sydcdgzlq7xzb131cccvuj7h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/277</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86416</id>
    <revision>
      <id>220310</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:54:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2940" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Norges og Sveriges indbyrdes Statsforhold.|263}}&lt;/noinclude&gt;Konge, ved hvilke Underhandlinger Erkebiskoppen var første Mand fra
norsk Side, – og senere end meer ved Beskikkelsen af en Formand for
den norske Rigsstyrelse i Kongens Mindreaarighed, hvilken Beskikkelse
eenstemmig overdroges Erkebiskoppen, og det upaatvivlelig som en Selvfølge
af dennes Stilling&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 193, 216 f.&lt;/ref&gt;. Skulde der altsaa for Norges Vedkommende
paa denne Tid være Tale om en anerkjendt Statsmagt, der
selvskreven kunde midlertidig træde i Kongedømmets Sted, maatte det være
{{sperret|Nidaros’s Erkebiskop}}. Saaledes vil man ogsaa finde, at Sagen
virkelig stillede sig senere hen i Tiden, da Norges Kongedømme gjentagne
Gange maatte ansees for fuldkommen ledigt. Men herom kunde
nu naturligviis ikke blive Spørgsmaal, da en lovlig og myndig norsk
Konge gaves, i hvis Hænder Kongedømmets hele Magtfylde ubeskaaren
hvilede. Man kan følgelig sige, at efter Norges da bestaaende
Statsforhold Kongedømmet her ifølge Ret og Vedtægt ikke alene var
en {{sperret|uundværlig Statsmagt}}, men meget meer {{sperret|den eneste i Lov
og Folkemening erkjendte Kilde for al verdslig styrende
Myndighed}}.

Sveriges og Norges indre Statsforhold vare altsaa for Tiden, i
Korthed sammenstillede, følgende: – I begge Riger fordredes et
{{sperret|Kongedømme}} og en {{sperret|Konge}}, {{sperret|styrende med Raads Raad}}, i
Samfundsordenens Spidse. Men i {{sperret|Sverige}} besattes Kongedømmet
ved {{sperret|Valg}}, og Kongevalget var væsentlig i {{sperret|Raadets}} Hænder. I
{{sperret|Norge}} derimod var Kongedømmet {{sperret|arveligt}}. I {{sperret|Sverige}} var
{{sperret|Raadet voxet baade Kongedømme og Folk over Hovedet}},
saaledes at der blot udfordredes et {{sperret|Skyggekongedømme}}, for at
Statslivet kunde gaa sin Gang, medens {{sperret|Raadet}} egentlig, og det
ifølge godkjendt Selvtægt, havde Landsstyrelsen i sine Hænder. I
{{sperret|Norge}} derimod var {{sperret|Kongedømmet Landsstyrelsens eneste
Ihændehaver}}, for hvilket baade {{sperret|Raad}} og {{sperret|Folk}} var traadt i
Skyggen. I Sverige repræsenteredes Rigets Selvstændighed nærmest
ved {{sperret|Raadet}}; i Norge ved Kongedømmet. Man seer strax,
i hvilket af Rigerne Kongedømmet lettest kunde udfyldes ved en anden
Statsmagt, og i hvilket af dem derimod et kraftigt, selvstændigt, altid
inden Landets egne Grændser værende Kongedømme mest udkrævedes.

Men skjønt i Sverige Kongedømmet, efter de indre Statsforholdes
Natur, lettere end i Norge kunde, i det mindste for kortere Mellemrum,
undværes, uden at derfor Statsverkets Gang stod Fare for at komme
i Ulag, saa var man dog dengang, der ligesaavel som her, vant til
at have en Konge inden Rigets egne Enemærker. Den svenske Almue
satte endnu Pris paa, at vide en Konge altid i Statssamfundets
Spidse, hvem den kunde henvende sig til umiddelbart inden sit eget&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>j3ao21fdcuo4lj9eku6rpo351abafqd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/278</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86417</id>
    <revision>
      <id>220311</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:54:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2758" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Land, naar vel undertiden Herrevældet forekom den noget trykkende;
og Raadet, om det end fuldkommen var sig sin egen Magt bevidst,
og gjerne i Et og Alt udøvede Kongedømmets Myndighed paa en
saa selvstændig Maade som muligt, maatte for Almuens Skyld opretholde
Skinnet af en kongelig Styrelse. En Konge fordredes altsaa i
begge Riger, og det helst en, der saa stadigen som det lod sig gjøre
var inden hvert enkelts egne Grændser. Vi have seet, at dette Krav
allerede gjorde sig gjældende i Overeenskomsten mellem Rigerne i Anledning
af Magnus Erikssøns Salg til Sveriges Konge. Thi dens
væsentligste Bestemmelse gik ud paa at fordele Kongens personlige
Nærværelse ligeligen paa begge Riger. Dette gik nu endda nogenlunde
an under Kongens Mindreaarighed, da hans personlige Styrelse
alligevel af Alle og Enhver maatte skjønnes at være et blot og bart
Skin, og da hvert af Rigerne havde sin Formynderstyrelse, der, aldeles
uafhængig den ene af den anden, ifølge lovlig Bemyndigelse, handlede
i Kongedømmets Navn. Men allerede den før omtalte Paaskyndelse
af Kongens Myndighed, skjønt dog Formynderstyrelsen i begge
Riger synes at have opfyldt sin Skyldighed, hentyder paa et Savn,
som begge Steder føltes af Folket, især udentvivl af Almuen; – og dette
var Savnet af en selvstyrende Konge. Man fik det afhjulpet. Men
nu kom ogsaa Foreningens Brøst ret tydelig for Dagen. Nu opstod
aabenbart en Veddestrid mellem begge Riger, om hvilket af dem nærmest
kunde tilegne sig Kongens Person, som nu meer end før hvert af
dem tiltrængte i sin Midte.

Man finder, at der i Norge, meget kort efter Magnus’s Optræden
som selvstyrende Konge, nemlig allerede i 1333 har reist sig Uroligheder.
Anstifterne vare den afgangne Drotsete Erling Vidkunssøn, Kongens
Systrunger (Fættere paa Mødrene), de unge Hafthorssønner Jon og
Sigurd, samt den før omtalte Ulf Saxessøn. Disse forholdt Kongen det
faste Tunsberghus. Uroligheden blev dog dengang snart dæmpet, idet
Erling og Hafthorssønnerne gave sig i Kongens Vold mod fuldkommen
Tilgivelse, men den trodsige Ulf midlertidig forlod Landet, enten frivilligen
eller til Følge en Fredløshedsdom&lt;ref&gt;Isl. Ann. 238.&lt;/ref&gt;. Maaskee har denne oprørske
Bevægelse fundet Sted i Anledning af Kongens langvarige Ophold
i Skaane og Sverige under Sommeren og Høsten i det nævnte
Aar&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XII.}} 235–238. Han var i Helsingborg den 10de Juli, i Lund 12te Juli, i Ørebro 22de August, i Stokholm 20de September, i Sigtuna 29de September, i Skællvik 12te November og 6te December. Sv. Dipl. {{antikva|IV.}} 325, 326, 331, 333, 335, 342.&lt;/ref&gt;, og er bleven stillet under Kongens Nærværelse i Oslo i Mai
Maaned 1334, da Biskop Salomon og Kongens Raad ogsaa der var&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>slkg4cuaj3dfmyhkvfytelss9ql5uj9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/279</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86418</id>
    <revision>
      <id>220312</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:54:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3031" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|265|Misnøie i Norge med Rigsstyrelsen.}}&lt;/noinclude&gt;
tilstede&lt;ref&gt;Man har et Brev af Magnus af 1ste Mai 1334, givet i Oslo, (Or. perg. i det norske Rigsarkiv), hvilket synes forudsætte hans og hans Raads Nærværelse sammesteds; af Raadet nævnes dog blot Biskop Salomon udtrykkeligen ligesom en Hr. Haakon Øgmundssøn har forsynet Brevet med Kongens Segl, altsaa fungeret som Kansler.&lt;/ref&gt;. Det er heller ikke usandsynligt, at ved sidstnævnte Leilighed
ligeledes Dr. Ivar Øgmuudssøns Beskikkelse til Kongens Drotsete
i Norge har fundet Sted, nemlig for at Rigsstyrelsen under Kongens
Fraværelse i Sverige ikke ganske skulde savne en Formand&lt;ref&gt;Jfr. o. f. {{antikva|II.}} 246.&lt;/ref&gt;;
men Beskikkelsen har neppe været for længere Tid, end indtil Kongen
atter indfandt sig i Norge, hvilket skede den følgende Sommer 1335&lt;ref&gt;Han har den 27de Aug. og 25de Septbr. 1335 udstedt Breve i Tunsberg, hvilke siges at være beseglede i hans Nærvær.&lt;/ref&gt;.
Dengang seer man, at han, før han forlod Sverige, udnævnte til sin
Drotsete der Hr. Nikolaus Abjørnssøn og bemyndigede ham til i Forening
med Raadet at afgjøre alle Kongedømmet vedkommende Sager
efter bedste Skjøn&lt;ref&gt;Udnævnelses- og Fuldmagtsbrevet, der er udstedt „med hans kjære Raadgiveres eenstemmige Raad og Samtykke“, er givet i Stokholm den 18de Mai 1335. Sv. Dipl. {{antikva|IV.}} 440.&lt;/ref&gt;.

I 1336 om Sommeren var Magnus igjen i Sverige, hvor han
tilligemed sin Dronning Blanka blev kronet i Stokholm den 12te August&lt;ref&gt;Brev af denne Dag til Fordeel for Lübekkernes Handel i Sverige, hvori Kongens og Dronningens Kroning udtrykkelig nævnes, Sv. Dipl. {{antikva|IV.}} 514; Lappenberg {{antikva|II.}} 347.&lt;/ref&gt;.
Efter norske Beretninger skede dette „uden Erkebiskoppens og
de øvrige Høvdingers Raad i Norge“&lt;ref&gt;Isl. Ann. 242.&lt;/ref&gt;, og Nogle lægge til, at Erkebiskoppen
og de norske Høvdinger gjorde sig Umage for at afholde
ham fra at drage til Sverige og der modtage Riget og Kronen&lt;ref&gt;Peder Clausens Norske Kgrs. Krønike 836.&lt;/ref&gt;.
Man skulde af disse Udladelser næsten slutte, at man dengang har
stræbt at beholde Magnus for længere Tid hos sig i Norge, ja vel
endog overtale ham til ganske at opgive Sveriges Rige. Vist er det
i alle Fald, at Nordmændene have været misnøiede med, at Kongen
lod sig krone i Sverige; og udentvivl lededes de heri af en vis Frygt
for, at han ved Kroningen knyttede sig fastere til Sveriges Rige end
stemmende var med Norges Tarv. Erkebiskoppen og Raadet maa
have gjort Kongen Forestillinger i denne Anledning, men som ikke have
frugtet. Mærkeligt er det ogsaa, at det intet Sted, saavidt hidtil bekjendt,
findes omtalt eller i mindste Maade antydet, at Magnus er
bleven kronet i Norge. Maaskee har man anseet hans Kroning her,
efterat han allerede var kronet i Sverige, for stridende mod det norske
Riges Verdighed og derfor ganske ladet den fare. I alt Fald vidner
den hele Forhandling om Misstemning i Norge, dog ingenlunde mod
Kongens Person, men mod hans dobbelte Kongedømme.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5ipig1g4i2btdqn8viqj75eq4xu3iea</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/280</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86419</id>
    <revision>
      <id>220313</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:54:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2906" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|266|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Om Sommeren 1337 var Kongen med Dronningen atter i Norge,
og hele Raadet var, som forhen fortalt, samlet om ham i Oslo og
paa Akersborg i August Maaned. Alt synes her at være løbet af i
Enighed og Venskab, uagtet de Forhandlinger, som førtes Kongen og
Erkebiskoppen imellem angaaende Dommermyndigheden i geistlige Sager&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 253.&lt;/ref&gt;.
Endnu den 27de September var Kongen i Oslo&lt;ref&gt;Brev af denne Dag i N. Dipl. {{antikva|II.}} 187.&lt;/ref&gt;, og den
10de Marts 1338 var han i Tunsberg&lt;ref&gt;Br. af d. D. Or. perg. i A. M. Sml. {{antikva|fasc.}} 52 No. 3.&lt;/ref&gt;. Man maa saaledes tro,
at han har opholdt sig hele Vinteren over i Norge. Lidt senere i
Aaret 1338, nemlig den 12te April, drog han til Baahus&lt;ref&gt;Bp. Haakons Br. af 15de Mai, Sml. {{antikva|V.}} 117.&lt;/ref&gt;, og
der var han endnu den 2den Juni&lt;ref&gt;Br. af d. D. Or. perg. A. M. S. {{antikva|fasc.}} 2 No. 13.&lt;/ref&gt;, skjønt i Norge, dog ved
Grændsen af begge sine Riger. I September var han i Upsal og
mod Aarets Slutning i Skaane&lt;ref&gt;Brev af ham fra Upsal af 22de September, og fra Helsingborg af 15de November 1338. Sv. Dipl. {{antikva|IV.}} 627, 637; jfr. Suhm D. H. {{antikva|XII.}} 296; Lappenb. {{antikva|II.}} 357.&lt;/ref&gt;. Den paafølgende Vinter 1338–1339
maa han have opholdt sig i Sverige, hvor han den 13de Februar
1339 var i Skara i Vester-Gøtland&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 564; Sv. Dipl. {{antikva|IV.}} 649.&lt;/ref&gt;.

Man seer, at Magnus, i de første syv Aar efter sin Optræden
som myndig og selvstyrende Konge i Norge, virkelig har opholdt sig
meget ofte i dette Rige; – om fuldkommen ligesaa megen Tid som i
Sverige, kunne vi ikke afgjøre, men Forskjellen kan i ethvert Fald ikke
have været betydelig, da der saagodt som er Vished for, at han har
opholdt sig i Norge en Stund hvert Aar, eller i det mindste at ikke
stort meer Tid end eet Aar kan have ligget imellem hver Gang han
besøgte dette Rige. I saa Henseende kunde der følgelig ikke være nogen
synderlig Grund til Anke fra norsk Side over hans Forkjærlighed
for Sverige. Men ligefuldt maa Nordmændene have fundet Kongens
Besøg i deres Land sjældnere og kortvarigere end deres Tarv krævede.
Og saa ufuldstændig ordnet som Rigsstyrelsen dengang var,
kunde de have fuldkommen Ret.

En Fællesstyrelse for begge Riger ved Kongen med et Raad af
begges Mænd stred ligefrem mod Foreningens Natur og hvert enkelt
Folks Selvstændighedsfølelse. At Kongen under sit Ophold i det ene
Rige havde visse Raadgivere af det andet hos sig og med deres særskilte
Raad styrede dette skjønt fraværende, det var ogsaa ikke alene stridende
mod Foreningens Aand i det Hele men tillige udtrykkeligen
hindret ved den Artikel i Overeenskomsten, der bestemte, at det ene
Riges Mænd ikke maatte følge Kongen længer end til det andet Riges
Grændse. Om ingen af disse Styrelsesmaader kunde der altsaa&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qqthyapfglxioq9qqqz8dhyc7htc63y</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/281</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86420</id>
    <revision>
      <id>220314</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:54:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2811" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;blive Tale, saameget mindre, som de forudsatte en høiere politisk Udvikling
end den, der endnu var bleven noget af de tvende Folk til Deel.

Der gaves imidlertid endnu andre Udveie at vælge mellem for
Norges Vedkommende. – En var, at Kongen, hver Gang han forlod
Landet, overdrog sit Raad, eller et Udvalg af dette, eller en enkelt
Mand som Rigsforstander med Raad ved Siden, en midlertidig Udøvelse
af Kongedømmets fulde Myndighed i Kongens Navn og under
hans norske Segl. Dette vilde da omtrent være den samme Styrelse,
som fandt Sted i Kongens Mindreaarighed. Men en saadan Rigsstyrelse,
{{sperret|naar en myndig Konge gaves}}, var, som forhen udviklet,
ikke stemmende med den i Norge raadende Anskuelse af Kongedømmets
Væsen og Verdighed. Styrelsen ved et Raad, hvorledes nu end
dette var sammensat, uden nogen bestemt, med overveiende Myndighed
udstyret Formand, havde allerede engang viist sig magtesløs, og vilde
sikkert heller ikke nu finde sin tilbørlige Støtte i Folkets Agtelse og Lydighed.
En med fuld kongelig Myndighed udstyret {{sperret|Rigsforstander}}, hvad
Navn nu end denne bar, kunde maaskee noget bedre fyldestgjøre Folkets
Ønske. Men var en saadan Mand, hvilket nødvendig udfordredes,
dygtig og Folket kjær, og var han saa dertilmed ikke ganske fri
for Ærgjerrighed, kunde han, saaledes som i Norge al styrende Myndighed
engang var sammentrængt i Kongedømmet, let blive Kongen
selv farlig. Han kunde, med Folkegunsten i Ryggen, sætte Raadet
ganske tilside, udstrække sin Indflydelse ogsaa til den Tid Kongen selv
var i Riget, tilvende sig et afgjort Herredømme over ham og saa
blive den sande Styrer under Skyggen af en villieløs Konges Navn.
Noget sligt synes Magnus og hans nærmeststaaende Yndlinger at have
frygtet; derfor synes han at have skudt den fordums Drotsete, Erling
Vidkunssøn, der maatte synes nærmest selvskreven til en midlertidig
Rigsforstanders Post, til Side, og den ene Gang, da han i 1334,
vistnok kun for en ganske kort Tid, beskikkede en Drotsete i Norge,
havde han dertil valgt en Anden. Kongen kunde have stillet en geistlig
Kansler, som ansvarlig Seglbevarer og Medlem af Raadet, ved
Rigsforstanderens Side, ligesom Tilfældet havde været i de sidste Aar
af Formynderstyrelsen. Dette vilde have været et Baand paa Rigsforstanderens
mulige Vilkaarlighed og Herskelyst. Men baade kan det
være, at Kongens verdslige Raadgivere, nu som tidligere, nødig have
seet en saadan Magt i en Geistligs Hænder, – og desuden antyder
meer end een Omstændighed, at Magnus selv i det Hele ikke har ønsket
nogen høiere staaende Seglbevarer, netop for at have Kongeseglet
til saa meget friere Raadighed.

Efter Paal Baardssøns Fratrædelse fra Kanslerembedet i Anledning
af hans Valg til Erkebiskop i 1333 findes nemlig i et Tidsrum&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>67wkjuqfla1txts5cvfcatj8ybjfvf2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/282</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86421</id>
    <revision>
      <id>220315</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:54:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2864" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|268|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;af meer end ti Aar aldrig nogen Kansler nævnt i Kongens Breve, ligesaalidt
som ellers omtalt, og det uagtet en Provst ved Mariekirken i Oslo i
denne lange Tid nødvendigviis maa have været, og virkelig ogsaa mod
dens Slutning (i 1340) udtrykkelig omtales, nemlig Hr. Erling Gullessøn&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|I.}} 212.&lt;/ref&gt;.
Kun een Gang, i 1334, rimeligviis ved den Tid da Kongen,
som ovenfor omtalt, beskikkede Hr. Ivar Øgmundssøn til sin Drotsete
i Norge, findes en Mand med Herrenavn, altsaa en høiere staaende
Høvding, et Medlem af Raadet – om geistlig eller verdslig vides
ikke, dog snarest maaskee det sidste –, Hr. Haakon Øgmundssøn nemlig,
at have handlet som Kongens Seglbevarer dog uden at nævnes
Kansler&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 265, Not. 1.&lt;/ref&gt;. Derimod nævnes stadigen i Kongens Breve Presten Paal
Styrkaarssøn, Kongens Klerk, som den der baade skrev og beseglede
dem. Heraf maa man slutte, at Magnus i al denne Tid ingen Kansler
har villet udnævne, men at han selv har havt sit Kongesegl i Forvar
og ladet sine Breve dermed besegle ved en af fine underordnede
Klerker, hvilken han benyttede paa engang baade som Skriver og som
Vicekansler, dog uden engang at tillægge ham denne sidste Titel.

Dette maa, saavidt skjønnes, noksom godtgjøre, at Magnus har
været lidet tilbøielig til at betro nogen af Raadet sit Kongesegl, endogsaa
under sin Nærværelse i Norge, da han dog personlig kunde
have Indseende med dets Brug End mere uvillig maatte han da vel
være til en saadan Overdragelse under sit Fravær. Men Kongeseglet
maatte, ifølge Tidens Anskuelse, en midlertidig Regjering nødvendig
have i Hænde for at kunne handle i Kongens Navn med fuld kongelig
Myndighed En Styrelsesmaade som den her beskrevne var altsaa
ikke efter Magnus’s Sind, ligesom den vel neppe, under hvilkensomhelst
af de antydede Former, ganske fyldelstgjorde den norske Almenhed, eller
i dens Øine udfyldte Savnet af Kongens personlige Nærværelse. Den
kom ikke heller i den her omhandlede Tid til Anvendelse, i det mindste
ikke stadigen eller tilbørlig gjennemført.

Men vilde man nu – af de ovenfor gjetningsviis anførte Grunde,
eller af andre ubekjendte – ikke slaa ind paa denne Udvei, hvilken
maa forekomme os at ville have været den naturligste og mest tidssvarende,
saa laa kun tvende andre aabne, der dog begge vare forbundne
med store, let iøinefaldende Misligheder. Enten maatte Kongen
under sin Fraværelse fra Norge vedblive at træsfe de for dette
Rige fornødne Regjeringsforanstaltninger, ligesaafuldt som om han
der var personlig tilstede, og saaledes udfærdige Breve og Forordninger
Norge vedkommende og under sit norske Segl fra et fremmed
Land, og fjærnet fra alle sine naturlige Raadgivere. Eller ogsaa
maatte alle i hans Fraværelse forekommende Regjeringssager henstaa&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5iwtdp8mhdon69tjn05f00ny7tlh7s2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/283</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86422</id>
    <revision>
      <id>220316</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:55:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2728" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Misnøie i Norge med Rigsstyrelsen.|269}}&lt;/noinclude&gt;uafgjorte, og Rigsstyrelsen saa at sige ligge i Dvale, indtil han igjen
indfandt sig i Norge. Det første ansaas vist nok, og det efter hine
Tiders Forhold ikke uden Grund, for høist betænkeligt og som noget
der let kunde give Anledning til Misbrug og Paavirkning af udenlandsk
Indflydelse, ligesom det jo ligefrem stred mod den Grundsætning,
at Kongen altid skulde styre med Landets bedste Mænds Raad. Det
andet, som i Grunden kan kaldes en Opgivelse af enhver rimelig Udvei,
frembragte uundgaaelig en yderst skadelig Sinkelse og Lammelse i
hele Statsstyrelsens Gang.

Der findes Beviis for, at Kong Magnus i den her omhandlede
Tid, idet mindste ved een Leilighed, har benyttet den første
af disse senest nævnte Udveie. Man finder nemlig, at han i 1336
under sit Ophold i Sverige har havt baade det norske Kongesegl
og sin norske Klerk, Paal Styrkaarssøn, hos sig, og benyttet
samme ved Udfærdigelsen af et Kongebrev for Marie Kirke i Oslo,
altsaa Norge alene vedkommende, givet i Stokholm den 8de September&lt;ref&gt;Or. Perg. i A. M. S. {{antikva|fasc.}} 52 No. 2.&lt;/ref&gt;.
Men han synes selv ved denne Leilighed at have følt nogen
Betænkelighed ved Udfærdigelsesmaaden, idet han i Brevets Slutning
tilføier, at den indeholdte Bestemmelse „skal staa ved Magt, indtil han
selv kommer til Oslo og med de bedste Mænds Raad yderligere kan
stadfæste den“. Han har altsaa dengang, som det lader, tænkt sig en
Benyttelse af sit norske Segl udenfor Norge ikkun anvendelig til midlertidige
Forordninger, hvilke han siden i selve Norge, med sit norske
Raads Samtykke, agtede at see stadfæstede. Han har følgelig her
vaklet ogsaa i Brugen af denne Fremgangsmaade og ikke vovet at
anvende den i fuld Udstrækning, naturligviis fordi han har frygtet,
at den skulde vække Nordmændenes Mishag. Exemplet er desuden,
saavidt vides – enestaaende, og man maa saaledes med fuld Føie
slutte, at heller ikke den Styrelsesmaade, selv med den Indskrænkning
Exemplet udviser, er bleven stadig Regel.

Alt synes derimod hentyde paa, at den anden af de senest paapegede
Fremgangsmaader har været den stadigst benyttede, – at nemlig
Styrelsen i Norge, naar Magnus var udenfor Riget, oftest har været,
saa at sige, hovedløs, har enten gaaet sin egen skjæve Gang uden nogen
høiere Anordning, eller ligget ganske i Dvale. Et Raad var der
af Navn, men uden tilstrækkelig Myndighed, og som det lader næsten
aldrig ordentligen samlet. Imidlertid handlede Kongedømmets Embedsmænd,
hver i sit Omraade, som dem selv bedst tyktes, uden Samhold,
og sikkert ogsaa uden stadigt Hensyn til det hele Statslegemes
Tarv. Naar saa Kongen atter kom til Landet, vaagnede Styrelsen&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>m7l22rgkfpzh0ag0cf776e1zhoomle5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/284</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86423</id>
    <revision>
      <id>220317</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:55:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2687" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|270|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;78&quot; /&gt;
for et Øieblik af sin Døs. Der holdtes gjerne et større Raadsmøde,
en eller anden Regjeringssag blev afgjort, nogle Overlægninger fandt
maaskee Sted om Rigsstyrelsens bedre Ordning, hvilke dog ikke ledede
til nogen gjennemgribende Forandring, – og derpaa, naar Kongen
igjen forlod Riget, sank Alt tilbage i den gamle Søvn eller Forvirring.

Saaledes tør man vist, uden at gaa Sandheden for nær, forestille
sig den indre Tilstand i Norge under den første Tid af Magnus’s
Selvstyrelse. Et stort Gode under denne Tingenes Forfatning
var det, at dog den norske Kirke var vel ordnet, at dens Erkebiskop
og Biskopper vare dygtige og redelige Mænd, og derhos at deres
Stilling i Staten og Raadet var saadan, at de ved sin Indflydelse
baade paa Høvdinger og Almue, ja paa Kongen selv kunde forhindre
meget Ondt, om de end ikke for det første, udenfor sit egentlige Omraade,
Kirken, kunde drive nogen væsentlige Forbedringer igjennem.
Erkebiskoppen, som Hellig Olafs kirkelige Repræsentant og den første
Mand i Riget næst Kongen, frembød altid en Magt, som man saa
op til med Ærefrygt, og som var i Stand til at danne et Slags
Samholdskraft i Statslivet, naar Kongedømmet aldeles glippede. Et
stort Gode var det ogsaa under disse Omstændigheder, at den dømmende
Myndighed i Norge var selvstændig ordnet og ikke tiltrængte
Kongedømmets stadige Indblanding for at gaa sin lovlige og ordentlige
Gang; ligesom og at Loven for det private Livs Vedkommende,
overhovedet synes at være holden i Agt og i Ære af de norske Stormænd,
der endnu ikke havde vant sig til at stille sig over den, til at
ansee den given for at rette Bønder og Almuesmænd imellem, men
ikke for sig, – noget der paa det nærmeste var blevet raadende Anskuelse
i Sverige og Danmark.
&lt;section end=&quot;78&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''79.'''}}

{{midtstilt|'''Misnøiet i Norge med Rigsstyrelsen kommer til Udbrud, men dæmpes dog igjen tilsyneladende. Erkebiskop Paal og end mere Biskop Haakon af Bergen øve Indflydelse paa Statsverkets Gang i Norge. Provinsialconcilium i Nidaros i 1341. Biskopsskifter.'''}}

&lt;section begin=&quot;79&quot; /&gt;
Var nu den indre Tilstand i Norge saadan som den næst ovenfor
er skildret, var Rigsstyrelsen saa slap og magtesløs, – maatte vistnok
de dybere Tænkende blandt Folket med Grund frygte en mørk
Fremtid, hvis der ikke snarligen blev raadet Bod paa den herskende
Uorden. Men det var, som allerede udviklet, ikke saa let at finde en
hensigtsvarende Maade, der paa eengang kunde fyldestgjøre baade
Konge, Raad og Menigmand.

Vi have seet, at flere Udveie bleve forsøgte, men at Forsøgene,
&lt;section end=&quot;79&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9ciq2yqecdsoltzcrkdzmr7edcw4ukz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/285</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86424</id>
    <revision>
      <id>220318</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:55:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2970" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Misnøie i Norge med Rigsstyrelsen.|271}}&lt;/noinclude&gt;der lededes af en famlende Haand, stedse kun bleve halv gjennemførte,
og derfor nødvendig maatte strande. Heri aabenbarede sig meer og
meer Magnus’s Mangel paa Styrerkraft og Bestemthed. Det er klart,
at han med en vis Ihærdighed holdt paa den udstrakte Kongedømmets
Myndighed, som i Norge baade Lov og Folkemening tilkjendte
ham; men han for-stod ikke at benytte den til at indføre nogen stadig
Styrelsesorden. At han ikke – hvad man i Norge i 1336 mest
synes at have ønsket – opgav Sveriges Krone og Rige for ganske at
offre sig til Norge, det kan af flere Grunde undskyldes. Han vilde
nemlig paa den Maade ikke alene have sluppet sig af Hænder en
Magt, som det maatte smigre hans Forfængelighed at eje, men han
vilde ogsaa ligefrem have sveget sin Forpligtelse mod hiint Rige, som
dog ved Valg havde betroet sit Kongedømme til ham, medens han
endnu var et Barn, som endog havde i sin Tid mod Tro og Love opoffret
Kongesønnen Magnus Birgerssøn for at sikkre Magnus Erikssøn Kronen&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 190.&lt;/ref&gt;.
Men stod han fast paa at beholde begge Riger, saa maatte han ogsaa
sørge for, at Norges billige Krav paa en ordentlig Styrelse bleve opfyldte.
Dette ventede man, som det lader, forgjæves under Kongens
Ophold i Norge i 1337–1338; han forlod igjen Riget uden at have
føiet nogen Foranstaltninger for Rigsstyrelsen under sin Fraværelse.

Men havde man hidtil baaret over med Magnus’s Vaklen og
Raadvildhed med Hensyn til Rigsstyrelsens Ordning, saa gav sig nu
endelig det ulmende Misnøie Luft, og det netop paa en Tid, da det
var uroligt baade i Sverige og Skaane&lt;ref&gt;I Brev af 15de Mai 1338 fra Biskop Haakon til Hr Erling Vidkunssøn siger Biskoppen, at han fra Biskoppen af Hamar har faaet sikker Underretning om, „at det staar meget ilde til i Sverige og end værre i Skaane.“ Sml. {{antikva|V}} 117.&lt;/ref&gt;. Der var et Parti blandt
de norske verdslige Høvdinger, der synes at have i Stilhed næret den
samme Aand, som lod sig tilsyne i Urolighederne i 1333; og dette
Parti satte sig nu i Bevægelse baade med Ord og Handling. Som
dets Hovedmænd optraadte atter begge {{sperret|Hafthorssønnerne}}, {{sperret|Jon}}
og {{sperret|Sigurd}}, den sidstnævnte yngre Broder udentvivl virksomst, og
ved Siden af dem Brødrene {{sperret|Ivar}} og {{sperret|Finn Øgmundssønner}}.
Erling Vidkunssøn synes derimod denne Gang at have holdt sig tilbage;
men hans Søn, den unge {{sperret|Bjarne Erlingssøn}}, der ellers var
Kongen meget hengiven, stillede sig paa de Misfornøiedes Side, dog
rimeligviis mest for ved sin personlige Indflydelse hos Kongen at
virke til Fred. Man seer ogsaa at Biskop {{sperret|Haakon af Bergen}},
hvis oprigtige Velvillie for Kongen fremlyser af alle hans Breve,
ikke misbilligede Bjarnes Virksomhed, men anbefalede ham Klogskab
og at have sin hæderlige Slegts Ære for Øie&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V}}. 133.&lt;/ref&gt;. I Slutningen af&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>se801pramhlw61yiji1eltcyof0g8wi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/286</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86425</id>
    <revision>
      <id>220319</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:58:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2834" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|272|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;August 1338 holdt de misfornøiede Høvdinger et Møde i Tunsberg, og
derpaa for Bjarne Erlingssøn i Følge med en Gunnar Hvidt paa deres
Alles Vegne til Kongen, udentvivl for at gjøre denne alvorlige Forestillinger.
Men dermed udrettedes Intet. Kongen synes endog at
have optaget deres Andragende meget ilde; thi han lod Gunnar sætte
i Fængsel, hvorfra dog Bjarne snart befriede ham&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 129 jfrt. m. 133; Udtrykkene i Biskop Haakons Brev ere dog noget dunkle.&lt;/ref&gt;.

Denne Kongens Adfærd maa have forøget den oprørske Bevægelse.
De misfornøiede Høvdinger manglede ikke Hjælpemidler, og
Sigurd Hafthorssøn havde det vigtige Slot Akersborg i sine Hænder.
I Begyndelsen af 1339 maatte Kongen finde sig i at underhandle
med dem, snarere som Ligemænd end som Undersaatter. Et Møde
fandt den 13de Februar Sted i Skara i Vestergøtland mellem Kongen,
som just da havde en Deel af sit svenske Raad samlet hos sig, og
Sigurd Hafthorssøn. Her blev en Stilstand sluttet, ganske som mellem
tvende Partier, der laa i aabenbar Feide. Kongen lovede den
næstkommende 15de August at indfinde sig paa Baahus Slot, ligesom
samtidig Ivar Øgmundssøn og Sigurd Hafthorssøn skulde komme
til Konghella By; og da skulde de underhandle om at gjøre en Ende
paa Fiendtlighederne dem imellem. Fra begge Sider skulde man ogsaa
i Mellemtiden sørge for, at „alle Kongens Raadgivere og andre
de Fornemste af Norges Rige, baade Lærde og Læge“ samledes til
denne Underhandling. Det tilstedeværende svenske Raad var Forlover
for Kongen ved denne Stilstands Afsluttelse, ligesom og for et Leide,
Kongen samme Dag tilstod Ivar Øgmundssøn og Sigurd Hafthorssøn,
hver med 30 Følgere, at indfinde sig hos Kongen, hvor og naar de
selv vilde, for at underhandle med ham, hvilket Leide skulde gjælde fra
Udstedelsesdagen indtil næstkommende 29de September&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 561–567.&lt;/ref&gt;.

I Marts Maaned 1339 drog Bjarne Erlingssøn til Kongen, som
rimeligviis endda har opholdt sig i Sverige&lt;ref&gt;Bp. Haakons Br. af 11te April 1339, Sml. {{antikva|V.}} 137.&lt;/ref&gt;. Bjarnes Hensigt hermed
har maaskee været den, at hindre mulige Misgreb af den letsindige
Magnus under de nuværende spendte og farlige Forhold. Længer
ud paa Aaret finder man Magnus i Skaane, hvor han var i Helsingborg
den 1ste Mai&lt;ref&gt;Sv. Dipl {{antikva|IV}}. 657; Lappenb {{antikva|II.}} 357.&lt;/ref&gt;. Sammestedsfra udstedte han den 9de
Mai et Brev vedkommende Norge, nemlig et Vernebrev for sin Moders,
Hertuginde Ingebjørgs, Gods i Bergens Fehirdsle. Dette er
skrevet af en Nordmand, rimeligviis en af Kongens Klerker, og beseglet
i Kongens Nærværelse. Altsaa maa Magnus dengang have havt
sit norske Segl med sig udenfor Riget&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II}}. 196; Sv. Dipl {{antikva|IV.}} 659.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0hxsg0053ae4sjia6llw4q4v1tcs3cr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/287</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86426</id>
    <revision>
      <id>220320</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:59:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3036" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Underhandlinger i Baahus mellem Kongen og de Misfornøiede.|273}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Imidlertid udgik, ifølge hvad aftalt var i Skara, Kaldelse
baade fra Kongen og Ivar Øgmundssøn til Norges fornemste geistlige
og verdslige Høvdinger, at de skulde indfinde sig til Underhandlingerne
i {{sperret|Baahus}} den 15de August. Biskop Haakon af Bergen
modtog Kongens og Hr. Ivars Kaldelsesbrev allerede den 12te
Marts. Kongen yttrede i sit, at Mødet var berammet „til Almuens
Gavn og Nytte,“ og han bad Biskoppen indstændigen at komme „saafremt
han vilde gjøre noget for Kongens og Rigets Skyld“. Ogsaa
Ivar „bad og raadede“ ham i sit Brev til at møde&lt;ref&gt;Bp. Haakons Brev af 29de Marts 1339, Sml. {{antikva|V.}} 136.&lt;/ref&gt;. Dertil opfordredes
han ligeledes paa det mest indtrængende af Bjarne Erlingssøn,
der var Biskoppen meget hengiven, ligesom denne igjen nærede
stor Godhed for Bjarne&lt;ref&gt;Bp. Haakons Brev til Bjarne af 11te April 1339. Sml. {{antikva|V.}} 137.&lt;/ref&gt;. Det lader saaledes som om man fra
alle Sider har heftet sine Sine paa {{sperret|Biskop Haakon}}, og ventet sig
meget af hans meglende Optræden, da han besad Kongens særdeles
Tillid og paa den anden Side stod i Venskabsforbindelse med de mest
raadende af Modstandspartiets Høvdinger. Bjarne Erlingssøn især,
der selv var optraadt som en Fredsmegler, maatte ønske den indflydelsesrige
Biskops personlige Medvirken. Den kloge Biskop synes imidlertid
ikke at have lovet sig særdeles store Følger af det Hele, og nødigen
at have villet indblande sig i Sagen, skjønt han til Bjarne erklærede,
„at han gjerne vilde indfinde sig, om han kunde stifte noget
Gavn, Bjarne til Behag og Norges Rige til Ære“&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 137.&lt;/ref&gt;.

Kongen kom til Baahus til den bestemte Tid. I det mindste
finder man, at han har været der tilstede den 23de August, da han
derfra udstedte et Vernebrev for Chorsbrødrene i Nidaros, der er beseglet
i hans Nærværelse&lt;ref&gt;Orig. perg. i A. M. Sml. {{antikva|fasc.}} 2 No. 2 {{antikva|C.}}&lt;/ref&gt;. Man maa ogsaa antage, at det opsætsige
Partis Høvdinger og flere Stormænd have indfundet sig, da det
heder, at „Thingstevne“ holdtes paa Baahus fra 8de til 29de September
(fra senere Mariemesse til Michaelsmesse)&lt;ref&gt;Isl. Ann. 250.&lt;/ref&gt;. Er den her
opgivne Tid rigtig, da maa det store Raadsmøde være blevet udsat
længer end først var bestemt; og Anledningen hertil har da igjen rimeligviis
været, at hverken Erkebiskoppen eller Biskop Haakon naaede
frem til den fastsatte Tid, men endnu den 28de August laa veirfaste i
Nærheden af Lindesnæs&lt;ref&gt;Bp. Haakons Brev af 28de August til Erling Vidkunssøn, Sml. {{antikva|V.}} 140. Biskoppen var da i Ulvevasund (ved Ulvø noget øst for Christianssand) og Erkebiskoppen i Seløerne (Selø, strax vestenfor Lindesnæs), begge sinkede ved Modvind.&lt;/ref&gt;. Hvorledes forresten Underhandlingerne
paa Baahus løb af, vides aldeles ikke. At de have ført til noget
fuldkommen tilfredsstillende Endemaal, derom maa man tvivle. Bi-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>97xrwln51fqvkqqbdk0v1a4wwrbjfcj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/288</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86427</id>
    <revision>
      <id>220321</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:59:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3040" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|274|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;skop Haakon synes, efterat være bleven paa Reisen nøiere underrettet
om Sagernes Gang, at have anseet sin Nærværelse overflødig og at
have vendt om paa Veien. Den 21de September var han nemlig
kommen hjem igjen til Bergen uden at have truffet sammen med Erling
Vidkunssøn, der lader tit at have overværet Modet og i alt Fald
var øster i Landet&lt;ref&gt;Bp. Haakons Brev til Erling Vidkunssøn af 1ste December 1339, Sml. {{antikva|V.}} 142.&lt;/ref&gt;. Om Erkebiskop Paal kom der tilstede, er ikke
sikkert, men dog ikke ganske usandsynligt&lt;ref&gt;Bp. Haakons Brev til Arne Chorsbroder af Nidaros, Sml. {{antikva|V.}} 143.&lt;/ref&gt;. Mødet maa forresten
være hævet lidt for den 29de September, og Kongen umiddelbart efter
dets Slutning være reist til Skaane. Den 30te September og 1ste
October holdt han nemlig Retterthing i Helsingborg i Anledning af
Uroligheder, som den skaanske Herremand Jon Offessøn havde vakt&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 568–572; Sv. Dipl. {{antikva|IV.}} 682 6845 Suhm D. H. {{antikva|XII.}} 308.&lt;/ref&gt;.
Men den 18de November, rimeligviis under Kongens Fraværelse,
holdtes en Overlægning ({{antikva|samtal}}) i Tunsberg, ved hvilken Hr. Erling
og hans Søn Bjarne vare tilstede, men hvis Gjenstand vi ikke kjende&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 143.&lt;/ref&gt;;
og af Biskop Haakons Yttringer til den sidstnævnte mærkes, at denne,
efter hvad Biskoppen havde erfaret, var bekymret over sin Sags Stilling&lt;ref&gt;Bp. Haakons Brev til Bjarne Erlingssøn af 19de Januar 1340, Sml. {{antikva|V.}} 144.&lt;/ref&gt;.
Gjæringen i Norge var saaledes sikkerligen ikke ganske dæmpet
ved Underhandlingerne paa Baahus, om end disse kunne have
ledet til en overfladisk Udsoning mellem Kongen og hans Modstandere.
Med Ivar Øgmundssøn maa i det mindste en saadan være kommen i
Stand; thi ikke længe efter ved Biskop Haakon at fortælle, at Kongen
har tilskrevet Hr. Ivar ligesom og Erkebiskoppen „meget kjærligen“&lt;ref&gt;Bp. Haakons Brev til Erling Vidkunssøn af 11te Februar 1340, Sml. {{antikva|V.}} 145–147.&lt;/ref&gt;.

Hvad der udentvivl for Øieblikket har mildnet noget de misnøiede
norske Høvdingers Stemning mod Kongen, var en Bemyndigelse, som
Kongen ved denne Tid meddeelte Erkebiskop Paal til at stille sig i den
norske Styrelses Spidse for med „Rigets øvrige Raad og andre forstandige
Mænd“ at anordne og iverksætte flere vigtige Regjeringsforanstaltninger,
blandt andet sørge for Ordningen af Rigets Mynt.
Erkebiskoppen skulde heri handle „som han saa rettest og nyttigst at
være for Landets Mænd og Riget“; og Kongen erklærede, „at ville
holde og fast iagttage alt hvad Erkebiskoppen i de opgivne Sager retteligen
foretog til Rigets Gavn og Nytte“&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} Ssts.&lt;/ref&gt;. Det er ganske rimeligt,
at Forhandlingerne paa Baahus have middelbart eller umiddelbart
fremkaldt dette Skridt af Kongen, og hvis Erkebiskoppen har været
personligen tilstede ved hine Forhandlinger, kan muligen Fuldmagten
allerede da have været ham mundtligen meddeelt. Rimeligere er det&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hh1dyixqoxhojxp9xtssgu1qvy9yvje</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/289</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86428</id>
    <revision>
      <id>220322</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:59:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2980" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;dog, at den først er ham meddeelt senere og skriftlig, og at det netop
har været i Anledning af denne Sag, at Kongen skrev saa kjærligen
til Erkebiskoppen og Ivar Øgmundssøn, hvilken sidste han da udentvivl
har opfordret til at yde Erkebiskoppen virksom Medhjælp. Dette
Skridt af Kongen kunde ganske vist have banet Overgangen til en
bedre Tingenes Orden. Thi Erkebiskoppen af Nidaros var, som ovenfor
udviklet, baade ifølge Landets Lov og Almenhedens Anskuelse, den
af Rigets Høvdinger, som var nærmest selvskreven til at staa i Styrelsens
Spidse, naar Kongen personligen var hindret derfra. Skade
kun at ogsaa denne Forholdsregel kun blev halv gjennemført, som snart
vil vise sig.

Erkebiskoppen satte sig strax i Virksomhed for at opfylde det ham
betroede Hverv og raadførte sig i den Anledning med Biskop Haakon
af Bergen, Ivar Øgmundssøn og Kongens Fehirde i Bergen, Gunnar.
Dette var allerede for 11te Februar 1340, og maa have skeet skriftlig,
da Erkebiskoppen ved den Tid ikke var i Bergen. De Adspurgte udbade
sig Betænkningstid, saa meget meer som de hørte, at Flere ansaa
det for vanskeligt at afgjøre saadanne vigtige Sager, førend „et større
Møde af gode Mænd“, altsaa en større Raadsforsamling, var afholdt.
Herom underrettede Biskop Haakon Hr. Erling, hvem man aabenbare
vilde have med paa Raad i denne Sag&lt;ref&gt;Bp. Haakons Brev, Sml. {{antikva|V.}} 145–147.&lt;/ref&gt;.

Da Erkebiskoppens nærmere Bestemmelse med Hensyn til det forestaaende
Raadsmøde maatte afventes, og en Udsættelse derved voldtes,
benyttede Fehirden Gunnar Tiden og drog til Kongen, som i April
Maaned maaskee har for en kort Tid opholdt sig i Oslo&lt;ref&gt;Man har nemlig et Brev af Magnus til Fordeel for Hr. Erling Gullessøn, Provst til Marie-Kirken i Oslo, givet i Oslo den 23de April 1340, beseglet og skrevet af Kongens Klerk Paal Styrkaarssøn (N. Dipl. {{antikva|I.}} 212). Kongens Nærværelse ved Beseglingen, nævnes rigtignok ikke udtrykkeligen, men er dog rimelig, da en underordnet kongelig Klerk vel neppe kunde udfærdige et Brev under Kongens Segl, hvis denne ei selv var tilstede. Imidlertid maa paa den anden Side mærkes, at der haves Breve i Kongens Navn af 15de og 19de Marts 1340 fra Telge og Stokholm, og af 6te Mai ligeledes fra Stokholm (Sv. Dipl. {{antikva|IV.}} 700–702, 712) hvilke gjøre Magnus’s Nærværelse i Oslo den mellemliggende 23de April høist tvivlsom. I Begyndelsen af Marts Maaned senest seer man, at Gunnar har begivet sig paa Reisen til Kongen (Bp. Haakons Brev til Kongen af 1ste Marts 1340, Sml. {{antikva|V.}} 147).&lt;/ref&gt;, for at
underrette sig om hans Mening Kongen paaskyndte en endelig Afgjørelse
af Myntsagens Ordning ved Hr. Erling, Gunnar og de
bedste Mænd, som man kunde faa samlet. Med denne Besked og
Kongens Brev til Biskop Haakon kom Gunnar tilbage til Bergen.
Omtrent paa samme Tid indfandt ogsaa Erkebiskoppen sig der, og paa
Gunnars Bøn, sammenkaldte han strax de „gode Mænd“, han kunde&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5wuvudv1ng1idlqfic42p1xbn373vv2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/290</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86429</id>
    <revision>
      <id>220323</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:59:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2705" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;naa, og blandt dem Biskop Haakon. Erling Vidkunssøn var blandt
de Tilkaldte; men da han ikke kunde indfinde sig før ved den 29de
Juli, fandt man det uhensigtsmæssigt at afvente hans Komme, og i
Slutningen af Juni Maaned begyndte Erkebiskoppen Forhandlingerne
om Mynten med de Raadgivere, som vare komne tilstede. En Forringelse
af Mynten blev af Forsamlingen besluttet, „dog med Forbehold
af Kongens høieste Afgjørelse“; og Beslutningen blev af Biskop
Haakon ved Brev af 1ste Juli tilkjendegivet Kongen med Anmodning
om dennes hastige Stadfæstelse. Biskop Haakon meddeelte ogsaa under
samme Dag Erling den fattede Bestemmelse med et slags Undskyldning
for, at man ikke havde opbiet hans Komme. Det Hele var
aabenbare en af den Tids daarlige Finansoperationer, nemlig ved
Myntforringelse og tvunget Myntverd at dreie Pengene i Kongens
Kasse. Biskoppen tilkjendegav selv dette i sit Brev til Kongen, idet
han lægger ham paa Hjerte at stadfæste Bestemmelsen: „ellers – siger
han – tro vi, at det vil falde Eders Fehirde vanskeligt at gjøre store
Udbetalinger af liden Indtægt“&lt;ref&gt;Bp. Haakons Brev til Kongen og Erling, Sml. {{antikva|V.}} 148–151.&lt;/ref&gt;.

De her omtalte Forhandlinger oplyse godt Beskaffenheden af Kongens
Fuldmagt til Erkebiskoppen og Maaden hvorpaa den er bleven
fortolket af dem, der udentvivl vare bedst indviede i Kongens Anskuelser.
Fuldmagten angik for det første ikke Rigsstyrelsen i Almindelighed,
men blot Afgjørelsen af visse navngivne, Styrelsesanliggender;
og dernæst fortolkedes den som forbeholdende Kongen den endelige
Stadfæstelse af de fattede Bestemmelser. Den var altsaa i tvende
vigtige Stykker indskrænket. Man kan passende stille Kongens Fremgangsmaade
heri ved Siden af hans ovenberørte Fremgangsmaade, naar
han benyttede sit norske Segl udenfor Norge&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 269.&lt;/ref&gt;, og deraf uddrage Kongens
egentlige Mening med den Erkebiskoppen givne Fuldmagt: – Kongen
skulde have Ret til, udenfor Norge, at udstede midlertidige Anordninger
dette Rige vedkommende under sit norske Segl, dog saaledes at
de kun fik blivende Gyldighed, naar hans norske Raad senere under
hans Ophold i Norge samtykte dem; Raadet derimod, eller dets Formand
eller enkelte af dets Medlemmer, skulde, dog kun ifølge Kongens
særlige Bemyndigelse, og for de af ham opgivne Tilfælde, have en
lignende Net under Kongens Fraværelse, saaledes nemlig, at Kongens
senere Stadfæstelse forbeholdtes, for at det Anordnede kunde saa varig
Gyldighed. Man seer let, at denne Ordning af Rigsstyrelsen, om end
et Skridt paa Forbedringens Bane, alligevel holdt Kongen Heien
aaben til mangehaande Vilkaarligheder, ligesom den ingenlunde afgav&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8e9swjby1z4h5hmd10ou70ct0ewbz7s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/291</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86430</id>
    <revision>
      <id>220324</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:59:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2801" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Bp. Haakons Indflydelse paa Styrelsen.|277}}&lt;/noinclude&gt;et tilstrækkeligt Foerbyggelsesmiddel mod Slappelse og Standsning i
Statsverkets Gang.

Skjønt Erkebiskoppen ved denne Leilighed egentlig var den, som
Kongen i Navnet betroede Meningen af Kongedømmets Anliggender,
saa synes dog Biskop Haakon at have været den Mand blandt Norges
Høvdinger, til hvem Kongen med størst Tillid henvendte sig, for
at søge Raad og Understøttelse i Regjeringssager. Der synes ikke at
have manglet avindsyge Personer, der stræbte at nedsætte Biskoppen i
Kongens Omdømme. Men Kongen var – som det lader – i dette
Stykke ikke saa let at besnakke, og Biskoppen vidste at forsvare sig.
I et Brev til Kongen af 1ste Marts 1340 nævner Biskoppen udtrykkelig
{{sperret|Guttorm Paalssøn}}, Provst til Apostelkirken i Bergen, som
den der havde travlt med at sætte ondt for ham hos Kongen ved at
fortælle denne meget og mangt om Uret, som Biskoppen og Kirken i
Bergen skulde gjøre sig skyldig i. Biskoppen sigter imidlertid Provsten
ligefrem for heri at vise Løgnagtighed og Vrangvished og yttrer, at
Gud nok engang vil lade det komme for Dagen, hvorledes det egentlig
staar til med den Troskab, Guttorm hykkler mod Kongen og dennes
Venner&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 147.&lt;/ref&gt;. Magnus viste hvorlidet Indtryk Provstens Snak gjorde
paa ham derved, at han længer ud paa Aaret befalede denne, der
maa have bestyret Bergens Fehirdsle, for Gunnar der blev Fehirde,
at aflægge Regnskab før Indtægterne af nævnte Fehirdsle til visse af
Kongen opgivne Mænd, saaledes at Biskop Haakon førte Overtilsyn
med Opgjøret, – noget som denne dog bad sig fritagen for, da han,
som han sagde, var ukyndig i slige Sager, men vel egentlig ikke
har villet have noget hermed at gjøre i dette Tilfælde paa Grund
af sit Forhold til Provsten&lt;ref&gt;Bp. Haakons Brev til Kongen af 21de Juli 1340, Sml. {{antikva|V.}} 151–153.&lt;/ref&gt;. Senere undlod nemlig ikke Biskoppen
at give Kongen gode Raad med Hensyn til de omtalte Indtægter, med
hvis Opbørsel i det Hele det stod saare ilde til.

Under Bergens Fehirdsle laa flere Dele af Riget end netop Bergens
Biskopsdømme, saaledes Haalogaland og de vestlige Skatlande;
og de kongelige Indtægter af disse skulde følgelig med Rette afgives
til Kongens Fehirde i Bergen. Men nu var det Tilfælde, at Kongen,
rimeligviis for at omgaa det Indseende, Raadet burde have med
Kongedømmets Indtægters Anvendelse til Rigets eget Gavn, havde
befalet de underordnede Opbørselsbetjente i hine Rigets Dele at bringe
Indtægterne umiddelbart til ham selv og ikke aflægge Regnskab til
nogen Anden. Og uagtet han saaledes unddrog Bergens Fehirdsle
en Deel af de Indtægter, som burde tilflyde den, synes baade han og
Dronningen at have gjort store Fordringer paa samme. Dette indsaa&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>58whp1hbipq9e352o626qecqlmklgtf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/292</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86431</id>
    <revision>
      <id>220325</id>
      <timestamp>2022-08-08T19:59:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2750" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|278|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Biskoppen var galt og til Skade for Kongen selv, som det ved en
saadan Fremgangsmaade var let at bedrage. Allerede i sit Brev til
Kongen af 1ste Juli 1340 angaaende Ordningen af Mynten bad han
ham overveie, hvorledes en bedre Indretning kunde gjøres med Bergens
Fehirdsle&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 149–151.&lt;/ref&gt;; og i et senere Brev af 8de August samme Aar
udtalte han sig bestemtere om de Misgreb, som fandt Sted. Kongen
– siger han – var udentvivl af Gunnar (Fehirden) underrettet om,
hvorledes det stod til med de kongelige Indtægter i Bergens Fehirdsle.
Næsten alle Opbørselsmænd, som komme baade nordenfra (fra Haalogaland)
og vestenfra (fra de vestlige Skatlande), paaskyde, at Kongen
har budet dem at bringe det Opbaarne til ham selv og ikke staa nogen
Mand Regnskab eller Ansvar derfor uden ham. Dette finde de sig
vistnok fortræffelig tjente med, da det jo er Kongen ubekjendt, hvor
store Indtægter der falde paa hvert Sted og hvori de bestaa; han
maa tro dem paa deres løse Ord, og da kommer det an paa, hvor
redelige de selv ville være. Biskoppen skulde ansee det forlangt tjenligere,
at disse Opbørselsmænd aflagde fuldt Regnskab for Fehirden,
og denne igjen bragte det Indkomne til Kongen paa hans nærmere
Bud. Skal Fehirden ikke tage meer end som falder i Bergens Biskopsdømme
alene, vil det falde ham vanskeligt at tjene Kongen og
Dronningen som ret og sømmeligt kunde være. Brevet ender med det
Ønske, at Kongen om dette og Andet vidste saa god Besked som maatte
behøves&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 153.&lt;/ref&gt;.

I samme Retning yttrede Biskop Haakon sig i et senere Brev til
Kongen af 3die November 1340. Biskoppen skulde tro – heder det
her – at det var bedst, at Indtægterne fra ethvert Sted afgaves til
Kongens Fehirde i Bergen, som derfor skulde gjøre fuld Rigtighed og
Regnskab, saaledes at Kongen deraf kunde erfare, naar hans Indtægter
minke eller vore. Fehirden skulde da siden lade det komme an
paa Kongens nærmere Bestemmelse, hvorledes Indtægterne skulde
anvendes Biskoppen kan med Sandhed sige, at Gunnar (Fehirden)
har viist sig i Kongens Ærinder som en brav Mand, og han har nu
et Kjendskab til Forholdene i sin Fehirdsle, som er Kongen nyttig.
Derfor tror Biskoppen, at det vil være skadeligt at omskifte ham med
en anden. Thi Kongen bør i dette Embede beholde een og samme
Mand, saalænge han har Tiltro til denne, og Manden viser sig Tiltro
verdig&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 157.&lt;/ref&gt;.

Man seer altsaa, at Biskop Haakons Raad til Kongen i denne
ganske vigtige Styrelsessag har været, at han skulde lade alle Opbørsler
af Kongedømmets Indtægter nærmest gaa til vedkommende
Fehirdsle, og lade Fehirden, som forstod samme, gjøre nøie Regnskab&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>e10fbjzk06nlrbr7h6y7km3oabjkp1h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/293</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86432</id>
    <revision>
      <id>220326</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:00:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2816" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Bp. Haakons Indflydelse paa Styrelsen.|279}}&lt;/noinclude&gt;for det Modtagne og derpaa besørge Anvendelsen efter Kongens Bud.
Det vides ikke, om Magnus har fulgt Biskoppens Raad; men hvad
enten han nu fulgte det eller ikke, saa var Raadet i sig selv godt, og
Biskoppen viste deri et klarere Statsmandsskjøn, end da han tilraadede
eller samtykte Myntens Forringelse. Og dog finder han ogsaa med
Hensyn hertil sin Undskyldning i Tidsalderens vrange Begreber om
Myntens og Myntrettens sande Betydning.

Hvilken Indflydelse Biskop Haakon har øvet paa Landsstyrelsen,
i det mindste inden sit Biskopsdømmes Grændser, og hvilken overordnet
Myndighed Kongen der maa have betroet ham, viser ogsaa visse
Forhandlinger i det følgende Aar 1341. Lybekkerne fandt, at deres
ældre Handelsrettigheder i Norge ikke bleve ret overholdne, at de bleve
betyngede med utilbørlige Afgifter, og at deres Handlende bleve forurettede
af Kongens Mænd. De indgave Klage herover til Kongen
under dennes Ophold i Sverige. Kongen svarede dem først ved et
Brev fra Stokholm af 4de Mai 1341, at han intet herom kunde afgjøre,
for han selv kom til Norge, hvor de da maatte henvende sig
til ham&lt;ref&gt;Lappenberg {{antikva|II.}} 372.&lt;/ref&gt;; men senere under 10de Mai anbefalede han dem at sende
to Fuldmægtige til Bergen ved næstkommende St. Hans, da Kongen
skulde byde sin Ridder Hr. Erling Vidkunssøn og sin Fehirde i Bergen
at træde sammen med dem for at underhandle og træffe Overeenskomst
med Hensyn til de indgivne Klagepunkter&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 572.&lt;/ref&gt;.

To lybekske Sendebud indfandt sig ogsaa i Bergen ved den bestemte
Tid med Anbefalingsbrev af 14de Juni fra Raadet i Lybek til
Biskop Haakon&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 573.&lt;/ref&gt;. Men hverken Hr. Erling eller Fehirden vare tilstede,
og man skulde næsten tro, at de ei have modtaget nogen bestemt
Befaling fra Kongen med Hensyn til Underhandlingen. Biskop Haakon,
som ved Brev af 1ste Juli underrettede Erling om Sendemændenes
Ankomst, yttrer nemlig heri, at Erling selv maa vide Besked,
om hvad der er ham paalagt i denne Sag. Han finder det passeligt
{{sperret|for Kongens Skyld}}, at der blev handlet i Overeensstemmelse med
hvad han havde tilskrevet Lybekkerne, eller at der i det mindste {{sperret|blev
gjort en høflig Undskyldning, paa det at man ikke altformeget
skal klage over Kongens Glemsomhed}}&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 162.&lt;/ref&gt;. For
det første blev der saaledes intet af Underhandlingen.

Biskoppen meldte Kongen ved Brev af 23de Juli de lybekske Sendemænds
Andragende, samt at hverken Hr. Erling eller Fehirden vare
tilstede i Bergen, og udbad sig Kongens nærmere Bestemmelse&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 163.&lt;/ref&gt;. Om
nogen saadan senere er indløben, og om tilfølge samme Underhandlingen
er kommen Gang, vides ikke. Men om saa har været, har den&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0v9eifu3x32ypzrsbr7jrmxfbtm4xj3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/294</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86433</id>
    <revision>
      <id>220327</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:00:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2882" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|280|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;neppe ledet til nogen endelig Afgjørelse af Sagen. Thi i 1342 findes
der at have været aabenbar Feide mellem Kongen og de nordtydske
Stæder, blandt hvilke ogsaa Lybek&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 66.&lt;/ref&gt;, og under samme Aar fortæller
en Annal, at mange Tydskere i Bergen bleve dræbte af Hr. Bjarne,
der neppe kan være nogen anden end den oftere omtalte Bjarne Erlingssøn&lt;ref&gt;Isl. Ann. 260.&lt;/ref&gt;.
Feiden sluttede først ved en Fred til Helsingborg den
17de Juli 1343&lt;ref&gt;Lappenb. {{antikva|II.}} 373.&lt;/ref&gt;.

Ogsaa her aabnes os et Indblik i den norske Rigsstyrelses uordentlige
Gang, og vel tillige i Kongens letsindige og skjødesløse Færd
i de vigtigste Statsanliggender, – en Færd, som vi see Biskop Haakon
gjerne efter Evne vilde dække.

I 1341, om Høsten, holdt Erkebiskop Paal atter et Provinsialconcilium
i Nidaros. Biskop Haakon af Bergen modtog Kaldelse den
31te Juli, men synes ikke at have mødt personligen; i det mindste
udnævnte han ved Brev til Erkebiskoppen af 20de August tvende af
sine Chorsbrødre til at møde for sig, hvis det skulde blive umuligt før
ham selv at komme&lt;ref&gt;Bp. Haakons Breve af 13de og 20de August 1341I Sml. {{antikva|V.}} 163, 164.&lt;/ref&gt;. Ingen Bestemmelser ere levnede fra dette
Concilium. Man ved kun, at det der blev afgjort, at Erkebiskoppen
det næste Aar skulde visitere det hele Rige. Ved Brev af 27de Januar
1342 underrettede han Biskop Haakon af Bergen herom, samt
om at han til Sommeren vilde visitere Bergens Biskopsdømme og begynde
med Firdafylke, hvor han vilde indfinde sig den 1ste Mai. Haakon
forkyndte igjen dette ved en Rundskrivelse til sin Geistlighed af 4de
April og ved en lignende af 17de samme Maaned til Geistligheden i
Firdafylke&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 59 (eft. Barth. Mskr. {{antikva|E.}} 488).&lt;/ref&gt;. Allerede forud, i 1341, havde Erkebiskoppen afsendt en
af sine Chorsbrødre ved Navn Aslak til Island for at visitere begge
dets Biskopsdømmer, og denne kom tilbage fra sin Visitation i 1342&lt;ref&gt;Isl. Ann. 256, 258.&lt;/ref&gt;.

I Forbindelse med sin Visitationsreise satte Erkebiskoppen udentvivl
et nyt Provinsialconcilium, hvilket han ved Kaldelse fra Nidaros
af 18de Januar 1342 sammenkaldte til Bergen den 1ste August, ved
hvilken Leilighed ogsaa den udvalgte Biskop til Skaalholt skulde indvies&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 60 (efter Barth. Mskr. {{antikva|E.}} 493).&lt;/ref&gt;.
Men hverken kom Visitationsreisen til at gaa for sig, eller
Conciliet til at afholdes saa tidlig som bestemt var. Den 4de Mai
var nemlig Erkebiskoppen endnu i Nidaros, hvorfra han udstedte en
Skrivelse, der udsatte Tiden for Conciliet til omkring samme Aars
15de August, og bestemte Konghella til Samlingssted. Dette skede –
som i Brevet siges – af Hensyn til Kong Magnus’s Ønske, paa
samme Concilium at forhandle adskillige vigtige Sager Norges Rige&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ll8otfkru2cmufqhx9rp1upp7dg28g0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/295</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86434</id>
    <revision>
      <id>220328</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:00:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2999" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|281}}&lt;/noinclude&gt;vedkommende. Forresten tilsagdes Biskopperne at møde personligen,
og deres Kapitler ved Fuldmægtige, og paamindedes de særligen
om at indfinde sig, som havde forestaaet Indsamlingen af Peterspengen,
for at aflægge Regnskab. Kaldelsesbrevet til Biskop Haakon af
Bergen er bevaret i den Meddelelse af paafølgende 28de Mai, hvilken
han derom gjorde sit Kapitel&lt;ref&gt;Barth. Mskr. {{antikva|E.}} 293–295, jfr. Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 60.&lt;/ref&gt;.

Ved denne Tid indtraf igjen Biskopsskifte ved flere af de under
Nidaros’s Provins hørende Biskopsstole. – I 1341 den 16de Marts
døde Biskop {{sperret|Jon Eindridessøn}}&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 258.&lt;/ref&gt; af Skaalholt efter en kort Embedsførelse,
under hvilken intet synderlig mærkeligt findes at være foregaaet&lt;ref&gt;Isl. Ann. 252; Finn. Joh. {{antikva|II.}} 97–99.&lt;/ref&gt;.
I hans Sted valgtes det følgende Aar 1342 en Klostermand,
Broder {{sperret|Jon Sigurdssøn}}, der synes at have været en Islænding,
og altsaa vel paa en eller anden Maade har været anbefalet fra sin
Fædreneø til at blive den afgangne Biskops Eftermand&lt;ref&gt;Isl. Ann. 256, 260: Finn Joh. {{antikva|II.}} 99.&lt;/ref&gt;. Det var
denne Jon Sigurdssøn, hvis Indvielse Erkebiskoppen havde bestemt at
skulle foregaa paa det tilsagte Concilium i Bergen&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 280.&lt;/ref&gt;. Dog maa med
Conciliet ogsaa Indvielsen være bleven udsat; thi den findes først at
være foregaaet det følgende Aar.

Ligeledes i 1341, den 12te August, døde Biskop {{sperret|Egil Eyolfssøn}}
af Hole&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 240; Isl Ann. 256; Finn Joh. {{antikva|II.}} 194.&lt;/ref&gt;. Annalerne give ham det Vidnesbyrd, at han var en
forstandig Mand baade i aandelige og verdslige Anliggender, streng i
Seder og Levemaade, samt omhyggelig for at berige sin Kirke uden
dog derfor at betynge sin underordnede Geistlighed. Der bemærkes
endog udtrykkelig om ham, at han paa sine Visitationsreiser ingen
Gaver vilde modtage, hvilket ellers var Biskoppernes Sedvane og tilladt
ifølge Kirkens Lov. Til hans Eftermand valgtes, naturligviis
af Erkebiskoppen og Nidaros’s Kapitel, i 1342 {{antikva|Orm Aslakssøn}},
Chorsbroder af Stavanger&lt;ref&gt;Isl Ann. 250; Finn Joh. {{antikva|II.}} 196.&lt;/ref&gt;, hvis Indvielse heller ikke foregik før i
det paafølgende Aar. Ved Biskopperne Jons og Egils Død i eet og
samme Aar blev Island aldeles biskopsløst, og det netop som Erkebiskoppens
Visitator, Aslak, ankom did&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 280.&lt;/ref&gt;. Derfor skal der heller ikke
være blevet noget af dennes Visitation, og han drog som for fortalt
allerede i 1342 igjen tilbage til Norge&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 97, 194.&lt;/ref&gt;.

I 1342 døde den i mange Henseender mærkelige Biskop {{antikva|Haakon}}
af Bergen&lt;ref&gt;Isl Ann. 258.&lt;/ref&gt;. I ham tabte hans Kirke en lærd og nidkjær Forstander,
ligesom Kongen en tro, oplyst og dygtig Raadgiver. Hans ofte
anførte Breve have i det sidste Aarti afgivet en uvurderlig Kilde til&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9r05w84xbavp2w4ds0ri1iwx3ydbxsz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/296</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86435</id>
    <revision>
      <id>220329</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:00:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3086" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|282|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Landets og Kirkens Historie, som de ogsaa afpræge Forfatterens egen
Karakter, i hvilken Mildhed, Overbærenhed, Forligelighed og Oprømthed
synes at have udgjort Hovedtræk. Hans Dødsdag kjendes ikke.
Det sidste Brev af ham, som er bevaret, er af 28de Mai 1342&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 281.&lt;/ref&gt;;
den Dag har han altsaa overlevet. Til hans Eftermand valgtes, rimeligviis
inden det bergenske Kapitels Midte, en vis Magister {{sperret|Thorstein}},
om hvis foregaaende Levnetsomstændigheder intet vides, undtagen
at han ifølge sin Magistertitel maa have studeret i Udlandet&lt;ref&gt;Isl. Ann. 260.&lt;/ref&gt;.
Tiden for hans Valg kjendes ikke, hvad enten det nu er foregaaet i
1342, eller først i det følgende Aar, i hvilket sidste han blev indviet.

I samme Aar 1342 døde ogsaa Biskop {{sperret|Erik}} af Stavanger.
Til hans Embedsvirksomhed kjendes lidet foruden hans tidligere omhandlede
Strid med Abbed Erik af Utstein, hvilken stiller Biskoppens
Karakter i et noget tvetydigt Lys&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 248–250.&lt;/ref&gt;. Til hans Efterfølger valgtes i
samme, eller i Begyndelsen af det næstfølgende Aar, den oftere for
omtalte {{sperret|Guttorm Paalssøn}}, Provst til Apostelkirken i Bergen.

Ved denne samme Tid maa ogsaa Færøernes Biskopsstol have
været ledig, rimeligviis ved Biskop {{sperret|Signars}} Død&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 173.&lt;/ref&gt;. Men Aaret
for denne vides ikke. Kun finder man, at i 1342 eller 1343 en vis
{{sperret|Halvard}}&lt;ref&gt;I den gamle Biskopsrække i Langes Tidsskr. {{antikva|V.}} 44 nævnes Signars {{sperret|Efterfølger}}: Gafuardr, men rimeligviis er dette kun en Feilskrivning for Halvardr, hvilket sidste har Annalerne for sig (Isl. Ann. 260). Naar forøvrigt her nævnes blandt de i 1342 døde Biskopper ogsaa en {{sperret|Halvard}}, saa er dette udentvivl feilagtigt. I ethvert Fald kan dermed ei være meent Halvard af Hamar: thi ham finder man nævnt i sikkre Breve lige til 1349.&lt;/ref&gt;, til hvem man forresten intet kjender, maa være valgt
til Færøernes Biskop, eftersom han regnes blandt de Biskopper, som i
sidstnævnte Aar indviedes.

I 1343 foregik nemlig, som allerede antydet, alle de ovennævnte
fem nye Biskoppers Indvielse, uden at dog Tiden eller Stedet opgives&lt;ref&gt;Isl. Ann. 260.&lt;/ref&gt;.
Ogsaa en sjette Biskop blev dette samme Aar valgt og indviet,
nemlig til Garde paa Grønland, en vis {{sperret|Jon Erikssøn}} med
Tilnavnet {{sperret|Skalle}}, som maa have tilhørt en eller anden Klosterorden,
da man senere finder, at han kaldte sig: „Broder Jon“. Med
denne sidste indtraf dog et ganske underligt Tilfælde. Da han indviedes
troede Erkebiskoppen, naturligviis paa Grund af Underretninger,
som han ansaa for fuldkommen paalidelige, at Biskop {{sperret|Arne}}, der
i 1314 indviedes til Grønlands Biskopsstol&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 172.&lt;/ref&gt;, var død. Men siden
spurgtes det, at Arne endnu levede&lt;ref&gt;Isl. Ann. 260.&lt;/ref&gt;. Jon Skalle kom saaledes ikke
for det første i Besiddelse af den Biskopsstol, til hvilken han var
valgt og viet, men forblev i Norge.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rk1co6r13vj9ek4c3ddbid716fcmp7g</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/297</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86436</id>
    <revision>
      <id>220330</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:00:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2840" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Provinsialconciliet i Konghella udsættes.|283}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Om de tvende norske Biskoppers, Haakons og Eriks, Død eller
andre mellemkommende Hendelser kan have bevirket en Udsættelse af
det til 15de August 1342 berammede Provinsialconcilium i Konghella,
lader sig ikke afgjøre. Men at en Udsættelse har fundet Sted, bliver
høist rimeligt, da man ingensomhelst Oplysning finder om dets Afholdelse,
eller om hvad der er blevet forhandlet, uagtet det, som ovenfor
sagt, hed sig, at Kongen paa Conciliet vilde foredrage vigtige
Sager. Den lange Henstaaen ikke alene med den nye skaalholtske Biskops,
men med alle de senest valgte Biskoppers Indvielse gjør ogsaa
en saadan Udsættelse trolig. Man ved heller ikke den ringeste Besked
om, hvorvidt Erkebiskoppens almindelige Visitation er kommen til at
gaa for sig, og om han i den Anledning om Sommeren 1342 har
været syd i Landet. Den paafølgende Vinter er det sikkert, at Paal
har været nord i sit eget Biskopsdømme; thi den 1ste December 1342
(1ste Søndag i Advent) finder man, at han har visiteret Steins Kirke
i Orkdøla-Fylke. Han var ved denne Leilighed i Følge med tvende
Chorsbrødre af Nidaros, Thorstein Erikssøn og Sigurd Andressøn,
samt havde en Notarius eller Skriver, Thorer Gunnarssøn, med sig.
Erkebiskoppen spurgte „efter gammel Sedvane“ de Bønder, som vare
komne til Kirke og med deres Børn til Fermning eller Confirmation,
om de havde nogen Ting at klage paa „Provster, Prester, Klerker
eller andre hans Tjenestemænd,“ da han i saa Fald vilde gjøre Ret
for, hvad de kunde have forseet sig, og straffe den Skyldige. Men
Bønderne svarede, at de ei havde paa Nogen at klage, og havde ei
heller klaget paa Nogen, „hverken de som paa Frostathing vare i
Sommer, eller andre,“ men Alle takkede Erkebiskoppen og sagde, „at
hans Prester og Mænd vare dem til Hjælp i alle gode Ting“&lt;ref&gt;Kundgjørelse, udstedt af de tre førstnævnte Mænd samt ni andre, Or. perg. A. M. S. {{antikva|fasc.}} 10 No. 5.&lt;/ref&gt;.
Man lærer her at kjende en ikke uvigtig Forretning, som „ifølge gammel
Sedvane“ paalaa Biskopperne ved deres Kirkevisitatiouer, nemlig
offentlig at indhente Sognemændenes Erklæring om, hvorvidt de
havde noget at klage paa de geistlige Embedsmænds Fremfærd imod
dem.

Hvad forresten angaar Provinsialconciliets videre Udsættelse, da
er den i sig selv ganske rimelig ifølge de i 1342 stedfindende Forhold.
Gjæringen truede nemlig paa den Tid baade i Norge og Sverige med
et Udbrud, uden at dog endnu i August Maaned, da Conciliet var
samlet, Alt synes at have været ganske forberedt fra Høvdingernes
Side til det afgjørende Skridt. Under en saadan Spendig har vel
neppe Kong Magnus fundet sig oplagt til at forhandle med de norske
Biskopper, og disse fra sin Side kunne vel ogsaa have ønsket at see&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5mvjrt7913zztfty88ptbas28jgife5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/298</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86437</id>
    <revision>
      <id>220331</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:00:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2739" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|384|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;79&quot; /&gt;
en mere bestemt Vending af Sagernes Gang, især i Sverige, før de
valgte sit Parti i Norge. Det forventede Udbrud lod imidlertid ei
længe vente paa sig.

Misnøiet med den bestaaende Tingenes Orden havde, som det
lader, i de seneste Aar været i stadig Tilvext baade i Norge og i Sverige,
og i begge Riger synes de mest raadende Høvdinger efterhaanden
at være komne til den Overbeviisning, at det ikke var Kong Magnus’s
Uduelighed alene, som voldte Styrelsens uordentlige Gang, men ogsaa
selve de tvende Rigers Forening, idet denne, under de stedfindende
Forhold og Statsindretninger, ikke tillod Kongedømmet at indtage sin
rette Plads i noget af dem. Og saaledes kom omsider det Forsæt til
Modenhed i begge Lande, at udvirke eller i det mindste forberede en
Ophævelse af Foreningen.
&lt;section end=&quot;79&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''80.'''}}

{{midtstilt|'''Norges og Sveriges Adskillelse forberedes og fastsættes, idet Kong Magnus’s yngre Søn Haakon tages til vordende Konge i Norge, og hans ældre Søn Erik vælges til Faderens Eftermand i Sverige.'''}}

&lt;section begin=&quot;80&quot; /&gt;
Vi have seet, at den Styrelsesforanstaltning Magnus i 1339 eller
1310 traf for Norges Vedkommende, idet han paa en Maade stillede
Erkebiskop Paal i Landsstyrelsens Spidse, hverken i sit Anlæg eller i
sin Udførelse rammede Maalet, skjønt maaskee selve Tanken, som laa
til Grund, kan have været rigtig. Foranstaltningen, som den fremtraadte
for Dagens Lys, var en halv Forholdsregel, hvilken, utilstrækkelig
som den var i sig selv, Kongen ovenikjøbet hverken forstod eller
magtede at gjennemføre. Den opgaves udentvivl ogsaa næsten ligesaasnart,
som den var traadt i Virksomhed, og det er blot i 1340
man finder det enkelte svage Spor af den, som tidligere er paapeget&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 274–277.&lt;/ref&gt;.

Det er ovenfor yttret, at Kong Magnus muligen i April Maaned
1340 for en ganske kort Tid har været i Oslo&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 275.&lt;/ref&gt;; men naar dette
undtages, saa findes intet Tegn til at han har besøgt Norge, hverken
i det nævnte Aar, eller i de tvende paafølgende. Han synes i denne
Tid uafladelig at have opholdt sig deels i selve Sverige, deels i Skaane
og deels i Nørre-Halland, hvilket sidste Land egentlig var en Arv
efter hans Fader, et oprindelig dansk Len, som ikke kunde regnes hverken
til Norge eller Sverige, men hvor han var ganske nær Grændsen
af begge. Under denne hans lange Fraværelse fra Norge finder man
ingen ordentlig indrettet eller fuldkommen bemyndiget almindelig Rigsstyrelse
i Norge, der kunde paa Kongedømmets Vegne endelig afgjøre
forefaldende Regjeringssager, meget mindre handle i Kongens Navn,
&lt;section end=&quot;80&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>m14cv95nit1r9otat1isx3vujbcg9qn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/299</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86438</id>
    <revision>
      <id>220332</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:01:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2876" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Ønske fremtræder om Norges og Sveriges Adskillelse.|280}}&lt;/noinclude&gt;eller, hvad der var det samme, udstede Anordninger under hans norske
Segl. Dette synes tvertimod Kongen den hele Tid selv at have havt
i Forvaring, og at have benyttet det udenfor Norge i norske Anliggender
med større Frihed og Egenraadighed end nogensinde før. I
1341 finder man ham den 29de Juni i Stokholm udstede tvende Breve
før den nederlandske Stad Kampen angaaende dens Borgeres Handelsfriheder
i Norge, hvilke maa have været beseglede med hans norske
Segl, uden at dog hverken norsk Kansler eller norsk Raad nævnes&lt;ref&gt;Lappenb. {{antikva|II.}} 367.&lt;/ref&gt;.
I 1342 den 18de Januar forordnede han ved et Brev fra Kalmar
Høitideligholdelsen af den hellige Eriks Fest ved Mariekirken i Oslo;
hans Klerk Sira Arne Aslakssøn beseglede i Kongens Overvær Brevet,
hvilket en anden Klerk Helge Ivarssøn havde skrevet&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 221.&lt;/ref&gt;. Den 9de
Januar 1343 udfærdigede han fra Vardberghus Brev angaaende en
Gave til Mariekirken i Oslo; Brevet var beseglet i hans Overvær&lt;ref&gt;Orig perg. i A. M. S. {{antikva|fasc.}} 53 No. 4.&lt;/ref&gt;.
Den 21de Mai samme Aar gav han ligeledes fra Vardberg en Forordning
Bergens Byvæsen vedkommende, beseglet af den fornævnte
Klerk Arne Aslakssøn&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 162.&lt;/ref&gt;. I ingen af disse Kongebreve, af hvilke
dog det første og det sidste ere temmelig vigtige, gjøres, som tidligere&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 269.&lt;/ref&gt;,
noget Forbehold med Hensyn til det norske Raads senere Samtykke.
At heller ikke den som Seglbevarer handlende Arne Aslakssøn
den Tid var Kansler og som saadan Medlem af Raadet, viser noksom
den Omstændighed, at han kun nævnes paa den for Presterne almindelige
Maade: {{sperret|Sira}}, – ikke som Kansleren tilkom: {{sperret|Herre}}. Han
har altsaa høiest taget været Vicekansler, og i denne Egenskab kunde
han neppe ansees som kongelig Raadgiver i Navnets høiere Betydning.
En saadan Styrelsesmaade kunde ikke andet end nære og forøge
Misnøiet i Norge.

I hvilket af begge de forenede Riger Ønsket om Adskillelsen først
har givet sig Luft i offentlig udtalt Ord, lader sig ikke med Bestemthed
afgjøre. Vel synes det utvivlsomt, at Magnus {{sperret|for sin Person}}
var meer forhadt i Sverige end i Norge; men denne Omstændighed
var her ikke den, der gjorde Udslaget. Norge var det af Rigerne,
der ifølge sin Statsforfatning og Folkets gamle Anskuelser mest savnede
Kongens stadige Ophold inden Landets egne Grændser, – det
Rige, som altsaa led, eller troede sig at lide mest ved Foreningen; i
Norge maa man derfor snarest gjætte, at dens Ophævelse er først kommen
paa Tale. En Udvei til at hæve den paa en nogenlunde lempelig
Maade tilbød sig. Kong Magnus havde allerede i sit Egteskab med
Dronning Blanket tvende Sønner. Den ældre, {{sperret|Erik}}, var udentvivl&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lll7s5yqksyaqhrj2r8xbamm5hbv8y6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/300</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86439</id>
    <revision>
      <id>220333</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:01:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3213" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|286|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;født 1338, den yngre, {{sperret|Haakon}}, 1340&lt;ref&gt;Dette tør man med temmelig Sikkerhed slutte deraf, at Biskop Haakon af Bergen i et Brev af 11te April 1339 til Bjarne Erlingssøn omtaler Underretninger, han fra denne har modtaget, om Dronning Blanka og {{sperret|hendes Søn, Junker Erik}}, hvem han ønsker, at Gud vil give Lykke (Sml. {{antikva|V.}} 137). Erik maa altsaa være født en Stund forud. Derimod kan Haakon neppe dengang have været født: thi ellers vilde der ganske vist ogsaa have været Tale om ham ved samme Leilighed. Men paa den anden Side skal Haakon, ifølge temmelig gamle svenske Efterretninger, have været omtrent eet Aar yngre end sin Broder (Olaus Petri svenska Chron. i {{antikva|Scr. r. Sv. I.}} 2. 269), og hans Myndighedsalder (15de Aar) synes at være indfalden i Aaret 1355 (da han nemlig i eget Navn overtog Kongedømmet i Norge). Disse Omstændigheder sammenstillede maa lede til den Slutning, at Erik ei kan være født før end i Slutningen af 1337 eller 1338, og Haakon ikke før i Slutningen af 1339 eller, hvad der er rimeligst, i 1340.&lt;/ref&gt;. Her havde da hvert af
Rigerne sin egen vordende Konge, hvis de derom kunde enes; og saafremt
begge Kongesønner naaede Myndighedsalderen, og hver af dem
overtog sit Riges Styrelse, da var dermed Foreningen mellem Norge
og Sverige paa en fredelig Maade opløst. Man skulde næsten tro,
at en saadan Tanke er opstaaet i Norge strax efter Haakons Fødsel,
at Kong Magnus, meer eller mindre frivillig, har indgaaet paa den,
og derfor har sendt Haakon i hans spedeste Alder til Norge for der
at opfostres. Thi man seer, at de norske Høvdinger, da de – som
vi strax skulle see – kort efter udtalte som et forud næret Ønske, og
gav sit Samtykke til, at {{sperret|Haakon}} bestemtes til Norges Konge, anførte
som en Grund: „{{sperret|at samme Haakon har været opdragen hos
os i Norges Rige}}“&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 576.&lt;/ref&gt;.

For imidlertid et saadant Forsæt fra Nordmændenes Side kunde
iverksættes, udfordredes naturligviis Overlægninger med Svenskerne.
Thi ikke at tale om mange andre Spørgsmaal, som kunde fordre en
foreløbig Afgjørelse, saa var det jo aldeles nødvendigt at erfare, hvilken
af Kongesønnerne man i Sverige vilde udsee til sin vordende
Konge. Sverige var nemlig et Valgrige, Norge et Arverige. Skulde
Norge strengt holde sig til sin Kongearvefølge, da maatte {{sperret|den ældste
Søn}} blive Faderens Eftermand i Kongedømmet; og kun en foreløbig
Sikkerhed om at Sverige netop vilde vælge den ældste, kunde berettige
Nordmændene, naar de vare bestemte paa at ville have sin egen Konge
og see den hidtil bestaaende Forening opløst, til at fravige den i Loven
opstillede Arvefølgeorden. Naar hine Overlægninger først have
taget sin Begyndelse, hvor og paa hvad Maade de have været drevne,
samt naar de endelig have frembragt en endelig Beslutning, – derom
vides intet paalideligt&lt;ref name=&quot;p286&quot;&gt;Fortællingen om en svensk Rigsdag til Skenninge i November 1342 (Lagerbr. {{antikva|III.}} 293; Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 63. jfr. Werlauff i Nord. Tidssk. {{antikva|III.}} 537), paa hvilken&lt;/ref&gt;. Man maa imidlertid antage, at Nord-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ftayqtn5iqk1hoxcw59g4cifj6021vt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/301</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86440</id>
    <revision>
      <id>220334</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:01:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3217" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Haakon Magnussøn bestemmes til Norges Konge.|287}}&lt;/noinclude&gt;mændene inden Udgangen af 1342, eller senest inden August Maaned
1343, have erhvervet sig den fornødne Vished om Svenskernes Hensigter,
at de nemlig agtede at vælge Erik til Faderens Efterfølger i
Sverige, – og at derpaa Nordmændene og Kong Magnus ere skredne
til Sagens endelige Afgjørelse for Norges Vedkommende.

Man finder, at Kong Magnus først har raadført sig særskilt med
Norges {{sperret|Prælater}}, hvilket vel vil sige, med Norges {{sperret|Biskopper}} og
{{sperret|Kapitlernes Fuldmægtige}} forsamlede paa et Concilium. Men
naar og hvor denne Overlægning har fundet Sted, derom gives i
vore gamle historiske Kilder ingen Oplysning At den skulde ligge saa
langt tilbage som i August Maaned 1342 og have foregaaet paa det
til den Tid kaldede Concilium i Konghella, som da virkelig skulde have
været afholdt&lt;ref&gt;S o. f. {{antikva|II.}} 280, 283.&lt;/ref&gt;, – dette er ingenlunde sandsynligt, da i saa Fald et
heelt Aar maatte være henledet fra den Tid Kongen med Prælaternes
Raad fattede sin endelige Beslutning og indtil han forelagde samme
for sine verdslige Raadgivere. Rimeligere er det, at et nyt Concilium
har været tilsagt til Midten af 1343 eller henimod den Tid, og
været afholdt enten i Konghella, eller et andet Sted ganske nær Rigsgrændsen,
hvor Kongen med Lethed kunde indfinde sig fra Vardberg,
som paa den Tid synes at have været hans stadige Opholdssted. Ved
denne Overlægning blev da besluttet, at Kongen skulde give sin yngre
Søn, Junker {{sperret|Haakon}}, Norges Rige, og et Brev blev udfærdiget af
Kongen og Prælaterne, hvilket kundgjorde Kongens Beslutning og de
samme tilføiede nærmere Bestemmelser.

Dette Brev, der maatte have kunnet oplyse meget, er desværre nu,
saavidt vides, ikke længer til&lt;ref&gt;Werlauff i Nord. Tidsskr. {{antikva|III.}} 521, 537.&lt;/ref&gt;; men det blev fremlagt ved det Raadsmøde,
som Kongen senere, den 15de August 1343I holdt paa Vardberg
Slot i Nørre-Halland, med Norges fornemste {{sperret|verdslige}} Høvdinger,
og ved hvilket ingen Biskopper eller andre Geistlige nævnes som tilstedeværende.
De her optrædende Høvdinger, der navngives, ere elleve
i Tallet, nemlig Ridderne ({{antikva|milites}}): Erling Vidkunssøn, Ivar Øg-&lt;!--

--&gt;&lt;ref follow=&quot;p286&quot;&gt;skal være bestemt, at Erik skulde blive Sveriges og Haakon Norges Konge, er meget mistænkelig: den findes først omtalt hos en nyere svensk Historieskriver (Messenius). Snarere skulde man tro, hvis det forresten forholder sig ganske rigtigt, hvad vedkommende Dokument udsiger, at nemlig ved Fredens Afsluttelse med Hansestæderne den 13de Juli 1343, „Kongens Raadgivere af Sverige, Norge og Skaane“ vare tilstede (Sv. Brings Saml. {{antikva|I.}} 186–189), – at da ogsaa noget mellem Norges og Sveriges Raad kan være forhandlet angaaende de tvende Kongesønners Valg til vordende Konger, og at ved den Leilighed det norske Raad har modtaget det svenske Raads Forsikring om hvilken af dem det agtede at vælge. Usikkerheden ved sidstnævnte Dokumentet Udsagn ligger egentlig deri, at ingen af de svenske, norske og skaanske Raadgivere nævnes ved Navn undtagen Erkebiskoppen af Lund.&lt;/ref&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ohku61oy8ayz9jnp5fwknl9547bphrk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/302</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86441</id>
    <revision>
      <id>220335</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:01:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2789" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|288|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;mundssøn, Jon Hafthorssøn, Haakon Ogmnudssøn, Øgmund Guttormssøn, Ulf Saxessøn; og Svendene ({{antikva|armigeri}}, Væbnere): Sigurd Hafthorssøn,
Bjarne Erlingssøn, Øgmund Finnssøn, Gerd Smidssøn og
Eilif Eilifssøn. Muligen har Hr. Finn Øgmundssøn, den nævnte
Ivars Broder og Øgmund Finnssøns Fader, skullet være den tolfte i
Raadet, men er kort forud afgaaen ved Døden, eller ved sin Sygdom
bleven forhindret fra at møde. Annalerne henføre nemlig hans Død
netop til dette Aar&lt;ref&gt;Isl Ann. 262.&lt;/ref&gt;.

Ifølge deres egen Kundgjørelse, erfarede de, da de paa Vardberg
Slot samledes til Raadslagning med Kong Magnus, at denne efter
eget Overlæg havde besluttet at udføre, „hvad de i Forveien havde i
Sinde indstændigen og samdrægtigen at bede ham om“. Han vilde nemlig
gjøre sin yngre Søn, Junker Haakon, til Konge over Norges
Rige, „noget hvortil de høieligen stunde“. Ifølge heraf „for at en
fastere Fredens Pagt mellem hans Sønner og mellem Sveriges og
Norges Rige sikkrere kan vedligeholdes“, beskikkede han i deres Overvær
samme Haakon til Konge over Norges Rige med tilliggende
Lande, og gav ham Kongenavn „med al Hæder og alt Herredømme, alle
Rettigheder og Fordele, al Tjeneste og Lenshøihed, som ifølge Ret og
Sedvane tilhører Norges Konge“. De indgik med Glæde paa denne
Foranstaltning, overeensstemmende med „hvad Kong Magnus’s og
Norges Riges Prælaters Brev herom fuldstændigere udviser“, og toge
strax paa samme Tid og Sted, paa egne og Arvingers, paa Venners
og Tilhængeres Vegne, {{sperret|Junker Haakon}} „sig til ret Konge“, med Løfte
om troligen at ville tjene ham, saameget mere som den samme Kong
Haakon var opdragen hos dem i Norges Rige. Dog forbeholdtes
Kong Magnus Ret til at foreskrive, forordne og beslutte med Hensyn
til dem, hans Undersaatter, og Rigets Anliggender, hvad han
fandt tjenligt for Riget og sin Søn, „indtil denne var kommen til
Skjels Aar og Alder“. De lovede, aldrig at tillade, at nogen anden,
saalænge Haakon levede, toges til Norges Konge imod hans Villie.
Skulde Junker Erik, hans Broder, som ældre Søn, tvertimod Faderens
Foranstaltning ville tilrive sig Norge, da forpligtede de sig til
at modstaa ham af yderste Evne, ligesom de ogsaa haabede at Sveriges
Riges Høvdinger og Herrer vilde love i saadant Tilfælde ikke
at tjene ham. Skulde det paa den anden Side hende, at Haakon
vilde trænge sig ind i Sveriges Rige, medens Erik og hans Børn
levede, saa forpligtede de sig til deri ikke at hjælpe ham. Skulde det
endelig hende, at begge Brødrene, eller een af dem vilde handle imod
den nu af deres Fader gjorte Bestemmelse, og dertil benyttede udenlandsk
Hjælp, da skulde begge Riger eendrægtigen og af al Magt mod-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>li1eq2eyog0m261uqmqoiidkotlh6bw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/303</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86442</id>
    <revision>
      <id>220336</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:01:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2871" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Haakon Magnussøn bestemmes til Norges Konge.|289}}&lt;/noinclude&gt;staa saadant Foretagende, hvilket af dem saa først kunde komme i dette Tilfælde.
De lovede derhos, at hvis Kong Magnus herefter fik flere Børn,
der da skulde blive sørget for disse overeensstemmende med begge Rigers
Lov og Sedvane. Alt dette ovennævnte skulde endnu kraftigere fastsættes,
naar begge Rigers, Norges og Sveriges, Raad kom sammen,
„da de Bedste og Klogeste“ i begge saameget modnere kunde overveie
og bestemme, hvad der var mest heldbringende for Kong Magnus’s Børn
og for begge Riger, „paa det at sand Enighed kunde trives mellem
Brødrene og stadig Fred befæstes mellem Rigerne.“ – En Kundgjørelse
om denne Forhandling blev paa samme Sted og Dag (Vardberg Slot
den 15de August 1343) udfærdiget under de elleve ovennævnte norske
Herrers Segl&lt;ref&gt;Denne Kundgjørelse findes aftrykt efter Origin. i N. Dipl. {{antikva|II.}} 215–217; jfr. Sml. {{antikva|V.}} 575–579; Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 96, 788–791.&lt;/ref&gt;.

At den i Kundgjørelsen omtalte {{sperret|forestaaende}} Sammenkomst
mellem det norske og svenske Raad virkelig har gaaet for sig, er der
ingen antagelig Grund til at omtvivle, helst da den Samstemmighed,
der finder Sted i alt Væsentligt mellem de af begge Riger fattede
Beslutninger, bestemt antyder en forudgaaende fælles Overlægning, ved
hvilken det svenske Raad for Sveriges Vedkommende maa have i Hovedsagen
gaaet ind paa de i den vardberske Kundgjørelse opstillede Artikler,
kun med de Tillempninger, som de særegne svenske Forholde nødvendig
udkrævede. Men hvor og naar dette Samtræde mellem Raadene har
fundet Sted, vides ikke. Sandsynligt er det imidlertid, at det er gaaet
forud for den bekjendte Kundgjørelse fra Vardberg af 18de November
samme Aar, hvorved Sveriges og Skaanes Prælater med Erkebiskopperne
af Lund og Upsal i Spidsen erklærede Sveriges og Skaanes
Forening til eet Rige for fuldkommen afsluttet. Thi i det herom udfærdigede
Brev indeholdes tillige en Erklæring, at de samme Prælater
vælge Erik, Kong Magnus’s ældste Søn, til Sveriges og Skaanes
Konge, samt love ham al Lydighed og Troskab, dog med det Forbehold,
at {{sperret|Kong Magnus, saalænge han lever, skal føre Rigsstyrelsen}}.
Døde han forinden Erik blev myndig, skulde en {{sperret|Indfødt}}
vælges til Formynder. Forresten indeholder Brevet netop de
samme Bestemmelser, som den norske Kundgjørelse, for det Tilfælde at
den ene af Brødrene, Haakon eller Erik, skulde ville indtrænge sig i den
andens Rige, eller begge skulde ville omstyrte Kong Magnus’s Foranstaltning
ved udenlandsk Hjælp, – ligesom og det samme Løfte om
at ville forsørge Kong Magnus’s øvrige Børn, hvis han fik flere,
overeensstemmende med Rigets Lov og Sedvane. Til Slutning gjøres
det Forbehold, at ved den gjorte Foranstaltning Sveriges og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7w8humtr2prfopr5ybu0e1wkqa7zdwu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/304</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86443</id>
    <revision>
      <id>220337</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:01:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2798" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|290|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Skaanes {{sperret|gamle Ret til at vælge Konge}} skulde blive uforkrænket
og træde igjen i fuld Kraft efter Kong Eriks Død&lt;ref&gt;Man har saavidt vides, kun Hvidtfelds Oversættelse af denne Statsakt, see Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 78–83.&lt;/ref&gt;.

Denne de svenske og skaanske Prælaters Kundgjørelse synes –
som den bestemt forudsætter en Godkjendelse af den norske Beslutning
af 15de August – ogsaa at lade slutte til en lignende særskilt Kundgjørelse
fra det svenske Raads verdslige Medlemmers Side. At en
stor Deel af disse netop til samme Tid vare tilstede hos Kong Magnus
i Vardberg, beviser det Fredsdokument, som samme 18de November
fra Vardberg blev udfærdiget af Magnus, i Anledning af den da
sluttede Fred med den danske Konge, Valdemar Christofferssøn, og
som er medbeseglet, foruden af en Deel Prælater, ogsaa af nitten
svenske og skaanske verdslige Herrer&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 73–75.&lt;/ref&gt;. Hvorfor man iøvrigt ved
denne Leilighed baade i Norge og Sverige har brugt den ellers, som
det lader, paa den Tid usedvanlige Fremgangsmaade, at Raadets geistlige
og verdslige Medlemmer have udstædt hver sit særskilte Erklærings-
og Forpligtelsesbrev, – lader sig nu neppe afgjøre; maaskee
har dette været anseet for meer bindende og betryggende i en saa vigtig
Sag.

Prælater og Raad i begge Riger havde nu vedtaget den Foranstaltning
af Kong Magnus, hvorved hans tvende Sønner erklæredes
for Konger hver i sit Rige, og hvorved saaledes Norges og Sveriges
fuldkomne Adskillelse i en ikke fjærn Fremtid udtaltes. Endnu manglede
imidlertid i begge Lande Folkets Vedtagelse af det gjorte Skridt,
uden hvilken ei dette havde den fulde Lovligheds Præg. {{sperret|I Norge
maatte denne Vedtagelse fremtræde under Formen af Haakons høitidelige
Antagelse eller Hyldning, i Sverige ved Eriks
Valg}}. Begge Dele fandt Sted i Løbet af det følgende Aar.

I Norge var dog Fremgangsmaaden ved denne Leilighed, som det
synes, noget usedvanlig. En Konges Antagelse skulde der foregaa
paa et af de større Thingsteder, hvor den vordende Konge personlig
fremstillede sig. Her tildømtes Riget ham efter Arveloven, og en af
de anseligste tilstedeværende Mænd, geistlig eller verdslig, meddeelte
ham nu høitideligen Kongenavn paa alt Folkets Vegne, hvorpaa de
gjensidige Ede bleve aflagte. At denne gamle Sedvane ved Haakons
Antagelse blev iagttaget, siges ingensteds; og muligen bar den
paa Grund af de særegne Omstændigheder været tilsidesat. Hvad vi
med Sikkerhed vide er, at Bymændene af Norges fire vigtigste Kjøbstæder,
Nidaros, Bergen, Oslo og Tunsberg, samt Bønder og Almue
af Stjordølafylke, Gauldølafylke, Naumdølafylke, Sunnmøre og Gulathingslagen
under sine Stads- og Bygdesegl udstædte et Brev paa&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>afe3l33crt00dgwnxtyit2iv0f6ni07</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/305</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86444</id>
    <revision>
      <id>220338</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:02:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2849" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Haakon Magnussen bestemmes til Norges Konge.|291}}&lt;/noinclude&gt;Baahus den 17de Juli 1344, i hvilket de erklærede: – at paa Grund
af, at deres Herre Kong Magnus „med Rigets Raads Samtykke“
har givet sin yngre Søn Haakon Kongenavn „med en Deel af Norges
Land“ paa saadan Betingelse, som nævnes i de desangaaende udfærdigede
Breve, – saa love de alle „paa sin Tro, Sandhed og
Hæder“, at de skulle være sin Herre Kong Haakon utro Tjenestemænd
til al Hæder, Lydighed og Føielighed, som de skylde sin rette Norges
Konge, {{sperret|saasnart som han selv modtager Rigsstyrelsen i
Norge}} efter sin Faders Anordning, {{sperret|forbeholdt og ukrænket indtil
den Stund alt deres førnævnte Herres, Kong Magnus’s,
rette Vælde og Styrelse baade over Land og
Thegner i Norge}}“. Skulde Kong Haakon falde fra uden egtefødt
Søn, da „{{sperret|fare efter ret og gammel Kongearv i Norge}}.“
De love derpaa det samme, som Raadet i sit Brev havde lovet, for
det Tilfælde, at „Junker Erik, hans Broder, {{sperret|som efter sin Faders
Forordning og alt Rigets Raads i Sverige dets Samtykke
der skal vælges til Konge efter sin Faders Frafald}}“,
skulde ville indtrænge sig i Norges Rige, medens Haakon eller
hans egtefødte Søn lever, – eller Haakon skulde ville indtrænge sig
i Sverige, – eller de begge eller een af dem skulde ville bryde deres
Faders Anordning ved Udlændingers Hjælp, – nemlig da at ville
modstaa af al Magt. De love endelig, hvis Magnus kunde faa flere
Børn, at skulle forsørge disse „efter som Lov og Landsret anviser og
efter god og samtykket Forordning og Sedvane.“

Der er med Hensyn til dette Hyldingsbrev flere Dunkelheder:
først deri, at langtfra ikke alle norske Landskabers Bønder ere nævnte
som Udstædere, – og dernæst deri, at der er Tale om „en Deel af
Norges Land“, som med Kongenavnet er Haakon givet. Det første
kan man muligen forklare deraf, at flere lignende Hyldingsbreve ere
blevne udstædte til forskjellige Tider, eftersom Almuens Fuldmægtige
ere komne til Baahus, eller maaskee endog fra forskjellige Steder; –
det andet deraf, at maaskee visse Dele af Norge ere blevne den unge
Haakon anviste, for at Indtægterne af dem kunde anvendes til hans
særskilte Hofhold i Norge, medens Indtægterne af det øvrige Rige
fremdeles skulde opbæres af Magnus for at komme den almindelige
Rigsstyrelse til Gode, saalænge som han vedblev at forestaa denne.
Man kan ikke heller andet end fæste nogen Opmærksomhed ved den
Sætning i nærværende Hyldingsbrev, som ikke findes i Raadets: {{sperret|at
der, hvis Haakon dør uden at efterlade egtefødt Søn, da
skal fremfares efter ret og gammel Kongearv}}. Heri ligger
nemlig et tydeligt Vink om, at den norske Almue ingenlunde har lukket
Øinene for det Ulovmæssige i den her anvendte Fremgangsmaade, i&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>16q2vlmiko8r23uh5zumb48nems5023</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/306</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86445</id>
    <revision>
      <id>220339</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:02:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2867" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|292|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;det den yngre Søn fremdroges for den ældre til Norges Konge. Den
har derfor gjort det nævnte Forbehold, paa det at ikke det nu foretagne
Skridt senere skulde kunne paaberaabes som en Ophævelse af
den gamle Arvefølgelov, eller endog som en Anordning, hvorved Norge
for Fremtiden gik over til at være et Valgrige istedetfor et Arverige,
– en Forandring, som Almeenheden i Landet baade nu og længer
hen i Tiden slet ikke vilde indgaa paa. Men i hvorledes end med
alt dette kan have forholdt sig, saa maa man betragte Foranstaltningen
til Norges og Sveriges fremtidige Adskillelse som fuldbragt for
Norges Vedkommende i Haakons Hyldning
Den fuldbragtes ogsaa før Sveriges Vedkommende, da Magnus’s
Søn Erik den 6te December 1344 i Upsal formelig valgtes til dette
Riges Konge&lt;ref&gt;Wisb. Ann. i {{antikva|Script. r. D. I.}} 258: jfr. Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 121; Lagerbr. {{antikva|III.}} 370, 371.&lt;/ref&gt;. Man maa tro, at Valget her er skeet under det
samme Forbehold, som i det ovenomtalte de svenske og skaanske Prælaters
Brev indeholdes, – nemlig, at Kong Magnus {{sperret|saalænge han levede}},
skulde vedblive at føre Rigsstyrelsen.

Der var altsaa den væsentlige Forskjel mellem Foranstaltningen i
begge Riger: – at i {{sperret|Sverige}} Erik i Grunden kun valgtes til sin
{{sperret|Faders Efterfølger}}, i det der dog, for des kraftigere at betegne
dette, tillagdes ham Kongenavn, noget der var stemmende med Landets
ældre Brug; – i {{sperret|Norge}} derimod toges Haakon til Konge under den
Forudsætning, {{sperret|at han, saasnart han blev myndig, skulde
overtage den hele Rigsstyrelse i Faderens Sted}}. Forresten
fremgaar af de anførte Aktstykker tydelig nok, hvor alvorligt det
fra begge Sider har været meent med Rigernes Adskillelse, da man
gjensidigen har forpligtet sig til at modstaa med al mulig Kraft ethvert
Forsøg af de unge Konger paa at omstyrte den vedtagne Anordning.

De ældste svenske Historieskrivere ere uvisse om, enten Kong Magnus
gjorde det her omtalte Skridt for Sveriges Vedkommende frivillig,
eller tvungen dertil af sit svenske Raad, der følte sig oprørt over hans
lastefulde Levnet&lt;ref&gt;Ericus Olai, Olaus Petri, i {{antikva|Scr. rer. Svec. I.}} 1. 104, {{antikva|II.}} 2. 269.&lt;/ref&gt;. Hvad Norge angaar, da viser Raadets Kundgjørelse
tydelig nok, at Magnus har givet efter for et af Landets
Stormænd eendrægtigen udtalt Ønske, men at man dog for Høfligheds
Skyld har givet Sagen en Vending, som om Tanken var udgangen
fra Kongen selv, fra hans Omsorg for sine Rigers og for sine Børns
Bedste. Ganske frivillig har altsaa her Magnus neppe handlet; han
har udentvivl kun grebet Initiativet, da ingen anden Udvei stod ham
aaben, og forresten gjort gode Miner til slet Spil. Men er nu, hvad
der formeentlig har stor Sandsynlighed for sig, Tanken om Rigernes&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4vamkgdjkkhvfaybrnp6tw0asj5pt8w</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/307</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86446</id>
    <revision>
      <id>220340</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:02:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2930" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Haakon Magnussøn bestemmes til Morges Konge.|293 }}&lt;/noinclude&gt;Adskillelse først udgangen fra Norge og derfra forplantet til Sverige,
og er den bleven billiget af dette Riges Stormænd med særdeles
Hensyn til Nordmændenes Ønske, saa er det ganske rimeligt, *at
Kong Magnus, da han først havde fundet sig nødsaget til at komme
Nordmændenes Krav imøde, virkelig for Sveriges Vedkommende har
handlet meer frivilligen. Hans Fremgangsmaade i det ene Rige, drog
nemlig en lignende i det andet paa en Maade med Nødvendighed efter
sig. Den af de svenske Historieskrivere antagne Bevæggrund hos Sveriges
Store til at tvinge ham i dette Stykke falder saaledes bort, eller
bliver i alt Fald overflødig før at forklare Kongens og deres Handlemaade
ved nærværende Leilighed. At forresten Nordmændene, ved det
de her gjorde, skulde have tilsigtet nogen personlig Fornærmelse mod
Magnus, er ikke sandsynligt, end mindre beviseligt.

Det er verd at lægge Mærke til, at Kong Magnus, den Tid
Forhandlingerne dreves paa det ivrigste om hans Sønners Udnævnelse
til Konger, nemlig fra Udgangen af 1342 til Midten af 1344, stadigen
synes at have havt sit Sæde paa {{sperret|Vardberg Slot}} i sit fædrene
Arvelen {{sperret|Nørre-Halland}}. Dette har neppe været uden Hensigt.
Her var han nemlig, som allerede før bemærket, udenfor baade Norge
og Sverige, paa en begge Riger uvedkommende Grund, men dog lige
ved deres begges Grændse. Han har udentvivl her følt sig tryggere
end midt inde i selve Gjæringen, meer udenfor de raadende norske og
svenske Stormænds umiddelbare Paavirkning; medens denne Stilling
paa den anden Side gav hans fattede Beslutninger et Udseende af Frihed,
der maatte forvisse dem, han underhandlede med, om hans Tilsagns
Oprigtighed og derhos tilfredsstille hans egen Verdighed. Han
vedblev ogsaa, medens Folkets Stadfæstelse af den besluttede Foranstaltning
endnu ikke var udtalt, fra Vardberg at afgjøre Styrelsesanliggender
Norge vedkommende med fuld kongelig Myndighed og under sit norske
Rigssegl. Saaledes finder man, at han i Vardberg den 9de September
1343 udstædte under Norges Riges Segl en Forordning om de
tydske Hansestæders Told i Norge&lt;ref&gt;Dreyer. {{antikva|spec. jur. publ. Lub.}} 104, jfr. Lappenb. {{antikva|II.}} 373.&lt;/ref&gt;. Den 21de September samme
Aar modtog han sammesteds Regnskab af Sigurd Gautssøn for Indtægter
af Tunsbergs Fehirdsle&lt;ref&gt;Orig. perg. i A. M. S. {{antikva|fasc.}} 115. No. 1.&lt;/ref&gt;. Den 28de September s. A. udstedte
han der et Brev vedkommende Mariekirke i Oslo, hvilket hans
Klerk Sira Arne Aslakssøn beseglede i Kongens eget Overvær&lt;ref&gt;Orig. perg. Transskr. A. M. S. {{antikva|fasc.}} 53 No. 5.&lt;/ref&gt;.
Den 3die Januar 1344 gav han, ligeledes i Vardberg, en Forordning
om de udenlandske Haandværkere og Kjøbmænd i Bergen, hvilken ogsaa
Arne Aslakssøn, Kongens Klerk, beseglede&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 163.&lt;/ref&gt;. Og ved ingen af&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ksyl5ip0yqjd3gnv62do3e61qwgaubx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/308</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86447</id>
    <revision>
      <id>220341</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:02:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2940" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|294|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;80&quot; /&gt;
disse Magnus’s Regjeringshandlinger er der med et eneste Ord Tale
om hans norske Raads Nærværelse, eller om nogetsomhelst Forbehold
af dettes senere Samtykke.
&lt;section end=&quot;80&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''81.'''}}

&lt;section begin=&quot;81&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Den foretagne Forandrings Indflydelse paa Norges Statsstyrelses Gang. Uenighed mellem Erkebiskop Paal og Erkebiskoppen af Upsal. Ny Pavetiende paabydes.  Erkebiskop Paals Død. Et mærkeligt Hyrdebrev af ham.'''}}

I 1344, da det norske Folk havde stadfæstet {{sperret|Haakons}} og det
svenske Folk {{sperret|Eriks}} Udnævnelse til Konge, – var da endelig Rigernes
Adskillelse en fuldkommen afgjort Sag. Spørger man nu om, hvilken
Indflydelse den trufne Foranstaltning havde paa Rigsstyrelsens Gang
i Norge, saa maa man, naar man seer hen til de forhaandenværende
Kilder, vistnok ved et løseligt Øiekast svare, at denne Indflydelse for
det første ikke synderlig mærkes. Alle Regjeringshandlinger vedblive
at gaa i Kong Magnus’s Navn, og Haakon nævnes neppe engang
som Konge. Men undersøger man Tingen lidt nøiere, vil man dog
udentvivl finde Antydninger til, at en noget bedre Orden maa være
kommen i Styrelsen.

Samme Dag, som Magnus’s Søn Erik blev valgt til Sveriges
Konge i Upsal, nemlig den 6te December 1344, udstædte Magnus i
samme Stad en Kundgjørelse, hvorved han, efter Overlæg med sit
svenske og skaanske Raad, indsatte Erkebiskoppen af Upsal og tre verdslige
svenske Herrer til at føre Landsstyrelsen i Sverige, medens Kongen
opholdt sig i Norge, hvorhen han agtede at reise for at ordne
dette Riges Anliggender&lt;ref&gt;Hadorffs Rimkrøn. {{antikva|II.}} 30 31, jfr. Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 121, Lagerbr. {{antikva|III.}} 371–373.&lt;/ref&gt;. Dette tyder hen paa, at Magnus agtede
at træffe Foranstaltninger i Norge, til hvilke et længere Ophold der
muligen udfordredes. I Begyndelsen af 1345 findes han ogsaa virkeligen
at være dragen til Norge, hvor han troligen endnu i Vintertiden
har havt et Sammentræde med sine norske geistlige og verdslige
Høvdinger, rimeligviis i Oslo. Der seer man nemlig, at Erkebiskop
Paal har været tilstede den 25de Januar&lt;ref&gt;Erkebiskoppens Brev af denne Dag i N. Dipl. {{antikva|I.}} 232. Den 2den April var Erkebiskop Paal hjemkommen igjen til sit Sæde, da han ved Brev fra Nidaros af denne Dag kundgjør, at Biskop Guttorm af Stavanger, ved sin Chorsbroder Andres Aslessøn, har besøgt ({{antikva|visitasse}}) Nidaros Kirke og Erkebiskoppen. Orig. perg. A. M. S. {{antikva|fasc.}} 34 No. 9.&lt;/ref&gt;; og den 9de Marts gaves
sammesteds et Kongebrev, der er beseglet af „{{sperret|Hr. Arne Aslakssøn,
vor Kansler}}“&lt;ref&gt;Transskr. paa Papir i d. N. Rigsarkiv.&lt;/ref&gt;. Her træffer man altsaa atter, efter meer end
ti Aars Mellemrum, en {{sperret|Kongens Kansler}}, som Magnus’s norske
Seglbevarer. Rimeligviis er Arne, som allerede i flere Aar sees at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>drltyqtzj7xp2idav4o7nq4d8dtrmyl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/309</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86448</id>
    <revision>
      <id>220342</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:02:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2928" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Arne Aslakssøn Kongens Kansler i Norge.|295}}&lt;/noinclude&gt;have forrettet en Slags Vicekanslers Tjeneste, under det ovennævnte
Raadsmøde i Oslo bleven udnævnt til virkelig Kansler og Medlem
af Raadet, i hvilket man herefter stadigen finder ham. Heraf maa
vi igjen slutte, at det norske Raad ved samme Leilighed har modtaget
en meer udvidet Bemyndigelse, og at Kongen har givet Kansleren sin
Fuldmagt til at besegle Forordninger, udstedte af Raadet i Kongens
Navn under hans Fraværelse, med Rigets store Segl.

Naar Styrelsen først saaledes var nogenlunde fast ordnet, naar
Raadet med en Kansler i sin Midte kunde handle med fuld kongelig
Myndighed, havde man lettere for i Norge at undvære Magnus’s stadige
Ophold der; og han synes ogsaa, kort efter at dette var afgjort, igjen
at have forladt Landet, idet han over Jamteland drog tilbage til Sverige.
I Jamteland finder man, at Magnus bar udstedt Breve vedkommende
dette Landskab den næstfølgende 15de og 10de Marts, hvilke
ere beseglede i Kongens Overvær, og det ene skrevet af hans Klerk
Helge Ivarssøn, der altsaa bar fulgt Kongen paa hans Reise&lt;ref&gt;Brev fra Berg af 15de Marts, og fra Bække af 16de Marts (begge Steder i Jamteland), det første i de Peringskøldske Samlinger {{antikva|VII. E.}} 10. i d. Sv. Rigsark. i Stokh. og det andet Orig. perg. Ssts.&lt;/ref&gt;.
Lægger man Mærke til disse Dateringer, maa man formode, at de to
sidstnævnte Breve ere forseglede med Kongens mindre norske Segl,
hvilket Helge har forvaret, medens det førstnævnte Brev af 9de Marts
har været beseglet efter Kongens Afreise fra Oslo med det store
Segl, hvilket Kongen da har efterladt i Kanslerens Verge. Af senere
endnu tilværende Kongebreve, beseglede ved Arne, maa man ogsaa tro,
at enkelte ere udstædte i Kongens Fraværelse&lt;ref&gt;Saaledes bestemt et at 10de April 1350 fra Oslo, om hvilket senere vil blive Tale.&lt;/ref&gt;. – Saaledes sporer man
virkelig paa denne Tid en bedre og fastere Ordning af Rigsstyrelsen i Norge,
end i de sidste ti Aar havde fundet Sted. Foranstaltningerne af 1343 og
1344 vare følgeligen ikke ganske uden gode Virkninger for sidstnævnte Rige.

Der findes intet sikkert Spor til, at den norske Kirke i væsentlig
Mon er bleven forstyrret eller har lidt ved de Rørelser i Norges
Indre, som senest ere omhandlede. Thi hvad angaar Voldshandlingerne
mod Biskopperne Halvard og Salomon i 1339, bliver det, som
ovenfor berørt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 258.&lt;/ref&gt;, altid høist uvist, hvorvidt disse have staaet i nogen
(Forbindelse med de større Anslag til Rigernes Adskillelse. Det er imidlertid,
af hvad der nu om hine Rørelser er fortalt, tydeligt nok, at
Geistligheden ikke ved den Leilighed har været ganske uvirksom, men
at Biskopperne tvertimod have spillet en vigtig Rolle, og det udentvivl
fortrinsviis som en meglende Magt mellem Kongen og de verdslige
Store. Vi see jo Biskopperne forene sig med Kongen i dennes første&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0f1ur5q3f4kfly53ns0ogpw9t41b8i9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/310</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86449</id>
    <revision>
      <id>220343</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:02:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2848" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|290|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Erklæring om Haakons Udnævnelse til Norges Konge, hvilken Erklæring
lagdes til Grund for det verdslige Raads Kundgjørelse af 15de
August 1343I som atter denne sidste for Almuens Hylding af 17de
Juli 1344. Man kan vanskelig forklare sig dette anderledes, end paa
den Maade, at Biskopperne, da de havde overtydet sig om Gjæringen
i Landet og de verdslige Stores Ønske, samt havde fundet dette retmæssigt,
– først have taget Bladet fra Munden og ved sine Forestillinger
bevæget Kongen til at foregribe Høvdingerne i deres Hensigter,
og til at gjøre det Skridt tilsyneladende frivillig og uopfordret,
som han ellers meget snart vilde blive tvungen til at gjøre. Og forholder
dette sig saa, da havde Folket og Kongen utvivlsomt Biskopperne
at takke for, at Alt gik fredeligen af, og at Kongen skaanedes for større
Krænkelser, som ellers neppe havde kunnet undgaas.

Der herskede paa denne Tid nogen Uenighed mellem Biskopsstolene
i Nidaros og Upsal i Anledning af de Svenskes Gaver til Hellig
Olaf. Sammenhængen hermed var, som det lader, følgende. I de
nordlige Dele af Upsals Biskopsdømme, til hvilket, som forhen omtalt,
ogsaa det norske Landskab Jamteland hørte, havde det fra ældgammel
Tid været Skik, at Indbyggerne hyppigen gjorde Løfter til den hellige
Olaf i Nidaros; og som Følge heraf kom jævnligen betydelige Gaver
fra disse Kanter til Helgenens Grav. Dette var blevet saa almindeligt,
at de nidarosiske Erkebiskopper i Tidens Løb synes, ligesom Tilfældet
var mange Steder i selve Norge, at have faaet forvandlet disse
oprindeligen aldeles frivillige Gaver til en aarlig Skat, kaldet {{sperret|Olafsskat}}.
Denne udrededes, ifølge den nidarosiske Kirkes Paastand, i flere
Egne af Sverige, og navnligen i Angermanland og Helsingeland, som
begge laa under Upsals Biskopsstol, i Form af en personlig Skat deels
i Penge deels i Varer, hvilken af Indbyggerne bragtes til Nidaros
som en Skyldighed.

Da Sagen først havde taget denne Vending, var det ganske naturligt,
at den vakte den upsalske Kirkes Uvillie, ja betragtedes som et
Indgreb i denne Kirkes Indtægter. Upsals Erkebiskop og Kapitel fik
da oprettet et eget Alter ved sin Kathedralkirke for St. Olaf og St.
Erik, ansatte derved en tjenende Prest, og paastod, at Olafsskatten af
de svenske Landskaber skulde henlægges til hans Underholdning. Som
Følge heraf blev der lagt Hindringer i Veien for den omtalte Skats
fremtidige Udredelse til Nidaros, og flere baade geistlige og verdslige
Personer viste sig herved fra svensk Side virksomme.

Dette synes at have taget sin Begyndelse ved den Tid da Paal
tiltraadte Nidaros’s Erkestol. Han biede ei længe med at indgive
Klage herover til den pavelige Kurie, og Benedictus {{antikva|XII}} udstædte den
8de Januar 1336 fra Avignon en Bulle til den nidarosiske Kirkes&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>oikbwmvngmxiqudhffv3alhyfgcy8ur</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/311</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86450</id>
    <revision>
      <id>220344</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:03:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2956" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Tvist mellem Erkebiskopperne af Nidaros og Upsal.|297}}&lt;/noinclude&gt;Fordeel, idet han forbød, at lægge nogensomhelst Hindring i Veien
for at denne Kirke kunde komme i Besiddelse af hiin Indtægt&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|I.}} 189.&lt;/ref&gt;.
Denne pavelige Bulle maa imidlertid ikke have øvet forønsket Virkning
paa Upsals Erkebiskop og Kapitel; thi man finder, at Erkebiskop Paal
ved Skrivelse fra Nidaros af 25de Marts 1344 har henvendt sig til
den daværende Erkebiskop af Upsal, Heming (1342–1351), med Forestillinger
om den samme Sag, ja endogsaa, skjønt i høflige Udtryk,
truet med en Rettergang, hvis ikke hans Anke blev afhjulpen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 192.&lt;/ref&gt;. Ogsaa
Nidaros’s Kapitel satte sig i Bevægelse og tilskrev det upsalske Kapitel
i dette Anliggende. Men baade Erkebiskop og Kapitel i Upsal gjensvarede
med Modforestillinger, Kapitelet i Brev af 21de og Erkebiskop Heming i
Brev af 22de April samme Aar. Kapitelet gjorde i sit Brev iblandt andet
opmærksom paa, at det netop var til den hellige Olafs Ære, jo videre
hans Dyrkelse strakte sig, og at det var i sin rette Orden, naar et
Alter var oprettet for ham ved Upsals Kathedralkirke, at da den Skat,
som betaltes til ham i Sverige, dertil henlagdes. Erkebiskoppen udhævede,
at naar man gjorde Løfte om at hædre en eller anden Helgen
ved Gave, da forpligtede man sig ei derved til at bringe denne just
til det Sted, hvor Helgenen hvilede, hvis ikke saadant udtrykkelig i
Løftet indeholdtes&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 193–196; jfr. om denne Sag Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 115.&lt;/ref&gt;.

Det er vanskeligt, af de Breve, som i denne Sag ere os levnede,
nu at gjøre sig en fuldkommen klar Forestilling om, paa hvis Side
den strenge Ret var. Fra Upsals Side paastodes dog ingenlunde, at
Svenske jo nu som før maatte bringe sine {{sperret|frivillige Gaver}} til
St. Olaf til Nidaros; det var kun den {{antikva|aarlige faste Skat}} til
ham af Landskaber i Upsals Biskopsdømme, som paastodes henlagt til
St. Olafs Alter i Upsals Kathedralkirke; og herfor kan vel ei negtes,
at i det mindste Billigheden sterkt talte. Maaskee har ogsaa Nidaros’s
Erkebiskop og Kapitel til Slutning selv følt dette og derfor opgivet
Sagens videre Forfølgelse. Nidaros’s Kirke synes i alle Fald ikke at
have faaet drevet sin Paastand paa Skatten igjennem.

Medens Pave {{sperret|Benedictus}} {{antikva|XII}} indtog det apostoliske Sæde,
synes der at have været en Stands i Kuriens Udpresninger af den
norske Kirke. Men Benedictus døde den 25de April 1342, og til hans
Eftermand valgtes den næstpaafølgende 7de Mai Clemens {{antikva|VI}}, ogsaa
en Franskmand, af mindre strenge Grundsætninger end Benedictus,
men fiin og verdensklog. Han begyndte strax at sætte de
gamle Drivhjul i Bevægelse for at skaffe Penge i det pavelige Skatkammer,
og valgte til Paaskud et forehavende treaarigt Korstog mod
Tyrkerne, hvilket skulde udføres af Paven i Forening med Kongen af&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>j1djzyt37w761xpfxyk7ftoe12ce1qg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/312</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86451</id>
    <revision>
      <id>220345</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:03:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2828" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|298|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Cypern, Johanitter-Ridderne, Venetianerne og flere. I den Anledning
gik i 1343 Skrivelser om til Erkebiskopperne, hvorved Korstogsprædiken,
forbunden med Løfte om Syndsforladelse for dem, der lode
sig betegne med Korset, paabødes, og Indsamling af frivillige Bidrag
aabnedes&lt;ref&gt;Clemens {{antikva|VI}}’s Brev af 30te September 1343 fra Villeneuve ved Avignon til Erkebiskoppen af Lund og hans Lydbiskopper. Suhm D. H. {{antikva|XII.}} 87.&lt;/ref&gt;.

I Forbindelse hermed sattes siden en treaarig Tiende af alle geistlige
Indtægter. Et paveligt Mandat med Hensyn til denne for Nidaros’s
Provinses Vedkommende indløb ogsaa til Erkebiskop Paal, og
blev tagen under Overveielse paa et Provinsialconcilium i Bergen den
15de September 1345, ved hvilket nævnes som tilstedeværende foruden
{{sperret|Erkebiskoppen}}: Biskop {{sperret|Thorstein af Bergen}} og Biskop {{sperret|Guttorm
af Stavanger}}.}} Biskopperne Halvard af Hamar og Salomon
af Oslo maa have ladet møde ved Fuldmægtige. Man fandt,
at Mandatet i dets enkelte Punkter umuligen kunde bringes i Udførelse
i den nidarosiske Provins, og besluttede derfor nærmere at raadføre
sig med det apostoliske Sæde. Til Bestridelse af de hermed forbundne
Omkostninger vedtoges en Udredelse af Biskopsstolene, Abbedierne
og Domkapitlerne, saaledes at Nidaros’s Erkebiskop skulde udrede
sex Pund Sterling, Biskoppen af Hamar tre Pd. St., Biskoppen
af Oslo sex Pd. St., de øvrige Biskopper i Nidaros’s Provins (de
af Garde paa Grønland og Færøerne undtagne) hver fire Pd. St.,
Abbeder, Abbedisser og Domkapitler hver ti Skilling St.&lt;ref&gt;Kundgjørelse af ovenn. Dag og Sted, Orig perg. A. M. S. {{antikva|fasc.}} 34 No. 8.&lt;/ref&gt;. Man
kan af denne Bestemmelse see, hvorledes de forskjellige norske Biskopsstole
indbyrdes taxeredes med Hensyn til Rigdom.

Det følgende Aar 1346, den 1ste Februar, døde {{sperret|Erkebiskop
Paal}}&lt;ref&gt;Isl. Ann. 268.&lt;/ref&gt;, efterat have bestyret Metropolitanembedet i noget over tolv
Aar&lt;ref&gt;12 Aar, 1 Maaned og 15 Dage, {{antikva|Scr. rer. Dan. VI.}} 616.&lt;/ref&gt;. Han synes at have været en virksom Metropolitan, der jævnligen
samledes med sine Lydbiskopper paa Provinsialconcilier og holdt
god Orden i sin Kirkeprovins. Man har af Erkebiskop Paal, foruden
de allerede omtalte Conciliebestemmelser, vedtagne under hans Forsæde,
ogsaa en mærkelig Forordning, eller snarere et Slags Hyrdebrev
for den hele Provins, uden Angivelse af Udstædelsesdagen.

Brevet aabnes med en kort og fattelig Trosbekjendelse, ved hvis
Slutning det heder: „Hvo som anderledes tror, og ei holder denne
Tro, som nu er fremsagt, foruden Tvivl, han farer til Helvedes Kvaler“.
Der tilføies følgende Bemærkning: „De eenfoldige Mennesker,
som ei kunne saa nøiagtigen opfatte og gjøre Rede for denne Tro, og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5i5dkovj666fwd8qqalc2jjafw59tsq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/313</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86452</id>
    <revision>
      <id>220346</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:03:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2809" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Paal dør 1346. Hans Hyrdebrev.|299}}&lt;/noinclude&gt;som ei ere skyldige dertil paa Grund af sin Vielse eller af sine Kundskaber,
have nok med at tro, hvad den hellige Kirke tror; og øm de
end tro anderledes end de skulle tro, da ere de ei derfor Kjettere, hvis
de tro det i den Formening, at Kirken tror det, og de have det faste
Forsæt at ville tro, hvad den tror.“

Der advares mod de syv Hovedsynder: Hovmod, Gjerrighed, Legems
Vellyst udenfor Egteskab, Had, Overnydelse af Mad og Drikke,
Avind og Ulyst til Gudstjeneste; „hvo som lever i nogen af disse
Synder uden at skriftbære eller bøde dem, skjønt han dertil har Frist
og Kraft, og dør i dem, han farer til Helvedes evige Kvaler.“

Der advares videre mod Trolddom ({{antikva|lyf}}), Runer og Galdre; „thi
det er ikke uden Djævelens Forvildelse.“

Ligesaa advares mod Aager, af hvilken Synd ingen kan løses,
med mindre han fuldkommen erstatter hvad han har taget i Aager.
Kan ikke Erstatning foregaa til den Skadelidte, da anvendes den til
Almisser efter Biskoppens Bestemmelse; „thi ingen mindre Mand end
Biskop har Magt til at gjøre Forandring heri, eller at løse fra denne
Synd.“

Dernæst opregnes omstændeligen alle de Tilfælde af Overtrædelser,
fra hvilke ingen Prest eller Broder magter at løse, med mindre Biskoppen
meddeler ham dertil særlig Fuldmagt. Hvis saadanne Synder
ikke skriftbæres for selve Biskoppen, men Skriftefaderen udvirker
sig dennes Orlov til at afløse dem, da er det bedst, „at Skriftefaderen
udbeder sig Tilladelse af Biskoppen uden at nævne Manden.“ Til Lettelse
ved saadanne Skriftemaal skal ved hver Biskopsstol være beskikket en
{{sperret|Pønitentiarius}}, som af Biskoppen er bemyndiget til at afløse i de
fleste af saadanne Tilfælde.

Herpaa følger Advarsel mod at spilde det aandelige (det ved
Daaben eller Confirmationen stiftede) Frændskab ({{antikva|guðsifiar}}); „thi
dette er ligesaa farligt og farligere end at spilde det naturlige Frændskab.“
Alle saadanne aandelige Slegtsskabsforhold (tyve i Tallet) opregnes,
og nærmere Bestemmelser tilføies vedkommende Daab og Confirmation.
Saa faa som muligt burde (som Faddere) holde Barn til
Daab eller Confirmation (under Biskops Haand) for det aandelige
Slegtsskabs Skyld, som derved stiftedes; og der bemærkes, at der efter
Kirkens Lov udfordres ikke flere til at holde Barnet end een Mand
og een Kvinde. Det kunde til Nød taales, at den samme holdt Barnet
baade til Daab og Confirmation. Det maatte iagttages, at
skjønt Egteskab spildtes ved aandeligt Slegtskab, som var for det sluttedes,
saa ophævedes dog ikke Egteskabet, fordi et aandeligt Slegtskab
indtraadte efter dets Afsluttelse, hvad enten dette skeede mod eller
med Vidende; dog skulde de underkastes Skrift, som gjorde det vidende,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bh6s48975x9lfgenlfnptyssxl9v0x0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/314</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86453</id>
    <revision>
      <id>220347</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:03:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2821" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|300|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;eller uvidende paa Skrømt. Dør Barn før det bliver confirmeret,
da tage Forældrene Skrift, som om det var døet udøbt, hvis deres
Forsømmelse er Grunden. Børn skulle ei døbes uden i Kirke, hvor
der er Flint til Daaben; Kongebørn og andre Storhøvdingers Børn
kunne dog faa Tilladelse til at døbes hjemme. Fire Slags Mennesker
maa ei være Faddere, nemlig: Klosterfolk ({{antikva|alskyns reinlífis folk}}),
Hedninger eller Udøbte, confirmerede eller som ei kunne Credo og
Pateriioster, fordi Gudfaderen skal lære den han holder Credo og Paternoster
og andre christelige gode Ting ({{antikva|góðindi}}), og det kan hverken
Hedningen eller den confirmerede, hvilken sidste ikke kan kaldes fuldkommen
Christen, – endelig to Egtefolk. Ingen Mand, som er 14
Aar eller ældre, og ingen Kvinde, som er 12 Aar eller ældre, modtage
Confirmationen uden fastende og skriftet; thi intet Sakrament skal
meddeles, uden at baade den som giver og modtager er fastende. Er
Karl eller Kvinde tilstede, hvor stene pines i Barnefødsel, og det seer
ud til, at hun ei skal blive forløst, men et eller andet Lem af Barnet
kommer tilsyne og viser sig af menneskelig Skabning og levende, da
skal den Tilstedeværende for Sikkerheds Skyld øse Vand paa det Lem
og sige: „Jeg døber dig, Guds Skabning! i Navn Faders, Søns og
Helligaands“. Kommer Barnet da levende til Verden, skal det døbes og
gives Navn som andre Børn, om hvis Daab der er Tvivl.

Det paabydes videre, at hvert Menneske, som er kommet til Skjels
Aar og Alder, skal skrifte sine Synder mindst een Gang om Aaret for
sin Sogneprest, opfylde den Skrift, som bliver ham paalagt, og tage
saa Herrens Legeme og dine hver Paaske, med mindre hans Sogneprest
af en eller anden antagelig Grund raader ham til at holde sig
fra urette Guds Embede“ nogen Tid; ellers skal han udelukkes af
Kirken.

Ingen maa tage Guds Legeme, Salvelse eller Egtevielse af nogen
anden end af sin Sogneprest, med mindre han har dennes særlige
Tilladelse. Men hvis nogen Broder eller Klostermand meddeler Nogen
disse Sakramenter uden Sogneprestens Orlov, da falder han i Ban
af selve Verket, og Paven kan kun deraf løse ham. Den som modtager
saadant af ham, er heller ikke uden Fare for at falde i samme
Straf, især naar Forbudet forud er bekjendtgjort.

Paven forbyder under Trudsel af evig Forbandelse alle Brødre
at tale ilde om Kirkens Formænd i sine Prædikener, eller forlede Lægmænd
til at vanrøgte sine Sognekirker og derimod komme til dem,
eller at bekjendtgjøre urimelig Aflad, eller, naar de ere tilstede ved Testamenters
Afsluttelse, at overtale den Testamenterende til at gjøre Gaver
til Brødrenes Kirke og Convent, Andre til Skade. De skulde ei heller
anmasse sig at høre noget Skriftemaal videre end Sognepresten er&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>npt59p0z8wjjwjjfc62l2hb2ipw12gt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/315</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86454</id>
    <revision>
      <id>220348</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:03:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2827" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Paals Hyrdebrev.|301}}&lt;/noinclude&gt;tilladt; og selv dette kun paa den Maade, at Prædikebrødrenes Provinsialpriorer
og Barfodbrødrenes (Minoritternes) Ministre, eller hines
Vikarier og disses Custodes, henvende sig til Biskopperne med ydmyg
Begjæring for sig selv eller for de Brødre, som de ansee dertil skikkede,
at de, naar de blive dertil valgte i deres Biskopsdømmer, maa høre
Skriftemaal og sætte Skrift.

Det forbydes baade Brødre og Prester at forlede Nogen ved Løfter
eller Trudsler til at vælge Begravelse ved anden Kirke end sin Sognekirke.
Gjør Nogen det, erklærer Paven Valget ugyldigt. Men
hvis de samme Geistlige eller Klostermænd driste sig til at begrave
dem, som kun ifølge deres Lokkelse valgte saaledes, i sine Kirker eller
Kirkegaarde, da paalægger Paven dem at udlevere de begravede Legemer,
hvis det forlanges, inden ti Dage fra Begravelsesdagen, ligesom
og alt det, som de i Anledning af Begravelsen have modtaget.
I andet Fald lægger Paven Interdikt paa Kirke og Kirkegaard, saaledes
at der hverken maa synges eller begraves.

Formel gives til Lysning for Egteskab: „I Guds Navn, Amen.
Det være alle Mænd vitterligt, at den Mand N. agter at søge sig
lovligt Egteskab med den Mø (eller Kone) N. efter Guds og den
hellige Kirkes Lov. Men hvis der er Nogen, som veed Hindring
({{antikva|einhveria meinbúgi}}) for, at dette Egteskab dem imellem lovligen
maa sluttes, da have han aabenbaret det og lovligen viist det for
Kirkens Dommere inden saa mange Dage. Give Jesus Christus
disse gode Folk (sit Egteskab) saaledes at slutte, fuldkomme, fremholde
og ende, at det vorder Gud til Hæder og Ære, dem selv til Gavn
og Nytte, deres Venner og Frender til Glæde og Hygge“.

Endelig gives visse omstændelige Regler for Adfærden ved Confirmation
({{antikva|ferming}}): – Ingen maa holde eget Barn eller Stifbarn under
Biskops Haand. Ingen skal holde til Confirmation, som ei selv
er confirmeret. Ingen tage Confirmation meer end een Gang. De,
som holde Børn eller Voxne til Confirmation skulle vel agte paa hvo
disse ere paa Grund af det aandelige Slegtskab ({{antikva|guðsiviar}}), som derved
stiftes ligesom i Daaben. De skulle nøie huske Vedkommendes
Døbenavn, og nævne dem, naar de holdes under Biskoppens Haand,
med det samme Navn, med mindre Nogen ved denne Leilighed vil
skifte Navn; thi efter Confirmationen maa Navnet ei forandres. Alle
som ere tolv Aar&lt;ref&gt;Jfr. hvad strax ovenfor (S. 300) er sagt herom.&lt;/ref&gt; eller ældre skulle modtage Confirmationen fastende
med stor Ærefrygt og Gudsfrygt; „thi dette er Christningens Stadfæstelse
mod Djævelens Anfald“. Confirmationen maa ei meddeles uden af
den, som retteligen har Biskops Vielse. Ingen skal fordriste sig til at
fremgaa til Confirmation, som veed sig at være i Ban eller behæftet&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2a5laqpa6aljv05vcl59au92qituhxi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/316</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86455</id>
    <revision>
      <id>220349</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:03:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2846" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|302|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;81&quot; /&gt;
med nogen dødelig Synd. Først skulle Mænd fremgaa, siden Kvinden
De som lede Børnene skulle have i sin høire Haand et reent, passelig
langt Baand ({{antikva|dregill}}), og saasnart de komme frem for Biskoppens
Knæ, skulle de give dette Baand til den, som skal binde det om Barnets
Pande, hvor den hellige Chrisma er paalagt. Disse Baand skulle
være om Børnenes Hoveder i tre Dage og tre Nætter. Siden skulle
Mænd løse dem af Drengebørnene, Kvinder af Pigebørnene, to Panden
i varmt Vand og derpaa kaste baade Baand og Vand i Ilden.
Den ene maa ved Confirmationen ikke trænge sig frem foran den anden.
Saasnart Barnet er confirmeret, skal det ledes ud gjennem Chordøren
og ind igjen i Kirkens ydre Deel, hvor de alle skulle bie indtil
de have modtaget Biskoppens Velsignelse&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 284 294.&lt;/ref&gt;.

Dette er Hovedindholdet af Erkebiskop Paals Brev, der synes at
have været en Omgangsskrivelse, som baade har gjældt Lærde og
Læge, skjønt maaskee nærmest de første, og rimeligviis har været bestemt
til at oplæses i Sognekirkerne.
&lt;section end=&quot;81&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''82.'''}}
&lt;section begin=&quot;82&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''Arne Einarssøn Vade sextende Erkebiskop. Uordener paa Island. Suderøernes Biskopsstol skilles fra den norske Kirkeprovinis. Kong Magnus kriger mod Russerne. Erkebiskop Arnes Hyrdebrev. Den store Mandedød raser i Norge 1349 og 1350. Erkebiskop Arnes Død.'''}}

Til Erkebiskop Paals Eftermand udvalgtes {{sperret|Arne Einarssøn}}
med Tilnavnet {{sperret|Vade}}, en Søn af Erkebiskop Eilifs Søster Ingebjørg&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 164.&lt;/ref&gt;.
Han havde i længere Tid været Chorsbroder af Nidaros,
og stod, medens han var i den Stilling, i fortrolig Brevvexling med
Biskop Haakon af Bergen. Han reiste efter sit Valg om Sommeren
1346 til Kurien&lt;ref&gt;Isl. Ann. 268{{rettelse||.}}&lt;/ref&gt;, og blev, som det lader, endnu samme Aar, i Slutningen
af Aaret, der indviet og modtog sit Pallium&lt;ref&gt;De fleste Annaler, og blandt dem Flatø-Annalerne, sætte hans Indvielse til 1347; kun een sætter den til 1346 (Isl. Ann. 272). At det sidste imidlertid er det rigtigste, synes at kunne sluttes deraf, at der tillægges Erkebiskop Arne en Embedstid af 3 Aar 1 Maaned og 1 Dag ({{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616), og han døde i Slutningen af 1349.&lt;/ref&gt;. Han kom tilbage
igjen til Norge henimod St. Hans Tid 1347&lt;ref&gt;Isl. Ann. 272.&lt;/ref&gt;.

Kort efter sin Hjemkomst var Erkebiskop Arne tilstede i Lødøse i
Vester-Gøtland, da Kong Magnus og Dronning Blanka der, den 15de
Juli 1347, gjorde sit Testamente for Norges Vedkommende. Et større
norskt Raadsmøde synes ved denne Leilighed at have været afholdt,
uden at man kjender Anledningen til, at det samledes udenfor Norges
&lt;section end=&quot;82&quot; /&gt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/div&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fyyxvf244c89ox9cxk4ql6sdkb7xavh</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>220528</id>
      <parentid>220349</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T20:36:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2800" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|302|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;81&quot;/&gt;med nogen dødelig Synd. Først skulle Mænd fremgaa, siden Kvinden
De som lede Børnene skulle have i sin høire Haand et reent, passelig
langt Baand ({{antikva|dregill}}), og saasnart de komme frem for Biskoppens
Knæ, skulle de give dette Baand til den, som skal binde det om Barnets
Pande, hvor den hellige Chrisma er paalagt. Disse Baand skulle
være om Børnenes Hoveder i tre Dage og tre Nætter. Siden skulle
Mænd løse dem af Drengebørnene, Kvinder af Pigebørnene, to Panden
i varmt Vand og derpaa kaste baade Baand og Vand i Ilden.
Den ene maa ved Confirmationen ikke trænge sig frem foran den anden.
Saasnart Barnet er confirmeret, skal det ledes ud gjennem Chordøren
og ind igjen i Kirkens ydre Deel, hvor de alle skulle bie indtil
de have modtaget Biskoppens Velsignelse&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 284 294.&lt;/ref&gt;.

Dette er Hovedindholdet af Erkebiskop Paals Brev, der synes at
have været en Omgangsskrivelse, som baade har gjældt Lærde og
Læge, skjønt maaskee nærmest de første, og rimeligviis har været bestemt
til at oplæses i Sognekirkerne.
&lt;section end=&quot;81&quot;/&gt;
{{midtstilt|'''82.'''}}
&lt;section begin=&quot;82&quot;/&gt;{{midtstilt|'''Arne Einarssøn Vade sextende Erkebiskop. Uordener paa Island. Suderøernes Biskopsstol skilles fra den norske Kirkeprovinis. Kong Magnus kriger mod Russerne. Erkebiskop Arnes Hyrdebrev. Den store Mandedød raser i Norge 1349 og 1350. Erkebiskop Arnes Død.'''}}

Til Erkebiskop Paals Eftermand udvalgtes {{sperret|Arne Einarssøn}}
med Tilnavnet {{sperret|Vade}}, en Søn af Erkebiskop Eilifs Søster Ingebjørg&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 164.&lt;/ref&gt;.
Han havde i længere Tid været Chorsbroder af Nidaros,
og stod, medens han var i den Stilling, i fortrolig Brevvexling med
Biskop Haakon af Bergen. Han reiste efter sit Valg om Sommeren
1346 til Kurien&lt;ref&gt;Isl. Ann. 268{{rettelse||.}}&lt;/ref&gt;, og blev, som det lader, endnu samme Aar, i Slutningen
af Aaret, der indviet og modtog sit Pallium&lt;ref&gt;De fleste Annaler, og blandt dem Flatø-Annalerne, sætte hans Indvielse til 1347; kun een sætter den til 1346 (Isl. Ann. 272). At det sidste imidlertid er det rigtigste, synes at kunne sluttes deraf, at der tillægges Erkebiskop Arne en Embedstid af 3 Aar 1 Maaned og 1 Dag ({{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616), og han døde i Slutningen af 1349.&lt;/ref&gt;. Han kom tilbage
igjen til Norge henimod St. Hans Tid 1347&lt;ref&gt;Isl. Ann. 272.&lt;/ref&gt;.

Kort efter sin Hjemkomst var Erkebiskop Arne tilstede i Lødøse i
Vester-Gøtland, da Kong Magnus og Dronning Blanka der, den 15de
Juli 1347, gjorde sit Testamente for Norges Vedkommende. Et større
norskt Raadsmøde synes ved denne Leilighed at have været afholdt,
uden at man kjender Anledningen til, at det samledes udenfor Norges
####&lt;section end=&quot;82&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p5arorymwngnsnwn0ls92x8btrb57bi</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>220529</id>
      <parentid>220528</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T20:36:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2795" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|302|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;81&quot;/&gt;med nogen dødelig Synd. Først skulle Mænd fremgaa, siden Kvinden
De som lede Børnene skulle have i sin høire Haand et reent, passelig
langt Baand ({{antikva|dregill}}), og saasnart de komme frem for Biskoppens
Knæ, skulle de give dette Baand til den, som skal binde det om Barnets
Pande, hvor den hellige Chrisma er paalagt. Disse Baand skulle
være om Børnenes Hoveder i tre Dage og tre Nætter. Siden skulle
Mænd løse dem af Drengebørnene, Kvinder af Pigebørnene, to Panden
i varmt Vand og derpaa kaste baade Baand og Vand i Ilden.
Den ene maa ved Confirmationen ikke trænge sig frem foran den anden.
Saasnart Barnet er confirmeret, skal det ledes ud gjennem Chordøren
og ind igjen i Kirkens ydre Deel, hvor de alle skulle bie indtil
de have modtaget Biskoppens Velsignelse&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 284 294.&lt;/ref&gt;.

Dette er Hovedindholdet af Erkebiskop Paals Brev, der synes at
have været en Omgangsskrivelse, som baade har gjældt Lærde og
Læge, skjønt maaskee nærmest de første, og rimeligviis har været bestemt
til at oplæses i Sognekirkerne.
&lt;section end=&quot;81&quot;/&gt;
{{midtstilt|'''82.'''}}
&lt;section begin=&quot;82&quot;/&gt;{{midtstilt|'''Arne Einarssøn Vade sextende Erkebiskop. Uordener paa Island. Suderøernes Biskopsstol skilles fra den norske Kirkeprovinis. Kong Magnus kriger mod Russerne. Erkebiskop Arnes Hyrdebrev. Den store Mandedød raser i Norge 1349 og 1350. Erkebiskop Arnes Død.'''}}

Til Erkebiskop Paals Eftermand udvalgtes {{sperret|Arne Einarssøn}}
med Tilnavnet {{sperret|Vade}}, en Søn af Erkebiskop Eilifs Søster Ingebjørg&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 164.&lt;/ref&gt;.
Han havde i længere Tid været Chorsbroder af Nidaros,
og stod, medens han var i den Stilling, i fortrolig Brevvexling med
Biskop Haakon af Bergen. Han reiste efter sit Valg om Sommeren
1346 til Kurien&lt;ref&gt;Isl. Ann. 268{{rettelse||.}}&lt;/ref&gt;, og blev, som det lader, endnu samme Aar, i Slutningen
af Aaret, der indviet og modtog sit Pallium&lt;ref&gt;De fleste Annaler, og blandt dem Flatø-Annalerne, sætte hans Indvielse til 1347; kun een sætter den til 1346 (Isl. Ann. 272). At det sidste imidlertid er det rigtigste, synes at kunne sluttes deraf, at der tillægges Erkebiskop Arne en Embedstid af 3 Aar 1 Maaned og 1 Dag ({{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616), og han døde i Slutningen af 1349.&lt;/ref&gt;. Han kom tilbage
igjen til Norge henimod St. Hans Tid 1347&lt;ref&gt;Isl. Ann. 272.&lt;/ref&gt;.

Kort efter sin Hjemkomst var Erkebiskop Arne tilstede i Lødøse i
Vester-Gøtland, da Kong Magnus og Dronning Blanka der, den 15de
Juli 1347, gjorde sit Testamente for Norges Vedkommende. Et større
norskt Raadsmøde synes ved denne Leilighed at have været afholdt,
uden at man kjender Anledningen til, at det samledes udenfor Norges&lt;section end=&quot;82&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ng2upz4i66uyhf91q3rid5ogu4jx9bb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/317</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86456</id>
    <revision>
      <id>220350</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:04:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3216" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Arne Vade Erkebiskop. Uroligheder paa Island.|303}}&lt;/noinclude&gt;Grændser, i en svensk By, der rigtignok laa Norge ganske nær&lt;ref&gt;I Begyndelsen af samme Aar, den 12te Januar, synes et Raadsmøde at have været afholdt i Oslo, hvorved Biskop Salomon, Kansleren Arne Aslakssøn, ni Herrer og tvende Lagmænd have været tilstede. Dom af 12te Januar 1347, N. Dipl {{antikva|I.}} 240, Sml. {{antikva|V.}} 588.&lt;/ref&gt;.
Med {{sperret|Erkebiskop Arne}} vare alle de norske Biskopper: {{sperret|Salomon
af Oslo}}, {{sperret|Halvard af Hamar}}, {{sperret|Thorstein af Bergen}} og
{{sperret|Guttorm af Stavanger}} tilstede, og beseglede tilligemed Kongen
og Dronningen Testamentet. Det samme gjorde Hr. Arne (Aslakssøn,
Kansler?), Chorsbroder ved Hamars og Oslos Kirker, samt 6
Riddere: Hr. Erling Vidkunssøn, Jon Hafthorssøn, Ivar Øgmundssøn,
Øgmund Guttormssøn, Øgmund Finnssøn, Halstein Simonssøn,
og 7 Svende: Bjarne Erlingssøn, Sigurd Hafthorssøn, Eilif Eilifssøn,
Orm Eysteinssøn, Gunnar Hvit, Olaf Alfssøn, Thord Krakessøn.
Til Testamentets Executorer udnævntes: Erkebiskoppen, Biskopperne
af Oslo og Hamar, to Riddere, Ivar Øgmundssøn og Øgmund Guttormssøn,
og to Svende Bjarne Erlingssøn og Orm Eysteinssøn&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 579–583.&lt;/ref&gt;.
Den 14de August samme Aar var Erkebiskop Arne kommen
til Nidaros&lt;ref&gt;Kvittering af nævnte Dag og Sted for Romerskatten af Stavangers Biskopsdømme for Aarene 1345 og 1346. Orig. perg. A. M. Sml. {{antikva|fasc.}} 34 No. 13.&lt;/ref&gt;.

I 1348, i Februar Maaned holdt Kong Magnus atter et Raadsmøde
i Oslo, ved hvilket {{sperret|Erkebiskop Arne}}, samt {{sperret|Biskopperne}}
af {{sperret|Hamar}} og {{sperret|Oslo}} vare tilstede. En Dom blev ved denne Leilighed,
paa Kong Magnus’s Opfordring, den 16de Februar fældet af de
nævnte tre Biskopper, tolv Riddere, (hvoriblandt Kansleren nævnes)
og tre Svende mellem Kongen og Almuen af Heidmarken og Raumarike
angaaende Ydelsesmaaden af Visøre og Leding af de nævnte Landskaber&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 171.&lt;/ref&gt;.
Flere vigtige Forordninger og Breve bleve desuden givne&lt;ref&gt;Nemlig: den 18de Januar Stadfæstelsesbrev paa Mariekirkens Friheder, beseglet i Kongens Overvær (N. Dipl. {{antikva|II.}} 170); af samme Dag en Forordning om Handelen i det nordlige Norge og Skatlandene, beseglet i Kongens Overvær (N. g. L. {{antikva|III.}} 170); af samme Dag en Forordning med Raadets Samtykke om Meened, Snigmord og Knivsting (N. g. L. {{antikva|III.}} 172): af 19de Febr. et Brev om Betaling af Skyld til Tunsbergs Provstedømme, beseglet i Kongens Overvær (N. Dipl. {{antikva|I.}} 246); af 20de Febr. et Brev for Marie Kirke i Oslo, beseglet i Kongens Overvær (N. Dipl. {{antikva|II.}} 240).&lt;/ref&gt;.
Paa Island var der paa denne Tid uroligt som Følge af Folkets
Misnøie med de tvende norske Biskopper der. Baade {{sperret|Jon Sigurdssøn
i Skaalholt}} og {{sperret|Orm Aslakssøn i Hole}} viste sig strax ved
sin Komme til Landet i 1343 haarde saavel mod Lærde som Læge.
Biskop Jons Strenghed mod tre Munke i Tykkvabø Kloster, blandt
hvilke den berømte Skald {{sperret|Eystein Asgrimssøn}}&lt;ref&gt;Forfatter af det bekjendte endnu tilværende Digt Lilia.&lt;/ref&gt;, lader sig ret-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hk9u2n8kxbocfn83gw4ijtagxmaowul</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/318</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86457</id>
    <revision>
      <id>220351</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:04:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3002" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|304|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;færdiggjøre, hvis det er sandt, at de havde banket sin Abbed, Thorlak,
samt at de vare overbeviste om løsagtigt Levnet. Biskoppen lod dem,
i 1343 tage til Fange og sætte i Jærn. Det samme gjorde Biskop
Orm med tre Brødre i Mødruvolds Kloster i Hole Biskopsdømme,
dog, som det lader, paa mindre grundede Beskyldninger. Denne
Strenghed var det dog neppe, som vakte den største Uvillie mod Biskopperne;
det var deres Pengebegjærlighed og Udpresninger man især
dadlede. Klagerne over Biskop Orm af Hole vare især hæftige, idet
man tillige beskyldte ham for at bortødsle sin Kirkes Gods&lt;ref&gt;Isl. Ann. 262, 264.&lt;/ref&gt;. Biskoppernes
Udpresninger vare saameget meer utaalelige, som der paa den
Tid var Uaar og megen Elendighed paa Island. Biskop Orm synes
at have staaet sig godt hos Kong Magnus, og han troede maaskee at
kunne saameget tryggere udsuge sit Biskopsdømmes Bønder, da han i
1346 havde udvirket af Kongen et strengt Vernebrev for sig og sine
Tjenere, givet i Oslo den 10de Marts 1346 og beseglet af Kansleren
Arne Aslakssøn i Kongens Overvær&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|I.}} 431.&lt;/ref&gt;. Men Nordlændingerne
tabte omsider Taalmodigheden, og i 1347 gjorde de Opstand mod Biskoppen
og indgave Klage over ham til Kongen. Orm nødsagedes til
samme Aar at drage til Norge for der at tale sin Sag, og Biskop
Jon af Skaalholt, der ikke var synderlig meer afholdt i sit Omraade,
gjorde Følge med ham, saaledes at Landet Vinteren over var uden
Biskop. Orm synes ikke for det første at have vovet sig tilbage til
sit Sæde. Jon derimod kom igjen til Island den følgende Sommer
1348. Han forsøgte under Orms Fraværelse at megle for ham hos
Nordlandets Bønder og drog i denne Hensigt til Hole. Men han
maatte vende tilbage til Skaalholt med uforrettet Sag og døde kort
efter, strax før Jul 1348. Island var nu atter for en Stund uden
Biskop&lt;ref&gt;Isl. Ann. 272, 274, 276; jfr. Saml. Aarh. {{antikva|þ. I.}} c. 58–62: Finn Joh. {{antikva|II.}} 99–102, 196–198.&lt;/ref&gt;. Dette Aar døde ogsaa Biskop {{sperret|Haavard}} af Færøerne&lt;ref&gt;Isl. Ann. 276.&lt;/ref&gt;.

Paa Suderøerne havde siden Biskop Markus’s Død i 1303&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 104.&lt;/ref&gt; været
fire Biskopper: {{sperret|Alan}} af Galovay, der døde 1320, {{sperret|Gilbert Mac
Lelan}}, ligeledes af Galovay, der styrede &lt;math&gt;\scriptstyle2\frac{1}{2}&lt;/math&gt; Aar, {{sperret|Bernhard}} en
Skotter, der styrede 4 Aar, og endelig {{sperret|Thomas}}, ogsaa en Skotter,
der styrede i 18 Aar. I 1348I ren 20de September, døde Biskop
{{sperret|Thomas}}, og i hans Sted valgtes af Mans Geistlighed, i St. Germanus’s
Kathedralkirke der paa Øen, {{sperret|Villiam Russel}}, Abbed af
Cistercienserklosteret i Russin paa Man. Han drog til Avignon og
blev her indviet af Pave Clemens {{antikva|VI}}&lt;ref&gt;Johnstone: {{antikva|antiqvitates celto-normannicæ (Chronicon Manniæ)}} 46.&lt;/ref&gt;. Forholdet mellem Suderøernes
Biskopsdømme og Nidaros’s Erkestol synes altid at have været&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>f8h9587qj25tk7kq5xufnm2urbc8x3m</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>220534</id>
      <parentid>220351</parentid>
      <timestamp>2022-08-08T20:44:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3002" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|304|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;færdiggjøre, hvis det er sandt, at de havde banket sin Abbed, Thorlak,
samt at de vare overbeviste om løsagtigt Levnet. Biskoppen lod dem,
i 1343 tage til Fange og sætte i Jærn. Det samme gjorde Biskop
Orm med tre Brødre i Mødruvolds Kloster i Hole Biskopsdømme,
dog, som det lader, paa mindre grundede Beskyldninger. Denne
Strenghed var det dog neppe, som vakte den største Uvillie mod Biskopperne;
det var deres Pengebegjærlighed og Udpresninger man især
dadlede. Klagerne over Biskop Orm af Hole vare især hæftige, idet
man tillige beskyldte ham for at bortødsle sin Kirkes Gods&lt;ref&gt;Isl. Ann. 262, 264.&lt;/ref&gt;. Biskoppernes
Udpresninger vare saameget meer utaalelige, som der paa den
Tid var Uaar og megen Elendighed paa Island. Biskop Orm synes
at have staaet sig godt hos Kong Magnus, og han troede maaskee at
kunne saameget tryggere udsuge sit Biskopsdømmes Bønder, da han i
1346 havde udvirket af Kongen et strengt Vernebrev for sig og sine
Tjenere, givet i Oslo den 10de Marts 1346 og beseglet af Kansleren
Arne Aslakssøn i Kongens Overvær&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|I.}} 431.&lt;/ref&gt;. Men Nordlændingerne
tabte omsider Taalmodigheden, og i 1347 gjorde de Opstand mod Biskoppen
og indgave Klage over ham til Kongen. Orm nødsagedes til
samme Aar at drage til Norge for der at tale sin Sag, og Biskop
Jon af Skaalholt, der ikke var synderlig meer afholdt i sit Omraade,
gjorde Følge med ham, saaledes at Landet Vinteren over var uden
Biskop. Orm synes ikke for det første at have vovet sig tilbage til
sit Sæde. Jon derimod kom igjen til Island den følgende Sommer
1348. Han forsøgte under Orms Fraværelse at megle for ham hos
Nordlandets Bønder og drog i denne Hensigt til Hole. Men han
maatte vende tilbage til Skaalholt med uforrettet Sag og døde kort
efter, strax før Jul 1348. Island var nu atter for en Stund uden
Biskop&lt;ref&gt;Isl. Ann. 272, 274, 276; jfr. Saml. Aarh. {{antikva|þ. I.}} c. 58–62: Finn Joh. {{antikva|II.}} 99–102, 196–198.&lt;/ref&gt;. Dette Aar døde ogsaa Biskop {{sperret|Haavard}} af Færøerne&lt;ref&gt;Isl. Ann. 276.&lt;/ref&gt;.

Paa Suderøerne havde siden Biskop Markus’s Død i 1303&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 104.&lt;/ref&gt; været
fire Biskopper: {{sperret|Alan}} af Galovay, der døde 1320, {{sperret|Gilbert Mac
Lelan}}, ligeledes af Galovay, der styrede &lt;math&gt;\scriptstyle2\frac{1}{2}&lt;/math&gt; Aar, {{sperret|Bernhard}} en
Skotter, der styrede 4 Aar, og endelig {{sperret|Thomas}}, ogsaa en Skotter,
der styrede i 18 Aar. I 1348, den 20de September, døde Biskop
{{sperret|Thomas}}, og i hans Sted valgtes af Mans Geistlighed, i St. Germanus’s
Kathedralkirke der paa Øen, {{sperret|Villiam Russel}}, Abbed af
Cistercienserklosteret i Russin paa Man. Han drog til Avignon og
blev her indviet af Pave Clemens {{antikva|VI}}&lt;ref&gt;Johnstone: {{antikva|antiqvitates celto-normannicæ (Chronicon Manniæ)}} 46.&lt;/ref&gt;. Forholdet mellem Suderøernes
Biskopsdømme og Nidaros’s Erkestol synes altid at have været&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>finytdh8evnicfop2m5fj0vqavspw19</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/319</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86458</id>
    <revision>
      <id>220352</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:04:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3108" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Suderøernes Biskopsstol skilles fra Nidaros’s Provins.|305}}&lt;/noinclude&gt;løst og noget ubestemt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 414 f.&lt;/ref&gt;. At dette blev værre og ikke bedre, efterat
den norske Overhøihed over Øerne afstodes til Skotland i 1266, var
naturligt, uagtet rigtignok ved denne Leilighed Nidaros’s Erkestols
Metropolitanrettigheder udtrykkelig forbeholdtes&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 5.&lt;/ref&gt;, og uagtet man seer,
at Nidaros’s Erkebiskop og Kapitel endnu i 1297 regnede Valget og
Indvielsen af Suderøernes Biskop for en sig tilkommende Ret&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 79.&lt;/ref&gt;. Vi
have seet, at i 1280 den suderøiske Biskop Markus var i Norge tilstede
ved Kong Erik Magnussøns Kroning&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 35.&lt;/ref&gt;; men dette er ogsaa den
sidste Gang, at nogen suderøisk Biskops Nærværelse i Norge findes
omtalt i norske Kilder. Alligevel bemærker en gammel Biskopskrønike,
at ovennævnte Villiam Russel var den første udvalgte suderøiske Biskop,
der blev stadfæstet og indviet af det apostoliske Sæde ({{antikva|per sedem apostolicam}});
„thi alle hans Forgjængere vare vante til at stadfæstes
og indvies af den nidarosiske Metropolitan“&lt;ref&gt;Johnst. 40.&lt;/ref&gt;. Heraf synes man
at maatte slutte, at de fire suderøiske Biskopper, som nævnes mellem
Markus og Villiam, endnu ere blevne indviede i Nidaros. Men efter
Villiams Indvielse ved Paven selv, antages Nidaros’s Kirke at have
tabt sin Metropolitanhøihed over den suderøiske Biskopsstol. Thi ogsaa
Villiams Eftermand, Jon Donkan, blev i 1375 indviet i Avignon
af Pave Gregorius {{antikva|XI}}&lt;ref&gt;Johnst. 47.&lt;/ref&gt;, og sidenefter regnedes Suderøernes Biskopsdømme
til Yorks Kirkeprovins, hvis Erkebiskop vi have seet allerede
tidligere gjorde Erkebiskoppen af Nidaros hiin Høihed stridig&lt;ref&gt;Jfr. om denne Forandring: {{antikva|Sc. r. D. III.}} 238. {{antikva|not.}} 1.; {{antikva|Usserii Britann. eccl. primordia}} 645; Pontoppidan {{antikva|II.}} 171; Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 201: Munter Kgsch. {{antikva|II.}} 99.&lt;/ref&gt;. Nogen
Pavebulle i Anledning af denne Formindskelse i den nidarosiske
Erkebiskops Omraade kjendes ikke, ei heller vides nogen Indsigelse
eller Forestilling fra hans Side derimod at være gjort. Den norske
Kirke var, som vi snart skulle see, efter Midten af det fjortende Aarhundrede,
i en stadig Tilbagegang, og den Afmagt og Uvirksomhed, i
hvilken den snart hensank, forklarer vel rigtigst dens Mangel paa Iver
i at forsvare sin Ret med Hensyn til Suderøerne.

Opkrævningen i Norge af den treaarige Pavetiende, der rimeligviis
er bleven noget udsat paa Grund af den i 1345 besluttede Forestilling
til den pavelige Kurie&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 298.&lt;/ref&gt;, var nu kommen i Gang, men vakte
nogen Spending mellem Kongen og Indsamlerne. Hvilke disse fra
Begyndelsen have været vides ikke med fuldkommen Sikkerhed, men
rimeligviis var det de samme Personer, der senere omtales som Indsamlere,
nemlig Johannes Guilaberti&lt;ref&gt;Saaledes læses Navnet overalt i Norsk Dipl., hvorimod Suhm og Lagerbring læse det: Giulaberti.&lt;/ref&gt;, Decanus af Dorpt eller Dor-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>j0y1tjz2tz7wvm6u3ezskf9czgk7err</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/320</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86459</id>
    <revision>
      <id>220353</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:04:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2800" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|306|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;pat ({{antikva|decanus Tarbatensis}}), det apostoliske Sædes Nuntius i Danmark,
Sverige og Norge, og hans Fuldmægtige for sidstnævnte Riges Vedkommende,
Arnulf, Abbed af Hovedø, og Ingjald, Munk i samme
Kloster. De fordrede Pavetienden, under Trudsel af kirkelig Straf,
ligesaavel af Bestyrerne for de kongelige Kapeller, som af andre med
Beneficier udstyrede Klerker. Kapelforstanderne besværede sig herover
for Kongen og denne henvendte sig igjen først mundtlig til Erkebiskoppen
samt Biskopperne af Oslo og Hamar med sin Anke, siden til Indsamlerne
med en skriftlig Forestilling, udstædt paa Baahus Slot den
13de April 1349. Heri paastod han, at det pavelige Mandat kun
angik Indtægterne af reenkirkelige Beneficier og ikke vedkom de kongelige
Kapeller. Disse vare stiftede af Kongens Forfædre, og de
Indtægter, som de ved dem ansatte Klerker nøde, vare kun at ansee
som en Løn for deres Tjeneste, anviist af Kongen efter hans Godtbefindende,
i det nemlig den egentlige Ejendomsret til Kapellernes Gods
var Kongen og Norges Riges Krone forbeholdt, ligesom Valget af
deres Prælater og Provster tilhørte Kongen. Derfor har han udtrykkeligen
forbudt alle Provster og Klerker ved sine Kapeller, under Straf
af Verdigheds og Indtægts Fortabelse, at betale den omhandlede Tiende
og derved gjøre Kapellerne skatskyldige, da han ligesom hans Forfædre
vil have dem frie for al saadan Skat. Han bad Indsamlerne
at lade alt Krav i denne Henseende fare, og agte den norske Krones
Rettigheder og Friheder; han ventede, at det apostoliske Sæde i saa
Maade vilde imødekomme hans Ønske, hvortil han som en lydig Søn
vilde gjøre sig fortjent&lt;ref&gt;Orig. Perg. A. M. Sml. {{antikva|fasc.}} 53 No. 11.&lt;/ref&gt;.

Man maa vel antage, at Kong Magnus i denne sin Indsigelse
har fulgt ældre Exempler fra sin Morfaders, Kong Haakons, og fra
Formynderstyrelsens Tid. Hvorvidt Forestillingen har frugtet, vides
ikke; men til nogen større Uenighed med Kurien kom det sikkert ikke
denne Gang. Man finder nemlig, at Paverne Sendebud omkring
denne Tid eller lidt senere har tilstaaet Kong Magnus et betydeligt
Laan af de i hans Riger faldende apostoliske Indtægter til Hjælp i
Krigen mod Russerne&lt;ref&gt;Lagerbr. {{antikva|III.}} 393; Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 200.&lt;/ref&gt;; og det vidner om, at det venskabelige Forhold
mellem Kongen og Kurien, trods hins Anker over Kapellernes
uretmæssige Beskatning, er blevet uforstyrret for det første.

Kong Magnus var som sagt ved denne Tid kommen i en ny
Krig med Russerne, hvilken saameget meer havde Krav paa det apostoliske
Sædes Understøttelse, som Magnus skal have begyndt den tildeels
i Haab om at „christne Folket i Rusland“, det vil sige: tvinge
dem under Pavens kirkelige Overherredømme. Det var Magnus’s&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5gx3vipvl02ebtw2hhgkign03sxm2l2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/321</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86460</id>
    <revision>
      <id>220354</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:04:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2878" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Magnus saar Hjælp af Paven til Krigen mod Russerne.|307}}&lt;/noinclude&gt;Plan at angribe det novgorodske Rige ifra Østersøens Kyster. Nordmændene
skulle have gjort Vanskeligheder ved at følge ham „til Angreb
paa en anden Konges Rige“. Men dog synes de at have ydet
ham Understøttelse til Krigen, da denne fik udseendet af en hellig
Krig&lt;ref&gt;Isl. Ann. 276, 284.&lt;/ref&gt;. Magnus foretog Toget ved Midsommers Tid 1348 med en
Hær af Svenske og af tydske Leietropper. At han benyttede de sidste
var mod Svenskernes Ønske, og skal have givet Anledning til Uenighed
inden Hæren selv, hvilket igjen virkede, at Kongen ingen synderlig
Fremgang gjorde, uagtet Lykken i Førstningen var med ham. Efterat
Magnus om Høsten havde forladt Rusland, tog Russerne alt det tabte
tilbage og fore meget grumt afsted i de nærmeste Dele af Finnland.
I det næste Aar 1349 fik ogsaa Norge sin Lod af Krigens Onder;
thi da faldt Russerne ind i de nordlige Dele af Riget og herjede
Haalogaland lige syd til Bjarkø&lt;ref&gt;Isl. Ann. 280.&lt;/ref&gt;. Krigen, som Magnus begyndte
under store Forhaabninger, ledede ikke til andet, end at norske og svenske
Landskaber bleve haardt hjemsøgte af Russerne, og Magnus selv blev
meer forhadt i Sverige, end han for havde været&lt;ref&gt;Om denne Krig se Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 200. 201, 218; Lagerb. {{antikva|III.}} 388–400. Her er imidlertid hos begge en Vildfarelse med Hensyn til Fredsslutningen. Den Fred som der omtales, tilhører den tidligere Russerkrig og Aaret 1326. Naar nærværende Krig endtes, vides neppe med Sikkerhed.&lt;/ref&gt;.

At Erkebiskop Arne under sin Metropolitanstyrelse har udfærdiget
et Statut, eller en Samling af kirkelige Bestemmelser, hvori alle tidligere
saadanne vare optagne i en forkortet Form, eller – som det
heder – med Bortskjærelse af hvad der var overflødigt, dette vide
vi af hans Eftermands Udsagn&lt;ref&gt;Erkebp. Olafs Statut, N. g. L. {{antikva|III.}} 303.&lt;/ref&gt;; men hverken er hiint Arnes Statut
levnet, eller det er bekjendt, hvor det Provinsialconcilium har været
holdet, paa hvilket Statutet har været udstædt. Derimod er os levnet
af Erkebiskop Arne en Forordning eller et Hyrdebrev af samme Slags
som det senest omtalte af Erkebiskop Paal, men hvis Udstædelsestid
heller ikke kjendes.

Dette Skrift aabnes med et Slags Indledning, hvori læres, at
der er tre Slags Folk i Christenheden, hvilke Gud har udvalgt sig til
Tjeneste „under Kirkens Lydighed og under usvigeligt Haab om evig
Salighed“. Den første Klasse er de Mænd og Kvinder, som ugifte
alle sine Dage bevare sit Legeme og sit Hjerte reent fra al Besmittelse.
„Denne Klasse er Gud den velbebageligste, saasom den ligner
Englene i al Skjønhed“. Den anden er de som leve i Enkedom, „i
Afholdenhed efter sin legemlige Besmittelse sig til Anger og Bod“.
Til en af disse tvende Klasser hører Mængden af dem, som have bun-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>96s44snv1emjxyqpruagvg2ppxq7odj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/322</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86461</id>
    <revision>
      <id>220355</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:04:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2799" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|308|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;det sig under Klosterlevnet, i Guds og Kirkens Tjeneste. Den tredie
Klasse er Folk, „som leve i Egteskab med Kjærlighed til Gud og sine
Medchristne, i Lydighed mod den hellige virke og sine lovlige Overmænd
baade aandelige og verdslige, og navnligen overholde ubrødelig
egteskabelig Troskab indbyrdes, idet de forresten tilbringe sit Liv med
Almisseydelse og andre Mstkundhedsgjerninger“. Til disse er det Erkebiskoppen
især henvender dette Brev, idet han minder dem paa Guds
Vegne om at holde de ti Guds Bud og vogte sig for de syv Hovedsynder
og alt det, som den hellige Kirke og dens Formænd forbyde og
have forbudet. „Nu hvo, som lever udenfor noget af disse trende
Slags Levnet, han er uden Guds Naade“.

Brevet handler nu først om Egteskabet og hvad dermed staar i
Forbindelse: Frieri, Fæstemaal, Lysning, Egtevielse ({{antikva|púsan}}) i Kirken
ved Presten og Bryllupsgjestebud. Ingen, som engang har været egteviet,
maa vies oftere af Presten, men denne maa vel synge en Messe
paa Bryllupsdagen. Vielsen gjør saa meget, at om senere nogen
Hindring for Egtefolkenes Samliv kommer for Dagen, saaledes at de
maa skilles, da ere dog deres Børn arveberettigede og de selv frie for
Straf, naar ordentlig Lysning i Forveien har fundet Sted. Ingen
Prest maa være ved et Bryllup, som holdes uden forudgaaende
Lysning.

Dernæst handler Skriftet om Barnefødsel, Daab og Confirmation.
Den frugtsommelige Kvinde skal ti eller tolv Dage før hun venter sin
Nedkomst gaa til Skrifte og anbefale sig Guds Naade og Jomfru
Marias Forbøn. Ved Fødselen skal sørges for, at Vand er tilstede,
saa at Barnet strax kan blive døbt, hvis det fødes meget svagt. „Thi
Ingen – heder det – kommer i denne Sørgedal uden Smerte,
Graad og Elendighed, saaledes at mange dø baade til Liv og Sjæl,
førend de naa Christendommen og den hellige Daab, uden hvilken ingen
kan frelses fra Helvedes Pille formedelst vore første Forældres
Synd og Ulydighed. Faderen maa døbe Barnet, hvis ingen anden
er til, ja Moderen maa gjøre det, heller end at Barnet skal dø udøbt;
og Egteskabet skal ikke hæves paa Grund af det aandelige Slegtskab,
i hvilket Egtefolkene derved komme til hinanden&lt;ref&gt;Jfr. o. f. {{antikva|I.}} 232.&lt;/ref&gt;. I ingen anden
Vædske maa døbes end i Vand&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 414.&lt;/ref&gt;. Fødes Barnet saa sterkt, at man
ei behøver at døbe det hjemme, da føre Fadderne det til Kirke, en
Karl og en Kvinde i det mindste, og Presten skal døbe det, som hans
Embede medfører.

Man skal lade Barnet confirmere ({{antikva|ferma}}), saasnart man kan komme
til Biskoppen&lt;ref&gt;Jfr. o. f. {{antikva|II.}} 301.&lt;/ref&gt;; „thi i denne hellige Forretning gives Styrke mod
Djævelen og hans Svig; den er en Fuldbyrdelse og Stadfæstelse&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>dl9uuhsocehdalakeeqvsq01ekybivi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/323</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86462</id>
    <revision>
      <id>220356</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:05:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2897" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Arnes Hyrdebrev.|309}}&lt;/noinclude&gt;af Daaben, og den, som ei har modtaget den, kan ei hjælpes“. Derpaa
udvikles det aandelige Slegtskab, som ved Daab og Confirmation
stiftes, med Advarsel mod at krænke det. Afsnittet slutter med de
Ord: „Dette er Kirkens Lov og de hellige Fædres Forordning, hvilket
Alle skulle overholde som de ti Guds Budord“.

Næst efter følger Forskrifter før, hvorledes man retteligen skal
søge Gudstjeneste. Ran skal ideligen besøge sine Sognekirker; „thi
det er Ens Pilegrimsfærd“. Man skal berede sig til Kirkegangen i
Hjemmet ved at bortlægge alt Had, al Ondskab og Avind. Naar
man træffes ved Kirken, maa man vel tale med hinanden om fine Anliggender,
men ei komme frem med noget Gjældskrav eller nogen
Sagsøgning. Naar man kommer til Kirke, skal man først falde paa
Knæ foran Kirkedøren og kysse den, siden gaa omkring Kirken og saa
ind i den og besprenge sig med viet Vand. Derpaa knæle man for
det hellige Kors, bede om Guds Naade og mindes hans Pine, hvorved
han løste de fortabte Mennesker fra Djævelens Vold; fremsige
sit Pater noster og hilse Jomfru Maria med Marie-Vers ({{antikva|Ave Maria}}),
eller hvis man ei kan saa meget, da slaa man sig for Brystet og sige:
„Gud den Almægtige være mig syndige Mand naadig og miskundelig“;
dog, lægges der til, er hver Mand skyldig at kunne Credo,
Pater noster og Marie Vers. Man skal derpaa signe sig med Korsets
Tegn og sige: „jeg signer mig i Navnet Faderens og Sønnens og
den hellige Aands“. Hvis Presten ei er kommen eller endnu ei ferdig
til Messen, da er det smukt, at hver, idet han gaar omkring Kirken,
besøger sine Frænders og Venners Grave og der fremsiger sit Pater noster,
eller og gjør det samme efter Messen, før han forlader Kirkegaarden.

Nu begynder Presten den hellige Messe; da falde Alle paa Knæ.
Siden maa de staa, indtil {{antikva|Gloria in excelsis}} begynder; da skulle Alle
igjen falde paa Knæ og slaa sig for Brystet, saa ofte som de i Messen
høre de Ord læste eller sjungne: {{sperret|Jesus, Christus, Maria}}.
Siden kunne de siddende høre Messen, indtil Evangeliet begynder; da
skulle Alle staa op, blotte sine Hoveder og blive barhovedede, medens
det oplæses. Dernæst bringe man sit Offer til Alteret „og hædre dermed
det hellige Messeembede“. Men naar Presten opløfter „Guds
Legeme og dernæst hans Blod“, da falde hver christen Mand paa
Knæ med blottet Hoved og oprakte Hænder, og slaa sig tre Gange for
Brystet; „thi paa tre Maader synder man mod Gud: i Tanke, Ord
og Gjerning“. Man skal erkjende, at det er den samme vældige Gud,
der skabte Himmel og Jord og Alt hvad imellem er, baade over og
under, og som løste alle sine Venner af Djævelens Vold, og som skal
dømme hele Menneskeslegten paa den yderste Dag, enhver efter hans
Gjerninger. „Det er og alle christne Menneskers usvigelige Tro, at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s6zkbg9c0luj30t4f0ga6usk37r75ks</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/324</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86463</id>
    <revision>
      <id>220357</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:05:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2818" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|310|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;medens Guds Legeme helliges, opløstes og nydes i den hellige Messe,
at da, ved de guddommelige Ords Kraft og Prestens Forretning,
Himlene oplukkes, og Guds Engle fare ned at bøie lig for sin høie
Skaber, saaledes at da samles de himmelske og jordiske Skabninger i
al Ydmyghed og Glæde for at tjene den sande Gud, skjønt vi syndige
Mennesker formedelst vor mangfoldige Usselhed og Legemsskrøbelighed
ei formaa at see det med legemlige Øine“.

Man skal med Ærefrygt gaa at tage Guds Legeme paa Paaskedag,
og ved den Leilighed iagttage god Orden. Man skal staa i
Kirken eller ligge paa Knæ, medens Paternoster synges. Naar „{{antikva|Pax}}“
er given fra Alteret, da skal Mændene kysse hinanden og ligesaa Kvinderne
indbyrdes; „og dette Kys skal være af fuld Kjærlighed; hvo
som giver det med Svig eller ond Villie er Judas’s Medskyldige“.
Dernæst skal man med Knæfald tage Guds Velsignelse under Prestens
Haand, og fare saa med Fred, hver til Sit.

Man skal af Agtelse for Gud selv være velvillig mod sine Sogneprester,
især saalænge de ere retfærdige i Levnet og lydige mod Gud
og Biskoppen; thi Presten er skyldig at give dem aandelig Hjælp,
naar de komme i Verden, medens de ere her, og naar de fare herfra;
det er og Presterne paalagt at være dem hjælpsomme og velvillige som
fine aandelige Børn. De maa dog ikke modtage nogen Prest, der siger
sig at være nybeskikket, med mindre han forud i Kirken har forkyndt og
oplæst sit aabne Beskikkelsesbrev med Biskoppens hængende Segl.

Alle Fuldvoxne skulle komme fastende at høre den hellige Messe,
være stille i Kirken og paa Kirkegaarden, og mindes hvilken Sjælefare
det er at begaa Synder der, hvor man skal sine Synder bøde.

Man vogte sig for bansatte Mænd „som for de værste Edderorme“;
ligesaa for Runer, Galder og Trolddom, for al Overtro og
Tro, som den hellige Kirke eller dens Formænd og Tjenere ei lære.
Hvo som anderledes gjør, han er som en Kjætter i Guds Ban.

Hver som er kommen til den Alder, at han kan synde, og ved
sig at være falden i nogen, navnlig dødelig Synd, han skrifte med
Anger. Især skal man gaa til Skrifte i Langefasten; „thi hver Fastedag,
Bøn, Almisse og Godgjørenhedshandling er det retskriftede Menneske
til Sjælehjælp“, men alle disse Ting komme ei dem til nogen
Hjælp, som ikke med Anger og Bøn ville skrifte sine Synder og i
Fremtiden vogte sig for dem. I Sygdom tilkalde man betimeligen
Presten, skrifte og tage Guds Legeme og den hellige Salvelse, „for at
man kan være forligt med Gud og Menneskene, og med god Samvittighed
skilles fra dette Liv“. Man skal da og helst gjøre sit Testamente:
give Gud sin Sjæl, den hellige Kirkegaard sit Legeme, mindes
Sognepresten, sine Frænder og Venner med nogen Trøst efter Evne;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jhffnemu1htdnzucmweliztyej6dmxh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/325</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86464</id>
    <revision>
      <id>220358</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:05:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2899" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Forkyndelse af Jubelaar. Den store Mandedød.|311}}&lt;/noinclude&gt;„men ingen fattig Mand egges dertil, naar han ejer saa lidet, at det
neppe er nok til Børnenes, navnligen de egtefødtes Underhold“.

Man skal for Guds Skyld vogte sig for Tyveri, Aager og ulovligt
Erhverv, betale redeligen sin Tiende af alt ret Erhverv baade paa
Sø og Land, saa og anden ret Skat og Told efter Lov og Landsskik.

Endelig opfordrer Skriftet til at vise de Døde Agtelse. Man
skal vise christelig Kjærlighed mod de døde Menneskers Legemer og
følge dem med Velvillie til deres hellige Leiested, ligesaavel de Fattiges
som de Riges; „thi Alle ere da fattige“. Og man skal mindes det, „at
skjønt Meenneskets Legeme nu i sin Død er noget frastødende at skue,
da have dog Menneskenes Legemer det forud for andre Dyrs, at i
dem skal Sjælen komme tilbage paa Dommedag til evig Oplivelse efter
Guds Dom, og siden skulle de aldrig skilles“.

Brevet sluttes med det Ønske: „Give Gud den Alvældige, at I
maatte agte paa dette Brev, saa at I derved kunne erhverve Eder
Gods og Fred, gode Aaringer og Glæde, Lykke i denne Verden og
evindelig Fryd med selve Gud i Himmerige. Amen“&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 295–301.&lt;/ref&gt;.

Pave Clemens {{antikva|VI}} havde allerede i sit Pavedømmes første Aar,
nemlig 1343 den 27de Januar, udstedt den bekjendte Bulle, som efter
Begyndelsesordene kaldes: „{{antikva|Unigenitus det filius}}“, hvorved han forkortede
den af Pave Bonifacius {{antikva|VIII}} fastsatte Tid mellem Jubelaarene
fra 100 til 50 Aar, og følgelig paabød et saadant Jubelaar til 1350.
Alle troende Christne, som i dette Aar bekjendende og angrende sine
Synder indfandt sig i Rom ved Petri og Pauli Kirker og ved den
lateranske Kirke, og søgte disse Kirker dagligen, i det mindste i 15
Dage, skulde erholde den fuldkomneste Tilgivelse for alle fine Synder.
Da nu Jubelaaret nærmede sig, udstædte Clemens Skrivelser til alle
Kanter, for at bringe i Erindring den store Fest, der var beregnet paa
at drage Skarer af Pilegrimme og med dem en Masse af Penge til
Rom og det pavelige Skatkammer. En saadan pavelig Skrivelse,
given i Avignon den 18de August, blev ogsaa afsendt til Erkebiskop
Arne og hans Lydbiskopper. Bullen {{antikva|Unigenitus}} var deri indtagen, og
det paalagdes Erkebiskoppen og Biskopperne at offentliggjøre den og
forklare den for Lærde og Læge, paa det at man med Guds Bistand
skulde gjøre sig rede til at fortjene den store Indulgens&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|I.}} 251.&lt;/ref&gt;. Pavens
Brev maa man antage at være kommet til Norge henimod Slutningen
af Aaret 1349. Hvad Virkning det her har øvet, vides ikke.
Alles Opmærksomhed var ellers ved denne Tid fortrinsviis heftet paa
den store Landeplage, som netop da rasede.

I 1349 kom nemlig „den store Mandedød“ til Norge, efterat den
i et Par Aar forud havde herjet det sydligere Europas Lande. Et&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t7s5n950jh5qcs089xerg9pf4pvljsf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/326</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86465</id>
    <revision>
      <id>220359</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:05:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2831" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|312|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;sterkt bemandet Handelsskib fra England, der lagde ind paa Bergens
Vaag, førte Smitsotten med sig. For det fik udlosset sin Ladning,
døde alt Mandskabet; og da Varerne bleve opførte i Byen, begyndte
Dødeligheden ogsaa der med en rasende Hurtighed at gribe om sig.
Siden gik Sotten over hele Norge, og udryddede efter de gamle Annalers
Udsagn de to Trediedele af Landets Befolkning. I Bergen
– heder det – rasede den saa frygtelig, at der paa een Dag ikke kom
mindre end 80 Lig til een Kirke, og deriblandt 14 Prester og 6 Diakoner.
Handelsskibene paa Havnen kunde ikke blive lossede, og mistede
sit Mandskab; og flere af dem sank med Ladningen eller dreve om,
uden at nogen skjøttede dem. Paa Agder skulle syv Kirkesogn paa en
ganske kort Tid være blevne ødede, og de Geistlige, som Biskoppen af
Stavanger sendte derhen, døde alle af Sotten. Den gik ogsaa over
Hjaltland, Orknøerne, Suderøerne og Færøerne; men den kom ikke
til Island. Den var af en saa voldsom Natur, at Folk, som angrebes
af den, ikke levede meer end et halvt eller heelt Døgn; de havde
først svært Sting, og derpaa fulgte en Blodbrækning, der medførte
Døden. Geistlige synes imængdeviis at være blevne bortrykkede; –
udentvivl et hæderligt Vidnesbyrd om, at de ei ved Smittens Fare
lode sig afholde fra sin Skyldighed som Sjælesørgere. Erkebiskop
{{sperret|Arne}} døde af Sotten, og som der siges alle hans Chorsbrødre paa
een nær. Ligesaa døde ved denne Tid Biskopperne {{sperret|Thorstein af
Bergen}}, {{sperret|Guttorm af Stavanger}} og {{sperret|Halvard af Hamar}}, saaledes
at af Norges Biskopper ikkun den gamle {{sperret|Salomon i Oslo}}
overlevede Plagen. For at standse Sygdommen, fortælles der, indførtes
en ny Messe og en ny Bøn, hvilke Pave Clemens selv havde forordnet
og sammensat; og fra den Stund aftog den&lt;ref&gt;Isl. Ann. 278, 280.&lt;/ref&gt;. Hvor længe Sotten
har raset, opgives ikke, men rimeligviis har den varet ind i det følgende
Aar 1350, da den ogsaa gik over Sverige og Danmark med
lignende Ødelæggelse.

Det er ikke alene de noget nær samtidige islandske Annaler, der
have bevaret Mindet om denne skrækkelige Farsots Raseri i Norge;
Sagnet rundt om i Landet ved endnu at fortælle, hvorledes i den
store Mandedød hele Bygdelag bleve ødede for Mennesker, og veldyrket
Land i Tidens Lod overgroet med Skov, hvorledes Kirker længe
efter gjenopdagedes skjulte i Vildnis, og hvorledes endnu Hustomter
og Agerrener sees i mange Afdale og Fjeldheider, som efter Mandedøden
ei have været nyttede uden til Betesmark og Sætergang. Meget
er nu vistnok heri, ligesaa vel som i de samtidige Optegnelser, overdrevet,
og det i Annalerne angivne Forhold mellem de af Farsotten
bortrevne og de Gjenlevende faar staa ved sit Verd, som noget {{bindestrek1|Sam|Samtiden}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>etmj7vlwghdog9knqrohn88u9zxot4x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/327</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86466</id>
    <revision>
      <id>220360</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:05:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2999" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Den norske Kirkeforfatning. Presterne.|313}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;82&quot; /&gt;
{{bindestrek2|tiden|Samtiden}} med sine ufuldkomne statistiske Kundskaber umuligen kunde beregne,
og vor Tid end mindre udgrandske. Men iøinefaldende ere ligefuldt
de fordærvelige Følger, som Landeplagen drog efter sig for Norge, ikke
alene i en nær, men ogsaa i en fjærnere Fremtid. Den rammede
nemlig her et Land, der af Naturen var sparsomt udstyret med Hjælpekilder,
og desforuden, hvad der var meget værre, allerede befandt sig
i en kjendelig Stillestaaen eller rettere Tilbagegang baade i aandelig og
materiel Retning. Folkeaanden var begyndt at svækkes, Folkelivet at
hensygne, Samfundsordenen at slappes, og Landsstyrelsen at forvirres.
Folkets livlige Søfart og friske Handelsrørelse var begyndt at synke
i Dvale, medens et udenlandsk Handelsaag sluttede sig tættere og tættere
om dets Skuldre, og fremmed Kjøbmandsgridskhed begyndte at
binde dets næringsdrivende Hænder og tære paa dets Marv. Dets
Foretagelsesaand var svunden, og dets Selvtillid paa Veien til at
følge den. Paa et Land og et Folk, der forud befandt sig i en
saadan Forfatning maatte naturligviis en Plage som den store Mandedød
virke høist fordærvelig.

Vist er det, at fra Midten af det fjortende Aarhundrede, eller
man kan gjerne sige fra 1350 af, skyder Norges allerede for indtraadte
sagte Dalen en ganske forunderlig Fart, der for menneskelige Øine
skulde synes at varsle dets Selvstændigheds fuldkomne Undergang.
Og med den norske Stat gaar den norske Kirke Haand i Haand i dens
Dalen. Ogsaa for Kirken er Aaret 1350 et sørgeligt Vendepunkt.
&lt;section end=&quot;82&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''83.'''}}

&lt;section begin=&quot;83&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Oversigt over den norske Kirkeforfatning i det tredie Tidsrum.'''}}

Den norske Kirkeforfatning havde allerede inden Udgangen af næst
foregaaende Tidsrum – det vi her have betegnet som {{sperret|det andet}} –
i de fleste Stykker, navnligen {{sperret|i indre Styrelse}} og {{sperret|Embedsvæsen}},
vundet en Fasthed, der gjorde videre gjeimemgribende Forandringer
overflødige. {{sperret|Det Nye}}, som kan siges under {{sperret|det tredie}} Tidsrum
at være indført, er bygget deels paa de Anskuelser, som {{sperret|Erkebiskop
Jon}} gjennem sin ofte nævnte Christenret søgte at gjøre giældende, og
som fra den tildeels, dog under flere Afændringer, gik ind i de, egentlig
ældre, Christenretter, der sattes i Forbindelse med den af Magnus
Lagabøter omarbeidede almindelige Landslov, – deels paa Bestemmelser
af {{sperret|Provinsialconcilierne}}, hvilke Forsamlinger i det her omhandlede
Tidsrum spillede en saa vigtig Rolle, og ved hvilke vi derfor i
den forudgaaende historiske Fremstilling have dvælet med Udførlighed.

{{antikva|I.}} En af de vigtigste Nyheder med Hensyn til den norske Kirkes
{{sperret|Embedsmænds Stilling}} er {{sperret|Cølibatets lovlige Vedtagelse}}.
Vi have seet det indført ved Pavebud allerede i foregaaende
&lt;section end=&quot;83&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gsy3lluxzwipb2k4pi9weg5nvzt5v1c</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/328</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86467</id>
    <revision>
      <id>220361</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:05:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3096" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|314|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Tidsrum&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 459.&lt;/ref&gt;. Men først i det her omhandlede finde vi det udtrykkeligen
foreskrevet i de norske Christenretter, og det i Overeensstemmelse
med den canoniske Ret, for alle Geistlige inden Kirkens høiere eller saakaldte
hellige Vielsesgrader ({{antikva|ordines majores v. sacri}}), nemlig til og med {{sperret|Subdiaconus}}&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 300, 320, 333; Bp. Arnes isl. Chrr. c. 17.&lt;/ref&gt;.
Hermed var Geistlighedens Standsafslutning fuldendt.

At Presternes Beskikkelse til Norges Kirker skulde skee ved {{sperret|Biskoppen}}
alene, var nu at ansee som en afgjort Sag. Ikkun med de
{{sperret|kongelige Kapeller}} fandt en Undtagelse Sted, som forhen udførligen
er berørt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II}}. 120–122, 150–152.&lt;/ref&gt;. Jons Christenret byder: „Biskop skal raade før
Kirker og Christendom og tilsætte de Prester, han vil; og som han
seer kan udføre Tjenesten“&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 346.&lt;/ref&gt;; og hermed stemmer i det Væsentlige alle
øvrige den Tids Christenretter&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 296, 313, 329.&lt;/ref&gt;. Thi naar disse udtrykke sig lidt
vidløftigere: „Vor Biskop skal raade for Kirkerne, eftersom den hellige
Kong Olaf indrømte Biskop Grimkel paa Moster Thing, og som
vi siden bleve forligte om. Vor Biskop skal sætte til alle Kirker saadanne
Prester, som han ved kunne forrette Gudstjeneste og anden
Tjeneste rigtig for Gud og Menneskene“, – saa ere Tillæggene egentlig
kun Talemaader fra en ældre Tid, hvilke ingen Hindring lagde i
Veien for en Udtydning ganske i Erkebiskop Jons Aand. Endogsaa
paa Island blev nu ved Biskop Arne Thorlaksson den samme Grundsætning
gjort gjældende, idet hans Christenret siger: „Prester og Geistlige
skal Biskoppen beskikke til Kirkerne overeensstemmende med disses
Kontraktsforhold ({{antikva|svá sem máldagar standa til}})“&lt;ref&gt;Bp. Arnes Chrr. c. 4.&lt;/ref&gt;. Thi det sidste
Tillæg sigter ganske vist ikkun til de Indtægter, som ifølge gammelt
Kontraktsforhold laa til de enkelte Kirker, og af hvilke Presten ifølge
den nye Beskikkelsesmaade for en Deel skulde tage sit Underhold. Ogsaa
paa Island ophørte saaledes fra nu af Prestens Beskikkelse og Underhold
ved Kirkeejeren, idet den første gik over i Biskoppens Haand,
og det andet udrededes af Kirkens Ejendom og Indtægter.

Hvad der i dette Tidsrum fordredes af Sognepresten som {{sperret|Sjælesørger}}:
baade som Almuens Lærer og udfører af de gudstjenstlige
Handlinger, var udentvivl noget mere end tidligere. Derom synes
forskjellige Conciliebestemmelser, og navnligen de af 1320&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 66, 199–207, 223.&lt;/ref&gt;, tydeligen
at vidne. Der var ganske vist ogsaa nu aabnet fuld Adgang
for de unge Klerker til at lære ved Kathedralkirkernes Skoler alt hvad
man fordrede, at en Prest skulde vide til sit Embede.

Det viser sig ogsaa af samme Conciliebestemmelser, at Sognepresterne
i Norge nu havde Prestegaarde ({{antikva|prestaból}}), og at der var sørget
for, at disse ikke skulde misbruges eller den dertil hørende Ejendom&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jymcmp1p1a43jn98v9oe4jvzr8mzn5r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/329</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86468</id>
    <revision>
      <id>220362</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:06:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3042" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Prestemøder.|315}}&lt;/noinclude&gt;forødes“&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 204 f.&lt;/ref&gt;. Der blev ogsaa ved flere og gjentagne Bestemmelser paa
Provinsialconcilierne indskjærpet, at hver Sogneprest strengt skulde holde
sig til sit Sogn og ikke ukaldet forrette i nogen Andens og derved
gjøre Indgreb i dennes Myndighed eller Indtægter&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 66, 201, 203.&lt;/ref&gt;. Ligeledes
stræbte man saameget som muligt at hindre de med Prædikeret udstyrede
Munkeordener fra at falde Sognepresterne til Besvær og utilbørligt
indtrænge sig i deres Rettigheder&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 300 f.&lt;/ref&gt;.

En saare gavnlig Indflydelse paa den hele norske Prestestands
Embedsfærd og Dannelse maatte nødvendig {{sperret|Prestemøderne}} eller
{{sperret|Diøcesansynoderne}} ({{antikva|prestamót}}) have, helst naar disse afholdtes
med den Orden og paa den Maade, som i Conciliebestemmelserne af
1320 foreskrives&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 307–319; jfr. o. f. {{antikva|II.}} 207–209.&lt;/ref&gt;. Man seer af disse, at Prestemøderne have været
holdte aarligen, enten paa en vis Tid eller maaskee saaledes at
vedkommende Biskop nærmere bestemte Tiden; – at de have været
holdte, istedetfor tidligere, som det synes, i Forening med {{sperret|Lagthingene}}&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 207.&lt;/ref&gt;,
nu ved {{sperret|Kathedralkirkerne}} i disses Chor og i Regelen
{{sperret|under selve Biskoppens Forsæde}}; – at {{sperret|Hovedpresterne}}
(d. e. Fylkespresterne, hvor saadanne fandtes, eller de Prester, som indtoge
en lignende Stilling)&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 172–175.&lt;/ref&gt; have havt mest at sige paa Mødet, og at de have
været paa en Maade selvskrevne til at indfinde sig der, medens af de ringere
Prester (Høgendespresterne og udentvivl ogsaa Heredspresterne) kun de
mødte, som dertil af Hovedpresterne udnævntes, og da paa Mødet havde
Plads hver hos sin Hovedprest; – at hvilken Hovedprest, som var hindret
fra at møde personligen, skulde nævne en Høgendesprest til Mødet i
sit Sted; – at de Prester, som ifølge Hovedpresternes Bestemmelse
bleve hjemme, skulde besørge de Mødendes Forretninger under disses
Fraværelse uden særegen Bekostning for Sognefolket; – at Hovedpresten
havde at modtage af sine underordnede Prester og medbringe
til Mødet Romerskatten af hele sit Omraade; – at der paa Prestemødet
undersøgtes, hvorledes Sognepresterne i Aarets Løb havde bestyret
sine Embeder, og forordnedes hvad der for dem var nødvendigt at
vide for det kommende Aar; – at Kirken eller Geistligheden vedkommende
Sager der kæredes og rimeligviis ogsaa paakjendtes; – endelig
at de paa Mødet tilstedeværende Hovedprester, naar de kom hjem
igjen, skulde inden syv Dage efter Hjemkomsten underrette alle de hjemmesiddende
Prester om hvad der paa Mødet var forhandlet og besluttet;
og var dette noget, som ogsaa vedkom Lægfolket, da skulde hver
Prest lyse det i Kirkedoren for sit Sognefolk inden en halv Maaned.
– Af Forhandlingerne i Striden mellem Erkebiskop Jørund og hans&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rtb42eom72mv4xngnbhqp0uw9mf68do</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/330</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86469</id>
    <revision>
      <id>220363</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:06:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2897" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|316|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Kapitel sees, at naar Biskoppen ikke var tilstede, forestod Kapitelet
Prestemødet&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 73.&lt;/ref&gt;; og at Kapitelets Chorsbrødre altid have været selvskrevne
Medlemmer af dette og paa sammes Forhandlinger øvet en
stor Indflydelse, viser sig af hvad før er fortalt om Striden i Bergen
mellem den verdslige Geistlighed og Prædikebrødrene under Narves
Biskopsdømme&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 69.&lt;/ref&gt;, ligesom det forøvrigt af Forholdene maa sluttes.

{{sperret|Biskoppernes}} tidligere Anseelse og Indflydelse, baade som
Kirkens Forstandere og som Kongedømmets selvskrevne Raadgivere,
blev i dette Tidsrum ikke alene befæstet, men ogsaa udvidet. Erkebiskop
Jons høitstræbende Planer strandede vistnok paa den verdslige
Styrelses kraftige Modstand; men den hierarchiske Kirkeorden skred
ligefuldt frem i Udvikling og Fasthed, og med den Biskoppernes Magt.
Biskopsvalgenes Uafhængighed af den verdslige Styrelse var nu
en ubestridt Kjendsgjerning, og man sporer ikke, at Kongedømmet under
Tidsrummets Løb har øvet eller fordret at øve nogen umiddelbar
Indflydelse heri. Paa den anden Side var vedkommende Domkapitlers
Ret til at vælge Biskopperne fuldkommen erkjendt fra alle Sider,
og den Tid var endnu ikke kommen, da Pavedømmet selv undergrov
denne Ret. Vi have seet, at Kapitlerne vidste at benytte sin Stilling
som Valgkollegier til at udvide sin egen Magt og Selvstændighed, og
at deres Indblanding i den biskoppelige Embedsmyndigheds Udøvelse
til en Tid afstedkom Spending og Uenighed inden Kirkens egne Enemærker
mellem enkelte af dem og deres Biskopper. Men dette var
dog ikkun forbigaaende; og ved en nærmere Bestemmelse af Kapitlernes
Rettigheder ligeover for Biskopperne bragtes Ro og Orden i denne
Henseende igjen tilveie. Tidsrummets senere Halvdeel frembyder ingen
iøinefaldende Exempler paa en saadan forargelig Tvist som den, der
ved Overgangen fra det 13de til det 14de Aarhundrede opblussede ved
Nidaros’s og Stavangers Kathedralkirker.

Domkapitlerne indesluttede utvivlsomt paa denne Tid i sig den
norske Kirkes bedste aandelige Kræfter, og før deres Medlemmers videnskabelige
Uddannelse til Kirkens høieste Embeder var sørget derved,
at der gaves dem Understøttelse til at fortsætte sine Studier ved udenlandske
Høiskoler&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 224.&lt;/ref&gt;. Biskopperne, som paa ganske faa Undtagelser nær,
selv udgik fra dem, maatte indsee, at Enighed og oprigtig Samvirken
fra begge Sider til Kirkens almindelige Bedste og navnligen til den
hierarchiske Ordens Opretholdelse var begges naturlige Opgave. Derfor
sluttede de sig vistnok i Almindelighed til hinanden. Biskoppen
søgte sin fornemste Støtte i sit Raad, ligesom dette igjen hentede
Glands og Magt fra sin Formands høie Verdighed. Det var kun
en Jørunds og en Arnes Egenraadighed og Havesyge, der gjorde dem&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rjrl0wmlruwk1bz4zl5dk838p9ucjh0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/331</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86470</id>
    <revision>
      <id>220364</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:06:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2962" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopperne. Domkapitlerne. Provinsialconcilier.|317}}&lt;/noinclude&gt;blinde for deres eget og deres Biskopsstoles sande Tarv, og skilte dem
fra deres Chorsbrødre. Ved deres Afgang indtraadte igjen Ligevegt
og Enighed ved Biskopsstolene. Den biskoppelige Magt straalede atter
i sin fulde Glands, og den Fare for Hierarchiet var bortfjernet, som med
Grund maatte frygtes, saafremt lignende Stridigheder mellem Biskopperne
og deres Domkapitler havde oftere gjentaget sig og vare komne
til at blive Dagens Orden.

Et Vidnesbyrd om ikke alene den norske Kirkes men og den biskoppelige
Magts fremskridende Udvikling i dette Tidsrum afgive de temmelig jævnt
holdte {{sperret|Provinsialconcilier}} eller {{sperret|Biskopsmøder}} ({{antikva|biskupamót}}) under den nidarosiske Erkebiskops Forsæde. Disse Forsamlinger
dannede nemlig et Middelpunkt for Landskirkens Styrelse og et Organ
for den kirkelige Lovgivningsmyndighed; begge Dele vandt herved
Eenhed. Men det var de tilstedeværende Biskopper, som her egentlig
vare de besluttende, og i hvis Navn Conciliebestemmelserne udstædtes,
medens de øvrige tilstedeværende Geistlige, hvoriblandt maa udhæves
Domkapitlernes Fuldmægtige, paa en Maade kun vare at betragte
som Forsamlingens raadgivende Medlemmer, der tillige skulde stadfæste
og bevidne de fattede Beslutninger. Ikke engang de Fuldmægtige,
som en Biskop kunde sende i sit Sted, naar han selv var lovligen
forhindret fra at møde paa Provinsialconciliet, og som almindelig vare
Chorsbrødre af hans Kapitel, synes strengt taget at have havt nogen
besluttende Stemme. Thi kun de Biskopper, som {{sperret|personligen}} mødte,
nævnes i Conciliebestemmelserne eller Statuterne som disses Medudstædere&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 107.&lt;/ref&gt;.
Statuterne tillægges forøvrigt fortrinsviis den paa Conciliet
ordførende {{sperret|Erkebiskop}} og benævnes efter ham. Rimeligviis
har ogsaa Erkebiskoppen havt Forslagsretten med Hensyn til de kirkelige
Bestemmelser, som kom under Overveielse paa Provinsialconciliet;
men fuldgyldige for den norske Kirkeprovins bleve de sikkert ikke
uden de tilstedeværende Biskoppers udtrykkelige Samtykke og Vedtagelse,
– men da ogsaa, saavidt skjønnes, i alle Provinsens Biskopsdømmer,
ligefuldt om disse havde været repræsenterede paa Conciliet
eller ikke. Hvad Islands Biskopsdømmer angaar, synes dette aldeles
klart, da næsten alle de norske Provinsialconciliers Statuter, – og
deriblandt visse, om hvilke man med Sikkerhed ved, at ingen islandsk
Biskop personlig var derved tilstede, – findes optagne i de udførligere
Haandskrifter af den islandske Lovbog. Om Suderøernes Biskopsdømme
kunde Tvivl i denne Henseende med størst Grund reises; men dette
Biskopsdømmes nærmere Forhold til Nidaros’s Metropolitansæde er
i mange Stykker dunkelt. Mod Tidsrummets Slutning udgik det,
som tidligere fortalt, af den norske Kirkeprovins&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 304 f.&lt;/ref&gt;. Hvorvidt Provin-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>i3z0oeyuapyq0f0n8nbesipp27iq3ph</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/332</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86471</id>
    <revision>
      <id>220365</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:06:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2921" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|318|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;sialconciliernes lovlig affattede Statuter ogsaa trængte til Kongedømmets
Stadfæstelse for at blive fuldgyldige i den norske Kirke, er ikke
ganske klart. At saadant har været paastaaet fra Kongedømmets Side,
aabenbarer sig i de kongelige Raadgiveres Færd i Anledning af Conciliet
i 1280. Men her var der ogsaa Tale om Gjenstande, der paa
det føleligste berørte Kongedømmet og derhos dybt grebe ind i den almindelige
Lov og Landsret. Naar derimod Provinsialconcilierne i sine
Forhandlinger og Bestemmelser holdt sig inden sit reenkirkelige Omraade,
naar de holdt sig ved Ordningen af det kirkelige Embedsvæsen
og Politi samt af Troslæren og Kirkeskikkene, – da synes ikke Kongedømmet
at have fordret nogen Stadfæstelsesret; eller maaskee rigtigere
udtrykt: da betragtedes dets Stadfæstelse som forud stiltiende given,
og dets Hjælp til Bestemmelsernes Opretholdelse, for saavidt en
saadan Hjælp behøvedes, som noget, der simpelt hen fulgte af dets
Stilling og Skyldighed som øverste styrende Statsmagt og Landskirkens
naturlige Verge. Saaledes indseer man, hvorledes en selvstændig
lovgivende Myndighed i kirkelige Sager kunde, i en ikke ringe Udstrækning,
af Kongedømmet indrømmes Provinsialconcilierne, uden at derfor
disses Myndighed til eensidig at bestemme Landets {{sperret|Christenret}}
i dens Heelhed erkjendtes.

Om de norske Biskoppers store verdslige Magt og deres virksomme
Indflydelse paa Norges hele Statsudvikling, derom vidner klart nok
det hele Tidsrums Historie. Det var inden Tidsrummets Slutning
kommet dertil, at Biskopperne noget nær vare at ansee som de mest
formaaende Medlemmer af Kongens Raad, i hvilket fra Kong Haakon
Magnussens Tid de verdslige Stormænds Stilling var langt mindre
fast og selvstændig end Biskoppernes. Den afgjørende Stemme, som
Magnus Lagabøters Landslov indrømmede disse i Tilfælde af et indtrædende
Kongevalg&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 8, 9.&lt;/ref&gt;, var en vigtig Udmærkelse, der nødvendig
maatte brede Glands over deres Forhold til Staten i Almindelighed.
Høist betegnende var det ogsaa, at Kongevalget, hvis et saadant
maatte udkræves, ved samme Lov stilledes under Landets første Biskops,
Erkebiskoppens, St. Olafs Repræsentants, umiddelbare Bestyrelse&lt;ref&gt;Ssts.&lt;/ref&gt;.
Endnu vigtigere var den Følgeslutning, som heraf let maatte kunne
uddrages og virkelig uddroges: at Nidaros’s Erkebiskop, naar Kongedømmet
var ledigt, efter Loven var dets selvskrevne Vikarius og Rigets
øverste midlertidige Forstander, indtil Kongedømmet var atter besat&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 193, 216, 262.&lt;/ref&gt;.
Biskopperne vare altsaa paa en Maade, baade ifølge Lovens Ord og ifølge
dens virkelige Anvendelse, erkjendte for en {{sperret|Magt i Staten}}, og det
den Magt, som kom {{sperret|Kongedømmet}} nærmest. Hvad dette havde at
sige, sees let. Norges Ve og Vel hvilede meer end eengang, næst i&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8mt9wdw0diqyo17496snmb1jdhtfcww</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/333</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86472</id>
    <revision>
      <id>220366</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:06:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2938" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopperne.|319}}&lt;/noinclude&gt;Guds, i de norske Biskoppers Haand. Det fuldendte Tidsrum har
allerede antydet dette; i det følgende vil det klarere vise sig.

I Forhold til den verdslige Magt og Indflydelse, som Norges
Erkebiskop og Biskopper nu vare sig bevidste at øve, udviklede de ogsaa
en stedse stigende verdslig Pragt i al sin Optræden. Deres Levemaade
og Folkehold var som Fyrster egnede. Man seer af den tunsbergske
Overeenskomst, at Erkebiskoppens Tjenere vare mindst hundrede,
og at de fornemste af disse, i Lighed med hvad Tilfældet var ved
Kongens Hird, benævntes Skutilsvende&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 21, 118.&lt;/ref&gt;. Hver Biskop havde i Regelen
mindst fireti Svende&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 118.&lt;/ref&gt;. Og ved disse Erkebiskoppens og
Biskoppernes Mænd forstodes egentlig Vaabenføre og Væbnede, saaledes
at deres talrige geistlige Betjening ikke deri var medregnet, ligesaalidet
som ringere Arbeidsfolk i deres Tjeneste. Deres mange Forretninger
og deres store Husholdning krævede Hjælp i Bestyrelsen af
begge Dele. I dette Tidsrum er ogsaa hyppig Tale om tvende overordnede
Embedsmænd ved Biskopsstolene, som skulde være Biskoppen
til Lettelse, nemlig {{sperret|Officialen}} ({{antikva|officialis}}) og {{sperret|Raadsmanden}} i
{{sperret|Biskoppens Gaard}} ({{antikva|ræðismaðr i biskupsgarði}}). Officialen gik
Biskoppen til Haande i Udøvelsen af hans kirkelige Dommermyndighed;
Raadsmanden var hans Hushovmester og Bestyrer af Biskopsgaardens
økonomiske Anliggender. Hertil kom endnu den saakaldte {{sperret|Pønitentiarius}},
der udførte Biskoppens Forretninger i Skriftemaalssager, og
havde Opsyn med de deraf flydende Indtægter. Disse Embedsmænd
vare Prester eller Geistlige. Biskopperne vare dog ikke eneraadende
ved deres Beskikkelse, men maatte heri høre sine Kapitler&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 73.&lt;/ref&gt;. Officialen
synes ogsaa oftest at have været en af Kapitelets Chorsbrødre.
En Officials og en Pønitentiarius’s Ansættelse ved hver Biskopsstol
findes foreskreven ved Provinsialconciliers Bestemmelser&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 107, 223, 299.&lt;/ref&gt;.

Det var Tidsaanden i Forening med tiltrædende gunstige ydre
Omstændigheder, der væsentlig bævede den biskoppelige Magt i Norge
til hiin Høide. Kongedømmet rakte imidlertid ogsaa Haanden til dens
Forherligelse, om end, som vi have seet, oftest kun henrevet af Strømmen,
eller endog sterkt modstræbende og med kjendelig Følelse af den
Fare for dets egen Myndighed, der laa truende i Baggrunden. Kongedømmets
Modstand paa en Kant var gjerne ledsaget af Eftergivenhed
paa en anden. Havde det stridt imod, ja endog maaskee vundet
Seier over en farlig Grundsætning, saa vilde det igjen gjerne ved en
eller anden Opoffrelse forsone eller vinde en agtet og dygtig Personlighed,
der havde lidt under Kampen. Havde det viist sig paaholdende
paa sin egen lovhjemlede Net ligeover for Biskopsdømmets anmassende&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>arlaxykwcyj0k8wwqzj70ngrxg9tcsp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/334</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86473</id>
    <revision>
      <id>220367</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:06:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2923" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|320|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Fordringer, vilde det siden gjerne lægge for Dagen, at det ikke var
karrig i sine Pengegaver og sin ydre Ærbødighed mod Kirkens Forstandere.
Kongerne frygtede overhovedet hvert Skin af Ulydighed mod
Christendommen og den christelige Kirke, hvis sande Væsen dog kun
dunkelt foresvævede dem, idet de sammenblandede Christi Bud med
Pavens, og den sande Kirke med den Indstiftelse, som udgik fra Roms
Biskop. Og denne Frygtsomhed vidste de i den romerske Statskløgt
oplærte Biskopper mesterlig at benytte for at lamme selv de dristigste
og bedst beregnede Skridt af Kongerne til den geistlige Magts Indskrænkning
Paa den anden Side følte Kongerne hvert Øieblik, at de
trængte til Raad og Hjælp af Biskoppernes høiere videnskabelige Dannelse
baade i den indre og i den ydre Rigsstyrelse, og bøiede sig her
for deres aandelige Overlegenhed. Lægger man nu til alle disse Omstændigheder
endnu den, at Tidsrummets norske Biskopper for største
Delen vare, baade som Kirkestyrere og som Kongedømmets Raadgivere,
nidkjære, virksomme og dygtige Mænd, der nøde Almeenhedens Agtelse,
og at de, opdragne i den romerske Kuries Grundsætninger, ikke vare
bange for at benytte sin egen anseede Stilling og den store Mængdes
religiøse Overtro til at befordre hvad de ansaa for Kirkens Tarv, – saa
begriber man let, at Kongedømmet i sine Kampe mod den biskoppelige
Magt, trods al Kraft og Forsigtighed, dog endnu til Slutning oftest
maatte drage det kortere Straa. Hvad der imidlertid i denne betænkelige
Stilling støttede det norske Kongedømme, og frelste det fra ganske
at bukke under, ja endog, sammenligningsviis med hvad der fandt
Sted i mange andre af Europas Riger, lod det endnu vedligeholde
en vis ikke ganske ringe Selvstændighed, endog i visse kirkelige Anliggender,
ligeover for Biskopperne, – var deels Kongernes og deres
verdslige Raadgiveres Agtelse for og Vedhængen ved Sverrers Grundsætninger,
deels den dermed i Forbindelse staaende Sammentrængen af
al verdslig Statsmagt i Kongedømmet, hvilket saaledes blev sterkere
til at møde Kirkehøvdingernes aabenbare og hemmelige Angreb.

Blandt Kongedømmets Planer til den biskoppelige Magts Indskrænkning
er der ingen, som tildrager sig større Opmærksomhed, end
den af Haakon Magnussøn istandbragte Dannelse af en {{sperret|kongelig
Kapelgeistlighed}}, hvilken under en egen af Biskopperne uafhængig
og dem paa en Maade sideordnet Formand, {{sperret|Kapelmagister}} ({{antikva|magister
capellarum regis}}), skulde gaa Kongedømmet til Haande med
sine geistlige Kundskaber, – af hvis Midte det vigtige {{sperret|Kanslerembede}}
skulde besættes, – og som skulde gjøre Biskoppernes Indblanding
i Rigsstyrelsens Anliggender mindre nødvendig, ja vel endog med
Tiden overflødig. Vi have seet, hvorledes den Sag dreves, hvorledes
Planen til en vis Grad lykkedes, idet Kapelgeistligheden og Kapel-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5otz63283wftzo6f1xng7342lgpe8dw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/335</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86474</id>
    <revision>
      <id>220368</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:07:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3059" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kapelgeistligheden. Provsterne.|321}}&lt;/noinclude&gt;magisteren virkelig fik Pavens Stadfæstelse; – men vi have ogsaa
seet, hvorledes Bergens Biskop modarbeidede den hele Indstiftelse, og
hvorledes det lykkedes den biskoppelige Magt at afstumpe dens Brod
og gjøre Indretningen i det Væsentligste uskadelig for sig&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 120–122, 150–153, 177–179, 196, 212, 239.&lt;/ref&gt;. Men
skjønt den kongelige Kapelgeistlighed ingenlunde tilfulde blev hvad Kong
Haakon havde tilsigtet, saa er det dog klart, at den i meer end een
Henseende støttede Kongedømmet og ikke var et ganske uvigtigt Led i
det norske Statsverk og i den norske Kirke.

Hvad de norske {{sperret|Lydbiskoppers Forhold til sin Metropolitan,
Erkebiskoppen af Nidaros, og til Paven}} angaar,
da blev dette i nærværende Tidsrum i alt Væsentligt uforandret. Pavernes
Indflydelse paa den norske Kirke maa ansees for at have været
i Stigende gjennem hele Tidsrummet, og Geistligheden fik den at føle
i de Pengeudpresninger til det pavelige Skatkammers Fordeel, der nu
begyndte at høre til Dagens Orden, og som dreves under forskjellige
Paaskud og paa forskjellige Maader&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 22, 156, 165–168, 220, 234,244–246, 298, 305.&lt;/ref&gt;.

I dette Tidsrum omtales ofte {{sperret|Provsterne}} som Embedsmænd
i Kirken. Om Betydningen i Norge af Navnet Provst have vi tidligere
talt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 450.&lt;/ref&gt;, og viist, at tvende forskjellige Slags kirkelige Embedsmænd
derved forstaaes, nemlig deels {{sperret|Forstandere for Kollegiatkirker}},
saadanne Provster vare i dette Tidsrum Forstanderne for flere
af de kongelige Kapeller&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 121.&lt;/ref&gt;, – deels {{sperret|Biskoppernes Ombudsmænd}}.
Dette sidste Slags Embedsstilling synes, som tidligere yttret,
egentlig først ved denne Tid at have antaget sin bestemte Karakter som
{{sperret|geistlig}} eller {{sperret|kirkelig}}, idet Biskopperne nemlig i Hierarchiets Aand
søgte at fjærne Lægfolk fra Bestillinger vedkommende Kirkens Retsomraade,
Ejendomsbestyrelse og Opbørsler, hvilke Bestillinger alle stode
under deres Overtilsyn, og derimod besatte samme med sine underordnede
Geistlige&lt;ref&gt;Erkebiskop Paals Forbud mod, at provsteligt Embede eller Forretning maatte overdrages Lægmænd. S. o. f. {{antikva|II.}} 248.&lt;/ref&gt;. En saadan af Biskoppen beskikket geistlig Ombudsmand
fik sin Embedskreds, omfattende flere Kirkesogne, i hvilken han,
foruden at besørge de nævnte meer verdslige Forretninger, ogsaa udentvivl
paa Biskoppens Vegne førte et Slags Tilsyn med Sognepresternes
Embedsførelse. Som {{sperret|foresat}} denne Kreds af Biskoppen førte
han Embedsnavnet: {{antikva|præpositus}}, hvoraf {{antikva|prófastr}}, {{sperret|Provst}}, er dannet.
Hans Embede og Omraade benævntes {{sperret|Provstedømme}} ({{antikva|prófastdœmi}},
Provsti). En bestemt Inddeling af hvert Biskopsdømme i visse
Provstier maatte synes med Tiden at skulle følge af denne Indretning.
Man veed ogsaa med Bestemthed at en saadan Inddeling ved det 14de&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hjp5jtlemdah1ufqb2t11d491jntp3e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/336</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86475</id>
    <revision>
      <id>220369</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:07:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2896" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|322|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Aarhundredes Udgang fandt Sted for Oslos Biskopsdømmes Vedkommende,
da dette var deelt i ti Provstedømmer. Men man veed ikke
hvorvidt den har været gjennemført i hele Norges Land&lt;ref&gt;Munch, Norg. Beskr. 14.&lt;/ref&gt;. Da
Provsten i flere Henseender skulde være Sognepresterne overordnet, var
det i sig selv ganske rimeligt, at Biskoppen udvalgte ham blandt disse;
han var da egentlig kun den første blandt sine Lige og kunde ved Siden
af sit Provsteembede tillige bestyre og nyde Indtægterne af sit
Prestekald, saaledes at ingen særegen betydelig Løn udfordredes. Men
som det geistlige Provsteembede i det Hele var ilde anseet af den
norske Statsstyrelse, der endog til en Tid talte Mænd i sin Midte,
hvilke ligefrem vilde have det afskaffet, – saa var det især dets Besættelse
med Sogneprester, der vakte Paatale. Man seer nemlig, at
det i Kong Erik Magnussøns Tid var en af Raadets Fordringer, at
ingen Prest, der var Sogneprest og som saadan Sjælesørger, maatte
tillige have Provstedømme&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 39, 43.&lt;/ref&gt;; et Forbud herimod kom ogsaa ind i Kong
Erik Magnussøns store Retterbod, og det samme fastsatte ligeledes
senere Kong Haakon Magnussøn for det nordligste Norges Vedkommende&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 168.&lt;/ref&gt;.
Man veed dog ikke om Forbildet i Tidens Løb blev agtet.
Det var Sogneprestens Stilling som Skriftefader, der især vakte Betænkelighed
ved at forene hans Embede med Provstedømmet. Da der
nemlig var Anledning til i Skriftemaalet at øve Indflydelse paa den
Skriftendes Samvittighed, forsaavidt Tvivl kunde raade om Lovligheden
af visse Fordringer, som det netop tillaa Provsten paa Biskoppens
Vegne at inddrive, – og da desuden den i Skriftemaalet paalagte
Pønitens kunde bestemmes afgjort ved Pengebøder til Kirken eller dens
høiere Foresatte, – saa har man udentvivl frygtet, at hiin dobbelte
Stilling kunde give Biskoppernes, og vel ogsaa Provsternes egen, Begjærlighed
for stort Spillerum. At det overhovedet var Provsternes
Strenghed og Nærgaaenhed i Egenskab af biskoppelige Sagsøgere og
Opbørselsbetjente, der gjorde dem saa ilde anskrevne hos Rigsstyrelsen
og udentvivl hos Lægfolket i det Hele, er tydeligt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 118, 119, 248.&lt;/ref&gt;. Men herved
paatrænger sig med det Samme uvilkaarligen den Tanke, at muligen
Kirkens og Biskoppens tidligere Bestillingsmænd, medens disse vare
{{sperret|Lægfolk}}, igjen paa sin Side have været alt for ligegyldige i Henseende
til Kirkens Tarv, og derhos ikke heller frie for Egennytte, samt
for at begunstige til Kirkens Skade de verdslige Stormænd, der over
dem kunde have noget at sige.

{{sperret|Klostergeistlighedens}} Stilling i Norge undergik i dette
Tidsrum ingen mærkelig Forandring – Af de {{sperret|ældre}} i Landet værende
Klosterordener, oprettedes i dette Tidsrum kun faa nye Klostere,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t8rmypfdkf2ebfz5nssgvlqvmsv7kwf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/337</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86476</id>
    <revision>
      <id>220370</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:07:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3310" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Klostere og Klosterfolk.|323}}&lt;/noinclude&gt;og disse næsten alle i dets Begyndelse. {{sperret|Augustiner-Klosteret}}
paa {{sperret|Utstein}} i Stavangers Biskopsdømme er muligen stiftet efter
1263&lt;ref&gt;Jfr. o. f. {{antikva|I.}} 451.&lt;/ref&gt;. {{sperret|Minoriternes Kloster i Oslo}} blev oprettet omkring
1290&lt;ref&gt;Jfr. o. f. {{antikva|II.}} 90.&lt;/ref&gt;; og sandsynligvis bleve den samme Ordens Klostere i {{sperret|Nidaros}}
og {{sperret|Marstrand}} heller ikke stiftede førend i Begyndelsen af det
her omhandlede Tidsrum&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 45.&lt;/ref&gt;. Oprettelsestiden for {{sperret|Prædikebrødrenes
Kloster i Hamar}} kjendes aldeles ikke; det kan være ældre end
dette Tidsrum, men maaskee ogsaa først blevet til i det næste&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 50.&lt;/ref&gt;. Paa Island
oprettedes omkring 1295 i Hole Biskopsdømme ved Biskop Jørund
Thorsteinssøn et Kloster for {{sperret|Augustinermunke}} paa {{sperret|Mødruvold}}&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|IV}} 97.&lt;/ref&gt;,
og et {{sperret|Nonnekloster af St. Benedictus}}’s Regel paa
{{sperret|Reynisnes}}&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|IV.}} 106. – Jeg benytter her Anledningen til at berigtige et Par Feil, som have indsneget sig i 1ste Deel, i Beretningen om Klostrene i Norge. S. 451, hvor Talen er om {{sperret|Augustinerordenen}} siges, at dens Klostere forestodes af {{sperret|Priorer}}. Det bør istedet herfor hede: af {{sperret|Abbeder eller Priorer}}. Halsna, Jonskloster og Utstein havde Abbeder; Elgesæter og Kastelkloster derimod forestodes af Priorer. – S. 453, hvor Talen er om de Stæder i Norge, hvor Prædikebrødrene havde Klostere, bør {{sperret|Hamar}} tilføies; og S. 454, hvor de Kjøbstæder opregnes, i hvilke {{sperret|Minoriterne}} havde Klostere, bør {{sperret|Nidaros}} tilføies, men {{sperret|Stavanger}} udgaa.&lt;/ref&gt;.

Den eneste {{sperret|nye}} Klosterorden, der synes i dette Tidsrum, og det
i dets første Begyndelse, at have fundet Indgang i Norge var {{sperret|Johanniternes}}.
Denne Orden, oprindelig Hospitalbrodrenes Munkeorden
i Jerusalem, var stiftet allerede i 1048; men den omdannedes under
Korstogene 1113 til en geistlig Ridderorden, der dog ogsaa overtog
Pilegrimes og Syges Pleie, og forresten iagttog St. Augustinus’s Regel,
af hvilken Orden den altsaa egentlig var en Congregation. Johanniterordenens
Medlemmer vare deelte i tre Klasser: Riddere, hvis
Skyldighed egentlig var Kamp mod de Vantro, {{sperret|Prestmunke}}, der
forestode Religionstjenesten samt Hospitalerne, og {{sperret|tjenende Brødre}},
der gik de tvende høiere Klasser tilhaande. Ordenens Overhoved var
en {{sperret|Stormester}}, der først havde sit Sæde i Jerusalem, siden paa
Cypern og fra 1309 af paa Rhodus. Ordenen udbredte sig snart
vide om i Europa, og inddeeltes efter Nationaliteterne i otte {{sperret|Tunger}}
({{antikva|lingvæ}}). En af disse var {{sperret|den tydske Tunge}} ({{antikva|lingva allemannica}}),
der igjen deeltes i fire Priorater ({{antikva|prioratus}}, ogsaa kaldte Provinser,
{{antikva|provinciæ}}) hvert under Forstanderskab af en Prior eller rettere
{{sperret|Generalprior}}. De enkelte Klosteres Munke havde til Forestander en
{{sperret|Prior}} ({{antikva|prior domus hospitalis}}). Blandt den tydske Tunges 4 Priorater
var Dacia ({{antikva|prioratus Daciæ}}), der omfattede Danmark, Sverige&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jw63oyopkmki0bom6w9su4t6f0ggrev</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/338</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86477</id>
    <revision>
      <id>220371</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:07:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2883" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|324|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;og Norge. Ethvert Johanniterkloster behøvede imidlertid ikke at have
Medlemmer af alle de tre ovennævnte Klasser. I mange Klostere
synes {{sperret|ingen Riddere}} at have været, men kun {{sperret|Munke}} og {{sperret|tjenende
Brødre}}; og af dette Slags var udentvivl det eneste Kloster af denne
Orden, som fandtes i Norge.

Det var Klosteret eller Hospitalet paa {{sperret|Varna}} (Værne) i Borgarsysla
under Oslos Biskopsdømme. Det blev sandsynligviis oprettet
af Kong Magnus Haakonssøn ved Tidsrummets Indgang, og, som
det lader, fortrinsviis til et Hospital eller Tilflugtssted for udtjente,
fattige og svagelige Medlemmer af Kongens Hird&lt;ref&gt;Om Johanniterordenen se Langes Klh. (Udg. 1) 85–90, 702–718: jfrt. Udg. 2. 35–39.&lt;/ref&gt;.

De norske Klostere gik forresten ogsaa i dette Tidsrum fremad i
Rigdom. Det er imidlertid nu ligesom tidligere yderst sjælden, at vore
gamle historiske Efterretninger nævne Klosterforstandere, der spillede
nogen ret fremtrædende Rolle i Kirken eller Staten. Man seer ligeledes,
at Biskopsstolene, i det mindste i Norge selv, kun undtagelsesviis
bleve besatte med Klostergeistlige, uagtet der dog paa Provinsialconciliet
i 1306 fattedes Bestemmelse for at deelagtiggjøre disse i den
høiere videnskabelige Dannelse, som maatte søges ved Udlandets Høiskoler&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 106.&lt;/ref&gt;.
Verdsliggeistligheden var fremdeles den indflydelsesrigeste
i den norske Kirke, og selv de andensteds saa virksomme og mægtige
Tiggerordener synes i Norge ikke at have kunnet maale sig med Prestestanden,
der havde sit stadige Vern i Biskopperne og Domkapitlerne, –
noget som den forudgaaende Historie paa mange Steder viser. Om
Klostertugtens og Ordenens Forfald i flere af den Tids Klostere vidner
hvad der er fortalt om Tvistighederne mellem Forstanderne for Halsnø
og Utstein Klostere paa den ene Side og vedkommende Biskopper paa
den anden&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 133–136, 248–250.&lt;/ref&gt;, ligesom og enkelte Bestemmelser af Provinsialconcilierne&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 107, 198, 247.&lt;/ref&gt;.

{{antikva|II.}} Saa fast som den norske Kirke nu var indlemmet i den almindelige
romerske, saa levende som Samfærselen var bleven mellem den
norske Kirkeprovinses Erkebiskop og Biskopper paa den ene Side og
deres anerkjendte Hoved, Paven, paa den anden, og saa ivrigen endelig
som den romerske Stol fremdeles vedblev at virke for den hele Kirkes
ydre Eenhed, – begribes let at der næsten ikke meer kan blive Tale
om Eiendommeligheder i nogen enkelt under Rom lydende Kirke, –
ikke at nævne med Hensyn til {{sperret|Troslære}}, hvilken man uden Indsigelser
modtog saadan som den romerske Kirke havde stemplet den; men
ikke engang med Hensyn til {{sperret|religiøse Skikke}}, endog saadanne, som
maatte agtes for mindre væsentlige. Kirkelære og Kirkeskikke – Alt&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q0fgz8h8y5larl8ca9fkknk5bnvhbmv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/339</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86478</id>
    <revision>
      <id>220372</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:07:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2951" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Sakramenterne.|325}}&lt;/noinclude&gt;viser sig nu i Norge at være støbt i den egte romerske Form, der
ingen Afvigelser tillod.

Der findes i de Udkast til norske Christenretter, som i dette Tidsrum
udgik under Kong Magnus Lagabøters og Erkebiskop Jons Ledning,
flere Bidrag til at lære den norske Kirkes Opfatning af {{sperret|Sakramenterne}}
noget nærmere at kjende.

Om {{sperret|Daaben}} udtrykke hine Christenretter, især Erkebiskop Jons,
sig i flere Dele bestemtere end de ældre. De forbyde al Daab undtagen
i Vand, „hvad enten det er Sø eller andet Vand“. Der tilføies:
„Spyt gjør ingen Daab, heller ikke Is eller Sne, med mindre
det optøes, saa at deraf bliver Vand“. Det paalægges udtrykkelig Barnets
Faddere som en Pligt at lære det „Credo og Pater noster;“ og
Jons Christenret byder, at Enhver syv Aar gammel eller ældre skal kunne
„Credo, Pater noster og Ave Maria“. Bliver Nogen femten Aar
gammel uden at kunne det, og Aarsagen er Skjødesløshed og ikke
Mangel paa Forstand, da er han skyldig Bod til Biskoppen&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 341, 342, jfrt. m. 294, 311, 327, 327, og med de ældre Bestemmelser. S. o. f. {{antikva|I.}} 189, 232, 454, 455.&lt;/ref&gt;). Det
er denne samme Børnelærdom, som vi have seet, at Provinsialconcilierne
efter Erkebiskop Jons Dage idelig omtale, idet de indskjærpe
Sognepresterne nøie at prøve sit Sognefolk deri ved Skriftemaalet&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 66, 223.&lt;/ref&gt;.
Om Daab af Barnet, før det endnu er kommet heelt af Moders
Liv, hvilken i Nødsfald kunde tillades, indeholdes Bestemmelse i Erkebiskop
Paals Hyrdebrev, som ovenfor er omtalt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 300.&lt;/ref&gt;.

Om {{sperret|Confirmationen}} udtaler Jons Christenret sig med følgende
Ord: „Næst Daaben er det Sakrament ({{antikva|helgan}}, eg. Helligelse,
hellig eller helligende Handling), som heder {{sperret|Ferming}}, og nogle
kalde: {{antikva|Biskupan}} (d. e. Confirmation). Det er Stadfæstelse i den modtagne
Tro. Alle Christne skulle efter Daaben i denne Stadfæstelse
modtage den hellige Aand ved Biskoppens Haandspaalæggelse med
Chrisma. Disse Sakramenter ({{antikva|helganar}}): Daab og Confirmation,
ere saaledes sammenbundne, at det ene ei kan undvære det andet, uden
Døden kommer imellem. Thi som den hellige Aand, der falder fra
Himmerige ned over Mennesket med heldbringende Tilkomst, giver fuld
Renselse fra Synderne i Funten (Døbefadet), – saa er for Alle i denne
Troens Stadfæstelse en fortfarende Styrkning til Naaden. Og skjønt
Christningen ({{antikva|kristnin}} d. e. Daaben) er tilstrækkelig for den, der dør
uden at have syndet ({{antikva|nœgezt meinlausum framfarande}}), til den evige
Salighed, saa er dog dette Sakramentes Hjælp nødvendig for de levende
Mennesker til Bestyrkelse og Kamp mod Djævelen, da det væbner
os med den syvfoldige Dyds&lt;ref&gt;Modsat de 7 Hovedsynder. S. o. f. {{antikva|II.}} 299.&lt;/ref&gt; Naade. Skulle alle Christne,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hcl8o0kj4923zf97mwkqevm7utze8yx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/340</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86479</id>
    <revision>
      <id>220373</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:07:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3024" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|326|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;som dertil have Skjønsomhed og Alder, fastende og skriftede modtage
dette Sakrament med stor Ærefrygt, og ikke oftere end een Gang
Det kan ikke meddeles af Nogen uden af Biskoppen“&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 344; jfr. Bp. Arnes isl. Chrr. e. 3, hvor hele denne Betragtning ogsaa findes.&lt;/ref&gt;.

Med Hensyn til {{sperret|Nadveren}} og {{sperret|Skriftemaalet}} blive dette
Tidsrums Christenretter i Hovedsagen staaende ved det, som allerede i
foregaaende Tidsrum var vedtaget, og som i den ældre Frostathingslovs
Christenret var indført&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 455, 456.&lt;/ref&gt;. Begge Sakramenter sættes fremdeles i den
nærmeste Forbindelse, saaledes at det sidstnævnte altid maa gaa forud
for det første, og med Skriftemaalet skal desuden Betalingen af Romerskatten
eller Peterspengen følge, saaledes at hver, der gaar til
Skrifte, med det samme erlægger denne til sin Sogneprest&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 384, jfrt.  m. 299, 318, 332, jfr. o. f. {{antikva|II.}} 201.&lt;/ref&gt;. At Nadverens
Meddelelse til Lægfolk blot i een Skikkelse, nemlig i Brødets,
nu har været gjældende i den norske Kirke, derom findes vel, saavidt
vides, hverken i norske Christenretter eller norske Conciliebestemmelser
noget udtrykkeligt Paabud; men det lader sig dog middelbart slutte
af flere enkelte Forskrifter i de sidste angaaende den Ærefrygt, man skal
vise Nadverens Sakrament og den Omhu hvormed det skal behandles&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 66, men især Conciliebestemmelserne af 1320, der ogsaa ere meget oplysende med Hensyn til Skriftemaalet. S. o. f. {{antikva|II.}} 201-207 (navnl. 206).&lt;/ref&gt;.
Om Bannet og dets Anvendelse i nærværende Tidsrum have vi under
selve Fremstillingen af Begivenhederne og ved at omhandle de
forskjellige Provinsialecnciliers Beslutninger hyppigen havt Anledning
til at tale&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 37, 38, 107, 165, 199, o. fl. St.&lt;/ref&gt;. Paa Grund af Misbrug i dets Anvendelse begyndte
ganske vist dets Kraft allerede nu meget at tabe sig.

{{sperret|Ordinationens}} Sakrament er ligesaalidet i dette Tidsrums
Christenretter som i de ældre omhandlet. Heller ikke finder man derom
Forskrifter i Provinsialconciliernes Statuter. Aarsagen er vel, at dette
Sakrament agtedes for at være faa udelukkende Geistligheden vedkommende,
at ingen af de derom gjældende Forskrifter behøvede at komme
til Almenhedens Kundskab gjennem nogensomhelst Lov.

{{sperret|Egteskabet}} er endnu i Magnus Lagabøters Landslov betragtet
fra den blotte {{sperret|borgerlige}} Side, idet ikke kirkelig Indvielse opstilles
som nogen Fordring med Hensyn til dets Lovlighed. I alle dette
Tidsrums Christenretter derimod sporer man en bestemt Stræben efter
at faa det opfattet af Almeenheden i dets religiøse Betydning, at faa
det betegnet som {{sperret|Sakrament}} og indbragt under Kirkens Omraade.
Egteskabet, – heder det – er, hvis det ret overholdes, Iagttagelse af
en hellig Regel ({{antikva|heilagt regluhald}} eg. helligt Regelhold); thi Gud&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>f8gijzfmbtctr65n46cyr2rhnj67opy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/341</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86480</id>
    <revision>
      <id>220374</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:08:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3151" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|Sakramenterne| 327}}&lt;/noinclude&gt;selv forordnede det i Paradis mellem Mand og Kvinde, før end de
faldt i Synden. Derfor synder den saare, der ikke farer rettelig med
det og overholder det omhyggeligen“. Egteskabet skulde forberedes ved
et ordentligt {{sperret|Frieri}} og derpaa følgende {{sperret|Fæstemaal}}, hvorved Kvinden
selv i Vidners Overvær skulde give sit lydelige Samtykke til
Forbindelsen, „efterdi det af Gud er forbudet, at nogen Mand fæster
en Mø eller Kone mod hendes Villie“. Derpaa skulde Presten tre
Søndage lyse Fæstemaalet i Sognekirken, for at de, der maatte vide
nogen Hindring for Egteskabet kunde anmelde dette. Først herefter
skulde Brylluppet holdes&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 299, 318, 333, 367; B. Arnes isl. Chr. c. 16.&lt;/ref&gt;. Et Egteskab, ved hvis Afsluttelse ikke de
anførte Formaliteter og fremfor alt Lysningen var iagttaget, betegnedes
i Christenretten som et lønligt Egteskab ({{antikva|leynilegr hiúskapr}}) og
som ulovligt&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 369, 370; jfr. o. f. {{antikva|II.}} 301.&lt;/ref&gt;. Den egentlige Vielse paabydes kun i Erkebiskop Jons
Christenret og i Biskop Arnes islandske, hvilken sidste næsten i Eet og
Alt stemmer med den første. Det heder nemlig: „Før Brylluppet
skulle de (Brudefolkene) fare til Kirke og lade sig {{sperret|vie}} ({{antikva|púsa}}, af det
Latinske {{antikva|sponsare}} gjennem det (Franske {{antikva|épouser}}) og tage med god
Villie og Ydmyghed høitidelig {{sperret|Velsignelse}} ({{antikva|blessan}}) af Presten“.
Dette gjaldt dog kun det Egtepar, af hvilket hverken den ene eller anden
før havde været viet og velsignet&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 369; Bp. Arnes isl. Chrr. c. 16.&lt;/ref&gt;. Et {{sperret|andet}} Egteskab var det
Presterne forbudet at velsigne, skjønt det vel var dem tilladt at synge
en Messe paa Bryllupsdagen&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 205.&lt;/ref&gt;. Var Egteskabet overeensstemmende
med Kirkens Lov i alle Henseender fuldbyrdet, da erklæredes det for
uopløseligt, undtagen i det Tilfælde, at en af Egtefællerne, forinden
de havde havt legemlig Omgang, {{sperret|gik i Kloster}}, da det var den
anden tilladt at indgaa et nyt Giftermaal; – eller og paa Grund
af {{sperret|Hor}}, da vel den Part, som var uskyldig, havde Ret til at fordre
Skilsmisse, men ikke til at gifte sig igjen. Biskoppen skulde i alle
saadanne Sager være Dommer, og alene ifølge hans Dom kunde
Skilsmissen efter Kirkens Anskuelse lovligen foregaa&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 301, 320, 334, 371; Bp. Arnes isl. Chrr. c. 18.&lt;/ref&gt;. Dispensationer
kunde imidlertid i enkelte saadanne Tilfælde erholdes enten hos
Biskoppen eller hos Paven. Med Hensyn til legemligt og aandeligt
Slegtskab som Hindring for Egteskab bleve fremdeles de gamle Neg-
ler staaende ved Magt, kun at det femte Slegtskabs- og Svogerskabsled
nu i alle Christenretterne opstilles som det første, i hvilket Egteskab
var tilladt, i Overeensstemmelse med det fjerde lateranske Conciliums
Bestemmelse&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 302, 322, 334, 372; Bp. Arnes Chrr. c. 20; jfr. o. f. {{antikva|II.}} 336, 456.&lt;/ref&gt;. Christenretterne nævne nu udtrykkelig de Mænd,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g5g0dl5kq0xs3hc96e7s4ry7w4lnr2u</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/342</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86481</id>
    <revision>
      <id>220375</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:08:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2835" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|328|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;som efter Kirkens Lov ikke maatte indgaa Egteskab, nemlig: Klostermænd,
Prester, Diakoner, Subdiakoner, Vanvittige, Gildinger, Forgjorte
og Saadanne, som ere udygtige til legemlig Omgang med Kvinder;
heller ikke maatte Hedninger faa christne Koner&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 300, 320, 333; Bp. Arnes isl. Chrr. c. 17. At Forbudet mangler i Jons Chrr. maa hidrøre fra en Forglemmelse af Concipist eller Afskrivere.&lt;/ref&gt;.

Angaaende den {{sperret|sidste Salvelse}} findes ingen nye Bestemmelser
fra dette Tidsrum.

{{sperret|Kirkernes og Kirkegaardenes Fredhellighed}} indskjærpes
i dette Tidsrums Christenretter end yderligere end i de tidligere, idet
deres Asylret som Tilflugtssteder, der beskyttede Forfulgte, udhæves.
„Efter hellige Fædres Forordning og de guddommelige og menneskelige
Loves Bud – heder det i Erkebiskop Jons Christenret – skulle
vi skaane Kirker og Kirkegaarde, saaledes at, hvad end En har gjort,
naar han for sin Redning flygter til Kirke eller Kirkegaard, skal han
fredhellig være for hver Mand, medens han er der; dog ere de herfra
undtagne, som dræbe Folk for at vinde Gods, eller begaa Drab,
eller tilføie Saar i Kirke eller Kirkegaard ..... Men den Prest,
som forretter ved Kirken, skal hjælpe den, der søger Fristed, saa at han
ikke dør af Frost eller Hunger, hvis Frender eller Venner ei formaa at
hjælpe ham. Men hvo som hindrer Presten eller Andre at yde ham
denne Hjælp, eller drage ham ud af Kirke eller Kirkegaard med List
eller Magt eller nogensomhelst Svig, skal være skyldig som om han
havde dræbt ham i Kirken, og være i Ban, indtil han bliver løst efter
Biskoppens Raad. Biskoppen eller andre den hellige Kirkes Styrere
skulle erholde for den, som flyr til en Kirke, Fred paa Liv og Lemmer,
medens han iøvrigt skal bøde for sine Misgjerninger efter Loven“&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 347, jfrt. m. 296, 314, 329; Bp. Arnes isl. Chrr. c. 6.&lt;/ref&gt;.

Efter Jons Christenret udfordres Biskoppens Tilladelse til Opførelsen
af nye Kirker, og den som agter at opføre en saadan, skulde
forud bestemme den et saadant Udstyr, som Biskoppen fandt tilstrækkeligt
for dens og dens Tjeneres Underhold. Biskoppen skulde derpaa
mærke Tomten og reise Kors paa den og lægge den første Steen til
Bygningen. „Til Gud – tilføies der – og hans Helgene skal
man bygge enhver Kirke ei sig selv til Fordeel eller nogensomhelst
Raadighed“&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 345.&lt;/ref&gt;. Der skulde saaledes afskjæres Enhver, som byggede
en Kirke, Adgang til at indblande sig i dens og dens Indtægters Bestyrelse.
Til visse Kirkers Opkomst anvendtes ellers i dette Tidsrum
hyppigen de saakaldte {{sperret|Indulgenser}} ({{antikva|indulgenliæ}}) eller Benaadninger,
nemlig et Slags {{sperret|Aflad}}, som tillagdes dem af Biskopperne eller&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ttrz5kahwy9g8phad0anvs351hvajh6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/343</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86482</id>
    <revision>
      <id>220376</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:08:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2935" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kirker og Gudstjeneste.|329}}&lt;/noinclude&gt;Paven. Disse bestode i Befrielse for et vist Antal Dages (f. Ex.
hundrede Dages) paalagt Faste eller anden Kirkebod for dem, der paa
visse Fester besøgte den begunstigede Kirke, hørte Gudstjeneste i den,
og i Forbindelse hermed offrede til den. Dette gav vedkommende
Kirke Anseelse, og var derhos i Regelen en god Indtægtskilde for den.

{{sperret|Kirketjenestens}} Pragt maa antages at have været fremdeles
i Tilvext, i samme Forhold som de enkelte Kirker gik fremad i Rigdom,
og Antallet af de ved dem tjenende Geistlige i det Hele forøgedes.
At Biskopperne viste Omhu for Gudstjenestens verdige Udførelse og
de Kirkesøgendes sømmelige Forhold, – derom vidne flere Forskrifter
baade i Conciliestatuterne af 1320 og i Erkebiskop Arnes Hyrdebrev&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 205–207, 309.&lt;/ref&gt;.
Forøvrigt blev Kirketjenestens Skikke, saavidt vides, aldeles indrettede
efter de Forskrifter, som fra gammel Tid vare udgangne og senere
Tid efter anden udgik fra den romerske Biskop, og som vare temmelig
eenstemmig vedtagne i den hele vestlige Kirke.

Nu som før lagde den romerske Kirke særdeles Vegt paa saakaldte
{{sperret|gode Gjerninger}}, som virkende til Lykke her i Verden og evig Salighed
hisset&lt;ref&gt;Jfr. {{antikva|I.}} 198, 199.&lt;/ref&gt;. Løfter om slige Gjerninger bleve hyppig aflagte ved
vanskelige Foretagender og i farlige Tilfælde. „Løfter ({{antikva|heit}}) – siger
Jons Christenret – ere af tvende Slags. De som Alle love i Daaben:
at forsage Djævelen og holde den Christelige Tro, iagttagende
Guds Bud; – og de som man lover af fri Villie: at give eller
gjøre de Ting, som man ikke forud var skyldig til, f. Ex. Indtrædelse
i Kloster, eller Pilegrimsfærd, eller andre Gjerninger for Guds Skyld,
som Almisser. Skjønt det staar til Alles fri Villie at gjøre disse
Løfter, saa er det dog nødvendigt at holde hvad der er lovet, og det
er Ingen tilladt selv at bryde eller forandre det. Thi derved sætter
han sin Sjæls Salighed paa Spil; med mindre det skeer med Orlov
af Biskoppen, hvem det tilkommer at overveie Nødvendigheden og Aarsagen,
om han nemlig maatte finde, at Løsningen er bedre og Gud
behageligere end selve Løftet“&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 365 f.&lt;/ref&gt;.

Almisseydelse ({{antikva|Ölmosogerð}}) anbefaler samme Christenret i
sterke Udtryk. „Almisseydelse – siger den – er den største Miskundhedsgjerning
({{antikva|miskunnarverk}}). Skeer den retteligen og med god
Villie, da nedbeder og nedbetler den af Gud Naade over Giveren, og
slukker hans Synder, som Vand slukker Ild“&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 366.&lt;/ref&gt;. Almisserne kunde
gives deels til Fattige, deels til Kirken eller kirkelige Stiftelser.

I den nærmeste Forbindelse med Almisseydelsen sattes {{sperret|Testamenter}},
til hvilke ogsaa Erkebiskop Jons Christenret høieligen opmuntrer.
„Den Anordning – heder det – som man gjør i sine&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>si67fnyorl0nxkwqy3w1a4gwwq08fa3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/344</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86483</id>
    <revision>
      <id>220377</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:08:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3016" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|330|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;sidste Levedage, kaldes Testamente. Det er Aabenbarelse af og Vidnesbyrd
om hvad der skydes En i Hu ({{antikva|hugskotsens}}); og det er befalet
af de hellige Fædre i Guds Lov, ligesom af Keiseren og Kongerne
i den verdslige Lov, saa vide som Christendommen strækker sig,
at Ens sidste Villie skal være fri og i alle Henseender overholdes.
Og efterdi Sjælen er verdifuldere og herligere end alle verdslige
Ting, bør den ikke berøves sit Gods, – og efterdi intet er Mennesket
meer magtpaaliggende, end at han frit faar sørget vel for sin Sjæl
med Gavmildheds Verker, – saa er det fastsat, at den Bestemmelse,
som man i sine sidste Dage gjør for sig lovligen, i Overvær af to eller
tre skjønsomme Mænd, for Presten, hvis han kan være tilstede, det skal
fra nu af staa ved Magt og ubrødeligen holdes ligesom et Lovbud“&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 349 f.; Bp. Arnes isl. Chrr. c. 9.&lt;/ref&gt;.
Det var altsaa Erkebiskop Jons Mening, at Retten at gjøre Testamente,
skulde, i Medhold af den canoniske og civile romerske Ret, og
navnligen til Kirkens Fordeel, gjøres saa fri som mulig, og at følgelig
den ældre Lovbestemmelse fra Kardinal Nikolaus’s Ophold i
Norge, der først indførte Testamenter, dog med den Begrændsning,
at ei mere maatte borttestamenteres end en Trediedeel af arvet Gods
og en Fjerdedeel af erhvervet&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 225, 350{{rettelse||.}}&lt;/ref&gt;, – den skulde ophæves. Nogen
Indskrænkning vilde Jon vistnok tilstæde i Testamentsretten, nemlig ved
nærmere at bestemme deels hvo der havde den, deels hvorvidt den
maatte strække sig i Forhold til den Testamenterendes Arvinger; men
Indskrænkningen var dog høist ubetydelig i Sammenligning med den
som tidligere i Loven var vedtagen. Udelukkede fra Testamentsretten
skulde, overeensstemmendemed den canoniske Lov, følgende være: „Trælle{{rettelse||,}}
Vanvittige, Døvstumme, Umyndige, Sønner, som ei vare udløste af
Fædrenehuset og Klostermænd“, om hvilke sidste det heder, at „den
har givet Alt, som har offret sig selv til Gud“. Alle andre derimod
„Frie og Myndige og som ere ved sin fulde Forstand“ kunde i sine
sidste Dage gjøre Bestemmelse om sin Formue, „hvad enten han vil
gjøre eller give sin Hovedtiende, eller paa anden Maade vil skifte den
til Kirker, Klostere, Frender eller Fattige“. Med Hensyn til de lovlige
Arvinger, hvis saadanne fandtes, var Indskrænkningen følgende:
– Var Arvingerne fem eller flere egte Børn, maatte kun Halvdelen af
Formuen borttestamenteres, den anden Halvdeel skulde tilfalde dem; var
det fire eller færre, da maatte de to Tredieparter borttestamenteres, og
Børnene skulde nøies med den ene Trediepart; var der ingen Børn,
men kun fjærnere Arvinger, da kunde de tre Fjerdeparter borttestamenteres
og Arvingerne beholdt een Fjerdepart. Trods mod lovligt
Testamentes Udførelse og Brud paa dets Bestemmelser, skulde ifølge
Pavens Bud drage Ban til Følge, og Biskoppen, paastodes der ifølge&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6m10aqx9mvfau7y9nb9y9bcd4yf1er5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/345</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86484</id>
    <revision>
      <id>220378</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:08:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2892" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kirkens statsretlige Forhold.|331}}&lt;/noinclude&gt;den canoniske Ret og Overeenskomsten i Tunsberg, var Dommer i
alle Testamentssager&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 349, 350 (see Not. 30), 354 (Not. 1): Bp. Arnes isl. Chrr. c. 9, 10.&lt;/ref&gt;. Saadan var den Anskuelse af Testamentsretten
og den Lov om sammes Udstrækning, som Erkebiskop Jon vilde
faa gjort gjældende, idet han fuldkommen indsaa, hvor umaadelig en
friere Testamentsret vilde bidrage til Kirkens Berigelse. Men hans
hierarchiske Stræben mislykkedes i dette som i flere Stykker. Hans
Bestemmelse om Testamenter findes ikke optagen i nogen af de tillempede
Ch{{rettelse|r||}}ristenretter; den forekommer kun i selve Jons Udkast og i den
dermed i alt Væsentligt ligelydende Arnes islandske Christenret. Den
kunde heller ikke paa nogen Maade staa ved Magt, med mindre den
verdslige Lovs Bestemmelse om samme Gjenstand forandredes; og dette
skeede aldrig. Tvertimod bød Kong Haakon Magnussøn i sin Forordning
angaaende Kirkens og Geistlighedens Ret udtrykkelig: at Testamenter,
om ogsaa gjorte til Fordeel for Kirker og Klostere, ei skulde
holdes videre end Lovbogen vidner&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 118.&lt;/ref&gt;. Retten og Lysten til at berige
Kirken med Gaver for Ens egen og Andres Sjæls Salighed var stor
nok; den trængte ei til at udvides og anspores ved nye Lovbud.

{{antikva|III.}} Den norske Kirkes {{sperret|Styrelse}} og {{sperret|statsretlige Forhold}}
i det her omhandlede Tidsrum er i den forudgaaende historiske Fremstilling
allerede skildret. Thi alle de Bevægelser i Kirken, som udgjøre
denne Fremstillings Gjenstand, ere netop i større eller mindre Grad
rettede paa hine Forholds Udvikling. Man kan ogsaa sige, at den
norske Kirke i nærværende Tidsrum naaede sit Høidepunkt af hierarchisk
Orden og statsretlig Selvstændighed. Det som endnu i begge Henseender
muligen kunde fattes, lykkedes det den neppe senere at udfylde.

1. Geistlighedens Stilling som {{sperret|afsondret Stand}} med {{sperret|Embedsmænd,
i hvis Valg ikke nogen verdslig Statsmagt
indblandede sig}}, var opnaaet. Biskopsdømmerne besattes paa
fuldkommen canonisk Maade, ved Domkapitelets fri Valg, hvor saadant
gaves, eller ved Erkebiskoppens og hans Domkapitels, hvor Biskopsstolen
selv intet eget Kapitel havde. Biskoppen beskikkede Sogneprester
og ringere Geistlige i sit Omraade, og styrede dette i kirkelig
Henseende med al den Myndighed, som den canoniske Net tillagde
ham, og hvori ikke den pavelige Magtfuldkommenhed selv gjorde Undtagelser.
Lydighedsforholdet til Paven blev iagttaget, og den romerske
Kuries Aand havde gjennemtrængt det hele Kirkesamfunds Geistlighed
fra den Øverste til den Nederste. I dette Stykke var saaledes
Alt som det efter Hierarchiets Krav burde være.

2. Kirkens {{sperret|Uafhængighed i sin Formues Bestyrelse}}
var ligeledes fuldstændiggjort, og det ikke alene i Norge selv men og-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5t5n1503zohddoijedilgnyb7ucnihl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/346</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86485</id>
    <revision>
      <id>220379</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:08:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3030" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|332|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;saa paa Island, hvor de i Begyndelsen af Tidsrummet endnu bestaaende
Uregelmæssigheder efterhaanden synes at være blevne hævede.

3. Hvad Kirkens {{sperret|Lovgivningsmyndighed}} angaar, da er
det ikke let at afgjøre med fuldkommen Sikkerhed, hvorvidt de ivrigste
Hierarchers Paastand eller Ønsker egentlig strakte sig. Biskop Arne
Thorlakssøn af Skaalholt udtalte i sin islandske Christenret den Grundsætning,
hvilken han paastod var bleven lovligen erkjendt paa Island:
„at der hvor {{sperret|Guds Lov og Landets Lov}} ikke stemmede med hinanden,
der skulde {{sperret|Guds Lov}} raade“&lt;ref&gt;Bp. Arnes S. c. 28; Bp. Arnes isl. Chrr. c. 9. Man har tillagt Islands første indfødte Biskop, Isleif, Gjennemdrivelsen af denne Bestemmelse (Finn Joh. {{antikva|I.}} 133, 263), men neppe med tilstrækkelig Hjemmel. Bp. Arnes Christenret og ligesaa hans Saga paa de ovenciterede Steder anføre Aaret 1253 som Tiden, da denne Grundsætning blev lovtagen, altsaa medens Sigurd Thetmarssøn var Biskop i Skaalholt og Henrik Biskop i Hole.&lt;/ref&gt;. Grundsætningen havde sin
Berettigelse, hvis man ved {{sperret|Guds Lov}} forstod {{sperret|Christi Lære}}.
Dette var dog ikke Tilfælde; thi ved {{sperret|Guds Lov}} forstodes {{sperret|den canoniske
Ret}}, den af Paven stadfæstede almindelige Kirkelov. Altsaa
skulde ifølge hiin Grundsætning al Lovgivning, den verdslige ligesaavel
som den geistlige, udgaa fra den canoniske Ret; alt hvad der i
de ældre Love ikke stemte med denne maatte bortskjæres, og ingen ny
Lov gives, uden at den i Forveien var raadspurgt. Nu var Fortolkningen
og Fuldstændiggjørelsen af den canoniske Ret {{sperret|Paven}} forbeholdt,
og hans Bud udgik igjen til de forskjellige Statskirker gjennem
{{sperret|Biskopperne}}. Følgelig maatte disse, hvis Grundsætningen skulde
følgerigtig gjennemføres, i al Lovgivning have den afgjørende Stemme,
og i alt, hvad der efter deres Dom paa nogen Maade angik Kirken,
være de ene raadende, kun at Pavens Stadfæstelse indhentedes. En
saadan Tanke udtalte sig virkelig ogsaa under den norske Lovforandring
i Erkebiskop Jons hele Adfærd ligeover for Kongedømmet, om
man end ikke finder hiin Grundsætning opstillet med klare Ord i den
af ham udkastede Christenret. Men antog man den nævnte Grundsætning,
saa var jo i Virkeligheden baade Kongedømmets og Folkets
Lovgivningsmyndighed derved berøvet al Selvstændighed og gjort afhængig
af Biskoppernes og Pavens Indvilgelse. Det var da ikke nok,
at Lovene skulde stemme med {{sperret|Christendommens Lære}} og intet
{{sperret|Uchristeligt}} indeholde, hvilket naturligviis laa i Begrebet: {{sperret|christelig
Lov}}; – de skulde ogsaa stemme med {{sperret|det af Paven anordnede
Forhold mellem Kirke og Stat}}, baade som dette allerede var opstillet,
og som det i Tiden kunde blive. Paven var da i Grunden den øverste
og eneste Lovgiver baade i Stat og Kirke, og Biskopperne Vogtere af
denne hans Ret. Til en saadan Høide formaaede imidlertid ikke det&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>47vcr57fex6vdv8c602hrop5ebcvcm6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/347</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86486</id>
    <revision>
      <id>220380</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:09:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2912" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kirkens statsretlige Forhold.|333}}&lt;/noinclude&gt;romerske Hierarchi at opsvinge sig. I hvor megen Vegt end Tidsalderen
lagde paa den ydre Kirke og paa {{sperret|den romerske Biskops
Stilling som Kirkens synlige Hoved}}, saa var dog ikke den
sunde Sands ganske udslukt hos Folkene, som tilsagde dem, at Biskopperne
ja selve Paven, hele sin udmærkede Stilling uagtet, dog kun vare
Mennesker, – at Gud ikke havde lagt Folkenes Styrelse udelukkende
i deres Hænder, men at den verdslige Samfundsorden ogsaa var en
Indstiftelse af Gud og som saadan havde sin Ret uafhængig af Pavens
Bud, – endelig at {{sperret|Kirkens}} Maal var et {{sperret|aandeligt}}, hvorfra
dens Styrere fjærnede sig ved altformeget at indblande sig i det
{{sperret|Verdslige}}, som {{sperret|Staten}} af Gud var sat til at skjøtte gjennem sine
Styrere. Dette var ogsaa i Hovedsagen hvad den nye norske Lov
udtalte i Afsnittet om de to af Gud indstiftede sideordnede Magter:
den kongelige og biskoppelige&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 6.&lt;/ref&gt;. Erkebiskop Jon maatte, som vi have
seet, for nogenlunde at opnaa sit Øiemed, {{sperret|Kirkens Frigjørelse
fra Statens Lovgivningsmyndighed}}, slaa ind paa den almindelig
nyttede Vei, først at istandbringe en Overeenskomst mellem
Stat og Kirke, mellem Kongedømme og Biskopper, angaaende hvilke
Sager, ifølge den canoniske Ret, hørte under hver af disse Magters
Omraade; og naar dette var afgjort, da at tilvende Kirken fuld lovgivende
Myndighed i Alt, hvad den var tildømt. Overeenskomsten
blev, som vi vide, sluttet. Men vi vide ogsaa, at just som Kirken
paa den skulde til at bygge sin selvstændige Lovgivning, faldt hele
Grundvolden sammen, – Overeenskomsten frakjendtes al Kraft og Gyldighed,
og Kirken henvistes atter i dette Stykke til de ældre Forhold.
En selvstændig Lovgivningsmyndighed i den Betydning og det Omfang,
som Erkebiskop Jon havde tilsigtet, fik den ikke, men maatte frem-
deles finde sig i at lyde de af Staten givne Love i alle Dele, hvor
Stat og Kirke berørte hinanden, kun at maaskee Biskoppernes raadgivende
Stemme heri vandt større og større Vegt. Imidlertid have
vi ogsaa seet, at den lovgivende Myndighed, som de norske Biskopper
gjennem {{sperret|Provinsialconcilierne}} øvede i kirkelige Anliggender, ikke
var ringe, helst da den verdslige Statsmagt afholdt sig fra al Indskriden
paa hine Forsamlingers naturlige og lovlige Omraade, – nemlig
Ordningen af Kirkens {{sperret|indre Anliggender}}, dens {{sperret|Embedsvæsen, Lære}} og {{sperret|religiøse Skikke}}. Nød altsaa Kirken i nærværende
Tidsrum fuld Lovgivningsmyndighed i alle de sidstnævnte Stykker, og
havde den en vegtig om end ikke afgjørende Skemme i Alt hvad som
angik dens Forhold til Staten, – saa maa man vist erkjende, at den
i sin Lovgivning ejede al den Selvstændighed, som Statssamfundet,
uden ligefrem at arbeide mod sin Opløsning, kunde indrømme den.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>n19akiwoo4fka110ngca0pf873c4x8u</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/348</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86487</id>
    <revision>
      <id>220381</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:09:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2996" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|334|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Alligevel følte den sig ikke hermed fyldestgjort, og kunde heller ikke
dette med de overspendte hierarchiske Ideer, som dens Forstandere
fremdeles vedbleve at nære. Man sporer dette især deri, at det ei
vilde lykkes at saa istandbragt en ny, almindelig norsk Christenret,
der kunde svare til Tidens Fordringer, uagtet Trangen til en saadan
maatte være indlysende baade for Lærde og Læge. Geistligheden foretrak
den svævende Stilling, hvori Kirkelovgivningen befandt sig, fremfor
en bestemtere Retstilstand, hvorved den rimeligviis vilde blive
nødt til at indrømme den verdslige Statsmagt meer, end det hierarchiske
Ideal, der foresvævede den, tillod&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 176, 177.&lt;/ref&gt;.

4. Med Hensyn til {{sperret|Kirkens Dommermyndighed}} raadede
en ligesaa stor Usikkerhed. Man havde vistnok for sig de canoniske
Bestemmelser om de {{sperret|kirkelige Retsinstanser}}: Biskoppen, Erkebiskoppen,
Paven&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 209.&lt;/ref&gt;. Man havde Kardinal Vilhelms Brev for, at
{{sperret|disse Instanser vare vedtagne i Norge}}&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 382{{rettelse||.}}&lt;/ref&gt;. Man havde endelig
i den tunsbergske Overeenskomst udtrykkelig opgivne alle de {{sperret|Sager,
som ifølge den canoniske Ret hørte under Kirkens
Domstol}}, og i hvis Afgjørelse den verdslige dømmende Magt ikke
maatte indblande sig&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 20, 27: jfr. Jons Chrr. i N. g. L. {{antikva|II.}} 377.&lt;/ref&gt;. Men Ulykken var, at den tunsbergske Forening
i dette Stykke, var, som i alle dens øvrige Artikler, sat ud af
Kraft under Begivenhederne i 1280 og 1281; og Mængden af de
der, som geistlige, opregnede Sager var igjen dragen ind under de
verdslige Domstole ifølge ældre Retssedvaner og Lovbestemmelser.
Kongerne Eriks, Haakons og Magnus’s Forordninger af 1283, 1290,
1316 og 1327, om den ældre Christenrets Gyldighed&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 47, 63, 176, 226.&lt;/ref&gt;, vise alle,
at en stor Deel Sager Kirken vedkommende endnu paakjendtes af
{{sperret|Lagmændene}}, altsaa for verdslig Domstol, og at Kongerne tilstyrkede
denne Fremgangsmaade. Den midlertidige Overeenskomst mellem
Kong Magnus Erikssøn og Erkebiskop Paal af 1337 leder til samme
Slutning, om end ved den tilsyneladende Indrømmelse gjøres Erkebiskoppen
for hans Vedkommende&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 253, 254.&lt;/ref&gt;. Rettergangen mellem Biskop Ketil
af Stavanger og Klosteret i Halsna viser, at selv Retssager geistlige
Stiftelser mellem, naar de angik verdslig Gjenstand, stundom ifølge
den ene Parts Paastand afgjordes ved Lagmands Dom, endog uagtet
den anden Parts Indsigelse&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 173.&lt;/ref&gt;. I de store Kirkesager mellem Erkebiskop
Jørund og hans Kapitel, og mellem Biskop Arne af Stavanger og hans
Kapitel, seer man vel ogsaa undertiden den verdslige Magt optræde, –
dog her vistnok, naar det skeer, ikke som Dommer, men som tilkaldt
Voldgiftsmand, eller som Fuldbyrder af en allerede fældet geistlig Dom.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2bm9fw2eccf48snkolyai7i5ofkb5ht</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/349</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86488</id>
    <revision>
      <id>220382</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:09:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2913" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kirkens statsretlige Forhold.|335}}&lt;/noinclude&gt;Hine Sager førtes forøvrigt i det Hele taget for geistlig Domstol&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 72–80, 83–90, 92–103.&lt;/ref&gt;.
Ifølge Voldgift var det ogsaa, at blandede geistlige og verdslige Dommere
afgjorde Testamentstvisten mellem Erkebiskop Paal og Vigleik
paa Lyng&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 246, Not. 2.&lt;/ref&gt;. Sagen derimod mellem Biskop Erik af Stavanger og
Abbed Erik af Utstein førtes for Kirkens Dommere&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 248–250.&lt;/ref&gt;. At der gaves
Sager, og det ikke ganske faa, hvilke erkjendtes at høre udelukkende under
Kirkens Dommermyndighed, som f. Ex. geistlige Personers Forbrydelser
mod Kirkeordenen (som Cølibatsovertrædelser, uforsvarlig Udførelse af
Gudstjenesten, skjødesløs Omgang med Sakramenterne, Underslæb med
Kirkens Gods o. s. v.), Pønitense- og dermed forbundne Banssager,
Egteskabs- og Skilsmissesager, i det mindste naar Egteskabet var af Kirken
indviet, og flere lignende, – derom kan ikke tvivles. Men overhovedet raadede
ganske vist en stor Usikkerhed med Hensyn til Grændsen mellem den kirkelige
og verdslige Dommermyndighed; og i mange Tilfælde, især hvor
Sagen, skjønt geistlig eller Kirken vedrørende, angik Ejendomstvist, der
skulde man næsten tro, at det har kommet meget an paa Parternes
eget Valg, for hvilken Domstol, verdslig eller geistlig, de vilde have
Sagen indstevnet, – eller at man mangen Gang har redet sig ud af
Vanskeligheden ved at lade Sagen paakjende af en blandet Voldgiftsret.
Kirken undlod rimeligviis ikke i saadanne Tilfælde, eller overhovedet
hvor dens efter egen Mening canonisk-grundede Dommermyndighed
tilsidesattes, at pukke paa sin Ret og at fremkomme med sine formelle
Indsigelser, – men Enden blev ligefuldt som oftest, at den i
Gjerningen gav efter, om den end erklærede, at dette skede „for Fredens
Skyld“, og „dens Ret i Fremtiden forbeholdt“, eller andre lignende
Reservationer. Saalænge Kongedømmet stod fast paa sine gamle nedarvede
Grundsætninger, havde Biskopperne saare vanskeligt for at skaffe
Kirken dens fulde canoniske Dommermyndighed, men maatte finde sig i,
at gammel Retssedvane fra Tiden for Magnus Lagabøter og Erkebiskop
Jon i det Væsentligste fulgtes. At Kirkens Dommermyndighed
under Tidsrummets Løb i visse Retninger udvidedes, er høist sandsynligt,
men nu at fremstille en nogenlunde skarp Grændse mellem
dens og den verdslige Dommermyndigheds Omraade, er, som jeg
tror, en Umulighed, saameget mere som Samtiden selv neppe var sig
nogen saadan Grændse klart bevidst.

5. Hvad endelig angaar {{sperret|Kirkens Fritagelse fra de almindelige
Statsbyrder}} i det sidst omhandlede Tidsrum, da hersker
i dette Stykke stor Dunkelhed. At Kirken med Hensyn til hine Byrder
burde og skulde have nogen Lettelse, – det var almindelig erkjendt.
At dens geistlige Embedsmænd, eller overhovedet Geistlige af&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hlzxz3zia632dnz1fhrmuk8xyqo5qog</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/350</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86489</id>
    <revision>
      <id>220383</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:09:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2961" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|336|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;de høiere eller hellige Vielsesgrader, skulde gjøre personlig Krigstjeneste,
eller deeltage med personlig Haandrækning i alle Arbeider, som Staten
af sine verdslige Medlemmer havde Net til at fordre, – faldt det
vistnok ikke nu, meer end i lange Tider forud, Nogen ind at paastaa.
Neppe tænkte heller Nogen paa at berøve Geistligheden den Frihed,
som allerede forlængst var indrømmet dens {{sperret|Personer}} ogsaa med
Hensyn til Ledings Udredelse som Skat. Men ved den Forandring,
som i dette Tidsrum foregik med Skatteydelsens Grundlag, idet samme
blev {{sperret|Jordebrug og Formue}}, istedet for at det for havde været
{{sperret|Mandtallet}}, kunde der, som vi have seet, nu blive Spørgsmaal,
enten om at lade Kirkens Indtægter af Jordebrug og Næringsdrift
skatte til Staten, i Lighed med hvad der i Almindelighed sandt Sted,
eller om at erklære al Kirkens Ejendom skattefri. Unegtelig var
Spørgsmaalet af største Vigtighed for Kirken, med Hensyn til dens
ydre Velvære, ligesom det var for {{sperret|Staten}}, med Hensyn til dennes
Hjælpemidler. Vandt Kirken Skattefrihed for alt sit Jordegods, havde
den derved opnaaet en uberegnelig Fordeel, idet Kirkens Leilændinger
da, naar de ingen Skat ydede Staten, kunde sættes i desto høiere
Landskyld til Jorddrotten, nemlig Kirken, og Bortbygslingen af Jorden
blive saameget meer indbringende. De Geistlige, som forhen havde
nydt Ledingsfrihed for sin {{sperret|Person}}, kunde desuden da gjøre sig Haab
om muligen at faa samme Frihed overført paa sin private Ejendom.
Men paa den anden Side vilde Staten, ved en saadan Indrømmelse
til Kirken, give Slip paa en stor Indtægt, som i modsat Fald var
at vinde. Vi have seet, at Spørgsmaalet indtog sin fremtrædende
Plads blandt Tvistepunkterne mellem Stat og Kirke i Tidsrummets
Begyndelse; men hvorledes det er blevet endelig afgjort, vide vi
ikke med fuld Sikkerhed. At Spørgsmaalet stod paa en Maade svævende
i Kong Eriks Tid, ligesom og i Kong Haakons tidligere Styrelse,
synes rimeligt. I den førstes Retterbod af 1280 heder det, at
Prester og Biskopsmænd skulle gjøre Udfareleding som Andre (d. e.
efter Jordebrug og Formue)&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 39.&lt;/ref&gt;, og det samme forudsætter Kongens
og Hertugens senere strenge Brev&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 44.&lt;/ref&gt;. I Kong Haakons Forordning
Geistligheden vedkommende af 1308 eller 1309 heder det ogsaa,
at Alle skulle gjøre Leding efter Jordebrug og Formue overeensstemmende
med Loven&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 118.&lt;/ref&gt;. Derimod tilsiger denne sidste Forordning
Erkebiskoppen og Biskopperne Ledingsfrihed for et vist Antal Tjenestemænd,
svarende til det i Tunsbergsforliget fastsatte&lt;ref&gt;Ssts.&lt;/ref&gt;; og i samme
Konges Forordning af 1311 vedkommende Ledingen heder det, at
Kongen vist nok ikke vil taale, at „Geistlige og Biskopsmænd“, unddrage
sig Ledingspligten {{sperret|for sine Jorders Vedkommende}}, men at han&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>buln4v8r7qge8mbicp0apqckr3rxtox</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/351</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86490</id>
    <revision>
      <id>220384</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:09:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3082" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kirkens statsretlige Forhold.|337}}&lt;/noinclude&gt;heller ikke vil indskrænke deres {{sperret|gamle Frihed}}, og at derfor „hver Prest
selv anden“ (d. e. for egen Person og for een Person til) skal være
fritagen for Leding paa sin paaboende Gaard, men forøvrigt udrede
sin Skyldighed (nemlig af sit Jordebrug og sin Formue) til Kronen&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 175.&lt;/ref&gt;.
Sammenholder man nu med Opmærksomhed disse Forordningers Udtryk,
saa maa man, synes mig, komme til den Slutning, at det af
Kong Haakon opstillede og godkjendte Forhold var følgende: – Lovbudet,
at Leding til Kongedømmet skulde udredes af og efter {{sperret|Jordebrug}}
og {{sperret|Næringsdrift}}, gjaldt ligesaavel de {{sperret|Geistlige}} som
Statens øvrige Medlemmer; men de førstnævnte, der, i Lighed med
enkelte Verdslige, fra ældre Tid, da Ledingen udrededes {{sperret|efter Mandtallet}},
nød i denne Henseende en Frihed for visse Personer, skulde
beholde denne i gammel Udstrækning, saaledes nemlig, at et til de
fritagne Personers Antal svarende Fradrag skede i deres Leding af
Jordebrug og Næringsdrift. Kirkens Jordegods eller Ejendom derimod,
{{sperret|forsaavidt samme ikke brugtes af Geistlige}} paa Grund
af disses Embedsstilling, men bortbygsledes eller bortleiedes, kan neppe,
efter det Anførte at slutte, have været tilkjendt nogensomhelst Ledingsfrihed
eller Ledingslettelse, da det var {{sperret|Benyttelsen}}, der ved Ledingen
skatlagdes, og Skattens Udredelse saaledes nærmest hvilede
paa Brugeren eller {{sperret|Leieren}}, ikke paa {{sperret|Ejeren}} eller {{sperret|Odelsmanden}}.
Er den her fremsatte Anskuelse rigtig, saa skattede Kirken {{sperret|umiddelbart}}
til Staten af det {{sperret|Gods, den selv brugte}}, dog med en
vis {{sperret|personlig}} Lettelse for de geistlige Brugeres Vedkommende;
medens den af al Leilændings- eller Bygseljord, samt af al anden bortleiet
Ejendom, i Lighed med alle andre Eiendomsherrer, kun skattede
{{sperret|middelbart}}, nemlig {{sperret|gjennem Leilændingen}} eller {{sperret|Leieren}} (d.
e. ved den Formindskelse i Leiens Beløb, som var en naturlig Følge
af den Leietageren paaliggende Forpligtelse at skatte til Kongedømmet
i Forhold til Størrelsen af hans Brug), – men i dette Tilfælde heller
ikke nød nogen særegen Lettelse. Saaledes synes Forholdet med {{sperret|Kirkens
Skattefrihed}} ligeover for Staten at stille sig under Kong
Haakon Magnussøns Regjering, og er det rigtig opfattet, da kan Kirkens
Fremskridt i dette Stykke neppe regnes for at have været synderlig
stort, eller paa langt nær at have svaret til dens Forstanderes
Ønsker eller de af Erkebiskop Jon muligen i sin Tid nærede Forhaabninger&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 31–33.&lt;/ref&gt;.
Om nogen Forandring i det under Kong Haakon Bestaaende
har været udvirket til Kirkens Bedste under hans Eftermand,
vide vi ikke; bestemte Antydninger til noget saadant ere i det mindste
neppe endnu bragte for Dagen. – Hvad hidtil er sagt gjælder imidlertid
kun {{sperret|Kirkens faste Formue}}. Hvad dens {{sperret|øvrige Indtæg}}-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>h3e93p7umtslohkvxkb5ti6pqqch9gc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/352</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86491</id>
    <revision>
      <id>220385</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:10:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1304" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|338|Tredie Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{sperret|ter}} angaar, som {{sperret|Tiende, Offer, Bøder}} og saadant lignende,
hvilke udgjorde meget store Summer, da sees Statsstyrelsen vist nok
at have arbeidet paa at sætte en Grændse for disses altfor ubillige
Udvidelse: men intet Spor findes til, at det har faldet den ind, uden
i alt Fald med Biskoppernes fri Indvilgelse, eller ifølge Pavens særlige
Bemyndigelse, umiddelbart at skatlægge dem til Statens Fordeel.
Disse Indtægter bleve desuden, som vi have seet, idelig skatlagte af
den romerske Kurie, som det hed, til den almindelige Kirkes Bedste; og
ofte var sikkerligen denne Skat for den norske Kirke saare byrdefuld. Saaledes
som Forholdene i Europa for Tiden vare ordnede, formaaede ikke
den norske Statsstyrelse at hindre saadan Udpresning fra Kuriens Side.
Den søgte kun, hvor nogenlunde antageligt Paaskud gaves, at faa
Deel med i Udbyttet, og glædede sig da ganske vist over den Udvei,
som paa den Maade aabnedes den til engang imellem at faa aftvunget
Geistligheden lidt af dens Overflod&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 218 f., 220, 234, 306.&lt;/ref&gt;. Den norske Statsstyrelse
fulgte heri andre Regjeringers Exempel. Denne Fremgangsmaade
hørte med til Tidsalderens, i saa mange Stykker uretvise og usunde,
Statskløgt.

{{linje|20%}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>r96bqvxeddz6hmosn2db2yxflgs05t6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/353</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86492</id>
    <revision>
      <id>220386</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:10:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2157" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;
{{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Fjerde Tidsrum}}.'''}}}}

{{midtstilt|'''Den hierarchiske Kirkeordens Forfald efter den store Mandedød og under Kalmar-Foreningen. Dens Omstyrtelse ved Reformationen.'''}}

{{midtstilt|'''84.'''}}

{{midtstilt|'''Den norske Kirkes slette Tilstand ved Mandedødens Ophør 1350. Olaf syttende Erkebiskop. De øvrige ledige Biskopsstole besættes. Provinsialconcilium i Nidaros 1351, i Bergen 1352.'''}}

{{stor initial|V}}i have seet den norske Kirke udvikle sig til et høit Trin af
Kraft og Orden. Vi have seet den ved Midten af det 12te Aarhundrede
indtage sin Plads i det romerske Hierarchies Kreds, – ved
Midten af det 13de at vinde en fast og selvstændig Stilling, – i
den første Fjerdedeel af det 14de at naa sin Glandses Høidepunkt, og
at holde sig paa dette endnu ved den Tid, hvorom nærmest forud har
været Tale. Men skjønt den norske Kirke under sin Velmagt, saavidt
vi kunne skjønne, arbeidede sig frem til en fastere Styrelsesorden end
den norske Stat, saa manglede den dog meget af den indre aandelige
Kraft, som skulde give dens ydre Ordning Varighed. Den havde
unegtelig Rom meget Godt at takke, men den kunde heller ikke være
gangen ganske fri af den Fordærvelsens Smitte, som derfra, og det
især siden det 14de Aarhundredes Begyndelse, udbredte sig over hele
det romerskkatholske Europa. Den romerske Kuries Pengebegjærlighed
og Udpresninger af Kirkens Personer opfordrede disse kun
alt for meget, til at tage sin Mon igjen af Lægfolket og til at anvende
sin Skarpsindighed for at udfinde Paaskud, under hvilke dette
kunde skee uden for stort Anstød. Og den Sedernes Ryggesløshed,
der vitterligen herskede ved Pavernes Hof og mellem deres nærmeste
Omgivelser, blandt de avignonske Kardinaler og høie Prælater, og
som man næsten ikke engang længer brød sig om at dække ved en ydre
Anstands Kaabe, afgav Exempel og Undskyldning for lignende Udskeielser
i Kirkens lavere Kredse. Hertil kom, at den norske Kirke kun
altfor vel havde tilegnet sig de romerske Anskuelser med Hensyn til de
ydre {{sperret|Kirkeformers}} Vigtighed, for hvilke {{sperret|Christenlæren}} maatte&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>j6zw60ps048dz7v5lpa3xntgp39bpbj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/354</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86493</id>
    <revision>
      <id>220387</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:10:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2869" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|340|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;staa ganske i Skyggen. {{sperret|Kirkeloven}}, det vil sige {{sperret|den canoniske
Ret}}, var Kirkens Forstandere et vigtigere Granskningsemne end
{{sperret|Evangeliet}}, og vi have allerede før havt Anledning til at bemærke,
at canonistiske Kundskaber langt mere end theologiske banede Veien til
den norske Kirkes høiere Embeder. Formen havde saa at sige dødet
Aanden, og den hele Kirkebygning skjulte under et glimrende, vel
samstemmende Ydre en stor indre Svaghed og en Mængde farlige Brøst.

Alligevel, som den norske Kirke havde hidtil skredet fremad under
Ledning af flere christeligsindede, begavede, dannede og virksomme
Forstandere, hvis Exempel og Bestræbelse havde virket nedad, og indgydt
den norske Geistlighed paa dens forskjellige Trin Sands for kirkelig
Orden, for Kundskaber efter Tidens Maalestok, og for Embedsnidkjærhed,
– saa holdt den sig endnu opret under en lignende
Indflydelse af verdige Erkebiskopper og Biskopper, Efterlevere fra
en ældre og bedre Tid, dog med et vist Præg af Stillestaaen, der
lod frygte en Tilbagegang. Men nu kom den store Mandedød
og bortrev, som vi have seet, hine ledende Kræfter i den norske
Kirke, hine Støtter for den ydre Bygning: Mængden af Landets
Biskopper, Mængden af dets Domkapitlers Medlemmer, Mængden
endelig af dets ældre Prester og Geistlige, – fast alle de Kirkens
Formænd og Tjenere, hos hvem Mindet om den gamle Tingenes
Orden endnu var levende, og i hvem den var indtrængt med Opdragelsen.
En Skare af yngre Geistlige traadte med eet i de Aflednes
Sted. Ifølge den canoniske Ret maatte i Regelen Ingen vies til
Prest førend han havde fyldt sit 30te Aar, og kun i Nødsfald maatte
det skee tidligere, dog ikke under det fyldte 25de&lt;ref&gt;{{antikva|Decr I. Dist. LXXVIII.}}&lt;/ref&gt;. Men ved denne
Tid, sige Annalerne udtrykkeligen, bleve attenaarige Mænd viede til
Prester&lt;ref&gt;Isl Ann. 282.&lt;/ref&gt;. Trangen til Prester omkring i Landet, nærmest efter
Mandedødens Ophør, har altsaa været overordentlig stor, siden Biskopperne
i den Grad nødtes til at overskride de canoniske Bestemmelser.
Og hvad prestelige Kundskaber kunde man nu vel i hine Tider
vente af attenaarige Ynglinger, som i Hast vare forfremmede gjennem
de lavere geistlige Ordensgrader? eller hvad presteligt Væsen, eller
hvilken Karakterens Fasthed, eller hvilken Indflydelse paa Sognefolket
kunde man vente af saadanne unge Mennesker, hvis Opdragelse ligesaavel
med Hensyn til Livet som med Hensyn til Skolen maatte agtes
aldeles ufuldendte. Den pludselige Forfremmelse af saadanne Personer
til gode Indtægter og en fri Livsstilling maatte nødvendig lede dem i
mangehaande Fristelser, om naar det behørige strenge Indseende fra
oven manglede, hvilket nu netop var Tilfældet, da ogsaa Biskopsstolene
og Chorsbrødrepladsene for største Delen vare blevne ledige og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pnyexxdw16cdbnz4n8bpqzuizhglmh1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/355</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86494</id>
    <revision>
      <id>220388</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:10:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2807" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Den norske Kirke ved Mandedødens Ophør.|341}}&lt;/noinclude&gt;besattes med nye Mænd, uvante med Forretningernes Gang, blev
naturligviis Anledningen saameget større for hine unge Prester til at
tage sig sine geistlige Forretninger let og til at slappe Kirketugten baade
for eget og Sognefolkets Vedkommende. Idet saaledes Mandedøden
berøvede Kirken dens mest erfarne Forstandere og Tjenere, fra de
høieste ned til de laveste, og med det samme bragte nye, uprøvede, i
Hast sammensøgte Personer ind i hines vigtige og ansvarsfulde Stilling,
maatte nødvendigviis den ydre Kirkens Orden lide et høist fordærveligt
Knek. Men forenede sig først Uorden i Kirkens ydre Liv
med Svagheden i dens indre aandelige, tilsidesattes Loven ligesaameget
som Evangeliet forsømtes, da maatte almindeligt Forfald og Hensygnen
blive dens uundgaaelige Lod. Vel var det saa, at den maaskee
netop nu, meer end nogensinde før, berigedes ved Overtroens Gaver,
ved Offer og Testamenter af Folk, der tænkte sig det muligt paa den
Maade at kjøbe sig Redning fra den overhængende Død, eller hvis
de bukkede under for denne, Sjælens Salighed. Men den forøgede
Rigdom var saa langt fra at være Kirken i dens daværende Forfatning
til Baade, at den tvertimod tjente til dens yderligere Fordærv;
den fremkaldte legemlig Ladhed og aandelig Søvn der hvor just et
forynget Liv, og en Opvaagnen til anstrengt Virksomhed saa høieligen
krævedes.

Saaledes var Forholdet inden den norske Kirkes egen Kreds,
medens den udenfra kun lidet havde at vente til Stødning i sin Svaghed
eller til Raad og Trøst i sin Ulykke. Den norske Stat var, som
vi have seet, selv et Bytte for al den Afmagt og Raadløshed, som
en slet Landsstyrelse og et hensovnende Folkeliv medfører; den havde
selv nok med at holde sig nogenlunde opret efter Farsottens haarde
Slag. Og den romerske Kurie, verdsligsindet som den da var og
blottet for sand christelig religiøs Kraft, kunde ingen anden aandelig
Trøst meddele end nye Messer og nye Bønner&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 312.&lt;/ref&gt;, der saa langt fra
at vække noget friskt christeligt Liv, kun nærede Overtroen. Et Sammenstød
af mislige Omstændigheder gjorde saaledes den store Landfarsot
dobbelt fordærvelig for den norske Kirke. Den sank under
Ulykkens Vegt, og indhylledes hastigen i et tæt og trykkende Mørke,
der længe blev hvilende over den.

Under den store Mandedød bleve, som allerede fortalt, Erkestolen
i Nidaros og tre norske Biskopsstole ledige. Det lader, som om {{sperret|Thorstein,
Biskop af Bergen}}, er død først, og som hans Eftermand
{{sperret|Gilsbrikt}} eller {{sperret|Gisbrikt}} er bleven valgt i 1349 inden Erkebiskop
Arnes Død, og Valget stadfæstet af denne. Gisbrikt skal have været
en Engelskmand af Fødsel, men var dog udentvivl Chorsbroder i&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nf8gnx9lu0o3ezl6x8skzpgyalp8a16</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/356</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86495</id>
    <revision>
      <id>220389</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:10:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2851" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|342|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Bergen, da han valgtes. Erkebiskop Arne havde ogsaa valgt {{sperret|Gyrd
Ivarssøn}}, Abbed af Jonskirken i Bergen, til Biskop i Skaalholt
efter Jon Sigurdssøn. Ingen af disse Biskopper kom han imidlertid
til selv at indvie, men han skal før sin Død have truffet Foranstaltninger
til at deres Indvielse kunde skee ved en af hans Lydbiskopper.
Den blev udført, dog sandsynligviis ikke før langt ude i det paafølgende
Aar 1350, ved Biskop Salomon i Oslo, og i Overvær af Biskopperne
Orm af Hole og Jon Skalle, som var viet i 1343 til Garde
paa Grønland. Disse vare, heder det, de eneste Biskopper i Norge,
som havde overlevet Landfarsotten&lt;ref&gt;Isl Ann. 280.&lt;/ref&gt;. Hvad {{sperret|Erkebiskop Arnes}}
Dødstid angaar, da veed man kun, at han gjorde sit Testamente den
23de September 1349, og at han endnu levede den 17de October
samme Aar&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|II.}} 250.&lt;/ref&gt;. Hans Død falder følgelig henimod Aarets Slutning.
Han havde været Erkebiskop i 3 Aar, 1 Maaned og 1 Dag&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616.&lt;/ref&gt;, regnet
fra hans Indvielse. Som allerede nævnt skulle alle Chorsbrødre af
Nidaros’s Kapitel ligesom Erkebiskoppen være blevne bortrevne af
Sotten paa een nær. Denne hed Lodin, og han skal som Repræsentant
for Kapitelet have valgt til Arnes Eftermand: {{sperret|Olaf}}, Abbed af
Holms Kloster&lt;ref&gt;Isl. Ann. 280.&lt;/ref&gt;.

Hvorledes det end kan have forholdt sig med dette Erkebiskopsvalg,
der i alt Fald ikke kan have været andet end en Postulation,
eftersom den Valgte var Klostermand, – saa er det sikkert, at Pave
Clemens {{antikva|VI}} betragtede det som ugjort. Aarsagen hertil har dog ikke
været hverken Formfeil eller den udvalgtes Uverdighed, men en tidligere
af samme Pave truffen Foranstaltning. Clemens havde nemlig,
som han selv sagde, medens Arne endnu forestod Nidaros’s Kirke,
forbeholdt sig, naar denne Kirke igjen blev ledig, at skaffe den en dygtig
Forstander {{sperret|ved det apostoliske Sædes Forsorg}}, eller med
andre Ord, {{sperret|ved pavelig Provision}}; og derfor havde han paa
Forhaand erklæret ethvert paa anden Maade udført Valg, af hvemsomhelst
dette foretoges, eller ifølge hvilkensomhelst Autoritet, Pavens
Foranstaltning bekjendt eller ubekjendt, – for magtesløst. Nu, da den
nidarosiske Erkestol virkeligen var bleven ledig, kunde altsaa ingen uden
Paven selv igjen besætte den. Efter nøie at have overlagt Sagen
med sine Brødre (Kardinalerne) har han endelig, som han udtrykker
sig, kastet sine Øine paa {{sperret|Olaf}}, Abbed af den hellige Marias Kloster
af Holm, om hvis Sedelighed, Klogskab i aandelige og verdslige
Ting, og mangfoldige andre store Dyder han har tilforladelig Underretning,
og forsørger af apostolisk Myndighed Nidaros’s Kirke med
hans Person, som dens Erkebiskop og Hyrde. Vi see, at Paven saa-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>63e5pnhwtl3cc6q775opxtxkgkcd3j5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/357</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86496</id>
    <revision>
      <id>220390</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:10:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2816" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Blskopsstolenes Besættelse.|343}}&lt;/noinclude&gt;ledes vistnok tilintetgjorde ethvert Valg, forsaavidt noget saadant havde
fundet Sted, men at han dog ved sin Provision beskikkede den samme
Mand, om hvem det i vore Annaler siges, at han var bleven valgt
eller postuleret af det eneste tilbageværende Kapitelsmedlem. Pave
Clemens {{antikva|VI}}’s Brev, hvori han forkynder Olaf dennes Beskikkelse, er
givet i Avignon den 3die November 1350. Af samme Dag ere ogsaa
Pavens Anbefalingsbreve for Olaf til Kongen, det nidarosiske Kapitel,
den nidarosiske Kirkes Lydbiskopper, Geistligheden i Nidaros’s Stad
og Biskopsdømme og Folket sammesteds&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 254–256.&lt;/ref&gt;. I alle disse Breve kaldes
imidlertid Olaf ikkun „{{antikva|Electus}}“. Denne Omstændighed hentyder paa,
at han den Gang ikke har været tilstede ved Kurien, eller i alt Fald
at hans Indvielse først er foregaaet senere, og da muligen ikke før i
det paafølgende Aar 1351. Men i Begyndelsen af dette maa den i
det sildigste have fundet Sted; thi den 10de April 1351, Natten efter
Palmesøndag, kom Olaf fra Kurien til Norge med Pallium. Da var
i Følge med ham Hr. Erling Vidkunssøn, der havde redet til Rom
med to Svende, ganske vist i det foregaaende Aar for at nyde godt
af Jubelafladen&lt;ref&gt;Isl. Ann. 282.&lt;/ref&gt;.

Hvor snart {{sperret|Hamars}} og {{sperret|Stavangers}} ledige Biskopsstole ere
blevne besatte, vides ikke med Sikkerhed. En gammel Biskopsrække
nævner som Halvards nærmeste Eftermand paa Hamars Stol en
{{sperret|Olaf}}&lt;ref&gt;N. Tidskr. {{antikva|V.}} 44.&lt;/ref&gt;; men han findes ikke andensteds omtalt, og hvis det med
ham forholder sig rigtigt, og han virkelig har været indviet, maa hans
Biskopsdømme have været af ganske kort Varighed. Thi sikkert er det,
at i August Maaned 1351 var {{sperret|Haavard}} Hamars Biskop og deeltog
som saadan i et Provinsialconcilium i Nidaros, hvorom strax nedenfor
skal tales.

Biskop Guttorms Eftermand paa Stavangers Stol var {{sperret|Sigfrid}}.
Han synes endnu ikke at have været Biskop i August 1351, da han
ikke nævnes som nærværende paa det da afholdte Provinsialconcilium
og ei heller som repræsenteret der ved nogen Fuldmægtig. Men at
han var indviet før 1ste Juni 1352, sees af et Brev udstædt denne
Dag af Erkebiskoppen, hvorved Sigfrid i Egenskab af Stavangers
Biskop kaldes til et Provinsialconcilium i Bergen. Han findes imidlertid
ikke opført blandt de stavangerske Biskopper i den ovennævnte
gamle Biskopsrække&lt;ref&gt;Smsts.&lt;/ref&gt;, hvortil vel Grunden maa søges deri, at han
kun beklædte denne Biskopsstol en kort Tid, og fra den blev overflyttet
til en anden, hvilket senere skal omtales.

Samme Aar som Erkebiskop Olaf kom fra Kurien til sit Sæde
holdt han i {{sperret|Nidaros}} et Provinsialconcilium, ved hvilket vare tilstede&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>i9a5z4t3zbf5oj2i85ua8u1xpytjr42</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/358</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86497</id>
    <revision>
      <id>220391</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:10:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2868" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|344|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Biskopperne {{sperret|Gisbrikt}} af Bergen, {{sperret|Haavard}} af Hamar og {{sperret|Jon
Erikssøn Skalle}} af Garde paa Grønland, samt, som Fuldmægtig
for {{sperret|Salomon}} af Oslo, {{sperret|Arne Ketilssøn}}. Conciliets Bestemmelser
bleve udfærdigede den 23de August 1351 og beseglede foruden af
Erkebiskop Olaf og de ovennævnte Biskopper og Biskop Salomons
Fuldmægtig, tillige af Fuldmægtige fra alle de norske Kapitler: to fra
det nidarosiske, een fra det osloske, to fra det bergenske, to fra det
stavangerske og een fra det hamarske. Noget i disse Bestemmelser er
Nyt; men det Meste Gjentagelse af hvad paa ældre Concilier var besluttet:

1) Klerkerne skulle udmærke sig ved Kydskhed, Beskedenhed, Ærbarhed,
Ædruelighed, Maadehold og alle øvrige Dyder; de skulle hengive
sig til Betragtning og Prædiken, men ei befatte sig med Strid,
Retssager og Trætter, paa det at de verdigen kunne tjene Gud. En
forbrydersk Sedvane maa med Sorg omtales: at nemlig den norske
Provinses Prester og andre Klerker forglemme sit eget Vel og sin
Ed, idet de ikke alene antage Husholdersker ({{antikva|focarias}}) og holde dem
offentligen i sine Huse, men endogsaa, „hvad der er end afskyeligere
og fordømmeligere, paa Lægfolks Viis, forene sig med dem ved Overeenskomster,
Gaver og Troskabsløfter i Overvær af Kvindernes tilkaldte
Frænder.“ Tidligere Erkebiskopper have ved Advarsler og paa
anden Maade søgt at modarbeide og afskaffe dette, „men uden at
nogen synderlig Frugt af deres Arbeide viser sig.“ Man vil desuagtet
atter gaa „denne indgroede Ondskab“ imøde med nye Midler,
og derfor bydes: at hvilkensomhelst Prest eller Klerk inden de hellige
Vielsesgrader ({{antikva|in sacris ordinibus constitutus}}), især naar han har
kirkeligt Beneficium ({{antikva|beneficium ecclesiasticum}}), efterat være mindet
af sin Biskop, alligevel holder i sit Hus eller paa sin Bekostning en
Frille, – han skal, overeensstemmende med Erkebiskop Eilifs Statut,
straffes med en Pengebod, og hvis han ei retter sig, med Suspension,
Excommunication eller Afsættelse fra Beneficiet ({{antikva|privatio}}). Men de,
som forbinde sig med sine Friller ved Overeenskomster eller Gaver
({{antikva|pactis vel donationibus}}), skulde bøde Halvdelen af sine aarlige Indtægter
af Beneficierne, og straffes end haardere, hvis det saa synes
Biskoppen.

2) Afdøde Beneficiaters Gods, naar det ei er adskilt fra Kirkens,
skal nøie bevares af Biskoppen eller hans Fuldmægtige, indtil en retfærdig
Deling mellem Kirken og den Afdødes Arvinger kan finde
Sted. De Lægmænd, som støttende sig til verdslig Domstol ville tilegne
sig saadant Sæm skulle, hvis de ei inden en Maaned efter Biskoppens
Opfordring aflade sligt, være forbudne Indgang i Kirken, og
hvis de endda fremture, være forfaldne i Excommunications Straf&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>l1xjsw72kwvdeu0agelddgyv1dhjz9v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/359</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86498</id>
    <revision>
      <id>220392</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:11:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2595" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Provinsialconcilium i Nidaros i 1351.|345}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
3) Prester, der have Sjælesørgerkald (d. e. Sogneprester), forbydes
at forlade sit Sogn for længere Tid end fem Dage uden sin Biskops
Tilladelse, med mindre den Bortreisende har en anden duelig Prest af
samme Biskopsdømme til at forrette for sig. Overtrædelse heraf straffes
med Bod af 1 Mark norsk. Reiser han under samme Omstændigheder
udenfor Biskopsdømmet, bøde han 1 Mark reent Sølv.

4) Alle Klerker forbydes at bære offentlig „stribede eller flerfarvede
Klæder.“

5) „Da der i disse Tider, hvilket er sørgeligt at omtale, paa
Grund af Mangel paa geistlige Personer, ofte tages til Sjælesørgere
Enfoldige og uvidende ({{antikva|simpliciores et ignari}}),“ saa paalægges det
de høiere staaende Prester ({{antikva|superiores presbyteros}}, Hovedpresterne?)
at undervise de yngre i deres Embedsforretninger og især om Messens
Regel ({{antikva|de canone missæ}}), om Daabens og den sidste Salvelses
Sakrament, om Begravelsens Forretning og om andet henhørende til
Prestens Embede, samt oftere nøie examinere dem i disse Ting.

6) Erkebiskop Arnes Statut bekræftes, „i hvilket saa at sige alle
de foregaaende Erkebiskoppers Statuter ere samlede med Bortskjærelse
af det Overflødige.“ Dog vil Erkebiskoppen forøge enkelte Artikler af
det med et og andet nyttigt.

7) Det paalægges Presterne nøie at undervise Klerker og Lægfolk
om den Ærefrygt, de skylde at vise Naveren ({{antikva|eucharistia}}).

8) Ingen Prest eller Klerk af de hellige Grader, der har levet
i Frilleliv, maa begraves inden Kirkens Mure uden Biskoppens Dispensation.

9) De Prester, som have Sjælesørgerkald, skulle undervise eller
lade undervise sine Sognemænd i Trosartiklerne, Fadervor, Marias
Hilsen, om Daaben og dens Virkninger, om de øvrige Sakramenter,
om de syv Dødssynder og om Helvedes Straffe.

10) Hvilkensomhelst Klerk, der søger Beskyttelse af verdslig Magt
for at undgaa Straf af sin geistlige Dommer, er af selve Verket excommuniceret.

11) Hvilkensomhelst Klerk, der imod Kirkens Ret og Frihed paakalder
verdslig Magt ({{antikva|advocaverit?}}) eller conspirerer, falder i Excommunication.

12) Nonneklostrene skulle være strengt lukkede.

13) Ufornuftige Indulgenser maa ikke forkyndes.

14) Præbendarier maa ikke optages i Klostrene uden vedkommende
Biskops Samtykke.

15) Lægmand, der vidende, „mod den Overeenskomst, som fordum
({{antikva|olim}}) mellem Kongedømmet og Kirken er indgangen og fra begge
Sider besvoren“ (den tunsbergske af 1277), tiltager sig Behandling&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>750q0k6a28pky8v7olr0rf1mi21dlev</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/360</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86499</id>
    <revision>
      <id>220393</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:11:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2456" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|346|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;og Afgjørelse af Sager, der høre under den geistlige Domstol ({{antikva|causas
ad ecclesiasticum forum spectantes}}), eller drager Klerk, imod hans
Villie, for verdslig Domstol, eller dømmer angaaende Klerkers eller
Kirkers Ejendom uden vedkommende Geistliges Opfordring eller mod
deres Forbud, – falder i Excommunications Straf af selve Verket.

16) Den som lægger eller lader lægge voldsom Haand paa Klerk
eller Klostermand, og den som adlyder Bud om saadant, er falden i
samme Straf.

17) Ligesaa den, der ei forsvarer Klerk under saadanne Omstændigheder.

18) Ligesaa de Embedsmænd, der paalægge Kirker, Klerker eller
deres Eiendom utilbørlige Byrder ({{antikva|angarias et exactiones indebitas}}).

19) Ligesaa disses Eftermænd, hvis de ikke inden to Maaneder
rette Forgjængernes Feil.

20) Ligesaa de, der udstede Forordninger imod Kirkens Frihed,
med mindre de inden to Maaneder tilbagekalde dem.

21) Ligesaa de, der fore saadanne Forordninger i Pennen, og
de Embedsmænd, som dømme efter dem.

22) Hemmeligt Egteskab paadrager treaarig Pønitens; Presten,
som ei forhindrer det, suspenderes for tre Aar.

23) Den som i sin Egtefælles levende Live vidende indgaar Forbindelse
med en anden, falder i Excommunication af selve Verket, og
kan ei løses, med mindre der bødes som for Hor.

24) Andet Egteskab skal ikke velsignes af Presten under Suspensions
Straf for denne.

25) Klerker, der have Beneficium, skulle testamentere Kirken den
tiende Part af det ved Kirken erhvervede Gods.

26) Chorsbrødre, der studere i Udlandet ({{antikva|existentes in studio}}),
skulle nyde Indtægterne af fine Præbender ubeskaarne; Vikarieringen
lønnes af det fælles Bords Indtægter.

27) De canonisk bestemte Sagen hvorved En falder i Excommunications
Straf af selve Verket, skulle eengang om Aaret forkyndes
i Modersmaalet ({{antikva|in vulgari}}) i Kathedralkirkerne og andre større Kirker,
og derpaa skulle de, som maatte være faldne i saadanne Sager, i Almindelighed
erklæres excommunicerede med slagne Klokker og tændte (men
derpaa slukkede) Lys.

28) Klerk, som yder Nogen Beskyttelse mod Kirken, eller understøtter
dens Fiender, er falden i Excommunications Straf.

29) Ligesaa hver den, som ved Tyveri eller Ran borttager hvad
der i Kirke eller paa Kirkegaard er hensat i Forvaring, eller paa anden
Maade forgriber sig paa Kirkens Immunitet&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 301–306.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3vecocvjtes78vadncfyxn4zgiqsvtv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/361</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86500</id>
    <revision>
      <id>220394</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:11:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2876" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Provinsialconcilium i Nidaros i 1351.|347}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Hvad der i disse Conciliebestemmelser fortjener at udhæves er
især følgende. – Man seer af deres første Artikel, hvor ilde det fremdeles
blandt den norske Geistlighed stod til med Overholdelsen af Cølibatsloven,
og hvorledes det endog var Sedvane, at Klerker, der
ifølge sin Vielsesgrad vare hiin Lov underkastede, indgik ordentlige
vidnesfaste Overeenskomster med sine Friller, saaledes at deres Forbindelse
fik et for den verdslige Ret nogenlunde lovligt Præg og blev et
Slags borgerligt Egteskab, medens den i kirkelig Henseende ved sin
Vitterlighed netop blev desto meer afskyelig og fordømmelig. Tingen
var, uagtet den ei udtrykkelig omtales i ældre Conciliebestemmelser,
ingenlunde ny. Mangen Biskop, hos hvem en finere moralsk Følelse
overdøvede den slaviske Lydighed mod Pavedømmets Bud, kan vel antages
i sit stille Sind at have dømt Forbindelser som de her omtalte
mildere end de meer uordnede men mindre vitterlige, og derfor at have
seet saa meget som muligt gjennem Fingre med en slig Sagens Gang,
uagtet de vare nødte til offentligen at fordømme den. Men om end
i Virkeligheden saaledes et mindre Onde afløste et større, saa var det
dog aabenbart, at den hele Cølibatslov derved blev et reent Spilfegteri.
At Erkebiskop Olaf nu optraadte skarpt imod hiin saakaldte „afskyelige
og fordømmelige Sedvane“ i Særdeleshed, nyttede ligesaalidet
som tidligere Biskoppers Bestræbelser for at hindre Cølibatsovertrædelser
i Almindelighed. De ovenomtalte Forbindelser vedbleve at have
sin Gang og bleve i det følgende Aarhundrede, som det lader, snarere
almindeligere end sjældnere.

Man finder videre i femte Artikel en Bekræftelse paa hvad ovenfor
er sagt om Sjælesørgerembedets mislige Bestyrelse nærmest efter
Mandedødens Ophør. Det var tildeels – som Erkebiskoppen selv
erkjender – lagt i Hænderne paa „enfoldige og uvidende“ Personer;
om disse ved hans vistnok velmeente Foranstaltning bleve forvandlede
til dygtige og oplyste Prester, er der al Grund til at tvivle.

Mærkelig er endelig den Maade, paa hvilken i den femtende Artikel
{{sperret|den tunsbergske Overeenskomst}} omtales; thi at den og
ingen anden menes, er aabenbart. Den omtales nemlig som {{sperret|værende
ved fuld Magt og Gyldighed}}. At den ikke var dette i 1337,
viser noksom de ovenomtalte Forhandlinger i nævnte Aar mellem Kongen
og Erkebiskop Paal&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 253.&lt;/ref&gt;. At den i Mellemtiden mellem 1337 og
1350 skulde være bleven anerkjendt og stadfæstet af Magnus, dertil
findes ingensteds noget Vink. Der er saaledes Grund til at antage,
at Erkebiskop Olaf, idet han paaberaaber sig hiin Overeenskomst som
gjældende, ikke har støttet denne Paastand paa nogen af Kong Magnus
formelig udtalt Stadfæstelse af Overeenskomsten, men kun anvendt&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qbxc56tsu7jt1zonllmqt9zmy7nc6pk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/362</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86501</id>
    <revision>
      <id>220395</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:11:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2704" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|348|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;den nidarosiske Erkestols gamle Fremgangsmaade i den Sag: aldrig
at erkjende Overeenskomstens Ophævelse – noget den saameget mindre
behøvede at gjøre, som Kongedømmet virkelig aldrig ved nogen Forordning
udtrykkeligen havde ophævet den i dens Heelhed –, men tage
sig dens Bestemmelser til Indtægt i den største Udstrækning, som Tidsforholde
og Omstændigheder maatte tillade. Nu var aabenbare den
norske Kirkes Stilling ligeoverfor Kongedømmet gunstigere under den
svage Kong Magnus’s Styrelse end i lange forudgaaende Tider, under
kraftigere Konger og en kraftigere Rigsstyrelse. Det maa derhos
betænkes, at mange af den tunsbergske Overeenskomstes enkelte Bestemmelser
i Tidens Løb, med større eller mindre Afændringer, og med
Kongedømmets stiltiende eller udtrykkelige Samtykke, virkelig vare indgangne
i den norske Kirkes Ret. Man tør maaskee endogsaa sige, at
Erkebiskop Jons Christenretsudkast, der jo heel igjennem var bygget
paa Overeenskomsten til Tunsberg, ved denne Tid gjaldt mere i den
virkelige Brug i Norge, uagtet den ikke var formeligen vedtagen af
Folket eller samtykket af Kongen, end de ældre Christenretter, der vare
godkjendte ved gjentagne kongelige Forordninger. Dette var en naturlig
Følge deels deraf, at Jons Christenret i Hovedsagen var tidssvarende,
medens de andre i mange Stykker vare forældede og nødvendigviis
maatte fuldstændiggjøres af hiin, – deels deraf, at Provinsialconcilierne
stedse havde meer eller mindre aabenlyst anerkjendt
Erkebiskop Jons i Overeenskomsten og i Christenretten udtalte
Grundsætninger som nøie stemmende med den canoniske Ret, og ved
en klog og tildeels maadeholden Anvendelse af dem i sine egne Bestemmelser
havde gjort dem efterhaanden meer og meer smagelige for
den norske Almeenhed og ved sin Anseelse uformærket givet dem næsten
Lovlighedens Præg. Under saadanne Omstændigheder kunde nok Erkebiskop
Olaf vove, saagodtsom ligefrem og i tydelige Ord, at paaberaabe
sig den tunsbergske Overeenskomst som gjældende Retskilde.
Og han har rimeligviis ikke gjort det uden Virkning. Thi
efter alt Udseende udvidede den norske Kirke virkeligen fra denne Tid
af sin Myndighed i den Retning, for hvis Skyld Overeenskomsten
her paaberaabes, nemlig med Hensyn til de geistlige Domstoles Omraade.

Forøvrigt synes de her fattede Conciliebestemmelser i det Hele at
vidne om Erkebiskop Olafs Iver for igjen at bringe nogen Orden i
den ved Mandedøden haardt rystede norske Kirke, samt især for at
indprente de nye Biskopper og Kapitler de hierarchiske Grundsætninger,
de i sin Kirkestyrelse havde at følge.

Biskop Salomon af Oslo var, som allerede anført, ikke selv per-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0ezct1no3yvl0op89d8g29qm0vnyk15</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/363</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86502</id>
    <revision>
      <id>220396</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:12:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3009" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Salomon af Oslo dør. Provinsialconcilium i Bergen i 1352.|349}}&lt;/noinclude&gt;sonlig tilstede paa Provinsialconciliet i Nidaros, men lod møde ved Fuldmægtig.
Aarsagen hertil har rimeligviis været hans Alderdomssvaghed;
thi han maa paa denne Tid have været betydelig gammel, eftersom han
allerede i 1305 var Chorsbroder i Nidaros, hvilket synes forudsætte,
at han har været født mellem 1270 og 1280. Han døde i Slutningen
af 1351 eller i Begyndelsen af 1352, efter at have i henved 30
Aar forestaaet Oslos Biskopsdømme. Til hans Eftermand valgtes
af Kapitelet {{sperret|Gyrd}} eller {{sperret|Giurd}}, Chorsbroder ved Oslos Kathedralkirke,
ganske vist den samme, som i Brev af 5te November 1351 benævnes
{{sperret|Giurd Aslessøn}} ({{antikva|Giurderus Aslonis}}), Officialis og Canonicus&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 259. Af dette Brevs Udtryk maa man slutte, at Biskop Salomon endnu paa Udstedelsesdagen, den 5te Novbr., var i Live.&lt;/ref&gt;.
Gyrds Indvielse maa være foregaaen inden 21de September
1352; thi i et Brev af denne Dag benævnes han: med Guds
Naade Biskop i Oslo&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 256.&lt;/ref&gt;.

At Erkebiskop Olaf havde et aabent Øie for Provinsialconciliernes
Vigtighed, viser den Omstændighed, at han allerede det næste
Aar 1352 sammenkaldte et nyt til 16de August samme Aar, og denne
Gang i {{sperret|Bergen}}. Man har hans Kaldelsesbrev til Biskop Sigfrid
af Stavanger, givet den 1ste Juni. Han paaberaaber sig her „de
hellige Fædres Decreter,“ der forpligte Metropolitanerne til „hvert
Aar“ at holde Provinsialconcilier med sine Lydbiskopper; og han opfordrer
Biskoppen til ogsaa at lade sit Kapitel og sine Chorsbrødre
møde ved Fuldmægtige ({{antikva|syndicos vel procuratores}}) til den bestemte
Tid, under den Straf, som den canoniske Ret bestemmer for dem, der
paa Kaldelse ei indfinde sig til Provinsialconcilum&lt;ref&gt;Brev af 1ste Juni givet „{{antikva|in Capelluvaghom}}.“ Or. perg. A. M. Sml. {{antikva|fasc.}} 35. No. 3.&lt;/ref&gt;. Conciliet er ogsaa
ganske vist blevet afholdt paa det bestemte Sted om end maaskee lidt
senere end i Kaldelsesbrevet var antydet. Man finder nemlig, at i
September Maaned 1352 Erkebiskop Olaf og de fleste norske Biskopper:
Haavard af Hamar, Gisbrikt af Bergen og Gyrd af Oslo,
have været tilstede i Bergen. Af Biskop Haavard af Hamar har
man Brev af 3die September fra Bergen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 261.&lt;/ref&gt;, af Erkebiskoppen af
19de September sammestedsfra&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 263.&lt;/ref&gt;, og Biskop Gyrd af Oslo nævnes
tilligemed sin Chorsbroder Arne Ketilssøn som nærværende der den
21de September&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 256.&lt;/ref&gt;. At Bergens egen Biskop Gisbrikt ogsaa har
været tilstede, kan man saa meget mindre betvivle, som man af et Brev
seer, at han den næstforegaaende 30te Juni var ved sit Sæde&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 261.&lt;/ref&gt;.
Den eneste norske Biskop, om hvis Nærværelse paa Conciliet man kan
tvivle, er Sigfrid af Stavanger, der muligen paa denne Tid kan have&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t4cha7ude7xegzwz2h35m6i3wzowvzy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/364</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86503</id>
    <revision>
      <id>220397</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:12:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2671" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|350|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;84&quot; /&gt;
været bortreist til den pavelige Kurie. Der er forresten ingen Bestemmelser
levnede fra dette Concilium i Bergen; man finder kun, at
flere Biskopper og Kapitler under den Sammenkomst have gjort Regnskab
for den treaarige Pavetiende.
&lt;section end=&quot;84&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''85.'''}}

&lt;section begin=&quot;85&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Pavens Indblanding i de norske Biskoppers Valg ved Anvendelsen af sin Provisionsret. Pavetienden opkræves, og Kongen faar et Laan af den til Krigen mod Russerne. Uordener i Kirke- og Landsstyrelsen paa Island.'''}}

Det havde nu i henved halvandet hundrede Aar gaaet meget
regelmæssigt til ved de norske Biskopsstoles Besættelse, idet overhovedet
Kapitlerne frit og uden kjendeligt Indgreb fra Pavens eller Kongedømmets
Side øvede sin Valgret overeensstemmende med de canoniske
Regler. De enkelte Undtagelser, der for Erkestolens Vedkommende
havde fundet Sted, vare for Ubetydeligheder at regne og havde
desuden for det meste sin Grund i særegne Omstændigheder, som næsten
gjorde en Afvigelse fra Regelen nødvendig. Men ved denne Tid
begyndte Paven selv at forstyrre ren gode Orden i Biskoppernes
Valg.

Allerede Pave Clemens {{antikva|VI}}’s Fremgangsmaade ved Biskopsskiftet
paa Suderøerne i 1348, da han selv indviede den nye Biskop Villiam&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 304–305.&lt;/ref&gt;,
og derved gav Anledning til at Suderøernes Biskopsdømme
unddrog sig Nidaros’s Metropolitanhøihed, var et vilkaarligt og forstyrrende
Indgreb i sidstnævnte Erkestols Ret, hvilket dog maaskee i
Omstændighederne, i de forandrede Statsforhold mellem Norge og
Suderøerne, kan finde en Undskyldning. Værre var det med Erkebiskop
Olafs Beskikkelse. Pavens Adfærd i denne Anledning tydede aabenbar
ikke paa noget godt. Idet han nemlig, medens Erkebiskopsstolen endnu
var beklædt af Erkebiskop Arne, erklærede, at han havde forbeholdt sig,
naar den blev ledig, at besætte den ved Provision, altsaa uden at lade
Kapitelet øve sin Valgret, og han derpaa {{sperret|ifølge dette Forbehold}}
beskikkede Olaf, – saa gav han derved temmelig utvetydig tilkjende,
at en saadan Beskikkelsesmaade vel for Fremtiden kunde blive Regelen
med Hensyn til Nidaros’s Erkestol.

Men endnu langt videre gik Pave Clemens, idet han forbeholdt
sig {{sperret|Provision og Disposition af alle ledige og ledig-
blivende Biskopsdømmer}}, og forordnede, at enhver Besættelse,
som paa anden Maade iverksattes, skulde være ugyldig. Man
finder vel ikke, at dette Forbehold er blevet gjort gjældende ved Besættelsen
af de første under Mandedøden ledigblevne norske Biskopsstole:
&lt;section end=&quot;85&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>277ukldtnhpa9z6jxlog78yufbn98vj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/365</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86504</id>
    <revision>
      <id>220398</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:12:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3045" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Gyrd fortrænges fra Oslos Biskopsstol, og Sigfrid faar den.|351}}&lt;/noinclude&gt;Bergens, Hamars og Stavangers; men da {{sperret|Oslos}} blev ledig efter
Salomon, skede det. Gyrd blev, som vi have seet, regelmæssigen valgt
af Oslos Kapitel og modtog ligesaa regelmæssig sin Stadfæstelse og
Indvielse af Erkebiskop Olaf. Om alt dette blev Pave Clemens underrettet.
Uagtet han nu maatte indrømme, at det {{sperret|maaskee}} var foregaaet
uden at hverken Kapitel eller Erkebiskop kjendte hans Forbehold,
og at Kapitel og Erkebiskop altsaa rimeligviis havde gjort hvad de
gjorde i den Formening, at de handlede fuldkommen canonisk, – saa
underkjendte han dog ligefuldt Valget, fordi det, som han paastod, i
Virkeligheden var ucanonisk. Denne Kjendelse af Pave Clemens blev
rimeligviis afgiven om Hesten 1352. Biskop Sigfrid af Stavanger
var da netop tilstede i den pavelige Kurie, uvist i hvilket Erinde; og
ham udnævnte nu Paven med sine Kardinalers Raad til at beklæde
Oslos ledige Biskopsstol.

At Sigfrid selv paa en eller anden Maade har virket til denne
Sagens Afgjørelse, omtales vel ingensteds, men er dog ikke ganske
usandsynligt. Oslos Biskopsstol var langt rigere end Stavangers, og
Sigfrid stod sig saaledes vel ved Byttet. Man finder ikke, at hverken
Biskop Gyrd, eller Oslos Kapitel, eller Erkebiskop Olaf har nedlagt
nogen Indsigelse mod den pavelige Foranstaltning; og de kunde vel ei
heller godt gjøre det, skjønt den aabenbar greb ind i deres alles canoniske
Ret. Gyrd veg, som det lader, uden Modsigelse sit Sæde for
Sigfrid, og denne havde allerede den 6te Mai 1353 taget Oslos
Stol i Besiddelse&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 261.&lt;/ref&gt;, medens Gyrd i et Brev af 18de Juli samme
Aar benævnes: fordum udvalgt til Oslos Biskop ({{antikva|olim in episcopum
osloensem electus}})&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 268.&lt;/ref&gt;. Imidlertid var Clemens {{antikva|VI}} død i Avignon
den 6te December 1352, og den 18de i samme Maaned blev {{sperret|Innocentius}}
{{antikva|VI}}, ogsaa en Franskmand, valgt til Pave. Innocentius
havde som Kardinal taget Deel i Sigfrids Udnævnelse; men han
havde dog Medynk med den haardt behandlede Gyrd, om hvis Dygtighed
han var overbeviist, og beskikkede ham den 8de Januar 1354
med sine Kardinalers Raad til {{sperret|Stavangers}} ledige Biskopsstol&lt;ref&gt;Hele denne Sags Gang findes oplyst i Pave Innocentius {{antikva|VI}}’s Udnævnelsesbrev for Gyrd, givet i Avignon den 8de Januar 1354, bevaret i Transscript paa Pergam. ved „{{antikva|frater Johannes ep. Gardensis}} (Jon Skalle)“ dat. Oslo {{antikva|in vigilia ascensionis Domini}} (21de Mai) 1354 A. M. Sml. {{antikva|fasc.}} 35. No. 4. Allerede før den Dag var altsaa Pavens Brev af 8de Januar kommet til Norge, og Gyrd bleven bekjendt med sin Beskikkelse til Stavanger.&lt;/ref&gt;.
Innocentius godkjendte saaledes sin Formands Fremgangsmaade og
fulgte den. Det stavangerske Kapitel maatte naturligviis, uden at
kunne øve sin Valgret, modtage Gyrd som sin Biskop.

Hvor forstyrrende saadanne pavelige Provisioner maatte virke paa&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4odcwwapmn8oym7m2zbw4bmk0etjzby</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/366</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86505</id>
    <revision>
      <id>220399</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:12:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2815" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|352|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Kirkeordenen, er let at indsee, ligesom ogsaa hvilken Adgang herved
aabnedes for ærgjerrige Prælater til at indsnige sig paa ulovlige Veie,
ved Hjælp af Bestikkelser og Smiger, i Biskopsembederne. Men Provisioner
vare nu engang komne i Mode ved den pavelige Kurie, hvilken
ved denne Besættelsesmaade af Biskopsstolene udentvivl især tilsigtede
tvende Ting: først at lægge den pavelige Magtfuldkommenhed i
Kirken ret klarligen for Dagen; og dernæst at skaffe det apostoliske
Skatkammer en Indtægt. Thi enhver Biskops umiddelbare Afhængighed
af Paven blev ved Provisionen paa det haandgribeligste tydeliggjort,
og Provisionen gaves dertilmed sjelden gratis. Forresten gik
Paverne med Hensyn til den norske Kirke samme Vei som med de øvrige
Rom undergivne Kirker. De løste først Metropolitanforholdet i
selve Kirken, idet de formindskede Metropolitanens Ret over hans Lydbiskopper,
naturligviis for at han ikke skulde blive for selvstændig i sit
Metropolitanomraade til Skade for deres egen Myndighed. Dernæst
understøttede de Kathedralkirkernes Kapitler mod deres Biskopper og
tillod dem paa en Maade at sideordne sig disse i Biskopsdømmets Bestyrelse,
– dette var for at give Biskoppernes Myndighed i deres Omraade
en Modvegt, som Pavedømmet, naar det gjaldt at ydmyge en
opsætsig Biskop, kunde benytte til sin Fordeel. Endelig indtrængte de
sig i Kapitlernes Valgret for ogsaa til egen Fordeel at svække disse
betydningsfulde Kollegiers Indflydelse, der vel kunde tænkes under visse
Omstændigheder at kunne blive Pavedømmet farlige. Ved denne Adfærd
troede vistnok Paverne at befordre Pavedømmets Magtfylde, idet
de indordnede under den umiddelbart alle Kirkens Kræfter. Men Tiden
viste, at de høieligen bedrog sig, og at de ved egenmægtigen at
gribe forstyrrende ind i den fra gamle Tider grundlagte, og af ældre Paver
med saa stort Skarpsind og med saa megen Omsigt uddannede
hierarchiske Kirkeorden, netop undergrove Hierarchiets Grundvold og
fremkaldte Pavedømmets Fornedrelse og Afmagt.

Hvad den norske Kirke angaar, da tør man vel ikke paastaa, at
dens Biskopsstoles Besættelse ved pavelig Provision fra denne Tid af
blev Regelen; thi ogsaa senere synes dog Kapitlerne at have faaet benytte
sin Valgret. Men allerede den uafviselige Kjendsgjerning, at
Paven, uden canonisk Grund, blot ved en vilkaarlig Anvendelse af sin
kirkelige Magtfylde, tillod sig, naar ham saa lystede, at omstyrte Kapitlernes
Valg og sætte sin Provision i Stedet, allerede denne
Kjendsgjerning maatte fratage det saa vigtige Valgsystem en stor Deel
af dets Holdning og gjøre Kapitlerne lunkne i Opfyldelsen af deres
Vælgerkald.

Imidlertid dreves Indsamlingen af den treaarige Pavetiende i
Norge med Iver. Den pavelige Nuntius i de tre nordiske Riger for&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g0zz47v8yu89jlhdws4s9qdew33hh7p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/367</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86506</id>
    <revision>
      <id>220400</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:12:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2898" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Pavetiendens Indsamling.|353}}&lt;/noinclude&gt;dette Anliggendes Skyld, Overindsamleren, Johannes Guilaberti, Dekanus
af Dorpat, var personlig tilstede i Sverige i Slutningen af
1350&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 245.&lt;/ref&gt;, og under hans Overopsigt dreve Abbed Arnulf af Hovedø
og Broder Ingjald af samme Kloster som hans fuldmægtige Underindsamlere
({{antikva|subcollectores}}) Sagen i Norge, saaledes at de ogsaa
modtoge Peterspengen. Biskopperne samt Kapitlerne besørgede den
umiddelbare Indkrævning af begge Dele i de forskjellige Biskopsdømmer
og afgave igjen det Opbaarne under Regnskab til hine Indsamlere.
Den 20de August 1351 vare de to Indsamlere i Bergen og
modtoge her af Kapitelet en Deel af hvad dette havde opbaaret, nemlig
431 Mark norsk Mynt, 50 Pd. Sterl. og noget meer i anden
Mynt. Alt havde ikke kunnet inddrives paa Grund af den store Dødelighed,
som havde raset&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 258.&lt;/ref&gt;. Den 31te October næst efter modtoge de
i Oslo 500 Mark norsk Mynt af den stavangerske Biskop Sigfrids og
hans Kapitels Fuldmægtige paa Stavangers Biskopsdømmes Vegne&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 259.&lt;/ref&gt;.
Den paafølgende 5te November udbetaltes dem ligeledes i Oslo, paa
Oslos Biskopsdømmes Vegne, den betydelige Sum 4757 Mark norsk
Mynt i Pavetiende og 478 Mark i Peterspenge&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 259–260.&lt;/ref&gt;. I 1352 den
3die September modtoge de i Bergen af Biskop Haavard af Hamar
paa dennes Biskopsdømmes Vegne 750 Mark norsk Mynt i Pavetiende,
men kun 15 Mark i Peterspenge&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 261.&lt;/ref&gt;. Den næstfølgende 18de
September modtoge de af Bergens Kapitel i yderligere Afbetaling 250
Mark norsk Mynt, 11 Pd. St. og noget mere i andre Myntsorter
samt lidt over 27 Mark norsk i Peterspenge; dette var med Vanskelighed
inddrevet paa Grund af den store Dødelighed, som havde hersket&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 262.&lt;/ref&gt;.
Endelig Dagen efter, den 19de September, betalte Erkebiskop
Olaf, som det lader ogsaa i Bergen, til Kong Magnus’s Sendebud,
ifølge de tvende Indsamleres Forlangende, for sig og sin Kirke i Pavetiende
2100 Mark norsk Mynt, hvilket Kongen skulde modtage til
sit Brug ifølge Overeenskomst mellem ham og den pavelige Nuntius&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|I.}} 263.&lt;/ref&gt;.
Det følgende Aar 1353, den 18de Juli, i Oslo, aflagde Indsamlerne
Abbed Arnulf og Broder Ingjald for selve Nuntius, Johannes Guilaberti,
i flere Vidners Overvær, blandt hvilke Biskop Sigfrid af Oslo
og Gyrd, fordum Electus til Oslo, – sit Hovedregnskab for Alt det
i Norges 5 Biskopsdømmer Indsamlede, Peterspengen med beregnet.
Det udviser: for Nidaros’s Biskopsdømme 2100 Mark, for Oslos 5236
Mark, for Bergens 1396 Mark, for Stavangers 531 Mark, og for
Hamars 765 Mark, tilsammen 10028 Mark, alt norsk Mynt, af hvilken
&lt;math&gt;\scriptstyle7\frac{1}{2}&lt;/math&gt; Mark gik paa 1 Pund Sterling, følgelig 1337 Pd. (el. Mark?)&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>23vy6pf0lt9ykhxqbd1y20i8upwz5vb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/368</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86507</id>
    <revision>
      <id>220401</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:12:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2759" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|354|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Sterling d. e. godt Sølv. Men hele denne Sum havde Indsamlerne,
ifølge den pavelige Nuntius’s udtrykkelige Befaling, overgivet Kong
Magnus eller hans Fuldmægtige, og derfor modtaget Tilstaaelsesbrev
med Kongens Segl. Over det Hele blev et Notarialinstrument udfærdiget&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 264–268.&lt;/ref&gt;.

Forholdet mellem Pavetienden af de forskjellige Biskopsdømmer
er paafaldende: af Oslos meer end dobbelt saa stor som af Nidaros’s,
meer end tre Gange saa stor som af Bergens, omtrent sex Gange saa
stor som af Hamars og næsten ni Gange saa stor som af Stavangers.
I Oslos Biskopsdømme maa altsaa have været en forholdsviis stor
Mængde rige Beneficier, ligesom vi have seet før, at Oslos Biskopsstol
vurderedes lige med Nidaros’s i Rigdom&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 298.&lt;/ref&gt;. Af Peterspengens
Størrelse kunne vi medmindre Bestemthed slutte noget, da vi ikke vide
for hvor mange Aar den var samlet; men er de 478 Mark for Oslos
Biskopsdømme Peterspengen for samme Tid som den for Bergens Biskopsdømme
var 143 Mark og for Hamars kun 15 Mark&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 206, 267.&lt;/ref&gt;, saa faa
vi ud, at Oslos Biskopsdømme efter den store Mandedød har havt
en tre Gange saa stor Befolkning som Bergens, og en meer end tredive
Gange (!) saa stor Befolkning som Hamars; thi Peterspengen
udrededes efter Mandtallet. Udentvivl maa Oslos Biskopsdømme have
lidt forholdsviis ringe ved Mandedøden, uagtet dog ogsaa der ved Sygdommens
Slutning, eller strax efter dens Ophør i 1350 (om Vaaren),
klagedes over Folkemangel, „saaledes at man ei kunde faa Folk til at
treske Tiendekornet“&lt;ref&gt;Kongebrev af 3die Aug. 1350 fra Tunsberg i Anledning af Biskoppen af Oslos Klage over Folkets Skjødesløshed i at udrede Tiende. Or. perg. i A. M. Sml. {{antikva|fasc.}} 35 No. 13.&lt;/ref&gt;. Hamars Biskopsdømme (Oplandene) skulde
derimod have lidt mest. Ellers er der fra Bergens Biskopsdømme
alene udtrykkelig klaget over Vanskeligheden ved at inddrive Pavens
Tilkommende paa Grund af den Ødelæggelse, Farsotten havde
voldet&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 353.&lt;/ref&gt;.

Det er allerede antydet, at de Penge Johannes Guilaberti inddrev
i Norge for det pavelige Skatkammer, bleve overdragne Kong
Magnus, og det samme var ganske vist ogsaa Tilfælde med de Summer,
han samlede i Sverige og Skaane. Grunden hertil var, at
Magnus fremdeles laa i Krig med Russerne, og da Krigen sagdes
at gjælde disses Omvendelse fra deres schismatiske og kjætterske Tro til
den romerske Kirkes Lære, paakaldte han Pavens Hjælp. Efter Krigsbegivenhederne
i 1348 og 1349, hvilke ovenfor ere berørte&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 306 f.&lt;/ref&gt;, indtraadte,
som det synes, en Stands i Krigens Førelse, bevirket ved&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2ewgkn24y6uw44de203j05sq88ispmb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/369</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86508</id>
    <revision>
      <id>220402</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:13:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2891" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Krig med Russerne.|355}}&lt;/noinclude&gt;Mandedøden, der ikke alene herjede Norge og Sverige, men ogsaa
udbredte sig med al sin Ødelæggelse til Rusland, og saaledes lammede
begge de stridende Magter. Magnus havde imidlertid ei opgivet sin
Plan, at udvide sit Rige og derhos den romerske Kirkes Omraade
mod Østen og paa de novgorodske Russers Bekostning, og han synes
fra sit første Tog at have vedligeholdt sine Forbindelser med de til
det svenske Rige nærmest grændsende Kareler og Ingrer. Nu var der
saa meget større Grund til at søge Pavens Hjælp, som Pesten havde
svækket hans Riger og sat ham ud af Stand til at modstaa med
Kraft Russernes Indfald og Ødelæggelser i de ved hans tidligere
Tog vundne Landskaber. Han lod Pave Clemens {{antikva|VI}} dette vide; og
Clemens tilskrev den 15 Marts 1351 fra Avignon Erkebiskopperne af
Lund, Upsal og Nidaros samt deres Lydbiskopper med Opmuntring
til at lade prædike Korstog mod Russerne i de tre nordiske Riger, og
formaa Nordmændene og Danerne at komme Sverige til Hjælp, der
ved Pesten var udtømt for Folk&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 259; Lagerbr. {{antikva|III.}} 397–398. Den sidste henfører Pavens Brev urigtigen til 1350.&lt;/ref&gt;.

Før denne pavelige Skrivelse blev udstædt, havde allerede Magnus
sat sig i Bevægelse og var dragen til den russiske Grændse med
en Hær, til hvilken ogsaa Norge gav Bidrag. Han skal efter de
norske Annaler i 1351 have vundet nogle Fordele, dog ikke af Betydenhed&lt;ref&gt;Isl. Ann. 284.&lt;/ref&gt;.
Magnus var, som af Breve viser sig, den 17de Februar 1351 i
Riga og den næste 2den April i Hapsal i Lifland&lt;ref&gt;Lagerbr. {{antikva|III.}} 413, 414.&lt;/ref&gt;. Paa denne Tid maa
altsaa ganske vist Toget have fundet Sted, og er maaskee paabegyndt
allerede i Slutningen af foregaaende Aar. Men den 15de Mai 1351 var
han igjen i Aabo i Finland og den 8de Juni i Stokholm&lt;ref&gt;Lagerbr. {{antikva|III.}} 414; Lappenb. {{antikva|II.}} 412.&lt;/ref&gt;. Toget
var da, som det lader, allerede til Ende, og det før Virkningerne af
den pavelige Korstogsopfordring kunde have vist sig. Rimeligviis
bleve disse Virkninger heller ikke store, da de nordiske Rigers Lande
endnu altfor meget maatte fele det haarde Slag, Pesten havde tilføiet
dem. Magnus’s sidste Tog havde desuden, efter alt Udseende, ikke
havt et Udfald, der kunde opmuntre Folk til at stunde efter et nyt.

Men Sveriges Stilling var farlig: Russerne kunde ville hevne
sig, Forsvarsmidlerne mod dem vare ganske vist daarlige, og Kongens
Skatkammer tomt. Da nu just Indsamlingen af Pavetienden var i
fuld Gang, og den pavelige Nuntius personlig tilstede i Sverige, saa
var det, under de forhaandværende Omstændigheder ganske naturligt,
at Magnus henvendte sig til ham om Pengehjælp. Pavetienden var
jo bestemt til Christenhedens Forsvar; om den anventes mod Tyrkerne
eller Russerne kunde gjælde lige meget, da begge vare Pavens, føl-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>i54kiogjd6fi8vmib8oi4ikzaemu6b2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/370</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86509</id>
    <revision>
      <id>220403</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:13:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2793" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|356|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;gelig ogsaa Christendommens Fiender. Johannes Guilaberti havde
ikke godt ved ganske at afvise Kongens Ansøgning, og bevilgede ham,
rimeligviis efter nærmere Overlæg med Kurien, en Sum af 15000
Florener eller Gylden, dog kun som et Laan, hvilket Kongen senere
skulde tilbagebetale det apostoliske Skatkammer&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|III.}} 393, 394.&lt;/ref&gt;. Denne Sum har
rimeligviis været Udbyttet af den hele Pavetiende af Norge, Sverige
og Skaane, og den har, som.det lader, gaaet i Kongens Kasse efterhaanden
som den blev indkrævet.

Laanet blev dog neppe anvendt efter Bestemmelse. Man finder
nemlig ikke Spor til at Magnus har foretaget flere Tog mod Russerne
end de allerede gjorte; og Pengene ere rimeligviis blevne for
største Delen bortødslede af den letsindige Konge paa andre Foretagender,
som ingen Betydning havde for den romerske Kurie. Krigen
med Rusland synes at være døet hen af sig selv paa Grund af det
russiske Riges daværende Afmagt, og Kong Magnus’s Ligegyldighed.
Men vi skulle senere see, i hvilken Forlegenhed Kongen kom, da Laanet
efter flere Aars Forløb fordredes gjenbetalt.

At der ved denne Tid ikke overalt var den bedste Orden i den
norske Kirke, viste sig især paa Island. Vi have seet, hvor forhadte
de tvende norske Biskopper {{sperret|Jon Sigurdssøn}} og {{sperret|Orm Aslakssøn}}
der havde gjort sig ved deres Strenghed og Udsugelser, og hvorledes
Orm, da Nordlændingerne gjorde aabenbar Opstand mod ham, i
1347 havde maattet ty til Norge for at søge Beskyttelse hos den mod
ham gunstig stemte Konge&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 303 f.&lt;/ref&gt;. Orm trøstede sig i flere Aar ikke til at vende
tilbage til sit Sæde, og da imidlertid Jon Sigurdssøn af Skaalholt
døde i 1348, og hans Eftermands Indvielse forsinkedes ved Mandedøden&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 304, 342.&lt;/ref&gt;,
var Island i over to Aar uden Biskop. I 1350 lykkedes
det Biskop Orm at udvirke af Kongen, under dennes Ophold i Bergen,
et nyt Vernebrev af 2den Juni, (en halv Maaned før Botulfsmesse)
beseglet af Kansleren Arne Aslakssøn i Kongens Overvær.
Det var endnu strengere end det tidligere af 1346, indeholdt truende
Ord mod de opsætsige Bønder og stevnede otte af disses Formænd,
alle anselige Høvdinger til Norge for der at forsvare sin Sag for
Kongen eller hans Drotsete&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|I.}} 433–435.&lt;/ref&gt;.

Forsynet med dette Vernebrev drog endelig Orm den følgende
Sommer 1351, efter henved fire Aars Fraværelse tilbage til sit Biskopsdømme,
udentvivl noget tryggere derved, at den nye Biskop af Skaalholt,
{{sperret|Gyrd Ivarssøn}}, samtidigen for til Island og indtog sit
Sæde. Men Orm fandt den gamle Opsætsighedsaand hos Nordlændingerne
endnu i fuldt Liv, og han dæmpede den ikke ved at bansætte&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5bygz9p1zyg99fxe9252umfronrgftm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/371</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86510</id>
    <revision>
      <id>220404</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:13:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2773" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Tilstanden paa Island.|357}}&lt;/noinclude&gt;i 1352 en af sine Hovedmodstandere, Benedikt Kolbeinssøn, og fængsle
dennes Svende for at paatvinge dem en streng Pønitens&lt;ref&gt;Isl. Ann. 284, 286.&lt;/ref&gt;. Hans
Modstandere gave dog for saavidt efter, at de adløde Kongens Stevning
og droge til Norge for at tale sin Sag. Denne tog en bedre
Vending for dem, end Biskoppen rimeligviis havde ventet. De indstevnede
Bønder skulle nemlig i 1353 være komne tilbage til Island med
Kongebreve, der bøde Biskopperne at aflade alle nye Fordringer, og
Biskop Orm at løse dem af sine Modstandere, som han havde bansat&lt;ref&gt;Isl. Ann. 286.&lt;/ref&gt;.

Men Biskop Orm synes ikke at have været tilfreds med dette
Sagens Udfald. Han vilde atter prøve sin Indflydelse hos Kong
Magnus og for i 1354 paa ny til Norge&lt;ref&gt;Smsts.&lt;/ref&gt;. Hans Stræben synes
denne Gang især at have gaaet ud paa at udvirke en kongelig Bestemmelse
for, at den Christenret, som gjaldt i Skaalholts Biskopsdømme,
ogsaa skulde gjælde i Holes, navnligen med Hensyn til Tiende
og Biskoppens Visitations-Rettigheder. Dette lykkedes ham ogsaa.
Thi den 19de October 1354 blev af Kong Magnus, eller i
hans Navn, i Bergen udstedt et Brev, beseglet af Hr. Orm Eysteinssøn,
der her kaldes Kongens Sekretær, hvori bødes, at den Christenret,
der gjaldt paa Islands Sydland, ogsaa skulde gjælde paa Nordlandet,
og at ingen Sag skulde søges efter nogen anden&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|I.}} 436.&lt;/ref&gt;.

Denne Forordning har almindelig været forklaret saaledes, at
Biskop {{sperret|Arne Thorlakssøns}} Christenret af 1274, hvilken i Hovedsagen
var den samme som {{sperret|Erkebiskop Jons}}, derved fik kongelig
Stadfæstelse som den enegjældende paa Island, da den tidligere kun
havde gjældet for Skaalholts Biskopsdømme&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|I.}} 539, 546.&lt;/ref&gt;. I Forordningen
nævnes dog ingen Christenret udtrykkeligen, og Gyldigheden af Arne
Thorlakssøns for Skaalholts Biskopsdømmes Vedkommende kan neppe
med Rette paastaas at have været nogensinde tidligere godkjendt af
Norges Konge. Maaskee forklarer man rettest Forordningen saaledes,
at den Christenret, som i Brugen havde vundet Hevd paa Sydlandet,
nu ogsaa skulde gjælde paa Nordlandet; og dermed mentes udentvivl
i Grunden den ældre, {{sperret|Thorlaks og Ketils Christenret}}, hvilken
dog nu i Brugen var bleven betydelig afændret efter Arnes. Det
er da gaaet til paa Island med Arnes Christenret ligesom i Norge
med dens Forbillede, Erkebiskop Jons, – at den {{sperret|uden nogen egentlig
kongelig Stadfæstelse}}, ved at anvendes til Berigtigelse og
Fuldstændiggjørelse af den forældede og utidssvarende ældre, egentlig
lovvedtagne og stadfæstede, efterhaanden og saagodt som uformærket
har overfløiet denne og vundet Hevd i Brugen.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cdhrdc6zyb4fszxxa1bdwt98ehwd0zu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/372</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86511</id>
    <revision>
      <id>220405</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:13:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2892" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|358|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Hvad forresten Biskop Orm angaar, da vendte han, som det lader,
ei meer tilbage til sit Sæde i Hole, men døde i Norge den 1ste
November 1356&lt;ref&gt;Baade Finn Jonssøn ({{antikva|II.}} 199) og Espolin ({{antikva|þ.}} 1 c. 56) antage, at han er død i Norge; de islandske Annalers Udtryk (288) er imidlertid utydeligt og kunde vel forklares som om Meningen var, at han døde i Hole, hvilket dog igjen deres senere Beretning (290) synes at modsige.&lt;/ref&gt;. Islændingerne sørgede ikke over hans Død. Af
de 14 Aar, han havde været Biskop, havde han tilbragt henved Halvdelen
udenfor Island, sysselsat med de Stridigheder, han havde med
fine Undergivne, og der bemærkes om ham, at man ei finder Spor
til at han paa nogen Maade har ophjulpet sit Biskopsdømme enten i
aandelig eller i materiel Henseende&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 199, 200; Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 1. c. 56.&lt;/ref&gt;.

Desværre bleve Biskopper som Orm efter denne Tid ikke længer
nogen Sjældenhed paa Island, og Misgreb fra den geistlige og verdslige
Styrelses Side forenede sig med Uaar og Landeplager til Folkets
Fordærvelse. Saalænge Biskopperne der vare indfødte Mænd, der
nøie kjendte Landets og Folkets Leilighed, og desuden tildeels i Slegtforbindelse
med dets verdslige Høvdinger, vare de mægtige Støtter
for den indre Orden og Talsmænd for det almindelige Bedste baade
i Hjemmet og hos Norges Konge. Flere af de tidligere norske Biskopper
der vare ogsaa Mænd af Duelighed og god Villie, der stræbte
at opfylde sin Skyldighed, om de end ikke altid havde Indfødtes
aabne Blik for Landets Tarv og Landets Brøst. Men {{sperret|Jon Sigurdssøn
af Skaalholt}} og {{sperret|Orm Aslakssøn af Hole}} vare
Forløbere for en lang Række af Biskopper, der med Udlændingers almindelige
Ukyndighed om Landets Skik forenede verdsligt Sindelag,
Ligegyldighed for sit geistlige Kald og for sine Undergivnes Tarv,
samt som oftest en høi Grad af Egennyttighed. Fra nu af seer man
jævnligen de islandske Biskopper kappes med Landets verdslige Høvdinger
i Herskelyst, Trættekjærhed og Almuens Udsugelse. Og den norske
Styrelse gav dem heri ved sin Ligegyldighed og Kortsynthed frie
Hænder. Norges Konger begyndte nu og vedbleve i lang Tid at
ansee Island som et Skatland i Ordets egentligste Betydning, som et
Land, der lød under Norges Kongedømme blot for at skaffe dettes
Indtægter en Smule Forøgelse, ikke for at nyde dets kraftige Vern
til indre Freds og Ordens Opretholdelse. Det bedste Beviis paa
Kong Magnus’s Anskuelse af sit Forhold til Island og paa hans Ligegyldighed
for dets sande Vel er det Skridt, han i 1354 gjorde,
idet han {{sperret|bortleiede}} alle kongelige Indtægter af Øen, faste og uvisse,
ligesaavel Skat og Skyld som Sagøre, for tre Aar til en vis Ivar
Vigfussøn Holm, hvem han for samme Tid udnævnte til Hirdstyrer&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6yksvp7hlub1a58u8p66623ie68stp1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/373</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86512</id>
    <revision>
      <id>220406</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:13:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2684" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Styrelsesforandring i Norge i 1350.|359}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;85&quot; /&gt;
eller Befalingsmand over Landet&lt;ref&gt;Isl. Ann. 286.&lt;/ref&gt;. Denne Fremgangsmaade blev
senere mange Gange gientagen, og man kan let tænke sig til hvilke
Udsugelser og Vilkaarligheder den maatte give Anledning. Og med
alt det synes Islændingerne dog at have baaret Godhed for Magnus
og at have tilskrevet ikke hans Udygtighed eller Mangel paa god
Villie, men sine egne Stormænds Egennytte de Lidelser, de maatte
udstaa.
&lt;section end=&quot;85&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''86.'''}}

&lt;section begin=&quot;86&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Styrelsesforandring i Norge i 1350. Orm Eysteinssøn bliver Drotsete. Rigets indre Historie 1350–1355.'''}}

Vi maa nu igjen kaste et Blik paa Norges verdslige Styrelse og
see hvilken Vending den havde taget i de senest omtalte Aar. Det er
ovenfor paaviist, hvorledes Forandringen af 1343 og 1344, hvorved
Norges og Sveriges fremtidige Adskillelse under hver sin Konge vedtoges,
synes at have virket til mere Orden i den norske Rigsstyrelse,
navnligen derved at Kanslerembedet efter flere Aars Forløb igjen blev
besat, Raadsmøderne hyppigere, og Raadets Myndighed til at handle
i Kongens Navn og ved Kansleren benytte hans norske Segl i hans
Fraværelse fra Norge udvidet&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 294 f.&lt;/ref&gt;. I Tiden fra 1345 til 1350 maa
Kansleren, Hr. Arne Aslakssøn, antages at have været den ledende
Kraft i Styrelsen, som den der, i Egenskab af det norske Kongesegls
Vogter, paa en Maade repræsenterede Kongen, naar denne ei selv
var tilstede. Men i 1350 foregik atter en Forandring i Rigsstyrelsen,
der ikke synes at have været af ganske ringe Betydning En {{sperret|Drotsete}}
blev nemlig i dette Aar atter udnævnt for Norge, og det norske
Kongesegl givet ham i Verge.

I Begyndelsen af 1349 var Kong Magnus i Norge, hvorhen
han maa være dragen ikke længe efter sin Tilbagekomst til Sverige
fra det russiske Tog&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 307.&lt;/ref&gt;. Fra Oslo udstedte han den 27de Februar
1349 et Brev, hvori han stadfæstede Nidaros’s Kirkes Privilegier og
Friheder, hvilket Brev blev beseglet i hans eget Overvær&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 246.&lt;/ref&gt;; og den
1ste Marts udstedte han sammestedsfra tvende Breve: det ene angaaende
en Almenning i Gudbrandsdalen, beseglet med hans Sekret
(mindre Segl) i hans eget Overvær&lt;ref&gt;Or. perg. i Bergens Musæum.&lt;/ref&gt;, det andet angaaende Marie-Kirken
i Oslo, beseglet af Kansleren Arne Aslaksson, ligeledes i Kongens
Overvær&lt;ref&gt;Or. perg. i A. M. S. {{antikva|fasc.}} 53 No. 10.&lt;/ref&gt;. Den 13de April s. A. var han paa Baahus Slot,
hvorfra han udstedte det for omtalte Brev angaaende de kongelige
&lt;section end=&quot;86&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6lcradn7r7gugwkxg1g5tdrpfopqy1r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/374</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86513</id>
    <revision>
      <id>220407</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:13:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2867" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|360|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Kapellers Frihed for Pavetienden&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 306.&lt;/ref&gt;. Senere paa Aaret, maaskee da
den store Mandedød var udbrudt i Bergen, synes han at være dragen
til Sverige og at have opholdt sig der, medens Farsotten rasede som
værst i Norge Han var i det mindste i Vesteraas i Begyndelsen af
Fasten, den anden Uge i Februar 1350, da han derfra forordnede
Kosthold for sig i Jamteland, hvor han vilde opholde sig udover Paasken
paa en Reise til St. Olaf. Brevet blev beseglet med hans Sekret
i hans eget Overvær&lt;ref&gt;Br. til Folket i Rasund og Hambrudal. Or. perg. i den peringskøldske Samling i det svenske Rigsarkiv.&lt;/ref&gt;. Men medens Kong Magnus maa antages
at have været paa Reisen over Jamteland til Nidaros – thi
Paaske faldt dette Aar den 28de Marts –, udstedtes i Oslo den 10de
April et Brev i Kongens Navn (Stadfæstelse af en privat Gave),
beseglet af Kansleren Arne Aslakssøn&lt;ref&gt;Or. perg. i A. M. S. fasc. 53 No. 11. {{antikva|b.}}&lt;/ref&gt;. Denne Omstændighed bekræfter,
hvad ovenfor er sagt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 295.&lt;/ref&gt;, at Kansleren havde Kongens større
norske Segl i Forvar og benyttede dette for Breve udfærdigede i Kongens
Navn i hans Fraværelse, medens Kongen selv havde sit norske
Sekret eller mindre Segl med sig under sit Ophold udenfor Riget.

Rimeligviis har Magnus’s Reise til St. Olaf været en Pilegrimsfærd
i Anledning af den store Farsot, der nu udentvivl havde
naaet Sverige og der var ved at udbrede sig, medens den i Norge
begyndte at aftage, eller vel endog i Landets vestlige og nordlige Dele,
som den først synes at have angrebet, allerede var ophørt. Hvad
Kongen forresten under sit Ophold i Throndhjem har foretaget, vides
ikke; man har ingen Breve af ham, som derfra ved denne Leilighed
ere udstedte. Ud paa Sommeren drog han til Bergen, hvor han var
ved Begyndelsen af Juni Maaned og havde da sin Kansler hos sig.
Thi den 2den Juni (en halv Maaned før Botolfsmesse, som er 17de
Juni) udstedte han fra Bergen det for omtalte Vernebrev for Biskop
Orm af Hole, hvilket blev beseglet af Kansleren i Kongens Overvær&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 356.&lt;/ref&gt;;
og den 7de Juni udstedte han sammestedsfra et Frihedsbrev
for Kjøbmændene af den tydske Hanse, ligeledes beseglet i hans eget
Overvær&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 225 (af Andre urigtigen henført til 1357).&lt;/ref&gt;.

At under dette Kong Magnus’s Ophold i Bergen noget meget
vigtigt er foregaaet, antydes i de gamle Annaler. Her heder det
nemlig under Aaret 1350: „Kong Magnus og Dronning Blanz kom
til Bergen; gav han sin Søn Erik Sverige, men Haakon Norge med
Haandrækning ({{antikva|með handlögum}}) og satte dem i Kongesæde og forordnede
dem Hird; men sig selv forbeholdt han ({{antikva|en sialfum sér ætlaði
hann til rikis}}) Haalogaland, Island, Færøerne og Hialtland“. Og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ik9edk9rdc1smoo8c9s90gf73x2jkkr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/375</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86514</id>
    <revision>
      <id>220408</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:14:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2825" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Styrelsesforandring i Norge i 1350.|361}}&lt;/noinclude&gt;kort efter siges der: „{{sperret|Orm Eysteinssøn}} blev Drotsete i Norge,
beskikket af Hr. Haakon den unge“&lt;ref&gt;Isl. Ann. 282.&lt;/ref&gt;.

Man seer, at de gamle islandske Annalskrivere, der ikke tale noget
om Forhandlingerne i 1343 og 1344, ved hvilke egentlig Erik og
Haakon antoges til vordende Konger i Sverige og Norge, – have
troet, at denne Sag først blev afgjort i Bergen 1350, og at Dronning
Blanka og begge Kongesønnerne derved have været tilstede.
Hvad det sidste angaar, da har man ingen særlig Grund til at
negte Rigtigheden deraf. Har Rejsen til Norge fra først af havt et
religiøst Formaal, været en Pilegrimsreise til St. Olaf, og har den
derhos været foretagen for at fly Smitsotten, der nu rasede i Sverige,
medens den var ophørt i det nordlige og vestlige Norge, – saa er
det i sig selv ganske sandsynligt, at Magnus har taget sin Dronning
og sine Børn med sig. Men hvad Forhandlingerne i Bergen angaar,
da maa Annalskriverne udentvivl have tillagt dem en noget større Betydning,
end de virkelig havde. Sagen angaaende Eriks og Haakons
Kongedømme var som sagt allerede for flere Aar tilbage afgjort, medens
Tiden for Norges Riges virkelige Overdragelse til Haakon endnu
ikke var kommen, eftersom han ei havde naaet Myndighedsalderen.
At en saadan Overdragelse heller ikke ved denne Leilighed har fundet
Sted, viser noksom den Omstændighed, at Haakon først {{sperret|fem Aar
senere}} optræder som styrende og med Kongenavn.

Noget sandt ligger ikke desto mindre vist nok til Grund for Annalernes
Udsagn, kun at den rette Sammenhæng er bleven misforstaaet.
Magnus har udentvivl, da han med sin hele Familie var idet nordenfjældske
Norge, der paa en høitidelig Maade kundgjort og stadfæstet den i 1343 fattede
Beslutning med Hensyn til sine Sønner. Maaskee har han først
gjort dette i Nidaros paa Ørething, skjønt herom intet er berettet.
Men i Bergen, hvor rimeligviis et Raadsmøde med det samme er
blevet holdt, er Stadfæstelsen foregaaet med størst Høitidelighed, og
der har Magnus, for ret at udhæve sine Sønners Verdighed, sat dem
ved sin Side i det kongelige Høisæde, medens han lod de tilstedeværende
Raadgivere og Hirden med Haandtag forpligte sig til Overholdelse
af den tidligere Beslutning. Hvad de Lande angaar, som han
siges at have forbeholdt sig selv, da kan dette ogsaa gjerne være rigtigt,
for saa vidt som Forbeholdet henføres til Bestemmelsen i dens
Heelhed. Det er nemlig ganske rimeligt, at visse Dele af Norges
Rige kunne have været udtrykkelig hjemlede Kong Magnus til hans
særlige Underhold, naar han engang overgav Rigsstyrelsen til Haakon;
og {{sperret|Skatlandene}}, til hvilke Haalogaland den Tid begyndte at henregnes,
udentvivl paa Grund af dets Forbindelser med det virkelige&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0aspdt6zr2s909yln6nmhcu2q020o68</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/376</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86515</id>
    <revision>
      <id>220409</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:14:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2838" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|362|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Skatland Finmarken, ere fortrinsviis blevne valgte, fordi de ikke ansaaes
henhørende til Rigets egentlige Kjerne, hvilken man ikke vilde
splitte. Om nu forresten dette Skridt af Magnus er gjort fuldkommen
frivilligt, eller paa Raadets Tilskyndelser, hvilket derved kunde
tænkes at have villet yderligere sikkre den vordende {{sperret|fuldkomne
Adskillelse mellem Norge og Sverige}}, og derhos give Rigsstyrelsen
i Norge en forøget Fasthed, – dette er noget, som umulig
lader sig afgjøre.

Udnævnelsen af en {{sperret|norsk Drotsete}} ved samme Tid staar aabenbare
i Sammenhæng med Magnus’s Stadfæstelse af Beslutningen fra
1343. Vi have før seet, at de verdslige Medlemmer af Kongens
norske Raad heller vilde have en {{sperret|verdslig}} Drotsete i sin Spidse,
som Kongens Repræsentant, end ledes af en {{sperret|geistlig}} Kansler.
Dette viste sig jo klart under Formynderstyrelsen, først da Kansleren
Ivar Olafssøn stedtes tilside for Drotseten Erling Vidkunssøn&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 217, 227.&lt;/ref&gt;, og
senere da Kansleren Paal Baardssøn, der paa en Maade af Biskopperne
var Erling paatvungen som Sidemand, havde heel vanskeligt
for at holde sig i Raadet mod Drotsetens og de verdslige Raadgiveres
Angreb&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 231.&lt;/ref&gt;. Kongen paa sin Side synes, som før er udhævet, ikke
egentlig at have yndet noget af de tvende Embeder&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 267.&lt;/ref&gt;; men naar han
nødvendig maatte vælge en af to, have vi seet, at han foretrak at beskikke
en {{sperret|Kansler}}; og en saadan, der, efter Alt at dømme, var Kongen
fuldkommen tro og hengiven, stod nu i Raadets Spidse. Men
heri kunde Raadet ønske en Forandring, og maaskee fandt det ved
nærværende Tid Leiligheden dertil gunstig.

Man maa stille sig for Øie hvorledes det i 1350, strax efter den
store Mandedøds Ophør, forholdt sig med Norges Biskopper. Erkebiskoppen
og tre Lydbiskopper vare døde under Sotten; Oslos gamle
Biskop Salomon var den eneste overlevende Biskop i Norge, og han
havde endnu neppe dengang, da de ovenomtalte Begivenheder foregik
i Bergen i Juni Maaned, indviet Biskop Gisbert&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 342.&lt;/ref&gt;. Har der nu
ved denne Tid, som formodet, været holdt et Raadsmøde sammesteds,
saa er det aabenbart, at de verdslige Raadgivere, hvilke disse nu have
været, ingen overveiende geistlig Modstand have havt at frygte, og
derfor vel kunne have gaaet den svage Magnus paa Livet for at faa
sit Ønske om en verdslig Formand drevet igjennem Annalernes Udsagn,
at „Drotseten beskikkedes af {{sperret|den unge Haakon}},“ synes ogsaa
at tyde hen paa, at dennes Stilling som snart vordende Konge, er
bleven udhævet til Forsvar for Nødvendigheden af en Drotsete, da
Haakon maatte selvstændig repræsenteres i Raadet, og hans Repræ-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7saq572bi60zhboxtost0u2rv3l1zdz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/377</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86516</id>
    <revision>
      <id>220410</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:14:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3057" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Orm Eysteinssøn Drotsete.|363}}&lt;/noinclude&gt;sentant var nærmest til at være Bestyrelsens Formand, naar Kong Magnus
ei var tilstede. Alt dette giver vistnok nogen Anledning til at formode,
at det senest omtalte Skridt af Kong Magnus ikke har været saa ganske
frivilligt, og navnligen at Beskikkelsen af en {{sperret|Drotsete}} i Grunden
hverken har været efter hans eller Kanslerens Sind.

Men om det end muligen saaledes forholder sig med Styrelsesforandringen
i 1350, at Kong Magnus’s Medvirken til samme har havt sin
Grund i en ikke fuldkommen frivillig Føielighed mod det norske Raad, –
saa savnes der paa den anden Side ikke ganske Grund for den Gjætning,
at {{sperret|Personen}}, der udnævntes til Drotsete, har været {{sperret|Magnus’s
særlige Valg}}, har været en Yndling af Kongen, om hvilken denne
har haabet, at han som {{sperret|Kongedømmets Repræsentant}} i Raadet
skulde i Eet og Alt tjene Kong Magnus’s Sag, uanseet at Raadets
Tanke med hans Udnævnelse muligen kunde have været, at han
som dets Formand nærmest skulde træde i Stedet for Junker Haakon.
Hvad der taler for den sidste Gjætning, skal strax nedenfor udvikles,
hvor vi komme til at omtale den udnævntes Personlighed og Stilling.

Hvad der imidlertid i al denne Usikkerhed og Famlen er ganske
sikkert er: at {{sperret|en Drotsete blev udnævnt}}. Dette maa være
skeet, eller idetmindste foreløbigen bestemt, allerede før den 2den Juni,
Dagen da Vernebrevet for Biskop Orm af Hole blev udstedt; thi heri
indstevnes Biskoppens Modstandere til at møde „{{sperret|for os}} (Kongen)
{{sperret|eller vor Drotsete i Norge}}“ og til at svare „{{sperret|for Kirkens
Formand i Nidaros og for vor Drotsete og Rigets Raad,
hvis vi selv ei ere indenlands}}“&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|I.}} 434.&lt;/ref&gt;. Kansleren Arne Aslakssøn
har imidlertid beseglet dette Brev, ligesom ogsaa et andet givet af
Kongen den 14de Juni i Karmsund (Karfsund), altsaa efter at Forhandlingerne
i Bergen vare sluttede, og paa Kongens Reise derfra
øster i Landet&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 252.&lt;/ref&gt;. Følgelig har ikke Udnævnelsen af en Drotsete strax
bevirket Kanslerens Fratræden. Men denne maa have fulgt snart
efter; thi det nævnte Brev af 14de Juni er det sidste, der kjendes,
for hvilket Arne Aslakssøn som Kansler har sat Kongens Segl&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 175 findes rigtignok en Forordning af Magnus dat. den 8de Jan. „{{antikva|á átiánde are ok xx rikis vars}}“ d. e. 1357, beseglet ved Hr. Arne Aslakssøn; men heri er aabenbar en Feilskrift og „{{antikva|áttande}}“ maa læses for „{{antikva|átiánde}},“ altsaa „{{sperret|otte og tyvende}}“ for „{{sperret|attende og tyvende}},“ hvilket giver 1347; og her passer Arne Aslakssøns Navn.&lt;/ref&gt;,
og senere finder man, at Seglet har været i Drotsetens Hænder, –
at Kansleren følgelig har været funden overflødig. Arne Aslakssøn
forsvinder efter den Tid af vore gamle Kilder. Han maa enten have
trukket sig ganske tilbage fra det offentlige Liv, eller snart efter sin&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>sxinb9wuj9y7vq2u9a6jkla6oscgwwr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/378</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86517</id>
    <revision>
      <id>220411</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:14:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2989" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|364|Fjære Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Afgang som Kansler være død. Der findes ligesaalidt med Hensyn
til ham som med Hensyn til Paal Baardssøn i hans Tid&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 228.&lt;/ref&gt; nogen
Antydning til, at han med Kanslerembedet har forbundet Provstiet
ved Mariekirken i Oslo. Arne benævnes, selv efter at han var bleven
Kansler: Chorsbroder ved Hamars og Oslos (Kathedral)
Kirker&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 587; jfr. o. f. {{antikva|II.}} 303.&lt;/ref&gt;.

Den som i 1350 udnævntes til Kongens Drotsete i Norge, var
Hr. {{sperret|Orm Eysteinssøn}}. Han nævnes, saavidt vides, første Gang
blandt Kongens Raadgivere i en Dom af 12te Januar 1347&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 240.&lt;/ref&gt;, og
i Kong Magnus’s og Dronning Blankas norske Testamente af 15de
Juli samme Aar&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 585, 587.&lt;/ref&gt;. I det sidste nævnes han endnu Svend eller
Væbner, men dog blandt Testamentets Executorer&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 303.&lt;/ref&gt;. Det paafølgende
Aar derimod, 1348 den 16de Februar, nævnes han: {{sperret|Ridder}}&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 171.&lt;/ref&gt;.
Han har saaledes efter alt Udseende vort til de yngre af Raadsmedlemmerne,
og maaskee været omtrent jævnaldrende med Bjarne Erlingssøn,
ved hvis Side han flere Gange nævnes, og samtidig med
hvem han synes at være bleven Ridder. Den Omstændighed, at Orm,
skjønt blandt de Yngre i Raadet, udnævntes af Kongen og Dronningen
til een af deres Testamentes Fuldbyrdere, synes antyde, at han
allerede dengang, i 1347, har staaet høit i Yndest hos Magnus og
Blanka; og denne Yndest har, som nys ovenfor gjetningsviis er yttret,
muligen tre Aar senere væsentlig hjulpet ham til Drotseteverdigheden&lt;ref&gt;Det er ellers vel verd at mærke, at Orm Eysteinssøns Ophøielse i Norge var paa det nærmeste samtidig med den bekjendte Benedikt Algotssøns Ophøielse i Sverige, hvilken der vakte saa stor Uvillie mod Kongen og Dronningen, og gav, som vi senere skulle see, Anledning til saamange Krænkelser for dem begge. At der har været en vis Lighed mellem Orms og Benedikts Stilling, og at disse Mænds senere Skjebne ikke har været uden gjensidig Indvirkning, – dette er en Gjætning, der har tiltvunget sig Indgang hos mig, og som jeg vover at fremføre, uden at jeg dog formaar at belægge den med nogetsomhelst Bevis.&lt;/ref&gt;.

Det første Brev, hvor, saavidt hidtil bekjendt, Orm Eysteinssøn
nævnes: {{sperret|Drotsete}}, er fra Tunsberg af 3die August 1350 og angaar
Kirken. Anledningen er nemlig en Klage fra Biskoppen af Oslo
(Salomon) over at Folk undlod at gjøre sin rette Tiende, idet man
paaskjød som Grund, at man ei kunde faa Folk til at terske Kornet
Og alligevel førte man dagligen Korn til Salgs i Kjøbstaden, og laa
forresten i mere Drukkenskab, end for havde været Tilfælde. „De
glemme – heder det – derover Guds Ret og den hellige Kirke i
sine Tiendeydelser, foruden at Landet lægges øde, upløiet og utilsaaet,
paa Grund af Folks Uvornhed og mangfoldige Usedelighed“. Man&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s0xw5fb20v4xszwhkshyr9ezfssc0s7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/379</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86518</id>
    <revision>
      <id>220412</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:14:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2993" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Orm Eysteinssøn Drotsete.|365}}&lt;/noinclude&gt;sporer i denne Klage de onde Virkninger, Mandedøden efterlod, baade
i moralsk og økonomisk Henseende. De samme Klager lyde her fra
Norge, som ogsaa lode fra andre Lande: at Folket, istedetfor ved den
skrækkelige Pest at kaldes til Eftertanke og Forbedring, tvertimod, baade
under den og næst efter den, overlod sig til et tøilesløsere og usedeligere
Levnet end nogensinde før. Der erklæres i Brevet, at Kongen
ikke vil vide af nogen saadan Uskik, hvorved Kirkens Ret lider Skaar;
og Bøder og Straf sættes for dem, som ikke yde sin Tiende ordentlig,
samt for de kongelige Sysselmænd, som vise sig lunkne i at skaffe
Kirken Ret. Brevet er udferdiget i Kong Magnus’s Navn og beseglet
af „Hr. Orm Eysteinssøn vor Drotsete“&lt;ref&gt;Or. perg. A. M. S. {{antikva|fasc.}} 53 No. 13.&lt;/ref&gt;. Kongen var, da
dette Brev udstedtes, i Stokholm&lt;ref&gt;Brev af ham fra Stokholms Slot dat. 4de Aug. 1350, Lagbr. {{antikva|III.}} 596.&lt;/ref&gt;. Vi see altsaa her Orm i Kongens
Fraværelse som Drotsete forordne i hans Navn og selv besegle
Brevet med Kongens norske Segl.

Fra denne Tid af og indtil Midten af 1355 finder man en Række
af Kongebreve vedkommende indre Anliggender udstedte paa samme
Maade fra forskjellige Steder i Norge&lt;ref&gt;1352 u. D. Tunsberg. Org. perg. Deichm. Sml.; 1353. 10. Septbr. Throndhjem. Org. transcr. perg. A. M. S. {{antikva|fasc.}} 11 No. 1; 1354.19. Octbr. Bergen. Finn Joh. {{antikva|I.}} 436; 1355. 21. Jan. Oslo. N. Dipl. {{antikva|II.}} 269: 1355. 19. Juni. Agvaldsnes N. g. L. {{antikva|III.}} 174. not. 6.&lt;/ref&gt;, medens man kun har et
Par, udstedte fra Baahus, beseglede i Kong Magnus’s eget Overvær,
uden at Drotseten nævnes&lt;ref&gt;1352. 23. April. Baahus. Or. perg. A. M. S. {{antikva|fasc.}} 54 No. 1; 1354. 27. Juli Baahus. Or. perg. A. M. S. {{antikva|fasc.}} 54 No.  2 a.&lt;/ref&gt;. Større Raadsforsamlinger holdtes
undertiden, ved hvilke Magnus selv var tilstede, men hvor ogsaa Orm
Eysteinssøn nævnes først blandt de verdslige Raadgivere. Et saadant
Raadsmøde omtales som afholdt i Baahus i Mai Maaned 1353, da
Magnus den 6te Mai „med sin Søn Haakons og alt sit Rigets Raad
af Norge, dets Samtykke“ ombyttede Dronning Blankas Morgengave,
Tunsbergs Fehirdsle, med Landskaber paa Foldens østlige Side ved
Gautelven og Sveriges Grændse. Brevet herom blev beseglet af
Magnus og Haakon, samt af Erengisle Jarl af Orknøerne, Erkebiskop
Olaf, Biskopperne Sigfrid af Oslo, Gisbrikt af Bergen, og Haavard
af Hamar, Arnulf Abbed af Hovedø, Orm Eysteinssøn, Erling Vidkunssøn,
Jon og Sigurd Hafthorssønner, Ogmund Finnssøn, Eilif
Eilifssøn, Jon Bryniulfssøn, Peter Erikssøn, Provst til Mariekirke i
Oslo, og tre Andre, som Forlovere&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 260.&lt;/ref&gt;. Ligeledes vare i August 1354
flere geistlige og verdslige Stormænd samlede i Baahus med Kong
Magnus, udentvivl ogsaa til et Raadsmøde, og her foregik et Mageskifte
af en Deel Jordegods mellem Kongen og Erkebiskop Olaf. I&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3bc1zymq69gjzte09gz1pw98m8da1q6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/380</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86519</id>
    <revision>
      <id>220413</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:14:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2534" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|366|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;det derom af Erkebiskop Olaf udfærdigede Brev af 2den August nævnes
som de, der satte sine Segl med Kongens og Erkebiskoppens for
Brevet: Biskopperne Sigfrid af Oslo og Gyrd af Stavanger, Hr.
Orm Eysteinssøn Drotsete i Norge, Hr. Jon Hafthorssøn, Hr. Øgmund
Guttormssøn, Hr. Sigurd Hafthorssøn og Hr. Peter (Erikssøn),
Provst til Mariekirken i Oslo&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 265–268.&lt;/ref&gt;. Her nævnes Orm: {{sperret|Drotsete}},
uagtet Kongen selv var tilstede.

I disse fem Aar synes saaledes Orm Eysteinssøn som Drotsete
og Seglbevarer at have været Norges egentlige Styrer med Hensyn
til dets indre Anliggender, i Kong Magnus’s Navn; medens denne
selv næsten kun befattede sig med de udenrigske Anliggender, som vedkom
begge hans Lande. Magnus lader heller ikke i al denne Tid til at
have været længer nord i Norge end i Baahus og Marstrand&lt;ref&gt;Br. fra Marstrand af 14de Juli 1352, Lappenb. {{antikva|II.}} 422.&lt;/ref&gt;. En
overordentlig Myndighed har ganske vist været lagt i Hr. Orms Hænder,
skjønt han, som vi see, havde Rigets Raad ved sin Side. Vi
finde endnu ældre, indflydelsesrige Mænd blandt dettes Medlemmer,
Mænd, der sikkert have kunnet lægge et kraftigt Ord ind med, saa at
Drotseten neppe var fuldkommen eneraadende, om ogsaa Kong Magnus
for sit Vedkommende maaskee lod ham styre som han selv lystede.
Ellers døde Erling Vidkunssøn i Aaret 1355&lt;ref&gt;Isl. Ann. 288.&lt;/ref&gt;, efterat han et Par
Aar i Forveien havde mistet sin eneste Søn, den oftere nævnte Bjarne
Erlingssøn&lt;ref&gt;Erlings Brev af 23de Jan. 1354, N. Dipl. {{antikva|II.}} 263.&lt;/ref&gt;, som i 1347 eller 1348 var bleven Ridder. Bjarne
havde ingen Børn efterladt, og Erling endte saaledes den berømte
Arnmødlinge-Æts mandlige Linie. Af hans Døttre var Ingebjørg,
der arvede Giska, gift med Hr. Sigurd Hafthorssøn.

Orm Eysteinssøns Styrelse tog en Ende ved Midten af 1355.
Det sidste Brev, der vides af ham som Drotsete at være beseglet er
af 19de Juni dette Aar&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 365.&lt;/ref&gt;, og siden findes, saavidt hidtil bekjendt,
hans Navn hverken blandt Raadets Medlemmer eller forresten i noget
offentligt eller privat Brev. Hans Afgang fra Drotseteverdigheden
staar udentvivl i en ganske naturlig Forbindelse med den Forandring i
Norges Rigsstyrelse, som netop strax efter Midten af 1355 indtraadte,
idet den allerede forlængst til Norges Konge udseede {{sperret|Haakon Magnussøn
virkelig antog Kongedømmet}}, og Rigsstyrelsen begyndte
at føres i hans Navn.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ahg3nadv1hijiee57k5af2stcq9g9q9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/381</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86520</id>
    <revision>
      <id>220414</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:15:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3042" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Haakon Magnussen Norges Konge. Hr. Orm mister Drotseteembedet.|367}}

{{midtstilt|'''87.'''}}&lt;/noinclude&gt;{{midtstilt|'''Haakon Magnussøn overtager Rigsstyrelsen som Norges Konge. Statsrørelser i Norden mellem 1355 og 1374. Kong Magnus’s Stilling i Sverige. Han maa tage sin Søn Erik til Medkonge. Dennes Død. Oprør mod Magnus. Haakon af Norge bliver for en kort Tid ogsaa Sveriges Konge, men fortrænges af Albrekt af Meklenborg. Magnus’s Fangenskab, Løskjøbelse og Død 1374.'''}}


Vi have før omtalt, at {{sperret|Haakon Magnussøn}} efter al Rimelighed
var født i 1340&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 286.&lt;/ref&gt;. Han fyldte altsaa i Løbet af 1355 sit
15de Aar. Ligesom for hans Faders Vedkommende denne Alder var
bleven antagen som Myndighedsalderen, saaledes fandt det samme nu
Sted med Sønnen; og ifølge hvad der i 1343 var blevet fastsat,
skulde Haakon nu overtage Norges Kongedømme i sin Faders Sted.
At dette er skeet ved en eller anden høitidelig Handling, kan ikke omtvivles,
uagtet hverken Annaler eller Brevskaber derom give nogen
Oplysning Hvad der er fuldkommen sikkert er, at Haakon fra en
Tid, som ligger mellem den 8de og den 26de August 1355 regner {{sperret|sit
Riges Aar}}; og paa en Helligdag derimellem, maaskee den 15de August,
{{antikva|Mariæ assumptio}}, er han bleven høitidelig tagen til {{sperret|Norges
Konge}}. Fra nu af førtes ogsaa Regjeringen i Norge egentlig i
{{sperret|Haakons}} Navn, skjønt han deels vel paa Grund af sin Ungdom,
deels af sønlig Kjærlighed og Hengivenhed for sin Fader, vedblev at
betragte {{sperret|Magnus}}, saalænge denne levede, som sin Medkonge, fortrinsviis
i alle Regjeringssager vedkommende Udlandet. Forresten
havde Haakon sit {{sperret|norske Raad}} ved sin Side, og man finder neppe
nogen vigtigere Regjeringshandling afgjort af ham, uden {{sperret|hans}} eller
{{sperret|Rigets Raad}} udtrykkelig nævnes som medvirkende. Men da Norge
nu havde sin særskilte selvstyrende Konge, ophørte naturligviis Nødvendigheden
af en styrende {{sperret|Drotsete}}, og Orm Eysteinssøn afgik
som saadan.

At Hr. Orm ikke senere forekommer nævnt i nogen offentlig Forhandling,
har sin utvivlsomme Grund deri, at han strax, eller i det
mindste meget kort efter sin Afgang fra Drotseteverdigheden, kom under
Anklage, vistnok for en eller anden større Statsforbrydelse, som man
dog aldeles ikke kjender. Annalerne fortælle nemlig, at han i 1358
blev fængslet&lt;ref&gt;Isl. Ann. 294: „{{antikva|turnsettr Eysteinn Ormsson“ d. e. Eystein Ormssøn sat i Taarnet: at {{sperret|Eystein Ormssøn}} her er en blot Feilskrivning for {{sperret|Orm Eysteinssøn}}, er aabenbart.&lt;/ref&gt;, og i 1360 halshuggen „paa Kongernes Bud“&lt;ref&gt;Isl. Ann. 296: „{{antikva|Ormr Eysteinsson dróttseti var afsleginn undir konunganna boði}};“i andre: „{{antikva|Högginn Ormr dróttseti}};“ Aaret angives noget forskjellig: 1360, 1358 og 1359, men Flatø-Annalerne og tvende andre have det første.&lt;/ref&gt;.
Det sidste Tillæg synes antyde, at ogsaa Kong Magnus har samtyk-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>es2i2tk3fqaqu6cpov209t66fiuhl29</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/382</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86521</id>
    <revision>
      <id>220415</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:15:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2737" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|368|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;ket hans Død, og at Orm saaledes, om end maaskee tidligere hævet
ved Magnus’s Yndest, under sin Drotsetestyrelse maa have forspildt
denne og af Kongen være given til Pris.

Omtrent samtidig med Orms Afgang som Drotsete maa Kong
Haakon have overdraget sit Segl til Hr. {{sperret|Peter Erikssøn}}, Provst
til Mariekirken i Oslo, som man finder at have beseglet et Brev af
Kong Haakon udstedt i Oslo den 3die Januar 1358, og som siden i
en Række af Aar benævnes: {{sperret|Kongens Kansler}}. Provstiet ved
Mariekirken i Oslo og Kanslerembedet bleve saaledes nu atter forenede
overeensstemmende med den ældre Kong Haakon Magnussøns
Bestemmelse af 1314, noget som ikke kan paavises at have været Tilfælde
hverken da Paal Baardssøn eller da Arne Aslakssøn vare Kanslere&lt;ref&gt;Jfr. o. f. {{antikva|II.}} 228, 364.&lt;/ref&gt;.

Man sporer i det Hele fra Haakons Regjeringstiltrædelse i 1355
en langt anden og bedre Orden i den indre Styrelses Gang, end som
havde fundet Sted under Magnus’s Regjering. Med Hensyn til de
ydre Forholde derimod, paa hvilke Magnus fremdeles, som allerede
sagt, vedblev at øve megen Indflydelse, da hvilede over dem den
samme ulykkelige Stjerne, der fra nu af endnu meer end for syntes
at ledsage hvert af denne svage Konges Skridt. Og de uheldbringende
Forviklinger, i hvilke han deels ved egen Skyld deels ved Andres
Ledning bragtes, forspildte ikke alene hans egen og Sveriges Ro og
Lykke; – deres Følger rammede ogsaa Kong Haakon paa en saare
følelig Maade, og berøvede Norge den Fordeel, dette Rige kunde have
havt ved at nyde Fred og sanke Kræfter under en Konge, der snart
blev Folket kjær, og som med den bedste Villie synes at have forenet
ikke ringe Evner. Vi maa i en kort Oversigt opfatte hine Forviklingers
Gang, der uden just umiddelbart at virke paa den norske Kirkes
Tilstand, dog maaskee middelbart, især gjennem deres endelige Løsning,
have virket ikke lidet til dens yderligere Forfald.

Den Forandring, som i 1355 fandt Sted i Norge, var en fuldstændig
Virkeliggjørelse af hvad der i 1343 var besluttet for dette
Riges Vedkommende. Magnus havde overdraget sin Søn Haakon
Kongedømmet, da denne naaede den myndige Alder; dermed var Nordmændenes
længe nærede Ønske opfyldt, og deres Uvillie mod Magnus,
om de end forud med Grund havde næret nogen saadan, udslettet.
Haakon, der maa antages at have været opdragen i Norge, hvo
som nu har forestaaet hans Opdragelse, havde her øjensynligen i sin
Barndom og Ungdom kun lært at elske og agte sin Fader, og dette
sønlige Sindelag svigtede ham neppe nogensinde i hans senere Liv, –
maaskee det sikkreste Bevis for at Magnus aldrig har været almindelig
hadet og foragtet i Norge.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tewzofn3c3fqjhoxeo926u60xb1rm9e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/383</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86522</id>
    <revision>
      <id>220416</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:15:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2822" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Feide i Sverige mellem Magnus og hans Søn Erik.|369}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Med Magnus’s ældre Søn, Erik, der var opdragen i Sverige, forholdt
det sig derimod anderledes. Han var ingenlunde kjærlig og sønlig stemt mod
sin Fader; og dette kan man neppe forklare sig anderledes end deraf, at han
tidlig faldt i svenske Stormænds Hænder, der indpodede ham det samme
hadefulde Sindelag, hvilket de selv nærede mod hans Fader, den samme
Opsætsigheds, Ustyrligheds og Ærgjerrigheds Aand, hvoraf de selv besjæledes.
I Sverige blev det, som før fortalt, saavidt man af de os
levnede Aktstykker kan slutte, ved Foranstaltningerne i 1343 ikke gjort
den Bestemmelse, at Magnus skulde overdrage Erik Riget, saasnart
denne kom til sine Myndighedsaar. Erik valgtes kun der til Sveriges
vordende Konge med Forbehold, at hans Fader skulde vedblive at fore
Rigsstyrelsen for sine Levedage. Magnus var altsaa ingenlunde
skyldig til i Sverige at gjøre det samme med Hensyn til Erik, som
han i Norge havde gjort for Haakon. Hermed synes imidlertid Erik
at have været utilfreds, og en Spending mellem Fader og Søn indtraadte,
der snart ledede til sørgelige Optrin.

Hvad der fremskyndede Udbrudet var den overordentlige Yndest
baade Kong Magnus og Dronning Blanket paa denne Tid viste en
svensk Herre, {{sperret|Benedikt Algotssøn}}, der i 1353 var bleven ophøiet
til Hertug af Halland og Finnland, og tilmed havde faaet Bestyrelsen
af Skaane. Man talte om, at Magnus og Blanka elskede ham høiere
end sin egen Søn, og at det vel kunde hende, at Magnus vilde gjøre
ham til Sveriges Konge med Forbigaaelse af Erik. Dette var nu
ganske vist et ondskabsfuldt og tomt Rygte, opspundet af Kongens
Fiender og Benedikts Misundere; men det fandt let Indgang hos de
urolige Stormænd, udspredtes blandt Almeenheden og hviskedes udentvivl
ogsaa den unge Erik i Øret.

Endnu i Februar Maaned 1356, da Magnus var samlet med
begge sine Sønner i Stokholm&lt;ref&gt;Br. af 23de Febr. 1356, udstedt i Stokholm af Magnus og beseglet tillige af hans Sønner Erik og Haakon. Or. perg A. M. S. {{antikva|fasc.}} 54 No. 4.&lt;/ref&gt;, synes alt at have været roligt.
Men noget længer ud paa Aaret blev Uenigheden mellem Fader og
Søn aabenbar, efterat Erik havde besøgt Kong Valdemar Kristofferssøn
af Danmark i Kjøbenhavn. Erik havde noget i Forveien egtet
dennes Søsterdatter, Beatrix af Brandenborg, og de Indskydelser, han
af Valdemar under Besøget modtog, have neppe tjent til det Gode,
skjønt den underfundige danske Konge vidste at forstille sig som Magnus’s
Ven og som den der arbeidede til hans Bedste. Da Erik var
kommen tilbage til Sverige, udstedte han den 19de October 1356 fra
Kalmar et yderst fiendtligt Brev mod Benedikt Algotssøn, hvori han
kaldte sig Sveriges Konge, anklagede Benedikt for det hele Folk som&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>sokx07l6dg5xluptdnexo5gh3onwwwl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/384</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86523</id>
    <revision>
      <id>220417</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:15:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2725" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|370|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Rigets Fiende, opfordrede Alle til at staa sig bi mod ham og undsagde
ham med samt hans Hjælpere. Erik gav saaledes sin første
Reisning Udseende af at være rettet mod Hertug Benedikt. Men den
var i Grunden ligesaavel rettet mod Kong Magnus, der før det første
ikke kunde overtale sig til at lade sin Yndling i Stikken og derhos synes
at have stolet paa Hjælp baade fra Norge og fra Kong Valdemar
i Danmark. Annalerne omtale ogsaa i 1356 et Ledingstog af
Magnus fra Norge til Gautelven&lt;ref&gt;Isl. Ann. 288.&lt;/ref&gt;, hvilket antyder, at han med en
norsk Hær har søgt at komme Benedikt til Hjælp; og den underfundige
Valdemar har ganske vist gjort Miner, som om han heldede til
Magnus’s Side, skjønt i Grunden intet var ham kjærere og for hans
listige Planer meer tjenligt, end at puste til Striden mellem Søn og
Fader og vedligeholde den saa længe som muligt. Erik paa sin Side
forbandt sig med Greverne af Holstein og Hertugerne af Meklenborg,
og drog tydske Leietropper til sig, med hvis Hjælp han bemægtigede
sig Hertug Benedikts Slotte. Den almindelige Stemning i Sverige
synes ogsaa at have været Erik gunstig, og saaledes fik hans Parti
snart Overhaand. Den 28de April 1357 kom i Jønkøping et Forlig
i Stand mellem Fader og Søn, hvorved Sveriges Rige deeltes mellem
dem, og Magnus forpligtede sig til ikke igjen at indkalde den under
Krigen fordrevne Benedikt Algøtssøn.

Der indtraadte nu en kort Rolighed i Sverige, og Magnus var
den næstfølgende 18de Mai samlet med begge sine Sønner i Lund&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 314.&lt;/ref&gt;.
Men endnu inden Aarets Slutning synes nye Uroligheder fra Eriks
Side at have været i Gjære, hvis Udbrud dog forebyggedes ved
Magnus’s Eftergivenhed, da han den 27de November opgav til Erik
paa to Aar en betydelig Deel af hvad der var ham selv tilkjendt ved
Forliget i Jønkøping&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 355.&lt;/ref&gt;.

Paa en oprigtig Fortrolighed mellem Begge var imidlertid ikke at
tænke, saa meget mindre som Magnus og Dronning Blanka stedse
sluttede sig nærmere til Kong Valdemar af Danmark, medens Erik i
1358 erklærede denne Krig og forenede sig mod ham med flere tydske
Fyrster. Magnus mistænktes for at have hemmelig lovet Valdemar
at spille Skaane i dennes Hænder imod at faa Understøttelse imod sin
Søn Om Mistanken havde fuld Grund, lader sig vanskelig afgjøre;
men den vandt visselig Styrke ved Magnus’s Adfærd. Thi tidlig i
1359, medens hans Søn Erik, som det lader, var paa en Reise i den
nordlige Deel af Sverige, gjorde han fra Skaane i Følge med Dronning
Blanka og sin Søn Haakon et Besøg hos Kong Valdemar i
Kjøbenhavn, og ved denne Leilighed blev en Trolovelse istandbragt&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>apdfbx71z1y886l80ik5k34ba636gae</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/385</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86524</id>
    <revision>
      <id>220418</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:15:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2858" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Erik Magnussøn i Sverige dør.|371}}&lt;/noinclude&gt;mellem den nittenaarige Haakon og Valdemars sexaarige Datter Margreta.
Og, hvad der var endnu mistænkeligere, – strax efter dette
Besøg gjorde Valdemar et Indfald i Skaane, som egentlig hørte til
Eriks Deel af Riget, og indtog der flere Slotte. Rigtignok besatte
han disse i Magnus’s Navn, men Sagen blev i Grunden kun derved
saa meget mistænkeligere. Valdemar lader nemlig til at have villet paa
denne Maade gjøre Brudet mellem Fader og Søn fuldstændigt, imedens
han til samme Tid vandt fast Fod i det Landskab, som han saa gjerne vilde
gjenforene med Danmarks Rige. Erik samlede imidlertid paa Rygtet
herom i største Skynding en betydelig Hær i Sverige, og var allerede
i April Maaned i Skaane, som Valdemar da atter forlod. Et nyt
Forlig skal nu efter Nogles Sigende være sluttet mellem Fader og
Søn; men om dette saa har forholdt sig er usikkert, og i alt Fald
har Forliget neppe fra nogen af Siderne været oprigtig meent.

Kong Eriks Bane tog en hastig Ende. Samme Aar 1359, rimeligviis
i Juli eller August Maaned, døde han uventet ikke meer end
22 Aar gammel, og hans Dronning Beatrix og deres tvende Børn
fulgte ham inden ganske kort Tid i Graven. Der opstod et Rygte om Forgiftning,
hvilket dog ikke de ældste svenske Efterretninger stadfæste. Man
blandede endogsaa senere Eriks Forældre ind i denne Sag. Man talte om,
at Blanka havde rakt Erik Giftbægeret, og at han i sin sidste Sygdom, der
dog varede i 20 Dage, selv skulde have udsagt, at det var hans Forældre,
som voldte hans Død. Men saadan skrækkelig Beskyldning blev dog ikke
fremsat af Magnus’s Fiender, da de nogle Aar senere samlede sammen alle
de Anker, de kunde finde imod ham, for at retfærdiggjøre sit Frafald;
og man maa saaledes tro, at det Hele kun har været løst Folkesnak,
som et Aarhundrede efter har fundet Indpas i de svenske Historieskriveres
Optegnelser&lt;ref&gt;Hos Ericus Olai og i Rimkrøniken.&lt;/ref&gt;.

Magnus tilegnede sig efter sin Søns Død igjen hele Sveriges
Rige, og Ingen vovede sig for det Første til at gjøre Indsigelser herimod.
Stemningen i Landet var imidlertid ikke Magnus gunstig, trods
de gode Løfter han fra Søderkjøping den 18de November 1359 gjorde.
Deriblandt var ogsaa, at han skulde fjærne Benedikt Algotssøn, – noget
som forudsætter, at han kun slet havde overholdt sit tidligere Løfte
herom, eller at han i det mindste senere havde ladet ham igjen nærme sig.
Denne forhadte Kongegunstling var ved denne Tid i Skaane og synes
ikke at have været synderlig lysten paa at forlade Magnus’s Rige.
Men hans Avindsmænds Hevn rammede ham uventet. Nogle svenske
Herrer af Kong Eriks fordums Venner og Tilhængere, overfaldt i
1360 Benedikt paa Rygnaholm (Rønneholm i Skaane) og dræbte
ham, uden at mindste Bod eller Straf derfor synes at have rammet&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>i2fn2bqaxqcgwq23eoe4w37lua27yz7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/386</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86525</id>
    <revision>
      <id>220419</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:15:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2880" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|372|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;dem. En saadan Handling af Had og Selvtægt viste, at Opsætsighedsaanden
hos Sveriges Store ikke var udslukt ved Eriks Død, og
at Magnus endnu havde megen Modstand at frygte af dem.

Hvad der end mere forværrede hans Stilling var det mislige
Forhold, hvori han var kommen til den pavelige Kurie. Det er forhen
fortalt, at han under Krigen med Russerne havde af den pavelige
Nuntius og Tiendeindsamler Johannes Guilaberti modtaget til Laans
15000 Gylden af de for Pavens Skatkammer indsamlede Penge&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 350.&lt;/ref&gt;.
Dette Laan vilde Pave Innocentius {{antikva|VI.}} efter nogle Aars Forløb have
tilbagebetalt og sendte tildeels i den Anledning Johannes Guilaberti
atter som sin Nuntius til de nordiske Riger&lt;ref&gt;Pave Innocentius’s Pas for ham er udstedt i Avignon den 21de Decbr. 1355. N. Dipl. {{antikva|III.}} 230.&lt;/ref&gt;. Paven skrev ogsaa for
ham et Anbefalingsbrev af 24de Februar 1356 til Dronning Blanka
med Begjæring om, at hun vilde tage sig af ham og anvende sin
Indflydelse hos Kongen, for at han kunde faa sit Erende udført&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|III.}} 444, 445 Not. 5; Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 320.&lt;/ref&gt;.
Dette mødte imidlertid Vanskeligheder, maaskee dog mindre i Magnus’s
Uvillie til at betale sin Gjæld, end i hans Pengemangel, der gjorde
ham det umuligt, helst i saa korte Terminer, som Guilaberti synes at
have fordret. Følgen blev, at den pavelige Nuntius erklærede Kongen
for at være falden i Interdikt ved sin Forsømmelighed. Paven
tog imidlertid ikke Sagen saa strengt. Thi paa Kongens Ansøgning
blev Interdiktet ved Pave Innocentius’s Skrivelse af 18de Mai 1360
udsat til det følgende Aars Paaske, under den Forudsætning, at Kongen
inden den Tid gjorde Rede for sig. Og skjønt dette vistnok ikke skede, saa
synes dog ingen høitidelig Bansættelse nogensinde at være bleven forkyndt&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|III.}} 459–461, 620–623; jfr.  Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 404.&lt;/ref&gt;.
Sagen var saaledes ikke i sig selv saa meget farlig; men af Kongens
Fiender i Sverige blev den fremstillet fra den mørkeste Side. De
paastode nemlig, og anførte senere som et Hovedanklagepunkt mod ham,
at han i hele fem Aar stod i Interdikt uden at bryde sig derom og
uden at afholde sig fra Deeltagelse i Gudstjenesten, – noget som
naturligviis, naar det troedes af Almeenheden, maatte nedsætte Kongen
i dens Øine, ja vække Afsky for ham som en Kjætter, der var falden
fra Kirken.

Men det, som satte Topmaalet paa de svenske Stormænds Had
mod Magnus og Misnøie med hans Styrelse, og det, som bragte den
ulmende Oprørsild til nyt Udbrud, var {{sperret|Tabet af Skaane}}. Dette
for Sverige saa vigtige og med store Pengeopofrelser erhvervede Landskab
blev i Sommeren 1300 indtaget af den danske Kong Valdemar,
og det, som det lader, i stor Hast, og uden at han mødte nogen al-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gluncjg7g7qp1bjdau0975ckbjf45fg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/387</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86526</id>
    <revision>
      <id>220420</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:16:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2827" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Magnus taber Skaane og Gotland til Danmark.|373}}&lt;/noinclude&gt;vorlig Modstand. De Svenske paastode, at dette var skeet med Magnus’s
Vidende og ifølge hemmelig Aftale mellem ham og Valdemar;
og denne Beskyldning blev ganske vist almindelig troet. Det følgende
Aar 1361 bemægtigede Valdemar sig om Sommeren ogsaa {{sperret|Øland}}
og {{sperret|Gotland}}, samt indtog og ødelagde den rige Stad Visby. Ogsaa
heri saa de Svenske et Forræderi af Magnus, skjønt han virkelig
findes at have truffet Foranstaltninger til Gotlands Forsvar. Hvorledes
den rette Sammenhæng med disse store Tab for Sverige har
været: om Magnus virkelig paa en landsforrædersk Maade har spillet
under Dække med Valdemar for at hevne sig paa det svenske Rigsraad
og de svenske Store før alt det Onde, han af dem havde døiet,
– eller om det kun var hans Udygtighed, hans Mangel paa Omsigt
og Raskhed, som her gjorde ham til et Offer for Valdemars Underfundighed
og Snarraadighed, – det er noget, som nu er fast umuligt
at afgjøre med Sikkerhed. Det første har stedse havt den almindelige
Mening for sig; og vist er det, at meget findes til Støtte før
en saadan Mistanke. Men paa den anden Side, hvo borger vel ogsaa
for, at de svenske Store understøttede Magnus kraftigen til Skaanes
og Gotlands Forsvar? Det Modsatte synes virkelig at have
været Tilfældet. Stemningen var allerede saa slet i Sverige, at
Magnus intet Skridt meer kunde gjøre, uden han af de Store mødtes
med Mistanke og Vrangvillie; og vel kan det hende, at mangen svensk
Stormand i sit stille Sind glædede sig over hvert politisk Feiltrin, Magnus
gjorde, fordi han deri fandt en ny Grund til at besmykke sin egen
Selvraadighed og sit eget Frafald med.

Vist er det, at fra den Stund Skaane og Gotland gik tabt for
de Svenske, var Fordømmelsesdommen i Sverige uigjenkaldelig fældet
over Magnus, idetmindste af Raadet og de Store. Forgjæves stillede
hans Søn Haakon sig ved hans Side for at hjælpe ham med Raad
og Daad; forgjæves føiede de det svenske Raads Ønske og sluttede i
Gripswald den 9de September 1361 et Forbund med Hansestæderne
mod Valdemar af Danmark, – et Forbund, til hvilket ogsaa det
norske Raad for Norges Vedkommende gav sit Samtykke i Slutningen
af samme September Maaned paa et Raadsmøde i Baahus,
hvor foruden de to Konger og Dronning Blanka, ogsaa Erkebiskop
Olaf, de fire øvrige norske Biskopper samt Jon og Sigurd, Hafthorssønner,
og Øgmund Finnssøn vare tilstede&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 293 viser, at alle de nævnte vare samlede paa Baahus den 29de September.&lt;/ref&gt;; – det svenske
Raad troede ikke, eller lod som det ikke troede, mere paa Magnus’s
Oprigtighed i noget af hvad han foretog. Fra Haakon bortvendte dog
de svenske {{rettelse|Herer|Herrer}} sig endnu ikke ganske, udentvivl fordi de haabede at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>99zdbw4al4g2kyvr8z4ywp5g6f10tqo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/388</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86527</id>
    <revision>
      <id>220421</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:16:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2749" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|374|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;kunne drive ham til den samme Adfærd mod sin Fader, som Erik før
havde vist. Det syntes ogsaa som om det skulde lykkes dem. Haakon
lod sig virkelig bevæge af det svenske Rigsraad til at tage sin
Fader fangen i Kalmar den 11te November 1361 og derpaa optræde
som Sveriges Fyrste og Styrer. Dog dette Skridt, der var saa
uligt Haakons øvrige Færd mod sin Fader, gjorde han rimeligviis
meer for at bringe Magnus i Sikkerhed end for at fyldestgjøre sin
egen Herskelyst. Det førte ham imidlertid til Sveriges Kongedømme.
Hans Valg hertil foregik med Iagttagelse af alle lovlige Former, i
Magnus’s og det svenske Raads Overvær, i eller ved Upsal, den 15de
Februar 1362, og fra den Tid kaldte Haakon sig i sine norske Breve:
{{sperret|Norges og Svearnes eller Sveariges Konge}}.

Snart kom de svenske Herrer under Veir med, at Haakon ei behandlede
sin Fader som Fange og som afsat, men tvertimod viste ham
al sønlig Hengivenhed og lod ham raade med sig. Og for at gjøre
Ende paa de voldsomme Optrin, der endnu fandt Sted mellem de
tvende Partier i Sverige, Magnus’s Tilhængere og hans Modstandere,
hvilke sidste nys havde hævet Haakon til Kongedømmet, – offentliggjorde
Fader og Søn ved et Brev, udstedt i Lødøse den 27de
April 1362, at de havde indgaaet et Forlig, der sømmede deres naturlige
Kjærlighed, og derfor forbød sine Undersaatter herefter at rane
og fange hinanden&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 461.&lt;/ref&gt;. Dette var ganske vist ikke efter de svenske
Stormænds Sind; men de synes dog for det Første at have tiet dertil,
helst maaskee fordi Krigen med Valdemar af Danmark just nu var
ved at komme i fuld Gang fra Hansestædernes og begge Kongernes
Side, og det svenske Raad har frygtet, at en ny Indskriden mod Magnus
fra dets Side, kunde gjøre Haakon og Magnus lunkne med Hensyn
til Krigsførelsen. Derimod gjorde Raadet sig, da det bestandig
mistænkte Magnus for at staa under Valdemars hemmelige Indflydelse,
al Umage for at faa udvirket et fuldkomment Brud mellem disse.
Midlet hertil skulde være Tilintetgjørelsen af den i 1359 sluttede Egteskabspagt
mellem Kong Haakon og Valdemars Datter Margreta,
ved at bringe et Egteskab istand mellem den første og Elisabet, den
holsteinske Greve Henriks Søster.

Det kom ogsaa virkelig dertil, at tolv svenske Herrer, de fornemste
Mænd af Raadet, med Magnus’s Fuldmagt, droge til Holstein
for at underhandle om det sidstnævnte Giftermaal. Trolovelsen blev
sluttet paa Slottet Mon i Sommeren 1362 under strenge Betingelser
fra begge Sider, dog helst for Kong Magnus’s Vedkommende. Brød
Henrik den indgangne Egteskabsovereenskomst – siges der – skulde
han bøde Kalmar Slot, som han havde i Pant, og 60,000 Mark;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>39gxf70rlwxztrlljzh8qodsfe6ygqw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/389</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86528</id>
    <revision>
      <id>220422</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:16:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2757" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Haakon Sveriges Konge. Hans Giftermaal med Margreta.|375}}&lt;/noinclude&gt;brød derimod Magnus den, skulde hans Undersaatter være løste fra sin
Troskabsed og Sveriges Rige tilhøre Grev Henrik. Saaledes heder
det i gamle tydske Skrifter&lt;ref&gt;Corner og Cranzius.&lt;/ref&gt;, der udførligst vide at berette herom.
Men de tale ikke med et eneste Ord om Haakons Fuldmagt, om hvilken
der dog nærmest maatte blive Spørgsmaal. Der siges kun, at en
blandt de Udsendte, Ridder Herman von Vitzen, forestilte ved Ringenes
Vexling Kong Haakons Person. Hvad Deel Haakon selv har
taget i disse Forhandlinger, vides saaledes aldeles ikke, ligesaalidt som
hvorledes det egentlig har været fat med Magnus’s paaberaabte Fuldmagt,
eller hvorvidt de svenske Udsendinge have holdt sig troligen til
den. Det Hele har et mistænkeligt Udseende og tyder i hvert Fald
paa et Hastverk fra Sendemændenes Side, der udentvivl var beregnet
paa strax at gjøre det foretagne Skridt ugjenkaldeligt for Magnus og
Haakon.

Men hvor klogt nu end Alt syntes anlagt fra de svenske Stormænds
Side, saa gik dog deres Planer op i Røg. Efterat Krigen
med Valdemar i Sommertiden 1362 var ført med vexlende Held og
uden noget egentlig afgjørende Udfald, blev i November Maaned en
Stilstand sluttet mellem ham og Hansestæderne, og Kongerne Magnus
og Haakon i den optagne. Kort efter, skjønt det var Vintertid, gik
Elisabet den 17de December til Søs fra Traven for at drage til
Sverige. Men Skibet drev i Storm ind paa den skaanske Kyst, paa
den lundske Erkebiskops Grund. Erkebiskop Niels, som stod sig godt
med Kong Valdemar, og som desuden skal have misbilliget Brudet
paa Haakons tidligere Trolovelse med Margreta, fandt sig opfordret
til at anholde Elisabet og tage hende under sin Bevogtning i et Slags
sømmeligt Fangenskab. Denne heldige Omstændighed vidste den slu
Valdemar mesterligen at benytte Medens Elisabet holdtes fangen,
indledede han Underhandlinger med Magnus, Blanka og Haakon om
en Sammenkomst. De fulgte alle tre Valdemars Indbydelse, og fore
i Begyndelsen af 1363 tit Sjælland, hvor en stor Festlighed var beredt
i Roskilde. Under Opholdet her maa man antage, at den gamle
Forbindelse mellem Kong Haakon og Margreta er bleven fornyet.
Derpaa droge de alle til Kjøbenhavn, og her stod Haakons og den
elleveaarige Margretas Bryllup den 9de April i Overvær af Erkebiskoppen
af Lund, flere danske Biskopper og mange andre geistlige og
verdslige Stormænd. Først en Tid efter blev Elisabet løsgiven og
gik siden i Kloster. Under Bryllupshøitidelighederne i Kjøbenhavn
døde Dronning Blanka og blev begraven i Ringsted. Et Rygte om
Forgiftelse kom ogsaa ved denne Leilighed i Gang og naaede lige til
Island; men hvem Udaaden tillagdes, nævnes ikke. At Valdemar&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gp6o4n4z1obm71ckneo4paizs62ce3k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/390</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86529</id>
    <revision>
      <id>220423</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:16:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2884" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|376|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;skulde have været Ophavsmanden, er kun en Gjetning fra langt nyere
Tider. Rimeligviis har det hele Rygte havt sin Kilde i løst Folkesnak,
som reiste sig af det Uventede ved Dødsfaldet, maaskee ogsaa af
den Omstændighed, at en fornem norsk Frue i Blankas Følge, Herdis
Thorvaldsdatter, døde paa den samme Tid som Dronningen&lt;ref&gt;Isl. Ann. 312. Naar det norsk-islandske Rygte ogsaa indbefatter Hertug Kristoffer, Valdemars Søn, i de ved denne Leilighed forgiftedes Tal, da maa dette strax vække Mistanke mod Rygtets Paalidelighed; thi Blankas Død maa være indtruffen i April Maaned, og Kristoffer døde først den 18de Juni samme Aar (Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 495).&lt;/ref&gt;.

Saaledes kom da ved Valdemars Sluhed Egteskabet istand mellem
Haakon og Margreta, hvilket drog saa store Følger efter sig for Nordens
tre Riger. Det er Kjendsgjerningerne, som her ere givne, saadanne
som de lade sig opstille efter de dunkle og ufuldstændige Kilder;
Bevæggrundene, der ledede de handlende Personer, kunne blot løseligen
gjættes. Om Valdemar skulde man tro, at han saa dybest i Sagen;
men alligevel bliver det et Spørgsmaal, om han i ringeste Maade
anede, hvor skjæbnesvanger for Norden den Forbindelse var, som han
fik istandbragt, eller om han, da den afsluttedes, havde nogensomhelst
Tanke paa, at den kunde blive Middelet til de nordiske Rigers Forening;
– om han derimod ikke snarere fremskyndede den blot for at splitte
et mægtigt Forbund, der truede hans Rige med Undergang, og for
med det samme at knytte to af Forbundets Medlemmer til sig med
det nærmeste Svogerskabet Baand. Hvilke Fordele han kan have forespeilet,
og hvilke Løfter han har kunnet gjøre den svage, vægelsindede
og lettroende Magnus, samt den rimeligviis baade forfængelige og
mod det svenske Raad hadefulde Dronning Blanka, – derom er sagt
og kan siges meget, men som dog i Grunden kun bliver Gisninger,
for største Delen grebne af Luften, som f. Ex. den, at Skaane skulde
være lovet i Medgift med Margreta. Haakons Adfærd har man
allervanskeligst for at tyde; thi ham kan man, efter det Kjendskab til
ham, som Historien ellers giver, hverken tiltro Taabelighed eller Samvittighedsløshed.
Man maa fristes til at antage, at den hele Trolovelse
med Elisabet af Holstein har været et underfundigt Spil af det
svenske Raad, hvortil dette maaskee har tvunget eller lokket Magnus
at laane sit Navn, men som har været udført Haakon uafvidende,
eller i alt Fald uden at han dertil gav sit Samtykke, og uden at han
kjendte de Betingelser, som de svenske Underhandlere gave sig Udseende
af at antage ifølge høiere Fuldmagt. De svenske Underhandlere beskyldtes
senere, og det udentvivl med god Grund, for at have gjort
sig skyldige i en Overskriden af sin Fuldmagt og Misbrug af Kongernes
Segl ved Afsluttelsen af Forbundet med Hansestæderne i 1361;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cztjzz74g80pj0u1sl7o49u9i0xyaus</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/391</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86530</id>
    <revision>
      <id>220424</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:16:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2786" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Magnus og Haakon maa vige Sverige for Albrekt af Meklenborg.|377}}&lt;/noinclude&gt;en lignende Uredelighed have de troligen ogsaa øvet ved Afsluttelsen
af Egteskabsovereenskomsten mellem Haakon og Elisabet, og muligen
har den slu Valdemar aabnet begge Kongers Øine for Raadets falske
Spil. Har dette været Tilfældet, da har Haakon ved at egte Margreta
kun holdt sig sin ældre Forpligtelse tro, og med det samme erklæret
det svenske Raads hele Giftermaalstilstelning for et uberettiget
og forbrydersk Skridt. Haakons Adfærd kan paa den Maade, i
det mindste fra Redelighedens Side, nogenlunde retfærdiggjøres, om
end altid et sterkt Skin af Svaghed og Kortsynethed bliver klæbende
ved den.

Hvad der end meer maa bestyrke Formodningen om det svenske
Raads uredelige Færd ved den omtalte Leilighed, er den Forfølgelse,
som netop nu brød løs mod det fra Kongernes Side. Magnus drev
nemlig 24 af Sveriges Stormænd, hvoriblandt flere, som udtrykkelig
nævnes mellem Underhandlerne ved den holsteinske Giftermaalssag, i
Landflygtighed. Efter de svenske Beretninger blev det især lagt dem
til Skyld, at de i sin Tid havde foreholdt Magnus hans slette Styrelse,
og overtalt Haakon til at tage sin Fader fangen; men det kan
vel være, at de meer fældende Beskyldninger mod dem, nemlig at de
havde overskredet Kongernes Fuldmagt og misbrugt deres Segl baade
ved Underhandlingerne med Hansestæderne og ved Afsluttelsen af den
holsteinske Giftermaalssag, ere af de mod Magnus partiske Historieskrivere
fortiede. Dog dette Skridt af Magnus, om det end muligen
kan have været retfærdigt, vendte sig til hans yderligere Ulykke. Thi
de landflygtige svenske Herrer droge om Vaaren 1363 til Meklenborg,
til Hertug Albrekt, der var gift med Magnus’s Søster Eufemia, og
tilbød deres anden Søn, der ogsaa hed Albrekt, Sveriges Krone. Tilbudet
blev modtaget. Et Forbund blev sluttet mellem Hertugerne af
Meklenborg og Greverne af Holstein samt flere tydske Fyrster for at
hjælpe den unge Albrekt til Sveriges Rige. Hansestæderne vare Foretagendet
gunstige, og de landsforviste Herrers mægtige Venner i
Sverige sørgede for at holde Oprørerne Adgangen aaben. Saaledes
kunde Albrekt den 29de November 1363 drage ind i Stokholm, hvor
han den følgende Dag af de der forsamlede Raadsmedlemmer foreløbigen
valgtes til Sveriges Konge. Den ordentlige Valgdag fastsattes
til Begyndelsen af det følgende Aar i Upsal. Til den skal Kong
Magnus være bleven indstevnet for at forsvare sig. Men da han
ikke mødte, blev han erklæret afsat, og Albrekt den 17de Februar 1364
valgt og hyldet.

Begyndelsen var for Albrekt heldig; men dermed var ei Sveriges
Rige vundet. Kongerne Magnus og Haakon havde endnu mægtige
Tilhængere der, de fleste Slotte synes at have været i deres Hænder,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7ulligrhwoe815n4134qz5u77ka2xqk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/392</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86531</id>
    <revision>
      <id>220425</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:16:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2757" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|378|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Almuen, i det mindste i nogle Landskaber, lader ikke til at have været
ugunstig stemt for dem, og Nordmændene vare villige til at understøtte
hvad de holdt for at være sine Kongers Ret. Disse bragte
saaledes i Begyndelsen af 1365 en anselig Hær paa Fode, bestaaende
af Nordmænd, Vest-Gøter og Danske, med hvilken de rykkede ind i
Svealand imod Stokholm. Men Albrekt, der ogsaa havde samlet en
Hær af Svensker, Øst-Gøter og Tydskere, mødte dem uventet i Nærheden
af Enkjøping og angreb dem den 3die Marts, før de havde
faaet samlet sine under den hurtige Fremrykning spredte Krigsmænd.
Slaget var blodigt, men tog snart en uheldig Vending for Magnus
og Haakon. Den første blev fangen og sat i Stokholms Slotstaarn;
men Haakon undkom ved Flugten.

Dette var et haardt Slag; dog var ei derfor Magnus’s Sag
ganske haabløs. Haakon havde endnu Tilhængere i Sverige og svenske
Slotte i sin Magt; han havde desuden Norge at støtte sig til og en Forbundsfælle
i Valdemar af Danmark. Han var saaledes endnu Albrekt
fuldkommen voxen og for den Sags Skyld vel i Stand til at vove
en ny Kamp for sin Faders Befrielse. Men Ulykken var, at Hansestæderne
nu, af Had til Valdemar, sluttede sig fastere til Kong Albrekts
Sag. De overvældede næsten aldeles Danmark, saa at Valdemar
endog for en Tid fandt det raadeligt at forlade sit Rige. Alt Haab
om Hjælp fra Danmark blev derved Haakon afskaaret. Og det var
ikke nok hermed; Hansestæderne behandlede selve Norge som et fuldkommen
fiendtligt Land, herjede i 1368 dets Kyster paa flere Steder
og anrettede skrækkelige Ødelæggelser. Til Gjengjæld bleve vel de
tydske Kjøbmænd udjagede fra Bergen; men en langvarig Kamp mod
Hansestæderne oversteg paa den Tid Norges Kræfter. Haakon maatte
i 1369 søge en Vaabenstilstand hos dem, hvilken ogsaa kom istand til
Lybek den 3die August. Nu kunde han med større Alvor tænke paa
sin Faders Befrielse. Han indlod sig først i Underhandlinger med
Kong Albrekt. Men da disse glippede, gjorde han om Sommeren
1371 et Tog ind i Sverige, trængte med en sterk Hær frem lige til
Stokholm og slog sin Veier for Staden.

I Sverige var Folket allerede forlængst kjed af Kong Albrekts og
hans Tydskeres Udsugelser og overmodige Færd. Opsvearne havde
endogsaa reist sig i Masse, negtet Kong Albrekt Lydighed og forlangt
„den ærlige, gode Kong Magnus“ igjen til sin Herre. De havde
opfordret Sveriges Almue til at gjøre det samme og Raadet til at
sætte sig i Spidsen. Hvis Raadet havde fulgt Opfordringen, vilde
det utvivlsomt have været forbi med Albrekts Kongedømme. Men
det foretrak at handle som Megler og at benytte Albrekts Forlegenhed
til at bringe Rigsstyrelsen fra hans i fine egne Hænder. Medens&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hhtptldzzqiumzsqkzcuxw5q83kmptr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/393</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86532</id>
    <revision>
      <id>220426</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:17:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2773" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Magnus’s Fangenskab, Løskjøbelse og Død.|379}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;87&quot; /&gt;
Haakon med sin Hær laa leiret for Stokholm, blev i Staden selv en
Overeenskomst sluttet den 9de August 1371 mellem Albrekt og Raadet,
idet den første lovede en bedre Styrelse for Fremtiden, og opgav
saagodt som hele den kongelige Myndighed i Raadets Hænder. Da
nu dette udentvivl allerede i Forveien havde vidst at berolige Almuen,
saa bleve Udsigterne for Haakon atter tvivlsomme. Dog Hovedsagen
for ham synes denne Gang at have været hans Faders Befrielse for
hvilkensomhelst Pris, og han indlod sig i Underhandlinger istedet for
at lade det komme an paa Vaabenlykken. Den 15de August blev et
Forlig sluttet, hvorved Magnus efter 7 Aars Fangenskab frigaves
imod en Løsepenge af 12000 Mark lødigt Sølv. Han og Haakon
frasagde sig Sveriges Krone, men Magnus skulde have de kongelige
Indkomster af Vester-Gøtland, Vermeland og Dal til sit Underhold.
Fader og Søn droge derpaa begge til Norge. De vedbleve, saalænge
de levede, at bruge Titelen: „Norges og Sveriges Konge,“ uden dog,
saavidt skjønnes, derpaa at grunde nogen Fordring mod Albrekt.

Haakon behandlede fremdeles sin Fader som sin Medregent i
Norge de faa Aar, denne endnu levede. {{sperret|Kong Magnus Erikssøn}}
druknede den 1ste December 1374 paa Bumlfjord i Sunnhørdaland
nær ved Lyngholm. Han var da 58 Aar gammel, og havde baaret
Kongenavn i 55 Aar.
&lt;section end=&quot;87&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''88.'''}}

&lt;section begin=&quot;88&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Det næstforløbne tyveaarige Tidsrums uheldbringende Indflydelse paa Norges Stat og Kirke. Begivenheder i Kirken mellem 1375 og 1380. Uordener paa Island. Biskopsskifter. En pavelig Nuntius Guido, i Norge. Erkebiskop Olafs Død i 1372. Thrond attende Erkebiskop. Kong Haakons seneste Regjeringsaar. Hans Søn, Olaf, bliver Danmarks Konge. Haakon Magnussøns Død 1380.'''}}

Af den korte Udsigt, som er given over Statsrørelserne i Norden
i Tidsrummet fra 1355, da Haakon Magnussøn tiltraadte Norges
Kongedømme, indtil 1374, da hans Fader Magnus Erikssøn endte sit
urolige Liv, vil man allerede kunne slutte, at dette tyve Aars Tidsrum
ei just var nogen gylden Alder for Norge. Vistnok er det saa,
at Norge paa langt nær ikke led, hvad Sverige maatte lide ved indre
Splid, ved de Stores Oprørsaand og Herskesyge, ved Almuens Undertrykkelse,
ved Fremmedes Inddragelse i Landet, ved ustyrlige Krigerflokkes
Færd igjennem det fra den ene Ende til den anden, kort ved
Lovløshed og Selvtægt i mangfoldige Retninger. I Norge raadede,
saavidt vides, i al denne Tid fuldkommen Enighed mellem Folk og
Konge; ingen Undertrykkelse af de Store omtales at have fundet Sted
mod Almuen, heller ingen Renker fra deres Side at være spundne mod
&lt;section end=&quot;88&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>555dhkowzav27qlg7pxhygsjoohgxh4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/394</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86533</id>
    <revision>
      <id>220427</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:17:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2867" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|380|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Kongedømmet; ingen mager føres over, at Loven jo har været holden
i Agt og Ære ligesaavel af Høvdinger som af Bønder; ingen Antydning
findes til, at de første, som en egen Stand i Staten, har tilegnet
sig Særrettigheder paa de sidstes Bekostning; Landsstyrelsen synes at
have gaaet sin regelmæssige Gang, Kongen styrede med Raads Raad,
og i hans Forfald Raadet med Kansleren eller stundom en Drotsete
i sin Spidse; Rettergangen havde, efter alt hvad man kan dømme, sit
lovlige Gjænge; – Alt stod i disse Forholde, som det lader, ganske
vel til. Men ved Siden heraf medførte Haakons Stræben for at
hjælpe sin Fader mod dennes Fiender i og udenfor Sverige, og for at
opretholde sig selv som Konge i sidstnævnte Rige, da han dertil var
bleven valgt i 1362, øiensynligen store Anstrengelser og Opoffrelser fra
Norges Side baade i Leding og i overordentlige Pengetilskud, hvilket
alt, omendskjønt det lader til at have været godvilligen givet af Kjærlighed
til Haakon, nødvendigviis maa have faldet Landsfolket til stor
Byrde, og hemmet dets Velstands og Næringsveies Udvikling. Saa
kom hertil Krigen med Hansestæderne, – den heraf følgende Forstyrrelse
i Landets Handelsforholde og Herjning af dets Kyster, – Fredens
Kjøb ved Gjentagelse af ældre og Tilstaaelse af nye Handelsforrettigheder
for Hansen, – hvilket tilsammen efterhaanden aldeles lammede
Nordmændenes egen Handel og Søfart. Videre maatte Løsesummen for
Magnus’s Frigivelse udredes af Norge, og man finder, at Kongerne
i den Anledning have i 1371 henvendt sig til Bønderne med Begjæring
om et drøit overordentligt Tilskud, nemlig fem Mark (naturligviis
norsk Mynt) af hver fuld Bonde og tre Mark af hver Halvvirkesbonde,
at udrede inden Jul&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 690 (Br. af Magnus og Haakon til Bønderne af Hardanger og Vors af 10de Septbr. 1371).&lt;/ref&gt;. Saadanne Tyngsler paa et Land
af indskrænkede Hjælpekilder, og som nys forud paa det skrækkeligste
var blevet herjet af Pesten, efter at det i en Række af Aar havde
vantrivets under en uordentlig, slap og ødsel Styrelse, – kunde umuligen
andet end virke nedtrykkende, ja næsten ødelæggende.

Men det værste af Alt var dog den Hendøen af Folkeaanden,
den Stillestaaen i Statslivet, som sterkere og sterkere spores, og det
maaskee ikke mindst netop i den døsige Rolighed, der hvilede over
Land og Folk, ret som et Forbud paa den sig nærmende Dødssøvn.
Bønderne, tilfreds med at see sin huslige Virksomhed hver i sin nærmeste
Kreds nogenlunde beskyttet af en mild og veltænkende Konge,
tabte Staten ganske af Sigte; de gjorde sig neppe engang den Møie
at iagttage de Former for en friere Selvstyrelse, som Loven fremdeles
hjemlede dem, men de overlode Alt til de kongelige Embedsmænd.
Bymændene fandt sig som oftest med Taalmodighed i det&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6x8j5ke8i2fdq3bfquzwdewpvzm4g0g</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/395</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86534</id>
    <revision>
      <id>220429</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:17:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2803" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Svækkelse i den norske Stat og Kirke.|381}}&lt;/noinclude&gt;fremmede Handelsaag, der vistnok tyngede haardt paa deres Skuldre,
men som de manglede Kraft og Bestemthed til at afkaste, selv naar
gunstig Leilighed syntes at tilbyde sig. Hos Høvdingerne, de geistlige
som de verdslige, der dannede Kongens og Rigets Raad, viste sig
sjælden eller aldrig nogen alvorlig og kraftig Fremadstræben, ikke engang
nogen personlig Ærgjerrighed eller Herskelyst; de lagde, naar
Kongen ikke saa at sige tvang dem frem paa Statslivets Tumleplads,
Hænderne i Skjødet og foretrak at nyde sin Overflod i Ro fremfor at
uleilige sig med en selvstændig Statsvirksomhed, hvortil dog deres
Livsstilling og Tidsalderens almindelige Anskuelse kaldte dem. Literær
eller videnskabelig Virksomhed spores næsten ikke meer, hverken i
national norsk, eller i almindelig europæisk Retning; og ikke nok med,
at den frembringende Kraft i saa Henseende lidt efter lidt gik til
Grunde, – ogsaa Sandsen for at nyde og bevare Forfædrenes aandelige
Frembringelser, tabte sig. Selv det saa herligt udviklede og
engang saa flittig dyrkede Landssprog begyndte sterkt at forvanskes,
og det netop i de høiere Kredse, hvor Skriftsproget især skulde finde
sin Støtte.

Fæster man alt dette skarpt for Øie, saa vil man vel neppe
prise Norges Tilstand ved denne Tid, trods den indre Ro og Orden,
der synes at have raadet i Landet, som nogen lykkelig og for
Fremtiden lovende. Neppe vil man kanskee engang, vel overveiet,
regne den for herligere end Sveriges Tilstand med al dennes Splid
og Forvirring. Thi i Sverige seer man dog Livskraft, skjønt denne
yttrede sig paa en vild, lovløs, næsten statsopløsende Maade; – der
seer man dog Virken, skjønt denne viser sig uordnet, selvraadig, oprørsk,
usamdrægtig, blottet for sand Statsklogskab og, hvad værre er,
ogsaa ofte for Retsind og Sandhedskjærlighed; – der seer man,
skjønt Folket selv sjælden fremtræder, dog en Høvdingestand, udsprungen
af Folket, der handler i Folkets Navn, og er Rigets Raad, der
er nidkjær, som oftest kanskee meer end tilbørligt, for sin Stilling som
Magt i Staten, og for sit Lands Opretholdelse som selvstændigt Rige,
om end med saare egennyttige Sidehensyn. For Staten er dog altid
Liv og Virken, om end i visse Retninger udskeiende, at foretrække for
en dødlignende Søvn. Det er ogsaa en Kjendsgjerning, som aldrig
maa forglemmes, at i Sverige, ret modsat af hvad der fandt Sted i
Norge, just paa denne Tid, da saamegen Tummel og Uorden herskede
i Landets Indre, den aandelige Virksomhed først begyndte at fremtræde
i en national Literatur, der benyttede Folkets Sprog, uddannede
dette og gav det den Karakter, som det indtil denne Dag har vedligeholdt.

Men spores en Hendøsen {{sperret|i den norske Stat}}, saa spores en&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g3ylxv8vcgzgcaicd4yuj003pj282vi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/396</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86535</id>
    <revision>
      <id>220430</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:17:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2864" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|382|Fjelde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;ikke mindre Hendøsen {{sperret|i den norske Kirke}}. Hvad enten man vender
sig til Tidens Aarbøger eller til dens Brevskaber, da finder man ligelidet
Tegn til Liv og Kraft i Kirken. Underretningerne om dens Rørelser
blive meer og meer magre; Provinsialconcilier omtales saa godt
som aldrig, endnu mindre ere Bestemmelser af saadanne levnede; endogsaa
Biskopsrækkerne lade sig kun med Vanskelighed fuldstændiggjøre,
og med end større Vanskelighed lader de enkelte Biskoppers Styrelsestid
sig bestemme. Man begynder at samle i et næsten ugjennemtrængeligt
Mørke, og splittes dette stundom af en Lysstraale, da er det
man seer sjælden eller aldrig opmuntrende.

De første Efterretninger Kirken vedkommende, der møde os i
Tidsrummet efter Kong Haakons Regjeringstiltrædelse i 1355, angaa
Begivenheder paa Island, hvilke tydelig vise, at der nu i den norske
Kirke, og navnligen i den islandske, skortede baade paa god Aand og
god Orden. Da den oftere omtalte Hole-Biskop Orm Aslakssøn drog
til Norge i 1355&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 357.&lt;/ref&gt;, satte han Arngrim, Abbed af Thingene Kloster,
hvem han et Par Aar i Forveien havde indviet som saadan, til Official
i Hole Biskopsdømme under sin Fraværelse. Denne Abbed Arngrim
var en ilde berygtet Mand; og Presterne i Hole Biskopsdømme
negtede ham Lydighed paa Grund af de mange slemme Klager, som
førtes mod ham. Det gik ogsaa paa et Prestemøde i Skagafjorden i
1357 saa vidt, at Arngrim maatte frasige sig Officialembedet, til
hvilket en Prest, Thorstein Hallssøn, blev beskikket i hans Sted. Arngrim
blev ligeledes afsat fra sin Abbedsverdighed&lt;ref&gt;Isl. Ann. 290.&lt;/ref&gt;.

Imidlertid døde, som allerede fortalt, Biskop Orm imod Slutningen
af 1356 i Norge&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 358.&lt;/ref&gt;. Dengang opholdt sig endnu der {{sperret|Jon
Erikssøn Skalle}}, som i 1343 var ved en Feiltagelse bleven viet
til Biskop paa Grønland, medens Biskop Arne der endnu levede&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 282.&lt;/ref&gt;.
Senere var vel Arne død omtrent ved 1350&lt;ref&gt;Isl. Ann. 318, hvor det heder, at i 1368 havde Grønland i 19 Aar været uden Biskop.&lt;/ref&gt;; men hvad enten nu
hans Dødsfald ikke var blevet bekjendt i Norge, eller Jon Erikssøn
ingen Lyst havde til at fare til Garde Stol, – nok er det, Jon
eftertragtede nu den ledige Hole Biskopsstol. Det lader til, at
Erkebiskop Olaf ikke bar havt noget mod den af ham attraaede Forflyttelse;
men da Jon allerede var indviet til en anden Biskopsstol,
stod det ikke i Erkebiskoppens Magt at opløse det Baand, som bandt
ham til denne, og derfor maatte Sagen overlades Pavens Afgjørelse.
Jon ilede da i 1357 til Kurien i Avignon, udvirkede, som han i det
mindste selv paastod, Innocentius {{antikva|VI}}’s Løfte om Hole Stol, og vendte
derpaa tilbage, uden dog at have kunnet erholde sit Beskikkelsesbrev,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q4lwadu9mn12mu7akgm94t82q6mlncb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/397</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86536</id>
    <revision>
      <id>220431</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:17:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2779" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Uroligheder i den islandske Kirke.|383}}&lt;/noinclude&gt;hvilket skulde sendes efter ham til Flandern, og der udløses af ham
med en bestemt Pengesum. Et Pavebrev indløb ogsaa efter Tilsagn,
hvilket Jon hjembragte til Norge. Men, at dømme efter det Stykke
af Brevet, hvis Indhold er os levnet, har det neppe været et egentligt
Beskikkelsesbrev for Jon, men kun et Fuldmagtsbrev til Erkebiskoppen
at beskikke Hole Biskopsstol en verdig Forstander, om han
end dertil valgte en, der allerede før var Biskop&lt;ref&gt;Isl. Ann. 288–290.&lt;/ref&gt;. Da imidlertid
Erkebiskop Olaf, ifølge denne pavelige Fuldmagt, skal have valgt Jon,
saa synes i Grunden Beskikkelsen at have været i sin Orden, og Jon
Holes lovlige Biskop.

Efterretningen om Jons ordentlige Beskikkelse naaede til Island
allerede i 1358&lt;ref&gt;Isl. Ann. 292.&lt;/ref&gt;, men han selv drog først derover i 1359. Han
led Skibbrud ved Kysten, og Skibet ødelagdes; dog reddedes hele
Besætningen. Da Jon kom til Hole, opgav Presten Thorstein strax,
uden at raadføre sig med Presteskabet, sit Officialembede i hans Hænder;
alle Nordlændinger, læge og lærde, gave sig under ham uden
Indsigelse, og da han den 1ste November holdt sin første Biskopsmesse
i Hole, modtog han et rigt Offer. Det synes dog snart at have vakt
nogen Opmærksomhed, at de Breve, som skulde bevise hans Udnævnelse,
ei efter Sedvane bleve oplæste i Choret; og det varede ei længe
før det Rygte udbredte sig i Biskopsdømmet, at Jon ei var paa lovlig
Maade kommen til sit Embede, og at han ingen Bevisligheder fra
Paven havde at fremlægge&lt;ref&gt;Isl. Ann. 294.&lt;/ref&gt;. Jon synes virkelig at have manglet
saadanne, hvad enten han nu aldrig havde erhvervet dem, eller han
havde tabt dem i Skibbrudet.

Da den forrige Official, Thorstein Hallssøn, kom under Veir hermed,
bragte han i 1361 alle Prester i Biskopsdømmets østlige Deel i
Oprør, og drog med dem og mange Lægmænd til Hole for at affordre
Biskoppen hans Bevisligheder. Ved deres Komme vilde Biskoppen
ikke tale med dem; de derimod paa sin Side yttrede, at han var
Grønlands men ikke Holes Biskop, og Thorstein krævede tre Gange
Bevisligheder af Jon for at han var Holes lovlige Biskop, uden at
Jon besvarede Kravet. De oprørske Prester toge da alt Stolens Gods
i den østlige Deel af Biskopsdømmet under sit Forvar. Biskoppen, som
havde en Deel af de vestlige Prester paa sin Side, erklærede de Opsætsige
for afsatte fra deres Embede. Men Thorstein og hans Parti
brød sig ei herom, forrettede ligefuldt Tieneste i sine Kirker, og tillod
sig adskillige Voldsomheder mod Jons Undergivne&lt;ref&gt;Isl. Ann. 300.&lt;/ref&gt;. Et Forligsstevne
om Vaaren 1362 i Hole løb frugtesløst af&lt;ref&gt;Isl. Ann. 302.&lt;/ref&gt;, og da Oprøret
mod Jon greb om sig, fandt denne det sikkrest endnu samme Høst at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>o7da7wppc5tjkveycafoj6fd2pp0ws1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/398</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86537</id>
    <revision>
      <id>220432</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:17:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2806" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|384|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;ty til Norge for at søge Hjælp hos Erkebiskoppen. Han opholdt sig
hos Olaf om Vinteren, men fik, som det heder, ingen Trøst hos ham&lt;ref&gt;Isl. Ann. 308.&lt;/ref&gt;,
– en Omstændighed, der, hvis den forholder sig rigtig, gjør Jons
Sag mistænkelig.

Medens der saaledes i Hole Biskopsdømme herskede en fuldkommen
kirkelig Uorden, stod det ogsaa i Skaalholts Biskopsdømme heel
misligt til. Biskop {{sperret|Gyrd Ivarssøn}}, som i 1351 havde taget
Skaalholts Stol i Besiddelse&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 356.&lt;/ref&gt;, synes at have været en ganske virksom
Mand, dog gik hans Virksomhed, som det lader, mest ud paa
verdslige Ting, paa at sikkre og brugbargjore Biskopsstolens Gods og
Rettigheder&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 103.&lt;/ref&gt;. I de første Aar af sin Embedsstyrelse synes han at
have staaet paa en venskabelig Fod med den før nævnte høit begavede
og anseede, men derhos urolige og opsætsige Augustiner-Munk af
Tykkvabø Kloster, Eystein Asgrimssøn&lt;ref&gt;S. o. f. II. 303.&lt;/ref&gt;, og at have benyttet hans
Hjælp i Embedsanliggender. Siden reiste sig derimod Uenigheder
mellem dem, som skulle have voldet Biskoppen megen Ærgrelse og
meget Bryderi. I Aarene 1355–1357 var Gyrd i Norge samtidig
med Broder Eystein&lt;ref&gt;Isl. Ann. 288.&lt;/ref&gt;, og under dette Ophold synes den sidste at
have indyndet sig hos Erkebiskop Olaf og Kapitelet i Nidaros. I
1358, Aaret efter at Gyrd var kommen tilbage til sin Biskopsstol,
indfandt Broder Eystein sig paa Island i Følge med en vis Eyolf
Brandssøn, Chorsbroder af Nidaros; de vare beskikkede til Visitatorer
paa Erkebiskoppens Vegne. I denne Egenskab fore de meget egenmægtigen
frem, indsatte blandt andet den før nævnte, i forrige Aar
afsatte Abbed Arngrim igjen i hans Verdighed i Thingøre Benedictiner-Kloster,
trods alle de Magen der førtes mod ham, og uagtet han
havde svoret sig ind i Prædikebrødrenes Orden i Bergen. De udpressede
ogsaa Penge af Læge og Lærde paa alle mulige Maader.
Herved opstod der Spending mellem dem og Biskop Gyrd, og det fortælles,
at Broder Eystein skal have digtet Nid om Biskoppen, som
denne tog sig meget nær. Tvisten mellem dem gik saa vidt, at Eystein
stevnede Gyrd for Erkebiskoppen, men Gyrd satte Eystein i Ban.
Begge beredte sig i 1359 til at fare til Norge; dog kom for Afreisen
et Forlig i Stand, og Broder Eystein modtog af Biskoppen Officialembedet
i Islands vestlige Fjerding. Eystein erkjendte, heder det, den
Brøde, han havde begaaet ved at digte Nid om Biskoppen, og for at
udsone den digtede han det berømte religiøse Kvad {{sperret|Lilia}} (Lilien), som
endnu er levnet, og med Rette holdes for et af den norrøne Skaldekunsts
fortrinligste Frembringelser. I 1361 gik endelig Begges
Reise til Norge for sig. Det Skib, paa hvilket Biskop Gyrd var,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>dcskqoclrhsmghzunp14lsf4lqvmjpq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/399</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86538</id>
    <revision>
      <id>220433</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:18:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2799" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Uroligheder i den islandske Kirke.|385}}&lt;/noinclude&gt;forgik med ham og hele den øvrige Besætning. Broder Eystein derimod
kom til Norge og drog til Helgeseter Augustiner-Kloster ved
Nidaros, til hvis Broderskab han i den senere Tid synes at have hørt,
men døde der henimod Paaske 1362&lt;ref&gt;Isl. Ann. 292, 294, 296, 298, 302.&lt;/ref&gt;.

Udpresningerne, der paa denne Tid øvedes af Biskopper og Visitatorer,
maatte falde Islændingerne saa meget tungere, som de tillige
udsugedes af de kongelige Embedsmænd, til hvilke Landets Indtægter
bortleiedes. Vi have allerede omtalt, at denne Skik indførtes
af Kong Magnus Erikssøn i 1354, da han bortleiede Landet paa tre
Aar til Ivar Vigfussøn Holm. Efter ham kom i 1358 fire Hirdstyrere,
der atter havde leiet alt Landet af Kongen paa tre Aar, og
viste sig ligesaa anmassende som til samme Tid de tvende kirkelige
Visitatorer&lt;ref&gt;Isl. Ann. 292.&lt;/ref&gt;. Nordlændingerne gjorde Opstand mod den af Hirdstyrerne,
der synes at have været den værste, Jon Guttormssøn med
Tilnavnet Skraaveifa, mødte ham mandsterke og dreve ham i 1360
bort fra den nordlige Fjerding&lt;ref&gt;Isl. Ann. 296.&lt;/ref&gt;. Selve Hirdstyrerne vare indbyrdes
uenige, og i 1361 sloges deres Mænd paa Althinget&lt;ref&gt;Isl. Ann. 296.&lt;/ref&gt;. Bedre blev
det ikke, da de Fires Embedstid var forbi, og Kongen i sidstnævnte
Aar udnævnte Sund Andressøn, en Nordmand, til Hirdstyrer over
hele Landet, atter for tre Aar, med Bortleining af alle kongelige Indtægter.
Smid vilde i Forening med Jon Guttormssøn straffe Nordlændingerne
for deres Opstand, og de drog i 1362 med en Flok fra
Sydlandet nord i Eyafjorden. Men her mødte Nordlændingerne dem
ved Gaarden Grund, og det kom den See Juli til en blodig Kamp
mellem begge Flokke. Nordlændingerne seirede, og baade Smid og
Jon Guttormssøn med mange flere bleve dræbte&lt;ref&gt;Isl. Ann. 304–310; Espol. Aarb. 1. {{antikva|þ.}} c. 70–72.&lt;/ref&gt;. – Man seer,
hvorledes Uordenen i den verdslige Styrelse paa Island gik Haand
i Haand med Uordenen i Kirken; og naar man hertil regner de Uaar
og Landeplager, som samtidigen rammede Landet, saa maa man indrømme
Sandheden af Islændingernes Paastand, at Kong Magnus
Erikssøns Regjeringstid var en af de værste Ulykkesperioder for Island&lt;ref&gt;Espolin Aarb. {{antikva|þ.}} 1. c. 73.&lt;/ref&gt;.

Efter {{sperret|Gyrd Ivarssøn}} blev {{sperret|Thorarin Signrdssøn}}, der
troes at have været norsk, valgt og indviet til Skaalholt. Da han i
1363 drog over til sit Sæde, fulgte Biskop Jon Erikssøn med ham
og søgte at komme i fuld Besiddelse af Hole Stol. Men da Jon
ingen Bevisligheder havde at fremlægge nu meer end tilforn, mødte
han den samme Modstand af Eyfirdingerne som tidligere&lt;ref&gt;Isl. Ann. 310.&lt;/ref&gt;, men erkjendtes
dog af de Fleste i Biskopsdømmets vestlige Hereder, uagtet&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1n6hpri0pa4r8von8gm6uciyezh940l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/400</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86539</id>
    <revision>
      <id>220434</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:18:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2891" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|386|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;han, besynderlig nok, ikke heller i de nærmest paafølgende Aar var i
Stand til at erhverve tilstrækkelige Bevisbreve enten fra Kurien eller
fra Erkebiskoppen&lt;ref&gt;Isl. Ann. 314.&lt;/ref&gt;. I 1366, da Styrelsen paa Island tildømtes
Kong Haakon, naturligviis paa Grund af hans Faders, Kong Magnus’s,
Fangenskab, udkom et Brev af Haakon, hvori en høi Bod til
Kongen fastsattes for hver den Lægmand, som ikke erkjendte Jon for
lovlig Biskop til Hole&lt;ref&gt;Isl. Ann. 316.&lt;/ref&gt;. Men heller ikke dette formaaede at neddæmpe
Opsætsigheden mod ham. Da besluttede Jon sig endelig til
selv at søge sine Bevisligheder i Kurien. Han drog did i 1371, erholdt
hvad han ønskede, og kom i 1372 atter til sit Sæde med de fornødne
Pavebreve. Nu først erkjendte alle Eyfirdingerne ham for sin
Biskop, og fra den Tid var Jon i uforstyrret Besiddelse af sin Biskopsstol&lt;ref&gt;Isl. Ann. 320, 322.&lt;/ref&gt;.

Hvad {{sperret|Thorarin Sigurdssøn}} i Skaalholt angaar, da var
han ikke længe Biskop. Hans Dødsaar angives i Annalerne forskjelligt:
1364, 1368 og 1369&lt;ref&gt;Isl. Ann. 318.&lt;/ref&gt;; det første antages af nyere islandske
Historikere for det rette&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 117; Espol. {{antikva|þ.}} 1. c. 73.&lt;/ref&gt;. Hans Eftermand var {{sperret|Oddgeir Thorsteinssøn}},
der ogsaa troes at have været en Nordmand og tidligere
Chorsbroder ved Bergens Kathedralkirke&lt;ref&gt;Isl. Ann. 320; Finn Joh. {{antikva|II.}} 122. En Chorsbroder af Bergens Kirke af dette Navn forekommer blandt dem, der vare tilstede ved Provinsialconciliet i Nidaros 1351. N. g. L. {{antikva|III.}} 306.&lt;/ref&gt;.

Hvad vi i dette samme Tidsrum (1355–1375) vide om Biskopperne
og andre høie Prælater i den øvrige norske Kirke, er ubetydeligt.
I 1358 døde Biskop {{sperret|Sigfrid af Oslo}}&lt;ref&gt;Isl. Ann. 294.&lt;/ref&gt;. Hans Eftermand
var {{sperret|Halvard}}, om hvem man kun ved, at han maa have tiltraadt
Oslos Stol før Udgangen af September Maaned 1361&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|II.}} 292 (Brev af 29de Septbr. 1361).&lt;/ref&gt;.

Ved samme Tid finder man ogsaa en ny Biskop af {{sperret|Stavanger}},
nemlig {{sperret|Botolf}}&lt;ref&gt;Ssts.&lt;/ref&gt;. Biskop Gyrd maa altsaa for den Tid være
død, men Dødsaaret kjendes ikke.

Som Biskop paa {{sperret|Færøerne}} nævnes i 1365 en {{sperret|Arne Svæla}},
om hvem dog intet andet vides, end at han i det nævnte Aar paa
en Reise fra Færøerne blev dreven nord til Island, hvor han opholdt
sig Vinteren efter hos Biskoppen af Skaalholt&lt;ref&gt;Isl. Ann. 314.&lt;/ref&gt;. Om denne Arne
har været en umiddelbar Eftermand af den Biskop {{sperret|Halvard}} eller
{{sperret|Haavard}}, som ifølge Annalerne døde i 1348&lt;ref&gt;Isl. Ann. 276.&lt;/ref&gt;, lader sig ikke afgjøre.
Biskopsrekken for Færøerne nævner her tvende Biskopper efter
hinanden med Navnet Arne, af hvilke den sidste gives Tilnavnet
{{sperret|Svæla}}&lt;ref&gt;N. Tidskr. {{antikva|V.}} 44.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rlax5qlli34ptwyeqxbv567p1ny7eff</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/401</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86540</id>
    <revision>
      <id>220435</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:18:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2840" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|387}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Med Besættelsen af {{sperret|Grønlands}} Biskopsstol havde det altid
gaaet noget uordentligt til, forsaavidt oftest et temmeligt langt Mellemrum
fandt Sted mellem den ene Biskops Afgang og den næstes
Tiltrædelse, – en uundgaaelig Følge af Landets Fjærnhed fra Norge
og den ustadige Forbindelse mellem begge. Og denne Forbindelse var,
efter alt hvad man kan skjønne, endogsaa meer afbrudt nu end i ældre
Tider, medens Norges Søfart var i sin Blomstring. Den store Mandedød
kan desuden hertil have virket sit, skjønt det ikke findes omtalt, at den
naaede Grønland. Det er saa langt fra, at man kan antage en aarlig
Samfærsel mellem dette Land og Norge at have fundet Sted paa
denne Tid, at man tvertimod har al Grund til at tro, at mangen
Gang en heel Rekke af Aar led hen, saa at intet norskt Skib kom til
Grønland; og af andre Folkefærds Handlende besøgtes ei Landet,
ligesaalidt som Folket selv der længere med egne Skibe udførte sine
Handelsvarer, hvilke forresten vare verdifulde. Under saadanne
Omstændigheder kunde lettelig en lang Tid henlide, før en grønlandsk
Biskops Død blev bekjendt i Norge, og dernæst atter lang Tid, før en
ny kunde faa Leilighed til at komme derover. Vi have seet ovenfor, at
Biskop Arne, som i 1343 falskeligen sagdes at være død, virkelig døde
omkring 1350, men at {{sperret|Jon Erikssøn Skalle}}, der tidligere var indviet
til Garde Stol, ligefuldt forblev i Norge, og siden foretrak Hole
Stol paa Island for hiin. Nogen Lunkenhed fra Erkebiskoppens Side
maa dog dertilmed have fundet Sted. Thi det varede ligetil 1365,
før en ny Biskop til Grønland blev indviet, nemlig en vis {{sperret|Alf}}&lt;ref&gt;Isl. Ann. 314.&lt;/ref&gt;;
og han kom ikke til sit Sæde i Garde for i 1368, da det bemærkes,
at Biskopsstolen havde staaet ledig i hele 19 Aar&lt;ref&gt;Isl. Ann. 318.&lt;/ref&gt;. Naar man
tænker sig, hvor uundværlig en Biskop i hine Tider maa have været
til Kirkeordenens Opretholdelse i et saa afsidesliggende Land, maa
man næsten undres over, at Christendommen der ikke reent gik til
Grunde.

Paa Hamars Biskopsstol efterfulgtes Haavard af {{sperret|Magnus}},
der skal have været dansk&lt;ref&gt;Hvitfeld.&lt;/ref&gt;. Der findes neppe af Biskop Haavard
noget Brev senere end fra 1363&lt;ref&gt;3die Febr. 1363, N. Dipl. {{antikva|I.}} 291.&lt;/ref&gt;, og inden 1369 maa han være død;
thi i et Brev af sidstnævnte Aar, 19de Mai, nævnes Magnus som
Hamars Biskop&lt;ref&gt;Lappenb. {{antikva|II.}} 670.&lt;/ref&gt;.

Biskop {{sperret|Gisbrikt}} i Bergen døde i 1370. Hans Eftermand var
en Broder {{sperret|Benedikt}}, altsaa en Munk. Denne havde allerede tiltraadt
Biskopsstolen den 21de Februar 1371, da han udstedte et Brev
i Bergen, hvorved han stadfæstede, paa Kong Haakons Opfordring,
visse Apostelkirkens Rettigheder. Ved samme Brev er den Bemærk-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>10qngnbiglexwpxv0ri8jjtezr7satt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/402</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86541</id>
    <revision>
      <id>220436</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:18:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2905" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|388|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;ning gjort, at Benedikt kun forestod Bergens Kirke i eet Aar, at han
berøvede Kirken og Kapitelet deres Privilegier, og at hans Bestemmelser
bleve erklærede ugyldige&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 313. Brevet viser forresten, at Biskop {{sperret|Gisbrikt}} dengang maa være død eller aftraadt, og at saaledes Annalerne udentvivl feile, naar de henføre hans Død til 1371, 72 eller 73. Isl. Ann. 324.&lt;/ref&gt;. Hvorledes Sammenhængen hermed
har været, vides forøvrigt ikke, ligesaalidt som hvorvidt han efter sin
korte Styrelse er død, eller er bleven nødt til at fratræde. Hans Eftermand
var {{sperret|Jakob}}, kaldet med Tilnavnet: den Gamle eller den Ældre, dansk
af Æt og tilforn Prædikebroder. Han skal være bleven indviet i
1372&lt;ref&gt;Isl. Ann. 324, jfrt. m. {{antikva|Björgvinar Kalfskinn}} 6.&lt;/ref&gt;.

I 1371 eller omkring den Tid døde den nys forud nævnte Biskop
{{sperret|Halvard}} af Oslo. Det sidste Brev, hvori han nævnes, er af
14de November 1370&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|II.}} 322.&lt;/ref&gt;. Hans Eftermand var Jon, der første
Gang, saavidt vides, nævnes som Biskop i et Brev af 31te Juli
1373&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 296.&lt;/ref&gt;.

Paa Orknøerne vare i Tiden mellem 1310 og 1383 {{sperret|tvende}} Biskopper
af Navnet {{sperret|Vilialm}}; men hvor længe hver af disse har styret,
vides ikke. Om den første af dem er forhen talt. Den anden
var det udentvivl, som den 23de Mai 1369 i Kirkiuvaag sluttede et
Forlig med „den velbaarne Mand Haakon Jonssøn“&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 308.&lt;/ref&gt;.

{{sperret|Peter Erikssøn, Provst til Marie Kirke i Oslo og
Kongens Kansler}}, findes endnu i 1369 virksom ved Underhandlinger,
som dreves med Hansestæderne&lt;ref&gt;Kg. Haakons Brev af 5te Septbr. 1369, Lappenb. {{antikva|II.}} 673–74.&lt;/ref&gt;. I Aarene 1365 og 1366
nævnes dog ogsaa oftere Hr. {{sperret|Vinalde Henrikssøn}}, Chorsbroder i
Oslo og Kongens Klerk, som den der har beseglet med Kongens Segl
og følgelig har havt dette i Forvaring&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 186; N. Dipl {{antikva|II.}} 307; Isl. Ann. 316.&lt;/ref&gt;. Denne Mand har altsaa
dengang forrettet som Vicekansler; vi skulle siden see ham i høiere
Stillinger i Kirken. Peter Erikssøn maa være død inden Udgangen
af 1373; thi i et Brev af 21de December dette Aar nævnes Henrik
Henrikssøn som Provst ved Marie-Kirken&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 333.&lt;/ref&gt;. Rimeligviis
har han med denne Stilling tillige modtaget Kongens Segl, som
senere i en Rekke af Aar var ham betroet. – Som {{sperret|Provst ved
Apostel-Kirken}} i Bergen nævnes i 1373 Hr. {{sperret|Thorstein Halgrimssøn}}&lt;ref&gt;Br. af 23de Juli 1373, N. Dipl. {{antikva|III.}} 294.&lt;/ref&gt;.

Af alle disse Prælaters {{sperret|kirkelige}} Virksomhed i det her omhandlede
Tidsrum findes saagodt som intet Spor, ligesaalidt som af
selve {{sperret|Erkebiskop Olafs}}. Ved sin Embedstiltrædelse synes Olaf,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>es85rho7nri4plm3khw17qtg4uat7hx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/403</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86542</id>
    <revision>
      <id>220437</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:18:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2939" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskoppernes Virksomhed. Kongelige Foranstaltninger.|389}}&lt;/noinclude&gt;som før omtalt, at have følt Provinsialconciliernes Vigtighed; men
efter det, som maa antages at have været holdt i 1352&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 349.&lt;/ref&gt;, er intet
saadant antydet. Vel finder man undertiden flere af de norske Biskopper
samlede; men dette synes altid at have været i Egenskab af
Kongens Raadgivere, som Medlemmer af Rigets Raad, og, i det
mindste i Hovedsagen, for verdslige Anliggenders Skyld. Saaledes
vare den 29de September 1361 Erkebiskop Olaf, og Biskopperne Halvard
i Oslo, Gisbrikt i Bergen, Haavard i Hamar og Botolf i Stavanger
samlede med begge Kongerne, Dronning Blanka, Jon og
Sigurd Hafthorssønner og Øgmund Finnssøn paa Baahus, udentvivl
i Anledning af Forbundet med Hansestæderne mod Kong Valdemar&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|II.}} 292: s. o. f. {{antikva|II.}} 373.&lt;/ref&gt;.
I 1366 den 24de Juni nævnes Erkebiskop Olaf samt Biskopperne
Botolf af Stavanger og Gisbrikt af Bergen tilligemed de tre sidstnævnte
verdslige Herrer som de, til hvilke Hansestæderne havde henvendt
sig i sine Anliggender med Norge&lt;ref&gt;Lpb. {{antikva|II.}} 592.&lt;/ref&gt;. I 1369 den 19de Mai
vare Biskopperne Halvard af Oslo og Magnus af Hamar blandt
dem, der paa Akershus Slot beseglede Kong Haakons Fuldmagt til
Fredsunderhandlinger&lt;ref&gt;Lpb. {{antikva|II.}} 670.&lt;/ref&gt;. I 1370 den 1ste Juli vare paa Baahus
Slot Biskopperne Botolf af Stavanger og Halvard af Oslo med
blandt Forloverne for Stilstanden mellem Kong Haakon og Hansestæderne&lt;ref&gt;Lpb. 703–705.&lt;/ref&gt;;
og samme Aars 19de Juli vare Erkebiskop Olaf, og Biskopperne
Halvard af Oslo og Magnus af Hamar i Marstrand Medbeseglere
af Kong Haakons Brev om Rustninger mod Kong Albrekt&lt;ref&gt;N. Dipl. 320.&lt;/ref&gt;.
At Biskopperne ved saadanne Sammenkomster som de nævnte i 1361
paa Baahus og 1370 i Marstrand kunne tilligemed de verdslige Overlægninger
ogsaa have afhandlet kirkelige Sager, lader sig vel ikke benegte;
men lidet sandsynligt er det dog, at de da have været samlede
til noget egentligt Provinsialconcilium.

Af Kong Haakon kjendes kun ganske faa Foranstaltninger Kirken
vedkommende, alle af underordnet Vigtighed. Man finder, at han, i
Lighed med sin ældre Navne, har taget sig særdeles af Marie-Kirken i
Oslo og udstedt flere Breve til Fordeel for den og dens Forstander&lt;ref&gt;Br. af 1360 5te Febr., N. Dipl. {{antikva|II.}} 288; af 1364 22de Septbr., Or. perg. A. M. S. {{antikva|fasc.}} 54 No. 2 {{antikva|b.}}; af 1368 30te Novbr. sts. {{antikva|fasc.}} 55 No. 4; af 1372 eller 1373 sts. {{antikva|fasc.}} 55 No. 6; af 1370 14de Novbr., N. Dipl {{antikva|II.}} 322.&lt;/ref&gt;.
Man finder ogsaa, at han under et Ophold i Nidaros har den 23de
September 1366 med sit Raad stadfæstet de Vernebreve, som hans
Fader og Oldefader havde givet Chorsbrødrene ved Christkirken der&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 307.&lt;/ref&gt;.
Endelig har man et Brev af ham til Folket i Oslos Biskopsdømme,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ipx6q9o07t0ttdo4mnneuahzqo0k0wu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/404</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86543</id>
    <revision>
      <id>220438</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:18:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2934" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|390|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;givet i Oslo den 26de April 1365, hvori han indskjærper den ordentlige
Udredelse af den aarlige Skat til St. Olaf og St. Halvard –
„een tællet Pening af hvert Kreatur, der synes i Boet bedre at have
end at undvære“ –, hvilken i hans Forfædres Dage frivilligen paa
Alles Vegne var lovet under Navn af Olafsskot, men som i seneste
Tid tilbageholdtes eller betaltes forsømmeligen; en Bod til Kongen af
6 Ører bestemmes for den som ikke rettede sig efter dette Kongens
Brev og udredede den omhandlede Skat hvert Aar&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 186.&lt;/ref&gt;.

Tegn til det apostoliske Sædes Virksomhed i Norge paa denne
Tid see vi kun i dets Pengekrav. Den 31te August 1361 beskikkede
Pave Innocentius {{antikva|VI}} fra Avignon Biskop Bertrand af Lybek til sin
Nuntius i Danmark, Sverige og Norge med Fuldmagt til at modtage
og kvittere for alle den romerske Stol tilkommende Penge&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 447.&lt;/ref&gt;.
Hans Fuldmagt har rimeligviis ogsaa omfattet Tilbagebetalingen af
det Kong Magnus tilstaaede Laan, hvilken dog neppe paa den Tid
har kunnet fyldestgjøres. Den 12te September 1362 døde Innocentius
{{antikva|VI}}, og til hans Eftermand valgtes i Avignon, den 23de i samme
Maaned, {{sperret|Urbanus}} {{antikva|V}}. Denne udnævnte den 6te August 1363 fra
Avignon Guido de Cruce af Mirepoir’s Biskopsdømme til sin Nuntius
i de tre nordiske Riger&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 262.&lt;/ref&gt;; men ogsaa hans Erinde var, som af
Udnævnelsesbrevet erfares, at opbære det pavelige Tilgodehavende.
Den 25de Juni 1364 var Guido i Stavanger, hvor han kvitterede
Biskop Botolf for Peterepengen af Stavangers Biskopsdømme for de
sidstforløbne 7 Aar, samt for Resten af den ved Pave Clemens {{antikva|VI}}
paalagte fireaarige Pavetiende&lt;ref&gt;Notarial-Transscr. perg. A. M. S. {{antikva|fasc.}} 35 N. 13.&lt;/ref&gt;. I Bergen var han den næstfølgende
20de Juli, da han indsatte Ivar Holm til Underindsamler af
de pavelige Indtægter af Islands Biskopsdømmer&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 266.&lt;/ref&gt;. Denne Gang
gjaldt hans Sendelse forresten ogsaa en ny treaarig almindelig Pavetiende&lt;ref&gt;Br. af 14de Jan. 1365 af tvende Chorsbrødre i Stavanger, „{{antikva|generales collectores decime triennalis}}“ i dette Biskopsdømme. Or. perg. A. M. S. {{antikva|fasc.}} 35 No. 15.&lt;/ref&gt;.
Kong Haakon paastod ved denne Leilighed, efter ældre
Skik, Frihed for de kongelige Kapeller og deres Bestyrere og Klerker,
hvilken ogsaa den pavelige Nuntius ved deres Sammenkomst i Tunsberg
indrømmede. Men alligevel maa Indsamlerne i Bergens Biskopsdømme,
Abbederne Mathias af Munkeliv og Peter af Lyse, have
forsøgt at opdrive Tienden ogsaa af de derværende kongelige Kapeller.
Dette Skridt fremkaldte et Brev af Kongen, givet i Aalborg i Danmark
af 8de Juni 1365, hvori han strengeligen forbød Indsamlerne
at fordre noget af hans Kapeller og Kapelgeistlige, samt underrettede&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>664g3a0fltkfxi9x0ige3w8cn9gmw53</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/405</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86544</id>
    <revision>
      <id>220439</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:19:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3092" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Olaf dør; Thrond hans Eftermand.|391}}&lt;/noinclude&gt;dem om Nuntiusens Indrømmelse i denne Henseende&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 296.&lt;/ref&gt;. Sagen omtales
ikke videre, og Kongen har saaledes rimeligviis drevet sit Ønske
igjennem. Urbanus {{antikva|V}} døde den 19de December 1370, og den 30te i
samme Maaned valgtes {{sperret|Gregorius}} {{antikva|IX}} til hans Eftermand. Gregorius
skjænkede ved et Brev fra Avignon af 3die December 1371
store Indulgenser og Aflad til Nidaros’s Kathedralkirke i Anledning
af en bekostelig Istandsættelse, som den tiltrængte, og skulde denne
Pavens Gave gjælde i det mindste i tyve Aar&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 316.&lt;/ref&gt;.

Efterat have i meer end tyve Aar forestaaet Nidaros’s Kirke døde
Erkebiskop {{sperret|Olaf}}, rimeligst i Slutningen af 1372&lt;ref&gt;Hans Dødsaar opgives forskjelligt i forskjellige Annaler, nemlig 1371, 72 og 73, men efter alle i et Aar, da en stor Mandedød herskede i Norge (Isl. Ann. 324). Efter en gammel Biskopsrekke skal han have været Erkebiskop l 23 Aar ({{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616). Denne Angivelse kunde nogenledes passe paa Dødsaaret 1373, og dette Dødsaar har ogsaa Flatø-Annalerne, der ere skrevne før 1400. Alligevel maa han ganske vist være død tidligere. Sidste Gang han nævnes er ved det foromtalte Raadsmøde i Marstrand den 19de Juli 1370 (s. o. f. {{antikva|II.}} 389); men ved Midsommers Tid 1373 man, som vi strax skulle see, hans Eftermand allerede være indviet i Kurien og hjemkommen derfra. Denne sidste Omstændighed synes bestemt at antyde Olafs Død som indtruffen senest mod Slutningen af 1372.&lt;/ref&gt;. Til at bedømme
hans Karakter som Metropolitan og Menneske savnes tilstrækkelige Oplysninger;
kun saameget kan man sige, at ingen større Splid inden den
norske Kirke selv, eller mellem den og Kongedømmet i hans Styrelsestid
synes at have fundet Sted, – noget der muligen kan antages
som Beviis paa hans maadeholdende og fredelige Sindelag.

Til Olafs Eftermand valgtes {{sperret|Thrond}}, om hvis tidligere Stilling
intet vides. Han er rimeligviis indviet i Avignon af Pave Gregorius
{{antikva|XI}}. Tiden for hans Valg og Indvielse er ligesaa lidet sikker, som
Tiden for hans Formands Død. Den første Gang Thrond nævnes
som Metropolitan er i Anledning af en Dom, afsagt i Bergen den
23de Juli 1373 af ham, Øgmund Finnssøn og Haakon Jonssøn, tilnævnte
af Kong Magnus&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 294.&lt;/ref&gt;. Han kalder sig ved denne Leilighed:
„med Guds Naade Erkebiskop i Nidaros“, hvilket viser, at han allerede
da var indviet; thi ellers maatte han efter almindelig Brug have
kaldet sig Electus, Postulatus eller Erkebiskopsemne. Hans Indvielse
i Kurien kan altsaa ikke være foregaaet senere end i Begyndelsen af
1373. Den 9de October 1374 finder man, at han har været i Tunsberg,
da han skjænkede Indulgenser til St. Laurentius’s Kirke sammesteds&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 324.&lt;/ref&gt;.

Ved sin Fader Magnus’s Død i December 1374 var {{sperret|Haakon
Magnussøn}} bleven {{sperret|Enestyrer}} i Norge med alle tilliggende Lande;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>638v4xkho6sd4g1dl9n8jjz15gionh9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/406</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86545</id>
    <revision>
      <id>220440</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:19:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2756" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|392|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;og med Aaret 1375 kan man sige, at et nyt Vendepunkt indtraadte i
Udviklingen af Norges Statsforhold, ligesom og i Retningen af Haakons
Styrervirksomhed. I dette Aar begyndte nemlig først de politiske
Følger af hans Giftermaal med Margreta, Valdemars Datter af
Danmark, for Alvor at fremtræde.

Da deres Egteskab i 1363 sluttedes, var Margreta 11 Aar gammel,
og i denne Alder kunde hun naturligviis ingen Indflydelse øve
paa sin Egteherre eller paa hans Rigers Anliggender. Men da hun
naaede en modnere Alder, vidste snart hendes kraftige og slu Aand, en
Aand, der fuldkommen betegnede hende som Valdemars Datter, at
gjøre sig gjældende i begge Retninger. Maaskee kan hendes Indflydelse
allerede regnes fra 1370 eller 1371, da hun i Oslo fødte Haakon
Sønnen Olaf&lt;ref&gt;Isl. Ann. 320, 322; Lagerbr. {{antikva|III.}} 685, 686; Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 679.&lt;/ref&gt;: og det er ikke usandsynligt, at den ved den Tid
lod sig tilsyne i den danske Jakobs Befordring til Bergens Biskopsstol&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 388.&lt;/ref&gt;. Men i 1375 aabnede sig en videre Kreds for hendes Virksomhed.
Den 24de October i dette Aar døde nemlig hendes Fader,
Kong Valdemar Kristofferssøn, paa Gurre Slot i Sjælland uden at
efterlade sig nogen Søn. Vel var Danmark et Valgrige; men i
Valget holdt man sig dog der, ligesom i Sverige, helst inden den kongelige
Æt. Valdemars tvende Døttres Afkom stod saaledes nu nærmest.
Den ældre Datter, Ingebjørg, der havde været gift med Henrik
af Meklenborg, Søn af Hertug Albrekt den ældre og Broder til
Kong Albrekt af Sverige, var død, men efterlod en Søn Albrekt.
Den yngre Datter var Margreta, som ogsaa havde en Søn, Olaf.

Den unge Albrekt af Meklenborg, ansaa, som Søn af den ældre
Datter, sit Valg for sikkert, kaldte sig strax Danmarks Konge, optog
det danske Rigsvaaben og lod sig i Wismar den 6te November af
Keiser Karl {{antikva|IV}} meddele et Anbefalingsbrev til det danske Riges Stænder.
Haakon og Margreta derimod tillode sig ingen {{rettelse|saadande|saadanne}} foreløbige
Anmasselser, men droge med deres Søn Olaf saa hastig som
mulig selv til Danmark og vare der tilstede i Kallundborg allerede den
10de November. Paa det danske Rigsraad kom Kongevalgets Udfald
an; og hos dettes vigtigste geistlige og verdslige Medlemmer vidste
Margreta nu at indynde sig, især hos de geistlige, samt hos Rigets
Drotsete og Forstander, den mægtige og af Valdemar høit fortroede
Henning Putbusch eller Podebusk. En Herredag til Odense, der holdtes
inden Aarets Udgang, løb frugtesløs af paa Grund af de forskjellige
Meninger, der søgte at gjøre sig gjældende. Et Parti ønskede nemlig
Olaf til Konge, et andet Albrekt af Meklenborg, et tredie endelig paa-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pp59szy3l3fq9cru1xyd9nxplv2qqta</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/407</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86546</id>
    <revision>
      <id>220441</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:19:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2840" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Olaf Haakonssøn vælges til Danmarks Konge.|393}}&lt;/noinclude&gt;stod, at da Kongeættens Mandslinie nu var uddød, en indfødt dansk
Adelsmand burde vælges&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 2–7.&lt;/ref&gt;. Kongevalget blev saaledes udsat.

I Mellemtiden arbeidede de forskjellige Partier hvert for sin Sag;
dog synes det tredie hastigen at være traadt i Skyggen for de tvende
førstnævnte. Disses Virksomhed yttrede sig dog paa en høist forskjellig
Maade. Meklenborgerne søgte at styrke sig ved Forbund med Greverne
af Holstein, hvem de paa Forhaand lovede betydelige Dele af
det danske Rige; derved stødte de imidlertid ganske vist mange af de
mere dansksindede Rigsraader bort fra sig, hvilke frygtede, at Tydskhedens
Overvegt i Danmark, der allerede var stor nok, under et meklenborgsk-holsteinsk
Herredømme skulde blive fuldkommen afgjørende.
Margreta derimod søgte under sin personlige Nærværelse i Danmark
at vinde den almindelige Stemning i Landet selv for sig og sin Søn.
Til Hansestædernes Bistand beilede begge Parter; men de kloge Kjøbmænd
fandt det sikkrest at see Tiden an, og udsatte under forskjellige
Paaskud sin Erklæring.

Det viste sig snart, at Margreta havde slaaet ind paa den rette
Vei; og skjønt hendes Fader, Valdemar, havde været mindre end elsket
af Folket og de Store i Danmark, saa begyndte dog meget snart den
almindelige Mening, oprørt udentvivl ved Meklenborgernes Anmasselser,
at træde paa hendes Side. Jyderne erklærede sig først for Olaf
og indbøde Skaaningerne til at forene sig med dem for at vælge ham.
Skaaningerne gik den 4de Marts 1376 ind herpaa, og snart tiltraadtes
denne Forening af flere danske Landskaber. Forgjæves stræbte det
meklenborgske Parti imod denne Beslutning, og forgjæves lovede Keiseren
den unge Albrekt sin kraftigste Bistand. Paa en Rigsdag i
Slagelse valgtes {{sperret|Olaf Haakonssøn}} den 3die Mai 1376 til Danmarks
Konge og vedtog den ham forelagte Haandfæstning, for hvis
Overholdelse hans tilstedeværende Forældre, Haakon og Margreta,
erklærede sig som Forlovere&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 11–20.&lt;/ref&gt;. Den næstfølgende 14de August holdt
Kong Haakon med sine norske Raadgivere – 4 Riddere og 5 Svende
– et Møde med Hansestædernes Fuldmægtige i Kallundborg, og her
blev en endelig Fred sluttet mellem Norge og Stæderne&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 22–24.&lt;/ref&gt;, medens
samme Dag i Korsør mellem Stædernes Fuldmægtige og det danske
Raad blev afgjort, at den Fred, som allerede mellem Valdemar og
Stæderne var sluttet, skulde af Kong Olaf og det danske Rigsraad
stadfæstes&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 24.&lt;/ref&gt;.

Ganske vist var det egentlig Meningen, at begge Olafs Forældre
skulde føre et Slags Formynderskab for ham som Danmarks Konge i
hans Mindreaarighed; men saavidt man kan skjønne, overlod Haakon&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>h4ohz6zrrkgfxoi5c79749zdcgu7yza</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/408</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86547</id>
    <revision>
      <id>220442</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:19:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2809" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|394|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;denne Virksomhed ganske til Margreta, der ogsaa nu saagodt som stadigen
synes at have opholdt sig med sin Søn i Danmark, medens
Haakon i Norge sysselsatte sig med dette Riges Anliggender. Heri
fulgte han baade Klogskabs og Billigheds Fordringer, og de Danske
kunde ei andet end dermed være høist tilfreds, helst da Margreta fuldkommen
var sit Kald voxen.

I Haakons seneste Regjeringsaar finder man, at Jamtelands kirkelige
Tilstand har paakaldt hans Opmærksomhed. Vi have før oftere
omtalt Jamtelands særegne Stilling, idet Landet udgjorde en Deel af
Norges Rige og i alt Verdsligt lod under Norges Lov og Styrelse,
men dog i kirkelig Henseende hørte til Upsals Biskopsdømme og under
den upsalske Erkebiskops geistlige Omraade. Vi have ogsaa ovenfor
seet, at dette indviklede Forhold i 1303 havde fremkaldt en Overeenskomst
mellem Erkebiskop Olaf Allessøn af Upsal og den ældre Kong
Haakon Magnussøns Fuldmægtige, Presten Erlend Styrkaarssøn, hvilken
samme Kong Haakon i 1305 ved sit Brev havde midlertidigen
stadfæstet&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 103.&lt;/ref&gt;. Ved denne Overeenskomst var det, saavidt vides, siden
forblevet. Men nu i den yngre Kong Haakons senere Dage maa
Klager være ham forebragte fra Jamterne over Krav fra Geistlighedens
Side, hvilke ingen Hjemmel havde i den omtalte Forening. I
denne Anledning udstedte Kongen den 16de Juni 1378 fra Bergen et
Brev til Jamterne, hvori han erklærer, at han, efterat have med sit
Raad gransket den Overeenskomst mellem dem og Erkebiskop Nikolaus,
hvilken hans Oldefader Kong Haakon havde samtykket, nu byder, at
denne stadigen skal overholdes, indtil han selv og hans Raad kan anordne
noget bedre. Han forbyder navnligen Provsten hos dem og
andre lærde Mænd at betynge dem over hvad bestemt er i Overeenskomsten,
og paalægger Jamterne ikke at underkaste sig nogen Tyngsel,
der gaar ud over den Ret, de hidtil have havt i kirkelig Henseende&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 201.&lt;/ref&gt;.

I 1378 døde Biskop Alf af Garde, og saa ringe var Forbindelsen
dengang mellem Norge og Grønland, at hans Død først 6 Aar
efter, nemlig i 1383, blev bekjendt i Norge&lt;ref&gt;Isl. Ann. 330, 334; jfr. o. f. {{antikva|II.}} 387.&lt;/ref&gt;. Efter Alfs Død hengik
saaledes flere Aar før Gardes Stol igjen besattes. Men Aaret
efter 1379 omtales for første Gang et større Herjetog af Eskimoerne,
hvilke Nordmændene kaldte Skrælinger, paa Grønland, hvorved atten
af de norske Indbyggere siges at være blevne dræbte og to Drenge at
være bortførte i Trældom&lt;ref&gt;Isl. Ann. 330.&lt;/ref&gt;. For den Gang synes Angrebet ikke at
have havt videre Følger; men siden gjentoges disse Skrælingetog oftere
og ledede endelig til de norske Indbyggeres Udryddelse.

I 1378 tog den langvarige Splittelse (det store Schisma) i Pa-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ib5bngbfyy1wkx3s3vsqdg72yb3clp8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/409</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86548</id>
    <revision>
      <id>220443</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:19:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3009" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Det store Schisma i Pavedømmet.|395}}&lt;/noinclude&gt;vedømmet sin Begyndelse, en Splittelse, der forargede Christenheden
og undergrov det apostoliske Sædes Vælde. Fra mange og forskjellige
Sider havde allerede længe yttret sig stort Misnøie med Pavernes Ophold
i Avignon og Fjærnelse fra deres rette Sæde i Rom. Urbanus {{antikva|V}} havde
givet efter for den almindelige Stemme og var i 1367 flyttet til Rom;
men allerede i 1370 lod han sig af sine Kardinaler bevæge til at
vende tilbage til Avignon, hvor han, som for fortalt, samme Aar
døde. Hans Eftermand, Gregorius {{antikva|XI}}, kunde heller ikke i Længden
modstaa de Opfordringer, som stormede ind paa ham, og drog i 1377
til Rom for der at tage sit stadige Sæde; men han døde den 27de Marts
1378. De i Rom tilstedeværende Kardinaler valgte nu den 9de April
{{sperret|Urbanus}} {{antikva|VI}}, en Italiener. Han vakte imidlertid snart ved sin Strenghed
Misnøie hos et stort Parti af Kardinalerne, især hos de franske,
der udgjorde Kardinaltollegiets overveiende Deel; disse fjærnede sig
til Fondi, gjorde her en høitidelig Indsigelse mod Urbanus’s Valg,
som fremtvunget, efter deres Foregivende, ved Romernes Trudsler,
og valgte den 21de September samme Aar, 1378, {{sperret|Clemens}} {{antikva|VII}},
en Franskmand, som det følgende Aar med sit Anhang af Kardinaler
flyttede til Avignon. Det lykkedes Clemens at blive anerkjendt af en
Deel europæiske Staters Styrere, i Frankrige, Spanien, Skotland,
Sicilien, og flere mindre, medens dog den overveiende Deel erkjendte
Urbanus, og blandt dem de nordiske Riger. Kong Haakon af Norge
hilsede ham med en Lykønskningsskrivelse&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 54 (efter Bzovii Annaler).&lt;/ref&gt;. Saaledes var da den
romersk-katholske Christenhed splittet mellem tvende Paver, der gjensidigen
banlyste hinanden, og i hele 40 Aar fandtes ingen almindelig
anerkjendt Pave. Urbanus’s Bansbrev over Clemens kom ogsaa til Norge
og blev der oplæst i Kirkerne overalt omkring i Landet&lt;ref&gt;Isl. Ann. 334.&lt;/ref&gt;. Man kan let
tænke sig hvad Indtryk sligt maatte gjøre paa Lærde og Læge, og
hvorledes Troen paa Pavens Hellighed og Ufeilbarhed derved hos de
mere Tænkende maatte svækkes.

Om Erkebiskop Thronds Virksomhed vides kun meget lidet. Han
holdt et Provinsialconcilium i Bergen, rimeligviis om Høsten 1376, og
han var endnu tilstede der i Byen den 4de December dette Aar&lt;ref&gt;Br. af denne Dag, hvori Erkebiskoppen nævnes som nærværende i Bergen, og et Concilium omtales, for nylig holdt sammesteds. N. Dipl. {{antikva|I.}} 332.&lt;/ref&gt;. Et
andet Provinsi{{rettelse|la|al}}concilium skal han have holdt i Hamar i Midten af Aug.
Maaned 1380&lt;ref&gt;Br. skal være udfærdiget af ham den 17de Ang. i Hamar under bemeldte Concilium. Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 92.&lt;/ref&gt;. Men ingen Efterretning findes om hvad der paa disse
Concilier er forhandlet, og end mindre ere Statuter fra dem levnede.

Kong {{sperret|Haakon Magnussøn den Yngre}}, eller, som han {{bindestrek1|og|ogsaa}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>o341zo982w7x8e1wpfb7665xqdbgkq1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/410</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86549</id>
    <revision>
      <id>220444</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:19:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3096" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|396|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;88&quot; /&gt;
{{bindestrek2|saa|ogsaa}} kaldes: {{sperret|den sjette}}, overlevede sin Fader kun i noget over fem
Aar. Døden bortrev ham i 1380 i hans bedste Alder, ikke meer end
40 Aar gammel. Han døde i Oslo&lt;ref&gt;Visbys Annaler i {{antikva|Sc. r. D. I.}} 260; Ericus Olai i {{antikva|Sc. r. Sv. II.}} 112.&lt;/ref&gt;, men Dødsdagen vides ikke.
Saameget er kun sikkert, at han den 11te Juni endnu var i Live, og
da opholdt sig i Tunsberg&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|II.}} 360, 361.&lt;/ref&gt;, hvorimod hans Død ved Mikkelmesse
Tid d. e. den 29de September var almindelig bekjendt&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|III.}} 327.&lt;/ref&gt;. Vist er
det ogsaa, at et Par gamle Breve findes, hvilke ere daterede fra hans
26de Riges Aar, som først begyndte efter Midten af August 1380&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 345, {{antikva|III.}} 320.&lt;/ref&gt;.
Man kunde heraf ledes paa den Formodning, at han ikke er død før
i Slutningen af August eller Begyndelsen af September det nævnte
Aar&lt;ref&gt;Saameget er i ethvert Fald fuldkommen sikkert, at den Dødsdag, som Hvitfeld angiver, og som Flere efter ham have antaget, nemlig 1ste Mai 1380, ikke er rigtig.&lt;/ref&gt;.

Gamle og troværdige Efterretninger give Haakon et meget godt
Lov. De næsten samtidig nedskrevne islandske Flatø-Annaler sige, idet
de omtale hans Død: „man holder ham for en {{sperret|god}} ({{sperret|hellig}}?)
Mand“&lt;ref&gt;Isl. Ann. 330–332.&lt;/ref&gt;; og den vel underrettede Historieskriver Æneas Sylvius
Picolomini (Pave under Navnet Pius {{antikva|II}} fra 1458–1464) yttrer om
ham, at „han skal have været en guddommelig (d. e. hellig?) Mand,
overordentlig elsket og afholdt af sine Undersaatter“&lt;ref&gt;Æneas Sylvius’s Ord i hans {{antikva|Cosmographia}} c. 33 ere følgende: „{{antikva|in hac terra (Dania) patrum nostrorum memoria Valdemarus regnavit, in Svecia Magnus, Aqvinus in Norvegia, qvem ferunt divinum fuisse hominem, miro provincialium amore et obseqvio cultum, huic conjux Margareta fuit Valdemari filia.}}“ Jfr. Lgbr. {{antikva|III.}} 412 Not. 1, Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 82 (paa sidste Sted citeres urigtigen Æneas Sylvius’s Skrift {{antikva|de Frederico III.}} c. 25).&lt;/ref&gt;. Hvad vi af
norske Kilder vide om ham, synes at bestyrke disse rosende Vidnesbyrd.
Det betegner ham som en kjærlig Søn og som en Konge, der
vilde sit Folks Vel, om han end ikke formaaede at vække dets hendøende
Kraft til et forynget Liv.
&lt;section end=&quot;88&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''89.'''}}

&lt;section begin=&quot;89&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Olaf Haakonssøn Norges Konge. Hans Moder, Margreta Valdemarsdatter af Danmark. Øgmund Finnssøn Drotsete. Biskopsskifter. Erkebiskop Thrond dør 1381. Nikolaus nittende Erkebiskop. Vinalde Henrikssøn tyvende Erkebiskop.'''}}

Kong Haakon efterlod, saavidt vides, ikke andre Børn end Sønnen
{{sperret|Olaf}}, henved 10 Aar gammel, allerede siden 1370 ved Valg
Danmarks Konge og nu ved sin Faders Død lovlig Arving til Norges
Rige. Baade han og hans Moder Margreta vare udentvivl ved
Haakons Død i Danmark; og det er en mærkelig Omstændighed, til
&lt;section end=&quot;89&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t9zglds7zyq1eq1c3j6x7k3v5tnisdy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/411</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86550</id>
    <revision>
      <id>220445</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:20:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2973" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Olaf Haakonssøn bliver Norges Konge.|397}}&lt;/noinclude&gt;hvis Oplysning endnu al Adgang savnes, – at uagtet Haakon maa være
død senest i Begyndelsen af September 1380, alligevel hverken Margreta
eller Olaf findes at være optraadt i Norge før i Begyndelsen af det
følgende Aar, og da er det først {{sperret|Margreta alene}}, som der viser
sig. Den 11te Januar 1381 var hun nemlig paa Akershus, hvor
hun ved sit Brev kundgjorde, at hun, „efter sin kjæreste Herres, Kong
Haakons, Død og Frafald ifølge Guds Villie, med Rigets Raads
Raad og Samtykke, paa sin kjære Søns, Kong Olafs, og paa sine
egne Vegne,“ havde stadfæstet alle Marie-Kirkens Privilegier, „indtil
Gud af sin Naade har forundet hende, at hendes kjære Søn, Kong
Olaf, selv kommer.“ Hun kalder sig i dette Brev: „Norges og Svearnes
Dronning,“ altsaa med den Titel, der tilkom hende som den afdøde
Konges Hustru&lt;ref&gt;Or. perg. i A. M. S. {{antikva|fasc.}} 54 No. 2 {{antikva|d}}.&lt;/ref&gt;. Olaf var den Tid endnu i Danmark, hvor
han den 19de Januar findes at have holdt Retterthing i Slagelse&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 93.&lt;/ref&gt;.
Først længer ud paa Aaret kom han til Norge, hvor han i Nidaros
(paa Ørething?) den 29de Juli, St. Olafs Dag, blev tagen til Norges
Konge, ved hvilken Leilighed „{{sperret|hans Drotsete Øgmund Finnssøn}}
og flere gode Mænd af Rigets Raad, paa hans Vegne, tilsvore
Almuen over hele Norge gammel Ret og Lov at holde og holdes
lade.“ Blandt dem, som her vare tilstede, nævnes udtrykkeligen „Kongens
Frænde, Hr. Sigurd Hafthorssøn,“ der tilligemed Drotseten har
sat sit Segl under et Vernebrev for Indbyggerne af Jamteland&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 213.&lt;/ref&gt;,
udstedt samme Dag i Kongens Navn og med hans Segl. Olaf kalder
sig i dette Brev, som i alle sine senere norske Breve: {{sperret|Norges,
Daners og Goters Konge}} ({{antikva|Noregs, Dana og Gota konongr}}).
Dronning Margreta kan ikke have været tilstede ved Olafs Antagelse til
Konge i Nidaros; thi man har Brev af hende udstedt paa Vardberg
Slot den 28de Juli&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 95.&lt;/ref&gt;. Rimeligviis har Underhandlinger og Frygt
for Angreb fra den svenske Konge Albrekts Side gjort Margretas Ophold
i Nærheden af Gøtelven nødvendigt.

Allerede før Olafs høitidelige Antagelse til Norges Konge har
rimeligviis Bestemmelse været fattet af Rigets Raad angaaende Styrelsen
i Norge under Olafs Mindreaarighed. Man finder, at den
har været ordnet omtrent paa samme Maade som under Magnus
Erikssøns Mindreaarighed i Aarene 1323–1332, idet nemlig Hr. {{sperret|Øgmund
Finnssøn}}, med Titel af {{sperret|Kongens Drotsete}}, stod i Styrelsens
Spidse og satte sit Segl med Kongens under de i dennes Navn
udfærdigede Breve, medens Provsten ved Mariekirken i Oslo, Hr.
{{sperret|Henrik Henrikssøn}}, {{sperret|Kongens Kansler}}&lt;ref&gt;Jfr. o. f. {{antikva|II.}} 388.&lt;/ref&gt;, havde hans norske
Segl i Forvar og svarede for dets Benyttelse. Ved begges Side&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>khdmmgrh93zlj4mh32trrprdpvsv7pl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/412</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86551</id>
    <revision>
      <id>220446</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:20:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3203" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|398|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;stod Kongens eller Rigets Raad, af hvis Medlemmer idetmindste nogle
vare tilstede ved alle vigtigere Regjeringssagers Afgjørelse. I Raadet
sad endnu mægtige verdslige Høvdinger fra den ældre Tid, som Brødrene
Jon og Sigurd, Hafthorssønner, Kongens Frænder, hvorhos
Erkebiskoppen og Biskopperne der indtoge sin ældre Plads, ligesom og
Provsten ved Apostelkirken i Bergen, nu den fornævnte Vinalde Henrikssøn&lt;ref&gt;Jfr o. f. {{antikva|II.}} 388.&lt;/ref&gt;
oftere nævnes blandt dets Medlemmer, og det under den
fra ældre Tider bekjendte Titel: kongelig Kapelmagisier ({{antikva|Magister
capellarum regis}}). I Formen var der, saavidt skjønnes, ikke levnet
Dronning Margreta nogen bestemt Plads i Norges Styrelse; men
hendes Indflydelse paa samme spores dog visselig i meer end een
Retning, og det ikke alene i de udenrigske Forhold, hvor hun altid
viser sig som den ledende Kraft, men ogsaa ofte i de indenrigske&lt;ref&gt;Det er saaledes urigtigt naar mere Historikere (f. Ex. Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 199) omtale Margreta, som den, der efter Kong Haakons Død styrede Norge i Egenskab af {{sperret|sin Søn Olafs Formynderske}}.&lt;/ref&gt;.

Omtrent samtidigen med Kongeskiftet i Norge, indtraf ogsaa flere
Biskopsskifter i den norske Kirke. – I 1380 døde Biskop {{sperret|Magnus
af Hamar}}&lt;ref&gt;Isl. Ann. 332. Om Magnus’s Udvælgelse s. o. f. {{antikva|II.}} 387.&lt;/ref&gt; og havde til Eftermand {{sperret|Sigurd}}. – I samme Aar
døde ogsaa Biskop {{sperret|Botolf af Stavanger}}&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 386. Aaret angives forskjellig: 1379, 80, 81, Isl Ann. 332; det andet af disse Aar synes at have mest Rimelighed for sig, da Botolfs valgte Eftermand skal være indviet af Erkebiskop Thrond, der, som snart skal sees, døde i 1381.&lt;/ref&gt;. Til hans Eftermand
valgtes {{sperret|Halgeir Asmundssøn}} og blev, som det heder, indviet af
Erkebiskop Thrond. Men kort efter kom en vis {{sperret|Olaf}} fra Kurien i
Rom, og havde der opnaaet at blive indviet til Stavanger. Han
maa udentvivl have havt formaaende Anbefalinger hjemmefra, maaskee
Dronning Margretas, og benyttet de schismatiske Forhold for at drive
fik Ønske igjennem hos Pave Urbanus, som kun behøvede at nytte sin
Provisionsret. Den lovlig valgte og viede Halgeir maatte naturligviis
vige for sin af Paven Stavanger Stol paatrængte Medbeiler&lt;ref&gt;Isl Ann. 332.&lt;/ref&gt;;
men han beholdt dog sin Biskopstitel og synes en Tid at have været
Biskop Olaf paa en Maade tilforordnet som Vikarius&lt;ref&gt;Brev af 1392 i den A. M. S. {{antikva|fasc.}} 38 No. 2; ligeledes kalder han sig selv: „med Guds Naade Biskop“ i et Transscript, som han i Forening med Abbed Mathias af Tautra udstedte i Nidaros den 14de Juni 1384. N. Dipl {{antikva|III.}} 343. Det er vel ogsaa ham som nævnes sidst blandt Biskopperne, uden at noget Sæde tillægges ham, i 1388 den 10de Febr. ved Raadsforsamlingen i Oslo, da Erik af Pommern erklæredes for Margretas Arving (Paludan Müller, {{antikva|observ. crit.}} 105–108). Muligen ei det ogsaa ham som i 1392 bliver nævnt: „Halgeir Biskop iFærøerne“ (Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 568).&lt;/ref&gt;.

Ved denne Tid døde ogsaa Biskop {{sperret|Oddgeir Thorsteinssøn}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>it696usfleeqrazr1678k9q50wbp6gl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/413</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86552</id>
    <revision>
      <id>220447</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:20:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3308" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Thrond dør. Nikolaus Erkebiskop.|399}}&lt;/noinclude&gt;af {{sperret|Skaalholt}}&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 386.&lt;/ref&gt;. Han synes at have været en af de bedre og
virksommere Biskopper paa Island i den senere Tid. Han var i
1379 dragen til Norge og døde der i Bergen 1381 den 18de August
ved et Ulykkestilfælde, idet han nemlig, rimeligviis under Forberedelserne
til sin Tilbagereise, faldt fra Skibsdækket ned i det dybeste af
Skibsrummet og slog sig ihjæl. Han blev begraven i Christkirken i
Bergen&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 122, 123: Isl. Ann. 332. Dødsaaret 1381 antages af Finn Jonssøn: Annalerne vakle mellem 1379, 80 og 81.&lt;/ref&gt;. Skaalholts Stol stod efter Oddgeirs Død ledig i et Par
Aar og blev i denne Mellemtid bestyret af en Prest Paal som Official&lt;ref&gt;Isl. Ann. 336; jfr. Finn Joh. {{antikva|II.}} 123.&lt;/ref&gt;.

Det mærkeligste Dødsfald blandt den norske Kirkes Biskopper var
imidlertid {{sperret|Erkebiskop Thronds}}. Han døde i 1381; Dødsdagen
kjendes ikke, kun saameget veed man, at han endnu levede den 18de
Februar i det nævnte Aar&lt;ref&gt;Br. af 18de Febr. 1381, hvori Thrond nævnes som værende i Live, i N. Dipl. {{antikva|II.}} 364; Isl. Ann. 332. Annalerne vakle mellem 1379, 80 og 81; men at det sidste er det rigtige, viser det anførte Brev. Naar en gammel Biskopsrekke siger om Thrond, at han var Erkebiskop i 13 {{rettelse|Aaar|Aar}} {{sperret|mindre}} end 2 Maaneder, 2 Uger og 3 Dage ({{antikva|Sc. r. D. VI.}} 616), saa stikker heri ganske vist en Vildfarelse eller Feilskrivning. Er han, som rimeligt er (s. o. f. {{antikva|II.}} 391) bleven indviet i Begyndelsen 1373 og død tidlig i 1381, saa har hans Styrelsestid været omkring 8 Aar, og en Feillæsning af {{antikva|XIII}} for {{antikva|VIII}} kunde da tænkes mulig, skjønt de manglende 2 Maaneder &amp;c. vanskelig i saa Fald lade sig forklare, da Tiden snarere synes at overstige 8 Aar end modsat. Tinde man maaskee gjætte, at i den nævnte Biskopsrekke ikke alene {{antikva|XIII}} var en Feillæsning for {{antikva|VIII}}, men ogsaa „{{antikva|minus}}“ indkommet urigtigt, saaledes at Stedet i sin Heelhed skulde lyde: {{antikva|Thronderus annis VIII, duobus mensibus, duabus. septimanis et tribus diebus}}, d. e. Thrond i 8 Aar, 2 Maaneder, 2 Uger og 3 Dage?&lt;/ref&gt;. Af hans Metropolitanvirksomhed ere,
som allerede antydet, faa Spor levnede. Til Thronds Eftermand
valgtes af samtlige Chorsbrødre Presten Haakon Ivarssøn, udentvivl
en af Kapitelets egne Medlemmer. Haakon begav sig i 1382
paa Veien til Kurien for at søge sin Stadfæstelse og sit Pallium.
Men da han kom i Tydskland, fik han vide, at en dansk Mand ved
Navn {{sperret|Nikolaus}} allerede var indviet i Kurien til Erkebiskop af
Nidaros&lt;ref&gt;Isl. Ann. 334, hvor der dog vakles mellem Aarene 1380, 81 og 82. For i 1381 kan umulig Haakon Ivarssøns Valg være foregaaet, da Erkeb. Thrond, som ovenfor sagt, først døde efter 18de Febr. i dette Aar. Da Nikolaus, som strax vil sees, i November 1382 var i Danmark, rimeligviis paa Tilbageveien fra Kurien, saa synes sidstnævnte Aar at maatte have Fortrinet, hvilket Aar ogsaa de flatøske Annaler antage.&lt;/ref&gt;.

Dette var {{sperret|Nikolaus Jakobssøn Finkenoghe}}, ogsaa kaldet
{{sperret|Ruser}} eller {{sperret|Rusare}}, en dansk (maaskee egentlig tydsk?) Adelsmand,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9z44hs98591v079kn84gpsw4acpuq1x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/414</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86553</id>
    <revision>
      <id>220448</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:20:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2976" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|400|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;der synes at have været vel anskreven baade hos Kong Valdemar
Kristofferssøn, medens denne var i Live, og siden hos Dronning Margreta.
Det maa nemlig ganske vist være denne samme Nikolaus
Ruzer, til hvem i Forening med hans Broder, Peter Rukenhop, Valdemar
i sine seneste Regjeringsaar havde overladt Slottene paa Øen
Als at bestyre&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 11.&lt;/ref&gt;. Dengang skulde man tro, at Nikolaus endnu var
Lægmand. I 1379 nævnes han i et Brev: {{sperret|Nikolaus Ruser,
Canonicus af Roskilde}}&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 65.&lt;/ref&gt;, og maa da følgelig være gangen ind
i den geistlige Stand. Af et senere Brev, som nedenfor nærmere skal
omtales, seer man, at han af Kong Olaf paa Livstid havde faaet et
Par Gaarde og en Mølle i Danmark. Da denne Kong Olafs Gave
maa antages gjort paa Dronning Margretas Tilskyndelse eller ved
hende, lader sig deraf slutte, at Nikolaus paa en eller anden Maade
har gjort sig fortjent af Dronningen. Naar man nu lægger alle disse
Omstændigheder tilsammen, kan den Gjætning neppe synes overilet, at
Margreta har havt en virksom Haand med i Spillet ved Nikolaus’s
Udvælgelse til Nidaros’s Erkesæde, og at hun, da hun ei har formaaet
at faa ham valgt paa lovlig Maade ved Nidaros’s Kapitel,
har uden dettes Vidende skyndsomt sendt ham til Paven med sin Anbefaling
og udvirket hans Beskikkelse ved pavelig Provision, før Haakon
Ivarssøns Valg rygtedes til Kurien. Da Urbanus {{antikva|VI}} i Rom
var den Pave, hvem Kong Haakon for sin Død paa Norges og Danmarks
Vegne havde erkjendt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 395.&lt;/ref&gt; maa Nikolaus’s Provision og Indvielse
være skeet ved ham, og det vel tildeels af statskloge Hensyn,
for nemlig ved Føielighed i slige Dele, der intet kostede ham, at holde
Dronningen fast ved sin Sag&lt;ref&gt;Finn Jonssøn i sin Kirkehist. {{antikva|I.}} 454 siger rigtignok, at Nikolaus var indviet i Avignon; men i de islandske Annaler nævnes kun „{{antikva|páfagarðr}}“ d. e. Kurien, hvorved ganske vist den i Rom er meent.&lt;/ref&gt;. Hvorledes det senere er gaaet med
Haakon Ivarssøn, vides ikke. Nikolaus derimod kom som Erkebiskop
af Nidaros tilbage til Danmark, hvor han var den 8de November
1382 da han ved sit Brev aftraadte til Dronning Margreta de Ejendomme,
som Kong Olaf tidligere havde skjænket ham. Han kalder sig
i dette Brev: „Nikolaus af Guds og det apostoliske Sædes Naade Erkebiskop
af Nidaros ({{antikva|Deiet Apostolicæ sedis gratia Archiepiscopus Nydrosiensis}})“, og Hr. Johan Rut, Ridder, samt hans egen Broder, Peter Jakobssøn
„kaldet Finkenoghe“ beseglede med ham til Vitterlighed&lt;ref&gt;Brevet paa Latin findes aftryk i Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 529; Udstedelsesstedet nævnes ikke, men kan neppe betvivles al have været i Danmark, jfr. Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 113. Denne hans Broder Peter Jacobosøns Finkenoghe er da ganske vist den samme, som tidligere kaldes Peter Rukenhop.&lt;/ref&gt;. Maaskee&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3ryjz6izmz8xnnmkr382zlyqczq3enc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/415</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86554</id>
    <revision>
      <id>220449</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:20:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2896" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Nikolaus.|401}}&lt;/noinclude&gt;har Nikolaus ved denne Overdragelse skullet vise Dronningen sin Erkjendtlighed,
fordi hun havde hjulpet ham til Erkebiskopsverdigheden.

Hvorledes Nikolaus’s Valg er blevet optaget af den norske Geistlighed
og det norske Raad, siges intet Sted udtrykkeligen; men Maaden
hvorpaa Annalerne udtale sig herom lader en vis Forargelse skimte
igjennem, der sikkert er en Gjenklang af den daværende almindelige
Mening i Norge. Flere af dem sige nemlig, at han var en dansk
{{sperret|Lægmand}}&lt;ref&gt;Isl. Ann. 334.&lt;/ref&gt;, og at han ved Ankomsten til Norge {{sperret|ikke havde
Pallium}}&lt;ref&gt;Isl. Ann. 336.&lt;/ref&gt;. Ingen af Delene synes at medføre Sandhed; thi var
han tilforn, som vi have seet, {{sperret|Canonicus i Roskilde}}, maa han
vel have været geistlig, – og var han, som Annalerne selv indrømme,
{{sperret|viet i Kurien}}, maa han vel ogsaa med det samme have modtaget
Pallium. Men Udladelsen tjener dog til at vise, hvor ilde anseet
blandt Nordmændene hans Valg og hans Personlighed har været.

I 1383 kom {{sperret|Erkebiskop Nikolaus}} til Norge&lt;ref&gt;Ssts.&lt;/ref&gt;, og samme
Aar i August Maaned finder man ham i Tunsberg samlet med alle
Norges daværende Biskopper: {{sperret|Jon i Oslo}}, {{sperret|Jakob i Bergen}},
{{sperret|Olaf i Stavanger}} og {{sperret|Sigurd i Hamar}}. En Raadsforsamling
blev nemlig paa nævnte Tid og Sted afholdt, ved hvilken Kong Olaf
selv synes at have været tilstede, og en Forordning angaaende Handelen
blev udstedt den 26de August. Af Raadet nævnes efter Sedvane
Erkebiskoppen og Biskopperne først, dernæst blandt de Verdslige
de tvende Herrer (Riddere) Øgmund Finnssøn (Drotseten) og Sigurd
Hafthorssøn og endelig fem Andre (Svende) med Haakon Jonssøn i
Spidsen&lt;ref&gt;N. g. L. III. 216–218.&lt;/ref&gt;. At det nærmest har været i Egenskab af Raadsmedlemmer,
at alle disse Biskopper denne Gang vare forsamlede, maa antages;
men om de tillige have ved samme Leilighed holdt et Provinsialconcilium,
lader sig ikke afgjøre. Dog er dette mindre rimeligt
ifølge hvad der senere vil blive anført om Erkebiskop Nikolaus’s Metropolitanvirksomhed.

Sætter Nikolaus’s Beskikkelse til Nidaros’s Erkestol den Tids
Kirkeforhold i et ufordeelagtigt Lys, saa er det ikke mindre Tilfælde
med Besættelsen af en anden Biskopsstol inden den norske Kirke. Vi
have seet, at {{sperret|Skaalholts}} Biskopsstol paa Island i 1381 blev ledig
ved Biskop {{sperret|Oddgeirs}} Død&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 398.&lt;/ref&gt;. Hvad der er blevet gjort af Nidaros’s
Kapitel til dens Gjenbesættelse, vides ikke; rimeligviis har Kapitelet,
under Erkestolens Ledighed, intet Valg kunnet foretage. Af
denne Henstand synes en {{sperret|dansk}} Mand, ved Navn {{sperret|Mikael}}, der senest
skal have været Pønitentiarius i Rom, at have benyttet sig. Han
udvirkede i 1383, at han i Kurien blev udnævnt og indviet til Biskop&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gfp4tb5fcsekloieyfymjljkkzsevql</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/416</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86555</id>
    <revision>
      <id>220450</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:20:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2873" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|402|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;af Skaalholt&lt;ref&gt;Isl. Ann. 334; dog er ikke fuldkommen Enighed med Hensyn til Aaret, idet nogle Annaler ogsaa angive 1381 og 1382 Finn Jonssøn antager 1383, {{antikva|II.}} 132.&lt;/ref&gt;. Man maa antage, at dette er skeet deels ved hans
Forbindelser med indflydelsesrige Personer af Pavens Omgivelse, deels,
paa Grund af Landsmandsskabet, ved Dronning Margretas Anbefaling.
Her blev da atter Nidaros’s Kirkes Ret tilsidesat ved en pavelig
Provision, og en Mand valgt til Biskop, der som dansk maatte
forudsees at have endnu mindre Kjendskab til de islandske Forhold end
en Nordmand, for ikke at sige en Islænding, kunde have. Mikael
synes ikke at være kommen til sit Sæde før i 1385&lt;ref&gt;Isl. Ann. 336; nogle angive 1383 og 1384; det sidste antager Finn Jonssøn {{antikva|II.}} 132.&lt;/ref&gt;.

Denne uordentlige Besættelse af den norske Kirkes Erkestol og
flere af dens Biskopsstole i Løbet af ganske faa Aar har, som allerede
antydet, neppe gaaet for sig uden Dronning Margretas hemmelige
eller aabenbare Indflydelse; thi hvorfor skulde det ellers netop være
{{sperret|danske}} Mænd, der bleve fremdragne og indtrængte, da dog tidligere
den norske Kirke og den norske Styrelse havde viist sig omhyggelig for
at see Kirkens vigtigste Embeder i Indfødtes Hænder? Sagen har
ganske vist været den, at den kloge og herskesyge Margreta gjerne har
villet tilvende sig en Indflydelse paa Norges Regjering, som den bestaaende
Styrelsesform ikke egentlig hjemlede hende. Hun har fuldt
vel indseet de Brøst, der fandtes ved {{sperret|det norske Raad}}, – hvor
lidt grundfæstet de verdslige Raadgiveres Stilling i Virkeligheden var,
hvor liden Kraft, der i Grunden fandtes hos dem til at opretholde
Rigets Selvstændighed i Egenskab af Folkets Repræsentanter, og hvor
let det lod sig gjøre at overfløie deres fædrenelandske Bestræbelser,
om de med Varme nærede nogen saadanne, ved at indbringe fremmede,
hende hengivne og af hende afhængige Personer i Raadet, hvilke kunde
arbeide for hendes Hensigter, der utvivlsomt allerede dengang gik ud
paa en fastere og varigere Sammenknytning mellem Norge og Danmark.
Men at bringe verdslige danske Høvdinger ind i det norske
Raad, det var endnu en vanskelig Sag. Saamegen Kraft og Selvfølelse
var vel endnu levnet hos de norske Stormænd, i det mindste
hos nogle af dem, at de med al Magt vilde have stredet herimod.
Mænd som Øgmund Finnssøn og begge Hafthorssønnerne, Jon og
Sigurd, mindedes endnu bedre og ærefuldere Tider, og følte sig ved
sin høie Byrd saa fast knyttede til Norges Selvstændighed, at de ei
vilde lade sig paatrænge som Sidemænd i Raadet verdslige udenlandske
Herrer, der vare fremmede for Norges eiendommelige Tarv.
Med Raadets geistlige Medlemmer forholdt det sig derimod anderledes.
Under den Slaphed, som for Tiden raadede i alle kirkelige For-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ixksgugqqks1l0v4bhbn4a309kll743</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/417</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86556</id>
    <revision>
      <id>220451</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:21:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2869" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|403}}&lt;/noinclude&gt;hold, lige fra det splittede Pavedømme af og ned til de laveste kirkelige
Embedsstillinger, – kunde hun virke for de norske Biskopsstoles
Besættelse med Mænd efter sit Sind, ligemeget om danske eller norske;
og ligesaamange af sine Tilhængere som det kunde lykkes hende at
faa indtrængt paa Biskopsstolene, ligesaamange vegtige Stemmer havde
hun med det samme vundet i Rigets Raad, til hvis Medlemmer de
som Biskopper vare selvskrevne. Denne Vei valgte hun altsaa for
efterhaanden at gjøre det norske Raad til et Redskab for sine Planer;
og den kunde allerede nu siges at aabne de mest lovende Udsigter for
hendes Ærgjerrighed. I den danske Biskop Jakob af Bergen havde
hun fra ældre Tid, som det lader, en varm Tilhænger; det samme
maa antages om Biskop Olaf af Stavanger, der, om han end ikke
var dansk, dog efter al Rimelighed var befordret efter hendes Anstiftelse;
saa kom dertil selve Nidaros’s Erkebiskop, hvis umaadelig vigtige
Stilling i Norge ogsaa i verdslig Henseende allerede oftere er
fremhævet; og endelig fik hun ogsaa i Mikael en dansk Biskop paa
Island, som der kunde befordre hendes Ønsker. Saaledes var aabenbare
den herskende Uorden i den norske som i den hele romerske Kirkes
Styrelse Margreta til stor Hjælp i hendes Plan: først at skaffe sig
selv Indflydelse i Norges Regjering og derpaa at udvirke en stadig
Forening mellem dette Rige og sit Fædreneland Danmark.

I 1383 blev paa Orknøerne øvet en stor Ugjerning, idet Biskoppen
der, {{sperret|Vilialm}}, blev dræbt&lt;ref&gt;Isl. Ann. 330. Ogsaa her finder Usikkerhed Sted med Hensyn til Aaret, idet nogle Annaler anføre 1383, andre 1382 og atter andre 1381. Jfr. Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 130.&lt;/ref&gt;; men hvad Aarsagen var til Drabet,
og hvo Gjerningsmanden var, siges ikke.

I 1385 døde Biskop {{sperret|Jon}} af Oslo&lt;ref&gt;Jfr. o. f. {{antikva|II.}} 398.&lt;/ref&gt;. Ogsaa ham synes Dronning
Margreta at have regnet blandt sine Tilhængere, eller idetmindste
at have gjort sig Umage for at vinde. Man finder nemlig, at hun,
medens hun i Vinteren 1384–1385 med sin Søn Kong Olaf opholdt
sig paa Akershus og i Oslo&lt;ref&gt;Et Brev af Kong Olaf til Fordeel for Marie Kirke i Oslo, givet den 6te Decbr. 1384 paa Akershus og beseglet i hans eget Overvær, findes i N. Dipl. {{antikva|II.}} 378.&lt;/ref&gt;, ved et Brev givet i denne Stad den
14de Januar 1385 skjænkede „den hæderlige Herre, vor gode Ven“
Biskop Jon af Oslo, Frihed for hans Landbo paa hans Gaard Folkestad
i Vettahered (i Ranrike) fra al Slags Leding, Skat og Told i
Biskoppens Levetid&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 379.&lt;/ref&gt;. Jon nød dog ikke længe godt af denne Dronningens
Gave; thi han døde, som sagt, endnu samme Aar. Han
maa mod Slutningen af sine Dage have været svagelig og udygtig
til at opfylde sine Embedspligter, eftersom man seer, at en {{sperret|Coadju}}-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>e8a7madhbrevbjpoyo9dtya6m509504</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/418</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86557</id>
    <revision>
      <id>220453</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:21:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3297" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|404|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{sperret|tor}} eller Medhjælper har været ham tilforordnet, hvis Navn dog ikke
opgives, og at denne i Forening med Biskopsstolens Official har bestyret
den osloske Kirkes Anliggender&lt;ref&gt;Br. af 18de og 23de Aug. samt af 19de Septbr. 1385 i N. Dipl. {{antikva|II.}} 381, 382, {{antikva|III.}} 348.&lt;/ref&gt;. Han døde i September Maaned
1385&lt;ref&gt;Ifølge Indskriften paa hans Liigsteen, som ikke ser meget lang Tid tilbage endnu fandtes udenfor et Hus i Oslo. De la Gardiska Archivet {{antikva|III.}} 8, jfrt. med Sjøborgs Sml. {{antikva|I.}} 131.&lt;/ref&gt;. Hans Eftermand var {{sperret|Eystein Aslakssøn}}, der allerede
i 1371 omtales som Chorsbroder i Oslo&lt;ref&gt;Br. af 25de Novbr. 1371, N. Dipl. {{antikva|II.}} 328; ligesaa i Br. af 14de Marts 1372, N. Dipl. {{antikva|III.}} 290; af 23de Marts 1374, sammest. {{antikva|II.}} 334; af 5te Novbr. 1376. sammest. {{antikva|II.}} 344; af 7de Aug. 1377, sammest. {{antikva|II.}} 347.&lt;/ref&gt;, og 1383 som Provst
i Oslos Provstedømme&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 341 (Br. af 23de Novbr. 1383).&lt;/ref&gt;. Det er ei usandsynligt, at han netop har
været sin Formands Hjælpebiskop, og i saa Fald allerede for denne
Stilling har modtaget biskoppelig Indvielse uden dog at bruge den
biskoppelige Titel. At han er bleven indviet af Erkebiskop Nikolaus,
kan ikke antages, ifølge hvad strax nedenfor om denne vil blive fortalt.
Rimeligviis er han enten indviet af en norsk Lydbiskop ifølge Erkebiskoppens
Fuldmagt, eller ogsaa i Rom. Af 22de September 1386
har man Brev udstedt af ham i Oslo som Biskop&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 384, ligesaa af 3die Decbr. s. A. samsts. {{antikva|I.}} 369.&lt;/ref&gt;; man ved altsaa
med Sikkerhed, at han for den Tid har tiltraadt sit Embede.

Om Erkebiskop Nikolaus’s Embedsvirksomhed give de gamle Annaler
et høist ufordeelagtigt Vidnesbyrd. Han udførte, siges der,
medens han var i Norge, ingen biskoppelig Forretning ingen Vielse
og ingen Confirmation&lt;ref&gt;Isl. Ann. 338. Naar Finn Jonssøn i sin Islands Kirkehistorie ({{antikva|I.}} 454) ved at berette dette lægger til: „utpote omnino indoctus et literas ignorans,“ saa er Tillægget udentvivl hans egen Slutning deraf, at han antager de Annalers Udsagn for fuldkommen rigtigt, der kalde Nikolaus en Lægmand.&lt;/ref&gt;. Og dog var han i fire Aar Erkebiskop.
Naar undtages den ene Leilighed, Raadsmødet i Tunsberg i 1383,
da han omtales som nærværende&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 401.&lt;/ref&gt;, finder man ikke det ringeste Spor
til hans Ophold eller Virken i Norge, saaledes at vi ikke engang vide,
om han nogensinde har besøgt sit Sæde i Nidaros. I 1386, fra 15de
til 29de Juli, var han i Danmark og der tilstede paa den af Kong
Olaf og Dronning Margreta holdne Rigsdag i Nyborg, hvor han,
med Erkebiskoppen af Lund og flere danske Biskopper, deeltog i Forhandlinger
det danske Rige alene vedkommende&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 159–162, 172. Blandt andet forlenedes daa denne Rigsdag Grev Nikolaus af Holstein og hans Brodersønner, Gerhard, Albert og Henrik arveligen med Hertugdømmet Sønderjylland, som kort forud var hjemfaldet til den danske Krone.&lt;/ref&gt;. Ved denne Leilighed
blev af de forsamlede Biskopper Indulgenser givne til forskjellige
danske Kirker, og blandt Udstederne nævnes sidst ogsaa en Biskop&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>dvx7bqtkdpsdpd8bp0utjp7iuwu93j1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/419</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86558</id>
    <revision>
      <id>220454</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:21:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3115" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Nikolaus dør.|405}}&lt;/noinclude&gt;{{sperret|Henrik af Garde}}&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 172.&lt;/ref&gt;. Den grønlandske Biskopsstol var altsaa da
igjen besat, efter at have staaet ledig siden Biskop Alfs Død&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 394.&lt;/ref&gt;; men
hvorledes det er gaaet til med denne Besættelse, fortælles ingensteds.
Alfs Død blev, som før sagt, just bekjendt i Norge i 1383, altsaa
efterat Nikolaus var bleven Erkebiskop. Men nu heder det om ham,
at han, medens han var i Norge, ingen Vielse forrettede. Spørgsmaalet
bliver da, hvor og af hvem denne Henrik er bleven viet til
Biskop af Garde. Da han just nu var tilstede med Nikolaus i Danmark,
ligger den Formodning nær, at han under den omtalte Sammenkomst
af Biskopper er bleven indviet af Nikolaus, skjønt udenfor
dennes Provins. Dette var {{rettelse|vistok|vistnok}} en stor Uregelmæssighed, men som
vel Nikolaus, hvis hele biskoppelige Forhold selv synes at have været
en Uregelmæssighed, ikke bekymrede sig synderlig om&lt;ref&gt;Henriks Indvielse til Grønland henføres rigtignok i Annalerne til 1387, 88 eller 89 (Isl. Ann. 344, jfrt. m. Grøn. hist. Mindesm. {{antikva|III.}} 34, 62, 127–130); men de omtalte Indulgensbreve af 1386 vise formeentlig tilstrækkelig at dette er en Vildfarelse; havde han dengang blot været {{sperret|Electus}}, vilde han ikke uden at dette var tillagt være opregnet blandt Biskopperne.&lt;/ref&gt;. Hvor længe
Forresten Nikolaus den Gang havde været i Danmark, veed man ikke;
men man veed, at han havde med lig en heel Deel Sager, Bohave
og kostbare Klenodier Nidaros’s Biskopsstol tilhørende, ja endog dens
større og mindre Segl&lt;ref&gt;Br. af 8de Septbr. 1387 i N. Dipl. {{antikva|I.}} 371.&lt;/ref&gt;. Deraf skulde man næsten slutte, at han
fandt sig bedre tilfreds i Danmark end i Norge, og at han agtede i
førstnævnte Land at tage sit stadige Ophold og fortære sine rigelige
Indkomster, medens han derfra styrede sit Biskopsdømme og sin Provins.
Skjønt sligt hidtil var uhørt i Norge, var det ikke sjældent andensteds
i den romerske Kirke; og Paverne havde jo selv givet Exempel
paa det samme Lovbrud ved i en lang Aarrække at tage sit Ophold
i Avignon og aldrig engang besøge deres egentlige Sæde i Rom.

Naar man ret overveier de Træk, der ere os bevarede og ovenfor
fremstillede af Erkebiskop {{sperret|Nikolaus’s}} Færd, kan man umulig
andet end i ham see en uverdig Prælat og en for sin Provins fordervelig
Metropolitan, der visselig havde mange Sidestykker blandt
samtidige Biskopper andensteds i Europa, men hvis Mage ei hidtil
havde beklædt Nidaros’s Erkestol. Det bedste var, at hans Styrelsestid
kun varede kort. Han døde i 1386&lt;ref&gt;Isl. Ann. 338; at de øvrige i dem opgivne Aar, 1384 og 1385 ere urigtige viser det næst ovenfor anførte Naar Erkebiskopsfortegnelsen i {{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616 siger, at han indehavde sit Biskopssæde i fem Aar, saa er dette unøiagtigt; thi hans Styrelsestid kan kun regnes for omtrent fire Aar, hvis han ikke maaskee skulde være indviet til Erkebiskop, medens Thrond endnu levede?&lt;/ref&gt;, under Opholdet i Danmark.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jbtkjcxpdt1qk1ujre93jjw5e8z297l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/420</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86559</id>
    <revision>
      <id>220455</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:21:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2900" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|406|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Endnu samme Aar valgtes til Nikolaus’s Eftermand {{sperret|Vinalde
Henrikssøn}}. Denne skal efter en gammel Opgivelse have været
svensk af Fødsel&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616.&lt;/ref&gt;, hvilket Nogle have troet burde egentlig forklares
saaledes, at han var fra det Sydligste af Viken eller Baahus Len, altsaa
fra en af de norske Bygder paa Sveriges Grændse&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 589.&lt;/ref&gt;.

Men om han ogsaa virkelig var født i Sverige, saa er det alligevel
klart, at han i en saa ung Alder er kommen til Norge og bleven
optagen i den norske Kirke, at han ikke kunde regnes for en Udlænding.
Det tidligste, man ved om ham, er, at han af Biskop Salomon
(1322–1352) beskikkedes til Prest paa Thiorn, og at han strax
efter den store Mandedød, da der var saa stor Mangel paa Prester,
ifølge samme Biskops Foranstaltning bestyrede flere nærliggende Kirkesogn.
Imellem Aarene 1365 og 1375 nævnes han oftere i Breve
som Chorsbroder i Oslo, hvilket vil sige: ved Oslos Kathedralkirke,
men tillige finder man, at han i Aarene 1365 og 1366 har været
Kong Haakons Klerk og Seglforvarer samt forrettet som hans Vicekansler,
skjønt han ei udtrykkelig nævnes saa&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 388.&lt;/ref&gt;. I 1375 kaldes han
Chorsbroder i Nidaros og Oslo. I 1381 var han Provst til Apostelkirken
i Bergen og Kapelmagister samt Medlem af Raadet&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 347–48.&lt;/ref&gt;, altsaa
i en af de høieste Stillinger, som den norske Kirke og Stat havde
at frembyde. Af alt dette maa man med Grund slutte, at Vinalde
Henrikssøn har været en af den norske Kirkes daværende dygtigste og
virksommeste Prælater, samt at han har nydt Kong Haakons og vel
ogsaa Dronning Margretas særdeles Tiltro. At han var denne sidste
hengiven synes hans senere Færd som Erkebiskop at vise, og man tør
saaledes maaskee antage, at hendes Indflydelse har virket med til hans
Valg, skjønt Vinaldes Stilling vistnok alligevel var saa fremtrædende,
at neppe Nogen kunde synes mere egnet til den norske Kirkes høieste
Verdighed end han. Han kan, efter hvad allerede er sagt om hans
tidligere Forfremmelse, ikke være født senere end i 1330, og var saaledes
ved sin Udnævnelse mindst omkring 60 Aar gammel&lt;ref&gt;Om Vinalde Henrikssøns tidligere Levnetsløb see Sml. {{antikva|IV.}} 579–582 Not.&lt;/ref&gt;.

Da Erkebiskop Nikolaus først kan være død i den senere Halvdeel
af 1386, og nogen Tid maatte hengaa, inden hans Død i Danmark
kunde blive forkyndt i Nidaros, saa maa Vinaldes Valg, forudsat at
Alt dermed gik lovligt og ordentligt til, være foregaaet henimod Aarets
Slutning, og han har vel neppe givet sig paa Reisen til Kurien for
at modtage sin Indvielse og sit Pallium for i Begyndelsen af 1387.
Det maa antages, at han er bleven indviet i Rom ved Pave Urbanus
{{antikva|VI}}. I August Maaned samme Aar finde vi Vinalde i Danmark&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>oybmqtai292088r98bmmsyruebnz08q</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/421</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86560</id>
    <revision>
      <id>220456</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:21:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2987" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kg. Olaf Haakonssøns Rigsstyrelse og Død.|407}}&lt;/noinclude&gt;paa Hjemreisen, just ved den Tid, da den unge Kong Olafs Død
indtraf, – en Begivenhed, der truede med at fremkalde nye Forviklinger
i Norden, og som for Norges Selvstændighed havde de vigtigste
Følger.

Vi have seet, hvorledes Styrelsen i Norge ordnede sig ved Olafs
Tiltrædelse, som en Formynderstyrelse ved Rigets Raad med en
Drotsete og en Kansler i Spidsen, hvilke tvende, og først og fremst
Drotseten, vare de egentlige Udøvere af Kongedømmets Myndighed i
den unge Konges Navn, hvad enten denne selv var tilstede i Norge
eller ikke. Da Kong Olaf var født i 1370 eller 1371&lt;ref&gt;Isl. Ann. 320, 322; {{antikva|Fornald. Sög. II.}} 15: jfr. Suhm D. H. {{antikva|XIII.}} 679.&lt;/ref&gt;, maa han
antages at have allerede i 1385 eller 1386 naaet den Alder af 15
Aar, i hvilken baade hans Fader og Farfader synes at have tiltraadt
Selvstyrelsen i Norge som myndige. Til nogen Forandring ved denne
Tid i den ovenfor skildrede Styrelsesorden viser sig dog intet bestemt
Spor. Man finder idetmindste Hr. Øgmund Finnssøn endnu den 8de
October 1386, som „Kongens og Rigets Drotsete i Norge“ handle i
Forening med Raadet paa Kong Olafs Vegne&lt;ref&gt;Brev af denne Dag, givet i Bergen. N. Dipl. {{antikva|I.}} 366.&lt;/ref&gt;. Efter den Tid
maatte altsaa Forandringen være foregaaet, og da rimeligviis under
Kong Olafs personlige Ophold i Norge. At han har været der tilstede
i Marts Maaned 1387, er ikke usandsynligt, skjønt et Stevningsbrev
af 13de Marts udstedt i hans Navn i Oslo og beseglet af
Kansleren Hr. Henrik Henrikssøn ikke er fuldkommen tilstrækkeligt Bevis
for Olafs personlige Nærværelse&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 386. Ligesaa liden Sikkerhed har man deri, at Pontoppidan i sin Kirkehistorie omtaler i 1387 et Concilium i Tunsberg af alle Norges Biskopper, paa hvilket Kong Olaf var tilstede ({{antikva|II.}} 231). Pontoppidan anfører ei sin Kilde, og til et saadant Concilium findes ellers, saavidt hidtil bekjendt, intet Spor. Hvad mere er, det kan ikke have været noget egentligt Concilium (Provinsialconcilium), da dengang ingen Erkebiskop var i Landet; det maatte have været et Raadsmøde, ved hvilket alle Landets Biskopper vare samlede. Rimeligviis er dog hele Beretningen en Vildfarelse.&lt;/ref&gt;. Saadanne Breve kunde Kansleren
ifølge sin Embedsmyndighed udstede i Kongens Navn og med hans
Segl ogsaa i hans Fravær. Endskjønt det saaledes kan synes paafaldende,
og ikke let lader sig forklare, at Kong Olafs Mindreaarighed
uddroges længer end Tilfældet havde været med de tvende næst
foregaaende norske Konger, saa maa man dog indrømme, at den Omstændighed,
at der ingen Breve af 1387 nu findes, udstedte af Øgmund
Finnssøn som Drotsete, eller hvori han nævnes som saadan,
meget vel kan være en reen Tilfældighed, og at der intet egentligt
Bevis gives for at Olaf nogensinde har overtaget Selvstyrelsen i Norge
som myndig Konge. Neppe lader dette sig heller godtgjøre om ham&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cg6n5eaopidn62pxq18borbq44itaqr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/422</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86561</id>
    <revision>
      <id>220457</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:21:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3259" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|408|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;med Hensyn til Danmark, hvor Dronning Margreta udentvivl har
forestaaet Styrelsen paa hans Vegne ligetil hans Død.
Kong Olaf døde paa Falsterbod Slot i Skaane den 3die August
1387&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. I.}} 135, {{antikva|VI.}} 229. Olaf sees den 29de Juli at have været i Skaane, nær ved Falsterbod; der gives nemlig et Brev, udstedt i Ystad i hans Navn paa St. Olafs Dag H. C. Behrmann: Beretn. om K. Oluf Hagensens Død&amp;c. Kbh. 1846. S. 3–4.&lt;/ref&gt;. Dødsdagen er maaskee mindre sikker, men ganske paalideligt
synes det at være, at hans Lig den 4de August blev fort til Sorø,
hvor Legemet blev begravet, medens Indvoldene bleve jordede i
Lunds Kathedralkirke&lt;ref&gt;Ifølge en omtrent samtidig latinsk Annal {{antikva|Scr. r. D. VI.}} 534, jfr. Hvitfeld ved 1387 og Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 180–183. Naar Behrmann i sit ovennævnte Skrift S. 6–7 forklarer den paa alle hine Steder opgivne Begravelsesdag „{{antikva|dominica ante festum beati Laurentii}},“ d. e. Søndagen før St. Laurentii Dag, ved den 7de August, da maa han, trods den Sikkerhed, hvormed han fremsætter sin Forklaring, dog nok have feilet: thi baade efter Beregningen i „{{antikva|L’art de verifier les dates}}“ og i „{{antikva|Pilgrams Calendarium}}“ falder bemeldte Søndag i 1387 paa {{sperret|4de August}}, ligesom Aarets Søndagsbogstav er {{antikva|F}}, ikke som Behrmann angiver {{antikva|B}}. Olafs Dødsdag den 3die Aug., hvis Dagen er fuldkommen rigtig, bliver altsaa Løverdagen, den næste Dag før Begravelsesdagen, ikke som Behrmann antager: Onsdagen, fire Dage før. Det Paafaldende ved den skyndsomme Begravelse, saafremt Dødsdagen ellers er rigtig, er følgelig ikke bortryddet ved Behrmans Paastand. Denne Behrmanns Feiltagelse er forresten ikke bemærket i Langes Anmeldelse af Skriftet i Literaturtidende 1845–1846 No. 17 og 19, S. 298–304 og 317–320.&lt;/ref&gt;. Han var da 16 eller 17 Aar gammel&lt;ref&gt;Jfr. hvad strax ovenfor er sagt om hans Fødselsaar.&lt;/ref&gt;,
altsaa endnu i en saa ung Alder, at man vel vanskelig kan have
fældet nogen sikker Dom om hans Karakter og Dygtighed, helst
da han liden eller ingen Anledning synes at have havt til personligen
at udøve Kongedømmets Skyldighed. Naar derfor Hvitfeld
siger om ham, at „han var en god og from Konge, stille og
dydelig“, saa er dette vel snarere en Mening, han selv har dannet sig
om Olaf, end en Dom, han har fundet udtalt i sine Kilder. Naar
han lægger til, at „Olaf holdt god Fred i sin Tid, holdt hver Mand
ved Lov og Ret, og havde gjerne nogen af sit Raad med sig hvor
han for frem, samt hørte gjerne Sager“, – saa kan dette for Norges
Vedkommende gjælde forsaavidt den indre Fred i Olafs Tid ikke
vides at have været i nogen mærkelig Maade forstyrret; hvorimod
Landets nordlige Dele i Aaret 1385 eller 1386 paa ny bleve hjemsøgte
af Russerne, der „dræbte Mandfolket, fangede Kvinder og Børn
og ranede Gods“&lt;ref&gt;Isl. Ann. 338.&lt;/ref&gt;. Hvad Island angaar, da var neppe den indre
Fred der synderlig at rose; thi det heder udtrykkelig i Annalerne ved
1382, at „Ufredsflokke og Usikkerhed der tiltog“&lt;ref&gt;Isl. Ann. 334.&lt;/ref&gt;. For Danmarks
Vedkommende synes vistnok paa nogle Bondeuroligheder nær i Skaane,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2akjum3ohvm1lk5edo4yyyqqe86mmgz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/423</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86562</id>
    <revision>
      <id>220458</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:22:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2881" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Olafs Død.|409}}&lt;/noinclude&gt;hvilke med Strenghed bleve dæmpede, Fred og indre Retssikkerhed i
Olafs Tid at have været god i Sammenligning med hvad den var i
Kong Valdemar Kristofferssøns stormfulde Dage. Men dette var dog
maaskee ganske lidet den unge Olafs personlige Egenskaber og Dygtighed
at tilregne.

Imidlertid, hvilke meer eller mindre glimrende Forhaabninger
Nordmændene end have fæstet ved Kong Olafs Person, er det sikkert, at
hans Død kom dem heel uventet; og ganske vist voldte den hos Mængden
af Folket en uskrømtet Sorg. Thi Nordmændene hang med inderlig
Hengivenhed ved det arvelige Kongedømme og ved sin gamle
Kongeæt. Eengang var dennes mandlige Stamme i Løbet af Aarhundredet
uddøet; men gjennem et kvindeligt Led var en ny Green
atter fremskudt, hvilken man havde faaet kjær, og med hvis fremtidige
Blomstren man forbandt Haabet om Fædrenelandets Selvstændighed,
Ro og Lykke. Nu var denne nye Greens mandlige Linie igjen uddøet,
og det kunde være tvivlsomt, om nogen lovbestemt Kongedømmets
Arving gaves, med hvem Folket kunde finde sig tjent. En
stor Misstemning hos Nordmændene viste sig unegtelig i deres Tvivl
om Kong Olafs virkelige Død. I de samtidige islandske Annaler
angives den ved 1387 med det korte og utydelige Udtryk: „Kong
Olaf Haakonssøns Forsvinden ({{antikva|hvarf}})“&lt;ref&gt;Isl. Ann. 340.&lt;/ref&gt;; senere hen under 1393 anføres:
„da sagde somme Mænd, at Olaf, Margretas Søn, var dragen
udenlands ({{antikva|hefði útgengit}}, var dragen i Pilegrimsfærd?)“&lt;ref&gt;Isl. Ann. 358.&lt;/ref&gt;; og i Flatøbogen,
en Sagasamling, der er fuldendt før 1395, heder det ved
Slutningen af en Fortegnelse paa Norges Konger fra Olaf tilbage til
Harald Haarfager: „Et Aar senere end før er sagt (1387) forsvandt
({{antikva|hvarf}}) Kong Olaf Haakonssøn. Danerne sagde, at han var død,
men Nordmændene vilde ei tro det“&lt;ref&gt;{{antikva|Fornald. Sög. II.}} 16.&lt;/ref&gt;. Man tror nødig paa Tabet
af det, man ugjerne vil miste; saa gik det ved denne Leilighed Nordmændene,
ligesom det i langt ældre Tider var gaaet dem, da Kong
Olaf Tryggvessøn faldt ved Svolder.

Der maa have været visse særegne, gaadefulde Omstændigheder
forbundne med Kong Olaf Haakonssøns Død, hvilke ikke alene have
kunnet befordre hin Mistro blandt Nordmændene med Hensyn til dens
Virkelighed, men som ogsaa have kunnet vække og vedligeholde den andensteds,
samt netop udenfor Norge gjøre det muligt for en Bedrager 15 Aar
efter at udgive sig for Olaf og, som det lader, finde Tiltro hos
Mange i sin Paastand&lt;ref name=&quot;p409&quot;&gt;Den svenske Ericus Olai, der skrev sin Sveriges Historie kort efter Midten af del 15de Aarhundrede, udlader sig om Olafs Død paa følgende Maade: „Hvor der blev af hans (Haakons) Søn Olaf, eller hvor og paa hvad Maade han&lt;/ref&gt;. Nogle have gjættet paa en {{bindestrek1|Hemmelighol|Hemmeligholdelse}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tevy80kim2zo6pamcg0khom72su73qc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/424</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86563</id>
    <revision>
      <id>220459</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:22:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2969" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|410|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;89&quot; /&gt;
{{bindestrek2|delse|Hemmeligholdelse}} af Olafs Død i nogen Tid, for at Stemningen imedens kunde
bearbeides til Fordeel for Margretas Udnævnelse til Rigernes Bestyrerinde&lt;ref&gt;Gram, Suhm, Lagerbring og fl. jfr. Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 180, Lgbr. {{antikva|III.}} 695. Behrman har i sit ovenn. Skrift. S. 9–11 anført vegtige Grunde mod en saadan Hemmeligholdelse: dog svekkes disse noget ved den Feil han har begaaet med Hensyn til Bestemmelsen af Begravelsesdagen s. o. f.&lt;/ref&gt;.
Andre have tilladt sig at udtale den høist ærekrænkende
Mistanke mod Margreta, at hun af Herskesyge skulde have ryddet sin
Søn afveien, enten ved strax hemmeligen at lade ham dræbe, eller
ved i lang Tid at holde ham fangen, medens hun udgav ham for
død, og derpaa, da han kom løs og fremtraadte med sit Krav paa
Riget, lade ham brænde som en Bedrager&lt;ref&gt;Den svenske Messenius og Flere efter ham.&lt;/ref&gt;. Den sidste Gjætning
forudsætter hos Margreta en saadan Blanding af Umoderlighed,
Grumhed og Herskesyge, som man ikke bør og ikke kan antage uden
ifølge de haandgribeligste Beviser; og disse ere her aldeles ikke forhaanden.
Men negtes kan det forøvrigt heller ikke, at den Omstændighed,
at en foregiven Olaf senere kunde vove at fremstaa, og at
han kunde finde Tiltro hos Mange baade i og udenfor Norges Rige,
vidner om, at Margretas Rygte hos hendes Samtidige ikke har været
det bedste, og om at man almindelig nærede Mistro til hendes Karakters
Reenhed og hendes Statsklogts Redelighed.&lt;!--

--&gt;&lt;ref follow=&quot;p409&quot;&gt;døde, vides ikke: undtagen at hans Moder har ladet en vis Olaf, der kaldte sig hendes Søn, opbrænde.“ Ericus Olai i {{antikva|Scr. r. Sv. II.}} 112. I Preusen og maaskee ogsaa andensteds maa det Rygte have været udbredt, at Olaf var omkommen paa Søen i en Storm, medens dog flere af Skibsmandskabet reddede sig, og nogle ogsaa paastode, at Kongen var sluppen derfra med Livet (den preusiske Skribent Henneberger fra det 16de Aarh. fortæller dette i Anledning af den foregivne Kong Olaf, jfr. Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 181, Behrmann 16–18.&lt;/ref&gt;&lt;section end=&quot;89&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''90.'''}}

&lt;section begin=&quot;90&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Dronning Margreta vælges til Norges Riges Forstanderske, og derpaa Erik af Pommern til Norges Konge i 1389. De norske Biskoppers Virksomhed herved.'''}}

Strax Kong Olafs Død var bleven bekjendt, fatte Margretas i
Skaane tilstedeværende Venner sig i Bevægelse for at sikkre hende
Rigsstyrelsen i Danmark, og allerede den 10de August 1387, altsaa
ikke meer end 6 Dage efter at Olafs jordiske Levninger vare førte til
Graven, blev Margreta i Bunds Kathedralkirke og paa Lunds Landsthing
valgt til „{{sperret|fuldmægtig Frue og Husbonde og det ganske
Danmarks Riges Formynder}}“, saaledes at man ikke skulde vælge
nogen til Konge, som var hende imod, eller uden hendes Raad og
Villie&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 189, 190.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>al5zq20ty87u98g6k227akn7gxb8m6c</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/425</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86564</id>
    <revision>
      <id>220460</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:22:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2807" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Dr. Margreta vælges til Danmarks Formynderske.|411}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
I det Brev, som ved denne Leilighed udstedtes, nævnes: „Erkebiskopper
og Lydbiskopper, Riddere og Svende, og flere Rigets Mænd
og Menighed af alle Danmarks Lande“ som nærværende ved og samtykkende
Valget; men som Brevets Udstedere nævnes kun: {{sperret|Vinalde
Erkebiskop af Nidaros}}, Peter Biskop af Aarhus, Henning Podebusk,
Danmarks Riges Drotsete og 10 Riddere og Svende&lt;ref&gt;Brevet findes paa Dansk hos Hvitfeld {{antikva|IV.}} 45–47.&lt;/ref&gt;. Det
er ligesaa paafaldende, at her Erkebiskop Magnus af Lund ikke nævnes,
som at den norske Erkebiskop Vinalde nævnes i Spidsen, hvilken
sidste dog intet havde med Danmarks Riges Anliggender at skaffe.
Ihvordan man forklarer sig den første Omstændighed, saa er den sidste
et haandgribeligt Bevis paa Vinaldes Hengivenhed for Margreta og
Billigelse af hendes, ham ganske vist vel bekjendte Maner til Danmarks
og Norges nærmere Forening; thi uden dette vilde han vel
aldrig være optraadt i det danske Rigsraads Midte. Man maa forøvrigt
formode, at Erkebiskop Vinalde har været det vigtigste Drivhjul
i dette hele Skridt til Margretas Fordeel, og at det har været
det lille Parti af det danske Rigsraad, som her saa dristigen synes at
være optraadt, om at gjøre, at faa en Valgbeslutning i Stand til
Fordeel for Margretas Rigssormynderskab i Danmark, for den meklenborgske
Albrekt, hendes Søstersøn, der tidligere havde været paa Valg
til Danmarks Konge, kunde faa fremsat sit Krav og muligen dannet
et Parti for sig blandt de danske Stormænd.

Det Hele var aabenbar et Hastverksskridt, hvis Gyldighed udentvivl
let paa Grund af Formen kunde have blevet benegtet. Men
Margretas Parti i Danmark var sterkt, og det varede ikke længe før
det skede Valg blev tiltraadt af andre danske Landskaber. Den 21de
August blev Margreta valgt, med samme Udtryk som i Lund, paa
Sjællands Landsthing i Ringsted, under Ledning af Henning Podebusk,
og den 26de October næst efter i Odense, paa Fyens Landsthing.
Dagen for hendes Valg i Jylland vides ikke; men hvad enten
det er foregaaet for eller efter hendes Valg i Fyen, saa skeede det
utvivlsomt inden Aarets Udgang. Ved alle angaves som Grund: {{sperret|at
hun var Kong Valdemars Datter og Kong Olafs Moder,
samt at man i mange Maader havde prøvet hendes
gode Villie, Yndest og Velgjerninger}}&lt;ref&gt;Hvitfeld {{antikva|IV.}} 47–50; jfr. Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 190–192.&lt;/ref&gt;. Man seer let, at
disse Valg lagde Kongedømmet og Rigsstyrelsen i hendes Hænder,
uden at derfor Navnet af Danmarks Dronning tillagdes hende. Den
Titel, hun fra nu af brugte var: „Margreta med Guds Naade Norges
og Sveriges Dronning (hvilken Titel hun bar efter sin Mand),
og Danmarks Riges rette Arving og Fyrstinde“.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6dmbgw9dukhjco4mf6ohttntz8dnhwz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/426</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86565</id>
    <revision>
      <id>220461</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:22:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2769" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|412|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Ligesom Erkebiskop Vinalde i Danmark var virksom for at hjælpe
Margreta til Rigsstyrelsen, saaledes maatte man vente, at han ogsaa
i Norge vilde arbeide for hendes Sag. Det kan vel neppe heller
være nogen Tvivl underkastet, at han var Manden, som Dronningen
særligen havde udseet til at bane fine (Maner der Veien. Men for
han forlod Danmark, havde han et Anliggende sin Erkestol vedkommende
at udrette, og det var at sammensamle og tilbageføre det den
tilhørende Løsøre, hvilket, som for sagt, Erkebiskop Nikolaus, hans
Formand, havde slæbt med sig til Danmark. Dette mødte imidlertid
ingen Vanskelighed. Ridderen Johan Rut, Dronningens Embedsmand
paa Vordingborgs Slot, havde paa hendes Vegne taget Godset under
Forvar og oplod det paa hendes Bud til Vinalde imod dennes Kvittering
for de modtagne Sager, given i Vordingborg den 8de September
1387. Kvitteringen er i det nedertydske Sprog, som den Gang
brugtes meget i Danmark, og stilet til Dronning Margreta og det
menige Danmarks Rige; og Erkebiskoppen lover deri, at han ogsaa
skal skaffe sit Kapitels Kvittering for Modtagelsen, hvilken enten skal
overdrages Dronningen, „saasnart hun kommer med ham til Norge“,
eller, hvis dette ikke skeer, blive tilsendt den Høvedsmand paa Vordingborg,
som da er&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 371–373.&lt;/ref&gt;. Sagerne, som i Kvitteringen opregnes, ere
forresten af meget forskjelligt Slags og for det meste verdifulde, helst
efter den Tids Maalestok.

Om Dronning Margreta har begivet sig i Følge med Erkebiskop
Vinalde til Norge, eller den sidstnævnte er dragen i Forveien for at
bearbeide Stemningen til hendes Fordeel, det vide vi ikke; men i Begyndelsen
af det følgende Aar 1388, allerede i de første Dage af Februar,
finde vi dem begge i Oslo eller paa Akershus Slot, samlede
med det norske Raad og ivrigen sysselsatte med Ordningen af Norges
Anliggender i Overeensstemmelse med Margretas Planen
At Olafs Død maatte være kjendt i Norge længe for Udgangen
af 1387, lader sig ikke betvivle; thi om det ogsaa maaskee varede en
god Stund, for den der blev formelig kundgjort, saa var det neppe
muligt andet, end at et Rygte om, hvad der inden August Maaneds
Midte var kjendt over hele Danmark, ogsaa maatte naa til Norge
senest i Løbet af September Maaned. Men dette Rygte modtoges
udentvivl, efter hvad for er sagt, med Mistro; og rimeligviis har
Margreta ikke fundet det tjenligt for fine Hensigter at sprede Mistroen
for hastig, paa det at ikke Raadet i Norge muligen skulde tage noget
afgjørende Skridt, førend hun selv eller Erkebiskop Vinalde kom tilstede.
Hermed havde det dog, som det lader, i Grunden ingen synderlig
Fare; thi neppe var det norske Raad dengang besjælet af nogen virk-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8ra8wxjt32fe1y0nl1rzkbr11fuvr20</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/427</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86566</id>
    <revision>
      <id>220462</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:22:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2878" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kongearvefølgen i Norge.|413}}&lt;/noinclude&gt;som Foretagelsesaand, og desuden traf det sig for Margreta saa heldigt,
at Erkebiskoppen af Nidaros, der her skulde optræde som Rigsvikar&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 318.&lt;/ref&gt;,
var hos hende i Danmark og under hendes personlige Paavirkning.
Drotsetens Embedsmyndighed, som udgangen fra Kongedømmet,
tænktes ganske vist ophørt ved Kongens Død, og det maatte
synes stemmende med Loven, at i nærværende Tilfælde, hvor der
aabenbare kunde blive Spørgsmaal om et {{sperret|Kongevalg}} i egentligste
Betydning, Erkebiskoppens Komme maatte afventes, da han ved et
saadant skulde være den ledende Formand, eller paa en Maade Hellig
Olafs Repræsentant. Intet Spor findes heller til nogen offentlig
Bevægelse i Norge under den Mellemtid, da Landet var uden nogen
øverste Styrelse; baade Høvdingerne og Folket synes i Stilhed, om
end ikke uden Ængstelse, at have ventet hvad der vilde indtræde, naar
Erkebiskoppen kom i Landet.

Da Norge var et Arverige med en i Loven bestemt Arvefølge,
saa blev naturligviis der det første Spørgsmaal, om der fandtes nogen
saa nær Frænde efter den uden Børn afdøde Konge, at han ifølge
Frændskab kunde kaldes Kongedømmets lovlige Arving Der gaves,
som allerede forhen berørt, tvende Love for Kongearvefølgen i Norge:
{{sperret|Magnus Lagabøters}}, der ikke synes formeligen at være sat ud af
Kraft, men havde beholdt sin Plads i de fleste Afskrifter af Lovbogen,
– og {{sperret|Haakon Magnussøns}} af 1302. Ifølge begge disse skulde
Arveretten regnes efter Frændskabets Nærhed med den sidst afdøde
Konge, dog i Grunden med den Indskrækning, at Arvingen altid skulde
være af Kongeætten, enten gjennem Mand eller Kvinde&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 27, {{antikva|III.}} 45.&lt;/ref&gt;.

Den afdøde Olafs nærmeste Frænde var hans {{sperret|Systrung}} (d.
e. Mosters Søn), den unge {{sperret|Albrekt af Meklenborg}}, Søn af
Henrik af Meklenborg og Ingebjørg af Danmark, Olafs Moders,
Margretas, ældre Søster, den samme Albrekt, som havde været paa
Valg til Danmarks Konge med Olaf efter Valdemars Død. {{sperret|Systrung}}
var udtrykkelig nævnet i begge Arvefølgelovene, i Magnus
Lagabøters i 12te, i Haakon Magnussøns i 11te Arv. Begge Steder
gjordes dog de Betingelser, at Mødrene skulde være samfædre,
egtefødte og {{sperret|komme af ret Norges Kongeæt}}&lt;ref&gt;Smsts.&lt;/ref&gt;. Den sidste af
disse Betingelser kunde vistnok ikke siges med Hensyn til Albrekts Moder
at være forhaanden; thi Ingebjørg var ligesaalidt som hendes
Søster, Dronning Margreta, af Norges Kongeæt. Men af denne var
dog virkelig Albrekt selv paa fædrene Side, skjønt gjennem tvende
Kvindeled: nemlig sin Farmoder Eufemia og hendes Moder Hertuginde
Ingebjørg, den ældre Kong Haakon Magnussøns Datter; og
denne Omstændighed kunde bøde paa Mangelen ved hans Moders Byrd.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>k5m7dzd5l640kel6d7jos9784srficc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/428</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86567</id>
    <revision>
      <id>220463</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:22:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3202" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|414|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Nærmest ham stod hans Farbroder, {{sperret|Kong Albrekt af Sverige}},
Olafs Faders Søskendebarn (Farfaders Søsters Søn). Denne Slegtskabsgrad
var ikke udtrykkeligen nævnt i nogen af Konge-Arvefølgelovene;
men den kunde komme ind under den private Arvelovs 10de Arv&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 83.&lt;/ref&gt;, og
i begge Konge-Arvefølgelovene fandtes til Slutning den Bestemmelse,
at naar ingen opnævnt Arving fandtes, skulde det private Arvetal
følges, naar kun Arvingen var af den rette Kongeæt&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|II.}} 27, {{antikva|III.}} 48.&lt;/ref&gt;, hvilket sidste
gjaldt om Kong Albrekt, som Eufemias Søn, ligesaavel som om hans
føromtalte Navne, hendes Sønnesøn.

Fjærnere Frænder af Kong Olaf vare de tvende Brødre, Ridderne
{{sperret|Jon}} og {{sperret|Sigurd}}, egtefødte Sønner af Hafthor Jonssøn og af
Agnes, Kong Haakon Magnussøn den Ældres uegte Datter. Disse
Brødre vare altsaa Systrunger, eller samfædre Mosters Sønner, til
Olafs Farfader, Kong Magnus Erikssøn, derhos af den norske Kongeæt
gjennem blot eet Kvindeled, Nordmænd paa Fædrene som paa
Mødrene, og Høvdinger af største Anseelse blandt sine Landsmænd.
Hvis det gjaldt om at staa den gamle norske Kongeæts med Haakon
Magnussøn uddøde Mandslinie nær, saa kunde Ingen da levende gjøre
hine tvende Brødre Rangen stridig, hvilte vare Kong Haakons Dattersønner
og i sin Tid, som egtefødte Sønner af negte Datter, vilde
have været hans utvivlsomme Arvinger, hvis hans egte Datter Ingebjørg
og hendes Søn ikke havde været&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|III.}} 47 (9de Arv).&lt;/ref&gt;. Men nu, da Frændskabet
skulde regnes fra Kong Olaf, kunde de ikke komme ind i Arvetallet,
om man ogsaa tog dette efter den private Arvelov, end mindre efter
Kongearven. Begge Brødrene vare desuden ved denne Tid meget
gamle Mænd, over de syvti og kanskee nærmere de otteti&lt;ref&gt;Deres Fader Hafthor Jonssøn, døde i 1320 (Isl. Ann. 216), og da begge Brødrene allerede i 1333 optraadte selvstændigen i Forbindelse med Erling Vidkunsson og Ulf Saxessøn imod Kong Magnus (s. o. f. {{antikva|II.}} 264), saa maa man antage, at de ere fødte en god Stund før 1320; rimeligviis i det seneste omkring 1315.&lt;/ref&gt;, saa at
Tanken paa Graven maatte ligge dem nærmere end Lysten til Kongedømmet,
om end muligen Folkets Valg kunde have villet byde en af
dem Norges Krone. De maatte i saa Fald have tænkt meer paa sine
Efterkommere end paa sig selv; de havde nemlig begge egtefødte Sønner:
{{sperret|Haakon Jonssøn}} og {{sperret|Haakon Sigurdssøn}}&lt;ref name=&quot;p414&quot;&gt;Om Haakon Sigurdssøn er det aldeles sikkert, at han var Sigurd Hasthorssøns Søn. Om Haakon Jonssøn, siges, saavidt bekjendt, ingensteds i vore gamle Kilder udtrykkeligen, at han var en Søn af Jon Hasthorssøn, og der har været Historikere, der have antaget ham for Søn af Kong Magnus Erikssøns (uegte?) Datter, Ara, Aasa eller Anna, med en svensk Herre, Jon Magnussøn af Læma Slegten (Lgbr. {{antikva|III.}} 698, {{antikva|Scr r. Sv. II.}} 166). Men alle Omstændigheder vel overveiede, saa er dog Sandsynligheden for denne sidste Mening langt ringere end for den&lt;/ref&gt;. Den først-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0m1usz4mwbjohf8qa8n0gjc0up9e0t4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/429</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86568</id>
    <revision>
      <id>220464</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:23:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2826" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Dr. Margreta vælges til Norges Riges Forstanderske.|415}}&lt;/noinclude&gt;nævnte af disse maa, skjønt endnu kun Svend eller Væbner af Verdighed
(rimeligviis fordi hans Fader, som var Ridder, endnu levede),
allerede have været en Mand af modnere Alder og ikke ringe Anseelse;
thi før 1369 var han kongelig Sysselmand og fra 1370 af nævnes
han oftere som Medlem af Kongens Raad. Og ham maa ganske
vist, som af det Følgende vil sees, et Parti af Nordmændene have
havt i Sigte som Kongeemne for det Tilfælde, at et virkeligt Kongevalg
skulde indtræde.

Ingen af de her opregnede Personer stode altsaa i et saadant
Slegtskabsforhold til den sidst afdøde Konge, at dette hjemlede ham
nogen fuldkommen uomtvistelig Arvefølge efter Kongearvelovene. En
nøiere Overveielse af den Sag i Rigets Raad maatte følgelig erkjendes
nødvendig, for Folket ved en høitidelig Konge-Antagelse fældte den
afgjørende Dom.
Hvad der i Mellemtiden fra Kong Olafs Død indtil Dronning
Margretas Komme til Norge kan have været talt inden det norske
Folks engere Kredse angaaende det ledige Kongedømmes Besættelse,
lader sig ikke oplyse; men til nogen større Forsamling af Høvdinger
eller Almue findes i denne Mellemtid intet Spor. Først da Dronningen
og Erkebiskoppen allerede vare tilstede, sees Raadet samlet i Oslo,
uden at man ved, om det er sammentraadt uopfordret eller paa Erkebiskoppens
Kaldelse; og den 2den Februar 1388 udstedte det sin Kundgjørelse,
at have valgt {{sperret|Dronning Margreta}} til {{sperret|Norges Riges
Forstanderske}}.

I Spidsen for Kundgjørelsesbrevets Udstedere nævnes {{sperret|Erkebiskop
Vinalde}} og næst ham {{sperret|Biskopperne Eystein af Oslo}},
{{sperret|Olaf af Stavanger}}, {{sperret|Sigurd af Hamar}} og {{sperret|Henrik af
Grønland}} samt {{sperret|Henrik Henrikssøn}}, Provst til Marie Kirke i
Oslo, {{sperret|Rigets Kansler i Norge}}. Efter disse geistlige Herrer
opregnes tyve Verdslige, af hvilke dog kun de tvende først nævnte,
Ulf Holmgeirssøn og Ulf Jonssøn kaldes Riddere, og de øvrige,
blandt hvilke Haakon Jonssøn staar først, følgeligen blot maa have
været Svende eller Væbnere. Kundgjørelsen er stilet til „alle Mænd
over hele Norge og dets Skatlande“. Udstederne erkjende, at de, –
paa Grund af at deres kjære Frue, Fru Margreta, „af Guds Naade
Norges og Sveriges Dronning, og ret Arving og Fyrstinde til Riget
i Danmark“, var {{sperret|Kong Haakons Husfru og den nylig afdøde
:Kong Olafs Moder}}, – og paa Grund af den Gunst
og gode Villie, de altid af hende have befundet og end}}&lt;!--

--&gt;&lt;ref follow=&quot;p414&quot;&gt;i Texten fremsatte, hvilken ogsaa nyere Historiegranskere have i Almindelighed hyldet (Sml. {{antikva|I.}} 39, Not. 3; {{antikva|IV.}} 124–130, 583–591, hvor udførlige Oplysninger gives om hele den her omtalte Æt).&lt;/ref&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t3xsseaamd4oyi7lf31gaant58do6ok</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/430</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86569</id>
    <revision>
      <id>220465</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:23:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2876" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|416|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{sperret|haabe af hende}}, – have eendrægteligen med god Villie udvalgt
og antaget hende til sin og det ganske Norges Riges „{{sperret|mægtige
Frue og rette Husbonde}}“. Hun skal være bemyndiget til at
„forestaa og raade Riget i Norge“, baade Land, Slot, Fæste og
Thegner, „baade sydlig og nordlig over hele Norge og dets Skat-
lande, {{sperret|i alle hendes Livsdage}}“. De have paa sine egne og paa
alt Norges Riges Vegne tilsagt, lovet og svoret hende „huldt Mandskab
og tro Tieneste, imedens hun lever“. De have samtykket ikke at
holde flere Huskarle og faste Svende ({{antikva|setosveina}}) end som Lovbogen
og Hirdskraa vidne. De have samtykket, at Almuen over hele Norge
skal, paa Grund af Rigets Krav, udrede for et Aar fuld Almenning.
Hun har lovet dem og Folket, at hun i alle sine Levedage skal holde
dem Lov og Landsret. Derfor bede og raade de, at Almuen skal
gjøre Dronningen den samme Troskabsed, og at hver Sysselmand i
sin Syssel skal modtage denne Ed, samt at man skal være hendes Ombudsmænd
hjælpsomme og lydige i Alt hvad der efter Lov og Landets
gamle Sedvane skyldes Rigets rette Høvding&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 357.&lt;/ref&gt;.

Saaledes var da ved en Raadsbeslutning Norges øverste Styrelse
og Kongedømmets fulde Myndighed {{sperret|for første Gang}} lagt i
en Kvindes Haand. Om Raadet herved har fortrinsviis støttet sig
til {{sperret|den private Arvelov}}, ifølge hvilken Moder i tredie Arv tog
Arv efter egtefødt Søn&lt;ref&gt;Magn. L. L. V. c. 7, N. g. L. {{antikva|II.}} 81.&lt;/ref&gt;, eller det har betragtet sin Handling som
{{sperret|et frit Valg}}, ved hvilket det nærmest tog Hensyn til Margretas prøvede
Styrerdygtighed, – lader sig ei med Bestemthed udlede af Kundgjørelsesbrevets
Ord. Disse hentyde virkelig paa begge Betragtningsmaader,
og Grundene for Valget ere saa ubestemt udtalte, at det synes,
som om man med Forsæt har villet undgaa en nøiere Udvikling,
der muligen ikkun vilde have gjort deres Uholdbarhed indlysende. Thi
vanskeligt kunde det dølges, at hvis man støttede sig til Margretas
{{sperret|Arveret som Moder}}, da var baade hendes {{sperret|Fortrin for begge
de ovennævnte meklenborgske Fyrster}} høist tvivlsomt for ikke
at sige nbeviseligt, og desuden manglede den da en for Kongearven
uundværlig Betingelse, nemlig den, at {{sperret|hun skulde være af den
rette Kongeæt}}. Men paa den anden Side, hvis man erklærede
Margreta kaaret til Rigsstyrelsen {{sperret|ved et fuldkommen frit Valg}},
da opstod Spørgsmaalet, om de i Loven for et saadant Valg foreskrevne
Former vare i Eet og Alt iagttagne&lt;ref&gt;Magn. L. L. {{antikva|II.}} c. 6, N. g. L. {{antikva|II.}} 27–28, jfrt. m. Haakon Magnussøns Forordn. af 1320, N. g. L. {{antikva|III.}} 47.&lt;/ref&gt;, hvilket man neppe
turde paastaa. Man fandt sig derfor udentvivl bedst tjent med at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>26vohjgcx59s1g4tqrulfeyhg6m9aef</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/431</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86570</id>
    <revision>
      <id>220466</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:23:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2770" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erik af Pommern erklæres for Norges Riges nærmeste Arving.|417}}&lt;/noinclude&gt;lade Grundene for det første hvile i Dunkelhed, og prøve hvorvidt
det gjorte Valg vilde tale for sig selv.

Neppe har dog dette, da det blev videre bekjendt, vundet den
norske Almenheds udeelte Bifald. Nordmændene vare fra ældgammel
Tid vante til at vide en Konge, om det saa end var blot i
Navnet, som Rigets Hoved, og det er høist rimeligt, at den store
Mængde ikke har fundet sig fyldestgjort ved {{sperret|den mægtige Frue
og rette Husbonde}}, som Raadet havde givet dem i Stedet. Yttringer
af en saadan Stemning omkring i Landet have udentvivl snart
trængt frem til Dronningens og Raadets Øren, og det er dertilmed
høist sandsynligt, at den unge Hertug Albrekt af Meklenborg og muligen
ogsaa Haakon Jonssøn have været nævnte af de Misnøiede
som Mænd, der egnede sig til Kongedømmet. Dette har da opfordret
Dronningen og det fremdeles i Oslo forsamlede Raad til et andet
Skridt, som skulde forsone Almenheden i Norge med Margretas Valg,
derved at Udsigten aabnedes til at erholde en Konge, der baade var
af hendes Slegt og tillige kunde siges at stamme fra den gamle norske
Kongeæt, og saaledes passende kunde danne Udgangspunktet for en
ny Kongerekke.

Allerede den 16de Februar samme Aar 1388, paa Akershus, udstedte
Erkebiskop Vinalde, Biskopperne Eystein i Oslo, Olaf i Stavanger,
Sigurd i Hamar og Halgeir (der i sin Tid havde været valgt
og indviet til Stavanger Stol men havde maattet vige for Olaf?)&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 398.&lt;/ref&gt;,
Henrik, Provst til Mariekirken i Oslo samt tretten Verdslige, blandt
hvilke Haakon Jonssøn nævnes først, og som ellers alle paa to nær
ere nævnte blandt Udstederne af Kundgjørelsen af 2den Februar, – i
Egenskab af „Norges Riges Raadgivere“ en ny Kundgjørelse af følgende
Indhold: – Efterat de havde udvalgt og antaget Dronning
Margreta „til deres og hele Norges Riges kjære og rette Frue og
mægtige Fyrstinde, at raade, styre og forestaa Riget i Norge alle
hendes Livsdage“, da spurgte hun dem alle „og Rigets Mænd i
Norge“, hvo der var næst Arving til Norges Riges Kongedømme,
naar hun forlod dette Liv. Hun nævnte {{sperret|Hertug Albrekt af
Melkenborg}}, sin Søstersøn, som den hun helst havde seet som sin
Eftermand i Norges Rige. Men da viste Raadet „skjelligen og retteligen
med Loven“, at Hertug Albrekt og hans „fædrene Forældre“
havde været imod Norge og dets Konger, og med ingen Ret kunde
blive dette Riges Arvinger. Derimod var „Kong Olafs Moders,
Dronning Margretas, Søsterdatters ældste Søn, som er {{sperret|Hertug
Vratislav af Pommerns Søn}}“, den retteste Arving til Riget,
og skulde være dets Konge, og efter hans dødelige Afgang hans rette&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>houvnidgl1pewvv9gxja3hf4wuav3yu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/432</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86571</id>
    <revision>
      <id>220467</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:23:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2789" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|418|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Arvinger: hans Søn, om han er til, dernæst hans Broder, og dernæst
hans fædrene Frænder, „hvilke fornævnte, den ene efter den anden,
skulle være rette Arvinger og Konger i Norges Rige efter det
Kongetal, som nu begynder med denne Kong Olafs Moders, Dronning
Margretas, Søsterdatters Søn“. Og skulde denne hendes Søsterdatters
Søn og hans Venner af hende fortjene, at hun vilde have
ham til Konge i Norge i sit levende Live, da er det Udstedernes gode
Villie, at det bliver fuldbyrdet med Dronning Margretas Raad og
Villie, – dog med det Vilkaar, at hun skal være „fuldmyndig i al
Maade, som for er sagt, at raade, forestaa og styre Norges Rige
{{sperret|alle sine Levedage}}“. Alt dette havde de besluttet paa egne og
paa Norges Riges Mænds Vegne og bekræftet ved at forehænge Brevet
sine Segl&lt;ref&gt;Paludan-Müller: {{antikva|observationes criticæ}} 105–108.&lt;/ref&gt;.

I den nærmeste Forbindelse med denne vigtige offentlige Handling
staar en anden kun to Dage efter følgende. Den 18de Februar udstedtes
atter paa Akershus en Kundgjørelse, hvorved Erkebiskop Vinalde,
Biskopperne Olaf af Stavanger og Sigurd af Hamar samt
sex verdslige Medlemmer af Raadet vidnede: – at de samme Dag
og Sted havde været nærværende, seet og hørt, at Haakon Jonssøn for
Dronning Margreta, for dem og for andre Norges Riges Raadgivere
personligen var tilstede og med Haand paa Bogen (Evangeliet)
aflagde den Ed: „at han aldrig har stræbt efter at blive Konge i
Norges Rige“, og erklærede: „at han ingen Ret eller Paatale havde
til Norges Rige i nogensomhelst Maade, og aldrig vilde tragte derefter
og aldrig paa nogen Maade indtrænge sig deri“. Men han
svor og erklærede uden Tvang, fuldkommen frivillig: „at han aldrig i
sit Livs Dage vilde blive Konge i Norge“. Udstederne bekræftede sit
Vidnesbyrd ved at forehænge sine Segl&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 358.&lt;/ref&gt;.

Dronning Margreta havde saaledes af det norske Rigsraad faaet
en fornyet Bekræftelse paa sin egen livsvarige styrende Myndighed,
medens tillige Arvefølgen efter hende fradømtes den hende forhadte
Albrekt af Meklenborg, – som forresten ved denne Tid, i Slutningen
af 1387 eller Begyndelsen af 1388, døde barnløs&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 202.&lt;/ref&gt;, – og derimod
tildømtes en Fyrste, som endnu var et Barn, og for hvis personlige
Indblanding i Regjeringsanliggenderne hun saaledes for lang Tid
kunde vide sig sikkret. Hun havde ogsaa faaet et fuldstændigt og,
som det lader, aldeles oprigtigt Afkald paa alt Medbeilerskab til Kongedømmet
af {{sperret|Haakon Jonssøn}}, en Mand, som ganske vist havde
et stort Parti blandt sine Landsmænd, og som, hvis han havde
havt Ærgjerrighed, let sunde blevet hendes Herredømme farlig.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>054dqp2ohz3iwy5l2kgg8kho8l4qxk6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/433</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86572</id>
    <revision>
      <id>220468</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:23:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2798" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erik af Pommern tages til Norges Konge.|419}}&lt;/noinclude&gt;Men uagtet alt dette befæstede Margreta i Magten, saa maa dog,
efter hvad man kan slutte, Folkets Ønske om en Konge ei derved være
forstummet; og den kloge Margreta maa have fundet det sikkrest at
imødekomme det, saameget mere som Raadets Erklæring af 16de Februar
paa en Maade opfordrede hertil. Den Mand, der var fremhævet
som lovlig Arving til Norges Rige efter Margreta, og hvilken
hun selv maa antages at have udseet, idet hun lod Raadet udtale
hendes egen Villie som dets og Folkets Dom, – var den sex Aars
gamle {{sperret|Erik}}, en Søn af Hertug Vratislav af Pommern med Maria,
en Datter af Margretas ældre Søster Ingebjørg og Henrik af Meklenborg,
altsaa en Søstersøn af den forbigaaede og imidlertid afdøde
Albrekt af Meklenborg.

Denne Erik blev da det følgende Aar 1389, uvist paa hvilken
Dag og paa hvilket Sted, af det norske Raad formelig tagen til
Norges Konge. Kundgjørelsesbrevet herom er udstedt af Erkebiskop
Vinalde, Henrik Sinkler, Jarl i Orknøerne, Biskopperne Jakob af
Bergen, Eystein af Oslo og Olaf af Stavanger, Ridder Malis
Sparre (af Orknøerne) og fjorten andre verdslige Mænd, blandt
hvilke Haakon Jonssøn nævnes først. De have – heder det – nøie
gransket Norges Lovbøger og af dem udfundet, at {{sperret|Erik, Hertug
Vratislavs Søn af Pommern}}, er ret Arving til Norges Kongedømme,
og efter hans Død bør hans Søn arve Riget, eller hans
Broder, hvis Søn ei er til, eller hans Farbroder, hvis hverken Søn eller
Broder gives, eller, hvis ingen af de førnævnte leve, da den som er
den nærmeste Frænde efter Kong Erik af hans Slegt og fra ham at
regne. Ifølge heraf tage de, paa egne og paa hele Norges Riges
Vegne, fornævnte Erik, „og hans rette Arvinger efter ham, som før
skrevet staar“, {{sperret|til sin og Norges Riges Konge og rette Herre}}.
Dog skal Dronning Margreta ubeskaaret nyde al sin Ret inden Norges
Rige, og navnligen sin Morgengave, som er Baahus med Alt
hvad dertil ligger, og skal hendes Testamente holdes, og skal hun
raade over alt Riget Norge, baade Hus og Fæste og Land, Fogeder
og Sysselmænd ind- og afsætte og Riget styre efter sin Villie „{{sperret|uden
alt Regnskab, indtil Kong Erik eller hans rette Arving
kommer til Myndighedsalder}}“. Til Bekræftelse herpaa have
de paa egne og paa Norges Riges Vegne med god Villie hængt
sine Segl for dette Brev&lt;ref&gt;Original paa Norsk aftr. i Paludan-Müllers {{antikva|observationes}} 108–111; – – den latinske Original, aftr. i N. Dipl. {{antikva|III.}} 362–364, indeholder blot Eriks Antagelse til Konge, men ikke Slutningsartikelen vedkommende Dronning Margreta. I begge mangler Dag og Sted. Malis Sparre findes i det latinske Brev ikke nævnt blandt Udstederne.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7nh9ss6ny617zl38dpultqxwmn0l7ah</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/434</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86573</id>
    <revision>
      <id>220469</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:23:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3058" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|420|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Man seer, at ved denne Raadsbeslutning ikke alene Erik toges
til Norges Konge, men ogsaa {{sperret|Margretas Rigsstyrelse indskrænkedes
til hans Umyndighedsaar}}, medens den efter Erklæringen
af 16de Februar 1388 burde, selv om Erik toges til Konge,
{{sperret|vedblive alle hendes Levedage}}. I denne vigtige Ændring tør
man vel see en ny Eftergivelse fra Dronningens Side for Almenhedens
Ønske. Om den har været aldeles frivillig, lader sig nu ikke
afgjøre; men tilsagt af Statskløgt var den ganske vist, hvad enten den
nærmest udgik fra Dronningen eller fra Raadet, hvilket sidste dog synes
ganske at have ladet sig lede af Margreta. Høist rimelig har
denne skarpsynte Kvinde ved nærmere at prøve Stemningen blandt
Nordmændene fundet, at det vilde falde hende høist vanskeligt, om ikke
umuligt, at udøve Kongedømmets Myndighed over dem {{sperret|i sit eget
Navn}} alene. Hun har derfor foretrukket den sikkrere Vei, at udøve
den {{sperret|i en umyndig Konges Navn}}, understøttet af paalidelige Tjenere
og Haandlangere. Og da hun først havde slaaet ind i denne
Retning, blev hun ikke staaende paa Halvveien, men søgte at gjøre
Eriks Kongedømme i Norge saa lovligt, almenerkjendt og folkeligt
som muligt. Hun hentede den unge Erik til sig i Danmark og behandlede
ham der som Norges Konge, idet hun lod ham sætte sit Segl
med hendes for et Brev, som hun den 29de Juni 1389 i Helsingborg
udstedte til Fordeel for Biskop Jakob af Bergen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 395.&lt;/ref&gt;. Derpaa lod hiin
ham føre op til Norge, hvor han i samme Aars September Maaned
blev efter gammel Skik høitidelig tagen til Konge paa Ørething i
Throndhjem, og det var den oftere nævnte Haakon Jonssøn, som her
gav ham Kongenavn&lt;ref&gt;Isl Ann. 350. Annalerne vakle med Hensyn til Aaret (1388–91); men at dette ei virkelig 1389, og at Antagelsesdagen ligger mellem 11te og 25de September (maaskee 14de September, Korsmesse?), lader sig tilfulde bevise af en Mængde gamle norske Breve, der alle regne Eriks Riges Aar fra den Tid. N. Dipl. {{antikva|I. XXXI.}} At Erik personlig var tilstede i Throndhjem, da han der toges til Konge, viser sig uimodsigeligen af et Brev af 3die Septbr. 1440 udstedt af Erkebiskop Aslak Bolt til Bevidnelse af et Frihedsbrev for Almuen i Opdal, givet af Erik med Rigets Raad paa Reisen til Throndhjem for der at antages til Konge. Man seer af dette Brev ogsaa, at Erik dengang ledsagedes af Erkebiskop Vinalde, Biskopperne Eystein af Oslo og Sigurd af Hamar, Haakon Jonssøn, Hr. Amund Bolt, Hr. Alf Haraldssøn, Haakon Stumpe og andre flere af Rigets Raad i Norge. N. Dipl. {{antikva|III.}} 549.&lt;/ref&gt;. Saaledes havde nu Norge atter sin Konge
efter at have været kongeløst i to Aar.

Eriks Valg og hele Margretas Adfærd ved denne Leilighed var dog
endnu langt fra at fyldestgjøre den norske Almenheds Ønsker og Anskuelser.
Herom vidne de mærkelige Udtryk, hvori de samtidige flatøiske
Annaler fortælle Sagen. Efter nemlig at have fortalt, at „{{sperret|den}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nkayshuhfmy3tg14mwsc6h0wg6amrz9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/435</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86574</id>
    <revision>
      <id>220470</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:24:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2853" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erik af Pommern tages til Norges Konge.|421}}&lt;/noinclude&gt;{{sperret|Mand, som heder Erik}}, Barn af Alder“ blev tagen til Konge,
lægge de til: „om denne Mand blev sagt, at han var en Søstersøn
(Søsterdatters Søn) af Dronning Margreta, men at hans Fader var
i Tydskland. {{sperret|Alle Norges Mænd syntes lidet om denne
Adfærd}} ({{antikva|um þá breitni}}), {{sperret|og især Folket i Skatlandene}}“&lt;ref&gt;Isl. Ann. 350.&lt;/ref&gt;.
Her fremskimter aabenbare ikke alene Misnøie med den Forandring,
som var foregaaet i Norges Statsforhold derved, at under Margretas
Ledning et Barn og dertilmed en Udlænding var hævet til Kongedømmet,
men ogsaa den samme Mistillid til Margretas Redelighed, som
spores i de før omtalte Yttringer med Hensyn til Kong Olafs Død&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 409.&lt;/ref&gt;.
Det lyder som om Fortælleren paa en forblommet Maade vil beskylde
Dronningen for at have paalistet Nordmændene Erik til Konge under
den falske, eller i det mindste tvivlsomme Paastand, at han var hendes
nære Frænde; og dette skulde da vel igjen være gjort for ganske at
stænge Veien til Norges Kongedømme for hendes egen Søn Olaf,
hvis denne atter kunde fremstaa fra sin {{sperret|Forsvinden}}. Alt viser, at
underlige og høist ufordelagtige Rygter have været i Omløb blandt
Nordmændene om Margretas Færd; men de gamle Efterretninger ere
alt for sparsomme til at man af dem skulde formaa at udrede den
sande Sammenhæng med hine Rygters Indhold og Oprindelse. Paa
en Misstemning mod Dronningen kunde maaskee ogsaa den Omstændighed
hentyde, at i de Forhandlinger, der angaa hendes Ophøielse
til Rigsstyrelsen og Eriks Antagelse til Konge, hverken Kong Olafs
Drotsete, den høit formaaende Hr. {{sperret|Øgmund Finnssøn}}, eller de
kongeættede Brødre {{sperret|Jon}} og {{sperret|Sigurd Hafthorssønner}} nogensinde
nævnes som deeltagende, uagtet de dog alle endnu dengang vare i
Live. Ogmund vides af gamle Breve at have levet den 14de April
1388, men at være død inden den 1ste August 1392&lt;ref&gt;Utrykte Breve.&lt;/ref&gt;; Sigurd Hafthorssøn
levede udentvivl endnu i 1391, og hans Broder Jon synes
endog at have levet efter 1395&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 126, 128.&lt;/ref&gt;. Var det virkelig af Mistillid til
Margreta og Misnøie med Sagernes Gang i Norge at disse høibyrdige,
anseede og med Norges politiske Forholde gjennem et langt og
virksomt Statsliv fortrolige Høvdinger ved denne Leilighed holdt sig
tilbage, saa maa ganske vist Dronningens Foretagender have havt et
stort og mægtigt Parti imod sig blandt Nordmændene. Hvad {{sperret|Haakon
Jonssøn}} angaar, der i alle hine Forhandlinger optræder som en
føielig Understøtter af Margretas Sag, og som synes at have godvilligen
opgivet sine egne glimrende Udsigter til Magten for at tjene
hendes Planer, – da sige Annalerne om ham, idet de fortælle, at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8x9o6ysqvki170zgcrzfmp0turgt91h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/436</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86575</id>
    <revision>
      <id>220471</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:24:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2862" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|422|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;han paa Ørething gav Erik Kongenavn, {{sperret|at han kort efter døde}}&lt;ref&gt;Isl. Ann. 350. Haakon Jonssøn troes at være død 1391 eller 1392. Sml. {{antikva|IV.}} 589.&lt;/ref&gt;;
ligesom om Forfatteren skulde ville have antydet, at han i Grunden
fortrød den Rolle, han havde spillet, og at Græmmelse forkortede
hans Liv.

Men har der end blandt en stor Deel af Nordmændene hersket
en ugunstig Stemning mod Margreta og den af hende opstillede Konge
og nye Kongeæt, og har end denne ugunstige Stemning maaskee strakt
sig til enkelte af Norges anseligste og høibyrdigste Høvdinger, saa synes
det dog utvivlsomt, at {{sperret|Mængden af det daværende Raads
Medlemmer}}, blandt hvilke vistnok en heel Deel nye Navne vise sig,
villigen bar tjent hendes Ønsker og arbeidet for hendes Planer. Og
fortrinsviis gjælder dette om Erkebiskop Vinalde, de øvrige norske Biskopper
og Kansleren Henrik Henrikssøn, hvilke alle, og især Erkebiskoppen
med sin umaadelige Indflydelse, synes at have virket efter
yderste Evne for at hæve hende til Rigsstyrelsen og hendes unge
Frænde til Kongedømmet. Margretas Gave af 100 Mark Sølv til
Kathedralkirken i Oslo den 6te Marts 1388&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 373.&lt;/ref&gt;, hendes Bekræftelse af
Mariekirkens Privilegier af 13de Marts samme Aar&lt;ref&gt;Orig. i Arn. Magn. Sml.&lt;/ref&gt;, og hendes
Brev udstedt i Helsingborg den 29de Juni 1389 til Fordeel for Biskop
Jakob i Bergen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 395, jfr. o. f. {{antikva|II.}} 420.&lt;/ref&gt;, vidne ogsaa om, at hun i den mest farlige
Tid ikke undlod at opfriske de høie geistlige Herrers Hengivenhed for
sig ved Gaver og Gunstbevisninger. Af det sidstnævnte Brev fremgaar
desuden, at hun i sit allerede tidligere gjorte Testament&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 419.&lt;/ref&gt; havde
betænkt Bergens Kirke med 100 Mark Sølv; og hvis hun i samme
Forhold – hvorom neppe kan være nogen Tvivl – havde betænkt
de øvrige norske Kathedralkirker og større geistlige Stiftelser efter sin
Død, saa laa ogsaa heri en kraftig Opfordring for de norske Prælater
til at antage sig hendes og hendes Slegts Ophøielse med Varme.
At hun og Kong Erik, uvist paa hvilken Tid, overlod Erkebiskop Vinalde
Sparbyggia Fylke som Len paa Levetid&lt;ref&gt;Dette oplyses af Dronningens Instruktion for Kong Erik paa hans Reise til Norge i 1405 (Ny. D. Mag. {{antikva|VI.}} 259), hvorom senere skal tales.&lt;/ref&gt;, skulde vel ogsaa betragtes
som en Gunstbevisning, dog meer personlig, mod Erkebiskoppen
for udviste politiske Tjenester. Man tør saaledes vistnok uden Betænkning
sige, at Norges Biskopper og høie Geistlighed ved sin Indflydelse
har givet det kraftigste Stød til den vigtige, gjennemgribende
Forandring, der ved {{sperret|Margretas Antagelse til Rigsforstanderske
og Erik af Pommerns Antagelse til Konge}} foregik i
Norges Statsforhold.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fath3a3sv8nz9wpyjdpri9fod2bi77z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/437</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86576</id>
    <revision>
      <id>220473</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:24:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2750" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Dr. Margreta vinder Magten i Sverige, fanger Kg. Albrekt.|423}}

{{midtstilt|'''91.'''}}&lt;/noinclude&gt;{{midtstilt|'''Dronning Margreta vinder ogsaa Indflydelse i Sverige, især efter at have fanget Kong Albrekt. Rigsstyrelsen i Norge. De norske og islandske Biskoppers Virksomhed i de sidste ti Aar af det fjortende Aarhundrede. Theodorik af Niems Vidnesbyrd om Norges Geistlighed ved den Tid. St. Birgitta i Sverige og Birgittinernes Klosterorden.'''}}

Endnu før Erik af Pommern var formelig antagen til Norges
Konge, var det lykkets Margreta at ydmyge sin farligste Fiende,
Kong Albrekt af Sverige, og at udstrække sin Indflydelse ogsaa over
dette Rige.

Albrekts Kongedømme havde længe staaet paa svage Fødder.
Hans og hans tydske Ledsageres Overmod, Ødselhed og Foragt for
det svenske Folk havde tidlig reist et stort Parti mod ham blandt dette.
En næsten uafladelig Spending fandt Sted mellem ham og Raadet.
Undertiden nødtes han ved dettes truende Stilling til at ydmyge sig
og gjøre store Indrømmelser; men aldrig saa snart troede han sig
uden Fare, for han fortfor med sit gamle Uvæsen og ophidsede Sveriges
Stormænd mod sig paa ny. I Riget herskede den største Lovløshed
og Undertrykkelse, og Folket led frygtelig. Efter de Svenskes
Fremstilling laa al Skylden herfor paa Kongens Side. Der er imidlertid
Grund til at tro, at denne Fremstilling ikke er ganske upartisk.
Opsætsighedsaanden hos de svenske Store, deres egen Lovløshed og
indbyrdes Splid var ogsaa tiltaget i en mærkelig Grad; og det er
ikke usandsynligt, at det herskesyge og utaalige Sindelag, der fordum
havde reist dem mod Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn, og
bragt dem til at gjøre disse Konger mange overdrevne og usandfærdige
Beskyldninger, ogsaa kan have ladet dem male Kong Albrekt med
mørkere Farver, end han i Virkelighed fortjente. Albrekt var ganske
vist ligesaalidt en klog som en kraftig eller god Konge, og han synes
ikke at have vist det svenske Folk hverken den Agtelse eller den Omhu,
som han skyldte sine Undersaatter; men Raadet paa sin Side synes
heller ikke at have gjort sig oprigtig Umag for at opklare hans feilagtige
Forestillinger eller vise ham den rette Vei til at vinde Svenskernes
Kjærlighed. Det synes tvertimod ikke ugjerne at have seet
Kongens Feiltrin, hvilke gav det Anledning til at klage, og med det
samme tilrive sig selv den hele styrende Myndighed, – den det dog, formedelst
indre Usamdrægtighed og egen Foragt for Almuens Ret og
Bedste, ikke formaaede at øve til det Heles Gavn. Men hvad ondt
de Store selv deels anrettede deels medvirkede til, derfor kastede de
Skylden paa Kongen alene, idet de med det samme satte denne ganske
ud af Stand til at afhjælpe det. Den Konge maatte næsten være et&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>j6umhzj8bvdocfopfvo8gmzh55l9xhc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/438</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86577</id>
    <revision>
      <id>220474</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:24:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2759" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|424|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Vidunder af Kraft og Klogskab, som dengang skulde have kunnet
styre Sverige til en nogenlunde almindelig Tilfredshed

Den slu Margreta holdt Øie med disse Forhold og var beredt
til at fiske i det rørte Vand. Hun knyttede Forbindelse med de opsætsige
svenske Store, smigrede dem med gyldne Løfter, lovede dem sin
Hjælp, og bragte det endelig saavidt, at et Parti af de mægtigste
svenske Herrer den 20de Mai 1388 fra Nykjøping formelig tilsagde
hende sin Tjeneste. Følgen af dette Skridt var naturligviis en aabenbar
Krig mellem Albrekt og Margreta. Man rustede sig paa begge
Sider, og den 24de Februar 1389, medens Dronningen opholdt sig i
Norge paa Baahus Slot, kom det i Nærheden af Falkjøping i Vester-Gøtland
til et Slag mellem Margretas Hær, bestaaende af Nordmænd,
Danske og Svenske, hver som det lader under sin Anfører, og
Kong Albrekts, bestaaende af Svenske og Tydskere. Albrekt blev slagen
og selv fangen med sin unge Søn Erik og flere fyrstelige og høie
geistlige Personer, der fulgte hans Hær. Efter at være blevne fremstillede
for Margreta paa Baahus, bleve Fader og Søn førte i et
haardt Fængsel paa Lindholm Slot i Skaane.

Efter denne Seier fik Margretas Parti Overhaanden i Sverige.
Men flere Slotte vare dog besatte af Albrekts Tilhængere, der fik Understøttelse
fra Meklenborg; og Stokholm især blev med Kraft og
Udholdenhed forsvaret af Tydskerne. Margreta havde saaledes i den
nærmeste Tid efter Eriks Antagelse til Norges Konge nok at gjøre
med de svenske Anliggender samt Underhandlinger med de tydske Magter,
der arbeidede for den fangne Albrekts Sag. Hun maatte oftest opholde
sig i Danmark og Sverige og synes sjælden at have besøgt Norge.

Dette Rige styredes imidlertid i Kong Eriks Navn. Ingen Drotsete
findes at være tilskikket, men Kansleren synes at have staaet i
Spidsen for den indre Styrelse, naturligviis med Raadet ved sin Side.
Om den unge Konge er forbleven i Norge efter sin Antagelse i Nidaros,
eller om Margreta siden har ladet ham fore til sig igjen i Danmark,
vides ikke. Thi at Breve, norske indre Anliggender vedkommende,
udstedtes i Norge i hans Navn og med hans Kongesegl,
beviser ikke hans personlige Nærværelse; Kansleren som Seglbevarer
kunde gjøre dette. Kansleren Hr. Henrik Henrikssøn nævnes saavidt
vides ikke senere end i 1388; rimeligviis er han ved den Tid død.
I hans Sted kom, baade som Provst ved Marie Kirke i Oslo og
som Kansler, Hr. {{sperret|Arne Sigurdssøn}}, der findes at have havt
Kongens Segl i Forvar allerede den 12te Juni 1390&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|III.}} 367.&lt;/ref&gt;. Men
uagtet den indre Styrelse saaledes i Regelen førtes uden at Margretas
Navn derved nævntes, viser hun sig dog selv optrædende og hand-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>m3oc2g5imyridvay3kxvhl9httefdm2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/439</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86578</id>
    <revision>
      <id>220475</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:24:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2803" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|Styrelsen|i Norge. Biskoppernes Virksomhed. 425}}&lt;/noinclude&gt;lende i eget Navn ved vigtigere Bestemmelser. Saaledes finder man,
at hun den 29de Marts 1392 var i Oslo tilstede paa en Raadsforsamling,
hvor en vigtig Forordning udstedtes. I denne Forordning
nævnes hverken Kong Erik eller Kansleren, men blot Margreta med
Titelen: „af Guds Naade Sveriges og Norges Dronning og Danmarks
rette Arving og dets Fyrstinde.“ Som Samtykkende nævnes:
Erkebiskop Vinalde, Biskopperne Jakob af Bergen, Eystein af Oslo,
Sigurd af Hamar og Halgeir af Færøerne, samt tretten Verdslige&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 293, 566–569.&lt;/ref&gt;.
De udenlandske Anliggender synes hun fremdeles ganske at have ledet
ligesaavel for Norges som for de tvende andre Rigers Vedkommende.

Med Hensyn til de norske Biskoppers Virksomhed ved denne Tid
nærmest efter Eriks Antagelse til Konge, vides kun om {{sperret|Jakob af
Bergen}} og {{sperret|Eystein af Oslo}} noget, der fortjener særlig Opmærksomhed.
Biskop {{sperret|Jakob}} sees skarpt at have talt mod Bergensmændenes
ryggesløse Levnet. I et Brev af 11te Marts 1390 til alle Mænd i
Bergen „indenlandske og udenlandske“ besværer han sig over det letfærdige
og syndige Liv, „som nu der føres meer end nogensinde tilforn.“
Frillelevnet gaar – siger han – i den lille Stad meer i
Svang end i nogen anden af samme Størrelse i den hele Christenhed.
Jomfruer, gode Mænds Døttre, vanæres og krænkes, og Egteskabets
Sakramente, som Gud stiftede i Paradis mellem Mand og Kvinde,
foragtes. Men derfor komme ogsaa utallige Mænd til Skade baade paa
Sø og Land, idet Ulykken ikke alene rammer de Skyldige, men og
uskyldige med dem; Herredet lægges øde, og Landet kommer i stort
Vanrygte. Biskoppen gjør nu i Kraft af sit Embede en tredobbelt
Paamindelse, med otte Dages Frist mellem hver, om at aflade dette
syndefulde Levnet; og de, som ikke ville lyde Paamindelsen, forbyder
han at modtage Guds Legeme, ligesom han ogsaa forbyder alle Sogneprester
i Bergen at meddele dem, som ligge i et saadant Levnet,
Herrens Legeme til næstkommende Paaske, da de ei kunne gjøre fuld
Skrift eller Bedring. Dette Brev var bestemt til at oplæses i Byens
Sognekirker af vedkommende Prest hver Søndag indtil Paaske&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 365. Paaske faldt dette Aar paa 3die April; der var altsaa netop 3 Søndage mellem Udstedelsen og første Paaskedag.&lt;/ref&gt;. –
Hvorvidt Biskop Jakobs Advarsler og Trudsler have virket til Sedernes
Forbedring, vides ikke.

Biskop {{sperret|Eystein}} lod mellem Aarene 1388 og 1401 optage en
Fortegnelse over Kirkernes Jordegods i Oslos Biskopsdømme, hvilken
Fortegnelse endnu i Original er til og kjendt under Navnet: {{sperret|den røde
Bog}}, saa kaldet af Bindets Farve. Man har ogsaa af ham en vidløftig&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rscj2nj5hgbi2e23sa8ewb6v93z6npf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/440</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86579</id>
    <revision>
      <id>220476</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:24:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2775" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|426|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Skrivelse, et Slags Hyrdebrev, til Bønderne i den Deel af Øvre-Thelemarken,
som lød under Oslos Biskopsdømme: Hviteseids Sogn,
Tyresdal, Nissesdal, Fyresdal, Skafse og Mo. Brevet er udstedt fra
Gimsø, den 11te November 1395. Det er mærkeligt baade for dets
gode Stiil og rene norske Sprog, og tillige for det Lys, det kaster
over de kirkelige Forhold i hine afsidesliggende Fjeldbygder.

Sidst da Biskoppen var hos dem – heder det – for ni Aar
siden fandt han meget mangelagtigt hos dem i flere Henseender, til
Fare for deres Sjæle: – baade Mangler med Hensyn til deres Seder,
og forskjellige Tvivlspunkter saavel i deres Forhold til Biskoppen
som i Presternes Forhold til Almuen. Det er Biskoppens Pligt at
rette paa Alt hvad angaar Christendommen hos dem, og han fornyer
derfor nu den Bestemmelse, som han gjorde med Raad og Samtykke
af sine Chorsbrødre, og de bedste og ældste Bønder, som da vare
hos ham, – en Bestemmelse, som desværre hidtil kun lidet har frugtet.

Først fandt han hos dem Mangel i hvad der er det vigtigste, i
deres Kjærlighed til hinanden indbyrdes. Thi Manddrab øves meer
der end i noget andet Bygdelag, og deraf kunde mærkes, at Kjærligheden
var tynd mellem dem. Bøder betales efter dræbte Frænder;
men desuagtet hevner man sig ligefuldt. „Og dog er det den værste
Ugjerning, som være kan, at love Fred og Grid, og siden bære Avind
og ond Villie i sit Hjerte til den, som man for forligte sig med“.
Saadanne maa kaldes Gridnidinger og fuldkomne Herrenssvigere,
deelagtige i Helvedes evige Pille med selve Djævlene, der ere fulde
af Avind og Ondskab, og med den fule Judas, der sveg sin Herre
med et Kys, som skulde være Fredens Mærke.

Biskoppen fandt ogsaa, at de ei noksom varede sig for Omgang
med bansatte Mænd, eller for dem, som ere i Kirkens Forbud. Saadanne
maatte de for Fremtiden sky som de værste Edderorme. Som
disse skade Legemet, saaledes hine Sjælen. Thi hver den, som omgaaes
Bansmand, falder i Ban med ham.

Den Kirkens Tjeneste, som de have at tage i Paasken, skulle de
modtage med al Ydmyghed og Ærefrygt een Gang om Aaret. Thi
hver den, som i tre Aar forsømmer dette, han er ifølge Christenretten
fredløs ({{antikva|útlægr}}). De skulle ei modtage den af nogen anden end sin
Sogneprest, uden med dennes Tilladelse; og ei modtage den, naar de
ere i Forbud, thi dette er værre end ikke at modtage den.

De skulle alle være lydige mod Gud og Biskoppen; men forbryder
nogen sig, da bøde han snarest muligt. Kirken, og Biskoppen paa
dens Vegne, tager gjerne Alle til Naade, som til Naade ere verdige.

Efterdi {{sperret|Biskoppen}} sjælden har faret paa Visitats hos dem, ere
Mange i Tvivl om, hvorledes de skulle udrede ham hans Tilkommende.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d8u0rcywqlodl45f7ncdgn9zr9gg6g6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/441</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86580</id>
    <revision>
      <id>220477</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:25:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3098" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Eysteins Brev til Thelerne.|427}}&lt;/noinclude&gt;I den Anledning maa de vide, „at {{sperret|der hvor Tiender udredes}},
skulle {{sperret|Presterne}} tage mod sin Biskop, saaledes at Kirken af sit Gods
({{antikva|uppheldis gotse}}) dertil ikke understøtter dem. Men {{sperret|der hvor Tiende
ikke ydes}}, skulle {{sperret|Bønderne}} udrede Biskoppen Kost og Hestefoder,
uden at noget tages af Kirkens Gods“. Og efterdi Bønderne
i Thelemarken have forpligtet sig til at gjøre Biskoppen Skat hvert
Aar, og Reide ({{antikva|reiðu}}), naar han farer at confirmere Børn, og Presten
{{sperret|Reide}} for de to Dele af Tienden, og med den tredie holde sine
Kirker istand, – saa skulle Bønderne erlægge hiin {{sperret|Reide}} (nl. den
som tilkommer Biskoppen) til dem, som sørge for Biskoppens Underholdning;
rækker det ei til, da skulle de tillægge saa meget, at Modtagerne
({{antikva|viðrtökumenn}}) ere skadesløse. Kirkerne maa nemlig ingenlunde
tynges. Den som ikke vil rette sig efter dette, ham vil Biskoppen
have Tjeneste negtet af den hellige Kirke. Biskoppens {{sperret|Reide}} skal,
til den Tid Biskoppen byder, leveres med Presternes Vidende til de
udnævnte Modtagere, to eller tre Kirkeverger ({{antikva|kirkiufiárhaldsmenn}})
eller Andre, som Bønderne dertil vælge, og den skal leveres til dem i
den Kirken nærmeste Gaard, hvor sømmelige Huse findes, saaledes at
Alt kan være samlet, naar Biskoppen kommer til Gaarden. Han overgiver
det da til den, som videre skal sørge for Bevertningen. Bliver
der noget tilovers af det til Kosthold leverede, naar Biskoppen forlader
Gaarden, da skulle Bønderne selv have det tilbage, – dog saaledes,
at Biskoppen deraf først under Modtagerne saa meget for deres
Umag, som ham synes passeligt. Men rekker det Leverede ei til, da
ere Bønderne skyldige at tilskyde det Fornødne. Biskoppen vil dog fare
frem med Overbærenhed,. naar han blot sporer god Villie baade hos
Modtagerne og hos Almuen. Naar blot {{sperret|Provsten}} farer paa Visitats,
da skal han have Tilhold hos Presterne og være paa deres Kost,
hvor de have Sæde; men hvor dette ikke er Tilfælde, der udrede Kirkevergerne
({{antikva|kirkiufiárhaldsmenn}}) ham sømmelig Kost og Hestefoder
efter gammel Sedvane, saaledes at Kirken ei bliver tynget.

Biskoppen vil, at for Fremtiden hver Prest for fuld Udfærd ({{antikva|fulla
útferð}} d. e. Begravelse og de dermed forbundne religiøse og kirkelige
Ceremonier) lader sig nøie med en Ko eller Kosverd. Ere Mænd
saa egensindige, at de ei ville sende Bud efter Presten, eller ei tage
den hellige Salvelse, saa skal derfor ei Prestens Ret minke. Men er
Nogen uformuende, da skal Presten uden Løn, for Guds Skyld betjene
ham; og de, som ei formaa at give fuld Udfærd, give halv eller mindre,
efter Evne. For hvert Barne-Lig under tre Aar skulle de ei
negte Presten „en Ugemad Smør“ ({{antikva|vikumat smörs}}), men siden indtil
det er tolv Aar: „en halv Løp“, og siden, indtil en Mand kommer i
Bondestilling ({{antikva|i bonda lög}}): „een Løp eller to forngilde Ører“, efter-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9mtg31jg2u7fuitfh0y65rczrbnlmxb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/442</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86581</id>
    <revision>
      <id>220478</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:25:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2868" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|428|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;som hidtil har fundet Sted i alle Bygdelag. I Indergang ({{antikva|i innargöngu}} d. e. Barselkvinders Indledning i Kirken ved Presten) gives
„en Ugemad Smør“, eftersom brugeligt har været over hele Thelemarken
efter Storedøden, om end i andre Bygdelag, hvor Tiende
udredes og „anden Offerdag“ iagttages, gives mindre. Omendskjønt
Presten er skyldig at yde dem al Tjeneste frit, saa ere de dog pligtige
at holde ham dette. Men er der Nogen, som ei vil udrede Presten
dette, efterat Presten har ydet sin Tjeneste, eller som forholder Presten
hans Reide, da maa Presten gaa i Kirkedøren og sætte ham tre
Femter ({{antikva|fimt}} d. e. Tid af fem Dage) til at gjøre sin Skyldighed, og
sidder han disse overhørig, da maa Presten forholde ham al Kirkens
Tjeneste. Dog vogte ogsaa Presterne sig vel for at negte Nogen
vrangeligen Tjeneste; thi derfor skulle de staa til Rette og betale Biskoppen
Bøder og desuden vente sig stor Revselse.

Biskoppen opfordrer alle Prester til at være velvillige mod sine
Sognemænd, ligesom disse til at hædre sine Prester som sine Fædre
for Guds og deres Embedes Skyld, at være dem lydige og føielige,
optage deres Lærdom med Kjærlighed, holde de ti Guds Bud med ret
Tro og vogte sig for de syv Hovedsynder. De skulle hædre Gud og
elske sine Medchristne, paa det at Gud kan elske dem i denne Verden
og i hiin hædre dem med Himeriges Løn.

For at lade dem alle nyde godt af Biskoppens Komme til dem,
vil han hædre deres Kirker med Aflad ({{antikva|afgiftum}}, Indulgenser), dem
og deres Efterkommere til Sjælehjælp og alle retskriftede Mænd til
Syndsafløsning, naar de besøge Kirkerne paa visse Dage eller hjælpe
dem med sine Almisser: til Hviteseids Kirke 40 Dages Aflad ({{antikva|aflát}}),
til Bø Kirke 20 Dages, til Thveita Kirke 20 Dages, og til Kirken
paa Roholt, og den i Thridiungen hver 10 Dages Aflad, paa hver
Juledag, Ottendedag (Nyaarsdag), Trettendedag (Helligtrekonger),
fire Mariemessedage, Paaskedag, Helligthorsdag (Christi Himmelfartsdag),
Pinsedag, Trinitatismessedag, Jonmessedag, begge Olafsmessedage,
Michaelsmessedag og Allehelgensmessedag, „Kirkemessedage
og Kirkedrottensdage“ ({{antikva|kirkiumessudaga ok kirkiudróttinsdaga}} d. e.
Aarsdagene for vedkommende Kirkes Indvielse og Kirkens Skytshelgens
Festdage?), – saa ofte som Guds Ord bliver dem foredraget
ved Prædiken, og saa ofte som de hjælpe Kirkerne med Almisse.
Men alle de, som paa hvilkensomhelst Maade fratage Kirken dens
Gods, løst eller fast, eller tilegne sig hvad der er lagt til Prestebordet
({{antikva|prestborðsens}}, Prestens Underhold) eller til Kirkens Forbedring,
eller og forholder Biskoppen hans Skat, – de skulle vide sig at være
i Ban og under Guds, St. Peters og St. Paals Vrede, og snart at
ville blive straffede baade i denne og hiin Verden.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8f06iqh9d6xmac41gxi4a4zu05eakm4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/443</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86582</id>
    <revision>
      <id>220479</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:25:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2871" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Eysteins Brev til Thelerne. Biskopperne paa Island.|429}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Alle skulle de og omhyggeligen iagttage, at yde Romerskat (Peterspengen),
„en tællet Pening, den mindste, som falder af Kongens
Mynt,“ hver Mand, som Tjeneste ({{antikva|embete}}) tager. „Disse Penge
ejer St. Peter i Rom, derfor kaldes de Romerskat“.

Efterdi det er Biskoppen sagt, at Bønderne i Molands Sogn og
i Mo byde sig til Bedring og Bod for det Opløb, de gjorde sidst Biskoppen
visiterede, saa vil han gjerne tage dem til Naade, naar de
komme for ham, og han vil hædre deres Kirker med 20 Dages Aflad
til hver af dem paa de ovennævnte Dage. Men Bønderne af Skaffe
have selv gjort sig uverdige til nogen Naade, da deres Trods og
Ondskab voxer istedetfor at aftage.

Saa byder Biskoppen dem og Alle at holde helligt paa Hellig
Legems Dag ({{antikva|festum corporis Christi}}) og faste forud „med hvid
Mad“ (den ringere Faste, da Nydelse af Melkemad var tilladt).
Den Dag er Treugersdagen efter Helligthorsdag (Christi Himmelfartsdag)
om Vaaren, og paa den Dag vil Biskoppen unde hver af
deres Kirker Aflad som paa de tidligere nævnte&lt;ref&gt;Munchs og Ungers oldnorske Læseb. 133–136; Pontoppid. Ann. {{antikva|II.}} 244–248.&lt;/ref&gt;.

Man seer af hele Brevets Tone, at fra Biskoppens Side udfordredes
baade gode Ord og Trudsler, baade Mildhed og Strenghed
for at holde hine stridige Fjældbønder under Kirkens og Geistlighedens
Aag. Man seer, at Tienden i Thelemarken langtfra endnu ikke
overalt var i fuldkommen Orden og Gang, – at visse Afgifter og
Godtgjørelser efter ældre Skik&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 160, 176.&lt;/ref&gt; i flere Bygder endnu gik istedet
for Tienden, og at Thelerne ikke vare rædde for at gjøre Opløb, endog
i Biskoppens Nærværelse, naar de af Kirken paalagte Byrder syntes
dem for tunge. Brevet synes forøvrigt at karakterisere Biskop Eystein
som en kraftig og klog Mand, og efter Tidens Maalestok nidkjær for
sin Kirkes Tarv baade i det Aandelige og Verdslige.

Dette er det Vigtigste vi vide om Kirkens Tilstand i selve Norge
i det sidste Aarti af det 14de Aarhundrede. Hvad Island angaar,
da ere heller ikke Efterretningerne synderlig rige.

Da den danske Biskop Mikael i 1385 var kommen til sit Sæde
i Skaalholt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 401.&lt;/ref&gt;, begyndte han snart med en heel Deel Forandringer,
som ikke fandt Landsfolkets Bifald. Mange Prester mistede sit Embede&lt;ref&gt;Isl Ann. 340.&lt;/ref&gt;,
naturligviis ved Biskoppens Medvirkning, og dette blev ham,
som det lader, regnet til Last, – om med Rette eller ei, er nu umuligt
at afgjøre. At i 1388 Palliehjælp ({{antikva|subsidium pallii}}) blev krævet
paa Island ved Thorkel Prest og Hall Magnussøn paa Erkebiskoppens
Vegne, har rimeligviis ei formildet den utilfredse Stemning
blandt Presterne, over hvem det til Slutning gik ud, især da dette&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>audxhxtamopqh5u52z39x9xzitchvv2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/444</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86583</id>
    <revision>
      <id>220480</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:25:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2925" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|430|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Krav synes at have været usædvanligt der paa Øen&lt;ref&gt;Isl. Ann. 340, jfr. Finn Joh. {{antikva|I.}} 454, {{antikva|II.}} 133.&lt;/ref&gt;. Den følgende
Sommer 1389 brød Misnøiet mod Biskop Mikael ud paa en
høist alvorlig Maade, idet der paa Althinget blev læst et Oprørsbrev
mod ham, hvori mange Beskyldninger fremførtes, hvis Rigtighed i
Et og Alt dog synes at have været tvivlsom, selv efter visse Islændingers
Skjøn. Foretagendet havde imidlertid den Virkning, at
Mikael samme Aar forlod Landet, og da det tillige heder, at mange
Prester af Skaalholts Biskopsdømme gjorde det samme, saa maa man
antage, at Urolighederne have været alvorlige, og at baade Biskoppen
og hans Modstandere have agtet at føre sin Sag for en høiere
Domstol: enten Erkebiskoppens eller Kongens. Mikael forordnede før
sin Afreise Presten Are Gunløgssøn til Official og Bestyrer af Skaalholts
Biskopsdømme; men da denne samme Aar døde, var Biskopsdømmet
overladt til sig selv&lt;ref&gt;Isl. Ann. 342; Finn Joh. {{antikva|II.}} 133.&lt;/ref&gt;.

Tilstanden der i 1390 beskrives som meget daarlig. Der var
hverken Biskop eller Official, al Christendom stod paa slette Fødder,
mange Prester døde, mange vare drevne bort fra Landet, og de fleste,
som vare tilbage, vare berøvede sine Embeder&lt;ref&gt;Isl. Ann. 344.&lt;/ref&gt;. Mikael synes for
det første at have havt i Sinde at styre sin Biskopsstol fra Danmark,
og da han der havde indviet en vis Thorstein Snorressøn til Abbed
af Helgafell, skikkede han denne til Official over hele Skaalholts
Biskopsdømme&lt;ref&gt;Isl. Ann. 348.&lt;/ref&gt;. Thorstein viste sig heller ikke sit Kald uverdig.
Han gjorde sig ved sin Hjemkomst Umag for, saavidt muligt, at skaffe
dygtige Prester til de ledige Kirker, og disse bleve indviede af Holes
Biskop&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 133.&lt;/ref&gt;. Mikael kom ikke meer tilbage til Island; han resignerede
samme Aar som han havde udnævnt Abbed Thorstein til Official&lt;ref&gt;Isl. Ann. 350.&lt;/ref&gt;.
Om det er skeet godvilligen eller nødtvunget, siges ikke; heller ikke
kan man af de islandske Annalers korte Beretninger fuldkommen skjønne,
hvorvidt Dadelen for den i Skaalholts Biskopsdømme i Mikaels
Styrelsestid herskende Uorden alene bør falde paa ham, eller om ikke
den underordnede Geistlighed har havt sin betydelige Andeel deri.
Hovedsagen har maaskee været, at Mikael, som fremmed for Islands
Indretninger og Skikke, har stødt an mod disse og derved paadraget
sig en Uvillie baade fra Geistligheds og Lægfolks Side, hvilken ikke i
alle Henseender har været fortjent&lt;ref&gt;Finn Jonssøn siger om ham: „{{antikva|episcoporum inutilissimum fuisse certum est}}“ ({{antikva|II.}} 133); dette kan være sandt, om end ikke Mikael derfor erklæres for nogen aldeles uverdig Biskop.&lt;/ref&gt;.

Efter Mikaels Frasigelse stod Skaalholts Biskopsstol, som det
lader, en lang Stund ledig, indtil en vis {{sperret|Vilkin}} blev hans Efter-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q78t5fubz8vtiy0dcp8yy0a5pdrcozg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/445</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86584</id>
    <revision>
      <id>220481</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:25:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3048" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopperne paa Island.|431}}&lt;/noinclude&gt;mand. Han skal ogsaa have været dansk af Fødsel, men var nærmest
forud Prior for Prædikebrødrenes Kloster i Bergen&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 134; Isl. Ann. 378.&lt;/ref&gt;. Nogle Annaler
sige, at Vilkin blev viet til Skaalholts Stol i Rom&lt;ref&gt;Isl. Ann. 350.&lt;/ref&gt;, altsaa af
Pave Bonifacius {{antikva|IX}}, som i 1389 havde fulgt Urbanus {{antikva|VI}}; – andre,
at han blev indviet af Erkebiskop Vinalde&lt;ref&gt;Isl. Ann. 364.&lt;/ref&gt;. Maaskee kunne disse
Udsagn forenes saaledes, at Paven ved Provision har valgt ham, men
alligevel overladt hans Indvielse til hans lovlige Metropolitan. Vilkin
kom til Skaalholt i 1394 og holdt sin første Biskopsmesse samme Aars
14de September, Korsets Ophøielsesdag, og Annalerne omtale med et
Slags Berømmelse, at han i denne Anledning gjorde et overordentligt
stort og pragtfuldt Gjestebud, ved hvilket de fleste af Øens verdslige
og geistlige Stormænd vare tilstede&lt;ref&gt;Smst.&lt;/ref&gt;. I Vilkin fik Skaalholts Stol
en dygtigere og virksommere Biskop, end den i lang Tid havde havt.

I Hole Biskopsdømme sad Biskop {{sperret|Jon Erikssøn Skalle}} i
Rolighed, efterat han endelig i 1372 var af alle Nordlændinger erkjendt
som lovlig Biskop&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 380.&lt;/ref&gt;. Ved 1300 maa han have været en meget
gammel Mand. Naar man nemlig betænker, at 47 Aar allerede
vare ledne, siden han i 1343 modtog Biskopsvielsen til Grønland,
og at han da vel maa have været mellem 30 og 40 Aar gammel,
saa maa han nu have været i en Alder af 80 til 90. Dette gjorde,
som det lader, at man regnede hans Embede for saa godt som allerede
ledigt, og at der fandtes Folk, der uden at afvente Jons Død
lagde sig ud for at erholde det. Det lykkedes en dansk Prest eller
rettere Munk, {{sperret|Peter Nikolaussøn}}&lt;ref&gt;Annalerne kalde ham Prest, men i Breve, der ere levnede fra ham, kalder han sig selv: Broder (Finn Joh. {{antikva|II.}} 219, 220). Han maa følgelig have været Ordensgeistlig, rimeligviis Augustiner eller {{antikva|canonicus regularis}} med prestelig Vielse.&lt;/ref&gt;, at blive udnævnt til Holes
Biskop i den romerske Kurie, af Bonifacius {{antikva|IX}}, og sammesteds at
blive indviet. Annalerne synes at misbillige, og det med Rette, denne
Besættelse af Biskopsstolen, før den endnu var bleven ledig. Men
Jon Erikssøn overlevede ikke længe sin Eftermands Valg. Han
døde den 10de August enten 1391 eller 1392, efterat han i 33 eller
34 Aar havde foreslaaet Hole Stol, og været Biskop i 48 eller 40
Aar&lt;ref&gt;Isl. Ann. 348. Her angives 1391 som Jons Dødsaar; men der skal findes et Brev, som viser, at han endnu levede i Paaskeugen 1392, i hvilket Fald dette Aar maa være Dødsaaret. Finn Joh. {{antikva|II.}} 205; Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 1. c. 85.&lt;/ref&gt;.

Hans Eftermand {{sperret|Peter}} kom til Island i 1392 med en heel
Deel Danske, Geistlige og Verdslige, i sit Følge. Han foretog dog
ingen Forandringer af Betydenhed i Hole Biskopsdømme; det bemærkes
tvertimod udtrykkelig, at han lod alle Prester forblive i deres Em-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1zjy3mgwdy57r1ghq3xiwkrvjd7uldk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/446</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86585</id>
    <revision>
      <id>220482</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:25:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2850" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|432|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;heder, og beholdt den samme Raadsmand ved Hole Stol, som hans
Formand havde havt. Det bemærkes ogsaa, at Biskopsdømmet da
holdtes for at staa sig meget godt, – en Bemærkning&lt;ref&gt;Isl. Ann. 352.&lt;/ref&gt;, der viser,
at Jon Skalles Styrelse ikke har været uden Fortjeneste, og at dette
har været erkjendt af hans Efterfølger. Biskop Peter maa være kommen
til Island seent paa Aaret 1392; thi der siges, at han sang sin
første Messe Mikaelsdag (29de September) 1393 og seirede ved
samme Leilighed sin Tiltrædelse ved et herligt Gjestebud&lt;ref&gt;Isl. Ann. 356.&lt;/ref&gt;. Han viste
strax en rosverdig Virksomhed ved at sætte Skolen i god Gang og
tilskikke den en Skolemester; og da Skaalholts Stol dengang var ledig,
udførte han ogsaa ved den de Vielser, som udfordredes, indtil Biskop
Vilkin det følgende Aar ankom og tiltraadte sit Embede. Peters Biskopsdømme
begyndte ellers med en stor Ulykke, idet nemlig, 1393
4de Juledag, Hole Kathedralkirke nedstyrtede aldeles; dog omkom ved
dette Tilfælde kun eet Menneske, en Diaconus&lt;ref&gt;Isl. Ann. 362.&lt;/ref&gt;. Biskoppen var siden
virksom for atter at faa den opbygget. Paa sin første Visitationsreise
i 1394 sørgede han for, at Fortegnelse over Kirkernes Eiendomme
blev optagen&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 217; Espol. {{antikva|þ.}} 1. c. 92.&lt;/ref&gt;.

Island havde saaledes i Begyndelsen af Kong Eriks Regjeringstid
faaet tvende Biskopper, der, skjønt Udlændinger, dog synes baade
at have været sit Kald voxne, og at have havt fuld Villie til at røgte
det tilbørligen. At Islændingerne ikke fuldkommen have likt dem, paa
Grund af at de vare danske, fremlyser af Annalernes Udtryk. Men
dette var dog maaskee helst Tilfælde lige i Begyndelsen af deres Embedstid;
siden synes man at have fundet sig ganske vel tjent med deres
kirkelige Styrelse.

Med den verdslige Styrelse derimod herskede der paa Island
Misnøie, og det er af Annalerne klart, at Dronning Margreta der
paa Øen slet ikke var yndet. Det omtales, at hun i 1392 paabød
en svær Skat: at nemlig hver Mand (hvorved naturligviis vel
maa forstaaes: hver Bonde) skulde betale hende en halv Mark efter
gammel Beregning ({{antikva|halfmörk forngilda}} d. e. &lt;math&gt;\scriptstyle\frac{1}{6}&lt;/math&gt; Mark godt Sølv eller
Sterling?). Hertil blev i Førstningen svaret med Uvillie; men siden,
heder det, gik mange af Landets bedre Mænd ind herpaa&lt;ref&gt;Isl. Ann. 352.&lt;/ref&gt;. Dog
lader det som om Dronningen ikke fik drevet sit Ønske igjennem i
fuld Udstrækning. Thi da Hirdstyreren Vigfus Ivarssøn det følgende
Aar 1393 fremførte Dronningens Forlangende paa Althinget, blev af
de bedste Mænd blot indrømmet hende 8 Alen Vadmel af hver, og
det ovenikjøbet, som det udtrykkelig tillagdes: {{sperret|for Vigfus’s Skyld}}
og paa den Betingelse, at det ei skulde kaldes Skat og ikke oftere kræ-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lasnzlp4kprm5rwndrmqxz29a8lkx5p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/447</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86586</id>
    <revision>
      <id>220483</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:26:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2951" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Den norske Geistligheds Seder.|433}}&lt;/noinclude&gt;ves. Eyfirdingerne afslog det ganske, og synes at være blevne staaende
ved sit Afslag&lt;ref&gt;Isl. Ann. 362.&lt;/ref&gt;. Maaskee kan den Uvillie mod Dronningen, som ved
denne Leilighed lod sig tilsyne, tildeels være bevirket ved det Rygte,
som just dengang sees at have været i Omløb, nemlig, at Kong Olaf
endnu levede, men var dragen af Landet&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 409.&lt;/ref&gt;.

Vi besidde en Udlændings Vidnesbyrd om den norske Geistligheds
Liv og Seder, hvilket maa antages nærmest at sigte til Tiden ved det
14de Aarhundredes Slutning, og derfor mest passende omtales her.
Fortælleren er den lærde Geistlige {{sperret|Theodorik}} eller {{sperret|Didrik af
Niem}}, der mellem 1378 og 1410 var Abbreviator eller Sekretær i
de romerske Pavers Kurie, siden Biskop af Verden, og endelig Biskop
af Cambray, død i 1417. I sit Verk kaldet {{antikva|Nemus unionis}} yttrer
han sig et Sted om Geistligheden i {{sperret|Norge}} og paa {{sperret|Irland}}, hvilke
Lande han omtaler under Et som de yderste mod Norden og mod Oceanet,
saaledes: – „Geistligheden der er i Almindelighed tarvelig i Klæder
og Pynt og forretter Gudstjenesten med faa Ceremonier og uden
Pomp; den er just heller ikke i nogen udmærket Grad videnskabelig
dannet. Men i Norge drikke efter Skik og Sedvane Klerker og Lægfolk
lige sterkt, og hvis En ikke over Maal og Maade kan beruse sig
i Øl, tror han sig ikke lykkelig. Den Ene fordrer af den Anden, at
han skal gjøre ham Besked ved at drikke ligesaameget som han; og
Ingen, som ikke saa det, skulde tro, hvormeget begge Kjøn der kunne
drikke paa en Gang; og man gjentager dette, indtil man falder drukken
til Jorden. Den som bedst kan tomme sit Bæger, ansees for at
overgaa de Andre i legemlig Styrke og i Raskhed. I de samme Egne,
Irland og Norge, er det tilladt Biskopper og Prester offentlig at
holde Friller ({{antikva|concubinas}}); og naar Biskoppen to Gange om Aaret
visiterer de ham undergivne Prester, og Sognekirkers Bestyrere, fører
han sin Elskede med sig til samme Presters Huse. Frillen selv tillader
ikke sin biskoppelige Elsker at visitere uden hun er med ham, deels
fordi hun da lever høit hos Presterne i Selskab med disses Friller
og ovenikjøbet faar Gaver af de Visiterede, deels fordi hun vil passe
paa sin Elsker, at han ikke skal forelske sig i nogen Anden, som han
maatte finde smukkere, og saaledes forurette sin egen Elskede. Om
tilfældigviis nogen af de visiterede Prester ingen Frille har, da betragtes
han som en Forræder mod nedarvet Skik og maa udrede den
visiterende Biskop dobbelt Kosthold. Saa er det og Tilfælde, at Presternes
Friller eller Hustruer i hine Lande nyde Forrangen i Kirke og til
i Bords, i Gang og i Sæde fremfor andre Fruer, endogsaa Ridderes“&lt;ref&gt;{{antikva|Nemus Unionis Tract. VI.}} c. 35, jfr. Pontoppidan {{antikva|II.}} 26.&lt;/ref&gt;.

Skildringen er ikke gunstig; men dog udentvivl – muligen paa&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mtotu5l049ho6nfgbflxkkuxf9088gx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/448</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86587</id>
    <revision>
      <id>220484</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:26:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2815" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|434|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;lidt Overdrivelse nær – sand for Norges Vedkommende. Theodorik
havde ogsaa i sin Stilling som Sekretær i den romerske Kurie den
bedste Anledning til at øse sin Kundskab fra baade mundtlige og skriftlige
Beretninger af Folk, der nøie kjendte Forholdene. Man seer, at
det er tvende Udyder, som her bebreides den norske Geistlighed: Drukkenskab,
hvilken Last den deelte med Folket i det Hele; – og Ringeagt
for Cølibatsloven. Hvorledes denne, allerede ligefra dens første,
vistnok ikke ganske lette, Indførelse i Norge, blev omgaaet, og hvorledes
hermed maatte sees gjennem Fingre, naar kun altfor stort offentligt
Anstød undgikkes, – er ovenfor paapeget&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 347.&lt;/ref&gt;). Men, efter Theodoriks
Beretning at dømme, maa imod Slutningen af det 14de Aarhundrede
den ældre Omhu fra Biskoppernes Side for Overholdelsen
idetmindste af den ydre Anstand meget være slappet. Her fremstilles
Biskopperne selv som de, der foregik sine underordnede Prester
med Exemplet, ja endog paa en Maade opmuntrede til Brud; og
Presternes Samliv med deres Friller fremstilles som noget, der ei
meer vakte nogen Forargelse eller kastede nogen Vanære paa de sidste.
Dette kom udentvivl deraf, at man meer og meer begyndte at betragte
slige Forbindelser som et Slags {{sperret|borgerlige Egteskaber}}. Men
disse vare de eneste, som den verdslige Landslov udtrykkelig omtalte,
idet den ingensteds gjorde Kirkens Indvielse til Betingelse for Egteskabets
Fuldgyldighed efter den almindelige Ret. En Kvinde, der
med sine nærmeste Frænders Samtykke og ifølge lovlig Overeenskomst
indtraadte i en saadan Forbindelse med en Prest eller anden, ikke regelbunden,
Geistlig, kunde saaledes i borgerlig Henseende vanskelig
siges at have begaaet noget, der gjorde hende Skam. Og naar det
nu ovenikjøbet var Tilfælde, at Forbindelsen, paa Grund af den {{rettelse|Geistges|Geisliges}}
hæderlige Stilling og rigelige Udkomme, ansaas for fordeelagtig,
og følgelig attraades selv af bedre og fornemmere Kvinder, – saa
begribes let, at det snart, under Kirketugtens tiltagende Slappelse,
maatte komme dertil, at de høiere Geistliges Friller kunde indtage en
Plads i det selskabelige Liv, der svarede til deres Elskeres Stilling eller
deres egen Byrd. Kirken eller rettere Paven maatte naturligviis i sine
almindelige Forordninger, for Konsekvensens Skyld, paa det strengeste
fordømme det hele Væsen, og de enkelte Biskopper maatte embedsmæssig
gjøre det samme; men i det Private saa de gjennem Fingre
baade med sig selv og sine Underordnede, – ofte vistnok af Svaghed
og moralsk Slappelse, men ofte maaskee ogsaa af den indre Overbevisning,
at det mindre Onde maatte taales for at større kunde
undgaas.

Angaaende den norske Kirkes Forhold til Paven mod det 14de&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p1kcfduzlzu8l9v7k6fbap71znsbatr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/73</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86588</id>
    <revision>
      <id>220485</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:26:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=227 to=236 fromsection=73 tosection=73 header=1 /&gt;</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="133" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=227 to=236 fromsection=73 tosection=73 header=1 /&gt;</text>
      <sha1>daxobeoildwhs8jr9eqaze2cid2hhhf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/449</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86589</id>
    <revision>
      <id>220486</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:26:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2846" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Den norske Kirkes Forhold til Paven.|435}}&lt;/noinclude&gt;Aarhundredes Slutning vide vi kun meget lidet. At Norge med de
tvende andre nordiske Riger under Pavedømmets Splittelse underordnede
sig den Pave, som var i Rom, er allerede ovenfor vist. Pave
{{sperret|Bonifacius}} {{antikva|IX}} (1389–1404) var hverken en klog eller verdig Kirkens
Forstander, men desto mere berygtet for sin Iver og Ubluhed i
at udpresse Penge af de Lande, som erkjendte ham. Han inddrev
Annaterne paa Forhaand af dem, han gav Løfte paa høie geistlige
Embeder, naar de bleve ledige, og han beskyldtes for ligefuldt at
have bortgivet dem til Andre. Vi see udentvivl Spor til denne Fremgangsmaade
i hvad ovenfor er fortalt om de islandske Biskopsstoles
Besættelse med Vilkin og Peter Nikolaussøn. Aaret 1390 var bestemt
til Jubelaar, og i den Anledning udsendte han til alle Kanter Afladskræmmere,
der skulle have solgt Afladen for den blotte Betaling af
hvad Reisen til Rom vilde have kostet, og ikke engang have gjort Pønitens
til Betingelse for Syndsforladelsen. Hans Sendebud kom ogsaa
til de nordiske Riger og skulle der af de enfoldige Indbyggere
have udlokket store Pengesummer. Det fornemste af disse Sendebud
var en Benediktiner, Antonius af Rom, der efter sin Hjemkomst hængte
sig i Bologna. Rimeligviis frygtede han for at blive dragen til
Regnskab for begangne Underslæb, hvilke, som man let kan tænke sig,
ideligen fandt Sted. I 1398 sendte Pave Bonifacius en Kjøbmand
fra Perugia, Ludovicus de Ballionibus, for sin Begjærlighed kaldet
den perusinske Jæger ({{antikva|venator perusinus}}), som sin fuldmægtige Pengeindkræver
til de nordiske Riger. Han var samme Aar den 1ste
September i Kjøbenhavn, hvor just dengang en stor Raadsforsamling
af alle tre Riger holdtes, ved hvilken fra Norge Erkebiskop Vinalde
og Biskopperne Olaf af Stavanger og Eystein af Oslo samt Anbjørn
Provst af Bergen og Arne Sigurdssøn (Arold, den samme, som andensteds
ogsaa kaldes: Arnt) Provst af Oslo vare tilstede. Man
finder, at en Hr. Svein, Chorsbroder af Stavanger, blev beskikket af
Ludovicus til at indsamle de pavelige Penge i Stavangers Biskopsdømme
mod selv at beholde Trediedelen for sin Umag. Han skulde inddrive
saa meget som muligt i Guld og Sølv, dog heller ikke foragte andre
Varer; og Beløbet skulde han sende til Lybek, Stralsund eller Brügge.
Saadanne Udpresninger sysselsatte dengang fortrinsviis den romerske
Kurie, og Norge fik, som vi see, yde sin Skjerv med&lt;ref&gt;Pontopptd. {{antikva|II.}} 18, 19, 254; Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 464, 466.&lt;/ref&gt;.

Før vi forlade dette Aarhundredes norske Kirkeforholde, maa vi i
Korthed omtale en ny Klosterorden, som i Aarhundredets senere Halvdeel
opstod, og som er mærkelig, fordi den var den eneste, som udgik fra
det skandinaviske Norden, og som, skjønt Norge ikke var dens egentlige&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cq8bkmmj5gi1bnuq9svq54hjdxbp92q</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/450</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86590</id>
    <revision>
      <id>220487</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:26:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2843" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|436|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Fosterland, dog yttrede sin Virksomhed i dette Rige ligesaavel som i
Sverige og i Danmark. Denne Orden var {{sperret|Birgittinernes}}.

Dens Stifter var den hellige {{sperret|Birgitta}}, eller, som Svenskerne
almindelig kalde hende: {{sperret|Brita}}, en svensk Frue, der levede paa Kong
Magnus Erikssøns Tid. Hun stammede fra Sveriges høibyrdigste
Ætter. Hendes Fader, Birger Perssøn af Finnstad, var Lagmand i
Upland og hørte til den Æt, som senere benævntes Brahe; hendes
Moder, Ingeborg Bengtsdatter, var af Folkunge-Ætten, og paa denne
Side var Birgitta i Frændskab med Kong Magnus. Hun var født
1303 eller 1304 og blev allerede i sit 13de Aar gift med Ulf Gudmarssøn
af Ulfaasa, Lagmand i Nerike, som kun var 18 Aar gammel.
Allerede fra Barndommen af skal Birgitta have udmærket sig
ved Gudsfrygt, som efter Tidens Skik især yttrede sig i strenge Andagtsøvelser,
og hun skulde, som det senere hed, allerede da have været
benaadet med hellige Aabenbaringer. Med sin Mand, der ogsaa
roses for Gudsfrygt, levede hun i et lykkeligt Egteskab, og havde fire
Sønner og fire Døttre. Egtefællerne gjorde begge tilsammen en Pilegrimsfærd
til St. Jakob i Compostella. Paa Tilbageveien blev Ulf
syg i Arras i Frankrige og gjorde i sin Sygdom det Løfte at ville
gaa i Kloster. Dette opfyldte han ogsaa med Birgittas Tilskyndelse
efter sin Hjemkomst, idet han gav sig ind i Alvastra Kloster, hvor han
ikke meget længe efter døde i Aaret 1344. Som Enke overgav Birgitte
sig meer end nogensinde for til Bods- og Andagtsøvelser, og
troede sig nu hyppigen at have guddommelige Aabenbaringer, Samtaler
med Christus og Jomfru Maria, noget, hvorom Mængden
af hendes Samtidige ikke heller synes i ringeste Maade at have tvivlet.
Hendes Byrd og glimrende Rygte satte hende i Forbindelse med
Hoffet, og hun skal en Tid have indtaget en høi Stilling der i Dronning
Blankas nærmeste Omgivelse. Hun kunde, heder det, ikke fordrage
den Daarskab og de Laster, som ved Hoffet gik i Svang, og
holdt skarpe Straffetaler for Kongen og hans Mænd, idet hun tillige
fortalte, hvad der var hende aabenbaret om de Lastefuldes Revselse.
Kong Magnus skal have drevet Spøg med hendes Tale og ofte spurgt
hvad hans Frænke vel havde drømt om ham i Nat. Men desto
meer fandt udentvivl hendes Ord Indgang hos Andre, og der er stor
Sandsynlighed for, at Birgitta, maaskee sig selv ubevidst, har været et
virksomt og farligt Redskab i de urolige og misnøiede Stores Hænder
til at nedbryde Kong Magnus’s Rygte i Sverige, stemme Almenheden
mod ham og nære Oprørsaanden i Landet. Da hun mærkede,
at hendes Advarsler ikke frugtede paa Kongen og hans Omgivelser,
trak hun sig tilbage fra Hoffet til sine Ejendomme, hvor hun en Stund levede
under de strengeste Bodsøvelser, men ogsaa under Udøvelsen af mange&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7k1dfm7v8ex6bzxiir0sm0u4fgr1g1e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/451</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86591</id>
    <revision>
      <id>220488</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:26:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2925" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Den hellige Birgitta i Sverige.|437}}&lt;/noinclude&gt;Velgjørenhedshandlinger&lt;ref&gt;Beretningerne om Birgittas Ophold ved Kong Magnus’s Hof have neppe Støtte i de ældste Kilder: hendes Uvillie mod Kongen og hans løsagtige Seder er udtalt i hendes Aabenbaringer, om hvilke strax nedenfor skal handles.&lt;/ref&gt;. Hun blev imidlertid kun to Aar efter
sin Mands Død i Sverige. Ifølge en Aabenbaring, hun troede sig
at have havt, forlod hun i 1346 sit Fædreneland ser at drage til
Rom. „Der var – som Christus skulde have sagt hende – Gaderne
belagte med uforgjængeligt Guld, nemlig de hellige Martyrers
Blod; der kunde man gjennem Helgenernes Fortjeneste og Pavens
Aflad komme den gjenneste Vei til Himmelen.“ Siden gjensaa hun ei
mere Sverige. I Rom overvar hun Jubelaaret i 1350, og levede der
siden i mange Aar. Hun gjorde derfra Valfarter omkring til hellige
Steder, og tildrog sig overalt Opmærksomhed ved sin Gudsfrygt,
Gavmildhed og strenge Levevis. Hun skal have ivret meget for Pavens
Tilbageflytning fra Avignon til Rom, og da Urbanus {{antikva|V}} havde
opfyldt dette almindelige Ønske i 1367, men derpaa i 1370 af Eftergivenhed
mod sine Kardinaler igjen lavede sig til at drage til Avignon,
skal Birgitta ved sin Skriftefader, Spanieren Alfonsus, have ladet
ham sige, at Jomfru Maria havde aabenbaret hende, at Urbanus,
hvis han iverksatte sit Forehavende, snart skulde dø. Paven reiste
alligevel til Avignon, men døde samme Aar, – en Omstændighed,
der i høi Grad skal have bidraget til Birgittas Anseelse. I 1372
tiltraadte hun, som det hed paa guddommelig Befaling, en Pilegrimsfærd
til Jerusalem, ledsaget af sine tvende Sønner, Birger og Karl,
sin Datter Katharina samt adskillige geistlige Personer. Hun naaede
sit Bestemmelsessted og kom igjen tilbage til Rom. Men paa Reisen
var hun bleven syg og døde ikke længe efter sin Tilbagekomst til Rom
den 23de Juli 1373. De hellige Aabenbarelser, hun troede sig at
have havt, skal hun Tid efter anden have opskrevet eller dikteret paa
Svensk og ladet en af de hende omgivende Geistlige oversætte paa
Latin. De ere endnu til under Navnet: {{antikva|revelationes Stæ Birgittæ}}.
I 1391 blev hun af Pave Bonifacius {{antikva|IX}} med megen Høitidelighed
erklæret for en Helgen, og Dagen, da dette skede, den 7de October,
blev siden hendes Festdag&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|III.}} 626, 641; Fryxells Berätt. {{antikva|I.}} 7de Ber.&lt;/ref&gt;.

Denne Birgitta havde tidligen fattet Tanken om at oprette et
Kloster med en egen Regel, der nærmede sig den hellige Augustins,
men dog ogsaa i væsentlige Stykker skjelnede sig fra den. Hun troede,
at Christus selv havde aabenbaret hende Regelen, og Ordenen skulde
derfor hede {{sperret|Frelserens}} ({{antikva|sancti salvatoris}}). Den kaldtes imidlertid
senere i Almindelighed efter Stifterinden: {{sperret|Birgittinernes Orden}}.
Det mest ejendommelige ved den var det, at Klosteret skulde omfatte&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>75opmns7hg9a64two6by3k4doxxdd7a</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/452</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86592</id>
    <revision>
      <id>220489</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:26:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3033" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|438|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{sperret|baade Munke og Nonner}}, hvilke skulde bo under samme Tag og
dog naturligviis i den strengeste Afsondring. Nonnernes Antal skulde
være 60 ({{antikva|sorores}}), dertil kom 13 Prest-Munke (d. e. Munke med
prestelig Vielse, {{antikva|fratres presbyteri}}), 4 Diacon-Munke ({{antikva|fratres diaconi}})
og 8 Lægbrødre ({{antikva|fratres laici}}). De 13 Prester skulde være et Billede
paa de 13 Apostle (Paulus medregnet), og de 4 Diaconer paa de 4
Hovedkirkefædre: Ambrosius, Augustinus, Hieronyums og Gregorius.
Disse sidste i Forening med de otte Lægbrødre og de 60 Nonner ud-
gjorde 72, og skulde være et Billede paa Jesu 72 Disciple. Det hele
Personale skulde være afhængigt af en Abbedisse, den hellige Moders
Billede. Nonnerne skulde altsaa være Klosterets egentlige Kjerne,
Munkene skulde være der for hines aandelige Pleie, for at besørge
Gudstjenesten, samt for at passe Klosterets ydre Anliggender-. Blandt
Prest-Munkene valgte det hele Convent en {{antikva|Confessor generalis}}, en
Skriftefader, som tillige var Abbedissens Raadgiver og Sekretær.
Nonnerne deeltes i 2 Klasser, af hvilke den ene ({{antikva|sorores ad infra}})
havde fortrinsviis at sysle med Andagtsøvelser og Læsning, den anden
({{antikva|sorores ab extra}}) havde tillige at arbeide for Klosteret. I den sidste
kunde høitstaaende Kvinder, der havde gjort sig fortjente af Ordenen,
optages uden derfor at blive klosterbundne eller underkastede Klosterreglen.
Ligeledes kunde Ordenen under lignende Omstændigheder optage
i sit Broderskab og i Nydelsen af sine Fortjenester enkelte udenfor
Klosteret staaende Lægmænd, hvilke da kaldtes: {{antikva|fratres ab extra}}. Ordensdragten
skulde være graa, lignende Minoriternes; men de forskjellige
Klasser af Medlemmer skulde derhos udmærkes ved et eget Ordenstegn.
For Søstrene var dette et Slags Hovedbind eller Krone,
som skulde betegne dem som Christi Brude. Klausuren eller Indestængelsen
fra den øvrige Verden skulde være meget streng, og ingen Gjester
eller Fremmede maatte bevertes i Klosteret uden undtagelsesviis
og ifølge høiere Tilladelse. Selv i Kirken skulde Søstre og Brødre
have fuldkommen afsondrede Pladse. Derimod vare Reglerne for Faste
og Levemaade ikke overdrevet strenge. Biskoppen i det Biskopsdømme,
hvor Klosteret var beliggende, skulde have Overopsynet med det og
regelmæssigen visitere det, dog uden at betræde Søstrenes Boliger.

Dette er Grundtrækkene af den hellige Birgittas Klosterregel,
hvilken hun ganske vist havde udkastet før sin Afreise fra Sverige i
1346, ligesom ogsaa allerede da Kongsgaarden Vadstena i Linkjøpings
Biskopsdømme i Øster-Gøtland maa have været udseet og indrømmet
til Oprettelsen af det første Kloster. Forberedende Skridt til de fornødne
Klosterbygninger maa derhos tidlig være gjorte, og en Deel
Søstre og Brødre synes at have samlet sig ved Indretningen en god
Stund førend Regelen endnu ved pavelig Stadfæstelse fik sin {{bindestrek1|Gyldig|Gyldighed}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hqteqcjucw5iv7d5hy0pnetzisvcitl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/453</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86593</id>
    <revision>
      <id>220490</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:27:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2862" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Birgittiner-Ordenen. De tre nordiske Rigers Forening.|439}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;91&quot; /&gt;
{{bindestrek2|hed|Gyldighed}}. Dette skeede først ved Birgittas Bestræbelser hos Pave Urbanus
{{antikva|V}} i Rom, idet han nemlig gav sit Samtykke til, at et Kloster
for Nonner og Munke oprettedes i {{sperret|Vadstena}}, og i 1370 stadfæstede
den af Birgitta ham forelagte Regel for dette Kloster. Men
hverken Vadstena Kloster eller Ordenen idet Hele tom i fuld Stand
og Virksomhed i Birgittas levende Live. Først i 1379 blev Ordenen,
som almindelig Klosterorden, stadfæstet af Pave Urbanus {{antikva|VI}}, og
i 1384 fandt Søstrenes og Brødrenes høitidelige Indsættelse i Vadstena
Sted ved Biskop Nikolaus af Linkjøping i Overvær af Erkebiskop
Henrik af Upsal og Biskop Thord af Strengnæs. Den Gang
synes imidlertid endnu ikke det bestemte Antal af Søstre og Brødre at
have været til, og denne Omstændighed har maaskee foraarsaget, at
ikke førend i 1388 den første Abbedisse blev indviet, nemlig Ingegerd
Knutsdatter, en Datterdatter af den hellige Birgitta.

{{sperret|Vadstena Kloster}}, ved hvilket Birgittas Lig hvilede, blev
anseet som den hele Ordens Moderkloster, fra hvilket meget snart flere
Birgittiner-Klostere stiftedes baade i og udenfor de nordiske Riger.
Det usedvanlige ved Ordenens Indretning og Stifterindens Helgenglands
bragte den nemlig snart i Ry baade fjærnt og nær, saaledes
at man oversaa baade det Vanskelige i at vedligeholde det talrige Personale,
som Regelen fordrede for et fuldstændigt Kloster, og den forargelige
Sladder, hvortil Munkenes og Nonnernes Samliv altfor let
maatte give Anledning. Til Norge kom først Ordenen i det følgende
Aarhundrede og dens Skjebne her i Riget vil senere blive omtalt&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|III.}} 655–661; Reuterdahl Sv. kyrk. hist. {{antikva|II.}} 2. 519–529; Langes Klh. 112–120, 2den udg. 53–65.&lt;/ref&gt;.
&lt;section begin=&quot;91&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''92.'''}}

&lt;section begin=&quot;92&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Foreningen mellem Norge, Sverige og Danmark til Kalmar 1397.'''}}

Inden det 14de Aarhundrede var ledet til Ende havde Dronning
Margreta naaet det store Maal, hvortil hun i længere Tid havde
stræbt, nemlig at {{sperret|forene de tre nordiske Rigers Styrelse i
sin Haand og deres Kroner paa sin Fostersøns Hoved}}.
Efter Kong Albrekts og hans Søns Fangetagelse havde vel Margreta
erholdt en afgjort Overvegt i Sverige; men den fangne Konges Tilhængere
gjorde hende dog endnu en Stund, med Hjælp fra Meklenborg,
Rigets fuldkomne Besiddelse stridig. Den sterkt befæstede Stad
Stokholm var endnu i deres Hænder, og Albrekt var trods sit Fangenskab
ikke at formaa til en fuldkommen Afsigelse af Sveriges Kongedømme.
Hansestæderne i Almindelighed vilde ikke for Albrekts Skyld
indlade sig paa en Krig mod de nordiske Riger, og deres Bestræbelser
&lt;section end=&quot;92&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>90svp6o1hvkf17y9aik5l0grih2cb6k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/74</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86594</id>
    <revision>
      <id>220491</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:27:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=236 to=248 fromsection=74 header=1 /&gt;</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="120" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=236 to=248 fromsection=74 header=1 /&gt;</text>
      <sha1>mjmnaw296n8p0g0cg7m2pggaqapmfmv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/454</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86595</id>
    <revision>
      <id>220492</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:27:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2771" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|440|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;til Bedste for den Fangne indskrænkede sig til gjentagne Meglingsforsøg.
Men de tvende Steder af Forbundet {{sperret|Rostok}} og {{sperret|Wismar}},
der erkjendte meklenborgsk Landshøihed, undlode ikke paa egen Haand
at understøtte de meklenborgske Fyrster. I disse Stæder udrustede sig
de saakaldte {{sperret|Vitaliebrødre}} eller {{sperret|Vitaliner}}, der i Egenskab af
et Slags privat Selskab forsynede de Tydske i Sverige med Levnetsmidler,
og snart udstrakte sin Virksomhed til et ødelæggende Sørøveri
i de nordiske Farvande. Deres kraftige Bistand var det fortrinlig at
takke, at Stokholm Aar efter Aar kunde holde sig mod alle Angreb og
en streng Beleiring. Men de hjemsøgte ogsaa fjærnere Dele af Margretas
Riger. I 1393 i April Maaned gjorde deres Flaade et uventet
Overfald paa Bergen og anrettede der en ubodelig Skade&lt;ref&gt;Isl. Ann. 360–362.&lt;/ref&gt;.

Vitalinernes Sørøverier faldt imidlertid snart Hansestæderne selv
ligesaa besværligt som Margretas og Eriks Undersaatter, og desto større
Umage gjorde hine sig for at bringe et Forlig mellem Dronningen og
Albrekt i Stand. Det lykkedes ogsaa i 1395 den 8de September
at faa en Vaabenstilstand paa tre Aar sluttet til Helsingborg, ved
hvilken Albrekts og hans Søns Befrielse blev lovet, imod at de inden
tre Aars Forløb skulde opgive Stokholm og al Ret til Sverige, eller
betale den uhyre Løsesum: 60,000 Mark Sølv. Den fangne Konge
gik ind herpaa, Hansestæderne erklærede sig som hans Forlovere, og
han drog med sin Søn til Tydskland.

Margreta indsaa, at hun hermed havde vundet Spil, da Løsesummens
Udredelse inden den bestemte Tid vilde være Albrekt en Umulighed.
Hun oppebiede derfor ikke Stokholms Overgivelse, men satte
sig strax i Bevægelse for at berede Veien til de tre Rigers Forening.
Lige i Begyndelsen af Aaret 1390 fik hun Erik valgt og hyldet til
Konge i Danmark under sit Formynderskab. Derpaa drog hun til
Sverige for her at bearbeide Stemningen, hentede saa Erik til sig, fik
ham i Skara den 11te Juni samme Aar valgt af Raadet til Sveriges
Konge, og fik ham siden den 23de Juni hyldet paa Morastene ved
Upsal.

Imidlertid havde Margreta, især i Anledning af de Underhandlinger,
som dreves om Albrekts Løsgivelse, – Underhandlinger, hvilke
naturligviis angik {{sperret|alle tre Riger}}, – stræbt at nærme disses Raad
saameget som muligt til hinanden og vænne dem til, idetmindste ligeoverfor
Udlandet, at virke tilsammen som en Heelhed. Saaledes var
i August Maaned 1394 ved en Herredag og Underhandling med Hansestæderne
i Helsingborg Raadsmedlemmer af alle tre Riger nærværende.
Af de geistlige nævnes i et Indulgensbrev af 10de August
udtrykkelig: Erkebiskoppen af Lund, to danske Biskopper, to svenske og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>l5j9g9gich6g3pdu43beh8pujchz4yq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/455</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86596</id>
    <revision>
      <id>220493</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:27:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2943" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Foreningen mellem Norge, Sverige og Danmark til Kalmar.|441}}&lt;/noinclude&gt;tre norske, nemlig: {{sperret|Eystein af Oslo}}, {{sperret|Henrik af Orknøerne}} og
{{sperret|Vikbold af Færøerne}}&lt;ref&gt;Pontoppid. {{antikva|II.}} 243, jfr. Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 332 og 357. Navnet {{sperret|Vinbold}},  eller {{sperret|Vigled}}, som Pontoppidan strax i Forveien nævner, er usikkert: Suhm gjør det til {{sperret|Vinold}}; i en Afskrift i Diplom. Langeb. skrives han {{sperret|Vichbold}}. Efter Langebek skulde Brevet være af 1395.&lt;/ref&gt;. Ved Forhandlingerne i Skaane i Mai
og Juni Maaneder 1395, hvilke ledede til Albrekts endelige Løsgivelse,
vare ganske vist ogsaa Medlemmer af alle tre Rigers Raad tilstede;
thi Dronning Margretas Brev fra Lindholm af 17de Juni er
udstedt af hende i Forening med de tre Rigers Erkebiskopper, samt
fire danske, tre svenske og to norske Biskopper&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 339.&lt;/ref&gt;.

Nu, da Kong Erik af Norge ogsaa var valgt til Danmarks
og Sveriges Konge, samlede Margreta i 1397 den bekjendte Herredag
eller Rigsdag til {{sperret|Kalmar}}, hvor Raadgivere af alle tre Riger mødte.
Under dette fælles Raadsmøde blev den nu omtrent femten Aar gamle
Erik paa Trinitatis Søndag, den 17de Juni, kronet til {{sperret|alle tre
Rigers Konge}} af Erkebiskopperne Jakob af Lund og Henrik af Upsal,
hvorom den næst paafølgende 13de Juli (Fredagen næst efter St.
Knuts Konges Dag) et Vidnesbyrd blev udstedt af 67 geistlige og
verdslige Raadgivere af Danmark, Sverige og Norge&lt;ref&gt;Suhm D. H. 406–409.&lt;/ref&gt;. Derhos
blev forhandlet om en nærmere og stadig Forbindelse mellem de tre
Riger, som nu vare komne under een Konge, og en Bestemmelse herom
blev tagen, hvis Hovedpunkter bleve skriftlig opsatte paa St. Margrete
Dag (enten den 13de eller 20de Juli). Deres Indhold er i
Korthed følgende:

1) De tre Riger skulle evindeligen have een Konge, og aldrig
igjen adskilles. – 2) Denne Konge skal vælges eendrægtigen af alle
tre Riger. – 3) Efterlader den sidst afledne Konge Sønner, skal man
vælge een af dem. – 4) Efterlader han ingen, da vælge Rigernes
Raadgivere og Mænd efter bedste Stien og Samvittighed. – 5) Alle
tre Riger skulle staa som et Heelt ligeoverfor Udlandet, og hjælpe hinanden
troligen og af al Magt i Tilfælde af Krig. – 6) Hvert Rige
skal derimod med Hensyn til sine indre Forhold være selvstændigt og
styres af Kongen, hvert efter sin Lov og Ret. – 7) Paakommer der
et af Rigerne Krig, skulle de tvende andre, paa Kongens Opbud,
komme det til Hjælp, dog saaledes, at det egentlig krigførende Rige
skaffer det af de andre opbudne Krigsfolk Kost og Foder. Ingen skal
paaskyde, at han ei er tjenstpligtig udenfor sit eget Lands Grændser,
men følge i hvilket af de tre Riger Behov gjøres, „efterdi de nu alle
ere som eet Rige“. – 8) Al Feide og Tvedragt, som mellem Rigerne
fordum har været, skal nedlægges. – 9) Bliver En i noget af&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ntqh4k9ucjxe1szmfa7ck18vvtef7xd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/456</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86597</id>
    <revision>
      <id>220494</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:27:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2880" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|442|Fjelde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Rigerne fredløs, da skal han være det i dem alle. – 10) Hvis nogen
Underhandling paakommer med fremmede Fyrster eller Stæder,
eller og disses Sendebud komme til Kongen, da, i hvilket Rige han
end opholder sig, have han og hans der tilstedeværende Raad, hvilket
dog bor være „Nogle af hvert Rige“, Magt til derom at bestemme,
hvad gavnligst synes for Kongen og de tre Riger. – 11) Alle disse
opnævnte Stykker skulle holdes; og handler nogen derimod, da skal
man af alle tre Riger understøtte Kongen og hans Embedsmænd med
god Tro og af al Magt til „derover at rette, som ret og tilbørligt
er“. – 12) Dronning Margreta skal uhindret i sine Levedage besidde
og styre med al kongelig Ret efter egen Villie Alt hvad hendes Fader
og Søn havde givet hende i levende Live og i deres Testamenter;
ligesaa i Sverige sin Morgengave og hvad Andet Rigets Mænd have
indrømmet hende; ligesaa i Norge sin Morgengave og hvad hendes
Egteherre, Kong Haakon, og hendes Søn, Kong Olaf, have givet
hende baade i levende Live og ved Testamente; ligesaa skal det Testamente,
hun selv maatte gjøre, holdes, dog saaledes at Land og Slotte
igjen komme under Kongen ved hendes Død. – 13) Til større Sikkerhed
for, at alle disse Artikler skulle ubrødeligen og evindeligen holdes,
skulle de indføres i Breve, skrevne paa Pergament, af hvilke
Breve to skulle gjemmes i hvert Rige, beseglede med Kongens og
Dronningens samt Rigernes Raads, Mænds og Kjøbstæders Segl&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 410–415, 630–634; Ny Danske Mag. {{antikva|III.}} 64 ff.; Paludan-Müller {{antikva|observ. crit.}} 53–62.&lt;/ref&gt;.

Som tilstedeværende paa Norges Vegne ved dette vigtige Møde
i Kalmar nævnes i {{sperret|Vidnesbyrdet om Eriks Kroning}} kun
tvende geistlige Raadgivere, nemlig {{sperret|Jon Biskop af Orknøerne}}
(der i et andet Brev kaldes: Broder Jon og altsaa har været
af en Klosterorden)&lt;ref&gt;Indulgensbrev af 23de Juni 1397, givet paa Parliamentet i Kalmar, Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 423; jfr. Opregningen af de tilstedeværende Biskopper i {{antikva|Diarium Vadst. Scr. r. Sv. I.}} 110.&lt;/ref&gt; og {{sperret|Arne Sigurdssøn, Provst til Marie-Kirke i Oslo og Norges Kansler}} (Arent, Provst i Oslo), derimod
tolv Riddere, altsaa i det Hele fjorten af de 67 Udstedere.
Følgelig har hverken Erkebiskop Vinalde eller nogen af Biskopperne i
selve Norge været tilstede, hvad nu Aarsagen dertil bar været, da
dog Biskopperne fra de øvrige to Riger findes at have mødt meget
talrigen. Som Udstedere af {{sperret|Brevet om Rigernes Forening}}
nævnes kun sytten af de forsamlede Raadgivere med Erkebiskopperne af
Lund og Upsal, og Biskopperne af Roskilde og Linkjøping i Spidsen;
og blandt disse sytten nævnes paa Norges Vegne {{sperret|Provsten i Oslo}}
og tre Riddere. Udstederne vare altsaa i det Hele fem geistlige og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>86xaghe6v12zscfuwwyc2lnrc5hntop</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/457</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86598</id>
    <revision>
      <id>220495</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:27:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2866" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Foreningen mellem Norge, Sverige og Danmark til Kalmar.|443}}&lt;/noinclude&gt;tolv verdslige Herrer, af hvilke imidlertid kun ti findes at have beseglet
Brevet.

Dette Brev er forresten i det danske Sprog, skrevet paa Papir,
og de ti Segl ere nedenunder paatrykte, ikke, som ved Breve paa
Pergament brugeligt, vedhængte i Remmer eller Snorer. Der er
saaledes, efter det Ydre at dømme, al Rimelighed for, at Brevet blot
er et Slags Udkast, for hvis Overeensstemmelse med det, som under
Mødet var mundtlig forhandlet og besluttet, Udstederne paa en
Maade borgede; ved at overføres paa Pergament, eftersom i den sidste
Artikel bestemmes, og i sex Exemplarer besegles af alle rette Vedkommende,
skulde Dokumentet erholde sin sande lovlige og bindende Form.
Men dette sidste synes aldrig at have været bragt i Udførelse, og
Brevet følgelig heller aldrig at have erholdt nogen strengt bindende
Kraft som retsligt Dokument, – en underlig Omstændighed, som man
hidtil ei har formaaet fyldestgjørende at forklare. At Margreta selv
har villet det saa, derom kan neppe tvivles; men hendes Bevæggrunde
hertil blive rimeligviis for stedse en Gaade, til hvis Løsning
kun en og anden Gjetning lader sig anføre. Muligen har hun paa den
ene Side frygtet, at naar Foreningsbrevet skulde vedtages og besegles
paa den i sammes sidste Artikel foreskrevne Maade, Vanskeligheder og
Indsigelser kunde reise sig, hvilke vare istand til at splitte Foreningen
lige i dens Tilblivelse, – og paa den anden Side har muligen
en Forening, som den udkastet opstillede, ingenlunde tilfredsstillet hendes
langt videregaaende Planer, og derfor har hun ikke villet lade Udkastet
fremtræde i Form af en Lov, der bandt hende og Kong Erik
for det Tilfælde, at senere indtrædende Omstændigheder kunde aabne
dem Adgang til at lade {{sperret|Foreningen}} gaa op i en {{sperret|Sammensmeltning}},
hvilket maa ansees for at have været Margretas egentlige, om
end uudtalte, Øiemed. Hvad der er sikkert er, at Brevet i de nærmeste
28 Aar kun var kjendt af Faa; og det er derfor ogsaa høist sandsynligt,
at de deri indeholdte Bestemmelser slet ikke, eller i det mindste
kun saare ufuldstændigt ere komne til Almenhedens Kundskab i de tre
Riger. Man har udentvivl vidst, at en nøiere Forening mellem disse
i Kalmar var afsluttet; men nogen ret Rede paa Betingelserne har
man ikke havt.

Statsforeningen selv var nu imidlertid en Kjendsgjerning, og Dronning
Margretas paafølgende Styrelsesvirksomhed gik ligefrem ud paa
at styrke den. At hun heri, som det virkelig lader, netop har fulgt
den Retning, som det skriftlige Udkast paapeger, var udentvivl en Fremgangsmaade,
som hendes Klogskab tilsagde hende at anvende i Foreningens
første Tider. Ufuldkommenhederne ved Foreningsudkastet
falde let i Øinene; men umiskjendelig er ligefuldt en for den Tid {{bindestrek1|ual|ualmindelig}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qujcchztiy8pyxs2qek202ipbxwqqv7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/75</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86599</id>
    <revision>
      <id>220496</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:27:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=249 to=257 tosection=75 header=1 /&gt;</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="118" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=249 to=257 tosection=75 header=1 /&gt;</text>
      <sha1>t6mlmr4ues4etwzdno7n0c1bi4x3fou</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/458</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86600</id>
    <revision>
      <id>220497</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:27:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2843" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|444|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;92&quot; /&gt;
{{bindestrek2|mindelig|ualmindelig}} skarp politisk Omtanke hos den Person, der var det drivende
Hjul i Verket, hos Dronning Miargreta nemlig, – og det især, hvis
man tør antage, at det hele i Indhold som i Form saa ubestemte og
ufuldkomne Foreningsudkast ikkun i hendes Øine var en Forberedelse
til noget ganske Andet, end dets Ord udtalte&lt;ref&gt;Om denne hele Materie jfr. fortrinsviis Paludan-Müller: {{antikva|observationes criticæ de foedere inter Daniam, Sveciam et Norvegiam auspiciis Margaretæ reginæ icto. Havn.}} 1840.&lt;/ref&gt;.

Aaret efter at den kalmarske Forening mellem de tre nordiske Riger
var sluttet, kom Margreta i fuldkommen Besiddelse af Sveriges
Rige, idet Stokholms Stad og Slot overgav sig til hende den 29de
September 1398.
&lt;section end=&quot;92&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''93.'''}}

&lt;section begin=&quot;93&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Kong Erik bliver myndig. Erkebiskop Vinalde dør 1402. Askel een og tyvende Erkebiskop. Stort Møde af Biskopper i Bergen i 1405. Biskopsskifter. Dronning Margretas sidste Leveaar og Død 1412.'''}}

I 1397 var saaledes {{sperret|Norges Rige}} indtraadt i et nyt Statsforhold,
– i et {{sperret|Statsforbund}} med {{sperret|Danmark}} og {{sperret|Sverige}}.
Dette var skeet uden iøinefaldende og dybtgaaende Forberedelser, uden
nogen foreløbig Indhentning af Almenhedens Villie i de tre Riger,
og, som det lader, uden at endog Folket der, paa et ringe Antal
mægtige Høvdinger nær, blev gjort bekjendt med Forbundet eller dets
Betingelser, selv efter dets Afsluttelse. Man feiler neppe ved at antage,
at dette allermindst var Tilfældet i Norge. I de andre to Riger
gik nemlig et {{sperret|Kongevalg}}, Eriks Valg, umiddelbart forud, hvilket
nødvendigen maatte tildrage sig, i det mindste i nogen Grad, Almenhedens
Opmærksomhed; {{sperret|Norge}} derimod erkjendte allerede siden
otte Aar Erik som sin {{sperret|Arvekonge}}, og da denne nu i et Par Aar
havde været udenfor Rigets Grændser, lagde Nordmændene neppe synderlig
Mærke til, at han under sit Fravær ogsaa blev Konge i Danmark
og Sverige. At {{sperret|Erkebiskop Vinalde af Nidaros}} ikke var
tilstede ved hans Kroning i Kalmar, uagtet denne, som i Vidnesbyrdet
udtrykkelig siges, {{sperret|gjaldt alle tre Riger}}&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 408.&lt;/ref&gt;, bliver altid en gaadefuld
Omstændighed ligesom i det Hele den svage Repræsentation af den
norske Kirke ved samme Leilighed. Men maaskee viser selv denne Omstændighed,
hvor liden Vegt det norske Raads indflydelsesrigeste Medlemmer
lagde paa Margretas Foretagende, og hvor liden Indsigt de
havde i dettes egentlige og dybere Betydning. Havde {{sperret|den formelige
Udstedelse af Forbundsbrevet}} virkelig gaaet for sig,
maatte vel et noget klarere Lys have gaaet op for dem; men da denne
&lt;section end=&quot;93&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>28yfkv06rhj25gal2siug4qdgzf7xoi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/459</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86601</id>
    <revision>
      <id>220498</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:28:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2886" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Tilnærmelse mellem de tre Rigers Raad og Kirker.|445}}&lt;/noinclude&gt;udeblev, kom det hele Statsforbund til at foresvæve dem i en vis
Halvdunkelhed, som ganske vist ogsaa den kloge Margreta for Tiden
har fundet det hensigtsmæssigst at vedligeholde.

Uagtet Erik var kronet Konge til alle tre Riger, vedblev Dronning
Margreta dog at betragte ham som {{sperret|umyndig}} og selv at lede
Styrelsens Gang, om ogsaa {{sperret|hans}} Navn benyttedes. At hendes
Plan var, for det første paa en Maade at {{sperret|sammensmelte Rigernes
Raad}} og saaledes danne en sand Fællesstyrelse, er meer end
sandsynligt. Dog gik hun heri frem med Forsigtighed og Lempe.
Man seer, at hun om Høsten 1398 har havt alle tre Rigers Raad
samlet om Kong Erik i {{sperret|Kjøbenhavn}} i Anledning af vigtige Forhandlinger
med Udlandet. Men da det gjaldt en Fornyelse af Hansestædernes
Privilegier i {{sperret|Norge}}, var det dog kun „{{sperret|Norges Riges
Raadgivere og Mænd}}“ som derved optraadte Kong Eriks Brev
af 29de August, der tilsiger Stæderne deres gamle Rettigheder i Norge,
er nemlig medforseglet af Erkebiskop Vinalde, Biskopperne Olaf af
Stavanger og Eystein af Oslo, Hr. Anbjørn Provst til Apostelkirken
i Bergen, Hr. Arne (Arold) Provst til Mariekirken i Oslo, fire norske
Riddere og otte norske Svende, altsaa kun norske Raadgivere; og
Margreta gav selv sin særegne Stadfæstelse paa Brevet, – et Tegn
paa den Styrelsesmyndighed, som hun endnu tillagde sig selv, og som
tillagdes hende baade af Udlændinger og Indlændinger&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 447.&lt;/ref&gt;. Freden
derimod, som sammesteds den 1ste September sluttedes mellem Kong
Erik og den tydske Ordens Høimesier, blev medbeseglet af alle tre Rigers
Raad, nemlig de tre Erkebiskopper, ti Biskopper, – hvoriblandt
de ovennævnte to norske, – de tvende norske Provster, samt 63 Riddere
og ti Svende af alle Riger&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 447 f.&lt;/ref&gt;. Her gjaldt det nemlig et for
Rigerne fælles Anliggende, hvorimod ved den første Sag Spørgsmaalet
var om et for Norge særegent. Skjønt Rigernes Raad saaledes
vare samlede paa et Sted, skjeldnede man dog mellem Omraadet
for deres fælles og hvert enkelts særskilt Virksomhed, ganske i det
udkastede Statsforbunds Aand.

At denne Tilnærmelse mellem {{sperret|de tre Rigers Raad}} ogsaa
maatte medføre en Tilnærmelse mellem {{sperret|deres Kirker}}, var en Selvfølge,
imedens Biskopperne og de høie Prælater indtoge en saa vigtig
Plads i Raadet. At Margreta selv har havt dette Bihensyn er ingenlunde
urimeligt, og at hendes iøinefaldende Bestræbelser for at
bringe geistlige Personer af det ene Land ind i vigtige geistlige Embeder
i det andet tildeels kan have havt sin Grund i et saadant Ønske,
og ikke udelukkende i hendes Forkjærlighed for de Danske, lader sig
neppe reent ud negte. Gavnligheden af en nærmere Sammenslutning.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2a7ts4x5r7bwvf8in9s0dboweof948d</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/460</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86602</id>
    <revision>
      <id>220499</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:28:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2929" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|446|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;mellem {{sperret|de tre nordiske Kirker}}, naar den istandbragtes paa en
fornuftig Maade, kunde ogsaa let fremstille sig for den dybere tænkende,
især under hiin Tids splittede og forvirrede Kirkeforhold. Men
om end noget saadant kan have foresvævet Margreta, saa har hun
dog vist ikke deri været ledet af nogen sand Omhu for Vækkelsen af
det christelige Liv hos sine Undersaatter, – dertil synes hun i Eet og
Alt at have været for verdsligsindet, for meget behersket af sin Tids
underfundige og dog kortsynede Statskløgt. Har hun ønsket en nærmere
Forening mellem de tre nordiske Kirker, har det vel især været
af Statshensyn, deels for at styrke Forbundet mellem Rigerne, deels
for at lette Kongedømmet Indblandingen i og Indvirkningen paa de
kirkelige Anliggender til Fordeel for dets egen Myndighed. Men hvorledes
dette end kan have forholdt sig, – saameget synes vist, at den
Tilnærmelse mellem de tre Kirker, som Kalmarforbundet fremkaldte,
kun var {{sperret|en ydre Tilnærmelse}}, der ingen Forbedring i hver enkelt
Kirkes {{sperret|indre Forhold}} drog til Følge. Tvertimod er det, i det
mindste for Norges Vedkommende, aabenbart, at Kirken under Statsforbundet
gik tilbage istedetfor fremad, og at den Smule religiøse og
kirkelige Sands, som maaskee endnu ved det 14de Aarhundredes Udgang
kunde være levnet fra ældre og bedre Tider hos den norske Geistlighed,
i Løbet af det 15de næsten ganske tabte sig i rastløs verdslig
Stræben, der sjældnest endog dreiede sig om Standshensyn, men oftest
blot om Tilfredsstillelsen af lav personlig Egennytte og Ærgjerrighed.

Omkring 1400 havde Kong Erik naaet en Alder af 18 Aar, var
altsaa kommen til den Alder, da han, idetmindste for sine Undersaatters
Øine, maatte optræde som selvstændig styrende. Han overtog virkelig
mod Slutningen af 1400 Rigsstyrelsen i Sverige og gjorde det følgende
Aar 1401 sin Hyldingsreise eller Eriksgata omkring i Landet&lt;ref&gt;Lagerb. {{antikva|IV.}} 8–9.&lt;/ref&gt;.
Hans Myndighed er udentvivl ogsaa omtrent ved denne Tid bleven
erkjendt i de to andre Riger, og sandsynligviis bar den store Herredag,
som i August Maaned 1401 holdtes for alle tre Riger, hermed
staaet i Forbindelse. Man finder nemlig, at den 27de August 1401
de tre Rigers Raad have været forsamlede i Helsingborg og der med
Kong Erik udstedt et Stadfæstelsesbrev paa Dronning Margretas Gaver
til Kirker og Klostere i Danmark og Sverige. Som Medforseglere
nævnes i Alt 170 Raadgivere, nemlig Rigernes tre Erkebiskopper,
17 Biskopper, 2 Provster, 114 Riddere og Resten Svende. Af norske
Geistlige nævnes: {{sperret|Erkebiskop Vinalde}}, {{sperret|Biskopperne Eystein
af Oslo}}, {{sperret|Sigurd af Hamar}}, {{sperret|Peter af Hole}}, {{sperret|Vilkin af
Skaalholt}}, {{sperret|Jakob af Bergen}} og {{sperret|Olaf af Stavanger}}, altsaa
alle Norges og Islands Biskopper, og desuden {{sperret|Provsterne An}}-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d8lq2xlhyp7s0xq2ai3xsmtxor120tv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/461</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86603</id>
    <revision>
      <id>220500</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:28:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3277" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|447}}&lt;/noinclude&gt;{{sperret|bjørn af Bergen}} (til Apostelkirke) og {{sperret|Arne}} (Andarin) {{sperret|af Oslo}}
(til Mariekirke)&lt;ref&gt;Ny Danske Mag {{antikva|V.}} 1–8. Brevet nævner egentlig: {{sperret|Jakob af Stavanger}}, men dette maa vist være en Feilskrivning. Enten maa den daværende Biskop af Stavanger have været Olaf, eller og maa Stolen dengang ved Olafs Død have været ledig, og saaledes ingen Stavangers-Biskop tilstede paa Herredagen.&lt;/ref&gt;. En saa talrig almindelig Raadsforsamling forudsætter
en vigtig Anledning, og denne har udentvivl været {{sperret|Kong
Eriks Hylding til alle tre Rigers myndige og selvstyrende
Konge}}. I det nævnte Brev er ogsaa han den, der stadfæster
Margretas Bestemmelser, – det Modsatte af hvad vi for have seet:
at hun stadfæstede hans&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 445.&lt;/ref&gt;. Men denne Myndighedserklæring uagtet
vedblev dog Margreta, fremdeles som forud, at være den egentlige
Sjæl i Rigsstyrelsen&lt;ref&gt;Dette siges ogsaa udtrykkelig i {{antikva|Diarium Vadstenense}} under Aar 1400: „{{antikva|ad illud tempus sicut et postea per reginam Margaretham ... ista tria regna regebantur.}}“ Jfr. Lgbr. {{antikva|IV.}} 8. I de islandske Annaler heder det: „{{antikva|héllt hun sinne rikistiórn til dauðadægrs yfir Noreg, Svíariki ok Danmörk.“ Isl. Ann. 336, jfr. Ny Danske Mag. {{antikva|VI.}} 246 Not. 2.&lt;/ref&gt;, kun at hun nu optraadte under det beskedne
Navn af Kongens Moder og første Raadgiver istedetfor tilforn som
hans Formynderske.

I Slutningen af 1401 eller Begyndelsen af 1402 døde {{sperret|Biskop
Olaf af Stavanger}}&lt;ref&gt;Fra 1380, s. o. f. {{antikva|II.}} 398.&lt;/ref&gt;. Til hans Eftermand valgtes {{sperret|Haakon}},
der synes at være indviet før 21 Juli 1402. Som indviet Biskop
var han i Aal i Haddingjadal i Midten af August Maaned&lt;ref&gt;Langes hdskr. Optegn.&lt;/ref&gt;.

I 1402 døde {{sperret|Erkebiskop Vinalde Henrikssøn}}&lt;ref&gt;Bjørn af Skardsaas Ann. {{antikva|I.}} 12; fra 1387 s. o. f. {{antikva|II.}} 406; han skal, ifølge Fortegnelsen i {{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616, have indtaget Nidaros’s Stol i 17 Aar og 2 Maaneder, hvilket dog neppe kan være rigtigt, om man end regner hans Erkebiskopsdømme lige fra hans Valg, der muligen er foregaaet i 1386: maaskee er her en gammel Feilskrivning eller Feillæsning, hvorved {{antikva|XV}} er blevet forvansket til {{antikva|XVII}}.&lt;/ref&gt;. Hans
politiske Virksomhed har udentvivl været af megen Betydning; hans
kirkelige Virken har derimod ikke efterladt sig noget kjendeligt Spor.
Til hans Eftermand valgtes den 20de December samme Aar {{antikva|Askel}}
eller som han ogsaa paa dansk Viis kalder sig – {{sperret|Eskil}}, en
Gudbrandsdøl&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616.&lt;/ref&gt;, om hvis forudgaaende Livsstilling intet vides. Med
hans Indvielse gik det i Langdrag, uvist af hvilken Grund. Endnu
i Slutningen af Januar 1404 var han blot Electus&lt;ref&gt;Langes haandskr. Opt.&lt;/ref&gt;; men senere
samme Aar foregik hans Indvielse, udentvivl i Rom ved Pave Bonifacius
{{antikva|IX.}} Den 30te November 1404 var han hjemkommen til Nidaros
og sang der sin første Biskopsmesse&lt;ref&gt;Isl. Ann. 376.&lt;/ref&gt;.

Biskop {{sperret|Peter Nikolaussøn}} af Hole&lt;ref&gt;Fra 1391 s. o. f. {{antikva|II.}} 431.&lt;/ref&gt; var omkring 1400&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gv5ufk6wb98ndfw3v6w0b9blefvejgm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/462</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86604</id>
    <revision>
      <id>220501</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:28:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2890" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|448|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;dragen fra sin Stol til Udlandet og var i August 1401 tilstede, tilligemed
Biskop Vilkin af Skaalholt, paa den almindelige Raadsforsamling
i Helsingborg. I 1401 var der saaledes biskopsløst paa Island.
Om Biskop Peters senere Skjæbne vides intet sikkert. Nogle tro, at
han er kommen tilbage til sin Stol, og er død i 1402&lt;ref&gt;Espol. {{antikva|þ.}} 1. c. 97.&lt;/ref&gt;; men muligt
er det dog ogsaa, at han slet ikke bar gjenseet sit Sæde, og er død i
Udlandet, maaskee flere Aar senere. Der synes nemlig ingen Biskop
at have været ved Hole Stol fra 1403 eller tidligere indtil 1415 eller
endog 1419, uden muligen en vis {{sperret|Beiner}}, om hvem man dog intet
sikkert ved. Derimod finder man, at Biskopsdømmet i den største Deel
af Mellemtiden har været bestyret ved Officialer og Vikarier. Den
rette Sammenhæng med denne Hole Stols Ledighed kjendes aldeles
ikke&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 572–74.&lt;/ref&gt;.

Forresten blev Island, der havde gaaet fri for den store Mandedød
i Midten af det 14de Aarhundrede, nu i Begyndelsen af det 15de
hjemsøgt af en ligesaa frygtelig Smitsot. Den udbrød om Sommeren
1402, efterat Biskop Vilkin af Skaalholt var lykkelig kommen tilbage
fra sin Udenlandsreise, og den rasede i de tvende følgende Aar 1403 og
1404 paa den mest ødelæggende Maade. Skaalholts Stol skal tre
Gange af Sotten være bleven ganske ødet for Tjenestefolk, og en
Mængde Mennesker døde over det hele Land&lt;ref&gt;Isl. Ann. 372{{rettelse||,}} 374, 376; Espol. {{antikva|þ.}} 1. c. 97–99.&lt;/ref&gt;.

{{sperret|Biskop Vilkin}}&lt;ref&gt;Fra 1394 s. o. f. {{antikva|II.}} 430.&lt;/ref&gt; overlevede dog Sotten og drog Aaret efter dens
Ophør 1405 til Norge, efterat have overdraget sit Biskopsdømmes Bestyrelse
under sit Fravær til tre Officialer, een for hver af de tre under
Skaalholts Stol hørende Fjerdinger. Han gjensaa ei meer Island;
thi samme Aar døde han i Bergen og blev der begraven. Annalerne
sige, at over hans Grav stod {{sperret|syv Lydbiskopper og Erkebiskop
Askel}}. Vilkin sees at have været en dygtig og virksom
Biskop. Han lod i sin Embedstid optage et Register over alle Kirkeejendomme
og Kirkeindtægter i Skaalholts Biskopsdømme, og udstedte
i 1306 et Synodal-Statut om Regnskab for Kirkegodsets Bestyrelse&lt;ref&gt;Isl. Ann. 378; Finn Joh. {{antikva|II.}} 134–137.&lt;/ref&gt;.
Efter Vilkins Død stod Skaalholts Biskopsstol i omtrent 3 Aar ledig.
Hvad der fortælles om Biskop Vilkins Begravelse i Bergen viser,
at der paa den Tid maa have været afholdt et talrigt Møde af norske
Biskopper, da {{sperret|Erkebiskop Askel og ikke mindre end otte
Lydbiskopper}} (Vilkin medregnet) var der tilstede. Man maa formode,
at et Provinsialconcilium da har været holdet, efter forudgaaende
Tilsigelse fra den nye Erkebiskop, og at dette har været Anledning til
Biskop Vilkins Reise til Norge. Hvad der paa dette Møde har væ-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pq1aw7je6qmm64i6ft47mc8p9a7cjgg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/463</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86605</id>
    <revision>
      <id>220502</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:28:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2836" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Eriks Ophold i Norge i 1405.|449}}&lt;/noinclude&gt;ret afhandlet, vides imidlertid ikke, da ingen paa det udfærdigede Bestemmelser
ere levnede. Man seer af et gammelt Brev, at Erkebiskoppen
har været i Bergen den 23de August&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 436, 437.&lt;/ref&gt;; rimeligvis har altsaa
Mødet omkring den Tid været holdt. Muligen har det staaet i
Forbindelse med et større Raadsmøde, og dette igjen paa en eller anden
Maade med Kong Eriks Ophold i Norge samme Aar og hans
forventede Bryllup med Filippa, Kong Henrik {{antikva|IV}}’s Datter af England,
hvilket var bestemt at foregaa i Bergen om Sommeren 1405,
men dog, paa Grund af en Udsættelse med Kongedatterens Reise fra
England, først kom til at holdes mod Slutningen af det følgende Aar
1406 i Lund.

Det er, som før sagt, uvist hvor længe den unge Erik efter sin
Antagelse til Norges Konge i 1389 har opholdt sig i Norge. Saameget
er vist, at der intet Spor findes til, at han i Tiden mellem
1394 og 1405 har været der. Norge havde saaledes ikke seet sin
Konge siden han blev myndig, og det kunde i saa Fald være paa høi
Tid, at han nu engang optraadte blandt Nordmændene. Dette skede
i 1405, da han i Februar Maaned synes at være kommen fra Sverige
paa norsk Grund, og den 8de Marts var paa Akershus&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 342.&lt;/ref&gt;.
Før denne Reise medgav Dronning Margreta ham en skriftlig Instruktion,
som endnu er til, og som tydelig viser, hvor indskrænket han
fremdeles holdtes af sin Fostermoder, skjønt han allerede var 23 Aar
gammel. Der var foreskrevet ham nøie hvad han for visse Tilfælde
skulde sige og handle; – det var forbudet ham at yttre noget Afgjørende
om Norges Riges Anliggender, men han skulde henvise dem,
som derom kunde spørge ham, til sin Moders snart forventede Komme,
da hun kjendte Sagerne bedre end han; – han maatte ikke engang
modtage Regnskab eller give Kvittering før Sysler eller Len&lt;ref&gt;Instruktionen findes trykt med en lærerig Indledning l Ny Dan. Mag. {{antikva|VI.}} 241–264.&lt;/ref&gt;. Meningen
bar rimeligvis været, at Dronningen skulde komme efter Erik
til Norge og der overvære hans Bryllup i Bergen og med det samme
en større Raadssamling der. Men da Filippa ikke indtraf, og Brylluppet
saaledes for denne Gang maatte udsættes, saa kom ikke heller
Margreta, ligesaalidt som hun i de nærmest følgende Aar synes at
have besøgt Norge. Det seer forresten efter Instruktionen ud, som
om Kong Eriks norske Reise har skullet ansees som et Slags Hyldingsreise
gjennem Landet. Det heder nemlig, at Kongen alle Steder,
hvor han for frem, skulde lade Almuen hylde sig og sverge, at ville
med Guds Hjælp holde ham for deres Konge af Guds Naade, og
gjøre ham alt det, som dem bør deres Konge at gjøre; og han skulde
sige dem igjen, der gjorde ham dette, at han vil holde dem ved Fred,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3oxnhh4ixsbtnsyp3ypk0oksnpb9ln2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/76</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86606</id>
    <revision>
      <id>220503</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:28:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=257 to=264 fromsection=76 header=1 /&gt;</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="120" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=257 to=264 fromsection=76 header=1 /&gt;</text>
      <sha1>36ij7026r7t5o75vlj1emn02uy0k3i2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/464</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86607</id>
    <revision>
      <id>220504</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:28:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3080" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|450|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Lov og Ret efter sin bedste Magt&lt;ref&gt;Ny D. Mag. {{antikva|VI.}} 248.&lt;/ref&gt;. Hvorvidt imidlertid Reisen bar
strakt sig, om han er kommen til Bergen og der været tilstede ved noget
Raadsmøde, eller i det Hele hvad han under sit Ophold i Norge
har foretaget sig, vides ikke. At der har været paa den Tid nogen
Anke fra Nordmændenes Side over, at Rigets Segl ikke var inden
Landet, og at Dronning Margreta har paatænkt en Forandring med
Hensyn til Kansler, saaledes at dertil skulde beskikkes en anden end
Provsten til Mariekirken, og som det lader En der ventedes fra Udlandet,
og maaskee en Lægmand, da han omtales som {{sperret|Foged}}, – dette
er klart af den nævnte Instruktion, skjønt den nærmere Sammenhæng
dermed ikke udvikles, ligesaalidt som vedkommende Personers Navne
nævnes&lt;ref&gt;Ny D. Mag. {{antikva|VI.}} 253–54. {{sperret|Arne Sigurdssøn}} vides ikke at være nævnt som Provst ved Mariekirke senere end 24de Aug. 1402 (N. Dipl. {{antikva|II.}} 433).&lt;/ref&gt;. Den 5te August 1405 var Kong Erik igjen med Margreta
i Danmark i Helsingborg&lt;ref&gt;Ny D. Mag. {{antikva|VI.}} 244.&lt;/ref&gt;.

I 1407 døde {{sperret|Biskop Eystein af Oslo}}&lt;ref&gt;Fra 1386 s. o. f. {{antikva|II.}} 404. Endnu den 25de Febr 1407 var han i Live og paa Holden Præstegaard (Langes hdskr. Opt.)&lt;/ref&gt;, og i samme Aar
maa ogsaa den gamle {{sperret|Biskop Jakob af Bergen}}&lt;ref&gt;Fra 1372 s. o. f. {{antikva|II.}} 388.&lt;/ref&gt; enten være
død eller have fratraadt sit Embede. Til Eysteins Eftermand valgtes
og indviedes endnu i samme Aar {{sperret|Aslak Harniktssøn Bolt}} af
en anseet norsk Høvdingeæt&lt;ref&gt;Om Aslak Bolts Æt see Sml. {{antikva|V.}} 333–351 og Ny D. Mag. {{antikva|I.}} 1–8. Flere Unøiagtigheder paa sidste Sted findes berigtigede paa førstnævnte.&lt;/ref&gt;; medens til Bergens Biskopsstol allerede
tidligere maa være valgt eller udseet en vis {{sperret|Jakob Knutssøn}}, en
dansk Mand, der rimeligviis forud (omtr. 1400) havde været Provst
i Roskilde og Kong Eriks Kansler. Dronning Margreta istandbragte
imidlertid strax en Omskiftning mellem disse to Biskopper, fordi –
siges der – hun undte Jakob som {{sperret|Dansk}} det bedre Biskopsdømme&lt;ref&gt;Isl. Ann. 382.&lt;/ref&gt;.
Maaskee kan vel ogsaa ved Siden heraf den Grund have gjort sig
gjældende, at Jakob allerede var, eller idetmindste var udseet til at
være, {{sperret|Kongens Kansler i Norge}}, og derfor ønskedes til Oslo,
som paa den Tid fortrinsvis ansaas for den norske Styrelses Sæde,
hvor paa Akershus Slot Rigets Fatabur eller Arkiv var&lt;ref&gt;Ny D. Mag. {{antikva|VI.}} 247.&lt;/ref&gt;, og hvor
man var vant til at Kansleren opholdt sig. Omflytningen maa være
skeet i stor Hast; thi allerede den 14de Januar 1408 tiltraadte Biskop
Aslak Bergens Biskopsstol, „efterat – som det heder – de tvende
Biskopper Jakob havde fratraadt: den gamle af Prædikebrødrenes Orden,
og Jakob Knutssøn Biskop i Oslo“&lt;ref&gt;Bjørgv. Kalfsk. 6. Disse to Jakober have af Mange feilagtigen været forvexlede med hinanden og gjorte til een Person.&lt;/ref&gt;. Denne sidste findes baade&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>16w8m6v0503myuo7p2c1irrmqxx9y7b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/465</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86608</id>
    <revision>
      <id>220505</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:29:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2876" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|451}}&lt;/noinclude&gt;i 1407, som {{sperret|Bergens Biskop}}, og 1408, som {{sperret|Oslos}}, at have
været i Danmark&lt;ref&gt;D. Mag. {{antikva|III.}} 179, 188, {{antikva|V.}} 38.&lt;/ref&gt;, og som hans Foged i Oslo nævnes den 20de
Januar 1408 Jesse Krabbe&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 443.&lt;/ref&gt;. Den 21de Mai 1409 var han med
Dronning Margreta som Raadgiver paa Baahus&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 449.&lt;/ref&gt;. Den gjensidige
Forflytning af Biskopperne Aslak og Jakob viser med hvilken vilkaarlig
Myndighed Dronning Margreta handlede i den norske Kirkes Anliggender,
og hvor stor Indflydelse hun maa have havt i den pavelige
Kurie i Rom, uden hvis Indrømmelse en Omskiftning som den ovennævnte
ganske vist ikke kunde finde Sted.

Ved denne Tid blev {{sperret|Skaalholts}} efter Vilkins Død ledige Biskopsstol&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 448.&lt;/ref&gt;
endelig igjen besat med {{sperret|Jon}}, tilforn Abbed i Munklifs
Benediktiner-Kloster i Bergen. Han kom til Island i 1408 og sang
sin første Biskopsmesse i Skaalholt den 8de September&lt;ref&gt;Isl. Ann. 382, jfr. Finn Joh. {{antikva|II.}} 465.&lt;/ref&gt;. Han besøgte
det følgende Aar efter Løfte Hole Biskopsdømme, der endnu var
uden Biskop, og blev vel modtagen. Efter Hjemkomsten til Skaalholt
skiftede han gjentagne Gange strax efter hinanden Stolens Raadsmand
uden synlig Grund, noget der blev anseet før Tegn paa et ustadigt
Sindelag&lt;ref&gt;Isl. Ann. 382, 384.&lt;/ref&gt;.

Den tidligere omtalte {{sperret|Biskop Henrik af Garde paa Grønland}}&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 405.&lt;/ref&gt;
var død eller fratraadt, uden at man ved, om han nogensinde
har besøgt sit Biskopsdømme. I disse Aar nævnes en {{sperret|Berthold}}
som Grønlands Biskop. I 1407 visiterede denne paa Erkebiskop
Askels Vegne i Herdalen, og i 1408 var han hos Erkebiskoppen
og beseglede med ham et Afladsbrev for en Kirke i Nidaros’s Biskopsdømme.
Endnu i 1409 sees han at have været borte fra sin Stol,
da man finder denne bestyret ved en Official. I 1411 maa han være
fratraadt; thi imod Slutningen af dette Aar nævnes {{sperret|Jakob}} som
{{sperret|Biskop til Garde}} „af Guds og det apostoliske Sædes Naade“,
men tillige som forrettende i Danmark i Egenskab af General-Vikarius
for Biskop Peter af Roskilde, i hvilken Stilling han endnu findes omtalt
i Aarene 1417 og 1421, medens {{sperret|Biskop Berthold}} nævnes
som Medudsteder af et Brev, givet i Nidaros den 25de April 1420
af Erkebiskop Askel&lt;ref&gt;Grønl. hist. Mindesm. {{antikva|III.}} 142–145, 146, 148–151, 154–155, 890–893, 909, 910.&lt;/ref&gt;. Man har ingen Rede paa, hvorledes egentlig
Forholdet har været med disse {{sperret|tvende samtidige Biskopper til
Garde}}. Kun saameget seer man, at rimeligvis hverken den ene eller
anden har nogensinde været ved sin Stol. Man maa altsaa formode,
at begges Biskopsdømme ikke har været stort andet end en tom Titel,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nknqlnabigm8q4i0l92hs70b2js58et</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/466</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86609</id>
    <revision>
      <id>220506</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:29:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2794" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|452|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;og at den grønlandske Kirke, i lang Tid berøvet alt biskoppeligt Tilsyn,
maa have været i en høist ynkverdig Stilling.

Dronning Margreta var den egentlige Styrer i de tre nordiske
Riger, saalænge hun levede, og Erik synes, skjønt han laante Kongedømmet
sit Navn, at have med Taalmodighed bøiet sig under sin Fostermoders
skarpe Forstand og kraftige Villie. Og ligesom han, endog
i sine myndige Aar, og efterat han var erkjendt for selvstyrende Konge,
sandt sig i hendes Formynderskab, saaledes synes ogsaa Indbyggerne
i alle de tre Riger, roligen eller i det mindste uden aabenbar Modstand
at have adlydt hendes Styrelse, om end denne undertiden kan
have været trykkende og vilkaarlig. Det eneste Spor til noget Forsøg
paa at rokke Margretas Myndighed – hvad enten nu dette udgik fra
misnøide Undersatter, eller fra udenrigske Fiender, eller maaskee rimeligst
fra begge i Forening – viser sig {{sperret|i den foregivne Kong
Olafs Optræden}} i 1402.

Nogle danske og norske Kjøbmænd havde i Begyndelsen af 1402
i en Flekke ved Graudens i Preusen truffet en fremmed svagelig Mand,
der forekom dem at have en paafaldende Lighed med den længe for
død anseede Kong Olaf. Paa deres Forespørgsel, om han virkelig
var denne, negtede han det i Førstningen; men da Flere kom til og
erklærede at gjenkjende i ham Kong Olaf, og hilsede ham som sin
Herre, saa modsagde han ei længer deres ihærdige Paastand. Der
udbredte sig nu den Tale, at Dronning Margreta for 16 Aar siden
havde villet lade sin Søn forgive; men en Anden var bleven Offer
for Mordplanen, og Olaf var flygtet ud af Landet. Nu skulde han
da være gjenfunden. Kjøbmændene førte ham til Danzig, og der viste
man ham ikke alene al kongelig Ære, men understøttede ham endog
med de nødvendige Penge. Alt dette gjorde Manden djærvere. Han
paastod nu selv at være Kong Olaf, lod sig grave et Segl og udfærdigede
under dette Breve, som han ved sine Bud sendte til Dronning
Margreta. Han lod hende sige, at han var hendes Søn; han
vilde vistnok gjerne have henlevet sit Liv i Fattigdom, men Paven
havde paalagt ham at vende hjem til sine Riger og fordre disse tilbage.
Dronningen blev forbauset over hans Foregivende, lod strax
optage et Vidnesbyrd af flere danske Riddere og Stormænd om hendes
Søns Død og Begravelse, hvorledes dermed var tilgaaet og hvo
derved havde været tilstede, og dette sendte hun ved den danske Ridder
Folmar Jakobssøn, i hvis Arme Olaf erklæredes at være død, og den
stralsundiske Borgermester Volf Volflam til Høimesteren for den tydske
Orden i Preusen, med Bøn om, at han vilde udlevere hende Manden
til nærmere Ransagelse. Høimesteren opfyldte hendes Begjæring
og sendte den Ulykkelige, ledsaget af nogle Ordensriddere og Sende-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>oaj1fpcrumb5pkia0za9q54xnjeq9mk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/467</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86610</id>
    <revision>
      <id>220507</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:29:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2756" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Den foregivne Kong Olaf.|453}}&lt;/noinclude&gt;bud fra Stæderne til Kalmar, hvor Dronningen selv saa ham. Men
nu blev det ved nøiere Ransagning oplyst, at han ingen Indlænding
var og ei engang kyndig i Landets Sprog. Han selv bekjendte ogsaa,
at han var født i en Landsby ved Eger, at hans Fader hed Volf og
hans Moder Margreta, og at han først, da de danske og norske Kjøbmænd
og siden Danzigs Borgere hilsede ham som Konge, var falden
paa at forestille Olaf. Flere Beretninger, som ikke omtale hans Ukyndighed
i det danske Sprog, sige, at da han kom for Dronningen, vidste
han at fortælle hende mange hemmelige Ting, som Ingen kunde kjende
uden at have staaet i det nærmeste Forhold til hende, ja Nogle lægge
endog til, at hun en Stund selv var i Uvished. Men til Slutning
lod Dronningen undersøge, om der fandtes paa ham et Fødemærke,
som hun paastod Olaf havde, en Vorte mellem Axlerne, eller efter
Andre en Knude paa Navlen; og da dette ikke fandtes, blev han erklæret
for en Bedrager. Hans Kjendskab til Margretas Hemmeligheder
og Kong Olafs Barndomstildragelser skulde da have skrevet sig
derfra, at han var bleven oplært af Olafs Amme, eller endog var
denne Ammes Søn. Men hvorledes det nu egentlig hermed har hængt
sammen, saa fik Lykkesøgeren – thi for andet kan man ei ansee ham
– dyrt undgjælde sit Bedrageri. Dronningen lod ham nemlig føre
fra Kalmar til Skaane, til det Sted, hvor de fleste Kjøbmænd vare
samlede. Her blev han dømt til Døden og derpaa i Paasyn af alt
Folket levende brændt mellem Skaanør og Falsterbod den 28de September
1402, efterat man til Spot havde sat ham en Krone paa hans
Hoved og behængt Baalet med alle de Breve, han i Olafs Navn
havde skrevet til Dronningen. Hans Klenodier bleve givne til et Kloster,
og hans Segl sønderbrudt&lt;ref&gt;Voigt: Geschichte Preussens {{antikva|VI.}} 227–230 efter de bedste gamle Kilder; jfr. Behrmanns ovennævnte Skrift om Kong Olafs Død, Hvitfeld under 1402, Albert Krants {{antikva|Dan. l. VIII.}}, Jahn, Danmarks politisk-militære Historie under Unionskongerne 39–40.&lt;/ref&gt;.

Om den foregivne Olaf har havt Margretas Leide, da han kom
til Danmark, og Dronningen saaledes ved hans Henrettelse har gjort
sig skyldig i et stort Løftebrud, det er ikke klart af de gamle Kilder
og Beretninger. At den tydske Ordens Høimester, der just paa den
Tid stod paa en spendt Fod med Margreta, kan have havt en Finger
med i Bedragerens Optræden, er ikke saa ganske usandsynligt, heller
ikke, at han kan have ladet sine Sendebud følge ham til Danmark,
for, om muligt, at hjælpe ham; men det er vel ogsaa rimeligt, at
disse Sendebud, da Bedrageren var fældet ved sin egen Tilstaaelse,
have opgivet ham til Dronningens Hevn for ikke at blotte sin Herre.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ci26qgdqmvgz0fwff6qffkmwv2am5ok</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/77</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86611</id>
    <revision>
      <id>220508</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:29:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=265 to=270 header=1 /&gt;</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="105" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=265 to=270 header=1 /&gt;</text>
      <sha1>k0hz6h8wif4gtd2k3za4081zvj52cfj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/468</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86612</id>
    <revision>
      <id>220509</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:29:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2784" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|454|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Megen Dunkelhed hviler forresten, og vil vel altid blive hvilende,
over denne Tildragelse.

Et Spil som det med den foregivne Kong Olafs Fremtræden
kunde neppe have ladet sig drive saa vidt som skede fra Anstifternes
Side, i hvo nu disse egentlig vare, med mindre en vis Mistillid til
Margreta, en vis Uvillie mod hendes Styrelsesmaade havde lønligen
ulmet hos en stor Deel af hendes Undersaatter. Umiskjendelige Spor
hertil ere allerede paaviste hos Nordmændene; og at det ingenlunde
var bedre hos Svenskerne, derom vidne tydelig de mange Anker mod
hende, som efter hendes Død reistes i Sverige. At Aarsagen hertil
for en Deel har ligget i hendes Forkjærlighed for sine Landsmænd
Danerne, og i en ilde fordulgt Bestræbelse for at bane Danmark
Veien til en Overhøihed over de tvende andre Riger, eller idetmindste
til den ledende Myndighed i Statsforbundet, lader sig neppe negte
af den, der med Opmærksomhed og Upartiskhed gransker Begivenhederne
og Forholdene i Norden paa hendes Tid. Endnu meer har
vel Aarsagen til Uvillien mod hende ligget i de vanskelige og indviklede
Omstændigheder, under hvilke hendes Styrelse bevægede sig, –
Omstændigheder, som ofte nødte hende til at paalægge sine Undersaatter
tunge Skattebyrder og Udredsler, ligesom vistnok ofte til at handle
egenmægtigen og fatte sine Bestemmelser uden tilbørligt forudgaaende
Samraad med hvert enkelt Riges Mænd. Aller mest har den dog
maaskee ligget i den Mangel paa sand Karakter-ens Elskverdighed, som
altid kleber ved en mandhaftig, herskesyg, statsklog, haard og rænkefuld
Kvinde, der saa at sige fornegter sit Kjøn for at spille Mandens
Rolle, og om hvem man opfordres til at sige, hvad Kong Valdemar
netop skal have sagt om sin Datter: „Naturen har faret vild med
hende; hun skulde blevet en Karl, men blev et Kvindfolk“&lt;ref&gt;Hvitfeld ved Slutn. af Margretas Historie.&lt;/ref&gt;. Margreta
var ifølge sin Karakter neppe skikket til at vinde hos sine Undersaatter
nogen sand, paa Kjærlighed grundet Hengivenhed. Men hendes
Virksomhed, Fasthed, Mod og Klogskab, forenet med Hensynsløshed
i Valget af de Midler, hvorved hun fremmede sine Planer, –
det var Alt Egenskaber, der formaaede at indgyde Folket en med
Frygt blandet Agtelse, der opretholdt hendes Magt, hvor sand Hengivenhed
skortede, og som bragte Uvillien eller Hadet, hvor det fandtes,
til at forstumme i Uvirksomhed. Derfor indskrænkede ogsaa Misnøiet
blandt Nordmændene sig til en dump Murren, der aldrig synes at
have lagt Margretas Styrelse nogen alvorlig Hindring i Veien; og
de svenske overmodige Herrer, som i meer end eet Aarhundrede hvert
Øieblik, i Tide og Utide, havde reist sig med Mund og Haand mod
sine Konger, bøiede sig i taus Lydighed for den kraftfulde, strenge&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9n7ebshv95xx691h3rhoaatjndzfmwc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/469</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86613</id>
    <revision>
      <id>220510</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:29:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2635" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Dronning Margretas Karakter og Død. Styrelsen i Norge.|455}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;93&quot; /&gt;
Kvinde, over hvem de først vovede at hæve sine Klager, da hun laa
i sin Grav.

Hvad ellers Forholdet mellem Margreta og Kong Erik angaar,
da har man vistnok formodet, at i hendes sidste Leveaar Forstaaelsen
mellem dem har været mindre god: at Erik har fundet sig trykket ved
Dronningens Herskesyge, og at det navnligen har været for at give
sit Misnøie med hende Luft, at han i 1410 lod henrette Abraham
Broderssøn, en svensk Herre, der stod høit i hendes Yndest. Men
disse Gjætninger have neppe nogen gyldig Grund, og hvad Abraham
Broderssøns Henrettelse angaar, da er der Beviser for, at han
ved mangehaande Forbrydelser havde forskyldt sin Død, og at Erik
kun opfyldte et Retfærdighedens Krav ved hin Handling, hvilken Margreta
neppe kunde ganske misbillige, hvor meget hun end kan have
yndet den henrettede&lt;ref&gt;Jahn, Danmarks Historie under Unionskongerne 473–478.&lt;/ref&gt;.

Dronning Margreta drog seenhøstes i Aaret 1412 til Flensborg,
for, om muligt, at rede de Forviklinger, der vare opstaaede mellem
Kong Erik og de holsteinske Grever i Anledning af disses Fordringer
paa Hertugdømmet Søndre-Jylland, eller, som man nu begyndte at
kalde det, Slesvig, til arveligt Len. Efter et kort Ophold i Flensborg,
hvor hun intet havde kunnet udrette i den omtvistede Sag, lavede
hun sig til at vende tilbage og var allerede kommen ombord paa sit
Skib i Havnen, da hun her hastigen døde Natten mellem den 27de
og 28de October, 60 Aar gammel.
&lt;section end=&quot;93&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''94.'''}}

&lt;section begin=&quot;94&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Kong Erik Enestyrer. Landsstyrelsens daarlige Tilstand i Norge. Pavedømmets Splittelse. Almindelige Concilier i Pisa og i Kostnits. Biskopper i den norske Kirke.'''}}

Nu overtog da {{sperret|Kong Erik}} i sit tredivte Aar den Rigsstyrelse i
Virkeligheden, som han hidtil næsten kun havde ført i Navnet. Tre
og tyve Aar vare allerede henledne, siden han antoges til Norges
Arve-Konge, og siden alle norske Brevskaber betegnedes efter hans Riges
Aar; men Norge havde i al denne Tid seet lidet til ham, og
liden eller ingen Gavn havt af hans Kongedømme. Heri foregik,
saavidt man kan skjønne, ingen væsentlig Forandring i den nærmest
følgende Tid. Erik vedblev saagodt som stadigen at opholde sig i
Danmark, – noget som hans stedse voxende Strid med de holsteinske
Grever og tildeels ogsaa med Hansestæderne paa en Maade gjorde
nødvendigt. I Norge spores under hans stadige Fraværelse ingen almindelig
styrende Magt, hvilken kunde træde i Kongedømmets Sted,
&lt;section end=&quot;94&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2gxs2sa59mx3q7ihajz1j68a4u7q4aa</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/470</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86614</id>
    <revision>
      <id>220511</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:29:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2941" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|456|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;at være af ham indsat. De kongelige Embedsmænd handlede hver i
sit Omraade, paa hans Vegne, uden noget inden Landet værende stadigt
Overhoved, hverken Drotsete eller Rigsforstander. Rigsraadet
synes at have været uvirksomt og magtesløst, og til større norske
Raadsmøder findes sjælden Spor. En Kansler lader der til at have
været, den for omtalte danske Mand, Biskop {{sperret|Jakob Knutssøn}} af
Oslo. Han findes nemlig som Kansler i 1416 den 8de Mai paa
Teige Biskopsgaard ved Tunsberg at have beseglet et i Kongens Navn
udstedt Landsvistbrev&lt;ref&gt;Langes haandskr. Opt.&lt;/ref&gt;, og at dette er gjort i Egenskab af norsk
Kansler, maa sluttes deels af Brevets Beskaffenhed, deels deraf, at
Biskop Peter af Roskilde samtidig var {{sperret|dansk}} Kansler. Men om Biskop
Jakob stadigen har havt Kongens norske Segl i Forvaring, eller
i hvad Udstrækning han var bemyndiget til at benytte det, vides ikke.
Med Landsstyrelsen i Norge kan man saaledes vistnok med fuld Føie
sige, at det paa denne Tid stod daarligt til.

I den romerske Kirke havde nu Forvirringen naaet en saadan
Høide, at den umulig længer kunde taales. Den store Splittelse i
Pavedømmet var, som forhen fortalt, indtraadt i 1378, da Paverne
{{sperret|Urbanus}} {{antikva|VI}} i Rom og {{sperret|Clemens}} {{antikva|VII}} i Avignon af tvende stridende
Partier i Kardinal-Kollegiet opstilledes mod hinanden. Urbanus
var i 1389 bleven efterfulgt af {{sperret|Bonifacius}} {{antikva|IX}}, og Clemens, trods
al den Umage man ved hans Død fra forskjellige Sider gjorde sig
for at hindre et nyt Pavevalg af hans Parti, havde i 1394 faaet til
Efterfølger {{sperret|Benedictus}} {{antikva|XIII}}. Denne sidste havde vel ved sit Valg
gjort det edelige Løfte at arbeide af yderste Evne for Kirkefredens
Gjenoprettelse, og til den Ende i Nødsfald at nedlægge sit Pavedømme.
Han havde ogsaa senere, skjønt nødtvungen, gjentaget dette
Løfte, med Tilføielse at ville fratræde, hvis Bonifacius døde før ham,
eller ligeledes vilde fratræde. Men med disse Løfter var intet alvorligt
meent. Da nemlig Bonifacius {{antikva|IX}} døde den 1ste October
1404, negtede Benedictus reent ud at opfylde sit tidligere Tilsagn.
Følgen heraf blev, at de romerske Kardinaler skrede til nyt Valg, der
faldt paa {{sperret|Innocentius}} {{antikva|VII}}, – og Splittelsen vedblev. Innocentius
døde allerede i 1406 og havde til Eftermand den ottiaarige {{sperret|Gregorius}}
{{antikva|XII}}, hvem de romerske Kardinaler netop havde valgt paa
Grund af hans høie Alder, da de troede ham fri for al Ærgjerrighed,
som kunde være til Hinder for Kirkens Enhed. Men dette var
ikke saa. Gregorius holdt ligesaa fast paa sit Pavedømme som Benedictus,
deres Underhandlinger med hinanden vare frugtesløse, og
ingen af dem vilde fratræde. Begges Kardinaler kjededes imidlertid
ved deres Halstarrighed, forlode dem for største Delen, og udskreve i&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gc800vkfnf0r0fiadcnz9kbpbeq373f</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/471</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86615</id>
    <revision>
      <id>220512</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:30:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2871" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Den store Splittelse i Pavedømmet.|457}}&lt;/noinclude&gt;Endrægtighed et {{sperret|almindeligt Concilium i Pisa}} til 1409 for
at bringe den Orden tilbage i Kirken, som fra alle Sider med høi
Røst fordredes.

Kaldelsen til Conciliet kom ogsaa til de nordiske Riger; men Ingen
mødte herfra&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|IV.}} 286–287.&lt;/ref&gt;. Forsamlingen, skjønt temmelig talrig besøgt,
udrettede heller ikke noget for det, som skulde have været dens Hovedøiemed:
Kirkereform og Kirkefred. Den sammentraadte den 25de
Marts 1409, indstevnede de tvende Paver for sig, og erklærede dem,
da de ikke mødte, for afsatte. Men istedetfor nu strax at tage fat
paa Kirkereformen, skred man først til et nyt Pavevalg ved de tvende
Partiers Kardinaler, og Valget faldt den 26de Juni paa {{sperret|Alexander}}
{{antikva|V.}} Denne var imidlertid ingen Ven hverken af Kirkereformer
eller Kirkemøder, og nyttede sin Myndighed til, saasnart som muligt
og før nogen Reform kom i Stand, at hæve Conciliet den 7de August
under Paaskud af nødvendige Forberedelser til et nyt, der skulde holdes
om tre Aar. Ei heller Kirkefreden blev ved denne Forsamling gjenoprettet.
Thi de tvende gamle Paver erklærede Conciliets Afsættelsesdom
for ugyldig, og fandt begge hver for sig et Tilhang: Gregorius i
Neapel, hvorhen han havde begivet sig, og i en Deel af Tydskland, –
Benedictus i sit Fødeland Spanien, hvor han havde taget sin Tilflugt.
Kirken havde saaledes kun opnaaet at faa tre Paver for to; og alle
bansatte de hinanden gjensidig.

Alexander {{antikva|V}} havde vist nok den langt overveiende Deel af Europas
Fyrster paa sin Side, men i mange Staters Kirker raadede
dog en stor Usikkerhed med Hensyn til hvilken Pave det var rettest at
adlyde. En saadan Usikkerhed spores ogsaa i de nordiske Riger, i det
mindste er det vist, at den fandt Sted i Sverige. I det nemlig Kong
Erik og Dronning Margreta, Erkebiskoppen af Upsal, flere svenske Biskopper
og de fleste Kapitler, samt i det Hele Rigets Raad endnu erkjendte
Gregorius {{antikva|XII}}, erklærede Linkjøpings Biskop og Kapitel samt Biskopperne
af Skara og Vesteraas sig ved Slutningen af 1409 for Alexander
{{antikva|V}}, – hvilken Splittelse voldte megen Uorden&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|IV.}} 287–88.&lt;/ref&gt;. Hvad Parti den
norske Erkebiskop og Kirke tog: Gregorius’s eller Alexanders, vides ikke;
man kan blot formode, at de have rettet sig efter Kongen og Dronningen,
hvilket og de danske Biskopper synes at have gjort. Rimeligviis har
dog snart Erik og Margreta, i Lighed med største Delen af Europas
Fyrster, gaaet over paa Alexanders Side.

Alexander {{antikva|V}} var en gammel og yderst svag Mand, der ganske
lod sig lede af den berygtede, ryggesløse og underfundige Kardinal
Balthasar Cossa, hvem det lykkedes, da Alexander allerede den 4de
Mai 1410 døde i Bologna, at blive den 17de i samme Maaned valgt&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>16zl6m39ufmedjfbplv449obu7i0gng</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/472</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86616</id>
    <revision>
      <id>220513</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:30:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2956" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|458|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;til dennes Eftermand af de i Bologna tilstedeværende Kardinaler.
Han antog Navnet Johannes {{antikva|XXIII}}. At denne Pave ogsaa erkjendtes
af de nordiske Riger, og at altsaa Erik og Margreta efter 1409
maa have opgivet Gregorius {{antikva|XII}}, – det viser sig tydeligen deraf, at
Pave Johannes ved sin Nuntius og Indsamler, den tidligere nævnte
Ludovicus de Ballionibus, i 1413 opbar det Apostoliske Sædes Indtægter
af Danmark, Norge og Sverige. Den 20de Januar i det
nævnte Aar kvitterede Ludovicus’s Underindsamler, Johannes Scunemann
i Bergen Stavangers Biskop Haakon og dennes Kapitel for
Romerskatten af Stavanger Biskopsdømme&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 444.&lt;/ref&gt;. Længe stræbte Pave
Johannes ved allehaande Rænker at undgaa den sterkt paakrævede
Indkaldelse af et nyt almindeligt Concilium, eller i det mindste at
bringe det dertil, at Samlingsstedet blev Rom, hvor han bedst kunde
øve sin Indflydelse. Men da han virkelig havde udskrevet et almindeligt
Concilium til 1412 i Rom, mødte kun nogle faa italienske Prælater,
og det Hele betragtedes med Foragt. Han maatte da endelig
finde sig i at udskrive et nyt til 1414 i Constans eller Kostnits.

Hans Kaldelse til Erkebiskoppen af Lund udgik den 12te December
1413&lt;ref&gt;Pontop. {{antikva|II.}} 510.&lt;/ref&gt;, og lignende Kaldelser maa samtidig være udgangne tit
Norges og Sveriges Erkebiskopper og til Kong Erik. Denne lod
ogsaa møde paa Conciliet Repræsentanter for sine tre Rigers Kirker.
Paa den danskes Vegne mødte Biskopperne Peter af Ribe og
Johannes af Slesvig; paa den svenskes derimod ingen Biskop, men
en Archidiaconus af Skara og en Canonicus af Linkjøping; paa den
norskes Vegne endelig skal ikkun en Abbed have mødt. Denne Abbeds
Navn er forvansket i Fortegnelserne over Conciliets Medlemmer; men flere
sammenstødende Omstændigheder gjør det utvivlsomt, at det har været
den daværende {{sperret|Abbed ved Munklivs Benediktiner-Kloster i
Bergen, Stein}}&lt;ref&gt;Pontop. {{antikva|II.}} 511, Lgbr. {{antikva|IV.}} 289, og især Grams Noter til Meursius 559. Det aabenbar forvanskede: „{{antikva|Abbas Stoxii pro rege Norvagiæ et monasterio suo et episcopo Lincopensi}},“ bør vel læses, som ogsaa Gram har formodet: „{{antikva|Abbas Steyn etc.}},“ og da kan man neppe gjette daa nogen anden end den ovenfor nævnte, der ogsaa netop ved den Tid var borte fra sit Kloster og i Begyndelsen af 1414 findes at have opholdt sig i Danmark. Dette antager ogsaa Lange i sin Klhist. 2den Udg. 282–284.&lt;/ref&gt;.

Conciliet aabnedes den 5te November 1414. Det ene Hovedformaal,
at hele Splittelsen i den romerske Kirke, lykkedes. Pave Johannes
{{antikva|XXIII}}, der indfandt sig personlig paa Conciliet, blev først
truet til at love Fratrædelse, og da han siden flygtede og gjenkaldte
sit Løfte, blev der af Conciliet, som nu erklærede sig Paven overordnet,
anlagt Sag mod ham, og den 20de Mai 1415 blev han ved Dom&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ay3b3tcab0i4sexnspwbevex1jvvgbz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/473</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86617</id>
    <revision>
      <id>220514</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:30:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2924" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Conciliet i Kostnits. Biskopsskifter i den norske Kirke.|459}}&lt;/noinclude&gt;afsat. Gregorius {{antikva|XII}} aftraadte frivilligen under hæderlige Betingelser
den 4de Juli næst efter. Den haardnakkede Benedictus {{antikva|XIII}} vilde
ei godvilligen vige; men han forlodes til Slutning af Alle og afsattes
af Conciliet den 26de Juli 1417. Hindringen for at bringe Enhed
tilbage i Pavedømmet var saaledes bortryddet. Mange vilde nu,
at Conciliets andet Hovedformaal, en gjennemgribende Kirkereformation,
skulde istandbringes, før nogen ny Pave udvalgtes. Denne Mening
vandt imidlertid ikke Overhaand, og Conciliets Fuldmægtige i
Forening med Kardinalerne skrede til Valget af en Pave, hvilket den
11te November 1417 faldt paa den kloge Romer, {{sperret|Martinus}} {{antikva|V}}.
Denne var ganske besjælet af de ældre Pavers hierarchiske Aand. Han
frygtede baade Kirkereformationen og Conciliet. Derfor fik han listigen
den første udsat og ilede derpaa med at hæve Conciliet den 22de
April 1418.

Der findes intet Spor til, at man inden de nordiske Kirker nærede
nogen særlig Interesse hverken for Conciliet eller før Kirkeforbedringen,
ei heller ved man, at deres Fuldmægtige, der henregnedes
til den tydske Nation, spillede nogen iøinefaldende Rolle paa Kirkemødet.
Umiddelbare Virkninger paa de nordiske Kirkers Stilling synes
Conciliet heller ikke at have øvet. Det mindede dem om sin Tilværelse
ved at opkræve det apostoliske Sædes Indtægter i sit eget Navn,
medens ingen af det erkjendt Pave fandtes. Den før omtalte Ludovicus
de Ballionibus sees nemlig i 1417 paa dets Vegne at være
optraadt som Indsamler i de tre nordiske Riger. Hans Underindsamler,
Johannes Tiderici, kvitterede den 29de October i nævnte Aar i
Bergen Biskop Haakon af Stavanger med Kapitel for Romerskatten
af Stavanger Biskopsdømme&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 480.&lt;/ref&gt;.

Imidlertid var {{sperret|Biskop Jon af Skaalholt}}&lt;ref&gt;Fra 1408, s. o. f. {{antikva|II.}} 451.&lt;/ref&gt; død i 1413&lt;ref&gt;Isl. Ann. 390; Finn Joh. {{antikva|II.}} 466. Fredagen efter Thorlaksmesse (hvorved her udentvivl maa forstaas den tidligere, neml. 20de Juli), den 21de Juli 1413 var han endnu i Live; men kort efter maa han efter al Rimelighed være død, da hans Eftermand bestemt var udnævnt og vel endog indviet for Aarets Udgang. Isl. Ann. 388, 390, jfr. Finn Joh. {{antikva|II.}} 227.&lt;/ref&gt;,
og da Hole Stol endnu ikke var besat, var Island atter uden Biskop.
Men denne Gang varede ikke Skaalholts Stols Ledighed længe, ja
Jon havde maaskee sin Eftermand beskikket i Danmark, før han var
død. En Islænding ved Navn {{sperret|Arne Olafssøn}}, der maa have
hørt til en eller anden Munkeorden, da han altid kaldes: {{sperret|Broder
Arne}}, opholdt sig omkring Aarhundredets Begyndelse i Norge, hvor
han blev Kapellan hos Haakon Sigurdssøn af Giska, en Søn af Sigurd
Hafthorssøn, Norges daværende rigeste, høibyrdigste, samt for&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t2nvrkmfxkn2fr68su92xq1ic50a9g7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/474</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86618</id>
    <revision>
      <id>220515</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:30:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2802" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|460|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Dygtighed og Uegennyttighed mest anseede Høvdinger. Hos denne og
hans Hustru Sigrid, Datter af den ligeledes høit agtede Høvding
Erlend Filippussøn af Losna, om hvem der berettes, at han aldrig
vilde blive Ridder, – synes Broder Arne i høi Grad at have indyndet
sig. I 1404 eller 1405 ledsagede han Sigrid paa en Pilegrimsfærd
i Udlandet (til Aachen?) og skal her have nydt den Udmærkelse
at beskikkes til Pønitentiarius for alle Nordmænd. Da Haakon
i 1407 døde samme Aar som hans Svigerfader Erlend – forblev
Arne i Sigrids Tjeneste, endogsaa efterat hun i 1410, paa Dronning
Margretas Anstiftelse, havde egtet Magnus Magnussøn, en
velbaaren Svend eller Væbner af Sverige, der havde tjent Margreta
og stod høit i hendes Yndest. Arne blev ogsaa Magnus’s Kapellan
og fulgte denne i 1412, da han aflagde et Besøg hos Kong
Erik i Helsingborg. Ved denne Leilighed er udentvivl Arne bleven
bekjendt med Kongen. Arne var efter gamle islandske Udsagn en
Mester i alle Legemsfærdigheder, dygtig og rask i Alt hvad han foretog
sig, og ligesaa pragtfuld og gavmild til Yderlighed, som han var
driftig til at skrabe Penge sammen. Han lader i det Hele til at have
været en af hiin Tids saa hyppig forekommende smidige, verdsligsindede
og verdenskloge Geistlige, der gjorde sin Lykke i Kirken ved alt
andet end sande kirkelige Dyder og Fortjenester. Saadanne Geistlige
synes just at have faldet i Eriks Smag, og han fattede en særdeles
Yndest for Arne. Rimeligvis har denne allerede da faaet Løfte af
Kongen paa Skaalholts Biskopsstol, naar den blev ledig. I 1413
drog Broder Arne til Kurien og traf om Sommeren Pave Johannes
i Florens, da han var fordreven fra Rom ved Kong Ladislaus af
Neapel. Paven har udentvivl i Arne fundet en Aandsbeslegtet og
derfor stadfæstet hans Udnævnelse til Biskop. Han blev imidlertid ikke
indviet strax eller af Paven selv, men Indvielsen foregik først paa
Hjemreisen, i Lybek, og ved denne Stads Biskop, dog ifølge Pavens
Bud. Maaskee har Pavens Bemyndigelse til hans Indvielse været
betinget, saaledes at den ikke maatte foregaa for den værende Biskop
til Skaalholt var afgangen; men Arne har faaet Underretning om
Jons Død i Lybek, og har da ikke dvælet et Øieblik med at gjøre
Brug af de Anbefalingsbreve, som Paven maa have medgivet ham.
Han maa efter al Sandsynlighed have været indviet inden Aarets Udgang;
thi den 30te Januar 1414 findes han som „{{sperret|Arne med Guds
Naade Biskop af Skaalholt}}“ i Helsingborg, i Forening med
Stein Abbed af Munklif i Bergen, at have udstedt Transscript af
et vigtigt Brev&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 462, jfr. Pontop. {{antikva|II.}} 612.&lt;/ref&gt;. Kongen har aabenbare fuldkommen billiget hans
Ophøielse og Fremgangsmaade; thi han gav Arne strax efter hans&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>54jl3nf5zh5sw1795lejlk4asyofss7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/78</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86619</id>
    <revision>
      <id>220516</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:30:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=271 to=284 tosection=78 header=1 /&gt;</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="118" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=271 to=284 tosection=78 header=1 /&gt;</text>
      <sha1>s30x5fbps13qk8yw9a66q7nsriez71i</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/475</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86620</id>
    <revision>
      <id>220517</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:30:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2722" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|461}}&lt;/noinclude&gt;Tilbagekomst det mest iøinefaldende Bevis paa sin Yndest, idet han
udnævnte ham til Hirdstyrer over hele Island med Skat og Skyld og
al kongelig Ret.

Før Biskop Arne var faren til sin Stol, blev ogsaa endelig det
i lang Tid&lt;ref&gt;Lige fra 1403? s. o. f. {{antikva|II.}} 448.&lt;/ref&gt; ledige Hole Biskopsdømme besat med {{sperret|Jon Tovessøn}}.
Hvad Landsmand denne har været vides ikke; men udentvivl
har han været en Yndling af Kongen, i hvis Tjeneste han rimeligvis
har været før sin Udnævnelse til Biskop, ligesom han en Stund efter
vedblev at være. Thi Kongen – heder det – beholdt Jon hos sig,
hvorimod denne, som maa være bleven indviet, rimeligvis af Erkebiskop
Askel, i 1414 eller ganske tidlig i 1415, overdrog Arne af
Skaalholt sit biskoppelige Ombud over Hole Kirke og Stol.

Hvor uregelmæssigt det end synes at være tilgaaet med Biskop
Arne Olafssøns Valg og Indvielse, saa maa dog Erkebiskop
Askel have fundet det nødvendigt at gjøre gode Miner til slet Spil
og bidrage Sit til den kongelige Yndlings yderligere Forfremmelse.
Han beskikkede nemlig denne ogsaa til Visitator paa sine Vegne over
hele Island. Arne kom nu i 1415 til Island beklædt med den høieste
baade geistlige og verdslige Embedsmyndighed, en Embedsmyndighed
saa stor, som ingen før ham, hverken Lærd eller Læg der havde havt.
Han var kongelig Hirdstyrer (d. e. Statholder) over hele Øen, Biskop
til Skaalholt og biskoppelig Vicarius til Hole, General-Visitator i
begge Biskopsdømmer paa Erkebiskoppens Vegne, og desforuden, heder
det, var han Ombudsmand for Munklif Kloster med Hensyn til den
dette tilhørende Tiende af Vestmannøerne, og for mange bergenske
Kjøbmænd med Hensyn til deres Tilgodehavende. Der var saaledes
aabnet en vid Mark for ham, ikke alene for hans Virksomhed men
ogsaa for hans Pengegridskhed og Herskesyge. Og han skal ikke have
ladet den gode Leilighed unyttet.

Han kom til sin Stol den 29de Juni. Han red saa først til
Althinget og lod der oplæse alle sine Fuldmagtsbreve i Lagretten.
Alle baade Læge og Lærde af alt Landet tilsagde ham Lydighed. Da
dette var gjort, sang han sin første Biskopsmesse i Skaalholt den 20de
Juli. Derpaa drog han nord i Landet til Hole og blev der modtagen
af Nordlændingerne som deres retmæssige Biskop. Endelig vendte
han tilbage til Skaalholt med en Mængde Gods, som han havde skrabet
sammen paa sin Reise, deels i Penge deels i alslags Varer. Han
lod siden foretage kostbare Bygningsarbeider paa Kirken og ved Biskopsstolen
samt anskaffe kostbart Bohave. Han sparede ikke, og derfor
gav man ham Tilnavnet: den Gavmilde. Men hvad han gav
ud med rund Haand, det tog han igjen paa sine Visitatsreiser over&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gvgdgl9n22j8hxaq7f3yzw00fiv6x5s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/476</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86621</id>
    <revision>
      <id>220518</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:30:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2876" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|462|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;det hele Land, fra hvilke, det heder, at han altid vendte hjem med
mange Penge. Islændingerne vare i hans Embedstid overvældede
af Pengefordringer. I Aaret 1417 opholdt sig en Broder af St.
Antonius’s Orden, en vis Ivent Sasse, paa Island og tiggede
Penge paa den hellige Antonius’s Vegne, hvis Undergjerninger pristes&lt;ref&gt;Om St. Antonius af Viennes Orden, en Congregation af regulære Kanniker, der tillige regnedes blandt Tiggermunkene, see Langes Klhist. 2den Udg. 65–67. En Udsending af denne Orden ved Navn Theodorik, der gav sig ud for at helbrede Sygdomme og uddele Aflad ved Hjælp af St. Antonius’s Been, kom for første Gang i 1403 til Norden og optraadte i Vadstena i Sverige. En Underordnet eller Efterfølger af ham maa Ivent Sasse have været.&lt;/ref&gt;;
hans Bøn mødtes af Indbyggerne med Velvillie. Men i
det næste Aar 1418 bleve Kravene flere. Da fremkom først Krav fra
Kongen, ved Biskop Arne, saa Sysselmands-Krav, saa Provste-Krav
og mange andre Krav paa Almuen, hvilke for største Delen skreve sig
fra Biskoppen. Disse Krav fremkom alle i Form af Bøn; derfor
kaldte man spotvis Aaret: Bønneaaret ({{antikva|bónar vetr}}). Og med alt
det synes dog ikke Biskop Arne at have været i nogen høi Grad forhadt.
Folket saa igjennem Fingre med hans Gridskhed paa Grund af
hans Pragt, Gavmildhed, Virksomhed og mandige Færd. Arne Olafssøn
var ret en Biskop i sin Tids Smag, hos hvem den verdslige
Stormand fremskinnede i hvert hans Skridt, medens Kirkens Lærer
og aandelige Forstander ganske traadte i Skygge. Han var – som
Finn Jonssøn udtrykker sig – en bedre Hofmand, Skattekræver, ja
vel Rytter end Biskop. Neppe var han dog den eneste i sit Slags
blandt den norske Kirkes daværende Biskopper.

I 1419 for Biskop Arne Olafssøn til Bergen og gjensaa ikke senere
Island. Rimeligvis har han begivet sig til Kong Erik for at
aflægge denne Regnskab. I 1420 finder man, at Biskop Arne har
været Kongen den betydelige Sum af 3000 Nobler skyldig, for hvilken
Biskopperne Aslak af Bergen og Anbjørn af Hamar samt nogle
danske Herrer, i Brev givet ved Vestenskog Kirke paa Lolland den 22de
Juni, erklærede sig som Forlovere, og hvilke han skulde betale inden
Michaels Dag samme Aar&lt;ref&gt;Ny D. Mag. {{antikva|I.}} 2.&lt;/ref&gt;. Hvorledes han er kommen fra denne
Gjæld, og om han er forbleven ved Eriks Hof, vides ikke. Naar og
hvorledes han døde, er ogsaa høist usikkert. Nogle sige, at han under
Opholdet hos Kongen døde i 1420 og lægge til, at han ved Gift
eller paa anden svigfuld Maade blev myrdet af Kongens Hofmænd,
der bare Avind til ham. Andre derimod, og det vistnok med større Rimelighed,
antage, at han har levet indtil henimod 1430, men borte fra
sin Biskopsstol, af hvilken han kun opbar Indtægterne, medens han lod
den bestyre ved sine Ombudsmænd. Vist er det, at indtil 1430 ingen&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>n2ljkvtwsukio8593usir1numni9egy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/477</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86622</id>
    <revision>
      <id>220519</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:31:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3033" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|463}}&lt;/noinclude&gt;Biskop findes omtalt ved Skaalholts Stol, men dens Anliggender bestyredes
deels ved Official og Raadsmand, deels ved Holes Biskop&lt;ref&gt;Om Biskop Arne Olafssøn see Isl. Ann. 376, 378, 382, 384, 386, 388, 390, 392, 394; Finn Joh. {{antikva|II.}} 460–470; Espol. {{antikva|þ.}} 2. c. 6–10.&lt;/ref&gt;.

Biskop {{sperret|Jon Tovessøn af Hole}} havde, medens Biskop Arne
med Enemyndighed styrede Island, opholdt sig udenfor samme deels
i Danmark hos Kong Erik, deels maaskee ogsaa andensteds. I 1415
den 5te September udstedte Kongen i Slagelse et Vernebrev for ham
og Hole Kirke&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 226.&lt;/ref&gt;. Først i 1419 beredte han sig at drage til sit Sæde,
og var i denne Anledning i Bergen den Gang da Biskop Arne kom
did. Begge de islandske Biskopper mødtes i al Venskabelighed, og
Arne forærede Jon et prægtigt Kors, hvilket dog, som den gamle Fortæller
bemærker, neppe kunde kaldes Gave. Jon naaede lykkelig Island
med mange Danske i sit Følge og tiltraadte samme Aar sin Stol,
men opdagede da, heder det, at Biskop Arne havde gaaet ham vel
nær&lt;ref&gt;Isl. Ann. 394, 396; Finn Joh. {{antikva|II.}} 573–575.&lt;/ref&gt;.

I 1419 var {{sperret|Biskop Sigurd af Hamar}}&lt;ref&gt;Fra 1381 s. o. f. {{antikva|II.}} 398.&lt;/ref&gt; død, og til hans
Eftermand valgtes {{sperret|Anbjørn}}, om hvis tidligere Forhold intet vides.
Den 22de Juni 1420 var denne, som før fortalt, i Egenskab af {{sperret|Hamars
Biskop}}, altsaa allerede indviet, tilstede ved Vestenskog Kirke
paa Lolland&lt;ref&gt;S. o. f. om den skaalholtske Biskop Arnes Gjæld. Hvitfeld i sin Biskopskrønike sætter hans Valg til 1419.&lt;/ref&gt;.

Ved denne Tid døde ogsaa {{sperret|Biskop Jakob Knutssøn af
Oslo}}&lt;ref&gt;Fra 1407 s. o. f. {{antikva|II.}} 450.&lt;/ref&gt;. Sidste Gang han vides at være nævnt er 2den Juli 1419&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 345.&lt;/ref&gt;;
dog er han neppe død for i 1420 eller Begyndelsen af 1421. Hans
Eftermand var {{sperret|Jon}} (ellers almindeligere paa dansk Viis kaldet: {{sperret|Jøns,
Jenes, Jens}}; paa Latin altid: {{sperret|Johannes}}), ligesom sin Forgjænger,
en dansk Mand&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|III.}} 513. I den gamle Biskopsrekke for Oslo i Cod. Arn. Magn. No. 309 fol. nævnes han: {{antikva|Joon secundus}} (Jon den anden eller Yngre). Jon har udentvivl været det Navn, med hvilket han af den norske Almue almindelig betegnedes, og hvilket derfor her sidenefter altid bruges, hvor Talen er om ham.&lt;/ref&gt;. Udentvivl har han forud staaet i Kong
Eriks Tjeneste, og været godt anskreven hos ham. Maaskee har dette
hjulpet ham til Biskopsdømmet, ligesom det maa antages for et Bevis
paa Kongens Yndest og Tiltro, at denne, rimeligvis ved samme Leilighed,
gjorde ham til sin {{sperret|Kansler i Norge}}, i hvilket Embede han
synes at være forbleven saalænge som Eriks Styrelse varede. I de
første Aar af sit Biskopsdømme lader dog ikke Jon til at have været
– idetmindste ikke stadigen – ved sit Sæde, men derimod at have
opholdt sig hos Kongen i Danmark. Den 23de Februar 1422 findes&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jx8oux8zu2zumtjygpzs3inulyb8x1t</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/478</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86623</id>
    <revision>
      <id>220520</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:31:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3155" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|464|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;han at have i Helsingborg, som „Biskop i Oslo og Kongens Kansler“,
beseglet et i Kongens Navn udstedt norsk Landsvistbrev&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 487.&lt;/ref&gt;; den 15de
Juni 1423 var han, tilligemed Biskopperne Anbjørn af Hamar og
Thomas af Orknøerne, blandt mange andre geistlige og verdslige
Herrer af Danmark og Sverige tilstede i Kjøbenhavn ved Afsluttelsen
af et Forbund mellem Kong Erik og Hansestæderne&lt;ref&gt;Hvitfeld under 1523.&lt;/ref&gt;; den 7de {{rettelse|Sepber|September}}
1424 var han paa Gorgehus (Gurre) i Sjælland og beseglede
som Kansler et norsk Landsvistbrev&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 500.&lt;/ref&gt;. Den 11te September 1425
var han tilstede i Kalundborg ved Udstedelsen af en Gjenpart af det
kalmarske Forenings-Udkast&lt;ref&gt;Paludan-Müllers {{antikva|observ.}} 61.&lt;/ref&gt;. Først i 1426 finder man ham i Oslo,
hvor han den 15de April afsagde en Dom, og senere i Forening
med sit Kapitel udstedte flere Breve&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 511, {{antikva|II.}} 511, 512, {{antikva|III.}} 492.&lt;/ref&gt;. Den 29de Juli samme Aar
var han tilligemed Biskopperne Aslak af Bergen, Anbjørn af Hamar
og Thomas af Orknøerne, som Kongens fuldmægtige Sendebud, i
Bergen ved Afsluttelsen af en fornyet Overeenskomst med Kongen af
Skotland angaaende Afgiften af Suderøerne&lt;ref&gt;Hvitfeld under 1426.&lt;/ref&gt;; og den 19de December
1426 var han igjen i Oslo, hvor han som Kansler beseglede et
i Kongens Navn udstedt norsk Landsvistbrev&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 493.&lt;/ref&gt;. Omkring 1426 synes
han saaledes først stadigen at have overtaget sine egentlige biskoppelige
Forretninger og fæstet Sæde ved sin Kirke. I Mellemtiden, medens
Jon opholdt sig i Danmark, findes en vis Biskop {{sperret|Severinus}}, at
have været hans Generalvikarius&lt;ref&gt;Nævnes ifølge Langes haandskr. Sml. saaledes i et Brev af 4de Decbr. 1422 og tillige „{{antikva|episcopus Tranquilliensis}}.“&lt;/ref&gt;, hvilken ogsaa opføres i Biskopsfortegnelserne
deels med Navnet Severinus&lt;ref&gt;Hvitf. Biskops-Krønike.&lt;/ref&gt; deels med Navnet
Sveri&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|V.}} 345.&lt;/ref&gt;. Han har rimeligvis været en af den Tids Titulær-Biskopper,
hvilke almindelig anvendtes som Vikarier i de virkelige Biskoppers
Forfaldstilfælde. Han kjendes forøvrigt ikke, med mindre han
muligen kunde være samme Person som den Severinus eller Søfren,
der senere, i 1434, var Biskop paa Færøerne.

Efter den {{sperret|Biskop Vilhialm af Orknø}}, som blev dræbt i
1383&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 403.&lt;/ref&gt;, fulgte først paa denne Biskopsstol en {{sperret|Henrik}}, der nævnes
i 1394 som tilstedeværende paa Mødet i Helsingborg&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 441.&lt;/ref&gt;, og dernæst
en Broder {{sperret|Jon}}, en Engelsmand, der var nærværende paa Rigsdagen
i Kalmar 1397&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 442, jfr. Hvitf. Biskopskrønike.&lt;/ref&gt;. Denne sidste sees at være død en god Stund
før 25de October 1419&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 478.&lt;/ref&gt;. Hans Eftermand var {{sperret|Thomas af Tolak}}
eller {{sperret|Tulloch}}, der troes at være bleven Biskop i 1418&lt;ref&gt;Munchs „{{antikva|Symbolæ ad historiam etc.}}“ (Chr. 1850) 51.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q58wntn5zo7ti4hvdqz2h1g0n6bib2p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/79</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86624</id>
    <revision>
      <id>220521</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:31:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=284 to=298 fromsection=79 tosection=79 header=1 /&gt;</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="133" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=284 to=298 fromsection=79 tosection=79 header=1 /&gt;</text>
      <sha1>45q9nw77wi9wt4c00idzyde8giix041</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/479</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86625</id>
    <revision>
      <id>220522</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:31:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2900" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter. Erkebiskop Askel dør.|465}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;94&quot; /&gt;
Thomas maa rimeligvis ogsaa have været en af de Biskopper, som
vidste ved verdslig Dygtighed at vinde Kong Eriks Yndest; thi han
blev af denne udnævnt til et Slags Bestyrer af Orknøerne, i hvilken
Anledning han ved sit Brev, udstedt ved Vestenskogs Kirke paa Laaland
den 17de Juni 1420, forpligtede sig for det ham betroede Land
til Kong Erik og hans Efterfølgere, Norges Konger&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|II.}} 489, jfr. Pontop. {{antikva|II.}} 531.&lt;/ref&gt;. Thomas
var længe Biskop og nævnes oftere som tilstedeværende ved vigtige
Statsforhandlinger især Orknøerne vedkommende, baade i Norge og
Danmark&lt;ref&gt;Hvitf. ved 1423, 1426 og 1434; N. Dipl {{antikva|II.}} 503, 512.&lt;/ref&gt;.

Biskop {{sperret|Haakon af Stavanger}}&lt;ref&gt;Fra 1402 s. o. f. {{antikva|II.}} 447.&lt;/ref&gt; var bleven gammel og svagelig,
saaledes at han ei vel kunde længer forestaa sit Embede. Dette
foranledigede hans Kapitel til i 1424 at ansøge Paven om, at {{sperret|Audun
Eivindssøn}}, Kong Eriks Kapellan, Kannik i Oslo og Provst
i Eidsberg&lt;ref&gt;Langes hdskr. Sml. eft. Brev i A. M. S. {{antikva|fasc.}} 40 No. 5.&lt;/ref&gt;, maatte blive beskikket til hans Hjælpebiskop og vel tillige
Eftermand&lt;ref&gt;Pontop. {{antikva|II.}} 535.&lt;/ref&gt;. Naar Biskop Haakon er død, vides ikke; men
{{sperret|Audun Eivindssøn}} var endnu i Marts 1427 ikkun Electus&lt;ref&gt;Langes hdskr. Sml. eft. Br. i A. M. S. {{sperret|fasc.}} 88 No. 7.&lt;/ref&gt;,
og først den 18de Mai samme Aar blev han indviet til Stavangers
Biskop. Indvielsen foregik, uvist af hvilken Grund, i Vadstena Klosterkirke
og udførtes af tre svenske Biskopper, nemlig af Linkjøping,
Skara og Vexiø&lt;ref&gt;{{antikva|Diarium Vadst. Scr. r. Sv.}} 1. 146, 147.&lt;/ref&gt;). Den 24de Juli samme Aar var han i sit Biskopsdømme,
nemlig i Valders paa Gaarden Remmen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 520.&lt;/ref&gt;. Udentvivl
var Biskop Haakon dengang død.

I 1426 skal {{sperret|Peter}}, en Dansk, om hvis tidligere Stilling forresten
intet vides, være bleven udvalgt til Biskop af Hamar&lt;ref&gt;Hvit. Biskopskrønike.&lt;/ref&gt;. Om
Formanden Biskop Anbjørn&lt;ref&gt;Fra 1419 s. o. f. {{antikva|II.}} 463.&lt;/ref&gt; dengang var død, eller om han havde
resigneret, er ikke sikkert.
&lt;section end=&quot;94&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''95.'''}}

&lt;section begin=&quot;95&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Erkebiskop Askel dør 1428. Aslak Bolt to og tyvende Erkebiskop. Hans første Embedsvirksomhed. Christkirkens anden Brand. Kong Eriks Vilkaarlighed ved Biskopsstoles Besættelse. Hans Valg falder paa uverdige Personer.'''}}

Erkebiskop {{sperret|Askel}}&lt;ref&gt;Fra 1404 s. o. f. {{antikva|II.}} 447.&lt;/ref&gt; nævnes sjælden i Historien, og de Breve,
som ere levnede fra hans Embedsførelse, angaa alle mindre vigtige
Gjenstande. Der findes ei Spor til, at han har holdet noget Provinsialconcilinm,
med mindre det skulde have været i 1405 i Bergen,
&lt;section end=&quot;95&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>e9mbsy67lmvwv8qs6uqtofvs6xhbzur</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/480</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86626</id>
    <revision>
      <id>220523</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:31:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2856" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|466|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;som ovenfor er berørt. Man maa af alt dette slutte, at Askel ligesaalidet
i Kirken som i Staten har spillet nogen fremtrædende Rolle.
Han døde den 11te Marts 1428&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616.&lt;/ref&gt;. Han var ved sin Død indviklet
i en Proces for den pavelige Kurie, foranlediget derved, at Erkebiskoppen
vilde opretholde sin Chorsbroder, Sigvalde Jonssøn, i Throndarnes
Præbende og Sognekald imod en vis Johannes Borssow, en
pavelig Klerk, som der vilde indtrænge sig. Bersvein Nikolaussøn,
ligeledes Chorsbroder af Nidaros, var i denne Sag Erkebiskoppens
og Sigvaldes Fuldmægtig i Rom, men maa ikke have formaaet at udrette
noget til deres Fordeel. Derimod nødtes han til at indgaa
Forlig om en Erstatning til Johannes Borssow for det Tab, denne
paastod at have lidt. Da imidlertid ikke Bersvein erholdt hjemmefra
de til Erstatningen fornødne Penge, og følgelig ikke kunde opfylde
Forligets Vilkaar, blev han sat i Ban. Men nu indtraf baade
Erkebiskoppens og Sigvaldes Død, og denne Omstændighed bevægede
endelig Pave Martinus {{antikva|V}} til at overdrage, ved Brev fra Rom af
9de Marts 1430, Biskop Audun af Stavanger at løse Bersvein af
Bannet&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 523, 526.&lt;/ref&gt;. Man seer hvorledes Paven paa denne Tid i Norge ligesaavel
som i andre Lande, vidste at indtrænge sine Folk i gode Præbender
imod de nærmest Vedkommendes Ret og Ønske. Erkebiskop
Askel var ogsaa, da han døde, i en ganske betydelig Gjæld til Kong
Erik, hvilken hans Eftermand i 1431 maatte betale&lt;ref&gt;Ny Danske Mag. {{antikva|I.}} 35.&lt;/ref&gt;. Hvorledes
denne Gjæld har varet paadragen, oplyses ikke. Muligen har det
været tilbagestaaende Afgifter af verdslige Len, der have været Erkebiskoppen
indrømmede. Man seer i det mindste, at i 1405 har Sparbyggia
Fylke, som Erkebiskop Vinalde tidligere havde havt i Forlening,
været Askel tilbudet&lt;ref&gt;Ny Danske Mag. {{antikva|VI.}} 259; jfr. o. f. {{antikva|II.}} 422.&lt;/ref&gt;; men man ved ei om han har modtaget
det.

Man har al Grund til at tro, at blandt Norges daværende Biskopper,
den i Bergen, {{sperret|Aslak Harniktssøn Bolt}}&lt;ref&gt;Fra 1408, s. o. f. {{antikva|II.}} 450.&lt;/ref&gt;, maa have
været en af de dygtigste og af Almenheden mest agtede; og dette gode
Omdømme har udentvivl virket, at Nidaros’s Kapitel allerede to Dage
efter Askels Død, den 13de Marts, postulerede eller udbad sig af
Paven Aslak til hans Eftermand&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616.&lt;/ref&gt;. Rimeligvis har Kapitelet hastet
saa meget med denne Postulation, for at ikke Kong Erik skulde
komme imellem og paatrænge Nidaros’s Stol en af fine Gunstlinger,
hvilke man seer, at han altid vilde hjælpe til ledige Biskopsstole.
Pave Martinus havde imidlertid ogsaa, medens Askel endnu levede,
forbeholdt sig selv, at forsørge eller ved Provision besætte Nidaros’s&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mvufyyjfsc7qqjzzwt721t2q4vi98ux</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/80</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86627</id>
    <revision>
      <id>220524</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:32:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=298 to=308 fromsection=80 tosection=80 header=1 /&gt;</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="133" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=298 to=308 fromsection=80 tosection=80 header=1 /&gt;</text>
      <sha1>s3j459skkdjgdcltd918md6fibq8797</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/81</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86628</id>
    <revision>
      <id>220525</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:32:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=308 to=316 fromsection=81 tosection=81 header=1 /&gt;</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="133" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=308 to=316 fromsection=81 tosection=81 header=1 /&gt;</text>
      <sha1>n5ee28d1qkar84l9wyc3nambpeu38n5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/82</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86629</id>
    <revision>
      <id>220527</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:35:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=316 to=327 fromsection=82 tosection=82 header=1 /&gt;</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="133" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=316 to=327 fromsection=82 tosection=82 header=1 /&gt;</text>
      <sha1>tarx3hmgvy6f3oro9rkvgex6fcihj6v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/83</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86630</id>
    <revision>
      <id>220530</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:38:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=327 to=352 fromsection=83 header=1 /&gt;</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="120" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=327 to=352 fromsection=83 header=1 /&gt;</text>
      <sha1>f679ty6r5l5z9avs37jm6utuuppsqst</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den norske Kirkes Historie under Katholicismen/84</title>
    <ns>0</ns>
    <id>86631</id>
    <revision>
      <id>220531</id>
      <timestamp>2022-08-08T20:39:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: &lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=353 to=364 tosection=84 header=1 /&gt;</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="118" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu&quot; from=353 to=364 tosection=84 header=1 /&gt;</text>
      <sha1>ljxaf408ijrth1dagpq568ol8q1c8ec</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/136</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86632</id>
    <revision>
      <id>220535</id>
      <timestamp>2022-08-09T06:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Monedula</username>
        <id>3328</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4853" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Monedula&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;brugl. i B.&amp;nbsp;Stift. „fram i Garanne“: til de Gaarde som ligge længere inde i Dalen. „fram i Dalen“: længere ind i Dalen. S. heim. d) ind i en Gaard. Kom fram, nær du fær heimatt (Gbr.) ɔ: see ind til os naar du reiser hjem. e) ud af et lukket Rum. sleppa fram Smalen: lukke Smaafæet ud. Nhl. — Talemaader: „fram ꜳ upp“ ɔ: fremad i opstigende Retning. „fram ꜳ ned“: fremad i nedgaaende Retning. fram ꜳ gruve: forover med Brystet nedad. (ꜳ betyder her paa). fram ꜳ haude: forover med Hovedet mod Jorden. fram ꜳ rame, s. Ram.

'''framand(e)''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; fremmed. Hedder sædvanlig: frammande (B.&amp;nbsp;Stift), og ellers: '''fræmmende''' (sydlige D.), '''fræmmind''' (Tell.o.fl), '''fræmmund''' (Gbr.). '''frammund''' (Helg. Indr.). G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;framande.&lt;/tt&gt; I&amp;nbsp;neutr. oftest: '''framandt''' (B.&amp;nbsp;Stift), f.&amp;nbsp;Ex. framandt Folk ɔ: Fremmede. I&amp;nbsp;frammande Stad: paa et fremmedt Sted. I&amp;nbsp;Tell. siges „Fræmmindnavn“ og „Fræmmindmꜳl“ om Personsnavne og Ord, som ikke tilhøre Distriktet.

'''Fram-ꜳr''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; en af de forreste Aarer i en Baad.

'''fram-ꜳt''', frem imod; ogsaa: henimod, henved, næsten.

'''Frambur''' (aab.&amp;nbsp;u), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Frembæren (for Framburd); Fremsættelse af Mad i Gjæstebudene. Hertil '''Framburs-kꜳna''', Kone som bærer maden frem. B.&amp;nbsp;Stift.

'''frambøygd''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; fremadbøiet.

'''framdeild''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; og '''Framlut''' (aab.&amp;nbsp;u), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; den forreste Deel. Sjelden.

'''Fram-ende''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; den forreste Ende.

'''fram-ette''', fremad, længere frem.

'''Framfar''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Dobbeltgjænger, forudgaaende Skygge (=&amp;nbsp;Foring). Sdm.

'''fram-faren''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; forløben, forbigaaen. D’æ so Vær’a fram-fara: saaledes har det altid gaaet; saaledes er Verdens Gang.

'''Framfjorung''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; en af de forreste Fjerdinger i en Hud eller Krop.

'''Framfot''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; (Fl. -føt’er), Forfod, Forbeen. (Sv. framfot). I&amp;nbsp;Spøg om En som altid vil gaae forud eller være først.

'''framfus''' (uu), &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; modig, dristig, fremadstræbende; ogs.: fremfusende. Sogn, Søndre Berg. og fl. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;framfús&lt;/tt&gt;).

'''framfyre''' (aab.&amp;nbsp;y), 1)&amp;nbsp;nærved, tæt forud eller lige for. 2)&amp;nbsp;frem for, hellere end.

'''Framfær''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;Fremfærd, Adfærd; — 2)&amp;nbsp;Driftighed. Ag. Stift. D’æ for lite Framfær mæ’en: han er for lidet om sig, har for liden Foretagelsesaand.

'''fram-fødd''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; fremfødt, fostret Vinteren over; om Kvæg.

'''Framgꜳng''' (-gang), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Fremgang, Fremme; ogsaa Lykke.

'''framgjengd''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;fremgaaende; som gaaer dristigt frem og ikke er undseelig eller tilbageholden. Nordre Berg. I&amp;nbsp;Sdm. hedder det: '''framgjengst'''. — 2)&amp;nbsp;i &lt;tt&gt;neutr.&lt;/tt&gt; framgjengt: om Veiret, naar Kvæget kan gaae ude og græsse til langt ud paa Høsten. Ag. Stift.

'''framgrytt''', &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; bøiet for over, krum. Han gjekk so framgrytt. Sdm. Beslægtet med gruva, &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt;

'''Framholva''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; den forreste Halvdeel.

'''Framhug''' (aab.&amp;nbsp;u), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Fremadstræben, Lyst til at gaae fremad.

'''framhuga''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; fremadstræbende. Sjelden.

'''framhøg''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; høi i den forreste Ende.

'''fram-i''', ifærd med (eg. fremme i). Meget brugl. i Sdm. og Tr. Stift; f.&amp;nbsp;Ex. Han ha vore fram-i di: han har prøvet det; han veed hvad det vil sige. E vil ikje leggje mæ fram i dæ: jeg vil ikke indvikle mig i den Sag. Ogsaa uden Objekt. Me vart fram i: vi fik en slem Dyst. Ho va strengt fram i: hun havde en haard Barselseng.

'''fram-i-frꜳ''', udmærket, ypperlig, fortræffelig. Bruges ganske som &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; f.&amp;nbsp;Ex. ein framifrꜳ Mann. Rbg. Tell. Buskr. Sdm. Paa samme Maade bruges: utifrꜳ (i&amp;nbsp;Nhl.), og ꜳvanyve (i&amp;nbsp;Voss).

'''Framkjeip''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; forreste Aaretold.

'''framkjem''' (el. '''-kjøm'''), &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;om Personer: flink, driftig. Jæderen og flere. Oftere om Arbeidet. D’æ ikje framkjømt mæ han: det gaaer ikke rigtig fra Haanden med ham. 2)&amp;nbsp;om Veie: fremkommelig. Søndenfjelds. Dær va ikje framkjømt.

'''Framkoma''' (aab.&amp;nbsp;o), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;Fremkomst. 2)&amp;nbsp;Leilighed til at komme frem. Ag. Stift. 3)&amp;nbsp;Fremskridt, Forfremmelse. Nhl. og fl.

'''fram-komen''' (aab.&amp;nbsp;o), fremkommen; ankommen til sit Bestemmelsessted. „Ho æ framkoma“ betyder ogsaa: hun er nedkommen, forløst med et Barn.

'''Framlag''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Fremlæg; et Lag Korn som nedlægges i Loen til Tærskning. Namd. Indr. I&amp;nbsp;Ørk. hedder det: Tramlag. Ellers: Berja, Lag, Rek.

'''framlaupen''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; dristig, fremfusende: ogsaa: næsviis. Sogn.

'''framlengjes''', &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; forover; fremad. Indr. Modsat baklengjes.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bnqyhtwo3sgabu7oktom5b7uo8d01f5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/137</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86633</id>
    <revision>
      <id>220536</id>
      <timestamp>2022-08-09T06:37:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Monedula</username>
        <id>3328</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5102" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Monedula&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;'''framluten''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; bøiet forover, ludende. Ved Trondhjem.

'''framma''', 1)&amp;nbsp;forfra. Kun sammensat (s. frammatil). 2)&amp;nbsp;indenfra, fra den indre eller øvre Deel af en Dalstrækning. Nordre Berg. hvor det bruges som &lt;tt&gt;præp.&lt;/tt&gt; med Dativ, f.&amp;nbsp;Ex. framma Dal’a. Vinden sto framma av: Vinden blæste fra Dalen. Saaledes ogsaa „framma ette“ ɔ: nedad, ud efter Dalen. „framma igjønꜳ“ ɔ: nedigjennem (Dalen, Elven). Derimod: „framma igjønꜳ Vær’a“ ɔ: igjennem de forløbne Tider; fra gammel Tid.

'''framma-fyre''', 1)&amp;nbsp;foran, for paa. I&amp;nbsp;Voss og Hard. '''frammanfy''' (aab.&amp;nbsp;y). 2)&amp;nbsp;forud, i Forveien (om Tid). Nordre Berg.

'''frammalege''', &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; langt forud, i den forreste Ende. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;framarlega.&lt;/tt&gt;

'''frammande''', s. framand.

'''framma-pꜳ''', foran, paa Forsiden. I&amp;nbsp;Hard. og Voss: '''framman uppꜳ.'''

'''framma-til''', 1)&amp;nbsp;forfra, fra den forreste Ende. 2)&amp;nbsp;for til, i den forreste Deel. I&amp;nbsp;første Betydning hedder det i Hard. og Voss: '''frammante'''; i Nordre Berg. '''framma-ette'''.

'''framme''', &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; fremme; foran; oppe, inde o.&amp;nbsp;s.&amp;nbsp;v. see fram.

'''frammynt''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; som har en fremstaaende Mund.

'''fram-mæ''', fremad langs med; ogsaa: oppe ved; f.&amp;nbsp;Ex. fram mæ Vatn’e.

'''frampund''', for: fram-under. Namd.

'''Framrom''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; det forreste Rum i en Baad. Helg. Tr. Stift.

'''framrønt''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; om Vind, som man har næsten imod sig, i Seiladsen. „Dæ vert’e framrønt“, siges naar Sidevinden bliver knap eller gaaer over til Modvind. Nordre Berg.

'''framsett''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; tungt ladet i den forreste Ende, om Baade. Adskilles ved Betoningen fra '''fram-sett''', ɔ: fremsat.

'''framsid''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; sidere foran end bagtil.

'''Framside''' (-si’a), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; den forreste Side.

'''Framskaut''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Forskjød paa Seil.

'''Framskot''', (aab.&amp;nbsp;o), &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Fremskridt, hurtig Fremgang. Tell.

'''Framskut''' (aab.&amp;nbsp;u), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Forenden eller det forreste Stavnrum i en Baad.

'''Framslag''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Forøgelse, Tilvæxt; en god Fremhjælp eller Bestyrkelse.

'''Framsleng''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; en Yngling, Dreng som er næsten voxen. Buskerud og fl.

'''fram-sloppen''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; fremsluppen, kommen til sit Maal; ogsaa: konfirmeret.

'''Framstamn''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Forstavn.

'''Framstova''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Forstue. Ved Bergen.

'''Framstydna(d)''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Hjælp, Fordeel. Sogn.

'''Framstykkje''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Forstykke i Klæder.

'''framsynt''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; forudseende; som kan spaae eller see tilkommende Ting.

'''Framtak''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Fremgang, tiltagende Kraft og Dygtighed. B.&amp;nbsp;Stift. I&amp;nbsp;Sdm. '''Framtøkje'''. Ogsaa om Kraft og Styrke i Almindelighed. Da æ’kje noke Framtak mæ han: han kan ikke udrette store Ting. D’æ eit stort Framtøkje ’ti’naa (Sdm.): han gjør store Fremskridt, bliver mere og mere dygtig. Svarer til Talemaaden: han tæk seg fram.

'''framtalande''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; aabenhjertig, som siger sin Mening uforbeholdent.

'''framtenkt’''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; fremadskuende, som betænker Følgerne i Fremtiden.

'''fram-tikjen''' (aab.&amp;nbsp;i), fremtagen.

'''Framtog''' (aab.&amp;nbsp;o), &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Fæstetoug paa Forstavnen.

'''Framtonn''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; (Fl. Framtenn’er), Fortænder, Skjæretænder.

'''framtung''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; tung i den forreste Ende.

'''Framtøkje''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; s. Framtak.

'''fram-um''', forbi, længere frem end; f.&amp;nbsp;Ex. Dei gjekk fram um oss. Alm.

'''Framveg''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Fremvei. Modsat Heimveg.

'''Framvekstring''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Yngling, et næsten voxent Menneske. Sogn, Ag. Stift.

'''fram-yve''', frem over; forover.

'''fransk''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; (i&amp;nbsp;neutr. sædv. franst; i Sammensætn. ofte: frans), fransk.

'''frasa''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; sprudle; s. frøsa.

'''Frase(r)''', &lt;tt&gt;pl.&lt;/tt&gt; &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Spøg, Løier; ogsaa: Grimaser, pudseerlige Miner. B.&amp;nbsp;Stift.

'''frata''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; fjerte. Tell. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;frata&lt;/tt&gt;).

'''Frau''', f.1. (for Fraud), Skum. Søndre Berg. Sogn, Hall. Vald. Hedder ogsaa: Fro (Hall.), og Skrau (Nhl.), især om Skum paa Øl. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;fraud.&lt;/tt&gt; Heraf frøya.

'''Frau''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 2. Gjødsel, Møg. Meget brugl. overalt i Tr. Stift. Ellers: Tad, Hævd og fl. (I&amp;nbsp;svenske Dial. frö, fröu). Synes egentlig at betegne Fedme eller Frodighed; s. fraudig, frøy, Frøya.

'''fraudig''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; frodig, saftrig; om Jord og om Væxter. Ogsaa: fed, kjødrig; om Dyr. Indr. I&amp;nbsp;Gbr. skal „frauen“ bruges i lignende Betydning.

'''Frau-eng''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; gjødslet og græsrig Eng. Ndm. Ørk. og fl.

'''Frauhøy''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Hø af gjødslet Eng. Ørk.

'''fraus''', s. frjosa. — '''Frausk''', s. Frosk.

'''Frautella''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; ungt og frodigt Grantræ (s. Tella)., Indr. I&amp;nbsp;Helg. '''Frøygran'''.

'''frꜳ''', &lt;tt&gt;præp.&lt;/tt&gt; (med Dativ), fra (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;frá;&lt;/tt&gt; Sv. &lt;tt&gt;från&lt;/tt&gt;). Ofte med i foran (i-frꜳ), især naar Ordet bruges absolut&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8lw7glu7zvkggowihgtkcekk1f0hfx2</sha1>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>