Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.23 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 86648 220555 2022-08-10T17:03:23Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''farast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 2. færdes (Helg.), s. færast. '''farast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 3. blive skimlet; s. Fare. '''Fare''', <tt>m.</tt> et Slags Skimmel paa Mælk og andre flydende Sager (Jf. Mygla). Sdm. Tell. o.&nbsp;fl. (Isl. <tt>farði</tt> har lignende Betydning). Heraf: '''fara''', <tt>adj.</tt> skimlet; og '''farast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> belægges med en skimmelagtig Skorpe. '''faren''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;faren, reist. I&nbsp;Sdm. '''firen''' (aab.&nbsp;i). Dæ æ so fyre fare: det har gaaet ligedan før; man har gjort det samme før (B.&nbsp;Stift). — 2)&nbsp;stedt, kommen i en Tilstand; tjent med noget. ille faren. væl faren. — 3)&nbsp;affældig, svækket, skrøbelig. Saaledes om en Stue: „Ho æ fara i Novꜳ“: Stokkene ere raadne i Hjørnerne. Nordre Berg. '''Farg''', <tt>n.</tt> Presse, tunge Sager hvormed noget sammenpresses. B.&nbsp;Stift, Hall. Ørk. (Isl. <tt>farg</tt>). '''farga''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> 1. (a—a), sammenpresse. Nogle St. '''fergja''' (Shl. Ørk.). Isl. <tt>fergja.</tt> '''farga''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> 2. (a—a), farve, s. lita. Hertil '''Fargar''', <tt>m.</tt> en Farver. '''Fargje''', <tt>m.</tt> Farve, = Lit. (Sv. <tt>färg</tt>). '''Far-greide''', <tt>f.</tt> Leilighed, Befordring tilvands. Sdm. Ellers Far, Fornskap. '''Farir''', s. For. '''Fark''', <tt>m.</tt> en omstreifende Person, Landløber; ogsaa en tvetydig, upaalidelig Karl. Tr. Stift, Sdm. '''farkjenna''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> erkjende for Fader. Me ha ikje noke te farkjenna han fyre. Sogn. '''Farkost''', <tt>m.</tt> Baad, Fartøi eller ethvert Befordringsmiddel paa Vandet. Ag. Stift. Sv. <tt>farkost.</tt> '''farlaus’''', <tt>adj.</tt> som ikke kan komme over, som mangler Leilighed til at reise med (S. Far). Ligelydende er: '''farlaus''': faderløs. '''Farlende''', <tt>f.</tt> Færd, Gang (vel egentlig det Strøg som skal befares). Sdm. i Talemaaden: halde Farlendinne fram ɔ: fortsætte sin Reise, søge at naae Maalet. '''Farløysa''', <tt>f.</tt> Mangel paa Farkost. '''Farm''', <tt>m.</tt> Ladning. Meget brugl. i B.&nbsp;Stift. (G.&nbsp;N. <tt>farmr</tt>). S. ferma. '''Farmbꜳt''', <tt>m.</tt> en laadet Baad. '''farmlaus''', <tt>adj.</tt> tom, uden Ladning. '''Farre''', <tt>m.</tt> en omflakkende Person. Tell. Sdm. Jf. Fark og Fant. '''farsynt''', <tt>adj.</tt> saa beskaffent, at man kan see Sporene eller Veien, f.&nbsp;Ex. efter Dyr i Sneen. Rbg. og fl. Dæ va sꜳ forsynt i Snjo’ræ (Sæt.): det var let at see Sporene i Sneen. '''farta''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> om Skibe: glide, have Fart. Helg. farta godt: seile hurtigt. '''Farti(d)''', <tt>f.</tt> Reisetid (især til Vaarfisket i Lofoden). Helg. See Fær. '''Farty''', <tt>n.</tt> Fartøi. Sv. <tt>fartyg.</tt> '''farug''', s. færug. — '''Fasl''', s. Fatl. '''fast’''', <tt>adj.</tt> fast. (Femin. '''fost'''. Hard. Sæt.). Heraf festa, Feste og fl. — gꜳ seg fast: forvilde sig til et Sted, hvor der er ingen Udvei. — snakka seg fast: fortale sig, tale uforsigtigt saa at man bliver gjendreven ved sine egne Ord. — I&nbsp;fastꜳ Sømnꜳ: i den tryggeste Søvn. (Gammelt Dativ). Sdm. '''fasta''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a-a), faste. '''Fasta''', <tt>f.</tt> Fasten (før Paaske). I&nbsp;Hard. og Voss hedder det: '''Fosta, Fosto''' (Gam. <tt>accus. föstu</tt>). '''fastande''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;fastende; 2)&nbsp;ædru, ikke drukken. Sogn, søndre Berg. og fl. ogsaa i Tr. Stift. '''Fastepeng(ar)''', pl. <tt>m.</tt> Haandpenge som Tjenere faae naar de fæstes. B.&nbsp;Stift. '''Fastleikje''', <tt>m.</tt> Fasthed. '''fastna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive fast. '''fastra''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), gjemme noget ved at grave det ned i Jorden (som Bjørnen skal gjøre med sit Rov). Sdm. og fl. En saaledes nedgravet Krop kaldes et '''Fastr'''. '''Fat''', <tt>n.</tt> 1. et Fad. Fleertal hedder '''Fot''' (aab.&nbsp;o) i Sogn og Voss. '''Fat''', <tt>n.</tt> 2. Greb, Haandfang (=&nbsp;Hævel). Nhl. sjelden. Hertil Talemaaden: fꜳ Fat pꜳ; ligesa: taka Fat pꜳ. '''fata''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), 1)&nbsp;omvikle eller indklæde noget. fata pꜳ seg: klæde paa sig, især paa Fødderne. Tell. (Noget sjelden; s. fota). Isl. <tt>fata,</tt> klæde. 2)&nbsp;kludre, fuske med noget. Mere brugl. (i&nbsp;Tell.). Jf. fatra. '''fataleg''', <tt>adj.</tt> klodset, fuskeragtig (om Arbeider). Tell. I&nbsp;Sammensætn. fata, f.&nbsp;Ex. '''ei Fatavise''', ɔ: en flau, smagløs Vise. '''fatig''' (og '''fatik'''), <tt>adj.</tt> fattig. I&nbsp;gaml. Norsk: <tt>fatækr,</tt> og skulde altsaa nu hedde fꜳtøk. — Hertil: Fatigfolk, Fatigkassa, Fatigpung og fl. „Fatigmanns Fore“ (Sdm.): Fattigmands Færd eller Vilkaar. '''fatigsleg''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> knapt, uselt. Dæ va so fatigsle fyre dei. '''Fatl''', <tt>n.</tt> Baand, Stroppe. (Sjeldent Ord). bere Hand’a i Fatle (Faltje): have Haanden indviklet i et Baand, som<noinclude><references/></noinclude> nozzorz2ij0nlk8w7p5kcc7116l5fq4 104 86649 220556 2022-08-10T17:34:16Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude><section begin="A"/>'''avsølt''', <tt>adj.</tt> om et Sted som har Mangel paa Solskin. Næsten alm. men hedder tildeels: '''avsolt, ꜳvsolt og ꜳvsølt.''' '''Avtak''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;en aftagen Deel, noget som er frataget; 2)&nbsp;Afbrydelse, Forhindring. (Sjeldnere). S. taka av. '''av-tald''', fraraadet. — '''avtelja''', <tt>v. a.</tt> fraraade. (See telja). Isl. <tt>aftelja.</tt> '''av-tikjen''' (tekjen), 1)&nbsp;aftagen; 2)&nbsp;forhindret, forbudet. Dæ vart avtikje: man fik ikke Lov dertil. '''avtinda''' (om Solen), s. avfjella. '''av-trøytt''', overstaaet, udstridt. '''avtøk''', <tt>adj.</tt> ustyrlig, rasende. Sdm. (Vel egentl. som maa tages eller tilbageholdes. '''avvegjes''' (aveies), <tt>adv.</tt> paa Afveie; ogsaa afsides, langt borte. (Isl. <tt>afvegis</tt>). Dæ va reint aveies: det var en Urimelighed, noget uhørt. '''Avverk''', <tt>n.</tt> see Ovverk. '''av-øyde''', <tt>v. a.</tt> (e-de), ødelægge, udrydde, dræbe. Sdm. <section end="A"/> <section begin="Aa"/>{{overskrift|Aa.}} '''ꜳ''', Vokal med enkelt eller usammensat Lyd, udtales mest alm. som Svensk å og Dansk aa, men i Sogn, Voss og Hard. omtrent som ao. Omvexler i Dialekterne med o og a. '''Ꜳ''', <tt>f.</tt> Aa, Elv. Meget brugeligt i Kr. og Ag. Stift; ellers bruges: Elv. (G.&nbsp;N. <tt>á</tt>). I&nbsp;Hall. '''Ꜳn''', og Fl. '''Æ’na'''; i Sæt. Fl. '''Æ''' (for Ær) ɔ: Aaer. '''ꜳ''', <tt>præp.</tt> paa (G.&nbsp;N. <tt>á.</tt> Gam. Sv. <tt>å</tt>). Bruges ofte i Sætersdalen, <tt>f.</tt> Ex. ꜳ Foten (paa Foden), ut ꜳ Kvelden, ꜳ Vatne, ꜳ Njoo (i&nbsp;Sdm.: aa Kne’nꜳ) ɔ: paa Knæerne. Ogsaa i Nhl., dog sjeldnere. Andre Steder bruges '''ꜳ''' kun i enkelte Talemaader, saasom: ꜳ Ende (paa Enden); ꜳ Side (paa Siden); ꜳ Egg, el. ꜳ Rør (ɔ: paa Kanten); att ꜳ Bak (s.&nbsp;att); midt ꜳ Natt (midt om Natten); høgst ꜳ Sumar (midt paa Sommeren); sleppe ꜳ Bø (i&nbsp;Sdm. slippe Kvæget ind paa Engen), og fl. Ellers er Ordet meget brugeligt i sammensætning, som Ꜳfall, Ꜳlag, Ꜳlit. I&nbsp;den almindelige Brug er det derimod fortrængt af Formen {{sperret|paa}}, som egentlig hedder: upp-ꜳ. Jf. pi (for upp i), punde (for upp under). — '''ꜳ''' forbindes særvanlig kun med et Subst. i den ubestemte Form, hvorimod '''pꜳ''' sættes til den bestemte. (Et lignende Forhold finder Sted ved '''i''' og '''’ti'''). '''ꜳ!''' Udraabsord! o! ak! (Sv. <tt>å</tt>). Betydningen af dette '''ꜳ''' er meget forskjellig og bestemmes kun af den Tone hvori det udsiges; det bruges saaledes som Udtryk for Smerte, Ængstelse, Forundring, Opmærksomhed, Indrømmelse eller Tilladelse. Ligeledes som Indledningspartikel med ganske ubestemt Betydning, f.&nbsp;Ex. '''Ꜳ''', lat mig fꜳ dæ o.&nbsp;s.&nbsp;v. '''ꜳ''', <tt>conj.</tt> 1)&nbsp;og (som almindelig kun bruges i Formen: '''ꜳ'''). G.&nbsp;N. <tt>ok</tt> (senere: <tt>og</tt>); Sv. <tt>och</tt> (i&nbsp;Dagligtalen: <tt>å</tt>). 2)&nbsp;ogsaa (<tt>adv.</tt>). Fosen og Indr. Andre Steder: '''og, au''' (s.&nbsp;og). '''ꜳ''' (Partikel ved Infinitiv), at. (Isl. <tt>at, að</tt>). Bruges sædvanligst efter et Ord som ender med t, <tt>f.</tt> Ex. Dæ va godt ꜳ høyra. Ellers hedder denne Partikel: '''te, te ꜳ''' eller '''til ꜳ'''. (See te). '''ꜳ''', for aav eller av; see av. '''Ꜳband''', <tt>n.</tt> et Baand i Kløvsadlen; det øverste Tværbaand, hvorved begge Dele af Kløven sammenholdes. Guldbr. '''ꜳbelle''', el. '''ꜳbello''', <tt>adv.</tt> overmaade, usædvanlig. Helgeland. '''Ꜳbine''' (ii), og '''Ꜳbin''', <tt>n.</tt> et Særsyn, en sjelden eller udmærket Ting, som Alle betragte og beundre. Ndm. Sdm. og fl. Af bina. '''Ꜳbit''', <tt>m.</tt> Morgenmad, Frokost. '''Ꜳbit''' (ii) bruges i Helg. Guldalen, Ndm. og fl., men '''Ꜳbite''' (aab.&nbsp;i) i Nhl. Tell. og fl. — Ellers: Bisk (Sogn, Voss), Fyredugur (Hall. Ørkd. Østerd.), Midmorgon (sdm. Jæd.), Morgovær (Guldbr.). Ogsaa: Frukost. — '''Til Ꜳbits (te Ꜳbiss)''': til Frokosttiden. (Nhl.). '''Ꜳbit-mund''', <tt>n.</tt> (i Helg.), '''Ꜳbitsti’''' (i Tell.): Frokosttiden. '''ꜳboale''' (for ovbodaleg), <tt>adv.</tt> overmaade, overordentlig. Nhl. Jf. ovboe. '''ꜳboden''' (aab.&nbsp;o), <tt>adj.</tt> voldsom, fremfusende, ikke tilbageholden; ogsaa: fræk, uartig. Sdm. '''Ꜳbogje''', s. Olbogje. '''Ꜳbor''' '''(Ꜳbool)''', <tt>m.</tt> Fortøiningspunkt, en Pæl eller Steenhob, hvorved et Fartøi kan fortøies. Helg. Tr. Stift. Maaskee egentl. Aaburd. '''Ꜳbor''' (aab. o) eller '''Aaborr''', <tt>m.</tt> Aborre. Ag. Stift. I Tell. Tryte, <tt>f.</tt> {{nop}} <section end="Aa"/><noinclude><references/></noinclude> jdned9m05918z6pp123difuakzv281z 104 86650 220557 2022-08-10T21:08:29Z Monedula 3328 /* Uten tekst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Monedula" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> qus9kt0j786gx071uato7pxtvhnkdc0 104 86651 220558 2022-08-10T21:08:50Z Monedula 3328 /* Uten tekst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Monedula" /></noinclude>1<noinclude><references/></noinclude> 6vg9k8rj6rw2lg8crum29dpokb2xa2u 104 86652 220559 2022-08-11T11:46:02Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''Ꜳborgras''', <tt>n.</tt> Aakande (<tt lang="la">Nymphæa</tt>). Hadeland. '''Ꜳbot''', <tt>f.</tt> s. Husebot. '''Ꜳbreidsla (Ꜳbreitla, Ꜳbreltje)''', <tt>f.</tt> Sengedække, Overklæder i en Seng (modsat Underbreidsla). Nhl. Sdm. og fl. (Isl. <tt>ábreiðsl</tt>). Ogsaa: '''Yvebreidsla'''. I Tell. '''Ꜳbreie''' (for Ꜳbreida). '''Ꜳbreie''', see forrige. '''ꜳbrengjen''', <tt>adj.</tt> besværlig, overhængende med Bønner og Fordringer. Tell. (Jf. brekjen). '''Ꜳbrengje''', <tt>f.</tt> En som altid har noget at trygle og bede om. '''ꜳbrikje''', s. avbrikje. '''Ꜳbrot''', <tt>n.</tt> Jordfald, Udskylling i Bredderne af en Aa. Gbr. '''ꜳbry''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (r—dde), 1)&nbsp;bryde eller drille En med noget, som han ikke vil have omtalt (s.&nbsp;bry). Skal bruges i Hall. og Buskerud. 2)&nbsp;plage med Skinsyge eller Jalousie, mistænke sin Elskede for Utroskab. (Tell. Hall. Nhl.). Jf. mistryggja. '''ꜳbryen''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;stridslysten, tilbøielig til at drille og udfordre. Østerd. 2)&nbsp;skinsyg, jaloux. Tell. Guldbr. I&nbsp;Voss og Nhl findes det ogsaa i Formen: '''ꜳbru'''. (I&nbsp;Gam. Norsk forekommer: <tt>ábrúðigr</tt>). '''Ꜳbryskap''',, <tt>m.</tt> Skinsyge, Jalousie. Tell. Jf. Mistrygn, Svartsykja. '''Ꜳbur''', (for Ꜳburd), <tt>m.</tt> Væxt, Frugt, Afgrøde. (Inderøen). '''Ꜳbyr (Ꜳbør)''', <tt>m.</tt> Vind som er for stærk til at seile med. Tr. Stift. '''ꜳbyrgjast''', el. '''ꜳbyrgsla''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> forsikre, staae inde for. Den første Form skal bruges i Sfj., de øvrige ere: '''ꜳbyrsta''' (Mandal, Nedenæs), '''ꜳbyrsla''' (Sdm. og fl.), '''ꜳbygsla''' (Vald.), '''ꜳbrygsla''' (forældet i Helg.). G.&nbsp;N. <tt>ábyrgjast.</tt> '''Ꜳbyrgsla''', <tt>f.</tt> Ansvar, Borgen, det at man indestaaer for noget. Ordet hedder: '''Ꜳbyrsle''' (Hall. Sdm. og fl.). '''Ꜳbysl, -lsje''' (Ørk.), '''Ꜳlbryst''' (Shl. Jæd.), '''Ꜳlbysling''' (Ørk.). G.&nbsp;N. <tt>ábyrgsl.</tt> '''Ꜳbyrst''', <tt>f.</tt> see forrige. '''ꜳdꜳ''' (el. '''oddꜳ'''), <tt>v.</tt> n. mylre, vrimle. Ørk. Ordets egentlige Form (ada, eda, oda?) er ubekjendt. Gram. §&nbsp;65. '''Ꜳdr (Ꜳd’er)''', <tt>f.</tt> (Fl. '''Ꜳdra, r)''', Aare, Blodaare. Hedder ogsaa: '''Ꜳd''', pl. '''Æd’e''' (Sdm.), '''Ꜳ''' (søndre Tr.), '''Ꜳr''' (Jæd. og fl.), '''Ꜳrder''' (Nhl.) — Sv. <tt>åder.</tt> Isl. <tt>æð.</tt> Ang. <tt>ædre.</tt> '''ꜳ ende''', s. Ende. '''Ꜳfall''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Paafald, f.&nbsp;Ex. Vandets ved en Mølle. (Sjelden). 2)&nbsp;Fløden paa et Mælkekar (en Kolle). Sdm. Hertil: '''Ꜳfalle-ringje''', <tt>f.</tt> det samme som Rjomekolla og Mjelkebunk. '''Ꜳ-far''', <tt>n.</tt> Elveløb, Flodseng. Guldbr. '''ꜳfꜳtt''', som feiler eller mangler. Tell. (sjelden), Sdm. (meget brugl.). Dær æ altid noke ꜳfꜳtt: der er altid noget at anke over. Isl. <tt>áfátt.</tt> '''ꜳ felde''', paa Færde, i Bevægelse. Sogn. '''ꜳfingjen''', <tt>adj.</tt> stærk, berusende, om Drik. Sdm. ꜳfingje Øl: stærkt Øl. (Isl. <tt>áfengr</tt>). '''Ꜳ-fjøra''', <tt>f.</tt> sandig Elvebred, Sandbanker ved en Aa. Tell. og fl. '''Ꜳ-fløy''', <tt>f.</tt> en liden Baad til at fare over en Elv med. Guldbr. Jf. Eikja. Isl. <tt>fley</tt> (digterisk Navn paa Fartøier). '''ꜳ-fløygd''', <tt>adj.</tt> overmættet, fuldproppet saa at man ikke kan bevæge sig hurtigt. Guldbr. Vel egentl. avfløygd. '''ꜳfære seg''', aabenbare sin Hensigt, udlade sig med noget. Nfj. Sdm. — '''ꜳfærlege''', <tt>adv.</tt> aabenbart, uden Forstillelse. '''ꜳg''', s. av, og. '''Ꜳgaang''' (for Ꜳgang), <tt>m.</tt> Tilløb, Indryk af Folk. Nordre Berg. Sdm. '''ꜳgꜳngsam’''', <tt>adj.</tt> om en Gaard: beleilig for Indryk, meget besøgt af Fremmede. — Jf. kjemt, folkekjemt. '''ꜳ gꜳngje''', paa Færde, i Bevægelse. Romsdalen, Sdm. — Nogle St. '''ꜳgꜳgnꜳ'''. '''Ꜳgjedn''', <tt>f.</tt> s. følg. '''Ꜳgjegn''', el. '''Ꜳvgjegn''', <tt>f.</tt> noget udmærket eller usædvanligt (vel ogsaa Stræben efter udmærkelse, Lyst til at glimre). Bruges blot i Forbindelse med {{sperret|paa}}, f.&nbsp;Ex. Han arbeidde pꜳ ei Ꜳgjegn ɔ: han anstrængte sig meget for at overgaae de Andre, for at gjøre Opsigt. Ordet hedder i Shl.: '''Ꜳgjegn''' el. '''Ꜳvgjegn''' (maaskee: Ovgjegn, s. gjegna); i Sdm. '''Ꜳgjøgn''' (el. '''Ꜳgjygn'''); i Ndm. '''Gjøgn'''; men i Nhl. '''Ꜳgjedn''', el. '''Ꜳgjidn'''. (Jf. Isl. <tt>ágirni,</tt> Gjerrighed. '''ꜳgjengjen''', <tt>adj.</tt> paatrængende. Nhl. '''Ꜳgjøe''', <tt>n.</tt> noget usædvanligt eller overdrevet. Nordmør. '''Ꜳgjøgn''', s. Ꜳgjegn. '''ꜳ gruve''', for over, næsgruus. Nhl. Hall. '''Ꜳgust''', <tt>f.</tt> en Hudsygdom med stærk Hævelse. Hard. Jf. Alvgust. '''ꜳhar’''' adj <tt>adj.</tt> meget stærk (om Vind). Sdm. '''ꜳ haude''', paa Hovedet. S. Hovud. '''Ꜳ-kall''', <tt>{{korreksjon|n.|m.|656}}</tt> Nøk, Vandvætte. Gbr. '''ꜳkan''' (ɔ: vor), s. okke. '''Ꜳkan''', <tt>n.</tt> Tværstykker eller Stolper i en Grind. Sdm., see Okje. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> h5saa3xvww640c8rum11bv5cjhm5d8g