Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.23 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 0 86332 220567 220197 2022-08-12T10:43:47Z Monedula 3328 pdf wikitext text/x-wiki <pages index="Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf" from=32 to=39 fromsection="Aa" tosection="Aa" header=1 /> 48wjr75lutax8ml86ztkmargmgkqkgn 104 86649 220566 220556 2022-08-12T10:42:43Z Monedula 3328 typos proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude><section begin="A"/>'''avsølt''', <tt>adj.</tt> om et Sted som har Mangel paa Solskin. Næsten alm. men hedder tildeels: '''avsolt, ꜳvsolt og ꜳvsølt.''' '''Avtak''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;en aftagen Deel, noget som er frataget; 2)&nbsp;Afbrydelse, Forhindring. (Sjeldnere). S. taka av. '''av-tald''', fraraadet. — '''avtelja''', <tt>v. a.</tt> fraraade. (See telja). Isl. <tt>aftelja.</tt> '''av-tikjen''' (tekjen), 1)&nbsp;aftagen; 2)&nbsp;forhindret, forbudet. Dæ vart avtikje: man fik ikke Lov dertil. '''avtinda''' (om Solen), s. avfjella. '''av-trøytt''', overstaaet, udstridt. '''avtøk''', <tt>adj.</tt> ustyrlig, rasende. Sdm. (Vel egentl. som maa tages eller tilbageholdes. '''avvegjes''' (aveies), <tt>adv.</tt> paa Afveie; ogsaa afsides, langt borte. (Isl. <tt>afvegis</tt>). Dæ va reint aveies: det var en Urimelighed, noget uhørt. '''Avverk''', <tt>n.</tt> see Ovverk. '''av-øyde''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—de), ødelægge, udrydde, dræbe. Sdm. <section end="A"/> <section begin="Aa"/>{{overskrift|Aa.}} '''ꜳ''', Vokal med enkelt eller usammensat Lyd, udtales mest alm. som Svensk å og Dansk aa, men i Sogn, Voss og Hard. omtrent som ao. Omvexler i Dialekterne med o og a. '''Ꜳ''', <tt>f.</tt> Aa, Elv. Meget brugeligt i Kr. og Ag. Stift; ellers bruges: Elv. (G.&nbsp;N. <tt>á</tt>). I&nbsp;Hall. '''Ꜳn''', og Fl. '''Æ’na'''; i Sæt. Fl. '''Æ''' (for Ær) ɔ: Aaer. '''ꜳ''', <tt>præp.</tt> paa (G.&nbsp;N. <tt>á.</tt> Gam. Sv. <tt>å</tt>). Bruges ofte i Sætersdalen, f.&nbsp;Ex. ꜳ Foten (paa Foden), ut ꜳ Kvelden, ꜳ Vatne, ꜳ Njoo (i&nbsp;Sdm.: aa Kne’nꜳ) ɔ: paa Knæerne. Ogsaa i Nhl., dog sjeldnere. Andre Steder bruges '''ꜳ''' kun i enkelte Talemaader, saasom: ꜳ Ende (paa Enden); ꜳ Side (paa Siden); ꜳ Egg, el. ꜳ Rør (ɔ: paa Kanten); att ꜳ Bak (s.&nbsp;att); midt ꜳ Natt (midt om Natten); høgst ꜳ Sumar (midt paa Sommeren); sleppe ꜳ Bø (i&nbsp;Sdm. slippe Kvæget ind paa Engen), og fl. Ellers er Ordet meget brugeligt i sammensætning, som Ꜳfall, Ꜳlag, Ꜳlit. I&nbsp;den almindelige Brug er det derimod fortrængt af Formen {{sperret|paa}}, som egentlig hedder: upp-ꜳ. Jf. pi (for upp i), punde (for upp under). — '''ꜳ''' forbindes særvanlig kun med et Subst. i den ubestemte Form, hvorimod '''pꜳ''' sættes til den bestemte. (Et lignende Forhold finder Sted ved '''i''' og '''’ti'''). '''ꜳ!''' Udraabsord! o! ak! (Sv. <tt>å</tt>). Betydningen af dette '''ꜳ''' er meget forskjellig og bestemmes kun af den Tone hvori det udsiges; det bruges saaledes som Udtryk for Smerte, Ængstelse, Forundring, Opmærksomhed, Indrømmelse eller Tilladelse. Ligeledes som Indledningspartikel med ganske ubestemt Betydning, f.&nbsp;Ex. '''Ꜳ''', lat mig fꜳ dæ o.&nbsp;s.&nbsp;v. '''ꜳ''', <tt>conj.</tt> 1)&nbsp;og (som almindelig kun bruges i Formen: '''ꜳ'''). G.&nbsp;N. <tt>ok</tt> (senere: <tt>og</tt>); Sv. <tt>och</tt> (i&nbsp;Dagligtalen: <tt>å</tt>). 2)&nbsp;ogsaa (<tt>adv.</tt>). Fosen og Indr. Andre Steder: '''og, au''' (s.&nbsp;og). '''ꜳ''' (Partikel ved Infinitiv), at. (Isl. <tt>at, að</tt>). Bruges sædvanligst efter et Ord som ender med t, f.&nbsp;Ex. Dæ va godt ꜳ høyra. Ellers hedder denne Partikel: '''te, te ꜳ''' eller '''til ꜳ'''. (See te). '''ꜳ''', for aav eller av; see av. '''Ꜳband''', <tt>n.</tt> et Baand i Kløvsadlen; det øverste Tværbaand, hvorved begge Dele af Kløven sammenholdes. Guldbr. '''ꜳbelle''', el. '''ꜳbello''', <tt>adv.</tt> overmaade, usædvanlig. Helgeland. '''Ꜳbine''' (ii), og '''Ꜳbin''', <tt>n.</tt> et Særsyn, en sjelden eller udmærket Ting, som Alle betragte og beundre. Ndm. Sdm. og fl. Af bina. '''Ꜳbit''', <tt>m.</tt> Morgenmad, Frokost. '''Ꜳbit''' (ii) bruges i Helg. Guldalen, Ndm. og fl., men '''Ꜳbite''' (aab.&nbsp;i) i Nhl. Tell. og fl. — Ellers: Bisk (Sogn, Voss), Fyredugur (Hall. Ørkd. Østerd.), Midmorgon (sdm. Jæd.), Morgovær (Guldbr.). Ogsaa: Frukost. — '''Til Ꜳbits (te Ꜳbiss)''': til Frokosttiden. (Nhl.). '''Ꜳbit-mund''', <tt>n.</tt> (i Helg.), '''Ꜳbitsti’''' (i Tell.): Frokosttiden. '''ꜳboale''' (for ovbodaleg), <tt>adv.</tt> overmaade, overordentlig. Nhl. Jf. ovboe. '''ꜳboden''' (aab.&nbsp;o), <tt>adj.</tt> voldsom, fremfusende, ikke tilbageholden; ogsaa: fræk, uartig. Sdm. '''Ꜳbogje''', s. Olbogje. '''Ꜳbor''' '''(Ꜳbool)''', <tt>m.</tt> Fortøiningspunkt, en Pæl eller Steenhob, hvorved et Fartøi kan fortøies. Helg. Tr. Stift. Maaskee egentl. Aaburd. '''Ꜳbor''' (aab.&nbsp;o) eller '''Aaborr''', <tt>m.</tt> Aborre. Ag. Stift. I Tell. Tryte, <tt>f.</tt> {{nop}} <section end="Aa"/><noinclude><references/></noinclude> ilnit7gi4rgytjufw4wxbgn3rzrdrro 104 86653 220560 2022-08-11T12:05:33Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''ꜳkꜳr''' , <tt>adj.</tt> undseelig, bly. Ørkd. I&nbsp;Guldbr. '''hokkꜳren'''. '''ꜳkja''', s. attan. — '''Ꜳkje''', <tt>m.</tt> s. Økje. '''ꜳkjei’''', udmattet og modløs. Ørkd. '''Ꜳklæde (Ꜳklæ)''', <tt>n.</tt> Sengetæppe, Dækken. G.&nbsp;N. <tt>áklædi.</tt> '''ꜳko''', os; s. okke. '''ꜳkome''', <tt>f.</tt> Kilde. See Uppkoma. '''Ꜳkonn''' (og '''Ꜳkodn''', for Ꜳkorn), Agern, Egenød. Kr. Stift, Hard. (Ellers: Eikenot). Isl. <tt>ákarn.</tt> Ang. accorn. '''Ꜳkoste''', el. '''Ꜳkost''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Noget som blandes i Maden under Kogningen (især Mælk sammenrørt med Meel). Sdm. Guldbr. Ørkd. 2)&nbsp;Besmykkelse af en Feil. Ørkd. Egentlig Paakast. '''Ꜳ-kot''' (oo), <tt>m.</tt> Yngel af Ørreder. Tell. See Kot. Jf. Kjøa. '''Ꜳkr''' (el. '''Ꜳk’er'''). <tt>m.</tt> Ager. (Alm. Form, ikke Aker). Sv. <tt>åker.</tt> I&nbsp;Sammensætning: '''Ꜳkre, Ꜳkra, Ꜳk’er'''. '''Ꜳkre-brot''', <tt>n.</tt> Agerbrydning. (Sjeld.). '''Ꜳkrebyte''', <tt>n.</tt> Ombytning af Agre. '''Ꜳkrehøna''', <tt>f.</tt> Ager-Snarre (en Fugl), Rallus Crex. I&nbsp;Tr. Stift: '''Ꜳker-rikse'''. '''Ꜳkrekꜳl''', <tt>n.</tt> Agerkaal (<tt lang="la">Brassica campestris</tt>); ogsaa Ager-Sennep. '''Ꜳkrekjetta''', s. Moldukse. '''Ꜳkreland''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Agerland; 2)&nbsp;den Mark som nærmest omgiver en Ager. '''Ꜳkrepipa''', <tt>f.</tt> Hanekro (Plante), s. Dæ. '''Ꜳkrereina''', <tt>f.</tt> Engkanten omkring en Ager; men især den Forhøining som efterhaanden danner sig ved Agerens nederste Kant. '''Ꜳkresund''' (el. '''synd''', <tt>n.</tt> en Vei eller smal Engstrimmel mellem to Agre. B.&nbsp;Stift. '''Ꜳkrevidd''', <tt>f.</tt> Agrenes Vidde eller Fladeindhold. '''Ꜳkr-riksa''', s. Ꜳkrehøna. '''ꜳkua''', <tt>adj.</tt> konvex. See kuven. '''ꜳl''', en temmelig almindelig Sammensætningsform af '''all''' (adj.), som betyder: ganske, aldeles; f.&nbsp;Ex. ꜳlgrøn, ꜳlkomen. Findes tildeels ogsaa i gammel Norsk. Jf. Ang. <tt>al, æl</tt> (af <tt>eall</tt>); gaml. Høitydsk og Sax. <tt>ala</tt> (af <tt>all</tt>). '''Ꜳl''', <tt>m.</tt> 1. Aal (Fisk). I&nbsp;Shh. og Stavanger Amt: '''Ꜳdl'''. G.&nbsp;N. <tt>áll.</tt> Hertil: '''Ꜳlegras''', Havbændel; s. Sjøgras. '''Ꜳleskap''', <tt>n.</tt> Skikkelse som en Aal. '''Ꜳleteina''', <tt>f.</tt> Aalekube, Kurv til Aalefangst. '''Ꜳl''', <tt>m.</tt> 2. 1)&nbsp;Spire, Kime, udspringende Frøblad, f.&nbsp;Ex. paa Korn. B.&nbsp;Stift. Heraf: ꜳla, æla, ꜳlrenne. 2)&nbsp;en mørk Stribe langsad Ryggen (paa enkelte Dyr). Isl. <tt>áll.</tt> Heraf: ꜳlut. 3)&nbsp;en dyb Rende i Bunden af en Elv eller Bugt. Alm. Jf. Djupꜳl. I&nbsp;enkelte Ord er det uvist, om {{sperret|ꜳl}} skal ansees som en Endelse eller som et eget Ord; s. Ryggjꜳl, Kvedꜳl, Spænꜳl, Torvꜳl. (Jf. Isl. <tt>ál,</tt> Rem). '''ꜳla''', <tt>v.</tt> n. (a—a), om Korn: spire, groe af Fugtighed. Nhl. Shl. Ogsaa '''æla'''. '''Ꜳlag''', <tt>n.</tt> (eg. Paalæg), Arbeide som skal udføres til en bestemt Tid. Tell. Hall. Ellers Fyreloga, Lagje, Lagyrkje. '''Ꜳlastokk''', <tt>m.</tt> s. Stavlægja. '''Ꜳlbryst''', s. Ansvar; s. Ꜳbyrgsla. '''ꜳldugeleg''' '''(ꜳlduele)''', <tt>adj.</tt> fuldkommen duelig, dygtig nok. Helgeland. '''ꜳl-eine''', <tt>adv.</tt> alene. Nogle St. '''ꜳleina, aleine, ꜳtleine'''. Jf. eismall. '''ꜳleis''' (for ꜳ-leides), <tt>adv.</tt> paa Bane, i Gang. Han kjem’ ikje ꜳleis mæ da (Nhl.): han kommer ingen Vei dermed. Dæ kom vondt ꜳleis (Sdm.): det havde onde Følger. '''ꜳleita''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> besvære, overhænge. Nhl. '''ꜳleiten''', <tt>adj.</tt> paatrængende, besværlig (ved idelige Begjæringer). Nhl. '''ꜳ lerre (ꜳlærre)''', om en Dør halvaaben, paa Klem. Sdm. I&nbsp;Ndm. '''ꜳlørre'''. (Jf. Isl. <tt>á hleri,</tt> paa Lur). S. Glytt. '''ꜳleten (ꜳl-æten)''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;som æder alt, ikke er kræsen eller vrager Maden. Helg. Isl. <tt>alætr.</tt> 2)&nbsp;let at spise, udrøi, som man maa nyde meget af, før man kan blive mæt. Sdm. Nfj. '''ꜳlflettes''', <tt>adv.</tt> Dei reiste ꜳlflettes: de reiste alle tilhobe, alle som een. Shl. Andre St. „Dei reiste Mann av Huse“. (Jf. Isl. <tt>flet,</tt> Hjem). '''ꜳlfærug (ꜳlfalug)''', <tt>adj.</tt> ganske færdig; ogs. ganske frisk, restitueret. Helg. '''ꜳlgrøn''', <tt>adj.</tt> grøn overalt (om Agre, naar Kornet spirer). '''ꜳlhuga''', <tt>adj.</tt> meget begjærlig, dreven af en stærk Lyst. Helg. (ogs. '''ꜳlhugo'''). '''Ꜳlit''' (ii), <tt>n.</tt> Tillid, at man stoler paa noget. Eit vondt Ꜳlit (Sdm.): noget som er usikkert at lide paa. '''ꜳliten''', og '''ꜳlitsam'''’, <tt>adj.</tt> som venter for meget; eller som kun lider paa andre uden at gjøre noget selv. B.&nbsp;Stift. '''ꜳlkomen''', <tt>adj.</tt> fremkommen overalt; ganske udspiret eller opvoxet (om Korn og Græs). '''ꜳl-lei(d)''', <tt>adj.</tt> yderst kjed og led. Helg. '''ꜳl-ljost''' (oo), <tt>adj. n.</tt> ganske lyst af Dagen, fuldkommen Dag. Guldbr. Tell. og fl. Hedder ellers: '''ꜳlljøst''' (Hall. Sfj. Sdm. Ørkd. Helg.), og '''yveljost''' (Søndre Berg.). '''Ꜳlmenning''', <tt>m.</tt> 1) Alminding, Eiendom som ikke tilhører Enkeltmand. G.&nbsp;N.<noinclude><references/></noinclude> e64sljeq3tvptig3r3wxhfcezdkxgh7 104 86654 220561 2022-08-11T17:59:37Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude><tt>almenningr.</tt> 2) Menigmand, Almeenheden, Folket. Forekommer kun i nogle Talemaader, som: '''Ꜳlmennings Toll''' ɔ: en almindelig Afgift, Told af hver Mand. (B.&nbsp;Stift). '''Ꜳlmennings Veg''' ɔ: Alfarvei. (Søndenfhelds hedder det: '''Almann-Veg'''). '''ꜳlment''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> almindeligt, gjængs overalt. (G.&nbsp;N. <tt>alment</tt>). '''Ꜳlmoe''' (og '''Ølmo'''), <tt>m.</tt> Solrøg, Dunster i varm Luft. Helg. Jf. Ꜳlrøyk og Moe. '''Ꜳlmose''', s. Olmosa. '''Ꜳlmugje''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Mængde, Hob, stor Forsamling af Folk; f.&nbsp;Ex. Ting-ꜳlmugje, Kirkje-ꜳlmugje. 2)&nbsp;Almue, Menighed. Hedder ogsaa: '''Ꜳlmogje''' (Nhl.), '''Almugje, Almug, Ælmug''' (Guldbr.), '''Ꜳlmue''' (Namd. Sdm. og fl.). Isl. <tt>almúgi.</tt> Sv. <tt>almoge.</tt> '''ꜳ lofte''', i en opløftet Stilling. „Dei ligg’ ꜳ lofte“, siges i Sdm. om Stene eller Planter som ligge tværs over andre, saa at der er et aabent Rum under samme. Jf. Loft-ur. '''Ꜳloga''' (aab.&nbsp;o), <tt>f.</tt> et paalagt Stykke, især et nyt Blad paa en Øxe. Sogn, Hard. I&nbsp;Sdm. Fyreloge. '''ꜳlrenne''', <tt>v.</tt> n. spire, skyde Spirer (om Frugt, især Poteter). Sdm. og fl. S. Ꜳl. '''Ꜳlrøyk''', <tt>m.</tt> Solrøg. Hall. Vald. I&nbsp;Helgeland '''Ꜳlmoe'''. Jf. Yl. '''ꜳlsveitt’''', <tt>adj.</tt> vaad overalt af Sved. Tell. Hall. Sdm. og fl. '''ꜳltekt''', <tt>adj.</tt> bedækket overalt, især af Snee. Voss, Hard. I&nbsp;Tell. '''ꜳtekt'''. '''ꜳlut’''' '''(ꜳlette, ꜳlꜳtt)''', <tt>adj.</tt> stribet langsad Ryggen (om Gjeder og Heste). '''ꜳlvakjen''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;ganske vaagen, lys vaagen. Sogn og fl. I&nbsp;Ørkd. '''ꜳlvak'''. 2)&nbsp;om Havvind, naar den vedbliver at blæse om Natten. Nordre Berg. Ogsaa '''ꜳrvakjen'''. '''ꜳlvaksen''', ganske voxen. Sdm. '''ꜳlvꜳt''', <tt>adj.</tt> vaad overalt, gjennemvædet. I&nbsp;Sdm. '''olvꜳt'''. Isl. <tt>alvátr.</tt> '''ꜳlvelt''' (el. '''ꜳlvelte'''), ganske omvælet, med Fødderne i Veiret. Hard. Nhl. I&nbsp;Sdm. '''ꜳvelte'''. '''Ꜳlvore''' (aab.&nbsp;o), <tt>n.</tt> Alvor. Hedder ogsaa: '''Øllvore, Alvore, Ælvor'''. Isl. <tt>alvara.</tt> '''ꜳlvorsam’''', <tt>adj.</tt> alvorlig (af Karakteer), som ikke farer med Spøg. '''ꜳlvorsleg''', <tt>adj.</tt> alvorlig. '''Ꜳlvor-snakk''', <tt>n.</tt> alvorlig Tale. Modsat: Gamal, Spøk, Fantri. '''ꜳlæten'''. s. ꜳleten. '''Ꜳløkje''', <tt>n.</tt> et meget stort og triveligt Dyr. Sdm. Jf. Løkje. '''Ꜳm''', <tt>m.</tt> s. Alm. '''Ꜳma''', <tt>f.</tt> Larve, Kaalorm, Maddike, især af de lodne eller børstede Arter. B.&nbsp;og Tr. Stift, Guldbr. — I&nbsp;Sdm. ogsaa '''Aume'''; i Mandal: '''Dogg-ꜳm'''. (Findes ogsaa i svenske Dial.). Jf. Makk, Grasmakk. '''ꜳma''' (for ovan), ovenfra. Tell. — '''ꜳmafe''', s. ovafyre. '''ꜳma-te''', s. ovantil. '''ꜳmꜳla''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> bringe paa Bane, gjøre opmærksom paa noget. Skal bruges i Guldbr. I&nbsp;Sdm. '''ꜳmoge''' (aab.&nbsp;o), f.&nbsp;Ex. Han ꜳmoga pꜳ di jamt ɔ: han paamindede jævnlig derom. Isl. <tt>ámálga.</tt> '''Ꜳmebøle''', <tt>n.</tt> Hob eller Klynge af Larver. '''Ꜳmesykje''', <tt>f.</tt> et Slags Bylder, som skal foraarsages ved Larven af et Insekt. B.&nbsp;Stift. I&nbsp;Tell. hedder det: Troll, Trollverk. '''ꜳmoga''', s. ꜳmꜳla. '''Ꜳ-mot''', <tt>n.</tt> Sted hvor to Elve løbe sammen. (See Mot). Isl. <tt>ámót.</tt> '''ꜳmuna''' (aab.&nbsp;u), <tt>v. a.</tt> forøge, lægge noget til (s. Mun). Tell. '''Ꜳnd''' <tt>f.</tt> (Fl. '''Ænd’er'''), And (Søfugl). Hedder nogle St. '''And''', i Vald. '''Ønd''' (egentl. Ond). Isl. <tt>önd</tt> (<tt>gen. andar, plur. endr</tt>). — '''Ꜳnda-egg''', <tt>n.</tt> Andeæg. '''Ꜳndafjør''', <tt>f.</tt> Andefjør. '''Ꜳndastegg''', <tt>m.</tt> Han-And. '''Ꜳnder''' ('''Ꜳnd’r)''', <tt>f.</tt> (Fl. '''Ꜳndra'''), Skie, at løbe med paa Sneen. Helg. Voss. I&nbsp;Indr. '''Ꜳndꜳr''', om en Skie som er kortere end den anden og benyttes især ved Vending i Bakkerne. Isl. <tt>andr, andra.</tt> '''ꜳndra,''' <tt>v.&nbsp;n.</tt> tumle, gaae blindt hen. Sdm. '''ꜳnga''', lugte; s. anga. '''Ꜳngel''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Ꜳngla, -r)''', Angel, Medekrog. I&nbsp;Hard. '''Ꜳngle'''; i Ind. '''Ꜳngꜳl'''. Isl. <tt>aungull.</tt> Ikke alm. søndenfjelds; s. Krok, Fiskekrok. '''Ꜳngelsmakk''', Regnorm; s. Raudmakk. '''Ꜳngje''', Lugt; s. Angje. '''ꜳngla''', <tt>v. a.</tt> faae fast paa Angelen. '''Ꜳnglebolk''', <tt>m.</tt> den Deel af en Fiskeline, som er besat med Angler. '''Ꜳnglemakar''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Anglemager; 2)&nbsp;en Havfugl, saa kaldet af dens Stemme, som ligner Ordet: Ꜳngel. (Sdm.). '''ꜳngra''', s. angra. '''Ꜳnk''', <tt>n.</tt> Klage, Jamren. (Sjelden). '''ꜳnka''', <tt>v. a.</tt> 1)&nbsp;'''ꜳnka seg:''' jamre, give sig for Smerte. Søndre Berg. — 2)&nbsp;ynke, beklage En. Helg. I&nbsp;Sdm. '''ꜳnkꜳre'''. Jf. Isl. <tt>aumka.</tt> '''ꜳnkꜳra''', ynke, beklage; s. ꜳnka. '''Ꜳp''', '''ꜳpen''' og fl.; s. Op, Open. '''ꜳpꜳ''', s. apa og hopa. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> iiwq31b3si89hzjil15ig3oep63jscy 104 86655 220562 2022-08-11T18:16:23Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''ꜳpeskꜳren''', s. openskꜳr. '''Ꜳr''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;et Aar; 2)&nbsp;Aaring, Aarsvæxt. (G.&nbsp;N. <tt>ár</tt>). '''I&nbsp;Ꜳr''': i dette Aar. '''Til Ꜳrs''', eller '''mot Ꜳre''': til det kommende Aar. Til Aars betegner ogsaa: til Alders, ude i Aarene. '''Pꜳ denne Ꜳrsens Tid:''' denne Tid af Aaret. '''Ꜳr''', <tt>f.</tt> (Fl. '''Ꜳra, r'''), Aare, at roe med. G.&nbsp;N. <tt>ár.</tt> (I&nbsp;Tell. hedder Fleertal '''Ꜳrir). Ꜳrra-blad''' (bla), <tt>n.</tt> Aareblad. '''Ꜳrabur(d)''', <tt>m.</tt> den Maade hvorpaa man bevæger Aarerne. '''Ꜳradrag''', <tt>n.</tt> et enkelt Drag eller Træk med Aarerne. '''Ꜳralaskje''', s. Laskje. '''Ꜳralom''' (oo), <tt>m.</tt> Grebet paa en Aare. (Sdm. og fl. Isl. <tt>árarhjulmmr</tt>). '''Ꜳraløysa''', <tt>f.</tt> Mangel paa Aarer. '''Ꜳr''', <tt>f.</tt> Blodaare; s. Ꜳder. '''Ꜳr''', <tt>m.</tt> Elletræ; s. Ore. '''ꜳrast''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> om Korn og Frugt: trives godt, give en god Høst. I&nbsp;Vald. og fl. hedder det ꜳra. '''Ꜳrbot''' (Sdm.), og '''Aurbot''' (Helg.), <tt>f.</tt> Leilighed til at bøde paa noget. I&nbsp;Sdm. hedder det: D’æ ut-o(r) Ꜳrbotinne; og i Helg.: D’æ inkje Aurbot i da ɔ: det kan ikke mere bødes, det er aldeles forslidt. '''Ꜳrbyte''', <tt>n.</tt> Ombytning som gjælder for et Aar. Ag. Stift. '''Ꜳrdekkje''', <tt>f.</tt> et usædvanligt stort Sneelag. Bruges i Sdm. '''Ꜳrder''', <tt>f.</tt> s. Ꜳder. '''Ꜳre''', <tt>m.</tt> 1. s. Ore, Older. '''Ꜳre''', <tt>m.</tt> 2. Ildsted, Arne. (Nhl. Hard. Rbg. Tell. Hall. Gbr. Østerd.). I&nbsp;Formen: '''Ar''', el. '''Aren''' skal det findes i Lister (Siredal), og i Ndm. (Surendal). Isl. <tt>ar, arin.</tt> Jf. Gruva (som er almindeligst vest- og nordenfjelds). Ellers: Eldstad, Bæd, Stein (om det egentlige Ildsted), Ꜳrstad, Omn, Peis (om det hele tilhørende Muurværk). '''ꜳretta''', <tt>v. a.</tt> sætte fast ved Kiler. See følg. '''Ꜳrette''' (ee), <tt>m.</tt> Kile som drives ind i Spidsen af en Nagle, for at den ikke skal glide tilbage. (Meget udbredt Ord). Isl. <tt>árétti.</tt> '''ꜳrgjengd''', <tt>adj.</tt> som er i Gang hele Aaret igjennem. (Især om Møller). Sjelden. '''Ꜳrhand(a)''', den venstre Haaud. See Kjeiva. '''ꜳrhendt''', keithaandet; s. orvhendt. '''Ꜳring''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Aarsvæxt, Afgrøde. Jf. Nyꜳring. 2)&nbsp;et aarsgammelt Dyr, især Hest. (Jf. Vetrung). I&nbsp;Kr. Stift ogs. '''Ꜳrung, Ꜳrungje'''. Jf. Triꜳring, Firꜳring. '''ꜳrjonast''', vansmægte; s. orkjenast. '''ꜳrleg''', <tt>adv.</tt> tidlig, aarle. Forældet i de tellemarkiske Viser. Isl. <tt>ár, árla</tt> (for <tt>árlega</tt>). '''ꜳrleg''', <tt>adj.</tt> aarlig. (Sjelden). '''ꜳrlegjen (-leien)''', <tt>adj.</tt> som har ligget et heelt Aar (om Træ). Tell. og fl. '''ꜳrleis''', s. anderleis. '''ꜳrliden''' (aab.&nbsp;i), <tt>adj.</tt> bruges kun i <tt>neutr.</tt> f.&nbsp;Ex. D’æ sꜳ langt ꜳrlie (el. ꜳrlee): det lider saa langt ud paa Aaret. Tell. og fl. Jf. daglide, halvliden. '''ꜳrliten''', meget liden; s. ørliten. '''ꜳrmegta''', vansmægte; s. ormegta. '''Ꜳrmot''' (oo), <tt>n.</tt> Aarskifte. (Hall.?) '''Ꜳrs''', i Sammensætning, om noget som er tilkommet i det sidste Aar; modsat '''fjors'''. Saaledes: '''Ꜳrs-avlen''', dette Aars-Frugt; '''Ꜳrskonn''', Korn af dette Aars Avl; '''Ꜳrslamb''', Lam som er født dette Aar; o.&nbsp;s.&nbsp;v. I&nbsp;Guldbr. tildeels: '''I-ꜳrs''' (f.&nbsp;Ex. '''Iꜳrshøy'''). '''ꜳrsaka''', undskylde; s. orsaka. '''Ꜳrs-bonn''' (for born), Aarsbørn, Folk som ere fødte samme Aar. '''ꜳrs-gamall''', <tt>adj.</tt> et Aar gammel. '''Ꜳrsgang (-gꜳng)''', <tt>m.</tt> Aarets Løb. '''Denne Ꜳrsgꜳngjen''': i dette Aar. '''Ꜳrsmot''' (oo), <tt>n.</tt> Aarsdagen, eller samme Tid som i det forrige Aar. Meget udbredt (Sdm. Sogn, Hard. Tell.), dog ikke alm. Da kjem’ att i Ꜳrsmot’e (B.&nbsp;Stift) ɔ: det bliver nu just et Aar siden. Sv. <tt>årsmot.</tt> Jf. Jamlengd. '''Ꜳrsmun (-mon)''', <tt>m.</tt> den Forandring som en Ting faaer paa et Aar. Jf. Dagsmun. '''Ꜳrsta(d)''', <tt>m.</tt> Arnested, Skorsteen. Ørk. (Jf. Ꜳre). '''Ꜳrstahyll’''' (for Ꜳrstadhella), <tt>f.</tt> Stenen foran Ildstedet (=&nbsp;Gruvestein). '''ꜳrstaden''', <tt>adj.</tt> som har staaet et Aar. '''Ꜳrvokstr''', <tt>m.</tt> Væxt i et Aars Tid. '''ꜳr-ung''', <tt>adj.</tt> meget ung. Tr. Stift. (For ørung). '''Ꜳrungje''', s. Ꜳring. '''ꜳrvakjen''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;vaagen om Natten. (Sjelden). 2)&nbsp;om Vind fra Havkanten, naar den vedbliver at blæse om Natten. Ogs. '''ꜳlvakjen''' (Sfj.). '''ꜳrvand’''', <tt>adj.</tt> om en Jord (Gaard), som behøver en god Sommer for at give nogen Afgrøde; kræsen med Hensyn til Veiret. Almindl. Ord. '''Ꜳrveg''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Aaring, Aar med Hensyn til Væxt og Frugtbarhed. (B.&nbsp;Stift). 2)&nbsp;Aarsavl, Kornhøst (el. Kornet selv). Helg. '''Ꜳrveld''', <tt>n.</tt> s. Orveld. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4acvremcj60c5whgf8thw8bg13xiq52 104 86656 220563 2022-08-12T10:12:37Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''ꜳrviss’''', <tt>adj.</tt> aarvis; om Jord, som jævnlig giver en god Høst. Modsat ꜳrvand. '''Ꜳrvoka''' (aab.&nbsp;o), <tt>f.</tt> Søvnløshed; Vaagen om Natten. Nordre Berg. Sdm. og fl. Ellers: Andvoka, Sømnløysa. Jf. ꜳrvakjen. '''Ꜳrvon''' (oo), <tt>f.</tt> Udsigter med Hensyn til Aarsvæxten. (Sjeld.). '''ꜳ røyse''', paa Reisning. Dei ligg’ ꜳ røyse, — siges i Sdm. om Dyr som ikke kunne reise sig uden Hjælp. (Verbet reise hedder i B. Stift: røyse). '''Ꜳs''', <tt>m.</tt> 1. Aas, Bjergryg, et langstrakt Bjerg. (Mindre end '''fjell'''). Alm. Isl. <tt>ás.</tt> Sv. <tt>ås.</tt> '''Ꜳs''', <tt>m.</tt> 2. 1)&nbsp;en Bjælke. (S. Golvꜳs, Lurꜳs, Teineꜳs). I&nbsp;Ag. og Tr. Stift især om de paalangs gaaende Stokke hvorpaa Taget hviler. Sv. <tt>ås.</tt> (Bygningsmaaden med Aaser er ubekjendt i B.&nbsp;Stift). 2)&nbsp;en Axel, hvorom noget dreier sig; saaledes: Hjulꜳs, Slipesteinꜳs. Alm. '''ꜳsa''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> belægge med Bjælker. '''Ꜳskjøne''', <tt>f.</tt> en Kløft eller Klemme, hvorved Skjødet af et Seil bliver fæstet til Baadkanten. Sdm. Sfj. '''ꜳ skog''', bruges i Sdm. i Talemaaden: Dæ kan ingjen stꜳ dei ꜳ skog ɔ: Ingen kan modstaae dem, holde dem Stangen. '''Ꜳslag''', <tt>n.</tt> en Række af Aaser, en liden Bjergkjæde. Ag. Stift. '''Ꜳslende''', <tt>n.</tt> bakket og aaset Land, Bjergegn. Tr. Stift. '''ꜳslendt''', <tt>adj.</tt> opfyldt af Aaser og Bakker. '''Ꜳlsmark''', <tt>f.</tt> høitliggende Egn, opfyldt af smaa Bjergkjæder. '''ꜳsna''', stimle sammen. S. ofsnast. '''ꜳ stad (ꜳsta)''', paa Bane. Da kann snart koma vondt efta(d) ɔ: der kan let gives Anledning til noget ondt (især om Kiv og Trætte). B. Stift. '''ꜳsut (ꜳsette)''', <tt>adj.</tt> bjergig, aaset. '''ꜳsvæse''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> ubekvemt, for tungt til at haandtere. Yttre Sogn. '''ꜳt''', <tt>præp.</tt> (med Dativ), 1)&nbsp;til, hentil, henimod. I&nbsp;Tell. og Rbg. '''at''' (langt&nbsp;a). Isl. <tt>at.</tt> Sv. <tt>åt.</tt> '''Ꜳt''' Bora (Bor’e): til Bordet. ꜳt Veggj’a: til Væggen. koma ꜳt: røre, berøre. — 2)&nbsp;til, for, til Brug for (med Begreb af Dativ). Han gjøre da ꜳt meg (i&nbsp;Tell. „fe meg“) ɔ: han gjorde det for mig (til mig). Dei arbeidde ꜳt seg sjølve (til sig selv, paa sit eget Arbeide). D’æ godt nog ꜳt dei: det er godt nok for dem. I&nbsp;nordre Trondhj. ogsaa: imod, f.&nbsp;Ex. væra fint ꜳt ein (vred paa En), 3)&nbsp;til, om en Tilhøren (med Begreb af Genitiv). Kun efter et Subst. f.&nbsp;Ex. Ꜳkren ꜳt Granna ɔ: Naboens Ager. Arven ꜳt Sønom: Sønnernes Arv. Jf. til. — I&nbsp;Begrebet af en Retning omvexler '''ꜳt''' med '''til''', saaledes at '''ꜳt''' bruges, naar der tænkes paa en kort Afstand eller en Nærhed, men '''til''' bruges ved en længere Afstand samt i figurlig Betydning. '''ꜳt''', <tt>adv.</tt> (eller <tt>præp.</tt> uden Objekt), til ved, med; med adskillige Forandringer i Begrebet; saaledes: 1)&nbsp;om en Henvendelse i Almindelighed. taka ꜳt mæ ɔ: give sig i Færd med, begynde paa. Jf. fara ꜳt, bera seg ꜳt. (Mærk: gjera ꜳt fyre ɔ: kurere, raade Bod paa). Ofte om en stærk Berørelse el. Paavirkning, f.&nbsp;Ex. leggja ꜳt ɔ: trykke stærkt til. draga ꜳt ɔ: knibe, klemme. 2)&nbsp;om en Undersøgen, Iagttagelse. lyde ꜳt ɔ: lytte nøie til. Jf. høyra ꜳt, sjꜳ ꜳt, kjenna ꜳt. S. ette. — 3)&nbsp;med Begreb af Gjensidighed. leidast ꜳt ɔ: lede hinanden. Jf. fylgjast ꜳt, hjelpast ꜳt, skiljast ꜳt (Dansk: ad). 4)&nbsp;om en Vedholden, at være i Gang, i Færd med. Kun med: {{sperret|vera}}, f.&nbsp;Ex. Han æ ꜳt ꜳ slær, — ordret: han er ved og slaaer, d.&nbsp;e. han er i Færd med at slaae. Da ha ꜳt ꜳ lyste ɔ: det havde begyndt at lysne. (Meget brugeligt i det Vestenfjeldske). 5)&nbsp;om en vedhængende Feil eller Mangel. D’æ altid noke ꜳt mæ dei, ɔ: der feiler altid noget hos dem, de have altid noget at klage. Sdm. og fl. Kva so æ ꜳt ɔ: hvad er det som feiler? (Sv. <tt>åt</tt>). Hertil Talemaaden; finna ꜳt ɔ: dadle, spotte, udpege Feilene ved en Ting. B. Stift. See ꜳtfinnen. Ligesaa: tykja ꜳt vera (i Sdm. tikje ꜳt vere; i Tell tykjes at vera) ɔ: være utilfreds med noget, finde det ubehageligt. I&nbsp;disse Forbindelser lægges en stærk Betoning paa Ordet ꜳt. '''Ꜳt''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Æden, Gnaven. Abstrakt af Verbet eta (aat.) Isl. <tt>át.</tt> 2) Noget som æder eller gnaver; a)&nbsp;Utøi. (Sv. <tt>åt</tt>). Ikke alm. Jf. Bit. b)&nbsp;Myg og Fluer. Ørkd. c) unyttige eller uduelige Folk; Tiggere. (Tr. Stift). 3)&nbsp;et Slags smaa Sødyr, som jages og ædes af Fiskene. Raudꜳt, Sildꜳt. 4)&nbsp;Mading til Fisk, Lokkemad. (Isl. <tt>áta</tt>). Tell. Jf. Agn, Beite. — I&nbsp;Ag. Stift ogsaa om Lokkemad for Dyr. Jf. Etl. 5)&nbsp;Jord eller Gruus som strøes paa Sneen for at tære og smelte den. Tellem. Voss. 6)&nbsp;Kræft, Tæring i<noinclude><references/></noinclude> hylai3g9e5nxht51newabn2muml5cf7 104 86657 220564 2022-08-12T10:28:35Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>Kjødet. (Islandsk <tt>átumein</tt>). Agersh. Stift. '''Ꜳta''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Æden, Spiisning. Ørk. og fl. Han gjor’ inte stor Ꜳta ɔ: han spiste ikke meget. 2)&nbsp;Gjæstebud, Beværtning med Mad. Sdm. Nfj. (Jf. Drykkja). 3)&nbsp;Fiskeyngel (som ædes af andre Fiske). Mandal (hvor det ogsaa udtales: '''Ꜳde'''). '''ꜳta''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a — a), strøe Gruus paa Sneen, for at den skal smelte. Voss og fl. Ellers molda, mela. '''ꜳta''', og '''ꜳtꜳ''', ɔ: uden; s. utan. '''Ꜳtak''', <tt>n.</tt> Anstrengelse, stærk Anspændelse af Kræfterne. (Isl. <tt>átak</tt>). Sogn. og Tell. (hvor det adskilles fra Ovtak). Jf. Otak og Itak. '''ꜳtaka seg''', anstrenge sig yderlig. Sogn. Han ꜳtæk’e seg inkje. '''ꜳtar''', og '''ꜳtꜳr''', længere ude. S. utar. '''ꜳtꜳ''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> s. eta. '''Ꜳtbersle''', <tt>f.</tt> Modvirkning, Brug af Lægemidler. Sdm. S. bera ꜳt. '''Ꜳtbur''', <tt>m.</tt> Adfærd. (Jf. bera seg ꜳt). Sjelden. '''Ꜳte''', <tt>f.</tt> see Ꜳta, og Ota. '''ꜳtekt''', overdækket; s. ꜳltekt. '''ꜳtfinnen''', <tt>adj.</tt> dadlesyg, oplagt til at dadle og spotte. Ikke alm. I Sogn: '''ꜳtfunnig;''' i Ørkd. '''ꜳtfunnau'''; i Sdm. '''ꜳtfinnsame'''. Isl. <tt>atfindinn.</tt> '''Ꜳtfinning''', <tt>f.</tt> Dadel, Spot, Beleen. '''ꜳt-funnen''', spottet, beleet. '''Ꜳtfær''', <tt>f.</tt> Adfærd, Fremgangsmaade. I&nbsp;Tell. og Rbg. '''Atfær'''. (Isl. <tt>atferð</tt>). '''ꜳt-gjort''', istandsat, kureret for en Skade eller Sygdom. Jf. gjera ꜳt. '''Ꜳtgjær''', <tt>f.</tt> Istandsættelse, Kuur. Gbr. Sdm. '''ꜳt-havd''', tugtet, straffet. Nhl. Sdm. Af Talemaaden: hava ꜳt. '''ꜳt-komen''', 1)&nbsp;kommen nær til; 2)&nbsp;høist forlegen, kommen til det yderste. B.&nbsp;Stift. '''ꜳt-lædd''', beleet, udleet. '''Ꜳtnad''', <tt>m.</tt> Spiisning. Sdm. Jf. Ꜳta. '''Ꜳtoke''' (aab.&nbsp;o), <tt>f.</tt> stærke Sygdoms-Anfald hos Dyr, især Køer. Sdm. '''ꜳtraste''' (yderste), <tt>f.</tt> utraste. '''Ꜳtrenne''', <tt>n.</tt> Løkke eller løs Knude, som kan trækkes sammen saaledes at den omfatter og fastholder noget. Sdm. '''Ꜳtte''', Frygt; s. Otte. '''ꜳtte''', Talord: otte. I&nbsp;søndre Berg. '''ꜳtta'''. (Isl. <tt>átta</tt>). — '''ꜳttande''', ottende. '''Ꜳttedaga(r)''', Fl. <tt>m.</tt> bruges ofte for '''Vika''', en Uge; f.&nbsp;Ex. '''fyste Ꜳttedaganne''': den første Uge. '''Ꜳttedagsbryllaup''', <tt>n.</tt> Bryllup som varer en Uge. Nhl. — '''Ꜳttedagsmot''' (oo), <tt>n.</tt> samme Dag og Tid som i den forrige Uge. '''Ꜳttedagsslætte''', <tt>n.</tt> Eng som man kan slaae paa en Uge. '''ꜳtteti''' (og forkortet: '''ꜳtti'''), firsindstyve. B.&nbsp;og Tr. Stift. (Isl. <tt>áttatigi</tt>). '''Ꜳttring''', <tt>m.</tt> i Nhl. en stor Førselsbaad, sædvanlig med Lysting (s.&nbsp;L.). I&nbsp;Sdm. (hvor det udtales '''Ottring''') betegner det en meget stor Havbaad, som i Fisketiden har en Besætning af indtil otte Mand. Forskjelligt fra Ꜳttæring, og maaskee dannet af Ꜳtterøding. Jf. Røde og Seksroring. '''Ꜳttung''', <tt>m.</tt> en Ottendedeel (Isl. <tt>áttungr</tt>); et Bygdelag som udgjør en Ottendedeel af Sognet. Voss. '''Ꜳttæring''', <tt>m.</tt> en Baad med otte Aarer. Hard. Jf. Seksæring, Tiæring. '''ꜳv''', 1)&nbsp;istedetfor {{sperret|ov}} (f.&nbsp;Ex. Ꜳvrikje), s.&nbsp;ov. 2)&nbsp;istedetfor {{sperret|av}}, især i Betydn. hen, bort; f.&nbsp;Ex. Kor vil du ꜳ(v): hvor vil du hen? s.&nbsp;av. '''ꜳva''', ɔ: oven, ovenfra; s. ova. '''Ꜳvabur, Ꜳvafall''' o.&nbsp;s.&nbsp;v., s. ova. '''ꜳvanyve''', <tt>adv.</tt> overmaade (eg. oven over). Som <tt>adj.</tt> udmærket, høist fortrinlig. Voss. Jf. fram-ifrꜳ. '''ꜳvdegna''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> afdugges, tørres lidt saa at den meste Væde forsvinder. Nhl. Voss. '''ꜳveie''' (for ꜳ vegje), oppe, paa Benene. Voss. Dei va ikje ꜳveie: de vare ikke oppe, de vare tilsengs. '''ꜳvfjella''', s. avfjella. '''Ꜳvgjegn''', s. Ꜳgjegn. '''ꜳvgjøen''', el. '''ꜳgjøyen''', <tt>adj.</tt> overmodig, skadefro, glad ved at spotte og fornærme andre. Nhl. '''ꜳv-hussa''', bortjaget, uddreven. Sogn. '''Ꜳvin''' (Ꜳven), <tt>f.</tt> Ꜳvund. '''Ꜳvkar''', <tt>m.</tt> s. Ovkar. '''ꜳvloa''', <tt>v.</tt> dræbe; see avloa. '''Ꜳvokstr''', <tt>m.</tt> (egentl. Paavæxt), Fløde af et enkelt Mælkekar. Hard. See Ꜳfall. '''ꜳvra''', <tt>v.</tt> komme op; s. ovra. '''Ꜳvrikje''', s. Ovrikje. '''Ꜳvrot''' (aab.&nbsp;o), <tt>n.</tt> Affald, især af slagtet Kvæg. Shl. (Jf. rata). '''ꜳvsta''', s. avstad. '''Ꜳvund''', <tt>f.</tt> Misundelse. I&nbsp;Nhl. '''Ꜳvin''' (el. '''Ꜳven'''); i Helg. '''Auvunn'''. Isl. <tt>öfund</tt> (efter Ihre af: av, og unna). '''ꜳvunda''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), misunde. Sdm.<noinclude><references/></noinclude> pqypm2xhssy042fsqeqck9h4908tanc 104 86658 220565 2022-08-12T10:37:47Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude><section begin="Aa"/>og fl. I&nbsp;Nhl. '''ꜳvina'''. Ellers: misunna. '''ꜳvundsam’''', <tt>adj.</tt> misundelig. '''ꜳvundsjuk’''', <tt>adj.</tt> misundelig; ogsaa: ærgjerrig, som gjør sig megen Møie for at overgaae andre. Nordre Berg. og fl. Heraf '''Ꜳvundsykje''', <tt>f.</tt> '''ꜳvundslaust''', <tt>adv.</tt> uden Misundelse. '''ꜳv-vega''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> gaae af Veien. Nhl. '''Ꜳvverk''', see Ovverk. <section end="Aa"/> <section begin="B"/>{{overskrift|B.}} '''Bad''' '''(Ba)''', <tt>n.</tt> Bad (især varmt eller Lægebad); see Laug. '''bade (ba)''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> bade. '''baden''', <tt>adj.</tt> lidt fugtig, ikke ganske tør (mest om Hø). Sdm. '''badna (bane)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> tørres lidt, blive halvtør (om Græs). '''badnaleg''', s. barnaleg. '''Bak''', <tt>n.</tt> 1. Opvarmelse, Ophedning; især a)&nbsp;et varmt Omslag (Saltbak, Konnbak o.&nbsp;s.&nbsp;v.); b)&nbsp;et Afkog til at rense Kar med; jf. Einebak. Meget brugl. vestenfjelds, men ikke alm. i Ag. Stift. '''Bak''', <tt>n.</tt> 2. Bag, Ryg. (Isl. <tt>bak</tt>). Sjelden, undtagen i figurl. Betydn. Jf. Handabak. '''att ꜳ Bak:''' bag over, med Ryggen nedad. '''pꜳ Bakje''': paa Bagen, i Ens Fraværelse. '''til Bakes''' el. '''te bakar''' (ogs. '''te bakars)''', tilbage. '''Bak''', <tt>m.</tt> see Bakhun. '''bak''', <tt>adv.</tt> bag. Bruges kun med Begreb af Hvile eller Forbliven, medens derimod Bevægelsen (Retningen bagud) betegnes ved '''att'''. Bak sammensættes derfor kun med egentlige Subst og Adj. for at betegne det som er i eller hører til den bagere Deel; medens derimod '''att''' sammensættes med Abstrakter, Participier og andre Partikler. '''baka''', <tt>v. a.</tt> (a—a), 1)&nbsp;ophede, opvarme. baka seg. (Ikke meget brugl.). 2)&nbsp;belægge med varmt Omslag. 3)&nbsp;rense ved et varmt Afkog (især af Enerkviste). B.&nbsp;Stifte og fl. '''baka''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> og <tt>n.</tt> (a—a, og a—te), bage, lave Brød. G.&nbsp;N. <tt>baka.</tt> Ved Tillavningen af Fladbrød betegner '''baka''' kun at give Brødet sin Form ved Bagerullen (s. Kjevle), men ikke den videre Tilberedning ved Ilden (s. steikja). '''Bakar''', <tt>m.</tt> en Bager. '''Bakardag''', s. Bakstedag. '''Bakaromn''', <tt>m.</tt> Bagerovn. '''Bak-ꜳr''', <tt>f.</tt> Bagaare (til en Baad). '''Bakdeild''', <tt>f.</tt> og '''Baklut''', <tt>m.</tt> Bagdeel. '''bak-eggjes''', <tt>adv.</tt> paa hiin Side af Fjeldet. B.&nbsp;Stift. See Egg. '''Bak-ende''', <tt>m.</tt> den bageste Ende. '''Bakevju''', <tt>f.</tt> Bagstrøm. S. Evja. '''Bakfjorung''', <tt>m.</tt> Bagfjerding (af en Hud eller af et Dyrs Krop). '''Bakfot''', <tt>m.</tt> Bagbeen. '''Bakgjøla''', s. Bakola. '''Bakhand, i Bakhandenne''' (Dativ), i Baghaand, i Forbehold til en anden Leilighed. '''Bakhun''' (uu), og '''Bakhon''' (oo), <tt>m.</tt> den yderste Fjel af en Stok; de Fjele som kun ere savede paa den ene Side og have Barken paa den anden. Ag. Stift. Hedder blot '''Bak''', <tt>m.</tt> i Tr. Stift, og '''Hun''', el. '''Hone''', i B.&nbsp;Stift. '''Bakhøla''', s. Bakola. '''Bak-ia''' (for Bak-ida), <tt>f.</tt> Bagstrøm, tilbagegaaende Strømning i Bugterne af en Elv eller Fjord. Hedder ogsaa: '''Bak-ea''' og '''Bak-eie''' (ved Trondhjem), '''Bakevju''' (Ag. Stift), '''Bakvudu''' (Indr.). Om de øvrige Navne see Ia. '''bakka''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> danne Bakken eller Ryggen i et Jernredskab; heraf <tt>adj.</tt> bakka, f.&nbsp;Ex. Denne Ljꜳen æ godt bakka (har en god Ryg); see Bakkje. '''Bakkebrun''', <tt>f.</tt> den øverste Kant af en Bakke. Helg. og fl. Ellers: '''Bakkerør''', <tt>f.</tt> (Sdm.), '''Bakketrꜳm''', el. '''-trøm''', <tt>m.</tt> Sogn og fl. '''Bakkelag''', <tt>n.</tt> en Række af Bakker. (Sjelden). '''Bakkelende''', <tt>n.</tt> bakket Land. '''bakkeskyr''', <tt>adj.</tt> om Heste, som ere skye i Bakkerne, eller ville løbe, naar Læsset skyder efter. Sdm. og fl. '''Bakkje''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Bakka, r''') 1)&nbsp;Bakke, Hælding, stærkt opstigende Grund. Sv. <tt>backe.</tt> 2)&nbsp;paa Jernredskaber: Ryggen eller den bageste Kant, i Modsætning til Eggen. 3)&nbsp;Skybanke, en tæt Masse af Skyer eller Taage i Horizonten. Isl. <tt>bakki.</tt> '''Bak-kjeip''', <tt>m.</tt> bageste Aaretold. '''bakkut (bakkete)''', <tt>adj.</tt> bakket, ujævn. '''baklengjes''', <tt>adv.</tt> baglængs. Nogle Steder: attlengjes. '''baklest''', <tt>adj.</tt> meget belæsset i den bageste Ende; om Slæder og Vogne. '''Bakli(d)''', <tt>f.</tt> Styggeside; s. Bakside. {{nop}} <section end="B"/><noinclude><references/></noinclude> hsytj6x0uxueqynglm8bgf0a8hh51nv