Wikikilden
nowikisource
https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside
MediaWiki 1.39.0-wmf.25
first-letter
Medium
Spesial
Diskusjon
Bruker
Brukerdiskusjon
Wikikilden
Wikikilden-diskusjon
Fil
Fildiskusjon
MediaWiki
MediaWiki-diskusjon
Mal
Maldiskusjon
Hjelp
Hjelpdiskusjon
Kategori
Kategoridiskusjon
Forfatter
Forfatterdiskusjon
Side
Sidediskusjon
Indeks
Indeksdiskusjon
TimedText
TimedText talk
Modul
Moduldiskusjon
Gadget
Gadget talk
Gadget definition
Gadget definition talk
Side:Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf/43
104
86793
221047
220715
2022-08-18T11:46:23Z
Monedula
3328
typos
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''bauka''', <tt>v. n.</tt> 1) rode, grave i Jorden. Guldbr. Ørk. I Tell. '''boke''' (aab. o). Sv. <tt>böka.</tt> — 2) bringe noget i Uorden, omvælte, rive ud over. Helg.
'''baukut''' '''(Bꜳkꜳtt)''', <tt>adj.</tt> forstyrret, omvæltet, i Uorden. Helg.
'''baula''', <tt>v.</tt> n. brøle, bøge som Køer. Helg. Guldbr. og fl. (Isl. <tt>baula</tt>). Jf. gaula.
'''Bauna''', <tt>f.</tt> 1. Bønne. See Bogne.
'''Bauna''', <tt>f.</tt> 2. et stort Trug. (Inderøen).
'''Bause''', <tt>m.</tt> en Stormand. S. Kakse.
'''Baut''', <tt>m.</tt> Vending i Seiladsen, naar man krydser. (= Slag, Slagbo).
'''baut''', <tt>adj.</tt> om Vinden: knap, trang, meget imod. Fosen. Ligesaa '''bautt''', <tt>adv.</tt> f. Ex. Vinden æ bautt imot (naar man ikke kan komme frem uden Krydsning).
'''bauta''', <tt>v. n.</tt> krydse, lavere. Meget udbredt, maaskee alm. (Jf. slaga).
'''Baute''', <tt>m.</tt> Mindesteen fra Oldtiden. Sjelden, ligesom '''Bautestein'''. (Isl. <tt>bautasteinn</tt>).
'''bautt''', <tt>adv.</tt> s. baut.
'''Bꜳ''', s. Bod. — '''Bꜳdꜳ''', s. Bode.
'''bꜳde (bꜳ)''', <tt>conj.</tt> baade. Nogle St. '''bꜳte''', og (i Sogn) '''bade'''.
'''bꜳ’e''' (for bꜳde), <tt>adj.</tt> begge. (Søndre Berg. Tell. Hall. Gbr. Ørk.). Ellers '''beggje'''. I Vossisk: '''bꜳe''', <tt>m.</tt> '''bꜳa''', <tt>f.</tt> '''bæe''', <tt>n.</tt> (G. N. <tt>báðir, báðar, bæði</tt>).
'''bꜳg''', <tt>adj.</tt> 1) vanskelig, ubeleilig, hinderlig, slem. 2) om Mennesker: tvær, uvillig, modstridende. Eit bꜳgt Land: uveisomt eller ufrugtbart Land. bꜳgt Ve’r: hinderligt Veir. Meget brugl. i Helg. og Namd. Jf. bægjen og bægja. Isl. <tt>bágr,</tt> besværlig.
'''Bꜳgꜳ''', s. Bogje.
'''bꜳgjen''', <tt>adj.</tt> slem, farlig. Sdm. (sjelden). bꜳgne Vega: slemme Veie (især tilsøes).
'''bꜳgt''', <tt>adv.</tt> forkeert, i en vrænget Stilling. Helg. Æg sto so bꜳgt.
'''Bꜳing''' (for Bꜳding), <tt>m.</tt> Hermafrodit.
'''Bꜳl''', <tt>m.</tt> Baal, stor Ild. Sjelden.
'''bꜳlꜳ''', <tt>v.</tt> s. bala. — '''Bꜳn''', s. Barn.
'''Bꜳnster''', <tt>n.</tt> Underdyne i en Seng. Helg. og nordre Tr. (Ellers Underseng). Isl. <tt>bólstr.</tt>
'''Bꜳr''', el. '''Bꜳra''', <tt>f.</tt> en Baar, et Redskab at bære med. Mest i Fleertal.
'''Bꜳra''', <tt>f.</tt> 1) Bølge. Næsten almindl. (G. N. <tt>bára</tt>). 2) Bølgegang, Søgang. Jf. Alda, Bylgja, Vꜳg, Sjø. Heraf bæra, kvitbæra.
'''bꜳrꜳ''', <tt>v.</tt> s. bora, og bera.
'''Bꜳredal''', <tt>m.</tt> Fordybningen eller Mellemrummet imellem Bølgerne.
'''Bꜳreskol''' (aab. o), <tt>n.</tt> Bølgernes Slag og Skvulpen. B. Stift.
'''bꜳrestilt''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> stille, frit for Bølger. Jf. vindstilt, straumstilt.
'''Bꜳretopp''', <tt>m.</tt> Bølgeryg.
'''bꜳrut (ꜳarette)''', <tt>adj.</tt> fuld af Bølger.
'''Bꜳs''', <tt>m.</tt> Baas, Rum til et Nød. Isl. <tt>bás.</tt> Heraf bæsa. '''Bꜳsebolk''', <tt>m.</tt> Skillevæg imellem to Baaser.
'''bꜳsꜳ''', s. basa, — '''Bꜳsse,''' s. Bosse.
'''Bꜳt''', <tt>m.</tt> Baad. '''Bꜳtefarm''', <tt>m.</tt> Baadsladning. '''Bꜳteleiga''', <tt>f.</tt> Baadeleie. '''Bꜳteløysa''', <tt>f.</tt> Mangel paa Baade.
'''Bꜳtꜳ''', s. Bite, og Bate,
'''Bꜳtelag''', <tt>n.</tt> Selskab af Fiskere, som have een Baad tilsammen.
'''Bꜳtsbræde,''' <tt>n.</tt> Fjele af en ophuggen Baad. Sdm.
'''Bꜳtslengd''', <tt>f.</tt> en Baadslængde (som Maal).
'''Bꜳtslut''' (aab. u), <tt>m.</tt> den Deel af Fiskefangsten som tilfalder Baadens Eier.
'''bꜳtsro''', <tt>v. a.</tt> bugsere.
'''be''', og '''bea''' (ɔ: bede), s. bidja.
'''Be(d)''', eller '''Bæ’''', <tt>f.</tt> Underdyne i en Seng. Hard. (Isl. <tt>beðr, m.</tt> Dyne).
'''bedara seg''', stilles, sagtes, om Veiret. B. Stift. (Et hollandsk Ord).
'''beden (bien, been)''', <tt>partic.</tt> 1) ombedet, anmodet. I Sdm. '''biden''' (aab. i) og '''bidd'''; i Nhl. '''boen''' (aab. o). 2) buden, indbuden. 3) befalet. S. bidja.
'''Begaving''', <tt>f.</tt> faldende Syge, Slag. B. Stift. Bedre Navne ere Fang og Nedfallsott.
'''begꜳ seg''', komme sig, komme til Liv igjen. Rbg. Tell. Sdm. og fl. Er et nyere Ord ligesom alle de øvrige, som begynde med Partikelen be, der ikke findes i det gamle Sprog.
'''beggje''', <tt>adj.</tt> begge; s. bꜳe. hava beggje: være Hermafrodit. B. Stift.
'''begiva (begje’),''' <tt>v.</tt> holde op, slutte. Et meget udbredt Ord.
'''Begsl (Beksel)''', <tt>n.</tt> Bidsel. Nogle St. '''Besl''', og '''Beisl'''; i Nhl. og Shl. '''Beitl'''. (Isl. <tt>beygsl</tt> og <tt>beitsli.</tt> Sv. <tt>betsel</tt>).
'''begsla (beisla, beitla)''', <tt>v. a.</tt> lægge Bidsel paa.
'''behandele(g)''', <tt>adj.</tt> besynderlig. Sdm. og fl.
'''bei''', og '''beid''' (ɔ: fandtes), s. bide, <tt>v. n.</tt>
'''beien''', ubeleilig, s. bægjen.
'''Beig''', <tt>m.</tt> Svaghed, Svækkelse, Skade. Nhl. Jf. Bøyg.
'''Bein''', <tt>n.</tt> Been, Knogle. G. N. <tt>bein.</tt> — Søndenfjelds ogsaa i den nyere Betydning: Fod.
'''bein''', <tt>adj.</tt> rank, lige, som strækker sig i en ret Linie. Figurlig: ligefrem, ikke vanskelig. Dæ va ikje beint: det var ikke saa lige til. Han ær ikje bein’,<noinclude><references/></noinclude>
ssysuwbb4dy6s25mzz8y908yiyjxrtg
Side:Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf/44
104
87112
221034
2022-08-17T14:31:40Z
Monedula
3328
/* Korrekturlest */
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>siges ogsaa om En, som er vanskelig at disputere med. Almindeligt og meget brugeligt Ord, uden Synonymer. Isl. <tt>beinn.</tt>
'''beina''', <tt>adj.</tt> beskaffen med Hensyn til Been. Denne Hesten er godt beina. Ag. Stift (hvor der herved nærmest tænkes paa Fødderne).
'''beina''', <tt>v. n.</tt> med Dativ (a—a), hjælpe, tjene, vise en Tjeneste. B. og Tr. Stift. Isl. <tt>beina.</tt>
'''Beine''', <tt>m.</tt> 1. 1) Hjælp, Tjeneste (især ved at overlade En noget til Benyttelse). B. Stift. I Helg. '''Beina'''; i Østerd. '''Beinke, Benke''', <tt>f.</tt> 2) Hjælpsomhed, Tjenstvillighed. D’æ ikje noken Beine i han. Isl. <tt>beini.</tt>
'''Beine''', <tt>m.</tt> 2. Redskaber, Værktøi. Arbeidsbeine, Sjøbeine. Sdm. og tildeels i Tr. Stift. I Namd. '''Beina''', <tt>m.</tt> Ellers: Bunad, Børnskap, Reide, Velde og fl.
'''beinen''', <tt>adj.</tt> hjælpsom, tjenstvillig. B. og Tr. Stift. Isl. <tt>beininn.</tt>
'''beinfrosen''', gjennemfrossen.
'''Beingrind''', <tt>f.</tt> Beenrad, Skelet; Beenbygning. (Jf. Grind). Isl. <tt>beinagrind.</tt>
'''beinhar’''', <tt>adj.</tt> haard som Been.
'''beinig''', og '''beinug''', <tt>adj.</tt> hjælpsom.
'''Beining''', <tt>f.</tt> (bruges kun i Fl. '''Beininga'''), Sendegaver som medbringes til et Gjæstebud. Ørk. Fosen. Ellers: Føring, Fone og fl. '''Beiningskorg''', <tt>f.</tt> Kurv, hvori saadanne Gaver frembæres.
'''beinka (benka, bænke)''', <tt>v. a.</tt> rette, jævne, sætte i en ret eller lige Stilling. Af bein, <tt>adj.</tt> — Næsten alm.
'''beinkast''', <tt>v. n.</tt> rette sig, blive jævnere.
'''Beinke''', <tt>f.</tt> see Beine.
'''beinkløyvd''', <tt>adj.</tt> om Træ, som lader sig kløve i en lige Linie.
'''beinlaus''', <tt>adj.</tt> beenløs. '''„Han Beinlause“,''' et Navn paa Vinden. Sdm. og flere.
'''beinleides''' (= leies), <tt>adv.</tt> lige fremad, i lige Linie. B. og Ag. Stift.
'''Beinleik (= leikje)''', <tt>m.</tt> Rethed, det at noget er lige (beint). Hertil Talemaaden: ei Mil te Beinleik ɔ: en Miil kortere. (Modsat: te kroks). Hall. Guldbr. og fl.
'''Beinlest''', <tt>m.</tt> en Læst som passer til begge Fødder. (Modsat Parlest). Tell. og fl.
'''Beinmot''' (oo), <tt>n.</tt> Led, Sted hvor to Knogler mødes. (Sjelden).
'''beinsam''', <tt>adj.</tt> hjæælpsom, tjenstvillig. I Østerd. '''benksam'''. Ellers '''beinen, beinug'''.
'''Beinskjefting''', <tt>m.</tt> en Kniv med Beenskaft.
'''Beinstig''', <tt>m.</tt> Gjenvei. Søndenfjelds.
'''beinsvaren''', <tt>adj.</tt> aabenhjertig, som svarer ligefrem (beint), uden Tilbageholdenhed. I Sogn: '''beinsvorig''' (aab. o).
'''beint''', <tt>adv.</tt> lige, uden Bøining eller Omveie. '''beint fram''': lige frem; ogsaa ubetænksomt, uforsigtigt. beint burta fyre: lige over for.
'''beinut (beinette)''', <tt>adj.</tt> fuld af Been.
'''Beinvaksen''', <tt>adj.</tt> rank af Væxt.
'''Beinveg''', <tt>m.</tt> Gjenvei, kortere Vei.
'''Beinverk''', <tt>m.</tt> Smerte i Benene (indvendig i et Lem).
'''Beinvid (beinve)''', <tt>m.</tt> Kristtorn (<tt lang="la">Ilex</tt>). Nogle Steder anvendes dette Navn ogsaa paa Kvalkved (<tt lang="la">Viburnum</tt>), som ellers hedder Krossvid.
'''beire''' (bedre), s. betre.
'''beisk''', <tt>adj.</tt> beesk, bitter. I Neutrum paa flere St. '''beikst.'''
'''beiskna''', <tt>v. n.</tt> blive beesk.
'''Beist''', <tt>n.</tt> Beest. Meget brugl. i søndre Berg. for Fe, Bu, Naut, o. s. v. — '''beista,''' og '''beistalege''', bruges som <tt>adv.</tt> uhyre, frygtelig.
'''beit''' (bed), see bita.
'''Beit''', <tt>f.</tt> 1. Riis, friske Kviste som gives Kvæget til Foder. Jf. Mork, Brum.
'''Beit''', <tt>f.</tt> 2. Knibe, Forlegenhed. koma i Beit. Ogsaa Beet i Spil. (I sidste Betydn. er Ordet fremmedt, men neppe i den første; jf. beita).
'''Beit''', <tt>f.</tt> 3. Kant, Bred, Ring omkring Aabningen af et Kar. Grytebeit, Kjelsbeit. Guldbr. Sdm. Nfj. og fl.
'''beita''', <tt>v. a.</tt> og <tt>n.</tt> (e—te), 1) faae til at bide. Tell. Han kunna beite Jꜳen sin ɔ: han fik sin Lee til at bide godt. Jf. bita og beitt. 2) bede, føre Kvæg paa Græsgang. Isl. <tt>beita;</tt> Sv. <tt>beta.</tt> Ogsaa <tt>v. n.</tt> om Kvæget: græsse, gaae paa Græs. Alm. Hertil '''Beite''', <tt>n.</tt> — 3) luve, styre høiere mod Vinden; eller i Almindl. knibe paa, trænge nærmere ind paa. B. Stift. 4) bede, beitse (Tøi som skal farves, eller Skind som skal beredes). Heraf '''Beita''', <tt>f.</tt> Beitsning. 5) forespænde (en Hest). Helg. Indr. Ørk. (Er maaskee et andet Ord, af Beite, <tt>n.</tt> men skulde da have Formen: a—a).
'''Beita''', <tt>f.</tt> Mading (Agn), som skjæres af en Fisk. B. Stift. Isl. <tt>beita.</tt>
'''Beite''', <tt>n.</tt> 1. 1) Græsgang, Græsning. Fjellbeite, Haustbeite, Hꜳbeite o. s. v. Alm. Isl. <tt>beit, f.</tt> Sv. <tt>bete.</tt> — 2) Angreb, Dyst, Anstrengelse. Hær vert eit Beite: her bliver noget at kjæmpe med. Han heve havt eit lꜳkt Beite, —<noinclude><references/></noinclude>
qeavlj2jpcdd0d5vyfxgo0a0gu2mwc3
221036
221034
2022-08-17T14:44:36Z
Monedula
3328
overflødige mellomrom
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>siges ogsaa om En, som er vanskelig at disputere med. Almindeligt og meget brugeligt Ord, uden Synonymer. Isl. <tt>beinn.</tt>
'''beina''', <tt>adj.</tt> beskaffen med Hensyn til Been. Denne Hesten er godt beina. Ag. Stift (hvor der herved nærmest tænkes paa Fødderne).
'''beina''', <tt>v. n.</tt> med Dativ (a—a), hjælpe, tjene, vise en Tjeneste. B. og Tr. Stift. Isl. <tt>beina.</tt>
'''Beine''', <tt>m.</tt> 1. 1) Hjælp, Tjeneste (især ved at overlade En noget til Benyttelse). B. Stift. I Helg. '''Beina'''; i Østerd. '''Beinke, Benke''', <tt>f.</tt> 2) Hjælpsomhed, Tjenstvillighed. D’æ ikje noken Beine i han. Isl. <tt>beini.</tt>
'''Beine''', <tt>m.</tt> 2. Redskaber, Værktøi. Arbeidsbeine, Sjøbeine. Sdm. og tildeels i Tr. Stift. I Namd. '''Beina''', <tt>m.</tt> Ellers: Bunad, Børnskap, Reide, Velde og fl.
'''beinen''', <tt>adj.</tt> hjælpsom, tjenstvillig. B. og Tr. Stift. Isl. <tt>beininn.</tt>
'''beinfrosen''', gjennemfrossen.
'''Beingrind''', <tt>f.</tt> Beenrad, Skelet; Beenbygning. (Jf. Grind). Isl. <tt>beinagrind.</tt>
'''beinhar’''', <tt>adj.</tt> haard som Been.
'''beinig''', og '''beinug''', <tt>adj.</tt> hjælpsom.
'''Beining''', <tt>f.</tt> (bruges kun i Fl. '''Beininga'''), Sendegaver som medbringes til et Gjæstebud. Ørk. Fosen. Ellers: Føring, Fone og fl. '''Beiningskorg''', <tt>f.</tt> Kurv, hvori saadanne Gaver frembæres.
'''beinka (benka, bænke)''', <tt>v. a.</tt> rette, jævne, sætte i en ret eller lige Stilling. Af bein, <tt>adj.</tt> — Næsten alm.
'''beinkast''', <tt>v. n.</tt> rette sig, blive jævnere.
'''Beinke''', <tt>f.</tt> see Beine.
'''beinkløyvd''', <tt>adj.</tt> om Træ, som lader sig kløve i en lige Linie.
'''beinlaus''', <tt>adj.</tt> beenløs. '''„Han Beinlause“,''' et Navn paa Vinden. Sdm. og flere.
'''beinleides''' (= leies), <tt>adv.</tt> lige fremad, i lige Linie. B. og Ag. Stift.
'''Beinleik (= leikje)''', <tt>m.</tt> Rethed, det at noget er lige (beint). Hertil Talemaaden: ei Mil te Beinleik ɔ: en Miil kortere. (Modsat: te kroks). Hall. Guldbr. og fl.
'''Beinlest''', <tt>m.</tt> en Læst som passer til begge Fødder. (Modsat Parlest). Tell. og fl.
'''Beinmot''' (oo), <tt>n.</tt> Led, Sted hvor to Knogler mødes. (Sjelden).
'''beinsam''', <tt>adj.</tt> hjæælpsom, tjenstvillig. I Østerd. '''benksam'''. Ellers '''beinen, beinug'''.
'''Beinskjefting''', <tt>m.</tt> en Kniv med Beenskaft.
'''Beinstig''', <tt>m.</tt> Gjenvei. Søndenfjelds.
'''beinsvaren''', <tt>adj.</tt> aabenhjertig, som svarer ligefrem (beint), uden Tilbageholdenhed. I Sogn: '''beinsvorig''' (aab. o).
'''beint''', <tt>adv.</tt> lige, uden Bøining eller Omveie. '''beint fram''': lige frem; ogsaa ubetænksomt, uforsigtigt. beint burta fyre: lige over for.
'''beinut (beinette)''', <tt>adj.</tt> fuld af Been.
'''Beinvaksen''', <tt>adj.</tt> rank af Væxt.
'''Beinveg''', <tt>m.</tt> Gjenvei, kortere Vei.
'''Beinverk''', <tt>m.</tt> Smerte i Benene (indvendig i et Lem).
'''Beinvid (beinve)''', <tt>m.</tt> Kristtorn (<tt lang="la">Ilex</tt>). Nogle Steder anvendes dette Navn ogsaa paa Kvalkved (<tt lang="la">Viburnum</tt>), som ellers hedder Krossvid.
'''beire''' (bedre), s. betre.
'''beisk''', <tt>adj.</tt> beesk, bitter. I Neutrum paa flere St. '''beikst.'''
'''beiskna''', <tt>v. n.</tt> blive beesk.
'''Beist''', <tt>n.</tt> Beest. Meget brugl. i søndre Berg. for Fe, Bu, Naut, o. s. v. — '''beista,''' og '''beistalege''', bruges som <tt>adv.</tt> uhyre, frygtelig.
'''beit''' (bed), see bita.
'''Beit''', <tt>f.</tt> 1. Riis, friske Kviste som gives Kvæget til Foder. Jf. Mork, Brum.
'''Beit''', <tt>f.</tt> 2. Knibe, Forlegenhed. koma i Beit. Ogsaa Beet i Spil. (I sidste Betydn. er Ordet fremmedt, men neppe i den første; jf. beita).
'''Beit''', <tt>f.</tt> 3. Kant, Bred, Ring omkring Aabningen af et Kar. Grytebeit, Kjelsbeit. Guldbr. Sdm. Nfj. og fl.
'''beita''', <tt>v. a.</tt> og <tt>n.</tt> (e—te), 1) faae til at bide. Tell. Han kunna beite Jꜳen sin ɔ: han fik sin Lee til at bide godt. Jf. bita og beitt. 2) bede, føre Kvæg paa Græsgang. Isl. <tt>beita;</tt> Sv. <tt>beta.</tt> Ogsaa <tt>v. n.</tt> om Kvæget: græsse, gaae paa Græs. Alm. Hertil '''Beite''', <tt>n.</tt> — 3) luve, styre høiere mod Vinden; eller i Almindl. knibe paa, trænge nærmere ind paa. B. Stift. 4) bede, beitse (Tøi som skal farves, eller Skind som skal beredes). Heraf '''Beita''', <tt>f.</tt> Beitsning. 5) forespænde (en Hest). Helg. Indr. Ørk. (Er maaskee et andet Ord, af Beite, <tt>n.</tt> men skulde da have Formen: a—a).
'''Beita''', <tt>f.</tt> Mading (Agn), som skjæres af en Fisk. B. Stift. Isl. <tt>beita.</tt>
'''Beite''', <tt>n.</tt> 1. 1) Græsgang, Græsning. Fjellbeite, Haustbeite, Hꜳbeite o. s. v. Alm. Isl. <tt>beit, f.</tt> Sv. <tt>bete.</tt> — 2) Angreb, Dyst, Anstrengelse. Hær vert eit Beite: her bliver noget at kjæmpe med. Han heve havt eit lꜳkt Beite, —<noinclude><references/></noinclude>
52bfpy7fkkgfmqx3f9gqkw57wjejvia
Side:Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf/45
104
87113
221035
2022-08-17T14:42:29Z
Monedula
3328
/* Korrekturlest */
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>siges i Sdm. om En som har været meget syg. 3) en Stund, en vis Tid. (Tell. Buskerud). Jf, Tak, Rykk, Rid. I Tell. findes ogsaa Beite, <tt>f.</tt> i denne Betydning.
'''Beite''', <tt>n.</tt> 2. Dræt paa Plove og Kjøreredskaber. Tildeels i Ag. Stift; dog mest i Sammensætning: Tribeite, Tvibeite, Einbeite. Jf. Drætte.
'''Beitel''', <tt>m.</tt> en Meisel. See Meitel.
'''Beitemark''', <tt>f.</tt> Græsgang, Græsmark.
'''Beiteskji’a (Beiteskjide)''', <tt>f.</tt> Dørstolpe, de opstaaende Stokke, som danne Siderne af Dørkarmen. Meget udbredt og maaskee alm. (I svenske Dial. <tt>beteski</tt>).
'''Beiting''', <tt>f.</tt> Græsning, o. fl. S. beita, <tt>v.</tt>
'''Beitl''', <tt>n.</tt> Bidsel; see Begsl.
'''beitt’''', <tt>adj.</tt> 1) hvas, som bider godt. Shl. og fl. Isl. <tt>beitr.</tt> 2) begjærlig, lysten. Han æ ikje beitt’e: han vil ikke bide paa, har ikke Appetit. B. Stift. 3) forespændt, om Heste. Helg. og fl.
'''Bekar''', see Bekre, <tt>m.</tt>
'''Bekk''', <tt>m.</tt> 1. (Fl. '''Bekkje, r)''', i en Baad: de Tværstykker eller Bjælker, som tjene til at styrke og sammenholde Baaden oventil og tillige danne et Underlag for Roerbænkene. Sogn og søndre Berg. (Ellers: Kne). Vel egentlig Bænk (Isl. <tt>bekkr</tt>).
'''Bekk''', <tt>m.</tt> 2. (Fl. '''Bekkje, r)''', 1) Bæk, Vandstrøm. Ikke ganske alm., s. Grov. Isl. <tt>bekkr.</tt> 2) Brønd (= Brunn). Tr. Stift, Sdm. og fl.
'''Bekkjekjos''' (oo), <tt>m.</tt> Vandpyt, dyb Hule i eller ved en Bæk. Helg.
'''Bekkjesig''' (aab. i), <tt>n.</tt> en meget liden Bæk.
'''bekoma''', <tt>v.</tt> i Betydn. komme til, faae Leilighed til; bruges meget i Yttre Sogn.
'''Bekre''', <tt>f.</tt> Kamskjæl, et Slags næsten kuglerunde Muslinger. Sdm. (hvor det ogsaa hedder Bumbe og Bumbeskjæl).
'''Bekre''', <tt>m.</tt> en Væder. Østerd. (ofte), Ørk. (sjeld.). Hedder ellers: '''Bekar''' (Buskerud, Tell.), '''Bøkaar''' (Tell.), '''Bukk''' og '''Saubukk''' (Ringerige). Jf. Ver. Isl. <tt>bekri.</tt> — Bekre bruges ogsaa ligesom {{sperret|Ver}}, om en tvær, egensindig Person.
'''Beksel''', s. Begsl.
'''Bel''' (Stund, Tid), s. Bil.
'''Bel (Beel)''', eller '''Bil''' (aab. i), for Bidel, <tt>m.</tt> 1) en Indbyder, En som beder Gjæster til Bryllup. Valders. 2) en Beiler, Frier. Voss, Hard. Tell. Isl. <tt>bidill.</tt>
'''bela''' el. '''bila''' (aab. i), <tt>v. n.</tt> beile, frie (Isl. <tt>bidla</tt>). Hard. Tell. — '''Belamann''', Talsmand for en Frier. '''Belamaal''', Forlovelse. Hard. Sogn. '''Belapika''', forlovet Pige. Hard. '''Belastevna''', <tt>f.</tt> en Forlovelse; og '''Belaveitla''', <tt>f.</tt> et Gjæstebud i den Anledning. Hard. Jf. fria og festa.
'''bela''', <tt>v.</tt> feile; see bila.
'''beleggja''', <tt>v. a.</tt> fortøie (en Baad). B. Stift. (Rettere festra). — '''Belag''', <tt>n.</tt> Fæstebaand, Fortøiningsreb.
'''Belg''', <tt>n.</tt> Brøl; see belja.
'''Belg''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Belgje, r'''), 1) Bælg (at blæse med). I Rbg. og Tell. '''Bæg'''; i Ag. Stift: '''Belj'''. — 2) Skind, som er heelflaaet og ikke opskaaret paa Siderne. Søndenfjelds. — 3) Bug, Vom. Guldbr. Østerd. Ndm. — 4) en tæt og langagtig Sky, Vindsky (Vindbelg). Ørk. Fosen og fl.
'''belgflegjen''', <tt>adj.</tt> bælgflaaet, heelflaaet fra Enden, uden at opskjæres paa langs. Hard. I Sogn: '''belgflegen'''; i Tell. '''bægfletta'''.
'''belja''', <tt>v. n.</tt> (a—a), brøle, skrige med en huul Lyd (i Vrede eller Skræk), om Hornkvæg. (Isl. <tt>belia</tt>). Heraf '''Belg''', <tt>n.</tt> Brøl, Skrig (feilagtig dannet, for Belje); Isl. <tt>belji.</tt> I Kr. Stift, Gbr. og Ørk. hedder Verbet '''bylja''' (bylje), og Subst. '''Byl''' (aab. y).
'''bella''' (belle), <tt>v. n.</tt> (e—te), udstaae noget, holde det ud. F. Ex. Dei fraus so, at dei kunna ikje belle. Sdm. Gbr. Ørk. o. fl. (Jf. Isl. <tt>bella,</tt> gjøre Modstand). D’æ int belland (Ørk.): det er ikke til at udholde. Jf. hæra.
'''Belling''', <tt>m.</tt> s. Bending.
'''Belte''', <tt>n.</tt> Bælte. '''Te Beltes''', til Bæltestedet.
'''Beltesnø (-snjo)''', <tt>m.</tt> Sneelag som rækker op til Bæltet paa en Mand.
'''Beltestad''', <tt>m.</tt> Bæltested.
'''Beltefylgja''', <tt>f.</tt> Spænde i et Bælte.
'''Belut''' (el. Biluut), <tt>m.</tt> en uvenlig, uselskabelig Person. Sdm.
'''Belæte''' (el. '''Bilæte''', <tt>v. a.</tt> (e—e), bøie krumme (noget som er stivt). Isl. <tt>benda.</tt>
'''Bende''', '''(bænde)''', <tt>n.</tt> Baand, Reb, f. Ex. paa Slæder. Tell. og fl. Isl. <tt>benda, f.</tt>
'''bende''', <tt>v. a.</tt> (e—e) bøie, krumme (noget som er stivt). Isl. <tt>benda.</tt>
'''Bendel''', <tt>m.</tt> Straabaand, Bindsel af Straa omkring et Kornneg, om en Høvisk og deslige. Meget udbredt. I Ndm. '''Bindel, Binild'''. Fleertal Bendlar hedder i Hard. '''Bælnar.'''
'''Bending''', <tt>m.</tt> Læggen eller Skaftet i Støvler. Nordre Berg. og fl. I Fosen {{b1|Bæ|ning}}<noinclude><references/></noinclude>
fwae6a3x4uq4192cwktjzgbbf8ssdue
221046
221035
2022-08-18T11:43:54Z
Monedula
3328
/* Korrekturlest */
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>siges i Sdm. om En som har været meget syg. 3) en Stund, en vis Tid. (Tell. Buskerud). Jf, Tak, Rykk, Rid. I Tell. findes ogsaa Beite, <tt>f.</tt> i denne Betydning.
'''Beite''', <tt>n.</tt> 2. Dræt paa Plove og Kjøreredskaber. Tildeels i Ag. Stift; dog mest i Sammensætning: Tribeite, Tvibeite, Einbeite. Jf. Drætte.
'''Beitel''', <tt>m.</tt> en Meisel. See Meitel.
'''Beitemark''', <tt>f.</tt> Græsgang, Græsmark.
'''Beiteskji’a (Beiteskjide)''', <tt>f.</tt> Dørstolpe, de opstaaende Stokke, som danne Siderne af Dørkarmen. Meget udbredt og maaskee alm. (I svenske Dial. <tt>beteski</tt>).
'''Beiting''', <tt>f.</tt> Græsning, o. fl. S. beita, <tt>v.</tt>
'''Beitl''', <tt>n.</tt> Bidsel; see Begsl.
'''beitt’''', <tt>adj.</tt> 1) hvas, som bider godt. Shl. og fl. Isl. <tt>beitr.</tt> 2) begjærlig, lysten. Han æ ikje beitt’e: han vil ikke bide paa, har ikke Appetit. B. Stift. 3) forespændt, om Heste. Helg. og fl.
'''Bekar''', see Bekre, <tt>m.</tt>
'''Bekk''', <tt>m.</tt> 1. (Fl. '''Bekkje, r)''', i en Baad: de Tværstykker eller Bjælker, som tjene til at styrke og sammenholde Baaden oventil og tillige danne et Underlag for Roerbænkene. Sogn og søndre Berg. (Ellers: Kne). Vel egentlig Bænk (Isl. <tt>bekkr</tt>).
'''Bekk''', <tt>m.</tt> 2. (Fl. '''Bekkje, r)''', 1) Bæk, Vandstrøm. Ikke ganske alm., s. Grov. Isl. <tt>bekkr.</tt> 2) Brønd (= Brunn). Tr. Stift, Sdm. og fl.
'''Bekkjekjos''' (oo), <tt>m.</tt> Vandpyt, dyb Hule i eller ved en Bæk. Helg.
'''Bekkjesig''' (aab. i), <tt>n.</tt> en meget liden Bæk.
'''bekoma''', <tt>v.</tt> i Betydn. komme til, faae Leilighed til; bruges meget i Yttre Sogn.
'''Bekre''', <tt>f.</tt> Kamskjæl, et Slags næsten kuglerunde Muslinger. Sdm. (hvor det ogsaa hedder Bumbe og Bumbeskjæl).
'''Bekre''', <tt>m.</tt> en Væder. Østerd. (ofte), Ørk. (sjeld.). Hedder ellers: '''Bekar''' (Buskerud, Tell.), '''Bøkaar''' (Tell.), '''Bukk''' og '''Saubukk''' (Ringerige). Jf. Ver. Isl. <tt>bekri.</tt> — Bekre bruges ogsaa ligesom {{sperret|Ver}}, om en tvær, egensindig Person.
'''Beksel''', s. Begsl.
'''Bel''' (Stund, Tid), s. Bil.
'''Bel (Beel)''', eller '''Bil''' (aab. i), for Bidel, <tt>m.</tt> 1) en Indbyder, En som beder Gjæster til Bryllup. Valders. 2) en Beiler, Frier. Voss, Hard. Tell. Isl. <tt>biðill.</tt>
'''bela''' el. '''bila''' (aab. i), <tt>v. n.</tt> beile, frie (Isl. <tt>biðla</tt>). Hard. Tell. — '''Belamann''', Talsmand for en Frier. '''Belamaal''', Forlovelse. Hard. Sogn. '''Belapika''', forlovet Pige. Hard. '''Belastevna''', <tt>f.</tt> en Forlovelse; og '''Belaveitla''', <tt>f.</tt> et Gjæstebud i den Anledning. Hard. Jf. fria og festa.
'''bela''', <tt>v.</tt> feile; see bila.
'''beleggja''', <tt>v. a.</tt> fortøie (en Baad). B. Stift. (Rettere festra). — '''Belag''', <tt>n.</tt> Fæstebaand, Fortøiningsreb.
'''Belg''', <tt>n.</tt> Brøl; see belja.
'''Belg''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Belgje, r'''), 1) Bælg (at blæse med). I Rbg. og Tell. '''Bæg'''; i Ag. Stift: '''Belj'''. — 2) Skind, som er heelflaaet og ikke opskaaret paa Siderne. Søndenfjelds. — 3) Bug, Vom. Guldbr. Østerd. Ndm. — 4) en tæt og langagtig Sky, Vindsky (Vindbelg). Ørk. Fosen og fl.
'''belgflegjen''', <tt>adj.</tt> bælgflaaet, heelflaaet fra Enden, uden at opskjæres paa langs. Hard. I Sogn: '''belgflegen'''; i Tell. '''bægfletta'''.
'''belja''', <tt>v. n.</tt> (a—a), brøle, skrige med en huul Lyd (i Vrede eller Skræk), om Hornkvæg. (Isl. <tt>belia</tt>). Heraf '''Belg''', <tt>n.</tt> Brøl, Skrig (feilagtig dannet, for Belje); Isl. <tt>belji.</tt> I Kr. Stift, Gbr. og Ørk. hedder Verbet '''bylja''' (bylje), og Subst. '''Byl''' (aab. y).
'''bella''' (belle), <tt>v. n.</tt> (e—te), udstaae noget, holde det ud. F. Ex. Dei fraus so, at dei kunna ikje belle. Sdm. Gbr. Ørk. o. fl. (Jf. Isl. <tt>bella,</tt> gjøre Modstand). D’æ int belland (Ørk.): det er ikke til at udholde. Jf. hæra.
'''Belling''', <tt>m.</tt> s. Bending.
'''Belte''', <tt>n.</tt> Bælte. '''Te Beltes''', til Bæltestedet.
'''Beltesnø (-snjo)''', <tt>m.</tt> Sneelag som rækker op til Bæltet paa en Mand.
'''Beltestad''', <tt>m.</tt> Bæltested.
'''Beltefylgja''', <tt>f.</tt> Spænde i et Bælte.
'''Belut''' (el. Biluut), <tt>m.</tt> en uvenlig, uselskabelig Person. Sdm.
'''Belæte''' (el. '''Bilæte''', med aab. i), <tt>n.</tt> Billede. Sv. <tt>beläte.</tt> Isl. <tt>bilæti.</tt>
'''benda (bænde)''' <tt>v. a.</tt> (e—e), bøie, krumme (noget som er stivt). Isl. <tt>benda.</tt>
'''Bende,''' <tt>n.</tt> Baand, Reb, f. Ex. paa Slæder. Tell. og fl. Isl. <tt>benda, f.</tt>
'''Bendel''', <tt>m.</tt> Straabaand, Bindsel af Straa omkring et Kornneg, om en Høvisk og deslige. Meget udbredt. I Ndm. '''Bindel, Binild'''. Fleertal Bendlar hedder i Hard. '''Bælnar.'''
'''Bending''', <tt>m.</tt> Læggen eller Skaftet i Støvler. Nordre Berg. og fl. I Fosen {{b1|Bæ|ning}}<noinclude><references/></noinclude>
gifk3llstsopw8f3dscgzfyj3ptsv28
Side:Sverres saga 1914.djvu/41
104
87114
221037
2022-08-18T08:58:57Z
Kwamikagami
5165
/* Rå */ Ny side: ham. Det samlet sig da folk til ham, saa at han hadde mere end 300 (360) mand. 14. Efter dette kom kong Magnus og Erling jarl til Viken og herte disse tidender om birkebeineme, som nu er fortalt. De samlet nu paany folk over hele Viken, og de fik saa stor en haer, at det var en vseldig maengde haer- maend. Men da kong Sverre saa, at det ikke var raadelig for ham at bie paa denne fare og store overmagt, la han nu sit raad, hvorledes han skulde baere sig ad. 15. Sverre…
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Kwamikagami" /></noinclude>ham. Det samlet sig da folk til ham, saa at han hadde mere end 300
(360) mand.
14. Efter dette kom kong Magnus og Erling jarl til Viken og herte disse
tidender om birkebeineme, som nu er fortalt. De samlet nu paany folk over
hele Viken, og de fik saa stor en haer, at det var en vseldig maengde haer-
maend. Men da kong Sverre saa, at det ikke var raadelig for ham at bie
paa denne fare og store overmagt, la han nu sit raad, hvorledes han skulde
baere sig ad.
15. Sverre gir sig nu paa faerd ned til Sogn og agter sig til Bergen. Og
eftersom den almaegtige Gud og den hellige me Maria har git kong Sverre
mangen fager seier, da kan det vaere, at avindsmaend eller foavise ikke vil
tro vor fortaelling og vil sige, at vi nok ikke har kjendt den rette sandhet,
om vi siger, at han stadig har faat seier. Men nu skal vi knaekke denne mis-
tro, vise, at vor fortaelling er aerlig, og sige baade godt og leit, ti mangen vild-
stig maatte han og hans maend gaa, inden han fik hevnet for mange og
og store sorger, som han hadde at gjengjaelde kongen og jarlen, og inden han
fik vundet sin farsarv fra slike stormaend, som var imot ham, og med ikke
st0rre haer, end han hadde. Og skjent han stadig hadde mange ulemper og
slit og straev, kom han dog aldrig i slik prevelse baade av traethet, daarlig
veir, S0vnl0shet og matmcmgel som i denne faerd. Han begynder nu sin faerd
og agter sig til Bergen; men da han kom til SognS hadde hans fienders
speidere faret raskere, og han mette der en stor samling folk. Det fisrste
var, da han kom med sin haer ned i Sogn, at hans vei laa over en to-stig';
paa den ene siden var det en elv saa rivende, at den faldt foss i foss, saa at
intet levende kunde komme over uten flyvende fugl; men paa den anden
side var det slike bratte Qeldsider, at der kunde en heller ikke komme nogen
vei over. Denne stien var saa trang, at ikke mere end €n ad gangen kimde gaa paa
den. Der sat bendeme paa vagt oppe paa hamrene med mange folk og hadde
store stener og store traer, og var rede til at slippe dem ned, naar kongens macnd
gik under. Men da kongen saa dette, lot han raad komme imot raad og talte
saa til sine maend: «Nu skal I ikke la det komme til det, at disse maend kan
faa gjort eder m6n; men I skal dog gi eder i kast med dem saavidt, som I
kan komme til; men jeg skal se til, om jeg kan faa litt uro i deres haer.i
^ D. e. Borgunds sogn ovenfor Laerdalen. — * Over Vindhellen, hvor hovedveien ira
Borgund gik ned ad dalen, ferste gang omlagt i 1791—93, indtil den i 1871—72 blev lagt nede i dalen.
22<noinclude><references/></noinclude>
do8qdnrkd6m20u60ojbarmhpneqw4c2
221038
221037
2022-08-18T09:03:19Z
Kwamikagami
5165
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Kwamikagami" /></noinclude>ham. Det samlet sig da folk til ham, saa at han hadde mere end 300
(360) mand.
14. Efter dette kom kong Magnus og Erling jarl til Viken og herte disse
tidender om birkebeineme, som nu er fortalt. De samlet nu paany folk over
hele Viken, og de fik saa stor en haer, at det var en vseldig maengde haer-
maend. Men da kong Sverre saa, at det ikke var raadelig for ham at bie
paa denne fare og store overmagt, la han nu sit raad, hvorledes han skulde
baere sig ad.
15. Sverre gir sig nu paa faerd ned til Sogn og agter sig til Bergen. Og
eftersom den almaegtige Gud og den hellige me Maria har git kong Sverre
mangen fager seier, da kan det vaere, at avindsmaend eller foavise ikke vil
tro vor fortaelling og vil sige, at vi nok ikke har kjendt den rette sandhet,
om vi siger, at han stadig har faat seier. Men nu skal vi knaekke denne mis-
tro, vise, at vor fortaelling er aerlig, og sige baade godt og leit, ti mangen vild-
stig maatte han og hans maend gaa, inden han fik hevnet for mange og
og store sorger, som han hadde at gjengjaelde kongen og jarlen, og inden han
fik vundet sin farsarv fra slike stormaend, som var imot ham, og med ikke
st0rre haer, end han hadde. Og skjent han stadig hadde mange ulemper og
slit og straev, kom han dog aldrig i slik prevelse baade av traethet, daarlig
veir, S0vnl0shet og matmcmgel som i denne faerd. Han begynder nu sin faerd
og agter sig til Bergen; men da han kom til Sogn,<ref>D. e. Borgunds sogn ovenfor Laerdalen.</ref> hadde hans fienders
speidere faret raskere, og han mette der en stor samling folk. Det fisrste
var, da han kom med sin haer ned i Sogn, at hans vei laa over en én-stig;<ref>Over {{sp|Vindhellen}}, hvor hovedveien fra
Borgund gik ned ad dalen, første gang omlagt i 1791—93, indtil den i 1871—72 blev lagt nede i dalen. </ref>
paa den ene siden var det en elv saa rivende, at den faldt foss i foss, saa at
intet levende kunde komme over uten flyvende fugl; men paa den anden
side var det slike bratte Qeldsider, at der kunde en heller ikke komme nogen
vei over. Denne stien var saa trang, at ikke mere end €n ad gangen kimde gaa paa
den. Der sat bendeme paa vagt oppe paa hamrene med mange folk og hadde
store stener og store traer, og var rede til at slippe dem ned, naar kongens macnd
gik under. Men da kongen saa dette, lot han raad komme imot raad og talte
saa til sine maend: «Nu skal I ikke la det komme til det, at disse maend kan
faa gjort eder m6n; men I skal dog gi eder i kast med dem saavidt, som I
kan komme til; men jeg skal se til, om jeg kan faa litt uro i deres haer.i<noinclude><references/></noinclude>
enbbeuezs8o512wk55c8zixzagkzjj0
221039
221038
2022-08-18T09:06:42Z
Kwamikagami
5165
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Kwamikagami" /></noinclude>ham. Det samlet sig da folk til ham, saa at han hadde mere end 300
(360) mand.
14. Efter dette kom kong Magnus og Erling jarl til Viken og hørte disse
tidender om birkebeinerne, som nu er fortalt. De samlet nu paany folk over
hele Viken, og de fik saa stor en hær, at det var en vældig mængde hærmænd.
Men da kong Sverre saa, at det ikke var raadelig for ham at bie
paa denne fare og store overmagt, la han nu sit raad, hvorledes han skulde
bære sig ad.
15. Sverre gir sig nu paa faerd ned til Sogn og agter sig til Bergen. Og
eftersom den almaegtige Gud og den hellige me Maria har git kong Sverre
mangen fager seier, da kan det vaere, at avindsmaend eller foavise ikke vil
tro vor fortaelling og vil sige, at vi nok ikke har kjendt den rette sandhet,
om vi siger, at han stadig har faat seier. Men nu skal vi knaekke denne mis-
tro, vise, at vor fortaelling er aerlig, og sige baade godt og leit, ti mangen vild-
stig maatte han og hans maend gaa, inden han fik hevnet for mange og
og store sorger, som han hadde at gjengjaelde kongen og jarlen, og inden han
fik vundet sin farsarv fra slike stormaend, som var imot ham, og med ikke
st0rre haer, end han hadde. Og skjent han stadig hadde mange ulemper og
slit og straev, kom han dog aldrig i slik prevelse baade av traethet, daarlig
veir, S0vnl0shet og matmcmgel som i denne faerd. Han begynder nu sin faerd
og agter sig til Bergen; men da han kom til Sogn,<ref>D. e. Borgunds sogn ovenfor Laerdalen.</ref> hadde hans fienders
speidere faret raskere, og han mette der en stor samling folk. Det fisrste
var, da han kom med sin haer ned i Sogn, at hans vei laa over en én-stig;<ref>Over {{sp|Vindhellen}}, hvor hovedveien fra
Borgund gik ned ad dalen, første gang omlagt i 1791—93, indtil den i 1871—72 blev lagt nede i dalen. </ref>
paa den ene siden var det en elv saa rivende, at den faldt foss i foss, saa at
intet levende kunde komme over uten flyvende fugl; men paa den anden
side var det slike bratte Qeldsider, at der kunde en heller ikke komme nogen
vei over. Denne stien var saa trang, at ikke mere end €n ad gangen kimde gaa paa
den. Der sat bendeme paa vagt oppe paa hamrene med mange folk og hadde
store stener og store traer, og var rede til at slippe dem ned, naar kongens macnd
gik under. Men da kongen saa dette, lot han raad komme imot raad og talte
saa til sine maend: «Nu skal I ikke la det komme til det, at disse maend kan
faa gjort eder m6n; men I skal dog gi eder i kast med dem saavidt, som I
kan komme til; men jeg skal se til, om jeg kan faa litt uro i deres haer.»<noinclude><references/></noinclude>
b9kosn2nrd9lp4il2x9tp1bch14x30v
221040
221039
2022-08-18T09:07:40Z
Kwamikagami
5165
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Kwamikagami" /></noinclude>ham. Det samlet sig da folk til ham, saa at han hadde mere end 300
(360) mand.
14. Efter dette kom kong Magnus og Erling jarl til Viken og hørte disse
tidender om birkebeinerne, som nu er fortalt. De samlet nu paany folk over
hele Viken, og de fik saa stor en hær, at det var en vældig mængde hærmænd.
Men da kong Sverre saa, at det ikke var raadelig for ham at bie
paa denne fare og store overmagt, la han nu sit raad, hvorledes han skulde
bære sig ad.
15. Sverre gir sig nu paa faerd ned til Sogn og agter sig til Bergen. Og
eftersom den almaegtige Gud og den hellige me Maria har git kong Sverre
mangen fager seier, da kan det vaere, at avindsmaend eller foavise ikke vil
tro vor fortaelling og vil sige, at vi nok ikke har kjendt den rette sandhet,
om vi siger, at han stadig har faat seier. Men nu skal vi knaekke denne mis-
tro, vise, at vor fortaelling er aerlig, og sige baade godt og leit, ti mangen vild-
stig maatte han og hans maend gaa, inden han fik hevnet for mange og
og store sorger, som han hadde at gjengjaelde kongen og jarlen, og inden han
fik vundet sin farsarv fra slike stormaend, som var imot ham, og med ikke
st0rre haer, end han hadde. Og skjent han stadig hadde mange ulemper og
slit og straev, kom han dog aldrig i slik prevelse baade av traethet, daarlig
veir, S0vnl0shet og matmcmgel som i denne faerd. Han begynder nu sin faerd
og agter sig til Bergen; men da han kom til Sogn,<ref>D. e. Borgunds sogn ovenfor Laerdalen.</ref> hadde hans fienders
speidere faret raskere, og han mette der en stor samling folk. Det fisrste
var, da han kom med sin haer ned i Sogn, at hans vei laa over en én-stig;<ref>Over {{sp|Vindhellen}}, hvor hovedveien fra
Borgund gik ned ad dalen, første gang omlagt i 1791—93, indtil den i 1871—72 blev lagt nede i dalen. </ref>
paa den ene siden var det en elv saa rivende, at den faldt foss i foss, saa at
intet levende kunde komme over uten flyvende fugl; men paa den anden
side var det slike bratte Qeldsider, at der kunde en heller ikke komme nogen
vei over. Denne stien var saa trang, at ikke mere end €n ad gangen kimde gaa paa
den. Der sat bendeme paa vagt oppe paa hamrene med mange folk og hadde
store stener og store traer, og var rede til at slippe dem ned, naar kongens macnd
gik under. Men da kongen saa dette, lot han raad komme imot raad og talte
saa til sine maend: «Nu skal I ikke la det komme til det, at disse maend kan
faa gjort eder m6n; men I skal dog gi eder i kast med dem saavidt, som I kan komme til; men jeg skal se til, om jeg kan faa litt uro i deres hær.»<noinclude><references/></noinclude>
rhz0otmnykkfs1stxjla00d1mqqofpi
221041
221040
2022-08-18T09:09:19Z
Kwamikagami
5165
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Kwamikagami" /></noinclude>ham. Det samlet sig da folk til ham, saa at han hadde mere end 300
(360) mand.
14. Efter dette kom kong Magnus og Erling jarl til Viken og hørte disse
tidender om birkebeinerne, som nu er fortalt. De samlet nu paany folk over
hele Viken, og de fik saa stor en hær, at det var en vældig mængde hærmænd.
Men da kong Sverre saa, at det ikke var raadelig for ham at bie
paa denne fare og store overmagt, la han nu sit raad, hvorledes han skulde
bære sig ad.
15. Sverre gir sig nu paa færd ned til Sogn og agter sig til Bergen. Og
eftersom den almægtige Gud og den hellige me Maria har git kong Sverre
mangen fager seier, da kan det være, at avindsmænd eller foavise ikke vil
tro vor fortælling og vil sige, at vi nok ikke har kjendt den rette sandhet,
om vi siger, at han stadig har faat seier. Men nu skal vi knække denne mis-
tro, vise, at vor fortælling er ærlig, og sige baade godt og leit, ti mangen vild-
stig maatte han og hans mænd gaa, inden han fik hevnet for mange og
og store sorger, som han hadde at gjengjælde kongen og jarlen, og inden han
fik vundet sin farsarv fra slike stormænd, som var imot ham, og med ikke
st0rre hær, end han hadde. Og skjent han stadig hadde mange ulemper og
slit og stræv, kom han dog aldrig i slik prevelse baade av træthet, daarlig
veir, S0vnl0shet og matmcmgel som i denne færd. Han begynder nu sin færd
og agter sig til Bergen; men da han kom til Sogn,<ref>D. e. Borgunds sogn ovenfor Lærdalen.</ref> hadde hans fienders
speidere faret raskere, og han mette der en stor samling folk. Det fisrste
var, da han kom med sin hær ned i Sogn, at hans vei laa over en én-stig;<ref>Over {{sp|Vindhellen}}, hvor hovedveien fra
Borgund gik ned ad dalen, første gang omlagt i 1791—93, indtil den i 1871—72 blev lagt nede i dalen. </ref>
paa den ene siden var det en elv saa rivende, at den faldt foss i foss, saa at
intet levende kunde komme over uten flyvende fugl; men paa den anden
side var det slike bratte Qeldsider, at der kunde en heller ikke komme nogen
vei over. Denne stien var saa trang, at ikke mere end €n ad gangen kimde gaa paa
den. Der sat bendeme paa vagt oppe paa hamrene med mange folk og hadde
store stener og store trær, og var rede til at slippe dem ned, naar kongens macnd
gik under. Men da kongen saa dette, lot han raad komme imot raad og talte
saa til sine mænd: «Nu skal I ikke la det komme til det, at disse mænd kan
faa gjort eder mén; men I skal dog gi eder i kast med dem saavidt, som I
kan komme til; men jeg skal se til, om jeg kan faa litt uro i deres hær.»<noinclude><references/></noinclude>
cy2b7tr77xe4zpo4p6s9z232m91ogv5
Side:Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf/46
104
87115
221042
2022-08-18T11:11:32Z
Monedula
3328
/* Korrekturlest */
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>{{b2|Bæ|ning}} (maaskee egentlig Beining?). — I Helg. skal det hedde Bendel og Belling. — Derimod '''Bending''', <tt>f.</tt> Bøining.
'''Benelde''' (el. '''Binelde'''), <tt>n.</tt> Avlelem paa Køer. (Dansk: Bærende). B. Stift.
'''Benk''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Benkje, r'''), Bænk. (Isl. <tt>bekkr</tt>). '''Benkjekrꜳ''', <tt>f.</tt> Vraa ved Enden af en Bænk. (B. Stift).
'''benka''', s. beinka.
'''bera''', <tt>v. a.</tt> '''(ber’; bar)''', burde, skylde, være forpligtet til. Sætersdalen. D’æ han som ber’ee Skyssen: det er han som bør skydse. (Isl. <tt>ber</tt>).
'''bera''', <tt>v. a.</tt> '''(ber’; bar; bore)''', kalve, faae Kalv. Alm. (Isl. <tt>bera</tt>). Heraf Bur, <tt>m.</tt> bær, <tt>adj.</tt> haustbær o. fl. (I andre beslægtede Sprog betyder Ordet at føde, i Almindelighed). Dette og forrige Ord er kun afvigende Betydninger af det følgende.
'''bera''', <tt>v. a.</tt> og <tt>n.</tt> '''(ber; bar; bore)''', at bære. Infin. '''bera''' (aab. e), '''bere, bæra, bara''' (Namd.), '''bꜳrꜳ''' (Indr. Ørk.). Imperf. i Fleertal: '''bꜳre''' (Sæt.), '''boro''', med oo (Hall.), '''bure,''' med aab. u (Sdm., forældet). Supin. '''bore''' (aab. o), '''bere''', aab. e (Ørk.). Betydninger: 1) <tt>v. a.</tt> bære (i alm. Betydn.). G. N. <tt>bera.</tt> Heraf: Bꜳr, bær, Bur(d), Byra og fl. 2) bringe, føre frem. bere Bod; bringe Bud. bera utyve: udsprede. bera upp Mꜳl’e: fremføre sit Ærinde. 3) bevæge, holde eller stille paa en vis Maade. Han bar upp Reven: han løftede Haanden. Dei bar Føtenne so tidt: bevægede Fødderne hurtigt. Jf. Handebur, Fotebur. 4) <tt>v. n.</tt> skride frem, komme afsted. Dæ bar fram ette: det skred fremad. Dæ ber upp: det stiger i Høiden. Især om en vis Retning; f. Ex. Straumen ber ut: Strømmen gaaer udad. Dæ bar nor: det gik mod Nord. 5) Upersonligt: blive, komme til. Dæ bar ꜳt: det kom til Alvor. Dæ ber’ til atte: det begynder igjen. Dæ bar ihop: det kom til Slagsmaal. — Talemaader: '''bera seg''': bære sig, have en vis Holdning; ogsaa: yttre en Sindsbevægelse. Han bar seg so ille: han klagede og jamrede sig. bera seg ꜳ: bære sig ad. bere seg unda: søge Udflugter, undskylde sig. Dæ '''bar av''' ut pꜳ Hav’e: det gik ad Havet til. Dæ ber’e reint av: det gaaer forvidt, over alle Grændser. (Gbr. Sdm.). '''bera ꜳt:''' 1) holde nær til; 2) bruge Midler imod en Sygdom. (Sdm. og fl.); 3) nærme sig, stunde til. — '''bera fyre:''' foregive, undskylde sig med noget. '''bera mot:''' gjøre Modstand, S. Motbur(d). '''bere ned''' (ne): regne eller snee. Jf. Nedbur. '''Dæ ber’e til:''' det begynder, kommer i Gang, bliver Alvor. '''bere um''' (Sdm.): vende Seil, svinge i Krydsning. '''bere vid''' (Sdm.) om Fiskere: rykke Snoren til sig.
'''berande''', <tt>adj.</tt> som kan bæres.
'''Berar''', <tt>m.</tt> en Bærer, Drager.
'''berast (berst; barst; borest),''' 1) skride afsted, komme (s. bera 4). Dæ barst ut pꜳ Hav’e. Dæ barst ihop. 2) '''berast vid:''' forslaae, strække til. Sdm.
'''bere''' (beere), bedre, s. betre.
'''Berg''', <tt>n.</tt> 1) Klippe, sammenhængende Steenmasse. Alm. (I Ag. '''Berj'''). nakne Bergj’e: den nøgne Klippe. byggja pꜳ Berg: paa Klippegrund. Isl. <tt>berg, biarg.</tt> 2) Bjerg, Bjergstrækning. (Jf. Fjell, Ꜳs, Heid). Sv. <tt>berg.</tt> 3) Bjergart, Steenart. hart Berg, grovt Berg etc. (Jf. Grjot, Stein). 4) uegentlig: Stim, stor Samling af Fisk i Søen. Sildeberg, Toskeberg. Jf. Fær, Stꜳl.
'''Berg''', <tt>f.</tt> 1) Hjælp, Bjergning. I Nhl. '''Bjerg'''. 2) Forsyning med Mad eller Foder. Hedder ogsaa: '''Bjerg''' (Nhl. Hall.), '''Byrg''' (Sdm.). Isl. <tt>biörg.</tt>
'''berga''', <tt>v. a.</tt> (a—a), 1) bjerge, redde, hjælpe. Hedder ogs. '''bjerga''' (Nhl. og fl.). '''bergje''' (Tell. Hall.), '''byrge''' (Sdm.). Isl. <tt>biarga.</tt> 2) forsyne med Fødemidler. S. byrga. 3) holde det ud. '''berga seg'''. I Helg. '''byrgje'''. Ellers: hæra, helle, og fl. Ogsaa: holde sig, bare sig (f. Ex. for Latter). I Sdm. '''byrge se'''. Jf. blettast.
'''berga (bergja)''', <tt>adj.</tt> hjulpen, forsynet.
'''bergande''', <tt>adj.</tt> 1) som kan hjælpes. 2) til at udholde. Hær æ inkje bergande: her kan man ikke holde det ud.
'''Berg-ꜳder''', <tt>f.</tt> Bjergaare; ogs. Kilde.
'''Bergbruse''', en Plante (Saxifraga Cotyledon), s. Fjellros.
'''Bergdrop''', <tt>n.</tt> Drypsteen. Skal bruges i Sfj.
'''Bergeløn''', <tt>f.</tt> Bjergningsløn. Hedder paa nogle St. '''Berningsløn'''.
'''Bergfletta''', <tt>f.</tt> Kaprifolium. S. Ringvid.
'''Berggylta (Berjylte)''', <tt>f.</tt> Læbefisk (Labrus Turdus). B. Stift; ogs. ved Kristiania. I Ryfylke: '''Bergsugga''' (ɔ: Bjergso, ligesom Gylta af Galt). I Shl. Rota, Gandarota.
'''Berghynna''', <tt>f.</tt> Hjørne af en Klippe.
'''Bergklypa (Bergsklipe)''', <tt>f.</tt> Kløft eller Revne i en Klippe.
'''Bergknatt''', <tt>m.</tt> Bjergknold. Nogle Steder '''Bergknabb'''.
{{nop}}<noinclude><references/></noinclude>
481maifqtylsm173sgvqssqw5kokto1
Side:Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf/47
104
87116
221043
2022-08-18T11:23:00Z
Monedula
3328
/* Korrekturlest */
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''Berglaks''', <tt>m.</tt> nogle St. Klippe-Dorade (<tt lang="la">Coryphæna rupestris</tt>); andre St. det samme som Kolga.
'''berglendt''', <tt>adj.</tt> bergigt, klippefuldt.
'''Bergmark''', <tt>f.</tt> klippefuld Mark, tør Jord med Klippegrund.
'''Bergrur''', <tt>m.</tt> en Skorpe paa Klipperne ved Strandbredden, dannet af smaa Skaldyr, som ogsaa kaldes Rur (Lepas).
'''Bergsbrun''', <tt>f.</tt> øverste Kant af en Klippe. Ogs.: '''Bergsrør''', <tt>f.</tt> og '''Bergkant''', <tt>m.</tt>
'''Bergside (Berssia'''), <tt>f.</tt> Bjergside.
'''Bergsig (Bersseg)''', <tt>n.</tt> Vand som flyder ned fra en Klippe.
'''Bergslag''', <tt>n.</tt> Bjergart, Steenart.
'''Bergsnæv''', <tt>n.</tt> fremstaaende Kant af en Klippe. Sdm. og fl. Ellers Bergsnov, Bergsnobb.
'''Bergstein''', <tt>m.</tt> Grundsteen under en Bygning. Nordre Berg. Lyder sædvanlig som Berstein, hvilket af nogle forklares som Bæresteen.
'''Bergsugga''', s. Berggylta.
'''bergsvadt''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> glat, slibrigt (paa nytøet Jord). Shl. See jærsvadt.
'''Bergtroll''', <tt>n.</tt> Bjergtrold; ogsaa: Jette, Jøtun; som ellers hedder '''Berg-rise'''.
'''Berg-ul''' (uu), <tt>m.</tt> Bjergugle. Sdm. og fl. (Jf. ula). Hedder ellers: '''Bergulv''' (søndre Berg.), '''Steinulv,''' og '''Stunulv''' (Sogn), '''Stænꜳl''' (Helg.). Jf. Hubror, Gast, Ropar. (Sv. <tt>berguf</tt>).
'''bergut (berjet, bergette, bergꜳt),''' <tt>adj.</tt> bjergig, opfyldt af Klipper.
'''Bergverk''', <tt>n.</tt> Bjergværk.
'''beride''', og '''berive''', <tt>v. a.</tt> formaae, være istand til. Nordre Berg. (Unorsk).
'''berja''', <tt>v. a.</tt> '''(bær; barde; bart)''', tærske. Dei ha bart upp: de have aftærsket. Jf. Barsmid. Meget brugl. i nordre Berg. og Sdm. Ellers treskja, truska, og fl. Egentlig: slaae, banke (ligesom G. N. <tt>berja</tt>); jf. bara. Denne Betydning skal ogsaa virkelig forekomme i Sogn i Talemaaden: '''berja Floka''' ɔ: slaae Hænderne bag om Ryggen for at varme sig. I Sdm. bere Flokje.
'''Berja''', <tt>f.</tt> et Kornlag paa Loen; det Korn som paa een Gang nedlægges til Tærskning. B. Stift, Rbg. Ndm. Ellers: Rek, Lag, Framlag.
'''Berjalyng''', <tt>n.</tt> Bærbusk. See Bær.
'''Berjar''', <tt>m.</tt> en Tærsker. '''Berjarfolk''', Tærskere. '''Berjing''', <tt>f.</tt> Tærskning.
'''berje''', el. '''bergje''', s. berga.
'''berkja''', <tt>v. a.</tt> tage Barken af. Bedre avberkja. Han berkje ta Tonnꜳ (el. avberkje Tenn’enne): han viser Tænder. Sdm.
'''Berkje''', <tt>f.</tt> s. Byrkja.
'''berkjen''', <tt>adj.</tt> usmagelig, tør, haard (eg. barkagtig). Hard. Shl.
'''Berm''', <tt>m.</tt> 1) Bærme. Jf. Grugg, Grut, Aur. — 2) Gjær, til Øl. (Jf. Kveik). Sogn.
'''Bersklipe, Bersig, Berstein'''; s. under Berg.
'''beskare''', <tt>v. a.</tt> skaffe, forsyne med. Sdm.
'''Beskjeng''', <tt>m.</tt> Besked; rigtig Skik og Orden. Meget brugl. i Tr. Stift og Sdm.
'''besna''', <tt>v. n.</tt> forbedres, blive bedre. Næsten alm. (Modsat vesna).
'''best''', <tt>adv.</tt> og <tt>adj.</tt> bedst. Ogsaa: just, netop; f. Ex. best so dæ va: ret som det var. best eg gjekk: just som jeg gik o. s. v. '''Ho Besta''', bruges tildeels for Bestemor.
'''bestꜳ''', <tt>v. n.</tt> kunne taale, holde det ud. B. Stift. I Nhl. ogsaa '''Bestand''', <tt>n.</tt> Da va so kaldt, at da va inkje Bestand (man kunde ikke holde det ud).
'''beste''', <tt>v.</tt> sye løseligt; s. nesta.
'''Betal''', <tt>n.</tt> Betaling. Hard. Voss. Nyere Ord, ligesom '''betala''', <tt>v. a.</tt> der nu overalt har fortrængt de tilsvarende norske Ord.
'''beter (betr, bett’er''', aab. e), <tt>adv.</tt> bedre. Kun i nordre Trondhj. '''(bett’er)''', Sæt. og Voss '''(bet’e'''). Ellers '''be’re''', (ee), og '''bære''' (see følg.). I Voss betyder det ogsaa: mere, f. Ex. Drikk bet’e! — (Ogsaa i G. N. <tt>betr,</tt> mere).
'''betre''' (ubrug.), <tt>adj.</tt> bedre. Hedder i Namdalen '''bett’er''' (aab. e); men ellers: '''be’re''', med lukt e (mest alm.). '''bære''' (Ag.), '''beire''' (Sæt. Nfj. Sdm. Helg.). G. N. <tt>betri;</tt> Sv. <tt>bättre.</tt> — Heraf: '''be’ra (bære,''' og '''beire''', for betra), <tt>v. a.</tt> forbedre, (G. N. <tt>betra</tt>). '''Be’ring''', <tt>f.</tt> Forbedring.
'''bi''', <tt>v.</tt> (Impf. '''bei''', blive. Helg. Tr. Stift, Østerd. Ansees som Variation af {{sperret|bli}}, men staaer maaskee nærmere ved {{sperret|bide}} (bia), <tt>v. n.</tt> hvorom nedenfor.
'''bibra''', s. bivra.
'''Bid''', i Formen '''Bidsens'''. Ingjen Bidsens Ting: ingen mulig Ting. See bide, <tt>v.</tt> 1.
'''Bid''' (aab. i), i Talemaaden: mæ Bøn ꜳ Bid (Sdm.) ɔ: med Bøn og Beden. See bidja.
'''Biddar''', <tt>m.</tt> Betler. (Sdm. Nfj.).
'''Bide''' (aab. i), <tt>n.</tt> en Smørkjerne (= Kinna). Sdm. Jf. Bidne, og Isl. <tt>byda.</tt>
'''bide (bia'''), <tt>v. n.</tt> 1. '''(bid’e; beid; bide''', Sdm.; ellers: '''bi, bei, bie''' el.'''bee'''). være, være forhaanden, findes, gives. Nordre Berg. og Sdm. sjeldnere i Nhl.<noinclude><references/></noinclude>
n7ihjxn6t7h2rjc2e5xzxk6qh8js0xi
221044
221043
2022-08-18T11:27:53Z
Monedula
3328
typo
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''Berglaks''', <tt>m.</tt> nogle St. Klippe-Dorade (<tt lang="la">Coryphæna rupestris</tt>); andre St. det samme som Kolga.
'''berglendt''', <tt>adj.</tt> bergigt, klippefuldt.
'''Bergmark''', <tt>f.</tt> klippefuld Mark, tør Jord med Klippegrund.
'''Bergrur''', <tt>m.</tt> en Skorpe paa Klipperne ved Strandbredden, dannet af smaa Skaldyr, som ogsaa kaldes Rur (Lepas).
'''Bergsbrun''', <tt>f.</tt> øverste Kant af en Klippe. Ogs.: '''Bergsrør''', <tt>f.</tt> og '''Bergkant''', <tt>m.</tt>
'''Bergside (Berssia'''), <tt>f.</tt> Bjergside.
'''Bergsig (Bersseg)''', <tt>n.</tt> Vand som flyder ned fra en Klippe.
'''Bergslag''', <tt>n.</tt> Bjergart, Steenart.
'''Bergsnæv''', <tt>n.</tt> fremstaaende Kant af en Klippe. Sdm. og fl. Ellers Bergsnov, Bergsnobb.
'''Bergstein''', <tt>m.</tt> Grundsteen under en Bygning. Nordre Berg. Lyder sædvanlig som Berstein, hvilket af nogle forklares som Bæresteen.
'''Bergsugga''', s. Berggylta.
'''bergsvadt''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> glat, slibrigt (paa nytøet Jord). Shl. See jærsvadt.
'''Bergtroll''', <tt>n.</tt> Bjergtrold; ogsaa: Jette, Jøtun; som ellers hedder '''Berg-rise'''.
'''Berg-ul''' (uu), <tt>m.</tt> Bjergugle. Sdm. og fl. (Jf. ula). Hedder ellers: '''Bergulv''' (søndre Berg.), '''Steinulv,''' og '''Stunulv''' (Sogn), '''Stænꜳl''' (Helg.). Jf. Hubror, Gast, Ropar. (Sv. <tt>berguf</tt>).
'''bergut (berjet, bergette, bergꜳt),''' <tt>adj.</tt> bjergig, opfyldt af Klipper.
'''Bergverk''', <tt>n.</tt> Bjergværk.
'''beride''', og '''berive''', <tt>v. a.</tt> formaae, være istand til. Nordre Berg. (Unorsk).
'''berja''', <tt>v. a.</tt> '''(bær; barde; bart)''', tærske. Dei ha bart upp: de have aftærsket. Jf. Barsmid. Meget brugl. i nordre Berg. og Sdm. Ellers treskja, truska, og fl. Egentlig: slaae, banke (ligesom G. N. <tt>berja</tt>); jf. bara. Denne Betydning skal ogsaa virkelig forekomme i Sogn i Talemaaden: '''berja Floka''' ɔ: slaae Hænderne bag om Ryggen for at varme sig. I Sdm. bere Flokje.
'''Berja''', <tt>f.</tt> et Kornlag paa Loen; det Korn som paa een Gang nedlægges til Tærskning. B. Stift, Rbg. Ndm. Ellers: Rek, Lag, Framlag.
'''Berjalyng''', <tt>n.</tt> Bærbusk. See Bær.
'''Berjar''', <tt>m.</tt> en Tærsker. '''Berjarfolk''', Tærskere. '''Berjing''', <tt>f.</tt> Tærskning.
'''berje''', el. '''bergje''', s. berga.
'''berkja''', <tt>v. a.</tt> tage Barken af. Bedre avberkja. Han berkje ta Tonnꜳ (el. avberkje Tenn’enne): han viser Tænder. Sdm.
'''Berkje''', <tt>f.</tt> s. Byrkja.
'''berkjen''', <tt>adj.</tt> usmagelig, tør, haard (eg. barkagtig). Hard. Shl.
'''Berm''', <tt>m.</tt> 1) Bærme. Jf. Grugg, Grut, Aur. — 2) Gjær, til Øl. (Jf. Kveik). Sogn.
'''Bersklipe, Bersig, Berstein'''; s. under Berg.
'''beskare''', <tt>v. a.</tt> skaffe, forsyne med. Sdm.
'''Beskjeng''', <tt>m.</tt> Besked; rigtig Skik og Orden. Meget brugl. i Tr. Stift og Sdm.
'''besna''', <tt>v. n.</tt> forbedres, blive bedre. Næsten alm. (Modsat vesna).
'''best''', <tt>adv.</tt> og <tt>adj.</tt> bedst. Ogsaa: just, netop; f. Ex. best so dæ va: ret som det var. best eg gjekk: just som jeg gik o. s. v. '''Ho Besta''', bruges tildeels for Bestemor.
'''bestꜳ''', <tt>v. n.</tt> kunne taale, holde det ud. B. Stift. I Nhl. ogsaa '''Bestand''', <tt>n.</tt> Da va so kaldt, at da va inkje Bestand (man kunde ikke holde det ud).
'''beste''', <tt>v.</tt> sye løseligt; s. nesta.
'''Betal''', <tt>n.</tt> Betaling. Hard. Voss. Nyere Ord, ligesom '''betala''', <tt>v. a.</tt> der nu overalt har fortrængt de tilsvarende norske Ord.
'''beter (betr, bett’er''', aab. e), <tt>adv.</tt> bedre. Kun i nordre Trondhj. '''(bett’er)''', Sæt. og Voss '''(bet’e'''). Ellers '''be’re''', (ee), og '''bære''' (see følg.). I Voss betyder det ogsaa: mere, f. Ex. Drikk bet’e! — (Ogsaa i G. N. <tt>betr,</tt> mere).
'''betre''' (ubrug.), <tt>adj.</tt> bedre. Hedder i Namdalen '''bett’er''' (aab. e); men ellers: '''be’re''', med lukt e (mest alm.). '''bære''' (Ag.), '''beire''' (Sæt. Nfj. Sdm. Helg.). G. N. <tt>betri;</tt> Sv. <tt>bättre.</tt> — Heraf: '''be’ra (bære,''' og '''beire''', for betra), <tt>v. a.</tt> forbedre, (G. N. <tt>betra</tt>). '''Be’ring''', <tt>f.</tt> Forbedring.
'''bi''', <tt>v.</tt> (Impf. '''bei''', blive. Helg. Tr. Stift, Østerd. Ansees som Variation af {{sperret|bli}}, men staaer maaskee nærmere ved {{sperret|bide}} (bia), <tt>v. n.</tt> hvorom nedenfor.
'''bibra''', s. bivra.
'''Bid''', i Formen '''Bidsens'''. Ingjen Bidsens Ting: ingen mulig Ting. See bide, <tt>v.</tt> 1.
'''Bid''' (aab. i), i Talemaaden: mæ Bøn ꜳ Bid (Sdm.) ɔ: med Bøn og Beden. See bidja.
'''Biddar''', <tt>m.</tt> Betler. (Sdm. Nfj.).
'''Bide''' (aab. i), <tt>n.</tt> en Smørkjerne (= Kinna). Sdm. Jf. Bidne, og Isl. <tt>byda.</tt>
'''bide (bia'''), <tt>v. n.</tt> 1. '''(bid’e; beid; bide''', Sdm.; ellers: '''bi, bei, bie''' el. '''bee'''). være, være forhaanden, findes, gives. Nordre Berg. og Sdm. sjeldnere i Nhl.<noinclude><references/></noinclude>
gmtiw3wh6qd8b6a20lt6qswpym92hs9
221045
221044
2022-08-18T11:32:31Z
Monedula
3328
typo
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''Berglaks''', <tt>m.</tt> nogle St. Klippe-Dorade (<tt lang="la">Coryphæna rupestris</tt>); andre St. det samme som Kolga.
'''berglendt''', <tt>adj.</tt> bergigt, klippefuldt.
'''Bergmark''', <tt>f.</tt> klippefuld Mark, tør Jord med Klippegrund.
'''Bergrur''', <tt>m.</tt> en Skorpe paa Klipperne ved Strandbredden, dannet af smaa Skaldyr, som ogsaa kaldes Rur (Lepas).
'''Bergsbrun''', <tt>f.</tt> øverste Kant af en Klippe. Ogs.: '''Bergsrør''', <tt>f.</tt> og '''Bergkant''', <tt>m.</tt>
'''Bergside (Berssia'''), <tt>f.</tt> Bjergside.
'''Bergsig (Bersseg)''', <tt>n.</tt> Vand som flyder ned fra en Klippe.
'''Bergslag''', <tt>n.</tt> Bjergart, Steenart.
'''Bergsnæv''', <tt>n.</tt> fremstaaende Kant af en Klippe. Sdm. og fl. Ellers Bergsnov, Bergsnobb.
'''Bergstein''', <tt>m.</tt> Grundsteen under en Bygning. Nordre Berg. Lyder sædvanlig som Berstein, hvilket af nogle forklares som Bæresteen.
'''Bergsugga''', s. Berggylta.
'''bergsvadt''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> glat, slibrigt (paa nytøet Jord). Shl. See jærsvadt.
'''Bergtroll''', <tt>n.</tt> Bjergtrold; ogsaa: Jette, Jøtun; som ellers hedder '''Berg-rise'''.
'''Berg-ul''' (uu), <tt>m.</tt> Bjergugle. Sdm. og fl. (Jf. ula). Hedder ellers: '''Bergulv''' (søndre Berg.), '''Steinulv,''' og '''Stunulv''' (Sogn), '''Stænꜳl''' (Helg.). Jf. Hubror, Gast, Ropar. (Sv. <tt>berguf</tt>).
'''bergut (berjet, bergette, bergꜳt),''' <tt>adj.</tt> bjergig, opfyldt af Klipper.
'''Bergverk''', <tt>n.</tt> Bjergværk.
'''beride''', og '''berive''', <tt>v. a.</tt> formaae, være istand til. Nordre Berg. (Unorsk).
'''berja''', <tt>v. a.</tt> '''(bær; barde; bart)''', tærske. Dei ha bart upp: de have aftærsket. Jf. Barsmid. Meget brugl. i nordre Berg. og Sdm. Ellers treskja, truska, og fl. Egentlig: slaae, banke (ligesom G. N. <tt>berja</tt>); jf. bara. Denne Betydning skal ogsaa virkelig forekomme i Sogn i Talemaaden: '''berja Floka''' ɔ: slaae Hænderne bag om Ryggen for at varme sig. I Sdm. bere Flokje.
'''Berja''', <tt>f.</tt> et Kornlag paa Loen; det Korn som paa een Gang nedlægges til Tærskning. B. Stift, Rbg. Ndm. Ellers: Rek, Lag, Framlag.
'''Berjalyng''', <tt>n.</tt> Bærbusk. See Bær.
'''Berjar''', <tt>m.</tt> en Tærsker. '''Berjarfolk''', Tærskere. '''Berjing''', <tt>f.</tt> Tærskning.
'''berje''', el. '''bergje''', s. berga.
'''berkja''', <tt>v. a.</tt> tage Barken af. Bedre avberkja. Han berkje ta Tonnꜳ (el. avberkje Tenn’enne): han viser Tænder. Sdm.
'''Berkje''', <tt>f.</tt> s. Byrkja.
'''berkjen''', <tt>adj.</tt> usmagelig, tør, haard (eg. barkagtig). Hard. Shl.
'''Berm''', <tt>m.</tt> 1) Bærme. Jf. Grugg, Grut, Aur. — 2) Gjær, til Øl. (Jf. Kveik). Sogn.
'''Bersklipe, Bersig, Berstein'''; s. under Berg.
'''beskare''', <tt>v. a.</tt> skaffe, forsyne med. Sdm.
'''Beskjeng''', <tt>m.</tt> Besked; rigtig Skik og Orden. Meget brugl. i Tr. Stift og Sdm.
'''besna''', <tt>v. n.</tt> forbedres, blive bedre. Næsten alm. (Modsat vesna).
'''best''', <tt>adv.</tt> og <tt>adj.</tt> bedst. Ogsaa: just, netop; f. Ex. best so dæ va: ret som det var. best eg gjekk: just som jeg gik o. s. v. '''Ho Besta''', bruges tildeels for Bestemor.
'''bestꜳ''', <tt>v. n.</tt> kunne taale, holde det ud. B. Stift. I Nhl. ogsaa '''Bestand''', <tt>n.</tt> Da va so kaldt, at da va inkje Bestand (man kunde ikke holde det ud).
'''beste''', <tt>v.</tt> sye løseligt; s. nesta.
'''Betal''', <tt>n.</tt> Betaling. Hard. Voss. Nyere Ord, ligesom '''betala''', <tt>v. a.</tt> der nu overalt har fortrængt de tilsvarende norske Ord.
'''beter (betr, bett’er''', aab. e), <tt>adv.</tt> bedre. Kun i nordre Trondhj. '''(bett’er)''', Sæt. og Voss '''(bet’e'''). Ellers '''be’re''', (ee), og '''bære''' (see følg.). I Voss betyder det ogsaa: mere, f. Ex. Drikk bet’e! — (Ogsaa i G. N. <tt>betr,</tt> mere).
'''betre''' (ubrug.), <tt>adj.</tt> bedre. Hedder i Namdalen '''bett’er''' (aab. e); men ellers: '''be’re''', med lukt e (mest alm.). '''bære''' (Ag.), '''beire''' (Sæt. Nfj. Sdm. Helg.). G. N. <tt>betri;</tt> Sv. <tt>bättre.</tt> — Heraf: '''be’ra (bære,''' og '''beire''', for betra), <tt>v. a.</tt> forbedre, (G. N. <tt>betra</tt>). '''Be’ring''', <tt>f.</tt> Forbedring.
'''bi''', <tt>v.</tt> (Impf. '''bei''', blive. Helg. Tr. Stift, Østerd. Ansees som Variation af {{sperret|bli}}, men staaer maaskee nærmere ved {{sperret|bide}} (bia), <tt>v. n.</tt> hvorom nedenfor.
'''bibra''', s. bivra.
'''Bid''', i Formen '''Bidsens'''. Ingjen Bidsens Ting: ingen mulig Ting. See bide, <tt>v.</tt> 1.
'''Bid''' (aab. i), i Talemaaden: mæ Bøn ꜳ Bid (Sdm.) ɔ: med Bøn og Beden. See bidja.
'''Biddar''', <tt>m.</tt> Betler. (Sdm. Nfj.).
'''Bide''' (aab. i), <tt>n.</tt> en Smørkjerne (= Kinna). Sdm. Jf. Bidne, og Isl. <tt>byða.</tt>
'''bide (bia'''), <tt>v. n.</tt> 1. '''(bid’e; beid; bide''', Sdm.; ellers: '''bi, bei, bie''' el. '''bee'''). være, være forhaanden, findes, gives. Nordre Berg. og Sdm. sjeldnere i Nhl.<noinclude><references/></noinclude>
42z3cskexipqid6e2gk2vq7of97w825