Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.25 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 4083 221057 177457 2022-08-19T00:02:55Z PWidergren 4874 /* Validert */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{midt| Copyrightet 1913. Enhver anvendelse av verkets utstyr er forbudt. {{mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}} }}<noinclude> <references/></noinclude> 9puohk0a0lr57ve9f8dknywgaajooj2 104 7629 221058 136605 2022-08-19T00:23:35Z PWidergren 4874 /* Validert */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude> {{midt|{{sp|'''Første kapitel.'''}}}} {{linje|3em}} {{stor initial|D|200%}}er var et dypt stup nede mellem to fjell; igennem det stup drog en vandrik elv tungt henover sten og urd. Højt var der op på begge sider og bratt, hvorfor den ene side stod bar; men tett innunder og så nær elven, at den vår og høst lagde væte henover, stod en frisk skog i klynge, så opp og foran sig og kunne hverken komme hit eller dit. „Enn om vi klædde fjellet?“ sa eneren en dag til den utenlandske ek, som den stod nærmere enn alle de andre. Eken så ned for at komme efter, hvem det var som talte; dernæst så den op igjen og taug. Elven arbejdede så tungt at den gikk hvit; nordenvinden hadde lagt inn gennem stupet og skrek i kløvterne, det bare fjell hang tungt utover og frøs, — „enn om vi klædde fjellet?“ sa eneren til furuen på den annen side. „Skulde det vere nogen, måtte det vel blive oss,“ sa furuen; den tok sig i skegget og så bortover til bjørken: {{rett|“|„}}hvad mener du?“ —; Men bjørken glyttede varsomt opp imot fjellet; så tungt lå det ut over henne, at hun syntes ikke at kunne drage pusten<noinclude> <references/></noinclude> bq5ltq7j4520kvdjmd1u88b14f87ijd 104 7630 221059 136608 2022-08-19T00:27:45Z PWidergren 4874 /* Validert */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{midt|6}}</noinclude>engang; „lad os klæde det i Guds navn,“ sagde bjørken, og ikke flere enn disse tre var, så tok de på sig at klæde fjellet. Eneren gik først. Da de kom et stykke på vej, møtte de lynget. Eneren vilde likesom gå det forbi. „Nej, tak lynget med,“ sagde furuen. Og lynget ivej. Snart begyndte det at rape for eneren; „bit i mig,“ sagde lynget. Eneren så gjorde, og hvor der var bare en liten rivt, der stakk lynget en finger inn, og hvor det først hadde fått en finger, fikk eneren hele hånden. De krabbed og krøp, furuen tungt efter, bjørken med. „Det er sælebot i det,“ sagde bjørken. Men fjellet begynte at tænke over, hvad det vel kunde vere for noget småtteri, som for og klorte opover det. Og da det havde tænkt på dette et par hundrede år, sendte det en liten bekk nedover for at se efter. Det var ennda i vårflommen, og bekken smatt sålenge, til den traf på lynget. „Kære, kære lyng, kann du ikke slippe mig frem; jeg er så liten,“ sagde bekken. Lynget havde meget travelt, lettede bare {{rett|paa|på}} sig og arbejdede videre. Bekken innunder og frem. „Kære, kære ener, kan du ikke slippe mig frem; jeg er så liten.“ Eneren så hvast på den; men når lynget havde sluppet den frem, kunne vel alletider også den. Bekken oppunder og frem, og kom nu dit, hvor furuen stod og pustede i bakken. „Kære, kære furu, kann du ikke slippe mig frem; jeg er så liten, jeg,“ sa bekken, kysste furuen på foten og gjorde sig<noinclude> <references/></noinclude> 88rvzx6ou7hntpt946byigyyuv4cnzy 104 7631 221060 136611 2022-08-19T00:31:45Z PWidergren 4874 /* Validert */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{midt|7}}</noinclude>så innerlig lækker. Furuen blev skammfull ved det og slapp den frem. Men bjørken lettede på sig, før bekken spurte. „Hi, hi, hi,“ sa bækken og vokste. „Ha, ha, ha,“ sa’ bekken og vokste. „Ho, ho, ho!“ sa’ bekken, og kastede lynget og eneren og furuen og bjørken framstupes og på rygg opp og ned i de store bakker. Fjellet sat i mange hundrede år og tenkte på, om det ikke hadde draget på smilen den dag. Det var tydeligt nokk: fjellet vilde ikke bli klædt. Lynget ærgrede sig, så det blev grønt igjen, og da tok det avsted. „Frisk mod!“ sa’ lynget. Eneren hadde rejst sig på huk for at se på lynget; og sålenge sat den på huk, til den sat opprett. Den klødde sig i håret, satte ivej og bet så fast, at den syntes fjellet måtte kenne det. „Vil ikke du have mig, så vil jeg ha dig.“ Furuen krøkte litt på tæerne, for at kenne om de var hele, lettede så på den ene foten, som var hel, så på den annen, som også var hel, så på dem begge to. Den undersøkte først hvor den hadde gått, dernæst hvor den havde ligget, og endelig hvor den skulde gå. Tok den så på at rusle ivej, og lot som den aldrig var fallen. Bjørken havde sølet sig så stygt til, rejste sig nu, og pyntede sig. Og nu bar det avsted, fortere enn fort, opover og til siderne, i solskin og regnvejr. „Hvad er det også for noget,“ sa’ fjællet, når sommersolen stod på, det glittrede i duggen,<noinclude> <references/></noinclude> eglicluey72sevsqu2pyel7iz7vo99v 104 7632 221061 136614 2022-08-19T00:35:52Z PWidergren 4874 /* Validert */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{midt|8}}</noinclude>fuglerne sang, skogmusen pep, haren hoppede, og røysekatten gemte sig og skrek. Så var dagen kommen, at lynget fik det ene øjet oppover fjellkanten. „Ånej, ånej, ånej!“ sa lynget. — og vekk var det. „Kære, hvad er det lynget ser?“ sagde eneren og kom såvidt, at den fikk kike op. „ånej, ånej!“ skrek den, og var vekk. „Hvad er det, som går av eneren idag?“ sagde furuen og tok lange skridt i solheten. Snart kunne den løfte sig på tæerne og glytte op. „Å-nej!“ — grener og pigger blev stående ende tilvejrs av forundring. Den kavede avsted, kom opp, og vekk var den. „Hvad er det alle de andre ser, og ikke jeg,“ sa’ bjørken, lettede skørterne vel opp og trippede efter. Der fikk den hele hovedet opp med en gang. „Å-å! — står her ikke en stor skog både av furu og lyng og ener og bjørk oppe på marken og vænter os,“ sa’ bjørken, og bladene skalv i solskinnet, så duggen trillede. „Ja, slik er det at nå frem,“ sagde eneren. {{linje|5em}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> h4kvt1p14w0snkzjx6128pfjero5w3p 104 7633 221062 136575 2022-08-19T00:42:25Z PWidergren 4874 /* Validert */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude> {{midt|{{sp|'''Annet kapitel.'''}}}} {{linje|2em}} Oppe på Kampen var det, at Arne blev fødd. Hans mor het Margit og var eneste barn på plassen Kampen. I sitt attende år blev hun engang sittende forlenge efter ved en dans; følget hennes var gått ifra henne, og da tænkte Margit, at vejen hjemover blev like lang for henne, enten hun drygde den dansen over eller ej. Og således hendte det sig, at Margit blev sittende der, til spillemannen, Nils skrædder kallet, med et lagde felen, som han plejede, når drikken tok ham, lot andre tralle, trev den vakkreste gente, flyttede foten så sikkert som takten i en vise, og hentede med støvlehælen hatten av den højeste han så. — „Ho!“ sagde han. Da Margit gik hjæm den kveld, spillede månen så forunderlig vakkert på sneen. Kommen opp på svalen, hvor hun skulde ligge, måtte hun ennu engang se ut. Hun tok av sig livstykket, men blev stående med det i hånden, og så ned på sin barm. Da følte hun, at hun frøs, drog til i hast, klædde sig av og puttet sig langt innunder felden. Den<noinclude> <references/></noinclude> e9ki8hvt102lhfn6m6bat50918na7wg 104 7634 221063 136578 2022-08-19T00:46:15Z PWidergren 4874 /* Validert */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{midt|10}}</noinclude>natt drømte Margit om en stor, rød ko, som var kommen borti akeren. Hun skulde jage den derifra, men alt det hun strevde, kunne hun ikke komme af flekken; koen stod rolig og åt til den blev så rund og mett, og alt imellem så den bort på henne med store, blide øjne. Næste gang der blev dans i bygden, var Margit der. Hun vilde litet med at danse den kveld; hun blev sittende at høre på spillet, og syntes det henne rart, at ikke også andre havde bedre hug til det. Men da det led på, rejste spillemannen sig op og vilde danse. Han gikk like bort til Margit Kampen med en gang. Hun visste næsten ikke av det; men hun dansede med Nils skrædder! Snart blev det varmere i vejret, og man dansede ikke mere. Den vår tok Margit sig slik av et litet lam som var blevet sykt for dem, at moderen næsten syntes det var formeget. „Det er da bare et lam,“ sagde moren. „Ja; men der er sykt,“ svarte Margit. — Det var lenge siden hun hadde veret i kirke; hun unte moderen bedre at gå, sagde hun, og nogen måtte være hjemme. En sønndag ut på sommeren, det var så vakkert i vejret, at høet gerne kunne stå det døgn over, sagde moren, at nu torde de visst gå beggeto. Margit kunne ikke svare stort til det, og klædde sig på; men da de var komne så langt at de kunne høre kirkeklokkerne, skar hun i at gråte. Moderen blev likblek; de gikk<noinclude> <references/></noinclude> ga8hs6imcn18sycufi5qw6ww8l0klix 104 7635 221064 136581 2022-08-19T00:50:00Z PWidergren 4874 /* Validert */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{midt|11}}</noinclude>videre, moderen foran, hun efter, hørte prækenen, sang salmerne til den sidste, hørte bønnen med og lot det ringe ut, før de gikk. Men da de atter var komne hjem i stuen, tok moderen henne imellem begge sine hender og sagde: „gem ingenting bort for mig, barnet mitt!“ — Der kom atter en vinter; da dansede ikke Margit. Men Nils skrædder spillede, drakk mere enn før, og svang altid tilslut den vakkreste genten i laget. Dengang fortaltes det for et visst ord, at han kunde få hvilken han vilde av bygdens gildeste gårdmannsgenter; somme lagde til, at Eli Bøen selv havde friet for sin datter Birgit, der var syk av kærlighet til ham. Men nettopp på den tid var det, at der blev båret et barn over dåpen for husmannsgenten på Kampen; det fik navnet Arne, men Nils skrædder lagdes ut som fader. — Samme dags kvæll var Nils i et stort bryllup; der drakk han sig full. Han vilde ikke spille, men dansede bestandigt og tålte neppe nogen annen på gulv. Men da han kom bort til Birgit Bøen og bød henne op, vegrede hun sig. Han lo kort, vendte sig på hælen og trev fatt i den første, den beste. Hun holdt imot. Han så ned, det var en liten sort en, som havde sittet og nidstirret på ham og nu var ganske blek. Han bøjede sig lett over henne og hviskede: „Danser du ikke med {{sp|mig}}, Karen!“ Hun svarte ikke. Han spurte en gang til.<noinclude> <references/></noinclude> f9omqnhbodjkihfcxk89cbjgahqdb3a 104 7636 221065 136584 2022-08-19T00:54:18Z PWidergren 4874 /* Validert */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>Da svarte hun hviskende som han spurte: „den dansen kunne gå lenger enn jeg vilde.“ — Han drog sig langsomt tilbake, men kommen midt på gulvet gjorde han et kast og dansede nu hallingen alene. Der var ingen annen som dansede; de stod tause og så på. Siden gik han bort på låven, og der lagde han sig ned og gret. Margit sat hjemme med den lille gutten. Hun hørte om Nils, der han for fra dans til dans, så på gutten og gret, så atter på ham og var glad. Det første hun lærte gutten var at sige papa, men det turde hun ikke, når moderen eller bestemoderen, som hun herefter het, kunne sitte i nærheten. Følgen derav var, at det blev bestemoderen, som gutten kalte papa. Det kostede Margit meget at lære ham av med det, og bidrog dette igen til, at hun drog opp et tidligt næmme i ham. Han var ikke meget stor, da han visste at Nils skrædder var hans fader, — og kommen i den alder, at det æventyrlige smakte, fikk han også vite, hvad slags karl Nils skrædder var. Bestemoderen havde strengt forbudt enndog at nevne ham; hennes meste idrætt var det at få plassen Kampen lagt ut til gård, så datteren og hennes gut kunne vere omsorgsløse. Hun brukte gårdejerens fattigdom, fikk plassen køpt, avbetalte hvert år, og forestod arbejdet som en mann; ti hun havde veret enke i fjorten år. Kampen var stor og blev utvidet, så<noinclude> <references/></noinclude> 9lwrvh8nnqdyivmop8bgk5ffmep3ldg 104 7637 221066 136587 2022-08-19T00:57:57Z PWidergren 4874 /* Validert */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>den alt nu fødde fire kør, seksten sauder, og ejede helvten i en hest. Nils skrædder for imidlertid på bygden. Fortjenesten var taken av for ham, dels fordi han havde mindre hug til at skøtte den, dels også fordi han ikke var likt som før. Han slog sig da mere på felespillet, og dette gav oftere drikk, dermed slagsmål og onde dager. Det var dem som havde hørt ham klage sig. Arne kunne vere såpass som seks år, da han en vinterdag regerte i sængen, hvis åklæde han havde oppe til segl, og sat og styrte med en slev. Bestemoderen sat inne og spant, havde sine egne tanker og nikkede stundom, som skulde det stå fast, det hun tenkte. Da visste gutten han var upåagtet, og nu sang han, som han havde lært den, visen om Nils skrædder, rå og vill som den var: <poem>Dersom du ikke kom til igår, har du hørt geti han Nils skrædder, så staut han går. Dersom du ikke kom til her ene dagen, har du hørt geti, hvor han lagde Knut Storedragen. Det var oppå låvetaket hans Ola-Per Kviste: „næste gang jeg skal hive dig, må du have med litet niste.“ Hans Bugge var så navngetin en mann, at det spøkte efter’n både land og strand. „Sig fort, Nils skrædder, hvor du ligge vil, så skal jeg spytte på flekken og lægge ho’det ditt til.“ —</poem><noinclude> <references/></noinclude> 62at01dp67amv4b5zmkvkwam5b5l0r6 104 87117 221048 2022-08-18T19:02:50Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>Alt da bi’ hær, so skal du fꜳ da ɔ: saafremt det findes her o.&nbsp;s.&nbsp;v. Dæ beid inkje i Husa (Sdm.) ɔ: det fandtes ikke i Huset. Jf. bi, bideleg, bidig. '''bide (bia)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> og <tt>a.</tt> 2. (a—a; eller: a—de), bie, vente, oppebie. Sv. <tt>bida.</tt> Bide no (el. bia no): bi lidt, vent endnu! Om Mad siges at den er god til at „bie paa“, naar den mætter saaledes, at man kan bie længe førend man bliver sulten. '''bideleg (biele)''', <tt>adj.</tt> 1. mættende, som dæmper Hungeren for en lang Tid. '''bideleg''', <tt>adj.</tt> 2. mulig; see bidig. '''biden''' (aab.&nbsp;i), s. beden. '''bidig''', <tt>adj.</tt> mulig, som kan være eller gives. Inkje bidige Slag ɔ: ingen mulig Ting. B.&nbsp;Stift. (Udtales med d, om end Stamordet hedder bia, el. bie). Nogle St. '''bidele''' (Ørk. og fl.). '''Biding''', <tt>f.</tt> Bien, Venten. '''bidja''' (ubrugl.), <tt>v.&nbsp;a.</tt> og <tt>n.</tt> at bede. (G.&nbsp;N. <tt>biðja;</tt> Sv. <tt>bedja</tt>). Inf. hedder: '''bia''', med aab.&nbsp;i (Sæt.), '''bie''' (med ii), el. '''bije''' (Sdm.), '''bea''', og '''be''' (mest alm.) — Indik. Præs. '''bid’e''' (Nfj. Sdm.), '''bi, be, be’r;''' Impf. '''bad (ba)'''; Sup. '''bide''', aab.&nbsp;i (Nfj. Sdm.), '''bie, boe''' (Nhl.), '''bee''' (mest alm.). Betydning: 1)&nbsp;bede, begjære. be seg unda: bede sig fritagen. — Ogs. ønske. '''be væl liva:''' tage Afsted, sige Farvel. (I&nbsp;Sdm. bie væl yve). bea vondt: ønske ondt. Ogsaa: tigge, betle. Nogle St. bea seg; saaledes: Dei gjekk ꜳ ba sæg i Bygdenne (Nhl.). 2)&nbsp;byde, indbyde. be te Brydlaups: byde til Bryllup. 3)&nbsp;byde, befale, paalægge. Alm. En mere bestemt Befaling udtrykkes ved: {{sperret|setja}} (ein) til; men ellers har man kun fremmede Ord (som befalla og kommedera) for dette Begreb. '''Bidne''', <tt>n.</tt> et Kar (af de mindre Slags), Kop, Bøtte, Spand o.&nbsp;s.&nbsp;v. Valders og Sogn (hvor derimod et større Kar hedder Kjerald). I&nbsp;Yttre-Sogn og Sfj.: '''Binne'''. Lignende Betydning har Isl. <tt>byðna,</tt> og Ang. <tt>byden.</tt> (Jf. Bide). '''bie''', <tt>v.</tt> s. bide, og bidja. '''Bik''' (aab.&nbsp;i), <tt>n.</tt> Beg. (I&nbsp;Tr. Stift udtales det Bæk). Isl. <tt>bik.</tt> — '''bika (beka)''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> bege, stryge med Beg. '''bikast''', <tt>v.</tt> hænge fast (mest i Spøg). '''Bikskrꜳ''', <tt>f.</tt> et Stykke Skind at bege med. (Meget udbredt. I&nbsp;Ørk. Bækskrꜳ). '''bikut (bekette, bækꜳt)''', <tt>adj.</tt> tilsølet med Beg. '''Bikar''' (aab.&nbsp;i), <tt>m.</tt> et Bæger, et stort Støb. Sogn, Hard. o.&nbsp;fl. (Isl. <tt>bikar</tt>). Hertil Ordsproget: D’æ brotne Bikara i alle Land ɔ: Brudte Kar i alle Lande. (Bruges paa mange Steder, hvor Ordet Bikar ellers er ubekjendt). '''Bikk''', <tt>m.</tt> et Slæng til Siden, en Overhaling. '''bikka''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), rokke, slænge til Siderne (om en hastig eller stødviis Overbøining, ligesom Skibenes i Søgang); ogsaa: dumpe, styrte, falde over. Meget brugeligt i Trondhj. Stift. Ogsaa i Guldbr. i Betydn. bukke, bøie sig hurtigt (som enkelte Fugle). '''Bikkja''', <tt>f.</tt> en Hunhund, Tispe. Alm., dog saaledes at det paa mange Steder bruges om Hunde af begge Kjøn. I&nbsp;Nhl. '''Bykkja'''. (Isl. <tt>bikkja</tt>). '''Bil''' (aab.&nbsp;i, ogs. '''Beel'''), <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Mellemrum. Guldbr. Dær æ eit Bel imillom Bergom (et Rum imellem Klipperne). Isl. <tt>bil.</tt> 2)&nbsp;en vis Tid, et Tidspunkt. (Jf. Stund). Da va dette Bil’e igjꜳr (ved denne Tid igaar). Sogn. Ligesaa i Rbg. og fl. 3)&nbsp;et Tidsrum, en Tid af nogen Længde (f.&nbsp;Ex. en Maaned). Almindl. i de tre sydlige Stifter; men hedder i Sdm. Shl. og Stav. Amt: '''Byl (Bøl)'''. G.&nbsp;N. <tt>bil.</tt> Eenstydige ere tildeels: Bolk, Beite, Leite, Tak, Rykk, Rid. — I&nbsp;bile-vis: en og anden Tid, ikke bestandig. '''Bil''', <tt>m.</tt> og '''bila''', <tt>v.</tt> see Bel. '''bila (bele)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> feile, mangle. Nfj. Kva so bela deg? (Isl. <tt>bila,</tt> skade). '''Bila''' (ii), <tt>f.</tt> Bile, Bredøxe. '''Bild (Bill)''', <tt>m.</tt> Ladejern, Aareladningsredskab. I&nbsp;Hard. '''Bild'''; ellers '''Bill''' (Isl. <tt>bildr</tt>). '''Bildhogg''', <tt>n.</tt> Hug af et Ladejern. '''bile-millom (bylemyllꜳ)''', <tt>adv.</tt> til visse Tider, en og anden Gang. '''Bilæte''', s. Belæte. '''bina''' (ii), <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a, og: a—te), stirre, see med Nysgjerrighed paa en Ting. B.&nbsp;Stift. Hertil '''Bin''', <tt>n.</tt> og '''Bining''', <tt>f.</tt> Stirren. Ligesaa Aabin og forbina. Jf. bisna. '''Bind''', <tt>n.</tt> Bind; Bindingsmaade. (Sjeld). '''binda''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> '''(bind; batt; bunde)''', at binde. Imperativ. '''bitt''', Fl. '''binde;''' ligesom Imperf. '''batt''', Fl. '''bundo'''. Paa nogle Steder hedder Infin. '''bitta''' '''(bitte)''', og Indikativets Former ere da lige, nemlig '''bitt; batt; butte'''. — G.&nbsp;N. <tt>binda (bind, batt).</tt> Heraf Band, Bende, Bendel, Bunding og fl. binda Hose(r): strikke Strømper. binda Konn: binde Neg. Jf. Band. Bundan. binda ihop: sammenbinde. binde inn: sætte Kvæget paa Stald. binda upp-atte:<noinclude><references/></noinclude> gcohr5v1813h1cfpn5x4g9066anilvh 104 87118 221049 2022-08-18T19:26:32Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>binde paa ny; indbinde gamle Bøger. '''Binde''', <tt>n.</tt> Bindsel, Forbinding. (Sjelden). '''Bindelse''', <tt>n.</tt> Forstoppelse. '''binen''', <tt>adj.</tt> nysgjerrig, som vil see og stirre paa alt muligt. Sogn og fl. '''Bing''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;en stor Kasse, anbragt ved en Væg, saaledes at den forreste Side dannes af opslaaede Fjele, men den bageste af Væggen. Konnbing, Saltbing. Alm. 2)&nbsp;Rum eller Afdelinger i Fæhusene (=&nbsp;Gare). Guldbr. '''bingsa''' (e), <tt>v.&nbsp;n.</tt> halte, gaae skjævt. Sdm. Guldbr. '''Bingsa''', <tt>f.</tt> en Hunbjørn. S. Bjønna, <tt>f.</tt> '''Binna''', <tt>f.</tt> Hunbjørn, s. Bjønna. '''Binne''', <tt>n.</tt> Kar; see Bidne. '''birkjen''', <tt>adj.</tt> grim, barsk. Sdm. (sjeld.). '''birren''', <tt>adj.</tt> stolt af Udseende; s. byrren. '''bisa (besa)''', <tt>v.</tt> sladre, vaase. Hard. '''Bisk''' (aab.&nbsp;i), <tt>m.</tt> 1)&nbsp;en Bid, Mundfuld. 2)&nbsp;Frokost. (Sogn, Voss). S. Ꜳbit. '''biska''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> æde raskt, tage Munden fuld. '''Bismar''', <tt>m.</tt> Bismer, Redskab til at veie med. Svensk <tt>besmar</tt> og <tt>besman</tt> (som Ihre forklarer af et italiensk Ord). Tvovꜳga Bismar: Bismer til to Voger (72&nbsp;''Ѣ''). '''Bisn''' (ii), <tt>f.</tt> et Vidunder, noget som alle betragte og beundre. Tell. Sdm. og fl. Isl. <tt>bísn.</tt> '''bisna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> see paa noget med Nysgjerrighed; gloe, gabe. Ogsaa: forundre sig. Meget udbredt i de sydlige og vestlige Egne. I&nbsp;Ndm. '''bisnast;''' i Sogn: '''binsna;''' ogsaa '''bina'''. '''bisnefus''', <tt>adj.</tt> nysgjerrig, begjærlig efter at see noget. Tell. '''Bit''' (aab.&nbsp;i), <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Biden, Gnaven (=&nbsp;Biting). Figurl. Skjenden, Klammerie. Bit ꜳ Slit. 2)&nbsp;Hvashed, at et Redskab bider eller skjærer godt. Denne Ljꜳen heve eit godt Bit. 3)&nbsp;Noget som bider; Utøi; Bræmser. (Jf. Ꜳt). Heraf: '''bitut''', <tt>adj.</tt> fuld af Utøi. (Hall. Vald.). 4)&nbsp;Bid, Sted hvor noget er bidt. Isl. <tt>bit.</tt> 5)&nbsp;Mundbid paa et Bidsel. Isl. <tt>bitill.</tt> '''Bit''' (ii), <tt>m.</tt> 1)&nbsp;en Bid, Mundfuld. Jf. Bite. — 2)&nbsp;en bitter Tiltale. Ofte ogsaa: En som bruger bittre, fornærmelige Ord. '''bita''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> og <tt>n.</tt> '''(bit’; beit; bite''', med aab.&nbsp;i), 1)&nbsp;bide, i almindelig Betydning. 2)&nbsp;om Kvæg: æde, græsse. (Sjeldnere). Han bit’e femte Gras’e: den æder sit femte Græs, ɔ: gaaer i sit femte Aar. Hertil Beit, beita, Beite. 3)&nbsp;<tt>v.&nbsp;n.</tt> bide, skjære, være skarp ({{sperret|om}} skjærende Redskaber). Figurl. smerte, være bittert. Han fekk ta dæ som best beit: han fik af det som smertede mest. bita ꜳt: bide stærkere til. bita ihop Tenn’enne: bide Tænderne sammen (i&nbsp;Hidsighed eller Smerte). '''Bitar''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;en Bider. 2)&nbsp;see Bite, 2. '''bitast''', <tt>v.</tt> '''(bi’st; beist; bitest)''', bides, a)&nbsp;med En; b)&nbsp;med hinanden. I&nbsp;første Tilfælde bruges Eentalsformen (bi’st), i sidste Tilfælde Fleertal (bitast). '''Bitbikkja''', <tt>f.</tt> en bidsk Hund. (Bruges ogsaa som et Skjældsord). '''Bite''' (aab.&nbsp;i), <tt>m.</tt> 1. 1)&nbsp;en Bid Mad, især et Stykke Fladbrød, som er besmurt med Smør og sammenlagt saaledes at de tørre Sider vende ud. Alm. men i forskjellig Form: '''Bite, Bete, Beta, Bæta''' (Ag.), '''Bata''' (Namd.), '''Bꜳtꜳ''' (Indr. Ørk.). 2)&nbsp;en Stump, et lidet Stykke. '''Bite''' (aab.&nbsp;i), <tt>m.</tt> 2. Hjørnetand. (Sjelden). I&nbsp;Østerd. '''Bæta'''; i Indr. '''Bꜳtꜳ'''. I&nbsp;Ørk. hedder det derimod '''Bitar''' (ii). Sv. <tt>bete.</tt> '''Bite''', <tt>m.</tt> 3. Bjælke; især den store Tværbjælke under Taget i Røgstuerne. Meget brugl. i det Vestenfjeldske. Isl. <tt>biti.</tt> '''biten''' (aab.&nbsp;i), partic bidt. G.&nbsp;N. <tt>bitinn.</tt> '''biten''' (ii), <tt>adj.</tt> hidsig, bidende. Søndre Berg. og fl. '''bithar’''', <tt>adj.</tt> som bider stærkt. Sdm. o.&nbsp;fl. '''Bitjarn (-jenn)''', <tt>n.</tt> skjærende Redskab, Kniv, Øxe o.&nbsp;s.&nbsp;v. '''Bitkonn''', <tt>n.</tt> Odden paa et Bor, en Syl og desl. '''bitta''', binde, s. binda. '''bitter (bitt’r)''', <tt>adj.</tt> bitter. '''bi’ug (be’ug''' og '''bio)''' bruges i Sdm. i Betydningen: fornøden; f.&nbsp;Ex. Dæ va beug, e ha gjort dæ, ɔ: det var fornøden, at jeg havde gjort det. (Mon: bidjug, eller Behov?). Andre St. Hedder det: '''bo;''' og i Nfj. endog: '''go,''' f.&nbsp;Ex. Du ha ikje go te gjera dæ. '''Bivr''' (aab.&nbsp;i), <tt>m.</tt> Bæven, Skjælven. '''bivra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> bæve, skjælve. Guldbr. og fl. Ellers '''bibra''', og '''pipra'''. (Isl. <tt>pipra</tt>). '''bjart''', <tt>adj.</tt> klar, blank (G.&nbsp;N. <tt>bjartr</tt>); ogsaa om en Farve: frisk, stærk, livlig (Sv. <tt>bjert</tt>). Bruges i Tell. Rbg. Sdm. og maaskee flere St. Ogs. <tt>adv.</tt> f.&nbsp;Ex. Sol’a skjein so bjart. Heraf: bjerten, byrta, Byrting. '''bjartlita''' (aab.&nbsp;i), <tt>adj.</tt> som har en reen og frisk Farve. Sjelden. '''bjartøygd''', <tt>adj.</tt> klarøiet, som har klare livlige Øine. Ellers tirøygd. '''Bjelkje''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Bjelka, r)''', Bjælke. Ellers: Bite, Slind, Ꜳs. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ph90dw3ytcov7rijr4p6zaf8xft6100 104 87119 221050 2022-08-18T23:32:04Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|65}} {{linje|5em}}</noinclude>Men fra det Øieblik var Gustav Krøger sikker paa, at den Fyr kunde han ikke fordrage, det var udentvivl en lumsk og meget farlig Person! Der var hyggeligt i Cornelius Knudsens gamle Kontor, hvor den smukke Enke sad ved sin lave Pult ved Vinduet, medens Krøger pleiede at stige op paa den høie Krak, som fordum havde været gamle Knudsens og nu var Hr. Jessens Plads. Der var en Gang for alle kommen det Forhold mellem dem, at alting var halvt Spøg. Derfor kunde han sige, hvad der faldt ham ind, og more sig med at iagttage hendes Forlegenhed, naar Rødmen — til hendes egen Fortrydelse — steg hende op i Ansigtet. Og hun, som ikke havde nogen anden at støtte sig til, følte sig sikrere i sin taknemlige Hengivenhed for denne Mand, fordi det jo altsammen gik i Spøg. Det hørte med til disse smaa Formiddags-Samtaler i Kontoret, at han ofte hentydede til en Sammensmeltning af de to Nabo-Forretninger. Saaledes kunde han sige med sit alvorligste Ansigt:<noinclude><references/></noinclude> nzhe6krs8zjw9d0mepfne18v5eoc1jd 104 87120 221051 2022-08-18T23:35:18Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|66}} {{linje|5em}}</noinclude>»Er det ikke saa, Frue? — foreløbig er vi enige om, at til Vaaren slaar vi Hul paa Væggen mellem Butikerne, saa sætter vi en høi, buet Dør med Piller og Portierer, saa har vi en Butik, de ikke har Mage til i Hovedstaden? Naturligvis — ja! — jeg ser, hvad De vil sige: saa maatte vi jo ogsaa i andre Henseender slaa os sammen? — ikke sandt? — det var det, De vilde sagt?« Men efterat Tørres kom i Butiken, var det bestandig om ham, Krøger begyndte. »At De ikke kan se, han er en udspekuleret Kjæltring?« »Nei, ved De hvad! — Krøger! han er Aabenhjærtigheden selv; han siger alt, hvad der falder ham ind.« »De liger ham?« »Han er uhyre flink og paalidelig —« »Paalidelig! — han?« »Men sig mig! {{sp|ved}} De da noget?« »Ikke det mindste,« svarede Krøger aabenhjærtigt; »men det behøves ikke, jeg kan se det altsammen paa hans Tænder.« »Jamen de er udmærkede,« sagde Fru Knudsen og lo. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 5yqpd3fcggxrqknpq2s5ozk9grmuxiq 104 87121 221052 2022-08-18T23:38:41Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|67}} {{linje|5em}}</noinclude>»Netop! — han kan tygge Smaasten — det Afskum! han er istand til at æde os op allesammen.« Fruen lo og hyssede paa ham for Butikens Skyld. »Og alligevel,« sagde Krøger og steg ned af Krakken; »alligevel ender det med, at De gifter Dem.« »Sa saa, skal vi nu snakke om det igjen,« sagde Fru Knudsen; »det gaar godt, som det gaar.« »Forretningen gaar nok, den er gammel; men De er ung, Frue!« »Det retter sig med Aarene.« »Det gjør Pokker heller!« sagde Krøger kløende sig i Hovedet; »— hvis bare ikke denne Jessen var slig et Naalehus —« »Nei, nei — lad mig nu være i Fred,« bad hun og blev ganske rød. »Ja, lov mig iethvertfald, at De først raadfører Dem med mig?« »Det gjør jeg jo altid,« sagde hun smilende. »Ja, lov mig det,« gjentog Krøger, idet han hilste og gik hjem — ganske tankefuld. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> b2hnabhcskyg57hxl0coa8pjz922yu0 104 87122 221053 2022-08-18T23:41:16Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|68}} {{linje|5em}}</noinclude>Men ogsaa Tørres Wold havde paa sin Side fattet en Uvilje mod den tykke Mand i Baaden, — en Uvilje, der hos ham gik langt dybere i Blodet. Hvergang Gustav Krøger passerede gjennem Butiken, blussede det op i Tørres: om han ikke kunde finde paa nogen Hævn? Men han følte strax, at det var en ganske anderledes Kløft, som skilte ham fra denne Mand, end den — nu snart overvundne Afstand fra ham selv og til Frøken Thorsen — eller endog Hr. Jessen. Ligesom der var Forskjel mellem ætstore Bondeslægter og simple Husmænd, saaledes var der ogsaa mellem Byfolket Kløfter, han først efterhaanden forstod, — ikke blot Forskjellen i Rigdom; men ogsaa dette dunkle, Hr. Jessen kaldte Dannelsen. Det gik endog op for Tørres, at naar Hr. Jessen talte om Dannelsen, saa var dette noget, som endog Hr. Jessen selv ikke var fuldt Mester i; det var vel først og fremst al denne store Lærdom af Bøgerne. Paa Skolen og for Præsten havde Tørres været middels. Han kunde nok lære hurtigt, naar han vilde. Men det meste af det, han fik<noinclude><references/></noinclude> 6c8icjvg7692fsavl23h2cqgssj46uc 104 87123 221054 2022-08-18T23:43:42Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|69}} {{linje|5em}}</noinclude>lære, interesserede ham kun halvt, fordi han aldrig kunde blive vis paa, om det var sandt eller ikke. Og var det ikke sandt, saa skulde ingen Pokker faa narret ham til at lære om Slanger, som kunde snakke, eller Kjør, der aad hinanden op. Kun et eneste Afsnit af Bibelhistorien kunde han; men det kunde han ogsaa til Punkt og Prikke; og det var Historien om Jacob, Kjæltringen, der snød sig gjennem Livet og endte som Patriark i Himmelen. Den christelige Skole-Undervisning havde beskjærmet Tørres Snørtevolds Barndom og Opvæxt mod enhver anden Fortællingsbog end Bibelhistorien. Hverken han eller hans Kammerater havde nogensinde faaet verdslige Helte at sværme for som Robinson eller Tordenskjold; en enkelt, som var Lærerens Yndling, slog sig paa Joseph, der naaede saa høit i Pharaos Gunst; de stærke Gutter derimod tyggede Tobak og tænkte paa Samson; men Jacob! — han var det store Forbillede, Jacob, som forstod sig baade paa Folk og Kretur. Og alting gik godt for ham, og alting var ham tilladt, og aldrig gjorde Gud Jacob noget<noinclude><references/></noinclude> 4ee4ljfxfnhj0h77whq1gkqifetf0um 104 87124 221055 2022-08-18T23:46:01Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|70}} {{linje|5em}}</noinclude>ondt undtagen den ene Gang med Hoften. Men dette havde Tørres aldrig rigtig forstaaet, derfor ligte han det ikke; der var noget uklart og noget uvirkeligt med en Drøm og en Stige. Dette sprang han helst over, naar han læste om Jacob. Han beholdt bare det Billede, at der stod en lang Stige bent op i løse Luften, og den faldt Jacob ned af og brak Hoften, hvilket forekom Tørres rimeligt nok, baade fordi Stigen stod løs, og fordi den allerede var fuld af Engle, som gik op og ned. Men ellers og forresten var hans Beundring for Isachs Søn uden Maal og Grænse. At han narrede den dumme Esau med Maden, havde Tørres mange Gange tænkt paa, naar han fralokkede sine Smaabrødre, hvad de havde. Men at Jacob turde gaa ind til gamle Isach, som var en rigtig Patriarch, og narre ham saadan op i Stry! Thi vel havde Rebekka kjulpet ham med Skindene paa Hænderne og med Maden. Men det var Jacob selv, som i Farten fandt paa at nævne Gud, da det kneb. Da den Gamle begyndte at fatte Mistanke og undrede sig paa, at Maden kom saa snart, saa svarede Jacob<noinclude><references/></noinclude> fbp33yeb2ss6t9mq8kcnvjkzs83bvvh 104 87125 221056 2022-08-18T23:49:52Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|71}} {{linje|5em}}</noinclude>strax: at det var Gud selv, som havde sendt ham Vildtet imøde! Ja, det havde Tørres mange Gange frydet sig over. Og saa Esau! — den store lodne Tomling! — da han kom slæbende med sin Mad. Tænk — for Jacob at se ham svede og bale, for at faa istand noget rigtig lækkert for den Gamle, som alt var mæt — bæ! der stod han! Tørres lo, saa det klukkede i ham, naar han tænkte paa den Komedie. Og siden maatte alle bøie sig for Jacob; han narrede dem Allesammen. Selv Laban! som ellers var saa snedig, at han narrede Jacob Gang paa Gang — ja de ti Gange! — men den ellevte Gang tog Jacob hele Grisen. Og Rachel, som stjal sin Faders Gudebilleder og sad paa dem, — alt dette beundrede Tørres; thi han nøiede sig ikke med Bibelhistoriens Uddrag; han læste alt i selve Bibelen saa langt det var om Jacob. Og han saa ham samle Gods og fede Hjorder; han saa ham gaa fra Seng til Seng mellem Hustruer og Piger; han saa den ryggesløse Yngel voxe op — værre end Faderen; —<noinclude><references/></noinclude> 758h5rdks587p7rxvofsvr35t64k5iy 104 87126 221067 2022-08-19T10:47:35Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''Bjella''', <tt>f.</tt> Bjælde, Koklokke. Mange St. '''Bjølle'''. (Isl. <tt>bjalla, bjöllur</tt>). Hertil '''Bjellku (-kyr)''', <tt>f.</tt> den Ko som bærer Bjælden (i&nbsp;Spøg ogsaa om en Person som altid vil føre Ordet for de andre). '''Bjerg''', <tt>f.</tt> Hjælp; see Berg. '''bjerten''', <tt>adj.</tt> lys, blid. Nhl. Mest figurlig; f.&nbsp;Ex. da æ’kje so bjærte fyr ’an, ɔ: der er ikke synderlig blide Udsigter for ham. Jf. bjart. '''bjo(d)a''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> '''byd’; baud; bode''', med aab.&nbsp;o), at byde. Infin. hedder: '''bjoa, bjoe''' (i&nbsp;de sydlige Egne), '''bjøde''', med aab.&nbsp;ø (Nfj. Sdm.), '''bjø''' og '''by''' (nordenfjelds). G.&nbsp;N. <tt>bjóða.</tt> (Jf. Gram. §&nbsp;275). Indikativ mest alm. '''by; bau;''' heve '''boe''' (aab.&nbsp;o). Betydning: 1)&nbsp;byde, tilbyde; ogsaa gjøre Bud paa noget. — 2)&nbsp;indbyde, invitere. (Sjeldnere; s. bidja som udtrykker de øvrige Betydn. af det danske: byde). '''bjoe av:''' vægre sig, undslaae sig; ogsaa: modsætte sig, gjøre Modstand. Tell. — '''bjøde mot:''' vække Modvillie, give Ulyst. Sdm. (Hertil: motbydeleg). '''bjoe te:''' forsøge, begynde paa. Tell. Guldbr. Med Eftertryk: '''Dæ bau te!''' det manglede ikke, det var nok Tilfældet! '''bjoe vondt''', sætte sig op, true eller angribe En. Derimod: '''bjoe godt''': gjøre sig blid og føielig. Tell. og fl. '''bjøde sig''': tilbyde sig. bjøde seg ut: udæske nogen til Kamp. Sdm. og fl. '''bjo(d)ande''', <tt>adj.</tt> værdig, som kan tilbydes. '''bjo(d)ast (bjoast, bjødast)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> '''(by’st; bau’st; bodest)''', — bydes, tilbyde sig. '''Bjor''' (oo), <tt>m.</tt> 1)&nbsp;en Bæver. Hard. Rbg. Tell. I&nbsp;Østerd. '''Bjør'''. Ellers '''Bøver'''. (G.&nbsp;N. <tt>bjór</tt>). 2)&nbsp;en flittig udholdende Arbeider. Ein Bjor te arbeie. Ein Arbeidsbjor. Ørk. Helg. '''Bjore''', el. '''Bjor''', <tt>m.</tt> Overlæderet i Skoe; ogs. en Kile, en kiledannet eller trekantet Stump. Hard. og Sogn (sjelden). Jf. Bjørlad, og Isl. <tt>bjór.</tt> '''Bjorhus''', <tt>n.</tt> Bæverdam, Bæverhule. I&nbsp;Østerd. '''Bjørhus'''; i Guldbr. '''Bøverbrote'''. '''Bjorskinn''', <tt>m.</tt> Bæverskind. Rbg. '''bjug''', <tt>adj.</tt> krum. Er anført i Hallagers Ordsamling og forudsættes i bjugføtt, men synes nu at være ubrugeligt. Hallager anfører ogsaa Verbet '''bjuge''' (ɔ: bøie), og et saadant Ord (med Formerne: '''byg; baug, bogje)''' maa antages som Stamord for: bogjen, Bogje, bøygja o.&nbsp;fl. '''bjugføtt''', <tt>adj.</tt> krumbenet, som har meget bøiede Lægge. Ørk. Guldbr. '''bjugta''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> bugne, bøie sig. Guldbr. '''bjøde''', og '''bjø''', see bjoda. '''Bjønn''' (for Bjørn, aab.&nbsp;ø), <tt>m.</tt> Bjørn. I&nbsp;søndre Berg. Sogn og Hall. '''Bjødn'''; i Selbo: '''Bønn'''. (G.&nbsp;N. <tt>björn</tt>). I&nbsp;Sammensætn. '''Bjønna''', f.&nbsp;Ex. '''Bjønnefar''', <tt>n.</tt> el. '''Bjønnafore''' (Sdm.): Spor efter Bjørnen. '''Bjønnehide''' (hie): <tt>n.</tt> Bjørnehule. '''Bjønnajag''', <tt>n.</tt> Bjørnejagt. '''Bjønnalabb (-lom,''' Sdm. '''-ram''', Østerd.), <tt>m.</tt> Bjørnelab. '''Bjønna''', <tt>f.</tt> en Hunbjørn. Søndre Berg. Ellers: '''Binne''' (Tell. Hall. og fl.), '''Bingse''' (Helg. Namd.) G.&nbsp;N. <tt>birna.</tt> Om de øvrige Navne see Bæra. '''Bjønnabær''', <tt>n.</tt> Korbær, blaa Bringebær (<tt lang="la">Rubus Cæsius</tt>). Næsten alm. i de sydlige Egne. I&nbsp;Ørk. er '''Bjønnbær''') det samme som Blokkebær. '''Bjønnakamb''', <tt>m.</tt> et Slags smaa Bregner (<tt lang="la">Osmunda spicans</tt>). Tell. Sdm. og fl. '''Bjønnatruft''', s. Truft. '''Bjønn-erv''', el. '''Bjønsærv''', <tt>m.</tt> en Jærv. S. Erv. '''bjønnfri''', <tt>adj.</tt> sikker for Bjørnen, om Fæhuse. '''Bjønnmose''' (aab.&nbsp;o), <tt>m.</tt> Haarmos (<tt lang="la">Polytrichum commune</tt>). Søndenfjelds, '''bjønnut (bjønnꜳt)''', <tt>adj.</tt> fuldt af Bjørne. Tr. Stift. '''Bjønnveidn''', <tt>f.</tt> egentl. Bjørnefangst; sædv. et sjeldent Lykketræf, noget som sjelden skeer. Sdm. '''Bjørga''', <tt>f.</tt> en Række af Klipper, en Strækning som er fuld af Klipper. Hard (?). '''Bjørk''', <tt>f.</tt> Birk, Birketræ. Alm. (G.&nbsp;N. og Sv. <tt>björk</tt>). '''Bjørkabor(d)''', <tt>n.</tt> Birkeplante. '''Bjørkeskat''', <tt>n.</tt> Toppe og Grene af Birk. '''Bjørkeskog''', <tt>m.</tt> Birkeskov. '''Bjørka''', <tt>f.</tt> Birkesaft, s. Byrkja. '''Bjørkepors''', <tt>m.</tt> Dvergbirk (Betula nana). Nordre Berg. Ellers '''Bjørkakjørr''', <tt>f.</tt> (søndre Berg.), Rape (Tell.), Kjesa (Shl.), Fjellsnær (Ndm.). '''Bjørkeskjegg''', <tt>n.</tt> Birkelav (et Slags Mos), Usnea barbata. Sdm. o.&nbsp;fl. Nogle St. '''Bjørkelav. ''' '''Bjørlad''', <tt>n.</tt> Gavlen eller den øverste Deel af Tværvæggen i en Tømmerbygning. Sdm. Nfj. (Isl. <tt>bjór, bjórþil</tt>). Ellers: Rysting (Tr. Stift), Ramlægje (Tell.). Jf. Bjore. '''Blad (Bla)''', <tt>n.</tt> (Fl. '''Blod, Blo''', aab.&nbsp;o), Blad; ogsaa den tynde eller flade Deel af et Redskab. Ꜳrablad, {{b1|Skjei|dablad,}}<noinclude><references/></noinclude> 68acf91ii09ax8opztdn08yymnzykka 104 87127 221068 2022-08-19T11:01:44Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>{{b2|Skjei|dablad,}} Sagblad. Det Bla’ som findes i Blahyse og Blasild er vistnok et andet Ord. Jf. blæa. '''bladd''', <tt>adj.</tt> udsøgt, udvalgt. Tell. (see blæa). '''blade (bla)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 1)&nbsp;blade, som i en Bog; 2)&nbsp;undersøge eller gjennemsee noget for at gjøre et Udvalg. '''bla(d)laus''', <tt>adj.</tt> bladløs; i Kortspil om den som ikke har vundet et Stik. Heraf '''Blaløysa''', <tt>f.</tt> '''Bla(d)side''', <tt>f.</tt> Side, Pagina i en Bog. '''blagda''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> flamme, glimte. Namd. I&nbsp;Indr. '''blꜳgꜳ''' (for blaga), som ogs. betyder: prale, glimre, have et stolt Udseende. See bragda. '''Bla’hꜳ''', <tt>m.</tt> Hunnen af Haafisken; modsat Re-hꜳ. Nedenæs. '''Bla’hyse''', <tt>f.</tt> et Slags meget stor Kuller (Fisk). Sdm. Jf. Hysa. '''Blak''' (langt a), <tt>n.</tt> 1)&nbsp;i Seiladsen: det Tilfælde at man har Vinden imod Kanten af Seilet, saa at det ikke kan opfange Vinden. Helg. 2)&nbsp;Ly for Vinden, en stille Plet paa Vandet bag et Næs eller en Klippe. Sdm. og flere; ogsaa i Helg. (Isl. <tt>blak,</tt> Viftning, Blæst). '''blaka''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), 1)&nbsp;vifte eller bæve som et Seil, naar det ikke kan opfange Vinden. Helg. 2)&nbsp;ligge i Ly; f.&nbsp;Ex. Dæ blaka unda Nesa: der er stille tæt ved Næsset. Sdm. '''blakk’''', <tt>adj.</tt> blegagtig; blegnet eller falmet (om Farve og farvede Ting). Sv. <tt>black.</tt> Maaskee egentlig en Ændring af blank (Engl. <tt>blank,</tt> bleg). Det Isl. <tt>blakkr</tt> betyder mørk. — Jf. brunblakk, gulblakk, raudblakk. En Hest af saadan Farve kaldes: '''Blakk’en''' (el. Blakkjen), en Hoppe '''Blakka'''. See blekkja. '''blakkvoren''', <tt>adj.</tt> noget blegagtig. '''blakna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blegne, falme, affarves. '''blakra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> bæve, ryste, vifte ligesom Løv. Nhl. Sdm. Ørk. og fl. Ellers '''blikra''' (Tell.), '''blikta''' (Sogn). Dei blakra Stjernenne: Stjernerne blinke. blakra mæ Øyrꜳ: ryste Ørerne, om Faar. (Isl. <tt>blakta</tt>). '''Bla’massing''', Messing i Plader. Sdm. '''Bland''', <tt>n.</tt> (?), findes kun i Talemaaderne: '''te blands''', ɔ: i blandet Orden, om hinanden, hist og her. '''i bland''' (udtales sædv. '''iblandt)''': af og til. '''blanda''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), blande. Hedder paa mange Steder især nordenfjelds: '''blende''' (G.&nbsp;N. <tt>blanda</tt>). '''blank’ (blꜳnk’e)''', <tt>adj.</tt> blank. Heraf. blenkja, Blenk, blenkjast. '''(Blanklꜳnga), Blꜳnkelꜳnge''', <tt>f.</tt> en Art Langer (Fisk) med lyst og blankt Kjød. Modsat Byrkjelꜳnge. Sdm. '''(Blankstein), Blꜳnkestein''', <tt>m.</tt> Navn paa et Slags Fisk (<tt lang="la">Salmo immaculatus</tt>). '''blank-øygd''', <tt>adj.</tt> blankøiet, klarøiet. '''Bla’sild''', <tt>f.</tt> en Art Sild af samme Størrelse som Brisling eller lidt større. — I&nbsp;Shl. er Blasild omtrent hvad de Handlende kalde Kristianiasild. '''blaskra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> pladske. Hard. Jæd. Tell. — Jf. baska. '''blau''', <tt>adj.</tt> undseelig, bly, frygtsom. Rbg. Tell. I&nbsp;Betydn. falder det sammen med {{sperret|blyg}} (blug), men er dog sikkert et andet Ord nemlig = G.&nbsp;N. <tt>blauðr,</tt> frygtsom. I&nbsp;danske Dial.: {{sperret|blød}}, undseelig. '''blaut’''', <tt>adj.</tt> blød; sædvanlig med Begreb af Væde el. Fugtighed. (G.&nbsp;N. <tt>blautr</tt>). Figurl. blødhjertet, som ikke har Mod. Om tørre Sager som give efter for Tryk (f.&nbsp;Ex. Hud, Klæder, Puder, Haar), siges ikke {{sperret|blaut}}, men {{sperret|mjuk}}; derimod siges blaut om Metaller og især om Jernredskaber. Jf. Blot og bløyta. '''Blaut''', <tt>m.</tt> Frygt, Modløshed. Blaut’en tok ’en: Frygten betog ham. Ørkd. '''blauta''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> tabe Modet, blive ræd. Nordre Berg. Sdm. Fosen. '''Blaut-arv''', Fuglegræs. See Arve. '''Blaut-egg''', <tt>n.</tt> Æg uden Skal. '''Blautegrjot (-grot, -grøt)''', <tt>n.</tt> Klæbersteen. '''Blautelod''' (oo), <tt>f.</tt> blødt Foder, opvarmet i Vand. Sdm. Ellers '''Blautfo’r, Blauthøy'''. '''blautfengt''', <tt>adj.</tt> blødagtig, kjælen. Ørk. '''blauthjarta''', <tt>adj.</tt> blødhjertet; let at røre. '''Blauting''', <tt>m.</tt> frygtsomt Menneske. Tr. Stift. '''blautlendt''', <tt>adj.&nbsp;n.</tt> sumpigt, bestaaende af blød Jordbund. '''blautmata''', <tt>adj.</tt> om Korn: umodent, som har blød Kjerne. Jf. mata. '''blautna''', <tt>v.</tt> s. blotna. '''blautt''', <tt>adv.</tt> frygtsomt, uden Mod. Han spela ikje blautt, ɔ: han spiller ikke lavt Spil; han er temmelig dristig. B.&nbsp;Stift. Hører maaskee til det foranførte: blau. '''Blaut-tistel''', <tt>m.</tt> Planten Svinemælk (<tt lang="la">Sonchus arvensis</tt>). Ørk. '''blautvoren''', noget blød eller fugtig. '''blavre''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> flamme, glimte. Østerd. S. braga. '''blꜳ''', <tt>adj.</tt> blaa. I&nbsp;Sæt. '''blꜳ’re''' (G.&nbsp;N. <tt>blár</tt>). I&nbsp;Sdm. har blaa et Par afvigende Betydninger: a)&nbsp;ung, spæd. Ho æ eit blꜳtt Ba’n endꜳ: hun er jo<noinclude><references/></noinclude> 684japf894o7wfa04cvi597v5tpd58e