Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.25 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 7639 221082 135757 2022-08-19T23:22:38Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|15}}</noinclude>skikkerne: Der spillede Nils. De gav en daler hverr i spillepenger og bad om hallingen. Ingen vilde byde sig til at danse den, såmeget han også blev bedt. Nogen og hverr had Nils selv danse; „han var dog den beste.“ Han vegrede sig, desto sterkere blev oppfordringen, tilsidst enstemmig, og dette var hvad han vilde. Han gav felen til en annen, tok trøje og huve av, trodte inn i kressen og smilte. Nu fulgte den gamle oppmerksomhet ham, og det gav ham også den gamle kraft. Folk trengte sig så nær sammen som muligt, de bakerste krøp på bord og benker, nogle genter stod højt over de andre, og den fremste av dem, høj med lyse brunt-vekslende hår, men blå øjne dypt under en sterk panne, en langtrukken munn, der ofte smilte og da litt til den ene side, — var Birgit Bøen. Nils så henne idet han kastede øjet opp efter biten. Det spillede opp, der inntrodte dyp stillhet og han gav såg ivej. Han slengte sig henad gulvet, gikk efter den ene side halvt påskakke, i takt med felen, diltede, kastede benene nu og da i kors under sig, spratt opp igen, tok stilling som til kast, men undvek og gikk på skakke som før. Felen førtes av en dygtig hånd, slåtten tok mere og mere brann, Nils kom mere bakover med hovedet og med et lå støvlehælen til biten, så støvet dryssede nedover dem. Man lo og skrek omkring ham, genterne stod som kunne de ikke drage pusten. Slåtten hujede innimellem dem, eggede påny med verre og verre<noinclude> <references/></noinclude> dbmymdzkokyax8jbytlaqz145nkxlgx 104 7640 221083 135760 2022-08-19T23:34:48Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|16}}</noinclude>rykk. Han stod heller ikke imot, lagde legemet forover, småsprang i takt, rettede sig som til kast, narrede, slentrede som før, og da han så ut, som han slett ikke tenkte på sprang, dunrede støvlehælen mot biten, og om igen, om igen, så rundkast forover, bakover, og stod han hverr gang like rank på foten. Han vilde ikke mere. Felen gjorde nogle kåte renn ut fra slåtten, arbejdede sig ned i en dyp tone, hvor den stilnede av, og kom bort i et enkelt langt strøk på bassen. Gruppen spredtes, en sterk samtale, hvori rop og skrik, avløste stillheten, Nils stod oppefter veggen; da kom Amerikanerne med sin tolk bort til ham og gav ham hverr femm daler. Atter stillhet. Amerikanerne talte litt med tolken, derpå spurte denne om han vilde drage med som deres tjener; han skulde få hvad han vilde. „Hvorhen?“ spurte Nils; folk trykte sig så tett innpå dem som muligt. „Uti verden“ blev der svaret. „Når?“ spurte Nils, så sig om med lysende ansigt, traff Birgit Bøens og slapp det ikke siden. — „Om en uke, når de kommer tilbake“ blev der svaret. „Det kunne hende, jeg var ferdig.“svarte Nils, vejende på sine to femmdaler. — Han havde støttet den ene arm på en hosstående manns skulder, og den skalv, så mannen vilde sette ham i benk. „Det er visst ingenting,“ svarte Nils, gjorde nogle sviktende skridt bortover gulvet, derpå nogle faste, vendte sig og bad om en springdans. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> lay7idyu77fxi9xzj04umyxnrld5yz3 104 7641 221084 135763 2022-08-19T23:43:37Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|17}}</noinclude>Alle genter havde stillet sig frem. Han så sig også om, lenge og langsomt; gikk så bent over til en i en mørk stakk, og det var Birgit Bøen. Han rakte hånden frem, og hun gav begge sine; da lo han, vek tilbake, tok en ved hennes side og dansede overgiven avsted. Blodet for Birgit oppi hals og åsyn. En høj mann med et blidt ansigt stod like bak henne; han tok henne ved hånden og dansede avsted — efter Nils. Denne så det og kannske det var av vanvare, åt han dansede så hårdt imot dem, at mannen og Birgit valt overende med stort fall. Latter og skrål rejste sig rundtomkring. Birgit kom sig endelig opp, gikk avsides og gret meget. Mannen med det blide ansigt rejste sig langsommere, gikk like bort til Nils, søm ennu dansede: „du får stoppe litt.“ sagde mannen. Nils hørte ikke og da tok mannen ham ved armen. Nils slet sig fra ham og så på ham. „Jeg kenner dig ikke“, sagde han med smil. „Nej; men nu skal du få kenne mig,“ sagde mannen med det blide ansigt, og lagde til ham like over det ene øje. Nils, der ikke ventede slikt, stupte med tungt, svært fall likeover den skarpkantede gruvesten, vilde straks rejse sig, men kunne ikke; hans ryg var brutt. På Kampen var foregått en forandring. Bestemoderen havde skrantet på det sidste, og straks hun begynte dermed, fikk hun travlere enn ellers med at samle penger til den endelige utløsning av<noinclude> <references/> {{Høyre|2}}</noinclude> ph71m52owlrvc0cvg834k4ojs8p3pz5 104 7642 221085 135766 2022-08-19T23:54:13Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|18}}</noinclude>gården. „Så har du og gutten hvad i trenger. Og slipper du nogen inn at ødelegge det for eder, så vender jeg mig, der jeg ligger.“ Utpå høsten havde hun også havt den glede at kunne rusle opp til den forrige hovedgård med den sidste rest av skylden, og glad var hun, da hun sat på benken igen og kunne sige: „nu er det gjort.“ Men i samme stund fikk hun også sin helsott; hun vilde straks tilsængs, og rejste sig ikke mere. Datteren grov henne ned, hvor plass var ledig på kirkegården, og en vakker hovedstav fikk hun, hvorpå hennes navn og alder stod, samt et salmevers af Kingo. Fjorten dager efter den dag hun fikk jorden, var hennes sorte sønndagskjole gjort om til klæder for gutten, og da han stod i dem, blev han så alvorlig, som om bestemoderen var kommen igen. Av sig selv gikk han bort til den storstilede spennebok, som bestemoderen havde lest og sunget av hverr sønndag; han åpnede den, og inne i lå hennes briller. Dem havde aldrig gutten fått lov at røre i hennes levende live; nu tok han dem rædd opp, satte dem på nesen og så gennem dem ned i boken. Alt blev tåke. Det var dog underligt, tenkte gutten; i dem var det bestemoderen kunne lese Guds ord. Han holdt dem højt mot lyset, for at se, hvad fejlede, og — der lå brillerne på gulvet i mange stykker. Han blev meget rædd, og da døren i det samme åpnedes, var det ham, som bestemoderen skulde<noinclude> <references/></noinclude> 7kf6y0b317t9vtcpybjv457dv47w54g 104 7643 221086 136596 2022-08-19T23:57:41Z PWidergren 4874 /* Validert */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{midt|19}}</noinclude>komme inn; men det var moderen, og bak henne seks mann, der med megen trampen og støj førte en beresæng mellem sig, som de satte midt på gulvet. Døren stod lenge åpen efter dem, så det blev koldt i stuen. I sængen lå en mann med mørkt hår og blekt ansigt; moderen gikk omkring og gret; „legg ham varligt bort på sængen,“ bad hun og hjalp selv til. Men alt som mennene flyttede sig med ham, skrek det i noget under deres føtter. „Å det er bare bestemo’rs briller,“ tenkte gutten; men han sagde det ikke. {{linje|5em}}<noinclude> <references/></noinclude> 2xkbxlv2leddmimpdssmv1mcs4p0x6p 221087 221086 2022-08-19T23:58:20Z PWidergren 4874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{midt|19}}</noinclude>komme inn; men det var moderen, og bak henne seks mann, der med megen trampen og støj førte en beresæng mellem sig, som de satte midt på gulvet. Døren stod lenge åpen efter dem, så det blev koldt i stuen. I sængen lå en mann med mørkt hår og blekt ansigt; moderen gikk omkring og gret; „legg ham varligt bort på sængen,“ bad hun og hjalp selv til. Men alt som mennene flyttede sig med ham, skrek det i noget under deres føtter. „Å det er bare bestemo’rs briller,“ tenkte gutten; men han sagde det ikke. {{linje|5em}}<noinclude> <references/> {{Høyre|2*}}</noinclude> auj1oi2umscg0an432qpvdupqilwho1 104 12324 221088 135769 2022-08-20T00:04:40Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude> {{midt|{{sp|'''Tredje kapitel.'''}}}} {{linje|3em}} Det var just om høsten, som før meldt. Åtte dager efter at Nils skrædder var båren inn til Margit Kampen kom der bud fra Amerikanerne, at han måtte holde sig ferdig. Han lå nettopp og vred sig i svære smertetak, og idet han bet tennerne sammen, skrek han: „lat dem rejse til helvete!“ Margit blev stående, som havde hun ikke fått svar. Han merkede det, og en stund efter gentok han langsomt og matt: „lat dem — rejse.“ Ut på vintren kom han sig såvidt han kunne sitte oppe, skønt hans helse var brutt ned for all hans levetid. Første gangen han sat ordentligt oppe, tok han felen frem, stemte, men kom i slik rørelse, at han måtte tilsængs igen. Han var meget fåmælt, men god at omgåes, og da det led lenger, leste han med gutten og begynte at take arbejde hjem i huset. Ut kom han ikke, og med dem, som så til ham, talte han ikke. I førstningen bar Margit tidninger til ham fra bygden; bakefter var han mørk; så holdt hun opp. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 76hl3a2twlhqcpnjcfadh5ksqd4qf03 104 12325 221089 135772 2022-08-20T00:09:16Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|21}}</noinclude>Ut på våren sat han og Margit lenger enn sedvanligt og samtalte efter kveldsmaten. Gutten blev da jaget tilsængs. Et stykke hen på våren blev der lyst for dem i kirken og siden blev de givte i all stillhet. Han arbejdede med på marken, og ordnede alt forstandigt og med rolighet. Margit sagde til gutten: „der er både nytte og glede i ham. Nu må du vere lydig og snild, at du kann gøre ditt beste for ham.“ Margit havde altid holdt sig litt førlig midt i sin sorg; hun var rødlig i ansigtet, havde rett store øjne, som så enn større ut derved, at der lå en ring om dem. Hun havde tykke lipper, rund-latent ansigt, og så frisk og sterk ut, skønt hun ikke havde store kræfter. I denne tid så hun bedre ut enn nogensinne og sang bestandigt, som hennes vis var, når hun arbejdede. Så var det en sønndagseftermiddag fader og søn gikk ut for at se, hvorledes det artede sig det år på marken. Arne for rundt om faderen og skøt med pil og bue; Nils havde selv laget dem for gutten. Således bar det oppover likemot vejen, som førte forbi fra kirken og ned i den såkalte bredebygd. Kommen dit opp, satte Nils sig på en sten ved vejkanten og falt i tanker, gutten skøt henad vejen og sprang efter pilen; det var i rettning mot kirken. „Ikke for langt bort,“ sagde faderen. Som gutten best for der, stansede ban som<noinclude> <references/></noinclude> clys6x9e8n8rj7xh2t59fm6ppn8sotn 221090 221089 2022-08-20T00:09:29Z PWidergren 4874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|21}}</noinclude>Ut på våren sat han og Margit lenger enn sedvanligt og samtalte efter kveldsmaten. Gutten blev da jaget tilsængs. Et stykke hen på våren blev der lyst for dem i kirken og siden blev de givte i all stillhet. Han arbejdede med på marken, og ordnede alt forstandigt og med rolighet. Margit sagde til gutten: „der er både nytte og glede i ham. Nu må du vere lydig og snild, at du kann gøre ditt beste for ham.“ Margit havde altid holdt sig litt førlig midt i sin sorg; hun var rødlig i ansigtet, havde rett store øjne, som så enn større ut derved, at der lå en ring om dem. Hun havde tykke lipper, rund-latent ansigt, og så frisk og sterk ut, skønt hun ikke havde store kræfter. I denne tid så hun bedre ut enn nogensinne og sang bestandigt, som hennes vis var, når hun arbejdede. Så var det en sønndagseftermiddag fader og søn gikk ut for at se, hvorledes det artede sig det år på marken. Arne for rundt om faderen og skøt med pil og bue; Nils havde selv laget dem for gutten. Således bar det oppover likemot vejen, som førte forbi fra kirken og ned i den såkalte bredebygd. Kommen dit opp, satte Nils sig på en sten ved vejkanten og falt i tanker, gutten skøt henad vejen og sprang efter pilen; det var i rettning mot kirken. „Ikke for langt bort,“ sagde faderen. Som gutten best for der, stansede han som<noinclude> <references/></noinclude> f6zz2dw4t7s7ah4iwovnt351s9bjx4p 104 87128 221069 2022-08-19T21:02:58Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|72}} {{linje|5em}}</noinclude>men bestandig var Gud med Jacob, ham var alting tilladt — blandt Kvinder som blandt Mænd. Og naar Tørres i sin Barndom tænkte paa, naar han kom i Himmelen og skulde sidde tilbords med Abraham, Isach og Jacob, saa vilde han lure og bore sig frem, til han fik Plads saa nær ved Jacob som muligt. For der var en Ting, han saa gjerne vilde vide Besked om, og det var om det udmærkede Fantestykke med de spraglede Kjæppe. Hvor ofte havde ikke Tørres; naar han gjædede saa høit oppe i Heiene, at han kunde finde nogle Orebuske og Hasselskud, — hvor mange Rangle-Stave havde han ikke arbeidet, og hvor havde han ikke spekuleret over, hvorledes de skulde anbringes. Men aldrig saa han sine Sauer drikke — endsige, at han skulde have Vandtrug at samle dem om. Han vilde saa gjerne have Greie paa dette, som han havde experimenteret med under hele sin Opvæxt. Thi kunde Jacob faa Sauer og Gjeder til at føde spraglede Lam, naar han vilde det, saa var det et Bevis paa Kyndighed i Kreaturstel, der langt overgik alt, hvad Tørres<noinclude><references/></noinclude> gzn1z8800gpcg1ipujvulew69rgfs95 104 87129 221070 2022-08-19T21:06:04Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|73}} {{linje|5em}}</noinclude>kunde tænke sig muligt for den menneskelige Evne. Nutildags var det i Bøgerne, Folk lærte alt sligt; naar en bare kunde finde de rette Bøger; men her stod han nu foran det hjælpeløst umulige, hvor skulde han begynde? her var Kløften, som bestandig vilde skille ham fra Krøger og den Verden, han tilhørte. Imidlertid gjorde han om Søndagen Bekjendtskab med flere unge Krambodgutter, som gik og lærte Bogholderi i Aftentimerne. Tørres slog sig strax sammen med dem. I de første Timer var han ganske dum; forsigtig skrev han alting op uden at forstaa det ringeste og holdt haardnakket sin Mund. Men lidt efter lidt og i rask Stigning kom der Liv i Tallene foran ham. Han greb de Exempler paa Forretninger, som Læreren lod dem øve sig paa, med en virkelig Forretnings Interesse, solgte og kjøbte og posterede; og det varede ikke længe, inden den unge Wold overraskede Handelslæreren ved den Hurtighed, hvormed han saa Resultatet fremkomme og hans aldrig svigtende Nøiagtighed i Beregninger og Posteringer. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> h46vzxd8eofavc7yaba0tquhfikw5rq 104 87130 221071 2022-08-19T21:09:00Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|74}} {{linje|5em}}</noinclude>Men hvad der mest greb Tørres, det var Renten og Renteberegningen. Fra Barndommen havde han hørt »Penge paa Rente« nævnt stille og ærbødigt som nogtet fjernt — næsten guddommeligt. Og som han nu lærte om Renten, saa hvorledes den fremkom, saa de velsignede Penges myre-flittige Arbeide ved Dag og ved Nat uden en Times Hvil, saa hvad det kunde øge bare med ¼ Procent og hvor de smaa Beløb var flinke til at hobe sig op, alt imens de ogsaa arbeidede og lagde smaa Rente-Æg, — saa fyldte dette hele hans Sjæl. Og snart gjorde han ikke andet end regne Renter i Hovedet af alle de Beløb, han hørte nævne eller selv fandt op. Fra de første 10 Øre, han tog af Skuffen den første Dag, havde han regelmæssigt, men langsomt og forsigtigt forøget sin hemmelige Beholdning af Sølvpenge. Det faldt ham efter haanden saa let og naturligt, at han ikke kunde tænke sig andet, end at de to andre gjorde ligesaa. Han tænkte sig bestandig, at han passede Kassen for Fru Knudsen og for denne Tjeneste var det, han tog et passende Vederlag. Derfor kredsede han bestandig om Skuffen,<noinclude><references/></noinclude> 7rd3inv6b4urk5qqgpfnaqmj4jizrwl 104 87131 221072 2022-08-19T21:13:51Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|75}} {{linje|5em}}</noinclude>indtil det hændte en Dag, at Hr. Jessen sagde i en bister Tone: »Hvad skal det betyde, at De bestandig snuser omkring Kassen? — har De ikke andet at passe?« »Der maa nogen passe den ogsaa,« svarede Tørres, og de saa hinanden et Øieblik fast i Øinene uden at vige. Frøken Thorsen skjælvede. Imidlertid var jo Hr. Jessen Herre over det, som bedre var, nemlig selve Regnskaberne; han gjorde Indkjøb og udstedte Regninger; mens Tørres beskedent samlede Kronestykker i Skuffen, kunde Hr. Jessen lade store Sedler glide ud af Regnskabet og ned i sin Lomme. Det var dette, som plagede Tørres; al hans Omhu for Fru Knudsen kunde lidet nytte, saa længe Hr. Jessen raadede; og aldrig slap Tørres til Bøgerne; selv efterat han var kom men vidt i Bogholderi, fik han aldrig gjøre den mindste Indførsel, uden at Hr. Jessen stod over ham og dikterede, somom Tørres aldrig kunde blive andet end den umyndige Bondetamp. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> iyvdkuq29wm36jtzshykncr6vkkhm5z 104 87132 221073 2022-08-19T21:29:07Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|76}} {{linje|5em}}</noinclude>Om Frøken Thorsen stundom tog sig lidt til Pynt og sligt, saa var det ikke saa farligt; Tørres undte hende det, fordi hun var saa net og sød; og han fik mer og mer Lyst paa dette fine Legetøi. — Saaledes gik det første Aar i Byen for Tørres Wold. Da det igjen blev Høst med lange Aftener, tog han fat paa et Kursus i det dobbelte Bogholderi for Viderekomne. Hans Kapital var nu voxet saa vidt, at han kunde vove et Par hundrede Kroner mod en smuk Procent til de smaa Opkjøbere og Æggehandlere, der betalte Rente pr. Uge. Det var en god Forretning, men den maatte helst drives i Smug — om Søndagen, naar han var fri. I nogen Bank turde han ikke sætte Pengene, for ikke at vække Mistanke. Men ellers var han ikke kommen stort videre. Skjønt han havde Ord for at være en dygtig Sælger, hvem Damerne gjerne lod sig betjene af, og skjønt Fru Knudsen havde forhøiet hans Gage, saa kom han hende dog aldrig nærmere. Hun var det fineste Fruentimmer, han kjendte, — ikke dukkefin som Frøken<noinclude><references/></noinclude> lbil2giev1whtv4pkbraz2mluvrqyyq 104 87133 221074 2022-08-19T21:31:20Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|77}} {{linje|5em}}</noinclude>Thorsen, men indvortes fin — stille og overlegen. Men Hr. Jessen vaagede over Skatten som over Regnskaberne. En Følelse af, at denne Bondegut kanske alligevel kunde blive farlig, var begyndt at dæmre i Hr. Jessens Sikkerhed; og han blev mer og mer nøieregnende i de minste Smaating; at ikke Tørres skulde komme en Streg høiere i Veiret end han tillod. Derfor var Hr. Jessen ogsaa mere elskværdig mod Frøken Thorsen; thi ogsaa der forekom det ham, at Tørres prøvede at trænge sig frem. Og saaledes fik Frøken Thorsens stakkels Hjerte aldrig Tid til at blive helt, men holdt sig smerteligt i en Deling mellem begge. Kun etsteds havde Tørres vundet en fuld stændig Sejer, og det var over den store Bertha. Den Hurtighed, hvormed denne Bondegut, der begyndte som hendes Ligemand, var forfremmet til en fin Herre, som nu spiste i Stuen og blev inviteret om Søndagen, havde aldeles imponeret hende. Men Tørres selv begyndte at føle, at han stod fast. Saalænge han ikke kunde komme<noinclude><references/></noinclude> 76pwjp5ehfkks18pe52buz7bssat4vu 104 87134 221075 2022-08-19T21:33:58Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|78}} {{linje|5em}}</noinclude>forbi Hr. Jessen, var det altsammen ingenting. Og Jessen var saa flink og korrekt, aldrig kunde Tørres opdage nogen Feil, han kunde hænge sig i; det saa bare ud, somom Hr. Jessen satte sig mer og mer fast i Forretningen; og Byen var mer end nogensinde enig om, at der blev et Par af ham og Enken. Det var sent en Nat, at Tørres gik hjem fra et Kortparti hos en Kammerat; han var hed i Hovedet af Toddy og Tobak i det lille knebne Kammer og gik mod Regn og Vind i trodsige Tanker. Kammeraterne havde atter talt om Jessen og Fru Knudsen; Tørres bandte, mens han gik, at nu skulde Slaget staa. Hvad han vilde gjøre, viste han ikke nøie; men imorgen den Dag skulde Jessen faa andet at føle, han lod sig ikke kue længer, han — han — det var undertiden, der kom slige Anfald af Raseri over ham; men da pleiede han at bide Tænderne fast sammen, saa at han skalv, og da gik det over. Han trak sine Støvler af nedenunder — som han pleiede, naar han kom saa sent, og listede sig forsigtigt opad Trappen i Mørket. Men da han skulde famle sig indover Gangen<noinclude><references/></noinclude> 4ztsbe384alyh1i58t353sqw3ngynj3 104 87135 221076 2022-08-19T21:36:36Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|79}} {{linje|5em}}</noinclude>til sit Kammer, standsede han med et, og en Tanke steg som et Lyn op i ham. Derinde — tilvenstre laa Jessens Kjæreste — eller hvad hun nu var; ialfald var hun paa hans Side; hende vilde han begynde med! Mangen Aften havde han saadan tænkt paa Frøken Thorsen, naar han passerede saa nær hendes Dør. Men bestandig havde han været fornuftig og tænkt paa Skandalen og Opstyret; Bertha kunde høre, — og Fru Knudsen nedenunder. Men iaften havde han Mod til, hvad det skulde være, og paa Strømperne — som han var — listede han sig hen til hendes Dør. Frøken Thorsen havde trolig laaset sin Dør i den første Tid, efterat dette Mandfolk var kommen paa Loftet; men hun var holdt op i fuldstændig Tryghed. Han listede sig lydløst ind og famlede sig frem til Sengen. Hun for op i Søvne; men han fik strax fat paa hendes Hænder og hviskede, at hun maatte være rolig, der var ingen Fare. »Er her Brand?« mumlede hun og rev sig løs. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 8wmu5lmnszsk9xsahy27bt38lbq7ddg 104 87136 221077 2022-08-19T21:39:51Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|80}} {{linje|5em}}</noinclude>»Nei, det er bare mig — Wold, som kommer forat tale et Par Ord med Dem Frøken!« »Aa, hvor ræd jeg blev,« sukkede Frøken Thorsen og lagde sig tilbage; først i dette Øieblik vaagnede hun egentlig; og idetsamme trak hun sig ind til Væggen og spurgte i ny Angst: hvad han vilde her? Han vilde bare snakke lidt med hende. Han maatte gaa strax, strax — sagde hun og begyndte at skjælve; hvad vilde han hende, de saaes jo hele Dagen. Det var netop det, de saaes hele Dagen, og fik dog aldrig talt et fortroligt Ord sammen, han var saa ensom, ingen brød sig om ham — Hun laa med aabne Øine i Mørket og lyttede til hans Ord, som han hviskede i en sørgmodig og ærbødig Tone. Han havde lagt sig paa Knæ foran hendes Seng, kunde hun mærke; men da han intet yderligere Tegn gjorde til at komme hende nær, laa hun stille og hørte paa ham uden at skjælve. — Hun havde altid været saa snil og venlig imod ham, fra han kom; men netop derfor kunde han ikke længer holde det ud — {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 45ovuk13u9rhd0046n601p5gtvlgdef 104 87137 221078 2022-08-19T21:42:24Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|81}} {{linje|5em}}</noinclude>Hvad kunde han ikke holde ud? — hun hviskede tilbage ligesom han. Aa — hun viste godt, hvad han mente. Nei, hun viste sandelig ikke. At hun vilde nægte! — somom ikke han saa det, som var mellem hende og Hr. Jessen! Han hørte, hun gjorde en heftig Bevægelse, idet hun svarede med Fasthed: »Jeg er ikke forlovet med Hr. Jessen.« »Kald det, hvad De vil,« sagde Tørres i en fornærmelig Tone. Men nu reiste hun sig helt op i Sengen og sagde indtrængende: »Jeg har aldeles ingenting med Hr. Jessen, og det vil jeg bare sige Dem: aldrig har noget Mandfolk været mig saa nær som De iaften; nu maa De gaa — strax, strax!« Han hyssede paa hende, fordi hun var begyndt at tale med Lyd, og han forsatte selv hviskende med at takke hende for denne Forsikring, som gjorde ham saa glad, omendskjønt — Han maatte tro hende; hun havde nu igjen lagt sig tilbage i Puden, og idet hun bad ham indstændig tro hende, kom en af hendes varme smaa Hænder helt hen til ham. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 2efrid2etxlivado1cykejqw8kr7uj3 104 87138 221079 2022-08-19T21:46:02Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|82}} {{linje|5em}}</noinclude>Tørres greb den og blev saa underligt svimmel, mens han holdt den. Men vant som han var fra Hjembygden til slige Nattebesøg og til at give Taal og ikke skræmme Pigerne første Gang, blev han roligt ved at hviske, han sagde hende Tak og bad hende, ikke være sint, fordi han var kommen. Nei, det skulde hun ikke være; men nu maatte han gaa; og saa maatte han tro hende. Det skulde han, og han vilde fortælle hende — Nei, nu maatte han virkelig gaa, og hun trak Haanden til sig. Han reiste sig og sagde ærbødigt: »Naar De forlanger det, saa gaar jeg«. Men ved Døren, hviskede han: »Var jeg nu ikke snil, som gik, fordi De bad mig?« »Jo — Tak!—« hviskede hun tilbage i Mørket, »Godnat!« Hun lyttede, til alt blev ganske stille og følte ligesom en overstrømmende Glæde over dette, at han var saa snil og gik,<noinclude><references/></noinclude> j6dq6tnfnqdsayek1cs9jela7zzjoe9 104 87139 221080 2022-08-19T21:47:33Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|83}} {{linje|5em}}</noinclude>naar hun bad ham. Og dette troede hun, at hun laa vaagen og tænkte paa, mens hun sov Time efter Time; og om Morgenen var hun ikke sikker paa, om ikke det hele var en Drøm. {{linje|5em}}<noinclude><references/> {{Høyre|6*}}</noinclude> qdhkdsjbdf80s8aege9w53125iinofn 0 87140 221081 2022-08-19T21:52:02Z PWidergren 4874 Ny side: <pages index="Kielland JACOB.djvu" from=70 to=89 header=1 prev="[[Kielland JACOB/Kapitel 5|Kapitel 5]]" current="'''Kapitel 6'''" next="[[Kielland JACOB/Kapitel 7|Kapitel 7]]" /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1891]] wikitext text/x-wiki <pages index="Kielland JACOB.djvu" from=70 to=89 header=1 prev="[[Kielland JACOB/Kapitel 5|Kapitel 5]]" current="'''Kapitel 6'''" next="[[Kielland JACOB/Kapitel 7|Kapitel 7]]" /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1891]] 9tanpvtn97fsiy2p7prqztv2xubcq8a