Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.25 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 12344 221249 135829 2022-08-23T10:53:04Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude> {{midt|{{sp|'''Femte kapitel.'''}}}} {{linje|3em}} Arne blev ved at gæte; om vintren leste han, når sommeren kom gætte han igen. Han blev nitten i sitt tyvende år, og ennu gikk han og gætte. Presten budsendte ham om at take skolemestertjeneste; „ti bygden burde drage nytte av hans evner og kunnskaper.“ Arne svarte ingenting dertil; men dagen efter gjorde han denne vise, medens han drev saudeflokken foran sig: <poem> Killebukken, lammet mitt; skønt det ofte går tungt og stridt oppefter slette fjelle, — følg du vakkert din bjelle. Killebukken, lammet mitt, pass så dygtigt på skinnet ditt; mo’r vil ha’ det i felden, som hun syr sig om kvelden. Killehukken, lammet mitt, legg så dygtigt på køtet ditt; vet du det ikke, tuppen, at mo’r vil ha’ det i suppen? </poem><noinclude> <references/></noinclude> q7j1b1zbodpf6n9a1zb7pzfza09e3nd 104 12345 221250 135832 2022-08-23T11:00:38Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|41}}</noinclude>En dag i sitt tyvende år blev han av vanvare vitne til en samtale moderen og den forrige gårdmannskonen imellem; de var usamde om den hest, de havde i lag. „Jeg får vænte og høre, hvad Arne siger,“ mente moderen. „Den dovningen,“ svarte hin; „han vil vel hesten skal gå og reke skogen rundt, som han selv gør.“ Nu taug moderen, skønt hun før havde talt godt for sig. Arne blev ildrød. At moderen fikk hånord for hans skyld, var ikke før fallet ham inn, og hun havde kannske fått mange. Hvorfor havde hun ikke sagt ham det? Han hugsede sig vel om, og nu kom det ham i tanker, at moderen næsten aldrig talte til ham. Men han heller aldrig til henne. Hvem talte han overhovedet med? — Mangen sønndag, han sat stille hjemme, havde han havt lyst til at lese prekenen for sin moder, hvis øjne ikke så godt; hun havde gråtet formeget i sine dager. Men han kom sig ikke til. Mangengang havde han villet byde sig til at lese højt av sine egne bøker, når det var stilt i huset og det syntes ham, hun måtte finne det langsomt. Men han kom sig ikke til. „Det kann vere slikslag: jeg skal slutte med at gæte, og flytte ned til moder.“ Han gikk nogle dager og lot det blive modent hos sig; buskapen drev han vide om i skogen og diktede på en vise:<noinclude> <references/></noinclude> sjd8g4d2rswz5ok77huzcysk2yvgeo2 104 12346 221251 135835 2022-08-23T11:14:12Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude><poem> I bygden er der uro; I skogen er der ro; her panter ingen lensmann, der panter de nu to. Her slås de ej om kirken, som alle de gör der; men kannske og det kommer av, her ingen kirke er. Hvor roligt d’er i skogen; bare höken litetgrand må pusle borti spurven, forat se om’n er istand; og ørnen kverke livet av en stakars dyresjæl; det var jo ellers fare for, den keded sig ihel. Det ene treet hugger de, det annet råtner ned; rødreven rev det hvite lam, som sol hun gikk til fred. Men ulven risped reven, og de matte gøre lag; for Arne, han skøt ulven, førenn ennu det blev dag. Såmeget kann jo hendes, sa’n, i skog, som og i dal; det bliver blott at passe, at du ikke ser dig gal. Jeg så en gut i søvne, jeg; — han havde hugg’t sin far; — vet ikke hvor; men tenker mig, i helvete det var. </poem> Han kom hjem og sagde moderen, at hun kunne sende bud på bygden efter en gætergut; selv vilde han take sig av gården. Så blev det; men moderen var alltid om ham med advarsel, at han ikke skulde fortake sig på arbejdet. Hun lagede også så god mat til ham i denne tid, at han ofte blev skammfull ved det; men han sagde intet. Han bar på en vise, hvis omkved var: „over de høje fjelle!“ Han kunne aldrig få den ferdig, og det kom mest av, at han vilde have omkvedet i annenhverr linje; siden oppgav han dette. Men flere av de viser, han lagede, kom ut blandt folk, hvor de var vel likte; det var dem,<noinclude> <references/></noinclude> 3a1iie7d1xz59riph6d1cmak255zs36 104 12347 221252 135838 2022-08-23T11:25:58Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|43}}</noinclude>som gerne vilde tale med ham, især da de også hugsede ham fra gutten av. Men Arne var rædd alle, han ikke kente, og tenkte ondt om dem, mest fordi han trodde, at de tenkte ondt om ham. Ved siden av ham på alt markarbejde gikk en middelaldrende mann, Opplands-Knut kallet, og han havde for vis stundimellem at synge; men det var alltid den samme vise. Da dette var gått så et par måneder, syntes Arne han måtte spørge ham, om han ikke kunne flere. „Nej,“ svarte mannen. Så gikk nogle dager hen, og atter en gang mannen sang sin vise spurte Arne: „hvorledes hendte det, at du lærte dene ene?“ — „Å; — det kom sig således,“ sagde mannen. Likefra ham gikk Arne inn; men der sat moderen og gret, hvad han ikke havde sett siden faderen var død. Han lot som lagde han ikke merke dertil og gikk mot døren igen; men han følte moderen se tungt efter sig og måtte stanse. — „Hvad græter du for, mor?“ — En stund var hans ord den eneste lyd i stuen, og derfor spurte de sig selv opp igen så ofte, at han følte de ikke var sagt mildt nokk. Han forsøkte engang til: „hvad græter du for, mo'r?“ „Å, jeg vet ikke så rigtigt;“ men nu gret hun mere. Han stod lenge, måtte da sige så modigt han kunne: „der {{sp|er}} noget du græter for.“ Atter blev det stilt. Han følte sig meget skyldig, skønt hun intet havde sagt,<noinclude> <references/></noinclude> htnfn0ximjq70xt3s5ypkmzz4umg5e5 104 12348 221253 135841 2022-08-23T11:39:39Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>han intet visste. „Det kom således på mig,“ sagde moderen. En stund efter føjede hun til: „jeg er jo igrunnen så lykkelig,“ og så gret hun. Men Arne skyndte sig ut, og det drog nedover mot kampestupet. Han satte sig til at se i det, og mens han sat så, gret også han. „Visste jeg ennda, hvad jeg græter for,“ sagde Arne. Men ovenfor ham ved nybrotet sat Opplands-Knut og sang sin vise: <poem>Ingerid Sletten av Sillegjord havde hverken sølv eller gull: men en liten huve av farget ull, som hun havde fått utav mo’r. En liten huve av farget ull, havde hverken stas eller fo’r, men fattigt minne om fa’r og mo’r, der skinte langt mer enn gull. Hun gemte huven i tyve år, måtte ikke slite den ut! „Jeg berer huven engang som brud, når jeg for alteret går.“ Hun gemte huven i tredive år, måtte ikke skemme den ut! „Så berer jeg den så glad som brud når jeg for vor Herre står.“ Hun gemle huven i fireti år, hugsede ennu på sin mo’r. „Vesle min buve, forvisst jeg tror, vi aldrig for alteret står.“ </poem><noinclude> <references/></noinclude> 9x1v383zkkpcgqrxt4ja360942y41ce 104 12349 221254 135844 2022-08-23T11:55:22Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|45}}</noinclude><poem>Hun ganger for kisten at take den, hjærtet var så stort derved; hun leter frem til dens gamle sted, da var der ikke tråden igen. </poem> Arne sat, som det havde spillet langt borte i liden. Han gikk opp til Knut: „har du mo’r?“ spurte han. „Nej.“ — „,Har du fa’r?“ — „Å — nej; ikke fa’r.“ — „Er det lengesiden de dødde?“ — „Å - ja; det er lengesiden.“ — „Du har vel ikke mange, som holder av dig?“ — „Å — nej; ikke mange.“ — „Har du nogen her?“ „Nej; ikke her.“ — „Men borti hjembygden?“ — „Å — nej; ikke der heller.“ — „Har du da slett ingen, som holder av dig?“ — „Å — nej; jeg har ikke det.“ — Men Arme gikk fra ham og holdt således av moder sin, at hjærtet sprengte på og han følte som en lysning over sig. Han vilde inn til henne, om ikke for annet, så bare for at se henne. Men på vejen falt det med et på ham: du skulde vel aldrig miste henne? — Han blev stående hvor han stod. Almægtige Gud, hvad skulde der så blive av mig? Det var ham, som skedde der nettopp en ulykke hjemme, han lagde på sprang opp mot huset, den kolde svete stod ham på pannen og benene tok næsten ikke jorden. Han rev opp svaldøren; men innenfor der var det straks som der lå ro i luften. Han<noinclude> <references/></noinclude> ptf8e8zf3hbal406sdtpappn7tlleeo 104 12350 221255 135847 2022-08-23T11:56:24Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|46}}</noinclude>tok sakte opp stuedøren. Moderen havde lagt sig, månen falt like på hennes ansigt, hun lå og sov som et barn. {{linje|5em}}<noinclude> <references/></noinclude> 7r78t7mpq6utqfz50djwxn92x0mv4bv 104 87274 221245 2022-08-22T12:19:41Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''blygvoren''', <tt>adj.</tt> bly (af Naturen). '''blystra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> pibe, fløite med Munden. Nordenfjelds hedder det: '''blistre'''; i B.&nbsp;Stift ogsaa: '''plystra''' og tildeels '''plustra'''. Isl. <tt>blístra.</tt> '''blæa''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> vælge iblandt noget, søge at finde det bedste. Sogn, Tell. (Ellers blada). Maaskee for bledja; jf. bladd. '''Blægje''', <tt>f.</tt> Alter. See Bleia. '''blækte''', bræge. Tell. See bræka. '''Blæm''', <tt>m.</tt> smaa Buskvæxter, især Hinbær- og Taagebærbuske. Helg. Ogsaa: '''Bleim'''. Jf. Bring. '''Blæma''', <tt>f.</tt> Vable, Vandblegne i Hude. Meget udbredt. Sv. <tt>blemma.</tt> '''blæmut (-ette)''', <tt>adj.</tt> fuld af Vabler. '''Blænde''', s. Blenda. '''Blæng''', s. Bleng. '''blænkje''', s. blenkja. '''Blæra''', <tt>f.</tt> en Vandblære, Vable, Vandblegne. I&nbsp;søndre Berg. '''Bløra'''. (Isl. <tt>blaðra;</tt> Gam. Dansk: blædre). Jf. Blꜳsa og Bola. '''blæst''', <tt>adj.</tt> stakaandet, pustende af Udmattelse. Namd. Indr. (Jf. lettblæst). '''Blæstr''', <tt>m.</tt> Aanderør. See Blꜳstr. '''bløde (bløa)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (e—de), bløde, tabe Blod. '''Bløding''', <tt>f.</tt> Blødning, Blodtab. '''bløma''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (e—de), blomstre, staae i Blomster. Kr. Stift, Hard. Hall. (Af Blom). I&nbsp;Nhl. '''pløma'''. Ellers blomstra. '''Bløming''', <tt>f.</tt> Blomstring, Flor. '''Bløra''', s. Blæra. '''Bløye''', <tt>f.</tt> Dækken, Undertæppe (=&nbsp;Kvitel, Underbreidsla), see Bleia. '''Bløyg''', <tt>m.</tt> en Kile til at kløve med. Rbg. Tell. Hall. — I&nbsp;Sdm. '''Blegg'''. Ellers Vegg. (Isl. <tt>fleygr</tt>). '''bløyta''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), udbløde, gjøre blød. Af blaut. bløyta seg: blive gjennemvaad. bløyte Augunne: græde. (G.&nbsp;N. <tt>bleyta</tt>). '''bløytast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive blød (=&nbsp;blotna). '''Bløyta''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Udblødning; 2)&nbsp;blød Jord eller vandblandet Snee; blødt Føre. Dei fekk ei Bløyta: de bleve dygtigt gjennemblødte (f.&nbsp;Ex. af Regn). Isl. <tt>bleyta.</tt> '''Bløyte-ver''', <tt>n.</tt> langvarig Regn. '''Bløyting''', <tt>m.</tt> en Kryster, En som let bliver ræd. Guldbr. Jf. blaut. '''Bo''' (lukt&nbsp;o), Behov. Du ha inkje Bo te gjera da. Sogn, Guldbr. og fl. (Mon for Bod?). S. biug. '''Bobbe''', <tt>m.</tt> et Spøgelse, et Skrækkebillede. Sdm. I&nbsp;Tell. '''Buv'''. '''bobberædd’''', <tt>adj.</tt> bange for smaa Farer, skyggeræd. Er mere alm. i B.&nbsp;Stift. '''Bod (Bo,''' aab.&nbsp;o), <tt>f.</tt> Bud, Sendebud, Hilsning. Hedder i Ørkd. '''Bau;''' i Gbr. '''Bo''', med lukt&nbsp;o). (G.&nbsp;N. <tt>boð;</tt> Sv. <tt>båd</tt>). '''Bod (Bo''', aab.&nbsp;o), <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Tilbud, tilbudte Vilkaar. Af bjoda. G.&nbsp;N. <tt>boð.</tt> 2)&nbsp;Bud, Anbud (ved Kontrakt eller Auktion). Betydningen Gjæstebud (Isl. <tt>boð</tt>) findes maaskee i det Ordsprog: Burte æ bꜳ’ steikt ꜳ sode, heime æ dꜳ beste Bode, ɔ: hos Andre faaer man god Beværtning, men hjemme har man det dog bedst. Sdm. Helg. '''bode (boe)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> sende Bud; eller ogsaa: bringe Bud. Sdm. (sjelden). Rbg. (mere brugl.). '''Bode''' (aab.&nbsp;o), <tt>m.</tt> Skjær eller Klippe, som kun rækker op til Vandfladen og saaledes kjendes paa Bølgernes Brydning. B.&nbsp;og Tr, Stift; mest alm. i Formen '''Boe''' (aab.&nbsp;o), '''Bꜳe'''. I&nbsp;Indr. '''Bꜳdꜳ'''. Isl. <tt>boði.</tt> Jf. Fall og Flud. '''boden (boen''', aab.&nbsp;o), <tt>part.</tt> 1)&nbsp;buden, tilbudt; 2)&nbsp;indbuden. '''bodfør''', <tt>adj.</tt> duelig til at fremføre sit Ærinde, istand til at bære Bud. B.&nbsp;Stift, Tell. Hall. Ellers: ærendsfør. '''Bodsending''', <tt>f.</tt> Budskab, Sendebud. '''Bo(d)stikka''', <tt>f.</tt> Budstikke, Bekjendtgjørelse som sendes fra Gaard til Gaard. Egentlig det Redskab, hvori Kundgjørelsen forvares, nemlig et rørformigt Foderal af Træ, forsynet med en Syl i Enden, for at Overbringeren kan slaae Foderalet fast i Døren, hvis denne er tillaaset. I&nbsp;B.&nbsp;Stift hedder det sædvanlig: '''Bustikka'''. '''Bog''' (aab.&nbsp;o), <tt>n.</tt> bueformig Figur. Dæ stænd’e Bogj’e, — siges i Sdm. om en Strøm eller Vandstraale, som drives til Siden, saaledes at den danner en Bue. '''Bog''' (oo), <tt>m.</tt> (Fl. '''Bøg’er, Bøgje''', og '''Boga''', '''r'''), Bov, Forbenenes Rod. G.&nbsp;N. <tt>bógr;</tt> Sv. <tt>bog.</tt> Hertil Bogbein, Bogflesk og fl. — Ogsaa Boven paa et Fartøi. Hertil: Boglina, Bogspryte. '''Boga''', s. Bogje. '''Boggris''' (el. '''Bo-gris'''?), <tt>m.</tt> den sidstfødte Gris af et Kuld (sædvanlig mindre end de andre). Sdm. I&nbsp;Spøg om den yngste i en Familie. '''Bogje''' (aab.&nbsp;o), <tt>m.</tt> Bue, Krumning; bueformigt Redskab. I&nbsp;Tr. og Ag. Stift: '''Boga, Bꜳgꜳ'''. G.&nbsp;N. <tt>bogi;</tt> Sv. <tt>båge.</tt> I&nbsp;Sammensætn. '''Boge''' og '''Boga''', f.&nbsp;Ex. '''Bogedrag''', <tt>n.</tt> Buestrøg. '''Bogesag''', <tt>f.</tt> Buesav. '''bogjen''' (aab.&nbsp;o), <tt>adj.</tt> (Fl. '''bogne'''), bøiet, bueformig, af en jævn Krumning. Almindl. og meget brugl. G.&nbsp;N. <tt>boginn.</tt> (Jf. bjug). {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 8ewridrnmsnoqaf18m5c2ehq80vfghc 104 87275 221246 2022-08-22T14:21:46Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''bogna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), bugne, bøie sig i Form af en Bue. Alm. (G.&nbsp;N. <tt>bogna</tt>). Figurlig: ydmyges, gaae i sig selv. '''Bogna''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;en Bønne. Sdm. Indr. og fl. Andre St. '''Bauna'''. — 2)&nbsp;Meeldrøie, et Slags svampagtig Udvæxt paa Korn. Sdm. og Tr. Stift, Ellers Mjølauk; jf. Sjak. '''Bog-rꜳ''', <tt>f.</tt> Bovblad. Sdm. '''Bogring''', <tt>m.</tt> paa Heste: Hvirvelen eller Haarkredsen bag ved Boven. '''Bog-tre''', <tt>n.</tt> Bovtræ, den forreste Deel af Hestesælen. I&nbsp;Sogn: Klava-tre. '''Bok''' (oo), <tt>m.</tt> Bøg, Bøgetræ. Søndenfjelds (Rbg. Tell. og fl.). Ellers '''Bøk'''. — Sv. <tt>bok.</tt> '''Bok''' (oo), <tt>f.</tt> (Fl. '''Bøk’er, Bøk’a, Bøk)''', en Bog. Sv. <tt>bok.</tt> '''boka''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> føre til Bogs. (Sjelden). '''boke''' (aab.&nbsp;o), rode, grave; s. bauka. '''{{korreksjon|bokjin|bokjen|656}}''' (oo), <tt>adj.</tt> (Fl. '''bokne'''), lidt tør, halvtør (om Kjød, Fisk og lignende ting, som indsvinde eller sammenskrumpes ved Tørringen). Nhl. Nordre Berg. Sdm. Ørk. — Heraf bokna og bøkja. '''Bokkje''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Bokka)''', et Spøgelse (jf. Bobbe); ogsaa en Vætte, en af de Underjordiske. Sdm. Nfj. (=&nbsp;Haugtuss, Hulderkall). '''boklærd''', <tt>adj.</tt> boglærd, belæst: ogsaa læsekyndig, som kan læse. '''bokna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (af bokjen), tørres lidt, saaledes at den meste Fugtighed forsvinder. Nordre Berg. og Tr. Stift. I&nbsp;Hard. '''bosna''' (oo). '''boks''', hoppede; see byksa. '''Bokstav''', <tt>m.</tt> Bogstav. '''Bokstol''', <tt>m.</tt> Bogstol. Læsepult. '''boksynt’''', <tt>adj.</tt> som kan læse i Bog. '''Bol''', s. Bul, Bor og Bur. '''Bol''', <tt>m.</tt> en Tyr, Oxe. Shl. Udtales med lukt o (Bool). Isl. <tt>boli.</tt> Jf. Tjor, Gredung. '''Bol''' (oo), <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Rede eller Kube, hvori Insekter og andre Dyr have deres Unger. Guldbr. Tr. Stift. Humlebol, Musbol. Andre St. '''Bøle'''. 2)&nbsp;Leie, Liggested for Dyr (især i Straa eller Halm). B.&nbsp;og Kr. Stift. Isl. <tt>ból.</tt> I&nbsp;Spøg eller Spot ogsaa om en Seng. 3)&nbsp;Betydningen: Bolig, Opholdssted, forudsættes i: Sæterbol. Jf. Bøle. '''Bola''', <tt>f.</tt> 1. Boble, Luftblære, især paa Vand. Hedder i Sogn ogsaa '''Bulla (Budla)'''. Isl. <tt>bóla.</tt> Ogsaa en Bugle eller Forhøining som ligner en Boble. '''Bola''', <tt>f.</tt> 2. Børnekopper. Søndre Berg. og Stav. Amt. (Isl. <tt>bóla</tt>). Ellers Kveisa og Poka. — Hertil: '''bolegraven''', <tt>adj.</tt> koparret (Isl. <tt>bólugrafinn</tt>). '''Bolesetel''', <tt>m.</tt> Vaccinations Attest. '''bolast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive fuld af Bobler. '''Bolde''', <tt>m.</tt> Byld, Svulst. Guldbr. Ørk. Fosen. (Ellers: Kaun, Svoll). Sv. <tt>bolde.</tt> '''Boldeverk''', <tt>m.</tt> Smerte af Bylder. '''bole seg''', s. bora. '''Bolebrosma''', et Slags Brosme, hvis Skind er opfyldt af smaa Luftblærer. B.&nbsp;Stift. '''bolelaupa''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive fuldt af Bobler eller Luftblærer. Især om Brød. '''bolen''' (aab.&nbsp;o), <tt>adj.</tt> hovnet, opsvulmet. Shl. og fl. I&nbsp;Hard. tildeels: '''bolgjen'''. Isl. <tt>bólginn.</tt> Hertil bolna og Bolde. '''Bolesylgje''', <tt>f.</tt> et Slags Spænder med ophøiede runde Bugler. Rbg. og Tell. (hvor Sylgje udtales: Sygje, Sye). '''Boletang (-tꜳng)''', <tt>n.</tt> en Tangart med opblæste Knuder (<tt lang="la">Fucus nodosus</tt>). '''bolgjen''', s. bolen. '''Bolk''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Skillevæg, Skille af Træ eller Steen imellem to Rum. (Isl. <tt>bálkr</tt>). Hertil Bꜳsebolk. 2)&nbsp;Stykke, Deel, Afdeling, Rum. Garbolk (Gjærdestykke), Notabolk, Linebolk. 3)&nbsp;Tid, Tidsrum, Afdeling i Tiden. (Jf. Bil). Vꜳrsbolk, Snøbolk, Uværsbolk. '''I&nbsp;bolkevis''': af og til, ikke bestandig. Ordet er almindl., men hedder '''Balk''' i Yttresogn og Tell. '''bolkast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive ujævn, saa at nogle Stykker faae et andet Udseende. Sjelden). '''bolkut (bolkette)''', <tt>adj.</tt> ujævn, ikke allesteds ligedan. Især om Ageren, naar Kornet staaer tyndt paa nogle Steder og tykt paa de andre. Temmelig alm. '''Boll''', <tt>m.</tt> Testikler, Puna. Sogn og fl. Andre St. '''Balla, r''' (Fl.). Jf. Kodd. '''Bolle''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;en Kumme, Kop, Thekop. Mandal og Rbg. Isl. <tt>bolli.</tt> 2)&nbsp;Bolle, Drikkeskaal med bred Bug og indkneben Rand. Alm. '''bolna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> hovne, svulme op. Nhl. Shl. I&nbsp;Hard. tildeels: '''bolgna'''. (Jf. bolen). Isl. <tt>bólgna.</tt> Ellers: trutna. '''Bolt''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Bolt (i&nbsp;alm. Betydn.); 2)&nbsp;et Skryderie, en Skrøne. Sdm. '''bolte''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> skryde, prale. Sdm. Heraf: '''Boltar''', og '''Boltebukar''': en Storskryder, Praler. Jf. børte. '''bolut (bolette)'''. <tt>adj.</tt> opfyldt af Bobler. '''Bom''', s. '''Bumb.''' — '''Bon''', s. Barn. '''Bona''', Huustøi, Redskaber; s. Bunad. '''Bonde (Bund’e)''', <tt>m.</tt> Jordbruger, Gaardmand (Sogn, Shl. og fl. i Modsætning til Huusmænd og Strandsiddere); bosiddende Mand (Helg. i Modsætning til Finner eller andre {{b1|om|flyttende}}<noinclude><references/></noinclude> 3mglwl2kabv0aah3w78dzxpzi7d4ne7 104 87276 221247 2022-08-23T10:05:57Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>{{b2|om|flyttende}} Folk); ellers Bonde, Menneske af Bondestanden (i&nbsp;Modsætning til Byfolk). Fleert. uregelmæssigt: '''Bønd’er, Bønd’ar, Bøndre'''. Jf. buande og Bumann. Hertil: '''Bondebunad''', <tt>m.</tt> Bondedragt. '''Bondegar''', <tt>m.</tt> Bondegaard. '''bondeklædd''', bruges i Helg. i Modsætning til: finnklædd. '''Bondemꜳl''', <tt>n.</tt> Almuesprog. '''Bondevis''', <tt>f.</tt> Bondeskik o.&nbsp;s.&nbsp;v. '''bondskjen''', <tt>adj.</tt> hørende til Bondestanden eller passende til samme, f.&nbsp;Ex. eit bondskje Mꜳl. Nogle St. '''bondsleg:''' i Tell. '''bondskleg'''. Verbet '''bondska''' bruges om Fremmede, som forsøge at tale i Almuesproget. '''bonnꜳt''', <tt>adj.</tt> frugtsommelig. Indr. '''Bor''' (aab.&nbsp;o), <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Naver, Bor; især at bore Steen med. (Jf. Navar). 2)&nbsp;en vis Hestesygdom. Sogn. '''Bor''' (for Bord), <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Bord, i alm. Betydn. (Udtales deels Boor, deels næsten Bool med det tykke l, som træder istedetfor rd). G.&nbsp;N. <tt>borð.</tt> Te Bors, eller: ꜳt Bore, ɔ: til Bordet. '''Bors-enden:''' Enden af et Langbord. '''Borsrør’a''': Bordkanten. — 2)&nbsp;Bræt, Fjel, Planke; en Fjel som er savet paa begge sider; modsat Bakhun. — 3)&nbsp;Bord, Side eller Rand paa Baade og Fartøier. (Jf. Bar). Heraf byrt og utbyres. um Bor: ombord. yve Bor el. fyre Bor: overbord, ud af Fartøiet. innabors: inden Borde. — 4)&nbsp;Randen af et Kar, i Forhold til det som er i Karret; altsaa det øverste tomme Rum i et Kar som ikke er ganske fuldt. Dær æ eit stort Bor pꜳ Kjær’e: Karret har et stort Rum tilovers. Meget udbredt. Ved Stavanger: '''Bar'''. (Isl. <tt>borð</tt>). '''Bora''' (for Borda), <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Borde, Baand, Strimmel (Isl. <tt>borði, m.</tt>); 2)&nbsp;lange og smale Blade, paa Korn og Græs. '''Bora''' (aab.&nbsp;o), <tt>f.</tt> et smalt Hul. Sjelden, uden i Sammensætning, som: Honbora, Nasebora. '''bora''' (aab.&nbsp;o), <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), bore, gjøre Hul. Nogle St. bꜳrꜳ. '''bora''' (for borda), <tt>v.&nbsp;a.</tt> anrette Madbordet, sætte Maden frem. (I&nbsp;Gjæstebudene). '''bora seg''', voxe ud, slaae sig ud i Blade (om Korn). Mest i Ag. Stift, hvor det udtales: bole se (for borda seg). '''Bor-arbeid''', <tt>n.</tt> grovere Snedkerarbeide (med Planter og Fjeleværk). '''boroberande''', <tt>adj.</tt> egentl. som kan sættes paa Bordet; figurl. anstændigt, passende, værdigt. '''Bordisk''', <tt>m.</tt> Brikke, Trætallerken. Rbg. Tell. Ellers med aabent o: '''Borrisk''' (Søndre Berg.), '''Borosk''', og '''Borsk''' (Sdm.). Isl. <tt>borðdiskr.</tt> '''Boregras''' (oo), <tt>n.</tt> Græsarter med lange og smale Blade. Af Bora, <tt>f.</tt> '''boren''' (aab.&nbsp;o), <tt>part.</tt> baaren. S. bera. '''Borg''', <tt>f.</tt> en Borg. (Betydningen meget dunkel og ubestemt. Jf. Omnborg). '''Borg''', <tt>n.</tt> Borg, Laan. taka pꜳ Borg. '''borga''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), borge, laane. Bruges ligesom {{sperret|lꜳna}} baade om Udstedelse og Modtagelse. Udt. nogle St. borje. '''Borgar''', <tt>m.</tt> Kjøbstadsborger; især Handelsmand. '''Borgstova''' (sædvanl. '''Borrstova)''', <tt>f.</tt> Tjenerstue; Arbeidsfolkenes Huus paa de store Gaarde. B.&nbsp;Stift. '''Borhald''', <tt>n.</tt> duget og dækket Bord; Anretning for Gjæster. Sdm. (Isl. <tt>borðhald,</tt> Maaltid). '''Boring''' (for Bording), <tt>f.</tt> Siderne i en Baad; især den øverste Deel af samme. '''Bork''', <tt>m.</tt> Bark. (G.&nbsp;N. <tt>börkr</tt>). Jf. barka og berkje. I&nbsp;Sammensætn. Borka, f.&nbsp;Ex. '''Borkavꜳg''', <tt>f.</tt> en Vog Bark. '''Borkalur''', <tt>m.</tt> et Stykke sammenrullet Bark. '''Borka''', <tt>f.</tt> Barkelud. Hertil: '''borkebrend''', <tt>adj.</tt> beskadiget i Barkningen. '''Borkesꜳ''', <tt>m.</tt> Barkekar. (B.&nbsp;Stift). '''Borkaløyping''', <tt>m.</tt> en Træstamme som man har taget Barken af. Sdm. o.&nbsp;fl. '''Borkꜳte''', <tt>f.</tt> et Hul paa Overfladen af et Træ, hvor Barken er voxen ind i Træet. Sdm. '''borkeblakk''', <tt>adj.</tt> blegagtig borket af Farve. Ag. Stift. See borkut. '''bor-klæde''' (borklæ), <tt>v.&nbsp;a.</tt> beklæde med Fjele (Bord). Hertil '''borklædd''', <tt>adj.</tt> '''Borklæding''', <tt>f.</tt> '''Bor-knakk (-krakk)''', <tt>m.</tt> Trefod som bruges til Støtte under en Baad. Nordre Berg. '''borkut (borkette)''', <tt>adj.</tt> bleggul eller hvid med et Anstrøg af rødt (ligesom Tøi der er lidt barket). Mest om Heste. Søndenfjelds. (I&nbsp;B.&nbsp;Stift: '''gulblakk)'''. — En Hest af saadan Farve kaldes: '''Bork’en (Borkj’en).''' '''Borlad''', <tt>n.</tt> og '''Borstopel''', <tt>m.</tt> Bordstabel. '''Borlesnad''', <tt>m.</tt> Bordbønner. '''Borre''', <tt>m.</tt> Burre, en Urt (<tt lang="la">Arctium</tt>). I&nbsp;Sdm. ogsaa: Purre; i Tell. Klꜳtegras. '''Bor-riva''' (aab.&nbsp;i), <tt>f.</tt> Revne som gaaer igjennem Fjelene i en Baad. '''borsetja''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> sætte paa Bordet (=&nbsp;bora). '''Borsk''', og '''Borosk''', s. Bordisk. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> j480wb6otbr72k5qo4anuntn687d0f4 104 87277 221248 2022-08-23T10:20:14Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''Borstikk''', <tt>n.</tt> sidste Vinding i Kortspil. '''Bor-stol''', <tt>m.</tt> Bordfod. '''Borstove''', s. Borgstova. '''bort''' (hen, over), s. burt. '''Borvegg''', <tt>m.</tt> Fjelevæg, Plankevæg. '''Bos''' (aab.&nbsp;o), <tt>n.</tt> en Skjæve, Avne, lidet Stykke af et Straa eller Løv (Jf. Flus); mest kollektivt: Avner, Høfrø, smaat Affald af Hø eller Halm. (Sv. <tt>boss</tt>). Næsten alm. (dog sjeldnere i Ag. Stift). Jf. Mod, Mask. '''bosa''' (aab.&nbsp;o), <tt>v.&nbsp;a.</tt> bestrøe med Affald af Hø eller Halm (Bos). Sjelden. Nogle St. bysje. '''Bosbleia''', s. Undebreidsla. '''bosna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> tørres lidt, saa at Fugtigheden gaaer af. Sdm. I&nbsp;Hard. bosna, med lukt&nbsp;o. Jf. bokna og badna. '''Bosse''', <tt>m.</tt> Pude under en Kløvsadel. Sogn, Valders. Sv. <tt>bossa.</tt> '''Boste''', <tt>m.</tt> Haarbørste, Kvast af Børster. (Isl. <tt>busti</tt>). Jf. bysta. '''Bostegras''', <tt>n.</tt> en Art Kogleax (<tt lang="la">Scirpus cæspitosus</tt>). Ellers: Myrbust, Vindskjegg, Finnskjegg, Finntopp. '''bosut (bosette)''', <tt>adj.</tt> beheftet med Avner eller Straa (Bos). '''Bot''' (oo), <tt>f.</tt> (Fl. '''Bøt’er)''', 1)&nbsp;Bod, Forbedring, Istandsættelse. G.&nbsp;N. <tt>bót.</tt> fꜳ Bot: bedres, komme istand igjen. taka Bot: lade sig istandsætte. Heraf bøta. — 2)&nbsp;Bøder, Mulkt (egentl. Opreisning, Satisfaction). Mest brugl. i Fleertal. — 3)&nbsp;Klud, Lap, Stykke hvormed man dækker et Hul paa Klæder eller paa andre Ting. Alm. — 4)&nbsp;Plet, enkelt Stykke eller Rum, f.&nbsp;Ex. paa en Ager. B.&nbsp;Stift. Ei Grasbot: en Græsplet. Klꜳdebot: Sted hvor det kløer. Jf. Knesbot. Heraf komme adskillige Ko-Navne, som: Grꜳbot, Vidbot etc. hvorved der nemlig sigtes til Pletterne paa Dyrets Hud. '''Boteklut''', <tt>m.</tt> et Stykke Tøi til Lapper. Ogsaa '''Botefilla, Boteflugse''', <tt>f.</tt> '''botelaust''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> uoppretteligt, som ikke kan gjøres godt igjen. '''Botevon''' (oo), <tt>f.</tt> Mulighed til at komme istand; det at en Ting kan blive bedre. Helg. Ørk. og fl. Ogsaa: Haab, Udsigt til Forbedring. Hard. i Formen '''Botavon'''. '''Botn''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Bund, Grund. G.&nbsp;N. <tt>botn;</tt> Sv. <tt>botten.</tt> Te Botnar: til Bunden. Shl. — 2)&nbsp;den inderste Deel af en Fjord eller Dal. Dalsbotn, Fjorbotn. — 3)&nbsp;s. Bytning. — Ordet hedder i Gbr. tildeels '''Bott'''; og sydligst i Ag. Stift: '''Bonn'''. Fleertal i Sdm. '''Betne'''. '''botna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), 1)&nbsp;naae Bunden, komme tilbunds. 2)&nbsp;<tt>v.&nbsp;a.</tt> sætte Bund i Kar. '''Botnalag''', <tt>n.</tt> Bundens Beskaffenhed. '''botnalaus''', <tt>adj.</tt> bundløs, overordentlig dyb. '''Botnaløysa''', <tt>f.</tt> et umaaleligt Dyb. '''botnasett''', <tt>adj.</tt> om et Garn, som er sat til Bunden og ikke naaer til Vandfladen. '''Botnaskaut''', s. Skaut, <tt>m.</tt> '''Botning''', <tt>m.</tt> s. Bytning. '''botut (botette)''', <tt>adj.</tt> plettet, flækket. '''bova''' (aab.&nbsp;o), <tt>v.&nbsp;n.</tt> indtage et stort Rum, see stort ud. Jæd. (=&nbsp;ruva). '''boven''', <tt>adj.</tt> stor, vid, udbredt. Jæd. (=&nbsp;ruven). '''bra''', <tt>adv.</tt> godt, vel. — Ogsaa <tt>adj.</tt> (uden Bøining): brav, god, antagelig, tjenlig. (Fremmedt Ord). '''Braffa''', <tt>f.</tt> en gammel Hoppe. Stav. Amt. '''Brag''', <tt>n.</tt> Nordlys (Valders). S. følg. Ellers findes: '''Ve’rbrag''' (Inderøen), '''Bragd''' og '''Vindbragd''' (Ørk.); andre St. Lyse, Vindlyse, Ve’rljos og fl. '''braga,''' <tt>v.&nbsp;n.</tt> lyse, flamme, blusse eller glimte; ogsaa vifte, svæve hid og did (om noget bevægeligt som sees i Frastand). Formen braga er maaskee ubrugelig; ellers hedder det; '''brꜳgꜳ''' (Gbr. Ind.), '''braue''' (Østd. sjelden), '''brave''' (Hedemark.), '''bragde''' (Ørk.), '''bragle''' (Gbr.), '''blagde''' (Namd.), '''blꜳgꜳ''' (Indr.), '''blavre''' (Østd.); og disse Former have tildeels flere Betydn. G.&nbsp;N. <tt>bragða, braga.</tt> (S. Kongespeilet, S.&nbsp;46). — Ubekjendt i det Vestenfjeldske. Jf. brega og brꜳ. '''Bragd''', <tt>n.</tt> el. Vindbragd: Nordlys. Ørk. '''Bragd''', <tt>f.</tt> 1)KongespeiletUdseende, Beskaffenhed (især Luftens). Himmelsbragd. Sdm. 2)&nbsp;Art, Skik, Væsen. Tell. Sdm. — Bꜳnebragd: Børneskik. Tell. 3)&nbsp;Maneer, Maade at gjøre noget paa. Ørk. (hvor det oftest er neutr.). Hertil Handebragd. (Isl. <tt>bragð,</tt> Lader). Jf. Brogd og Brigde. '''bragda''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> glimte, om Nordlyset. (Ørkd. sjelden), See braga. '''bragdast''', og '''bragde''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> forandre sig; s. brigda. '''bragla''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 1)&nbsp;glimte, svæve som en Flamme. Guldbr. 2)&nbsp;lyse, blusse (=&nbsp;braga). Gbr. Indr. 3)&nbsp;glire, prunke, have et pralende Udseende. Indr. Eenstydigt med blꜳgꜳ. '''Brak''' (langt&nbsp;a), <tt>n.</tt> Bragen, bragende Lyd. '''braka (brꜳkꜳ'''), <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), brage. '''Brakall''', <tt>m.</tt> Troldhæg (et Træ), <tt lang="la">Rhamnus Frangula.</tt> Ag. Stift. Ellers Trollhegg og fl. '''Brakje''', <tt>m.</tt> Enebærtræ. Hard. Shl. Nhl.<noinclude><references/></noinclude> hchqjfj5fy3t1h80yvv07927dog2aep