Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.26 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 6513 221321 221265 2022-08-24T15:11:39Z PWidergren 4874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude> {{midt|I.}} Lang og bitter hav vor Maalstrid været. Den begyndte, som det ny-norske Aandsliv overhovedet, med Henrik Wergeland. Denne rige Aand strak til overalt. Søn af en Sognegut og opvokset blandt Folket havde han Betingelser for »Maalstræv«, og stor var den Forargelse, han vakte med sine Ideer om en »norsk Sprogreformation«. At optage norske Ord og Udtryk i Skriftsproget føltes dengang som Barbari, og at »bryde Sprogfællesskabet med Danmark« var det samme som at bryde med selve Kulturen. Som man paa Theateret kun taalte danske Skuepsillere, saaledes forlangte Sprogfølelsen, at ogsaa Sproget holdtes rent. For Norskhed altsaa. Fremmede Ord havde man intet imod. Ved dem blev bare Sproget endnu mere civiliseret. Det var en Tid, da man næsten lagde an paa at mixe. »En Ting var ikke overdreven, den var ''exorbitant;'' det hed ikke Udgydelser, men ''Expectorationer''; en slet Ting var et Pecorale osv.« »Alt norsk, hjemligt var simpelt, plat; alt udenlandsk var Tegn paa noget europæisk, aristokratisk, belevent, fint som tiltalte<noinclude> <references/></noinclude> 64t14hr4qv9n0qjhlsssg7nrvtugx26 104 86673 221335 220585 2022-08-25T10:31:22Z Monedula 3328 formatering proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>{{overskrift|A.}} '''a,''' <tt>adv.</tt> nok, vel, rigtignok. Bruges meget i Tellemarken. Han {{korreksjon|have|heve|656}} a vore hær (ɔ: han har nok været her). Eg tenkjer a dæ (ɔ: jeg tænker nok det; det er vel Tilfældet, tænker jeg). Jf. rett. — Ogsaa: dog, alligevel; f.&nbsp;Ex. Me fann dei a (vi fandt dem alligevel). '''a,''' for '''av''' (af), see av. '''a,''' hende, hun; — see henne. '''(aa''' sættes imellem a og b). '''abakle,''' s. avbakleg. — '''adde,''' s. all. '''Adel (Adl),''' <tt>m.</tt> Kjerne-Ved; den indre og fastere Ved i Naaletræerne; modsat: Yta, Gjeita. Bruges i B.&nbsp;og Tr. Stift i Formerne: '''Adel''' (Nfj.), '''Ail''' (Sdm.), '''Al''' (mest alm.). Søndenfjelds hedder det: Malm. '''Al,''' paa Helgeland, betyder ogsaa Flammeved i Birk; ellers kaldet Rikka el. Rir. (Egentlig Kjernen eller den bedste Deel). '''adelgod (algo),''' <tt>adj.</tt> om Træer, som indeholde megen Adelved. '''Adelvid (Ailvid, Alve),''' <tt>m.</tt> Malmved, Kjerneved. Ligesaa: '''Alfura''' (Adelfure), '''Al-timbr, Alstokk''' o.&nbsp;fl. '''Aftan (Afta, Æfta),''' <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Eftermiddag (Aften i udvidet Betydning). Kun søndenfjelds og i Formen: '''Æfta.''' Hertil: '''Æfta-sia''' (for Aftansida) og Æftasvæl (for Aftansværd). 2)&nbsp;Høitidsaften, Dagen forud for en Helligdag. '''Jol-aftan’en''' (Hard.), '''Julafta''' (mest alm.), Juleaften. '''Kvissunæfta''' (Hall.), Pintseaften. Gam. Norsk: <tt>aftan</tt> (og <tt>eftan</tt>). '''Ag,''' <tt>n.</tt> Bølgegang, Søgang. (Sogn). '''aga,''' <tt>v.&nbsp;n.</tt> rave, hælde til forskjellige Sider. Sjelden, s. raga, slaga. '''aga,''' <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), ave, tugte. Isl. <tt>aga</tt>. '''agaleg,''' <tt>adj.</tt> og <tt>adv.</tt> frygtelig, forfærdelig. Dæ va saa agale stygt (Jæd. Dalerne, Lister). Jf. øgjeleg. '''agelaus''' (el. '''agalaus),''' <tt>adj</tt>., selvraadig, aveløs; ogsaa: vild, overgiven, ubesindig. Heraf '''Ageløysa,''' <tt>f.</tt> der ligesom flere lignende Ord ogsaa anvendes paa Personer; saaledes i søndre Berg.: Han æ ei Agaløysa ɔ: han er en overgiven Krabat. '''Agg,''' <tt>n.</tt> Uro i Sindet, Ængstelse; Nag, Ærgrelse. Tr. Stift, Guldbr., Sogn o.&nbsp;fl. (Sv. <tt>agg,</tt> Nag). Jf. Uggr og eggja. '''agga,''' <tt>v.&nbsp;a.</tt> nage, ængste, forurolige. (Sjelden). '''Agje (Aje, Age, Aga, Ꜳgꜳ),''' <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Frygt, Rædsel. (Sjelden). Eit Aga Ver (Nhl.): et skrækkeligt Veir. Jf. agaleg. I&nbsp;Særdeleshed: Ærefrygt, Undseelse, Respekt for En. Dei ha ingjen Agje fyr’an ɔ: de have ingen Respekt for ham. Hedder i de nordl.&nbsp;D. '''Øgje;''' jf. Vægje. — 2)&nbsp;Ave, Tugt, Orden. Alm. (Isl. <tt>agi;</tt> Sv. <tt>aga, f.</tt>). '''Agn,''' <tt>n.</tt> Mading, Lokkemad, især til Fisk (jf. Aat, Etl). Isl. og Sv. <tt>agn.</tt> Heraf egna. '''Agnløysa,''' <tt>f.</tt> Mangel paa Agn. '''Agnsild,''' <tt>f.</tt> færsk Sild til Mading. '''Agn,''' <tt>f.</tt> Børste paa Korn, s. Ogn. '''Agner (Agne),''' Fl. <tt>f.</tt> Avner. Nogle St. ogsaa i Eental: '''Agne,''' <tt>f.</tt>; i Tell. '''Øgn,''' Fl. '''Agnir,''' (Isl. <tt>ögn, agnir</tt>). — '''Agnebing,''' <tt>m.</tt> (i&nbsp;Sogn: '''Agnabrik,''' <tt>f.</tt>), et Rum for Avnerne i Laden. '''Agnestei,''' <tt>n.</tt> et Slags Brudesmykke, som ligner en Mynt eller Medaille, forsynet med Kjæde og Løvværk. '''Agnestei''' bruges i Sogn og Nhl.; i Sdm. hedder det '''Angstei;''' i&nbsp;Tell. '''Agnosti.''' Ordet forklares af det latinske <tt>Agnus Dei</tt> (ɔ: Guds Lam) og skal have sin Grund i Præget paa en gammel Mynt. '''Agneta,''' <tt>f.</tt> Ørred (=&nbsp;Aure). Helg. og nordre Trondhjems Amt. I&nbsp;Namdalen<noinclude><references/></noinclude> 3axeydh1nkabn0d8xm3gnmi14oespkr 104 87294 221319 2022-08-24T14:34:22Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>I&nbsp;Voss og Sogn: '''Sprakje'''; ellers Brisk og Eine. Hertil: '''Brakabær''', Enebær. '''Brakaflokje''', <tt>m.</tt> Enebærkvist. '''Brakalog''', <tt>m.</tt> Afkog af Enebær. Jf. Eine. '''bralta''', s. bratla. '''Brand''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Brand, brændt Stykke Træ. '''Ljosbrand''', en brændende, og '''Kolbrand''', en slukket Brand. G.&nbsp;N. <tt>brandr.</tt> 2)&nbsp;en Kjæp, afhugget Stok eller Træstamme. Tell. Rbg. Lister. Ellers Strangje, Kjepp, Kubb. (Isl. <tt>brandr,</tt> Bjælke). 3)&nbsp;Bøilen eller Fjæderen i de gamle Skydebuer. I&nbsp;Betydning af et Sværd forekommer det i de tellemarkiske Viser (ligesom G.&nbsp;N. <tt>brandr</tt>). Ellers bruges '''Brand''' nu ogsaa i Betydn. Ildsvaade, Ildebrand; hertil Brandskot, Brandfolk, Brandkassa, og flere nyere Ord. Jf. Eld, Lauseld. '''Brandfot''', <tt>m.</tt> Kjedelfod, Redskab til at sætte Kjedler og Pander paa over Ilden. '''brandgul''', <tt>adj.</tt> brandgul, ildgul. '''Brandrøyk''', <tt>m.</tt> Røg af ulmende Brande (bekjendt af dens Skarphed). '''brandut''', <tt>adj.</tt> stribet, randet, med Striber af en anden Farve (mest om Køer). Ag. Stift. I&nbsp;Tell. '''brꜳndut'''. Isl. <tt>bröndóttr.</tt> '''Brank''', <tt>n.</tt> Brøst, Beskadigelse; et forslidt eller gnavet Stykke, især paa Tougværk. Meget udbredt Ord; i B.&nbsp;Stift: '''Brꜳnk'''. '''brankast (brꜳnkast)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> beskadiges, forslides paa enkelte Steder. '''brankut (brꜳnkette)''', <tt>adj.</tt> forslidt, gnavet eller beskadiget paa enkelte Steder. '''Bras''', <tt>m.</tt> Brasen paa et Seil. '''Bras''', <tt>n.</tt> Flamme, blussende og spragende Ild. Østerd. (Sv. <tt>brasa</tt>). Jf. Brising. '''brasa''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), 1)&nbsp;brænde, blusse (med Flamme og Spragen). Østerd. Jf. brisa. 2)&nbsp;sprage, knitre (om det som brændes eller steges). Sdm. Jæd. og fl. Et andet <tt>v.&nbsp;n.</tt> er '''brasa''': sætte Brasen til, i Seilads. '''brasa''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), lodde Jernredskaber, f.&nbsp;Ex. Nøgler. Alm. Nogle Sf. '''brꜳsꜳ'''. Isl. <tt>brasa.</tt> '''Brasing''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Spragen; 2)&nbsp;Lodning. '''braska''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> bramme, gjøre sig til. I&nbsp;Sdm. tale et fornemt ladende Sprog. Jf. danska. '''Bratl''', <tt>n.</tt> Møie; Arbeide som ikke gaaer heldigt. Tr. Stift, Sdm. '''bratla''' (braltje), <tt>v.&nbsp;n.</tt> kludre, slæbe med noget uden Fremgang. Sdm. Trondhj. '''bratt’''', <tt>adj.</tt> steil, brat, stærkt opstigende. Alm. G.&nbsp;N. <tt>brattr;</tt> Sv. <tt>brant.</tt> 2)&nbsp;stolt, med en stiv Holdning, Jf. bretta og spretta. '''Bratta''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;en steil Strækning, brat Bakke eller Bjergside. Alm. 2)&nbsp;Steilhed. '''brattfjella''', <tt>adj.</tt> med steile Fjelde. '''Brattlenda''', <tt>f.</tt> en steil Mark. '''brattlendt''', <tt>adj.</tt> om Gaarde og Landstrøg, som gaae brat opad. '''brattna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive brattere (om Veie). '''brattrosta''', <tt>adj.</tt> om et Tag, som har stærk Reisning eller er brat paa Siderne. Tell. og fl. Ellers '''brattrøyst;''' s. Rost. '''Brau(d)''', <tt>n.</tt> Brød. Rbg. Tell. (Ellers '''Brød, Brø)'''. G.&nbsp;N. <tt>brauð.</tt> S. Brød. '''braut''', brød; s. brjota. '''Braut''', <tt>f.</tt> en Bakke; eller en Vei som gaaer opad en Bakke. Sdm. (G.&nbsp;N. <tt>braut,</tt> Sti). Ellers: Brekka, Kleiv. 2)&nbsp;Vei som brydes i Sneen. Snjobraut. Mere alm. vestenfjelds. Jf. brøyta. '''brautet''' '''(-ette)''', <tt>adj.</tt> bakket (om Veie). Sdm. '''brave''', <tt>v.</tt> flamme; s. braga. '''Brꜳ''', <tt>n.</tt> Art, Beskaffenhed. Eit anna Brꜳ i Ver’e: et andet Slags Veir; jf. Verbrꜳ. Helg. '''brꜳ''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 1. (r—dde), ligne. Dæ brꜳr paa dæ: det har nogen Lighed dermed. Helg. '''brꜳ''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 2. (r—dde), i Talemaaden: brꜳ vid, eller: brꜳ ’ti ꜳt ein ɔ: tilraabe En stærkt for at skynde paa ham. Sdm. hvor det ogsaa hedder: bere vid. '''brꜳ''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 3. (r—dde), lyne (=&nbsp;ljona, lygna). Tell. (sjelden). Jf. braga. '''brꜳ''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;hastig, pludselig paakommende. Alm. G.&nbsp;N. <tt>bráðr;</tt> Sv. <tt>bråd.</tt> 2)&nbsp;hastmodig, som ikke kan finde sig i at bie. Skulde egentlig hedde '''brꜳd'''; men denne Form findes ikke. '''Brꜳd (Brꜳ)''', <tt>n.</tt> Brædning; kogt Tjære hvormed Baade og Fartøier bestryges. B.&nbsp;Stift, Helg. og fl. (Isl. <tt>bráð, f.</tt>). Hertil: '''Brꜳ’benk''', <tt>m.</tt> Indretning hvori Fartøier opsættes under Brædningen. '''Brꜳdløyse''', <tt>f.</tt> Mangel paa Brædning. '''Brꜳ-daude''', <tt>m.</tt> hastig Død. '''brꜳden (brꜳen)''', <tt>adj.</tt> smeltet, i flydende Tilstand. Mest i Ag Stift. '''brꜳ-djupt''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> tverdybt; s. nærdjup. '''brꜳdna''' (alm. '''brꜳna)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), smelte, blive flydende. Alm. (Isl. <tt>bráðna</tt>). Jf. bræde. '''Brꜳ(d)smør''', <tt>n.</tt> smeltet Smør. Ligeledes '''Brꜳdtalg''', <tt>f.</tt> (Ikke alm.). '''brꜳfeig’''', <tt>adj.</tt> som er nær Døden, el. snart skal døe. Han æ væl inkje so<noinclude><references/></noinclude> nkojoh2eaz2npv88d117ifh0jje94b3 104 87295 221320 2022-08-24T14:57:07Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>brꜳfeig ɔ: han døer vel ikke saa pludselig. '''brꜳfengd''', <tt>adj.</tt> som kan faaes i Hast. (Sjelden). '''Brꜳfengd''', <tt>f.</tt> s. Brꜳsykja. '''Brꜳfengje''', <tt>n.</tt> Nødhjælp, noget som kan skaffes i en Hast og bruges indtil videre. Nordre Berg. Jf. Brꜳnøyte. '''brꜳgꜳ''', lyse, glimte; s. braga. '''brꜳgjort''', <tt>adj.&nbsp;n.</tt> gjort i en Hast. '''Brꜳgn''', s. Brogn. '''brꜳhuga''', <tt>adj.</tt> hastig, utaalmodig, som ikke kan bie. Tell. og fl. '''Brꜳk''', <tt>f.</tt> en Bue af Jern eller Vidier, hvori man bereder Skind ved at trække {{korreksjon|den|dem|656}} frem og tilbage. Alm. Isl. <tt>brák.</tt> '''Brꜳk''', <tt>n.</tt> idelig Brydning eller Vridning; stærk Bevægelse, Slid og Slæb. '''brꜳka''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), bryde, vride, slide paa. Tr. Stift. I&nbsp;Særdeleshed: a)&nbsp;bryde Hør eller Hamp for at faae Stilkene fra. Ag. Stift. b)&nbsp;berede Skind i en Braak. Mere alm. '''Brꜳkvitel''', <tt>m.</tt> et Aaklæde, Overklæde af grovere Vævning (til en Seng). Nhl. Modsat: Mjukkvitel. (S. Kvitel). '''Brꜳl''' (og '''Brjꜳl'''), <tt>m.</tt> en stærk krydderagtig Lugt. Sdm. '''brꜳlynt''', <tt>adj.</tt> hastig tilsinds. Ag. Stift. '''Brꜳmein''', <tt>n.</tt> s. Brasykja. '''brꜳna''', <tt>v.</tt> s. brꜳdna. '''Brꜳnꜳ''', <tt>m.</tt> Brænden; Brynde, Kvalme; s. Brune. '''brꜳndut''', s. brandut. '''Brꜳnk''', <tt>n.</tt> s. Brank. '''Brꜳnøyte''', <tt>n.</tt> Nødhjælp, noget som man kun benytter for en kort Tid. Te Brꜳnøytes: til Hjælp for Øieblikket. Ørk. I&nbsp;Shh. '''Brꜳnøytla''', <tt>f.</tt> andre Steder '''Brꜳfengje''', <tt>n.</tt> '''brꜳsinna''', <tt>adj.</tt> utaalmodig, fremfusende. '''Brꜳskap''', <tt>m.</tt> Hastighed; Utaalmodighed. (Sjelden). '''Brꜳsykja''', <tt>f.</tt> en Kvægsygdom, som paakommer meget pludselig og som sædvanlig medfører Døden. Sogn og fl. Ogsaa kaldet: '''Brꜳfengd''', <tt>f.</tt> (Sogn), og '''Brꜳmein''' (Tell.). '''Brꜳtꜳ''', s. Brote. '''brꜳtikjen''' (aab.&nbsp;i), <tt>adj.</tt> tagen eller greben pludselig; ogsaa: let at tage (=&nbsp;snartikjen). '''brꜳtt''', <tt>adv.</tt> snart, hastigt, pludseligt. Ogsaa: nær, f.&nbsp;Ex. Han va’ ikje brꜳtt so stor ɔ: langt fra ikke saa stor. Nogle St. '''brꜳtte'''. '''Bree''', <tt>m.</tt> s. Bride. '''brega''' (el. '''briga''', med aab.&nbsp;i), <tt>v.&nbsp;n.</tt> svæve, vifte eller bæve, ligesom en Flamme. Dæ brega fere Augo. Hall. Jf. braga. '''bregda''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), 1)&nbsp;væve Baand paa en egen Maade, som ligner Fletning. Shl. (Isl. <tt>bregda,</tt> strikke). Jf. brogde. 2)&nbsp;<tt>v.&nbsp;n.</tt> forandre sig; s. brigda. Sætersd. '''breid''' (brei), <tt>adj.</tt> bred. (G.&nbsp;N. <tt>breiðr</tt>). '''Breidd''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Brede, Bredhed. (G.&nbsp;N. <tt>breidd</tt>). 2)&nbsp;Bred, Kant, Rand (=&nbsp;Trøm, Jar, Bar). 3)&nbsp;Side (eller egentlig: Linie, lige Række). '''I&nbsp;Breidd mæ:''' ved Siden af, jævnsides med. Tr. Stift, Helg. '''breidd''', partic. dækket, overdækket. '''breiddfull''', <tt>adj.</tt> fuld til Bredden. '''Breiddvid (-ve)''', <tt>m.</tt> det yderste Stykke paa Siden af en Langslæde. Sdm. '''breide (breia)''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—de), 1)&nbsp;brede, udbrede (især noget som tjener til at dække eller skjule med). G.&nbsp;N. <tt>breiða.</tt> 2)&nbsp;sprede, om en jævn Udspredelse, f.&nbsp;Ex. af Hø eller Gjødsel. Jf. einbreia, og sibreia (som forudsætter den mere regelrette Flexion a—a, istedetfor: e—de). — breide attyve: skjule, tildække. breide ne’re: tildække ganske (Sdm. og fl.). breie pꜳ seg: trække Sengklæderne over sig. breie upp: rede en Seng (Buskerud og fl.); ellers: reie upp. '''Brei(d)e''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;en Deel udspredt Hø. Høybreie. (Ørk. og fl.). S. Flekk. 2)&nbsp;en stor udspredt Hob, især af Fugle. Fuglebreie. Helg. '''Breidemjøl''', <tt>n.</tt> Meel som strøes over Brødet ved Bagningen. Sdm. og fl. '''Breidevoll''', <tt>m.</tt> et bekvemt Sted til at tørre Hø paa. Ogs. '''Breideplass, Breidarplass.''' '''breidføtt''', <tt>adj.</tt> bredfodet. '''Breidkjæft''', <tt>m.</tt> en Fisk med en overmaade stor Mund (<tt lang="la">Lophius piscatorius</tt>). '''breidleitt''', <tt>adj.</tt> bredladen, som har et bredt Ansigt. Alm. (G.&nbsp;N. <tt>breiðleitr</tt>). '''breidmæ''', s. Breidd, <tt>f.</tt> '''breidna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive bredere. '''breidnasa''', <tt>adj.</tt> brednæset. '''breidrenda''', <tt>adj.</tt> med brede Striber. '''Breidsla (Breitla, Bresle, Breltje)''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Udspredelse, f.&nbsp;Ex. af Hø. Ogs. '''Breiding''', <tt>f.</tt> 2)&nbsp;i&nbsp;Sammensætning: Dække, Tæppe; see Ꜳbreidsla, Yvebreidsla, Underbreidsla. '''breidtent''', <tt>adj.</tt> bredtandet. '''breie''', s. breide. — '''Breitla''', s. Breidsla. '''Brek''' (aab.&nbsp;e), <tt>f.</tt> Nød, Skade. Han hev’ inkje noka Brek: han har ikke nogen Nød. Sdm. Isl. <tt>brek, n.</tt> '''Brek''', <tt>n.</tt> Tryglen, Overhæng. '''breka''' (aab.&nbsp;e), <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), trygle, bede idelig om noget, især Smaating.<noinclude><references/></noinclude> awr0r4hx43puw0tggx7912m5hcu85v7 104 87296 221322 2022-08-24T15:31:59Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude> {{midt|{{sp|'''Åttende kapitel.'''}}}} {{linje|3em}} <poem> Det var slik en vakker solskinsdag, jeg kunne ikke vere inne; jeg rangled tilskogs, la’ mig att og bak og vugged, hvad kom i minne. Men der krøp migmaur og der stakk mygg og kvefsen var stygg og kleggen snygg; </poem> „Kære, vil du ikke vere ute i godve’ret, da?“ sa’ mo’r, — hun sat og sang i svalen. <poem> Det var slik en vakker solskinsdag, jeg kunne ikke vere inne; jeg gikk på en eng, la’ mig att og bak og sang hvad som falt i sinne. Da kom der ormer, tre alner lang’, at sole sig litt, — og jeg la’ på sprang! </poem> „I slikt velsignet ve’r kann vi gå berrføtt“ sa mo’r; hun drog sokkerne av sig. <poem>Det var slik en vakker solskinsdag, jeg kunne ikke vere inne; jeg gikk i en båt, la’ mig att og bak og lot den for strømmen rinne. men solen stakk, så min nese sprakk, d’er måte med alt, og på land jeg trakk; </poem> „Nu er det vel dager til at få høyet tørt i!“ — {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> bthb8v4yggu8k7zhb8bbnb89lxqerh7 221323 221322 2022-08-24T15:32:56Z PWidergren 4874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude> {{midt|{{sp|'''Åttende kapitel.'''}}}} {{linje|3em}} <poem> Det var slik en vakker solskinsdag, jeg kunne ikke vere inne; jeg rangled tilskogs, la’ mig att og bak og vugged, hvad kom i minne. Men der krøp migmaur og der stakk mygg og kvefsen var stygg og kleggen snygg; </poem> „Kære, vil du ikke vere ute i godve’ret, da?“ sa’ mo’r, — hun sat og sang i svalen. <poem> Det var slik en vakker solskinsdag, jeg kunne ikke vere inne; jeg gikk på en eng, la’ mig att og bak og sang hvad som falt i sinne. Da kom der ormer, tre alner lang’, at sole sig litt, — og jeg la’ på sprang! </poem> „I slikt velsignet ve’r kann vi gå berrføtt“ sa mo’r; hun drog sokkerne av sig. <poem>Det var slik en vakker solskinsdag, jeg kunne ikke vere inne; jeg gikk i en båt, la’ mig att og bak og lot den for strømmen rinne. men solen stakk, så min nese sprakk, d’er måte med alt, og på land jeg trakk; </poem> „Nu er det vel dager til at få høyet tørt i!“ —<noinclude><references/></noinclude> shk8lq9i35avnxq7fm3qzkak9nulgf0 221325 221323 2022-08-24T15:44:26Z PWidergren 4874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude> {{midt|{{sp|'''Åttende kapitel.'''}}}} {{linje|3em}} <div style="margin-left:3em"><poem> Det var slik en vakker solskinsdag, jeg kunne ikke vere inne; jeg rangled tilskogs, la’ mig att og bak og vugged, hvad kom i minne. Men der krøp migmaur og der stakk mygg og kvefsen var stygg og kleggen snygg; </poem></div> „Kære, vil du ikke vere ute i godve’ret, da?“ sa’ mo’r, — hun sat og sang i svalen. <div style="margin-left:3em"><poem> Det var slik en vakker solskinsdag, jeg kunne ikke vere inne; jeg gikk på en eng, la’ mig att og bak og sang hvad som falt i sinne. Da kom der ormer, tre alner lang’, at sole sig litt, — og jeg la’ på sprang! </poem></div> „I slikt velsignet ve’r kann vi gå berrføtt“ sa mo’r; hun drog sokkerne av sig. <div style="margin-left:3em"><poem> Det var slik en vakker solskinsdag, jeg kunne ikke vere inne; jeg gikk i en båt, la’ mig att og bak og lot den for strømmen rinne. men solen stakk, så min nese sprakk, d’er måte med alt, og på land jeg trakk; </poem></div> „Nu er det vel dager til at få høyet tørt i!“ —<noinclude><references/></noinclude> nj1hxdlzc2hkzvjvxbe19p7hapepmfa 104 87297 221324 2022-08-24T15:43:01Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|62}}</noinclude>sa’ mo’r, — hun slog i det med en rive. <div style="margin-left:3em"><poem> Det var slik en vakker solskinsdag, jeg kunne ikke vere inne; jeg kløv i et tre; det var annet slag! der kunne jeg svalning finne! Så datt en treåme ned på min hals, jeg hopped og skrek, det var fanden til vals! — </poem></div> „Ja, skiner ikke kuen idag, så skiner hun aldrig,“ sa’ mo’r, — hun glante opp i liden. <div style="margin-left:3em"><poem> Det var slik en vakker solskinsdag, jeg kunne ikke vere inne; sa’ la’ jeg på fossen i store slag, {{sp|der}} var nu vel fred at finne! Mens solen skejn, så druknede jeg, — har du skrevet visen, så er det ikke mig. — </poem></div> „Bare tre slike solskinsdager, og alting er i hus,“ sa’ mo’r, — hun gikk at rede sængen min. Arne havde som barn ikke brydd sig om æventyr; han havde helst sunget de stygge viser for faderen. Nu som voksent menneske lengtes han til æventyrene, og disse drog folkesagn og kempeviser efter sig. Prekener og gudelige bøker leste han jambred hermed, og i denne tid var han blid og god at komme til rette med, men hans sinn tok en underlig lengsel; han gjorde ingen viser, men han gikk meget alene og visste ikke, hvad han bar på. Det var mange steder deromkring, som nu syntes ham så vakkre, og som han før ikke havde sett. Den tid, han sammen med sine jævnaldrende<noinclude><references/></noinclude> nuy96m9h736vmpk3enbnc6w8wxhdbbk 104 87298 221326 2022-08-24T15:50:39Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|63}}</noinclude>gikk til konfirmasjonen, havde de ofte leket ved et stort vann nedenfor prestegården, svartesjøen kallet, fordi det lå dypt og sort. Det vann begynte han nu at tenke på; og en kveld drog han ditned. Han satte sig bak en kerr, tett under prestegården; denne lå i en meget bratt bakke, som lenger oppe blev til højt fjell; likeså var der på den annen bredd, og derfor bar der stor slagskygge utover vannet på begge sider; men langs efter det i midten var en stripe fagert sølvvann. Alt lå i ro, solen holdt på at gå ned, der skranglede litt bjelleljom over fra den motsatte bredd; men ellers var det stille. Arne så ikke likeoverfor sig, men først inn i bunnen av vannet, fordi solen sprengte noget bristende rødt utover der, litt før den sank. Fjellene havde derinne bøjet sig tilside, så der var en lang, lavtliggende dal imellem, og mot denne slog vannet opp. Men det så ut som om fjellene rant langsomt ned imot hinannen, for at take den mellemliggende dal inn som i en gynge, Gård i gård lå innover dalen, røken slog opp og kom vekk, markerne stod grønne og dampede, båter lagde til, ladde med hø. Han så meget folk gå av og til, men kunne ingen støj høre. Øjet drog sig derifra og bortover stranden, hvor bare Vårherres mørke skog drev opp. Inne i den og langs vannet havde mennesket draget sig vej likesom med en finger;<noinclude><references/></noinclude> fmskj26m4mtxgna97hlnb3yeh21s5qf 104 87299 221327 2022-08-24T15:54:38Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|64}}</noinclude>ti en bugtende støvstripe slog sig aljamt igennem. Denne fulgte han med øjet liketil bent overfor der han sat; da sluttede skogen, fjellet gav mere rum, og straks lå der gård i gård. Det var ennu større hus enn de inne i bunnen, rødmalte, med højere vinduer, som brann i solen. Der stod stort sollys på eng og mark, det minste barn, som lekte der, viste sig så tydeligt, tindrende hvit sand lå tørr ved vannet og på denne hoppede unger sammen med nogle hunder. Men med en gang var det hele solforlatt og tungt, husene mørkrøde, engen sortgrøn, sanden gråhvit, børnene små klumper, en tåkestump var stegen opp over fjellet og havde taket solen. Han gemte øjet ned i vannet, men der fant han igen altsammen! Markerne lå og vuggede, skogen trodte taus hen til, husene stod og så ned, dørerne var åpne og børn gikk ut og inn. Æventyr og barnlige ting kom farende til som små fisk efter agn, skar vekk, kom igen, lekte omkring, men nappede ikke. „Lat oss sette oss her til mo’r din kommer efter; prestefruen bliver vel også engang ferdig.“ — Arne skræmtes opp; der havde sittet nogen like bak ham. „Men jeg kunne rett få vere igen bare denne ene natten,“ sagde en bønlig stemme gennem gråt; den måtte tilhøre en ikke ganske voksen gente. „Gråt nu ikke mere; det er stygt at gråte fordi du skal hjem til mo’r din.“ Det var en blid stemme, der gikk langsomt og tilhørte en mann. „Det er ikke<noinclude><references/></noinclude> 7f20b21d7fi4fplwtxw8495ugr33unl 104 87300 221328 2022-08-24T16:04:32Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|65}}</noinclude>derfor jeg græter.“ — „Hvorfor er det du græter da?“ — „Fordi jeg ikke lenger skal vere sammen med Matilde.“ (Så het prestens eneste datter, og mintes Arne, at en bondegente var oppdragen sammen med henne). „Det kunne likevel ikke vare evigt dette.“ — „Ja men en {{sp|dag}} til da, kære!“ og hun stortutede. „Best er det, du føres hjem nu; — kannske det alt er for sent.“ — „For sent! hvorfor det? har du hørt slikt?“ — „Du er bonde fødd og bonde skal du blive; vi har ikke råd til at holde nogen stasjomfru.“ — „Jeg kunne da endelig vere bonde, fordi jeg blev der.“ — „Det forstår du dig ikke på.“ — „Jeg har bestandigt båret bondeklæder.“ — „Det er ikke dem, som gør det.“ — „Jeg har både spunnet, vevet og kokt.“ — „Det er ikke {{sp|det}} heller.“ — „Jeg kann tale likesom du og mo’r.“ — „Ikke det heller.“ — „Ja, så vet jeg rett ikke hvad det er,“ sagde genten og lo. „Det vil vise sig; — ellers er jeg rædd for, at tankerne dine alt nu er blevne formange.“ — „Tanker, tanker! det siger du bestandigt; jeg har ingen tanker, jeg,“ hun gret igen. „Å; du er en vindkegle, er du!“ — „Det sagde aldrig presten.“ — „Nei; men nu siger {{sp|jeg}} det,“ — „Vindkegle? har du hørt slikt? jeg vil ikke vere nogen vindkegle, jeg.“ — „Hvad vil du vere, du da?“ — „Hvad jeg vil vere? har du hørt slikt? ingenting vil jeg vere.“ — „Nu ja; så ver ingenting.“ Nu<noinclude><references/> {{Høyre|5}}</noinclude> pej7g4u1e4j5umq5i7162ulnj3gmt6r 104 87301 221329 2022-08-24T17:38:36Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|66}}</noinclude>lo genten. En stund efter sagde hun alvorligt: „det er stygt av dig, du kaller mig ingenting.“ — „Herregud, når du selv vil vere det.“ — „Nej, jeg vil ikke vere ingenting.“ — „Godt, så ver alting.“ — Genten lo. En stund efter med sørgmodig stemme: „slik gjorde aldrig presten narr av mig.“ — „Nej; han gør dig bare til narr.“ — „Presten? så snild har du aldrig veret med mig, som presten.“ — „Det vilde nu også vere for galt,“ — „Sur melk kann aldrig blive søt.“ — „Jo, når den kokes til myse.“ Her skrattlo genten. „Der kommer mo’r din.“ Så blev hun alvorlig igen. „Slikt langtsnakkende kvinnfolk som den prestefruen har jeg aldrig i mine levedager truffet på“, skar en skarp, kringmælt røst inn. „Skynd dig nu, Bård, rejs dig og set båten ut; vi kommer ikke hjem i natt. — Fruen vilde jeg skulde passe at Eli gikk tørr på benene. Jagu’ får du passe det selv! hverr morgen gå tur for bleksottens skyld! Bleksott mig her og bleksott mig der! — Rejs dig nu, Bård, og set båten ut; jeg, som skal sette dejg ikveld!“ — „Kisten er ennu ikke kommen“, sagde han og blev liggende. „Men kisten skal heller ikke komme, den skal stå til første prekendag. Hører du, Eli, løft på dig; tak panken din og kom. Rejs dig nu, Bård.“ — Hun avsted og genten efter. „Kom nu, men så kom nu!“ lød det nedenifra. „Har du sett efter nøklen i båten?“ spurte<noinclude><references/></noinclude> az4gmzc24kimbwo9f5ec82xa8n4nkoj 104 87302 221330 2022-08-24T17:48:06Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|67}}</noinclude>Bård og blev liggende. „Ja, den står i“, — og Arne hørte henne nettopp kakke den i med et øsekar. „Men så rejs dig nu, Bård; vi skal da ikke blive liggende her i natt? — Rejs dig nu, Bård!“ — „Jeg vænter på kisten.“ — „Men kære, velsigne dig; jeg har jo sagt, den skal stå efter til første prekendag.“ — „Der kommer den“, sagde Bård. Og de hørte ramlen av en vogn. „Men jeg har jo sagt den skulde stå efter til første prekensønndag.“ — „Jeg har sagt, den skulde vere med.“ — Konen uten videre opp og til vognen, bar panken, løp og andre småting ned i båten. Så rejste Bård sig, gikk opp og tok kisten alene. Men bakefter vognen kom en gente farende i stråhatt og med flagrende hår; det var prestefrøkenen. „Eli, Eli!“ ropte hun på lang vej; „Matilde, Matilde“, svartes der og opp og mot henne. De møttes oppå bakken, de tok om hinannen og gret. Da tok Matilde opp noget, hun havde satt ned i græsset; det var et fuglebur. „Du skal have Narrifas, det skal du. Mor vil det også. Du skal endelig have Narrifas - - - jo du skal! — og så skal du tenke på mig — og meget ofte ro - - - ro - - - ro over til mig!“ og de gret begge meget. „Eli, kom nu Eli! stå ikke der!“ lød nedenifra. „Men jeg, jeg vil vere med“, sagde Matilde; „jeg vil vere med over og sove hos dig inatt!“ „Ja, ja, ja!“ — og med armen om hinannens hals drog det nedover mot støden. En stund efter så Arne båten<noinclude><references/> {{Høyre|5*}}</noinclude> p88xpl932ehr1c0t8num2eyvmr17ev1 104 87303 221331 2022-08-24T17:52:19Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|68}}</noinclude>ute på vannet, Eli stod højt i bakstavnen med fugleburet og vinkte; Matilde sat igen på voren og gret. Hun blev sittende der, sålenge båten var på vannet; der var kort over til de røde hus, som før meldt, og Arne blev også sittende. Han fulgte båten likesom hun. Den kom snart over i det sorte, og han væntede til den lagde mot land; da så han dem i vannet; i dette fulgte han med dem opp mot husene, just til det vakkreste av dem alle. Han så moderen gå inn først, så faderen med kisten, og sidst datteren, såvidt han kunne skelne dem på størrelsen. En stund efter kom datteren ut igen og satte sig foran burdøren, væntelig forat se over nu i det samme solen lagde sin sidste stråle. Men prestefrøkenen var alt gått, og det var blott han, som nu sat og så henne i vannet. Montro hun ser mig, tenkte Arne. — — Han rejste sig og gikk; solen var nede; men himmelen lys og blåklar, sådan som sommernatten har den. Dampen av vann og land drog sig oppover fjellene på begge sider; men topperne stod frie og så over til hverrandre. Han kom højere opp, vannet blev mere sort og nedsenket og like som mere tett. Dalen der inne i bunnen blev kortere og drog sig mere mot vannet; fjellene stod nærmere for øjet og gikk mere i en klump; ti sollyset adskiller. Himmelen selv kom lenger ned, og alt blev venligt og fortroligt. {{linje|5em}}<noinclude><references/></noinclude> 34uz23wmyjj9aatip1ppv3h8o2w60qt 0 87304 221332 2022-08-24T17:52:54Z PWidergren 4874 Ny side: <pages index="Bjørnson - Arne.djvu" from=62 to=69 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Bjørnson - Arne.djvu" from=62 to=69 header=1 /> l3r8ws2vh6zhlpuuo6iy7fepkmtsk4a 104 87305 221333 2022-08-25T10:13:33Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>Mest om Børn. Helg. Sogn. Isl <tt>breka.</tt> (Jf. masa). '''brekjen''', <tt>adj.</tt> overhængende, besværlig ved idelige Begjæringer. Sogn, Tell. (Jf. ꜳbrengjen, og masen). '''Brekka''', <tt>f.</tt> en Bakke; sædvanligst om de Bakker, som danne en stump Vinkel, saaledes at der er fladt ovenfor og nedenfor samme. Søndre Berg. Sogn, Hall. Gbr. Ørk. Jf. Braut og Mæl. (Nordtydsk og Engl. brink. Isl. <tt>brekka,</tt> Skraaning). '''brekkut''', <tt>adj.</tt> bakket, om Veie. '''Brem''', s. Brim. '''brend’''', partic brændt. — '''Brendepoke''' (aab.&nbsp;o), en Hudsygdom, der har nogen Lighed med brændt Skade. Sdm. Ndm. '''brenna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> '''(brenn’; brann; bronne)''', brænde, være i Brand. Infin. hedder ogsaa '''brinne''' (Trondhj. Stift); G.&nbsp;N. <tt>brenna.</tt> Præs. '''brinn''' (Tr.); Imperf. i Fleertal: '''brunno''' (Hall. Vald.); Supinum: '''brunne '''(Gbr. Tr. Stift). Figurl. Betydning: ulme, gjære, være nær ved at bryde ud. Han gjekk ꜳ brann mæ dæ (om En som skjuler en stærk indre Bevægelse). Beslægtede: Brand, Brune. '''brenna''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—de), brænde, sætte i Brand; tilberede ved Ild. Adskilles altid i Formerne fra det foregaaende. '''brennande''', <tt>adj.</tt> brændbar. Dæ brann alt som brennande var. '''Brenna''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;i Betydn. afbrændt Stykke (=&nbsp;Brote), findes det kun i Stedsnavne. 2)&nbsp;et Redskab til Kaffebrænden. Ag. Stift. '''Brennefang''', <tt>n.</tt> Brænde. (Søndenfj.). '''Brennenot '''(aab.&nbsp;o), <tt>f.</tt> Nælde (Urtica). B.&nbsp;Stift. Ogs. '''Brennenetla'''. Derimod: '''Brennheta''' (=hetta) i Gbr. og '''Brennhutu''' i Ørkd. '''Brennesott''', <tt>f.</tt> Halsbrynde. Sogn, Vald. Ellers Halsbrune, Elde, Brøstsvid. '''Brennestein''', <tt>m.</tt> Svovel. (Ogs. Isl.). '''Brennetorv''', <tt>n.</tt> Tørv til Brænde. '''brennheit''', <tt>adj.</tt> brændende hed. '''Brennheta''', s. Brennenot. '''Brennhite''' (aab.&nbsp;i), <tt>m.</tt> brændende Hede. '''Brenning''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Brænden: 2)&nbsp;=&nbsp;Brising. '''Brensla''', <tt>f.</tt> Brænden, Forbrændelse. '''Bres''', s. Bris. — '''Bresma''', s. Brosma. '''Bresne''', s. Blesme. '''Brest''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Sprække, Revne. G.&nbsp;N. <tt>brestr.</tt> 2)&nbsp;Brøst, Mangel. Nhl. '''bresta''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> '''(brest’; brast; broste)''', 1)&nbsp;briste, sprække (kun om haarde Sager, f.&nbsp;Ex. Glas og Metaller). — 2)&nbsp;mangle, fattes. Nhl. Shl. Hedder i Nfj. og Sdm. '''reste''' (Impf. rast); ellers: skorta, vanta, og fl. (G.&nbsp;N. <tt>bresta</tt>). '''bresten''', <tt>adj.</tt> skjør, som let brister. (Sjelden). '''Brestkꜳl''', <tt>n.</tt> Agerkaal. Østerd. '''brestlaus''', <tt>adj.</tt> fri for Brist el. Sprækker. '''brestut''' (-ette), <tt>adj.</tt> fuld af Sprækker. '''bretta''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), 1)&nbsp;bøie op, vride tilbage, opfolde, f.&nbsp;Ex. Ærmerne, Klæderne, et Forhæng. Meget udbredt; maaskee alm. Isl. <tt>bretta.</tt> (Ogsaa i Danmark). 2)&nbsp;spanke, give sig en stolt Holdning. Han gjekk ꜳ brette seg: han gik og satte Nakken i Veiret. brette Leggjenne: skyde Knæerne stærkt tilbage, gjøre stive Been. Sdm. og fl. (Jf. bratt). '''bretten''', <tt>adj.</tt> stolt, stiv i Gang eller Holdning. '''Brev''' (ee), <tt>n.</tt> Brev; Dokument (f.&nbsp;Ex. Skiftebrev); nogle Steder ogsaa Papir. Nogle St. '''Bræv''': i Nhl. '''Brøv''' (G.&nbsp;N. <tt>bref,</tt> af et latinsk Ord). '''brevgjera''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> opsætte skriftlig, indføre i et Dokument. Søndre Berg. (i&nbsp;Formen: '''brøvgjera''', hvoraf Brøvgjering, <tt>f.</tt>). '''Brevsending''', <tt>f.</tt> Korrespondents. '''brevsett’''', <tt>adj.</tt> skriftlig opsat, stadfæstet ved et Dokument. Sjelden. '''brevsynt’''' <tt>adj.</tt> som kan læse Skrift. '''bri''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> læmpe, indrette. Sdm. (Variation, enten af brigda, el. vrida). '''bride''' (aab.&nbsp;i), <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), lyse, glindse, give et hvidt Skin ligesom Sneen. Sdm. Dæ brida ’ti di: det skinner som af Snee. '''Bride''' (aab.&nbsp;i), <tt>m.</tt> Sneemasse, Sneelag; især om de vedvarende Sneehobe paa Fjeldene. Sdm. Nfj. I&nbsp;Trondhj. Stift: '''Bree''', og '''Bræe'''. Ellers: Fonn. '''briga''', s. brega. '''Brigd''', <tt>f.</tt> en Forandring. Sdm. (Sjelden). Helgabrigd, Sidabrigd (Afvigelse fra den daglige Skik). Isl. <tt>brigð.</tt> '''brigda''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), 1)&nbsp;forandre, gjøre en Forandring med. Hard. og fl. I&nbsp;Nhl. '''brygda'''. (Isl. <tt>bregða</tt>). Oftere <tt>v.&nbsp;n.</tt> forandre sig (f.&nbsp;Ex. om Veiret). I&nbsp;Sæt. '''bregde'''; i Sogn: '''bragda'''. — 2)&nbsp;vende, bøie om, vride tilbage. brigde upp Ermanne. Sdm. hvor det ogsaa hedder brygde. Jf. bretta. — 3)&nbsp;forvride, vrænge et Ledemod. Nfj. Sdm. I&nbsp;nordre Sdm. '''brigste'''; ellers: rengja, rela, vikla, kjeika. — I&nbsp;Tell. skal Ordet fordum have havt Betydn. dræbe (vel egentlig: omvride). '''brigdast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> forandres, blive {{b1|ander|ledes.}}<noinclude><references/></noinclude> awfoeavzvd094ssfrtn3p7bn89l52ny 104 87306 221334 2022-08-25T10:25:04Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>{{b2|ander|ledes.}} Sjelden. brigdast i Hugj’a: føle et nyt Mod, faae et andet Sind. (Forældet i Sdm.). '''Brigde''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Forandring, Omskiftelse. Hard. (Jf. Verbrigde). Isl. <tt>brigði.</tt> 2)&nbsp;Forvridning af Lemmer. Sdm. (I&nbsp;nordre Sdm. '''Brigst'''). '''lese i Brigde''': læse en vis Formular for at læge en Forvridning (overtroisk). '''Brigst''', see forrige. '''Brik''' (ii), <tt>f.</tt> (Fl. '''Brika, r'''), 1)&nbsp;en kort Bænk, især ved Siden af Døren. Nordre Berg. Sdm. og fl. 2)&nbsp;en lav Fjelevæg, især paa Siderne af et Logulv. Lꜳvebrik, Agnebrik. B.&nbsp;Stift. I&nbsp;Sæt. ogsaa Brystværnet eller Forvæggen paa et '''Træv''' (Pulpitur). '''Brikje''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Fjelevæg, =&nbsp;Brik. Søndre Berg. 2)&nbsp;en panelet Væg, som dækker Muren ved Ildstedet eller Gruven i Røgstuerne. Shl. Hard. (I&nbsp;Sdm. Omnbolk). '''brikjen''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;rask, frisk, godt udseende. Nhl. 2)&nbsp;i neutr. herligt, ypperligt. Da va ikje so brikje fyre dei (Nhl.): det stod ikke saa vel til hos dem. '''brikla''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> hindre, afbryde En, f.&nbsp;Ex. i Talen. Ørkd. I&nbsp;Sdm. blingre. '''brikna''', og '''briknaleg''', <tt>adj.</tt> ypperlig, fortræffelig. Sdm. (Jf. brikjen). Eit brikna Ba’n: et udmærket Barn. Eit briknale Ve’r: et særdeles hyggeligt Veir. '''Brillur''', <tt>f.&nbsp;pl.</tt> Briller; s. Glasaugo. '''Brillehus''', Brillefoderal. '''Brim''' (ii), <tt>n.</tt> et Slags blød Ost, som tillaves af Valle ved en stærk Kogning B. Stift og videre. Nogle Steder '''Prim''', ogsaa: '''Mysebrim''', oa i Sfj. Sdm. og Helg.: '''Mysebrøm'''. I&nbsp;haard eller sammenpresset Tilstand kaldes denne Ost: '''Brimost''' (B.&nbsp;Stift); ellers: Myseost, Mysesmør. — Brim synes ellers at betyde: Skover eller Bundfald; jf. Saltbrim. '''Brim''' (aab.&nbsp;i), <tt>n.</tt> Brænding, Havbølgernes Brydning mod Klipperne. B.&nbsp;Stift; ogsaa nordenfjelds (Breem, Bræm). Isl. <tt>brim.</tt> '''brima''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> om Søen: brydes, oprøres ved at slaae imod Kysten. (Sjelden). '''Brimhest''', <tt>m.</tt> et Navn paa de store Bølger, som brydes paa Havskjærene. Skal bruges i Nordlandene. '''Brimost''', <tt>m.</tt> see Brim (ii). '''Brimsjø''', <tt>m.</tt> oprørt Sø nærved Kysten. '''Brimtot''' (aab.&nbsp;o), <tt>n.</tt> Susen, dump Lyd af Havbølgernes Slag mod Kysten. Sdm. '''Bring''', <tt>m.</tt> 1. Hindbærbusk (<tt lang="la">Rubus idæus</tt>). Ørkd. I&nbsp;Sdm. '''Brogn''' (Brꜳgn), S.&nbsp;Blæm. Hertil: '''Bringebær''', <tt>n.</tt> Hindbær. (Alm. bekjendt). I&nbsp;Indr. '''Bræmbær'''; i Sdm. '''Brognebær'''. '''Bring''', <tt>m.</tt> 2. Bryst (især paa Fugle). '''Bringa''', <tt>f.</tt> Barm, Bringe. (Isl. <tt>bringa</tt>). '''bringa''', <tt>v.</tt> (a—a), at bringe. (Nyt Ord). '''bringebreid''', <tt>adj.</tt> bred over Brystet. '''Bringebær''', s. Bring. '''Bringehola''' (aab.&nbsp;o), <tt>f.</tt> Hjertekulen. '''Bringekoll''', <tt>m.</tt> Brystknuden, den yderste Deel af Brystet paa Dyr. '''Bringepeng(ar)''', =&nbsp;Agnestei. Sogn. '''Bringeskinn''', <tt>n.</tt> Skjødskind. '''Bringespor''', <tt>m.</tt> det tynde bruskagtige Been, som udgjør den nederste Deel af Brystet. Nhl. (Jf. Skjerva). '''Bringesylv''', <tt>n.</tt> Brystsmykker af Sølv. '''Bringe-tre''', <tt>n.</tt> Brysttræet i Væverstole '''Bringeverk''', <tt>m.</tt> Smerte i Brystet; ogsaa: Bekymring, Ængstlighed. '''Bringsmale''', <tt>m.</tt> see følg. '''Bringspolur''' (aab.&nbsp;o), Fl. <tt>f.</tt> det Ledemod, hvorved Brystet forbindes med Ribbenene. Tell. See Spole. (Isl. <tt>bringspalir</tt>). Den nederste Deel af Brystet hedder ellers i Sdm.: '''Bringsmalen''', og i Helg. '''Bringsvalen'''. '''brinne''', s. brenna. '''Bris''' (aab.&nbsp;i), <tt>n.</tt> et Slags seigt, svampigt og fedtagtigt Kjød, som afskjæres og bortkastes ved Slagtningen. Nordre Berg. Sdm. (Det isl. <tt>bris</tt> betyder: Knuder i Kjødet. '''Bris''' (ii), <tt>m.</tt> et Blus, en liden klar Flamme. Nhl. Voss. '''brisa''' (ii), <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), blusse, flamme om noget som brænder let og hurtigt, f.&nbsp;Ex. Lyng eller Halm). Nordre Berg. Jf. brasa. '''Brising''', <tt>m.</tt> Blus, Lueild; Lystild som brændes paa Høiderne Sankthans Aften (Jonsokebrising), Pintseaften (Kvissunbrising), og tildeels den Aften, da Køerne første Gang skal ligge ude om Vaaren (Utlegebrising). Ogsaa en Hob af Kviste og Løv som afbrændes, naar Engen ryddes om Vaaren. Sdm. Nfj. Hard. — (Jf. Vokeeld). '''Brisk''', <tt>m.</tt> Brix, Sengested som er slaaet fast til en Væg. Søndenfjelds. '''Brisk''',, <tt>m.</tt> 2. 1)&nbsp;Enebærtræ. (Tell. Hall. Vald.). S. Eine. Hertil: '''Briskebast''', <tt>f.</tt> '''Briskebær''', <tt>n.</tt> '''Briskeholt''', <tt>n.</tt> og fl. — 2)&nbsp;en skarp og pirrende Smag. Ein stygg’e Brisk: en bitter Smag. Sdm. '''briskjen''', <tt>adj.</tt> skarp, bitter; ogs. barsk. Sdm. '''Brisling''', <tt>m.</tt> Brisling, hvasbuget Sild. '''Brissel''' (Brisl), <tt>m.</tt> s. Blꜳspon. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> b3u4nk48jzg9ulp20yfxcnwmtmwtk94