Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.26 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 0 86333 221429 220199 2022-08-27T15:52:40Z Monedula 3328 pdf wikitext text/x-wiki <pages index="Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf" from=39 to=75 fromsection="B" tosection="B" header=1 /> 0r9kjr4h7svmqmm3smkpwkvtykr4wf3 104 86593 221397 220490 2022-08-27T14:17:17Z Kåre-Olav 25 seksjon proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Birgittiner-Ordenen. De tre nordiske Rigers Forening.|439}}</noinclude><section begin="91" /> {{bindestrek2|hed|Gyldighed}}. Dette skeede først ved Birgittas Bestræbelser hos Pave Urbanus {{antikva|V}} i Rom, idet han nemlig gav sit Samtykke til, at et Kloster for Nonner og Munke oprettedes i {{sperret|Vadstena}}, og i 1370 stadfæstede den af Birgitta ham forelagte Regel for dette Kloster. Men hverken Vadstena Kloster eller Ordenen idet Hele tom i fuld Stand og Virksomhed i Birgittas levende Live. Først i 1379 blev Ordenen, som almindelig Klosterorden, stadfæstet af Pave Urbanus {{antikva|VI}}, og i 1384 fandt Søstrenes og Brødrenes høitidelige Indsættelse i Vadstena Sted ved Biskop Nikolaus af Linkjøping i Overvær af Erkebiskop Henrik af Upsal og Biskop Thord af Strengnæs. Den Gang synes imidlertid endnu ikke det bestemte Antal af Søstre og Brødre at have været til, og denne Omstændighed har maaskee foraarsaget, at ikke førend i 1388 den første Abbedisse blev indviet, nemlig Ingegerd Knutsdatter, en Datterdatter af den hellige Birgitta. {{sperret|Vadstena Kloster}}, ved hvilket Birgittas Lig hvilede, blev anseet som den hele Ordens Moderkloster, fra hvilket meget snart flere Birgittiner-Klostere stiftedes baade i og udenfor de nordiske Riger. Det usedvanlige ved Ordenens Indretning og Stifterindens Helgenglands bragte den nemlig snart i Ry baade fjærnt og nær, saaledes at man oversaa baade det Vanskelige i at vedligeholde det talrige Personale, som Regelen fordrede for et fuldstændigt Kloster, og den forargelige Sladder, hvortil Munkenes og Nonnernes Samliv altfor let maatte give Anledning. Til Norge kom først Ordenen i det følgende Aarhundrede og dens Skjebne her i Riget vil senere blive omtalt<ref>Lgbr. {{antikva|III.}} 655–661; Reuterdahl Sv. kyrk. hist. {{antikva|II.}} 2. 519–529; Langes Klh. 112–120, 2den udg. 53–65.</ref>. <section end="91" /> <section begin="92" /> {{midtstilt|'''92.'''}} {{midtstilt|'''Foreningen mellem Norge, Sverige og Danmark til Kalmar 1397.'''}} Inden det 14de Aarhundrede var ledet til Ende havde Dronning Margreta naaet det store Maal, hvortil hun i længere Tid havde stræbt, nemlig at {{sperret|forene de tre nordiske Rigers Styrelse i sin Haand og deres Kroner paa sin Fostersøns Hoved}}. Efter Kong Albrekts og hans Søns Fangetagelse havde vel Margreta erholdt en afgjort Overvegt i Sverige; men den fangne Konges Tilhængere gjorde hende dog endnu en Stund, med Hjælp fra Meklenborg, Rigets fuldkomne Besiddelse stridig. Den sterkt befæstede Stad Stokholm var endnu i deres Hænder, og Albrekt var trods sit Fangenskab ikke at formaa til en fuldkommen Afsigelse af Sveriges Kongedømme. Hansestæderne i Almindelighed vilde ikke for Albrekts Skyld indlade sig paa en Krig mod de nordiske Riger, og deres Bestræbelser <section end="92" /><noinclude> <references/></noinclude> sgyq9she1999tadrr94q84j4n3ujhkh 104 87356 221389 2022-08-27T13:44:22Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''Bylgja''', <tt>f.</tt> Bølge. Kun nogle St. i de sydlige Egne. I&nbsp;Sogn '''Bylga'''. Ellers: Bꜳra, Alda og fl. '''bylja''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> brøle, skrige. S. belja. '''bynja''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (byn’, —de), buldre, larme; især ved at hugge eller banke. Nordre Berg. '''Byr''' (aab.&nbsp;y; ogs. '''Bør'''), <tt>m.</tt> Bør, føielig Vind. (G.&nbsp;N. <tt>byrr</tt>). I&nbsp;Spøg om en hastig Afsked eller Bortjagelse. Han fekk Byr! '''Byr''', aab.&nbsp;y (for Byrd), <tt>f.</tt> og '''Byra''' (for Byrda), <tt>f.</tt> en Byrde, Dragt, saa meget som man kan bære paa een Gang. Udtales forskjelligt: Byre (aab.&nbsp;y), Byra (yy), Børe, Bøl, Bøle. (G.&nbsp;N. <tt>byrði</tt>). '''Byra''' (<tt>f.</tt> Byrda), <tt>f.</tt> en Kasse eller stor Kiste, især til Korn. Næsten alm. Udtales nogle St. Børe, og Bøle. (Isl. <tt>byrða,</tt> Skab). '''Byratog''', <tt>n.</tt> Toug til at bære Byrder med. '''Byra-tre''', <tt>n.</tt> Aag hvormed noget bæres paa Skuldrene. B.&nbsp;Stift. '''Byrel''' (for Byrdel), <tt>m.</tt> Hank, Bøile paa Kister og andre Kar. Nordre Berg. Jf. Hav, Hævel. '''Byrg''', <tt>f.</tt> Forraad af Foder. Sdm. (see Berg, <tt>f.</tt>). '''byrg''', <tt>adj.</tt> stolt, som bryster sig, gjør sig til. Sogn, Hall. o.&nbsp;fl. I&nbsp;Vald. '''burg’'''; i Ørk. '''byrj''' (børj). Jf. byrren, birren. '''byrga''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), 1)&nbsp;forsyne med Foder eller andet nødvendigt. Sdm. og fl. Jf. berga. (Isl. <tt>byrgja</tt>). 2)&nbsp;i Talemaaden '''byrge seg'''; hjælpe, afholde sig, bare sig (s. berga). Ogsaa <tt>v.&nbsp;n.</tt> holde sig, holde det ud. Helg. '''byrgjen''', <tt>adj.</tt> dygtig til at forsyne sig. Sdm. '''Byrgsla''' (sædv. '''Byrsle'''), <tt>f.</tt> Behov, tilstrækkeligt Forraad. Dei ha fꜳtt si Byrsle: de have faaet hvad de behøve. Nordre Berg. Sdm. — I&nbsp;Tr. Stift og Helg. '''Børsel'''. Jf. børt, og børta. '''byrja''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> begynde. Dette Ord skal forekomme paa enkelte Steder i Valders og Guldbr. tildeels i Formen: '''bydja'''. (G.&nbsp;N. <tt>byrja;</tt> Sv. <tt>börja</tt>). '''Byrkja''', <tt>f.</tt> Birkesaft, Birkevand. B.&nbsp;Stift. I&nbsp;Tell. '''Birkje''', el. '''Berkje'''; i Gbr. '''Bjørke'''. '''Byrkjelꜳnga''', <tt>f.</tt> en Art Langer (Fisk), som adskiller sig fra den saakaldte blanke Lange ved et mørkere Kjød. Nordre Berg. (Maaskee af Bork). '''byrra seg''', bryste sig, gjøre sig til. Hard. '''byrren''', <tt>adj.</tt> stolt, stiv af Holdning. Hard. '''Byrsa''', <tt>f.</tt> Bøsse, Gevær. — '''Byrseskot''', <tt>n.</tt> Geværskud. '''Byrsestokk''', <tt>m.</tt> Geværstok. '''Byrsing''', <tt>m.</tt> Bøsning, Plade i et Gjænge. '''Byrsle''', <tt>f.</tt> see Byrgsla. '''byrt’''', <tt>adj.</tt> om Fartøier: bordet, med Hensyn til Høide eller Lavhed over Vandgangen. '''lite byrt''': lavbordet. Nordre Berg. '''byrta''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—e), klare, pudse, især Lyset i en Lampe. (Af bjart). byrte Kolꜳ: faae Lampen til at brænde klarere. B.&nbsp;Stift. Ndm. '''Byrtar''', <tt>m.</tt> Pudsepind i en Lampe. '''byrter''', <tt>adj.</tt> fjernere. Ørk. see burtare. '''Byrting''', <tt>m.</tt> Lyn, Lynild. Hard. Shl. Ryf. (Jf. Ljon, Elding). Isl. <tt>birta,</tt> Lys. '''bysja''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), strøe med Halm eller Løv (i&nbsp;Fæhusene). Rbg. og fl. (Jf. bosa). '''Byskje''', <tt>n.</tt> en liden tyk Skov, Busk, Krat. Hard. og fl. Andre St. '''Pyskje'''. '''bysta''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—e), 1)&nbsp;forsyne med Børster, sætte Børste paa (en Traad). Af Bust. 2)&nbsp;i Forbindelsen '''bysta seg:''' reise Haarene, sætte Børsterne op (om Dyr, f.&nbsp;Ex. Hunde). 3)&nbsp;børste, pudse med en Kost (Boste). '''Byste''', <tt>n.</tt> et Dyr, som let bliver arrigt og reiser Haarene. Oftere: Illbyste. '''byta''' (yy), <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), 1)&nbsp;dele, stifte, uddele. G.&nbsp;N. <tt>býta.</tt> 2)&nbsp;bytte, ombytte, skifte med noget andet. byte aat seg: tilbytte sig. byte Hendenne: tage til med den anden Haand. byte sundt: dele i Parter. '''Bytar''', <tt>m.</tt> Udskifter. S. Jorabytar. '''Byte''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Bytte, Ombytning. G.&nbsp;N. <tt>býti.</tt> 2)&nbsp;Skjel, Grændseskjel imellem forskjellige Jordeiendomme. B.&nbsp;Stift. Jf. Deild. '''Byte-arbeid''', <tt>n.</tt> det at to Naboer hjælpe hinanden vexelviis i Arbeidet. '''Bytemun''', <tt>m.</tt> Forskjel ved en Ombytning. '''Bytestein''', <tt>m.</tt> Skjelsteen, Grændsesteen. Ligesaa '''Byte-tre''', <tt>n.</tt> '''Bytefura''', <tt>f.</tt> om et Træ som tjener til Grændseskjel. '''Byting''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Deling; 2)&nbsp;Ombytning. '''Byting''', <tt>m.</tt> en Skifting, forbyttet eller indsmuglet Barn. Egentlig grundet i Sagnene om de Underjordiske og deres Lyst til at stjæle Børn; — men bruges nu mest i Spøg om en Særling, En som ikke ligner de Andre. '''Bytning''' (aab.&nbsp;y), <tt>m.</tt> 1)&nbsp;et Slags Spand med Overbund og Spunds. Rbg. (Ellers Tvibytning). Af Botn. 2)&nbsp;den fjerde Mave i de drøvtyggende Dyr. Brugeligt i de sydlige Egne; i<noinclude><references/></noinclude> ji0d812d19eyyuk6iacc41me2fk4jpi 0 87357 221390 2022-08-27T14:11:26Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=364 to=373 fromsection=85 tosection=85 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=364 to=373 fromsection=85 tosection=85 header=1 /> jiq848en58yh0mabw2nf2qx716q24q2 0 87358 221391 2022-08-27T14:12:08Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=373 to=380 fromsection=86 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=373 to=380 fromsection=86 header=1 /> 3wgxbxjjj1idgtvh8wynz8j4mxvel58 0 87359 221392 2022-08-27T14:12:59Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=381 to=393 tosection=87 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=381 to=393 tosection=87 header=1 /> d179dtuhjs31m8l0ak0qay5muz3vx93 0 87360 221393 2022-08-27T14:14:00Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=393 to=410 fromsection=88 tosection=88 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=393 to=410 fromsection=88 tosection=88 header=1 /> tafz5z24m1vcucv66xe55qlv2419nge 0 87361 221394 2022-08-27T14:14:51Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=410 to=424 fromsection=89 tosection=89 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=410 to=424 fromsection=89 tosection=89 header=1 /> 3g3d13on6a05klrzm5xicn0i8lvwxt5 104 87362 221395 2022-08-27T14:15:09Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>Ag. Stift hedder det '''Botn''', og '''Bonn'''; i Ørk. '''Botning'''. Ellers Vingstr, <tt>f.</tt> '''bytt''' (yy), deelt, skiftet. Jf. misbytt. '''Bytta''' (aab.&nbsp;y), <tt>f.</tt> Bøtte, Vandspand. I&nbsp;Østerd. et Slags Spand med Laag. I&nbsp;Mandal ogsaa: Mælkekar (=&nbsp;Kolla, Ringja). Jf. Butt. '''Bytte''', <tt>n.</tt> Dunk, Trækar til Mælk, sædvanlig forsynet med et Laag af Skind. Nhl. Shl. Af Butt. '''Bæd''', <tt>f.</tt> Ildsted, eller egentlig: Grunden, det dybeste af Ildstedet. Sdm. Nid i Bæd’a: dybt ned i Asken. I&nbsp;Ndm. hedder det: Ve. '''Bædel''', s. Bæl. — '''bæe''', s. bꜳe. '''Bæg''', og '''bægfletta'''; — s. Belg. '''bægd''', partic. hindret, tilbagedreven. '''bægja''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (-gje, -gde), hindre, standse, drive tilbage eller til Siden. B.&nbsp;Stift. (Isl. <tt>bægja</tt>). Af bꜳg. Jf. gjegna, møta, venda. '''Bægje''', <tt>m.</tt> Hindring, Noget som er i Veien. Sjelden. I&nbsp;Gbr. et Hægn, et Gjærde. '''Bægjegarn (-gadn, -ga’n)''', <tt>n.</tt> et Garn som sættes paa Siden af en Fiskeplads for at hindre Fisken fra at løbe ud af Fiskegrunden. '''bægjen (bæjin, beien'''), <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;hinderlig, ubeleilig, som er i Veien. Ørk. Størdalen og fl. Mest i neutr. Dæ va so beie før oss. 2)&nbsp;om Mennesker: tvær, uvillig, modstræbende. Indr. Jf. bꜳg. '''Bæker''', <tt>n.</tt> see Bikar. '''Bæl''' (el. '''Bædel'''), <tt>m.</tt> Knevel i en Klokke (=&nbsp;Kolv). Indre Sogn (i&nbsp;Formen '''Bæd’l'''), Vald. Guldbr. '''Bænde''', s. Bende. '''Bænding''', s. Bending. '''Bænk''', s. Benk. — '''bænka''', s. beinka. '''Bær''', <tt>n.</tt> (nogle St. <tt>f.</tt>), Bær, Frugt. (Skulde egentl. hedde: Ber). G.&nbsp;N. <tt>ber.</tt> I&nbsp;Nhl. hedder det i Sammensætning: '''Berja'''; saaledes: '''Berjalyng''', <tt>n.</tt> Bærbusk, Bærriis (Isl. <tt>berjalyng</tt>). '''Berjahaug''', <tt>m.</tt> og '''Berjatu(v)a''', <tt>f.</tt> Høi eller Tue hvorpaa der voxer Bær. '''ga’ i Berjaskog''': gaae ud at plukke Bær. '''bær''', <tt>adj.</tt> 1. om Køer: drægtig, eller egentlig: som bærer (ɔ: kalver). Dei ha fꜳtt bært: en af deres Køen har kalvet. (Sogn). Jf. nybær, haustbær, vꜳrbær. '''bær''' (eller: '''bærr'''), <tt>adj.</tt> (2). bar, blot, ikke tildækket; ogsaa: ublandet, reen, uden Tilsætning. G.&nbsp;N. <tt>berr.</tt> koma pꜳ bæran Botn: blive blottet, have intet mere igjen. (Sjelden). Te fꜳ ein bær, — betyder i Helg. at faae En for sig selv, adskilt fra andre; — i Sdm. at faae En opdaget, eller blive vis paa at det er ham som man skal holde sig til. '''Bæra''', <tt>f.</tt> Barhed; s. Bærva. '''Bæra''', <tt>f.</tt> en Hunbjørn. Sogn. (G.&nbsp;N. <tt>bera</tt>). Hedder ellers: '''Buru,''' og '''Boro''' (Østerd.), Hunabæra (Shl.), Honebær (Tell.), Hynebær (Sdm.); jf. Hyn. De øvrige Navne ere anførte under: Bjønna. '''bæra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (e—te), bølge, gaae i Bølger, om Vandet. Hard. Af Bꜳra. Jf. kvitbæra. '''bærbaka''', <tt>adj.</tt> tomhændet, som ikke eier noget. (Egentl. barrygget). Sdm. o.&nbsp;fl. '''bære''' (eller bærre), <tt>adv.</tt> kun, blot, bare. Hedder i Kr. Stift: bare; i Sogn: bærra. — inkje bære (el. bare), betyder i Tell. ikkun, ikke mere end. F.&nbsp;Ex. Eg hev’ inkje bære ein (jeg har kun een). Dersom det ikke hedte {{sperret|bare}}, kunde det her forklares som {{sperret|betre}}, i Betydn. mere. '''bæreste''', <tt>adv.</tt> kun, bare. Fosen, Helg. '''Bærfjell''', <tt>n.</tt> en nøgen Fjeldmark, som ligger ovenfor Skovgrændsen. Helg. Ellers: Bærsnøya, Vigga, Vialøysa. '''bærføtt''', <tt>adj.</tt> barfodet. Nogle Steder: '''børføtt''' (Hall. og fl.); i Sdm. '''børføttꜳ''', adv. '''bærhendt''', <tt>adj.</tt> barhaandet. '''Bærhogg''', <tt>n.</tt> Fare, Vanskelighed (egentl. Stilling hvori man er udsat for Hug). Nhl. Te koma i Bærhoggje. '''bærhovda''', <tt>adj.</tt> med bart Hoved. I&nbsp;Sdm. bærhauda. (Isl. <tt>berhöfðaðr</tt>). '''bærkast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive bar, blottes (især om Jorden i Tøveir). Gbr. Ørk. Hedder ogsaa: '''bærka seg'''. '''bærleg''', <tt>adj.</tt> anseelig, som tager sig godt ud; maaskee ogsaa om den som har et frit og aabent Væsen. Nordre Berg. '''bærlestom''', <tt>adv.</tt> med det bare Fodtøi (uden Ski, Tryger eller Iisbraadder). Ørk. Andre St. '''bærlesta''', <tt>adv.</tt> og adj. '''bærrast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blottes, blive bar. Sjeldnere: bærna. Jf. bærkast. '''bærsnæv''', <tt>adj.</tt> skovløs, bar, aaben (om Marker). Sdm. — '''Bærsnæve''', <tt>f.</tt> en aaben og skovløs Mark. '''Bærsnøye''' (f. -snøyda), <tt>f.</tt> skovløs Mark; Fjeldmark ovenfor Skovgrændsen. Ndm. og fl. — '''bærsnøyen''', <tt>adj.</tt> bar, skovløs. '''Bærsyn''' (og '''-synd'''), <tt>f.</tt> et Sted som let kan sees eller overskues. Dei kom i Bærsyn’æ (Nhl.): de kom paa et Sted, hvor man let kunde see dem. '''bærsynt''', <tt>adj.</tt> let at see; frit eller aabent beliggende. Mere alm. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7jjkhytfprgmufh0esjks8pnwid0944 221399 221395 2022-08-27T14:17:41Z Monedula 3328 formatering proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>Ag. Stift hedder det '''Botn''', og '''Bonn'''; i Ørk. '''Botning'''. Ellers Vingstr, <tt>f.</tt> '''bytt''' (yy), deelt, skiftet. Jf. misbytt. '''Bytta''' (aab.&nbsp;y), <tt>f.</tt> Bøtte, Vandspand. I&nbsp;Østerd. et Slags Spand med Laag. I&nbsp;Mandal ogsaa: Mælkekar (=&nbsp;Kolla, Ringja). Jf. Butt. '''Bytte''', <tt>n.</tt> Dunk, Trækar til Mælk, sædvanlig forsynet med et Laag af Skind. Nhl. Shl. Af Butt. '''Bæd''', <tt>f.</tt> Ildsted, eller egentlig: Grunden, det dybeste af Ildstedet. Sdm. Nid i Bæd’a: dybt ned i Asken. I&nbsp;Ndm. hedder det: Ve. '''Bædel''', s. Bæl. — '''bæe''', s. bꜳe. '''Bæg''', og '''bægfletta'''; — s. Belg. '''bægd''', partic. hindret, tilbagedreven. '''bægja''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (-gje, -gde), hindre, standse, drive tilbage eller til Siden. B.&nbsp;Stift. (Isl. <tt>bægja</tt>). Af bꜳg. Jf. gjegna, møta, venda. '''Bægje''', <tt>m.</tt> Hindring, Noget som er i Veien. Sjelden. I&nbsp;Gbr. et Hægn, et Gjærde. '''Bægjegarn (-gadn, -ga’n)''', <tt>n.</tt> et Garn som sættes paa Siden af en Fiskeplads for at hindre Fisken fra at løbe ud af Fiskegrunden. '''bægjen (bæjin, beien'''), <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;hinderlig, ubeleilig, som er i Veien. Ørk. Størdalen og fl. Mest i neutr. Dæ va so beie før oss. 2)&nbsp;om Mennesker: tvær, uvillig, modstræbende. Indr. Jf. bꜳg. '''Bæker''', <tt>n.</tt> see Bikar. '''Bæl''' (el. '''Bædel'''), <tt>m.</tt> Knevel i en Klokke (=&nbsp;Kolv). Indre Sogn (i&nbsp;Formen '''Bæd’l'''), Vald. Guldbr. '''Bænde''', s. Bende. '''Bænding''', s. Bending. '''Bænk''', s. Benk. — '''bænka''', s. beinka. '''Bær''', <tt>n.</tt> (nogle St. <tt>f.</tt>), Bær, Frugt. (Skulde egentl. hedde: Ber). G.&nbsp;N. <tt>ber.</tt> I&nbsp;Nhl. hedder det i Sammensætning: '''Berja'''; saaledes: '''Berjalyng''', <tt>n.</tt> Bærbusk, Bærriis (Isl. <tt>berjalyng</tt>). '''Berjahaug''', <tt>m.</tt> og '''Berjatu(v)a''', <tt>f.</tt> Høi eller Tue hvorpaa der voxer Bær. '''ga’ i Berjaskog''': gaae ud at plukke Bær. '''bær''', <tt>adj.</tt> 1. om Køer: drægtig, eller egentlig: som bærer (ɔ: kalver). Dei ha fꜳtt bært: en af deres Køen har kalvet. (Sogn). Jf. nybær, haustbær, vꜳrbær. '''bær''' (eller: '''bærr'''), <tt>adj.</tt> (2). bar, blot, ikke tildækket; ogsaa: ublandet, reen, uden Tilsætning. G.&nbsp;N. <tt>berr.</tt> koma pꜳ bæran Botn: blive blottet, have intet mere igjen. (Sjelden). Te fꜳ ein bær, — betyder i Helg. at faae En for sig selv, adskilt fra andre; — i Sdm. at faae En opdaget, eller blive vis paa at det er ham som man skal holde sig til. '''Bæra''', <tt>f.</tt> Barhed; s. Bærva. '''Bæra''', <tt>f.</tt> en Hunbjørn. Sogn. (G.&nbsp;N. <tt>bera</tt>). Hedder ellers: '''Buru,''' og '''Boro''' (Østerd.), Hunabæra (Shl.), Honebær (Tell.), Hynebær (Sdm.); jf. Hyn. De øvrige Navne ere anførte under: Bjønna. '''bæra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (e—te), bølge, gaae i Bølger, om Vandet. Hard. Af Bꜳra. Jf. kvitbæra. '''bærbaka''', <tt>adj.</tt> tomhændet, som ikke eier noget. (Egentl. barrygget). Sdm. o.&nbsp;fl. '''bære''' (eller bærre), <tt>adv.</tt> kun, blot, bare. Hedder i Kr. Stift: bare; i Sogn: bærra. — inkje bære (el. bare), betyder i Tell. ikkun, ikke mere end. F.&nbsp;Ex. Eg hev’ inkje bære ein (jeg har kun een). Dersom det ikke hedte {{sperret|bare}}, kunde det her forklares som {{sperret|betre}}, i Betydn. mere. '''bæreste''', <tt>adv.</tt> kun, bare. Fosen, Helg. '''Bærfjell''', <tt>n.</tt> en nøgen Fjeldmark, som ligger ovenfor Skovgrændsen. Helg. Ellers: Bærsnøya, Vigga, Vialøysa. '''bærføtt''', <tt>adj.</tt> barfodet. Nogle Steder: '''børføtt''' (Hall. og fl.); i Sdm. '''børføttꜳ''', <tt>adv.</tt> '''bærhendt''', <tt>adj.</tt> barhaandet. '''Bærhogg''', <tt>n.</tt> Fare, Vanskelighed (egentl. Stilling hvori man er udsat for Hug). Nhl. Te koma i Bærhoggje. '''bærhovda''', <tt>adj.</tt> med bart Hoved. I&nbsp;Sdm. bærhauda. (Isl. <tt>berhöfðaðr</tt>). '''bærkast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive bar, blottes (især om Jorden i Tøveir). Gbr. Ørk. Hedder ogsaa: '''bærka seg'''. '''bærleg''', <tt>adj.</tt> anseelig, som tager sig godt ud; maaskee ogsaa om den som har et frit og aabent Væsen. Nordre Berg. '''bærlestom''', <tt>adv.</tt> med det bare Fodtøi (uden Ski, Tryger eller Iisbraadder). Ørk. Andre St. '''bærlesta''', <tt>adv.</tt> og <tt>adj.</tt> '''bærrast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blottes, blive bar. Sjeldnere: bærna. Jf. bærkast. '''bærsnæv''', <tt>adj.</tt> skovløs, bar, aaben (om Marker). Sdm. — '''Bærsnæve''', <tt>f.</tt> en aaben og skovløs Mark. '''Bærsnøye''' (f. -snøyda), <tt>f.</tt> skovløs Mark; Fjeldmark ovenfor Skovgrændsen. Ndm. og fl. — '''bærsnøyen''', <tt>adj.</tt> bar, skovløs. '''Bærsyn''' (og '''-synd'''), <tt>f.</tt> et Sted som let kan sees eller overskues. Dei kom i Bærsyn’æ (Nhl.): de kom paa et Sted, hvor man let kunde see dem. '''bærsynt''', <tt>adj.</tt> let at see; frit eller aabent beliggende. Mere alm. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> b6fvr7nobkstep9b3r2381wwsdr403q 0 87363 221396 2022-08-27T14:15:49Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=424 to=436 fromsection=90 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=424 to=436 fromsection=90 header=1 /> bjo9jl8rhb61o2ogbx2uln121wdcwtp 0 87364 221398 2022-08-27T14:17:35Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=437 to=453 tosection=91 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=437 to=453 tosection=91 header=1 /> nmvo35z0dvsu8i248hxta4bve463cgj 0 87365 221400 2022-08-27T14:18:25Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=453 to=458 fromsection=92 tosection=92 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=453 to=458 fromsection=92 tosection=92 header=1 /> kw9oky8xi8mkhi65c08gb5qsif4rjh5 0 87366 221401 2022-08-27T14:19:10Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=458 to=469 fromsection=93 tosection=93 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=458 to=469 fromsection=93 tosection=93 header=1 /> 6oha0z4l0y6s8hl77ndmo0hru5uhuki 0 87367 221402 2022-08-27T14:19:59Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=469 to=479 fromsection=94 tosection=94 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=469 to=479 fromsection=94 tosection=94 header=1 /> ptjkm80xs2gduijc8onhz6s645o5zff 0 87368 221403 2022-08-27T14:20:47Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=479 to=491 fromsection=95 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=479 to=491 fromsection=95 header=1 /> mirrq5gcyq2avzupig9q48gj2jpktg5 0 87369 221404 2022-08-27T14:21:33Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=492 to=499 tosection=96 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=492 to=499 tosection=96 header=1 /> ndox3l1yklzjc8p50krfs68vvxq0hto 0 87370 221405 2022-08-27T14:22:33Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=499 to=509 fromsection=97 tosection=97 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=499 to=509 fromsection=97 tosection=97 header=1 /> gao18b02qfjbhnzb6r3rnmclo4zgaya 0 87371 221406 2022-08-27T14:23:41Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=509 to=527 fromsection=98 tosection=98 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=509 to=527 fromsection=98 tosection=98 header=1 /> 3o9fzly8gadctrk50r4tra9oscels0l 0 87372 221407 2022-08-27T14:24:35Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=527 to=541 fromsection=99 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=527 to=541 fromsection=99 header=1 /> 0bop8b3fcphgmdf14lawd6v3utpoj02 104 87373 221408 2022-08-27T14:25:00Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''bært''', <tt>adv.</tt> kun, bare. Nhl. Shl. Ellers: bære og bæreste. '''bærtævle''', <tt>adj.&nbsp;n.</tt> bart, aabent, skovløst. Hard. (I&nbsp;Sdm. bærsnævt). '''Bærva''', <tt>f.</tt> bar Mark, sneeløs Jord. Indr. (hvor det ogsaa hedder: '''Bærra'''). Han kjørte paa Bærvꜳn (<tt>dativ</tt>). '''bærvegjen''', <tt>adj.</tt> veiet alene, uden Sæk eller Kar. (Altsaa Netto, uden Emballage). '''bæsa''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), sætte Kvæg paa Baas; sætte i et bestemt Rum. (Isl. <tt>bæsa</tt>). bæsa seg: opsøge sin Plads, om Køer. '''Bæta''', s. Bite. '''Bø''', <tt>m.</tt> Engmark, den indhegnede Mark omkring en Gaard. Meget brugl. i B.&nbsp;Stift; ogsa i Ryfylke. Ellers Eng og Jore. (G.&nbsp;N. <tt>bær</tt> svarer til vort Gar og Tun). „Dæ ligg’ Bø i Bø“, — siges om flere Gaarde, som ligge tæt ved hinanden, saa at der er ingen Udmark imellem. sleppe ꜳ Bø (Sdm.): slippe Kvæget ind paa Engen, efterat Græs og Korn er indhøstet. Pꜳ Bø’no: paa Engen, indengjærdes. Det gamle Genitiv: bæjar findes i Voss i Navnene: Bøjarmoen, Bøjarꜳttungjen. '''Bø-beite''', <tt>n.</tt> Græsning paa Gaardsengen. '''Bø-gar(d)''', <tt>m.</tt> Gjærde omkring Engmarken. Til Forskjel fra Merkjesgar, og fl. '''Bøk''', <tt>m.</tt> Bøg. S. Bok. '''bøkje''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), 1)&nbsp;tørre, gjøre halvtørt. (See bokjen). Sdm. Nfj. 2)&nbsp;byge, udkoge i Lud. '''Bøl''', see Byl og Byr. '''bøl''', <tt>adj.</tt> parrelysten, geil; om Hundyr, især Soen. Ørk. Indr. Helg. (Jf. ful). '''bølast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> og '''bøla seg''' (e—te), yngle, faae Unger; ogsaa: tillave Rede eller Leie for Yngelen. Af Bol. — bøle seg ned, — i Spøg, om at lægge sig sammen i Straa eller Græs. '''Bølde''', <tt>m.</tt> see Bold. '''Bøle''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Rede eller Kube, hvori smaa Dyr lægge deres Unger. Vestenfjelds. Ellers: Bol. 2)&nbsp;et Kuld, de Unger som et Dyr frembringer paa een Gang. Hundebøle, Grisebøle. (B.&nbsp;og Kr. Stift). Ellers Lag (Trondhj.), Legde (Gbr.), Føe (Østd.). I&nbsp;Spøg ogsaa om Mennesker: en Slægt, Familie. 3)&nbsp;Bolig, Opholdssted. Skal bruges i Buskerud. Ellers kun i Sammensætning: Fødebøle, Sæterbøle. '''Bøle''', see Byra. '''Bøling''', <tt>m.</tt> Kvæg, Besætning af Kreature (=&nbsp;Buskap). Guldbr. Buskerud. '''Bøn''' (langt&nbsp;ø), <tt>f.</tt> Bøn, Begjæring. '''Bønebok''', <tt>f.</tt> Bønnebog. '''Bønefolk''' (Bønemann og fl.), Folk som idelig bede og ere andægtige. '''Bønstad''', <tt>{{korreksjon|n.|m.|656}}</tt> Begjæring, Anmodning. B.&nbsp;Stift. (G.&nbsp;N. <tt>bænastaðr</tt>). Eg heve ein Bønstad te de (Sdm.): der er noget jeg vil bede dig om. '''Bør''', s. Byr. — '''Børe''', s. Byra. '''børføtt''', s. bærføtt. '''Børnad''', <tt>m.</tt> Redskaber, især til Fiskerie; Sørede. Sdm. Ndm. Sfj. Nhl. '''Børnskap''', <tt>m.</tt> Redskaber; Garn, Sørede. Helg. og tildeels i Tr. Stift (See forrige). Ellers: Reide, Greide, Beine, Bunad, Doning og fl. '''Børsel''', s. Byrgsla. '''Børt''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Skyldighed, Pligt. Meget brugeligt i Ørk. og fl, 2)&nbsp;Tid, Gang, Tour; f.&nbsp;Ex. No æ dæ din Børt ɔ: nu er Raden kommen til dig. Mere alm. (Sv. <tt>börd</tt>). '''børt''', <tt>adj.</tt> forsynet, hjulpen,, som har nok. Ndm. Ørk. Ogsaa '''børta'''. (Jf. byrga). '''børte''' <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), forsyne, udruste, skaffe det nødvendige. Ndm. '''børte''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> prale, skryde af noget. Inderøen. (Maaskee for byrta). I&nbsp;Sdm. bolte. — '''Børting''', <tt>m.</tt> en Praler, Skryder. Indr. '''bøsen''', <tt>adj.</tt> stor, vid (om Klæder). Sdm. Jf. posen, og Isl. <tt>beysinn</tt>. '''bøta''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), 1)&nbsp;sætte istand, forbedre, gjøre godt igjen. (G.&nbsp;N. <tt>bæta</tt>). Af Bot. 2)&nbsp;bøde, lappe, sætte Bod paa (Klæder, Kjedler o.&nbsp;s.&nbsp;v.). Alm. 3)&nbsp;betale Bøder; ogsa: undgjelde, lide for noget. '''bøtande''', <tt>adj.</tt> som kan bødes eller istandsættes. '''Bøting''', <tt>f.</tt> Bøden, Lappen. '''Bøtingetrꜳd''', <tt>m.</tt> Traad, hvormed man bøder Klæder eller ogsaa Fiskergarn. '''bø-vand''', <tt>adj.</tt> om Kreature, som ere vante til at græsse paa Engen. B.&nbsp;Stift. '''Bøvel''', <tt>m.</tt> et Navn paa Fanden. '''Bøver''', <tt>m.</tt> en Bæver. B.&nbsp;Stift, Gbr. og fl. (Jf. Bjor). G.&nbsp;N. <tt>bifr.</tt> — '''Bøverbrote''', <tt>m.</tt> en Bæverdam (Gbr.). '''Bøvergjeld''', <tt>n.</tt> Bævergjel. Kaldes ogsa blot: '''Bøver''', <tt>n.</tt> '''Bøya''', Byge; see bygja. '''Bøyg''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;en Bøining, Krumning; ogsaa Knæk, Svækkelse. Helg. Gbr. 2)&nbsp;En som gaaer nedbøiet og ludende. Gbr. Ogsaa: en Stakkel, En som ikke taaler noget. '''bøygd''', part. bøiet, krummet. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mndrvr7uvvoo3lp5lov8hd81iheigut 0 87374 221409 2022-08-27T14:25:29Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=542 to=546 tosection=100 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=542 to=546 tosection=100 header=1 /> aw456ma5mn733bxp1vq370o9vldhf5t 0 87375 221410 2022-08-27T14:26:28Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=546 to=560 fromsection=101 tosection=101 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=546 to=560 fromsection=101 tosection=101 header=1 /> ews3bqf58g4e7clzgbrdgpqul20qpda 0 87376 221411 2022-08-27T14:28:10Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=560 to=575 fromsection=102 tosection=102 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=560 to=575 fromsection=102 tosection=102 header=1 /> j7b910t0zvtikndyytzvj9w30m1fof0 0 87377 221412 2022-08-27T14:28:45Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=575 to=584 fromsection=103 tosection=103 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=575 to=584 fromsection=103 tosection=103 header=1 /> m8vmzzaj0epkait277eyy8gknxwczj4 0 87378 221413 2022-08-27T14:29:55Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=584 to=595 fromsection=104 tosection=104 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=584 to=595 fromsection=104 tosection=104 header=1 /> odujrme0isfuar686twxll8r755e5ab 0 87379 221414 2022-08-27T14:30:55Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=595 to=607 fromsection=105 tosection=105 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=595 to=607 fromsection=105 tosection=105 header=1 /> kxphvubjcjrs650tdrd3mhgcsdyhob6 0 87380 221415 2022-08-27T14:32:13Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=607 to=629 fromsection=106 tosection=106 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=607 to=629 fromsection=106 tosection=106 header=1 /> nhcxtr7yk5k0q4lv75tv7t026kkr5v1 0 87381 221416 2022-08-27T14:33:53Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=629 to=645 fromsection=107 tosection=107 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=629 to=645 fromsection=107 tosection=107 header=1 /> slxki9un2ijatqz2bbgycc1fci1evbn 0 87382 221417 2022-08-27T14:34:57Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=645 to=665 fromsection=108 tosection=108 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=645 to=665 fromsection=108 tosection=108 header=1 /> r6lz4utnslnybl028fs7pj2f8ou5jv4 0 87383 221418 2022-08-27T14:36:12Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=665 to=688 fromsection=109 tosection=109 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=665 to=688 fromsection=109 tosection=109 header=1 /> m6dj3es1z8s6kfiva8nrk71jbrjbx0q 0 87384 221419 2022-08-27T14:37:28Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=688 to=709 fromsection=110 tosection=110 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=688 to=709 fromsection=110 tosection=110 header=1 /> o47g1smqjptmb3xldez2uct4bspaux9 0 87385 221420 2022-08-27T14:38:31Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=709 to=723 fromsection=111 tosection=111 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=709 to=723 fromsection=111 tosection=111 header=1 /> 9opx9m4l8eacwxb32pf8zx1cxxpm1cy 0 87386 221421 2022-08-27T14:40:09Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=723 to=751 fromsection=112 tosection=112 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=723 to=751 fromsection=112 tosection=112 header=1 /> mpmm6hu9tgdsmv4108upjztc0xtj80y 0 87387 221422 2022-08-27T14:41:06Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=751 to=762 fromsection=113 tosection=113 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=751 to=762 fromsection=113 tosection=113 header=1 /> g61qwedl8ht7viitvljjpp1iatm9sn1 0 87388 221423 2022-08-27T14:41:59Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=762 to=773 fromsection=114 tosection=114 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=762 to=773 fromsection=114 tosection=114 header=1 /> 3xp1ztllrippe1ckcnc9vnt1b978r0l 0 87389 221424 2022-08-27T14:42:59Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=773 to=787 fromsection=115 tosection=115 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=773 to=787 fromsection=115 tosection=115 header=1 /> 2e753lqqvhsc8ze1hpecelcldd0ccbe 0 87390 221425 2022-08-27T14:44:29Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=787 to=799 fromsection=116 tosection=116 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=787 to=799 fromsection=116 tosection=116 header=1 /> 04u5f668j8yuwu6w11ifcqn9u876lhx 0 87391 221426 2022-08-27T14:45:23Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=799 to=811 fromsection=117 tosection=117 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=799 to=811 fromsection=117 tosection=117 header=1 /> 6vgnps6e6ijiw7dj6ovnsdy8yaav9fd 0 87392 221427 2022-08-27T14:46:16Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=811 to=824 fromsection=118 header=1 /> wikitext text/x-wiki <pages index="Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu" from=811 to=824 fromsection=118 header=1 /> mxo5mm00txo6vg616ud6ol644f3hnro 104 87393 221428 2022-08-27T15:48:16Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude><section begin="B"/>'''bøygja''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (-gje, -gde), at bøie. Udtales sædv. bøya, el. bøye. (G.&nbsp;N. <tt>begja</tt>). Jf. bjug og bogjen. '''Bøgjel''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Bøygla, r'''), Bøile, Hank af bøiet Træ eller Jern. '''Bøygsla''', <tt>f.</tt> Bøining. (Sjelden). <section end="B"/> <section begin="D"/>{{overskrift|D.}} '''da''', <tt>adv.</tt> see dꜳ. '''da''' (for dat, el. dad), <tt>pron.</tt> det. Hedder '''da''' i Helg. og den største Deel af B.&nbsp;Stift, nemlig fra Stadtlandet til Skaanevig (i&nbsp;Shl.); men ellers: '''dæ'''. (Jf. dan og dar). G.&nbsp;N. <tt>þat</tt> (senere <tt>þet</tt>); Ny Isl. <tt>það.</tt> See di og dess. Betydningen, som tildeels er anderledes end i Skriftsproget, kan ordnes saaledes: 1)&nbsp;substantivisk: det. — Bruges ofte foran en Sætning, saaledes at det enten sættes foran at, eller ogsaa træder i Stedet for dette. F.&nbsp;Ex. Eg tenkte da, han va komen ɔ: jeg tænkte at han var kommen. Eg sꜳg da, han kom ikje. (Gram. §&nbsp;316). 2)&nbsp;adjektivisk: det, dette; f.&nbsp;Ex. da stora Hus’e ɔ: det store Huus. 3)&nbsp;adverbialsk eller blot indledende i en Sætning, saaledes at først Verbet og dernæst Subjektet følger efter. (Gram. §&nbsp;317). Da kjem ein: der kommer En. Da flaug upp ein Fugl: der fløi en Fugl op. Da veit ingjen kor da gjekk: Ingen veed hvordan det gik. Dæ vil alle vera frie: alle ville være frie. Dæ syne Hola ette: der viser sig en Huulning derefter. Dæ draup Sveiten: Sveden dryppede. Dæ skjelv’ Hendenne pꜳ’an: hans Hænder skjælve. '''Dabbe''', <tt>m.</tt> Vandpyt; see Dape. '''Dag''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Dag. Fleertal hedder i Shl. '''Dar''' (for Dagar); i Gbr. og Ørk.: '''Dꜳgꜳ;''' i Sdm. '''Dage'''. 2)&nbsp;Frist, Henstand, Opsættelse. Tell. Hall. Gbr. Han fekk Dag te Hausten: han fik Henstand til Høsten. — Te Dags: til det bliver Dag. Til’e Dags: tidlig paa Dagen. I&nbsp;Dagsens Tid (Sdm.). i Daggryet, i Dagbrækningen. Ein Dagjen (el. Da’en): en af de sidste Dage. (I&nbsp;Sdm. ogsaa: „ein ’te Dogꜳ“, for Dogom). Dag ette Dag: Dag fra Dag. (Hedder ved Trondhjem: dagendes Dag). '''dagast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> dages, blive Dag. (Ikke meget brugl.). '''dagast uppe''': overraskes af Dagen, blive for seen (som Troldene i Æventyrene). Jf. opendaga, avdaga, Degning. '''Dagetal''', <tt>n.</tt> Antal af Dage; ogsaa: Datum. I&nbsp;Dagetal ɔ: for Dagløn; saaledes at kun Tiden og ikke de enkelte Arbeider beregnes. Guldbr. og fl. '''dagfallen''', <tt>adj.</tt> forfalden til Betaling (naar den bestemte Frist er udløben). Tell. '''daglaus''', <tt>adj.</tt> som ikke kan vente Udsættelse, el. hvis bestemte Tid er omme. '''dagleg(e)''', <tt>adv.</tt> daglig. (Sjelden). '''dagliden''' (aab.&nbsp;i), om Tiden: fremskreden mod Aftenen. Hær æ for langt daglie (Tell.): det lider for langt ud paa Dagen. '''Dagpeng''', plur. <tt>m.</tt> daglig Betaling; Dagløn. '''Dags-arbeid''', <tt>n.</tt> een Dags Arbeide; Dagværk. '''Dagsbrun''', <tt>f.</tt> see Dagsrꜳnd. '''Dagset''', <tt>n.</tt> den sidste Deel af Dagen; Tiden henimod Aftenen. Buskerud o.&nbsp;fl. '''Dags-lit''' (aab.&nbsp;i), <tt>m.</tt> (Dagfarve), det stærkere eller svagere Dagslys, hvorpaa man kan mærke hvor langt det lider paa Dagen; men især den Forandring som viser sig ved Aftenens Begyndelse. Sdm. og fl. (Det sidste skulde hellere hedde: Kveldslit). '''Dagsljos''', <tt>n.</tt> Dagslys. (Modsat: Eldsljos). '''Dagsmea''' (for Dagsmidja), <tt>f.</tt> Dagmilde; den mildere Luft som indtræder naar Solen gaaer i Syd (mest kjendelig om Vaaren). Ved Trondhjem. Sv. <tt>dagsmidja.</tt> See følg. '''Dagsmeit''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Dagskjær (=&nbsp;Dagsrꜳnd), saavel Aften som Morgen. Tell. See Meit. 2)&nbsp;Dagmilde (=&nbsp;Dagsmea). Tell. '''Dagsmun''' (aab.&nbsp;u), <tt>m.</tt> den Forandring som en Ting faaer paa en Dag. Ein ser Dagsmunen pꜳ dæ: man seer hvordan det tiltager med hver Dag. '''Dagsrꜳnd''', <tt>f.</tt> Dagskjær, naar Dagen viser sig som en lys Stribe over Horizonten. Næsten alm. I&nbsp;Sogn ogsaa Dagsbrun. I&nbsp;Tell. Dagsmeit. '''Dagsslætte''', <tt>n.</tt> Engstykke som man kan slaae paa en Dag. Nogle St. '''Dagslꜳtte''', <tt>f.</tt> '''Dagstjerne''', s. Vagnstjerna. '''dagstød’''', <tt>adj.</tt> om en Fest som altid intræffer paa samme Datum (f.&nbsp;Ex. {{b1|Ju|ledag).}} <section end="D"/><noinclude><references/></noinclude> a3qlcc60e2r0cosgika82tgjkc76nlv 104 87394 221430 2022-08-27T21:28:56Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|123}} {{linje|5em}}</noinclude>»Godt Frue!« raabte han pludselig med etslags Latter, »lad os saa skilles strax, — hvis De tillader.« »Lad os nu være fornuftige — Hr. Jessen!« Men nu var han med en Gang bleven den forkjælede Gut, som paa Død og Liv vilde drive det ud i den yderste Spids; han vilde være den Forkastede, den Forhaanede; han vilde læsse paa sig alt — jo mere jo bedre; engang skulde det vel komme for en Dag, hvad Anton Jessen egentlig var! Og saaledes for han ud af Kontoret, gjennem Butiken uden Hilsen eller Farvel og hjem til Mor, forat læsse sine Sorger af. — — Nogen Tid efter sad Bankchef Christensen i Direktionens indre Værelse og gned sin store tykke Næse, medens han ventede paa En, som han havde sendt Bud efter. Idet nu Tørres blev ført ind af Bankbudet, saa Christensen under sin Haand op paa den unge Mand og noterede sig, at han var bleg og urolig i Øinene. Derpaa anviste han en Plads nær sin egen Lænestol; men Tørres satte sig med et usikkert Smil henne ved Døren paa den yderste Snip af en Stol. »Jeg har oftere<noinclude><references/></noinclude> rfk35hiyw2xl5nlyr3ekaudnkhzsibt 104 87395 221431 2022-08-27T21:32:33Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|124}} {{linje|5em}}</noinclude>havt den Fornøielse at se Dem i Banken — Hr. Tørres Wold! især i den senere Tid —« »Ja, vi har jo adskillige Papirer løbende —« »Det er ikke om Cornelius Knudsens Papirer, jeg taler,« afbrød Bankchefen tørt, »det er Deres egne Transaktioner, jeg har fulgt med Interesse.« »Aa — Hr. Bankchef! — Ubetydeligheder,« svarede Tørres og vred sig paa Stolen. »Alt ialt er det et ikke saa ubetydeligt Beløb, som gjennem Dem er indsat i Banken iLøbetaf —« »Men det er ikke mine Penge,« begyndte Tørres ivrig og tørrede Sveden af Panden. — »i Løbet af de sidste Maaneder,« fortsatte Bankchefen rolig. »Men det er ikke mine Penge — Hr. Bankchef!« raabte Tørres ivrig, »det er pr. Commission —« »Naturligvis er det ikke Deres Penge alle,« sagde Christensen, somom han undrede sig over denne Iver, »jeg kan jo vide, at en ung Mand i Deres Stilling kan ikke have lagt sig saa meget tilbeste, selv om han er meget — hm! — meget vindskibelig.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> oadi0e6hqdcqihibuuhk4ub6yam9mhc 104 87396 221432 2022-08-27T21:36:35Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|125}} {{linje|5em}}</noinclude>Atter gned han sin Næse, medens han lurede sig til at se paa Tørres under Haanden. Det sank i Tørres indvendig; denne Mand vidste det hele og havde ham i sin Haand. Det var nemlig gaaet saaledes, efterat han blev Førstemand i Butikken, at han, forat anbringe sin altid øgende Kapital, havde indsat en hel Del Smaasummer i Christensens Bank paa Navne, som han selv fandt op. Han valgte helst Gaardene rundt om Snørtevold, hvor han var kjendt, og lavede saa selv saadanne Fornavne, som han vidste, der ikke fandtes. Saa ledes havde han allerede mange Kontrabøger med Banken, uden at hans eget Navn forekom nogetsteds. Men Bankchefens Næse havde nok lugtet, hvad Skuffe de Penge kom af, det blev Tørres klart i dette Øieblik, — han sad paa den yderste Snip af Stolen — færdig til at løbe eller kaste sig ned og bede om Naade, — han vidste ikke selv hvad. »De maa have et godt Navn i Deres Hjembygd, siden saa mange forskjellige Personer fra den Kant lader sine Sparepenge indsætte gjennem Dem,« sagde Chefen efter en liden Pause. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> l4ts2r1nto813e666oibqbibgslc0vi 104 87397 221433 2022-08-27T21:40:28Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|126}} {{linje|5em}}</noinclude>Tørres kunde ikke faa Munden op. »Det er altid et godt Tegn, naar en ung Mand nyder Tillid blandt sine egne. Jeg interesserer mig meget for de yngre Kræfter, som voxer op i vor By.« Aldrig i sit Liv havde Tørres været saa uvis. Sad den store Mand og legte med ham, for Slaget kom? — eller hvad i Alverden vilde han? »Jeg kan se paa Dem«, sagde Bankchefen smilende, »at De sidder og tænker paa, hvad jeg egentlig har ment med at kalde Dem herind i mit private Rum — ikke sandt? — De er usikker?« Denne Pinsel kunde Tørres ikke længer holde ud; det fine Spind, hvori han følte sig indviklet, endte med at ophidse ham, hans naturlige Trods brød gjennem, og idet han med et Sæt satte sig helt fast paa Stolen, spurgte han Bankchefen midt i Ansigtet: »Har De kanske nogen Mistanke?« »Mistanke! —« raabte Bankchefen og for iveiret; »jeg forstaar ikke, hvad De mener? — til hvad? — ah! De tænker atter paa disse Vexler; men jeg forsikrer Dem, jeg tror, Cor-<noinclude><references/></noinclude> lntl9cl8ul10fptpuxy4wcduriabiym 104 87398 221434 2022-08-27T21:47:08Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|127}} {{linje|5em}}</noinclude>nelius Knudsens Forretning er fuldstændig solid, især i Forbindelse med G. Krøgers Endossement; men som Førstemand hos Enkefru Knudsen skulde De dog lade det være Dem magtpaaliggende at søge Gjælden forminsket; den er stor nok; men jeg nærer langtfra nogen Frygt — eller Mistanke — som De udtrykte Dem.« Mens han talte, havde Bankchefen reist sig, og var gaaet hen til Vinduet; han trængte formelig til at gjenvinde sin Aplomb. Noget saa klodset havde han aldrig mødt, og han fik ringere Tanker om denne »unge Kraft.« Det var ellers hans Vis, naar han saa nogen Ungdom slaa sig op, at komme tilhjælp med Raad og Nedladenhed, som han siden tog sig betalt paa mange Maader; men de maatte helst være lidt finere end denne. Og Tørres paa sin Side nyttede de Øieblikke, mens den anden saa paa Gaden, til at samle sine Tanker. Han havde været lige paa Randen af sin Skjæbne, et Ord til, og han havde forraadt og udleveret sig selv og sin Hemmelighed. Saa galt var det ikke gaaet; hvor meget end Bankchefen viste eller anede,<noinclude><references/></noinclude> miv7jyhj4lj6ferflmihyebppnxqdck 104 87399 221435 2022-08-27T21:50:57Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|128}} {{linje|5em}}</noinclude>saa var det dog ikke det, han vilde: kræve ham til Regnskab for, hvorfra han havde alle de Penge. Og til alt andet var Tørres beredt. »Nei — ser De! hvorfor jeg har ladet Dem kalde herind,« fortsatte nu Bankchefen i en venlig Tone, »det er, fordi jeg — som sagt — interesserer mig varmt for de unge Kræfter i vor By; og naar De allerede nyder saa megen Tillid blandt Deres Egne, vil De uden Tvivl i Fremtiden faa flere Midler at anbringe. »Det vil jeg haabe — Hr. Bankchef.« »Og derfor vilde jeg tilbyde Dem min Hjælp med Raad og Daad.« »Jeg kan ikke noksom fuldtakke —« »Aa — det er mig en Fornøjelse at ophjælpe de unge Kræfter,« sagde Bankchefen, satte sig atter tilrette i Lænestolen og udviklede for Hr. Wold, hvorledes Indskud paa Sparebankvilkaar kunde være godt nok for gamle Jomfruer. Men at unge Kræfter, som vilde bidrage til at løfte Byen, de maatte ogsaa sætte sine Kapitaler i Byens merkantile Foretagender, i Skibsfart, i industrielle Anlæg og saa videre. Nu var Tørres fuldstændig med og over maade lettet. Han kjendte godt til Bankchefens<noinclude><references/></noinclude> 7jn2a8c5f37oh5l0aalh1qh9uc9sgxs 104 87400 221436 2022-08-27T21:53:07Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|129}} {{linje|5em}}</noinclude>berømte Specialitet: at lokke uerfarne Venner til at kjøbe besværlige Skibsparter og tvivlsomme Aktier. Han var beredt til at føie sig et langt Stykke overfor denne farlige Mand, som sandsynligvis havde gennemskuet hans Spil med de opdigtede Navne og anede hans Hemmelighed; men han skulde nok passe sig. Derfor lod han yderst begjærlig og takkede for de Udsigter til at faa Penge fordelagtigt anbragt, som Bankchefen aabnede ham; men han bed ikke paa noget bestemt Tilbud, efter som han hele Tiden fastholdt, at selv havde han jo ingen Kapital; men hvis han skulde faa Penge mellem Hænderne, skulde han vist ikke undlade at gjøre Brug af Hr. Bankchefens elskværdige Bistand. Dermed skiltes de for den Gang. Bankchefen sad en Stund og tænkte. Han var bleven opmærksom paa den snedige Maade, hvorpaa det unge Menneske anbragte sine Penge; hvor han havde dem fra, behøvede Christensen ikke at spekulere over; han havde selv arbeidet sig op fra Ingenting. Derfor havde Tørres skuffet ham ved sin Plumphed, som det nær havde været umulig at dække. Denne »unge<noinclude><references/></noinclude> h0cogmc1l40k93hwju8nwgyamj4kzjq 104 87401 221437 2022-08-27T21:55:27Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|130}} {{linje|5em}}</noinclude>Kraft« kunde maaske blive rig; men han vilde ingensinde naa op til de Høider, hvor Bankchef Christensen levede og regjerede. Men for Tørres Wold var dette Møde en Begivenhed, som paa en Gang løftede ham mangfoldige Trin ivejret. At han var kaldt til privat Samtale med Byens første Pengemand var en uhørt Udmærkelse for en Krambodgut; og det styrkede først og fremmest hans Stilling hos Fru Knudsen. Vel var han efter Hr. Jessens pludselige Bortgang bleven Førstemand, fordi der var ikke nogen anden. Men Fruen følte sig ingenlunde sikker paa, at han var Stillingen voxen. Dertil kom, at Gustav Krøger bestandig havde noget at sige paa Tørres. Det var endog kommen dertil, at Krøger kun sjeldent besøgte hende i Kontoret; og da han sidste Gang var der, havde han meddelt hende, at Hr. Jessen var antaget som Førstemand hos Brandt, — han havde ikke kunnet gjøre andet — sagde Krøger, i Tider, hvor alt gik ud paa Konkurrence. — Vistnok saa hun, at Tørres Wold var en udmærket Udsælger, hendes Omsætning tog et<noinclude><references/></noinclude> cuwok8vgi5e9ku3qgp5j0vjfr7uv99n 104 87402 221438 2022-08-27T23:54:22Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|131}} {{linje|5em}}</noinclude>stort Opsving udover Høsten; men forstod han disse Regnskaber? og alt dette med Vexler, som hun selv aldrig havde forstaaet anderledes, end at hun pludselig kunde faa en Tvivl, om der skulde gjøres saa eller saa? og da var hun ikke istand til at greie sig uden Hjælp. Men Samtalen mellem Bankchefen og Tørres, saaledes som denne omstændeligt fortalte den igjen, beroligede hende i høi Grad. Den store Mand havde jo underholdt sig med hendes Kommis som med en yngre Forretningsmand, hvis Dom han satte Pris paa. Ogsaa ude blandt Folk fik den unge Wold hos Fru Knudsen en vis Interesse fra denne Dag. De, som kjendte ham, og som hidtil havde anset ham for at være en ganske almindelig flink Bondegut, de begyndte nu at undres over, om der ikke var noget mærkeligt ved ham alligevel, siden den store Bankchef værdigedes at tage Notice af ham. Og lidt efter lidt blev denne unge Mand i den underordnede Stilling omtalt; hans Navn blev kjendt; og som en Anelse samlede der sig allerede om dette nye Navn noget af den Respekt, der voxer til Beundring og ender som<noinclude><references/> {{Høyre|9*}}</noinclude> rmz1cgbfpqnh8daalb8flyezff1yrq1 104 87403 221439 2022-08-27T23:58:10Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|132}} {{linje|5em}}</noinclude>den ydmygeste Dyrkning, naar en af disse saa kaldte self-made Mænd stiger forgyldt op af Ingenting og pludseligt fremviser de to tomme Næver, hvormed han vitterligen begyndte, stappende fulde af ubegribeligt Guld. Men alt dette virkede igjen som en Forløsning for Tørres Wolds indskrænkede Virksomhed. Nu behøvede han ikke længer saa omhyggeligt at skjule sine Penge i de hemmeligste og farligste Forretninger; han kunde nu udvide sin Laaneforretning og sikre sig paa alle Maader, idet han bestandig kun optraadte som Commissionær for andre. Thi at tabe Penge taalte han ikke, det vil sige, han blev ganske syg af det. Det havde hændt en Gang eller to, at et Par mindre Beløb ikke vare mulige at faa igjen; og da var Tørres aldeles ude af sig selv, hverken spiste eller sov. Først da han var ganske sikker paa, at der ikke fandtes en Trevl mere at plukke af Skyldneren, kom han nogenlunde til Ro; men han noterede sine Tab og summerede dem ofte op i sit Hoved, forat holde sin Forsigtighed vaagen. Naar nu Nogen — og der var forunderligt mange — i en Snarvending trængte til et<noinclude><references/></noinclude> mjm6d8xc5dqsxc7drxq6lv1lkddbkhf